Wikipedia dawiki https://da.wikipedia.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.18 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikipedia Wikipedia-diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki-diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp-diskussion Kategori Kategoridiskussion Portal Portaldiskussion Artikeldata Artikeldatadiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 167 12349392 12345664 2026-09-05T17:54:35Z ~2026-48256-57 585495 /* */ Lille fun fact. 12349392 wikitext text/x-wiki {{Infoboks land2 | konventionelt_lang_navn = Kongeriget Sverige | lokalt_navn = ''Konungariket Sverige'' | almindeligt_navn = Sverige | billede_flag = Flag of Sweden.svg | billede_våbenskjold = Great coat of arms of Sweden.svg | billede_kort = EU-Sweden.svg | nationalt_motto = ''För Sverige i tiden''¹ | nationalmelodi = ''[[Du gamla, Du fria]]''²<br><div align=center>[[Fil:United States Navy Band - Sweden.ogg]]</div> | kongesang = ''[[Kungssången]]'' | hovedstad = [[Stockholm]] | bredde_d=59|bredde_m=21|bredde_ns=N|længde_d=18|længde_m=4|længde_øv=E | største_by = [[Stockholm]] | officielle_sprog = [[Svensk (sprog)|Svensk]]³ | regeringsform = [[Parlamentarisme|Parlamentarisk demokrati]] og [[konstitutionelt monarki]] | leder_titel1 = [[Sveriges regenter|Konge]] | leder_navn1 = [[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustav]] | leder_titel2 = [[Sveriges statsminister|Statsminister]] | leder_navn2 = [[Ulf Kristersson]] ([[Moderaterna|M]]) | etableret_begivenhed1 = Forening | etableret_dato1 = [[10. århundrede]] | etableret_begivenhed2 = [[Kalmarunionen]] | etableret_dato2 = [[1397]]–[[1523]] | etableret_begivenhed3 = | etableret_dato3 = | areal = 450,295 | areal_placering = 57 | areal_størrelse = 1 E11 | procent_vand = 9,84 | befolkningstal_anslået = | befolkningstal_anslået_år = | befolkningstal_anslået_placering = | demonym = Svensk eller [[Svenskere|svensker]]/svenskere | befolkningstal_folketælling = 10.545.310 | befolkningstal_folketælling_år = 2023 | befolkningstal_folketælling_placering = 87 | befolkningstæthed = 23<ref name=scbtaet /> | befolkningstæthed_placering = 157 | valuta = [[Svenske kronor|Svensk krona]] | valutakode = SEK | tidszone = CET | utc_forskel = +1 | tidszone_sommertid = CEST | utc_forskel_sommertid = +2 | internetdomæne = [[.se]] | telefonkode = 46 | kendingsbogstaver (bil) = '''S''' | luftfartøjsregistreringskode = '''SE''', '''SWE''' | optagetEUdato = [[1. januar]] [[1995]] (15.) | BNP_KKP_år = 2012 | BNP_KKP = 389,912 [[Milliard|mia.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name="imf2" /> | BNP_KKP_pr._indbygger = 41.129 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name="imf2"/> | BNP_nominelt = 549,351 [[Store tal|mia.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name="imf2"/> | BNP_nominelt_år = 2012 | BNP_nominelt_pr._indbygger = 57.948 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name="imf2"/> | Gini = 23<ref name=ciagini /> | Gini_år = 2005 | Gini_kategori = <span style="color:#090;">lav</span> | HDI_år = 2013 | HDI = {{stigning}} 0,916 (Lavere end Danmark)<ref name=hdi /> | HDI_placering = 8 | HDI_kategori = <span style="color:#090;">meget&nbsp;høj</span> | kører_på = højre | fodnote1 = ''För Sverige i tidan'' er det valgsprog, som [[Carl 16. Gustav af Sverige|kong Carl Gustav]] har antaget. | fodnote2 = ''[[Du gamla, Du fria]]'' er kun [[de facto]] Sveriges nationalsang. | fodnote3 = Svensk er formelt set udpeget som officielt sprog. En lov, der udpegede svensk som "hovedsprog" og officielt sprog i internationale relationer, trådte i kraft 1. juli 2009.<ref name=sprk /> Siden år 2000 har følgende været officielle [[minoritetssprog i Sverige]]: [[Samiske sprog|Samisk]], [[Finsk (sprog)|finsk]], [[tornedalsfinsk]], [[romani]] og [[Jiddisch (sprog)|jiddisch]]. |}} '''Sverige''' ({{lang-sv|Sverige}}), officielt '''Kongeriget Sverige''' (svensk: ''Konungariket Sverige''), er et land i [[Nordeuropa]]. Det grænser op til [[Norge]] mod vest og [[Finland]] mod øst. Sverige er forbundet med [[Danmark]] via en [[Øresundsforbindelsen|bro- og tunnelforbindelse]] over [[Øresund]] i sydvest. Det er med sine 450.295 kvadratkilometer, heraf landareal 407.311 km², [[Den Europæiske Union|EU’s]] 3. største land. Med 10.605.500 indbyggere (31. december 2025) har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstæthed med 26,03 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal (september 2022). Størstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet. Omkring 87 % af svenskerne lever i byområder på over 200 indbyggere. Efter [[OECD]]s definition bor 41% af indbyggerne i byområder på over 50.000 indbyggere. Sydsverige er hovedsagelig [[landbrug]]sland, mens størstedelen af [[Norrland|det nordlige Sverige]] er dækket af skov. Til trods for sin nordlige beliggenhed har Sverige et mildt klima. Det skyldes først og fremmest landets omfattende kystlinje. Sverige tilhører den geografiske region [[Skandinavien]]. Det [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarki]] Sverige er et [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] [[Repræsentativt demokrati|demokrati]] med en monark som [[statsoverhoved]]. [[Hovedstad]]en [[Stockholm]] er også landets største by. [[Lovgivende magt|Den lovgivende magt]] udgøres af [[Riksdagen]], der består af ét kammer med 349 medlemmer. [[Regering]]en udgør med [[Sveriges statsminister|statsministeren]] i spidsen landets [[udøvende magt]]. Sverige er en [[enhedsstat]] bestående af [[Län|21 len]] og [[Kommuner i Sverige|290 kommuner]]. Siden forhistorisk tid har Sverige været befolket af de [[germanske folkeslag]] götere og sveere. Sverige opstod som en samlet nation i [[middelalderen]]. I det 17. århundrede nåede Sverige sin største udstrækning og blev en regulær [[Den svenske stormagtstid|stormagt]]. Landet bevarede sin stormagtsstatus indtil begyndelsen af det 18. århundrede. De svenske konger mistede gradvist deres territorier uden for Skandinavien i løbet af det 18. og 19. århundrede, og landets europæiske indflydelse nåede sin afslutning med [[Det Russiske Kejserrige|Ruslands]] annektering af Finland i 1809. Sverige har ikke deltaget i krigshandlinger siden 1814, hvor Norge med militær magt blev tvunget ind i en [[Den svensk-norske union|personalunion]] under den svenske konge. Sverige forholdt sig sidenhen formelt set neutralt i udenrigspolitiske anliggender til ansøgningen om [[NATO]]-medlemskab i maj 2022. Personalunionen med Norge blev [[Unionsopløsningen|opløst i 1905]] og de svenske grænser har ikke rykket sig siden da. Selvom Sverige formelt afholdt sig fra at vælge side under verdenskrigene, engagerede de svenske myndigheder sig i humanitære projekter. Svenskerne tog bl.a. imod flygtninge fra det tyskbesatte Europa under 2. verdenskrig. Sverige blev optaget i EU den 1. januar 1995. Landet har dog afvist medlemskab af [[Eurozonen]]. Sverige er også medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[Nordisk Råd]], [[Europarådet]], [[WTO]] og [[OECD]]. Det svenske samfund baserer sig på den [[skandinaviske velfærdsmodel]], der bl.a. yder offentlig sundhed og uddannelse til sine borgere. Landet er et af verdens rigeste lande og rangerer højt på mange internationale målinger over [[livskvalitet]], sundhed, uddannelse, demokratiske rettigheder, økonomisk konkurrence, [[Gini-koefficient|lighed]], velstand og [[Human Development Index|udvikling]]. Sverige har haft århundredelang tradition for [[neutralitet]], men har i nyere tid blandt andet samarbejdet med [[NATO]], og landet ansøgte i maj 2022 om optagelse i organisationen i lyset af [[Ruslands invasion af Ukraine 2022|Ruslands invasion af Ukraine]], der var fundet sted nogle måneder forinden. == Etymologi == Navnet ''Sverige'' er første gang dokumenteret i det episke digt, [[Beovulfkvadet]], fra 1000-tallet, under navneformen ''Swēorice''. Fra slutningen af 1200-tallet er det dokumenteret under formen ''Swerike''. Mod slutningen af 1400-tallet havde navnet ændret sig til ''Swerighe'', i 1600-tallet blev det ændret til ''Swerghe'' og ''Swirghe''. [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav II Adolf]] anvendte formen ''Swirge''. I dag anvendes formen fra den sene middelalder, ''Sverige''. På dansk har også formen ''Sverrig'' været i brug.<ref>Den første officielle retskrivningsordbog (Svend Grundtvig: Dansk Haandordbog) fra 1872 gav valgfrihed mellem Sverrig og Sverige, og sådan var det frem til 1955. Retskrivningsordbogen fra 1955 medtog ikke stednavne, men fra og med Retskrivningsordbogen fra 1986 er kun staveformen Sverige med. https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00016847/</ref> På [[Amager]] ligger Sverrigsgade.<ref>[http://www.hovedstadshistorie.dk/sundbyvester/sverrigsgade/ Sverrigsgade – KEND KØBENHAVN<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Historie == {{uddybende|Sveriges historie}} Sverige opstod som en selvstændig enhedsstat i [[middelalderen]]. I det [[17. århundrede]] ekspandere landet til et [[Den svenske stormagtstid|imperium]], som blev en af de [[Stormagt|toneangivende]] nationer i Europa i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Det meste af det erobrede land uden for den skandinaviske halvø gik tabt i løbet af det 18. og det 19. århundrede; den østlige del af landet, det nuværende [[Finland]], blev tabt til det [[Russiske Kejserrige]] i 1809. Den seneste krig, Sverige aktivt har været en del af, var i 1814, hvor landet med militære midler tvang [[Norge]] med ind i en [[Den svensk-norske union|personalunion]]. Siden har Sverige haft fred og praktiseret "[[Neutralitet|alliansfrihet i fred syftande till neutralitet i krig]]"<ref name=spse /> ("alliancefrihed i fredstid og neutralitet i krigstid"). Sverige har været medlem af [[EU]] siden 1. januar 1995 og er medlem af [[OECD]]. === Forhistorie === Sveriges forhistorie begynder i [[Allerødtiden]], en relativt varm periode omkring 12.000 f.Kr. i slutningen af [[ældre stenalder]], hvorfra man har fundet arkæologiske vidnesbyrd om lejre for [[rensdyr]]jægere fra [[Brommekulturen]]. Disse første indbyggere i landet var fulgt med kanten af indlandsisen fra [[Weichsel-istiden]], der efterhånden som den trak sig tilbage, nåede det, der nu er det sydligste Sverige. De første indbyggere var [[Jæger og samler|jægere og samlere]], som især levede af rigdommene i Østersøen. Der er kun gjort meget sparsomme fund fra stenalderen i det meste af Sverige. Der er fundet tilvirkede [[flintesten]] i Skåne dateret omkring 9.000 f.Kr., og jægere og samlere har langsomt spredt sig nordpå. Omkring 4000 f.Kr. var der i Danmark og det sydligste Sverige indført [[landbrug]] og [[husdyr]]hold, der sandsynligvis tilsvarende har spredt sig langsomt nordpå. Omkring begyndelsen af [[bronzealder]]en begunstigede et særdeles mildt klima, at befolkningen voksede i hele Sydskandinavien. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at især det sydlige Sverige var tæt befolket i bronzealderen; helt til [[Stockholm]] er der fundet spor fra denne tid. Fra [[jernalder]]en er det sandsynligt, at forskellige større magtområder har udviklet sig i Sverige. [[Tacitus]] beskrev i sin ''[[Germania (bog)|Germania]]'' i 98 e.Kr. en betydende stamme i det svenske område med navnet "[[sveer]]" ("kendt ikke blot for deres våben og mænd, men for deres skibe"); disse folk havde skibe med bove i begge ender ([[langskib]]e). Hvilke konger ("kuningaz"), der regerede disse sveere, er ukendt, men den [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]] kan fremvise en lang række sagnkonger, hvoraf nogle peger tilbage til de sidste par århundreder før vor tidsregning. Lokalt har man behersket skrift i form af [[runealfabet|runer]], som har været brugt af eliten i det sydlige Skandinavien så langt tilbage som [[2. århundrede]] e.Kr., men de sparsomme eksempler, man har fundet fra romertiden, er korte inskriptioner på genstande, mest af navne på mænd. Disse inskriptioner viser, at folk i Sydskandinavien på den tid talte [[urnordisk]], en forløber for [[Svensk (sprog)|svensk]] og andre [[nordiske sprog]]. I det [[6. århundrede]] omtalte [[Jordanes]] to stammer, som han benævnte "suehans" og "suetidi", som levede i [[Scandza]]. De to navne menes at referere til den samme stamme. Suehanserne, fortalte han, havde meget fine heste i lighed med thyringi-stammen. [[Snorri Sturluson]] skrev, at den svenske konge på samme tid, [[Adils]], havde de fineste heste på sin tid. Suehanserne kunne levere sorte ræveskind til det romerske marked. Senere nævnte Jordanes "suetidi", som menes at være en latiniseret udgave af sveer. Han skrev, at suetidierne er de højeste af stammerne sammen med [[daner]]ne, som var beslægtet med dem. Senere omtalte han også andre skandinaviske stammer, som var lige så høje. Fra et udgangspunkt i det sagnomspundne Scandza, som menes at svare til nutidens [[Götaland]] i Sverige, krydsede [[Goterne|gotere]] [[Østersøen]] tidligere end 2. århundrede e.Kr. og endte i [[Skytien]] ved bredden af [[Sortehavet]] i nutidens [[Ukraine]], hvor de har afsat arkæologiske spor i [[Tjernjakhovskij-kulturen]]. I det [[5. århundrede|5.]] og [[6. århundrede]] blev dette folkeslag delt i [[visigoter]] og [[Ostrogoterne|ostrogoter]], som etablerede sig efter Romerrigets fald som stærke stater som efterfulgte romerne på den [[Iberiske Halvø]] og i [[Italien]]. [[Krimgoter|Krimgotiske]] samfund lader til at have overlevet intakt indtil slutningen af det [[18. århundrede]].<ref name=nordgren /> Der har sandsynligvis ikke været et sammenhængende svensk herskabsområde sent i [[jernalderen]] og i [[vikingetid]]en, men snarere forskellige rivaliserende konge/høvdinge-dømmer. Kilder nævner [[Götaland]] og [[Svealand]] som to autonome stærke regioner. Det sydlige Sverige var i jernalderen sandsynligvis kulturelt knyttet tættere til områder i Danmark. Omkring [[Ystad]] er der fundet spor af en større handelsplads fra cirka 600-700 e.Kr. === Vikingetiden og middelalderen === [[Fil:Vikings-Voyages.png|thumb|right|Oversigt over vikingernes hovedrejseruter; de svenske vikinger rejste hovedsageligt mod øst og sydøst ind i Rusland]] [[Vikingetid]]en i Sverige varede i store træk fra det [[8. århundrede|8.]] til det [[11. århundrede]]. Det menes, at svenske vikinger og [[gotlænder]]e især rejste øst- og sydpå til Finland, [[Baltikum]], [[Rusland]], [[Hviderusland]], [[Ukraine]], [[Sortehavet]] og så langt væk som til [[Bagdad]]. Vejen gik ad [[Dnepr]] over [[Konstantinopel]], og på denne rute foretog de adskillige plyndringer. Den [[Byzantinske Rige|byzantinske kejser]] [[Theofilos (kejser)|Theofilos]] værdsatte disse folks store militære evner og bad dem om at blive hans personlige vogtere, kendt som [[Væring]]garden. De svenske vikinger, kaldet [[ruser]], menes at være stamfædre til [[Kievriget|kievruserne]]. Den arabiske opdagelsesrejsende [[Ahmed Ibn Fadlan]] beskriver disse vikinger således: {{citat|Jeg har set ruserne, da de kom på deres handelsrejser og slog lejr ved [[Volga|Itil]]. Jeg har aldrig set mere perfekte, fysiske eksemplarer, høje som dadelpalmer, blonde og rødmossede; de bærer hverken tunikaer eller kaftaner, men mændene bærer et klæde, som dækker den ene side af kroppen og lader hånden i den anden side fri. Hver mand har en økse, et sværd og en kniv, og de har alle disse på sig til hver en tid. Sværdene er brede med riller, af frankisk type.<ref name=fadlan />|Ahmed Ibn Fadlan}} De mange vikingetogter er i stort omfang dokumenteret i form af runesten, der er fundet over store dele af den sydlige halvdel af Sverige. Det vides ikke, hvornår og hvor det svenske kongedømme opstod, men listen over [[Sveriges regenter]] begynder sædvanligvis ved konger, der regerede i både [[Svealand]] og [[Götaland]] som samlet område, begyndende med [[Erik Sejrsæl]]. De to områder havde tilbage til antikken været to selvstændige områder; i ''[[Beovulfkvadet]]'' beskrives legenden om en krig mellem de to nationer i det [[6. århundrede]]. ;Kulturelle fremskridt I begyndelsen af vikingetiden var der ved det nuværende [[Ystad]] i [[Skåne]] og [[Paviken]] på [[Gotland]] blomstrende handelscentre. Der er gjort fund fra, hvad der menes at være en stor markedsplads fra 7. eller 8. århundrede i Ystad.<ref name=sawyer /> I Paviken, der var et vigtigt knudepunkt for handel med Baltikum i det 9. og 10. århundrede, er der fundet rester af en stor havn fra vikingetiden med gårde, hvor man byggede skibe og lavede håndværk. Mellem 800 og 1000 bragte den livlige handel store mængder sølv til Gotland, og ifølge nogle forskere akkumulerede gotlænderne i den periode mere sølv end resten af den skandinaviske befolkning tilsammen.<ref name=sawyer /> [[Fil:Suecia 1-064 ; Gambla Ubsala högar.png|thumb|right|Uppsala var et vigtigt religiøst og handelsmæssigt centrum i det unge svenske rige]] [[Ansgar]] får som regel æren for at have indført [[kristendom]]men i landet i 829, men den nye religion havde ikke for alvor held med at fortrænge den traditionelle [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]] før op i det 12. århundrede. I løbet af det 11. århundrede blev kristendommen den dominerende religion, og fra omkring 1050 blev Sverige regnet som et kristent rige. I perioden mellem 1100 og 1400 var Sverige ved at dannes og konsolideres som en enhed, og landet var præget af interne stridigheder samt af kappestrid mellem de nordiske kongeriger. De svenske konger gik i gang med at ekspandere det svenskkontrollerede område i Finland, hvilket skabte konflikter med ruserne, der ikke længere havde forbindelser med Sverige.<ref name=bagge /> ;Feudale institutioner i Sverige Hvis man ser bort fra Skåne, der på den tid var dansk, udviklede der sig i Sverige aldrig rigtig [[feudalisme]], som man kender det fra resten af Europa.<ref>Scott, p. 58</ref> Bondestanden forblev derfor i det store hele en fri klasse af landbrugere gennem det meste af Sveriges historie. [[Slaveri]] var ikke særlig udbredt i landet,<ref name=familje /> og det, der fandtes, blev afskaffet med blandt andet indførelsen af kristendommen, af vanskelighederne med at skaffe slaver øst for de baltiske områder samt bydannelsen i Sverige før det 16. århundrede.<ref>Scott, p. 55</ref> Faktisk blev både slaveri og [[livegenskab]] afskaffet ved et dekret af kong [[Magnus Eriksson af Sverige|Magnus Eriksson]] Tidligere slaver blev herpå optaget i bondestanden eller blev arbejdere i byerne. Perioden var præget af fattigdom, og Sverige var generelt et tilbagestående land på den tid, hvor [[byttehandel]] var dominerende i landets økonomi. Det kunne for eksempel foregå på den måde, at bønder i [[Dalsland]] transporterede deres [[smør]] til mineområdet i Sverige, hvor de byttede det for [[jern]], som de efterfølgende fragtede til kysten, hvor de byttede jernet for fisk, som de havde brug for som fødemiddel, mens jernet blev sendt til udlandet med skibe.<ref>Scott, pp. 55-56</ref> ;Pesten i Sverige I det 14. århundrede blev Sverige ramt af [[Pest|den sorte død]], som førte til en nedgang i befolkningstallet.<ref>Scott, pp. 56-57</ref> I den periode fik byerne efterhånden større rettigheder og var under stor indflydelse af tyske købmænd fra [[Hanseforbundet]], der særlig var aktivt i [[Visby]]. I 1319 var den kun treårige Magnus Eriksson blevet konge af Sverige og Norge. Drengens alder bidrog til monarkiets faldende indflydelse i området, og stærke adelsslægter begyndte at spille en stadig større rolle og fik tiltvunget sig stadig større rettigheder. Hans efterfølger blev hans, nevø Albrecht af Mecklenburg, men den stigende magt blandt adelige og bybefolkningerne betød Albrechts fald, og svenskerne vendte sig nu mod det danske kongehus for at finde en efterfølger. ;Kalmarunionen og svensk løsrivelse fra dansk styre [[Fil:Gustav Vasa.jpg|thumb|right|[[Gustav Vasa]]]] I [[1397]] blev Norge, Danmark og Sverige forenet under Danmarks [[Margrete 1.]] i [[Kalmarunionen]]. Det viste sig dog hurtigt, at svenskerne, i særdeleshed adelen, ikke var tilfreds med at blive styret fra Danmark. Der var ikke tale om en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Således etablerede man den første [[Riksdagen|Riksdag]] i 1435, en institution, der de følgende århundreder skulle få betydelig magt i landet. Omkring 1500 var det Sture-slægten, der sad på magten, og flere medlemmer af den familie var [[rigsforstander]]e i landet og søgte at rive Sverige løs af det danske styre. Stridighederne kulminerede, da [[Christian 2.]] foranstaltede [[det Stockholmske Blodbad]] i form af en massakre på 82 ledende svenskere. Dette førte til forøget modstand mod danskerne, og Sverige brød ud af Kalmarunionen i [[1523]], hvor den svenske krone blev genindført og [[Gustav Eriksson Vasa|Gustav Vasa]] blev valgt til konge.<ref>Scott, p. 121</ref> Denne begivenhed indledte [[ældre vasatid]] i Sverige, af nogle omtalt som grundlæggelsen af det moderne Sverige. ;Ældre vasatid {{uddybende|Ældre vasatid}} Noget af det første, der skete efter Gustav Vasas kroning, var at stække den katolske kirkes magt, hvilket førte til [[reformationen]], der dog først officielt blev indført under [[Karl 9. af Sverige|Karl 9.]] På den økonomiske front brød Gustav Vasa Hanseforbundets kontrol over den svenske handel med Baltikum.<ref>Scott, p. 132</ref> Hanseforbundet var officielt blevet stiftet i [[Lübeck]] i Nordtyskland i 1356. Forbundet søgte at opnå borger- og handelsrettigheder fra prinser og regenter i lande og byer langs [[Østersøen|Østersøkysten]].<ref name=hoyt /> Til gengæld tilbød det en vis beskyttelse, idet forbundet med sin egen krigsflåde var i stand til at holde østersøområdet fri for sørøvere.<ref name=wolfe /> De koncessioner, som Hanseforbundet opnåede, var blandt andet, at kun indbyggere fra forbundets byer havde lov til at drive handel fra deres havne. De stræbte efter at undgå alle former for told og skatter. Med sådanne koncessioner drog store flokke af Lübeck-købmænd til Stockholm, hvor de snart kom til at dominere byens økonomi, og de var i stort omfang skyld i, at havnen i Stockholm gjorde byen til den største og mest betydningsfulde i landet.<ref>Scott, p. 52</ref> Hansekøbmændenes handel bestod for to tredjedeles vedkommende af import af tekstil og en tredjedel af salt, mens udførslen først og fremmest bestod af jern og kobber. Imidlertid blev svenskerne efterhånden trætte af hansemonopolet på handelen, der mest blev drevet af indvandrede tyskere, og som betød, at indkomsten fra handelen i stort omfang blev kanaliseret til Tyskland. Da Gustav Vasa brød hansemonopolet, blev han derfor betragtet som en stor helt af sit folk. Historien betragter nu Gustav som grundlæggeren af den moderne svenske nation. Det fundament, han lagde, tog dog tid at udvikle, men da det endelig skete, og Sverige trådte ind i sin stormagtstid, betød den svenske tradition for frie bønder, at en større del af den økonomiske gevinst gik i deres lommer end i en feudal landadels.<ref>Scott, pp. 156-157</ref> === Den svenske stormagtstid === [[Fil:Swedish Empire (1560-1815) en2.png|thumb|right|Det svenske riges udstrækning i stormagtstiden 1560-1815]] {{uddybende|Den svenske stormagtstid}} I det [[17. århundrede]] blev Sverige en af de store magter i Europa. Forinden havde Sverige været et fattigt og tyndt befolket land i udkanten af den europæiske civilisation uden nogen særlig magt eller noget specielt rygte i resten af verden. Landet opnåede sin store berømmelse i Europa under [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav Adolfs]] regering, hvor Sverige erobrede landområder mod syd og øst fra Danmark, Rusland og [[Den polsk-litauiske realunion|Polen-Litauen]] i en række konflikter, herunder [[Trediveårskrigen]]. [[Fil:Death of King Gustav II Adolf of Sweden at the Battle of Lützen (Carl Wahlbom) - Nationalmuseum - 18031.tif|thumb|right|Gustav Adolfs død i slaget ved Lützen]] I denne langvarige konflikt erobrede Sverige omkring halvdelen af staterne i det [[tysk-romerske rige]]. Gustav Adolf havde planer om at blive den næste tysk-romerske kejser ved at herske over et forenet Skandinavien og det tysk-romerske rige. Han døde imidlertid i [[slaget ved Lützen (1632)]], inden han kunne realisere sin plan. Efter Sveriges eneste større nederlag i trediveårskrigen i [[slaget ved Nördlingen (1634)]] mindskedes den prosvenske opbakning i de tyske småstater, som en efter en frigjorde sig fra det svenske overherredømme, indtil Sverige blot havde enkelte områder ud til Østersøen i form af [[Svensk Forpommern]], [[Bremen-Verden]] og [[Wismar]] tilbage. Undervejs i krigen menes de svenske tropper at have ødelagt 2.000 slotte, 18.000 landsbyer og 1.500 byer i Tyskland, en tredjedel af alle de tyske byer.<ref name=population /> Ekspansionen gik også ud over [[Danmark-Norge]], hvorfra Sverige i flere krige, herunder [[Karl Gustav-krigene]], erobrede vigtige provinser. Mest markant var det, da Danmark ved [[Roskildefreden]] i 1658 måtte opgive [[Skånelandene]] (Skåne, Halland, Blekinge og [[Bornholm]]) til Sverige. Under [[den store nordiske krig]] måtte Sverige i 1710 efter 200 år trække sig ud af det nordlige Baltikum. Dermed sluttede Sveriges [[hegemonial]]stilling i Østersøen. I [[frihedstiden]] forsøgte [[Riksdagen]], der var den regerende magt, flere gange at genvinde den tabte stormagtsstatus, men efter [[hattenes krig]] [[1741]]-[[1743|43]] mod Rusland, måtte Sverige afstå store dele af Finland og endeligt opgive stormagtsdrømmene. I midten af det 17. århundrede var Sverige Europas tredjestørste land målt på areal, kun overgået af Rusland og Spanien. Landet nåede sin største udbredelse under [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]] efter Roskildefreden.<ref name=hayes /> Mod slutningen af århundredet blev Sverige og i særdeleshed Finland ramt af en voldsom hungersnød, der kostede en tredjedel af den finske befolkning livet<ref name=finfam /> og også var hård ved befolkningen i selve Sverige.<ref name=hogman /> Den lange periode på konstant krigsfod tærede på Sveriges økonomi, og det blev [[Karl 11. af Sverige|Karl 11.]], der kom til at bruge megen af sin regeringstid på at genskabe et økonomisk fundament samt et slagkraftigt militær. Arven til hans søn, [[Karl 12. af Sverige|Karl 12.]] var en af de fineste våbenbeholdninger i verden, en stor stående hær og en fremragende flåde. Sveriges største trussel på den tid, Rusland, havde en større hær, men var langt bagefter Sverige i udstyr og træning. Karl 12. blev kendt som "Krigerkongen", og han tilbragte en stor del af sin regeringstid i felten i en periode, der var præget af [[den Store Nordiske Krig]] (1700-1721), hvor Rusland, Danmark samt andre af Sveriges naboer udfordrede den trussel, som Sverige selv udgjorde. I begyndelsen af denne havde Sverige stor succes og nedkæmpede den russiske hær så effektivt i [[slaget ved Narva]] i 1700, at Rusland lå åben for en svensk invasion. Svenskerne valgte i stedet at koncentrere sig om Polen-Litauen, hvilket gav russerne ro til at genopbygge og modernisere sin hær. [[Fil:Sverige Karl XII daler 1718, nødmønter Kmm 0353.tif|thumb|Karl XII-nødmønter kaldet "Görtzens gudar" fra 1718.]] Karl besluttede nogle år senere at invadere Rusland, men denne gang måtte han se sin hær lide et afgørende nederlag i [[slaget ved Poltava]] i 1709. Dette blev begyndelsen til enden på Sveriges stormagtstid. Medvirkende til den svenske tilbagegang var også, at hjemlandet blev ramt af pesten, der blandt andet i høj grad gik ud over Stockholm, hvor omkring en tredjedel af befolkningen omkom mellem 1710 og 1713.<ref name=hogman /> Trods dette søgte Karl 12. at invadere Norge i 1716, men erobringen fik en brat ende, da Karl døde under belejringen af [[Frederiksten]] i 1718. Kongens død nedbrød strukturen og organisationen af togtet, og de svenske tropper trak sig derpå ud af Norge uden at være blevet besejret. Nogle få år senere, i 1721, sluttede den Store Nordiske Krig med [[freden i Nystad]], der kostede Sverige store landarealer og sin placering som en europæisk stormagt, en placering som arvefjenden Rusland i stedet overtog. Den Store Nordiske Krig kostede svenskerne 200.000 mand, deraf en fjerdedel fra det nuværende Finland.<ref name=hogman2 /> I det 18. århundrede havde Sverige ikke nok ressourcer til at opretholde sine landområder uden for Skandinavien og måtte se dem overtaget af andre nationer. Denne proces kulminerede i [[1809]], hvor Sverige efter en kort tabt krig mod Det Russiske Kejserrige måtte afgive hele kontrollen over Finland til russerne. Finland havde siden middelalderen mere eller mindre været under svensk kontrol. I et forsøg på at genetablere den svenske dominans i Østersøområdet indgik Sverige alliance mod sin ellers traditionelt allierede og velgører, [[Frankrig]], i [[Napoleonskrigene]]. Frankrig og dets allierede, heriblandt Danmark-Norge, tabte det afgørende [[Slaget ved Leipzig|slag ved Leipzig]] til koalitionen, og Sverige fik som led i [[Kielerfreden]] i 1814 tildelt Norge som erstatning for landets provinser i Nordtyskland. Da Norge søgte at hævde sig som suveræn nation, invaderede [[Karl 13. af Sverige|Karl 13.]] Norge, og landet måtte acceptere at indgå med Sverige i en personalunion, der fungerede til 1905. Siden denne invasion har Sverige ikke deltaget i kamphandlinger og har værnet om sin neutralitetsstatus. === Sveriges nyere historie === [[Fil:Farewell to home, Göteborg, 1905.jpg|thumb|right|Svenske udvandrere på vej til at forlade Göteborg i 1905]] {{uddybende|Emigrationen fra Sverige til Nordamerika}} I løbet af det 18. og 19. århundrede skete der i Sverige en betydelig stigning i befolkningstallet, hvilket forfatteren [[Esaias Tegnér]] i 1833 tilskrev "freden, [koppe]vaccinen og kartoflerne" ("freden, vaccinet och potaterne").<ref name=emigrant /> Mellem 1750 og 1850 fordobledes befolkningen i landet. Dette medførte en omfattende udvandring af svenskere til Amerika i de følgende årtier, og denne udvandringsbølge var med til at undgå sultkatastrofer og socialt oprør i landet. På højdepunktet af bevægelsen udvandrede over 1 % af den svenske befolkning årligt i løbet af 1880'erne.<ref name=einhorn /> På trods af denne enorme emigration forblev Sverige fattigt og bevarede en økonomi baseret næsten udelukkende på landbrug i en tid, hvor resten af Vesteuropa, herunder Danmark, overgik til industribaseret økonomi.<ref name=einhorn /><ref>Koblik, pp. 8-9</ref> De fleste udvandrere udså sig Amerika som stedet, hvor de kunne få et bedre liv. Det anslås, at over en million svenskere udvandrede til USA i perioden 1850-1910.<ref name=einhorn /> I begyndelsen af det 20. århundrede boede der flere svenskere i [[Chicago]] end i fædrelandets næststørste by, [[Göteborg]].<ref name=beijbom /> De fleste svenske emigranter flyttede til [[Midtvesten]], i særlig grad til [[Minnesota]], mens mindre grupper slog sig ned andre steder i USA og i Canada. På trods af den langsommelige proces med at industrialisere Sverige til langt op i det 19. århundrede skete der en række forandringer i agrarøkonomien på grund af nyskabelser og den store befolkningstilvækst. Blandt de nye tiltag var indhegning af marker, markant forøget opdyrkning af landarealer og indførelsen af nye afgrøder som kartofler.<ref>Koblik, pp. 9-10</ref> Da de svenske bønder aldrig havde været [[livegenskab|livegne]], som det var almindeligt i stort set resten af Europa, begyndte den svenske bondekultur at påtage sig en kritisk rolle i politiske debat, noget der er fortsat op til nutiden med [[Centerpartiet]], der i lighed med det danske [[Venstre]] har rødder i bondebevægelsen.<ref>Koblik, p. 11</ref> Fra 1870 til udbruddet af [[1. verdenskrig]] kom der omsider fart i [[industrialisering]]en, som medførte, at industriproduktionen i den periode overtog pladsen som dominerende i den svenske økonomi, hvilket har været gældende næsten til nutiden.<ref>Koblik, p. 90</ref> Stærke græsrodsbevægelser dukkede op i Sverige i anden halvdel af det 19. århundrede ([[fagforening]]er, [[afholdsbevægelsen]] og en række uafhængige religiøse grupper), og disse var med til at skabe de [[demokrati]]ske spilleregler, der siden har været bærende i landets kultur og politik. Denne proces var gennemført omkring tiden for 1. verdenskrig. [[Den industrielle revolution]] i det 20. århundrede skabte yderligere forandring af landet, idet en betydelig del af landbefolkningen i takt med denne rykkede ind til byerne for at arbejde i fabrikkerne, og en stor del blev involveret i [[Socialisme|socialistiske]] fagforeninger. En kommunistisk revolution blev afværget i 1917, hvorpå man igen indførte [[parlamentarisme]]n, og landet blev demokratiseret. === Sverige under verdenskrigene === [[Fil:Swedish soldier during ww2.JPG|thumb|right|Svensk soldat træner under anden verdenskrig]] Sverige holdt sig officielt neutralt under både [[1. verdenskrig|første]] og [[2. verdenskrig|anden verdenskrig]], selv om neutraliteten under sidstnævnte har været omstridt.<ref name=koblik303 /><ref>Nordstrom, p. 315</ref> Sverige var under en stor del af denne krig under indflydelse af [[Nazityskland]], idet forbindelserne til den øvrige verden var begrænset på grund af tyske blokader.<ref name=koblik303 /> Den svenske regering så sig ikke i stand til at gå imod tyskerne<ref name=nordstrom313 /> og indgik derfor samarbejde med den store magt mod syd på forskellige områder.<ref name=zubicky /> Sverige leverede også stål og maskindele til Tyskland under hele krigen. Men samtidig hermed ydede landet støtte til den norske modstandsbevægelse, og i 1943 tog det imod [[jødedom|jøder]] fra Danmark, der flygtede fra deportation til [[koncentrationslejr]]ene. Også Finland oplevede svensk støtte under [[Vinterkrigen]] og [[Fortsættelseskrigen]] med frivillige og materiel. Mod slutningen af krigen begyndte Sverige at spille en rolle i det humanitære arbejde, og talrige flygtninge, heriblandt jøder fra mange af de nazistiskbesatte områder i Europa, blev reddet, delvist som følge af svensk deltagelse i redningsaktioner for indsatte i koncentrationslejrene med [[de hvide busser]], og delvist fordi Sverige fungerede som tilflugtssted for flygtninge, primært fra de nordiske lande og [[Baltikum]].<ref name=nordstrom313 /> Den svenske diplomat [[Raoul Wallenberg]] og hans kolleger skal have reddet op imod 100.000 ungarske jøder.<ref name=holocaust /> På trods af dette har der været rejst både intern og ekstern kritik over, at Sverige ikke gjorde mere for at bekæmpe nazismen, også selv om det kunne have betydet besættelse af landet.<ref name=nordstrom313 /> === Efterkrigstiden === Som erklæret neutralt land holdt Sverige sig uden for de to store forsvarspagter, der opstod efter 2. verdenskrig, NATO og [[Warszawapagten]], og landet forblev neutralt under [[den kolde krig]], men på uofficiel basis havde Sverige gennem sine ledere tætte forbindelser til [[USA]] og andre vestlige stater i denne periode. Efter krigen nød Sverige godt af at have et intakt produktionsapparat, social stabilitet samt mange naturressourcer til at udvide sin industri, der kom til at hjælpe med genopbygningen af Europa.<ref name=nordstrom335 /> Sverige indgik i [[Marshallplanen]] og i [[OECD]]. I størstedelen af efterkrigstiden sad socialdemokraterne, med tætte forbindelser til fagforeningerne og industrien, solidt på magten i landet. Regeringen støttede aktivt udviklingen af en internationalt konkurrencedygtig produktionssektor bestående særligt af store virksomheder.<ref name=steinmo /> Sverige var med til at grundlægge [[EFTA]], en gruppe lande, der i 1960'erne ofte blev kaldt "De syv" i modsætning til [[Europæiske Fællesskab|EF]], hvis lande blev kaldt "De seks".<ref name=dkhistorie /> I lighed med de mange andre lande verden over oplevede Sverige økonomisk tilbagegang på grund af [[oliekrise]]rne i 1973-74 og 1978-79.<ref>Nordstrom, p. 344</ref> I løbet af 1980'erne satsede Sverige på at omstrukturere sin industri, hvorunder fx skibsbyggeri blev nedprioriteret, og træmasse kom til at indgå i en moderniseret papirfremstilling, stålindustrien blev specialiseret på færre områder, mens den mekaniske fremstilling i stort omfang gik over til it-baseret styring.<ref name=schon /> Mellem 1970 og 1990 steg skattebyrderne med over 10 %, en ret beskeden stigning sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Efterhånden kom det offentlige til at stå for over halvdelen af landets [[BNI]], og Sveriges placering på listen over lande rangordnet efter [[BNI pr. indbygger]] faldt i denne periode.<ref name=steinmo /> === Nyeste historie === En bristet ejendomsboble skabt af utilstrækkelig kontrol med låntagning kombineret med international recession og en politik, der vekslede mellem at fokusere på at nedbringe arbejdsløsheden og at nedbringe inflationen, resulterede i en [[finanskrise]] i begyndelsen af 1990'erne.<ref name=englund /> Sveriges BNI faldt i den forbindelse med omkring 5 %. I 1992 fik valutaspekulation Sveriges Nationalbank til kortvarigt at hæve dag-til-dag-renten til 500 %.<ref name=highbeam /><ref name=jonung /> [[Fil:Tratado_de_Lisboa_13_12_2007_(081).jpg|thumb|right|Sverige har været medlem af EU siden 1995 og var medunderskriver på [[Lissabontraktaten]] i 2007]] Regeringens svar på dette var at beskære de offentlige udgifter og sætte gang i en række reformer med henblik på at skærpe Sveriges konkurrenceevne; blandt disse midler var reduktion goderne i [[velfærdsstat]]en og [[privatisering]] af offentlige opgaver. Majoriteten af politikerne gik ind for medlemskab af [[EU]], og folkeafstemningen herom gav 52 % opbakning for dette ved valget 13. november 1994, hvorpå Sverige blev optaget i EU pr. 1. januar 1995. Sverige står fortsat uden for militære samarbejdsorganisationer, men har deltaget i øvelser med NATO og andre lande, samtidig med at landet intensivt har samarbejdet med andre europæiske lande inden for forsvarsteknologi og våbenindustri; blandt andet er nogle af de våben, USA har anvendt i Irak, fremstillet i Sverige.<ref name=local /> Endvidere har Sverige en lang tradition for at deltage i internationale fredsbevarende missioner, heriblandt i de senere år i [[Afghanistan]], hvor svenske tropper er under NATO-ledelse, samt i EU-baserede operationer i [[Kosovo]], [[Bosnien-Hercegovina]] og [[Cypern]].{{kilde mangler|dato=oktober 2022}} På baggrund af Ruslands invasion af Ukraine det år ansøgte Sverige 18. maj 2022 om medlemskab af NATO.<ref>{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/internationalt/sverige-og-finland-har-officielt-soegt-om-nato-medlemskab-0 |title=Sverige og Finland har officielt søgt om NATO-medlemskab |author=Ritzau |via=''[[Berlingske]]'' |date=18. maj 2022 |accessdate=23. oktober 2022}}</ref> == Politik == [[Fil:King Carl XVI Gustaf at National Day 2009.jpg|thumb|right|Sverige er et monarki, og den nuværende konge er Carl 16. Gustav]] {{uddybende|Sveriges politik|Sveriges regeringer}} Sverige er et [[konstitutionelt monarki]] med [[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustaf]] som den siddende [[Sveriges regenter|konge]]. Monarkiets magt er hovedsageligt begrænset til repræsentative og ceremonielle funktioner.<ref name=monarkin /> Samtidig har landet [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] og [[repræsentativt demokrati]], hvorved den egentlige magt i landet ligger hos [[Riksdagen]]. Riksdagen, der har ét kammer, vælger [[Sveriges statsminister|statsministeren]], der udpeger sin regering. Riksdagen har 349 medlemmer, der findes ved frie valg, der afholdes hvert fjerde år på den tredje søndag i september. === Det politiske system === Sverige har en [[forfatning]], der består af [[Sveriges forfatning|fire grundlove]] (''Samling av grundlagar''): [[Regeringsformen]], [[Successionsordningen]], [[Trykkefrihedsforordningen (Sverige)|Trykkefrihedsforordningen]] og [[Ytringsfrihedsgrundloven]]. Dertil kommer [[Riksdagsordningen]], der har status mellem de fire grundlove og øvrige almindelige love. Regeringsformens første paragraf lyder således: {{citat|Al offentlig magt i Sverige udgår fra folket. Det svenske folkestyre bygger på fri meningsdannelse og på almen og lige stemmeret. Dette realiseres gennem en repræsentativ og parlamentarisk regering og gennem kommunalt selvstyre. Den offentlige magt udøves ved hjælp af lovgivningen.|Regeringsformen (oversat fra svensk)<ref name=forfatning />}} [[Fil:Sveriges riksdag fr vasabron.JPG|thumb|right|Riksdagsbygningen i Stockholm]] Den [[lovgivende magt]] i Sverige udøves af [[Sveriges riksdag|Riksdagen]], mens den [[udøvende magt]], der implementerer lovene, ligger hos [[Sveriges statsminister|statsministeren]] og [[Sveriges regering|regeringen]]. Den [[dømmende magt]], domstolene, er uafhængig af de to øvrige instanser. Sverige har ikke nogen obligatorisk [[prøvelsesret]], men et lovråd (''lagrådet'') gennemgår nye love, med mindre regeringen over for Riksdagen kan begrunde at undlade dette. Beslutninger fra Riksdagen og regeringsdekreter kan erklæres for ulovlige, hvis de er åbenbart i modstrid med grundlovene, men på grund af, at prøvelsesretten ikke er obligatorisk, har dette i praksis kun beskeden betydning. Nye love kan foreslås af regeringen eller af riksdagsmedlemmer. Riksdagens medlemmer vælges ved [[Valgmetode|forholdstalsvalg]] for fire år ad gangen. Grundlovene kan ændres af Riksdagen ved simpelt, men absolut flertal; vedtagelsen skal finde sted ad to gange, hvorimellem der skal have været afholdt valg til Riksdagen. [[Socialdemokraterne (Sverige)|Socialdemokraterne]] har spillet en ledende rolle i svensk politik siden 1917, efter at de mest revolutionære forlod partiet for at danne [[Vänsterpartiet]]. Siden 1932 har regeringen været domineret af Socialdemokraterne, og kun efter fem valg (1976, 1979, 1991, 2006 og 2010) har centrum-højreblokken haft tilstrækkelig støtte i Riksdagen til at kunne danne regering. Dårlig økonomisk styring siden begyndelsen af 1970'erne og særligt efter finanskrisen i begyndelsen af 1990'erne har medført, at Sverige har haft et mindre ensidigt politisk system, der i højere grad minder om de fleste øvrige europæiske landes systemer. Ved [[Riksdagsvalget i Sverige 2006|riksdagsvalget 2006]] dannede [[Moderaterna|Moderaterne]] sammen med [[Centerpartiet]], [[Folkpartiet]] og [[Kristdemokraterna]] [[Alliansen|Allians för Sverige]] og vandt flertal i Riksdagen. Sammen dannede de regering med Moderaternas leder [[Fredrik Reinfeldt]] som statsminister. Alliansen var oppe imod en samlet venstreblok ved [[riksdagsvalget i Sverige 2010]], hvor for første gang [[Sverigedemokraterna]] kom ind i Riksdagen.<ref name=valg2010 /> Alliansen vandt valget, men havde ikke selv flertal, og da ingen af de to store grupper ønskede at samarbejde med Sverigedemokraterna, blev resultatet, at Reinfeldt fortsatte som statsminister for en mindretalsregering. Efter [[Riksdagsvalget i Sverige 2014|riksdagsvalget i 2014]] blev socialdemokraten [[Stefan Löfven]] statsminister en mindretalsregering med [[Miljöpartiet de Gröna]]. [[Vänsterpartiet]] er ikke i regeringen, men er støtteparti. Ved valget 2018 blev der dannet en ren socialdemokratisk regering, og ved [[Riksdagsvalget i Sverige 2022|valget i 2022]] vandt en centrum-højre-koalition under ledelse af Moderaterne snævert, hvilket resulterede i, at [[Ulf Kristersson]] fra Moderaterne blev ny statsminister.<ref>{{Kilde nyheder | url = https://www.dr.dk/nyheder/seneste/sveriges-nye-statsminister-er-officielt-stemt-ind | titel = Sveriges nye statsminister er officielt stemt ind | udgiver = dr.dk | dato = {{dato|17-10-2022}} | fornavn = Mathias | efternavn = Oldager | hentet = {{dato|18-10-2022}} }}</ref> Ved valget til [[Europa-Parlamentet]] har partier, der ikke har formået at komme over spærregrænsen til Riksdagen formået at opnå repræsentation. Det gælder [[Junilisten]] (2004–2009), [[Piratpartiet]] (2009–2014) og [[Feministiskt initiativ (Sverige)|Feministiskt initiativ]] (2014-nuværende). === Politisk historie === Sverige har været et [[monarki]] i omkring tusind år, en del af årene under skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Begrebet "riksdag" stammer fra 1540'erne, men det første møde med repræsentanter for de forskellige dele af landet og fra flere socialgrupper, som diskuterede forhold af betydning for landet som helhed, fandt sted allerede i 1435 i [[Arboga]].<ref name=arboga /> Ved møder under Gustav Vasa mellem 1527 og 1544 var der for første gang repræsentanter for alle fire [[Stand (samfundsgruppe)|stænder]] (kirke, adel, borgere og bønder) til riksdagsmøde.<ref name=arboga /> Monarkiet blev arveligt fra 1544. [[Den lovgivende magt]] har været delt mellem kongen og Riksdagen. [[Den udøvende magt]] var delt mellem kongen og et adelsråd indtil [[1680]], hvorpå et [[Enevælde|enevældigt]] kongedømme tog sig af denne opgave. Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev [[parlamentarisme]]n introduceret i [[1719]], den såkaldte frihedstid, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarkier]] i [[1772]], [[1789]] og [[1809]]. Det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genindført i [[1917]], da kong [[Gustav 5. af Sverige|Gustav 5.]] efter en lang kamp accepterede at udnævne regeringen ved flertalsafgørelser i parlamentet. I 1918-1921 blev den generelle og lige [[stemmeret]] indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger [[Gustav 6. Adolf af Sverige|Gustaf 6.]], indtil en [[Forfatning|grundlov]] i [[1975]] i praksis fjernede kongens politiske magt. Oprindeligt bestod Riksdagen af to kamre, og i 1866 blev Sverige formelt set et konstitutionelt monarki med et førstekammer bestående af personer valgt indirekte via lokale råd samt et andetkammer med personer, der var valgt ved direkte valg. I 1971 blev Riksdagen ændret til at bestå af ét kammer. Sverige har tradition for stor politisk deltagelse af almindelige mennesker i form af de mange folkelige bevægelser (''Folkrörelser''), hvoraf de mest markante er [[fagforening]]erne, uafhængige kristne grupper, [[afholdsbevægelsen]], kvindebevægelsen og i nyere tid [[Piratpartiet|bevægelsen for piratvirksomhed for intellektuel ejendom]]. Den stærke politiske interesse giver sig udslag i høje valgdeltagelser, som dog de seneste årtier har været for nedadgående til at ligge på omkring 80 %, men det seneste valg gav en stigning til 84,6 %. Svenske politikere har i en årrække nydt meget stor tillid hos befolkningen, men den er de senere år faldet betydeligt og ligger nu under den tillid, som de nordiske naboers politikere nyder i de respektive lande.<ref name=holmberg /> === Det juridiske system === Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile [[retssag]]er og straffesager, samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i lokale retsinstanser ([[tingsrät]]ter), regionale appelretsinstanser ([[hovrät]]ter) og en [[højesteret]] ([[Högsta domstolen]]). Højesteret består af seksten dommere (''justistieråd''), som udpeges af regeringen, men er i øvrigt uafhængig af Riksdagen, og regeringen kan ikke blande sig i højesterets arbejde. Retshåndhævelsen udføres af flere landsdækkende instanser. Det svenske politi (''Polisen'') er en regeringsmyndighed, der løser [[politi]]opgaver. Den nationale indsatsstyrke er en specialenhed inden for den nationale kriminalitetsopklaringsafdeling. [[Säkerhetspolisen]] står for [[kontraspionage]], [[Terrorisme|anti-terroraktiviteter]], beskyttelse af forfatningen og beskyttelse af sårbare objekter og personer. I en EU-undersøgelse fra 2005 blev kriminaliteten i Sverige bedømt til at være middel i forhold til de øvrige EU-lande. På trods heraf opfatter befolkningen risikoen for at blive udsat for kriminalitet for højere end i EU i gennemsnit. Det er især faren for at blive overfaldet, for kvinder for at blive udsat for seksualforbrydelser, for at blive udsat for hadkriminalitet samt for at blive bedraget i handel, der opfattes at være højere i Sverige end i det øvrige EU. Til gengæld er svenskerne ikke så bekymrede for at opleve indbrud, biltyveri eller narkotikarelateret kriminalitet.<ref name=crime /> === Udenrigsrelationer === Gennem hele det 20. århundrede har Sveriges udenrigspolitik været baseret på princippet om ikke at indgå i alliancer i fredstid og [[neutralitet]] i krigstid. Den svenske regering har fulgt en uafhængig kurs om alliancefrihed i fredsperioder på en måde, så neutraliteten kunne opretholdes i tilfælde af krig.<ref name=nordstrom335 /> Sveriges neutralitetsdoktrin bliver normalt sporet tilbage til det 19. århundrede, idet Sverige senest var i krig i 1814 (mod [[Norge]]). Under anden verdenskrig opretholdt landet sin neutralitet ved hverken at tilslutte sig [[De Allierede]] eller [[Aksemagterne]]. Dette har været omdiskuteret, idet Sverige i visse tilfælde tillod [[Nazityskland]] at benytte svenske jernbaner til at transportere tropper og forsyninger,<ref name=koblik303 /><ref name=nordstrom313 /> særligt jernmalm fra minerne i Nordsverige, idet jernet var vitalt for den tyske krigsmaskine.<ref name=nordstrom313 /><ref name=nordstrom302 /> Omvendt bidrog Sverige også indirekte til forsvaret af Finland i [[Vinterkrigen]] og tillod træningen af norske og danske tropper i landet efter 1943. I [[Den kolde krig|koldkrigsperioden]] kombinerede Sverige sin politik om alliancefrihed og lav profil i internationale forhold med en [[sikkerhedspolitik]] baseret på en stærk national sikkerhed.<ref name=reischauer /> Funktionen af det svenske militær var at afskrække fra angreb på landet.<ref name=nordstrom335 /> Samtidig opretholdt landet dog relativt tætte, men uformelle forbindelser med den vestlige blok, især inden for udveksling af efterretninger. I 1952 blev en svensk [[Douglas DC-3|DC-3]] skudt ned over Østersøen af et sovjetisk [[MiG-15]]-[[jagerfly]]. Senere efterforskning påviste, at DC-3'eren faktisk indsamlede informationer til NATO.<ref name=lovgren /> Et andet fly, en [[Catalina]] [[Search and rescue|SAR]], blev et par dage senere sendt ud for at eftersøge DC-3'eren, men det blev også skudt ned af det sovjetiske luftvåben. Som et eksempel på, at svenskerne forsøgte at balancere sin politik, kan nævnes, at daværende statsminister [[Olof Palme]] besøgte [[Cuba]] i [[1970'erne]] og markerede sin støtte til Cuba i taler i den forbindelse. Fra slutningen af [[1960'erne]] forsøgte Sverige at spille en mere aktiv, men stadig uafhængig rolle på den internationale scene. Landet involverede sig betydeligt i internationale fredsforhandlinger, særligt via [[FN]], og ofte i forhold til [[den tredje verden]]. Efter mordet på Olof Palme i 1986 og afslutningen af den kolde krig har Sverige taget en mere traditionel udenrigspolitisk rolle, men landet er fortsat aktivt involveret i fredsbevarende missioner og opretholder et betydeligt budget til ulandsbistand. I 1981 stødte en sovjetisk [[Whiskey-klasse ubåd]] "[[U137]]" på grund tæt på den svenske flådebase i [[Karlskrona]]. Efterforskningen har aldrig endegyldigt påvist, om ubåden satte sig fast på grund af navigationsfejl, eller om det var en fjendtlig [[spionage]]handling med henblik på at skaffe viden om det svenske militær. Hændelsen bevirkede en [[diplomatisk krise]] mellem Sverige og Sovjetunionen. Siden 1995 har Sverige været medlem af den [[Europæiske Union]], og som konsekvens af en ny sikkerhedsmæssig situation i verden har landets udenrigspolitiske doktrin siden til dels ændret sig, således at Sverige nu spiller en mere aktiv rolle i det europæiske sikkerhedssamarbejde. === Militær === [[Fil:Swedish JAS-39 Gripen landing.jpg|thumb|right|[[Saab JAS 39 Gripen]] indgår i det svenske luftforsvar]] Sverige opererer med et totalforsvar bestående af de væbnede styrker og civilforsvaret.<ref name=forsvar /> De svenske væbnede styrker (''Försvarsmakten'') er et regeringsstyret organ, der refererer til den svenske forsvarsminister og er ansvarlig for de svenske militære operationer i fredstid. Den vigtigste opgave for styrkerne er at oplære og udsende fredsbevarende styrker til verdens brændpunkter samtidig med, at de skal opretholde det langsigtede mål med at kunne forsvare landet i tilfælde af krig. De væbnede styrker er opdelt i [[hær]]en, [[Luftvåben|luftvåbnet]] og [[marine|flåden]]. Den overordnede for de væbnede styrker er den [[Øverstbefalende]] (''Överbefälhavaren'', forkortet ÖB), som er den officer i landet, der har højest rang. Indtil 1974 var landets overhoved, kongen, pro forma øverste militære leder, men i praksis var det en klar vedtagelse op gennem det 20. århundrede af, at monarken ikke i praksis ville fungere som militær leder. Sidste gang, en svensk konge forsøgte at hævde sin ret til at bestemme og tilsidesætte regeringen i militær sammenhæng, var [[Gustav 5. af Sverige|Gustav 5.'s]] aktion kort før første verdenskrig i den såkaldte "borggårdskrise". Kongens handling blev der opfattet som en bevidst provokation af den etablerede måde, hvorpå skulle regeres. Posten som Øverstbefalende blev oprettet i 1939; før den tid, fra slutningen af det 19. århundrede og frem, refererede de ledende officerer for henholdsvis hæren og flåden direkte til regeringen (og kongen), idet der ikke fandtes nogen øverste kommando for militæret inde for egne rækker. Indtil afslutningen på den kolde krig blev næsten alle unge mænd indkaldt til almen [[værnepligt]]. I de senere år er antallet af indkaldte mandlige værnepligtige faldet markant, mens til gengæld antallet af frivillige kvindelige rekrutter er steget lidt. I rekrutteringen er man efterhånden gået over til at udvælge de mest motiverede frem for de, der på andre måder er egnede til militærtjeneste. En lov tilsiger, at alle udsendte soldater skal være frivillige. I 1975 havde man 45.000 værnepligtige, mens tallet for 2003 var faldet til 15.000. Fra 1. juli 2010 er Sverige gået helt væk fra almen værnepligt og erstattet af en tre måneder lang frivillig grundtræning, hvorfra de militære styrker fremover henter deres folk.<ref name=varnepligt /> Svenske enheder har deltaget i fredsbevarende aktioner i [[Demokratiske Republik Congo]], [[Cypern]], [[Bosnien-Hercegovina]], [[Kosovo]], [[Liberia]], [[Afghanistan]] og [[Tchad]]. I de seneste år har en af de vigtigste opgaver for de svenske væbnede styrker været at etablere en svenskledet [[EU-kampgruppe]] med bidrag fra Norge, Finland, Irland, Letland og Estland.<ref name=nordicbattle /> Denne nordiske kampgruppe kunne i 2008 være operationsklar på ti dage og havde, trods den svenske ledelse, sit hovedkvarter i Northwood ved London. == Administrativ inddeling == {{uddybende|Län{{!}}Sveriges län|Kommuner i Sverige}} Sverige er en [[enhedsstat]], som er inddelt i 21 [[län]] (provinser). I hver län er der en länsstyrelse, som er udnævnt af regeringen. Länsstyrelsen ledes af en [[landshøvding]], som udpeges for seks år ad gangen. Länene har rødder tilbage til 1634, hvor de blev indstiftet af [[Axel Oxenstierna]]. Länsstyrelsernes hovedansvar er at koordinere udviklingen af länene ud fra de retningslinjer, der afstikkes i landspolitikken. I hver län er der også et landsting, som vælges ved direkte valg af länets befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række [[Kommuner i Sverige|kommuner]], i alt 290 pr. 2005. Den politiske ledelse af kommunerne ligger hos de kommunfullmäktige, der træffer beslutninger om kommunale spørgsmål. Der kan være mellem 31 og 101 kommunfullmäktige i en kommune, afhængig af kommunens størrelse, og der afholdes valg hertil hvert fjerde år samtidig med valgene til [[Riksdagen]]. Kommunerne er opdelt i 2.512 församlinger ([[sogn]]e). Denne opdeling stammer oprindeligt fra [[Svenska kyrkan]], men anvendes desuden i forbindelse med valg og folketællinger. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner ([[landskap]]). De fleste svenskere føler endnu i dag en samhørighed med hjemme''landskapet'' snarere end med ''länet''. {| |- | style="width:25%; vertical-align:top;"| <imagemap>File:SverigesLän2007mKod.svg|240px|right|Opdelingen i [[län]] poly 117 138 201 16 257 55 276 150 230 189 172 167 [[Norrbottens län]] poly 93 196 115 139 235 196 198 267 [[Västerbottens län]] poly 45 326 92 196 140 248 92 357 80 351 [[Jämtlands län]] poly 158 334 115 336 103 359 142 422 150 391 [[Gävleborgs län]] poly 50 384 28 465 55 477 57 458 83 469 88 436 [[Värmlands län]] poly 30 545 50 556 92 496 27 472 27 474 [[Västra Götalands län]] poly 91 435 90 490 116 485 112 436 [[Örebro län]] poly 143 424 147 454 120 463 119 436 125 433 [[Västmanlands län]] poly 158 404 156 444 200 411 200 411 [[Uppsala län]] poly 195 275 141 269 140 328 158 330 [[Västernorrlands län]] poly 179 524 210 521 195 579 173 576 173 574 [[Gotlands län]] poly 131 522 112 597 143 613 165 539 [[Kalmar län]] poly 131 465 157 458 162 492 131 489 [[Södermanlands län]] poly 43 599 84 597 83 645 45 647 [[Skåne län]] poly 29 558 66 569 62 593 43 594 39 588 [[Hallands län]] poly 110 562 104 596 63 593 71 571 [[Kronobergs län]] poly 110 541 111 559 73 561 71 539 97 527 100 527 [[Jönköpings län]] poly 104 492 134 491 133 518 115 536 98 520 [[Östergötlands län]] poly 44 330 132 397 124 425 87 431 [[Dalarnas län]] poly 205 434 181 432 160 456 178 487 [[Stockholms län]] poly 132 613 112 601 88 614 99 615 [[Blekinge län]] </imagemap> * AB – [[Stockholms län]] * C – [[Uppsala län]] * D – [[Södermanlands län]] * E – [[Östergötlands län]] * F – [[Jönköpings län]] * G – [[Kronobergs län]] * H – [[Kalmar län]] * I – [[Gotlands län]] * K – [[Blekinge län]] * M – [[Skåne län]] * N – [[Hallands län]] * O – [[Västra Götalands län]] * S – [[Värmlands län]] * T – [[Örebro län]] * U – [[Västmanlands län]] * W – [[Dalarnas län]] * X – [[Gävleborgs län]] * Y – [[Västernorrlands län]] * Z – [[Jämtlands län]] * AC – [[Västerbottens län]] * BD – [[Norrbottens län]] | style="width:25%; vertical-align:top;"| Opdelning i landsdele: * [[Götaland]] * [[Svealand]] * [[Norrland]] Opdelning i landskaber: * [[Blekinge]] * [[Bohuslän]] * [[Dalarna]] * [[Dalsland]] * [[Gotland]] * [[Gästrikland]] * [[Halland]] * [[Hälsingland]] * [[Härjedalen]] * [[Jämtland]] * [[Lappland]] * [[Medelpad]] * [[Norrbotten]] * [[Närke]] * [[Skåne]] * [[Småland]] * [[Södermanland]] * [[Uppland]] * [[Värmland]] * [[Västerbotten]] * [[Västergötland]] * [[Västmanland]] * [[Ångermanland]] * [[Öland]] * [[Östergötland]] |} === Byer === {{uddybende|Sveriges byer|Sveriges købstæder}} Listen omfatter byområder i Sverige, der i 2010 havde mere end 50.000 indbyggere. Uden for Stockholm defineres et byområde som et sted, hvor der ikke er over 200 meter mellem bygningerne. {| |- | '''Placering''' || '''By''' || '''Indbyggertal''' || '''[[Län]]''' || '''[[Landskap]]''' |- |align=center| 1. || [[Stockholm]] || align=right | 1.372.565 || [[Stockholms län]] || [[Södermanland]], [[Uppland]] |- |align=center | 2. || [[Göteborg]] || align=right | 549.839 || [[Västra Götalands län]] || [[Västergötland]], [[Bohuslän]] |- |align=center | 3. || [[Malmö]] || align=right | 280.415 || [[Skåne län]] || [[Skåne]] |- |align=center | 4. || [[Uppsala]] || align=right | 140.454 || [[Uppsala län]] || [[Uppland]] |- |align=center | 5. || [[Västerås]] || align=right | 110.877 || [[Västmanlands län]] || [[Västmanland]] |- |align=center | 6. || [[Örebro]] || align=right | 107.038 || [[Örebro län]] || [[Närke]] |- |align=center | 7. || [[Linköping]] || align=right | 104.232 || [[Östergötlands län]] || [[Östergötland]] |- |align=center | 8. || [[Helsingborg]] || align=right | 97.122 || [[Skåne län]] || [[Skåne]] |- |align=center | 9. || [[Jönköping]] || align=right | 89.396 || [[Jönköpings län]] || [[Småland]] |- |align=center | 10. || [[Norrköping]] || align=right | 87.247 || [[Östergötlands län]] || [[Östergötland]] |- |align=center | 11. || [[Lund (Sverige)|Lund]] || align=right | 82.800 || [[Skåne län]] || [[Skåne]] |- |align=center | 12. || [[Umeå]] || align=right | 79.594 || [[Västerbottens län]] || [[Västerbotten]] |- |align=center | 13. || [[Gävle]] || align=right | 71.033 || [[Gävleborgs län]] || [[Gästrikland]] |- |align=center | 14. || [[Borås]] || align=right | 66.273 || [[Västra Götalands län]] || [[Västergötland]] |- |align=center | 15. || [[Eskilstuna]] || align=right | 64.679 || [[Södermanlands län]] || [[Södermanland]] |- |align=center | 16. || [[Södertälje]] || align=right | 64.619 || [[Stockholms län]] || [[Södermanland]] |- |align=center | 17. || [[Karlstad]] || align=right | 61.685 || [[Värmlands län]] || [[Värmland]] |- |align=center | 18. || [[Täby]] || align=right | 61.272 || [[Stockholms län]] || [[Uppland]] |- |align=center | 19. || [[Växjö]] || align=right | 60.887 || [[Kronobergs län]] || [[Småland]] |- |align=center | 20. || [[Halmstad]] || align=right | 55.658 || [[Hallands län]] || [[Halland]] |- |align=center | 21. || [[Sundsvall]] || align=right | 50.712 || [[Västernorrlands län]] || [[Medelpad]] |- |} {| |- |'''Svenske storbyområder:''' |- |Storstockholm: |2.084.526 |- |Storgøteborg: | 937.015 |- |Stormalmø: | 661.695 |} == Geografi == [[Fil:Suorvajaure in stora sjofallet park.jpg|thumb|right|[[Stora Sjöfallet Nationalpark]] ligger langt mod nord i Sverige]] {{uddybende|Sveriges geografi}} Sverige ligger i [[Nordeuropa]] på den østlige side af den [[skandinaviske halvø]] mellem [[55. nordlige breddekreds|55.]] og [[70. nordlige breddekreds]] og stort set mellem [[11. østlige længdekreds|11.]] og [[25. østlige længdekreds]] (en del af øen [[Store Drammen]] ligger lige vest for 11. østlige længdekreds). Med sine 450.295 km² er Sverige arealmæssigt det 56. største land i verden,<ref name=ciastor /> det fjerdestørste land i Europa og det største land i [[Norden]]. Landet grænser op til Norge mod vest og nord, til [[Finland]] mod nordøst og til Danmark via [[Øresundsforbindelsen]] mod sydvest. Der er maritime grænser til de tre nævnte lande samt til [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] ([[Kaliningrad]] og selve Rusland, [[Litauen]], [[Letland]] og [[Estland]]. De omgivende havområder er [[Bottenbugten]] og [[Bottenhavet]], der er en del af [[Østersøen]] på øst og sydsiden af landet, mens [[Skagerrak]], [[Kattegat]] og [[Øresund]] ligger mod sydvest. Sverige er en del af det geografiske område Norden. Det langstrakte kystområde mod øst til [[den Botniske Bugt]] og [[Østersøen]] påvirker klimaet i landet, og det samme gør de [[skandinaviske bjerge]], den lange bjergkæde, der mod vest adskiller Norge og Sverige. Rigsgrænsen har siden det 18. århundrede ganske nøje fulgt [[vandskel]]let i denne bjergkæde. [[Elv]]ene i det nordlige Sverige løber derfor som regel mod øst fra de skandinaviske bjerge og kan undertiden blive ganske brede (de såkaldte norrlandselve). Det sydlige Sverige består primært af landbrugsland, men landets mest udbredte landskabsform er skov, idet 60 % af det samlede areal (75 % af landarealet) er skovdækket. Sveriges skovareal udgør den vestligste del af den [[Eurasien|eurasiske]] [[taiga]]. Befolkningstætheden er størst i den sydlige del af landet, især i [[Mälardalen]], [[Bergslagen]], [[Øresundsregionen]] samt [[Västra Götalands län]]. I det sydlige [[Götaland]], i det såkaldte [[sydsvenske højland]], finder man en mangfoldighed af vandområder, både søer og elve, hvor de sidstnævnte løber i alle retninger på vej mod havet. Vandløbene er derfor som regel ikke nær så lange eller vandrige som elvene mod nord. I det mellemste Sverige og i Götaland finder man dog Sveriges største elv, når det gælder [[Gennemstrømning (hydrologi)|gennemstrømning]] og [[afvandingsområde]] i form af [[Klarälven]]-[[Göta älv]], som blandt andet også omfatter søen [[Vänern]]. Sverige er usædvanligt rig på søer af alle størrelser. Landets laveste punkt er [[Hammarsjön]] nær [[Kristianstad]] på 2,41 m under havets overflade, mens det højeste punkt er [[Kebnekaise]] på 2.111 m over havets overflade. Landets største øer er [[Gotland]] og [[Öland]], mens [[Vänern]] og [[Vättern]] er de største søer; Vänern er den tredjestørste sø i Europa efter [[Ladoga]] og [[Onega (sø)|Onega]] i Rusland. Sverige er 1.572 km fra nord til syd med en største bredde på omkring 500 km. [[Træ (materiale)|Træ]], [[vandkraft]] og [[jern]] er tre af landets vigtigste naturresourcer; derudover udvindes der også [[mangan]] (i Østersøen), [[kobber]], [[bly]], [[zink]], [[guld]], [[sølv]], [[uran]], [[arsenik]], [[wolfram]] og [[feldspat]].<ref name=ciasve /> == Natur == [[Fil:Sweden Vegetation Regions.JPG|thumb|right|Sveriges vegetationsområder]] Som følge af Sveriges store udstrækning i nord-sydlig retning er der store forskelle i vegetationen i landet. Man kan skelne på [[hårdførhedszone]]r (for plantede træer og afgrøder) samt på vegetationsregioner med den naturlige udbredelse af en lang række planter. Ud fra sidstnævnte perspektiv opdeler man Sverige i fem hovedregioner: # Den sydlige løvskovsregion # Den sydlige nåleskovsregion # Den nordlige nåleskovsregion # Fjeldbirkregionen # Den træløse fjeldregion Karakteristisk for den [[Løvskov|sydlige løvskovsregion]] er, at den er en udløber af Nordvesteuropas løvskovsområde, men den mest markante faktor er dog fraværet af naturligt udbredte graner. Der findes områder tilplantet med gran, men på grund af de store afstande mellem [[årring]]ene kan disse graner kun anvendes til papirproduktion. Fra 1980'erne har man i stigende grad igen plantet løvtræer på arealer, hvor der tidligere har været dyrket graner, bortset fra de steder, hvor granerne bruges til [[juletræ]]er. Regionen omfatter vestkysten, store dele af Skåne og det sydlige Blekinge, og den præges af især af [[bøg]] samt ædle løvtræssorter. [[Elm]]en er dog næsten forsvundet på grund af [[elmesyge]]. På sandede arealer vokser der [[birk]] og [[skovfyr]]. Af mere eksotiske træsorter længst mod syd kan nævnes [[Almindelig Avnbøg|avnbøg]] og [[Almindelig Valnød|valnød]]. Syddelen af [[Öland]] tilhører den sydlige løvskovsregion, men udgør en undtagelse fra resten af regionen, idet granen her er naturligt udbredt. Den [[Nåleskov|sydlige nåleskovsregion]] præges – som navnet siger – af [[Nåletræ-rækken|nåletræer]] med indslag af blandt andet bøg og eg. Bøgens nordgrænse giver en opdeling af denne region i to underregioner. Bøg forekommer naturligt, blandet med nåletræer, indtil omtrent en linje fra midten af [[Bohuslän]] til [[Oskarshamn]]området med en [[eksklave]] på [[Västergötland|Västgötasletten]]. Den sydlige nåleskovsregions nordlige grænse bestemmes af grænsen for egens naturlige udbredelse. Den [[Nåleskov|nordlige nåleskovsregion]] er præget af gran og skovfyr med indslag af birk, el, asp og lignende småtræer. Når der forekommer ædle løvtræer, er de i princippet altid plantet af mennesker. Den nordlige nåleskovsregion er en direkte udløber af den russisk-finske [[taiga]]. Jo længere man kommer nordpå, jo mere spredt bliver træbevoksningen. I [[Norrbottens län]] står træerne så spredt, at man knap kan tale om skov. I lavområderne op mod de store fjelde mod nord finder man fjeldbirkregionen, hvor [[fjeld-birk]]en udgør den eneste større vegetation. Der forekommer desuden lavere bevoksning som blomster, lav og blåbærris. Kommer man over en vis højde i fjeldene finder man den træløse fjeldregion. Trægrænsens højde afhænger af breddekredsen og er for eksempel højere i bjergene i [[Dalarne]] end ved [[Riksgränsen]]. Denne landskabstype kan udgøres af [[gletsjer]] eller frilagt klippe, men også områder med lave sommervegetation hører til herunder. == Klima == Det meste af Sverige har [[tempereret klima]] med fire tydelige årstider og relativt milde temperaturer gennem hele året trods sin nordlige beliggenhed. Landet kan klimatisk set opdeles i tre områder: Den sydlige del har [[kystklima]], den mellemste del har regnfuldt [[fastlandsklima]], og den nordligste del har [[subpolarklima]]. Sammenlignet med andre lande på samme [[breddekreds]] er Sverige varmere og tørrere, hvilket skyldes påvirkningen fra [[Golfstrømmen]].<ref name=gulf /><ref name=gulfmyth /> For eksempel har det centrale og sydlige Sverige meget varmere vintre end mange områder i Rusland, Canada og det nordlige USA. Som følge af landets nordlige beliggenhed varierer dagenes længde betydeligt. Nord for [[Nordlige polarcirkel|polarcirklen]] har man [[midnatssol]] i en del af sommeren samt [[polarnat]] i en periode om vinteren. I Stockholm er der dagslys omkring atten timer i slutningen af juni, mens der i slutningen af december blot er cirka seks timers dagslys. Der er mellem 1100 og 1900 timer med solskin om året i Sverige.<ref name=sol /> Temperaturerne varierer meget mellem nord og syd. Den sydlige del af landet har varme somre og kolde vintre, mens den nordlige del har kortere, køligere somre samt længere, koldere og mere snefyldte vintre. Den højeste temperatur, der nogensinde er registreret i Sverige, er 38&nbsp;°C, der blev målt i [[Målilla]] i 1947,<ref name=varme /> mens den laveste temperatur er -52,6&nbsp;°C målt i Vuoggatjålme i 1966.<ref name=kulde /> I gennemsnit falder der mellem 500 og 800 mm nedbør om året i Sverige, hvilket er noget under det [[Nedbør|globale gennemsnit]]. I den sydvestlige del af landet falder der mellem 1000 og 1200 mm, og i visse bjergområder mod nord op mod 1900 mm årligt.<ref name=nedbor /> Mod syd falder blot omkring 10 % af nedbøren som sne, mens denne andel stiger mod nord, og særligt i den vestligste del af det allernordligste Sverige i bjergene mod Norge falder omkring halvdelen af nedbøren som sne.<ref name=sne /> Herunder ses fire eksempler på klimaet i Sverige. {{klimaoversigt | [[Kiruna]] |-19|-10|30 |-18|-8|25 |-14|-4|26 |-8|1|27 |-1|7|34 |5|14|49 |7|17|86 |6|14|74 |1|8|49 |-5|2|47 |-12|-5|42 |-17|-8|34 |float=left |clear=none |source={{cite web | url = http://www.worldweather.org/096/c01045.htm | title = Weather Information for Kiruna | publisher = worldweather.org | access-date = 2013-05-15 }} }} {{klimaoversigt | [[Stockholm]] |-5|-1|39 |-5|-1|27 |-3|3|26 |1|9|30 |6|16|30 |11|21|45 |13|22|72 |13|20|66 |9|15|55 |5|10|50 |1|5|53 |-3|1|46 |float=left |clear=none |source={{cite web | url = http://www.worldweather.org/096/c00187.htm | title = Weather Information for Stockholm | publisher = worldweather.org | access-date = 2013-05-15 }} }} {{-}} {{klimaoversigt | [[Göteborg]] |-3|1|61 |-4|1|40 |-1|5|49 |2|10|41 |7|16|49 |11|20|59 |13|21|68 |12|21|75 |9|16|80 |6|12|83 |2|6|82 |-2|3|72 |float=left |clear=none |source={{cite web | url = http://www.worldweather.org/096/c01042.htm | title = Weather Information for Gothenburg | publisher = worldweather.org | access-date = 2013-05-15 }} }} {{klimaoversigt | [[Malmö]] |-3|1|49 |-3|1|30 |-1|5|40 |2|10|48 |7|16|41 |11|20|52 |13|21|61 |12|21|58 |9|17|59 |6|12|57 |2|7|61 |-2|4|58 |float=left |clear=none |source={{cite web | url = http://www.worldweather.org/096/c01041.htm | title = Weather Information for Malmo | publisher = worldweather.org | access-date = 2013-05-15 }} }} {{-}} == Økonomi == {{uddybende|Sveriges økonomi}} === Økonomisk historie === Sverige har siden jernalderen haft en omfattende udenrigshandel, som ofte har været baseret på ret få vigtige [[import]]- og [[eksport]]varer. Eksporten har mest haft basis i landets råvarer, først og fremmest [[jernmalm]] og [[tømmer]]. I perioden, hvor Sverige blev samlet, fra omkring 1250 til slutningen af det 14. århundrede, blev handelen i Sverige domineret af tyske købmænd (det var først i det 17. århundrede, at Sverige selv blev en handelsnation), der især brugte [[Visby]] som basis.<ref name=lagerqvist /> I det 16. århundrede var over 90 % af befolkningen beskæftiget i landbruget, og deres økonomi byggede på selvforsyning. De vigtigste importvarer var salt til konservering af levnedsmidler samt tekstiler for især at tilgodese de højere stænders behov.<ref name=brolin127 /> Eksporten var domineret af jernmalm og [[kobber]]. På den tid var Sverige et stærkt specialiseret råstofeksporterende land.<ref name=brolin127 /> I løbet af det 18. århundrede blev det svenske landbrug revolutioneret, hvilket medførte en yderligere ekspansion af den svenske økonomi. Revolution gav øget udbytte per person, højere grad af [[arbejdsdeling]], øget markedsproduktion samt skabelse af kapital. Fra det 16. århundrede begyndte Sverige efterhånden at føre en [[Merkantilisme|merkantilistisk]] politik, noget der blev forstærket i det følgende århundrede.<ref name=magnusson163 /> Den økonomiske ekspansion i stormagtstiden i et 17. århundrede indebar, at Sverige søgte at udvide sin handel mod [[Østeuropa|Øst-]] og [[Centraleuropa]]. Dette mislykkedes dog, idet den russiske og polske eksport gik i andre retninger end mod Sverige. Derimod havde Sverige stort held med at afsætte sit kobber og jern i betragteligt større omfang på verdensmarkedet.<ref name=brolin171 /> Denne øgede ekspansion, der til dels byggede på [[subsidier]], medførte fra midten af århundredet en forøget [[pengemængde]] og [[inflation]] (omkostnings- og prisstigninger) samt underskud på statens finanser. Det var handlen og industrien, der især havde statens bevågenhed i det 18. århundrede. I det 19. århundrede investerede staten betragtelige summer i [[infrastruktur]]en på den måde, at der blev dannet flere finansielle institutioner som [[bank]]er.<ref name=lundh /> Omkring 1850'erne nærmede Sverige sig også [[liberalisme]]ns ideal, hvad angår [[frihandel]]sprincippet. Tolden på levnedsmidler blev sænket, alle eksport- og importforbud, bortset fra et forbud mod eksport af jernmalm (1809–1857), blev afskaffet. Fra midten af århundredet skete der gradvis en overgang til en endnu mere ureguleret [[markedsøkonomi]] i takt med [[industrialisering]]ens gennembrud. Store økonomiske forandringer fører til nye institutionelle ordninger, hvilket man ser fra slutningen af det 19. århundrede, hvor forøgelsen af industriarbejdet førte til dannelse af [[fagforening]]er, [[sygekasse]]r og [[arbejdsgiverforening]]er.<ref name=magnusson383 /> Det 20. århundrede var industriens århundrede, hvor industriproduktionen voksede voldsomt, modnedes og samtidig kontinuerligt forandrede sig. I 1960'erne var Sverige blevet et af de rigeste lande i verden, hvis man ser på [[BNI per indbygger]].<ref name=skog /> I dette årti oplevede Sverige med resten af Europa et økonomisk opsving, hvilket fandt sted på baggrund af en periode med øget frihandel. I 1970'erne steg det offentlige forbrug i Sverige, hvilket var med til at stabilisere økonomien i en periode med store konjunkturudsving. Der skete efterhånden en afmatning af værdistigningen, inflationen steg, og man fik en voksende arbejdsløshed, idet økonomien gik i [[stagflation]].<ref name=lybeck /> Mellem 1970 og 1990 faldt den økonomiske vækst kraftigt, hvilket skabte problemer i de offentlige finanser. Statens dereguleringspolitik i kombination med en stærkt ekspansiv finansiel politik i 1980'erne skabte en økonomisk krise i 1990'erne. Finanskrisen 1990–1994 blev skabt af en stærk lavkonjunktur med store underskud på de offentlige budgetter. [[Monetarisme]]n kan siges at have fået større indflydelse på den økonomiske politik efter krisen i 1990'erne med dens prioritering af at stabilisere pengemængden for at dæmpe inflationen. En lavkonjunktur i kølvandet på den såkaldte [[dot com-boblen|dot com-boble]] fandt sted i perioden 2000–2002 og ramte den overvurderede it-sektor hårdt. === Den svenske økonomi === Sveriges [[valuta]] er [[svensk krone]] (SEK). Landets [[Købekraftsparitet|købekraftsjusterede]] [[BNI per indbygger|bruttonationalprodukt]] var i 2011 på 384,6 milliarder [[Geary-Khamis dollar|internationale dollar]].<ref name=imf /> BNI per capita var samme år på 40.705 dollar.<ref name=imf /> Den gennemsnitlige indkomst per indbygger var i 2010 på 28.400 SEK.<ref name=svd /> I april 2013 var arbejdsløsheden i Sverige på 8,4 %,<ref name=ekonomifakta /> et stykke under EU-gennemsnittet på 11 %.<ref name=ekonomifakta1 /> Ungdomsarbejdsløsheden (alderen 15-24 år) var i samme måned på 24,7 %,<ref name=ekonomifakta2 /> hvilket er en smule over EU-gennemsnittet på 23,5 %.<ref name=ekonomifakta3 /> Arbejdsløsheden i Sverige var i den nævnte måned den højeste i Norden, både samlet, og hvis man betragter ungdomsgruppen alene. Sverige havde i 2011 den laveste lønspredning inden for OECD-landene.<ref name=ekonomifakta4 /> Sveriges økonomiske vækst er stor sammenlignet med de øvrige europæiske lande; i fjerde kvartal 2010 var væksten i BNI på hele 7,3 %.<ref name=tiger /> De vigtigste erhvervssektorer i Sverige er [[Tertiære erhverv|service]], [[skovbrug]], [[industri]] samt [[minedrift]]. Andre sektorer af betydning er [[jordbrug]] (de vigtigste jordbrugsprodukter er [[hvede]], [[kartoffel|kartofler]], [[sukkerroe]]r og [[Tamkvæg|kvæg]]) og [[fiskeri]]. Sveriges vigtigste eksportprodukter omfatter [[maskine]]r, [[papir]], [[Træ (materiale)|træprodukter]], [[jern]], [[stål]], [[køretøj]]er sammen med elektronik og telekommunikationsprodukter.<ref name=utrikeshandel /> Sveriges økonomi er stærkt rettet mod eksport og handel med udlandet; eksporten har de senere år udgjort omkring 50 % af landets BNI.<ref name=export /> Sveriges industristruktur består i usædvanlig høj grad af store, internationalt orienterede koncerner. [[Wallenberg-familien|Wallenberg-koncernen]] har haft en, sammenlignet med andre industrialiserede lande, usædvanlig stor indflydelse på den svenske børs og har på et tidspunkt kontrolleret over 30 % af børsværdien. Sverige har [[markedsøkonomi]] med en omfattende skattefinansieret [[offentlig sektor]] og derigennem udligning af indkomsterne. Private virksomheder står for cirka 90 % af landets industrielle produktion. Servicesektoren udgør cirka 70 % af BNI. Landbruget står for omkring 1 % af BNI og beskæftiger samtidig omkring 1 % af arbejdsstyrken.<ref name=lrf /> Landet har et moderne distributionssystem, fine interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Handel med andre europæiske lande udgør en betydelig del af Sveriges udenrigshandel; Tyskland er samlet set den vigtigste handelspartner, fulgt af Norge.<ref name=import /><ref name=eksport /> Maskiner og køretøjer stod for 41,9 % af eksportartiklerne i 2013.<ref name=utrikeshandel /> Sverige har været medlem af EUs [[indre marked]] siden 1995, men efter et nej ved folkeafstemningen i 2003 er landet ikke fuldgyldigt medlem af [[eurozonen]]. Sverige har været medlem af [[OECD]] siden dannelsen i 1961. === Offentlige finanser === Sveriges udbud af offentlige ydelser og socialforsikringer er omfattende. [[Skat]]tetrykkets andel af BNI er blandt de højeste i verden. [[Offentlig sektor|Den offentlige sektor]] har gennem de seneste år gennemgået en bevægelse mod etablering af offentlige selskaber samt [[privatisering]]. I nyere historie har de offentlige finanser ikke altid balanceret. Sverige har, særligt siden midten af 1970'erne, akkumuleret en [[statsgæld]], der per 31. maj 2013 er på 1.211 milliarder svenske kroner.<ref name=statsgald /> Dette giver en bruttogæld på cirka 32 % af BNI,<ref name=statsgald /> svarende til 122.000 kroner per indbygger.<ref name=faktagald /> BNI-andeler har dog været større, på omkring 80 %, men er siden slutningen af 1990'erne på vej nedad. Staten har samtidig store aktiver, og da aktiverne overstiger gælden, har Sverige ingen nettogæld, men har tværtimod reelt et overskud. Sverige havde i 2008 et nettokrav på 24 % af BNI over for omverdenen. Overskuddet er en følge af, at den offentlige sektor i det seneste tiår har opnået store budgetoverskud, i gennemsnit på cirka 2 % af BNI per år. I 2008 var overskuddet på 135 milliarder kroner, hvilket først og fremmest skyldtes salg af offentlige foretagender. Som en følge af det finansielle overskud, der ikke blev modsvaret af en øgning af indenlandske investeringer, har Sverige brugt 7 % af landets samlede ressourcer til kapitaleksport i de seneste ti år. En så stor kapitaleksport er usædvanlig blandt industrilandene.<ref name=lindbeck /> Den svenske centralbank – [[Sveriges Riksbank]] – fører en inflationsstabiliserende politik med et eksplicit [[inflationsmålsætning|inflationsmål]] på 2 % årligt.<ref name=riksbank /> Nationalbankens beslutning må ikke påvirkes af de valgte politikere og er stærkt afhængig af renteudviklingen i euro- og dollarområderne. === Sociale forhold === Sverige ligger ifølge [[Human Development Index]] på syvendepladsen i verden målt på [[levestandard]] med indeksværdien 0,916 (af 1,0).<ref name=hdi2 /><ref name=hdi /> Også på andre målinger ligger Sveriges velfærd højt. Ligheden i indkomst er blandt de højeste i verden med en [[Gini-koefficient]] på 23 per 2005,<ref name=ciagini /> og fattigdomsniveauet i landet er et af de allerlaveste i verden, uanset om man ser på absolutte eller relative tal. Der har dog siden omkring år 2000 været tendenser til både øget indkomstulighed og fattigdom, og en opgørelse fra 2008 fra [[Tjänstemännens centralorganisation]] viste, at hver tredje arbejdsløs ikke var medlem af en [[arbejdsløshedskasse]] og var dermed blot garanteret en indkomst svarende til [[eksistensminimum]].<ref name=tco /> År 2015 var 71 procent af arbejdsstyrken medlem af en arbejdsløshedskasse.<ref>Anders Kjellberg och Christian Lyhne Ibsen [https://lup.lub.lu.se/search/ws/files/21682547/Kjellberg_og_Ibsen_2016_ur_Due_og_Madsen.pdf "Attacks on union organizing: Reversible and irreversible changes to the Ghent-systems in Sweden and Denmark"], i Trine Pernille Larsen och Anna Ilsøe (eds.)(2016) ''Den Danske Model set udefra - komparative perspektiver på dansk arbejdsmarkedsregulering'', Københann: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 287</ref> === Social kapital og korruption === Sverige er et af de lande i verden, der har den højeste [[Social kapital|sociale kapital]], dvs. at tilliden borger til borger og borger til myndigheder er meget høj. En effekt af en høj social kapital er en lav [[korruption]]. Korruptionen i Sverige er i lighed med de fleste øvrige vesteuropæiske lande lav. På Transparency Internationals årlige liste ligger landet som nummer fire over, hvordan befolkningens opfattelse af korruptionen er, mens korruptionskontrollen er opgjort til 99 %.<ref name=korruption /> På listen over samle korruptionsindeks lå Sverige i 2011 på en fjerdeplads efter [[New Zealand]], [[Danmark]] og [[Finland]].<ref name=cpi /> === Videnskab og teknologi === [[Fil:AlfredNobel adjusted.jpg|thumb|right|Alfred Nobel, opfinder af dynamit og grundlægger af Nobelprisen]] Sverige har fostret en række markante navne inden for naturvidenskaben og teknologien. I [[1739]] blev [[Kungliga Vetenskapsakademien]] oprettet, og nogle af de første medlemmer heraf var [[Carl von Linné]], fader til [[Systematik (biologi)|systematikken]] inden for [[biologi]]en, og [[Anders Celsius]], der har lagt navn til [[celsius]]-temperaturskalaen. En række store industrivirksomheder blev grundlagt af pionerer som [[Gustaf Dalén]] ([[AGA]]), der modtog [[Nobelprisen i fysik]], [[Alfred Nobel]], der opfandt [[dynamit]]ten og grundlagde [[Nobelprisen]], [[Lars Magnus Ericsson]], grundlægger af [[Ericsson]]-telekommunikationsselskabet, mens [[Erik Wallenberg]] er ophavsmand til [[Tetra Pak]], opbevaring af fødevarer. I nutiden er der fortsat fokus på videnskab og udvikling i Sverige. Samlet set gik i 2007 3,68 % af BNI (offentlige og private midler) til dette formål, den næststørste andel i verden.<ref name=udvikling /> Statens udgifter til dette formål udgør 0,93 % af BNI, størst i verden.<ref name=pubudvikling /> Blandt de europæiske lande topper Sverige, når det gælder offentliggørelsen af videnskabeligt arbejde, målt pr. indbygger.<ref name=vidarb /> == Uddannelse == Børn i alderen 1-5 år er garanteret plads i [[børnehave]] (svensk: ''förskola'', daglig tale: ''dagis''). Der er undervisningspligt for børn i alderen 6 til 16 år, og en altovervejende del af børnene går i skole, enten kommunale eller private. I [[PISA (elevvurdering)|PISA-undersøgelser]] opnår de svenske 15-årige resultater, der er tæt på OECD-gennemsnittet.<ref name=pisa /> Efter afslutningen af 9. klasse fortsætter omkring 90 % af eleverne i [[gymnasium|gymnasiet]], der i Sverige omfatter både bogligt orienterede og erhvervsorienterede retninger (svarende til de danske gymnasiale uddannelser og erhvervsgrunduddannelser). Skolesystemet i Sverige er overvejende skattefinansieret. Den svenske regering har behandlet offentlige og private skoler ens,<ref name=economist /> efter at man i 1992 indførte begrebet ''skolpeng'', et beløb til dækning af undervisning, der følger den enkelte elev. Dette princip var Sverige først efter [[Holland]] til at indføre, og det medfører, at private kan oprette en skole, som modtager et fast basisbeløb fra kommunen for de børn, der går i skolen. Skolefrokost er gratis for alle elever i Sverige, og skolerne tilskyndes til også at tilbyde morgenmad.<ref name=skolemad /> Der er en række [[universitet]]er og andre højere læreanstalter i Sverige. De ældste er [[Uppsala Universitet]], [[Lunds Universitet]], [[Göteborgs Universitet]] og [[Stockholms Universitet]]. I 2003 havde 32 % af svenskerne en højere uddannelse, hvilket rakte til en femteplads blandt OECD-landene.<ref name=tertiary /> I lighed med flere andre europæiske lande støtter den svenske regering internationale studerendes uddannelse i landet ved at betale for uddannelsen; dog har Riksdagen for nylig besluttet, at dette ikke længere gælder for studerende, der kommer fra lande uden for [[EU]]/[[EØS]] samt Schweiz.<ref name=tuition /> == Infrastruktur == === Kollektiv trafik === Siden 1983 har den kollektive trafik i Sverige været organiseret på län-niveau. I hvert län findes en trafikansvarlig, der har ansvaret for den kollektive trafik i länet. Den mest almindelige måde at organisere trafikken på er via et länstrafikselskab, som i mange tilfælde ejes ligeligt af [[Landsting (Sverige)|landstinget]] og kommunerne i länet. Der findes dog også andre konstruktioner. Trafikselskabets opgave er at sikre lokal bustransport i større byer samt regional bustransport i länet. Nogle trafikselskaber driver også nogle jernbanebanestrækninger samt andre trafikformer. [[Rikstrafiken]] er en statslig myndighed, der har ansvaret for at sikre kollektiv fjerntrafik, dvs. trafik på tværs af länene, samt mere lokal kollektiv trafik i områder, hvor länene ikke selv ser sig i stand til at finansiere dette – først og fremmest i Norrland. Det statslige jernbaneselskab [[SJ]], der tidligere har drevet de fleste strækninger i landet, fungerer på markedsvilkår og opererer i dag primært fjernruterne i landet, mens lokale strækninger i flere tilfælde er afgivet til private selskaber eller länstrafikselskaberne. Den kollektive trafik ud af landet er som hovedregel ikke offentlig støttet med trafikken til [[Narvik]] som en undtagelse. === Energi === [[Fil:Älvkarleby June 2013 (2).jpg|thumb|[[Vandkraftværk]] i [[Älvkarleby]] i [[Uppsala]] taget i brug i 1915.]] Sveriges elproduktion er baseret på [[atomkraft]] og [[vandkraft]]. I 2011 stod vandkraften for 45,2 % af elproduktionen svarende til 67 [[Joule|TWh]], mens atomkraften stod for 39,3 % svarende til 58 TWh.<ref name=elprod /> Landet har ti atomkraftværker fordelt på anlæggene i [[Forsmark atomkraftværk|Forsmark]], [[Oskarshamn kernekraftværk|Oskarshamn]] og [[Ringhals atomkraftværk|Ringhals]]. Vandkraften er koncentreret til opdæmninger af elvene i det nordlige af landet. Sverige har ingen udvinding af [[råolie]] og er dermed afhængig af import af dette. I 2012 importerede man 24 millioner m³ råolie.<ref name=petrol /> === Veje === Sverige har et vejnet på anslået 212.000 kilometer (pr. [[2001]]). De sydlige dele af landet har det mest udbyggede vejnet. Det gælder frem for alt tætbefolkede områder som Skåne, Göteborg, den svenske vestkyst samt Östergötland og Stockholmsregionen, som har et omfattende vejnet. Mindre veje i tyndtbefolkede egne kan være [[grusvej]]e. Det gælder især for [[Norrland]], den nordligste halvdel af Sverige. Fra Skåne går der [[motorvej]]e til Danmark over [[Øresundsbroen]] og til Göteborg, Stockholm og [[Uppsala]]. [[E4]] på strækningen fra [[Helsingborg]] til Axmartavlan lige nord for [[Gävle]] holder to køreretninger fuldstændig adskilt, mens denne vej længere mod nord er i en noget mangelfuld stand. Der arbejdes med planer om at føre E4 uden om centrum i [[Sundsvall]] og [[Umeå]]. Desuden arbejdes der på at udbygge [[Europavej E6|E6]] fra [[Uddevalla]] til den norske grænse. === Jernbaner === [[Fil:X2000, Lund C.JPG|thumb|right|[[SJ 2000|X 2000]] er hovedmateriellet i langdistancetogtrafikken i Sverige]] {{uddybende|Sveriges jernbaner}} Sveriges jernbanenet er blevet udbygget fra midten af det 19. til midten af det 20. århundrede, hvorefter en del strækninger, frem for alt i mindre befolkede områder, er blevet nedlagt. Den samlede jernbanestrækning omfattede i 2001 omkring 11.106 kilometer, hvoraf 9.400 kilometer er elektrificeret. Jernbanenettet er meget ulige fordelt i Sverige med flest jernbaner de tættest befolkede egne. Stockholm er et knudepunkt, hvorfra der er forbindelser til de fleste områder i landet samt til Danmark, Norge og – via jernbanefærge – til Tyskland. Strækningen via [[Haparanda]] til Finland bruges for tiden kun til godstransport. De områder, hvor togtrafikken er mest udbygget og afgangene hyppigst, er Stockholm og omegn, Göteborg og omegn samt Skåne. Blandt de områder, hvor jernbanenettet er mindst udbygget, findes de fleste i Norrland, og nogle områder har bare en eller to baner. === Flytrafik === [[Fil:Sas2.jpg|thumb|right|[[Scandinavian Airlines|SAS]] er det største internationale luftfartselskab i Sverige]] I Sverige findes der et antal internationale [[lufthavn]]e, hvoraf [[Stockholm-Arlanda Lufthavn|Arlanda]] ved Stockholm er den største med omkring 20 millioner passagerer årligt. Derefter kommer [[Göteborg-Landvetter flygplats|Landvetter]] ved Göteborg, [[Stockholm-Skavsta Lufthavn|Skavsta]] ved Stockholm, [[Malmø Lufthavn|Sturup]] ved Malmø og [[Luleå Airport|Kallax]] ved [[Luleå]] i Nordsverige. Fra disse lufthavne opererer et antal internationale flyselskaber. [[Scandinavian Airlines|SAS]] er fortsat det største selskab, men andre selskaber som [[Lufthansa]] og [[Ryanair]] har også markante andele af trafikken. Af andre internationale selskaber findes [[Finnair]], [[Air France]], [[British Airways]], [[Continental Airlines]] og [[Aeroflot]]. Indenrigs er der sammen med SAS et antal selskaber, der flyver på de mest trafikerede strækninger, heriblandt [[Malmö Aviation]] og lavprisselskabet [[Norwegian]]. På de mindre strækninger opererer især [[Skyways]] og [[Nextjet]], der også tilbyder videretransport med SAS. === Søfart === Søfarten har haft stor betydning for Sverige op gennem historien, ikke mindst fordi landet med sin geografiske beliggenhed i praksis kan betragtes som et ørige. Landet har en af Europas længste kyststrækninger og mange havne med gode dybdeforhold, og størstedelen – over 70 %<ref name=sjofart /> – af udenrigshandelen foregår derfor via skib. Der var i 2008 registreret 262 lastfartøjer og samlet set 2141 fartøjer i Sverige,<ref name=fartyg /> hvortil kommer en række fartøjer registreret i udlandet. De vigtigste havne er [[Göteborg]], [[Stockholm]], [[Helsingborg]] og [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]]. === Telefoni === I 2011 var der i Sverige 49 fastnettelefonabonnementer og 119 [[mobiltelefon]]abonnementer per 100 indbyggere.<ref name=fastnet /><ref name=mobil /> Fastnettelefonien er for nedadgående (58 abonnementer per 100 indbyggere i 2008),<ref name=fastnet /> mens mobiltelefonien er stigende (108 abonnementer per 100 indbyggere i 2008).<ref name=mobil /> == Demografi == {{uddybende|Sveriges demografi}} Sverige havde 9.580.424 per 30. april 2013.<ref name=indbyggere /> Befolkningstallet stiger med 60-80.000 om året, hvilket for tre fjerdedeles vedkommende skyldes overskud i migration (omkring 50.000 flere indvandrere end udvandrere i 2012).<ref name=migration /> Befolkningstætheden er på 21,9 per km², og landet ligger som nummer 84 i verden efter befolkningstal og nummer 157 efter befolkningstæthed. Befolkningstætheden er overordnet set størst i det sydlige af landet. Den gennemsnitlige levealder for kvinder var i 2011 83,7 år og for mænd 79,8 år; disse tal er steget gennem en række år, hvilket skyldes en betragtelig formindskelse af dødeligheden som følge af hjerte/karsygdomme.<ref name=folkhalsa /> Alderssammensætningen i 2012 var nogenlunde jævn for aldersgrupperne op til omkring 65 år, hvorefter andelene falder markant. Dog er andelen af børn omkring 10-15 år markant lavere end aldrene før og efter, hvor især aldersgruppen 20-25 til gengæld er lidt over gennemsnittet.<ref name=alder /> Spædbarnsdødeligheden er en af de laveste i verden og var under 3 per 1000 indbyggere i 2010.<ref name=spadbarn /><ref name=globalis /> Fertiliteten var i 2009 på 1,94 børn per kvinde.<ref name=fertilitet /> De første forfædre til nutidens svenskere ankom til Sverige for 12-13.000 år siden og bosatte sig først i Skåne-området. Den nyeste forskning tyder på flere forskellige veje til landet: Jæger-samlere fra Mellemøsten over Balkan, fra Centralasien via Sydeuropa, fra Centralasien lige vestpå, fra Sydøstasien via Sibirien samt stenalderagerdyrkere, som må være ankommet engang efter 4200 f.Kr.<ref name=humjour /> Yderligere forskning tyder på, at etniske svenskere for størstedelens vedkommende (cirka 80 %) stammer fra jæger-samlerfolkene og i mindre grad (cirka 20 %) fra de senere tilkommende agerdyrkere.<ref name=bergman /> [[Samer]]ne har status som [[Oprindelige folk|oprindeligt folk]] og indvandrede østfra for mellem 8000 og 5000 år siden.<ref name=bergman /> Der findes nu om stunder omkring 17.000 samer i Sverige. Mod nord indvandrede tidligt [[finner]] til Sverige, og efterkommerne af disse er især en gruppe, der taler [[tornedalsfinsk]]. En tilsvarende senere gruppe er [[Svensk-finsk|sverigefinnerne]], der blandt andet findes omkring [[Rattvik]] og omkring [[Orsa]]. Derudover er der indvandret [[romaer]] og [[Jødedom|jøder]]; begge disse befolkningsgrupper kendes tilbage til det 16. og 17. århundrede, men især fra det 19. århundrede. I det 17. århundrede indvandrede flere tusinder [[vallonere]] til Sverige.<ref name=valloner /> Efter anden verdenskrig er indvandringsmønsteret ændret, så det især har været folk fra de nordiske lande (Finland, Norge og Danmark), mellemeuropæere (tyskere, polakker, kroatere, albanere, serbere og bosniere), folk fra Lilleasien ([[tyrkere]], [[irakere]], [[iranere]], [[kurdere]], [[assyrere]], [[Syrien|syrere]], [[Libanon|libanesere]]) samt folk fra enkelte andre lande ([[Grækenland]], [[Chile]], [[Somalia]]), der er kommet til Sverige. Samlet set levede der i 2012 667.232 personer, svarende til 7 %, af udenlandsk herkomst i Sverige. Samme år var 1.473.256 personer i Sverige født i udlandet, deraf 875.227 med svensk statsborgerskab.<ref name=indvandrere /> === Sprog === 1. juli 2009 blev der vedtaget en lov, der officielt gjorde [[Svensk (sprog)|svensk]] til hovedsproget i Sverige, og som samtidig angiver, at svensk er det officielle sprog for Sverige i internationale sammenhænge.<ref name=sprog /> De anerkendte minoritetssprog i landet er [[Samiske sprog|samisk]], [[tornedalsfinsk|meänkieli (tornedalsfinsk)]], [[Finsk (sprog)|finsk]], [[romani]] og [[jiddisch (sprog)|jiddisch]].<ref name=minoritetssprog /> De to sidstnævnte sprog er såkaldte ekstraterritoriale, hvilket vil sige, at de ikke er bundet til bestemte områder eller regioner. De øvrige minoritetssprog har en stærkere stilling end de ekstraterritoriale, idet de personer, der taler de berørte sprog i visse kommuner har ret til at kontakte myndigheder og til ældrepleje på deres eget sprog. Ifølge lovgivningen skal der findes akademisk forskning og undervisning på hvert af de fem minoritetssprog ved mindst ét universitet i landet. [[Tegnsprog|Svensk tegnsprog]] har en stilling, der ligner de nationale minoritetssprog.<ref name=minoritetssprog /> [[Älvdalsk]] er i de senere år begyndt at blive betragtet som et selvstændigt sprog, men ikke endnu officiel status som minoritetssprog. === Indvandring og udvandring === Indvandringen i Sverige i middelalderen var beskeden set i forhold til den samlede befolkning, og den skete især i form af tyske købmænd og håndværkere i byerne. Fra det 17. til begyndelsen af det 19. århundrede var der restriktioner mod indvandring af personer, der ikke var protestanter, hvilket i den periode i praksis først og fremmest var katolikker og jøder. Efter anden verdenskrig steg indvandringen i Sverige kraftigt. I 1950'erne og 1960'erne kom der efterhånden et stigende antal indvandrere fra Sydeuropa til landet for at arbejde. I perioden 1941–2010 har Sverige taget imod 3.018.381 indvandrere, mens der i samme periode er udvandret 1.668.894.<ref name=invandring /> I perioden 1980–2011 i alt 395.929 asylansøgere fået bevilget permanent opholdstilladelse i landet,<ref name=ophold /> og af disse stammer størstedelen fra det tidligere [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]].<ref name=opholdland /> I efterkrigstiden op til 1980 kom de fleste indvandrere fra Finland, Tyskland, Polen, Iran, det tidligere Jugoslavien, [[Vietnam]], Chile, [[Argentina]] og [[Uruguay]]. Senere er mange indvandrere kurdere, assyrere, syrere, arabere, palæstinensere, marokkanere og andre folkeslag fra Mellemøsten og [[Nordafrika]]. I 2011 fik 12.726 asylansøgere bevilget opholdstilladelse i landet.<ref name=ophold /> I 2009 indvandrede 102.280 personer til Sverige, hvilket er rekord for et år; til denne gruppe hører dog også 13.985 oprindelige svenskere, der vendte tilbage til landet.<ref name=invandring /> Folkeslag med de største andele af indvandrere til Sverige i 2011 kan ses af tabellen herunder (gruppen af svenskere er folk, der har været udvandret, men er vendt tilbage igen): {| class="wikitable" |- ! National baggrund ! Antal indvandrere<ref name=inud /> ! Procent af samtlige indvandrere |- | [[Svenskere]] | 20.615 | 21,4 % |- | Irakere | 4.469 | 4,6 % |- | [[Polakker]] | 4.403 | 4.6 % |- | [[Afghanistan|Afghanere]] | 3.415 | 3,5 % |- | [[Danskere]] | 3.196 | 3,3 % |- | [[Somalia|Somaliere]] | 3.082 | 3,2 % |- | '''I alt''' | 96.467 | 100 % |} I 2011 udvandrede 51.179 svenskere til andre lande. Landene med flest modtagere af svenske udvandrere var: {| class="wikitable" |- ! Modtagerland ! Antal udvandrere<ref name=inud /> ! Procent af samtlige udvandrere |- | [[Norge]] | 9.753 | 19,1 % |- | [[Danmark]] | 4.856 | 9,5 % |- | [[Storbritannien]] | 3.617 | 7,1 % |- | [[USA]] | 3.078 | 6,0 % |- | [[Finland]] | 2.758 | 5,4 % |- | [[Tyskland]] | 2.203 | 4,3 % |- | '''I alt''' | 51.179 | 100 % |} === Religion === [[Fil:Uppsala domkyrka view01sml.jpg|thumb|right|[[Uppsala Domkirke]] er hovedsædet for [[Svenska kyrkan]]]] Sverige er et af verdens mindst religiøse lande. Religionssociologiske undersøgelser viser, at et sted mellem 46 og 85 % af befolkningen kan kategoriseres som [[Ateisme|ateistisk]], [[Agnosticisme|agnostisk]] eller ikke-troende (på Gud).<ref name=zuckerman /> Trods dette var 52,8 % af den svenske befolkning per 31. december 2022 medlemmer af [[Svenska kyrkan]], en [[Lutheranisme|luthersk]] gren af [[kristendom]]men,<ref name="svenska kyrkan"/> men medlemstallet er nedadgående.<ref name=lamnakyrka /> Svenska kyrkan var tidligere statskirke i Sverige, og dens vilkår og eksistens foreskrives fortsat i en lov fra 1998.<ref name=lagkyrka /> Loven trådte i kraft i 2000, da forholdet mellem kirke og stat blev ændret. Trods det relativt høje medlemstal af Svenska kyrkan er den religiøse aktivitet i form af deltagelse i [[gudstjeneste]]r ikke ikke særlig omfattende. Andelen af børn, der døbes, var i 2021 på 35,2 % af samtlige nyfødte og 57,9 % af de nyfødte med tilknytning til en kirke.<ref name="svenska kyrkan"/> Andelen af vielser, der blev foretaget i en kirke, var samme år 23,5 %, mens 66,8 % af begravelserne fandt sted i kirkeligt regi.<ref name="svenska kyrkan"/> En lang række andre [[religion]]er er repræsenteret i Sverige, blandt andet som følge af indvandringen fra mange forskellige dele af verden. [[Romerskkatolske kirke|Katolicisme]], den [[græsk-ortodokse kirke]], [[islam]] og [[frikirke]]lige menigheder er forholdsvis almindelige. Gruppen af muslimer var ud fra en løs definition på omkring 400.000 i 2006.<ref name=muslim /> Af denne gruppe anslås omkring 5 % (cirka 25.000) at være aktivt praktiserende religionen forstået på den måde, at de deltager i fredagsbønnen og beder fem gange om dagen).<ref name=prakislam /> Andre religioner med mindre tilhængerantal er [[buddhisme]], [[jødedom]], [[hinduisme]] og [[bahai]]. Desuden er der små grupper, der bekender sig til moderne [[asetro]] samt den traditionelle [[Samisk religion|samiske religion]]. == Kultur == {{uddybende|Sveriges kultur|Museer i Sverige}} Svensk kultur er en del af de [[Norden|nordiske]], [[Germanske sprog|germanske]] og [[Vesten|vestlige]] kulturområder. Den svenske kultur inden for [[musik]], [[litteratur]] og [[musik]] kommer derfor primært til udtryk gennem disse traditioner. Den offentlige støtte til kulturen er omfattende i Sverige, og den folkelige opbakning til en række kulturelle aktiviteter er stor, blandt andet inden for [[kor]]sang. Kønsforskellene er små i Sverige, der ligger på en fjerdeplads på globalt plan inden for dette område.<ref name=gdi /> Der er en ret liberal holdning til [[seksualitet]],<ref name=marklund /> herunder [[homoseksualitet]], i landet, og en lov fra 2009 har givet fuld ligestilling for homoseksuelle til ægteskab, både kirkelig og borgerlig.<ref name=homo /> === Helligdage === {{uddybende|Sveriges helligdage}} [[Fil:Midsommardans av Anders Zorn 1897.jpg|thumb|"Midsommar", [[Anders Zorn]], 1897.]] Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af bredt udbredte protestantiske helligdage som [[jul]] og [[påske]]. Der fejres desuden en række årlige begivenheder, hvoraf nogle stammer tilbage fra førkristen tid. Blandt disse er [[Solhverv|midsommer]], der afholdes den fredag og lørdag, der ligger nærmest den [[21. juni]]. Om fredagen fejres ''midsommarafton'' med dans omkring [[majstang]]en (midsommarstången), hvilket oftest sker hen på eftermiddagen. Lørdagen er ''midsommardagen'', der regnes som [[helligdag]]. Af andre fejringer kan nævnes [[valborgsaften]] [[30. april]], hvor der er tradition for at afbrænde bål. [[Sankta Lucia]]-dagen, [[13. december]], fejres med optog af børn, der bærer lys; dagen markerer også julens snarlige komme og vintersolhverv. Med en stærk [[arbejderbevægelse]] er [[1. maj]] national fridag og her som i en række andre lande genstand for demonstrationer og taler, mens [[Sveriges nationaldag]], [[6. juni]], siden 1995 ligeledes er fridag. === Musik === [[Fil:Abba 28011977 15 200.jpg|thumb|right|[[Abba]] er fortsat et af de mest kendte svenske musiknavne i verden]] Sverige har en rig musikalsk tradition, der spænder fra middelalderlige [[folkevise]]r til moderne [[hiphop]]. Musikken hos de førkristne nordboer er gået tabt i historien, selv om man har forsøgt at genskabe den baseret på fund af instrumenter fra vikingebosteder. De instrumenter, man har fundet, omfatter [[lur]]en, simple strengeinstrumenter, træfløjter og trommer. Det er muligt, at dele af vikingernes musiktraditioner har overlevet i den ældste svenske folkemusik. I nutiden er der en betydelig folkemusikscene i Sverige, hvor man dels dyrker musikken i dens oprindelige tradition, dels fortolker den i en nutidig kontekst, hvor folkemusikken for eksempel kan kombineres med moderne musikformer som [[jazz]] eller [[rock]]. I folkemusikken finder man undertiden det unikt svenske instrument [[nøgleharpe]]n, der fx anvendes af den traditionelt orienterede gruppe [[Väsen]]; grupper, der kobler folkemusik med moderne elementer, omfatter blandt andet Kebnekajse, [[Hedningarna]], [[Garmarna]] og [[Nordman]]. Samerne bidrager til musikken med den traditionelle [[joik]], en sangform knyttet til den samiske, animalistiske åndelighed. Blandt de kendte komponister i den svenske musikhistorie finder man [[Carl Michael Bellman]], der betragtes som noget af en nationalskjald, der har inspireret en række nyere visesangere. Inden for den klassiske musik finder man [[Johan Helmich Roman]], der undertiden omtales som fader til den svenske musik. Han blev efterfulgt af komponister som [[Franz Berwald]], [[Romantikken|romantikerne]] [[Hugo Alfvén]], [[Wilhelm Peterson-Berger]] og [[Wilhelm Stenhammar]]. [[Modernisme]]n repræsenteredes i Sverige af blandt andet [[Hilding Rosenberg]], mens der inden for [[nyklassicisme]]n kan nævnes [[Lars-Erik Larsson]]. Blandt de klassiske musikalske udøvere kendes internationalt en række svenskere. [[Jenny Lind]], der i midten af det 19. århundrede turnerede verden over, blev kaldt den "svenske nattergal", og i det 20. århundrede opnåede [[Jussi Björling]] og [[Birgit Nilsson]] stor international succes. Endvidere kan nævnes dirigenten og korlederen [[Eric Ericson]], der regnes som en af hovedmændene bag det svenske "kormirakel".<ref name=sparks /> I det 20. århundrede har den rytmiske musik fået stor gennemslagskraft i Sverige, og svenske musikere har inden for dette område haft betydelig international succes. Jazzen er repræsenteret af blandt andre [[Arne Domnerus]] og [[Lars Gullin]], mens [[Björn Skifs]] og [[Abba]] var de første pop-rock musikere, der slog deres navne fast internationalt. Skifs nåede toppen på den amerikanske hitliste i 1974 med "Hooked on a Feeling", mens Abbas store succes indledtes med sejren i [[Eurovision Song Contest 1974]] med sangen "[[Waterloo (sang)|Waterloo]]", som blev fulgt op af knap ti år med en succes, der er uden sidestykke i svensk musik. Flere andre navne har dog også opnået international succes siden, heriblandt [[Roxette]], [[Ace of Base]] og [[The Cardigans]]. En række sangskrivere har ligeledes gjort sig bemærket på den internationale scene, blandt andet [[Denniz Pop]], [[Max Martin]] og [[Thomas G:son]]. Inden for [[house]]/[[techno]]/[[eurodance]] kendes navne som [[Swedish House Mafia]], [[Avicii]], [[Basshunter]] og [[Eric Prydz]] uden for landets grænser. Inden for Sveriges grænser har [[danseband]]musikken haft stor succes siden [[1970'erne]] med navne som [[Vikingarna]], [[Thorleifs]], [[Wizex]] og [[Lasse Stefanz]]. === Litteratur === [[Fil:Portrait of August Strindberg by Richard Bergh 1905.jpg|thumb|right|August Strindberg]] Den første litterære tekst, man kender fra Sverige, er [[Rökstenen]], en runesten fra omkring år 800. Med kristningen af landet omkring 1100 blev [[latin (sprog)|latin]] det gængse sprog for de skrivende munke, og der findes kun ganske få tekster på oldsvensk bevaret fra middelalderen. Det var først i det 16. århundrede, da det svenske sprog efterhånden blev standardiseret, at svensk litteratur begyndte at blomstre op. Standardiseringen af sproget skyldtes i stort omfang den fulde oversættelse af [[Bibelen]] til svensk i 1541, den såkaldte ''[[Gustav Vasa-bibelen|Gustav Vasa-bibel]]''. Efterhånden som uddannelsesniveauet steg, og samfundet blev mere verdsligt, dukkede de første betydelige svenske forfattere op fra det 17. århundrede. [[Georg Stiernhielm]] var den første, der skrev egentlig svensksproget, klassisk poesi, mens [[Johan Henric Kellgren]] var den første, der skrev prosa i større sammenhænge. Af andre skribenter fra det 18. og 19. århundrede kan nævnes [[Carl Michael Bellman]] og [[August Strindberg]], hvor sidstnævntes socialrealistiske teaterstykker fortsat spilles verden over. Fra det 20. århundrede kendes blandt andet de to [[Nobelprisen i litteratur|Nobelprisvindere]] [[Selma Lagerlöf]] og [[Pär Lagerkvist]]. I nyere tid opnåede [[Astrid Lindgren]] kolossal succes over hele verden med sine børnebøger, og inden for den genre kender man også [[Gunilla Bergström]]s ''[[Alfons Åberg]]''-bøger og [[Sven Nordqvist]]s serie om Peddersen og Findus. Sverige har ligeledes opnået stor udbredelse inden for krimigenren med forfattere som [[Jan Guillou]], [[Henning Mankell]], [[Liza Marklund]] og [[Stieg Larsson]]. === Billedkunst === Svensk billedkunst har historisk set især været præget af strømninger fra det kontinentale Europa. De tidligste værker, man kender, er [[helleristning]]er i form af symboler, figurer og andre afbildninger, der kan dateres så langt tilbage som til 7000 f.Kr. En af de første, kendte billedkunstnere var [[Balle den Røde]] fra omkring år 1000. Med kristendommens indførelse fulgte også en ny form for [[Ikon (billede)|ikonografi]], og [[Kirke (bygning)|kirkerne]] i særligt det mellemste Sverige blev i stort omfang dekoreret med [[kalkmaleri]]er, blandt andet af [[Albertus Pictor]] i det 15. århundrede. Fra Sveriges stormagtstid kendes billedkunstnere som [[David Klöcker Ehrenstrahl]] og [[Erik Dahlbergh]], og i [[frihedstiden]] i det 18. århundrede fik kulturen et opsving, der blandt andet gav sig udslag i den specielle [[Gustaviansk stil|gustavianske stil]] med billedhuggeren [[Johan Tobias Sergel]] som en af eksponenterne. Den følgende periode med økonomisk stagnation gik ud over den etablerede billedkunst, men til gengæld blomstrede [[almue]]maleriet i begyndelsen af det 19. århundrede. Denne folkelige kunstform er fastholdt op til nutiden. Mod slutningen af århundredet virkede to navne, der også var kendte uden for landet, nemlig [[Carl Larsson]] og [[Anders Zorn]]. I det 20. århundrede dukkede mange nye stilarter op, heriblandt [[modernisme]]n repræsenteret ved blandt andre [[Gösta Adrian-Nilsson]] og [[ekspressionisme]]n ved [[Sven Erixson|Sven "X-et" Erixson]]. Siden 1960'erne har der været et bredt spektrum af billedkunstformer og kunstnere, hvoriblandt kan nævnes [[Lars Vilks]]. === Teater og scenekunst === Den svenske scenekunsts centrum er [[Dramaten]] i [[Stockholm]]. Her har instruktører som [[Ingmar Bergman]] og [[Lars Norén]] sat flere forestillinger op. I den lettere genre kender man blandt andet [[Povel Ramel]] samt parret [[Hans Alfredson]] og [[Tage Danielsson]] kendt som HasseåTage. [[Abba]]-musikerne [[Benny Andersson]] og [[Björn Ulvaeus]] har siden gruppens opløsning blandt andet skabt flere [[musical]]s, der også har haft succes internationalt. === Film === Sverige var tidligt en filmmæssig stormagt med instruktører som [[Victor Sjöström]] og [[Mauritz Stiller]], der skabte betydelige [[stumfilm]], inden de sammen med stjerneskuespilleren [[Greta Garbo]] drog til [[Hollywood]], et eventyr, der for Stillers vedkommende dog ikke blev forløst. Efter en periode i 1930'erne med fokus på folkekomedier var folk som [[Alf Sjöberg]] og [[Gustaf Molander]] under anden verdenskrig med til at hæve det kunstneriske niveau og derved bane vejen for svensk films mest kendte instruktør, [[Ingmar Bergman]], der fik sit gennembrud i 1950'erne med film som ''[[Det syvende segl]]'' og ''[[Ved vejs ende]]'', der gav ham et navn over hele verden. Hans film ''[[Jomfrukilden]]'' og ''[[Som i et spejl]]'' blev belønnet med [[Oscar for bedste fremmedsprogede film]] to år i træk, og film som ''[[Persona (film)|Persona]]'', ''[[Hvisken og råb]]'', ''[[Høstsonaten]]'' samt ''[[Fanny og Alexander]]'' (sidstnævnte også lavet som tv-serie) var med til at cementere hans ry. Bergmans mangeårige filmfotograf [[Sven Nykvist]] blev også bemærket og arbejdede desuden sammen med internationale instruktører som [[Woody Allen]], [[Roman Polanski]], [[Andrej Tarkovskij]] og [[Nora Ephron]]. Blandt de øvrige instruktører, der markerede sig i anden halvdel af det 20. århundrede, var [[Vilgot Sjöman]], der især blev kendt for sine seksuelt frigjorte ''[[Jeg er nysgerrig]]''-film, samt [[Bo Widerberg]], der blev Oscar-nomineret tre gange for blandt andet filmene ''[[Oprøret i Ådalen]]'' og ''[[Lærerinden]]''. Senere fulgte [[Lasse Hallström]], der fik et stort gennembrud med ''[[Mit liv som hund]]'', og som har fået en stor Hollywood-karriere med film som ''[[Æblemostreglementet (film)|Æblemostreglementet]]'' og ''[[Chocolat]]''. Andre nyere navne er [[Roy Andersson]] med film som ''[[Sange fra anden sal]]'' og [[Lukas Moodysson]] med ''[[Fucking Åmål]]'' og ''[[Lilja 4-ever]]''. Ud over Garbo har en række andre svenske skuespillere markeret sig internationalt. Der kan nævnes [[Ingrid Bergman]], [[Max von Sydow]], [[Stellan Skarsgård]], [[Lena Olin]] og [[Noomi Rapace]], der alle har optrådt i store Hollywood-produktioner samt i andre internationale sammenhænge. === Arkitektur === Inden det 14. århundrede var de fleste bygninger opført i [[tegl]] eller af træ, men efterhånden forskød dette sig imod sten som byggemateriale. Blandt de tidligste svenske stenbygninger var romanske [[Kirke (bygning)|kirker]] på landet. Mange af kirkerne i Skåne er i realiteten danske, da området på det tidspunkt var dansk. Således er [[Lund Domkirke]] fra det 12. århundrede i dansk tradition lige som den noget ældre kirke i Dalby, mens en række andre kirker er opført i [[Hanseforbundet|hanseatisk]] tradition, som kirkerne i [[Ystad]], [[Malmø]] og [[Helsingborg]]. Katedralerne i de øvrige dele af Sverige blev opført, så de også var boliger for biskopperne. [[Skara Domkirke]] blev bygget i tegl i det 15. århundrede, og [[Uppsala Domkirke]] blev opført i det 16. århundrede. Fundamentet til [[Linköping Domkirke]] blev lagt i 1230, det anvendte materiale var kalksten, og opførelsen tog 250 år. Blandt de øvrige ældre bygningsværker finder man vigtige fæstningsværker som [[Borgholm Slot]] og [[Visby-ringmuren]]. Omkring 1520 i [[Gustav Vasa]]s regeringstid begyndte opførelsen af store herregårde, fæstningsværker og slotte. Nogle af de mest imponerende af disse er [[Kalmar Slot]], [[Gripsholm Slot]] og [[Vadstena Slot]]. De følgende par århundreder var domineret af [[barok]] efterfulgt af [[rokoko]]. Kendte projekter fra den tid omfatter [[Karlskrona]], hvis centrale del er optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste]], samt [[Drottningholm Slot]]. I forbindelse med Stockholmudstillingen i 1930 fik [[funkis]]-stilen sit gennembrud og kom til at dominere arkitekturen de følgende årtier. Et vigtigt projekt i denne stil var [[millionprogrammet]] fra 1960'erne og 1970'erne. [[Fil:The Turning Torso, Malmo.JPG|thumb|right|[[Turning Torso]] i [[Malmø]] er et eksempel på den nyeste arkitektur]] Den nyeste tendens i svensk arkitektur er [[skyskraber]]e, som ellers ikke er udbredte i Norden. Især Malmø og Stockholm har eksempler på skyskrabere på 80 m og højere, men de forekommer typisk enkeltstående i modsætning til i nogle forretningskvarterer i store byer i resten af verden. [[Turning Torso]] i Malmø var indtil 2022 den højeste skyskraber i Norden og den næsthøjeste beboelsesbygning i Europa. Den højeste svenske skyskraber er [[Karlatornet]] med 245 meters højde. === Medier === Svenskerne er et af de mest avislæsende folk i verden, og næsten alle byer har en lokal avis. De største morgenaviser er ''[[Dagens Nyheter]]'' ([[Liberalisme|liberal]]), ''[[Göteborgs-Posten]]'' (liberal), ''[[Svenska Dagbladet]]'' (liberal/[[Konservatisme|konservativ]]) og ''[[Sydsvenska Dagbladet]]'' (liberal). De største aftenblade er ''[[Aftonbladet]]'' ([[Socialdemokratisme|socialdemokratisk]]) og ''[[Expressen]]'' (liberal). Den reklamefinansierede gratisavis ''[[Metro International]]'' opstod i Stockholm. Sveriges radio- og tv-udsendelser var i mange år statsmonopoliseret, og licensfinansieret radioudsendelse begyndet i 1925. En ny kanal åbnede i 1954, og en tredje kanal i 1962 som modsvar til piratradioudsendelser. I 1979 blev der åbnet for ikke-kommercielle nærradiostationer og i 1993 for kommercielle stationer. Licensbaseret tv-transmission blev indledt i 1956, og den blev suppleret af en ekstra ekstra kanal i 1969. De to kanaler, som siden slutningen af 1970'erne har været drevet af [[Sveriges Television]], havde monopol indtil 1980'erne, hvor kabel- og satellit-tv blev mulig. Den første svenske satellit-station var [[TV3 (Sverige)|TV3]], som indledte sine udsendelser fra London i 1987. Den blev fulgt op af [[Kanal 5 (Sverige)|Kanal 5]] i 1989 og [[TV4 (Sverige)|TV4]] i 1990. I 1991 vedtog Riksdagen at tillade kommercielle kanaler at bruge det jordbaserede udsendelsesnet, og TV4 blev den første station, der fik tilladelse hertil og begyndte transmissioner ad den kanal i 1992. Omkring halvdelen af befolkningen er forbundet til kabelnet. Digitale transmissioner blev indledt i 1999, og den sidste analoge udsendelse fandt sted i 2007. === Det svenske køkken === [[Fil:Knaeckebroed.jpg|thumb|right|Knækbrød er populært i Sverige]] {{uddybende|Det svenske køkken}} Det svenske køkken er i lighed med de øvrige nordiske køkkener traditionelt nøjsomt. Fisk (særligt [[sild]]), kød, kartofler og mælkeprodukter spillede fra tidens morgen centrale roller i føden. Brugen af krydderier var begrænset. Blandt de kendte svenske retter er [[köttbullar]] (traditionelt serveret med sovs, kartofler og [[tyttebær]]syltetøj), pandekager, [[ludfisk]] samt [[Det kolde bord|smörgåsbord]]. [[Akvavit]] er en populær destilleret spiritus, der har en stor kulturel betydning. [[Knækbrød]]et har en lang tradition, der er bevaret og tilpasset nutidens behov, mens [[surströmming]] (fermenteret sild) er en særlig nordsvensk specialitet, hvis rygte (måske i højere grad end selve retten) kendes over store dele af verden. Maden har en vigtig placering i en række svenske traditioner. Til julen hører blandt andet juleskinke, [[sylte]] og forskellige fiskeretter som sild og laks, ved midsommer spises der ofte marinerede sild med nye kartofler og [[rømme]] efterfulgt af jordbær med fløde, i sensommeren er der tradition for [[Krebsdyr|krebsegilde]] og [[Mortensdag|mortensaften]] spises [[gås]]. === Sport === [[Fil:Zlatan Ibrahimović Euro 2012 vs England.JPG|thumb|right|Fodboldspilleren [[Zlatan Ibrahimović]] er en af Sveriges mest kendte og populære sportsudøvere i disse år]] Svenskerne er meget sportsglade, og mere end halvdelen af befolkningen er aktive i organiseret sport. De to mest populære sportsgrene tilskuermæssigt er [[ishockey]] og [[fodbold]]. Fodbold er endvidere den idræt, som har flest organiserede medlemmer, fulgt af forskellige former for [[hestesport]]. Derefter følger [[golf]], [[atletik]], [[håndbold]], [[floorball]], [[basketball]] og [[bandy]]. Svensk idræt har fostret mange store resultater i tidens løb. [[Tre Kronor (ishockey)|Tre Kronor]], det svenske ishockeylandshold, er et af det allerbedste i verden med adskillige VM- og OL-titler, heriblandt VM-titlen for 2013. [[Sveriges fodboldlandshold]] har flotte [[VM i fodbold|VM-resultater]] at se tilbage på, idet det blev til VM-sølv på hjemmebane i 1958 samt bronze i 1950 og 1994. En af nutidens helt store fodboldstjerner, [[Zlatan Ibrahimovic]], er omdrejningspunktet på landsholdet i disse år. [[Sveriges håndboldlandshold (herrer)|Herrehåndboldlandsholdet]] var i en årrække i 1990'erne og først i 2000'erne et af verdens allerbedste hold og vandt i den periode to VM-, fire EM- og tre OL-guldmedaljer. Blandt de individuelle sportsgrene har flere svenskere gjort sig bemærket i blandt andet atletik, heriblandt [[Carolina Klüft]] og [[Stefan Holm]], og en gylden generation af svenske [[tennis]]spillere vandt talrige [[Grand Slam]]-titler fra 1970'erne op til [[1990'erne]] med [[Björn Borg]], [[Mats Wilander]] og [[Stefan Edberg]] i spidsen. I en periode var svenske [[bordtennis]]spillere nogle af de få, der kunne matche de ellers så suveræne kinesiske spillere; [[Jan-Ove Waldner]] var en af svenskernes spydspidser med adskillige VM-, EM- og OL-medaljer. Af andre svenske stjerner kan nævnes bokseren [[Ingemar Johansson|Ingemar "Ingo" Johansson]], skiløberen [[Ingemar Stenmark]] og golfspilleren [[Annika Sörenstam]]. [[Olympiske lege|Sommer-OL]] blev afholdt i Sverige i [[Sommer-OL 1912|1912]],<ref name=ol/> og slutrunden om [[VM i fodbold]] fandt sted i landet i [[VM i fodbold 1958|1958]].<ref>{{cite web |url=http://www.fifa.com/worldcup/archive/edition=15/statistics/index.html |title=1958 FIFA World Cup Sweden ™ |publisher=FIFA.com |date= |access-date=9. marts 2014 |archive-date=10. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131210121623/http://www.fifa.com/worldcup/archive/edition=15/statistics/index.html |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> Også andre store mesterskaber har fundet sted i Sverige, heriblandt [[EM i fodbold]], samt inden for [[ishockey]], [[curling]], [[skisport]], [[svømning]] og [[atletik]]. == Noter og referencer == {{Reflist|3|refs = <ref name=scbtaet>{{cite web | url = http://www.scb.se/statistik/_publikationer/LE0001_2009K01_TI_14_A05TI0901.pdf | title = Stora skillnader mellan länens befolkningstäthet | publisher = www.scb.se | format = PDF | language = svensk | access-date = 2013-04-06 }}</ref> <ref name="imf2">{{cite web| url = http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2012/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=92&pr.y=3&sy=2009&ey=2012&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=144&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a= | title = Report for Selected Countries and Subjects | publisher = International Monetary Fund | access-date = 2013-04-06 }}</ref> <ref name=hdi>{{cite web | url = http://hdr.undp.org/en/countries/profiles/SWE | title = Sweden | publisher = [[UNDP]] | access-date = 2013-04-06 }}</ref> <ref name=sprk>{{cite web | url = http://www.xn--sprkfrsvaret-vcb4v.se/sf/fileadmin/PDF/spraklagen_200509.pdf | title = Språklagen | publisher = www.xn--sprkfrsvaret-vcb4v.se | access-date = 2013-04-06 | format = PDF | language = svensk }}</ref> <ref name=spse>{{cite web | url = http://www.sakerhetspolitik.se/Sakerhetspolitik/Svensk-sakerhet/Alliansfrihet-och-neutralitet-/ | title = Alliansfrihet och neutralitet | publisher = säkerhetspolitik.se | date = 2006-03-17 | access-date = 2013-04-10 | archive-date = 28. august 2010 | archive-url = https://web.archive.org/web/20100828140723/http://www.sakerhetspolitik.se/Sakerhetspolitik/Svensk-sakerhet/Alliansfrihet-och-neutralitet-/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=nordgren>{{cite book | url = http://books.google.dk/books?id=-wZYqf3G45cC&pg=PA520&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false | title = The Well Spring of the Goths: About the Gothic Peoples in the Nordic Countries and on the Continent | author = Nordgren, Ingemar | publisher = iUniverse | year = 2004 | page = 520 | isbn = 0-595-33648-5 }}</ref> <ref name=fadlan>Citatet oversat fra engelsk efter: {{cite book | title = A History of the Vikings | url = https://archive.org/details/historyofvikings00jone_0 | author = Jones, Gwyn | publisher = Oxford University Press | year = 2001 | page = [https://archive.org/details/historyofvikings00jone_0/page/164 164] | isbn = 0-19-280134-1 }}</ref> <ref name=sawyer>{{cite book | title = Medieval Scandinavia: from Conversion to Reformation, Circa 800–1500 | url = https://archive.org/details/medievalscandina0000sawy | author = Sawyer, Birgit og Peter | publisher = University of Minnesota Press | year = 1993 | isbn = 0-8166-1739-2 | pages = [https://archive.org/details/medievalscandina0000sawy/page/150 150]-153 }}</ref> <ref name=bagge>{{cite book | title = The Scandinavian Kingdoms | author = Bagge, Sverre | year = 2005 | work = The New Cambridge Medieval History | editor = Rosamond McKitterick et al. | publisher = Cambridge University Press | isbn = 0-521-36289-X | page = 724 }}</ref> <ref name=familje>{{cite book | title = Träldom | series = Nordisk Familjebok | year = 1920 | section = Träldom | volume = 30 | edition = 2 | page = 159 | url = https://runeberg.org/nfcj/0106.html | language = svensk }}</ref> <ref name=hoyt>{{cite book | title = Europe in the Middle Ages | author = Hoyt, Robert S. og Chodow, Stanley | publisher = Harcourt, Brace & Jovanovich, Inc. | year = 1976 | page = 628 }}</ref> <ref name=wolfe>{{cite book | author = Wolfe, John B. | title = The Emergence of European Civilization | url = https://archive.org/details/emergenceofeurop0000wolf | publisher = Harper & Row Pub. | year = 1962 | page = [https://archive.org/details/emergenceofeurop0000wolf/page/50 50]-51 }}</ref> <ref name=population>{{cite web | url = http://www.historylearningsite.co.uk/population_thirty_years_war.htm | title = Population and the Thirty Years War | publisher = www.historylearningsite.co.uk | access-date = 2013-04-15 | archive-date = 20. maj 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150520062802/http://www.historylearningsite.co.uk/population_thirty_years_war.htm | url-status = dead }}</ref> <ref name=hayes>{{cite book | title = A Political and Social History of Modern Europe | author = Hayes, C.J.H. | volume = 1 | url = http://infomotions.com/etexts/gutenberg/dirs/etext04/7hsr110.htm | access-date = 2013-04-15 | archive-date = 17. november 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20071117105207/http://infomotions.com/etexts/gutenberg/dirs/etext04/7hsr110.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=finfam>{{cite web | url = http://countrystudies.us/finland/9.htm | title = Finland and the Swedish Empire | series = Country Studies | publisher = Federal Research Division of the Library of Congress | access-date = 2013-04-15 }}</ref> <ref name=hogman>{{cite web | url = http://www.algonet.se/~hogman/jordbruk_eng.htm | title = Agricultural Yields and Years of Famine - Sweden | publisher = algonet.se | author = Högman, Hans | access-date = 2013-04-15 | archive-date = 24. januar 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150124050441/http://www.algonet.se/~hogman/jordbruk_eng.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=hogman2>{{cite web | url = http://www.algonet.se/~hogman/indelningsverket.htm | title = Indelningsverket och den inddelte soldaten | publisher = algonet.se | author = Högman, Hans | access-date = 2013-04-15 | language = svensk | archive-date = 12. januar 2016 | archive-url = https://web.archive.org/web/20160112061915/http://www.algonet.se/~hogman/indelningsverket.htm |url-status=dead }}</ref> <ref name=emigrant>{{cite web | url = http://www.utvandrarnashus.se/kunskapsbanken-13048.asp | title = Kunskapsbanken | publisher = www.utvandrarnashus.se | access-date = 2013-05-03 | archive-date = 1. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131001051249/http://www.utvandrarnashus.se/kunskapsbanken-13048.asp |url-status=dead }}</ref> <ref name=einhorn>{{cite book | title = Modern Welfare States: Politics and Policies in Social Democratic Scandinavia | url = https://archive.org/details/modernwelfaresta00einh_0 | author = Einhorn, Eric og John Logue | publisher = Praeger Publishers | year = 1989 | page = [https://archive.org/details/modernwelfaresta00einh_0/page/9 9] }}</ref> <ref name=beijbom>Beijbom, Ulf: "European Emigration", Utvandrarnas Hus</ref> <ref name=koblik303>Koblik, pp. 303-313</ref> <ref name=nordstrom313>Nordstrom, pp. 313-319</ref> <ref name=zubicky>{{cite book | author = Zubicky, Sioma | title = Med förintelsen i bagaget | year = 1997 | publisher = Bonnier Carlsen | isbn = 91-638-3436-7 | page = 122 }}</ref> <ref name=holocaust>{{cite web | url = http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/biography/wallenberg.html | title = Raoul Wallenberg | publisher = Jewish Virtual Library | access-date = 2013-05-03 }}</ref> <ref name=nordstrom335>Nordstrom, pp. 335-339</ref> <ref name=steinmo>{{cite journal | url = http://stripe.colorado.edu/~steinmo/cpsfinal.pdf | author = Steinmo, Sven | journal = Comparative Political Studies | date = september 2002 | volume = 35 | issue = 7 | title = Globalization and Taxation: Challenges to the Swedish Welfare State | doi = 10.1177/0010414002035007004 | pages = 839-862 | access-date = 2013-05-06 |issn=0010-4140 }}</ref> <ref name=dkhistorie>{{cite web | url = http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-og-europaeisk-integration-foer-1973/ | title = Danmark og europæisk integration før 1973 | publisher = danmarkshistorien.dk | access-date = 2013-05-06 | archive-date = 20. november 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20151120072318/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-og-europaeisk-integration-foer-1973/ | url-status = dead }}</ref> <ref name=schon>{{cite web | url = http://eh.net/encyclopedia/article/schon.sweden | title = Sweden – Economic Growth and Structural Change, 1800-2000 | publisher = Economic History Association | access-date = 2013-05-06 | date = 2010-02-05 | author = Schön, Lasse | archive-date = 30. september 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070930180514/http://eh.net/encyclopedia/article/schon.sweden | url-status = dead }}</ref> <ref name=englund>{{cite journal | title = Financial deregulation in Sweden | url = https://archive.org/details/sim_european-economic-review_1990-05_34_2-3/page/383 | author = Englund, Peter | journal = European Economic Review | volume = 34 | issue = 2 | year = 1990 | pages = 383-393 }}</ref> <ref name=highbeam>{{kilde nyheder | url = http://www.highbeam.com/doc/1P2-1025624.html | publisher = Highbeam Research (source: The Washington Post) | title = Sweden's `Crazy' 500% Interest Rate; Fails to Faze Most Citizens, Businesses; Hike Seen as Short-Term Move to Protect Krona From Devaluation | date = 1992-09-18 | author = Swisher, Kara | access-date = 2013-05-06 | archive-date = 15. februar 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110215084954/http://www.highbeam.com/doc/1P2-1025624.html |url-status=dead }}</ref> <ref name=jonung>{{cite book | url = http://books.google.dk/books?id=NxFh9qk0wBYC&pg=PA44&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false | title = The Great Financial Crisis in Finland and Sweden: The Nordic Experience of Financial Liberalization | author = Jonung, Lars; Kiander, Jaakko og Vartia, Pentti | year = 2009 | publisher = Edward Elgar Publishing | page = 44 }}</ref> <ref name=local>{{cite web | url = http://www.thelocal.se/article.php?ID=3013&date=20060207#.UYgELLW7OAl | title = New Swedish weapon in Iraq | date = 2006-02-07 | publisher = The Local | access-date = 2013-05-06 }}</ref> <ref name=ciastor>{{cite web | url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2147rank.html?countryName=Sweden&countryCode=sw&regionCode=eu&rank=55#sw | title = Country comparison: Area | publisher = cia.gov | work = The World Factbook | access-date = 2013-05-11 | archive-date = 2. juni 2010 | archive-url = https://web.archive.org/web/20100602150716/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2147rank.html?countryName=Sweden&countryCode=sw&regionCode=eu&rank=55#sw | url-status = dead }}</ref> <ref name=ciasve>{{cite web | url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sw.html | title = Europe: Sweden | publisher = cia.gov | work = The World Factbook | access-date = 2013-05-11 | archive-date = 29. november 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20151129213453/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sw.html | url-status = dead }}</ref> <ref name=gulf>{{cite web | url = http://www.bbc.co.uk/climate/impact/gulf_stream.shtml | title = The Gulf Stream | publisher = BBC | access-date = 2013-05-20 }}</ref> <ref name=gulfmyth>{{cite web | url = http://www.ldeo.columbia.edu/res/div/ocp/gs/ | title = Climate mythology: The Gulf Stream, European climate and Abrupt Change | author = Seager, Richard | publisher = Columbia University | access-date = 2013-05-20 }}</ref> <ref name=sol>{{cite web | url = http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/stralning/1.3052 | title = Normal solskenstid för ett år | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2009-05-28 | access-date = 2013-05-20 | language = svensk | archive-date = 26. august 2010 | archive-url = https://web.archive.org/web/20100826085626/http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/stralning/1.3052 | url-status = dead }}</ref> <ref name=varme>{{cite web | url = http://www.smhi.se/kunskapsbanken/meteorologi/svenska-temperaturrekord-1.5792 | title = Svenska temperaturrekord | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2011-11-14 | access-date = 2013-05-20 | language = svensk | archive-date = 15. august 2017 | archive-url = https://web.archive.org/web/20170815175701/http://www.smhi.se/kunskapsbanken/meteorologi/svenska-temperaturrekord-1.5792 | url-status = dead }}</ref> <ref name=kulde>{{cite web | url = http://www.smhi.se/kunskapsbanken/meteorologi/svenska-koldrekord-1.5114 | title = Svenska köldrekord | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2011-11-14 | access-date = 2013-05-20 | language = svensk | archive-date = 27. december 2012 | archive-url = https://web.archive.org/web/20121227204914/http://www.smhi.se/kunskapsbanken/meteorologi/svenska-koldrekord-1.5114 | url-status = dead }}</ref> <ref name=nedbor>{{cite web | url = http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/nederbord/1.4160 | title = Normal uppmätt årsnederbörd, medelvärde 1961-1990 | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2009-07-13 | access-date = 2013-05-20 | language = svensk | archive-date = 25. december 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131225235920/http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/nederbord/1.4160 | url-status = dead }}</ref> <ref name=sne>{{cite web | url = http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/nederbord/1.4172 | title = Normal andel snö av årsnedbörden, medelvärde 1961-1990 | publisher = Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut | date = 2009-07-13 | access-date = 2013-05-20 | language = svensk | archive-date = 23. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131023060849/http://www.smhi.se/klimatdata/meteorologi/nederbord/1.4172 | url-status = dead }}</ref> <ref name=monarkin>{{cite web | url = http://www.kungahuset.se/monarkin/monarkinisverige.4.7c4768101a4e888378000268.html | title = Monarkin i Sverige | publisher = www.kungahuset.se | access-date = 2013-05-23 | archive-date = 3. juni 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20140603170815/http://www.kungahuset.se/monarkin/monarkinisverige.4.7c4768101a4e888378000268.html | url-status = dead }}</ref> <ref name=forfatning>{{cite web | url = http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Lagar/Svenskforfattningssamling/Kungorelse-1974152-om-beslu_sfs-1974-152/#K1 | title = 1 kap. Statsskickets grunder | publisher = Riksdagen | access-date = 2013-05-23 }}</ref> <ref name=valg2010>{{cite web | url = http://www.sweden.se/eng/Home/Society/Government-politics/Reading/Center-right-wins-Swedish-election--but-short-of-majority/ | title = Center–right wins Swedish election — but short of majority | publisher = sweden.se | date = 2010-09-20 | access-date = 2013-05-23 | archive-date = 11. maj 2012 | archive-url = https://web.archive.org/web/20120511050348/http://www.sweden.se/eng/Home/Society/Government-politics/Reading/Center-right-wins-Swedish-election--but-short-of-majority/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=arboga>{{cite web | url = http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Forslag/Motioner/Antalet-ledamoter-i-Sveriges-r_GZ02K266/?text=true | title = Antalet ledamöter i Sveriges riksdag | publisher = Sveriges Riksdag | date = 2011-09-27 | author = Petersson, Jenny | access-date = 2013-05-28 | language = svensk }}</ref> <ref name=holmberg>{{cite book | author = Holmberg, Sören | year = 1999 | editor = Harris, Pippa | title = Critical Citizens: Global Support for Democratic Government | url = https://archive.org/details/criticalcitizens0000unse | publisher = Oxford University Press | isbn = 0-19-829568-5 | pages = [https://archive.org/details/criticalcitizens0000unse/page/103 103]-123 }}</ref> <ref name=crime>{{cite web | url = http://www.gallup-europe.be/downloads/EUICS%20-%20The%20Burden%20of%20Crime%20in%20the%20EU.pdf | title = The Burden of Crime in the EU | publisher = gallup-europe.be | year = 2005 | access-date = 2013-05-28 | format = PDF | archive-date = 26. august 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130826041200/http://www.gallup-europe.be/downloads/EUICS%20-%20The%20Burden%20of%20Crime%20in%20the%20EU.pdf |url-status=dead }}</ref> <ref name=nordstrom302>Nordstrom, p. 302</ref> <ref name=reischauer>Som diplomaten og historikeren [[Edwin O. Reischauer|Reischauer]] sagde: "For at være neutral skal man være forberedt på at være stærkt militariseret, som Schweiz eller Sverige" - {{kilde nyheder | url = http://www.nytimes.com/1990/09/02/obituaries/edwin-reischauer-diplomat-and-scholar-dies-at-79.html | title = Edwin Reischauer, Diplomat and Scholar, Dies at 79 | author = Chapin, Emerson | publisher = The New York Times | date = 1990-09-02 | access-date = 2013-06-01 }}</ref> <ref name=lovgren>{{cite web | url = http://news.nationalgeographic.com/news/2003/10/1010_031010_swedishspyplane.html | title = Cold War Spy Plane Found in Baltic Sea | publisher = National Geographic | date = 2003-10-10 | access-date = 2013-06-01 | author = Lovgren, Stefan }}</ref> <ref name=forsvar>{{cite web | url = http://www.regeringen.se/sb/d/17497/a/215515 | title = MSB-uppdrag om civilt försvar vid höjd beredskap | publisher = regeringen.se | access-date = 2013-06-03 | date = 2013-04-25 | language = svensk | archive-date = 18. april 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210418020853/https://www.regeringen.se/sb/d/17497/a/215515 | url-status = dead }}</ref> <ref name=varnepligt>{{cite web | url = http://www.svt.se/nyheter/sverige/allmanna-varnplikten-skrotas | title = Allmänna värnplikten skrotas | publisher = SVT | date = 2009-06-16 | author = Bering, Sofia | access-date = 2013-06-03 | language = svensk }}</ref> <ref name=nordicbattle>{{cite web | url = http://www.government.se/sb/d/9133/a/82276 | title = The EU Battlegroup Concept and the Nordic Battlegroup | publisher = Sveriges regering | date = 2008-01-08 | access-date = 2013-06-03 | archive-date = 23. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131023060121/http://www.government.se/sb/d/9133/a/82276 | url-status = dead }}</ref> <ref name=lagerqvist>{{cite book | author = Lagerqvist, Lars O. | title = Sverige och dess regenter under 1000 år | year = 1979 | publisher = Bonniers | page = 101 | language = svensk }}</ref> <ref name=brolin127>Brolin, p. 127</ref> <ref name=magnusson163>Magnusson, p. 163</ref> <ref name=brolin171>Brolin, pp. 171-178</ref> <ref name=lundh>{{cite book | author = Lundh, Christer | title = Levnadsstandarden, indikatorer och mått (engelsk och svensk debatt om lönearbetarnas villkor 1750-1850) | year = 1983 | publisher = Ekonomisk-historiska institutionen, Lunds universitet | page = 24 | language = svensk }}</ref> <ref name=magnusson383>Magnusson, pp. 383-385</ref> <ref name=skog>{{cite book | editor = Andersson-Skog, Lena & Olle Krantz | title = Omvandlingens sekel | year = 2002 | publisher = Studentlitteratur | pages = 12-15 | language = svensk }}</ref> <ref name=lybeck>{{cite book | title = Svensk samhällsekonomi | author = Lybeck, Johan A. | year = 1981 | publisher = Rabén & Sjögren | isbn = 9129547105 | pages = 20-26 }}</ref> <ref name=imf>{{cite web | url = http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2012/02/weodata/weorept.aspx?pr.x=46&pr.y=6&sy=2010&ey=2017&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=144&s=PPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a= | title = Report for Selected Countries and Subjects | publisher = International Monetary Fund | access-date = 2013-06-16 }}</ref> <ref name=svd>{{kilde nyheder | url = http://www.svd.se/naringsliv/borsmaklaren-tjanar-bast_6446056.svd | title = Börsmäklaren tjänar bäst | publisher = Svenska Dagbladet Näringsliv | date = 2011-09-06 | access-date = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref> <ref name=ekonomifakta>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Arbetsloshet/ | title = Arbetslöshet | publisher = Ekonomifakta | access-date = 2013-06-16 | language = svensk | archive-date = 21. september 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130921170041/http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Arbetsloshet/ | url-status = dead }}</ref> <ref name=ekonomifakta1>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Arbetsloshet---internationell-jamforelse/ | title = Arbetslöshet - internationellt | publisher = Ekonomifakta | access-date = 2013-06-16 | language = svensk | archive-date = 4. marts 2021 | archive-url = https://web.archive.org/web/20210304094435/https://www.ekonomifakta.se/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Arbetsloshet---internationell-jamforelse/ | url-status = dead }}</ref> <ref name=ekonomifakta2>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Ungdomsarbetsloshet-per-manad/ | title = Ungdomsarbetslöshet | publisher = Ekonomifakta | access-date = 2013-06-16 | language = svensk | archive-date = 26. september 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130926134925/http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Ungdomsarbetsloshet-per-manad/ | url-status = dead }}</ref> <ref name=ekonomifakta3>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Ungdomsarbetsloshet-internationellt/ | title = Ungdomsarbetslöshet - internationellt | publisher = Ekonomifakta | access-date = 2013-06-16 | language = svensk | archive-date = 22. september 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130922162911/http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Arbetsloshet/Ungdomsarbetsloshet-internationellt/ | url-status = dead }}</ref> <ref name=ekonomifakta4>{{cite web | url = http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Loner/Loneskillnader-i-olika-lander/ | title = Lönespridning - internationellt | publisher = Ekonomifakta | access-date = 2013-06-16 | language = svensk | archive-date = 17. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131017232050/http://www.ekonomifakta.se/sv/Fakta/Arbetsmarknad/Loner/Loneskillnader-i-olika-lander/ | url-status = dead }}</ref> <ref name=tiger>{{cite web | url = http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=4376225 | title = Svensk ekonomi en fortsatt tiger | date = 2011-03-01 | access-date = 2013-06-16 | publisher = Sveriges Radio | language = svensk | author = Fredriksson, Tommy }}</ref> <ref name=utrikeshandel>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26625.aspx | title = Utrikeshandel med varor | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-05-28 | access-date = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref> <ref name=export>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____219327.aspx | title = Export och import av varor och tjänster (1993- ) | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-05-29 | access-date = 2013-06-16 | language = svensk }}</ref> <ref name=lrf>{{cite web | url = http://www.lrf.se/PageFiles/54/Uppsala_SLUTGILTIG.pdf | format = PDF | title = Jord- och skogsbrukens betydelse i samhälle och miljö. Uppsala län | page = 3 | access-date = 2013-06-18 | year = 2012 | archive-date = 2. november 2012 | archive-url = https://web.archive.org/web/20121102135721/http://www.lrf.se/PageFiles/54/Uppsala_SLUTGILTIG.pdf |url-status=dead }}</ref> <ref name=import>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26643.aspx | title = Import från våra 30 största handelspartner | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-05-28 | access-date = 2013-06-18 }}</ref> <ref name=eksport>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26637.aspx | title = Export till våra 30 största handelspartner | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-05-28 | access-date = 2013-06-18 }}</ref> <ref name=statsgald>{{cite web | url = https://www.riksgalden.se/ | title = Statsskulden och andra siffror | publisher = www.riksgalden.se | access-date = 2013-06-18 }}</ref> <ref name=faktagald>{{cite web | url = https://www.riksgalden.se/sv/omriksgalden/statsskulden/Fakta_om_statsskulden/ | title = Fakta om statsskulden | publisher = www.riksgalden.se | access-date = 2013-06-18 | archive-date = 26. september 2017 | archive-url = https://web.archive.org/web/20170926235606/https://www.riksgalden.se/sv/omriksgalden/statsskulden/Fakta_om_statsskulden/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=lindbeck>{{cite web | url = http://people.su.se/~alind/Links/OverskottWadensjo.pdf | title = Ett samhällsekonomiskt perspektiv på överskottsmålet | author = Lindbeck, Assar | date = 2008-11-20 | access-date = 2013-06-18 | format = PDF | publisher = IIES, Stockholms Universitet | archive-date = 23. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131023060348/http://people.su.se/~alind/Links/OverskottWadensjo.pdf |url-status=dead }}</ref> <ref name=riksbank>{{cite web | url = http://www.riksbank.se/sv/Press-och-publicerat/Pressrum/Debattartiklar/Riksbanken-jagar-inga-inflationsspoken/ | title = Riksbanken jagar inga inflationsspöken | date = 2011-09-30 | publisher = Sveriges Riksbank | access-date = 2013-06-18 }}</ref> <ref name=hdi2>{{cite web | url = http://issuu.com/undp/docs/hdr_2013_en?e=3183072/1754153 | title = 2013 Human Development Report | publisher = United Nations Development Programme | pages = 143-144 | access-date = 2013-06-20 | archive-date = 5. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131005095238/http://issuu.com/undp/docs/hdr_2013_en?e=3183072/1754153 | url-status = dead }}</ref> <ref name=ciagini>{{cite web | url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2172rank.html | title = Country Comparison: Distribution of Family Income - Gini Index | work = The World Factbook | publisher = CIA | access-date = 2013-06-20 | archive-date = 4. juni 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110604005151/http://www.forbes.com/feeds/afx/2007/06/12/afx3810988.html | url-status = dead }}</ref> <ref name=tco>{{cite web | title = Många arbetslösa utanför a-kassan | publisher = SVT | url = http://www.svt.se/nyheter/sverige/manga-arbetslosa-utanfor-a-kassan | date = 2008-12-17 | access-date = 2013-06-20 }}</ref> <ref name=korruption>{{cite web | url = http://www.transparency.org/country#SWE | title = Corruption by Country / Territory: Sweden | publisher = www.transparency.org | access-date = 2013-06-20 | archive-date = 12. maj 2020 | archive-url = https://web.archive.org/web/20200512190640/https://www.transparency.org/country#SWE | url-status = dead }}</ref> <ref name=cpi>{{cite web | url = http://www.transparency.org/cpi2011/results | title = Corruption Perceptions Index 2011 | publisher = www.transparency.org | access-date = 2013-06-20 | archive-date = 27. marts 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130327201510/http://www.transparency.org/cpi2011/results | url-status = dead }}</ref> <ref name=udvikling>{{cite web | url = http://www.nationmaster.com/graph/eco_res_and_dev_exp_of_gdp-economy-research-development-expenditure-gdp | title = Research and development expenditure > % of GDP (most recent) by country | publisher = www.nationmaster.com | access-date = 2013-09-18 | archive-date = 8. oktober 2012 | archive-url = https://web.archive.org/web/20121008062145/http://www.nationmaster.com/graph/eco_res_and_dev_exp_of_gdp-economy-research-development-expenditure-gdp | url-status = dead }}</ref> <ref name=pubudvikling>{{cite web | url = http://www.nationmaster.com/graph/eco_gov_spe_in_res_and_dev-economy-government-spending-research-development | title = Government spending in research and development (most recent) by country | publisher = www.nationmaster.com | access-date = 2013-09-18 }}</ref> <ref name=vidarb>{{cite web | url = http://www.swedenabroad.com/en-GB/Embassies/New-Delhi/Business/Science-and-Technology/ | title = Science and Technology | publisher = www.swedenabroad.com | access-date = 2013-09-18 | archive-date = 14. september 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130914194049/http://www.swedenabroad.com/en-GB/Embassies/New-Delhi/Business/Science-and-Technology/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=pisa>{{cite web | url = http://www.oecd.org/newsroom/39700724.pdf | title = Range of rank on the PISA 2006 science scale | publisher = OECD | access-date = 2013-06-26 | format=PDF }}</ref> <ref name=economist>{{cite web | url = http://www.economist.com/node/11535645 | publisher = The Economist | title = Private education: The Swedish model | date = 2008-06-11 | access-date = 2013-06-26 }}</ref> <ref name=skolemad>{{cite web | url = http://www.childrensfoodtrust.org.uk/assets/research-reports/school_food_in18countries.pdf | title = The provision of school food in 18 countries | publisher = Children's Food Trust | format = PDF | date = juli 2008 | author = Harper, C.; Wood, L. og Mitchell, C. | access-date = 2013-06-26 | archive-date = 1. marts 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130301002902/http://www.childrensfoodtrust.org.uk/assets/research-reports/school_food_in18countries.pdf | url-status = dead }}</ref> <ref name=tertiary>{{cite web | url = http://www.nationmaster.com/graph/edu_edu_att_ter-education-educational-attainment-tertiary | title = Education statistics → Educational attainment → Tertiary (most recent) by country | publisher = NationMaster.com | access-date = 2013-06-26 }}</ref> <ref name=tuition>{{cite web | url = http://www.studyinsweden.se/Home/News-archive/2010/Tuition-fees-from-2011/ | publisher = studyinsweden.se | title = Sweden introduces tuition fees and offers scholarships for students from outside EU/EEA | date = 2010-04-21 | access-date = 2013-06-26 | archive-date = 28. juni 2010 | archive-url = https://web.archive.org/web/20100628053602/http://www.studyinsweden.se/Home/News-archive/2010/Tuition-fees-from-2011/ |url-status=dead }}</ref> <ref name=elprod>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____24270.aspx | title = Tillförsel och användning av el 2000–2011 (GWh) | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-02-28 | access-date = 2013-06-26 }}</ref> <ref name=petrol>{{cite web | url = http://spbi.se/?s=import | title = Import & export | publisher = Svenska Petroleum & Biodrivmedel Institutet | access-date = 2013-06-26 | archive-date = 24. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131024192217/http://spbi.se/?s=import | url-status = dead }}</ref> <ref name=sjofart>{{cite web | url = http://hj.se/download/18.206e7b2312bcf53739f80007364/1288084546766/ina_rapport06.pdf | title = Den svenska sjöfartsnäringens ekonomiska och geografiska nätverk och kluster | publisher = Internationella Handelshögskolan i Jönköping | author = Palmberg, J.; Johansson, B. & C. Karlsson | date = maj 2006 | format = PDF | access-date = 2013-07-01 | page = 81 | url-status = dead }}</ref> <ref name=fartyg>{{cite web | url = http://www.maritimeforum.se/uploads/files/Antal%20fartyg.pdf | title = Antal svenska fartyg under sjöfartinspektionens tillsyn | publisher = Sjöfartsforum | access-date = 2013-07-01 | format = PDF | archive-url = https://web.archive.org/web/20100812173343/http://www.maritimeforum.se/uploads/files/Antal%20fartyg.pdf | archive-date = 12. august 2010 |url-status=dead }}</ref> <ref name=fastnet>{{cite web | url = http://data.worldbank.org/indicator/IT.MLT.MAIN.P2 | title = Telephone lines (per 100 people) | publisher = The World Bank | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=mobil>{{cite web | url = http://data.worldbank.org/indicator/IT.CEL.SETS.P2 | title = Mobile cellular subscriptions (per 100 people) | publisher = The World Bank | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=indbyggere>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/Product____25785.aspx | title = Befolkningsstatistik | publisher = Statistiska centralbyrån | date = 2013-04-30 | access-date = 2013-07-01 }} </ref> <ref name=migration>{{cite web | url =http://www.scb.se/Pages/SSD/SSD_SelectVariables.aspx?id=340487&px_tableid=ssd_extern%3aImmiEmiFlytt&rxid=50fcf0c8-8428-4654-b526-ab54940321a9 | title = Invandringar och utvandringar efter ut-/inflyttningsland och kön. År 2000 - 2012 | publisher = Statistiska centralbyrån | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=folkhalsa>{{cite web | url = http://www.socialstyrelsen.se/publikationer2013/2013-3-26 | title = Folkhälsan i Sverige - Årsrapport 2013 | publisher = Socialstyrelsen | access-date = 2013-07-01 | archive-date = 24. september 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150924115833/http://www.socialstyrelsen.se/publikationer2013/2013-3-26 | url-status = dead }}</ref> <ref name=alder>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____273430.aspx | title = Befolkningens åldersstruktur | publisher = Statistiska centralbyrån | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=spadbarn>{{cite web | url =http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____322048.aspx | title = Spädbarnsdödlighet 1900–2010 | publisher = Statistiska centralbyrån | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=globalis>{{cite web | url = http://www.globalis.se/Statistik/Spaedbarnsdoedlighet | title = Spädbarnsdödlighet | publisher = globalis.se | access-date = 2013-07-01 | archive-date = 23. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131023060950/http://www.globalis.se/Statistik/Spaedbarnsdoedlighet | url-status = dead }}</ref> <ref name=fertilitet>{{cite web | url = http://www.migrationsinfo.se/demografi/befolkningstillvaxt/ | title = Befolkningstillväxt | publisher = migrationsinfo.se | date = 2013-05-11 | access-date = 2013-07-01 | archive-date = 3. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131003150507/http://www.migrationsinfo.se/demografi/befolkningstillvaxt | url-status = dead }}</ref> <ref name=humjour>{{cite web | url = https://genographic.nationalgeographic.com/human-journey/ | title = The human journey: Migration routes | publisher = National Geographics | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=bergman>{{cite journal | author = Bergman et al. | title = Deglaciation and Colonization: Pioneer Settlements in Northern Fennoscandia | journal = Journal of World Prehistory | volume = 18 | issue = 2 | date = juni 2004 }}</ref> <ref name=valloner>{{cite web | url = http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=2068&artikel=795633 | title = Valloner och resande | publisher = Sveriges Radio | date = 2006-02-06 | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=indvandrere>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26041.aspx | title = Summary of Population Statistics 1960-2012 | publisher = Statistiska centralbyrån | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=sprog>{{cite web | url = http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Lagar/Svenskforfattningssamling/Spraklag-2009600_sfs-2009-600/ | title = Språklag (2009:600) | publisher = Riksdagen | date = 2009-05-28 | access-date = 2013-07-01 }}</ref> <ref name=minoritetssprog>{{cite web | url = http://www.sprakradet.se/minoritetslagen | title = Minoritetslagen | publisher = Språkrådet | date = 2012-03-13 | access-date = 2013-07-01 | archive-date = 5. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131005060454/http://www.sprakradet.se/minoritetslagen |url-status=dead }}</ref> <ref name=invandring>{{cite web | url = http://www.immi.se/migration/statistik/inochut.htm | title = Statistik om invandring och utvandring till och från Sverige | publisher = Immigrantinstitutet | access-date = 2013-07-02 | archive-date = 19. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131019091120/http://www.immi.se/migration/statistik/inochut.htm | url-status = dead }}</ref> <ref name=ophold>{{cite web | url = http://www.migrationsverket.se/download/18.478d06a31358f98884580007980/tabs1.pdf | title = Beviljade uppehållstillstånd 1980-2011 | publisher = mirationsverket.se | access-date = 2013-07-02 | format = PDF | archive-url = https://web.archive.org/web/20121023142517/http://www.migrationsverket.se/download/18.478d06a31358f98884580007980/tabs1.pdf | archive-date = 23. oktober 2012 |url-status=dead }}</ref> <ref name=opholdland>{{cite web | url = http://www.migrationsverket.se/download/18.6b1545eb13e806e85c1ec2/tab3.pdf | title = Beviljade uppehållstillstånd 1980-2012 enligt Genèvekonventionen | publisher = mirationsverket.se | access-date = 2013-07-02 | format = PDF | archive-date = 23. oktober 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20131023061541/http://www.migrationsverket.se/download/18.6b1545eb13e806e85c1ec2/tab3.pdf |url-status=dead }}</ref> <ref name=inud>{{cite web | url = http://www.scb.se/Pages/Article____333969.aspx | title = Var femte invandrare är svensk medborgare | publisher = Statistiska centralbyrån | access-date = 2013-07-02 }}</ref> <ref name=zuckerman>{{cite book | url = http://www.pitzer.edu/academics/faculty/zuckerman/Ath-Chap-under-7000.pdf | title = Cambridge Companion to Atheism | editor1-first = Michael | editor1-last = Martin | last1 = Zuckerman | first1 = Phil | chapter = Atheism: Contemporary Rates and Patterns | year = 2007 | publisher = University of Cambridge Press | access-date = 2013-07-02 | archive-date = 12. juni 2009 | archive-url = https://web.archive.org/web/20090612114443/http://www.pitzer.edu/academics/faculty/zuckerman/Ath-Chap-under-7000.pdf | url-status = dead }}</ref> <ref name="svenska kyrkan">[https://www.svenskakyrkan.se/statistik Svenska kyrkan i siffror] Svenska Kyrkan</ref> <ref name=lamnakyrka>{{kilde nyheder | url = http://www.svd.se/nyheter/inrikes/en-miljon-vantas-lamna-kyrkan_4061241.svd | title = En miljon väntas lämna kyrkan | publisher = Svenska Dagbladet | date = 2010-01-09 | access-date = 2013-07-02 }}</ref> <ref name=lagkyrka>{{cite web | url = http://www.riksdagen.se/sv/Dokument-Lagar/Lagar/Svenskforfattningssamling/Lag-19981591-om-Svenska-kyr_sfs-1998-1591/ | title = Lag (1998:1591) om Svenska kyrkan | date = 1998-11-26 | publisher = Riksdagen | access-date = 2013-07-02 }}</ref> <ref name=muslim>{{cite web | title = Muslims in the European Union | url = http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/156-Manifestations_EN.pdf | publisher = European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia | year = 2006 | access-date = 2013-07-02 | format = PDF }}</ref> <ref name=prakislam>{{kilde nyheder | url = http://www.sydsvenskan.se/sverige/djup-splittring-bland-malmos-muslimer/ | title = Djup splittning bland Malmös muslimer | publisher = Sydsvenska Dagbladet | author = Magnusson, E.; Lönnaeus, O. og N. Orrenius | date = 2006-02-09 | access-date = 2013-07-02 | archive-date = 17. september 2013 | archive-url = https://web.archive.org/web/20130917155352/http://www.sydsvenskan.se/sverige/djup-splittring-bland-malmos-muslimer/ | url-status = dead }}</ref> <ref name=gdi>{{cite web | url = http://www3.weforum.org/docs/GGGR12/MainChapter_GGGR12.pdf | title = Table 3a: The Global Gender Gap Index 2012 rankings | publisher = World Economic Forum | year = 2012 | format = PDF | access-date = 2013-07-08 }}</ref> <ref name=marklund>{{cite journal | url = http://edoc.hu-berlin.de/nordeuropaforum/2009-1/marklund-carl-83/XML/ | title = Sexual Liberalism as Political Escapism in Radical Sweden | author = Marklund, Carl | journal = NORDEUROPAforum | volume = 19 | issue = 1 | year = 2009 | pages = 83-101 | access-date = 2013-07-08 }}</ref> <ref name=homo>{{cite web | url = http://www.thelocal.se/18608/20090402/ | title = Sweden passes new gay marriage law |publisher = The Local | date = 2009-04-02 | access-date = 2013-07-08 }}</ref> <ref name=sparks>{{cite book | author = Sparks, Richard | title = The Swedish Choral Miracle: A Cappella Choral Music | publisher = Blue Fire Productions | year = 2000 | isbn = 9780970313409 }}</ref> <ref name=ol>[http://www.maihaugen.no/no/Norges-Olympiske-Museum/Sommerleker1/Stockholm-1912/ Stockholm 1912] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140309184318/http://www.maihaugen.no/no/Norges-Olympiske-Museum/Sommerleker1/Stockholm-1912/ |date= 9. marts 2014 }} maihaugen.no/, hentet 9. marts 2014</ref> }} == Litteratur == * {{cite book | author = Brolin, Per-Erik | title = Historiens huvudlinjer 1 | year = 1975 }} * [[Anders Kjellberg (sociolog)|Kjellberg, Anders]] (2000) [http://lup.lub.lu.se/luur/download?func=downloadFile&recordOId=541352&fileOId=626090 "Facklig organisering och partsrelationer i Sverige och Danmark" ], i Flemming Ibsen & Steen Scheuer (red.) ''Septemberforliget og det 21. århundrede. Historiske perspektiver og fremtidens dilemmaer'', Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2000, sid 53-68. {{ISBN|87-574-0259-0}} * {{cite book | title = Sweden's Development from Poverty to Affluence 1750–1970 | url = https://archive.org/details/swedensdevelopme0000kobl | author = Koblik, Steven | year = 1975 | publisher = University of Minnesota Press}} * {{cite book | title = Sveriges ekonomiska historia | author = Magnusson, Lars | publisher = Norstedts | year = 2009 }} * {{cite book | author = Nordstrom, B.J. | title = Scandinavia since 1500 | url = https://archive.org/details/scandinaviasince0000nord | publisher = University of Minnesota Press | year = 2000 | isbn = 0-8166-2098-9 }} * {{cite book | author = Scott, Franklin D. | title = Sweden: The Nation's History | url = https://archive.org/details/swedennationshis00scot | publisher = University of Minnesota Press | year = 1977 }} == Eksterne henvisninger == {{Søsterlinks | emne = Sverige | commonskat = Sweden | quote = Sverige }} * [http://www.visitsweden.com/ VisitSweden.com – Den officielle svenske hjemmeside for rejse- og turistinformation] * [http://skiferie.visitsweden.com Skiferie – Turistinformation & oplevelser för Skiferie i Sverige] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150921102631/http://www.skiferie.visitsweden.com/ |date=21. september 2015 }} * [http://www.sydsverige.dk/ Sydsverige.dk – dansk portal med rejse- og turistinformation] * [http://www.danska-svenska.se/kulturskillnader_mellan_danmark2.htm Kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige] – Dansk-svensk referencemateriale med citater og links til primær/sekundærkilder på nettet. {{EU}} {{europa}} {{OECD}} {{Nordisk Råd}} {{Sverige}} {{god}} {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type:country}} [[Kategori:Sverige| ]] [[Kategori:Konstitutionelle monarkier]] [[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]] [[Kategori:Kongeriger]] [[Kategori:Monarkier i Europa]] 8e7s8qcktsoia1erjxc6eueexcw1s8s 0 2648 12349390 12292761 2026-09-05T17:49:38Z Dalgard 228420 /* Antal og navne */ Flytter omtalen af udtrykket "apostlenes heste" op i det forrige afsnit, der i højere grad handler om sprogbrug. 12349390 wikitext text/x-wiki [[Fil:Apostles capp.JPG|thumb|Jesus og hans tolv disciple. [[Freske]] fra [[Kappadokien]] omkring 1100-tallet.]] [[Fil:Буяни Апостоли.jpg|thumb|De 12 apostle afbildet på russisk [[ikon (billede)|ikon]].]] '''Jesu disciple''' (af [[latin]] ''discipulus'' = [[elev]]<ref>{{DDO|discipel}}</ref>) var [[Jesus|Jesu]] tilhængere, == Disciple og apostle == En discipel er elev af en åndelig lærer, og både [[Johannes Døberen]] (Matt 9,14) og [[farisæer]]ne havde disciple.<ref name="katolsk">{{Cite web|url=http://www.katolsk.no/biografier/historisk/apostler|title=Apostler|website=katolsk.no|access-date={{dato|7-6-2026}} }}</ref> Ifølge [[Det nye testamente]] havde Jesus mange disciple. Han udvalgte 12, som han kaldte sine apostle; de skulle være hans udsendinge.<ref>{{Bib|Lukas|luk|6|12-16}}</ref> De havde et særligt nært forhold til Jesus og deltog i [[den sidste nadver]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|26|20-29}}</ref> I [[Johannesevangeliet]] 6,66 står, at mange af disciplene forlod Jesus efter hans tale i [[Kapernaum]]s [[synagoge]]. ''Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|66}}</ref> Andre disciple forblev hans tilhængere og blev udnævnt til hans apostle. Den største, [[Paulus]], "hedningenes apostel", var imidlertid ikke blandt Jesu tilhængere, mens Jesus levede. Jesus udnævnte '''de tolv apostle''' (af [[græsk]] ἀπόστολος/''apóstolos'' = sendebud).<ref>[https://naob.no/ordbok/apostel Det Norske Akademis ordbok<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Betegnelsen "apostel" bruges også om markante skikkelser i kirkehistorien; [[Ansgar]] hyldes som "[[Norden]]s apostel", [[Hans Egede]] som "[[Grønland]]s apostel. Apostlenes vigtigste opgave kom efter Jesu død og [[opstandelse]] med [[Matthæusevangeliet#Missionsbefalingen|Missionsbefalingen]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|28|16-20}}</ref> De tolv apostle grundlagde historiens første kristne [[menighed]] i [[Jerusalem]]. Derefter drog de på historiens første missionsrejse beskrevet i [[Apostlenes gerninger]]. På denne baggrund kaldes Kirken "apostolisk", og [[katolsk]]e [[biskop]]per regner sig som apostlenes efterfølgere.<ref name="katolsk" /> [[Fil:Washing_of_the_Feet_-_Capella_dei_Scrovegni_-_Padua_2016.jpg|thumb|Jesus vasker disciplenes fødder. [[Giotto di Bondone|Giotto]].]] == Antal og navne == Hos Markus, Matthæus og Lukas er Peter, [[Jakob den Ældre]] og [[apostlen Johannes|Johannes]] Jesu nærmeste. I [[Johannesevangeliet]] er Peter perifer, og Jakob og Johannes nævnes slet ikke. I stedet omtales apostlene Nathanael - som traditionen forklarer som [[Bartholomæus]] - og Nikodemus (Joh. 3,1-21, 7,45-51 og 19,39-42). De to nævnes ikke i de tre første evangelier.<ref>Freke og Gandy: ''Jesusmysteriene'' (s. 169), forlaget Emilia, Oslo 2007, {{ISBN|978-82-7419-106-8}}</ref> Navnelisten over de øvrige apostle er med hos Markus og Matthæus, som om antallet tolv er det vigtige, og navnene af mindre betydning. I Apostlenes gerninger tillægges tallet 12 stor betydning, som en [[parallel]] til [[Israel]]s 12 stammer.<ref>[https://snl.no/disippel disippel – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Alligevel siges der intet andet end navnene på ni af de 12. Der fokuseres på Peter, men heller ikke han omtales efter kapitel 15. Ellers hører vi kun om Paulus, som slet ikke var en af "de tolv" og aldrig mødte Jesus. I [[Johannesevangeliet]] 6,67 henvender Jesus sig uden nærmere forklaring til "de tolv": ''Jesus spurgte da de tolv: "Vil I også gå jeres vej?"''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|67}}</ref> I [[Markusevangeliet]] og [[Matthæusevangeliet]] nævnes: * [[Apostlen Peter|Simon Peter]] * [[Jakob den Ældre]], Zebedæus' søn * [[Johannes (apostel)|Johannes]] * [[Andreas (apostel)|Andreas]] * [[Filip (apostel)|Filip]] * [[Bartholomæus]] * [[Matthæus]] * [[Apostlen Thomas|Thomas]] * [[Jakob den Yngre]], Alfæus' søn * [[Thaddæus]] * [[Simon Zelotes]] * [[Judas Iskariot]] {{citat|Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene [[ånd]]er, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.|{{bib|Matt|matt|10|1-4}}}} [[Lukasevangeliet]] nævner [[Judas Thaddæus|Judas]], Jakobs søn, men ikke Thaddæus; af den grund er det en udbredt opfattelse, at der er tale om den samme. Efter [[korsfæstelse]]n døde Judas Iskariot, og de andre apostle udvalgte ved lodtrækning [[Sankt Matthias|Matthias]] som ny apostel. Derimod blev ingen valgt til erstatning for Jakob, efter at kong Herodes lod ham halshugge ved [[sværd]].<ref>{{bib|ApG|apg|12|2}}</ref> I [[Thomas-evangeliet]] benævnes en anden Judas "[[tvilling]]en Judas" (''Didymos Judas''), så han kan skelnes fra Judas Iskariot. == Noter == {{Commonskat|Apostles}} {{Reflist|2}} {{Jesu liv}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Jesu apostle| ]] [[Kategori:Personer i Det Nye Testamente]] [[Kategori:Jødekristne]] [[Kategori:Kirkeledere]] 3x5coxygggftnxfgxfz9j87bg9hyxg0 12349445 12349390 2026-09-05T20:27:39Z Dalgard 228420 Indsat dét med "apostlenes heste" i et nyt afsnit. 12349445 wikitext text/x-wiki [[Fil:Apostles capp.JPG|thumb|Jesus og hans tolv disciple. [[Freske]] fra [[Kappadokien]] omkring 1100-tallet.]] [[Fil:Буяни Апостоли.jpg|thumb|De 12 apostle afbildet på russisk [[ikon (billede)|ikon]].]] '''Jesu disciple''' (af [[latin]] ''discipulus'' = [[elev]]<ref>{{DDO|discipel}}</ref>) var [[Jesus|Jesu]] tilhængere, == Disciple og apostle == En discipel er elev af en åndelig lærer, og både [[Johannes Døberen]] (Matt 9,14) og [[farisæer]]ne havde disciple.<ref name="katolsk">{{Cite web|url=http://www.katolsk.no/biografier/historisk/apostler|title=Apostler|website=katolsk.no|access-date={{dato|7-6-2026}} }}</ref> Ifølge [[Det nye testamente]] havde Jesus mange disciple. Han udvalgte 12, som han kaldte sine apostle; de skulle være hans udsendinge.<ref>{{Bib|Lukas|luk|6|12-16}}</ref> De havde et særligt nært forhold til Jesus og deltog i [[den sidste nadver]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|26|20-29}}</ref> I [[Johannesevangeliet]] 6,66 står, at mange af disciplene forlod Jesus efter hans tale i [[Kapernaum]]s [[synagoge]]. ''Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|66}}</ref> Andre disciple forblev hans tilhængere og blev udnævnt til hans apostle. Den største, [[Paulus]], "hedningenes apostel", var imidlertid ikke blandt Jesu tilhængere, mens Jesus levede. Jesus udnævnte '''de tolv apostle''' (af [[græsk]] ἀπόστολος/''apóstolos'' = sendebud).<ref>[https://naob.no/ordbok/apostel Det Norske Akademis ordbok<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Betegnelsen "apostel" bruges også om markante skikkelser i kirkehistorien; [[Ansgar]] hyldes som "[[Norden]]s apostel", [[Hans Egede]] som "[[Grønland]]s apostel. Apostlenes vigtigste opgave kom efter Jesu død og [[opstandelse]] med [[Matthæusevangeliet#Missionsbefalingen|Missionsbefalingen]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|28|16-20}}</ref> De tolv apostle grundlagde historiens første kristne [[menighed]] i [[Jerusalem]]. Derefter drog de på historiens første missionsrejse beskrevet i [[Apostlenes gerninger]]. På denne baggrund kaldes Kirken "apostolisk", og [[katolsk]]e [[biskop]]per regner sig som apostlenes efterfølgere.<ref name="katolsk" /> [[Fil:Washing_of_the_Feet_-_Capella_dei_Scrovegni_-_Padua_2016.jpg|thumb|Jesus vasker disciplenes fødder. [[Giotto di Bondone|Giotto]].]] == Antal og navne == Hos Markus, Matthæus og Lukas er Peter, [[Jakob den Ældre]] og [[apostlen Johannes|Johannes]] Jesu nærmeste. I [[Johannesevangeliet]] er Peter perifer, og Jakob og Johannes nævnes slet ikke. I stedet omtales apostlene Nathanael - som traditionen forklarer som [[Bartholomæus]] - og Nikodemus (Joh. 3,1-21, 7,45-51 og 19,39-42). De to nævnes ikke i de tre første evangelier.<ref>Freke og Gandy: ''Jesusmysteriene'' (s. 169), forlaget Emilia, Oslo 2007, {{ISBN|978-82-7419-106-8}}</ref> Navnelisten over de øvrige apostle er med hos Markus og Matthæus, som om antallet tolv er det vigtige, og navnene af mindre betydning. I Apostlenes gerninger tillægges tallet 12 stor betydning, som en [[parallel]] til [[Israel]]s 12 stammer.<ref>[https://snl.no/disippel disippel – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Alligevel siges der intet andet end navnene på ni af de 12. Der fokuseres på Peter, men heller ikke han omtales efter kapitel 15. Ellers hører vi kun om Paulus, som slet ikke var en af "de tolv" og aldrig mødte Jesus. I [[Johannesevangeliet]] 6,67 henvender Jesus sig uden nærmere forklaring til "de tolv": ''Jesus spurgte da de tolv: "Vil I også gå jeres vej?"''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|67}}</ref> I [[Markusevangeliet]] og [[Matthæusevangeliet]] nævnes: * [[Apostlen Peter|Simon Peter]] * [[Jakob den Ældre]], Zebedæus' søn * [[Johannes (apostel)|Johannes]] * [[Andreas (apostel)|Andreas]] * [[Filip (apostel)|Filip]] * [[Bartholomæus]] * [[Matthæus]] * [[Apostlen Thomas|Thomas]] * [[Jakob den Yngre]], Alfæus' søn * [[Thaddæus]] * [[Simon Zelotes]] * [[Judas Iskariot]] {{citat|Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene [[ånd]]er, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.|{{bib|Matt|matt|10|1-4}}}} [[Lukasevangeliet]] nævner [[Judas Thaddæus|Judas]], Jakobs søn, men ikke Thaddæus; af den grund er det en udbredt opfattelse, at der er tale om den samme. Efter [[korsfæstelse]]n døde Judas Iskariot, og de andre apostle udvalgte ved lodtrækning [[Sankt Matthias|Matthias]] som ny apostel. Derimod blev ingen valgt til erstatning for Jakob, efter at kong Herodes lod ham halshugge ved [[sværd]].<ref>{{bib|ApG|apg|12|2}}</ref> I [[Thomas-evangeliet]] benævnes en anden Judas "[[tvilling]]en Judas" (''Didymos Judas''), så han kan skelnes fra Judas Iskariot. == I sproget == At tage eller gøre brug af "apostlenes heste" er en talemåde, der ganske enkelt betyder "at gå til fods". Udtrykket anvendes ofte med en selvironisk undertone, hvor afsenderen sammenligner sin handlekraft og standhaftighed med apostlenes, selv om der aldrig var andre muligheder i situationen end at gå på sine ben. == Noter == {{Commonskat|Apostles}} {{Reflist|2}} {{Jesu liv}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Jesu apostle| ]] [[Kategori:Personer i Det Nye Testamente]] [[Kategori:Jødekristne]] [[Kategori:Kirkeledere]] 4z6xgtrlsihdf67t0zq7sxloy7tqs1i 12349447 12349445 2026-09-05T20:28:39Z Dalgard 228420 /* I sproget */ 12349447 wikitext text/x-wiki [[Fil:Apostles capp.JPG|thumb|Jesus og hans tolv disciple. [[Freske]] fra [[Kappadokien]] omkring 1100-tallet.]] [[Fil:Буяни Апостоли.jpg|thumb|De 12 apostle afbildet på russisk [[ikon (billede)|ikon]].]] '''Jesu disciple''' (af [[latin]] ''discipulus'' = [[elev]]<ref>{{DDO|discipel}}</ref>) var [[Jesus|Jesu]] tilhængere, == Disciple og apostle == En discipel er elev af en åndelig lærer, og både [[Johannes Døberen]] (Matt 9,14) og [[farisæer]]ne havde disciple.<ref name="katolsk">{{Cite web|url=http://www.katolsk.no/biografier/historisk/apostler|title=Apostler|website=katolsk.no|access-date={{dato|7-6-2026}} }}</ref> Ifølge [[Det nye testamente]] havde Jesus mange disciple. Han udvalgte 12, som han kaldte sine apostle; de skulle være hans udsendinge.<ref>{{Bib|Lukas|luk|6|12-16}}</ref> De havde et særligt nært forhold til Jesus og deltog i [[den sidste nadver]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|26|20-29}}</ref> I [[Johannesevangeliet]] 6,66 står, at mange af disciplene forlod Jesus efter hans tale i [[Kapernaum]]s [[synagoge]]. ''Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|66}}</ref> Andre disciple forblev hans tilhængere og blev udnævnt til hans apostle. Den største, [[Paulus]], "hedningenes apostel", var imidlertid ikke blandt Jesu tilhængere, mens Jesus levede. Jesus udnævnte '''de tolv apostle''' (af [[græsk]] ἀπόστολος/''apóstolos'' = sendebud).<ref>[https://naob.no/ordbok/apostel Det Norske Akademis ordbok<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Betegnelsen "apostel" bruges også om markante skikkelser i kirkehistorien; [[Ansgar]] hyldes som "[[Norden]]s apostel", [[Hans Egede]] som "[[Grønland]]s apostel. Apostlenes vigtigste opgave kom efter Jesu død og [[opstandelse]] med [[Matthæusevangeliet#Missionsbefalingen|Missionsbefalingen]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|28|16-20}}</ref> De tolv apostle grundlagde historiens første kristne [[menighed]] i [[Jerusalem]]. Derefter drog de på historiens første missionsrejse beskrevet i [[Apostlenes gerninger]]. På denne baggrund kaldes Kirken "apostolisk", og [[katolsk]]e [[biskop]]per regner sig som apostlenes efterfølgere.<ref name="katolsk" /> [[Fil:Washing_of_the_Feet_-_Capella_dei_Scrovegni_-_Padua_2016.jpg|thumb|Jesus vasker disciplenes fødder. [[Giotto di Bondone|Giotto]].]] == Antal og navne == Hos Markus, Matthæus og Lukas er Peter, [[Jakob den Ældre]] og [[apostlen Johannes|Johannes]] Jesu nærmeste. I [[Johannesevangeliet]] er Peter perifer, og Jakob og Johannes nævnes slet ikke. I stedet omtales apostlene Nathanael - som traditionen forklarer som [[Bartholomæus]] - og Nikodemus (Joh. 3,1-21, 7,45-51 og 19,39-42). De to nævnes ikke i de tre første evangelier.<ref>Freke og Gandy: ''Jesusmysteriene'' (s. 169), forlaget Emilia, Oslo 2007, {{ISBN|978-82-7419-106-8}}</ref> Navnelisten over de øvrige apostle er med hos Markus og Matthæus, som om antallet tolv er det vigtige, og navnene af mindre betydning. I Apostlenes gerninger tillægges tallet 12 stor betydning, som en [[parallel]] til [[Israel]]s 12 stammer.<ref>[https://snl.no/disippel disippel – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Alligevel siges der intet andet end navnene på ni af de 12. Der fokuseres på Peter, men heller ikke han omtales efter kapitel 15. Ellers hører vi kun om Paulus, som slet ikke var en af "de tolv" og aldrig mødte Jesus. I [[Johannesevangeliet]] 6,67 henvender Jesus sig uden nærmere forklaring til "de tolv": ''Jesus spurgte da de tolv: "Vil I også gå jeres vej?"''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|67}}</ref> I [[Markusevangeliet]] og [[Matthæusevangeliet]] nævnes: * [[Apostlen Peter|Simon Peter]] * [[Jakob den Ældre]], Zebedæus' søn * [[Johannes (apostel)|Johannes]] * [[Andreas (apostel)|Andreas]] * [[Filip (apostel)|Filip]] * [[Bartholomæus]] * [[Matthæus]] * [[Apostlen Thomas|Thomas]] * [[Jakob den Yngre]], Alfæus' søn * [[Thaddæus]] * [[Simon Zelotes]] * [[Judas Iskariot]] {{citat|Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene [[ånd]]er, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.|{{bib|Matt|matt|10|1-4}}}} [[Lukasevangeliet]] nævner [[Judas Thaddæus|Judas]], Jakobs søn, men ikke Thaddæus; af den grund er det en udbredt opfattelse, at der er tale om den samme. Efter [[korsfæstelse]]n døde Judas Iskariot, og de andre apostle udvalgte ved lodtrækning [[Sankt Matthias|Matthias]] som ny apostel. Derimod blev ingen valgt til erstatning for Jakob, efter at kong Herodes lod ham halshugge ved [[sværd]].<ref>{{bib|ApG|apg|12|2}}</ref> I [[Thomas-evangeliet]] benævnes en anden Judas "[[tvilling]]en Judas" (''Didymos Judas''), så han kan skelnes fra Judas Iskariot. == I sproget == At tage eller gøre brug af "apostlenes heste" er en talemåde, der ganske enkelt betyder "at gå til fods". Udtrykket anvendes ofte med en selvironisk undertone, hvor afsenderen sammenligner sin handlekraft og standhaftighed med apostlenes, selv om den eneste mulighed var at gå på sine ben. == Noter == {{Commonskat|Apostles}} {{Reflist|2}} {{Jesu liv}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Jesu apostle| ]] [[Kategori:Personer i Det Nye Testamente]] [[Kategori:Jødekristne]] [[Kategori:Kirkeledere]] fsml59qagjxvhwo95d5kotuuy98hnw9 12349449 12349447 2026-09-05T20:30:13Z Dalgard 228420 /* I sproget */ 12349449 wikitext text/x-wiki [[Fil:Apostles capp.JPG|thumb|Jesus og hans tolv disciple. [[Freske]] fra [[Kappadokien]] omkring 1100-tallet.]] [[Fil:Буяни Апостоли.jpg|thumb|De 12 apostle afbildet på russisk [[ikon (billede)|ikon]].]] '''Jesu disciple''' (af [[latin]] ''discipulus'' = [[elev]]<ref>{{DDO|discipel}}</ref>) var [[Jesus|Jesu]] tilhængere, == Disciple og apostle == En discipel er elev af en åndelig lærer, og både [[Johannes Døberen]] (Matt 9,14) og [[farisæer]]ne havde disciple.<ref name="katolsk">{{Cite web|url=http://www.katolsk.no/biografier/historisk/apostler|title=Apostler|website=katolsk.no|access-date={{dato|7-6-2026}} }}</ref> Ifølge [[Det nye testamente]] havde Jesus mange disciple. Han udvalgte 12, som han kaldte sine apostle; de skulle være hans udsendinge.<ref>{{Bib|Lukas|luk|6|12-16}}</ref> De havde et særligt nært forhold til Jesus og deltog i [[den sidste nadver]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|26|20-29}}</ref> I [[Johannesevangeliet]] 6,66 står, at mange af disciplene forlod Jesus efter hans tale i [[Kapernaum]]s [[synagoge]]. ''Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|66}}</ref> Andre disciple forblev hans tilhængere og blev udnævnt til hans apostle. Den største, [[Paulus]], "hedningenes apostel", var imidlertid ikke blandt Jesu tilhængere, mens Jesus levede. Jesus udnævnte '''de tolv apostle''' (af [[græsk]] ἀπόστολος/''apóstolos'' = sendebud).<ref>[https://naob.no/ordbok/apostel Det Norske Akademis ordbok<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Betegnelsen "apostel" bruges også om markante skikkelser i kirkehistorien; [[Ansgar]] hyldes som "[[Norden]]s apostel", [[Hans Egede]] som "[[Grønland]]s apostel. Apostlenes vigtigste opgave kom efter Jesu død og [[opstandelse]] med [[Matthæusevangeliet#Missionsbefalingen|Missionsbefalingen]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|28|16-20}}</ref> De tolv apostle grundlagde historiens første kristne [[menighed]] i [[Jerusalem]]. Derefter drog de på historiens første missionsrejse beskrevet i [[Apostlenes gerninger]]. På denne baggrund kaldes Kirken "apostolisk", og [[katolsk]]e [[biskop]]per regner sig som apostlenes efterfølgere.<ref name="katolsk" /> [[Fil:Washing_of_the_Feet_-_Capella_dei_Scrovegni_-_Padua_2016.jpg|thumb|Jesus vasker disciplenes fødder. [[Giotto di Bondone|Giotto]].]] == Antal og navne == Hos Markus, Matthæus og Lukas er Peter, [[Jakob den Ældre]] og [[apostlen Johannes|Johannes]] Jesu nærmeste. I [[Johannesevangeliet]] er Peter perifer, og Jakob og Johannes nævnes slet ikke. I stedet omtales apostlene Nathanael - som traditionen forklarer som [[Bartholomæus]] - og Nikodemus (Joh. 3,1-21, 7,45-51 og 19,39-42). De to nævnes ikke i de tre første evangelier.<ref>Freke og Gandy: ''Jesusmysteriene'' (s. 169), forlaget Emilia, Oslo 2007, {{ISBN|978-82-7419-106-8}}</ref> Navnelisten over de øvrige apostle er med hos Markus og Matthæus, som om antallet tolv er det vigtige, og navnene af mindre betydning. I Apostlenes gerninger tillægges tallet 12 stor betydning, som en [[parallel]] til [[Israel]]s 12 stammer.<ref>[https://snl.no/disippel disippel – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Alligevel siges der intet andet end navnene på ni af de 12. Der fokuseres på Peter, men heller ikke han omtales efter kapitel 15. Ellers hører vi kun om Paulus, som slet ikke var en af "de tolv" og aldrig mødte Jesus. I [[Johannesevangeliet]] 6,67 henvender Jesus sig uden nærmere forklaring til "de tolv": ''Jesus spurgte da de tolv: "Vil I også gå jeres vej?"''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|67}}</ref> I [[Markusevangeliet]] og [[Matthæusevangeliet]] nævnes: * [[Apostlen Peter|Simon Peter]] * [[Jakob den Ældre]], Zebedæus' søn * [[Johannes (apostel)|Johannes]] * [[Andreas (apostel)|Andreas]] * [[Filip (apostel)|Filip]] * [[Bartholomæus]] * [[Matthæus]] * [[Apostlen Thomas|Thomas]] * [[Jakob den Yngre]], Alfæus' søn * [[Thaddæus]] * [[Simon Zelotes]] * [[Judas Iskariot]] {{citat|Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene [[ånd]]er, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.|{{bib|Matt|matt|10|1-4}}}} [[Lukasevangeliet]] nævner [[Judas Thaddæus|Judas]], Jakobs søn, men ikke Thaddæus; af den grund er det en udbredt opfattelse, at der er tale om den samme. Efter [[korsfæstelse]]n døde Judas Iskariot, og de andre apostle udvalgte ved lodtrækning [[Sankt Matthias|Matthias]] som ny apostel. Derimod blev ingen valgt til erstatning for Jakob, efter at kong Herodes lod ham halshugge ved [[sværd]].<ref>{{bib|ApG|apg|12|2}}</ref> I [[Thomas-evangeliet]] benævnes en anden Judas "[[tvilling]]en Judas" (''Didymos Judas''), så han kan skelnes fra Judas Iskariot. == I sproget == At tage eller gøre brug af "apostlenes heste" er en talemåde, der ganske enkelt betyder "at gå til fods". Udtrykket anvendes ofte med en selvironisk undertone, hvor afsenderen sammenligner sin handlekraft og standhaftighed med apostlenes, selv der reelt ikke var andre muligheder i situationen end at gå. == Noter == {{Commonskat|Apostles}} {{Reflist|2}} {{Jesu liv}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Jesu apostle| ]] [[Kategori:Personer i Det Nye Testamente]] [[Kategori:Jødekristne]] [[Kategori:Kirkeledere]] pb5ghl2imgi0z6cp8g1sqrr7hwf0byo 12349453 12349449 2026-09-05T20:32:53Z Dalgard 228420 /* I sproget */ 12349453 wikitext text/x-wiki [[Fil:Apostles capp.JPG|thumb|Jesus og hans tolv disciple. [[Freske]] fra [[Kappadokien]] omkring 1100-tallet.]] [[Fil:Буяни Апостоли.jpg|thumb|De 12 apostle afbildet på russisk [[ikon (billede)|ikon]].]] '''Jesu disciple''' (af [[latin]] ''discipulus'' = [[elev]]<ref>{{DDO|discipel}}</ref>) var [[Jesus|Jesu]] tilhængere, == Disciple og apostle == En discipel er elev af en åndelig lærer, og både [[Johannes Døberen]] (Matt 9,14) og [[farisæer]]ne havde disciple.<ref name="katolsk">{{Cite web|url=http://www.katolsk.no/biografier/historisk/apostler|title=Apostler|website=katolsk.no|access-date={{dato|7-6-2026}} }}</ref> Ifølge [[Det nye testamente]] havde Jesus mange disciple. Han udvalgte 12, som han kaldte sine apostle; de skulle være hans udsendinge.<ref>{{Bib|Lukas|luk|6|12-16}}</ref> De havde et særligt nært forhold til Jesus og deltog i [[den sidste nadver]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|26|20-29}}</ref> I [[Johannesevangeliet]] 6,66 står, at mange af disciplene forlod Jesus efter hans tale i [[Kapernaum]]s [[synagoge]]. ''Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham.''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|66}}</ref> Andre disciple forblev hans tilhængere og blev udnævnt til hans apostle. Den største, [[Paulus]], "hedningenes apostel", var imidlertid ikke blandt Jesu tilhængere, mens Jesus levede. Jesus udnævnte '''de tolv apostle''' (af [[græsk]] ἀπόστολος/''apóstolos'' = sendebud).<ref>[https://naob.no/ordbok/apostel Det Norske Akademis ordbok<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Betegnelsen "apostel" bruges også om markante skikkelser i kirkehistorien; [[Ansgar]] hyldes som "[[Norden]]s apostel", [[Hans Egede]] som "[[Grønland]]s apostel. Apostlenes vigtigste opgave kom efter Jesu død og [[opstandelse]] med [[Matthæusevangeliet#Missionsbefalingen|Missionsbefalingen]].<ref>{{Bib|Matthæus|matt|28|16-20}}</ref> De tolv apostle grundlagde historiens første kristne [[menighed]] i [[Jerusalem]]. Derefter drog de på historiens første missionsrejse beskrevet i [[Apostlenes gerninger]]. På denne baggrund kaldes Kirken "apostolisk", og [[katolsk]]e [[biskop]]per regner sig som apostlenes efterfølgere.<ref name="katolsk" /> [[Fil:Washing_of_the_Feet_-_Capella_dei_Scrovegni_-_Padua_2016.jpg|thumb|Jesus vasker disciplenes fødder. [[Giotto di Bondone|Giotto]].]] == Antal og navne == Hos Markus, Matthæus og Lukas er Peter, [[Jakob den Ældre]] og [[apostlen Johannes|Johannes]] Jesu nærmeste. I [[Johannesevangeliet]] er Peter perifer, og Jakob og Johannes nævnes slet ikke. I stedet omtales apostlene Nathanael - som traditionen forklarer som [[Bartholomæus]] - og Nikodemus (Joh. 3,1-21, 7,45-51 og 19,39-42). De to nævnes ikke i de tre første evangelier.<ref>Freke og Gandy: ''Jesusmysteriene'' (s. 169), forlaget Emilia, Oslo 2007, {{ISBN|978-82-7419-106-8}}</ref> Navnelisten over de øvrige apostle er med hos Markus og Matthæus, som om antallet tolv er det vigtige, og navnene af mindre betydning. I Apostlenes gerninger tillægges tallet 12 stor betydning, som en [[parallel]] til [[Israel]]s 12 stammer.<ref>[https://snl.no/disippel disippel – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Alligevel siges der intet andet end navnene på ni af de 12. Der fokuseres på Peter, men heller ikke han omtales efter kapitel 15. Ellers hører vi kun om Paulus, som slet ikke var en af "de tolv" og aldrig mødte Jesus. I [[Johannesevangeliet]] 6,67 henvender Jesus sig uden nærmere forklaring til "de tolv": ''Jesus spurgte da de tolv: "Vil I også gå jeres vej?"''<ref>{{Bib|Johannes|joh|6|67}}</ref> I [[Markusevangeliet]] og [[Matthæusevangeliet]] nævnes: * [[Apostlen Peter|Simon Peter]] * [[Jakob den Ældre]], Zebedæus' søn * [[Johannes (apostel)|Johannes]] * [[Andreas (apostel)|Andreas]] * [[Filip (apostel)|Filip]] * [[Bartholomæus]] * [[Matthæus]] * [[Apostlen Thomas|Thomas]] * [[Jakob den Yngre]], Alfæus' søn * [[Thaddæus]] * [[Simon Zelotes]] * [[Judas Iskariot]] {{citat|Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene [[ånd]]er, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.|{{bib|Matt|matt|10|1-4}}}} [[Lukasevangeliet]] nævner [[Judas Thaddæus|Judas]], Jakobs søn, men ikke Thaddæus; af den grund er det en udbredt opfattelse, at der er tale om den samme. Efter [[korsfæstelse]]n døde Judas Iskariot, og de andre apostle udvalgte ved lodtrækning [[Sankt Matthias|Matthias]] som ny apostel. Derimod blev ingen valgt til erstatning for Jakob, efter at kong Herodes lod ham halshugge ved [[sværd]].<ref>{{bib|ApG|apg|12|2}}</ref> I [[Thomas-evangeliet]] benævnes en anden Judas "[[tvilling]]en Judas" (''Didymos Judas''), så han kan skelnes fra Judas Iskariot. == I sproget == At tage eller gøre brug af "apostlenes heste" er en talemåde, der ganske enkelt betyder "at gå til fods". Udtrykket anvendes ofte med en selvironisk undertone, hvor afsenderen sammenligner sin handlekraft og standhaftighed med apostlenes, selv der reelt set ikke var andre muligheder i situationen end bare at gå på sine ben. == Noter == {{Commonskat|Apostles}} {{Reflist|2}} {{Jesu liv}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Jesu apostle| ]] [[Kategori:Personer i Det Nye Testamente]] [[Kategori:Jødekristne]] [[Kategori:Kirkeledere]] tti50gw5wiwbl15k9ucocfsul158xe1 0 4869 12349660 12272861 2026-09-06T09:55:54Z Glenn 72 +[[Kategori:XML| ]] 12349660 wikitext text/x-wiki {{Harflertydig}} '''XML''' (fra E'''x'''tensible '''M'''arkup '''L'''anguage) er et [[Markup language|opmærkningssprog]]. Det er et format der blandt andet bruges til at udveksle informationer mellem computere. En lang række formater er udvidelser af XML fx [[XHTML]] og [[XSL]] men også fx [[Microsoft Word 2007]] og [[OpenOffice.org Writer]] gemmer dokumenter i formater der er udvidelser af XML. [[Fil:Extensible_Markup_Language_(XML)_logo.svg|thumb|XML-logo]] Meningen med XML er at nærme sig idealet for [[internet]]tets webstruktur, nemlig for enhver internetside at holde struktur, [[design]], [[dynamik]], [[animering]], indhold ([[data]]), [[interaktivitet]] osv. adskilt separat fra hinanden i kodningen bag. Fx: [[HTML]], der udgør en [[websted|hjemmeside]], bør udgøre strukturen eller skelettet bag hjemmesiden – intet andet. [[CSS]] bør benyttes fra eksterne filer til at designe, formatere og give siden sit [[layout]]. XML bør således benyttes til at indeholde [[data]], som skal hentes ind i [[HTML]]-dokumentet og præsenteres. Altså, '''XML''' bør præsenteres med '''HTML''', formateres med '''CSS''', redigeres med et scriptsprog eller lignende osv. Det eneste, XML i sig selv kan, er at opbevare data – og det er dets vigtigste opgave. == Oprindelse == XML blev designet til at være læsbart for både mennesker og maskiner. For at gøre det læsbart for mennesker er opmærkningen såkaldt selv-beskrivende. Et element kan f.eks. hedde "<total>...</total>" eller "<EAN-nummer>...</EAN-nummer>". Til gengæld fylder XML baserede opmærkningssprog ofte mere end binære filformater. XML er et frit (ikke-[[patent]]eret) sprog og er i dag standardiseret af organisationen [[World Wide Web Consortium|W3C]]. XML er et meta-opmærkningsprog, en syntaks til at lave opmærkningssprog. XML er en forenklet delmængde af meta-opmærkningssproget [[SGML]] med henblik på opmærkning af både dokumenter og data, og specielt velegnet til brug over Internettet. XML har i modsætning til SGML, der var meget komplekst, vundet stor praktisk udbredelse inden for mange områder. == Karakteristika, anvendelse og begrænsninger == XML tilhører ligesom fx [[SGML]] sprog-kategorien opmærkningssprog. XML er meget udbredt til at overføre data mellem computersystemer i et [[datanetværk]], og bruges som sådan bl.a. til [[Enterprise Application Integration|EAI]]. XML er i kraft af sin fleksibilitet i stand til at udtrykke mange forskellige [[datatype]]r, så længe de kan struktureres i en [[træ (datastruktur)|træstruktur]]. Denne begrænsning skyldes, at XML kun kan udtrykke et [[hierarki]] af elementer, men ikke relationer mellem elementerne. XML er således ikke i stand til at [[model (matematik)|modellere]] fx [[cykliske graf]]er. == Tilknyttede og afledte teknologier == Der findes mange forskellige typer XML, hvor bl.a. [[GML]] (Geography Markup Language), der er en type af XML, der er specielt beregnet til at håndtere [[geografi]]ske data, er en af dem. Desuden findes der mange andre typer alt efter hvilken [[organisation]] eller [[branche]], der har udviklet typen. Således er det muligt for den enkelte branche at skræddersy den type XML man ønsker at bruge, så det matcher ens behov. Det smarte i dette arbejde ligger således i, at den enkelte type kan udbredes for hele branchen, således at alle bruger den samme type XML og der skabes derved muligheder for, at alle kan høste fordelene ved at kunne udveksle data med hinanden. Når der udvikles et XML kan det med fordel ske vha. et XML-skema. Dette angiver f.eks. hvilke tags, der må bruges, således at det er nemmere at udvikle et XML dokumentet, da skemaet kan bruges som et rette ark for dokumentet. Dette betyder at en bestemt type af XML dokumenter, såfremt de passer med skemaet, kan læses og forstås, i det system de er rettet imod. Dette giver også fordele for programmører, der udvikler klienter, der skal gøre brug at en bestemt type XML dokumenter, hvorfor anvendelsen af skemaet kan hjælpe med dette. På denne måde opfattes XML skemaet som en form for skabelon for hvorledes en speciel type XML skal opbygges. Samtidig giver det ligeledes XML dokumentet et kvalitetsstempel, da der sammen med dokumentet sendes information om at det pågældende dokument er velformet og valid. Hvor det at være velformet betyder, at dokumentet overholder XML syntaks fuldstændig og valid betyder, at dokumentet kan blive verificeret med et XML skema. # [[XML Schema (W3C)|XML Schema]] og [[dtd]] – Sprog, der muliggør tilpasning af XML til specifikke formål. # [[XSL]] ([[XPath]], [[XQuery]], [[XSLT]])- Teknologier til at bearbejde XML. # [[SOAP]] [[Web Service]]s # [[XAML]] (forkortelse for e'''X'''tensible '''A'''pplication '''M'''arkup '''L'''anguage) == OIOXML == I [[2001]] blev det besluttet, at XML skulle være et fælles [[standard]]iseret udvekslingsformat for [[det offentlige|offentlige myndigheder]] i [[Danmark]]. Herefter er OIOXML projektet blevet startet, der skal være med til at styre udviklingen, således at organisationer kunne støtte sig hertil i udviklingen af udvekslingsformatet. Med denne baggrund blev infostruktur databasen oprettet, hvori det er muligt for alle at se hvilke informationer, en given myndighed eller organisation har givet omkring dennes data, samt hvordan der kan oprettes adgang til disse. Yderligere findes der XML-skemaer, som beskriver hvordan data kan udveksles. Med dette initiativ er der skabt en platform hvor alle kan se relevante oplysninger om data og hvilke initiativer, der skal tages, for at de relevante data kan blive tilgængelige og kan bruges. Infostrukturdatabasen bliver bl.a. brugt af: * [[Erhvervs- og Selskabsstyrelsen]] * [[Beskæftigelsesministeriet]] * [[Arbejdsdirektoratet]] * [[KL|Kommunernes Landsforening]] * [[Erhvervs- og Byggestyrelsen]] * [[Udlændingestyrelsen]] == Afslutning == Med de muligheder, der ligger i brugen af XML, er der skabt et stærkt værktøj til at høste mange af de muligheder, som netværkssamfundet tilbyder. Data kan vha. XML florere mellem organisationer og bruges bedst muligt, uden at organisationerne skal støde på forhindringer i form af for eksempel dataets format. Der er således skabt et udvekslingsformat, som alle kan bruge og som ligger offentligt tilgængeligt så organisationer ikke vil blive mødt af f.eks. copyright på udvekslingsformatet. Endvidere kan organisationerne let få informationer om, hvorledes nye digitale systemer skal opbygges for at kunne kommunikere og udveksle data med andre organisationer, hvilket er med til at sikre, at der skabes en høj grad af interoperabilitet. Dette gør, at der ikke tøves med at bruge formatet, hvilket betyder, at formatet er bredt accepteret, hvilket er en af de vigtigste forudsætninger for en standard til udveksling af data bryder igennem og bliver brugt. == Eksempel på XML dokument == <code><?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> <personer> :<person id="1"> ::<navn>Rune</navn> ::<adresse> :::<vej>eksempelvej 4</vej> :::<by>St. Eksempelby</by> :::<postnummer>8520</postnummer> ::</adresse> ::<profession>IT-arkitekt</profession> :</person> :<person id="2"> .... :</person> </personer> </code> {{autoritetsdata}} [[Kategori:XML| ]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Åbne filformater]] fvg10c8e82yl0jhbithsqm4c79ivmeg 0 7303 12349562 12090762 2026-09-06T00:28:04Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349562 wikitext text/x-wiki {{Infoboks ø | navn = Thurø | billede = Thuroe house.jpg | billedtekst = Et hus på Thurø, med den gamle del af skolen i baggrunden | kort = | sted = | koordinater = {{coord|55|3|N|10|41|E|type:isle_region:DK|display=ti}} | landkort = Syddanmark | areal = | højeste punkt = | højde = | ejer = | land = [[Danmark]] | land administrativ inddeling titel = Kommune | land administrativ inddeling = [[Svendborg Kommune]] | land største by = [[Thurø By]] | land største by folketal = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|479-10639}} | folketal= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|Thurø|note=BEF4}} | folketal år = {{Metadata Indbyggertal DK-0|Oeer|DATO}} | befolkningstæthed = }} [[Fil:Thuroe.jpg|thumb|Thurø omkring 1900]] [[Fil:Fyn 03 Thurø Kirke S 1866.jpg|thumb|[[Thurø Kirke]] i 1866.]] '''Thurø''' er en [[ø]] i det [[Sydfynske Øhav]] lige [[syd]] for [[Svendborg]] og [[øst]] for [[Tåsinge]]. Øen er [[hestesko]]formet omkring fjorden [[Thurø Bund]] og landfast via en [[dæmning]] med [[Fyn]]. Der bor {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|Thurø|note=BEF4}} – heraf {{vis indbyggere DK|479-10639}} i [[Thurø By]] – indbyggere på denne 7,5&nbsp;km² store ø, som er [[Danmark]]s næsttættest befolkede (efter [[Amager]]). Thurø er kendt for [[litteratur]], [[Skibsbygning|skibsbyggeri]] og søfart. Der eksisterer fortsat to [[værft]]er på øen. Forfatterne [[Bertolt Brecht]], [[Karin Michaëlis]], [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensen]] og [[Mads Holger]] har alle boet på Thurø. De tre sidstnævnte er begravet på øens kirkegård. En indbygger på Thurø kaldes ''Thuriner''.<ref name='demonym'/> == Myter == I [[Gesta Danorum]] skrevet af [[Saxo Grammaticus]] fortælles det, at [[skjoldunge]]n [[Helge (sagnkonge)|Helge]] på et krigstogt gik i land på Thurø og gæstede [[alf (nordisk mytologi)|alfekvinden]] Thora, som han [[voldtægt|voldtog]]. Da han besøgte øen for anden gang, tog hun [[hævn]] ved at sende hans egen [[datter]] Yrsa i stedet, og med hende fik han sønnen [[Rolf Krake]].<ref name=":0">[http://svendborg.sights.dk/dansk/thuroes-historie.asp Lidt om Thurø], svendborg.sights.dk, hentet 7. juli 2020</ref><ref>{{Cite Q | Q130624558 }}</ref> I Thurø By er rejst en mindesten for Rolf Krake. [[Thurø Rev]], der er på 38,9 [[hektar|ha]], danner Thurøs [[sydøst]]ligste del. Her vokser en del gamle [[tjørn]]e, der kaldes [[Ellen Marsvin]]s tjørne. Et sagn fortæller, at de er plantet, da øens tidligere ejer fru Ellen Marsvin tabte Thurø i spil til [[Christian IV]]. == Historie == Thurø er nævnt i [[Kong Valdemars Jordebog]] i 1231. I starten af 1300-tallet blev øen pantsat til [[Gerhard 3. af Holsten]] kaldet den kullede greve. Thurø overgik herefter til Odense Bispestol sammen med [[Ørkild Slot]] uden for Svendborg. Fra 1536 til 1625 hørte øen under [[Krongods|kronen]], hvorefter Ellen Marsvin fik den overdraget. <ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Thur%C3%B8 Thurø] denstoredanske.dk, hentet 7. juli 2020</ref> I 1810 blev Thurø købt af Justitsråd J. P. de Neergaard. Han solgte den igen samme år til øens bønder og husmænd, som dermed blev selvejere.<ref name=":0" /> I det 19. århundrede fik søfarten i [[Svendborgsund]] en opblomstring. Der blev etableret flere værfter på Thurø og øen havde mange hjemmehørende skibe, der sejlede til nær og fjern. Der eksisterer fortsat to fungerende skibsværfter. Thurø Yachtværft er et af de gamle værfter tilbage fra øen storhedstid, idet Lars Kaas Hansen benævnes bådebygger i perioden 1862-1879. Walsteds Værft blev grundlagt i 1949 ved [[Gambøt]], hvor skonnertværftet Saugskær tidligere lå. <ref>[https://www.svendborghistorie.dk/sofart/vaerfter/204-skibs-og-badevaerfter-i-svendborg SKIBS- OG BÅDEVÆRFTER I SVENDBORG] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200707155525/https://www.svendborghistorie.dk/sofart/vaerfter/204-skibs-og-badevaerfter-i-svendborg |date= 7. juli 2020 }} svendborghistorie.dk, hentet 7. juli 2020</ref> I midten af Thurø By er opført et [[mindesmærke]] for [[Søtræfningen ved Helgoland]] den [[9. maj]] [[1864]]. Mange thurinske unge mænd var tjenestegørende og faldt på de danske skibe, der deltog i slaget. Ved det lille fiskerleje Gambøt ligger eremitten [[Per Gut]]s hus, "Øen" fra [[1870]], omtalt i ''[[De Danskes Øer]]'' af [[Acton Friis]]. Før dæmningen til Fyn blev bygget i 1934, sørgede en elektrisk færge for overfarten.<ref>{{cite web|url= http://www.faergelejet.dk/faerge.php?id=3436&n=1 |title=Thurø færge (Thurø elektriske færge)|publisher= |accessdate=1. februar 2017}}</ref><ref>[http://www.faergelejet.dk/viss.php?id=22624 Foto af færge]</ref> Forfatteren [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensen]] boede de sidste 28 år af sit liv på Thurø, hvor han døde i [[1974]]. En anden gæst var den tyske dramatiker og forfatter [[Bertolt Brecht]] under hans eksil i trediverne. På Thurø findes Danmarks ældste [[suttetræ]], en [[hyld]]. == Natur == [[Thurø Rev]] er en [[strandeng]], der afgræsses af [[heste]], [[får]] og kreaturer. Thurø Rev ejes af staten, og er et [[naturreservat]] for [[Fugl|kystfugle]]. == Kultur == === Sport og fritid === [[Thurø Boldklub af 1920]] er en fodboldklub på Thurø. Den spiller sine hjemmekampe på Thurø Stadion. Smørmosen strand er et populært udflugtsmål for såvel turister som lokale thurinere og svendborgensere. Ved stranden ligger Thurø minigolf, der blev grundlagt i 1951 af Jørgen og Lis Kristensen. De drev den sammen i 30 år inden den i 1981 blev overtaget af datter og svigersøn. Fra maj til september ligger veteranfærgen [[M/S Helge|M/S ''Helge'']] til ved [[Grasten]] på øens sydvestligste del. Den sejler desuden til [[Valdemars Slot]], [[Troense]] og Vindebyøre på [[Tåsinge]], samt [[Christiansminde]] og [[Svendborg]] på Fyn. === Kirker === [[Thurø Kirke]] er opført af fru Ellen Marsvin i [[1639]]. På [[kirkegård]]en, anlagt i italiensk parkstil med udsigt over Skårupøresund, finder man [[gravsted]]erne for bl.a. [[maler]]en [[Niels Hansen (maler)|Niels Hansen]] og [[forfatter]]ne [[Valdemar Rørdam (forfatter)|Valdemar Rørdam]], [[Karin Michaëlis]] samt [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensen]]. == Referencer == {{Reflist|refs= {{Ref note BY1}} {{Ref note BEF4}} <ref name='demonym'> {{Cite web|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=thuriner|title=thuriner|author=ordnet.dk}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * [http://www.navalhistory.dk/Danish/Mindesmaerker/Maerkerne/SlagetVedHelgoland_Thuroe.htm Mindesmærke for Slaget ved Helgoland 1864.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121110201336/http://www.navalhistory.dk/Danish/Mindesmaerker/Maerkerne/SlagetVedHelgoland_Thuroe.htm |date=10. november 2012 }} * [http://www.thuroekirke.dk/kirken.html Thurø Kirke] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070609231816/http://www.thuroekirke.dk/kirken.html |date= 9. juni 2007 }} {{-}} {{Øer i Danmark}} [[Kategori:Thurø| ]] 5a4y2qi3mehjj2i3fy4ojgl4axbc3ns 0 10759 12349377 12345038 2026-09-05T16:43:30Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 80 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349377 wikitext text/x-wiki {{Infoboks australsk delstat | lokalenavn = Tasmania | dansknavn = Tasmanien | flag = Flag of Tasmania.svg | våben = Tasmania Coat of Arms.svg | våbenstørrelse = 110px | sprog = [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] | hovedstad = [[Hobart]] | guvernør = Barbara Baker | premierminister = Peter Gutwein ([[Liberal Party of Australia|Lib]]) | areal = 68.401 | befolkningsår = 2021 | befolkning = 541.500 | tæthed = 7,9 | hjemmeside = [http://www.tas.gov.au/ www.tas.gov.au] | placering = Tasmania in Australia.svg }} '''Tasmanien''' er en [[ø]] og, sammen med 1.000 omkringliggende øer, en [[delstat]] i [[Australien]]. Den er beliggende 240 km syd for den østlige del af kontinentet og adskilt fra det af [[Bassstrædet]]. Tasmanien har et indbyggertal på 541.500 (juni 2021)<ref>{{Cite web|url=https://www.abs.gov.au/statistics/people/population/national-state-and-territory-population/latest-release|title=National, state and territory population|date=16. december 2021|website=Australian Bureau of Statistics|url-status=live}}</ref> og et areal på 68.401 [[km²]]. Hovedstaden og den største by hedder [[Hobart]]. 40% af befolkningen bor i eller omkring Hobart.<ref name="ABSCapitalPop2">{{cite web|date=24. april 2018|title=3218.0 – Regional Population Growth, Australia, 2016–17: Main Features|url=http://www.abs.gov.au/AUSSTATS/abs@.nsf/Lookup/3218.0Main+Features12016-17|access-date=13. oktober 2018|publisher=[[Australian Bureau of Statistics]]}} Estimated resident population, 30 June 2017.</ref> Tasmanien har haft en [[Aboriginere|indfødt befolkning]] siden 40.000 f.Kr.<ref name="ryan1"/> [[Storbritannien]] kolonialiserede Tasmanien i 1803 og brugte øen som straffekoloni. I løbet af 30 år blev den indfødte befolkning stort set udryddet. De blev dræbt i åben konflikt med bosætterne og af smitsomme sygdomme, som europæerne bragte med sig. Tasmanien modtog 75.000 straffefanger før transporten ophørte i 1853. I 1901 blev Tasmanien en delstat i den nyoprettede føderation Australien. I dag har Tasmanien den næstmindste økonomi af de australske delstater og territorier. De største sektorer er turisme, land- og havbrug, uddannelse og sundhedspleje.<ref>{{cite web |title=Estimated full time employment {{!}} Tasmania {{!}} economy.id |url=https://economy.id.com.au/tasmania/employment-by-industry |website=economy.id.com.au |publisher=State Growth Tasmania}}</ref> Tasmanien har en betydelig eksport af landbrugsvarer og har også en stor økoturisme. Omkring 42% af øen er naturbeskyttet under en eller anden form og næsten en fjerdedel indgår i Tasmanian Wilderness, som er på [[UNESCO's Verdensarvsliste|UNESCO's verdensarvsliste]].<ref>{{cite web|date=29. januar 2014|title=Complete National Parks and Reserves Listings|url=https://parks.tas.gov.au/about-us/managing-our-parks-and-reserves/reserve-listing|access-date=7. maj 2021|publisher=[[Parks and Wildlife Service]]}}</ref> Verdens første miljøparti blev stiftet i Tasmanien.<ref>{{cite web|last1=Howes|first1=Michael|title=United Tasmania Group (UTG)|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/245350/United-Tasmania-Group-UTG|access-date=21. januar 2015|website=[[Encyclopædia Britannica]]}}</ref> [[Kong Frederik X]]s hustru, [[dronning Mary]] (døbt Mary Donaldson), er født i Tasmanien. == Navn == I det rekonstruerede [[Palawa kani]] sprog kaldes Tasmanien '''lutruwita'''. Koloniofficeren George Augustus Robinson registrerede det som ''Loe.trou.witter'' og også som ''Trow.wer.nar'', sandsynligvis efter et eller flere af de østlige eller nordøstlige tasmanske sprog. Han registrerede det dog også som navnet for [[Cape Barren Island]]. I det 20 århundrede har nogle forfattere brugt det som de indfødtes navn for Tasmanien, stavet "Trowenna" eller "Trowunna". Det regnes i dag kun for at være den rigtige betegnelse for Cape Barren Island,<ref>{{cite news|url=http://tacinc.com.au/tasmanian-aboriginal-place-names/|title=Tasmanian Aboriginal place names|publisher=Tasmanian Aboriginal Centre|access-date=30. november 2019|archive-date=19. november 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191119003129/http://tacinc.com.au/tasmanian-aboriginal-place-names/|url-status=dead}}</ref> som siden 2014 officielt også har heddet "Truwana".<ref>{{cite news|url=http://tacinc.com.au/official-aboriginal-and-dual-names/|title=Aboriginal and Dual Names of places in lutruwita (Tasmania)|publisher=Tasmanian Aboriginal Centre|access-date=30. november 2019|archive-date=25. september 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190925075102/http://tacinc.com.au/official-aboriginal-and-dual-names/|url-status=dead}}</ref> Tasmanien er opkaldt efter den nederlandske opdagelsesrejsende [[Abel Tasman]], som var den første europæer, der så Tasmanien 24. november 1642. Tasman gav selv øen navnet '''Antonie van Diemensland''' efter [[Antonio van Diemen]], guvernøren i [[Nederlandsk Ostindien]], som finansierede Tasmans ekspedition. Navnet blev senere ændret af briterne til '''Van Diemen's Land''', men blev igen officielt ændret til '''Tasmania''' 1. januar 1856.<ref>{{cite web |url=http://www.parliament.tas.gov.au/php/BecomingTasmania/BTAppend2.htm |title=Appendix 2: Select chronology of renaming |last1=Newman |first1=Terry |year=2005 |work=Becoming Tasmania – Companion Web Site |publisher=[[Parliament of Tasmania]] |access-date=26. august 2011 |archive-date=22. april 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110422111627/http://www.parliament.tas.gov.au/php/BecomingTasmania/BTAppend2.htm |url-status=dead }}</ref> Tasmanien bliver ofte forkortet til "Tas", især i firmanavne og i website adresser. TAS er det australske postvæsens forkortelse for delstaten. Tasmanien har også kaldenavnet "Tassie". == Historie == === Aboriginerne === [[Fil:Terre de Diemen, navigation, vue de la cote orientale de l'Ile Schouten.jpg|thumb|Gravering fra 1807 af den franske opdagelsesrejsende, [[Charles Alexandre Lesueur]], der viser aboriginere til søs og en stor kano på østkysten af [[Schouten Island]]]] De ældste tegn på aboriginere i Tasmanien er 42.000 år gamle. Havstigning afskar Tasmanien fra det australske fastland for 10.000 år siden. Da europæerne startede kolonialiseringen af Tasmanien i 1803, var den aboriginske befolkning opdelt i ni etniske grupper. Det samlede indbyggertal anslås til mellem 3.000 og 10.000.<ref name="ryan1">{{Citation | last=Ryan | first = Lyndall | title = Tasmanian Aborigines | publisher = Allen & Unwin | year = 2012 | pages= 3–6|location = Sydney | isbn = 978-1-74237-068-2}}</ref><ref>{{Citation |last= Clements|first= Nicholas|title=Frontier Conflict in Van Diemen's Land (PhD thesis)|year= 2013|publisher= University of Tasmania |pages=324, 325|url= http://eprints.utas.edu.au/17070/2/Whole-Clements-thesis.pdf}}</ref> De levede af jagt på [[kænguru]]er, [[wallaby|wallabier]], sæler, [[Tyndnæbbet skråpe|skråper]], skaldyr og fisk. De praktiserede kontrollerede afbrændinger af bushen for at fremme jagt og ønsket vegetation. === Europæernes ankomst og styre === [[Fil:Abel Tasman - Cuyp (cropped) (adjusted).jpg|thumb|left|upright|Tasmanien er opkaldt efter den nederlandske opdagelsesrejsende [[Abel Tasman]], der var den første europæer, som opdagede øen i 1642.]] Den første europæer i Tasmanien var den nederlandske opdagelsesrejsende [[Abel Tasman]], som 24. november 1642 gik i land i Blackman Bay på sydkysten. Mere end hundrede år senere, i 1772, gik en fransk ekspedition anført af [[Marc-Joseph Marion du Fresne]] i land i den nærliggende (og med næsten samme navn) Blackmans Bay. Året efter nåede englænderen [[Tobias Furneaux]] til Adventure Bay, der også ligger i samme område. Han opkaldte bugten efter sit skib HMS ''Adventure''. Kaptajn [[James Cook]] lagde også til i Adventure Bay i 1777. [[Matthew Flinders]] og [[George Bass]] sejlede gennem [[Bass-strædet]] i 1798–99 og var de første til at fastslå, at Tasmanien eller Van Diemens Land, som det hed på denne tid, er en ø.<ref name="hughes121">{{Citation|last=Hughes|first=Robert|title=The Fatal Shore|publisher=Pan|year=1987|location=London|isbn=978-0-330-29892-6|pages=120–125|url-access=registration|url=https://archive.org/details/fatalshorehistor00hugh/page/120}}</ref> Sæl- og hvalfangere brugte de tasmanske øer som base allerede fra 1798,<ref>{{Citation | last=Boyce | first = James | title = Van Diemen's Land | publisher = Black Inc | year = 2010 | location = Melbourne | page=15| isbn = 978-1-86395-491-4}}</ref> og i august 1803 sendte guvernøren i [[New South Wales]], [[Philip Gidley King|Philip King]], løjtnant [[John Bowen (colonist)|John Bowen]] afsted for at etablere en lille militær forpost på den østlige bred af [[River Derwent (Tasmania)|Derwent River]]. Målet var at komme eventuelle franske krav på øen i forkøbet. Franskmændene havde allerede haft flere ekspeditioner, der udforskede den australske sydkyst. Bowen gav lejren navnet Risdon. I alt var de 49, hvoraf 21 mandlige og 3 kvindelige straffefanger.<ref name="hughes121" /><ref>{{Citation | last=Boyce | first = James | title = Van Diemen's Land | publisher = Black Inc | year = 2010 | location = Melbourne | page=21| isbn = 978-1-86395-491-4}}</ref> [[Fil:John Glover - Mount Wellington and Hobart Town from Kangaroo Point - Google Art Project.jpg|thumb|Maleri af [[John Glover (artist)|John Glover]] med [[Mount Wellington (Tasmania)|Mount Wellington]] og [[Hobart]], 1834]] Nogle måneder senere blev en ny bosættelse etableret af kaptajn [[David Collins (lieutenant governor)|David Collins]] med 308 straffefanger 5 kilometer længere mod syd i Sullivans Cove på den vestlige side af Derwent, hvor der var bedre adgang til ferskvand. Denne bosættelse blev senere kendt som Hobart Town eller Hobarton, senere forkortet til [[Hobart]], efter den britiske koloniminister [[Lord Hobart]]. Den første bosættelse i Risdon blev senere forladt. Bosætterne i Sullivans Cove blev overladt til sig selv uden yderligere forsyninger, og i 1806 sultede indbyggerne og forsøgte at overleve ved at spise tang og spæk fra opskyllede hvaler.<ref name="hughes121" /> En mindre koloni blev grundlagt ved Port Dalrymple ved [[Tamar River]] i øens nordlige del i oktober 1804 og flere andre bosættelser med straffefanger fulgte efter. Heriblandt den berygtede straffekoloni ved [[Port Arthur (Tasmanien)|Port Arthur]] i sydøst og Macquarie Harbour på vestkysten. Tasmanien modtog i alt 75.000 straffefanger svarende til 40% af alle, der blev sendt til [[Australia|Australien]].<ref name="hughes121" /> I 1819 var de aboriginske og den britiske befolkning af samme størrelsesorden med omkring 5.000 hver. Hos bosætterne var kun 20% kvinder.<ref name="parity">{{Citation | last=Ryan | first = Lyndall | title = Tasmanian Aborigines | publisher = Allen & Unwin | year = 2012 | pages= 54–57, 71|location = Sydney | isbn = 978-1-74237-068-2}}</ref> Frie bosættere begyndte at ankomme i stort antal fra 1820, lokket til at løfter om gratis jord og arbejdskraft fra straffefanger. Det private firma [[Van Diemen's Land Company]] fik monopol på bosættelse på den nordvestlige del af øen, og de første landmålere blev sendt til denne del af øen i 1826. I 1830 boede en tredjedel af Australiens ikke-indfødte befolkning i Tasmanien, og øen havde halvdelen af Australiens opdyrkede land og eksport.<ref>{{Citation | last=Boyce | first = James | title = Van Diemen's Land | publisher = Black Inc | year = 2010 | location = Melbourne | pages=140, 145, 202| isbn = 978-1-86395-491-4}}</ref> ==== Black War ==== [[Fil:Benjamin Duterrau - Timmy, a Tasmanian Aboriginal, throwing a spear - Google Art Project.jpg|thumb|upright|Maleri af tasmansk aboriginer med spyd, 1838]] Spændingerne mellem Tasmaniens sorte og hvide indbyggere steg, til dels på grund af øget konkurrence om kænguruer og andet jagtbytte.<ref> {{cite web | url = http://theconversation.com/tasmanias-black-war-a-tragic-case-of-lest-we-remember-25663 | title = Tasmania's Black War: a tragic case of lest we remember? | first = Nicholas | last = Clements | date = 24. april 2014 | work = Honorary Research Associate, University of Tasmania | publisher = The Conversation | access-date = 27. oktober 2016}}</ref><ref>{{cite encyclopedia|url=https://www.britannica.com/event/Black-War|title=Black War – Australian History|author=|encyclopedia=The Editors of Encyclopædia Britannica|publisher=Encyclopædia Britannica|location=Chatswood, NSW 2067, Australia|access-date=27. oktober 2016}}</ref> Opdagelsesrejsende og flådeofficer [[John Oxley]] skrev i 1810 at "many atrocious cruelties" (mange grusomheder) blev begået mod aboriginerne af undslupne straffefanger i nord, hvilket igen førte til aboriginske angreb på enlige hvide jægere.<ref>{{Citation | last=Clements | first = Nicholas | title = The Black War |page=36| publisher = University of Queensland Press | year = 2014 | location = Brisbane | isbn = 978-0-70225-006-4}}</ref> Fjendtlighederne blev forværret, da 600 kolonister ankom fra [[Norfolk Island]] mellem 1807 og 1813. De byggede farme langs Derwent River og øst og vest for [[Launceston, Tasmania|Launceston]]. I alt beslaglagde de omkring 10 % af Tasmaniens areal. I 1824 var kolonibefolkningen steget til 12.600, og der var 200.000 får. Den hurtige kolonialisering omdannede traditionelle jagtområder for kænguruer til græsningsområder for husdyr med hegn, hække og stendiger. Politi og militærpatruljer kontrollerede straffefangerne, som arbejdede på farmene.<ref>{{Citation | last=Ryan | first = Lyndall | title = Tasmanian Aborigines | publisher = Allen & Unwin | year = 2012 | pages=58, 62, 66, 74–75|location = Sydney | isbn = 978-1-74237-068-2}}</ref> Volden accelererede midt i 1820'erne i det, der blev kendt som "[[Black War]]" (den sorte krig). Medens de indfødte indbyggere var desperate på grund af svindende fødegrundlag og bortførsel af kvinder og piger, så angreb bosætterne for at få hævn og stoppe truslen fra de indfødte. Der var et stor underskud af hvide kvinder. Hos kolonisterne var der seks gange så mange mænd som kvinder i 1822 — og endnu mere ekstremt hos straffefangerne, hvor det var 16 til én. Historikeren Nicholas Clements har foreslået at "voracious appetite" (glubende appetit) på de indfødte kvinder, var den vigtigste udløser for eksplosionen i volden sidst i 1820'erne.<ref>{{Citation | last=Clements | first = Nicholas | title = The Black War |pages=20, 49| publisher = University of Queensland Press | year = 2014 | location = Brisbane | isbn = 978-0-70225-006-4}}</ref> Fra 1825 til 1828 mere end fordobledes antallet af aboriginske angreb hvert år, hvilket skabte panik blandt bosætterne. I løbet af sommeren 1826-7 , angreb klaner fra Big River, Oyster Bay og North Midlands farmere med spyd, og gjorde det klart, at de ønskede bosætterne med deres får og kvæg væk fra deres kængurujagtområder. Bosætterne svarede hårdt igen, hvilket resulterede i massedrab. I november 1826 udstedte guvernør [[Sir George Arthur, 1st Baronet|George Arthur]] en regeringserklæring om, at bosætterne havde ret til at dræbe de indfødte, hvis de eller deres ejendom blev angrebet. I de følgende måneder blev mere end 200 aboriginere dræbt i bosætternes områder som hævn for 15 døde bosættere. Efter yderligere otte måneder var dødstallet steget til 43 bosættere og formentligt omkring 350 aboriginere.<ref>{{Citation | last=Ryan | first = Lyndall | title = Tasmanian Aborigines | publisher = Allen & Unwin | year = 2012 | pages=93–100|location = Sydney | isbn = 978-1-74237-068-2}}</ref> Næsten 300 britiske soldater blev sendt ind i bosætternes områder, og i november 1828 erklærede Arthur undtagelsestilstand og gav soldaterne lov til at skyde på enhver aboriginer i de bosatte områder. Undtagelsestilstanden var i kraft i over tre år, den længste i Australiens historie.<ref>{{Citation | last=Ryan | first = Lyndall | title = Tasmanian Aborigines | publisher = Allen & Unwin | year = 2012 | pages=101–105, 123|location = Sydney | isbn = 978-1-74237-068-2}}</ref><ref>{{Citation | last=Clements | first = Nicholas | title = The Black War |pages=95–101| publisher = University of Queensland Press | year = 2014 | location = Brisbane | isbn = 978-0-70225-006-4}}</ref> I november 1830 organiserede Arthur den såkaldte "Black Line" (sorte linje). Alle sunde og raske mænd blandt bosætterne skulle samles på ét af syv steder i bosætterområderne og danne en 300 kilometer lang kæde i et forsøg på at fordrive alle aboriginere fra regionen og ud på den Tasmanske Halvø (en lille halvø på østsiden af Tasmanien), Forsøget mislykkedes og blev afbrudt efter syv uger, men Tasmaniens indfødte befolkning var faldet til omkring 300. ==== Fjernelsen af aboriginerne ==== [[Fil:Truganini and last 4 tasmanian aborigines.jpg|thumb|Fire ældre fuldblods tasmanske aboriginere i 1860'erne. [[Truganini]], som i mange år regnedes for at være den sidste fuldblods tasmaner sidder længst til højre.]] Efter fjendtlighederne mellem bosættere og aboriginere indstilledes i 1832, blev næsten alle de overlevende indfødte overtalt eller tvunget af regeringsrepræsentanten George Augustus Robinson til at flytte til [[Flinders Island, Tasmania|Flinders Island]]. Mange døde hurtigt af smitsomme sygdomme, som de ikke havde immunitet imod, hvilket reducerede befolkningen yderligere.<ref>{{Citation | last=Ryan | first = Lyndall | title = Tasmanian Aborigines | publisher = Allen & Unwin | year = 2012 | pages=1199–216|location = Sydney | isbn = 978-1-74237-068-2}}</ref><ref>{{Citation |last= Clements|first= Nicholas|title=Frontier Conflict in Van Diemen's Land (PhD thesis)|year= 2013|publisher= University of Tasmania |pages=329–331|url= http://eprints.utas.edu.au/17070/2/Whole-Clements-thesis.pdf}}</ref> Af dem, der blev flyttet fra Tasmanien, var den sidste, der døde, [[Truganini]], i 1876. Den næsten totale udryddelse af Tasmaniens aboriginske befolkning er blevet betegnet som [[Folkedrab|folkemord]] af historikere som Robert Hughes, James Boyce, Lyndall Ryan og Tom Lawson.<ref name="hughes121" /><ref>{{Citation | last=Boyce | first = James | title = Van Diemen's Land | publisher = Black Inc | year = 2010 | location = Melbourne | page=296| isbn = 978-1-86395-491-4}}</ref><ref>{{Citation | last=Ryan | first = Lyndall | title = Tasmanian Aborigines | publisher = Allen & Unwin | year = 2012 | pages= xix, 215|location = Sydney | isbn = 978-1-74237-068-2}}</ref> Andre historikere som Henry Reynolds, Richard Broome og Nicholas Clements vil ikke bruge betegnelsen folkemord og begrunder det med, at kolonimyndighederne ikke havde til hensigt at udrydde den indfødte befolkning helt eller delvist.<ref name=":1">{{Cite book|last=Broome|first=Richard|title=Aboriginal Australians|publisher=Allen and Unwin|year=2019|isbn=9781760528218|edition=Fifth|location=Crows Nest|pages=44}}</ref><ref name=":2">Clements, Nicholas (2013). pp. 110-12</ref> Boyce har hævdet, at en regeringserklæring fra april 1828 om adskillelse indført fra hvide indbyggere godkendte brugen af vold mod aboriginerne alene, fordi de var aboriginere".<ref name=":3" /> Reynolds, Broome og Clements påpeger til gengæld, at der var åben krig på det tidspunkt.<ref name=":1" /><ref name=":2" /> Boyce beskrev beslutningen om, at fjerne alle aboriginere fra Tasmanien efter 1832, da de havde opgivet deres kamp mod de hvide bosættere, som en ekstrem handling. Han konkluderede at kolonistyret fra 1832 til 1838 lavede en etnisk udrensning af den vestlige halvdel af Van Diemens Land.<ref name=":3">{{Citation | last=Boyce | first = James | title = Van Diemen's Land | publisher = Black Inc | year = 2010 | location = Melbourne | pages=264, 296| isbn = 978-1-86395-491-4}}</ref> Clements og Flood noterer, at der ikke desto mindre var endnu en bølge af vold i det nordvestlige Tasmanien i 1841, da tilbageblevne aboriginere angreb bosætteres hytter.<ref>Clements, Nicholas (2013). pp. 264-65</ref><ref>{{Cite book|last=Flood|first=Josephine|title=The Original Australians, the story of the Aboriginal people|publisher=Allen and Unwin|year=2019|isbn=9781760527075|location=Crows Nest|pages=107}}</ref> ==== Selvstændig koloni (1825) og navneskift (1856) ==== [[Fil:Convict labourers in Australia in the early 20th century.jpg|thumb|Straffefanger trækker en plov for at bryde jorden op ved Port Arthurs farm.]] [[Fil:Van Diemen's Land 1852.jpg|thumb|Kort over Van Diemens Land fra 1852.]] Van Diemen's Land var indtil 1825 en del af kolonien [[New South Wales]]. 3. december 1825 blev den udråbt som en separat koloni med sin egen domstol og lovgivende forsamling. I 1850 boede der omkring 70.000 indbyggere i Tasmanien. Kolonien modtog de sidste straffefanger i 1853 og skiftede navn til Tasmanien i 1856, til dels for at den voksende gruppe af frie bosættere kunne lægge afstand til øens fortid som straffefangekoloni.<ref>{{Citation | last=Boyce | first = James | title = Van Diemen's Land | publisher = Black Inc | year = 2010 | location = Melbourne | pages=1, 158| isbn = 978-1-86395-491-4}}</ref> Den lovgivende forsamling i Van Diemens Land udarbejdede en ny forfatning, som blev godkendt af Storbritannien i 1855. I 1856 samledes et nyvalgt parlament med to kamre for første gang, og Tasmanien var hermed en selvstyrende koloni i det Britiske Imperium.<ref>{{Cite web|last=Museum of Australian Democracy|title=Constitution Act 1855 (Tas)|url=https://www.foundingdocs.gov.au/item-sdid-34.html|url-status=live|access-date=25. juli 2021|website=Documenting Democracy}}</ref> Koloniens økonomi havde op- og nedture, men for det meste var økonomien god og voksede støt. Kolonien havde få ydre trusler og stærke handelsbånd med imperiet. De vigtigste indtægtskilder var uld, som blev solgt på det internationale marked, og hvede som blev solgt til andre britiske kolonier.<ref name="TH">{{Cite web|url=https://www.utas.edu.au/library/companion_to_tasmanian_history/E/Economy.htm|title=The Companion to Tasmanian History - Economy|website=The Companion to Tasmanian History|access-date=20. januar 2022|url-status=live}}</ref> I den sidste halvdel af det 19. århundrede var den tasmanske hvede ikke længere konkurrencedygtig, hvilket førte til en økonomisk krise i 1860'erne. I det efterfølgende årti blev minedrift en vigtig indtægtskilde. Vestkysten, hvor man fandt [[tin]], [[sølv]] og [[jernmalm]], blev centrum for minedriften. Det gjorde til gengæld den tasmanske økonomi afhængig af råvarepriserne, og da priserne faldt, førte det til en ny økonomisk krise i 1890'erne.<ref name="TH"/> I slutningen af det 19. århundrede var øen også blevet et af verdens centre for skibsbyggeri. De tasmanske værfter kunne dog ikke klare skiftet fra træskibe til jernskibe. Tasmanien opbyggede en lokal forsvarsstyrke, som spillede en betydelig rolle i den [[Anden Boerkrig|anden boerkrig]] i [[Sydafrika]], og to tasmanske soldater blev, som de første australiere, tildelt [[Victoria Cross|Victoria-korset]] for deres indsats. ==== Føderation ==== I 1901 blev kolonien Tasmanien forenet med de fem andre australske kolonier i føderationen Australien. Af de australske kolonier havde Tasmanien den højeste stemmeandel for føderationen. === 20. og 21. århundrede === Tasmanien var det første sted på den sydlige halvkugle, som fik elektrisk lys, startende med Launceston i 1885 og Zeehan i 1900. Delstatens økonomi blomstrede igen efter århundredeskiftet sammen med minedriften indtil [[1. verdenskrig]]. I 1901 var delstatens befolkning 172.475.<ref>{{cite book |last1=Moyle |first1=Helen |title=Australia's fertility transition : a study of 19th-century Tasmania |date=februar 2020 |publisher=ANU Press |location=Canberra |isbn=9781760463366 |pages=49 |jstor=j.ctvxrpxqd |url=https://press.anu.edu.au/publications/australias-fertility-transition |access-date=27. juli 2020}}</ref> I 1914 overtog delstatsregeringen byggeriet af et vandkraftværk fra et privat firma, der var gået konkurs. I 1916 åbnede det første delstatsejede [[vandkraftværk]] i Tasmanien. Flere vandkraftværker fulgte efter og adgangen til billig energi lokkede en mængde industrivirksomheder til Tasmanien. I 1943 blev tasmaneren Enid Lyons det første kvindelige medlem af Repræsentanternes Hus i Australien, da hun vandt sædet i Darwin. Efter anden verdenskrig kom mange immigranter til Tasmanien for at arbejde på nye dæmningsprojekter. Aktiviteterne er i dag samlet i det delstatsejede Hydro Tasmania.<ref name="urbanisation cultural artefact">{{cite web|last1=Turnbull|first1=Paul|title=Urbanisation - Cultural Artefact - Companion to Tasmanian History|url=https://www.utas.edu.au/tasmanian-companion/biogs/E001035b.htm|website=www.utas.edu.au|access-date=27. juli 2020|language=en-gb}}</ref> Hydros indflydelse kulminerede i 1970'erne, hvor delstatsregeringen annoncerede planer om at oversvømme den naturmæssigt vigtige sø [[Lake Pedder]]. Der var stor folkelig modstand mod oversvømmelsen, og det førte til at [[United Tasmania Group]], verdens første grønne parti, blev oprettet.<ref>{{Cite web|title=Green Politics|url=https://www.utas.edu.au/library/companion_to_tasmanian_history/G/Green%20Politics.htm|access-date=7. juni 2021|website=www.utas.edu.au}}</ref> Kampagnen mod [[Franklin Dam]] i starten af 1980'erne fik national og international opmærksomhed. Dæmningsbyggeriet blev stoppet af den føderale regering i 1983. Efter 2. verdenskrig startede en større urbanisering, og byer som Ulverstone voksede kraftigt.<ref name="urbanisation cultural artefact"/> Tasmanien fik ry som "Sydens Sanitorium" og et helsefokuseret turisteventyr begyndte. Den første bilfærge mellem fastlandet og Australien begyndte at sejle i 1959.<ref name="urbanisation cultural artefact"/> For at understøtte turismen gav Tasmanien tilladelse til det første [[kasino]] i Australien i 1968.<ref name="urbanisation cultural artefact"/> Dronning [[Elizabeth II|Elizabeth 2.]] besøgte delstaten i 1954. 1950'erne og 1960'erne blev præget af flere nye offentlige institutioner, som Tasmanian Housing Department og det offentlige busselskab Metro Tasmania. Et fængsel åbnede ved Risdon i 1960. Samme år åbnede biblioteket State Library of Tasmania. University of Tasmania flyttede til sin nuværende placering i 1963. Tasmanien blev hårdt ramt af skovbrande i 1967, som dræbte 62 mennesker og afbrændte 264.000 ha på fem timer. I 1975 kollapsede Tasman Bridge, da den blev ramt af et skib. Broen var den eneste i Hobart, som gik over [[Derwent River (Tasmania)|Derwent River]]. Nærmeste bro lå 20 kilometer mod nord ved Bridgewater. Stigende miljøbevidsthed førte i 1980'erne til åbningen af Australian Antarctic Divisions hovedkvarter i Kingston syd for Hobart, og oprettelsen af [[Tasmanian Wilderness World Heritage Area]], der er et naturbeskyttelsesområde på 20% af Tasmaniens areal. I 1983 åbnede den australske forskningsinstitution [[CSIRO]] et center for havstudier i Hobart. [[Pave Johannes Paul 2.]] holdt messe på Elwick Racecourse i 1986. 1990'erne var karakteriseret af kampen for homoseksuelles rettigheder, som kulminerede da [[FN's menneskerettighedsråd]] blandede sig i 1997, og da homoseksualitet blev afkriminaliseret samme år. Christine Milne blev den første kvindelige leder af et politisk parti i Tasmanien i 1993, og en større kommunalreform reducerede antallet af kommuner fra 46 til 29. I Port Arthur massakren i 1996 skød og dræbte en enkelt mand 35 mennesker (både lokale og turister) og sårede 21 andre. Det førte til en revision af våbenlovgivningen i hele Australien, og Tasmaniens lovgivning blev en af de strengeste i Australien. I 2000 besøgte dronning Elizabeth 2. igen Tasmanien. I 2004 døde den siddende premierminister [[Jim Bacon]] af lungekræft. I januar 2011 åbnede filantropen [[David Walsh (art collector)|David Walsh]] det internationalt anerkendte kunstmuseum [[Museum of Old and New Art]] (MONA) i Hobart. I løbet af 12 måneder blev MONA Tasmaniens største turistattraktion.<ref>{{Cite web|date=1. januar 2012|title=MONA takes top billing Trips - The Mercury - The Voice of Tasmania|url=http://www.themercury.com.au/article/2011/12/30/288361_trips.html|access-date=10. januar 2022|website=web.archive.org|archive-date= 1. maj 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120501182239/http://www.themercury.com.au/article/2011/12/30/288361_trips.html|url-status=bot: unknown}}</ref> {{Wide image|Port Arthur Panorama.jpg|850px|[[Port Arthur, Tasmanien|Port Arthur]] kom på [[UNESCO's Verdensarvsliste]] i 2010}} == Geografi == [[Fil:Topography of Tasmania.jpg|thumb|Tasmaniens topografi]] Tasmanien er Australiens største ø med et areal på 68.401 km<sup>2</sup>. Den ligger midt i den berygtede vind de "[[Roaring forties|brølende fyrrere]]", som omslutter hele jorden. Mod nord adskiller [[Bassstrædet]], som er 240 km på det smalleste sted, øen fra det australske fastland. Omkring 2.500 kilometer syd for Tasmanien ligger [[Antarktis]]. Alt efter hvilke grænser, man benytter for verdenshavene, kan man sige at Tasmanien er omgivet af det [[Det Sydlige Ishav|Sydlige Ishav]], eller at [[Stillehavet]] ligger mod øst og det [[Indiske ocean]] mod vest. Efter andre definitioner har Tasmanien den [[Australske bugt|Australske Bugt]] mod vest og det [[Tasmanske Hav]] mod øst. Det sydligste punkt på det tasmanske fastland er {{coord|43|38|37|S|146|49|38|E}} ved South East Cape, og det nordligste er {{coord|40|38|26|S|144|43|33|E}} i Woolnorth / Temdudheker nær Cape Grim / Kennaook. Tasmanien ligger på samme breddegrad som [[Sydøen]] i [[New Zealand]] og dele af [[Patagonien]] i [[Sydamerika]]. Den mest bjergrige region er [[Central Highlands (Tasmania)|Central Highlands]], som dækker størstedelen af det centrale og vestlige Tasmanien. [[Midlands (Tasmania)|Midlands]] i det centrale øst er relativ fladt og bliver overvejende brugt til landbrug, som dog findes spredt over hele øen. Tasmaniens højeste bjerg er [[Mount Ossa (Tasmania)|Mount Ossa]] på 1.617 m.<ref>{{cite web |url=http://tourtasmania.com/content.php?id=ossa |title=Mt. Ossa, Tasmania |last1= Ridge |first1=Justin |work=The Interactive Tour of Tasmania |access-date=26. august 2011}}</ref> Store dele af Tasmanien er stadig dækket af tæt skov. [[Southwest National Park]] og de omkringliggende områder har nogle af de sidste tempererede regnskove på den sydlige halvkugle. [[Tarkine]], som omfatter [[Savage River National Park]], længst mod nordvest er Australiens største tempererede regnskov på omkring 3.800 km<sup>2</sup>.<ref>{{cite web|url=https://discoverthetarkine.com.au/the-tarkine/|title=The Tarkine|access-date=1. juni 2021}}</ref> Med sine mange bjerge har Tasmanien et stort antal floder. Flere af de største floder er opdæmmede for at udnytte vandkraftpotentialet. Tasmaniens mest befolkede områder ligger typisk omkring flodudmundinger. Delstaten Tasmanien består udover hovedøen af mindst tusind andre øer. De største er [[Flinders Island]] i [[Furneaux Group|Furneaux-gruppen]] i [[Bassstrædet]], [[King Island]] i den vestlige del af Bassstrædet, [[Cape Barren Island]] syd for Flinders Island, [[Bruny Island]] adskilt fra Tasmanien af [[D'Entrecasteaux Channel]], [[Macquarieøen|Macquarie Island]] 1.500&nbsp;km fra Tasmanien og [[Maria Island]] ud for østkysten. Tasmanien har en række bjergkæder enkeltliggende såvel som sammenhængende. På størstedelen af øen er den sorte bjergart [[diabas]] synlig. Den vestlige halvdel er geologisk ældst, mere bjergrig og har græssletter, tempererede regnskove og bjergkæder af kvartsit som [[Federation Peak]] og [[Frenchmans Cap]]. Disse bjergkæder er den væsentligste årsag til, at den vestlige halvdel af Tasmanien modtager størstedelen af nedbøren, hvilket også medfører forskelle i vegetationen. Central Highlands har et stort plateau med bjergkæder og stejle skrænter på nordsiden aftagende mod syd. Nordvest for dette ligger et mindre plateau, som grænser op til Tarkine. {{Wide image|Wineglass Bay seen from Mount Amos at Freycinet National Park (Tasmania).jpg|850px|[[Wineglass Bay]] set fra Mount Amos ved [[Freycinet National Park]]}} [[Fil:TAS 04-08-20.jpg|thumb|Satellitfoto med Tasmaniens snedækkede højdedrag, august 2020.]] === Klima === [[Fil:CradleMountainTas.jpg|thumb|Sne på [[Cradle Mountain]]]]Tasmanien har et relativ køligt klima i forhold til resten af Australien uden de varme somre og med fire tydelige årstider.<ref>{{cite web | url = http://www.discovertasmania.com.au/about/climate-and-weather | title = Climate and weather | author = Discover Tasmania | work = Writer for Discover Tasmania | publisher = Discover Tasmania | location = Tasmania, Australia | access-date = 27. oktober 2016}}</ref> Sommer er fra december til februar, hvor havets maksimale gennemsnitstemperatur når 21 °C og det indre af landet omkring Launceston når 24 °C. Andre områder inde i landet er langt køligere. [[Liawenee]] i Central Plateau, som er et af de koldeste steder i Australien, har 4 °C og 17 °C i februar. Efterår er fra marts til maj med hovedsageligt stabilt vejr, hvor sommer gradvist skifter til vinter.<ref>{{cite news|title=Climate of Launceston |work=Australian BOM |url=http://www.bom.gov.au/weather/tas/launceston/climate.shtml |access-date=1. januar 2009 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20090222154659/http://www.bom.gov.au/weather/tas/launceston/climate.shtml |archive-date=22. februar 2009 }}</ref> Vintermånederne er fra juni til august og er normalt de vådeste og koldeste. De højestliggende områder får betydelige mængder sne. Gennemsnitligt maksimum om vinteren er 12 °C langs kysten og 3 °C på det centrale plateau på grund af en række koldfronter fra det [[Det Sydlige Ishav|Sydlige Ishav]]. Forår er fra september til november og er ustabil overgang fra vinter til sommer. Snefald kan forekomme helt til oktober. Foråret er normalt den mest vindrige årstid, hvor havbriser om eftermiddagen præger kystområderne. {{Weather box | location = [[Hobart]] ([[Battery Point, Tasmania|Battery Point]]) |collapsed = yes |width = auto | metric first = Yes | single line = Yes | Jan record high C = 41.8 | Feb record high C = 40.1 | Mar record high C = 39.1 | Apr record high C = 31.0 | May record high C = 25.7 | Jun record high C = 20.6 | Jul record high C = 22.1 | Aug record high C = 24.5 | Sep record high C = 31.0 | Oct record high C = 34.6 | Nov record high C = 36.8 | Dec record high C = 40.6 | Jan high C = 22.7 | Feb high C = 22.2 | Mar high C = 20.7 | Apr high C = 17.9 | May high C = 15.3 | Jun high C = 12.7 | Jul high C = 12.6 | Aug high C = 13.7 | Sep high C = 15.7 | Oct high C = 17.6 | Nov high C = 19.1 | Dec high C = 21.0 | year high C = 17.6 | Jan low C = 13.0 | Feb low C = 12.8 | Mar low C = 11.6 | Apr low C = 9.4 | May low C = 7.6 | Jun low C = 5.5 | Jul low C = 5.2 | Aug low C = 5.6 | Sep low C = 6.9 | Oct low C = 8.3 | Nov low C = 10.0 | Dec low C = 11.6 | year low C = 9.0 | Jan record low C = 3.3 | Feb record low C = 3.4 | Mar record low C = 1.8 | Apr record low C = 0.7 | May record low C = −1.6 | Jun record low C = −2.8 | Jul record low C = −2.8 | Aug record low C = −1.8 | Sep record low C = −0.8 | Oct record low C = 0.0 | Nov record low C = 0.3 | Dec record low C = 3.3 | rain colour = green | Jan rain mm = 43.7 | Feb rain mm = 37.8 | Mar rain mm = 37.0 | Apr rain mm = 42.6 | May rain mm = 39.2 | Jun rain mm = 46.0 | Jul rain mm = 44.5 | Aug rain mm = 63.0 | Sep rain mm = 55.6 | Oct rain mm = 52.8 | Nov rain mm = 50.7 | Dec rain mm = 53.0 | year rain mm = 565.9 | unit rain days= 0.2 mm | Jan rain days = 9.5 | Feb rain days = 9.1 | Mar rain days = 11.3 | Apr rain days = 11.1 | May rain days = 12.0 | Jun rain days = 12.4 | Jul rain days = 14.1 | Aug rain days = 15.3 | Sep rain days = 15.7 | Oct rain days = 15.0 | Nov rain days = 13.5 | Dec rain days = 11.7 | year rain days = 150.7 | humidity colour = green | Jan afthumidity = 51 | Feb afthumidity = 52 | Mar afthumidity = 52 | Apr afthumidity = 56 | May afthumidity = 58 | Jun afthumidity = 64 | Jul afthumidity = 61 | Aug afthumidity = 56 | Sep afthumidity = 53 | Oct afthumidity = 51 | Nov afthumidity = 53 | Dec afthumidity = 49 | year humidity = 55 | Jan sun = 257.3 | Feb sun = 226.0 | Mar sun = 210.8 | Apr sun = 177.0 | May sun = 148.8 | Jun sun = 132.0 | Jul sun = 151.9 | Aug sun = 179.8 | Sep sun = 195.0 | Oct sun = 232.5 | Nov sun = 234.0 | Dec sun = 248.0 | year sun = 2393.1 |Jan percentsun= 59 |Feb percentsun= 62 |Mar percentsun= 57 |Apr percentsun= 59 |May percentsun= 53 |Jun percentsun= 49 |Jul percentsun= 53 |Aug percentsun= 58 |Sep percentsun= 59 |Oct percentsun= 58 |Nov percentsun= 56 |Dec percentsun= 53 | source 1 = [[Bureau of Meteorology]] (1991–2020 averages;<ref name="BoM2">{{cite web|url=http://www.bom.gov.au/jsp/ncc/cdio/cvg/av?p_stn_num=094029&p_prim_element_index=0&p_comp_element_index=0&redraw=null&p_display_type=full_statistics_table&normals_years=1991-2020&tablesizebutt=large|title=Climate Statistics: Hobart (Ellerslie Road 1991–2020 normals)|publisher=[[Bureau of Meteorology]]|access-date=30. juni 2017}}</ref> extremes 1882–present)<ref name="BoM1">{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_094029_All.shtml |title=Climate statistics: Hobart (Ellerslie Road) |publisher=[[Bureau of Meteorology]] |access-date=30. juni 2017}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/jsp/ncc/cdio/wData/wdata?p_nccObsCode=40&p_display_type=dataFile&p_stn_num=094029|title=Highest Temperature - 094029|publisher=[[Bureau of Meteorology]] |access-date=22. november 2017 }}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/jsp/ncc/cdio/wData/wdata?p_nccObsCode=43&p_display_type=dataFile&p_stn_num=094029|title=Lowest Temperature - 094029|publisher=[[Bureau of Meteorology]] |access-date=22. november 2017 }}</ref> | source 2= [[Bureau of Meteorology]], [[Hobart Airport]] (sunshine hours)<ref name="BoMAirport">{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/jsp/ncc/cdio/cvg/av?p_stn_num=094008&p_prim_element_index=0&p_comp_element_index=0&redraw=null&p_display_type=statistics_summary&normals_years=1981-2010&tablesizebutt=normal |title=Climate statistics: Hobart Airport |publisher=[[Bureau of Meteorology]] |access-date=21. oktober 2017}}</ref> }} [[Fil:Tasmania Köppen.svg|thumb|Köppens klimaklassifikation af Tasmanien.]]{{Weather box |location = [[Launceston, Tasmania|Launceston]] (Ti Tree Bend) |collapsed = yes |width = auto |metric first = Yes |single line = Yes |Jan record high C = 39.0 |Feb record high C = 34.4 |Mar record high C = 33.0 |Apr record high C = 27.7 |May record high C = 22.0 |Jun record high C = 18.4 |Jul record high C = 18.4 |Aug record high C = 20.3 |Sep record high C = 24.8 |Oct record high C = 28.7 |Nov record high C = 30.7 |Dec record high C = 33.8 |year record high C = 39.0 |Jan high C = 24.8 |Feb high C = 24.6 |Mar high C = 22.7 |Apr high C = 18.9 |May high C = 15.8 |Jun high C = 13.3 |Jul high C = 12.8 |Aug high C = 13.8 |Sep high C = 15.7 |Oct high C = 18.2 |Nov high C = 20.5 |Dec high C = 22.7 |year high C = 18.7 |Jan low C = 12.6 |Feb low C = 12.5 |Mar low C = 10.3 |Apr low C = 7.5 |May low C = 5.0 |Jun low C = 2.9 |Jul low C = 2.5 |Aug low C = 3.5 |Sep low C = 5.2 |Oct low C = 7.0 |Nov low C = 9.1 |Dec low C = 10.9 |year low C = 7.4 |Jan record low C = 2.5 |Feb record low C = 3.4 |Mar record low C = 0.5 |Apr record low C = −1.5 |May record low C = −3.0 |Jun record low C = −4.9 |Jul record low C = −5.2 |Aug record low C = −3.6 |Sep record low C = −3.4 |Oct record low C = −1.4 |Nov record low C = -2.0 |Dec record low C = 2.0 |year record low C = −5.2 |rain colour = green |Jan rain mm = 51.5 |Feb rain mm = 35.2 |Mar rain mm = 38.8 |Apr rain mm = 51.0 |May rain mm = 63.1 |Jun rain mm = 66.9 |Jul rain mm = 78.3 |Aug rain mm = 83.8 |Sep rain mm = 65.5 |Oct rain mm = 48.0 |Nov rain mm = 52.9 |Dec rain mm = 45.8 |year rain mm = 680.8 |Jan rain days = 4.8 |Feb rain days = 4.6 |Mar rain days = 4.4 |Apr rain days = 6.5 |May rain days = 7.6 |Jun rain days = 8.3 |Jul rain days = 9.7 |Aug rain days = 10.9 |Sep rain days = 10.0 |Oct rain days = 7.5 |Nov rain days = 7.0 |Dec rain days = 5.8 |year rain days = 87.1 |unit rain days = 1 mm |humidity colour = green |Jan afthumidity = 48 |Feb afthumidity = 49 |Mar afthumidity = 48 |Apr afthumidity = 56 |May afthumidity = 63 |Jun afthumidity = 69 |Jul afthumidity = 69 |Aug afthumidity = 63 |Sep afthumidity = 59 |Oct afthumidity = 54 |Nov afthumidity = 52 |Dec afthumidity = 49 |year humidity = 57 |Jan sun = 285.2 |Feb sun = 256.9 |Mar sun = 241.8 |Apr sun = 198.0 |May sun = 155.0 |Jun sun = 135.0 |Jul sun = 142.6 |Aug sun = 170.5 |Sep sun = 201.0 |Oct sun = 254.2 |Nov sun = 267.0 |Dec sun = 282.1 |year sun = 2589.3 |source 1 = [[Bureau of Meteorology]] (1991–2020 averages;<ref>{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/jsp/ncc/cdio/cvg/av?p_stn_num=091237&p_prim_element_index=0&p_comp_element_index=0&redraw=null&p_display_type=full_statistics_table&normals_years=1981-2010&tablesizebutt=normal |title=Climate Statistics for Launceston |access-date=28. oktober 2017 |publisher=Bureau of Meteorology}}</ref> extremes 1980–present)<ref name="pogoda">{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_091237_All.shtml |title=Climate Statistics for Launceston |access-date=5. november 2016 |publisher=Bureau of Meteorology|work=Australian Government}}</ref> |source 2 =Bureau of Meteorology, [[Launceston Airport]] (1981–2004 sunshine hours)<ref>{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/jsp/ncc/cdio/cvg/av?p_stn_num=091104&p_prim_element_index=0&p_comp_element_index=0&redraw=null&p_display_type=statistics_summary&normals_years=1981-2010&tablesizebutt=normal |title=Climate Statistics for Launceston |access-date=5. november 2016 |publisher=Bureau of Meteorology|work=Australian Government}}</ref> |date=november 2016 }} {{Weather box |location = [[Burnie]] (Round Hill) |collapsed = yes |width = auto |metric first = yes |single line = yes |Jan record high C = 33.8 |Feb record high C = 30.8 |Mar record high C = 28.9 |Apr record high C = 26.2 |May record high C = 20.6 |Jun record high C = 18.8 |Jul record high C = 18.3 |Aug record high C = 18.9 |Sep record high C = 22.4 |Oct record high C = 23.7 |Nov record high C = 31.5 |Dec record high C = 31.2 |year record high C = 33.8 |Jan high C = 21.2 |Feb high C = 21.5 |Mar high C = 20.3 |Apr high C = 18.0 |May high C = 15.6 |Jun high C = 13.7 |Jul high C = 13.0 |Aug high C = 13.4 |Sep high C = 14.6 |Oct high C = 16.1 |Nov high C = 18.1 |Dec high C = 19.6 |year high C = 17.1 |Jan low C = 13.3 |Feb low C = 13.8 |Mar low C = 12.5 |Apr low C = 10.8 |May low C = 9.1 |Jun low C = 7.3 |Jul low C = 6.6 |Aug low C = 6.7 |Sep low C = 7.4 |Oct low C = 8.5 |Nov low C = 10.3 |Dec low C = 11.7 |year low C = 9.8 |Jan record low C = 5.2 |Feb record low C = 5.8 |Mar record low C = 3.6 |Apr record low C = 3.0 |May record low C = 1.8 |Jun record low C = 0.2 |Jul record low C = -1.0 |Aug record low C = 0.2 |Sep record low C = 0.4 |Oct record low C = 1.6 |Nov record low C = 2.7 |Dec record low C = 3.1 |year record low C = -1.0 |precipitation colour=green |Jan precipitation mm = 43.0 |Feb precipitation mm = 33.9 |Mar precipitation mm = 42.7 |Apr precipitation mm = 67.7 |May precipitation mm = 80.3 |Jun precipitation mm = 97.0 |Jul precipitation mm = 104.5 |Aug precipitation mm = 104.0 |Sep precipitation mm = 92.5 |Oct precipitation mm = 74.0 |Nov precipitation mm = 63.0 |Dec precipitation mm = 62.1 |year precipitation mm = 865.5 | unit rain days = 0.2 mm | Jan rain days = 9.9 | Feb rain days = 7.1 | Mar rain days = 9.0 | Apr rain days = 11.0 | May rain days = 13.8 | Jun rain days = 15.0 | Jul rain days = 17.1 | Aug rain days = 17.4 | Sep rain days = 16.5 | Oct rain days = 14.6 | Nov rain days = 11.9 | Dec rain days = 10.3 | year rain days = 153.6 | Jand sun = 8.2 | Febd sun = 7.7 | Mard sun = 6.2 | Aprd sun = 5.3 | Mayd sun = 4.1 | Jund sun = 4.0 | Juld sun = 4.1 | Augd sun = 4.5 | Sepd sun = 5.3 | Octd sun = 6.8 | Novd sun = 7.3 | Decd sun = 7.5 | yeard sun = 5.9 |source 1 = [[Bureau of Meteorology]]<ref>{{cite web |url=http://www.bom.gov.au/jsp/ncc/cdio/cvg/av?p_stn_num=091009&p_prim_element_index=0&p_comp_element_index=0&redraw=null&p_display_type=full_statistics_table&normals_years=1981-2010&tablesizebutt=normal|title=Climate statistics for Round Hill, Burnie|website=bom.gov.au |access-date=28. oktober 2017|publisher=Bureau of Meteorology}}</ref><ref name="BoM3">{{cite web|url=http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_091009_All.shtml|title=Climate statistics for Round Hill, Burnie|website=bom.gov.au|access-date=16. juli 2017|publisher=Bureau of Meteorology|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20160304110901/http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_091009_All.shtml|archive-date=4. marts 2016}}</ref> |source 2 = Bureau of Meteorology (1965–1993 sunshine hours)<ref>{{cite web|url=http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_091030_All.shtml|title=Climate statistics for Elliott Research Station|website=bom.gov.au|access-date=16. juli 2017|publisher=Bureau of Meteorology|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20180507101604/http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_091030_All.shtml|archive-date=7. maj 2018}}</ref> }} {{Weather box |location = [[Mount Read (Tasmania)|Mount Read]] (1,120 m AMSL) |collapsed = yes |width = auto |metric first = Yes |single line = Yes |Jan record high C = 30.4 |Feb record high C = 29.5 |Mar record high C = 27.9 |Apr record high C = 19.0 |May record high C = 15.3 |Jun record high C = 11.4 |Jul record high C = 10.0 |Aug record high C = 12.5 |Sep record high C = 16.2 |Oct record high C = 22.6 |Nov record high C = 24.5 |Dec record high C = 27.6 |year record high C = 30.4 |Jan high C = 14.4 |Feb high C = 14.2 |Mar high C = 12.0 |Apr high C = 8.9 |May high C = 6.4 |Jun high C = 4.7 |Jul high C = 3.7 |Aug high C = 3.9 |Sep high C = 5.6 |Oct high C = 7.8 |Nov high C = 10.8 |Dec high C = 12.1 |year high C = 8.7 |Jan low C = 5.8 |Feb low C = 6.2 |Mar low C = 5.1 |Apr low C = 3.4 |May low C = 2.2 |Jun low C = 1.0 |Jul low C = 0.2 |Aug low C = -0.1 |Sep low C = 0.4 |Oct low C = 1.4 |Nov low C = 3.2 |Dec low C = 4.1 |year low C = 2.7 |Jan record low C = -1.2 |Feb record low C = -0.8 |Mar record low C = -4.7 |Apr record low C = -4.5 |May record low C = -3.9 |Jun record low C = -5.2 |Jul record low C = -5.0 |Aug record low C = -5.3 |Sep record low C = -5.1 |Oct record low C = -5.0 |Nov record low C = -4.0 |Dec record low C = -2.3 |year record low C = -5.3 |precipitation colour = green |Jan precipitation mm = 201.1 |Feb precipitation mm = 174.4 |Mar precipitation mm = 264.2 |Apr precipitation mm = 283.7 |May precipitation mm = 397.4 |Jun precipitation mm = 341.1 |Jul precipitation mm = 391.5 |Aug precipitation mm = 336.3 |Sep precipitation mm = 377.1 |Oct precipitation mm = 397.6 |Nov precipitation mm = 220.4 |Dec precipitation mm = 292.2 |year precipitation mm = 3628.1 |Jan precipitation days = 19.1 |Feb precipitation days = 17.4 |Mar precipitation days = 22.5 |Apr precipitation days = 24.0 |May precipitation days = 26.7 |Jun precipitation days = 25.9 |Jul precipitation days = 26.6 |Aug precipitation days = 25.6 |Sep precipitation days = 25.8 |Oct precipitation days = 25.9 |Nov precipitation days = 21.2 |Dec precipitation days = 21.7 |year precipitation days = 282.4 |humidity colour = green |Jan humidity = 76 |Feb humidity = 75 |Mar humidity = 84 |Apr humidity = 88 |May humidity = 94 |Jun humidity = 92 |Jul humidity = 95 |Aug humidity = 93 |Sep humidity = 91 |Oct humidity = 84 |Nov humidity = 77 |Dec humidity = 80 |year humidity = 86 |source 1 = <ref>{{cite web | url = http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_097085_All.shtml | publisher = Bureau of Meteorology |title = Climate statistics for Mount Read |access-date = 26. januar 2015}}</ref> |date= 2015 }} {{Weather box |location = [[Liawenee]] (1,057 m AMSL) |collapsed = yes |width = auto |metric first = Yes |single line = Yes |Jan record high C = 32.3 |Feb record high C = 31.2 |Mar record high C = 28.6 |Apr record high C = 22.9 |May record high C = 20.1 |Jun record high C = 14.5 |Jul record high C = 12.0 |Aug record high C = 17.1 |Sep record high C = 18.5 |Oct record high C = 25.3 |Nov record high C = 27.4 |Dec record high C = 31.2 |year record high C = 32.3 |Jan high C = 19.1 |Feb high C = 18.4 |Mar high C = 16.1 |Apr high C = 12.4 |May high C = 9.0 |Jun high C = 6.6 |Jul high C = 5.6 |Aug high C = 6.5 |Sep high C = 9.0 |Oct high C = 12.0 |Nov high C = 15.0 |Dec high C = 16.6 |year high C = 12.2 |Jan low C = 5.4 |Feb low C = 5.2 |Mar low C = 3.8 |Apr low C = 1.8 |May low C = 0.2 |Jun low C = -1.0 |Jul low C = -1.6 |Aug low C = -1.3 |Sep low C = -0.5 |Oct low C = 0.7 |Nov low C = 2.8 |Dec low C = 3.9 |year low C = 1.6 |Jan record low C = -3.9 |Feb record low C = -3.6 |Mar record low C = -6.9 |Apr record low C = -7.7 |May record low C = -10.5 |Jun record low C = -11.2 |Jul record low C = -12.2 |Aug record low C = -14.2 |Sep record low C = -10.7 |Oct record low C = -7.9 |Nov record low C = -6.8 |Dec record low C = -4.5 |year record low C = −14.2 |precipitation colour = green |Jan precipitation mm = 48.9 |Feb precipitation mm = 37.4 |Mar precipitation mm = 64.5 |Apr precipitation mm = 65.9 |May precipitation mm = 89.4 |Jun precipitation mm = 104.3 |Jul precipitation mm = 119.7 |Aug precipitation mm = 128.8 |Sep precipitation mm = 110.5 |Oct precipitation mm = 69.2 |Nov precipitation mm = 63.5 |Dec precipitation mm = 59.1 |year precipitation mm = 923.0 |Jan precipitation days = 9.4 |Feb precipitation days = 9.3 |Mar precipitation days = 12.3 |Apr precipitation days = 12.9 |May precipitation days = 16.5 |Jun precipitation days = 17.5 |Jul precipitation days = 19.7 |Aug precipitation days = 20.6 |Sep precipitation days = 17.7 |Oct precipitation days = 15.9 |Nov precipitation days = 14.1 |Dec precipitation days = 13.0 |year precipitation days = 178.9 |Jan sun = 297.6 |Feb sun = 245.8 |Mar sun = 235.6 |Apr sun = 180.0 |May sun = 139.5 |Jun sun = 105.0 |Jul sun = 120.9 |Aug sun = 161.2 |Sep sun = 201.0 |Oct sun = 232.5 |Nov sun = 261.0 |Dec sun = 272.8 |year sun = 2452.9 |source 1 = Bureau of Meteorology<ref name="abm" >{{cite web | url = http://www.bom.gov.au/climate/averages/tables/cw_096033_All.shtml | title = Climate statistics for Liawenee | accessdate = 13. januar 2020 | publisher = [[Bureau of Meteorology (Australia)|Bureau of Meteorology]] }}</ref> |date=januar 2020 }} == Flora og Fauna == [[Fil:Hellyer Gorge, Tasmania.jpg|thumb|[[Bregne]]r i Hellyer Gorge nordøst for [[Savage River National Park]]]] [[Fil:Sarcophilus harrisii taranna.jpg|thumb|[[Tasmansk djævel|Den tasmanske djævel]]]] [[Fil:Platycercus caledonicus - Melaleuca.jpg|thumb|[[Grøn rosella]]]] Tasmanien er geografisk isoleret og kendt for sin unikke flora og fauna. === Flora === Tasmanien har en ekstremt varieret vegetation fra græssletterne i de tørre Midlands til de høje stedsegrønne [[eukalyptus]]-skove, alpine hedeområder, tempererede regnskove og hedeområder i resten af delstaten. Mange arter findes kun i Tasmanien og andre er beslægtet med arter i Sydamerika og New Zealand gennem fælles forløbere i superkontinentet [[Gondwana]] for 50&nbsp;millioner år siden. ''[[Nothofagus gunnii]]'', også kendt som australsk bøg, er det eneste oprindelige træ i det tempererede Australien, som er løvfældende, og det findes kun i Tasmanien.<ref>{{Cite news|date=6. marts 2016|title=Why don't we have more native deciduous trees in Australia?|language=en-AU|work=ABC News|url=https://www.abc.net.au/news/science/2016-03-07/deciduous-trees-in-australia/7200608|access-date=10. januar 2022}}</ref> Blandt de karakteristiske plantearter i Tasmanien findes: * [[Eucalyptus regnans|''Eucalyptus regnans'' (bjergeukalyptus)]] - verdens højeste blomstrende træ, som kan blive 100 m højt.<ref>{{cite web |title=Tall tree Centurion passes 100-metre mark, creating milestone for Tasmanian wilderness |url=https://www.abc.net.au/news/2018-12-12/new-milestone-for-australias-tallest-tree-centurion/10604588 |website=Australian Broadcasting Corporation |date=11. december 2018 |access-date=31. august 2021}}</ref> * [[Nothofagus cunninghamii|''Nothofagus cunninghamii'' (myrtle beech)]] - det talrigeste af de høje træer i den tempererede regnskov. * [[Nothofagus gunnii|''Nothofagus gunnii'' (deciduous beech)]] - Australiens eneste træ, som smider bladene om vinteren. * [[Atherosperma moschatum|''Atherosperma moschatum'' (blackheart sassafras)]] - et almindeligt træ i regnskoven med en duft af muskatnød. * [[Lagarostrobos franklinii|''Lagarostrobos franklinii'' (Huon pine)]] - en af de ældste træarter. * [[Phyllocladus aspleniifolius|''Phyllocladus aspleniifolius'' (celery-top pine)]] - et nåletræ med selleriformede blade. * [[Athrotaxis|Athrotaxis (tasmansk ceder/redwood)]] - en familie med tre arter, som er beslægtet med [[Sequoiadendron|sequoia]].<ref>{{cite web |title=Athrotaxis |url=https://treesandshrubsonline.org/articles/athrotaxis/ |website=Trees and Shrubs Online |access-date=31. august 2021}}</ref> * [[Eucryphia lucida|''Eucryphia lucida'' (leatherwood)]] - træ, hvis blomst er et symbol for Tasmanien. Den giver også en unik honning.<ref>{{cite web |title=Leatherwood Honey |url=https://www.fondazioneslowfood.com/en/ark-of-taste-slow-food/leatherwood-honey/ |website=Slow Food Foundation |access-date=31. august 2021}}</ref> ==== Bush tucker ==== Tasmaniens natur har en række spiselige planter også kaldet [[bush tucker]] i Australien. Disse planter blev samlet af de tasmanske aboriginere. Saften fra [[Eucalyptus gunnii|cider gum (''Eucalyptus gunnii'')]] brugtes til [[sirup]] og alkohol ([[cider]]). Fra træer som [[Akacie|wattles (akacier)]] spiste man frøene eller knuste dem til pulver. Der var også mange bær som [[Snebær|snebær (''Gaultheria hispida'')]], frugt som [[Aristotelia peduncularis|heartberry (''Aristotelia peduncularis'')]], og grøntsager som [[Mentha australis|river mint (''Mentha australis'')]], men ingen afgrøder som majs, som kunne bruges til en større produktion.<ref>{{cite web |title=Edible Plants of Tasmania |url=https://www.habitatplants.com.au/hpwp/wp-content/uploads/Tas-Edible-Native-Plants.pdf |website=National Landcare Programme, NRM North |publisher=Australian Government |access-date=4. september 2021}}</ref> === Fauna === Tasmanien har en høj grad af [[Endemisk|endemisme]], men også mange dyr, man finder på det australske fastland. Tasmanien var hjemsted for den [[Tasmansk pungulv|tasmanske pungulv]], et [[pungdyr]], som mindede om en [[fossa]] eller som nogle siger en vild hund. Den er bedre kendt som den tasmanske tiger på grund af de karakteristiske striber på ryggen. Den blev udryddet på det australske fastland allerede i forhistorisk tid, fordi den tabte konkurrencen med den indførte [[dingo]]. I Tasmanien blev den forfulgt af farmere, regeringsstøttede dusørjægere og senere samlere fra udenlandske museer. Den sidste tasmanske pungulv døde i en zoo i Hobart i 1936. Den [[Tasmansk djævel|tasmanske djævel]] var herefter verdens største kødædende [[pungdyr]]. I dag findes den kun vildtlevende i Tasmanien. Tasmanien er et eksempel på [[ø-kæmpevækst]], og øen har en række arter/underarter, som er de største af sin slags. Det gælder f.eks. [[næbdyr]]et,<ref>{{cite web |title=Platypus in Tasmania |url=https://dpipwe.tas.gov.au/wildlife-management/fauna-of-tasmania/mammals/echidnas-and-platypus/platypus/platypus-in-tasmania |website=DPIPWE |access-date=2. september 2021}}</ref>den truede tasmanske [[Kilehaleørn|kilehaleørn (''Aquila audax fleayi'')]], den [[tasmansk slørugle|tasmanske slørugle (''Tyto novaehollandiae castanops'')]], en kæmpe flodkrebs (''Astacopsis gouldi''), [[Gullappet honningæder|gullappet honningæder (''Anthochaera paradoxa'')]], [[Grøn rosella|grøn rosella (''Platycercus caledonicus'')]] og flere andre. Tasmanien har også de tre eneste trækkende papegøjer: den kritisk truede [[Orangebuget græsparakit|orangebuget græsparakit (''Neophema chrysogaster'')]], [[Blåvinget græsparakit|blåvinget græsparakit (''Neophema chrysostoma'')]] og verdens hurtigste papegøje [[Svaleparakit|svaleparakit (''Lathamus discolor'')]].<ref>{{cite web |title=Saving the Swift Parrot |url=https://science.anu.edu.au/news-events/news/saving-swift-parrot#:~:text=The%20swift%20parrot%20%E2%80%93%20the%20world's,for%20this%20critically%20endangered%20bird. |website=Australian National University |access-date=31. august 2021}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://www.dof.dk/images/grupper/navne/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf|title=Danske navne på alverdens fugle|date=|publisher=Dansk Ornitologisk Forening|access-date=29. januar 2022}}</ref> Tasmanien har ialt 12 endemiske fuglearter.<ref>{{cite web |title=Birds |url=https://dpipwe.tas.gov.au/wildlife-management/fauna-of-tasmania/birds |website=DPIPWE |publisher=Tasmanian Government |access-date=2. september 2021}}</ref> === Naturbeskyttelse === Lige som resten af [[Australia|Australien]] har Tasmanien et problem med truede arter og især mange tasmanske underarter. Et kendt eksempel er den [[Tasmansk djævel|tasmanske djævel]], som er truet af en speciel cancer sygdom. Andre arter er allerede udryddet, primært som følge af menneskets indblanding. Det gælder den tasmanske pungulv og den tasmanske [[emu]]. <ref>{{cite news |title=Fact check: Does Australia have one of the 'highest loss of species anywhere in the world'? (CORRECT) |url=https://www.abc.net.au/news/2015-08-19/fact-check-does-australia-have-one-of-the-highest-extinction/6691026 |newspaper=ABC News |date=19. august 2015 |access-date=4. september 2021}}</ref><ref>{{cite web |title=Extinct Tasmanian Species |url=https://www.ourtasmania.com.au/natural-extinct.html |website=Our Tasmania |access-date=4. september 2021}}</ref> Der er omkring 90 hvirveldyr, som er klassificeret som sårbare eller truede af delstaten eller andre myndigheder. <ref>{{cite web |title=Threatened Species List - Vertebrate Animals |url=https://dpipwe.tas.gov.au/conservation/threatened-species-and-communities/lists-of-threatened-species/threatened-species-vertebrates |website=DPIPWE |publisher=Tasmanian Government |access-date=4. september 2021}}</ref> Tasmanien har verdens højeste antal trafikdræbte dyr per kilometer vej. Det anslås, at mindst 300.000 dyr bliver dræbt om året.<ref>{{cite web |title=Welcome to Tasmania, the roadkill capital of the world |url=https://www.abc.net.au/radionational/programs/offtrack/tasmania-roadkill-capital-of-the-world/7021816 |website=Australian Broadcasting Corporation |date=14. december 2015 |access-date=4. september 2021}}</ref> 21% af tasmanien er dækket af [[nationalpark]]er.<ref>{{cite web |title=1362.6 - Regional Statistics, Tasmania, 2007 |url=https://www.abs.gov.au/ausstats/abs@.nsf/Latestproducts/9A04C0D0F8F2241BCA257264000CAFFE?opendocument |website=Australian Bureau of Statistics |date=6. februar 2006 |access-date=4. september 2021}}</ref> [[Tasmanian Wilderness World Heritage Area]] (TWWHA) blev optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste|UNESCO's verdensarvsliste]] i 1982. I 2014 besluttede den føderale regering med den [[Liberal Party of Australia|liberale]] [[Tony Abbott]] i spidsen meget kontroversielt, at søge om få fjernet 70.000 ha fra TWWHA, så det kunne bruges til skovdrift. Anmodningen blev afvist af FN's [[Verdensarvskomiteen|verdensarvskomite]] i [[Doha]].<ref>{{cite news |title=UNESCO rejects Coalition's bid to delist Tasmanian World Heritage forest |url=https://www.abc.net.au/news/2014-06-24/unesco-rejects-bid-to-delist-world-heritage-forest/5538946?nw=0&r=HtmlFragment#:~:text=The%20Federal%20Government%20has%20lost,reverse%20protection%20for%2074%2C000%20hectares. |access-date=4. september 2021 |agency=Australian Broadcasting Corporation |date=24. juni 2014}}</ref> Miljøbevægelser har igennem 2010'erne forsøgt at få etableret en nationalpark i Tarkine-regionen, hvor den største tempererede regnskov ligger. Der er både minedrift og skovbrug i regionen, og økonomiske interesser har hidtil stoppet nationalparken.<ref>{{cite web |title=The Tarkine National Heritage assessment |url=https://www.environment.gov.au/heritage/organisations/australian-heritage-council/national-heritage-assessments/tarkine |website=Department of Agriculture |publisher=Australian Governmennt |access-date=4. september 2021}}</ref><ref>{{cite web |last1=Loynes |first1=Kate |title=The Tarkine: more than just a forest? |url=https://www.aph.gov.au/About_Parliament/Parliamentary_Departments/Parliamentary_Library/FlagPost/2013/February/The_Tarkine_more_than_just_a_forest |website=Parliament of Australia |access-date=4. september 2021}}</ref> == Demografi == [[Fil:ABS-3101.0-AustralianDemographicStatistics-EstimatedResidentPopulationStatesTerritories-EstimatedResidentPopulation-Persons-Tasmania-A2060848V.svg|thumb|right|Estimeret befolkning siden 1981]] Tasmaniens befolkning er mere homogen end i de andre australske delstater. De fleste er af irsk og britisk afstamning,<ref>{{Cite web|title=Tasmania &#124; History, Capital, Map, Climate, & Facts &#124; Britannica|url=https://www.britannica.com/place/Tasmania|access-date=10. januar 2022|website=www.britannica.com|language=en|url-status=live}}</ref> og omkring 65% af indbyggerne er efterkommere af ca. 10.000 "oprindelige familier" fra midten af det 19. århundrede. Indtil 2012 var Tasmanien den eneste delstat i Australien, hvor [[fertilitetsrate]]n var over 2,1 børn per kvinde, som er grænsen for hvornår befolkningen kan opretholdes uden indvandring.<ref>{{cite news|url=http://news.theage.com.au/national/australia-had-baby-boom-in-2007-abs-20081028-5ag2.html|title=Australia had baby boom in 2007: ABS|work=The Age|access-date=2. april 2010|location=Australia}}</ref> I 2020 var fertilitetsraten faldet til 1,77, hvilket dog stadig er det næsthøjeste i Australien (efter [[Northern Territory]]).<ref>{{Cite web|url=https://www.abs.gov.au/statistics/people/population/births-australia/latest-release#states-and-territories|title=Births Australia|website=Australian Bureau of Statistics|access-date=25. januar 2022|url-status=live}}</ref> Større byer er [[Hobart]], [[Launceston (Tasmanien)|Launceston]], [[Devonport (Tasmanien)|Devonport]], [[Burnie (Tasmanien)|Burnie]] og [[Ulverstone (Tasmanien)|Ulverstone]]. [[Kingston (Tasmanien)|Kingston]] regnes ofte som en separat by, men ligger indenfor Hobarts metropolområde.<ref>{{cite web|url=https://www.aussietowns.com.au/town/kingston-tas|title=Kingston, TAS|website=Aussie Towns|language=en-US|access-date=28. maj 2019|archive-date=28. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190528004405/https://www.aussietowns.com.au/town/kingston-tas|url-status=dead}}</ref> <div style=display:inline-table> {| class="table" style="text-align:center; margin-right:10px; font-size:90%" ! colspan="7" style="background:#e9e9e9; padding:0.3em;" 0; line-height:1.2em;|Byer efter størrelse<ref>{{cite web |title=Largest cities by population in Tasmania |url=http://www.bonzle.com/c/a?a=f&sc=lg&st=6&cmd=sp |website=Bonzle |access-date=6. september 2021 |archive-date= 6. september 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210906010929/http://www.bonzle.com/c/a?a=f&sc=lg&st=6&cmd=sp |url-status=dead }}</ref> |- !rowspan=21| [[Fil:Franklin Wharf Hobart 20171120-031.jpg|frameless|upright=0.7]]<br /><small>[[Hobart]]</small><br /> [[Fil:Launceston busy downtown.jpg|frameless|upright=0.7]]<br /><small>[[Launceston (Tasmanien)|Launceston]]</small><br /> [[Fil:Palm-Devonport-20070522-003.jpg|frameless|upright=0.7]]<br /><small>[[Devonport (Tasmanien)|Devonport]]</small><br /> ! style="text-align:center; background:#f5f5f5;"| <small>#</small> ! style="text-align:left; background:#f5f5f5;"| Byområde ! style="text-align:center; background:#f5f5f5;"| Indbyggere ! style="text-align:center; background:#f5f5f5;"| Metro <br /> Indbyggere !rowspan=21| [[Fil:Dawn-Princess-Burnie-20131216-002.jpg|frameless|upright=0.7]]<br /><small>[[Burnie (Tasmanien)|Burnie]]</small><br /> [[Fil:Leven-River-Bridge-Ulverstone-20070420-023.jpg|frameless|upright=0.7]]<br /><small>[[Ulverstone (Tasmanien)|Ulverstone]]</small><br /> [[Fil:Goldie-St-Wynyard-20070423-008.jpg|frameless|upright=0.7]]<br /><small>[[Wynyard (Tasmanien)|Wynyard]]</small> |- | style="background:#f0f0f0"| 1 ||align=left | '''[[Hobart]]'''<ref>{{cite web |title=Hobart Population 2021 |url=https://www.population.net.au/hobart-population/ |website=Population Australia |access-date=6. september 2021 |archive-date= 6. september 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210906010932/https://www.population.net.au/hobart-population/ |url-status=dead }}</ref> || 178.009 || 252.669 || |- | style="background:#f0f0f0"| 2 ||align=left | '''[[Launceston (Tasmanien)|Launceston]]''' || 68.813 || 110.472 || |- | style="background:#f0f0f0"| 3 ||align=left | '''[[Devonport (Tasmanien)|Devonport-Latrobe]] ''' || 30.297 || |- | style="background:#f0f0f0"| 4 ||align=left | '''[[Burnie (Tasmanien)|Burnie-Somerset]]''' || 19.385 |-|- | style="background:#f0f0f0"| 5 ||align=left | '''[[Ulverstone (Tasmanien)|Ulverstone]] ''' || 14.490 || |- | style="background:#f0f0f0"| 6 ||align=left | '''[[Sorell (Tasmanien)|Sorell-Dodges Ferry]]''' || 14.400 || |- | style="background:#f0f0f0"| 7 ||align=left | '''[[Kingston (Tasmanien)|Kingston]] '''|| 10.409 || |- | style="background:#f0f0f0"| 8 ||align=left | '''[[George Town (Tasmanien)|George Town]]''' || 7.117 || |- | style="background:#f0f0f0"| 9 ||align=left | '''[[Wynyard (Tasmanien)|Wynyard]]''' || 5.990 |- | style="background:#f0f0f0"| 10 ||align=left | '''[[New Norfolk]]''' || 5.834 |- | style="background:#f0f0f0"| 11 ||align=left | '''[[Smithton (Tasmanien)|Smithton]]''' || 3.881 || |- | style="background:#f0f0f0"| 12 ||align=left | '''[[Penguin (Tasmanien)|Penguin]]''' || 3.849 || |} </div> === Oprindelse og indvandring === {| class="wikitable" style="float:right;" |+ Fødeland (2016)<ref name="quickstats.censusdata.abs.gov.au">{{cite web|url=https://quickstats.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2016/communityprofile/6?opendocument|title=2016 Census Community Profiles: Tasmania|website=quickstats.censusdata.abs.gov.au|access-date=10. februar 2022|archive-date=22. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190622072737/https://quickstats.censusdata.abs.gov.au/census_services/getproduct/census/2016/communityprofile/6%3Fopendocument|url-status=dead}}</ref><ref name="censusdata.abs.gov.au">{{Cite web|title=Census 2016|url=http://www.censusdata.abs.gov.au/CensusOutput/copsub2016.NSF/All%20docs%20by%20catNo/2016~Community%20Profile~6/$File/GCP_6.zip?OpenElement|access-date=26. juni 2020|archive-date=11. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220111183820/https://www.censusdata.abs.gov.au/CensusOutput/copsub2016.NSF/All%20docs%20by%20catNo/2016~Community%20Profile~6/$File/GCP_6.zip?OpenElement|url-status=dead}}</ref> ! Fødeland !! Indbyggere |- | [[Australien]] || 411.490 |- | [[England]] || 18.776 <!-- England og Skotland er angivet separat i kilden --> |- | [[New Zealand]] || 4.997 |- | [[Fastlandskina]] || 3.036 <!-- Fastlandskina, Taiwan, Hong Kong og Macao er angivet separat i kilden --> |- | [[Skotland]] || 2.283 |- | [[Holland]] || 2.193 |- | [[Tyskland]] || 2.108 |- | [[Indien]] || 1.980 |- | [[USA]] || 1.630 |- | [[Filippinerne]] || 1.616 |- | [[Sydafrika]] || 1.524 |- | [[Malaysia]] || 1.409 |} Ved folketællingen i 2016 var de hyppigst angivne oprindelser:<ref name="quickstats.censusdata.abs.gov.au"/><ref name="censusdata.abs.gov.au"/>{{columns-list|colwidth=13em| * [[Englændere|Engelsk]] (47,7%) * [[Australsk]] (46,3%) * [[Irere|Irsk]] (11,7%) * [[Skotter|Skotsk]] (10,0%) * Oprindelig (4.6%) * [[Tyskere|Tysk]] (3,9%) * [[Hollændere|Nederlandsk]] (2,2%) * [[Italienere|Italiensk]] (1,5%) * [[Kinesere|Kinesisk]] (1,5%) }} 19,3% af befolkningen var født uden for Australien ved folketællingen i 2016. De fem største grupper kommer fra[[England]] (3,7%), [[New Zealand]] (1%), [[Fastlandskina]] (0,6%), [[Skotland]] (0,4%) og [[Holland]] (0,4%).<ref name="quickstats.censusdata.abs.gov.au"/><ref name="censusdata.abs.gov.au"/> 4,6% af befolkningen eller 23.572 mennesker, identificerede sig som indfødte australiere ([[aboriginere]] og [[Torres Strait Ø-folket|Torres Strait øboere]]) i 2016.{{refn|Of any ancestry. Includes those identifying as [[Aboriginal Australians]] or [[Torres Strait Islanders]]. Indigenous identification is separate to the ancestry question on the Australian Census and persons identifying as Aboriginal or Torres Strait Islander may identify any ancestry.}}<ref name="quickstats.censusdata.abs.gov.au"/><ref name="censusdata.abs.gov.au"/> === Sprog === Ved folketællingen i 2016 talte 88,3% af befolkningen [[Engelsk (sprog)|engelsk]] hjemme. Andre sprog var [[Standard Mandarin|standard mandarin]] (0,8%), [[Nepalesisk (sprog)|nepalesisk]] (0,3%), [[Græsk (sprog)|græsk]] (0,2%) og [[Italiensk (sprog)|Italiensk]] (0,2%).<ref name="quickstats.censusdata.abs.gov.au"/><ref name="censusdata.abs.gov.au"/> === Religion === Ved folketællingen i 2016, var den mest almindelige religion [[Den anglikanske kirke|anglikanisme]] (20,4%) og [[katolicisme]] (15,6%), mens 37,8% af befolkningen angav ingen religion.<ref name="quickstats.censusdata.abs.gov.au"/><ref name="censusdata.abs.gov.au"/> == Administration == [[Fil:Hobart-Tasmania-Australia04.JPG|thumb|Parliament House, Hobart]] Tasmaniens regeringsform er beskrevet i forfatningen fra 1856, men dog ændret mange gange siden. Siden 1901 har Tasmanien været en delstat i den Australske Føderation, og den australske forfatning regulerer magtfordelingen. Tasmanien er repræsenteret med 12 senatorer i det australske senat lige som de andre delstater. I Repræsentanternes Hus har Tasmanien 5 pladser, som er det mindste antal garanteret af forfatningen. Antallet af pladser er for delstaterne ellers styret af befolkningens relative størrelse, men Tasmanien har aldrig været berettiget til fem pladser alene på befolkningens størrelse. Det tasmanske parlament består af to kamre: House of Assembly (underhuset) med 25 medlemmer og Legislative Council (overhuset) med 15 medlemmer. Tasmanien er delt op i fem valgkredse med hver fem pladser. Til underhuset vælges medlemmerne for maksimalt 4 år af gangen. === Valg === {| class="toccolours" cellpadding="0" cellspacing="0" style="float:right; margin-right:.5em; margin-top:.4em; margin-left:0.5em; font-size:90%;" |- ! colspan="3" style="background:#cef; text-align:center;"| Tasmaniens Parlament 2021 |- style="background:#ccc; vertical-align:top;" !Politisk<br />Parti !House of<br />Assembly !Legislative<br />Council |- | style="text-align:center; background:#f66;"|[[Australian Labor Party|ALP]] | style="text-align:center;"|9 | style="text-align:center;"|4 |- | style="text-align:center; background:#00bfff;"|[[Liberal Party of Australia|Liberal]] | style="text-align:center;"|13 | style="text-align:center;"|4 |- | style="text-align:center; background:#90ee90;"|[[Australian Greens|Greens]] | style="text-align:center;"|2 | style="text-align:center;"|0 |- | style="text-align:center; background:#ccf;"|Uafhængige | style="text-align:center;"|1 | style="text-align:center;"|6 |- | colspan="3" style="font-size:80%; background:#cef; text-align:center;"| Kilde: Tasmanian Electoral Commission |} Siden 1934 har Tasmaniens premierminister været fra [[Australian Labor Party|Labor Party]] eller [[Liberal Party of Australia|Liberal Party]]. Labor har haft regeringsmagten størstedelen af tiden, men siden 2014 har de liberale haft premierministerposten. Will Hodgman blev regeringsleder i 2014, men trådte tilbage i januar 2020 midt i en valgperiode. Han blev afløst af [[Peter Gutwein]].<ref name="gutwein">{{cite news |title=Gutwein premier, Rockliff deputy, after Tasmanian Liberal rivals quit contest |url=https://www.abc.net.au/news/2020-01-20/tasmania-new-premier-announced-peter-gutwein/11880490 |access-date=20. januar 2020 |work=ABC News |date=20. januar 2020 |language=en-AU}}</ref> Ved valget i 2021 fastholdt de liberale magten med et enkelt mandats flertal. Det er første gang de Liberale har vundet tre gange i træk.<ref>{{cite news |title=Tasmania Election 2021 |url=https://www.abc.net.au/news/elections/tas-election-2021/ |access-date=1. september 2021 |agency=Australian Broadcasting Corporation}}</ref> === Politik === Tasmanien har flere underudviklede regioner, men forslag om lokal udvikling er ofte blevet mødt af offentlig modstand og miljøkrav. Især har vandkraftprojekter været debatteret i den sidste del af det 20. århundrede. I 1970' erne førte modstanden mod oversvømmelsen af [[Lake Pedder]] til dannelsen af verdens første grønne parti [[United Tasmania Group]].<ref name="Lake Pedder">{{cite web|url=http://www.utas.edu.au/library/companion_to_tasmanian_history/L/Lake%20Pedder.htm|title=Lake Pedder|access-date=6. marts 2010|last=Davies|first=Lynn|year=2006|publisher=Centre for Tasmanian Historical Studies|url-status=live}}</ref> I starten af 1980'erne var der stor offentlig debat om den planlagte Franklin River Dæmning. Modstanden mod dæmningen blev støttet af mange australiere uden for Tasmanien, og var medvirkende til valget af [[Australian Labor Party|Labors]] [[Bob Hawke]] som premierminister i 1983. Hans regering stoppede efterfølgende byggeriet af dæmningen. Siden 1980'erne er miljødebatten skiftet til skovning af gamle træer og minedrift i Tarkine regionen, hvilket har splittet befolkningen. I 1996 blev der valgt 35 medlemmer ind i underhuset (7 pladser i hver af fem valgkredse). ved valget i 1998 var det reduceret til 25. Det betød, at de Grønne gik fra fire pladser til ét og de store partier Labor og de Liberale kunne øge deres relative andel af pladserne.<ref>{{cite news |last1=Baker |first1=Emily |title=Tasmanian Lower House should be increased by 10 members, report recommends |url=https://www.abc.net.au/news/2020-02-25/tasmania-parliament-should-be-restored-report-recommends/11998506 |newspaper=ABC News |date=25. februar 2020 |access-date=1. september 2021}}</ref> Denne ændring blev indført til trods for at befolkningstallet var steget og uden offentlig debat. Underhusets valgkomité anbefalede i 2020 i en rapport, at antallet af pladser skulle øges fra 25 til 35 med den begrundelse at den lille repræsentation undergravede demokratiet.<ref>{{cite web |title=HOUSE OF ASSEMBLY SELECT COMMITTEE ON THE HOUSE OF ASSEMBLY RESTORATION BILL Final Report |url=https://www.parliament.tas.gov.au/ctee/House/Reports/RC%20Final%20Report%20Tabled.pdf |website=Parliament of Tasmania |access-date=1. september 2021 |archive-date=26. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211026061935/https://www.parliament.tas.gov.au/ctee/House/Reports/RC%20Final%20Report%20Tabled.pdf |url-status=dead }}</ref> [[Fil:Tasmania Councils *@*.jpg|thumb|Lokalregeringsområder i Tasmanien]] {{Wide image|Lake Pedder From Mt Eliza.jpg|850px|Kampen for at redde Lake Pedder førte i 1972 til dannelsen af [[United Tasmania Group]], verdens første grønne parti.}} === Lokalregeringer === Tasmanien har 29 [[Lokalregering (Australien)|lokalregeringsområder]]. Lokalregeringer har ansvaret for de funktioner, der bliver delegeret fra Tasmaniens parlament. Det kan være byplanlægning, vejnet og affaldssortering. Lokalregeringernes indtægter kommer mest fra ejendomsskatter og regeringsbevillinger. == Økonomi == [[Fil:Tasmanian salmon on a pea and corn fritter.jpg|thumb|Røget tasmansk laks. Tasmanien er en stor eksportør af fisk og skaldyr, især laks.]] [[Fil:Derwent Valley (22645573102).jpg|thumb|[[Humle (plante)|Humle]] i [[Derwent Valley Council|Derwent Valley]].]] Traditionelt har Tasmaniens vigtigste indtægtskilder været minedrift (kobber, [[zink]], [[tin]] og jern), landbrug og skovbrug. Tasmanien har siden 2006 været tilsluttet det australske elnet.<ref>{{Cite web |url=http://www.abc.net.au/news/newsitems/200604/s1626623.htm |title=Power flows through Basslink. 29/04/2006. ABC News Online<!-- Bot generated title --> |access-date=5. februar 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100213175612/http://www.abc.net.au/news/newsitems/200604/s1626623.htm |archive-date=13. februar 2010 |url-status=dead }}</ref> I 1940'erne og 1950'erne var der en kraftig udbygning af vandkraftkapaciteten styret af det delstatsejede Hydro Tasmania. Gennem de sidste hundrede år har alle de dominerende erhverv oplevet op- og nedture med medfølgende bevægelser i arbejdskraft og bosætning.<ref name=":0">{{Cite book|last=Inc|first=IBP|url=https://books.google.com/books?id=wQWtDwAAQBAJ&q=These+all+have+had+varying+fortunes+over+the+last+century+and+more,+involved+in+ebbs+and+flows+of+population+moving+in+and+away+dependent+upon+the+specific+requirements+of+the+dominant+industries+of+the+time&pg=PA60|title=Australia Business and Investment Opportunities Yearbook Volume 8 Tasmania Mining and Minerals|date=2016-12-16|publisher=Lulu.com|isbn=978-1-4387-8388-8|language=en}}</ref> Delstaten har også stor eksport af fisk og skaldyr ([[laks]], [[abalone]] og [[Krebsdyr|krebs]]). I 1960'erne og 1970'erne var der et fald i traditionelle afgrøder som æbler og pærer,<ref>{{cite web |url=http://www.fruitgrowerstas.com.au/industry_fgt.html |title=Industry Info page |publisher=Fruit Growers Tasmania |access-date=26. august 2011 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20110821224809/http://www.fruitgrowerstas.com.au/industry_fgt.html |archive-date=21. august 2011 |df=dmy-all }}</ref> men andre afgrøder er vokset i betydning. Fra 1995 til 2010 blev nye landbrugsprodukter som vin, [[safran]], [[pyrethrin]] (naturligt insektmiddel udvundet fra blomster) og [[kirsebær]] introduceret af [[Tasmanian Institute of Agricultural Research]]. God økonomi hos de australske forbrugere, billige flyrejser og to nye ''Spirit of Tasmania'' færger har alle bidraget til en voksende turistindustri. Arbejdsløsheden i Tasmanien var i december 2021 på 3,9%, lidt under det australske gennemsnit på 4,2%.<ref>{{Cite web|url=https://www.abs.gov.au/statistics/labour/employment-and-unemployment/labour-force-australia/dec-2021#states-and-territories|title=Labour Force, Australia|date=20. januar 2022|website=Australian Bureau of Statistics|access-date=9. februar 2022|url-status=live}}</ref> Lønningerne i Tasmanien er de laveste i hele Australien.<ref>{{Cite web|url=https://www.abs.gov.au/statistics/industry/industry-overview/australian-industry/latest-release#state-and-territory-performance|title=Australian Industry|date=28. maj 2021|website=Australian Bureau of Statistics|access-date=5. februar 2022|url-status=live}}</ref> 56.500 er ansat i den offentlige sektor.<ref>{{Cite web|url=https://www.abs.gov.au/statistics/labour/employment-and-unemployment/employment-and-earnings-public-sector-australia/latest-release|title=Employees|date=11. november 2021|website=Australian Bureau of Statistics|access-date=5. februar 2022|url-status=live}}</ref> Andre store arbejdsgivere er [[Nyrstar]], [[Norske Skog]], Grange Resources, [[Rio Tinto Group|Rio Tinto]],<ref>{{cite news|title=Major employers campaign to boost their public profile|url=http://www.themercury.com.au/news/tasmania/major-employers-campaign-to-boost-their-public-profile/story-fnj4f7k1-1226765643507|access-date=4. april 2015|publisher=The Mercury|date=22. november 2013|archive-date=10. april 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150410001953/http://www.themercury.com.au/news/tasmania/major-employers-campaign-to-boost-their-public-profile/story-fnj4f7k1-1226765643507|url-status=dead}}</ref> det romersk-katolske ærkebispesæde i Hobart og [[Federal Group]]. Små og mellemstore virksomheder er en vigtig del af den tasmanske økonomi som f.eks. [[Incat]], Moorilla Estate og Tassal. Sidst i 1990'erne placerede en række australske firmaer deres call centre i delstaten, fordi de fik adgang til billige fiberforbindelser.<ref>{{Cite journal|last=Hingst|first=Raymond D.|date=2004|title=Call centres, recent history - where have they come from and how did they get here?|url=https://eprints.usq.edu.au/6861/|journal=Proceedings of the 2nd National Call Centre Research Conference|location=Melbourne, Australia|publisher=Monash University, Institute for Regional Studies|access-date=10. februar 2022|archive-date=24. februar 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190224062726/https://eprints.usq.edu.au/6861/|url-status=dead}}</ref><ref name=":0" /> 34% af tasmanierne er afhængig af overførselsindkomster.<ref>{{cite news |title= Clean, green and leaning on the mainland |first=Matthew |last= Denholm |url=http://www.theaustralian.com.au/national-affairs/clean-green-and-leaning-on-the-mainland/story-fn59niix-1226035870147 |newspaper=[[The Australian]] |location=Sydney, Australia |date=9. april 2011 |access-date=26. august 2011}}</ref> Det skyldes til dels et stort antal ældre i Tasmanien, som får alderspension. På grund af den smukke natur, friske luft og billige boliger er Tasmanien blevet et populært sted at trække sig tilbage for australske pensionister.<ref>{{cite web |last1=Hanrahan |first1=Danielle |title=11 best places to retire in Australia |url=https://www.oversixty.com.au/finance/retirement-income/2014/08/11-best-places-to-retire-in-australia/ |website=oversixty.com |access-date=10. februar 2022 |archive-date=17. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181117022437/https://www.oversixty.com.au/finance/retirement-income/2014/08/11-best-places-to-retire-in-australia/ |url-status=dead }}</ref> <div style=display:inline-table> {| class="wikitable sortable" |+ Omsætning pr sektor (2019/20)<ref>{{cite web |title=Tasmania Output |url=https://economy.id.com.au/tasmania/output-by-industry?BMID=40&WebID=10 |website=economy.id |access-date=1. september 2021}}</ref> |- ! Sektor !! AUD (milliarder) !! % |- | Byggeri || 7,989 || 13,7 |- | Industri || 7,421 || 12,7 |- | Sundhedspleje og socialhjælp || 6,303 || 10,8 |- | Landbrug || 5,115 || 8,7 |- | Offentlig administration og sikkerhed || 3,572 || 6,1 |- | Transport og logistik || 3,269 || 5,6 |- | Finans- og forsikringsydelser || 3,030 || 5,2 |- | Uddannelse || 2,794 || 4,8 |- | Elektricitet, gas, vand og renovation || 2,637 || 4,5 |- | Detailhandel || 2,552 || 4,4 |- | Information, medier og telekommunikation || 2,246 || 3,8 |- | Tekniske og videnskabelige ydelser || 2,033 || 3,5 |- | Minedrift || 1,875 || 3,2 |- | Engroshandel || 1,687 || 2,9 |- | Hotel og restauration || 1,586 || 2,7 |- | Andre serviceydelser || 1,360 || 2,3 |- | Udlejning og ejendomshandel || 1,117 || 1,9 |- | Administrative serviceydelser || 1,045 || 1,8 |- | Kunst og fritid || 0,893 || 1,5 |- ! scope="row"| Total || 58,523 || 100% |} </div> <div style=display:inline-table> {| class="wikitable sortable" |+ Beskæftigelse efter sektor (2019/20)<ref>{{cite web |title=Employment by industry (Total) |url=https://economy.id.com.au/tasmania/employment-by-industry?BMID=40&WebID=10 |website=economy.id |access-date=1. september 2021}}</ref> |- ! Sektor !! Antal !! % |- | Sundhedspleje og socialhjælp|| 36,631 || 14,6 |- | Detailhandel || 26,290 || 10,5 |- | Uddannelse || 23,272 || 9,3 |- | Byggeri || 20,688 || 8,3 |- | Offentlig administration og sikkerhed || 20,137 || 8,0 |- | Industri || 18,897 || 7,5 |- | Hotel og restauration || 18,554 || 7,4 |- | Landbrug || 15,021 || 6,0 |- | Tekniske og videnskabelige ydelser || 14,097 || 5,6 |- | Transport og logistik || 10,691 || 4,3 |- | Andre serviceydelser || 8,739 || 3,5 |- | Administrative serviceydelser || 6,535 || 2,6 |- | Engroshandel || 6,185 || 2,5 |- | Kunst og fritid || 5,992 || 2,4 |- | Finans- og forsikringsydelser || 5,248 || 2,1 |- | Elektricitet, gas, vand og renovation || 4,321 || 1,7 |- | Information, medier og telekommunikation || 3,552 || 1,4 |- | Udlejning og ejendomshandel || 2,990 || 1,2 |- | Minedrift || 2,780 || 1,1 |- ! scope="row"| Total || 250,621 || 100% |} </div> == Transport == [[Fil:HobartAirportTerminal.jpg|thumb|right|[[Hobart Airport]]]] === Luftfart === De største flyselskaber, som har ruter til Tasmanien er [[Jetstar]], [[Virgin Australia]], [[Qantas]], [[QantasLink]] og [[Rex Airlines]]. Der er direkte forbindelser til [[Brisbane Airport|Brisbane]], [[Gold Coast]], [[Melbourne]] og [[Sydney]]. De to største lufthavne er [[Hobart Airport]] og [[Launceston Airport]], mens der er mindre lufthavne i Burnie og Devonport samt på King Island. Der er også en turistbaseret rute fra [[Cambridge Aerodrome]] nær Hobart til [[Melaleuca, Tasmania|Melaleuca]] i [[Southwest National Park]]. === Antarktis base === Tasmanien, især Hobart, er Australiens vigtigste forbindelsesled til Antarktis, og [[Australian Antarctic Division]] er placeret i [[Kingston, Tasmania|Kingston]] tæt på Hobart. Hobart er også hjemhavn for det franske skib ''l'Astrolabe'', som sejler med forsyninger til franske besiddelser ved og i Antarktis. === Vejnet === [[Fil:Bridgewater Bridge, Tasmania.jpg|thumb|[[Bridgewater Bridge (Tasmania)|Bridgewater Bridge]]]] Stort set al intern transport i Tasmanien foregår på øens vejnet. Siden 1980'erne er mange af delstatens hovedveje blevet opgraderet. Det gælder Hobart Southern Outlet, Launceston Southern Outlet, Bass Highway og Huon Highway. Offentlig transport med busser er samlet under Metro Tasmania. En række private selskaber har busruter mellem de større byer === Jernbaner === [[Fil:West Coast Wilderness Railway (4754055363).jpg|thumb|left|West Coast Wilderness Railway går fra Queenstown til Strahan og er en lille del af et engang veludbygget jernbanenet i Tasmanien.]]Jernbanenettet i Tasmanien består af smalsporede baner, som forbinder de fleste byer og også når til mineområder og skovbrugsområder på vestkysten og i nordvest. Jernbanenettet drives af det delstatsejede TasRail. Regulær passagertransport ophørte i 1977. De eneste faste afgange er fragttog, men der findes turisttog som West Coast Wilderness Railway. === Skibsfart === [[Fil:Spirit of Tasmania Port Melbourne.jpg|thumb|right|''[[MS Spirit of Tasmania II|Spirit of Tasmania]]'' forbinder Tasmanien med fastlandet.]] Hobarts havn er en dyb naturhavn med en betydelig erhvervs- og fritidstrafik. Omkring 120 krydstogtskibe besøger Hobart i sommerhalvåret. Der er også jævnligt besøg af flådens skibe.<ref name="dpacmr">{{cite web |last1=Rockliff |first1=Jeremy |title=TasPorts continues to deliver strong results |url=http://www.premier.tas.gov.au/releases/tasports_continues_to_deliver_strong_results |publisher=Premier of Tasmania |access-date=24. december 2019 |archive-date=21. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201021044400/http://www.premier.tas.gov.au/releases/tasports_continues_to_deliver_strong_results |url-status=dead }}</ref> Burnie og Devonport på nordvestkysten har betydelige havne og flere andre kystbyer har små fiskerihavne eller lystbådehavne. Fra Devonport er der færgeforbindelse til fastlandet, som drives af det delstatsejede TT-Line. Indtil 2021 gik forbindelsen til Melbourne, men fra 2022 bliver den flyttet til Geelong. Der er normalt en eller to daglige afgange med en sejltid omkring 11 timer. I Tasmanien ligger også skibsværftet [[Incat]], som bygger hurtigsejlende katamaranfærger i aluminium, som flere gange har sat hastighedsrekorder. Den tasmanske regering prøvede dem på Bass Strait, men stoppede sejladsen, da man var bekymret for sikkerheden under de til tider ekstreme forhold i Bassstrædet.{{Kilde mangler|dato=februar 2022}} To af det danske rederi [[Molslinjen]]s færger er bygget af Incat.<ref>{{Cite web|url=https://www.molslinjen.dk/om-molslinjen%2Fhurtigfaerger|title=Hurtigfærger|website=Molslinjen|access-date=6. februar 2022|url-status=live}}</ref> == Kilder == {{reflist|2}} {{Commonskat|Tasmania}} {{coord|42|S|147|E|display=title}} {{Australien}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tasmanien| ]] [[Kategori:Australiens delstater og territorier]] [[Kategori:Øer i Australien]] jdh6e7gq74fkq7bxud65yk4d1wjfb4k 0 11767 12349423 12336002 2026-09-05T19:32:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 746 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349423 wikitext text/x-wiki {{Infoboks land | lokalt_navn = {{lokalt navn|th|ราชอาณาจักรไทย}}<br/>{{small|({{lit|Ratcha-anachak Thai}})}} | konventionelt_lang_navn = Kongeriget Thailand | almindeligt_navn = Thailand | billede_flag = Flag of Thailand.svg | billede_våbenskjold = Emblem of Thailand.svg | symbol_type = Emblem | symbol_type_artikel = Thailands nationalvåben | billede_kort = Thailand_(orthographic_projection).svg | kort_tekst = {{korttekst |placering_farve=grøn}} | billede_kort2 = Thailand - Location Map (2013) - THA - UNOCHA.svg | kort_tekst2 = <!-- Nationale symboler --> | nationalt_motto = | nationalmelodi = ''[[Phleng Chat|Phleng Chat Thai]]''<br/>({{lang-da|"Thai-nationalsang"}})<br/><center>[[Fil:Thai National Anthem - US Navy Band.ogg]]</center> | kongesang = ''[[Sansoen Phra Barami]]''<br/>({{lang-da|"Herliggør Hans prestige"}})<br/><center>[[Fil:Thai Royal Anthem - US Navy Band.ogg]]</center> | nationaldag = [[5. december]] <small>(kongens fødselsdag)</small><br />[[10. december]] <small>(grundlovsdag)</small> <!-- Befolkning --> | hovedstad = [[Krung Thep Maha Nakhon (Bangkok)]] | bredde_d=13 |bredde_m=45 |bredde_ns=N |længde_d=100 |længde_m=29 |længde_øv=E | største_by = hovedstad | officielle_sprog = [[Thai (sprog)|Thai]]<ref name=CIA>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/th.html Thailand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200516133705/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/th.html |date=16. maj 2020 }}, ''The World Factbook''.</ref> | sprog_type = Talte sprog | sprog = [[Isaan (sprog)|Isaan]] ([[Lao]])<br />[[Nordthai (sprog)|Kam Mueang]]<br />[[Sydthai (sprog)|Pak Tai]] | sprog_sub = | etnicitet = {{unbulleted list | 34,1% [[Central Thai]], 24,9% Thai Lao,<ref name="DraperKamnuansilpa">{{cite journal |last=Draper |first=John |last2= Kamnuansilpa|first2= Peerasit|date= 2016|title= The Thai Lao Question: The Reappearance of Thailand’s Ethnic Lao Community and Related Policy Questions|url= http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14631369.2016.1258300|journal= Asian Ethnicity|volume= |issue= |pages= |doi= 10.1080/14631369.2016.1258300|access-date= 23. november 2016|issn=1463-1369 }}</ref> 9,9% [[Northern Thai people|Khon Muang]] eller 'nordthai' og 7,5% [[Southern Thailand|sydthai]]<ref name="CERD/C/THA/1-3">{{cite book|title=International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination; Reports submitted by States parties under article 9 of the Convention: Thailand|date=28. juli 2011|publisher=United Nations Committee on the Elimination of Racial Discrimination|url=http://www.rlpd.go.th/rlpdnew/images/rlpd_1/HRC/CERD%201_3.pdf|access-date=8. oktober 2016|language=en <!-- with appended Thai government translation-->|archive-date= 9. oktober 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161009184727/http://www.rlpd.go.th/rlpdnew/images/rlpd_1/HRC/CERD%201_3.pdf|url-status=dead}}</ref>{{Rp|95-99}} <ref>{{citation |author=David Levinson |title=Ethnic Groups Worldwide: A Ready Reference Handbook |publisher=Oryx Pres |year=1998 |page=287|isbn=1573560197}}</ref><ref name=Ethno2013 >{{citation | last1 = Paul | first1 = Lewis M. | last2 = Simons | first2 = Gary F. | last3 = Fennig | first3 = Charles D. | year = 2013 | title = Ethnologue: Languages of the World | publisher = SIL International | isbn = 978-1-55671-216-6 | url = http://www.ethnologue.com}}</ref> | 14% [[Thai-kineser]]e | 12% andre <small>(inkl. [[Malajere i Thailand|malajere]], [[Mon (folk)|mon]], [[Nordkhmer|khmer]], "[[Bjergstammefolk (Thailand)|bjergstammefolk]]")</small> }} | etnicitet_år = 2009;<ref name="West794">{{citation |author=Barbara A. West |title=Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania |publisher=Facts on File |year=2009 |page=794|isbn=1438119135}}</ref> 2011<ref name="CERD/C/THA/1-3"/>{{Rp|95-99}} | demonym = thailænder<br/>thai<br/>siameser (sjældent)<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=siameser Siameser] på Den Danske Ordbog</ref> <!-- Regering --> | lovgivende = [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]] | regeringsform = [[Enhedsstat|Unitar]] [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelt]] [[monarki]] | leder_titel1 = [[Thailands regenter|Konge]] | leder_navn1 = [[Vajiralongkorn|Maha Vajiralongkorn]]<ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/new-king-officially-named-hm-king-maha-vajiralongkorn-bodindradebayavarangkun/ |title=New King officially named “HM King Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun (Thai PBS, 01-12-2016) |access-date= 2. december 2016 |archive-date=23. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170923193811/http://englishnews.thaipbs.or.th/new-king-officially-named-hm-king-maha-vajiralongkorn-bodindradebayavarangkun/ |url-status=dead }}</ref> {{small|Rama X}} | leder_titel2 = [[Thailandske premierministre|Premierminister]] | leder_navn2 = [[Anutin Charnvirakul]] | uafhængighedsform = [[Thailands historie|Statsdannelse]] | etableret_begivenhed1 = [[Kongeriget Sukhothai]] | etableret_dato1 = [[1238]]–[[1448]] | etableret_begivenhed2 = [[Kongeriget Ayutthaya]] | etableret_dato2 = [[1351]]–[[1767]] | etableret_begivenhed3 = [[Kongeriget Thonburi]] | etableret_dato3 = [[1768]]–[[1782]] | etableret_begivenhed4 = [[Chakri-dynastiet]] | etableret_dato4 = [[6. april]] [[1782]] | etableret_begivenhed5 = [[Revolutionen i Siam 1932|Konstitutionelt monarki]] | etableret_dato5 = [[24. juni]] [[1932]] | etableret_begivenhed6 = [[Statskuppet i Thailand i 2014|Nuværende forfatning]] | etableret_dato6 = [[6. april]] [[2017]]<ref name="20170408_nation">{{cite web|title=Thai king signs constitution in step toward poll (The Nation)|url=http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-new-provisional-constitution|website=Thai PBS|date=6. april 2017|access-date=8. april 2017|language=en|archive-date=29. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141229032939/http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-new-provisional-constitution|url-status=dead}}</ref> <!-- Areal og befolkning --> | areal_placering = 51 | areal_størrelse = 1 E11 | areal = 513.120 | procent_vand = {{nowrap|0,4 (2.230 km{{smallsup|2}})}} | areal_vand = 2.230 | kystlinjer = 3219 | grænser = 4863 | grænseroptil = [[Burma|Myanmar]], [[Laos]], [[Cambodja]] og [[Malaysia]] | befolkningstal_anslået = 69.300.000<ref name="2019folketal">{{cite news|url=https://www.nationthailand.com/business/30379735|title=Changing times mark sunset for some careers and sunrise for others: survey|work=[[The Nation Thailand]] |date=23. december 2019 |access-date=23. december 2019|language=en}}</ref> | befolkningstal_anslået_år = 2019 | befolkningstal_anslået_placering = 20 | befolkningstal_folketælling = 66.186.727<ref name="2020-folketal">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-latest-official-population-is-66186727-with-more-women-than-men/ |title=Thailand’s latest official population is 66,186,727 with more women than men |work=[[Thai PBS]] |date=12. marts 2021 |access-date=13. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210313093549/https://www.thaipbsworld.com/thailands-latest-official-population-is-66186727-with-more-women-than-men/ |archive-date=13. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> | befolkningstal_folketælling_år = 2020 | befolkningstæthed = 132,1 | befolkningstæthed_placering = 88 | befolkningstilvækst = {{stigning}} +0,34 %<ref>{{Cite web |url=https://www.google.ch/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=sp_pop_grow&idim=country:THA |title=Google Public Data Explorer |publisher=[[Google Inc.]] |access-date=2017-01-11|language=de}}</ref> <!-- Økonomi --> | BNP_KKP_år = 2019 | BNP_KKP = 1,152 [[Billion|bio.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2>{{cite web |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2016/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=7&pr.y=16&sy=2014&ey=2021&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=578&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a= |title=Thailand |publisher=[[International Monetary Fund]] |access-date=16. april 2016 |language=en}}</ref> | BNP_KKP_placering = | BNP_KKP_pr._indbygger = 20.474 [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/> | BNP_KKP_pr._indbygger_placering = | BNP_nominelt = 409,724 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/> | BNP_nominelt_placering = | BNP_nominelt_år = 2019 | BNP_nominelt_pr._indbygger = 7.607 [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/> | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = | Gini = 36 | Gini_placering = | Gini_år = 2015 | Gini_kategori = medium | Gini_ændring = <!-- brug 'stigning', 'fald' eller 'uændret' --> | Gini_ref = <ref name="wb-gini">{{cite web |url=http://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI/ |title=Gini Index |publisher=World Bank |access-date=2. juni 2015 |language=en}}</ref> | HDI_år = 2014 | HDI = 0,765 | HDI_placering = 77 | HDI_kategori = høj | HDI_ændring = stigning | HDI_ref = <ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr_2015_statistical_annex.pdf |title=2015 Human Development Report |year=2015 |access-date=15. december 2015 |publisher=United Nations Development Programme |language=en}}</ref> <!-- Topografi --> | højestepunkt = [[Doi Inthanon]] | højestepunkt_meter = 2565 | størstesø = [[Songkhlasøen]] | størstesø_areal = 1040 | længsteflod = [[Chi-floden]] | længsteflod_længde = 1047 | længsteflod2 = [[Mekong]] | længsteflod_længde2 = | størsteø = [[Phuket]] | størsteø_areal = 576 <!-- Andet --> | valuta = [[Thailandske baht|Baht]] (฿) | valutakode = THB | tidszone = [[UTC+07:00|Indokinatid]] | utc_forskel = +7 | dato_format = | kører_på = venstre | internetdomæne = [[.th]]<br />[[.ไทย]] | telefonkode = 66 | kendingsbogstaver_(bil) = '''T''' | luftfartøjsregistreringskode = '''HS''' | fodnoter = }} '''Thailand''' ({{lang-th|ประเทศไทย}}), officielt '''Kongeriget Thailand''' ({{lang-th|ราชอาณาจักรไทย}}), tidligere kaldet '''Siam''', er et [[kongerige]] i [[Sydøstasien]]. Det grænser til [[Myanmar]] (tidligere [[Burma]]), [[Laos]], [[Cambodja]] og strækker sig også ned ad [[Malaccahalvøen]] til [[Malaysia]]. Medlem af [[ASEAN]]. Thailand adskiller sig fra andre lande i [[Sydøstasien]] ved, at landet aldrig har været [[koloni]]seret. I nyere tid har nationen formået at balancere mellem to supermagter, [[Kina]] og [[USA]], med langvarige nære forbindelser til begge.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/reframing-us-china-rivalry-a-thai-perspective/ |title=Reframing US-China rivalry – A Thai perspective |work=[[Thai PBS]] |date=30. april 2022 |access-date=3. maj 2022 |language=en}}</ref> Thailand er blevet et kendt [[Turisme|turistmål]] – også for mange danskere – hvor turismen udgør op mod 20 [[procent]] af [[BNP]] med cirka 40 millioner turistankomster årligt, der var en fordobling i perioden [[2011]]-[[2019]]. Thailand er klassificeret, som et land med øvre middelindkomstøkonomi, ifølge [[Verdensbanken]] ([[2021]]) og har overordnet gode [[makroøkonomi]]ske [[Balance (regnskab)|balancer]], herunder overskud på [[handelsbalance]]n og begrænset offentlig [[gæld]]sætning. Thailand har en af [[Asien]]s største [[Fiskeri|fiskeflåder]] og er den største [[eksport]]ør af [[tunfisk]] på [[Konservesdåse|dåse]], med en andel på 80 procent af verdensmarkedet. 10 procent af BNP udgøres af [[landbrug]]et med blandt andet [[ris]] og [[sukker]], for begge produkter er Thailand verdens næststørste eksportør. [[Industri]]produktionen med blandt andet [[bil]]er, [[tekstil]]er og [[elektronik]], voksede fra syv procent af BNP i [[1960'erne]] til i dag at udgøre omkring halvdelen af BNP. == Historie == {{Uddybende|Thailands historie}} Thailand adskiller sig fra andre lande i [[Sydøstasien]] ved, at det aldrig har været [[koloni]]seret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma, og den [[japan]]ske besættelse under [[2. verdenskrig]], har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Omkring år [[500]] grundlagde [[mon-folket]] Dvaravati-riget i det nordlige Thailand. === Sukothai-riget === Så vidt vides kom et folk, der kaldte sig ''taifolk'' til landet fra det, der i dag er det sydlige [[Kina]]. I 1238 grundlagde de det første thai-rige, [[Sukothai]], ved de nordlige bredder af [[Chao Phraya]]-floden. Under kong [[Ramkamhaeng]]s styre 1283-1317 blev riget befæstet, man indførte det thailandske skriftsprog, og [[theravadabuddhisme]]n blev gjort til statsreligion. Sukothai-kongeriget eksisterede fra 1238 til [[1438]]. === Ayutthaya-riget === I midten af 1300-tallet opstod et andet rige med centrum længere sydpå i [[Ayutthaya]]. Det lykkes Ayutthaya-riget at underlægge sig [[Khmerriget|khmererne]] i det nuværende [[Cambodja]], og rigets grænser blev flyttet længere mod vest og sydpå ad [[Malaccahalvøen]]. Kontrollen med rigets randområder var dog ikke særlig effektiv. Under [[kong Trailok]] i 1400-tallet blev der indført et forvaltningssystem, [[sakdina]], der var gældende helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, og som man den dag i dag kan se spor af. Systemet indplacerede embedsmændene i et strengt [[hierarki]] efter, hvor meget jord de fik lov at disponere over. Jorden var imidlertid kongens ejendom, og på den måde sikrede han sine folks loyalitet. Ayutthaya-kongeriget eksisterede fra [[1351]] til [[1767]]. === Europæisk indflydelse === [[Fil:Ayutthaya, Elephant festival, Thailand.jpg|thumb|right|upright=1.0|Ruinerne af den gamle by, [[Ayutthaya]].]] Ayutthayas beliggenhed – tilstrækkeligt langt nede ad floden [[Chao Phraya]] til, at byen kunne modtage oceangående [[skib]]e – var fordelagtig, både for kontrol med riget og for handel med omverdenen. Nogle forskere mener, at byen ved midten af 1600-tallet var verdens største. I 1500-tallet begyndte [[Europa|europæerne]] at vise interesse for Sydøstasiens rigdomme. [[Portugal|Portugiserne]] var de første til at etablere et handelshus i Ayutthaya, og inden længe blev der indgået handelsaftaler med andre stormagter. Eftersom handel i større målestok ikke var en naturlig del af den lokale kultur, var de fleste købmænd kinesere – og sådan er det stadig i Thailand. Ayutthaya-kongeriget blev snart klemt mellem de europæiske stormagter, der kæmpede om herredømmet i området, først og fremmest [[Frankrig|franskmænd]], [[Storbritannien|briter]] og [[Nederland|hollændere]]. Kongerne søgte at tilgodese europæernes krav ud fra et ønske om at bevare landets selvstændighed. Der var [[diplomati]]ske forbindelser mellem Ayutthaya og det franske hof i [[Versailles]], og [[kong Narai]] (konge fra [[1656]] til [[1688]]) ansatte en [[Grækenland|græsk]] [[opdagelsesrejsende]] som [[minister]]. Men da de europæiske [[missionær]]er blev for ivrige i deres forsøg på at omvende Ayutthayas [[buddhisme|buddhister]] til [[kristendom]]men, blev franskmændene smidt ud fra byen. De næste cirka 150 år var portene lukket mod Vesten. Ayutthayas ressourcer svandt ind, og kongemagten blev svækket. Det lykkedes nabolandet Burma at erobre hovedstaden i 1767, og Ayutthaya blev jævnet med jorden. === Bangkok og kongedynasti === [[Fil:Bangkok (early Rattanakosin) map.svg|thumb|right|upright=1.0|Kort over [[Bangkok]] i Rattanakosin-perioden omkring [[1800]].]] Den burmesiske besættelse blev dog kortvarig. Thailænderne befriede sig, og den kinesiske adelsmand og militærleder Taksin grundlagde i [[1768]] et nyt kongerige i [[Thonburi]], længere nede ad floden. I [[1782]] tog [[general]] [[Chao Phya Chakri]] magten og udråbtes til den første konge i det dynasti, [[Chakri-dynastiet]], der endnu sidder på tronen. Kongen lod en ny hovedstad bygge på den modsatte flodbred ved den lille handelsplads [[Bangkok]] på østsiden af [[Chao Phraya]]s munding. Riget fik navnet ''Kongeriget Rattanakosin'' (thai: อาณาจักรรัตนโกสินทร์), mens det i udlandet var kendt som ''Siam''. '''Siam''' var rigets udenlandske navn fra 1782 til [[1939]], hvor det skiftede til ''Kongeriget Thailand'', men for en kort periode fra [[1946]] til [[1948]] atter til ''Det Kongelige Kongerige Siam'' (Royal Kingdom of Siam, thai: พระราชอาณาจักรสยาม), for igen at skifte navn til Kongeriget Thailand. Folket havde imidlertid altid kaldt landet for ''Mueang Thai''. Der er flere udlægninger af oprindelsen til navnet Siam. En udlægning er, at det kan stamme fra [[sanskrit]]-ordet Śyāma (der betyder "mørk" eller "brun"). En anden forklaring er, at navnet skyldes en misforståelse blandt [[Portugal|portugisiske]] søfarere, der sidst i 1400-taller, under Ayutthaya-perioden, havde spurgt, hvorfra folket (eliteklassen) oprindeligt kom, og da de fik svaret ''Xian'' (i [[Kina]]), blev det opfattet og nedskrevet som ''Siam''.<ref>Chris Baker and Pasuk Phongpaichit: ''A History of Thailand'', side 8. [[Cambridge University Press]], 2005. {{ISBN|978-0-521-81615-1}}</ref> De første [[Chakri-konge]]r havde held til at styrke Siam over for Burma og truslen om kolonisering fra de europæiske stormagter. Landets beliggenhed gjorde det efterhånden til en stødpude mellem briterne i vest og franskmændene i øst, og selvstændigheden blev opretholdt med diplomatisk snilde og afgivelse af visse landområder. Samtidig fik udlændinge større frihed i landet. Kongerne [[Mongkut]] (Rama IV) og [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]] ([[1868]]-[[1910]], Rama V) viste interesse for teknik og vestlige ideer, og Chulalongkorn fik siden tilnavnet ''det moderne Thailands fader''. Han afskaffede det gamle sakdina-system, moderniserede [[forvaltning]]en og indførte statslig [[skole]][[undervisning]]. Velstanden i Siam steg i de første årtier af 1900-tallet som følge af øget produktion og [[eksport]] af [[ris]] steg. Bangkok udviklede sig til et vigtigt handelscentrum. Spændingerne steg mellem kongemagten og den efterhånden indflydelsesrige [[bureaukrati]]ske elite, der i 1912 forsøgte et kup mod kongen. Tyve år senere gjorde et ublodigt kup en ende på enevælden. === 1932-revolutionen og ophør af enevælde === {{Uddybende|Den Siamesiske Revolution}} [[Fil:พระบรมราชานุสาวรีย์ พระบรมรูปทรงม้า.jpg|thumb|upright=1.0|Rama den Femtes rytterstatue foran [[Dusit-paladset]] (''Dusit Palace'') i Bangkok (2014).|alt=]] Indenrigspolitisk har Thailand været præget af vedvarende konflikt og ustabilitet, siden [[Den Siamesiske Revolution]] i [[1932]], hvor det [[Enevælde|absolutte monarki]] blev erstattet med et [[konstitutionelt monarki]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2685329/ |title=On why Thailand is politically unstable |author=PEERASIT KAMNUANSILPA |work=[[Bangkok Post]] |date=15. november 2023 |access-date=15. november 2023 |language=en}}</ref> Ved daggry den [[24. juni]] [[1932]] samledes en gruppe af progressive militærofficerer og bureaukrater, der kaldte sig "Folkets parti" (en: ''Peoples Party'', th:''[[Khana Ratsadon]]''<ref name=KhanaRatsadon>[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1274715/funeral-books-shed-light-on-peoples-party Funeral books shed light on People's Party | Bangkok Post: opinion]</ref>), foran [[Dusit-paladset]] i Bangkok, med støtte fra militæret. Lederen var hærens øverstkommanderende, [[Phraya Phahon Phonphayuhasena]], som havde uddannet sig til [[ingeniør]] i [[Danmark]]. Phahon stillede sig med front mod den kongelige tronsal og proklamerede, at kongens enevældige regering af landet var forbi. Kong [[Prajadhipok]] (Rama VII) var den pågældende dag ude for at spille golf i [[Hua Hin]], hvor en række af kongelige sommerpaladser ligger. Kongen indvilgede senere samme dag i at opgive enevælden. Siam blev derved til [[konstitutionelt monarki]], og dagen blev udnævnt som ''Nationaldag''.<ref name="20170415khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/15/1932-revolution-plaque-important/ WHY WAS THE 1932 REVOLUTION PLAQUE SO IMPORTANT? (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)]</ref> Siden fik tilhængerne af kongedømmet, royalisterne, mere magt og ændrede datoen for landets nationaldag fra: Først fra [[24. juni]] til [[5. december]], kong [[Bhumibol Adulyadej]]s fødselsdag, siden til [[10. december]], som siden hvert år er blevet fejret som ''[[Forfatning|Konstitutionsdag]]'' (Constitution Day), svarende til den danske Grundlovsdag. === Militært styre 1932-1973 === Kong Prajadhipoks abdicererede i [[1935]], da han ikke ville underskrive en ny forfatning, hvorefter den kun ni år gamle [[Ananda Mahidol]] anerkendtes som konge af Siam. De ansatte i statsforvaltningen var uddannet i Europa og udgjorde sammen med [[militær]]et efterhånden landets samfundselite. Marskal [[Phibun Songkhram]], der var en stor beundrer af [[Hitler]], tiltvang sig gradvis magten og blev [[diktator]] i december 1938 og lod samfundet indrette efter europæisk [[fascisme|fascistisk]] forbillede. Det var Phibun, der i [[1939]] ændrede landets navn fra Siam til Thailand. Under [[2. verdenskrig]] samarbejdede Thailand med [[Japan]], og den japanske [[Okkupation|besættelse]] af landet blev derfor meget mild. Efterhånden som krigslykken vendte for japanerne, voksede utilfredsheden med styret i den thailandske befolkning, og Phibun blev afsat i [[1944]] af en [[USA]]-støttet modstandsbevægelse. Efterkrigstiden var urolig. I 1946 blev den unge [[Bhumibol Adulyadej|Bhumibol]] konge, efter storebroren, kong Anandas pludselige død. Formelt var [[demokrati]]et genindført, men de [[politisk parti|politiske partier]] var svage, og militæret erobrede atter magten ved et kup i [[1947]]. Året efter var landets tidligere diktator Phibun – der med nød og næppe havde undgået at blive stillet for retten for [[krigsforbrydelse]]r – tilbage som landets leder. Samtidig sørgede [[Koreakrigen]] for, at Thailands [[økonomi]] kom ind i en gunstig udvikling. [[USA]] indledte et omfattende militært og økonomisk bistandsprogram, da man i Washington betragtede de thailandske [[general]]er som en bastion mod den [[kommunisme|kommunistiske]] trussel i Sydøstasien. I [[1957]] forsøgte Phibun at styrke sin stilling ved at gennemføre et valg, hvor [[valgfusk]] dog var så åbenlys, at regeringens valgsejr også blev dens fald. General [[Sarit Thanarat]] overtog magten og indledte en ny [[diktatur]]periode med vægt på traditionelle, nationale værdier. Den økonomiske udvikling fortsatte, Japan foretog store investeringer i landet, og den eskalerende krig i [[Vietnam]] gavnede Thailands udenrigshandel. USA fik lov at etablere militærbaser i landet og udbyggede ved den lejlighed vejnettet og anden [[infrastruktur]] i den forsømte østlige del af Thailand. Efter Sarits død i [[1963]] tog nye generaler over. Trods [[kommunisme]]ns fremgang i nabolandene fik en [[venstreorienteret]] [[oprør]]shær aldrig rigtig fodfæste hos det thailandske folk. I [[1970'erne]] kom det dog til studenterprotester i Bangkok. USA's beslutning om at trække sig ud af Vietnam, og de forsigtige tilnærmelser mellem USA og Kina, skabte usikkerhed i Thailand. Den økonomiske fremgang stilnede af, og det blev hårde tider for mange. En skandale med krybskytteri – ''Thungyai poaching scandal'' – var en medvirkende årsag til militærstyrets fald.<ref>{{kilde www|URL=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1408818/hunting-scandal-summons-ghosts-of-past |title=Hunting scandal summons ghosts of past |date=7. februar 2018 |work=[[Bangkok Post]] |author=VEERA PRATEEPCHAIKUL }}</ref> Der blev flere og flere protester, og de førte i 1973 til militærdiktaturets sammenbrud. === Demokrati og militærstyre 1974-1992 === De følgende tre år var urolige. Politiske partier blev dannet og opløst i hastig rækkefølge, og foruden studenterne begyndte også bønder, arbejdere og munke at organisere sig. Regeringen gjorde meget lidt for at imødekomme kravene om reformer. Mens den civile regering således virkede ude af stand til at redde situationen, voksede den militært ledede bevægelse [[Nawaphon]] frem med slagordene "nationen, religionen, kongen". I efteråret [[1976]] blev en ny militærregering indsat, og lederne slog hårdt ned på [[Venstreorienteret|venstreaktivisterne]]. [[Fil:Prem Tinsulanoda cropped.JPG|thumb|upright=0.5|General [[Prem Tinsulanonda]] (1984).|alt=]]<!-- Sætter person profilbiller til upright=0.5, ved normal visning lig med 110 pixels bredde, så billedet er indenfor kort tekstafsnit, og ved mobilvisning stadig fremstå t.h. med tekst t.v. Billedet bør være stort nok til at kunne se personen tydeligt, uden at skulle forstørre det --> General [[Prem Tinsulanonda]] blev landets leder i [[1980]] og genoprettede det tidligere nære forhold til USA. Styret indførte en ny regeringsform, hvor magten var delt mellem regering og militær med kongen som mellemled. Samtidig opblødte regimet sin holdning over for anderledes tænkende og gav [[amnesti]] til enkelte politiske fanger. Fund af [[olie]]- og [[gas]] i [[Siambugten]] gav en vis optimisme efter en række økonomisk hårde år. Thailand oplevede igen økonomisk vækst som i [[1960'erne]], og den efterfølgende modernisering forandrede de sociale strukturer. Prems regime adskilte sig fra Sarits ved, at det savnede en tydelig [[ideologi]]. Hovedmålet var at sikre stabilitet. Ved parlamentsvalget i 1988 gik landets ældste parti, [[Det Demokratiske Parti (Thailand)|Det Demokratiske Parti]], stærkt tilbage. Til gengæld gik det højreorienterede [[Thainationen]] frem, og dets leder, [[Chatichai Choonhavan]], blev [[premierminister]]. For første gang siden 1976 fik Thailand dermed en folkevalgt regeringsleder. Chatichai indledte en række reformer til gavn for især det private erhvervsliv. Thailand begyndte at investere i sine fattige nabolande. Men bekymringen for den frie [[markedsøkonomi]]s negative effekter – inflation, korruption, trafik- og miljøproblemer – voksede. Regeringen overlevede indtil flere [[Mistillidsvotum|mistillidsafstemninger]], og også højtstående militærfolk udtrykte deres misfornøjelse. For at dæmpe deres utilfredshed tillod Chatichai, at militære nøgleposter blev besat af folk fra den såkaldte "klasse 5". Det var en gruppe af indflydelsesrige mænd, som havde taget eksamen fra militærakademiet på samme tid i [[1950'erne]]. Det banede vejen for et nyt, ublodigt kup i februar [[1991]]. {{clear}} === Black May, 1992 === Med en nyskrevet forfatning afholdtes der parlamentsvalg i marts 1992. Valget resulterede i en svag [[koalition]]sregering med fem partier, og da ingen af dem kunne præsentere en troværdig leder, blev posten som regeringsleder indtaget af en af kupmagerne, [[Suchinda Kraprayoon]]. Denne gang reagerede offentligheden stærkt med store demonstrationer i Bangkoks gader. Demonstranterne krævede, at regeringslederen blev et af de folkevalgte parlamentsmedlemmer. Protesterne fortsatte hele foråret. Den 17. maj besluttede Suchinda at stoppe oprøret med vold. "Black May", som oprøret blev kaldt, forsatte til den [[20. maj]]. Overgreb fra militæret førte til 52 dødsfald, hvorefter kong [[Bhumibol Adulyadej]] greb ind, og Suchinda måtte gå af. Den indsatte overgangsregering og militærets øverstbefalende lovede, at militæret ikke ville gribe ind.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1249322/the-night-a-bangkok-protest-turned-deadly |title=The night a Bangkok protest turned deadly |date= 14. maj 2017 |access-date=23. august 2018 |work=[[Bangkok Post]]}}</ref> === Demokrati 1992-2001 === Ved valget i efteråret 1992 fik det gamle Demokratiske Parti flest pladser i parlamentet. Men lige så mange stemte på Thainationen, og det nye parti ''National Udvikling'', dannet af [[Chatichai Choonhavan|Chatichai]] kort efter urolighederne i maj. Det Demokratiske Partis leder, [[Chuan Leekpai]], blev ny premierminister. I januar 1995 lykkes det Chuan at samle flertal for en række tillæg til forfatningen. Reformerne sigtede mod at begrænse [[korruption]]en i det politiske liv. Eksempelvis med regler om, at ministre ikke længere måtte nyde ''frynsegoder'' hos myndighederne eller i statslige virksomheder. Samtidig nedsatte man den stemmeberettigede alder fra 20 til 18 år. Men i forbindelse med et forslag til en jordreform blev regeringen i foråret [[1995]] anklaget for korruption, og parlamentet blev opløst. Valget tre måneder senere blev vundet stort af partiet ''Thainationen.'' Partiets leder, [[Banharn Silapa-archa]], blev premierminister i spidsen for en skrøbelig koalition af syv partier. General [[Chaovalit Yongchaiyudhs]], der havde fået posten som [[forsvarsminister]], kom til at fremstå som premierministerens rival og formodentlige arvtager. Regeringen fremstod stadig mere korrupt og forsøgte at vinde popularitet ved at gennemføre nogle af de tidligere lovede reformer. Det meste af lovgivningsarbejdet kørte dog fast på grund af interne uenigheder. I efteråret [[1996]] trak Banharn sig og udskrev nyvalg. Umiddelbart før den [[Asienkrisen|asiatiske finansielle krise]] ramte i [[1997]], var Thailands udenlandsgæld større end 100 [[Milliard|mia.]] [[USD]] (cirka 600 mia. [[DKK]]). Med et [[BNP]] omkring 180 mia. USD (cirka 1.080 mia. DKK), udgjorde udlandsgælden 55 %. I december 1996 var valutareserverne på 37 mia. USD (cirka 220 mia. DKK). Fra 1990 til 1996 havde landet oplevet en imponerende [[vækst]]periode, hvor udenlandske [[kapital]] strømmede ind grundet lav [[inflation]], høje [[rente]]r og [[betalingsbalance]]overskud. Bankernes udlån var massive og tilgodehavenderne store. I 1996 kom den thailandske [[valuta]] under stigende pres som følge af kapitalflugt udløst af, at et fald i verdens efterspørgsel på [[halvleder]]e, der var en stor eksportartikel for Thailand. Samtidig manifesterede [[Kina]] sig som et konkurrencedygtigt land for udenlandske [[investering]]er. Først blev [[THB|thailandske baht]] lænket til USD, men centralbanken var tvunget til at lade kursen flyde, da valutareserverne løb ud, hvorefter kursen faldt mere end 50 %. For at stoppe krisen måtte Thailand søge hjælp fra [[IMF]] (Den Internationale Valutafond).<ref>{{Sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |author=Max Loh |date=13. august 2018 |url=https://seekingalpha.com/article/4198489-thailand-1997 |title=Thailand 1997 All Over Again? |work=Seeking Alpha |access-date=14. august 2018}}</ref> === Thaksin Shinawatra-perioden 2001-2006 === [[Fil:Thaksin DOD 20050915 (crop).jpg|thumb|upright=0.5|Premierminister [[Thaksin Shinawatra]] (2005).|alt=]] {{Uddybende|Thaksin Shinawatra}} Trods [[Thaksin Shinawatra]] havde været indblandet i flere kontroversielle affærer, vandt han valget i [[2001]] og blev den første valgte premierminister, der sad hele perioden ud. I [[januar]] [[2005]] opnåede han genvalg med en såkaldt ''jordskredssejr''. Der var imidlertid store strukturelle komplikationer i opbakningen til både ham, og hans parti ''Thai Rak Thai''. Mens opbakningen fra landdistrikterne var massiv, var det samme absolut ikke tilfældet i de sydlige provinser og byområderne, i særdeleshed hovedstadsregionen. Gennem en periode blev det nærmest en fast norm med ugentlige demonstrationer. En hemmelig plan om at afsætte Thaksin ved et statskup tog sin begyndelse i [[februar]] [[2006]], samtidig med at Thaksin opløste parlamentet og udskrev parlamentsvalg til [[2. april]] 2006. Oppositionen boykottede valget med en så massiv opbakning, at der adskillige steder blev afleveret flere blanke stemmesedler end udfyldte. Forfatningskommissionen erklærede valget for ugyldigt, hvorefter der opstod en dyb konflikt mellem forfatningskommissionen og valgkommissionen. Der blev udskrevet et nyvalg til [[19. oktober]] 2006, som oppositionen tilkendegav at ville deltage i. {{clear}} === Militærkuppet i 2006 === [[Fil:BKK24090618.jpg|thumb|upright=1.0|Pansrede køretøjer parkeret i den 1. armés hovedkvarter, under kuppet i 2006.|alt=]] {{Uddybende|Thailands militærkup 2006}} Den [[19. september]] 2006 blev premierminister [[Thaksin Shinawatra]] afsat ved et [[militærkup]], det første i 15 år. Thaksin var under kuppet på vej til [[New York City|New York]] for at holde tale i [[FN]]. Militæret aflyste det kommende valg, suspenderede forfatningen, opløste parlamentet, forbød protester og al politisk aktivitet. Aviser og andre medier blev undertrykt og udsat for censur. Medlemmer af kabinettet blev arresteret. Thaksin vendte ikke tilbage til Thailand før [[februar]] [[2008]], hvor han blev anklaget for korruption. Han erklærede sig ''ikke skyldig'' og blev løsladt mod kaution. I [[august]] besøgte han Kina i forbindelse med [[Olympiske lege|Olympiade]]-åbningen og søgte i den forbindelse politisk asyl hos [[Storbritannien]] med påstand om, at retssagen mod ham var politisk. I [[oktober]] blev han dømt [[in absentia]] og anmodet udleveret fra Storbritannien. Thaksin har siden levet i selvvalgt [[eksil]], primært i [[Dubai]] og [[Hong Kong]]. Efter kuppet opretholdt militæret styringen af landet i en periode, hvorunder politikere fra forhenværende premierminister Thaksins parti, ''Thai Rak Thai'', var bandlyst fra politisk aktivitet i en årrække, og partiet blev opløst. I kølvandet af militærkuppet opstod bevægelsen ''[[Rødtrøjer|National United Front of Democracy Against Dictatorship]]'' (UDD), senere kendt som ''[[Rødtrøjer]]ne''. De støttede den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra og protesterede mod kupmagerne med krav om demokratisk valg. Bevægelsen opløstes efter det demokratiske valg i [[december]] [[2007]]<ref name="20170723_Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/politics/30321528 |title=Red shirts reconciled to grim future |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=23. juli 2017 |access-date=23. juli 2017}}</ref>, hvorefter ''People's Power Party'' (PPP), leddet af [[Samak Sundaravej]], dannede regering sammen med fem mindre partier. === 2008-2011, demokratisk periode med politiske konflikter === [[Fil:2010 09 19 red shirt protest bkk 09.JPG|thumb|upright=1.0|''Rødtrøje-''demonstration ved Ratchaprasong-krydset i 2010.|alt=]] De følgende år var præget af politisk uro og optøjer, især i hovedstaden Bangkok, mellem to grupperinger: ''[[Rødtrøjer]]ne'', der støttede PPP og var tilhængere af tidligere premierminister Thaksin, og ''[[gultrøjer]]ne'', der støttede oppositionen, Det Demokratiske Parti. I september [[2008]] erklærede forfatningsdomstolen premierminister [[Samak Sundaravej]] skyldig i interessekonflikt som følge af hans værtsrolle i et madlavningsprogram på tv. Afgørelsen, der endte med, at Sundaravej måtte træde tilbage, var kulminationen på en række skandaler og et 'overlevet' mistillidsvotum i parlamentet. Premierministerposten overtog partifællen [[Somchai Wongsawat]]. Han blev dog allerede en måneds tid senere, i oktober 2008, hindret adgang til sit kontor af massive demonstrationer fra en gruppe gultrøjer, der kaldte sig ''People's Alliance for Democracy''. I november bredte gultrøje-demonstrationerne sig. Den nyåbnede [[Suvarnabhumi Lufthavn|Suvarnabhumi lufthavn]] var blokeret en kort periode. Den [[2. december]] afgav [[Højesteret (Thailand)|Højesteret]] en kontroversiel dom om, at PPP var fundet skyldig i valgsvindel, og at partiet skulle opløses. Umiddelbart efter lykkedes det for Det Demokratiske Parti at danne en ny regering med [[Abhisit Vejjajiva]] som premierminister. To grupper demonstrerede de følgende år, henholdsvis ''rødtrøjer'', der var Sinawatra-tilhængere, og ''gultrøjer'', som støttede Demokraterne. Det asiatiske topmøde ''Fourth East Asia Summit'' måtte aflyses, som følge af aggressive rødtrøje-demonstranter, der stormede og blokerede kongrescentret [[Royal Cliff Hotel]] i badebyen [[Pattaya]]. Perioden marts-maj [[2010]] var præget af nye voldelige optøjer. Sammenstød med militære fraktioner resulterede i 87 døde og flere end 1.300 tilskadekomne. Da rødtrøje-demonstranterne i ugevis holdt Bangkoks forretningskvarter besat, indførte regeringen undtagelsestilstand. Urolighederne spredtes til provinsbyerne [[Chiang Mai]] og [[Surat Thani]]. Efter adskillige voldelige sammenstød overgav UDD sig. === Yinluck Shinawatra 2011-2014 og ris-støtteordning === [[Fil:9153ri-Yingluck Shinawatra.jpg|thumb|upright=0.5|Yingluck Shinawatra (2012).|alt=]] {{Uddybende|Yingluck Shinawatra}} Ved parlamentsvalget i juli [[2011]] vandt det nydannede oppositionsparti ''Pheu Thai'' en såkaldt 'jordskredssejr'. Partiet var ledet af den politisk uerfarne [[Yingluck Shinawatra]], yngste søster til tidligere afsatte premierminister [[Thaksin Shinawatra]], som blev beskyldt for fra sit [[eksil]], at være den egentlige leder af en [[marionetregering]]. Det vigtigste valgløfte i 2011 fra Yingluck Shinawatra var et såkaldt ''Rice Pledge Scheme'' (garanteret rispris): [[bonde|Bønderne]] fik lovning fra regeringen om opkøb af deres [[ris]]høst til en høj pris.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=https://www.bangkokpost.com/learning/meaning/rice-pledging+scheme |title=Meaning of rice-pledging scheme |work=[[Bangkok Post]] Learning |access-date=25. august 2017 |url-status=dead |archive-date= 1. oktober 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161001221129/http://www.bangkokpost.com/learning/meaning/rice-pledging+scheme }}</ref> Da omkring 40 % af Thailands [[arbejder|arbejdsstyrke]] var beskæftiget i [[landbrug]], og hovedparten med risdyrkning, sikrede dette løfte Yingluck Sinawatras valgsejr. Ris blev opkøbt til overpris og lagt på [[Magasin (lager)|lager]], for at presse verdensmarkedsprisen op. Selv om Thailand på daværende tidspunkt kontrollerede 30 % af verdensmarkedet for ris, blev ordningen fra begyndelsen af [[kritik]]ere anset for urealistisk. Planen gav da også bagslag, da andre [[land]]e straks fyldte det thailandske ris-tomrum fra slutningen af 2011 og frem til [[2013]].<ref name="20150521_diplomat">{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://thediplomat.com/2015/05/the-rice-and-fall-of-yingluck-shinawatra/ |title=The Rice and Fall of Yingluck Shinawatra |work=[[The Diplomat]] |date=21. maj 2015 |access-date= 25. august 2017}}</ref> I [[januar]] [[2014]] begyndte den ''Nationale Anti-korruptions Kommission'' (NACC) at undersøge Yingluck Shinawatras rolle i ordningen. Hun blev i [[maj]] tvunget til at træde tilbage som premierminister, efter at Thailands forfatnings[[domstol]] havde fundet hende skyldig i magtmisbrug. Nogle måneder senere fjernede [[militær]]et ved et [[Thailands militærkup 2014|statskup]], hvad der var tilbage af hendes regering. I januar [[2015]] blev Shinawatra anklaget for [[korruption]], som følge af hendes rolle i ris-støtteordningen.<ref name="20170825_bbc">{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.bbc.com/news/world-asia-41033433 |title=Yingluck trial: Thais seek ex-PM after she fails to show for verdict |work=[[BBC]] |date=25. august 2017 |access-date=25. august 2017}}</ref> Dagen før domsafsigelsen i [[august]] [[2017]], flygtede hun fra Thailand og fortsatte til [[London]], hvor hun søgte [[Politisk asyl|asyl]] i [[Storbritannien]].<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-08-25/thai-court-issues-arrest-warrant-for-ex-premier-after-no-show |title=Yingluck May Have Fled Thailand Before Verdict, Deputy PM Says |work=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] Politics |date=25. august 2017 |access-date=25. august 2017}}</ref><ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://edition.cnn.com/2017/09/28/asia/yingluck-shinawatra-asylum/index.html |title=Former Thai leader seeking asylum in UK, says party source |work=[[CNN]] |date=28. september 2017 |access-date=29. september 2017}}</ref> I [[september]] afsagde Thailands Højesteret dom [[in absentia]] over Yingluck Shinawatra, hun blev idømt fem års [[fængsel]] for at undlade at stoppe ris-støtteordningen.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.bangkokpost.com/news/general/1332335/yingluck-sentenced-in-absentia-to-5-years-in-prison |title=Yingluck sentenced in absentia to 5 years in prison |work=[[Bangkok Post]] |date=27. september 2017 |access-date=27. september 2017}}</ref> Udgifterne til ris-støtteordningen var dog ikke hovedårsagen til, at Yingluck Shinawatras regering i sidste ende faldt. De politiske spændinger i Thailand begyndte næsten et årti tidligere, da Thaksin Shinawatra, Yinglucks ældre bror og tidligere premierminister, selv blev fjernet ved et [[Thailands militærkup 2006|militærkup i 2006]].<ref name="20150521_diplomat" /> === Militærkuppet i 2014 === [[Fil:Prayuth Jan-ocha 2010-06-17 Cropped.jpg|thumb|upright=0.5|[[General]] [[Prayut Chan-o-cha]], leder af [[militærkup]]pet i 2014.]] {{Uddybende|Thailands militærkup 2014}}<!-- Alle ref links findes i den uddybende artikel --> Thailands [[militærkup]] i [[2014]] var et ublodigt [[statskup]] under ledelse af [[general]] [[Prayut Chan-o-cha]] den [[22. maj]], 2014. Det skete efter den politiske bevægelse ''[[Gultrøjer]]'' gennem syv måneder havde [[Demonstration|demonstreret]] i [[Bangkok]] mod den siddende [[demokrati]]sk valgte [[regering]] under ledelse af [[Yingluck Shinawatra]]. Selv om [[militær]]et havde lovet et hurtigt nyvalg til parlamentet efter kuppet, udnævnte Prayut Chan-o-cha sig selv som [[premierminister]] tre [[måned]]er senere, den [[21. august]], og beholdt posten i næsten fem år. I [[2016]] døde den populære [[Konge|kong]] [[Bhumibol Adulyadej]] og hans [[søn]], den mindre populære [[kronprins]] [[Vajiralongkorn]] overtog tronen. Chan-o-cha forklarede, at et af militærkuppets formål var, at sikre et roligt tronskifte. Efter ændring af [[forfatning]]en (grundloven) i [[2017]], blev der endeligt udskrevet valg til afholdelse den [[24. marts]] [[2019]], dog ville det endelige valgresultat ikke blive offentliggjort før efter kong Vajiralongkorns [[kroning]] den [[4. maj]]. Chan-o-cha var under militærregeringen fratrådt som general, og stillede op som premierministerkandidat for et nystiftet politisk parti. Det nye demokratisk valgte parlament mødtes første gang den [[24. maj]], fem år efter statskuppet, Chan-o-cha blev derved den kupmager, der har beholdt magten i længst tid i nyere thailandsk historie. Den [[5. juni]] blev Chan-o-cha valgt som Thailands 29. premierminister med kombineret stemmeflertal fra folkevalgte parlamentsmedlemmer og af militæret udpegede senatorer. === Delvis demokratisk regering 2019- === ==== Det ny parlament samles og et oppositionsparti parti opløses ==== {{uddybende|Parlamentsvalget i Thailand 2019}} Parlamentsvalget i Thailand [[2019]] blev afholdt den [[24. marts]]. På valg var hele [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]], det thailandske parlaments [[underhus]] med 500 folkevalgte pladser. Efter [[parlament]]svalget i blev [[militærjunta]]en fra 2014 [[statskup]]pet udskiftet med et delvist demokratisk valgt [[parlament]], hvor [[senat]]et, der med 250 pladser udgør en tredjedel af parlamentets i alt 750 sæder, var udpeget af [[militær]]et, og en [[regering]] bestående af hærens allierede. Den forhenværende juntaleder, [[Prayut Chan-o-cha]] blev udpeget som [[premierminister]].<ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/politics/2019/07/18/with-new-cabinet-thailand-replaces-junta-with-army-allies/ |title=WITH NEW CABINET, THAILAND REPLACES JUNTA WITH ARMY ALLIES |work=[[Khaosod]] |date=18. juli 2019 |access-date=21. august 2019 |language=engelsk |archive-date=23. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190723172450/http://www.khaosodenglish.com/politics/2019/07/18/with-new-cabinet-thailand-replaces-junta-with-army-allies/ |url-status=live }}</ref> [[Fil:Future Forward Party Logo.png|thumb|upright=0.5|right|Partiet [[Future Forward]]s logo.]] [[Opposition]]en bestod primært af partiet [[Future Forward]] under ledelse af [[milliardær]]en [[Thanathorn Juangroongruangkit]]. Det lykkedes regeringen både af få partilederen ekskluderet som [[parlament]]smedlem og opløsning af partiet med argumentation om, ved at dets [[logo]] af en trekant stående på spidsen, var sammenlignelig med logoet for [[Illuminati-ordenen]], et hemmeligt selskab bestående af en lille politisk magtfuld elitegruppe, som [[Illuminati (konspirationsteorier)|konspirations teoretikere mener søger at opnå verdensherredømme]]. De tilbageværende 54 parlamentsmedlemmer fra Future Forward-partier stiftede to uger senere [[Move Forward Party]] med [[Pita Limjaroenrat]] som leder.<!-- Adskillige kilder i den uddybende artikel --> Thailand har tidligere opløst politiske partier og bandlyst politikere for en periode. Det skete første gang efter [[Thailands militærkup 2006|militærkuppet i 2006]], hvor [[Thaksin Shinawatra]] blev afsat og partiet ''Thai Rak Thai'' blev opløst i [[2007]]. I [[2008]] blev det pro-Thaisin parti ''People’s Power Party'', og to af dets støttepartier, opløst, hvilket medførte massedemonstrationer i [[2010]], hvor 90 mennesker blev dræbt. Og forud for 2019-valget blev et andet pro-Thaisin parti, ''Thai Raksa Chart'', opløst.<ref name="20200221-reuters">[https://www.reuters.com/article/idUSKBN20F1WO/ Explainer - What's next in Thai politics after opposition party banned?] reuters.com</ref> ==== Coronaviruspandemi ==== {{uddybende|Thailand under coronaviruspandemien}} Den [[26 marts]] [[2020]] indføres [[undtagelsestilstand]] på grund af [[Coronaviruspandemien]] og grænserne blev lukket. Omfattende nedlukninger medførte kun relativt få registrerede sygdomstilfalde og dødsfald med [[COVID-19]] lå på omkring et pr. [[million]] indbyggere. Thailand blev fremhævet af [[WHO]] for en effektiv indsats. ==== Demonstrationer i 2020 ==== [[Fil:Protest in 2020 Democracy Monument (I).jpg|thumb|Demonstration ved [[Bangkok]]s ''Democracy Monument'' (Demokratimonumentet) den [[16. august]] [[2020]].]] {{Uddybende|Thailands demonstrationer i 2020}} I [[juli]] måned forlangte studenter[[demonstration]]er et mere [[demokrati]]sk styre end det [[militær]]dominerede [[parlament]] indført ved [[valg]]et i [[2019]], som overgang til [[Demokrati|civilt styre]] og afløsning militær[[diktatur]]et siden [[Thailands militærkup 2014|statskuppet i 2014]]. Desuden rejstes der [[kritik]] af [[Konge|kong]] [[Vajiralongkorn]], som hovedsageligt opholdt sig [[Tyskland]], med krav om, at kongen skal have mindre politisk indflydelse. At stille krav til [[Monarki|kongehuset]] er uden tidligere sidestykke og med risiko for op til 15 års [[fængsel]], i henhold til nationens strenge [[Majestætsfornærmelse|lèse-majesté]]-lov (majestætsfornærmelse). Protesterne eskalerede hen over [[sommer]]en og kulminerede med en massedemonstration i [[Bangkok]] den [[19. september|19.]] og [[20. september]], hvor thailændere [[synkron]]t demonstrerede i 19 byer over hele [[verden]], blandt også andet i [[København]]. Resultatet af protesterne medførte tilsyneladende et stigende skel mellem befolkningen og de unge aktivister, der foreløbigt satte demonstrationerne i bero, men ikke viste tegn på at stoppe.<ref>{{cite news |url=https://www.channelnewsasia.com/news/asia/thailand-king-maha-prayuth-ratsadon-movement-demonstrations-13737734 |title=IN FOCUS: Growing divisions between Thailand's establishment and youth-led movement |work=[[Channel News Asia]] |date=13. januar 2021 |access-date=3. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210128022728/https://www.channelnewsasia.com/news/asia/thailand-king-maha-prayuth-ratsadon-movement-demonstrations-13737734 |archive-date=28. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> ==== 2023 parlamentsvalg ==== {{uddybende|Parlamentsvalget i Thailand 2023}} Ved Parlamentsvalget den [[14. maj]] [[2023]] vandt det forholdsvis nystiftede [[Move Forward Party]] – en videreføring af det opløste [[Future Forward Party]] – overraskende.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/05/15/move-forward-scores-surprise-victory-pita-to-become-pm/ |title=Move Forward Scores Surprise Victory; Pita To Become PM |work=[[Thai Newsroom]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> Ifølge analytikere chokerede valgsejren den thailandske elite, der har brug for politikere til at hjælpe dem med, at bevare deres indflydelse. Eliten stoler ikke på [[Pheu Thai Party|Pheu Thai]] – partiet, som under [[de facto]] ledelse af [[Thaksin Shinawatra]] forventedes at vinde valget – men de stoler endnu mindre på Move Forward. Dette skyldes, at Move Forward har en klar holdning om, at lave strukturelle ændringer.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/liberal-govt-led-by-move-forward-may-be-a-pipe-dream/ |title=Liberal govt led by Move Forward may be a pipe dream |work=[[Thai PBS]] |date=17. maj 2023 |access-date=17. maj 2023 |language=en}}</ref> Det lykkedes imidlertid ikke for Move Forward at få valgt deres premierministerkandidat, da de af militæret udpegede [[senator]]er – hvorfra en del stemmer var nødvendige – og den [[Konservatisme|konservative]] [[opposition]] ikke ville stemme for ham. Herefter fik Pheu Thai mulighed for at danne regering med [[Srettha Thavisin]] som premierminister.<ref name="20230822-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2633974/ |title=Srettha an unlikely PM |work=[[Bangkok Post]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023 |language=en}}</ref><ref name="20230825-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/srettha-thavisin-connections-career-and-criticism-of-thailands-new-prime-minister/ |title=Srettha Thavisin: Connections, career, and criticism of Thailand’s new prime minister |work=[[Thai PBS]] |date=25. august 2023 |access-date=25. august 2023 |language=en}}</ref><!-- Flere ref-links i uddybende artikel --> == Historisk tidslinje == {{Thai historisk tidslinje}}. Ny regering kommer 6. april 2026.<ref>https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/3227780/new-anutin-cabinet-gets-royal-approval. Hentet 2026-03-31</ref> == Politik og statsapparat == {{Uddybende|Thailands politik}} Thailand har siden [[1932]] (og indtil [[2023]]) afholdt 27 [[demokrati]]ske valg, 20 gange fået en ny [[forfatning]] ([[grundlov]]) og haft 20 [[statskup]].<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} ''[https://www.straitstimes.com/asia/se-asia/dont-let-thai-junta-chief-chair-asean-next-year-jakarta-post-columnist Don't let Thai junta chief chair Asean next year: Jakarta Post columnist]''. [[The Straits Times]]. 31. juli 2018. Hentet 2. august 2018.</ref> === Forfatning og forvaltning === [[Fil:Thai parliament.jpg|thumb|Det thailandske parlament, ''Sappaya-Sapasathan'', i [[Bangkok]].]] [[Forfatning]]en af [[1978]] blev ophævet ved [[militærkup]]pet i [[1991]], men genindført året efter. Siden er der blevet gennemført flere ændringer fra [[1995]] og frem, senest ved en folkeafstemning i [[2016]] under en militærregering. Ifølge forfatningen er kongen landets [[statsoverhoved]] og formelt øverstbefalende for de væbnede styrker. Kongen har ingen egentlige magtbeføjelser, men nyder stor respekt <!--i befolkningen og -->blandt magthaverne, og har indflydelse. Til hjælp i sit daglige arbejde har kongen en gruppe bestående af højst 15 rådgivere, som han selv udpeger. Valgretsalderen er 18 år. Stemmeafgivning er obligatorisk og er et af de ansvarsområder, der er beskrevet i forfatningen, som en borger skal udøve. Den lovgivende magt ligger hos [[parlament]]et, der har to kamre – Repræsentanternes Hus og Senatet. Parlamentet med 750 pladser udpeger en [[premierminister]], der skal danne regering. I Repræsentanternes Hus med 500 medlemmer, vælges de 400 ved [[Valgmetode|kredsmandater]] og de resterende 100 som listemandater, ved brug af to stemmesedler. Senatets medlemmer valgtes tidligere i direkte valg, men siden forfatningsændringen i 2016, er [[senator]]erne udpeget for en femårig periode af militæret, primært NCPO, der er en forkortelse for militærets ''Nationale Komite for Fred og Orden''. Hvis senatorerne har enstemmighed for en premierministerkandidat behøver denne kandidat således kun 126 stemmer fra Repræsentanternes Hus, svarende til 25,2 [[procent]] af de folkevalgte parlamentarikere, for at opnå flertal.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/politics/1633434/prayut-defends-senators-selection |title=Prayut defends senators' selection |work=[[Bangkok Post]] |date=22. februar 2019 | access-date=26. februar 2019 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-two-ballot-electoral-system-comes-into-force/ |title=Thailand’s two-ballot electoral system comes into force |work=[[Thai PBS]] |date=22. november 2021 |access-date=22. november 2021 |language=en}}</ref> === Indenrigspolitik === Siden Thailand i 1932 overgik fra 700 års enevælde til konstitutionelt monarki, har landet oplevet 20 militærkup (indtil [[2026]]). Men de fleste af kuppene har været ublodige, og målet har ofte været en omfordeling af magten og ikke en drastisk ændring i landets politik. Militæret har dog altid haft en stor indflydelse på beslutningerne, selv i demokratiske perioder. De politiske partier har ofte været opbygget omkring en leder med stærk personlig udstråling snarere end på politiske programmer. [[Monarki]]et er den stabiliserende faktor i landets indenrigspolitik. Kongen har stor ''uformel'' indflydelse, fordi Thailands monark altid er blevet tillagt en mere eller mindre guddommelig rolle. [[Bhumibol Adulyadej|Kong Bhumibol]] – regent fra [[1946]] til [[2016]] – har flere gange taget afgørende skridt til løsning af konflikter. Thailand består af 76 provinser samt hovedstaden [[Bangkok]]. Thailands centraliserede struktur stammer fra reformer introduceret af Kong [[Chulalongkorn]] (Rama V) i [[1890'erne]], hvor halv-uafhængige lokale herskere blev erstattet af centralt udpegede embedsmænd. Dette system er stort set uændret i dag, hvor provinsguvernører rutinemæssigt blev overført mellem provinser, for at forhindre dem i at etablere faste lokale magtbaser. Deres rolle er at repræsentere centralregeringen snarere end de mennesker, der bor i provinsen. Bangkok blev dog undtaget i [[1972]], da de tidligere provinser Phra Nakhon og Thonburi blev fusioneret til ''Bangkok Metropolitan Administration'', hvilket skabte et særligt administrativt område, der kombinerer provinsielt og kommunalt ansvar. Der indførtes direkte valg til byens guvernør, hvor den første afstemning fandt sted i [[1975]]. Lovgiverne argumenterede for, at Bangkoks størrelse, kompleksitet og nationale betydning krævede et mere ansvarligt lederskab, der var i stand til at reagere på problemer som urbanisering, transport og oversvømmelser.<ref name="20260629-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1397737-why-only-bangkok-elects-its-governor/ |title=Why Only Bangkok Elects Its Governor |work=[[ASEAN NOW]] |date=29. juni 2026 |access-date=3. juli 2026 |language=en}}</ref> Efterfølgende regeringer afviste at udvide guvernørvalg til resten af nationen. Men selvom Bangkok er den eneste provins med en valgt guvernør, er det ikke det eneste område, hvor beboerne direkte vælger en lokal udøvende magt. [[Pattaya]], som har en særlig administrativ status i [[Chonburi (provins)|Chonburi-provinsen]], vælger også sin [[borgmester]]. Over hele Thailand er der også folkevalgte [[Formand|formænd]] og [[byråd]]smedlemmer til provinsielle administrative organisationer (forkortet PAO), som forvalter udvalgte lokale tjenester og [[budget]]ter, men ikke erstatter den udpegede provinsguvernørs autoritet.<ref name="20260629-AN" /> Thailand har ikke tilsluttet sig [[Flygtningekonventionen|Flygtningekonventionen fra 1951]], og Thailands indvandringslov skelner ikke mellem flygtninge, asylansøgere og ulovlige indvandrere.<ref name="20180120_Aljazeera">[http://www.aljazeera.com/indepth/features/bangkok-somali-refugees-persecuted-living-fear-180120094817942.html Bangkok's Somali refugees persecuted and living in fear]. [[Aljazeera]], 20-01-2018, hentet 21-01-2018.</ref> Fraset, at man fra thailandsk side i 2000 genoptog anvendelse af [[dødsstraf]], samt at der i forbindelse med politiets forsøg på at begrænse det meget betydelige [[narkotika]]problem fremkom anklager om overdreven voldsanvendelse under premierminister [[Thaksin Shinawatra]]s narkotika-kampagne, er [[Menneskerettigheder|menneskerettighedssituationen]], set i et regionalt perspektiv, fortsat relativ god. Thailand har været i en tilstand af de facto-moratorium (midlertidigt standset) med eksekvering af dødsdomme siden [[2018]].<ref>https://www.dw.com/en/thailand-carries-out-first-execution-since-2009/a-44285913. Hentet 2026-04-02</ref> Tidligere ([[2016]]),var der 216 dødsdømte fanger, i følge [[Amnesty International]].<!--[[Amnesty International]] bemærkede i sin rapport, at der i 2016 var en stigning i antallet af dødsdømte fanger til 216.--><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/15/thailand-death-sentences-increase-china-tops-list-report-says/ THAILAND DEATH SENTENCES INCREASE, CHINA TOPS LIST, REPORT SAYS (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)]</ref> ==== Menneskerettigheder ==== [[Menneskerettigheder]]ne nyder ikke stor respekt i Thailand. Der har forekommer [[summariske henrettelser]], og mistænkte er blevet ofte udsat for vold, mens de har været i [[politi]]ets varetægt. En ny forfatning, der trådte i kraft i 1998, gav bedre retsbeskyttelse end tidligere, men den dårlige behandling af [[flygtning]]ene i landet blev der ikke gjort noget ved. I løbet af 1997 steg antallet af mennesker, der søgte til Thailand fra Burma og Cambodja til hidtil usete højder, og de, der ikke blev stoppet ved grænsen, blev interneret i [[flygningelejr|flygtningelejre]] under dårlige forhold: I alt findes der over 100.000 burmesiske flygtninge i Thailand. Cirka halvdelen af de mennesker, der tilhører forskellige bjergfolk i Thailand er ikke registreret som borgere i landet, og kan derfor ikke stemme eller købe jord, lige som de har vanskeligt ved at få sociale ydelser af forskellig slags. Der er oprettet en særlig kommission for menneskerettigheder. === Sydlige muslimske provinser === I de fire sydlige provinser [[Songkhla]], [[Pattani]], [[Yala]] og [[Narathiwat]], er [[Islam|muslimer]] den [[Religion|religiøse majoritet]], hvilket har medført årelange konflikter mellem styret i [[Bangkok]] og lokale, ofte voldelige oprørsgrupper, der ønsker mere selvstyre eller hel uafhængighed fra Thai-nationen. Provinserne blev annekteret fra [[islam]]iske [[Malaysia]] omkring år [[1900]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.npr.org/2019/11/06/776745585/15-killed-in-deadliest-attack-to-hit-thailands-restive-south-in-years |title=15 Killed In Deadliest Attack To Hit Thailand's Restive South In Years |author=MERRIT KENNEDY |work=[[National Public Radio|NPR]] |date=6. november 2019 |access-date=27. december 2019}}</ref> Der er udstationeret et stort antal regeringstropper for at etablere ro i området, men alligevel er voldsepisoderne overvældende. Der er ofte tale om bomber, både vejsidebomber og skjulte, fjernstyrede bomber aktiveret med for eksempel en [[mobiltelefon]]. Dette har medført, at alle thailandske [[simkort]] registreres, og [[turist]]er skal identificere sig med [[Rejsepas|pas]], for at kunne erhverve et thailandsk simkort. De fleste lander fraråder deres borgere at rejse til de sydlige thai-provinser. Modstanden mod det [[Buddhisme|buddhistiske]] styre fra Bangkok har eksisteret i årtier, men aftog en periode i [[1990'erne]], inden den igen blussede voldsomt op i [[2004]]. Især Narathiwat, Pattani og Yala har været plaget af den længerevarende opstand af etnisk [[Malajer|malaj]]-muslimer, der kæmper for [[autonomi]], hvilket har medført at flere end 7.000<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30357208 |title=Malaysia ready to help end southern conflict |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=26. oktober 2018 |access-date=28. oktober 2018}}</ref> mennesker er blevet dræbt i hundredvis af angreb siden [[2004]] og frem til [[2018]]. Analytikere, der overvåger konflikten, siger, at volden fra oprørsgrupperne faldt til et historisk lavpunkt i [[2017]], på trods af forhandlingerne om at opnå få fred ikke viste nogen fremskridt. De var indledt af den civile regering før [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i 2014]], og forsøgt genoplivet af [[Militærdiktatur|militærjuntaen]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-south-bomb/bomb-at-pork-stall-in-market-in-thailands-south-kills-three-wounds-22-idUSKBN1FB05M |title=Bomb at pork stall in market in Thailand's south kills three, wounds 22 |work=[[Reuters]] |date=22. januar 2018 |access-date=22. januar 2018}}</ref> I [[2016]] blev der rapporteret 801 hændelser, hvori der var 307 dødsofre og 620 skadede, heraf 24 dræbte kvinder og 128 tilskadekomne. Religiøst opdelt var der 106 dødsfald og 375 tilskadekomne blandt buddhisterne, og 188 dødfald og 251 tilskadekomne blandt muslimer, samt 13 uidentificerede dødsfald og 2 sårede. Ofrene er overvejende civile med 230 omkomne og 347 tilskadekomne, mens embedsstanden talte 77 dødsfald og 281 skadede. Provinsopdelt var der 53 hændelser i Songkhla, 309 i Pattani, 175 i Yala og 270 i Narathiwat.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.siam247.com/2017/01/02/Thailand-News/progress-lagging-for-far-south-as-government-grows-timid/ |title=Progress lagging for far South as government grows timid |work=[[Bangkok Post]] |date=2. januar 2017 |access-date=8. marts 2017 |archive-date= 8. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170308222351/http://www.siam247.com/2017/01/02/Thailand-News/progress-lagging-for-far-south-as-government-grows-timid/ |url-status=dead }}</ref> I [[2023]] begyndte en fireårig militær efter 19 års oprørsuroligheder. Formålet er gradvist at mindske militær tilstedeværelse og fjerne den undtagelsestilstand, der har været fremherskende i området.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thai-army-begins-4-year-withdrawal-amid-peace-restoration-in-southern-region-2 |title=Taking the insurgency by storm: Southern Thailand’s military withdrawal sets off in full swing |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=3. juli 2023 |access-date=6. juli 2023 |language=en}}</ref> === Udenrigspolitik === Thailand har altid ført en pragmatisk [[udenrigspolitik]] og tilpasset sig de nye situationer, der er opstået. Det gamle siamesiske kongedømme søgte støtte hos Kina. Diplomatisk snilde og balance i forholdet til de europæiske stormagter Frankrig og Storbritannien sikrede selvstændigheden, mens nabolandene blev koloniseret. Under 2. verdenskrig var partneren først Japan, og siden – da krigen vendte – USA. Efter krigen bevarede Thailand det gode forhold til USA, fordi landet var et af de få overbeviste ikke-kommunistiske lande i regionen. Den situation ændrede sig i 1970'erne, da USA og Kina genoptog de diplomatiske forbindelser, og amerikanerne trak sig ud af Vietnam. Også Thailand opgav den kompromisløse holdning til de kommunistiske lande og begyndte at føre en mere åben politik over for nabolandene, der var meget fattigere end Thailand. Thailandske virksomheder begyndte at investere i Burma, Cambodja, Laos og Vietnam. Den cambodjanske oprørshær De [[Røde Khmerer]] smuglede [[tømmer]] og [[ædelsten]]e til thailandske opkøbere, der ikke bekymrede sig om, hvor varerne kom fra, og det gav i 1993 problemer i thailandsk udenrigspolitik, ikke kun over for Cambodja, men også USA og i [[FN]], der havde indført sanktioner for at svække khmererne. Da den thailandske regering forbød grænsehandlen, blev forholdet til nabolandet bedre. Thailand er også blevet kritiseret internationalt for at handle med Burma i en tid, hvor de fleste andre lande har indført sanktioner mod militærstyret dér. Men Thailand tjener godt ved at købe rettigheder til [[fiskeri]] og [[skovbrug|skovhugst]] i Burma og har nægtet at deltage i sanktionerne. Forholdet til Burma blev dog spændt i 1995, da mange medlemmer af [[karen (folkeslag)|karenfolkets]] oprørsbevægelse i Burma flygtede over grænsen til Thailand efter en burmesisk regeringsoffensiv mod dem. Det var dog ikke værre, end at Thailand var en af drivkræfterne bag Burmas optagelse i den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation [[ASEAN]] i 1997. Chaovalits regering tog en række udenrigspolitiske initiativer, bl.a. overvejede Thailand i begyndelsen af 1997 at skrive kontrakter om forsvarssamarbejde med Kina. Thailand gennemfører dog stadig militærøvelser med USA, der er en stor investor i landet. Alligevel meldte Thailand sig i 1993 ind i [[Sammenslutningen af Alliancefri Lande]]. Udenrigspolitisk er Thailand knyttet til den vestlige kreds og traktatallieret med USA. Dette afspejles i en traditionel åbenhed over for udenlandske investeringer og handel, herunder en positiv holdning til [[WTO]]-samarbejdet, hvor Thailands tidligere handelsminister dr. [[Supachai Panitchpakdi]] i 2002 tiltrådte som generaldirektør. Thaksin-regeringen prioriterede Thailands økonomiske interesser samt forholdet til nabolandene. På trods af, at første halvdel af både 2001 og 2002 var præget af træfninger og spænding langs den thai-burmesiske grænse, tilstræbte Thaksin-regeringen løbende at styrke samarbejdet med militærregeringen i [[Rangoon]] om spørgsmål vedrørende illegale indvandrere, flygtninge samt den stigende smugling af narkotika fra Burma til Thailand. Det normalt gode forhold til Cambodja var i perioden efter afbrændingen af den thailandske ambassade i [[Phnom Penh]] i januar 2003 anstrengt. Thaksin-regeringen styrkede med held handelsrelationerne til Kina. Thailand prioriterer det regionale [[ASEAN]] særdeles højt og blev drivende med henblik på at styrke det politiske samarbejde, og etablere en sydøstasiatisk frihandelszone, der trådte i kraft 1. januar [[2015]]. === Forsvar === [[Fil:HTMS Chakri Naruebet Exercise 2001.jpg|thumb|upright=1.0|[[Hangarskib]]et HTMS ''Chakri Naruebet.''|alt=]] Thailands største budgetpost går til militæret.<ref name="20190314-new-mandala">{{cite web |url=https://www.newmandala.org/what-if-thailands-junta-cant-control-the-military/ |title=What if Thailand’s junta can’t control the military? |author=Paul Chambers |date=14. marts 2019 |access-date=15. marts 2019| language=en}}</ref> Forsvarsbudgettet udgjorde siden finansåret [[2014]], 7,3 procent af regerings-budgettet, der svarer til 18 procent af [[BNP]]. Forsvarsbudgettet for finansåret [[2018]] udgjorde 222 [[Milliard]]er [[Baht|thailandske baht]] (cirka 45 milliarder [[DKK|kroner]]), en forøgelse til 7,7 procent.<ref>''[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/06/08/prayuth-presents-2-9-trillion-budget-2018/ PRAYUTH PRESENTS 2.9 TRILLION BUDGET FOR 2018]''. [[Khaosod]] English. 8. juni 2017. Hentet 8. juni 2017.</ref> I [[2020]] og [[2021]], samt budgettet for [[2022]] blev forsvarsbudgettet formindsket og kom ned på 203 milliarder baht (cirka 41 milliarder kroner), svarende til 6,56 procent af regeringens samlede budget på 3.100 milliarder baht (omkring 620 milliarder kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-defence-budget-faces-cuts-for-third-year-in-a-row/ |title=Thailand’s defence budget faces cuts for third year in a row |work=[[Thai PBS]] |date=18. maj 2021 |access-date=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210519180058/https://www.thaipbsworld.com/thailands-defence-budget-faces-cuts-for-third-year-in-a-row/ |archive-date=19. maj 2021 |url-status=dead}}</ref> Ifølge [[forfatning]]en har de væbnede styrker til formål at beskytte [[monarki]]et, national integritet og suverænitet, svarende til formålet i mange andre lande. Imidlertid har det thailandske militær fået tildelt en yderligere rolle, der næsten er begravet i slutningen af § 52 i forfatningen: "Væbnede styrker skal også indsættes med det formål at udvikle landet." Militære udviklingsafdelinger udfylder således roller, som andre steder ville blive tildelt lokale civile myndigheder, for eksempel: [[landbrug]], [[skovbrug]], opførelse af offentlige bygninger og fjerninfrastruktur, samt [[skole]]r. »Thailændere har soldater, der bruger noget af deres tid på at dyrke landbrug, det giver dem et fodaftryk overalt i landet,« fortalte en militærobservatør til [[avis]]en [[The Nikkei|Nikkei Asian Reveiw]].<ref name="20191231-nikkei">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Politics/Thailand-Land-of-a-thousand-generals |title=Thailand: Land of a thousand generals |author=DOMINIC FAULDER |work=[[Nikkei Asia Review]] |date=31. december 2019 |access-date=1. januar 2020}}</ref> Der er almindelig [[værnepligt]], hvor omkring 350.000 unge mænd indkaldes til [[session]]. Af disse udtages 100.000 til militærtjeneste (2018-tal). Værnepligten er to år og værnepligtige modtager en kompensationsløn på 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) om måneden, foruden lommepenge. Frivillige kan frit vælge mellem [[nation]]ens tre [[væbnede styrker]], ''Royal Thai Army'' ([[hær]]en), ''Royal Thai Navy'' ([[flåde]]n) og ''Royal Thai Air Force'' ([[luftvåben]]et). Man fritager de, der ikke anses for fysisk i stand til at udføre militærtjeneste, [[Mentale sygdomme|mentalt syge]], og de, som har ændret deres fysiske udseende væsentligt, såsom [[Transkønnethed|transkønnede]] (typisk mænd, som skifter køn til kvinde, ofte benævnt ''[[ladyboy]]'', på thaisprog ''kathoey'' eller ''katoey''). Der var i 2010'erne syv sager fremme i medierne om værnepligtige, der var omkommet i tjenesten ifm. [[disciplin]]ære [[Straf|afstraffelser]].<ref>''[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30341582 General refuses to promise end to deaths of ‘punished’ conscripts]''. [[The Nation (Thailand)|The Nation]]. 23. marts 2018. Hentet 24. marts 2018.</ref><ref>''[http://avax.news/educative/Features_Military_Service_in_Thailand.html Features Military Service in Thailand]''. ''Avax News''. 6. april 2015. Hentet 24. marts 2018.</ref> I [[2015]] udgjorde forsvaret ifølge [[Peace Research Institute of Frankfurt]] 306.000 aktivt personel og 245.000 i reserven, i alt 551.000 personer, hvilket svarede til 0,8 procent af befolkningen.<ref name="20191231-nikkei"/> Der var i 2015 en [[general]] for hver 660 lavere rangerende personel. Det anslås, at Thailand har mellem 150 og 200 firestjernede generaler i faktiske kommandopositioner. Ældre officerer uden undtagelse går på pension når de fylder 60 år, som alle thailandske offentligt ansatte. En del fortsætter nogle af de over 50 statsejede virksomheder, for eksempel det nationale [[Flyselskab|luftfartsselskab]] [[Thai Airways International]]. Militæret kontrollerer mere jord end nogen anden enhed i landet og ejer direkte adskillige virksomheder, især Tv- og radiostationer, angiveligt af nationalt sikkerhedsmæssige årsager.<ref name="20191231-nikkei" /> I begyndelsen af [[2021]] blev antallet af generaler og [[Bureaukrati|bureaukrater]] opgjort som 1.400, til at lede 361.000 aktivt militærpersonel. Samtidig meddelte militæret, at det ville påbegynde en reduktion i antallet af højt rangerende officerer, som del af en "slankeplan".<ref>{{cite news |url=https://thediplomat.com/2021/03/thailands-military-personnel-challenge-in-the-spotlight-with-slimming-plan/ |title=Thailand’s Military Personnel Challenge in the Spotlight with Slimming Plan |author=Prashanth Parameswaran |work=[[The Diplomat]] |date=16. marts 2021 |access-date=17. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210316105456/https://thediplomat.com/2021/03/thailands-military-personnel-challenge-in-the-spotlight-with-slimming-plan/ |archive-date=16. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Den thailandske hær havde i perioden siden 2014-militærkuppet (se ovenfor: [[#Statskuppet i 2014|Statskuppet i 2014]]) og frem til 2018 købt flere [[våben]] fra [[Kina]], da det var omkostningseffektivt. Dette medførte spekulationer om mulige større og hyppigere militære øvelser med Kina, foruden [[alliance]]n med USA. [[Militærøvelse]]r med Kina ville dog ikke kunne matche de multilaterale øvelser ledet af USA, da de kinesiske var signifikant mindre og bilaterale. På grund af uigennemsigtige tilbud var det svært at vide, hvor meget der var brugt fra det thailandske forsvarsbudget på indkøb af materiel fra Kina. Efter kritik fra [[Barack Obama]] administrationen knyttede militær[[junta]]en tætte bånd til kineserne, men under præsident [[Donald Trump]]s embedsperiode blev Thailand og USA atter knyttet nærmere sammen, hvor juntaleder og premierminister, general [[Prayuth Chan-ocha]] blev hilst velkommen til [[Det Hvide Hus]] i [[Washington D.C.|Washington]] i 2017.<ref>KAS CHANWANPEN & SUPALAK GANJANAKHUNDEE (24. juli 2018). ''[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30350659 Thai 20-year strategy 'at risk of being outdated']''. [[The Nation (Thailand)|The Nation]]. Hentet 24. juli 2018.</ref> == Administration == Thailand er opdelt i 76 [[provins]]er, (changwat, {{lang-th|[[:wikt:จังหวัด|จังหวัด]]}}), hørende under indenrigsministeriet. Hovedstaden [[Bangkok]] (Krung Thep Maha Nakhon) er dog en særskilt lokal administration, men medregnes ofte som en 77. provins, desuden er byen [[Pattaya]] også lokalt administreret. Provinserne var i 2017 inddelt i 878 ''amphur'' (også skrevet med [[Det latinske alfabet|latinsk alfabet]] som ''amphoe'', {{lang-th|[[:wikt:อำเภอ|อำเภอ]]}}), der bedst kan oversættes som "distrikt", kan sidestilles med tidligere danske [[amt]]er. Hver amphoe ledes af en distrikts embedsmand (nai amphoe, นายอำเภอ), udpeget af indenrigsministeren. Et amphoe er yderligere inddelt i ''tambon'' ({{lang-th|[[:wikt:ตำบล|ตำบล]]}}, udtalt [tām.bōn]), der forvaltes af ''Thesaban'' ({{lang-th|เทศบาล}}), nærmest svarende til dansk [[kommune]]. Der er tre niveauer, ''Thesaban nakhon'' ({{lang-th|เทศบาลนคร}}), svarende til større by, ''Thesaban mueang'' ({{lang-th|เทศบาลเมือง}}), svarende til en mindre by, og ''Thesaban tambon'' ({{lang-th|เทศบาลตำบล}}), der er et underliggende distrikt. Et tambon ledes som lokal regeringsenhed med et folkevalgt råd, dog lidt med forskel efter størrelse og [[skat]]teindtægt. Hver af de 7.255 tambon er yderligere inddelt i ''muban'' ({{lang-th|หมู่บ้าน}}), ofte oversat som landsby eller et sted (område), hvilke er den laveste administrative enhed, som der var 75.032 af i 2017.<ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite web |url=https://multi.dopa.go.th/pab/news/cate9/view46 |title=ข้อมูลทางการปกครอง (Government Information) |work=Department of Provincial Administration |date=12. april 2017 |access-date=28. oktober 2018 |archive-date=10. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180810111025/https://multi.dopa.go.th/pab/news/cate9/view46 |url-status=dead }}</ref> "Mu" kan oversættes som en samling af huse eller hjem, og "ban" betyder både hjem og landsby. En muban har en folkevalgt formand (''Phu Yai Ban'', {{lang|th|ผู้ใหญ่บ้าน}}), ofte betegnet som landsbyformand eller landsbychef (oversat fra thai til engelsk som ''village headman'' eller ''village chief''). == Massemedier og ytringsfrihed == === Massemedier === Store læsekundskaber og en stræben efter at bevare det nationale sprog og alfabet gør Thailand til et af de udviklingslande, hvor der læses mest, målt i antal udgivelser af bøger og aviser. I 1992 blev der udgivet 8.000 nye titler på thailandske forlag. [[Fil:Bangkok Recorder.png|thumb|Siams første avis ''[[The Bangkok Recorder]]'', her en udgave fra [[1865]].]] Siams (Thailands tidligere navn) første [[avis]] var [[The Bangkok Recorder]] fra [[1844]], en lille tospaltet publikation, skrevet af Dr. Dan Beach Bradley, en [[Kristendom|kristen]] [[USA|amerikansk]] [[missionær]]. Den udkom på både [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og [[thai (sprog)|thai]] i perioden [[1844]]–[[1845]] og [[1865]]–[[1867]], først månedligt, senere to gange om ugen.<ref>{{cite web |url=http://rescom.trf.or.th/display/keydefault.aspx?id_colum=2960 |title=บางกอกรีคอร์ดเดอร์ (The Bangkok Recorder) : หนังสือพิมพ์ฉบับแรกของไทย |work=The Thailand Research Fund (TRF) |date=2005 |access-date=24. oktober 2020 |language=th |archive-date=27. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201027045244/http://rescom.trf.or.th/display/keydefault.aspx?id_colum=2960 |url-status=dead }}</ref> Blandt avisens abonnenter var kong [[Mongkut]] og andre [[adel]]ige. Den ældste nutidige avisudgivelse, er den [[Engelsk (sprog)|engelsksprogede]] [[Bangkok Post]], der blev etableret i [[1946]] af Alexander MacDonald, en tidligere [[USA|amerikansk]] [[Efterretningsvæsen|efterretningsofficer]] ved [[Office of Strategic Services|OSS]] og hans thailandske medarbejder, Prasit Lulitanond. Den første udgave var på fire sider og kostede én [[baht]], en [[pengeseddel|papirpengeseddel]] og betragtelig sum på det tidspunkt. I dag udkommer over 30 uge- og månedsmagasiner og 35 dagblade – de fleste udgives i Bangkok. De vigtigste aviser er den ret sensationsprægede ''[[Thai Rath]]'' (cirka 1 mio. eksemplarer), den militærstøttede ''[[Daily News]]'' (850.000) og moderat progressive ''Matichon'' (900.000), samt dens nyere masseorienterende søsteravis ''[[Khaosod]]'' (950.000), der betyder "Friske Nyheder" (eng. Fresh News). Yderligere er der konservative moderat kritiske ''Kom Chad Luek'' (cirka 900.000), der er ejet af [[Nation Multimedia Group]]. De er alle thaisprogede. Blandt de kinesisksprogede aviser er ''Sing Sian Yit Pao Daily News'' (90.000) den førende, mens ''[[Bangkok Post]]'' (110.000) og ''[[The Nation Thailand]]'' (Nation Multimedia Group) er de største engelsksprogede aviser, sidstnævnte kun [[online]] siden [[2019]]. De engelsksprogede aviser og deres netudgaver nyder stor bevågenhed blandt magthaverne og anses for at være meningsdannende, herunder også den nyere ''[[Khaosod|Khaosod English]]'' fra [[2013]]. Thailand var i 1955 det første land i [[Sydøstasien]], der begyndte at sende fjernsyn. I dag har landet ni kanaler, både statslige og private, foruden en lang række regionale og lokale stationer. Nogle kontrolleres af militæret. Den statslige radiostation sender på tre kanaler i Thailand, men har også udsendelser i udlandet på flere sprog. Radiostation Voice of Free Asia er underlagt Thailands udenrigsministerium og sender på thai og fire andre sprog. Både tv og radio er reklamefinansieret. 94 procent af befolkningen har en [[smartphone]] ([[2020]]-tal), 50 procent en [[Personlig computer|PC]], 33 procent en [[Tablet (computer)|tablet]] og 15 procent et [[smartur]]. 400.000 [[husstand]]e indeholder ''smart udstyr''. Thailændere er i 2020 på en global andenplads, efter [[Filippinerne]] som tidsmæssigt største forbrugere af [[mobiltelefon]], og globalt nummer fem for brug af Internet, gennemsnitligt 4 timer og 57 minutter om dagen. På tværs af alle enheder er Internet-forbruget ni timer om dagen.<ref name="20200224-nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30382735 |title=Thais rank 2nd for time spent on mobile phones, 5th for overall Internet usage |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. februar 2020 |access-date=25. februar 2020}}</ref> ==== Internet og sociale medier ==== I [[2014]] havde Thailand 26 millioner [[Internet]] opkoblinger, i 2020 har 75 procent af nationens flere end 60 millioner indbyggere adgang til Internettet, det globale gennemsnit er 59 procent. Regeringen forbereder overgang til udbredt digital kommunikation og økonomi, blandt andet med et effektivt [[4G]] mobilnetværk, et kommende [[5G]] og løbende planer om at installere internetadgangspunkter i alle landdistrikternes landsbyer, for at undgå en digital opdeling. Desuden har Thailand tiltrukket voksende international interesse som et regionalt knudepunkt for digitale virksomheder, på grund af landets fordelagtige geografiske placering i centrum af det sydøstlige Asien. I 2020 har 90 procent af internetbrugerne søgt eller købt produkter [[online]], heraf 69 procent via mobiltelefon. Onlinesalg udgør 135,7 [[milliard]]er [[baht]] (~30 milliarder [[DKK]] pr. februar 2020). 33 procent betaler med [[kreditkort]] og 25 procent med [[digital pung]] (e-wallet).<ref name="20200224-nation" /><ref name="20141114_nation">[http://www.nationthailand.com/business/30247713 Govt unveils themes for 'digital economy' plan]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 14-11-2014.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/opinion/30329715 Why Zuckerberg needs to come here]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 20-10-2017, hentet 20-10-2017.</ref> En thailænder brugte i 2020 gennemsnitligt to timer og 55 minutter om dagen på [[sociale medier]], 99 procent af brugerne så også video. De mest populære websteder var [[Google]], [[Facebook]] og [[YouTube]]. De mest populære thailandske sider var ''[[Pantip.com|Pantip]]'' og ''[[Sanook]]''. De mest anvendte sociale medier var Facebook med 95 procent, YouTube med 94 procent, [[Instagram]] med 65 procent og [[Twitter|X (tidligere Twitter)]] med 55 procent. Desuden er der det i [[Østasien]] udbredte [[socialt netværk|sociale netværk]], ''[[Line (socialt netværk)|Line]]'', af Japansk oprindelse, som 85 procent brugte.<ref name="20200224-nation" /> Tidligere lå Facebook på andenpladsen efter Line indtil 2017, hvor brugertallet steg til omkring to tredjedele af befolkningen, hvilket placerede Thailand på 9.pladsen over lande med højeste antal Facebook-brugere. Ifølge data fra ''We Are Social and Hootsuite'' er Bangkok, Facebooks mest aktive by, med omkring 1,5 % af alle det sociale medies knap 2 milliarder brugere, målt over en 30-dages periode.<ref>[http://tech.thaivisa.com/bangkok-has-the-largest-number-of-active-facebook-users-in-the-world/20965/ Bangkok has the largest number of active Facebook users in the world] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170413153942/http://tech.thaivisa.com/bangkok-has-the-largest-number-of-active-facebook-users-in-the-world/20965/ |date=13. april 2017 }}. ''[[The Nation (Thailand)|Thaivisa]] ThaiTech'', 12-04-2017, hentet 13-04-2017.</ref> I 2023 var der 45 millioner thailandske Facebook-konti.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40030864 |title=New minister rules out closure of Facebook over scams, seeks meeting with execs |work=[[The Nation Thailand]] |date=9. september 2023 |access-date=9. september 2023 |language=en}}</ref> For mange thailændere, og asiater i det hele taget, er Facebook synonymt med Internettet. Når en [[smartphone]] købes, vil [[sælger]]en ofte oprette en Facebook-konto for [[kunde]]n, hvor [[app]]'en er åbningen til ''Nettet'', og ''Messenger'' fungerer som kommunikation i stedet fot [[E-mail]], og delte opslag er såvel [[nyhed]]er som [[link]] til andre informationer. Forståelse af udbredelsen af især Facebook, men også Line-netværket, er vigtig, for at forstå regeringens [[medieoverovervågning]] af især Facebook, men også andre sociale medier som [[Youtube]], der deles flittigt på Facebook.<ref>[http://www.thisisinsider.com/facebook-cant-cope-with-the-world-its-created-2017-11 Facebook can't cope with the world it's created]. [[Insider]] News, 12-11-2017, hentet 17-11-2017.</ref> Den [[USA|amerikanske]] [[non-profit]] [[NGO]] [[Freedom on the Net]] – årsrapport med analytiske rapporter og numeriske vurderinger vedrørende tilstanden af internetfrihed for lande verden over – placerede i [[2021]]-rapporten Thailand med et pointtal på 36 ud af 100 mulige, et fald på tre point siden [[2017]], og markeringen "not free" (ikke frit). Øverst lå [[Island]] med 96 point og nederst [[Kina]] med 10-point.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1232665-internet-freedom-thailand-drops-as-freedom-house-gives-damning-assessment-iceland-top-china-bottom/ |title=Internet Freedom: Thailand drops as Freedom House gives damning assessment - Iceland top, China bottom |work=[[ASEAN Now]] |date=23. september 2021 |access-date=23. september 2021 |language=en}}</ref> === Ytringsfrihed og medieovervågning === [[Fil:Thailand Ministry of Information and Communication Technology 2017 Censorship Image.jpg|thumb|upright=1.0|I Thailand er dette logo fra ''Ministry of Information and Communication Technology'' er alt, hvad man får at se, hvis man i [[2017]] forsøger at åbne en blokeret [[URL]]-adresse på [[internet]]tet.|alt=]] Thailands forfatning garanterer [[ytringsfrihed]], og nationen er blandt de med frieste [[presse]] i [[Sydøstasien]]. Men det er tabu at kritisere kongefamilien eller religionen, og der er udbredt selvcensur i disse emner, samt i spørgsmål der har med landets sikkerhed at gøre. Organisationen ''[[Journalister uden grænser]]'' (Reporters Without Borders, eller RSF) har i "[[2021]] [[Pressefrihedsindex|World Press Freedom Index]]" placeret Thailand som nummer 137, ud af 179 lande, en fremgang i forhold til tidligere, hvor Thailand lå som nummer 142 i [[2017]]. Til sammenligning ligger [[Danmark]] som nummer 4 på listen, der toppes af [[Norge]].<ref>{{cite web|url=https://rsf.org/en/ranking |title=2021 World Press Freedom Index |access-date=4. maj 2021 |work=[[Pressefrihedsindex|World Press Freedom Index]] |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210503163356/https://rsf.org/en/ranking |archive-date=3. maj 2021 |url-status=dead}}</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/27/thailand-press-freedom-falls-back-rsf-says/ THAILAND PRESS FREEDOM FALLS FURTHER BACK, RSF SAYS /Khaosod English, 27-04-2017, hentet 27-04-2017)]</ref> I [[Reporters Without Borders]]' (RSF) [[2025]]-indeks faldt Thailand nogle pladser ned til nr. 92 ud af 180 med betegnelsen "vanskeligt".<ref>{{cite news |url=https://prachataienglish.com/node/11905 |title=Thailand drops to “difficult” in RSF World Press Freedom Index |work=[[Prachatai]] |date=1. maj 2026 |access-date=1. maj 2026 |language=en}}</ref> [[NGO]]-organisationen [[Freedom House]] har i deres rapporter angivet Thailands [[Internet]] som ''ikke frit'' (Not Free), fra [[2014]] til [[2018]], mens det i forbindelse med parlamentsvalget [[2019]] blev kategoriseret som ''delvist frit'' (Partly Free), men atter for [[2020]] blev nedgraderet til ''ikke frit'', hvilket placerer Thailand på niveau med bl.a. [[Rusland]], [[Kina]], [[Myanmar]] (Burma), og [[Vietnam]]. Kina bliver dog betegnet som værst, mens andre [[Sydøstasien|sydøstasiatiske]] lande som [[Cambodja]], [[Malaysia]], [[Indonesien]] og [[Singapore]] fik betegnelsen ''Partly Free'' (delvis fri).<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/politics/1361043/thailands-internet-freedom-in-decline Thailand's internet freedom 'in decline']. [[Bangkok Post]], 16-11-2017, hentet 17-11-2017.</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2079335/thailand-downgraded-to-not-free-in-global-survey |title=Thailand downgraded to 'not free' in global survey |work=[[Bangkok Post]] |date=6. marts 2021 |access-date=6. marts 2021 |language=en}}</ref> ==== Forbudte bøger og film ==== Især [[Majestætsfornærmelse|lese majeste]]-loven ([[majestætsfornærmelse]]) håndhæves strengt. Udenlandsk materiale der opfattes kritisk over for kongehuset bliver forbudt, for eksempel 1956-filmatiseringen af [[Rodgers og Hammerstein]]s musical ''The King and I'', baseret på bogen fra [[1944]] ''Anna and the King of Siam'' af [[Margaret Landon]]. Den omhandler den historiske person [[Anna Leonowens]], som var guvernante ved det siamesiske hof i [[1860'erne]] under [[Chakri-Dynastiet|Kong Mongkuts]] regeringstid, hvilket hun efterfølgende beskrev i en selvbiografi. Margaret Landons senere bog var derimod overvejende fiktion og betragtes som blasfemisk, ligeledes filmatiseringen ''[[Anna and the King]]'' fra 1999 med [[Jodie Foster]] i rollen som Anna<ref name=HOT />. Efter årtusindeskiftet har der været en del lese majeste-sager og idømt strenge straffe, lovovertrædelse kan give op til 15 års fængsel. Senest er der udstedt forbud mod de kongehus kritiske udenlandske bogudgivelser ''The King Never Smiles'' fra 2006 af Paul M. Handley, en uautoriseret biografi om kong [[Bhumibol Adulyadej|Bhumibol]], og ''A Kingdom in Crisis'' fra [[2014]] af den skotske freelance [[journalist]] og [[forfatter]], [[Andrew MacGregor Marshall]]. Sidstnævnte omhandler kongehusets mulige forbindelser med militærkuppet i 2006. Eksisterende bøger i kongeriget skal destrueres og overtrædelse af bandlysningen medfører op til tre års fængsel og/eller en bøde på 60.000 [[baht]]. I [[juli]] [[2023]] blev der udstedt forbud mod den endnu ikke udgivne bog ''Rama X: The Thai Monarchy under King Vajiralongkorn'' af Pavin Chatchavalpongpun, en thailandsk professor i [[eksil]] i [[Japan]] siden [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i 2014]]. Bogen udgives i [[oktober]] af [[Yale University]] ([[USA]]).<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thai-police-ban-book-critiquing-monarchy-citing-national-security-threat |title=Thai police ban book critiquing monarchy, citing national security threat |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=8. juli 2023 |access-date=13. juli 2023 |language=en}}</ref> ==== Blokering af online tjenester ==== Også medier der publicerer kritik kan få deres [[websted|hjemmesider]] blokeret, hvilket for eksempel i en længere periode var tilfældet for den engelske avis [[Daily Mail]], og i en kortere periode skete det tillige for [[Youtube|YouTube]], hvor en kongehus kritisk [[video]] var lagt op. Der har også været flere sager i forbindelse med kritiske poster på sociale netmedier, for eksempel blev en student i november 2014 idømt to et halvt års fængsel for at have krænket det thailandske monarki på Facebook. Regeringen har dog ikke blokeret for adgang til Facebook og lignende medier, men siger de overvåger dem nøje. Kritikere mener, at majestætsfornærmelses-loven, samt den senere tilføjede Computer Crimes Act, undertrykker ytringsfriheden og bruges til at lukke munden på politiske modstandere.<ref>[http://tribune.com.pk/story/790467/thai-police-ban-british-journalists-book-for-defaming-royals/ Thai police ban British journalist's book for 'defaming' royals] (AFP/International New York Times 13-11-2014)</ref><ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/kingdom-crisis-book-banned/ A Kingdom in Crisis book banned] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141128200526/http://englishnews.thaipbs.or.th/kingdom-crisis-book-banned |date=28. november 2014 }} (Thai PBS 13-11-2014)</ref> Styret overvåger generelt digitale medier for kritik og krænkelser, især [[militærjunta|juntaen]] siden militærkuppet i 2014, og i særdeleshed de sociale medier ''[[Facebook]]'' og ''[[Line (socialt netværk)|Line]]'', der begge er meget populære i Thailand. Ud over kritik af styret og kongehuset, overvåges der for upassende opslag, for eksempel hvis teenagere deler obskøne billeder, hvilket kan være en pige i skoleuniform i udfordrende positur eller live-streamet provokerende dans, som kan medføre indtil 5-års fængselsstraf og/eller en bøde på 100,000 baht (ca. 20.000 dkk).<ref>{{Cite web |url=http://news.sanook.com/2168671/ |title=โผล่อีก! สาวใส่ชุด นร.โพสต์สยิว ส่วนสาวแก้ผ้าผ่าน FB live พบตำรวจพรุ่งนี้ (Sanook 14-02-2017) |access-date=17. februar 2017 |archive-date=17. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170217201039/http://news.sanook.com/2168671/ |url-status=dead }}</ref> Fra juni 2017, skal de mest populære thai-kontrollerede OTT (over-the-top) Facebooksider registreres under en ''regulator'' hos NBC (National Broadcasting Commission). De 100 mest populære fan-sider aftalte at samarbejde med agenturet for at sikre, at upassende indhold og reklamer for produkter, der er ulovlige, ikke vises på sociale medie platforme.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30317482 Online content providers will have to register with regulator (The Nation, 08-06-2017, hentet 08-06-2017)]</ref> I begyndelsen af [[maj]] 2017, indvilgede Facebook i at blokkere for video-materiale på foranledning af [[militærjunta]]en, hvis indholdet kritiserer Thailand i strid med nationens ''2007 Computer Crimes Act'' (CCA). I stedet for at vise en video, indsætter Facebook teksten: ''Content Unavailable in Thailand. You're unable to view this content because local laws restrict our ability to show it'' (Indhold ikke tilgængeligt i Thailand. Du kan ikke se dette indhold, fordi lokale love begrænser vores mulighed for at vise det).<ref>[http://www.prachatai.org/english/node/7123 Facebook blocks criticism of monarchy at junta’s request (Prachatai English, 05-05-2017, hentet 06-05-2017)]</ref> Blot et ''Like'' på et kritisk Facebook-opslag kan være nok til at blive anklaget iht. den computer-relaterede kriminallov (CCA).<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30314936 FB ‘likes’ can constitute criminal conspiracy in eyes of law enforcers (The Nation, 12-05-2017, hentet 12-05-2017)]</ref> ==== Lese majeste (majestætsfornærmelse) ==== [[Fil:Wat Suwan Dararam wihan - inside - 2017-02-13 (016).jpg|thumb|upright=1.0|En historiker blev i 2017 anklaget for [[Majestætsfornærmelse|lese majeste]], fordi han rejste tvivl om Kong [[Naresuan]] af [[Ayutthaya]]s kamp mod [[Burma]]s kronprins Mingyi Swa i år 2135 efter Bhuddist-tidsregning (1592-93). Maleri fra 2474 (1931-32) i Wat Suwan Dararam i Ayutthaya.|alt=]] [[Straffelov]]ens artikel 112 (majestætsfornærmelses paragraffen) "forbyder at beskylde, fornærme eller true den nuværende [[konge]], [[dronning]], arving, tilsyneladende eller [[regent]]". Efter denne, ifølge thailandsk presse ''drakoniske'' (overdrevent strenge), lov kan enhver, der findes skyldig, idømmes en maksimal straf på 15 år i fængsel pr. lovovertrædelse.<ref name="20171007_khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/news/2017/10/06/military-try-historian-doubting-16th-century-elephant-duel/ 112 CASE MOVES FORWARD AGAINST HISTORIAN FOR DOUBTING 16TH CENTURY ‘ELEPHANT DUEL’]. [[Khaosod]] English, 06-10-2017, hentet 07-10-2017.</ref> En del af de, der er blevet anklaget, har haft tilknytning til ”rødtrøje bevægelsen”, som støtter afsatte [[premierminister]] [[Thaksin Shinawatra]]. En thai radiovært, der arbejder på en udenlandsk station, blev ved indrejse for familiebesøg anholdt, og anklaget for at have kritiseret Kongehuset i en radioudsendelse fra udlandet. Han blev den 18. november 2014 idømt 10 års fængsel, dog nedsat til fem år, da han indrømmede sin skyld.<ref>AFP, 18-11-2014</ref> Tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, der blev afsat ved et [[Thailands politiske krise 2005-2006|militærkup i 2006]] og nu lever i frivilligt [[Politisk asyl|asyl]] i [[Dubai]], stod i oktober 2017 ligeledes til anklage for majestætsfornærmelse i forbindelse med et interview til [[Sydkorea]]nsk presse i [[2015]], hvor han udtalte, at »det militære kup (i 2014), der afsatte (hans lillesøster) [[Yingluck Shinawatra|Yinglucks]] regering, blev hjulpet af visse medlemmer af "paladscirklen"«.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30328615 Thaksin to be charged with lese majeste]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 06-10-2017, hentet 07-10-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/10/09/new-ag-vows-try-thaksin-insulting-monarchy/ NEW AG VOWS TO TRY THAKSIN FOR INSULTING MONARCHY]. [[Khaosod]] English, 09-10-2017, hentet 09-10-2017.</ref> Retsforfølgelser steg drastisk efter 2014-kuppet, hvor over 250 sager blev rest i løbet af regeringens første tre år, flere end nogen tidligere regeringer i det seneste årti, ifølge den thailandske avis Prachatai. Loven er blevet bredt kritiseret, herunder af rettighedsgrupper og [[FN]], som har opfordret til at blive tilbagekaldt.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/12/07/court-delays-decision-elephant-duel-charges/ COURT DELAYS DECISION ON ‘ELEPHANT DUEL’ CHARGES]. [[Khaosod]] English, 07-12-2017, hentet 07-12-2017.</ref> Tiltalte kan sygne hen i fængsel i årevis, mens de venter på rettens sagsbehandling, der ofte foregår ofte bag lukkede døre. Frikendelser er sjældne, hvorfor mange tilstår til gengæld for hurtig afklaring og en reduceret straf. Selv om loven er snævert skrevet, er den blevet bredt tolket i de senere år. For eksempel blev en kendt 84-årig [[historiker]], Sulak Sivaraksa, i oktober, 2017, anklaget for at have draget tvivl om en tidligere konge, kong [[Naresuan]], der regerede Siam fra [[1590]] til [[1605]], for lidt over 400 år siden vandt en elefantkamp mod en [[Burma|burmesisk]] [[prins]]. Det foregik under en historisk diskussion på [[Thammasat University]] i oktober, 2014, i forbindelse med en aktuel historisk [[filmserie]], hvor han specifikt udtrykte tvivl om, hvorvidt beretningen om Naresuan var sand eller en [[apokryf]] fortælling, og han opfordrede folk til »ikke bare at tro på alt hvad de hører, da de ellers kan blive let bytte for [[propaganda]].« Hvis Sulak Sivaraksa kendes skyldig af en militærdomstol, risikerer han op til 15-års fængselsstraf.<ref name="20171007_khaosod" /> Anklagen mod Sulak Sivaraksa fik udbredt kritik fra [[Vesten|vestlige]] medier, [[Menneskerettighederne|menneskerettighedsorganisationer]] og [[det internationale samfund]]. Landet, hvor elefantduellen siges at have fundet sted, hed endnu ikke ''Siam'' (tidligere navn for Thailand fra [[1782]]-[[1939]]), og det præcise sted for kampen er også omstridt, kunne have været både [[Suphan Buri]] og [[Kanchanaburi]].<ref>[https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1343059/sulak-lese-majeste-case-so-absurd-it-hurts Sulak lese majeste case so absurd it hurts]. [[Bangkok Post]], 16-10-2017, hentet 16-10-2017.</ref> I [[januar]] [[2018]] droppede militærdomstolen imidlertid alle anklager, uden yderligere forklaring.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/courts/2018/01/17/charges-dropped-historian-elephant-duel/ CHARGES DROPPED AGAINST HISTORIAN OVER ‘ELEPHANT DUEL’]. [[Khaosod]] English, 17-01-2018, hentet 17-01-2018.</ref> En lokal [[Menneskerettighederne|menneskeretsgruppe]], iLaw, mente at antallet af sager om majestætsfornærmelse er steget kraftigt siden militærkuppet i 2014. Hvor der kun var to inden kuppet, var der 60 sager i begyndelsen af 2017.<ref name="20170224khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/02/24/new-book-catalogs-lese-majeste-prisoners-may-not-win-converts/ NEW BOOK CATALOGS LESE MAJESTE CASES – BUT MAY NOT WIN CONVERTS (Khaosod English 24-02-2017, hentet 04-03-2017)]</ref> [[Forenede Nationer|FN]] opfordrede den 10. august, 2015, den thailandske regering til straks frigive de anklagede for majestætsfornærmelse, og ændre den "vage og brede" lese-majeste-lov for at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30266366 UN concerned over severe penalties in lese-majeste cases (The Nation 11-08-2015)]</ref> Imidlertid blev en 28-årig mand, Burin Intin, den [[27. januar]], 2017, idømt 11 år og fire måneders fængsel ved en militærdomstol, for at have skrevet to royalt krænkende bemærkninger online ni måneder tidligere, den ene som en kommentar til en video, den anden i en privat besked til Patnaree Chankij, en pro-demokrati aktivists mor, som blev anklaget for ikke at have angivet afsenderen af den fornærmende bemærkning om kongehuset.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/01/27/activist-jailed-11-years-online-comments-defaming-monarchy/ ACTIVIST JAILED 11 YEARS FOR ONLINE COMMENTS DEFAMING MONARCHY (Khaosod English, 27-01-2017)]</ref> En ny lille thai-bog fra [[februar]] 2017, ''Room for Rent: No. 112'', beskriver 22 lese majeste-sager fra det seneste årti (112 er nummeret på lese majeste-paragraffen).<ref name="20170224khaosod"/> Siden [[Thailands demonstrationer i 2020|studenterprotester begyndte i 2020]], hvor der opfordredes til afskaffelse af loven om majestætsfornærmelse, er 278 personer pr. [[april]] [[2025]] blevet sigtet i henhold til loven.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/world/thai-arrest-warrant-issued-american-academic-royal-insult-charges-2025-04-04/ |title=Thai arrest warrant issued for American academic on royal insult charges |work=[[Reuters]] |date=4. april 2025 |access-date=5. april 2025 |language=en}}</ref> En pro-[[demokrati]] [[aktivist]], Chanoknan Ruamsap, blev i 2018 den første thailænder, der fik [[politisk asyl]] i [[Sydkorea]], efter på [[Facebook]] at have delt en biografi om kong [[Vajiralongkorn]], publiceret af [[BBC]]. Forældelsesfristen for majestætsfornærmelse er 15 år, så hun kan ikke vende tilbage til Thailand før efter 15 år.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/politics/2018/11/12/south-korea-grants-political-asylum-to-thai-charged-with-112/ |title=SOUTH KOREA GRANTS POLITICAL ASYLUM TO THAI CHARGED WITH 112 |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] English |date=12. november 2018 |access-date=13. november 2018}}</ref> ==== Strenge straffe ==== De to hidtil længste kendte straffe er henholdsvis 30 år og 35 år. De 30 år blev idømt en 48-årig mand ved en militærdomstol i Bangkok i august 2015 for 6 Facebook-opslag – for i fire tilfælde i september 2013, og to gange i november 2014, at have skrevet krænkende opslag om monarkiet – da tiltalte erkendte sig skyldig, var det en halvering af straffen på 6 x 10 år. Sidst i april, 2017, blev en velkendt kritiker, 57-årige Prawet Prapanukul, anholdt af militæret i sit Bangkok-hjem, og efterfølgende stillet for en domstol med anklager om 10 tilfælde af kongelig ærekrænkelse, det højeste antal nogen hidtil er anklaget for, og med en straframme på 150 års fængsel. Han blev i juni 2015 dømt til 35-års fængsel for en falsk Facebook-profil med 10 majestætsfornærmende poster, straffen var reduceret fra 70 år som følge af erkendt skyld.<ref>[http://prachatai.org/english/node/7194 Military court breaks record with 35-year jail term for lèse majesté (Prachathai English, 09-06-2017, hentet 09-06-2017)]</ref><ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/military-court-hands-down-30-years-jailterm-on-lese-majeste-offender |title=Military court hands down 30 years jailterm on lese majeste offender (Thai PBS 07-08-2015) |access-date= 7. august 2015 |archive-date= 9. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150909000358/http://englishnews.thaipbs.or.th/military-court-hands-down-30-years-jailterm-on-lese-majeste-offender |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.dr.dk/nyheder/udland/mand-skal-30-aar-i-faengsel-fornaerme-thailands-konge Mand skal 30 år i fængsel for at fornærme Thailands konge (DR-nyheder 07-08-2015)]</ref><ref>{{Cite web |url=https://www.yahoo.com/news/thai-may-face-150-jail-sentence-royal-defamation-134207025.html |title=Thai may face 150-year jail sentence for royal defamation (Yahoo News/AFP, 03-05-2017, hentet 04-05-2017) |access-date= 4. maj 2017 |archive-date= 7. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171007221131/https://www.yahoo.com/news/thai-may-face-150-jail-sentence-royal-defamation-134207025.html |url-status=dead }}</ref> ==== Afbrydelse af radio og TV ==== Militærjuntaen forbød [[Live (begivenhed)|live-dækning]] af kong Bhumibol, Rama IXs [[kremering]] den [[26. oktober]], 2017, hvor kun regeringens [[tv-program]] må videresendes. Folk blandt de op til 300.000 tilskuere, der overværer ceremonien, og de omkring 40.000, der kan følge selve paraden, må tage [[video]] og [[billede]]r med deres [[mobiltelefon]]er, men mobil-signalerne vil være afbrudt på dele af ceremonipladsen. Det er ulovligt for [[massemedie]]r at videreformidle andres live-dækning af kremeringsceremonien. Journalister får ikke adgang til selve ceremoniområdet, men samles i et auditorium på det nærliggende Thammasat-universitet.<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/general/1339578/royal-cremation-live-coverage-by-reporters-banned Royal cremation live coverage by reporters banned]. [[Bangkok Post]], 09-10-2017, hentet 09-10-2017.</ref> [[BBC]] har ved flere lejligheder haft kontrovers med styret siden militærjuntaen overtog magten, blandt andet i forbindelse med kritisk dækning af, at to engelske statsborgere angiveligt var blevet [[svindel|svindlet]] fra deres [[virksomhed]] og [[ejendom]] i [[Phuket]] i 2015. Efterfølgende blev BBC's Sydøstasiens korrespondent, Jonathan Head, frataget pas og udrejsemulighed i februar 2017 og anklaget for [[ærekrænkelse]], hvilket kan medføre fem års fængsel.<ref>[https://www.theguardian.com/world/2017/feb/23/bbc-journalist-faces-defamation-charge-in-thailand BBC journalist faces defamation charge in Thailand (The Guardian, 23-02-2017, hentet 09-03-2017)]</ref> Anklagen blev imidlertid frafaldet ved første retsmøde i Phuket den [[24. august]] 2017.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30324755 Thai lawyer drops defamation suit against BBC reporter (The Nation, 24-08-2017, hentet 25-08-2017)]</ref> Og under dækningen af processionen med afdøde kong [[Bhumibol Adulyadej]]s båre fra ''Siriraj Hospital'' til ''[[Grand Palace]]'' blev transmissionen afbrudt flere gange, da myndighedernes censor ikke var enige i kommentatorens udtalelser.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2016/10/16/govt-deplores-foreign-media-coverage-bbc-coverage-blocked/ GOVT DEPLORES FOREIGN MEDIA COVERAGE, BBC COVERAGE BLOCKED (Khaosod Englihs, 16-10-2016, hentet 09-03-2017)]</ref> ''[[BBC World Service]]'' har siden 1997, hvor den tidligere [[Storbritannien|engelske]] [[koloni]] [[Hong Kong]] blev overdraget til [[Kina]], transmitteret deres [[Censur|ucensurede]] asiatiske nyheder på 29 forskellige sprog fra en [[kortbølge]]sender i [[Nakhon Sawan]], 240&nbsp;km nord for Bangkok. Der er stadig mange områder, hvor nyheder via kortbølgeradio er en vigtig informationskilde. Den 20-årige lejeaftale på ejendommen med senderen udløb den [[1. januar]] 2017, hvorefter BBC standsene [[radioudsendelse]]rne. BBC gav ikke nærmere oplysninger om, hvorfor forhandlingerne var brudt sammen, men to kilder har efterfølgende nævnt, at netværkets thaisprogede tjeneste var blevet et ømt punkt, hvilket dog først kom frem i marts måned. Thailands royalistiske etablissement skulle være blevet opbragt over en profil af den ny konge, [[Vajiralongkorn|Maha Vajiralongkorn]], som BBC's Thai tjeneste offentliggjorde i oktober, kort efter kong Bhumibol Adulyadejs død.<ref>[http://www.themalaymailonline.com/world/article/bbcs-thai-transmission-towers-fall-silent-as-junta-talks-falter BBC’s Thai transmission towers fall silent as junta talks falter (Malay Mail Online, 08-03-2017, hentet 09-03-2017)]</ref> Det thailandske udenrigsministerium bekræftede at lejeaftalen var ophørt med udgangen af [[december]] 2016, men sagde, at det var BBC, der havde trukket sig fra forhandlingerne, der for øvrigt var indledt så sent, den [[21. december]], at man ikke kunne nå at blive færdige med en ny aftale inden den gamle udløb, da en ny aftale skulle sikre Thailand maksimale fordele, og aftalen skulle være overensstemmende med thailandske love og regler.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30308488 BBC unilaterally decided to pull out of broadcast station deal: Foreign Ministry (The Nation, 09-03-2017, hentet 10-03-2017)]</ref> ==== Demokratidag og 1932-revolutionen ==== I forbindelse med 85-års fejringen af den såkaldte ''demokratidag'', den 24. juni, 2017, som er årsdagen for [[#1932-revolutionen_og_oph.C3.B8r_af_enev.C3.A6lde|1932-revolutionen]], var [[Charles Chaplin]]-filmen ''[[Diktatoren]]'' (org. The Great Dictator) – en politisk satire fra [[1940]] om [[Adolf Hitler]] og [[Nazisme]]n – blevet forsynet med Thai-undertekster og lagt op på YouTube. Filmen var imidlertid blokkeret for Thailand (thailandske [[IP-adresse]]r) og i stedet vistes teksten: "Dette indhold er ikke tilgængeligt for denne landekode grundet lovlig indsigelse fra regeringen" ("This content is not available on this country domain due to a legal complaint from the government"). Om dette skyldes satire-filmen, eller alene de thailandske undertekster er uvist, andre versioner af filmen var fortsat tilgængelige.<ref>[http://www.bangkokpost.com/news/politics/1274938/great-dictator-off-limits 'The Great Dictator' blocked on 'democracy day' (Bangkok Post, 24-06-2017, hentet 25-06-2017)]</ref> ==== Forbud mod spil ==== To belærende spil er blevet bandlyst som trussel mod nationens sikkerhed. I [[2015]] spillet ''Tropico 5'', der er et simulationsspil, hvor spillere bliver landeledere, blandt andet [[Militærdiktatur|militærdiktator]], der har til formål at skabe et militariseret [[Styreform|regime]]. I [[2022]] spillet ''Patani Colonial Territory'', der er et historisk belærende spil om [[provins]]en [[Pattani]], bandlyst og konfiskeret. Pattani er en af de sydlige thailandske provinser med [[Islam|muslimsk]] majoritet, som har været genstand for omfattende uroligheder og omfattet af [[undtagelsestilstand]].<ref>{{cite news |url=https://prachatai.com/english/node/10122 |title=A card game on Deep South history seized by police and soldiers |work=[[Prachatai]] |date=30. november 2022 |access-date=30. november 2022 |language=en}}</ref> ==== Sanktioner i forbindelse med rapportering om øen, Koh Tao ==== Også kritiske [[online]] nyhedsmedier kom under militærjuntaen kritik, der i særdeleshed blev rettet mod det lille nyhedsmedie ''[[Samui Times]]'', der havde skrevet kritiske nyheder om ferieøen [[Koh Tao]], en naboø til [[Koh Samui]]. Kritikken begyndte efter et bestialsk [[Mord|dobbeltmord]] i 2014 på to unge britiske [[backpacker]]e (ryksækrejsende). De følgende år rapporterede Samui Times om yderligere 5-6 dødsfald blandt turister, og rejste tvivl om de var [[ulykke]]r eller [[selvmord]], som myndigheder påstod, eller der lå en forbrydelse bag. Omkring [[januar]] 2015 begyndte udtryk som ''Island of Death'' og ''Death Island'' (da. dødens ø) at cirkulere i online medier som ''[[Reddit]]'', ''[[Thaivisa]]'' og ''[[Lonely Planet]]'', hvilket udtryk Samui Times nævnte. To diskutable hændelser, en forsvundet [[Rusland|russisk]] amatør ''[[Frestyle Diving|freestyle dykker]]'' (dykning uden luftbeholder) i [[februar]] 2017, og en ung [[Belgien|belgisk]] kvindes angivelige selvmord i [[april]], på vej hjem efter et ophold hos en [[Sai Baba]]-menighed på naboøen [[Koh Phangan]], som myndighederne i begge tilfælde undlod at udsende presseinformation om, blev efterfølgende rapporteret af Samui Times i henholdsvis [[marts]] og [[juni]] måned. Begge medførte massiv international presseopmærksomhed af førende nyhedsmedier i USA, Europa og Australien, især set i lyset af de tidligere hændelser, og i vid udstrækning benævntes øen Koh Tao som ''Death Island''. Også danske medier omtalte hændelserne. I begyndelsen af [[juli]] meddelte myndighederne, at man ville sagsøge Samui Times som ansvarlig for udbredelse af benævnelsen ''Death Island''. Online mediet Samui Times er ikke registret i Thailand, men drives (angiveligt) fra Storbritannien. Hvordan myndighederne vil håndtere de store online medier som fx [[Google]], er fortsat uklart.<ref>[https://www.reddit.com/r/Thailand/comments/2r6vj8/frenchman_found_hanged_on_koh_tao_the_island_of/ Frenchman found hanged on Koh Tao - The Island of Death (Reddit Thailand, 03-01-2015, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>[https://www.lonelyplanet.com/thorntree/forums/asia-thailand/thailand/another-tourist-gone-missing-on-koh-tao Another tourist gone missing on Koh tao (Lonely Planet, 28-01-2015, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>[http://ekstrabladet.dk/112/elise-fundet-doed-paa-thailandsk-doeds-oe-syvende-mystiske-doedsfald-paa-tre-aar/6727999 Elise fundet død på thailandsk døds-ø: Syvende mystiske dødsfald på tre år (Ekstra Bladet 30-06-2017, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>[http://www.bangkokpost.com/news/politics/1280455/assembly-backs-tougher-rules-for-online-media Assembly backs tougher rules for online media (Bangkok Post, 04-074-2017, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>[https://coconuts.co/bangkok/news/thailand-looks-limit-voice-online-media-wake-sensational-stories/ Thailand looks to limit voice of online media in wake of sensational stories (Coconuts Bangkok, 05-07-2017, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.samuitimes.com/samui-times-responds-news-reports-sued/ |title=Samui Times Responds to News Reports they are being Sued (Samui Times, udateret med offentliggjort 05-07-2017, hentet 05-07-2017) |access-date= 5. juli 2017 |archive-date= 9. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170709134211/http://www.samuitimes.com/samui-times-responds-news-reports-sued |url-status=dead }}</ref> Den engelsksprogede avis, [[Bangkok Post]], nedgjorde sagstruslen i en leder under overskriften, "Dødens ø sagsanlægget er en farce", og opfordrede myndighederne til at rydde enhver misforståelse af vejen, i stedet for at skræmme budbringeren.<ref>[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1281835/death-island-lawsuit-a-farce 'Death island' lawsuit a farce (Bangkok Post, 06-07-2017, hentet 07-07-2017)]</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30320151#.WV-QMbbDHeE.facebook Thai officials sue news outlet for 'Death Island' tag (The Nation, 07-07-2017, hentet 07-07-2017)]</ref> ==== Kritik af 2014-militærjuntaen ==== Også kritik af [[Militærjunta|militærregeringen]] blev der set strengere på, i løbet af de år den havde siddet siden [[2014]]. Da premierminister og [[junta]]leder, general Prayuth Chan-ocha, rejste til Europa i [[juni]], 2018, valgte [[Time Magazine]] at bringe et billede af ham på forsiden af deres [[Asien|asiatiske]] juli-udgave og en profil-artikel inde i bladet. Heri blev Prayuth Chan-ocha omtalt som "Little Sarit" (Lille Sarit) og sammenlignet med [[1960'erne]]s thailandske [[militærkup]]-[[diktator]], [[feltmarskal]] [[Sarit Thanarat]], der også havde tætte bånd til kongehuset og fik absolut magt [[1959]]-[[1963]], hvor han hjalp med at rejse monarkiet til sin afgørende rolle i det thailandske samfund, og beordrede såvel kriminelle som politiske modstandere [[henrette]]t uden dom. Selv om vice-juntaleder, general [[Prawit Wongsuwan]] benægtede, at der var indført censur og sagde, at han ingen lighed så, og Prayuth aldrig havde beordret noget henrettet ved skydning, og at han ikke havde læst artiklen, men sagen ville blive håndteret af embedsmænd (officerer), så bliver Times juli-udgave næppe at finde i Thailand. Udgiveren havde forlods meddelt sine [[distributrør|distributører]] og salgssteder, at "udgaven kan have upassende indhold, og nogen tekst kan være nødvendigt at censurere".<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2018/06/25/prayuths-time-moment-deemed-inappropriate-for-thailand/ PRAYUTH’S ‘TIME’ MOMENT DEEMED INAPPROPRIATE FOR THAILAND]. [[Khaosod]] English, 25-06-2018, hentet 25-06-2018.</ref> Studerende på [[Chulalongkorn University]] i [[Bangkok]] havde planlagt en højtlæsningsbegivenhed, hvor de ville oversætte den ikke distribuerede Time-artikel til [[Thai (sprog)|thai]] – Prawit Wongsuwan kunne angiveligt ikke læse [[Engelsk (sprog)|engelsk]], mente de – men de blev kontaktet af [[politi]]et og bedt om at aflyse arrangementet.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2018/06/27/chula-students-banned-from-reading-time-article-aloud/ CHULA STUDENTS BANNED FROM READING ‘TIME’ ARTICLE ALOUD]. [[Khaosod]] English, 27-06-2018, hentet 27-06-2018.</ref> ==== Online overvågning ==== I begyndelsen af [[2019]] vedtog den siddende militærregering, trods kritik fra [[Aktivisme|aktivister]] og [[forretningsliv]], en ''[[It-sikkerhed|Cyber-sikkerhedslov]]'' (engelsk: ''Cybersecurity Act''), der giver myndighederne adgang til [[online]] [[overvågning]] og [[ransagning]] uden [[retskendelse]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/general/1636694/cybersecurity-bill-passed |title=Cybersecurity bill passed |author=AEKARACH SATTABURUTH |work=[[Bangkok Post]] |date=28. februar 2019 |access-date=9. marts 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-cyber/thailand-passes-internet-security-law-decried-as-cyber-martial-law-idUSKCN1QH1OB |title=Thailand passes internet security law decried as 'cyber martial law' |author=Patpicha Tanakasempipat |work=[[Reuters]] |date=28. februar 2019 |access-date=9. marts 2019}}</ref> Officielt er formålet at beskytte befolkningen mod ''[[fake news]]'' (falske nyheder), men ifølge kritikere er formålet, at gøre kritikere at det siddende regime, tavse.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/2131171/does-govt-fear-fake-news-or-the-truth- |title=Does govt fear 'fake news', or the truth? |author=WASANT TECHAWONGTHAM |work=[[Bangkok Post]] |date=12. juni 2021 |access-date=24. oktober 2021 |language=en}}</ref> ==== Udenlandsk online overvågning ==== I [[oktober]] [[2020]] lukkede [[Twitter]] 926 [[Bruger (datalogi)|brugerkonti]] med begrundelsen: "Vores undersøgelse afslørede et netværk af konti, der deltager i informationsoperationer, som vi pålideligt kan linke til Royal Thai Army (RTA). Disse konti beskæftigede sig med at forstærke pro-RTA og pro-regerings indhold, samt engagere sig i adfærd rettet mod fremtrædende politiske oppositionspersoner."<ref>{{cite web |url=https://blog.twitter.com/en_us/topics/company/2020/disclosing-removed-networks-to-our-archive-of-state-linked-information.html |title=Disclosing networks to our state-linked information operations archive |author= |work=[[Twitter]] |dato=8. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> Twitters data viste, at mere end to tredjedele af disse konti ikke havde nogen [[følger]]e. En undersøgelse foretaget af [[Stanford Internet Observatory]], en forskergruppe ved [[Stanford University]], viste, at mere end halvdelen af brugerne aldrig [[tweet]]ede, og blandt de, der tweetede, fik de fleste tweets ikke fik nogen reaktion.<ref name="20201009-Reuters">{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/uk-thailand-cyber-idUKKBN26U0W3 |title=Thai army denies Twitter disinformation campaign after takedowns |author=Patpicha Tanakasempipat |work=[[Reuters]] |date=9. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> Den Kongelige Thailandske Hær (RTA) benægtede efterfølgende, at have brugt Twitter til desinformationskampagne, der var tale om en misforståelse. De omtalte konti var anonyme og tilhørte ikke hæren, som kun har sin officielle Twitter-konto.<ref name="20201009-Reuters" /> Også regeringen beskyldte Twitter for uretfærdigt, at forbinde disse konti med hæren, og anse dem for at være [[Propaganda|propagandistiske]]. Samtidigt beklagede Minister for Digital Økonomi og Samfund, Buddhipongse Punnakanta, sig over, at Twitter havde ikke overholdt ordrer fra thailandske [[domstol]]e om, at nedlægge konti, der indeholdt [[Æreskrænkelse|ærekrænkende]] indhold mod [[Monarki|kongehuset]], og opfordrede Twitter til at følge de thailandske retskendelser.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/1999763/govt-army-rage-at-twitter |title=Govt, army rage at Twitter |work=[[Bangkok Post]] |date=10. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> ==== Sager om forsvundne aktivister ==== Den thailandske regering er siden militærkuppet i 2014 af internationale [[menneskerettighedsaktivist]]er blevet mistænkt for at udføre såkaldt "[[tvungen forsvinden]]"{{efn|name=Forced Disappearance| Engelsk: Forced Disappearance. "Når en person i hemmelighed bliver bortført eller fængslet af en stat eller politisk organisation, eller af en tredjepart med tilladelse, støtte eller erhvervelse af en stat eller politisk organisation, efterfulgt af et afslag på at anerkende personens skæbne og opholdssted, med den hensigt at placere offeret uden for lovens beskyttelse." Læs mere på [[:en:Forced disappearance|engelsksproget Wikipedia]]. }} af kritiske aktivister, flere af dem i [[eksil]].<ref name="ThisRupt20200608">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://thisrupt.co/society/taken/ |title=Taken (ถูกอุ้ม): 7 Thai activists who were made to “disappear” |author=VORANAI VANIJAKA |work=[[ThisRupt]] |date=6. juni 2020 |access-date=7. juni 2020 |archive-date= 7. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200607124821/https://thisrupt.co/society/taken/ |url-status=dead }}</ref> *[[Wanchalearm Satsaksit]] (วันเฉลิม สัตย์ศักดิ์สิทธิ์), politisk [[systemkritiker]]. Bortført af bevæbnede mænd i [[Phom Penh]] i [[Cambodja]] den [[4. juni]] [[2020]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.hrw.org/news/2020/06/05/cambodia-thai-activist-abducted-phnom-penh |title=Cambodia: Thai Activist Abducted in Phnom Penh |work=[[Human Rights Watch]] |date=5. juni 2020 |access-date=7. juni 2020}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30389115 |title=Rights groups demand probe into latest ‘disappearance’ of exiled Thai dissident |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. juni 2020 |access-date=7. juni 2020}}</ref> *Surachai Danwattananusorn (สุรชัย ด่านวัฒนานุสรณ์), politisk aktivist og tidligere politisk fange. Forsvandt i [[Laos]] i [[december]] [[2018]].<ref name="ThisRupt20200608" /> *Wuthipong “Kotee” Kochathamakun (วุฒิพงศ์ กชธรรมคุณ), politisk [[systemkritiker]]. Blev bortført af "mænd i sort" fra sit hjem i [[Vientiane]] i [[Laos]] i [[juli]] [[2017]].<ref name="ThisRupt20200608" /> *Den Kamlae (เด่น คำแหล้), jordrettighedsaktivist. Forsvandt mens han arbejdede i en skov i [[april]] [[2016]].<ref name="ThisRupt20200608" /> *Porlajee “Billy” Rakchongcharoen (พอละจี รักษ์จงเจริญ), [[Karen (folkeslag)|karen]] og miljø- og samfundsaktivist. Den [[7. april]] [[2014]] blev han arresteret for påstået ulovlig indsamling af vild [[honning]] i skoven. Han blev aldrig set igen, men [[2019]] blev [[Menneskeknogler|menneskeknoglefragmenter]] fundet i [[Kaeng Krachan Dam]] [[reservoir]], [[DNA-profil|DNA-test]] viser et match med Porlajees mor.<ref name="ThisRupt20200608" /> Tidligere tvungne forsvindinger: *Somchai Neelapaijit (สมชาย นีละไพจิตร), [[advokat]] og [[menneskerettighedsaktivist]]. Ifølge [[øjenvidne]]r bortførte fire mænd ham i en bil i [[Bangkok]] den [[12. marts]] [[2004]], han er ikke set siden.<ref name="ThisRupt20200608" /> *Thanong Pho-an (ทนง โพธิ์อ่าน), arbejderleder og demokratiaktivist. Forsvandt [[19. juni]] [[1991]]. == [[Lov (jura)|Lov]] og [[retsvæsen]] == {{Uddybende|Thailands Love og retsvæsen}} Straf i Thailand kan være [[bøde]], [[konfiskation]], [[detention]], [[fængsel]] og [[dødsstraf]], sidstnævnte dog i ''[[de facto]] [[moratorium]]'' (midlertidigt standset) fra [[2009]] til [[2018]]. Der var således henrettelser i 2009 og i 2018.<ref name="20180618_bkkpost">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/general/1487782/man-executed-by-lethal-injection |title=Man executed by lethal injection |work=[[Bangkok Post]] |date=18. juni 2018 |access-date=18. juni 2018}}</ref> Unge fra 12 til 15 år kan fra [[2020]] ifalde strafansvar, tidligere var aldersgrænsen 10 til 15 år.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30390155 |title=Penal law can only be applied to juveniles aged 12 up |work=[[The Nation Thailand]] |date=23. juni 2020 |access-date=24. juni 2020}}</ref> Ud af 140 nationer indtog Thailand plads nr. 80 på ''[[World Justice Project]]s'' liste over hvilket land i verden der er den bedste retsstat i [[2022]].<ref>{{cite web |url=https://worldjusticeproject.org/rule-of-law-index/global/2022 |title=WJP Rule of Law Index |work=[[World Justice Project]] |access-date=6. marts 2023 |language=en}}</ref> [[Danmark]] indtog til sammenligning førstepladsen for syvende år i træk.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-har-begaaet-alvorlige-fejl-i-straffesager-gerningsmaend-kan-vaere-gaaet-fri |title=Politiet har begået alvorlige fejl i straffesager: Gerningsmænd kan være gået fri (afsnit Verdens bedste retsstat) |work=[[DR]]-nyheder |date=6. marts 2023 |access-date=6. marts 2023}}</ref> === Historie === [[Fil:Kotmonthianban-kotmaitrasamduang.jpg|thumb|Kopi af den gamle ''kongelov'' fra [[Thailands historie#Ayutthaya riget 1351-1767|Ayutthaya-perioden]].]] Indtil begyndelsen af [[1900-tallet]] var thailandsk lov baseret på "De tre [[Segl (mærke)|segls]] lov" ([[Thai (sprog)|Thai]]: กฎหมายตราสามดวง; Officiel omskrivning: Kotmai Tra Sam Duang), en kongelov fra [[Thailands historie#Ayutthaya riget 1351-1767|Ayutthaya-perioden]], som overlevede rigets ødelæggelse i [[1767]]. Teksten der kendes i dag stammer fra kong [[Rama I]], der beordrede loven samlet nedskrevet i [[1805]]. De tre segls lov blev delvist erstattet af moderne lov i 1900-tallet, men dele af den gamle lov anvendes stadig.<ref>''Thai Law for Foreigners'' af Benjawan Poomsan Becker og Roengsak Thongkaew, Paiboon Publishinh 2008, {{ISBN|978-1-887521-57-4}}, side 6-7.</ref> === Fængselsstraf === I alt sad der i [[juni]], 2018, 343.657 mennesker fængslet i Thailand if. justitsministeriet. Det var det højeste antal i [[ASEAN]], og sjettehøjest globalt. I slutningen af [[2019]] var tallet omkring 300.000 fanger.<ref name="20191217-TV">{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1139078-thai-prisons-15000-foreign-convicts-and-9600-in-for-drugs/ |title=Thai prisons: 15,000 foreign convicts and 9,600 in for drugs |work=[[Thaivisa]] News |date=17. december 2019 |access-date=17. december 2019 |language=en}}</ref> Fængselskapaciteten er på 150.000-160.000 fanger i [[2024]], mens antallet af indsatte er 220.000. Et nyt regulativ tillader dømte, at der kan afsones udenfor traditionelle fængselsfaciliteter, for at begrænse fængselssystemets kapacitetsproblemer.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1336662-new-rule-lets-convicts-serve-sentences-outside-thai-prisons/ |title=New Rule Lets Convicts Serve Sentences Outside Thai Prisons |work=[[ASEAN NOW]] |date=28. august 2024 |access-date=28. august 2024 |language=en}}</ref> I 2019 var cirka 15.000 af de indsatte udlændinge, heraf var 9.600 dømt for overtrædelse af narkotikalovene. Totalt var 70% af de indsatte dømt efter narkotikalovene. En ændring fra [[Thailands militærkup 2014|2014-militærjuntaens]] Nationale Lovgivende Forsamling (NLA) medfødte, at en række af de hidtil gældende narkotikaovertrædelser afkriminaliseres, herunder kontrolleret anvendelse af [[cannabis (rusmiddel)|cannabis]] (marihuana, i Thailand også omtalt som ''kratom''), inklusive medicinsk brug. Denne lovændring, hvor narkotikaforhandlere separeredes fra brugere, der i stedet skal modtage [[Medicinsk behandling|behandling]], medførte en reduktion i antallet af indsatte i de overfyldte fængsler.<ref name="20191217-TV" /><ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30347919 |title=Reform of drug laws begins as bill passes first reading |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. juni 2018 |access-date=17. juni 2018 |language=en}}</ref> ==== Lange fængselsstraffe ==== I 2017 blev en mand dømt til 13.725 års fængsel for [[bedrageri]] mod omkring 1.000 personer til et samlet beløb på 5 mia. baht (cirka 1 mia. DKK), foruden at skulle tilbagebetale 1,3 mia. baht (cirka 260 mio. DKK). I praksis blev fængselsperioden dog nedsat til 20 år, begrundet med samarbejde under opklaringen.<ref>[https://www.dailynews.co.th/crime/618692 สั่งจำคุก13,275ปี! คดี'หนุ่มโกงแชร์สัมมนา'สูญ5พันล้าน... อ่านต่อที่]. [[Daily News]], 29-12-2017, hentet 30-12-2017.</ref> Den længste fængselsstraf, og angiveligt også verdens længste if. [[Guinness Rekordbog]] [[2006]], blev Chamoy Thipyaso idømt i [[1989]], med i alt 141.078 år for økonomisk kriminalitet mod 16.231 klienter i et [[pyramidespil]], i praksis blev straffen dog nedsat til 20 år, som er maksimum for bedrageri.<ref>[https://observer.news/crime/thai-141078-years-prison-fraud/ Thai woman sentenced to 141,078 years in prison for fraud] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170912113412/https://observer.news/crime/thai-141078-years-prison-fraud/ |date=12. september 2017 }}. [[The Observer]], 20-04-2017, hentet 30-12-2017.</ref> Selv om lange sammenlagte fængselsstraffe idømmes, for eksempel over 100 år for [[voldtægt]] af [[Seksuel lavalder|mindreårig]], er maksimum ifølge thailandsk lovgivning 50 år, så lange fængselsstraffe nedsættes reelt til 50 år.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30374848 |title=Former cop in South jailed for paedophilia |author=Kesinee Taengkhiao |work=[[The Nation Thailand]] |date=16. august 2019 |access-date=16. august 2019}}</ref> === Dødsstraf === I [[2017]] blev der idømt 75 dødsstraffe, en væsentlig reduktion fra [[2016]], hvor antallet var 216, if. [[Amnesty International]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30343105 Amnesty calls for death penalty axe]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 13-04-2018, hentet 14-04-2018.</ref> Det overvejes at afskaffe dødsstraf for ''forbrydelser, der ikke har påvirket andres liv''. I 2017 ventede flere end 440 dødsdømte i [[fængsel|fængslerne]], [[person]]er der blandt andet var fundet skyldige i [[mord]] eller [[voldtægt]] på [[pige]]r under 15 år, samt [[Kriminalitet|storkriminelle]] [[narkotika]]forhandlere og ekstremister. 157 af fangerne havde udtømt appelmuligheder, blandt disse var 68 narkotika relaterede domme. Enhver dødsdømt bliver automatisk pålagt at anmode [[konge]]n om pardon ([[benådning]]), i håb om, at straffen kan ændres til [[livsvarigt fængsel]].<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/10/12/8-years-last-execution-abolition-still-not-guaranteed/ 8 YEARS SINCE LAST THAI EXECUTION, FUTURE OF DEATH PENALTY UNCERTAIN]. [[Khaosod]] English, 12-10-2017, hentet 13-10-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30329533 Thailand moves toward abolishing death penalty]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 18-10-2017, hentet 20-10-2017.</ref> Fra [[1935]] til 2009 blev 325 dødsdømte henrettet, de 319 ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]], og fra [[december]] [[2003]] de resterende seks med [[dødelig indsprøjtning]]. Henrettelser var stillet i bero fra [[24. august]], 2009, til [[18. juni]], 2018, hvor en mand, dømt for røveri og mord i [[2012]], blev [[Henrettelse|henrettet]] med en dødelig indsprøjtning.<ref name="20180618_bkkpost" /> I dagene efter 2018-henrettelsen viste fire [[Presse|mediers]] onlineafstemninger, med flere end 250.000 deltagere, over 95% opbakning til dødsstraf. Amnesty Internationales protester blev mødt med vrede kommentarer på deres [[Facebook]]side. Avisen ''[[The Nation (Thailand)|The Nation]]'' skrev bl.a. i en leder: ''"Vi bør vælge en mellemvej mellem de to ekstremer, mellem dødsstraffens ophør, som Amnesty International foreslog, og anvende dødsstraf for enhver, der er dømt for drab. Dødsstraf bør være forbeholdt overlagt mord. Det thailandske retssystem synes at følge denne mellemvej. Der er flere end 500 fanger i øjeblikket på dødsgangen, og kun en person er blevet henrettet."''<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30348235 Polls point to strong backing among Thais for death penalty]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 21-06-2018, hentet 21-06-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/opinion/30348252 Why Thailand needs the death penalty]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 21-06-2018, hentet 21-06-2018.</ref> I november 2018 var tallet ifølge avisen [[The Nation (Thailand)|The Nation]] 539 dødsdømte, hvoraf 262 havde sagen ved en appeldomstol, 34 ved højesteret, og 243 sad på ''dødsgangen'' i forskellige fængsler. 28 af de dødsdømte var kvinder.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30362309 |title=Rights activists push for ban on death sentences for female convicts |author=Pratch Rujivanarom |date=16. januar 2019 |access-date=19. januar 2019}}</ref> Trods apeller fra menneskerettighedsgrupper, fastholdt regeringen i [[december]] [[2024]] enstemmigt, at bibeholde dødsstraf i retssystemet.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1346500-thai-cabinet-rejects%C2%A0proposal%C2%A0to-abolish-capital-punishment/ |title=Thai Cabinet Rejects Proposal to Abolish Capital Punishment |work=[[ASEAN NOW]] |date=18. december 2024 |access-date=18. december 2024 |language=en}}</ref> === Kritik for brug af tortur === [[Tortur]] af mistænkte er set som en hurtig og nem måde at få svar fra dem – et af de i udlandet kendte eksempler, er sagen om to migrantarbejdere ifm. [[Koh Tao#Negativ presseomtale og kontrovers om sikkerhed|dobbeltmordet på Koh Tao]] i 2014 – en CRCF-rapport (''Cross Cultural Foundation'') om tortur og umenneskelig praksis i de yderste sydlige provinser [[Yala]], [[Pattani]] og [[Narathiwat]] viste mindst 54 tilfælde af tortur fra 2004 til 2015. Rapporten afslørede, at alle torturofrene var [[Malaysia|malaysisk]] [[Etnicitet|etniske]] mandlige mistænkte i sager relateret til det sydlige oprør, samt at alle var blevet tortureret af embedsmænd som led i deres [[forhør]], mens de var i forvaring på officielle steder. I august 2018 udgav det thailandske justitsministerium i samarbejde med ''[[International Association for Prevention of Tortur]]'' (APT), en international [[NGO]], officielle retningslinjer for at forhindre tortur og misbrug af personer i forvaring. Projektet havde til formål at uddanne og oprette standarder, for at vejlede lovhåndhævende myndigheder og tilhørende embedsmænd i at forhindre, og til sidst slutte brugen af umenneskelig praksis og tortur, der af internationale organer ses som en stor plet på landets forvaltning af [[menneskerettighederne]].<ref>Pratch Rujivanarom (1. august 2018). ''[http://www.nationthailand.com/national/30351165 Thailand developing guidelines to end torture of suspects in custody]''. [[The Nation (Thailand)|The Nation]]. Hentet 1. august 2018.</ref> === LGBT === I [[juli]] [[2020]] godkendte regeringen, at [[LGBT]] par (par samme køn) kunne opnå [[registreret partnerskab]], hvis begge er over 17 år gamle og begge, eller den ene, er thailænder. Hvis alder er under 17 år skal der foreligge skriftlig tilladelse fra forældre eller værge.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30390964 |title=Cabinet okays bill granting same-sex couples more, but not all, rights |work=[[The Nation Thailand]] |date=8. juli 2020 |access-date=9. juli 2020 |language=en}}</ref> I [[marts]] [[2024]] godkendte [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]] ægteskab mellem personer af samme køn,<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thailand-house-of-representatives-approves-same-sex-marriage-bill |title=Thailand house of representatives approves same-sex marriage bill |work=[[The Thaiger]] |author=Puntid Tantivangphaisal |date=27. marts 2024 |access-date=28. marts 2024 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/snart-kan-homoseksuelle-blive-gift-i-thailand-et-af-faa-steder-i-asien |title=Snart kan homoseksuelle blive gift i Thailand - et af få steder i Asien |work=[[DR]]-nyheder |date=28. marts 2024 |access-date=8. april 2024}}</ref> hvilket blev stadfæstet af senatet den [[18. juni]].<ref name="20240618-DR">{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/thailand-giver-groent-lys-til-aegteskab-mellem-personer-af-samme-koen |title=Thailand giver grønt lys til ægteskab mellem personer af samme køn |author=Karoline Engelund |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=18. juni 2024 |access-date=19. juni 2024}}</ref><ref name="20240619-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1330089-thailand-passes-landmark-same-sex-marriage-law/ |title=Thailand Passes Landmark Same-Sex Marriage Law |work=[[ASEAN NOW]] |date=19. juni 2024 |access-date=19. juni 2024 |language=en}}</ref> Den 24. september godkendte [[Vajiralongkorn|kongen]] loven, som trådte i kraft 120 dage senere.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/thailands-konge-godkender-lov-om-aegteskab-mellem-personer-af-samme-koen |title=Thailands konge godkender lov om ægteskab mellem personer af samme køn |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=25. september 2024 |access-date=25. september 2024}}</ref> Den [[23. januar]] [[2025]] blev første par af samme køn officielt gift.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/de-foerste-par-af-samme-koen-er-blevet-gift-i-thailand |title=De første par af samme køn er blevet gift i Thailand |author=Anna Danielsen Gille |work=[[DR]]-nyheder |date=23. januar 2025 |access-date=23. januar 2025}}</ref><ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1349640-thailands-first-equal-marriage-a-step-towards-a-better-world/ |title=Thailand's First Equal Marriage: A Step Towards a Better World |work=[[ASEAN NOW]] |date=23. januar 2025 |access-date=23. januar 2025 |language=en}}</ref> === Abort ===<!-- Venligst land afsnittet stå, selvom ny lov er trådt i kraft, hvorefter indholdet kan bruges historisk, når hele afsnittet om love flyttes ud i uddybende artikel --> [[Abort]] blev i [[november]] [[2020]], med effekt fra [[7. februar]] [[2021]], tilladt for [[Foster|fostre]] indtil 12 [[uge]]r. Det har været et følelsesladet emne, hvor det betragtes som [[synd]] i den [[Buddhisme|buddhistiske]] [[religion]].<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2020/11/19/planned-parenthood-hails-new-law-allowing-12-week-abortion/ |title=PLANNED PARENTHOOD HAILS NEW LAW ALLOWING 12-WEEK ABORTION |work=[[Khaosod]] |date=19. november 2020 |access-date=19. november 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://tna.mcot.net/english-news/line-today-english-news-632777 |title=Abortion Now Legal for Pregnancy of up to 12 Weeks |work=[[Thai News Agency]] (TNA) |date=8. februar 2021 |access-date=10. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210208045353/https://tna.mcot.net/english-news/line-today-english-news-632777 |archive-date=8. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> Fra [[27. oktober]] [[2022]] blev abort også tilladt fra uge 12 til 20.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/legal-abortions-to-be-available-at-110-locations-in-thailand-from-oct-27th/ |title=Legal abortions to be available at 110 locations in Thailand from Oct 27th |work=[[Thai PBS]] |date=24. oktober 2022 |access-date=24. oktober 2022 |language=en}}</ref> Tidligere havde abort været ulovlig i henhold til ''Artikel 305'' i den thailandske straffelov, undtagen i tilfælde, hvor en læge anser abort for nødvendigt på grund af moderens sundhedstilstand, eller når en [[graviditet]] skyldes seksuelle lovovertrædelser som [[voldtægt]], [[incest]] eller [[trafficking]], samt for piger under 15 år.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/09/27/safe-legal-abortion-still-out-of-reach-for-many-thai-women/ |title=SAFE, LEGAL ABORTION STILL OUT OF REACH FOR MANY THAI WOMEN |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=27. september 2018 |access-date=27. september 2018}}</ref> Omkring 1,5 [[Million|mio.]] børn blev født af [[Teenager|teenage]]<nowiki/>mødre mellem [[2000]] og [[2014]], alene i 2016 var næsten 14 procent af alle graviditeter blandt unge. Antallet af teenagergraviditeter var stigende i 2017, mere end 17 procent i forhold til 2016, på grund af manglende [[seksualoplysning]] og adgang til korrekt [[Prævention|beskyttelse]]. Antallet af teenage [[Fødsel|fødsler]] lå på 47 pr. 1.000 [[pige]]r i alderen 15 til 19 år, hvilket var højere end [[Sydasien]]s gennemsnit på 35, men lavere end nabolandene [[Laos]], med 94, og [[Cambodja]] på 57. Ud af de 84.578 piger under 20 år, der fødte i 2018, var 2.559 mellem 10 og 14 år.<ref name="20190129_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/national/30363106 |title=Advice lacking for sexually active teens |author=Pungchumpoo Prasert |work=[[The Nation Thailand]] |date=29. januar 2019 |accesdate=29. januar 2019}}</ref> Skoler var undertiden et problem, hvor nogle undlod at holde graviditeten skjult, mens andre blot udviste gravide studerende. En opgørelse medio [[2019]] viste at 51 procent af gravide teenagere var skoleelever eller studerende, kun 23,3 procent fortsatte efter en fødsel og 5,1 procent fuldførte en uddannelse. Et direktiv fra Undervisningsministeriet i oktober 2018 medførte, at alle undervisningsinstitutioner skal yde støtte og vejledning til gravide studerende, samt tilbyde barselsorlov.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2018/10/13/new-directive-bans-expulsion-of-pregnant-students/ |title=NEW DIRECTIVE BANS EXPULSION OF PREGNANT STUDENTS |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] English |date=13. oktober 2018 |access-date=14. oktober 2018}}</ref><ref name="20190906_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30375735 |title=Thailand still ranks No.1 in region in road accidents: national think tank (see infographics) |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. september 2019 |access-date=6. september 2019}}</ref> Med buddhisme som primære religion, betragtes spørgsmålet om abort, som et politisk følsomt problem, ikke kun for regering, men også blandt flere [[aktivist]]er og kendte [[feminist]]er. Feminister, der støtter abort, har hævdet, at abort eliminerer [[kønsdiskrimination]], og det vil også reducere den høje andel af kvinder, der søger [[Illegal (udtryk)|illegal]] abort. Tidligere tillod lovene kun afbrydelse af graviditet, når den var en trussel mod moders eller barns sundhed, eller hvis graviditeten var resultatet af voldtægt – straffen var op til tre år i fængsel for både kvinden og den læge, der forestod indgrebet – men det er gradvist under forandring, så der tages hensyn til de høje grader af teenagergraviditet, og kvinder, der er ude af stand til at opfostre et barn. Ifølge tilhængerne af abort, er det ingen forbrydelse at afbryde en graviditet, da det thailandske [[Borgerlige rettigheder|borgerlige]] og [[kommerciel]]le [[kodeks]] siger, at et [[foster]], mens det er inde i moderens [[livmoder]], endnu ikke anses for at have nogen [[Jura|juridisk]] ret, som ifølge loven først begynder, når fosteret er født i live.<ref>[http://www.thailandlaw.org/legality-of-abortion-in-thailand.html Legality of Abortion in Thailand]. ''Thailand Law'', 17-06-2013, hentet 04-11-2017.</ref><ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNSOC6011030010041 Teen pregnancies on the rise] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171105135019/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNSOC6011030010041 |date= 5. november 2017 }}. ''National News Bureau of Thailand'' (NNT), 03-11-2017, hentet 04-11-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/2017/03/03/abortion-thailand-safe-legal-may-thought/ ABORTION IN THAILAND: MORE SAFE AND LEGAL THAN YOU MAY HAVE THOUGHT]. [[Khaosod]] English, 03-03-2017, hentet 04-11-2017.</ref><ref>[https://www.unfpa.org/news/mothers-too-young-inequality-fuels-adolescent-pregnancies-thailand Mothers too young: Inequality fuels adolescent pregnancies in Thailand]. [[UNFPA]] (United Nations Population Fund), 12-02-2018, hentet 13-02-2018.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30343189 Total sex education key to tackle teen pregnancy, lay foundation for love]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 15-04-2018, hentet 15-04-2018.</ref> === Voldtægt === Ifølge et [[FN]]<nowiki/>-studie fra [[2018]] blev 90 % af [[voldtægt]]er i Thailand ikke rapporteret til myndighederne.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.theguardian.com/world/2019/jan/17/time-to-start-talking-about-consent-thailands-nascent-metoo-moment |title='Time to start talking about consent': Thailand's nascent #MeToo moment |author=Hannah Ellis-Petersen |work="[[The Guardian]] |date=17. januar 2019 |access-date=18. januar 2019}}</ref> En [[YouGov]] undersøgelse i [[2020]] viste, at en ud af fem thailændere oplevede seksuel chikane. Den globale [[Me Too|#MeToo]]-kampagne synes ikke at have haft effekt i Thailand. Mange menes at være bekymrede for at rapportere overgreb, især hvis begået af en overordnet. Thailands arbejdsret omfatter lovovertrædelser i forbindelse med seksuelle overgreb, men landet har ikke ratificeret en [[ILO]] traktat, der giver beskyttelse til [[Uformelt arbejde|uformelle arbejdere]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-women-workers-trfn/thailand-pledges-to-protect-women-who-report-sexual-abuse-idUSKCN2232DM |title=Thailand pledges to protect women who report sexual abuse |author=Nanchanok Wongsamuth |work=[[Reuters]] |date=21. april 2020 |access-date=22. april 2020}}</ref> En rapport udgivet i [[november]] [[2022]] af ''Ministeriet for Folkesundhed'' viste, at unge thailandske piger mellem 10 og 14 år udgør 31 procent af de flere end 8.500 kendte tilfælde af kvinder og piger, der udsættes for fysisk og seksuelt misbrug i Thailand hvert år.<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2022/11/29/dangerous-offenders-tagged-for-10-years-after-release/ |title=Offenders tagged for up to 10 years after release as young girls are 31% of females abused annually |author=Carla Boonkong & Pranee O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=29. november 2022 |access-date=30. november 2022 |language=en}}</ref> === Barnets Rettigheder === Den [[17. december]] [[2024]] vedtog [[Parlamentet (Thailand)|parlamentet]] en opdatering af loven fra tidligere, hvor forældre måtte "straffe barnet på en rimelig måde af disciplinære formål" til at følge FNs [[Børnekonventionen|Konvention om Barnets Rettigheder]]. Herved bliver der forbud mod straf af børn, der involverer misbrug, vold eller enhver form for skade på et barns krop eller sind. Desuden skal disciplinære handlinger respektere et barns menneskelige værdighed og sikrer dets fysiske og mentale velbefindende. Forældre opretholder deres rettigheder til at vejlede deres børn, men de skal gøre det uden at ty til skadelige metoder.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1346459-thai-senate-approves-landmark-change-to-child-discipline-law/ |title=Thai Senate Approves Landmark Change to Child Discipline Law |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. december 2024 |access-date=18. december 2024 |language=en}}</ref> === Alkohol love og restriktioner === [[Fil:Alcohol-sign Thailand IMG20230417151933.jpg|thumb|Skilt på kølemontre i [[supermarked]] med salgstidspunker for [[Alkoholiske drikkevarer|alkoholiske]] drikkevarer og advarsel om [[bøde]] eller [[fængsel]] ved overtrædelse.]] [[Alkoholiske drikkevarer|Alkohol]] er omfattet af lovmæssige restriktioner, hvor der enkelte dage ikke må serveres alkoholiske drikke, typisk religiøse [[helligdag]]e, såkaldte "Buddha-dage" – [[bar (etablissement)|barer]] og [[natteliv]] holder normalt lukket – men også salg af alkohol i [[forretning]]er er begrænset til bestemte, daglige perioder fra kl. 11 til 14, og fra kl. 17 til midnat. I princippet må [[restaurant]]er og udskænkningssteder kun lovligt servere alkohol inden for dette tidsrum. Overtrædelse medfører seks måneders fængsel, eller en bøde på 10.000 baht (cirka 2.000 DKK), eller begge.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/restriction-liquor-sale-time-takes-effect-today/ Restriction of liquor sale time takes effect today] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171205042102/http://englishnews.thaipbs.or.th/restriction-liquor-sale-time-takes-effect-today/ |date= 5. december 2017 }}. [[Thai PBS]], 23-01-2015, hentet 04-12-2017.</ref> Det landsdækkende alkoholforbud mellem kl. 14 og kl. 17 har været i brug i adskillige år, men ingen, inklusive [[Minister|ministre]], synes i [[2021]] at vide hvorfor.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1241322-tourism-minister-questions-thailand%E2%80%99s-2pm-5pm-alcohol-ban/ |title=Tourism minister questions Thailand’s 2pm-5pm alcohol ban |work=[[ASEAN NOW]] |date=30. november 2021 |access-date=30. november 2021 |language=en}}</ref> Restriktionen blev indført af en [[Thailands historie#Alkohol love|militærjunta i 1972]], men forbuddet dækker kun salg, ikke indtagelse af alkohol.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-liquor-vendors-want-2-5pm-alcohol-sales-ban-revoked/ |title=Thailand’s liquor vendors want 2-5pm alcohol sales ban revoked |work=[[Thai PBS]] |date=17. marts 2022 |access-date=18. marts 2022 |language=en}}</ref> Alkohol er tillige forbudt at medtage i [[nationalpark]]er, også turister der medbringer alkoholiske drikke risikerer fængsel i en måned, eller en bøde på op til 1.000 baht (cirka 200 DKK), eller begge.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30333102 Alcohol ban at national parks to be strictly enforced]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 04-12-2017, hentet 04-12-2017.</ref> Fra [[8. november]] [[2025]] blev straffen for at sælge alkohol udenfor de tilladte tidsrum overført til kunden.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1378297-tightening-of-alcohol-laws-with-new-fines-for-drinkers/ |title=Tightening of Alcohol Laws With New Fines for Drinkers |work=[[ASEAN NOW]] |date=8. november 2025 |access-date=12. december 2025 |language=en}}</ref> Fra den [[3. december]] blev salgsforbuddet om eftermiddagen, midlertidigt ophævet for en forsøgsperiode på 180 dage.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/3149315/afternoon-alcohol-ban-lifted-effective-immediately |title=Afternoon alcohol ban lifted, effective immediately |work=[[Bangkok Post]] |date=3. december 2025 |access-date=12. december 2025 |language=en}}</ref> Fra [[19. december]] 2025 indførtes en ny lov, der forbyder salg af alkohol til berusede personer. Loven holder sælgere medansvarlige, herunder økonomisk kompensation, for enhver deraf følgende skade, herunder materiel skade, personskade eller død. Loven anses som et vigtigt skridt i retning af at reducere beruselsesrelaterede uheld.<ref>{{cite news|url=https://aseannow.com/topic/1382208-new-thai-law-bans-alcohol-sales-to-intoxicated-customers/ |title=New Thai Law Bans Alcohol Sales to Intoxicated Customers |work=[[ASEAN NOW]] |date=19. december 2025 |access-date=19. december 2025 |language=en}}</ref> Reklamer for alkohol er forbudt i henhold til ''Lov om kontrol med alkoholholdige drikkevarer af 2008'', der tillige blev skærpet i [[september]] [[2020]], som blandt andet siger: "Ingen person må reklamere for eller vise, direkte eller indirekte, navnet eller varemærket for nogen alkoholholdig drik på en måde, der viser egenskaberne deraf eller tilskynder en anden person til at drikke." Det betyder, at selv deling af et billede af en alkoholholdig drik på sociale medier kan betyde lovbrud og overtræderen kan risikere en bøde på mellem 50.000 og 500.000 baht eller fængsel i op til et år, eller begge dele. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse på reklamer, der udsendes uden for Kongeriget.<ref>{{cite web |url=https://orbis-alliance.com/orbis-news/alcohol-advertising-ban-on-alcohol-sales-in-thailand |title=Alcohol Advertising & Ban on Alcohol Sales in Thailand |work=[[Orbis News]] |date=28. oktober 2020 |access-date=31. marts 2021 |language=en}}</ref> Alkoholforbruget i Thailand var ifølge [[WHO]] 8,3 liter ren alkohol [[per capita]] over 15 år i [[2016]]-[[statistik]]ken. Ifølge avisen [[The Nation (Thailand)|The Nation]] i [[2019]] drikker 12,5 % af befolkningen regelmæssigt og 15,9 % lejlighedsvis, tilsammen 28,4 %. Der er flest i aldersgruppen 25-44 år med 36 %, og færrest mellem 15 og 19 år med 13,6 %, og over 60 år med 15,2 %. Der er fire gange flere mænd, der drikker, end kvinder. Provinserne med størst procentvise antal regelmæssige og lejlighedsvise alkoholforbrugere er [[Chiang Rai (provins)|Chiang Rai]] (45,3 %), [[Lamphun]] (44,1%) og [[Phyao]] (44 %). Til sammenligning er [[Sydøstasien]]s gennemsnitlige alkoholforbrug 6,4 liter ren alkohol per capita, og for [[Danmark]] 10,4 liter (2016).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://data.worldbank.org/indicator/SH.ALC.PCAP.LI |title=Total alcohol consumption per capita (liters of pure alcohol, projected estimates, 15+ years of age) |work=[[Verdensbanken]] |access-date=1. juni 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30370367 |title=Drinking can be deadly |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. juni 2019 |access-date=1. juni 2019}}</ref> Straffen for promillekørsel er høj. Promillegrænsen er 0.50 (samme som den danske),<ref name="20170315-PBS" /> men kun 0.20 for unge under 20 år.<ref name="201706012-TR" /> I [[2022]] vil en første forseelse, der ikke resulterer i en ulykke, medføre, at en køretøjets fører idømmes en [[bøde]] på 5.000 til 20.000 [[baht]] (cirka 1.000 til 4.000 [[DKK|kroner]]) og mister [[kørekort]]et i mindst seks måneder. Forårsager føreren ulykke, idømmes [[fængsel]] fra et til fem år og/eller en bøde på 20.000 til 100.000 baht (cirka 4.000 til 20.000 kroner), eller fængsel fra to til seks år og bøde på 40.000 til 120.000 baht (cirka 8.000 til 24.000 kroner). Er dødsfald forårsaget af en spritbilist, bliver straffen fra tre til 10 års fængsel og en bøde på 60.000 til 200.000 baht (12.000 til 40.000 kroner).<ref name="20220103-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1245319-dui-in-thailand-rtp-warned-of-possible-10-year-prison-terms/ |title=DUI in Thailand: RTP warned of possible 10 year prison terms |work=[[ASEAN NOW]] |date=3. januar 2022 |access-date=3. januar 2022 |language=en}}</ref> === Private skydevåben === Thailand har mere end seks millioner registrerede [[skydevåben]], primært [[pistol]]er og [[revolver]]e, i privat eje blandt 69 millioner indbyggere (2018-tal), og der er yderligere mange uregistrerede våben i omløb. Adskillige dødsfald er relateret til skydevåben, mens [[masseskyderi]]er er sjældne. Ifølge 2016-data fra [[University of Washington]] havde Thailand det højeste antal rapporterede pistolrelaterede dødsfald ud af 10 lande i [[Asien]], og omkring 50 procent flere end på [[Filippinerne]], der lå på andenpladsen.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-new-year-thailand/thai-man-kills-six-family-members-after-new-years-party-police-idUSKCN1OV1EZ |title=Thai man kills six family members after New Year's party: police |work=[[Reuters]] |date=1. januar 2019 |access-date=2. januar 2019}}</ref> Thailand har således langt det største antal våben i omløb sammenlignet med noget andet land i [[ASEAN]] – 50 gange flere end [[Singapore]] og over tre gange flere end det nærmeste land, [[Cambodja]] – trods antal våbendødsfald overstiger [[USA]] med 30 procent ([[2022]]-offentliggørelse), er Thailand kommet bagefter det antal, der registreres for Filippinerne. Kombinationen af Thailands kroniske problemer med våbenvold, mentale helbredsproblemer og stofmisbrug resulterer i mange drab.<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2022/05/30/crazed-man-guns-down-three-over-a-beer-in-chonburi/ |title=Man guns down three after being asked for a beer as a 16-year-old is found dead in Pathum Thani |author=Carla Boonkong & Pranee O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=30. maj 2022 |accessdate=30. maj 2022 |language=en}}</ref> === Asyl og indvandring === Thailands indvandringslov skelner ikke mellem [[flygtning]]e, [[asylansøger]]e og ulovlige [[indvandrer]]e. Thailand har ikke tilsluttet sig [[Flygtningekonventionen|Flygtningekonventionen fra 1951]], og derfor er alle papirløse indvandrere prisgivet immigrationskontorernes tjenestemænd, der regelmæssigt [[arrest]]erer og fængsler nogen, der ude af stand til at fremvise et gyldigt [[visum]]. Som følge heraf er de også pålagt restriktioner for adgang til [[sundhed]]spleje og [[uddannelse]], samt mulighed for [[arbejdstilladelse]] og dermed evnen til lovligt at tjene penge.<ref name="20180120_Aljazeera" /> Ophold ud over gyldig visumperiode, eller dato angivet i indrejsestempel i [[Pas (legitimation)|pas]], medføre bøde, og i skærpede tilfælde tillige [[udvisning]] med [[indrejseforbud]]. Anholdes en udlænding ifm. såkaldt "overstay" bliver vedkommende udvist i fem år, dog 10 år, hvis vedkommende har opholdt sig i et år eller længere uden tilladelse. Overgiver en udlænding sig uopfordret til myndighederne er indrejseforbuddet kortere, og bortfalder helt, hvis vedkommende har opholdt sig færre end 90-dage ulovligt i kongeriget.<ref>[https://www.entrusttefl.com/visa-and-work-permit/ Visa and Work Permit...] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190818130427/http://entrusttefl.com/visa-and-work-permit/ |date=18. august 2019 }}. ''TEFL'', hentet 22-06-2018.</ref> === Majestætsfornærmelse, ''Lèse-majesté'' === [[Straffelov]]ens ''artikel 112'' (majestætsfornærmelses paragraffen) "forbyder at beskylde, fornærme eller true den nuværende [[konge]], [[dronning]], arving, tilsyneladende eller [[regent]]". Efter denne ''drakoniske'' (overdrevent strenge) lov kan enhver, der findes skyldig, idømmes en maksimal straf på 15 år i [[fængsel]] pr. lovovertrædelse.<ref name="20171007_khaosod" /> Ifølge rettighedsgruppen ''iLaw'' eskalerede håndhævelsen efter [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i maj 2014]], hvor mindst 94 personer blev anklaget indtil udgangen af [[2017]], heraf var 33 fortsat fængslet i slutningen af [[2018]], mens 61 sager ikke var endeligt afgjort, og de sigtede enten var løsladt mod [[kaution]], eller sagen var afvist. Fra [[2018]]-[[2020]] blev der ikke rejst nye sigtelser om majestætsfornærmelse.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30355507 |title=Junta reins in lese majeste |author=KAS CHANWANPEN |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. oktober 2018 |access-date=1. oktober 2018}}</ref> I slutningen af [[2020]], i forbindelse med [[Thailands demonstrationer i 2020|demonstrationer]] blev ''artikel 112'' atter benyttet. I [[januar]] [[2021]] blev en 64-årig kvinde idømt 43 års fængsel for i 29 tilfælde, at have delt kritisk materiale om dengang kronprins [[Vajiralongkorn]], hvilket var den hidtil strengeste daværende straf.<ref name="20210119-KE">{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/politics/2021/01/19/for-sharing-anti-monarchy-audio-clips-woman-gets-43-years-in-jail/ |title=FOR SHARING ‘ANTI-MONARCHY’ AUDIO CLIPS, WOMAN GETS 43 YEARS IN JAIL |work=[[Khaosod English]] |date=19. januar 2021 |access-date=20. januar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210119085339/https://www.khaosodenglish.com/politics/2021/01/19/for-sharing-anti-monarchy-audio-clips-woman-gets-43-years-in-jail/ |archive-date=19. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> Den [[4. september]] [[2024]] fik en tøjsælger i [[Chiang Rai]] forlænget sin fængselsdom på 28 år til rekordhøje 54 år og 6 måneder af Appelretten for 25 opslag på [[Facebook]] i 2021, som var kritiske over for monarkiet.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/chiang-rai-vendor-receives-54-year-sentence-for-lese-majeste |title=Chiang Rai vendor receives 54-year sentence for lese-majeste |author=Puntid Tantivangphaisal |date=5. september 2024 |access-date=5. september 2024 |language=en}}</ref> En [[meningsmåling]] i slutningen af januar 2021 viste, at 93 procent mente, at ''artikel 112'' var medvirkende til at skabe ro i landet.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30401758 |title=Poll shows most Thais back draconian lese majeste law, agree with charges against Thanathorn |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. januar 2021 |access-date=30. januar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210126085807/https://www.nationthailand.com/news/30401758 |archive-date=26. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> I [[2023]] blev en 14-årig pige tilbageholdt og holdt varetægtsfængslet i 51 dage for med spraymaling, at have skrevet en anarkistisk tekst på muren til [[Grand Palace]], det historiske kongeslot i [[Bangkok]]. Hun er den yngste, der er blevet fængslet for overtrædelse af ''artikel 112''<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/court-orders-release-of-thailands-youngest-lese-majeste-suspect/ |title=Court orders release of Thailand’s youngest lèse majesté suspect |work=[[Thai PBS]] | date=19. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> Også i 2023 blev en 16-årig pige anklaget for majestætsfornærmelse på [[Facebook]] i [[november]] 2020, da hun var 14 år gammel.<ref>{{cite news |url=https://prachataienglish.com/node/10370 |title=Teenager charged with royal defamation over Facebook post |work=[[Prachatai]] |date=18. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> Vinder af parlamentsvalget den [[14. maj]], [[Move Forward Party]], havde som mål at reformere ''artikel 112'',<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/pita-ready-to-be-pm-to-reform-article-112/ |title=Pita ready to be PM, to reform Article 112 |work=[[Thai PBS]] |date=14. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> men kunne ikke få det med i [[Regeringsgrundlag|grundlaget]] for en ny [[Koalitionsregering]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40027816 |title=No reference to Article 112 in government coalition MoU, says new ally |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> === Narkotika og rusmidler === Der er strenge straffe for såvel besiddelse af, som handel med narkotika. [[Cannabis (rusmiddel)|Cannabis]] (hash, marihuana) – samt tidligere det thailandske rusmiddel ''[[Kratom]]''{{efn|name=kratom| ''Mitragyna speciosa'', kendt som ''kratom'', er et sydøstasiatisk tropisk stedsegrønt træ i [[Arabicakaffe|kaffefamilien]]. Kratom er blevet brugt i [[Naturopati|traditionelle lægemidler]] og har [[Opioider|opioide]] egenskaber. }} – er kategoriseret som den mildeste kategori-5 narkotika, men straffes alligevel med op til 1 års fængsel eller 20.000 baht (cirka 4.000 DKK) i bøde, eller begge dele, for besiddelse eller indtagelse. Kratom blev slettet fra narkotikalisten den [[27. december]] [[2019]], da det kan anvendes medicinsk, lige som [[Hamp (slægt)#Cannabis indica|Cannabis indica]],<ref name="2019-kratom">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30379916 |title=Kratom leaves dropped from narcotics list |work=[[The Nation Thailand]] | date=27. december 2019 |access-date=4. januar 2020 |language=en}}</ref> tillige blev [[Hamp (slægt)|cannabis planter]] – [[Blad (plantedel)|blad]], [[stængel]], [[Rod (plantedel)|rod]] – fjernet fra listen i [[november]] [[2020]], hvis de er tilladt til lovlig medicinsk dyrkning.<ref name="20201126-TNA">{{cite news |url=https://tna.mcot.net/english-news-590167 |title=Cannabis Removed from Drug List |work=[[Thai News Agency]] |date=25. november 2020 |access-date=26. november 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201126170532/https://tna.mcot.net/english-news-590167 |archive-date=26. november 2020 |url-status=dead}}</ref> Større mængder betegnes som distribution og straffes med op til 10-års fængsel og 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) i bøde, eller begge dele, ved under 10 [[Kilogram|kg]]. For besiddelse over 10&nbsp;kg er straframmen op til 15-års fængsel eller 1,5 mio. baht (cirka 300.000 dkk) i bøde, eller begge dele; ved kratom dog højst 2-års fængsel og 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) i bøde. Anden kategori-5 narkotika er hallucinerende svampedrik (benævnt ''magic mushroom'' eller ''mushroom shake''), der er populært blandt unge på visse turistdestinationer, for eksempel [[Koh Phangan]] og ved øens månedlige [[Full Moon Party]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.tripadvisor.co.za/ShowTopic-g293915-i3686-k2002656-What_is_magic_mushroom_shakes-Thailand.html |title=What is magic mushroom shakes??? |work=[[TripAdvisor]] |date=maj 2008 |access-date=21. oktober 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://zway2go.com/full-moon-party/ |title=Koh Phangan’s Full Moon Party |work=Amazing Worl |date=6. marts 2017 |access-date=21. oktober 2018 |archive-date=21. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181021234132/http://zway2go.com/full-moon-party/ |url-status=dead }}</ref> De øvrige fire narkotika kategorier er:<ref name="TLF-narcotics">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://thailawforum.com/tourst-guide-laws-Thailand-4.html |title=Thailand Tourist Information: A Guide to Laws in Thailand, Narcotics |author=Jennifer Patin |work=Thailand Law Forum |date=11. maj 2011 |access-date=21. oktober 2018}}</ref> #[[Heroin]], [[amfetamin]]er ([[MDMA|ecstasy]]), [[metamfetamin]]er (kaldt ''Yaba'' og ''Ice'') #[[Morfin]], [[kokain]], [[ketamin]], [[kodein]] (codein), [[opium]] inklusive medicinsk opium, [[metadon]] #(Misbrug af) medicinske midler ([[Lægemiddel|lægemidler]]), som lovligt indeholder kategori-2 ingredienser #[[Kemikalie]]r anvendt til at fremstille kategori 1 og kategori-2 narkotika, for eksempel [[anhydrid]] og [[acetylchlorid]] Kategori-3 og kategori-4 opdeles også i gruppe-1 bestående af [[THC]] (Tetrahydrocannabinol) og [[GHB]] (Gamma-hydroxybutyrat); gruppe-2 med Ketamin, [[efedrin]] og [[benzodiazepin]]er; og gruppe-4 med [[alprazolam]], [[diazepam]] og [[lorazepam]].<ref name="SL-drug">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.siam-legal.com/litigation/criminal-defence-drug-offences-in-thailand.php |title=Criminal Drug Offences in Thailand |work=Siam Legal |access-date=21. oktober 2018}}</ref> Straframmerne for kategori 1-4 narkotika er:<ref name="SL-drug" /> #Op til livsvarigt fængsel, dødsstraf ved handel, og en bøde op til 5 mio. baht (cirka 1 mio. DKK) for produktion, handel, import eller eksport; op til 10-års fængsel eller en bøde op til 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) for besiddelse; og op til 3-års fængsel eller en bøde op til 60.000 baht (cirka 12.000 DKK) for indtagelse. #Op til 20-års fængsel og en bøde op til 5 mio. baht (cirka 1 mio. DKK) for produktion, handel, import, eksport; op til 5-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 kroner), eller begge, for besiddelse op til 100 [[Gram (enhed)|g]] (større mængde anses for handel); 6-måneder til 3-års fængsel eller en bøde på op til 60.000 baht (cirka 12.000 DKK), eller begge, for indtagelse. #Stoffer i gruppe-1 og gruppe-2, op til 20-års fængsel og en bøde op til 400.000 baht (cirka 80.000 DKK) for produktion, import, eksport og handel; op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) for at bære stoffer over en grænse; op til 1-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller begge, for besiddelse eller indtagelse. #Stoffer i gruppe 4, op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) for produktion, import, eksport og handel; op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirke 20.000 DKK) for at bære stoffer over en grænse; op til 1-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller begge, for besiddelse eller indtagelse. ==== Medicinsk cannabis ==== [[Fil:Medical Cannabis Clinic at Thai government hospital IMG20220107140235.jpg|thumb|Medicinsk cannabis-afdeling i et offentligt hospital.]] Såkaldt ''[[Hamp (slægt)|medicinsk cannabis]]'' samt kratom, blev lovliggjort fra [[februar]] [[2019]], men med ganske strenge restriktioner. Thailand var det første land i Sydøstasien, der lovliggjorde [[marihuana]] til medicinsk brug.<ref>{{sprogikon|en|engelsk|}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30356802 |title=One step closer to legalisation |author=PRATCH RUJIVANAROM |work=[[The Nation (Thailand)|The Weekend Nation]] |date=20. oktober 2018 |access-date=21. oktober 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30359182 |title=Thailand moves one step closer to legal marijuana |author=KHANITTHA THEPPHAJORN & KORNRAWEE PANYASUPPAKUN |work=[[The Nation (Thailand)|The Weekend Nation]] |date=24. november 2018 |access-date=24. november 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://finans.dk/privatokonomi/ECE11093623/marihuana-bliver-tilladt-til-medicinsk-brug-i-thailand/ |title=Marihuana bliver tilladt til medicinsk brug i Thailand |work=[[JP]] Finans |date=26. december 2018 |access-date=6. januar 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2019/02/20/the-hidden-easter-eggs-inside-thailands-new-cannabis-law/ |title=THE HIDDEN EASTER EGGS INSIDE THAILAND’S NEW CANNABIS LAW |author=Wirot Poonsuwan |work=[[Khaosod]] English |date=20. februar 2019 |access-date=20. februar 2019}}</ref> Kraton blev slettet som narkotika i [[december]].<ref name="2019-kratom" /> Medicinsk cannabis (hamp) er ''Cannabis sativa L'' med et [[THC]] indhold på mindre end 0,5 % i blade og stængel, og mindre end 0,3 % i frø. [[Cannabis (rusmiddel)#Medicinsk cannabis|Cannabis-olie]] skal være [[Cannabinoid medicin|CBD]] med højst 0,2 % THC.<ref>{{sprogikon|en|engelsk|}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1740734/hemp-removed-from-list-of-controlled-substances |title=Hemp removed from list of controlled substances |author=APINYA WIPATAYOTIN |work=[[Bangkok Post]] |date=2. september 2019 |access-date=2. september 2019}}</ref> Fra [[september]] 2019 er 99 procent [[Cannabinoid medicin|CBD-olie]] med et [[THC]] indhold på mindre end 0,01 procent i vægt ikke længere et narkotika.<ref>{{sprogikon|en|engelsk|}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2019/09/27/thai-law-pure-cannabis-oil-is-no-longer-considered-narcotic/ |title=THAI LAW: PURE CANNABIS OIL IS NO LONGER CONSIDERED NARCOTIC |author=Wirot Poonsuwan, Attorney-at-Law |work=[[Khaosod]] English |date=27. september 2019 |access-date=27. september 2019}}</ref> [[Hamp (slægt)|Cannabisplanten]] – [[Blad (plantedel)|blad]], [[stængel]], [[Rod (plantedel)|rod]] – blev slettet som narkotika i [[november]] [[2020]], hvis planten er lovligt dyrket.<ref name="20201126-TNA" /> Cannabisblomsten blev dog omklassificeret som en "kontrolleret urt" den [[26. juni]] [[2026]], hvilket officielt afsluttede det stort set åbne detailmarked.<ref name="20260819-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-cannabis-rules-bangkok-dispensaries-adapt-r3311/ |title=Thailand cannabis rules: Bangkok dispensaries adapt |work=[[ASEAN NOW]] |date=16. august 2026 |access-date=16. august 2026 |language=en}}</ref> [[Fil:Cannabis outlets Koh Samui IMG20250611150808.jpg|thumb|Cannabis [[Detailhandel|butikker]] på [[Koh Samui]] ([[juni]] [[2025]]).]] En forvirrende lovgivning, der ikke straffede forbrug til rekreative formål, og manglende regulering gjorde hurtigt marihuana til en profitabel aktivitet med mere end 1 million lokale producenter og omkring 11 millioner brugere i [[2022]].<ref name="20230420-EFE">{{cite news |url=https://efe.com/en/other-news/2023-04-20/amid-joints-and-cookies-marijuana-business-booms-in-thailand/ |title=Amid joints and cookies, marijuana business booms in Thailand |author=Nayara Batschke |work=[[EFE]] |date=20. april 2023 |access-date=21. april 2023 |language=en}}</ref> I juli [[2025]] var antallet af Cannabis salgssteder 18.000 forretninger.<ref name="20250710-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1366232-thailand-slashes-cannabis-shops-amid-new-medical-regulations/#findComment-19933179 |title=Thailand to force cannabis shops to hire doctors |work=[[ASEAN NOW]] |date=10. juli 2025 |access-date=10. juli 2025 |language=en}}</ref> Efter [[Parlamentsvalget i Thailand 2023|parlamentsvalget i 2023]] udtalte den ny [[premierminister]], [[Srettha Thavisin]], at han var modstander af rekreativt rekreativt brug af cannabis (brug af cannabis som rusmiddel).<ref>{{cite news |url=https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/thai-pm-says-he-opposes-the-recreational-use-of-cannabis/ |title=Thai PM says he opposes the recreational use of cannabis |author=Peter Roche |work=[[Phuket Go]] |date=15. september 2023 |access-date=15. september 2023 |language=en |archive-date= 7. oktober 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231007211104/https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/thai-pm-says-he-opposes-the-recreational-use-of-cannabis/ |url-status=dead }}</ref> I december var der i alt registreret 18.443 cannabis-salgssteder. Af disse skulle omkring 8.500 forny licens, hvorunder kun lovligt udpegede faciliteter måtte anvendes, og kun autoriseret medicinsk personale måtte ordinere og udlevere cannabis. Kun 1.399 havde fornyet licens, hvorved flere end 7.000 udsalgssteder lukkes. Eksisterende licenser var dog gyldige efter tidligere regler indtil udløb. Yderligere 4.587 licenser udløber i [[2026]] og andre 5.210 i [[2027]].<ref name="2026-01-06_AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1383795-thailand-shuts-over-7000-cannabis-shops-amid-regulatory-shakeup/ |title=Thailand Shuts Over 7,000 Cannabis Shops Amid Regulatory Shakeup |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. januar 2026 |access-date=7. januar 2026 |language=en}}</ref> Cannabis salgsstederne blev siden [[april]] 2026 del af et [[recept]]pligtigt lægesystem, hvor de i langt højere grad fungerer som [[klinik]]ker end [[Detailhandel|detailbutikker]], hvor en gyldig recept fra en autoriseret thailandsk [[læge]] er påkrævet for at købe cannabisblomst. Salgssteder skal have en autoriseret læge eller [[sygeplejerske]] fysisk til stede, føre registre over recepter og udlevering, og indkøbe blomster fra certificerede dyrkere. Rekreativt salg, offentligt forbrug og [[Netbutik|onlinesalg]] er ikke længere tilladt. Offentlig forbrug kan medføre bøder på op til 25.000 [[baht]] (cirka 5.000 [[DKK|kroner]]). [[Bangkok]] har den største koncentration af butikker, der overholder reglerne, mens myndighederne i [[Phuket]] efter pres har øget med kontrollen. [[Koh Samui]] og [[Koh Phangan]] opererer under de samme nationale regler, forskellen er håndhævelsesintensiteten, ikke den juridiske proces.<ref name="20260819-AN" /> ==== Danskere med lange thailandske narkotikadomme ==== I [[2001]] sad der fire [[Danmark|danske]] langtidsfanger, dømt for narkotika, i thailandske fængsler, Thomas Darbo (siden [[1991]]), Bo Nannestad (siden [[1993]]), Dan Rexen (siden [[1995]]) og Ann Beverly Bland (siden 1995). Sidstnævnte Bland, var sammen med sin datter A'a'me Nahmet blevet anholdt i Bangkoks ''[[Don Mueang]]'' lufthavn med 306 g heroin og siden idømt 25 års fængsel. Da datteren tillige havde [[USA|amerikansk]] statsborgerskab, kunne hun grundet [[udvekslingsaftale]] med [[USA]] overflyttes til straf der, og hun blev efterfølgende hurtigt prøveløsladt.<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/nyheder/narkodoemts-boen-til-margrethe-hjaelp-mig |title=Narkodømts bøn til Margrethe: Hjælp mig |author=MICHAEL RASTRUP SMITH |work=[[BT]] |date=9. februar 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> [[Udenrigsminister]] [[Mogens Lykketoft]] besøgte Thailand, for at opnå en aftale om de danske langtidsfanger, og anmodede om benådning af ''kvinden'', der var kræftsyg.<ref>{{cite news |url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3309978/Lykketoft-f%C3%A5r-ikke-danske-fanger-med-hjem-fra-Thailand/ |title=Lykketoft får ikke danske fanger med hjem fra Thailand |work=[[Jyllands-Posten]] |date=8. februar 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> Bo Nannestad, Thomas Darbo og Beverly Ann Bland blev i maj 2001 idømt 15 års fængsel af danske [[domstol]]e, lovens strengeste narkotikastraf efter anmodning fra deres forsvarer, advokat [[Thomas Rørdam (højesteretsdommer)|Thomas Rørdam]], for med en lang straf at få en udlevering i stand til afsoning i dansk fængsel, i stedet for "under kummerlige forhold" i Thailand. Forud var gået syv års forhandlinger om en udveksling af fanger til afsoning i hjemlandet. Nannestad og Darbo havde domme på 30-års og 40-års fængsel, sidstnævnte nedsat fra livstid i forbindelse med kongens 50-års jubilæum.<ref>{{ cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/haard-narkodom-mildne-thailand |title=Hård narkodom for at mildne Thailand |work=[[DR]]-nyheder |date=8. maj 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-loeslades-fra-faengsel-i-bangkok |title=To danskere løslades fra fængsel i Bangkok |date=11. juli 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> 53-årige kræftsyge Beverly Ann Bland kom imidlertid ikke til at afsone i Danmark, da kong [[Bhumibol Adulyadej|Bhumipol]] benådede hende, og hun blev løsladt som fri.<ref>{{cite news |url=https://ekstrabladet.dk/112/article4363578.ece |title=Thailand benåder dansk kvinde |author=Jakob L. Falhof |work=[[Ekstra Bladet]] |date=30. maj 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> Da thailandske myndigheder forlanger, at mindst otte år af straffen afsones i et thailandsk fængsel, kunne Rexen – der først havde fået dødsdom for smugling af 2,2&nbsp;kg heroin, senere livstid, og derefter nedsat til 40 år – tidligst anmode om overflytning i [[2003]]{{efn|name=Rexen| Der er ingen umiddelbar medieomtale af Dan Rexens videre skæbne. }}, mens Nannestad og Darbo hurtigt kunne [[Prøveløsladelse|prøveløslades]] efter deres ankomst til Danmark i [[september]], 2001, da de havde afsonet 2/3 af deres 15-årige fængselsstraf.<ref>{{cite news |url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3325673/Danske-fanger-hjem-til-l%C3%B8sladelse/ |title=Danske fanger hjem til løsladelse |author=JESPER STEIN LARSEN |work=[[Jyllands-Posten]] |date=4. september 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> === Pornografi === Den Bangkok-baserede rettighedsgruppe ''iLaw'' advarede om, at alle med pornografisk materiale på deres computer, eller andre data, der anses for ulovlige, kan fængsles. Enhver form for falsk information, herunder materiale der må formodes at kunne skade national eller økonomisk sikkerhed, eller offentligheden som helhed, oplysninger som udgør en forbrydelse i henhold til straffeloven, og oplysninger af "vulgær" karakter, herunder [[pornografi]]sk materiale, er forbudt og forbundet med fængselsstraf op til to et halvt år, eller bøde op til 100.000 baht (20.000 DKK), eller begge; ikke for at sprede materialet, men blot for at være i besiddelse af det på for eksempel en privat computer.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30332336 Act now covers simple possession of offensive material]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 23-11-2007, hentet 24-11-2007.</ref> === Prostitution === {{Hovedartikel|Prostitution i Thailand}} [[Prostitution]] var lovligt, indtil [[1966]]-loven, ''Prostitution Prevention and Suppression Act'' (dansk: Lov om Forebyggelse og Bekæmpelse af Prostitution), om forebyggelse og undertrykkelse af prostitution, der senere blev erstattet med den nugældende lov fra [[1996]], der skulle beskytte prostituerede og forhindre menneskehandel, men faktisk fik den den modsatte effekt, da den stadig gør sexarbejde ulovligt..<ref name="20201125.BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/life/social-and-lifestyle/2025159/age-old-debate-on-the-worlds-oldest-profession |title=Age-old debate on the world's oldest profession |author=SUWITCHA CHAIYONG |work=[[Bangkok Post]] |date=25. november 2020 |access-date=25. november 2020 |language=en}}</ref><!-- Archive nægter URL fra Bangkok Post --> Det er lovligt at betale for sex, hvis det er aftalt, men i henhold til loven kan sexarbejdere [[Anholdelse|anholdes]], hvis de henvender sig til potentielle kunder, annoncere deres tjenester eller arbejde på [[bordel]]ler.<ref name="20211001-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2190611/green-light-for-red-lights |title=Green light for red lights |work=[[Bangkok Post]] |date=1. oktober 2021 |access-date=2. oktober 2021 |language=en}}</ref> Selv om prostitution teknisk set er ulovlig, det er vidt udbredt og synlig mange steder.<ref name="20151008-ESN">{{cite web |url=https://www.endslaverynow.org/blog/articles/history-of-prostitution-and-sex-trafficking-in-thailand |title=History of Prostitution and Sex Trafficking in Thailand |author=CAZZIE REYES |work=End Slavery Now |date=8. oktober 2015 |access-date=8. december 2018 |language=en}}</ref><ref name="20180901Nation">{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30353452 |title=Time to rethink prostitution ban, say experts |author=KORNRAWEE PANYASUPPAKUN |work=[[The Nation Thailand]] |date=1. september 2018 |access-date=3. september 2018 |language=en}}</ref> Prostitution kan i øjeblikket straffes med en [[bøde]] på op til 40.000 [[baht]] (cirka 8.000 [[DKK]]) eller to års [[fængsel]], eller begge dele efter den hårde paragraf om organisering og "Promotion" – for eksempel til de personer, der annoncerer aggressivt eller fremmer prostitution i et etablissement, som kan være barer eller massageklinikker – mens den milde takst for gadeprostitution er en bøde op til 1.000 baht (cirka 200 kroner). Personer, der betaler for sex med [[mindreårig]]e (under 18 år), kan fængsles i op til seks år. I [[2019]] blev flere end 24.000 mennesker [[Anholdelse|anholdt]], retsforfulgt og [[Dom (retsvæsen)|idømt]] en bøde for sexarbejdsrelaterede lovovertrædelser, ifølge Det Kongelige Thailandske Politi.<ref name="20200922-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1989843/sex-workers-petition-to-decriminalise-prostitution |title=Sex workers petition to decriminalise prostitution |author=[[Reuters|Thomson Reuters Foundation]] |work=[[Bangkok Post]] |date=22. september 2020 |access-date=22. september 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://seasia.yale.edu/news/decriminalizing-sex-work-thailand |title=Decriminalizing Sex Work in Thailand |work=[[Yale University]] |date=7. oktober 2020 |access-date=26. juli 2026 |language=en}}</ref> Hvis udenlandske prostituerede anholdes, bliver de første gang registreret og får en bøde, ved gentagelse bliver de [[Deportation|udvist]].<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2019/09/26/seven-suspected-foreign-prostitutes-discovered-on-walking-street-arrested/ |title=Seven suspected foreign prostitutes discovered on Walking Street, arrested |author=Adam Judd |work=[[The Pattaya News]] |date=26. september 2019 |access-date=31. oktober 2021}}</ref> Der har været tiltag til flere kampagner, for at lovliggøre de prostituerede, da 80 procent af sexarbejderne er mødre og hovedforsørger for hele familien.<ref name="20200922-BP" /> En anden lov, der regulerer prostitution i Thailand, er loven om underholdningssteder, B.E. 2509 også fra 1966, kaldt "Underholdningsloven". Massagesaloner (også kaldt "soapy massage") – undtagen saloner, der leverer almindelig massage – [[Gogo-dans|gogo-barer]], [[karaoke]]barer og lignende etablissementer er reguleret og skal have licens i henhold til underholdningsloven. Loven regulerer disse virksomheder på grund af deres indflydelse på den offentlige moral og for at sikre, at mindreårige ikke får adgang til sådanne steder. Selvom Underholdningsloven ikke udtrykkeligt tillader prostitution, tillader den "servicepartnere", "udbydere af badetjenester" og lignende. Underholdningsloven skelner mellem forskellige typer ansatte, hvor nogle skal bære røde cirkulære skiver med deres nummer, mens ikke-seksuelt servicepersonale er forpligtet til at bære blå cirkulære skiver med deres nummer. Ansatte på disse etablissementer reguleret af Underholdningsloven skal være mindst 18 år, og kunder skal være mindst 20 år. I betragtning af mange af disse virksomheders tætte forhold til sexindustrien, er forskellene mellem massagesaloner, gogo-barer og prostitutionsvirksomheder ikke klare.<ref name="Servicelov">{{cite web |url=http://thailawforum.com/sex-crimes-in-thailand-part2-2.html |title=Sex Laws in Thailand Part 2: Laws Regulating Commercial Sex and Entertainment Places |author=Jon Fox |work=Thailand Law Forum |date=30. november 2009 |access-date=6. februar 2023 |language=en}}</ref> === Æreskrænkelse === [[Æreskrænkelse]] kan medføre indtil to års [[fængsel]] og/eller op til 200.000 [[baht]] (cirka 40.000 [[DKK]]) i [[bøde]]. Straf for æreskrænkelse kan foranlediges af offentlig [[kritik]] af andre, eller en virksomhed, blandt andet på [[Internet]]tet. Loven er kritiseret af [[Menneskerettighederne|Menneskerettighedsorganisationer]], der hævder, at den kan bruges til at kvæle [[ytringsfrihed]]. I [[december]] [[2019]] blev en thailandsk [[journalist]] idømt to års fængsel for [[bagvaskelse]] af en kyllingefarm på [[Twitter]]. Et andet eksempel er et par [[Expat|fastboende]] [[USA|amerikanere]], der var på ferie på øen [[Koh Chang]] i [[september]] [[2020]], hvor de følte sig dårligt behandlet af [[personale]]t og [[ledelse]]n på [[hotel]]let, i forbindelse med betaling af [[proppenge]] (gebyr for selv at medbringe drikkevarer i en restaurant). Efterfølgende skrev den ene amerikaner en række [[kritik|dårlige anmeldelser]] af hotellet på Internettet, hvilket medførte en politianmeldelse. Amerikaneren blev [[anholdt]] på sin [[arbejdsplads]] i [[Bangkok]] og taget tilbage til Koh Chang, hvor han blev [[Fængsel|fængslet]], med mulighed for løsladelse mod en [[kaution]] på 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), indtil sagen skulle for [[Domstol|retten]].<ref>{{cite news |url=https://uk.news.yahoo.com/american-faces-two-years-prison-131402325.html |title=American faces two years in prison for posting unflattering TripAdvisor review of Thailand island resort |author=Verity Bowman |work=[[Yahoo]] News |date=26. september 2020 |access-date=27. september 2020|language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1184595-american-expat-charged-with-defamation-after-leaving-multiple-negative-reviews-online/ |title=American expat charged with defamation after leaving multiple negative reviews online |work=[[Thaivisa]] |date=26. september 2020 |access-date=27. september 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/zenjournalist/posts/10158225631596154 |title=EXCLUSIVE—An American working in Thailand was jailed for three days |work=[[Andrew MacGregor Marshall]] via [[Facebook]] |date=25. september 2020 |access-date=27. september 2020 |language=en}}</ref> I begyndelsen af [[oktober]] blev sagen dog [[Forlig (jura)|forligt]] på hotellets præmisser og politianmeldelsen trukket tilbage.<ref>{{cite news |url=https://siamrath.co.th/n/188113 |title=เจ้าของโรงแรมซีวิวเกาะช้างฟ้องนักท่องเที่ยวชาวอเมริกันหมิ่นประมาทได้ข้อยุติ หลังนักท่องเที่ยวยอมขอโทษ |author=สยามรัฐออนไลน์ |work=[[Siam Rath]] |date=8. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=th}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.nytimes.com/2020/10/09/world/asia/thailand-review-american-apology.html |title=He’s Sorry for His Bad Reviews. He May Now Avoid Prison |author=Richard C. Paddock |work=[[The New York Times]] |date=9. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> Efter klageren var sikkert ude af Thailand, satte Tripadvisor en advarsel på hotellets side, hvori Tripadvisor advarede rejsende om, at hotellet stod bag gæsts fængsling på grund af dårlig anmeldelse.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/travel/2018483/hotel-that-put-american-in-jail-gets-new-tripadvisor-label |title=Hotel that put American in jail gets new Tripadvisor label |author=[[New York Times]] |work=[[Bangkok Post]] |date=12. november 2020 |access-date=12. november 2020 |language=en}}</ref> === Strenge straffe set med danske øjne === ==== Tobaksrygning og e-cigaretter ==== Set med danske øjne kan nogle love virke ualmindelig strenge, hvilket man som turist i Thailand bør være opmærksom på. Der blev for eksempel indført [[rygeforbud]] på en række af de mest populære turist[[strand]]e fra den [[1. november]], 2017, for nogle strande dog først effektivt [[1. februar]] [[2018]]. Rygning er kun tilladt på tydeligt mærkede områder, typisk inde i en rygekabine ved stranden. Ved overtrædelse indebærer loven mulighed for en [[bøde]] på op til 100.000 [[baht]] (cirka 20.000 [[DKK]]), eller fængsel i op til et år, eller begge dele. Rygeforbuddet forventes senere at skulle omfatte samtlige nationens strande.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/2017/10/10/smoking-banned-beaches/ SMOKING TO BE BANNED ON ALL BEACHES]. [[Khaosod]] English, 10-10-2017, hentet 01-11-2017.</ref><ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/TNEVN6010310010010 New legislation Smoke-Free along the beach] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171107060833/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/TNEVN6010310010010|date=7. november 2017}}. [[NNT]], 31-10-2017, hentet 01-11-2017.</ref> Yderligere er der fra [[februar]] [[2019]] rygeforbud i en afstand af fem [[meter]] fra indgange til offentlige [[bygning]]er, hvilke inkluderer ejendomme med [[lejlighed]]er, [[hotel]]ler, [[Bar (etablissement)|barer]] og [[restaurant]]er, [[biograf]]er, [[hospital]]er, [[skole]]r, [[helse]] og [[Thaimassage|massage]] områder, [[hæveautomat]]er (ATM), [[parkeringsplads]]er, og flere andre steder. Tillige skal holdes fem meters afstand for [[skilt]]e med rygeforbud. Overtrædelse medfører en bøde på 5.000 baht (cirka 1.000 DKK).<ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite news |url=https://www.thairath.co.th/content/1412801 |title=เตือนสิงห์อมควัน! ประกาศละเอียดเขตปลอดบุหรี่ เพิ่มเติมรัศมี 5 เมตร |work=[[Thai Rath]] |date=6. november 2018 |access-date=9. november 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNSOC6111080010083 |title=New guidelines prevent smoking within five meters of a no smoking sign |work=[[National News Bureau of Thailand]] (NNT) |date=8. november 2018 |access-date=9. november 2018 |url-status=dead }}</ref> Også den efterhånden populære [[e-cigaret]], eller ''[[dampcigaret]]'', er siden [[2014]] forbudt i Thailand, og besiddelse eller indførsel ([[import]]) af sådanne, eller ''e-væske'' (der anses som [[Narkotikum|narkotika]]), kan medføre bøde, og i værste fald giver loven mulighed for fængsel i op til 10 år. Adskillige turister har været [[Anholdelse|anholdt]] – en schweizer nævnes at have været fængslet i seks dage, forud for en retssag – et ældre [[israel]]sk par blev i januar, 2018, [[Anholdelse|arresteret]] og idømt en bøde på svarende til 1.200 [[USD]] (cirka 7.500 DKK).<ref>[http://www.jerusalemonline.com/news/world-news/around-the-globe/israelis-arrested-in-thailand-for-using-e-cigarette-33920 Elderly Israeli couple arrested in Thailand for using e-cigarette] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180128074709/http://www.jerusalemonline.com/news/world-news/around-the-globe/israelis-arrested-in-thailand-for-using-e-cigarette-33920 |date=28. januar 2018 }}. ''Jerusalem Online'', 25-01-2018, hentet 27-01-2018.</ref><ref>[http://www.telegraph.co.uk/travel/news/tourists-face-prison-vaping-Thailand-ecigarettes/ Tourists face 10 years in prison for vaping in Thailand, experts warn]. [[The Daily Telegraph|The Telegraph]], 16-08-2017, hentet 01-11-2017.</ref><ref>[http://www.independent.co.uk/travel/news-and-advice/thailand-vape-ban-travellers-10-year-prison-e-cigarettes-use-bangkok-holidays-uk-a7893981.html Thailand vape ban: Travellers unaware they could face up to 10 years...] [[The Independent]], 15-08-2017, hentet 01-11-2017.</ref><ref>[http://vaping360.com/vaper-arrested-thailand/ Swiss vaper arrested in Thailand for “importation” of e-cigs]. ''Vaping306'', 03-08-2017, hentet 01-11-2017.</ref> Lovgivningen om e-cigaretter er siden [[november]] 2018 under ændring til en lovliggørelse, blandt andet med tilladelse til afgiftspligtigt salg.<ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite news |url=https://www.sanook.com/money/610587/ |title=“กรมสรรพสามิต” เตรียมเก็บภาษีบุหรี่ไฟฟ้าถูกกฎหมาย |work=[[Sanook]] |date=8. november 2018 |access-date=9. november 2018}}</ref> ==== Andre ulovlige forhold, udlændinge bør være opmærksomme på ==== Flyvning med uregistrerede og [[forsikring|uforsikrede]] [[UAV|droner]] med [[vægt (fysik)|vægt]] over to kilo, eller med [[kamera]] uanset vægt, er fra 2018 ulovligt, også for turister, og medfører bøde på 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller fængsel i op til fem år, eller begge dele.<ref>[http://www.richardbarrow.com/2017/10/how-to-register-your-drone-in-thailand/ How to register your drone in Thailand]. Journalist [[Richard Barrow]], 16-10-2017, hentet 03-01-2018.</ref> Klatring på ruiner i historiske parker, inklusive at sidde eller stå på et fundament, kan medføre 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) i bøde eller fængsel i en måned, eller begge dele.<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/general/1418795/tourists-charged-with-climbing-ruins-at-historic-site Tourists charged with climbing ruins at historic site]. [[Bangkok Post]], 26-02-2018, hentet 27-02-2018.</ref> [[Graffiti]] ses stort set aldrig i Thailand – bortset fra godkendt ''[[street art]]'' – og straf for graffitimaling er høj, op til 10-års fængsel og 1 million baht (cirka 200.000 DKK) i bøde.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/10/19/farangs-face-hard-time-for-chiang-mai-vandalism/ |title=FARANGS FACE HARD TIME FOR CHIANG MAI VANDALISM |author=Chayanit Itthipongmaetee |work=[[Khaosod]] English |date=19. oktober 2018 |access-date=19. oktober 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://ekstrabladet.dk/112/turister-risikerer-10-aars-faengsel-for-fuldemands-grafitti/7359631 |title=Turister risikerer 10 års fængsel for fuldemands-grafitti (sic) |author=Signe Skov |work=[[Ekstra Bladet]] |date=19. oktober 2018 |access-date=20. oktober 2018}}</ref> Også fodring af fisk i havet er forbudt – fiskene kan dø af det – ulovlig fodring medfører en mindre bøde på 1000 baht (cirka 200 DKK), hvilket en russisk turist ikke var bekendt med og enten nægtede at betale bøden, eller manglede penge, hvilket medførte fængsling i to døgn, indtil en [[kaution]] på 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) blev betalt.<ref>[https://www.thephuketnews.com/phuket-opinion-getting-fat-feeding-the-fishes-61350.php Phuket Opinion: Getting fat feeding the fishes]. [[The Phuket News]], 12-03-2017, hentet 17-03-2018.</ref> I september 2018 forbød militærjuntaen at fodre duer i [[Bangkok]], samt sælge foder til duer, en overtrædelse af fodringsforbuddet kan medføre op tre års fængsel og en bøde på 25.000 baht (cirka 5.000 DKK).<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/09/20/thai-junta-orders-millions-rounded-up-denied-food/ |title=THAI JUNTA ORDERS MILLIONS ROUNDED UP, DENIED FOOD |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=20. september 2018 |access-date=28. september 2018}}</ref> === Trafik === [[Trafik]]ken i Thailand kan være en udfordring, og udlændinge bør være opmærksomme på, at hverken trafik-[[etik]] eller [[færdselslov]]en altid svarer til det, man forventer "hjemmefra", samt at mange ulykker afgøres med en økonomisk erstatning, også selv om en udlænding mener at være uden egen skyld.<ref>[https://www.lonelyplanet.com/thorntree/forums/asia-thailand/thailand/driving-in-thailand-20-things-to-think-about Driving in Thailand? 20 things to think about]. [[Lonely Planet]], hentet 01-11-2017.</ref> == Geografi == {{Uddybende|Thailands geografi}} [[Fil:Thailand_Topography.png|thumb|right|Thailands topografi.]] Thailand har et areal på 513.120&nbsp;km<sup>2</sup>, hvilket gør det til [[Verdens landes arealer|verdens 50. største land]]. Det er en smule mindre en [[Yemen]] og lidt større en [[Spanien]].<ref name=CIA /> I nord er landskabet kuperet, og de højeste [[bjerg]]e er omkring 2.500 meter høje. Bjergkæderne og bakkerne er gennemskåret af frodige [[flod]]dale. Den nordøstlige del af landet består af [[Khoratsletten]] (Koratsletten), oftest blot kaldt ''[[Isaan]]'' eller ''Isaan-plateauet'', der nærmest er indrammet af bjerge med vest og syd og [[Mekong]]floden på de andre sider. Bortset fra områderne nær floden er Koratsletten ikke særlig frodig. I de indre egne, nord for hovedstaden Bangkok, ligger landets vigtigste landbrugsområde langs floden [[Chao Praya]] og dens delta – det kaldes ''Thailands risskål''. Der er blevet gravet flere kanaler for at forbedre mulighederne for kunstvanding af risen. Den del af Thailand, der ligger på Malaccahalvøen, består af frodige tropiske bjerge og bakker, indrammet af kystsletter med brede strande. Før i tiden var landet dækket af tropisk skov, og [[teaktræ]] fra Thailand var verdenskendt. I dag har den kraftige skovhugst mindsket skovbestanden voldsomt. Der lever stadig vilde [[elefant]]er, [[tiger|tigre]], [[tapir]]er og [[banteng]]er (verdens største okse), men 40 af landets 282 [[pattedyr]]sarter er truede. Det samme gælder 190 af de 928 forskellige [[fugle]]arter. * Højeste bjerg: [[Inthanon]] (2.576 meter over havet) * Største ø: [[Phuket]] (570&nbsp;km²) * Vigtigste floder: [[Chao Phraya]], [[Mekong]] === Provinser === [[Fil:Seasonal flooding in Thailand and Cambodia 2002 October 9.jpg|thumb|Regntidens oversvømmelser i Thailand og Cambodja.|alt=]] Thailand er inddelt i 77 provinser, kaldt changwat, der ledes af en regeringsudpeget [[guvernør]], der cirkulerer til en ny provins med 18 til 24 måneders mellemrum.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://thethaiger.com/news/phuket/new-phuket-governor-announced-old-governor-shunted-off-to-petchaburi |title=New Phuket governor announced, old Governor shunted off to Petchaburi |author=Greeley Pulitzer |date=15. april 2020 |access-date=16. april 2020}}</ref> Provinser er igen opdelt i distrikter, underdistrikter, kommuner og byområder (storby, byer, landsbyer). Sidstnævnte ledes af et folkevalgt byråd med en borgmester i spidsen. Landsbyer ledes af en folkevalgt ''Poo Yai Ban'', der kan oversættes som "landsbyleder" (engelsk: head of village). === Større byer === Landets vigtigste byer er - antal indbyggere i parentes: * Hovedstaden [[Bangkok]] (6,59 mio. 2007). * [[Nakhon Ratchasima]] (Khorat/Korat) (278.000). * [[Songkhla]] (243.000). * [[Nanthaburi]] (233.000). * [[Rayong]] (211.000). * [[Khon Kaen]] (206.000). * [[Chiang Mai]] (167.000). === Klima === Thailand ligger i troperne, så der er varmt året rundt og en relativt høj luftfugtighed. Det meste af regnen falder under sommer[[monsun]]en fra maj til oktober. Lige før den kommer, er det allervarmest – det er ikke usædvanligt, at der er over 40 grader i de nordøstlige egne. Det er køligst i december og januar. I det sydlige Thailand er [[nedbør]]en mere jævnt fordelt over året, og det bliver heller ikke mærkbart køligere om vinteren. * Gennemsnitstemperatur/døgnet: [[Bangkok]] 25&nbsp;°C (december), 30&nbsp;°C (april) * Gennemsnitsnedbør/måned: [[Bangkok]] 7&nbsp;mm (december), 306&nbsp;mm (september) Det er meget sjældent, at [[Tropisk storm|tropiske storme]] og [[Orkan|tyfoner]] går i land i Thailand. Sidste gang, en større tropisk storm ramte landet, var i [[1962]], hvor stormen "Harriet" kostede omkring 900 mennesker livet. Den i blandt andre danske medier ganske omtalte storm "Pabuk" (som betyder "[[ferskvandsfisk]]") over den sydlige del af landet og nogle populære turistmål i [[januar]] [[2019]], blev ikke så slem, som myndighederne havde varslet, med kun fire rapporterede dødsfald og mindre materielle skader, der dog udgjorde ødelæggelser for over 3 [[milliard]]er baht. Den eneste tyfon, der nogensinde har ramt Thailand, var "Gay" i [[1989]], hvor cirka 800 mennesker omkom.<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/udland/stormen-pabuk-draeber-to-aeldre-og-en-fisker-i-thailand |title=Stormen Pabuk dræber to ældre og en fisker i Thailand |work=[[BT]] |date=6. januar 2019 |access-date=6. januar 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/01/07/pabuk-leaves-4-dead-billions-of-baht-in-damage/ |title=PABUK LEAVES 4 DEAD, BILLIONS OF BAHT IN DAMAGE |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=7. januar 2019 |access-date=7. januar 2019}}</ref> {{clear}} === Fauna === [[Fil:Khaoyai 04.jpg|thumb|Vilde elefanter på landevej gennem et vildtreservat, [[Khao Yai National Park]], [[2014]].]] [[Asiatisk elefant|Elefanten]] er Thailands nationalsymbol og nyder sammen med [[Tiger|tigre]] (ofte omtalt som ''[[Bengalsk tiger|Royal Bengal Tiger]]'') høj status for fortsat bevarelse, som en del af naturens vilde [[Fauna|dyreliv]]. I [[2019]] blev antallet af vildtlevende elefanter anslået til cirka 3.000 individer.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30365755 |title=PHOTOS: Thailand celebrates National Elephant Day |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=13. marts 2019 |access-date=14. marts 2019}}</ref> I visse området blev der i [[2022]] opgjort en årlig stigning af bestanden på otte procent, hvilket medførte, at elefanter trak udenfor [[Vildtreservat|reservaterne]] i fem [[provins]]er i deres søgen efter føde.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1259628-wild-elephant-numbers-increase-8-annually-measures-underway-to-get-them-back-in-protected-areas/ |title=Wild elephant numbers increase 8% annually - measures underway to get them back in protected areas |work=[[ASEAN NOW]] |date=14. maj 2022 |access-date=14. maj 2022 |language=en}}</ref> I løbet af seks år, fra [[2016]] til [[2022]] blev 135 personer dræbt og 116 kom til skade efter angreb af vilde elefanter, som med en bestand i nærheden af 4.000 er flere end, der er naturlig føde til i Thailands 38 [[nationalpark]]er og 31 [[vildtreservat]]er, et areal på i alt 52.000 [[kvadratkilometer]] (større end [[Danmark]], når [[Grønland]] ikke medregnes).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/six-years-of-elephant-attacks-in-thailand-kill-135-and-injure-116/ |title=Six years of elephant attacks in Thailand kill 135 and injure 116 |work=[[Thai PBS]] |date=16. september 2022 |access-date=17. september 2022 |language=en}}</ref> Den vilde tigerbestand var stærkt faldende indtil begyndelsen af 2000-tallet, hvor det er lykkedes at øge bestanden, især i ''Huay Kha Khang'' [[naturreservat]]et, hvor bestanden blev øget med ca. 50 % fra 2012 til 2018, fra 40 til 60-65 eksemplarer. Det største gruppe på omkring 120 vilde tigre lever i ''Thung Yai Naresuan-Huay Kha khaeng'' skovområdet. Et mindre antal på angiveligt 15 eksemplarer lever i ''Dong Phyayen-Khao Yai'' skovene. I 2012 regnedes den vilde bestand at bestå af 189-252 individer. Ud over den vilde bestand findes 1.464 tigre i fangeskab fordelt på 49 tigerfarme (2018).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNEVN6103040010006 |title=Wild tiger population in Thailand increase:DNP |work=[[NNT]] National News Bureau of Thailand |date=4. marts 2018 |access-date=5. marts 2018 |archive-date= 6. marts 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180306104205/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNEVN6103040010006 |url-status=dead }}</ref> Den samlede tigerbestand i [[Indokina]] anslås til cirka 350 (2011).<ref>GTRP (2011). Global Tiger Recovery Program 2010–2022. Global Tiger Initiative, Washington, DC.</ref> == Økonomi == {{Uddybende|Thailands økonomi}} === Generelt === [[Fil:Bangkok skytrain sunset.jpg|thumb|upright=1.0|Tog passerer [[Sathon]]-bydelen i Bangkok.|alt=]] Thailand er klassificeret, som et land med øvre middelindkomstøkonomi, ifølge [[Verdensbanken]] ([[2021]]).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailand-not-eligible-to-produce-generic-molnupiravir-anti-viral-drug/ |title=Thailand not eligible to produce generic Molnupiravir anti-viral drug |work=[[Thao PBS]] |date=29. oktober 2021 |access-date=30. oktober 2021 |language=en}}</ref> Det thailandske [[statsbudget]] er 3,75 [[billion]]er [[baht]], det svarer til omkring 750 [[milliard]]er [[DKK|kroner]] for [[finansår]]et [[2025]],<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1338592-thailand-to-borrow-259-trillion-baht-for-2025-budget/ |title=Thailand to borrow 2.59 trillion baht for 2025 budget |work=[[ASEAN NOW]] |date=19. september 2024 |access-date=20. september 2024 |language=en}}</ref> for finansåret [[2024]] var budgettet på 3,48 billioner baht<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/3-48-trillion-budget-approved-by-cabinet-for-next-year |title=3.48 trillion budget approved by Cabinet for next year |work=[[The Thaiger]] |date=27. december 2023 |access-date=14. januar 2024 |language=en}}</ref> Thailands [[BNP]] var omkring 500 milliarder [[USD]], cirka 3,2 billioner kroner i [[2020]] og 2021, hvilket var under [[Thailand under coronaviruspandemien|coronaviruspandemien]], i [[2019]] var BNP 544 milliarder USD, svarende til omkring 3,6 billioner kroner.<ref>{{cite web |url=https://da.tradingeconomics.com/thailand/gdp |title=Thailand - BNP |work=[[Trading Economics]] |date=2022 |access-date=26. august 2022}}</ref> Nationen har overordnet gode makroøkonomiske balancer, herunder overskud på handelsbalancen, en begrænset offentlig gældsætning, der under militærstyret fra [[2014]] blev reduceret til knap 6 billioner [[Thailandske baht|baht]] (1,2 billion [[DKK]]) svarende til cirka 42 procent af [[BNP]] i [[2016]]<ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/public-debts-dropped-5-92-trillion-baht-dec-31/ |title=Public debts dropped to 5.92 trillion baht as of Dec 31 (Thai PBS, 25-02-2017, hentet 25-02-2017) |access-date=25. februar 2017 |archive-date=25. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170225205728/http://englishnews.thaipbs.or.th/public-debts-dropped-5-92-trillion-baht-dec-31/ |url-status=dead }}</ref>, lav inflation, samt en stabil valutareserve, der i februar, [[2017]] var på [[USD]] 169 [[Milliard|mia.]] Tilsammen med en guldbeholdning på knap USD 6 mia. og USD 2 mia. i andre specielle positioner, udgjorde de internationale reserver i alt USD 177 mia. (cirka 1,2 billion DKK)<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30305918 The country’s fiscal position remains strong, Prayut says (The Nation, 08-02-2017)]</ref>. I 2016 nåede Thailands overskud på løbende poster et rekord højt beløb på 48,2 mia. USD (omkring 300 mia. DKK), svarende til cirka 10 procent af landets bruttonationalprodukt.<ref>[https://asia.nikkei.com/Markets/Currencies/Thailand-s-record-current-account-surplus-adds-muscle-to-baht Thailand's record current-account surplus adds muscle to baht] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171016091523/https://asia.nikkei.com/Markets/Currencies/Thailand-s-record-current-account-surplus-adds-muscle-to-baht |date=16. oktober 2017 }}. ''[[Nikkei 225|Nikkei Asian Review]]'', 14-10-2017, hentet 16-10-2017.</ref> For 2020 blev den offentlige gæld dog budgetteret at stige til 42,8 procent af BNP.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30376678 |title=Cabinet okays Bt894 bn worth of public debt for 2020 |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. september 2019 |access-date=25. september 2019}}</ref> I [[august]] havde [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] imidlertid tvunget nationen til at låne 214 milliarder baht (cirka 42 milliarder DKK) til at dække underskud, hvorved den samlede gæld kom til at udgøre 8,21 billioner baht (cirka 1,6 billion DKK), 51,64 procent af BNP. Staten fjernede samtidig gælden i [[Betalingsstandsning|konkursbeskyttede]] [[Thai Airways International|Thai Airways]] fra regnskabet, da selskabet var overgået til privateje.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/health-coronavirus-thailand-borrowing/thailand-approves-6-9-bln-borrowing-plan-for-revenue-shortfall-from-covid-19-idUSL4N2FK2BF |title=Thailand approves $6.9 bln borrowing plan for revenue shortfall from COVID-19 |author=Orathai Sriring |author2=Panarat Thepgumpanat |work=[[Reuters]] |date=18. august 2020 |access-date=19. august 2020 |language=en}}</ref> Pr. [[30. september]] var gælden faldet til 49,34 procent af BNP.<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1194416-outstanding-public-debt-amounts-to-4934-per-cent-of-gdp/ |title=Outstanding public debt amounts to 49.34 per cent of GDP |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. november 2020 |access-date=29. november 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201128035313/https://www.nationthailand.com/news/30398734 |archive-date=28. november 2020 |url-status=dead}}</ref> Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige offentlige gæld i [[EU]]-landene 77,8 procent ved udgangen af 2019.<ref>{{cite web |url=https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Government_finance_statistics/da#:~:text=I%20EU%2D27%20faldt%20den,Gr%C3%A6kenland%20ved%20udgangen%20af%202019. |title=Statistikker over offentlige finanser |work=[[Eurostat]] |access-date=29. november 2020}}</ref> I [[maj]] [[2021]] optog regeringen yderligere et lån på 500 milliarder baht, omkring 100 milliarder kroner, til finansiering af hjælpepakker i forbindelse med Coronaviruspandemien.<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1218452-finance-min-explains-500-b-baht-loan/ |title=Finance Min explains 500 B Baht loan |author=[[National News Bureau of Thailand]] |work=[[Thaivisa]] |date=27. maj 2021 |access-date=30. maj 2021 |language=en}}</ref> Siden [[1996]] er den offentlige gæld dog steget støt fra et gennemsnit på 45 procent mellem 1996 og [[2022]] til et nuværende niveau på 61,25 procent. Regeringen under ledelse af [[Prayut Chan-o-cha]] ([[2019]]-[[2023]]) hævede i [[december]] 2022 loftet på lån fra 60 procent til 70 procent af BNP i henhold til ''2018 State Fiscal and Financial Disciplines Act''.<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG211228181626839 |title=Cabinet acknowledges new public debt ceiling |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=28. december 2021 |access-date=29. december 2021 |language=en |archive-date=29. december 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211229070218/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG211228181626839 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/12/04/danger-of-srettha-spending-policies-sparking-a-real-economic-crisis/ |title=Former Deputy PM warns Srettha that if he does not listen, he may spark a real economic crisis |author=Joseph O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=4. december 2023 |access-date=5. december 2023 |language=en}}</ref> Thailand er verdens 11.største fødevareproducent (2020).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30393017 |title=Opec urges Thailand to hike exports and prevent global food shortage |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. august 2020 |access-date=16. august 2020 |language=en}}</ref> Thailands samhandel med Danmark udgjorde i 2017 en eksport til Danmark på 2,7 mia. DKK, og en import fra Danmark på 2,5 mia. DKK, første år den danske eksport til Thailand oversteg 2 mia. kroner.<ref>[https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364.38734.113160135390816/2025200377520106/?type=3&theater Outstanding results within trade between Denmark and Thailand]. ''Den Danske Ambassade i Bangkok'', 16-03-2018, hentet 16-03-2018.</ref> === Fattigdom === Seks år i træk, [[2015]]-[[2020]], lå Thailand nr. 1 på ''[[Bloomberg L.P.|Bloombergs]] Miserable Index'', som det mindst ''miserable'' (elendige) land, lav [[arbejdsløshed]] og lav [[inflation]] er blandt de afgørende faktorer. De følgende fire lande var til sammenligning i 2020: 2)[[Singapore]], 3)[[Japan]], 4)[[Schweiz]] og 5)[[Malaysia]].<ref>{{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-08-06/misery-ranking-will-show-u-s-getting-worse-versus-rest-of-world |title=U.S. Worse Off Than Russia, Mexico in 2020 Economic Misery Ranking |author= Catarina Saraiva |author2=Michelle Jamrisko |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=6. august 2020 |access-date=18. august 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190521095320600 |title=Thailand remains least miserable economy - Bloomberg |author=Tanakorn Sangiam & Tarin Angskul |work=[[NNT]] National News Bureau of Thailand |date=21. maj 2019 |access-date=21. maj 2019 |language=en |archive-date= 4. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304202253/https://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190521095320600 |url-status=dead }}</ref><ref name="20170306PBS">{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/thailand-ranks-least-miserable-country-third-year-row/ |title=Thailand ranks the least miserable country for the third year in a row |work=[[Thai PBS]] |date=2017-03-06 |access-date=2017-03-07 |language=en |archive-date= 7. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170307205612/http://englishnews.thaipbs.or.th/thailand-ranks-least-miserable-country-third-year-row/ |url-status=dead }}</ref> Trods dette vurderede [[Verdensbanken]], at det vil tage 20 år, før Thailand kan betragtes som et land med høj indkomst. Verdensbanken konkluderer, at der i [[2017]] var næsten 7,1 millioner ekstremt [[fattigdom|fattige]] med en dagsindkomst på mindre end $6,2 om dagen, svarende til 218 [[baht]] (cirka 44 [[DKK|kroner]]), 20 procent af disse menes at leve lige over [[fattigdomsgrænse]]n. Det drejede sig især om bønder i de nordlige og nordøstlige områder, samt de tre sydligste provinser.<ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/world-bank-says-thailand-will-take-20-years-gain-high-earning-status-country/ |title=World Bank says Thailand will take 20 years before it can be considered a country with high earning (Thai PBS, 14-03-2017, hentet 14-03-2017) |access-date=14. marts 2017 |archive-date=15. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170315001417/http://englishnews.thaipbs.or.th/world-bank-says-thailand-will-take-20-years-gain-high-earning-status-country/ |url-status=dead }}</ref> Thailands ''National Economics and Social Development Council'' (forkortet: NESDC, dansk: ''Det Nationale Økonomiske og Sociale Udviklingsråd'') konkluderede i sin rapport fra [[december]] [[2022]], at der i [[2021]] var mere end 8,1 millioner fattige thailændere, herunder 4,4 millioner, der levede under fattigdomsgrænsen, hvilket var en nedgang fra 4,7 millioner i 2020. Da indkomst ikke er den eneste faktor, der afspejler fattigdomssituation, har NESDC brugt [[Multidimensionelt fattigdomsindeks|Multidimensional Poverty Index]] (forkortet: MPI, dansk: [[Multidimensionelt fattigdomsindeks]]), som identificerer fire dimensioner af fattigdom: Uddannelse, sund levevis, livskvalitet og finansiel stabilitet.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/8-1-million-thais-are-poor-4-4-million-below-poverty-line-nesdc/ |title=8.1 million Thais are poor, 4.4 million below poverty line – NESDC |work=[[Thai PBS]] |date=19. december 2022 |access-date=22. december 2022 |language=en}}</ref> ''Det Nationale Økonomiske og Sociale Udviklingsråd'' sagde i deres [[2023]]-rapport, at selvom fattigdom og indkomstulighed var faldet og indkomsterne steget, kræver [[økonomisk ulighed]] forsat opmærksomhed. I 2017 levede 7,87 procent af alle thailændere for mindre end den thailandske fattigdomsgrænse på 2.686 baht (cirka 540 kroner) om måneden pr. indbygger, mens der i 2021 kun 6,32 procent af alle thailændere under fattigdomsgrænsen, fastsat til 2.803 baht (cirka 560 kroner). Offentlige udgifter til at reducere den økonomiske virkning af [[Thailand under coronaviruspandemien|Covid-19-pandemien i 2020]] spillede en rolle i at reducere fattigdom.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40031267 |title=More than 6% of all Thais still live on less than 2,803 baht per month |work=[[The Nation Thailand]] |date=23. september 2023 |access-date=23. september 2023 |language=en}}</ref> Andelen af fattige faldt yderligere til 5,43 procent i 2022 og til 3,41 procent i 2023.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/general/40042635 |title=Poverty levels decrease in 2023: NESDC report |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. oktober 2024 |access-date=24. oktober 2024 |language=en}}</ref> 1,31 millioner husstande, svarende til 5,04 procent af det samlede antal husstande, blev opgjort som værende i [[fattigdom]] i [[2019]], et fald fra 1,85 millioner husstande, eller 7,64 procent, i [[2018]]. Antallet steg under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] i 2020, især blandt folk med arbejde i [[Turisme|turistsektoren]] og [[selverhvervende]].<ref name="20201117-BK-poverty" /> I [[november]] 2021 skønnedes 15 millioner (cirka 20 procent af befolkningen) at være "fattige", det vil sige berettiget til registrering som havende lavindkomst ([[Fattigdom|relativt fattige]]).<ref>{{cite news|url=https://aseannow.com/topic/1239494-around-20-of-thais-expected-to-register-as-poor-when-system-is-ready-next-year/ |title=Around 20% of Thais expected to register as "poor" when system is ready next year |work=[[ASEAN NOW]] |date=15. november 2021 |access-date=15. november 2021 |language=en}}</ref> I november [[2022]] ansøgte 22 millioner thailændere om statens ''velfærdskort'' – cirka en tredjedel af den voksne befolkning, en stigning fra tidligere 13,5 millioner – hvilket dog ikke var ensbetydende med, at de kvalificerede sig til et sådant [[chipkort]], der giver små fordele, for eksempel 200-300 i økonomisk støtte pr. måned og op til 500 baht i transporthjælp om måneden. For at kvalificere sig, skal man have en årsindkomst på under 100.000 baht (cirka 20.000 kroner), svarende til 8.300 baht om måneden, hvilket tangerer [[Minimumsløn|mindstelønnen]]. En del af stigningen blev angivet til at skyldtes den økonomiske nedgang under [[Thailand under coronaviruspandemien|COVID-19-pandemien]].<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/economy/one-third-of-adult-thai-citizens-applied-for-welfare |title=One-third of adult Thai citizens applied for welfare |author=Neill Fronde |work=[[The Thaiger]] |date=23. november 2022 |access-date=27. november 2022 |language=en}}</ref> Ifølge multidimensionalt fattigdomsindeks for [[2019]] – altså før effekten af [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronavispandemien]] indtraf i [[2020]] – blev Thailand indikeret med 0,002, laveste indeks i [[ASEAN]], sammenlignet med blandt andre [[Myanmar]] (0.176), [[Cambodja]] (0.170), [[Laos]] (0.108), [[Filippinerne]] (0.024), [[Vietnam]] (0.019) og [[Indonesien]] (0.014). Det var en forbedring fra [[2015]]-[[2016]], hvor indekstallet var 0,003, og [[2012]], hvor indekstallet var 0,005. Ifølge den seneste undersøgelse blev 176.000 mennesker løftet over fattigdomsgrænsen på grund af bedre adgang til basale forsyninger, såsom sanitet, drikkevand, elektricitet og bolig. Andre vigtige faktorer er antallet af års uddannelse og adgang til næringsstoffer, hvilke var særligt vigtigt i forbindelse med [[COVID-19]]-udbruddet, der havde størst indvirkning på de mest sårbare grupper. Brug af flerdimensionelle perspektiver til at analysere fattigdom understreger vigtigheden af at se på fattigdom frem for indkomst.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-multidimensional-poverty-index-lowest-in-asean/ |title=Thailand’s Multidimensional Poverty Index lowest in ASEAN |work=[[Thai PBS]] |date=11. oktober 2021 |access-date=12. oktober 2021 |language=en}}</ref> === Velfærd === Selv om Thailand i stigende grand bliver udviklet mod et [[Velfærdsstat|velfærdssamfund]], er forskellene mellem [[rig]]e og relativt [[fattig]]e stadig stor – set med danske øjne er uligheden overvældende, og [[Velfærd|omfordelingen]] beskeden. Thailand avancerede fra nummer tre i [[2017]], til nummer et på listen over lande med størst ulighed i [[2018]]. Blot én procent af landets rigeste, ejer to tredjedele, 66,9 procent, af nationens værdier – if. banken [[Credit Suisse]] er det 500.000 thailændere, der ejer to tredjedele af værdierne<ref>{{cite news |url=https://espresso.economist.com/80c7c407281e2ea672696a0147d9fb12 |title=Thailand: Stuck in the middle |work=[[The Economist]] |date=18. februar 2019 |access-date=18. februar 2019 |language=en |archive-date=19. februar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190219015836/https://espresso.economist.com/80c7c407281e2ea672696a0147d9fb12 |url-status=dead }}</ref> – mens de fattigste 10 procent ejer 0 procent. Den laveste halvdel af befolkningen ejer tilsammen 1,7 procent af nationens værdier.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/news/1588786/report-thailand-most-unequal-country-in-2018 |title=Report: Thailand most unequal country in 2018 |work=[[Bangkok Post]] |date=6. december 2018 |access-date=7. december 2018 |language=en}}</ref> Til sammenligning kan nævnes, at de laveste ''50 procent af danskerne ejer fem procent'' og øverste ''en procent af danskerne ejer 14,7 procent'', samt at øverste ''10 procent ejer halvdelen af Danmark'' (2017).<ref>{{cite web |url=https://cepos.dk/artikler/formueuligheden-er-faldet-fra-2015-til-2017/ |title=Formueuligheden er faldet fra 2015 til 2017 |work=[[CEPOS]] |date=1. oktober 2019 |access-date=1. oktober 2019}}</ref><ref>[https://www.berlingske.dk/samfund/ti-procent-af-danskerne-ejer-naesten-halvdelen-af-danmark Ti procent af danskerne ejer næsten halvdelen af Danmark]. [[Berlingske]], 14-09-2017, hentet 26-09-2017.</ref> Den thailandske regering betvivlede den schweiziske opgørelse og mente den var baseret på forældede data, og at forskellen mellem rig og fattig derimod blev formindsket fra [[2006]] til 2017.<ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/business/2018/12/07/thailand-worlds-most-unequal-nation-govt-says-not/ |title=THAILAND WORLD’S MOST UNEQUAL NATION? GOVT SAYS NOT |author=Teeranai Charuvastra |date=7. december 2018 |access-date=8. december 2018 |language=en}}</ref> Pr. [[november]] [[2020]] udgjorde 1,64 procent af [[bank]]ernes indlånskonti 77.71 procent af alle indestående beløb, mens 86,68 procent af indlånskonti udgjorde 2,98 procent af alle indestående beløb.<ref name="20201112-TNT" /> NESDB (Den nationale økonomiske og sociale udviklingskomite, fra engelsk: The National Economic and Social Development Board) mente at kløften mellem rig og fattig var mindsket i det forudgående årti, men fortsat et problem.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30359990 |title=NESDB denies Thailand has biggest income gap in world |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=7. december 2018 |access-date=8. december 2018 |language=en}}</ref> Ifølge NESDC faldt antallet af fattige fra 9,85 procent (6,7 millioner) i 2018 til 6,24 procent (4,3 millioner) i [[2019]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30397110 |title=PM pleased' with report on reduction in poverty last year |work=[[The Nation Thailand]] |date=31. oktober 2020 |access-date=1. november 2020 |language=en}}</ref> [[Gini-koefficient]]en var faldet fra 40,3 i [[2008]] til 36,4 i 2018 ifølge [[Verdensbanken]].<ref>{{cite web |url=https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?locations=TH |title=Gini index (World Bank estimate) - Thailand |work=[[World Bank]] |access-date=1. november 2020}}</ref> I [[2023]]-opgørelsen blev Gini-koefficienten dog angivet til 43,3. Banken fremhævede, at de primære bidragydere til indkomstulighed er uligheder baseret på husstandsledernes erhverv og uddannelsesniveau. Regionale kløfter er også udtalte, hvilket fremgår af [[Bangkok]]s [[BNP]] pr. indbygger, der er over 6,5 gange højere end i den nordøstlige region, som registrerer det laveste BNP pr. indbygger i landet.<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/ThaiEnquirer/posts/pfbid02kXeue9ZdQzGFKcT52Qk18MEnoXHkbYGGnazZakF3kdZ5cQun6hzs2Tw3v5siVExkl |title=Thailand remains the most income-unequal country in the East Asia Pacific region |work=[[Thai Enquirer]] via [[Facebook]] |date=29. november 2023 |access-date=11. december 2023 |language=en}}</ref> Til sammenligning var Gini-koefficienten for Danmark 27,5 i 2019 ifølge [[Eurostat]]<ref name=eurogini>{{cite web |url=http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tessi190 |title=Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income - EU-SILC survey |date=27. oktober 2020 |access-date=1. november 2020}}</ref> og 28,7 i [[2017]] ifølge Verdensbanken.<ref>{{cite web |url=https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?locations=DK |title=Gini index (World Bank estimate) - Denmark |work=[[World Bank]] |access-date=1. november 2020}}</ref> De tre rigeste thailandske familier er if. [[Bloomberg L.P.|Bloomberg Billionaires Index]] [[april]] ([[2026]]), [[Dhanin Chearavanont]]-familien, [[CP Group]] (Charoen Pokphand Group), som inkluderer [[7-Eleven]] [[franchise]], drevet under [[CP All Plc]] (børsnoteret selskab) i Thailand og flere nabolande, med 44,8 [[Milliard|mia.]] [[USD]] (cirka 285 mia. kroner); [[Chalerm Yoovidhya]]-familien, ejer af [[Krating Daeng|Red Bull]] med 32,9 mia. USD (cirka 210 milliarder kroner); [[Chirathivat-familien]], der ejer Central Group indkøbscentre – herunder [[Illum]] i [[København]] – med 15,7 mia. USD (cirka 100 mia. kroner).<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/three-thai-families-rank-among-asias-richest-in-wealth-surge-r1210/ |title=Three Thai Families Rank Among Asia’s Richest in Wealth Surge |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. april 2026 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> Til sammenligning er Danmarks rigeste familie, Kirk Kristiansen, med 75 procent ejerskab af [[LEGO]]-koncernen, god for anslået 350 mia. kroner i [[2025]].<ref>{{cite news |url=https://nyheder.tv2.dk/business/2025-11-26-her-er-danmarks-rigeste-familier |title=Her er Danmarks rigeste familier |work=[[Tv2]]-nyheder |date=26. november 2025 |access-date=17. april 2026}}</ref> Især [[Jordreform|jordpolitik]], brugsret og ejendomsret til jord, er diskutabelt, da en overvejende del af landbrugsjorden i princippet ejes af staten og kun er stillet til bøndernes rådighed med brugsret, men uden egentlig ejendomsret.<ref name="20170925_nation">[http://www.nationthailand.com/national/30327647 Protesters demand land-rights policy review]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 25-09-2017, hentet 26-09-2017.</ref> For at hjælpe de dårligst stillede i samfundet indførtes i 2017 et ''velfærdskort'' (engelsk, Welfare Card), for de laveste indkomster, henholdsvis under 30.000 baht og 100.000 baht om året (cirka 6.000 DKK og 20.000 DKK). Der er registreret knap 12 millioner brugere i systemet, der giver samfundets dårligst stillede månedlig hjælp til indkøb af [[dagligvare]]r (200-300 baht), [[offentlig transport]] (500-1.500 baht), gas til madlavning (45 baht), samt et kontant tilskud på henholdsvis 200 baht og 100 baht.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30356570 |title=Universal welfare 'at risk' |author=Chularat Saengpassa |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. oktober 2018 |access-date=17. oktober 2018 |language=en}}</ref> Ifølge Thailands ''Homeless Association'' (dansk, Hjemløseforeningen) var der i 2019 anslået omkring 10.000 [[hjemløs]]e personer i landet. Social Udviklings og Menneskerettighedsministeriet (oversat fra engelsk, Social Development and Human Security Ministry) har tre hjemløsehjem i [[Bangkok]], [[Chiang Mai]] og [[Khon Kaen]], der tilsammen kan huse 698 personer.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30369841 |title=National census finds more people living on streets |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=23. maj 2019 |access-date=23. maj 2019 |language=en}}</ref> Til sammenligning var der 6.600 hjemløse i [[Danmark]] ifølge hjemløsetællingen 2017.<ref>{{cite news |url=http://nyheder.tv2.dk/2018-11-21-danmark-har-den-hoejeste-stigning-af-unge-hjemloese-i-norden |title=Danmark har den højeste stigning af unge hjemløse i Norden |author=Jacob Carlsen |work=[[TV 2]] nyheder |date=21. november 2018 |access-date=23. maj 2019}}</ref> === Nyere økonomisk historik === <!-- Denne tekst er baseret den oprindelige cirka 2005-artikel, noget tilretning er løbende foretaget, PM 3/7-2021. --> [[Fil:Bangkok market.jpg|thumb|upright=1.0|Pahurat-markedet i [[Bangkok]].|alt=]] Historisk set, havde den thailandske [[økonomi]] oplevet næsten uafbrudt vækst siden [[1950'erne]], og landet regnedes for en af de ''[[NIC-lande|asiatiske tigre]]''. Før 1986 var Thailands økonomi domineret af landbruget, der havde en konstant voksende produktion af specielt ris, men også andre afgrøder. Landbruget er dog stadig den sektor, der beskæftiger den største del af befolkningen. Bortset fra perioden [[1981]]-[[1985]] lå den årlige vækst på mellem 7 og 10 procent. Den mest bemærkelsesværdige udvikling fandt sted i perioden [[1986]]-[[1996]], hvor også økonomiens struktur begyndte at forvandle sig fra at have været domineret af [[landbrug]] til at have en stærk [[Masseproduktion|industrisektor]]. I begyndelsen af den periode havde Thailand verdens hurtigst voksende økonomi, og [[eksport]]værdien steg med 30 procent om året. I denne periode blev lanceringen af ''Eastern Seaboard Development Project'' rettet mod at udvikle den østlige kystregion (fra [[Bangkok]] ned mod [[Cambodia]]). Udenlandske investeringer steg kraftigt, hvilket fik økonomien til at ekspandere med tocifrede hastigheder og øgede håbet om, at Thailand ville blive Asiens femte [[tigerøkonomi]]. Imidlertid førte intern politisk ustabilitet og dårlig økonomisk politisk styring til [[finanskrise]]n i [[1997]], kendt som ''[[Tom Yum Kung-krisen]]''. Denne krise blev udløst af overdreven udlån fra finansielle institutioner og liberaliseringen af det finansielle marked, hvilket gjorde det muligt for kommercielle [[bank]]er at låne fra udenlandske enheder, for at yde lån indenlandsk.<ref name="20240722-TT">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/business/thailand-faces-investment-challenge-post-1997-financial-crisis |title=Thailand faces investment challenge post-1997 financial crisis |author=Sarishti Arora |work=[[The Thaiger]] |date=22. juli 2024 |access-date=23. juli 2024 |language=en}}</ref> Alt dette fik dog en brat afslutning i [[sommer]]en 1997, da handelen med [[valuta]] og [[værdipapir]]er brød sammen og førte til en akut [[Asienkrisen|økonomisk krise]]. Vækstprognosen for det år blev efterfølgende beregnet til 0,6 procent i stedet for de oprindeligt anslåede 8 procent. Krisen bredte sig til det øvrige [[Sydøstasien]], hvor den indimellem ramte hårdere end i Thailand. Den økonomiske krise overskyggede alle andre [[Politik|politiske]] og økonomiske spørgsmål i begyndelsen af [[1998]]. Thailands høje økonomiske vækst mellem [[1962]] og [[1996]] blev i vid udstrækning drevet af investeringsudvidelse, der fik skylden for at have oppustet den økonomiske boble frem til 1997. Et voksende underskud på [[handelsbalance]]n, der skyldtes stigende [[import]], førte i begyndelsen af året til angreb mod thailandske [[baht]] af valutaspekulanter. Centralbanken forsøgte at holde valutakursen oppe med støtteopkøb og ved at sætte [[rente]]n op. Men valutareserven svandt hurtigt ind. Samtidig havde faldende udenlandske [[investering]]er skabt en overkapacitet i ejendoms- og byggebranchen, der fik problemer med at betale afdragene på sine lån. Det ramte så de finansieringsselskaber, der levede af at udlåne penge til byggebranchen. I juni 1997 kollapsede ejendoms- og finansmarkederne.<ref name="20210702-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/financial-crisis-to-silent-crisis-24-years-after-the-bahts-freefall/ |title=Financial crisis to silent crisis: 24 years after the baht’s freefall |work=[[Thai PBS]] |date=2. juli 2021 |access-date=3. juli 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210702100630/https://www.thaipbsworld.com/financial-crisis-to-silent-crisis-24-years-after-the-bahts-freefall/ |archive-date=2. juli 2021 |url-status=live}}</ref> Den 2. juli blev kursen på bahten givet fri, og på tre uger faldt dens værdi over for [[USD|dollaren]] med en tredjedel. Et par måneder senere var værdien halveret. Mange virksomheder havde ikke en naturlig afdækning, fordi deres indtægter var i baht, mens deres renteomkostninger og gæld var i dollars.<ref name="20210702-PBS" /> Den Internationale Valutafond, [[IMF]], besluttende i august at give en støttepakke til en værdi af cirka 110 milliarder [[DKK|danske kroner]], men betingelserne var hårde. Thailand skulle blandt andet skærpe sin rente- og valutapolitik, sætte [[moms]]en op fra syv til 10 procent, foretage store nedskæringer på statsbudgettet, der helst skulle give overskud fra [[1998]], og desuden få [[bruttonationalprodukt]]et til at stige med 3,5 procent. Det økonomiske kollaps og efterfølgende [[devaluering]] hjalp thailandske eksportører begyndte at finde nye markeder til deres varer. På længere sigt stabiliseredes økonomien, så Thailand for alvor kunne tage skridtet fra arbejdskrævende industrier til fremstilling af mere avancerede produkter, men trods dette, forblev væksten på tre-fire procent om året, i modsætning til de høje rater før 1997-kollapset.<ref name="20210702-PBS" /> I takt med industrialiseringen har mønsteret i Thailands udenrigshandel også forandret sig grundlæggende. Før bestod eksporten næsten udelukkende af produkter fra landbrug og [[fiskeri]]. Nu kom fire femtedele af de eksporterede varer fra produktionsindustrien, fortrinsvis [[tøj]], elektriske apparater, [[computer]]e og andre lettere industrivarer. Også [[fisk]] og [[skaldyr]] blev eksporteret. Samtidig steg importen og dens sammensætning afspejlede industrialiseringen af landet med indførelse af maskiner, industrikomponenter. Importen af rene forbrugsvarer steg også. De private investeringer i forhold til [[BNP]] toppede med 41 procent tilbage i [[1995]], men faldt til 18 procent i [[2023]]. Offentlige investeringer i forhold til BNP toppede med 13 procent i 1997, men var støt faldet til 6 procent i 2023. En ny fremtidsplan for økonomien blev i [[2024]] lanceret med otte punkter, henholdsvis [[turisme]], [[wellness]] og medicin inkluderende [[sundhedspleje]], løft af [[landbrug]]s- og [[fødevare]]produktionen, [[Hub (luftfart)|luftfartshub]], såkaldt ''Land Bridge-infrastruktur'' for at forbinde kystlinjer og øge forretningsmuligheder, produktion af [[elbil]]er, [[digital økonomi]], samt finansielt knudepunkt..<ref name="20240722-TT" /> === Naturressourcer og energi === Thailand var engang kendt for sine store [[regnskov]]e. Men den store økonomiske værdi, de repræsenterede, førte til en næsten ukontrolleret skovhugst, og i dag er de fleste af skovene borte. Der er kun få af mineralforekomsterne, der er store nok til, at det kan betale sig at udvinde dem, idet [[tin]] er en undtagelse. Det menes, at Thailand råder over en tiendedel af verdens samlede tinforekomster. Frem til midten af 1980'erne blev der brudt tin i stort omfang, men siden er produktionen faldet drastisk. I 1990erne er gips blevet en vigtigere eksportvare end tin. Thailand har også [[potaske]], [[jern]], [[bly]], [[kobber]] og [[zink]] og er verdens største eksportør af ædelstene. Der er store forekomster af [[safir]]er, [[rubin]]er og [[jade]]. Thailand er stærkt afhængigt af [[energi]]import, selvom man siden 1990'erne har lidt egen produktion af [[naturgas]] samt mindre [[oliefelt]]er i [[Thailandbugten]]. Selvom anlæg med [[solenergi]] til [[elproduktion]] er stærkt stigende, fordrer nationens samlede energibehov import af olie og flydende naturgas i et omfang, der udgør omkring 10 procent af [[BNP]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-may-let-households-sell-power-back-to-the-grid-in-energy-shift-r1248/ |title=Thailand May Let Households Sell Power Back to the Grid in Energy Shift |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. april 2026 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> === Fiskeri === [[Fil:Hua Hin fishing boats - panoramio.jpg|thumb|right|upright=1.0|Fiskerbåde ved [[Hua Hin]], 2007.]] Thailand har en af Asiens største fiskeflåder, der mere end fordoblede fangstmængden fra 1980 til 1995. Det skyldtes aftaler med Burma, [[Indonesien]], [[Bangladesh]], [[Indien]] og [[Oman]], som gav Thailand lov til at fiske inden for disse landes [[søgrænse]]r. Der er færre fisk end tidligere langs de thailandske kyster. Den største vækst i fiskesektoren har været inden for [[Ægte reje|rejeopdræt]], hvor Thailands globale eksport udgør ca. 500.000 [[ton]]s i 2017. Thailand eksporterer mange frosne og [[Konservesdåse|konserverede]] (dåse) fiskeprodukter, halvdelen sælges til USA, men også Japan, Frankrig og [[Italien]] er store importører. Med 80 procent af verdensmarkedet er Thailand den største eksportør af [[tun]]fisk på dåse.<ref name="20180205_nation-fish">[http://www.nationthailand.com/politics/30337941 Poor enforcement of labour law still harming fishing industry]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-02-2018, hentet 05-02-2018.</ref> Thailand regnes for at være verdens tredjestørste fiskeeksportør (2017), men er under kritik for dels at [[overfiske]] – indenfor nationens eget farvand er fiskefangsten gået 85% ned i løbet af 50 år – og for at anvende såkaldte "[[Menneskehandel|slavearbejdere]]" ([[trafficking]]) i fiskeflåden, hvis økonomi er baseret på billig arbejdskraft fra nabolande som Burma (Myanmar) og Cambodja, ofte [[illegal (udtryk)|illegale]] [[fremmedarbejder]]e. Flere end 300.000 personer arbejder i fiskeindustrien. Der omtales 18-timer lange arbejdsdage og unge mænd og drenge ned til 13-års alderen, der kan være kommet i tro om bedre arbejdsforhold og løn, som lovet af agenter, eller direkte [[menneskehandel|menneskehandlet]], som det har været nævnt i flere rapporter og adskillige thailandske avisartikler. 90% af fiskeindustriens i alt 650.000 arbejdere (2017) er migrantarbejdere. Myndighederne forsøger at stramme op ved at indføre registrering af udenlandsk arbejdskraft og regulering af arbejdsforholdene i fiskeindustrien. Problemerne er imidlertid størst på den del af flåden, som er uden for myndighedernes direkte kontrol, da den fisker i internationalt farvand, der kan være så langt væk som ud for [[Afrika]].<ref name="20180205_nation-fish" /><ref>[http://www.thaivisa.com/forum/topic/803667-overfishing-in-thailand-leads-to-boat-slavery/ Overfishing in Thailand Leads to Boat Slavery]. [[The Nation (Thailand)|Thaivisa]] News 26-02-2015.</ref><ref name="20180205_nation-fish" /><ref name="20180329_reuters-fish">[https://af.reuters.com/article/commodities07News/idAFL8N1R520U Fishermen long for justice as Thailand comes under UN scrutiny] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180330012554/https://af.reuters.com/article/commodities07News/idAFL8N1R520U |date=30. marts 2018 }}. [[Reuters]], 29-03-2018, hentet 29-03-2018.</ref> [[EU]] havde en periode Thailand på den såkaldte "watch list" for ''illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri'' (IUU), da EU mente at landet ødelagde maritime ressourcer og økosystemer, misbrugte arbejdstagere om bord på fiskerbåde og undlod at levere nødvendige faciliteter til arbejdstagere.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30327551 Fishing fleet fights for survival amid EU pressure]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 25-09-2017, hentet 25-09-2017.</ref> I [[januar]] [[2019]] besluttede [[Europa-Kommissionen]] at fjerne Thailand fra listen, som anerkendelse af de fremskridt, der var sket til forhindring af illegalt og urapporteret fiskeri.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190118091019948 |title=Fisheries Dept: bright future in local fisheries |author=Na-ark Rojanasuvan |work=[[NNT]] (National News Bureau of Thailand) |date=18. januar 2019 |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119230656/http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190118091019948 |url-status=dead }}</ref> Fra [[15. februar]] til [[15. maj]] lukkes den 27.000 [[kvadratkilometer]] store [[Thailandbugten]] (Golf of Thailand) årligt for fiskeri, så det [[marin]]e liv får mulighed for revitalisering.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1084521-annual-closure-of-the-gulf-of-thailand-feb-15-may-15/ |title=Annual closure of the Gulf of Thailand - Feb 15-May 15|author=National New Bureau of Thailand |work = [[Thaivisa]] |date=15. februar 2019 |access-date=17. februar 2019}}</ref> [[FN]] efterforsker Thailands fiskeindustri for manglende justits, og lønninger under den regeringsfastsatte minimumsløn på cirka 9,000 baht (1.800 DKK) om måneden.<ref name="20180329_reuters-fish" /> === Jordrettigheder og ejendomsret === Regeringen vedtog at anvende [[Vesten|vestligt]] funderede [[jordlov]]e ([[fast ejendom]]] i [[1901]], der er baseret på privat [[ejendomsret]], og efterfølgende jordlovgivning har været i samme retning. Den thailandske [[forfatning]] fra [[2007]] giver folk ret til at deltage i forvaltningen af [[Naturresurse|naturressourcer]] og [[miljø]]et, dog er udsættelser fra [[skov]]e og [[landbrug]]sjord taget til, for at give plads til [[minedrift]] og [[kraftværk]]er, hvilket har haft medført protester på landsplan. Omkring en tredjedel af befolkningen er afhængige af jord for at leve, men ligeved 80 [[procent]] af al privat jord ejes formelt af knap en femtedel af befolkningen, ifølge jordrettighedsgrupper, der opfordrer til [[reform]]er.<ref name="20201006-BKP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1997471/farmers-brave-bullets-prison-for-community-land-titles |title=Farmers brave bullets, prison for community land titles |author=[[Reuters]] |work=[[Bangkok Post]] |date=6. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> Thailand startede [[jordreform]]er, kendt som Sor Por Kor 4-01, i [[1975]], ved at give statsjord til jordløse bønder, der kunne bruge det til landbrugsformål, men ikke eje det.<ref name="20230429-PBS" /> Enhver [[Fattigdom|fattig]] bonde blev berettiget til maksimalt 50 rai jordret til [[landbrug]] – "rai" er flademål for 1.600 [[kvadratmeter]], 50 rai svarer således til 8 [[hektar]] eller 14½ [[Tønde land|tønder land]] – den tildelte jord med [[Skøde (ejendom)|skødetitlen]] Sor Por Kor er statsejendom, oftest jord fra [[skov]], og kan ikke sælges, men kan gå i [[arv]] til børn.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1937964/dont-let-rich-snatch-land |title=Don't let rich snatch land |work=[[Bangkok Post]] |date=20. juni 2020 |access-date=20. juni 2020}}</ref> Jordrettighedsgrupper i Thailand estimerer dog, at der er mere end 8 millioner jordløse mennesker i landet.<ref name="20201006-BKP" /> Thailand har en længere række skødeklasser med forskellige titler, hvor kun to indeholder en egentlig ejendomsret med mulighed for [[tinglysning]] af [[Servitut|rettigheder]], for eksempel [[Realkredit|gæld med sikkerhed i ejendommen]] og brugsret. Sidstnævnte er meget anvendt i Thailand, både som [[leje (betaling)|udlejning]] og [[leasing]] af jord, men også som brugsret i form af [[usufruct]] (ius in re aliena), der stammer fra [[Romerret|romersk lov]] og giver brugeren ret i en begrænset periode, ofte for brugerens livstid, at bruge/nyde (usus) ejendommens frugt (fructus). Ud over egentlige skødeklasser findes en række navngivne dokumenter, der giver fortrinsvis bønder brugsret til statsejet jord.<ref name="SFS-land-title-deed">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.samuiforsale.com/knowledge/thailand-land-title-deeds.html |title=Land rights and land documents in Thailand |work=Samui for Sale |access-date=20. juni 2020}}</ref> De væsentlige skødeklasser for jordret<ref name="SFS-land-title-deed" /> *Por Bor Tor Har (P.B.T.5), er en skattekvittering for brug af et jordstykke uden rettigheder, der dog senere kan opgraderes til S.K.1. *Sor Tor Gor (S.T.G.), giver ret til bosættelse på et stykke statsskovland, Rettigheden kan ikke sælges eller overdrages, undtagen ved arv. *Sor Por Gor (S.P.G. 4-01), giver ret til at besætte et jordstykke, der kun må anvendes til landbrug. Rettigheden kan ikke sælges eller overdrages, undtagen ved arv *Sor Kor Nung (S.K.1), giver ret til at besætte og bruge et jordstykke (generelt til landbrug), men er ikke en ejendomsret. Afhængig af beliggenhed, kan retten opgraderes til N.S.3. Retten kan sælges eller overdrages ved arv. *Nor Sor Song (N.S.2), giver ret til at besætte og bruge et jordstykke i en midlertidig periode. Rettigheden kan ikke sælges eller overdrages, undtagen ved arv. Afhængig af beliggenhed, kan retten opgraderes til N.S.3 eller N.S.4. *Nor Sor Sarm (N.S.3), giver ret til besiddelse af et bestemt jordstykke, men skel skal bekræftes af ejere af tilstødende jordlod. Der findes to varianter "N.S.3 Gor" og "N.S.3 Khor", hvor [[landmåling]]en er mere nøjagtig. N.S.3 har ejerret, men ikke fuld ejendomsret. Der kan tinglyses servitutter og jorden kan sælges, dog med en 30-dages indsigelsesfrist fra andre. Retten kan opgraderes til N.S.4. *Nor Sor Si (N.S.4), ofte kaldt "Chanote", er fuld ejendomsret uden restriktioner. === Landbrug === [[Fil:Rice harvest car in Thailand.jpg|thumb|upright=1.0|alt=|Hvor rishøst tidligere var håndarbejde, er den mange steder i de senere år blevet effektiviseret med [[Mejetærsker|maskiner]] (foto fra 2004).]] Thailand er et stort [[landbrug]]sland, og indtil [[1980'erne]] var landbruget rygraden i økonomien. I [[1950'erne]] var der plantet ris på 88 procent af den opdyrkede jord. Siden [[1960]] er landbrugets andel af [[bruttonationalprodukt]]et, BNP, faldet fra 40 procent til kun 10 procent i [[1996]]. Det betyder nu ikke, at landbrugsproduktionen ikke er vigtigt, set med internationale øjne. Bortset fra [[Vietnam]] er Thailand [[Asien]]s eneste nettoeksportør af levnedsmidler, og verdens største eksportør af [[ris]], [[maniokrod]] og [[Majs|søde majs]] (sweet corn (fra [[2018]]),<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190125111315003 |title=Thailand becomes world’s No 1 exporter of sweet corns |work=[[NNT]] (National News Bureau of Thailand) |date=25. januar 2019 |access-date=31. januar 2019 |archive-date= 1. februar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190201021926/http://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190125111315003 |url-status=dead }}</ref>) samt verdens næststørste eksportør af [[Latex|gummi]]<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2602451/rubber-sector-urged-to-adapt-to-cope-with-global-challenges |title=Rubber sector urged to adapt to cope with global challenges |work=[[Bangkok Post]] |date=30. juni 2023 |access-date=2. juli 2023 |language=en}}</ref>, hvor eksporten udgør 40% af verdens naturgummi til primært bildæk,<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://in.reuters.com/article/us-thailand-floods/thailand-approves-1-billion-in-measures-to-help-farmers-in-flood-hit-south-idINKBN15M1DK |title=Thailand approves $1 billion in measures to help farmers in flood-hit south |work=[[Reuters]] |date=8. februar 2017 |access-date=8. februar 2017 |archive-date=25. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170925132638/http://in.reuters.com/article/us-thailand-floods/thailand-approves-1-billion-in-measures-to-help-farmers-in-flood-hit-south-idINKBN15M1DK |url-status=dead }}</ref> og [[sukker]].<ref name="20170821-Nation" /> Restprodukterne fra [[Sukkerrør-slægten|sukkerrør]] og [[kassava]], der anvendes til fremstilling af [[Bioætanol|bioethanol]], bruges til produktion af [[bioplast]], som Thailand er verdens næststørste producent af, efter [[USA]]. 90 procent af bioplast eksporteres.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2513861/thailand-claims-no-2-rank-for-bioplastic-production |title=Thailand claims No.2 rank for bioplastic production |author=LAMONPHET APISITNIRAN |work=[[Bangkok Post]] |date=24. februar 2023 |access-date=24. februar 2023 |language=en}}</ref> Selv om landbruget kun udgør knap 10 procent af BNP, beskæftigede det 12,2 millioner mennesker i 4. [[kvartal]] [[2022]], hvilke udgjorde omkring 30 procent af landets arbejdsstyrke.<ref name="20230429-PBS" /> Det totale opdyrkede areal udgør 60,49 millioner rai (1 rai = 1600 [[kvadratmeter]]), svarende til 9,68 millioner [[hektar]] (2020-tal).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1170130-despite-drought-agricultural-output-continues-to-climb/ |title=Despite drought, agricultural output continues to climb |work=[[The Nation Thailand]] |date=26. juni 2020 |access-date=26. juni 2020}}</ref> Landbruget, især risbønderne, er i en vis udstrækning [[subsidier]]et af staten.<ref name="20170821-Nation" /> I [[2018]] gav regeringen en arealstøtte til ris på 1.000 [[baht]] (cirka 200 [[DKK]]) pr. rai (thailandsk [[flademål]] på 1.600 [[kvadratmeter]]), svarende til 6.250 baht (cirka 1.250 DKK) pr. [[hektar]].<ref name="20181015-Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/business/30356425 |title=Sugar industry must swallow bitter pill |author=Wichit Chaitrong |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=15. oktober 2018 |access-date=23. oktober 2018}}</ref> Til sammenligning har dansk landbrug også en ''hektarstøtte'' finansieret af [[EU]], hvor grundbetaling ved planteavl typisk udgør omkring 1.280 [[DKK|kroner]].<ref>{{cite web |url=http://www.sagro.dk/raadgivning/deltidslandbrug/lynvejledningen/planteavl/enkeltbetalingsordning-ha-stoette |title=Enkeltbetalingsordning (HA-støtte) |work=Sagro |access-date=23. oktober 2018 |archive-date=23. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181023234310/http://www.sagro.dk/raadgivning/deltidslandbrug/lynvejledningen/planteavl/enkeltbetalingsordning-ha-stoette |url-status=dead }}</ref> I gennemsnit producerer en rai rismark cirka 250 [[Kilogram|kg]] uafskallet riskorn, svarende til et udbytte på omkring 1,5 ton pr. hektar. Ved en kilopris på 10 baht bliver det til 3.500 baht (cirka 700 DKK) pr. rai, inklusive arealstøtte, eller knap 22.000 baht (cirka 4.400 DKK) pr. hektar. Sukkerrør vil derimod producere omkring 12 ton pr. rai og med en pris på 800 baht pr. ton kunne indbringe 9.600 baht (cirka 1.900 DKK), svarende til 75 ton pr. hektar og 60.000 baht (cirka 12.000 DKK). Sukker støttes med 50 baht (10 DKK) pr. ton af regeringen, dog højst op til 5.000 ton pr. landbrug.<ref name="20181015-Nation" /> I [[2012]] blev der produceret 20 mio. tons ris. Fra at være verdens største riseksportør overtog [[Indien]] denne position i [[2019]] med 9,77 millioner tons, mens Thailands eksport af ris udgjorde 7,58 millioner tons, efterfulgt af Vietnam med 6,37 millioner tons. Trods thailands "Hom Mali"-ris (jasmin ris) er anerkendt som førende kvalitet på rismarkedet, er risbønderne stadig blandt nationens fattigste. Der er i alt 60 millioner rai, svarende til 9,6 millioner hektar, rismarker ([[2020]]-tal), men udbyttet er lavt i forhold til Vietnam, hvor det kan være dobbelt så højt, mellem 800 og 1000&nbsp;kg pr. rai. [[Bangkok Post]] angiver 450&nbsp;kg pr. rai, andre kilder har tidligere nævnt 250&nbsp;kg. Trods høj markedspris på ris er bøndernes afregningspris lav, hvilket skyldes mellemhandlere og [[rismølle]]r. Regeringen overvejer at indføre registrering af rishandlere, så bønderne kan få en større andel af handelsprisen.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1930988/hard-days-ahead-for-rice |title=Hard days ahead for rice |work=[[Bangkok Post]] |date=8. juni 2020 |access-date=8. juni 2020}}</ref> [[Fil:Thai jasmine rice uncooked.jpg|thumb|Ukogte thailandske hom mali (jasmin) [[ris]].]] Thailandsk ''hom mali ris'' (jasmin ris) er blevet udnævnte som verdens bedste i både [[2020]] og [[2021]]. Videnskaben har fundet frem til, at der har været dyrket ris i Thailand siden 537 [[fvt.|f.Kr.]], hvilket er det 6. århundrede efter den [[Buddhisme|buddhistiske]] kalender. Frem til Sukothai-perioden ([[1238]]-[[1438]]) blev der dyrket glutinøse ris ([[Klister|klistrende]] ris (i dag kaldt ''Khao nia'' ([[Thai (sprog)|thai]]: ข้าวเหนียว, [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: sticky rice), men på dette tidspunkt begyndte man også at dyrke ''indica ris'' (khao jao), der menes at stamme fra [[Khmerriget|khmer-kultur]] og blev foretrukket af den herskende klasse. I [[1945]] fandt en risbonde, Jaroon Tanthawut, i [[Chon Buri (provins)|Chon Buri-provinsen]] en ny variant, da han sorterede riskorn til at blive sået for næste års høst. Han kaldte den for ''khao hom mali'', kendetegnet ved at være langkornet med krøllede spidser, et klart blankt ydre og velduftende duft og blød konsistens ved tilberedning. Andre bønder i området fandt den ny sort attraktiv og begyndte også at dyrke den. Fra [[1951]] spredtes kendskabet til hom mali og i [[1959]] godkendte Rice Species Consideration Committee sorten og navngav den "Khao Dawk Mali 105" (hvid jasmin 105), og begyndte at distribuere den til bønderne. Siden er hom mali blevet den mest udbredte sort.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/things-you-may-not-know-about-thai-hom-mali-the-worlds-best-rice/ |title=Things you may not know about Thai Hom Mali, the world’s best rice |work=[[Thai PBS]] |date=30. december 2021 |access-date=30. december 2021 |language=en}}</ref> [[Fil:Maejantai Chiang Rai province 08.JPG|thumb|Kvinde fylder tørrede [[kaffe]]bønner i sæk, [[Chiang Rai (provins)|Chiang Rai]] ([[2011]]).]] [[Kaffe]]dyrkning er stigende, produktionen udgør over 25.000 tons om året ([[2020]]-tal), til en værdi af 60 milliarder baht (cirka 12 milliarder DKK). Arabica dyrkes i de nordlige provinser [[Chiang Mai (provins)|Chiang Mai]] (2.283 tons), [[Chiang Rai (provins)|Chiang Rai]] (3.402 tons) og [[Nan (provins)|Nan]] (3.825 tons), og robusta i de centrale og sydlige områder i provinserne [[Ranong (provins)|Ranong]] (4.667 tons) og [[Chumphon (provins)|Chumphon]] (11.537 tons).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/lifestyle/30401307 |title=Coffee a big business in Thailand |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. januar 2021 |access-date=20. januar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210118051752/https://www.nationthailand.com/lifestyle/30401307 |archive-date=18. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> [[Palmeolie]] har været en vigtig thailandsk afgrøde siden [[1930'erne]]. De fleste plantager ligger i den sydlige del af landet.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/palm-oil-fronds-raking-in-revenue-despite-low-palm-oil-prices-thai-pbs-world-tonight-17th-march-2021/ |title=Palm oil fronds raking in revenue despite low Palm oil prices – Thai PBS World Tonight [17th March 2021] |work=[[Thai PBS]] |date=18. marts 2021 |access-date=18. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210318155014/https://www.thaipbsworld.com/palm-oil-fronds-raking-in-revenue-despite-low-palm-oil-prices-thai-pbs-world-tonight-17th-march-2021/ |archive-date=18. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Efter Thailand i [[2018]] blev det første land i den [[Sydøstasien|sydøstasiatiske]] region, der legaliserede brugen af [[Cannabis (rusmiddel)|cannabis]] til medicinsk brug, satses der på en voksende cannabisindustri, som forventes at generere mere end 10 milliarder [[baht]] (cirka to milliarder [[DKK|kroner]]) om året i indtægter fra [[marihuana]] og [[hamp]].<ref name="20220513-Indian_Express" /> Thailand er også en af Asiens største [[svinekød]]sproducenter, en [[industri]] til en værdi af 3.3 milliarder [[USD]] i 2018 (cirka 22 millarder DKK). Der produceres over 2 millioner [[Tamsvin|svin]] ("hogs", svin over 54 [[Kilogram|kg]]) om året, heraf eksporterer omkring 40 % til [[Cambodja]], [[Laos]] og [[Myanmar]]. Svineproduktionen udgøres af to større producenter, Betagro Pcl og [[Charoen Pokphand|Charoen Pokphand Foods Pcl]], foruden cirka 180.000 mindre brug.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-05-17/thailand-on-red-alert-in-bid-to-stop-pig-ebola-crossing-border?srnd=markets-vp |title=Thailand on Red Alert in Bid to Stop ‘Pig Ebola’ Crossing Border |author=Randy Thanthong-Knight & Anuchit Nguyen |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=18. maj 2019 |access-date=19. maj 2019}}</ref> Nogle af svinefarmene er baseret på [[Danmark|dansk]] [[viden]] og [[teknologi]], eller med direkte fælles dansk-thai ejerskab, som for eksempel Thai-Denmark Swine Breeder PcL.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://thepigsite.com/articles/danbred-international-delivers-on-thailand-pig-farm |title=DanBred International Delivers on Thailand Pig farm |work=The Pig Site |date=18. september 2015 |access-date=19. maj 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.bloomberg.com/research/stocks/private/snapshot.asp?privcapId=11421812 |title=Company Overview of Thai-Denmark Swine Breeder Public Company Limited |work=[[Bloomberg L.P.]] |access-date=19. maj 2019}}</ref> Til sammenligning slagtedes flere end 18 millioner svin i Danmark i 2018,<ref>{{cite web |url=https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/svin/slagtninger |title=Slagtninger af grise i Danmark |work=[[Landbrug & Fødevarer]] |access-date=19. maj 2019 |archive-date= 8. august 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200808061403/https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/svin/slagtninger |url-status=dead }}</ref> omkring 90 % af det danske svinekød eksporteres. [[Mælk]]eproduktionen består af tre daglige partier, 1.300 tons til skolemælk, 700 tons til [[kommerciel]]t salg og 1.400 ton til fremstilling af [[Tørmælk|mælkepulver]]. Der er omkring 30.000 mælkebønder i Thailand.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30369840 |title=Milk to be dumped in protest against new rules |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=23. maj 2019 |access-date=23. maj 2019}}</ref> Den thailandske mælkeproduktion skyldes i vid udstrækning [[Danmark|danskeren]] [[Gunnar Søndergaard]], der skabte virksomheden ''Thai-Danish Milk'', i dag [[Thai-Denmark]], i slutningen af [[1950'erne]]. Gården, der tillige inkluderer [[mejeri]] og [[landbrugsskole]], ligger knap 150 [[kilometer]] [[nord]] for [[Bangkok]], den blev senere til et [[DANIDA|Danida-projekt]].<ref>{{cite news |url=https://folkebladetlemvig.dk/artikel/m%C3%A6lkemanden-fra-thailand-er-g%C3%A5et-bort-2016 |title=Mælkemanden fra Thailand er gået bort |author=Kim Krasuld |work=[[Lemvig Folkeblad]] |date=29. december 2016 |access-date=23. maj 2019}}</ref> En landbrugs [[husstand]] havde i 2018 en gennemsnitsindtægt på 197.373 baht (cirka 40.000 DKK), en stigning på 22 % i forhold til 2017, og et forbrug på 122.890 baht (cirka 25.000 DKK). Hver person havde i gennemsnit en årsindkomst på 74.483 baht (cirka 15.000 kroner).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190620163254648 |title=Agriculture Ministry’s survey: Farmers earn more income |work=NNT, National News Buerau of Thailand |date=20. juni 2019 |access-date=21. juni 2019 |archive-date=21. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190621163700/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190620163254648 |url-status=dead }}</ref> Omkring 40 procent af bønderne regnes for [[Fattigdom|fattige]] med en månedsindtægt på 4.750 baht (2019, cirka 1.000 DKK; mindstelønnen er på omkring 8.000 baht, cirka 1.700 DKK), hvorfor nogle flytter til større byer for at arbejde.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30376321 |title=Young people spending beyond their means: BoT governor |work=[[The Nation Thailand]] |date=17. september 2019 |access-date=18. september 2019}}</ref> Bønderne og deres familier udgjorde i 2017 cirka 15 millioner individer, svarende til omkring 23 % af hele befolkningen.<ref name="20170821-Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/politics/30324379 |title=Farmers still need income support, says Kittiratt |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=21. august 2018 |access-date=21. august 2017}}</ref> Lønningerne og prisniveauet i Thailand er steget i takt med væksten i landets økonomi, og sammenlignet med andre asiatiske lande er det ved at blive dyrt at producere i Thailand. Desuden sluger udvidelsen af industrien og infrastrukturen mere og mere af landbrugsjorden. === Frugtavl === [[Fil:Durian Patong Thajsko 2018 1.jpg|thumb|[[Durian]]frugt på markedet i Patong, [[Phuket]] ([[2018]]).]] Thailand er, grundet geografi og klima, [[Asien]]s største producent og eksportør af forskellige friske, især [[tropisk]]e [[frugt]]er som [[appelsin]]er, [[banan]]er, [[durian]], [[guava]]er, [[kokosnød]]der, [[Litchi (frugt)|litchi]], [[mango]], [[mangostan]] og [[rambutan]]. Mens Thailand eksporterer tropiske frugter til mange lande, især til [[Kina]] og de nærliggende asiatiske, importerer nationen selv kølige egnes, friske frugter fra [[Australien]], [[Chile]], [[Japan]], Kina, [[New Zealand]], [[Sydafrika]], [[Sydkorea]] og [[USA]]. I 2017 var værdien af frugtavlsproduktionen på 3,3 [[Milliard|mia.]] [[USD]] (cirka 20 mia. [[DKK]]), hvoraf der blev eksporteret for 1,2 mia. USD (cirka 7 mia. DKK), og importeret frugt til en værdi af 720 [[Million|mio.]] USD (cirka 4,3 mia. DKK).<ref>{{cite web |url=https://www.export.gov/article?id=Thailand-fresh-fruit |title=Thailand - Fresh Fruit |work=USA Department of Commerce |date=2017-07-17 |access-date=2018-04-28 |language=en |archive-date=29. april 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180429155334/https://www.export.gov/article?id=Thailand-fresh-fruit |url-status=dead }}</ref> Thailand er verdens største durianeksporter med en markedsandel på 93,5 procent ([[2023]])<ref name="20230504-PRD">{{cite web |url=https://thailand.prd.go.th/en/content/category/detail/id/48/iid/179047 |title=Five Thai Products Hold the Largest Market Share in the World Market |work=[[Thai GOvernment Public Retations Department]] (PRD)|date=4. maj 2023 |access-date=9. maj 2023 |language=en}}</ref> og tillige verdens største durianproducent, med en [[kommerciel]] produktion på mellem 900.000 og 950.000 tons, næststørst er Malaysia med 400.000 tons. Høstsæsonen er typisk [[maj]] til [[august]], med en mindre høst mellem [[december]] og [[februar]]. Durian, også omtalt som ''frugternes konge'', udgør den største frugteksport, i 2017 til en værdi af 616 mio. USD (cirka 3,7 mia. DKK), hvilket var en fjerdedel af nationens samlede eksport af frugt og grøntsager på 2,32 mia. USD (cirka 14 mia. DKK). 90% eksporteres som frisk durianfrugt, mens de resterende 10% var tørrede eller frosne. Kina er største aftagerland, hvor der i [[april]] [[2018]] blev indgået en treårig [[regering]]saftale til en værdi af 478 mio. USD (2.9 mia. DKK) med den kinesiske [[E-handel]]splatform ''[[Alibaba]]'' om salg af durian. Det første parti på 80.000 frugter, med en samlet vægt på 200.000 [[kg]], blev solgt på under et [[minut]].<ref>{{cite web |url=http://durianinfo.blogspot.com/p/blog-page_15.html |title=Durian Marketing in Thailand and DIT |work=Durianinfo |date=maj 2017 |access-date=2018-04-28 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1395622/a-spike-in-the-fruit-trade |title=A spike in the fruit trade |work=[[Bangkok Post]] |date=2018-01-14 |access-date=2018-04-28 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.scmp.com/tech/china-tech/article/2142567/chinese-consumers-snap-80000-durians-after-alibaba-signs-3-billion |title=Chinese consumers snap up 80,000 durians after Alibaba signs 3 billion yuan food deal with Thai government |work=[[Southern China Morning Post]] |date=2018-04-20 |access-date=2018-04-28 |language=en}}</ref> [[Fil:Macaca leonina Thailand.jpg|thumb|[[Makakaber|Makakabe]] (Macaca leonina) hjælper med at plukke kokosnødder i det sydlige Thailand ([[2016]]).]] Thailand er med en samlet årlig produktion på omkring 1,3 millioner ton blandt verdens største kokosnød eksportører af såvel produkter fra friske og tørrede kokosnødder, samt [[kokosmælk]] og [[Kokosolie|olie]]. Den [[USA|amerikanske]] dyreretsforeningen [[PETA]] har i [[2020]] kritiseret Thailand for at anvende [[makakaber]] til at plukke kokosnødder, hvilket er en gammel tradition, som anvendes i få plantager i den sydlige del af landet, der har største områder for dyrkning af kokosnødder.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1948652/slave-monkey-scandal-forces-rethink-of-coconut-trade |title=‘Slave monkey’ scandal forces rethink of coconut trade |work=[[Bangkok Post]] |date=9. juli 2020 |access-date=9. juli 2020 |language=en}}</ref> === Halalfødevarer === Thailands fire sydlige, overvejende [[Islam|muslimske]] provinser, [[Songkhla]], [[Pattani]], [[Yala]] og [[Narathiwat]], har en stor produktion af [[halal]]fødevarer. Thailand er den største halaleksportør i [[ASEAN]], den tredjestørste i [[Asien]] og den 12.største i [[verden]]. Den samlede halalfødevareeksport androg 29 [[milliard]]er [[USD]] (omkring 190 milliarder [[DKK]]) i [[2019]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/thailandprd/posts/3533341366689252 |title=Thai Halal Food on the World Map |work=[[PR Thai Government]] via [[Facebook]] |date=8. september 2020 |access-date=8. september 2020}}</ref> === Detailhandel === [[Fil:Lotus's Puchong.jpg|thumb|[[Lotus's]] (tidligere [[Lotus's|Tesco-Lotus]]) er Thailands største [[supermarked]]skæde.]] Thailands [[detailhandel]] domineres primært af tre store [[Konglomerat (virksomhed)|konglomerater]], henholdsvis [[Central Group]], ejet af [[Chirathivat]]-familien, [[CP Group]] kontrolleret af [[Chearavanont]]-familien, landets [[Rigdom|rigeste familie]] (2023<ref name="20230706-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2606791/ |title=Wealth of Thailand's 50 richest on Forbes list rises to $173bn |work=[[Bangkok Post]] |date=6. juli 2023 |access-date=6. juli 2023 |language=en}}</ref>) og nr. 21 i verden ifølge [[Bloomberg L.P.]]<ref>{{cite web |url=https://www.bloomberg.com/features/richest-families-in-the-world/ |title=These Are the World’s Richest Families |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=1. august 2020 |access-date=6. november 2020 |language=en}}</ref> ([[2020]]), og [[Thai Beverage]]. CP Group blev i [[marts]] 2021 opgjort til at sidde på 83,97 procent af [[dagligvare]]markedet, men konkurrencen mellem konglomeraterne er siden øget.<ref name="20210309-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/debate-on-what-defines-market-monopoly-now-left-up-to-court/ |title=Debate on what defines market monopoly now left up to court |work=[[Thai PBS]] |date=19. marts 2021 |access-date=21. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210321082956/https://www.thaipbsworld.com/debate-on-what-defines-market-monopoly-now-left-up-to-court/ |archive-date=21. marts 2021 |url-status=dead}}</ref><ref name="20231060-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/trading-investment/40031658 |title=Competition in convenience store sector heats up |work=[[The Nation Thailand]] |date=6. oktober 2023 |access-date=6. oktober 2023 |language=en}}</ref> En ny konkurrent er ''CJ X'' fra [[Carabao Group]], som har planer om at udvide fra fire [[Engroshandel|engros]]-varehuse til 100 i [[2025]] og dermed konkurrere med CP Groups [[Siam Makro]]-kæde. [[Carabao]] er i forvejen et stærkt indarbejdet varemærke (blandt andet energidrik og rockband).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/trading-investment/40034696 |title=Carabao Group launches CJ X to engage in wholesale retailing |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. januar 2024 |access-date=3. marts 2024 |language=en}}</ref> Desuden findes en række mindre kæder og et ukendt stort antal traditionelle [[dagligvare]]-[[butik]]ker, ofte benævnt som ''far og mor-forretninger''. Central Group, med hovedsæde i [[Bangkok]], ejer en række store [[Indkøbscenter|indkøbscentre]], blandt andet [[CentralWorld]] i Bangkok, Thailands største og verdens 11. største [[shopping center]], Central og Robinson stormagasiner (også danske [[Illum (stormagasin)|Illum]]), elektronikkæden Power Buy, [[supermarked]]skæden Tops (en [[Japan]]sk [[franchise]]-kæde) og cirka 1.200 ''Tops Daily'' (tidligere [[FamilyMart]]) [[nærbutik]]ker. [[Fil: ฺBigC-ChaengWatthana2-1.jpg|thumb|[[BigC]] [[hypermarked]] i [[Nonthaburi (provins)|Nonthaburi-provinsen]].]] [[Hypermarked]]skæden [[BigC]] med cirka 1.300 store og mindre dagligvarebutikker, landets næststørste kæde, var oprindeligt en del af [[Frankrig|franske]] [[Groupe Casino]], men blev i [[2016]] købt af [[Charoen Sirivadhanabhakdi]]s TCC Group. Sirivadhanabhakdi er landets tredjerigeste (2023<ref name="20230706-BP" />) og blandt andet grundlægger af ThaiBev, nationens største bryggerikoncern.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/casino-thailand-idUSL3N15M099 |title=UPDATE 2-Casino Group to sell Big C stake to Thai TCC Group |work=[[Reuters]] |date=7. februar 2016 |access-date=6. juli 2023 |language=en}}</ref> Charoen Siriwattanaphakdi planlægger at omdanne 30.000 dagligvarebutikker til en landsdækkende ''Larn Don Jai''-kæde (Favoritbutikker) inden [[2027]]. Berli Jucker (BJC) skal levere logistik-, marketing- og datastyringsstøtte til traditionelle små butikker – de ofte såkaldte ''far og mor-forretninger'' – for at modernisere dem. Til gengæld forventes disse butikker at hente varer fra forskellige virksomheder inden for konglomeratet, såsom Big C og Thai Beverage.<ref name="20231060-TNT" /> CP Group, med hovedsæde i Bangkok, er blandt verdens største konglomerater, der i Thailand blandt andet opererer flere end 14.000 [[7-Eleven]]-franchise forretninger i [[2023]]<ref name="20231060-TNT" />. Desuden 134 [[Siam-Makro]] [[engros]]-centre, som er en del af en international kæde, samt siden 2020 cirka 200 [[Lotus's]] hypermarkeder og 1.600 mindre dagligvarebutikker ''Lotus's Go Fresh'' i 2021<ref name="20210309-PBS" />), overtaget fra [[Storbritannien|britiske]] [[Tesco]]; kæden påbegyndte i 2021 navneskift til ''Lotus's''. Dhanin Chearavanont grundlagde Lotus-kæden i [[1994]], men måtte sælge den til Tesco i [[1998]], efter [[Asienkrisen|1997-finanskrisen]], og havde længe ønsket at købe den tilbage.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2015423/trade-watchdog-clears-cp-tesco-deal |title=Trade watchdog clears CP-Tesco deal |work=[[Bangkok Post]] |date=6. november 2020 |access-date=6. november 2020 |language=en}}</ref> CP Group fik tilladelse til overtagelse af Tesco af ''Office of Trade Competition Commission (OTCC)'' (svarende til danske [[Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen]]), da købet inkluderede Tescos forretninger i [[Malaysia]], hvilket medføre øgede eksportmuligheder for thailandske varer.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30399872 |title=Why CP group got the nod for takeover of Tesco |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. december 2020 |access-date=21. december 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201221163649/https://www.nationthailand.com/business/30399872 |archive-date=21. december 2020 |url-status=dead}}</ref> CP Group er efter overtagelsen af Tesco-Lotus for 10,6 milliarder [[USD]] (cirka 65 milliarder [[DKK|kroner]]) blevet kritiseret for, at [[monopol]]isere på dagligvaremarkedet.<ref name="20210309-PBS" /> === Skovbrug === [[Fil:Tapping a rubber tree in Thailand.JPG|thumb|alt=|Gummitapning i det centrale sydlige Thailand (2004).]] I syd vokser knap to tredjedele af nationens [[Latex|gummitræer]], men myndighederne har også med held støttet nyplantning i landets østlige egne grænsende til [[Cambodja]]. Det meste [[Latex|gummi]] eksporteres som råvare, men der er tendens til, at mere og mere af gummien forarbejdes i Thailand,<ref name="20190915-NNBT">{{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190915120847291 |title=DTN: Thailand becomes world’s biggest rubber exporter |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=15. september 2019 |access-date=16. september 2019 |language=en |archive-date= 4. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304202436/https://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190915120847291 |url-status=dead }}</ref> blandt andet blev Thailand verdens næststørste eksportør af [[gummihandske]]r i [[2020]],<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30399152 |title=Thailand now second-biggest rubber gloves exporter amid Covid-19 pandemic |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. december 2020 |access-date=8. december 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201208165047/https://www.nationthailand.com/business/30399152 |archive-date=8. december 2020 |url-status=dead}}</ref> med en 15 procent andel af verdensmarkedet.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30399364 |title=Thai rubber glove makers target 20% share of global market |work=[[The Nation Thailand]] |date=10. december 2020 |access-date=10. december 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201210190255/https://www.nationthailand.com/business/30399364 |archive-date=10. december 2020 |url-status=dead}}</ref> Ifølge DTN (Department of Trade Negotiations, dansk: Institut for handelsforhandlinger) havde gummieksporten i [[2018]] en værdi af 4,6 [[milliard]]er [[USD]] (omkring 30 milliarder [[DKK]]), hvilket androg 1,82 procent af Thailands samlede [[eksport]] og samtidig placerede landet som verdens største gummieksportør.<ref name="20190915-NNBT" /> I 1965 dækkede den thailandske jungle 55 procent af landets areal – nu er andelen nede på 25 procent. Hvis man kun regner den tætbevoksede skov af værdifulde træarter med, er det kun 10 procent af Thailand, der er dækket af skov. Faldet i bestanden skyldes omfattende fældninger til forarbejdning af træprodukter, men også fældning til brændsel og rydning af jord til dyrkning eller byggeri. Myndighederne har afsat to femtedele af landets areal til skovreservater. Der er ikke satset meget på nyplantning, men i [[1989]] indførte den daværende militærregering et overraskende forbud med kommerciel skovhugst. Det har været svært at håndhæve forbuddet alle vegne, og der forekommer hugst i smug. Træindustrien er nu næsten helt afhængig af importeret træ fra Burma eller Laos. === Industri === Produktionen af bl.a. [[bil]]er, [[tekstil]]er og [[elektronik]] har været inde i en rivende udvikling, og selvom [[Asienkrisen|finanskrisen i 1997]] bremsede stigningen noget, varerede det ikke længe, før Thailand blev medlem af de såkaldte [[NIC-lande]] (Newly Industrialized Country) for nylig industrialiserede lande.<ref>[http://www.investopedia.com/terms/n/newly-industrialized-country.asp Newly Industrialized Country]. NIC, hentet 12-06-2017.</ref> Meget af produktionen er koncentreret i områderne omkring Bangkok og Ayutthaya, hvor de bedste udskibningsmuligheder, elektricitet og uddannet arbejdskraft findes. Industrialiseringsprocessen begyndte for alvor i 1960'erne, hvor industrien kun stod for 7 % af [[BNP]]. I dag udgør den omkring halvdelen. Tekstil- og levnedsmiddelindustrien var oprindeligt de vigtigste sektorer, mens automobiler og elektronik er kommet til, især computer tilbehør og [[harddisk]]e, hvor bl.a. [[Seagate]] og [[Western Digital]] har deres produktion i Thailand, sidstnævnte udvider med yderlige 2.500 arbejdspladser i 2017 og en eksport på 35 mia. thb (cirka 7 mia. DKK).<ref>[http://www.nationthailand.com/corporate/30317835 US hard-disk-drive producer expanding Thai operation to create 2,500 jobs]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 12-06-2017, hentet 12-06-2017.</ref> <!-- MÅ VÆRE UAKTUELT 2017 men udviklingen inden for tekstilbranchen forhindres af, at udbuddet på verdensmarkedet er enormt, og at bl.a. EU og USA har sat handelshindringer i vejen for den thailandske eksport. --> Desuden er smykker en stor eksportvare. Verdens største fabrik for smykker, såmænd danske [[Pandora (virksomhed)|Pandora]], ligger i Thailand i ''[[Gemopolis Industrial Estate]]'' ved Bangkok. I [[2017]] havde Pandora flere end 13.000 medarbejdere i Thailand, hvor endnu en fabrik i Chiang Mai åbnede, når denne nye produktionsfacilitet er fuldt udbygget i [[2019]], forventes det samlede antal at blive 20.000 ansatte. I alt investerede Pandora 1.8 mia. DKK i ny produktionskapacitet<ref>[http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/166351/artikel.html Pandoras ny fabrik i Chiang Mai] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180829072119/https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/166351/artikel.html |date=29. august 2018 }}. [[Dagbladet Børsen]], 23-03-2017, hentet 12-06-2017.</ref><ref>[https://dancham.or.th/5780-2/ PANDORA Production on capacity expansion program in Thailand]. ''Danish-Thai Chamber of Commerce'', 19-04-2017, hentet 27-04-2018.</ref><ref>[https://www.business.dk/detailhandel/pandora-faar-otte-aars-skattefritagelse-i-thailand Pandora får otte års skattefritagelse i Thailand]. ''[[Berlingske]] Business'', 01-11-2016, hentet 27-04-2018.</ref> Danske [[Ecco Sko]] har også en stor fabrik i Thailand. If. Den Danske Ambassade i Bangkok har flere end 100 danske virksomheder etableret sig i Thailand og samlet skabt mere end 54.000 arbejdspladser, bl.a. indenfor fremstilling og udvikling af maskineri, transport og logistik, energi og miljø, og design og kreative industrier, samt konsulentvirksomhed.<ref>[https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364.38734.113160135390816/2084526228254187/?type=3&theater Did you know that there are over 100 Danish companies in Thailand?] ''Embassy of Denmark in Bangkok'' off. [[Facebook]] side, 27-04-2018, hentet 27-04-2018.</ref>. Fremstilling af [[bil]]er og [[Motorcykel|motorcykler]] tog fart i [[1990'erne]] og det første årti af det ny årtusinde. I 2015 blev der produceret 1.913.002 biler, hvoraf 1.204.895 blev [[eksport]]eret, samt 1.807.325 motorcykler, hvor de 349.878 blev sendt ud af landet. Produktionen udgjorde cirka 12 % af BNP.<ref name="2017_aseanup">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://aseanup.com/thailand-automotive-industry-overview/ |title=Thailand automotive industry overview |access-date=12. juni 2017}}</ref> I [[2018]] blev der produceret 2.167.000 biler, hvoraf 1.020.000 blev eksporteret.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30377544 |title=Year's car production target cut by 150,000 to 2 million units |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. oktober 2019 |access-date=19. oktober 2019}}</ref> Følgende bilmærker fremstilles i Thailand: [[BMW]], [[Great Wall Motor|Great Wall]]<ref>{{cite news|url=https://www.bangkokpost.com/business/1859429/gm-to-withdraw-from-thailand-this-year |title=GM to withdraw from Thailand this year |work=[[Bangkok Post]] |author=PIYACHART MAIKAEW |date=17. februar 2020 |access-date=17. februar 2020 |language=en}}</ref> (der i [[2020]] overtog [[Chevrolet]]s fabrik og ombygger den til ''[[Industri 4.0|smart factory]]'', [[A. I. - kunstig intelligens|A.I.]]-styret bilproduktion<ref>{{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Business/Automobiles/Former-GM-plant-in-Thailand-reborn-as-Great-Wall-smart-factory |title=Former GM plant in Thailand reborn as Great Wall smart factory |author=MARIMI KISHIMOTO |work=[[Nikkei Asia]] |date=3. juni 2021 |access-date=3. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210602235815/https://asia.nikkei.com/Business/Automobiles/Former-GM-plant-in-Thailand-reborn-as-Great-Wall-smart-factory |archive-date=2. juni 2021 |url-status=dead}}</ref>), [[Honda]], [[Isuzu]], [[Mitsubishi]], [[Nissan Motor|Nissan]], [[Suzuki]] (lukker i [[2025]]<ref name="20240612-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/automobile/40038738 |title=Two automakers’ closure plans to affect investors’ confidence |work=[[The Nation Thailand]] |date=12. juni 2024 |access-date=12. juni 2024 |language=en}}</ref>), [[Toyota]], [[RMA Group]] ([[Ford]], [[Mazda]]), [[Mercedes-Benz]], [[MG (bilmærke)|MG]] ([[SAIC-CP]]), og [[Volkswagen]] (VW).<ref name="2017_aseanup"/> Desuden er der en stor produktion af reservedele og tilbehør. Også legendariske [[Harley Davidson]] motorcykler annoncerede i maj 2017, at de åbner en fabrik i Thailand i løbet af 2018 for produktionen til det asiatiske [[stillehavet|stillehavsområde]].<ref>[http://www.foxbusiness.com/markets/2017/05/23/harley-davidson-building-factory-in-thailand.html Harley-Davidson building factory in Thailand]. [[Fox News Channel|Fox Business]], 23-05-2017, hentet 12-06-2017.</ref> Regeringen har i 2017 fremmet programmet ''[[Eastern Economic Corridor]]'' (EEC) for at forøge forekomsten af "innovativ og højteknologisk industri".<ref>[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1278247/sino-rail-deal-nothing-to-be-proud-about Sino rail deal nothing to be proud about]. [[Bangkok Post]], 30-06-2017, hentet 30-06-2017.</ref> === Alkoholiske drikkevarer === [[Fil:Chang Classic 2015.jpg|Chang_Classic_2015|thumb|right|Chang (Elefant) er et af de mest kendte ølmærker, oprindelig et samarbejde med [[Carlsberg]], produceret af [[ThaiBev]], Thailands største [[bryggeri]].]] Markedet for [[Alkoholiske drikkevarer|alkoholiske]] drikkevarer har en værdi af 370 [[milliard]]er [[baht]] ([[2019]]), det svarer til omkring 74 milliarder [[DKK|kroner]]. Siden salg af spiritus blev tilladt for private operatører i [[1959]] har området været begrænset til to producenter, som sidder på 95% af markedet, henholdsvis [[Boon Rawd Brewery]] (stiftet i [[1933]]), som kendes fra varemærkerne Shinga og Leo, og [[ThaiBev|Thai Beverage]], der bl.a. producerer ølmærket Chang. Produktion af alkoholiske drikkevarer var nærmest [[monopol]]iseret til storkapitalen ved, at der blev stillet krav om relativ stor [[egenkapital]]. Tidligere krav om egenkapital og mindste kapacitet blev dog ophævet fra [[november]] [[2022]]. [[Mikrobryggeri]]er er tilladt, men må som pub-bryggerier højst have en kapacitet svarende til 5 [[Hestekraft|hestekræfter]] og antallet af ansatte må ikke overstige syv personer, mens mellemstore bryggerier skal have mellem 7 og 50 ansatte og maskineri fra fem til maksimalt 50 hestekræfter.<ref>{{cite news|url=https://www.thaipbsworld.com/will-new-bill-finally-pop-the-cap-on-thailands-booze-monopoly/ |title=Will new bill finally pop the cap on Thailand’s booze oligopoly? |work=[[Thai PBS]] |date=14. februar 2022 |access-date=14. februar 2022 |language=th}}</ref><ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/11/01/new-booze-regulation-comes-into-effect-tomorrow/ |title=New Booze Regulation Comes Into Effect Tomorrow |work=[[Thai Newsroom]] |date=1. november 2022 |access-date=4. november 2022 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1276762-two-companies-control-thailands-beer-and-spirits-market-law-changes-unlikely-to-greatly-affect-customer-choice/ |title=Two companies control Thailand's beer and spirits market; law changes unlikely to greatly affect customer choice |work=[[ASEAN NOW]] |date=4. november 2022 |access-date=4. november 2022 |language=en}}</ref> Virksomheder, der fremstiller alkoholiske drikkevarer, kan ikke hente [[kapital]] på den thailandske børs, SET ([[Stock Exchange of Thailand]]), der ikke optager selskaber, som producerer alkoholiske drikkevarer. Thailands største bryggeri, [[ThaiBev]] (Thai Beverage), er derfor optaget på [[Singapore Exchange|børsen i Singapore]], SGX ([[Singapore Exchange]]). === Rumfart === Thailand planlægger at blive en førende [[rumfart]]snation i Asia-Pacific (den vestlige del af [[Asien]] samt [[Australien]]) området. Sveriges [[Den Svenske Rumfartsorganisation|Swedish Space Corporation]] (forkortet SSC, [[Dansk (sprog)|dansk]]: Den Svenske Rumfartsorganisation) er den største udenlandske investor i det spirende rumprogram, der allerede har opbygget en satellitjordstationen i ''Space Krenovation Park'' (SKP) nær havnebyen [[Laem Chabang]], [[sydøst]] for [[Bangkok]], i området kaldt Eastern Economic Corridor (forkortet EEC, [[Dansk (sprog)|dansk]]: Østlige økonomiske korridor), som bliver en højteknologisk base for en lang række virksomheder og industrier, herunder rumfarts- og rumteknologi. I [[2020]] udtalte ''Ministeriet for videregående uddannelse, videnskab, forskning og innovation'', at »Thailand vil lancere sit eget rumprogram, og at den thailandske regering inden for syv år vil have bygget sit eget [[rumfartøj]], og sende det op omkring [[Månen]].«<ref>{{cite news |url=https://mgronline.com/business/detail/9640000028388 |title=สวีเดนปักหมุดให้ไทยเป็น HUB ด้านอุตสาหกรรมอวกาศในเอเชียแปซิฟิก |work=[[Manager online]] |date=24. marts 2021 |access-date=28. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210325133041/https://mgronline.com/business/detail/9640000028388 |archive-date=25. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Foreløbige undersøgelser tyder på, at Thailand har geografiske fordele, som et ideelt sted for en [[rumhavn]], og planlægger at etablere sin egen. Fordelene omfatter landets [[ækvator]]iale placering for energieffektive raketopsendelser, samt tilgængelige logistiksystemer og minimal sårbarhed over for [[naturkatastrofe]]r.<ref>{{cite news |url=https://thephuketexpress.com/2023/08/07/thailand-still-wants-to-develop-a-major-spaceport/ |title=Thailand Still Wants to Develop a Major Spaceport |author=Adam Judd |date=7. august 2023 |access-date=7. august 2023 |language=en}}</ref> Ud over målet om, at sende et satellit i kredsløb om måned, har Thailand i andet halvår af [[2022]] flere end tusind runfarts-relaterede virksomheder med en værdi på mere ned 30 milliarder [[baht]] (cirka 6 milliarder [[DKK|kroner]]). Målet er, at blive part i den globale rumfartsindustri med en andel på 1 [[billion]] [[USD|dollar]] (cirka 7,4 billioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/tech/40020145 |title=Moon Mission To Help Thailand Blast Out Of Middle-Income Trap |work=[[The Nation Thailand]] |date=16. september 2022 |access-date=16. september 2022 |language=en}}</ref> === Filmproduktion === Siden [[2017]] har Thailand implementeret forskellige foranstaltninger for at fremme optagelser af film i landet. Denne ordning medførte, at der indtil [[2022]] blev optaget 43 udenlandske [[spillefilm]], der har genereret cirka 8,560 milliarder [[baht]] (cirka 1,7 milliarder [[DKK|kroner]]) til den thailandske økonomi.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/09/20/cabinet-approves-additional-budget-for-6-movies-shot-in-thailand/ |title=Cabinet Approves Additional Budget For 6 Movies Shot In Thailand |work=[[Thai Newsroom]] |date=20. september 2022 |access-date=21. september 2022 |language=en}}</ref> Udenlandsk [[film]]produktion omfatter udover spillefilm blandt andet [[dokumentarfilm]], [[Tv-program]]mer, [[musikvideo]]er og [[reklamefilm]]. Omkostningerne i Thailand er lavere end at optage film i [[Vesten]]. Historisk set havde [[Singapore]] tidligere været regionens center for filmproduktion indtil slutningen af [[1990'erne]]. På grund af [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] blev der kun indspillet 176 udenlandske produktioner i [[2020]] med en omsætning på 1,73 milliard baht (cirka 350 millioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/the-directors-perspective-on-film-production-in-thailand/ |title=The director’s perspective on film production in Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=22. april 2021 |access-date=28. april 2021 |language=en}}</ref> I [[2023]] blev der optaget 466 filmskud (sekvenser til udenlandske film) med en omsætning på 6,6 milliarder baht (cirka 1,3 milliarder kroner).<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/business/thailands-film-industry-sees-record-breaking-6-6-billion-baht-in-2023 |title=Thai-llywood lights, camera, baht! 2023 sees record of 6.6 billion baht roll in from film shoots in Thailand |author=Alex Morgan |work=[[The Thaiger]] |date=12. januar 2024 |access-date=13. januar 2024 |language=en}}</ref> === Handelsaftaler === Thailand er stiftende medlem af [[ASEAN]], en gruppe [[Sydøstasien|sydøstasiatiske]] lande i en sammenslutning, der kan sammenlignes med det tidligere [[Det Europæiske Fællesskab|EF]], som blev erstattet af den stærkere union [[EU]]. Thailand tilsluttede sig den [[15. november]] [[2020]] medlemskab af [[RCEP]], der er en forkortelse for ''Regional Comprehensive Economic Partnership'', bestående af de 10 ASEAN-lande samt fem partnere: [[Kina]], [[Australien]], [[Japan]], [[New Zealand]] og [[Sydkorea]], der gør [[frihandel]]ssammenslutningen til den største i verden, dækkende i alt 3,6 milliarder mennesker, svarende til 48 procent af verdens befolkning.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30397849 |title=Thailand ready to join world’s largest free trade agreement on Sunday |work=[[The Nation Thailand]] |date=13. november 2020 |access-date=15. november 2020 |language=en}}</ref> Desuden er der forskellige andre bilaterale handelsaftaler. === Eksport === For fem produkter er Thailand verdens største eksportør ([[2023]]): [[Durian]], [[kassava]] (tapioka), [[kondom]]er, [[ananas]] på dåse og [[tun]] på dåse.<ref name="20230504-PRD" /> De fem største [[eksport]]markeder i [[2020]] er [[ASEAN]], [[Kina]], [[Japan]], [[USA]] og [[EU]]. Thailand har [[frihandel]]saftaler med 18 lande: ASEAN-landene, [[Australien]], [[Chile]], [[Indien]], Japan, Kina, [[New Zealand]], [[Peru]] og [[Sydkorea]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30394785 |title=Study identifies pros and cons of Thai-EU free trade deal |work=[[The Nation Thailand]] |date=21. september 2020 |access-date=21. september 2020 |language=en}}</ref> Thailands 10 vigtigste eksportlande ved udgangen af [[2018]]:<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30374354 |author= Somluck Srimalee & Phuwit Limviphuwat |title=Dropping yuan will affect baht, Thai exports: economists |work=[[The Nation Thailand]] |date=7. august 2019 |access-date=12. august 2019 |language=en}}</ref> {| class="wikitable" |- ! Land !! [[Milliard|Mia.]] [[baht|THB]] !! Andel |- | [[Kina]] || 966 || 11,9 % |- | [[USA]] || 898 || 11,1 % |- | [[Japan]] || 798 || 9,9 % |- | [[Vietnam]] || 416 || 5,1 % |- | [[Hong Kong]] || 401 || 5,0 % |- | [[Malaysia]] || 373 || 4,6 % |- | [[Australien]] || 345 || 4,2 % |- | [[Indonesien]] || 322 || 4,0 % |- | [[Singapore]] || 302 || 3,7 % |- | [[Filippinerne]] || 253 || 3,1 % |} === Udenlandske investeringer === Indtil slutningen af [[1980'erne]] var de udenlandske [[investering]]er i Thailand relativt små. Det skyldes bl.a., at [[told]]afgifter og forskellige love, der beskyttede den hjemlige industri, hvor det tit var politikere eller militærfolk, som var medejere. I midten af 1980'erne begyndte man at liberalisere økonomien. Beskyttelsestolden blev fjernet, og begrænsninger og statsstøtte blev gradvist afviklet. Det samme gjaldt valutarestriktionerne, der faldt bort i [[1991]]. Desuden blev der indledt et [[privatisering]]sprogram, der kombineret med lave lønninger og et forholdsvis stabilt [[Politik|politisk klima]] gjorde, at landet blev betragtet som et af de mere attraktive i [[Sydøstasien]]. En del af investeringerne kom fra regionens såkaldte NIC-lande – de nyligt industrialiserede lande – men især fra [[Japan]] og [[Kina]]. I [[2020]] ansøgte udenlandske virksomheder om direkte investeringer for 213,1 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 43 milliarder [[DKK]]), hvilket grundet [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] var et fald på 54 [[procent]] i forhold til [[2019]]. Japan var den førende investor og tegnede sig for 36 procent af det samlede beløb, hvor [[Mitsubishi Motors]] udgjorde den største enkeltpost på 18 milliarder [[JPY|yen]] (cirka 1 milliard DKK) til etablering af produktion af [[elbil]]er.<ref>{{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Politics/International-relations/Thailand-s-top-investor-is-Japan-again-as-China-slows-spending |title=Thailand's top investor is Japan again, as China slows spending |author=MARIMI KISHIMOTO |work=[[Nikkei Asia]] |date=12. februar 2021 |access-date=12. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210212184006/https://asia.nikkei.com/Politics/International-relations/Thailand-s-top-investor-is-Japan-again-as-China-slows-spending |archive-date=12. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> På Thailands [[børs]] "SET" (Stock Exchange of Thailand) var 30 [[procent]] af [[aktie]]rne i udenlandsk ejerskab [[medio]] [[2019]], det var steget til 35,5 procent pr. [[31. august]] [[2021]]. Halvdelen af de udenlandsk ejede aktier var inden for [[bank]]-, [[energi]]- og [[forsyning]]ssektorer, samt [[it]] og [[kommunikation]]. Værdien af udenlandsk ejede aktier udgjorde 5,09 [[billion]]er [[baht]] (cirka 1,1 billion DKK). [[Investor]]er var spredt blandt 114 lande, men med primære Top-10-ejere i 2021 af cirka 4,5 billioner baht i [[Kurs (økonomi)|kursværdi]] fra [[Storbritannien]] med 32,8 procent, [[Singapore]] med 21,0 procent, [[Hong Kong]] med 9,8 procent, [[Schweiz]] med 8,1 procent, [[USA]] med 7,3 procent, [[Japan]] med 6,2 procent, [[Mauritius]] med 3,3 procent, [[Caymanøerne]] med 2,2 procent, [[Taiwan]] med 1,5 procent og [[Britiske Jomfruøer]] med 1,4 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30375458 |title=Foreigners own 30% of Thai stocks |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. august 2019 |access-date=28. august 2019 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2206559/foreign-holdings-of-thai-stocks-soar-35-5- |title=Foreign holdings of Thai stocks soar 35.5% |author=NUNTAWUN POLKUAMDEE |work=[[Bangkok Post]] |date=30. oktober 2021 |access-date=5. november 2021 |language=en}}</ref> === Arbejdsmarked === ==== Historisk udvikling af arbejdsmarked ==== Det oprindelige siamesiske samfund bestod af to samfundsklasser: ''eliten'', der udgjordes af kongefamilien og embedsstanden, og landbefolkningen (peasants), der oprindeligt, ud over landbrug, var ''billig arbejdskraft og velvillige soldater for eliten''. Tidligere tiders konger flyttede hele befolkningsgrupper fra Cambodja og Laos til det, dengang stort set ubefolkede [[Isaan]]-plateau, så de var nærmere, når der var behov for dem. Systemet udgjordes af et social hierarki, klasseopdeling, kaldet ''[[Sakdina]]'', baseret på jordbesiddelser (landlords), eller tildeling af jordbesiddelse til embedsstanden. Bøndernes landbrugsjord blev oprindeligt udloddet til enkelte familier, hvoraf en stor del fortsat går i arv i familien, og ikke kan sælges. De senere år er en del af landbrugsjordene dog overgået til reelt ejerskab, en længevarende proces, der stadig er langt fra fuldført. Med industrialiseringen kan en stor del af landbefolkningen betragtes som [[arbejderklasse]], primært i Bangkok og omegn. Mange bor der dog periodevis, mens de arbejder, og rejser ofte hjem til Isaan. Siden begyndelsen af 1900-tallet, og et stigende behov for veluddannede borgere, har en egentlig [[middelklasse]] udviklet sig. Trods Sakdina-systemet formelt er ophævet, er samfundet forsat opdelt med respekt for socialt højere klasser, hvor formue, og stadig jordbesiddelser, er afgørende. En meget stor del af thailænderne er selvstændige erhvervsdrivende, alt fra små handelsboder og gadekøkkener, til større virksomheder, hvilket giver rig mulighed for den enkelte entreprenør til at rykke opad i det sociale hierarki. Den [[Økonomisk ulighed|økonomiske ulighed]] i Thailand er stor.<!-- Dette afsnit er korrekte oplysninger, selv om kilder mangler (PM, 16-04-2020) --> Thailand var et af de lande i verden, hvor den enkeltes sociale situation forbedrede sig mest fra 1980'erne og frem til begyndelsen af 2000-tallet, udgangspunktet var dog beskedent. [[Børnearbejde]] var tidligere udbredt med titusindvis af børn mellem otte og 15 år, der arbejdede i [[industri]]en, men efter tiltrædelse af [[FN]]'s [[Børnekonventionen|konvention mod børnearbejde]] i [[december]] [[1997]] og myndighedernes indsat, er børnearbejde elimineret. Det thailandske [[arbejdsmarked]] er stadig stort set delt i to, de [[landbrug]]safhængige landområder og de [[Industrialisering|industrialiserede]] byer med [[Bangkok]] i spidsen, med en stigende andel af arbejdskraft i [[turisme]] på feriedestinationer. ==== Beskæftigelse og fagforeninger ==== I [[juni]] [[2024]] var 39,6 millioner ansat i offentlige sektorer og private [[virksomhed]]er, en nedgang på 0,1 procent i forhold til [[2023]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1328941-lack-of-digital-and-literacy-skills-may-result-33t-baht-loss-for-thailands-economy/ |title=Lack of Digital and Literacy Skills May Result 3.3T Baht Loss for Thailand's Economy |work=[[ASEAN NOW]] |date=4. juni 2024 |access-date=3. juli 2024 |language=en}}</ref> Hertil kommer ni millioner [[Selvstændig erhvervsdrivende|selverhvervende]], inklusive [[freelance]]re, og 17 millioner, der arbejder med landbrug.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30386066 |title=Prayut will consider easing lockdown in last week of April |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. april 2020 |access-date=16. april 2020 |language=en}}</ref> [[Fagforening]]er har været forbudt i Thailand under forskellige militærregimer, men i dag findes der godt 1.000 fagforeninger i landet. Paraplyorganisationerne Thai Trade Union Congress og National Congress of Thai Labour er de største. [[Arbejdsløshed]]en har igennem årevis ligget på få procent, [[2011]]-[[2016]] på 1,3 procent og i [[2017]] 1,08 procent. [[Underbeskæftigelse]]n er faldet i takt med industrialiseringen, og et stigende problem har været mangel på veluddannet arbejdskraft, samt arbejdskraft i det hele taget.<ref name="20170306PBS" /><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-unemployment-rate-go-1/ |title=Thailand’s unemployment rate to go below |work=[[Thai PBS]] |date=2. maj 2017 |access-date=2. maj 2017 |archive-date= 6. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170706165408/http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-unemployment-rate-go-1/ |url-status=dead }}</ref> Det anslås at 13 mio. thailandske arbejdere behøver opgradering til faglært niveau (2018).<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/Economy/30336600 |title=13m need training for economic upgrade, experts say |work= [[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=19. januar 2018 |access-date=19. januar 2018 |language=en}}</ref> I februar [[2023]] faldt arbejdsløsheden til under 1 procent.<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230430175027422 |title=Thai Unemployment Rate Dips Below 1% in February |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=30. april 2023 |access-date=1. maj 2023 |language=en |archive-date= 1. maj 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230501124437/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230430175027422 |url-status=dead }}</ref> ''Social Security Fund'' (SSF), som både arbejdsgiver og arbejdstager indbetaler en andel til, betaler [[Dagpenge|arbejdsløshedsunderstøttelse]] med op til 60% af lønnen i indtil 180 dage ved afskedigelse eller virksomhedslukning. Personer, der fratræder eller hvis ansættelsesaftale udløber, kan modtage 30% af lønnen i indtil 90 dage.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thai-unemployment-benefit-payments-exceed-14-billion-baht-r706/ |title=Thai Unemployment Benefit Payments Exceed 1.4 Billion Baht |work=[[ASEAN NOW]] |date=20. marts 2026 |access-date=20. marts 2026 |language=en}}</ref> Som følge af [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] [[2020]]-[[2021]] steg arbejdsløsheden kortvarigt til omkring 10 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30389095 |title='Thai unemployment at nearly 10 per cent' due to Covid-19 |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. juni 2020 |access-date=7. juni 2020 |language=en}}</ref> I [[Kvartal|tredje kvartal]] 2020 blev arbejdsløsheden opgjort til 740.000 personer, svarende til 1,9 procent, den samlede arbejdsstyrke udgjorde 37,9 millioner.<ref name="20201117-BK-poverty">{{cite news| url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2020663/11-4m-families-risk-poverty |title=11.4m families risk poverty |author=CHATRUDEE THEPARAT |work=[[Bangkok Post]] |date=17. november 2020 |access-date=19. november 2020 |language=en}}</ref> Ved udgangen af 2020 var den registrerede arbejdsløshed på 1,5 procent.<ref name="TE-TH-wages" /> I tal blev det opgjort som 371.000 arbejdsløse i 2019 og 650,000 i 2020.<ref name="20210223-PBS" /> I første kvartal 2021 blev der registreret 758.000 personer uden arbejde, svarende til 1,86 procent, hvilket var den højeste procentsats for kvartalet i 12 år, den højest registrerede arbejdsløshed i et første kvartal var 2,08 procent i [[2009]].<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG210525182639863 |title=Thailand sees highest unemployment rate in 12 years in first quarter 2021 |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=25. maj 2021 |access-date=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210601174102/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG210525182639863 |archive-date=1. juni 2021 |url-status=dead}}</ref> Især ungdomsarbejdsløsheden var høj under pandemien.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2221279/thai-youth-unemployment-at-new-high |title=Thai youth unemployment at new high |work=[[Bangkok Post]] |date=25. november 2021 |access-date=25. november 2021 |language=en}}</ref> I første kvartal [[2022]] faldt arbejdsløsheden til 607.000 og i andet kvartal til 550.000.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/43419/thailand-sees-unemployment-numbers-decline-in-q2-as-economy-starts-to-recovery-says-nesdc/ |title=Thailand sees unemployment numbers decline in Q2 as economy starts to recovery says NESDC |author=Erich Parpart |work=[[Thai Enquirer]] |date=26. august 2022 |access-date=26. august 2022 |language=en}}</ref> ==== Migrantarbejdere ==== I 2017 blev antallet af registrerede [[Gæstearbejder|migrantarbejdere]] – især fra nabolandene [[Myanmar]] (Burma), [[Cambodja]] og [[Laos]] – opgjort til cirka 2,7 millioner, desuden skønnedes der at være ca. 2 millioner uregistrerede [[gæstearbejder]]e. Det er udlændinge forbundet med straf at arbejde uden tilladelse, samt thailændere at hyre uregistreret udenlandsk arbejdskraft. Straframmen blev skærpet i 2017 med op til fem års fængsel og op til 1 [[million]] [[baht]] (cirka 200.000 [[DKK]]) i [[bøde]], hvilket frygtedes at medføre mangel på arbejdskraft, hvis de mange uregistrerede arbejdere forlod landet.<ref name="20170701_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30319593 |title=Law on migrant workers delayed |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. juli 2017 |access-date=1. juli 2017}}</ref> Adskillige titusind uregistrerede migranter forlod Thailand i forbindelse med lovens ikrafttræden i juli måned, især [[fiskeindustri]]en klagede over mangel på arbejdskraft. I [[Samut Sakhon]]-provinsen, hvor der er flest fiskeindustrivirksomheder, kom flere end 2.000 virksomheder til at mangle arbejdere, efter mindst 20.000 burmere rejste hjem. I forvejen led branchen under, at mange migranter valgte at arbejde i andre erhverv, der kunne betale højre løn.<ref name="20170705_pbs-fish">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/fisheries-industry-remains-hardest-hit-labour-shortage/ |title=Fisheries industry remains hardest hit by labour shortage |work=[[Thai PBS]] |date=5. juli 2017 |access-date=6. juli 2017 |archive-date=21. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170921144106/http://englishnews.thaipbs.or.th/fisheries-industry-remains-hardest-hit-labour-shortage/ |url-status=dead }}</ref> Registreringsperioden blev forlænget til udgangen af [[juni]], [[2018]], men mangel på apparatur til [[Regnbuehinden (iris)|iris-scanning]] for identifikation af migranter, forsinkede registreringerne, så der i begyndelsen af [[marts]] kun var redegjort for knap 1 million, hvoraf næsten 80 % kom fra Myanmar, 15 % fra Cambodja og 5 % fra Laos, mens omkring 700.000 fremmedarbejdere fortsat skønnedes uregistreret.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30340272 |title=Prayut threatens to arrest mass of migrant workers |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=6. marts 2018 |access-date=6. marts 2018}}</ref> Fremmedarbejdere fra nabolandene udfører fortrinsvis ufaglært arbejde, herunder som bygningsarbejdere, og i hotel- og restaurationsbranchen. Andre udlændinge, især vesterlændinge, arbejder i erhverv med behov for højere kvalifikationer, heraf også en del som [[skolelærer]]e i både offentlige, som private skoler. Der var 11.200 udenlandske skolelærere pr. [[oktober]] [[2020]], hvoraf de største grupper var 4.360 fra [[Filippinerne]], 1.569 [[brite]]r, 1.143 fra [[USA]] og 778 [[kinesere]].<ref>{{cite news |url=https://www.komchadluek.net/news/regional/445461 |title="ครูต่างชาติ"อยู่ในไทยกว่า11,200 คน"จับกัง1"เตือน ร.ร.รัฐ-เอกชน ต้องยื่นขออนุญาตทำงานไม่มียกเว้น |work=Komchadluek |date=7. oktober 2020 |access-date=8. oktober 2020 |language=th}}</ref> I [[september]] [[2019]] blev antallet af migrantarbejdere opgjort til lidt over 3 millioner (3.090.825), hvoraf 2,8 millioner (2.816.241) kom fra Cambodja, Laos, Myanmar og [[Vietnam]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30377865 |title=Academics urge govt to boost labour rights protection in response to GSP suspension |author=Wichit Chaitrong |work=[[The Nation Thailand]] |date=30. oktober 2019 |access-date=30. oktober 2019}}</ref> I [[december]] [[2020]] var der 2.482.256 registrerede migrantarbejde, det var midt under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]]. Ifølge Mekong Migration Networks (MMN) var der anslået 4 millioner arbejdere, hovedsageligt fra Myanmar. Imidlertid estimererede uofficielle optegnelser, at antallet kunne være så højt som 6 millioner, når arbejdere fra Cambodja og Laos blev inkluderet.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2039215/migrant-workers-need-better-welfare |title=Migrant workers need better welfare |author=KAVI CHONGKITTAVORN |work=[[Bangkok Post]] |date=22. december 2020 |access-date=22. december 2020 |language=en}}<!-- Bangkok Post tillader ikke arkivering på archive.org --></ref> ==== Mindsteløn og gennemsnitsløn ==== Mindsteløn er fastsat af regeringen, og var lidt varierende i nationens forskellige provinser, men blev løftet med omkring 40% i den demokratiske periode mellem militærkuppene i [[Thailands militærkup 2006|2006]] og [[Thailands militærkup 2014|2014]], til at udgøre 300 [[baht]] (cirka 60 [[DKK|kroner]]) om dagen for hele landet. Fra 2018 blev der igen foretaget justeringer, afhænger af provins.<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid02qQFQZRhB2zi2hwe4ezAHyxf5faRXHbmmR3avCYdxBdHjvoJZ4zjHvA3CCFpBVn3hl |title=The Labour Ministry announced new minimum wage |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=26. august 2022 |access-date=26. august 2022 |language=en}}</ref> Fra [[1. januar]] [[2019]], skal mindstelønnen afspejle arbejderens kvalifikationer.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30361264 |title=Daily wage changed to reflect skills standards |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=27. december 2018 |access-date=6. januar 2019}}</ref> Mindstelønnen er afhængig af provins på 337 baht (cirka 68 kroner) til 400 baht (cirka 80 kroner) om dagen siden [[juli]] [[2025]].<ref>{{cite web |url=https://www.mol.go.th/en/news/starting-july-1-ministry-of-labour-revises-minimum-wage-to-align-with-economy-and-improve-workers-quality-of-life |title=Starting July 1: Ministry of Labour Revises Minimum Wage to Align with Economy and Improve Workers’ Quality of Life |work=Ministry of Labour |date=17. juli 2025 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> Der fandtes i [[2017]] cirka 13 [[million]]er registrerede lavtlønnede, der var kvalificeret til at modtage statslige [[velfærd]]sydelser.<ref>{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/14-1-million-registered-low-income-earners/ |title=14 million registered as low-income earners |work=[[Thai PBS]] |date=2017-07-11 |access-date=2017-07-11 |language=en |archive-date=14. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170714082417/http://englishnews.thaipbs.or.th/14-1-million-registered-low-income-earners/ |url-status=dead }}</ref> Arbejdsdag er otte timer – foruden en times frokostpause – fordelt på fem eller seks arbejdsdage om ugen, den ugentlige arbejdstid regnes som 48 timer. Arbejde ud over otte timer berettiger til overarbejdstillæg, fastsat at Staten.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/new-thai-law-grants-overtime-pay-for-security-guards-nationwide-r1253/ |title=New Thai Law Grants Overtime Pay for Security Guards Nationwide |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. april 2026 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> Banker og mange offentlige kontorer, har femdagsarbejdsuge, mens de fleste virksomheder har seksdagsarbejdsuge. Historisk udgjorde gennemsnitslønnen 9.344 baht (cirka 1.870 DKK) om måneden, målt over perioden fra [[1999]] til [[2017]], og toppede med 13.971 baht (cirka 2.800 DKK) i fjerde kvartal 2017, men var rekord lav med 6.344 baht (cirka 1.270 DKK) i første kvartal [[2000]].<ref>{{cite news |url=https://tradingeconomics.com/thailand/wages |title=Trading Economics, april 2018 |work=Trading Economic |access-date=2018-04-28 |language=en}}</ref> Gennemsnitslønnen var på 14.670 baht (cirka 3.000 DKK) om måneden i [[Kvartal|3. kvartal]] [[2020]]<ref name="TE-TH-wages">{{cite web |url=https://tradingeconomics.com/thailand/wages |title=Thailand Average Monthly Wages |work=Trading Economics |access-date=14. februar 2021}}</ref>, mens [[husstand]]sindkomsten i [[2019]] gennemsnitligt lå på 26.000 baht (cirka 5.500 DKK) om måneden, højst i [[Bangkok]] med 39.460 baht (cirka 8.400 DKK) og lavest i de nordlige provinser med 20.270 baht (cirka 4.300 DKK).<ref>{{cite web |url=https://www.statista.com/statistics/1030220/thailand-average-monthly-income-per-household-by-region/#:~:text=The%20average%20monthly%20income%20per,around%2026%20thousand%20Thai%20baht. |title=Average monthly income per household in Thailand in 2019, by region |work=Statista Research Department |date=28. januar 2021 |access-date=14. februar 2021 |language=en}}</ref> Ifølge ''Thailand Development Research Institute'' (TDRI), landets førende politiske tænketank med speciale i økonomiske udviklingsspørgsmål, udgør personer i [[2023]], der tjener mindre end 25.000 baht (cirka 5.000 kroner) om måneden, 20-30 procent af befolkningen. Personer, der tjener 25.000 baht eller mere om måneden, repræsenterer mellem 60 og 80 procent. Gruppen på 25.000 baht i månedsindkomst udgør omkring 30 procent. I økonomisk henseende, er rige og velhavende individer i Thailand typisk de, som tjener mindst 40.000 baht (cirka 8.000 kroner) om måneden, de tegner sig for mindre end 20 procent af Thailands befolkning.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/challenge-of-determining-who-qualifies-for-digital-wallet-scheme/ |title=Challenge of determining who qualifies for digital wallet scheme |work=[[Thai PBS]] |date=7. november 2023 |access-date=7. november 2023 |language=en}}</ref> === Privatøkonomi === Ifølge en undersøgelse i [[2018]] fra ''Government Savings Bank'' (GSB, {{lang-th|ธนาคารออมสิน}}, en statsejet [[bank]]) har personer med en månedsindkomst under 15.000 [[baht]] (cirka 3.000 [[DKK]]) svært ved andet end at overleve, hvorfor de fleste thailændere ikke har en [[opsparing]]. Kun en tredjedel, 32,2 [[procent]], foretager opsparing, og af dem indbetaler kun halvdelen et beløb hver [[måned]], gennemsnitligt 1.500 baht (cirka 300 DKK). Kun en fjerdedel planlagde noget med henblik på [[pension]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaivisa.com/forum/topic/1066378-cost-of-living-in-thailand-save-money-youre-having-a-laugh/ |title=Cost of Living in Thailand: Save money? You're having a laugh! |work=[[Thaivisa]] |date=2. november 2018 |access-date=3. november 2018}}</ref> I [[2020]] havde 86,68 procent af alle bankernes indlånskonti indskud på 50.000 baht (cirka 10.000 DKK) og derunder, i alt knap 90 millioner konti med et gennemsnitligt indestående på 4.754 baht (cirka 950 DKK), en beskeden stigning fra [[2019]], hvor gennemsnittet lå på 4.712 baht. 8,71 procent af bankkonti havde et indestående mellem 50,000 og 1 million baht (cirka 200.000 DKK), mens 1,64 procent bankkonti havde et indestående over 1 million baht. De samlede bankindlån udgjorde 14,32 [[billion]]er baht (cirka 2,8 billioner DKK).<ref name="20201112-TNT" /> Under højden af [[Thailand under coronaviruspandemien|COVID-19-krisen]] i [[august]] [[2021]] viste en undersøgelse, at 1,6 procent af befolkningen med konti over 1 million baht tegnede sig for 91,22 procent af alle indestående midler. Den samme undersøgelse viste, at udlændinge havde deponeret 3,52 procent af midlerne i de thailandske banker, på trods af, at udlændinge kun svarer til 0,75 procent af befolkningen.<ref name="20230925-TE" /> Et studie fra ''[[Bank of Thailand]]'' offentliggjort i [[august]] 2019 viste, at mange thailændere begynder at optage [[lån]], når de er i 20'erne, og fortsætter med at øge låne[[gæld]]en helt op til [[pension]]salderen. Andelen af private såkaldte "husholdningslån" var steget til at udgøre 78,6 procent af [[bruttonationalprodukt]]et (BNP) – svarende til 12,8 [[billion]]er baht (cirka 2,5 billioner DKK) i fjerde [[kvartal]] 2018 – hvilket placerede Thailand som det land i [[Asien]] med højeste husholdningslånegæld, og i top-10 på verdensplan. Til sammenligning udgjorde lånene gennemsnitligt 49,89 procent af BNP i årene [[1991]] til 2018, men steg kraftigt med gennemsnitligt 12,8 procent årligt i perioden [[2008]] til [[2012]]. ==== Husholdningsgæld ==== [[Husholdningsgæld]]en er blandt [[Asien]]s højeste og udgjorde 90,7 [[procent]] af [[BNP]] pr. [[Kvartal|2. kvartal]] [[2023]],<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-household-debt-for-q2-spikes-at-16-07-trillion-baht/ |title=Household debt for Q2 spikes at Bt16.07 trillion |work=[[Thai PBS]] |date=4. december 2023 |access-date=4. december 2023 |language=en}}</ref>. Ved udgangen af 2023 var husholdningernes gæld steget med 3,7 procent år-til-år til 13,7 billioner [[baht]] (cirka 2, 75 billioner [[DKK|kroner]]), inklusive 1,05 billioner baht (cirka 210 milliarder kroner) i misligholdte lån.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/government-to-roll-out-new-measures-to-tackle-thai-indebtedness/ |title=Government to roll out new measures to tackle Thai indebtedness |work=[[Thai PBS]] |date=12. februar 2024 |access-date=12. februar 2024 |language=en}}</ref> Nem adgang til forbrugslån via [[kreditkort]] er medvirkende til den høje husstandsgæld, hvorfor regeringen i [[2017]] sænkede den tilladte maksimum [[rente]] fra 20 procent til 18 procent, og reducerede mulighed for at lavindkomster under 30.000 baht (cirka 6.000 kroner) om måneden, kan optage nye lån højere end tilsvarende 1½ måneds indkomst, samt højst have tre lånkonti. Folk optager og akkumulerer lån fra en yngre alder end tidligere. Dårlige kreditkort-lån udgjorde 3,8 procent, mens dårlige låntagere for almindelige forbrugslån var på 2,9 procent.<ref>{{cite news |url=http://www.reuters.com/article/thailand-cenbank-loans-idUSL3N1KH1YJ |title=Thailand tightens credit-card rules to battle high household debt |work=[[Reuters]] |date=26. juli 2017 |access-date=26. juli 2017 |language=en}}</ref> 96 procent af arbejderne havde en gæld, der i gennemsnit udgjorde 140.000 baht (cirka 28.000 kroner) pr. husstand i [[april]] [[2018]]. 65,4 procent af lånene var legitime eller officielle, til en årlig gennemsnitsrente på 10,6 procent, men de resterende 34,6 procent var uorganiserede lån, hos blandt andre ''[[lånehaj]]er'' (en person, der låner penge ud til meget høj rente), hvor renten kan være helt op til 20 procent om måneden.<ref>{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/labourers-still-heavy-debts/ |title=Labourers still in heavy debts |work=[[Thai PBS]] |date=28. april 2018 |access-date=28. april 2018 |language=en |archive-date=29. april 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180429025158/http://englishnews.thaipbs.or.th/labourers-still-heavy-debts/ |url-status=dead }}</ref> På grund af de økonomiske følger fra [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronavisruspandemien]] steg husholdningsgælden i [[Kvartal|3. kvartal]] [[2021]] til 89,3 procent af BNP, i beløb 14,35 [[billion]]er baht (knap 3 billioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailand-trapped-in-a-household-debt-quagmire/ |title=Thailand trapped in a household debt quagmire |work=[[Thai PBS]] |date=24. marts 2022 |access-date=24. marts 2022 |language=en}}</ref> Et studie offentliggjort i [[juni]] [[2022]] fra ''University of Thai Chamber of Commerce'' (UTCC) fandt, at gennemsnitsstørrelsen for husholdningslån var steget med 5,8 procent fra [[november]] 2017 til begyndelsen af 2022. Studiet fandt tillige frem til, at 59,2 procent af lånene var fra lovlige [[Finansiel service|finansielle institutioner]], mens 40.8 procent var "undergrundslån", ofte fra lånehajer, som er et stort problem i Thailand, hvor renterne samlet kan udgøre 300-400 procent af lånet.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1262707-loan-sharks-are-making-a-large-profit-across-thailand/ |title=Loan Sharks are making a large profit across Thailand |work=[[ASEAN NOW]] |author=Michael Bridge |date=14. juni 2022 |accessdate=14. juni 2022 |language=en}}</ref> === Skat === ==== Moms ==== Thailand indførte [[moms]], kaldt ''vat'' efter engelske "value added tax" ([[Dansk (sprog)|dansk]]: merværdiafgift), i [[1992]] som afløsning af den tidligere ''business tax'' (forkortet BT). Satsen blev sat til 10 procent, men i praksis midlertidigt nedsat til 7 procent. Under [[Asienkrisen|finanskrisen i 1997]] forlangte den [[Internationale Valutafond]] (forkortet IMF), at satsen blev hævet til 10 procent, hvilket i stedet for at forbedre økonomien, havde den modsatte effekt, hvorfor [[IMF]] blev kritiseret for at give en forkert "medicin". Momssatsen blev efter halvandet år atter reduceret til 7 procent den [[31. marts]] [[1999]]. Den midlertidige sats er jævnligt blevet forlænget, senest i [[2021]] under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]].<ref name="20210408-PBS">{{Cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/tax-hikes-may-be-unavoidable-in-post-covid-economy/ |title=Tax hikes may be unavoidable in post-COVID economy |work=[[Thai PBS]] |date=8. april 2021 |access-date=8. april 2021 |language=en |archive-date= 8. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210408054113/https://www.thaipbsworld.com/tax-hikes-may-be-unavoidable-in-post-covid-economy/ |url-status=dead }}</ref> De 7 procent ''vat'' udgør mere end 30 procent af Thailands årlige skatteindtægter.<ref name="20210408-PBS" /> ==== Selskabsskat ==== [[Selskabsskat]] udgør 15 procent for mindre virksomheder og 20 procent for større virksomheder. En del virksomheder har skatte[[privilegium]] fra ''Board of Investment'' (forkortet BOI, [[Dansk (sprog)|dansk]]: Investeringsbestyrelsen), hvor lavere selskabsskat anvendes til, at tiltrække udenlandske investeringer. Effekten har ofte været diskuteret, da ifølge [[Verdensbanken]]s globale investeringskonkurrencerapport for [[2019]]/[[2020]] baserer moderselskaber deres investeringsbeslutninger på [[Politik|politisk]] stabilitet, [[makroøkonomi]]sk stabilitet, [[Jura|juridiske]] og [[Lov (jura)|lovgivningsmæssige]] rammer samt [[talent]] og færdigheder, i nævnte rækkefølge, mens lave skatter kommer til sidst.<ref name="20210408-PBS" /> ==== Afgifter ==== Der er såkaldt "sin tax", afgifter, på en række varer, for eksempel [[cigaret]]ter og [[Alkoholiske drikkevarer|alkohol]]. Der har været vedvarende diskussioner om disse afgifter, blandt andet om højere cigaretafgifter reduceret antallet af rygere, eller i stedet får flere til at hjemmerulle cigaretter. Importafgifter er derimod begrænset af de mange [[frihandel]]saftaler.<ref name="20210408-PBS" /> ==== Indkomstskat ==== [[Indkomstskat]] er ukendt for de lavtlønnede arbejdstagere, typisk betales der ikke skat at de første omkring 25.000 [[baht]] (cirka 5.000 [[DKK|kroner]]) månedsindkomst, dog afhængig af en lang række personlige fradrag, så bundgrænsen kan være højere. Lavindkomster skal ikke rapportere ([[Selvangivelse|selvangive]]) noget. Økonomer advarer ofte om Thailands massive [[Uformel sektor|uformelle sektor]], som skønnet omfatter mere end 50% af arbejdsstyrken.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/3282627/make-tax-fit-the-real-thailand |title=Make tax fit the real Thailand |work=[[Bangkok Post]] |date=8. juli 2026 |access-date=9. juli 2026 |language=en}}</ref> Tidligere blev det angivet, at 4-5 procent af befolkningen betalte indkomstskat, med tallet er stigende til, at cirka 15% thailændere er registreret i indkomstskat-systemet og omkring 6 procent betaler indkomstskat. Indkomstskatten begynder med 5 procent og stiger med 5-procent trin, op til maksimalt 35 procent for den del af årsindkomsten, der overstiger 5 [[million]]er baht (cirka 1 million kroner). I [[2025]] indsendte 12,57 millioner borgere, ud af en befolkning på omkring 66 millioner, en selvangivelse, hvoraf kun 5,14 millioner skulle betale indkomstskat. Personlig indkomstskat udgjorde 278,18 milliarder baht, svarende til omkring 55 milliarder kroner. Blot 30.000 skattepligtige havde en indkomst over fem millioner baht (cirka en million kroner), som er skattetrinet til højeste indkomstskat på 35 procent. Denne gruppe udgjorde 0,2 procent af skatteyderne, men betalte over 25 procent af den samlede indkomstskat.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-tax-data-show-narrow-income-tax-base-r3080/ |title=Thailand tax data show narrow income-tax base |work=[[ASEAN NOW]] |date=2. august 2026 |access-date=5. august 2026 |language=en}}</ref> En månedsindkomst på 25.000 baht (omkring 5.000 DKK) er mindstebeløbet for at indgive en selvangivelse. Skattemyndighederne ønsker at udvide indkomstskattebetaling, ved at inkludere cirka 500.000 personer indenfor [[online]]-handel, [[Influencer-marketing|influencere]], [[Youtuber]]e og [[freelance]]re. 40 procent af skatterne kommer fra syv procent [[moms]]. Også [[selskabsskat]]ten ønskes optimeret, da der ud af 600.000 registrerede [[virksomhed]]er, kun var 450.000, der indgav en selvangivelse i 2020.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2020179/revenue-department-plan-intends-to-add-some-500-000-taxpayers |title=Revenue Department plan intends to add some 500,000 taxpayers |author=WICHIT CHANTANUSORNSIRI |work=[[Bangkok Post]] |date=16. november 2020 |access-date=16. november 2020 |language=en}}</ref> ==== Skatteplanlægning ==== ''Skattetænkning'' kaldes for skatteplanlægning. Højindkomstmodtagere med årlig indkomst over 5 millioner [[baht]] (2026-tal), svarende til cirka en million [[DKK|kroner]], har for eksempel intet incitament til at betale 35 procent i personlig [[indkomstskat]], når [[selskabsskat]]ten kun er 20 procent, hvilket opfordre folk til at undgå indkomstskat, ved at oprette såkaldte [[Skal (struktur)|skal]]-virksomheder, hvortil de flytter noget af deres indkomst, for at betale lavere indkomstskat.<ref name="20210408-PBS" /> ==== Undergrundsøkonomi ==== Thailands [[undergrundsøkonomi]] (sorte marked) anslås af World Economics (i [[London]]) til at udgøre 46,2 procent af [[BNP]] (2021-tal).<ref>{{cite web |url=https://www.worldeconomics.com/National-Statistics/Informal-Economy/Thailand.aspx |title=Thailand's Informal Economy Size |work=[[World Economics]], London |access-date=9. november 2022 |language=en |archive-date= 9. november 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221109103209/https://www.worldeconomics.com/National-Statistics/Informal-Economy/Thailand.aspx |url-status=dead }}</ref> Tidligere [[premierminister]] [[Thaksin Shinawatra]] anslog i [[november]] [[2022]] undergrundsøkonomien til at udgøre mere end en [[billion]] [[baht]] (cirka 200 milliarder [[DKK|kroner]]).<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/45697/thaksin-claims-thailands-underground-economy-is-more-than-1-trillion-baht-while-warns-prayut-from-joining-new-political-outfits/ |title=Thaksin claims Thailand’s underground economy is more than 1 trillion Baht while warns Prayut from joining new political outfits |author=Erich Parpart |work=[[Thai Enquirer]] |date=9. november 2022 |access-date=9. november 2022 |language=en}}</ref> === Spil === Pengespil er forbudt i Thailand, bortset fra det statslige [[lotteri]], som mange nærmest har et [[Ludomani|afhængighedsforhold]] til. To gange om [[måned]]en udtrækkes gevinsterne, hvor mange thailændere venter på lotteri resultaterne foran [[Tv]]-skærme og [[mobiltelefon]]er, i håb et [[mirakel]]. Totalt køber en fjerdedel af befolkningen, omkring 20 millioner mennesker, lotto-kuponer for et samlet beløb på 250 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 50 milliarder [[DKK]]) årligt. [[Siam Commercial Bank]]s ''økonomiske undersøgelses center'' og TMB (Thai Millitary Bank) konkluderede i en undersøgelse, offentliggjort i [[2019]], at lavindkomstgruppers spilleindsatser voksede med mere, end deres forholdsmæssige lønstigninger. I [[2017]] brugte de gennemsnitligt 4.660 baht (cirka 900 DKK) om året på lotteri, mens det tilsvarende beløb var 3.407 baht i [[2009]]. Folk med en månedlig gennemsnitsløn under 15.000 baht (cirka 3.000 DKK) brugte 350 baht (cirka 70 DKK) på lotteri, svarende til 2,2 % af deres indkomst, mens folk med højere månedsløn gennemsnit brugte 680 baht (cirka 140 DKK) på spil, svarende til 1,2 % af indkomsten. Højindkomstgrupper med mere end 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) i månedsløn, brugte omkring 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) om året på spil, inklusive (ulovlige) undergrunds spil. Thailændere bruger tre gange så mange penge på spil, som de samlet sparer op i langsigtede [[investeringsfond]]e og [[pensionsfond]]e. Mange mener, at de bør bruge [[disponibel indkomst]] på lotteri, i stedet for andre ting – i håbet om at blive velhavende fra den ene dag til den anden – chancen for at vinde førstepræmien i statslotteriet er 0.0001 %, hvorimod chancen for en stor gevinst i et ''[[Undergrundsøkonomi|undergrundslotteri]]'' er på 0,4 % til 2 %.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/how-thais-test-their-luck-twice-a-month/ |title=How Thais test their luck – twice a month |work=[[Thai PBS]] |date=28. april 2019 |access-date=29. april 2019}}</ref> Gevinstudbetaling i Thailands statslotteri er 60 % af omsætningen<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.glo.or.th/ewt_news.php?nid=32&filename=index___EN |title=The Government Lottery Office ACT B.E.2517 |access-date=29. april 2019}}</ref> – til sammenligning er gevinstudbetaling 45 % af omsætningen i dansk Lotto ifølge [[Berlingske]]<ref>{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/privatoekonomi/saadan-faar-du-med-sikkerhed-gevinst-i-lotto |titel=Sådan får du med sikkerhed gevinst i lotto |author=Lars Erik Skovgard |work=[[Berlingske]] |date=2. juni 2012 |access-date=29. april 2019}}</ref> – i forhold til andre spil, hvor normen er 74 % for [[bingo]], 81 % ved [[hestevæddeløb]], 89 % på [[spillemaskine]]r og 98 % i [[Blackjack]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://walkerd.people.cofc.edu/360/AcademicArticles/LotteryReviewJGS.pdf |title=Lottery Gambling: A Review |work=Springer Science+Business Media |author=V. Ariyabuddhiphongs (Bangkok University) |date=30. april 2010 |access-date=29. april 2019 |archive-date=15. februar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190215034003/http://walkerd.people.cofc.edu/360/AcademicArticles/LotteryReviewJGS.pdf |url-status=dead }}</ref> === Pension og ældre === Thailand, sammen med Kina, har en hurtigere voksende, forholdsmæssig befolkningsandel af ældre borgere end hos de regionale naboer. Ifølge [[Verdensbanken]] forventes Thailand i [[2040]] at have den højeste andel af ældre i [[Østasien]].<ref name="20180508-reuters">{{cite news |url=https://in.reuters.com/article/thailand-ageing/wider-image-back-to-school-for-thailands-elderly-idINKBN1I91HZ |title=Wider Image: Back to school for Thailand's elderly |work=[[Reuters]] |date=8. maj 2018 |access-date=9. maj 2018 |language=en |archive-date= 9. maj 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180509151509/https://in.reuters.com/article/thailand-ageing/wider-image-back-to-school-for-thailands-elderly-idINKBN1I91HZ |url-status=dead }}</ref> I perioden [[1980]] til [[2018]] steg gennemsnitslevealderen for mænd fra 65,6 år til 72,2 år, og for kvinder fra 70,9 år til 78,9 år. Periode med godt helbred er 68 år for mænd og 74 år for kvinder.<ref>{{cite news |url=https://royalcoastreview.com/2023/02/thai-people-are-living-longer/ |title=THAI PEOPLE ARE LIVING LONGER |work=[[Royal Coast Review Thailand]] |date=10. februar 2023 |access-date=10. februar 2023 |language=en |archive-date=10. februar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230210153301/https://royalcoastreview.com/2023/02/thai-people-are-living-longer/ |url-status=dead }}</ref> I [[2020]] var der flere end 12 millioner over 60 år, hvilke udgjorde 18 procent af befolkningen, forventet at stige til 31 procent i [[2040]]. Den arbejdende del af befolkningen, 15 til 59 år, er nedagående og forventes at være faldet fra 65 procent i 2020 til 56 procent i 2040.<ref name="20210413-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/the-huge-challenges-facing-thailands-ageing-society/ |title=The huge challenges facing Thailand’s ageing society |work=[[Thai PBS]] |date=13. april 2021 |access-date=13. april 2021 |language=en |archive-date=13. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210413055414/https://www.thaipbsworld.com/the-huge-challenges-facing-thailands-ageing-society/ |url-status=dead }}</ref> Der er ingen, eller kun yderst beskeden, offentlig [[pension]], så ældres forsørgelse er i vid udstrækning baseret på familien, i særdeleshed opdrages børnene til at tage sig af forældrene, hvilket har været en historisk tradition. Blandt nationens 10 millioner ældre, havde 2 millioner registreret sig som lavindkomst borgere i 2017.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30312234 Income boost for Thai seniors in the works (The Nation, 13-04-2017, hentet 14-04-2017)]</ref> I [[2024]] var antallet af ældre steget til 12 millioner.<ref name="20240725-BP" /> Siden [[2020]] kan ældre registreres til en månedsydelse på 600 baht, hvis man er 60-69 år gammel, stigende til 700 baht for 70-79 årige, 800 baht for 80-89 årige og 1.000 baht (cirka 200 DKK) for de, der er 90 år eller ældre.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30395327 |title=Thai seniors have until Wednesday to register for govt allowance |work=[[The Nation Thailand]] |date=29. september 2020 |access-date=30. september 2020 |language=en}}</ref> Mange thailændere er trods aldersrelaterede helbredsproblemer nødsaget til at arbejde efter pensionsalderen, fordi de ikke har nogen egen opsparing. Jobmulighederne er dog begrænsede. En undersøgelse fra [[2021]] udført blandt indbyggere i [[Bangkok]] i alderen 60-64 år viste, at en femtedel af de adspurgte fortsatte med at arbejde uofficielt.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/no-savings-huge-debts-more-and-more-thai-seniors-struggling-to-survive/ |title=No savings, huge debts: More and more Thai seniors struggling to survive |work=[[Thai PBS]] |date=14. april 2023 |access-date=14. april 2023 |language=en}}</ref> Næsten halvdelen af landets arbejdsstyrke på 37,5 millioner mennesker, manglede en pensionsopsparing i [[2024]].<ref name="20240725-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/general/2835438/retirement-lottery-to-the-rescue |title=Retirement lottery to the rescue |work=[[Bangkok Post]] |date=25. juli 2024 |access-date=26. juli 2024 |language=en}}</ref> Fra omkring årtusindeskiftet, det økonomiske opsving siden 1990'erne, er mange imidlertid blevet berettiget til en mindre arbejdsmarkedspension gennem ''Social Security''-ordningen, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler et månedligt bidrag, der samlet udgør cirka 10 % af lønnen, dog højst svarende til 10 % af 15,000 baht (cirka 3.000 DKK), til blandt andet sygesikring, arbejdsløshedsunderstøttelse og en 10-årig pensionsudbetaling. Ydelserne ændres dog løbende og udgjorde ultimo 2017 et fast beløb på 750 baht om måneden, som dog i 2018 blev foreslået differentieret efter indkomst. Pr. maj 2017 var lidt flere end 14 millioner personer tilmeldt ordningen, hvori pensionsalderen er 55 år, men foreslået forhøjet til 60 år, for at imødegå den stigende andel af ældre i befolkningen. Pensionsordningens investeringsværdi udgjorde i maj, 2017, 1,7 billioner baht (cirka 340 mia. DKK).<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30320095 Age for old-age benefits to be raised (The Nation, 07-07-2017, hentet 07-07-2017)]</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30337345 Polls back change to pension age]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 29-01-2018, hentet 29-01-2018.</ref> Ordningen kan til- dels sammenlignes med danske [[Arbejdsmarkedets Tillægspension|ATP]] stiftet i [[1964]], der dog er en livslang supplerende pensionsydelse. ATP's kapital for omkring 5 mio. medlemmer udgjorde if. 2016-årsopgørelsen, 759 mia. kroner.<ref>{{Cite web |url=https://www.atp.dk/presse/nyheder/aarsrapport-2016 |title=ATP leverer investeringsafkast på 15,3 mia. kr. i 2016 (ATP, 08-02-2017, hentet 074-074-2017) |access-date= 7. juli 2017 |archive-date=28. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180828140013/https://www.atp.dk/presse/nyheder/aarsrapport-2016 |url-status=dead }}</ref> Desuden er privat pensionsopsparing blevet udbredt blandt især middelklassen. Thailand er således inde i en transit-periode, hvor den aktive erhvervsgruppe både skal spare op til både egen pension og samtidig forsørge forældre, men ikke med sikkerhed kan forventer at deres egne børn vil forsørge dem i alderdommen. En undersøgelse,'' Manulife Investor Sentiment Index'', i 2016 viste, at mange anser pensionsplanlægning som seriøst i forhold til familie og helbred. De fleste, 63 % af pensionsopsparene forventer således at skulle forsørge deres forældre, og 27 % mener at de kommer til at hjælpe deres børn økonomisk, uden at få noget tilbage. 69 % er bekymrede om helbredet, og 46 % i særdeleshed om helbredet vil begrænse erhvervsevnen. 79 % af respondenterne i undersøgelsen var dog optimistiske i forhold til at kunne opretholde, eller forbedre deres [[livsstil]] i pensionstilværelsen.<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30311186 Fear of retirement savings shortfall hangs over investors, survey finds (The Nation, 03-04-2017, hentet 04-04-2017)]</ref> ''National Economic and Social Development Board'' (forkortet NESDB, dansk: National økonomisk og social udviklingsråd) opgjorde i [[februar]] 2021, at thailændere har brug for en pensionsopsparing på mellem 2,8 millioner baht (cirka 570.000 DKK) for landbefolkning og 4 millioner baht (cirka 800.000 DKK) for byboere, for at have nok til en "beskeden" pensionisttilværelse. Undersøgelser har vist, at Thailand officielt bliver et ældre samfund omkring [[2023]] og et superaldrende samfund 10 år senere. De ældres egne besparelser pr. 2020 vil ikke være tilstrækkelige til, at leve et beskedent liv medmindre staten fremmer pensionsopsparing, og forsøger at hjælpe pensionister med, at få en indtægtskilde efter deres pensionering.<ref name="20210223-PBS" /> Regeringen har oprettet 'ældreskoler' flere steder i landet, for at modvirke ensomhed og det stress ensomhed kan medføre, hvor ældre borgere en dag om ugen iklæder sig skoleuniform, og både lærer nyt og møder andre ældre.<ref name="20180508-reuters" /> === Sociale forhold === ==== Handikappede ==== Der var 3,69 millioner [[handicap]]pede i [[2017]], kun godt halvdelen, 1,64 millioner eller 44,4 procent, havde handicapkort og var dermed berettiget til statshjælp. Næsten halvdelen, 45,1 procent, var udeladt af systemet, da deres ansøgning om at modtage handicapydelser blev afvist, fordi de ikke passede til de af regeringen fastsatte handicapkategorier. Handicapevalueringssystemet er baseret på medicinsk diagnose, ikke behov, og dermed almindelig overbevisning om handicap, der fokuserer på fysisk handicap såsom amputation, syns- og hørenedsættelse, lammelser eller andre langsigtede tilstande, der hindrer fysisk funktion og mobilitet. Ifølge kritikere og medier i [[2022]], er der behov for fornyelse.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2340557/disability-benefits-system-needs-revamp |title=Disability benefits system needs revamp |author=PHAKPHUM JATUPITPORNCHAN |work=[[Bangkok Post]] |date=6. juli 2022 |access-date=6. juli 2022 |language=en}}</ref> ==== Kvinders rettigheder og ligestilling ==== Der er ikke (pr. 2017) sket nogen væsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelse af kvinders rettigheder i de sidste 32 år ifølge Kalaya Chularathakom fra [[IWTN Network]].<ref name=RightsThreat>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web | url = http://www.bangkokpost.com/news/politics/1281051/activists-say-womens-rights-under-threat | title = Activists say women's rights under threat | work = Bangkok Post | date = {{dato|5-7-2017}} }}</ref> Kvinder er til dels repræsenteret i offentlige embeder, men derimod ofte i ledende positioner på handels- og butiksområdet. Kvinderne kan være meget dominerende i familien. I nord og nordøst er det almindeligt, at jorden går i arv til kvinderne. Der tales ikke offentligt om behov for ''ligestilling'', eneste grupper der ytrer sig herom er [[Transkønnethed|transgenders]], de såkaldte ''katoy'' (også stavet som ''kathoey'' på engelsk), der udgør en relativt stor gruppe, hvis angivne antal svinger mellem 3% af mændene, og 1% af befolkningen.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://factsanddetails.com/southeast-asia/Thailand/sub5_8d/entry-3249.html |title=KATOEYS AND LADYBOYS IN THAILAND |work=Facts and Details |date=maj 2014 |access-date=2017-04-14}}</ref> Denne gruppe ønsker ligestilling med kvinder. Vold i hjemmet, især mod kvinder og piger, er stigende ifølge undersøgelser i [[2023]], der viser at Thailand ligge i verdens Top-10. Resultaterne tegner et dystert billede af mænds misbrug af kvinder, hvilket indikerer, at ægtemænd eller kærester er ansvarlige for vold mod hustruer eller kærester i 60-70 procent af alle tilfælde af vold i hjemmet.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40031638 |title=Thailand ranks among top 10 countries for violence against women and girls |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. oktober 2023 |access-date=5. oktober 2023 |language=en}}</ref> ==== LGBT+ ==== [[Fil:Samui Pride Parade 2024 IMG 5061.jpg|thumb|[[Pride parade]] i [[2024]].]] Thailands stort set [[Konservatisme|konservativt]] [[Buddhisme|buddhistiske]] samfund har ry for sin afslappede holdning til køn og seksuel mangfoldighed, siden [[homoseksualitet]] blev afkriminaliseret i [[1956]]. Alligevel står thailandske [[LGBT|LGBT+]] personer ofte over for [[diskrimination]] og [[Stigma (samfund)|stigma]] på [[skole]]r, på [[arbejdsplads]] og i [[sundhed]]sfaciliteter, og de afvises ofte af deres [[Familie (menneske)|familier]].<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/thailand-lgbt-arrests/dozens-arrested-in-thailand-in-raid-on-gay-chemsex-party-idUSL5N2NA0B6 |title=Dozens arrested in Thailand in raid on gay 'chemsex' party |author=Nanchanok Wongsamuth |work=[[Reuters]] |date=23. maj 2021 |access-date=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210525125321/https://www.reuters.com/article/thailand-lgbt-arrests/dozens-arrested-in-thailand-in-raid-on-gay-chemsex-party-idUSL5N2NA0B6 |archive-date=25. maj 2021 |url-status=dead}}</ref> Ægteskab mellem personer af samme køn blev godkendt i [[2024]].<ref name="20240618-DR" /><ref name="20240619-AN" /> ==== Teenagermødre ==== Antallet af [[teenager]]<nowiki />mødre er relativt højt, flere end 70.000 mellem 15 og 19 år blev mødre i [[2018]]. En undersøgelse af teenagermødre viste, at 62,8 procent ikke havde noget arbejde eller nogen indkomst, 43,6 procent havde hjemmeproblemer, herunder vold, og 31,4 procent havde ingen viden om, hvordan man skulle opdrage børn.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30390607 |title=‘Model mums’ offer hope to Thailand’s 1 million teenage mothers |work=[[The Nation Thailand]] |date=1. juli 2020 |access-date=3. juli 2020}}</ref> Omkring 14 procent af alle graviditeter er blandt unge. Antallet af teenage[[Fødsel|fødsler]] lå på 47 pr. 1.000 [[pige]]r i alderen 15 til 19 år, hvilket var højere end [[Sydasien]]s gennemsnit på 35, men lavere end nabolandene [[Laos]], med 94, og [[Cambodja]] på 57. Ud af de 84.578 piger under 20 år, der fødte i 2018, var 2.559 mellem 10 og 14 år.<ref name="20190129_nation" /> 51 procent af gravide teenagere var i [[2019]] skoleelever eller studerende, hvoraf kun halvdelen, 23,3 procent fortsatte efter en fødsel, og alene 5,1 procent fuldførte en uddannelse.<ref name="20190906_nation" /> En undersøgelse viste, at børn af teenagere ofte selv bliver forælder som teenager. I [[2020]] var antallet af fødsler hos teenagermødre faldet til 56.000 for de 15-19 årige, og 1.783 for de 10-14 årige. Antallet af fødsler faldt generelt i Thailand i samme periode.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/teenage-pregnancy-is-bad-but-lack-of-support-system-is-worse/ |title=Teenage pregnancy is bad, but lack of support system is worse |work=[[Thai PBS]] |date=24. februar 2023 |access-date=24. februar 2023 |language=en}}</ref> ==== Ægteskab ==== [[Fil:Thai wedding - conch water.jpg|thumb|[[Bryllup]]sceremoni, hvor et ældre familiemedlem hælder vand fra en [[konkylie]] over hænderne på bruden og brudgommen.]] Ægteskab er i vid udstrækning uregistrerede, såkaldte "buddhist vielse", der er en velsignelse af parret, også kaldt "landsbyægteskab" (engelsk: village marriage), der kan være en offentlig ceremoni uden deltagelse af munke. Registrerede ægteskaber svarer til en [[borgerlig vielse]] og vil ofte være suppleret med en, eller flere ceremonier, der også kan inkludere en vestlig [[bryllup]]sceremoni. Ægteskab af samme køn er ikke officielt tilladt, det vil sige som registreret ægteskab, men foretages som buddhistisk velsignelse og/eller landsbyceremoni.<ref>{{cite web |url=https://www.samuiforsale.com/family-law/common-law-marriage-thailand.html |title=Common law, de-facto or Buddhist marriages in Thailand |work=SamuiForSale |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201023045500/https://www.samuiforsale.com/family-law/common-law-marriage-thailand.html |archive-date=23. oktober 2020 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.easyweddings.com.au/articles/commitment-ceremony-different-marriage-ceremony/ |title= Same-Sex Marriages: How is a commitment ceremony different from a marriage ceremony? |work=Easy Weddings |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201130174655/https://www.easyweddings.com.au/articles/commitment-ceremony-different-marriage-ceremony/ |archive-date=30. november 2020 |url-status=dead}}</ref> Statistisk er gennemsnitsalderen for personer, der bliver gift, stigende fra at være 24 år i [[1990]] til 28 år i [[2010]].<ref name="20230214-PBS" /> Uregistrerede ægteskaber betragtes af folk som ligeværdige med registrerede ægteskaber, men har ingen retsvirkning ved [[skilsmisse]] og arv uden [[testamente]]. [[Fil:Thai Bride Price 2008.jpg|thumb|Typisk ''sin sod'', brudepris.]] Det er [[kutyme]] at [[brudgom]]men ved bryllupsceremonien betaler en såkaldt "sin sod" ([[Thai (sprog)|thai]]: สินสอด, [[Dansk (sprog)|dansk]]: brudepris) for bruden, der repræsenterer både brudgommens status og brudens status, samt viser, at brudgommen er økonomisk i stand til at forsørge sin ny familie. Sin sod inkluderer et aftalt pengebeløb i [[kontanter]] og en aftalt mængde smykke[[guld]]. Pengesummen kan være alt fra hundred tusinde baht (omkring 20.000 DKK) og op til ganske anseelige beløb. Ved ''almindelige'' ægteskaber typisk omkring 300.000 baht (cirka 60.000 DKK), men kan være flere millioner og helt op til 100 millioner baht (cirka 20 millioner DKK), som det var tilfældet med pop[[sangerinde]]n [[Tata Young]].<ref>{{cite web |url=http://usa.siam-legal.com/family-law/thai-dowry.php |title=Thailand Dowry |work=Siam Legal |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20200627022409/http://usa.siam-legal.com/family-law/thai-dowry.php |archive-date=27. juni 2020 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web |url=http://dating_news.thaikisses.com/2016/06/02/sin-sod-what-you-should-pay-to-marry-your-thai-girlfriend/ |title=Sin Sod – What You Should Pay to Marry Your Thai Girlfriend |work=NewsTube |date=2. juni 2016 |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201024225310/http://dating_news.thaikisses.com/2016/06/02/sin-sod-what-you-should-pay-to-marry-your-thai-girlfriend/ |archive-date=24. oktober 2020 |url-status=dead}}</ref> [[Flerkoneri]] (Polygami) blev officielt forbudt i [[1935]] med forekommer stadig i form af en såkaldt "mia noi" ([[Thai (sprog)|thai]]: เมียน้อย, dansk: lille kone), som kan være et ceremonielt ægteskab, da det efter buddhistisk tradition ikke er ulovligt at gifte sig, mens man er registreret som gift med en anden.<ref>{{cite news |url=https://www.thairath.co.th/news/local/bangkok/2035748 |title=โฆษก ตร.แจง ตำรวจแต่งงานซ้อน มีโทษวินัยทำองค์กรเสียหายแต่ไม่ร้ายแรง |work=Thai Rath |date=19. februar 2021 |access-date=4. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220201947if_/https://www.thairath.co.th/news/local/bangkok/2035748 |archive-date=20. februar 2021 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.sanook.com/news/8350926/ |title=หนุ่มโพธาราม เผยชีวิต "3 คนผัวเมีย" รักกันราบรื่น 7 ปี มีทายาทแล้ว 4 คน |work=[[Sanook]] |date=22. februar 2021 |access-date=4. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210222011330/https://www.sanook.com/news/8350926/ |archive-date=22. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> Det kan også være i form af [[utroskab]], som er vidt udbredt. I en [[meningsmåling]] om utroskab omfattende 36 lande i [[2012]], kom Thailand ind på førstepladsen. Selv om uregistreret polygami ikke er ulovligt, kan det have konsekvenser indenfor visse samfundslag, for eksempel tillades det ikke i [[hær]]en (RTA, Royal Thai Army)- En registreret ægtefælle kan, indenfor en kortere frist, efter at være blevet bekendt med utroskab, anlægge erstatningssag mod en [[elskerinde]] eller [[elsker]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/marital-infidelity-a-hard-and-illegal-habit-to-give-up-in-thailand/ |title=Marital infidelity a hard (and illegal) habit to give up in Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=3. marts 2021 |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304191353/https://www.thaipbsworld.com/marital-infidelity-a-hard-and-illegal-habit-to-give-up-in-thailand/ |archive-date=4. marts 2021 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2021/02/19/man-marries-mia-noi-then-mia-luang-and-mom-arrive-at-the-wedding/ |title=MAN MARRIES ‘MIA NOI.’ THEN ‘MIA LUANG’ AND MOM ARRIVE AT THE WEDDING |work=[[Khaosod English]] |date=19. februar 2021 |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210227061906/https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2021/02/19/man-marries-mia-noi-then-mia-luang-and-mom-arrive-at-the-wedding/ |archive-date=27. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> ==== Enlige ==== ''[[Enlig|Single]]'' er blevet en trend, hvor moderne thailandske kvinder ikke er bange for at være [[enlig]], modsat tidligere tiders pres fra familien med spørgsmål som "har du en kæreste?" og "hvornår skal du giftes"? I Thailand bruges udtrykket "Keun-kaan" (ขึ้นคาน), der er en [[metafor]], som bogstaveligt betyder "at sidde på [[bedding]]". Det henviser til en nybygget båd, der stadig er placeret på beddingen (det fundament et skibsskrog bygges på), hvormed menes, at båden ikke er blevet brugt, hvilket sammenlignes med kvinder, som endnu ikke er gift. Ifølge National Statistical Office of Thailand (Thailands nationale statistiske kontor, forkortet NSO), foretrækker [[generation Y]] – personer født mellem [[1980]] og [[2000]], også kaldt millennials – at forblive single. Statistisk er procentdelen af millennials, der forblev enlige og beskæftigede, steget mellem [[2017]] og [[2021]] fra 39,1 procent til 44,5 procent.<ref name="20230214-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/are-some-thai-metaphors-stigmatising-single-women/ |title=Are some Thai metaphors stigmatising single women? |work=[[Thai PBS]] |date=14. februar 2023 |access-date=14. februar 2023 |language=en}}</ref> I [[2025]] er hver fjerde thailænder single ifølge NSO, i [[Bangkok]] er andelen dog omkring 50 procent. Kvinder udgør 75 procent af de enlige. 30 procent af de enlige er mellem 25 år og 34 år.<ref>{{cite news |url=https://www.timeout.com/bangkok/news/the-solo-generation-1-in-4-thais-now-single-070825 |title=The solo generation: 1 in 4 Thais now single |author=Fitri Aelang |work=[[Time Out (magasin)]] |date=8. juli 2025 |access-date=10. juli 2025 |language=en}}</ref> === Hospitaler og sundhedsvæsen === Størstedelen af [[sundhedsvæsen]]et udgøres af omkring 1.000 offentlige [[hospital]]er og knap 10,000 offentlige sundhedsklinikker (eller sundheds-stationer), spredt ud over nationen til selv mindre landsbyer. Der er fem hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere i [[Bangkok]], mens der kun er to senge pr. 1.000 indbyggere i provinserne (2019)<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/politics/2019/10/31/access-to-free-education-and-healthcare-far-from-equal-expert-says/ |title=ACCESS TO FREE EDUCATION AND HEALTHCARE FAR FROM EQUAL, EXPERT SAYS |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] English |date=31. oktober 2019 |access-date=31. oktober 2019}}</ref>; til sammenligning er der 2,5 hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere i [[Danmark]] (2015)<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://data.worldbank.org/indicator/SH.MED.BEDS.ZS |title=Hospital beds (per 1,000 people) |work=[[World Bank]] |access-date=31. oktober 2019}}</ref>. Desuden findes et stort antal [[privathospital]]er (353 i 2019<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30372994 |title=Where to complain about hospital overpricing |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. juli 2019 |access-date=16. juli 2019}}</ref>) og klinikker, herunder specialister. Under Taksin Shinawatra-styret, 2001-2006, indførtes et såkaldt ''30-[[baht]] sundhedssystem'' for at kompensere for de mange, der ikke havde en sundheds[[forsikring]]. Systemet forsatte efter [[Thailands militærkup 2006|2006-militærkuppet]] og omkring 48 millioner blev tilsluttet. Systemet var baseret på betaling af en enhedspris på 30 baht (ca. 6 [[DKK]]) for en hvilken som helst behandling. Staten kompenserede med noget over 3.000 baht årligt pr. tilsluttet person. Systemet blev kritiseret og gradvist ændret til gratis behandling som ''universal healthcare scheme'', selv om statstilskuddet blev reduceret noget ned fra knap 3.400 baht til 3.100 baht (cirka 600 DKK) årligt i 2017. Det årlige budget var over 160 [[Milliard|mia.]] baht (cirka 30 mia. DKK) i [[2018]].<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2040138/ Health care utilisation under the 30-Baht Scheme among the urban poor in Mitrapap slum, Khon Kaen, Thailand: a cross-sectional study (hentet 18-02-2017)]</ref><ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/budget-cuts-may-affect-30-baht-universal-health-care-programme/ |title=Budget cuts may affect 30-baht universal health care programme (Thai PBS 17-02-2017) |access-date=18. februar 2017 |archive-date=19. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170219021039/http://englishnews.thaipbs.or.th/budget-cuts-may-affect-30-baht-universal-health-care-programme/ |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30336240 More hospitals join free healthcare scheme]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 15-01-2018, hentet 15-01-2018.</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/business/30355588 |title=Tobacco tax ‘too little’ to finance public healthcare |work="[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=2. oktober 2018 |access-date=2. oktober 2018}}</ref> Knap 5 millioner er dækket under offentligt ansattes sundhedsordning (engelsk: Civil Servant Medical Benefit Scheme), og knap 12 millioner er omfattet af ''[[Social velfærd|Social Security]]'' (dansk: ''Social Sikkerhed'', offentlig arbejdsforsikring).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30353748 |title=Limiting universal healthcare to those who earn less than Bt100,000 unfair, says activist |author=CHULARAT SAENGPASSA |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=5. september 2018 |access-date=6. september 2018 }}</ref> De fleste er registreret til de offentlige hospitaler i bopæls-provinsen. Uden for denne skal der betales, eller hospitalsudgifter dækkes af sygeforsikring, eller dækkes af ''Social Security''-systemet, som alle større virksomheders medarbejdere bør være omfattet af. Mange thaier arbejder nemlig i en anden provins, end den de er registreret som bosiddende i, hvilket der kompenseres for med ''Social Security''. Ved nødtilfælde (emergency) dækker imidlertid nærmeste, og dermed alle sygehuse de første 72-timers behandling gratis for patienten, også alle privathospitaler, hvorefter patienten kan overføres til et af de hospitaler, patienten er registreret som hørende til.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30310958 72-hour emergency treatment for free at any hospital (The Nation, 01-04-2017, hentet 01-04-2017)]</ref> Thailands samlede sundhedsudgifter forventes øget til at udgøre svarende til 25 mia. [[USD]] (ca. 150 mia. DKK) i [[2020]].<ref>[https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/2022011371172340 Great opportunities for Thai-Danish cooperation within healthcare]. ''Den Danske Ambassade i Bangkok'', 14-03-2017, hentet 14-03-2017.</ref> I [[2021]] målte [[CEOWORLD Magazine]] sundhedsvæsen i 89 lande, her blev Thailands placeret som nummer 13, [[Syd Korea]] blev udnævnt som havende verdens bedste. Til sammenligning lå Danmark nummer 3 på listen.<ref>{{cite web |url=https://ceoworld.biz/2021/04/27/revealed-countries-with-the-best-health-care-systems-2021/ |title=Revealed: Countries With The Best Health Care Systems, 2021 |work=[[CEOWORLD Magazine]] |date=27. april 2021 |access-date=15. oktober 2021 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/thailandprd/posts/4716665741690136 |title=Several international indices indicate that Thailand has one of the best healthcare systems |work=PR Thai Government via [[Facebook]] |date=15. oktober 2021 |access-date=15. oktober 2021 |language=en}}</ref> Mange af nationens private hospitaler fungerer tillige som såkaldt "Medical Hub" eller ''[[medicinsk turisme]]'', hvor adskillige udlændinge får foretaget behandlinger, såvel [[Medicinsk behandling|medicinske]] som [[kirurgi]]ske, herunder [[Kosmetisk behandling|kosmetiske behandlinger]]. ==== Befolkningens sundhed ==== I [[2014]] blev 37,5 procent af befolkningen ældre end 15 år karakteriseret som [[overvægt]]ige eller lidende af [[fedme]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30376854 |title=Higher tax on sweetened beverages expected to reduce public health woes |work=[[The Nation Thailand]] |date=29. september 2019 |access-date=29. september 2019}}</ref> Frem til [[2020]] blev antallet af overvægtige [[Barn|børn]] og [[ung]]e fordoblet i løbet af to årtier. Børn i aldersgruppen et til fem år steg fra 5,8 til 11,4 procent. Andelen af overvægtige børn i alderen fem til 14 år steg endnu fra 5,8 til 13,9 procent. En lignende opadgående tendens blev fundet blandt 15 til 18-årige, der steg til 13,2 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/has-thailand-found-legal-recipe-to-beat-soaring-child-obesity/ |title=Has Thailand found legal recipe to beat soaring child obesity? |work=[[Thai PBS]] |date=3. august 2023 |access-date=3. august 2023 |language=en}}</ref> En undersøgelse fra [[2021]] viste, at 9,9 millioner, 17,4 procent af befolkningen, var [[Tobaksrygning|rygere]], hvilket var en lille nedgang fra [[2007]], hvor der var 10,8 millioner rygere.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2023/03/14/thai-committee-on-public-health-suggests-e-cigarette-regulation-and-to-end-ban-on-vaping/ |title=Thai Committee on Public Health Suggests E-cigarette Regulation and to End Ban on Vaping |author=Adam Judd |work=[[The Pattaya News]] |date=14. marts 2023 |access-date=15. marts 2023 |language=en}}</ref> ==== Traditionel behandling og medicin ==== [[Fil:Thai massage-room Kap-Choeng-Hospital KIF 1731.jpg|thumb|right|Traditionel [[thaimassage]] rum i offentligt [[hospital]], [[Surin]] (2005).]] Thailand har et stort udbud af såkaldt traditionel behandling og medicin, i vesten ofte kaldt [[alternativ behandling]], herunder den meridianbaserede [[thaimassage]], ''nuad thai'', der er optaget på [[UNESCO]]s [[UNESCO's Verdensarvsliste|Verdensarvsliste]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-massage-recognized-by-unesco/ |title=Thai massage recognized by UNESCO |work=[[Thai PBS]] |date=13. december 2019 |access-date=27. december 2019}}</ref> Fra [[2022]] blev medicinsk cannabis ([[Hamp (slægt)|Cannabis indica]]) frigivet til dyrkning i private husholdninger, hvor [[regering]]en gav en million gratis cannabisplanter til hjemmedyrkning. Store produktion kræver tilladelse.<ref name="20220513-Indian_Express" /> Flere offentlige hospitaler har cannabis-klinikker. ==== COVID-19 pandemi i 2020 ==== {{Uddybende|Thailand under coronaviruspandemien}} Thailand var det første land hvor [[COVID-19]] blev konstateret udenfor [[Kina]] under [[Coronaviruspandemien i 2019-2020|Coronavirusepidemien]], det var den [[13. januar]] [[2020]]. Ifølge nyhedsbureauet [[Associated Press|AP]] medførte det, at de [[Kina|kinesiske]] myndigheder begyndte at advare om epidemien, dog først seks dage senere.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://apnews.com/68a9e1b91de4ffc166acd6012d82c2f9 |title=China didn’t warn public of likely pandemic for 6 key days |work=[[Associated Press]] |date=16. april 2020 |access-date=16. april 2020}}</ref> Thailand blev økonomisk hårdt ramt af [[Coronaviruspandemien i 2019-2020|Coronavirusepidemien]] i [[2020]], hvor [[turisme]] stort set ophørte i løbet af [[marts]] [[måned]] og landet lukkede sine [[grænse]]r den [[26. marts]], trods antallet af konstaterede [[smitte]]de på 1.000 personer, med knap 900 [[hospital]]sindlagte [[Sygdom|syge]] og fire [[død]]sfald, på det tidspunkt var relativt lavt i forhold til en [[befolkning]] på næsten 70 [[million]]er. Fra slutningen af [[maj]] blev der ikke konstateret nye indenlandske tilfælde af COVID-19. De officielle tal pr. [[30. maj]] var 3.077 registreret smittede, heraf 2.961 raskmeldt og 57 relaterede dødsfald, svarende til 0,8 pr. million indbyggere. I slutningen af [[juni]] var der forløbet de 30 dage uden nye tilfælde, som ifølge [[WHO]] betød, at landet var fri af virussen. I [[september]] opstod en 2.bølge, angiveligt forårsaget af illegale indvandrende [[gæstearbejder]]e fra [[Myanmar]], der kulminerede omkring årsskiftet, Udbruddet blev erklæret under kontrol den [[28. februar]] [[2021]], på det tidspunkt var i alt registreret 25.951 smittede og 83 dødsfald. Allerede den [[8. april]] opstod nyt masseudbrud og en 3.bølge med den mere smitsomme [[Storbritannien|britiske]] mutation [[B.1.1.7]], der senere fik navnet "alfa variant", som var blevet spredt til omkring 20 [[provins]]er. Siden blev den mere smitsomme [[SARS-CoV-2|delta variant]] den mest udbredte virus og en eskalerende smitte med op til 20.000 nye daglige tilfælde. Ved udgangen af september 2021 var der i alt registreret 1.603.475 smittede og 16.727 dødsfald.<!-- Den korte tekst her skal udvides med totale antal, når disse foreligger senere i epidemi-forløbet --> === Korruption === I flere Sydøstasiatiske lande er [[korruption]] almindelig, Thailand er ingen undtagelse. Skiftende regeringer har forsøgt at begrænse korruption, både den politiske og økonomiske, blandt andet juntaen der kom til magten efter militærkuppet i 2014, hvorefter korruptionen også faldt en smule. Thailands ''Corruption Situation Index'' (CSI) lå i begyndelsen af [[2017]] på 0,8 procent af [[BNP]] (Brutto National Produktet), hvilket var det højeste målt over en seksårig periode, og udgjorde 120 milliarder [[baht]] (cirka 24 milliarder [[DKK|kroner]]). Tidligere har korruptionen været opgjort til 2,5 procent af BNP svarende til 300-400 milliarder baht (60-80 milliarder kroner).<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30304452 Corruption index hits six-year high (The Nation, 19-01-2017)]</ref> Anti-Corruption Organisation of Thailand (ACT) offentliggjorde en rapport i [[2023]], der beskriver korruptionssager, som involverer [[politiker]]e i løbet af årtiet fra [[2012]] og fremefter. Rapporten undersøgte 61 sager, der involverede i alt 68 politikere. Otte af de 61 undersøgte korruptions-sager var relateret til indkøb, og tilsammen kostede de Thailand 52 milliarder baht (cirka 10 milliarder kroner). Det største økonomiske tab på 130 milliarder baht (cirka 26 milliarder kroner) var forårsaget af [[Yingluck Shinawatra|Yingluck Shinawatra-regeringens rispantsordning]]. Det næststørste økonomiske tab kom fra Klong Dan spildevandsrensningsprojektet – en sag om et rensningsanlæg, som havde sit udspring i [[1994]] og endnu ikke var kommet i drift i [[2022]]<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/how-klong-dan-project-gushed-from-pollution-solution-to-corruption-torrent-to-expensive-lesson/ |title=How Klong Dan project gushed from pollution solution to corruption torrent to expensive lesson |work=[[Thai PBS]] |date=26. marts 2022 |access-date=19. april 2023 |language=en}}</ref> – anslået til 24,9 milliarder baht (cirka 5 milliarder kroner).<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/ten-years-of-corruption-cases-in-act-documented-in-report |title=ACT report exposes a decade of corruption involving politicians in Thailand |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=18. april 2023 |access-date=19. april 2023 |language=en}}</ref> Korruption har bl.a. været udbredt indenfor politiet, hvor det var almindeligt udbredt at købe sig til bedre positioner, hvilket kom frem ifm. en større skandale i 2017.<ref>[http://www.bangkokpost.com/news/general/1276147/police-position-buying-graft-probe-delayed Police position-buying graft probe delayed (Bangkok Post, 27-06-2017, hentet 30-06-2017)]</ref> En ny sag fik mediernes opmærksomhed i [[2021]], hvor en højtstående politiofficer med øgenavnet "[[Ferrari]] Joe" – på grund af hans samling af [[luksusbil]]er – viste sig at have en anseelig formue, anslået til over 250 millioner baht (cirka 50 millioner kroner), og en månedsløn på omkring 40.000 baht (cirka 8.000 kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thephuketnews.com/phuket-opinion-a-tradition-of-corruption-81217.php |title=Phuket Opinion: A tradition of corruption |work=[[The Phuket News]] |date=29. august 2021 |access-date=30. august 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210829100856/https://www.thephuketnews.com/phuket-opinion-a-tradition-of-corruption-81217.php |archive-date=29. august 2021 |url-status=live}}</ref> I [[2022]] blev en En politibetjent idømt 50 års fængsel, da han blev fundet skyldig i, at kræve og modtage bestikkelse på i alt 641.000 baht (cirka 128.000 kroner) fra en sæbemassage-salon i [[Bangkok]].<ref name="20220622-AN" /> I [[2023]] fejlede 86 procent af næsten 1.500 politistationer på landsplan at bestå integritets- og gennemsigtighedstests, ifølge den Nationale Anti-korruptions Kommission (NACC). Kontrollen udføres årligt af offentlige tjenester. Hvert afdeling skal have en minimum score på 85 procent for at bestå, hvor 95 procent eller derover anses for fremragende. Ifølge NACC gav landets politistationer anledning til bekymring, da deres gennemsnitlige score var for lav. I alt blev 111.305 politibetjente og 830.822 andre offentligt ansatte vurderet. Den gennemsnitlige score for alle 1.484 politistationer var 67,43. Kun 208 politistationer bestod vurderingerne, mens 1.276 fejlede.<ref>{{cite news |url=https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/86-of-thai-police-stations-failed-transparency-test/ |title=“86% of Thai police stations failed transparency test” |author=Peter Roche |work=[[Phuket Go]] |date=7. september 2023 |access-date=9. september 2023 |language=en |archive-date= 7. oktober 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231007211108/https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/86-of-thai-police-stations-failed-transparency-test/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/learning/easy/2642370/86-of-police-stations-fail-transparency-test |title=86% of police stations fail transparency test |work=[[Bangkok Post]] |date=6. september 2023 |access-date=9. september 2023 |language=en}}</ref> Opgjort efter hvor stor en procentuel del af befolkningen, der har betalt en form for bestikkelse for at opnå basale ydelser, som for eksempel sundhed eller uddannelse, blev Thailands korruption i 2017 opgjort som en rate på 41 procent, en anelse højere end nabolandene Cambodja og Burma (Myanmar) med 40 procent, og en hel del højre end Malaysia i syd med 23 procent. Til sammenlig i regionen lå Vietnam på 65 procent og Japan på 0,2 procent.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30309518 Thailand bribery rate is worse than Myanmar and Cambodia: survey (The Nation, 18-03-2017, hentet 19-03-2017)]</ref> En samtidig [[meningsmåling]] viste, at 60,5 procent af befolkningen anså den juntaledede regerings indsats mod korruption for vigtigere end andre tiltag, blandt andet reformer og forsoning mellem de to stridende politiske fløje, ''[[Gultrøjer og Rødtrøjer]]'', fra urolighederne før [[Thailands militærkup 2014|2014-militærkuppet]].<ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/49-percent-believe-reconciliation-will-flop-bangkok-poll/ |title=Over 49 percent believe reconciliation will be a flop: Bangkok Poll (Thai PBS, 18-03-2017, hentet 19-03-2017) |access-date=19. marts 2017 |archive-date=20. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170320051929/http://englishnews.thaipbs.or.th/49-percent-believe-reconciliation-will-flop-bangkok-poll/ |url-status=dead }}</ref> I marts 2017 blev den forhenværende leder af Thailands Turistråd, Juthamas Siriwan, idømt 50-års fængsel for at modtage 1,8 mio. $ (over 10 mio. kroner) i årene [[2002]]-[[2007]], fra to [[Hollywood]]-producere i forbindelse med etableringen af ''Bangkok International Film Festival''. Hendes datter, til hvis konto pengene blev overført, fik 44-års fængsel. En amerikansk føderal domstol havde forinden idømt de to Hollywood-filmfolk, Gerald and Patricia Green, hver 6-måneders fængsel i [[2010]] – deres fortjeneste i forbindelse med Bangkok-filmfestivalerne udgjorde 13 mio. $ (omkring 75 mio. kroner).<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/courts/2017/03/30/ex-tourism-chief-gets-50-years-taking-bribes/ EX TOURISM CHIEF GETS 50 YEARS FOR TAKING BRIBES (Khaosod English/Associated Press, 30-03-2017, hentet 31-03-2017)]</ref> ==== Korruptions indeks ==== Thailands korruption if. [[Transparency International]]s ''Corruption Perception Index'' (CPI), jo højere rang (nummer), jo lavere korruption. Til sammenlig ligger Danmark nr. 1 af 180 lande i [[2018]]-[[2024]], med 90 point ud af 100 mulige i [[2023]] og 2024.<ref>{{cite news |url=https://www.transparency.org/news/feature/corruption_perceptions_index_2016 |title=CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2016 |work=[[Corruption Perception Index]] |access-date=27. februar 2018 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210126031752/https://www.transparency.org/en/news/corruption-perceptions-index-2016 |archive-date=26. januar 2021 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30363804 |title=How Corrupt We Are |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=9. februar 2019 |access-date=10. februar 2019 |language=en}}</ref><ref name="20220622-AN" /><ref name="2023-index" /><ref name="CPI2024" /><br /> Nummer/Antal målte lande (point, 100 er lavest korruption)<ref>[http://www.nationthailand.com/politics/30339485 Key officials admit to need for more work to fight corruption]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 23-02-2018, hentet 27-02-2018.</ref> *2009: 84/180 (34), [[Abhisit Vejjajiva]]s regering. *2010: 78/178 (35). *2011: 80/183 (34). *2012: 88/174 (37), [[Yingluck Shinawatra]]s regering. *2013: 102/177 (35). *2014: 85/175 (38), Militærkup. *2015: 76/167 (38), [[Prayuth Chan-o-cha]]s militærregering. *2016: 101/175 (35). *2017: 96/180 (37). *2018: 99/180 (36). *2019: 101/180 (36), [[Prayuth Chan-o-cha]]s regering. *2020: 104/180 (36).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30401940 |title=Thailand slides three places in global corruption index |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. januar 2021 |access-date=30. januar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210128083622/https://www.nationthailand.com/news/30401940 |archive-date=28. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> *2021: 110/180 (35).<ref name="20220622-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1263538-is-police-corruption-in-thailand-the-same-as-elsewhere/ |title=Is police corruption in Thailand the same as elsewhere? |author=Michael Bridge |work=[[ASEAN NOW]] |date=22. juni 2022 |access-date=22. juni 2022 |language=en}}</ref> *2022: 101/180 (36).<ref name="20230131-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-corruption-standing-for-2022-an-improvement-over-2021/ |title=Thailand’s corruption standing for 2022 an improvement over 2021 |work=[[Thai PBS]] |date=31. januar 2023 |access-date=1. februar 2023 |language=en}}</ref><ref name="2022-TDK">{{cite web |url=https://transparency.dk/wp-content/uploads/2023/01/CPI2022_Report_EN-web.pdf |title=CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2022 |work=[[Transparency International]] |access-date=1. februar 2023 |language=en}} {{ISBN|978-3-96076-233-1}}</ref> *2023: 108/180 (35), skift til [[Srettha Thavisin]]s regering.<ref name="2023-index">{{cite news |url=https://www.transparency.org/en/cpi/2023 |title=CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2023 |work=[[Transparency International]] |access-date=3. marts 2023}}</ref> *2024: 107/180 (34), skift til [[Paetongtarn Shinawatra]]s regering.<ref name="CPI2024">{{cite web |url=https://www.transparency.org/en/cpi/2024 |title=Corruption Perceptions Index |work=[[Transparency International]] |access-date=11. februar 2025}}</ref> *2025; 116/182 (33), Paetongtarn afsat, skift til [[Anutin Charnvirakul]]s overgangsregering indtil [[Parlamentsvalget i Thailand 2026|nyvalg i 2026]].<ref>{{cite web |url=https://www.transparency.org/en/cpi/2025/ |title=Corruption Perceptions Index 2025 |access-date=10. februar 2026 |language=en}}</ref> === Narkotikahandel === [[Narko]]handel er et alvorligt problem, og Thailand har en af verdens strengeste [[straffelov]]e på området. Narkotikamisbruget har været stort. [[Opium]] dyrkes i den såkaldte [[Den gyldne trekant|Gyldne Trekant]], hvor [[Myanmar]] (Burma), [[Laos]] og Thailand mødes, og det smugledes tidligere gennem Thailand, hvor korruptionen i politiet og toldvæsen gjorde det næsten umuligt at stoppe denne trafik. Takket være en langvarig indsats fra regeringsagenturer, NGO'er og kongelige projekter, blandt andet hjælp med andre afgrøder, bønderne i de thailandske områder med fordel kunne dyrke, samt en indsats mod smuglere og korruption, har gjort den thailandske del af Den Gyldne Trekant stort set fri for opiums marker. Men landets problemer med stoffer er langt fra løst.<ref>[http://www.rus.no/id/794.0 Den Gyldne Trekant – en report fra Thailand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141118111423/http://www.rus.no/id/794.0 |date=18. november 2014 }}. ''Rus&Samfunn'', 05-07-2013, hentet 14-04-2017.</ref> Undersøgelser fra luften i [[september]], [[2017]] og frem til midten af [[januar]], [[2018]], i provinserne [[Chiang Mai]], [[Tak (thailandsk provins)|Tak]], [[Mae Hong Son]] og [[Chiang Rai]], viste 313 uidentificerede opiumområder fordelt på 212 [[#Måleenheder og tal|rai]] (339.200 [[m²]], knap 34 [[hektar]]), der var dyrket af enten individuelle landmænd til husholdningsforbrug, eller af investor-støttede landmænd til lokal distribution. Det var en reduktion på 40 [[procent]] i forhold til [[2016]]. [[Plantage]]rne var holdt små og spredte, for at undgå de blev opdaget. 210 [[areal]]er på i alt 150 rai (24 hektar), svarende til 70 procent, blev efterfølgende destrueret.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30336939 Opium cultivation down by 40 procent, narcotics chief says]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 23-01-2018, hentet 23-01-2018.</ref> Ud over "traditionelle" narkotika som opium og [[Cannabis (rusmiddel)|hash]], er [[amfetamin]] (''speed'') og forskellige [[designerdrug]]s tillige udbredt, men især efter [[#Statskuppet i 2014|militærkuppet i 2014]] har indsatsen været stor for at begrænse omfanget af disse. Et meget udbredt stof er [[metamfetamin]] (en. methamphetamine), som fx også produceres i Den Gyldne Trekantsområdet. Blandt amfetaminer regnede ''United Nations Office on Drugs and Crime'' (UNODC) i [[2017]] [[metamfetamin]] som den største globale sundhedstrussel. De thailandske myndigheder gjorde en af deres største narkotikafangster i [[april]], [[2018]], hvor man beslaglagde 700 [[Kilogram|kg]] ''crystal methamphetamine'' ([[krystal]]lisk variant) til en værdi af 700 [[Million|mio.]] [[baht]] (ca. 140 mio. [[DKK|kroner]]), der skulle have været [[eksport]]eret til [[Malaysia]].<ref>[https://www.reuters.com/article/us-thailand-drugs/thailand-makes-one-of-its-largest-ever-crystal-methamphetamine-busts-idUSKCN1HA0OD Thailand makes one of its 'largest ever' crystal methamphetamine busts]. [[Reuters]], 03-04-2018, hentet 04-04-2018.</ref> Trods militærregeringens og den efterfølgende demokratisk valgte regerings indsat, begge under ledelse af [[Prayut Chan-o-cha]], blev narkotikahandelen i Thailand er vurderet til at udgøre 71 milliarder [[USD]] (omkring 450 milliarder kroner) i [[2020]], en firedobling fra [[2014]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/32438/the-never-ending-struggle-against-the-drug-trade-in-thailand-and-the-culture-of-impunity-around-it/ |title=The never-ending struggle against the drug trade in Thailand and the culture of impunity around it |author=Tisana Choonhavan |work=[[Thai Enquirer]] |date=9. september 2021 |access-date=24. oktober 2021 |language=en}}</ref> === Infrastruktur === [[Fil:RiverKwaiBridge Train.JPG|thumb|upright=1.0|Tog på vej over den berømte [[Broen over floden Kwai|Riwer Kwai Bro]] ved [[Kanchanaburi]] (2005). Broen er en del af den såkaldte "[[Dødens jernbane]]" (Death Railway). "Kwai" er for øvrigt en skrivefejl af oversættelsen "khwae" fra thai-skrifttegn til latinske bogstaver, khwae betyder biflod.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30344696 Kanchanaburi to seek recognition of Death Railway as a World Heritage Site]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 06-05-2018, hentet 06-05-2018.</ref>|alt=]] ==== Forsyning ==== Thailands [[elforsyningsnet]] havde i [[april]] [[2022]] en samlet kapacitet på 51.040 [[MW]], forbruget var på 33.177 MW.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/are-consumers-paying-price-for-electricity-mismanagement-in-thailand/ |title=Are consumers paying price for electricity mismanagement in Thailand? |work=[[Thai PBS]] |date=28. august 2022 |access-date=29. august 2022 |language=en}}</ref> Hovedparten af eltriciteten, i [[2021]] udgjorde 64,4 procent, genereres [[Liquified Natural Gas|flydende naturgas]] (LNG). [[Kul]] udgjorde 20,9 procent, [[biomasse]] 6,2 procent, [[Solkraft|sol-]] og [[vindkraft]] 5,7 procent, mens øvrige kilder – herunder vandkraft – androg 2,8 procent.<ref name="20211129_Bloomberg">{{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2021-11-09/world-s-largest-hydro-floating-solar-farm-goes-live-in-thailand |title=World’s Largest Hydro-Floating Solar Farm Goes Live in Thailand |author=Randy Thanthong-Knight |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=9. november 2021 |access-date=29. august 2022 |language=en}}</ref> Verdens største flydende solkraftværk ligger på Sirindhorn-reservoiret 660 [[kilometer]] [[øst]] for [[Bangkok]], det består af 145.000 [[solcelle]]paneler med en samlet kapacitet på 2,7 [[gigawatt]]. Det er en del af landets tiltag for vedvarende energikilder og reduktion af afhængighed af [[naturgas]]. [[Premierminister]] [[Prayuth Chan-o-cha]] oplyste på FNs [[klimakonference]] i 2021, at Thailand forventer at blive [[CO2-neutral]] i [[2050]], og har sat et mål om, at reducere alle drivhusgasemissioner til netto nul inden [[2065]].<ref name="20211129_Bloomberg" /> ==== Jernbaner ==== [[Fil:Bang Sue Grand Station Feb 2021.jpg|thumb|[[Bang Sue Grand Station]], [[Bangkok]]s [[hovedbanegård]].]] Thailands net af [[jernbane]]r, kanaler og veje udgår fra [[Bangkok]]. Herfra går der fire jernbanelinjer, der i [[2023]] fordelte sig med 781 kilometer med nord, 1.094 kilometer mod nordøst, 534 kilometer mod øst og 1.570 kilometer mod syd. I alt dækkes 47 provinser med 4.044 kilometer jernbanenet. 3.310 kilometer eller 81,85 procent er enkeltsporet, 627 kilometer eller 15,5 procent er dobbeltsporet og 107 kilometer eller 2,65 procent er tripplesporet.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/thaitrainguide/posts/pfbid0cj6wZWbAEKQ6yoLLeGpUSSQuh38QhKZ65wus2ZTdtBxTH1mTW9VUmPWWBuisLZmrl |title=The Current Railway Network in Thailand |work=Thai Train Guide via [[Facebook]] |date=26. december 2023 |access-date=1. januar 2024 |language=en}}</ref> [[Sporvidde]]n er såkaldt ''metre gauge'' ([[meterspor]]), hvor sporbredden er 1.000 [[millimeter|mm]] – til sammenligning er den danske sporvidde ''[[normalspor]]'' på 1.435&nbsp;mm. Den første strækning fra Bangkok til [[Nakhon Ratchasima]], færdigbygget af [[H.N. Andersen|Andersen & Company]], åbnede i [[1896]]. Jernbanerne, ''State Railway of Thailand'', drives af Staten.<ref>{{Cite web |url=http://www.railway.co.th/home/viewcontent.aspx?id=railway-history&lang=EN |title=Railway of Thailand History (hentet 26-03-2017) |access-date=26. marts 2017 |archive-date= 9. september 2016 |archive-url=https://archive.today/20160909015116/http://www.railway.co.th/home/viewcontent.aspx?id=railway-history&lang=EN |url-status=dead }}</ref> Allerede i [[1893]] var der dog en privat jernbane, i øvrigt nationens eneste private, åbnet på strækningen [[Hua Lamphong]] i Bangkok til forstaden Samut Prakan, en tidligere hollandsk handelsstation og senere Siams befæstede havn. Selskabet bag jernbanen, The Paknam Railway Co. Ltd., var stiftet af de danske brødre, [[Andreas du Plessis de Richelieu]] og [[Louis August du Plessis de Richelieu|Louis de Richelieu]], sammen med en britisk navigatør, Alfred John Loftus. De havde fået en 20-årig koncession af kong [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]]. Banen var i drift indtil [[1959]], det nedlagte baneterræn blev efterfølgende til en forlængelse af [[Rama IV Road]], der var Siams første egentlige vej.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5927407303966041 |title=On this day, 16 july 891, King Chulalongkorn initiated the construction of the first ever railway line in Thailand – a railway line, which was built by Danes |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=16. juli 2021 |accessdate=16. juli 2021 |language=en}}</ref> I alt udbygges syv strækninger til dobbeltspor for en samlet investering på 270 milliarder [[baht]] (cirka 55 milliarder [[DKK|kroner]]), de sidste tre blev godkendt i [[juni]] [[2024]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/general/40039066 |title=Construction of last three double-track rail routes approved |work=[[The Nation Thailand]] |date=23. juni 2024 |access-date=23. juni 2024 |language=en}}</ref> Fem lande – [[Singapore]], [[Malaysia]], Thailand, [[Laos]] og [[Kina]] – blev besluttet i [[2023]], at blive forbundet med dobbeltspor. Den 4500 [[kilometer]] lange Singapore-Kunming jernbanelinje, forventes at stå færdig i [[2027]].<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/railway-development-gains-speed-thailand-fast-tracks-five-country-rail-link |title=Railway development gains speed: Thailand fast-tracks five-country rail link |author=Nattapong Westwood |work=[[The Thaiger]] |date=3. november 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref> Den første etape fra Bangkok til [[Hua Hin]] åbnede ved udgangen af 2023.<ref name="20240131-HHT">{{cite news |url=https://www.huahintoday.com/hua-hin-news/hua-hins-rail-developments-the-differences-between-the-dual-track-and-high-speed-train-lines/ |title=Hua Hin’s rail developments: The differences between the dual track and high-speed train lines |work=[[Hua Hin Today]] |date=31. januar 2024 |access-date=5. februar 2024 |language=en}}</ref> [[Fil:Eastern & Oriental Express passenger cars, Kuala Lumpur.jpg|thumb|upright=1.0|[[Eastern & Oriental Express]] på [[Kuala Lumpur]]s gamle banegård i [[Malaysia]]. Banestrækningen går fra [[Chiang Mai]] til [[Singapore]] via [[Bangkok]] og Kuala Lumpur (2007).|alt=]] Foruden de statsdrevne jernbaner, opererer det private selskab, Belmond Ltd., siden [[1993]] ''[[Eastern & Oriental Express]]'' på strækningen mellem [[Singapore]]-Bangkok-[[Chiang Mai]], samme selskab der viderefører den legendariske [[Orientekspressen|Orientekspres]] i Europa.<ref>{{Cite web |url=https://www.goway.com/eastern-oriental-express/eastern-oriental-express/history/ |title=Eastern & Oriental Express - History (hentet 26-03-2017) |access-date=26. marts 2017 |archive-date=27. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170327080550/https://www.goway.com/eastern-oriental-express/eastern-oriental-express/history/ |url-status=dead }}</ref><ref>[https://www.belmond.com/eastern-and-oriental-express/luxury-train-travel Eastern and Oriental Express (hentet 26-03-2017)]</ref> Fire højhastighedsbaner er under bygning eller planlægning. De er:<ref name="20240131-HHT" /> *''Northern Line'' (Nordbanen): Bangkok-[[Phitsanulok]]-[[Chiang Mai]], med en samlet strækning på 669 kilometer med 12 højhastighedstogstationer. Fase 1, Bangkok-Phitsanulok, forventes at åbne i [[2029]], og fase 2, Phitsanulok-Chiang Mai, i [[2032]]. *''Northeastern Line'' (Nordøstbanen): Bangkok-[[Nakhon Ratchasima]]-[[Nong Khai]], med en samlet strækning på 609 kilometer med 11 højhastighedstogstationer. Fase 1, Bangkok-Nakhon Ratchasima, forventes at åbne i [[2025]], og fase 2, Nakhon Ratchasima-Nong Khai, i [[2030]]. *''Eastern Line'' (Østbanen), forbinder tre lufthavne, Bangkoks [[Don Mueang Lufthavn|Don Mueang]] (DMK) og [[Suvarnabhumi Lufthavn|Suvarnabhumi]] (BKK) med U-Tapao (UTP) ved [[Pattaya]] i [[Rayong (provins)|Rayong provinsen]]. Den samlede strækning bliver 220 kilometer med 9 højhastighedstogstationer. Fase 1, Don Mueang-Suvarnabhumi-U-Tapao, forventes at åbne i [[2027]], og fase 2, U-Tapao-[[Rayong]]-[[Trat]], i [[2033]]. *''Southern Line'' (Sydbanen): Bangkok-[[Padang Besar]], med en samlet strækning på 970 kilometer med 12 højhastighedstogstationer. Fase 1, Bangkok-Hua Hin, forventes at åbne i 2032, og fase 2, Hua Hin-[[Surat Thani]]-Padang Besar, i [[2037]]. I forbindelse med de ny højhastighedsbaner blev der bygget en ny [[hovedbanegård]] i Bangkok, [[Bang Sue Grand Station]], der er [[Sydøstasien]]s største. [[Banegård]]en åbnede den [[20. januar]] [[2023]] og erstattede [[Hua Lamphong|Hua Lamphong-banegården]], der har været i brug siden [[1916]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaivisa.com/forum/topic/1040992-largest-train-station-in-southeast-asia-to-open-in-bangkok/ |title=Largest train station in Southeast Asia to open in Bangkok |work=[[ThaiVisa]] News |date=2. juni 2018 |access-date=2. juni 2018 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.railjournal.com/passenger/main-line/bang-sue-grand-station-opens-for-mainline-services/ |title=Bang Sue Grand Station opens for mainline services |work=[[International Railway Journal]] |date=23. januar 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref> ==== Havne og vandveje ==== Bangkoks [[havn]] blev for et par årtier siden udvidet med containerhavnen [[Laem Chabang]], der ligger på østsiden af bugten, men kapaciteten er stadig ikke høj nok. De 10.000&nbsp;km vandveje – hovedsageligt [[flod]]en [[Chao Phraya]] og [[kanal]]erne på den centrale slette – spiller stadig en vis rolle for transporten, men vejene er de vigtigste. De forbinder efterhånden alle egne af landet og omfatter i alt mere end 50.000&nbsp;km. ==== Vejnet og køretøjer ==== [[Fil:Bangkok-highways-and-airport-train IMG 9206.jpg|thumb|upright=1.0|Knudepunkt på Bangkoks hovedvejsnet. Her krydses de 'svævende' motorveje der forbinder centrum med lufthavnene Don Mueng og Suvarnabhumi. Jernbanelinjen til højre er Express-højbanen til Suvarnabhumi-lufthavnen (2015).|alt=]] [[Hovedvej]]snettet er et af de bedste i [[Sydøstasien]], og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret. Der er planlagt 6.612&nbsp;km nye [[Motorvej|motor-hovedveje]] i perioden [[2017]]-[[2036]], svarende til i gennemsnit omkring en [[kilometer]] ny [[motorvej]] om dagen. Den første strækning, M6, fra [[Bang Pa-in]] til [[Nakhon Ratchasima]] (Korat) forventes åbnet i slutningen af [[2020]], senere forlænges motorvejen til [[Nong Kai]] ved grænsen til [[Laos]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.doh-motorway.com/wp-content/uploads/pdf/Final-Information-Memorandum-M6-31012018.pdf |title=Public Private Partnerships for Operation and Maintenance (O&M) Bang Pa-In – Nakhon Ratchasima (M6) Intercity Motorway Project] |work=Department of Highways |access-date=18. april 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.doh-motorway.com/en/ |title=Intercity Motorway helps connect local businesses and improve quality of life |work=Department of Highways |access-date=18. april 2018 |archive-date=19. april 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180419053255/http://www.doh-motorway.com/en/ |url-status=dead }}</ref> Pr. [[30. november]] [[2023]], var antallet af indregistrerede [[Motoriseret køretøj|motorkøretøjer]] 44,3 millioner, heraf 22,5 millioner [[Motorcykel|motorcykler]], 11,8 millioner privat[[bil]]er med op til 7 passagerer, 7,1 millioner [[lastbil]]er, 645.187 [[traktor]]er og 448.238 privatbiler med plads til flere end 7 passagerer. Der var i alt udstedt 33.4 millioner [[kørekort]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2707904/ |title=Thailand has 44m registered vehicles |work=[[Bangkok Post]] |date=18. december 2023 |access-date=25. december 2023 |language=en}}</ref> I [[2020]] var der 2.854 [[Elbil|elektriske drevne køretøjer]] indregistreret, hvor 117 var elektrisk drevne [[bus]]ser, mens antallet af elektriske [[Hybridbil|hybridkøretøjer]] og [[Hybridbil|plug-in hybrider]] udgjorde 153.184. Der var tillige 53.407 [[naturgas]] drevne køretøjer og 313.440 gasdrevne.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30381453 |title=Electric vehicles to be levied lower registration tax |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. februar 2020 |access-date=3. februar 2020}}</ref> Thailands regering satser på 1,05 million elektriske køretøjer, kombineret af biler, busser og motorcykler, i [[2025]], 5,41 million i [[2030]] og 15,58 million i [[2035]], hvor det forventes at landets fabrikker kan fremstille 18 millioner elektriske køretøjer om året.<ref>{{cite news |url=https://mgronline.com/motoring/detail/9640000028518 |title=ไทยเล็งมาตรการกระตุ้นรถยนต์ไฟฟ้า ตั้งเป้าผลักดันกว่า 1 ล้านคันในอีก 5 ปีข้างหน้า |work=[[Online Manager]] |date=25. marts 2021 |access-date=28. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210328064408/https://mgronline.com/motoring/detail/9640000028518 |archive-date=28. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Thailand har den højeste andel af motorcykler i verden. 87 procent af alle husstande havde en motorcykel i [[2022]] (offentliggjort [[2023]]), nummer to var [[Vietnam]] med 86 procent og nummer tre [[Indonesien]] med 85 procent.<ref>{{cite news|url=https://thethaiger.com/news/national/thailand-has-most-motorcycle-riders-in-the-world |title=Thailand is home to the most motorcyclists in the world |author=Petch Petpailin |work=[[The Thaiger]] |date=27. februar 2023 |access-date=28. februar 2023 |language=en}}</ref> ==== Trafiksikkerhed ==== Trafiksituationen i såvel hovedstaden, som mange steder i landet, er kaotisk. På listen over trafikdræbte målt pr. 100.000 indbyggere svinger Thailand mellem at indtage en anden- og en fjerdeplads. Omkring 24.000 mennesker omkommer årligt i trafikken ([[2017]]), det svarede til, at 35 mennesker pr. 100.000 indbyggere bliver trafikdræbt. Til sammenlig omkom 199 personer i dansk trafik i 2019, if. [[Vejdirektoratet]], det svarer til 3,42 pr. 100.000,<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/samfund/ulykker-i-trafikken-er-steget-markant-her-er-den-vaerst-ramte-landsdel |title=Ulykker i trafikken er steget markant: Her er den værst ramte landsdel |author=NICOLAI HAUGAARD LUND |work=[[B.T.]] |date=16. oktober 2020 |access-date=16. oktober 2020}}</ref> og 162 i [[2023]], svarende til 2,73 pr. 100.000.<ref>{{cite web |url=https://www.bt.dk/krimi/mand-mistaenkt-for-raes-sigtes-for-uagtsomt-trafikdrab-med-tre-doede |title=Mand mistænkt for ræs sigtes for uagtsomt trafikdrab med tre døde |work=[[B.T.]] |date=7. juli 2024 |access-date=7. juli 2024}}</ref> I [[2011]] var regeringens mål, at reducere dødstallet fra dengang 20 pr. 100.000 indbyggere til det halve, men knap et årti senere, i [[2020]], var dødstallet imidlertid steget til 29 pr. 100.000 indbyggere.<ref>{{cite news |url=https://voicetv.co.th/read/jmTzfwME9 |title=ผลักดันกลไกสร้างเจ้าภาพร่วมแก้ปัญหาอุบัติเหตุทางถนน ขุดให้ลึกถึงต้นตอปัจจัยความเสี่ยง |work=[[Voice TV]] |date=31. oktober 2020 |access-date=3. november 2020 |language=th}}</ref> De økonomiske tab som følge af ulykker og trafikdrab antoges i [[2021]] årligt at udgøre 500 milliarder [[baht]], svarende til cirka 100 milliarder [[DKK|kroner]].<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1213638-thailand-road-carnage-losses-are-500-billion-baht-a-year/ |title=Thailand road carnage: Losses are 500 billion baht a year |work=[[Thaivisa]] |date=12. april 2021 |access-date=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210412043751/https://forum.thaivisa.com/topic/1213638-thailand-road-carnage-losses-are-500-billion-baht-a-year/ |archive-date=12. april 2021 |url-status=dead}}</ref> ===== Statistik ===== Ifg. [[WHO]]s opgørelse, publiceret [[2017]], ligger Thailand på 2. pladsen, efter [[Libyen]], som landet med flest fatale ulykker i forhold til indbyggerantal. Thailand havde 36,2 trafikdrab pr. 100.000 indbyggere. Da dødstallet i Libyens trafik tilsyneladende inkluderede ofrer fra [[borgerkrig]]en, ansås Thailand i december (2017) for at være rykket op på førstepladsen.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30333764 Dashboard cameras proposed as Thailand claims worst traffic fatality ranking]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 12-12-2017, hentet 12-12-2017.</ref> Avisen [[Bangkok Post]] opgjorde i juni 2018, at der hvert 22. minut bliver dræbt et menneske i trafikken, hvilke udgør hvert 20. dødsfald i nationen, og at trafikken kræver flere dødsofre end [[slagtilfælde]], [[AIDS]], eller nogen som helst enkelte [[kræft]]former. For at sætte tingene i perspektiv, er det 40 gange så mange årlige dræbte, som [[Islamisk]] [[terrorisme]] har påført [[Europa]] siden [[1980]] til [[2018]], desuden er der cirka 100.000 alvorligt tilskadekomne om året i Thailands trafik.<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1477905/carnage-an-analysis-of-thailands-road-safety Carnage: An analysis of Thailand's road safety]. [[Bangkok Post]], 03-06-2018, hentet 03-06-2018.</ref> Det samlede antal årligt dræbte udgør 24.000,<ref name="bbc20171901">[https://www.bbc.com/news/av/world-asia-38668335 Thailand road safety: Carnage on the roads] bbc.com</ref> til sammenligning var tallet for hele [[EU]] med 510 mio. indbyggere på 25.000 trafikdrab i 2017 (Thailand har knap 70 millioner indbyggere).<ref>[https://ekstrabladet.dk/biler/langt-fra-maalet-saa-mange-doer-paa-europas-veje/7204783 Langt fra målet: Så mange dør på Europas veje]. [[Ekstra Bladet]], 24-06-2018, hentet 24-06-2017.</ref> Isoleret til dræbte motorcyklister, er Thailand det farligste sted i verden. En meget stor andel af de dræbte motorcyklister, muligvis omkring halvdelen, er unge under 20 år (angivne dødstal i nogle kilder er uoverensstemmende ift. WHO's opgørelse, hvilket kan skyldes, at nogle statistikker kun medregner "dræbt på stedet" som trafikdrab, og ikke medtager en senere døderklæring på et hospital).<ref>[http://www.manager.co.th/Daily/ViewNews.aspx?NewsID=9600000036612 แว้นไทยตายอันดับ 1 ของโลก! ถึงเวลาล็อกตัวเร่ง ตั้งโปรแกรมจำกัดความเร็ว?.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170411095101/http://manager.co.th/Daily/ViewNews.aspx?NewsID=9600000036612 |date=11. april 2017 }} ''Manager, MGR Online'', 10-04-2017, hentet 11-04-2017.</ref> Statistisk har 60 procent af motorcyklisterne ikke kørekort.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/national/30353186 |title=PM opposes plan for higher driving licence penalties |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=29. august 2018 |access-date=29. august 2018}}</ref> Foruden de dræbte, kommer flere end en million årligt til skade i trafikken.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30333972 Reducing road accidents top priority for New Year’s Festival]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 15-12-2017, hentet 15-12-2017.</ref> Tre ud af fire omkomne var mænd. Der var i 2017 stor forskel på dødstallene i de forskellige provinser, hvor [[Rayong]] toppede med 72 dødsfald pr. 100.000 indbyggere, mens Bangkok var mest sikre område med kun 14,2 pr. 100.000.<ref>[http://www.tnamcot.com/view/5a092853e3f8e40ae18e55e1 ตัวเลขอุบัติเหตุท้องถนนไทยน่าห่วง อาจขึ้นอันดับ 1 โลก]. [[Thai News Agency]], 13-11-2017, hentet 14-11-2017.</ref> [[Fil:Honda City hit by motorcycle 1.jpg|thumb|En motorcykel er kørt ind i en bil.]] [[Motorcyklist]]er udgør omkring 80 procent af dødsulykkerne – i et [[2024]]-studie er tallet 82,5 procent<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/health-wellness/40041831 |title=Low helmet use among motorcyclists putting lives at risk: ThaiHealth |work=[[The Nation Thailand]] |date=26. september 2024 |access-date=26. september 2024 |language=en}}</ref> – det svarede i [[2019]]-[[statistik]]ken til et trafikdrab hver halve time, i alt 17.000 i løbet af hele året. En stor andel er unge mellem 15 og 21 år, hvoraf mange kører på motorcykler med stor motorkraft. I Thailand er der 81 dødsfald i trafikken pr. 100.000 motorcyklister, til sammenligning er tallet for [[EU]] 11 pr. 100.000.<ref>{{cite news |url=https://voicetv.co.th/read/2-8aZnUKq |title=เทียบมาตรฐาน “มอเตอร์ไซค์” ไทย-เทศ ไอเทมไหนอ่อนด้อย |work=Voice Online |date=22. januar 2021 |access-date=4. februar 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210204164453/https://voicetv.co.th/read/2-8aZnUKq |archive-date=4. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> En undersøgelse for perioden [[2016]]-[[2020]] offentliggjort i [[2021]] antydede, at det høje antal trafikdrab hovedsageligt skyldtes dårlig beslutningstagning, hvor 53 procent af ulykkerne var forårsaget af fejl hos føreren af motorcyklen. Af de 53 procent var 49 procent fejlopfattelse, hvor potentiel fare ikke vurderes korrekt. 32 procent skyldtes beslutningsfejl, hvor føreren ikke træffer den rigtige beslutning, når der opstår en nødsituation. 13 procent skyldtes reaktionsfejl, hvor føreren ikke evner at kontrollere en motorcykel i en nødsituation, især korrekt bremsning.<ref>{{cite news |url=https://www.pptvhd36.com/news/%E0%B8%AD%E0%B8%B2%E0%B8%8A%E0%B8%8D%E0%B8%B2%E0%B8%81%E0%B8%A3%E0%B8%A3%E0%B8%A1/143213 |title=ผลวิจัยชี้ คนไทยขี่มอเตอร์ไซค์ ขาดทักษะประเมินสถานการณ์เสี่ยง ต้นตออุบัติเหตุพุ่ง! |work=[[PPTV]] online |date=5. marts 2021 |access-date=28. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305044857/https://www.pptvhd36.com/news/%E0%B8%AD%E0%B8%B2%E0%B8%8A%E0%B8%8D%E0%B8%B2%E0%B8%81%E0%B8%A3%E0%B8%A3%E0%B8%A1/143213 |archive-date=5. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Flere end 17.000 af de årligt trafikdræbte er [[Barn|børn]] og [[teenager]]e, gennemsnittet var 17.634 årligt i perioden [[2013]] til 2017. Statistikken i perioden viste, at antallet aldersgruppen 10 til 19 år var stigende.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30369535 |title=More youngsters dying in road accidents |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. maj 2019 |access-date=17. maj 2019}}</ref> En undersøgelse offentliggjort i [[september]] [[2025]] viste, at 81 procent af 15-18 årige ikke havde kørekort – de må køre motorcykel op til 110cc ([[kubikcentimeter]]), men 70 procent brugte en større maskine – 65 procent af de 18-24 årige og 33 procent ældre en 24 år havde heller ikke kørekort. 72 procent af de unge undskyldte deres manglende kørekort med, at de ikke havde tid til det. Kun 2 procent havde modtaget køretræning fra en autoriseret [[køreskole]], mens 60 procent var [[Autodidakt|selvlærte]] og 38 procent lærte at køre fra familie eller venner.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1372320-youth-motorbike-riders-without-licences-pose-safety-crisis/ |title=Youth Motorbike Riders Without Licences Pose Safety Crisis |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. september 2025 |access-date=9. september 2025 |language=en}}</ref> [[Verdensbanken]] opgjorde i 2018, at Thailand kunne opnå en langsigtet økonomisk fordel, ved at gøre vejene mere sikre, og derved primært redde sin unge befolkning fra en for tidlig død i ulykker. Knap 79 procent af de omkomne er mænd, overvejende mellem 16 og 25 år. Forskerne havde beregnet, at hvis antallet af dødsulykker kunne halveres over en 20-årig periode frem til 2038, ville der være 138.168 færre trafikdræbte. Dette ville medføre en [[makroøkonomi]]sk indkomstvækst svarende til 22,2 procent i forhold til 2014-niveau [[BNP]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30355064 |title=Safer roads will boost Thai GDP by 22 per cent: World Bank |author=PRATCH RUJIVANAROM |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=24. september 2018 |access-date=24. september 2018}}</ref> En GPS analyse foretaget af ''King Mongkut’s Institute of Technology Ladkrabang’s Smart City Research Centre'' (SCRC) i året 2017, viste at 250.000 [[bus]]ser og [[lastbil]]er havde overskredet den tilladte hastighed i lidt over 17 millioner tilfælde, lastbilernes gennemsnitshastighed var 101,58 [[km/t]]. Der er adskillige busulykker med mange omkomne i Thailand, fx indebrændte 20 personer i [[marts]] [[2018]] grundet bl.a. for høj hastighed, kun ni dage efter en anden ulykke, hvor 18 blev dræbt.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30342258 Study reveals shocking extent of dangerous driving]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 02-04-2018, hentet 02-04-2018.</ref> En [[meningsmåling]] fra [[oktober]] 2017 viste, at omkring hver tredje thailænder (32%) mente, at ''blodbadet på vejene'' skyldes [[skæbne]]n.<ref>[https://www.thaivisa.com/forum/topic/1011876-a-third-of-thais-believe-road-carnage-is-fate-conference-told/ A third of Thais believe road carnage is fate, conference told]. [[ThaiVisa]] News, 18-11-2017, hentet 18-11-2017.</ref> ===== Farlige højtider og sikkerhedskampagner ===== [[Fil:Road-accident-in-Thailand W20170910 020945e.jpg|thumb|right|upright=1.0|Ulykke mellem motorcykel i høj fart og bil, der kører ud fra tankstation. Den tilskadekomne motorcyklist ligger ved menneskegruppen i baggrunden. Bilens fører var angiveligt spirituspåvirket. (2017)]] Vedvarende trafiksikkerhedskampagner, især op til højtider med mange rejsende på vejene, synes i en periode at være uden virkning. I årets største rejsehøjtid, thainytåret ''[[Songkran]]'' i [[april]], rejser cirka 35 millioner, det er omkring halvdelen af befolkningen.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/35-million-thais-make-travel-trips-songkran/ Over 35 million Thais to make travel trips during Songkran] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170408225805/http://englishnews.thaipbs.or.th/35-million-thais-make-travel-trips-songkran/ |date= 8. april 2017 }}. [[Thai PBS]], 05-04-2017, hentet 05-04-2017.</ref> Men efter [[Thailand under coronaviruspandemien|COVID-pandemien]] har dødstallene været faldende. I [[2016]] omkom 442 personer (63 om dagen) i de ''Syv farlige dage'' (''Seven dangerous days'') fra 11. til 17. april.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30343266 |title=Drunk driving ‘a major cause’ of road accidents |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. april 2018 |access-date=18. april 2018 |language=en}}</ref> I [[2019]] var antallet af dræbte faldet til 386 (55 om dagen) og 3.442 tilskadekomne i 3.338 trafikulykker. 80 procent af ulykkerne involverede motorcykler, 36,6 procent skyldes promillekørsel og 28,3 procent høj fart.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/calamity/2019/04/19/386-die-during-7-dangerous-days-of-songkran/ |title=386 DIE DURING ‘7 DANGEROUS DAYS’ OF SONGKRAN |author=Asaree Thaitrakulpanich |work=[[Khaosod]] English |date=19. april 2019 |access-date=19. april 2019}}</ref> Under Songkran-2018 foretog [[politi]]et omfattende spiritus kontrol, da [[promillekørsel]] [[Statistik|statistisk]] var den største årsag til ulykker. Næsten en halv million, 490.512 personer blev [[Anholdelse|anholdt]] for kørsel med for høj [[alkoholpromille]], heraf 280.631 motorcyklister og 209.881 billister. Trods de fleste slap med en [[bøde]] og [[konfiskation]] af [[kørekort]]et, måtte [[Politi]]et alligevel beslaglægge 16.288 køretøjer – 11.768 motorcykler og 4.520 biler – hvilket var en 100 procent stigning fra 2017. Promillegrænsen i Thailand er ligesom i Danmark på 0,5 (dog 0,2 for under under 20 år). Til sammenligning blev 10.371 personer anholdt for spirituskørsel i Danmark i hele året 2016, ifølge [[Danmarks Statistik]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30343266 Drunk driving ‘a major cause’ of road accidents]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-04-2018, hentet 18-04-2018.</ref><ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=STRAF70&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cfsearch STRAF70: ANHOLDELSER EFTER OVERTRÆDELSENS ART, ALDER, KØN OG AFSLUTNINGSMÅDE]. [[Danmarks Statistik]], hentet 18-04-2018.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/calamity/2018/04/18/songkran-death-toll-surges-to-418/ SONGKRAN DEATH TOLL SURGES TO 418]. [[Khaosod]] English, 18-04-2018, hentet 18-04-2018.</ref><ref name="20180419_nation">[http://www.nationthailand.com/national/30343425 Songkran death toll higher than last year, statistics show]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 19-04-2018, hentet 19-04-2018.</ref> I [[2023]] under første Songkran efter COVID-pandemien blev der rapporteret 2.203 trafikulykker med 2.208 tilskadekomne og 264 trafikdrab.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2023/04/18/thailand-releases-total-traffic-accident-results-for-seven-deadly-days-of-songkran/ |title=Thailand Releases Total Traffic Accident Results for Seven Deadly Days of Songkran |author=Adam Judd |work=[[The Pattaya News]] |date=18. april 2023 |access-date=19. april 2023 |language=en}}</ref> 96,69 procent af sager, som skulle for retten, involverede promillekørsel.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/96-69-percent-of-cases-taken-to-court-during-songkran-involved-drunk-driving/ |title=96.69 percent of cases taken to court during Songkran involved drunk driving |work=[[Thai PBS]] |date=18. april 2023 |access-date=19. april 2023 |language=en}}</ref> Selvom antallet af ulykker, tilskadekomne og dræbte faldt, steg salget af alkoholiske drikkevarer med 30 procent i samme periode.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2023/04/20/sales-of-alcoholic-beverages-during-songkran-soar-by-30/ |title=Sales of Alcoholic Beverages During Songkran Soar by 30% |author=Tanakorn Panyadee |work=[[The Pattaya News]] |date=20. april 2023 |access-date=21. april 2023 |language=en}}</ref> I [[2026]] faldt antallet af trafikdræbte til 242 og 1.200 tilskadekomne fordelt på 1.242 registrerede ulykker., hvor motorcykler var involveret i 64,55 procent af dem. Der blev konstateret for høj alkoholpromille i 24,39 procent af ulykkerne.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/the-road-safety-centre-reports-17-deaths-on-7th-final-dangerous-day-r1255/ |title=The Road Safety Centre Reports 17 Deaths on 7th & Final Dangerous Day |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. april 2026 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> I andre ''Syv farlige dage'' omkring "almindeligt" [[nytår]], hvor der var en nedgang i [[2025]]/[[2026]] med kun 1,511 alvorlige ulykker (3.791 i 2018/19<ref name=2018-2019>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30361551 |title=463 die in New Year crashes |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=3. januar 2019 |access-date=5. januar 2019 |language=en}}</ref>), 272 dødsfald (463 i 2018/19<ref name=2018-2019 />) – gennemsnitligt 39 om dagen – og 1.464 andre tilskadekomne (3.892 i 2018/19<ref name=2018-2019 />). 68,53 procent af ulykkerne involverede motorcykler. <ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1383793-road-deaths-fall-during-new-year-campaign-day-7-report/ |title=Road Deaths Fall During New Year Campaign, Day 7 Report |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. januar 2026 |access-date=6. januar 2026 |language=en}}</ref> Promillekørsel udgør typisk 40 procent af ulykkerne og høj fart 28 procent.<ref name=2018-2019 /> I 2023/2024-nytåret blev rapporteret 7.864 tilfælde af promillekørsel.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2024/01/06/in-total-7864-drunk-driving-cases-reported-in-seven-days-of-thailand-new-year-road-safety-campaign/ |title=In Total 7,864 Drunk Driving Cases Reported in Seven Days of Thailand New Year Road Safety Campaign |author=Goongnang Suksawat |work=[[The Pattaya News]] |date=6. januar 2024 |access-date=7. januar 2024 |language=en}}</ref> ===== Promillekørsel ===== Mellem fire og knap otte procent af trafikulykker i Thailand, målt over en fem-årig periode fra 2004 til 2010, skyldtes promillekørsel.<ref>{{cite news |url=http://www.chiangraitimes.com/thailand-has-the-third-highest-road-fatality-rate-in-the-world.html |title=Thailand has the Third Highest Road Fatality Rate in the World |work=[[Chiangrai Times]] |date=12. juni 2013 |access-date=15. marts 2017 |language=en |archive-date=15. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170315175933/http://www.chiangraitimes.com/thailand-has-the-third-highest-road-fatality-rate-in-the-world.html |url-status=dead }}</ref> [[Alkoholpromille]]grænsen er 0,50 (50 milligramme percent), ligesom den danske,<ref name="20170315-PBS">[http://englishnews.thaipbs.or.th/car-drivers-tested-50-milligrame-percent-alcohol-will-not-covered-insurance/ Car drivers tested with over 50 milligrame percent alcohol will not be covered by insurance] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170316024250/http://englishnews.thaipbs.or.th/car-drivers-tested-50-milligrame-percent-alcohol-will-not-covered-insurance/ |date=16. marts 2017 }}. [[Thai PBS]], 15-03-2017, hentet 15-03-2017.</ref> dog blev promillegrænsen sat ned til 0,20 for unge under 20 år, den 1. juni, 2017.<ref name="201706012-TR">[http://www.thairath.co.th/content/958775 บังคับแล้ว ผู้ขับขี่อายุไม่ถึง 20 มีแอลกอฮอล์เกิน 20 มก. ถือว่าเมา]. [[Thai Rath]], 01-06-2017, hentet 01-06-2017.</ref> Trods kampagner steg kørsel under indflydelse af stoffer, alkohol eller narkotika, den [[31. december]] med 66 procent fra 1.723 tilfælde i [[2020]] til 2.896 tilfælde i [[2021]], hvoraf de 480 tilfælde var relateret til narkotika.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1245314-no-lessons-learned-drink-driving-stats-for-new-years-eve-smash-record-for-previous-year-by-66/ |title=No lessons learned: Drink driving stats for New Year's Eve smash record for previous year by 66% |work=[[ASEAN NOW]] |date=3. januar 2022 |access-date=3. januar 2022 |language=en}}</ref> Straffen for promillekørsel er høj. I 2022 vil en første forseelse, der ikke resulterer i en ulykke, medføre, at en køretøjets fører idømmes en [[bøde]] på 5.000 til 20.000 [[baht]] (cirka 1.000 til 4.000 [[DKK|kroner]]) og mister [[kørekort]]et i mindst seks måneder. Forårsager føreren ulykke, idømmes [[fængsel]] fra et til fem år og/eller en bøde på 20.000 til 100.000 baht (cirka 4.000 til 20.000 kroner), eller fængsel fra to til seks år og bøde på 40.000 til 120.000 baht (cirka 8.000 til 24.000 kroner). Er dødsfald forårsaget af en spritbilist, bliver straffen fra tre til 10 års fængsel og en bøde på 60.000 til 200.000 baht (12.000 til 40.000 kroner).<ref name="20220103-AN" /> ===== Eliteklassen slipper for strenge straffe ===== Der har været en del fokus i nyhederne på enkelte unge fra [[Elite|elite-klassen]], der var været involveret i fatale trafikulykker og slap fra det, stort set uden straf. {{Uddybende|Wichian Klanpraserts død}} Mest omtalt var sagen om [[Red Bull]]-[[arving]]en, Vorayuth "Boss" Yoovidhya, som i september 2012 ved hensynsløs kørsel dræbte [[politibetjent]] [[Wichian Klanpraserts død|Wichian Klanprasert]] i Bangkok, men efterfølgende løbende udeblev fra samtlige indkaldte [[Domstol|retsmøder]], tilsyneladende uden følger. Fem år sener forsvandt han forud for et retsmøde, angiveligt udrejst til frivilligt [[eksil]] i udlandet.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2017/03/28/cops-say-no-cause-arrest-red-bull-heir-living-openly-bangkok/ |title=COPS SAY NO CAUSE TO ARREST RED BULL HEIR LIVING OPENLY IN BANGKOK |work=[[Khaosod]] |date=2017-03-28 |access-date=2017-03-28 |language=en}}</ref> I [[juli]] [[2020]] kom det frem i internationale medier, at alle anklager var blevet "droppet", og Yoovidhya derfor kunne vende frit tilbage til Thailand.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-redbull/thailand-drops-charges-against-red-bull-heir-in-deadly-hit-and-run-idUSKCN24O2PW?il=0 |title=Thailand drops charges in Red Bull heir case that stirred anger about impunity |author=Panarat Thepgumpanat |work=[[Reuters]] |date=23. juli 2020 |access-date=24. juli 2020 |language=en}}</ref> Sagen endte på regeringsniveau, efter et parlamentsmedlem opponerede mod beslutningen og sagde, at »fængsel er ikke kun for fattige.«<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2020/07/24/politico-activist-to-question-why-boss-red-bull-isnt-indicted/ |title=POLITICO, ACTIVIST TO QUESTION WHY ‘BOSS RED BULL’ ISN’T INDICTED |work=[[Khaosod]] |date=24. juli 2020 |access-date=24. juli 2020 |language=en}}</ref> [[Premierminister]] [[Prayuth Chan-o-cha]] benægtede, at regeringen havde hjulpet Yoovidhya med at slippe for straf, arrestordren er fortsat gældende.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/politics/2020/07/29/govt-denies-helping-boss-red-bull-escape-murder-charges/ |title=GOV’T DENIES HELPING ‘BOSS RED BULL’ ESCAPE MURDER CHARGES |work=[[Khaosod]] English |date=29. juli 2020 |access-date=13. august 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1963351 |title=Vorayuth warrant still in place |author=MONGKOL BANGPRAPA |work=[[Bangkok Post]] |date=6. august 2020 |access-date=13. august 2020 |language=en}}</ref> En anden sag vedrørte Orachorn Devahastin na Ayudhya – "Na Ayudhya" indikerer, at [[Familie (menneske)|familien]] er [[adel]], men ingen titel har – der som 16-årig, og uden [[kørekort]], i [[december]] [[2010]] kørte ind i en minibus på en af Bangkoks [[motorvej]]e, mens hun brugte sin [[mobiltelefon]]. Ni personer i minibussen omkom, og fire andre blev skadet. I [[2011]] blev hun [[Dom (retsvæsen)|idømt]] tre års [[fængsel]], der senere blev omstødt til en [[betinget dom]], hvis hun i stedet udførte 48 timers [[samfundstjeneste]] i løbet af fire år. Familien betalte ingen [[erstatning]], og først i [[maj]] [[2019]] afgjorde højesteret, at forældre og bilejer skulle betale 26 millioner baht (omkring 5,5 millioner DKK) til ofre og efterladte, i alt 28 personer, der hver blev tilkendt fra 4.000 baht til 1,8 million baht (fra cirka 800 DKK til 375.000 DKK). Med trussel om [[tvangsauktion]] af familiens ejendomme og [[frist]] sat til [[28. august]], betalte familien 41,7 millioner baht inklusive renter den [[6. august]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1714824/pressure-rises-on-orachorn |title=Pressure rises on Orachorn |author=WASSAYOS NGAMKHAM & WASSANA NANUAM |work=[[Bangkok Post]] |date=19. juli 2019 |access-date=5. august 2019 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1724971/praewas-family-has-money-ready-to-pay-victims |title=Praewa's family 'has money ready' to pay victims |work=[[Bangkok Post]] |date=5. august 2019 |access-date=5. august 2019 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/08/06/9-years-later-praewa-delivers-compensation-to-carcrash-victims/ |title=9 YEARS LATER, ‘PRAEWA’ DELIVERS COMPENSATION TO CAR CRASH VICTIMS |author=Tappanai Boonbandit |work=[[Khaosod]] English |date=6. august 2019 |access-date=6. august 2019 |language=en}}</ref> ==== Luftfart ==== [[Fil:Bkk airport.jpg|thumb|upright=1.0|[[Suvarnabhumi Lufthavn|Suvarnabhumi]]-lufthavnen åbnede i 2006.|alt=]] Den største internationale [[lufthavn]] er den i [[2006]] nye [[Suvarnabhumi]] (BKK) syd for [[Bangkok]], der er meget trafikeret med cirka 65 mio. passagerer (oktober 2017-september 2018), 20 procent flere end de 45 mio. den var beregnet til. Trafikken ventes at stige med 30 mio. passagerer, hvorfor bygning af en ny ''Terminal 2'' påbegyndtes i [[2019]], første del af udvidelser til i alt omkring 150 mio. passagerer. Den oprindelige Bangkok-lufthavn, [[Don Mueng]] (DMK), anvendes af række [[lavprisselskab]]er samt til en del af af indenrigstrafikken, den betjener omkring 38 mio. passagerer (2017 forventet<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/passenger-traffic-don-mueang-expected-hit-38m-year-end/ Passenger traffic at Don Mueang expected to hit 38m by year-end] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170903163312/http://englishnews.thaipbs.or.th/passenger-traffic-don-mueang-expected-hit-38m-year-end/ |date= 3. september 2017 }}. [[Thai PBS]], 02-09-2017, hentet 03-09-2017.</ref>). De to lufthavne vil tilsammen kunne håndtere 120 mio. passagerer i 2021.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/bangkok/2018/06/21/42-billion-baht-for-2nd-suvarnabhumi-terminal/ 42 BILLION BAHT FOR 2ND SUVARNABHUMI TERMINAL]. [[Khaosod]] English, 21-06-2018, hentet 22-06-2018.</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Economy/Bangkok-airport-capacity-to-be-tripled-as-tourism-booms |title=Bangkok airport capacity to be tripled as tourism booms |work=[[Nikkei Asian Review]] |author=HIROSHI KOTANI |date=16. oktober 2018 |access-date=23. oktober 2018}}</ref> Der er yderligere internationale lufthavne i [[Chiang Mai]] (CNX), [[Chiang Rai]] (CEI), [[Hat Yai]] (HDY), [[Pattaya]] (PYX), [[Phuket]] (HKT), [[Koh Samui]] (USM), [[Surat Thani]] (URT) og [[Uden Thani]] (UTH). De seks vigtigste lufthavne havde tilsammen 129 mio. passagerer fordelt på 823.574 flyoperationer (oktober 2016-september 2017), en stigning på 6 %, hvilket var 33,9 % over lufthavnenes kapacitet på 96,5 mio. passagerer om året. AOT (Airports of Thailand) planlagde i 2017 at investere yderligere 200 mia. baht (cirka 40 mia. DKK) til udbygning af de 6 vigtigste lufthavne over en 10-årig periode, herunder at udvide kapaciteten for Suvarnabhumi til 200 mio. passagerer årligt. Ifølge 2016-2017 opgørelsen opererede 135 [[flyselskab|luftfartsselskaber]], heraf 37 lavprisselskaber, til 200 destinationer i 57 lande, fra de seks AOT-lufthavne.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/aot-invest-200-billion-develop-six-airports/ AOT to invest 200 billion to develop six airports] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170219065601/http://englishnews.thaipbs.or.th/aot-invest-200-billion-develop-six-airports/ |date=19. februar 2017 }}. [[Thai PBS]], 17-02-2017.</ref><ref>[https://news.voicetv.co.th/business/536920.html ผู้โดยสารใช้บริการ 6 สนามบิน ทอท. ทะลุ 129 ล้านคน] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171103203823/https://news.voicetv.co.th/business/536920.html |date= 3. november 2017 }}. ''Voice TV'', 11-04-2017, hentet 11-04-2017.</ref><ref>[https://www.bangkokpost.com/business/tourism-and-transport/1357931/six-main-airports-see-big-surge-in-passenger-congestion Six main airports see big surge in passenger congestion]. [[Bangkok Post]], 10-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref> Der er fire lufthavnsoperatører, hvor det børsnoterede, men majoritet-statsejede selskab, ''Airports Of Thailand'' (AOT), er den største med en andel på 80 procent af trafikken. AOT ejer seks lufthavne, inklusive Bangkoks Suvarnabhumi og Don Mueng. ''Department of Airports'' (DOA), en afdeling under trafikministeriet, handler 17 procent af trafikken, fordelt på 29 mindre lufthavne, inklusive [[Krabi]] og [[Udon Thani]], hvoraf flere ingen kommerciel trafik har og nogle tillige fungerer som militære lufthavne. [[Bangkok Airways]] har tre privatejede lufthavne, Koh Samui, Sukothai og Trat (ved [[Koh Chang]]), de udgør to procent af trafikken, mens ''Royal Thai Navy'' har lufthavnen [[U-tapao International Airport]] ved Pattaya og en procent af trafikken. Tallene er fra [[2020]] ifølge ''Civil Aviation Authority of Thailand'' (CAAT).<ref>{{cite news |url=http://www.smartaviation-apac.com/2022/01/thailand-presses-on-with-provincial-airport-developments-despite-having-low-or-no-commercial-air-traffic/ |title=Thailand Presses On With Provincial Airport Developments Despite Having Low Or No Commercial Air Traffic |author=Boonsong Kosit |work=Smart Aviation Asia-Pacific |date=4. januar 2022 |access-date=5. januar 2022 |language=en |archive-date= 5. januar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220105062652/http://www.smartaviation-apac.com/2022/01/thailand-presses-on-with-provincial-airport-developments-despite-having-low-or-no-commercial-air-traffic/ |url-status=dead }}</ref> Årlige ankomster til de thailandske lufthavne forventes at vokse til 200 millioner i [[2031]], hvilket medfører udbygning af de fire vigtigste internationale lufthavne. Phuket International Airport vil få øget kapacitet fra 12,5 millioner til 18 millioner passagerer om året. U-Tapao International Airport i Rayong (Pattaya-lufthavnen) forøges til 15,9 millioner passagerer i [[2024]], voksende til 60 millioner i [[2055]]. Bangkoks Don Mueang International Airport vil med fase 3-udvidelsen kunne klare 40 millioner passagerer i [[2029]] mod de nuværende 30 millioner. Og Suvarnabhumi International Airports fase 2-udvidelse i [[2023]], med en ny satellit-terminal, ''Satellite Airport Terminal – 1'' (SAT-1), øger kapaciteten fra nuværende 45 millioner til 60 millioner passagerer årligt. Lufthavnen får også en tredje landingsbane, der bliver færdig i 2024, hvilket giver mulighed for at modtage 94 fly i timen, mod de nuværende 68.<ref>{{cite news |url=https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/thai-government-to-increase-capacity-in-four-airports-200-m-arrivals-by-2031/ |title=Thai government to increase capacity in four airports – 200 M arrivals by 2031 |author=Peter Roche |work=[[Phguket Go]] |date=9. februar 2023 |access-date=10. februar 2023 |language=en |archive-date=10. februar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230210155740/https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/thai-government-to-increase-capacity-in-four-airports-200-m-arrivals-by-2031/ |url-status=dead }}</ref> Det nationale selskab [[Thai Airways]] flyver både på indenrigs- og udenrigsruter, andre selskaber er Bangkok Airways, [[Thai Air Asia]] og Thai Smile<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30304254 Thai Smile plans more than 10 overseas routes]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-01-2017.</ref> (Thai Airways' lavprisselskab). Indenrigsselskaber er NewGen Airways<ref>[http://www.thaitravelblogs.com/2017/10/newgen-airways-to-launch-two-new-services-to-chiang-mai-and-phuket-from-khorat/ NewGen Airways to launch two new services to Chiang Mai and Phuket from Khorat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171203224556/http://www.thaitravelblogs.com/2017/10/newgen-airways-to-launch-two-new-services-to-chiang-mai-and-phuket-from-khorat/ |date= 3. december 2017 }}. ''Thai Travel & News Events'', 09-10-2017, hentet 03-12-2017.</ref>, Nok Air og Thai Lion Air. Lavprisselskaberne har været en kontinuerlig voksende sektor siden de to første, Nok Air og Thai Air Asia, opstod i [[2004]], og udgjorde med 136 indregistrerede fly i 2018 næsten halvdelen, 45 %, af Thailands samlede civile flåde. Flyene er hovedsageligt [[Airbus A320]] og [[Boeing 737]], der opereres af [[luftfartsselskab]]erne Air Asia, JetStar, Lion Air, Nok Air, Thai Smile og Vietjet.<ref>[https://thethaiger.com/lifestyle/low-cost-flying-fleets-triple-in-five-years Low cost flying fleets triple in five years]. [[The Thaiger]], 14-05-2018, hentet 16-05-2018.</ref> === Digitalisering og digital økonomi === Regeringen skubber dagligdag økonomien i retning af ''[[digital økonomi]]'' med bl.a. [[kontaktløs betaling]] ved indførelse af smarte landsdækkende, [[gebyr]]fri betalings [[app]]likationer i [[2018]], med brug af ''[[QR Code]]'' og ''[[e-payment]]'' [[betalingsplatform]], oprindeligt udviklet af de [[Kina|kinesiske]] [[Sociale medier|sociale mediegiganter]] "[[Alibaba Group]]" og "[[WeChat]]", som i dag er verdensledende i QR-kode e-betalinger. Thailand besøges årligt af næsten 10 millioner kinesiske [[turist]]er.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/business/30335150 |title=Nationwide e-payments to push cashless society goal |work= [[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=31. december 2017 |access-date=1. januar 2018}}</ref> I [[2017]] brugte 28,7 [[procent]] af [[virksomhed]]erne [[computer]]e. I små virksomheder med færre end 10 [[Medarbejder|ansatte]] var andelen 25,7 procent, de små virksomheder udgjorde 95,5 procent af alle i undersøgelsen. I større virksomheder med flere end 200 [[medarbejder]]e havde 99,7 procent inkluderet [[Internet]] teknologi i forretningsgangen. Kun 23,7 procent af små [[firma]]er brugte [[IT]] til [[markedsføring]], mens 74,6 procent brugte Internet til søgning, og 70,8 procent anvendte [[E-mail]]. 15,4 procent brugte IT til [[finansiel transaktion|finansielle transaktioner]], en stigning fra 9,4 procent i [[2012]]. ''The Digital Economy Report 2019'', udgivet af [[UNCTAD]] (United Nations Conference on Trade and Development), angav Thailands andel af små og store virksomheder, der modtager ordrer over Internet, til at udgøre 10 procent, hvilket placerede Thailand som nummer 42 ud af 46 undersøgte lande. [[Singapore]] toppede den højeste sats på 60 procent.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/unicorn-may-be-hard-to-find-as-thai-smes-are-behind-in-digitalization/ |title=Unicorn may be hard to find as Thai SMEs are behind in digitalization |work=[[Thai PBS]] |date=1. december 2019 |access-date=13. april 2020}}</ref> ''National Digital Economy and Society Commission'' (dansk: Den nationale kommission for digital økonomi og samfund), forkortet NDESC, besluttede i [[november]] [[2022]] at alle landsbyer – i alt 74.987 landsbyer, der omfatter 10,48 millioner mennesker på landsplan – skulle have gratis bredbånds-Internet. [[2023]]-[[2027]]-målet er, at fokusere på at omdanne internetforbrug til økonomisk aktivitet, for at øge digital økonomi til 30 procent af landets [[BNP]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/economy/40022439 |title=Thailand extends free broadband to 75,000 villages, aiming for 30% digital economy |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. november 2022 |access-date=26. november 2022 |language=en}}</ref> === Turisme === ==== Historisk udvikling ==== [[Fil:Playa Maya, Ko Phi Phi, Tailandia, 2013-08-19, DD 11.JPG|thumb|upright=1.0|Maya Beach på [[Phi Phi]]-øerne mellem Krabi og Phuket er et populært turistmål og fungerede som location under filmatiseringen af [[Alex Garland]]s [[roman]] ''The Beach'' (Stranden) i 2000.|alt=]]<!-- Sætter image til 300 pixel af hensyn til mobilvisning --> Før [[1960]] var [[turisme]] meget begrænset. Der var kun angivet 15 [[hotel]]ler i hovedstaden [[Bangkok]] med en samlet kapacitet på mindre end 1.000 værelser. I løbet af [[1960'erne]] boommede en begyndende turisme og flere end 50 nye hoteller blev bygget i denne periode. I [[2024]] har Thailand cirka 16.000 registrerede hoteller og omkring 15.000 hoteller uden licens.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/property/2846446/more-foreign-ownership-could-mean-more-illegal-hotels |title=More foreign ownership ‘could mean more illegal hotels’ |work=[[Bangkok Post]] |date=13. august 2024 |access-date=13. august 2024 |language=en}}</ref> Siden starten af 1980'erne har turismen været en vigtig kilde til udenlandsk valuta, i 2012 udgjorde det omkring 10 procent. I 1996 kom i alt syv millioner turister til landet, knap 20 år senere var dette tal næsten firedoblet til 26 millioner i 2013, ifølge TCT (Tourism Council of Thailand).<ref name="nation-turist-2015">[http://www.nationthailand.com/business/30251776 Tourism council warns operators to be prepared for unpredictable year]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 13-01-2015.</ref><ref name="bkkpost-turist-2015">[http://www.bangkokpost.com/news/general/645828/multiple-visa-a-trade-boon-say-operators Multiple visa a trade boon, say operators]. [[Bangkok Post]], 06-08-2015.</ref> I 2018 kom der 38 millioner udenlandske turister mod 35,6 millioner i 2017. Flest kom fra [[Kina]] med 10,6 millioner, 4,1 million fra [[Malaysia]], 1,8 million fra [[Laos]] og 1,8 million [[Sydkorea]]nere. Der var 1,6 million [[japan]]ske besøgende, 1,5 million [[Rusland|russere]], 1,5 million [[Indien|indere]], 1,3 million [[singapore]]anere, 1,1 million [[Vietnam]]esere og 1,1 million fra [[USA]].<ref name="20190121_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30362570 |title=TAT shows foreign visitors by the numbers |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=21. januar 2019 |access-date=29. januar 2019}}</ref> I [[2019]] ankom der i alt 6,7 millioner [[Europa|europæiske]] turister, der udgjorde 17 procent af det samlede antal turister og 24 procent af forbruget. Rejsemålene var primært to-ugers ophold på Phuket og Koh Samui. De største grupper var 1,5 millioner russere, 994.000 [[briter]], 857.500 [[tyskere]], 745.300 [[franskmænd]] og 287.400 [[svenskere]]. Andre europæere androg i alt 2,4 millioner.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/tourism/plan-on-the-table-to-allow-europes-snowbirds-into-thailand-for-up-to-9-months |title=Plan on the table to allow Europe’s ‘snowbirds’ into Thailand for up to 9 months |work=[[The Thaiger]] |date=29. august 2020 |access-date=31. august 2020 |language=en}}</ref> Under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] fra [[2020]] og den efterfølgende delvise genåbning for turisme ændredes fordelingen af turisters nationalitet i [[2021]] sig til 1) tyskere 45.874, 2) briter 38.663, 3) [[USA|amerikanere]] 37.880, 4) russere 30.759 og 5) franskmænd 23.461. Kinesiske indrejserestriktioner forhindrede stort set turister fra Kina.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1253635-thai-media-wakes-up-to-the-fact-of-war-in-europe-no-ukrainians-less-russians-as-tourism-hit-again/ |title=Thai media wakes up to the fact of war in Europe - No Ukrainians, less Russians as tourism hit again |work=[[ASEAN NOW]] |date=16. marts 2022 |access-date=16. marts 2022 |language=en}}</ref> Thailand er blevet er populært rejsemål for danskere, som omkring 135.000 danskere besøgte i [[2017]]. Næsten 124.000 danskerne kom som [[turist]]er, mens flere end 6.000 var fastboende. Antallet af danske thailandsrejsende toppede med omkring 170.000 i 2012 og årene frem.<ref name="20180904_bkkamb">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364/2313992818640859/?type=3&theater |title=Danes and Thais love to pack their suitcases... |work=Embassy of Denmark in Bangkok |date=4. september 2018 |access-date=4. september 2018}}</ref><ref>''[https://www.thaiguide.dk/omth/gen/danskeretilth.html Danskere på ferie i Thailand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180807155500/https://www.thaiguide.dk/omth/gen/danskeretilth.html |date= 7. august 2018 }}''. Thaiguide.dk. 11. marts 2013. Hentet 7. august 2018.</ref><ref>''[http://thailandrundt.dk/antallet-danske-turister-thailand-uforandret/ Antallet af danske turister i Thailand uforandret]''. Thailandrundt.dk. 24. nomber 2016. Hentet 7. august 2018.</ref> De vigtigste turistmål er [[Bangkok]], [[Chiang Mai]], [[Hua Hin]], [[Krabi]]-området, [[Pattaya]] og [[Phuket]], samt [[Koh Samui]] og naboøer. Tre thailandske [[by]]er ligger på den prestigefulde [[Euromonitor International]]s Top 25-liste i [[2017]] over verdens mest besøgte byer: [[Bangkok]] på andenpladsen med 21,2 mio. besøgende med mindst en overnatning i [[2016]], Phuket på 11. pladsen med 10,6 mio. besøgende, og Pattaya på 24.pladsen 7,3 mio. besøgende.<ref>[https://ekstrabladet.dk/ferie/ny-kaaring-her-er-verdens-mest-besoegte-byer/6905942 Ny kåring: Her er verdens mest besøgte byer]. [[Ekstra Bladet]], 08-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref><ref>[http://edition.cnn.com/travel/article/top-tourist-destinations-2017/index.html The top tourist destinations in 2017]. [[CNN]] travel, 08-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref><ref>[http://go.euromonitor.com/World-Travel-Market-2017-Thank-You-2.html?aliId=135430578 Top 100 City Destinations Ranking, WTM London 2017 Edition]. [[Euromonitor International]], 06-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref> De samme tre byer er med i ''[[Mastercard]]’s Global Destination Cities Index'' (GDCI) 2018 over de "20 mest besøgte destinationer i verden" (20 Most-visited Destinations in the World), hvor Bangkok indtager førstepladsen for fjerde år i træk.<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6110060010007 |title=Three Cities in Thailand among the 20 Most-visited Destinations in the World |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=6. oktober 2018 |access-date=9. oktober 2018 |url-status=dead }}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-tourism/bangkok-tops-paris-london-as-worlds-most-visited-city-mastercard-idUSKCN1VP2FGm |title=Bangkok tops Paris, London as world's most-visited city: MasterCard |author=Chayut Setboonsarng |work=[[Reuters]] |date=4. september 2019 |access-date=5. september 2019 |url-status=dead }}</ref> [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] lagde en dæmper på turismen i 2020 hvor [[grænse]]lukning medførte et totalt stop for indrejse, kun 6,7 millioner nåede at besøge landet, mod forventet 40 millioner. Før [[pandemi]]en tegnede turismen sig for 11-12 procent af [[BNP]], men i 2020 udgjorde turismen kun 11 milliarder [[USD]], svarende til cirka 68 milliarder [[DKK|kroner]], mod 61 milliarder USD i 2019, det var omkring 375 milliarder kroner.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-health-coronavirus-thailand-tourism/tourism-first-island-of-phuket-in-mass-vaccination-drive-ahead-of-the-rest-of-thailand-idUSKBN2BS02F |title=Tourism first! Island of Phuket in mass vaccination drive ahead of the rest of Thailand |author=Prapan Chankaew |author2=Orathai Sriring |work=[[Reuters]] |date=5. april 2021 |access-date=5. april 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210405050412/https://www.reuters.com/article/us-health-coronavirus-thailand-tourism/tourism-first-island-of-phuket-in-mass-vaccination-drive-ahead-of-the-rest-of-thailand-idUSKBN2BS02F |archive-date= 5. april 2021 |url-status=dead }}</ref> ==== Udvikling i turist ankomster ==== {| class="wikitable" |- ! År !! Ankomster !! Ændring |- | 2025 || 32.970.000<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1383433-thailand-tourism-takes-a-hit-in-2025-as-foreign-visits-drop/ |title=Thailand Tourism Takes a Hit in 2025 as Foreign Visits Drop |work=[[ASEAN NOW]] |date=2. januar 2026 |access-date=2. januar 2026 |language=en}}</ref> || -7,13 % |- | 2024 || 35.500.000<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1367391-thailand-tourism-falling-behind-or-ready-to-evolve/ |title=Thailand Tourism: Falling Behind or Ready to Evolve? |work=[[ASEAN NOW]] |date=21. juli 2025 |access-date=21. juli 2025 |language=en}}</ref> || +26 % |- | 2023 || 28.000.000<ref name="20240103-VNE">{{cite news |url=https://e.vnexpress.net/news/travel/china-no-longer-thailand-s-largest-source-of-tourists-in-2023-4696492.html/ |title=China no longer Thailand's largest source of tourists in 2023 |work=VN Express |date=3. januar 2024 |access-date=3. marts 2024 |language=en}}</ref> || +151,12 % |- | 2022 || 11.150.000<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230125114741287 |title=Thailand Beats 2022 Tourism Target With 11.15 Million Foreign Arrivals |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=25. januar 2023 |access-date=25. januar 2022 |language=en |archive-date=25. januar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230125155156/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230125114741287 |url-status=dead }}</ref> || +2.505,14 % |- | 2021 || 428.000<ref name="20210201-PBS">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2339572/sell-premium-thailand-discourages-discounts-wants-high-value-tourists |title='Sell premium' - Thailand discourages discounts, wants high value tourists |author=[[Reuters]] |work=[[Bangkok Post]] |date=4. juli 2022 |access-date=4. juli 2022 |language=en}}</ref> || -93,61 % |- | 2020 || 6.700.000<ref>{{cite news |url=https://www.traveldailymedia.com/foreign-tourist-arrivals-in-thailand-fall-to-decade-low/ |title=Foreign tourist arrivals in Thailand fall to decade low |author=Megha Paul |work=[[Travel Daily]] |date=1. februar 2021 |access-date=2. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210201024330/https://www.traveldailymedia.com/foreign-tourist-arrivals-in-thailand-fall-to-decade-low/ |archive-date=1. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> || -83,12 % |- | 2019 || 39.700.700<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/thailand-tourism/thailands-tourist-arrivals-may-grow-less-than-5-this-year-industry-body-idUSL4N29K1SS |title=Thailand's tourist arrivals may grow less than 5% this year - industry body | author=Satawasin Staporncharnchai |work=[[Reuters]] |date=15. januar 2020 |access-date=16. januar 2020 |language=en}}</ref> || +3,71 % |- | 2018 || 38.277.300<ref name="20190426-Dan">{{cite web |url=https://danaboutthailand.com/2019/04/24/why-the-chinese-are-infinetely-more-important-than-the-european-tourist-to-thailand/ |title=Why the Chinese are infinitely more important than the European Tourist to Thailand |author=Dan Cheeseman |work=Dan about Thailand |date=24. april 2019 |access-date=26. april 2019 |language=en |archive-date=26. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190426073446/https://danaboutthailand.com/2019/04/24/why-the-chinese-are-infinetely-more-important-than-the-european-tourist-to-thailand/ |url-status=dead }}</ref>|| +7,54 % |- | 2017 || 35.381.210<ref name="20190426-Dan" /> || +8,57 % |- | 2016 || 32.588.303<ref name="20190426-Dan" /> || +8,91 % |- | 2015 || 29.881.091<ref name="20190426-Dan" /> || +20.44 % |- | 2014 || 24.809.683<ref name="20190426-Dan" /> || –6,54 % |- | 2013 || 26.546.725<ref name="20190426-Dan" /> || +18,77 % |- | 2012 || 22.353.903<ref name="20190426-Dan" /> || +15,98 % |- | 2011 || 19.230.470<ref name="20190426-Dan" /> || +20,67 % |- | 2010 || 15.936.400<ref name="20190426-Dan" /> || +12,63 % |- | 2009 || 14.149.841<ref name="20190426-Dan" /> || –2,98 % |- | 2008 || 14.584.220<ref name="20190426-Dan" /> || +0,83 % |- | 2007 || 14.464.228<ref name="20190426-Dan" /> || +4,65 % |- | 2006 || 13.821.802<ref name="20190426-Dan" /> || +20,01 % |- | 2005 || 11.516.936<ref name="20190426-Dan" /> || |} TCT vurderede i 2015 at indenlandsk thai-turisme genererer en omsætning på omkring 800 milliarder baht, cirka 150 milliarder danske kroner,<ref name="nation-turist-2015" /><ref name="bkkpost-turist-2015" /> mens udenlandsk turist-omsætning udgjorde to [[billion]]er thailandske [[baht]] i 2018 (cirka 400 [[milliard]]er [[DKK]]).<ref name="20190121_nation" /> Til sammenligning er [[Danmark]]s turistomsætning på cirka 7 milliarder [[USD]], svarende til omkring 45 mia. DKK. Det placerede Thailand, som det land i Asien med størst omsætning af turisme, ifølge [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] næsten dobbelt så meget som nogen andre asiatiske lande i 2018, og en fjerdeplads på verdensranglisten, kun overgået af [[USA]] (1, med 211 milliarder USD), [[Spanien]] (2, med 68 milliarder USD) og [[Frankrig]] (3, med 61 milliarder USD).<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-10-10/travelers-spend-more-money-in-thailand-than-anywhere-else-in-asia |title=Travelers Spend More Money in Thailand Than Anywhere Else in Asia |author=Nikki Ekstein |work=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] |date=10. oktober 2018 |access-date=11. oktober 2018}}</ref> Turiststrømmen forventes at vokse til 60 millioner i [[2030]], primært flere kinesere fra en hastigt voksende middelklasse, hvilket udfordrer infrastrukturens kapacitet med hensyn til bl.a. lufthavne og landtransport.<ref name="20170426-chianrai">[http://www.chiangraitimes.com/thailand-under-strain-from-tourism-surge.html Thailand Under Strain from Tourism Surge] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170427194259/http://www.chiangraitimes.com/thailand-under-strain-from-tourism-surge.html|date=27. april 2017}}. [[Chiang Rai Times]], 26-04-2017, hentet 27-04-2017.</ref> Den voksende turisme udgør 20,6 procent af BNP (2017) ifølge ''[[World Travel and Tourism Council]]'' (WTTC).<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30316434 Tourism industry needs to adapt quickly to ‘Thailand 4.0’, TAT says]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 27-05-2017, hentet 27-05-2017.</ref> Ifølge [[UNWTO]]s ([[FN|United Nations]]’ World Tourism Organization) 2016-2017 statistikker, er Thailand på tredjepladsen for turisme indtægter med 49,9 mia. USD (cirka 300 mia. DKK), efter [[USA]] med 205,9 mia. USD og [[Spanien]] med 60,3 mia. USD.<ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6009240010007 Thailand at third place on world tourism revenue list] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170925231307/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6009240010007|date=25. september 2017}}. [[NNT]], 24-09-2017, hentet 25-09-2017.</ref> Hver turist beregnes i gennemsnit at bruge lidt over 5.000 baht om dagen (cirka 1.000 DKK)<ref name="reuters-tourist-0117">[http://www.reuters.com/article/us-thailand-economy-tourism/thailand-expects-tourism-revenue-of-nearly-50-billion-in-2017-idUSKBN14T0QN Thailand expects tourism revenue of nearly $50 billion in 2017]. [[Reuters]], 09-01-2017, hentet 10-01-2017.</ref> Europæiske turister opholder sig normalt 14 dage i Thailand. Kinesiske gæster er derimod kun kortere tid i landet, omkring 6-10 dage, hvor de forbruger 40.000-50.000 baht (2017).<ref>[http://www.nationthailand.com/Tourism/30330037 Thais reclaim Khao San Road]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 25-10-2017, hentet 25-10-2017.</ref> Europæiske turister forbruger i gennemsnit 125 USD (cirka 800 DKK) om dagen, mens kinesiske turister gennemsnitligt forbruger 192 USD (cirka 1.250 DKK) om dagen, hvilket er omkring 50 procent mere end europæiske turister. Kinesisk turisme andrager med 15 milliarder USD (knap 100 milliarder DKK) til Thailands valutaindtjening.<ref name="20190426-Dan" /> Under [[Coronaviruspandemien i 2019-2020|Coronavirusepandemien]] i [[2020]] blev Thailands turisme hård ramt på grund af rejserestriktioner, og [[Thailand under coronaviruspandemien|nedlukning af nationen]] med indrejseforbud til følge. Turismen genåbnede gradvist i løbet af 2022. ==== Dagligt forbrug af forskellige turist nationaliteter i 2017 ==== {| class="wikitable sortable" |- ! Område !! Dagforbrug [[USD]] ([[DKK]]) |- | [[ASEAN]] || 161,98 USD (cirka 1.050 DKK) |- | [[Kina]] || 192,84 USD (cirka 1.250 DKK) |- | [[Europa]] || 125,47 USD (cirka 800 DKK) |- | [[Amerika]] (inkl. [[USA]] og [[Canada]]) || 147,32 USD (cirka 950 DKK) |- | [[Sydasien]] || 170,85 USD (cirka 1.100 DKK) |- | [[Oceanien]] (inkl. [[Australien]] og [[New Zealand]] || 165,53 USD (cirka 1.075 DKK) |- | [[Mellemøsten]] || 190,60 USD (cirka 1.240 DKK) |- | [[Afrika]] || 172,54 USD (cirka 1.100 DKK) |- | Alle lande || 159,32 USD (cirka 1.030 DKK) |} <ref name="20190426-Dan" /> [[Fil:Thai-boutique-resort KIF 0120.jpg|thumb|upright=1.0|Typisk "boutique resort", et mindre hotel med 10-100 værelser - ''Florist Resort'', [[Koh Samui]].|alt=]] Thailand havde i juni 2017 i alt 8.384 [[hotel]]ler, hvoraf lidt over halvdelen, 56 procent, var såkaldt "boutique hotel", dvs. et mindre hotel med 10-100 værelser, i thailandske ferieområder ofte bungalows, og med en meget personlig service.<ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6006110010022 Govt eyes 200BN baht revenue from small, boutique hotels] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170616071344/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6006110010022|date=16. juni 2017}}. [[NNT]], 11-06-2017, hentet 12-06-2017.</ref> Det anslås at der i alt er cirka 1 million værelser til udlejning, hvoraf halvdelen, omkring 500.000, ikke er lovligt registrerede hotelværelser, fx privat udlejning af lejligheder eller værelser via [[Airbnb]].<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/06/24/thai-law-case-closed-on-airbnb-heres-why-it-wont-matter/ THAI LAW: CASE CLOSED ON AIRBNB. HERE’S WHY IT WON’T MATTER]. [[Khaosod]] English. 24-06-2016, hentet 24-06-2016.</ref> Der er omkring fem millioner ansatte i turistindustrien.<ref name="20170705_bkkpost-1">[http://www.bangkokpost.com/business/tourism-and-transport/1281395/speedy-rescues-boost-phuket-safety-tourism-bid Speedy rescues boost Phuket safety tourism bid]. [[Bangkok Post]], 05-07-2017, hentet 05-07-2017.</ref> Den stigende turisme synes at trodse Thailands relativt lave placering på sikkerhedsindeks i ''[[World Economic Forum]]’s Travel and Tourism Competitiveness Report'', hvor placeringen for 2017 var som nr. 118 ud af 136, med en score på 4,0. Højere point, giver højere placering på listen. [[Finland]] er nr. 1 med 6,7 point, og [[Colombia|Columbia]] sidst med 2,6 point. Til sammenligning er Danmark nr. 27 med 6,1 point. Urolighederne med muslimske oprørere i de tre sydligste provinser, som det normal frarådes turister at besøge, trækker ned i point. På andre områder, som indeksets ''Turist service og infrastruktur'' ligger Thailand højt, som nr. 16 med 5,8 point, hvor Danmark til sammenligning er nr. 41 med 4,8 point. Ligeledes under ''Kulturelle ressourcer og forretningsrejser'' er Thailand placeret som nr. 37 med 2,8 point, hvor Danmark til sammenligning er nr. 43 med 2,3 point.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30317678 Thailand ‘among top 20 most dangerous countries’ to visit]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 09-06-2017, hentet 10-06-2017.</ref><ref>[http://reports.weforum.org/travel-and-tourism-competitiveness-report-2017/ranking/#series=TTCI.C.12 Home Travel and Tourism Competitiveness Report 2017, Ranking]. [[World Economic Forum]], hentet 10-06-2017.</ref> Ulykker og dødsfald blandt turister udgjorde i 2016, if. ''Department of Tourism'', 228 dødsfald og 540 tilskadekomne. Fordelt på hændelser udgjorde vandulykker (fx badning, dykning og [[rafting]]) 41 procent, trafikulykker 22procent, helbredsproblemer 16 procent, [[selvmord]] 7 procent og andre hændelser 14 procent. Flest ulykker forekom i Chiang Mai provinsen, efterfulgt af provinserne Surat Thani, Phuket, Krabi og Chon Buri. Kinesere udgjorde den største gruppe med 221 tilskadekomne og 79 dødsfald, efterfulgt af franskmænd med 41 skadede og 18 døde, briter med henholdsvis 27 og 17, amerikanere (USA) med 21 og 12, og tyskere med 22 tilskadekomne og 11 dødsfald.<ref name="20170705_bkkpost-1" /><ref>[https://www.facebook.com/richardbarrowthailand/photos/a.249968125017062.77912.149529535060922/1907018489312009/?type=3&theater Tourism Tragedy, Fatalities and injuries in 2016]. Journalist [[Richard Barrow]] & [[Bangkok Post]] Graphics, 05-07-2017, hentet 05-07-2017.</ref> ==== Turisme efter Coronaviruspandemien ==== Med beskeden genåbning for [[turisme]] i såkaldte "sandkassemodeller" fra [[1. juli]] [[2021]], startende med øerne [[Phuket]] og [[Koh Samui]], begyndte en mindre antal udlændinge at vende tilbage til Thailand. Fra 1. november blev genåbningen udvidet til flere områder. Hvor første og anden kvartal i 2021 hver havde 20.000 ankomne udlændinge, steg tallet i tredje kvartal til 45.398 ankomster, hvoraf 44 procent var [[europæer]]e. Til sammenligning var der i [[2019]], før [[pandemi]]en knap 10 millioner ankomster i kvartalet. En opgørelse fra Centralbanken viste, at gennemsnitsforbruget pr. turist lå fra 1.810 til 2.115 [[USD]] (cirka 12.000 til 14.000 [[DKK|kroner]]), hvor det før pandemien var 1.450 USD (omkring 9.000 kroner). Ifølge banken vil et højere forbrug kunne kompensere for et lavere antal turister.<ref>{{cite news |url=https://www.laprensalatina.com/thailand-takes-tentative-first-steps-into-new-era-of-post-pandemic-tourism/ |title=Thailand takes tentative first steps into new era of post-pandemic tourism |work=La Prensa Latina Media |date=23. november 2021 |access-date=24. november 2021 |language=en |archive-date=24. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211124045656/https://www.laprensalatina.com/thailand-takes-tentative-first-steps-into-new-era-of-post-pandemic-tourism/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.thaiwebsites.com/tourism.asp |title=Tourism Statistics Thailand 2000-2021 |work=ThaiWebsites.com |access-date=4. november 2021 |language=en}}</ref> I [[2022]] med efterhånden fuld genåbning og ingen indrejserestriktioner, steg turismen kraftigt og det samlede antal nåede op over 11 millioner. I begyndelsen af [[2023]] var tallene tilbage mod det vanlige, med en forventning om, at der i løbet af hele året ville komme mellem 25 og 30 millioner. Fordelingen af nationalitet det sidste [[kvartal]] af 2022 og første kvartal af 2023 var dog anderledes end tidligere, med [[russer]]e som det største antal, efterfulgt af [[kineser]]e og [[inder]]e.<ref>{{cite news |url=https://phuket-go.com/phuket-news/phuket-travel/thailands-tourist-numbers-are-rocketing-back-but-a-different-mix-of-nationalities/ |title=Thailand’s tourist numbers are rocketing back, but a different mix of nationalities |author=Peter Roche |work=[[Phuket Go]] |date=24. marts 2023 |access-date=24. marts 2023 |language=en |archive-date=25. marts 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230325085808/https://phuket-go.com/phuket-news/phuket-travel/thailands-tourist-numbers-are-rocketing-back-but-a-different-mix-of-nationalities/ |url-status=dead }}</ref> ==== Bryllups turisme ==== Thailand er en populær destination for ''[[bryllups turisme]]'', blandt andre for [[Rigdom|velhavende]] [[Indien|indere]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1237488-thailand-increases-number-of-low-risk-countries-from-46-to-63/ |title=Thailand increases number of 'low risk' countries from 46 to 63 |work=[[ASEAN NOW]] |author=Jonathan Fairfield |date=31. oktober 2021 |access-date=31. oktober 2021 |language=en}}</ref> Såvel [[vielse]] som bryllupsfest afholdes for udenlandske par med tilrejsende gæster. ==== Cannabis turisme ==== [[Fil:Cannabis-outlet-at-Thai-nightclub IMG 2289.jpg|thumb|[[Cannabis]]-stand foran [[natklub]] på [[Koh Samui]].]] I forbindelse med legalisering af [[Hamp (art)|medicinsk cannabis]] i [[2019]] er målet at gøre Thailand til "Verdens ultimative medicinske wellness-destination for cannabisbehandling",<ref>{{cite news |url=https://mgronline.com/stockmarket/detail/9640000028405 |title=ยกระดับสร้างประเทศไทยสู่จุดหมายปลายทาง "Medical Wellness Tourism" |work=[[MGR Online]] |date=24. marts 2021 |access-date=27. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210327081406/https://mgronline.com/stockmarket/detail/9640000028405 |archive-date=27. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> såkaldt ''cannabis turisme'', der kan blive et supplement til den hårdt ramte turistindustri under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2122379/cannabis-tourism-offers-ray-of-hope-for-battered-industry |title=Cannabis tourism offers ray of hope for battered industry |author=DUSIDA WORRACHADDEJCHAI |work=[[Bangkok Post]] |date=27. maj 2021 |access-date=27. maj 2021 |language=en}}</ref> En lovgivning, der ikke straffer forbrug til rekreative formål, og manglende regulering gjorde hurtigt marihuana til en profitabel aktivitet med næsten 8.000 udsalgssteder fordelt over hele landet og flere end 1 million lokale producenter. Hundredvis af små virksomheder, salgsautomater, 24-timers butikker dukkede hurtigt op i både bybilledet og turistdestinationer.<ref name="20230420-EFE" /> I juli [[2025]] var antallet af Cannabis salgssteder steget til 18.000 forretninger.<ref name="20250710-AN" /> Det er dog ikke tilladt indtage cannabis til rekreative formål på offentlige steder, overtrædelse kan medføre bøde eller fængselsstraf.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/cannabis_news/ministry-of-public-health-emphasises-smoking-cannabis-in-public-causes-annoyance-and-is-illegal-local-authorities-urged-to-enforce-strictly |title=Thailand warns against public cannabis use, imposes fines and jail time |author=Samantha Rose |work=[[The Thaiger]] |date=20. april 2023 |access-date=23. april 2023 |language=en}}</ref> Desuden skal cannabis-handlende være autoriseret. En politikontrol i [[april]] [[2023]] i [[Bangkok]] legendariske turistgade, [[Khao San Road]], viste, at ud af 14 cannabisbutikker, mangle fem tilladelse, og to lovligt autoriserede butikker opererede i strid med deres tilladelser. Den ene tillod kunder at ryge hash i lokalerne, mens den anden ikke var i stand til at fremvise oprindelses-dokumentation for deres cannabisknopper.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/drugs/khao-san-cannabis-vendors-face-charges-for-operating-without-licenses |title=Khao San cannabis vendors face charges for operating without licenses |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=23. april 2023 |access-date=24. april 2023 |language=en}}</ref> Nye strengere regler fra [[2026]], hvor kun kun autoriseret medicinsk personale må ordinere og udlevere cannabis, vil medføre færre udsalgssteder.<ref name="2026-01-06_AN" /> [[Fil:202307 Cannabis sold in "Siam Green".jpg|thumb|Udvalg af cannabis i en detailforretning.]] Adskillige udlændinge, især [[Brite]]r, har forsøgt at udføre lovligt dyrket cannabis fra Thailand, men det er ulovligt uden tilladelse. I [[marts]] [[2025]] blev fire Briter anholdt i [[Koh Samui]]s lufthavn med tilsammen 131 kg cannabis i bagagen på vej til [[UK]]. I løbet af blot to dage fandt lufthavnsmyndighederne 22 rejsekufferter med i alt 375 kg cannabis.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1354819-four-more-british-men-arrested-with-131kg-of-cannabis-at-koh-samui-airport/ |title=Four More British Men Arrested with 131kg of Cannabis at Koh Samui Airport |work=[[SEAN NOW]] |date=17. marts 2025 |access-date=14. august 2026 |language=en}}</ref> Næsten 1.000 britiske narkokurerer blev arresteret i [[Storbritannien|britiske]] lufthavne i 2025, hvoraf langt de fleste kom fra Thailand. Organiserede kriminelle grupper rekrutterer potentielle kurerer via [[SoMe]]-platforme som [[Snapchat]] og [[TikTok]] hvor der tilbydes ugelange ferier med flyrejser, hoteller og lommepenge til gengæld for, hvad der præsenteres som "en lille tjeneste", der går ud på, at medbringe cannabis tilbage i deres bagage. Der kan yderligere blive tilbudt op til 5.000 [[GBP]] (omkring 40.000 [[DKK|kroner]]) ved deres tilbagevenden til [[Storbritannien]]. Værdien af indsmuglet cannabis i [[London Heathrow Airport|Heathrow-lufthavnen]] har været op til 500.000 GBP (over 4 millioner kroner) for en enkelt rejsende. Mindre heldige britiske cannabis-kurerer har haft mellemlanding med flyskift undervejs tilbage fra Thailand, hvor de er blevet tilbageholdt i lande som [[Georgien]] og [[Sri Lanka]], lande med betydeligt højere straf end i Storbritannien.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-cannabis-couriers-face-uk-crackdown-r3202/ |title=Thailand cannabis couriers face UK crackdown |work=[[ASEAN NOW]] |date=9. august 2026 |access-date=14. august 2026 |language=en}}</ref> ==== Medicinsk turisme ==== ''Medical tourism'' ([[medicinsk turisme]]) er et nyere voksende område, hvor mange udlændinge besøger Thailand, der er kendt for høj [[læge]]faglig standard, for at opsøge [[hospital]]s- og [[sundhed]]sservice kombineret med sundhed- og sygdomsbehandlinger af varierende karakter. [[Plastikkirurgi|Kosmetisk kirurgi]] udgør en stor gruppe, ikke mindst på grund af relativt lavere omkostninger end tilsvarende kirurgi udført i [[Vesten]], men også såkaldt 'helsekur' på [[Spa (bad)|spa]]-hoteller, ofte kombineret med udrensning (tarmudrensning), [[vegetar]] [[Ernæring|kost]] og for eksempel [[yoga]], er et udbredt område. Yderligere er afvænning, fra såvel [[Alkoholiske drikkevarer|alkohol]] som [[narkotika]], et nyere område, med ophold på enten i [[Sanatorium|sanatorier]] eller i klostre, sidstnævnte drevet af [[Buddhisme|buddhistiske]] munke, der tilbyder gratis rehabilitering for [[Stofmisbrug|misbrugere]].<ref>[https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-05-13/party-hard-thailand-is-going-after-rehab-tourists Party-Hard Thailand Is Going After Rehab Tourists]. [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]], 13-05-2018, hentet 16-05-2018.</ref> ==== Natteliv ==== [[Fil:Khlong Tan Nuea, Watthana, Bangkok 10110, Thailand - panoramio (2).jpg|thumb|[[Tagterrasse]]-servering i [[Bangkok]].]] Thailands nattelivsøkonomi blev anslået til en værdi omkring 5 milliarder [[USD|dollars]] (cirka 32 milliarder [[DKK|kroner]]) af [[South China Morning Post]] før [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] lukkede det i næsten to år fra [[marts]] [[2020]]. Nattelivet er andet end de ofte omtalte barer og [[Gogo-dans|gogo-etablissementer]], det er blandt andet også [[pub]]'er, eksklusive restauranter og [[tagterrasse]] serveringssteder.<ref>{{cite news |url=https://www.scmp.com/week-asia/economics/article/3153918/once-asias-party-capital-will-bangkoks-nightlife-scene-recover |title=Once Asia’s party capital, will Bangkok’s nightlife scene recover even if Thailand’s tourism industry picks up? |author=Vijitra Duangdee |work=[[South China Morning Post]] |date=28. oktober 2021 |access-date=29. oktober 2021 |language=en}}</ref> Desuden findes en del [[kabaret]]'er og underholdning med traditionel thailandsk dansk. [[Fil:Full-Moon-Party-2016 DSC03482w.jpg|thumb|upright=1.0|[[Full Moon Party]]-stranden set sydfra, [[februar]] [[2016]].]] En del rejser til Thailand for at opleve det ofte både afslappende og løsslupne party-liv (fester), der især er koncentreret omkring store diskoteker i [[Pattaya]] og på [[Phuket]], eller på strandene på øerne [[Koh Samui]] og [[Koh Phangan]], sidstnævnte er verdenskendt for sit månedlige [[Full Moon Party]] med op til 30.000 gæster. ==== Sexturisme ==== {{Hovedartikel|Prostitution i Thailand}} [[Fil:Nana Plaza entrance sign Bangkok 2017.jpg|thumb|Indgangsportalen til ''Nana Plaza'', et tidligere indløbscenter i [[Bangkok]], omdannet til [[Bar (etablissement)|barer]] og [[Gogo-dans|gogo]]-etablissementer. Teksten på skiltet siger: "Verdens største voksenlegeplads".]] Thailand har gennem årtier haft omdømme og ry for såkaldt ''[[sexturisme]]''. Både Bangkok og Phuket, samt til dels Hua Hin, er rejsemål for sexturister, men i særdeleshed er det badebyen Pattaya, sydøst for Bangkok. Det fortælles, at sexturismen opstod på grund af amerikanske soldaters orlov under Vietnamkrigen på [[strand]]en ved en lille fiskerlandsby i Pattayabugten. Efter Vietnamkrigens afslutning i midten af 1970'erne, hvor soldaterorlov ophørte, satsede Pattaya på turisme og blev snart Thailands mest kendte ''red light district'' blandt sexturister fra alle hjørner af verden.<ref name="20170226-BP-sexturisme">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1205077/no-sex-please-were-thai |title=No sex please, we're Thai |author= CHAIYOT YONGCHAROENCHAI |work= [[Bangkok Post]] |date=26. februar 2017 |access-date=26. februar 2017 |language=en}}</ref><ref>[[cite news |url=http://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1205077/no-sex-please-were-thai |title=No sex please, we're Thai |work=[[Bangkok Post]] |date=26. februar 2017 |access-date=26. februar 2017 |language=en}}</ref> Sexindustrien var der imidlertid længe før, og det største klientel er thaier og andre asiatere, industriens udvidelse med den såkaldte sexturisme udgør kun en mindre del, anslået til under 10 procent. Forskellige organisation har forsøgt at opgøre antallet af prostituerede, men det er kun skøn, og af meget varierende antal, om badebyen Pattaya nævnes fra 30.000 til 80.000 sexarbejdere.<ref name="HOT">''A History of Thailand''. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge University Press 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}})</ref><ref name="LILOS">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today''. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref><ref name="LILOS">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today''. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> Der blev gennem adskillige år gjort skiftende forsøg for at ændre sexturisme-renomméet, selv om det oftest mislykkedes. Men i oktober 2017 dokumenterede Turistministeriet at 52 procent af nationens seneste års 32 mio. besøgende var kvinder, sammenlignet med kun 42 procent i [[2012]]. Der fandtes ikke tidligere [[statistik]]ker, men studier fra [[1980'erne]] viste, at omkring 60 procent af de besøgende dengang var [[Mand|mænd]], og kun 40 procent var kvinder. Ændringen var en velkommen nyhed hos de thailandske myndigheder, der har forsøgt at fremme landets [[shopping]], strande og [[Tempel|templer]], for at minimere betydningen af sexturisme, med blandt andet en kampagne for kvinder, der tilbød rabatter til hoteller, [[kurbad]]e, [[Indkøbscenter|indkøbscentre]] og [[restaurant]]er. Især de kinesiske turister synes som en afgørende faktor, hvor øget velstand har medført, at kinesiske mænd tager deres [[Hustru|kone]], [[datter]] og [[mor]] på [[rejse]], hvilket vejer tungere på den kvindelige side, hvor nogle kinesiske [[turistbureau]]er oplyste, at 62 procent af deres gæster var kvinder. De nationaliteter, der traditionelt frekventerede Thailands sexindustri, var derimod fortsat domineret af mænd, med 68 procent af [[japan]]ske besøgende, 58 procent af britiske, og næsten 56 procent blandt [[USA|amerikanske]], [[Australien|australske]] og [[Tyskland|tyske]] turister.<ref name="reuters.com">[https://www.reuters.com/article/us-thailand-tourism/go-go-going-as-chinese-women-fuel-thai-tourism-boom-idUSKBN1CP0FC Go-go going as Chinese women fuel Thai tourism boom]. [[Reuters]], 20-10-2017, hentet 21-10-2017.</ref> ==== Udgående turisme ==== Antallet af thailændere der [[rejse]]r ud steg markant i 10-året [[2008]] til [[2018]], fra 3,91 [[million]]er til 10,2 millioner, gennemsnitligt med en stigning på 7-8 [[procent]] årligt de sidste fem år af perioden. Mens Thailand i [[2019]] forventes at modtage 40 millioner indrejsende turister, ventes 11 millioner thailændere at rejse ud og forbruge omkring 330 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 66 milliarder [[DKK]]) på deres rejser. Cirka 25 procent er deltagere i [[grupperejse]]r, hovedsageligt fra thai-arrangører, til destinationer i [[Asien|asiatiske]] lande, mens omkring 33 procent af de rejsende til [[Europa]] er deltagere i en gruppe. De mest populære destinationer er nabolandene [[Malaysia]] og [[Laos]], med henholdsvis 1,8 millioner og 1,5 millioner thailandske besøgende. [[Japan]] (1,24 millioner), [[Østeuropa]] og [[Kina]] er topper listen over [[eksotisk]]e destinationer.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/tourism-and-transport/1658320/the-lure-of-the-distant |title=The lure of the distant |author=DUSIDA WORRACHADDEJCHAI & WALAILAK KEERATIPIPATPONG |work=[[Bangkok Post]] |date=8. april 2019 |access-date=10. april 2019}}</ref> == Prostitution == {{Uddybende|Prostitution i Thailand}} [[Fil:Amy's Bar Ao Nang Krabi Thailand 09.jpg|thumb|''[[Gogo-dans]]'' eller ''pole dance'' i en bar, Ao Nang, [[Krabi]] ([[2013]]).]] Prostitution i Thailand er udbredt og alment accepteret. Det er faktisk kun ulovligt at udføre hvervet offentligt, og her ser [[politi]]et ofte gennem fingre med det. Loven fra 1996 forbyder prostitution, når den udføres "åbent og skamløst" eller "forårsager gener for offentligheden".<ref name="20260724-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailands-sex-industry-and-criminalisation-costs-r2927/ |title=Thailand's sex industry and criminalisation costs |work=[[ASEAN NOW]] |date=24. juli 2026 |access-date=25. juli 2026 |language=en}}</ref><ref name="20151008-ESN"/><ref name="20180901Nation"/><ref>''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today'', side 16. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> Offentlig prostitution eksisterede dog allerede både i [[Ayutthaya-kongeriget|Ayutthaya-perioden]], fra [[1351]] til [[1767]], hvor det var et juridisk erhverv, der var reguleret og beskattet af regeringen. Desuden var offentlig prostitution lovlig i de senere kongeriger frem til [[1966]]. Prostitution er stadig meget synlig for besøgende. En analyse fra den [[23. juli]] [[2026]] hævder, at erhvervet fortsat er dybt forankret i landets [[turisme]]økonomi og støtter [[hotel]]ler, [[bar]]er, [[restaurant]]er, [[taxi]]erhverv og andre [[virksomhed]]er.<ref name="20260724-AN" /> Thailand har gennem årtier haft omdømme og ry for såkaldt ''[[sexturisme]]''. Både [[Bangkok]], [[Pattaya]] og [[Phuket]], samt til dels [[Hua Hin]], er rejsemål for sexturister. Det fortælles, at sexturismen opstod i [[1959]], da den første gruppe [[Amerikaner|amerikanske]] [[soldat]]er fra basen ved [[Nakhon Ratchasima]] blev sendt på orlov (R&R, rest and relaxation) på [[strand]]en ved en lille fiskerlandsby i Pattayabugten.<ref name="HOT">''A History of Thailand''. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge University Press 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}})</ref><ref name="LILOS">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today''. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> Men modsat mange udlændinges opfattelse, er ''sexindustrien'' dog ikke opstået i kølvandet på [[turisme]] eller de amerikanske troppers orlov under [[Vietnamkrigen]], den var der længe før, og det største [[Klient (kunde)|klientel]] er thailændere og andre [[Asien|asiatere]]. Sexindustriens udvidelse med den såkaldte [[sexturisme]] udgør kun en mindre del, anslået til under 10 procent. Antallet af [[sexarbejde]]re er baseret på skøn, der fra mere officiel side anslås til 30.000-80.000, men af mange NGO grupper opgøres til 300.000-800.000, og ifølge nogle kilder til, at udgøre op mod to millioner.<ref>''A History of Thailand'', side 103, side 149. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge Unerversity Press 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}})</ref><ref>''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today'', side 17-19. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> Der har været tilfælde af prostitution med mindreårige, under 18 år og enkelte under 15 år, ofte i medierne omtalt som ''børneprostitution''. Det er især foregået i de nordlige egne, og ofte været enten unge piger fra etniske stammer eller fra nabolandene, fortrinsvis Burma og Laos.<ref name="20170617Nation">{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/sunday/comment_letters/30318307 |title=Thailand’s child sex trade and the cultural division of labour |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. juni 2017 |access-date=17. juni 2017 |language=en}}</ref> Der har også været enkelte tilfælde i turistområder, hvor en politi[[razzia]] i [[marts]] [[2022]] mod bar i [[Bangkok]]s ''[[Nana (kvarter i Bangkok)|Nana-kvarter]]'' fandt, at mindst tre mindreårige teenagepiger tilbød seksuelle tjenester, to af dem var 15 år og den tredje 14.<ref name="20220506-Thaiger">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/south/several-officials-in-thailand-wanted-over-child-trafficking-involvement-in-south |title=Several officials in Thailand wanted over child trafficking involvement in south |author=Tara Abhasakun |work=[[The Thaiger]] |date=6. maj 2022 |access-date=9. maj 2022 |language=en}}</ref> I marts [[2023]] fandt politiet seks mindreårige sexarbejdere mellem 15 og 17 år i et illegalt etablissement i [[Patong|Patong Beach]], [[Phuket]], efter et tip fra den [[USA]]-baserede [[NGO]], ''[[Operation Underground Railroad]]'', som bekæmper prostitution og menneskehandel. Velvet Bar mentes at være en del af et netværk, som også opererer i Bangkok og Pattaya.<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/03/18/swiss-man-ran-phuket-underage-prostitutes-human-trafficking/#google_vignette |title=Swiss man on the run abroad after underage sex ring and bar in Phuket is shut down in police raid |work=[[Thai Examiner]] |date=18. marts 2023 |access-date=20. marts 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://thephuketexpress.com/2023/03/17/update-five-senior-police-including-chief-transferred-after-bangla-bar-raid-uncovers-evidence-of-child-sexual-exploitation/ |title=UPDATE: Five Senior Police Including Chief Transferred After Bangla Bar Raid Uncovers Evidence of Child Sexual Exploitation |work=[[The Phuket Express]] |author=Goongnang Suksawat |date=17. marts 2023 |access-date=20. marts 2023 |language=en}}</ref> Der blev gennem adskillige år gjort skiftende forsøg for at ændre sexturisme-renomméet, selv om det oftest mislykkedes. Men i [[oktober]] [[2017]] dokumenterede Turistministeriet, at 52 procent af nationens seneste års 32 millioner besøgende var kvinder, sammenlignet med kun 42 procent i [[2012]]. Der fandtes ikke tidligere [[statistik]]ker, men studier fra [[1980'erne]] viste, at omkring 60 procent af de besøgende dengang var [[Mand|mænd]], og kun 40 procent var kvinder. Ændringen var en velkommen nyhed hos de thailandske myndigheder, der har forsøgt at fremme landets [[shopping]], [[strand]]e og [[Tempel|templer]], for at minimere betydningen af sexturisme. De nationaliteter, der traditionelt frekventerede Thailands sexindustri, var derimod fortsat domineret af mænd, med 68 procent af [[japan]]ske besøgende, 58 procent af [[Storbritannien|britiske]], og næsten 56 procent blandt [[USA|amerikanske]], [[Australien|australske]] og [[Tyskland|tyske]] turister.<ref name="reuters.com"/> == Trafficking == Thailand er i [[2023]] noteret som ''Tier 2'' i den årlige [[Trafficking in Persons Report]] (TIP Report), udgivet af [[Udenrigsministeriet (USA)|USAs udenrigsministerium]]. Tier 2 er lande, hvis regeringer ikke fuldt ud overholder alle Victims of Trafficking and Violence Protection Act of 2000s (forkort TVPA, på dansk: Loven om beskyttelse af ofre for menneskehandel og vold fra 2000) minimumsstandarder, men gør en betydelig indsats for at bringe sig selv i overensstemmelse med disse standarder.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailand-remains-in-tier-2-on-latest-us-trafficking-in-persons-report/ |title=Thailand remains in Tier 2 on latest US Trafficking in Persons report |work=[[Thai PBS]] |date=16. juni 2023 |access-date= 22. juni 2023 |language=en}}</ref> Thailand antages at huse 610.000 [[Menneskehandel|moderne slaver]] ([[2018]]-tal) – én for hver 133 indbyggere – ifølge [[Global Slavery Index]] fra [[Menneskerettighederne|menneskerettighedsgruppen]] [[Walk Free]]. Selv om det lykkedes myndighederne at befri flere end 1.000 fra [[trafficking]] i [[2019]], kniber det med at virksomhederne yder ofrene økonomisk kompensation. Retten bestemte, at for 1.335 tilfælde i [[2014]] skulle der ydes kompensation på 130 [[million]]er [[baht]], men kun i fem tilfælde blev erstatning udbetalt med i alt 5,6 millioner baht.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-trafficking-compensation-exc/exclusive-thailands-human-traffickers-flout-99-of-court-orders-to-compensate-victims-idUSKBN1WU00P |title=Exclusive: Thailand's human traffickers flout 99% of court orders to compensate victims |author=Nanchanok Wongsamuth |work=[[Reuters]] |date=15. oktober 2019 |access-date=16. oktober 2019}}</ref> Især fiskeindustrien er kendt for at anvende såkaldte "slavearbejdere". Også [[Stamme (folk)|stammefolk]] som [[Hmong]] anklages for, at i traditionelt arrangerede ægteskaber, hvor unge kvinder helt ned til 15-16 års alderen flytter til sin ægtefælles hjem, kan hun blive familiens slavearbejder. Juridiske eksperter mener, at den måde, hvorpå Hmong-kvinderne blev tvunget til at arbejde, kan udgøre en overtrædelse af paragraf 6/1 i loven om bekæmpelse af menneskehandel, da den udgør tvangsarbejde eller tvangstjeneste.<ref>{{cite news |url=https://prachataienglish.com/node/10166 |title=I was like a slave: Hmong women use TikTok to reveal married exploitation |author=Pimkamon Pichitsiri |author2=Kunravee Sukhimoke |work=[[Prachatai]] |date=6. januar 2023 |access-date=7. januar 2023 |language=en}}</ref> I [[2025]] registrerede det thailandske politi 279 sager om menneskehandel og reddede 317 ofre samt retsforfulgte 366 mistænkte. 213 af alle de identificerede ofre var børn og unge. Tvangsarbejde involverede 15 ofre, der blev tvunget til at arbejde i [[Callcenter|callcentre]] eller svindeloperationer.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1383642-police-step-up-anti-trafficking-drive-as-child-victims-rise/ |title=Police step up Anti-Trafficking Drive as Child Victims Rise |work=[[ASEAN NOW]] |date=5. januar 2026 |access-date=5. januar 2026 |language=en}}</ref> Der er adskillige tilfælde af trafficking af thailandske kvinder til udlandet, ofte til [[Dubai]], [[Bahrain]], [[Malaysia]] og [[Sydkorea]] under foregivende af, at skulle udføre traditionel [[thaimassage]], men hvor det i virkeligheden viser sig at være seksuelle ydelser.<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1216050-thai-women-warned-about-becoming-sex-slaves-in-middle-eastasia-after-seven-saved/ |title=Thai women warned about becoming sex slaves in Middle East/Asia after seven saved |work=[[Thaivisa]] News |date=5. maj 2021 |access-date=6. maj 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210505123226/https://forum.thaivisa.com/topic/1216050-thai-women-warned-about-becoming-sex-slaves-in-middle-eastasia-after-seven-saved/ |archive-date=5. maj 2021 |url-status=dead}}</ref> {{Uddybende|Prostitution i Thailand}} [[Fil:Thai Karaoke-Bar DSC05082.jpg|thumb|alt=|upright=1.0|En thailandsk karaoke bar (2009).]] I kalenderåret [[2018]] var der 304 sager om trafficking, hvoraf 258 drejede sig om seksuel udnyttelse,{{efn|name=navn| De thailandske myndigheder noterer konsekvent sexarbejdere under 18 år som handlede/trafficking-ofre, uanset om vedkommende har givet frivilligt samtykke som sexarbejder. }} 35 om tvungen arbejde (fx i fiskeindustrien), otte androg gade[[tiggeri]], og tre tilfælde androg [[afpresning]]. Seneste i medierne rapporterede sag (på pågældende tidspunkt) omtalte 12 laotiske kvinder fra en [[karaoke]]bar i [[Narathiwat]]-provinsens [[Sungai Kolok]]-distrikt, tæt på [[grænse]]n til [[Malaysia]], to af dem mentes at være [[mindreårig]]e (under 18 år). Pigerne blev ''udlejet'' for 1.500 [[baht]] (cirka 300 [[DKK]]) i timen, eller 3.000 baht (cirka 600 DKK) for en hel nat. Baren beholdt omkring 750-800 baht (cirka 150 DKK), mens pigerne fik deres andel ved udgangen af måneden.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30368644 |title=War on sex traffickers to continue, pledges PM |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. maj 2019 |access-date=1. maj 2019}}</ref> Stort set alle nyere i medierne rapporterede tilfælde af trafficking, har alle andraget steder med overvejende, eller udelukkende, [[Asien|asiatisk]] klientel. Selv om det omtales som [[trafficking]], kan det være svært at afgøre, i hvor vid udstrækning kvinder fra især nabolandene [[Myanmar]] (Burma) og [[Laos]], er frivillige [[Gæstearbejder#Asien|migrantarbejdere]] eller handlede eller tvunget. Et i 2018 meget omtalt tilfælde var ''Victoria’s Secret'', en såkaldt [[massage parlour]] i det centrale [[Bangkok]], hvor 113 unge [[kvinde]]r arbejdede, og 20 oplyste at de var ofre for trafficking. 96 af kvinderne kom fra Myanmar og 11 fra Laos, af de resterende var fire thailændere og to [[Kina|kinesere]].<ref name="20180115-victorias">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30336249 |title=Trafficking probe over 20 victims at parlour |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=15. januar 2018 |access-date=16. januar 2018}}</ref><ref name="20180116-BP-Victorias">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1396586/corruption-is-embedded-in-the-sex-trade |title=Corruption is embedded in the sex trade |work=[[Bangkok Post]] |date=16. januar 2018 |access-date=16. januar 2018 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2018/01/18/former-brothel-kingpin-says-police-wrong-victoria-boss/ |title=FORMER BROTHEL KINGPIN SAYS POLICE WRONG ABOUT ‘VICTORIA’ BOSS |work=[[Khaosod]] English | date=18. januar 2018 |access-date=18. januar 2018 |language=en}}</ref> == Demografi == {{Uddybende|Thailands demografi}} === Indbyggertal === Det officielle indbyggertal var 65,80 millioner pr. [[31. december]] [[2025]] (65,95 millioner i [[2024]]), heraf 64.820.708 thailandske [[Statsborgerskab|statsborgere]] og 988.620 af andre nationaliteter. Indbyggertallet faldt med 142.199 i forhold til 2024.<ref name=20260328-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-population-declines-to-658m-as-society-ages-r868/ |title=Thailand Population Declines to 65.8m as Society Ages |work=[[ASEAN NOW]] |date=28. marts 2026 |access-date=28. marts 2026 |language=en}}</ref> Indbyggertallet pr. 31. december [[2022]] var 66.090.475, hvoraf 65.106.481 var nationale thailændere – heraf 31.755.032 hankøn og 33.351.449 hunkøn – mens de resterende 983.994 ikke havde thailandsk [[statsborgerskab]]. Bangkok var største by med 5.494.936 registrerede indbyggere (befolkningen er større, men mange er registreret med en adresse i deres hjemprovins og tælles derfor ikke med i Bangkok), efterfulgt af [[Korat]] (Nakhon Ratchasima) med 2.634.145 (2021-tal) indbyggere og [[Ubon Ratchathani]] med 1.868.519 (2021-tal) indbyggere.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2022/01/19/over-66-million-people-currently-living-in-thailand-as-of-2022-the-royal-gazette-reports/ |title=Over 66 million people currently living in Thailand as of 2022, the Royal Gazette reports |author=Nop Meechukhun |work=[[The Pattaya News]] |date=19. januar 2022 |access-date=20. januar 2022 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-official-population-at-december-31st-2022-was-66090475/ |title=Thailand’s official population at December 31st 2022 was 66,090,475 |work=[[Thai PBS]] |date=5. januar 2023 |access-date=5. januar 2023 |language=en}}</Ref> 2021-2023 har [[fertilitetsrate]]n ligget konstant omkring 1,16, svarende til cirka 500.000 nyfødte pr. år. En fremregning viser, at Thailands befolkning kan blive halveret i løbet af seks [[årti]]er. Fertilitetsraten bør ifølge [[WHO]] ligge på 2,1, for at opretholde et befolkningstal. En undtagelse er dog den sydlige, muslimsk dominerede [[Yala (provins)|Yala-provins]], hvor fertilitetsraten ligger på 2,27. Tidligere havde Thailand en fertilitetsrate på 5,1, men raten har være stødt faldende gennem de senere år. Den faldende fertilitetsrate blev først observeret i [[1993]], med en registreret rate på 2,1. I [[2020]] var den 1,51. [[Kvinde]]r føder deres [[børn]] senere, eller får slet ikke børn. Kvinders højere fødealder har medført en stigning i børn født med [[Downs syndrom]].<ref>{{cite news |url=https://www.dailynews.co.th/politics/824770 |title=หวงเด็กเกิดนอยสุดครั้งแรกในไทย ดัน "มีบุตรยากเปน โรค"รักษาฟร |work=[[Daily News]] |date=11. februar 2021 |access-date=12. februar 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210212190834/https://www.dailynews.co.th/politics/824770 |archive-date=12. februar 2021 |url-status=dead}}</ref><ref name="20230826-PBS" /><ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thailands-population-to-halve-by-2083-due-to-fertility-crisis |title=Thai’ed down: Fertility crisis set to halve Thailand’s population in six decades |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=29. oktober 2023 |access-date=12. november 2023 |language=en}}</ref> I [[2024]] blev der kun registreret 426.240 børnefødsler mod 519.000 i 2023. Det var første gang i 75 år, at antallet af nyfødte kom under 500.000.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2025/01/17/thailand-records-lowest-birth-rate-in-75-years-raising-alarm-over-population-crisis/ |title=Thailand Records Lowest Birth Rate in 75 Years, Raising Alarm Over Population Crisis |author=Kittisak Phalaharn |work=[[The Pattaya News]] |date=17. januar 2025 |access-date=22. januar 2025 |language=en}}</ref> Blandt yngre thailændere handler beslutningen mindre om at afvise familielivet, end om at nægte at gå ind i det uforberedt. [[Deloitte]]s undersøgelse i [[2026]] viste, at mange thailandske respondenter fra [[Generation Z]] (født [[1995]]-[[2012]]) og [[Generation Y|Millennials]] (født [[1977]]-[[1995]]) har udskudt store livsbeslutninger, herunder at stifte familie, på grund af økonomisk pres. Kærlighed er måske gratis, men bleer, skolepenge og en ejerlejlighed nær toglinjen er det ikke. Mange af dem synes, det er meget lettere at have kæledyr, som [[kat]]te og [[hund]]e, end at have børn.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/life/social-and-lifestyle/3282924/thai-gen-z-still-choosing-pets-over-kids-in-2026 |title=Thai Gen Z still choosing pets over kids in 2026 |work=[[Bangkok Post]] |date=8. juli 2026 |access-date=8. juli 2026 |language=en}}</ref> I [[2020]] udgjorde befolkningen 11,20 millioner [[Barn|børn]] (0-14 år), 43,26 millioner i arbejdsduelig alder (15-59 år) og 12 millioner ''seniorer'' (60+ år). Fremregnet til [[2040]] forventes fordelingen at blive 8,40 millioner børn, 36,50 millioner arbejdsduelige og 20,42 millioner seniorer.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30380560 |title=Working-age population decreasing: NESDB |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. januar 2020 |access-date=15. januar 2020 |language=en}}</ref> Medianalderen er i [[2023]] opgjort til 40 år og 2 måneder.<ref name="20230826-PBS" /> Den aldrende befolkning medfører voksende økonomiske indvirkning. I 2025 var flere end 20 procent af befolkningen, omkring 15 millioner mennesker, 60 år eller ældre. Af disse var omtrent hver tredje, stadig i arbejde, ofte på grund af utilstrækkelig opsparing eller begrænset støtte fra familie (det er [[Skik|kutyme]] i Thailand, at børn hjælper med at forsørge familiens ældre). Andelen af ældre forventes at stige betydeligt de kommende år, hvilket potentielt vil omforme arbejdsmarkedet og påvirke den samlede økonomiske vækst. Næsten halvdelen af de ældre har utilstrækkelig indkomst, og omkring to tredjedele har ingen opsparing.<ref name=20260328-AN" /> Omkring en tredjedel af de ældre er økonomisk afhængige af deres børn. 6,8 procent havde en pension, der kunne dække de daglige udgifter, mens kun 1,6 procent havde nok opsparing til, at leve et komfortabelt liv. Et studie fra National Statistical Office (NSO) opgjorde i 2024 at 12,9 procent af de ældre lever alene, hvilket var næsten en firedobling siden [[1994]], hvor 3,6 procent af de ældre boede alene. I [[2033]] forventes mindst 20 procent af befolkningen, at være over 65 år.<ref>{{cite news |url=https://world.thaipbs.or.th/detail/songkran-family-joy-masks-fear-of-a-lonely-death-in-ageing-thailand/ |title=Songkran family joy masks fear of a lonely death in ageing Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=12. april 2026 |access-date=13. april 2026 |language=en}}</ref> En undersøgelse i [[2026]] af National Institute of Development Administration viste, at selvom de fleste ældre havde ringe eller ingen indkomst led 76,64 procent ikke af [[Depression (psykisk)|depression]], kun 1,3 procent havde svær depression og 5,19 procent moderat.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/3235763/poll-elderly-have-little-money-but-most-not-depressed |title=Poll: Elderly have little money, but most not depressed |work=[[Bangkok Post]] |date=12. april 2026 |access-date=13. april 2026 |language=en}}</ref> === Etniske grupper === Den thailandske befolkning er forholdsvis ensartet. De allerfleste taler thaisprog og er buddhister. I nordøst bor det største mindretal, [[Laos|laotere]] eller ''lao Isaan'', opkaldt efter [[Isaan]]-[[plateau]]et. Det næststørste mindretal er [[kineserne]], der er godt integrerede i den thailandske kultur. Efter politisk pres tog flere af dem thailandske navne i årene efter 2. verdenskrig og blev thailandske statsborgere. De fleste kinesere er selvstændige erhvervsdrivende, og kineserne sidder på 60 procent af det private erhvervsliv i Thailand. Langs grænsen til Cambodja lever omkring en million [[khmer]]er, de fleste flygtninge og langs grænsen til Laos en stor gruppe vietnamesere. Længst mod syd, i de fire sydlige provinser [[Songkhla]], [[Pattani]], [[Yala]] og [[Narathiwat]], er der et ret stort mindretal af [[Islam|muslimske]] malajer, der har stærke sociale og kulturelle bånd til [[Malaysia]]. De mindretal, der adskiller sig mest fra Thailands øvrige folkegrupper, er godt hundrede tusinde mennesker i de nord- og vestlige egne – blandt andre [[akha]], [[lasu]], [[lisi]], [[hmong]] og [[karen (folkeslag)|karen]]. Disse bjergstammer lever ofte i social elendighed med ingen eller mangelfuld uddannelse og misbrugsproblemer. Den [[29. oktober]] [[2024]] vedtog regeringen, at give statsborgerskab til 483.000 langtidsimmigranter fra perioden [[1984]] til [[2011]] og børn født af disse. Skulle ansøgninger om statsborgerskab behandles individuelt, ville det tage 44 år, hvilket fik regeringen til at strømline procedurerne.<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/nbtworld/news/view/660048/?bid=1 |title=Cabinet Grants Citizenship to 483,000 Long-Term Residents |work=[[NNT (Thailand)]] |date=30. oktober 2024 |access-date=31. oktober 2024 |language=en}}</ref> På trods af den økonomiske udvikling i de sidste par årtier er det stadig fire femtedele af Thailands befolkning, der bor på landet. Hovedstaden Bangkok er den eneste rigtige storby. === Fastboende udlændinge === Der er problemer med at identificere det nøjagtige antal udlændinge grundet manglende tilgængelige officielle data, men det er kendt fra thailandske myndigheder, at op til fire millioner ikke-residenter bor i kongeriget.<ref name="20230925-TE">{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/09/25/calls-for-clarification-of-new-regime-income-tax-foreigners-overseas-income/ |title=Calls for clarification of new Tax regime which appears to target expat foreign income sources |author=Joseph O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=25. september 2023 |access-date=26. september 2023 |language=en}}</ref> Gennem de seneste årtier er Thailand blevet populært bosted for såkaldte ''[[expats]]'' (forkortelse af expatriate, person der bor udenfor hjemlandet), men da der mangler en officiel opgørelse af antallet, har det været baseret på skøn, der varierer fra 500.000 og op til en [[million]]. Nabolandenes [[gæstearbejder|migrantarbejdere]] er ikke inkluderet. Ifølge opgørelsen ''Thailand Migration Report 2019'', baseret på [[Visum]] udstedt i [[2017]], er antallet kun cirka 200.000, fordelt som 77.000 af familiære årsager ([[ægteskab]], [[børn]]), 73.000 [[pensionist]]er, og 50.000 på grund af [[Investor|investeringer]]. Det er dog uklart, hvad disse tal nøjagtigt dækker over, om det er visum udstedt af thailandske [[ambassade]]r og [[konsulat]]er i udlandet, eller forlængelse af ophold udstedt af indenlandske [[immigration]]skontorer. Ifølge Arbejdsministeriet er der desuden knap 113.000 veluddannede udenlandske arbejdere, så det totale antal er 313.000, hvis [[investor]]visum medregnes.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://thailand.iom.int/thailand-migration-report-2019-0 |title=Thailand Migration Report 2019 |work=[[International Organization for Migration]], IOM Thailand |date=2019 |access-date=28. juli 2019 |archive-date=28. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190728221928/https://thailand.iom.int/thailand-migration-report-2019-0 |url-status=dead }}</ref><ref name="20190728-thaivisa">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1114408-the-mystery-of-exactly-how-many-expats-live-in-thailand/ |title=The mystery of exactly how many expats live in Thailand |work=[[Thaivisa]] |date=28. juli 2019 |access-date=28. juli 2019}}</ref> Et studie udført af [[Mahidol University]] baseret på tal fra [[2010]] fandt, at 2.581.141 udlændinge boede i Thailand, heraf var 72%, 1.858.000, fra [[Sydøstasien]] (oftest [[gæstearbejder]]e), med 1,3 million [[Burma|burmesere]] som største enkeltgruppe . Blandt de resterende omkring 720.000 såkaldte ''expats'', var de største enkeltgrupper 141.000 [[kinesere]], 85.000 [[briter]], 80.000 [[japan]]ere, 46.000 [[indere]], 40.000 [[amerikaner]]e, 24.000 [[tyskere]] og 23.000 [[franskmænd]].<ref name="20190728-thaivisa" /><ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite web |url=http://www.ms.ipsr.mahidol.ac.th/ConferenceXI/Download/Book/447-IPSR-Conference-A12-fulltext.pdf |title=ชาวต่างชาติในเมืองไทยเป็นใครบ้าง? |work=[[Institute for Population and Social Research, Mahidol University]] |access-date=28. juli 2019 |archive-date=12. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190412025602/http://www.ms.ipsr.mahidol.ac.th/ConferenceXI/Download/Book/447-IPSR-Conference-A12-fulltext.pdf |url-status=dead }}</ref> [[2023]]-data fra Employment Department (dansk: Beskæftigelsesdepartementet) og Colliers Thailand, viste, at der i første kvartal kom 156.590 nye udstationere (expat), med over halvdelen baseret i Bangkok. De førende nationaliteter de seneste år var japanere, kinesere og indere. Ifølge Tourism Association of Koh Samui (dansk: Turistforeningen på Koh Samui), er tre øer i [[Surat Thani|Surat Thani-provinsen]], [[Koh Samui]], [[Koh Phangan]] og [[Koh Tao]], hjemsted for anslået 10.000 til 15.000 [[Digital nomade|digitale nomader]].<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/business/rise-in-expatriate-residence-in-thailand-prompts-tourism-benefits-plan |title=Rise in expatriate residence in Thailand prompts tourism benefits plan |author=Alex Morgan |date=25. september 2023 |access-date=25. september 2023 |language=en}}</ref> De fleste analytikere antyder, at den velhavende expat-befolkning er omkring 500.000 til 600.000.<ref name="20230925-TE" /> Finansnyhedsmediet [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] rapporterede, at der i [[2018]] var udstedt 80.000 [[pensionist]] [[visum]], en stigning på 30 procent siden [[2014]]. De største enkeltgrupper var [[briter]] med 16 procent, [[amerikanere]] 12 procent, [[tyskere]] 9 procent, [[kinesere]] 7 procent og [[schweiz]]ere 6 procent.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-10-03/thailand-s-surging-baht-shatters-expat-dreams-of-easy-retirement |title=Surging Thai Baht Shatters Expat Dreams of Easy Retirement |author=Randy Thanthong-Knight & Yumi Teso |work=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] |date=3. oktober 2019 |access-date=4. oktober 2019}}</ref> Foruden forskellige visumtyper med begrænsninger – som blandt andet forretningsvisum, pensionistvisum og visum baseret på familie, herunder [[ægteskab]] – findes en mulighed for køb af visum med ret til ubegrænset ophold i fem til 20 år, det såkaldte ''Elite Card'', i 2023 omdøbt til ''Privilege Card''. Der var 8.602 Elite Card-holdere i 2019, flest fra [[Kina]] med 1.747 kort, [[Storbritannien]] 479, [[Japan]] 443, [[USA]] 387 og [[Frankrig]] 348.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1138757-over-8000-foreigners-have-a-thailand-elite-card-surge-in-applicants-in-2019/ |title=Over 8,000 foreigners have a Thailand Elite Card, surge in applicants in 2019 |work=[[Thaivisa]] News |date=14. december 2019 |access-date=27. december 2019}}</ref> I [[2021]] var antallet vokset til flere end 13.000 kort, da mange nye medlemmer kom til under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]].<ref name="20210429-Thaivisa">{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1215405-elite-card-going-into-new-markets-with-seven-new-agents-expect-to-recover-losses-within-this-year/ |title=Elite Card: Going into new markets with seven new agents - expect to recover losses within this year |work=[[Thaivisa]] |date=29. april 2021 |access-date=10. maj 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210429035250/https://forum.thaivisa.com/topic/1215405-elite-card-going-into-new-markets-with-seven-new-agents-expect-to-recover-losses-within-this-year/ |archive-date=29. april 2021 |url-status=dead}}</ref> Det mest populære kort var med fem års ophold til 600.000 [[baht]] (cirka 120.000 [[DKK|kroner]]),<ref name="20210429-Thaivisa" /> som 47 procent af medlemmerne havde i [[2020]], mens livsvarigt medlemskab udgjorde 22 procent og det 20-årige kort, 14 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/1989351/work-permits-for-thai-elite |title=Work permits for Thai Elite |author=NARUMON KASEMSUK |work=[[Bangkok Post]] |date=22. september 2020 |access-date=28. september 2020 |language=en}}</ref> En ny type langtidsvisum (LTR, forkortelse for Long-Term Resident) for dels [[velhaver]]e og dels [[Videregående uddannelse|højt uddannede]] personer, rettet mod en million udlændinge med højt forbrug, der skulle bo i Thailand over fem år, blev lanceret i [[2022]]. Statistik fra [[marts]] 2023 viste, at der kun var begrænset interesse med 2.920 ansøgere, herunder 195 personer med høj nettoformue, 1.011 udenlandske pensionister med et højt niveau af aktiver og indkomst, 771 arbejdende erhvervsledere, der flyttede til Thailand og 943 personer, der kvalificerede sig ved at være specialister. [[Amerikanerne]] var den førende gruppe i denne nye visumklasse med 518 ansøgere, efterfulgt af kineserne med 325.<ref name="20230925-TE" /> === Statsløse === Thailand er blandt de lande med højeste antal statsløse personer. Ifølge indenrigsministeriet husede nationen over 539.000 [[statsløs]]e personer i [[2020]], 40 procent, eller 297.000 individer, var børn, boende i særdeleshed i de nordlige provinser, primært [[Chiang Mai (provins)|Chiang Mai]] og [[Chiang Rai (provins)|Chiang Rai]].<ref name="20211227-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/life/social-and-lifestyle/2238275/seen-yet-still-invisible |title=Seen yet still invisible |author=WANDEE SUNTIVUTIMETEE |work=[[Bangkok Post]] |date=27. december 2021 |access-date=27. december 2021 |language=en}}</ref> Ifølge en undersøgelse fra [[april]] [[2021]], "Invisible Lives: 48 Years Of The Situation Of Stateless Children In Thailand (1972-2020)" ([[Dansk (sprog)|dansk]]: "Usynlige liv: 48 år af situationen for statsløse børn i Thailand (1972-2020)"), lå den største udfordring i at fremme status for statsløse børn i de lokale områder. Dette omfattede mangel på personale, midler, unødvendigt komplekse procedurer og negative holdninger til statsløse personer og børn. Desuden bidrog de statsløse personers manglende viden om fødselsregistrering og processen for opnåelse af juridisk status, kombineret med deres frygt for thailandske myndigheder, også til problemet, ifølge undersøgelsen.<ref name="20211227-BP" /> Statsløse børn har i princippet ingen grundlæggende rettigheder og derfor ikke mange fremtidsmuligheder, da de ikke har et nationalt ID-nummer (identifikationsnummer), svarende til et dansk [[CPR-nummer]]. En del har fået såkaldt G-ID-nummer, hvilket vil sige, at de ikke har nogen form for fødselsattest, men er blevet registreret af en skole og har fået et elevnummer, der begynder med G (generate, dansk: generer). Disse G-ID-numre, som beviser børnenes eksistens i uddannelsessystemet, har dog ingen betydning i det thailandske civilregistreringssystem. Med andre ord, på trods af en skoles anerkendelse eksisterer disse børn ikke officielt. Deres ret til uddannelse er sikret, men adgang til andre rettigheder, herunder retten til [[sundhedsvæsen]] og fri bevægelighed, er stadig ikke behandlet. Når de skal rejse uden for den udpegede uddannelseszone ([[provins]]), skal de indhente tilladelse fra det ansvarlige distriktskontor. Trods indsats fra såvel regeringer som ikke-statslige organisationer ([[NGO]]), civilsamfundet, internationale organisationer og akademiske sektorer, er problemet endnu ikke blevet løst i 2021.<ref name="20211227-BP" /> == Kultur == {{Uddybende|Thailands kultur}} [[Fil:Siamese orchestra, 1900.gif|thumb|upright=1.0|Thailandsk orkester omkring år 1900.|alt=]] Thailands kultur er stærkt præget af buddhismen. Der er pragtfulde [[tempel|templer]] i alle større byer. De ældste bevarede rester af thailandske [[arkitektur]] stammer fra Dvaravati-perioden cirka fra år 500 til år 1000. I den gamle hovedstad Ayutthaya kan man se rester af imponerende bygningsværker i sten. Kunst og arkitektur fra denne periode var påvirket af rigerne i Cambodja, Burma og på Sumatra. Det var først med [[Chiang Mai]]-stilen fra år 1000 og frem, at landet udviklede sit eget kunstneriske udtryk. Næsten alle ældre bygninger har en religiøs funktion og er rigt udsmykkede med en eller flere buddhastatuer. Statuerne følger nøje den beskrivelse af [[Buddha]], der findes i [[sanskrit]]digtningen – 'ben som en hjort, hage som en mangokerne, hår som skorpionens brod'. Også den klassiske billedkunst var knyttet til religionen – der var først ved slutningen af 1800-tallet, at mere folkelige motiver fik plads i malerkunsten. Den thailandske [[litteratur]] opstod i 1200-tallet, og fra den tid stammer flere [[digt]]e, ofte baseret på buddhistiske sagn. Prosaværket Thraiphum Phraruang fra 1345 er formodentlig skrevet af kong Lithai, og beskriver underverdenen, jorden, himlen og en utopisk fremtidsverden. Det har haft stor indflydelse på thailandsk verdensanskuelse. Den første moderne forfatter var nationalpoeten Sunthon Phu, der i første halvdel af 1800-tallet blev læst og påskønnet både ved hoffet og i den del af offentligheden, der kunne læse. Den thailandske roman opstod i begyndelsen af 1900-tallet. Et vigtigt indslag i thailandsk hverdagskultur er dyrkelsen af kongehuset, især forhenværende kong Bhumibol Adulyadej og hans familie, der nyder stor respekt i befolkningen. Deres portrætter hænger ofte i private hjem, og der sendes en halv time om kongefamilien i [[fjernsynet]] hver dag. Før offentlige arrangementer startes – det være sig til sportskampe, biograf- og teaterforestillinger, og andre begivenheder – rejser man sig mens kongehymnen afspilles. [[Fil:Estación de FF.CC., Bangkok, Tailandia, 2013-08-23, DD 09.jpg|thumb|upright=1.0|Folk har rejst sig i respekt for nationalhymnen klokken 8 morgen, stående med ansigtet mod billedet af kongen på ''Hua Lamphong''-banegården i Bangkok|alt=]] Siden den [[14. september]] [[1942]] har det været obligatorisk at rejse sig hver dag klokken 8 morgen og 6 aften i respekt for nationalhymnen, der afspilles i radio og Tv, og på visse offentlige steder.<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/photos/a.536140676404869/2113729131979341/?type=3 |title=Khosod English, Facebook opslag |work=[[Khaosod]] English |date=14. september 2018 |access-date=14. september 2018}}.</ref> Oprindeligt var det en del af den nationale kulturlov, hvor overtrædere blev straffet med fængsel og en bøde. Denne [[arkæisk]]e lov blev tilbagekaldt af [[Abhisit Vejjajiva]]-regeringen i [[2010]], men det er fleste thailændere faktisk ikke klar over.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2012155/rise-up-against-shallow-patriotism |title=Rise up against shallow patriotism |author=PLOENPOTE ATTHAKOR |work=[[Bangkok Post]] |date=2. november 2020 |access-date=3. november 2020 |language=en}}</ref> Thailand følger kalenderåret med officielt årsskifte den 1. januar, men derudover fejres også det traditionelle Thai-nytår [[Songkran]] den 13. april med en flere dage lang række festligheder der strækker sig fra 13. til 16. april. === Sprog === {{Uddybende|Thai (sprog)}} 71 talte sprog findes, skriver (i 2018) tidsskriftet [[Ethnologue]].<ref>[https://www.ethnologue.com/country/TH "Thailand"]. [[Ethnologue]]. Hentet 2018-12-02</ref> Det thailandske sprog – [[Thai (sprog)|thai]], et Tai-kadai sprog – er egentlig fire ret forskellige dialekter, som geografisk følger landets hovedregioner. Dialekten på [[Chao Phraya]]-sletten kaldes standard Thai og fungerer som rigssprog og bruges i medierne og på de højere uddannelsessteder. Sproget indeholder tidlige låneord fra kinesisk og er også blevet påvirket af sanskrit, khmer og de religiøse ceremoniers sprog, pali. I nordøst tales Isan (Isan/Thai: ภาคอีสาน [pʰâːk ʔiːsǎːn]; skrives også som Isaan, Isarn, Issan, Esan eller Esarn; fra Pali īsān eller Sanskrit īśān "Nordøst"), der stort set er identisk med sproget i [[Laos]]. Også nordthai – lanna thai – ligner lao, mens sydthai har mange [[malaj]]iske låneord. Thailandsk har fem toner: Medium, lav, høj, stigende og faldende tone. Det siges at Thaialfabetet blev indført i 1283 af kong Ramkhamhaeng. Det er inspireret af Khmer-alfabetet og sanskrit-alfabetet og har 44 konsonanter, 24 vokaler og fire diakritiske tegn (accenter), der er med til at angive hvilken tone ordet har. Eftersom Thailand aldrig har været koloniseret, er der ikke noget europæisk sprog, der er dominerende, men i de senere år er flere og flere engelske ord blevet optaget i rigssproget, særligt inden for teknik og videnskab. Der undervises også i [[engelsk (sprog)|engelsk]] i skolerne. === Traditionel dans og musik === [[Fil:Khon Thammasat 20090306 01.jpg|thumb|alt=|upright=1.0|Khondans opført i det store [[auditorium]] på [[Thammasat University]], 2009]] '''Khon''' ({{lang-th|โขน}}, udtalt: kʰǒːn), en [[tradition]]el [[drama]]tisk [[dans]] stammende fra [[Thailands historie|Ayutthaya-riget]] ([[1351]]-[[1767]]), hvor [[danser]]ne er iført maske, blev i [[2018]] optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)|UNESCOs Verdensarvsliste]]. En tilsvarende maskedans findes i [[Cambodja]], og begge [[nation]]er har hævdet at eje den maskerede dans, og forsøgt at vinde international anerkendelse, hvilket førte til en bitter fejde mellem de to nabolande. Den thailandske version blev anerkendt på listen for at være en særskilt, vigtig kulturpraksis, mens den cambodjanske udgave, hvor meget af kulturarven blev forsøgt elimineret under [[Khmer Rouge]]-regimet ([[De Røde Khmerer]] fra [[1975]]-[[1979]]), blev optaget som havende akut behov for bevaring.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/culture/2018/11/30/khon-of-thailand-khol-of-cambodia-recognized-by-unesco/ |title=KHON OF THAILAND, KHOL OF CAMBODIA RECOGNIZED BY UNESCO |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=30. november 2018 |access-date=30. november 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30359554 |title=Thailand’s ‘khon’ dance added to Unesco heritage list |author=Phatarawadee Phataranawik |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=30. november 2018 |access-date=30. november 2018}}</ref> [[Fil:Nong Nooch-14.JPG|thumb|alt=|upright=1.0|Manora dans (2014).]] '''Nora''', kort for navnet ''Manora'', er det ældste overlevende thai dansedrama. Dansen, som stammer fra det [[syd]]lige Thailand, blev optaget på UNESCO's Verdensarvliste i [[2021]]<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/unesco-recognises-thailands-nora-folk-dance-jasmine-rice-wins-best-rice-award-2021/ |title=UNESCO recognises Thailand’s ‘Nora’ folk dance, jasmine rice wins Best Rice Award 2021 |work=[[Thai PBS]] |date=15. december 2021 |access-date=16. december 2021 |language=en}}</ref>. Den originale dans handler om en lokal [[prins]], som begiver sig ud for at redde sin elskede Manora, der er kvinde-fugleprinsesse, hvorfor dansen også kaldes for ''kvindernes fugledans''. Nu til dags er handlingen mere differentieret med forskellige historier. [[Koreografi]]en er generelt komponeret over 12 positioner og 17 bevægelser, inklusive udtryksfulde hånd- og fingerstillinger. Danserne går ikke, men glider på fødderne, hvilket skaber en særegen udtryksform. [[Akkompagnement]]et er rytmisk (trommer, små bækkener, træstykker og et blæseinstrument). Der var 387 Nora-dansetrupper i [[2019]], hvoraf de 278 (70 procent) fandtes i det sydlige Thailand. Nora er godkendt til optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.toursinthailand.com/travel-guide/nora-dance.html |title=Nora Dance |work=Tours in Thailand |access-date=17. marts 2019 }}{{Dødt link|date=august 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30365699 |title=Cabinet okays bid for southern dance Nora on Unesco heritage list |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=13. marts 2019 |access-date=17. marts 2019}}</ref> === Måleenheder og tal === '''[[metersystem]]et''' blev indført i [[1923]], men enkelte af de ældre [[måleenheder]] anvendes stadig, især [[areal]]mål, samt ved [[Vægt (fysik)|vægt]] af fx [[guld]].<ref name="tlo_metric">[http://www.thailawonline.com/en/others/measurements-in-thailand-rai-ngan-etc.html Measurements in Thailand]. ''Thai Law Online'', hentet 10-10-2017.</ref> '''Gamle måleenheder''' der ofte anvendes: * Wah = 2 [[meter]]. * Tarang wah (wah²) = 4 [[kvadratmeter]] (2 x 2). * Ngan = 100 tarang wah = 400 kvadratmeter (100 x 4). * Rai = 4 ngan = 1.600 kvadratmeter (4 x 400). * Salueng = 3,75 [[gram (enhed)|gram]]. * Baht = 4 salueng = 15,16 gram. * Tamlung = 4 baht = 60 gram.<ref name="tlo_metric" /> '''[[Tal]]''' angives normalt i [[arabertal]]s europæiske variant, men i officielle dokumenter anvendes [[Thai (sprog)|thai skrifttegn]], der stammer fra [[Kina|kinesiske]] tegn, bortset fra 0, der er [[sanskrit]]. '''[[Klokken]]''' er ofte forståelig med tidsangivelse efter vestlig 24-timers system samt 12-timers cyklus (am/pm). Thaierne bruger imidlertid ofte selv en modificeret 6-timers tidsangivelse, inddelt i: * 01:00-05:00 = 1-5 "tidlig morgen" (''ti'' X, hvor X = tal). * 06:00-11:00 = 6-11 "morgen" (X ''mong''). * 12:00 = "middag" (''thiang wan''). * 13:00 = "eftermiddag" (''bai mong''). * 14:00-17:00 = 2-5 "eftermiddag" (''bai'' X ''mong''). * 18:00 = 6 "aften" (6 ''mong yen'', udtales "hok mong yen"). * 19:00-23:00 = 1-5 "nat" (X ''thum''). * 24:00 = "midnat" (''thiang khuen'' eller 6 ''thum'', udtales "hok thum"). '''[[Valuta]]''' er [[thailandske baht]], THB, hvor 1 baht består af 100 satang. I praksis bruges satang sjældent som betalingsmiddel, bortset fra supermarkeder og banker, mønter findes i værdierne 25-satang og 50-satang. Baht forekommer i 1-baht, 2-baht, 5-baht og 10-baht mønter; samt i 20-baht, 50-baht, 100-baht, 500-baht og 1.000-baht sedler. Thai-bahts kurs opgøres dagligt på [[Danmarks Nationalbank]]s kursliste. {{Uddybende|Thailandske baht}} === Religion === [[Fil:Phutthamonthon Buddha.gif|thumb|upright=1.0|Budhistiske munke i Thailand.|alt=]] Forfatningen garanterer religionsfrihed. ==== Buddhisme ==== [[Buddhisme]] er den største trosretning. Religionen har tre hovedretninger, hvor [[Theravada|therava buddhisme]], der betyder "De ældstes lære", praktiseres i Thailand. Den har været statsreligion siden 1200-tallet og gennemsyrer samfundsliv og [[kultur]]. Størstedelen af befolkningen bekender sig til theravada-buddhismen, der også er den mest udbredte retning i [[Myanmar]] (Burma) og på [[Sri Lanka]].<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/asean/1399658/scandal-hit-dhammakaya-temple-helps-stage-event-in-myanmar Scandal-hit Dhammakaya temple helps stage Myanmar event]. [[Bangkok Post]], 21-01-2018, hentet 22-01-2018.</ref> Ifølge forfatningen skal [[konge]]n være buddhist, og stat og monarki har altid været nært knyttet til religionen. Den buddhistiske tidsregning, der starter ved Buddhas død, bruges ofte parallelt med den vestlige i Thailand. År [[2018]] svarer til år 2561 i buddhistisk tidsregning. Nationen har flere end 300.000 [[munk]]e, fordelt på mere end 40.000 [[Tempel|templer]]. Thailændernes religionsdyrkelse adskiller sig dog en del fra den buddhistiske skriftlære. Man stræber ikke i samme grad som andre buddhister efter at opnå livscyklussernes endemål, [[nirvana]], men koncentrerer sig om at forbedre dette liv eller det næste ved at gøre gode gerninger. Det anses for særligt meriterende i den forbindelse at give mad og anden hjælp til munke.<ref name="20171019_reuters">[https://in.reuters.com/article/thailand-buddhism/thailands-buddhist-monks-order-reforms-ahead-of-royal-transition-idINKBN1CO07K Thailand's Buddhist monks order reforms ahead of royal transition] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171019080515/https://in.reuters.com/article/thailand-buddhism/thailands-buddhist-monks-order-reforms-ahead-of-royal-transition-idINKBN1CO07K |date=19. oktober 2017 }}. [[Reuters]], 19-10-2017, hentet 19-10-2017.</ref> Munkevæsenet nyder stor anseelse og respekt i det thailandske samfund, og enhver from, mandlig buddhist bør på et eller andet tidspunkt prøve at leve som munk. Det er der ikke mange, der gør, men alle offentligt ansatte mænd har ret til tre måneders betalt orlov, hvor de kan rejse væk og leve som munk. Alle større byer og bysamfund har et ''wat'', en kombination af et kloster og et tempel, som meget af det offentlige liv er koncentreret om. Flere end 70 procent af thailænderne bærer Buddha-[[amulet]]ter ifølge en [[meningsmåling]] i 2018. Det kan skyldes religiøse årsager, eller fordi amuletten er modtaget som en gave fra respekterede ældre. De mest populære amuletter er dem, der ligner munkene Luang Pu Thuad fra Wat Chang Hai, der udgør 47 procent af alle amuletter, og Phra Somdej Toh, som 21,9 procent bærer. Næsten 57 procent bærer en amulet ud fra tro, åndelig afhængighed, eller amulettens beskyttelsesevne, 25 procent på grund af personlig religiøs overbevisning, og 14 procent grundet tradition og buddhistisk praksis. Fire procent bærer amuletter af andre grunde, herunder som [[Mode|trend]].<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30354634 |title=Buddhist amulets worn by 70 per cent of Thais, survey finds |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. september 2018 |access-date=17. september 2018}}</ref> ==== Kulter ==== Kultlignende grupper er ikke ualmindelige i Thailand. I [[2019]] blev en "voldtægtssekt" på [[Koh Phangan]] afsløret, hvor kvindelige studerende påstod, at de blev lovet spirituel praksis, kun for at blive tvunget til [[sex]] eller [[voldtægt|voldtaget]] af kultens grundlægger. I [[2021]] halshuggede en ældre munk sig selv med et hjemmelavet apparat i et forsøg på at [[Reinkarnation|reinkarnere]] som et højere væsen (i [[Theravadabuddhisme]] skelnes mellem genfødsel og reinkarnation, sidstnævnte er en evig, uforanderlig sjæl). Hans tilhængere hjalp ham med at bygge genstanden og hjalp ham med at begå selvmord. I [[2022]] [[Anholdelse|anholdt]] politiet 75-årige "fader" Thawee Nanra, der var leder af en religiøs kult, hvor tilhængerne ville gøre ville gøre næsten hvad som helst for "faderen", herunder at han efter sigende tvang sine kultmedlemmer til blandt andet, at drikke sin [[urin]] og spise sin [[afføring]], for at helbrede fysiske sygdomme. Mere kendt er [[Dhammakaya|Dhammakaya-bevægelsen]], en meget rig buddhistisk sekt, som [[kritik]]ere og tidligere tilhængere kalder en kult.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/39988/leader-of-feces-eating-cult-arrested-after-11-dead-bodies-discovered-during-raid/ |title=Leader of feces-eating cult arrested after 11 dead bodies discovered during raid |work=[[Thai Enquirer]] |date=9. maj 2022 |access-date=9. maj 2022 |language=en}}</ref> ==== Dhammakaya-bevægelsen ==== [[Fil:The Dhammakaya Cetiya.jpg|thumb|right|upright=1.0|Wat Phra Dhammakaya, ceremonipladsen med den forgyldte Cetiya kuppel ved nattetid]] [[Dhammakaya|Dhammakaya-templet]] i den nordlige udkant af Bangkok er det største enkelt-tempel, med et areal på flere end 2.100 rai (thailandsk mål for areal, 1 rai = 1600m²), hvilket svarer til knap 4&nbsp;km², eller næsten 10 gange [[Vatikanet]]s størrelse. Templet er specielt kendetegnet ved nogle enorme [[Ufo (objekt)|Ufo]] eller [[rumskib]]slignende bygningskonstruktioner. Dhammakaya menigheden, som af nogle anses for kontroversiel, opstod i begyndelsen af [[1900-tallet]] og inkluderer en speciel [[meditation]]s-teknik. Bevægelsens følgere, der skal angiveligt tælles i millioner, er kendt for store masseceremonier. Dhammakaya-bevægelsen har 84 såkaldte koordinations-centre i 31 lande, herunder to meditations centre i Danmark, i henholdsvis [[Juelsminde]] og [[Korsør]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306623 Dhammakaya Worldwide]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 18-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref><ref>[http://www.dhammakaya.dk/ Wat Phra Dhammakaya Denmark]. Hentet 18-02-2017.</ref> Bevægelsen kom i regeringens og mediernes søgelys i forbindelse med anklager om penge[[hvidvaskning]], hvor Bangkok-tempelkomplekset blev besat af myndighederne i [[februar]] [[2017]].<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/dhammakaya-raided-combined-force/ Dhammakaya raided by combined force] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170218063424/http://englishnews.thaipbs.or.th/dhammakaya-raided-combined-force/ |date=18. februar 2017 }}. [[Thai PBS]], 16-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306540 Dhammachayo evades capture]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref> Der blev i alt rejst 308 [[Kriminalitet|kriminelle]] anklager mod Dhammakaya menigheden, blandt andet også for uberettiget brug af statsejet ejendom (jord) og overtrædelse af [[bygningsreglement]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306679 308 criminal cases filed against Dhammakaya Temple]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 19-02-2017, hentet 19-02-2017.</ref> Udenlandske medier omtalte, at bevægelsen var blevet ''for populær'' og derfor udgjorde en trussel mod den etablerede magtelite – lige som udstødte premierminister [[Thaksin Shinawatra]] – blandt andre Tv-stationen [[Al Jazeera]], hvis udsendelse, hvori det fremgik, straks blev afbrudt af [[censur]]en hos Thai-distributøren, [[True Vision]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=CTBnotbczvA&feature=youtu.be&t=80 Thai temple standoff, thousands refuse to leave]. (Tid: 1:20) [[Al Jazeera]], 03-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/03/04/al-jazeeras-report-dhammakaya-chopped-truevisions-video/ AL JAZEERA’S REPORT ON DHAMMAKAYA CHOPPED BY TRUEVISIONS (VIDEO)]. [[Khaosod]] English, 04-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref> Kong [[Vajiralongkorn|Rama X]] beordrede den ledende munk, ''Phra Dhammachayo'', frataget sine titler, svarende til en [[patriarkat|patriark]] i den [[katolsk]]e kirke, da han skjulte sig for myndighederne i forbindelse med de mange anklager.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30308047 His Majesty strips fugitive Phra Dhammachayo of patriarch rank]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref> Den [[27. marts]] [[2026]] blev sagen mod Phra Dhammachayo om hvidvaskning af penge og modtagelse af stjålne genstande i forbindelse med en større bedrageriefterforskning, droppet på grund af forældelsesfristen udløb<!--regnet 15 år fra seneste [[check]]udstedelse i [[2011]]-->.<ref name="20260327-TE">{{cite news |url=https://www.facebook.com/ThaiEnquirer/posts/pfbid02o9PRH4T6eiahCuZ7MiuHeeYxzPV5AQh7UzCXCmZg4mCojY2hzNCsSjrQjrZqY841l |title=AMLO Seizes Over 1.4 Billion Baht from Former Wat Phra Dhammakaya Abbot as DSI Drops Criminal Case |work=[[Thai Enquirer]] via [[Facebook]] |date=27. marts 2026 |access-date=1. april 2026 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/dsi-drops-dhammachayo-case-over-time-limit-r876/ |title=DSI Drops Dhammachayo Case Over Time Limit |work=[[ASEAN NOW]] |date=27. marts 2026 |access-date=1. april 2026 |language=en}}</ref><!--Anti-hvidvaskningskontoret beslaglagde 1,458 milliarder [[baht]] (knap 300 millioner [[DKK|kroner]]) og returnerede midlerne til Khlongchan Credit Union Cooperative til uddeling til medlemmer og ofre. Nogle ejendomme, herunder meditationscentre i andre provinser og den "kugleformede bygning" på tempelområdet, kan bortauktioneres, da inddrivelse af civile aktiver fortsætter uden forældelsesfrist. Efterforskere havde siden [[2013]] gentagne gange forsøgt at indkalde Phra Dhammajayo og i [[2016]] blev der udstedt arrestordre. Da myndighederne i 2017 [[Ransagning|ransagede]] tempelkomplekset, fandt man kun hans tomme private værelser. Phra Dhammajayo er ikke blevet set offentligt siden, og hans opholdssted er fortsat ukendt.--><ref name="20260327-TE" /> ==== Magi og åndetro ==== [[Fil:201303291327a Kho Kho Khao.jpg|thumb|upright=1.0|Et sæt typiske [[åndehus]]e, der kan ses overalt i Thailand.|alt=]] [[Overtro]], [[magi]], [[åndemaner]]i og [[astrologi]] trives i bedste velgående på alle samfundsniveauer i Thailand, side om side med dyrkelsen af buddhismen, der ikke har en egentlig gud. Ved siden af de fleste bygninger kan man se et sæt små, smukt udformede [[åndehus]]e, der huser stedets [[Ådehus|skytsånder]]. Virksomheder har derimod en lidt større helligdom (shrine) for ''Phra Phrom'', thai repræsentationen af hindu guden ''[[Brahma|deva Brahma]]''. På særlige mærkedage bliver der stillet mad og drikke frem til ånderne. {{Uddybende|Åndehus}} ==== Islam ==== [[Islam]] udgøres et lille mindretal muslimer i Bangkok og på [[Isaan]]-sletten i landets indre egne, samt ''[[Hav-nomader|moken-folk]]'', Chao Leh (ชาวเล - dansk: ~ mænd af havet), der ofte betegnes som ''Sea Gypsies'' (da: hav-sigøjnere, hav-nomader), i den sydlige del af landet, for eksempel [[Krabi]]-området. De tre sydligste provinser, ved grænsen til [[Malaysia]], har derimod et stort muslimsk flertal. ==== Kristendom ==== [[Kristendom]] er repræsenteret af nogle få vietnamesere og katolske kinesere. Mindre end to procent af befolkningen er katolikker.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-pope-asia/pope-francis-to-visit-thailand-japan-in-november-idUSKCN1VY0LV |title=Pope Francis to visit Thailand, Japan in November |author=Panarat Thepgumpanat & Kaori Kaneko |work=[[Reuters]] |date=13. september 2019 |access-date=14. september 2019}}</ref> ==== Konfucianisme ==== Mange af kineserne er tilhængere af den kinesiske lære, [[konfucianisme]]n. ==== Religiøs korruption ==== [[Korruption]] i buddhistiske templer var der flere sager om i årene efter [[#Statskuppet i 2014|2014-militærkuppet]]. De mest omtale var den såkaldte "jet-set munk", Wirapol Sukphol, tidligere kendt som "Luang Pu Nen Kham", der rejste i luksuriøs [[privatfly|privatjet]] og havde [[Louis Vuitton]]-tasker, samt ejede mindst 83 [[luksusbil]]er og utallige jordarealer. Han flygtede til Frankrig og senere USA. Her blev den da 37-årige tidligere munk anholdt og udleveret til Thailand i juli [[2017]], blandt andet anklaget for [[bedrageri]], [[hvidvaskning]], børne[[bortførelse]] og [[voldtægt]] af en [[mindreårig]] [[pige]].<ref>[https://coconuts.co/bangkok/news/former-jet-setting-monk-extradited-u-s-thailand-tonight-series-crimes/ Former jet-setting monk extradited from U.S. to Thailand tonight for series of crimes]. [[Coconuts Bangkok]], 19-07-2017, hentet 12-10-2017.</ref><ref>http://edition.cnn.com/2017/07/20/asia/thailand-jet-set-monk-extradited/index.html High-flying Thai monk accused of child abuse extradited]. [[CNN]], 20-07-2017, hentet 12-10-2017.</ref> I august [[2018]] blev han idømt 114-års [[fængsel]], der i praksis vil være begrænset til 20 år. Tillige blev værdier for 43 millioner baht (cirka 8,5 mio. DKK) [[Konfiskation|konfiskeret]].<ref>Jintamas Saksornchai (9. august 2018). ''[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2018/08/09/jet-setting-monk-convicted-gets-114-years/ ‘JET-SETTING MONK’ CONVICTED, GETS 114 YEARS]''. [[Khaosod]] English. Hentet 9. august 2018.</ref> [[Fil:Wat Phra Luang Ta Bua.jpg|thumb|upright=1.0|"Tigertemplet", Wat Pha Luang Ta Bua, i [[Kanchanaburi]].|alt=]] En anden sag vedrørte det ofte omtalte "Tiger Tempel", ''Wat Pha Luang Ta Bua'' i [[Kanchanaburi]] provinsen, som adskillige turister besøgte på grund af de flere end 100 løsgående, fredelige (påståede) [[Bengalsk tiger|bengalske tigre]]. Med en entré fra 600 [[Thailandske baht|baht]] og op til 5,000 baht pr. person (120-1.000 [[DKK]]) flød millionerne ind i templet. Den [[30. maj]], 2016, blev templet ransaget af ''Department of National Parks, Wildlife and Plant Conservation'' (DNP), med hjælp fra politi og veterinær myndigheder, med begrundelsen at "enhver tiger i landet er et ''nationalt aktiv''", og at "Tiger Templet havde en lang tradition for at udnytte regeringsejendom til personlig vinding uden tilladelse fra regeringen". Under ransagningen fandt myndigheder hundredvis af amuletter indeholdende tigerlegemsdele, samt et sortiment af [[skind]] og [[Tand|tænder]] i en [[lastbil]], der forsøgte at undslippe. Desuden fandt man 60 døde babytigre i en fryser og konserveret i glas. I nærheden opdagede politiet et kompleks, som de mente tigertemplet anvendte til at holde levende tigre, før de slagtede dem for deres skind, kød og ben, som blev [[eksport]]eret til udlandet, eller sendt til [[restaurant]]er i Thailand, der serverer tigerkød til rejsegrupper. Desuden var 150 [[hektar]] af tempelområdet ulovligt [[okkupere]]t [[skov]]område, ud over det område, der oprindeligt var tildelt af staten til alene religiøst brug.<ref>[http://www.aljazeera.com/indepth/features/2016/06/happened-thailand-tiger-temple-160605074332073.html What really happened at Thailand's Tiger Temple?] [[Al Jazeera]], 05-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref><ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/2016/06/01/bodies-of-40-tiger-cubs-found-in-freezer-at-thai-temple-shut-dow/ Thailand Tiger Temple: Buddhist monk caught trying to flee with animal teeth and skins]. [[The Daily Telegraph|The Telegraph]], 02-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref><ref>[http://news.nationalgeographic.com/2016/06/tiger-temple-thailand-animal-abuse/ More Controversy for Tiger Temple]. [[National Geographic]], 10-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref> Af de 147 tigre myndighederne konfiskerede og flyttede i 2016 var 86 af dem omkommet af ''Laryngeal paralysis'' (tungelammelse) grundet [[stress]] inden efteråret [[2019]]. Sygdommen kan være almindelig blandt tigre og katte, og da tigrene fra templet var [[Amurtiger|sibiriske]] og opfostret i fangeskab, havde de ikke naturlig [[Immunforsvar|immunitet]]. Myndighederne mente derimod af tigrene omkom grundet [[immundefekt]] fra indavl.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/over-half-of-the-captive-tigers-taken-from-the-tiger-temple-three-years-have-died-of-tongue-paralysis-from-stress/ |title=Over half of the captive tigers taken from the Tiger Temple three years have died of tongue paralysis from stress |work=[[Thai PBS]] |date=14. september 2019 |access-date=16. september 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1751459/tiger-temple-blames-govt-for-deaths-of-rescued-tigers |title=‘Tiger Temple’ blames govt for deaths of rescued tigers |author=[[Reuters]] |work=[[Bangkok Post]] |date=16. september 2019 |access-date=16. september 2019}}</ref> Tiger Templet genåbnede i februar, 2018, som [[Zoologisk have|zoo]], ikke inde i selve templet, men på et 32.000 [[kvadratmeter]] stort område ved siden af templet.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/02/07/tiger-temple-reopen-tiger-zoo/ ‘TIGER TEMPLE’ TO REOPEN AS TIGER ZOO]. [[Khaosod]] English, 07-02-2018, hentet 11-02-2018.</ref> Også flere andre templer har været mistænkt for korruption, for eksempel når en munk havde råd et privat hus til en værdi af 200 mio. baht (40 mio. DKK). Kun 30% af [[nation]]ens ca. 40.000 templer foretog i 2017 regulær bogføring af indtægter og udgifter. Nye foranstaltninger indførtes for at overvåge indkomst og udgifter, hvor hvert tempel fra [[2018]] skal levere kontobøger om daglige indtægter og udgifter, bankkontobøger og årsregnskaber til ''National Buddhism Office''(NBO).<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30329080 Stricter accounting measures announced for temples as corruption investigation deepens]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 12-10-2017, hentet 12-10-2017.</ref> Efter de adskillige skandalesager og dårligt omdømme, samt pres fra militærregeringen og egne religiøse organer, lancerede de buddhistiske munke i [[oktober]], 2017, en række reformer. Munkene skulle blandt andet stoppe med at bede om donationer, og templerne holde op med at sælge hellige genstande inde i templet. Instruktionerne syntes rettet mod at gøre tempeløkonomierne mere gennemskuelige, samt imødegå kritik af [[Kommerciel|kommercialisering]]. Mange thaier tror at generøse donationer til templer kan bringe god [[karma]] – princippet om at gode gerninger vil føre til en god fremtid – noget templer og munke har udnyttet.<ref name="20171019_reuters" /> ==== Seksuelle overgreb ==== Der har de senere år været flere tilfælde af seksuelle overgreb i [[Buddha|buddhist]]-templer, både [[pædofili]] og [[voldtægt]]. I landdistrikterne er det, at blive [[Noviciat|novice]] en billet for fattige drenge til at få gratis [[uddannelse]], husly og økonomisk støtte. Uden ordentligt tilsyn er [[Seksuelt misbrug af børn|seksuelt misbrug]] udbredt, både blandt de ældre og yngre novicer, såvel som mellem [[munk]]e og novicer. [[Abbed]]erne kan misbruge deres autoritet til seksuelt overgreb mod drenge med lovning om straffrihed for fejl, idet de ved, at deres ofre ikke kan kæmpe imod, da de ofte enten kommer fra [[Fattigdom|fattige]] familier, der kan bo langt væk, eller er forældreløse. Kommer seksuelle overgreb frem, kræver forældrene at munke, der har udført overgreb, bliver [[Anholdelse|anholdt]], kommer for en [[domstol]] og bliver sendt i [[fængsel]]. Hvis skandalerne når [[Nyhedsmedie|nyhederne]], giver de [[Gejstlighed|gejstlige]] myndigheder løfter om bedre tilsyn. Ifølge medieartikler ofte "tomme løfter". En undersøgelse fra [[2019]] foretaget på omkring 100 nyhedsartikler om useriøse munke, viste at en tredjedel involverede seksuelle misforhold, hvor størstedelen af gerningsmændene var ældre munke med høj gejstlig uddannelse, heraf mange abbeder.<ref name="20191030_BkkPost">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1782969/temples-no-longer-safe-for-children |title=Temples no longer safe for children |author=Sanitsuda Ekachai |work=[[Bangkok Post]] |date=30. oktober 2019 |access-date=30. august 2020 |language=en}}</ref> Sex med mindreårige under 15 år er lovmæssigt kategoriseret som [[voldtægt]], uanset om der foreligger [[samtykke]], med en maksimumsstraf på 20 år og/eller en maksimal bøde på 400.000 [[baht]] (cirka 80.000 [[DKK]]). Hvis barnet er under 13 år kan der idømmes [[livsvarigt fængsel]]. Domme kan øges med en tredjedel, hvis overgreb begås mod et barn under voldtægtsmandens tilsyn. Alligevel undgår de fleste pædofile munke loven, fordi de er beskyttet af en [[kultur]] af [[frygt]], hemmeligholdelse og straffrihed i [[Tempel|templer]].<ref name="20191030_BkkPost" /> ==== Sexskandaler ==== I [[2025]] kulminerede flere sexskandaler med sagen om kvinden "Golf", [[Thailandske familienavne|kælenavn]] for Wilawan Emsawat, der kom i politiets søgelys i [[juni|juni måned]], efter at en højtstående buddhistisk munk pludselig trådte tilbage, da han havde haft samleje med en kvinde. Efterforskning fandt beviser for, at Wilawan havde modtaget 380.000 baht (cirka 75.000 [[DKK|kroner]]) fra den tidligere abbed for Chuchitthammaram-templet i [[Ayutthaya]]-provinsen, Phra Thep Phatcharaporn, udbetalt fra templets bankkonto. Desuden havde abbeden overført 12,8 millioner baht (cirka 2,5 millioner kroner) til Wilawan fra sin private konto. Det viste sig, at 11 højtstående munke havde haft seksuelle forhold til Wilawan, der i alt havde modtaget 385 millioner baht (cirka 76 millioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/thailandsk-kvinde-anholdt-afpresse-munke-millioner-efter-sex |title= Thailandsk kvinde anholdt for at afpresse munke for millioner efter sex |author=Mathias Oldager |work=[[DR]]-nyheder |date=16. juli 2025 |access-date=23. juli 2025}}</ref><ref>{{cite news |url=https://world.thaipbs.or.th/detail/alleged-femme-fatale-in-sex-scandals-involving-senior-monks-arrested/58204 |title=Alleged femme fatale in sex scandals involving senior monks arrested |work=[[Thai PBS]] |date=15. juli 2025 |access-date=23. juli 2025 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://world.thaipbs.or.th/detail/scams-secrets-and-sex-the-fight-to-clean-up-thailands-temples/58222 |title=Scams, secrets and sex: The fight to clean up Thailand’s temples |work=[[Thai PBS]] |date=17. juli 2025 |access-date=23. juli 2025 |language=en}}</ref> Skandalen medførte blandt andet, at [[Vajiralongkorn|kong Vajiralongkorn]] annullerede tidligere bekendtgørelse om, at give kongelige ordner til 84 ældre munke i anledning af hans fødselsdag den [[28. juli]].<ref>{{cite news |url=https://world.thaipbs.or.th/detail/hm-the-king-revokes-royal-command-appointing-81-senior-monks/58210 |title=HM the King revokes royal command appointing 81 senior monks |work=[[Thai PBS]] |date=16. juli 2025 |access-date=23. juli 2025 |language=en}}</ref> === Nationale helligdage og højtider === [[Fil:Songkran 8 - Ayutthaya.jpg|thumb|upright=1.0|Nogle steder, som her i byen [[Ayutthaya]], deltager vandsprøjtende elefanter i [[Songkran]]-vandfesten|alt=]] Thailand fejrer en række nationale helligdage med relation til kulter, religion og kongehus. Offentlige institutioner og banker er normalt lukket på disse helligdage. Falder en helligdag i en weekend, forlænges der oftest med den følgende hverdag. Nogle helligdags-perioder kan variere i længde fra år til år, da myndighederne kan forlænge helligdags-perioden, typisk omkring nytårsfestligheder. På religiøse helligdage, såkaldte Buddha-dage, sælges der ikke spiritus, så barer og pubber er lukket. Forbuddet er de senere år håndhævet fra midnat til midnat. I [[2025]] er licenserede turiststeder, for eksempel hoteller og restauranter m.fl. undtaget, men der kan være regionale forskelle. * '''1. januar''', ''Nytårsdag'' (vestligt [[nytår]]). * '''Januar-februar''', ''[[Kinesisk nytår]]'', som følger månekalender og kan falde fra slutningen af januar til slutningen af februar. Fejres normalt tre dage i Thailand, især i områder præget af kinesisk indvandring og kultur, herunder Bangkok. Nogle kinesisk ejede virksomheder holder lukket. * '''Februar-marts''', ''Makha Bucha'', Buddha-dag. Helligdag første fuldmåne i ''Maagh'', den 11. måned i Hindu-kalenderen, hvor månen står nær stjernebilledet ''Magha'', fejring af Buddhas lære om ''Ovada Patimokkha'', Buddhas møde med hans første 1.200 [[Discipel|disciple]].<ref name="Makha-Bucha">{{cite web |url=https://nationaltoday.com/makha-bucha/ |title=Makha Bucha – March 6, 2023 |work=Ntional Today |access-date=3. marts 2023 |language=en}}</ref> * '''6. april''', ''Chakri dag'' (Chakri Memorial Day). [[Chakri-dynastiet]]s, det nuværende kongehus', grundlæggelse af Phra Buddha Yodfa Chulaloke (Kong Rama I) i 1782. * '''13.-15. april''', ''[[Songkran]]'' (thai nytår). Oprindeligt astrologisk fastlagt dato, der senere blev ændret til en fast dato. Indtil 1940 skiftede årstallet den 1. april, hvorefter det officielle årsskifte blev 1. januar. Song Kran festen er en af årets største højtider og blandt udlændinge mest kendt for sine vandkampe. * '''1. maj''', [[Arbejdernes internationale kampdag]] * '''4. maj''', Kroningsdag, Kong [[Vajiralongkorn]]s kroning i 2019 fejres med ny national fridag fra 2020.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/05/21/coronation-day-designated-as-new-holiday/ |title=CORONATION DAY DESIGNATED AS NEW HOLIDAY |author=Teeranai Charuvastra |work=[[Khaosod]] English |date=21. maj 2019 |access-date=21. maj 2019}}</ref> * '''ca. 11. maj''', ''Kongelig pløjeceremoni'' (Royal Ploughing Ceremony Day, [[Thai (sprog)|thai]]: Raek Na Khwan). Datoen varierer fra 9. til 13. maj. En gammel asiatisk skik der markerer den rituelle begyndelse på risdyrknings-sæsonen, to hellige okser anvendes til at forudsige høstresultatet. Ceremonien ophørte under [[Rama V]] i forbindelse med moderniseringen af Siam, men blev genindført i [[1960'erne]] af [[Rama IX]]. Ceremonien afholdes tillige i [[Cambodja]]. * '''Maj-juni''', ''Visakha Bucha'', Buddha-dag. Månekalender dato, fejres over det meste af Asien som Buddhas fødsel eller illumination af [[Siddharta Gautama|Siddhārtha Gautama]]. * '''3. juni''', ''[[Suthida af Thailand|Dronning Suthidas]] fødselsdag'' (ny fra 2019).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/05/14/new-queens-birthday-designated-as-public-holiday/ |title=NEW QUEEN’S BIRTHDAY DESIGNATED AS PUBLIC HOLIDAY |work=[[Khaosod]] English |date=14. maj 2019 |access-date=14. maj 2019}}</ref> * '''28. juli''', ''Kong [[Vajiralongkorn]]s fødselsdag'' (ny fra 2017). * '''Juli''', ''Asanha Bucha'', Buddha-dag. Første fuldmåne i 8. månekalendermåned, fejring af Buddhas første prædiken for fem disciple efter sin illumination. * '''Juli''', ''Wan Khao Phansa'', faste (Buddhist Lent Day). Månekalender dato, kaldes for begyndelsen af ''fasten'', de tre måneder Buddhistiske munke holder sig i templerne, hvor ''Vassa'', regntiden begynder, og det derfor er vanskeligt at vandre rundt. * '''12. august''', ''Mors dag'' (Mother's Day), [[Sirikt af Thailand|Dronning Sirikit Dronningmors]] fødselsdag. * '''13. oktober''', ''Nawamindra Maharaj Day'' (Niende store konge), [[Bhumibol Adulyadej|Kong Bhumubols]] dødsdag (nyt navn 2023).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40031367 |title=Fitting tribute: King Rama IX Memorial Day renamed Nawamindra Maharaj Day |work=[[The Nation Thailand]] |date=26. september 2023 |access-date=27. september 2023 |language=en}}</ref> * '''23. oktober''', ''Chalalongkorn dag''. Markerer [[Chulalongkorn af Siam|Kong Chulalongkorn den Stores]] (Rama Vs) dødsdag i 1910. Rama V betragtes som det moderne Thailands fader. * '''Oktober''', ''Wan Ork Pansa'', fasten (Buddhist Lent) slutter, dog ikke national fridag. * '''November''', ''[[Loy Krathong]]'', første fuldmåne i november. Fest til ære for flodens gudinde, hvor der sættes (loy) små bananpalmebåde (kratong) dekoreret med blomster, lys og røgelsespinde i vandet. * '''5. december''', ''Nationaldag og fars dag'' (the National Day and the Father’s Day), nyt navn fra maj 2019, [[Bhumibol Adulyadej|Kong Bhumibols]] (Rama IX's) fødselsdag.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30369818 |title=Late King’s birthday named the National Day |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=22. maj 2019 |access-date=23. maj 2019}}</ref> * '''10. december''', ''Grundlovsdag'' (Constitution Day). Fejring af Thailands første permanente [[forfatning]] (konstitution) i 1932. * '''31. december''', ''Nytårsaften''. Offentlige kontorer og banker er lukket. ==== Officielle helligdage 2026 ==== Nogle helligdage følger Månen, og er forskellige datoer hvert år, andre fridage gives som erstatning for en weekend-helligdag (lørdag eller søndag). Der kan tilkomme flere fridage i løbet af året. *Torsdag 1. januar: Nytårsdag *Fredag 2. januar: Ekstra helligdag, for lang weekend *(Tirsdag 17. februar): [[Kinesisk nytår]], ikke helligdag, men mange kinesiske virksomheder er lukket *Tirsdag 3. marts: *''Makha Bucha Day'' *Mandag 6. april: ''Chakri Memorial Day'' *Mandag 13. til onsdag 15. april: ''[[Songkran|Songkran Festival]]'' *Fredag 1. maj: National arbejderdag *Mandag 4. maj: Kroningsdag *Onsdag 13. maj: Kongelig pløjedag (regeringskontorer lukket, banker åbne) *Søndag 31. maj: *''Wisakha Bucha Day'' *Mandag 1. juni: Erstatning for ''Wisakha Bucha Day'' (søndag den 11. maj) *Onsdag 3. juni: [[Suthida af Thailand|Dronning Suthidas]] fødselsdag *Tirsdag 28. juli: [[Vajiralongkorn|H.M. kongens]] fødselsdag *Onsdag 29. juli: *''Asarnha Bucha Day'' *Torsdag 30. juli: *''Buddhist Lent Day'' *Onsdag 12. august: [[Sirikit af Thailand|H.M. Dronning Sirikits]] fødselsdag, tillige ''Mors dag'' *Tirsdag 13. oktober: ''Nawamindra Maharaj Day'', mindedag for afdøde [[Bhumibol Adulyadej|kong Bhumibol]] *Fredag 23. oktober: ''[[Chulalongkorn af Siam|King Chulalongkorn]] Memorial Day'', mindedag for Rama V *(Mandag 26. oktober): *''Buddhist Lent'', fasten slutter, ikke helligdag *(Tirsdag 24. november): [[Loy krathong]], ikke helligdag *Lørdag 5. december: ''Nationaldag og fars dag'', [[Bhumibol Adulyadej|HM (afdøde) kong Bhumibols]] fødselsdag *Mandag 7. december: Erstatning for Nationaldag og fars dag (lørdag den 5. december) *Torsdag 10. december: Grundlovsdag (''Constitution Day'') *Torsdag 31. december: Nytårs aften ''*) betyder at salg og servering af alkohol er forbudt på disse dage, dog kan visse licenserede turiststeder, såsom hoteller og restauranter m.fl., være undtaget.'' === Skole og uddannelse === ==== Skolesystem ==== [[Fil:Thai Students.jpg|thumb|Skole[[elev]]er i [[Bangkok]] på vej tilbage efter [[frokost]]pause (spisefrikvarter), 2005.]] Et stykke ind i 1900-tallet var uddannelsessystemet knyttet til munkevæsenet, men siden [[1921]] har der været almen skolepligt. Myndighederne har prioriteret uddannelse højt i de seneste årtier, og næsten alle børn over seks år går i skole. [[Analfabet]]ismen er blandt de laveste i Asien. Der er grundskoler i alle kommuner, men på landet er det stadig almindeligt, at skolen bliver forsømt, fordi barnet skal hjælpe til hjemme. Der er gratis uddannelse i op til 15 år for alle borgere, fra børnehave til high school (gymnasium)<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/aec/30288285 |title=Ministry to draft laws for 15 years of free education |work=[[The Nation Thailand]] |date=16. juni 2016 |access-date=1. juni 2017 |language=en }}</ref>. Børn fra [[Fattigdom|fattige]] eller meget fattigere familier, som der i [[2018]] var 600.000 af, får ekstra økonomisk støtte fra regeringen, i 2018 fra 500 [[baht]] til 1.500 baht (cirka 100 til 300 [[DKK]]) pr. [[semester]] (skolehalvår), og de meget fattigere yderlige 800 baht (cirka 160 DKK).<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30358415 |title=‘Very poor’ school students to be given additional financial aid |work=[[The Nation Thailand]] |date=13. november 2018 |access-date=13. november 2018 |language=en}}</ref> [[Fil:นายกรัฐมนตรี ติดตามนโยบายเรียนฟรี ณ โรงเรียนแคทรายวิทย - Flickr - Abhisit Vejjajiva (3).jpg|thumb|Thailandsk mellemskoleklasse får besøg af [[premierminister]] [[Abhisit Vejjajiva]], [[2011]].{{byline|Peerapat Wimolrungkarat (Government of Thailand)}}]] Skolesystemet er baseret på ''Anuban'' 1-3, hvilke er børnehaveklasser (Kindergarten K1-K3). Derefter følger 6 års grundskole ''Prathom'' (Primary), P1-P6, begyndende fra 6-7 års alderen. Højere skolegang er yderlige 6 år i ''Matthayom'' M1-M3 (lower secondary) og M4-M6 (higher secondary). Sammenlignet med internationalt skoleniveau (og USA) svarer Anuban 3 til Year 1 (USA KG), Prathom 1 til Year 2 (USA Grade 1) og Prathom 6 til Year 7 (USA Grade 6, Middle-school), Matthayom 1 til Year 8 (USA Grade 7) og Matthayom 4 til Year 11 (USA Grade 10). M1 og M2 modsvarer USAs ''Junior High'' (mellemskole), M3 og M4 svarer til ''High School'' (Freshman og Sophomore), og M5 og M6 er lig Junior og Senior. I forhold til dansk skolesystem kan P1-M3 nærmest sammenlignes med folkeskolen, og M4-M6 med gymnasiet. Foruden de offentlige skole (svarende til danske folkeskoler) findes der en række private skoler, heraf mange som [[kostskole]]r og en del [[Tosproget|tosprogede]], ofte kaldt "English program school" (EP school) eller "bi-lingual school". Desuden findes et enkelt [[militærakademi]] på ''secondary'' niveau (fra 10-12 års alder), ''Armed Forces Academies Preparatory School'', samt fire på universitetsniveau. Ifølge ''Office of the Private Education Commission'' (OPEC, dansk: Kontoret for den Private Uddannelses Kommission) var der i 2017 registreret flere end 180 [[International skole|internationale skoler]], hvoraf adskillige underviser efter ''British National Curriculum'' eller ''Cambridge Assessment International Education'' (Cambridge certificeret).<ref>{{cite web |url=https://www.thaivisa.com/forum/topic/1058288-top-5-british-international-schools-in-thailand/ |title=Top 5 British International Schools in Thailand |work=[[Thaivisa]] |date=25. september 2018 |access-date=25. september 2018 |language=en}}</ref> ==== Videregående uddannelse ==== [[Fil:Main auditorium of Chulalongkorn University IMG 0338.jpg|thumb|right|upright=1.0|[[Chulalongkorn (universitet)|Chulalongkorn Universitetet]] er det ældste i Thailand.]] Hver femte gymnasieelev læser videre ved en af de 20 statslige eller 26 private universiteter og højskoler. Landets ældste universitet, ''[[Chulalongkorn (universitet)|Chulalongkorn University]]'', ligger i Bangkok og blev grundlagt i 1917. Otte af Thailands universiteter er på Verdensranglisten (QS World University Rankings), Chulalongkorn University øverst som nummer 245, med placering som nummer 51 inden for specialerne kemiteknologi og moderne sprog (2017)<ref>{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/chulalongkorn-u-ranked-245th-in-worlds-best-universities-for-2018/ |title=Chulalongkorn U ranked 245th in world’s best universities for 2018 |work=[[Thai PBS]] |date=8. juni 2017 |access-date=9. juni 2017 |language=en |archive-date= 8. juni 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170608224641/http://englishnews.thaipbs.or.th/chulalongkorn-u-ranked-245th-in-worlds-best-universities-for-2018/ |url-status=dead }}</ref> – med på listen er blandt andre også ''[[Chiang Mai (universitet)|Chiang Mai University]]'' og ''[[Thammasat (universitet)|Thammasat University]]''.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30294596 |title=Eight Thai universities make world rankings |work=[[The Nation Thailand]] |date=6. september 2016 |language=en}}</ref> Også de private skoler er under statslig kontrol, og staten yder tilskud. Antallet af private skoler er faldende i hovedstadsområdet, da arvinger til skolernes grundlæggere finder grundværdien for høj i forhold til forretningen at drive en skole, og de sælger i stedet grunden eller anvender den til andre formål. I provinsen er antallet af private skoler derimod stigende. Der er i alt omkring 12 millioner skoleelever (2014/15), regnet fra børnehaveklasse til gymnasiet, heraf cirka fem millioner i omkring 8.000 private skoler.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30251681 |title=Private schools on shaky ground |work=[[The Nation Thailand]] |date=12. januar 2015 |language=en}}</ref> [[Fil:Thai-school-classroom P9180137.jpg|thumb|Klasseværelse i en landsbyskole, [[Koh Panyee]] Village School, [[Phang Nga]]-provinsen, 2007.]] Skoleåret består af to terminer, løbende fra maj til oktober, og november til april, skoleåret er således fordelt over to halv-kalenderår og forskudt fra mange vestlige landes skoleår. Internationale skoler følger imidlertid ofte det vestlige skoleår. Thailand anvendte i 2013 6,42.% af BNP ([[Bruttonationalprodukt]]), eller 805 milliarder [[Thailandske baht|baht]] (cirka 160 milliarder DKK) til uddannelse, heraf 71 % eller 510 milliarder bath til basisuddannelser. De seneste gennemsnitlige år-til-år stigninger i udgifter til basisuddannelser udgør ca. 7%. Antallet af studerende var 12,4 millioner i 2013, et fald i løbet af en femårs periode, hvor antallet i 2008 lå på 13,1 million.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/national/30259814 |title=Thailand's education spending above 6% of GDP |work=[[The Nation Thailand]] |date=11. maj 2015 |access-date=26. november 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201126144305/https://www.nationthailand.com/national/30259814 |archive-date=26. november 2020 |url-status=dead}}</ref> Til sammenligning brugte [[Danmark]] 6,9 procent af [[BNP]] til uddannelse i [[2009]] og 6,5 procent i [[2018]], EU-gennemsnit lå på henholdsvis 5,2 procent og 4,6 procent.<ref>{{cite web |url=https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/document-library-docs/et-monitor-report-2019-denmark_da.pdf |title=Rapporten om uddannelsesovervågning 2019 |work=[[EU]], {{ISBN|978-92-76-09415-9}}, side 3 |date=26. august 2019 |access-date=26. november 2020}}</ref> ==== Skoleuniformer ==== [[Fil:Ban Hat Suea Ten School 2010 06.JPG|thumb|Typiske skoleuniformer, ''Hat Suea Ten''-skole, 2010.]] [[Skoleuniform]]er blev indført under kong [[Rama V]]s regeringstid ([[1868]]-[[1910]]), hvor fundamentet blev lagt til Thailands uddannelsessystem. Dengang fik kun drenge lov til at gå i skole. Deres uniform var en hvid traditionel kravefri skjorte og knælange shorts, samt en stråhat eller tørklæde i skolens farver. Senere blev skjortefarven skiftet til grå for lettere vedligeholdelse. Fra [[1913]] fik piger også lov til skolegang, og deres uniform var en traditionel lang nederdel i en solid farve. Efter [[Thailands historie#1932-revolutionen og ophør af enevælde|1932-revolutionen]] fik de studerende tillige militær træning fra klassetrin ''Mathayom 2'', svarende til 8. klasse, og måtte derfor bære [[khaki]]-farvet uniform og en hat med emblemet: "Vi elsker vores nation mere end vores liv". De nuværende skoleuniformer stammer fra afslutningen af [[WWII]].<ref name="20201203-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-strict-school-dress-code-tested-as-students-ditch-uniforms-on-first-day-of-semester/ |title=Thailand’s strict school dress code tested as students ditch uniforms on first day of semester |work=[[Thai PBS]] |date=3. december 2020 |access-date=4. december 2020 |language=en |archive-date= 4. december 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201204160823/https://www.thaipbsworld.com/thailands-strict-school-dress-code-tested-as-students-ditch-uniforms-on-first-day-of-semester/ |url-status=live }}</ref> Skoleuniformsregler er altid blevet håndhævet strengt. Med virkning siden [[2008]] bestemte paragraf 5 i ''School Uniform Act'', at manglende brug af skoleuniform kan resultere i disciplinære handlinger. Undervisningsministeriet udstedte også en beskrivelse, der specificerer, hvad de studerende skal have på. Derfor var mange chokerede, da adskillige elever i [[Thailands demonstrationer i 2020#Skoleuniformer|2020 protesterede og mødte i skole i deres eget tøj, i stedet for uniform]].<ref name="20201203-PBS" /> [[Fil:นายกรัฐมนตรี เป็นประธานพิธีเปิดโครงการสร้างลูกเสือบนเค - Flickr - Abhisit Vejjajiva (2).jpg|thumb|Spejderuniform.]] En dag om ugen skal eleverne bære spejderuniform. Undervisningsministeriet nægtede i [[december]] [[2023]], at afskaffe spejderuniformerne, trods en offentlig [[meningsmåling]] viste et overvældende flertal på 85 procent, som ønskede, at uniformerne skulle erstattes af fritidstøj, gymnastiktøj eller normale skoleuniformer.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40034204 |title=Education ministry refuses to scrap scout uniforms despite public poll |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. december 2023 |access-date=14. januar 2024 |language=en}}</ref> Den [[23. april]] [[2025]] meddelte Undervisningsministeriet, at det giver skolerne mulighed for selv at bestemme, hvad eleverne skal bære af tøj under aktiviteter. Tre typer beklædning anerkendes: traditionel spejderuniform, træningstøj og afslappet påklædning, hvor skolerne frit kan vælge, hvad der er passende.<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/ThaiEnquirer/posts/pfbid02CcW5MKyKZVQz26qbLaaqombVj1sU8MBjc4dhqnCgMTJ6nA9sEbKtuYyUdhSrwJo3l |title=The Ministry of Education is lifting the requirement for scout uniforms... |work=[[Thai Enquirer]] via [[Facebook]] |date=23. april 2025 |access-date=23. april 2025 |language=en}}</ref> Også skolefrisurer, hvor alle skal have den samme og elever som afstraffelse, kunne risikere at få klippet håret foran alle skolens andre elever ved morgensamlingen, protesterede eleverne mod. Som resultat af vedvarende protester og et første skridt mod frihed og respekt for børns rettigheder, instruerede ''Hovedstaden Bangkoks Administration'' den [[28. juni]] [[2023]], 437 skoler om, at lade deres elever gå i eget tøj én dag om ugen. Desuden skulle skolerne indgå en aftale med eleverne om mere frit valg af frisurer. Skolerne måtte ikke længere krænke elevernes rettigheder og frihed eller forårsage psykiske lidelser, ved at tvangsklippe deres hår eller genere dem offentligt.<ref name="20230628_TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40028926 |title=BMA relaxes hairstyle, uniform rules at schools under its jurisdiction |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. juni 2023 |access-date=28. juni 2023 |language=en}}</ref> I [[marts]] [[2025]] annullerede den øverste forvaltningsdomstol den gamle forordning fra [[1975]]. Den var baseret på et direktiv, der oprindeligt kom fra en militær ordre fra [[1972]], som havde til formål at gøre eleverne til "model-borgere". Dommen markerede en betydelig sejr for personlig frihed i uddannelsesmiljøer, hvilket afspejler bredere samfundsmæssige ændringer.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1353685-thai-court-annuls-decades-old-rule-on-student-hairstyles/ |title=Thai Court Annuls Decades-Old Rule on Student Hairstyles |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. marts 2025 |access-date=6. marts 2025 |language=en}}</ref> Den [[16. maj]] [[2024]] udsendte undervisningsminister, Permpoon Chidchob, et brev med, at alle skoler kan træffe deres egne beslutninger om, hvorvidt de vil tillade elever at gå til undervisning i elevuniformer eller andre passende tøj. Den nye politik er beregnet til at hjælpe forældre, med at klare de stigende leveomkostninger.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2794857/schools-given-go-ahead-to-make-uniforms-optional |title=Schools given go-ahead to make uniforms optional |work=[[Bangkok Post]] |date=17. maj 2024 |access-date=20. maj 2024 |language=en}}</ref> Avisen [[Khosod]] skrev den [[10. maj]], at skoleomkostningerne var steget med 43 procent til et rekordhøjt niveau på grund af højere studieafgifter, instruktionsgebyrer og stigende priser på skoleartikler, der beløber sig til anslået 60,322 milliarder [[baht]], ifølge University of the Thai Chamber of Commerce (UTCC). ==== Kritik af skolesystemet ==== Trods den høje andel af BNP anvendt på uddannelse, ligger thailandske skoleelever lavt i internationale sammenlignende prøver, for eksempel i [[PISA (elevvurdering)|PISA]], der måler 15-åriges skolemæssige præstationer. Ud af 81 lande lå Thailand i [[2022]] som nummer 63 generelt, nummer 58 i [[matematik]] ned fra nummer 56 i [[2018]], nummer 64 i [[læsning]] op fra nummer 66 – trods point i læsning var ringere, 379 mod tidligere 393 point<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2699879/ |title=Pisa results panic scholars |work=[[Bangkok Post]] |date=7. december 2023 |access-date=7. december 2023 |language=en}}</ref> – og nummer 58 i faget [[videnskab]] ned fra 52.<ref>{{cite web |url=https://www.datapandas.org/ranking/pisa-scores-by-country#core |title=PISA Scores By Country (2022) |work=[[PISA (elevvurdering)|PISA]] |date=5. december 2023 |access-date=6. december 2023 |language=en}}</ref><ref>{{ cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1808509/poor-grades-for-thai-students-in-pisa-tests |title=Poor grades for Thai students in PISA tests |author=DUMRONGKIAT MALA |work=[[Bangkok Post]] |date=4. december 2019 |access-date=26. november 2020 |language=en}}</ref> I engelskkundskaber for ikke indfødte engelsktalende, lå thailandske elever i [[2020]] som nummer 89 ud af 100 målte lande og næstlavest blandt [[ASEAN]]-landene. Til sammenligning lå Danmark som nummer to og [[Holland]] på førstepladsen.<ref>{{ cite web |url=https://www.ef.com/wwen/epi/ |title=The world's largest ranking of countries and regions by English skills |work=EF EPI |access-date=26. november 2020 |language=en}}</ref> Det thailandske skolesystem bliver ofte anklaget for at være gammeldags, [[Centralisme|centraliseret]] eller top-styret og med for meget nationalistisk ideologi. Der har været protester fra skoleelever om ændring af undervisningssystemet, blandt andet i [[2020]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/34857/opinion-like-our-other-problems-the-key-to-fixing-education-system-is-decentralization/ |title=Opinion: Like our other problems, the key to fixing education system is decentralization |author=Cod Satrusayang |work=[[Thai Enquirer]] |date=10. november 2021 |access-date=10. november 2021 |language=en}}</ref> Da [[general]] [[Prayut Chan-ocha]] kom til magten i [[2014]] fastsatte han 12 værdier for uddannelse:<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/life/30355370 |title=Prayut’s 12 values encourage great loyalty, awful education standards |work=[[The Nation Thailand]] |date=27. september 2018 |access-date=10. november 2021 |language=en}}</ref> # Loyalitet over for nationen, religionen og monarkiet. # Ærlighed, opofrelse, udholdenhed og ædel ideologi til det større gode. # Taknemmelighed til forældre, værger og lærere. # Flid i at tilegne sig viden, via skolestudier og andre metoder. # Bevarelse af thailandske skikke og traditioner. # Moral og god vilje over for andre. # Korrekt forståelse af demokrati med kongen som statsoverhoved. # Disciplin, respekt for loven og lydighed over for de ældre borgere. # Konstant bevidsthed om at praktisere gode gerninger hele tiden, som undervist af Hans Majestæt Kongen. # Udøvelse af selvforsynende økonomi i overensstemmelse med Hans Majestæt Kongens lære. # Fysisk og mental styrke. Nægtelse af at overgive sig til religiøse synder. # Holde nationens interesse over sig selv. Selv skolereformforslag fra [[2021]] kritiseres for, at "fokusere på børns pligter og forpligtelser i stedet for at vejlede og opmuntre dem til at udforske". For eksempel dikterer den nye lovgivning, at elever i alderen fra seks til 12 år lærer om deres rettigheder og pligter, hvilket vil sige "stolthed over deres nation, religion, monarki og konstitutionelle monarki, tilstrækkelighedsøkonomiens filosofi – også kaldt effektivitetsøkonomi, en thailandsk udviklingsmetode, der tilskrives afdøde kong [[Bhumibol Adulyadej]]s "tilstrækkelig økonomi"-filosofi<ref>{{cite book|title=South-South in Action; Sustainability in Thailand; Experience for Developing Countries|date=2017|publisher=United Nations Office for South-South Cooperation and Ministry of Foreign Affairs of Thailand|location=New York|url=http://tica.thaigov.net/main/contents/images/text_editor/files/Sustainability%20in%20Thailand%20Expereince%20for%20Developing%20Countries.pdf|access-date=2. marts 2017|archive-date= 2. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170302194317/http://tica.thaigov.net/main/contents/images/text_editor/files/Sustainability%20in%20Thailand%20Expereince%20for%20Developing%20Countries.pdf|url-status=dead}}</ref> – planlægning for deres fremtid, og tillige blive smart i matematik, naturvidenskab, teknologi, computere, thailandsk- og fremmedsprog, samt kultur og historie. Det forventes også at børnene begynder at udforske karrierevalg i den alder. Kritikere mener, at regeringsforslaget designer skolesystemet til at kontrollere børn fra en tidlig alder og lære dem færdigheder baseret på statens ønsker og behov, uden fleksibilitet. Både lærere og børn forventes at gøre, hvad staten vil.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/new-thai-education-law-will-kill-kids-creativity-warn-critics/ |title=New Thai education law will kill kids’ creativity, warn critics |work=[[Thai PBS]] |date=14. november 2021 |access-date=15. november 2021 |language=en}}</ref> === Det thailandske køkken === {{uddybende|Det thailandske køkken}} [[Fil:Pad Thai in Thailand.jpg|thumb|alt=|upright=1.0|Den thailandske [[Nationalret]], ''pad thai''.]] Det thailandske køkken er en fusion af forskellige kulturer, herunder de mange [[Kina|kinesiske]] indvandrere. Den thailandske [[nationalret]] er ''pad thai'' – oprindeligt kaldt for ''Guay Tiew Pad'' – der er [[Stegning|stegte]] [[nudler]] med [[æg]] og [[kylling]] og/eller [[Ægte rejer|rejer]], samt [[bønnespirer]] og [[forårsløg]]. Tilsætning af [[fiskesovs]], [[tamarind]]-juice og palmesukker giver den sur-søde smag. Pad Thai er en yndet form for ''streetfood'' – mad fra gadekøkkener – elsket af mange udlændinge, og denne ret er lige så populær som ''Tom Yum Goong'' (rejesuppe) og traditionel [[omelet]] på [[ris]].<ref name="20220208-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/pad-thai-officially-included-in-oxford-dictionary/ |title=Pad Thai officially included in Oxford dictionary |work=[[Thai PBS]] |date=8. februar 2022 |access-date=9. februar 2022 |language=en}}</ref> Pad thai er opført i [[Oxford English Dictionary]] som kategori ''C2 internationalt ord'', hvilket sætter det på niveau med ord som [[pizza]] fra [[Italien]].<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/03/10/pad-thai-listed-by-oxford-dictionary-website-as-an-international-word/ |title=Pad Thai Listed By Oxford Dictionary Website As An International Word |work=[[Thai Newsroom]] |date=10. marts 2023 |access-date=11. marts 2023 |language=en}}</ref> Retten blev "opfundet" og indført efter [[Thailands historie|1932-revolutionen]], hvor magthaverne ønskede en "ikke [[Kina|kinesisk]] inspireret" nationalret. En anden forklaring på pad thais oprindelse siger, at det var [[premierminister]] og [[feltmarskal]] [[Plaek Phibunsongkhram]], også kaldt ''Chomphon Por'' og i [[Vesten]] benævnt som ''Phibun'' (Pibul), der indførte pad thai på grund af rismangel under [[WWII]], hvor man i stedet kunne anvende stegte risnudler tilsmagt med lokale thailandske krydderier.<ref name="20220208-PBS" /><ref>{{cite web |url=https://www.thaipbsworld.com/the-origins-of-pad-thai/ |title=The Origins of Pad Thai |author=Ohhappybear |work=[[Thai PBS]] |date=26. marts 2019 |access-date=27. marts 2019 |language=en}}</ref> [[Fil:Kaeng matsaman kai.JPG|thumb|Verdens bedste ret ifølge [[CNN|CNN Travel]], [[massaman curry]] tilberedt med [[Kartoffel|kartofler]] og [[kylling]].]] I [[2020]] og [[2021]] kårede [[CNN|CNN Travel]] thailandsk ''[[massaman curry]]'' – en relativt mild [[karry]]ret i [[kokos]]mælk tilsat lokale [[krydderi]]er, blandt andet [[kanel]], og tilberedt med [[Kartoffel|kartofler]] og en af adskillige slags [[kød]], ofte [[kylling]] – som nummer et i listen "The World’s 50 Best Foods" (dansk: Verdens 50 bedste retter). Yderligere to thailandske retter var med på top-50 listen, henholdsvis ''tom yum kung'' (kan også skrives som ''tom yum goong''), en stærkt [[Krydderi|krydret]] [[suppe]] med [[reje]]r, som nummer otte, og ''som tam-''papayasalat som nummer 46.<ref name="20201020-CNN" /><ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1214767-worlds-1-food-still-thai-massaman-curry-but-uks-fish-and-chips-and-even-marmite-beats-som-tam/ |title=World's #1 food still Thai Massaman Curry - but UK's Fish and Chips and even Marmite beats Som Tam! |work=[[Thaivisa]] |date=23. april 2021 |access-date=23. april 2021 |language=en}}</ref> Tom tum kung regnes for den mest populære suppe i Thailand og blev tillige i [[2021]] kåret af [[CNN]], som værende blandt verdens 20 bedste supper.<ref>{{cite web |url=https://www.tatnews.org/2022/01/tom-yam-kung-listed-among-cnns-20-best-soups-of-the-world/ |title=Tom Yam Kung listed among CNN’s 20 best soups of the world |work=TAT News |date=17. januar 2021 |access-date=18. januar 2021 |language=en}}</ref> [[Fil:Phat kaphrao in Hofu, Yamaguchi 02.jpg|thumb|Pad Kra Pao, stegt hakket kød med basilikum.]] En af de mest populære dagligretter er imidlertid en basilikumret tilberedt i [[wok]], Pad Kra Pao – der kan oversættes til "wok-stegt hellig basilikum" – et hurtigt, nemt og mættende måltid på én tallerken. Pad Kra Pao findes i flere varianter med hakket svinekød, kylling, oksekød eller sprødt flæsk. Serveret med varm ris og et [[spejlæg]] er den et krydret, duftende og simpelt måltid, der er bredt tilgængeligt som [[takeaway]], i [[gadekøkken]]er og på lokale [[restaurant]]er over hele Thailand.<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid06JWUHZv7wS4fPaLacDc3GuFgSXQSiKYqbnK8ziiMwupbh5kra1z98yNGb2ZAboQdl |title=Why Pad Kra Pao is Thailand’s most popular dish |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=22. marts 2026 |access-date=23. marts 2026 |language=en}}</ref> ==== Historie ==== Der er stort set ingen skriftlige overleveringer på [[Thai (sprog)|thai]] om mad under [[Thailands historie|Ayutthaya-perioden]] ([[1351]]-[[1767]]), angiveligt fordi folk dengang ikke tillagde det stor betydning, da man ikke behøvede arbejde hårdt, for at skaffe råvarer til mad. Udlændinge bemærkede i perioden [[1620]]-[[1628]], at [[Alkoholiske drikkevarer|alkoholiske drikke]] var populære. Både gamle vægmalerier og udenlandske beskrivelser viser, at folk spiste sammen, men med kvinder og mænd adskilt i såvel [[køn]] som [[Samfundsklasse|social klasse]]. [[Sukker|Søde sager]] har tilsyneladende heller ikke været gængse på den tid, da [[Sukkerrør-slægten|sukkerrørsplanten]] først blev almindelige langt senere. Derimod brugte man [[Fermentering|gæret]] [[fiskesovs]], ''nam plaa'' (vand fisk), som dengang blev fremstillet af [[ferskvandsfisk]] i stedet for [[saltvandsfisk]]. [[Tørfisk|Tørret fisk]] og [[vandmelon]] vides også at have været på menuen, men man spiste fisken hel, hvor den i dag er udskåret eller most.<ref name="20181124_khaosod-red-curry">{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/life/food/2018/11/24/red-curry-thai-omelette-among-oldest-thai-food-expert/ |title=RED CURRY, THAI OMELETTE AMONG OLDEST THAI FOOD: EXPERT |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] Enhlish |date=24. november 2018 |access-date=24. november 2018}}</ref> [[Fil:Tomyumsoup.png|thumb|alt=|upright=1.0|''Tom yum goong'', en stærkt [[Krydderi|krydret]] [[suppe]] med [[reje]]r.]] [[Kylling]] i rød [[karry]][[sovs]], sprød thailandsk [[omelet]] og [[Chili (krydderi)|chilipasta]] er tre af de århundrede gamle thailandske retter, som stadig er almindelige i dag. Disse tre retter er nævnt blandt et dusin forskellige måltider, der blev tilbudt de [[Buddha|buddhistiske]] munke i ''Templet for den Jadegrønne Buddha'', [[Wat Phra Kaew]], i [[1809]] i [[Bangkok]], under kong [[Rama I]]s regeringstid. En kendt thairet som ''tom yum goong'', suppe med [[reje]]r, er derimod lidt af et mysterium, da der ikke er nogen tidlige skriftlige kilder, men suppen angiveligt eksisterede allerede under Ayutthaya-riget, da [[Chao Phraya]]-floden var rig på [[ferskvandsreje]]r.<ref name="20181124_khaosod-red-curry" /> Brugen af [[Gaffel (bestik)|gaffel]] og [[ske]] blev indført under kong [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]] ([[1853]]-[[1910]]) under hans regeringstid som [[Rama V]] ([[1868]]-1910), i forbindelse med [[adoption]] vestlig kultur. Mindre gafler og skeer passede bedre til thairetter, der allerede under tilberedningen var udskåret i små stykker, i stedet for store gafler og store [[kniv]]e. Det var også en erstatning for at tage mad og ris med hånden, hvilket er traditionelt i sydøstasiatisk kultur. Modsat den vestlige tradition med at servere retter enkeltvis, og før det blev almindeligt at anrette dem på en tallerken, serverede man normalt ris og et antal forskellige retter på samme tid,<ref name="20181124_khaosod-red-curry" /> hvilket stadig er [[kutyme]] ved traditionelle thaimåltider. ==== Gadekøkkener ==== [[Fil:2014 0526 Khao man kai vendor Chiang Mai.jpg|thumb|alt=|uroght=1.0|Typisk [[gadekøkken]] på hjul, der sælger "khao man kai" ([[kylling]]eretter), med enkelte borde med stole på gaden, og enkelte yderligere i et lille lokale bag køkkenvognen. [[Chiang Mai]], [[2014]].]] [[Gadekøkken]]er – som er små ''[[restaurant]]er'' på [[fortov]]e eller andre ledige pladser langs [[gade]]r, for eksempel foran [[butik|forretninger]] eller på [[parkeringsplads|parkeringsarealer]], stort set alle steder, hvor der er plads – er populære spisesteder, især i [[aften]] og [[nat]]tetimer, men også om dagen til [[frokost]]. Gadekøkkener er ofte mobile, for eksempel en [[motorcykel]] med køkken på en sidevogn, eller et lille køkken monteret med hjul, så det nemt kan flyttes. Mange steder åbner en gadekøkken-restaurant på fortovet, når en butik lukker om aftenen. En del gadekøkkener er [[franchise]], et købt [[koncept]], men der findes også mere originale, hvor et enkelt gadekøkken i [[Bangkok]] har opnået [[Michelinguiden|Michelin-stjerne]]<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2017/dec/06/queen-of-thai-street-food-jay-fai-wins-michelin-star-bangkok-guide |title='Queen of Thai street food' wins Michelin star in Bangkok guide |author=Oliver Holmes |work=[[The Guardian]] |date=6. december 2017 |access-date=23. april 2019}}</ref>. [[Michelinguiden]] indeholder dog flere henvisninger til gadekøkken [[madret]]ter, 60 i [[2018]]-udgaven<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://guide.michelin.com/th/en/bangkok/asian/street-food/restaurants/page/1 |title=Discover Michelin Restaurants in Thailand Thailand, Street Food |work=[[Michelinguiden]] |date=2018 |access-date=23. april 2019 |archive-date=23. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190423081022/https://guide.michelin.com/th/en/bangkok/asian/street-food/restaurants/page/1 |url-status=dead }}</ref>, til priser fra 30 [[baht]] (cirka 6-7 [[DKK]]). [[Tradition|Klassiske]] eksempler på gadekøkkenretter er "æg-[[Nudler|nuddel]]-[[suppe]]" (ba me nam), "dybstegt [[grønkål]] med sprødt [[flæsk]]ekød" (pad kana moo krob), og "(stærkt) krydret sprødt flæskekød med [[bønne]]r og kogt [[ris]]" (pad prik gaeng moo krob).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/richardbarrowthailand/posts/3111270212220158 |title=Three classic Thai Street Food dishes |work=[[Richard Barrow]] in Thailand via [[Facebook]] |date=23. april 2019 |access-date=23. april 2019}}</ref> Det sprøde flæskekød (engelsk: crispy pork. thai: moo krob) kan godt sammenlignes med dansk [[flæskesteg]]. En anden gadekøkkenret et Thailands mest berømte salat, ''som tam''-papayasalat, der tilberedes i en [[Morter (krukke)|morter]]. Den består af [[hvidløg]] og chili, [[tamarind]]juice, [[fiskesovs]], [[jordnød]]der, tørrede rejer, [[tomat]]er, [[lime]]juice, [[Sukkerrør-slægten|sukkerrørspasta]], [[Bønne|lang grønne bønner]] og en håndfuld revet grøn [[papaja]].<ref name="20201020-CNN">{{cite news |url=https://www.tatnews.org/2020/10/thai-massaman-curry-topped-the-worlds-50-best-foods-cnn-travel/ |title=Thai Massaman curry topped “The World’s 50 Best Foods,” CNN Travel |work=TAT News |date=20. oktober 2020 |access-date=21. oktober 2020 |language=en}}</ref> {{clear}} == Sport == [[Fil:Muay Thai match in Bangkok, Thailand.jpg|thumb|upright=1.0|Thaiboksning, [[Thaiboksning|Muay Thai]], er landets nationale kampsport.|alt=]] '''[[Muay Thai]]''' ("Thaiboksning") er en nationalsport i Thailand, det er en form for kickboksning, hvor alle dele af kroppen må rammes, undtagen baghovedet, ryggen samt skridtet. Alle dele af legemet, undtagen hovedet, må bruges til at angribe modstanderen. Den anden form for [[boksning]], der er bedre kendt i Vesten, dyrkes også i Thailand, og landet har vundet medaljer i boksning ved de Olympiske lege. '''[[Fodbold]]''' er med tiden blevet mere populært at følge med i end thaiboksning. [[Thailands fodboldlandshold]] har deltaget i [[AFC Asian Cup]] flere gange og nåede semifinalen i [[AFC Asian Cup 1972|1972]]. Landet har været vært ved Asian Cup to gange, i 1972 og i 2007. I 2007 deltes Thailand, [[Indonesien]], [[Malaysia]] og [[Vietnam]] om værtsskabet. Mange thailændere følger også med i engelsk fodbold. '''[[Volleyball]]''' er en hurtigt voksende sport i Thailand og er en af de mest populære sportsgrene. Kvindernes landshold i volleyball har ofte deltaget ved VM i Volleyball, World Cup og World Grand Prix og i de asiatiske mesterskaber. De har vundet det asiatiske mesterskab et par gange og det asiatiske cup engang. Mændenes landshold er i fremgang. '''[[Sepak takraw]]''' er en sport der stammer fra Thailand. Sporten minder om [[volleyball]], men adskiller sig ved at der spilles med en lille [[bold]] lavet af [[rotting]], og kun tillader spillerne at bruge deres [[Fod (anatomi)|fødder]], [[knæ]], [[brystet]] og [[hoved]] for at røre bolden. '''[[Motionsløb]]''' er blevet udbredt de senere år. Ofte ses motionsløbere tidligt om morgenen, før solen får fat, eller i begyndelsen af aftenen. Overalt i landet afholdes forskellige [[Løbesport|løb]], inklusive [[Maratonløb (løbesport)|halvmarathon og marathon]]. Udlændinge har mulighed for at deltage.<ref>[http://finans.dk/weekend/ECE9934311/ekstremsport-i-troperne-tag-til-thailand-og-loeb/ Ekstremsport i troperne: Tag til Thailand - og løb]. [[Jyllands-Posten]] ''Finans'', 15-10-2017, hentet 16-10-2017.</ref> '''[[Golf]]''' er udbredt med omkring 250 baner fordelt over hele nationen. Thailands golfhistorie går tilbage til [[1923]], da kong [[Vajiravudh]] (Rama VI) blev interesseret i golf og forestod opførelsen af en kongelig golfbane [[Hua Hin]]. [[Thailand Golf Association]] stammer fra 1964 og året efter begyndte man at organisere [[Thailand Open (golf)|Thailand Open]] til professionelle golfspillere. Det varede dog 27 udgaver af turneringen før en indfødt golfspiller, Suthep Meesawat, fik den nationale titel i [[1991]].<ref>{{cite web |url=https://www.top100golfcourses.com/golf-courses/asia/thailand |title=Thailand, top 100 golf courses |work=Top 100 Golf Courses |date=april 2020 |access-date=27. august 2020 |language=en}}</ref> === Sportgrene med dyr === '''[[Buffalo Fighting]]''', eller ''Thai Bullfighting'', er en meget populær og ikke dødelig kamp mellem to [[vandbøffel]] [[tyr (kvæg)|tyre]]. Sporten er specielt populær i det sydlige Thailand, hvor der afholdes regelmæssige kampe, og ved specielle lejligheder som [[nytår]] og [[Songkran]] afholdes ''Water Buffalo Fighting Festival of Thailand'' på [[Koh Samui]]. I modsætning til i [[Spanien|spansk]] [[tyrefægtning]], hvor tyre bliver dræbt, så er Buffalo Fighting en temmelig harmløs konkurrence, baseret på dyrets naturlige adfærd, og bygget op omkring gamle skikke og ceremonier. Den første buffalo, der vender om og går væk betragtes som taber. De spilleglade thaier satser op til ganske store beløb på kampene, der kan indbringe relativt mange penge til buffalo-ejeren. Det anslås at spilleomsætningen på Buffalo Fighting udgør 73 mia. baht (cirka 14 mia. dkk) årligt, og i enkeltstående kampen kan der være 20 mio. baht (cirka 4 mio. dkk) i spil. Tyrene handles fra 100.000 baht (cirka 20.000 dkk) og op til 10 millioner baht (2 mio. dkk). Der er 28 kampsteder i det sydlige Thailand, alene 12 i [[Songkhla]]-provinsen. Trods kritik fra visse [[dyreværn]]sorganisationer anses sporten som et middel til at bevare mangfoldigheden af vandbøffelarter, hvor nogen skønnes at ville været uddøde, hvis ikke det var for tyrekampene. Det siges at ejerne passer deres vandbøfler bedre, end deres egne børn.<ref>[http://www.kohsamuipoint.com/activities/buffalo-fighting/ Buffalo Fighting] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170302194028/http://www.kohsamuipoint.com/activities/buffalo-fighting/ |date= 2. marts 2017 }}. ''Koh Samui Point'', hentet 02-03-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30307557 Popularity of bullfighting grows in South]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 01-03-2017, hentet 02-03-2017.</ref> [[Fil:Southern-thailand-cock-fighting-painting.jpg|thumb|Maleri af hanekamp i en sydthailandsk landsby.]] '''[[Hanekamp]]''', på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] ''cock fight'', er oprindelig en blodsport og var det også i Thailand, men i dag er metalsporer og kamp til døden forbudt. Nutidens kamphaner behandles som professionelle boksere, hvor ejere tager sig godt af dem. Mesterhaner handles for hundredtusindvis af [[baht]]. Kamparrangører opfordres til at bruge farver til at differentiere hver deltager, svarende til thaiboksning, hvor der bruges blå og rød farve. Derudover bør konkurrerende dyr forsynes med beskyttelsesudstyr, for at reducere risiko for skader. Dyrekampe "skal udføres med dyrenes velfærd for øje".<ref name="20230301_Thaiger">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/animal-fights-along-with-betting-legalised-promoted-as-soft-power |title=Thailand to resume cockfights and other animal sports, gambling allowed |author=Petch Petpailin |work=[[The Thaiger]] |date=1. marts 2023 |access-date=5. marts 2023 |language=en}}</ref> '''Dyresports[[væddemål]]''' er tilladt under strenge betingelser – selv om spil generelt er forbudt – så længe arrangøren opnår en tilladelse og overholder de regler, der er fastsat af ministeriet. Det gælder både for bøffel- og hanekamp, men også øvrige sportsgrene med dyr, som hestevæddeløb, kovæddeløb og kampe mellem [[Siamesisk kampfisk|siamesiske kampfisk]]. Hanekamp og siamesiske kampfiskekampe er kun tilladt i [[weekend]]en og må heller ikke afholdes på [[Buddhisme|buddhistiske]] [[helligdag]]e.<ref name="20230301_Thaiger" /> == Thailand og Danmark == {{Uddybende|Thailand og Danmark}} [[Fil:Bangkok Tram 1905.jpg|thumb|[[Sporvogn]] i [[Bangkok]], [[1905]].]] <!-- Afsnittet "Danmark og Thailand", om relationer mellem de to nationer, hvor der er en del erhverv, der fremadrettet bør nævnes [ØK, Pandora, Ecco m.fl.], og Danida [eller lign.] projekter, samt bl.a. antal thaier gift med danskere og om danskere bosiddende i Thailand (fx Pandora-stifter). -->[[Danmark]] og Thailand har haft forbindelser siden [[1621]]<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/4734688539904596 |title=On Monday 26th October, Ambassador Jon Thorgaard presented to His Majesty King MahaVajiralongkorn Phra Vajiraklaochaoyuhua of the Kingdom of Thailand the Letters of Credence |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=29. oktober 2020 |access-date=29. oktober 2020 |language=en}}</ref> og formelle [[diplomati]]ske forbindelser i mere end 160 år.<ref name="20180904_bkkamb" /> Siden slutningen af [[1800-tallet]] har danskere arbejdet og været bosat i Siam (Thailands navn indtil [[1939]]), hvor de var blandt de nationens indflydelsesrige og stærkt repræsenteret i både [[hær]]en og [[flåde]]n.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5288775231162588 |title=On this day, the Danish Society Siam (Dansk Samfund Siam) was founded |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=5. marts 2021 |access-date=5. marts 2021 |language=en}}</ref> Som eksempel på forbindelser, havde [[Bangkok]]s første seks kilometer lange [[sporvogn]]slinje, Bangkok Tramway Company etableret i [[1888]], [[Danskere|danskerne]] [[Andreas du Plessis de Richelieu]] som [[bestyrelsesformand]] og [[Aage Westenholz]] som [[administrerende direktør]]. Sporvognene blev trukket af fire [[pony]]er, som selskabet havde 300 af. I [[1894]] overgik sporvejene til et helt danskejet [[Selskabsform|selskab]] og blev [[elektrificere]]t, fem år før den første elektriske sporvogn i [[Danmark]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5094769483896498 |title=Did you know that Denmark played a major role in the establishment of the first tramway system in Thailand? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=22. januar 2021 |access-date=3. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210203191858/https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5094769483896498 |archive-date=3. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> Westenholz havde også ambition om at forbedre [[infrastruktur]]en på [[Chao Phraya]]-[[flod]]en, der løber gennem Bangkok, hvor lokale færger sejlede fra den ene [[flodbred]] til den anden. Han etablerede Maenam Motorboat Company i [[1906]] som udførte rutesejlads langs floden med skiftede landgang på begge sider, hvilken er grundlaget for de [[flodbus]]ser, der sejler i dag. Selskabet forblev i drift indtil [[WWII]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5403889022984541 |title=Did you know that Denmark played a big role in the infrastructure development on Bangkok rivers and canals? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=7. april 2021 |access-date=10. april 2021 |language=en}}</ref> I forbindelse med elektriske sporvogne var der behov for stabil [[Elektricitetsforsyningsnet|elektricitetsforsyning]], hvorfor The Siam Electricity Company Limited blev etableret i 1888 af Andreas du Plessis de Richelieu med hovedsæde på [[Palægade]] i [[København]], efter at et [[USA|amerikansk]] selskab, der skulle forsyne hele Bangkok med elektricitet, fejlede opgaven. Selskabets [[elektricitetsværk]] blev placeret ved Wat Lieb og brugte træ, kul og olie samt frøskaller som brændstof. I 1939 skifte det navn til Thailand Electricity Corporation Company Ltd. indtil 1950, hvor koncessionen udløb og selskabet blev overtaget af den thailandske stat, navnet er i dag Metropolitan Electricity Authority (MEA).<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5797186766988096 |title=Did you know that Denmark was heavily involved in establishing electricity in Thailand more than 120 years ago? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=17. juni 2021 |access-date=3. juli 2021 |language=en}}</ref> Thailands første [[jernbane]] fra [[Hua Lamphong]] i Bangkok til den sydlige forstad [[Samut Prakan]] blev bygget af danske [[ingeniør]]er i [[1891]], Banen, den eneste [[privatbane]] i landet, var ejet af det danske selskab ''The Paknam Railway Co. Ltd.'' på en 20-åris koncession. Selskabet var oprettet af de danske brødre [[Andreas du Plessis de Richelieu|Andreas]] og [[Louis August du Plessis de Richelieu|Louis de Richelieu]] samt en en britisk navigator, Alfred John Loftus. Banen åbnede i [[1893]] og var i drift indtil [[1959]], hvor den blev udkonkurreret af biler og busser. Det nedlagte baneterræn blev efterfølgende forlængelse af ''Rama IV Road'', Siams første egentlige vej.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5927407303966041 |title=On this day, 16 july 891, King Chulalongkorn initiated the construction of the first ever railway line in Thailand – a railway line, which was built by Danes |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=16. juli 2021 |access-date=16. juli 2021 |language=en}}</ref> Kort efter etablerede den danske erhvervsmand, [[H.N. Andersen]], firmaet ''Andersen & Company'', der byggede jernbanen til [[Nakhon Ratchasima]] — et projekt påbegyndt af et [[Storbritannien|britisk]] selskab, der opgav at fuldføre banen — og overvågede tillige opførelsen af den første rute mellem Bangkok og [[Ayutthaya]], som åbnede i [[1896]]-[[1897]].<ref name="TEC-part4">{{cite web |url=https://copenhagen.thaiembassy.org/th/content/part-4-400-years?cate=603761ef65554e461a5a9f62 |title=Chapter 4 Retracing a Danish businessman and engineer who helped develop Siam from the past to the present. |work=Royal Thai Embassy in Copenhagen |date=7. maj 2021 |access-date=16. juli 2021 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.bloggang.com/mainblog.php?id=oley&month=30-05-2019&group=79&gblog=49 |title=สถานี รถไฟ เมื่อวันวาน (en. Train station yesterday) |work=Bloggang.com |date=31. maj 2019 |access-date=16. juli 2021 |language=th}}</ref> [[Fil:Asiatique The Riverfront - A wharf04.jpg|thumb|ØK's tidligere varehuse i [[Bangkok]], selskabets navn ''East Asiatic Company Limited'' står stadig på facaderne, er under navnet ''Asiatique'' i dag en mondæn havnefront med blandt andet restauranter langs [[Chao Phraya]]-floden.]] Allerede i [[1858]] indgik Danmark og Thailand en "venskabs, handels og navigations traktat", der øgede samhandlen mellem de to stater trods den lange afstand. I [[1910]] var danske produkter de sjettemest importerede, og Danmark det tredjestørste [[eksport]]marked.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5205925359447576 | title=Did you know that trade between Denmark and Thailand really took off after the Friendship, Trade and Navigation treaty was signed in 1858? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]]-opslag |date=18. februar 2021 |access-date=18. februar 2021 |language=en}}</ref> Især [[ØK]] (EAC, East Asiatic Company Ltd.) tegnede sig for en væsentlig del af samhandelen, som blev transporteret på ØK's egne skibe. Da rederiet fik bygget verdens første ocenangående motorskib, [[M/S Selandia]], hos [[Burmeister & Wain|B&W]] i [[1911]] gik [[jomfrurejse]]n til [[Bangkok]], hvor ØK havde sin egen kaj og lagerhuse, stedet er i det kendt som den mondæne havne[[promenade]] ''Asiatique''.<ref>{{cite web |url=https://ing.dk/artikel/burmeister-wain-soesaetter-dieselskibet-selandia-209213 |title=Diesel Skibet "Selandia" |author=Tyge Sinding |work=[[Ingeniøren]] |date=1. december 1911 |access-date=18. februar 2021 |archive-date=23. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210123202632/https://ing.dk/artikel/burmeister-wain-soesaetter-dieselskibet-selandia-209213 |url-status=dead }}</ref> [[Siam Commercial Bank|Siam Commercial Bank Limited]] (i dag forkortet SCB) — den første bank i Siam (Thailand) og i dag en af de fem største banker — blev oprettet i 1906 under kong [[Rama V|Rama V's]] kongelige foranledning og åbnede officielt den [[30. januar]] [[1907]], efter at den danske flådeansvarlige, Andreas du Plessis de Richelieu, havde præsenteret initiativet til at etablere et banksystem i Siam for Hendes Kongelige Højhed, Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn Krom Muen Mahisornrajharuthai, som var [[finansminister]] på det tidspunkt. Danske forretningsmænd som H.N, Andersen, grundlægger af Andersen & Company, og [[Isak Glückstadt]], direktør for ''[[Den danske Landmandsbank]]'' (i dag [[Danske Bank]]) i København, samt den danske finansmand C.F. Tietgen — en af dansk industris store drivkræfter, med udgangspunkt i ''[[Privatbanken]]'' (i dag [[Nordea]]) — spillede også en vigtig rolle i etableringen af Siam Commercial Bank.<ref name="TEC-part4" /> Da kong [[Vajiravudh]] (Rama VI) i [[1913]] ønskede, at Siam skulle have sin egen [[cement]]produktion, i stedet for at importere dette, hovedsageligt gennem ØK, henvendte han sig til Danmark for et samarbejde. Løsningen blev, at den danske virksomhed [[FLSmidth|F.L. Smidth & Co.]] kom til at bygge den første cementfabrik, Siam Cement Co. (i dag [[Siam Cement Group]], forkortet SCG), hvor danskeren [[Oscar Schultz]] blev direktør. Fabrikken blev placeret i [[Bangsue]], i sumpområderne uden for Bangkok, på en ø omgivet af kanaler og jernbanelinjer til transport af materialer. Her blev der også bygget villaer til det danske personale. I [[1974]] overtog Thailand ledelsen af SCG, der i dag er en af de største virksomheder noteret på Thailands [[børs]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5521317227908386 |title=Did you know that Siam Cement Group (SCG), one of the largest Thai companies, is a result of close Thai-Danish collaboration? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=22. april 2021 |access-date=22. april 2021 |language=en}}</ref> Da [[Thai Airways International]] blev stiftet i [[1960]], var det som et [[joint venture]] mellem [[Thai Airways Company]] og [[Scandinavian Airlines System|SAS]]. Efter at have hjulpet selskabet i gang blev SAS i [[1977]] købt ud, så selskabet blev 100 procent ejet af den thailandske stat. De to selskaber samarbejder dog stadig, da de begge er medlemmer af [[Star Alliance]]. === Rejsende, turister og fastboende === I [[2017]] ansøgte 52.595 thailændere om [[Schengen-traktaten|Schengenvisa]] hos de [[Norden|nordiske]] [[Ambassade|repræsentationer]] i Thailand, herunder 14.340 til Danmark (næstflest efter [[Sverige]]), hvoraf 13.460 blev godkendt.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://scandasia.com/over-50000-thais-applied-for-a-schengen-visa-in-nordic-consulates/ |title=Over 50,000 Thais applied for a Schengen visa in Nordic consulates |author=Joakim Persson |work=[[ScandAsia]] |date=16. oktober 2018 |access-date=17. oktober 2018}}</ref> Omkring 135.000 danskere rejste til Thailand i 2017, heraf 123.500 som [[turist]]er.<ref name="20180904_bkkamb" /> I [[2023]] var tallet 134.000 på ferierejse til Thailand.<ref>{{cite news |url=https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE17561167/her-er-danskernes-foretrukne-vinterrejsemaal-uden-for-europa/ |title=Her er danskernes foretrukne vinterrejsemål uden for Europa |author=Fie Erikka Hansen |work=[[Jyllands Posten]] |date=2. november 2024 |access-date=12. november 2024}}</ref> Flere end 11.500 thailændere er bosiddende i Danmark – stigende fra knap 900 i [[1990]], til 6.248 i [[2008]] – mens omkring 6.000 danskere er bosiddende i Thailand.<ref name="20180904_bkkamb" /> === Danske virksomheder i Thailand === Der er flere end 100 danske [[virksomhed]]er, der har etableret sig i Thailand med over 50.000 [[medarbejder]]e. Aktiviteterne spænder over adskillige [[branche]]r, inklusive [[service]]- og [[konsulent]]virksomhed, [[fremstilling]] og [[ingeniør]]virksomhed, [[transport]], [[logistik]] og [[shipping]], [[sundhed]] og [[biovidenskab]], [[energi]] og [[miljø]], samt [[design]] og [[kreativ industri|kreative industrier]].<ref name="0181213-nation">{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/Economy/30360287 |title=Denmark keen for EU-Thailand free-trade talks to follow poll |author=WICHIT CHAITRONG |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=13. december 2018 |access-date=13. december 2018}}</ref> '''Eksempler på danske virksomheder i Thailand''' [[Fil:Thai-Denmark UHT-milk IMG20201019.jpg|thumb|[[Thai-Denmark]] [[UHT-behandling|UHT]] [[mælk]].]] * [[Christiani & Nielsen]], [[entreprenør]]virksomhed og rådgivende ingeniørfirma (i dag thaiejet). * [[Royal Copenhagen]], (tdl. ''Den kongelige Porcelænsfabrik''), fremstilling af [[porcelæn]].<ref>{{cite news |url=https://scandasia.com/royal-copenhagen-makes-moves-into-thailand/ |title=Royal Copenhagen Makes Moves into Thailand |author=Miklos Bolza |work=[[ScandAsia]] |date=26. november 2012 |access-date=14. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201029140430/https://scandasia.com/royal-copenhagen-makes-moves-into-thailand/ |archive-date=29. oktober 2020 |url-status=dead}}</ref> * [[Ecco Sko]], design og fremstilling af [[sko]]. * [[GPV International A/S|GPV]], elektronik fremstilling.<ref>{{cite web |url=https://www.gpv-group.com/about-gpv/locations/#thailand |title=GPV Electronics TH |work=[[GPV International A/S]] |access-date=5. august 2019}}</ref> * [[JYSK]], varehuse, salg af sengetøj og møbler ([[franchise]]).<ref>{{cite news |url=https://www.retailnews.dk/article/view/636991/forste_jyskbutik_i_thailand_er_kun_startskuddet_30_butikker_pa_vej |title=Første Jysk-butik i Thailand er kun startskuddet: 30 butikker på vej |author=Anika Thorø Møller |work=[[RetailNews]] |date=11. december 2018 |access-date=31. januar 2019}}</ref> * [[Linak]], fabrik og distributionscenter.<ref>{{cite news |url=https://www.sonderborgnyt.dk/linak-aabner-fabrik-og-distributionscenter-i-thailand/ |title=Linak åbner fabrik og distributionscenter i Thailand |work=SønderborgNYT |date=25. marts 2021 |access-date=27. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210327075231/https://www.sonderborgnyt.dk/linak-aabner-fabrik-og-distributionscenter-i-thailand/ |archive-date=27. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> * [[Mærsk]], shipping. * [[Novonesis]], [[enzym]]produktion (fabrik i Thailand [[2026]]).<ref>{{cite news |url=https://www.euroinvestor.dk/nyheder/novonesis-koeber-fabrik-i-thailand-analytiker-kalder-det-staerkt-positivt |title=Novonesis køber fabrik i Thailand: Analytiker kalder det 'stærkt positivt' |work=[[Euroinvestor]] |date=8. april 2026 |access-date=8. april 2026}}</ref> * [[Pandora (virksomhed)|Pandora]], design og fremstilling af [[smykker]]. * [[Thai-Denmark]], [[mælk]] (i dag thaiejet). * [[ØK]] (EAC, East Asiatic Company Ltd.), tidligere [[teaktræ]] og [[modermælkserstatning]] (under varemærket [[Dumex]]). Dansk [[eksport]] til Thailand udgjorde i [[2017]] en værdi af 10,7 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 2,1 milliarder [[DKK]]) og [[import]] fra Thailand 13,7 milliarder baht (cirka 2,7 milliarder DKK).<ref name="0181213-nation" /> == Se også == * [[Yingluck Shinawatras regering]] * [[Evakueringen af Tham Luang-grotten]] * [[Verdens lande]] * [[Jordskælvet i det indiske ocean 2004]] == Noter == {{notelist}} == Referencer/kilder == {{reflist|2|refs= <ref name="20201112-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30397819 |title=Deposits by Thais averaged Bt4,754 at end of Q3 |work=[[The Nation Thailand]] |date=12. november 2020 |access-date=12. november 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210224061227/https://www.nationthailand.com/news/30397819 |archive-date=24. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> <ref name="20210223-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/nesdb-says-retiree-needs-2-8-4-million-baht-savings-to-survive-for-the-rest-of-life/ |title=NESDB says retiree needs 2.8 – 4 million baht savings to survive for the rest of life |work=[[Thai PBS]] |date=23. februar 2021 |access-date=24. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210224060605/https://www.thaipbsworld.com/nesdb-says-retiree-needs-2-8-4-million-baht-savings-to-survive-for-the-rest-of-life/ |archive-date=24. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> <ref name="HOT">''A History of Thailand''. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge University Press 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}})</ref> <ref name="LILOS">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today''. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> <ref name="20220513-Indian_Express">{{cite news |url=https://indianexpress.com/article/explained/explained-thailand-cannabis-plants-domestic-cultivation-7914807/ |title=Explained: Why Thailand will distribute 1 million cannabis plants to households |work=[[The Indian Express]] |date=13. maj 2022 |access-date=14. maj 2022 |language=en}}</ref> <ref name="20230429-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/agriculture-sector-needs-reforms-not-short-term-populism-of-political-parties/ |title=Agriculture sector needs reforms, not short-term populism of political parties |work=[[Thai PBS]] |date=29. april 2023 |access-date=29. april 2023 |language=en}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Thailand}} {{World Factbook|thailand|Thailand}} * [http://www.dansk-thai.dk/ Dansk Thai Website] {{De alliancefrie landes bevægelse|status=collapsed}} {{asien}} {{ASEAN}} {{lovende}} {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type:country}} [[Kategori:Thailand| ]] [[Kategori:Konstitutionelle monarkier]] [[Kategori:Monarkier i Asien]] [[Kategori:Oligarkier]] [[Kategori:Kongeriger]] peuxx8dzugma0put864vxhhpnf6toa8 12349613 12349423 2026-09-06T05:29:52Z Per Meistrup 121942 /* Luftfart */ Tilføjer navne på to internationale lufthavne i 2. afsnit. 12349613 wikitext text/x-wiki {{Infoboks land | lokalt_navn = {{lokalt navn|th|ราชอาณาจักรไทย}}<br/>{{small|({{lit|Ratcha-anachak Thai}})}} | konventionelt_lang_navn = Kongeriget Thailand | almindeligt_navn = Thailand | billede_flag = Flag of Thailand.svg | billede_våbenskjold = Emblem of Thailand.svg | symbol_type = Emblem | symbol_type_artikel = Thailands nationalvåben | billede_kort = Thailand_(orthographic_projection).svg | kort_tekst = {{korttekst |placering_farve=grøn}} | billede_kort2 = Thailand - Location Map (2013) - THA - UNOCHA.svg | kort_tekst2 = <!-- Nationale symboler --> | nationalt_motto = | nationalmelodi = ''[[Phleng Chat|Phleng Chat Thai]]''<br/>({{lang-da|"Thai-nationalsang"}})<br/><center>[[Fil:Thai National Anthem - US Navy Band.ogg]]</center> | kongesang = ''[[Sansoen Phra Barami]]''<br/>({{lang-da|"Herliggør Hans prestige"}})<br/><center>[[Fil:Thai Royal Anthem - US Navy Band.ogg]]</center> | nationaldag = [[5. december]] <small>(kongens fødselsdag)</small><br />[[10. december]] <small>(grundlovsdag)</small> <!-- Befolkning --> | hovedstad = [[Krung Thep Maha Nakhon (Bangkok)]] | bredde_d=13 |bredde_m=45 |bredde_ns=N |længde_d=100 |længde_m=29 |længde_øv=E | største_by = hovedstad | officielle_sprog = [[Thai (sprog)|Thai]]<ref name=CIA>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/th.html Thailand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200516133705/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/th.html |date=16. maj 2020 }}, ''The World Factbook''.</ref> | sprog_type = Talte sprog | sprog = [[Isaan (sprog)|Isaan]] ([[Lao]])<br />[[Nordthai (sprog)|Kam Mueang]]<br />[[Sydthai (sprog)|Pak Tai]] | sprog_sub = | etnicitet = {{unbulleted list | 34,1% [[Central Thai]], 24,9% Thai Lao,<ref name="DraperKamnuansilpa">{{cite journal |last=Draper |first=John |last2= Kamnuansilpa|first2= Peerasit|date= 2016|title= The Thai Lao Question: The Reappearance of Thailand’s Ethnic Lao Community and Related Policy Questions|url= http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14631369.2016.1258300|journal= Asian Ethnicity|volume= |issue= |pages= |doi= 10.1080/14631369.2016.1258300|access-date= 23. november 2016|issn=1463-1369 }}</ref> 9,9% [[Northern Thai people|Khon Muang]] eller 'nordthai' og 7,5% [[Southern Thailand|sydthai]]<ref name="CERD/C/THA/1-3">{{cite book|title=International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination; Reports submitted by States parties under article 9 of the Convention: Thailand|date=28. juli 2011|publisher=United Nations Committee on the Elimination of Racial Discrimination|url=http://www.rlpd.go.th/rlpdnew/images/rlpd_1/HRC/CERD%201_3.pdf|access-date=8. oktober 2016|language=en <!-- with appended Thai government translation-->|archive-date= 9. oktober 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161009184727/http://www.rlpd.go.th/rlpdnew/images/rlpd_1/HRC/CERD%201_3.pdf|url-status=dead}}</ref>{{Rp|95-99}} <ref>{{citation |author=David Levinson |title=Ethnic Groups Worldwide: A Ready Reference Handbook |publisher=Oryx Pres |year=1998 |page=287|isbn=1573560197}}</ref><ref name=Ethno2013 >{{citation | last1 = Paul | first1 = Lewis M. | last2 = Simons | first2 = Gary F. | last3 = Fennig | first3 = Charles D. | year = 2013 | title = Ethnologue: Languages of the World | publisher = SIL International | isbn = 978-1-55671-216-6 | url = http://www.ethnologue.com}}</ref> | 14% [[Thai-kineser]]e | 12% andre <small>(inkl. [[Malajere i Thailand|malajere]], [[Mon (folk)|mon]], [[Nordkhmer|khmer]], "[[Bjergstammefolk (Thailand)|bjergstammefolk]]")</small> }} | etnicitet_år = 2009;<ref name="West794">{{citation |author=Barbara A. West |title=Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania |publisher=Facts on File |year=2009 |page=794|isbn=1438119135}}</ref> 2011<ref name="CERD/C/THA/1-3"/>{{Rp|95-99}} | demonym = thailænder<br/>thai<br/>siameser (sjældent)<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=siameser Siameser] på Den Danske Ordbog</ref> <!-- Regering --> | lovgivende = [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]] | regeringsform = [[Enhedsstat|Unitar]] [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelt]] [[monarki]] | leder_titel1 = [[Thailands regenter|Konge]] | leder_navn1 = [[Vajiralongkorn|Maha Vajiralongkorn]]<ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/new-king-officially-named-hm-king-maha-vajiralongkorn-bodindradebayavarangkun/ |title=New King officially named “HM King Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun (Thai PBS, 01-12-2016) |access-date= 2. december 2016 |archive-date=23. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170923193811/http://englishnews.thaipbs.or.th/new-king-officially-named-hm-king-maha-vajiralongkorn-bodindradebayavarangkun/ |url-status=dead }}</ref> {{small|Rama X}} | leder_titel2 = [[Thailandske premierministre|Premierminister]] | leder_navn2 = [[Anutin Charnvirakul]] | uafhængighedsform = [[Thailands historie|Statsdannelse]] | etableret_begivenhed1 = [[Kongeriget Sukhothai]] | etableret_dato1 = [[1238]]–[[1448]] | etableret_begivenhed2 = [[Kongeriget Ayutthaya]] | etableret_dato2 = [[1351]]–[[1767]] | etableret_begivenhed3 = [[Kongeriget Thonburi]] | etableret_dato3 = [[1768]]–[[1782]] | etableret_begivenhed4 = [[Chakri-dynastiet]] | etableret_dato4 = [[6. april]] [[1782]] | etableret_begivenhed5 = [[Revolutionen i Siam 1932|Konstitutionelt monarki]] | etableret_dato5 = [[24. juni]] [[1932]] | etableret_begivenhed6 = [[Statskuppet i Thailand i 2014|Nuværende forfatning]] | etableret_dato6 = [[6. april]] [[2017]]<ref name="20170408_nation">{{cite web|title=Thai king signs constitution in step toward poll (The Nation)|url=http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-new-provisional-constitution|website=Thai PBS|date=6. april 2017|access-date=8. april 2017|language=en|archive-date=29. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141229032939/http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-new-provisional-constitution|url-status=dead}}</ref> <!-- Areal og befolkning --> | areal_placering = 51 | areal_størrelse = 1 E11 | areal = 513.120 | procent_vand = {{nowrap|0,4 (2.230 km{{smallsup|2}})}} | areal_vand = 2.230 | kystlinjer = 3219 | grænser = 4863 | grænseroptil = [[Burma|Myanmar]], [[Laos]], [[Cambodja]] og [[Malaysia]] | befolkningstal_anslået = 69.300.000<ref name="2019folketal">{{cite news|url=https://www.nationthailand.com/business/30379735|title=Changing times mark sunset for some careers and sunrise for others: survey|work=[[The Nation Thailand]] |date=23. december 2019 |access-date=23. december 2019|language=en}}</ref> | befolkningstal_anslået_år = 2019 | befolkningstal_anslået_placering = 20 | befolkningstal_folketælling = 66.186.727<ref name="2020-folketal">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-latest-official-population-is-66186727-with-more-women-than-men/ |title=Thailand’s latest official population is 66,186,727 with more women than men |work=[[Thai PBS]] |date=12. marts 2021 |access-date=13. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210313093549/https://www.thaipbsworld.com/thailands-latest-official-population-is-66186727-with-more-women-than-men/ |archive-date=13. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> | befolkningstal_folketælling_år = 2020 | befolkningstæthed = 132,1 | befolkningstæthed_placering = 88 | befolkningstilvækst = {{stigning}} +0,34 %<ref>{{Cite web |url=https://www.google.ch/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=sp_pop_grow&idim=country:THA |title=Google Public Data Explorer |publisher=[[Google Inc.]] |access-date=2017-01-11|language=de}}</ref> <!-- Økonomi --> | BNP_KKP_år = 2019 | BNP_KKP = 1,152 [[Billion|bio.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2>{{cite web |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2016/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=7&pr.y=16&sy=2014&ey=2021&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=578&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a= |title=Thailand |publisher=[[International Monetary Fund]] |access-date=16. april 2016 |language=en}}</ref> | BNP_KKP_placering = | BNP_KKP_pr._indbygger = 20.474 [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/> | BNP_KKP_pr._indbygger_placering = | BNP_nominelt = 409,724 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/> | BNP_nominelt_placering = | BNP_nominelt_år = 2019 | BNP_nominelt_pr._indbygger = 7.607 [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/> | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = | Gini = 36 | Gini_placering = | Gini_år = 2015 | Gini_kategori = medium | Gini_ændring = <!-- brug 'stigning', 'fald' eller 'uændret' --> | Gini_ref = <ref name="wb-gini">{{cite web |url=http://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI/ |title=Gini Index |publisher=World Bank |access-date=2. juni 2015 |language=en}}</ref> | HDI_år = 2014 | HDI = 0,765 | HDI_placering = 77 | HDI_kategori = høj | HDI_ændring = stigning | HDI_ref = <ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr_2015_statistical_annex.pdf |title=2015 Human Development Report |year=2015 |access-date=15. december 2015 |publisher=United Nations Development Programme |language=en}}</ref> <!-- Topografi --> | højestepunkt = [[Doi Inthanon]] | højestepunkt_meter = 2565 | størstesø = [[Songkhlasøen]] | størstesø_areal = 1040 | længsteflod = [[Chi-floden]] | længsteflod_længde = 1047 | længsteflod2 = [[Mekong]] | længsteflod_længde2 = | størsteø = [[Phuket]] | størsteø_areal = 576 <!-- Andet --> | valuta = [[Thailandske baht|Baht]] (฿) | valutakode = THB | tidszone = [[UTC+07:00|Indokinatid]] | utc_forskel = +7 | dato_format = | kører_på = venstre | internetdomæne = [[.th]]<br />[[.ไทย]] | telefonkode = 66 | kendingsbogstaver_(bil) = '''T''' | luftfartøjsregistreringskode = '''HS''' | fodnoter = }} '''Thailand''' ({{lang-th|ประเทศไทย}}), officielt '''Kongeriget Thailand''' ({{lang-th|ราชอาณาจักรไทย}}), tidligere kaldet '''Siam''', er et [[kongerige]] i [[Sydøstasien]]. Det grænser til [[Myanmar]] (tidligere [[Burma]]), [[Laos]], [[Cambodja]] og strækker sig også ned ad [[Malaccahalvøen]] til [[Malaysia]]. Medlem af [[ASEAN]]. Thailand adskiller sig fra andre lande i [[Sydøstasien]] ved, at landet aldrig har været [[koloni]]seret. I nyere tid har nationen formået at balancere mellem to supermagter, [[Kina]] og [[USA]], med langvarige nære forbindelser til begge.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/reframing-us-china-rivalry-a-thai-perspective/ |title=Reframing US-China rivalry – A Thai perspective |work=[[Thai PBS]] |date=30. april 2022 |access-date=3. maj 2022 |language=en}}</ref> Thailand er blevet et kendt [[Turisme|turistmål]] – også for mange danskere – hvor turismen udgør op mod 20 [[procent]] af [[BNP]] med cirka 40 millioner turistankomster årligt, der var en fordobling i perioden [[2011]]-[[2019]]. Thailand er klassificeret, som et land med øvre middelindkomstøkonomi, ifølge [[Verdensbanken]] ([[2021]]) og har overordnet gode [[makroøkonomi]]ske [[Balance (regnskab)|balancer]], herunder overskud på [[handelsbalance]]n og begrænset offentlig [[gæld]]sætning. Thailand har en af [[Asien]]s største [[Fiskeri|fiskeflåder]] og er den største [[eksport]]ør af [[tunfisk]] på [[Konservesdåse|dåse]], med en andel på 80 procent af verdensmarkedet. 10 procent af BNP udgøres af [[landbrug]]et med blandt andet [[ris]] og [[sukker]], for begge produkter er Thailand verdens næststørste eksportør. [[Industri]]produktionen med blandt andet [[bil]]er, [[tekstil]]er og [[elektronik]], voksede fra syv procent af BNP i [[1960'erne]] til i dag at udgøre omkring halvdelen af BNP. == Historie == {{Uddybende|Thailands historie}} Thailand adskiller sig fra andre lande i [[Sydøstasien]] ved, at det aldrig har været [[koloni]]seret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma, og den [[japan]]ske besættelse under [[2. verdenskrig]], har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Omkring år [[500]] grundlagde [[mon-folket]] Dvaravati-riget i det nordlige Thailand. === Sukothai-riget === Så vidt vides kom et folk, der kaldte sig ''taifolk'' til landet fra det, der i dag er det sydlige [[Kina]]. I 1238 grundlagde de det første thai-rige, [[Sukothai]], ved de nordlige bredder af [[Chao Phraya]]-floden. Under kong [[Ramkamhaeng]]s styre 1283-1317 blev riget befæstet, man indførte det thailandske skriftsprog, og [[theravadabuddhisme]]n blev gjort til statsreligion. Sukothai-kongeriget eksisterede fra 1238 til [[1438]]. === Ayutthaya-riget === I midten af 1300-tallet opstod et andet rige med centrum længere sydpå i [[Ayutthaya]]. Det lykkes Ayutthaya-riget at underlægge sig [[Khmerriget|khmererne]] i det nuværende [[Cambodja]], og rigets grænser blev flyttet længere mod vest og sydpå ad [[Malaccahalvøen]]. Kontrollen med rigets randområder var dog ikke særlig effektiv. Under [[kong Trailok]] i 1400-tallet blev der indført et forvaltningssystem, [[sakdina]], der var gældende helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, og som man den dag i dag kan se spor af. Systemet indplacerede embedsmændene i et strengt [[hierarki]] efter, hvor meget jord de fik lov at disponere over. Jorden var imidlertid kongens ejendom, og på den måde sikrede han sine folks loyalitet. Ayutthaya-kongeriget eksisterede fra [[1351]] til [[1767]]. === Europæisk indflydelse === [[Fil:Ayutthaya, Elephant festival, Thailand.jpg|thumb|right|upright=1.0|Ruinerne af den gamle by, [[Ayutthaya]].]] Ayutthayas beliggenhed – tilstrækkeligt langt nede ad floden [[Chao Phraya]] til, at byen kunne modtage oceangående [[skib]]e – var fordelagtig, både for kontrol med riget og for handel med omverdenen. Nogle forskere mener, at byen ved midten af 1600-tallet var verdens største. I 1500-tallet begyndte [[Europa|europæerne]] at vise interesse for Sydøstasiens rigdomme. [[Portugal|Portugiserne]] var de første til at etablere et handelshus i Ayutthaya, og inden længe blev der indgået handelsaftaler med andre stormagter. Eftersom handel i større målestok ikke var en naturlig del af den lokale kultur, var de fleste købmænd kinesere – og sådan er det stadig i Thailand. Ayutthaya-kongeriget blev snart klemt mellem de europæiske stormagter, der kæmpede om herredømmet i området, først og fremmest [[Frankrig|franskmænd]], [[Storbritannien|briter]] og [[Nederland|hollændere]]. Kongerne søgte at tilgodese europæernes krav ud fra et ønske om at bevare landets selvstændighed. Der var [[diplomati]]ske forbindelser mellem Ayutthaya og det franske hof i [[Versailles]], og [[kong Narai]] (konge fra [[1656]] til [[1688]]) ansatte en [[Grækenland|græsk]] [[opdagelsesrejsende]] som [[minister]]. Men da de europæiske [[missionær]]er blev for ivrige i deres forsøg på at omvende Ayutthayas [[buddhisme|buddhister]] til [[kristendom]]men, blev franskmændene smidt ud fra byen. De næste cirka 150 år var portene lukket mod Vesten. Ayutthayas ressourcer svandt ind, og kongemagten blev svækket. Det lykkedes nabolandet Burma at erobre hovedstaden i 1767, og Ayutthaya blev jævnet med jorden. === Bangkok og kongedynasti === [[Fil:Bangkok (early Rattanakosin) map.svg|thumb|right|upright=1.0|Kort over [[Bangkok]] i Rattanakosin-perioden omkring [[1800]].]] Den burmesiske besættelse blev dog kortvarig. Thailænderne befriede sig, og den kinesiske adelsmand og militærleder Taksin grundlagde i [[1768]] et nyt kongerige i [[Thonburi]], længere nede ad floden. I [[1782]] tog [[general]] [[Chao Phya Chakri]] magten og udråbtes til den første konge i det dynasti, [[Chakri-dynastiet]], der endnu sidder på tronen. Kongen lod en ny hovedstad bygge på den modsatte flodbred ved den lille handelsplads [[Bangkok]] på østsiden af [[Chao Phraya]]s munding. Riget fik navnet ''Kongeriget Rattanakosin'' (thai: อาณาจักรรัตนโกสินทร์), mens det i udlandet var kendt som ''Siam''. '''Siam''' var rigets udenlandske navn fra 1782 til [[1939]], hvor det skiftede til ''Kongeriget Thailand'', men for en kort periode fra [[1946]] til [[1948]] atter til ''Det Kongelige Kongerige Siam'' (Royal Kingdom of Siam, thai: พระราชอาณาจักรสยาม), for igen at skifte navn til Kongeriget Thailand. Folket havde imidlertid altid kaldt landet for ''Mueang Thai''. Der er flere udlægninger af oprindelsen til navnet Siam. En udlægning er, at det kan stamme fra [[sanskrit]]-ordet Śyāma (der betyder "mørk" eller "brun"). En anden forklaring er, at navnet skyldes en misforståelse blandt [[Portugal|portugisiske]] søfarere, der sidst i 1400-taller, under Ayutthaya-perioden, havde spurgt, hvorfra folket (eliteklassen) oprindeligt kom, og da de fik svaret ''Xian'' (i [[Kina]]), blev det opfattet og nedskrevet som ''Siam''.<ref>Chris Baker and Pasuk Phongpaichit: ''A History of Thailand'', side 8. [[Cambridge University Press]], 2005. {{ISBN|978-0-521-81615-1}}</ref> De første [[Chakri-konge]]r havde held til at styrke Siam over for Burma og truslen om kolonisering fra de europæiske stormagter. Landets beliggenhed gjorde det efterhånden til en stødpude mellem briterne i vest og franskmændene i øst, og selvstændigheden blev opretholdt med diplomatisk snilde og afgivelse af visse landområder. Samtidig fik udlændinge større frihed i landet. Kongerne [[Mongkut]] (Rama IV) og [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]] ([[1868]]-[[1910]], Rama V) viste interesse for teknik og vestlige ideer, og Chulalongkorn fik siden tilnavnet ''det moderne Thailands fader''. Han afskaffede det gamle sakdina-system, moderniserede [[forvaltning]]en og indførte statslig [[skole]][[undervisning]]. Velstanden i Siam steg i de første årtier af 1900-tallet som følge af øget produktion og [[eksport]] af [[ris]] steg. Bangkok udviklede sig til et vigtigt handelscentrum. Spændingerne steg mellem kongemagten og den efterhånden indflydelsesrige [[bureaukrati]]ske elite, der i 1912 forsøgte et kup mod kongen. Tyve år senere gjorde et ublodigt kup en ende på enevælden. === 1932-revolutionen og ophør af enevælde === {{Uddybende|Den Siamesiske Revolution}} [[Fil:พระบรมราชานุสาวรีย์ พระบรมรูปทรงม้า.jpg|thumb|upright=1.0|Rama den Femtes rytterstatue foran [[Dusit-paladset]] (''Dusit Palace'') i Bangkok (2014).|alt=]] Indenrigspolitisk har Thailand været præget af vedvarende konflikt og ustabilitet, siden [[Den Siamesiske Revolution]] i [[1932]], hvor det [[Enevælde|absolutte monarki]] blev erstattet med et [[konstitutionelt monarki]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2685329/ |title=On why Thailand is politically unstable |author=PEERASIT KAMNUANSILPA |work=[[Bangkok Post]] |date=15. november 2023 |access-date=15. november 2023 |language=en}}</ref> Ved daggry den [[24. juni]] [[1932]] samledes en gruppe af progressive militærofficerer og bureaukrater, der kaldte sig "Folkets parti" (en: ''Peoples Party'', th:''[[Khana Ratsadon]]''<ref name=KhanaRatsadon>[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1274715/funeral-books-shed-light-on-peoples-party Funeral books shed light on People's Party | Bangkok Post: opinion]</ref>), foran [[Dusit-paladset]] i Bangkok, med støtte fra militæret. Lederen var hærens øverstkommanderende, [[Phraya Phahon Phonphayuhasena]], som havde uddannet sig til [[ingeniør]] i [[Danmark]]. Phahon stillede sig med front mod den kongelige tronsal og proklamerede, at kongens enevældige regering af landet var forbi. Kong [[Prajadhipok]] (Rama VII) var den pågældende dag ude for at spille golf i [[Hua Hin]], hvor en række af kongelige sommerpaladser ligger. Kongen indvilgede senere samme dag i at opgive enevælden. Siam blev derved til [[konstitutionelt monarki]], og dagen blev udnævnt som ''Nationaldag''.<ref name="20170415khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/15/1932-revolution-plaque-important/ WHY WAS THE 1932 REVOLUTION PLAQUE SO IMPORTANT? (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)]</ref> Siden fik tilhængerne af kongedømmet, royalisterne, mere magt og ændrede datoen for landets nationaldag fra: Først fra [[24. juni]] til [[5. december]], kong [[Bhumibol Adulyadej]]s fødselsdag, siden til [[10. december]], som siden hvert år er blevet fejret som ''[[Forfatning|Konstitutionsdag]]'' (Constitution Day), svarende til den danske Grundlovsdag. === Militært styre 1932-1973 === Kong Prajadhipoks abdicererede i [[1935]], da han ikke ville underskrive en ny forfatning, hvorefter den kun ni år gamle [[Ananda Mahidol]] anerkendtes som konge af Siam. De ansatte i statsforvaltningen var uddannet i Europa og udgjorde sammen med [[militær]]et efterhånden landets samfundselite. Marskal [[Phibun Songkhram]], der var en stor beundrer af [[Hitler]], tiltvang sig gradvis magten og blev [[diktator]] i december 1938 og lod samfundet indrette efter europæisk [[fascisme|fascistisk]] forbillede. Det var Phibun, der i [[1939]] ændrede landets navn fra Siam til Thailand. Under [[2. verdenskrig]] samarbejdede Thailand med [[Japan]], og den japanske [[Okkupation|besættelse]] af landet blev derfor meget mild. Efterhånden som krigslykken vendte for japanerne, voksede utilfredsheden med styret i den thailandske befolkning, og Phibun blev afsat i [[1944]] af en [[USA]]-støttet modstandsbevægelse. Efterkrigstiden var urolig. I 1946 blev den unge [[Bhumibol Adulyadej|Bhumibol]] konge, efter storebroren, kong Anandas pludselige død. Formelt var [[demokrati]]et genindført, men de [[politisk parti|politiske partier]] var svage, og militæret erobrede atter magten ved et kup i [[1947]]. Året efter var landets tidligere diktator Phibun – der med nød og næppe havde undgået at blive stillet for retten for [[krigsforbrydelse]]r – tilbage som landets leder. Samtidig sørgede [[Koreakrigen]] for, at Thailands [[økonomi]] kom ind i en gunstig udvikling. [[USA]] indledte et omfattende militært og økonomisk bistandsprogram, da man i Washington betragtede de thailandske [[general]]er som en bastion mod den [[kommunisme|kommunistiske]] trussel i Sydøstasien. I [[1957]] forsøgte Phibun at styrke sin stilling ved at gennemføre et valg, hvor [[valgfusk]] dog var så åbenlys, at regeringens valgsejr også blev dens fald. General [[Sarit Thanarat]] overtog magten og indledte en ny [[diktatur]]periode med vægt på traditionelle, nationale værdier. Den økonomiske udvikling fortsatte, Japan foretog store investeringer i landet, og den eskalerende krig i [[Vietnam]] gavnede Thailands udenrigshandel. USA fik lov at etablere militærbaser i landet og udbyggede ved den lejlighed vejnettet og anden [[infrastruktur]] i den forsømte østlige del af Thailand. Efter Sarits død i [[1963]] tog nye generaler over. Trods [[kommunisme]]ns fremgang i nabolandene fik en [[venstreorienteret]] [[oprør]]shær aldrig rigtig fodfæste hos det thailandske folk. I [[1970'erne]] kom det dog til studenterprotester i Bangkok. USA's beslutning om at trække sig ud af Vietnam, og de forsigtige tilnærmelser mellem USA og Kina, skabte usikkerhed i Thailand. Den økonomiske fremgang stilnede af, og det blev hårde tider for mange. En skandale med krybskytteri – ''Thungyai poaching scandal'' – var en medvirkende årsag til militærstyrets fald.<ref>{{kilde www|URL=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1408818/hunting-scandal-summons-ghosts-of-past |title=Hunting scandal summons ghosts of past |date=7. februar 2018 |work=[[Bangkok Post]] |author=VEERA PRATEEPCHAIKUL }}</ref> Der blev flere og flere protester, og de førte i 1973 til militærdiktaturets sammenbrud. === Demokrati og militærstyre 1974-1992 === De følgende tre år var urolige. Politiske partier blev dannet og opløst i hastig rækkefølge, og foruden studenterne begyndte også bønder, arbejdere og munke at organisere sig. Regeringen gjorde meget lidt for at imødekomme kravene om reformer. Mens den civile regering således virkede ude af stand til at redde situationen, voksede den militært ledede bevægelse [[Nawaphon]] frem med slagordene "nationen, religionen, kongen". I efteråret [[1976]] blev en ny militærregering indsat, og lederne slog hårdt ned på [[Venstreorienteret|venstreaktivisterne]]. [[Fil:Prem Tinsulanoda cropped.JPG|thumb|upright=0.5|General [[Prem Tinsulanonda]] (1984).|alt=]]<!-- Sætter person profilbiller til upright=0.5, ved normal visning lig med 110 pixels bredde, så billedet er indenfor kort tekstafsnit, og ved mobilvisning stadig fremstå t.h. med tekst t.v. Billedet bør være stort nok til at kunne se personen tydeligt, uden at skulle forstørre det --> General [[Prem Tinsulanonda]] blev landets leder i [[1980]] og genoprettede det tidligere nære forhold til USA. Styret indførte en ny regeringsform, hvor magten var delt mellem regering og militær med kongen som mellemled. Samtidig opblødte regimet sin holdning over for anderledes tænkende og gav [[amnesti]] til enkelte politiske fanger. Fund af [[olie]]- og [[gas]] i [[Siambugten]] gav en vis optimisme efter en række økonomisk hårde år. Thailand oplevede igen økonomisk vækst som i [[1960'erne]], og den efterfølgende modernisering forandrede de sociale strukturer. Prems regime adskilte sig fra Sarits ved, at det savnede en tydelig [[ideologi]]. Hovedmålet var at sikre stabilitet. Ved parlamentsvalget i 1988 gik landets ældste parti, [[Det Demokratiske Parti (Thailand)|Det Demokratiske Parti]], stærkt tilbage. Til gengæld gik det højreorienterede [[Thainationen]] frem, og dets leder, [[Chatichai Choonhavan]], blev [[premierminister]]. For første gang siden 1976 fik Thailand dermed en folkevalgt regeringsleder. Chatichai indledte en række reformer til gavn for især det private erhvervsliv. Thailand begyndte at investere i sine fattige nabolande. Men bekymringen for den frie [[markedsøkonomi]]s negative effekter – inflation, korruption, trafik- og miljøproblemer – voksede. Regeringen overlevede indtil flere [[Mistillidsvotum|mistillidsafstemninger]], og også højtstående militærfolk udtrykte deres misfornøjelse. For at dæmpe deres utilfredshed tillod Chatichai, at militære nøgleposter blev besat af folk fra den såkaldte "klasse 5". Det var en gruppe af indflydelsesrige mænd, som havde taget eksamen fra militærakademiet på samme tid i [[1950'erne]]. Det banede vejen for et nyt, ublodigt kup i februar [[1991]]. {{clear}} === Black May, 1992 === Med en nyskrevet forfatning afholdtes der parlamentsvalg i marts 1992. Valget resulterede i en svag [[koalition]]sregering med fem partier, og da ingen af dem kunne præsentere en troværdig leder, blev posten som regeringsleder indtaget af en af kupmagerne, [[Suchinda Kraprayoon]]. Denne gang reagerede offentligheden stærkt med store demonstrationer i Bangkoks gader. Demonstranterne krævede, at regeringslederen blev et af de folkevalgte parlamentsmedlemmer. Protesterne fortsatte hele foråret. Den 17. maj besluttede Suchinda at stoppe oprøret med vold. "Black May", som oprøret blev kaldt, forsatte til den [[20. maj]]. Overgreb fra militæret førte til 52 dødsfald, hvorefter kong [[Bhumibol Adulyadej]] greb ind, og Suchinda måtte gå af. Den indsatte overgangsregering og militærets øverstbefalende lovede, at militæret ikke ville gribe ind.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1249322/the-night-a-bangkok-protest-turned-deadly |title=The night a Bangkok protest turned deadly |date= 14. maj 2017 |access-date=23. august 2018 |work=[[Bangkok Post]]}}</ref> === Demokrati 1992-2001 === Ved valget i efteråret 1992 fik det gamle Demokratiske Parti flest pladser i parlamentet. Men lige så mange stemte på Thainationen, og det nye parti ''National Udvikling'', dannet af [[Chatichai Choonhavan|Chatichai]] kort efter urolighederne i maj. Det Demokratiske Partis leder, [[Chuan Leekpai]], blev ny premierminister. I januar 1995 lykkes det Chuan at samle flertal for en række tillæg til forfatningen. Reformerne sigtede mod at begrænse [[korruption]]en i det politiske liv. Eksempelvis med regler om, at ministre ikke længere måtte nyde ''frynsegoder'' hos myndighederne eller i statslige virksomheder. Samtidig nedsatte man den stemmeberettigede alder fra 20 til 18 år. Men i forbindelse med et forslag til en jordreform blev regeringen i foråret [[1995]] anklaget for korruption, og parlamentet blev opløst. Valget tre måneder senere blev vundet stort af partiet ''Thainationen.'' Partiets leder, [[Banharn Silapa-archa]], blev premierminister i spidsen for en skrøbelig koalition af syv partier. General [[Chaovalit Yongchaiyudhs]], der havde fået posten som [[forsvarsminister]], kom til at fremstå som premierministerens rival og formodentlige arvtager. Regeringen fremstod stadig mere korrupt og forsøgte at vinde popularitet ved at gennemføre nogle af de tidligere lovede reformer. Det meste af lovgivningsarbejdet kørte dog fast på grund af interne uenigheder. I efteråret [[1996]] trak Banharn sig og udskrev nyvalg. Umiddelbart før den [[Asienkrisen|asiatiske finansielle krise]] ramte i [[1997]], var Thailands udenlandsgæld større end 100 [[Milliard|mia.]] [[USD]] (cirka 600 mia. [[DKK]]). Med et [[BNP]] omkring 180 mia. USD (cirka 1.080 mia. DKK), udgjorde udlandsgælden 55 %. I december 1996 var valutareserverne på 37 mia. USD (cirka 220 mia. DKK). Fra 1990 til 1996 havde landet oplevet en imponerende [[vækst]]periode, hvor udenlandske [[kapital]] strømmede ind grundet lav [[inflation]], høje [[rente]]r og [[betalingsbalance]]overskud. Bankernes udlån var massive og tilgodehavenderne store. I 1996 kom den thailandske [[valuta]] under stigende pres som følge af kapitalflugt udløst af, at et fald i verdens efterspørgsel på [[halvleder]]e, der var en stor eksportartikel for Thailand. Samtidig manifesterede [[Kina]] sig som et konkurrencedygtigt land for udenlandske [[investering]]er. Først blev [[THB|thailandske baht]] lænket til USD, men centralbanken var tvunget til at lade kursen flyde, da valutareserverne løb ud, hvorefter kursen faldt mere end 50 %. For at stoppe krisen måtte Thailand søge hjælp fra [[IMF]] (Den Internationale Valutafond).<ref>{{Sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |author=Max Loh |date=13. august 2018 |url=https://seekingalpha.com/article/4198489-thailand-1997 |title=Thailand 1997 All Over Again? |work=Seeking Alpha |access-date=14. august 2018}}</ref> === Thaksin Shinawatra-perioden 2001-2006 === [[Fil:Thaksin DOD 20050915 (crop).jpg|thumb|upright=0.5|Premierminister [[Thaksin Shinawatra]] (2005).|alt=]] {{Uddybende|Thaksin Shinawatra}} Trods [[Thaksin Shinawatra]] havde været indblandet i flere kontroversielle affærer, vandt han valget i [[2001]] og blev den første valgte premierminister, der sad hele perioden ud. I [[januar]] [[2005]] opnåede han genvalg med en såkaldt ''jordskredssejr''. Der var imidlertid store strukturelle komplikationer i opbakningen til både ham, og hans parti ''Thai Rak Thai''. Mens opbakningen fra landdistrikterne var massiv, var det samme absolut ikke tilfældet i de sydlige provinser og byområderne, i særdeleshed hovedstadsregionen. Gennem en periode blev det nærmest en fast norm med ugentlige demonstrationer. En hemmelig plan om at afsætte Thaksin ved et statskup tog sin begyndelse i [[februar]] [[2006]], samtidig med at Thaksin opløste parlamentet og udskrev parlamentsvalg til [[2. april]] 2006. Oppositionen boykottede valget med en så massiv opbakning, at der adskillige steder blev afleveret flere blanke stemmesedler end udfyldte. Forfatningskommissionen erklærede valget for ugyldigt, hvorefter der opstod en dyb konflikt mellem forfatningskommissionen og valgkommissionen. Der blev udskrevet et nyvalg til [[19. oktober]] 2006, som oppositionen tilkendegav at ville deltage i. {{clear}} === Militærkuppet i 2006 === [[Fil:BKK24090618.jpg|thumb|upright=1.0|Pansrede køretøjer parkeret i den 1. armés hovedkvarter, under kuppet i 2006.|alt=]] {{Uddybende|Thailands militærkup 2006}} Den [[19. september]] 2006 blev premierminister [[Thaksin Shinawatra]] afsat ved et [[militærkup]], det første i 15 år. Thaksin var under kuppet på vej til [[New York City|New York]] for at holde tale i [[FN]]. Militæret aflyste det kommende valg, suspenderede forfatningen, opløste parlamentet, forbød protester og al politisk aktivitet. Aviser og andre medier blev undertrykt og udsat for censur. Medlemmer af kabinettet blev arresteret. Thaksin vendte ikke tilbage til Thailand før [[februar]] [[2008]], hvor han blev anklaget for korruption. Han erklærede sig ''ikke skyldig'' og blev løsladt mod kaution. I [[august]] besøgte han Kina i forbindelse med [[Olympiske lege|Olympiade]]-åbningen og søgte i den forbindelse politisk asyl hos [[Storbritannien]] med påstand om, at retssagen mod ham var politisk. I [[oktober]] blev han dømt [[in absentia]] og anmodet udleveret fra Storbritannien. Thaksin har siden levet i selvvalgt [[eksil]], primært i [[Dubai]] og [[Hong Kong]]. Efter kuppet opretholdt militæret styringen af landet i en periode, hvorunder politikere fra forhenværende premierminister Thaksins parti, ''Thai Rak Thai'', var bandlyst fra politisk aktivitet i en årrække, og partiet blev opløst. I kølvandet af militærkuppet opstod bevægelsen ''[[Rødtrøjer|National United Front of Democracy Against Dictatorship]]'' (UDD), senere kendt som ''[[Rødtrøjer]]ne''. De støttede den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra og protesterede mod kupmagerne med krav om demokratisk valg. Bevægelsen opløstes efter det demokratiske valg i [[december]] [[2007]]<ref name="20170723_Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/politics/30321528 |title=Red shirts reconciled to grim future |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=23. juli 2017 |access-date=23. juli 2017}}</ref>, hvorefter ''People's Power Party'' (PPP), leddet af [[Samak Sundaravej]], dannede regering sammen med fem mindre partier. === 2008-2011, demokratisk periode med politiske konflikter === [[Fil:2010 09 19 red shirt protest bkk 09.JPG|thumb|upright=1.0|''Rødtrøje-''demonstration ved Ratchaprasong-krydset i 2010.|alt=]] De følgende år var præget af politisk uro og optøjer, især i hovedstaden Bangkok, mellem to grupperinger: ''[[Rødtrøjer]]ne'', der støttede PPP og var tilhængere af tidligere premierminister Thaksin, og ''[[gultrøjer]]ne'', der støttede oppositionen, Det Demokratiske Parti. I september [[2008]] erklærede forfatningsdomstolen premierminister [[Samak Sundaravej]] skyldig i interessekonflikt som følge af hans værtsrolle i et madlavningsprogram på tv. Afgørelsen, der endte med, at Sundaravej måtte træde tilbage, var kulminationen på en række skandaler og et 'overlevet' mistillidsvotum i parlamentet. Premierministerposten overtog partifællen [[Somchai Wongsawat]]. Han blev dog allerede en måneds tid senere, i oktober 2008, hindret adgang til sit kontor af massive demonstrationer fra en gruppe gultrøjer, der kaldte sig ''People's Alliance for Democracy''. I november bredte gultrøje-demonstrationerne sig. Den nyåbnede [[Suvarnabhumi Lufthavn|Suvarnabhumi lufthavn]] var blokeret en kort periode. Den [[2. december]] afgav [[Højesteret (Thailand)|Højesteret]] en kontroversiel dom om, at PPP var fundet skyldig i valgsvindel, og at partiet skulle opløses. Umiddelbart efter lykkedes det for Det Demokratiske Parti at danne en ny regering med [[Abhisit Vejjajiva]] som premierminister. To grupper demonstrerede de følgende år, henholdsvis ''rødtrøjer'', der var Sinawatra-tilhængere, og ''gultrøjer'', som støttede Demokraterne. Det asiatiske topmøde ''Fourth East Asia Summit'' måtte aflyses, som følge af aggressive rødtrøje-demonstranter, der stormede og blokerede kongrescentret [[Royal Cliff Hotel]] i badebyen [[Pattaya]]. Perioden marts-maj [[2010]] var præget af nye voldelige optøjer. Sammenstød med militære fraktioner resulterede i 87 døde og flere end 1.300 tilskadekomne. Da rødtrøje-demonstranterne i ugevis holdt Bangkoks forretningskvarter besat, indførte regeringen undtagelsestilstand. Urolighederne spredtes til provinsbyerne [[Chiang Mai]] og [[Surat Thani]]. Efter adskillige voldelige sammenstød overgav UDD sig. === Yinluck Shinawatra 2011-2014 og ris-støtteordning === [[Fil:9153ri-Yingluck Shinawatra.jpg|thumb|upright=0.5|Yingluck Shinawatra (2012).|alt=]] {{Uddybende|Yingluck Shinawatra}} Ved parlamentsvalget i juli [[2011]] vandt det nydannede oppositionsparti ''Pheu Thai'' en såkaldt 'jordskredssejr'. Partiet var ledet af den politisk uerfarne [[Yingluck Shinawatra]], yngste søster til tidligere afsatte premierminister [[Thaksin Shinawatra]], som blev beskyldt for fra sit [[eksil]], at være den egentlige leder af en [[marionetregering]]. Det vigtigste valgløfte i 2011 fra Yingluck Shinawatra var et såkaldt ''Rice Pledge Scheme'' (garanteret rispris): [[bonde|Bønderne]] fik lovning fra regeringen om opkøb af deres [[ris]]høst til en høj pris.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=https://www.bangkokpost.com/learning/meaning/rice-pledging+scheme |title=Meaning of rice-pledging scheme |work=[[Bangkok Post]] Learning |access-date=25. august 2017 |url-status=dead |archive-date= 1. oktober 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161001221129/http://www.bangkokpost.com/learning/meaning/rice-pledging+scheme }}</ref> Da omkring 40 % af Thailands [[arbejder|arbejdsstyrke]] var beskæftiget i [[landbrug]], og hovedparten med risdyrkning, sikrede dette løfte Yingluck Sinawatras valgsejr. Ris blev opkøbt til overpris og lagt på [[Magasin (lager)|lager]], for at presse verdensmarkedsprisen op. Selv om Thailand på daværende tidspunkt kontrollerede 30 % af verdensmarkedet for ris, blev ordningen fra begyndelsen af [[kritik]]ere anset for urealistisk. Planen gav da også bagslag, da andre [[land]]e straks fyldte det thailandske ris-tomrum fra slutningen af 2011 og frem til [[2013]].<ref name="20150521_diplomat">{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://thediplomat.com/2015/05/the-rice-and-fall-of-yingluck-shinawatra/ |title=The Rice and Fall of Yingluck Shinawatra |work=[[The Diplomat]] |date=21. maj 2015 |access-date= 25. august 2017}}</ref> I [[januar]] [[2014]] begyndte den ''Nationale Anti-korruptions Kommission'' (NACC) at undersøge Yingluck Shinawatras rolle i ordningen. Hun blev i [[maj]] tvunget til at træde tilbage som premierminister, efter at Thailands forfatnings[[domstol]] havde fundet hende skyldig i magtmisbrug. Nogle måneder senere fjernede [[militær]]et ved et [[Thailands militærkup 2014|statskup]], hvad der var tilbage af hendes regering. I januar [[2015]] blev Shinawatra anklaget for [[korruption]], som følge af hendes rolle i ris-støtteordningen.<ref name="20170825_bbc">{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.bbc.com/news/world-asia-41033433 |title=Yingluck trial: Thais seek ex-PM after she fails to show for verdict |work=[[BBC]] |date=25. august 2017 |access-date=25. august 2017}}</ref> Dagen før domsafsigelsen i [[august]] [[2017]], flygtede hun fra Thailand og fortsatte til [[London]], hvor hun søgte [[Politisk asyl|asyl]] i [[Storbritannien]].<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-08-25/thai-court-issues-arrest-warrant-for-ex-premier-after-no-show |title=Yingluck May Have Fled Thailand Before Verdict, Deputy PM Says |work=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] Politics |date=25. august 2017 |access-date=25. august 2017}}</ref><ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://edition.cnn.com/2017/09/28/asia/yingluck-shinawatra-asylum/index.html |title=Former Thai leader seeking asylum in UK, says party source |work=[[CNN]] |date=28. september 2017 |access-date=29. september 2017}}</ref> I [[september]] afsagde Thailands Højesteret dom [[in absentia]] over Yingluck Shinawatra, hun blev idømt fem års [[fængsel]] for at undlade at stoppe ris-støtteordningen.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.bangkokpost.com/news/general/1332335/yingluck-sentenced-in-absentia-to-5-years-in-prison |title=Yingluck sentenced in absentia to 5 years in prison |work=[[Bangkok Post]] |date=27. september 2017 |access-date=27. september 2017}}</ref> Udgifterne til ris-støtteordningen var dog ikke hovedårsagen til, at Yingluck Shinawatras regering i sidste ende faldt. De politiske spændinger i Thailand begyndte næsten et årti tidligere, da Thaksin Shinawatra, Yinglucks ældre bror og tidligere premierminister, selv blev fjernet ved et [[Thailands militærkup 2006|militærkup i 2006]].<ref name="20150521_diplomat" /> === Militærkuppet i 2014 === [[Fil:Prayuth Jan-ocha 2010-06-17 Cropped.jpg|thumb|upright=0.5|[[General]] [[Prayut Chan-o-cha]], leder af [[militærkup]]pet i 2014.]] {{Uddybende|Thailands militærkup 2014}}<!-- Alle ref links findes i den uddybende artikel --> Thailands [[militærkup]] i [[2014]] var et ublodigt [[statskup]] under ledelse af [[general]] [[Prayut Chan-o-cha]] den [[22. maj]], 2014. Det skete efter den politiske bevægelse ''[[Gultrøjer]]'' gennem syv måneder havde [[Demonstration|demonstreret]] i [[Bangkok]] mod den siddende [[demokrati]]sk valgte [[regering]] under ledelse af [[Yingluck Shinawatra]]. Selv om [[militær]]et havde lovet et hurtigt nyvalg til parlamentet efter kuppet, udnævnte Prayut Chan-o-cha sig selv som [[premierminister]] tre [[måned]]er senere, den [[21. august]], og beholdt posten i næsten fem år. I [[2016]] døde den populære [[Konge|kong]] [[Bhumibol Adulyadej]] og hans [[søn]], den mindre populære [[kronprins]] [[Vajiralongkorn]] overtog tronen. Chan-o-cha forklarede, at et af militærkuppets formål var, at sikre et roligt tronskifte. Efter ændring af [[forfatning]]en (grundloven) i [[2017]], blev der endeligt udskrevet valg til afholdelse den [[24. marts]] [[2019]], dog ville det endelige valgresultat ikke blive offentliggjort før efter kong Vajiralongkorns [[kroning]] den [[4. maj]]. Chan-o-cha var under militærregeringen fratrådt som general, og stillede op som premierministerkandidat for et nystiftet politisk parti. Det nye demokratisk valgte parlament mødtes første gang den [[24. maj]], fem år efter statskuppet, Chan-o-cha blev derved den kupmager, der har beholdt magten i længst tid i nyere thailandsk historie. Den [[5. juni]] blev Chan-o-cha valgt som Thailands 29. premierminister med kombineret stemmeflertal fra folkevalgte parlamentsmedlemmer og af militæret udpegede senatorer. === Delvis demokratisk regering 2019- === ==== Det ny parlament samles og et oppositionsparti parti opløses ==== {{uddybende|Parlamentsvalget i Thailand 2019}} Parlamentsvalget i Thailand [[2019]] blev afholdt den [[24. marts]]. På valg var hele [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]], det thailandske parlaments [[underhus]] med 500 folkevalgte pladser. Efter [[parlament]]svalget i blev [[militærjunta]]en fra 2014 [[statskup]]pet udskiftet med et delvist demokratisk valgt [[parlament]], hvor [[senat]]et, der med 250 pladser udgør en tredjedel af parlamentets i alt 750 sæder, var udpeget af [[militær]]et, og en [[regering]] bestående af hærens allierede. Den forhenværende juntaleder, [[Prayut Chan-o-cha]] blev udpeget som [[premierminister]].<ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/politics/2019/07/18/with-new-cabinet-thailand-replaces-junta-with-army-allies/ |title=WITH NEW CABINET, THAILAND REPLACES JUNTA WITH ARMY ALLIES |work=[[Khaosod]] |date=18. juli 2019 |access-date=21. august 2019 |language=engelsk |archive-date=23. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190723172450/http://www.khaosodenglish.com/politics/2019/07/18/with-new-cabinet-thailand-replaces-junta-with-army-allies/ |url-status=live }}</ref> [[Fil:Future Forward Party Logo.png|thumb|upright=0.5|right|Partiet [[Future Forward]]s logo.]] [[Opposition]]en bestod primært af partiet [[Future Forward]] under ledelse af [[milliardær]]en [[Thanathorn Juangroongruangkit]]. Det lykkedes regeringen både af få partilederen ekskluderet som [[parlament]]smedlem og opløsning af partiet med argumentation om, ved at dets [[logo]] af en trekant stående på spidsen, var sammenlignelig med logoet for [[Illuminati-ordenen]], et hemmeligt selskab bestående af en lille politisk magtfuld elitegruppe, som [[Illuminati (konspirationsteorier)|konspirations teoretikere mener søger at opnå verdensherredømme]]. De tilbageværende 54 parlamentsmedlemmer fra Future Forward-partier stiftede to uger senere [[Move Forward Party]] med [[Pita Limjaroenrat]] som leder.<!-- Adskillige kilder i den uddybende artikel --> Thailand har tidligere opløst politiske partier og bandlyst politikere for en periode. Det skete første gang efter [[Thailands militærkup 2006|militærkuppet i 2006]], hvor [[Thaksin Shinawatra]] blev afsat og partiet ''Thai Rak Thai'' blev opløst i [[2007]]. I [[2008]] blev det pro-Thaisin parti ''People’s Power Party'', og to af dets støttepartier, opløst, hvilket medførte massedemonstrationer i [[2010]], hvor 90 mennesker blev dræbt. Og forud for 2019-valget blev et andet pro-Thaisin parti, ''Thai Raksa Chart'', opløst.<ref name="20200221-reuters">[https://www.reuters.com/article/idUSKBN20F1WO/ Explainer - What's next in Thai politics after opposition party banned?] reuters.com</ref> ==== Coronaviruspandemi ==== {{uddybende|Thailand under coronaviruspandemien}} Den [[26 marts]] [[2020]] indføres [[undtagelsestilstand]] på grund af [[Coronaviruspandemien]] og grænserne blev lukket. Omfattende nedlukninger medførte kun relativt få registrerede sygdomstilfalde og dødsfald med [[COVID-19]] lå på omkring et pr. [[million]] indbyggere. Thailand blev fremhævet af [[WHO]] for en effektiv indsats. ==== Demonstrationer i 2020 ==== [[Fil:Protest in 2020 Democracy Monument (I).jpg|thumb|Demonstration ved [[Bangkok]]s ''Democracy Monument'' (Demokratimonumentet) den [[16. august]] [[2020]].]] {{Uddybende|Thailands demonstrationer i 2020}} I [[juli]] måned forlangte studenter[[demonstration]]er et mere [[demokrati]]sk styre end det [[militær]]dominerede [[parlament]] indført ved [[valg]]et i [[2019]], som overgang til [[Demokrati|civilt styre]] og afløsning militær[[diktatur]]et siden [[Thailands militærkup 2014|statskuppet i 2014]]. Desuden rejstes der [[kritik]] af [[Konge|kong]] [[Vajiralongkorn]], som hovedsageligt opholdt sig [[Tyskland]], med krav om, at kongen skal have mindre politisk indflydelse. At stille krav til [[Monarki|kongehuset]] er uden tidligere sidestykke og med risiko for op til 15 års [[fængsel]], i henhold til nationens strenge [[Majestætsfornærmelse|lèse-majesté]]-lov (majestætsfornærmelse). Protesterne eskalerede hen over [[sommer]]en og kulminerede med en massedemonstration i [[Bangkok]] den [[19. september|19.]] og [[20. september]], hvor thailændere [[synkron]]t demonstrerede i 19 byer over hele [[verden]], blandt også andet i [[København]]. Resultatet af protesterne medførte tilsyneladende et stigende skel mellem befolkningen og de unge aktivister, der foreløbigt satte demonstrationerne i bero, men ikke viste tegn på at stoppe.<ref>{{cite news |url=https://www.channelnewsasia.com/news/asia/thailand-king-maha-prayuth-ratsadon-movement-demonstrations-13737734 |title=IN FOCUS: Growing divisions between Thailand's establishment and youth-led movement |work=[[Channel News Asia]] |date=13. januar 2021 |access-date=3. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210128022728/https://www.channelnewsasia.com/news/asia/thailand-king-maha-prayuth-ratsadon-movement-demonstrations-13737734 |archive-date=28. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> ==== 2023 parlamentsvalg ==== {{uddybende|Parlamentsvalget i Thailand 2023}} Ved Parlamentsvalget den [[14. maj]] [[2023]] vandt det forholdsvis nystiftede [[Move Forward Party]] – en videreføring af det opløste [[Future Forward Party]] – overraskende.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/05/15/move-forward-scores-surprise-victory-pita-to-become-pm/ |title=Move Forward Scores Surprise Victory; Pita To Become PM |work=[[Thai Newsroom]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> Ifølge analytikere chokerede valgsejren den thailandske elite, der har brug for politikere til at hjælpe dem med, at bevare deres indflydelse. Eliten stoler ikke på [[Pheu Thai Party|Pheu Thai]] – partiet, som under [[de facto]] ledelse af [[Thaksin Shinawatra]] forventedes at vinde valget – men de stoler endnu mindre på Move Forward. Dette skyldes, at Move Forward har en klar holdning om, at lave strukturelle ændringer.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/liberal-govt-led-by-move-forward-may-be-a-pipe-dream/ |title=Liberal govt led by Move Forward may be a pipe dream |work=[[Thai PBS]] |date=17. maj 2023 |access-date=17. maj 2023 |language=en}}</ref> Det lykkedes imidlertid ikke for Move Forward at få valgt deres premierministerkandidat, da de af militæret udpegede [[senator]]er – hvorfra en del stemmer var nødvendige – og den [[Konservatisme|konservative]] [[opposition]] ikke ville stemme for ham. Herefter fik Pheu Thai mulighed for at danne regering med [[Srettha Thavisin]] som premierminister.<ref name="20230822-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2633974/ |title=Srettha an unlikely PM |work=[[Bangkok Post]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023 |language=en}}</ref><ref name="20230825-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/srettha-thavisin-connections-career-and-criticism-of-thailands-new-prime-minister/ |title=Srettha Thavisin: Connections, career, and criticism of Thailand’s new prime minister |work=[[Thai PBS]] |date=25. august 2023 |access-date=25. august 2023 |language=en}}</ref><!-- Flere ref-links i uddybende artikel --> == Historisk tidslinje == {{Thai historisk tidslinje}}. Ny regering kommer 6. april 2026.<ref>https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/3227780/new-anutin-cabinet-gets-royal-approval. Hentet 2026-03-31</ref> == Politik og statsapparat == {{Uddybende|Thailands politik}} Thailand har siden [[1932]] (og indtil [[2023]]) afholdt 27 [[demokrati]]ske valg, 20 gange fået en ny [[forfatning]] ([[grundlov]]) og haft 20 [[statskup]].<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} ''[https://www.straitstimes.com/asia/se-asia/dont-let-thai-junta-chief-chair-asean-next-year-jakarta-post-columnist Don't let Thai junta chief chair Asean next year: Jakarta Post columnist]''. [[The Straits Times]]. 31. juli 2018. Hentet 2. august 2018.</ref> === Forfatning og forvaltning === [[Fil:Thai parliament.jpg|thumb|Det thailandske parlament, ''Sappaya-Sapasathan'', i [[Bangkok]].]] [[Forfatning]]en af [[1978]] blev ophævet ved [[militærkup]]pet i [[1991]], men genindført året efter. Siden er der blevet gennemført flere ændringer fra [[1995]] og frem, senest ved en folkeafstemning i [[2016]] under en militærregering. Ifølge forfatningen er kongen landets [[statsoverhoved]] og formelt øverstbefalende for de væbnede styrker. Kongen har ingen egentlige magtbeføjelser, men nyder stor respekt <!--i befolkningen og -->blandt magthaverne, og har indflydelse. Til hjælp i sit daglige arbejde har kongen en gruppe bestående af højst 15 rådgivere, som han selv udpeger. Valgretsalderen er 18 år. Stemmeafgivning er obligatorisk og er et af de ansvarsområder, der er beskrevet i forfatningen, som en borger skal udøve. Den lovgivende magt ligger hos [[parlament]]et, der har to kamre – Repræsentanternes Hus og Senatet. Parlamentet med 750 pladser udpeger en [[premierminister]], der skal danne regering. I Repræsentanternes Hus med 500 medlemmer, vælges de 400 ved [[Valgmetode|kredsmandater]] og de resterende 100 som listemandater, ved brug af to stemmesedler. Senatets medlemmer valgtes tidligere i direkte valg, men siden forfatningsændringen i 2016, er [[senator]]erne udpeget for en femårig periode af militæret, primært NCPO, der er en forkortelse for militærets ''Nationale Komite for Fred og Orden''. Hvis senatorerne har enstemmighed for en premierministerkandidat behøver denne kandidat således kun 126 stemmer fra Repræsentanternes Hus, svarende til 25,2 [[procent]] af de folkevalgte parlamentarikere, for at opnå flertal.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/politics/1633434/prayut-defends-senators-selection |title=Prayut defends senators' selection |work=[[Bangkok Post]] |date=22. februar 2019 | access-date=26. februar 2019 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-two-ballot-electoral-system-comes-into-force/ |title=Thailand’s two-ballot electoral system comes into force |work=[[Thai PBS]] |date=22. november 2021 |access-date=22. november 2021 |language=en}}</ref> === Indenrigspolitik === Siden Thailand i 1932 overgik fra 700 års enevælde til konstitutionelt monarki, har landet oplevet 20 militærkup (indtil [[2026]]). Men de fleste af kuppene har været ublodige, og målet har ofte været en omfordeling af magten og ikke en drastisk ændring i landets politik. Militæret har dog altid haft en stor indflydelse på beslutningerne, selv i demokratiske perioder. De politiske partier har ofte været opbygget omkring en leder med stærk personlig udstråling snarere end på politiske programmer. [[Monarki]]et er den stabiliserende faktor i landets indenrigspolitik. Kongen har stor ''uformel'' indflydelse, fordi Thailands monark altid er blevet tillagt en mere eller mindre guddommelig rolle. [[Bhumibol Adulyadej|Kong Bhumibol]] – regent fra [[1946]] til [[2016]] – har flere gange taget afgørende skridt til løsning af konflikter. Thailand består af 76 provinser samt hovedstaden [[Bangkok]]. Thailands centraliserede struktur stammer fra reformer introduceret af Kong [[Chulalongkorn]] (Rama V) i [[1890'erne]], hvor halv-uafhængige lokale herskere blev erstattet af centralt udpegede embedsmænd. Dette system er stort set uændret i dag, hvor provinsguvernører rutinemæssigt blev overført mellem provinser, for at forhindre dem i at etablere faste lokale magtbaser. Deres rolle er at repræsentere centralregeringen snarere end de mennesker, der bor i provinsen. Bangkok blev dog undtaget i [[1972]], da de tidligere provinser Phra Nakhon og Thonburi blev fusioneret til ''Bangkok Metropolitan Administration'', hvilket skabte et særligt administrativt område, der kombinerer provinsielt og kommunalt ansvar. Der indførtes direkte valg til byens guvernør, hvor den første afstemning fandt sted i [[1975]]. Lovgiverne argumenterede for, at Bangkoks størrelse, kompleksitet og nationale betydning krævede et mere ansvarligt lederskab, der var i stand til at reagere på problemer som urbanisering, transport og oversvømmelser.<ref name="20260629-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1397737-why-only-bangkok-elects-its-governor/ |title=Why Only Bangkok Elects Its Governor |work=[[ASEAN NOW]] |date=29. juni 2026 |access-date=3. juli 2026 |language=en}}</ref> Efterfølgende regeringer afviste at udvide guvernørvalg til resten af nationen. Men selvom Bangkok er den eneste provins med en valgt guvernør, er det ikke det eneste område, hvor beboerne direkte vælger en lokal udøvende magt. [[Pattaya]], som har en særlig administrativ status i [[Chonburi (provins)|Chonburi-provinsen]], vælger også sin [[borgmester]]. Over hele Thailand er der også folkevalgte [[Formand|formænd]] og [[byråd]]smedlemmer til provinsielle administrative organisationer (forkortet PAO), som forvalter udvalgte lokale tjenester og [[budget]]ter, men ikke erstatter den udpegede provinsguvernørs autoritet.<ref name="20260629-AN" /> Thailand har ikke tilsluttet sig [[Flygtningekonventionen|Flygtningekonventionen fra 1951]], og Thailands indvandringslov skelner ikke mellem flygtninge, asylansøgere og ulovlige indvandrere.<ref name="20180120_Aljazeera">[http://www.aljazeera.com/indepth/features/bangkok-somali-refugees-persecuted-living-fear-180120094817942.html Bangkok's Somali refugees persecuted and living in fear]. [[Aljazeera]], 20-01-2018, hentet 21-01-2018.</ref> Fraset, at man fra thailandsk side i 2000 genoptog anvendelse af [[dødsstraf]], samt at der i forbindelse med politiets forsøg på at begrænse det meget betydelige [[narkotika]]problem fremkom anklager om overdreven voldsanvendelse under premierminister [[Thaksin Shinawatra]]s narkotika-kampagne, er [[Menneskerettigheder|menneskerettighedssituationen]], set i et regionalt perspektiv, fortsat relativ god. Thailand har været i en tilstand af de facto-moratorium (midlertidigt standset) med eksekvering af dødsdomme siden [[2018]].<ref>https://www.dw.com/en/thailand-carries-out-first-execution-since-2009/a-44285913. Hentet 2026-04-02</ref> Tidligere ([[2016]]),var der 216 dødsdømte fanger, i følge [[Amnesty International]].<!--[[Amnesty International]] bemærkede i sin rapport, at der i 2016 var en stigning i antallet af dødsdømte fanger til 216.--><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/15/thailand-death-sentences-increase-china-tops-list-report-says/ THAILAND DEATH SENTENCES INCREASE, CHINA TOPS LIST, REPORT SAYS (Khaosod English, 15-04-2017, hentet 15-04-2017)]</ref> ==== Menneskerettigheder ==== [[Menneskerettigheder]]ne nyder ikke stor respekt i Thailand. Der har forekommer [[summariske henrettelser]], og mistænkte er blevet ofte udsat for vold, mens de har været i [[politi]]ets varetægt. En ny forfatning, der trådte i kraft i 1998, gav bedre retsbeskyttelse end tidligere, men den dårlige behandling af [[flygtning]]ene i landet blev der ikke gjort noget ved. I løbet af 1997 steg antallet af mennesker, der søgte til Thailand fra Burma og Cambodja til hidtil usete højder, og de, der ikke blev stoppet ved grænsen, blev interneret i [[flygningelejr|flygtningelejre]] under dårlige forhold: I alt findes der over 100.000 burmesiske flygtninge i Thailand. Cirka halvdelen af de mennesker, der tilhører forskellige bjergfolk i Thailand er ikke registreret som borgere i landet, og kan derfor ikke stemme eller købe jord, lige som de har vanskeligt ved at få sociale ydelser af forskellig slags. Der er oprettet en særlig kommission for menneskerettigheder. === Sydlige muslimske provinser === I de fire sydlige provinser [[Songkhla]], [[Pattani]], [[Yala]] og [[Narathiwat]], er [[Islam|muslimer]] den [[Religion|religiøse majoritet]], hvilket har medført årelange konflikter mellem styret i [[Bangkok]] og lokale, ofte voldelige oprørsgrupper, der ønsker mere selvstyre eller hel uafhængighed fra Thai-nationen. Provinserne blev annekteret fra [[islam]]iske [[Malaysia]] omkring år [[1900]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.npr.org/2019/11/06/776745585/15-killed-in-deadliest-attack-to-hit-thailands-restive-south-in-years |title=15 Killed In Deadliest Attack To Hit Thailand's Restive South In Years |author=MERRIT KENNEDY |work=[[National Public Radio|NPR]] |date=6. november 2019 |access-date=27. december 2019}}</ref> Der er udstationeret et stort antal regeringstropper for at etablere ro i området, men alligevel er voldsepisoderne overvældende. Der er ofte tale om bomber, både vejsidebomber og skjulte, fjernstyrede bomber aktiveret med for eksempel en [[mobiltelefon]]. Dette har medført, at alle thailandske [[simkort]] registreres, og [[turist]]er skal identificere sig med [[Rejsepas|pas]], for at kunne erhverve et thailandsk simkort. De fleste lander fraråder deres borgere at rejse til de sydlige thai-provinser. Modstanden mod det [[Buddhisme|buddhistiske]] styre fra Bangkok har eksisteret i årtier, men aftog en periode i [[1990'erne]], inden den igen blussede voldsomt op i [[2004]]. Især Narathiwat, Pattani og Yala har været plaget af den længerevarende opstand af etnisk [[Malajer|malaj]]-muslimer, der kæmper for [[autonomi]], hvilket har medført at flere end 7.000<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30357208 |title=Malaysia ready to help end southern conflict |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=26. oktober 2018 |access-date=28. oktober 2018}}</ref> mennesker er blevet dræbt i hundredvis af angreb siden [[2004]] og frem til [[2018]]. Analytikere, der overvåger konflikten, siger, at volden fra oprørsgrupperne faldt til et historisk lavpunkt i [[2017]], på trods af forhandlingerne om at opnå få fred ikke viste nogen fremskridt. De var indledt af den civile regering før [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i 2014]], og forsøgt genoplivet af [[Militærdiktatur|militærjuntaen]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-south-bomb/bomb-at-pork-stall-in-market-in-thailands-south-kills-three-wounds-22-idUSKBN1FB05M |title=Bomb at pork stall in market in Thailand's south kills three, wounds 22 |work=[[Reuters]] |date=22. januar 2018 |access-date=22. januar 2018}}</ref> I [[2016]] blev der rapporteret 801 hændelser, hvori der var 307 dødsofre og 620 skadede, heraf 24 dræbte kvinder og 128 tilskadekomne. Religiøst opdelt var der 106 dødsfald og 375 tilskadekomne blandt buddhisterne, og 188 dødfald og 251 tilskadekomne blandt muslimer, samt 13 uidentificerede dødsfald og 2 sårede. Ofrene er overvejende civile med 230 omkomne og 347 tilskadekomne, mens embedsstanden talte 77 dødsfald og 281 skadede. Provinsopdelt var der 53 hændelser i Songkhla, 309 i Pattani, 175 i Yala og 270 i Narathiwat.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.siam247.com/2017/01/02/Thailand-News/progress-lagging-for-far-south-as-government-grows-timid/ |title=Progress lagging for far South as government grows timid |work=[[Bangkok Post]] |date=2. januar 2017 |access-date=8. marts 2017 |archive-date= 8. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170308222351/http://www.siam247.com/2017/01/02/Thailand-News/progress-lagging-for-far-south-as-government-grows-timid/ |url-status=dead }}</ref> I [[2023]] begyndte en fireårig militær efter 19 års oprørsuroligheder. Formålet er gradvist at mindske militær tilstedeværelse og fjerne den undtagelsestilstand, der har været fremherskende i området.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thai-army-begins-4-year-withdrawal-amid-peace-restoration-in-southern-region-2 |title=Taking the insurgency by storm: Southern Thailand’s military withdrawal sets off in full swing |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=3. juli 2023 |access-date=6. juli 2023 |language=en}}</ref> === Udenrigspolitik === Thailand har altid ført en pragmatisk [[udenrigspolitik]] og tilpasset sig de nye situationer, der er opstået. Det gamle siamesiske kongedømme søgte støtte hos Kina. Diplomatisk snilde og balance i forholdet til de europæiske stormagter Frankrig og Storbritannien sikrede selvstændigheden, mens nabolandene blev koloniseret. Under 2. verdenskrig var partneren først Japan, og siden – da krigen vendte – USA. Efter krigen bevarede Thailand det gode forhold til USA, fordi landet var et af de få overbeviste ikke-kommunistiske lande i regionen. Den situation ændrede sig i 1970'erne, da USA og Kina genoptog de diplomatiske forbindelser, og amerikanerne trak sig ud af Vietnam. Også Thailand opgav den kompromisløse holdning til de kommunistiske lande og begyndte at føre en mere åben politik over for nabolandene, der var meget fattigere end Thailand. Thailandske virksomheder begyndte at investere i Burma, Cambodja, Laos og Vietnam. Den cambodjanske oprørshær De [[Røde Khmerer]] smuglede [[tømmer]] og [[ædelsten]]e til thailandske opkøbere, der ikke bekymrede sig om, hvor varerne kom fra, og det gav i 1993 problemer i thailandsk udenrigspolitik, ikke kun over for Cambodja, men også USA og i [[FN]], der havde indført sanktioner for at svække khmererne. Da den thailandske regering forbød grænsehandlen, blev forholdet til nabolandet bedre. Thailand er også blevet kritiseret internationalt for at handle med Burma i en tid, hvor de fleste andre lande har indført sanktioner mod militærstyret dér. Men Thailand tjener godt ved at købe rettigheder til [[fiskeri]] og [[skovbrug|skovhugst]] i Burma og har nægtet at deltage i sanktionerne. Forholdet til Burma blev dog spændt i 1995, da mange medlemmer af [[karen (folkeslag)|karenfolkets]] oprørsbevægelse i Burma flygtede over grænsen til Thailand efter en burmesisk regeringsoffensiv mod dem. Det var dog ikke værre, end at Thailand var en af drivkræfterne bag Burmas optagelse i den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation [[ASEAN]] i 1997. Chaovalits regering tog en række udenrigspolitiske initiativer, bl.a. overvejede Thailand i begyndelsen af 1997 at skrive kontrakter om forsvarssamarbejde med Kina. Thailand gennemfører dog stadig militærøvelser med USA, der er en stor investor i landet. Alligevel meldte Thailand sig i 1993 ind i [[Sammenslutningen af Alliancefri Lande]]. Udenrigspolitisk er Thailand knyttet til den vestlige kreds og traktatallieret med USA. Dette afspejles i en traditionel åbenhed over for udenlandske investeringer og handel, herunder en positiv holdning til [[WTO]]-samarbejdet, hvor Thailands tidligere handelsminister dr. [[Supachai Panitchpakdi]] i 2002 tiltrådte som generaldirektør. Thaksin-regeringen prioriterede Thailands økonomiske interesser samt forholdet til nabolandene. På trods af, at første halvdel af både 2001 og 2002 var præget af træfninger og spænding langs den thai-burmesiske grænse, tilstræbte Thaksin-regeringen løbende at styrke samarbejdet med militærregeringen i [[Rangoon]] om spørgsmål vedrørende illegale indvandrere, flygtninge samt den stigende smugling af narkotika fra Burma til Thailand. Det normalt gode forhold til Cambodja var i perioden efter afbrændingen af den thailandske ambassade i [[Phnom Penh]] i januar 2003 anstrengt. Thaksin-regeringen styrkede med held handelsrelationerne til Kina. Thailand prioriterer det regionale [[ASEAN]] særdeles højt og blev drivende med henblik på at styrke det politiske samarbejde, og etablere en sydøstasiatisk frihandelszone, der trådte i kraft 1. januar [[2015]]. === Forsvar === [[Fil:HTMS Chakri Naruebet Exercise 2001.jpg|thumb|upright=1.0|[[Hangarskib]]et HTMS ''Chakri Naruebet.''|alt=]] Thailands største budgetpost går til militæret.<ref name="20190314-new-mandala">{{cite web |url=https://www.newmandala.org/what-if-thailands-junta-cant-control-the-military/ |title=What if Thailand’s junta can’t control the military? |author=Paul Chambers |date=14. marts 2019 |access-date=15. marts 2019| language=en}}</ref> Forsvarsbudgettet udgjorde siden finansåret [[2014]], 7,3 procent af regerings-budgettet, der svarer til 18 procent af [[BNP]]. Forsvarsbudgettet for finansåret [[2018]] udgjorde 222 [[Milliard]]er [[Baht|thailandske baht]] (cirka 45 milliarder [[DKK|kroner]]), en forøgelse til 7,7 procent.<ref>''[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/06/08/prayuth-presents-2-9-trillion-budget-2018/ PRAYUTH PRESENTS 2.9 TRILLION BUDGET FOR 2018]''. [[Khaosod]] English. 8. juni 2017. Hentet 8. juni 2017.</ref> I [[2020]] og [[2021]], samt budgettet for [[2022]] blev forsvarsbudgettet formindsket og kom ned på 203 milliarder baht (cirka 41 milliarder kroner), svarende til 6,56 procent af regeringens samlede budget på 3.100 milliarder baht (omkring 620 milliarder kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-defence-budget-faces-cuts-for-third-year-in-a-row/ |title=Thailand’s defence budget faces cuts for third year in a row |work=[[Thai PBS]] |date=18. maj 2021 |access-date=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210519180058/https://www.thaipbsworld.com/thailands-defence-budget-faces-cuts-for-third-year-in-a-row/ |archive-date=19. maj 2021 |url-status=dead}}</ref> Ifølge [[forfatning]]en har de væbnede styrker til formål at beskytte [[monarki]]et, national integritet og suverænitet, svarende til formålet i mange andre lande. Imidlertid har det thailandske militær fået tildelt en yderligere rolle, der næsten er begravet i slutningen af § 52 i forfatningen: "Væbnede styrker skal også indsættes med det formål at udvikle landet." Militære udviklingsafdelinger udfylder således roller, som andre steder ville blive tildelt lokale civile myndigheder, for eksempel: [[landbrug]], [[skovbrug]], opførelse af offentlige bygninger og fjerninfrastruktur, samt [[skole]]r. »Thailændere har soldater, der bruger noget af deres tid på at dyrke landbrug, det giver dem et fodaftryk overalt i landet,« fortalte en militærobservatør til [[avis]]en [[The Nikkei|Nikkei Asian Reveiw]].<ref name="20191231-nikkei">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Politics/Thailand-Land-of-a-thousand-generals |title=Thailand: Land of a thousand generals |author=DOMINIC FAULDER |work=[[Nikkei Asia Review]] |date=31. december 2019 |access-date=1. januar 2020}}</ref> Der er almindelig [[værnepligt]], hvor omkring 350.000 unge mænd indkaldes til [[session]]. Af disse udtages 100.000 til militærtjeneste (2018-tal). Værnepligten er to år og værnepligtige modtager en kompensationsløn på 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) om måneden, foruden lommepenge. Frivillige kan frit vælge mellem [[nation]]ens tre [[væbnede styrker]], ''Royal Thai Army'' ([[hær]]en), ''Royal Thai Navy'' ([[flåde]]n) og ''Royal Thai Air Force'' ([[luftvåben]]et). Man fritager de, der ikke anses for fysisk i stand til at udføre militærtjeneste, [[Mentale sygdomme|mentalt syge]], og de, som har ændret deres fysiske udseende væsentligt, såsom [[Transkønnethed|transkønnede]] (typisk mænd, som skifter køn til kvinde, ofte benævnt ''[[ladyboy]]'', på thaisprog ''kathoey'' eller ''katoey''). Der var i 2010'erne syv sager fremme i medierne om værnepligtige, der var omkommet i tjenesten ifm. [[disciplin]]ære [[Straf|afstraffelser]].<ref>''[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30341582 General refuses to promise end to deaths of ‘punished’ conscripts]''. [[The Nation (Thailand)|The Nation]]. 23. marts 2018. Hentet 24. marts 2018.</ref><ref>''[http://avax.news/educative/Features_Military_Service_in_Thailand.html Features Military Service in Thailand]''. ''Avax News''. 6. april 2015. Hentet 24. marts 2018.</ref> I [[2015]] udgjorde forsvaret ifølge [[Peace Research Institute of Frankfurt]] 306.000 aktivt personel og 245.000 i reserven, i alt 551.000 personer, hvilket svarede til 0,8 procent af befolkningen.<ref name="20191231-nikkei"/> Der var i 2015 en [[general]] for hver 660 lavere rangerende personel. Det anslås, at Thailand har mellem 150 og 200 firestjernede generaler i faktiske kommandopositioner. Ældre officerer uden undtagelse går på pension når de fylder 60 år, som alle thailandske offentligt ansatte. En del fortsætter nogle af de over 50 statsejede virksomheder, for eksempel det nationale [[Flyselskab|luftfartsselskab]] [[Thai Airways International]]. Militæret kontrollerer mere jord end nogen anden enhed i landet og ejer direkte adskillige virksomheder, især Tv- og radiostationer, angiveligt af nationalt sikkerhedsmæssige årsager.<ref name="20191231-nikkei" /> I begyndelsen af [[2021]] blev antallet af generaler og [[Bureaukrati|bureaukrater]] opgjort som 1.400, til at lede 361.000 aktivt militærpersonel. Samtidig meddelte militæret, at det ville påbegynde en reduktion i antallet af højt rangerende officerer, som del af en "slankeplan".<ref>{{cite news |url=https://thediplomat.com/2021/03/thailands-military-personnel-challenge-in-the-spotlight-with-slimming-plan/ |title=Thailand’s Military Personnel Challenge in the Spotlight with Slimming Plan |author=Prashanth Parameswaran |work=[[The Diplomat]] |date=16. marts 2021 |access-date=17. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210316105456/https://thediplomat.com/2021/03/thailands-military-personnel-challenge-in-the-spotlight-with-slimming-plan/ |archive-date=16. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Den thailandske hær havde i perioden siden 2014-militærkuppet (se ovenfor: [[#Statskuppet i 2014|Statskuppet i 2014]]) og frem til 2018 købt flere [[våben]] fra [[Kina]], da det var omkostningseffektivt. Dette medførte spekulationer om mulige større og hyppigere militære øvelser med Kina, foruden [[alliance]]n med USA. [[Militærøvelse]]r med Kina ville dog ikke kunne matche de multilaterale øvelser ledet af USA, da de kinesiske var signifikant mindre og bilaterale. På grund af uigennemsigtige tilbud var det svært at vide, hvor meget der var brugt fra det thailandske forsvarsbudget på indkøb af materiel fra Kina. Efter kritik fra [[Barack Obama]] administrationen knyttede militær[[junta]]en tætte bånd til kineserne, men under præsident [[Donald Trump]]s embedsperiode blev Thailand og USA atter knyttet nærmere sammen, hvor juntaleder og premierminister, general [[Prayuth Chan-ocha]] blev hilst velkommen til [[Det Hvide Hus]] i [[Washington D.C.|Washington]] i 2017.<ref>KAS CHANWANPEN & SUPALAK GANJANAKHUNDEE (24. juli 2018). ''[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30350659 Thai 20-year strategy 'at risk of being outdated']''. [[The Nation (Thailand)|The Nation]]. Hentet 24. juli 2018.</ref> == Administration == Thailand er opdelt i 76 [[provins]]er, (changwat, {{lang-th|[[:wikt:จังหวัด|จังหวัด]]}}), hørende under indenrigsministeriet. Hovedstaden [[Bangkok]] (Krung Thep Maha Nakhon) er dog en særskilt lokal administration, men medregnes ofte som en 77. provins, desuden er byen [[Pattaya]] også lokalt administreret. Provinserne var i 2017 inddelt i 878 ''amphur'' (også skrevet med [[Det latinske alfabet|latinsk alfabet]] som ''amphoe'', {{lang-th|[[:wikt:อำเภอ|อำเภอ]]}}), der bedst kan oversættes som "distrikt", kan sidestilles med tidligere danske [[amt]]er. Hver amphoe ledes af en distrikts embedsmand (nai amphoe, นายอำเภอ), udpeget af indenrigsministeren. Et amphoe er yderligere inddelt i ''tambon'' ({{lang-th|[[:wikt:ตำบล|ตำบล]]}}, udtalt [tām.bōn]), der forvaltes af ''Thesaban'' ({{lang-th|เทศบาล}}), nærmest svarende til dansk [[kommune]]. Der er tre niveauer, ''Thesaban nakhon'' ({{lang-th|เทศบาลนคร}}), svarende til større by, ''Thesaban mueang'' ({{lang-th|เทศบาลเมือง}}), svarende til en mindre by, og ''Thesaban tambon'' ({{lang-th|เทศบาลตำบล}}), der er et underliggende distrikt. Et tambon ledes som lokal regeringsenhed med et folkevalgt råd, dog lidt med forskel efter størrelse og [[skat]]teindtægt. Hver af de 7.255 tambon er yderligere inddelt i ''muban'' ({{lang-th|หมู่บ้าน}}), ofte oversat som landsby eller et sted (område), hvilke er den laveste administrative enhed, som der var 75.032 af i 2017.<ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite web |url=https://multi.dopa.go.th/pab/news/cate9/view46 |title=ข้อมูลทางการปกครอง (Government Information) |work=Department of Provincial Administration |date=12. april 2017 |access-date=28. oktober 2018 |archive-date=10. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180810111025/https://multi.dopa.go.th/pab/news/cate9/view46 |url-status=dead }}</ref> "Mu" kan oversættes som en samling af huse eller hjem, og "ban" betyder både hjem og landsby. En muban har en folkevalgt formand (''Phu Yai Ban'', {{lang|th|ผู้ใหญ่บ้าน}}), ofte betegnet som landsbyformand eller landsbychef (oversat fra thai til engelsk som ''village headman'' eller ''village chief''). == Massemedier og ytringsfrihed == === Massemedier === Store læsekundskaber og en stræben efter at bevare det nationale sprog og alfabet gør Thailand til et af de udviklingslande, hvor der læses mest, målt i antal udgivelser af bøger og aviser. I 1992 blev der udgivet 8.000 nye titler på thailandske forlag. [[Fil:Bangkok Recorder.png|thumb|Siams første avis ''[[The Bangkok Recorder]]'', her en udgave fra [[1865]].]] Siams (Thailands tidligere navn) første [[avis]] var [[The Bangkok Recorder]] fra [[1844]], en lille tospaltet publikation, skrevet af Dr. Dan Beach Bradley, en [[Kristendom|kristen]] [[USA|amerikansk]] [[missionær]]. Den udkom på både [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og [[thai (sprog)|thai]] i perioden [[1844]]–[[1845]] og [[1865]]–[[1867]], først månedligt, senere to gange om ugen.<ref>{{cite web |url=http://rescom.trf.or.th/display/keydefault.aspx?id_colum=2960 |title=บางกอกรีคอร์ดเดอร์ (The Bangkok Recorder) : หนังสือพิมพ์ฉบับแรกของไทย |work=The Thailand Research Fund (TRF) |date=2005 |access-date=24. oktober 2020 |language=th |archive-date=27. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201027045244/http://rescom.trf.or.th/display/keydefault.aspx?id_colum=2960 |url-status=dead }}</ref> Blandt avisens abonnenter var kong [[Mongkut]] og andre [[adel]]ige. Den ældste nutidige avisudgivelse, er den [[Engelsk (sprog)|engelsksprogede]] [[Bangkok Post]], der blev etableret i [[1946]] af Alexander MacDonald, en tidligere [[USA|amerikansk]] [[Efterretningsvæsen|efterretningsofficer]] ved [[Office of Strategic Services|OSS]] og hans thailandske medarbejder, Prasit Lulitanond. Den første udgave var på fire sider og kostede én [[baht]], en [[pengeseddel|papirpengeseddel]] og betragtelig sum på det tidspunkt. I dag udkommer over 30 uge- og månedsmagasiner og 35 dagblade – de fleste udgives i Bangkok. De vigtigste aviser er den ret sensationsprægede ''[[Thai Rath]]'' (cirka 1 mio. eksemplarer), den militærstøttede ''[[Daily News]]'' (850.000) og moderat progressive ''Matichon'' (900.000), samt dens nyere masseorienterende søsteravis ''[[Khaosod]]'' (950.000), der betyder "Friske Nyheder" (eng. Fresh News). Yderligere er der konservative moderat kritiske ''Kom Chad Luek'' (cirka 900.000), der er ejet af [[Nation Multimedia Group]]. De er alle thaisprogede. Blandt de kinesisksprogede aviser er ''Sing Sian Yit Pao Daily News'' (90.000) den førende, mens ''[[Bangkok Post]]'' (110.000) og ''[[The Nation Thailand]]'' (Nation Multimedia Group) er de største engelsksprogede aviser, sidstnævnte kun [[online]] siden [[2019]]. De engelsksprogede aviser og deres netudgaver nyder stor bevågenhed blandt magthaverne og anses for at være meningsdannende, herunder også den nyere ''[[Khaosod|Khaosod English]]'' fra [[2013]]. Thailand var i 1955 det første land i [[Sydøstasien]], der begyndte at sende fjernsyn. I dag har landet ni kanaler, både statslige og private, foruden en lang række regionale og lokale stationer. Nogle kontrolleres af militæret. Den statslige radiostation sender på tre kanaler i Thailand, men har også udsendelser i udlandet på flere sprog. Radiostation Voice of Free Asia er underlagt Thailands udenrigsministerium og sender på thai og fire andre sprog. Både tv og radio er reklamefinansieret. 94 procent af befolkningen har en [[smartphone]] ([[2020]]-tal), 50 procent en [[Personlig computer|PC]], 33 procent en [[Tablet (computer)|tablet]] og 15 procent et [[smartur]]. 400.000 [[husstand]]e indeholder ''smart udstyr''. Thailændere er i 2020 på en global andenplads, efter [[Filippinerne]] som tidsmæssigt største forbrugere af [[mobiltelefon]], og globalt nummer fem for brug af Internet, gennemsnitligt 4 timer og 57 minutter om dagen. På tværs af alle enheder er Internet-forbruget ni timer om dagen.<ref name="20200224-nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30382735 |title=Thais rank 2nd for time spent on mobile phones, 5th for overall Internet usage |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. februar 2020 |access-date=25. februar 2020}}</ref> ==== Internet og sociale medier ==== I [[2014]] havde Thailand 26 millioner [[Internet]] opkoblinger, i 2020 har 75 procent af nationens flere end 60 millioner indbyggere adgang til Internettet, det globale gennemsnit er 59 procent. Regeringen forbereder overgang til udbredt digital kommunikation og økonomi, blandt andet med et effektivt [[4G]] mobilnetværk, et kommende [[5G]] og løbende planer om at installere internetadgangspunkter i alle landdistrikternes landsbyer, for at undgå en digital opdeling. Desuden har Thailand tiltrukket voksende international interesse som et regionalt knudepunkt for digitale virksomheder, på grund af landets fordelagtige geografiske placering i centrum af det sydøstlige Asien. I 2020 har 90 procent af internetbrugerne søgt eller købt produkter [[online]], heraf 69 procent via mobiltelefon. Onlinesalg udgør 135,7 [[milliard]]er [[baht]] (~30 milliarder [[DKK]] pr. februar 2020). 33 procent betaler med [[kreditkort]] og 25 procent med [[digital pung]] (e-wallet).<ref name="20200224-nation" /><ref name="20141114_nation">[http://www.nationthailand.com/business/30247713 Govt unveils themes for 'digital economy' plan]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 14-11-2014.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/opinion/30329715 Why Zuckerberg needs to come here]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 20-10-2017, hentet 20-10-2017.</ref> En thailænder brugte i 2020 gennemsnitligt to timer og 55 minutter om dagen på [[sociale medier]], 99 procent af brugerne så også video. De mest populære websteder var [[Google]], [[Facebook]] og [[YouTube]]. De mest populære thailandske sider var ''[[Pantip.com|Pantip]]'' og ''[[Sanook]]''. De mest anvendte sociale medier var Facebook med 95 procent, YouTube med 94 procent, [[Instagram]] med 65 procent og [[Twitter|X (tidligere Twitter)]] med 55 procent. Desuden er der det i [[Østasien]] udbredte [[socialt netværk|sociale netværk]], ''[[Line (socialt netværk)|Line]]'', af Japansk oprindelse, som 85 procent brugte.<ref name="20200224-nation" /> Tidligere lå Facebook på andenpladsen efter Line indtil 2017, hvor brugertallet steg til omkring to tredjedele af befolkningen, hvilket placerede Thailand på 9.pladsen over lande med højeste antal Facebook-brugere. Ifølge data fra ''We Are Social and Hootsuite'' er Bangkok, Facebooks mest aktive by, med omkring 1,5 % af alle det sociale medies knap 2 milliarder brugere, målt over en 30-dages periode.<ref>[http://tech.thaivisa.com/bangkok-has-the-largest-number-of-active-facebook-users-in-the-world/20965/ Bangkok has the largest number of active Facebook users in the world] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170413153942/http://tech.thaivisa.com/bangkok-has-the-largest-number-of-active-facebook-users-in-the-world/20965/ |date=13. april 2017 }}. ''[[The Nation (Thailand)|Thaivisa]] ThaiTech'', 12-04-2017, hentet 13-04-2017.</ref> I 2023 var der 45 millioner thailandske Facebook-konti.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40030864 |title=New minister rules out closure of Facebook over scams, seeks meeting with execs |work=[[The Nation Thailand]] |date=9. september 2023 |access-date=9. september 2023 |language=en}}</ref> For mange thailændere, og asiater i det hele taget, er Facebook synonymt med Internettet. Når en [[smartphone]] købes, vil [[sælger]]en ofte oprette en Facebook-konto for [[kunde]]n, hvor [[app]]'en er åbningen til ''Nettet'', og ''Messenger'' fungerer som kommunikation i stedet fot [[E-mail]], og delte opslag er såvel [[nyhed]]er som [[link]] til andre informationer. Forståelse af udbredelsen af især Facebook, men også Line-netværket, er vigtig, for at forstå regeringens [[medieoverovervågning]] af især Facebook, men også andre sociale medier som [[Youtube]], der deles flittigt på Facebook.<ref>[http://www.thisisinsider.com/facebook-cant-cope-with-the-world-its-created-2017-11 Facebook can't cope with the world it's created]. [[Insider]] News, 12-11-2017, hentet 17-11-2017.</ref> Den [[USA|amerikanske]] [[non-profit]] [[NGO]] [[Freedom on the Net]] – årsrapport med analytiske rapporter og numeriske vurderinger vedrørende tilstanden af internetfrihed for lande verden over – placerede i [[2021]]-rapporten Thailand med et pointtal på 36 ud af 100 mulige, et fald på tre point siden [[2017]], og markeringen "not free" (ikke frit). Øverst lå [[Island]] med 96 point og nederst [[Kina]] med 10-point.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1232665-internet-freedom-thailand-drops-as-freedom-house-gives-damning-assessment-iceland-top-china-bottom/ |title=Internet Freedom: Thailand drops as Freedom House gives damning assessment - Iceland top, China bottom |work=[[ASEAN Now]] |date=23. september 2021 |access-date=23. september 2021 |language=en}}</ref> === Ytringsfrihed og medieovervågning === [[Fil:Thailand Ministry of Information and Communication Technology 2017 Censorship Image.jpg|thumb|upright=1.0|I Thailand er dette logo fra ''Ministry of Information and Communication Technology'' er alt, hvad man får at se, hvis man i [[2017]] forsøger at åbne en blokeret [[URL]]-adresse på [[internet]]tet.|alt=]] Thailands forfatning garanterer [[ytringsfrihed]], og nationen er blandt de med frieste [[presse]] i [[Sydøstasien]]. Men det er tabu at kritisere kongefamilien eller religionen, og der er udbredt selvcensur i disse emner, samt i spørgsmål der har med landets sikkerhed at gøre. Organisationen ''[[Journalister uden grænser]]'' (Reporters Without Borders, eller RSF) har i "[[2021]] [[Pressefrihedsindex|World Press Freedom Index]]" placeret Thailand som nummer 137, ud af 179 lande, en fremgang i forhold til tidligere, hvor Thailand lå som nummer 142 i [[2017]]. Til sammenligning ligger [[Danmark]] som nummer 4 på listen, der toppes af [[Norge]].<ref>{{cite web|url=https://rsf.org/en/ranking |title=2021 World Press Freedom Index |access-date=4. maj 2021 |work=[[Pressefrihedsindex|World Press Freedom Index]] |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210503163356/https://rsf.org/en/ranking |archive-date=3. maj 2021 |url-status=dead}}</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/27/thailand-press-freedom-falls-back-rsf-says/ THAILAND PRESS FREEDOM FALLS FURTHER BACK, RSF SAYS /Khaosod English, 27-04-2017, hentet 27-04-2017)]</ref> I [[Reporters Without Borders]]' (RSF) [[2025]]-indeks faldt Thailand nogle pladser ned til nr. 92 ud af 180 med betegnelsen "vanskeligt".<ref>{{cite news |url=https://prachataienglish.com/node/11905 |title=Thailand drops to “difficult” in RSF World Press Freedom Index |work=[[Prachatai]] |date=1. maj 2026 |access-date=1. maj 2026 |language=en}}</ref> [[NGO]]-organisationen [[Freedom House]] har i deres rapporter angivet Thailands [[Internet]] som ''ikke frit'' (Not Free), fra [[2014]] til [[2018]], mens det i forbindelse med parlamentsvalget [[2019]] blev kategoriseret som ''delvist frit'' (Partly Free), men atter for [[2020]] blev nedgraderet til ''ikke frit'', hvilket placerer Thailand på niveau med bl.a. [[Rusland]], [[Kina]], [[Myanmar]] (Burma), og [[Vietnam]]. Kina bliver dog betegnet som værst, mens andre [[Sydøstasien|sydøstasiatiske]] lande som [[Cambodja]], [[Malaysia]], [[Indonesien]] og [[Singapore]] fik betegnelsen ''Partly Free'' (delvis fri).<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/politics/1361043/thailands-internet-freedom-in-decline Thailand's internet freedom 'in decline']. [[Bangkok Post]], 16-11-2017, hentet 17-11-2017.</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2079335/thailand-downgraded-to-not-free-in-global-survey |title=Thailand downgraded to 'not free' in global survey |work=[[Bangkok Post]] |date=6. marts 2021 |access-date=6. marts 2021 |language=en}}</ref> ==== Forbudte bøger og film ==== Især [[Majestætsfornærmelse|lese majeste]]-loven ([[majestætsfornærmelse]]) håndhæves strengt. Udenlandsk materiale der opfattes kritisk over for kongehuset bliver forbudt, for eksempel 1956-filmatiseringen af [[Rodgers og Hammerstein]]s musical ''The King and I'', baseret på bogen fra [[1944]] ''Anna and the King of Siam'' af [[Margaret Landon]]. Den omhandler den historiske person [[Anna Leonowens]], som var guvernante ved det siamesiske hof i [[1860'erne]] under [[Chakri-Dynastiet|Kong Mongkuts]] regeringstid, hvilket hun efterfølgende beskrev i en selvbiografi. Margaret Landons senere bog var derimod overvejende fiktion og betragtes som blasfemisk, ligeledes filmatiseringen ''[[Anna and the King]]'' fra 1999 med [[Jodie Foster]] i rollen som Anna<ref name=HOT />. Efter årtusindeskiftet har der været en del lese majeste-sager og idømt strenge straffe, lovovertrædelse kan give op til 15 års fængsel. Senest er der udstedt forbud mod de kongehus kritiske udenlandske bogudgivelser ''The King Never Smiles'' fra 2006 af Paul M. Handley, en uautoriseret biografi om kong [[Bhumibol Adulyadej|Bhumibol]], og ''A Kingdom in Crisis'' fra [[2014]] af den skotske freelance [[journalist]] og [[forfatter]], [[Andrew MacGregor Marshall]]. Sidstnævnte omhandler kongehusets mulige forbindelser med militærkuppet i 2006. Eksisterende bøger i kongeriget skal destrueres og overtrædelse af bandlysningen medfører op til tre års fængsel og/eller en bøde på 60.000 [[baht]]. I [[juli]] [[2023]] blev der udstedt forbud mod den endnu ikke udgivne bog ''Rama X: The Thai Monarchy under King Vajiralongkorn'' af Pavin Chatchavalpongpun, en thailandsk professor i [[eksil]] i [[Japan]] siden [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i 2014]]. Bogen udgives i [[oktober]] af [[Yale University]] ([[USA]]).<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thai-police-ban-book-critiquing-monarchy-citing-national-security-threat |title=Thai police ban book critiquing monarchy, citing national security threat |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=8. juli 2023 |access-date=13. juli 2023 |language=en}}</ref> ==== Blokering af online tjenester ==== Også medier der publicerer kritik kan få deres [[websted|hjemmesider]] blokeret, hvilket for eksempel i en længere periode var tilfældet for den engelske avis [[Daily Mail]], og i en kortere periode skete det tillige for [[Youtube|YouTube]], hvor en kongehus kritisk [[video]] var lagt op. Der har også været flere sager i forbindelse med kritiske poster på sociale netmedier, for eksempel blev en student i november 2014 idømt to et halvt års fængsel for at have krænket det thailandske monarki på Facebook. Regeringen har dog ikke blokeret for adgang til Facebook og lignende medier, men siger de overvåger dem nøje. Kritikere mener, at majestætsfornærmelses-loven, samt den senere tilføjede Computer Crimes Act, undertrykker ytringsfriheden og bruges til at lukke munden på politiske modstandere.<ref>[http://tribune.com.pk/story/790467/thai-police-ban-british-journalists-book-for-defaming-royals/ Thai police ban British journalist's book for 'defaming' royals] (AFP/International New York Times 13-11-2014)</ref><ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/kingdom-crisis-book-banned/ A Kingdom in Crisis book banned] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141128200526/http://englishnews.thaipbs.or.th/kingdom-crisis-book-banned |date=28. november 2014 }} (Thai PBS 13-11-2014)</ref> Styret overvåger generelt digitale medier for kritik og krænkelser, især [[militærjunta|juntaen]] siden militærkuppet i 2014, og i særdeleshed de sociale medier ''[[Facebook]]'' og ''[[Line (socialt netværk)|Line]]'', der begge er meget populære i Thailand. Ud over kritik af styret og kongehuset, overvåges der for upassende opslag, for eksempel hvis teenagere deler obskøne billeder, hvilket kan være en pige i skoleuniform i udfordrende positur eller live-streamet provokerende dans, som kan medføre indtil 5-års fængselsstraf og/eller en bøde på 100,000 baht (ca. 20.000 dkk).<ref>{{Cite web |url=http://news.sanook.com/2168671/ |title=โผล่อีก! สาวใส่ชุด นร.โพสต์สยิว ส่วนสาวแก้ผ้าผ่าน FB live พบตำรวจพรุ่งนี้ (Sanook 14-02-2017) |access-date=17. februar 2017 |archive-date=17. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170217201039/http://news.sanook.com/2168671/ |url-status=dead }}</ref> Fra juni 2017, skal de mest populære thai-kontrollerede OTT (over-the-top) Facebooksider registreres under en ''regulator'' hos NBC (National Broadcasting Commission). De 100 mest populære fan-sider aftalte at samarbejde med agenturet for at sikre, at upassende indhold og reklamer for produkter, der er ulovlige, ikke vises på sociale medie platforme.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30317482 Online content providers will have to register with regulator (The Nation, 08-06-2017, hentet 08-06-2017)]</ref> I begyndelsen af [[maj]] 2017, indvilgede Facebook i at blokkere for video-materiale på foranledning af [[militærjunta]]en, hvis indholdet kritiserer Thailand i strid med nationens ''2007 Computer Crimes Act'' (CCA). I stedet for at vise en video, indsætter Facebook teksten: ''Content Unavailable in Thailand. You're unable to view this content because local laws restrict our ability to show it'' (Indhold ikke tilgængeligt i Thailand. Du kan ikke se dette indhold, fordi lokale love begrænser vores mulighed for at vise det).<ref>[http://www.prachatai.org/english/node/7123 Facebook blocks criticism of monarchy at junta’s request (Prachatai English, 05-05-2017, hentet 06-05-2017)]</ref> Blot et ''Like'' på et kritisk Facebook-opslag kan være nok til at blive anklaget iht. den computer-relaterede kriminallov (CCA).<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30314936 FB ‘likes’ can constitute criminal conspiracy in eyes of law enforcers (The Nation, 12-05-2017, hentet 12-05-2017)]</ref> ==== Lese majeste (majestætsfornærmelse) ==== [[Fil:Wat Suwan Dararam wihan - inside - 2017-02-13 (016).jpg|thumb|upright=1.0|En historiker blev i 2017 anklaget for [[Majestætsfornærmelse|lese majeste]], fordi han rejste tvivl om Kong [[Naresuan]] af [[Ayutthaya]]s kamp mod [[Burma]]s kronprins Mingyi Swa i år 2135 efter Bhuddist-tidsregning (1592-93). Maleri fra 2474 (1931-32) i Wat Suwan Dararam i Ayutthaya.|alt=]] [[Straffelov]]ens artikel 112 (majestætsfornærmelses paragraffen) "forbyder at beskylde, fornærme eller true den nuværende [[konge]], [[dronning]], arving, tilsyneladende eller [[regent]]". Efter denne, ifølge thailandsk presse ''drakoniske'' (overdrevent strenge), lov kan enhver, der findes skyldig, idømmes en maksimal straf på 15 år i fængsel pr. lovovertrædelse.<ref name="20171007_khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/news/2017/10/06/military-try-historian-doubting-16th-century-elephant-duel/ 112 CASE MOVES FORWARD AGAINST HISTORIAN FOR DOUBTING 16TH CENTURY ‘ELEPHANT DUEL’]. [[Khaosod]] English, 06-10-2017, hentet 07-10-2017.</ref> En del af de, der er blevet anklaget, har haft tilknytning til ”rødtrøje bevægelsen”, som støtter afsatte [[premierminister]] [[Thaksin Shinawatra]]. En thai radiovært, der arbejder på en udenlandsk station, blev ved indrejse for familiebesøg anholdt, og anklaget for at have kritiseret Kongehuset i en radioudsendelse fra udlandet. Han blev den 18. november 2014 idømt 10 års fængsel, dog nedsat til fem år, da han indrømmede sin skyld.<ref>AFP, 18-11-2014</ref> Tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, der blev afsat ved et [[Thailands politiske krise 2005-2006|militærkup i 2006]] og nu lever i frivilligt [[Politisk asyl|asyl]] i [[Dubai]], stod i oktober 2017 ligeledes til anklage for majestætsfornærmelse i forbindelse med et interview til [[Sydkorea]]nsk presse i [[2015]], hvor han udtalte, at »det militære kup (i 2014), der afsatte (hans lillesøster) [[Yingluck Shinawatra|Yinglucks]] regering, blev hjulpet af visse medlemmer af "paladscirklen"«.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30328615 Thaksin to be charged with lese majeste]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 06-10-2017, hentet 07-10-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/10/09/new-ag-vows-try-thaksin-insulting-monarchy/ NEW AG VOWS TO TRY THAKSIN FOR INSULTING MONARCHY]. [[Khaosod]] English, 09-10-2017, hentet 09-10-2017.</ref> Retsforfølgelser steg drastisk efter 2014-kuppet, hvor over 250 sager blev rest i løbet af regeringens første tre år, flere end nogen tidligere regeringer i det seneste årti, ifølge den thailandske avis Prachatai. Loven er blevet bredt kritiseret, herunder af rettighedsgrupper og [[FN]], som har opfordret til at blive tilbagekaldt.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/12/07/court-delays-decision-elephant-duel-charges/ COURT DELAYS DECISION ON ‘ELEPHANT DUEL’ CHARGES]. [[Khaosod]] English, 07-12-2017, hentet 07-12-2017.</ref> Tiltalte kan sygne hen i fængsel i årevis, mens de venter på rettens sagsbehandling, der ofte foregår ofte bag lukkede døre. Frikendelser er sjældne, hvorfor mange tilstår til gengæld for hurtig afklaring og en reduceret straf. Selv om loven er snævert skrevet, er den blevet bredt tolket i de senere år. For eksempel blev en kendt 84-årig [[historiker]], Sulak Sivaraksa, i oktober, 2017, anklaget for at have draget tvivl om en tidligere konge, kong [[Naresuan]], der regerede Siam fra [[1590]] til [[1605]], for lidt over 400 år siden vandt en elefantkamp mod en [[Burma|burmesisk]] [[prins]]. Det foregik under en historisk diskussion på [[Thammasat University]] i oktober, 2014, i forbindelse med en aktuel historisk [[filmserie]], hvor han specifikt udtrykte tvivl om, hvorvidt beretningen om Naresuan var sand eller en [[apokryf]] fortælling, og han opfordrede folk til »ikke bare at tro på alt hvad de hører, da de ellers kan blive let bytte for [[propaganda]].« Hvis Sulak Sivaraksa kendes skyldig af en militærdomstol, risikerer han op til 15-års fængselsstraf.<ref name="20171007_khaosod" /> Anklagen mod Sulak Sivaraksa fik udbredt kritik fra [[Vesten|vestlige]] medier, [[Menneskerettighederne|menneskerettighedsorganisationer]] og [[det internationale samfund]]. Landet, hvor elefantduellen siges at have fundet sted, hed endnu ikke ''Siam'' (tidligere navn for Thailand fra [[1782]]-[[1939]]), og det præcise sted for kampen er også omstridt, kunne have været både [[Suphan Buri]] og [[Kanchanaburi]].<ref>[https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1343059/sulak-lese-majeste-case-so-absurd-it-hurts Sulak lese majeste case so absurd it hurts]. [[Bangkok Post]], 16-10-2017, hentet 16-10-2017.</ref> I [[januar]] [[2018]] droppede militærdomstolen imidlertid alle anklager, uden yderligere forklaring.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/courts/2018/01/17/charges-dropped-historian-elephant-duel/ CHARGES DROPPED AGAINST HISTORIAN OVER ‘ELEPHANT DUEL’]. [[Khaosod]] English, 17-01-2018, hentet 17-01-2018.</ref> En lokal [[Menneskerettighederne|menneskeretsgruppe]], iLaw, mente at antallet af sager om majestætsfornærmelse er steget kraftigt siden militærkuppet i 2014. Hvor der kun var to inden kuppet, var der 60 sager i begyndelsen af 2017.<ref name="20170224khaosod">[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/02/24/new-book-catalogs-lese-majeste-prisoners-may-not-win-converts/ NEW BOOK CATALOGS LESE MAJESTE CASES – BUT MAY NOT WIN CONVERTS (Khaosod English 24-02-2017, hentet 04-03-2017)]</ref> [[Forenede Nationer|FN]] opfordrede den 10. august, 2015, den thailandske regering til straks frigive de anklagede for majestætsfornærmelse, og ændre den "vage og brede" lese-majeste-lov for at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30266366 UN concerned over severe penalties in lese-majeste cases (The Nation 11-08-2015)]</ref> Imidlertid blev en 28-årig mand, Burin Intin, den [[27. januar]], 2017, idømt 11 år og fire måneders fængsel ved en militærdomstol, for at have skrevet to royalt krænkende bemærkninger online ni måneder tidligere, den ene som en kommentar til en video, den anden i en privat besked til Patnaree Chankij, en pro-demokrati aktivists mor, som blev anklaget for ikke at have angivet afsenderen af den fornærmende bemærkning om kongehuset.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/01/27/activist-jailed-11-years-online-comments-defaming-monarchy/ ACTIVIST JAILED 11 YEARS FOR ONLINE COMMENTS DEFAMING MONARCHY (Khaosod English, 27-01-2017)]</ref> En ny lille thai-bog fra [[februar]] 2017, ''Room for Rent: No. 112'', beskriver 22 lese majeste-sager fra det seneste årti (112 er nummeret på lese majeste-paragraffen).<ref name="20170224khaosod"/> Siden [[Thailands demonstrationer i 2020|studenterprotester begyndte i 2020]], hvor der opfordredes til afskaffelse af loven om majestætsfornærmelse, er 278 personer pr. [[april]] [[2025]] blevet sigtet i henhold til loven.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/world/thai-arrest-warrant-issued-american-academic-royal-insult-charges-2025-04-04/ |title=Thai arrest warrant issued for American academic on royal insult charges |work=[[Reuters]] |date=4. april 2025 |access-date=5. april 2025 |language=en}}</ref> En pro-[[demokrati]] [[aktivist]], Chanoknan Ruamsap, blev i 2018 den første thailænder, der fik [[politisk asyl]] i [[Sydkorea]], efter på [[Facebook]] at have delt en biografi om kong [[Vajiralongkorn]], publiceret af [[BBC]]. Forældelsesfristen for majestætsfornærmelse er 15 år, så hun kan ikke vende tilbage til Thailand før efter 15 år.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/politics/2018/11/12/south-korea-grants-political-asylum-to-thai-charged-with-112/ |title=SOUTH KOREA GRANTS POLITICAL ASYLUM TO THAI CHARGED WITH 112 |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] English |date=12. november 2018 |access-date=13. november 2018}}</ref> ==== Strenge straffe ==== De to hidtil længste kendte straffe er henholdsvis 30 år og 35 år. De 30 år blev idømt en 48-årig mand ved en militærdomstol i Bangkok i august 2015 for 6 Facebook-opslag – for i fire tilfælde i september 2013, og to gange i november 2014, at have skrevet krænkende opslag om monarkiet – da tiltalte erkendte sig skyldig, var det en halvering af straffen på 6 x 10 år. Sidst i april, 2017, blev en velkendt kritiker, 57-årige Prawet Prapanukul, anholdt af militæret i sit Bangkok-hjem, og efterfølgende stillet for en domstol med anklager om 10 tilfælde af kongelig ærekrænkelse, det højeste antal nogen hidtil er anklaget for, og med en straframme på 150 års fængsel. Han blev i juni 2015 dømt til 35-års fængsel for en falsk Facebook-profil med 10 majestætsfornærmende poster, straffen var reduceret fra 70 år som følge af erkendt skyld.<ref>[http://prachatai.org/english/node/7194 Military court breaks record with 35-year jail term for lèse majesté (Prachathai English, 09-06-2017, hentet 09-06-2017)]</ref><ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/military-court-hands-down-30-years-jailterm-on-lese-majeste-offender |title=Military court hands down 30 years jailterm on lese majeste offender (Thai PBS 07-08-2015) |access-date= 7. august 2015 |archive-date= 9. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150909000358/http://englishnews.thaipbs.or.th/military-court-hands-down-30-years-jailterm-on-lese-majeste-offender |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.dr.dk/nyheder/udland/mand-skal-30-aar-i-faengsel-fornaerme-thailands-konge Mand skal 30 år i fængsel for at fornærme Thailands konge (DR-nyheder 07-08-2015)]</ref><ref>{{Cite web |url=https://www.yahoo.com/news/thai-may-face-150-jail-sentence-royal-defamation-134207025.html |title=Thai may face 150-year jail sentence for royal defamation (Yahoo News/AFP, 03-05-2017, hentet 04-05-2017) |access-date= 4. maj 2017 |archive-date= 7. oktober 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20171007221131/https://www.yahoo.com/news/thai-may-face-150-jail-sentence-royal-defamation-134207025.html |url-status=dead }}</ref> ==== Afbrydelse af radio og TV ==== Militærjuntaen forbød [[Live (begivenhed)|live-dækning]] af kong Bhumibol, Rama IXs [[kremering]] den [[26. oktober]], 2017, hvor kun regeringens [[tv-program]] må videresendes. Folk blandt de op til 300.000 tilskuere, der overværer ceremonien, og de omkring 40.000, der kan følge selve paraden, må tage [[video]] og [[billede]]r med deres [[mobiltelefon]]er, men mobil-signalerne vil være afbrudt på dele af ceremonipladsen. Det er ulovligt for [[massemedie]]r at videreformidle andres live-dækning af kremeringsceremonien. Journalister får ikke adgang til selve ceremoniområdet, men samles i et auditorium på det nærliggende Thammasat-universitet.<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/general/1339578/royal-cremation-live-coverage-by-reporters-banned Royal cremation live coverage by reporters banned]. [[Bangkok Post]], 09-10-2017, hentet 09-10-2017.</ref> [[BBC]] har ved flere lejligheder haft kontrovers med styret siden militærjuntaen overtog magten, blandt andet i forbindelse med kritisk dækning af, at to engelske statsborgere angiveligt var blevet [[svindel|svindlet]] fra deres [[virksomhed]] og [[ejendom]] i [[Phuket]] i 2015. Efterfølgende blev BBC's Sydøstasiens korrespondent, Jonathan Head, frataget pas og udrejsemulighed i februar 2017 og anklaget for [[ærekrænkelse]], hvilket kan medføre fem års fængsel.<ref>[https://www.theguardian.com/world/2017/feb/23/bbc-journalist-faces-defamation-charge-in-thailand BBC journalist faces defamation charge in Thailand (The Guardian, 23-02-2017, hentet 09-03-2017)]</ref> Anklagen blev imidlertid frafaldet ved første retsmøde i Phuket den [[24. august]] 2017.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30324755 Thai lawyer drops defamation suit against BBC reporter (The Nation, 24-08-2017, hentet 25-08-2017)]</ref> Og under dækningen af processionen med afdøde kong [[Bhumibol Adulyadej]]s båre fra ''Siriraj Hospital'' til ''[[Grand Palace]]'' blev transmissionen afbrudt flere gange, da myndighedernes censor ikke var enige i kommentatorens udtalelser.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2016/10/16/govt-deplores-foreign-media-coverage-bbc-coverage-blocked/ GOVT DEPLORES FOREIGN MEDIA COVERAGE, BBC COVERAGE BLOCKED (Khaosod Englihs, 16-10-2016, hentet 09-03-2017)]</ref> ''[[BBC World Service]]'' har siden 1997, hvor den tidligere [[Storbritannien|engelske]] [[koloni]] [[Hong Kong]] blev overdraget til [[Kina]], transmitteret deres [[Censur|ucensurede]] asiatiske nyheder på 29 forskellige sprog fra en [[kortbølge]]sender i [[Nakhon Sawan]], 240&nbsp;km nord for Bangkok. Der er stadig mange områder, hvor nyheder via kortbølgeradio er en vigtig informationskilde. Den 20-årige lejeaftale på ejendommen med senderen udløb den [[1. januar]] 2017, hvorefter BBC standsene [[radioudsendelse]]rne. BBC gav ikke nærmere oplysninger om, hvorfor forhandlingerne var brudt sammen, men to kilder har efterfølgende nævnt, at netværkets thaisprogede tjeneste var blevet et ømt punkt, hvilket dog først kom frem i marts måned. Thailands royalistiske etablissement skulle være blevet opbragt over en profil af den ny konge, [[Vajiralongkorn|Maha Vajiralongkorn]], som BBC's Thai tjeneste offentliggjorde i oktober, kort efter kong Bhumibol Adulyadejs død.<ref>[http://www.themalaymailonline.com/world/article/bbcs-thai-transmission-towers-fall-silent-as-junta-talks-falter BBC’s Thai transmission towers fall silent as junta talks falter (Malay Mail Online, 08-03-2017, hentet 09-03-2017)]</ref> Det thailandske udenrigsministerium bekræftede at lejeaftalen var ophørt med udgangen af [[december]] 2016, men sagde, at det var BBC, der havde trukket sig fra forhandlingerne, der for øvrigt var indledt så sent, den [[21. december]], at man ikke kunne nå at blive færdige med en ny aftale inden den gamle udløb, da en ny aftale skulle sikre Thailand maksimale fordele, og aftalen skulle være overensstemmende med thailandske love og regler.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30308488 BBC unilaterally decided to pull out of broadcast station deal: Foreign Ministry (The Nation, 09-03-2017, hentet 10-03-2017)]</ref> ==== Demokratidag og 1932-revolutionen ==== I forbindelse med 85-års fejringen af den såkaldte ''demokratidag'', den 24. juni, 2017, som er årsdagen for [[#1932-revolutionen_og_oph.C3.B8r_af_enev.C3.A6lde|1932-revolutionen]], var [[Charles Chaplin]]-filmen ''[[Diktatoren]]'' (org. The Great Dictator) – en politisk satire fra [[1940]] om [[Adolf Hitler]] og [[Nazisme]]n – blevet forsynet med Thai-undertekster og lagt op på YouTube. Filmen var imidlertid blokkeret for Thailand (thailandske [[IP-adresse]]r) og i stedet vistes teksten: "Dette indhold er ikke tilgængeligt for denne landekode grundet lovlig indsigelse fra regeringen" ("This content is not available on this country domain due to a legal complaint from the government"). Om dette skyldes satire-filmen, eller alene de thailandske undertekster er uvist, andre versioner af filmen var fortsat tilgængelige.<ref>[http://www.bangkokpost.com/news/politics/1274938/great-dictator-off-limits 'The Great Dictator' blocked on 'democracy day' (Bangkok Post, 24-06-2017, hentet 25-06-2017)]</ref> ==== Forbud mod spil ==== To belærende spil er blevet bandlyst som trussel mod nationens sikkerhed. I [[2015]] spillet ''Tropico 5'', der er et simulationsspil, hvor spillere bliver landeledere, blandt andet [[Militærdiktatur|militærdiktator]], der har til formål at skabe et militariseret [[Styreform|regime]]. I [[2022]] spillet ''Patani Colonial Territory'', der er et historisk belærende spil om [[provins]]en [[Pattani]], bandlyst og konfiskeret. Pattani er en af de sydlige thailandske provinser med [[Islam|muslimsk]] majoritet, som har været genstand for omfattende uroligheder og omfattet af [[undtagelsestilstand]].<ref>{{cite news |url=https://prachatai.com/english/node/10122 |title=A card game on Deep South history seized by police and soldiers |work=[[Prachatai]] |date=30. november 2022 |access-date=30. november 2022 |language=en}}</ref> ==== Sanktioner i forbindelse med rapportering om øen, Koh Tao ==== Også kritiske [[online]] nyhedsmedier kom under militærjuntaen kritik, der i særdeleshed blev rettet mod det lille nyhedsmedie ''[[Samui Times]]'', der havde skrevet kritiske nyheder om ferieøen [[Koh Tao]], en naboø til [[Koh Samui]]. Kritikken begyndte efter et bestialsk [[Mord|dobbeltmord]] i 2014 på to unge britiske [[backpacker]]e (ryksækrejsende). De følgende år rapporterede Samui Times om yderligere 5-6 dødsfald blandt turister, og rejste tvivl om de var [[ulykke]]r eller [[selvmord]], som myndigheder påstod, eller der lå en forbrydelse bag. Omkring [[januar]] 2015 begyndte udtryk som ''Island of Death'' og ''Death Island'' (da. dødens ø) at cirkulere i online medier som ''[[Reddit]]'', ''[[Thaivisa]]'' og ''[[Lonely Planet]]'', hvilket udtryk Samui Times nævnte. To diskutable hændelser, en forsvundet [[Rusland|russisk]] amatør ''[[Frestyle Diving|freestyle dykker]]'' (dykning uden luftbeholder) i [[februar]] 2017, og en ung [[Belgien|belgisk]] kvindes angivelige selvmord i [[april]], på vej hjem efter et ophold hos en [[Sai Baba]]-menighed på naboøen [[Koh Phangan]], som myndighederne i begge tilfælde undlod at udsende presseinformation om, blev efterfølgende rapporteret af Samui Times i henholdsvis [[marts]] og [[juni]] måned. Begge medførte massiv international presseopmærksomhed af førende nyhedsmedier i USA, Europa og Australien, især set i lyset af de tidligere hændelser, og i vid udstrækning benævntes øen Koh Tao som ''Death Island''. Også danske medier omtalte hændelserne. I begyndelsen af [[juli]] meddelte myndighederne, at man ville sagsøge Samui Times som ansvarlig for udbredelse af benævnelsen ''Death Island''. Online mediet Samui Times er ikke registret i Thailand, men drives (angiveligt) fra Storbritannien. Hvordan myndighederne vil håndtere de store online medier som fx [[Google]], er fortsat uklart.<ref>[https://www.reddit.com/r/Thailand/comments/2r6vj8/frenchman_found_hanged_on_koh_tao_the_island_of/ Frenchman found hanged on Koh Tao - The Island of Death (Reddit Thailand, 03-01-2015, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>[https://www.lonelyplanet.com/thorntree/forums/asia-thailand/thailand/another-tourist-gone-missing-on-koh-tao Another tourist gone missing on Koh tao (Lonely Planet, 28-01-2015, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>[http://ekstrabladet.dk/112/elise-fundet-doed-paa-thailandsk-doeds-oe-syvende-mystiske-doedsfald-paa-tre-aar/6727999 Elise fundet død på thailandsk døds-ø: Syvende mystiske dødsfald på tre år (Ekstra Bladet 30-06-2017, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>[http://www.bangkokpost.com/news/politics/1280455/assembly-backs-tougher-rules-for-online-media Assembly backs tougher rules for online media (Bangkok Post, 04-074-2017, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>[https://coconuts.co/bangkok/news/thailand-looks-limit-voice-online-media-wake-sensational-stories/ Thailand looks to limit voice of online media in wake of sensational stories (Coconuts Bangkok, 05-07-2017, hentet 05-07-2017)]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.samuitimes.com/samui-times-responds-news-reports-sued/ |title=Samui Times Responds to News Reports they are being Sued (Samui Times, udateret med offentliggjort 05-07-2017, hentet 05-07-2017) |access-date= 5. juli 2017 |archive-date= 9. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170709134211/http://www.samuitimes.com/samui-times-responds-news-reports-sued |url-status=dead }}</ref> Den engelsksprogede avis, [[Bangkok Post]], nedgjorde sagstruslen i en leder under overskriften, "Dødens ø sagsanlægget er en farce", og opfordrede myndighederne til at rydde enhver misforståelse af vejen, i stedet for at skræmme budbringeren.<ref>[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1281835/death-island-lawsuit-a-farce 'Death island' lawsuit a farce (Bangkok Post, 06-07-2017, hentet 07-07-2017)]</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30320151#.WV-QMbbDHeE.facebook Thai officials sue news outlet for 'Death Island' tag (The Nation, 07-07-2017, hentet 07-07-2017)]</ref> ==== Kritik af 2014-militærjuntaen ==== Også kritik af [[Militærjunta|militærregeringen]] blev der set strengere på, i løbet af de år den havde siddet siden [[2014]]. Da premierminister og [[junta]]leder, general Prayuth Chan-ocha, rejste til Europa i [[juni]], 2018, valgte [[Time Magazine]] at bringe et billede af ham på forsiden af deres [[Asien|asiatiske]] juli-udgave og en profil-artikel inde i bladet. Heri blev Prayuth Chan-ocha omtalt som "Little Sarit" (Lille Sarit) og sammenlignet med [[1960'erne]]s thailandske [[militærkup]]-[[diktator]], [[feltmarskal]] [[Sarit Thanarat]], der også havde tætte bånd til kongehuset og fik absolut magt [[1959]]-[[1963]], hvor han hjalp med at rejse monarkiet til sin afgørende rolle i det thailandske samfund, og beordrede såvel kriminelle som politiske modstandere [[henrette]]t uden dom. Selv om vice-juntaleder, general [[Prawit Wongsuwan]] benægtede, at der var indført censur og sagde, at han ingen lighed så, og Prayuth aldrig havde beordret noget henrettet ved skydning, og at han ikke havde læst artiklen, men sagen ville blive håndteret af embedsmænd (officerer), så bliver Times juli-udgave næppe at finde i Thailand. Udgiveren havde forlods meddelt sine [[distributrør|distributører]] og salgssteder, at "udgaven kan have upassende indhold, og nogen tekst kan være nødvendigt at censurere".<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2018/06/25/prayuths-time-moment-deemed-inappropriate-for-thailand/ PRAYUTH’S ‘TIME’ MOMENT DEEMED INAPPROPRIATE FOR THAILAND]. [[Khaosod]] English, 25-06-2018, hentet 25-06-2018.</ref> Studerende på [[Chulalongkorn University]] i [[Bangkok]] havde planlagt en højtlæsningsbegivenhed, hvor de ville oversætte den ikke distribuerede Time-artikel til [[Thai (sprog)|thai]] – Prawit Wongsuwan kunne angiveligt ikke læse [[Engelsk (sprog)|engelsk]], mente de – men de blev kontaktet af [[politi]]et og bedt om at aflyse arrangementet.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2018/06/27/chula-students-banned-from-reading-time-article-aloud/ CHULA STUDENTS BANNED FROM READING ‘TIME’ ARTICLE ALOUD]. [[Khaosod]] English, 27-06-2018, hentet 27-06-2018.</ref> ==== Online overvågning ==== I begyndelsen af [[2019]] vedtog den siddende militærregering, trods kritik fra [[Aktivisme|aktivister]] og [[forretningsliv]], en ''[[It-sikkerhed|Cyber-sikkerhedslov]]'' (engelsk: ''Cybersecurity Act''), der giver myndighederne adgang til [[online]] [[overvågning]] og [[ransagning]] uden [[retskendelse]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/general/1636694/cybersecurity-bill-passed |title=Cybersecurity bill passed |author=AEKARACH SATTABURUTH |work=[[Bangkok Post]] |date=28. februar 2019 |access-date=9. marts 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-cyber/thailand-passes-internet-security-law-decried-as-cyber-martial-law-idUSKCN1QH1OB |title=Thailand passes internet security law decried as 'cyber martial law' |author=Patpicha Tanakasempipat |work=[[Reuters]] |date=28. februar 2019 |access-date=9. marts 2019}}</ref> Officielt er formålet at beskytte befolkningen mod ''[[fake news]]'' (falske nyheder), men ifølge kritikere er formålet, at gøre kritikere at det siddende regime, tavse.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/2131171/does-govt-fear-fake-news-or-the-truth- |title=Does govt fear 'fake news', or the truth? |author=WASANT TECHAWONGTHAM |work=[[Bangkok Post]] |date=12. juni 2021 |access-date=24. oktober 2021 |language=en}}</ref> ==== Udenlandsk online overvågning ==== I [[oktober]] [[2020]] lukkede [[Twitter]] 926 [[Bruger (datalogi)|brugerkonti]] med begrundelsen: "Vores undersøgelse afslørede et netværk af konti, der deltager i informationsoperationer, som vi pålideligt kan linke til Royal Thai Army (RTA). Disse konti beskæftigede sig med at forstærke pro-RTA og pro-regerings indhold, samt engagere sig i adfærd rettet mod fremtrædende politiske oppositionspersoner."<ref>{{cite web |url=https://blog.twitter.com/en_us/topics/company/2020/disclosing-removed-networks-to-our-archive-of-state-linked-information.html |title=Disclosing networks to our state-linked information operations archive |author= |work=[[Twitter]] |dato=8. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> Twitters data viste, at mere end to tredjedele af disse konti ikke havde nogen [[følger]]e. En undersøgelse foretaget af [[Stanford Internet Observatory]], en forskergruppe ved [[Stanford University]], viste, at mere end halvdelen af brugerne aldrig [[tweet]]ede, og blandt de, der tweetede, fik de fleste tweets ikke fik nogen reaktion.<ref name="20201009-Reuters">{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/uk-thailand-cyber-idUKKBN26U0W3 |title=Thai army denies Twitter disinformation campaign after takedowns |author=Patpicha Tanakasempipat |work=[[Reuters]] |date=9. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> Den Kongelige Thailandske Hær (RTA) benægtede efterfølgende, at have brugt Twitter til desinformationskampagne, der var tale om en misforståelse. De omtalte konti var anonyme og tilhørte ikke hæren, som kun har sin officielle Twitter-konto.<ref name="20201009-Reuters" /> Også regeringen beskyldte Twitter for uretfærdigt, at forbinde disse konti med hæren, og anse dem for at være [[Propaganda|propagandistiske]]. Samtidigt beklagede Minister for Digital Økonomi og Samfund, Buddhipongse Punnakanta, sig over, at Twitter havde ikke overholdt ordrer fra thailandske [[domstol]]e om, at nedlægge konti, der indeholdt [[Æreskrænkelse|ærekrænkende]] indhold mod [[Monarki|kongehuset]], og opfordrede Twitter til at følge de thailandske retskendelser.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/1999763/govt-army-rage-at-twitter |title=Govt, army rage at Twitter |work=[[Bangkok Post]] |date=10. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> ==== Sager om forsvundne aktivister ==== Den thailandske regering er siden militærkuppet i 2014 af internationale [[menneskerettighedsaktivist]]er blevet mistænkt for at udføre såkaldt "[[tvungen forsvinden]]"{{efn|name=Forced Disappearance| Engelsk: Forced Disappearance. "Når en person i hemmelighed bliver bortført eller fængslet af en stat eller politisk organisation, eller af en tredjepart med tilladelse, støtte eller erhvervelse af en stat eller politisk organisation, efterfulgt af et afslag på at anerkende personens skæbne og opholdssted, med den hensigt at placere offeret uden for lovens beskyttelse." Læs mere på [[:en:Forced disappearance|engelsksproget Wikipedia]]. }} af kritiske aktivister, flere af dem i [[eksil]].<ref name="ThisRupt20200608">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://thisrupt.co/society/taken/ |title=Taken (ถูกอุ้ม): 7 Thai activists who were made to “disappear” |author=VORANAI VANIJAKA |work=[[ThisRupt]] |date=6. juni 2020 |access-date=7. juni 2020 |archive-date= 7. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200607124821/https://thisrupt.co/society/taken/ |url-status=dead }}</ref> *[[Wanchalearm Satsaksit]] (วันเฉลิม สัตย์ศักดิ์สิทธิ์), politisk [[systemkritiker]]. Bortført af bevæbnede mænd i [[Phom Penh]] i [[Cambodja]] den [[4. juni]] [[2020]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.hrw.org/news/2020/06/05/cambodia-thai-activist-abducted-phnom-penh |title=Cambodia: Thai Activist Abducted in Phnom Penh |work=[[Human Rights Watch]] |date=5. juni 2020 |access-date=7. juni 2020}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30389115 |title=Rights groups demand probe into latest ‘disappearance’ of exiled Thai dissident |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. juni 2020 |access-date=7. juni 2020}}</ref> *Surachai Danwattananusorn (สุรชัย ด่านวัฒนานุสรณ์), politisk aktivist og tidligere politisk fange. Forsvandt i [[Laos]] i [[december]] [[2018]].<ref name="ThisRupt20200608" /> *Wuthipong “Kotee” Kochathamakun (วุฒิพงศ์ กชธรรมคุณ), politisk [[systemkritiker]]. Blev bortført af "mænd i sort" fra sit hjem i [[Vientiane]] i [[Laos]] i [[juli]] [[2017]].<ref name="ThisRupt20200608" /> *Den Kamlae (เด่น คำแหล้), jordrettighedsaktivist. Forsvandt mens han arbejdede i en skov i [[april]] [[2016]].<ref name="ThisRupt20200608" /> *Porlajee “Billy” Rakchongcharoen (พอละจี รักษ์จงเจริญ), [[Karen (folkeslag)|karen]] og miljø- og samfundsaktivist. Den [[7. april]] [[2014]] blev han arresteret for påstået ulovlig indsamling af vild [[honning]] i skoven. Han blev aldrig set igen, men [[2019]] blev [[Menneskeknogler|menneskeknoglefragmenter]] fundet i [[Kaeng Krachan Dam]] [[reservoir]], [[DNA-profil|DNA-test]] viser et match med Porlajees mor.<ref name="ThisRupt20200608" /> Tidligere tvungne forsvindinger: *Somchai Neelapaijit (สมชาย นีละไพจิตร), [[advokat]] og [[menneskerettighedsaktivist]]. Ifølge [[øjenvidne]]r bortførte fire mænd ham i en bil i [[Bangkok]] den [[12. marts]] [[2004]], han er ikke set siden.<ref name="ThisRupt20200608" /> *Thanong Pho-an (ทนง โพธิ์อ่าน), arbejderleder og demokratiaktivist. Forsvandt [[19. juni]] [[1991]]. == [[Lov (jura)|Lov]] og [[retsvæsen]] == {{Uddybende|Thailands Love og retsvæsen}} Straf i Thailand kan være [[bøde]], [[konfiskation]], [[detention]], [[fængsel]] og [[dødsstraf]], sidstnævnte dog i ''[[de facto]] [[moratorium]]'' (midlertidigt standset) fra [[2009]] til [[2018]]. Der var således henrettelser i 2009 og i 2018.<ref name="20180618_bkkpost">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/general/1487782/man-executed-by-lethal-injection |title=Man executed by lethal injection |work=[[Bangkok Post]] |date=18. juni 2018 |access-date=18. juni 2018}}</ref> Unge fra 12 til 15 år kan fra [[2020]] ifalde strafansvar, tidligere var aldersgrænsen 10 til 15 år.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30390155 |title=Penal law can only be applied to juveniles aged 12 up |work=[[The Nation Thailand]] |date=23. juni 2020 |access-date=24. juni 2020}}</ref> Ud af 140 nationer indtog Thailand plads nr. 80 på ''[[World Justice Project]]s'' liste over hvilket land i verden der er den bedste retsstat i [[2022]].<ref>{{cite web |url=https://worldjusticeproject.org/rule-of-law-index/global/2022 |title=WJP Rule of Law Index |work=[[World Justice Project]] |access-date=6. marts 2023 |language=en}}</ref> [[Danmark]] indtog til sammenligning førstepladsen for syvende år i træk.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-har-begaaet-alvorlige-fejl-i-straffesager-gerningsmaend-kan-vaere-gaaet-fri |title=Politiet har begået alvorlige fejl i straffesager: Gerningsmænd kan være gået fri (afsnit Verdens bedste retsstat) |work=[[DR]]-nyheder |date=6. marts 2023 |access-date=6. marts 2023}}</ref> === Historie === [[Fil:Kotmonthianban-kotmaitrasamduang.jpg|thumb|Kopi af den gamle ''kongelov'' fra [[Thailands historie#Ayutthaya riget 1351-1767|Ayutthaya-perioden]].]] Indtil begyndelsen af [[1900-tallet]] var thailandsk lov baseret på "De tre [[Segl (mærke)|segls]] lov" ([[Thai (sprog)|Thai]]: กฎหมายตราสามดวง; Officiel omskrivning: Kotmai Tra Sam Duang), en kongelov fra [[Thailands historie#Ayutthaya riget 1351-1767|Ayutthaya-perioden]], som overlevede rigets ødelæggelse i [[1767]]. Teksten der kendes i dag stammer fra kong [[Rama I]], der beordrede loven samlet nedskrevet i [[1805]]. De tre segls lov blev delvist erstattet af moderne lov i 1900-tallet, men dele af den gamle lov anvendes stadig.<ref>''Thai Law for Foreigners'' af Benjawan Poomsan Becker og Roengsak Thongkaew, Paiboon Publishinh 2008, {{ISBN|978-1-887521-57-4}}, side 6-7.</ref> === Fængselsstraf === I alt sad der i [[juni]], 2018, 343.657 mennesker fængslet i Thailand if. justitsministeriet. Det var det højeste antal i [[ASEAN]], og sjettehøjest globalt. I slutningen af [[2019]] var tallet omkring 300.000 fanger.<ref name="20191217-TV">{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1139078-thai-prisons-15000-foreign-convicts-and-9600-in-for-drugs/ |title=Thai prisons: 15,000 foreign convicts and 9,600 in for drugs |work=[[Thaivisa]] News |date=17. december 2019 |access-date=17. december 2019 |language=en}}</ref> Fængselskapaciteten er på 150.000-160.000 fanger i [[2024]], mens antallet af indsatte er 220.000. Et nyt regulativ tillader dømte, at der kan afsones udenfor traditionelle fængselsfaciliteter, for at begrænse fængselssystemets kapacitetsproblemer.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1336662-new-rule-lets-convicts-serve-sentences-outside-thai-prisons/ |title=New Rule Lets Convicts Serve Sentences Outside Thai Prisons |work=[[ASEAN NOW]] |date=28. august 2024 |access-date=28. august 2024 |language=en}}</ref> I 2019 var cirka 15.000 af de indsatte udlændinge, heraf var 9.600 dømt for overtrædelse af narkotikalovene. Totalt var 70% af de indsatte dømt efter narkotikalovene. En ændring fra [[Thailands militærkup 2014|2014-militærjuntaens]] Nationale Lovgivende Forsamling (NLA) medfødte, at en række af de hidtil gældende narkotikaovertrædelser afkriminaliseres, herunder kontrolleret anvendelse af [[cannabis (rusmiddel)|cannabis]] (marihuana, i Thailand også omtalt som ''kratom''), inklusive medicinsk brug. Denne lovændring, hvor narkotikaforhandlere separeredes fra brugere, der i stedet skal modtage [[Medicinsk behandling|behandling]], medførte en reduktion i antallet af indsatte i de overfyldte fængsler.<ref name="20191217-TV" /><ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30347919 |title=Reform of drug laws begins as bill passes first reading |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. juni 2018 |access-date=17. juni 2018 |language=en}}</ref> ==== Lange fængselsstraffe ==== I 2017 blev en mand dømt til 13.725 års fængsel for [[bedrageri]] mod omkring 1.000 personer til et samlet beløb på 5 mia. baht (cirka 1 mia. DKK), foruden at skulle tilbagebetale 1,3 mia. baht (cirka 260 mio. DKK). I praksis blev fængselsperioden dog nedsat til 20 år, begrundet med samarbejde under opklaringen.<ref>[https://www.dailynews.co.th/crime/618692 สั่งจำคุก13,275ปี! คดี'หนุ่มโกงแชร์สัมมนา'สูญ5พันล้าน... อ่านต่อที่]. [[Daily News]], 29-12-2017, hentet 30-12-2017.</ref> Den længste fængselsstraf, og angiveligt også verdens længste if. [[Guinness Rekordbog]] [[2006]], blev Chamoy Thipyaso idømt i [[1989]], med i alt 141.078 år for økonomisk kriminalitet mod 16.231 klienter i et [[pyramidespil]], i praksis blev straffen dog nedsat til 20 år, som er maksimum for bedrageri.<ref>[https://observer.news/crime/thai-141078-years-prison-fraud/ Thai woman sentenced to 141,078 years in prison for fraud] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170912113412/https://observer.news/crime/thai-141078-years-prison-fraud/ |date=12. september 2017 }}. [[The Observer]], 20-04-2017, hentet 30-12-2017.</ref> Selv om lange sammenlagte fængselsstraffe idømmes, for eksempel over 100 år for [[voldtægt]] af [[Seksuel lavalder|mindreårig]], er maksimum ifølge thailandsk lovgivning 50 år, så lange fængselsstraffe nedsættes reelt til 50 år.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30374848 |title=Former cop in South jailed for paedophilia |author=Kesinee Taengkhiao |work=[[The Nation Thailand]] |date=16. august 2019 |access-date=16. august 2019}}</ref> === Dødsstraf === I [[2017]] blev der idømt 75 dødsstraffe, en væsentlig reduktion fra [[2016]], hvor antallet var 216, if. [[Amnesty International]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30343105 Amnesty calls for death penalty axe]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 13-04-2018, hentet 14-04-2018.</ref> Det overvejes at afskaffe dødsstraf for ''forbrydelser, der ikke har påvirket andres liv''. I 2017 ventede flere end 440 dødsdømte i [[fængsel|fængslerne]], [[person]]er der blandt andet var fundet skyldige i [[mord]] eller [[voldtægt]] på [[pige]]r under 15 år, samt [[Kriminalitet|storkriminelle]] [[narkotika]]forhandlere og ekstremister. 157 af fangerne havde udtømt appelmuligheder, blandt disse var 68 narkotika relaterede domme. Enhver dødsdømt bliver automatisk pålagt at anmode [[konge]]n om pardon ([[benådning]]), i håb om, at straffen kan ændres til [[livsvarigt fængsel]].<ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/10/12/8-years-last-execution-abolition-still-not-guaranteed/ 8 YEARS SINCE LAST THAI EXECUTION, FUTURE OF DEATH PENALTY UNCERTAIN]. [[Khaosod]] English, 12-10-2017, hentet 13-10-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30329533 Thailand moves toward abolishing death penalty]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 18-10-2017, hentet 20-10-2017.</ref> Fra [[1935]] til 2009 blev 325 dødsdømte henrettet, de 319 ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]], og fra [[december]] [[2003]] de resterende seks med [[dødelig indsprøjtning]]. Henrettelser var stillet i bero fra [[24. august]], 2009, til [[18. juni]], 2018, hvor en mand, dømt for røveri og mord i [[2012]], blev [[Henrettelse|henrettet]] med en dødelig indsprøjtning.<ref name="20180618_bkkpost" /> I dagene efter 2018-henrettelsen viste fire [[Presse|mediers]] onlineafstemninger, med flere end 250.000 deltagere, over 95% opbakning til dødsstraf. Amnesty Internationales protester blev mødt med vrede kommentarer på deres [[Facebook]]side. Avisen ''[[The Nation (Thailand)|The Nation]]'' skrev bl.a. i en leder: ''"Vi bør vælge en mellemvej mellem de to ekstremer, mellem dødsstraffens ophør, som Amnesty International foreslog, og anvende dødsstraf for enhver, der er dømt for drab. Dødsstraf bør være forbeholdt overlagt mord. Det thailandske retssystem synes at følge denne mellemvej. Der er flere end 500 fanger i øjeblikket på dødsgangen, og kun en person er blevet henrettet."''<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30348235 Polls point to strong backing among Thais for death penalty]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 21-06-2018, hentet 21-06-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/opinion/30348252 Why Thailand needs the death penalty]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 21-06-2018, hentet 21-06-2018.</ref> I november 2018 var tallet ifølge avisen [[The Nation (Thailand)|The Nation]] 539 dødsdømte, hvoraf 262 havde sagen ved en appeldomstol, 34 ved højesteret, og 243 sad på ''dødsgangen'' i forskellige fængsler. 28 af de dødsdømte var kvinder.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30362309 |title=Rights activists push for ban on death sentences for female convicts |author=Pratch Rujivanarom |date=16. januar 2019 |access-date=19. januar 2019}}</ref> Trods apeller fra menneskerettighedsgrupper, fastholdt regeringen i [[december]] [[2024]] enstemmigt, at bibeholde dødsstraf i retssystemet.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1346500-thai-cabinet-rejects%C2%A0proposal%C2%A0to-abolish-capital-punishment/ |title=Thai Cabinet Rejects Proposal to Abolish Capital Punishment |work=[[ASEAN NOW]] |date=18. december 2024 |access-date=18. december 2024 |language=en}}</ref> === Kritik for brug af tortur === [[Tortur]] af mistænkte er set som en hurtig og nem måde at få svar fra dem – et af de i udlandet kendte eksempler, er sagen om to migrantarbejdere ifm. [[Koh Tao#Negativ presseomtale og kontrovers om sikkerhed|dobbeltmordet på Koh Tao]] i 2014 – en CRCF-rapport (''Cross Cultural Foundation'') om tortur og umenneskelig praksis i de yderste sydlige provinser [[Yala]], [[Pattani]] og [[Narathiwat]] viste mindst 54 tilfælde af tortur fra 2004 til 2015. Rapporten afslørede, at alle torturofrene var [[Malaysia|malaysisk]] [[Etnicitet|etniske]] mandlige mistænkte i sager relateret til det sydlige oprør, samt at alle var blevet tortureret af embedsmænd som led i deres [[forhør]], mens de var i forvaring på officielle steder. I august 2018 udgav det thailandske justitsministerium i samarbejde med ''[[International Association for Prevention of Tortur]]'' (APT), en international [[NGO]], officielle retningslinjer for at forhindre tortur og misbrug af personer i forvaring. Projektet havde til formål at uddanne og oprette standarder, for at vejlede lovhåndhævende myndigheder og tilhørende embedsmænd i at forhindre, og til sidst slutte brugen af umenneskelig praksis og tortur, der af internationale organer ses som en stor plet på landets forvaltning af [[menneskerettighederne]].<ref>Pratch Rujivanarom (1. august 2018). ''[http://www.nationthailand.com/national/30351165 Thailand developing guidelines to end torture of suspects in custody]''. [[The Nation (Thailand)|The Nation]]. Hentet 1. august 2018.</ref> === LGBT === I [[juli]] [[2020]] godkendte regeringen, at [[LGBT]] par (par samme køn) kunne opnå [[registreret partnerskab]], hvis begge er over 17 år gamle og begge, eller den ene, er thailænder. Hvis alder er under 17 år skal der foreligge skriftlig tilladelse fra forældre eller værge.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30390964 |title=Cabinet okays bill granting same-sex couples more, but not all, rights |work=[[The Nation Thailand]] |date=8. juli 2020 |access-date=9. juli 2020 |language=en}}</ref> I [[marts]] [[2024]] godkendte [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]] ægteskab mellem personer af samme køn,<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thailand-house-of-representatives-approves-same-sex-marriage-bill |title=Thailand house of representatives approves same-sex marriage bill |work=[[The Thaiger]] |author=Puntid Tantivangphaisal |date=27. marts 2024 |access-date=28. marts 2024 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/snart-kan-homoseksuelle-blive-gift-i-thailand-et-af-faa-steder-i-asien |title=Snart kan homoseksuelle blive gift i Thailand - et af få steder i Asien |work=[[DR]]-nyheder |date=28. marts 2024 |access-date=8. april 2024}}</ref> hvilket blev stadfæstet af senatet den [[18. juni]].<ref name="20240618-DR">{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/thailand-giver-groent-lys-til-aegteskab-mellem-personer-af-samme-koen |title=Thailand giver grønt lys til ægteskab mellem personer af samme køn |author=Karoline Engelund |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=18. juni 2024 |access-date=19. juni 2024}}</ref><ref name="20240619-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1330089-thailand-passes-landmark-same-sex-marriage-law/ |title=Thailand Passes Landmark Same-Sex Marriage Law |work=[[ASEAN NOW]] |date=19. juni 2024 |access-date=19. juni 2024 |language=en}}</ref> Den 24. september godkendte [[Vajiralongkorn|kongen]] loven, som trådte i kraft 120 dage senere.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/thailands-konge-godkender-lov-om-aegteskab-mellem-personer-af-samme-koen |title=Thailands konge godkender lov om ægteskab mellem personer af samme køn |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=25. september 2024 |access-date=25. september 2024}}</ref> Den [[23. januar]] [[2025]] blev første par af samme køn officielt gift.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/de-foerste-par-af-samme-koen-er-blevet-gift-i-thailand |title=De første par af samme køn er blevet gift i Thailand |author=Anna Danielsen Gille |work=[[DR]]-nyheder |date=23. januar 2025 |access-date=23. januar 2025}}</ref><ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1349640-thailands-first-equal-marriage-a-step-towards-a-better-world/ |title=Thailand's First Equal Marriage: A Step Towards a Better World |work=[[ASEAN NOW]] |date=23. januar 2025 |access-date=23. januar 2025 |language=en}}</ref> === Abort ===<!-- Venligst land afsnittet stå, selvom ny lov er trådt i kraft, hvorefter indholdet kan bruges historisk, når hele afsnittet om love flyttes ud i uddybende artikel --> [[Abort]] blev i [[november]] [[2020]], med effekt fra [[7. februar]] [[2021]], tilladt for [[Foster|fostre]] indtil 12 [[uge]]r. Det har været et følelsesladet emne, hvor det betragtes som [[synd]] i den [[Buddhisme|buddhistiske]] [[religion]].<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2020/11/19/planned-parenthood-hails-new-law-allowing-12-week-abortion/ |title=PLANNED PARENTHOOD HAILS NEW LAW ALLOWING 12-WEEK ABORTION |work=[[Khaosod]] |date=19. november 2020 |access-date=19. november 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://tna.mcot.net/english-news/line-today-english-news-632777 |title=Abortion Now Legal for Pregnancy of up to 12 Weeks |work=[[Thai News Agency]] (TNA) |date=8. februar 2021 |access-date=10. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210208045353/https://tna.mcot.net/english-news/line-today-english-news-632777 |archive-date=8. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> Fra [[27. oktober]] [[2022]] blev abort også tilladt fra uge 12 til 20.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/legal-abortions-to-be-available-at-110-locations-in-thailand-from-oct-27th/ |title=Legal abortions to be available at 110 locations in Thailand from Oct 27th |work=[[Thai PBS]] |date=24. oktober 2022 |access-date=24. oktober 2022 |language=en}}</ref> Tidligere havde abort været ulovlig i henhold til ''Artikel 305'' i den thailandske straffelov, undtagen i tilfælde, hvor en læge anser abort for nødvendigt på grund af moderens sundhedstilstand, eller når en [[graviditet]] skyldes seksuelle lovovertrædelser som [[voldtægt]], [[incest]] eller [[trafficking]], samt for piger under 15 år.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/09/27/safe-legal-abortion-still-out-of-reach-for-many-thai-women/ |title=SAFE, LEGAL ABORTION STILL OUT OF REACH FOR MANY THAI WOMEN |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=27. september 2018 |access-date=27. september 2018}}</ref> Omkring 1,5 [[Million|mio.]] børn blev født af [[Teenager|teenage]]<nowiki/>mødre mellem [[2000]] og [[2014]], alene i 2016 var næsten 14 procent af alle graviditeter blandt unge. Antallet af teenagergraviditeter var stigende i 2017, mere end 17 procent i forhold til 2016, på grund af manglende [[seksualoplysning]] og adgang til korrekt [[Prævention|beskyttelse]]. Antallet af teenage [[Fødsel|fødsler]] lå på 47 pr. 1.000 [[pige]]r i alderen 15 til 19 år, hvilket var højere end [[Sydasien]]s gennemsnit på 35, men lavere end nabolandene [[Laos]], med 94, og [[Cambodja]] på 57. Ud af de 84.578 piger under 20 år, der fødte i 2018, var 2.559 mellem 10 og 14 år.<ref name="20190129_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/national/30363106 |title=Advice lacking for sexually active teens |author=Pungchumpoo Prasert |work=[[The Nation Thailand]] |date=29. januar 2019 |accesdate=29. januar 2019}}</ref> Skoler var undertiden et problem, hvor nogle undlod at holde graviditeten skjult, mens andre blot udviste gravide studerende. En opgørelse medio [[2019]] viste at 51 procent af gravide teenagere var skoleelever eller studerende, kun 23,3 procent fortsatte efter en fødsel og 5,1 procent fuldførte en uddannelse. Et direktiv fra Undervisningsministeriet i oktober 2018 medførte, at alle undervisningsinstitutioner skal yde støtte og vejledning til gravide studerende, samt tilbyde barselsorlov.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2018/10/13/new-directive-bans-expulsion-of-pregnant-students/ |title=NEW DIRECTIVE BANS EXPULSION OF PREGNANT STUDENTS |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] English |date=13. oktober 2018 |access-date=14. oktober 2018}}</ref><ref name="20190906_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30375735 |title=Thailand still ranks No.1 in region in road accidents: national think tank (see infographics) |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. september 2019 |access-date=6. september 2019}}</ref> Med buddhisme som primære religion, betragtes spørgsmålet om abort, som et politisk følsomt problem, ikke kun for regering, men også blandt flere [[aktivist]]er og kendte [[feminist]]er. Feminister, der støtter abort, har hævdet, at abort eliminerer [[kønsdiskrimination]], og det vil også reducere den høje andel af kvinder, der søger [[Illegal (udtryk)|illegal]] abort. Tidligere tillod lovene kun afbrydelse af graviditet, når den var en trussel mod moders eller barns sundhed, eller hvis graviditeten var resultatet af voldtægt – straffen var op til tre år i fængsel for både kvinden og den læge, der forestod indgrebet – men det er gradvist under forandring, så der tages hensyn til de høje grader af teenagergraviditet, og kvinder, der er ude af stand til at opfostre et barn. Ifølge tilhængerne af abort, er det ingen forbrydelse at afbryde en graviditet, da det thailandske [[Borgerlige rettigheder|borgerlige]] og [[kommerciel]]le [[kodeks]] siger, at et [[foster]], mens det er inde i moderens [[livmoder]], endnu ikke anses for at have nogen [[Jura|juridisk]] ret, som ifølge loven først begynder, når fosteret er født i live.<ref>[http://www.thailandlaw.org/legality-of-abortion-in-thailand.html Legality of Abortion in Thailand]. ''Thailand Law'', 17-06-2013, hentet 04-11-2017.</ref><ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNSOC6011030010041 Teen pregnancies on the rise] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171105135019/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNSOC6011030010041 |date= 5. november 2017 }}. ''National News Bureau of Thailand'' (NNT), 03-11-2017, hentet 04-11-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/2017/03/03/abortion-thailand-safe-legal-may-thought/ ABORTION IN THAILAND: MORE SAFE AND LEGAL THAN YOU MAY HAVE THOUGHT]. [[Khaosod]] English, 03-03-2017, hentet 04-11-2017.</ref><ref>[https://www.unfpa.org/news/mothers-too-young-inequality-fuels-adolescent-pregnancies-thailand Mothers too young: Inequality fuels adolescent pregnancies in Thailand]. [[UNFPA]] (United Nations Population Fund), 12-02-2018, hentet 13-02-2018.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30343189 Total sex education key to tackle teen pregnancy, lay foundation for love]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 15-04-2018, hentet 15-04-2018.</ref> === Voldtægt === Ifølge et [[FN]]<nowiki/>-studie fra [[2018]] blev 90 % af [[voldtægt]]er i Thailand ikke rapporteret til myndighederne.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.theguardian.com/world/2019/jan/17/time-to-start-talking-about-consent-thailands-nascent-metoo-moment |title='Time to start talking about consent': Thailand's nascent #MeToo moment |author=Hannah Ellis-Petersen |work="[[The Guardian]] |date=17. januar 2019 |access-date=18. januar 2019}}</ref> En [[YouGov]] undersøgelse i [[2020]] viste, at en ud af fem thailændere oplevede seksuel chikane. Den globale [[Me Too|#MeToo]]-kampagne synes ikke at have haft effekt i Thailand. Mange menes at være bekymrede for at rapportere overgreb, især hvis begået af en overordnet. Thailands arbejdsret omfatter lovovertrædelser i forbindelse med seksuelle overgreb, men landet har ikke ratificeret en [[ILO]] traktat, der giver beskyttelse til [[Uformelt arbejde|uformelle arbejdere]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-women-workers-trfn/thailand-pledges-to-protect-women-who-report-sexual-abuse-idUSKCN2232DM |title=Thailand pledges to protect women who report sexual abuse |author=Nanchanok Wongsamuth |work=[[Reuters]] |date=21. april 2020 |access-date=22. april 2020}}</ref> En rapport udgivet i [[november]] [[2022]] af ''Ministeriet for Folkesundhed'' viste, at unge thailandske piger mellem 10 og 14 år udgør 31 procent af de flere end 8.500 kendte tilfælde af kvinder og piger, der udsættes for fysisk og seksuelt misbrug i Thailand hvert år.<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2022/11/29/dangerous-offenders-tagged-for-10-years-after-release/ |title=Offenders tagged for up to 10 years after release as young girls are 31% of females abused annually |author=Carla Boonkong & Pranee O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=29. november 2022 |access-date=30. november 2022 |language=en}}</ref> === Barnets Rettigheder === Den [[17. december]] [[2024]] vedtog [[Parlamentet (Thailand)|parlamentet]] en opdatering af loven fra tidligere, hvor forældre måtte "straffe barnet på en rimelig måde af disciplinære formål" til at følge FNs [[Børnekonventionen|Konvention om Barnets Rettigheder]]. Herved bliver der forbud mod straf af børn, der involverer misbrug, vold eller enhver form for skade på et barns krop eller sind. Desuden skal disciplinære handlinger respektere et barns menneskelige værdighed og sikrer dets fysiske og mentale velbefindende. Forældre opretholder deres rettigheder til at vejlede deres børn, men de skal gøre det uden at ty til skadelige metoder.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1346459-thai-senate-approves-landmark-change-to-child-discipline-law/ |title=Thai Senate Approves Landmark Change to Child Discipline Law |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. december 2024 |access-date=18. december 2024 |language=en}}</ref> === Alkohol love og restriktioner === [[Fil:Alcohol-sign Thailand IMG20230417151933.jpg|thumb|Skilt på kølemontre i [[supermarked]] med salgstidspunker for [[Alkoholiske drikkevarer|alkoholiske]] drikkevarer og advarsel om [[bøde]] eller [[fængsel]] ved overtrædelse.]] [[Alkoholiske drikkevarer|Alkohol]] er omfattet af lovmæssige restriktioner, hvor der enkelte dage ikke må serveres alkoholiske drikke, typisk religiøse [[helligdag]]e, såkaldte "Buddha-dage" – [[bar (etablissement)|barer]] og [[natteliv]] holder normalt lukket – men også salg af alkohol i [[forretning]]er er begrænset til bestemte, daglige perioder fra kl. 11 til 14, og fra kl. 17 til midnat. I princippet må [[restaurant]]er og udskænkningssteder kun lovligt servere alkohol inden for dette tidsrum. Overtrædelse medfører seks måneders fængsel, eller en bøde på 10.000 baht (cirka 2.000 DKK), eller begge.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/restriction-liquor-sale-time-takes-effect-today/ Restriction of liquor sale time takes effect today] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171205042102/http://englishnews.thaipbs.or.th/restriction-liquor-sale-time-takes-effect-today/ |date= 5. december 2017 }}. [[Thai PBS]], 23-01-2015, hentet 04-12-2017.</ref> Det landsdækkende alkoholforbud mellem kl. 14 og kl. 17 har været i brug i adskillige år, men ingen, inklusive [[Minister|ministre]], synes i [[2021]] at vide hvorfor.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1241322-tourism-minister-questions-thailand%E2%80%99s-2pm-5pm-alcohol-ban/ |title=Tourism minister questions Thailand’s 2pm-5pm alcohol ban |work=[[ASEAN NOW]] |date=30. november 2021 |access-date=30. november 2021 |language=en}}</ref> Restriktionen blev indført af en [[Thailands historie#Alkohol love|militærjunta i 1972]], men forbuddet dækker kun salg, ikke indtagelse af alkohol.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-liquor-vendors-want-2-5pm-alcohol-sales-ban-revoked/ |title=Thailand’s liquor vendors want 2-5pm alcohol sales ban revoked |work=[[Thai PBS]] |date=17. marts 2022 |access-date=18. marts 2022 |language=en}}</ref> Alkohol er tillige forbudt at medtage i [[nationalpark]]er, også turister der medbringer alkoholiske drikke risikerer fængsel i en måned, eller en bøde på op til 1.000 baht (cirka 200 DKK), eller begge.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30333102 Alcohol ban at national parks to be strictly enforced]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 04-12-2017, hentet 04-12-2017.</ref> Fra [[8. november]] [[2025]] blev straffen for at sælge alkohol udenfor de tilladte tidsrum overført til kunden.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1378297-tightening-of-alcohol-laws-with-new-fines-for-drinkers/ |title=Tightening of Alcohol Laws With New Fines for Drinkers |work=[[ASEAN NOW]] |date=8. november 2025 |access-date=12. december 2025 |language=en}}</ref> Fra den [[3. december]] blev salgsforbuddet om eftermiddagen, midlertidigt ophævet for en forsøgsperiode på 180 dage.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/3149315/afternoon-alcohol-ban-lifted-effective-immediately |title=Afternoon alcohol ban lifted, effective immediately |work=[[Bangkok Post]] |date=3. december 2025 |access-date=12. december 2025 |language=en}}</ref> Fra [[19. december]] 2025 indførtes en ny lov, der forbyder salg af alkohol til berusede personer. Loven holder sælgere medansvarlige, herunder økonomisk kompensation, for enhver deraf følgende skade, herunder materiel skade, personskade eller død. Loven anses som et vigtigt skridt i retning af at reducere beruselsesrelaterede uheld.<ref>{{cite news|url=https://aseannow.com/topic/1382208-new-thai-law-bans-alcohol-sales-to-intoxicated-customers/ |title=New Thai Law Bans Alcohol Sales to Intoxicated Customers |work=[[ASEAN NOW]] |date=19. december 2025 |access-date=19. december 2025 |language=en}}</ref> Reklamer for alkohol er forbudt i henhold til ''Lov om kontrol med alkoholholdige drikkevarer af 2008'', der tillige blev skærpet i [[september]] [[2020]], som blandt andet siger: "Ingen person må reklamere for eller vise, direkte eller indirekte, navnet eller varemærket for nogen alkoholholdig drik på en måde, der viser egenskaberne deraf eller tilskynder en anden person til at drikke." Det betyder, at selv deling af et billede af en alkoholholdig drik på sociale medier kan betyde lovbrud og overtræderen kan risikere en bøde på mellem 50.000 og 500.000 baht eller fængsel i op til et år, eller begge dele. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse på reklamer, der udsendes uden for Kongeriget.<ref>{{cite web |url=https://orbis-alliance.com/orbis-news/alcohol-advertising-ban-on-alcohol-sales-in-thailand |title=Alcohol Advertising & Ban on Alcohol Sales in Thailand |work=[[Orbis News]] |date=28. oktober 2020 |access-date=31. marts 2021 |language=en}}</ref> Alkoholforbruget i Thailand var ifølge [[WHO]] 8,3 liter ren alkohol [[per capita]] over 15 år i [[2016]]-[[statistik]]ken. Ifølge avisen [[The Nation (Thailand)|The Nation]] i [[2019]] drikker 12,5 % af befolkningen regelmæssigt og 15,9 % lejlighedsvis, tilsammen 28,4 %. Der er flest i aldersgruppen 25-44 år med 36 %, og færrest mellem 15 og 19 år med 13,6 %, og over 60 år med 15,2 %. Der er fire gange flere mænd, der drikker, end kvinder. Provinserne med størst procentvise antal regelmæssige og lejlighedsvise alkoholforbrugere er [[Chiang Rai (provins)|Chiang Rai]] (45,3 %), [[Lamphun]] (44,1%) og [[Phyao]] (44 %). Til sammenligning er [[Sydøstasien]]s gennemsnitlige alkoholforbrug 6,4 liter ren alkohol per capita, og for [[Danmark]] 10,4 liter (2016).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://data.worldbank.org/indicator/SH.ALC.PCAP.LI |title=Total alcohol consumption per capita (liters of pure alcohol, projected estimates, 15+ years of age) |work=[[Verdensbanken]] |access-date=1. juni 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30370367 |title=Drinking can be deadly |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. juni 2019 |access-date=1. juni 2019}}</ref> Straffen for promillekørsel er høj. Promillegrænsen er 0.50 (samme som den danske),<ref name="20170315-PBS" /> men kun 0.20 for unge under 20 år.<ref name="201706012-TR" /> I [[2022]] vil en første forseelse, der ikke resulterer i en ulykke, medføre, at en køretøjets fører idømmes en [[bøde]] på 5.000 til 20.000 [[baht]] (cirka 1.000 til 4.000 [[DKK|kroner]]) og mister [[kørekort]]et i mindst seks måneder. Forårsager føreren ulykke, idømmes [[fængsel]] fra et til fem år og/eller en bøde på 20.000 til 100.000 baht (cirka 4.000 til 20.000 kroner), eller fængsel fra to til seks år og bøde på 40.000 til 120.000 baht (cirka 8.000 til 24.000 kroner). Er dødsfald forårsaget af en spritbilist, bliver straffen fra tre til 10 års fængsel og en bøde på 60.000 til 200.000 baht (12.000 til 40.000 kroner).<ref name="20220103-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1245319-dui-in-thailand-rtp-warned-of-possible-10-year-prison-terms/ |title=DUI in Thailand: RTP warned of possible 10 year prison terms |work=[[ASEAN NOW]] |date=3. januar 2022 |access-date=3. januar 2022 |language=en}}</ref> === Private skydevåben === Thailand har mere end seks millioner registrerede [[skydevåben]], primært [[pistol]]er og [[revolver]]e, i privat eje blandt 69 millioner indbyggere (2018-tal), og der er yderligere mange uregistrerede våben i omløb. Adskillige dødsfald er relateret til skydevåben, mens [[masseskyderi]]er er sjældne. Ifølge 2016-data fra [[University of Washington]] havde Thailand det højeste antal rapporterede pistolrelaterede dødsfald ud af 10 lande i [[Asien]], og omkring 50 procent flere end på [[Filippinerne]], der lå på andenpladsen.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-new-year-thailand/thai-man-kills-six-family-members-after-new-years-party-police-idUSKCN1OV1EZ |title=Thai man kills six family members after New Year's party: police |work=[[Reuters]] |date=1. januar 2019 |access-date=2. januar 2019}}</ref> Thailand har således langt det største antal våben i omløb sammenlignet med noget andet land i [[ASEAN]] – 50 gange flere end [[Singapore]] og over tre gange flere end det nærmeste land, [[Cambodja]] – trods antal våbendødsfald overstiger [[USA]] med 30 procent ([[2022]]-offentliggørelse), er Thailand kommet bagefter det antal, der registreres for Filippinerne. Kombinationen af Thailands kroniske problemer med våbenvold, mentale helbredsproblemer og stofmisbrug resulterer i mange drab.<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2022/05/30/crazed-man-guns-down-three-over-a-beer-in-chonburi/ |title=Man guns down three after being asked for a beer as a 16-year-old is found dead in Pathum Thani |author=Carla Boonkong & Pranee O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=30. maj 2022 |accessdate=30. maj 2022 |language=en}}</ref> === Asyl og indvandring === Thailands indvandringslov skelner ikke mellem [[flygtning]]e, [[asylansøger]]e og ulovlige [[indvandrer]]e. Thailand har ikke tilsluttet sig [[Flygtningekonventionen|Flygtningekonventionen fra 1951]], og derfor er alle papirløse indvandrere prisgivet immigrationskontorernes tjenestemænd, der regelmæssigt [[arrest]]erer og fængsler nogen, der ude af stand til at fremvise et gyldigt [[visum]]. Som følge heraf er de også pålagt restriktioner for adgang til [[sundhed]]spleje og [[uddannelse]], samt mulighed for [[arbejdstilladelse]] og dermed evnen til lovligt at tjene penge.<ref name="20180120_Aljazeera" /> Ophold ud over gyldig visumperiode, eller dato angivet i indrejsestempel i [[Pas (legitimation)|pas]], medføre bøde, og i skærpede tilfælde tillige [[udvisning]] med [[indrejseforbud]]. Anholdes en udlænding ifm. såkaldt "overstay" bliver vedkommende udvist i fem år, dog 10 år, hvis vedkommende har opholdt sig i et år eller længere uden tilladelse. Overgiver en udlænding sig uopfordret til myndighederne er indrejseforbuddet kortere, og bortfalder helt, hvis vedkommende har opholdt sig færre end 90-dage ulovligt i kongeriget.<ref>[https://www.entrusttefl.com/visa-and-work-permit/ Visa and Work Permit...] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190818130427/http://entrusttefl.com/visa-and-work-permit/ |date=18. august 2019 }}. ''TEFL'', hentet 22-06-2018.</ref> === Majestætsfornærmelse, ''Lèse-majesté'' === [[Straffelov]]ens ''artikel 112'' (majestætsfornærmelses paragraffen) "forbyder at beskylde, fornærme eller true den nuværende [[konge]], [[dronning]], arving, tilsyneladende eller [[regent]]". Efter denne ''drakoniske'' (overdrevent strenge) lov kan enhver, der findes skyldig, idømmes en maksimal straf på 15 år i [[fængsel]] pr. lovovertrædelse.<ref name="20171007_khaosod" /> Ifølge rettighedsgruppen ''iLaw'' eskalerede håndhævelsen efter [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i maj 2014]], hvor mindst 94 personer blev anklaget indtil udgangen af [[2017]], heraf var 33 fortsat fængslet i slutningen af [[2018]], mens 61 sager ikke var endeligt afgjort, og de sigtede enten var løsladt mod [[kaution]], eller sagen var afvist. Fra [[2018]]-[[2020]] blev der ikke rejst nye sigtelser om majestætsfornærmelse.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30355507 |title=Junta reins in lese majeste |author=KAS CHANWANPEN |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. oktober 2018 |access-date=1. oktober 2018}}</ref> I slutningen af [[2020]], i forbindelse med [[Thailands demonstrationer i 2020|demonstrationer]] blev ''artikel 112'' atter benyttet. I [[januar]] [[2021]] blev en 64-årig kvinde idømt 43 års fængsel for i 29 tilfælde, at have delt kritisk materiale om dengang kronprins [[Vajiralongkorn]], hvilket var den hidtil strengeste daværende straf.<ref name="20210119-KE">{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/politics/2021/01/19/for-sharing-anti-monarchy-audio-clips-woman-gets-43-years-in-jail/ |title=FOR SHARING ‘ANTI-MONARCHY’ AUDIO CLIPS, WOMAN GETS 43 YEARS IN JAIL |work=[[Khaosod English]] |date=19. januar 2021 |access-date=20. januar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210119085339/https://www.khaosodenglish.com/politics/2021/01/19/for-sharing-anti-monarchy-audio-clips-woman-gets-43-years-in-jail/ |archive-date=19. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> Den [[4. september]] [[2024]] fik en tøjsælger i [[Chiang Rai]] forlænget sin fængselsdom på 28 år til rekordhøje 54 år og 6 måneder af Appelretten for 25 opslag på [[Facebook]] i 2021, som var kritiske over for monarkiet.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/chiang-rai-vendor-receives-54-year-sentence-for-lese-majeste |title=Chiang Rai vendor receives 54-year sentence for lese-majeste |author=Puntid Tantivangphaisal |date=5. september 2024 |access-date=5. september 2024 |language=en}}</ref> En [[meningsmåling]] i slutningen af januar 2021 viste, at 93 procent mente, at ''artikel 112'' var medvirkende til at skabe ro i landet.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30401758 |title=Poll shows most Thais back draconian lese majeste law, agree with charges against Thanathorn |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. januar 2021 |access-date=30. januar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210126085807/https://www.nationthailand.com/news/30401758 |archive-date=26. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> I [[2023]] blev en 14-årig pige tilbageholdt og holdt varetægtsfængslet i 51 dage for med spraymaling, at have skrevet en anarkistisk tekst på muren til [[Grand Palace]], det historiske kongeslot i [[Bangkok]]. Hun er den yngste, der er blevet fængslet for overtrædelse af ''artikel 112''<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/court-orders-release-of-thailands-youngest-lese-majeste-suspect/ |title=Court orders release of Thailand’s youngest lèse majesté suspect |work=[[Thai PBS]] | date=19. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> Også i 2023 blev en 16-årig pige anklaget for majestætsfornærmelse på [[Facebook]] i [[november]] 2020, da hun var 14 år gammel.<ref>{{cite news |url=https://prachataienglish.com/node/10370 |title=Teenager charged with royal defamation over Facebook post |work=[[Prachatai]] |date=18. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> Vinder af parlamentsvalget den [[14. maj]], [[Move Forward Party]], havde som mål at reformere ''artikel 112'',<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/pita-ready-to-be-pm-to-reform-article-112/ |title=Pita ready to be PM, to reform Article 112 |work=[[Thai PBS]] |date=14. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> men kunne ikke få det med i [[Regeringsgrundlag|grundlaget]] for en ny [[Koalitionsregering]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40027816 |title=No reference to Article 112 in government coalition MoU, says new ally |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> === Narkotika og rusmidler === Der er strenge straffe for såvel besiddelse af, som handel med narkotika. [[Cannabis (rusmiddel)|Cannabis]] (hash, marihuana) – samt tidligere det thailandske rusmiddel ''[[Kratom]]''{{efn|name=kratom| ''Mitragyna speciosa'', kendt som ''kratom'', er et sydøstasiatisk tropisk stedsegrønt træ i [[Arabicakaffe|kaffefamilien]]. Kratom er blevet brugt i [[Naturopati|traditionelle lægemidler]] og har [[Opioider|opioide]] egenskaber. }} – er kategoriseret som den mildeste kategori-5 narkotika, men straffes alligevel med op til 1 års fængsel eller 20.000 baht (cirka 4.000 DKK) i bøde, eller begge dele, for besiddelse eller indtagelse. Kratom blev slettet fra narkotikalisten den [[27. december]] [[2019]], da det kan anvendes medicinsk, lige som [[Hamp (slægt)#Cannabis indica|Cannabis indica]],<ref name="2019-kratom">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30379916 |title=Kratom leaves dropped from narcotics list |work=[[The Nation Thailand]] | date=27. december 2019 |access-date=4. januar 2020 |language=en}}</ref> tillige blev [[Hamp (slægt)|cannabis planter]] – [[Blad (plantedel)|blad]], [[stængel]], [[Rod (plantedel)|rod]] – fjernet fra listen i [[november]] [[2020]], hvis de er tilladt til lovlig medicinsk dyrkning.<ref name="20201126-TNA">{{cite news |url=https://tna.mcot.net/english-news-590167 |title=Cannabis Removed from Drug List |work=[[Thai News Agency]] |date=25. november 2020 |access-date=26. november 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201126170532/https://tna.mcot.net/english-news-590167 |archive-date=26. november 2020 |url-status=dead}}</ref> Større mængder betegnes som distribution og straffes med op til 10-års fængsel og 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) i bøde, eller begge dele, ved under 10 [[Kilogram|kg]]. For besiddelse over 10&nbsp;kg er straframmen op til 15-års fængsel eller 1,5 mio. baht (cirka 300.000 dkk) i bøde, eller begge dele; ved kratom dog højst 2-års fængsel og 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) i bøde. Anden kategori-5 narkotika er hallucinerende svampedrik (benævnt ''magic mushroom'' eller ''mushroom shake''), der er populært blandt unge på visse turistdestinationer, for eksempel [[Koh Phangan]] og ved øens månedlige [[Full Moon Party]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.tripadvisor.co.za/ShowTopic-g293915-i3686-k2002656-What_is_magic_mushroom_shakes-Thailand.html |title=What is magic mushroom shakes??? |work=[[TripAdvisor]] |date=maj 2008 |access-date=21. oktober 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://zway2go.com/full-moon-party/ |title=Koh Phangan’s Full Moon Party |work=Amazing Worl |date=6. marts 2017 |access-date=21. oktober 2018 |archive-date=21. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181021234132/http://zway2go.com/full-moon-party/ |url-status=dead }}</ref> De øvrige fire narkotika kategorier er:<ref name="TLF-narcotics">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://thailawforum.com/tourst-guide-laws-Thailand-4.html |title=Thailand Tourist Information: A Guide to Laws in Thailand, Narcotics |author=Jennifer Patin |work=Thailand Law Forum |date=11. maj 2011 |access-date=21. oktober 2018}}</ref> #[[Heroin]], [[amfetamin]]er ([[MDMA|ecstasy]]), [[metamfetamin]]er (kaldt ''Yaba'' og ''Ice'') #[[Morfin]], [[kokain]], [[ketamin]], [[kodein]] (codein), [[opium]] inklusive medicinsk opium, [[metadon]] #(Misbrug af) medicinske midler ([[Lægemiddel|lægemidler]]), som lovligt indeholder kategori-2 ingredienser #[[Kemikalie]]r anvendt til at fremstille kategori 1 og kategori-2 narkotika, for eksempel [[anhydrid]] og [[acetylchlorid]] Kategori-3 og kategori-4 opdeles også i gruppe-1 bestående af [[THC]] (Tetrahydrocannabinol) og [[GHB]] (Gamma-hydroxybutyrat); gruppe-2 med Ketamin, [[efedrin]] og [[benzodiazepin]]er; og gruppe-4 med [[alprazolam]], [[diazepam]] og [[lorazepam]].<ref name="SL-drug">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.siam-legal.com/litigation/criminal-defence-drug-offences-in-thailand.php |title=Criminal Drug Offences in Thailand |work=Siam Legal |access-date=21. oktober 2018}}</ref> Straframmerne for kategori 1-4 narkotika er:<ref name="SL-drug" /> #Op til livsvarigt fængsel, dødsstraf ved handel, og en bøde op til 5 mio. baht (cirka 1 mio. DKK) for produktion, handel, import eller eksport; op til 10-års fængsel eller en bøde op til 200.000 baht (cirka 40.000 DKK) for besiddelse; og op til 3-års fængsel eller en bøde op til 60.000 baht (cirka 12.000 DKK) for indtagelse. #Op til 20-års fængsel og en bøde op til 5 mio. baht (cirka 1 mio. DKK) for produktion, handel, import, eksport; op til 5-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 kroner), eller begge, for besiddelse op til 100 [[Gram (enhed)|g]] (større mængde anses for handel); 6-måneder til 3-års fængsel eller en bøde på op til 60.000 baht (cirka 12.000 DKK), eller begge, for indtagelse. #Stoffer i gruppe-1 og gruppe-2, op til 20-års fængsel og en bøde op til 400.000 baht (cirka 80.000 DKK) for produktion, import, eksport og handel; op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) for at bære stoffer over en grænse; op til 1-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller begge, for besiddelse eller indtagelse. #Stoffer i gruppe 4, op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) for produktion, import, eksport og handel; op til 5-års fængsel og en bøde op til 100.000 baht (cirke 20.000 DKK) for at bære stoffer over en grænse; op til 1-års fængsel eller en bøde op til 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller begge, for besiddelse eller indtagelse. ==== Medicinsk cannabis ==== [[Fil:Medical Cannabis Clinic at Thai government hospital IMG20220107140235.jpg|thumb|Medicinsk cannabis-afdeling i et offentligt hospital.]] Såkaldt ''[[Hamp (slægt)|medicinsk cannabis]]'' samt kratom, blev lovliggjort fra [[februar]] [[2019]], men med ganske strenge restriktioner. Thailand var det første land i Sydøstasien, der lovliggjorde [[marihuana]] til medicinsk brug.<ref>{{sprogikon|en|engelsk|}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30356802 |title=One step closer to legalisation |author=PRATCH RUJIVANAROM |work=[[The Nation (Thailand)|The Weekend Nation]] |date=20. oktober 2018 |access-date=21. oktober 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30359182 |title=Thailand moves one step closer to legal marijuana |author=KHANITTHA THEPPHAJORN & KORNRAWEE PANYASUPPAKUN |work=[[The Nation (Thailand)|The Weekend Nation]] |date=24. november 2018 |access-date=24. november 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://finans.dk/privatokonomi/ECE11093623/marihuana-bliver-tilladt-til-medicinsk-brug-i-thailand/ |title=Marihuana bliver tilladt til medicinsk brug i Thailand |work=[[JP]] Finans |date=26. december 2018 |access-date=6. januar 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2019/02/20/the-hidden-easter-eggs-inside-thailands-new-cannabis-law/ |title=THE HIDDEN EASTER EGGS INSIDE THAILAND’S NEW CANNABIS LAW |author=Wirot Poonsuwan |work=[[Khaosod]] English |date=20. februar 2019 |access-date=20. februar 2019}}</ref> Kraton blev slettet som narkotika i [[december]].<ref name="2019-kratom" /> Medicinsk cannabis (hamp) er ''Cannabis sativa L'' med et [[THC]] indhold på mindre end 0,5 % i blade og stængel, og mindre end 0,3 % i frø. [[Cannabis (rusmiddel)#Medicinsk cannabis|Cannabis-olie]] skal være [[Cannabinoid medicin|CBD]] med højst 0,2 % THC.<ref>{{sprogikon|en|engelsk|}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1740734/hemp-removed-from-list-of-controlled-substances |title=Hemp removed from list of controlled substances |author=APINYA WIPATAYOTIN |work=[[Bangkok Post]] |date=2. september 2019 |access-date=2. september 2019}}</ref> Fra [[september]] 2019 er 99 procent [[Cannabinoid medicin|CBD-olie]] med et [[THC]] indhold på mindre end 0,01 procent i vægt ikke længere et narkotika.<ref>{{sprogikon|en|engelsk|}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2019/09/27/thai-law-pure-cannabis-oil-is-no-longer-considered-narcotic/ |title=THAI LAW: PURE CANNABIS OIL IS NO LONGER CONSIDERED NARCOTIC |author=Wirot Poonsuwan, Attorney-at-Law |work=[[Khaosod]] English |date=27. september 2019 |access-date=27. september 2019}}</ref> [[Hamp (slægt)|Cannabisplanten]] – [[Blad (plantedel)|blad]], [[stængel]], [[Rod (plantedel)|rod]] – blev slettet som narkotika i [[november]] [[2020]], hvis planten er lovligt dyrket.<ref name="20201126-TNA" /> Cannabisblomsten blev dog omklassificeret som en "kontrolleret urt" den [[26. juni]] [[2026]], hvilket officielt afsluttede det stort set åbne detailmarked.<ref name="20260819-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-cannabis-rules-bangkok-dispensaries-adapt-r3311/ |title=Thailand cannabis rules: Bangkok dispensaries adapt |work=[[ASEAN NOW]] |date=16. august 2026 |access-date=16. august 2026 |language=en}}</ref> [[Fil:Cannabis outlets Koh Samui IMG20250611150808.jpg|thumb|Cannabis [[Detailhandel|butikker]] på [[Koh Samui]] ([[juni]] [[2025]]).]] En forvirrende lovgivning, der ikke straffede forbrug til rekreative formål, og manglende regulering gjorde hurtigt marihuana til en profitabel aktivitet med mere end 1 million lokale producenter og omkring 11 millioner brugere i [[2022]].<ref name="20230420-EFE">{{cite news |url=https://efe.com/en/other-news/2023-04-20/amid-joints-and-cookies-marijuana-business-booms-in-thailand/ |title=Amid joints and cookies, marijuana business booms in Thailand |author=Nayara Batschke |work=[[EFE]] |date=20. april 2023 |access-date=21. april 2023 |language=en}}</ref> I juli [[2025]] var antallet af Cannabis salgssteder 18.000 forretninger.<ref name="20250710-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1366232-thailand-slashes-cannabis-shops-amid-new-medical-regulations/#findComment-19933179 |title=Thailand to force cannabis shops to hire doctors |work=[[ASEAN NOW]] |date=10. juli 2025 |access-date=10. juli 2025 |language=en}}</ref> Efter [[Parlamentsvalget i Thailand 2023|parlamentsvalget i 2023]] udtalte den ny [[premierminister]], [[Srettha Thavisin]], at han var modstander af rekreativt rekreativt brug af cannabis (brug af cannabis som rusmiddel).<ref>{{cite news |url=https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/thai-pm-says-he-opposes-the-recreational-use-of-cannabis/ |title=Thai PM says he opposes the recreational use of cannabis |author=Peter Roche |work=[[Phuket Go]] |date=15. september 2023 |access-date=15. september 2023 |language=en |archive-date= 7. oktober 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231007211104/https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/thai-pm-says-he-opposes-the-recreational-use-of-cannabis/ |url-status=dead }}</ref> I december var der i alt registreret 18.443 cannabis-salgssteder. Af disse skulle omkring 8.500 forny licens, hvorunder kun lovligt udpegede faciliteter måtte anvendes, og kun autoriseret medicinsk personale måtte ordinere og udlevere cannabis. Kun 1.399 havde fornyet licens, hvorved flere end 7.000 udsalgssteder lukkes. Eksisterende licenser var dog gyldige efter tidligere regler indtil udløb. Yderligere 4.587 licenser udløber i [[2026]] og andre 5.210 i [[2027]].<ref name="2026-01-06_AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1383795-thailand-shuts-over-7000-cannabis-shops-amid-regulatory-shakeup/ |title=Thailand Shuts Over 7,000 Cannabis Shops Amid Regulatory Shakeup |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. januar 2026 |access-date=7. januar 2026 |language=en}}</ref> Cannabis salgsstederne blev siden [[april]] 2026 del af et [[recept]]pligtigt lægesystem, hvor de i langt højere grad fungerer som [[klinik]]ker end [[Detailhandel|detailbutikker]], hvor en gyldig recept fra en autoriseret thailandsk [[læge]] er påkrævet for at købe cannabisblomst. Salgssteder skal have en autoriseret læge eller [[sygeplejerske]] fysisk til stede, føre registre over recepter og udlevering, og indkøbe blomster fra certificerede dyrkere. Rekreativt salg, offentligt forbrug og [[Netbutik|onlinesalg]] er ikke længere tilladt. Offentlig forbrug kan medføre bøder på op til 25.000 [[baht]] (cirka 5.000 [[DKK|kroner]]). [[Bangkok]] har den største koncentration af butikker, der overholder reglerne, mens myndighederne i [[Phuket]] efter pres har øget med kontrollen. [[Koh Samui]] og [[Koh Phangan]] opererer under de samme nationale regler, forskellen er håndhævelsesintensiteten, ikke den juridiske proces.<ref name="20260819-AN" /> ==== Danskere med lange thailandske narkotikadomme ==== I [[2001]] sad der fire [[Danmark|danske]] langtidsfanger, dømt for narkotika, i thailandske fængsler, Thomas Darbo (siden [[1991]]), Bo Nannestad (siden [[1993]]), Dan Rexen (siden [[1995]]) og Ann Beverly Bland (siden 1995). Sidstnævnte Bland, var sammen med sin datter A'a'me Nahmet blevet anholdt i Bangkoks ''[[Don Mueang]]'' lufthavn med 306 g heroin og siden idømt 25 års fængsel. Da datteren tillige havde [[USA|amerikansk]] statsborgerskab, kunne hun grundet [[udvekslingsaftale]] med [[USA]] overflyttes til straf der, og hun blev efterfølgende hurtigt prøveløsladt.<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/nyheder/narkodoemts-boen-til-margrethe-hjaelp-mig |title=Narkodømts bøn til Margrethe: Hjælp mig |author=MICHAEL RASTRUP SMITH |work=[[BT]] |date=9. februar 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> [[Udenrigsminister]] [[Mogens Lykketoft]] besøgte Thailand, for at opnå en aftale om de danske langtidsfanger, og anmodede om benådning af ''kvinden'', der var kræftsyg.<ref>{{cite news |url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3309978/Lykketoft-f%C3%A5r-ikke-danske-fanger-med-hjem-fra-Thailand/ |title=Lykketoft får ikke danske fanger med hjem fra Thailand |work=[[Jyllands-Posten]] |date=8. februar 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> Bo Nannestad, Thomas Darbo og Beverly Ann Bland blev i maj 2001 idømt 15 års fængsel af danske [[domstol]]e, lovens strengeste narkotikastraf efter anmodning fra deres forsvarer, advokat [[Thomas Rørdam (højesteretsdommer)|Thomas Rørdam]], for med en lang straf at få en udlevering i stand til afsoning i dansk fængsel, i stedet for "under kummerlige forhold" i Thailand. Forud var gået syv års forhandlinger om en udveksling af fanger til afsoning i hjemlandet. Nannestad og Darbo havde domme på 30-års og 40-års fængsel, sidstnævnte nedsat fra livstid i forbindelse med kongens 50-års jubilæum.<ref>{{ cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/haard-narkodom-mildne-thailand |title=Hård narkodom for at mildne Thailand |work=[[DR]]-nyheder |date=8. maj 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-loeslades-fra-faengsel-i-bangkok |title=To danskere løslades fra fængsel i Bangkok |date=11. juli 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> 53-årige kræftsyge Beverly Ann Bland kom imidlertid ikke til at afsone i Danmark, da kong [[Bhumibol Adulyadej|Bhumipol]] benådede hende, og hun blev løsladt som fri.<ref>{{cite news |url=https://ekstrabladet.dk/112/article4363578.ece |title=Thailand benåder dansk kvinde |author=Jakob L. Falhof |work=[[Ekstra Bladet]] |date=30. maj 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> Da thailandske myndigheder forlanger, at mindst otte år af straffen afsones i et thailandsk fængsel, kunne Rexen – der først havde fået dødsdom for smugling af 2,2&nbsp;kg heroin, senere livstid, og derefter nedsat til 40 år – tidligst anmode om overflytning i [[2003]]{{efn|name=Rexen| Der er ingen umiddelbar medieomtale af Dan Rexens videre skæbne. }}, mens Nannestad og Darbo hurtigt kunne [[Prøveløsladelse|prøveløslades]] efter deres ankomst til Danmark i [[september]], 2001, da de havde afsonet 2/3 af deres 15-årige fængselsstraf.<ref>{{cite news |url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3325673/Danske-fanger-hjem-til-l%C3%B8sladelse/ |title=Danske fanger hjem til løsladelse |author=JESPER STEIN LARSEN |work=[[Jyllands-Posten]] |date=4. september 2001 |access-date=22. oktober 2018}}</ref> === Pornografi === Den Bangkok-baserede rettighedsgruppe ''iLaw'' advarede om, at alle med pornografisk materiale på deres computer, eller andre data, der anses for ulovlige, kan fængsles. Enhver form for falsk information, herunder materiale der må formodes at kunne skade national eller økonomisk sikkerhed, eller offentligheden som helhed, oplysninger som udgør en forbrydelse i henhold til straffeloven, og oplysninger af "vulgær" karakter, herunder [[pornografi]]sk materiale, er forbudt og forbundet med fængselsstraf op til to et halvt år, eller bøde op til 100.000 baht (20.000 DKK), eller begge; ikke for at sprede materialet, men blot for at være i besiddelse af det på for eksempel en privat computer.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30332336 Act now covers simple possession of offensive material]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 23-11-2007, hentet 24-11-2007.</ref> === Prostitution === {{Hovedartikel|Prostitution i Thailand}} [[Prostitution]] var lovligt, indtil [[1966]]-loven, ''Prostitution Prevention and Suppression Act'' (dansk: Lov om Forebyggelse og Bekæmpelse af Prostitution), om forebyggelse og undertrykkelse af prostitution, der senere blev erstattet med den nugældende lov fra [[1996]], der skulle beskytte prostituerede og forhindre menneskehandel, men faktisk fik den den modsatte effekt, da den stadig gør sexarbejde ulovligt..<ref name="20201125.BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/life/social-and-lifestyle/2025159/age-old-debate-on-the-worlds-oldest-profession |title=Age-old debate on the world's oldest profession |author=SUWITCHA CHAIYONG |work=[[Bangkok Post]] |date=25. november 2020 |access-date=25. november 2020 |language=en}}</ref><!-- Archive nægter URL fra Bangkok Post --> Det er lovligt at betale for sex, hvis det er aftalt, men i henhold til loven kan sexarbejdere [[Anholdelse|anholdes]], hvis de henvender sig til potentielle kunder, annoncere deres tjenester eller arbejde på [[bordel]]ler.<ref name="20211001-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2190611/green-light-for-red-lights |title=Green light for red lights |work=[[Bangkok Post]] |date=1. oktober 2021 |access-date=2. oktober 2021 |language=en}}</ref> Selv om prostitution teknisk set er ulovlig, det er vidt udbredt og synlig mange steder.<ref name="20151008-ESN">{{cite web |url=https://www.endslaverynow.org/blog/articles/history-of-prostitution-and-sex-trafficking-in-thailand |title=History of Prostitution and Sex Trafficking in Thailand |author=CAZZIE REYES |work=End Slavery Now |date=8. oktober 2015 |access-date=8. december 2018 |language=en}}</ref><ref name="20180901Nation">{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30353452 |title=Time to rethink prostitution ban, say experts |author=KORNRAWEE PANYASUPPAKUN |work=[[The Nation Thailand]] |date=1. september 2018 |access-date=3. september 2018 |language=en}}</ref> Prostitution kan i øjeblikket straffes med en [[bøde]] på op til 40.000 [[baht]] (cirka 8.000 [[DKK]]) eller to års [[fængsel]], eller begge dele efter den hårde paragraf om organisering og "Promotion" – for eksempel til de personer, der annoncerer aggressivt eller fremmer prostitution i et etablissement, som kan være barer eller massageklinikker – mens den milde takst for gadeprostitution er en bøde op til 1.000 baht (cirka 200 kroner). Personer, der betaler for sex med [[mindreårig]]e (under 18 år), kan fængsles i op til seks år. I [[2019]] blev flere end 24.000 mennesker [[Anholdelse|anholdt]], retsforfulgt og [[Dom (retsvæsen)|idømt]] en bøde for sexarbejdsrelaterede lovovertrædelser, ifølge Det Kongelige Thailandske Politi.<ref name="20200922-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1989843/sex-workers-petition-to-decriminalise-prostitution |title=Sex workers petition to decriminalise prostitution |author=[[Reuters|Thomson Reuters Foundation]] |work=[[Bangkok Post]] |date=22. september 2020 |access-date=22. september 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://seasia.yale.edu/news/decriminalizing-sex-work-thailand |title=Decriminalizing Sex Work in Thailand |work=[[Yale University]] |date=7. oktober 2020 |access-date=26. juli 2026 |language=en}}</ref> Hvis udenlandske prostituerede anholdes, bliver de første gang registreret og får en bøde, ved gentagelse bliver de [[Deportation|udvist]].<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2019/09/26/seven-suspected-foreign-prostitutes-discovered-on-walking-street-arrested/ |title=Seven suspected foreign prostitutes discovered on Walking Street, arrested |author=Adam Judd |work=[[The Pattaya News]] |date=26. september 2019 |access-date=31. oktober 2021}}</ref> Der har været tiltag til flere kampagner, for at lovliggøre de prostituerede, da 80 procent af sexarbejderne er mødre og hovedforsørger for hele familien.<ref name="20200922-BP" /> En anden lov, der regulerer prostitution i Thailand, er loven om underholdningssteder, B.E. 2509 også fra 1966, kaldt "Underholdningsloven". Massagesaloner (også kaldt "soapy massage") – undtagen saloner, der leverer almindelig massage – [[Gogo-dans|gogo-barer]], [[karaoke]]barer og lignende etablissementer er reguleret og skal have licens i henhold til underholdningsloven. Loven regulerer disse virksomheder på grund af deres indflydelse på den offentlige moral og for at sikre, at mindreårige ikke får adgang til sådanne steder. Selvom Underholdningsloven ikke udtrykkeligt tillader prostitution, tillader den "servicepartnere", "udbydere af badetjenester" og lignende. Underholdningsloven skelner mellem forskellige typer ansatte, hvor nogle skal bære røde cirkulære skiver med deres nummer, mens ikke-seksuelt servicepersonale er forpligtet til at bære blå cirkulære skiver med deres nummer. Ansatte på disse etablissementer reguleret af Underholdningsloven skal være mindst 18 år, og kunder skal være mindst 20 år. I betragtning af mange af disse virksomheders tætte forhold til sexindustrien, er forskellene mellem massagesaloner, gogo-barer og prostitutionsvirksomheder ikke klare.<ref name="Servicelov">{{cite web |url=http://thailawforum.com/sex-crimes-in-thailand-part2-2.html |title=Sex Laws in Thailand Part 2: Laws Regulating Commercial Sex and Entertainment Places |author=Jon Fox |work=Thailand Law Forum |date=30. november 2009 |access-date=6. februar 2023 |language=en}}</ref> === Æreskrænkelse === [[Æreskrænkelse]] kan medføre indtil to års [[fængsel]] og/eller op til 200.000 [[baht]] (cirka 40.000 [[DKK]]) i [[bøde]]. Straf for æreskrænkelse kan foranlediges af offentlig [[kritik]] af andre, eller en virksomhed, blandt andet på [[Internet]]tet. Loven er kritiseret af [[Menneskerettighederne|Menneskerettighedsorganisationer]], der hævder, at den kan bruges til at kvæle [[ytringsfrihed]]. I [[december]] [[2019]] blev en thailandsk [[journalist]] idømt to års fængsel for [[bagvaskelse]] af en kyllingefarm på [[Twitter]]. Et andet eksempel er et par [[Expat|fastboende]] [[USA|amerikanere]], der var på ferie på øen [[Koh Chang]] i [[september]] [[2020]], hvor de følte sig dårligt behandlet af [[personale]]t og [[ledelse]]n på [[hotel]]let, i forbindelse med betaling af [[proppenge]] (gebyr for selv at medbringe drikkevarer i en restaurant). Efterfølgende skrev den ene amerikaner en række [[kritik|dårlige anmeldelser]] af hotellet på Internettet, hvilket medførte en politianmeldelse. Amerikaneren blev [[anholdt]] på sin [[arbejdsplads]] i [[Bangkok]] og taget tilbage til Koh Chang, hvor han blev [[Fængsel|fængslet]], med mulighed for løsladelse mod en [[kaution]] på 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), indtil sagen skulle for [[Domstol|retten]].<ref>{{cite news |url=https://uk.news.yahoo.com/american-faces-two-years-prison-131402325.html |title=American faces two years in prison for posting unflattering TripAdvisor review of Thailand island resort |author=Verity Bowman |work=[[Yahoo]] News |date=26. september 2020 |access-date=27. september 2020|language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1184595-american-expat-charged-with-defamation-after-leaving-multiple-negative-reviews-online/ |title=American expat charged with defamation after leaving multiple negative reviews online |work=[[Thaivisa]] |date=26. september 2020 |access-date=27. september 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/zenjournalist/posts/10158225631596154 |title=EXCLUSIVE—An American working in Thailand was jailed for three days |work=[[Andrew MacGregor Marshall]] via [[Facebook]] |date=25. september 2020 |access-date=27. september 2020 |language=en}}</ref> I begyndelsen af [[oktober]] blev sagen dog [[Forlig (jura)|forligt]] på hotellets præmisser og politianmeldelsen trukket tilbage.<ref>{{cite news |url=https://siamrath.co.th/n/188113 |title=เจ้าของโรงแรมซีวิวเกาะช้างฟ้องนักท่องเที่ยวชาวอเมริกันหมิ่นประมาทได้ข้อยุติ หลังนักท่องเที่ยวยอมขอโทษ |author=สยามรัฐออนไลน์ |work=[[Siam Rath]] |date=8. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=th}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.nytimes.com/2020/10/09/world/asia/thailand-review-american-apology.html |title=He’s Sorry for His Bad Reviews. He May Now Avoid Prison |author=Richard C. Paddock |work=[[The New York Times]] |date=9. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> Efter klageren var sikkert ude af Thailand, satte Tripadvisor en advarsel på hotellets side, hvori Tripadvisor advarede rejsende om, at hotellet stod bag gæsts fængsling på grund af dårlig anmeldelse.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/travel/2018483/hotel-that-put-american-in-jail-gets-new-tripadvisor-label |title=Hotel that put American in jail gets new Tripadvisor label |author=[[New York Times]] |work=[[Bangkok Post]] |date=12. november 2020 |access-date=12. november 2020 |language=en}}</ref> === Strenge straffe set med danske øjne === ==== Tobaksrygning og e-cigaretter ==== Set med danske øjne kan nogle love virke ualmindelig strenge, hvilket man som turist i Thailand bør være opmærksom på. Der blev for eksempel indført [[rygeforbud]] på en række af de mest populære turist[[strand]]e fra den [[1. november]], 2017, for nogle strande dog først effektivt [[1. februar]] [[2018]]. Rygning er kun tilladt på tydeligt mærkede områder, typisk inde i en rygekabine ved stranden. Ved overtrædelse indebærer loven mulighed for en [[bøde]] på op til 100.000 [[baht]] (cirka 20.000 [[DKK]]), eller fængsel i op til et år, eller begge dele. Rygeforbuddet forventes senere at skulle omfatte samtlige nationens strande.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/2017/10/10/smoking-banned-beaches/ SMOKING TO BE BANNED ON ALL BEACHES]. [[Khaosod]] English, 10-10-2017, hentet 01-11-2017.</ref><ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/TNEVN6010310010010 New legislation Smoke-Free along the beach] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171107060833/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/TNEVN6010310010010|date=7. november 2017}}. [[NNT]], 31-10-2017, hentet 01-11-2017.</ref> Yderligere er der fra [[februar]] [[2019]] rygeforbud i en afstand af fem [[meter]] fra indgange til offentlige [[bygning]]er, hvilke inkluderer ejendomme med [[lejlighed]]er, [[hotel]]ler, [[Bar (etablissement)|barer]] og [[restaurant]]er, [[biograf]]er, [[hospital]]er, [[skole]]r, [[helse]] og [[Thaimassage|massage]] områder, [[hæveautomat]]er (ATM), [[parkeringsplads]]er, og flere andre steder. Tillige skal holdes fem meters afstand for [[skilt]]e med rygeforbud. Overtrædelse medfører en bøde på 5.000 baht (cirka 1.000 DKK).<ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite news |url=https://www.thairath.co.th/content/1412801 |title=เตือนสิงห์อมควัน! ประกาศละเอียดเขตปลอดบุหรี่ เพิ่มเติมรัศมี 5 เมตร |work=[[Thai Rath]] |date=6. november 2018 |access-date=9. november 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNSOC6111080010083 |title=New guidelines prevent smoking within five meters of a no smoking sign |work=[[National News Bureau of Thailand]] (NNT) |date=8. november 2018 |access-date=9. november 2018 |url-status=dead }}</ref> Også den efterhånden populære [[e-cigaret]], eller ''[[dampcigaret]]'', er siden [[2014]] forbudt i Thailand, og besiddelse eller indførsel ([[import]]) af sådanne, eller ''e-væske'' (der anses som [[Narkotikum|narkotika]]), kan medføre bøde, og i værste fald giver loven mulighed for fængsel i op til 10 år. Adskillige turister har været [[Anholdelse|anholdt]] – en schweizer nævnes at have været fængslet i seks dage, forud for en retssag – et ældre [[israel]]sk par blev i januar, 2018, [[Anholdelse|arresteret]] og idømt en bøde på svarende til 1.200 [[USD]] (cirka 7.500 DKK).<ref>[http://www.jerusalemonline.com/news/world-news/around-the-globe/israelis-arrested-in-thailand-for-using-e-cigarette-33920 Elderly Israeli couple arrested in Thailand for using e-cigarette] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180128074709/http://www.jerusalemonline.com/news/world-news/around-the-globe/israelis-arrested-in-thailand-for-using-e-cigarette-33920 |date=28. januar 2018 }}. ''Jerusalem Online'', 25-01-2018, hentet 27-01-2018.</ref><ref>[http://www.telegraph.co.uk/travel/news/tourists-face-prison-vaping-Thailand-ecigarettes/ Tourists face 10 years in prison for vaping in Thailand, experts warn]. [[The Daily Telegraph|The Telegraph]], 16-08-2017, hentet 01-11-2017.</ref><ref>[http://www.independent.co.uk/travel/news-and-advice/thailand-vape-ban-travellers-10-year-prison-e-cigarettes-use-bangkok-holidays-uk-a7893981.html Thailand vape ban: Travellers unaware they could face up to 10 years...] [[The Independent]], 15-08-2017, hentet 01-11-2017.</ref><ref>[http://vaping360.com/vaper-arrested-thailand/ Swiss vaper arrested in Thailand for “importation” of e-cigs]. ''Vaping306'', 03-08-2017, hentet 01-11-2017.</ref> Lovgivningen om e-cigaretter er siden [[november]] 2018 under ændring til en lovliggørelse, blandt andet med tilladelse til afgiftspligtigt salg.<ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite news |url=https://www.sanook.com/money/610587/ |title=“กรมสรรพสามิต” เตรียมเก็บภาษีบุหรี่ไฟฟ้าถูกกฎหมาย |work=[[Sanook]] |date=8. november 2018 |access-date=9. november 2018}}</ref> ==== Andre ulovlige forhold, udlændinge bør være opmærksomme på ==== Flyvning med uregistrerede og [[forsikring|uforsikrede]] [[UAV|droner]] med [[vægt (fysik)|vægt]] over to kilo, eller med [[kamera]] uanset vægt, er fra 2018 ulovligt, også for turister, og medfører bøde på 100.000 baht (cirka 20.000 DKK), eller fængsel i op til fem år, eller begge dele.<ref>[http://www.richardbarrow.com/2017/10/how-to-register-your-drone-in-thailand/ How to register your drone in Thailand]. Journalist [[Richard Barrow]], 16-10-2017, hentet 03-01-2018.</ref> Klatring på ruiner i historiske parker, inklusive at sidde eller stå på et fundament, kan medføre 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) i bøde eller fængsel i en måned, eller begge dele.<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/general/1418795/tourists-charged-with-climbing-ruins-at-historic-site Tourists charged with climbing ruins at historic site]. [[Bangkok Post]], 26-02-2018, hentet 27-02-2018.</ref> [[Graffiti]] ses stort set aldrig i Thailand – bortset fra godkendt ''[[street art]]'' – og straf for graffitimaling er høj, op til 10-års fængsel og 1 million baht (cirka 200.000 DKK) i bøde.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/10/19/farangs-face-hard-time-for-chiang-mai-vandalism/ |title=FARANGS FACE HARD TIME FOR CHIANG MAI VANDALISM |author=Chayanit Itthipongmaetee |work=[[Khaosod]] English |date=19. oktober 2018 |access-date=19. oktober 2018}}</ref><ref>{{cite news |url=https://ekstrabladet.dk/112/turister-risikerer-10-aars-faengsel-for-fuldemands-grafitti/7359631 |title=Turister risikerer 10 års fængsel for fuldemands-grafitti (sic) |author=Signe Skov |work=[[Ekstra Bladet]] |date=19. oktober 2018 |access-date=20. oktober 2018}}</ref> Også fodring af fisk i havet er forbudt – fiskene kan dø af det – ulovlig fodring medfører en mindre bøde på 1000 baht (cirka 200 DKK), hvilket en russisk turist ikke var bekendt med og enten nægtede at betale bøden, eller manglede penge, hvilket medførte fængsling i to døgn, indtil en [[kaution]] på 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) blev betalt.<ref>[https://www.thephuketnews.com/phuket-opinion-getting-fat-feeding-the-fishes-61350.php Phuket Opinion: Getting fat feeding the fishes]. [[The Phuket News]], 12-03-2017, hentet 17-03-2018.</ref> I september 2018 forbød militærjuntaen at fodre duer i [[Bangkok]], samt sælge foder til duer, en overtrædelse af fodringsforbuddet kan medføre op tre års fængsel og en bøde på 25.000 baht (cirka 5.000 DKK).<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/09/20/thai-junta-orders-millions-rounded-up-denied-food/ |title=THAI JUNTA ORDERS MILLIONS ROUNDED UP, DENIED FOOD |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=20. september 2018 |access-date=28. september 2018}}</ref> === Trafik === [[Trafik]]ken i Thailand kan være en udfordring, og udlændinge bør være opmærksomme på, at hverken trafik-[[etik]] eller [[færdselslov]]en altid svarer til det, man forventer "hjemmefra", samt at mange ulykker afgøres med en økonomisk erstatning, også selv om en udlænding mener at være uden egen skyld.<ref>[https://www.lonelyplanet.com/thorntree/forums/asia-thailand/thailand/driving-in-thailand-20-things-to-think-about Driving in Thailand? 20 things to think about]. [[Lonely Planet]], hentet 01-11-2017.</ref> == Geografi == {{Uddybende|Thailands geografi}} [[Fil:Thailand_Topography.png|thumb|right|Thailands topografi.]] Thailand har et areal på 513.120&nbsp;km<sup>2</sup>, hvilket gør det til [[Verdens landes arealer|verdens 50. største land]]. Det er en smule mindre en [[Yemen]] og lidt større en [[Spanien]].<ref name=CIA /> I nord er landskabet kuperet, og de højeste [[bjerg]]e er omkring 2.500 meter høje. Bjergkæderne og bakkerne er gennemskåret af frodige [[flod]]dale. Den nordøstlige del af landet består af [[Khoratsletten]] (Koratsletten), oftest blot kaldt ''[[Isaan]]'' eller ''Isaan-plateauet'', der nærmest er indrammet af bjerge med vest og syd og [[Mekong]]floden på de andre sider. Bortset fra områderne nær floden er Koratsletten ikke særlig frodig. I de indre egne, nord for hovedstaden Bangkok, ligger landets vigtigste landbrugsområde langs floden [[Chao Praya]] og dens delta – det kaldes ''Thailands risskål''. Der er blevet gravet flere kanaler for at forbedre mulighederne for kunstvanding af risen. Den del af Thailand, der ligger på Malaccahalvøen, består af frodige tropiske bjerge og bakker, indrammet af kystsletter med brede strande. Før i tiden var landet dækket af tropisk skov, og [[teaktræ]] fra Thailand var verdenskendt. I dag har den kraftige skovhugst mindsket skovbestanden voldsomt. Der lever stadig vilde [[elefant]]er, [[tiger|tigre]], [[tapir]]er og [[banteng]]er (verdens største okse), men 40 af landets 282 [[pattedyr]]sarter er truede. Det samme gælder 190 af de 928 forskellige [[fugle]]arter. * Højeste bjerg: [[Inthanon]] (2.576 meter over havet) * Største ø: [[Phuket]] (570&nbsp;km²) * Vigtigste floder: [[Chao Phraya]], [[Mekong]] === Provinser === [[Fil:Seasonal flooding in Thailand and Cambodia 2002 October 9.jpg|thumb|Regntidens oversvømmelser i Thailand og Cambodja.|alt=]] Thailand er inddelt i 77 provinser, kaldt changwat, der ledes af en regeringsudpeget [[guvernør]], der cirkulerer til en ny provins med 18 til 24 måneders mellemrum.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://thethaiger.com/news/phuket/new-phuket-governor-announced-old-governor-shunted-off-to-petchaburi |title=New Phuket governor announced, old Governor shunted off to Petchaburi |author=Greeley Pulitzer |date=15. april 2020 |access-date=16. april 2020}}</ref> Provinser er igen opdelt i distrikter, underdistrikter, kommuner og byområder (storby, byer, landsbyer). Sidstnævnte ledes af et folkevalgt byråd med en borgmester i spidsen. Landsbyer ledes af en folkevalgt ''Poo Yai Ban'', der kan oversættes som "landsbyleder" (engelsk: head of village). === Større byer === Landets vigtigste byer er - antal indbyggere i parentes: * Hovedstaden [[Bangkok]] (6,59 mio. 2007). * [[Nakhon Ratchasima]] (Khorat/Korat) (278.000). * [[Songkhla]] (243.000). * [[Nanthaburi]] (233.000). * [[Rayong]] (211.000). * [[Khon Kaen]] (206.000). * [[Chiang Mai]] (167.000). === Klima === Thailand ligger i troperne, så der er varmt året rundt og en relativt høj luftfugtighed. Det meste af regnen falder under sommer[[monsun]]en fra maj til oktober. Lige før den kommer, er det allervarmest – det er ikke usædvanligt, at der er over 40 grader i de nordøstlige egne. Det er køligst i december og januar. I det sydlige Thailand er [[nedbør]]en mere jævnt fordelt over året, og det bliver heller ikke mærkbart køligere om vinteren. * Gennemsnitstemperatur/døgnet: [[Bangkok]] 25&nbsp;°C (december), 30&nbsp;°C (april) * Gennemsnitsnedbør/måned: [[Bangkok]] 7&nbsp;mm (december), 306&nbsp;mm (september) Det er meget sjældent, at [[Tropisk storm|tropiske storme]] og [[Orkan|tyfoner]] går i land i Thailand. Sidste gang, en større tropisk storm ramte landet, var i [[1962]], hvor stormen "Harriet" kostede omkring 900 mennesker livet. Den i blandt andre danske medier ganske omtalte storm "Pabuk" (som betyder "[[ferskvandsfisk]]") over den sydlige del af landet og nogle populære turistmål i [[januar]] [[2019]], blev ikke så slem, som myndighederne havde varslet, med kun fire rapporterede dødsfald og mindre materielle skader, der dog udgjorde ødelæggelser for over 3 [[milliard]]er baht. Den eneste tyfon, der nogensinde har ramt Thailand, var "Gay" i [[1989]], hvor cirka 800 mennesker omkom.<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/udland/stormen-pabuk-draeber-to-aeldre-og-en-fisker-i-thailand |title=Stormen Pabuk dræber to ældre og en fisker i Thailand |work=[[BT]] |date=6. januar 2019 |access-date=6. januar 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/01/07/pabuk-leaves-4-dead-billions-of-baht-in-damage/ |title=PABUK LEAVES 4 DEAD, BILLIONS OF BAHT IN DAMAGE |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=7. januar 2019 |access-date=7. januar 2019}}</ref> {{clear}} === Fauna === [[Fil:Khaoyai 04.jpg|thumb|Vilde elefanter på landevej gennem et vildtreservat, [[Khao Yai National Park]], [[2014]].]] [[Asiatisk elefant|Elefanten]] er Thailands nationalsymbol og nyder sammen med [[Tiger|tigre]] (ofte omtalt som ''[[Bengalsk tiger|Royal Bengal Tiger]]'') høj status for fortsat bevarelse, som en del af naturens vilde [[Fauna|dyreliv]]. I [[2019]] blev antallet af vildtlevende elefanter anslået til cirka 3.000 individer.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30365755 |title=PHOTOS: Thailand celebrates National Elephant Day |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=13. marts 2019 |access-date=14. marts 2019}}</ref> I visse området blev der i [[2022]] opgjort en årlig stigning af bestanden på otte procent, hvilket medførte, at elefanter trak udenfor [[Vildtreservat|reservaterne]] i fem [[provins]]er i deres søgen efter føde.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1259628-wild-elephant-numbers-increase-8-annually-measures-underway-to-get-them-back-in-protected-areas/ |title=Wild elephant numbers increase 8% annually - measures underway to get them back in protected areas |work=[[ASEAN NOW]] |date=14. maj 2022 |access-date=14. maj 2022 |language=en}}</ref> I løbet af seks år, fra [[2016]] til [[2022]] blev 135 personer dræbt og 116 kom til skade efter angreb af vilde elefanter, som med en bestand i nærheden af 4.000 er flere end, der er naturlig føde til i Thailands 38 [[nationalpark]]er og 31 [[vildtreservat]]er, et areal på i alt 52.000 [[kvadratkilometer]] (større end [[Danmark]], når [[Grønland]] ikke medregnes).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/six-years-of-elephant-attacks-in-thailand-kill-135-and-injure-116/ |title=Six years of elephant attacks in Thailand kill 135 and injure 116 |work=[[Thai PBS]] |date=16. september 2022 |access-date=17. september 2022 |language=en}}</ref> Den vilde tigerbestand var stærkt faldende indtil begyndelsen af 2000-tallet, hvor det er lykkedes at øge bestanden, især i ''Huay Kha Khang'' [[naturreservat]]et, hvor bestanden blev øget med ca. 50 % fra 2012 til 2018, fra 40 til 60-65 eksemplarer. Det største gruppe på omkring 120 vilde tigre lever i ''Thung Yai Naresuan-Huay Kha khaeng'' skovområdet. Et mindre antal på angiveligt 15 eksemplarer lever i ''Dong Phyayen-Khao Yai'' skovene. I 2012 regnedes den vilde bestand at bestå af 189-252 individer. Ud over den vilde bestand findes 1.464 tigre i fangeskab fordelt på 49 tigerfarme (2018).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNEVN6103040010006 |title=Wild tiger population in Thailand increase:DNP |work=[[NNT]] National News Bureau of Thailand |date=4. marts 2018 |access-date=5. marts 2018 |archive-date= 6. marts 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180306104205/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNEVN6103040010006 |url-status=dead }}</ref> Den samlede tigerbestand i [[Indokina]] anslås til cirka 350 (2011).<ref>GTRP (2011). Global Tiger Recovery Program 2010–2022. Global Tiger Initiative, Washington, DC.</ref> == Økonomi == {{Uddybende|Thailands økonomi}} === Generelt === [[Fil:Bangkok skytrain sunset.jpg|thumb|upright=1.0|Tog passerer [[Sathon]]-bydelen i Bangkok.|alt=]] Thailand er klassificeret, som et land med øvre middelindkomstøkonomi, ifølge [[Verdensbanken]] ([[2021]]).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailand-not-eligible-to-produce-generic-molnupiravir-anti-viral-drug/ |title=Thailand not eligible to produce generic Molnupiravir anti-viral drug |work=[[Thao PBS]] |date=29. oktober 2021 |access-date=30. oktober 2021 |language=en}}</ref> Det thailandske [[statsbudget]] er 3,75 [[billion]]er [[baht]], det svarer til omkring 750 [[milliard]]er [[DKK|kroner]] for [[finansår]]et [[2025]],<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1338592-thailand-to-borrow-259-trillion-baht-for-2025-budget/ |title=Thailand to borrow 2.59 trillion baht for 2025 budget |work=[[ASEAN NOW]] |date=19. september 2024 |access-date=20. september 2024 |language=en}}</ref> for finansåret [[2024]] var budgettet på 3,48 billioner baht<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/3-48-trillion-budget-approved-by-cabinet-for-next-year |title=3.48 trillion budget approved by Cabinet for next year |work=[[The Thaiger]] |date=27. december 2023 |access-date=14. januar 2024 |language=en}}</ref> Thailands [[BNP]] var omkring 500 milliarder [[USD]], cirka 3,2 billioner kroner i [[2020]] og 2021, hvilket var under [[Thailand under coronaviruspandemien|coronaviruspandemien]], i [[2019]] var BNP 544 milliarder USD, svarende til omkring 3,6 billioner kroner.<ref>{{cite web |url=https://da.tradingeconomics.com/thailand/gdp |title=Thailand - BNP |work=[[Trading Economics]] |date=2022 |access-date=26. august 2022}}</ref> Nationen har overordnet gode makroøkonomiske balancer, herunder overskud på handelsbalancen, en begrænset offentlig gældsætning, der under militærstyret fra [[2014]] blev reduceret til knap 6 billioner [[Thailandske baht|baht]] (1,2 billion [[DKK]]) svarende til cirka 42 procent af [[BNP]] i [[2016]]<ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/public-debts-dropped-5-92-trillion-baht-dec-31/ |title=Public debts dropped to 5.92 trillion baht as of Dec 31 (Thai PBS, 25-02-2017, hentet 25-02-2017) |access-date=25. februar 2017 |archive-date=25. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170225205728/http://englishnews.thaipbs.or.th/public-debts-dropped-5-92-trillion-baht-dec-31/ |url-status=dead }}</ref>, lav inflation, samt en stabil valutareserve, der i februar, [[2017]] var på [[USD]] 169 [[Milliard|mia.]] Tilsammen med en guldbeholdning på knap USD 6 mia. og USD 2 mia. i andre specielle positioner, udgjorde de internationale reserver i alt USD 177 mia. (cirka 1,2 billion DKK)<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30305918 The country’s fiscal position remains strong, Prayut says (The Nation, 08-02-2017)]</ref>. I 2016 nåede Thailands overskud på løbende poster et rekord højt beløb på 48,2 mia. USD (omkring 300 mia. DKK), svarende til cirka 10 procent af landets bruttonationalprodukt.<ref>[https://asia.nikkei.com/Markets/Currencies/Thailand-s-record-current-account-surplus-adds-muscle-to-baht Thailand's record current-account surplus adds muscle to baht] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171016091523/https://asia.nikkei.com/Markets/Currencies/Thailand-s-record-current-account-surplus-adds-muscle-to-baht |date=16. oktober 2017 }}. ''[[Nikkei 225|Nikkei Asian Review]]'', 14-10-2017, hentet 16-10-2017.</ref> For 2020 blev den offentlige gæld dog budgetteret at stige til 42,8 procent af BNP.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30376678 |title=Cabinet okays Bt894 bn worth of public debt for 2020 |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. september 2019 |access-date=25. september 2019}}</ref> I [[august]] havde [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] imidlertid tvunget nationen til at låne 214 milliarder baht (cirka 42 milliarder DKK) til at dække underskud, hvorved den samlede gæld kom til at udgøre 8,21 billioner baht (cirka 1,6 billion DKK), 51,64 procent af BNP. Staten fjernede samtidig gælden i [[Betalingsstandsning|konkursbeskyttede]] [[Thai Airways International|Thai Airways]] fra regnskabet, da selskabet var overgået til privateje.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/health-coronavirus-thailand-borrowing/thailand-approves-6-9-bln-borrowing-plan-for-revenue-shortfall-from-covid-19-idUSL4N2FK2BF |title=Thailand approves $6.9 bln borrowing plan for revenue shortfall from COVID-19 |author=Orathai Sriring |author2=Panarat Thepgumpanat |work=[[Reuters]] |date=18. august 2020 |access-date=19. august 2020 |language=en}}</ref> Pr. [[30. september]] var gælden faldet til 49,34 procent af BNP.<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1194416-outstanding-public-debt-amounts-to-4934-per-cent-of-gdp/ |title=Outstanding public debt amounts to 49.34 per cent of GDP |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. november 2020 |access-date=29. november 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201128035313/https://www.nationthailand.com/news/30398734 |archive-date=28. november 2020 |url-status=dead}}</ref> Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige offentlige gæld i [[EU]]-landene 77,8 procent ved udgangen af 2019.<ref>{{cite web |url=https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Government_finance_statistics/da#:~:text=I%20EU%2D27%20faldt%20den,Gr%C3%A6kenland%20ved%20udgangen%20af%202019. |title=Statistikker over offentlige finanser |work=[[Eurostat]] |access-date=29. november 2020}}</ref> I [[maj]] [[2021]] optog regeringen yderligere et lån på 500 milliarder baht, omkring 100 milliarder kroner, til finansiering af hjælpepakker i forbindelse med Coronaviruspandemien.<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1218452-finance-min-explains-500-b-baht-loan/ |title=Finance Min explains 500 B Baht loan |author=[[National News Bureau of Thailand]] |work=[[Thaivisa]] |date=27. maj 2021 |access-date=30. maj 2021 |language=en}}</ref> Siden [[1996]] er den offentlige gæld dog steget støt fra et gennemsnit på 45 procent mellem 1996 og [[2022]] til et nuværende niveau på 61,25 procent. Regeringen under ledelse af [[Prayut Chan-o-cha]] ([[2019]]-[[2023]]) hævede i [[december]] 2022 loftet på lån fra 60 procent til 70 procent af BNP i henhold til ''2018 State Fiscal and Financial Disciplines Act''.<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG211228181626839 |title=Cabinet acknowledges new public debt ceiling |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=28. december 2021 |access-date=29. december 2021 |language=en |archive-date=29. december 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211229070218/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG211228181626839 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/12/04/danger-of-srettha-spending-policies-sparking-a-real-economic-crisis/ |title=Former Deputy PM warns Srettha that if he does not listen, he may spark a real economic crisis |author=Joseph O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=4. december 2023 |access-date=5. december 2023 |language=en}}</ref> Thailand er verdens 11.største fødevareproducent (2020).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30393017 |title=Opec urges Thailand to hike exports and prevent global food shortage |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. august 2020 |access-date=16. august 2020 |language=en}}</ref> Thailands samhandel med Danmark udgjorde i 2017 en eksport til Danmark på 2,7 mia. DKK, og en import fra Danmark på 2,5 mia. DKK, første år den danske eksport til Thailand oversteg 2 mia. kroner.<ref>[https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364.38734.113160135390816/2025200377520106/?type=3&theater Outstanding results within trade between Denmark and Thailand]. ''Den Danske Ambassade i Bangkok'', 16-03-2018, hentet 16-03-2018.</ref> === Fattigdom === Seks år i træk, [[2015]]-[[2020]], lå Thailand nr. 1 på ''[[Bloomberg L.P.|Bloombergs]] Miserable Index'', som det mindst ''miserable'' (elendige) land, lav [[arbejdsløshed]] og lav [[inflation]] er blandt de afgørende faktorer. De følgende fire lande var til sammenligning i 2020: 2)[[Singapore]], 3)[[Japan]], 4)[[Schweiz]] og 5)[[Malaysia]].<ref>{{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-08-06/misery-ranking-will-show-u-s-getting-worse-versus-rest-of-world |title=U.S. Worse Off Than Russia, Mexico in 2020 Economic Misery Ranking |author= Catarina Saraiva |author2=Michelle Jamrisko |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=6. august 2020 |access-date=18. august 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190521095320600 |title=Thailand remains least miserable economy - Bloomberg |author=Tanakorn Sangiam & Tarin Angskul |work=[[NNT]] National News Bureau of Thailand |date=21. maj 2019 |access-date=21. maj 2019 |language=en |archive-date= 4. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304202253/https://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190521095320600 |url-status=dead }}</ref><ref name="20170306PBS">{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/thailand-ranks-least-miserable-country-third-year-row/ |title=Thailand ranks the least miserable country for the third year in a row |work=[[Thai PBS]] |date=2017-03-06 |access-date=2017-03-07 |language=en |archive-date= 7. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170307205612/http://englishnews.thaipbs.or.th/thailand-ranks-least-miserable-country-third-year-row/ |url-status=dead }}</ref> Trods dette vurderede [[Verdensbanken]], at det vil tage 20 år, før Thailand kan betragtes som et land med høj indkomst. Verdensbanken konkluderer, at der i [[2017]] var næsten 7,1 millioner ekstremt [[fattigdom|fattige]] med en dagsindkomst på mindre end $6,2 om dagen, svarende til 218 [[baht]] (cirka 44 [[DKK|kroner]]), 20 procent af disse menes at leve lige over [[fattigdomsgrænse]]n. Det drejede sig især om bønder i de nordlige og nordøstlige områder, samt de tre sydligste provinser.<ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/world-bank-says-thailand-will-take-20-years-gain-high-earning-status-country/ |title=World Bank says Thailand will take 20 years before it can be considered a country with high earning (Thai PBS, 14-03-2017, hentet 14-03-2017) |access-date=14. marts 2017 |archive-date=15. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170315001417/http://englishnews.thaipbs.or.th/world-bank-says-thailand-will-take-20-years-gain-high-earning-status-country/ |url-status=dead }}</ref> Thailands ''National Economics and Social Development Council'' (forkortet: NESDC, dansk: ''Det Nationale Økonomiske og Sociale Udviklingsråd'') konkluderede i sin rapport fra [[december]] [[2022]], at der i [[2021]] var mere end 8,1 millioner fattige thailændere, herunder 4,4 millioner, der levede under fattigdomsgrænsen, hvilket var en nedgang fra 4,7 millioner i 2020. Da indkomst ikke er den eneste faktor, der afspejler fattigdomssituation, har NESDC brugt [[Multidimensionelt fattigdomsindeks|Multidimensional Poverty Index]] (forkortet: MPI, dansk: [[Multidimensionelt fattigdomsindeks]]), som identificerer fire dimensioner af fattigdom: Uddannelse, sund levevis, livskvalitet og finansiel stabilitet.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/8-1-million-thais-are-poor-4-4-million-below-poverty-line-nesdc/ |title=8.1 million Thais are poor, 4.4 million below poverty line – NESDC |work=[[Thai PBS]] |date=19. december 2022 |access-date=22. december 2022 |language=en}}</ref> ''Det Nationale Økonomiske og Sociale Udviklingsråd'' sagde i deres [[2023]]-rapport, at selvom fattigdom og indkomstulighed var faldet og indkomsterne steget, kræver [[økonomisk ulighed]] forsat opmærksomhed. I 2017 levede 7,87 procent af alle thailændere for mindre end den thailandske fattigdomsgrænse på 2.686 baht (cirka 540 kroner) om måneden pr. indbygger, mens der i 2021 kun 6,32 procent af alle thailændere under fattigdomsgrænsen, fastsat til 2.803 baht (cirka 560 kroner). Offentlige udgifter til at reducere den økonomiske virkning af [[Thailand under coronaviruspandemien|Covid-19-pandemien i 2020]] spillede en rolle i at reducere fattigdom.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40031267 |title=More than 6% of all Thais still live on less than 2,803 baht per month |work=[[The Nation Thailand]] |date=23. september 2023 |access-date=23. september 2023 |language=en}}</ref> Andelen af fattige faldt yderligere til 5,43 procent i 2022 og til 3,41 procent i 2023.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/general/40042635 |title=Poverty levels decrease in 2023: NESDC report |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. oktober 2024 |access-date=24. oktober 2024 |language=en}}</ref> 1,31 millioner husstande, svarende til 5,04 procent af det samlede antal husstande, blev opgjort som værende i [[fattigdom]] i [[2019]], et fald fra 1,85 millioner husstande, eller 7,64 procent, i [[2018]]. Antallet steg under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] i 2020, især blandt folk med arbejde i [[Turisme|turistsektoren]] og [[selverhvervende]].<ref name="20201117-BK-poverty" /> I [[november]] 2021 skønnedes 15 millioner (cirka 20 procent af befolkningen) at være "fattige", det vil sige berettiget til registrering som havende lavindkomst ([[Fattigdom|relativt fattige]]).<ref>{{cite news|url=https://aseannow.com/topic/1239494-around-20-of-thais-expected-to-register-as-poor-when-system-is-ready-next-year/ |title=Around 20% of Thais expected to register as "poor" when system is ready next year |work=[[ASEAN NOW]] |date=15. november 2021 |access-date=15. november 2021 |language=en}}</ref> I november [[2022]] ansøgte 22 millioner thailændere om statens ''velfærdskort'' – cirka en tredjedel af den voksne befolkning, en stigning fra tidligere 13,5 millioner – hvilket dog ikke var ensbetydende med, at de kvalificerede sig til et sådant [[chipkort]], der giver små fordele, for eksempel 200-300 i økonomisk støtte pr. måned og op til 500 baht i transporthjælp om måneden. For at kvalificere sig, skal man have en årsindkomst på under 100.000 baht (cirka 20.000 kroner), svarende til 8.300 baht om måneden, hvilket tangerer [[Minimumsløn|mindstelønnen]]. En del af stigningen blev angivet til at skyldtes den økonomiske nedgang under [[Thailand under coronaviruspandemien|COVID-19-pandemien]].<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/economy/one-third-of-adult-thai-citizens-applied-for-welfare |title=One-third of adult Thai citizens applied for welfare |author=Neill Fronde |work=[[The Thaiger]] |date=23. november 2022 |access-date=27. november 2022 |language=en}}</ref> Ifølge multidimensionalt fattigdomsindeks for [[2019]] – altså før effekten af [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronavispandemien]] indtraf i [[2020]] – blev Thailand indikeret med 0,002, laveste indeks i [[ASEAN]], sammenlignet med blandt andre [[Myanmar]] (0.176), [[Cambodja]] (0.170), [[Laos]] (0.108), [[Filippinerne]] (0.024), [[Vietnam]] (0.019) og [[Indonesien]] (0.014). Det var en forbedring fra [[2015]]-[[2016]], hvor indekstallet var 0,003, og [[2012]], hvor indekstallet var 0,005. Ifølge den seneste undersøgelse blev 176.000 mennesker løftet over fattigdomsgrænsen på grund af bedre adgang til basale forsyninger, såsom sanitet, drikkevand, elektricitet og bolig. Andre vigtige faktorer er antallet af års uddannelse og adgang til næringsstoffer, hvilke var særligt vigtigt i forbindelse med [[COVID-19]]-udbruddet, der havde størst indvirkning på de mest sårbare grupper. Brug af flerdimensionelle perspektiver til at analysere fattigdom understreger vigtigheden af at se på fattigdom frem for indkomst.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-multidimensional-poverty-index-lowest-in-asean/ |title=Thailand’s Multidimensional Poverty Index lowest in ASEAN |work=[[Thai PBS]] |date=11. oktober 2021 |access-date=12. oktober 2021 |language=en}}</ref> === Velfærd === Selv om Thailand i stigende grand bliver udviklet mod et [[Velfærdsstat|velfærdssamfund]], er forskellene mellem [[rig]]e og relativt [[fattig]]e stadig stor – set med danske øjne er uligheden overvældende, og [[Velfærd|omfordelingen]] beskeden. Thailand avancerede fra nummer tre i [[2017]], til nummer et på listen over lande med størst ulighed i [[2018]]. Blot én procent af landets rigeste, ejer to tredjedele, 66,9 procent, af nationens værdier – if. banken [[Credit Suisse]] er det 500.000 thailændere, der ejer to tredjedele af værdierne<ref>{{cite news |url=https://espresso.economist.com/80c7c407281e2ea672696a0147d9fb12 |title=Thailand: Stuck in the middle |work=[[The Economist]] |date=18. februar 2019 |access-date=18. februar 2019 |language=en |archive-date=19. februar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190219015836/https://espresso.economist.com/80c7c407281e2ea672696a0147d9fb12 |url-status=dead }}</ref> – mens de fattigste 10 procent ejer 0 procent. Den laveste halvdel af befolkningen ejer tilsammen 1,7 procent af nationens værdier.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/news/1588786/report-thailand-most-unequal-country-in-2018 |title=Report: Thailand most unequal country in 2018 |work=[[Bangkok Post]] |date=6. december 2018 |access-date=7. december 2018 |language=en}}</ref> Til sammenligning kan nævnes, at de laveste ''50 procent af danskerne ejer fem procent'' og øverste ''en procent af danskerne ejer 14,7 procent'', samt at øverste ''10 procent ejer halvdelen af Danmark'' (2017).<ref>{{cite web |url=https://cepos.dk/artikler/formueuligheden-er-faldet-fra-2015-til-2017/ |title=Formueuligheden er faldet fra 2015 til 2017 |work=[[CEPOS]] |date=1. oktober 2019 |access-date=1. oktober 2019}}</ref><ref>[https://www.berlingske.dk/samfund/ti-procent-af-danskerne-ejer-naesten-halvdelen-af-danmark Ti procent af danskerne ejer næsten halvdelen af Danmark]. [[Berlingske]], 14-09-2017, hentet 26-09-2017.</ref> Den thailandske regering betvivlede den schweiziske opgørelse og mente den var baseret på forældede data, og at forskellen mellem rig og fattig derimod blev formindsket fra [[2006]] til 2017.<ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/business/2018/12/07/thailand-worlds-most-unequal-nation-govt-says-not/ |title=THAILAND WORLD’S MOST UNEQUAL NATION? GOVT SAYS NOT |author=Teeranai Charuvastra |date=7. december 2018 |access-date=8. december 2018 |language=en}}</ref> Pr. [[november]] [[2020]] udgjorde 1,64 procent af [[bank]]ernes indlånskonti 77.71 procent af alle indestående beløb, mens 86,68 procent af indlånskonti udgjorde 2,98 procent af alle indestående beløb.<ref name="20201112-TNT" /> NESDB (Den nationale økonomiske og sociale udviklingskomite, fra engelsk: The National Economic and Social Development Board) mente at kløften mellem rig og fattig var mindsket i det forudgående årti, men fortsat et problem.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30359990 |title=NESDB denies Thailand has biggest income gap in world |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=7. december 2018 |access-date=8. december 2018 |language=en}}</ref> Ifølge NESDC faldt antallet af fattige fra 9,85 procent (6,7 millioner) i 2018 til 6,24 procent (4,3 millioner) i [[2019]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30397110 |title=PM pleased' with report on reduction in poverty last year |work=[[The Nation Thailand]] |date=31. oktober 2020 |access-date=1. november 2020 |language=en}}</ref> [[Gini-koefficient]]en var faldet fra 40,3 i [[2008]] til 36,4 i 2018 ifølge [[Verdensbanken]].<ref>{{cite web |url=https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?locations=TH |title=Gini index (World Bank estimate) - Thailand |work=[[World Bank]] |access-date=1. november 2020}}</ref> I [[2023]]-opgørelsen blev Gini-koefficienten dog angivet til 43,3. Banken fremhævede, at de primære bidragydere til indkomstulighed er uligheder baseret på husstandsledernes erhverv og uddannelsesniveau. Regionale kløfter er også udtalte, hvilket fremgår af [[Bangkok]]s [[BNP]] pr. indbygger, der er over 6,5 gange højere end i den nordøstlige region, som registrerer det laveste BNP pr. indbygger i landet.<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/ThaiEnquirer/posts/pfbid02kXeue9ZdQzGFKcT52Qk18MEnoXHkbYGGnazZakF3kdZ5cQun6hzs2Tw3v5siVExkl |title=Thailand remains the most income-unequal country in the East Asia Pacific region |work=[[Thai Enquirer]] via [[Facebook]] |date=29. november 2023 |access-date=11. december 2023 |language=en}}</ref> Til sammenligning var Gini-koefficienten for Danmark 27,5 i 2019 ifølge [[Eurostat]]<ref name=eurogini>{{cite web |url=http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcode=tessi190 |title=Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income - EU-SILC survey |date=27. oktober 2020 |access-date=1. november 2020}}</ref> og 28,7 i [[2017]] ifølge Verdensbanken.<ref>{{cite web |url=https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?locations=DK |title=Gini index (World Bank estimate) - Denmark |work=[[World Bank]] |access-date=1. november 2020}}</ref> De tre rigeste thailandske familier er if. [[Bloomberg L.P.|Bloomberg Billionaires Index]] [[april]] ([[2026]]), [[Dhanin Chearavanont]]-familien, [[CP Group]] (Charoen Pokphand Group), som inkluderer [[7-Eleven]] [[franchise]], drevet under [[CP All Plc]] (børsnoteret selskab) i Thailand og flere nabolande, med 44,8 [[Milliard|mia.]] [[USD]] (cirka 285 mia. kroner); [[Chalerm Yoovidhya]]-familien, ejer af [[Krating Daeng|Red Bull]] med 32,9 mia. USD (cirka 210 milliarder kroner); [[Chirathivat-familien]], der ejer Central Group indkøbscentre – herunder [[Illum]] i [[København]] – med 15,7 mia. USD (cirka 100 mia. kroner).<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/three-thai-families-rank-among-asias-richest-in-wealth-surge-r1210/ |title=Three Thai Families Rank Among Asia’s Richest in Wealth Surge |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. april 2026 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> Til sammenligning er Danmarks rigeste familie, Kirk Kristiansen, med 75 procent ejerskab af [[LEGO]]-koncernen, god for anslået 350 mia. kroner i [[2025]].<ref>{{cite news |url=https://nyheder.tv2.dk/business/2025-11-26-her-er-danmarks-rigeste-familier |title=Her er Danmarks rigeste familier |work=[[Tv2]]-nyheder |date=26. november 2025 |access-date=17. april 2026}}</ref> Især [[Jordreform|jordpolitik]], brugsret og ejendomsret til jord, er diskutabelt, da en overvejende del af landbrugsjorden i princippet ejes af staten og kun er stillet til bøndernes rådighed med brugsret, men uden egentlig ejendomsret.<ref name="20170925_nation">[http://www.nationthailand.com/national/30327647 Protesters demand land-rights policy review]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 25-09-2017, hentet 26-09-2017.</ref> For at hjælpe de dårligst stillede i samfundet indførtes i 2017 et ''velfærdskort'' (engelsk, Welfare Card), for de laveste indkomster, henholdsvis under 30.000 baht og 100.000 baht om året (cirka 6.000 DKK og 20.000 DKK). Der er registreret knap 12 millioner brugere i systemet, der giver samfundets dårligst stillede månedlig hjælp til indkøb af [[dagligvare]]r (200-300 baht), [[offentlig transport]] (500-1.500 baht), gas til madlavning (45 baht), samt et kontant tilskud på henholdsvis 200 baht og 100 baht.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30356570 |title=Universal welfare 'at risk' |author=Chularat Saengpassa |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. oktober 2018 |access-date=17. oktober 2018 |language=en}}</ref> Ifølge Thailands ''Homeless Association'' (dansk, Hjemløseforeningen) var der i 2019 anslået omkring 10.000 [[hjemløs]]e personer i landet. Social Udviklings og Menneskerettighedsministeriet (oversat fra engelsk, Social Development and Human Security Ministry) har tre hjemløsehjem i [[Bangkok]], [[Chiang Mai]] og [[Khon Kaen]], der tilsammen kan huse 698 personer.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30369841 |title=National census finds more people living on streets |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=23. maj 2019 |access-date=23. maj 2019 |language=en}}</ref> Til sammenligning var der 6.600 hjemløse i [[Danmark]] ifølge hjemløsetællingen 2017.<ref>{{cite news |url=http://nyheder.tv2.dk/2018-11-21-danmark-har-den-hoejeste-stigning-af-unge-hjemloese-i-norden |title=Danmark har den højeste stigning af unge hjemløse i Norden |author=Jacob Carlsen |work=[[TV 2]] nyheder |date=21. november 2018 |access-date=23. maj 2019}}</ref> === Nyere økonomisk historik === <!-- Denne tekst er baseret den oprindelige cirka 2005-artikel, noget tilretning er løbende foretaget, PM 3/7-2021. --> [[Fil:Bangkok market.jpg|thumb|upright=1.0|Pahurat-markedet i [[Bangkok]].|alt=]] Historisk set, havde den thailandske [[økonomi]] oplevet næsten uafbrudt vækst siden [[1950'erne]], og landet regnedes for en af de ''[[NIC-lande|asiatiske tigre]]''. Før 1986 var Thailands økonomi domineret af landbruget, der havde en konstant voksende produktion af specielt ris, men også andre afgrøder. Landbruget er dog stadig den sektor, der beskæftiger den største del af befolkningen. Bortset fra perioden [[1981]]-[[1985]] lå den årlige vækst på mellem 7 og 10 procent. Den mest bemærkelsesværdige udvikling fandt sted i perioden [[1986]]-[[1996]], hvor også økonomiens struktur begyndte at forvandle sig fra at have været domineret af [[landbrug]] til at have en stærk [[Masseproduktion|industrisektor]]. I begyndelsen af den periode havde Thailand verdens hurtigst voksende økonomi, og [[eksport]]værdien steg med 30 procent om året. I denne periode blev lanceringen af ''Eastern Seaboard Development Project'' rettet mod at udvikle den østlige kystregion (fra [[Bangkok]] ned mod [[Cambodia]]). Udenlandske investeringer steg kraftigt, hvilket fik økonomien til at ekspandere med tocifrede hastigheder og øgede håbet om, at Thailand ville blive Asiens femte [[tigerøkonomi]]. Imidlertid førte intern politisk ustabilitet og dårlig økonomisk politisk styring til [[finanskrise]]n i [[1997]], kendt som ''[[Tom Yum Kung-krisen]]''. Denne krise blev udløst af overdreven udlån fra finansielle institutioner og liberaliseringen af det finansielle marked, hvilket gjorde det muligt for kommercielle [[bank]]er at låne fra udenlandske enheder, for at yde lån indenlandsk.<ref name="20240722-TT">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/business/thailand-faces-investment-challenge-post-1997-financial-crisis |title=Thailand faces investment challenge post-1997 financial crisis |author=Sarishti Arora |work=[[The Thaiger]] |date=22. juli 2024 |access-date=23. juli 2024 |language=en}}</ref> Alt dette fik dog en brat afslutning i [[sommer]]en 1997, da handelen med [[valuta]] og [[værdipapir]]er brød sammen og førte til en akut [[Asienkrisen|økonomisk krise]]. Vækstprognosen for det år blev efterfølgende beregnet til 0,6 procent i stedet for de oprindeligt anslåede 8 procent. Krisen bredte sig til det øvrige [[Sydøstasien]], hvor den indimellem ramte hårdere end i Thailand. Den økonomiske krise overskyggede alle andre [[Politik|politiske]] og økonomiske spørgsmål i begyndelsen af [[1998]]. Thailands høje økonomiske vækst mellem [[1962]] og [[1996]] blev i vid udstrækning drevet af investeringsudvidelse, der fik skylden for at have oppustet den økonomiske boble frem til 1997. Et voksende underskud på [[handelsbalance]]n, der skyldtes stigende [[import]], førte i begyndelsen af året til angreb mod thailandske [[baht]] af valutaspekulanter. Centralbanken forsøgte at holde valutakursen oppe med støtteopkøb og ved at sætte [[rente]]n op. Men valutareserven svandt hurtigt ind. Samtidig havde faldende udenlandske [[investering]]er skabt en overkapacitet i ejendoms- og byggebranchen, der fik problemer med at betale afdragene på sine lån. Det ramte så de finansieringsselskaber, der levede af at udlåne penge til byggebranchen. I juni 1997 kollapsede ejendoms- og finansmarkederne.<ref name="20210702-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/financial-crisis-to-silent-crisis-24-years-after-the-bahts-freefall/ |title=Financial crisis to silent crisis: 24 years after the baht’s freefall |work=[[Thai PBS]] |date=2. juli 2021 |access-date=3. juli 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210702100630/https://www.thaipbsworld.com/financial-crisis-to-silent-crisis-24-years-after-the-bahts-freefall/ |archive-date=2. juli 2021 |url-status=live}}</ref> Den 2. juli blev kursen på bahten givet fri, og på tre uger faldt dens værdi over for [[USD|dollaren]] med en tredjedel. Et par måneder senere var værdien halveret. Mange virksomheder havde ikke en naturlig afdækning, fordi deres indtægter var i baht, mens deres renteomkostninger og gæld var i dollars.<ref name="20210702-PBS" /> Den Internationale Valutafond, [[IMF]], besluttende i august at give en støttepakke til en værdi af cirka 110 milliarder [[DKK|danske kroner]], men betingelserne var hårde. Thailand skulle blandt andet skærpe sin rente- og valutapolitik, sætte [[moms]]en op fra syv til 10 procent, foretage store nedskæringer på statsbudgettet, der helst skulle give overskud fra [[1998]], og desuden få [[bruttonationalprodukt]]et til at stige med 3,5 procent. Det økonomiske kollaps og efterfølgende [[devaluering]] hjalp thailandske eksportører begyndte at finde nye markeder til deres varer. På længere sigt stabiliseredes økonomien, så Thailand for alvor kunne tage skridtet fra arbejdskrævende industrier til fremstilling af mere avancerede produkter, men trods dette, forblev væksten på tre-fire procent om året, i modsætning til de høje rater før 1997-kollapset.<ref name="20210702-PBS" /> I takt med industrialiseringen har mønsteret i Thailands udenrigshandel også forandret sig grundlæggende. Før bestod eksporten næsten udelukkende af produkter fra landbrug og [[fiskeri]]. Nu kom fire femtedele af de eksporterede varer fra produktionsindustrien, fortrinsvis [[tøj]], elektriske apparater, [[computer]]e og andre lettere industrivarer. Også [[fisk]] og [[skaldyr]] blev eksporteret. Samtidig steg importen og dens sammensætning afspejlede industrialiseringen af landet med indførelse af maskiner, industrikomponenter. Importen af rene forbrugsvarer steg også. De private investeringer i forhold til [[BNP]] toppede med 41 procent tilbage i [[1995]], men faldt til 18 procent i [[2023]]. Offentlige investeringer i forhold til BNP toppede med 13 procent i 1997, men var støt faldet til 6 procent i 2023. En ny fremtidsplan for økonomien blev i [[2024]] lanceret med otte punkter, henholdsvis [[turisme]], [[wellness]] og medicin inkluderende [[sundhedspleje]], løft af [[landbrug]]s- og [[fødevare]]produktionen, [[Hub (luftfart)|luftfartshub]], såkaldt ''Land Bridge-infrastruktur'' for at forbinde kystlinjer og øge forretningsmuligheder, produktion af [[elbil]]er, [[digital økonomi]], samt finansielt knudepunkt..<ref name="20240722-TT" /> === Naturressourcer og energi === Thailand var engang kendt for sine store [[regnskov]]e. Men den store økonomiske værdi, de repræsenterede, førte til en næsten ukontrolleret skovhugst, og i dag er de fleste af skovene borte. Der er kun få af mineralforekomsterne, der er store nok til, at det kan betale sig at udvinde dem, idet [[tin]] er en undtagelse. Det menes, at Thailand råder over en tiendedel af verdens samlede tinforekomster. Frem til midten af 1980'erne blev der brudt tin i stort omfang, men siden er produktionen faldet drastisk. I 1990erne er gips blevet en vigtigere eksportvare end tin. Thailand har også [[potaske]], [[jern]], [[bly]], [[kobber]] og [[zink]] og er verdens største eksportør af ædelstene. Der er store forekomster af [[safir]]er, [[rubin]]er og [[jade]]. Thailand er stærkt afhængigt af [[energi]]import, selvom man siden 1990'erne har lidt egen produktion af [[naturgas]] samt mindre [[oliefelt]]er i [[Thailandbugten]]. Selvom anlæg med [[solenergi]] til [[elproduktion]] er stærkt stigende, fordrer nationens samlede energibehov import af olie og flydende naturgas i et omfang, der udgør omkring 10 procent af [[BNP]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-may-let-households-sell-power-back-to-the-grid-in-energy-shift-r1248/ |title=Thailand May Let Households Sell Power Back to the Grid in Energy Shift |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. april 2026 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> === Fiskeri === [[Fil:Hua Hin fishing boats - panoramio.jpg|thumb|right|upright=1.0|Fiskerbåde ved [[Hua Hin]], 2007.]] Thailand har en af Asiens største fiskeflåder, der mere end fordoblede fangstmængden fra 1980 til 1995. Det skyldtes aftaler med Burma, [[Indonesien]], [[Bangladesh]], [[Indien]] og [[Oman]], som gav Thailand lov til at fiske inden for disse landes [[søgrænse]]r. Der er færre fisk end tidligere langs de thailandske kyster. Den største vækst i fiskesektoren har været inden for [[Ægte reje|rejeopdræt]], hvor Thailands globale eksport udgør ca. 500.000 [[ton]]s i 2017. Thailand eksporterer mange frosne og [[Konservesdåse|konserverede]] (dåse) fiskeprodukter, halvdelen sælges til USA, men også Japan, Frankrig og [[Italien]] er store importører. Med 80 procent af verdensmarkedet er Thailand den største eksportør af [[tun]]fisk på dåse.<ref name="20180205_nation-fish">[http://www.nationthailand.com/politics/30337941 Poor enforcement of labour law still harming fishing industry]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-02-2018, hentet 05-02-2018.</ref> Thailand regnes for at være verdens tredjestørste fiskeeksportør (2017), men er under kritik for dels at [[overfiske]] – indenfor nationens eget farvand er fiskefangsten gået 85% ned i løbet af 50 år – og for at anvende såkaldte "[[Menneskehandel|slavearbejdere]]" ([[trafficking]]) i fiskeflåden, hvis økonomi er baseret på billig arbejdskraft fra nabolande som Burma (Myanmar) og Cambodja, ofte [[illegal (udtryk)|illegale]] [[fremmedarbejder]]e. Flere end 300.000 personer arbejder i fiskeindustrien. Der omtales 18-timer lange arbejdsdage og unge mænd og drenge ned til 13-års alderen, der kan være kommet i tro om bedre arbejdsforhold og løn, som lovet af agenter, eller direkte [[menneskehandel|menneskehandlet]], som det har været nævnt i flere rapporter og adskillige thailandske avisartikler. 90% af fiskeindustriens i alt 650.000 arbejdere (2017) er migrantarbejdere. Myndighederne forsøger at stramme op ved at indføre registrering af udenlandsk arbejdskraft og regulering af arbejdsforholdene i fiskeindustrien. Problemerne er imidlertid størst på den del af flåden, som er uden for myndighedernes direkte kontrol, da den fisker i internationalt farvand, der kan være så langt væk som ud for [[Afrika]].<ref name="20180205_nation-fish" /><ref>[http://www.thaivisa.com/forum/topic/803667-overfishing-in-thailand-leads-to-boat-slavery/ Overfishing in Thailand Leads to Boat Slavery]. [[The Nation (Thailand)|Thaivisa]] News 26-02-2015.</ref><ref name="20180205_nation-fish" /><ref name="20180329_reuters-fish">[https://af.reuters.com/article/commodities07News/idAFL8N1R520U Fishermen long for justice as Thailand comes under UN scrutiny] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180330012554/https://af.reuters.com/article/commodities07News/idAFL8N1R520U |date=30. marts 2018 }}. [[Reuters]], 29-03-2018, hentet 29-03-2018.</ref> [[EU]] havde en periode Thailand på den såkaldte "watch list" for ''illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri'' (IUU), da EU mente at landet ødelagde maritime ressourcer og økosystemer, misbrugte arbejdstagere om bord på fiskerbåde og undlod at levere nødvendige faciliteter til arbejdstagere.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30327551 Fishing fleet fights for survival amid EU pressure]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 25-09-2017, hentet 25-09-2017.</ref> I [[januar]] [[2019]] besluttede [[Europa-Kommissionen]] at fjerne Thailand fra listen, som anerkendelse af de fremskridt, der var sket til forhindring af illegalt og urapporteret fiskeri.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190118091019948 |title=Fisheries Dept: bright future in local fisheries |author=Na-ark Rojanasuvan |work=[[NNT]] (National News Bureau of Thailand) |date=18. januar 2019 |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119230656/http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190118091019948 |url-status=dead }}</ref> Fra [[15. februar]] til [[15. maj]] lukkes den 27.000 [[kvadratkilometer]] store [[Thailandbugten]] (Golf of Thailand) årligt for fiskeri, så det [[marin]]e liv får mulighed for revitalisering.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1084521-annual-closure-of-the-gulf-of-thailand-feb-15-may-15/ |title=Annual closure of the Gulf of Thailand - Feb 15-May 15|author=National New Bureau of Thailand |work = [[Thaivisa]] |date=15. februar 2019 |access-date=17. februar 2019}}</ref> [[FN]] efterforsker Thailands fiskeindustri for manglende justits, og lønninger under den regeringsfastsatte minimumsløn på cirka 9,000 baht (1.800 DKK) om måneden.<ref name="20180329_reuters-fish" /> === Jordrettigheder og ejendomsret === Regeringen vedtog at anvende [[Vesten|vestligt]] funderede [[jordlov]]e ([[fast ejendom]]] i [[1901]], der er baseret på privat [[ejendomsret]], og efterfølgende jordlovgivning har været i samme retning. Den thailandske [[forfatning]] fra [[2007]] giver folk ret til at deltage i forvaltningen af [[Naturresurse|naturressourcer]] og [[miljø]]et, dog er udsættelser fra [[skov]]e og [[landbrug]]sjord taget til, for at give plads til [[minedrift]] og [[kraftværk]]er, hvilket har haft medført protester på landsplan. Omkring en tredjedel af befolkningen er afhængige af jord for at leve, men ligeved 80 [[procent]] af al privat jord ejes formelt af knap en femtedel af befolkningen, ifølge jordrettighedsgrupper, der opfordrer til [[reform]]er.<ref name="20201006-BKP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1997471/farmers-brave-bullets-prison-for-community-land-titles |title=Farmers brave bullets, prison for community land titles |author=[[Reuters]] |work=[[Bangkok Post]] |date=6. oktober 2020 |access-date=10. oktober 2020 |language=en}}</ref> Thailand startede [[jordreform]]er, kendt som Sor Por Kor 4-01, i [[1975]], ved at give statsjord til jordløse bønder, der kunne bruge det til landbrugsformål, men ikke eje det.<ref name="20230429-PBS" /> Enhver [[Fattigdom|fattig]] bonde blev berettiget til maksimalt 50 rai jordret til [[landbrug]] – "rai" er flademål for 1.600 [[kvadratmeter]], 50 rai svarer således til 8 [[hektar]] eller 14½ [[Tønde land|tønder land]] – den tildelte jord med [[Skøde (ejendom)|skødetitlen]] Sor Por Kor er statsejendom, oftest jord fra [[skov]], og kan ikke sælges, men kan gå i [[arv]] til børn.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1937964/dont-let-rich-snatch-land |title=Don't let rich snatch land |work=[[Bangkok Post]] |date=20. juni 2020 |access-date=20. juni 2020}}</ref> Jordrettighedsgrupper i Thailand estimerer dog, at der er mere end 8 millioner jordløse mennesker i landet.<ref name="20201006-BKP" /> Thailand har en længere række skødeklasser med forskellige titler, hvor kun to indeholder en egentlig ejendomsret med mulighed for [[tinglysning]] af [[Servitut|rettigheder]], for eksempel [[Realkredit|gæld med sikkerhed i ejendommen]] og brugsret. Sidstnævnte er meget anvendt i Thailand, både som [[leje (betaling)|udlejning]] og [[leasing]] af jord, men også som brugsret i form af [[usufruct]] (ius in re aliena), der stammer fra [[Romerret|romersk lov]] og giver brugeren ret i en begrænset periode, ofte for brugerens livstid, at bruge/nyde (usus) ejendommens frugt (fructus). Ud over egentlige skødeklasser findes en række navngivne dokumenter, der giver fortrinsvis bønder brugsret til statsejet jord.<ref name="SFS-land-title-deed">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.samuiforsale.com/knowledge/thailand-land-title-deeds.html |title=Land rights and land documents in Thailand |work=Samui for Sale |access-date=20. juni 2020}}</ref> De væsentlige skødeklasser for jordret<ref name="SFS-land-title-deed" /> *Por Bor Tor Har (P.B.T.5), er en skattekvittering for brug af et jordstykke uden rettigheder, der dog senere kan opgraderes til S.K.1. *Sor Tor Gor (S.T.G.), giver ret til bosættelse på et stykke statsskovland, Rettigheden kan ikke sælges eller overdrages, undtagen ved arv. *Sor Por Gor (S.P.G. 4-01), giver ret til at besætte et jordstykke, der kun må anvendes til landbrug. Rettigheden kan ikke sælges eller overdrages, undtagen ved arv *Sor Kor Nung (S.K.1), giver ret til at besætte og bruge et jordstykke (generelt til landbrug), men er ikke en ejendomsret. Afhængig af beliggenhed, kan retten opgraderes til N.S.3. Retten kan sælges eller overdrages ved arv. *Nor Sor Song (N.S.2), giver ret til at besætte og bruge et jordstykke i en midlertidig periode. Rettigheden kan ikke sælges eller overdrages, undtagen ved arv. Afhængig af beliggenhed, kan retten opgraderes til N.S.3 eller N.S.4. *Nor Sor Sarm (N.S.3), giver ret til besiddelse af et bestemt jordstykke, men skel skal bekræftes af ejere af tilstødende jordlod. Der findes to varianter "N.S.3 Gor" og "N.S.3 Khor", hvor [[landmåling]]en er mere nøjagtig. N.S.3 har ejerret, men ikke fuld ejendomsret. Der kan tinglyses servitutter og jorden kan sælges, dog med en 30-dages indsigelsesfrist fra andre. Retten kan opgraderes til N.S.4. *Nor Sor Si (N.S.4), ofte kaldt "Chanote", er fuld ejendomsret uden restriktioner. === Landbrug === [[Fil:Rice harvest car in Thailand.jpg|thumb|upright=1.0|alt=|Hvor rishøst tidligere var håndarbejde, er den mange steder i de senere år blevet effektiviseret med [[Mejetærsker|maskiner]] (foto fra 2004).]] Thailand er et stort [[landbrug]]sland, og indtil [[1980'erne]] var landbruget rygraden i økonomien. I [[1950'erne]] var der plantet ris på 88 procent af den opdyrkede jord. Siden [[1960]] er landbrugets andel af [[bruttonationalprodukt]]et, BNP, faldet fra 40 procent til kun 10 procent i [[1996]]. Det betyder nu ikke, at landbrugsproduktionen ikke er vigtigt, set med internationale øjne. Bortset fra [[Vietnam]] er Thailand [[Asien]]s eneste nettoeksportør af levnedsmidler, og verdens største eksportør af [[ris]], [[maniokrod]] og [[Majs|søde majs]] (sweet corn (fra [[2018]]),<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190125111315003 |title=Thailand becomes world’s No 1 exporter of sweet corns |work=[[NNT]] (National News Bureau of Thailand) |date=25. januar 2019 |access-date=31. januar 2019 |archive-date= 1. februar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190201021926/http://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190125111315003 |url-status=dead }}</ref>) samt verdens næststørste eksportør af [[Latex|gummi]]<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2602451/rubber-sector-urged-to-adapt-to-cope-with-global-challenges |title=Rubber sector urged to adapt to cope with global challenges |work=[[Bangkok Post]] |date=30. juni 2023 |access-date=2. juli 2023 |language=en}}</ref>, hvor eksporten udgør 40% af verdens naturgummi til primært bildæk,<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://in.reuters.com/article/us-thailand-floods/thailand-approves-1-billion-in-measures-to-help-farmers-in-flood-hit-south-idINKBN15M1DK |title=Thailand approves $1 billion in measures to help farmers in flood-hit south |work=[[Reuters]] |date=8. februar 2017 |access-date=8. februar 2017 |archive-date=25. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170925132638/http://in.reuters.com/article/us-thailand-floods/thailand-approves-1-billion-in-measures-to-help-farmers-in-flood-hit-south-idINKBN15M1DK |url-status=dead }}</ref> og [[sukker]].<ref name="20170821-Nation" /> Restprodukterne fra [[Sukkerrør-slægten|sukkerrør]] og [[kassava]], der anvendes til fremstilling af [[Bioætanol|bioethanol]], bruges til produktion af [[bioplast]], som Thailand er verdens næststørste producent af, efter [[USA]]. 90 procent af bioplast eksporteres.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2513861/thailand-claims-no-2-rank-for-bioplastic-production |title=Thailand claims No.2 rank for bioplastic production |author=LAMONPHET APISITNIRAN |work=[[Bangkok Post]] |date=24. februar 2023 |access-date=24. februar 2023 |language=en}}</ref> Selv om landbruget kun udgør knap 10 procent af BNP, beskæftigede det 12,2 millioner mennesker i 4. [[kvartal]] [[2022]], hvilke udgjorde omkring 30 procent af landets arbejdsstyrke.<ref name="20230429-PBS" /> Det totale opdyrkede areal udgør 60,49 millioner rai (1 rai = 1600 [[kvadratmeter]]), svarende til 9,68 millioner [[hektar]] (2020-tal).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1170130-despite-drought-agricultural-output-continues-to-climb/ |title=Despite drought, agricultural output continues to climb |work=[[The Nation Thailand]] |date=26. juni 2020 |access-date=26. juni 2020}}</ref> Landbruget, især risbønderne, er i en vis udstrækning [[subsidier]]et af staten.<ref name="20170821-Nation" /> I [[2018]] gav regeringen en arealstøtte til ris på 1.000 [[baht]] (cirka 200 [[DKK]]) pr. rai (thailandsk [[flademål]] på 1.600 [[kvadratmeter]]), svarende til 6.250 baht (cirka 1.250 DKK) pr. [[hektar]].<ref name="20181015-Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/business/30356425 |title=Sugar industry must swallow bitter pill |author=Wichit Chaitrong |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=15. oktober 2018 |access-date=23. oktober 2018}}</ref> Til sammenligning har dansk landbrug også en ''hektarstøtte'' finansieret af [[EU]], hvor grundbetaling ved planteavl typisk udgør omkring 1.280 [[DKK|kroner]].<ref>{{cite web |url=http://www.sagro.dk/raadgivning/deltidslandbrug/lynvejledningen/planteavl/enkeltbetalingsordning-ha-stoette |title=Enkeltbetalingsordning (HA-støtte) |work=Sagro |access-date=23. oktober 2018 |archive-date=23. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181023234310/http://www.sagro.dk/raadgivning/deltidslandbrug/lynvejledningen/planteavl/enkeltbetalingsordning-ha-stoette |url-status=dead }}</ref> I gennemsnit producerer en rai rismark cirka 250 [[Kilogram|kg]] uafskallet riskorn, svarende til et udbytte på omkring 1,5 ton pr. hektar. Ved en kilopris på 10 baht bliver det til 3.500 baht (cirka 700 DKK) pr. rai, inklusive arealstøtte, eller knap 22.000 baht (cirka 4.400 DKK) pr. hektar. Sukkerrør vil derimod producere omkring 12 ton pr. rai og med en pris på 800 baht pr. ton kunne indbringe 9.600 baht (cirka 1.900 DKK), svarende til 75 ton pr. hektar og 60.000 baht (cirka 12.000 DKK). Sukker støttes med 50 baht (10 DKK) pr. ton af regeringen, dog højst op til 5.000 ton pr. landbrug.<ref name="20181015-Nation" /> I [[2012]] blev der produceret 20 mio. tons ris. Fra at være verdens største riseksportør overtog [[Indien]] denne position i [[2019]] med 9,77 millioner tons, mens Thailands eksport af ris udgjorde 7,58 millioner tons, efterfulgt af Vietnam med 6,37 millioner tons. Trods thailands "Hom Mali"-ris (jasmin ris) er anerkendt som førende kvalitet på rismarkedet, er risbønderne stadig blandt nationens fattigste. Der er i alt 60 millioner rai, svarende til 9,6 millioner hektar, rismarker ([[2020]]-tal), men udbyttet er lavt i forhold til Vietnam, hvor det kan være dobbelt så højt, mellem 800 og 1000&nbsp;kg pr. rai. [[Bangkok Post]] angiver 450&nbsp;kg pr. rai, andre kilder har tidligere nævnt 250&nbsp;kg. Trods høj markedspris på ris er bøndernes afregningspris lav, hvilket skyldes mellemhandlere og [[rismølle]]r. Regeringen overvejer at indføre registrering af rishandlere, så bønderne kan få en større andel af handelsprisen.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1930988/hard-days-ahead-for-rice |title=Hard days ahead for rice |work=[[Bangkok Post]] |date=8. juni 2020 |access-date=8. juni 2020}}</ref> [[Fil:Thai jasmine rice uncooked.jpg|thumb|Ukogte thailandske hom mali (jasmin) [[ris]].]] Thailandsk ''hom mali ris'' (jasmin ris) er blevet udnævnte som verdens bedste i både [[2020]] og [[2021]]. Videnskaben har fundet frem til, at der har været dyrket ris i Thailand siden 537 [[fvt.|f.Kr.]], hvilket er det 6. århundrede efter den [[Buddhisme|buddhistiske]] kalender. Frem til Sukothai-perioden ([[1238]]-[[1438]]) blev der dyrket glutinøse ris ([[Klister|klistrende]] ris (i dag kaldt ''Khao nia'' ([[Thai (sprog)|thai]]: ข้าวเหนียว, [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: sticky rice), men på dette tidspunkt begyndte man også at dyrke ''indica ris'' (khao jao), der menes at stamme fra [[Khmerriget|khmer-kultur]] og blev foretrukket af den herskende klasse. I [[1945]] fandt en risbonde, Jaroon Tanthawut, i [[Chon Buri (provins)|Chon Buri-provinsen]] en ny variant, da han sorterede riskorn til at blive sået for næste års høst. Han kaldte den for ''khao hom mali'', kendetegnet ved at være langkornet med krøllede spidser, et klart blankt ydre og velduftende duft og blød konsistens ved tilberedning. Andre bønder i området fandt den ny sort attraktiv og begyndte også at dyrke den. Fra [[1951]] spredtes kendskabet til hom mali og i [[1959]] godkendte Rice Species Consideration Committee sorten og navngav den "Khao Dawk Mali 105" (hvid jasmin 105), og begyndte at distribuere den til bønderne. Siden er hom mali blevet den mest udbredte sort.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/things-you-may-not-know-about-thai-hom-mali-the-worlds-best-rice/ |title=Things you may not know about Thai Hom Mali, the world’s best rice |work=[[Thai PBS]] |date=30. december 2021 |access-date=30. december 2021 |language=en}}</ref> [[Fil:Maejantai Chiang Rai province 08.JPG|thumb|Kvinde fylder tørrede [[kaffe]]bønner i sæk, [[Chiang Rai (provins)|Chiang Rai]] ([[2011]]).]] [[Kaffe]]dyrkning er stigende, produktionen udgør over 25.000 tons om året ([[2020]]-tal), til en værdi af 60 milliarder baht (cirka 12 milliarder DKK). Arabica dyrkes i de nordlige provinser [[Chiang Mai (provins)|Chiang Mai]] (2.283 tons), [[Chiang Rai (provins)|Chiang Rai]] (3.402 tons) og [[Nan (provins)|Nan]] (3.825 tons), og robusta i de centrale og sydlige områder i provinserne [[Ranong (provins)|Ranong]] (4.667 tons) og [[Chumphon (provins)|Chumphon]] (11.537 tons).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/lifestyle/30401307 |title=Coffee a big business in Thailand |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. januar 2021 |access-date=20. januar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210118051752/https://www.nationthailand.com/lifestyle/30401307 |archive-date=18. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> [[Palmeolie]] har været en vigtig thailandsk afgrøde siden [[1930'erne]]. De fleste plantager ligger i den sydlige del af landet.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/palm-oil-fronds-raking-in-revenue-despite-low-palm-oil-prices-thai-pbs-world-tonight-17th-march-2021/ |title=Palm oil fronds raking in revenue despite low Palm oil prices – Thai PBS World Tonight [17th March 2021] |work=[[Thai PBS]] |date=18. marts 2021 |access-date=18. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210318155014/https://www.thaipbsworld.com/palm-oil-fronds-raking-in-revenue-despite-low-palm-oil-prices-thai-pbs-world-tonight-17th-march-2021/ |archive-date=18. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Efter Thailand i [[2018]] blev det første land i den [[Sydøstasien|sydøstasiatiske]] region, der legaliserede brugen af [[Cannabis (rusmiddel)|cannabis]] til medicinsk brug, satses der på en voksende cannabisindustri, som forventes at generere mere end 10 milliarder [[baht]] (cirka to milliarder [[DKK|kroner]]) om året i indtægter fra [[marihuana]] og [[hamp]].<ref name="20220513-Indian_Express" /> Thailand er også en af Asiens største [[svinekød]]sproducenter, en [[industri]] til en værdi af 3.3 milliarder [[USD]] i 2018 (cirka 22 millarder DKK). Der produceres over 2 millioner [[Tamsvin|svin]] ("hogs", svin over 54 [[Kilogram|kg]]) om året, heraf eksporterer omkring 40 % til [[Cambodja]], [[Laos]] og [[Myanmar]]. Svineproduktionen udgøres af to større producenter, Betagro Pcl og [[Charoen Pokphand|Charoen Pokphand Foods Pcl]], foruden cirka 180.000 mindre brug.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-05-17/thailand-on-red-alert-in-bid-to-stop-pig-ebola-crossing-border?srnd=markets-vp |title=Thailand on Red Alert in Bid to Stop ‘Pig Ebola’ Crossing Border |author=Randy Thanthong-Knight & Anuchit Nguyen |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=18. maj 2019 |access-date=19. maj 2019}}</ref> Nogle af svinefarmene er baseret på [[Danmark|dansk]] [[viden]] og [[teknologi]], eller med direkte fælles dansk-thai ejerskab, som for eksempel Thai-Denmark Swine Breeder PcL.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://thepigsite.com/articles/danbred-international-delivers-on-thailand-pig-farm |title=DanBred International Delivers on Thailand Pig farm |work=The Pig Site |date=18. september 2015 |access-date=19. maj 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.bloomberg.com/research/stocks/private/snapshot.asp?privcapId=11421812 |title=Company Overview of Thai-Denmark Swine Breeder Public Company Limited |work=[[Bloomberg L.P.]] |access-date=19. maj 2019}}</ref> Til sammenligning slagtedes flere end 18 millioner svin i Danmark i 2018,<ref>{{cite web |url=https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/svin/slagtninger |title=Slagtninger af grise i Danmark |work=[[Landbrug & Fødevarer]] |access-date=19. maj 2019 |archive-date= 8. august 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200808061403/https://lf.dk/tal-og-analyser/statistik/svin/slagtninger |url-status=dead }}</ref> omkring 90 % af det danske svinekød eksporteres. [[Mælk]]eproduktionen består af tre daglige partier, 1.300 tons til skolemælk, 700 tons til [[kommerciel]]t salg og 1.400 ton til fremstilling af [[Tørmælk|mælkepulver]]. Der er omkring 30.000 mælkebønder i Thailand.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30369840 |title=Milk to be dumped in protest against new rules |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=23. maj 2019 |access-date=23. maj 2019}}</ref> Den thailandske mælkeproduktion skyldes i vid udstrækning [[Danmark|danskeren]] [[Gunnar Søndergaard]], der skabte virksomheden ''Thai-Danish Milk'', i dag [[Thai-Denmark]], i slutningen af [[1950'erne]]. Gården, der tillige inkluderer [[mejeri]] og [[landbrugsskole]], ligger knap 150 [[kilometer]] [[nord]] for [[Bangkok]], den blev senere til et [[DANIDA|Danida-projekt]].<ref>{{cite news |url=https://folkebladetlemvig.dk/artikel/m%C3%A6lkemanden-fra-thailand-er-g%C3%A5et-bort-2016 |title=Mælkemanden fra Thailand er gået bort |author=Kim Krasuld |work=[[Lemvig Folkeblad]] |date=29. december 2016 |access-date=23. maj 2019}}</ref> En landbrugs [[husstand]] havde i 2018 en gennemsnitsindtægt på 197.373 baht (cirka 40.000 DKK), en stigning på 22 % i forhold til 2017, og et forbrug på 122.890 baht (cirka 25.000 DKK). Hver person havde i gennemsnit en årsindkomst på 74.483 baht (cirka 15.000 kroner).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190620163254648 |title=Agriculture Ministry’s survey: Farmers earn more income |work=NNT, National News Buerau of Thailand |date=20. juni 2019 |access-date=21. juni 2019 |archive-date=21. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190621163700/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG190620163254648 |url-status=dead }}</ref> Omkring 40 procent af bønderne regnes for [[Fattigdom|fattige]] med en månedsindtægt på 4.750 baht (2019, cirka 1.000 DKK; mindstelønnen er på omkring 8.000 baht, cirka 1.700 DKK), hvorfor nogle flytter til større byer for at arbejde.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30376321 |title=Young people spending beyond their means: BoT governor |work=[[The Nation Thailand]] |date=17. september 2019 |access-date=18. september 2019}}</ref> Bønderne og deres familier udgjorde i 2017 cirka 15 millioner individer, svarende til omkring 23 % af hele befolkningen.<ref name="20170821-Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/politics/30324379 |title=Farmers still need income support, says Kittiratt |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=21. august 2018 |access-date=21. august 2017}}</ref> Lønningerne og prisniveauet i Thailand er steget i takt med væksten i landets økonomi, og sammenlignet med andre asiatiske lande er det ved at blive dyrt at producere i Thailand. Desuden sluger udvidelsen af industrien og infrastrukturen mere og mere af landbrugsjorden. === Frugtavl === [[Fil:Durian Patong Thajsko 2018 1.jpg|thumb|[[Durian]]frugt på markedet i Patong, [[Phuket]] ([[2018]]).]] Thailand er, grundet geografi og klima, [[Asien]]s største producent og eksportør af forskellige friske, især [[tropisk]]e [[frugt]]er som [[appelsin]]er, [[banan]]er, [[durian]], [[guava]]er, [[kokosnød]]der, [[Litchi (frugt)|litchi]], [[mango]], [[mangostan]] og [[rambutan]]. Mens Thailand eksporterer tropiske frugter til mange lande, især til [[Kina]] og de nærliggende asiatiske, importerer nationen selv kølige egnes, friske frugter fra [[Australien]], [[Chile]], [[Japan]], Kina, [[New Zealand]], [[Sydafrika]], [[Sydkorea]] og [[USA]]. I 2017 var værdien af frugtavlsproduktionen på 3,3 [[Milliard|mia.]] [[USD]] (cirka 20 mia. [[DKK]]), hvoraf der blev eksporteret for 1,2 mia. USD (cirka 7 mia. DKK), og importeret frugt til en værdi af 720 [[Million|mio.]] USD (cirka 4,3 mia. DKK).<ref>{{cite web |url=https://www.export.gov/article?id=Thailand-fresh-fruit |title=Thailand - Fresh Fruit |work=USA Department of Commerce |date=2017-07-17 |access-date=2018-04-28 |language=en |archive-date=29. april 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180429155334/https://www.export.gov/article?id=Thailand-fresh-fruit |url-status=dead }}</ref> Thailand er verdens største durianeksporter med en markedsandel på 93,5 procent ([[2023]])<ref name="20230504-PRD">{{cite web |url=https://thailand.prd.go.th/en/content/category/detail/id/48/iid/179047 |title=Five Thai Products Hold the Largest Market Share in the World Market |work=[[Thai GOvernment Public Retations Department]] (PRD)|date=4. maj 2023 |access-date=9. maj 2023 |language=en}}</ref> og tillige verdens største durianproducent, med en [[kommerciel]] produktion på mellem 900.000 og 950.000 tons, næststørst er Malaysia med 400.000 tons. Høstsæsonen er typisk [[maj]] til [[august]], med en mindre høst mellem [[december]] og [[februar]]. Durian, også omtalt som ''frugternes konge'', udgør den største frugteksport, i 2017 til en værdi af 616 mio. USD (cirka 3,7 mia. DKK), hvilket var en fjerdedel af nationens samlede eksport af frugt og grøntsager på 2,32 mia. USD (cirka 14 mia. DKK). 90% eksporteres som frisk durianfrugt, mens de resterende 10% var tørrede eller frosne. Kina er største aftagerland, hvor der i [[april]] [[2018]] blev indgået en treårig [[regering]]saftale til en værdi af 478 mio. USD (2.9 mia. DKK) med den kinesiske [[E-handel]]splatform ''[[Alibaba]]'' om salg af durian. Det første parti på 80.000 frugter, med en samlet vægt på 200.000 [[kg]], blev solgt på under et [[minut]].<ref>{{cite web |url=http://durianinfo.blogspot.com/p/blog-page_15.html |title=Durian Marketing in Thailand and DIT |work=Durianinfo |date=maj 2017 |access-date=2018-04-28 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1395622/a-spike-in-the-fruit-trade |title=A spike in the fruit trade |work=[[Bangkok Post]] |date=2018-01-14 |access-date=2018-04-28 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.scmp.com/tech/china-tech/article/2142567/chinese-consumers-snap-80000-durians-after-alibaba-signs-3-billion |title=Chinese consumers snap up 80,000 durians after Alibaba signs 3 billion yuan food deal with Thai government |work=[[Southern China Morning Post]] |date=2018-04-20 |access-date=2018-04-28 |language=en}}</ref> [[Fil:Macaca leonina Thailand.jpg|thumb|[[Makakaber|Makakabe]] (Macaca leonina) hjælper med at plukke kokosnødder i det sydlige Thailand ([[2016]]).]] Thailand er med en samlet årlig produktion på omkring 1,3 millioner ton blandt verdens største kokosnød eksportører af såvel produkter fra friske og tørrede kokosnødder, samt [[kokosmælk]] og [[Kokosolie|olie]]. Den [[USA|amerikanske]] dyreretsforeningen [[PETA]] har i [[2020]] kritiseret Thailand for at anvende [[makakaber]] til at plukke kokosnødder, hvilket er en gammel tradition, som anvendes i få plantager i den sydlige del af landet, der har største områder for dyrkning af kokosnødder.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1948652/slave-monkey-scandal-forces-rethink-of-coconut-trade |title=‘Slave monkey’ scandal forces rethink of coconut trade |work=[[Bangkok Post]] |date=9. juli 2020 |access-date=9. juli 2020 |language=en}}</ref> === Halalfødevarer === Thailands fire sydlige, overvejende [[Islam|muslimske]] provinser, [[Songkhla]], [[Pattani]], [[Yala]] og [[Narathiwat]], har en stor produktion af [[halal]]fødevarer. Thailand er den største halaleksportør i [[ASEAN]], den tredjestørste i [[Asien]] og den 12.største i [[verden]]. Den samlede halalfødevareeksport androg 29 [[milliard]]er [[USD]] (omkring 190 milliarder [[DKK]]) i [[2019]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/thailandprd/posts/3533341366689252 |title=Thai Halal Food on the World Map |work=[[PR Thai Government]] via [[Facebook]] |date=8. september 2020 |access-date=8. september 2020}}</ref> === Detailhandel === [[Fil:Lotus's Puchong.jpg|thumb|[[Lotus's]] (tidligere [[Lotus's|Tesco-Lotus]]) er Thailands største [[supermarked]]skæde.]] Thailands [[detailhandel]] domineres primært af tre store [[Konglomerat (virksomhed)|konglomerater]], henholdsvis [[Central Group]], ejet af [[Chirathivat]]-familien, [[CP Group]] kontrolleret af [[Chearavanont]]-familien, landets [[Rigdom|rigeste familie]] (2023<ref name="20230706-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2606791/ |title=Wealth of Thailand's 50 richest on Forbes list rises to $173bn |work=[[Bangkok Post]] |date=6. juli 2023 |access-date=6. juli 2023 |language=en}}</ref>) og nr. 21 i verden ifølge [[Bloomberg L.P.]]<ref>{{cite web |url=https://www.bloomberg.com/features/richest-families-in-the-world/ |title=These Are the World’s Richest Families |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=1. august 2020 |access-date=6. november 2020 |language=en}}</ref> ([[2020]]), og [[Thai Beverage]]. CP Group blev i [[marts]] 2021 opgjort til at sidde på 83,97 procent af [[dagligvare]]markedet, men konkurrencen mellem konglomeraterne er siden øget.<ref name="20210309-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/debate-on-what-defines-market-monopoly-now-left-up-to-court/ |title=Debate on what defines market monopoly now left up to court |work=[[Thai PBS]] |date=19. marts 2021 |access-date=21. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210321082956/https://www.thaipbsworld.com/debate-on-what-defines-market-monopoly-now-left-up-to-court/ |archive-date=21. marts 2021 |url-status=dead}}</ref><ref name="20231060-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/trading-investment/40031658 |title=Competition in convenience store sector heats up |work=[[The Nation Thailand]] |date=6. oktober 2023 |access-date=6. oktober 2023 |language=en}}</ref> En ny konkurrent er ''CJ X'' fra [[Carabao Group]], som har planer om at udvide fra fire [[Engroshandel|engros]]-varehuse til 100 i [[2025]] og dermed konkurrere med CP Groups [[Siam Makro]]-kæde. [[Carabao]] er i forvejen et stærkt indarbejdet varemærke (blandt andet energidrik og rockband).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/trading-investment/40034696 |title=Carabao Group launches CJ X to engage in wholesale retailing |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. januar 2024 |access-date=3. marts 2024 |language=en}}</ref> Desuden findes en række mindre kæder og et ukendt stort antal traditionelle [[dagligvare]]-[[butik]]ker, ofte benævnt som ''far og mor-forretninger''. Central Group, med hovedsæde i [[Bangkok]], ejer en række store [[Indkøbscenter|indkøbscentre]], blandt andet [[CentralWorld]] i Bangkok, Thailands største og verdens 11. største [[shopping center]], Central og Robinson stormagasiner (også danske [[Illum (stormagasin)|Illum]]), elektronikkæden Power Buy, [[supermarked]]skæden Tops (en [[Japan]]sk [[franchise]]-kæde) og cirka 1.200 ''Tops Daily'' (tidligere [[FamilyMart]]) [[nærbutik]]ker. [[Fil: ฺBigC-ChaengWatthana2-1.jpg|thumb|[[BigC]] [[hypermarked]] i [[Nonthaburi (provins)|Nonthaburi-provinsen]].]] [[Hypermarked]]skæden [[BigC]] med cirka 1.300 store og mindre dagligvarebutikker, landets næststørste kæde, var oprindeligt en del af [[Frankrig|franske]] [[Groupe Casino]], men blev i [[2016]] købt af [[Charoen Sirivadhanabhakdi]]s TCC Group. Sirivadhanabhakdi er landets tredjerigeste (2023<ref name="20230706-BP" />) og blandt andet grundlægger af ThaiBev, nationens største bryggerikoncern.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/casino-thailand-idUSL3N15M099 |title=UPDATE 2-Casino Group to sell Big C stake to Thai TCC Group |work=[[Reuters]] |date=7. februar 2016 |access-date=6. juli 2023 |language=en}}</ref> Charoen Siriwattanaphakdi planlægger at omdanne 30.000 dagligvarebutikker til en landsdækkende ''Larn Don Jai''-kæde (Favoritbutikker) inden [[2027]]. Berli Jucker (BJC) skal levere logistik-, marketing- og datastyringsstøtte til traditionelle små butikker – de ofte såkaldte ''far og mor-forretninger'' – for at modernisere dem. Til gengæld forventes disse butikker at hente varer fra forskellige virksomheder inden for konglomeratet, såsom Big C og Thai Beverage.<ref name="20231060-TNT" /> CP Group, med hovedsæde i Bangkok, er blandt verdens største konglomerater, der i Thailand blandt andet opererer flere end 14.000 [[7-Eleven]]-franchise forretninger i [[2023]]<ref name="20231060-TNT" />. Desuden 134 [[Siam-Makro]] [[engros]]-centre, som er en del af en international kæde, samt siden 2020 cirka 200 [[Lotus's]] hypermarkeder og 1.600 mindre dagligvarebutikker ''Lotus's Go Fresh'' i 2021<ref name="20210309-PBS" />), overtaget fra [[Storbritannien|britiske]] [[Tesco]]; kæden påbegyndte i 2021 navneskift til ''Lotus's''. Dhanin Chearavanont grundlagde Lotus-kæden i [[1994]], men måtte sælge den til Tesco i [[1998]], efter [[Asienkrisen|1997-finanskrisen]], og havde længe ønsket at købe den tilbage.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2015423/trade-watchdog-clears-cp-tesco-deal |title=Trade watchdog clears CP-Tesco deal |work=[[Bangkok Post]] |date=6. november 2020 |access-date=6. november 2020 |language=en}}</ref> CP Group fik tilladelse til overtagelse af Tesco af ''Office of Trade Competition Commission (OTCC)'' (svarende til danske [[Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen]]), da købet inkluderede Tescos forretninger i [[Malaysia]], hvilket medføre øgede eksportmuligheder for thailandske varer.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30399872 |title=Why CP group got the nod for takeover of Tesco |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. december 2020 |access-date=21. december 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201221163649/https://www.nationthailand.com/business/30399872 |archive-date=21. december 2020 |url-status=dead}}</ref> CP Group er efter overtagelsen af Tesco-Lotus for 10,6 milliarder [[USD]] (cirka 65 milliarder [[DKK|kroner]]) blevet kritiseret for, at [[monopol]]isere på dagligvaremarkedet.<ref name="20210309-PBS" /> === Skovbrug === [[Fil:Tapping a rubber tree in Thailand.JPG|thumb|alt=|Gummitapning i det centrale sydlige Thailand (2004).]] I syd vokser knap to tredjedele af nationens [[Latex|gummitræer]], men myndighederne har også med held støttet nyplantning i landets østlige egne grænsende til [[Cambodja]]. Det meste [[Latex|gummi]] eksporteres som råvare, men der er tendens til, at mere og mere af gummien forarbejdes i Thailand,<ref name="20190915-NNBT">{{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190915120847291 |title=DTN: Thailand becomes world’s biggest rubber exporter |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=15. september 2019 |access-date=16. september 2019 |language=en |archive-date= 4. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304202436/https://thainews.prd.go.th/en/news/print_news/TCATG190915120847291 |url-status=dead }}</ref> blandt andet blev Thailand verdens næststørste eksportør af [[gummihandske]]r i [[2020]],<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30399152 |title=Thailand now second-biggest rubber gloves exporter amid Covid-19 pandemic |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. december 2020 |access-date=8. december 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201208165047/https://www.nationthailand.com/business/30399152 |archive-date=8. december 2020 |url-status=dead}}</ref> med en 15 procent andel af verdensmarkedet.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30399364 |title=Thai rubber glove makers target 20% share of global market |work=[[The Nation Thailand]] |date=10. december 2020 |access-date=10. december 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201210190255/https://www.nationthailand.com/business/30399364 |archive-date=10. december 2020 |url-status=dead}}</ref> Ifølge DTN (Department of Trade Negotiations, dansk: Institut for handelsforhandlinger) havde gummieksporten i [[2018]] en værdi af 4,6 [[milliard]]er [[USD]] (omkring 30 milliarder [[DKK]]), hvilket androg 1,82 procent af Thailands samlede [[eksport]] og samtidig placerede landet som verdens største gummieksportør.<ref name="20190915-NNBT" /> I 1965 dækkede den thailandske jungle 55 procent af landets areal – nu er andelen nede på 25 procent. Hvis man kun regner den tætbevoksede skov af værdifulde træarter med, er det kun 10 procent af Thailand, der er dækket af skov. Faldet i bestanden skyldes omfattende fældninger til forarbejdning af træprodukter, men også fældning til brændsel og rydning af jord til dyrkning eller byggeri. Myndighederne har afsat to femtedele af landets areal til skovreservater. Der er ikke satset meget på nyplantning, men i [[1989]] indførte den daværende militærregering et overraskende forbud med kommerciel skovhugst. Det har været svært at håndhæve forbuddet alle vegne, og der forekommer hugst i smug. Træindustrien er nu næsten helt afhængig af importeret træ fra Burma eller Laos. === Industri === Produktionen af bl.a. [[bil]]er, [[tekstil]]er og [[elektronik]] har været inde i en rivende udvikling, og selvom [[Asienkrisen|finanskrisen i 1997]] bremsede stigningen noget, varerede det ikke længe, før Thailand blev medlem af de såkaldte [[NIC-lande]] (Newly Industrialized Country) for nylig industrialiserede lande.<ref>[http://www.investopedia.com/terms/n/newly-industrialized-country.asp Newly Industrialized Country]. NIC, hentet 12-06-2017.</ref> Meget af produktionen er koncentreret i områderne omkring Bangkok og Ayutthaya, hvor de bedste udskibningsmuligheder, elektricitet og uddannet arbejdskraft findes. Industrialiseringsprocessen begyndte for alvor i 1960'erne, hvor industrien kun stod for 7 % af [[BNP]]. I dag udgør den omkring halvdelen. Tekstil- og levnedsmiddelindustrien var oprindeligt de vigtigste sektorer, mens automobiler og elektronik er kommet til, især computer tilbehør og [[harddisk]]e, hvor bl.a. [[Seagate]] og [[Western Digital]] har deres produktion i Thailand, sidstnævnte udvider med yderlige 2.500 arbejdspladser i 2017 og en eksport på 35 mia. thb (cirka 7 mia. DKK).<ref>[http://www.nationthailand.com/corporate/30317835 US hard-disk-drive producer expanding Thai operation to create 2,500 jobs]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 12-06-2017, hentet 12-06-2017.</ref> <!-- MÅ VÆRE UAKTUELT 2017 men udviklingen inden for tekstilbranchen forhindres af, at udbuddet på verdensmarkedet er enormt, og at bl.a. EU og USA har sat handelshindringer i vejen for den thailandske eksport. --> Desuden er smykker en stor eksportvare. Verdens største fabrik for smykker, såmænd danske [[Pandora (virksomhed)|Pandora]], ligger i Thailand i ''[[Gemopolis Industrial Estate]]'' ved Bangkok. I [[2017]] havde Pandora flere end 13.000 medarbejdere i Thailand, hvor endnu en fabrik i Chiang Mai åbnede, når denne nye produktionsfacilitet er fuldt udbygget i [[2019]], forventes det samlede antal at blive 20.000 ansatte. I alt investerede Pandora 1.8 mia. DKK i ny produktionskapacitet<ref>[http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/166351/artikel.html Pandoras ny fabrik i Chiang Mai] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180829072119/https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/166351/artikel.html |date=29. august 2018 }}. [[Dagbladet Børsen]], 23-03-2017, hentet 12-06-2017.</ref><ref>[https://dancham.or.th/5780-2/ PANDORA Production on capacity expansion program in Thailand]. ''Danish-Thai Chamber of Commerce'', 19-04-2017, hentet 27-04-2018.</ref><ref>[https://www.business.dk/detailhandel/pandora-faar-otte-aars-skattefritagelse-i-thailand Pandora får otte års skattefritagelse i Thailand]. ''[[Berlingske]] Business'', 01-11-2016, hentet 27-04-2018.</ref> Danske [[Ecco Sko]] har også en stor fabrik i Thailand. If. Den Danske Ambassade i Bangkok har flere end 100 danske virksomheder etableret sig i Thailand og samlet skabt mere end 54.000 arbejdspladser, bl.a. indenfor fremstilling og udvikling af maskineri, transport og logistik, energi og miljø, og design og kreative industrier, samt konsulentvirksomhed.<ref>[https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364.38734.113160135390816/2084526228254187/?type=3&theater Did you know that there are over 100 Danish companies in Thailand?] ''Embassy of Denmark in Bangkok'' off. [[Facebook]] side, 27-04-2018, hentet 27-04-2018.</ref>. Fremstilling af [[bil]]er og [[Motorcykel|motorcykler]] tog fart i [[1990'erne]] og det første årti af det ny årtusinde. I 2015 blev der produceret 1.913.002 biler, hvoraf 1.204.895 blev [[eksport]]eret, samt 1.807.325 motorcykler, hvor de 349.878 blev sendt ud af landet. Produktionen udgjorde cirka 12 % af BNP.<ref name="2017_aseanup">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://aseanup.com/thailand-automotive-industry-overview/ |title=Thailand automotive industry overview |access-date=12. juni 2017}}</ref> I [[2018]] blev der produceret 2.167.000 biler, hvoraf 1.020.000 blev eksporteret.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30377544 |title=Year's car production target cut by 150,000 to 2 million units |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. oktober 2019 |access-date=19. oktober 2019}}</ref> Følgende bilmærker fremstilles i Thailand: [[BMW]], [[Great Wall Motor|Great Wall]]<ref>{{cite news|url=https://www.bangkokpost.com/business/1859429/gm-to-withdraw-from-thailand-this-year |title=GM to withdraw from Thailand this year |work=[[Bangkok Post]] |author=PIYACHART MAIKAEW |date=17. februar 2020 |access-date=17. februar 2020 |language=en}}</ref> (der i [[2020]] overtog [[Chevrolet]]s fabrik og ombygger den til ''[[Industri 4.0|smart factory]]'', [[A. I. - kunstig intelligens|A.I.]]-styret bilproduktion<ref>{{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Business/Automobiles/Former-GM-plant-in-Thailand-reborn-as-Great-Wall-smart-factory |title=Former GM plant in Thailand reborn as Great Wall smart factory |author=MARIMI KISHIMOTO |work=[[Nikkei Asia]] |date=3. juni 2021 |access-date=3. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210602235815/https://asia.nikkei.com/Business/Automobiles/Former-GM-plant-in-Thailand-reborn-as-Great-Wall-smart-factory |archive-date=2. juni 2021 |url-status=dead}}</ref>), [[Honda]], [[Isuzu]], [[Mitsubishi]], [[Nissan Motor|Nissan]], [[Suzuki]] (lukker i [[2025]]<ref name="20240612-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/automobile/40038738 |title=Two automakers’ closure plans to affect investors’ confidence |work=[[The Nation Thailand]] |date=12. juni 2024 |access-date=12. juni 2024 |language=en}}</ref>), [[Toyota]], [[RMA Group]] ([[Ford]], [[Mazda]]), [[Mercedes-Benz]], [[MG (bilmærke)|MG]] ([[SAIC-CP]]), og [[Volkswagen]] (VW).<ref name="2017_aseanup"/> Desuden er der en stor produktion af reservedele og tilbehør. Også legendariske [[Harley Davidson]] motorcykler annoncerede i maj 2017, at de åbner en fabrik i Thailand i løbet af 2018 for produktionen til det asiatiske [[stillehavet|stillehavsområde]].<ref>[http://www.foxbusiness.com/markets/2017/05/23/harley-davidson-building-factory-in-thailand.html Harley-Davidson building factory in Thailand]. [[Fox News Channel|Fox Business]], 23-05-2017, hentet 12-06-2017.</ref> Regeringen har i 2017 fremmet programmet ''[[Eastern Economic Corridor]]'' (EEC) for at forøge forekomsten af "innovativ og højteknologisk industri".<ref>[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1278247/sino-rail-deal-nothing-to-be-proud-about Sino rail deal nothing to be proud about]. [[Bangkok Post]], 30-06-2017, hentet 30-06-2017.</ref> === Alkoholiske drikkevarer === [[Fil:Chang Classic 2015.jpg|Chang_Classic_2015|thumb|right|Chang (Elefant) er et af de mest kendte ølmærker, oprindelig et samarbejde med [[Carlsberg]], produceret af [[ThaiBev]], Thailands største [[bryggeri]].]] Markedet for [[Alkoholiske drikkevarer|alkoholiske]] drikkevarer har en værdi af 370 [[milliard]]er [[baht]] ([[2019]]), det svarer til omkring 74 milliarder [[DKK|kroner]]. Siden salg af spiritus blev tilladt for private operatører i [[1959]] har området været begrænset til to producenter, som sidder på 95% af markedet, henholdsvis [[Boon Rawd Brewery]] (stiftet i [[1933]]), som kendes fra varemærkerne Shinga og Leo, og [[ThaiBev|Thai Beverage]], der bl.a. producerer ølmærket Chang. Produktion af alkoholiske drikkevarer var nærmest [[monopol]]iseret til storkapitalen ved, at der blev stillet krav om relativ stor [[egenkapital]]. Tidligere krav om egenkapital og mindste kapacitet blev dog ophævet fra [[november]] [[2022]]. [[Mikrobryggeri]]er er tilladt, men må som pub-bryggerier højst have en kapacitet svarende til 5 [[Hestekraft|hestekræfter]] og antallet af ansatte må ikke overstige syv personer, mens mellemstore bryggerier skal have mellem 7 og 50 ansatte og maskineri fra fem til maksimalt 50 hestekræfter.<ref>{{cite news|url=https://www.thaipbsworld.com/will-new-bill-finally-pop-the-cap-on-thailands-booze-monopoly/ |title=Will new bill finally pop the cap on Thailand’s booze oligopoly? |work=[[Thai PBS]] |date=14. februar 2022 |access-date=14. februar 2022 |language=th}}</ref><ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/11/01/new-booze-regulation-comes-into-effect-tomorrow/ |title=New Booze Regulation Comes Into Effect Tomorrow |work=[[Thai Newsroom]] |date=1. november 2022 |access-date=4. november 2022 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1276762-two-companies-control-thailands-beer-and-spirits-market-law-changes-unlikely-to-greatly-affect-customer-choice/ |title=Two companies control Thailand's beer and spirits market; law changes unlikely to greatly affect customer choice |work=[[ASEAN NOW]] |date=4. november 2022 |access-date=4. november 2022 |language=en}}</ref> Virksomheder, der fremstiller alkoholiske drikkevarer, kan ikke hente [[kapital]] på den thailandske børs, SET ([[Stock Exchange of Thailand]]), der ikke optager selskaber, som producerer alkoholiske drikkevarer. Thailands største bryggeri, [[ThaiBev]] (Thai Beverage), er derfor optaget på [[Singapore Exchange|børsen i Singapore]], SGX ([[Singapore Exchange]]). === Rumfart === Thailand planlægger at blive en førende [[rumfart]]snation i Asia-Pacific (den vestlige del af [[Asien]] samt [[Australien]]) området. Sveriges [[Den Svenske Rumfartsorganisation|Swedish Space Corporation]] (forkortet SSC, [[Dansk (sprog)|dansk]]: Den Svenske Rumfartsorganisation) er den største udenlandske investor i det spirende rumprogram, der allerede har opbygget en satellitjordstationen i ''Space Krenovation Park'' (SKP) nær havnebyen [[Laem Chabang]], [[sydøst]] for [[Bangkok]], i området kaldt Eastern Economic Corridor (forkortet EEC, [[Dansk (sprog)|dansk]]: Østlige økonomiske korridor), som bliver en højteknologisk base for en lang række virksomheder og industrier, herunder rumfarts- og rumteknologi. I [[2020]] udtalte ''Ministeriet for videregående uddannelse, videnskab, forskning og innovation'', at »Thailand vil lancere sit eget rumprogram, og at den thailandske regering inden for syv år vil have bygget sit eget [[rumfartøj]], og sende det op omkring [[Månen]].«<ref>{{cite news |url=https://mgronline.com/business/detail/9640000028388 |title=สวีเดนปักหมุดให้ไทยเป็น HUB ด้านอุตสาหกรรมอวกาศในเอเชียแปซิฟิก |work=[[Manager online]] |date=24. marts 2021 |access-date=28. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210325133041/https://mgronline.com/business/detail/9640000028388 |archive-date=25. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Foreløbige undersøgelser tyder på, at Thailand har geografiske fordele, som et ideelt sted for en [[rumhavn]], og planlægger at etablere sin egen. Fordelene omfatter landets [[ækvator]]iale placering for energieffektive raketopsendelser, samt tilgængelige logistiksystemer og minimal sårbarhed over for [[naturkatastrofe]]r.<ref>{{cite news |url=https://thephuketexpress.com/2023/08/07/thailand-still-wants-to-develop-a-major-spaceport/ |title=Thailand Still Wants to Develop a Major Spaceport |author=Adam Judd |date=7. august 2023 |access-date=7. august 2023 |language=en}}</ref> Ud over målet om, at sende et satellit i kredsløb om måned, har Thailand i andet halvår af [[2022]] flere end tusind runfarts-relaterede virksomheder med en værdi på mere ned 30 milliarder [[baht]] (cirka 6 milliarder [[DKK|kroner]]). Målet er, at blive part i den globale rumfartsindustri med en andel på 1 [[billion]] [[USD|dollar]] (cirka 7,4 billioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/tech/40020145 |title=Moon Mission To Help Thailand Blast Out Of Middle-Income Trap |work=[[The Nation Thailand]] |date=16. september 2022 |access-date=16. september 2022 |language=en}}</ref> === Filmproduktion === Siden [[2017]] har Thailand implementeret forskellige foranstaltninger for at fremme optagelser af film i landet. Denne ordning medførte, at der indtil [[2022]] blev optaget 43 udenlandske [[spillefilm]], der har genereret cirka 8,560 milliarder [[baht]] (cirka 1,7 milliarder [[DKK|kroner]]) til den thailandske økonomi.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/09/20/cabinet-approves-additional-budget-for-6-movies-shot-in-thailand/ |title=Cabinet Approves Additional Budget For 6 Movies Shot In Thailand |work=[[Thai Newsroom]] |date=20. september 2022 |access-date=21. september 2022 |language=en}}</ref> Udenlandsk [[film]]produktion omfatter udover spillefilm blandt andet [[dokumentarfilm]], [[Tv-program]]mer, [[musikvideo]]er og [[reklamefilm]]. Omkostningerne i Thailand er lavere end at optage film i [[Vesten]]. Historisk set havde [[Singapore]] tidligere været regionens center for filmproduktion indtil slutningen af [[1990'erne]]. På grund af [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] blev der kun indspillet 176 udenlandske produktioner i [[2020]] med en omsætning på 1,73 milliard baht (cirka 350 millioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/the-directors-perspective-on-film-production-in-thailand/ |title=The director’s perspective on film production in Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=22. april 2021 |access-date=28. april 2021 |language=en}}</ref> I [[2023]] blev der optaget 466 filmskud (sekvenser til udenlandske film) med en omsætning på 6,6 milliarder baht (cirka 1,3 milliarder kroner).<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/business/thailands-film-industry-sees-record-breaking-6-6-billion-baht-in-2023 |title=Thai-llywood lights, camera, baht! 2023 sees record of 6.6 billion baht roll in from film shoots in Thailand |author=Alex Morgan |work=[[The Thaiger]] |date=12. januar 2024 |access-date=13. januar 2024 |language=en}}</ref> === Handelsaftaler === Thailand er stiftende medlem af [[ASEAN]], en gruppe [[Sydøstasien|sydøstasiatiske]] lande i en sammenslutning, der kan sammenlignes med det tidligere [[Det Europæiske Fællesskab|EF]], som blev erstattet af den stærkere union [[EU]]. Thailand tilsluttede sig den [[15. november]] [[2020]] medlemskab af [[RCEP]], der er en forkortelse for ''Regional Comprehensive Economic Partnership'', bestående af de 10 ASEAN-lande samt fem partnere: [[Kina]], [[Australien]], [[Japan]], [[New Zealand]] og [[Sydkorea]], der gør [[frihandel]]ssammenslutningen til den største i verden, dækkende i alt 3,6 milliarder mennesker, svarende til 48 procent af verdens befolkning.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30397849 |title=Thailand ready to join world’s largest free trade agreement on Sunday |work=[[The Nation Thailand]] |date=13. november 2020 |access-date=15. november 2020 |language=en}}</ref> Desuden er der forskellige andre bilaterale handelsaftaler. === Eksport === For fem produkter er Thailand verdens største eksportør ([[2023]]): [[Durian]], [[kassava]] (tapioka), [[kondom]]er, [[ananas]] på dåse og [[tun]] på dåse.<ref name="20230504-PRD" /> De fem største [[eksport]]markeder i [[2020]] er [[ASEAN]], [[Kina]], [[Japan]], [[USA]] og [[EU]]. Thailand har [[frihandel]]saftaler med 18 lande: ASEAN-landene, [[Australien]], [[Chile]], [[Indien]], Japan, Kina, [[New Zealand]], [[Peru]] og [[Sydkorea]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30394785 |title=Study identifies pros and cons of Thai-EU free trade deal |work=[[The Nation Thailand]] |date=21. september 2020 |access-date=21. september 2020 |language=en}}</ref> Thailands 10 vigtigste eksportlande ved udgangen af [[2018]]:<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30374354 |author= Somluck Srimalee & Phuwit Limviphuwat |title=Dropping yuan will affect baht, Thai exports: economists |work=[[The Nation Thailand]] |date=7. august 2019 |access-date=12. august 2019 |language=en}}</ref> {| class="wikitable" |- ! Land !! [[Milliard|Mia.]] [[baht|THB]] !! Andel |- | [[Kina]] || 966 || 11,9 % |- | [[USA]] || 898 || 11,1 % |- | [[Japan]] || 798 || 9,9 % |- | [[Vietnam]] || 416 || 5,1 % |- | [[Hong Kong]] || 401 || 5,0 % |- | [[Malaysia]] || 373 || 4,6 % |- | [[Australien]] || 345 || 4,2 % |- | [[Indonesien]] || 322 || 4,0 % |- | [[Singapore]] || 302 || 3,7 % |- | [[Filippinerne]] || 253 || 3,1 % |} === Udenlandske investeringer === Indtil slutningen af [[1980'erne]] var de udenlandske [[investering]]er i Thailand relativt små. Det skyldes bl.a., at [[told]]afgifter og forskellige love, der beskyttede den hjemlige industri, hvor det tit var politikere eller militærfolk, som var medejere. I midten af 1980'erne begyndte man at liberalisere økonomien. Beskyttelsestolden blev fjernet, og begrænsninger og statsstøtte blev gradvist afviklet. Det samme gjaldt valutarestriktionerne, der faldt bort i [[1991]]. Desuden blev der indledt et [[privatisering]]sprogram, der kombineret med lave lønninger og et forholdsvis stabilt [[Politik|politisk klima]] gjorde, at landet blev betragtet som et af de mere attraktive i [[Sydøstasien]]. En del af investeringerne kom fra regionens såkaldte NIC-lande – de nyligt industrialiserede lande – men især fra [[Japan]] og [[Kina]]. I [[2020]] ansøgte udenlandske virksomheder om direkte investeringer for 213,1 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 43 milliarder [[DKK]]), hvilket grundet [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] var et fald på 54 [[procent]] i forhold til [[2019]]. Japan var den førende investor og tegnede sig for 36 procent af det samlede beløb, hvor [[Mitsubishi Motors]] udgjorde den største enkeltpost på 18 milliarder [[JPY|yen]] (cirka 1 milliard DKK) til etablering af produktion af [[elbil]]er.<ref>{{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Politics/International-relations/Thailand-s-top-investor-is-Japan-again-as-China-slows-spending |title=Thailand's top investor is Japan again, as China slows spending |author=MARIMI KISHIMOTO |work=[[Nikkei Asia]] |date=12. februar 2021 |access-date=12. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210212184006/https://asia.nikkei.com/Politics/International-relations/Thailand-s-top-investor-is-Japan-again-as-China-slows-spending |archive-date=12. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> På Thailands [[børs]] "SET" (Stock Exchange of Thailand) var 30 [[procent]] af [[aktie]]rne i udenlandsk ejerskab [[medio]] [[2019]], det var steget til 35,5 procent pr. [[31. august]] [[2021]]. Halvdelen af de udenlandsk ejede aktier var inden for [[bank]]-, [[energi]]- og [[forsyning]]ssektorer, samt [[it]] og [[kommunikation]]. Værdien af udenlandsk ejede aktier udgjorde 5,09 [[billion]]er [[baht]] (cirka 1,1 billion DKK). [[Investor]]er var spredt blandt 114 lande, men med primære Top-10-ejere i 2021 af cirka 4,5 billioner baht i [[Kurs (økonomi)|kursværdi]] fra [[Storbritannien]] med 32,8 procent, [[Singapore]] med 21,0 procent, [[Hong Kong]] med 9,8 procent, [[Schweiz]] med 8,1 procent, [[USA]] med 7,3 procent, [[Japan]] med 6,2 procent, [[Mauritius]] med 3,3 procent, [[Caymanøerne]] med 2,2 procent, [[Taiwan]] med 1,5 procent og [[Britiske Jomfruøer]] med 1,4 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30375458 |title=Foreigners own 30% of Thai stocks |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. august 2019 |access-date=28. august 2019 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2206559/foreign-holdings-of-thai-stocks-soar-35-5- |title=Foreign holdings of Thai stocks soar 35.5% |author=NUNTAWUN POLKUAMDEE |work=[[Bangkok Post]] |date=30. oktober 2021 |access-date=5. november 2021 |language=en}}</ref> === Arbejdsmarked === ==== Historisk udvikling af arbejdsmarked ==== Det oprindelige siamesiske samfund bestod af to samfundsklasser: ''eliten'', der udgjordes af kongefamilien og embedsstanden, og landbefolkningen (peasants), der oprindeligt, ud over landbrug, var ''billig arbejdskraft og velvillige soldater for eliten''. Tidligere tiders konger flyttede hele befolkningsgrupper fra Cambodja og Laos til det, dengang stort set ubefolkede [[Isaan]]-plateau, så de var nærmere, når der var behov for dem. Systemet udgjordes af et social hierarki, klasseopdeling, kaldet ''[[Sakdina]]'', baseret på jordbesiddelser (landlords), eller tildeling af jordbesiddelse til embedsstanden. Bøndernes landbrugsjord blev oprindeligt udloddet til enkelte familier, hvoraf en stor del fortsat går i arv i familien, og ikke kan sælges. De senere år er en del af landbrugsjordene dog overgået til reelt ejerskab, en længevarende proces, der stadig er langt fra fuldført. Med industrialiseringen kan en stor del af landbefolkningen betragtes som [[arbejderklasse]], primært i Bangkok og omegn. Mange bor der dog periodevis, mens de arbejder, og rejser ofte hjem til Isaan. Siden begyndelsen af 1900-tallet, og et stigende behov for veluddannede borgere, har en egentlig [[middelklasse]] udviklet sig. Trods Sakdina-systemet formelt er ophævet, er samfundet forsat opdelt med respekt for socialt højere klasser, hvor formue, og stadig jordbesiddelser, er afgørende. En meget stor del af thailænderne er selvstændige erhvervsdrivende, alt fra små handelsboder og gadekøkkener, til større virksomheder, hvilket giver rig mulighed for den enkelte entreprenør til at rykke opad i det sociale hierarki. Den [[Økonomisk ulighed|økonomiske ulighed]] i Thailand er stor.<!-- Dette afsnit er korrekte oplysninger, selv om kilder mangler (PM, 16-04-2020) --> Thailand var et af de lande i verden, hvor den enkeltes sociale situation forbedrede sig mest fra 1980'erne og frem til begyndelsen af 2000-tallet, udgangspunktet var dog beskedent. [[Børnearbejde]] var tidligere udbredt med titusindvis af børn mellem otte og 15 år, der arbejdede i [[industri]]en, men efter tiltrædelse af [[FN]]'s [[Børnekonventionen|konvention mod børnearbejde]] i [[december]] [[1997]] og myndighedernes indsat, er børnearbejde elimineret. Det thailandske [[arbejdsmarked]] er stadig stort set delt i to, de [[landbrug]]safhængige landområder og de [[Industrialisering|industrialiserede]] byer med [[Bangkok]] i spidsen, med en stigende andel af arbejdskraft i [[turisme]] på feriedestinationer. ==== Beskæftigelse og fagforeninger ==== I [[juni]] [[2024]] var 39,6 millioner ansat i offentlige sektorer og private [[virksomhed]]er, en nedgang på 0,1 procent i forhold til [[2023]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1328941-lack-of-digital-and-literacy-skills-may-result-33t-baht-loss-for-thailands-economy/ |title=Lack of Digital and Literacy Skills May Result 3.3T Baht Loss for Thailand's Economy |work=[[ASEAN NOW]] |date=4. juni 2024 |access-date=3. juli 2024 |language=en}}</ref> Hertil kommer ni millioner [[Selvstændig erhvervsdrivende|selverhvervende]], inklusive [[freelance]]re, og 17 millioner, der arbejder med landbrug.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30386066 |title=Prayut will consider easing lockdown in last week of April |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. april 2020 |access-date=16. april 2020 |language=en}}</ref> [[Fagforening]]er har været forbudt i Thailand under forskellige militærregimer, men i dag findes der godt 1.000 fagforeninger i landet. Paraplyorganisationerne Thai Trade Union Congress og National Congress of Thai Labour er de største. [[Arbejdsløshed]]en har igennem årevis ligget på få procent, [[2011]]-[[2016]] på 1,3 procent og i [[2017]] 1,08 procent. [[Underbeskæftigelse]]n er faldet i takt med industrialiseringen, og et stigende problem har været mangel på veluddannet arbejdskraft, samt arbejdskraft i det hele taget.<ref name="20170306PBS" /><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-unemployment-rate-go-1/ |title=Thailand’s unemployment rate to go below |work=[[Thai PBS]] |date=2. maj 2017 |access-date=2. maj 2017 |archive-date= 6. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170706165408/http://englishnews.thaipbs.or.th/thailands-unemployment-rate-go-1/ |url-status=dead }}</ref> Det anslås at 13 mio. thailandske arbejdere behøver opgradering til faglært niveau (2018).<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/Economy/30336600 |title=13m need training for economic upgrade, experts say |work= [[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=19. januar 2018 |access-date=19. januar 2018 |language=en}}</ref> I februar [[2023]] faldt arbejdsløsheden til under 1 procent.<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230430175027422 |title=Thai Unemployment Rate Dips Below 1% in February |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=30. april 2023 |access-date=1. maj 2023 |language=en |archive-date= 1. maj 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230501124437/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230430175027422 |url-status=dead }}</ref> ''Social Security Fund'' (SSF), som både arbejdsgiver og arbejdstager indbetaler en andel til, betaler [[Dagpenge|arbejdsløshedsunderstøttelse]] med op til 60% af lønnen i indtil 180 dage ved afskedigelse eller virksomhedslukning. Personer, der fratræder eller hvis ansættelsesaftale udløber, kan modtage 30% af lønnen i indtil 90 dage.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thai-unemployment-benefit-payments-exceed-14-billion-baht-r706/ |title=Thai Unemployment Benefit Payments Exceed 1.4 Billion Baht |work=[[ASEAN NOW]] |date=20. marts 2026 |access-date=20. marts 2026 |language=en}}</ref> Som følge af [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] [[2020]]-[[2021]] steg arbejdsløsheden kortvarigt til omkring 10 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30389095 |title='Thai unemployment at nearly 10 per cent' due to Covid-19 |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. juni 2020 |access-date=7. juni 2020 |language=en}}</ref> I [[Kvartal|tredje kvartal]] 2020 blev arbejdsløsheden opgjort til 740.000 personer, svarende til 1,9 procent, den samlede arbejdsstyrke udgjorde 37,9 millioner.<ref name="20201117-BK-poverty">{{cite news| url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2020663/11-4m-families-risk-poverty |title=11.4m families risk poverty |author=CHATRUDEE THEPARAT |work=[[Bangkok Post]] |date=17. november 2020 |access-date=19. november 2020 |language=en}}</ref> Ved udgangen af 2020 var den registrerede arbejdsløshed på 1,5 procent.<ref name="TE-TH-wages" /> I tal blev det opgjort som 371.000 arbejdsløse i 2019 og 650,000 i 2020.<ref name="20210223-PBS" /> I første kvartal 2021 blev der registreret 758.000 personer uden arbejde, svarende til 1,86 procent, hvilket var den højeste procentsats for kvartalet i 12 år, den højest registrerede arbejdsløshed i et første kvartal var 2,08 procent i [[2009]].<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG210525182639863 |title=Thailand sees highest unemployment rate in 12 years in first quarter 2021 |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=25. maj 2021 |access-date=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210601174102/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG210525182639863 |archive-date=1. juni 2021 |url-status=dead}}</ref> Især ungdomsarbejdsløsheden var høj under pandemien.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2221279/thai-youth-unemployment-at-new-high |title=Thai youth unemployment at new high |work=[[Bangkok Post]] |date=25. november 2021 |access-date=25. november 2021 |language=en}}</ref> I første kvartal [[2022]] faldt arbejdsløsheden til 607.000 og i andet kvartal til 550.000.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/43419/thailand-sees-unemployment-numbers-decline-in-q2-as-economy-starts-to-recovery-says-nesdc/ |title=Thailand sees unemployment numbers decline in Q2 as economy starts to recovery says NESDC |author=Erich Parpart |work=[[Thai Enquirer]] |date=26. august 2022 |access-date=26. august 2022 |language=en}}</ref> ==== Migrantarbejdere ==== I 2017 blev antallet af registrerede [[Gæstearbejder|migrantarbejdere]] – især fra nabolandene [[Myanmar]] (Burma), [[Cambodja]] og [[Laos]] – opgjort til cirka 2,7 millioner, desuden skønnedes der at være ca. 2 millioner uregistrerede [[gæstearbejder]]e. Det er udlændinge forbundet med straf at arbejde uden tilladelse, samt thailændere at hyre uregistreret udenlandsk arbejdskraft. Straframmen blev skærpet i 2017 med op til fem års fængsel og op til 1 [[million]] [[baht]] (cirka 200.000 [[DKK]]) i [[bøde]], hvilket frygtedes at medføre mangel på arbejdskraft, hvis de mange uregistrerede arbejdere forlod landet.<ref name="20170701_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30319593 |title=Law on migrant workers delayed |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. juli 2017 |access-date=1. juli 2017}}</ref> Adskillige titusind uregistrerede migranter forlod Thailand i forbindelse med lovens ikrafttræden i juli måned, især [[fiskeindustri]]en klagede over mangel på arbejdskraft. I [[Samut Sakhon]]-provinsen, hvor der er flest fiskeindustrivirksomheder, kom flere end 2.000 virksomheder til at mangle arbejdere, efter mindst 20.000 burmere rejste hjem. I forvejen led branchen under, at mange migranter valgte at arbejde i andre erhverv, der kunne betale højre løn.<ref name="20170705_pbs-fish">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/fisheries-industry-remains-hardest-hit-labour-shortage/ |title=Fisheries industry remains hardest hit by labour shortage |work=[[Thai PBS]] |date=5. juli 2017 |access-date=6. juli 2017 |archive-date=21. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170921144106/http://englishnews.thaipbs.or.th/fisheries-industry-remains-hardest-hit-labour-shortage/ |url-status=dead }}</ref> Registreringsperioden blev forlænget til udgangen af [[juni]], [[2018]], men mangel på apparatur til [[Regnbuehinden (iris)|iris-scanning]] for identifikation af migranter, forsinkede registreringerne, så der i begyndelsen af [[marts]] kun var redegjort for knap 1 million, hvoraf næsten 80 % kom fra Myanmar, 15 % fra Cambodja og 5 % fra Laos, mens omkring 700.000 fremmedarbejdere fortsat skønnedes uregistreret.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30340272 |title=Prayut threatens to arrest mass of migrant workers |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=6. marts 2018 |access-date=6. marts 2018}}</ref> Fremmedarbejdere fra nabolandene udfører fortrinsvis ufaglært arbejde, herunder som bygningsarbejdere, og i hotel- og restaurationsbranchen. Andre udlændinge, især vesterlændinge, arbejder i erhverv med behov for højere kvalifikationer, heraf også en del som [[skolelærer]]e i både offentlige, som private skoler. Der var 11.200 udenlandske skolelærere pr. [[oktober]] [[2020]], hvoraf de største grupper var 4.360 fra [[Filippinerne]], 1.569 [[brite]]r, 1.143 fra [[USA]] og 778 [[kinesere]].<ref>{{cite news |url=https://www.komchadluek.net/news/regional/445461 |title="ครูต่างชาติ"อยู่ในไทยกว่า11,200 คน"จับกัง1"เตือน ร.ร.รัฐ-เอกชน ต้องยื่นขออนุญาตทำงานไม่มียกเว้น |work=Komchadluek |date=7. oktober 2020 |access-date=8. oktober 2020 |language=th}}</ref> I [[september]] [[2019]] blev antallet af migrantarbejdere opgjort til lidt over 3 millioner (3.090.825), hvoraf 2,8 millioner (2.816.241) kom fra Cambodja, Laos, Myanmar og [[Vietnam]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/30377865 |title=Academics urge govt to boost labour rights protection in response to GSP suspension |author=Wichit Chaitrong |work=[[The Nation Thailand]] |date=30. oktober 2019 |access-date=30. oktober 2019}}</ref> I [[december]] [[2020]] var der 2.482.256 registrerede migrantarbejde, det var midt under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]]. Ifølge Mekong Migration Networks (MMN) var der anslået 4 millioner arbejdere, hovedsageligt fra Myanmar. Imidlertid estimererede uofficielle optegnelser, at antallet kunne være så højt som 6 millioner, når arbejdere fra Cambodja og Laos blev inkluderet.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2039215/migrant-workers-need-better-welfare |title=Migrant workers need better welfare |author=KAVI CHONGKITTAVORN |work=[[Bangkok Post]] |date=22. december 2020 |access-date=22. december 2020 |language=en}}<!-- Bangkok Post tillader ikke arkivering på archive.org --></ref> ==== Mindsteløn og gennemsnitsløn ==== Mindsteløn er fastsat af regeringen, og var lidt varierende i nationens forskellige provinser, men blev løftet med omkring 40% i den demokratiske periode mellem militærkuppene i [[Thailands militærkup 2006|2006]] og [[Thailands militærkup 2014|2014]], til at udgøre 300 [[baht]] (cirka 60 [[DKK|kroner]]) om dagen for hele landet. Fra 2018 blev der igen foretaget justeringer, afhænger af provins.<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid02qQFQZRhB2zi2hwe4ezAHyxf5faRXHbmmR3avCYdxBdHjvoJZ4zjHvA3CCFpBVn3hl |title=The Labour Ministry announced new minimum wage |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=26. august 2022 |access-date=26. august 2022 |language=en}}</ref> Fra [[1. januar]] [[2019]], skal mindstelønnen afspejle arbejderens kvalifikationer.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30361264 |title=Daily wage changed to reflect skills standards |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=27. december 2018 |access-date=6. januar 2019}}</ref> Mindstelønnen er afhængig af provins på 337 baht (cirka 68 kroner) til 400 baht (cirka 80 kroner) om dagen siden [[juli]] [[2025]].<ref>{{cite web |url=https://www.mol.go.th/en/news/starting-july-1-ministry-of-labour-revises-minimum-wage-to-align-with-economy-and-improve-workers-quality-of-life |title=Starting July 1: Ministry of Labour Revises Minimum Wage to Align with Economy and Improve Workers’ Quality of Life |work=Ministry of Labour |date=17. juli 2025 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> Der fandtes i [[2017]] cirka 13 [[million]]er registrerede lavtlønnede, der var kvalificeret til at modtage statslige [[velfærd]]sydelser.<ref>{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/14-1-million-registered-low-income-earners/ |title=14 million registered as low-income earners |work=[[Thai PBS]] |date=2017-07-11 |access-date=2017-07-11 |language=en |archive-date=14. juli 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170714082417/http://englishnews.thaipbs.or.th/14-1-million-registered-low-income-earners/ |url-status=dead }}</ref> Arbejdsdag er otte timer – foruden en times frokostpause – fordelt på fem eller seks arbejdsdage om ugen, den ugentlige arbejdstid regnes som 48 timer. Arbejde ud over otte timer berettiger til overarbejdstillæg, fastsat at Staten.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/new-thai-law-grants-overtime-pay-for-security-guards-nationwide-r1253/ |title=New Thai Law Grants Overtime Pay for Security Guards Nationwide |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. april 2026 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> Banker og mange offentlige kontorer, har femdagsarbejdsuge, mens de fleste virksomheder har seksdagsarbejdsuge. Historisk udgjorde gennemsnitslønnen 9.344 baht (cirka 1.870 DKK) om måneden, målt over perioden fra [[1999]] til [[2017]], og toppede med 13.971 baht (cirka 2.800 DKK) i fjerde kvartal 2017, men var rekord lav med 6.344 baht (cirka 1.270 DKK) i første kvartal [[2000]].<ref>{{cite news |url=https://tradingeconomics.com/thailand/wages |title=Trading Economics, april 2018 |work=Trading Economic |access-date=2018-04-28 |language=en}}</ref> Gennemsnitslønnen var på 14.670 baht (cirka 3.000 DKK) om måneden i [[Kvartal|3. kvartal]] [[2020]]<ref name="TE-TH-wages">{{cite web |url=https://tradingeconomics.com/thailand/wages |title=Thailand Average Monthly Wages |work=Trading Economics |access-date=14. februar 2021}}</ref>, mens [[husstand]]sindkomsten i [[2019]] gennemsnitligt lå på 26.000 baht (cirka 5.500 DKK) om måneden, højst i [[Bangkok]] med 39.460 baht (cirka 8.400 DKK) og lavest i de nordlige provinser med 20.270 baht (cirka 4.300 DKK).<ref>{{cite web |url=https://www.statista.com/statistics/1030220/thailand-average-monthly-income-per-household-by-region/#:~:text=The%20average%20monthly%20income%20per,around%2026%20thousand%20Thai%20baht. |title=Average monthly income per household in Thailand in 2019, by region |work=Statista Research Department |date=28. januar 2021 |access-date=14. februar 2021 |language=en}}</ref> Ifølge ''Thailand Development Research Institute'' (TDRI), landets førende politiske tænketank med speciale i økonomiske udviklingsspørgsmål, udgør personer i [[2023]], der tjener mindre end 25.000 baht (cirka 5.000 kroner) om måneden, 20-30 procent af befolkningen. Personer, der tjener 25.000 baht eller mere om måneden, repræsenterer mellem 60 og 80 procent. Gruppen på 25.000 baht i månedsindkomst udgør omkring 30 procent. I økonomisk henseende, er rige og velhavende individer i Thailand typisk de, som tjener mindst 40.000 baht (cirka 8.000 kroner) om måneden, de tegner sig for mindre end 20 procent af Thailands befolkning.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/challenge-of-determining-who-qualifies-for-digital-wallet-scheme/ |title=Challenge of determining who qualifies for digital wallet scheme |work=[[Thai PBS]] |date=7. november 2023 |access-date=7. november 2023 |language=en}}</ref> === Privatøkonomi === Ifølge en undersøgelse i [[2018]] fra ''Government Savings Bank'' (GSB, {{lang-th|ธนาคารออมสิน}}, en statsejet [[bank]]) har personer med en månedsindkomst under 15.000 [[baht]] (cirka 3.000 [[DKK]]) svært ved andet end at overleve, hvorfor de fleste thailændere ikke har en [[opsparing]]. Kun en tredjedel, 32,2 [[procent]], foretager opsparing, og af dem indbetaler kun halvdelen et beløb hver [[måned]], gennemsnitligt 1.500 baht (cirka 300 DKK). Kun en fjerdedel planlagde noget med henblik på [[pension]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaivisa.com/forum/topic/1066378-cost-of-living-in-thailand-save-money-youre-having-a-laugh/ |title=Cost of Living in Thailand: Save money? You're having a laugh! |work=[[Thaivisa]] |date=2. november 2018 |access-date=3. november 2018}}</ref> I [[2020]] havde 86,68 procent af alle bankernes indlånskonti indskud på 50.000 baht (cirka 10.000 DKK) og derunder, i alt knap 90 millioner konti med et gennemsnitligt indestående på 4.754 baht (cirka 950 DKK), en beskeden stigning fra [[2019]], hvor gennemsnittet lå på 4.712 baht. 8,71 procent af bankkonti havde et indestående mellem 50,000 og 1 million baht (cirka 200.000 DKK), mens 1,64 procent bankkonti havde et indestående over 1 million baht. De samlede bankindlån udgjorde 14,32 [[billion]]er baht (cirka 2,8 billioner DKK).<ref name="20201112-TNT" /> Under højden af [[Thailand under coronaviruspandemien|COVID-19-krisen]] i [[august]] [[2021]] viste en undersøgelse, at 1,6 procent af befolkningen med konti over 1 million baht tegnede sig for 91,22 procent af alle indestående midler. Den samme undersøgelse viste, at udlændinge havde deponeret 3,52 procent af midlerne i de thailandske banker, på trods af, at udlændinge kun svarer til 0,75 procent af befolkningen.<ref name="20230925-TE" /> Et studie fra ''[[Bank of Thailand]]'' offentliggjort i [[august]] 2019 viste, at mange thailændere begynder at optage [[lån]], når de er i 20'erne, og fortsætter med at øge låne[[gæld]]en helt op til [[pension]]salderen. Andelen af private såkaldte "husholdningslån" var steget til at udgøre 78,6 procent af [[bruttonationalprodukt]]et (BNP) – svarende til 12,8 [[billion]]er baht (cirka 2,5 billioner DKK) i fjerde [[kvartal]] 2018 – hvilket placerede Thailand som det land i [[Asien]] med højeste husholdningslånegæld, og i top-10 på verdensplan. Til sammenligning udgjorde lånene gennemsnitligt 49,89 procent af BNP i årene [[1991]] til 2018, men steg kraftigt med gennemsnitligt 12,8 procent årligt i perioden [[2008]] til [[2012]]. ==== Husholdningsgæld ==== [[Husholdningsgæld]]en er blandt [[Asien]]s højeste og udgjorde 90,7 [[procent]] af [[BNP]] pr. [[Kvartal|2. kvartal]] [[2023]],<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-household-debt-for-q2-spikes-at-16-07-trillion-baht/ |title=Household debt for Q2 spikes at Bt16.07 trillion |work=[[Thai PBS]] |date=4. december 2023 |access-date=4. december 2023 |language=en}}</ref>. Ved udgangen af 2023 var husholdningernes gæld steget med 3,7 procent år-til-år til 13,7 billioner [[baht]] (cirka 2, 75 billioner [[DKK|kroner]]), inklusive 1,05 billioner baht (cirka 210 milliarder kroner) i misligholdte lån.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/government-to-roll-out-new-measures-to-tackle-thai-indebtedness/ |title=Government to roll out new measures to tackle Thai indebtedness |work=[[Thai PBS]] |date=12. februar 2024 |access-date=12. februar 2024 |language=en}}</ref> Nem adgang til forbrugslån via [[kreditkort]] er medvirkende til den høje husstandsgæld, hvorfor regeringen i [[2017]] sænkede den tilladte maksimum [[rente]] fra 20 procent til 18 procent, og reducerede mulighed for at lavindkomster under 30.000 baht (cirka 6.000 kroner) om måneden, kan optage nye lån højere end tilsvarende 1½ måneds indkomst, samt højst have tre lånkonti. Folk optager og akkumulerer lån fra en yngre alder end tidligere. Dårlige kreditkort-lån udgjorde 3,8 procent, mens dårlige låntagere for almindelige forbrugslån var på 2,9 procent.<ref>{{cite news |url=http://www.reuters.com/article/thailand-cenbank-loans-idUSL3N1KH1YJ |title=Thailand tightens credit-card rules to battle high household debt |work=[[Reuters]] |date=26. juli 2017 |access-date=26. juli 2017 |language=en}}</ref> 96 procent af arbejderne havde en gæld, der i gennemsnit udgjorde 140.000 baht (cirka 28.000 kroner) pr. husstand i [[april]] [[2018]]. 65,4 procent af lånene var legitime eller officielle, til en årlig gennemsnitsrente på 10,6 procent, men de resterende 34,6 procent var uorganiserede lån, hos blandt andre ''[[lånehaj]]er'' (en person, der låner penge ud til meget høj rente), hvor renten kan være helt op til 20 procent om måneden.<ref>{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/labourers-still-heavy-debts/ |title=Labourers still in heavy debts |work=[[Thai PBS]] |date=28. april 2018 |access-date=28. april 2018 |language=en |archive-date=29. april 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180429025158/http://englishnews.thaipbs.or.th/labourers-still-heavy-debts/ |url-status=dead }}</ref> På grund af de økonomiske følger fra [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronavisruspandemien]] steg husholdningsgælden i [[Kvartal|3. kvartal]] [[2021]] til 89,3 procent af BNP, i beløb 14,35 [[billion]]er baht (knap 3 billioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailand-trapped-in-a-household-debt-quagmire/ |title=Thailand trapped in a household debt quagmire |work=[[Thai PBS]] |date=24. marts 2022 |access-date=24. marts 2022 |language=en}}</ref> Et studie offentliggjort i [[juni]] [[2022]] fra ''University of Thai Chamber of Commerce'' (UTCC) fandt, at gennemsnitsstørrelsen for husholdningslån var steget med 5,8 procent fra [[november]] 2017 til begyndelsen af 2022. Studiet fandt tillige frem til, at 59,2 procent af lånene var fra lovlige [[Finansiel service|finansielle institutioner]], mens 40.8 procent var "undergrundslån", ofte fra lånehajer, som er et stort problem i Thailand, hvor renterne samlet kan udgøre 300-400 procent af lånet.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1262707-loan-sharks-are-making-a-large-profit-across-thailand/ |title=Loan Sharks are making a large profit across Thailand |work=[[ASEAN NOW]] |author=Michael Bridge |date=14. juni 2022 |accessdate=14. juni 2022 |language=en}}</ref> === Skat === ==== Moms ==== Thailand indførte [[moms]], kaldt ''vat'' efter engelske "value added tax" ([[Dansk (sprog)|dansk]]: merværdiafgift), i [[1992]] som afløsning af den tidligere ''business tax'' (forkortet BT). Satsen blev sat til 10 procent, men i praksis midlertidigt nedsat til 7 procent. Under [[Asienkrisen|finanskrisen i 1997]] forlangte den [[Internationale Valutafond]] (forkortet IMF), at satsen blev hævet til 10 procent, hvilket i stedet for at forbedre økonomien, havde den modsatte effekt, hvorfor [[IMF]] blev kritiseret for at give en forkert "medicin". Momssatsen blev efter halvandet år atter reduceret til 7 procent den [[31. marts]] [[1999]]. Den midlertidige sats er jævnligt blevet forlænget, senest i [[2021]] under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]].<ref name="20210408-PBS">{{Cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/tax-hikes-may-be-unavoidable-in-post-covid-economy/ |title=Tax hikes may be unavoidable in post-COVID economy |work=[[Thai PBS]] |date=8. april 2021 |access-date=8. april 2021 |language=en |archive-date= 8. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210408054113/https://www.thaipbsworld.com/tax-hikes-may-be-unavoidable-in-post-covid-economy/ |url-status=dead }}</ref> De 7 procent ''vat'' udgør mere end 30 procent af Thailands årlige skatteindtægter.<ref name="20210408-PBS" /> ==== Selskabsskat ==== [[Selskabsskat]] udgør 15 procent for mindre virksomheder og 20 procent for større virksomheder. En del virksomheder har skatte[[privilegium]] fra ''Board of Investment'' (forkortet BOI, [[Dansk (sprog)|dansk]]: Investeringsbestyrelsen), hvor lavere selskabsskat anvendes til, at tiltrække udenlandske investeringer. Effekten har ofte været diskuteret, da ifølge [[Verdensbanken]]s globale investeringskonkurrencerapport for [[2019]]/[[2020]] baserer moderselskaber deres investeringsbeslutninger på [[Politik|politisk]] stabilitet, [[makroøkonomi]]sk stabilitet, [[Jura|juridiske]] og [[Lov (jura)|lovgivningsmæssige]] rammer samt [[talent]] og færdigheder, i nævnte rækkefølge, mens lave skatter kommer til sidst.<ref name="20210408-PBS" /> ==== Afgifter ==== Der er såkaldt "sin tax", afgifter, på en række varer, for eksempel [[cigaret]]ter og [[Alkoholiske drikkevarer|alkohol]]. Der har været vedvarende diskussioner om disse afgifter, blandt andet om højere cigaretafgifter reduceret antallet af rygere, eller i stedet får flere til at hjemmerulle cigaretter. Importafgifter er derimod begrænset af de mange [[frihandel]]saftaler.<ref name="20210408-PBS" /> ==== Indkomstskat ==== [[Indkomstskat]] er ukendt for de lavtlønnede arbejdstagere, typisk betales der ikke skat at de første omkring 25.000 [[baht]] (cirka 5.000 [[DKK|kroner]]) månedsindkomst, dog afhængig af en lang række personlige fradrag, så bundgrænsen kan være højere. Lavindkomster skal ikke rapportere ([[Selvangivelse|selvangive]]) noget. Økonomer advarer ofte om Thailands massive [[Uformel sektor|uformelle sektor]], som skønnet omfatter mere end 50% af arbejdsstyrken.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/3282627/make-tax-fit-the-real-thailand |title=Make tax fit the real Thailand |work=[[Bangkok Post]] |date=8. juli 2026 |access-date=9. juli 2026 |language=en}}</ref> Tidligere blev det angivet, at 4-5 procent af befolkningen betalte indkomstskat, med tallet er stigende til, at cirka 15% thailændere er registreret i indkomstskat-systemet og omkring 6 procent betaler indkomstskat. Indkomstskatten begynder med 5 procent og stiger med 5-procent trin, op til maksimalt 35 procent for den del af årsindkomsten, der overstiger 5 [[million]]er baht (cirka 1 million kroner). I [[2025]] indsendte 12,57 millioner borgere, ud af en befolkning på omkring 66 millioner, en selvangivelse, hvoraf kun 5,14 millioner skulle betale indkomstskat. Personlig indkomstskat udgjorde 278,18 milliarder baht, svarende til omkring 55 milliarder kroner. Blot 30.000 skattepligtige havde en indkomst over fem millioner baht (cirka en million kroner), som er skattetrinet til højeste indkomstskat på 35 procent. Denne gruppe udgjorde 0,2 procent af skatteyderne, men betalte over 25 procent af den samlede indkomstskat.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-tax-data-show-narrow-income-tax-base-r3080/ |title=Thailand tax data show narrow income-tax base |work=[[ASEAN NOW]] |date=2. august 2026 |access-date=5. august 2026 |language=en}}</ref> En månedsindkomst på 25.000 baht (omkring 5.000 DKK) er mindstebeløbet for at indgive en selvangivelse. Skattemyndighederne ønsker at udvide indkomstskattebetaling, ved at inkludere cirka 500.000 personer indenfor [[online]]-handel, [[Influencer-marketing|influencere]], [[Youtuber]]e og [[freelance]]re. 40 procent af skatterne kommer fra syv procent [[moms]]. Også [[selskabsskat]]ten ønskes optimeret, da der ud af 600.000 registrerede [[virksomhed]]er, kun var 450.000, der indgav en selvangivelse i 2020.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2020179/revenue-department-plan-intends-to-add-some-500-000-taxpayers |title=Revenue Department plan intends to add some 500,000 taxpayers |author=WICHIT CHANTANUSORNSIRI |work=[[Bangkok Post]] |date=16. november 2020 |access-date=16. november 2020 |language=en}}</ref> ==== Skatteplanlægning ==== ''Skattetænkning'' kaldes for skatteplanlægning. Højindkomstmodtagere med årlig indkomst over 5 millioner [[baht]] (2026-tal), svarende til cirka en million [[DKK|kroner]], har for eksempel intet incitament til at betale 35 procent i personlig [[indkomstskat]], når [[selskabsskat]]ten kun er 20 procent, hvilket opfordre folk til at undgå indkomstskat, ved at oprette såkaldte [[Skal (struktur)|skal]]-virksomheder, hvortil de flytter noget af deres indkomst, for at betale lavere indkomstskat.<ref name="20210408-PBS" /> ==== Undergrundsøkonomi ==== Thailands [[undergrundsøkonomi]] (sorte marked) anslås af World Economics (i [[London]]) til at udgøre 46,2 procent af [[BNP]] (2021-tal).<ref>{{cite web |url=https://www.worldeconomics.com/National-Statistics/Informal-Economy/Thailand.aspx |title=Thailand's Informal Economy Size |work=[[World Economics]], London |access-date=9. november 2022 |language=en |archive-date= 9. november 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221109103209/https://www.worldeconomics.com/National-Statistics/Informal-Economy/Thailand.aspx |url-status=dead }}</ref> Tidligere [[premierminister]] [[Thaksin Shinawatra]] anslog i [[november]] [[2022]] undergrundsøkonomien til at udgøre mere end en [[billion]] [[baht]] (cirka 200 milliarder [[DKK|kroner]]).<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/45697/thaksin-claims-thailands-underground-economy-is-more-than-1-trillion-baht-while-warns-prayut-from-joining-new-political-outfits/ |title=Thaksin claims Thailand’s underground economy is more than 1 trillion Baht while warns Prayut from joining new political outfits |author=Erich Parpart |work=[[Thai Enquirer]] |date=9. november 2022 |access-date=9. november 2022 |language=en}}</ref> === Spil === Pengespil er forbudt i Thailand, bortset fra det statslige [[lotteri]], som mange nærmest har et [[Ludomani|afhængighedsforhold]] til. To gange om [[måned]]en udtrækkes gevinsterne, hvor mange thailændere venter på lotteri resultaterne foran [[Tv]]-skærme og [[mobiltelefon]]er, i håb et [[mirakel]]. Totalt køber en fjerdedel af befolkningen, omkring 20 millioner mennesker, lotto-kuponer for et samlet beløb på 250 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 50 milliarder [[DKK]]) årligt. [[Siam Commercial Bank]]s ''økonomiske undersøgelses center'' og TMB (Thai Millitary Bank) konkluderede i en undersøgelse, offentliggjort i [[2019]], at lavindkomstgruppers spilleindsatser voksede med mere, end deres forholdsmæssige lønstigninger. I [[2017]] brugte de gennemsnitligt 4.660 baht (cirka 900 DKK) om året på lotteri, mens det tilsvarende beløb var 3.407 baht i [[2009]]. Folk med en månedlig gennemsnitsløn under 15.000 baht (cirka 3.000 DKK) brugte 350 baht (cirka 70 DKK) på lotteri, svarende til 2,2 % af deres indkomst, mens folk med højere månedsløn gennemsnit brugte 680 baht (cirka 140 DKK) på spil, svarende til 1,2 % af indkomsten. Højindkomstgrupper med mere end 100.000 baht (cirka 20.000 DKK) i månedsløn, brugte omkring 10.000 baht (cirka 2.000 DKK) om året på spil, inklusive (ulovlige) undergrunds spil. Thailændere bruger tre gange så mange penge på spil, som de samlet sparer op i langsigtede [[investeringsfond]]e og [[pensionsfond]]e. Mange mener, at de bør bruge [[disponibel indkomst]] på lotteri, i stedet for andre ting – i håbet om at blive velhavende fra den ene dag til den anden – chancen for at vinde førstepræmien i statslotteriet er 0.0001 %, hvorimod chancen for en stor gevinst i et ''[[Undergrundsøkonomi|undergrundslotteri]]'' er på 0,4 % til 2 %.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/how-thais-test-their-luck-twice-a-month/ |title=How Thais test their luck – twice a month |work=[[Thai PBS]] |date=28. april 2019 |access-date=29. april 2019}}</ref> Gevinstudbetaling i Thailands statslotteri er 60 % af omsætningen<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.glo.or.th/ewt_news.php?nid=32&filename=index___EN |title=The Government Lottery Office ACT B.E.2517 |access-date=29. april 2019}}</ref> – til sammenligning er gevinstudbetaling 45 % af omsætningen i dansk Lotto ifølge [[Berlingske]]<ref>{{cite news |url=https://www.berlingske.dk/privatoekonomi/saadan-faar-du-med-sikkerhed-gevinst-i-lotto |titel=Sådan får du med sikkerhed gevinst i lotto |author=Lars Erik Skovgard |work=[[Berlingske]] |date=2. juni 2012 |access-date=29. april 2019}}</ref> – i forhold til andre spil, hvor normen er 74 % for [[bingo]], 81 % ved [[hestevæddeløb]], 89 % på [[spillemaskine]]r og 98 % i [[Blackjack]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://walkerd.people.cofc.edu/360/AcademicArticles/LotteryReviewJGS.pdf |title=Lottery Gambling: A Review |work=Springer Science+Business Media |author=V. Ariyabuddhiphongs (Bangkok University) |date=30. april 2010 |access-date=29. april 2019 |archive-date=15. februar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190215034003/http://walkerd.people.cofc.edu/360/AcademicArticles/LotteryReviewJGS.pdf |url-status=dead }}</ref> === Pension og ældre === Thailand, sammen med Kina, har en hurtigere voksende, forholdsmæssig befolkningsandel af ældre borgere end hos de regionale naboer. Ifølge [[Verdensbanken]] forventes Thailand i [[2040]] at have den højeste andel af ældre i [[Østasien]].<ref name="20180508-reuters">{{cite news |url=https://in.reuters.com/article/thailand-ageing/wider-image-back-to-school-for-thailands-elderly-idINKBN1I91HZ |title=Wider Image: Back to school for Thailand's elderly |work=[[Reuters]] |date=8. maj 2018 |access-date=9. maj 2018 |language=en |archive-date= 9. maj 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180509151509/https://in.reuters.com/article/thailand-ageing/wider-image-back-to-school-for-thailands-elderly-idINKBN1I91HZ |url-status=dead }}</ref> I perioden [[1980]] til [[2018]] steg gennemsnitslevealderen for mænd fra 65,6 år til 72,2 år, og for kvinder fra 70,9 år til 78,9 år. Periode med godt helbred er 68 år for mænd og 74 år for kvinder.<ref>{{cite news |url=https://royalcoastreview.com/2023/02/thai-people-are-living-longer/ |title=THAI PEOPLE ARE LIVING LONGER |work=[[Royal Coast Review Thailand]] |date=10. februar 2023 |access-date=10. februar 2023 |language=en |archive-date=10. februar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230210153301/https://royalcoastreview.com/2023/02/thai-people-are-living-longer/ |url-status=dead }}</ref> I [[2020]] var der flere end 12 millioner over 60 år, hvilke udgjorde 18 procent af befolkningen, forventet at stige til 31 procent i [[2040]]. Den arbejdende del af befolkningen, 15 til 59 år, er nedagående og forventes at være faldet fra 65 procent i 2020 til 56 procent i 2040.<ref name="20210413-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/the-huge-challenges-facing-thailands-ageing-society/ |title=The huge challenges facing Thailand’s ageing society |work=[[Thai PBS]] |date=13. april 2021 |access-date=13. april 2021 |language=en |archive-date=13. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210413055414/https://www.thaipbsworld.com/the-huge-challenges-facing-thailands-ageing-society/ |url-status=dead }}</ref> Der er ingen, eller kun yderst beskeden, offentlig [[pension]], så ældres forsørgelse er i vid udstrækning baseret på familien, i særdeleshed opdrages børnene til at tage sig af forældrene, hvilket har været en historisk tradition. Blandt nationens 10 millioner ældre, havde 2 millioner registreret sig som lavindkomst borgere i 2017.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30312234 Income boost for Thai seniors in the works (The Nation, 13-04-2017, hentet 14-04-2017)]</ref> I [[2024]] var antallet af ældre steget til 12 millioner.<ref name="20240725-BP" /> Siden [[2020]] kan ældre registreres til en månedsydelse på 600 baht, hvis man er 60-69 år gammel, stigende til 700 baht for 70-79 årige, 800 baht for 80-89 årige og 1.000 baht (cirka 200 DKK) for de, der er 90 år eller ældre.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30395327 |title=Thai seniors have until Wednesday to register for govt allowance |work=[[The Nation Thailand]] |date=29. september 2020 |access-date=30. september 2020 |language=en}}</ref> Mange thailændere er trods aldersrelaterede helbredsproblemer nødsaget til at arbejde efter pensionsalderen, fordi de ikke har nogen egen opsparing. Jobmulighederne er dog begrænsede. En undersøgelse fra [[2021]] udført blandt indbyggere i [[Bangkok]] i alderen 60-64 år viste, at en femtedel af de adspurgte fortsatte med at arbejde uofficielt.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/no-savings-huge-debts-more-and-more-thai-seniors-struggling-to-survive/ |title=No savings, huge debts: More and more Thai seniors struggling to survive |work=[[Thai PBS]] |date=14. april 2023 |access-date=14. april 2023 |language=en}}</ref> Næsten halvdelen af landets arbejdsstyrke på 37,5 millioner mennesker, manglede en pensionsopsparing i [[2024]].<ref name="20240725-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/general/2835438/retirement-lottery-to-the-rescue |title=Retirement lottery to the rescue |work=[[Bangkok Post]] |date=25. juli 2024 |access-date=26. juli 2024 |language=en}}</ref> Fra omkring årtusindeskiftet, det økonomiske opsving siden 1990'erne, er mange imidlertid blevet berettiget til en mindre arbejdsmarkedspension gennem ''Social Security''-ordningen, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler et månedligt bidrag, der samlet udgør cirka 10 % af lønnen, dog højst svarende til 10 % af 15,000 baht (cirka 3.000 DKK), til blandt andet sygesikring, arbejdsløshedsunderstøttelse og en 10-årig pensionsudbetaling. Ydelserne ændres dog løbende og udgjorde ultimo 2017 et fast beløb på 750 baht om måneden, som dog i 2018 blev foreslået differentieret efter indkomst. Pr. maj 2017 var lidt flere end 14 millioner personer tilmeldt ordningen, hvori pensionsalderen er 55 år, men foreslået forhøjet til 60 år, for at imødegå den stigende andel af ældre i befolkningen. Pensionsordningens investeringsværdi udgjorde i maj, 2017, 1,7 billioner baht (cirka 340 mia. DKK).<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30320095 Age for old-age benefits to be raised (The Nation, 07-07-2017, hentet 07-07-2017)]</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30337345 Polls back change to pension age]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 29-01-2018, hentet 29-01-2018.</ref> Ordningen kan til- dels sammenlignes med danske [[Arbejdsmarkedets Tillægspension|ATP]] stiftet i [[1964]], der dog er en livslang supplerende pensionsydelse. ATP's kapital for omkring 5 mio. medlemmer udgjorde if. 2016-årsopgørelsen, 759 mia. kroner.<ref>{{Cite web |url=https://www.atp.dk/presse/nyheder/aarsrapport-2016 |title=ATP leverer investeringsafkast på 15,3 mia. kr. i 2016 (ATP, 08-02-2017, hentet 074-074-2017) |access-date= 7. juli 2017 |archive-date=28. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180828140013/https://www.atp.dk/presse/nyheder/aarsrapport-2016 |url-status=dead }}</ref> Desuden er privat pensionsopsparing blevet udbredt blandt især middelklassen. Thailand er således inde i en transit-periode, hvor den aktive erhvervsgruppe både skal spare op til både egen pension og samtidig forsørge forældre, men ikke med sikkerhed kan forventer at deres egne børn vil forsørge dem i alderdommen. En undersøgelse,'' Manulife Investor Sentiment Index'', i 2016 viste, at mange anser pensionsplanlægning som seriøst i forhold til familie og helbred. De fleste, 63 % af pensionsopsparene forventer således at skulle forsørge deres forældre, og 27 % mener at de kommer til at hjælpe deres børn økonomisk, uden at få noget tilbage. 69 % er bekymrede om helbredet, og 46 % i særdeleshed om helbredet vil begrænse erhvervsevnen. 79 % af respondenterne i undersøgelsen var dog optimistiske i forhold til at kunne opretholde, eller forbedre deres [[livsstil]] i pensionstilværelsen.<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30311186 Fear of retirement savings shortfall hangs over investors, survey finds (The Nation, 03-04-2017, hentet 04-04-2017)]</ref> ''National Economic and Social Development Board'' (forkortet NESDB, dansk: National økonomisk og social udviklingsråd) opgjorde i [[februar]] 2021, at thailændere har brug for en pensionsopsparing på mellem 2,8 millioner baht (cirka 570.000 DKK) for landbefolkning og 4 millioner baht (cirka 800.000 DKK) for byboere, for at have nok til en "beskeden" pensionisttilværelse. Undersøgelser har vist, at Thailand officielt bliver et ældre samfund omkring [[2023]] og et superaldrende samfund 10 år senere. De ældres egne besparelser pr. 2020 vil ikke være tilstrækkelige til, at leve et beskedent liv medmindre staten fremmer pensionsopsparing, og forsøger at hjælpe pensionister med, at få en indtægtskilde efter deres pensionering.<ref name="20210223-PBS" /> Regeringen har oprettet 'ældreskoler' flere steder i landet, for at modvirke ensomhed og det stress ensomhed kan medføre, hvor ældre borgere en dag om ugen iklæder sig skoleuniform, og både lærer nyt og møder andre ældre.<ref name="20180508-reuters" /> === Sociale forhold === ==== Handikappede ==== Der var 3,69 millioner [[handicap]]pede i [[2017]], kun godt halvdelen, 1,64 millioner eller 44,4 procent, havde handicapkort og var dermed berettiget til statshjælp. Næsten halvdelen, 45,1 procent, var udeladt af systemet, da deres ansøgning om at modtage handicapydelser blev afvist, fordi de ikke passede til de af regeringen fastsatte handicapkategorier. Handicapevalueringssystemet er baseret på medicinsk diagnose, ikke behov, og dermed almindelig overbevisning om handicap, der fokuserer på fysisk handicap såsom amputation, syns- og hørenedsættelse, lammelser eller andre langsigtede tilstande, der hindrer fysisk funktion og mobilitet. Ifølge kritikere og medier i [[2022]], er der behov for fornyelse.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2340557/disability-benefits-system-needs-revamp |title=Disability benefits system needs revamp |author=PHAKPHUM JATUPITPORNCHAN |work=[[Bangkok Post]] |date=6. juli 2022 |access-date=6. juli 2022 |language=en}}</ref> ==== Kvinders rettigheder og ligestilling ==== Der er ikke (pr. 2017) sket nogen væsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelse af kvinders rettigheder i de sidste 32 år ifølge Kalaya Chularathakom fra [[IWTN Network]].<ref name=RightsThreat>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web | url = http://www.bangkokpost.com/news/politics/1281051/activists-say-womens-rights-under-threat | title = Activists say women's rights under threat | work = Bangkok Post | date = {{dato|5-7-2017}} }}</ref> Kvinder er til dels repræsenteret i offentlige embeder, men derimod ofte i ledende positioner på handels- og butiksområdet. Kvinderne kan være meget dominerende i familien. I nord og nordøst er det almindeligt, at jorden går i arv til kvinderne. Der tales ikke offentligt om behov for ''ligestilling'', eneste grupper der ytrer sig herom er [[Transkønnethed|transgenders]], de såkaldte ''katoy'' (også stavet som ''kathoey'' på engelsk), der udgør en relativt stor gruppe, hvis angivne antal svinger mellem 3% af mændene, og 1% af befolkningen.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://factsanddetails.com/southeast-asia/Thailand/sub5_8d/entry-3249.html |title=KATOEYS AND LADYBOYS IN THAILAND |work=Facts and Details |date=maj 2014 |access-date=2017-04-14}}</ref> Denne gruppe ønsker ligestilling med kvinder. Vold i hjemmet, især mod kvinder og piger, er stigende ifølge undersøgelser i [[2023]], der viser at Thailand ligge i verdens Top-10. Resultaterne tegner et dystert billede af mænds misbrug af kvinder, hvilket indikerer, at ægtemænd eller kærester er ansvarlige for vold mod hustruer eller kærester i 60-70 procent af alle tilfælde af vold i hjemmet.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40031638 |title=Thailand ranks among top 10 countries for violence against women and girls |work=[[The Nation Thailand]] |date=5. oktober 2023 |access-date=5. oktober 2023 |language=en}}</ref> ==== LGBT+ ==== [[Fil:Samui Pride Parade 2024 IMG 5061.jpg|thumb|[[Pride parade]] i [[2024]].]] Thailands stort set [[Konservatisme|konservativt]] [[Buddhisme|buddhistiske]] samfund har ry for sin afslappede holdning til køn og seksuel mangfoldighed, siden [[homoseksualitet]] blev afkriminaliseret i [[1956]]. Alligevel står thailandske [[LGBT|LGBT+]] personer ofte over for [[diskrimination]] og [[Stigma (samfund)|stigma]] på [[skole]]r, på [[arbejdsplads]] og i [[sundhed]]sfaciliteter, og de afvises ofte af deres [[Familie (menneske)|familier]].<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/thailand-lgbt-arrests/dozens-arrested-in-thailand-in-raid-on-gay-chemsex-party-idUSL5N2NA0B6 |title=Dozens arrested in Thailand in raid on gay 'chemsex' party |author=Nanchanok Wongsamuth |work=[[Reuters]] |date=23. maj 2021 |access-date=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210525125321/https://www.reuters.com/article/thailand-lgbt-arrests/dozens-arrested-in-thailand-in-raid-on-gay-chemsex-party-idUSL5N2NA0B6 |archive-date=25. maj 2021 |url-status=dead}}</ref> Ægteskab mellem personer af samme køn blev godkendt i [[2024]].<ref name="20240618-DR" /><ref name="20240619-AN" /> ==== Teenagermødre ==== Antallet af [[teenager]]<nowiki />mødre er relativt højt, flere end 70.000 mellem 15 og 19 år blev mødre i [[2018]]. En undersøgelse af teenagermødre viste, at 62,8 procent ikke havde noget arbejde eller nogen indkomst, 43,6 procent havde hjemmeproblemer, herunder vold, og 31,4 procent havde ingen viden om, hvordan man skulle opdrage børn.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30390607 |title=‘Model mums’ offer hope to Thailand’s 1 million teenage mothers |work=[[The Nation Thailand]] |date=1. juli 2020 |access-date=3. juli 2020}}</ref> Omkring 14 procent af alle graviditeter er blandt unge. Antallet af teenage[[Fødsel|fødsler]] lå på 47 pr. 1.000 [[pige]]r i alderen 15 til 19 år, hvilket var højere end [[Sydasien]]s gennemsnit på 35, men lavere end nabolandene [[Laos]], med 94, og [[Cambodja]] på 57. Ud af de 84.578 piger under 20 år, der fødte i 2018, var 2.559 mellem 10 og 14 år.<ref name="20190129_nation" /> 51 procent af gravide teenagere var i [[2019]] skoleelever eller studerende, hvoraf kun halvdelen, 23,3 procent fortsatte efter en fødsel, og alene 5,1 procent fuldførte en uddannelse.<ref name="20190906_nation" /> En undersøgelse viste, at børn af teenagere ofte selv bliver forælder som teenager. I [[2020]] var antallet af fødsler hos teenagermødre faldet til 56.000 for de 15-19 årige, og 1.783 for de 10-14 årige. Antallet af fødsler faldt generelt i Thailand i samme periode.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/teenage-pregnancy-is-bad-but-lack-of-support-system-is-worse/ |title=Teenage pregnancy is bad, but lack of support system is worse |work=[[Thai PBS]] |date=24. februar 2023 |access-date=24. februar 2023 |language=en}}</ref> ==== Ægteskab ==== [[Fil:Thai wedding - conch water.jpg|thumb|[[Bryllup]]sceremoni, hvor et ældre familiemedlem hælder vand fra en [[konkylie]] over hænderne på bruden og brudgommen.]] Ægteskab er i vid udstrækning uregistrerede, såkaldte "buddhist vielse", der er en velsignelse af parret, også kaldt "landsbyægteskab" (engelsk: village marriage), der kan være en offentlig ceremoni uden deltagelse af munke. Registrerede ægteskaber svarer til en [[borgerlig vielse]] og vil ofte være suppleret med en, eller flere ceremonier, der også kan inkludere en vestlig [[bryllup]]sceremoni. Ægteskab af samme køn er ikke officielt tilladt, det vil sige som registreret ægteskab, men foretages som buddhistisk velsignelse og/eller landsbyceremoni.<ref>{{cite web |url=https://www.samuiforsale.com/family-law/common-law-marriage-thailand.html |title=Common law, de-facto or Buddhist marriages in Thailand |work=SamuiForSale |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201023045500/https://www.samuiforsale.com/family-law/common-law-marriage-thailand.html |archive-date=23. oktober 2020 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.easyweddings.com.au/articles/commitment-ceremony-different-marriage-ceremony/ |title= Same-Sex Marriages: How is a commitment ceremony different from a marriage ceremony? |work=Easy Weddings |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201130174655/https://www.easyweddings.com.au/articles/commitment-ceremony-different-marriage-ceremony/ |archive-date=30. november 2020 |url-status=dead}}</ref> Statistisk er gennemsnitsalderen for personer, der bliver gift, stigende fra at være 24 år i [[1990]] til 28 år i [[2010]].<ref name="20230214-PBS" /> Uregistrerede ægteskaber betragtes af folk som ligeværdige med registrerede ægteskaber, men har ingen retsvirkning ved [[skilsmisse]] og arv uden [[testamente]]. [[Fil:Thai Bride Price 2008.jpg|thumb|Typisk ''sin sod'', brudepris.]] Det er [[kutyme]] at [[brudgom]]men ved bryllupsceremonien betaler en såkaldt "sin sod" ([[Thai (sprog)|thai]]: สินสอด, [[Dansk (sprog)|dansk]]: brudepris) for bruden, der repræsenterer både brudgommens status og brudens status, samt viser, at brudgommen er økonomisk i stand til at forsørge sin ny familie. Sin sod inkluderer et aftalt pengebeløb i [[kontanter]] og en aftalt mængde smykke[[guld]]. Pengesummen kan være alt fra hundred tusinde baht (omkring 20.000 DKK) og op til ganske anseelige beløb. Ved ''almindelige'' ægteskaber typisk omkring 300.000 baht (cirka 60.000 DKK), men kan være flere millioner og helt op til 100 millioner baht (cirka 20 millioner DKK), som det var tilfældet med pop[[sangerinde]]n [[Tata Young]].<ref>{{cite web |url=http://usa.siam-legal.com/family-law/thai-dowry.php |title=Thailand Dowry |work=Siam Legal |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20200627022409/http://usa.siam-legal.com/family-law/thai-dowry.php |archive-date=27. juni 2020 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web |url=http://dating_news.thaikisses.com/2016/06/02/sin-sod-what-you-should-pay-to-marry-your-thai-girlfriend/ |title=Sin Sod – What You Should Pay to Marry Your Thai Girlfriend |work=NewsTube |date=2. juni 2016 |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201024225310/http://dating_news.thaikisses.com/2016/06/02/sin-sod-what-you-should-pay-to-marry-your-thai-girlfriend/ |archive-date=24. oktober 2020 |url-status=dead}}</ref> [[Flerkoneri]] (Polygami) blev officielt forbudt i [[1935]] med forekommer stadig i form af en såkaldt "mia noi" ([[Thai (sprog)|thai]]: เมียน้อย, dansk: lille kone), som kan være et ceremonielt ægteskab, da det efter buddhistisk tradition ikke er ulovligt at gifte sig, mens man er registreret som gift med en anden.<ref>{{cite news |url=https://www.thairath.co.th/news/local/bangkok/2035748 |title=โฆษก ตร.แจง ตำรวจแต่งงานซ้อน มีโทษวินัยทำองค์กรเสียหายแต่ไม่ร้ายแรง |work=Thai Rath |date=19. februar 2021 |access-date=4. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210220201947if_/https://www.thairath.co.th/news/local/bangkok/2035748 |archive-date=20. februar 2021 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.sanook.com/news/8350926/ |title=หนุ่มโพธาราม เผยชีวิต "3 คนผัวเมีย" รักกันราบรื่น 7 ปี มีทายาทแล้ว 4 คน |work=[[Sanook]] |date=22. februar 2021 |access-date=4. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210222011330/https://www.sanook.com/news/8350926/ |archive-date=22. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> Det kan også være i form af [[utroskab]], som er vidt udbredt. I en [[meningsmåling]] om utroskab omfattende 36 lande i [[2012]], kom Thailand ind på førstepladsen. Selv om uregistreret polygami ikke er ulovligt, kan det have konsekvenser indenfor visse samfundslag, for eksempel tillades det ikke i [[hær]]en (RTA, Royal Thai Army)- En registreret ægtefælle kan, indenfor en kortere frist, efter at være blevet bekendt med utroskab, anlægge erstatningssag mod en [[elskerinde]] eller [[elsker]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/marital-infidelity-a-hard-and-illegal-habit-to-give-up-in-thailand/ |title=Marital infidelity a hard (and illegal) habit to give up in Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=3. marts 2021 |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304191353/https://www.thaipbsworld.com/marital-infidelity-a-hard-and-illegal-habit-to-give-up-in-thailand/ |archive-date=4. marts 2021 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2021/02/19/man-marries-mia-noi-then-mia-luang-and-mom-arrive-at-the-wedding/ |title=MAN MARRIES ‘MIA NOI.’ THEN ‘MIA LUANG’ AND MOM ARRIVE AT THE WEDDING |work=[[Khaosod English]] |date=19. februar 2021 |access-date=4. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210227061906/https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2021/02/19/man-marries-mia-noi-then-mia-luang-and-mom-arrive-at-the-wedding/ |archive-date=27. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> ==== Enlige ==== ''[[Enlig|Single]]'' er blevet en trend, hvor moderne thailandske kvinder ikke er bange for at være [[enlig]], modsat tidligere tiders pres fra familien med spørgsmål som "har du en kæreste?" og "hvornår skal du giftes"? I Thailand bruges udtrykket "Keun-kaan" (ขึ้นคาน), der er en [[metafor]], som bogstaveligt betyder "at sidde på [[bedding]]". Det henviser til en nybygget båd, der stadig er placeret på beddingen (det fundament et skibsskrog bygges på), hvormed menes, at båden ikke er blevet brugt, hvilket sammenlignes med kvinder, som endnu ikke er gift. Ifølge National Statistical Office of Thailand (Thailands nationale statistiske kontor, forkortet NSO), foretrækker [[generation Y]] – personer født mellem [[1980]] og [[2000]], også kaldt millennials – at forblive single. Statistisk er procentdelen af millennials, der forblev enlige og beskæftigede, steget mellem [[2017]] og [[2021]] fra 39,1 procent til 44,5 procent.<ref name="20230214-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/are-some-thai-metaphors-stigmatising-single-women/ |title=Are some Thai metaphors stigmatising single women? |work=[[Thai PBS]] |date=14. februar 2023 |access-date=14. februar 2023 |language=en}}</ref> I [[2025]] er hver fjerde thailænder single ifølge NSO, i [[Bangkok]] er andelen dog omkring 50 procent. Kvinder udgør 75 procent af de enlige. 30 procent af de enlige er mellem 25 år og 34 år.<ref>{{cite news |url=https://www.timeout.com/bangkok/news/the-solo-generation-1-in-4-thais-now-single-070825 |title=The solo generation: 1 in 4 Thais now single |author=Fitri Aelang |work=[[Time Out (magasin)]] |date=8. juli 2025 |access-date=10. juli 2025 |language=en}}</ref> === Hospitaler og sundhedsvæsen === Størstedelen af [[sundhedsvæsen]]et udgøres af omkring 1.000 offentlige [[hospital]]er og knap 10,000 offentlige sundhedsklinikker (eller sundheds-stationer), spredt ud over nationen til selv mindre landsbyer. Der er fem hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere i [[Bangkok]], mens der kun er to senge pr. 1.000 indbyggere i provinserne (2019)<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/politics/2019/10/31/access-to-free-education-and-healthcare-far-from-equal-expert-says/ |title=ACCESS TO FREE EDUCATION AND HEALTHCARE FAR FROM EQUAL, EXPERT SAYS |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] English |date=31. oktober 2019 |access-date=31. oktober 2019}}</ref>; til sammenligning er der 2,5 hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere i [[Danmark]] (2015)<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://data.worldbank.org/indicator/SH.MED.BEDS.ZS |title=Hospital beds (per 1,000 people) |work=[[World Bank]] |access-date=31. oktober 2019}}</ref>. Desuden findes et stort antal [[privathospital]]er (353 i 2019<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30372994 |title=Where to complain about hospital overpricing |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. juli 2019 |access-date=16. juli 2019}}</ref>) og klinikker, herunder specialister. Under Taksin Shinawatra-styret, 2001-2006, indførtes et såkaldt ''30-[[baht]] sundhedssystem'' for at kompensere for de mange, der ikke havde en sundheds[[forsikring]]. Systemet forsatte efter [[Thailands militærkup 2006|2006-militærkuppet]] og omkring 48 millioner blev tilsluttet. Systemet var baseret på betaling af en enhedspris på 30 baht (ca. 6 [[DKK]]) for en hvilken som helst behandling. Staten kompenserede med noget over 3.000 baht årligt pr. tilsluttet person. Systemet blev kritiseret og gradvist ændret til gratis behandling som ''universal healthcare scheme'', selv om statstilskuddet blev reduceret noget ned fra knap 3.400 baht til 3.100 baht (cirka 600 DKK) årligt i 2017. Det årlige budget var over 160 [[Milliard|mia.]] baht (cirka 30 mia. DKK) i [[2018]].<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2040138/ Health care utilisation under the 30-Baht Scheme among the urban poor in Mitrapap slum, Khon Kaen, Thailand: a cross-sectional study (hentet 18-02-2017)]</ref><ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/budget-cuts-may-affect-30-baht-universal-health-care-programme/ |title=Budget cuts may affect 30-baht universal health care programme (Thai PBS 17-02-2017) |access-date=18. februar 2017 |archive-date=19. februar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170219021039/http://englishnews.thaipbs.or.th/budget-cuts-may-affect-30-baht-universal-health-care-programme/ |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30336240 More hospitals join free healthcare scheme]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 15-01-2018, hentet 15-01-2018.</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/business/30355588 |title=Tobacco tax ‘too little’ to finance public healthcare |work="[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=2. oktober 2018 |access-date=2. oktober 2018}}</ref> Knap 5 millioner er dækket under offentligt ansattes sundhedsordning (engelsk: Civil Servant Medical Benefit Scheme), og knap 12 millioner er omfattet af ''[[Social velfærd|Social Security]]'' (dansk: ''Social Sikkerhed'', offentlig arbejdsforsikring).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30353748 |title=Limiting universal healthcare to those who earn less than Bt100,000 unfair, says activist |author=CHULARAT SAENGPASSA |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=5. september 2018 |access-date=6. september 2018 }}</ref> De fleste er registreret til de offentlige hospitaler i bopæls-provinsen. Uden for denne skal der betales, eller hospitalsudgifter dækkes af sygeforsikring, eller dækkes af ''Social Security''-systemet, som alle større virksomheders medarbejdere bør være omfattet af. Mange thaier arbejder nemlig i en anden provins, end den de er registreret som bosiddende i, hvilket der kompenseres for med ''Social Security''. Ved nødtilfælde (emergency) dækker imidlertid nærmeste, og dermed alle sygehuse de første 72-timers behandling gratis for patienten, også alle privathospitaler, hvorefter patienten kan overføres til et af de hospitaler, patienten er registreret som hørende til.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30310958 72-hour emergency treatment for free at any hospital (The Nation, 01-04-2017, hentet 01-04-2017)]</ref> Thailands samlede sundhedsudgifter forventes øget til at udgøre svarende til 25 mia. [[USD]] (ca. 150 mia. DKK) i [[2020]].<ref>[https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/2022011371172340 Great opportunities for Thai-Danish cooperation within healthcare]. ''Den Danske Ambassade i Bangkok'', 14-03-2017, hentet 14-03-2017.</ref> I [[2021]] målte [[CEOWORLD Magazine]] sundhedsvæsen i 89 lande, her blev Thailands placeret som nummer 13, [[Syd Korea]] blev udnævnt som havende verdens bedste. Til sammenligning lå Danmark nummer 3 på listen.<ref>{{cite web |url=https://ceoworld.biz/2021/04/27/revealed-countries-with-the-best-health-care-systems-2021/ |title=Revealed: Countries With The Best Health Care Systems, 2021 |work=[[CEOWORLD Magazine]] |date=27. april 2021 |access-date=15. oktober 2021 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/thailandprd/posts/4716665741690136 |title=Several international indices indicate that Thailand has one of the best healthcare systems |work=PR Thai Government via [[Facebook]] |date=15. oktober 2021 |access-date=15. oktober 2021 |language=en}}</ref> Mange af nationens private hospitaler fungerer tillige som såkaldt "Medical Hub" eller ''[[medicinsk turisme]]'', hvor adskillige udlændinge får foretaget behandlinger, såvel [[Medicinsk behandling|medicinske]] som [[kirurgi]]ske, herunder [[Kosmetisk behandling|kosmetiske behandlinger]]. ==== Befolkningens sundhed ==== I [[2014]] blev 37,5 procent af befolkningen ældre end 15 år karakteriseret som [[overvægt]]ige eller lidende af [[fedme]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30376854 |title=Higher tax on sweetened beverages expected to reduce public health woes |work=[[The Nation Thailand]] |date=29. september 2019 |access-date=29. september 2019}}</ref> Frem til [[2020]] blev antallet af overvægtige [[Barn|børn]] og [[ung]]e fordoblet i løbet af to årtier. Børn i aldersgruppen et til fem år steg fra 5,8 til 11,4 procent. Andelen af overvægtige børn i alderen fem til 14 år steg endnu fra 5,8 til 13,9 procent. En lignende opadgående tendens blev fundet blandt 15 til 18-årige, der steg til 13,2 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/has-thailand-found-legal-recipe-to-beat-soaring-child-obesity/ |title=Has Thailand found legal recipe to beat soaring child obesity? |work=[[Thai PBS]] |date=3. august 2023 |access-date=3. august 2023 |language=en}}</ref> En undersøgelse fra [[2021]] viste, at 9,9 millioner, 17,4 procent af befolkningen, var [[Tobaksrygning|rygere]], hvilket var en lille nedgang fra [[2007]], hvor der var 10,8 millioner rygere.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2023/03/14/thai-committee-on-public-health-suggests-e-cigarette-regulation-and-to-end-ban-on-vaping/ |title=Thai Committee on Public Health Suggests E-cigarette Regulation and to End Ban on Vaping |author=Adam Judd |work=[[The Pattaya News]] |date=14. marts 2023 |access-date=15. marts 2023 |language=en}}</ref> ==== Traditionel behandling og medicin ==== [[Fil:Thai massage-room Kap-Choeng-Hospital KIF 1731.jpg|thumb|right|Traditionel [[thaimassage]] rum i offentligt [[hospital]], [[Surin]] (2005).]] Thailand har et stort udbud af såkaldt traditionel behandling og medicin, i vesten ofte kaldt [[alternativ behandling]], herunder den meridianbaserede [[thaimassage]], ''nuad thai'', der er optaget på [[UNESCO]]s [[UNESCO's Verdensarvsliste|Verdensarvsliste]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-massage-recognized-by-unesco/ |title=Thai massage recognized by UNESCO |work=[[Thai PBS]] |date=13. december 2019 |access-date=27. december 2019}}</ref> Fra [[2022]] blev medicinsk cannabis ([[Hamp (slægt)|Cannabis indica]]) frigivet til dyrkning i private husholdninger, hvor [[regering]]en gav en million gratis cannabisplanter til hjemmedyrkning. Store produktion kræver tilladelse.<ref name="20220513-Indian_Express" /> Flere offentlige hospitaler har cannabis-klinikker. ==== COVID-19 pandemi i 2020 ==== {{Uddybende|Thailand under coronaviruspandemien}} Thailand var det første land hvor [[COVID-19]] blev konstateret udenfor [[Kina]] under [[Coronaviruspandemien i 2019-2020|Coronavirusepidemien]], det var den [[13. januar]] [[2020]]. Ifølge nyhedsbureauet [[Associated Press|AP]] medførte det, at de [[Kina|kinesiske]] myndigheder begyndte at advare om epidemien, dog først seks dage senere.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://apnews.com/68a9e1b91de4ffc166acd6012d82c2f9 |title=China didn’t warn public of likely pandemic for 6 key days |work=[[Associated Press]] |date=16. april 2020 |access-date=16. april 2020}}</ref> Thailand blev økonomisk hårdt ramt af [[Coronaviruspandemien i 2019-2020|Coronavirusepidemien]] i [[2020]], hvor [[turisme]] stort set ophørte i løbet af [[marts]] [[måned]] og landet lukkede sine [[grænse]]r den [[26. marts]], trods antallet af konstaterede [[smitte]]de på 1.000 personer, med knap 900 [[hospital]]sindlagte [[Sygdom|syge]] og fire [[død]]sfald, på det tidspunkt var relativt lavt i forhold til en [[befolkning]] på næsten 70 [[million]]er. Fra slutningen af [[maj]] blev der ikke konstateret nye indenlandske tilfælde af COVID-19. De officielle tal pr. [[30. maj]] var 3.077 registreret smittede, heraf 2.961 raskmeldt og 57 relaterede dødsfald, svarende til 0,8 pr. million indbyggere. I slutningen af [[juni]] var der forløbet de 30 dage uden nye tilfælde, som ifølge [[WHO]] betød, at landet var fri af virussen. I [[september]] opstod en 2.bølge, angiveligt forårsaget af illegale indvandrende [[gæstearbejder]]e fra [[Myanmar]], der kulminerede omkring årsskiftet, Udbruddet blev erklæret under kontrol den [[28. februar]] [[2021]], på det tidspunkt var i alt registreret 25.951 smittede og 83 dødsfald. Allerede den [[8. april]] opstod nyt masseudbrud og en 3.bølge med den mere smitsomme [[Storbritannien|britiske]] mutation [[B.1.1.7]], der senere fik navnet "alfa variant", som var blevet spredt til omkring 20 [[provins]]er. Siden blev den mere smitsomme [[SARS-CoV-2|delta variant]] den mest udbredte virus og en eskalerende smitte med op til 20.000 nye daglige tilfælde. Ved udgangen af september 2021 var der i alt registreret 1.603.475 smittede og 16.727 dødsfald.<!-- Den korte tekst her skal udvides med totale antal, når disse foreligger senere i epidemi-forløbet --> === Korruption === I flere Sydøstasiatiske lande er [[korruption]] almindelig, Thailand er ingen undtagelse. Skiftende regeringer har forsøgt at begrænse korruption, både den politiske og økonomiske, blandt andet juntaen der kom til magten efter militærkuppet i 2014, hvorefter korruptionen også faldt en smule. Thailands ''Corruption Situation Index'' (CSI) lå i begyndelsen af [[2017]] på 0,8 procent af [[BNP]] (Brutto National Produktet), hvilket var det højeste målt over en seksårig periode, og udgjorde 120 milliarder [[baht]] (cirka 24 milliarder [[DKK|kroner]]). Tidligere har korruptionen været opgjort til 2,5 procent af BNP svarende til 300-400 milliarder baht (60-80 milliarder kroner).<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30304452 Corruption index hits six-year high (The Nation, 19-01-2017)]</ref> Anti-Corruption Organisation of Thailand (ACT) offentliggjorde en rapport i [[2023]], der beskriver korruptionssager, som involverer [[politiker]]e i løbet af årtiet fra [[2012]] og fremefter. Rapporten undersøgte 61 sager, der involverede i alt 68 politikere. Otte af de 61 undersøgte korruptions-sager var relateret til indkøb, og tilsammen kostede de Thailand 52 milliarder baht (cirka 10 milliarder kroner). Det største økonomiske tab på 130 milliarder baht (cirka 26 milliarder kroner) var forårsaget af [[Yingluck Shinawatra|Yingluck Shinawatra-regeringens rispantsordning]]. Det næststørste økonomiske tab kom fra Klong Dan spildevandsrensningsprojektet – en sag om et rensningsanlæg, som havde sit udspring i [[1994]] og endnu ikke var kommet i drift i [[2022]]<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/how-klong-dan-project-gushed-from-pollution-solution-to-corruption-torrent-to-expensive-lesson/ |title=How Klong Dan project gushed from pollution solution to corruption torrent to expensive lesson |work=[[Thai PBS]] |date=26. marts 2022 |access-date=19. april 2023 |language=en}}</ref> – anslået til 24,9 milliarder baht (cirka 5 milliarder kroner).<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/ten-years-of-corruption-cases-in-act-documented-in-report |title=ACT report exposes a decade of corruption involving politicians in Thailand |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=18. april 2023 |access-date=19. april 2023 |language=en}}</ref> Korruption har bl.a. været udbredt indenfor politiet, hvor det var almindeligt udbredt at købe sig til bedre positioner, hvilket kom frem ifm. en større skandale i 2017.<ref>[http://www.bangkokpost.com/news/general/1276147/police-position-buying-graft-probe-delayed Police position-buying graft probe delayed (Bangkok Post, 27-06-2017, hentet 30-06-2017)]</ref> En ny sag fik mediernes opmærksomhed i [[2021]], hvor en højtstående politiofficer med øgenavnet "[[Ferrari]] Joe" – på grund af hans samling af [[luksusbil]]er – viste sig at have en anseelig formue, anslået til over 250 millioner baht (cirka 50 millioner kroner), og en månedsløn på omkring 40.000 baht (cirka 8.000 kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thephuketnews.com/phuket-opinion-a-tradition-of-corruption-81217.php |title=Phuket Opinion: A tradition of corruption |work=[[The Phuket News]] |date=29. august 2021 |access-date=30. august 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210829100856/https://www.thephuketnews.com/phuket-opinion-a-tradition-of-corruption-81217.php |archive-date=29. august 2021 |url-status=live}}</ref> I [[2022]] blev en En politibetjent idømt 50 års fængsel, da han blev fundet skyldig i, at kræve og modtage bestikkelse på i alt 641.000 baht (cirka 128.000 kroner) fra en sæbemassage-salon i [[Bangkok]].<ref name="20220622-AN" /> I [[2023]] fejlede 86 procent af næsten 1.500 politistationer på landsplan at bestå integritets- og gennemsigtighedstests, ifølge den Nationale Anti-korruptions Kommission (NACC). Kontrollen udføres årligt af offentlige tjenester. Hvert afdeling skal have en minimum score på 85 procent for at bestå, hvor 95 procent eller derover anses for fremragende. Ifølge NACC gav landets politistationer anledning til bekymring, da deres gennemsnitlige score var for lav. I alt blev 111.305 politibetjente og 830.822 andre offentligt ansatte vurderet. Den gennemsnitlige score for alle 1.484 politistationer var 67,43. Kun 208 politistationer bestod vurderingerne, mens 1.276 fejlede.<ref>{{cite news |url=https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/86-of-thai-police-stations-failed-transparency-test/ |title=“86% of Thai police stations failed transparency test” |author=Peter Roche |work=[[Phuket Go]] |date=7. september 2023 |access-date=9. september 2023 |language=en |archive-date= 7. oktober 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231007211108/https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/86-of-thai-police-stations-failed-transparency-test/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/learning/easy/2642370/86-of-police-stations-fail-transparency-test |title=86% of police stations fail transparency test |work=[[Bangkok Post]] |date=6. september 2023 |access-date=9. september 2023 |language=en}}</ref> Opgjort efter hvor stor en procentuel del af befolkningen, der har betalt en form for bestikkelse for at opnå basale ydelser, som for eksempel sundhed eller uddannelse, blev Thailands korruption i 2017 opgjort som en rate på 41 procent, en anelse højere end nabolandene Cambodja og Burma (Myanmar) med 40 procent, og en hel del højre end Malaysia i syd med 23 procent. Til sammenlig i regionen lå Vietnam på 65 procent og Japan på 0,2 procent.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30309518 Thailand bribery rate is worse than Myanmar and Cambodia: survey (The Nation, 18-03-2017, hentet 19-03-2017)]</ref> En samtidig [[meningsmåling]] viste, at 60,5 procent af befolkningen anså den juntaledede regerings indsats mod korruption for vigtigere end andre tiltag, blandt andet reformer og forsoning mellem de to stridende politiske fløje, ''[[Gultrøjer og Rødtrøjer]]'', fra urolighederne før [[Thailands militærkup 2014|2014-militærkuppet]].<ref>{{Cite web |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/49-percent-believe-reconciliation-will-flop-bangkok-poll/ |title=Over 49 percent believe reconciliation will be a flop: Bangkok Poll (Thai PBS, 18-03-2017, hentet 19-03-2017) |access-date=19. marts 2017 |archive-date=20. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170320051929/http://englishnews.thaipbs.or.th/49-percent-believe-reconciliation-will-flop-bangkok-poll/ |url-status=dead }}</ref> I marts 2017 blev den forhenværende leder af Thailands Turistråd, Juthamas Siriwan, idømt 50-års fængsel for at modtage 1,8 mio. $ (over 10 mio. kroner) i årene [[2002]]-[[2007]], fra to [[Hollywood]]-producere i forbindelse med etableringen af ''Bangkok International Film Festival''. Hendes datter, til hvis konto pengene blev overført, fik 44-års fængsel. En amerikansk føderal domstol havde forinden idømt de to Hollywood-filmfolk, Gerald and Patricia Green, hver 6-måneders fængsel i [[2010]] – deres fortjeneste i forbindelse med Bangkok-filmfestivalerne udgjorde 13 mio. $ (omkring 75 mio. kroner).<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/courts/2017/03/30/ex-tourism-chief-gets-50-years-taking-bribes/ EX TOURISM CHIEF GETS 50 YEARS FOR TAKING BRIBES (Khaosod English/Associated Press, 30-03-2017, hentet 31-03-2017)]</ref> ==== Korruptions indeks ==== Thailands korruption if. [[Transparency International]]s ''Corruption Perception Index'' (CPI), jo højere rang (nummer), jo lavere korruption. Til sammenlig ligger Danmark nr. 1 af 180 lande i [[2018]]-[[2024]], med 90 point ud af 100 mulige i [[2023]] og 2024.<ref>{{cite news |url=https://www.transparency.org/news/feature/corruption_perceptions_index_2016 |title=CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2016 |work=[[Corruption Perception Index]] |access-date=27. februar 2018 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210126031752/https://www.transparency.org/en/news/corruption-perceptions-index-2016 |archive-date=26. januar 2021 |url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30363804 |title=How Corrupt We Are |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=9. februar 2019 |access-date=10. februar 2019 |language=en}}</ref><ref name="20220622-AN" /><ref name="2023-index" /><ref name="CPI2024" /><br /> Nummer/Antal målte lande (point, 100 er lavest korruption)<ref>[http://www.nationthailand.com/politics/30339485 Key officials admit to need for more work to fight corruption]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 23-02-2018, hentet 27-02-2018.</ref> *2009: 84/180 (34), [[Abhisit Vejjajiva]]s regering. *2010: 78/178 (35). *2011: 80/183 (34). *2012: 88/174 (37), [[Yingluck Shinawatra]]s regering. *2013: 102/177 (35). *2014: 85/175 (38), Militærkup. *2015: 76/167 (38), [[Prayuth Chan-o-cha]]s militærregering. *2016: 101/175 (35). *2017: 96/180 (37). *2018: 99/180 (36). *2019: 101/180 (36), [[Prayuth Chan-o-cha]]s regering. *2020: 104/180 (36).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30401940 |title=Thailand slides three places in global corruption index |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. januar 2021 |access-date=30. januar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210128083622/https://www.nationthailand.com/news/30401940 |archive-date=28. januar 2021 |url-status=dead}}</ref> *2021: 110/180 (35).<ref name="20220622-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1263538-is-police-corruption-in-thailand-the-same-as-elsewhere/ |title=Is police corruption in Thailand the same as elsewhere? |author=Michael Bridge |work=[[ASEAN NOW]] |date=22. juni 2022 |access-date=22. juni 2022 |language=en}}</ref> *2022: 101/180 (36).<ref name="20230131-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-corruption-standing-for-2022-an-improvement-over-2021/ |title=Thailand’s corruption standing for 2022 an improvement over 2021 |work=[[Thai PBS]] |date=31. januar 2023 |access-date=1. februar 2023 |language=en}}</ref><ref name="2022-TDK">{{cite web |url=https://transparency.dk/wp-content/uploads/2023/01/CPI2022_Report_EN-web.pdf |title=CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2022 |work=[[Transparency International]] |access-date=1. februar 2023 |language=en}} {{ISBN|978-3-96076-233-1}}</ref> *2023: 108/180 (35), skift til [[Srettha Thavisin]]s regering.<ref name="2023-index">{{cite news |url=https://www.transparency.org/en/cpi/2023 |title=CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2023 |work=[[Transparency International]] |access-date=3. marts 2023}}</ref> *2024: 107/180 (34), skift til [[Paetongtarn Shinawatra]]s regering.<ref name="CPI2024">{{cite web |url=https://www.transparency.org/en/cpi/2024 |title=Corruption Perceptions Index |work=[[Transparency International]] |access-date=11. februar 2025}}</ref> *2025; 116/182 (33), Paetongtarn afsat, skift til [[Anutin Charnvirakul]]s overgangsregering indtil [[Parlamentsvalget i Thailand 2026|nyvalg i 2026]].<ref>{{cite web |url=https://www.transparency.org/en/cpi/2025/ |title=Corruption Perceptions Index 2025 |access-date=10. februar 2026 |language=en}}</ref> === Narkotikahandel === [[Narko]]handel er et alvorligt problem, og Thailand har en af verdens strengeste [[straffelov]]e på området. Narkotikamisbruget har været stort. [[Opium]] dyrkes i den såkaldte [[Den gyldne trekant|Gyldne Trekant]], hvor [[Myanmar]] (Burma), [[Laos]] og Thailand mødes, og det smugledes tidligere gennem Thailand, hvor korruptionen i politiet og toldvæsen gjorde det næsten umuligt at stoppe denne trafik. Takket være en langvarig indsats fra regeringsagenturer, NGO'er og kongelige projekter, blandt andet hjælp med andre afgrøder, bønderne i de thailandske områder med fordel kunne dyrke, samt en indsats mod smuglere og korruption, har gjort den thailandske del af Den Gyldne Trekant stort set fri for opiums marker. Men landets problemer med stoffer er langt fra løst.<ref>[http://www.rus.no/id/794.0 Den Gyldne Trekant – en report fra Thailand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141118111423/http://www.rus.no/id/794.0 |date=18. november 2014 }}. ''Rus&Samfunn'', 05-07-2013, hentet 14-04-2017.</ref> Undersøgelser fra luften i [[september]], [[2017]] og frem til midten af [[januar]], [[2018]], i provinserne [[Chiang Mai]], [[Tak (thailandsk provins)|Tak]], [[Mae Hong Son]] og [[Chiang Rai]], viste 313 uidentificerede opiumområder fordelt på 212 [[#Måleenheder og tal|rai]] (339.200 [[m²]], knap 34 [[hektar]]), der var dyrket af enten individuelle landmænd til husholdningsforbrug, eller af investor-støttede landmænd til lokal distribution. Det var en reduktion på 40 [[procent]] i forhold til [[2016]]. [[Plantage]]rne var holdt små og spredte, for at undgå de blev opdaget. 210 [[areal]]er på i alt 150 rai (24 hektar), svarende til 70 procent, blev efterfølgende destrueret.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30336939 Opium cultivation down by 40 procent, narcotics chief says]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 23-01-2018, hentet 23-01-2018.</ref> Ud over "traditionelle" narkotika som opium og [[Cannabis (rusmiddel)|hash]], er [[amfetamin]] (''speed'') og forskellige [[designerdrug]]s tillige udbredt, men især efter [[#Statskuppet i 2014|militærkuppet i 2014]] har indsatsen været stor for at begrænse omfanget af disse. Et meget udbredt stof er [[metamfetamin]] (en. methamphetamine), som fx også produceres i Den Gyldne Trekantsområdet. Blandt amfetaminer regnede ''United Nations Office on Drugs and Crime'' (UNODC) i [[2017]] [[metamfetamin]] som den største globale sundhedstrussel. De thailandske myndigheder gjorde en af deres største narkotikafangster i [[april]], [[2018]], hvor man beslaglagde 700 [[Kilogram|kg]] ''crystal methamphetamine'' ([[krystal]]lisk variant) til en værdi af 700 [[Million|mio.]] [[baht]] (ca. 140 mio. [[DKK|kroner]]), der skulle have været [[eksport]]eret til [[Malaysia]].<ref>[https://www.reuters.com/article/us-thailand-drugs/thailand-makes-one-of-its-largest-ever-crystal-methamphetamine-busts-idUSKCN1HA0OD Thailand makes one of its 'largest ever' crystal methamphetamine busts]. [[Reuters]], 03-04-2018, hentet 04-04-2018.</ref> Trods militærregeringens og den efterfølgende demokratisk valgte regerings indsat, begge under ledelse af [[Prayut Chan-o-cha]], blev narkotikahandelen i Thailand er vurderet til at udgøre 71 milliarder [[USD]] (omkring 450 milliarder kroner) i [[2020]], en firedobling fra [[2014]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/32438/the-never-ending-struggle-against-the-drug-trade-in-thailand-and-the-culture-of-impunity-around-it/ |title=The never-ending struggle against the drug trade in Thailand and the culture of impunity around it |author=Tisana Choonhavan |work=[[Thai Enquirer]] |date=9. september 2021 |access-date=24. oktober 2021 |language=en}}</ref> === Infrastruktur === [[Fil:RiverKwaiBridge Train.JPG|thumb|upright=1.0|Tog på vej over den berømte [[Broen over floden Kwai|Riwer Kwai Bro]] ved [[Kanchanaburi]] (2005). Broen er en del af den såkaldte "[[Dødens jernbane]]" (Death Railway). "Kwai" er for øvrigt en skrivefejl af oversættelsen "khwae" fra thai-skrifttegn til latinske bogstaver, khwae betyder biflod.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30344696 Kanchanaburi to seek recognition of Death Railway as a World Heritage Site]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 06-05-2018, hentet 06-05-2018.</ref>|alt=]] ==== Forsyning ==== Thailands [[elforsyningsnet]] havde i [[april]] [[2022]] en samlet kapacitet på 51.040 [[MW]], forbruget var på 33.177 MW.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/are-consumers-paying-price-for-electricity-mismanagement-in-thailand/ |title=Are consumers paying price for electricity mismanagement in Thailand? |work=[[Thai PBS]] |date=28. august 2022 |access-date=29. august 2022 |language=en}}</ref> Hovedparten af eltriciteten, i [[2021]] udgjorde 64,4 procent, genereres [[Liquified Natural Gas|flydende naturgas]] (LNG). [[Kul]] udgjorde 20,9 procent, [[biomasse]] 6,2 procent, [[Solkraft|sol-]] og [[vindkraft]] 5,7 procent, mens øvrige kilder – herunder vandkraft – androg 2,8 procent.<ref name="20211129_Bloomberg">{{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2021-11-09/world-s-largest-hydro-floating-solar-farm-goes-live-in-thailand |title=World’s Largest Hydro-Floating Solar Farm Goes Live in Thailand |author=Randy Thanthong-Knight |work=[[Bloomberg L.P.]] |date=9. november 2021 |access-date=29. august 2022 |language=en}}</ref> Verdens største flydende solkraftværk ligger på Sirindhorn-reservoiret 660 [[kilometer]] [[øst]] for [[Bangkok]], det består af 145.000 [[solcelle]]paneler med en samlet kapacitet på 2,7 [[gigawatt]]. Det er en del af landets tiltag for vedvarende energikilder og reduktion af afhængighed af [[naturgas]]. [[Premierminister]] [[Prayuth Chan-o-cha]] oplyste på FNs [[klimakonference]] i 2021, at Thailand forventer at blive [[CO2-neutral]] i [[2050]], og har sat et mål om, at reducere alle drivhusgasemissioner til netto nul inden [[2065]].<ref name="20211129_Bloomberg" /> ==== Jernbaner ==== [[Fil:Bang Sue Grand Station Feb 2021.jpg|thumb|[[Bang Sue Grand Station]], [[Bangkok]]s [[hovedbanegård]].]] Thailands net af [[jernbane]]r, kanaler og veje udgår fra [[Bangkok]]. Herfra går der fire jernbanelinjer, der i [[2023]] fordelte sig med 781 kilometer med nord, 1.094 kilometer mod nordøst, 534 kilometer mod øst og 1.570 kilometer mod syd. I alt dækkes 47 provinser med 4.044 kilometer jernbanenet. 3.310 kilometer eller 81,85 procent er enkeltsporet, 627 kilometer eller 15,5 procent er dobbeltsporet og 107 kilometer eller 2,65 procent er tripplesporet.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/thaitrainguide/posts/pfbid0cj6wZWbAEKQ6yoLLeGpUSSQuh38QhKZ65wus2ZTdtBxTH1mTW9VUmPWWBuisLZmrl |title=The Current Railway Network in Thailand |work=Thai Train Guide via [[Facebook]] |date=26. december 2023 |access-date=1. januar 2024 |language=en}}</ref> [[Sporvidde]]n er såkaldt ''metre gauge'' ([[meterspor]]), hvor sporbredden er 1.000 [[millimeter|mm]] – til sammenligning er den danske sporvidde ''[[normalspor]]'' på 1.435&nbsp;mm. Den første strækning fra Bangkok til [[Nakhon Ratchasima]], færdigbygget af [[H.N. Andersen|Andersen & Company]], åbnede i [[1896]]. Jernbanerne, ''State Railway of Thailand'', drives af Staten.<ref>{{Cite web |url=http://www.railway.co.th/home/viewcontent.aspx?id=railway-history&lang=EN |title=Railway of Thailand History (hentet 26-03-2017) |access-date=26. marts 2017 |archive-date= 9. september 2016 |archive-url=https://archive.today/20160909015116/http://www.railway.co.th/home/viewcontent.aspx?id=railway-history&lang=EN |url-status=dead }}</ref> Allerede i [[1893]] var der dog en privat jernbane, i øvrigt nationens eneste private, åbnet på strækningen [[Hua Lamphong]] i Bangkok til forstaden Samut Prakan, en tidligere hollandsk handelsstation og senere Siams befæstede havn. Selskabet bag jernbanen, The Paknam Railway Co. Ltd., var stiftet af de danske brødre, [[Andreas du Plessis de Richelieu]] og [[Louis August du Plessis de Richelieu|Louis de Richelieu]], sammen med en britisk navigatør, Alfred John Loftus. De havde fået en 20-årig koncession af kong [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]]. Banen var i drift indtil [[1959]], det nedlagte baneterræn blev efterfølgende til en forlængelse af [[Rama IV Road]], der var Siams første egentlige vej.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5927407303966041 |title=On this day, 16 july 891, King Chulalongkorn initiated the construction of the first ever railway line in Thailand – a railway line, which was built by Danes |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=16. juli 2021 |accessdate=16. juli 2021 |language=en}}</ref> I alt udbygges syv strækninger til dobbeltspor for en samlet investering på 270 milliarder [[baht]] (cirka 55 milliarder [[DKK|kroner]]), de sidste tre blev godkendt i [[juni]] [[2024]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/general/40039066 |title=Construction of last three double-track rail routes approved |work=[[The Nation Thailand]] |date=23. juni 2024 |access-date=23. juni 2024 |language=en}}</ref> Fem lande – [[Singapore]], [[Malaysia]], Thailand, [[Laos]] og [[Kina]] – blev besluttet i [[2023]], at blive forbundet med dobbeltspor. Den 4500 [[kilometer]] lange Singapore-Kunming jernbanelinje, forventes at stå færdig i [[2027]].<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/railway-development-gains-speed-thailand-fast-tracks-five-country-rail-link |title=Railway development gains speed: Thailand fast-tracks five-country rail link |author=Nattapong Westwood |work=[[The Thaiger]] |date=3. november 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref> Den første etape fra Bangkok til [[Hua Hin]] åbnede ved udgangen af 2023.<ref name="20240131-HHT">{{cite news |url=https://www.huahintoday.com/hua-hin-news/hua-hins-rail-developments-the-differences-between-the-dual-track-and-high-speed-train-lines/ |title=Hua Hin’s rail developments: The differences between the dual track and high-speed train lines |work=[[Hua Hin Today]] |date=31. januar 2024 |access-date=5. februar 2024 |language=en}}</ref> [[Fil:Eastern & Oriental Express passenger cars, Kuala Lumpur.jpg|thumb|upright=1.0|[[Eastern & Oriental Express]] på [[Kuala Lumpur]]s gamle banegård i [[Malaysia]]. Banestrækningen går fra [[Chiang Mai]] til [[Singapore]] via [[Bangkok]] og Kuala Lumpur (2007).|alt=]] Foruden de statsdrevne jernbaner, opererer det private selskab, Belmond Ltd., siden [[1993]] ''[[Eastern & Oriental Express]]'' på strækningen mellem [[Singapore]]-Bangkok-[[Chiang Mai]], samme selskab der viderefører den legendariske [[Orientekspressen|Orientekspres]] i Europa.<ref>{{Cite web |url=https://www.goway.com/eastern-oriental-express/eastern-oriental-express/history/ |title=Eastern & Oriental Express - History (hentet 26-03-2017) |access-date=26. marts 2017 |archive-date=27. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170327080550/https://www.goway.com/eastern-oriental-express/eastern-oriental-express/history/ |url-status=dead }}</ref><ref>[https://www.belmond.com/eastern-and-oriental-express/luxury-train-travel Eastern and Oriental Express (hentet 26-03-2017)]</ref> Fire højhastighedsbaner er under bygning eller planlægning. De er:<ref name="20240131-HHT" /> *''Northern Line'' (Nordbanen): Bangkok-[[Phitsanulok]]-[[Chiang Mai]], med en samlet strækning på 669 kilometer med 12 højhastighedstogstationer. Fase 1, Bangkok-Phitsanulok, forventes at åbne i [[2029]], og fase 2, Phitsanulok-Chiang Mai, i [[2032]]. *''Northeastern Line'' (Nordøstbanen): Bangkok-[[Nakhon Ratchasima]]-[[Nong Khai]], med en samlet strækning på 609 kilometer med 11 højhastighedstogstationer. Fase 1, Bangkok-Nakhon Ratchasima, forventes at åbne i [[2025]], og fase 2, Nakhon Ratchasima-Nong Khai, i [[2030]]. *''Eastern Line'' (Østbanen), forbinder tre lufthavne, Bangkoks [[Don Mueang Lufthavn|Don Mueang]] (DMK) og [[Suvarnabhumi Lufthavn|Suvarnabhumi]] (BKK) med U-Tapao (UTP) ved [[Pattaya]] i [[Rayong (provins)|Rayong provinsen]]. Den samlede strækning bliver 220 kilometer med 9 højhastighedstogstationer. Fase 1, Don Mueang-Suvarnabhumi-U-Tapao, forventes at åbne i [[2027]], og fase 2, U-Tapao-[[Rayong]]-[[Trat]], i [[2033]]. *''Southern Line'' (Sydbanen): Bangkok-[[Padang Besar]], med en samlet strækning på 970 kilometer med 12 højhastighedstogstationer. Fase 1, Bangkok-Hua Hin, forventes at åbne i 2032, og fase 2, Hua Hin-[[Surat Thani]]-Padang Besar, i [[2037]]. I forbindelse med de ny højhastighedsbaner blev der bygget en ny [[hovedbanegård]] i Bangkok, [[Bang Sue Grand Station]], der er [[Sydøstasien]]s største. [[Banegård]]en åbnede den [[20. januar]] [[2023]] og erstattede [[Hua Lamphong|Hua Lamphong-banegården]], der har været i brug siden [[1916]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaivisa.com/forum/topic/1040992-largest-train-station-in-southeast-asia-to-open-in-bangkok/ |title=Largest train station in Southeast Asia to open in Bangkok |work=[[ThaiVisa]] News |date=2. juni 2018 |access-date=2. juni 2018 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.railjournal.com/passenger/main-line/bang-sue-grand-station-opens-for-mainline-services/ |title=Bang Sue Grand Station opens for mainline services |work=[[International Railway Journal]] |date=23. januar 2023 |access-date=3. november 2023 |language=en}}</ref> ==== Havne og vandveje ==== Bangkoks [[havn]] blev for et par årtier siden udvidet med containerhavnen [[Laem Chabang]], der ligger på østsiden af bugten, men kapaciteten er stadig ikke høj nok. De 10.000&nbsp;km vandveje – hovedsageligt [[flod]]en [[Chao Phraya]] og [[kanal]]erne på den centrale slette – spiller stadig en vis rolle for transporten, men vejene er de vigtigste. De forbinder efterhånden alle egne af landet og omfatter i alt mere end 50.000&nbsp;km. ==== Vejnet og køretøjer ==== [[Fil:Bangkok-highways-and-airport-train IMG 9206.jpg|thumb|upright=1.0|Knudepunkt på Bangkoks hovedvejsnet. Her krydses de 'svævende' motorveje der forbinder centrum med lufthavnene Don Mueng og Suvarnabhumi. Jernbanelinjen til højre er Express-højbanen til Suvarnabhumi-lufthavnen (2015).|alt=]] [[Hovedvej]]snettet er et af de bedste i [[Sydøstasien]], og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret. Der er planlagt 6.612&nbsp;km nye [[Motorvej|motor-hovedveje]] i perioden [[2017]]-[[2036]], svarende til i gennemsnit omkring en [[kilometer]] ny [[motorvej]] om dagen. Den første strækning, M6, fra [[Bang Pa-in]] til [[Nakhon Ratchasima]] (Korat) forventes åbnet i slutningen af [[2020]], senere forlænges motorvejen til [[Nong Kai]] ved grænsen til [[Laos]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.doh-motorway.com/wp-content/uploads/pdf/Final-Information-Memorandum-M6-31012018.pdf |title=Public Private Partnerships for Operation and Maintenance (O&M) Bang Pa-In – Nakhon Ratchasima (M6) Intercity Motorway Project] |work=Department of Highways |access-date=18. april 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.doh-motorway.com/en/ |title=Intercity Motorway helps connect local businesses and improve quality of life |work=Department of Highways |access-date=18. april 2018 |archive-date=19. april 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180419053255/http://www.doh-motorway.com/en/ |url-status=dead }}</ref> Pr. [[30. november]] [[2023]], var antallet af indregistrerede [[Motoriseret køretøj|motorkøretøjer]] 44,3 millioner, heraf 22,5 millioner [[Motorcykel|motorcykler]], 11,8 millioner privat[[bil]]er med op til 7 passagerer, 7,1 millioner [[lastbil]]er, 645.187 [[traktor]]er og 448.238 privatbiler med plads til flere end 7 passagerer. Der var i alt udstedt 33.4 millioner [[kørekort]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2707904/ |title=Thailand has 44m registered vehicles |work=[[Bangkok Post]] |date=18. december 2023 |access-date=25. december 2023 |language=en}}</ref> I [[2020]] var der 2.854 [[Elbil|elektriske drevne køretøjer]] indregistreret, hvor 117 var elektrisk drevne [[bus]]ser, mens antallet af elektriske [[Hybridbil|hybridkøretøjer]] og [[Hybridbil|plug-in hybrider]] udgjorde 153.184. Der var tillige 53.407 [[naturgas]] drevne køretøjer og 313.440 gasdrevne.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30381453 |title=Electric vehicles to be levied lower registration tax |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. februar 2020 |access-date=3. februar 2020}}</ref> Thailands regering satser på 1,05 million elektriske køretøjer, kombineret af biler, busser og motorcykler, i [[2025]], 5,41 million i [[2030]] og 15,58 million i [[2035]], hvor det forventes at landets fabrikker kan fremstille 18 millioner elektriske køretøjer om året.<ref>{{cite news |url=https://mgronline.com/motoring/detail/9640000028518 |title=ไทยเล็งมาตรการกระตุ้นรถยนต์ไฟฟ้า ตั้งเป้าผลักดันกว่า 1 ล้านคันในอีก 5 ปีข้างหน้า |work=[[Online Manager]] |date=25. marts 2021 |access-date=28. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210328064408/https://mgronline.com/motoring/detail/9640000028518 |archive-date=28. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Thailand har den højeste andel af motorcykler i verden. 87 procent af alle husstande havde en motorcykel i [[2022]] (offentliggjort [[2023]]), nummer to var [[Vietnam]] med 86 procent og nummer tre [[Indonesien]] med 85 procent.<ref>{{cite news|url=https://thethaiger.com/news/national/thailand-has-most-motorcycle-riders-in-the-world |title=Thailand is home to the most motorcyclists in the world |author=Petch Petpailin |work=[[The Thaiger]] |date=27. februar 2023 |access-date=28. februar 2023 |language=en}}</ref> ==== Trafiksikkerhed ==== Trafiksituationen i såvel hovedstaden, som mange steder i landet, er kaotisk. På listen over trafikdræbte målt pr. 100.000 indbyggere svinger Thailand mellem at indtage en anden- og en fjerdeplads. Omkring 24.000 mennesker omkommer årligt i trafikken ([[2017]]), det svarede til, at 35 mennesker pr. 100.000 indbyggere bliver trafikdræbt. Til sammenlig omkom 199 personer i dansk trafik i 2019, if. [[Vejdirektoratet]], det svarer til 3,42 pr. 100.000,<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/samfund/ulykker-i-trafikken-er-steget-markant-her-er-den-vaerst-ramte-landsdel |title=Ulykker i trafikken er steget markant: Her er den værst ramte landsdel |author=NICOLAI HAUGAARD LUND |work=[[B.T.]] |date=16. oktober 2020 |access-date=16. oktober 2020}}</ref> og 162 i [[2023]], svarende til 2,73 pr. 100.000.<ref>{{cite web |url=https://www.bt.dk/krimi/mand-mistaenkt-for-raes-sigtes-for-uagtsomt-trafikdrab-med-tre-doede |title=Mand mistænkt for ræs sigtes for uagtsomt trafikdrab med tre døde |work=[[B.T.]] |date=7. juli 2024 |access-date=7. juli 2024}}</ref> I [[2011]] var regeringens mål, at reducere dødstallet fra dengang 20 pr. 100.000 indbyggere til det halve, men knap et årti senere, i [[2020]], var dødstallet imidlertid steget til 29 pr. 100.000 indbyggere.<ref>{{cite news |url=https://voicetv.co.th/read/jmTzfwME9 |title=ผลักดันกลไกสร้างเจ้าภาพร่วมแก้ปัญหาอุบัติเหตุทางถนน ขุดให้ลึกถึงต้นตอปัจจัยความเสี่ยง |work=[[Voice TV]] |date=31. oktober 2020 |access-date=3. november 2020 |language=th}}</ref> De økonomiske tab som følge af ulykker og trafikdrab antoges i [[2021]] årligt at udgøre 500 milliarder [[baht]], svarende til cirka 100 milliarder [[DKK|kroner]].<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1213638-thailand-road-carnage-losses-are-500-billion-baht-a-year/ |title=Thailand road carnage: Losses are 500 billion baht a year |work=[[Thaivisa]] |date=12. april 2021 |access-date=1. juni 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210412043751/https://forum.thaivisa.com/topic/1213638-thailand-road-carnage-losses-are-500-billion-baht-a-year/ |archive-date=12. april 2021 |url-status=dead}}</ref> ===== Statistik ===== Ifg. [[WHO]]s opgørelse, publiceret [[2017]], ligger Thailand på 2. pladsen, efter [[Libyen]], som landet med flest fatale ulykker i forhold til indbyggerantal. Thailand havde 36,2 trafikdrab pr. 100.000 indbyggere. Da dødstallet i Libyens trafik tilsyneladende inkluderede ofrer fra [[borgerkrig]]en, ansås Thailand i december (2017) for at være rykket op på førstepladsen.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30333764 Dashboard cameras proposed as Thailand claims worst traffic fatality ranking]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 12-12-2017, hentet 12-12-2017.</ref> Avisen [[Bangkok Post]] opgjorde i juni 2018, at der hvert 22. minut bliver dræbt et menneske i trafikken, hvilke udgør hvert 20. dødsfald i nationen, og at trafikken kræver flere dødsofre end [[slagtilfælde]], [[AIDS]], eller nogen som helst enkelte [[kræft]]former. For at sætte tingene i perspektiv, er det 40 gange så mange årlige dræbte, som [[Islamisk]] [[terrorisme]] har påført [[Europa]] siden [[1980]] til [[2018]], desuden er der cirka 100.000 alvorligt tilskadekomne om året i Thailands trafik.<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1477905/carnage-an-analysis-of-thailands-road-safety Carnage: An analysis of Thailand's road safety]. [[Bangkok Post]], 03-06-2018, hentet 03-06-2018.</ref> Det samlede antal årligt dræbte udgør 24.000,<ref name="bbc20171901">[https://www.bbc.com/news/av/world-asia-38668335 Thailand road safety: Carnage on the roads] bbc.com</ref> til sammenligning var tallet for hele [[EU]] med 510 mio. indbyggere på 25.000 trafikdrab i 2017 (Thailand har knap 70 millioner indbyggere).<ref>[https://ekstrabladet.dk/biler/langt-fra-maalet-saa-mange-doer-paa-europas-veje/7204783 Langt fra målet: Så mange dør på Europas veje]. [[Ekstra Bladet]], 24-06-2018, hentet 24-06-2017.</ref> Isoleret til dræbte motorcyklister, er Thailand det farligste sted i verden. En meget stor andel af de dræbte motorcyklister, muligvis omkring halvdelen, er unge under 20 år (angivne dødstal i nogle kilder er uoverensstemmende ift. WHO's opgørelse, hvilket kan skyldes, at nogle statistikker kun medregner "dræbt på stedet" som trafikdrab, og ikke medtager en senere døderklæring på et hospital).<ref>[http://www.manager.co.th/Daily/ViewNews.aspx?NewsID=9600000036612 แว้นไทยตายอันดับ 1 ของโลก! ถึงเวลาล็อกตัวเร่ง ตั้งโปรแกรมจำกัดความเร็ว?.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170411095101/http://manager.co.th/Daily/ViewNews.aspx?NewsID=9600000036612 |date=11. april 2017 }} ''Manager, MGR Online'', 10-04-2017, hentet 11-04-2017.</ref> Statistisk har 60 procent af motorcyklisterne ikke kørekort.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/national/30353186 |title=PM opposes plan for higher driving licence penalties |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=29. august 2018 |access-date=29. august 2018}}</ref> Foruden de dræbte, kommer flere end en million årligt til skade i trafikken.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30333972 Reducing road accidents top priority for New Year’s Festival]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 15-12-2017, hentet 15-12-2017.</ref> Tre ud af fire omkomne var mænd. Der var i 2017 stor forskel på dødstallene i de forskellige provinser, hvor [[Rayong]] toppede med 72 dødsfald pr. 100.000 indbyggere, mens Bangkok var mest sikre område med kun 14,2 pr. 100.000.<ref>[http://www.tnamcot.com/view/5a092853e3f8e40ae18e55e1 ตัวเลขอุบัติเหตุท้องถนนไทยน่าห่วง อาจขึ้นอันดับ 1 โลก]. [[Thai News Agency]], 13-11-2017, hentet 14-11-2017.</ref> [[Fil:Honda City hit by motorcycle 1.jpg|thumb|En motorcykel er kørt ind i en bil.]] [[Motorcyklist]]er udgør omkring 80 procent af dødsulykkerne – i et [[2024]]-studie er tallet 82,5 procent<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/health-wellness/40041831 |title=Low helmet use among motorcyclists putting lives at risk: ThaiHealth |work=[[The Nation Thailand]] |date=26. september 2024 |access-date=26. september 2024 |language=en}}</ref> – det svarede i [[2019]]-[[statistik]]ken til et trafikdrab hver halve time, i alt 17.000 i løbet af hele året. En stor andel er unge mellem 15 og 21 år, hvoraf mange kører på motorcykler med stor motorkraft. I Thailand er der 81 dødsfald i trafikken pr. 100.000 motorcyklister, til sammenligning er tallet for [[EU]] 11 pr. 100.000.<ref>{{cite news |url=https://voicetv.co.th/read/2-8aZnUKq |title=เทียบมาตรฐาน “มอเตอร์ไซค์” ไทย-เทศ ไอเทมไหนอ่อนด้อย |work=Voice Online |date=22. januar 2021 |access-date=4. februar 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210204164453/https://voicetv.co.th/read/2-8aZnUKq |archive-date=4. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> En undersøgelse for perioden [[2016]]-[[2020]] offentliggjort i [[2021]] antydede, at det høje antal trafikdrab hovedsageligt skyldtes dårlig beslutningstagning, hvor 53 procent af ulykkerne var forårsaget af fejl hos føreren af motorcyklen. Af de 53 procent var 49 procent fejlopfattelse, hvor potentiel fare ikke vurderes korrekt. 32 procent skyldtes beslutningsfejl, hvor føreren ikke træffer den rigtige beslutning, når der opstår en nødsituation. 13 procent skyldtes reaktionsfejl, hvor føreren ikke evner at kontrollere en motorcykel i en nødsituation, især korrekt bremsning.<ref>{{cite news |url=https://www.pptvhd36.com/news/%E0%B8%AD%E0%B8%B2%E0%B8%8A%E0%B8%8D%E0%B8%B2%E0%B8%81%E0%B8%A3%E0%B8%A3%E0%B8%A1/143213 |title=ผลวิจัยชี้ คนไทยขี่มอเตอร์ไซค์ ขาดทักษะประเมินสถานการณ์เสี่ยง ต้นตออุบัติเหตุพุ่ง! |work=[[PPTV]] online |date=5. marts 2021 |access-date=28. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305044857/https://www.pptvhd36.com/news/%E0%B8%AD%E0%B8%B2%E0%B8%8A%E0%B8%8D%E0%B8%B2%E0%B8%81%E0%B8%A3%E0%B8%A3%E0%B8%A1/143213 |archive-date=5. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> Flere end 17.000 af de årligt trafikdræbte er [[Barn|børn]] og [[teenager]]e, gennemsnittet var 17.634 årligt i perioden [[2013]] til 2017. Statistikken i perioden viste, at antallet aldersgruppen 10 til 19 år var stigende.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30369535 |title=More youngsters dying in road accidents |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. maj 2019 |access-date=17. maj 2019}}</ref> En undersøgelse offentliggjort i [[september]] [[2025]] viste, at 81 procent af 15-18 årige ikke havde kørekort – de må køre motorcykel op til 110cc ([[kubikcentimeter]]), men 70 procent brugte en større maskine – 65 procent af de 18-24 årige og 33 procent ældre en 24 år havde heller ikke kørekort. 72 procent af de unge undskyldte deres manglende kørekort med, at de ikke havde tid til det. Kun 2 procent havde modtaget køretræning fra en autoriseret [[køreskole]], mens 60 procent var [[Autodidakt|selvlærte]] og 38 procent lærte at køre fra familie eller venner.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1372320-youth-motorbike-riders-without-licences-pose-safety-crisis/ |title=Youth Motorbike Riders Without Licences Pose Safety Crisis |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. september 2025 |access-date=9. september 2025 |language=en}}</ref> [[Verdensbanken]] opgjorde i 2018, at Thailand kunne opnå en langsigtet økonomisk fordel, ved at gøre vejene mere sikre, og derved primært redde sin unge befolkning fra en for tidlig død i ulykker. Knap 79 procent af de omkomne er mænd, overvejende mellem 16 og 25 år. Forskerne havde beregnet, at hvis antallet af dødsulykker kunne halveres over en 20-årig periode frem til 2038, ville der være 138.168 færre trafikdræbte. Dette ville medføre en [[makroøkonomi]]sk indkomstvækst svarende til 22,2 procent i forhold til 2014-niveau [[BNP]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30355064 |title=Safer roads will boost Thai GDP by 22 per cent: World Bank |author=PRATCH RUJIVANAROM |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=24. september 2018 |access-date=24. september 2018}}</ref> En GPS analyse foretaget af ''King Mongkut’s Institute of Technology Ladkrabang’s Smart City Research Centre'' (SCRC) i året 2017, viste at 250.000 [[bus]]ser og [[lastbil]]er havde overskredet den tilladte hastighed i lidt over 17 millioner tilfælde, lastbilernes gennemsnitshastighed var 101,58 [[km/t]]. Der er adskillige busulykker med mange omkomne i Thailand, fx indebrændte 20 personer i [[marts]] [[2018]] grundet bl.a. for høj hastighed, kun ni dage efter en anden ulykke, hvor 18 blev dræbt.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30342258 Study reveals shocking extent of dangerous driving]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 02-04-2018, hentet 02-04-2018.</ref> En [[meningsmåling]] fra [[oktober]] 2017 viste, at omkring hver tredje thailænder (32%) mente, at ''blodbadet på vejene'' skyldes [[skæbne]]n.<ref>[https://www.thaivisa.com/forum/topic/1011876-a-third-of-thais-believe-road-carnage-is-fate-conference-told/ A third of Thais believe road carnage is fate, conference told]. [[ThaiVisa]] News, 18-11-2017, hentet 18-11-2017.</ref> ===== Farlige højtider og sikkerhedskampagner ===== [[Fil:Road-accident-in-Thailand W20170910 020945e.jpg|thumb|right|upright=1.0|Ulykke mellem motorcykel i høj fart og bil, der kører ud fra tankstation. Den tilskadekomne motorcyklist ligger ved menneskegruppen i baggrunden. Bilens fører var angiveligt spirituspåvirket. (2017)]] Vedvarende trafiksikkerhedskampagner, især op til højtider med mange rejsende på vejene, synes i en periode at være uden virkning. I årets største rejsehøjtid, thainytåret ''[[Songkran]]'' i [[april]], rejser cirka 35 millioner, det er omkring halvdelen af befolkningen.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/35-million-thais-make-travel-trips-songkran/ Over 35 million Thais to make travel trips during Songkran] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170408225805/http://englishnews.thaipbs.or.th/35-million-thais-make-travel-trips-songkran/ |date= 8. april 2017 }}. [[Thai PBS]], 05-04-2017, hentet 05-04-2017.</ref> Men efter [[Thailand under coronaviruspandemien|COVID-pandemien]] har dødstallene været faldende. I [[2016]] omkom 442 personer (63 om dagen) i de ''Syv farlige dage'' (''Seven dangerous days'') fra 11. til 17. april.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30343266 |title=Drunk driving ‘a major cause’ of road accidents |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. april 2018 |access-date=18. april 2018 |language=en}}</ref> I [[2019]] var antallet af dræbte faldet til 386 (55 om dagen) og 3.442 tilskadekomne i 3.338 trafikulykker. 80 procent af ulykkerne involverede motorcykler, 36,6 procent skyldes promillekørsel og 28,3 procent høj fart.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/calamity/2019/04/19/386-die-during-7-dangerous-days-of-songkran/ |title=386 DIE DURING ‘7 DANGEROUS DAYS’ OF SONGKRAN |author=Asaree Thaitrakulpanich |work=[[Khaosod]] English |date=19. april 2019 |access-date=19. april 2019}}</ref> Under Songkran-2018 foretog [[politi]]et omfattende spiritus kontrol, da [[promillekørsel]] [[Statistik|statistisk]] var den største årsag til ulykker. Næsten en halv million, 490.512 personer blev [[Anholdelse|anholdt]] for kørsel med for høj [[alkoholpromille]], heraf 280.631 motorcyklister og 209.881 billister. Trods de fleste slap med en [[bøde]] og [[konfiskation]] af [[kørekort]]et, måtte [[Politi]]et alligevel beslaglægge 16.288 køretøjer – 11.768 motorcykler og 4.520 biler – hvilket var en 100 procent stigning fra 2017. Promillegrænsen i Thailand er ligesom i Danmark på 0,5 (dog 0,2 for under under 20 år). Til sammenligning blev 10.371 personer anholdt for spirituskørsel i Danmark i hele året 2016, ifølge [[Danmarks Statistik]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30343266 Drunk driving ‘a major cause’ of road accidents]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-04-2018, hentet 18-04-2018.</ref><ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=STRAF70&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cfsearch STRAF70: ANHOLDELSER EFTER OVERTRÆDELSENS ART, ALDER, KØN OG AFSLUTNINGSMÅDE]. [[Danmarks Statistik]], hentet 18-04-2018.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/calamity/2018/04/18/songkran-death-toll-surges-to-418/ SONGKRAN DEATH TOLL SURGES TO 418]. [[Khaosod]] English, 18-04-2018, hentet 18-04-2018.</ref><ref name="20180419_nation">[http://www.nationthailand.com/national/30343425 Songkran death toll higher than last year, statistics show]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 19-04-2018, hentet 19-04-2018.</ref> I [[2023]] under første Songkran efter COVID-pandemien blev der rapporteret 2.203 trafikulykker med 2.208 tilskadekomne og 264 trafikdrab.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2023/04/18/thailand-releases-total-traffic-accident-results-for-seven-deadly-days-of-songkran/ |title=Thailand Releases Total Traffic Accident Results for Seven Deadly Days of Songkran |author=Adam Judd |work=[[The Pattaya News]] |date=18. april 2023 |access-date=19. april 2023 |language=en}}</ref> 96,69 procent af sager, som skulle for retten, involverede promillekørsel.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/96-69-percent-of-cases-taken-to-court-during-songkran-involved-drunk-driving/ |title=96.69 percent of cases taken to court during Songkran involved drunk driving |work=[[Thai PBS]] |date=18. april 2023 |access-date=19. april 2023 |language=en}}</ref> Selvom antallet af ulykker, tilskadekomne og dræbte faldt, steg salget af alkoholiske drikkevarer med 30 procent i samme periode.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2023/04/20/sales-of-alcoholic-beverages-during-songkran-soar-by-30/ |title=Sales of Alcoholic Beverages During Songkran Soar by 30% |author=Tanakorn Panyadee |work=[[The Pattaya News]] |date=20. april 2023 |access-date=21. april 2023 |language=en}}</ref> I [[2026]] faldt antallet af trafikdræbte til 242 og 1.200 tilskadekomne fordelt på 1.242 registrerede ulykker., hvor motorcykler var involveret i 64,55 procent af dem. Der blev konstateret for høj alkoholpromille i 24,39 procent af ulykkerne.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/the-road-safety-centre-reports-17-deaths-on-7th-final-dangerous-day-r1255/ |title=The Road Safety Centre Reports 17 Deaths on 7th & Final Dangerous Day |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. april 2026 |access-date=17. april 2026 |language=en}}</ref> I andre ''Syv farlige dage'' omkring "almindeligt" [[nytår]], hvor der var en nedgang i [[2025]]/[[2026]] med kun 1,511 alvorlige ulykker (3.791 i 2018/19<ref name=2018-2019>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30361551 |title=463 die in New Year crashes |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=3. januar 2019 |access-date=5. januar 2019 |language=en}}</ref>), 272 dødsfald (463 i 2018/19<ref name=2018-2019 />) – gennemsnitligt 39 om dagen – og 1.464 andre tilskadekomne (3.892 i 2018/19<ref name=2018-2019 />). 68,53 procent af ulykkerne involverede motorcykler. <ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1383793-road-deaths-fall-during-new-year-campaign-day-7-report/ |title=Road Deaths Fall During New Year Campaign, Day 7 Report |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. januar 2026 |access-date=6. januar 2026 |language=en}}</ref> Promillekørsel udgør typisk 40 procent af ulykkerne og høj fart 28 procent.<ref name=2018-2019 /> I 2023/2024-nytåret blev rapporteret 7.864 tilfælde af promillekørsel.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2024/01/06/in-total-7864-drunk-driving-cases-reported-in-seven-days-of-thailand-new-year-road-safety-campaign/ |title=In Total 7,864 Drunk Driving Cases Reported in Seven Days of Thailand New Year Road Safety Campaign |author=Goongnang Suksawat |work=[[The Pattaya News]] |date=6. januar 2024 |access-date=7. januar 2024 |language=en}}</ref> ===== Promillekørsel ===== Mellem fire og knap otte procent af trafikulykker i Thailand, målt over en fem-årig periode fra 2004 til 2010, skyldtes promillekørsel.<ref>{{cite news |url=http://www.chiangraitimes.com/thailand-has-the-third-highest-road-fatality-rate-in-the-world.html |title=Thailand has the Third Highest Road Fatality Rate in the World |work=[[Chiangrai Times]] |date=12. juni 2013 |access-date=15. marts 2017 |language=en |archive-date=15. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170315175933/http://www.chiangraitimes.com/thailand-has-the-third-highest-road-fatality-rate-in-the-world.html |url-status=dead }}</ref> [[Alkoholpromille]]grænsen er 0,50 (50 milligramme percent), ligesom den danske,<ref name="20170315-PBS">[http://englishnews.thaipbs.or.th/car-drivers-tested-50-milligrame-percent-alcohol-will-not-covered-insurance/ Car drivers tested with over 50 milligrame percent alcohol will not be covered by insurance] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170316024250/http://englishnews.thaipbs.or.th/car-drivers-tested-50-milligrame-percent-alcohol-will-not-covered-insurance/ |date=16. marts 2017 }}. [[Thai PBS]], 15-03-2017, hentet 15-03-2017.</ref> dog blev promillegrænsen sat ned til 0,20 for unge under 20 år, den 1. juni, 2017.<ref name="201706012-TR">[http://www.thairath.co.th/content/958775 บังคับแล้ว ผู้ขับขี่อายุไม่ถึง 20 มีแอลกอฮอล์เกิน 20 มก. ถือว่าเมา]. [[Thai Rath]], 01-06-2017, hentet 01-06-2017.</ref> Trods kampagner steg kørsel under indflydelse af stoffer, alkohol eller narkotika, den [[31. december]] med 66 procent fra 1.723 tilfælde i [[2020]] til 2.896 tilfælde i [[2021]], hvoraf de 480 tilfælde var relateret til narkotika.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1245314-no-lessons-learned-drink-driving-stats-for-new-years-eve-smash-record-for-previous-year-by-66/ |title=No lessons learned: Drink driving stats for New Year's Eve smash record for previous year by 66% |work=[[ASEAN NOW]] |date=3. januar 2022 |access-date=3. januar 2022 |language=en}}</ref> Straffen for promillekørsel er høj. I 2022 vil en første forseelse, der ikke resulterer i en ulykke, medføre, at en køretøjets fører idømmes en [[bøde]] på 5.000 til 20.000 [[baht]] (cirka 1.000 til 4.000 [[DKK|kroner]]) og mister [[kørekort]]et i mindst seks måneder. Forårsager føreren ulykke, idømmes [[fængsel]] fra et til fem år og/eller en bøde på 20.000 til 100.000 baht (cirka 4.000 til 20.000 kroner), eller fængsel fra to til seks år og bøde på 40.000 til 120.000 baht (cirka 8.000 til 24.000 kroner). Er dødsfald forårsaget af en spritbilist, bliver straffen fra tre til 10 års fængsel og en bøde på 60.000 til 200.000 baht (12.000 til 40.000 kroner).<ref name="20220103-AN" /> ===== Eliteklassen slipper for strenge straffe ===== Der har været en del fokus i nyhederne på enkelte unge fra [[Elite|elite-klassen]], der var været involveret i fatale trafikulykker og slap fra det, stort set uden straf. {{Uddybende|Wichian Klanpraserts død}} Mest omtalt var sagen om [[Red Bull]]-[[arving]]en, Vorayuth "Boss" Yoovidhya, som i september 2012 ved hensynsløs kørsel dræbte [[politibetjent]] [[Wichian Klanpraserts død|Wichian Klanprasert]] i Bangkok, men efterfølgende løbende udeblev fra samtlige indkaldte [[Domstol|retsmøder]], tilsyneladende uden følger. Fem år sener forsvandt han forud for et retsmøde, angiveligt udrejst til frivilligt [[eksil]] i udlandet.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2017/03/28/cops-say-no-cause-arrest-red-bull-heir-living-openly-bangkok/ |title=COPS SAY NO CAUSE TO ARREST RED BULL HEIR LIVING OPENLY IN BANGKOK |work=[[Khaosod]] |date=2017-03-28 |access-date=2017-03-28 |language=en}}</ref> I [[juli]] [[2020]] kom det frem i internationale medier, at alle anklager var blevet "droppet", og Yoovidhya derfor kunne vende frit tilbage til Thailand.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-redbull/thailand-drops-charges-against-red-bull-heir-in-deadly-hit-and-run-idUSKCN24O2PW?il=0 |title=Thailand drops charges in Red Bull heir case that stirred anger about impunity |author=Panarat Thepgumpanat |work=[[Reuters]] |date=23. juli 2020 |access-date=24. juli 2020 |language=en}}</ref> Sagen endte på regeringsniveau, efter et parlamentsmedlem opponerede mod beslutningen og sagde, at »fængsel er ikke kun for fattige.«<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2020/07/24/politico-activist-to-question-why-boss-red-bull-isnt-indicted/ |title=POLITICO, ACTIVIST TO QUESTION WHY ‘BOSS RED BULL’ ISN’T INDICTED |work=[[Khaosod]] |date=24. juli 2020 |access-date=24. juli 2020 |language=en}}</ref> [[Premierminister]] [[Prayuth Chan-o-cha]] benægtede, at regeringen havde hjulpet Yoovidhya med at slippe for straf, arrestordren er fortsat gældende.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/politics/2020/07/29/govt-denies-helping-boss-red-bull-escape-murder-charges/ |title=GOV’T DENIES HELPING ‘BOSS RED BULL’ ESCAPE MURDER CHARGES |work=[[Khaosod]] English |date=29. juli 2020 |access-date=13. august 2020 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1963351 |title=Vorayuth warrant still in place |author=MONGKOL BANGPRAPA |work=[[Bangkok Post]] |date=6. august 2020 |access-date=13. august 2020 |language=en}}</ref> En anden sag vedrørte Orachorn Devahastin na Ayudhya – "Na Ayudhya" indikerer, at [[Familie (menneske)|familien]] er [[adel]], men ingen titel har – der som 16-årig, og uden [[kørekort]], i [[december]] [[2010]] kørte ind i en minibus på en af Bangkoks [[motorvej]]e, mens hun brugte sin [[mobiltelefon]]. Ni personer i minibussen omkom, og fire andre blev skadet. I [[2011]] blev hun [[Dom (retsvæsen)|idømt]] tre års [[fængsel]], der senere blev omstødt til en [[betinget dom]], hvis hun i stedet udførte 48 timers [[samfundstjeneste]] i løbet af fire år. Familien betalte ingen [[erstatning]], og først i [[maj]] [[2019]] afgjorde højesteret, at forældre og bilejer skulle betale 26 millioner baht (omkring 5,5 millioner DKK) til ofre og efterladte, i alt 28 personer, der hver blev tilkendt fra 4.000 baht til 1,8 million baht (fra cirka 800 DKK til 375.000 DKK). Med trussel om [[tvangsauktion]] af familiens ejendomme og [[frist]] sat til [[28. august]], betalte familien 41,7 millioner baht inklusive renter den [[6. august]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1714824/pressure-rises-on-orachorn |title=Pressure rises on Orachorn |author=WASSAYOS NGAMKHAM & WASSANA NANUAM |work=[[Bangkok Post]] |date=19. juli 2019 |access-date=5. august 2019 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1724971/praewas-family-has-money-ready-to-pay-victims |title=Praewa's family 'has money ready' to pay victims |work=[[Bangkok Post]] |date=5. august 2019 |access-date=5. august 2019 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/08/06/9-years-later-praewa-delivers-compensation-to-carcrash-victims/ |title=9 YEARS LATER, ‘PRAEWA’ DELIVERS COMPENSATION TO CAR CRASH VICTIMS |author=Tappanai Boonbandit |work=[[Khaosod]] English |date=6. august 2019 |access-date=6. august 2019 |language=en}}</ref> ==== Luftfart ==== [[Fil:Bkk airport.jpg|thumb|upright=1.0|[[Suvarnabhumi Lufthavn|Suvarnabhumi]]-lufthavnen åbnede i 2006.|alt=]] Den største internationale [[lufthavn]] er den i [[2006]] nye [[Suvarnabhumi]] (BKK) syd for [[Bangkok]], der er meget trafikeret med cirka 65 mio. passagerer (oktober 2017-september 2018), 20 procent flere end de 45 mio. den var beregnet til. Trafikken ventes at stige med 30 mio. passagerer, hvorfor bygning af en ny ''Terminal 2'' påbegyndtes i [[2019]], første del af udvidelser til i alt omkring 150 mio. passagerer. Den oprindelige Bangkok-lufthavn, [[Don Mueng]] (DMK), anvendes af række [[lavprisselskab]]er samt til en del af af indenrigstrafikken, den betjener omkring 38 mio. passagerer (2017 forventet<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/passenger-traffic-don-mueang-expected-hit-38m-year-end/ Passenger traffic at Don Mueang expected to hit 38m by year-end] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170903163312/http://englishnews.thaipbs.or.th/passenger-traffic-don-mueang-expected-hit-38m-year-end/ |date= 3. september 2017 }}. [[Thai PBS]], 02-09-2017, hentet 03-09-2017.</ref>). De to lufthavne vil tilsammen kunne håndtere 120 mio. passagerer i 2021.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/news/bangkok/2018/06/21/42-billion-baht-for-2nd-suvarnabhumi-terminal/ 42 BILLION BAHT FOR 2ND SUVARNABHUMI TERMINAL]. [[Khaosod]] English, 21-06-2018, hentet 22-06-2018.</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://asia.nikkei.com/Economy/Bangkok-airport-capacity-to-be-tripled-as-tourism-booms |title=Bangkok airport capacity to be tripled as tourism booms |work=[[Nikkei Asian Review]] |author=HIROSHI KOTANI |date=16. oktober 2018 |access-date=23. oktober 2018}}</ref> Der er yderligere 10 internationale lufthavne. Disse er Bangkok's ældre [[Don Muaeng]]-lufthavn (DMK), [[Chiang Mai]] (CNX), [[Chiang Rai]] (CEI), [[Hat Yai]] (HDY), [[Krabi]] (KBV) [[Pattaya]] (PYX), [[Phuket]] (HKT), [[Koh Samui]] (USM), [[Surat Thani]] (URT) og [[Udon Thani]] (UTH). De seks vigtigste lufthavne havde tilsammen 129 mio. passagerer fordelt på 823.574 flyoperationer (oktober 2016-september 2017), en stigning på 6 %, hvilket var 33,9 % over lufthavnenes kapacitet på 96,5 mio. passagerer om året. AOT (Airports of Thailand) planlagde i 2017 at investere yderligere 200 mia. baht (cirka 40 mia. DKK) til udbygning af de 6 vigtigste lufthavne over en 10-årig periode, herunder at udvide kapaciteten for Suvarnabhumi til 200 mio. passagerer årligt. Ifølge 2016-2017 opgørelsen opererede 135 [[flyselskab|luftfartsselskaber]], heraf 37 lavprisselskaber, til 200 destinationer i 57 lande, fra de seks AOT-lufthavne.<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/aot-invest-200-billion-develop-six-airports/ AOT to invest 200 billion to develop six airports] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170219065601/http://englishnews.thaipbs.or.th/aot-invest-200-billion-develop-six-airports/ |date=19. februar 2017 }}. [[Thai PBS]], 17-02-2017.</ref><ref>[https://news.voicetv.co.th/business/536920.html ผู้โดยสารใช้บริการ 6 สนามบิน ทอท. ทะลุ 129 ล้านคน] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171103203823/https://news.voicetv.co.th/business/536920.html |date= 3. november 2017 }}. ''Voice TV'', 11-04-2017, hentet 11-04-2017.</ref><ref>[https://www.bangkokpost.com/business/tourism-and-transport/1357931/six-main-airports-see-big-surge-in-passenger-congestion Six main airports see big surge in passenger congestion]. [[Bangkok Post]], 10-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref><ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/udon-thani-airport-joins-thailands-international-list-r3645/ |title=Udon Thani Airport joins Thailand's international list |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. september 2026 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> Der er fire lufthavnsoperatører, hvor det børsnoterede, men majoritet-statsejede selskab, ''Airports Of Thailand'' (AOT), er den største med en andel på 80 procent af trafikken. AOT ejer seks lufthavne, inklusive Bangkoks Suvarnabhumi og Don Mueng. ''Department of Airports'' (DOA), en afdeling under trafikministeriet, handler 17 procent af trafikken, fordelt på 29 mindre lufthavne, inklusive Krabi og Udon Thani, hvoraf flere ingen kommerciel trafik har og nogle tillige fungerer som militære lufthavne. [[Bangkok Airways]] har tre privatejede lufthavne, Koh Samui, Sukothai og Trat (ved [[Koh Chang]]), de udgør to procent af trafikken, mens ''Royal Thai Navy'' har lufthavnen [[U-tapao International Airport]] ved Pattaya og en procent af trafikken. Tallene er fra [[2020]] ifølge ''Civil Aviation Authority of Thailand'' (CAAT).<ref>{{cite news |url=http://www.smartaviation-apac.com/2022/01/thailand-presses-on-with-provincial-airport-developments-despite-having-low-or-no-commercial-air-traffic/ |title=Thailand Presses On With Provincial Airport Developments Despite Having Low Or No Commercial Air Traffic |author=Boonsong Kosit |work=Smart Aviation Asia-Pacific |date=4. januar 2022 |access-date=5. januar 2022 |language=en |archive-date= 5. januar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220105062652/http://www.smartaviation-apac.com/2022/01/thailand-presses-on-with-provincial-airport-developments-despite-having-low-or-no-commercial-air-traffic/ |url-status=dead }}</ref> Årlige ankomster til de thailandske lufthavne forventes at vokse til 200 millioner i [[2031]], hvilket medfører udbygning af de fire vigtigste internationale lufthavne. Phuket International Airport vil få øget kapacitet fra 12,5 millioner til 18 millioner passagerer om året. U-Tapao International Airport i Rayong (Pattaya-lufthavnen) forøges til 15,9 millioner passagerer i [[2024]], voksende til 60 millioner i [[2055]]. Bangkoks Don Mueang International Airport vil med fase 3-udvidelsen kunne klare 40 millioner passagerer i [[2029]] mod de nuværende 30 millioner. Og Suvarnabhumi International Airports fase 2-udvidelse i [[2023]], med en ny satellit-terminal, ''Satellite Airport Terminal – 1'' (SAT-1), øger kapaciteten fra nuværende 45 millioner til 60 millioner passagerer årligt. Lufthavnen får også en tredje landingsbane, der bliver færdig i 2024, hvilket giver mulighed for at modtage 94 fly i timen, mod de nuværende 68.<ref>{{cite news |url=https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/thai-government-to-increase-capacity-in-four-airports-200-m-arrivals-by-2031/ |title=Thai government to increase capacity in four airports – 200 M arrivals by 2031 |author=Peter Roche |work=[[Phguket Go]] |date=9. februar 2023 |access-date=10. februar 2023 |language=en |archive-date=10. februar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230210155740/https://phuket-go.com/phuket-news/national-news/thai-government-to-increase-capacity-in-four-airports-200-m-arrivals-by-2031/ |url-status=dead }}</ref> Det nationale selskab [[Thai Airways]] flyver både på indenrigs- og udenrigsruter, andre selskaber er Bangkok Airways, [[Thai Air Asia]] og Thai Smile<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30304254 Thai Smile plans more than 10 overseas routes]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-01-2017.</ref> (Thai Airways' lavprisselskab). Indenrigsselskaber er NewGen Airways<ref>[http://www.thaitravelblogs.com/2017/10/newgen-airways-to-launch-two-new-services-to-chiang-mai-and-phuket-from-khorat/ NewGen Airways to launch two new services to Chiang Mai and Phuket from Khorat] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171203224556/http://www.thaitravelblogs.com/2017/10/newgen-airways-to-launch-two-new-services-to-chiang-mai-and-phuket-from-khorat/ |date= 3. december 2017 }}. ''Thai Travel & News Events'', 09-10-2017, hentet 03-12-2017.</ref>, Nok Air og Thai Lion Air. Lavprisselskaberne har været en kontinuerlig voksende sektor siden de to første, Nok Air og Thai Air Asia, opstod i [[2004]], og udgjorde med 136 indregistrerede fly i 2018 næsten halvdelen, 45 %, af Thailands samlede civile flåde. Flyene er hovedsageligt [[Airbus A320]] og [[Boeing 737]], der opereres af [[luftfartsselskab]]erne Air Asia, JetStar, Lion Air, Nok Air, Thai Smile og Vietjet.<ref>[https://thethaiger.com/lifestyle/low-cost-flying-fleets-triple-in-five-years Low cost flying fleets triple in five years]. [[The Thaiger]], 14-05-2018, hentet 16-05-2018.</ref> === Digitalisering og digital økonomi === Regeringen skubber dagligdag økonomien i retning af ''[[digital økonomi]]'' med bl.a. [[kontaktløs betaling]] ved indførelse af smarte landsdækkende, [[gebyr]]fri betalings [[app]]likationer i [[2018]], med brug af ''[[QR Code]]'' og ''[[e-payment]]'' [[betalingsplatform]], oprindeligt udviklet af de [[Kina|kinesiske]] [[Sociale medier|sociale mediegiganter]] "[[Alibaba Group]]" og "[[WeChat]]", som i dag er verdensledende i QR-kode e-betalinger. Thailand besøges årligt af næsten 10 millioner kinesiske [[turist]]er.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/business/30335150 |title=Nationwide e-payments to push cashless society goal |work= [[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=31. december 2017 |access-date=1. januar 2018}}</ref> I [[2017]] brugte 28,7 [[procent]] af [[virksomhed]]erne [[computer]]e. I små virksomheder med færre end 10 [[Medarbejder|ansatte]] var andelen 25,7 procent, de små virksomheder udgjorde 95,5 procent af alle i undersøgelsen. I større virksomheder med flere end 200 [[medarbejder]]e havde 99,7 procent inkluderet [[Internet]] teknologi i forretningsgangen. Kun 23,7 procent af små [[firma]]er brugte [[IT]] til [[markedsføring]], mens 74,6 procent brugte Internet til søgning, og 70,8 procent anvendte [[E-mail]]. 15,4 procent brugte IT til [[finansiel transaktion|finansielle transaktioner]], en stigning fra 9,4 procent i [[2012]]. ''The Digital Economy Report 2019'', udgivet af [[UNCTAD]] (United Nations Conference on Trade and Development), angav Thailands andel af små og store virksomheder, der modtager ordrer over Internet, til at udgøre 10 procent, hvilket placerede Thailand som nummer 42 ud af 46 undersøgte lande. [[Singapore]] toppede den højeste sats på 60 procent.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/unicorn-may-be-hard-to-find-as-thai-smes-are-behind-in-digitalization/ |title=Unicorn may be hard to find as Thai SMEs are behind in digitalization |work=[[Thai PBS]] |date=1. december 2019 |access-date=13. april 2020}}</ref> ''National Digital Economy and Society Commission'' (dansk: Den nationale kommission for digital økonomi og samfund), forkortet NDESC, besluttede i [[november]] [[2022]] at alle landsbyer – i alt 74.987 landsbyer, der omfatter 10,48 millioner mennesker på landsplan – skulle have gratis bredbånds-Internet. [[2023]]-[[2027]]-målet er, at fokusere på at omdanne internetforbrug til økonomisk aktivitet, for at øge digital økonomi til 30 procent af landets [[BNP]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/economy/40022439 |title=Thailand extends free broadband to 75,000 villages, aiming for 30% digital economy |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. november 2022 |access-date=26. november 2022 |language=en}}</ref> === Turisme === ==== Historisk udvikling ==== [[Fil:Playa Maya, Ko Phi Phi, Tailandia, 2013-08-19, DD 11.JPG|thumb|upright=1.0|Maya Beach på [[Phi Phi]]-øerne mellem Krabi og Phuket er et populært turistmål og fungerede som location under filmatiseringen af [[Alex Garland]]s [[roman]] ''The Beach'' (Stranden) i 2000.|alt=]]<!-- Sætter image til 300 pixel af hensyn til mobilvisning --> Før [[1960]] var [[turisme]] meget begrænset. Der var kun angivet 15 [[hotel]]ler i hovedstaden [[Bangkok]] med en samlet kapacitet på mindre end 1.000 værelser. I løbet af [[1960'erne]] boommede en begyndende turisme og flere end 50 nye hoteller blev bygget i denne periode. I [[2024]] har Thailand cirka 16.000 registrerede hoteller og omkring 15.000 hoteller uden licens.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/property/2846446/more-foreign-ownership-could-mean-more-illegal-hotels |title=More foreign ownership ‘could mean more illegal hotels’ |work=[[Bangkok Post]] |date=13. august 2024 |access-date=13. august 2024 |language=en}}</ref> Siden starten af 1980'erne har turismen været en vigtig kilde til udenlandsk valuta, i 2012 udgjorde det omkring 10 procent. I 1996 kom i alt syv millioner turister til landet, knap 20 år senere var dette tal næsten firedoblet til 26 millioner i 2013, ifølge TCT (Tourism Council of Thailand).<ref name="nation-turist-2015">[http://www.nationthailand.com/business/30251776 Tourism council warns operators to be prepared for unpredictable year]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 13-01-2015.</ref><ref name="bkkpost-turist-2015">[http://www.bangkokpost.com/news/general/645828/multiple-visa-a-trade-boon-say-operators Multiple visa a trade boon, say operators]. [[Bangkok Post]], 06-08-2015.</ref> I 2018 kom der 38 millioner udenlandske turister mod 35,6 millioner i 2017. Flest kom fra [[Kina]] med 10,6 millioner, 4,1 million fra [[Malaysia]], 1,8 million fra [[Laos]] og 1,8 million [[Sydkorea]]nere. Der var 1,6 million [[japan]]ske besøgende, 1,5 million [[Rusland|russere]], 1,5 million [[Indien|indere]], 1,3 million [[singapore]]anere, 1,1 million [[Vietnam]]esere og 1,1 million fra [[USA]].<ref name="20190121_nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30362570 |title=TAT shows foreign visitors by the numbers |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=21. januar 2019 |access-date=29. januar 2019}}</ref> I [[2019]] ankom der i alt 6,7 millioner [[Europa|europæiske]] turister, der udgjorde 17 procent af det samlede antal turister og 24 procent af forbruget. Rejsemålene var primært to-ugers ophold på Phuket og Koh Samui. De største grupper var 1,5 millioner russere, 994.000 [[briter]], 857.500 [[tyskere]], 745.300 [[franskmænd]] og 287.400 [[svenskere]]. Andre europæere androg i alt 2,4 millioner.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/tourism/plan-on-the-table-to-allow-europes-snowbirds-into-thailand-for-up-to-9-months |title=Plan on the table to allow Europe’s ‘snowbirds’ into Thailand for up to 9 months |work=[[The Thaiger]] |date=29. august 2020 |access-date=31. august 2020 |language=en}}</ref> Under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] fra [[2020]] og den efterfølgende delvise genåbning for turisme ændredes fordelingen af turisters nationalitet i [[2021]] sig til 1) tyskere 45.874, 2) briter 38.663, 3) [[USA|amerikanere]] 37.880, 4) russere 30.759 og 5) franskmænd 23.461. Kinesiske indrejserestriktioner forhindrede stort set turister fra Kina.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1253635-thai-media-wakes-up-to-the-fact-of-war-in-europe-no-ukrainians-less-russians-as-tourism-hit-again/ |title=Thai media wakes up to the fact of war in Europe - No Ukrainians, less Russians as tourism hit again |work=[[ASEAN NOW]] |date=16. marts 2022 |access-date=16. marts 2022 |language=en}}</ref> Thailand er blevet er populært rejsemål for danskere, som omkring 135.000 danskere besøgte i [[2017]]. Næsten 124.000 danskerne kom som [[turist]]er, mens flere end 6.000 var fastboende. Antallet af danske thailandsrejsende toppede med omkring 170.000 i 2012 og årene frem.<ref name="20180904_bkkamb">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/photos/a.182427981797364/2313992818640859/?type=3&theater |title=Danes and Thais love to pack their suitcases... |work=Embassy of Denmark in Bangkok |date=4. september 2018 |access-date=4. september 2018}}</ref><ref>''[https://www.thaiguide.dk/omth/gen/danskeretilth.html Danskere på ferie i Thailand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180807155500/https://www.thaiguide.dk/omth/gen/danskeretilth.html |date= 7. august 2018 }}''. Thaiguide.dk. 11. marts 2013. Hentet 7. august 2018.</ref><ref>''[http://thailandrundt.dk/antallet-danske-turister-thailand-uforandret/ Antallet af danske turister i Thailand uforandret]''. Thailandrundt.dk. 24. nomber 2016. Hentet 7. august 2018.</ref> De vigtigste turistmål er [[Bangkok]], [[Chiang Mai]], [[Hua Hin]], [[Krabi]]-området, [[Pattaya]] og [[Phuket]], samt [[Koh Samui]] og naboøer. Tre thailandske [[by]]er ligger på den prestigefulde [[Euromonitor International]]s Top 25-liste i [[2017]] over verdens mest besøgte byer: [[Bangkok]] på andenpladsen med 21,2 mio. besøgende med mindst en overnatning i [[2016]], Phuket på 11. pladsen med 10,6 mio. besøgende, og Pattaya på 24.pladsen 7,3 mio. besøgende.<ref>[https://ekstrabladet.dk/ferie/ny-kaaring-her-er-verdens-mest-besoegte-byer/6905942 Ny kåring: Her er verdens mest besøgte byer]. [[Ekstra Bladet]], 08-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref><ref>[http://edition.cnn.com/travel/article/top-tourist-destinations-2017/index.html The top tourist destinations in 2017]. [[CNN]] travel, 08-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref><ref>[http://go.euromonitor.com/World-Travel-Market-2017-Thank-You-2.html?aliId=135430578 Top 100 City Destinations Ranking, WTM London 2017 Edition]. [[Euromonitor International]], 06-11-2017, hentet 10-11-2017.</ref> De samme tre byer er med i ''[[Mastercard]]’s Global Destination Cities Index'' (GDCI) 2018 over de "20 mest besøgte destinationer i verden" (20 Most-visited Destinations in the World), hvor Bangkok indtager førstepladsen for fjerde år i træk.<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6110060010007 |title=Three Cities in Thailand among the 20 Most-visited Destinations in the World |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=6. oktober 2018 |access-date=9. oktober 2018 |url-status=dead }}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-tourism/bangkok-tops-paris-london-as-worlds-most-visited-city-mastercard-idUSKCN1VP2FGm |title=Bangkok tops Paris, London as world's most-visited city: MasterCard |author=Chayut Setboonsarng |work=[[Reuters]] |date=4. september 2019 |access-date=5. september 2019 |url-status=dead }}</ref> [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] lagde en dæmper på turismen i 2020 hvor [[grænse]]lukning medførte et totalt stop for indrejse, kun 6,7 millioner nåede at besøge landet, mod forventet 40 millioner. Før [[pandemi]]en tegnede turismen sig for 11-12 procent af [[BNP]], men i 2020 udgjorde turismen kun 11 milliarder [[USD]], svarende til cirka 68 milliarder [[DKK|kroner]], mod 61 milliarder USD i 2019, det var omkring 375 milliarder kroner.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-health-coronavirus-thailand-tourism/tourism-first-island-of-phuket-in-mass-vaccination-drive-ahead-of-the-rest-of-thailand-idUSKBN2BS02F |title=Tourism first! Island of Phuket in mass vaccination drive ahead of the rest of Thailand |author=Prapan Chankaew |author2=Orathai Sriring |work=[[Reuters]] |date=5. april 2021 |access-date=5. april 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210405050412/https://www.reuters.com/article/us-health-coronavirus-thailand-tourism/tourism-first-island-of-phuket-in-mass-vaccination-drive-ahead-of-the-rest-of-thailand-idUSKBN2BS02F |archive-date= 5. april 2021 |url-status=dead }}</ref> ==== Udvikling i turist ankomster ==== {| class="wikitable" |- ! År !! Ankomster !! Ændring |- | 2025 || 32.970.000<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1383433-thailand-tourism-takes-a-hit-in-2025-as-foreign-visits-drop/ |title=Thailand Tourism Takes a Hit in 2025 as Foreign Visits Drop |work=[[ASEAN NOW]] |date=2. januar 2026 |access-date=2. januar 2026 |language=en}}</ref> || -7,13 % |- | 2024 || 35.500.000<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1367391-thailand-tourism-falling-behind-or-ready-to-evolve/ |title=Thailand Tourism: Falling Behind or Ready to Evolve? |work=[[ASEAN NOW]] |date=21. juli 2025 |access-date=21. juli 2025 |language=en}}</ref> || +26 % |- | 2023 || 28.000.000<ref name="20240103-VNE">{{cite news |url=https://e.vnexpress.net/news/travel/china-no-longer-thailand-s-largest-source-of-tourists-in-2023-4696492.html/ |title=China no longer Thailand's largest source of tourists in 2023 |work=VN Express |date=3. januar 2024 |access-date=3. marts 2024 |language=en}}</ref> || +151,12 % |- | 2022 || 11.150.000<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230125114741287 |title=Thailand Beats 2022 Tourism Target With 11.15 Million Foreign Arrivals |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=25. januar 2023 |access-date=25. januar 2022 |language=en |archive-date=25. januar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230125155156/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230125114741287 |url-status=dead }}</ref> || +2.505,14 % |- | 2021 || 428.000<ref name="20210201-PBS">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2339572/sell-premium-thailand-discourages-discounts-wants-high-value-tourists |title='Sell premium' - Thailand discourages discounts, wants high value tourists |author=[[Reuters]] |work=[[Bangkok Post]] |date=4. juli 2022 |access-date=4. juli 2022 |language=en}}</ref> || -93,61 % |- | 2020 || 6.700.000<ref>{{cite news |url=https://www.traveldailymedia.com/foreign-tourist-arrivals-in-thailand-fall-to-decade-low/ |title=Foreign tourist arrivals in Thailand fall to decade low |author=Megha Paul |work=[[Travel Daily]] |date=1. februar 2021 |access-date=2. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210201024330/https://www.traveldailymedia.com/foreign-tourist-arrivals-in-thailand-fall-to-decade-low/ |archive-date=1. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> || -83,12 % |- | 2019 || 39.700.700<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/article/thailand-tourism/thailands-tourist-arrivals-may-grow-less-than-5-this-year-industry-body-idUSL4N29K1SS |title=Thailand's tourist arrivals may grow less than 5% this year - industry body | author=Satawasin Staporncharnchai |work=[[Reuters]] |date=15. januar 2020 |access-date=16. januar 2020 |language=en}}</ref> || +3,71 % |- | 2018 || 38.277.300<ref name="20190426-Dan">{{cite web |url=https://danaboutthailand.com/2019/04/24/why-the-chinese-are-infinetely-more-important-than-the-european-tourist-to-thailand/ |title=Why the Chinese are infinitely more important than the European Tourist to Thailand |author=Dan Cheeseman |work=Dan about Thailand |date=24. april 2019 |access-date=26. april 2019 |language=en |archive-date=26. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190426073446/https://danaboutthailand.com/2019/04/24/why-the-chinese-are-infinetely-more-important-than-the-european-tourist-to-thailand/ |url-status=dead }}</ref>|| +7,54 % |- | 2017 || 35.381.210<ref name="20190426-Dan" /> || +8,57 % |- | 2016 || 32.588.303<ref name="20190426-Dan" /> || +8,91 % |- | 2015 || 29.881.091<ref name="20190426-Dan" /> || +20.44 % |- | 2014 || 24.809.683<ref name="20190426-Dan" /> || –6,54 % |- | 2013 || 26.546.725<ref name="20190426-Dan" /> || +18,77 % |- | 2012 || 22.353.903<ref name="20190426-Dan" /> || +15,98 % |- | 2011 || 19.230.470<ref name="20190426-Dan" /> || +20,67 % |- | 2010 || 15.936.400<ref name="20190426-Dan" /> || +12,63 % |- | 2009 || 14.149.841<ref name="20190426-Dan" /> || –2,98 % |- | 2008 || 14.584.220<ref name="20190426-Dan" /> || +0,83 % |- | 2007 || 14.464.228<ref name="20190426-Dan" /> || +4,65 % |- | 2006 || 13.821.802<ref name="20190426-Dan" /> || +20,01 % |- | 2005 || 11.516.936<ref name="20190426-Dan" /> || |} TCT vurderede i 2015 at indenlandsk thai-turisme genererer en omsætning på omkring 800 milliarder baht, cirka 150 milliarder danske kroner,<ref name="nation-turist-2015" /><ref name="bkkpost-turist-2015" /> mens udenlandsk turist-omsætning udgjorde to [[billion]]er thailandske [[baht]] i 2018 (cirka 400 [[milliard]]er [[DKK]]).<ref name="20190121_nation" /> Til sammenligning er [[Danmark]]s turistomsætning på cirka 7 milliarder [[USD]], svarende til omkring 45 mia. DKK. Det placerede Thailand, som det land i Asien med størst omsætning af turisme, ifølge [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] næsten dobbelt så meget som nogen andre asiatiske lande i 2018, og en fjerdeplads på verdensranglisten, kun overgået af [[USA]] (1, med 211 milliarder USD), [[Spanien]] (2, med 68 milliarder USD) og [[Frankrig]] (3, med 61 milliarder USD).<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-10-10/travelers-spend-more-money-in-thailand-than-anywhere-else-in-asia |title=Travelers Spend More Money in Thailand Than Anywhere Else in Asia |author=Nikki Ekstein |work=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] |date=10. oktober 2018 |access-date=11. oktober 2018}}</ref> Turiststrømmen forventes at vokse til 60 millioner i [[2030]], primært flere kinesere fra en hastigt voksende middelklasse, hvilket udfordrer infrastrukturens kapacitet med hensyn til bl.a. lufthavne og landtransport.<ref name="20170426-chianrai">[http://www.chiangraitimes.com/thailand-under-strain-from-tourism-surge.html Thailand Under Strain from Tourism Surge] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170427194259/http://www.chiangraitimes.com/thailand-under-strain-from-tourism-surge.html|date=27. april 2017}}. [[Chiang Rai Times]], 26-04-2017, hentet 27-04-2017.</ref> Den voksende turisme udgør 20,6 procent af BNP (2017) ifølge ''[[World Travel and Tourism Council]]'' (WTTC).<ref>[http://www.nationthailand.com/EconomyAndTourism/30316434 Tourism industry needs to adapt quickly to ‘Thailand 4.0’, TAT says]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 27-05-2017, hentet 27-05-2017.</ref> Ifølge [[UNWTO]]s ([[FN|United Nations]]’ World Tourism Organization) 2016-2017 statistikker, er Thailand på tredjepladsen for turisme indtægter med 49,9 mia. USD (cirka 300 mia. DKK), efter [[USA]] med 205,9 mia. USD og [[Spanien]] med 60,3 mia. USD.<ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6009240010007 Thailand at third place on world tourism revenue list] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170925231307/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6009240010007|date=25. september 2017}}. [[NNT]], 24-09-2017, hentet 25-09-2017.</ref> Hver turist beregnes i gennemsnit at bruge lidt over 5.000 baht om dagen (cirka 1.000 DKK)<ref name="reuters-tourist-0117">[http://www.reuters.com/article/us-thailand-economy-tourism/thailand-expects-tourism-revenue-of-nearly-50-billion-in-2017-idUSKBN14T0QN Thailand expects tourism revenue of nearly $50 billion in 2017]. [[Reuters]], 09-01-2017, hentet 10-01-2017.</ref> Europæiske turister opholder sig normalt 14 dage i Thailand. Kinesiske gæster er derimod kun kortere tid i landet, omkring 6-10 dage, hvor de forbruger 40.000-50.000 baht (2017).<ref>[http://www.nationthailand.com/Tourism/30330037 Thais reclaim Khao San Road]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 25-10-2017, hentet 25-10-2017.</ref> Europæiske turister forbruger i gennemsnit 125 USD (cirka 800 DKK) om dagen, mens kinesiske turister gennemsnitligt forbruger 192 USD (cirka 1.250 DKK) om dagen, hvilket er omkring 50 procent mere end europæiske turister. Kinesisk turisme andrager med 15 milliarder USD (knap 100 milliarder DKK) til Thailands valutaindtjening.<ref name="20190426-Dan" /> Under [[Coronaviruspandemien i 2019-2020|Coronavirusepandemien]] i [[2020]] blev Thailands turisme hård ramt på grund af rejserestriktioner, og [[Thailand under coronaviruspandemien|nedlukning af nationen]] med indrejseforbud til følge. Turismen genåbnede gradvist i løbet af 2022. ==== Dagligt forbrug af forskellige turist nationaliteter i 2017 ==== {| class="wikitable sortable" |- ! Område !! Dagforbrug [[USD]] ([[DKK]]) |- | [[ASEAN]] || 161,98 USD (cirka 1.050 DKK) |- | [[Kina]] || 192,84 USD (cirka 1.250 DKK) |- | [[Europa]] || 125,47 USD (cirka 800 DKK) |- | [[Amerika]] (inkl. [[USA]] og [[Canada]]) || 147,32 USD (cirka 950 DKK) |- | [[Sydasien]] || 170,85 USD (cirka 1.100 DKK) |- | [[Oceanien]] (inkl. [[Australien]] og [[New Zealand]] || 165,53 USD (cirka 1.075 DKK) |- | [[Mellemøsten]] || 190,60 USD (cirka 1.240 DKK) |- | [[Afrika]] || 172,54 USD (cirka 1.100 DKK) |- | Alle lande || 159,32 USD (cirka 1.030 DKK) |} <ref name="20190426-Dan" /> [[Fil:Thai-boutique-resort KIF 0120.jpg|thumb|upright=1.0|Typisk "boutique resort", et mindre hotel med 10-100 værelser - ''Florist Resort'', [[Koh Samui]].|alt=]] Thailand havde i juni 2017 i alt 8.384 [[hotel]]ler, hvoraf lidt over halvdelen, 56 procent, var såkaldt "boutique hotel", dvs. et mindre hotel med 10-100 værelser, i thailandske ferieområder ofte bungalows, og med en meget personlig service.<ref>[http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6006110010022 Govt eyes 200BN baht revenue from small, boutique hotels] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170616071344/http://thainews.prd.go.th/website_en/news/news_detail/WNECO6006110010022|date=16. juni 2017}}. [[NNT]], 11-06-2017, hentet 12-06-2017.</ref> Det anslås at der i alt er cirka 1 million værelser til udlejning, hvoraf halvdelen, omkring 500.000, ikke er lovligt registrerede hotelværelser, fx privat udlejning af lejligheder eller værelser via [[Airbnb]].<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/06/24/thai-law-case-closed-on-airbnb-heres-why-it-wont-matter/ THAI LAW: CASE CLOSED ON AIRBNB. HERE’S WHY IT WON’T MATTER]. [[Khaosod]] English. 24-06-2016, hentet 24-06-2016.</ref> Der er omkring fem millioner ansatte i turistindustrien.<ref name="20170705_bkkpost-1">[http://www.bangkokpost.com/business/tourism-and-transport/1281395/speedy-rescues-boost-phuket-safety-tourism-bid Speedy rescues boost Phuket safety tourism bid]. [[Bangkok Post]], 05-07-2017, hentet 05-07-2017.</ref> Den stigende turisme synes at trodse Thailands relativt lave placering på sikkerhedsindeks i ''[[World Economic Forum]]’s Travel and Tourism Competitiveness Report'', hvor placeringen for 2017 var som nr. 118 ud af 136, med en score på 4,0. Højere point, giver højere placering på listen. [[Finland]] er nr. 1 med 6,7 point, og [[Colombia|Columbia]] sidst med 2,6 point. Til sammenligning er Danmark nr. 27 med 6,1 point. Urolighederne med muslimske oprørere i de tre sydligste provinser, som det normal frarådes turister at besøge, trækker ned i point. På andre områder, som indeksets ''Turist service og infrastruktur'' ligger Thailand højt, som nr. 16 med 5,8 point, hvor Danmark til sammenligning er nr. 41 med 4,8 point. Ligeledes under ''Kulturelle ressourcer og forretningsrejser'' er Thailand placeret som nr. 37 med 2,8 point, hvor Danmark til sammenligning er nr. 43 med 2,3 point.<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30317678 Thailand ‘among top 20 most dangerous countries’ to visit]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 09-06-2017, hentet 10-06-2017.</ref><ref>[http://reports.weforum.org/travel-and-tourism-competitiveness-report-2017/ranking/#series=TTCI.C.12 Home Travel and Tourism Competitiveness Report 2017, Ranking]. [[World Economic Forum]], hentet 10-06-2017.</ref> Ulykker og dødsfald blandt turister udgjorde i 2016, if. ''Department of Tourism'', 228 dødsfald og 540 tilskadekomne. Fordelt på hændelser udgjorde vandulykker (fx badning, dykning og [[rafting]]) 41 procent, trafikulykker 22procent, helbredsproblemer 16 procent, [[selvmord]] 7 procent og andre hændelser 14 procent. Flest ulykker forekom i Chiang Mai provinsen, efterfulgt af provinserne Surat Thani, Phuket, Krabi og Chon Buri. Kinesere udgjorde den største gruppe med 221 tilskadekomne og 79 dødsfald, efterfulgt af franskmænd med 41 skadede og 18 døde, briter med henholdsvis 27 og 17, amerikanere (USA) med 21 og 12, og tyskere med 22 tilskadekomne og 11 dødsfald.<ref name="20170705_bkkpost-1" /><ref>[https://www.facebook.com/richardbarrowthailand/photos/a.249968125017062.77912.149529535060922/1907018489312009/?type=3&theater Tourism Tragedy, Fatalities and injuries in 2016]. Journalist [[Richard Barrow]] & [[Bangkok Post]] Graphics, 05-07-2017, hentet 05-07-2017.</ref> ==== Turisme efter Coronaviruspandemien ==== Med beskeden genåbning for [[turisme]] i såkaldte "sandkassemodeller" fra [[1. juli]] [[2021]], startende med øerne [[Phuket]] og [[Koh Samui]], begyndte en mindre antal udlændinge at vende tilbage til Thailand. Fra 1. november blev genåbningen udvidet til flere områder. Hvor første og anden kvartal i 2021 hver havde 20.000 ankomne udlændinge, steg tallet i tredje kvartal til 45.398 ankomster, hvoraf 44 procent var [[europæer]]e. Til sammenligning var der i [[2019]], før [[pandemi]]en knap 10 millioner ankomster i kvartalet. En opgørelse fra Centralbanken viste, at gennemsnitsforbruget pr. turist lå fra 1.810 til 2.115 [[USD]] (cirka 12.000 til 14.000 [[DKK|kroner]]), hvor det før pandemien var 1.450 USD (omkring 9.000 kroner). Ifølge banken vil et højere forbrug kunne kompensere for et lavere antal turister.<ref>{{cite news |url=https://www.laprensalatina.com/thailand-takes-tentative-first-steps-into-new-era-of-post-pandemic-tourism/ |title=Thailand takes tentative first steps into new era of post-pandemic tourism |work=La Prensa Latina Media |date=23. november 2021 |access-date=24. november 2021 |language=en |archive-date=24. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211124045656/https://www.laprensalatina.com/thailand-takes-tentative-first-steps-into-new-era-of-post-pandemic-tourism/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.thaiwebsites.com/tourism.asp |title=Tourism Statistics Thailand 2000-2021 |work=ThaiWebsites.com |access-date=4. november 2021 |language=en}}</ref> I [[2022]] med efterhånden fuld genåbning og ingen indrejserestriktioner, steg turismen kraftigt og det samlede antal nåede op over 11 millioner. I begyndelsen af [[2023]] var tallene tilbage mod det vanlige, med en forventning om, at der i løbet af hele året ville komme mellem 25 og 30 millioner. Fordelingen af nationalitet det sidste [[kvartal]] af 2022 og første kvartal af 2023 var dog anderledes end tidligere, med [[russer]]e som det største antal, efterfulgt af [[kineser]]e og [[inder]]e.<ref>{{cite news |url=https://phuket-go.com/phuket-news/phuket-travel/thailands-tourist-numbers-are-rocketing-back-but-a-different-mix-of-nationalities/ |title=Thailand’s tourist numbers are rocketing back, but a different mix of nationalities |author=Peter Roche |work=[[Phuket Go]] |date=24. marts 2023 |access-date=24. marts 2023 |language=en |archive-date=25. marts 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230325085808/https://phuket-go.com/phuket-news/phuket-travel/thailands-tourist-numbers-are-rocketing-back-but-a-different-mix-of-nationalities/ |url-status=dead }}</ref> ==== Bryllups turisme ==== Thailand er en populær destination for ''[[bryllups turisme]]'', blandt andre for [[Rigdom|velhavende]] [[Indien|indere]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1237488-thailand-increases-number-of-low-risk-countries-from-46-to-63/ |title=Thailand increases number of 'low risk' countries from 46 to 63 |work=[[ASEAN NOW]] |author=Jonathan Fairfield |date=31. oktober 2021 |access-date=31. oktober 2021 |language=en}}</ref> Såvel [[vielse]] som bryllupsfest afholdes for udenlandske par med tilrejsende gæster. ==== Cannabis turisme ==== [[Fil:Cannabis-outlet-at-Thai-nightclub IMG 2289.jpg|thumb|[[Cannabis]]-stand foran [[natklub]] på [[Koh Samui]].]] I forbindelse med legalisering af [[Hamp (art)|medicinsk cannabis]] i [[2019]] er målet at gøre Thailand til "Verdens ultimative medicinske wellness-destination for cannabisbehandling",<ref>{{cite news |url=https://mgronline.com/stockmarket/detail/9640000028405 |title=ยกระดับสร้างประเทศไทยสู่จุดหมายปลายทาง "Medical Wellness Tourism" |work=[[MGR Online]] |date=24. marts 2021 |access-date=27. marts 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210327081406/https://mgronline.com/stockmarket/detail/9640000028405 |archive-date=27. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> såkaldt ''cannabis turisme'', der kan blive et supplement til den hårdt ramte turistindustri under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/2122379/cannabis-tourism-offers-ray-of-hope-for-battered-industry |title=Cannabis tourism offers ray of hope for battered industry |author=DUSIDA WORRACHADDEJCHAI |work=[[Bangkok Post]] |date=27. maj 2021 |access-date=27. maj 2021 |language=en}}</ref> En lovgivning, der ikke straffer forbrug til rekreative formål, og manglende regulering gjorde hurtigt marihuana til en profitabel aktivitet med næsten 8.000 udsalgssteder fordelt over hele landet og flere end 1 million lokale producenter. Hundredvis af små virksomheder, salgsautomater, 24-timers butikker dukkede hurtigt op i både bybilledet og turistdestinationer.<ref name="20230420-EFE" /> I juli [[2025]] var antallet af Cannabis salgssteder steget til 18.000 forretninger.<ref name="20250710-AN" /> Det er dog ikke tilladt indtage cannabis til rekreative formål på offentlige steder, overtrædelse kan medføre bøde eller fængselsstraf.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/cannabis_news/ministry-of-public-health-emphasises-smoking-cannabis-in-public-causes-annoyance-and-is-illegal-local-authorities-urged-to-enforce-strictly |title=Thailand warns against public cannabis use, imposes fines and jail time |author=Samantha Rose |work=[[The Thaiger]] |date=20. april 2023 |access-date=23. april 2023 |language=en}}</ref> Desuden skal cannabis-handlende være autoriseret. En politikontrol i [[april]] [[2023]] i [[Bangkok]] legendariske turistgade, [[Khao San Road]], viste, at ud af 14 cannabisbutikker, mangle fem tilladelse, og to lovligt autoriserede butikker opererede i strid med deres tilladelser. Den ene tillod kunder at ryge hash i lokalerne, mens den anden ikke var i stand til at fremvise oprindelses-dokumentation for deres cannabisknopper.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/drugs/khao-san-cannabis-vendors-face-charges-for-operating-without-licenses |title=Khao San cannabis vendors face charges for operating without licenses |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=23. april 2023 |access-date=24. april 2023 |language=en}}</ref> Nye strengere regler fra [[2026]], hvor kun kun autoriseret medicinsk personale må ordinere og udlevere cannabis, vil medføre færre udsalgssteder.<ref name="2026-01-06_AN" /> [[Fil:202307 Cannabis sold in "Siam Green".jpg|thumb|Udvalg af cannabis i en detailforretning.]] Adskillige udlændinge, især [[Brite]]r, har forsøgt at udføre lovligt dyrket cannabis fra Thailand, men det er ulovligt uden tilladelse. I [[marts]] [[2025]] blev fire Briter anholdt i [[Koh Samui]]s lufthavn med tilsammen 131 kg cannabis i bagagen på vej til [[UK]]. I løbet af blot to dage fandt lufthavnsmyndighederne 22 rejsekufferter med i alt 375 kg cannabis.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1354819-four-more-british-men-arrested-with-131kg-of-cannabis-at-koh-samui-airport/ |title=Four More British Men Arrested with 131kg of Cannabis at Koh Samui Airport |work=[[SEAN NOW]] |date=17. marts 2025 |access-date=14. august 2026 |language=en}}</ref> Næsten 1.000 britiske narkokurerer blev arresteret i [[Storbritannien|britiske]] lufthavne i 2025, hvoraf langt de fleste kom fra Thailand. Organiserede kriminelle grupper rekrutterer potentielle kurerer via [[SoMe]]-platforme som [[Snapchat]] og [[TikTok]] hvor der tilbydes ugelange ferier med flyrejser, hoteller og lommepenge til gengæld for, hvad der præsenteres som "en lille tjeneste", der går ud på, at medbringe cannabis tilbage i deres bagage. Der kan yderligere blive tilbudt op til 5.000 [[GBP]] (omkring 40.000 [[DKK|kroner]]) ved deres tilbagevenden til [[Storbritannien]]. Værdien af indsmuglet cannabis i [[London Heathrow Airport|Heathrow-lufthavnen]] har været op til 500.000 GBP (over 4 millioner kroner) for en enkelt rejsende. Mindre heldige britiske cannabis-kurerer har haft mellemlanding med flyskift undervejs tilbage fra Thailand, hvor de er blevet tilbageholdt i lande som [[Georgien]] og [[Sri Lanka]], lande med betydeligt højere straf end i Storbritannien.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-cannabis-couriers-face-uk-crackdown-r3202/ |title=Thailand cannabis couriers face UK crackdown |work=[[ASEAN NOW]] |date=9. august 2026 |access-date=14. august 2026 |language=en}}</ref> ==== Medicinsk turisme ==== ''Medical tourism'' ([[medicinsk turisme]]) er et nyere voksende område, hvor mange udlændinge besøger Thailand, der er kendt for høj [[læge]]faglig standard, for at opsøge [[hospital]]s- og [[sundhed]]sservice kombineret med sundhed- og sygdomsbehandlinger af varierende karakter. [[Plastikkirurgi|Kosmetisk kirurgi]] udgør en stor gruppe, ikke mindst på grund af relativt lavere omkostninger end tilsvarende kirurgi udført i [[Vesten]], men også såkaldt 'helsekur' på [[Spa (bad)|spa]]-hoteller, ofte kombineret med udrensning (tarmudrensning), [[vegetar]] [[Ernæring|kost]] og for eksempel [[yoga]], er et udbredt område. Yderligere er afvænning, fra såvel [[Alkoholiske drikkevarer|alkohol]] som [[narkotika]], et nyere område, med ophold på enten i [[Sanatorium|sanatorier]] eller i klostre, sidstnævnte drevet af [[Buddhisme|buddhistiske]] munke, der tilbyder gratis rehabilitering for [[Stofmisbrug|misbrugere]].<ref>[https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-05-13/party-hard-thailand-is-going-after-rehab-tourists Party-Hard Thailand Is Going After Rehab Tourists]. [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]], 13-05-2018, hentet 16-05-2018.</ref> ==== Natteliv ==== [[Fil:Khlong Tan Nuea, Watthana, Bangkok 10110, Thailand - panoramio (2).jpg|thumb|[[Tagterrasse]]-servering i [[Bangkok]].]] Thailands nattelivsøkonomi blev anslået til en værdi omkring 5 milliarder [[USD|dollars]] (cirka 32 milliarder [[DKK|kroner]]) af [[South China Morning Post]] før [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]] lukkede det i næsten to år fra [[marts]] [[2020]]. Nattelivet er andet end de ofte omtalte barer og [[Gogo-dans|gogo-etablissementer]], det er blandt andet også [[pub]]'er, eksklusive restauranter og [[tagterrasse]] serveringssteder.<ref>{{cite news |url=https://www.scmp.com/week-asia/economics/article/3153918/once-asias-party-capital-will-bangkoks-nightlife-scene-recover |title=Once Asia’s party capital, will Bangkok’s nightlife scene recover even if Thailand’s tourism industry picks up? |author=Vijitra Duangdee |work=[[South China Morning Post]] |date=28. oktober 2021 |access-date=29. oktober 2021 |language=en}}</ref> Desuden findes en del [[kabaret]]'er og underholdning med traditionel thailandsk dansk. [[Fil:Full-Moon-Party-2016 DSC03482w.jpg|thumb|upright=1.0|[[Full Moon Party]]-stranden set sydfra, [[februar]] [[2016]].]] En del rejser til Thailand for at opleve det ofte både afslappende og løsslupne party-liv (fester), der især er koncentreret omkring store diskoteker i [[Pattaya]] og på [[Phuket]], eller på strandene på øerne [[Koh Samui]] og [[Koh Phangan]], sidstnævnte er verdenskendt for sit månedlige [[Full Moon Party]] med op til 30.000 gæster. ==== Sexturisme ==== {{Hovedartikel|Prostitution i Thailand}} [[Fil:Nana Plaza entrance sign Bangkok 2017.jpg|thumb|Indgangsportalen til ''Nana Plaza'', et tidligere indløbscenter i [[Bangkok]], omdannet til [[Bar (etablissement)|barer]] og [[Gogo-dans|gogo]]-etablissementer. Teksten på skiltet siger: "Verdens største voksenlegeplads".]] Thailand har gennem årtier haft omdømme og ry for såkaldt ''[[sexturisme]]''. Både Bangkok og Phuket, samt til dels Hua Hin, er rejsemål for sexturister, men i særdeleshed er det badebyen Pattaya, sydøst for Bangkok. Det fortælles, at sexturismen opstod på grund af amerikanske soldaters orlov under Vietnamkrigen på [[strand]]en ved en lille fiskerlandsby i Pattayabugten. Efter Vietnamkrigens afslutning i midten af 1970'erne, hvor soldaterorlov ophørte, satsede Pattaya på turisme og blev snart Thailands mest kendte ''red light district'' blandt sexturister fra alle hjørner af verden.<ref name="20170226-BP-sexturisme">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1205077/no-sex-please-were-thai |title=No sex please, we're Thai |author= CHAIYOT YONGCHAROENCHAI |work= [[Bangkok Post]] |date=26. februar 2017 |access-date=26. februar 2017 |language=en}}</ref><ref>[[cite news |url=http://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1205077/no-sex-please-were-thai |title=No sex please, we're Thai |work=[[Bangkok Post]] |date=26. februar 2017 |access-date=26. februar 2017 |language=en}}</ref> Sexindustrien var der imidlertid længe før, og det største klientel er thaier og andre asiatere, industriens udvidelse med den såkaldte sexturisme udgør kun en mindre del, anslået til under 10 procent. Forskellige organisation har forsøgt at opgøre antallet af prostituerede, men det er kun skøn, og af meget varierende antal, om badebyen Pattaya nævnes fra 30.000 til 80.000 sexarbejdere.<ref name="HOT">''A History of Thailand''. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge University Press 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}})</ref><ref name="LILOS">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today''. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref><ref name="LILOS">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today''. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> Der blev gennem adskillige år gjort skiftende forsøg for at ændre sexturisme-renomméet, selv om det oftest mislykkedes. Men i oktober 2017 dokumenterede Turistministeriet at 52 procent af nationens seneste års 32 mio. besøgende var kvinder, sammenlignet med kun 42 procent i [[2012]]. Der fandtes ikke tidligere [[statistik]]ker, men studier fra [[1980'erne]] viste, at omkring 60 procent af de besøgende dengang var [[Mand|mænd]], og kun 40 procent var kvinder. Ændringen var en velkommen nyhed hos de thailandske myndigheder, der har forsøgt at fremme landets [[shopping]], strande og [[Tempel|templer]], for at minimere betydningen af sexturisme, med blandt andet en kampagne for kvinder, der tilbød rabatter til hoteller, [[kurbad]]e, [[Indkøbscenter|indkøbscentre]] og [[restaurant]]er. Især de kinesiske turister synes som en afgørende faktor, hvor øget velstand har medført, at kinesiske mænd tager deres [[Hustru|kone]], [[datter]] og [[mor]] på [[rejse]], hvilket vejer tungere på den kvindelige side, hvor nogle kinesiske [[turistbureau]]er oplyste, at 62 procent af deres gæster var kvinder. De nationaliteter, der traditionelt frekventerede Thailands sexindustri, var derimod fortsat domineret af mænd, med 68 procent af [[japan]]ske besøgende, 58 procent af britiske, og næsten 56 procent blandt [[USA|amerikanske]], [[Australien|australske]] og [[Tyskland|tyske]] turister.<ref name="reuters.com">[https://www.reuters.com/article/us-thailand-tourism/go-go-going-as-chinese-women-fuel-thai-tourism-boom-idUSKBN1CP0FC Go-go going as Chinese women fuel Thai tourism boom]. [[Reuters]], 20-10-2017, hentet 21-10-2017.</ref> ==== Udgående turisme ==== Antallet af thailændere der [[rejse]]r ud steg markant i 10-året [[2008]] til [[2018]], fra 3,91 [[million]]er til 10,2 millioner, gennemsnitligt med en stigning på 7-8 [[procent]] årligt de sidste fem år af perioden. Mens Thailand i [[2019]] forventes at modtage 40 millioner indrejsende turister, ventes 11 millioner thailændere at rejse ud og forbruge omkring 330 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 66 milliarder [[DKK]]) på deres rejser. Cirka 25 procent er deltagere i [[grupperejse]]r, hovedsageligt fra thai-arrangører, til destinationer i [[Asien|asiatiske]] lande, mens omkring 33 procent af de rejsende til [[Europa]] er deltagere i en gruppe. De mest populære destinationer er nabolandene [[Malaysia]] og [[Laos]], med henholdsvis 1,8 millioner og 1,5 millioner thailandske besøgende. [[Japan]] (1,24 millioner), [[Østeuropa]] og [[Kina]] er topper listen over [[eksotisk]]e destinationer.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/tourism-and-transport/1658320/the-lure-of-the-distant |title=The lure of the distant |author=DUSIDA WORRACHADDEJCHAI & WALAILAK KEERATIPIPATPONG |work=[[Bangkok Post]] |date=8. april 2019 |access-date=10. april 2019}}</ref> == Prostitution == {{Uddybende|Prostitution i Thailand}} [[Fil:Amy's Bar Ao Nang Krabi Thailand 09.jpg|thumb|''[[Gogo-dans]]'' eller ''pole dance'' i en bar, Ao Nang, [[Krabi]] ([[2013]]).]] Prostitution i Thailand er udbredt og alment accepteret. Det er faktisk kun ulovligt at udføre hvervet offentligt, og her ser [[politi]]et ofte gennem fingre med det. Loven fra 1996 forbyder prostitution, når den udføres "åbent og skamløst" eller "forårsager gener for offentligheden".<ref name="20260724-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailands-sex-industry-and-criminalisation-costs-r2927/ |title=Thailand's sex industry and criminalisation costs |work=[[ASEAN NOW]] |date=24. juli 2026 |access-date=25. juli 2026 |language=en}}</ref><ref name="20151008-ESN"/><ref name="20180901Nation"/><ref>''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today'', side 16. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> Offentlig prostitution eksisterede dog allerede både i [[Ayutthaya-kongeriget|Ayutthaya-perioden]], fra [[1351]] til [[1767]], hvor det var et juridisk erhverv, der var reguleret og beskattet af regeringen. Desuden var offentlig prostitution lovlig i de senere kongeriger frem til [[1966]]. Prostitution er stadig meget synlig for besøgende. En analyse fra den [[23. juli]] [[2026]] hævder, at erhvervet fortsat er dybt forankret i landets [[turisme]]økonomi og støtter [[hotel]]ler, [[bar]]er, [[restaurant]]er, [[taxi]]erhverv og andre [[virksomhed]]er.<ref name="20260724-AN" /> Thailand har gennem årtier haft omdømme og ry for såkaldt ''[[sexturisme]]''. Både [[Bangkok]], [[Pattaya]] og [[Phuket]], samt til dels [[Hua Hin]], er rejsemål for sexturister. Det fortælles, at sexturismen opstod i [[1959]], da den første gruppe [[Amerikaner|amerikanske]] [[soldat]]er fra basen ved [[Nakhon Ratchasima]] blev sendt på orlov (R&R, rest and relaxation) på [[strand]]en ved en lille fiskerlandsby i Pattayabugten.<ref name="HOT">''A History of Thailand''. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge University Press 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}})</ref><ref name="LILOS">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today''. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> Men modsat mange udlændinges opfattelse, er ''sexindustrien'' dog ikke opstået i kølvandet på [[turisme]] eller de amerikanske troppers orlov under [[Vietnamkrigen]], den var der længe før, og det største [[Klient (kunde)|klientel]] er thailændere og andre [[Asien|asiatere]]. Sexindustriens udvidelse med den såkaldte [[sexturisme]] udgør kun en mindre del, anslået til under 10 procent. Antallet af [[sexarbejde]]re er baseret på skøn, der fra mere officiel side anslås til 30.000-80.000, men af mange NGO grupper opgøres til 300.000-800.000, og ifølge nogle kilder til, at udgøre op mod to millioner.<ref>''A History of Thailand'', side 103, side 149. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge Unerversity Press 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}})</ref><ref>''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today'', side 17-19. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> Der har været tilfælde af prostitution med mindreårige, under 18 år og enkelte under 15 år, ofte i medierne omtalt som ''børneprostitution''. Det er især foregået i de nordlige egne, og ofte været enten unge piger fra etniske stammer eller fra nabolandene, fortrinsvis Burma og Laos.<ref name="20170617Nation">{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/sunday/comment_letters/30318307 |title=Thailand’s child sex trade and the cultural division of labour |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. juni 2017 |access-date=17. juni 2017 |language=en}}</ref> Der har også været enkelte tilfælde i turistområder, hvor en politi[[razzia]] i [[marts]] [[2022]] mod bar i [[Bangkok]]s ''[[Nana (kvarter i Bangkok)|Nana-kvarter]]'' fandt, at mindst tre mindreårige teenagepiger tilbød seksuelle tjenester, to af dem var 15 år og den tredje 14.<ref name="20220506-Thaiger">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/south/several-officials-in-thailand-wanted-over-child-trafficking-involvement-in-south |title=Several officials in Thailand wanted over child trafficking involvement in south |author=Tara Abhasakun |work=[[The Thaiger]] |date=6. maj 2022 |access-date=9. maj 2022 |language=en}}</ref> I marts [[2023]] fandt politiet seks mindreårige sexarbejdere mellem 15 og 17 år i et illegalt etablissement i [[Patong|Patong Beach]], [[Phuket]], efter et tip fra den [[USA]]-baserede [[NGO]], ''[[Operation Underground Railroad]]'', som bekæmper prostitution og menneskehandel. Velvet Bar mentes at være en del af et netværk, som også opererer i Bangkok og Pattaya.<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/03/18/swiss-man-ran-phuket-underage-prostitutes-human-trafficking/#google_vignette |title=Swiss man on the run abroad after underage sex ring and bar in Phuket is shut down in police raid |work=[[Thai Examiner]] |date=18. marts 2023 |access-date=20. marts 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://thephuketexpress.com/2023/03/17/update-five-senior-police-including-chief-transferred-after-bangla-bar-raid-uncovers-evidence-of-child-sexual-exploitation/ |title=UPDATE: Five Senior Police Including Chief Transferred After Bangla Bar Raid Uncovers Evidence of Child Sexual Exploitation |work=[[The Phuket Express]] |author=Goongnang Suksawat |date=17. marts 2023 |access-date=20. marts 2023 |language=en}}</ref> Der blev gennem adskillige år gjort skiftende forsøg for at ændre sexturisme-renomméet, selv om det oftest mislykkedes. Men i [[oktober]] [[2017]] dokumenterede Turistministeriet, at 52 procent af nationens seneste års 32 millioner besøgende var kvinder, sammenlignet med kun 42 procent i [[2012]]. Der fandtes ikke tidligere [[statistik]]ker, men studier fra [[1980'erne]] viste, at omkring 60 procent af de besøgende dengang var [[Mand|mænd]], og kun 40 procent var kvinder. Ændringen var en velkommen nyhed hos de thailandske myndigheder, der har forsøgt at fremme landets [[shopping]], [[strand]]e og [[Tempel|templer]], for at minimere betydningen af sexturisme. De nationaliteter, der traditionelt frekventerede Thailands sexindustri, var derimod fortsat domineret af mænd, med 68 procent af [[japan]]ske besøgende, 58 procent af [[Storbritannien|britiske]], og næsten 56 procent blandt [[USA|amerikanske]], [[Australien|australske]] og [[Tyskland|tyske]] turister.<ref name="reuters.com"/> == Trafficking == Thailand er i [[2023]] noteret som ''Tier 2'' i den årlige [[Trafficking in Persons Report]] (TIP Report), udgivet af [[Udenrigsministeriet (USA)|USAs udenrigsministerium]]. Tier 2 er lande, hvis regeringer ikke fuldt ud overholder alle Victims of Trafficking and Violence Protection Act of 2000s (forkort TVPA, på dansk: Loven om beskyttelse af ofre for menneskehandel og vold fra 2000) minimumsstandarder, men gør en betydelig indsats for at bringe sig selv i overensstemmelse med disse standarder.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailand-remains-in-tier-2-on-latest-us-trafficking-in-persons-report/ |title=Thailand remains in Tier 2 on latest US Trafficking in Persons report |work=[[Thai PBS]] |date=16. juni 2023 |access-date= 22. juni 2023 |language=en}}</ref> Thailand antages at huse 610.000 [[Menneskehandel|moderne slaver]] ([[2018]]-tal) – én for hver 133 indbyggere – ifølge [[Global Slavery Index]] fra [[Menneskerettighederne|menneskerettighedsgruppen]] [[Walk Free]]. Selv om det lykkedes myndighederne at befri flere end 1.000 fra [[trafficking]] i [[2019]], kniber det med at virksomhederne yder ofrene økonomisk kompensation. Retten bestemte, at for 1.335 tilfælde i [[2014]] skulle der ydes kompensation på 130 [[million]]er [[baht]], men kun i fem tilfælde blev erstatning udbetalt med i alt 5,6 millioner baht.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-thailand-trafficking-compensation-exc/exclusive-thailands-human-traffickers-flout-99-of-court-orders-to-compensate-victims-idUSKBN1WU00P |title=Exclusive: Thailand's human traffickers flout 99% of court orders to compensate victims |author=Nanchanok Wongsamuth |work=[[Reuters]] |date=15. oktober 2019 |access-date=16. oktober 2019}}</ref> Især fiskeindustrien er kendt for at anvende såkaldte "slavearbejdere". Også [[Stamme (folk)|stammefolk]] som [[Hmong]] anklages for, at i traditionelt arrangerede ægteskaber, hvor unge kvinder helt ned til 15-16 års alderen flytter til sin ægtefælles hjem, kan hun blive familiens slavearbejder. Juridiske eksperter mener, at den måde, hvorpå Hmong-kvinderne blev tvunget til at arbejde, kan udgøre en overtrædelse af paragraf 6/1 i loven om bekæmpelse af menneskehandel, da den udgør tvangsarbejde eller tvangstjeneste.<ref>{{cite news |url=https://prachataienglish.com/node/10166 |title=I was like a slave: Hmong women use TikTok to reveal married exploitation |author=Pimkamon Pichitsiri |author2=Kunravee Sukhimoke |work=[[Prachatai]] |date=6. januar 2023 |access-date=7. januar 2023 |language=en}}</ref> I [[2025]] registrerede det thailandske politi 279 sager om menneskehandel og reddede 317 ofre samt retsforfulgte 366 mistænkte. 213 af alle de identificerede ofre var børn og unge. Tvangsarbejde involverede 15 ofre, der blev tvunget til at arbejde i [[Callcenter|callcentre]] eller svindeloperationer.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1383642-police-step-up-anti-trafficking-drive-as-child-victims-rise/ |title=Police step up Anti-Trafficking Drive as Child Victims Rise |work=[[ASEAN NOW]] |date=5. januar 2026 |access-date=5. januar 2026 |language=en}}</ref> Der er adskillige tilfælde af trafficking af thailandske kvinder til udlandet, ofte til [[Dubai]], [[Bahrain]], [[Malaysia]] og [[Sydkorea]] under foregivende af, at skulle udføre traditionel [[thaimassage]], men hvor det i virkeligheden viser sig at være seksuelle ydelser.<ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1216050-thai-women-warned-about-becoming-sex-slaves-in-middle-eastasia-after-seven-saved/ |title=Thai women warned about becoming sex slaves in Middle East/Asia after seven saved |work=[[Thaivisa]] News |date=5. maj 2021 |access-date=6. maj 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210505123226/https://forum.thaivisa.com/topic/1216050-thai-women-warned-about-becoming-sex-slaves-in-middle-eastasia-after-seven-saved/ |archive-date=5. maj 2021 |url-status=dead}}</ref> {{Uddybende|Prostitution i Thailand}} [[Fil:Thai Karaoke-Bar DSC05082.jpg|thumb|alt=|upright=1.0|En thailandsk karaoke bar (2009).]] I kalenderåret [[2018]] var der 304 sager om trafficking, hvoraf 258 drejede sig om seksuel udnyttelse,{{efn|name=navn| De thailandske myndigheder noterer konsekvent sexarbejdere under 18 år som handlede/trafficking-ofre, uanset om vedkommende har givet frivilligt samtykke som sexarbejder. }} 35 om tvungen arbejde (fx i fiskeindustrien), otte androg gade[[tiggeri]], og tre tilfælde androg [[afpresning]]. Seneste i medierne rapporterede sag (på pågældende tidspunkt) omtalte 12 laotiske kvinder fra en [[karaoke]]bar i [[Narathiwat]]-provinsens [[Sungai Kolok]]-distrikt, tæt på [[grænse]]n til [[Malaysia]], to af dem mentes at være [[mindreårig]]e (under 18 år). Pigerne blev ''udlejet'' for 1.500 [[baht]] (cirka 300 [[DKK]]) i timen, eller 3.000 baht (cirka 600 DKK) for en hel nat. Baren beholdt omkring 750-800 baht (cirka 150 DKK), mens pigerne fik deres andel ved udgangen af måneden.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30368644 |title=War on sex traffickers to continue, pledges PM |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=1. maj 2019 |access-date=1. maj 2019}}</ref> Stort set alle nyere i medierne rapporterede tilfælde af trafficking, har alle andraget steder med overvejende, eller udelukkende, [[Asien|asiatisk]] klientel. Selv om det omtales som [[trafficking]], kan det være svært at afgøre, i hvor vid udstrækning kvinder fra især nabolandene [[Myanmar]] (Burma) og [[Laos]], er frivillige [[Gæstearbejder#Asien|migrantarbejdere]] eller handlede eller tvunget. Et i 2018 meget omtalt tilfælde var ''Victoria’s Secret'', en såkaldt [[massage parlour]] i det centrale [[Bangkok]], hvor 113 unge [[kvinde]]r arbejdede, og 20 oplyste at de var ofre for trafficking. 96 af kvinderne kom fra Myanmar og 11 fra Laos, af de resterende var fire thailændere og to [[Kina|kinesere]].<ref name="20180115-victorias">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30336249 |title=Trafficking probe over 20 victims at parlour |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=15. januar 2018 |access-date=16. januar 2018}}</ref><ref name="20180116-BP-Victorias">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1396586/corruption-is-embedded-in-the-sex-trade |title=Corruption is embedded in the sex trade |work=[[Bangkok Post]] |date=16. januar 2018 |access-date=16. januar 2018 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2018/01/18/former-brothel-kingpin-says-police-wrong-victoria-boss/ |title=FORMER BROTHEL KINGPIN SAYS POLICE WRONG ABOUT ‘VICTORIA’ BOSS |work=[[Khaosod]] English | date=18. januar 2018 |access-date=18. januar 2018 |language=en}}</ref> == Demografi == {{Uddybende|Thailands demografi}} === Indbyggertal === Det officielle indbyggertal var 65,80 millioner pr. [[31. december]] [[2025]] (65,95 millioner i [[2024]]), heraf 64.820.708 thailandske [[Statsborgerskab|statsborgere]] og 988.620 af andre nationaliteter. Indbyggertallet faldt med 142.199 i forhold til 2024.<ref name=20260328-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/thailand-population-declines-to-658m-as-society-ages-r868/ |title=Thailand Population Declines to 65.8m as Society Ages |work=[[ASEAN NOW]] |date=28. marts 2026 |access-date=28. marts 2026 |language=en}}</ref> Indbyggertallet pr. 31. december [[2022]] var 66.090.475, hvoraf 65.106.481 var nationale thailændere – heraf 31.755.032 hankøn og 33.351.449 hunkøn – mens de resterende 983.994 ikke havde thailandsk [[statsborgerskab]]. Bangkok var største by med 5.494.936 registrerede indbyggere (befolkningen er større, men mange er registreret med en adresse i deres hjemprovins og tælles derfor ikke med i Bangkok), efterfulgt af [[Korat]] (Nakhon Ratchasima) med 2.634.145 (2021-tal) indbyggere og [[Ubon Ratchathani]] med 1.868.519 (2021-tal) indbyggere.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2022/01/19/over-66-million-people-currently-living-in-thailand-as-of-2022-the-royal-gazette-reports/ |title=Over 66 million people currently living in Thailand as of 2022, the Royal Gazette reports |author=Nop Meechukhun |work=[[The Pattaya News]] |date=19. januar 2022 |access-date=20. januar 2022 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-official-population-at-december-31st-2022-was-66090475/ |title=Thailand’s official population at December 31st 2022 was 66,090,475 |work=[[Thai PBS]] |date=5. januar 2023 |access-date=5. januar 2023 |language=en}}</Ref> 2021-2023 har [[fertilitetsrate]]n ligget konstant omkring 1,16, svarende til cirka 500.000 nyfødte pr. år. En fremregning viser, at Thailands befolkning kan blive halveret i løbet af seks [[årti]]er. Fertilitetsraten bør ifølge [[WHO]] ligge på 2,1, for at opretholde et befolkningstal. En undtagelse er dog den sydlige, muslimsk dominerede [[Yala (provins)|Yala-provins]], hvor fertilitetsraten ligger på 2,27. Tidligere havde Thailand en fertilitetsrate på 5,1, men raten har være stødt faldende gennem de senere år. Den faldende fertilitetsrate blev først observeret i [[1993]], med en registreret rate på 2,1. I [[2020]] var den 1,51. [[Kvinde]]r føder deres [[børn]] senere, eller får slet ikke børn. Kvinders højere fødealder har medført en stigning i børn født med [[Downs syndrom]].<ref>{{cite news |url=https://www.dailynews.co.th/politics/824770 |title=หวงเด็กเกิดนอยสุดครั้งแรกในไทย ดัน "มีบุตรยากเปน โรค"รักษาฟร |work=[[Daily News]] |date=11. februar 2021 |access-date=12. februar 2021 |language=th |archive-url=https://web.archive.org/web/20210212190834/https://www.dailynews.co.th/politics/824770 |archive-date=12. februar 2021 |url-status=dead}}</ref><ref name="20230826-PBS" /><ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thailands-population-to-halve-by-2083-due-to-fertility-crisis |title=Thai’ed down: Fertility crisis set to halve Thailand’s population in six decades |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=29. oktober 2023 |access-date=12. november 2023 |language=en}}</ref> I [[2024]] blev der kun registreret 426.240 børnefødsler mod 519.000 i 2023. Det var første gang i 75 år, at antallet af nyfødte kom under 500.000.<ref>{{cite news |url=https://thepattayanews.com/2025/01/17/thailand-records-lowest-birth-rate-in-75-years-raising-alarm-over-population-crisis/ |title=Thailand Records Lowest Birth Rate in 75 Years, Raising Alarm Over Population Crisis |author=Kittisak Phalaharn |work=[[The Pattaya News]] |date=17. januar 2025 |access-date=22. januar 2025 |language=en}}</ref> Blandt yngre thailændere handler beslutningen mindre om at afvise familielivet, end om at nægte at gå ind i det uforberedt. [[Deloitte]]s undersøgelse i [[2026]] viste, at mange thailandske respondenter fra [[Generation Z]] (født [[1995]]-[[2012]]) og [[Generation Y|Millennials]] (født [[1977]]-[[1995]]) har udskudt store livsbeslutninger, herunder at stifte familie, på grund af økonomisk pres. Kærlighed er måske gratis, men bleer, skolepenge og en ejerlejlighed nær toglinjen er det ikke. Mange af dem synes, det er meget lettere at have kæledyr, som [[kat]]te og [[hund]]e, end at have børn.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/life/social-and-lifestyle/3282924/thai-gen-z-still-choosing-pets-over-kids-in-2026 |title=Thai Gen Z still choosing pets over kids in 2026 |work=[[Bangkok Post]] |date=8. juli 2026 |access-date=8. juli 2026 |language=en}}</ref> I [[2020]] udgjorde befolkningen 11,20 millioner [[Barn|børn]] (0-14 år), 43,26 millioner i arbejdsduelig alder (15-59 år) og 12 millioner ''seniorer'' (60+ år). Fremregnet til [[2040]] forventes fordelingen at blive 8,40 millioner børn, 36,50 millioner arbejdsduelige og 20,42 millioner seniorer.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30380560 |title=Working-age population decreasing: NESDB |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. januar 2020 |access-date=15. januar 2020 |language=en}}</ref> Medianalderen er i [[2023]] opgjort til 40 år og 2 måneder.<ref name="20230826-PBS" /> Den aldrende befolkning medfører voksende økonomiske indvirkning. I 2025 var flere end 20 procent af befolkningen, omkring 15 millioner mennesker, 60 år eller ældre. Af disse var omtrent hver tredje, stadig i arbejde, ofte på grund af utilstrækkelig opsparing eller begrænset støtte fra familie (det er [[Skik|kutyme]] i Thailand, at børn hjælper med at forsørge familiens ældre). Andelen af ældre forventes at stige betydeligt de kommende år, hvilket potentielt vil omforme arbejdsmarkedet og påvirke den samlede økonomiske vækst. Næsten halvdelen af de ældre har utilstrækkelig indkomst, og omkring to tredjedele har ingen opsparing.<ref name=20260328-AN" /> Omkring en tredjedel af de ældre er økonomisk afhængige af deres børn. 6,8 procent havde en pension, der kunne dække de daglige udgifter, mens kun 1,6 procent havde nok opsparing til, at leve et komfortabelt liv. Et studie fra National Statistical Office (NSO) opgjorde i 2024 at 12,9 procent af de ældre lever alene, hvilket var næsten en firedobling siden [[1994]], hvor 3,6 procent af de ældre boede alene. I [[2033]] forventes mindst 20 procent af befolkningen, at være over 65 år.<ref>{{cite news |url=https://world.thaipbs.or.th/detail/songkran-family-joy-masks-fear-of-a-lonely-death-in-ageing-thailand/ |title=Songkran family joy masks fear of a lonely death in ageing Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=12. april 2026 |access-date=13. april 2026 |language=en}}</ref> En undersøgelse i [[2026]] af National Institute of Development Administration viste, at selvom de fleste ældre havde ringe eller ingen indkomst led 76,64 procent ikke af [[Depression (psykisk)|depression]], kun 1,3 procent havde svær depression og 5,19 procent moderat.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/3235763/poll-elderly-have-little-money-but-most-not-depressed |title=Poll: Elderly have little money, but most not depressed |work=[[Bangkok Post]] |date=12. april 2026 |access-date=13. april 2026 |language=en}}</ref> === Etniske grupper === Den thailandske befolkning er forholdsvis ensartet. De allerfleste taler thaisprog og er buddhister. I nordøst bor det største mindretal, [[Laos|laotere]] eller ''lao Isaan'', opkaldt efter [[Isaan]]-[[plateau]]et. Det næststørste mindretal er [[kineserne]], der er godt integrerede i den thailandske kultur. Efter politisk pres tog flere af dem thailandske navne i årene efter 2. verdenskrig og blev thailandske statsborgere. De fleste kinesere er selvstændige erhvervsdrivende, og kineserne sidder på 60 procent af det private erhvervsliv i Thailand. Langs grænsen til Cambodja lever omkring en million [[khmer]]er, de fleste flygtninge og langs grænsen til Laos en stor gruppe vietnamesere. Længst mod syd, i de fire sydlige provinser [[Songkhla]], [[Pattani]], [[Yala]] og [[Narathiwat]], er der et ret stort mindretal af [[Islam|muslimske]] malajer, der har stærke sociale og kulturelle bånd til [[Malaysia]]. De mindretal, der adskiller sig mest fra Thailands øvrige folkegrupper, er godt hundrede tusinde mennesker i de nord- og vestlige egne – blandt andre [[akha]], [[lasu]], [[lisi]], [[hmong]] og [[karen (folkeslag)|karen]]. Disse bjergstammer lever ofte i social elendighed med ingen eller mangelfuld uddannelse og misbrugsproblemer. Den [[29. oktober]] [[2024]] vedtog regeringen, at give statsborgerskab til 483.000 langtidsimmigranter fra perioden [[1984]] til [[2011]] og børn født af disse. Skulle ansøgninger om statsborgerskab behandles individuelt, ville det tage 44 år, hvilket fik regeringen til at strømline procedurerne.<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/nbtworld/news/view/660048/?bid=1 |title=Cabinet Grants Citizenship to 483,000 Long-Term Residents |work=[[NNT (Thailand)]] |date=30. oktober 2024 |access-date=31. oktober 2024 |language=en}}</ref> På trods af den økonomiske udvikling i de sidste par årtier er det stadig fire femtedele af Thailands befolkning, der bor på landet. Hovedstaden Bangkok er den eneste rigtige storby. === Fastboende udlændinge === Der er problemer med at identificere det nøjagtige antal udlændinge grundet manglende tilgængelige officielle data, men det er kendt fra thailandske myndigheder, at op til fire millioner ikke-residenter bor i kongeriget.<ref name="20230925-TE">{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/09/25/calls-for-clarification-of-new-regime-income-tax-foreigners-overseas-income/ |title=Calls for clarification of new Tax regime which appears to target expat foreign income sources |author=Joseph O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=25. september 2023 |access-date=26. september 2023 |language=en}}</ref> Gennem de seneste årtier er Thailand blevet populært bosted for såkaldte ''[[expats]]'' (forkortelse af expatriate, person der bor udenfor hjemlandet), men da der mangler en officiel opgørelse af antallet, har det været baseret på skøn, der varierer fra 500.000 og op til en [[million]]. Nabolandenes [[gæstearbejder|migrantarbejdere]] er ikke inkluderet. Ifølge opgørelsen ''Thailand Migration Report 2019'', baseret på [[Visum]] udstedt i [[2017]], er antallet kun cirka 200.000, fordelt som 77.000 af familiære årsager ([[ægteskab]], [[børn]]), 73.000 [[pensionist]]er, og 50.000 på grund af [[Investor|investeringer]]. Det er dog uklart, hvad disse tal nøjagtigt dækker over, om det er visum udstedt af thailandske [[ambassade]]r og [[konsulat]]er i udlandet, eller forlængelse af ophold udstedt af indenlandske [[immigration]]skontorer. Ifølge Arbejdsministeriet er der desuden knap 113.000 veluddannede udenlandske arbejdere, så det totale antal er 313.000, hvis [[investor]]visum medregnes.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://thailand.iom.int/thailand-migration-report-2019-0 |title=Thailand Migration Report 2019 |work=[[International Organization for Migration]], IOM Thailand |date=2019 |access-date=28. juli 2019 |archive-date=28. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190728221928/https://thailand.iom.int/thailand-migration-report-2019-0 |url-status=dead }}</ref><ref name="20190728-thaivisa">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1114408-the-mystery-of-exactly-how-many-expats-live-in-thailand/ |title=The mystery of exactly how many expats live in Thailand |work=[[Thaivisa]] |date=28. juli 2019 |access-date=28. juli 2019}}</ref> Et studie udført af [[Mahidol University]] baseret på tal fra [[2010]] fandt, at 2.581.141 udlændinge boede i Thailand, heraf var 72%, 1.858.000, fra [[Sydøstasien]] (oftest [[gæstearbejder]]e), med 1,3 million [[Burma|burmesere]] som største enkeltgruppe . Blandt de resterende omkring 720.000 såkaldte ''expats'', var de største enkeltgrupper 141.000 [[kinesere]], 85.000 [[briter]], 80.000 [[japan]]ere, 46.000 [[indere]], 40.000 [[amerikaner]]e, 24.000 [[tyskere]] og 23.000 [[franskmænd]].<ref name="20190728-thaivisa" /><ref>{{sprogikon|th|thai}} {{cite web |url=http://www.ms.ipsr.mahidol.ac.th/ConferenceXI/Download/Book/447-IPSR-Conference-A12-fulltext.pdf |title=ชาวต่างชาติในเมืองไทยเป็นใครบ้าง? |work=[[Institute for Population and Social Research, Mahidol University]] |access-date=28. juli 2019 |archive-date=12. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190412025602/http://www.ms.ipsr.mahidol.ac.th/ConferenceXI/Download/Book/447-IPSR-Conference-A12-fulltext.pdf |url-status=dead }}</ref> [[2023]]-data fra Employment Department (dansk: Beskæftigelsesdepartementet) og Colliers Thailand, viste, at der i første kvartal kom 156.590 nye udstationere (expat), med over halvdelen baseret i Bangkok. De førende nationaliteter de seneste år var japanere, kinesere og indere. Ifølge Tourism Association of Koh Samui (dansk: Turistforeningen på Koh Samui), er tre øer i [[Surat Thani|Surat Thani-provinsen]], [[Koh Samui]], [[Koh Phangan]] og [[Koh Tao]], hjemsted for anslået 10.000 til 15.000 [[Digital nomade|digitale nomader]].<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/business/rise-in-expatriate-residence-in-thailand-prompts-tourism-benefits-plan |title=Rise in expatriate residence in Thailand prompts tourism benefits plan |author=Alex Morgan |date=25. september 2023 |access-date=25. september 2023 |language=en}}</ref> De fleste analytikere antyder, at den velhavende expat-befolkning er omkring 500.000 til 600.000.<ref name="20230925-TE" /> Finansnyhedsmediet [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] rapporterede, at der i [[2018]] var udstedt 80.000 [[pensionist]] [[visum]], en stigning på 30 procent siden [[2014]]. De største enkeltgrupper var [[briter]] med 16 procent, [[amerikanere]] 12 procent, [[tyskere]] 9 procent, [[kinesere]] 7 procent og [[schweiz]]ere 6 procent.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-10-03/thailand-s-surging-baht-shatters-expat-dreams-of-easy-retirement |title=Surging Thai Baht Shatters Expat Dreams of Easy Retirement |author=Randy Thanthong-Knight & Yumi Teso |work=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] |date=3. oktober 2019 |access-date=4. oktober 2019}}</ref> Foruden forskellige visumtyper med begrænsninger – som blandt andet forretningsvisum, pensionistvisum og visum baseret på familie, herunder [[ægteskab]] – findes en mulighed for køb af visum med ret til ubegrænset ophold i fem til 20 år, det såkaldte ''Elite Card'', i 2023 omdøbt til ''Privilege Card''. Der var 8.602 Elite Card-holdere i 2019, flest fra [[Kina]] med 1.747 kort, [[Storbritannien]] 479, [[Japan]] 443, [[USA]] 387 og [[Frankrig]] 348.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1138757-over-8000-foreigners-have-a-thailand-elite-card-surge-in-applicants-in-2019/ |title=Over 8,000 foreigners have a Thailand Elite Card, surge in applicants in 2019 |work=[[Thaivisa]] News |date=14. december 2019 |access-date=27. december 2019}}</ref> I [[2021]] var antallet vokset til flere end 13.000 kort, da mange nye medlemmer kom til under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]].<ref name="20210429-Thaivisa">{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1215405-elite-card-going-into-new-markets-with-seven-new-agents-expect-to-recover-losses-within-this-year/ |title=Elite Card: Going into new markets with seven new agents - expect to recover losses within this year |work=[[Thaivisa]] |date=29. april 2021 |access-date=10. maj 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210429035250/https://forum.thaivisa.com/topic/1215405-elite-card-going-into-new-markets-with-seven-new-agents-expect-to-recover-losses-within-this-year/ |archive-date=29. april 2021 |url-status=dead}}</ref> Det mest populære kort var med fem års ophold til 600.000 [[baht]] (cirka 120.000 [[DKK|kroner]]),<ref name="20210429-Thaivisa" /> som 47 procent af medlemmerne havde i [[2020]], mens livsvarigt medlemskab udgjorde 22 procent og det 20-årige kort, 14 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/business/1989351/work-permits-for-thai-elite |title=Work permits for Thai Elite |author=NARUMON KASEMSUK |work=[[Bangkok Post]] |date=22. september 2020 |access-date=28. september 2020 |language=en}}</ref> En ny type langtidsvisum (LTR, forkortelse for Long-Term Resident) for dels [[velhaver]]e og dels [[Videregående uddannelse|højt uddannede]] personer, rettet mod en million udlændinge med højt forbrug, der skulle bo i Thailand over fem år, blev lanceret i [[2022]]. Statistik fra [[marts]] 2023 viste, at der kun var begrænset interesse med 2.920 ansøgere, herunder 195 personer med høj nettoformue, 1.011 udenlandske pensionister med et højt niveau af aktiver og indkomst, 771 arbejdende erhvervsledere, der flyttede til Thailand og 943 personer, der kvalificerede sig ved at være specialister. [[Amerikanerne]] var den førende gruppe i denne nye visumklasse med 518 ansøgere, efterfulgt af kineserne med 325.<ref name="20230925-TE" /> === Statsløse === Thailand er blandt de lande med højeste antal statsløse personer. Ifølge indenrigsministeriet husede nationen over 539.000 [[statsløs]]e personer i [[2020]], 40 procent, eller 297.000 individer, var børn, boende i særdeleshed i de nordlige provinser, primært [[Chiang Mai (provins)|Chiang Mai]] og [[Chiang Rai (provins)|Chiang Rai]].<ref name="20211227-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/life/social-and-lifestyle/2238275/seen-yet-still-invisible |title=Seen yet still invisible |author=WANDEE SUNTIVUTIMETEE |work=[[Bangkok Post]] |date=27. december 2021 |access-date=27. december 2021 |language=en}}</ref> Ifølge en undersøgelse fra [[april]] [[2021]], "Invisible Lives: 48 Years Of The Situation Of Stateless Children In Thailand (1972-2020)" ([[Dansk (sprog)|dansk]]: "Usynlige liv: 48 år af situationen for statsløse børn i Thailand (1972-2020)"), lå den største udfordring i at fremme status for statsløse børn i de lokale områder. Dette omfattede mangel på personale, midler, unødvendigt komplekse procedurer og negative holdninger til statsløse personer og børn. Desuden bidrog de statsløse personers manglende viden om fødselsregistrering og processen for opnåelse af juridisk status, kombineret med deres frygt for thailandske myndigheder, også til problemet, ifølge undersøgelsen.<ref name="20211227-BP" /> Statsløse børn har i princippet ingen grundlæggende rettigheder og derfor ikke mange fremtidsmuligheder, da de ikke har et nationalt ID-nummer (identifikationsnummer), svarende til et dansk [[CPR-nummer]]. En del har fået såkaldt G-ID-nummer, hvilket vil sige, at de ikke har nogen form for fødselsattest, men er blevet registreret af en skole og har fået et elevnummer, der begynder med G (generate, dansk: generer). Disse G-ID-numre, som beviser børnenes eksistens i uddannelsessystemet, har dog ingen betydning i det thailandske civilregistreringssystem. Med andre ord, på trods af en skoles anerkendelse eksisterer disse børn ikke officielt. Deres ret til uddannelse er sikret, men adgang til andre rettigheder, herunder retten til [[sundhedsvæsen]] og fri bevægelighed, er stadig ikke behandlet. Når de skal rejse uden for den udpegede uddannelseszone ([[provins]]), skal de indhente tilladelse fra det ansvarlige distriktskontor. Trods indsats fra såvel regeringer som ikke-statslige organisationer ([[NGO]]), civilsamfundet, internationale organisationer og akademiske sektorer, er problemet endnu ikke blevet løst i 2021.<ref name="20211227-BP" /> == Kultur == {{Uddybende|Thailands kultur}} [[Fil:Siamese orchestra, 1900.gif|thumb|upright=1.0|Thailandsk orkester omkring år 1900.|alt=]] Thailands kultur er stærkt præget af buddhismen. Der er pragtfulde [[tempel|templer]] i alle større byer. De ældste bevarede rester af thailandske [[arkitektur]] stammer fra Dvaravati-perioden cirka fra år 500 til år 1000. I den gamle hovedstad Ayutthaya kan man se rester af imponerende bygningsværker i sten. Kunst og arkitektur fra denne periode var påvirket af rigerne i Cambodja, Burma og på Sumatra. Det var først med [[Chiang Mai]]-stilen fra år 1000 og frem, at landet udviklede sit eget kunstneriske udtryk. Næsten alle ældre bygninger har en religiøs funktion og er rigt udsmykkede med en eller flere buddhastatuer. Statuerne følger nøje den beskrivelse af [[Buddha]], der findes i [[sanskrit]]digtningen – 'ben som en hjort, hage som en mangokerne, hår som skorpionens brod'. Også den klassiske billedkunst var knyttet til religionen – der var først ved slutningen af 1800-tallet, at mere folkelige motiver fik plads i malerkunsten. Den thailandske [[litteratur]] opstod i 1200-tallet, og fra den tid stammer flere [[digt]]e, ofte baseret på buddhistiske sagn. Prosaværket Thraiphum Phraruang fra 1345 er formodentlig skrevet af kong Lithai, og beskriver underverdenen, jorden, himlen og en utopisk fremtidsverden. Det har haft stor indflydelse på thailandsk verdensanskuelse. Den første moderne forfatter var nationalpoeten Sunthon Phu, der i første halvdel af 1800-tallet blev læst og påskønnet både ved hoffet og i den del af offentligheden, der kunne læse. Den thailandske roman opstod i begyndelsen af 1900-tallet. Et vigtigt indslag i thailandsk hverdagskultur er dyrkelsen af kongehuset, især forhenværende kong Bhumibol Adulyadej og hans familie, der nyder stor respekt i befolkningen. Deres portrætter hænger ofte i private hjem, og der sendes en halv time om kongefamilien i [[fjernsynet]] hver dag. Før offentlige arrangementer startes – det være sig til sportskampe, biograf- og teaterforestillinger, og andre begivenheder – rejser man sig mens kongehymnen afspilles. [[Fil:Estación de FF.CC., Bangkok, Tailandia, 2013-08-23, DD 09.jpg|thumb|upright=1.0|Folk har rejst sig i respekt for nationalhymnen klokken 8 morgen, stående med ansigtet mod billedet af kongen på ''Hua Lamphong''-banegården i Bangkok|alt=]] Siden den [[14. september]] [[1942]] har det været obligatorisk at rejse sig hver dag klokken 8 morgen og 6 aften i respekt for nationalhymnen, der afspilles i radio og Tv, og på visse offentlige steder.<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/photos/a.536140676404869/2113729131979341/?type=3 |title=Khosod English, Facebook opslag |work=[[Khaosod]] English |date=14. september 2018 |access-date=14. september 2018}}.</ref> Oprindeligt var det en del af den nationale kulturlov, hvor overtrædere blev straffet med fængsel og en bøde. Denne [[arkæisk]]e lov blev tilbagekaldt af [[Abhisit Vejjajiva]]-regeringen i [[2010]], men det er fleste thailændere faktisk ikke klar over.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2012155/rise-up-against-shallow-patriotism |title=Rise up against shallow patriotism |author=PLOENPOTE ATTHAKOR |work=[[Bangkok Post]] |date=2. november 2020 |access-date=3. november 2020 |language=en}}</ref> Thailand følger kalenderåret med officielt årsskifte den 1. januar, men derudover fejres også det traditionelle Thai-nytår [[Songkran]] den 13. april med en flere dage lang række festligheder der strækker sig fra 13. til 16. april. === Sprog === {{Uddybende|Thai (sprog)}} 71 talte sprog findes, skriver (i 2018) tidsskriftet [[Ethnologue]].<ref>[https://www.ethnologue.com/country/TH "Thailand"]. [[Ethnologue]]. Hentet 2018-12-02</ref> Det thailandske sprog – [[Thai (sprog)|thai]], et Tai-kadai sprog – er egentlig fire ret forskellige dialekter, som geografisk følger landets hovedregioner. Dialekten på [[Chao Phraya]]-sletten kaldes standard Thai og fungerer som rigssprog og bruges i medierne og på de højere uddannelsessteder. Sproget indeholder tidlige låneord fra kinesisk og er også blevet påvirket af sanskrit, khmer og de religiøse ceremoniers sprog, pali. I nordøst tales Isan (Isan/Thai: ภาคอีสาน [pʰâːk ʔiːsǎːn]; skrives også som Isaan, Isarn, Issan, Esan eller Esarn; fra Pali īsān eller Sanskrit īśān "Nordøst"), der stort set er identisk med sproget i [[Laos]]. Også nordthai – lanna thai – ligner lao, mens sydthai har mange [[malaj]]iske låneord. Thailandsk har fem toner: Medium, lav, høj, stigende og faldende tone. Det siges at Thaialfabetet blev indført i 1283 af kong Ramkhamhaeng. Det er inspireret af Khmer-alfabetet og sanskrit-alfabetet og har 44 konsonanter, 24 vokaler og fire diakritiske tegn (accenter), der er med til at angive hvilken tone ordet har. Eftersom Thailand aldrig har været koloniseret, er der ikke noget europæisk sprog, der er dominerende, men i de senere år er flere og flere engelske ord blevet optaget i rigssproget, særligt inden for teknik og videnskab. Der undervises også i [[engelsk (sprog)|engelsk]] i skolerne. === Traditionel dans og musik === [[Fil:Khon Thammasat 20090306 01.jpg|thumb|alt=|upright=1.0|Khondans opført i det store [[auditorium]] på [[Thammasat University]], 2009]] '''Khon''' ({{lang-th|โขน}}, udtalt: kʰǒːn), en [[tradition]]el [[drama]]tisk [[dans]] stammende fra [[Thailands historie|Ayutthaya-riget]] ([[1351]]-[[1767]]), hvor [[danser]]ne er iført maske, blev i [[2018]] optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)|UNESCOs Verdensarvsliste]]. En tilsvarende maskedans findes i [[Cambodja]], og begge [[nation]]er har hævdet at eje den maskerede dans, og forsøgt at vinde international anerkendelse, hvilket førte til en bitter fejde mellem de to nabolande. Den thailandske version blev anerkendt på listen for at være en særskilt, vigtig kulturpraksis, mens den cambodjanske udgave, hvor meget af kulturarven blev forsøgt elimineret under [[Khmer Rouge]]-regimet ([[De Røde Khmerer]] fra [[1975]]-[[1979]]), blev optaget som havende akut behov for bevaring.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/culture/2018/11/30/khon-of-thailand-khol-of-cambodia-recognized-by-unesco/ |title=KHON OF THAILAND, KHOL OF CAMBODIA RECOGNIZED BY UNESCO |author=Jintamas Saksornchai |work=[[Khaosod]] English |date=30. november 2018 |access-date=30. november 2018}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30359554 |title=Thailand’s ‘khon’ dance added to Unesco heritage list |author=Phatarawadee Phataranawik |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=30. november 2018 |access-date=30. november 2018}}</ref> [[Fil:Nong Nooch-14.JPG|thumb|alt=|upright=1.0|Manora dans (2014).]] '''Nora''', kort for navnet ''Manora'', er det ældste overlevende thai dansedrama. Dansen, som stammer fra det [[syd]]lige Thailand, blev optaget på UNESCO's Verdensarvliste i [[2021]]<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/unesco-recognises-thailands-nora-folk-dance-jasmine-rice-wins-best-rice-award-2021/ |title=UNESCO recognises Thailand’s ‘Nora’ folk dance, jasmine rice wins Best Rice Award 2021 |work=[[Thai PBS]] |date=15. december 2021 |access-date=16. december 2021 |language=en}}</ref>. Den originale dans handler om en lokal [[prins]], som begiver sig ud for at redde sin elskede Manora, der er kvinde-fugleprinsesse, hvorfor dansen også kaldes for ''kvindernes fugledans''. Nu til dags er handlingen mere differentieret med forskellige historier. [[Koreografi]]en er generelt komponeret over 12 positioner og 17 bevægelser, inklusive udtryksfulde hånd- og fingerstillinger. Danserne går ikke, men glider på fødderne, hvilket skaber en særegen udtryksform. [[Akkompagnement]]et er rytmisk (trommer, små bækkener, træstykker og et blæseinstrument). Der var 387 Nora-dansetrupper i [[2019]], hvoraf de 278 (70 procent) fandtes i det sydlige Thailand. Nora er godkendt til optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.toursinthailand.com/travel-guide/nora-dance.html |title=Nora Dance |work=Tours in Thailand |access-date=17. marts 2019 }}{{Dødt link|date=august 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30365699 |title=Cabinet okays bid for southern dance Nora on Unesco heritage list |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=13. marts 2019 |access-date=17. marts 2019}}</ref> === Måleenheder og tal === '''[[metersystem]]et''' blev indført i [[1923]], men enkelte af de ældre [[måleenheder]] anvendes stadig, især [[areal]]mål, samt ved [[Vægt (fysik)|vægt]] af fx [[guld]].<ref name="tlo_metric">[http://www.thailawonline.com/en/others/measurements-in-thailand-rai-ngan-etc.html Measurements in Thailand]. ''Thai Law Online'', hentet 10-10-2017.</ref> '''Gamle måleenheder''' der ofte anvendes: * Wah = 2 [[meter]]. * Tarang wah (wah²) = 4 [[kvadratmeter]] (2 x 2). * Ngan = 100 tarang wah = 400 kvadratmeter (100 x 4). * Rai = 4 ngan = 1.600 kvadratmeter (4 x 400). * Salueng = 3,75 [[gram (enhed)|gram]]. * Baht = 4 salueng = 15,16 gram. * Tamlung = 4 baht = 60 gram.<ref name="tlo_metric" /> '''[[Tal]]''' angives normalt i [[arabertal]]s europæiske variant, men i officielle dokumenter anvendes [[Thai (sprog)|thai skrifttegn]], der stammer fra [[Kina|kinesiske]] tegn, bortset fra 0, der er [[sanskrit]]. '''[[Klokken]]''' er ofte forståelig med tidsangivelse efter vestlig 24-timers system samt 12-timers cyklus (am/pm). Thaierne bruger imidlertid ofte selv en modificeret 6-timers tidsangivelse, inddelt i: * 01:00-05:00 = 1-5 "tidlig morgen" (''ti'' X, hvor X = tal). * 06:00-11:00 = 6-11 "morgen" (X ''mong''). * 12:00 = "middag" (''thiang wan''). * 13:00 = "eftermiddag" (''bai mong''). * 14:00-17:00 = 2-5 "eftermiddag" (''bai'' X ''mong''). * 18:00 = 6 "aften" (6 ''mong yen'', udtales "hok mong yen"). * 19:00-23:00 = 1-5 "nat" (X ''thum''). * 24:00 = "midnat" (''thiang khuen'' eller 6 ''thum'', udtales "hok thum"). '''[[Valuta]]''' er [[thailandske baht]], THB, hvor 1 baht består af 100 satang. I praksis bruges satang sjældent som betalingsmiddel, bortset fra supermarkeder og banker, mønter findes i værdierne 25-satang og 50-satang. Baht forekommer i 1-baht, 2-baht, 5-baht og 10-baht mønter; samt i 20-baht, 50-baht, 100-baht, 500-baht og 1.000-baht sedler. Thai-bahts kurs opgøres dagligt på [[Danmarks Nationalbank]]s kursliste. {{Uddybende|Thailandske baht}} === Religion === [[Fil:Phutthamonthon Buddha.gif|thumb|upright=1.0|Budhistiske munke i Thailand.|alt=]] Forfatningen garanterer religionsfrihed. ==== Buddhisme ==== [[Buddhisme]] er den største trosretning. Religionen har tre hovedretninger, hvor [[Theravada|therava buddhisme]], der betyder "De ældstes lære", praktiseres i Thailand. Den har været statsreligion siden 1200-tallet og gennemsyrer samfundsliv og [[kultur]]. Størstedelen af befolkningen bekender sig til theravada-buddhismen, der også er den mest udbredte retning i [[Myanmar]] (Burma) og på [[Sri Lanka]].<ref>[https://www.bangkokpost.com/news/asean/1399658/scandal-hit-dhammakaya-temple-helps-stage-event-in-myanmar Scandal-hit Dhammakaya temple helps stage Myanmar event]. [[Bangkok Post]], 21-01-2018, hentet 22-01-2018.</ref> Ifølge forfatningen skal [[konge]]n være buddhist, og stat og monarki har altid været nært knyttet til religionen. Den buddhistiske tidsregning, der starter ved Buddhas død, bruges ofte parallelt med den vestlige i Thailand. År [[2018]] svarer til år 2561 i buddhistisk tidsregning. Nationen har flere end 300.000 [[munk]]e, fordelt på mere end 40.000 [[Tempel|templer]]. Thailændernes religionsdyrkelse adskiller sig dog en del fra den buddhistiske skriftlære. Man stræber ikke i samme grad som andre buddhister efter at opnå livscyklussernes endemål, [[nirvana]], men koncentrerer sig om at forbedre dette liv eller det næste ved at gøre gode gerninger. Det anses for særligt meriterende i den forbindelse at give mad og anden hjælp til munke.<ref name="20171019_reuters">[https://in.reuters.com/article/thailand-buddhism/thailands-buddhist-monks-order-reforms-ahead-of-royal-transition-idINKBN1CO07K Thailand's Buddhist monks order reforms ahead of royal transition] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171019080515/https://in.reuters.com/article/thailand-buddhism/thailands-buddhist-monks-order-reforms-ahead-of-royal-transition-idINKBN1CO07K |date=19. oktober 2017 }}. [[Reuters]], 19-10-2017, hentet 19-10-2017.</ref> Munkevæsenet nyder stor anseelse og respekt i det thailandske samfund, og enhver from, mandlig buddhist bør på et eller andet tidspunkt prøve at leve som munk. Det er der ikke mange, der gør, men alle offentligt ansatte mænd har ret til tre måneders betalt orlov, hvor de kan rejse væk og leve som munk. Alle større byer og bysamfund har et ''wat'', en kombination af et kloster og et tempel, som meget af det offentlige liv er koncentreret om. Flere end 70 procent af thailænderne bærer Buddha-[[amulet]]ter ifølge en [[meningsmåling]] i 2018. Det kan skyldes religiøse årsager, eller fordi amuletten er modtaget som en gave fra respekterede ældre. De mest populære amuletter er dem, der ligner munkene Luang Pu Thuad fra Wat Chang Hai, der udgør 47 procent af alle amuletter, og Phra Somdej Toh, som 21,9 procent bærer. Næsten 57 procent bærer en amulet ud fra tro, åndelig afhængighed, eller amulettens beskyttelsesevne, 25 procent på grund af personlig religiøs overbevisning, og 14 procent grundet tradition og buddhistisk praksis. Fire procent bærer amuletter af andre grunde, herunder som [[Mode|trend]].<ref>{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30354634 |title=Buddhist amulets worn by 70 per cent of Thais, survey finds |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=17. september 2018 |access-date=17. september 2018}}</ref> ==== Kulter ==== Kultlignende grupper er ikke ualmindelige i Thailand. I [[2019]] blev en "voldtægtssekt" på [[Koh Phangan]] afsløret, hvor kvindelige studerende påstod, at de blev lovet spirituel praksis, kun for at blive tvunget til [[sex]] eller [[voldtægt|voldtaget]] af kultens grundlægger. I [[2021]] halshuggede en ældre munk sig selv med et hjemmelavet apparat i et forsøg på at [[Reinkarnation|reinkarnere]] som et højere væsen (i [[Theravadabuddhisme]] skelnes mellem genfødsel og reinkarnation, sidstnævnte er en evig, uforanderlig sjæl). Hans tilhængere hjalp ham med at bygge genstanden og hjalp ham med at begå selvmord. I [[2022]] [[Anholdelse|anholdt]] politiet 75-årige "fader" Thawee Nanra, der var leder af en religiøs kult, hvor tilhængerne ville gøre ville gøre næsten hvad som helst for "faderen", herunder at han efter sigende tvang sine kultmedlemmer til blandt andet, at drikke sin [[urin]] og spise sin [[afføring]], for at helbrede fysiske sygdomme. Mere kendt er [[Dhammakaya|Dhammakaya-bevægelsen]], en meget rig buddhistisk sekt, som [[kritik]]ere og tidligere tilhængere kalder en kult.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/39988/leader-of-feces-eating-cult-arrested-after-11-dead-bodies-discovered-during-raid/ |title=Leader of feces-eating cult arrested after 11 dead bodies discovered during raid |work=[[Thai Enquirer]] |date=9. maj 2022 |access-date=9. maj 2022 |language=en}}</ref> ==== Dhammakaya-bevægelsen ==== [[Fil:The Dhammakaya Cetiya.jpg|thumb|right|upright=1.0|Wat Phra Dhammakaya, ceremonipladsen med den forgyldte Cetiya kuppel ved nattetid]] [[Dhammakaya|Dhammakaya-templet]] i den nordlige udkant af Bangkok er det største enkelt-tempel, med et areal på flere end 2.100 rai (thailandsk mål for areal, 1 rai = 1600m²), hvilket svarer til knap 4&nbsp;km², eller næsten 10 gange [[Vatikanet]]s størrelse. Templet er specielt kendetegnet ved nogle enorme [[Ufo (objekt)|Ufo]] eller [[rumskib]]slignende bygningskonstruktioner. Dhammakaya menigheden, som af nogle anses for kontroversiel, opstod i begyndelsen af [[1900-tallet]] og inkluderer en speciel [[meditation]]s-teknik. Bevægelsens følgere, der skal angiveligt tælles i millioner, er kendt for store masseceremonier. Dhammakaya-bevægelsen har 84 såkaldte koordinations-centre i 31 lande, herunder to meditations centre i Danmark, i henholdsvis [[Juelsminde]] og [[Korsør]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306623 Dhammakaya Worldwide]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 18-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref><ref>[http://www.dhammakaya.dk/ Wat Phra Dhammakaya Denmark]. Hentet 18-02-2017.</ref> Bevægelsen kom i regeringens og mediernes søgelys i forbindelse med anklager om penge[[hvidvaskning]], hvor Bangkok-tempelkomplekset blev besat af myndighederne i [[februar]] [[2017]].<ref>[http://englishnews.thaipbs.or.th/dhammakaya-raided-combined-force/ Dhammakaya raided by combined force] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170218063424/http://englishnews.thaipbs.or.th/dhammakaya-raided-combined-force/ |date=18. februar 2017 }}. [[Thai PBS]], 16-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306540 Dhammachayo evades capture]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 17-02-2017, hentet 18-02-2017.</ref> Der blev i alt rejst 308 [[Kriminalitet|kriminelle]] anklager mod Dhammakaya menigheden, blandt andet også for uberettiget brug af statsejet ejendom (jord) og overtrædelse af [[bygningsreglement]].<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30306679 308 criminal cases filed against Dhammakaya Temple]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 19-02-2017, hentet 19-02-2017.</ref> Udenlandske medier omtalte, at bevægelsen var blevet ''for populær'' og derfor udgjorde en trussel mod den etablerede magtelite – lige som udstødte premierminister [[Thaksin Shinawatra]] – blandt andre Tv-stationen [[Al Jazeera]], hvis udsendelse, hvori det fremgik, straks blev afbrudt af [[censur]]en hos Thai-distributøren, [[True Vision]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=CTBnotbczvA&feature=youtu.be&t=80 Thai temple standoff, thousands refuse to leave]. (Tid: 1:20) [[Al Jazeera]], 03-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref><ref>[http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/03/04/al-jazeeras-report-dhammakaya-chopped-truevisions-video/ AL JAZEERA’S REPORT ON DHAMMAKAYA CHOPPED BY TRUEVISIONS (VIDEO)]. [[Khaosod]] English, 04-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref> Kong [[Vajiralongkorn|Rama X]] beordrede den ledende munk, ''Phra Dhammachayo'', frataget sine titler, svarende til en [[patriarkat|patriark]] i den [[katolsk]]e kirke, da han skjulte sig for myndighederne i forbindelse med de mange anklager.<ref>[http://www.nationthailand.com/breakingnews/30308047 His Majesty strips fugitive Phra Dhammachayo of patriarch rank]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 05-03-2017, hentet 06-03-2017.</ref> Den [[27. marts]] [[2026]] blev sagen mod Phra Dhammachayo om hvidvaskning af penge og modtagelse af stjålne genstande i forbindelse med en større bedrageriefterforskning, droppet på grund af forældelsesfristen udløb<!--regnet 15 år fra seneste [[check]]udstedelse i [[2011]]-->.<ref name="20260327-TE">{{cite news |url=https://www.facebook.com/ThaiEnquirer/posts/pfbid02o9PRH4T6eiahCuZ7MiuHeeYxzPV5AQh7UzCXCmZg4mCojY2hzNCsSjrQjrZqY841l |title=AMLO Seizes Over 1.4 Billion Baht from Former Wat Phra Dhammakaya Abbot as DSI Drops Criminal Case |work=[[Thai Enquirer]] via [[Facebook]] |date=27. marts 2026 |access-date=1. april 2026 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/thailand-news/dsi-drops-dhammachayo-case-over-time-limit-r876/ |title=DSI Drops Dhammachayo Case Over Time Limit |work=[[ASEAN NOW]] |date=27. marts 2026 |access-date=1. april 2026 |language=en}}</ref><!--Anti-hvidvaskningskontoret beslaglagde 1,458 milliarder [[baht]] (knap 300 millioner [[DKK|kroner]]) og returnerede midlerne til Khlongchan Credit Union Cooperative til uddeling til medlemmer og ofre. Nogle ejendomme, herunder meditationscentre i andre provinser og den "kugleformede bygning" på tempelområdet, kan bortauktioneres, da inddrivelse af civile aktiver fortsætter uden forældelsesfrist. Efterforskere havde siden [[2013]] gentagne gange forsøgt at indkalde Phra Dhammajayo og i [[2016]] blev der udstedt arrestordre. Da myndighederne i 2017 [[Ransagning|ransagede]] tempelkomplekset, fandt man kun hans tomme private værelser. Phra Dhammajayo er ikke blevet set offentligt siden, og hans opholdssted er fortsat ukendt.--><ref name="20260327-TE" /> ==== Magi og åndetro ==== [[Fil:201303291327a Kho Kho Khao.jpg|thumb|upright=1.0|Et sæt typiske [[åndehus]]e, der kan ses overalt i Thailand.|alt=]] [[Overtro]], [[magi]], [[åndemaner]]i og [[astrologi]] trives i bedste velgående på alle samfundsniveauer i Thailand, side om side med dyrkelsen af buddhismen, der ikke har en egentlig gud. Ved siden af de fleste bygninger kan man se et sæt små, smukt udformede [[åndehus]]e, der huser stedets [[Ådehus|skytsånder]]. Virksomheder har derimod en lidt større helligdom (shrine) for ''Phra Phrom'', thai repræsentationen af hindu guden ''[[Brahma|deva Brahma]]''. På særlige mærkedage bliver der stillet mad og drikke frem til ånderne. {{Uddybende|Åndehus}} ==== Islam ==== [[Islam]] udgøres et lille mindretal muslimer i Bangkok og på [[Isaan]]-sletten i landets indre egne, samt ''[[Hav-nomader|moken-folk]]'', Chao Leh (ชาวเล - dansk: ~ mænd af havet), der ofte betegnes som ''Sea Gypsies'' (da: hav-sigøjnere, hav-nomader), i den sydlige del af landet, for eksempel [[Krabi]]-området. De tre sydligste provinser, ved grænsen til [[Malaysia]], har derimod et stort muslimsk flertal. ==== Kristendom ==== [[Kristendom]] er repræsenteret af nogle få vietnamesere og katolske kinesere. Mindre end to procent af befolkningen er katolikker.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-pope-asia/pope-francis-to-visit-thailand-japan-in-november-idUSKCN1VY0LV |title=Pope Francis to visit Thailand, Japan in November |author=Panarat Thepgumpanat & Kaori Kaneko |work=[[Reuters]] |date=13. september 2019 |access-date=14. september 2019}}</ref> ==== Konfucianisme ==== Mange af kineserne er tilhængere af den kinesiske lære, [[konfucianisme]]n. ==== Religiøs korruption ==== [[Korruption]] i buddhistiske templer var der flere sager om i årene efter [[#Statskuppet i 2014|2014-militærkuppet]]. De mest omtale var den såkaldte "jet-set munk", Wirapol Sukphol, tidligere kendt som "Luang Pu Nen Kham", der rejste i luksuriøs [[privatfly|privatjet]] og havde [[Louis Vuitton]]-tasker, samt ejede mindst 83 [[luksusbil]]er og utallige jordarealer. Han flygtede til Frankrig og senere USA. Her blev den da 37-årige tidligere munk anholdt og udleveret til Thailand i juli [[2017]], blandt andet anklaget for [[bedrageri]], [[hvidvaskning]], børne[[bortførelse]] og [[voldtægt]] af en [[mindreårig]] [[pige]].<ref>[https://coconuts.co/bangkok/news/former-jet-setting-monk-extradited-u-s-thailand-tonight-series-crimes/ Former jet-setting monk extradited from U.S. to Thailand tonight for series of crimes]. [[Coconuts Bangkok]], 19-07-2017, hentet 12-10-2017.</ref><ref>http://edition.cnn.com/2017/07/20/asia/thailand-jet-set-monk-extradited/index.html High-flying Thai monk accused of child abuse extradited]. [[CNN]], 20-07-2017, hentet 12-10-2017.</ref> I august [[2018]] blev han idømt 114-års [[fængsel]], der i praksis vil være begrænset til 20 år. Tillige blev værdier for 43 millioner baht (cirka 8,5 mio. DKK) [[Konfiskation|konfiskeret]].<ref>Jintamas Saksornchai (9. august 2018). ''[http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2018/08/09/jet-setting-monk-convicted-gets-114-years/ ‘JET-SETTING MONK’ CONVICTED, GETS 114 YEARS]''. [[Khaosod]] English. Hentet 9. august 2018.</ref> [[Fil:Wat Phra Luang Ta Bua.jpg|thumb|upright=1.0|"Tigertemplet", Wat Pha Luang Ta Bua, i [[Kanchanaburi]].|alt=]] En anden sag vedrørte det ofte omtalte "Tiger Tempel", ''Wat Pha Luang Ta Bua'' i [[Kanchanaburi]] provinsen, som adskillige turister besøgte på grund af de flere end 100 løsgående, fredelige (påståede) [[Bengalsk tiger|bengalske tigre]]. Med en entré fra 600 [[Thailandske baht|baht]] og op til 5,000 baht pr. person (120-1.000 [[DKK]]) flød millionerne ind i templet. Den [[30. maj]], 2016, blev templet ransaget af ''Department of National Parks, Wildlife and Plant Conservation'' (DNP), med hjælp fra politi og veterinær myndigheder, med begrundelsen at "enhver tiger i landet er et ''nationalt aktiv''", og at "Tiger Templet havde en lang tradition for at udnytte regeringsejendom til personlig vinding uden tilladelse fra regeringen". Under ransagningen fandt myndigheder hundredvis af amuletter indeholdende tigerlegemsdele, samt et sortiment af [[skind]] og [[Tand|tænder]] i en [[lastbil]], der forsøgte at undslippe. Desuden fandt man 60 døde babytigre i en fryser og konserveret i glas. I nærheden opdagede politiet et kompleks, som de mente tigertemplet anvendte til at holde levende tigre, før de slagtede dem for deres skind, kød og ben, som blev [[eksport]]eret til udlandet, eller sendt til [[restaurant]]er i Thailand, der serverer tigerkød til rejsegrupper. Desuden var 150 [[hektar]] af tempelområdet ulovligt [[okkupere]]t [[skov]]område, ud over det område, der oprindeligt var tildelt af staten til alene religiøst brug.<ref>[http://www.aljazeera.com/indepth/features/2016/06/happened-thailand-tiger-temple-160605074332073.html What really happened at Thailand's Tiger Temple?] [[Al Jazeera]], 05-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref><ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/2016/06/01/bodies-of-40-tiger-cubs-found-in-freezer-at-thai-temple-shut-dow/ Thailand Tiger Temple: Buddhist monk caught trying to flee with animal teeth and skins]. [[The Daily Telegraph|The Telegraph]], 02-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref><ref>[http://news.nationalgeographic.com/2016/06/tiger-temple-thailand-animal-abuse/ More Controversy for Tiger Temple]. [[National Geographic]], 10-06-2016, hentet 12-10-2017.</ref> Af de 147 tigre myndighederne konfiskerede og flyttede i 2016 var 86 af dem omkommet af ''Laryngeal paralysis'' (tungelammelse) grundet [[stress]] inden efteråret [[2019]]. Sygdommen kan være almindelig blandt tigre og katte, og da tigrene fra templet var [[Amurtiger|sibiriske]] og opfostret i fangeskab, havde de ikke naturlig [[Immunforsvar|immunitet]]. Myndighederne mente derimod af tigrene omkom grundet [[immundefekt]] fra indavl.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/over-half-of-the-captive-tigers-taken-from-the-tiger-temple-three-years-have-died-of-tongue-paralysis-from-stress/ |title=Over half of the captive tigers taken from the Tiger Temple three years have died of tongue paralysis from stress |work=[[Thai PBS]] |date=14. september 2019 |access-date=16. september 2019}}</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1751459/tiger-temple-blames-govt-for-deaths-of-rescued-tigers |title=‘Tiger Temple’ blames govt for deaths of rescued tigers |author=[[Reuters]] |work=[[Bangkok Post]] |date=16. september 2019 |access-date=16. september 2019}}</ref> Tiger Templet genåbnede i februar, 2018, som [[Zoologisk have|zoo]], ikke inde i selve templet, men på et 32.000 [[kvadratmeter]] stort område ved siden af templet.<ref>[http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/02/07/tiger-temple-reopen-tiger-zoo/ ‘TIGER TEMPLE’ TO REOPEN AS TIGER ZOO]. [[Khaosod]] English, 07-02-2018, hentet 11-02-2018.</ref> Også flere andre templer har været mistænkt for korruption, for eksempel når en munk havde råd et privat hus til en værdi af 200 mio. baht (40 mio. DKK). Kun 30% af [[nation]]ens ca. 40.000 templer foretog i 2017 regulær bogføring af indtægter og udgifter. Nye foranstaltninger indførtes for at overvåge indkomst og udgifter, hvor hvert tempel fra [[2018]] skal levere kontobøger om daglige indtægter og udgifter, bankkontobøger og årsregnskaber til ''National Buddhism Office''(NBO).<ref>[http://www.nationthailand.com/national/30329080 Stricter accounting measures announced for temples as corruption investigation deepens]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 12-10-2017, hentet 12-10-2017.</ref> Efter de adskillige skandalesager og dårligt omdømme, samt pres fra militærregeringen og egne religiøse organer, lancerede de buddhistiske munke i [[oktober]], 2017, en række reformer. Munkene skulle blandt andet stoppe med at bede om donationer, og templerne holde op med at sælge hellige genstande inde i templet. Instruktionerne syntes rettet mod at gøre tempeløkonomierne mere gennemskuelige, samt imødegå kritik af [[Kommerciel|kommercialisering]]. Mange thaier tror at generøse donationer til templer kan bringe god [[karma]] – princippet om at gode gerninger vil føre til en god fremtid – noget templer og munke har udnyttet.<ref name="20171019_reuters" /> ==== Seksuelle overgreb ==== Der har de senere år været flere tilfælde af seksuelle overgreb i [[Buddha|buddhist]]-templer, både [[pædofili]] og [[voldtægt]]. I landdistrikterne er det, at blive [[Noviciat|novice]] en billet for fattige drenge til at få gratis [[uddannelse]], husly og økonomisk støtte. Uden ordentligt tilsyn er [[Seksuelt misbrug af børn|seksuelt misbrug]] udbredt, både blandt de ældre og yngre novicer, såvel som mellem [[munk]]e og novicer. [[Abbed]]erne kan misbruge deres autoritet til seksuelt overgreb mod drenge med lovning om straffrihed for fejl, idet de ved, at deres ofre ikke kan kæmpe imod, da de ofte enten kommer fra [[Fattigdom|fattige]] familier, der kan bo langt væk, eller er forældreløse. Kommer seksuelle overgreb frem, kræver forældrene at munke, der har udført overgreb, bliver [[Anholdelse|anholdt]], kommer for en [[domstol]] og bliver sendt i [[fængsel]]. Hvis skandalerne når [[Nyhedsmedie|nyhederne]], giver de [[Gejstlighed|gejstlige]] myndigheder løfter om bedre tilsyn. Ifølge medieartikler ofte "tomme løfter". En undersøgelse fra [[2019]] foretaget på omkring 100 nyhedsartikler om useriøse munke, viste at en tredjedel involverede seksuelle misforhold, hvor størstedelen af gerningsmændene var ældre munke med høj gejstlig uddannelse, heraf mange abbeder.<ref name="20191030_BkkPost">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1782969/temples-no-longer-safe-for-children |title=Temples no longer safe for children |author=Sanitsuda Ekachai |work=[[Bangkok Post]] |date=30. oktober 2019 |access-date=30. august 2020 |language=en}}</ref> Sex med mindreårige under 15 år er lovmæssigt kategoriseret som [[voldtægt]], uanset om der foreligger [[samtykke]], med en maksimumsstraf på 20 år og/eller en maksimal bøde på 400.000 [[baht]] (cirka 80.000 [[DKK]]). Hvis barnet er under 13 år kan der idømmes [[livsvarigt fængsel]]. Domme kan øges med en tredjedel, hvis overgreb begås mod et barn under voldtægtsmandens tilsyn. Alligevel undgår de fleste pædofile munke loven, fordi de er beskyttet af en [[kultur]] af [[frygt]], hemmeligholdelse og straffrihed i [[Tempel|templer]].<ref name="20191030_BkkPost" /> ==== Sexskandaler ==== I [[2025]] kulminerede flere sexskandaler med sagen om kvinden "Golf", [[Thailandske familienavne|kælenavn]] for Wilawan Emsawat, der kom i politiets søgelys i [[juni|juni måned]], efter at en højtstående buddhistisk munk pludselig trådte tilbage, da han havde haft samleje med en kvinde. Efterforskning fandt beviser for, at Wilawan havde modtaget 380.000 baht (cirka 75.000 [[DKK|kroner]]) fra den tidligere abbed for Chuchitthammaram-templet i [[Ayutthaya]]-provinsen, Phra Thep Phatcharaporn, udbetalt fra templets bankkonto. Desuden havde abbeden overført 12,8 millioner baht (cirka 2,5 millioner kroner) til Wilawan fra sin private konto. Det viste sig, at 11 højtstående munke havde haft seksuelle forhold til Wilawan, der i alt havde modtaget 385 millioner baht (cirka 76 millioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/thailandsk-kvinde-anholdt-afpresse-munke-millioner-efter-sex |title= Thailandsk kvinde anholdt for at afpresse munke for millioner efter sex |author=Mathias Oldager |work=[[DR]]-nyheder |date=16. juli 2025 |access-date=23. juli 2025}}</ref><ref>{{cite news |url=https://world.thaipbs.or.th/detail/alleged-femme-fatale-in-sex-scandals-involving-senior-monks-arrested/58204 |title=Alleged femme fatale in sex scandals involving senior monks arrested |work=[[Thai PBS]] |date=15. juli 2025 |access-date=23. juli 2025 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://world.thaipbs.or.th/detail/scams-secrets-and-sex-the-fight-to-clean-up-thailands-temples/58222 |title=Scams, secrets and sex: The fight to clean up Thailand’s temples |work=[[Thai PBS]] |date=17. juli 2025 |access-date=23. juli 2025 |language=en}}</ref> Skandalen medførte blandt andet, at [[Vajiralongkorn|kong Vajiralongkorn]] annullerede tidligere bekendtgørelse om, at give kongelige ordner til 84 ældre munke i anledning af hans fødselsdag den [[28. juli]].<ref>{{cite news |url=https://world.thaipbs.or.th/detail/hm-the-king-revokes-royal-command-appointing-81-senior-monks/58210 |title=HM the King revokes royal command appointing 81 senior monks |work=[[Thai PBS]] |date=16. juli 2025 |access-date=23. juli 2025 |language=en}}</ref> === Nationale helligdage og højtider === [[Fil:Songkran 8 - Ayutthaya.jpg|thumb|upright=1.0|Nogle steder, som her i byen [[Ayutthaya]], deltager vandsprøjtende elefanter i [[Songkran]]-vandfesten|alt=]] Thailand fejrer en række nationale helligdage med relation til kulter, religion og kongehus. Offentlige institutioner og banker er normalt lukket på disse helligdage. Falder en helligdag i en weekend, forlænges der oftest med den følgende hverdag. Nogle helligdags-perioder kan variere i længde fra år til år, da myndighederne kan forlænge helligdags-perioden, typisk omkring nytårsfestligheder. På religiøse helligdage, såkaldte Buddha-dage, sælges der ikke spiritus, så barer og pubber er lukket. Forbuddet er de senere år håndhævet fra midnat til midnat. I [[2025]] er licenserede turiststeder, for eksempel hoteller og restauranter m.fl. undtaget, men der kan være regionale forskelle. * '''1. januar''', ''Nytårsdag'' (vestligt [[nytår]]). * '''Januar-februar''', ''[[Kinesisk nytår]]'', som følger månekalender og kan falde fra slutningen af januar til slutningen af februar. Fejres normalt tre dage i Thailand, især i områder præget af kinesisk indvandring og kultur, herunder Bangkok. Nogle kinesisk ejede virksomheder holder lukket. * '''Februar-marts''', ''Makha Bucha'', Buddha-dag. Helligdag første fuldmåne i ''Maagh'', den 11. måned i Hindu-kalenderen, hvor månen står nær stjernebilledet ''Magha'', fejring af Buddhas lære om ''Ovada Patimokkha'', Buddhas møde med hans første 1.200 [[Discipel|disciple]].<ref name="Makha-Bucha">{{cite web |url=https://nationaltoday.com/makha-bucha/ |title=Makha Bucha – March 6, 2023 |work=Ntional Today |access-date=3. marts 2023 |language=en}}</ref> * '''6. april''', ''Chakri dag'' (Chakri Memorial Day). [[Chakri-dynastiet]]s, det nuværende kongehus', grundlæggelse af Phra Buddha Yodfa Chulaloke (Kong Rama I) i 1782. * '''13.-15. april''', ''[[Songkran]]'' (thai nytår). Oprindeligt astrologisk fastlagt dato, der senere blev ændret til en fast dato. Indtil 1940 skiftede årstallet den 1. april, hvorefter det officielle årsskifte blev 1. januar. Song Kran festen er en af årets største højtider og blandt udlændinge mest kendt for sine vandkampe. * '''1. maj''', [[Arbejdernes internationale kampdag]] * '''4. maj''', Kroningsdag, Kong [[Vajiralongkorn]]s kroning i 2019 fejres med ny national fridag fra 2020.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/05/21/coronation-day-designated-as-new-holiday/ |title=CORONATION DAY DESIGNATED AS NEW HOLIDAY |author=Teeranai Charuvastra |work=[[Khaosod]] English |date=21. maj 2019 |access-date=21. maj 2019}}</ref> * '''ca. 11. maj''', ''Kongelig pløjeceremoni'' (Royal Ploughing Ceremony Day, [[Thai (sprog)|thai]]: Raek Na Khwan). Datoen varierer fra 9. til 13. maj. En gammel asiatisk skik der markerer den rituelle begyndelse på risdyrknings-sæsonen, to hellige okser anvendes til at forudsige høstresultatet. Ceremonien ophørte under [[Rama V]] i forbindelse med moderniseringen af Siam, men blev genindført i [[1960'erne]] af [[Rama IX]]. Ceremonien afholdes tillige i [[Cambodja]]. * '''Maj-juni''', ''Visakha Bucha'', Buddha-dag. Månekalender dato, fejres over det meste af Asien som Buddhas fødsel eller illumination af [[Siddharta Gautama|Siddhārtha Gautama]]. * '''3. juni''', ''[[Suthida af Thailand|Dronning Suthidas]] fødselsdag'' (ny fra 2019).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/2019/05/14/new-queens-birthday-designated-as-public-holiday/ |title=NEW QUEEN’S BIRTHDAY DESIGNATED AS PUBLIC HOLIDAY |work=[[Khaosod]] English |date=14. maj 2019 |access-date=14. maj 2019}}</ref> * '''28. juli''', ''Kong [[Vajiralongkorn]]s fødselsdag'' (ny fra 2017). * '''Juli''', ''Asanha Bucha'', Buddha-dag. Første fuldmåne i 8. månekalendermåned, fejring af Buddhas første prædiken for fem disciple efter sin illumination. * '''Juli''', ''Wan Khao Phansa'', faste (Buddhist Lent Day). Månekalender dato, kaldes for begyndelsen af ''fasten'', de tre måneder Buddhistiske munke holder sig i templerne, hvor ''Vassa'', regntiden begynder, og det derfor er vanskeligt at vandre rundt. * '''12. august''', ''Mors dag'' (Mother's Day), [[Sirikt af Thailand|Dronning Sirikit Dronningmors]] fødselsdag. * '''13. oktober''', ''Nawamindra Maharaj Day'' (Niende store konge), [[Bhumibol Adulyadej|Kong Bhumubols]] dødsdag (nyt navn 2023).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40031367 |title=Fitting tribute: King Rama IX Memorial Day renamed Nawamindra Maharaj Day |work=[[The Nation Thailand]] |date=26. september 2023 |access-date=27. september 2023 |language=en}}</ref> * '''23. oktober''', ''Chalalongkorn dag''. Markerer [[Chulalongkorn af Siam|Kong Chulalongkorn den Stores]] (Rama Vs) dødsdag i 1910. Rama V betragtes som det moderne Thailands fader. * '''Oktober''', ''Wan Ork Pansa'', fasten (Buddhist Lent) slutter, dog ikke national fridag. * '''November''', ''[[Loy Krathong]]'', første fuldmåne i november. Fest til ære for flodens gudinde, hvor der sættes (loy) små bananpalmebåde (kratong) dekoreret med blomster, lys og røgelsespinde i vandet. * '''5. december''', ''Nationaldag og fars dag'' (the National Day and the Father’s Day), nyt navn fra maj 2019, [[Bhumibol Adulyadej|Kong Bhumibols]] (Rama IX's) fødselsdag.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30369818 |title=Late King’s birthday named the National Day |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=22. maj 2019 |access-date=23. maj 2019}}</ref> * '''10. december''', ''Grundlovsdag'' (Constitution Day). Fejring af Thailands første permanente [[forfatning]] (konstitution) i 1932. * '''31. december''', ''Nytårsaften''. Offentlige kontorer og banker er lukket. ==== Officielle helligdage 2026 ==== Nogle helligdage følger Månen, og er forskellige datoer hvert år, andre fridage gives som erstatning for en weekend-helligdag (lørdag eller søndag). Der kan tilkomme flere fridage i løbet af året. *Torsdag 1. januar: Nytårsdag *Fredag 2. januar: Ekstra helligdag, for lang weekend *(Tirsdag 17. februar): [[Kinesisk nytår]], ikke helligdag, men mange kinesiske virksomheder er lukket *Tirsdag 3. marts: *''Makha Bucha Day'' *Mandag 6. april: ''Chakri Memorial Day'' *Mandag 13. til onsdag 15. april: ''[[Songkran|Songkran Festival]]'' *Fredag 1. maj: National arbejderdag *Mandag 4. maj: Kroningsdag *Onsdag 13. maj: Kongelig pløjedag (regeringskontorer lukket, banker åbne) *Søndag 31. maj: *''Wisakha Bucha Day'' *Mandag 1. juni: Erstatning for ''Wisakha Bucha Day'' (søndag den 11. maj) *Onsdag 3. juni: [[Suthida af Thailand|Dronning Suthidas]] fødselsdag *Tirsdag 28. juli: [[Vajiralongkorn|H.M. kongens]] fødselsdag *Onsdag 29. juli: *''Asarnha Bucha Day'' *Torsdag 30. juli: *''Buddhist Lent Day'' *Onsdag 12. august: [[Sirikit af Thailand|H.M. Dronning Sirikits]] fødselsdag, tillige ''Mors dag'' *Tirsdag 13. oktober: ''Nawamindra Maharaj Day'', mindedag for afdøde [[Bhumibol Adulyadej|kong Bhumibol]] *Fredag 23. oktober: ''[[Chulalongkorn af Siam|King Chulalongkorn]] Memorial Day'', mindedag for Rama V *(Mandag 26. oktober): *''Buddhist Lent'', fasten slutter, ikke helligdag *(Tirsdag 24. november): [[Loy krathong]], ikke helligdag *Lørdag 5. december: ''Nationaldag og fars dag'', [[Bhumibol Adulyadej|HM (afdøde) kong Bhumibols]] fødselsdag *Mandag 7. december: Erstatning for Nationaldag og fars dag (lørdag den 5. december) *Torsdag 10. december: Grundlovsdag (''Constitution Day'') *Torsdag 31. december: Nytårs aften ''*) betyder at salg og servering af alkohol er forbudt på disse dage, dog kan visse licenserede turiststeder, såsom hoteller og restauranter m.fl., være undtaget.'' === Skole og uddannelse === ==== Skolesystem ==== [[Fil:Thai Students.jpg|thumb|Skole[[elev]]er i [[Bangkok]] på vej tilbage efter [[frokost]]pause (spisefrikvarter), 2005.]] Et stykke ind i 1900-tallet var uddannelsessystemet knyttet til munkevæsenet, men siden [[1921]] har der været almen skolepligt. Myndighederne har prioriteret uddannelse højt i de seneste årtier, og næsten alle børn over seks år går i skole. [[Analfabet]]ismen er blandt de laveste i Asien. Der er grundskoler i alle kommuner, men på landet er det stadig almindeligt, at skolen bliver forsømt, fordi barnet skal hjælpe til hjemme. Der er gratis uddannelse i op til 15 år for alle borgere, fra børnehave til high school (gymnasium)<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/aec/30288285 |title=Ministry to draft laws for 15 years of free education |work=[[The Nation Thailand]] |date=16. juni 2016 |access-date=1. juni 2017 |language=en }}</ref>. Børn fra [[Fattigdom|fattige]] eller meget fattigere familier, som der i [[2018]] var 600.000 af, får ekstra økonomisk støtte fra regeringen, i 2018 fra 500 [[baht]] til 1.500 baht (cirka 100 til 300 [[DKK]]) pr. [[semester]] (skolehalvår), og de meget fattigere yderlige 800 baht (cirka 160 DKK).<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30358415 |title=‘Very poor’ school students to be given additional financial aid |work=[[The Nation Thailand]] |date=13. november 2018 |access-date=13. november 2018 |language=en}}</ref> [[Fil:นายกรัฐมนตรี ติดตามนโยบายเรียนฟรี ณ โรงเรียนแคทรายวิทย - Flickr - Abhisit Vejjajiva (3).jpg|thumb|Thailandsk mellemskoleklasse får besøg af [[premierminister]] [[Abhisit Vejjajiva]], [[2011]].{{byline|Peerapat Wimolrungkarat (Government of Thailand)}}]] Skolesystemet er baseret på ''Anuban'' 1-3, hvilke er børnehaveklasser (Kindergarten K1-K3). Derefter følger 6 års grundskole ''Prathom'' (Primary), P1-P6, begyndende fra 6-7 års alderen. Højere skolegang er yderlige 6 år i ''Matthayom'' M1-M3 (lower secondary) og M4-M6 (higher secondary). Sammenlignet med internationalt skoleniveau (og USA) svarer Anuban 3 til Year 1 (USA KG), Prathom 1 til Year 2 (USA Grade 1) og Prathom 6 til Year 7 (USA Grade 6, Middle-school), Matthayom 1 til Year 8 (USA Grade 7) og Matthayom 4 til Year 11 (USA Grade 10). M1 og M2 modsvarer USAs ''Junior High'' (mellemskole), M3 og M4 svarer til ''High School'' (Freshman og Sophomore), og M5 og M6 er lig Junior og Senior. I forhold til dansk skolesystem kan P1-M3 nærmest sammenlignes med folkeskolen, og M4-M6 med gymnasiet. Foruden de offentlige skole (svarende til danske folkeskoler) findes der en række private skoler, heraf mange som [[kostskole]]r og en del [[Tosproget|tosprogede]], ofte kaldt "English program school" (EP school) eller "bi-lingual school". Desuden findes et enkelt [[militærakademi]] på ''secondary'' niveau (fra 10-12 års alder), ''Armed Forces Academies Preparatory School'', samt fire på universitetsniveau. Ifølge ''Office of the Private Education Commission'' (OPEC, dansk: Kontoret for den Private Uddannelses Kommission) var der i 2017 registreret flere end 180 [[International skole|internationale skoler]], hvoraf adskillige underviser efter ''British National Curriculum'' eller ''Cambridge Assessment International Education'' (Cambridge certificeret).<ref>{{cite web |url=https://www.thaivisa.com/forum/topic/1058288-top-5-british-international-schools-in-thailand/ |title=Top 5 British International Schools in Thailand |work=[[Thaivisa]] |date=25. september 2018 |access-date=25. september 2018 |language=en}}</ref> ==== Videregående uddannelse ==== [[Fil:Main auditorium of Chulalongkorn University IMG 0338.jpg|thumb|right|upright=1.0|[[Chulalongkorn (universitet)|Chulalongkorn Universitetet]] er det ældste i Thailand.]] Hver femte gymnasieelev læser videre ved en af de 20 statslige eller 26 private universiteter og højskoler. Landets ældste universitet, ''[[Chulalongkorn (universitet)|Chulalongkorn University]]'', ligger i Bangkok og blev grundlagt i 1917. Otte af Thailands universiteter er på Verdensranglisten (QS World University Rankings), Chulalongkorn University øverst som nummer 245, med placering som nummer 51 inden for specialerne kemiteknologi og moderne sprog (2017)<ref>{{cite news |url=http://englishnews.thaipbs.or.th/chulalongkorn-u-ranked-245th-in-worlds-best-universities-for-2018/ |title=Chulalongkorn U ranked 245th in world’s best universities for 2018 |work=[[Thai PBS]] |date=8. juni 2017 |access-date=9. juni 2017 |language=en |archive-date= 8. juni 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170608224641/http://englishnews.thaipbs.or.th/chulalongkorn-u-ranked-245th-in-worlds-best-universities-for-2018/ |url-status=dead }}</ref> – med på listen er blandt andre også ''[[Chiang Mai (universitet)|Chiang Mai University]]'' og ''[[Thammasat (universitet)|Thammasat University]]''.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30294596 |title=Eight Thai universities make world rankings |work=[[The Nation Thailand]] |date=6. september 2016 |language=en}}</ref> Også de private skoler er under statslig kontrol, og staten yder tilskud. Antallet af private skoler er faldende i hovedstadsområdet, da arvinger til skolernes grundlæggere finder grundværdien for høj i forhold til forretningen at drive en skole, og de sælger i stedet grunden eller anvender den til andre formål. I provinsen er antallet af private skoler derimod stigende. Der er i alt omkring 12 millioner skoleelever (2014/15), regnet fra børnehaveklasse til gymnasiet, heraf cirka fem millioner i omkring 8.000 private skoler.<ref>{{cite news |url=http://www.nationthailand.com/national/30251681 |title=Private schools on shaky ground |work=[[The Nation Thailand]] |date=12. januar 2015 |language=en}}</ref> [[Fil:Thai-school-classroom P9180137.jpg|thumb|Klasseværelse i en landsbyskole, [[Koh Panyee]] Village School, [[Phang Nga]]-provinsen, 2007.]] Skoleåret består af to terminer, løbende fra maj til oktober, og november til april, skoleåret er således fordelt over to halv-kalenderår og forskudt fra mange vestlige landes skoleår. Internationale skoler følger imidlertid ofte det vestlige skoleår. Thailand anvendte i 2013 6,42.% af BNP ([[Bruttonationalprodukt]]), eller 805 milliarder [[Thailandske baht|baht]] (cirka 160 milliarder DKK) til uddannelse, heraf 71 % eller 510 milliarder bath til basisuddannelser. De seneste gennemsnitlige år-til-år stigninger i udgifter til basisuddannelser udgør ca. 7%. Antallet af studerende var 12,4 millioner i 2013, et fald i løbet af en femårs periode, hvor antallet i 2008 lå på 13,1 million.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/national/30259814 |title=Thailand's education spending above 6% of GDP |work=[[The Nation Thailand]] |date=11. maj 2015 |access-date=26. november 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201126144305/https://www.nationthailand.com/national/30259814 |archive-date=26. november 2020 |url-status=dead}}</ref> Til sammenligning brugte [[Danmark]] 6,9 procent af [[BNP]] til uddannelse i [[2009]] og 6,5 procent i [[2018]], EU-gennemsnit lå på henholdsvis 5,2 procent og 4,6 procent.<ref>{{cite web |url=https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/document-library-docs/et-monitor-report-2019-denmark_da.pdf |title=Rapporten om uddannelsesovervågning 2019 |work=[[EU]], {{ISBN|978-92-76-09415-9}}, side 3 |date=26. august 2019 |access-date=26. november 2020}}</ref> ==== Skoleuniformer ==== [[Fil:Ban Hat Suea Ten School 2010 06.JPG|thumb|Typiske skoleuniformer, ''Hat Suea Ten''-skole, 2010.]] [[Skoleuniform]]er blev indført under kong [[Rama V]]s regeringstid ([[1868]]-[[1910]]), hvor fundamentet blev lagt til Thailands uddannelsessystem. Dengang fik kun drenge lov til at gå i skole. Deres uniform var en hvid traditionel kravefri skjorte og knælange shorts, samt en stråhat eller tørklæde i skolens farver. Senere blev skjortefarven skiftet til grå for lettere vedligeholdelse. Fra [[1913]] fik piger også lov til skolegang, og deres uniform var en traditionel lang nederdel i en solid farve. Efter [[Thailands historie#1932-revolutionen og ophør af enevælde|1932-revolutionen]] fik de studerende tillige militær træning fra klassetrin ''Mathayom 2'', svarende til 8. klasse, og måtte derfor bære [[khaki]]-farvet uniform og en hat med emblemet: "Vi elsker vores nation mere end vores liv". De nuværende skoleuniformer stammer fra afslutningen af [[WWII]].<ref name="20201203-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailands-strict-school-dress-code-tested-as-students-ditch-uniforms-on-first-day-of-semester/ |title=Thailand’s strict school dress code tested as students ditch uniforms on first day of semester |work=[[Thai PBS]] |date=3. december 2020 |access-date=4. december 2020 |language=en |archive-date= 4. december 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201204160823/https://www.thaipbsworld.com/thailands-strict-school-dress-code-tested-as-students-ditch-uniforms-on-first-day-of-semester/ |url-status=live }}</ref> Skoleuniformsregler er altid blevet håndhævet strengt. Med virkning siden [[2008]] bestemte paragraf 5 i ''School Uniform Act'', at manglende brug af skoleuniform kan resultere i disciplinære handlinger. Undervisningsministeriet udstedte også en beskrivelse, der specificerer, hvad de studerende skal have på. Derfor var mange chokerede, da adskillige elever i [[Thailands demonstrationer i 2020#Skoleuniformer|2020 protesterede og mødte i skole i deres eget tøj, i stedet for uniform]].<ref name="20201203-PBS" /> [[Fil:นายกรัฐมนตรี เป็นประธานพิธีเปิดโครงการสร้างลูกเสือบนเค - Flickr - Abhisit Vejjajiva (2).jpg|thumb|Spejderuniform.]] En dag om ugen skal eleverne bære spejderuniform. Undervisningsministeriet nægtede i [[december]] [[2023]], at afskaffe spejderuniformerne, trods en offentlig [[meningsmåling]] viste et overvældende flertal på 85 procent, som ønskede, at uniformerne skulle erstattes af fritidstøj, gymnastiktøj eller normale skoleuniformer.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40034204 |title=Education ministry refuses to scrap scout uniforms despite public poll |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. december 2023 |access-date=14. januar 2024 |language=en}}</ref> Den [[23. april]] [[2025]] meddelte Undervisningsministeriet, at det giver skolerne mulighed for selv at bestemme, hvad eleverne skal bære af tøj under aktiviteter. Tre typer beklædning anerkendes: traditionel spejderuniform, træningstøj og afslappet påklædning, hvor skolerne frit kan vælge, hvad der er passende.<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/ThaiEnquirer/posts/pfbid02CcW5MKyKZVQz26qbLaaqombVj1sU8MBjc4dhqnCgMTJ6nA9sEbKtuYyUdhSrwJo3l |title=The Ministry of Education is lifting the requirement for scout uniforms... |work=[[Thai Enquirer]] via [[Facebook]] |date=23. april 2025 |access-date=23. april 2025 |language=en}}</ref> Også skolefrisurer, hvor alle skal have den samme og elever som afstraffelse, kunne risikere at få klippet håret foran alle skolens andre elever ved morgensamlingen, protesterede eleverne mod. Som resultat af vedvarende protester og et første skridt mod frihed og respekt for børns rettigheder, instruerede ''Hovedstaden Bangkoks Administration'' den [[28. juni]] [[2023]], 437 skoler om, at lade deres elever gå i eget tøj én dag om ugen. Desuden skulle skolerne indgå en aftale med eleverne om mere frit valg af frisurer. Skolerne måtte ikke længere krænke elevernes rettigheder og frihed eller forårsage psykiske lidelser, ved at tvangsklippe deres hår eller genere dem offentligt.<ref name="20230628_TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40028926 |title=BMA relaxes hairstyle, uniform rules at schools under its jurisdiction |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. juni 2023 |access-date=28. juni 2023 |language=en}}</ref> I [[marts]] [[2025]] annullerede den øverste forvaltningsdomstol den gamle forordning fra [[1975]]. Den var baseret på et direktiv, der oprindeligt kom fra en militær ordre fra [[1972]], som havde til formål at gøre eleverne til "model-borgere". Dommen markerede en betydelig sejr for personlig frihed i uddannelsesmiljøer, hvilket afspejler bredere samfundsmæssige ændringer.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1353685-thai-court-annuls-decades-old-rule-on-student-hairstyles/ |title=Thai Court Annuls Decades-Old Rule on Student Hairstyles |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. marts 2025 |access-date=6. marts 2025 |language=en}}</ref> Den [[16. maj]] [[2024]] udsendte undervisningsminister, Permpoon Chidchob, et brev med, at alle skoler kan træffe deres egne beslutninger om, hvorvidt de vil tillade elever at gå til undervisning i elevuniformer eller andre passende tøj. Den nye politik er beregnet til at hjælpe forældre, med at klare de stigende leveomkostninger.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2794857/schools-given-go-ahead-to-make-uniforms-optional |title=Schools given go-ahead to make uniforms optional |work=[[Bangkok Post]] |date=17. maj 2024 |access-date=20. maj 2024 |language=en}}</ref> Avisen [[Khosod]] skrev den [[10. maj]], at skoleomkostningerne var steget med 43 procent til et rekordhøjt niveau på grund af højere studieafgifter, instruktionsgebyrer og stigende priser på skoleartikler, der beløber sig til anslået 60,322 milliarder [[baht]], ifølge University of the Thai Chamber of Commerce (UTCC). ==== Kritik af skolesystemet ==== Trods den høje andel af BNP anvendt på uddannelse, ligger thailandske skoleelever lavt i internationale sammenlignende prøver, for eksempel i [[PISA (elevvurdering)|PISA]], der måler 15-åriges skolemæssige præstationer. Ud af 81 lande lå Thailand i [[2022]] som nummer 63 generelt, nummer 58 i [[matematik]] ned fra nummer 56 i [[2018]], nummer 64 i [[læsning]] op fra nummer 66 – trods point i læsning var ringere, 379 mod tidligere 393 point<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2699879/ |title=Pisa results panic scholars |work=[[Bangkok Post]] |date=7. december 2023 |access-date=7. december 2023 |language=en}}</ref> – og nummer 58 i faget [[videnskab]] ned fra 52.<ref>{{cite web |url=https://www.datapandas.org/ranking/pisa-scores-by-country#core |title=PISA Scores By Country (2022) |work=[[PISA (elevvurdering)|PISA]] |date=5. december 2023 |access-date=6. december 2023 |language=en}}</ref><ref>{{ cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1808509/poor-grades-for-thai-students-in-pisa-tests |title=Poor grades for Thai students in PISA tests |author=DUMRONGKIAT MALA |work=[[Bangkok Post]] |date=4. december 2019 |access-date=26. november 2020 |language=en}}</ref> I engelskkundskaber for ikke indfødte engelsktalende, lå thailandske elever i [[2020]] som nummer 89 ud af 100 målte lande og næstlavest blandt [[ASEAN]]-landene. Til sammenligning lå Danmark som nummer to og [[Holland]] på førstepladsen.<ref>{{ cite web |url=https://www.ef.com/wwen/epi/ |title=The world's largest ranking of countries and regions by English skills |work=EF EPI |access-date=26. november 2020 |language=en}}</ref> Det thailandske skolesystem bliver ofte anklaget for at være gammeldags, [[Centralisme|centraliseret]] eller top-styret og med for meget nationalistisk ideologi. Der har været protester fra skoleelever om ændring af undervisningssystemet, blandt andet i [[2020]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/34857/opinion-like-our-other-problems-the-key-to-fixing-education-system-is-decentralization/ |title=Opinion: Like our other problems, the key to fixing education system is decentralization |author=Cod Satrusayang |work=[[Thai Enquirer]] |date=10. november 2021 |access-date=10. november 2021 |language=en}}</ref> Da [[general]] [[Prayut Chan-ocha]] kom til magten i [[2014]] fastsatte han 12 værdier for uddannelse:<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/life/30355370 |title=Prayut’s 12 values encourage great loyalty, awful education standards |work=[[The Nation Thailand]] |date=27. september 2018 |access-date=10. november 2021 |language=en}}</ref> # Loyalitet over for nationen, religionen og monarkiet. # Ærlighed, opofrelse, udholdenhed og ædel ideologi til det større gode. # Taknemmelighed til forældre, værger og lærere. # Flid i at tilegne sig viden, via skolestudier og andre metoder. # Bevarelse af thailandske skikke og traditioner. # Moral og god vilje over for andre. # Korrekt forståelse af demokrati med kongen som statsoverhoved. # Disciplin, respekt for loven og lydighed over for de ældre borgere. # Konstant bevidsthed om at praktisere gode gerninger hele tiden, som undervist af Hans Majestæt Kongen. # Udøvelse af selvforsynende økonomi i overensstemmelse med Hans Majestæt Kongens lære. # Fysisk og mental styrke. Nægtelse af at overgive sig til religiøse synder. # Holde nationens interesse over sig selv. Selv skolereformforslag fra [[2021]] kritiseres for, at "fokusere på børns pligter og forpligtelser i stedet for at vejlede og opmuntre dem til at udforske". For eksempel dikterer den nye lovgivning, at elever i alderen fra seks til 12 år lærer om deres rettigheder og pligter, hvilket vil sige "stolthed over deres nation, religion, monarki og konstitutionelle monarki, tilstrækkelighedsøkonomiens filosofi – også kaldt effektivitetsøkonomi, en thailandsk udviklingsmetode, der tilskrives afdøde kong [[Bhumibol Adulyadej]]s "tilstrækkelig økonomi"-filosofi<ref>{{cite book|title=South-South in Action; Sustainability in Thailand; Experience for Developing Countries|date=2017|publisher=United Nations Office for South-South Cooperation and Ministry of Foreign Affairs of Thailand|location=New York|url=http://tica.thaigov.net/main/contents/images/text_editor/files/Sustainability%20in%20Thailand%20Expereince%20for%20Developing%20Countries.pdf|access-date=2. marts 2017|archive-date= 2. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170302194317/http://tica.thaigov.net/main/contents/images/text_editor/files/Sustainability%20in%20Thailand%20Expereince%20for%20Developing%20Countries.pdf|url-status=dead}}</ref> – planlægning for deres fremtid, og tillige blive smart i matematik, naturvidenskab, teknologi, computere, thailandsk- og fremmedsprog, samt kultur og historie. Det forventes også at børnene begynder at udforske karrierevalg i den alder. Kritikere mener, at regeringsforslaget designer skolesystemet til at kontrollere børn fra en tidlig alder og lære dem færdigheder baseret på statens ønsker og behov, uden fleksibilitet. Både lærere og børn forventes at gøre, hvad staten vil.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/new-thai-education-law-will-kill-kids-creativity-warn-critics/ |title=New Thai education law will kill kids’ creativity, warn critics |work=[[Thai PBS]] |date=14. november 2021 |access-date=15. november 2021 |language=en}}</ref> === Det thailandske køkken === {{uddybende|Det thailandske køkken}} [[Fil:Pad Thai in Thailand.jpg|thumb|alt=|upright=1.0|Den thailandske [[Nationalret]], ''pad thai''.]] Det thailandske køkken er en fusion af forskellige kulturer, herunder de mange [[Kina|kinesiske]] indvandrere. Den thailandske [[nationalret]] er ''pad thai'' – oprindeligt kaldt for ''Guay Tiew Pad'' – der er [[Stegning|stegte]] [[nudler]] med [[æg]] og [[kylling]] og/eller [[Ægte rejer|rejer]], samt [[bønnespirer]] og [[forårsløg]]. Tilsætning af [[fiskesovs]], [[tamarind]]-juice og palmesukker giver den sur-søde smag. Pad Thai er en yndet form for ''streetfood'' – mad fra gadekøkkener – elsket af mange udlændinge, og denne ret er lige så populær som ''Tom Yum Goong'' (rejesuppe) og traditionel [[omelet]] på [[ris]].<ref name="20220208-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/pad-thai-officially-included-in-oxford-dictionary/ |title=Pad Thai officially included in Oxford dictionary |work=[[Thai PBS]] |date=8. februar 2022 |access-date=9. februar 2022 |language=en}}</ref> Pad thai er opført i [[Oxford English Dictionary]] som kategori ''C2 internationalt ord'', hvilket sætter det på niveau med ord som [[pizza]] fra [[Italien]].<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/03/10/pad-thai-listed-by-oxford-dictionary-website-as-an-international-word/ |title=Pad Thai Listed By Oxford Dictionary Website As An International Word |work=[[Thai Newsroom]] |date=10. marts 2023 |access-date=11. marts 2023 |language=en}}</ref> Retten blev "opfundet" og indført efter [[Thailands historie|1932-revolutionen]], hvor magthaverne ønskede en "ikke [[Kina|kinesisk]] inspireret" nationalret. En anden forklaring på pad thais oprindelse siger, at det var [[premierminister]] og [[feltmarskal]] [[Plaek Phibunsongkhram]], også kaldt ''Chomphon Por'' og i [[Vesten]] benævnt som ''Phibun'' (Pibul), der indførte pad thai på grund af rismangel under [[WWII]], hvor man i stedet kunne anvende stegte risnudler tilsmagt med lokale thailandske krydderier.<ref name="20220208-PBS" /><ref>{{cite web |url=https://www.thaipbsworld.com/the-origins-of-pad-thai/ |title=The Origins of Pad Thai |author=Ohhappybear |work=[[Thai PBS]] |date=26. marts 2019 |access-date=27. marts 2019 |language=en}}</ref> [[Fil:Kaeng matsaman kai.JPG|thumb|Verdens bedste ret ifølge [[CNN|CNN Travel]], [[massaman curry]] tilberedt med [[Kartoffel|kartofler]] og [[kylling]].]] I [[2020]] og [[2021]] kårede [[CNN|CNN Travel]] thailandsk ''[[massaman curry]]'' – en relativt mild [[karry]]ret i [[kokos]]mælk tilsat lokale [[krydderi]]er, blandt andet [[kanel]], og tilberedt med [[Kartoffel|kartofler]] og en af adskillige slags [[kød]], ofte [[kylling]] – som nummer et i listen "The World’s 50 Best Foods" (dansk: Verdens 50 bedste retter). Yderligere to thailandske retter var med på top-50 listen, henholdsvis ''tom yum kung'' (kan også skrives som ''tom yum goong''), en stærkt [[Krydderi|krydret]] [[suppe]] med [[reje]]r, som nummer otte, og ''som tam-''papayasalat som nummer 46.<ref name="20201020-CNN" /><ref>{{cite news |url=https://forum.thaivisa.com/topic/1214767-worlds-1-food-still-thai-massaman-curry-but-uks-fish-and-chips-and-even-marmite-beats-som-tam/ |title=World's #1 food still Thai Massaman Curry - but UK's Fish and Chips and even Marmite beats Som Tam! |work=[[Thaivisa]] |date=23. april 2021 |access-date=23. april 2021 |language=en}}</ref> Tom tum kung regnes for den mest populære suppe i Thailand og blev tillige i [[2021]] kåret af [[CNN]], som værende blandt verdens 20 bedste supper.<ref>{{cite web |url=https://www.tatnews.org/2022/01/tom-yam-kung-listed-among-cnns-20-best-soups-of-the-world/ |title=Tom Yam Kung listed among CNN’s 20 best soups of the world |work=TAT News |date=17. januar 2021 |access-date=18. januar 2021 |language=en}}</ref> [[Fil:Phat kaphrao in Hofu, Yamaguchi 02.jpg|thumb|Pad Kra Pao, stegt hakket kød med basilikum.]] En af de mest populære dagligretter er imidlertid en basilikumret tilberedt i [[wok]], Pad Kra Pao – der kan oversættes til "wok-stegt hellig basilikum" – et hurtigt, nemt og mættende måltid på én tallerken. Pad Kra Pao findes i flere varianter med hakket svinekød, kylling, oksekød eller sprødt flæsk. Serveret med varm ris og et [[spejlæg]] er den et krydret, duftende og simpelt måltid, der er bredt tilgængeligt som [[takeaway]], i [[gadekøkken]]er og på lokale [[restaurant]]er over hele Thailand.<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid06JWUHZv7wS4fPaLacDc3GuFgSXQSiKYqbnK8ziiMwupbh5kra1z98yNGb2ZAboQdl |title=Why Pad Kra Pao is Thailand’s most popular dish |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=22. marts 2026 |access-date=23. marts 2026 |language=en}}</ref> ==== Historie ==== Der er stort set ingen skriftlige overleveringer på [[Thai (sprog)|thai]] om mad under [[Thailands historie|Ayutthaya-perioden]] ([[1351]]-[[1767]]), angiveligt fordi folk dengang ikke tillagde det stor betydning, da man ikke behøvede arbejde hårdt, for at skaffe råvarer til mad. Udlændinge bemærkede i perioden [[1620]]-[[1628]], at [[Alkoholiske drikkevarer|alkoholiske drikke]] var populære. Både gamle vægmalerier og udenlandske beskrivelser viser, at folk spiste sammen, men med kvinder og mænd adskilt i såvel [[køn]] som [[Samfundsklasse|social klasse]]. [[Sukker|Søde sager]] har tilsyneladende heller ikke været gængse på den tid, da [[Sukkerrør-slægten|sukkerrørsplanten]] først blev almindelige langt senere. Derimod brugte man [[Fermentering|gæret]] [[fiskesovs]], ''nam plaa'' (vand fisk), som dengang blev fremstillet af [[ferskvandsfisk]] i stedet for [[saltvandsfisk]]. [[Tørfisk|Tørret fisk]] og [[vandmelon]] vides også at have været på menuen, men man spiste fisken hel, hvor den i dag er udskåret eller most.<ref name="20181124_khaosod-red-curry">{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/life/food/2018/11/24/red-curry-thai-omelette-among-oldest-thai-food-expert/ |title=RED CURRY, THAI OMELETTE AMONG OLDEST THAI FOOD: EXPERT |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] Enhlish |date=24. november 2018 |access-date=24. november 2018}}</ref> [[Fil:Tomyumsoup.png|thumb|alt=|upright=1.0|''Tom yum goong'', en stærkt [[Krydderi|krydret]] [[suppe]] med [[reje]]r.]] [[Kylling]] i rød [[karry]][[sovs]], sprød thailandsk [[omelet]] og [[Chili (krydderi)|chilipasta]] er tre af de århundrede gamle thailandske retter, som stadig er almindelige i dag. Disse tre retter er nævnt blandt et dusin forskellige måltider, der blev tilbudt de [[Buddha|buddhistiske]] munke i ''Templet for den Jadegrønne Buddha'', [[Wat Phra Kaew]], i [[1809]] i [[Bangkok]], under kong [[Rama I]]s regeringstid. En kendt thairet som ''tom yum goong'', suppe med [[reje]]r, er derimod lidt af et mysterium, da der ikke er nogen tidlige skriftlige kilder, men suppen angiveligt eksisterede allerede under Ayutthaya-riget, da [[Chao Phraya]]-floden var rig på [[ferskvandsreje]]r.<ref name="20181124_khaosod-red-curry" /> Brugen af [[Gaffel (bestik)|gaffel]] og [[ske]] blev indført under kong [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]] ([[1853]]-[[1910]]) under hans regeringstid som [[Rama V]] ([[1868]]-1910), i forbindelse med [[adoption]] vestlig kultur. Mindre gafler og skeer passede bedre til thairetter, der allerede under tilberedningen var udskåret i små stykker, i stedet for store gafler og store [[kniv]]e. Det var også en erstatning for at tage mad og ris med hånden, hvilket er traditionelt i sydøstasiatisk kultur. Modsat den vestlige tradition med at servere retter enkeltvis, og før det blev almindeligt at anrette dem på en tallerken, serverede man normalt ris og et antal forskellige retter på samme tid,<ref name="20181124_khaosod-red-curry" /> hvilket stadig er [[kutyme]] ved traditionelle thaimåltider. ==== Gadekøkkener ==== [[Fil:2014 0526 Khao man kai vendor Chiang Mai.jpg|thumb|alt=|uroght=1.0|Typisk [[gadekøkken]] på hjul, der sælger "khao man kai" ([[kylling]]eretter), med enkelte borde med stole på gaden, og enkelte yderligere i et lille lokale bag køkkenvognen. [[Chiang Mai]], [[2014]].]] [[Gadekøkken]]er – som er små ''[[restaurant]]er'' på [[fortov]]e eller andre ledige pladser langs [[gade]]r, for eksempel foran [[butik|forretninger]] eller på [[parkeringsplads|parkeringsarealer]], stort set alle steder, hvor der er plads – er populære spisesteder, især i [[aften]] og [[nat]]tetimer, men også om dagen til [[frokost]]. Gadekøkkener er ofte mobile, for eksempel en [[motorcykel]] med køkken på en sidevogn, eller et lille køkken monteret med hjul, så det nemt kan flyttes. Mange steder åbner en gadekøkken-restaurant på fortovet, når en butik lukker om aftenen. En del gadekøkkener er [[franchise]], et købt [[koncept]], men der findes også mere originale, hvor et enkelt gadekøkken i [[Bangkok]] har opnået [[Michelinguiden|Michelin-stjerne]]<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2017/dec/06/queen-of-thai-street-food-jay-fai-wins-michelin-star-bangkok-guide |title='Queen of Thai street food' wins Michelin star in Bangkok guide |author=Oliver Holmes |work=[[The Guardian]] |date=6. december 2017 |access-date=23. april 2019}}</ref>. [[Michelinguiden]] indeholder dog flere henvisninger til gadekøkken [[madret]]ter, 60 i [[2018]]-udgaven<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://guide.michelin.com/th/en/bangkok/asian/street-food/restaurants/page/1 |title=Discover Michelin Restaurants in Thailand Thailand, Street Food |work=[[Michelinguiden]] |date=2018 |access-date=23. april 2019 |archive-date=23. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190423081022/https://guide.michelin.com/th/en/bangkok/asian/street-food/restaurants/page/1 |url-status=dead }}</ref>, til priser fra 30 [[baht]] (cirka 6-7 [[DKK]]). [[Tradition|Klassiske]] eksempler på gadekøkkenretter er "æg-[[Nudler|nuddel]]-[[suppe]]" (ba me nam), "dybstegt [[grønkål]] med sprødt [[flæsk]]ekød" (pad kana moo krob), og "(stærkt) krydret sprødt flæskekød med [[bønne]]r og kogt [[ris]]" (pad prik gaeng moo krob).<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=https://www.facebook.com/richardbarrowthailand/posts/3111270212220158 |title=Three classic Thai Street Food dishes |work=[[Richard Barrow]] in Thailand via [[Facebook]] |date=23. april 2019 |access-date=23. april 2019}}</ref> Det sprøde flæskekød (engelsk: crispy pork. thai: moo krob) kan godt sammenlignes med dansk [[flæskesteg]]. En anden gadekøkkenret et Thailands mest berømte salat, ''som tam''-papayasalat, der tilberedes i en [[Morter (krukke)|morter]]. Den består af [[hvidløg]] og chili, [[tamarind]]juice, [[fiskesovs]], [[jordnød]]der, tørrede rejer, [[tomat]]er, [[lime]]juice, [[Sukkerrør-slægten|sukkerrørspasta]], [[Bønne|lang grønne bønner]] og en håndfuld revet grøn [[papaja]].<ref name="20201020-CNN">{{cite news |url=https://www.tatnews.org/2020/10/thai-massaman-curry-topped-the-worlds-50-best-foods-cnn-travel/ |title=Thai Massaman curry topped “The World’s 50 Best Foods,” CNN Travel |work=TAT News |date=20. oktober 2020 |access-date=21. oktober 2020 |language=en}}</ref> {{clear}} == Sport == [[Fil:Muay Thai match in Bangkok, Thailand.jpg|thumb|upright=1.0|Thaiboksning, [[Thaiboksning|Muay Thai]], er landets nationale kampsport.|alt=]] '''[[Muay Thai]]''' ("Thaiboksning") er en nationalsport i Thailand, det er en form for kickboksning, hvor alle dele af kroppen må rammes, undtagen baghovedet, ryggen samt skridtet. Alle dele af legemet, undtagen hovedet, må bruges til at angribe modstanderen. Den anden form for [[boksning]], der er bedre kendt i Vesten, dyrkes også i Thailand, og landet har vundet medaljer i boksning ved de Olympiske lege. '''[[Fodbold]]''' er med tiden blevet mere populært at følge med i end thaiboksning. [[Thailands fodboldlandshold]] har deltaget i [[AFC Asian Cup]] flere gange og nåede semifinalen i [[AFC Asian Cup 1972|1972]]. Landet har været vært ved Asian Cup to gange, i 1972 og i 2007. I 2007 deltes Thailand, [[Indonesien]], [[Malaysia]] og [[Vietnam]] om værtsskabet. Mange thailændere følger også med i engelsk fodbold. '''[[Volleyball]]''' er en hurtigt voksende sport i Thailand og er en af de mest populære sportsgrene. Kvindernes landshold i volleyball har ofte deltaget ved VM i Volleyball, World Cup og World Grand Prix og i de asiatiske mesterskaber. De har vundet det asiatiske mesterskab et par gange og det asiatiske cup engang. Mændenes landshold er i fremgang. '''[[Sepak takraw]]''' er en sport der stammer fra Thailand. Sporten minder om [[volleyball]], men adskiller sig ved at der spilles med en lille [[bold]] lavet af [[rotting]], og kun tillader spillerne at bruge deres [[Fod (anatomi)|fødder]], [[knæ]], [[brystet]] og [[hoved]] for at røre bolden. '''[[Motionsløb]]''' er blevet udbredt de senere år. Ofte ses motionsløbere tidligt om morgenen, før solen får fat, eller i begyndelsen af aftenen. Overalt i landet afholdes forskellige [[Løbesport|løb]], inklusive [[Maratonløb (løbesport)|halvmarathon og marathon]]. Udlændinge har mulighed for at deltage.<ref>[http://finans.dk/weekend/ECE9934311/ekstremsport-i-troperne-tag-til-thailand-og-loeb/ Ekstremsport i troperne: Tag til Thailand - og løb]. [[Jyllands-Posten]] ''Finans'', 15-10-2017, hentet 16-10-2017.</ref> '''[[Golf]]''' er udbredt med omkring 250 baner fordelt over hele nationen. Thailands golfhistorie går tilbage til [[1923]], da kong [[Vajiravudh]] (Rama VI) blev interesseret i golf og forestod opførelsen af en kongelig golfbane [[Hua Hin]]. [[Thailand Golf Association]] stammer fra 1964 og året efter begyndte man at organisere [[Thailand Open (golf)|Thailand Open]] til professionelle golfspillere. Det varede dog 27 udgaver af turneringen før en indfødt golfspiller, Suthep Meesawat, fik den nationale titel i [[1991]].<ref>{{cite web |url=https://www.top100golfcourses.com/golf-courses/asia/thailand |title=Thailand, top 100 golf courses |work=Top 100 Golf Courses |date=april 2020 |access-date=27. august 2020 |language=en}}</ref> === Sportgrene med dyr === '''[[Buffalo Fighting]]''', eller ''Thai Bullfighting'', er en meget populær og ikke dødelig kamp mellem to [[vandbøffel]] [[tyr (kvæg)|tyre]]. Sporten er specielt populær i det sydlige Thailand, hvor der afholdes regelmæssige kampe, og ved specielle lejligheder som [[nytår]] og [[Songkran]] afholdes ''Water Buffalo Fighting Festival of Thailand'' på [[Koh Samui]]. I modsætning til i [[Spanien|spansk]] [[tyrefægtning]], hvor tyre bliver dræbt, så er Buffalo Fighting en temmelig harmløs konkurrence, baseret på dyrets naturlige adfærd, og bygget op omkring gamle skikke og ceremonier. Den første buffalo, der vender om og går væk betragtes som taber. De spilleglade thaier satser op til ganske store beløb på kampene, der kan indbringe relativt mange penge til buffalo-ejeren. Det anslås at spilleomsætningen på Buffalo Fighting udgør 73 mia. baht (cirka 14 mia. dkk) årligt, og i enkeltstående kampen kan der være 20 mio. baht (cirka 4 mio. dkk) i spil. Tyrene handles fra 100.000 baht (cirka 20.000 dkk) og op til 10 millioner baht (2 mio. dkk). Der er 28 kampsteder i det sydlige Thailand, alene 12 i [[Songkhla]]-provinsen. Trods kritik fra visse [[dyreværn]]sorganisationer anses sporten som et middel til at bevare mangfoldigheden af vandbøffelarter, hvor nogen skønnes at ville været uddøde, hvis ikke det var for tyrekampene. Det siges at ejerne passer deres vandbøfler bedre, end deres egne børn.<ref>[http://www.kohsamuipoint.com/activities/buffalo-fighting/ Buffalo Fighting] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170302194028/http://www.kohsamuipoint.com/activities/buffalo-fighting/ |date= 2. marts 2017 }}. ''Koh Samui Point'', hentet 02-03-2017.</ref><ref>[http://www.nationthailand.com/national/30307557 Popularity of bullfighting grows in South]. [[The Nation (Thailand)|The Nation]], 01-03-2017, hentet 02-03-2017.</ref> [[Fil:Southern-thailand-cock-fighting-painting.jpg|thumb|Maleri af hanekamp i en sydthailandsk landsby.]] '''[[Hanekamp]]''', på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] ''cock fight'', er oprindelig en blodsport og var det også i Thailand, men i dag er metalsporer og kamp til døden forbudt. Nutidens kamphaner behandles som professionelle boksere, hvor ejere tager sig godt af dem. Mesterhaner handles for hundredtusindvis af [[baht]]. Kamparrangører opfordres til at bruge farver til at differentiere hver deltager, svarende til thaiboksning, hvor der bruges blå og rød farve. Derudover bør konkurrerende dyr forsynes med beskyttelsesudstyr, for at reducere risiko for skader. Dyrekampe "skal udføres med dyrenes velfærd for øje".<ref name="20230301_Thaiger">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/animal-fights-along-with-betting-legalised-promoted-as-soft-power |title=Thailand to resume cockfights and other animal sports, gambling allowed |author=Petch Petpailin |work=[[The Thaiger]] |date=1. marts 2023 |access-date=5. marts 2023 |language=en}}</ref> '''Dyresports[[væddemål]]''' er tilladt under strenge betingelser – selv om spil generelt er forbudt – så længe arrangøren opnår en tilladelse og overholder de regler, der er fastsat af ministeriet. Det gælder både for bøffel- og hanekamp, men også øvrige sportsgrene med dyr, som hestevæddeløb, kovæddeløb og kampe mellem [[Siamesisk kampfisk|siamesiske kampfisk]]. Hanekamp og siamesiske kampfiskekampe er kun tilladt i [[weekend]]en og må heller ikke afholdes på [[Buddhisme|buddhistiske]] [[helligdag]]e.<ref name="20230301_Thaiger" /> == Thailand og Danmark == {{Uddybende|Thailand og Danmark}} [[Fil:Bangkok Tram 1905.jpg|thumb|[[Sporvogn]] i [[Bangkok]], [[1905]].]] <!-- Afsnittet "Danmark og Thailand", om relationer mellem de to nationer, hvor der er en del erhverv, der fremadrettet bør nævnes [ØK, Pandora, Ecco m.fl.], og Danida [eller lign.] projekter, samt bl.a. antal thaier gift med danskere og om danskere bosiddende i Thailand (fx Pandora-stifter). -->[[Danmark]] og Thailand har haft forbindelser siden [[1621]]<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/4734688539904596 |title=On Monday 26th October, Ambassador Jon Thorgaard presented to His Majesty King MahaVajiralongkorn Phra Vajiraklaochaoyuhua of the Kingdom of Thailand the Letters of Credence |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=29. oktober 2020 |access-date=29. oktober 2020 |language=en}}</ref> og formelle [[diplomati]]ske forbindelser i mere end 160 år.<ref name="20180904_bkkamb" /> Siden slutningen af [[1800-tallet]] har danskere arbejdet og været bosat i Siam (Thailands navn indtil [[1939]]), hvor de var blandt de nationens indflydelsesrige og stærkt repræsenteret i både [[hær]]en og [[flåde]]n.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5288775231162588 |title=On this day, the Danish Society Siam (Dansk Samfund Siam) was founded |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=5. marts 2021 |access-date=5. marts 2021 |language=en}}</ref> Som eksempel på forbindelser, havde [[Bangkok]]s første seks kilometer lange [[sporvogn]]slinje, Bangkok Tramway Company etableret i [[1888]], [[Danskere|danskerne]] [[Andreas du Plessis de Richelieu]] som [[bestyrelsesformand]] og [[Aage Westenholz]] som [[administrerende direktør]]. Sporvognene blev trukket af fire [[pony]]er, som selskabet havde 300 af. I [[1894]] overgik sporvejene til et helt danskejet [[Selskabsform|selskab]] og blev [[elektrificere]]t, fem år før den første elektriske sporvogn i [[Danmark]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5094769483896498 |title=Did you know that Denmark played a major role in the establishment of the first tramway system in Thailand? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=22. januar 2021 |access-date=3. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210203191858/https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5094769483896498 |archive-date=3. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> Westenholz havde også ambition om at forbedre [[infrastruktur]]en på [[Chao Phraya]]-[[flod]]en, der løber gennem Bangkok, hvor lokale færger sejlede fra den ene [[flodbred]] til den anden. Han etablerede Maenam Motorboat Company i [[1906]] som udførte rutesejlads langs floden med skiftede landgang på begge sider, hvilken er grundlaget for de [[flodbus]]ser, der sejler i dag. Selskabet forblev i drift indtil [[WWII]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5403889022984541 |title=Did you know that Denmark played a big role in the infrastructure development on Bangkok rivers and canals? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=7. april 2021 |access-date=10. april 2021 |language=en}}</ref> I forbindelse med elektriske sporvogne var der behov for stabil [[Elektricitetsforsyningsnet|elektricitetsforsyning]], hvorfor The Siam Electricity Company Limited blev etableret i 1888 af Andreas du Plessis de Richelieu med hovedsæde på [[Palægade]] i [[København]], efter at et [[USA|amerikansk]] selskab, der skulle forsyne hele Bangkok med elektricitet, fejlede opgaven. Selskabets [[elektricitetsværk]] blev placeret ved Wat Lieb og brugte træ, kul og olie samt frøskaller som brændstof. I 1939 skifte det navn til Thailand Electricity Corporation Company Ltd. indtil 1950, hvor koncessionen udløb og selskabet blev overtaget af den thailandske stat, navnet er i dag Metropolitan Electricity Authority (MEA).<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5797186766988096 |title=Did you know that Denmark was heavily involved in establishing electricity in Thailand more than 120 years ago? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=17. juni 2021 |access-date=3. juli 2021 |language=en}}</ref> Thailands første [[jernbane]] fra [[Hua Lamphong]] i Bangkok til den sydlige forstad [[Samut Prakan]] blev bygget af danske [[ingeniør]]er i [[1891]], Banen, den eneste [[privatbane]] i landet, var ejet af det danske selskab ''The Paknam Railway Co. Ltd.'' på en 20-åris koncession. Selskabet var oprettet af de danske brødre [[Andreas du Plessis de Richelieu|Andreas]] og [[Louis August du Plessis de Richelieu|Louis de Richelieu]] samt en en britisk navigator, Alfred John Loftus. Banen åbnede i [[1893]] og var i drift indtil [[1959]], hvor den blev udkonkurreret af biler og busser. Det nedlagte baneterræn blev efterfølgende forlængelse af ''Rama IV Road'', Siams første egentlige vej.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5927407303966041 |title=On this day, 16 july 891, King Chulalongkorn initiated the construction of the first ever railway line in Thailand – a railway line, which was built by Danes |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=16. juli 2021 |access-date=16. juli 2021 |language=en}}</ref> Kort efter etablerede den danske erhvervsmand, [[H.N. Andersen]], firmaet ''Andersen & Company'', der byggede jernbanen til [[Nakhon Ratchasima]] — et projekt påbegyndt af et [[Storbritannien|britisk]] selskab, der opgav at fuldføre banen — og overvågede tillige opførelsen af den første rute mellem Bangkok og [[Ayutthaya]], som åbnede i [[1896]]-[[1897]].<ref name="TEC-part4">{{cite web |url=https://copenhagen.thaiembassy.org/th/content/part-4-400-years?cate=603761ef65554e461a5a9f62 |title=Chapter 4 Retracing a Danish businessman and engineer who helped develop Siam from the past to the present. |work=Royal Thai Embassy in Copenhagen |date=7. maj 2021 |access-date=16. juli 2021 |language=en}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.bloggang.com/mainblog.php?id=oley&month=30-05-2019&group=79&gblog=49 |title=สถานี รถไฟ เมื่อวันวาน (en. Train station yesterday) |work=Bloggang.com |date=31. maj 2019 |access-date=16. juli 2021 |language=th}}</ref> [[Fil:Asiatique The Riverfront - A wharf04.jpg|thumb|ØK's tidligere varehuse i [[Bangkok]], selskabets navn ''East Asiatic Company Limited'' står stadig på facaderne, er under navnet ''Asiatique'' i dag en mondæn havnefront med blandt andet restauranter langs [[Chao Phraya]]-floden.]] Allerede i [[1858]] indgik Danmark og Thailand en "venskabs, handels og navigations traktat", der øgede samhandlen mellem de to stater trods den lange afstand. I [[1910]] var danske produkter de sjettemest importerede, og Danmark det tredjestørste [[eksport]]marked.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5205925359447576 | title=Did you know that trade between Denmark and Thailand really took off after the Friendship, Trade and Navigation treaty was signed in 1858? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]]-opslag |date=18. februar 2021 |access-date=18. februar 2021 |language=en}}</ref> Især [[ØK]] (EAC, East Asiatic Company Ltd.) tegnede sig for en væsentlig del af samhandelen, som blev transporteret på ØK's egne skibe. Da rederiet fik bygget verdens første ocenangående motorskib, [[M/S Selandia]], hos [[Burmeister & Wain|B&W]] i [[1911]] gik [[jomfrurejse]]n til [[Bangkok]], hvor ØK havde sin egen kaj og lagerhuse, stedet er i det kendt som den mondæne havne[[promenade]] ''Asiatique''.<ref>{{cite web |url=https://ing.dk/artikel/burmeister-wain-soesaetter-dieselskibet-selandia-209213 |title=Diesel Skibet "Selandia" |author=Tyge Sinding |work=[[Ingeniøren]] |date=1. december 1911 |access-date=18. februar 2021 |archive-date=23. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210123202632/https://ing.dk/artikel/burmeister-wain-soesaetter-dieselskibet-selandia-209213 |url-status=dead }}</ref> [[Siam Commercial Bank|Siam Commercial Bank Limited]] (i dag forkortet SCB) — den første bank i Siam (Thailand) og i dag en af de fem største banker — blev oprettet i 1906 under kong [[Rama V|Rama V's]] kongelige foranledning og åbnede officielt den [[30. januar]] [[1907]], efter at den danske flådeansvarlige, Andreas du Plessis de Richelieu, havde præsenteret initiativet til at etablere et banksystem i Siam for Hendes Kongelige Højhed, Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn Krom Muen Mahisornrajharuthai, som var [[finansminister]] på det tidspunkt. Danske forretningsmænd som H.N, Andersen, grundlægger af Andersen & Company, og [[Isak Glückstadt]], direktør for ''[[Den danske Landmandsbank]]'' (i dag [[Danske Bank]]) i København, samt den danske finansmand C.F. Tietgen — en af dansk industris store drivkræfter, med udgangspunkt i ''[[Privatbanken]]'' (i dag [[Nordea]]) — spillede også en vigtig rolle i etableringen af Siam Commercial Bank.<ref name="TEC-part4" /> Da kong [[Vajiravudh]] (Rama VI) i [[1913]] ønskede, at Siam skulle have sin egen [[cement]]produktion, i stedet for at importere dette, hovedsageligt gennem ØK, henvendte han sig til Danmark for et samarbejde. Løsningen blev, at den danske virksomhed [[FLSmidth|F.L. Smidth & Co.]] kom til at bygge den første cementfabrik, Siam Cement Co. (i dag [[Siam Cement Group]], forkortet SCG), hvor danskeren [[Oscar Schultz]] blev direktør. Fabrikken blev placeret i [[Bangsue]], i sumpområderne uden for Bangkok, på en ø omgivet af kanaler og jernbanelinjer til transport af materialer. Her blev der også bygget villaer til det danske personale. I [[1974]] overtog Thailand ledelsen af SCG, der i dag er en af de største virksomheder noteret på Thailands [[børs]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/dkinthailand/posts/5521317227908386 |title=Did you know that Siam Cement Group (SCG), one of the largest Thai companies, is a result of close Thai-Danish collaboration? |work=Embassy of Denmark in Bangkok via [[Facebook]] |date=22. april 2021 |access-date=22. april 2021 |language=en}}</ref> Da [[Thai Airways International]] blev stiftet i [[1960]], var det som et [[joint venture]] mellem [[Thai Airways Company]] og [[Scandinavian Airlines System|SAS]]. Efter at have hjulpet selskabet i gang blev SAS i [[1977]] købt ud, så selskabet blev 100 procent ejet af den thailandske stat. De to selskaber samarbejder dog stadig, da de begge er medlemmer af [[Star Alliance]]. === Rejsende, turister og fastboende === I [[2017]] ansøgte 52.595 thailændere om [[Schengen-traktaten|Schengenvisa]] hos de [[Norden|nordiske]] [[Ambassade|repræsentationer]] i Thailand, herunder 14.340 til Danmark (næstflest efter [[Sverige]]), hvoraf 13.460 blev godkendt.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://scandasia.com/over-50000-thais-applied-for-a-schengen-visa-in-nordic-consulates/ |title=Over 50,000 Thais applied for a Schengen visa in Nordic consulates |author=Joakim Persson |work=[[ScandAsia]] |date=16. oktober 2018 |access-date=17. oktober 2018}}</ref> Omkring 135.000 danskere rejste til Thailand i 2017, heraf 123.500 som [[turist]]er.<ref name="20180904_bkkamb" /> I [[2023]] var tallet 134.000 på ferierejse til Thailand.<ref>{{cite news |url=https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE17561167/her-er-danskernes-foretrukne-vinterrejsemaal-uden-for-europa/ |title=Her er danskernes foretrukne vinterrejsemål uden for Europa |author=Fie Erikka Hansen |work=[[Jyllands Posten]] |date=2. november 2024 |access-date=12. november 2024}}</ref> Flere end 11.500 thailændere er bosiddende i Danmark – stigende fra knap 900 i [[1990]], til 6.248 i [[2008]] – mens omkring 6.000 danskere er bosiddende i Thailand.<ref name="20180904_bkkamb" /> === Danske virksomheder i Thailand === Der er flere end 100 danske [[virksomhed]]er, der har etableret sig i Thailand med over 50.000 [[medarbejder]]e. Aktiviteterne spænder over adskillige [[branche]]r, inklusive [[service]]- og [[konsulent]]virksomhed, [[fremstilling]] og [[ingeniør]]virksomhed, [[transport]], [[logistik]] og [[shipping]], [[sundhed]] og [[biovidenskab]], [[energi]] og [[miljø]], samt [[design]] og [[kreativ industri|kreative industrier]].<ref name="0181213-nation">{{sprogikon|en|english}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/Economy/30360287 |title=Denmark keen for EU-Thailand free-trade talks to follow poll |author=WICHIT CHAITRONG |work=[[The Nation (Thailand)|The Nation]] |date=13. december 2018 |access-date=13. december 2018}}</ref> '''Eksempler på danske virksomheder i Thailand''' [[Fil:Thai-Denmark UHT-milk IMG20201019.jpg|thumb|[[Thai-Denmark]] [[UHT-behandling|UHT]] [[mælk]].]] * [[Christiani & Nielsen]], [[entreprenør]]virksomhed og rådgivende ingeniørfirma (i dag thaiejet). * [[Royal Copenhagen]], (tdl. ''Den kongelige Porcelænsfabrik''), fremstilling af [[porcelæn]].<ref>{{cite news |url=https://scandasia.com/royal-copenhagen-makes-moves-into-thailand/ |title=Royal Copenhagen Makes Moves into Thailand |author=Miklos Bolza |work=[[ScandAsia]] |date=26. november 2012 |access-date=14. marts 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20201029140430/https://scandasia.com/royal-copenhagen-makes-moves-into-thailand/ |archive-date=29. oktober 2020 |url-status=dead}}</ref> * [[Ecco Sko]], design og fremstilling af [[sko]]. * [[GPV International A/S|GPV]], elektronik fremstilling.<ref>{{cite web |url=https://www.gpv-group.com/about-gpv/locations/#thailand |title=GPV Electronics TH |work=[[GPV International A/S]] |access-date=5. august 2019}}</ref> * [[JYSK]], varehuse, salg af sengetøj og møbler ([[franchise]]).<ref>{{cite news |url=https://www.retailnews.dk/article/view/636991/forste_jyskbutik_i_thailand_er_kun_startskuddet_30_butikker_pa_vej |title=Første Jysk-butik i Thailand er kun startskuddet: 30 butikker på vej |author=Anika Thorø Møller |work=[[RetailNews]] |date=11. december 2018 |access-date=31. januar 2019}}</ref> * [[Linak]], fabrik og distributionscenter.<ref>{{cite news |url=https://www.sonderborgnyt.dk/linak-aabner-fabrik-og-distributionscenter-i-thailand/ |title=Linak åbner fabrik og distributionscenter i Thailand |work=SønderborgNYT |date=25. marts 2021 |access-date=27. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210327075231/https://www.sonderborgnyt.dk/linak-aabner-fabrik-og-distributionscenter-i-thailand/ |archive-date=27. marts 2021 |url-status=dead}}</ref> * [[Mærsk]], shipping. * [[Novonesis]], [[enzym]]produktion (fabrik i Thailand [[2026]]).<ref>{{cite news |url=https://www.euroinvestor.dk/nyheder/novonesis-koeber-fabrik-i-thailand-analytiker-kalder-det-staerkt-positivt |title=Novonesis køber fabrik i Thailand: Analytiker kalder det 'stærkt positivt' |work=[[Euroinvestor]] |date=8. april 2026 |access-date=8. april 2026}}</ref> * [[Pandora (virksomhed)|Pandora]], design og fremstilling af [[smykker]]. * [[Thai-Denmark]], [[mælk]] (i dag thaiejet). * [[ØK]] (EAC, East Asiatic Company Ltd.), tidligere [[teaktræ]] og [[modermælkserstatning]] (under varemærket [[Dumex]]). Dansk [[eksport]] til Thailand udgjorde i [[2017]] en værdi af 10,7 [[milliard]]er [[baht]] (cirka 2,1 milliarder [[DKK]]) og [[import]] fra Thailand 13,7 milliarder baht (cirka 2,7 milliarder DKK).<ref name="0181213-nation" /> == Se også == * [[Yingluck Shinawatras regering]] * [[Evakueringen af Tham Luang-grotten]] * [[Verdens lande]] * [[Jordskælvet i det indiske ocean 2004]] == Noter == {{notelist}} == Referencer/kilder == {{reflist|2|refs= <ref name="20201112-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30397819 |title=Deposits by Thais averaged Bt4,754 at end of Q3 |work=[[The Nation Thailand]] |date=12. november 2020 |access-date=12. november 2020 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210224061227/https://www.nationthailand.com/news/30397819 |archive-date=24. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> <ref name="20210223-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/nesdb-says-retiree-needs-2-8-4-million-baht-savings-to-survive-for-the-rest-of-life/ |title=NESDB says retiree needs 2.8 – 4 million baht savings to survive for the rest of life |work=[[Thai PBS]] |date=23. februar 2021 |access-date=24. februar 2021 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20210224060605/https://www.thaipbsworld.com/nesdb-says-retiree-needs-2-8-4-million-baht-savings-to-survive-for-the-rest-of-life/ |archive-date=24. februar 2021 |url-status=dead}}</ref> <ref name="HOT">''A History of Thailand''. Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (Cambridge University Press 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}})</ref> <ref name="LILOS">''Love in the Land of Smiles, Prostitution in Thailand today''. Emmanuel Perve & Christopher Robinson (Alligator Service 2010, {{ISBN|978-974-7105-50-6}}).</ref> <ref name="20220513-Indian_Express">{{cite news |url=https://indianexpress.com/article/explained/explained-thailand-cannabis-plants-domestic-cultivation-7914807/ |title=Explained: Why Thailand will distribute 1 million cannabis plants to households |work=[[The Indian Express]] |date=13. maj 2022 |access-date=14. maj 2022 |language=en}}</ref> <ref name="20230429-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/agriculture-sector-needs-reforms-not-short-term-populism-of-political-parties/ |title=Agriculture sector needs reforms, not short-term populism of political parties |work=[[Thai PBS]] |date=29. april 2023 |access-date=29. april 2023 |language=en}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Thailand}} {{World Factbook|thailand|Thailand}} * [http://www.dansk-thai.dk/ Dansk Thai Website] {{De alliancefrie landes bevægelse|status=collapsed}} {{asien}} {{ASEAN}} {{lovende}} {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type:country}} [[Kategori:Thailand| ]] [[Kategori:Konstitutionelle monarkier]] [[Kategori:Monarkier i Asien]] [[Kategori:Oligarkier]] [[Kategori:Kongeriger]] nk1o02t3g9lpnpqnvsn5vipcl89azdz 0 12460 12349508 11976180 2026-09-05T21:32:54Z Hjart 190510 + wikilinks mm 12349508 wikitext text/x-wiki {{forveksles|digital hukommelse}} [[File:TechnicalWishlist Workshop Search 16-18 Munich StickyNote1.jpg|thumb|Brug af notater på sedler, kan hjælpe på hukommelsen]] '''Hukommelse''' er et [[biologisk]] begreb som dækker over evnen til at gemme [[information]]er i [[hjernen]]. Disse informationer kan senere hentes frem og bruges i en sammenhæng, enten direkte eller bearbejdede. == Hjernens hukommelse == Hukommelse er en proces, som deklarativt genkalder kendsgerninger [[semantisk]] og begivenheder episodisk, samt en ydeevne, der nondeklarativt underligger og styrer [[adfærd]], herunder færdigheder og vaner samt perceptuelle, følelsesmæssige, kropslige responser og reflekser<ref>Howard-Jones, Paul (2010). [http://books.google.dk/books?id=sbYTCLwYiEsC&pg=PA79&lpg=PA79&dq=paul+howard+jones+multi-perspective+understanding+of+learning&source=bl&ots=2GIgx2PnD-&sig=7VE5HGj_leHVk9H_YytcIpPRnjY&hl=en&sa=X&ei=mUU-VNv9CeTjywOlg4H4CA&ved=0CCAQ6AEwAA#v=onepage&q=paul%20howard%20jones%20multi-perspective%20understanding%20of%20learning&f=false A multiperpektive of learning]. Introducing Neuroeducational Research. Neuroscience, Education and the Brain from Context to Practice. London: Routledge (pp.79-97). [[goo.gl/DA1vCj | ]]</ref>. Hjernens hukommelse studeres af for eksempel [[psykolog]]er og [[neurolog]]er. Man skelner ofte mellem [[korttidshukommelse]], [[langtidshukommelse]] og [[sensorisk korttidshukommelse]]. [[Korttidshukommelse]] kaldes af og til også [[arbejdshukommelse]] (men betegnelserne skifter lidt). Hjernestrukturen [[hippocampus]] har en vigtig funktion i [[langtidshukommelse]]n. De tre typer hukommelse har forskellig kapacitet og varighed. Den sensoriske korttidshukommelse er stor og kortvarig, afhængig af [[sans|sansesmodalitet]]. [[synssans|Synets]] hukommelse, der kaldes ikonisk korttidshukommelse, måles i [[millisekund]]er, men omfatter alt hvad man har set i en meget kort tidsperiode. Arbejdshukommelsen omfatter normalt ca. 7+-2 objekter hos voksne personer, er under almindelige forhold meget kortvarig og tillader øjeblikkelig genkaldelse. Langtidshukommelsen er langvarig og har i praksis en kapacitet som kan virke ubegrænset. [[Langtidshukommelsen]] kan yderligere deles op: * [[Procedural hukommelse]] er ''tavs viden''. Det vil sige hverdags-viden om f.eks. bevægelsesmæssige færdigheder som for eksempel at spille tennis. Det dækker også over [[priming]], og [[klassisk betingning]]. Denne type hukommelse er ubevidst. * [[Deklarativ hukommelse]], der især er bevidst ** [[Semantisk hukommelse]] er for eksempel viden om at 'Paris er hovedstaden i Frankrig'. Kaldes også ''generisk hukommelse''. ** [[Episodisk hukommelse]] og autobiografisk hukommelse er ikke det samme. Episodisk hukommelse relateres til trivielle begivenheder i individets liv, hvorimod autobiografisk hukommelse omhandler begivenheder og minder, der er vigtige for individets selvbillede. Det er ikke klarlagt hvordan hjernen gemmer informationer, men det sker øjensynligt ved ændringer omkring [[nervecelle]]rnes [[synapse]]r. Et [[enzym]] kaldet ''[[PKM-zeta]]'' er af forskere blevet foreslået som et [[molekyle]] der vedligeholder hukommelsen. [[Polypeptid]]et ''[[ZIP]]'' kan blokere PKM-zeta, og et forsøg har vist at man derved kan slette dele af hukommelsen hos [[rotte]]r.<ref>[[Ewen Callaway]], [http://www.nature.com/news/2007/070813/full/070813-10.html "Long-term memory gets wiped"], ''[[news@nature.com]]'', 16. August 2007.</ref> Et andet protein der er vigtig for hukommelsen er [[AKAP]] ("A-kinase ankeret protein"). I [[bananflue]]r kan en [[mutation]] i [[gen]]et der kode proteinet ramme [[langtidshukommelse]]n.<ref>Yubing Lu, Yi-Sheng Lu, Yichun Shuai, Chunhua Feng, Tim Tully, Zuoping Xie, Yi Zhong og Hai-Meng Zhou, [http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/104/34/13792 "The AKAP Yu is required for olfactory long-term memory formation in Drosophila"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930220914/http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/104/34/13792 |date=30. september 2007 }}, ''[[PNAS]]'', 104(34): 13792-13797, 21. august 2007.</ref> [[Alzheimers sygdom]] rammer hukommelsen. Folk konkurrerer om at huske så mange decimaler af [[pi (tal)|pi]] som muligt. Dette vil teste langtidshukommelsen. Visse [[kortspil]] kræver også en god hukommelse. == Hukommelsens lagring == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=september 2026}} I hukommelsesforskningens barndom mente man at hukommelsen bestod af enkeltdele, der var associativt forbundet i større eller mindre netværk, eksempelvis tid med ur, slange med giftig, regn med London osv. I dag er man klar over, at denne model er for simpel til at forklare hele hukommelsens system. Men man holder dog fast i, at hukommelse og association har noget med hinanden at gøre. Nogle taler for, at især den episodiske og den perceptuelle hukommelse let aktiveres ved associationer, og behaviorismens forståelse af betingede reaktioner – taler for at informationer kan kobles associativt i hukommelsen. Men det forklarer kun en del af vores hukommelse og tænkning. For som det her fremgår, kan vi benytte en særlig associativ eller intuitiv form for tænkning, hvor vi kombinerer dem og springer mellem dem på en måde, der svarer til Freuds teori om primærprocestænkning. == Immunsystemets hukommelse == I forbindelse med [[Immunforsvar|immunitet]] der er opstået efter sygdom eller [[vaccination]] kan man tale om at immunsystemet har lagret information om det sygdomsfremkaldende element. == Se også == * [[Hukommelseskunst]] * [[Hukommelsesspændvidde]] * [[Falsk erindring]] * [[Mnemoteknik]] == Eksterne links og referencer == {{Reflist}} * [http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-bliver-du-fantastisk-god-til-huske Sådan bliver du fantastisk god til at huske. Videnskab.dk] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hukommelse| ]] 0usjrndm470lr0ykqz0mqbwn15v86p0 0 13825 12349314 12331197 2026-09-05T13:17:04Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 24 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349314 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = | region = Vestlig filosofi | æra = Det 19. århundrede | color = #B0C4DE | billede_navn = Søren Kierkegaard (1813-1855) - (cropped).jpg | billede_note = Den unge Kierkegaard af [[Niels Christian Kierkegaard|N.C. Kierkegaard]]. 1838. | navn = Søren Aabye Kierkegaard | født = [[5. maj]] [[1813]] | fødested = [[København]], [[Danmark]] | død = {{Dødsdato og alder|1855|11|11|1813|5|5}} | dødsted = København, Danmark | skole_tradition = [[Kontinental filosofi]], den danske litterære tradition, forgænger til [[eksistentialisme]]n | fagområde = [[filosofi]], [[psykologi]], [[teologi]] | inspirationer = [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Hegel]], [[Immanuel Kant|Kant]], [[Johann Georg Hamann|Hamann]], [[Gotthold Ephraim Lessing|Lessing]], [[Sokrates]] (gennem [[Platon]], [[Xenofon]], [[Aristofanes]]) | påvirket = [[Karl Jaspers|Jaspers]], [[Ludwig Wittgenstein|Wittgenstein]], [[Martin Heidegger|Heidegger]], [[Jean-Paul Sartre|Sartre]], [[Gabriel Marcel|Marcel]], [[Martin Buber|Buber]], [[Dietrich Bonhoeffer|Bonhoeffer]], [[Paul Tillich|Tillich]], [[Karl Barth|Barth]], [[W.H. Auden|Auden]], [[Albert Camus|Camus]], [[Franz Kafka|Kafka]], [[Simone de Beauvoir|de Beauvoir]], [[Rollo May|May]], [[John Updike|Updike]], [[Henrik Stangerup|Stangerup]] og andre | betydningsfulde idéer = Valget, [[eksistentiel angst]], menneskets stadier på livets vej | billedstørrelse = | nationalitet = | partner = [[Regine Olsen]] (i årene 1840-1841) | beskæftigelse = | kendt for = | hæder = }} '''Søren Aabye Kierkegaard''' (født [[5. maj]] [[1813]], død [[11. november]] [[1855]]) var en dansk [[Filosofi|filosof]] og [[teolog]]. Kierkegaard regnes ofte for at være den største danske filosof. Han var en [[Kristendom|kristen]] tænker og skrev med udgangspunkt i kristendommen både om filosofi, [[teologi]],<ref>Malantschuk 1977.</ref><ref>Kingo 1995.</ref><ref>[https://www.kristendom.dk/indføring/søren-kierkegaards-kamp-mod-folkekirken?_ga=2.145996016.553795788.1598746338-562647945.1598366043 Søren Kierkegaards kamp mod folkekirken - Kristendom.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.religion.dk/kristendomdk/er-soeren-kierkegaard-forenelig-med-katolicismen?_ga=2.42177377.553795788.1598746338-562647945.1598366043 Kierkegaards kristendom kontra den katolske? - Religion.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og [[psykologi]].<ref name=":1" /><ref name=":2" /><ref name=":0" /> Kierkegaard betragtes som [[Eksistentiel filosofi|eksistensfilosofiens]] grundlægger og dermed som en inspirationskilde for [[eksistentialisme]]n. Kierkegaard udgav en række kristelige taler, som i [[1845]] blev samlet under titlen ''Atten opbyggelige Taler''. Han opfattede først og fremmest sig selv som en opbyggelig kristen forfatter. I det sidste år af sit liv – under "kirkestormen" – kritiserede Kierkegaard den etablerede kirke og dens [[præsteskab]] med stor voldsomhed. Han anklagede kirken for at have svigtet sin herre, Kristus, ved at være behagesyg og glemme Det Nye Testamentes strenge kristendom. Søren Kierkegaard har haft en dyb og vedvarende indflydelse på dansk filosofi og teologi. [[K.E. Løgstrup|K. E. Løgstrup]], [[Johannes Sløk]], [[Joakim Garff]], [[Peter Tudvad]], Ole Morsing og [[P.G. Lindhardt|P. G. Lindhardt]] har alle forholdt sig til eller videreført hans tanker. Ud over at være filosof og teolog var Kirkegaard også litterær forfatter. Hans ''poetiske [[prosa]]'' befinder sig på et højt litterært niveau (for eksempel ''Diapsalmata'' i ''Enten-Eller 1''). Nogle af Kierkegaards skrifter betegnes som romaner: ''Forførerens Dagbog'' (i ''Enten-Eller 1''), ''Skyldig – Ikke Skyldig?'' (i ''Stadier på livets vej 2'') og ''Gentagelsen''. == Kierkegaards eksistensfilosofi == Eksistensfilosofi er en filosofi, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes eksistens. Menneskets eksistens er forskellig fra dyrets eksistens, påpeger Kierkegaard. Dyret er et ''eksemplar'' (af en dyreart), mens mennesket er et ''individ''.<ref>Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 103.</ref> Mennesket kan forholde sig til sig selv, til sit liv, til sine muligheder. Mennesket har et ''valg''; det har dyret ikke. Det ligger altså ikke på forhånd fast, hvordan den menneskelige eksistens vil blive. Menneskets eksistens er kendetegnet ved at være uafsluttet. Den bliver til gennem det personlige ''valg'' og den personlige ''handling''. === Den subjektive sandhed === I en af Kierkegaards dagbogsoptegnelser ("Gillelejeoptegnelsen") ses et eksempel på hans eksistenstænkning: <blockquote>''"Det, der egentlig mangler mig, er at komme på det rene med mig selv om,'' hvad jeg skal gøre'', ikke om, hvad jeg skal erkende, uden for så vidt en erkenden må gå forud for enhver handlen. Det kommer an på at forstå min bestemmelse, at se, hvad guddommen egentlig vil, at'' jeg ''skal gøre; det gælder om at finde en sandhed, som er sandhed'' for mig'', at finde'' den ide, for hvilken jeg vil leve og dø. ''Og hvad nyttede det mig dertil, om jeg udfandt en såkaldt objektiv sandhed; ... hvad nyttede det mig at kunne udvikle kristendommens betydning, at kunne forklare mange enkelte fænomener, når den for'' mig selv ''og'' mit liv ikke ''havde nogen dybere betydning?"'' <ref>Joakim Garff: SAK, s. 51-52.</ref></blockquote> Citatet viser, at Kierkegaard i sin tænkning ikke lægger vægten på den objektive sandhed, som eksisterer uafhængigt af ham og hans eksistens. Det vigtige er den subjektive sandhed – den sandhed, der bliver til i det enkelte menneskes lidenskabelige valg og personlige tilegnelse. Det vigtige er ikke at vælge en objektivt set god handling, men at vælge en handling ud fra sin personlige lidenskab og alvor – af hele sin sjæl: ''"... at det i at vælge ikke så meget kommer an på at vælge det rigtige, som på den energi, den alvor og patos (lidenskab), hvormed man vælger."'' <ref>Fra Enten eller 2. Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 3, s.158.</ref> Ganske vist eksisterer der ifølge Kierkegaard en objektiv sandhed, men denne sandhed kan blot ikke nås af det eksisterende, ufærdige menneske, der hele tiden er på vej. Menneskets eksistens er kendetegnet ved at være uafsluttet. Det vil sige: Mennesket befinder sig altid i en stræben efter sandheden – uden at kunne nå sandheden. Kierkegaard kritiserer den tyske filosof [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Hegel]] for at ville bygge et stort filosofisk system, der er afsluttet; et system, som Hegel mener er udtryk for en objektiv sandhed. Men et sådant objektivt system findes ikke for det eksisterende menneske, siger Kierkegaard. Menneskets sandhed ligger i subjektiviteten – i lidenskaben, i inderligheden, i tilegnelsen.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 9, s. 166 og 169.</ref> Kierkegaards tænkning er subjekt-rettet (individ-rettet) – ikke objekt-rettet. Kierkegaards filosofi er dog ikke den rene [[subjektivisme]]. Han mener, at der findes en objektiv sandhed og et objektivt system. Men denne sandhed kan aldrig blive til virkelighed for det eksisterende menneske – kun for Gud.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 9, s. 101.</ref> På dette punkt adskiller Kierkegaards [[Kristen eksistentialisme|kristne eksistensfilosofi]] sig fra [[Ateistisk eksistentialisme|den ateistiske eksistensfilosofi]]. Den kristne eksistensfilosofi siger, at der faktisk findes noget objektivt uden for menneskets eksistens. Men dette objektive kan man ikke ''vide'' noget om – kun ''tro'' på, fremhæver Kierkegaard.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 9, s. 170.</ref> Og tro er noget subjektivt. Troen har "inderlighedens uendelige lidenskab".<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 9, s.170.</ref> Kierkegaard beskriver forholdet mellem den objektive sandhed og den subjektive sandhed således: <blockquote>"''Dersom en, der lever midt i kristendommen, går op i Guds hus, i den sande Guds hus, med den sande forestilling om Gud i viden, og nu beder, men beder i usandhed; og når en beder i et afgudisk land, men beder med uendelighedens hele lidenskab, skønt hans øje hviler på en afguds billede: hvor er så mest sandhed? Den ene beder i sandhed til Gud, skønt han tilbeder en afgud, den anden beder i usandhed til den sande Gud, og tilbeder derfor i sandhed en afgud.''" <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 9, s. 167-68.</ref></blockquote> === Stadier på livets vej === I sit forfatterskab beskriver Kierkegaard forskellige ''måder at eksistere på''. Han nævner fire persontyper, der repræsenterer hver deres livsanskuelse – og dermed hver deres måde at eksistere på. De fire persontyper er: # ''Spidsborgeren'' # ''Æstetikeren'' # ''Etikeren'' # ''Den religiøse'' Kierkegaards taler om livsanskuelserne som "stadier på livets vej", jævnfør titlen på hans bog ''[[Stadier paa Livets Vei|Stadier på livets vej]]''. I udtrykket "stadium" ligger, at der er tale om en åndelig udvikling i et menneskes liv. Imidlertid taler han også om stadierne som "eksistens-sfærer",<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 10, s. 179.</ref> altså som forskellige måder at eksistere på – uden at der nødvendigvis tænkes på en udvikling. Under alle omstændigheder skal stadiebegrebet ikke forstås for firkantet. Et menneske befinder sig ikke helt og holdent i ét bestemt stadium. Snarere befinder det sig i flere stadier på samme tid, idet ét stadium dog er det dominerende.<ref>Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 110.</ref> ==== Spidsborgeren ==== Kierkegaard mener, at mennesket adskiller sig fra [[Dyreriget|dyrene]] og [[Planteriget|planterne]] ved at have et ''selv'' – ved at have [[bevidsthed]], [[ånd]]. Denne bevidsthed gør det muligt for mennesket at ''forholde'' ''sig'' ''til sig selv.'' Denne mulighed benytter ''spidsborgeren'' sig imidlertid ikke af. På Kierkegaards tid blev "spidsborger" brugt om en middelmådig småborgerlig person, der er uden engagement i noget særligt, og som bare tilpasser sig samfundets normer.<ref>Peter Thielst: Livet forstås baglæns, men må leves forlæns, s. 90.</ref> Kierkegaard beskriver spidsborgeren som en person, der søvngængeragtigt går gennem tilværelsen, og for hvem intet er afgørende vigtigt. Han lever, som "man" lever. Han passer sit arbejde, gifter sig, stifter familie, klæder sig pænt og taler om det, som "man" taler om. Strengt taget ''eksisterer'' spidsborgeren ikke, for han har ikke ''valgt'' at leve på den måde. Han har ladet andre vælge for sig. Han gør blot hvad omgivelserne forventer af ham.<ref>Jimmy Zander Hagen. Eksistens og ansvar, s. 105-06.</ref> ==== Æstetikeren ==== På et tidspunkt tvinges spidsborgeren imidlertid til at forholde sig til sig selv og det liv, han lever. Han tvinges til at gøre et valg. Men i det valg vælger han ofte den lette løsning: Han flygter fra sin egen eksistens ved at hengive sig til oplevelser, nydelser, fornøjelser, forbrug eller ødselhed. I så fald er han blevet en ''æstetiker''. I modsætning til spidsborgeren ved æstetikeren, at der er et valg. Han har indset, at spidsborgeren lever et liv, der ikke er præget af hans eget valg.<ref>Jimmy Zander Hagen. Eksistens og ansvar, s. 106.</ref> På et tidspunkt indser æstetikeren dog det tomme i at leve et liv i fornøjelser og nydelser, uden ''etiske'' ''forpligtelser''. Æstetikerens liv ender i tomhed, når han ikke længere evner at fare rundt og fylde sit liv med nye, intense oplevelser. Hver gang der opstår en pause i sansebombardementet, opstår der et knugende hul i livet. Der mangler en etisk sammenhæng i hans liv. Æstetikeren har dermed bevæget sig i retning af ''det etiske stadium''. Kierkegaard siger, at ''[[ironi]]en'' er et ''mellemstadium'' mellem det æstetiske stadium og det etiske stadium. Ironien er den første begyndelse på en etisk livsanskuelse, nemlig i form af en – ironisk – afstandtagen fra den æstetiske levemåde. Ironikeren har indset tomheden i det æstetiske liv. Men han har endnu ikke foretaget det afgørende etiske valg. Han tager blot ironisk afstand. I en dagbogsoptegnelse fra sin ungdom beskriver Kierkegaard sig selv som en æstetiker, hvis levemåde han tager ironisk afstand fra: <blockquote>''"Jeg kommer netop nu fra et selskab, hvor jeg var sjælen; vittigheder strømmede ud fra min mund, alle lo, beundrede mig – men jeg gik, ja den tankestreg bør være lige så lang som Jordbanens radier – hen og ville skyde mig selv."'' <ref>Søren Kierkegaards dagbøger, s. 11. (1836).</ref></blockquote> ==== Etikeren ==== ''Etikeren'' er nået til det stadium, hvor han vælger at leve et liv i ''[[ansvar]]''. ''Etik'' er læren om den rigtige handlemåde, og en etiker har modet til at ''vælge,'' hvad han føler er rigtigt. Det forudsætter, at han først har valgt, ''at'' godt og ondt eksisterer – at noget er godt, og noget er ondt.<ref name=":3">Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 3, s. 159.</ref> Det er det basale valg. Herefter leves hans liv i et ansvarligt valg. Det vigtige er ikke, at han vælger det gode, men at han vælger med lidenskab og alvor: <blockquote>''"Når du da vil forstå mig rigtigt, så kan jeg gerne sige, at det i at vælge ikke så meget kommer an på at vælge det rigtige, som på den energi, den alvor og patos, hvormed man vælger. Deri forkynder personligheden sig i sin indre uendelighed, og derved konsolideres igen personligheden. Selv derfor om et menneske valgte det urette, så vil han dog, netop på grund af den energi, hvormed han valgte, opdage, at han valgte det urette."'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 3, s. 158.</ref></blockquote> Kierkegaard siger, at etikeren "vælger sig selv". Det vil sige: Han vælger sig selv som den, han nu engang er. Han tager tager ansvaret for sig selv – ansvaret for alle sider i sin personlighed: <blockquote>''"Individet bliver sig da bevidst som dette bestemte individ, med disse evner, disse tilbøjeligheder, disse drifter, disse lidenskaber, påvirket af denne bestemte omgivelse, som dette bestemte produkt af en bestemt omverden. Men idet han således bliver sig bevidst, overtager han det alt sammen under sit ansvar."'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 3, s. 232.</ref></blockquote> Udefra kan det se ud, som om etikeren lever på samme måde som spidsborgeren. Den afgørende forskel på de to er imidlertid, at etikeren har foretaget et bevidst ''valg'' om at leve på denne måde, mens spidsborgeren ikke har valgt at leve på denne måde. Etikeren går på arbejde, gifter sig og stifter familie, men han gør det, fordi han er overbevist om, at det er den rigtige måde at leve på som et ansvarligt menneske. Etikeren sætter ægteskabet højt, fordi det er udtryk for ansvar og forpligtelse.<ref>Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 108-09.</ref> På et tidspunkt opdager etikeren imidlertid, at der er en grænse for den etiske livsanskuelse. Han opdager, at han dybest set ikke kan vælge sig selv af egen kraft. Han erkender, at han er ufuldkommen, og at han behøver Gud. Han bevæger sig dermed i retning af ''det religiøse stadium'', der netop er kendetegnet ved tro på Gud. Kierkegaard nævner [[humor]]en som et mellemstadium mellem det etiske stadium og det religiøse stadium. Humoristen er kendetegnet ved, at han har forstået begrænsningerne ved den etiske livsanskuelse, og at der er en religiøs dimension i tilværelsen. Men han tager ikke skridtet fuldt ud. Han forholder sig ikke i religiøs lidenskab til Gud.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 10, s. 182.</ref> Humoristen forstår, at lidelsen hører med til den menneskelige eksistens, men han tager ikke lidelsen helt alvorligt. Han tilbagekalder lidelsen i spøgens form. ''"Han rører eksistensens hemmelighed i smerten, men så går han hjem igen."'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 10, s. 133.</ref> Han dækker sig ind bag humoren og spøgen for at undgå at se ubehaget helt i øjnene. Forskellen mellem humoren og ironien består i, at humoren er positiv, varm og åben, mens ironien er negativ, kold og afstandtagende. ''"Netop fordi der i humor altid er en skjult smerte, er der også en sympati,"'' siger Kierkegaard.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 10, s. 222.</ref> ==== Den religiøse ==== Det religiøse stadium deler Kierkegaard op i to dele: ''religiøsiteten A'' og ''religiøsiteten B''. ''Religiøsiteten A'' er det umiddelbare resultat af, at etikeren ikke kan tage fuldt ansvar for sig selv. Fordi han er et ufuldkomment menneske, vil han pådrage sig en skyld, som han ikke kan komme fri af ved egen kraft. Han opdager herigennem, at tilværelsen rummer noget, som han ikke kan nå med sin fornuft, men kun med ''troen'': den evige magt (Gud). I det religiøse stadium erkender man, at man befinder sig i et absolut forhold til det absolutte (Gud). Man befinder sig i et absolut lydighedsforhold til Gud. Den religiøse får derved en absolut skyldbevidsthed over for Gud ved tanken om den evige salighed: at saligheden står på spil.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 10, s. 223.</ref> Kierkegaard udtrykker det på den måde: ''"Mod Gud har vi altid uret."'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 3, s. 318.</ref> ''"Og skulle da den tanke, at vi mod Gud altid har uret, ikke være begejstrende, thi hvad udtrykker den andet end, at Guds kærlighed altid er større end vor kærlighed?"'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 3, s. 323.</ref> Religiøsiteten A er en forudsætning for ''religiøsiteten B.'' Først når mennesket forholder sig til den evige salighed i en eksistentiel lidenskab, er det moden til religiøsiteten B.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 10, s. 226.</ref> Det er den specielt kristne religiøsitet. Denne form for religiøsitet er kendetegnet ved et ''paradoks'': Gud fødes som et menneske ([[Jesus]]). Det evige fremtræder i tiden. ''"Guden, den evige, er blevet til i et enkelt tidsmoment, som et enkelt menneske."'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 10, s. 245.</ref> Hvor religiøsiteten A er kendetegnet ved skyldbevidsthed, er religiøsiteten B kendetegnet ved syndsbevidsthed. ''Skyldbevidsthed'' er en menneskelig bestemmelse. Mennesket bliver skyldig i kraft af sig selv – i kraft af sine gerninger. ''Syndsbevidsthed'' er derimod bestemt af forholdet til Gud. Mennesket bliver syndig i kraft af Gud eller i kraft af forholdet til Gud. Da den evige Gud fremtræder i tiden, bliver det timelige menneske en evig synder i kraft af forholdet til denne "Gud i tiden".<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 10, s. 250.</ref> Imidlertid tilgiver den evige, kærlige Gud det syndsbevidste menneske. Tilgivelsen skænkes mennesket, når det ''tror'', at Gud er blevet menneske i tiden: <blockquote>''"Som bekendt er nemlig kristendommen det eneste historiske fænomen, der uagtet det historiske, ja netop ved det historiske, har villet være den enkelte hans udgangspunkt for hans evige bevidsthed, har villet interessere ham anderledes end blot historisk, har villet begrunde ham hans salighed på hans forhold til noget historisk."'' <ref name="autogeneret2">Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 98.</ref></blockquote> == Biografi == === Opvækst og familie (1813–1830) === Søren Kierkegaard blev født den 5. maj [[1813]] i [[København]]. Hans far, Michael Pedersen Kierkegaard ([[1756]]–[[1838]]), var oprindelig fårehyrde i [[Vestjylland]], men han blev så rig som [[uldkræmmer]], storkøbmand og ejendomsspekulant, at han kunne trække sig tilbage og leve af sine [[rente]]r allerede som 40-årig. Hans første kone døde barnløs efter kun to års [[ægteskab]]. Med sin anden kone, Ane Sørensdatter Lund ([[1768]]–[[1834]]), fik han derimod syv børn, idet Søren var den yngste. Michael Pedersen Kierkegaard var en religiøs grubler, der var præget af [[Herrnhutiske Brødremenighed|herrnhutismen]] (en udløber af [[pietisme]]n). Som familiefar satte den ældre Kierkegaard et stærkt præg på sine børn gennem sit skarpe vid, sin religiøse tvivl, sit tungsind og sin fantasi. Han delte sin religiøse grublen med sin yngste søn Søren. I sønnens tilbageblik hedder det: <blockquote>"''Som barn blev jeg strengt og alvorligt opdraget i [[kristendom]]men, menneskeligt talt afsindigt opdraget: Allerede i den tidligste [[barndom]] havde jeg forløftet mig på indtryk, som den tungsindige olding, der havde lagt dem på mig, selv segnede under – et barn afsindigt påklædt til at være en tungsindig olding."'' <ref>Søren Kierkegaard: Synspunktet for min Forfattervirksomhed, side 59.</ref></blockquote> Faderen mente, at han var forbandet af [[Gud (monoteistisk)|Gud]], og at forbandelsen ville gå i arv til hans børn. I sin barndom var han under et uvejr, i fortvivlelse over sin hårde tilværelse som fårehyrde, stået op på en høj og havde [[Forbandelse|forbandet]] Gud. I en dagbogsoptegnelse fra 1846 skriver Kierkegaard om ham:<blockquote>''"Det forfærdelige med den mand, der engang som lille dreng, da han gik og vogtede får på den jyske hede, led meget ondt, sultede og var forkommen, på en høj stod op og forbandede Gud – og den mand var ikke i stand til at glemme det, da han var 82 år gammel."'' <ref>Dagbogsoptegnelse fra februar 1846. Jævnfør Joachim Garff: SAK, s. 122.</ref></blockquote> Dertil kom, at faderen havde været i seng med sin anden kone inden de blev gift – en begivenhed, han følte som en uafvaskelig synd. Alt dette opdagede Søren tilsyneladende på et tidspunkt omkring faderens død i 1838. I en dagbogsoptegnelse fra 1839 taler han om "den store jordrystelse": <blockquote>''"Da var det, at den store jordrystelse indtraf, den frygtelige omvæltning, der pludselig pånødte mig en ny ufejlbarlig fortolkningslov af samtlige fænomener. Da anede jeg, at min faders høje alder ikke var en guddommelig velsignelse, men snarere en forbandelse; ... da følte jeg dødens stilhed tiltage om mig, når jeg i min fader så en ulykkelig, der skulle overleve os alle, et gravkors på alle sine egne forhåbningers grav. En skyld måtte hvile på hele familien, en Guds straf måtte være over den; den skulle forsvinde, udstryges af Guds vældige hånd, udslettes som et mislykket forsøg ..."'' <ref>Joakim Garff: SAK; s. 118.</ref></blockquote> I optegnelsen står der ganske vist ikke, hvad der menes med "den store jordrystelse". Men det er nærliggende at fortolke udtrykket som en beskrivelse af Sørens chok over at have opdage de ovennævnte familiehemmeligheder. I alt fald troede han, at der hvilede en forbandelse over familien. Han havde – i lighed med faderen – fået den fikse ide, at ingen af børnene skulle blive mere end 33 år, altså ikke ældre end Jesus.<ref>Joakim Garff: SAK, s. 122-23.</ref> Den ide blev dog gendrevet senere, da både Søren og hans bror Peter Christian blev mere end 33 år. Søren bebrejdede sin far for at have givet sit tungsind og sin skyldfølelse videre til ham. På den anden side var han stærkt knyttet til sin far og oplevede ham som en kærlig far. De modstridende følelser fremgår af en dagbogsoptegnelse fra 1848 – ti år efter hans død: <blockquote>''"Min fader skylder jeg menneskeligt talt alt. Han har gjort mig på enhver måde så ulykkelig som mulig, gjort, at min ungdom blev en kval uden lige ... Og dog var min fader den kærligste fader, og min længsel er og var inderlig efter ham, hvem jeg ingen dag har undladt at mindes både morgen og aften.<ref>Joakim Garff: SAK; s. 491.</ref>"''</blockquote> === De yngre år (1830-1842) === Kierkegaard blev student fra [[Østre Borgerdyd Gymnasium|Borgerdydskolen]] i [[1830]], og som sin ældre bror, [[P.C. Kierkegaard]], studerede han [[teologi]] på [[Københavns Universitet]]. Han blev indkaldt som [[soldat]], men sendt hjem som uduelig.<ref>[[Flemming Chr. Nielsen]]: Flugten til Amerika. I: Samvirke, marts 1999, s. 83.</ref> I stedet fordybede han sig i litterære og filosofiske studier, skrev udkast til [[analyse]]r af [[Faust]]typen og [[Den Evige Jøde]] og forfattede bladartikler med en [[konservativ]] grundholdning. Han havde en soldeperiode i 1836-37, hvor han brugte penge til højre og venstre. Derved oparbejdede han en uoverskuelig gæld, som han måtte bede sin far om at hjælpe sig ud af.<ref>JoaKim Garff: SAK, s. 92.</ref> [[Fil:Søren Kierkegaard's family2.jpg|right|thumb|Da faderen Michael Pedersen Kierkegaard døde den [[9. august]] 1838, havde Søren mistet begge sine forældre og alle sine søskende, bortset fra broren Peter Christian, der senere blev biskop i Aalborg.]] I [[1838]] døde faderen. Det gjorde et voldsomt indtryk på ham. Med faderens død havde han mistet begge sine forældre og alle sine søskende, bortset fra broderen [[P.C. Kierkegaard|Peter Christian]], der senere blev [[biskop i Aalborg]]. En stor arv efter faderen gjorde det muligt for Kierkegaard at leve som fri skribent. I 1838 debuterede han med ''Af en endnu levendes papirer''. Bogen var tænkt som en anmeldelse af [[H.C. Andersen]]s roman ''[[Kun en Spillemand]]'' fra [[1837]]. Anmeldelsen udviklede sig imidlertid til en bog på 60 sider, der indeholdt et voldsomt angreb på Andersen. Kierkegaard sammenlignede ham blandt andet med "''den blomst, hvor han og hun sidder på samme [[stængel]]''". Dermed ville han sige, at Andersen personligt var et uudviklet menneske.<ref name="autogeneret3">[https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-kierkegaard-rog-i-flaesket-pa-andersen Da Kierkegaard røg i flæsket på Andersen | Videnskab.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Hovedpåstanden i bogen er, at Andersen ikke har en livsanskuelse: Han mangler en overordnet gennemtænkning af livet.<ref name="autogeneret3" /> Andersen kan skildre tilfældige stemninger og episoder, men han kan ikke skildre skæbner, som stikker dybt i tilværelsen. Hvad der især irriterer Kierkegaard er, at Andersen fremhæver romanens hovedperson Christian som ''et'' ''geni''. Der er intet stort, heroisk eller genialt over ham, siger Kierkegaard. Han er ''"snarere et flæb"''. Og han tilføjer: ''"Geniet er ikke en prås, der går ud for en vind, men en ildebrand, som stormen blot udæsker."'' <ref>Søren Kierkegaard: Af en endnu levendes papirer, s. 43. Jævnfør Peter Thielst: Livet forstås baglæns men må leves forlæns, s. 56.</ref> Imidlertid indeholder bogen også et par sider, der roser Andersen. Et eksemplar af bogen med dedikation viser, at Kierkegaard ønskede nærmere kontakt med Andersen, som han tilkendte kvaliteter, der var komplementære til hans egne. De to kendte hinanden fra [[Studenterforeningen]]. Kierkegaard blev hermed den første, der skrev en bog om H.C. Andersen.<ref>[https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Den_afsindige_meningsløshed_-_Søren_Kierkegaard Den afsindige meningsløshed – Søren Kierkegaard | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>[[Fil:Regine Olsen (Emil Bærentzen).jpg|thumb|[[Regine Olsen]]. Malet af [[Emilius Ditlev Bærentzen]]. [[1840]].]] I [[1840]] aflagde han teologisk [[embedseksamen]].<ref>[https://snl.no/S%C3%B8ren_Kierkegaard Søren Kierkegaard – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Derefter rejste han til [[Jylland]] på en slags [[pilgrimsrejse]] til sin fars barndomsegn ved [[Ringkøbing]]. Efter hjemkomsten [[Forlovelse|forlovede]] han sig med [[Regine Olsen]] ([[1822]]–[[1904]]) den 10. september [[1840]]. Men allerede to dage senere fortrød han: ''"Andendagen så jeg, at jeg havde grebet fejl. En pøniterende [angrende, syndsbevidst person], mit vita ante acta [mit forudgående liv], mit tungsind, det var nok."'' <ref>Papirer, X,5-A,149,5. Jævnfør Peter Thielst: Livet forstås baglæns, men må leves forlæns, s. 64.</ref> Han indså, at hans skyldfølelse og syndsbevidsthed, hans tunge sind og hans grublende væsen ville være en belastning for Regine og ville umuliggøre et normalt ægteskabeligt liv. Han grublede over forholdet: Kunne han gøre hende lykkelig? Var det forsvarligt at indvi hende i slægtens dybe hemmeligheder? Kunne hun forstå dem? I ''Stadier på livets vej'' lader han en person, der til forveksling ligner ham selv, sige: <blockquote>''"Nej, jeg kan dog ikke forstå andet, end at jeg gør hende ulykkelig. Der er og bliver et svælgende misforhold mellem os, hun forstår ikke mig, og jeg forstår ikke hende, hun kan ikke glæde sig ved, hvad der glæder mig, og ikke sørge over, hvad jeg sørger over.'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 8, s. 62.</ref></blockquote> Kierkegaard besluttede at bryde forholdet. Han forsøgte i lang tid at få ''hende'' til at bryde det, så hun ikke fremstod som den vragede. Det lykkedes dog ikke, og til sidst måtte han hæve forlovelsen. Det skete ca. et år senere – den [[11. august]] [[1841]]. Dengang var det en alvorlig sag at hæve en forlovelse, og hans handling gav ham en knusende [[skyldfølelse]]. Skyldfølelsen udløste dog et forfatterskab uden sidestykke i dets analyser af, hvad det vil sige at være et ansvarligt menneske og at være skyldig. Hans begrundelse for at hæve forlovelsen var hans opfattelse, at en ægtemand skylder sin kone at fortælle alt, og at hans betroelser ville ødelægge Regine. Han havde været i nærheden af det seksuelle uden at være gift, og ved sine udsvævelser som student havde han forhånet Gud, ligesom hans far i sin tid havde forbandet Gud. Om Kierkegaard faktisk havde været på [[bordel]] eller blot henfaldt til [[onani]], vides ikke; men hvor bagatelagtige hans forhold end havde været, gav de ham en stor skyldfølelse. Efter bruddet med Regine følte Kierkegaard sig stemplet af samfundet. En hævet forlovelse satte dengang kvinden i et grimt lys og gjorde det svært for hende at blive gift. Fra bruddet til sin død 14 år senere skrev og publicerede han som en besat, ligesom for at tænke og skrive sig ud af den konflikt, som han selv havde skabt.<ref>Tollefsen, Syse og Nicolaisen: Tenkere og ideer, s. 435.</ref> I [[1848]] blev Regine Olsen gift med [[Johan Frederik Schlegel]], der blev [[guvernør]] for [[De dansk-vestindiske øer|Dansk Vestindien]] i [[1855]]. I oktober [[1841]] fik Kierkegaard [[magister]]graden på afhandlingen ''[[Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates|Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Socrates]].'' Omtrent samtidig rejste han til [[Berlin]], som dengang var teologiens og filosofiens vigtigste by. Her opholdt han sig i fire måneder. Han fulgte forelæsninger af [[Friedrich von Schelling|Friedrich Schelling]] og [[Henrik Steffens]]. Hans engagement i forelæsningerne var dog ikke stor, hvilket blandt andet skyldtes, at han var begyndt at skrive på sit store værk ''[[Enten - Eller]].'' === Forfatterskabets første del (1843–46) === Det er karakteristisk, at værkerne i forfatterskabets første del er udgivet under [[pseudonym]]er. I ''Afsluttende uvidenskabeligt efterskrift (1846)'' vedkender Kierkegaard sig disse værker. Ved hjælp af pseudonymerne lader han de teologiske, filosofiske og psykologiske synspunkter spille op mod hinanden. Pseudonymerne gør, at forståelsen af hans værker bliver op til "hiin Enkelte", fordi argumentationen ikke er fremført af Kierkegaard selv. ==== Enten – Eller ==== Første del af Kierkegaards egentlige forfatterskab begynder med udgivelsen af ''Enten – Eller'' (i to dele) i [[1843]]. I bogen, der betragtes som et af hans vigtigste værker, opstilles der to forskellige livsanskuelser, den [[æstetik|æstetiske]] og den [[etik|etiske]]. De to livsanskuelser fremstilles i hver sin halvdel af bogen, benævnt henholdsvis "''A's papirer''" og "''B's papirer''". ''Enten – Eller'' er udgivet af pseudonymet ''Victor Eremita'' ([[Latin|lat.]] "Den sejrende eneboer"). I første del taler æstetikeren (A). Denne del indeholder de berømte "Diapsalmata" (mellemspil, strøtanker) og afhandlingen om [[Mozart]]s "[[Don Juan]]". Den æstetiske livsholdning beskrives tydeligst i kapitlet "Vexeldriften": Æstetikeren kræver nydelse og afveksling fra øjeblik til øjeblik, og i hvert øjeblik skal oplevelsen være intens. Men netop derved bliver der ingen sammenhæng i tilværelsen, og æstetikeren bliver derfor evigt søgende og desperat. "Forførerens Dagbog" afslutter den første del med en beskrivelse af et [[forførelse]]sforløb, som afslører det [[dæmoni]]ske og fortvivlende i en rent [[æstetik|æstetisk]] livsførelse midt i [[sanselighed]]ens sødme. Bogens anden del ("B's papirer") rummer breve fra [[etik]]eren "B" (''[[assessor]] Vilhelm'') til A. B fastholder, at det kommer an på at vælge sig selv i sin evige gyldighed, men også, at [[evighed]]ens rigdom og dagliglivets gøremål må gå op i en harmonisk enhed. Udvejen af den fortvivlelse, som den æstetiske livsførelse fører til, er det etiske valg. Man vælger ikke bare mellem det gode og det onde, men man vælger, ''at'' der er godt og ondt – at noget er godt, og at noget er ondt.<ref name=":3" /> Det etiske valg fører til, at man må "vælge sig selv": Man må påtage sig ansvaret for hvad man selv gør, overtage sig selv som den man er, overtage den [[livshistorie|historie]] der har dannet én. Det bedste eksempel på sådan en etisk livsførelse er [[ægteskab]]et. Bogen slutter med en [[prædiken]], der drejer sig om, at vi altid har uret over for Gud. Prædikenen peger frem mod et endnu ikke beskrevet stadium: det religiøse stadium. ==== Frygt og bæven ==== Hvor etikeren ''Vilhelm'' i ''Enten – Eller'' taler for det livsprojekt at "erhverve sig selv" ved at stå inde for sit liv, viser Kierkegaard i sine senere værker det ufuldstændige ved netop denne opfattelse. I ''[[Frygt og Bæven|Frygt og bæven]]'' fra [[1843]] kredser forfatteren, nu under pseudonymet ''Johannes de Silentio'' (Johannes af Tavsheden), om [[Abraham (patriark)|Abraham]] som troens far. [[Tro]] vil her sige tro på, at for [[Gud (monoteistisk)|Gud]] er alt muligt. Abraham tror, at Gud vil give ham Isak igen. Han hænger ved Isak med hele sit liv, men på Guds befaling vil han give afkald på ham. Ifølge Johannes de Silentio sætter troen den enkelte ud over det etiske og dermed uden for sprogets fællesskab med andre. Idet troen sætter "hiin Enkelte" udover det almene etiske felt, kan der ikke gives en [[rationalisme|rationel]] begrundelse for Abrahams valg om at dræbe Isak. Men da det netop er troen, som suspenderer det etiske, taler Kierkegaard om den teleologiske (formålsbestemte) suspension (ophævelse) af det etiske. ==== Gentagelsen ==== Skriftet ''[[Gjentagelsen|Gentagelsen]]'' udkom under pseudonymet ''Constantin Constantius'' ("den konstante Constantin"). I skriftet sættes der spørgsmålstegn ved, om gentagelse kan lade sig gøre. Constantin Constantius illustrerer problemet med en beretning fra sit eget liv: På et tidspunkt ønskede han at rejse til Berlin, hvor han havde været en gang før. Han ønskede at ''gentage'' den tidligere gode rejseoplevelse. Imidlertid viste det sig, at en sådan gentagelse ikke var mulig. Han kunne ikke få sit gamle værelse med den smukke udsigt over Gendarmenmarkt. Königstadt Theater spillede ganske vist det samme stykke som sidst, men han kunne ikke få den samme loge som sidst, og den fortryllende lille danserinde optrådte nu et andet sted. Selv den blinde harpespiller ved [[Brandenburger Tor]], som han dengang havde været så fascineret af, havde forandret sig og mistet sin tiltrækningskraft, for han ''"havde fået en gråmeleret jakke i stedet for den lysegrønne, der var min vemods længsel."'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 5, s. 149.</ref> Og så videre. Gentagelsen er altså ikke mulig, konkluderer Constantin. Alligevel munder skriftet ud i den konklusion, at gentagelsen er mulig – men vel at mærke som en religiøs begivenhed. Gentagelsen indtræffer, når det enkelte menneske fuldt ud bliver sig selv og vælger sig selv. Etikerens tema fra ''Enten – Eller'' dukker her op igen, men er nu tilført den absolutte tro på Gud. Selv hvis man mister noget noget stort i sit liv – for eksempel sin elskede eller sit helbred – kan man overtage sig selv igen i kraft af den absolutte tro på Gud. I slutningen af værket sender en ung mand et brev til Constantin Constantius. Han fortæller i brevet, at den pige, han har forlovet sig med, og som han elsker, har brudt med ham og giftet sig med en anden. Det er et stort slag for ham, men han ender med at komme sig over slaget ved at ''vælge sig selv.'' Han overtager sig selv fuldt ud. Det indbefatter at overtage sig selv som den, der har fået et slag og lidt et nederlag: <blockquote>''"Hun er gift; med hvem ved jeg ikke; thi da jeg læste det i bladet, blev jeg som rørt af et slag og tabte avisen, og har siden ikke haft tålmodighed til et nærmere eftersyn. Jeg er atter mig selv; her har jeg gentagelsen; jeg forstår alt, og tilværelsen forekommer mig skønnere end nogensinde. ... Jeg er atter mig selv, Dette 'selv', som en anden ikke ville tage op på landevejen, ejer jeg igen. Den splid, der var i mit væsen, er hævet; jeg slutter mig atter sammen. ... Er der da ikke en gentagelse? ... Fik jeg ikke mig selv igen?"'' <ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 5, s. 185.</ref></blockquote> ==== Filosofiske smuler ==== [[Fil:Manuscript philosophical fragments.png|thumb|Kierkegaards manuskript til [[Philosophiske Smuler]].]] I [[1844]] udkom skriftet ''[[Philosophiske Smuler|Filosofiske smuler]]'' under pseudonymet ''Johannes Climacus'' ("Johannes himmelstormeren"). Climacus forsøger at afklare, hvad det egentligt [[kristendom|kristne]] er. Han nævner, at [[Sokrates]]' metode forudsætter, at enhver rummer den sandhed, som det drejer sig om at finde. Sandheden findes i ideernes verden, som vi alle har del i i kraft af vores udødelige [[sjæl]]. Som modsætning hertil sætter Climacus den kristne opfattelse: at mennesket ender i usandheden, hvis det søger at finde sandheden ved egen kraft, og at mennesket kun kan komme ud af usandheden ved Guds hjælp. Skriftet understreger, at det er troens ''paradoks'', at det evige er blevet det historiske på et bestemt tidspunkt i historien. Den kristne Gud, den evige, har i Jesus underkastet sig menneskets vilkår – fødsel, lidelse og død – og har derved bragt frelsen til det.<ref name="autogeneret2" /> ==== Begrebet Angst ==== Kierkegaard fortsatte arbejdet med at undersøge den etiske livsholdning i bogen ''[[Begrebet Angest|Begrebet angst]]'', der udkom i [[1844]] under pseudonymet ''Vigilius Haufniensis'' ("den årvågne københavner"). Bogen behandler menneskers forhold til det farlige i dem selv gennem angst. For Kierkegaard er angsten ikke blot en manifestation af en syg, neurotisk sjæl, selv om den kan være det. Angsten er et direkte udtryk for, at mennesket har en ''frihed'' til at vælge mellem godt og ondt, og denne frihed vækker en angst i det. Angst er et udtryk for, at mennesket har ''ånd'', i modsætning til dyret. Med denne bog har Kierkegaard haft stor indflydelse på [[Psykologi|psykologien]] med sin definition af angst, idet han peger på, at angst, i modsætning til frygt, ikke har nogen genstand. Den retter sig ikke mod noget bestemt (f.eks. naboens hund). Angst er en følge af, at friheden giver nogle ubestemte muligheder.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 6, s. 136.</ref> ==== Stadier på livets vej ==== ''[[Stadier paa Livets Vei|Stadier på livets vej]]'' udkom i [[1845]], udgivet af ''Hilarius Bogbinder'' ("Den muntre bogbinder"). Her bearbejdes problemstillingerne fra ''[[Enten - Eller]]'' gennem en række situationer. Bogen er delt op i tre dele, svarende til det æstetiske stadium, det etiske stadium og det religiøse stadium. I første del fortæller ''William Afham'' om et drikkelag for fem mandlige æstetikere, der hver holder en tale om kvinden. I andel del fører etikeren ''assessor Vilhelm'' atter et forsvar for det ophøjede i det borgerlige ægteskab. I tredje del behandler ''Frater Taciturnus'' det religiøse stadium ved hjælp af en diskussion af [[psykologi]]en bag en brudt forlovelse. Det samlende tema for de tre dele er forholdet til kvinden. Æstetikerne i drikkelaget betragter kvinden som den, der på forskellig måde kan give manden spænding, oplevelse og nydelse. Assessor Wilhelm fremhæver derimod den etiske holdning til kvinden, der ligger i ægteskabet med dets krav om ansvar og trofasthed. I tredje del præsenteres det synspunkt, at skylden bag en brudt forlovelse kun kan ophæves i kraft af en religiøs tro.<ref>Peter Thielst: Livet forstås baglæns, men må leves forlæns, s. 175.</ref> ==== Afsluttende uvidenskabeligt efterskrift ==== ''Johannes Climacus'' optræder igen som pseudonym i ''[[Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift|Afsluttende uvidenskabeligt efterskrift]]'' ([[1846]]), et af Kierkegaards vigtigste skrifter. Det er et efterskrift til ''[[Philosophiske Smuler|Filosofiske smuler]]''. Kierkegaard havde en forestilling om, at skriftet ville blive hans sidste værk, deraf "afsluttende" i titlen. I skriftet vedkender han sig hele det pseudonyme forfatterskab. Efterskriftet rummer et skarpt opgør med [[Hegel]] og hans store filosofiske system. Det fremfører, at der ikke kan gives noget ''system'' for tilværelsen, fordi menneskets eksistens er i konstant bevægelse og forandring. Climacus fremhæver, at menneskets eksistens er ''uafsluttet'' på den måde, at det altid befinder sig i en stræben efter sandhed, en stræben som aldrig når sit mål. Dette eksistentielle vilkår leder man forgæves efter hos Hegel, siger han. Hegels system er kendetegnet ved abstraktion, almenhed og afsluttethed. Det enkelte menneskes eksistens er derimod kendetegnet ved at være konkret, individuelt og uafsluttet.<ref>Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 211.</ref> Climacus fastslår, at mennesket skal tilegne sig [[sandhed]]en gennem et lidenskabeligt valg. I sidste ende drejer sandheden sig ikke om et statisk "hvad", men om et dynamisk og subjektivt "hvorledes".<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 9, s. 169.</ref> === Forfatterskabets anden del (1847–51) === [[Fil:Soeren kierkegaard royal library.jpg|thumb|Søren Kierkegaard tegnet af [[P.C. Klæstrup]]. Ca. 1846. Fra [[Det Kongelige Bibliotek]].]] [[Fil:Sicknessmanuscript.jpg|thumb|Kierkegaards manuskript til ''[[Sygdommen til Døden]].'']] Nu mente Kierkegaard at have sagt, hvad der skulle siges. Efter udgivelsen af ''Afsluttende uvidenskabeligt efterskrift'' var det hans plan at indstille sin forfattervirksomhed og søge et [[præst]]eembede. Planen blev imidlertid kuldkastet af hans strid med vittighedsbladet [[Corsaren]] i 1846. Bladets vedvarende nedgøring af ham, ikke mindst i kraft af [[P.C. Klæstrup]]s karikaturtegninger, ødelagde hans gode forhold til den "menige mand", og det fremkaldte også en tilspidsning i hans forståelse af [[lidelse]], [[martyr]]ium og [[Kristus|Kristi efterfølgelse]], så disse fænomener for ham kom til at fremstå som kendetegn på ægte kristendom. Denne vending ses tydeligt i flere af de skrifter, der udkom mellem [[1847]] og [[1851]]. I 1847 udgav Kierkegaard ''[[Kjerlighedens Gjerninger|Kærlighedens gerninger]]'', nu under sit eget navn. Skriftet er en undersøgelse af [[næstekærlighed]]en og en undersøgelse af, hvordan den kan komme til udtryk i menneskets gerninger. Undersøgelsen drejer sig endvidere om kærlighedens modsætninger: [[mistro]], [[misundelse]], [[hovmod]] og [[dømmesyge]]. Den samme fremgangsmåde bruges også i ''Christelige Taler'' ([[1848]]), hvor eksemplerne hentes fra de forskellige former for bekymring. I ''[[Sygdommen til Døden]]'' ([[1849]]) dukker et nyt [[pseudonym]] op, den kristne ''Anti-Climacus''. I skriftet gennemgås de skikkelser, som fortvivlelsen ("sygdommen til døden") kan have. Der findes tre former for fortvivlelse, siger Anti-Climacus:<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 15, s. 98-128.</ref> # Fortvivlelse over ikke at være sig bevidst om at have et selv # Fortvivlelse over ikke at være sig selv # Fortvivlelse over at ville være sig selv (uden at kunne) Den tredje form for fortvivlelse er den dybeste. Ja, faktisk kan de to andre former føres tilbage til den.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 15, s. 74.</ref> Kuren mod fortvivlelsen er troens spring, som kræver den største lidenskab. I den lidenskabelige tro på den magt (Gud), som skabte mennesket, kan mennesket ville være sig selv.<ref>Søren Kierkegaard: Samlede værker, bind 15, s. 180.</ref> Kierkegaard nærmede sig hele tiden kernen i sit budskab. I ''Indøvelse i kristendom'' ([[1850]]) optræder igen pseudonymet ''Anti-Climacus.'' Her fremhæves troens betingelse: at træde i Jesu fodspor. Derpå beskrives "forargelsen", dvs. erkendelsen af, at det indebærer personlig lidelse at være kristen. Denne erkendelse fører frem mod det enten-eller, som er kravet i troen. Kristus fremhæves som forbillede, og efterfølgelsen af ham ses som den sande form for kristendom. Men når forbilledet levede og døde i fornedrelse og under foragt og hån, vil den kristne også komme til at lide for sin tro. Anti-Climacus går dog ikke så vidt som til at kræve, at man skal blive martyr for sandheden. Det har kun Gud og en [[apostel]] ret til. Men [[kristendom]]mens krav må stilles klart frem. Det krav fører Anti-Climacus til at foretage en skarp skelnen mellem den triumferende, etablerede [[kirke (institution)|kirke]] og den ægte, kæmpende kirke. Skriftet foregriber angrebet på den etablerede kirke i forbindelse med ''kirkestormen i 1855'', som man ellers ofte betragter som noget løsrevet i forhold til forfatterskabet. I 1848–49 skrev Kierkegaard ''Synspunktet for min forfatter-virksomhed'', som først blev udgivet fire år efter hans død, i [[1859]]. I [[1851]] skrev han ''Til selvprøvelse, samtiden anbefalet.'' I 1851-52 blev ''Dømmer selv!'' skrevet, men skriftet blev først trykt i [[1876]]. Derefter trak Kierkegaard sig tilbage fra den litterære offentlighed. Igen så det ud til, at han havde tænkt sig at afslutte sit forfatterskab. === Kirkestormen (1855) === Kierkegaard brød imidlertid sin offentlige tavshed efter næsten fire år, da professor [[Hans Lassen Martensen|H.L. Martensen]] i [[1854]] under bisættelsen af biskop [[Jacob Peter Mynster|J.P. Mynster]] kaldte den afdøde "et sandhedsvidne". Den [[18. december]] [[1854]] indeholdt avisen ''[[Fædrelandet (1834-82)|Fædrelandet]]'' en artikel af Kierkegaard: ''"Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner – er dette Sandhed?"'' Det blev indledningen til ''kirkestormen'' i [[1855]], hvor Kierkegaard [[polemik|polemiserede]] voldsomt og injurierende imod kirken og dens [[præsteskab]], først i avisartikler og derefter i sit eget [[flyveblad]] ''Øjeblikket''. I begyndelsen af kampagnen skrev Kierkegaard, at Mynster ikke var et sandhedsvidne, men var "svag og nydelsessyg". Senere skrev han, at ''"der skal gøres en ende på den usandhed... at det er Christendom, man forkynder"'' (i folkekirken). Fra april 1855 fokuserede artiklerne på "den kongelige [[bestalling]]", som Kierkegaard mente var latterlig i forbindelse med troen. Omtrent samtidig blev målet for angrebene de "1000 Præster med Familie". I maj 1855 startede flyvebladet ''Øjeblikket.'' I ''Øjeblikket nr. 1'' siges det, at de 1000 præsters opgave i virkeligheden er at forhindre og umuIiggøre kristendommen. I ''Øjeblikket nr. 2'' forstærkes denne anklage, idet de ''"1000 embedsmænd med selvopholdelsens drift er interesserede i, at menneskene ikke får at vide, hvad kristendom er..."'' I samme nummer fremføres det synspunkt, at præsterne "leger Christendom". I juni anvendes udtryk som "Falskneri og Plattenslageri". I august bliver "Confirmation og Vielse" kaldt "Comediespil eller det som værre er", og ordet "løgn" bliver brugt med en gentagen aggression. Samtidig bliver præsterne til "de 1000 menedere", hvilket i september forstærkes til "Menneskeædere, og på den afskyeligste måde." Under sin kampagne hævdede Kierkegaard ved adskillige lejligheder, at denne kamp var hans virkelige værk, og at alle hans tidligere skrifter var at betragte som forberedende manøvrer, indtil to betingelser var opfyldt: at både hans far og biskop Mynster var døde, samt at han selv var anerkendt som en intelligent teolog, som man var nødt til at lytte til. Dette udtryktes tydeligst i ''Hvad Kristus dømmer om officiel kristendom'' (1855). Kirkekampen handlede grundlæggende om, at den officielle kristendom, som den fandtes i kirken, ikke havde meget med [[Det Nye Testamente]]s strenge kristendom at gøre. Den havde foretrukket en mildere udgave, der var tilpasset tidens smag, og som søgte at imødekomme menneskers behov for trøst, lindring og håb. Her lød Kierkegaards skarpe kritik, at kirken ikke åbent og redeligt erkendte, at den havde fjernet sig fra Det Nye Testamentes kristendom. I artiklen ''Hvad jeg vil?'' (''Fædrelandet,'' d. 31. maj 1855) siger han det kort og klart: ''"Ganske simpelt: Jeg vil redelighed."'' === Sygdom og død (1855) === Midt under kirkestormen, mens ''Øjeblikket nr. 10'' var under forberedelse, faldt Kierkegaard om på gaden. Det skete den 30. september 1855. Fire dage senere, den 2. oktober, blev han indlagt på [[Det kongelige Frederiks Hospital]], hvor han døde seks uger senere, den 11. november, kun 42 år gammel.<ref>Sygejournal fra Frederiks Hospital.</ref><ref>[https://dagensmedicin.dk/ny-teori-om-soren-kierkegaards-dod/ Ny teori om Søren Kierkegaards død - Dagens Medicin<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kierkegaard-døde-formentlig-af-potts-sygdom Kierkegaard døde formentlig af Potts sygdom | Kristeligt Dagblad<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Da havde han også brugt de sidste penge af arven fra sin far. Det er senest af lægen [[Kaare Weismann]] og filosoffen og Kierkegaardeksperten [[Jens Staubrand]], som i 2013 gennemgik Kierkegaards sygehusjournaler, blevet foreslået, at Kierkegaard døde af [[Potts sygdom]] (Morbus Pott), som er beskrevet i 1779 af kirurgen [[Percivall Pott]] (1714-1788). Potts sygdom er en rygmarvstuberkulose, der fører til pukkelryggethed og senere til bl.a. lammelser i benene. Det sidste kan have været grunden til, at han faldt om på gaden. Selv hævdede Kierkegaard, at puklen på ryggen skyldtes, at han som barn var faldet ned fra et træ. Han forklarede yderligere sit svækkede helbred med, at han ofte havde været aktiv døgnet rundt med at skrive. Det er blevet foreslået, at Kierkegaard som barn kan have lidt under [[rakitis]], også kaldt den engelske syge, der bl.a. kan påvirke udviklingen af ben og rygsøjle.''<ref>Huusom, Ulrik: Søren Kierkegaardrariteter. Forlaget Liebhaverbøger 2016/2021.</ref>'' Der findes en omfattende, især dansksproget, litteratur, der forsøger at udrede Kierkegaards sygdomme og død. I nyere tid er der foreslået meget, lige fra syfilis, meningitis, tuberkulose (J. Staubrand), tuberkuløs myolitis (O. Helmig), epilepsi (H. Hansen og L. Bork Hansen), til nervelidelsen Landry-Guillain-Barre-syndromet (I. Søgaard), samt senest Potts sygdom (K. Weismann og J. Staubrand). === Begravelsen === Søren Kierkegaard blev begravet fra [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] i København. Kirken var fyldt, og flere stod ude på gaden. Studenterne brød igennem mængden og dannede kreds rundt om kisten. Repræsentanter for kirken, [[Københavns universitet|universitetet]] og litteraturen var der ikke mange af. [[Stiftsprovst]] [[E.C. Tryde]] forestod kirkehandlingen. Broren [[P.C. Kierkegaard|Peter Christian]], som den afdøde ikke ville se på sit dødsleje, talte over kisten på familiens vegne. [[Fil:KierkegaardGrave.jpg|thumb|Familiegravstedet på [[Assistens Kirkegård (København)|Assistens Kirkegård]] i København.]] [[Fil:Kierkegaard Tomb.JPG|thumb|Søren Kierkegaards gravsten på Assistens Kirkegård. Hans navn står under navnene på tre afdøde familiemedlemmer: Faderen Michael Pedersen Kierkegaard, broderen Søren Michael Kierkegaard og søsteren Maren Kirstine Kierkegaard (med fødselsdato og dødsdato).]] Efter højtideligheden blev kisten ført til [[Assistens Kirkegård (København)|Assistens Kirkegård]], efterfulgt af et stort følge. Kierkegaard var udadvendt og havde en enorm bekendtskabskreds. For det meste havde han skrevet om natten, mens han om dagen var ude at spadsere og derved kom i snak med dem, han kom forbi. Han interesserede sig levende for andres liv og havde fulgt med i, at smeden nu havde fået sin [[ambolt]], og at bagerens kat var nedkommet. Kisten blev nedsænket i familiens gravsted. Efter jordpåkastelsen trådte lægen ''Henrik Lund'' frem og holdt en tale.<ref name="autogeneret1">{{Cite web |url=http://assistens.dk/personer/soren-aabye-kierkegaard/ |title=Søren Aabye Kierkegaard<!-- Bot genereret titel --> |access-date=27. maj 2018 |archive-date=27. maj 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180527202519/http://assistens.dk/personer/soren-aabye-kierkegaard/ |url-status=dead }}</ref> Han var Søren Kierkegaards nevø (den ældste søn af søsteren Nicoline). I sin tale fremhævede Lund, at hans morbror havde været kirkens største modstander, og at man med den kirkelige begravelse havde [[ran (kriminalitet)|ranet]] (stjålet) ham efter døden. Henrik Lund fremførte, at kirken, som Kierkegaard i den grad havde taget afstand fra og gjort til grin, nu valgte at tage ham til sig, og dermed udviste den ikke respekt for ham. Stiftsprovst Tryde forlangte en undskyldning fra Lund, hvilket han fik. Herudover fik han idømt ham en [[bøde]] på 100 [[rigsdaler]]. Søren Kierkegaard nedskrev ni år før sin død, hvordan hans grav skulle se ud. Det hele "''skulle tilsås med lavt fint græs, kun skulle der i hvert hjørne plantes en lille busk af tyrkiske, mørkerøde [[rose]]r. På en tavle, svarende til den, der lå på forældrenes grav, skulle der ved siden af de to afdøde søskendes navne være plads til hans navn, og herunder skulle sættes med små [[bogstav]]er følgende vers af [[Brorson]]:'' :''Det er en liden Tid,'' :''saa har jeg vunden,'' :''saa er den ganske Strid'' :''med eet forsvunden,'' :''saa kan jeg hvile mig'' :''i Rosensale'' :''og uafladelig'' :''min [[Jesus|Jesum]] tale.''<ref name="autogeneret1" /> == Arven efter Kierkegaard == === Den filosofiske arv === [[Fil:Søren-Kirkegaard-Statue.jpeg|thumb|[[Statue]] i haven ved [[Det kongelige bibliotek]].]] Den inderlige [[subjekt (filosofi)|subjektivitet]] og den enkelte revet ud af miljøet og stillet over for Gud. Det er, hvad Kierkegaards forfatterskab drejede sig om. Det kan siges at være en kulmination inden for [[protestantisme]]n: Længere kan man ikke komme i et personligt gudsforhold. Kierkegaard betragtes som grundlæggeren af [[Eksistentiel filosofi|den eksistentielle filosofi]]. Han har navnlig fået betydning for [[eksistentialisme]]n, som slog igennem i Tyskland i 1920'erne, og som fik mange tilhængere i Frankrig efter [[2. verdenskrig]].<ref>Paw Hedegaard Amdisen, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009): ''At tænke eksistensen''. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.</ref><ref>Ole Morsing (1995). Denne slyngelagtige eftertid 1-2. Aarhus: Slagmark.</ref><ref>Birgitte B. Eskildsen (red.)(2013). Søren Kierkegaards reception. Aarhus: Slagmark 2013.</ref> Han har blandt andet haft betydning for [[Theodor W. Adorno|Theodor Adorno]],<ref> Morsing, O 1997, 'Adorno. Konstruktion af Kierkegaard', Slagmark, nr. 26, s. 79-103.</ref><ref>Holm, I. (1). Intermitterende dialektik – Filosofi og fantasi hos Adorno og Kierkegaard. Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, (44), 89-100.</ref> [[Martin Heidegger]] og [[Jean-Paul Sartre]]. === Den teologiske arv === Det er en ironisk eftervirkning, at den Kierkegaard, der revsede den bestående [[Kirke (trosretning)|kirke]] så eftertrykkeligt, og som anså den for at være en fjende af den sande [[kristendom]], har skabt det åndelige grundlag for den kirkelige retning [[Tidehverv]], som har haft og fortsat har en stor betydning i [[Danske folkekirke|folkekirken]]. På den ene side er danskerne stolte af deres berømte skribent. På den anden side ignorerer det flertal, der er medlemmer af folkekirken, at han fordømte denne institution som umoralsk og ukristen. Som eksempler på eftertidens syn på '"kirkestormen" kan nævnes [[P.G. Lindhardt]]s ''Vækkelser og kirkelige retninger i Danmark'', hvor der anvendes ordet "[[patologi]]sk". Endvidere kan nævnes Danstrup og Kochs ''Danmarks Historie'', der bruger udtrykket "sygelig". (Bind 11, side 398.) === Den litterære arv === Kierkegaards forfatterskab er enestående rigt – rigt i omfang, rigt på fantasi og rigt på skarpsindighed. Det er præget af en hårfin [[logik]], en mægtig følelse og en utrolig [[lærdom]]. Han kunne skrive i et sprog, der var så vanskeligt, at det blev knudret og uforståeligt. Han kunne også skrive så legende let, så yndefuldt og billedskønt, at det gør ham til en af Danmarks største sprogkunstnere i ''den poetiske [[Prosa (skriveform)|prosa]]''. Han beherskede det alvorligt formanende eller [[docent|docerende]], samtidig med at han mestrede de kåde bemærkninger og de drillende sammenligninger. Han var en forfatter, der kastede sig i støvet for det hellige, men som ikke lod sig imponere af noget. Lidenskab og enfoldig tale, [[humor]] og [[ironi]] – det er Kierkegaards vigtigste meddelelsesformer. Kierkegaard er tillige blevet set som et eksempel på [[modernitet]]en med dens vægt på individuel frihed. === Den psykologiske arv === Flere af Kierkegaards skrifter omhandler psykologiske emner.<ref name=":2">Nordentoft 1972.</ref><ref>Ostenfeld 1972.</ref> Det gælder blandt andet ''Gentagelsen'', ''Begrebet angst'' og ''Sygdommen til døden.'' Kierkegaards psykologiske tanker fik en vis betydning for den moderne psykologi og psykoterapi.<ref name=":0">Sørensen 2013.</ref><ref name=":1">Sørensen 2015.</ref> Flere fremtrædende psykologer og psykoterapeuter har således trukket på inspiration fra Kierkegaard.<ref name=":0" /><ref name=":1" /> [[Preben Kok]] og [[Helle Møller Jensen]] har i bogen ''Troens perspektiv'' omsat Søren Kierkegaards eksistensteologiske tanker til praktisk sjælesorg. == Bibliografi == {{Uddybende|Søren Kierkegaard-arkivet}} * ''Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie.'' 1838. * ''[[Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates]].'' (Magisterafhandling) 1841. * ''[[Enten - Eller]]. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita'', 1–2. 1843. * ''To opbyggelige Taler.'' 1843. * ''[[Frygt og Bæven]]. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio.'' 1843. * ''Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologie af Constantin Constantius.'' 1843. * ''Tre opbyggelige Taler.'' 1843. * ''Fire opbyggelige Taler.'' 1843. * ''[[Begrebet Angest]]. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske. 1844.'' * ''To opbyggelige Taler.'' 1844. * ''Tre opbyggelige Taler.'' 1844. * ''[[Philosophiske Smuler]] eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus.'' Udgivet af S. Kierkegaard. 1844. * ''Problem om Arvesynden.'' Af Vigilius Haufniensis. 1844. * ''Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af Nicolaus Notabene.'' 1844. * ''Fire opbyggelige Taler.'' 1844. * ''Tre Taler ved tænkte Leiligheder.'' 1845. * ''[[Stadier paa Livets Vei]]. Studier af Forskjellige''. Sammenbragte, befordrede til trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder. 1845. * ''Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg.'' Af Johannes Climacus. Udgivet af S. Kierkegaard. 1846. * ''En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdags-Historie"'', ''udgivet af J. L. Heiberg.'' 1846. * ''Opbyggelige Taler i forskjellig Aand.'' 1847. * ''Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form.'' 1847. * ''Christelige Taler.'' 1848. * ''Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler.'' 1849. * ''Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H.'' 1849. * ''[[Sygdommen til Døden]]. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af Anti-Climacus.'' Udgivet af S. Kierkegaard. 1849. * ''"Ypperstepræsten" – "Tolderen" – "Synderinden", tre Taler ved Altergangen om Fredagen.'' 1849. * ''Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus, nr. I, II og III.'' Udgivet af S. Kierkegaard. 1850. * ''En opbyggelig Tale.'' 1850. * ''To Taler ved Altergangen om Fredagen.'' 1851. * ''Om min Forfatter-Virksomhed.'' 1851. * ''Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet.'' 1851. * ''Dette skal siges; saa være det da sagt.'' 1855. * ''Øieblikket'' nr. 1–10. 1855. * ''[[Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed]]. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien.'' 1848. Udgivet i 1859, efter Kierkegaards død. * ''Dømmer selv. Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet''. ''Anden Række.'' 1851–52. Udgivet i 1876, efter Kierkegaards død. * ''Bogen om Adler.'' 1846–47. Udgivet i 1916, efter Kierkegaards død. == Se også == * [[Eksistentialisme]] * [[Eksistentiel filosofi|Eksistensfilosofi]] * [[Eksistensteologi]] * [[Eksistentiel terapi]] * [[Jean-Paul Sartre]] == Referencer == {{reflist|30em}} == Litteratur om Kierkegaard == === På dansk === * Bjerre, Henrik Jøker (2020): ''Den sande tales komme: Reduplikation og fuld tale hos Kierkegaard og Lacan''. ''Lamella–Tidsskrift for teoretisk psykoanalyse'' 4.5, s. 107-119. * [[Georg Brandes|Brandes, Georg]] (1877): ''Søren Kierkegaard.'' * Bøggild, J. (2018): [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/103832/152788 ''Kvinden og paradokset i Kierkegaards Frygt og Bæven. Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie'', (26), 105] [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/103832/152788 -122.] * Christensen, L. (2018): [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/104286/153214 "''Jeg maa aldrig glemme Kierkegaard". Den afgørende dannelseserfaring i kritikeren og samfundsrevseren Georg Brandes’ liv var Søren Kierkegaard, hvis religiøsitet var ham fremmed. ''Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, (68), 17-32.] * [[John Danstrup|Danstrup, John]] og [[Hal Koch|Koch, Hal]] (1964): ''Danmarks historie, bind 11.'' Politikens Forlag. * [[Joakim Garff|Garff, Joakim]] (2000): ''SAK''. Gad. {{ISBN|87-12-03992-6}} * [[Justus Hartnack|Hartnack, Justus]] (1969): ''Filosofiens historie''. Nordisk Forlag. * [[Johannes Hohlenberg|Hohlenberg, Johannes]] (1948): ''Den ensommes vej''. København. * [[Johannes Hohlenberg|Hohlenberg, Johannes]] (1949): ''Søren Kierkegaard''. København. * Husted, J. (1999): ''Wilhelms brev – det etiske ifølge Kierkegaard''. {{ISBN|9788700372948}} * Jensen, A. F. (2013): ''Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?'' Akademisk Forlag. {{ISBN|9788750043805}} * Jørgensen, C. F. (1964): ''Søren Kierkegaard''. Nyt Nordisk Forlag. * Kingo, A. (1995): ''Hosekræmmerens søn''. Gyldendal. {{ISBN|9788700214484}} * Kingo, A. (1995): ''Analogiens teologi''. G.E.C. Gad. {{ISBN|9788712028741}} * Kierkegaard, Søren (1962): ''Samlede værker''. 2. udgave. Bind 1-20. Gyldendal. * Klindt-Jensen, Henrik (1991): ''Kierkegaards tekst som slave til helbredelse og frelse.'' ''Dansk teologisk tidsskrift'' 54.2/3, s. 133-133. * Kok, Preben og Jensen, Helle Møller (2021): ''Troens perspektiv''. Eksistensen. {{ISBN|9788741008134}} * [[P.G. Lindhardt|Lindhardt, P.G.]] (1950): ''Vækkelser og kirkelige retninger i Danmark.'' Lindhardt og Ringhof. * Liisberg, S. (2003). ''Afslutningsforfølgelsen: Den dæmoniske fortvivlelses paranoiaform. I anledning af Kierkegaards kritik af den tyske idealismes subjektbegreb.'' Semikolon (Aarhus C), (6), 90-101. * Malantschuk, G. (1977): ''Begrebet det hellige hos Søren Kierkegaard''. Kierkegaardiana, 10, 85-94. * Morsing, O. og Frandsen, F. (1995): ''Denne slyngelagtige eftertid. Tekster om Søren Kierkegaard I-III.'' Aarhus: Forlaget Slagmark. {{ISBN|87-984301-2-2}} * Morsing, O. (2002). ''Kierkegaard og … .'' Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, (36), 261–265. * Morsing, Ole (2000): ''Kierkegaard''. Aarhus: Modtryk. * [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/103830/152786 Morsing, Ole (2018). Adorno: ''Konstruktion af Kierkegaard''. Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, (26), 79-104.] * [[Ole Morsing|Morsing, O.]] (2020): ''Kierkegaards samfundskamp''. Aarhus: Klim. {{ISBN|9788772048796}} * Rendtorff, J. et al (2015) (red): ''Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. En antologi.'' Aalborg Universitetsforlag. {{ISBN|978-87-7112-306-7}} * [[Johannes Sløk|Sløk, Johannes]] (1963): ''Søren Kierkegaard.'' Lindhardt og Ringhof. * [[Johannes Sløk|Sløk, Johannes]] (2017): ''Kierkegaard – humanismens tænker.'' Lindhardt og Ringhof. {{ISBN|9788711829363}} * [[Johannes Sløk|Sløk, Johannes]] (1990): ''Kierkegaards univers.'' Centrum. {{ISBN|87-583-0604-8}} * Søltoft, P. (2017). ''Kierkegaard, Luther, troen, tilegnelsen og samvittigheden.'' Dansk teologisk tidsskrift, ''80'' (1), 13-29. * ''Søren Kierkegaards dagbøger.'' I udvalg ved Peter P. Rohde. Udgivet af Dansklærerforeningen. Gyldendal 1960. * Sørensen, A. D. (2013): [https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/104289/153215 ''Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri.''] Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102. * Sørensen, A. D. (2016): [https://ebooks.au.dk/aul/catalog/book/133 ''Søren Kierkegaard om forebyggelse og helbredelse af den forfejlede opdragelse.'' I: ''Opdragelsens filosofi'']. Statsbiblioteket. {{ISBN|978-87-7507-368-9}} * Sørensen, A. D. (2015): ''Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi.'' I: ''Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog''. Aalborg Universitetsforlag. {{ISBN|978-87-7112-306-7}} * [[Peter Thielst|Thielst, Peter]] (2022): ''Livet forstås baglæns, men må leves forlæns – Historien om Søren Kierkegaard''. Det lille forlag. {{ISBN|978-87-91220-69-2}} * [[Peter Thielst|Thielst, Peter]] (2007): ''Kierkegaards filosofi. En indføring.'' Det lille forlag. {{ISBN|8791220416}} * [[Peter Tudvad|Tudvad, Peter]] (2004): ''Kierkegaards København.'' Rosinante. {{ISBN|87-03-00507-0}} * Zander Hagen, Jimmy (1999): ''Eksistens og ansvar.'' Nordisk Forlag. {{ISBN|87-00-45356-0}} === På engelsk === * Collins, J. D. (2014). ''The mind of Kierkegaard'' (Vol. 858). Princeton University Press. * [[Mark Dooley|Dooley, M.]] (2001): ''The Politics of Exodus: Kierkegaard’s Ethics of Responsibility'', Fordham University Press. {{ISBN|0823221253}} * Evans, C. S. (2009). ''Kierkegaard: an introduction''. Cambridge University Press. * Garff, J. (2013). ''Soren Kierkegaard: A Biography''. Princeton University Press. * Hannay, A. (2003). ''Kierkegaard: A biography''. Cambridge University Press. * Lowrie, W. (2013). ''A short life of Kierkegaard''. Princeton University Press. * Pattison, G. (2015). ''The philosophy of Kierkegaard''. Routledge. == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Søsterlinks | quote = Søren Aabye Kierkegaard | commonskat = Søren Kierkegaard | source = Forfatter:Søren Kierkegaard | emne = Søren Kierkegaard }} * [http://www.sksor.dk Søren Kierkegaard Stikordsregister] * [http://sks.dk ''Søren Kierkegaards Skrifter'' på nettet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060522154911/http://www.sks.dk/ |date=22. maj 2006 }} * [https://tekster.kb.dk/text?f%5Bauthor_name_ssim%5D%5B%5D=Kierkegaard,+Søren&per_page=100&search_field=Alt&sort=work_title_ssi+asc Samlede værker online] og [http://adl.dk/solr_documents/kierkegaard-p Forfatterportræt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200713225256/http://adl.dk/solr_documents/kierkegaard-p |date=13. juli 2020 }} på [[Arkiv for Dansk Litteratur]] * [http://www.kb.dk/kultur/expo/sk-mss/ Håndskrifter fra Søren Kierkegaard-arkivet på det Kongelige Bibliotek] * [http://www.kb.dk/da/nb/tema/webudstillinger/sk-mss/sk-portraetter/ Portrætter af Søren Kierkegaard i Det Kongelige Bibliotek] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131226230638/http://www.kb.dk/da/nb/tema/webudstillinger/sk-mss/sk-portraetter/ |date=26. december 2013 }} * [https://runeberg.org/dbl/9/0154.html Dansk Biografisk Leksikon] * [http://www.skc.ku.dk/ Søren Kierkegaard Forskningscenteret] * [http://www.actakierkegaardiana.com/ Kierkegaard Journal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081108041034/http://www.actakierkegaardiana.com/ |date= 8. november 2008 }} * [http://www.soerenkierkegaard.dk Om Søren Kierkegaards Enten-Eller.] * {{Forfatterweb|oversigt/kierkegaard-soeren-aabye}} {{Dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet|status=collapsed}} {{Den danske Guldalder}} {{Dagens_artikel | dato=5. maj 2005}} {{autoritetsdata}} {{FD|1813|1855|Kierkegård, Søren}} [[Kategori:Søren Kierkegaard| ]] [[Kategori:Religionsfilosoffer]] [[Kategori:Filosoffer fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Teologer fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Personer med enkeltværker i Kulturkanonen]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Studenter fra Østre Borgerdyd Gymnasium]] k58oc0by5by9c03acjxsifw6p4lli5c 0 14145 12349552 12281590 2026-09-05T23:30:54Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 12 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349552 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | region = [[Tysk litteratur]] | æra = [[Modernismen]] | color = #dadada | billede_navn = Thomas Mann 1937.jpg | billede_note = Thomas Mann fotograferet af [[Carl Van Vechten]] den 20. april 1937 | navn = Thomas Mann | født = [[6. juni]] [[1875]] | død = {{Dødsdato og alder|1955|8|12|1875|6|6}} | pseudonym(er) = | genre(r) = Romaner <br /> Noveller | kendt(e) værk(er) = ''[[Huset Buddenbrook]]''<br />''[[Døden i Venedig]]'' | litterære bevægelse = "[[Det Moderne Gennembrud|Det Folkelige Gennembrud]]" | påvirket af = [[Henrik Pontoppidan]] | har påvirket = | billedstørrelse = | nationalitet = | ægtefælle = | beskæftigelse = | kendtfor = | hæder = | nobelpris = ja | nobelår = 1929 | nobeltype = Litteratur }} '''Thomas Mann''' (født [[6. juni]] [[1875]], død [[12. august]] [[1955]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[forfatter]]. Han blev født i [[Lübeck]] i en velhavende købmandsfamilie. Imidlertid ændrede familiens forhold sig ved faderens tidlige død og familieformuen gik tabt. Thomas Mann arbejdede nogen tid i en bank, inden han begyndte at studere ved universitetet i [[München]]. Han rejste rundt i [[Europa (verdensdel)|Europa]] og besøgte sin ældre broder, [[Heinrich Mann]] i Italien. Her skrev han sine første noveller og sin første roman. Hans værker blev modtaget med begejstring. Thomas Manns første roman ''[[Huset Buddenbrook]]'' (1901), som beskrev en families nedtur gennem fire generationer, blev en sensation i Tyskland og gjorde ham til en rig mand allerede som 25-årig. Han blev snart gift – på trods af sin homoseksuelle tilbøjelighed, der dog ikke med vished blev udlevet i noget egentligt forhold – og han levede et liv med at give forelæsninger og udgive noveller. I 1929 modtog Thomas Mann [[nobelprisen i litteratur]]. I perioden mellem de to verdenskrige begyndte Thomas Mann at advare mod den omsiggribende [[fascisme]], indtil nazisterne tvang ham til at forlade Tyskland. Han slog sig ned i USA i 1940, hvor han blev professor ved [[Princeton-universitetet]]. Thomas Mann blev frataget sin titel som æresdoktor ved [[Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn|Bonns Universitet]] som følge af, at han havde forladt det nazistiske Tyskland. Senere slog han sig ned i Californien sammen med flere andre udviste tyske kunstnere. I den periode skrev Mann to store romaner: den bibelske historie om ''[[Josef og hans brødre]]'' og ''[[Doktor Faustus]]'' (1947), legenden om Faust, som solgte sin sjæl til djævelen. Han vendte efter krigen tilbage til Europa og slog sig ned i [[Zürich]], Schweiz, hvor han døde den 12. august 1955. Breve og dagbøger viste, at Thomas Mann var meget påvirket af den store danske forfatter og nobelpristager [[Henrik Pontoppidan]], som i 1920 blev bedt om at levere bidrag til et tidsskrift, som Mann havde planer om at starte. Nogen tid senere bestilte Mann de tre hovedværker, ''[[Det forjættede land (roman)|Det forjættede land]]'', ''[[Lykke-Per]]'' og ''[[De dødes rige]]''. Da Pontoppidan blev 70, sendte Mann et lykønskningstelegram til ham. == Liv == === 1875-1913 === ==== Opvækst ==== Thomas Mann blev født i en velhavende familie i Lübeck. Faderen, Thomas Johann Heinrich Mann, var købmand og senator i hansestaden. Moderen var af halvt brasiliansk afstamning. Udover sin berømte bror [[Heinrich Mann]] havde Thomas Mann også tre andre søskende, hvoraf de to begik selvmord. Om sin barndom sagde Thomas Mann, at den var "omsorgsfuld og lykkelig". Familien hørte til blandt spidserne i Lübeck. Thomas Mann var ikke særlig glad for skolen, som kedede ham. I stedet fordrev han allerede i en meget ung alder tiden med litterære forsøg i et skoleblad, som han selv var med til at udgive. Hans formynder, Krafft Tesdorpf, der havde overtaget ansvaret for Thomas Mann efter faderens død i 1891, havde dog andre planer med drengen, og bestemte, at han skulle starte i et forsikringsselskab. Arbejdet kedede ham, og i 1895 sagde den 20-årige Thomas Mann sit job op for at forfølge en forfatterkarriere. Et år tidligere havde han fået udgivet sin første novelle, der blev taget godt imod i litterære kredse. ==== Den litterære karriere begynder ==== Som 21-årig og myndig begyndte han at modtage renter fra sin afdøde fars formue, og han kunne derfor hellige hele sin tid til at skrive. I 1897 tog han med sin storebror Heinrich Mann til Italien for at se Rom. I Italien begyndte han at skrive sin store roman ''Huset Buddenbrooks'' (''En families forfald''), som beskrev en families nedtur gennem fire generationer. Bogens handling udspiller sig i Lübeck, og var en [[nøgleroman]], hvor mange indbyggere i byen kunne genkende sig selv. Romanen skulle senere være hovedbegrundelsen for den nobelpris, han modtog i 1929. <ref>[https://www.nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1929/ The Nobel Prize in Literature 1929<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Bogen udkom i 1901, men først ved det andet oplag i 1903 blev den en sensation i Tyskland, og gjorde ham til en rig mand allerede som 25-årig. Han kunne nu endnu mere ubesværet leve sit liv med at give forelæsninger og skrive noveller. En af disse var ''[[Døden i Venedig]]'' fra 1912, en skildring af en homoseksuel forelskelse, diskret nok til ikke at gøre [[skandale]]. Novellen har muligvis bidraget mere til at gøre [[homoseksualitet]] "stueren" end noget andet enkelt kunstværk. En bemærkning fra Manns gamle fjende Alfred Kerr - at novellen "''gjorde [[pæderasti]] acceptabelt for den dannede [[middelklasse]]''" - var [[Sarkasme|sarkastisk]] ment, men viste sig [[profet]]isk. <ref>http://assets.cambridge.org/052165/310X/excerpt/052165310X_excerpt.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111210040825/http://assets.cambridge.org/052165/310X/excerpt/052165310X_excerpt.pdf |date=10. december 2011 }} (s. 5)</ref> Selv var Thomas Mann homoseksuel det meste af livet, som det fremgår af hans [[Dagbog|dagbøger]]. Det samme gjaldt i øvrigt tre af hans børn: Erika (hun havde dog også mandlige partnere, deriblandt [[Bruno Walter]]), Klaus og Golo. [[Selvmord]] fulgte også familien; begge Thomas Manns søstre begik selvmord, ligeså hans sønner Klaus og Michael, samt hans bror Heinrichs anden kone. <ref name=autogeneret1>[https://www.lrb.co.uk/v30/n21/colm-toibin/i-could-sleep-with-all-of-them Colm Tóibín reviews ‘In the Shadow of the Magic Mountain’ by Andrea Weiss · LRB 6 November 2008<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ==== Familieliv ==== Forholdet til broderen Heinrich blev i 1903 forværret. Deres uenighed om mange sager blev så stor, at de næsten afbrød kontakten. I [[1904]] mødte han [[Katharina Pringsheim]], sin senere kone, som han med det samme kurtiserede. Thomas Mann havde på dette tidspunkt ingen erfaringer med det modsatte køn. Til gengæld havde han haft nogle affærer med mænd. Han levede dog aldrig sin homoseksualitet ud, men sværmede til stadighed for unge mænd. På overfladen overholdt han de borgerlige konventioner og giftede sig derfor med Katharina i 1905. Parret fik seks børn: [[Erika Mann|Erika]] (1905-1969), [[Klaus Mann|Klaus]] (1906-1949, selvmord), [[Golo Mann|Golo]] (1909-1994), [[Monika Mann|Monika]] (1910-1992), [[Elisabeth Mann-Borgese|Elisabeth]] (1918-2002) og [[Michael Thomas Mann|Michael]] (1919-1977, selvmord) Mann. Tre af disse, Erika, Klaus og Golo, blev selv senere forfattere. Det lod sig tidligt mærke, at Katia holdt mest af sønnen Klaus, mens Thomas holdt mest af det ældste barn, Erika, og det næstyngste, Elisabeth. De andre tre børn - der kun lige blev tolereret - var Golo, Monika og Michael. Erika huskede en tid fra madmanglen under [[første verdenskrig]], da maden blev omhyggeligt udportioneret, og der kun var én [[figen]] tilbage. "''Og hvad gjorde min far så? Han gav hele den figen til mig alene - de andre tre børn stirrede i forfærdelse, og min far sagde selvtilfreds og med eftertryk: "Man skal tidligt vænne børn til uretfærdighed."''" I sine dagbøger beskriver Thomas Mann sine seksuelle følelser for Klaus: "''Er betaget af Eissi,''" skrev han i 1920, da Klaus ("Eissi") var 14 år, "''meget smuk i sine [[badebukser]]. Finder det helt naturligt, at jeg skulle forelske mig i min søn...Det ser ud til, at jeg er helt færdig med kvinder?...Eissi lå solbrun og skjorteløs på sin seng og læste; jeg blev perpleks.''" Senere samme år kom han "''over Eissi helt nøgen og optaget af noget pjat ved Golos seng''" og blev "''dybt berørt af hans strålende, halvvoksne krop; overvældende''". Mann benyttede nogle af de samme beskrivelser om Jacobs interesse for den unge Josef i ''Josef og hans brødre''; og i novellen "Uorden og tidlig sorg", skrevet da Elisabeth var syv, er forholdet mellem den belæste far og hans datter åbenlyst baseret på Manns forhold til Elisabeth.<ref name=autogeneret1 /> Mange år senere bebrejdede Thomas Mann sig selv for Klaus' død: "''Mit forhold til ham var vanskeligt, og ikke uden skyldfølelse, for selve min eksistens kastede en skygge over ham fra starten af.''" <ref>[https://www.theguardian.com/books/2016/mar/06/cursed-legacy-frederic-spotts-review-tragic-life-of-klaus-mann-son-thomas-nazism-communism-suicide Cursed Legacy: The Tragic Life of Klaus Mann by Frederic Spotts – review | Books | The Guardian<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Familiens liv blev til litterært materiale. Der gik rygter om forholdet mellem Katia og hendes bror Klaus Pringsheim - ikke mindst efter at Thomas Mann, få måneder efter at have giftet sig med hende, anvendte sin kones forhold til sin bror som [[motiv]] i en af sine noveller, ''Walsungernes blod'', der handler om et [[incest]]uøst forhold mellem en [[tvilling]]ebror og hans søster. Katias far ville have historien standset.<ref name=autogeneret1 /> Katharina Pringsheim, nu Katia Mann, fik i [[1912]] besked om, at hun muligvis havde [[tuberkulose]]. Hun opholdt sig derfor på et [[sanatorium]] i [[Davos]] i [[Schweiz]], hvor Thomas Mann besøgte hende. Hans oplevelser dette sted foranledigede ham til at begynde på sin anden store roman, ''Der Zauberberg'' (''[[Trolddomsbjerget]]'') samme år; men arbejdet blev afbrudt af første verdenskrig, og bogen færdig først efter 12 år - som noget meget fjernt fra den oprindelige, [[humor]]istiske tekst.<ref>[https://web.archive.org/web/20060908005950/http://mchip00.nyu.edu/lit-med/lit-med-db/webdocs/webdescrips/mann313-des-.html Mann, Thomas: The Magic Mountain (Der Zauberberg)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Mens han var i [[eksil]] i USA, var der tale om en [[filmatisering]] med [[Greta Garbo]] i rollen som madame Chauchat; men det blev ikke til noget, for en film "om tuberkulose" tiltalte ingen af [[Hollywood]]s producenter.<ref>[http://www.klassekampen.no/47834/article/item/null/det-menneskeliges-kunst Klassekampen.no | Det menneskeliges kunst<!-- Bot genereret titel -->]</ref> === 1914 til 1929 === ==== Manns skifte fra konservativ til liberal ==== Ved første verdenskrigs udbrud var Thomas Mann en af de mange, der ikke så på krigsudbruddet som noget negativt. Han anså krigen for at være nødvendig og tog i sin ''Gedanken im Kriege'' nogle af de mere militaristiske forfattere og kunstnere i forsvar. Kontakten til broderen, der fra starten af var imod krigen, havde han nu afbrudt helt. Det var også i slutningen af krigen, han skrev sin ''Betrachtungen eines Unpolitischen'', der er et nærmest entydigt forsvar for den [[Autoritær personlighed|autoritære]] tyske kejserstat og et angreb mod den demokratiske [[Weimarrepublikken|Weimarrepublik]]. Et skrift, som han senere hen fortrød at have forfattet, og som han tog skarp afstand fra. Med højreekstremes mord på udenrigsminister [[Walther Rathenau]] i [[1922]] blev Thomas Mann dog, ligesom mange andre, som følge af mordet en entydig forsvarer for Weimarrepublikken. Han forklarede, at [[humanisme]] og [[demokrati]] var ét, og eftersom mennesket skulle følge humanismens [[princip]]per, skulle mennesket altså stræbe efter demokratiske forhold. Han blev medlem af det liberale [[Tyske demokratiske Parti]]. ==== Nobelpris ==== Thomas Mann havde allerede i 1927 haft store og ikke urealistiske forhåbninger om at kunne modtage nobelprisen, men først i 1929 skete det så. Han var lidt skuffet over, at man i begrundelsen for uddelingen kun henviste til den 25 år gamle Buddenbrooks-roman og ikke hans nyere bog ''Trolddomsbjerget''. I [[Nobelkomité]]en var der ikke bred enighed om kvaliteten af denne sidste bog, hvorfor man udelukkende henviste til et ældre værk af Thomas Mann. === 1930-1944 === ==== Den tyske tale ==== [[Fil:Thomas Mann 1929.jpg|thumb| Thomas Mann i 1929.]] Bekymret over den stigende succes for [[nationalsocialisme|nationalsocialisterne]] holdt Thomas Mann i 1930 for en fyldt sal i Berlin en bevæget tale, der i trykt udgave fik titlen "En appel til [[fornuft]]en", hvor han gik hårdt til angreb på nazisterne. Talen blev senere omtalt som "Den tyske tale". Thomas Mann lod sig ikke gå på af en gruppe nazisters forsøg på ved buhråb at ødelægge talen og beskrev nøgternt nationalsocialismen som "''en kæmpe bølge af excentrisk barbari og et primitivt massedemokratis kræmmermarkedråhed''". Som en af de første beskrev han nazismen som en [[ideologi]] med rødder i tysk [[Romantikken|romantik]]; i noget, han kaldte "romantiserende [[filosofi]]". Han beskrev nazismen som en radikal nationalisme forbundet med en "[[Orgie|orgiastisk]] naturkult", "radikalt antihuman" og "vildt dynamisk", der "''sætter begrebet 'liv' i tænkningens centrum''", og kredsede omkring mørke, livgivende kræfter, som i virkeligheden var destruktive, forenet af to idéstrømninger i tysk kultur: En naturorienteret ultranationalisme og en "dynamistisk" livsdyrkelse. Hans tanker blev i [[1940]] taget op af [[Arthur O. Lovejoy]], grundlæggeren af universitetsfaget [[Idehistorie|idéhistorie]]. Lovejoys artikel ''The meaning of romanticism for the historian of ideas'' prøver at lade romantikken kaste lys over krigen, som da hærgede Europa.<ref>Carl Müller Frøland: ''Nazismens idéunivers'' (s. 21), Vidarforlaget 2017, {{ISBN|978-82-7990-374-1}}</ref> Men selv om bifaldet i salen var stort, kunne Manns tale ikke ændre på udviklingen. Thomas Mann blev til en af nazismens betydeligste modstandere. Efter nazisternes magtovertagelse så han ikke anden udvej end at forlade landet i 1933 og drage i eksil. I første omgang i Frankrig, men i 1938 så til USA, hvor han kunne arbejde som gæsteprofessor ved forskellige amerikanske universiteter. Adspurgt af reportere beskrev han sit eksil således: ''It is hard to bear. But what makes it easier is the realization of the poisoned atmosphere in Germany. That makes it easier because it’s actually no loss. Where I am, there is Germany. I carry my German culture in me. I have contact with the world and I do not consider myself fallen.'' Under sit eksil i USA henvendte han sig i flere radioudsendelser direkte til det tyske folk for at få dem til at udøve modstand mod nazi-myndighederne. Han betegnede sig selv som bærer af den egentlige "tyske ånd", hvilket han understregede med udsagnet ''Wo ich bin, ist Deutschland'' ("Hvor jeg er, er Tyskland").<ref>[http://www.deutschlandfunk.de/wo-ich-bin-ist-deutschland.700.de.html?dram:article_id=85206 "Wo ich bin, ist Deutschland" (Archiv)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> === I eksil === I USA underviste han i litteratur ved Princeton og blev i [[1944]] amerikansk [[Statsborgerskab|statsborger]]; men forlod USA i frustration over at være blevet indkaldt til Komitéen for uamerikanske aktiviteter, der havde kaldt ham "''en af verdens største [[apologet]]er for [[Stalin]] og hans slæng.''" Thomas Mann bliver i modsætning til sin bror Heinrich anset som apolitisk af sine biografer.<ref>[https://www.upi.com/Marking-writer-Thomas-Manns-life/79951123853113/ Marking writer Thomas Mann's life - UPI.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref> === Efter 1945 === [[Fil:Thomas Mann Grave 2005-03-26.jpeg|thumb|Thomas Manns gravsted; her hviler også Katia, Erika, Monika, Michael og Elisabeth Mann, i Kilchberg, [[Schweiz]].]] Tilbagekomsten til Europa blev ikke nem, men Thomas Mann havde også gjort sig upopulær i sit tyske hjemland ved at betone den kollektivskyld, som alle tyskere, der var blevet i landet, bar rundt på, og som han ikke ville være en del af. Han havde kort været inde som mulig [[Forbundspræsident (Tyskland)|forbundspræsident]] i den nyoprettede vesttyske forbundsrepublik, men hans person var nok lidt for kontroversiel. Selv om kun få, efterfølgende, brød sig om Hitlers gerninger, var der alligevel i det tyske folk en skepsis over for de mennesker, der var gået i eksil, såsom [[Marlene Dietrich]]. Det tyske folk følte, at de eksilerede havde "svigtet" landet, og undveget de lidelser, som resten af den tyske befolkning havde måttet gennemgå; og dermed ikke var nogen del af det lidelsesfællesskab, der i de første år holdt tyskerne sammen. De sidste år af sit liv tilbragte Thomas Mann derfor hovedsageligt i Schweiz, afvekslende med jævnlige besøg i Tyskland. Han døde på et sygehus i [[Zürich]] og ligger også begravet i Schweiz.<ref>[https://www.zuerich.com/en/visit/thomas-mann Thomas Mann | zuerich.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref> == Thomas Manns indflydelse == Thomas Manns værkers betydning for både samtid og eftertid lader sig kun svært sammenfatte i få ord. Hans liv og værker var allerede i hans levetid omstridte og er det stadig i dag. Hans liv spændte over nogle af de største omvæltninger i tysk historie, og disse omvæltninger afspejler sig tydeligt i både hans liv og forfattervirksomhed. Hans værker er ikke præget af pludselige geniale indfald eller spontanitet. For hvert værk ligger der ofte årelange, disciplinerede arbejder bag. Hans ofte temmelig borgerlig-dekadente stil skabte ham en del fjender i den litterære verden, et symptom på den polarisering, som tiden op til [[Nazi-Tyskland]] var præget af. Hans ofte borgerlige-dekadente stil til trods var han samtidig dygtig til at spidde den spidsborgerlige moral. Noget der især kom til udtryk i hans behandling af den forbudte homoseksualitet, og hans behandling af temaet drift over for den pligtopfyldende etiker. I dette var han især inspireret af [[Arthur Schopenhauer]] og [[Sigmund Freud]]s ideer og tanker. === Udvalgte værker === * ''[[Huset Buddenbrook|Huset Buddenbrook: en lübeckerslægts historie]]'' (også ''Buddenbrooks: en families forfald'') (1901, på dansk 1903) * ''[[Tonio Krøger]]'' (1903, på dansk 1905) * ''[[Hans kongelige højhed]]'' (1909, på dansk 1910) * ''[[Døden i Venedig]]'' (1912, på dansk 1913) * ''[[Trolddomsbjerget]]'' (tidligere ''Troldfjeldet'') (1924, på dansk 1930) * ''[[Mario og troldmanden]]'' (1930, på dansk 1951) * ''[[Josef og hans brødre]]'' (1933-43, på dansk 1933-48) * ''[[Lotte i Weimar]]'' (1939, på dansk 1956) * ''[[Doktor Faustus: den tyske komponist Adrian Leverkühns liv, fortalt af en ven]]'' (1947, på dansk 1957) * ''[[Den udvalgte]]'' (1951, på dansk 1957) * ''[[Felix Krull: en svindlers bekendelser]]'' (1954, på dansk 1955) == Noter == {{reflist}} == Litteratur == * Bugge, David & Ole Morsing (red)(2007): “Thomas Mann i syv sind”. Eksistensen * Hans-Peter Haack: Erstausgaben Thomas Manns. Ein bibliographischer Atlas. Antiquariat Dr. Haack Leipzig 2011, 223 S., zahlreiche Abbildungen. {{ISBN|978-3-00-031653-1}} * Petersen, Ulrich Horst: "Den standhaftige tinsoldat - et essay om Thomas Mann" Gyldendal (1991) {{ISBN|87-01-75210-3}} == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonscat|Thomas Mann}} * [http://thomasmann.dk/bibliografier/thomas%20manns%20forfatterskab%20i%20dansk%20overs%C3%A6ttelse.html Det Danske Thomas Mann Selskabs Bibliografi over Thomas Manns forfatterskab i dansk oversættelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161115132538/http://thomasmann.dk/bibliografier/thomas%20manns%20forfatterskab%20i%20dansk%20overs%C3%A6ttelse.html |date=15. november 2016 }} * [http://de.wikiversity.org/wiki/Erstausgaben_Thomas_Manns._Ein_bibliographischer_Atlas._%C3%9Cbersicht. '''Værker Thomas Mann.''' Collection Dr. Haack, Leipzig (Germany)] * [https://forfatterweb.dk/oversigt/zmann00 Thomas Mann] på [[Forfatterweb.dk]] {{Nobelprismodtagere i litteratur}} {{autoritetsdata}} {{FD|1875|1955|Mann, Thomas}} [[Kategori:Thomas Mann| ]] [[Kategori:Romanforfattere fra Tyskland]] [[Kategori:Nobelprismodtagere i litteratur]] [[Kategori:Personer fra Lübeck]] [[Kategori:Unitarer]] [[Kategori:Ansatte ved Princeton University]] [[Kategori:Nobelprismodtagere fra Tyskland]] [[Kategori:Novelleforfattere fra Tyskland]] [[Kategori:Æresdoktorer ved University of Cambridge]] [[Kategori:Æresdoktorer ved University of Oxford]] 3bw78r2ismjhztk95rcsndg8biuus5d 0 16035 12349655 12141640 2026-09-06T09:35:18Z ~2026-48308-16 585577 Linket til KUs hjemmeside fører kun til forsiden. Nyt link til Wiktionary giver samme grundlæggende information, men understøtter ikke udtalelsen i samme grad - selvom det er muligt at komme til en lignende konklusion. 12349655 wikitext text/x-wiki [[Fil:Amager i Sund ubt 1 DA.png|thumb|Kort over Øresundsområdet]] [[Fil:Copenhagen area MKL Bd. 10 1890 (128441752).jpg|thumb|Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet]] '''Øresund''' er et [[stræde (farvand)|stræde]] beliggende mellem [[Sjælland]] og [[Skåne]]. Tidligere var Øresund et helt [[Danmark|dansk]] farvand, men danner nu rigsgrænse mellem [[Danmark]] og [[Sverige]]. Middeldybden angives til ca. 11 meter, men området består af både lavvandede bugter og områder med dybder op til omkring 40 meter på det smalle stykke mellem [[Helsingør]] og [[Helsingborg]]. Sundet er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Det afgrænses i nord mod [[Kattegat]] af en linje fra Gilbjerg Hoved (lidt vest for [[Gilleleje]]) til [[Kullen]]. Det afgrænses i syd mod [[Østersøen]] af en linje fra [[Stevns Fyr]] til [[Falsterbo]]. ==Bundforhold== Bunden er meget forskelligartet, men generelt kan man sige, at de lavvandede områder er domineret af sandbund, og de dybere områder har store mængder af [[silt]] og [[ler]]. I mindre områder findes desuden [[stenrev]], [[muslingebanker]] og blotlagt [[grundfjeld]]. Visse steder i [[Køge Bugt]] findes [[nunatak]]ker af undergrundens [[kalk (mineral)|kalk]]. Mellem Amager og Malmø ligger en gammel [[randmoræne]] benævnt [[Drogden]] Sill, hvor vanddybderne ikke overstiger 10 meter. Denne tærskel er for en stor del styrende for vandgennemstrømningen.<ref name=harre>{{cite web |last1=Harremöes |first1=Poul |title=Isotopundersøgelser og Øresunds forurening |url=https://www.e-pages.dk/ingarkiv/7856/14 |publisher=[[Ingeniøren]] |date=15. december 1963}}</ref> [[Sejlrende]]rne [[Hollænderdybet]] og [[Kongedybet]] bruges af sejlere fra Københavns havne. ==Vandforhold== Sundet er ansvarlig for ca. 25 procent af vandudskiftningen mellem [[Østersøen]] og [[Kattegat]]/[[Nordsøen]]. Øresund har generelt en nordgående overfladestrøm, der fører [[brakvand]] fra Østersøen mod Kattegat. Fra Kattegat strømmer saltvand sydpå langs bunden. De to vandmasser blandes under normale, vindstille forhold ikke, men danner et [[springlag]] med en stor [[gradient]], hvad angår [[salinitet]] og temperatur. Springlaget ligger sædvanligvis i cirka 10-12 meters dybde. Kun i få situationer vil vinden være kraftig nok til at opblande [[vandsøjle]]n og dermed bringe [[saltvand]] fra Kattegat til Østersøen.<ref name=harre/> I stærk regn overvældes kloakker langs Øresund og udleder beskidt vand.<ref name=harre/><ref>{{cite web |last1=Ussing |first1=Rasmus |title=Kim undrer sig: Hvorfor løser man ikke spildevands-problemet? |url=https://www.tv2lorry.dk/spoerg-os/kim-undrer-sig-hvorfor-loeser-man-ikke-spildevands-problemet |publisher=[[TV 2 Lorry]] |archive-url= https://web.archive.org/web/20211102003640/https://www.tv2lorry.dk/spoerg-os/kim-undrer-sig-hvorfor-loeser-man-ikke-spildevands-problemet |archive-date=2. november 2021 |language=da |date=19. august 2021 |url-status=live}}</ref><ref>{{cite web |last1=Bencke |first1=Anja |title=Gentofte har på fem år udledt 10 mia. liter urenset spildevand i Øresund |url=https://www.tv2lorry.dk/gentofte/gentofte-har-paa-fem-aar-udledt-10-mia-liter-urenset-spildevand-i-oeresund |publisher=[[TV 2 Lorry]] |archive-url= https://web.archive.org/web/20210530175618/https://www.tv2lorry.dk/gentofte/gentofte-har-paa-fem-aar-udledt-10-mia-liter-urenset-spildevand-i-oeresund |language=da |date=31. maj 2020 |archive-date=30. maj 2021 |url-status=live}}</ref> == Flora og fauna == [[Sildefiskeriet i Øresund (middelalder)|Historisk har sildefiskeri]] været værdifuldt i Øresund frem til [[senmiddelalderen]], især handlet på [[Skånemarkedet]]. Siden 1932 har [[bundtrawl]]ing været forbudt.<ref>{{cite web |last1=Ankerstjerne |first1=Magnus |title=Havbiolog med opsigtsvækkende forslag: Sænk skibe i Øresund |url=https://www.tv2lorry.dk/lorryland/havbiolog-med-opsigtsvaekkende-forslag-saenk-skibe-i-oeresund |publisher=[[TV 2 Lorry]] |language=da |date=1. juli 2021}}</ref> Folketinget vedtog i 2021 at bygge et kunstigt [[stenrev]] udfor [[Taarbæk]] for at øge biodiversiteten.<ref>{{cite web |title=Kæmpe kunstigt projekt på vej i Øresund |url=https://www.tv2lorry.dk/lyngby-taarbaek/kaempe-kunstigt-projekt-paa-vej-i-oeresund |publisher=[[TV 2 Lorry]] |language=da |date=3. juli 2021}}</ref> I sensommeren ses bl.a [[tun]] som jager sild og [[hornfisk]]. Undertiden ses også [[pukkelhval]] og [[spækhugger]].<ref>{{cite web |last1=Hansen |first1=Kristian Koed |title=Enorme fisk i Øresund: Rygter siger, at større kæmper gemmer sig under vandoverfladen |url=https://www.tv2kosmopol.dk/metropolen/tunen-springer-i-oresund-men-endnu-storre-kaemper-gemmer-sig-under-overfladen-9830c |publisher=[[TV 2 Kosmopol]] |language=da |date=31. juli 2025}}</ref> == Oprindelsen til navnet == [[File:Jens Juel - Landskab ved Øresund (1800).jpg|thumb|''[[Landskab ved Øresund]]'', [[Jens Juel]], 1800. Øresund i baggrunden med [[Aggershvile]] nord for [[Skodsborg]]. {{byline | [[Nivaagaard Malerisamling]] }} ]] Forleddet ør(e) betyder en 'gruset strandbred', efterleddet 'sund' betyder et 'smalt farvand'. Navnet betyder altså "Det smalle farvand ved den grusede strandbred".<ref>[https://sv.wiktionary.org/wiki/%C3%B8r#Danska Ør]etymologi og definition på Wiktionary </ref> == Større byer ved Øresund == * [[Helsingborg]] * [[Helsingør]] * [[Region Hovedstaden]] - [[Hovedstadsområdet]] - [[Storkøbenhavn]] - [[København]] * [[Køge]] (ved [[Køge Bugt]]) * [[Landskrona]] * [[Malmø]] == Se også == * [[Amager]] * [[Peberholm]] * [[Saltholm]] * [[Hven]] * [[Øresundsbroen]] * [[Øresundstold]] * [[Slaget i Øresund]] * [[Øresund Station]] == Noter == {{reflist}} {{Commons|Oresund}} {{Dagens_artikel | dato=28. februar 2005}} {{ingen kilder|dato=september 2013}} {{Danmarks Naturkanon}} {{coord|55|46|N|12|46|E|type:waterbody_region:DK|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Øresund| ]] [[Kategori:Omstridte områder]] [[Kategori:Naturkanon]] 0psl5ogh6cc7yy77suwkl0spddysfsm 0 17482 12349468 12252346 2026-09-05T20:38:52Z Brodmann10 333783 Tilrettet og udvidet artikel, inkl. kildetilføjelser. 12349468 wikitext text/x-wiki {{kirkelige embeder}} '''Biskop''' eller '''bisp''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] {{lang|grc|ἐπίσκοπος}}, ''episkopos'', "tilsynsmand") er betegnelsen for en højere kirkelig [[Embede|embeds]]- og værdighedsindehaver og traditionelt overhovedet for et [[stift]] eller bispedømme, et kirkeligt geografisk område, hvor biskoppen samtidig fungerer som den ledende [[præst]] ved stiftets [[domkirke]].<ref name="Strelitz1949">{{Harvnb|Strelitz|Japsen|Rode|1949|p=439}}</ref><ref name="Moltesen1915">{{Harvnb|Moltesen|1915|pp=286–287}}</ref><ref name="UlffMoller2016">{{Cite encyclopedia|title=Biskop|encyclopedia=Gads Historieleksikon|last=Ulff-Møller|first=Paul|pages=61-62|editor-last=Jensen|editor-first=Grethe|year=2016|url=https://search.worldcat.org/title/957388478|edition=5.|isbn=9788712054399|oclc=957388478|publisher=[[Gads Forlag]]}}</ref> Bispeembedet, også kaldet '''episkopatet''', har forskellig [[Teologi|teologisk]] og [[Kirkeret|kirkeretlig]] betydning i de [[Kristendom|kristne]] [[Kirke (trosretning)|kirkesamfund]]. Den [[romerskkatolske kirke]], den [[ortodokse kirke]] og den [[Den anglikanske kirke|anglikanske kommunion]] bygger deres kirkelige organisation på biskopper, mens embedet i de [[Lutheranisme|lutherske]] og [[Reformerte kirke|reformerte kirker]] efter [[reformationen]] enten blev afskaffet eller videreført i ændret form, navnlig som et kirkeligt tilsyns- og ledelsesembede.<ref name="Strelitz1949" /><ref name="Bergelin1954">{{Harvnb|Bergelin|1954|pp=100–103}}</ref> == Historisk udvikling == Betegnelsen ''episkopos'' anvendes allerede i [[Det Nye Testamente]] om en "tilsynsmand", men bispeembedets præcise oprindelse og dets tidlige forhold til [[Presbyter|presbytererne]] er historisk omdiskuteret. De tidligste kristne menigheder var i første række ledet af [[Jesu disciple|apostle]], [[Profet|profeter]], lærere og andre personer med særlige [[Nådegave|nådegaver]] samt af kollegier af ældre eller presbytere, mens flere ''episkopoi'' blandt andet varetog menighedernes økonomiske og praktiske anliggender. Omkring begyndelsen af det [[2. århundrede]] udvikledes gradvis det såkaldte monarkiske episkopat, hvor én biskop stod i spidsen for menigheden, bistået af presbytere og [[Diakon|diakoner]]. Under kirkens konflikter med [[gnosticisme]] og andre former for [[kætteri]] i det 2. århundrede fik biskoppen stigende betydning som garant for den rette lære og kirkelige tradition, og forestillingen om [[apostolisk succession]] blev udviklet. Hos blandt andre [[Irenæus]] og senere [[Cyprianus|Cyprian af Karthago]] blev episkopatet gjort til et centralt element i kirkens organisation og enhed.<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905">{{Harvnb|Holmquist|1905|pp=478–486}}</ref> Fra det 4. århundrede blev egentlige territoriale [[Bispedømme|bispedømmer]] den almindelige form for biskoppens myndighedsområde, og der udvikledes samtidig et hierarki mellem bispesæderne med blandt andet [[Metropolit|metropolitter]], [[Ærkebiskop|ærkebiskopper]], [[Primas|primater]] og [[Patriark (titel)|patriarker]].<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905" /> [[Roms biskop]] er [[pave]], og biskopperne af Rom, [[Antakya|Antiochia]], [[Alexandria]] og [[Jerusalem]] samt, efter 381, [[Konstantinopel]] tillagdes værdighed som patriarker. Forsamlingen af alle katolske biskopper betegnes som et [[Økumenisk koncil|økumenisk kirkemøde]].<ref name="UlffMoller2016" /> En biskop, der samtidig udøver verdslig territorialfyrstelig myndighed, betegnes som [[fyrstbiskop]], og nogle biskopper bærer [[mitra]].<ref name="UlffMoller2016" /> Besættelsen af bispeembeder har gennem historien haft betydelig både kirkelig og politisk betydning. I [[oldkirken]] medvirkede menigheden, gejstligheden og omkringboende biskopper ved valget, mens konger og fyrster i [[middelalderen]] fik stigende indflydelse på udnævnelsen, ikke mindst fordi biskopper ofte samtidig rådede over omfattende jordegods og verdslige [[len]]. Striden mellem verdslig og kirkelig myndighed kulminerede i [[Investiturstriden]], der blandt andet blev reguleret ved [[Wormskonkordatet]] i 1122. I [[Højmiddelalder|høj]]- og [[Senmiddelalder|senmiddelalderen]] blev bispevalget i vidt omfang knyttet til [[Domkapitel|domkapitlerne]], samtidig med at både paver og verdslige herskere fortsat søgte indflydelse på udnævnelserne. De konkrete ordninger kom siden til at variere betydeligt mellem de enkelte lande og blev ofte reguleret gennem aftaler mellem [[Den Hellige Stol|pavestolen]] og den verdslige statsmagt.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Moltesen1915" /> == Embede og kirkelig betydning == I den romerskkatolske og den ortodokse kirke anses bispeembedet for at være indstiftet af [[Jesus]], og biskopperne betragtes som [[Apostlene|apostlenes]] efterfølgere i kraft af den [[Apostolisk succession|apostolske succession]].<ref name="UlffMoller2016" /> I [[Katolicisme|romersk-katolsk lære]] besidder biskopperne gennem gyldig bispevielse med håndspålæggelse præstedømmets fylde. Biskoppen er den øverste hyrde og kirkelige myndighed i sit stift, men udøver sin myndighed under [[pavens primat]].<ref name="VanHove1913">{{Harvnb|Van Hove|1913}}</ref><ref name="Bergelin1954" /> Biskoppens traditionelle myndighed omfatter dels læreembedet, dels jurisdiktionen over stiftet og dets gejstlighed og dels de særlige handlinger, der følger af den bispelige ordination. Hertil hører blandt andet [[ordination]] af præster, [[konfirmation]], indvielse af kirker og hellige genstande, fremstilling eller indvielse af [[krisma]] samt i den ældre kirkelige tradition indvielse af [[Abbed|abbeder]] og [[Abbedisse|abbedisser]] og salvning af konger. Biskoppen har desuden historisk haft disciplinær-, doms- og dispensationsmyndighed i kirkelige spørgsmål samt ansvar for stiftets lære, forvaltning og [[sjælesorg]].<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Ved siden af stiftsbiskopper findes blandt andet [[Titulærbiskop|titulærbiskopper]], [[Suffraganbiskop|suffraganbiskopper]] og [[Hjælpebiskop|hjælpebiskopper]], som kan have bispeværdigheden uden selvstændig ordinær jurisdiktion over et stift.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Ved reformationen udviklede bispeembedet sig forskelligt i de [[Protestantisme|protestantiske]] kirker. Den [[anglikanske kirke]] bevarede både embedet, den episkopale kirkeorganisation og en betydelig del af den ældre bispelige myndighed, mens bispeembedet i store dele af det protestantiske Tyskland forsvandt og det kirkelige styre i stedet blev fordelt mellem territorialfyrsten som ''[[summus episcopus]]'', [[Konsistorium (romersk-katolske kirke)|konsistorier]] og [[Superintendent|superintendenter]].<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> == Danmark og Norden == De første forsøg på at organisere Danmark i faste bispedømmer går tilbage til 900-tallet. I 948 lod kejser [[Otto den Store]] [[Jylland]] opdele i tre stifter, men ordningen fik ingen praktisk betydning. Først under [[Svend Estridsen]] blev der omkring 1060 etableret otte danske stifter, som blev fastholdt gennem de følgende århundreder: [[Slesvig Stift|Slesvig]], [[Ribe Stift|Ribe]], [[Viborg Stift|Viborg]], [[Aarhus Stift|Århus]], [[Vendsyssel]], [[Fyens Stift|Odense]], [[Roskilde Stift|Roskilde]] og [[Lunds Stift|Lund]].<ref name="UlffMoller2016" /> Lund blev i 1103 sæde for Nordens [[ærkebiskop]]. Den fælles nordiske kirkeorganisation blev senere opdelt, da [[Norge]] i 1152 og [[Sverige]] i 1164 fik egne ærkebisper med sæde i henholdsvis [[Trondheim]] ([[Nidaros Stift|Nidaros]]) og [[Uppsala]].<ref name="UlffMoller2016" /> Ved [[Reformationen i Danmark|reformationen i Danmark]] i 1536 blev de katolske biskopper afsat, deres kirkelige godser inddraget under kronen og superintendenter indsat i deres sted. Man søgte således at erstatte selve bispetitlen med betegnelsen superintendent, men biskoptitlen blev kort efter genoptaget om de lutherske stiftsledere. Deres hovedopgaver omfattede blandt andet ordination, visitation og kirkeligt tilsyn.<ref name="UlffMoller2016" /><ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905" /> Danmark har siden 1961 været inddelt i ti stifter.<ref name="UlffMoller2016" /> I [[Sverige]] blev bispeinstitutionen ligeledes bevaret inden for den lutherske kirke, hvor biskopperne fortsatte som stiftsledere og ifølge de ældre fremstillinger bevarede en episkopal succession gennem de svenske bispevielser efter reformationen.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> === Nuværende biskopper i den [[Kongeriget Danmark|danske]] [[Folkekirken|folkekirke]] === [[Fil:Henning Toft Bro1 (bispevielse).jpg|thumb|Biskop [[Henning Toft Bro]] (tv) og biskop [[Peter Skov-Jakobsen]] (th) fører processionen af biskopper og provster ud af [[Budolfi Kirke]] efter bispevielsen af Toft Bro i 2010.]] * [[Fyens Stift]]: [[Mads Davidsen (biskop)|Mads Davidsen]], biskop siden 2023<ref>"Mads Davidsen bliver ny biskop over Fyens Stift", [https://www.km.dk/aktuelt/singlevisning/mads-davidsen-bliver-ny-biskop-over-fyens-stift ''https://www.km.dk/aktuelt/singlevisning/mads-davidsen-bliver-ny-biskop-over-fyens-stift''], hentet 28. oktober 2023.</ref> * [[Kirken i Grønland|Grønlands Stift]]: [[Paneeraq Siegstad Munk]], biskop siden 2020<ref>[https://knr.gl/da/nyheder/paneeraq-siegstad-munk-bliver-ny-biskop-i-grønland Paneeraq Siegstad Munk bliver ny biskop i Grønland | KNR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * [[Haderslev Stift]]: [[Marianne Christiansen]], biskop siden 2013 * [[Helsingør Stift]]: [[Peter Birch]], biskop siden 2021<ref>{{Cite web |url=https://www.xn--helsingrstift-hnb.dk/nyheder/peter-birch-ny-biskop |title=Peter Birch ny biskop {{!}} Helsingørstift.dk<!-- Botgenereret titel --> |access-date=25. oktober 2020 |archive-date=25. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201025165334/https://www.xn--helsingrstift-hnb.dk/nyheder/peter-birch-ny-biskop |url-status=dead }}</ref> * [[Københavns Stift]]: [[Peter Skov-Jakobsen]], biskop siden 2009 * [[Lolland-Falster Stift]]: [[Marianne Gaarden]], biskop siden 2017 * [[Ribe Stift]]: [[Elof Westergaard]], biskop siden 2014 * [[Roskilde Stift]]: [[Ulla Thorbjørn Hansen]], biskop siden 2022 * [[Viborg Stift]]: [[Henrik Stubkjær]] , biskop siden 2015 * [[Aalborg Stift]]: [[Thomas Reinholdt Rasmussen]], biskop siden 2021 * [[Århus Stift]]: [[Henrik Wigh-Poulsen]], biskop siden 2015 === Nuværende biskop i [[Færøernes folkekirke|den færøske folkekirke]] === * [[Færøernes folkekirke|Færøerne]]: [[Jógvan Fríðriksson]], biskop siden [[2007]] <small>''([[Færøernes kirkehistorie|selvstændig folkekirke siden 2007]])''</small> === Biskopper i andre danske kirkesamfund === [[Fil:Czeslaw Kozon (cropped).JPG|alt=|thumb|Czeslaw Kozon, katolsk biskop over Danmark siden 1995.]] * Den [[Katolske Kirke i Danmark]]: [[Czeslaw Kozon]], biskop siden 1995 * [[Metodistkirken]]: [[Christian Alsted]], biskop for Norden og Baĺtikum siden 2009 med kontor i København == Se også == * [[Bisperække]] ''(oversigt over biskopperne gennem tiderne i Danmark)'' * [[Ærkebiskop]] * [[Religion]] == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Moltesen|first=Laust Jevsen|author-link=Laust Moltesen|title=Biskop|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=3.|edition=2.|year=1915|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0330.html|pages=286–287}} * {{Cite encyclopedia|last=Holmquist|first=Hjalmar Fredrik|author-link=Hjalmar Holmquist|title=Biskop|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=3.|edition=2.|year=1905|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbc/0273.html|pages=478–486}} * {{Cite encyclopedia|title=Biskop|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0183.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=439}} * {{Cite encyclopedia|title=Biskop|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=3.|edition=4.|year=1954|editor-last=Bergelin|editor-first=Sven-Emil S.|url=https://runeberg.org/nffc/0064.html|pages=100–103}} * {{Cite encyclopedia|last=Van Hove|first=Alphonse|title=Bishop|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=2|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Bishop}} {{religionstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kirkelige titler]] [[Kategori:Biskopper fra Danmark| ]] [[Kategori:Protestantisme]] [[Kategori:Folkekirken]] [[Kategori:Titler i Rangfølgens klasse 2]] p6y0pb3ptq3w0v265d5dmzugw13wyq9 0 20926 12349641 12347032 2026-09-06T08:25:29Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 93 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349641 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sygdom |Name = Tuberculosis |Billede = Tuberculosis-x-ray-1.jpg |Billedtekst = Røntgenbillede af patient med tuberkulose. |DiseasesDB = 8515 |ICD10 = A15-A19 |ICD9 = 010 – 018 |ICDO = |OMIM = 607948 |MedlinePlus = 000077 |MedlinePlus_mult = {{MedlinePlus2|000624}} |eMedicineSubj = med |eMedicineTopic = 2324 |eMedicine_mult = {{eMedicine2|emerg|618}} {{eMedicine2|radio|411}} |MeshID = D014376 }} '''Tuberkulose,''' '''MTB''' eller '''TB''' (en forkortelse af ''tuberkel[[Bakterier|bakterien]]'') er en udbredt smitsom sygdom ofte med dødelig udgang. Sygdommen forårsages af forskellige stammer fra [[mykobakterie]]-komplekset, som regel ''[[Mycobacterium tuberculosis]]''.<ref name=Robbins> {{cite book |author=Kumar V, Abbas AK, Fausto N, Mitchell RN |year=2007 |title=Robbins Basic Pathology |url=https://archive.org/details/robbinsbasicpath0000unse_q0t1 |edition=8|publisher=Saunders Elsevier |pages=[https://archive.org/details/robbinsbasicpath0000unse_q0t1/page/516 516]–522 |isbn=978-1-4160-2973-1}} </ref> Tuberkulose forekommer typisk i [[lunge]]rne, men kan også angribe andre organer. Tuberkulose smitter gennem luften, når personer med en aktiv TB-infektion hoster, nyser eller overfører spyt gennem luften.<ref name=AP> {{cite journal|author=Konstantinos A |year=2010|title=Testing for tuberculosis |journal=Australian Prescriber |volume= 33 |issue=1|pages=12–18 |url= http://www.australianprescriber.com/magazine/33/1/12/18/}}</ref> De fleste infektioner er [[asymptomatisk]]e og latente. Men hos én ud af ti udvikler en latent infektion sig til aktiv sygdom. Ubehandlet tuberkulose dræber over 50% af de smittede. Klassiske symptomer på aktiv TB er [[hoste|kronisk hoste]] med [[hæmoptyse|blodigt opspyt]], [[feber]], [[nattesved]] og [[vægttab]]. Tidligere kaldte man TB for "tæring", fordi patienterne tabte vægt. Infektion i andre organer giver mange forskellige symptomer. [[Medicinsk diagnose|Diagnose]] af aktiv TB kræver en [[røntgenundersøgelse]] (som regel af brystkassen) samt mikroskopisk undersøgelse og [[Dyrkning (mikroorganisme)|dyrkning]] af kropsvæsker. Latent TB kan diagnosticeres med en [[tuberkulinprøve]] og blodprøver. TB er svær at [[tuberkulosebehandling|behandle]], og man er nødt til at tage antibiotika i en længere periode. Sociale kontakter screenes og behandles, hvis det er nødvendigt. [[Antibiotikaresistens]] er et voksende problem i behandlingen af infektioner med [[multiresistente tuberkulosebakterier]] (MDR-TB). TB forebygges ved at screene folk for sygdommen og [[vaccination|vaccinere]] med [[bacillus Calmette-Guérin|calmette]]-vaccine. Eksperter mener, at en tredjedel af verdens befolkning er smittet med ''M. tuberculosis'',<ref name=WHO2012data>{{cite web|url=http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs104/en/index.html|title=Tuberculosis Fact sheet N°104|publisher=[[World Health Organization]]|date=november 2010|access-date=26. juli 2011}} </ref> og der kommer nye tilfælde til hvert sekund.<ref name=WHO2012data/> I 2007 var der ca. 13,7 millioner aktive, kroniske tilfælde på verdensplan.<ref name=WHO2009-Epidemiology>{{cite book |title=Global tuberculosis control: epidemiology, strategy, financing |author=World Health Organization |year=2009 |isbn=978-92-4-156380-2 |chapter=Epidemiology |chapter-url=http://who.int/entity/tb/publications/global_report/2009/pdf/chapter1.pdf |access-date=12. november 2009 |pages=6–33 }}{{Dødt link|date=april 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> I 2010 kom der ca. 8.8&nbsp;millioner nye tilfælde, og 1.5&nbsp;million døde som følge af sygdommen, mest i [[uland]]e.<ref name=WHO2011> {{cite web|title=The sixteenth global report on tuberculosis|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2011/gtbr11_executive_summary.pdf|year=2011}} </ref> Det totale antal tilfælde af tuberkulose er dalet siden 2006, og antallet af nye tilfælde har været i tilbagegang siden 2002.<ref name=WHO2011/> Tuberkulose er ikke jævnt fordelt i verden. Ca. 80% af befolkningen i mange asiatiske og afrikanske lande tester positiv ved tuberkulinprøver, mens tallet i USA kun er 5-10%.<ref name=Robbins/> Der er flere tilfælde af TB i ulandene, da folk der typisk har et svækket immunforsvar. Når disse mennesker får tuberkulose, er det typisk, fordi de er smittet med [[HIV]] og udvikler [[AIDS]].<ref name=Lancet11/> == Tegn og symptomer == [[Fil:Tuberculosis symptoms.svg|thumb|Her ses de mest udbredte varianter og stadier af tuberkulose.<ref> {{cite web|url=http://www.emedicinehealth.com/tuberculosis/page3_em.htm|title=Tuberculosis Symptoms|publisher=[[eMedicine]]Health|author=Schiffman G|date=15. januar 2009}} </ref> Mange symptomer overlapper andre varianter, mens andre er mere (men ikke helt) specifikke for visse varianter. Der kan være tale om flere varianter samtidig.]] Mellem fem og ti procent af de TB-ramte, der ikke har HIV, udvikler den aktive sygdom på et tidspunkt i livet.<ref name=Pet2005> {{cite book|last=al.|first=edited by Peter G. Gibson ; section editors, Michael Abramson ... [et|title=Evidence-based respiratory medicine|year=2005|publisher=Blackwell|location=Oxford|isbn=978-0-7279-1605-1|pages=321|url=http://books.google.ca/books?id=sDIKJ1s9wEQC&pg=PA321|edition=1. publ.}} </ref> Dette tal er 30% for HIV-smittede TB-patienter.<ref name=Pet2005/> Tuberkulose kan forekomme overalt i kroppen, men det ses hyppigst i lungerne (lungetuberkulose eller pulmonal tuberkulose).<ref name=ID10/> Tuberkulose uden for lungerne kaldes ekstrapulmonal tuberkulose, som godt kan forekomme sammen med pulmonal tuberkulose.<ref name=ID10/> Almindelige tegn og symptomer omfatter [[feber]], [[kulderystelse]]r, [[nattesved]], [[tab af appetit]], [[vægttab]] og [[træthed]].<ref name=ID10/> Patienten kan udvikle såkaldte [[trommestikfingre]] i udpræget grad.<ref name=Pet2005/> === Pulmonal === Hvis en tuberkuloseinfektion bliver aktiv, angriber den i 90% af tilfældene lungerne.<ref name=Lancet11/><ref> {{cite book|last=Behera|first=D.|title=Textbook of pulmonary medicine|year=2010|publisher=Jaypee Brothers Medical Pub.|location=New Delhi|isbn=978-81-8448-749-7|pages=457|url=http://books.google.ca/books?id=0TbJjd9eTp0C&pg=PA457|edition=2}} </ref> Symptomerne kan omfatte [[brystsmerter]] og længerevarende produktiv hoste. <!-- <ref name=Lancet11/> --> Ca. 25% af de ramte har et [[asymptomatisk]] sygdomsforløb.<ref name=Lancet11/> Nogle gange ses [[hæmoptyse|hoste med blodigt opspyt]] i mindre grad. I sjældne tilfælde kan infektionen nå [[arteria pulmonalis|lungepulsåren]], så der opstår en massiv blødning, der kaldes [[Rasmussens aneurisme]]. <!-- <ref name=ID10/> --> Tuberkulose kan blive kronisk og give udbredt ardannelse i de øvre lungelapper. <!-- <ref name=ID10/> --> Det er som regel de øvre dele af lungerne, der angribes.<ref name=ID10/> Grunden til dette er ikke helt klarlagt.<ref name="Robbins" /> Måske angribes de øvre lunger mest på grund af den bedre luftgennemstrømning eller dårligt [[lymfe]]afløb.<ref name="Robbins" /><ref name=ID10/> === Ekstrapulmonal === I 15–20% af de aktive tilfælde spreder infektionen sig ud fra åndedrætsorganerne og giver andre typer tuberkulose.<ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=549|url=http://books.google.ca/books?id=EvGTw3wn-zEC&pg=PA549}} </ref> Når TB forekommer uden for åndedrætsorganerne, kaldes det ekstrapulmonal tuberkulose.<ref name=Extra2005> {{cite journal|pmid=16300038|year=2005|author=Golden MP, Vikram HR|title=Extrapulmonary tuberculosis: an overview|url=https://archive.org/details/sim_american-family-physician_2005-11-01_72_9/page/1760|volume=72|issue=9|pages=1761–8|journal=American family physician}} </ref> Ekstrapulmonal TB forekommer hyppigere hos personer, der er i immunundertrykkende behandling, [[immunsuppression]] og hos små børn. Ekstrapulmonal TB forekommer hos over 50% af de HIV-smittede.<ref name=Extra2005/> Ekstrapulmonale infektioner findes især i [[lungehinde]]n (tuberkuløs lungehindebetændelse), [[centralnervesystemet]] (tuberkuløs [[meningitis]]) og i [[lymfesystemet]] ([[skrofulose]] på halsen). Ekstrapulmonal TB ses også i det [[urogenitale system]] ([[urogenital tuberkulose]]), i knogler og led ([[Potts sygdom]] i rygsøjlen) samt andre steder. Hvis TB når knoglerne, kaldes det knogletuberkulose,<ref> {{cite book|last=Kabra|first=[edited by] Vimlesh Seth, S.K.|title=Essentials of tuberculosis in children|year=2006|publisher=Jaypee Bros. Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-81-8061-709-6|pages=249|url=http://books.google.ca/books?id=HkH0YbyBHDQC&pg=PA249|edition=3}} </ref> som er en type af [[knoglemarvsbetændelse]].<ref name="Robbins" /> En farligere og mere udbredt type TB er [[miliærtuberkulose]].<ref name=ID10/> Miliærtuberkulose udgør ca. 10% af de ekstrapulmonale tilfælde.<ref name=Gho2008/> == Årsager == === Mykobakterier === [[Fil:Mycobacterium tuberculosis.jpg|thumb|[[Elektronmikroskopi]] af ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'']] Den største årsag til TB er ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'', en lille [[Aerob organisme|aerob]] [[Bakterier|bakterie]], der ikke kan bevæge sig.<ref name=ID10> {{cite book|last=Dolin|first=[edited by] Gerald L. Mandell, John E. Bennett, Raphael|title=Mandell, Douglas, and Bennett's principles and practice of infectious diseases|year=2010|publisher=Churchill Livingstone/Elsevier|location=Philadelphia, PA|isbn=978-0-443-06839-3|pages=Chapter 250|edition=7}} </ref> Mange af denne sygdomsfremkaldende bakteries unikke kliniske kendetegn skyldes dens høje indhold af [[lipid]]er.<ref>{{cite book |author=Southwick F |title=Infectious Diseases: A Clinical Short Course, 2nd ed. |publisher=McGraw-Hill Medical Publishing Division |date=10. december 2007 |pages=313–4 |chapter=Chapter 4: Pulmonary Infections |page=104 |url=http://pharma-books.blogspot.com/2009/01/infectious-disease-clinical-short.html |isbn=0-07-147722-5 |archive-url=https://archive.today/20120713125232/http://pharma-books.blogspot.de/2009/01/infectious-disease-clinical-short.html |archive-date=13. juli 2012 |access-date=12. januar 2014 |url-status=live }}</ref> Cellen [[celledeling|deler sig]] hver 16. –20. time. Det er meget langsomt sammenlignet med andre bakterier, der normalt deler sig på mindre end en time.<ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=525|url=http://books.google.ca/books?id=rAT1bdnDakAC&pg=PA525}} </ref> Mykobakterier har et lipidlag om [[cellemembran]]en.<ref name=Niederweis2010> {{cite journal |author=Niederweis M, Danilchanka O, Huff J, Hoffmann C, Engelhardt H |title=Mycobacterial outer membranes: in search of proteins |journal=Trends in Microbiology |volume=18 |issue=3 |pages=109–16 |date=marts 2010 |pmid=20060722 |pmc=2931330|doi=10.1016/j.tim.2009.12.005 | issn = 0966-842X }} </ref> Ved en [[gramfarvning]] vil MTB kun vise sig meget lidt eller slet ikke "grampositive", fordi cellevæggen har et højt indhold af [[lipid]]er og [[mykolsyre]].<ref name=Madison_2001> {{cite journal |author=Madison B |title=Application of stains in clinical microbiology |journal=Biotech Histochem |volume=76 |issue=3 |pages=119–25 |year=2001 |pmid=11475314 |doi=10.1080/714028138}} </ref> MTB kan modstå svage bakteriedræbende midler og kan overleve som [[endospore]] (dvs. i dehydreret tilstand) i flere uger. I naturen kan bakterien kun vokse i en [[vært (biologi)|værtsorganisme]], men ''M. tuberculosis'' kan dyrkes [[in vitro|i laboratoriet]].<ref name=Parish_1999> {{cite journal |author=Parish T, Stoker N |title=Mycobacteria: bugs and bugbears (two steps forward and one step back) |journal=Molecular Biotechnology |volume=13 |issue=3 |pages=191–200 |year=1999| pmid=10934532 |doi = 10.1385/MB:13:3:191}} </ref> Ved hjælp af [[histologi]]sk farvning i prøver af ophostet [[slim]] (også kaldet [[opspyt]]) kan forskere identificere MTB i et almindeligt mikroskop. Nogle af ''M. tuberculosis''-pletterne overlever behandling med en syreopløsning. Den klassificeres derfor som en [[syrefast bakterie]].<ref name=Robbins/><ref name="Madison_2001"/> De to mest almindelige farvningsteknikker ved syrefaste bakterier er [[Ziehl–Neelsen-farvning]], som farver syrefaste bakterier klart røde, så de kan ses tydeligt på en blå baggrund,<ref name=Stain2000> {{cite book |author= |title=Medical Laboratory Science: Theory and Practice|publisher=Tata McGraw-Hill |location=New Delhi |year=2000 |pages=473 |isbn=0-07-463223-X|url=http://books.google.ca/books?id=lciNs3VQPLoC&pg=PA473}} </ref> og [[auramin-rhodamin-farvning]] efterfulgt af [[fluorescerensmikroskopi]].<ref> {{cite book|last=Piot|first=editors, Richard D. Semba, Martin W. Bloem; foreword by Peter|title=Nutrition and health in developing countries|year=2008|publisher=Humana Press|location=Totowa, NJ|isbn=978-1-934115-24-4|pages=291|url=http://books.google.ca/books?id=RhH6uSQy7a4C&pg=PA291|edition=2}} </ref> ''M. tuberculosis''-komplekset omfatter fire andre [[mykobakterie]]r, der giver tuberkulose: “[[Mycobacterium bovis|M. bovis]],” “[[Mycobacterium africanum|M. africanum]],” “[[Mycobacterium canetti|M. canetti]],” og “[[Mycobacterium microti|M. microti]]".<ref> {{cite journal |author=van Soolingen D |title=A novel pathogenic taxon of the Mycobacterium tuberculosis complex, Canetti: characterization of an exceptional isolate from Africa |journal=International Journal of Systematic Bacteriology |volume=47 |issue=4 |pages=1236–45 |year=1997 |pmid=9336935|doi=10.1099/00207713-47-4-1236 |display-authors=1 |last2=Hoogenboezem |first2=T. |last3=De Haas|first3=P. E. W. |last4=Hermans |first4=P. W. M. |last5=Koedam |first5=M. A. |last6=Teppema |first6=K. S. |last7=Brennan|first7=P. J. |last8=Besra |first8=G. S. |last9=Portaels |first9=F.}} </ref> “M. africanum” er ikke så udbredt, men den er årsag til mange tuberkulosetilfælde i Afrika.<ref> {{cite journal |author=Niemann S |title=Mycobacterium africanum Subtype II Is Associated with Two Distinct Genotypes and Is a Major Cause of Human Tuberculosis in Kampala, Uganda|journal=J. Clin. Microbiol. |volume=40 |issue=9 |pages=3398–405 |year=2002 |pmid=12202584 |pmc=130701|doi=10.1128/JCM.40.9.3398-3405.2002 |display-authors=1 |last2=Rusch-Gerdes |first2=S. |last3=Joloba|first3=M. L. |last4=Whalen |first4=C. C. |last5=Guwatudde |first5=D. |last6=Ellner |first6=J. J. |last7=Eisenach|first7=K. |last8=Fumokong |first8=N. |last9=Johnson |first9=J. L.}} </ref><ref> {{cite journal |author=Niobe-Eyangoh SN|title=Genetic Biodiversity of Mycobacterium tuberculosis Complex Strains from Patients with Pulmonary Tuberculosis in Cameroon |journal=J. Clin. Microbiol. |volume=41 |issue=6 |pages=2547–53 |year=2003 |pmid=12791879 |pmc=156567|doi=10.1128/JCM.41.6.2547-2553.2003 |display-authors=1 |last2=Kuaban |first2=C. |last3=Sorlin|first3=P. |last4=Cunin |first4=P. |last5=Thonnon |first5=J. |last6=Sola |first6=C. |last7=Rastogi |first7=N.|last8=Vincent |first8=V. |last9=Gutierrez |first9=M. C.}} </ref> “M. bovis” var tidligere en udbredt årsag til tuberkulose, men efter indførelsen af [[pasteurisering|pasteuriseret mælk]] er denne mykobakterie næsten udryddet i i-landene.<ref name=Robbins/><ref> {{cite journal |author=Thoen C, Lobue P, de Kantor I |title=The importance of''Mycobacterium bovis'' as a zoonosis |journal=Vet. Microbiol. |volume=112 |issue=2–4 |pages=339–45 |year=2006|pmid=16387455 |doi=10.1016/j.vetmic.2005.11.047}} </ref> “M. canetti” er sjælden og synes kun at findes på [[Afrikas Horn]], selvom der har været nogle få tilfælde blandt afrikanske emigranter.<ref> {{cite book|last=Acton|first=Q. Ashton|title=Mycobacterium Infections: New Insights for the Healthcare Professional|year=2011|publisher=ScholarlyEditions|isbn=978-1-4649-0122-5|pages=1968|url=http://books.google.ca/books?id=g2iFfV6uEuAC&pg=PA1968}} </ref><ref> {{cite journal|last1=Pfyffer|first1=GE|last2=Auckenthaler|first2=R|last3=van Embden|first3=JD|last4=van Soolingen|first4=D|title=Mycobacterium canettii, the smooth variant of M. tuberculosis, isolated from a Swiss patient exposed in Africa.|journal=Emerging infectious diseases|date=oktober-december 1998|volume=4|issue=4|pages=631-4|pmid=9866740}} </ref> “M. microti” er også sjælden og ses mest hos mennesker med svækket immunforsvar, men den kan være mere udbredt, end vi tror.<ref> {{cite journal|author=Panteix, G; Gutierrez, MC; Boschiroli, ML; Rouviere, M; Plaidy, A; Pressac, D; Porcheret, H; Chyderiotis, G; Ponsada, M; Van Oortegem, K; Salloum, S; Cabuzel, S; Bañuls, AL; Van de Perre, P; Godreuil, S|title=Pulmonary tuberculosis due to Mycobacterium microti: a study of six recent cases in France.|journal=Journal of medical microbiology|date=august 2010|volume=59|issue=Pt 8|pages=984-9|pmid=20488936}} </ref> Andre kendte [[patogen]]e mykobakterier er “[[Mycobacterium leprae|M. leprae]],” “[[Mycobacterium avium complex|M. avium]],” og “[[Mycobacterium kansasii|M. kansasii]].” De sidste to er klassificeret som "[[ikke tuberkuløse mykobakterier]]" på engelsk kaldet "nontubercolous mycobacteria" (NTM). Disse bakterier giver ikke TB eller [[spedalskhed]], men de giver andre lungesygdomme, der minder om TB.<ref name=ALA_1997> {{cite journal |title=Diagnosis and treatment of disease caused by nontuberculous mycobacteria. This official statement of the American Thoracic Society was approved by the Board of Directors, March 1997. Medical Section of the American Lung Association |journal=Am J Respir Crit Care Med |volume=156 |issue=2 Pt 2 |pages=S1–25 |year=1997 |pmid = 9279284 |author=American Thoracic Society }} </ref> === Risikofaktorer === Der er flere faktorer, der gør folk mere modtagelige for TB-infektioner. Den største faktor på verdensplan er [[HIV]]; 13% af alle, der får TB, har også HIV-virus.<ref name=WHO2011/> Det er et udbredt problem i [[Afrika syd for Sahara]], hvor mange har HIV.<ref> {{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/en/index.html|title=Global tuberculosis control–surveillance, planning, financing WHO Report 2006|access-date=13. oktober 2006}} </ref><ref> {{cite journal|last1=Chaisson|first1=RE|last2=Martinson|first2=NA|title=Tuberculosis in Africa--combating an HIV-driven crisis|url=https://archive.org/details/sim_new-england-journal-of-medicine_2008-03-13_358_11/page/1089|journal=The New England Journal of Medicine|date=13. marts 2008|volume=358|issue=11|pages=1089–92|pmid=18337598|doi=10.1056/NEJMp0800809}} </ref> Tuberkulose hænger tæt sammen med stor befolkningstæthed og [[Fejlernæring|dårlig ernæring]]. Denne forbindelse gør TB til en af de største [[fattigdomssygdomme]].<ref name=Lancet11/> Følgende grupper har en høj risiko for at få TB: folk, der tager ulovlige stoffer; folk, der bor eller arbejder, hvor udsatte grupper mødes (såsom fængsler og hjemløseherberger); folk, der er fattige og ikke har adgang til korrekt lægebehandling; udsatte etniske minoriteter; børn, der kommer i tæt kontakt med udsatte grupper; og det sundhedspersonale, der hjælper disse mennesker.<ref name=Griffith_1996> {{cite journal |author=Griffith D, Kerr C|title=Tuberculosis: disease of the past, disease of the present |journal=J Perianesth Nurs |volume=11 |issue=4|pages=240–5 |year=1996|pmid = 8964016|doi = 10.1016/S1089-9472(96)80023-2}} </ref> Kronisk lungesygdom er endnu en risikofaktor. [[Stenlunger]] øger risikoen ca. 30 gange.<ref name=table3> {{cite journal |title=Targeted tuberculin testing and treatment of latent tuberculosis infection. American Thoracic Society |journal=MMWR Recomm Rep |volume=49 |issue=RR–6|pages=1–51|date=9. juni 2000|pmid=10881762|url=http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/rr4906a1.htm#tab3|author1=ATS/CDC Statement Committee on Latent Tuberculosis Infection}} </ref> Folk, der ryger [[cigaret]]ter, har en næsten dobbelt så høj risiko for at få TB som ikke-rygere.<ref> {{cite journal|author=van Zyl Smit, =RN; Pai, M; Yew, WW; Leung, CC; Zumla, A; Bateman, ED; Dheda, K|title=Global lung health: the colliding epidemics of tuberculosis, tobacco smoking, HIV and COPD.|journal=The European respiratory journal : official journal of the European Society for Clinical Respiratory Physiology|date=januar 2010|volume=35|issue=1|pages=27-33|pmid=20044459|quote=These analyses indicate that smokers are almost twice as likely to be infected with TB and to progress to active disease (RR of ∼1.5 for latent TB infection (LTBI) and RR of ∼2.0 for TB disease). Smokers are also twice as likely to die from TB (RR of ∼2.0 for TB mortality), but data are difficult to interpret because of heterogeneity in the results across studies.}} </ref> Andre tilstande kan også øge risikoen for at udvikle tuberkulose, blandt andet [[alkoholisme]]<ref name=Lancet11/> og [[diabetes mellitus]] (tre gange så høj risiko).<ref> {{cite journal|last=Restrepo|first=BI|title=Convergence of the tuberculosis and diabetes epidemics: renewal of old acquaintances|journal=Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America|date=15. august 2007|volume=45|issue=4|pages=436–8|pmid=17638190|doi=10.1086/519939|pmc=2900315}} </ref> Visse lægemidler, såsom [[kortikosteroider]] og [[infliximab]] (et [[Monoklonale antistoffer|monoklonalt]] antistof mod TNF-α) udgør en stadig større risikofaktor især i [[i-land]]ene.<ref name=Lancet11/> Man kan også være [[Gen|genetisk disponeret]],<ref> {{cite journal|last1=Möller|first1=M|last2=Hoal|first2=EG|title=Current findings, challenges and novel approaches in human genetic susceptibility to tuberculosis|url=https://archive.org/details/sim_tuberculosis_2010-03_90_2/page/71|journal=Tuberculosis (Edinburgh, Scotland)|date=marts 2010 |volume=90|issue=2|pages=71–83|pmid=20206579|doi=10.1016/j.tube.2010.02.002}} </ref> men videnskaben ved endnu ikke, hvor stor den risiko er.<ref name=Lancet11/> == Mekanisme == [[Fil:TB poster.jpg|thumb|Offentlige sundhedskampagner skulle bremse TB-smitten i 1920'erne.]] === Overførsel === Når personer med aktiv pulmonal TB hoster, nyser, taler, synger eller spytter, spreder de smittebærende [[luftbårne]] dråber med en diameter mellem 0,5 og 5 [[µm]]. Et enkelt nys kan sprede op til 40.000 dråber.<ref name=Cole_1998> {{cite journal|author=Cole E, Cook C |title=Characterization of infectious aerosols in health care facilities: an aid to effective engineering controls and preventive strategies |url=https://archive.org/details/sim_american-journal-of-infection-control_1998-08_26_4/page/453 |journal=Am J Infect Control |volume=26 |issue=4 |pages=453–64 |year=1998|pmid=9721404|doi = 10.1016/S0196-6553(98)70046-X}} </ref> Hver dråbe kan overføre sygdommen, fordi der skal en meget lille mængde til, før man bliver smittet med tuberkulose. En person, der indånder under 10 bakterier, kan blive smittet.<ref> {{cite journal |author=Nicas M, Nazaroff WW, Hubbard A |title=Toward understanding the risk of secondary airborne infection: emission of respirable pathogens |journal=J Occup Environ Hyg |volume=2 |issue=3 |pages=143–54 |year=2005|pmid=15764538|doi = 10.1080/15459620590918466}} </ref> De, der kommer i kontakt med patienter med TB længe, tit eller på tæt hold, har højere risiko for at blive smittet. Smitteraten er ca. 22%.<ref name=Ahmed_2011> {{cite journal |author=Ahmed N, Hasnain S |title=Molecular epidemiology of tuberculosis in India: Moving forward with a systems biology approach |url=https://archive.org/details/sim_tuberculosis_2011-09_91_5/page/407 |journal=Tuberculosis |volume=91|issue=5 |pages=407–3 |year=2011|pmid = 21514230|doi = 10.1016/j.tube.2011.03.006}} </ref> En person med aktiv men ubehandlet tuberkulose kan smitte 10-15 (eller flere) andre om året.<ref name="WHO2012data"/> Normalt er det kun personer med aktiv TB, der overfører sygdommen. Det menes ikke, at patienter med en latent infektion smitter.<ref name=Robbins/> Sandsynligheden for, at sygdommen overføres fra en person til en anden, afhænger af flere faktorer. De omfatter antallet af smittebærende dråber, bæreren spreder; hvor effektivt omgivelserne er ventileret; hvor længe personen udsættes for risiko; hvor [[virulens|virulent]] ''M. tuberculosis'' [[stamme (biologi)|stammen]] er; og hvor godt et immunforsvar den usmittede person har.<ref name=CDCcourse> {{cite web|publisher=[[Centers for Disease Control and Prevention]] (CDC), Division of Tuberculosis Elimination|url=http://www.cdc.gov/tb/education/corecurr/pdf/corecurr_all.pdf|title=Core Curriculum on Tuberculosis: What the Clinician Should Know|page=24|edition=5|year=2011}} </ref> For at forebygge en voldsom spredning mellem mennesker, bør personer med aktiv TB isoleres og straks behandles med lægemidler mod TB. Efter cirka to ugers effektiv behandling er personer med [[Antibiotisk resistens|ikkeresistente]] aktive infektioner som regel ikke smittefarlige mere.<ref name="Ahmed_2011"/> Det tager typisk tre til fire uger, før infektionen er voldsom nok til, at personen kan overføre sygdommen til andre.<ref> {{cite web | url=http://www.mayoclinic.com/health/tuberculosis/DS00372/DSECTION=3|title=Causes of Tuberculosis|access-date=19. oktober 2007|date=21. december 2006|publisher=[[Mayo Clinic]]}} </ref> === Patogenese === Cirka 90% af dem, der er smittet med ''M. tuberculosis'' har [[asymptomatisk]]e, latente TB-infektioner.<ref name=Book90> {{cite book|last=Skolnik|first=Richard|title=Global health 101|year=2011|publisher=Jones & Bartlett Learning|location=Burlington, MA|isbn=978-0-7637-9751-5|pages=253|url=http://books.google.ca/books?id=sBQRpj4uWmYC&pg=PA253|edition=2}} </ref> Disse personer har kun 10% risiko for, at den latente infektion bryder ud til en aktiv tuberkulose i løbet af livet.<ref name=Arch2009> {{cite book|last=editors|first=Arch G. Mainous III, Claire Pomeroy,|title=Management of antimicrobials in infectious diseases : impact of antibiotic resistance.|year=2009|publisher=Humana|location=Totowa, N.J.|isbn=978-1-60327-238-4|pages=74|url=http://books.google.ca/books?id=hwVFAPLYznsC&pg=PA74|edition=2nd rev. ed.}} </ref> For personer med HIV er risikoen næsten 10% om året.<ref name=Arch2009/> Hvis man ikke modtager effektiv behandling, er dødeligheden for aktiv TB op til 66%.<ref name=WHO2012data/> TB-infektionen begynder, når mykobakterierne når [[Alveol|lungealveolerne]], hvor de optages og deler sig i [[endosom]]erne i de alveolære [[makrofager]].<ref name=Robbins/><ref name=Houben> {{cite journal |author=Houben E, Nguyen L, Pieters J | title=Interaction of pathogenic mycobacteria with the host immune system |journal=Curr Opin Microbiol | volume=9 | issue=1 | pages=76–85 | year=2006 | pmid=16406837 | doi=10.1016/j.mib.2005.12.014}} </ref> Det primære sted, infektionen sætter sig i lungen, kaldes "[[den tuberkuløse primærinfektion]]" eller af og til Ghons fokus. Det findes enten i den øvre del af den nedre lap eller den nedre del af den [[lunge|øvre lap]].<ref name=Robbins/> Tuberkulose i lungerne kan også spredes til lungerne med blodet. Så sidder infektionen typisk øverst i lungen.<ref> {{cite book|last=Khan|title=Essence Of Paediatrics|year=2011|publisher=Elsevier India|isbn=978-81-312-2804-3|pages=401|url=http://books.google.ca/books?id=gERCc6KTxwoC&pg=PA401}} </ref> Denne hæmatogene transmission kan også sprede infektionen til fjernere steder, såsom de perifere lymfeknuder, nyrerne, hjernen og knoglerne.<ref name=Robbins/><ref name=Herrmann_2005> {{cite journal |author=Herrmann J, Lagrange P |title=Dendritic cells and ''Mycobacterium tuberculosis'': which is the Trojan horse? |journal=Pathol Biol (Paris) |volume=53 |issue=1|pages=35–40 |year=2005|pmid = 15620608 |doi=10.1016/j.patbio.2004.01.004}} </ref> Tuberkulose kan angribe alle dele af kroppen, men af en eller anden grund angriber den sjældent [[Hjerte (organ)|hjerte]], [[skeletmuskulatur]], [[bugspytkirtel]], eller [[skjoldbruskkirtel]].<ref> {{cite journal |author=Agarwal R, Malhotra P, Awasthi A, Kakkar N, Gupta D |pmc=1090580 |title=Tuberculous dilated cardiomyopathy: an under-recognized entity? |journal=BMC Infect Dis |volume=5 |issue=1 |page=29 |year=2005|pmid=15857515 |doi=10.1186/1471-2334-5-29}} </ref> Tuberkulose klassificeres som en [[granuloma]]tøs betændelsessygdom. [[Makrofage]]r, [[T-celle|T-lymfocytter]], [[B-celle|B-lymfocytter og]] [[fibroblast]]er er nogle af de celler, der samler sig og danner [[granulom]]er. [[Lymfocytter]] omgiver de inficerede makrofager. Granulomerne forhindrer spredningen af mykobakterierne og danner et miljø, hvor immunsystemets celler kan samarbejde. De bakterier, der er inde i et granulom, kan ligge i dvale, hvilket giver en latent infektion. Endnu en egenskab ved granulomerne er, at de udvikler abnormal celledød ([[nekrose]]) midt i [[Tuberkel (anatomi)|tuberklerne]]. Med det blotte øje minder nekrosen om blød, hvid ost, og den kaldes derfor [[kaseøs]] (osteagtig) [[nekrose]].<ref name=Grosset> {{cite journal |author=Grosset J |title=Mycobacterium tuberculosis in the Extracellular Compartment: an Underestimated Adversary |journal=Antimicrob Agents Chemother |volume=47|issue=3 |pages=833–6 |year=2003|pmid = 12604509|doi = 10.1128/AAC.47.3.833-836.2003 |pmc=149338}} </ref> TB-bakterier kan nå ind i blodårerne fra et område med skadet væv. De kan sprede sig i hele kroppen og danne mere end et infektionsfokus, der kan ses som små hvide tuberkler i vævet.<ref> {{cite book|last=Crowley|first=Leonard V.|title=An introduction to human disease : pathology and pathophysiology correlations|year=2010|publisher=Jones and Bartlett|location=Sudbury, Mass.|isbn=978-0-7637-6591-0|pages=374|url=http://books.google.ca/books?id=TEiuWP4z_QIC&pg=PA374|edition=8}} </ref> Denne alvorlige type TB kaldes [[miliærtuberkulose]], og den er mest udbredt blandt små børn og HIV-patienter.<ref> {{cite book|last=Skolnik|first=Richard|title=Global health 101|year=2005|publisher=Jones & Bartlett Learning|location=Burlington, MA|isbn=978-92-4-154634-8|pages=75|url=http://books.google.ca/books?id=sBQRpj4uWmYC&pg=PA253|edition=2}} </ref> Personer med denne disseminerede (udbredte) TB har en højere risiko for at dø, selvom de modtager behandling (cirka 30%).<ref name=Gho2008> {{cite book|last=Ghosh|first=editors-in-chief, Thomas M. Habermann, Amit K.|title=Mayo Clinic internal medicine : concise textbook|year=2008|publisher=Mayo Clinic Scientific Press|location=Rochester, MN|isbn=978-1-4200-6749-1|pages=789|url=http://books.google.ca/books?id=YJtodBwNxokC&pg=PA789}} </ref><ref> {{cite journal|last1=Jacob|first1=JT|last2=Mehta|first2=AK|last3=Leonard|first3=MK|title=Acute forms of tuberculosis in adults.|url=https://archive.org/details/sim_american-journal-of-medicine_2009-01_122_1/page/12|journal=The American journal of medicine|date=januar 2009|volume=122|issue=1|pages=12-7|pmid=19114163}} </ref> Hos mange patienter aftager og tiltager infektionen. Ødelæggelse af væv og nekrose afbalanceres tit af, at vævet kommer sig og af [[fibrose]].<ref name=Grosset/> Ødelagt væv erstattes af arvæv og udhulninger udfyldes af kaseøst, nekrotisk materiale. Mens sygdommen er aktiv, forbindes nogle af udhulningerne med luftvejene [[bronkierne]], og så bliver noget af materialet hostet op. Materialet indeholder levende bakterier, der kan sprede infektionen. Hvis man behandles med de rette [[antibiotika]], slås bakterierne ihjel, og vævet kan hele. Når sygdommen er kureret, erstattes de angrebne områder af arvæv.<ref name=Grosset/> == Diagnose == [[Fil:TB in sputum.png|thumb|''[[Mycobacterium tuberculosis]]'' ([[Ziehl-Neelsen farvning|farvet røde]]) i [[opspyt]]]] === Aktiv tuberkulose === Det er vanskeligt at diagnosticere aktiv tuberkulose udelukkende ud fra tegn og symptomer.<ref name=DiagP2011> {{cite journal|last1=Bento|first1=J|last2=Silva|first2=AS|last3=Rodrigues|first3=F|last4=Duarte|first4=R|title=Diagnostic tools in tuberculosis.|journal=Acta medica portuguesa|date=januar-februar 2011|volume=24|issue=1|pages=145–54|pmid=21672452}} </ref> Det er også vanskeligt at diagnosticere sygdommen hos personer, der er i immunundertrykkende behandling, [[immunsystemet|immunsuppression]].<ref name=Clinic2009> {{cite journal|last=Escalante|first=P|title=In the clinic. Tuberculosis.|journal=Annals of internal medicine|date=2. juni 2009 |volume=150|issue=11|pages=ITC61-614; quiz ITV616|pmid=19487708}} </ref> Men personer med tegn på lungesygdom eller [[konstitutionelle symptomer]] i over to uger kan have TB.<ref name=Clinic2009/> Et [[røntgenbillede]] af [[brystkassen]] og flere [[Dyrkning (mikroorganisme)|opdyrkninger]] af opspyt for [[syrefast bakterie|syrefaste bakterier]] indgår normalt i den første udredning.<ref name=Clinic2009/> [[Interferon]]-gamma frigørelsesanalyser (IGRA'er) og tuberkulinprøver kan ikke bruges i den tredje verden.<ref> {{cite journal|last1=Metcalfe|first1=JZ|last2=Everett|first2=CK|last3= Steingart|first3=KR|last4=Cattamanchi|first4=A|last5=Huang|first5=L|last6=Hopewell|first6=PC|last7=Pai|first7=M|title=Interferon-γ release assays for active pulmonary tuberculosis diagnosis in adults in low- and middle-income countries: systematic review and meta-analysis.|journal=The Journal of infectious diseases|date=15. november 2011|volume=204 Suppl 4|pages=S1120-9|pmid=21996694}} </ref><ref name=autogeneret1> {{cite journal|author=Sester, M; Sotgiu, G; Lange, C; Giehl, C; Girardi, E; Migliori, GB; Bossink, A; Dheda, K; Diel, R; Dominguez, J; Lipman, M; Nemeth, J; Ravn, P; Winkler, S; Huitric, E; Sandgren, A; Manissero, D|title=Interferon-γ release assays for the diagnosis of active tuberculosis: a systematic review and meta-analysis.|journal=The European respiratory journal : official journal of the European Society for Clinical Respiratory Physiology|date=januar 2011|volume=37|issue=1|pages=100-11|pmid=20847080}} </ref> IGRA'erne duer heller ikke til personer med HIV.<ref> {{cite journal|author=Chen, J; Zhang, R; Wang, J; Liu, L; Zheng, Y; Shen, Y; Qi, T; Lu, H|title=Interferon-gamma release assays for the diagnosis of active tuberculosis in HIV-infected patients: a systematic review and meta-analysis.|journal=PloS one|date=2011|volume=6|issue=11|pages=e26827|pmid=22069472}} </ref><ref name=autogeneret1 /> En definitiv diagnose af TB foreligger, når der findes “M. tuberculosis” i en klinisk prøve af fx [[opspyt]], [[Betændelse (Pus)|pus]] eller en [[vævsprøve]]. Dog kan den vanskelige dyrkningsproces af denne langsomtvoksende organisme tage mellem to og seks uger for blod og opspyt.<ref> {{cite book|last=Diseases|first=Special Programme for Research & Training in Tropical|title=Diagnostics for tuberculosis : global demand and market potential.|year=2006|publisher=World Health Organization on behalf of the Special Programme for Research and Training in Tropical Diseases|location=Geneva|isbn=978-92-4-156330-7|pages=36|url=http://books.google.ca/books?id=CFPpcCef4yQC&pg=PA36}} </ref> Derfor indledes behandlingen tit, før prøverne bekræftes.<ref name=NICE2011/> [[Nukleinsyreamplifikationstestning]] og [[deaminering|adenosindeaminase]]-testning kan hurtigt diagnosticere TB.<ref name=DiagP2011/> Dog anbefales disse prøver ikke rent rutinemæssigt, fordi de sjældent ændrer på behandlingen.<ref name=NICE2011/> Blodprøver for antistoffer er ikke [[sensitivitet og specificitet|specifikke]] eller [[sensitivitet og specificitet|sensitive]], så de anbefales ikke.<ref> {{cite journal|author=Steingart, KR; Flores, LL; Dendukuri, N; Schiller, I; Laal, S; Ramsay, A; Hopewell, PC; Pai, M|title=Commercial serological tests for the diagnosis of active pulmonary and extrapulmonary tuberculosis: an updated systematic review and meta-analysis.|journal=PLoS medicine|date=august 2011|volume=8|issue=8|pages=e1001062|pmid=21857806|doi=10.1371/journal.pmed.1001062|pmc=3153457}} </ref> === Latent tuberkulose === [[Fil:Mantoux tuberculin skin test.jpg|thumb|[[Mantoux-test|Mantoux tuberkulinprøve]]]] En [[Mantouxprøve|Mantoux tuberkulinprøve]] bruges tit til at screene folk, der har høj risiko for at få TB.<ref name=Clinic2009/> Personer, der tidligere er blevet immuniseret, kan give falsk positivt resultat.<ref name=Rothel_2005> {{cite journal|author=Rothel J, Andersen P |title=Diagnosis of latent ''Mycobacterium tuberculosis'' infection: is the demise of the Mantoux test imminent?|journal=Expert Rev Anti Infect Ther |volume=3 |issue=6 |pages=981–93 |year=2005|pmid = 16307510|doi = 10.1586/14787210.3.6.981}} </ref> Andre grupper, der kan give et falsk positivt resultat, er personer med [[sarkoidose]], [[Hodgkins lymfom]] og [[underernæring]]. Men endnu vigtigere er det, at personer med aktiv tuberkulose kan givet et falsk negativt resultat.<ref name=Robbins/> [[Interferon-gamma frigørelsesanalyser]] (IGRA'er) af en blodprøve anbefales til folk, der har en positiv tuberkulinprøve.<ref name=NICE2011> {{NICE|117|Tuberculosis|2011}} </ref> IGRA'er påvirkes ikke af immunisering eller af de fleste [[mykobakterier i miljøet]], så de giver færre [[falsk positive]] resultater.<ref> {{cite journal|author=Pai M, Zwerling A, Menzies D|title=Systematic Review: T-Cell–based Assays for the Diagnosis of Latent Tuberculosis Infection: An Update |journal=Ann. Intern. Med. |volume=149 |issue=3 |pages=1–9 |year=2008 |pmid=18593687 |pmc=2951987}} </ref> De reagerer dog på “M. szulgai,” “M. marinum” og “M. kansasii".<ref> {{cite book|last=Jindal|first=editor-in-chief SK|title=Textbook of pulmonary and critical care medicine|publisher=Jaypee Brothers Medical Publishers|location=New Delhi|isbn=978-93-5025-073-0|pages=544|url=http://books.google.ca/books?id=rAT1bdnDakAC&pg=PA544}} </ref> IGRA'er kan øge sensitiviteten, når de bruges som supplement til tuberkulinprøven. Men IGRA'er kan være mindre sensitive end tuberkulinprøven, hvis de anvendes alene.<ref> {{cite journal|last1=Amicosante|first1=M|last2=Ciccozzi|first2=M |last3=Markova|first3=R|title=Rational use of immunodiagnostic tools for tuberculosis infection: guidelines and cost effectiveness studies.|journal=The new microbiologica|date=april 2010|volume=33|issue=2|pages=93-107|pmid=20518271}} </ref> == Forebyggelse == {{Forældet-afsnit}} Forebyggelsesarbejdet mod tuberkulose består i vaccination af små børn samt udredning og korrekt behandling af aktive tilfælde.<ref name=Lancet11/> [[Verdenssundhedsorganisationen]] (WHO) har opnået rimelige resultater med forbedrede behandlingsplaner. Der er sket et mindre fald i sygdomstilfældene.<ref name=Lancet11/> === Vacciner === I skrivende stund (2011), er den eneste [[vaccine]] [[Bacillus Calmette-Guérin|Calmette-vaccinen]]. Calmette-vaccinen er effektiv mod dissemineret (miliær) TB i barndommen, men den er ikke en sikker beskyttelse mod lungetuberkulose.<ref> {{cite journal|last=McShane|first=H|title=Tuberculosis vaccines: beyond bacille Calmette–Guérin|journal=Philosophical transactions of the Royal Society of London. Series B, Biological sciences|date=12. oktober 2011|volume=366|issue=1579|pages=2782–9|pmid=21893541|doi=10.1098/rstb.2011.0097|pmc=3146779}} </ref> Ikke desto mindre er det den mest udbredte vaccine på verdensplan, da over 90% af alle børn er blevet vaccineret.<ref name=Lancet11/> Dog falder immuniteten efter cirka ti år.<ref name=Lancet11/> Tuberkulose er stort set ukendt i det meste af Canada, Storbritannien og USA, så i de lande får kun personer, der har en høj risiko, en Calmette-vaccine.<ref> {{cite web|url=http://www.cdc.gov/tb/topic/vaccines/|title=Vaccine and Immunizations: TB Vaccine (BCG)|publisher =Centers for Disease Control and Prevention|year=2011|access-date=26. juli 2011}} </ref><ref>{{cite web|title=BCG Vaccine Usage in Canada -Current and Historical|url=http://www.phac-aspc.gc.ca/tbpc-latb/bcgvac_1206-eng.php|work=Public Health Agency of Canada|access-date=30. december 2011|date=september 2010|archive-date=30. marts 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120330042719/http://www.phac-aspc.gc.ca/tbpc-latb/bcgvac_1206-eng.php|url-status=dead}}</ref><ref name=UK06> {{cite journal|last1=Teo|first1=SS|last2=Shingadia|first2=DV|title=Does BCG have a role in tuberculosis control and prevention in the United Kingdom?|url=https://archive.org/details/sim_archives-of-disease-in-childhood_2006-06_91_6/page/529|journal=Archives of Disease in Childhood|date=juni 2006 |volume=91|issue=6|pages=529–31|pmid=16714729|pmc= 2082765|doi=10.1136/adc.2005.085043 }} </ref> En grund til at undgå vaccinen er, at den giver falsk positive resultater af [[tuberkulinprøver]], så prøven kan ikke bruges til at screene for sygdommen.<ref name=UK06/> Nye vacciner er under udvikling.<ref name=Lancet11/> Danske forskere fra [[Statens Serum Institut|Seruminstituttet]] i [[København]] publicerede i december 2013, at de har udviklet en ny vaccine, der lærer immunforsvaret at genkende nogle essentielle proteiner i tuberkulose-bakterien. Vaccinen gør, at bakterien har langt sværere ved at undslippe kroppens naturlige forsvar. Vaccinen er indtil videre kun afprøvet på mus, men den har vist lovende tendenser.<ref>[http://www.pnas.org/content/early/2014/01/03/1314973111.abstract?sid=3653a9e7-b707-47df-8b61-175a19300b69 Tuberculosis vaccine with high predicted population coverage and compatibility with modern diagnostics] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210305095206/https://www.pnas.org/content/early/2014/01/03/1314973111.abstract?sid=3653a9e7-b707-47df-8b61-175a19300b69 |date= 5. marts 2021 }} (PNAS).</ref><ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-forskere-laver-ny-vaccine-mod-tuberkulose Danske forskere laver ny vaccine mod tuberkulose] (Videnskab.dk 14-01-2014).</ref> I 2014 blev forberedt forsøg på mennesker i både Europa og Afrika, hvilke if. SSI er i gang i 2016.<ref>[http://www.ssi.dk/English/News/RD-News/2014/Novel%20vaccine%20Trial%20TB.aspx Prevention of TB infection study underway in South Africa] (SSI, 11-03-2014, hentet 24-06-2016)</ref><ref>[http://www.ssi.dk/Forskning/Forskningsomraader/Vacciner/Tuberkulose%20vaccine.aspx Tuberkulose Vaccine Forskning (SSI, 11-05-2016, hentet 24-06-2017)]</ref> === Folkesundhed === Verdenssundhedsorganisationen erklærede TB for en global sundhedsnødsituation i 1993.<ref name=Lancet11/> I 2006 udviklede "Stop TB partnerskabet" en global plan til udryddelse af tuberkulose, hvis mål er at redde 14 million liv før 2015.<ref>{{cite web|url=http://www.stoptb.org/global/plan/|title=The Global Plan to Stop TB|publisher=[[World Health Organization]]|year=2011|access-date=13. juni 2011|archive-date=12. juni 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110612030924/http://www.stoptb.org/global/plan/|url-status=dead}}</ref> Flere af deres mål kan næppe nås inden 2015, især på grund af stigningen i HIV-relaterede TB-tilfælde, og fordi der er opstået multiresistent tuberkulose.<ref name=Lancet11/> Et system til [[tuberkuloseklassificering]], som er udviklet af [[American Thoracic Society]] bliver brugt i folkesundhedsprogrammer.<ref> {{cite book|last=Warrell|first=ed. by D. J. Weatherall ... [4. + 5. ed.] ed. by David A.|title=Sections 1 - 10.|year=2005|publisher=Oxford Univ. Press|location=Oxford [u.a.]|isbn=978-0-19-857014-1|pages=560|url=http://books.google.ca/books?id=EhjX517cGVsC&pg=PA560|edition=4. ed., paperback.}} </ref> == Behandling == {{Forældet-afsnit}} TB behandles med [[antibiotika]], der slår bakterierne ned. Det er svært at behandle TB effektivt på grund af den usædvanlige opbygning og kemiske sammensætning af mykobakteriernes cellevægge. Cellevæggen holder medicinen ude, så meget antibiotika ikke virker.<ref> {{cite journal |author=Brennan PJ, Nikaido H |title=The envelope of mycobacteria|url=https://archive.org/details/sim_annual-review-of-biochemistry_1995_64/page/29 |journal=Annu. Rev. Biochem. |volume=64 |pages=29–63 |year=1995 |pmid=7574484|doi=10.1146/annurev.bi.64.070195.000333}} </ref> De to mest anvendte typer antibiotika er [[isoniazid]] og [[rifampicin]], og en behandling kan tage flere måneder.<ref name=CDCcourse/> Latent TB behandles sædvanligvis med et enkelt antibiotikum.<ref name=Latent2011/> Aktiv TB behandles bedst med en kombination af flere antibiotika for at mindske risikoen for at bakterierne udvikler [[antibiotikaresistens]].<ref name=Lancet11/> Personer med latente infektioner modtager også behandling, så de ikke udvikler aktiv TB senere i livet.<ref name=Latent2011> {{cite journal|last1=Menzies|first1=D|last2=Al Jahdali|first2=H|last3=Al Otaibi|first3=B|title=Recent developments in treatment of latent tuberculosis infection.|journal=The Indian journal of medical research|date=marts 2011 |volume=133|pages=257-66|pmid=21441678}} </ref> WHO anbefaler [[DOTS-behandling]]. DOTS står for "directly observed therapy" og betyder, at sundhedspersonalet skal se, at personen tager sin medicin. Målet er at nedbringe antallet af personer, der ikke tager medicinen korrekt.<ref> {{cite book |author=Arch G., III Mainous |title=Management of Antimicrobials in Infectious Diseases: Impact of Antibiotic Resistance |publisher=Humana Pr |location= |year=2010 |pages=69 |isbn=1-60327-238-0 |oclc=|url=http://books.google.ca/books?id=hwVFAPLYznsC&pg=PA69}} </ref> Dog er der ikke mange beviser for, at DOTS er effektiv.<ref> {{cite journal |author=Volmink J, Garner P |title=Directly observed therapy for treating tuberculosis |journal=Cochrane Database Syst Rev |volume= |issue=4 |pages=CD003343 |year=2007|pmid=17943789 |doi=10.1002/14651858.CD003343.pub3 |url=}} </ref> Metoder, der husker folk på, at behandlingen er vigtig, er effektive.<ref> {{cite journal|last1=Liu|first1=Q|last2=Abba|first2=K |last3=Alejandria|first3=MM|last4=Balanag|first4=VM|last5=Berba|first5=RP|last6=Lansang|first6=MA|title=Reminder systems and late patient tracers in the diagnosis and management of tuberculosis.|journal=Cochrane database of systematic reviews (Online)|date=8. oktober 2008 |issue=4|pages=CD006594|pmid=18843723}} </ref> === Nyt udbrud === I skrivende stund (2010) behandles nye udbrud af lungetuberkulose med en kombination af antibiotika i seks måneder. I de første to måneder gives rifampicin, isoniazid, [[pyrazinamid]] og [[ethambutol]]. I de sidste fire måneder gives kun rifampicin og isoniazid.<ref name=Lancet11/> Hvis resistensen mod isoniazid er høj, kan der bruge ethambutol i de sidste fire måneder.<ref name=Lancet11/> === Tilbagevendende sygdom === Hvis tuberkulosen vender tilbage, skal der tages prøver for at fastslå, hvilke antibiotika, den er sensitiv overfor, før man fastlægger behandlingen.<ref name=Lancet11/> Hvis tuberkulosen er multiresistent, anbefales det at behandle den med mindst fire effektive antibiotika i mindst 18-24 måneder.<ref name=Lancet11/> === Lægemiddelresistens === Primær resistens opstår, hvis en person smittes med en [[antibiotikaresistens|resistent]] stamme af TB. En person med modtagelig TB kan udvikle sekundær resistens ved behandlingen. En person kan udvikle sekundær resistens på grund af utilstrækkelig behandling, hvis de ikke tager de ordinerede lægemidler korrekt, eller hvis de bruger lægemidler af lav kvalitet.<ref name=OBrien> {{cite journal |author=O'Brien R |title=Drug-resistant tuberculosis: etiology, management and prevention |journal=Semin Respir Infect |volume=9 |issue=2|pages=104–12 |year=1994|pmid = 7973169}} </ref> Resistent TB er et stort problem for folkesundheden i mange udviklingslande. Resistent TB skal behandles i længere tid og med dyrere midler. En TB defineres som multiresistent, hvis den er resistent over for de to mest effektive førstelinjebehandlinger, rifampicin og isoniazid. [[Ekstremt resistent tuberkulose]] er også resistent over for tre eller flere af de seks klasser af andenlinjelægemidler.<ref name="MMWR2006"> {{cite journal |title=Emergence of ''Mycobacterium tuberculosis'' with extensive resistance to second-line drugs—worldwide, 2000–2004 |journal=MMWR Morb Mortal Wkly Rep |volume=55 |issue=11 |pages=301–5 |year=2006|url=http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/mm5511a2.htm|pmid = 16557213 |author=Centers for Disease Control and Prevention (CDC)}} </ref> [[Total resistent tuberkulose]] er resistent over for samtlige eksisterende lægemidler. Total resistent TB blev først opdaget i 2003 i Italien, men det blev ikke meldt før i 2012.<ref> {{cite web|title=Totally Resistant TB: Earliest Cases in Italy |url=http://www.wired.com/wiredscience/2012/01/tdr-first-italy/|author=Maryn McKenna|date=12. januar 2012|access-date=12. januar 2012|publisher=[[Wired (magasin)|Wired]]}} </ref> == Prognose == {{Forældet-afsnit}} En TB-infektion overgår til TB-sygdom, når bakterierne overvinder immunsystemets forsvarsmekanismer og begynder at formere sig. Ved primær TB (ca. 1-5% af tilfældene) sker overgangen hurtigt efter den første infektion.<ref name=Robbins/> Men i de fleste tilfælde bliver det til en [[Latent tuberkulose|latent infektion]] uden synlige symptomer.<ref name=Robbins/> Den latente infektion bliver til aktiv tuberkulose i 5–10% af tilfældene, og det sker tit mange år efter infektionen.<ref name=Pet2005/> Risikoen øges, hvis immunforsvaret svækkes, som det fx er tilfældet, hvis man inficeres med HIV. De, der både er inficeret med “M. tuberculosis” og HIV, har 10% højere risiko for en genaktivering pr. år.<ref name=Robbins/> Studier, som anvender dna-fingeraftryk af “M. tuberculosis”-stammer, viser, at folk, der smittes med TB igen, har en større risiko for en opblussen, end man tidligere har ment.<ref> {{cite journal |doi=10.1016/S1473-3099(03)00607-8 |title=Recurrence in tuberculosis: relapse or reinfection? |year=2003 |author=Lambert M |journal=Lancet Infect Dis |volume=3 |pmid=12726976 |issue=5 |display-authors=1 |last2=Hasker |first2=Epco |last3=Deun |first3=Armand Van |last4=Roberfroid|first4=Dominique |last5=Boelaert |first5=Marleen |last6=Van Der Stuyft |first6=Patrick |pages=282–7}} </ref> Gentagen smitte kan være ansvarlig for over 50% af de genaktiverede tilfælde i områder med udbredt TB.<ref> {{cite journal|author=Wang, JY; Lee, LN; Lai, HC; Hsu, HL; Liaw, YS; Hsueh, PR; Yang, PC|title=Prediction of the tuberculosis reinfection proportion from the local incidence|url=https://archive.org/details/sim_journal-of-infectious-diseases_2007-07-15_196_2/page/281|journal=The Journal of infectious diseases|date=15. juli 2007|volume=196|issue=2|pages=281–8|pmid=17570116|doi=10.1086/518898}} </ref> Risikoen for at dø af tuberkulose var ca. 4% i 2008. Tallet er faldet fra 8% i 1995.<ref name=Lancet11/> == Epidemiologi == {{Forældet-afsnit}} [[Fil:Tuberculosis-prevalence-WHO-2009.svg|thumb|alt=Verdenskort med [[Afrika syd for Sahara]] i forskellige gule nuancer, der viser en udbredelse på over 300 pr. 100.000 indbyggere, og med USA, Canada, Australien og Nordeuropa i mørkeblå nuancer, hvilket viser en udbredelse på omkring 10 pr. 100.000 indbyggere. Asien er gul, men ikke så kraftigt. Her er udbredelsen 200 pr. 100.000 indbyggere. Sydamerika er mørkere gul |I 2007 var udbredelsen af TB pr. 100.000 indbyggere højest i Afrika syd for Sahara, og den var også ret høj i Asien.<ref name=WHO2009-Burden>{{cite book|title=Global tuberculosis control: epidemiology, strategy, financing|author=World Health Organization|year=2009|isbn=978-92-4-156380-2|chapter=The Stop TB Strategy, case reports, treatment outcomes and estimates of TB burden|chapter-url=http://who.int/tb/publications/global_report/2009/annex_3/en/index.html|access-date=14. november 2009|pages=187–300|archive-date=19. november 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20091119022738/http://www.who.int/tb/publications/global_report/2009/annex_3/en/index.html|url-status=dead}}</ref> ]] Cirka en tredjedel af verdens befolkning er smittet med “M. tuberculosis.” En person bliver smittet hvert sekund på verdensplan.<ref name=WHO2012data/> Men de fleste infektioner med “M. tuberculosis” fører ikke til, at man får TB,<ref name=CDC> {{cite web|publisher=[[Centers for Disease Control]]|url=http://www.cdc.gov/tb/publications/factsheets/general/LTBIandActiveTB.htm|title=Fact Sheets: The Difference Between Latent TB Infection and Active TB Disease|date=20. juni 2011|access-date=26. juli 2011}} </ref> og 90–95% af infektionerne er symptomfrie.<ref name=Book90/> I 2007 regner man med, at der var 13,7 millioner kroniske aktive tilfælde.<ref name=WHO2009-Epidemiology/> I 2010 blev der diagnosticeret 8,8 millioner nye tilfælde af TB, og 1,45 millioner døde. De fleste af disse i [[udviklingslandene]].<ref name=WHO2011/> Af de 1,45 dødsfald var 0,35&nbsp;millioner også smittet med HIV.<ref name=WHO2011Control> {{cite web|title=Global Tuberculosis Control 2011|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2011/gtbr11_full.pdf|work=World Health Organization|access-date=15. april 2012}} </ref> Tuberkulose er den næstmest udbredte dødsårsag blandt infektionssygdommene (kun overgået af HIV/AIDS).<ref name=ID10/> Det samlede antal af tuberkulosetilfælde ("[[Udbredelse (epidemiologi)|udbredelse]]") har været faldende siden 2005. Antallet af nye tuberkulosetilfælde er faldet siden 2002.<ref name=WHO2011/> Især i Kina er der sket store fremskridt. Kinas dødelighed som følge af TB er faldet med ca. 80% mellem 1990 og 2010.<ref name=WHO2011Control/> Tuberkulose er mere udbredt i udviklingslandene. Ca. 80% af befolkningen i mange asiatiske og afrikanske lande tester positiv ved tuberkulinprøver, mens tallet i USA kun er 5-10%.<ref name=Robbins/> Eksperter have håbet, at TB kunne komme helt under kontrol. Men flere faktorer har gjort dette usandsynligt. Det har været svært at udvikle en effektiv vaccine. Det er dyrt og tager tid at diagnosticere sygdommen. Behandlingen tager mange måneder. Flere HIV-patienter udvikler TB. Der opstod modstandsdygtig TB i 1980'erne.<ref name=Lancet11/> [[Fil:TB incidence.png|thumb|left|Det årlige antal af anmeldte nye TB-tilfælde. Data fra [[Verdenssundhedsorganisationen|WHO]].<ref> {{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2008/annex_3/en/index.html|title=WHO report 2008: Global tuberculosis control|access-date=13. april 2009}} </ref> ]] I 2007 var det land, man anslog, der havde de fleste tilfælde af TB, [[Swaziland]] med 1.200 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Indien havde det største samlede antal tilfælde med et anslået antal på 2,0 millioner.<ref name=WHO2009-Epidemiology/> I i-landene er tuberkulose mindre udbredt og ses mest i byområderne. I 2010 var antallet af TB-patienter pr. 100.000 indbyggere i forskellige dele af verden: Globalt 178, Afrika 332, Nord- og Sydamerika 36, det østlige Middelhavsområde 173, Europa 63, Sydøstasien 278, og den vestlige Stillehavsregion 139.<ref name=WHO2011Control/> I Canada og Australien er tuberkulose meget mere udbredt blandt [[Oprindelige befolkninger|den oprindelige befolkning]] især i fjerntliggende områder.<ref> {{cite journal|last1=FitzGerald|first1=JM|last2=Wang|first2=L|last3=Elwood|first3=RK|title=Tuberculosis: 13. Control of the disease among aboriginal people in Canada.|journal=CMAJ : Canadian Medical Association journal = journal de l'Association medicale canadienne|date=8. februar 2000|volume=162|issue=3|pages=351-5|pmid=10693593}} </ref><ref> {{cite book |author=Quah, Stella R.; Carrin, Guy; Buse, Kent; Kristian Heggenhougen |title=Health Systems Policy, Finance, and Organization |publisher=Academic Press |location=Boston |year=2009 |pages=424 |isbn=0-12-375087-3 |oclc= |url=http://books.google.ca/books?id=IEXUrc0tr1wC&pg=PA424}} </ref> I USA har den oprindelige befolkning en fem gange så høj dødelighed af TB.<ref> {{cite book |author= Anne-Emanuelle Birn |title= Textbook of International Health: Global Health in a Dynamic World |year=2009|pages=261 |isbn= 9780199885213 |url=http://books.google.ca/books?id=2XBB4-eYGZIC&pg=PT261 |doi= |access-date=}} </ref> Udbredelsen af TB svinger med alderen. I Afrika rammer det mest børn, unge mellem 12 og 18 og unge mennesker.<ref>{{cite web|author=World Health Organization|url=http://www.who.int/tb/publications/global_report/2006/pdf/full_report_correctedversion.pdf|title=Global Tuberculosis Control Report, 2006 – Annex 1 Profiles of high-burden countries|format=PDF|access-date=13. oktober 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060716135331/http://www.who.int/tb/publications/global_report/2006/pdf/full_report_correctedversion.pdf|archive-date=16. juli 2006|url-status=live}}</ref> Men i de lande, såsom USA, hvor der er meget færre tilfælde, er TB mest en sygdom, der rammer de ældre og folk med svækket immunforsvar.<ref name=Robbins/><ref> {{cite web|author=Centers for Disease Control and Prevention|url=http://www.cdc.gov/nchstp/tb/pubs/slidesets/surv/surv2005/default.htm|title=2005 Surveillance Slide Set|date=12. september 2006|access-date=13. oktober 2006}} </ref> == Historie == [[Fil:Mummy at British Museum.jpg|thumb|Egyptisk [[mumie]] på [[British Museum]]. Der er fundet knogleændringer efter TB i rygraden på [[Egypten|egyptiske]] [[mumie]]r.]] Mennesket har lidt af tuberkulose siden [[oldtiden]].<ref name=Lancet11> {{cite journal|last1=Lawn|first1=SD|last2=Zumla|first2=AI |title=Tuberculosis|url=https://archive.org/details/sim_the-lancet_july-2-8-2011_378_9785/page/57|journal=Lancet|date=2. juli 2011|volume=378|issue=9785|pages=57–72|pmid=21420161|doi=10.1016/S0140-6736(10)62173-3}} </ref> De første spor af “M. tuberculosis” er spor af sygdommen i resterne af en bison fra for ca. 17.000 år siden.<ref>{{cite journal |author=Rothschild BM |title=Mycobacterium tuberculosis complex DNA from an extinct bison dated 17,000 years before the present |journal=Clin. Infect. Dis. |volume=33 |issue=3 |pages=305–11 |date=august 2001 |pmid=11438894 |doi=10.1086/321886 |url=http://www.journals.uchicago.edu/cgi-bin/resolve?CID001531 |author2=Martin LD |author3=Lev G |display-authors=3 |last4=Bercovier |first4=Helen |last5=Bar‐Gal |first5=Gila Kahila |last6=Greenblatt |first6=Charles |last7=Donoghue |first7=Helen |last8=Spigelman |first8=Mark |last9=Brittain |first9=David |access-date=12. januar 2014 |archive-date=25. marts 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190325085112/https://www.journals.uchicago.edu/cgi-bin/resolve?CID001531 |url-status=dead }}</ref> Det er dog ikke klart, om tuberkulose opstod i kvæg og så blev overført til mennesket, eller om det er kommet fra en fælles ane.<ref> {{cite journal |author=Pearce-Duvet J |title=The origin of human pathogens: evaluating the role of agriculture and domestic animals in the evolution of human disease|url=https://archive.org/details/sim_biological-reviews_2006-08_81_3/page/369 |journal=Biol Rev Camb Philos Soc |volume=81 |issue=3 |pages=369–82 |year=2006|pmid = 16672105|doi=10.1017/S1464793106007020}} </ref> Forskere har tidligere troet, at mennesket fik tuberkulose fra dyr, da man begyndte af holde husdyr. Men [[gen]]erne i “M. tuberculosis”-komplekset i mennesker er blevet sammenlignet med dem fra dyr, og det har modbevist teorien. Begge stammer af tuberkulosebakterien har en fælles stamfader, som måske har inficeret mennesker helt tilbage til [[den neolitiske revolution]].<ref> {{cite journal|last1=Comas|first1=I|last2=Gagneux|first2=S|title=The past and future of tuberculosis research.|journal=PLoS pathogens|date=oktober 2009|volume=5|issue=10|pages=e1000600|pmid=19855821}} </ref> Skeletdele viser, at forhistoriske mennesker (4000 [[f.Kr.]]) havde TB. Forskere har fundet tuberkuløse skeletændringer i [[Egypten|egyptiske]] [[mumie]]r fra 3000–2400 f.Kr.<ref> {{cite journal |author=Zink A, Sola C, Reischl U, Grabner W, Rastogi N, Wolf H, Nerlich A |title=Characterization of Mycobacterium tuberculosis Complex DNAs from Egyptian Mummies by Spoligotyping |journal=J Clin Microbiol |volume=41 |issue=1 |pages=359–67 |year=2003 |pmid=12517873|doi=10.1128/JCM.41.1.359-367.2003 |pmc=149558}} </ref> "Phthisis" er et græsk ord for “tæring,” som er en gammel betegnelse for lungetuberkulose.<ref> {{cite book|title=The Chambers Dictionary.|year=1998|publisher=Allied Chambers India Ltd.|location=New Delhi|isbn=978-81-86062-25-8|pages=352|url=http://books.google.ca/books?id=pz2ORay2HWoC&pg=RA1-PA352}} </ref> Omkring 460 f.Kr. identificerede [[Hippocrates]] phthisis som datidens mest udbredte sygdom. Folk med phthisis fik feber og hostede blod op. Phthisis havde næsten altid dødelig udgang.<ref>Hippocrates.[https://web.archive.org/web/20050211173218/http://classics.mit.edu/Hippocrates/aphorisms.mb.txt Aphorisms.] Accessed 7 October 2006.</ref> Genetiske studier tyder på, at der var TB i [[Nord- og Sydamerika]] fra ca. år 100 e.Kr.<ref> {{cite journal |author=Konomi N, Lebwohl E, Mowbray K, Tattersall I, Zhang D |title=Detection of Mycobacterial DNA in Andean Mummies |url=https://archive.org/details/sim_journal-of-clinical-microbiology_2002-12_40_12/page/4738 |journal=J Clin Microbiol |volume=40 |issue=12 |pages=4738–40 |year=2002 |pmid=12454182|doi=10.1128/JCM.40.12.4738-4740.2002 |pmc=154635}} </ref> Før den [[industrielle revolution]] forbandt man tit i folkeovertroen tuberkulose med [[vampyr]]er. Når et medlem af en familie døde af TB, kunne de andre smittede i familien også sygne langsomt hen. Man troede, at den første TB-patient havde suget livet ud af de andre.<ref name=sledzik>{{cite journal |last1=Sledzik |first1=Paul S. |last2=Bellantoni |first2=Nicholas |date=juni 1994 |title=Bioarcheological and biocultural evidence for the New England vampire folk belief |journal=American Journal of Physical Anthropology |volume=94 |issue=2 |pages=269–274 |doi=10.1002/ajpa.1330940210 |url=http://www.ceev.net/biocultural.pdf |format=PDF |pmid=8085617 |issn=0002-9483 |access-date=12. januar 2014 |archive-date= 4. oktober 2003 |archive-url=https://web.archive.org/web/20031004001708/http://www.ceev.net/biocultural.pdf |url-status=dead }}</ref> I 1689 etablerede [[Dr. Richard Morton]] den lungetuberkulose, man får af [[tuberkel (anatomi)|tuberkler]] som diagnose.<ref name="WhoNamedIt-Calmette">[http://www.whonamedit.com/doctor.cfm/2413.html Léon Charles Albert Calmette] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041209211631/http://www.whonamedit.com/doctor.cfm/2413.html |date= 9. december 2004 }} hos Who Named It?</ref><ref name="MedHist1970-Trail"> {{cite journal |author=Trail RR |title=Richard Morton (1637-1698) |journal=Med Hist |volume=14|issue=2 |pages=166–74 |date= april 1970 |pmid=4914685 |pmc=1034037 }} </ref> Men TB gav mange symptomer, så TB blev ikke identificeret som en enkelt sygdom før i 1820'erne. Det blev ikke kaldt tuberkulose før i 1839 af [[Johann Lukas Schönlein|J. L. Schönlein]].<ref> Zur Pathogenie der Impetigines. Auszug aus einer brieflichen Mitteilung an den Herausgeber. [Müller’s] ''Archiv für Anatomie, Physiologie und wissenschaftliche Medicin''. 1839, page 82. </ref> Fra 1838 til 1845 bragte Dr. John Croghan, der ejede [[Mammoth Cave]], folk med tuberkulose til hulen, i håb om at helbrede sygdommen med den konstante temperatur og den rene huleluft. De døde inden for et år.<ref>[http://edition.cnn.com/2004/TRAVEL/DESTINATIONS/02/26/mammoth.cave.ap/index.html Kentucky: Mammoth Cave long on history.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060813140746/http://edition.cnn.com/2004/TRAVEL/DESTINATIONS/02/26/mammoth.cave.ap/index.html |date=13. august 2006 }} ''[[CNN]]''. 27. februar 2004. Hentet 8. oktober 2006.</ref> Hermann Brehmer åbnede det første TB-[[sanatorium]] i 1859 i [[Sokołowsko|Sokołowsko, Polen]].<ref name =sanatoria>{{cite journal |author=McCarthy OR |title=The key to the sanatoria |journal=J R Soc Med |volume=94 |issue=8 |pages=413–7 |date=august 2001 |pmid=11461990 |pmc=1281640 |url=http://www.jrsm.org/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=11461990 |access-date=12. januar 2014 |archive-date= 3. august 2012 |archive-url=https://archive.today/20120803180504/http://www.jrsm.org/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=11461990 |url-status=dead }}</ref> I 1865 mente den danske karantænelæge [[Peter Christian Lund]], at TB kunne overføres fra dyr til mennesker på basis af forsøg med inficeret komælk til et barn. Hans forsøg blev i 1879 beskrevet i det medicinske tidsskrift "Nordiskt Medicinskt Arkiv" vol. 11. <ref>[https://archive.org/stream/60531660R.nlm.nih.gov/60531660R_djvu.txt "Anti-vivisection evidences" by Benjamin Bryan 1895]</ref> [[Fil:RobertKoch.jpg|upright|thumb|left|Dr. Robert Koch opdagede tuberkulosebakterien.]] Den bakterie, der giver tuberkulose, “Mycobacterium tuberculosis", blev identificeret og beskrevet den 24. marts 1882 af [[Robert Koch]]. Han modtog [[Nobelprisen i fysiologi eller medicin]] i 1905 for opdagelsen.<ref> [[Nobel Foundation]]. [http://nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/1905/ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1905.] Hentet 7. oktober 2006. </ref> Koch mente ikke, at kvægtuberkulose og menneskelig tuberkulose var det samme. Det gjorde, at det tog længere tid, før man indså, at inficeret mælk var en smittekilde. Senere blev risikoen for overførsel ad denne vej kraftigt reduceret, da man opfandt [[pasteurisering]]sprocessen. Koch erklærede, at et [[glycerin]]-ekstrakt af tuberkel-bakterierne var en "kur" for tuberkulose i 1890. Han kaldte det "tuberkulin". Selvom "tuberkulin" ikke var effektivt, kunne det anvendes til at undersøge, om en person havde præsymptomatisk tuberkulose.<ref> {{cite journal|author=Waddington K |title=To stamp out "So Terrible a Malady": bovine tuberculosis and tuberculin testing in Britain, 1890–1939 |journal=Med Hist |volume=48 |issue=1 |pages=29–48 |date=januar 2004 |pmid=14968644 |pmc=546294 }} </ref> [[Albert Calmette]] og [[Camille Guérin]] var de første, der immuniserede imod tuberkulose i 1906. De bruge en svækket stamme af kvægtuberkulose, og de kaldte vaccinen BCG ([[Bacillus Calmette-Guérin|bacille Calmette-Guérin]]). På dansk kaldes den calmette-vaccinen. Calmette-vaccinen blev først brugt på mennesker i 1921 i [[Frankrig]],<ref name="Bonah">{{cite journal |author=Bonah C|title=The 'experimental stable' of the BCG vaccine: safety, efficacy, proof, and standards, 1921–1933 |journal=Stud Hist Philos Biol Biomed Sci |volume=36 |issue=4 |pages=696–721 |year=2005 |pmid=16337557|doi=10.1016/j.shpsc.2005.09.003}} </ref> men det var først efter anden verdenskrig, at dens anvendelse blev almindelig udbredt i [[De Forenede Stater|USA]], [[Storbritannien]] og [[Tyskland]].<ref name=Comstock> {{cite journal |author=Comstock G |title=The International Tuberculosis Campaign: a pioneering venture in mass vaccination and research |url=https://archive.org/details/sim_clinical-infectious-diseases_1994-09_19_3/page/528 |journal=Clin Infect Dis |volume=19 |issue=3 |pages=528–40 |year=1994|pmid=7811874|doi=10.1093/clinids/19.3.528}} </ref> Tuberkulose var et stort problem i det 19. og det tidlige 20. århundrede, da det var en [[endemisk (epidemiologi)|endemisk]] sygdom blandt de fattige i storbyerne. I 1815 skyldtes et af fire dødsfald i England "tæring". I 1918 var TB skyld i et ud af seks dødsfald i Frankrig. Da videnskaben i 1880'erne opdagede, at TB var smitsom, kom den på listen over [[anmeldelsespligtige sygdomme]] i Storbritannien. Der blev indledt kampagner mod at spytte på offentlige steder, og de smittede fattige blev "opmuntret" til at tage på [[sanatorium|sanatorier]], der mindede om fængsler. Sanatorier for de bedre stillede ydede strålende pleje og konstant medicinsk behandling.<ref name =sanatoria/> Sanatorierne skulle give "frisk luft" og fysisk arbejde. Men selv under de bedste forhold, døde 50% af patienterne inden for fem år ("ca." 1916).<ref name =sanatoria/> I Europa begyndte tuberkulose at blive mere udbredt tidligt i 1600-tallet. TB var på sit højeste i Europa i 1800-tallet, da det var skyld i næsten 25% af alle dødsfald.<ref> {{cite book|last=Bloom|first=editor, Barry R.|title=Tuberculosis : pathogenesis, protection, and control|url=https://archive.org/details/tuberculosispath0000unse|year=1994|publisher=ASM Press|location=Washington, D.C.|isbn=978-1-55581-072-6}} </ref> Dødeligheden faldt med næsten 90% i 1950'erne.<ref> {{cite book|last=Persson|first=Sheryl|title=Smallpox, Syphilis and Salvation: Medical Breakthroughs That Changed the World|year=2010|publisher=ReadHowYouWant.com|isbn=978-1-4587-6712-7|pages=141|url=http://books.google.ca/books?id=-W7ch1d6JOoC&pg=PA141}} </ref> En forbedring af folkesundheden gjorde indhug i tuberkulosetallene, selv før [[streptomycin]] og andre typer antibiotika blev taget i brug. Men sygdommen var stadig en trussel for folkesundheden. Da [[Medical Research Council (UK)|Medical Research Council]] blev dannet i Storbritannien i 1913 var det først med fokus på tuberkuloseforskning.<ref> {{cite book|last=editor|first=Caroline Hannaway,|title=Biomedicine in the twentieth century: practices, policies, and politics|year=2008|publisher=IOS Press|location=Amsterdam|isbn=978-1-58603-832-8|pages=233|url=http://books.google.ca/books?id=o5HBxyg5APIC&pg=PA233}} </ref> I 1946 gjorde [[streptomycin]] det muligt effektivt at behandle TB. Før dette lægemiddel blev indført, var den eneste behandling (bortset fra sanatorier) kirurgiske indgreb. Med "[[pneumothorax]]-teknikken" punkteres en inficeret lunge, så den kan hvile, og tuberkuloselæsionerne kan heles.<ref> {{cite book|last=Shields|first=Thomas|title=General thoracic surgery|year=2009|publisher=Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins|location=Philadelphia|isbn=978-0-7817-7982-1|pages=792|url=http://books.google.ca/books?id=bVEEHmpU-1wC&pg=PA792|edition=7}} </ref> Multiresistent TB har gjort det acceptabelt igen at anvende kirurgi som behandling mod TB-infektioner. Ved de moderne indgreb fjernes syge brysthulrum (kaverner) i lungerne for at mindste antallet af bakterier og give lægemidlerne i blodårerne bedre adgang til de tilbageværende bakterier. Indgrebet begrænser det totale antal bakterier og øger effektiviteten af systemisk antibiotikabehandling.<ref>{{cite journal |author=Lalloo UG, Naidoo R, Ambaram A |title=Recent advances in the medical and surgical treatment of multi-drug resistant tuberculosis |journal=Curr Opin Pulm Med |volume=12 |issue=3 |pages=179–85 |date=maj 2006 |pmid=16582672 |doi=10.1097/01.mcp.0000219266.27439.52 |url=http://meta.wkhealth.com/pt/pt-core/template-journal/lwwgateway/media/landingpage.htm?issn=1070-5287&volume=12&issue=3&spage=179 |access-date=12. januar 2014 |archive-date=10. maj 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130510095840/http://meta.wkhealth.com/pt/pt-core/template-journal/lwwgateway/media/landingpage.htm?issn=1070-5287&volume=12&issue=3&spage=179 |url-status=dead }}</ref> Eksperterne havde håbet, de helt kunne udrydde TB (''se også'' [[kopper]]), men de [[modstandsdygtige]] stammer, der er opstået siden 1980'erne gør det mindre sandsynligt. Tuberkulose kom så stærkt tilbage, at WHO i 1993 erklærede det en global sundhedsnødsituation.<ref>{{cite web|title=Frequently asked questions about TB and HIV|url=http://www.who.int/tb/hiv/faq/en/index.html|work=World Health Organization|access-date=15. april 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20041225163604/http://www.who.int/tb/hiv/faq/en/index.html|archive-date=25. december 2004|url-status=live}}</ref> == Samfund og kultur == {{Forældet-afsnit}} [[WHO|Verdenssunhedsorganisationen]] og [[Bill and Melinda Gates Foundation]] støtter en ny hurtigvirkende test, der kan bruges i lande med en lav eller mellemhøj indtægt.<ref name=Xpert2011> {{cite journal|last1=Lawn|first1=SD|last2=Nicol|first2=MP|title=Xpert® MTB/RIF assay: development, evaluation and implementation of a new rapid molecular diagnostic for tuberculosis and rifampicin resistance.|journal=Future microbiology|date=september 2011|volume=6|issue=9|pages=1067-82|pmid=21958145}} </ref><ref> {{cite news|url=http://www.reuters.com/article/idUSTRE6B71RF20101208 |title=WHO says Cepheid rapid test will transform TB care|work= Reuters | date=8. december 2010}} </ref> I 2011 har mange fattige steder stadig kun adgang til dyrkning af opspyt.<ref> {{cite journal|last1=Lienhardt|first1=C|last2=Espinal|first2=M|last3=Pai|first3=M|last4=Maher|first4=D|last5=Raviglione|first5=MC|title=What research is needed to stop TB? Introducing the TB Research Movement.|journal=PLoS medicine|date=november 2011 |volume=8|issue=11|pages=e1001135|pmid=22140369|doi=10.1371/journal.pmed.1001135|pmc=3226454}} </ref> I 2010 havde Indien det højeste antal TB-tilfælde på verdensplan. En af årsagerne er, at det private sundhedsvæsen ikke behandler sygdommen godt. Programmer som [[Revised National Tuberculosis Control Program]] er med til at reducere TB-niveauet blandt dem, der er under et offentligt sundhedsvæsen.<ref name="Bhargava">{{cite journal |author=Anurag Bhargava, Lancelot Pinto, Madhukar Pai |title=Mismanagement of tuberculosis in India: Causes, consequences, and the way forward |journal=Hypothesis |volume=9 |issue=1 |pages=e7 |year=2011 |url=http://www.hypothesisjournal.com/?p=989 |access-date=12. januar 2014 |archive-date=12. januar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200112192507/http://www.hypothesisjournal.com/?p=989 |url-status=dead }}</ref><ref> {{cite journal|last=Amdekar|first=Y|title=Changes in the management of tuberculosis.|journal=Indian journal of pediatrics|date=juli 2009|volume=76|issue=7|pages=739-42|pmid=19693453}} </ref> == Forskning == {{Forældet-afsnit}} Calmette-vaccinen har sine begrænsninger, og der forskes stadig i at udvikle nye TB-vacciner.<ref name=VacRes2011> {{cite journal|last1=Martín Montañés|first1=C|last2=Gicquel|first2=B|title=New tuberculosis vaccines.|journal=Enfermedades infecciosas y microbiologia clinica|date=marts 2011 |volume=29 Suppl 1|pages=57–62|pmid=21420568|doi=10.1016/S0213-005X(11)70019-2}} </ref> Flere potentielle kandidater er nu i fase I og II [[Klinisk undersøgelse|kliniske forsøg]].<ref name=VacRes2011/> To hovedstrategier forsøger at forbedre de eksisterende vacciners effektivitet. Det ene tilføjer en subenhedsvaccine til calmette-vaccinen. Den anden strategi prøver at skaber nye og bedre levende vacciner.<ref name=VacRes2011/> [[MVA85A]] er et eksempel på en [[subenhedsvaccine]], der er i forsøgsstadiet i Sydafrika. MVA85A er baseret på en genetisk modificeret [[vaccinia]]-virus.<ref name=Ibanga_2006> {{cite journal |author=Ibanga H, Brookes R, Hill P, Owiafe P, Fletcher H, Lienhardt C, Hill A, Adegbola R, McShane H |title=Early clinical trials with a new tuberculosis vaccine, MVA85A, in tuberculosis-endemic countries: issues in study design |journal=Lancet Infect Dis |volume=6 |issue=8|pages=522–8 |year=2006 |doi= 10.1016/S1473-3099(06)70552-7| pmid = 16870530}} </ref> Det håbes, at vaccination kan spille en stor rolle i behandlingen af latent og aktiv TB.<ref> {{cite journal|author=Kaufmann SH|title=Future vaccination strategies against tuberculosis: Thinking outside the box|journal=Immunity|year=2010|volume=33|pages=567–77|pmid = 21029966|doi=10.1016/j.immuni.2010.09.015|issue=4}} </ref> For at fremme yderligere opdagelser har forskere og politiske beslutningstagere udviklet nye økonomiske modeller for udvikling af vacciner, bl.a. priser, skatteincitamenter og [[advance market commitments|AMC]].<ref> {{cite journal|author=Webber D, Kremer M|url=http://www.who.int/bulletin/archives/79(8)735.pdf |title=Stimulating Industrial R&D for Neglected Infectious Diseases: Economic Perspectives |journal=Bulletin of the World Health Organization|volume=79|issue=8|year=2001|pages=693–801}} </ref><ref>{{cite journal|author=Barder O, Kremer M, Williams H|url=http://www.bepress.com/ev/vol3/iss3/art1|title=Advance Market Commitments: A Policy to Stimulate Investment in Vaccines for Neglected Diseases|journal=The Economists' Voice|volume=3|year=2006|issue=3|doi=10.2202/1553-3832.1144|access-date=12. januar 2014|archive-date= 5. november 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20061105083659/http://www.bepress.com/ev/vol3/iss3/art1|url-status=dead}}</ref> Flere grupper deltager i forskningen, bl.a. [[Stop TB Partnership]],<ref> {{cite book|last=Economic|author =Department of Social Affairs|title=Achieving the global public health agenda : dialogues at the Economic and Social Council|year=2009|publisher=United Nations|location=New York|isbn=978-92-1-104596-3|pages=103|url=http://books.google.ca/books?id=VeF9dv74C4MC&pg=PA103}} </ref> [[South African Tuberculosis Vaccine Initiative]] og [[Aeras Global TB Vaccine Foundation]].<ref> {{cite book|last=Jong|first=[edited by] Jane N. Zuckerman, Elaine C.|title=Travelers' vaccines|year=2010|publisher=People's Medical Pub. House|location=Shelton, CT|isbn=978-1-60795-045-5|pages=319|url=http://books.google.ca/books?id=BKRpWFEy66wC&pg=PA319|edition=2}} </ref> Aeras Global TB Vaccine Foundation modtog i 2007 en gave på over 280 million US dollar fra [[Bill and Melinda Gates Foundation]] til at udvikle og få godkendt en forbedret vaccine mod tuberkulose, der kan bruges i hårdt belastede lande.<ref>{{Cite web|last=Bill and Melinda Gates Foundation Announcement|title=Gates Foundation Commits $82.9 Million to Develop New Tuberculosis Vaccines|date=2004-02-12|url=http://www.globalhealth.org/news/article/4134|access-date=12. januar 2014|archive-date=10. oktober 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20091010163118/http://www.globalhealth.org/news/article/4134|url-status=dead}}</ref><ref> {{Cite web|last=Nightingale|first=Katherine|title=Gates foundation gives US$280 million to fight TB|date=2007-09-19|url=http://www.scidev.net/en/news/gates-foundation-gives-us280-million-to-fight-tb.html}} </ref> == Hos andre dyr == Mykobakterier rammer mange dyr og fugle,<ref> {{cite journal|last1=Shivaprasad|first1=HL|last2=Palmieri|first2=C|title=Pathology of mycobacteriosis in birds.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=januar 2012 |volume=15|issue=1|pages=41-55, v-vi|pmid=22244112}} </ref> gnavere,<ref> {{cite journal|last1=Reavill|first1=DR|last2=Schmidt|first2=RE|title=Mycobacterial lesions in fish, amphibians, reptiles, rodents, lagomorphs, and ferrets with reference to animal models.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=januar 2012 |volume=15|issue=1|pages=25-40, v|pmid=22244111}} </ref> og krybdyr.<ref> {{cite journal|last=Mitchell|first=MA|title=Mycobacterial infections in reptiles.|journal=The veterinary clinics of North America. Exotic animal practice|date=januar 2012|volume=15|issue=1|pages=101-11, vii|pmid=22244116}} </ref> Underarten “Mycobacterium tuberculosis” ses sjældent hos vilde dyr.<ref> {{cite book|last=Wobeser|first=Gary A.|title=Essentials of disease in wild animals|year=2006|publisher=Blackwell Publ.|location=Ames, Iowa [u.a.]|isbn=978-0-8138-0589-4|pages=170|url=http://books.google.ca/books?id=JgyS6fxVasYC&pg=PA170|edition=1}} </ref> Der har været bestræbelser i gang for at udrydde kvægtuberkulose, der skyldes “[[Mycobacterium bovis]]”, hos kvæg- og hjortebestande i [[New Zealand]], og de har været ret vellykkede.<ref> {{cite journal|last1=Ryan|first1=TJ|last2=Livingstone|first2=PG|last3=Ramsey|first3=DS |last4=de Lisle|first4=GW|last5=Nugent|first5=G|last6=Collins|first6=DM|last7=Buddle|first7=BM|title=Advances in understanding disease epidemiology and implications for control and eradication of tuberculosis in livestock: the experience from New Zealand.|journal=Veterinary microbiology|date=25. februar 2006|volume=112|issue=2-4|pages=211-9|pmid=16330161}} </ref> Bestræbelser i Storbritannien har ikke haft samme held.<ref> {{cite journal|last1=White|first1=PC|last2=Böhm|first2=M|last3=Marion|first3=G|last4=Hutchings|first4=MR|title=Control of bovine tuberculosis in British livestock: there is no 'silver bullet'.|journal=Trends in microbiology|date=september 2008 |volume=16|issue=9|pages=420-7|pmid=18706814}} </ref><ref> {{cite journal|last1=Ward|first1=AI|last2=Judge|first2=J|last3=Delahay|first3=RJ|title=Farm husbandry and badger behaviour: opportunities to manage badger to cattle transmission of Mycobacterium bovis?|journal=Preventive veterinary medicine|date=1. januar 2010|volume=93|issue=1|pages=2-10|pmid=19846226}} </ref> '''Tuberkulose''' er den mest almindelige dødelige [[infektion]]ssygdom i [[verden]] i dag. Den forårsages af en [[bakterie|mykobakterie]], normalt ''[[Mycobacterium tuberculosis]]'', men andre af det såkaldte tuberkulosekompleks kan også give tuberkulose. Smitten sker ved dråbeinfektion, i det bakterierne indåndes i mikroskopiske vanddråber, der kommer fra en anden person med '''lungetuberkulose'''. Ved hoste, tale og nysen spredes de små dråber i luften. Tuberkulose angriber som oftest lungerne. Infektionen kan dog ramme [[centralnervesystem]]et ved at sprede sig med [[blod]]et. [[antibiotikaresistens|Antibiotikaresistente]] bakterier gør det vanskeligt at behandle sygdommen. På verdensplan dør ca. 1,4 million mennesker hvert år af tuberkulose.<ref>[http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tuberkulose.aspx Tuberkuklose. Statens Serum Institut]</ref> == Historie == Forskerne mener, at '''tuberkulose'''n bevægede sig som en [[zoonose]] fra [[drøvtygger]]e til mennesker i [[egypt]]isk bondestenalder. Spor af tuberkulose er fundet i [[skelet]]ter fra [[Nubien]] og Egypten fra ca 3000 f.Kr.<ref>[http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1034196/pdf/medhist00129-0055.pdf (s. 370)]</ref> Tuberkulose var kommet til [[Danmark]] ca 500 f.Kr. Franske forskere har fundet tre millioner år gamle spor af sygdommen i det østlig Afrika.<ref>Alt om historie, nr 2, 2005, side 6, ''Nyt fra historien''</ref> I Danmark er sygdommen kaldt lungesot. Den er beskrevet som en af de største dødsårsager i 1800'tallet.<ref>Alt om historie, nr 6, 2013, side 6, ''Tuberkulose nedbrød ofrenes lunger''</ref> == Behandling af tuberkulose == Da mykobakterierne er lejret inden i kroppens celler, har de fleste [[antibiotikum|antibiotika]] dårlig eller ingen effekt, hvorfor det er obligatorisk at behandle med 3-4 stoffer samtidigt. Endvidere har mykobakterierne en lang delingstid, hvorfor man er nødt til at fortsætte behandlingen i 6 måneder. Som følge af den lange behandlingstid øges risikoen for bivirkninger og fremkaldelse af [[antibiotikaresistens]].<ref>Christophersen, Bolette et al. ''Kompendium i farmakologi'' (2. udgave, 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. {{ISBN|978-87-7749-368-3}}, side 236</ref> == Resistente tuberkulosebakterier == Den multiresistente ''Mycobacterium Tuberculosis'' er i dag skyld i 190.000 årlige dødsfald på verdensplan, et tal der forventes at stige voldsomt i takt med den stigende antibiotikaresistens <ref>{{cite web|url=https://www.theguardian.com/society/2017/oct/08/world-faces-antibiotic-apocalypse-says-chief-medical-officer|title='Antibiotic apocalypse':doctors sound alarm over drug resistance|publisher=[[The Guardian]]|date=2017-10-08|access-date=2017-10-19}}</ref> I begyndelsen af 2013 opererer sundhedsvæsenet med tre typer resistente tuberkulosebakterier: multiresistente, ekstremt resistente og fuldkommen resistente eller totalt resistente tuberkulosebakterier, der kræver meget lang og kostbar antibiotikabehandling og for de totalt resistente en eksperimentel behandling, hvis udfald ikke kan forudsiges.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/nu-er-tuberkulose-praktisk-talt-uhelbredelig? Nu er tuberkulose praktisk talt uhelbredelig. Videnskab.dk marts 2013]</ref> Et hold forskere på [[Albert Einstein College of Medicine]] i [[New York City|New York]], [[USA]], har i 2013 ved et tilfælde opdaget, at almindeligt [[C-vitamin]] kan dræbe resistente turberkulose bakterier [[in vitro]] (laboratorieforsøg). Forskerne opfordrer til yderligere studier i den potentielle anvendelse af C-vitamin som turbekulose behandling.<ref>[http://www.the-scientist.com/?articles.view/articleNo/35647/title/Vitamin-C-Slays-TB-Bacteria/Vitamin C Slays TB Bacteria (The Scientist 21-05-2013)]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.alternativ.info/doc/nyheder/ny20130530_tuberkulose-c-vitamin.mv |title=Forunderlige C-vitamin slår til igen – kan angiveligt virke mod multiresistent TB (Alternativinfo 30-05-2013) |access-date=30. maj 2013 |archive-date=26. marts 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140326044220/http://www.alternativ.info/doc/nyheder/ny20130530_tuberkulose-c-vitamin.mv |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{Reflist|2}} == Eksterne links == {{Commonskat|Tuberculosis}} * [http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-dansk-vaccine-skal-udrydde-tuberkulose Ny dansk vaccine skal udrydde tuberkulose. Videnskab.dk, marts 2012] * [http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/tuberkulose.htm Tuberkulose. netdoktor.dk] * [http://videnskab.dk/krop-sundhed/portraetter-af-verdens-12-farligste-bakterier-del-2 Portrætter af verdens 12 farligste bakterier. Videnskab.dk] * [http://illvid.dk/files/bonnier-ill/pdf/DKIV_9080.pdf Mirakelmedicin mod verdens værste bakterie. Illustreret videnskab, 2005]{{Dødt link|date=marts 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://msf.dk/artikler/medicinsk-leksikon/tuberkulose/ Tuberkulose, Læger uden Grænsers medicinske leksikon] == Se også == * [[Luftvejsinfektion]] * [[Lungebetændelse]] * [[Antibiotikaresistens]] * [[Miliærtuberkulose]] * [[Kvægtuberkulose]] (bovin tuberkulose) * [[Para-aminosalicylsyre]] (PAS) * [[Streptomycin]] * [[Isoniazid]] * [[Ethambutol]] * [[Pyrazinamid]] * [[Rifampicin]] {{autoritetsdata}} {{lovende}} [[Kategori:Tuberkulose| ]] [[Kategori:Aktinobakterier]] d5qerkb124c83y5w7q7dwnmbsddfgvr 0 21998 12349371 12177627 2026-09-05T16:27:35Z Brodmann10 333783 Tilrettet og udvidet artikel, inkl. kildetilføjelser. 12349371 wikitext text/x-wiki [[Fil:Den_ældste_håndfæstning_(9288945185).jpg|thumb|[[Christian 1.]]<nowiki/>s håndfæstning fra [[1448]]. Fra den [[Huset Oldenborg|oldenborgske slægts]] tronbestigelse blev det fast praksis, at hver nytiltrædende dansk konge udstedte en håndfæstning.]] En '''håndfæstning''' (fra [[latin]] [[manifest]]; [[plattysk]] ''hantveste'', ''hantvestinge'') var i almindelig dansk sprogbrug en skriftlig forpligtelse, navnlig et af kongen før [[Kroning|kroningen]] afgivet og beseglet løfte om at overholde nærmere angivne retsregler, forpligtelser og [[privilegier]] for rigets forskellige [[stænder]].<ref name="Salmonsen1949">{{Cite encyclopedia|title=Håndfæstning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0765.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=2037}}</ref><ref name="Mackeprang1919">{{Cite encyclopedia|title=Haandfæstning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Mackeprang|first=Carl Mouritz Clod|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=10.|edition=2.|year=1919|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0595.html|pages=573|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Mouritz Mackeprang}}</ref> I det danske [[valgkongedømme]] i [[middelalderen]] og [[renæssancen]] havde håndfæstningen karakter af en aftale mellem kongen, eller hans [[Værgemål|værge]], hvis kongen endnu var umyndig, og de stormænd eller den [[adel]], der medvirkede ved kongevalget. Den fastlagde kongens rettigheder og pligter samt stændernes privilegier og fungerede dermed som en begrænsning af kongemagten. Håndfæstningerne var navnlig udtryk for stormændenes modstand mod kongernes forsøg på at udvide deres magt.<ref name="Boegh2012">{{Harvnb|Bøgh|2012|}}</ref> Institutionen havde baggrund i den middelalderlige [[Germanske folkeslag|germanske]] forestilling om kongen og folket som samvirkende statsorganer med hver deres rettigheder og forpligtelser. Ved regentskifte blev den gensidige respekt for disse rettigheder og pligter traditionelt tilsikret ved [[Ed (løfte)|eder]], som konge og folk aflagde over for hinanden, og kongens ed blev betragtet som en forudsætning for folkets pligt til at adlyde ham. I valgmonarkier udviklede dette sig til, at tronkandidater kunne afkræves kongeforsikringer, håndfæstninger eller valgkapitulationer, som kunne sikre stormandsstanden betydelige fordele på både kongemagtens og statens bekostning.<ref name="Boethius1911">{{Cite encyclopedia|title=Konungaförsäkran|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|last1=Boëthius|first1=Simon Johannes|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=14.|edition=2.|year=1911|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbn/0498.html|pages=932–934}}</ref> == Begreb og retlig karakter == Begrebet håndfæstning blev ikke anvendt entydigt. I den almindelige og også i ældre officielt anerkendte danske betydning betegnede det kongens skriftlige løfte til undersåtterne før kroningen om at overholde bestemte retsregler og stænderprivilegier. I senere middelalderligt lovsprog kunne ordet imidlertid også anvendes som betegnelse for en kongelig [[Forordning (Danmark)|forordning]], uden at denne var knyttet til et tronskifte. Selv gensidige forpligtelsesbreve mellem [[fyrste]] og folk kunne betegnes som håndfæstninger. Således kaldte den i [[1360]] udstedte [[landefred]] sig selv en håndfæstning.<ref name="Mackeprang1919" /> == Håndfæstninger i Danmark == I middelalderen og renæssancen var Danmark et [[valgkongedømme]], hvor kongemagten ikke automatisk gik i arv, men hvor kongerne blev valgt af adelen og rigets stormænd. I forbindelse med valget indgik den kommende konge, eller hans værge hvis han endnu var umyndig, en aftale med adelen om de betingelser, hvorunder han skulle udøve kongemagten. Håndfæstningen fastlagde dermed både kongens rettigheder og pligter og de enkelte stænders privilegier. Den aftale, som [[Erik Klipping]] i [[1282]] indgik med landets stormænd, betegnes som Danmarkshistoriens første håndfæstning.<ref name="DSD">{{Cite web|title=Håndfæstning|url=https://denstoredanske.lex.dk/h%C3%A5ndf%C3%A6stning|website=Den Store Danske|language=da}}</ref> Anvendes håndfæstningsbegrebet derimod i den snævrere betydning af det ved tronbestigelsen afgivne løfte, som direkte begrænsede kongens magt, var [[Christoffer 2.]] i [[1320]] den første danske konge, hvis kongemagt blev indskrænket ved en håndfæstning. Fra 1320 afgav danske konger ved tronbestigelsen beseglede løfter om at overholde nærmere opregnede forpligtelser.<ref name="Salmonsen1949" /><ref name="Mackeprang1919" /> Først fra den [[Huset Oldenborg|oldenborgske slægts]] tronbestigelse i [[1448]] blev det fast praksis, at hver nytiltrædende konge skulle udstede en håndfæstning. I den ældre periode blev håndfæstningernes indhold og enkelte bestemmelser fastlagt ved forhandling mellem kongen og en yderst ubestemt kreds af de stormænd, der deltog i kongevalget. Senere foregik forhandlingerne mellem [[kansler]]en på kongens vegne og [[Rigsrådet]], som også medbeseglede den endelige udfærdigelse.<ref name="Mackeprang1919" /> Under unionstiden blev der undertiden udstedt særskilte håndfæstninger for [[Norge]] og [[Sverige]]. Denne praksis forsvandt med unionens ophør i [[1523]] og Norges ændrede statsretlige stilling efter [[1536]].<ref name="Mackeprang1919" /> === Indhold og betydning === De danske håndfæstninger indeholdt blandt andet bestemmelser om, at kongen regelmæssigt skulle rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skulle sikres. Kongen skulle indkalde "rigets bedste mænd" til [[danehof]] og regere landet "i fælling" med dem. Håndfæstningerne indeholdt desuden en regel om beskyttelse mod vilkårlig fængsling. Efter forbillede i den regel om rettigheder, der i [[England]] var blevet fastslået ved [[Magna Carta]] i [[1215]] og senere stadfæstet gennem [[habeas corpus]], kunne ingen storborger fængsles vilkårligt. De lavere stænder var ikke omfattet af denne beskyttelse. Bestemmelsen ydede således den beskyttede enkelte person værn mod vilkårlig magtudøvelse fra herskeren eller dennes håndgangne mænd. Håndfæstningerne kunne i kraft af deres begrænsninger af kongens råderum sikre stormandsstanden omfattende politiske fordele. Dette svarede til et mere generelt mønster i middelalderens valgmonarkier, hvor tronkandidater gennem kongeforsikringer, håndfæstninger eller valgkapitulationer kunne pålægges betingelser, der styrkede stormandsklassen på kongemagtens og undertiden også på statens bekostning.<ref name="Boethius1911" /> === Ophør === {{Yderligere|Kongeloven}} [[Fil:Frederik_3´s_håndfæstning_med_hul,_hvor_hans_underskrift_havde_været.jpg|thumb|[[Frederik 3.]]<nowiki/>s håndfæstning fra [[1648]], den sidste danske håndfæstning. Hullet i dokumentet er på det sted, hvor kongens underskrift var indtil det blev fjernet i forbindelse med indførelsen af [[enevælden]] i [[1660]].]] Den sidste danske håndfæstning blev afgivet af [[Frederik 3.]] ved hans tronbestigelse i [[1648]].<ref name="Salmonsen1949" /> Med indførelsen af [[enevælden]] i [[1660]] blev Danmark et [[arvekongedømme]], således at tronen ikke længere beroede på et valg, men gik videre til den afdøde konges søn eller, hvis der ikke fandtes en søn, en anden arving. Dermed bortfaldt grundlaget for håndfæstningerne som betingelser for valget af en ny konge, og institutionen forsvandt.<ref name="Mackeprang1919" /> [[Kongeloven]] af [[1665]] fastlagde herefter en gang for alle kongens magt og gjorde dermed ende på den type kongeforsikringer, som havde præget det tidligere danske valgkongedømme.<ref name="Boethius1911" /> Mere generelt blev håndfæstninger og tilsvarende kongeforsikringer i Europa fortrængt, efterhånden som arvelige monarkier og en stærkere fyrstemagt vandt frem ved begyndelsen af nyere tid. Efter det [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarkis]] gennembrud blev de ældre håndfæstninger og gensidige kongeeder i flere lande erstattet af monarkens ed på [[Forfatning|forfatningen]] ved tronbestigelsen.<ref name="Boethius1911" /> == Udfærdigelse og opbevaring == Håndfæstningerne blev formentlig fra begyndelsen udfærdiget i flere eksemplarer. Under rigsrådsregimentet blev Rigsrådets eksemplar anset for den egentlige original, mens selve håndfæstningens karakter af rigslovgivning taler imod, at der skulle have eksisteret forskellige udfærdigelser for de enkelte danske [[Landsdel|landsdele]].<ref name="Mackeprang1919" /> Mange af de danske håndfæstninger er skrevet på [[latin]] og opbevares i [[Rigsarkivet]] i København. [[Hans af Danmark|Kong Hans']] håndfæstning fra [[1483]] har tidligere været udstillet i Vandrehallen i [[Folketinget]].<ref name="KD2011">{{Cite news | author = Henrik Hoffmann-Hansen | title = Grundloven er gået i stykker | publisher = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 23. marts 2011 | url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/412955:Danmark--Grundloven-er-gaaet-i-stykker }}</ref> == Tilsvarende institutioner i andre lande == Håndfæstninger og beslægtede kongeforsikringer forekom også uden for Danmark. I det [[Det Tysk-romerske Rige|Tysk-romerske Rige]] måtte kejserne fra og med [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]] før deres valg underskrive en "Wahlkapitulation". Dens indhold blev fastlagt af [[kurfyrste]]rne og efter [[Den Westfalske Fred]] af samtlige [[rigsstand|rigsstænder]]. Fra [[1711]] blev valgkapitulationen "bestandig", dvs. udformet således, at den skulle gælde for alle følgende kejsere.<ref name="Mackeprang1919" /> === Norge og Sverige === I [[Norge]], der tidligt blev et arverige, og i Sverige blev indholdet af kongens ed allerede i middelalderen fastlagt i lovgivningen. I Norge skete dette i ''hirdskråen'', kapitel 6, og den norske landslov II, 8, mens den svenske kongeed blev reguleret i kongebalken i landslovene, henholdsvis kapitel 5 i [[Magnus Eriksson]]s landslov og kapitel 4 i [[Christoffer af Bayern|Kristoffers]] landslov. For Norge mistede denne lovfæstelse sin betydning som følge af [[Danmark-Norge|foreningen med Danmark]]. Den svenske kongebalks udførlige kongeed, der bestod af syv punkter, blev derimod udgangspunktet for Sveriges efterfølgende konstitutionelle udvikling.<ref name="Boethius1911" /> Så længe Sverige havde indenlandske konger, hindrede den lovfæstede kongeed fremkomsten af egentlige aristokratiske kongeforsikringer, selv om kongerne fortsat blev valgt. [[Albrecht af Mecklenburg|Albrekt af Mecklenburg]] måtte imidlertid i [[1371]] afgive en kongeforsikring, der gjorde rådsaristokratiet til den dominerende politiske magt. Under [[Kalmarunionen|unionen med Danmark]] gav manglen på en fast unionsordning rådsaristokratiet mulighed for at gennemtvinge kongeforsikringer, som dels regulerede unionsforholdene, dels udvidede aristokratiets egen magt på kongens og det almennes bekostning.<ref name="Boethius1911" /> Ved [[Gustav Vasa|Gustav 1.s]] tronbestigelse blev kongebalkens kongeed, om end i noget ændret form, igen gjort til det eneste rettesnor for kongens og folkets indbyrdes magtstilling. Fra denne periode blev eden aflagt ved kroningen, og ordningen blev yderligere sikret ved indførelsen af arvekongedømmet i [[1544]]. Frygten for [[Sigismund 3. Vasa af Polen|Sigismunds]] katolicisme fik imidlertid stænderne til i [[1594]] at afkræve ham en særskilt kongeforsikring, hvorefter kongeforsikringer igen kom i brug ved siden af kongeeden. De indeholdt bestemmelser til sikring af den lutherske statskirke og stændernes privilegier, men bestod derudover hovedsagelig af omskrivninger af kongeedens bestemmelser. Kongeeden blev samtidig forsynet med henvisninger til kongeforsikringerne, men forblev i øvrigt i hovedsagen uændret.<ref name="Boethius1911" /> I [[Gustav 2. Adolf]]s kongeforsikring fra [[1611]] blev der optaget enkelte forfatningsretlige bestemmelser, som gik videre end kongeeden. De fik imidlertid ingen praktisk betydning under hans regering og blev for størstedelens vedkommende udeladt af [[Dronning Christina|Christinas]], [[Karl 10. Gustav]]s og [[Karl 11.]]s kongeforsikringer. Efter enevældens indførelse lod Karl 11. udarbejde en permanent kongeforsikring tilpasset det nye styre, men denne forblev et forslag. [[Karl 12.]] afgav hverken kongeed eller kongeforsikring.<ref name="Boethius1911" /> Under den svenske [[frihedstiden|frihedstid]] kunne de detaljerede konstitutionelle bestemmelser i regeringsformerne af [[1719]] og [[1720]] samt rigsdagsordningen af [[1723]] have gjort udførlige kongeforsikringer overflødige. De blev ikke desto mindre afgivet ved hvert regentskifte. Forsikringerne gengav ikke alene hovedtrækkene i de nævnte grundlove, men lagde yderligere begrænsninger på kongemagten. I den kongelige stadfæstelse af 1734 års lov blev kongeforsikringen desuden nævnt som en af de retskilder, der i stedet for den gamle kongebalk skulle regnes som fundamentallov.<ref name="Boethius1911" /> De i [[1766]] fastsatte former for ændring af en sådan lov blev imidlertid ikke fulgt ved den kongeforsikring, som [[Gustav 3.]] måtte afgive ved sin kroning i [[1772]]. Ved revolutionen samme år mistede kongeforsikringen sin gyldighed, og den ophørte fremover med at have karakter af grundlov. Regeringsformen af 1772 § 2 bestemte, at alene landslovens kongebalk sammen med regeringsformen skulle være rettesnor for rigets styrelse.<ref name="Boethius1911" /> På kongens forslag vedtog stænderne i [[1779]] ganske vist en ny kongeforsikring, men denne indeholdt alene et løfte om, at kongen skulle regere efter den gældende regeringsform. Den var tænkt som en permanent kongeforsikring og blev også aflagt af [[Gustav 4. Adolf af Sverige|Gustav 4. Adolf]], dog med enkelte ændringer som følge af Forenings- og sikkerhedsakten.<ref name="Boethius1911" /> Det samme princip blev videreført ved grundlæggelsen af den svenske statsordning af [[1809]]. Kongen og stænderne vedtog en permanent kongeforsikring, som blev optaget i rigsdagsbeslutningen af 2. maj [[1810]] § 8. Den indeholdt alene et løfte om at regere efter de gældende grundlove, den almindelige lov og lovlige forordninger og skulle aflægges uændret af hver ny konge. Kongeforsikringen var ikke selv grundlov og blev ikke omtalt i grundlovene. En af disse henviste dog til den forsikring, som [[Karl 14. Johan af Sverige|Karl Johan]] havde afgivet for sig selv og sit hus som betingelse for sit valg til tronfølger; heller ikke denne indeholdt bestemmelser, der gik videre end de gældende grundlove. Den permanente kongeforsikring af 1810 blev af den tiltrædende konge aflagt for statsrådet og fungerede ligeledes som formular for kroningseden, når en kroning fandt sted, idet selve kroningen ikke var foreskrevet i de på daværende tidspunkt gældende grundlove.<ref name="Boethius1911" /> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * [http://www.udfordringer.dk/dk1000/nogleord/default.asp?ord=handfaestning Danmark i 1000 år på TV 2] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110719132508/http://www.udfordringer.dk/dk1000/nogleord/default.asp?ord=handfaestning |date=19. juli 2011 }} * [http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/RAsaml/foer1848/kongehus/B0204.htm Rigsarkivets side om håndfæstningerne] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20031227095439/http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/RAsaml/foer1848/kongehus/B0204.htm |date=27. december 2003 }} * Bøgh, Anders (2012) "[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/haandfaestning/ Håndfæstning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200511032000/https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/haandfaestning/ |date=11. maj 2020 }}" på ''danmarkshistorien.dk'' * Matzen, ''Danske Kongers Håndfæstninger'', Universitetsprogram, København 1889. [[Kategori:Danmarks politik]] [[Kategori:Danmark i middelalderen]] [[Kategori:Retshistorie i middelalderen]] [[Kategori:Feudalisme]] [[Kategori:Retshistorie]] dpwbws4jty6y58mny5i3oa99w9u4vup 0 22984 12349545 12326450 2026-09-05T23:10:47Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349545 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = Thomas Edison | billede = Edison and phonograph edit2.jpg | billedtekst = Edison og hans [[fonograf]], ca. 1878. {{byline|[[Mathew Brady]]}} | fnavn = Thomas Alva Edison | født = {{fødselsdato|1847|2|11}} | fsted = [[Milan (Ohio)|Milan]], [[Ohio]], [[USA]] | død = {{Dødsdato og alder|1931|10|18|1847|2|11}} | dsted = [[West Orange]], [[New Jersey]], USA | dødsårsag = | hvilested = | religion = | politik = | andre_navne = | bopæl = | nationalitet = {{flagikon|USA}} Amerikansk | kendt_for = | arbejde = [[Telegrafist]] <br /> [[Opfinder]] | aktive_år = | uddannelsessted = | ægtefæller = | børn = | forældre = | familie = | hæder = | påvirket = <!-- (påvirket af) --> | har_påvirket = <!-- (har påvirket) --> | signatur = Thomas Alva Edison Signature.svg | fodnoter = | billedstørrelse = }} [[Fil:A day with Thomas A. Edison.webm|thumb|thumbtime=1|upright=1.1|''A Day with Thomas Edison'' (1922)]] {{lyt|filnavn=Thomas Edison Mary had lamb.ogg|titel=Mary Had a Little Lamb|beskrivelse=Thomas Edison reciterer "Mary Had a Little Lamb"}} '''Thomas Alva Edison''' (født [[11. februar]] [[1847]] i [[Milan (Ohio)|Milan]], [[Ohio]], død [[18. oktober]] [[1931]] i [[West Orange]], lidt nordvest for [[Newark]], [[New Jersey]]<ref>{{Cite Gravsted.dk|navn=thomasedison}}</ref>) var en [[USA|amerikansk]] [[telegraf]]ist, opfinder og forretningsmand som udviklede en lang række vigtige [[forbrugsvarer]]. Blandt hans opfindelser var [[fonograf]]en (1877), en forbedring af den elektriske [[glødelampe]] (1879) og [[diktafon]]en (1887). Edison har patent på over 1.000 opfindelser. Han var en af de første i verden med privat udendørs [[Swimmingpool|pool]] i sit sommerhus i Florida, ''Edison & Ford Winter Estates''. == Thomas Edisons tidlige liv == Thomas Edison blev født 11. februar 1847. Hans forældre tilhørte middelklassen i byen Milan i staten Ohio. Edison var igennem sin skoletid konstant på jagt efter viden. Da han fyldte syv år, fik hans lærer, præsten, nok af hans spørgen og hans selvcentrerede adfærd. Læreren mente, at den hyperaktive drengs hjerne var dum og forvirret, og at det hang sammen med hans store hoved. Hans tunghørhed spillede ikke ind ved vurderingen. Fru Edison tog straks Thomas ud af skolen og underviste ham hjemme. Hun var overbevist om, at sønnens usædvanlige opførsel og fysiske fremtoning var tegn på hans bemærkelsesværdige intelligens. Da Thomas var 11 år gammel, prøvede hans forældre at mætte hans nysgerrighed ved at lære ham at bruge det offentlige bibliotek. Thomas læste alle bøgerne fra en ende af, selv om forældrene forsøgte få ham til at læse bøger, som passede til hans alder. Allerede som 12-årig havde Edison læst mange videnskabelige bøger af høj sværhedsgrad som [[Edward Gibbon]]s ''Det romerske riges storhed og fald'', Sears' ''Verdenshistorie'', Robert Burtons ''Anatomy Of Melancholy'' og ''The World Dictionary of Science''. Thomas blev så begejstret over den naturvidenskabelige litteratur, at hans forældre ikke kunne holde ham tilbage. Da han begyndte at spørge om naturvidenskab, fik de en klog vejleder til at hjælpe ham til at forstå [[Newtons love]]. De hjalp Edison til at skabe sin egen frie måde at tænke på.<ref name="www.thomasedison.com">{{cite web | url = http://www.thomasedison.com/biography.html#age16 | title = The Biography of Thomas Edison | accessdate = 2011-01-18 | archive-date = 3. september 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110903171300/http://www.thomasedison.com/biography.html#age16 | url-status = dead }}</ref> == Begyndelsen på karrieren == Edison havde fra en tidlig alder problemer med hørelsen. Det gjorde, at han kedede sig i skolen. Han blev undervist hjemme i fem år, og han måtte siden supplere med selvstudier. Edison bestod aldrig en eksamen. I 1859 arbejdede han som medhjælper på jernbanen. Her så han telegrafen og gik i 1863 i lære som telegrafist. På det tidspunkt var batterier den primære elektriske kilde.<ref> {{cite web | url = http://www.crystalinks.com/edison.html | title = Thomas Alva Edison | accessdate = 2011-01-18}}</ref>{{,}}<ref name="www.thomasedison.com"/> == Thomas Edison som telegrafist == Da han var 15, fik en dramatisk hændelse indflydelse på hans liv: han så en dreng i livsfare og reddede ham. Drengens taknemmelige far tilbød at lære Edison telegrafi og [[morse]]. Thomas fik arbejde som telegrafoperatør, da telegrafisten skulle med i den [[amerikanske borgerkrig]]. Da borgerkrigen var slut, drog Edison ud i verden for at gøre sin lykke. De næste år arbejdede han som rejseoperatør. I sin fritid lavede han forsøg. Han elskede at opfinde, og fortsatte med det til sin død. I 1868 flyttede Edison til Boston, hvor han arbejdede som telegrafist til 1869. Nu sagde han sit job op og bestemte sig til udelukkende at arbejde med sine opfindelser. Han fik første gang patent på en i juni 1869. Opfindelsen hed “electric vote recorder”.<ref>{{cite web | url = http://thomasedison.com/biography.html#jump_to_topic | title = www.homasedison.com | accessdate = 2011-01-18 | last = Beals | first = Gerald | date = 1999 | archive-date = 6. februar 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110206194659/http://www.thomasedison.com/biography.html#jump_to_topic | url-status = dead }}</ref>{{,}}<ref>{{cite web | url = http://inventors.about.com/od/estartinventors/a/Thomas_Edison.htm | title = The Life of Thomas Edison | accessdate = 2011-01-18 | last = Bellis | first = Mary }}{{Dødt link|date=januar 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Det var en elektrisk stemmetæller. Den blev en fiasko, fordi politikerne mente, at den tid, den sparede, skulle være brugt til at påvirke kollegerne. Nu svor Edison, at han kun ville gøre nyttige opfindelser == To ægteskaber og seks børn == Thomas Edison fik en stor familie. Mary var hans første kone, og de var gift fra 25. december 1871 til hun som 29 årig døde 9. august 1884. De fik Marion, “Dot”,(1873), Thomas Alva Jr., “Dash” og William (1878). Med Mina, som han blev gift med i 1886, fik han Madeleine (1888), Charles (1890) og Theodore (1898). == Menlo Park (1876-1881) == I 1876 valgte Thomas Edison 30 år gammel at sælge sine aktiver for at skabe et veludstyret laboratorium. Laboratoriet var det første af sin art og lå i [[Newark]] lidt uden for [[New York City|New York]]. Det flyttede samme år til [[Menlo Park]] i [[New Jersey]]. Ved indvielsen udtalte Thomas Edison: ”Jeg forventer at gøre en lille opfindelse, hver tiende dag, og en stor hver sjette måned eller der omkring”. Edison ansatte en gruppe teknikere og besluttede sig for at vie sit liv til opfindelser. Han var verdens første professionelle opfinder. Thomas Edison havde stor tiltro til sig selv og sine medarbejdere. Men det var ham, der kom med ideerne, og medarbejderne var der kun for at realisere dem. ”Jeg har ikke for vane at bede mine assistenter om at komme med ideer. Jeg får som regel alle de ideer, jeg har brug for. Vanskeligheden ligger i at bedømme, hvilke af dem der skal satses på”. == Elektrisk lys == Da Edison satsede alt på at opfinde, var et af hans mål at udbrede brugen af [[elektrisk lys]]. Han var meget optimistisk, men de første forsøg gik dårligt. De første metaltråde til at generere [[Synligt lys|lyset]] i en luftfyldt glødepære brændte over efter få sekunder på grund af den høje temperatur. Han mente at [[platin]] kunne løse problemet, men det virkede heller ikke. Hans første løsning på problemet var at lave en regulator, der kortsluttede systemet, når temperaturen var høj nok, så en stor del af energien blev omledt. Men det gik han hurtig væk fra. Han prøvede også med [[vakuum]]. Det forlængede trådens levetid til en time. Da han prøvede med andre stoffer i vakuum, prøvede han blandt andet med en form for [[kul]]tråd, der holdt i 13 timer. Efter et års hårdt arbejde blev han ved med at forbedre pæren, og nytårsaften 1879/80 kunne han for første gang lave en offentlig præsentation. Det gjorde han ved at bade hele Menlo Park i lys. Da det elektriske lys skulle installeres, var der en del tekniske problemer: Fremstillingen af pæren skulle forenkles, [[dynamo]]erne skulle forbedres kraftigt, elkablerne skulle kunne graves ned, og der skulle laves en del andet. Alt det løste Edison og hans medarbejdere, og efter at konceptet var demonstreret på [[el-værk]]et i Pearl Street, gik det stærk med udbredelsen af det elektriske lys i [[USA]].<ref>Skruen uden ende, kapitel 9</ref> Efter opfindelsen af [[glødepære]]n voksede hans kapital, for [[investor]]erne var meget interesseret i den epokegørende opfindelse. Med den store kapital fik Edison nu mulighed for at udvide laboratoriet og ansætte en større stab. Det var nødvendigt, for den nye glødepære virkede kun i et par sekunder før tråden brændte over, og investorerne ville se resultater. Edison ansatte derfor tre grupper i laboratoriet, til at arbejde med forskellige komponenter i forbindelse med glødepæren og hele det elektriske system. Én gruppe fik til opgave at betjene og forbedre [[vakuumpumpe]]rne, som skulle skabe vakuum i pæren. En anden gruppe skulle konstruere en ny [[dynamo]], mens den sidste gruppe arbejdede videre med selve pæren. Ud over opfindelsen af glødepæren fik Edison og hans medarbejdere [[patent]] på omkring 400 opfindelser, blandt andet [[fonograf]]en, [[elektriske generatorer]] og udstyr til belysning.<ref name="Skruen">''Skruen uden ende – den vestlige teknologis historie'', Nyt teknisk forlag, s. 235, 245, 240, 241 og 259.</ref><ref>{{cite web | url = https://denstoredanske.lex.dk/Thomas_Alva_Edison | title = Den store danske | accessdate = 2011-01-18 | format = HTML | publisher = Gyldendal | language = da}}</ref> == Det første el-værk i Pearl Street på Manhattan == Edison var ikke blot kendt for opfindelsen af glødelampen, for den var der flere andre, der også opfandt. Edisons opfindelse var meget større og af mere revolutionerende karakter. Hans glødelampe blev det centrale i et omfattende elektrisk system. Det skulle føre billig elektricitet fra et centralt elværk til alle boliger, kontorer og fabrikker i omegnen. Men Edisons kraftværk var ikke så ligetil. Først og fremmest skulle el-pæren forenkles, da den var for dyr at fremstille. De nyudviklede [[dynamo]]er for små, og der skulle konstrueres nye. El-kablerne skulle kunne graves ned for at beskytte dem. Derudover skulle der udvikles en lang række ”småting” som [[lampefatning]]er, [[Kontakt (elektrisk)|kontakter]], [[Elektrisk sikring|sikringer]] og [[el-måler]]e. De store opfindelser blev afprøvet i detaljer. I december 1880 stiftede Edison ''Electric Illuminating Company of New York'' til at føre hans geniale opfindelse ud i livet. Der blev bygget fabrikker til fremstilling af de forskellige komponenter i systemet. I Pearl Street på Manhattan åbnede det første kraftværk den 4. september 1882. Fra den dag fik 82 forbrugere med 400 lamper strøm fra Pearl Street. Men tallet voksede hurtigt, og i 1884 var der over 500 forbrugere med mere end 11.000 lamper. Edisons kraftværk spredte sig til resten af verden. Overalt blev der bygget glødelampefabrikker og elværker. <ref> {{cite book | last1 = Nielsen | first1 = Keld | last2 = Nielsen | first2 = Henry | last3 = Jensen | first3 = Hans Siggard | title = Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie | publisher = Nyt Teknisk Forlag | year = 2005 | location = København | pages = 252-253 | accessdate = 2011-01-18 | isbn = 978-87-571-2516-0}}</ref> == Jævn- eller vekselstrøm == Thomas Edisons elektriske system byggede på jævnspænding (og dermed [[jævnstrøm]], ''DC'', "direct current") med ikke så høj spænding. Det betød, at systemet tabte effekt over større afstande, fordi modstanden i transmissionsledningerne blev for stor i forhold til belastningen. Jævnstrøm kan kun sendes over nogle få kilometer<ref name="nielsen 2005"> {{cite book | last1 = Nielsen | first1 = Keld | last2 = Nielsen | first2 = Henry | last3 = Jensen | first3 = Hans Siggard | title = Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie | publisher = Nyt Teknisk Forlag | year = 2005 | location = København | pages = 255 | accessdate = 2011-01-18 | isbn = 978-87-571-2516-0}}</ref>. Det var derfor en nødvendighed for Edison, at der var generatorer alle steder, hvor strømmen skulle bruges. Men Edisons sans for markedsføring gav ham et stort forspring. Den egentlige grund til at jævnspænding tabte var, at man dengang ikke billigt kunne omforme lav jævnspænding (generator) til høj jævnspænding (over transmissionsledningerne) og tilbage igen til lav jævnspænding (bygningers belastninger). En anden amerikansk el-pioner, [[George Westinghouse]], så svagheden ved Edisons system. Det ønskede han at udnytte, og sammen med [[Nikola Tesla]] udviklede han det mere effektive [[vekselstrøm]]ssystem (''AC'', "alternating current"). Det kunne transformere spændingen så højt, så strømmen kunne sendes over store afstande med et meget lille tab. Det var en kraftig forbedring af jævnstrøms-systemet, da det kun behøvede få kraftværker.<ref>Fra filmen ''Krigen om elektriciteten'' (13/1-11), [http://www.dr.dk/NU/player/#/krigen-om-elektriciteten/4659 Kan ses her]</ref> Edison, der ønskede at fastholde sin førsteplads på markedet, satte alle kræfter ind på at udvikle sit system til at transportere strømmen over større afstande. Hele systemet blev forfinet, men det gav kun minimale forbedringer.<ref name="nielsen 2005"/> Edison indledte så en propagandakampagne, der skulle miskreditere vekselstrømmen. Nogle af Edisons ansatte begyndte at henrette dyr ved hjælp af højspændings-vekselstrøm. Der blev lavet omhyggelige skemaer over, hvor mange watt hvert dyr kunne tåle før det døde. Det førte til, at [[New York (delstat)|staten New York]] ønskede, at prøve elektricitet til at henrette dødsdømte, da staten mente, det var mere humant end hængning. Derfor bad de Edison om, at udvikle et system, der kunne bruges til det.<ref name="krigen om elek">''Krigen om elektriciteten''</ref> Edisons propaganda virkede ikke, og AC-systemet vandt. Det bruges i dag. Selv om George Westinghouse og Nikola Tesla opfandt AC-systemet, anses Edison som den største opfinder. Det skyldes hans evner til at udbrede og [[markedsføre]] sine opfindelser. Westinghouse havde egentlig vundet konkurrencen, men han havde til sidst ingen investorer og gik konkurs.<ref name="krigen om elek"/> == Thomas Edison og den elektriske stol == Edison brugte voldsomme demonstrationer til at markedsføre sine ideer. I West Orange gav Harold Brown fra Edisons laboratorium 25 cent for katte og hunde. De blev brugt til hans eksperimenter: De blev sat på en metalplade, som var forbundet med en Westingshouse-generator. Brown slog katte og hunde ihjel og senere også køer og heste. Trods protester nægtede Brown at stoppe sine eksperimenter. Han spillede senere en stor rolle i ”elektricitets krigen”: i januar 1903 gik elefanten Topsy amok i [[Coney Island]]s forlystelsespark og dræbte tre dyrepassere. Nu skulle dyret aflives, og Edison blev tilkaldt. Han brugte Browns metode med metalplader forbundet med en generator. Elefanten blev aflivet med vekselstrømmen. George Westinghouse blev rasende og protesterede i ''[[New York Times]]'' mod Edisons voldsomme eksperiment. Nikola Tesla prøvede at undgå konflikt ved at udføre eksperimenter i fine selskaber, hvor han lod vekselstrøm løbe igennem sig selv, så en glødepære kunne lyse uden en kraftkilde. Herved viste han, at vekselstrøm ikke er spor farligt. En anmodning til Edison førte til en skelsættende udvikling. Hans eksperimenter med dyr havde givet ansvarlige i New York en idé til henrettelse med elektricitet. Edison svarede, at vekselstrøm ville være anvendeligt til formålet. Han anbefalede at Harold Brown udviklede et henrettelsesanlæg med generatorer fra Westinghouse. I maj 1889 blev William Kemmler dømt for mord. Han blev dømt til døden med ”henrettelse ved elektricitet eller en Westinghouse”, som Edison sagde. Da Westinghouse hørte om det, hyrede han en advokat til at protestere mod at slå forbrydere ihjel med elektricitet. Westinghouse ønskede det forbudt, da vekselstrøm ellers ville blive anset for livsfarlig, og hans selskab ville lide tab. Efter 14 måneder sluttede høringen med, at det blev besluttet at henrette Kemmler med 1.000 volt. Harold Brown havde bygget en [[elektrisk stol]] med elektroder til hovedet og det ene ben. De skulle sende den dødbringende strøm gennem kroppen. Kemmlers henrettelse var en fiasko. 1.000 volt var ikke tilstrækkeligt til at dræbe ham. Ingen vidste, hvor længe strømmen skulle være tændt for at slå ihjel. De prøvede en gang til, men denne gang skruede de op på 2.000 volt. Det gjorde en ende på Kemmlers liv. ”Et forfærdeligt syn, værre end hængning,” skrev en avis om landets første anvendelse af den elektriske stol. Westinghouse var chokeret. ”De kunne lige så godt have brugt en økse” sagde han.<ref>Film: ''Krigen om elektriciteten'', Axel Engstfeld, sendt på DR K d. 13/1-11. [http://www.dr.dk/NU/player/#/krigen-om-elektriciteten/4659 Link til online visning]</ref> == Thomas Edisons gamle dage (1911-1931) == I [[1911]] blev Thomas Edisons firma omdøbt til ''Thomas A. Edison Inc''. Firmaet blev mere struktureret, og Edison blev mindre involveret i de daglige opgaver. Han traf dog stadig de store beslutninger. Firmaets nye mål blev at holde sin plads på markedet i stedet for at fokusere på nye opfindelser. I [[1920'erne]] blev Thomas Edisons [[Sukkersyge|diabetes]] værre, og han begyndte at bruge mere tid sammen med sin kone. Thomas Edisons forhold til sine børn var dårligt, da han ikke havde brugt meget tid på dem. På grund af hans tilstand blev hans søn Charles Edison direktør, mens Thomas Edison blev ved med at eksperimentere hjemme. Et af de sidste eksperimenter, han var interesseret i, var at finde et alternativ til [[Latex|gummi]]. Thomas Edison gik i [[Koma (bevidstløshed)|koma]] [[14. oktober]] 1931. Han døde 18. oktober 1931 på sin ejendom, ''Glenmont'', i [[West Orange]] i New Jersey.<ref> {{cite web | url = http://memory.loc.gov/ammem/edhtml/edbio.html | title = The Life of Thomas A. Edison | accessdate = 2011-01-20 | format = HTML | language = en}}</ref> == Firmaer der bærer Edisons navn == * [[Edison Manufacturing Company]] * Edison General Electric fusionerede med Thomas-Houston Electric Company for at forme General Electric. * Commonwealth Edison * Consolidated Edison * Edison International :* Southern California Edison :* Edison Mission Energy :* Edison Capital * Detroit Edison * Edison Sault Electric Company * First Energy :* Metropolitan Edison :* Ohio Edison :* Toledo Edison * Edison S.p.A * Boston Edison * Edison Electric Institute == Noter == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Thomas Edison}} * [http://www.thomasedison.com/ Thomasedison.com – Thomas Edison Home Page] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240119220535/http://www.thomasedison.com/ |date=19. januar 2024 }} {{en sprog}} * {{nndb navn|333/000022267}} * Kristian Dahl, ''Edison, hans Liv og Opfindelser'', København, 1897 (Digitalt tilgængelig via [http://www.archive.org/details/edisonhanslivogh00dahluoft Internet Archive]) {{autoritetsdata}} {{FD|1847|1931|Edison, Thomas}} [[Kategori:Opfindere fra USA]] [[Kategori:Hollywood Walk of Fame]] [[Kategori:Vegetarer]] [[Kategori:Amerikanere i 1800-tallet]] [[Kategori:Amerikanere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra Ohio]] eug0j3a5k0957ihnqbdf8fmf624wums 0 23424 12349299 12171307 2026-09-05T12:10:44Z Fanatizka 452612 /* Tidslinje for Hanseforbundet */ Tilføjede punkt på tidslinjen 12349299 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=november 2016}}[[Fil:Extent of the Hansa-optimiert.jpg|thumb|Hanseforbundets udbredelse]] '''Hanseforbundet''' var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig [[Tyskland|tyske]], i et handelsforbund. Det har fået navn efter det gamle [[tysk (sprog)|tyske]] ord ''hanse'', der betyder 'gruppe', 'følge' eller '(handels)selskab'. Hanseforbundet opstod i 1200-tallet omkring det rige [[Lübeck]], der ved salt- og sølvhandel var den kapitalstærke hovedkraft. [[Lübeck]] var også udskibningshavn for handelsruten til [[Hamborg]], der i [[1398]] blev udbygget med den formodentlig ældste [[skibskanal]] i [[Europa]]: [[Stecknitzkanalen]], der forbinder floden [[Trave (flod)|Trave]] med [[Elben]]. Hanseforbundets medlemmer var købmændene, og de mødtes efter år [[1356]] jævnligt ved de såkaldte ''[[Hansedag]]e'', der oftest blev afholdt i [[Lübeck]]. Der blev oprettet kontorer i [[London]], [[Brügge]], [[Bergen]] og [[Novgorod]]. Medlemmerne mødtes for at indgå handelsaftaler og for at træffe beslutninger om fælles problemer. Det betød ikke kun, at byerne fik stor [[Politik|politisk]] indflydelse, men også at de ved brug af blokader mod byer, der ikke var medlemmer, kunne gennemtvinge deres ønsker. Der var omkring 70 byer, der var aktive medlemmer og ca. 100 byer passive medlemmer uden beslutningsret. Gennem forbedrede forretningsmetoder og ikke mindst på grund af udviklingen af [[kogge]]n, en ny skibstype med en betydeligt større lasteevne, opstod et stort opsving i handelen, som de fuldstændig dominerede. Da Hanseforbundet efterhånden opnåede [[monopol]] på [[Østersøhandlen|handelen gennem Østersøen]], kunne det drage betydelige fordele af handelen i hele Nordeuropa. Den udbytning kunne de nordiske riger ikke leve med, og især de [[danske konger]] førte hyppige og lange [[krig]]e mod Hanseforbundet. Selv om forbundet stort set vandt hver gang, forsøgte byerne at forebygge krigene ved indblanding i interne, danske forhold. Omkring [[1400]] begyndte de såkaldte [[Ummelandsfarere]], hovedsagelig [[Holland|nederlandske]] og [[England|engelske]] købmænd, at sejle nord om [[Skagen]]. Herved brød de [[Lübeck]]s [[monopol]] på [[østersøhandelen]], og forbundet mistede efterhånden sin indflydelse, og mange meldte sig ud. I 1669 afholdt de sidste byer i Hanseforbundet, [[Lübeck]], [[Hamburg]], [[Bremen (by)|Bremen]], [[Danzig]], [[Rostock]], [[Braunschweig]], [[Hildesheim]], [[Osnabrück]] og [[Köln]] den sidste hansedag. Siden da har forbundet reelt været opløst. == Historie == === Oprindelse === [[Fil:Haupthandelsroute Hanse.png|thumb|300px|Hanseaternes hovedhandelsruter I Nordeuropa]] I [[middelalderen]]s ældre og midterste periode var [[Gotland]] knudepunktet for handelen med Østeuropa. Øen blev derfor det første sted, hvor tyske købmænd i større tal slog sig ned. Allerede i begyndelsen af det 12. århundrede træffes de i [[Visby]] og fulgte i denne bys borgeres spor til de store russiske markeder i [[Novgorod]], hvorfra de efterhånden fortrængte deres vejvisere. Snart fik de deres egen kirke der og et med denne forbundet »kontor« eller [[faktori]], senere kaldet ''Peterhof'', hvis styrelse dog var afhængig af de tyske købmænd i Visby. Disse havde en fast organisation, inden for hvilken de enkelte stæders borgere blev ledet af oldermænd, og allerede 1229 brugte denne korporation, der omfattede henved 30 stæder lige fra [[Utrecht]] og [[Köln]] til [[Reval]] og [[Riga]], sit særlige [[Segl (mærke)|segl]]. Ved midten af det 12. århundrede fik købmændene ligeledes fodfæste i England, idet det på denne tid tillodes kölnske og andre [[Westfalen|westfalske]] købmænd i [[London]] at stifte et kompagni, en "hanse", som det kaldtes, hvis midtpunkt var faktoriet ''Stahlhof''. Ordet betegnede oprindeligt en skare eller en forening, senere gik det over til at betyde handelseneret, og for første gang træffer vi det her brugt om handelssammenslutninger i udlandet. Omkring hundrede år yngre er derimod forbindelsen med [[Flandern]]. === Hanseforbundet udvides === I den ældre tid havde jævnsides med [[Visby]] de westfalske stæder med Köln i spidsen behersket handelen, men i løbet af det 13. århundrede måtte de vige pladsen for de i de germaniserede slaviske lande langs [[Østersøen]]s sydkyst anlagte stæder og særlig for disses leder [[Lübeck]]. Dens gunstige beliggenhed, dens stilling som [[fristad|fri rigsstad]], dens fortrinlige stadsret og ikke mindst dens borgeres energi og handelstalent gjorde den uimodståelig. Forgæves søgte [[Köln]] at holde den farlige rival ude fra London, men i 1267 tillodes det den at stifte en hanse. Sejren fulgtes imidlertid snart af en sammenslutning, og 1282 eksisterede der i England en »Alemanniens Hanse«. På lignende måde gik det i [[Flandern]], hvor tyske købmænd [[1252]] fik det første fælles privilegium; dog spores her tydelig en tredeling inden for de ulige stæder, som holdt sig meget længe. Også Visby besejredes, da det trods dens modstand 1293 bestemtes, at der fra [[Novgorod]] kun måtte appelleres til [[Lübeck]]. Det tyske købmandskompagni i Visby, »Gotlandsfarerne«, tabte lidt efter lidt sin betydning, og omkring år 1300 stod østersøstæderne, ledede af Lübeck, som førende for alle nordtyske købmænd i udlandet. === Samvirket udbygges === [[Fil:Karacke.jpg|thumb|[[Kogge|Hansekogge]] – kobberstik fra 1400-tallet af Israel Meckenem.]] Af ikke mindre betydning for Hanseforbundets udvikling end de allerede nævnte kompagniskaber var en række byforbund, sluttede for at regulere [[møntvæsen]]et og mellemhandelen, for at beskærme territoriet eller sikre landefreden, stundom også mod ydre fjender. Klassiske er i så henseende de talrige forbund mellem stæderne i landet mellem [[Elben]]s, [[Trave (flod)|Traves]] og [[Oder]]s [[munding]]er. Disse såkaldte »slaviske« eller »vendiske« stæder, af hvilke [[Wismar]], [[Rostock]], [[Stralsund]] og [[Greifswald]] var de betydeligste, stod i det nøjeste forhold til Lübeck, hvis stadsret de alle havde antaget, og med hvem de fra midten af 13. århundrede var forenede ved en række forbund. I fællesskab optrådte således »søstæderne«, som de hyppig kaldtes, i krig med [[Norge]] (fra 1284), hvor de kort i forvejen havde vundet indpas. Vigtigt var det også, at Lübeck fra gammel tid stod på god fod med [[Hamburg]]: en 1241 mellem disse byer sluttet traktat angående forbindelsesvejen gennem Holsten regnedes længe for den kim, hvoraf Hanseforbundet havde udviklet sig, men undersøgelser har godtgjort dens rent lokale betydning. Forbindelsen mellem de ulige stæder synes at være bleven noget løsnet i begyndelsen af det 14. århundrede, men den strammedes atter hen imod århundredets midte, hvor man for første gang træffer udtrykket »Hanse« brugt om sammenslutningen mellem alle nordtyske stæder i udlandet. Snart fik købmændene for alvor lejlighed til at prøve deres kræfter, da [[Valdemar Atterdag]] i [[Slaget ved Visby|1361 erobrede Visby]]. Efter en [[Dansk-hanseatisk krig (1361–1370)|første lidet heldig krig (1361—1365)]] sluttedes 1367 den [[Köln-konføderationen|berømte "konføderation"]] i [[Köln]] mellem henved 70 stæder (de »seven und seventig Hensen«), den første, og egentlig den eneste, store fællesaktion, hvortil forbundet nogensinde drev det. Ved [[fredsaftalen i Stralsund]] (1370) opnåede man blandt andet til garanti for privilegiernes overholdelse at få Vestskåne med ⅔ af toldintraderne i pant på 15 år. Denne fred betegner højdepunktet af den magt, stæderne nogensinde nåede, men de mægtede ikke at hævde den store politiske indflydelse, de havde vundet i Norden, som de derimod handelsmæssigt endnu i lang tid vedblev at beherske. === Organisering og indre svækkelse === Köln-forbundet blev af den største betydning for Hanseforbundet. Det bestod længe efter krigens slutning, og ofte tænkte man på at gøre det permanent, omdanne det til en art forfatning. Hanseforbundets hele udviklingsmåde og karakter gav det dog et ret løst og usammenhængende præg. Der fandtes vel en fælles organisation, men kun under store kriser — og knapt nok da — bøjede man sig for den og optrådte i fællesskab. Territorialt deltes forbundet fra første færd i 3 grupper eller »drittel’er: den westfalsk-preussiske med Köln, den lübske, omfattende de vendiske og pommerske stæder, med Lübeck, og den gullandsk-livlandske med Visby som midtpunkt. I det 16. århundrede afløstes tredelingen af en firdeling i »kvarterer«, hvor Köln, [[Braunschweig]], Lübeck-Hamburg og [[Danzig]], der havde arvet en del af Visbys magt, optrådte som ledere for henholdsvis den westfalske, sachsiske, vendiske og preussisk-livlandske del. I reglen een gang årligt mødte repræsentanter for de enkelte stæder — dog langtfra alle — på »hansedage«, hvor der fattedes fælles beslutninger, »recesser«, som de kaldtes fra omkring 1360. Overtrædelse af disse straffedes med udstødelse af forbundet, »Verhansung«, og de fælles udgifter til krig og lignende dækkedes af en i stæderne opkrævet udførselsafgift, »pundtolden«, der vist nok første gang forekommer 1361. Beslutningerne var dog kun handelsmæssigt og ikke politisk bindende for medlemmerne, og i det hele taget var forbundets karakter udpræget fredelig: de enkelte stæder, ikke forbundet, optræder som krigsførende, således over for [[Danmark]] særlig de vendiske. Det var en ren og skær købmandsforening, der kun yderst nødig greb til våben, idet man foretrak at ramme fjenden med handelsspærringer. »Det gå, som det vil«, hedder det engang på et kritisk tidspunkt, »orloge ville vi ikke«. Ligeså lidt blandede det sig, som eksempelvis de sydtyske stæder, i Tysklands indre politik. Lübeck stod, om end ikke uanfægtet, stadig som den egentlige leder. Der holdtes de fleste hansedage, der opbevaredes arkivet, og derfra besørgedes en stor del af korrespondancen. Faste stationer i udlandet var de såkaldte »kontorer« eller stabelpladser i [[Novgorod]] (''Peterhof''), [[Bergen]], [[London]] (''Stahlhof'') og [[Brügge]]. I disse faktorier levede købmændene næsten i klosterlig tugt og ugifte (»[[pebersvend]]e«), mens strenge love på det nøjeste regulerede forholdet til byens borgere og bandt handelen. Var kontoret i Bergen end det yngste (fra midten af det 14. århundrede), blev det vel nok det sted, hvor Hansaen bed sig bedst fast, og i det hele taget led Norden stærkt under dens handelstyranni, der måtte hemme fremvæksten af en national borgerstand eller knuse de spirer til en sådan, der allerede fandtes. Størst synes deres indflydelse at have været i [[Sverige]]: [[Stockholm]] regnedes således en tid med til forbundet, og i flere af byerne skulle halvdelen af byrådets medlemmer være tyskere. Det land, med hvilket de trådte i den livligste politiske forbindelse, var dog Danmark, der jo beherskede færdselsvejene mellem [[Nordsøen]] og [[Østersøen]]. Foruden dette, der især over for de vendiske stæder måtte give dets politik stor betydning, kom også de store, med [[Sildefiskeriet (middelalder)|sildefiskerierne]] forbundne [[Skånemarkedet|markeder]], der holdtes ved [[Skanør]] og [[Falsterbo]] mellem [[Jakobsdag]] og [[Mikkelsdag]] (25. juli — 29. september), og i hvilke så godt som alle kystbyerne deltog. === Højdepunkt og indre splittelse === Hansaforbundets blomstringsperiode faldt i 13. og 14. århundrede Og allerede da begyndte de første opløsningsspirer at vise sig indefra, idet byernes lavere befolkning, håndværkslavene, rejste sig mod det hidtil enevældige købmandspatriciat og ofte tiltvang sig adgang til byrådet. De indre uroligheder, der hyppig antog en blodig karakter, måtte svække stædernes kraft, men langt farligere blev stridigheder mellem de enkelte dele af hvilke, det vidtstrakte forbund var sammensat, og hvis interesser ofte måtte være hinandens diametralt modsatte. I Novgorod stredes således de vendiske stæder med de livlandske, men sammen gik man mod preusserne, der en tid lang helt brød ud og dannede et særkontor i Kovne. Af ulige større dimensioner var dog striden mellem østersøbyerne, »Østerlingerne«, og de nederlandske byer eller »Zuydersø-stæderne«, hvem de førstnævnte ville holde ude fra den indbringende fragtfart på Østersøen, handelen på Bergen og de skånske markeder. Flere gange i løbet af det 15. århundrede kom det til åben fejde mellem de to grupper, men lidt efter lidt vandt Nederlandene dog frem, især efter at de havde fået en stærk støtte i det mægtige [[hertugdømme]] [[Burgund]], i hvilket de 1432 indlemmedes. Thi Hanseforbundets [[akilleshæl]] var misforholdet mellem deres handelsmæssige og politiske magt, og fra de tyske fyrster var der ingen hjælp at hente, tværtimod betragtede byerne dem snarere som deres svorne fjender. Derfor mægtede de ikke at hævde deres overlegne stilling over for det kraftigere nationale kongedømme, der i løbet af 15. og 16. århundrede skabtes i Nord- og Vesteuropa, og hos hvilket borgerstanden fandt støtte. [[Ivan 3. af Moskva]] erobrede i 1474 [[Novgorod]] og lukkede i 1494 ''Peterhof'', og selv om det genåbnedes i 1514, var dets glans dog forsvundet. I [[Danmark]] begyndte en mere planmæssig modstand mod de [[Vendiske hansestæder|vendiske stæder]] og en dertil svarende begunstigelse af nederlændingene først under [[Hans]] og [[Christian 2.]] En kortvarig triumf opnåede de vel ved denne konges fordrivelse 1523, men [[Gustav Vasa]] ophævede deres privilegier i [[Sverige]], og [[Jürgen Wullenwever|Jørgen Wullenwevers]] dristige forsøg på gennem [[Grevens Fejde]] atter at skaffe [[Lübeck]] overmagten i [[Norden]] og knuse nederlændernes konkurrence led skibbrud. 1560 ophævedes kontorets monopol i [[Bergen]], hvor købmændene havde huseret slemt. Derved frigaves de vigtige nordlandsfiskerier, og selv om stæderne end stadig beholdt ret store privilegier i [[Danmark]] og [[Norge]], var deres handelsenevælde dog brudt. Modsat i [[Norden]] fandtes der fra ældre tid en ret kraftig borgerstand i [[England]], og fra 15. århundrede gjorde de engelske ''Merchant adventures'' hanseaterne rangen stridig. Under [[Huset Tudor|tudorernes]] stærke styre bortfaldt det ene af deres privilegier efter det andet, indtil dronning [[Elisabeth I af England|Elisabeth 1.]] lukkede ''Stahlhof''. Også de sydtyske byer, der stod i livlig forbindelse med [[Italien]], senere tillige med [[Spanien]] og [[Portugal]], blev farlige konkurrenter, og [[Antwerpen]], hvor handelen ikke hemmedes af et kontor, afløste Brügge som stabelplads for indiske og oversøiske varer. 1545 flyttedes kontoret endog derhen, men Scheldespærringen under [[Firsårskrigen|den nederlandske frihedskrig]] ødelagde for en tid alt handelsliv. Hertil kom endelig, at verdenshandelen ved de store opdagelser i det 15. århundrede ledtes ind på nye baner og hurtig faldt i hænderne på Hansaforbundets værste fjender, hollænderne og englænderne, mens de selv på en undtagelse nær — Hamburg — på grund af deres noget afsides beliggenhed og begyndende stagnation ikke magtede at tage kampen op. === Nedturen === Efter midten af [[16. århundrede]] førte Hanseforbundet derfor i det hele en hensygnende tilværelse. 1604 ydede kun 14 stæder bidrag, og forsøgene på at skabe en forbundskasse og der igennem en fastere organisation måtte opgives i 1614, efter at man i 1609 mistroisk havde afvist et forbundsforslag fra de nederlandske fristater. [[Trediveårskrigen]] gav stædernes velstand dødsstødet, og om end der 1628—1629 var planer oppe om et stort spansk-hanseatisk handelsforbund, og 11 af forbundets privilegier anerkendtes ved den [[Westfalske Fred]] i 1648, bestod det faktisk kun af de tre fristæder [[Lübeck]], [[Hamborg|Hamburg]] og [[Bremen]], der endnu stadig førte titlen hansestad. Uden nogensinde formelt at være ophævet må Hanseforbundet dog siges at ophøre 1669, da der holdtes den sidste, yderst svagt besøgte [[hansedag]]. == Tidslinje for Hanseforbundet == * 1356 Sandsynligvis den første [[hansedag]] på [[Lübeck Rådhus|rådhuset]] i [[Lübeck]] * 1361 [[Dansk-hanseatiske krig (1361–1370)|Krigserklæring]] mod [[Danmark]] * 1367 [[Kölner-konføderationen]]: Optagelse af [[Prøjsen|prøjsiske]], [[livland]]ske, [[Venden|vendiske]], [[Nederrhinen|nederrhinske]] og [[Holland (provins)|hollandske]] byer, men ''ikke'' Bremen og Hamburg * 1370 [[Freden i Stralsund]] * 1388 [[Handelsembargo]] i England, Flandern og Rusland * 1398 [[Stecknitzkanalen]] bygget * ca. 1400 [[Ummelandsfarere]] * 1418 Lübeck "Hanseforbundets hoved" * 1427 [[Dansk-hanseatiske krig (1426–1435)|Dansk-hanseatiske krig]] med et vendisk-saksisk forbund mod den danske konge, [[Erik af Pommern]], omfattende [[Aschersleben]], [[Braunschweig]], [[Einbeck]], [[Goslar]], [[Halberstadt]], [[Hamburg]], [[Hameln]], [[Hannover]], [[Helmstedt]], [[Hildesheim]], [[Lübeck]], [[Lüneburg]], [[Magdeburg]] og [[Quedlinburg]] * 1435 [[Freden i Vordingborg (1435)|Freden i Vordingborg]] * 1438 [[Den hollandsk-hanseatiske krig]] begynder * 1441 [[Freden i København (1441)|Freden i København]] afslutter krigen med nederlandene * 1474 [[Freden i Utrecht]] * 1506 Segeberg-aftalen * 1507 [[Freden i Nykøbing]] * 1510 Nykøbingaftalen kollapser og [[Dansk-hanseatiske krig (1510–1512)|dansk-hanseatisk krig]] bryder ud * 1536 Freden i [[Hamborg|Hamburg]] mellem [[Lübeck]] og [[Christian III]] * 1557 63 byer indgår aftalen om ''vedvarende konføderation'' * 1629 [[Lübeck]], [[Bremen]] og [[Hamborg|Hamburg]] får tilsammen den daglige ledelse af Hanseforbundet * 1669 Sidste hansemøde == Hanse i dag == Betegnelsen "Hanse" går stadig igen i [[Tyskland]] den dag i dag, hvilket bl.a. kan ses på [[nummerplade]]rne på [[bil]]er. I [[Tyskland]] starter en [[nummerplade]] med en [[forkortelse]] for [[by]]ens [[navn]], og [[Hamborg|Hamburg]] har betegnelsen HH, hvilket står for Hansestadt Hamburg. Tilsvarende for nogle af de øvrige "hansebyer": * [[Bremen (by)|Bremen]] (HB) * [[Greifswald]] (HGW) * [[Lübeck]] (HL) * [[Rostock]] (HRO) * [[Stralsund]] (HST) * [[Wismar]] (HWI) == Se også == * [[Nederlandske hansestæder]] * [[Saksiske hansestæder]] * [[Markgrevskabet Brandenburg#Hansestæder|Hansestæder under markgreven]] * [[Vendiske hansestæder]] * [[Preussiske hansestæder]] * [[Livoniske (baltiske) hansestæder|Livlandske hansestæder]] * [[Skånemarkedet]] * [[Hansedag]] * [[Lufthansa]] * [[Europäisches Hansemuseum]] * [[Det Hanseatiske Museum og Schøtstuene]] == Litteratur == * Carl Johann Gardell: "Handelskompani och bondearistokrati. En studie i den sociala strukturen på Gotland omkring 1620" (''Studia Historica Upsaliensia'' 144. Uppsala, Almqvist & Wiksell, 1986) * Johan Schreiner: ''Hanseaterne og Norge i det 16. Århundre'' (Oslo 1941) * Helmut Willert: "Anfänge und frühe Entwicklung der Städte Kiel, Oldesloe und Plön" (''Quellen u. Forschungen z. Gesch. Schleswig-Holsteins'', Bd. 96.; Karl Wachholtz, 1990) * Hugo Yrving: ''Hansestad på Gotland''. Stockholm, Gidlunds, 1986. 471 s. Ill. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Hanseatic League}} * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0003-PDF/hto_10rk_0003_81422.pdf Aksel E. Christensen: "Hanseforskning efter Verdenskrigen" (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 3; 1934)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0002-PDF/hto_12rk_0002_79447.pdf Aksel E. Christensen: "Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg paa en syntese" (''Historisk Tidsskrift'', 12. række, Bind 2; 1966)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0004-PDF/ho_nrk_0004_73723.pdf Poul Enemark: "Den økonomiske baggrund for de første oldenborgske kongers udenrigspolitik" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 4; 1957)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0018-PDF/ho_nrk_0018_73321.pdf Poul Enemark (anmeldelse af): "Fra åretold til toldetat" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 18; 1989)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0006-PDF/hto_15rk_0006_76884.pdf Poul Enemark: "Vesteuropa, Lybæk og dansk handel i senmiddelalderen" (''Historisk Tidsskrift'', 15. række, Bind 6; 1991)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0006-PDF/hto_10rk_0006_96197.pdf Astrid Friis (anmeldelse af.) Johan Schreiner: ''Hanseaterne og Norge i det 16. Århundre'' (Oslo 1941, 424 Sider). (''Historisk Tidsskrift'', 10. række, Bind 6; 1942)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_4rk_0003-PDF/hto_4rk_0003_79082.pdf A. Heise: "Herredagen i Kjøbenhavn 1533" (''Historisk Tidsskrift'', 4. række, Bind 3; 1872)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_13rk_0003-PDF/hto_13rk_0003_76628.pdf E. Ladewig Petersen (anmeldelse af): "K.-P. Zoellner: Vom Strelasund zum Oslofjord. Untersuchungen zur Geschichte der Hanse und der Stadt Stralsund in der zweiten Hälfte des 16. Jahrhunderts. Abhandlungen zur Handels- und Sozialgeschichte Bd. XIV. Weimar: H. Böhlaus Nachf. 1974. 200 s., ill." (''Historisk Tidsskrift'', 13. række, Bind 3; 1976)] * [http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/510/337 Johan Plesner: "Lübeck og Danmark ved Aar 1200" (''Scandia'', bind 9 (1936), nr 1; s. 131-155)]{{Dødt link|date=marts 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1966Schiffbauproblemezurhansezeit267-303.pdf Gerhard Timmermann: "Schiffbauprobleme zur Hansezeit" (''Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg årbog 1966''; s. 267-303)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200925010115/https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1966Schiffbauproblemezurhansezeit267-303.pdf |date=25. september 2020 }} * [http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/344/201 Curt Weibull: "Lübecks sjöfart och handel på de nordiska rikena 1368 och 1398-1400. Studier i Lübecks pundtullböcker" (''Scandia'', bind 32 (1966), nr 1; s. 1-123)]{{Dødt link|date=marts 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/889/674 Hugo Yrwing: "Ett medeltida gotlandsprivilegium på avvägar" (''Scandia'', vol. 49 nr. 1; 1983; s. 77-86)]{{Dødt link|date=marts 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} (svensk) * [http://fornvannen.se/pdf/1980talet/1980_044.pdf Hugo Yrwing: "De s. k. köpmanskyrkorna" (''Fornvännen 75'' (1980); s. 44-58)] (svensk) * [http://fornvannen.se/pdf/1980talet/1989_150.pdf Hugo Yrwing: "En marinarkeolog om den tidiga frisisk-tyska Östersjöhandeln" (''Fornvännen 84'' (1989); s. 150-158)] (svensk) * [https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0880.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind X, s. 858-860) opslag: Hansestæder] {{Hansestad}} {{Norges historie|status=collapsed}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tysklands politik]] [[Kategori:Hanse| Forbundet]] [[Kategori:Lübeck]] gsu00i2gt02fsbxdbxn501bnulq2tiw 0 24874 12349332 12137802 2026-09-05T14:06:13Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 23 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349332 wikitext text/x-wiki {{Infoboks militær enhed |enhedsnavn = Søværnet |billede = Emblem of the Royal Danish Navy.svg |billede_størrelse = 150px |billedtekst = |start_dato = {{dato og alder|1510|08|10}}<ref>{{Cite web |url=http://flaaden500.dk/Historien.4.aspx |title=Flådens 500 års jubilæum: Historien |access-date=30. juli 2010 |archive-date=26. maj 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100526042133/http://flaaden500.dk/Historien.4.aspx |url-status=dead }}</ref> |land = {{flagland|Danmark}}<br />{{flagland|Grønland}}<br />{{flagland|Færøerne}} |værn = [[Marine]] |rolle = At sikre Danmarks interesser fra havet - med magt om nødvendigt.<ref name="mening">[http://forsvaret.dk/MST/Nyt%20og%20Presse/Publikationer/Documents/mening.pdf Søværnets mission, vision og strategi]</ref> |størrelse = 2.792 militært ansatte,<ref>{{Cite web |url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/Forsvaret-i-tal/personeltal/Pages/Ansatteideoperativekommandoerogv%C3%A6rnsf%C3%A6llesmyndigheder.aspx |title=Antal ansatte fordelt på værn pr 1. januar 2015 |access-date= 5. marts 2015 |archive-date=21. januar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150121024823/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/Forsvaret-i-tal/personeltal/Pages/Ansatteideoperativekommandoerogv%C3%A6rnsf%C3%A6llesmyndigheder.aspx |url-status=dead }}</ref> (2015)<br>211 værnepligtige<ref>{{Cite web |url= https://www.forpers.dk/da/hr-i-tal/varnepligtige/ |title=Forsvaret.dk: Værnepligtige |access-date= 18. maj 2023 |archive-date= 2. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150402164251/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/Forsvaret-i-tal/personeltal/Pages/V%C3%A6rnepligtige.aspx |url-status=dead }}</ref>(2022)<br>50 på rådighedskontrakt |kommando_struktur = [[Forsvaret]] |garnison = [[Flyvestation Karup]] |garnison_label = Hovedkvarter |kaldenavn = |patron =<!--opkaldt efter--> |motto = Søværnet – Fordi det giver mening<ref name="mening"/> |farver = |farver_label = |march = |maskot = |udstyr = |udstyr_label = |slag = [[Kalmarunionen|Unionsstridigheder med Sverige]] (1510-23)<br />[[Grevens Fejde]] (1534-36)<br />[[Den Nordiske Syvårskrig|Nordiske Syvårskrig]] (1563-70)<br />[[Kalmarkrigen]] (1611-13)<br /><!--Trediveårskrigen var på land-->[[Torstensson-krigen]] (1643-45)<br />[[Første Karl Gustav-krig|Karl Gustav Krigen]] (1657-60)<br />[[Skånske Krig]] (1675-79)<br />[[Den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] (1700 & 1709-20)<br />[[Søslaget ved Tripoli]] (1797)<br />[[Slaget på Reden]] (1801)<br />[[Københavns bombardement]] (1807)<br />[[Kanonbådskrigen]] (1807-14)<br />[[Treårskrigen|1. Slesvigske Krig]] (1848-51)<br />[[2. Slesvigske Krig]] (1864)<br />[[Golfkrigen|Operation Desert Shield]] (1990-91)<br />[[Krigen i Bosnien-Hercegovina|Operation Sharp Guard]] (1993-96)<br />[[Irakkrigen]] (2003)<br /> [[Operation Ocean Shield]] (2009-2016) |årsdage = |dekorationer = |battle_honours = |opløst = <!-- Ledere --> |leder1 = [[Frederik 10.|Kong Frederik 10.]] |leder1_label = Øverstbefalende |leder2 = [[General]] [[Michael Wiggers Hyldgaard]]<ref>{{cite web| url=https://www.forsvaret.dk/da/om-os/ledelse/ |title= Om os - Ledelse |website=forsvaret.dk |accessdate=8. februar 2022}}</ref> |leder2_label = Forsvarschef |leder3 = [[Kontreadmiral]] Søren Kjeldsen<ref>https://www2.forsvaret.dk/omos/ledelse/Documents/Torben%20Mikkelsen_CV_DK_19062017.pdf</ref> |leder3_label = [[Chefen for Søværnet|Chef for Søværnskommandoen]] |kendte_ledere = [[Peder Skram]] (1503-1581)<br />[[Herluf Trolle]] (1516-1565)<br />[[Niels Juel]] (1629–1697)<br />[[Ivar Huitfeldt]] (1665-1710)<br />[[Peter Wessel Tordenskiold|Peter Tordenskiold]] (1690-1720)<br />[[Olfert Fischer]] (1747-1829)<br />[[Peter Willemoes]] (1783-1808)<br />[[Edouard Suenson]] (1805-1887)<br />[[A.H. Vedel|Aage Helgesen Vedel]] (1894-1981) <!-- Insignier --> |identifikationssymbol = {{flagikon|Danmark|flåde|size=50px}} |identifikationssymbol_label = Orlogsflag og gøs }} '''Søværnet''' (også '''Søetaten''', '''Flåden''', '''Marinen''' eller '''Kongelige danske marine''') er den [[maritim]]e del af [[Forsvaret|det danske forsvar]]. Søværnet har ansvaret for det maritime forsvar af de [[Danmark|danske]], [[grønland]]ske og [[Færøerne|færøske]] områder samt for deltagelse med maritime enheder i internationale opgaver. Desuden har Søværnet ansvar for [[farvand]]sovervågning, [[søredning]], [[isbrydning]], [[forurening]]sbekæmpelse på havet m.m. Danmark har i dag en meget moderne flåde, hvor størstedelen af enhederne er taget i brug efter den kolde krigs afslutning. Søværnet har relativt store skibe set i forhold til flådens størrelse og Danmarks geografiske udseende, og det har siden Den Kolde Krig ændret sig fra at være den strategiske partner i [[NATO]], der kontrollerede adgangen til Østersøen, til at være en flåde med en stor evne til at deltage i internationale operationer. Danske skibe bærer præfikset ''KDM'' for ''Kongelige Danske Marine'', mens den engelske oversættelse er ''HDMS'' for ''Her/His Danish Majesty's Ship''. == Historie == === Vikingetiden – 1400-tallet === [[Fil:Nyboder 2005-01.jpg|thumb|right|[[Christian 4.]]'s [[Nyboder]]]] Sammenligner man Danmarks kystlinje med landarealet, er der et forhold på 1:5,9 (mod f.eks. 1:921 for [[Holland]] og 1:493,2 for [[USA]],<ref>{{Cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ |title=CIA World Factbook |access-date=17. februar 2010 |archive-date= 7. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190107021832/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/%20 |url-status=dead }}</ref> hvilket har været med til at give Danmark sin lange maritime tradition. Danmark – som geografisk område – har derfor været søfartsduelig tilbage til [[900]]-tallets [[viking]]er. Vikingerne havde små organiserede flåder, oftest baseret på enkelte eller få landsbyer der indgik i forsvarspagter, der ikke var ulige NATO's artikel 5-pagt. [[Snekke (skib)|Vikingeskibene]] var uudrustede lette fartøjer og kunne let transporteres fra landsby til landsby i forsvarspagter. Mest kendt er dog plyndringerne af byer i havområder samt skibe. I perioden efter vikingetiden og frem til begyndelsen af [[1400]]-tallet var flåden primært handelsskibe der blev udskrevet til krigstjeneste. [[Valdemar Sejr]] skulle under erobringen af [[Estland]] i [[1219]] således have rådet over mere end 1.000 skibe, der tilsammen medbragte 30.000 mand samt heste og forsyninger. Der er optegnelser om en samlet dansk flåde så langt tilbage som til begyndelsen af [[1400]]-tallet. Dronning [[Margrete 1.]], der lige havde samlet [[Kalmarunionen]] (bestående af Danmark, [[Norge]], [[Sverige]], [[Island]], [[Færøerne]], [[Shetlandsøerne]], [[Orkneyøerne]] og dele af [[Finland]] og [[Tyskland]]), iværksatte opbygningen af en flåde til rigets beskyttelse mod – fortrinsvis – [[Hansestæderne]]. Før dette tidspunkt havde de enkelte [[adel]]ige nogle sporadiske flåder, men en samlet styrke fandtes ikke, hvilket betød at tidligere monarker var afhængige af deltagelse fra adelen. Dette var dog ikke altid var praktisk, da den enkelte monark typisk også havde fjender blandt egen adel. Dronning Margrethe lod skibene bygge og udruste som [[monark]]ens ejendom. Bemandingen blev overladt til de enkelte adelige, som lejlighedsvis indskrev bønder. Uddannelsen var på mesterlære-basis for såvel officerer (som fortrinsvis var adelige) som menige. === 1400-tallet – 1801 === I 1400-tallet – især under [[Kong Hans]] – stiger den danske handel og dermed transportbehovet. Havet var ideelt til dette og derfor steg ligeledes et behov for beskyttelse af danske handelsinteresser og monarkens [[suverænitet]]. Kong Hans er med udnævnelsen [[10. august]] [[1510]] af [[Henrik Krummedige]] som øverste kaptajn for alle søkaptajner krediteret for oprettelsen af en egentlig professionel flåde, hvor der anvendes fastansatte søfolk, frem for de indskrevne bønder. Søfolkene var mange gange småkriminelle, der blev tvunget ind i flåden og her fik en generel skibs- og tømrermæssig oplæring og skulle primært sørge for at sejle skibene. I kamp var våbenfolkene i langt de fleste tilfælde stadigvæk indskrevne bønder. I den forbindelse blev landet inddelt i et antal ''[[skipæn]]'', der dannede forbillede for de senere [[amt]]er, der hver især skulle stille en besætning til et skib. Det var også i denne tid at egentlige flådebaser blev anlagt. Disse skulle både bygge, vedligeholde og udruste kongens skibe, og der er optegnelser over den første flådebase, der var ''kongens flådeværft'' på [[Bremerholm (København)|Bremerholm]] (senere [[Gammelholm]]) fra år [[1500]]. Det var en af [[Frederik 2.|kong Frederik d. 2.]]’s første embedshandlinger, at beordre en betragtelig udvikling og udbygning af flåden. Både værftsfaciliteter og antallet af skibe voksede, ligesom der blev brugt ressourcer på at udvikle selve skibs- og våbendesign, uddannelse og maritim taktik. [[Sverige]], der på dette tidspunkt var blevet selvstændigt, lagde beslag på en stor del af [[Østersøen]] og truede dermed de danske handelsinteresser. I [[1568]] spærrede den danske flåde derfor [[Øresund]] og lagde dermed grundlaget for de [[Skånske Krig]]e (1675-1679), kun otte år efter afslutningen af [[Karl Gustav-krigene|2. store nordiske krig]] (1658-1660), hvor Danmark mistede [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]]. [[Christian 4.|Kong Christian d. 4.]] fortsatte sin faders stil og udbyggede i starten af [[1600]]-tallet flådens værksteder betragteligt. Desuden blev der i [[København]] anlagt et antal boliger til tjenestegørende i flåden; mest kendt er [[Nyboder]]. Under [[Cort Adeler]] og [[Niels Juel]] førtes flåden til sejr ved [[slaget i Køge Bugt]] i [[1677]]. I år [[1709]] begyndte Peter Jansen Wessel i flåden; manden, der senere blev adlet og kendt som [[Tordenskiold]], førte flåden til mange sejre, bl.a. i Marstrand og ved Dynekilden. [[Fil:Dronning Juliane Marie.gif|thumb|right|[[Linjeskib]]et ''Juliane Marie'' (c. 1752)]] General-Admiralløjtnant [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø|Ulrik Christian Gyldeløve]] blev i [[1701]] øverstkommanderende for den danske flåde. Han tog initiativ til en omfattende professionalisering af Søværnet, herunder oprettelsen af Søkadetakademiet, forgængeren for [[Søværnets Officersskole]], blev oprettet samme år, hvor [[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskjold]] var en af de første elever. Han havde i [[1712]] held til under en operation at afbrænde 80 svenske skibe, hvilket var medvirkende til, at der i [[1720]] kom en afslutning på de store nordiske krige. Da der nu var fred i [[Skandinavien]] kunne flådens ressourcer bruges til andre formål, såsom konvojering af handelsskibe og besejling af danske kolonier i [[Afrika]] og [[Vestindien]]. Ydermere oprettedes en permanent dansk styrke i [[Middelhavet]], hvor udsendte orlogsskibe beskyttede danske handelsinteresser. Det var også i denne tid, hvor flåden begyndte at anvende farven [[Orlogsrød]] i sine splitflag. Den præcise årsag herfor er ukendt, men den mest udbredte opfattelse er, at det var for at minimere forveksling med [[Malteserordenens flag]]. I samme periode oprettede Danmark et neutralitetsforbund med Sverige, og under det dansk-norsk-svenske-neutralitetsforbund blomstrede handlen ad søvejene. === 1801 – 2. verdenskrig === [[Fil:Linjeskibet Skjold 1849.jpg|thumb|left|Linjeskibet Skjold (1849)]] [[Storbritannien|Briterne]], der var presset af Frankrig i [[Napoleonskrigene]], tålte ikke den store danske handel under neutralt flag, idet briterne så denne handel som en del af finansieringen af [[Napoleon]]s krigsførelse, og i [[1801]] angreb en eskadre under ledelse af Admiral Sir [[Hyde Parker (1739–1807)|Hyde Parker]] en dansk forsvarslinie af blokskibe ved [[Slaget på Reden]]. [[Olfert Fischer]]s forsvarslinje stod slet ikke mål med det uventede angreb og måtte indgå våbenstilstand. Danmark formåede dog at holde sig ude af [[Napoleonskrigene]] i de følgende seks år. Men i [[1807]] gik briterne i land på [[Sjælland]] og foretog en belejring efterfulgt af [[Københavns bombardement]] (2. – 5. september), der siden skulle vise sig at blive første gang, hvor der anvendtes terrorbombardementer: Militær anvendelse af terror mod civile, med det formål at opnå en politisk effekt.<ref>{{cite book|title=Defying Napoleon: How Britain Bombarded Copenhagen and Seized the Danish Fleet in 1807|publisher=The History Press Ltd|edition=07 edition (13 Mar 2007)|isbn=978-0750942799}}</ref> Dette slag udløb af [[Christian 7.|Kong Christian d. 7.’s]] modstand mod at udlevere flåden til briterne, der ville "opbevare den sikkert" ind til Napoleonskrigenes afslutning; briterne var bange for at flåden ville falde i Napoleons hænder. Flåden blev herefter udleveret til briterne. I [[1814]] måtte Danmark afstå Norge til Sverige, og dermed ændrede landets størrelse – og således marinens opgaver og ressourcer – sig væsentligt. Danmarks flåde blev langsomt genopbygget, men ingenlunde til det tidligere format. Ambitionerne var dog store, og de fjerne interesser i Afrika og Caribien blev plejet. Desuden foregik en verdensomspændende ekspedition, på korvetten ''Galathea'', i perioden [[1845]]-[[1847]]. I 1848 blev den nye flåde for første gang beordret udrustet til at deltage i det der senere blev til [[1. Slesvigske krig]]. Efter at [[Hæren]]s garnisoner i [[Kiel]] og [[Flensborg]] havde gjort oprør mod kongen, blev flåden sendt mod [[Als]], hvor den i stor udstrækning blev frem til [[1851]]. Derefter fulgte en periode, hvor marinen i modsætning til hæren gennemgik en teknologisk omstilling, og under [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]], demonstrerede det helt moderne panserbatteri [[Panserbatteriet Rolf Krake|Rolf Krake]] god støtte til hæren i forsvaret af Dybbøl-stillingen. Efterfølgende forsøgte marinen at følge med i den tekniske udvikling, men måtte dog i en lang periode se de største bevillinger gå til hæren, især i forbindelse med udbygningen af [[Københavns moderne befæstning]]. I årene op til [[1. verdenskrig]] skete dog en yderligere modernisering, blandt andet ved anskaffelse af [[Undervandsbåd|Ubåde]] (herunder 6 ubåde af [[Havmanden (ubådsklasse)|Havmandsklassen]]), og under denne konflikt var marinen fuldt ud i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med hævdelsen af den danske neutralitet. I mellemkrigstiden blev den forsvaret og dermed også den danske flåde tillagt meget lav prioritet hos politikerne – i særdeleshed i perioden 1929-1942 under [[Thorvald Stauning]] – og Danmark havde derfor ved [[2. verdenskrig]]s udbrud og under besættelsen en meget lille flåde. Søværnet var efterfølgende i krise, og tilliden til militære og politiske chefer på et lavpunkt. Søværnet samarbejdede under besættelsen indtil [[1943]] med [[Tyskland|tyskerne]], ved bl.a. at stryge søminer på tværs af de danske bælter, af hensyn til den danske infrastruktur (færgeruter, etc.) efter politisk pres. Spændingerne mellem den tyske besættelsesmagt og det danske forsvar var dog voldsomme, og tog til i landet som helhed i 1942-1943, og den [[Besættelsen#Øgede spændinger|29. august 1943]] overfaldt tyske enheder de danske forsvarsstyrker ([[Operation Safari]]). Flådens chef, viceadmiral A. H. Vedel, havde i al hemmelighed overbragt følgende ordre til sine skibschefer: "Flåden må ikke falde i Nazi-Tysklands hænder. Skibscheferne skal derfor enten sænke deres skibe, eller flygte til nærmeste allierede eller neutrale havn." Det lykkedes enkelte enheder at sejle til [[Sverige]], hvor de kom til at indgå i [[Den Danske Flotille]]. Af de større skibe blev 32 sænket, 2 var ved Grønland, 4 nåede til Sverige, mens 14 faldt i tyskernes hænder. Af de små skibe nåede ni til Sverige, mens 50 faldt i tyskernes hænder. Tyskerne havde efterfølgende succes med at hæve og reparere 15 af de 32 større skibe, der blev sænket. I november 1943 tillod svenske myndigheder, at 500 danske soldater blev trænet i Sverige som politisoldater, og i efteråret 1944 blev dette tal løftet til 4.800, hvorved der formelt blev oprettet en dansk militær brigade i eksil. === Under den kolde krig === [[Fil:RDN mobile misbat.jpg|thumb|right|Et af Søværnets Mobile Missilbatterier (MOBA) m. [[Harpoon|Harpoon-missiler]] fra 1990'erne. {{Byline|Marinens Biblioteks Arkiv}}]] Efter [[2. verdenskrig]] blev Danmark i 1949 medlem af [[NATO]] hvorefter flåden blev genopbygget, primært ved hjælp af [[våbenhjælpsprogrammet]], der var en militær pendant til [[Marshall-planen]], som fik midler fra [[USA]]. Men der blev endvidere indkøbt en række skibe af forskellig type i England, og et antal skibe fra den opløste tyske [[Kriegsmarine]] blev overført til Danmark (bl.a. motor[[torpedobåd]]e). Under Den Kolde Krig blev den danske flåde opbygget og moderniseret, primært med henblik på at forsvare landet mod en invasion fra [[Warszawapagten]] og kontrollere de danske stræder. De typiske former for operationer for det danske søværn i en eventuel krigssituation var mineudlægning med såvel store minelæggere som f.eks. ''[[Falster-klassen]]'' (17[[Knob (fart)|kn]]/1.991[[Registerton|BRT]]) og kystminelæggere som ''[[Lindormen-klassen]]'' (14[[Knob (fart)|kn]]/577[[Registerton|BRT]]) for at spærre de danske sunde og bælter for østlige krigsskibe og angreb på en fjendtlig invasionsstyrke med mange, små hurtiggående fartøjer som torpedobåde af ''[[Søløven-klassen]]'' (54[[Knob (fart)|kn]]/158[[Registerton|BRT]]) og missiltorpedobåde af ''[[Willemoes-klassen]]'' (45[[Knob (fart)|kn]]/260[[Registerton|BRT]]). Samtidigt gik tjenesten i Nordatlanten (nu kun Grønland og Færøerne efter Islands løsrivelse i 1944) fra at være ren suverænitetshåndhævelse, til også at kunne deltage overvågningen af Warszawapagtens flådeaktiviteter og sporing af ubåde. Til dette blev der i 1962 indkøbt et antal [[Alouette III]]-helikoptere, som indledningsvis tilgik [[Flyvevåbnet]]s [[Eskadrille 722]], og senere blev overført til Søværnet ved oprettelsen af [[Søværnets Flyvetjeneste]] i 1977. I 1960 blev behovet for en lastvognsbaseret støtteenhed også erkendt og ''Søværnets Mobile Base'' (MOBA) blev oprettet. Indledningsvis som en ren genforsyningsenhed kaldet MOBA LOG, senere kom MOBA OBS til og gjorde enheden i stand til at understøtte helikopteroperationer og foretage og viderebringe radarbilleder og fra 1990'erne af havde MOBA [[Harpoon|Harpoon-missilbatterikapacitet]]. MOBA blev nedlagt i 2003. Desuden blev Danmarks efterretningsmæssige kompetencer styrket ved anvendelsen af [[undervandsbåd]]e og oprettelsen af [[Frømandskorpset]]. Flådestationerne [[Flådestation Frederikshavn|Frederikshavn]] og [[Flådestation Korsør|Korsør]] samt [[Langelandsfortet]] og [[Stevnsfortet]] blev opført for NATO-midler i 1950'erne. === Efter den kolde krig === [[Fil:F356 - PETO.jpg|thumb|right|[[F356 Peter Tordenskiold]]<br />''[[Niels Juel-klassen]]'']] Efter [[Den Kolde Krig]]s ophør i [[1989]] gik Søværnet i retning af en mere mobil udrustning og med enheder, der kan operere langt væk fra Danmark i [[FN]]- og [[NATO]]-regi, hvilket blev effektueret da Søværnet markerede begyndelsen af Danmarks nye [[Udenrigspolitik|aktivistiske udenrigspolitik]] ved udsendelse af en korvet til Golfen. Som følge heraf blev bl.a. [[Flådestation Holmen]] der indeholdt [[Orlogsværftet]] og havde tjent som flådens hovedsæde siden 1500, nedlagt og de af flådens aktiviteter der fandtes her, blev fordelt på de to flådestationer i Frederikshavn og Korsør. Forsvarsforligene 1995-1999 og 2000-2004 medførte nogle kraftige ændringer på Søværnets opbygning og enheder. === Opbygning og enheder før forsvarsforliget 1995-1999 === * 1. Eskadre: Inspektionsskibseskadren (ISE) med fem inspektionsskibe (4 × [[Thetis-klassen]] og [[F340 Inspektionsskibet Beskytteren|Beskytteren]]) og tre inspektionskuttere (3 × [[Agdlek-klassen]]). * 2. Eskadre: Fregateskadren (FGE) med to fregatter (2 × [[Peder Skram-klassen]]), tre korvetter (3 × [[Niels Juel-klassen]]), 14 standardfartøjer (14 × [[Flyvefisken-klassen]]), seks bevogtningsfartøjer (6 × [[Daphne-klassen]], udfaset i 1991). * 3. Eskadre: Mineskibseskadren (MSE) med fire minelæggere (4 × [[Falster-klassen]]), to kabelminelæggere (2 × [[Lindormen-klassen]]) og syv minestrygere (7 × [[Sund-klassen]]). * 4. Eskadre: Torpedobådseskadren (TBE) med 13 missiltorpedobåde (8 × [[Willemoes-klassen]] og 5 × [[Søløven-klassen]]), to flådetankfartøjer (2 × [[Faxe-klassen]]) og den mobile base MOBA. * 5. Eskadre: Ubådseskadren (UBE) med 6 ubåde (3 × [[Tumleren-klassen]] og 2 × [[Narhvalen-klassen (ubåd)|Narhvalen-klassen]]) samt [[Frømandskorpset|Søværnets Frømandskorps]]. === Opbygning og enheder efter forsvarsforliget 2000-2004 === [[Fil:SF300.jpg|thumb|right|[[P554 Makrelen]]<!--gl.stavemåde--> med [[MSF-klassen|fjernstyret drone]] på siden.]] Forsvarsforliget 1995-1999 medførte bl.a. at ''Willemoes''-, ''Sund''- og ''Søløven''-klasserne udgik. Til gengæld skulle flåden påbegynde overvejelser om nye større fartøjer, der kunne bruges internationalt. Ved udsendelsen af Olfert Fischer i 1991 erkendtes det, at de danske enheder var for små til selvstændigt at kunne udsendes. 2000-2004 medførte derfor yderligere ændringer i Søværnets opbygning. bl.a. blev ''Beskytteren'' doneret til [[Estland]], MOBA-enhederne blev nedlagt sammen med resten af 4. eskadre. I forsvarsforliget var miljøskibene også overført fra [[Miljøministeriet]] til Søværnet, sammen med isbryderne fra [[Økonomi- og Erhvervsministeriet]]. Desuden eksisterede et antal enheder uden for eskadrestrukturen, bl.a. [[Kongeskibet Dannebrog (A540, 1932-)|Kongeskibet Dannebrog]]. Med oprettelsen af den nye struktur havde alle enheder et tilhørsforhold i en eskadre. * 1. Eskadre: Fire inspektionsskibe (4 × [[Thetis-klassen]]), tre inspektionskuttere (3 × [[Agdlek-klassen]]) og tre isbrydere (2 × [[Danbjørn-klassen]] og [[A553 Thorbjørn|Thorbjørn]]) * 2. Eskadre: Tre korvetter (3 × [[Niels Juel-klassen]]), 14 standardfartøjer (14 × [[Flyvefisken-klassen]]), seks bevogtningsfartøjer (6 × [[Daphne-klassen]], udfaset i 1991) og det nyoprettede Mobile Logistiskepunkt (MLOG), der var afløseren for MOBA. * 3. Eskadre: Fire minelæggere (4 × [[Falster-klassen]]), to kabelminelæggere (2 × [[Lindormen-klassen]]), miljøfartøjer (2 × [[Supply-klassen]], 2 × [[Seatruck-klassen]], 2 × [[Miljø-klassen]] og 3 × [[miljøpram]]me) samt [[Kongeskibet Dannebrog (A540, 1932-)|Dannebrog]]. * 5. Eskadre: Ubådseskadren (UBE) med 6 ubåde (3 × [[Tumleren-klassen]], 2 × [[Narhvalen-klassen (ubåd)|Narhvalen-klassen]] og [[S325 Kronborg|Kronborg]]) samt [[Frømandskorpset|Søværnets Frømandskorps]]. == Søværnets organisation == Ved forsvarsforliget 2005-2009 skete der nok en omorganisering af Søværnet. Bl.a. blev eskadrestrukturen nu lavet om, således at der kun er to eskadrer, hvor skibene nu inddeles efter opgavetype og ikke skibsklassificering. Desuden blev minelægningskapaciteten og ubådsvåbnet, samt bevogtningsfartøjerne udfaset. En egentlig projektering og konstruktion af store skibe til internationalt brug, blev ligeledes igangsat. Frømandskorpset blev ved lukningen af 5. Eskadre en selvstændig enhed under ''Søværnets Operative Kommando''. Ved forsvarsforliget 2010-2014 blev Søværnets helikoptertjeneste lukket og helikopterne blev overført til Flyvevåbnet. Søværnet består i dag af Marinestaben (tidligere SOK), hvis chef er kontreadmiral samt en række myndigheder og enheder der er underlagt Marinestaben: * Tre [[eskadre]]r; 1., 2. og 3. eskadre * To [[#Flådestationerne|flådestationer]]; [[Korsør]] og [[Frederikshavn]] samt et antal [[#Marinestationerne|marinestationer]] * [[Søværnets Overvågningsenhed]] (SOE) * [[#Søværnets Frømandskorps|Søværnets Frømandskorps]] * [[#Søværnets skolestruktur|Søværnets skolestruktur]] med tre hovedskoler og fem specialskolekurser * [[#Søværnets Taktiske stab|Søværnets Taktiske Stab (STS)]] === Marinestaben === {{Uddybende|Marinestaben}} Ledelsen af Søværnet foregår fra [[Marinestaben]] der er en del af [[Værnsfælles Forsvarskommando]]. Marinestaben er placeret på [[Flyvestation Karup]] sammen med Joint Rescue Coordination Center (JRCC), hvor sidstnævnte er placeret i restaurerede lokaler i bunker 1137. Endvidere er Lyngby Radio samplaceret og underlagt Marinestaben i samme lokaliteter. Marinestaben har ansvaret for farvandsovervågning, eftersøgnings- og redningstjeneste, isrydning, overvågning af havmiljø og bekæmpelse af forurening. Løsningen af opgaverne sker i samarbejde med [[politiet]], [[Danmarks kommuner|kommunerne]], [[Søfartsstyrelsen]], [[Farvandsvæsenet]], [[Beredskabsstyrelsen]], [[Marinehjemmeværnet]], [[Danmarks Meteorologiske Institut]] og [[SKAT]]. Marinestaben afløste den [[1. oktober]] [[2014]] [[Søværnets Operative Kommando]], forkortet SOK. SOK som blev oprettet i [[1961]] og var placeret i bydelen [[Brabrand]] i Århus. Kommandoen var Søværnets operative hovedkvarter. Med forsvarsforliget i 2018 blev det besluttet endnu engang at ændre myndighedens navn, og ved årsskiftet 2018/2019 skiftede Marinestaben navn til Søværnskommandoen. === Eskadrerne === {{Uddybende|1. Eskadre|2. Eskadre}} Det nutidige søværn er opdelt i fire eskadrer: * 1. Eskadre (1ESK), der administrativt er hjemmehørende på [[Flådestation Frederikshavn]], varetager løsningen af alle nationale opgaver som det maritime forsvar af de [[Danmark|danske]], [[grønland]]ske og [[Færøerne|færøske]] områder samt [[farvand]]sovervågning, [[søredning]], [[isbrydning]], [[forurening]]sbekæmpelse på havet m.m. * 2. Eskadre (2ESK), der er administrativt hjemmehørende på [[Flådestation Korsør|Korsør]], varetager løsningen af Søværnets internationale engagementer (f.eks. [[Golfkrigen]], [[Irakkrigen]]) og deltagelse i internationale stående flådestyrker. * 3. Eskadre (3ESK) [[Kystredningstjenesten]] mm.<ref>{{Cite web|url=https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/3Eskadre/Pages/Om3Eskadre.aspx |title=Om 3. Eskadre|access-date=17. juli 2019 |archive-date=17. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190717084602/https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/3Eskadre/Pages/Om3Eskadre.aspx |url-status=bot: unknown}}</ref> '''Fra 1. september 2025''' * 4. Eskadre (4ESK) blev oprettet 1. september 2025 og er ansvarlig for Søværnets uddannelsesvirksomhed. Søværnets uddannelsescentre samt Elementet for Søtræning er underlagt 4. Eskadre. Søværnets Centre består af: ** Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed (CMS) ** Center for Taktik (TAC) ** Center for Sømilitær Teknologi (CST) ** Center for Våben (VBC) Virkelighedens søværn opererer dog knap så adskilt, og således kan enheder fra 1. Eskadre deltage i internationale opgaver, ligesom enheder fra 2. Eskadre deltager i løsningen af opgaver i hjemlige farvande. === Søværnets Taktiske stab === {{Uddybende|Søværnets Taktiske Stab}} Søværnets Taktiske Stab (STS) eller Danish [[Task group|Task Group]] (DATG), oprettet januar [[2001]], er en operativ enhed, som har til formål at uddanne og træne maritime styrker i fred, krise og krig. STS blev oprettet for at øge Danmarks kompetencer og materielstatus ved deltagelse i internationale flådeoperationer. Ved flere tilfælde har STS haft kommandoen over sådanne operationer, f.eks. i forbindelse med antipirat-operationerne i farvandene ud for det nordøstlige Afrika. === Søværnets Frømandskorps === [[Fil:US Navy 090219-N-6278K-024 - VBSS assigned to the Dutch flexible support ship HDMS Absalon (L 16) boards USS Vella Gulf (CG 72).jpg|thumb|right|[[Frømandskorpset|Søværnets Frømandskorps]] under boardingøvelse]] {{Uddybende|Frømandskorpset}} Søværnets Frømandskorps (FKP) er en specialstyrkeenhed der er uddannet til at varetage særligt krævende opgave på og under vandet, samt i kystnære landområder. Hovedopgaven er [[rekognoscering]], men opgaver som angreb på fjendtlige skibe, [[sabotage]]aktioner på faste installationer og egentlige kampopgaver forekommer også. Herudover udgør frømandskorpset sammen med [[Politiets Aktionsstyrke]] Danmarks [[antiterror]]beredskab, ligesom korpset støtter [[Politiet|det øvrige politi]] med opklaring af kriminalsager, der kræver højt specialiseret [[dykning]]. Tilsvarende ydes også assistance til [[miljømyndigheder]] m.v., der kan have nytte af korpsets færdigheder, f.eks. når undervandsinstallationer skal inspiceres. === Slædepatruljen SIRIUS === {{Uddybende|Sirius-patruljen}} Slædepatruljen SIRIUS er Søværnets hundeslædepatrulje på [[Grønland]]. Sirius-patruljen er Danmarks militære tilstedeværelse på Nordøstgrønland, hvor de i vinterhalvåret patruljerer det enorme område med [[hundeslæde]]r om sommeren på fjordene med kutter. De har hovedbase på [[Daneborg]] (7418N 2014W) på sydsiden af [[Wollaston Forland]] i Nordøstgrønland. Administrativt er Sirius-patruljen underlagt [[Søværnets Operative Kommando]] og operativt [[Arktisk Kommando]]. === Søværnets skolestruktur === [[Fil:Royal Danish Naval Academy.jpg|thumb|right|[[Søværnets Officersskole]]]] [[Søværnets Skole]] (SSK) er underlagt [[Marinestaben]], består af et antal kompetencecentre og er placeret ved [[Bangsbostrand|Bangsbo]] i Frederikshavn. * [[Center for Taktik]] (TAC) på Flådestation Frederikshavn * [[Center for Våben]] (VBC) på [[Sjællands Odde]] * [[Center for Teknik]] (TEC) på [[Marinestation København]] * [[Center for Skibssikkerhed]] (SIC) i Hvims i Nordjylland * [[Center for Dykning]] (DYC) på Marinestation København * [[Center for Sergent- og Maritim Uddannelse]] (SMC) ved Bangsbo i Frederikshavn [[Søværnets Officersskole]] (SOS) er placeret på Marinestation København i [[København]] og er organisatorisk placeret under [[Forsvarsakademiet]]. === De maritime operative logistiske støtteenheder (OPLOG) === {{uddybende|OPLOG}} I forbindelse med at man i [[Forsvaret]] oprettede det fælles ''Værksted Danmark'', der har til formål at gøre arbejdsgangen fra enhederne til de servicerende værksteder mere smidig, blev der i Søværnet oprettet to OPLOG's. Disse OPLOG's skal være indgangsvinklen fra de servicerede enheder til de servicerende enheder. OPLOG's kan desuden udsende underafdelinger OPLOG TEAM's, der kan yde specifik støtte ved f.eks. udsendelse af enheder til NATO-styrker. Der er to permanente OPLOG's: [[Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Frederikshavn|OPLOG FRH]], der har til huse på [[Flådestation Frederikshavn]] og [[Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Korsør|OPLOG KOR]], der har til huse på [[Flådestation Korsør]]. === Flådestationerne === [[Fil:Naval Base Frederikshavn.jpg|thumb|right|[[Flådestation Frederikshavn]]]] {{uddybende|Flådestation Frederikshavn|Flådestation Korsør}} Det er [[flådestation]]ernes (FLS) opgave at yde logistisk støtte til Søværnets skibe via [[OPLOG|OPLOG'erne]], hvilket vil sige udruste, vedligeholde og reparere de enheder, som har [[militærbase|base]] i [[Korsør]] eller [[Frederikshavn]]. Derudover ydes der støtte til andre militære og [[civil]]e myndigheder, samt til allierede enheder. Støtten ydes primært inden for flådestationens geografiske støtteområde, der for [[Flådestation Korsør]] omfatter [[Sjælland]], [[Fyn]], [[Bornholm]] samt de omliggende farvande og for [[Flådestation Frederikshavn]], [[Jylland]], [[Grønland]] og [[Færøerne]]. Desuden ydes der støtte til de danske enheder, som deltager i internationale operationer såvel i fredstid og kriseperioder som i krig. === Marinestationerne === Søværnet råder over et antal [[marinestation]]er (MAS) forskellige steder i Danmark. Størst og mest kendt er [[Marinestation København]] (del af den tidligere Flådestation Holmen) på [[Holmen]] i [[København]] samt [[Marinestation Kongsøre]] der er [[Frømandskorpset]]s [[garnison]]. Desuden har Søværnet marinestationer i [[Esbjerg]], på [[Møn]], i [[Århus]] og ved [[Lyngsbæk]]. === Søværnets Overvågningsenhed === [[Søværnets Overvågningsenhed]] (SOE) er en overordnet enhed der har ansvaret for [[Maritimt overvågningscenter Nord|Maritimt overvågningscenter]] (MOC), som er placeret i [[Pikkerbakken]] ved [[Frederikshavn]]. Derudover hører marineudkigsstationerne Føllesbjerg og [[Hellebæk]] samt kystudkigsstationerne [[Drogden]], [[Hammerodde Fyr|Hammer Odde]], [[Kegnæs]], [[Røsnæs]] og [[Skagen]]. Tidligere var overvågningscentrene benævnt marinedistrikter og havde status som selvstændige niveau III myndigheder. Fra den 1. januar 2011 blev de to tilbageværende marinedistrikter nedlagt og blev omlagt til overvågningscentre direkte underlagt SOK.<ref>[http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/2010-12-10-MOC.aspx Forsvaret: Marinedistrikterne skifter navn]</ref> Fra den 1. november 2016 blev Maritimt overvågningscenter syd (MOCS) på Bornholm nedlagt.<ref>{{Cite web|author=forsvaret.dk|title=De to maritime overvågningscentre er nu samlet i ét|url=http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Detomaritimeovervaagningscentreernusamletieet.aspx|date=1. november 2016|access-date= 6. december 2016|archive-date=20. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161220072904/http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Detomaritimeovervaagningscentreernusamletieet.aspx|url-status=dead}}</ref> Derudover hører [[VTS Storebælt]] og [[VTS Øresund]] også under SOE. Det forventes også at [[VTS Femern]] som bliver etableret i forbindelse med [[Femern Bælt-forbindelsen]] bliver underlagt SOE.<ref>{{Cite web |url=http://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/soevaernets-overvaagning/Pages/Soevaernets-Overvaagningsenhed.aspx |title=forsvaret.dk: Søværnets Overvågningsenhed |access-date=10. juli 2016 |archive-date= 3. juli 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160703033704/http://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/soevaernets-overvaagning/Pages/Soevaernets-Overvaagningsenhed.aspx |url-status=dead }}</ref> Enheden har til opgave at overvåge og identificere skibstrafikken i danske farvande og sikre at danske såvel som internationale love og regler overholdes, samt holde et vågent øje med udenlandske orlogsfartøjer der passerer igennem danske farvand. Ved udførelsen af disse opgaver skaber de to maritime centre et sammenhængende billede af skibstrafikken i hele Danmark som de sender til operationscenteret i [[Værnsfælles Forsvarskommando]] således at man har et komplet billede at sejladsen i danske farvande. Til at støtte denne overvågning har de maritime overvågningscentre altid et antal [[patruljefartøj]]er af [[Diana-klassen]] samt fartøjer fra [[Marinehjemmeværnet]] til rådighed samt et antal bemandede og fjernstyrede udkigsstationer og en lang række kystradarstationer til rådighed. I forbindelse med forsvarsforliget 2013-2017 besluttedes det at nedlægge de to overvågningscentre og afhænde faciliteterne.<ref>[http://www.bornholm.nu/?Id=46169 bornholm.nu Lukker marinebase på Bornholm]</ref> == Personel i Søværnet == === Officersgruppen === {| style="border:1px solid #8888aa; background-color:#f7f8ff; padding:5px; font-size:95%; margin: 0px 12px 12px 0px;" {{NATO gradsbetegenelse og gradsbetegn/OF/Blank}} {{NATO-mariners gradstegn og gradsbetegnelse/OF/Danmark}} |- bgcolor="#6B8E23" align ="center" |'''Forkortelser''' |colspan=1| |colspan=1|AM |colspan=1|VA |colspan=1|KA |colspan=1|FA |colspan=1|KD |colspan=1|KK |colspan=1|OK |colspan=1|KL |colspan=1|PL |colspan=1|LT |colspan = 5| |} === Sergent- og konstabelgruppen === {| style="border:1px solid #8888aa; background-color:#f7f8ff; padding:5px; font-size:95%; margin: 0px 12px 12px 0px;" |- style="background:#CCCCCC" |align="center"| '''NATO-kode''' |align="center"| '''OR-9''' |align="center"| '''OR-8''' |align="center"| '''OR-7''' |align="center"| '''OR-6''' |align="center"| '''OR-5''' |align="center"| '''OR-4''' |align="center"| '''OR-3''' |align="center"| '''OR-2''' |align="center"| '''OR-1''' |- style="background:white" |align="center"| [[Distinktion]] |align="center"| [[Fil:Rank insignia of chefsergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]] |align="center"| [[Fil:Rank insignia of seniorsergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]] |align="center"| [[Fil:Rank insignia of oversergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]] |align="center"| ''Findes ikke'' |align="center"| [[Fil:Rank insignia of sergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]] |align="center"| [[Fil:Rank insignia of korporal of the Royal Danish Navy.svg|50px]] |align="center"| [[Fil:Rank insignia of marinespecialist of the Royal Danish Navy.svg|50px]] |align="center"| [[Fil:Rank insignia of marineoverkonstabel of the Royal Danish Navy.svg|50px]] |align="center"| [[Fil:Rank insignia of marinekonstabel of the Royal Danish Navy.svg|50px]] |- style="background:white" |align="center"| Dansk rang |align="center"| [[Chefsergent]] |align="center"| [[Seniorsergent]] |align="center"| [[Oversergent]] |aligh="center"| ''Findes ikke'' |align="center"| [[Sergent]] |align="center"| [[Korporal]] |align="center"| [[Konstabel|Marinespecialist]] |align="center"| [[Konstabel|Marineoverkonstabel]] |align="center"| [[Konstabel|Marinekonstabel]]<br />[[Menig|Marineelev]] |- style="background:#6B8E23" |align="center"| '''Forkortelser''' |align="center"| CSG |align="center"| SSG |align="center"| OS |aligh="center"| ''Findes ikke'' |align="center"| SG |align="center"| KP |align="center"| MSPC |align="center"| MOKS |align="center"| MAKS<br />MAEL |} ===Historiske distinktioner=== [[File:Soevaernet 1959.jpg|center|thumb|400px|Søværnets distinktioner i 1959.]] [[File:Soevaernet 1939 - Officers.jpg|center|thumb|400px|Distinktioner for søværnets officerer i 1939.]] [[File:Soevaernet 1939 - Other ranks.jpg|center|thumb|400px|Distinktioner for søværnets kvartermestre, kadetter og underkvartermestre i 1939.]] {{-}} == Søværnets enheder == {{Uddybende|Søværnets enheder}} [[Fil:Absalon - 20090416.jpg|thumb|right|[[F341 Absalon]]]] Søværnet råder for tiden over 12 større enheder ([[deplacement]] > 1.500 [[Kilogram|t(m)]]), 4 medium-størrelse enheder (1.500 [[Kilogram|t(m)]] > [[deplacement]] > 500 [[Kilogram|t(m)]]) og 38 mindre enheder (500 [[Kilogram|t(m)]] > [[deplacement]]) samt et større antal [[gummibåd]]e, observationsfartøjer o.l. Skibsinventaret er grundlæggende efter en engelsk udtrykt tese ''newer but fewer'': Færre men nyere enheder. Mange af fartøjsklasserne er da i dag også relativt nye: [[Absalon-klassen]] fra 2004-2004, [[Thetis-klassen]] fra 1991-1994. De nu oplagte korvetter af [[Niels Juel-klassen]] (1978-1980) erstattes af nye fregatter af [[Iver Huitfeldt-klassen]], der er under konstruktion og to af tre inspektionskuttere af [[Agdlek-klassen]] (1973) er blevet erstattet af nye inspektionsfartøjer af [[Knud Rasmussen-klassen]] (2005). === Luftfartøjer === {{Uddybende|Eskadrille 723}} [[Fil:Danish Navy Lynx with 50cal.jpg|thumb|right|En af Søværnets Westland Lynx m. tungt maskingevær 2007]] Den 1. januar 2011 overgik [[Søværnets Helikoptertjeneste]] (tidligere ''Søværnets Flyvetjeneste'') til [[Flyvevåbnet]] under Eskadrille 723. Eskadrillen råder over og opererer otte maritime [[Westland Lynx|Westland Lynx Mk.90B]] helikoptere, der afløste [[Alouette III]] i 1980. Lynx'en er primært udstationeret på de danske [[inspektionsskib]]e, som patruljerer i [[Nordatlanten]], hvor den bruges til isrekognoscering, farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredning. Ud over to helikoptere, som permanent er udstationeret i Nordatlanten, (en ved [[Grønland]] og en ved [[Færøerne]]), er der en helikopter på vagt på [[Flyvestation Karup]] døgnet rundt, ligesom Lynx'erne deltager i observationsrollen under maritime øvelser og internationale operationer. Oprindeligt leveredes otte helikoptere som Mk.80-versioner, men tre af disse er gået tabt ved styrt. Efterfølgende blev der indkøbt tre embargo-ramte helikoptere, der skulle have været leveret til [[Argentina]] af typen Mk.23. I dage er alle disse helikoptere opdateret til Mk.90B. == Internationale engagementer efter 2. verdenskrig == {{Intereng_Søværnet}} == Noter == {{Reflist|2}} == Litteratur == * Jørgen H. Barfod, ''Flådens fødsel – Tiden før 1533'', 1990, Marinehistoriske skrifter nr. 22, {{ISBN|87-87720-08-6}} * Jørgen H. Barfod, ''Christian 3.s flåde – Den danske flådes historie 1533-1588'', 1995, Marinehistoriske skrifter nr. 25, {{ISBN|87-00-24526-7}}. * Niels M. Probst, ''Christian 4.s flåde – Den danske flådes historie 1588-1660'', 1996, Marinehistoriske skrifter nr. 26, {{ISBN|87-00-28586-2}}. * Jørgen H. Barfod, ''Niels Juels flåde – Den danske flådes historie 1660-1720'', 1997, Marinehistoriske skrifter nr. 26, {{ISBN|87-00-30226-0}} * Ole Lisberg Jensen, ''I skyggen af Tyskland – Den danske flådes historie 1864-1920'', Marinehistoriske skrifter nr. 31, 2005, {{ISBN|87-87720-16-7}}. * Bindene for perioden 1720-1864 mangler stadig at udkomme. I stedet henvises til: ** H.G. Garde, ''Den dansk-norske Sømagts Historie 1700-1814'', Schubothes Forlag, 1852. ** Ole L. Frantzen, ''Truslen fra Øst. Dansk-norsk flåde-politik 1769-1807'', 1980, Marinehistoriske skrifter nr. 16, {{ISBN|87-87720-01-9}} * For perioden efter 1920 henvises til: ** af Søren Nørby & Jakob Seerup, ''Den danske flåde 1850-1943'', Lindhardt og Ringhof, {{ISBN|978-87-614-0481-7}} ** Gunnar Olsen, ''Flådens skibe og fartøjer 1945-1995'', 1998, Marinehistoriske skrifter nr. 28, {{ISBN|87-87720-13-2}} * R. Steen Steensen (red.), ''Flåden'', 2 bind, Martins Forlag, 1974. {{ISBN|87-566-0007-0}}. ''Den danske flådes historie'' udgivet af [[Orlogsmuseet]] i serien ''Marinehistoriske skrifter'': == Eksterne henvisninger == * [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/34338/66405 Jørgen H. Barfod: "Den danske orlogsflåde før 1560" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 16. række, 3; 1994; s. 261-270)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150610231709/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/34338/66405 |date=10. juni 2015 }} * [http://books.google.dk/books?id=9a8MAAAAYAAJ&printsec=frontcover&dq=Efterrentninger+om+den+danske+og+norske+s%C3%B8emagt&hl=da&sa=X&ei=Wr7PUp-lJsfm7AbLwICwBw&ved=0CDMQ6AEwAA#v=onepage&q=Efterrentninger%20om%20den%20danske%20og%20norske%20s%C3%B8emagt&f=false H.G. Garde: ''Efterrentninger om den danske og norske søemagt''; Første Bind; Kjøbenhavn 1832; Andet Bind; Kjøbenhavn 1833] * [http://books.google.dk/books?id=DMMMAAAAYAAJ&printsec=frontcover&dq=editions:8Z3t76o1aIQC&hl=da&sa=X&ei=977PUr7LNbGS7AbDmYGQAw&ved=0CC8Q6AEwAA#v=onepage&q&f=false H.G. Garde: ''Efterrentninger om den danske og norske søemagt''; Tredie Bind; Kjøbenhavn 1833] * [http://books.google.dk/books?id=jdsMAAAAYAAJ&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false H.G. Garde: ''Efterrentninger om den danske og norske søemagt''; Fjerde Bind; Kjøbenhavn 1835] * [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QacUD8F2ClLPpRnS6cLzRwxDM2VobaKkJEUrQwPT0z_oD0ylJ0TO7foq8nKKolwaGGd6D7hK95HHbkHZW5NXi4Rf1I_S4BPMYeP1edjsrBXNGWI2wuVdJKVeUHbQeyuR9rfRWWGao4Du0kvzLCV2GQ8c8jU--ChHAzchdDhuGx7OOZ0eZIBi2PWwEzCz6oBH6hkaJJhFhOb0gEep87Bf8hyaOpmms881opHijMtn-pqdXVTTN0h5eAlu4iq22h5IjxF4BgAgsMNAOVLmn2lIfl0cMREYxg H.G. Garde: ''Den dansk-norske Sömagts Historie 1700-1814''; Kjöbenhavn 1852] * [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/35204/67609 H.G. Garde: "Bidrag til Sømagtens Historie 1814—48" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 3. række, 5 (1866); s. 165-216)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140110100556/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/35204/67609 |date=10. januar 2014 }} * [https://ia600505.us.archive.org/18/items/frakongfrederikd00lind/frakongfrederikd00lind.pdf H.D. Lind: Fra Kong Frederik den andens Tid: Bidrag til den dansk-norske Sømagts Historie 1559-1588; København 1902] * [http://www.forsvaret.dk/SOK Søværnets officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080921174452/http://forsvaret.dk/sok/ |date=21. september 2008 }} * [http://www.navalhistory.dk/Danish/Historien/Historien.htm Flåden i kamp: Danmarks flådes historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071222003128/http://www.navalhistory.dk/danish/Historien/Historien.htm |date=22. december 2007 }} * [http://foto.fak.dk/fotoweb/ Marinens Biblioteks Digitale Fotoarkiv] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080522201926/http://foto.fak.dk/fotoweb/ |date=22. maj 2008 }} * [http://koldkrig-online.dk/forsvaret/soevaernet/ Søværnet under den kolde krig] {{Commonskat|Royal Danish Navy}} {{Søværnet}} {{Danmarks Militær}} [[Kategori:Søværnet| ]] 0im8fauctyu5bxp3zfy6u9dmtewepsc 0 25143 12349606 12339361 2026-09-06T04:51:28Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 18 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349606 wikitext text/x-wiki [[Fil:Virginia class submarine.jpg|thumb|USS ''Virginia'' jagtubåd affyrer en torpedo]] [[Fil:Japanese Cargo Ship Sinking.jpg|thumb|Det japanske fragtskib ''Nittsu Maru'' synker efter at være blevet ramt af torpedoer den 23. marts 1943. Billedet er taget fra ubåden USS ''Wahoo'' som affyrede torpedoerne]] [[Fil:Sopwith Cuckoo.jpg|thumb|Sopwith T.1 Cuckoo kaster en torpedo]] En '''torpedo''' er et selv-fremdrevet projektil som opererer under vandet og som er designet til at [[Detonator|detonere]] ved kontakt eller passage af et mål. Torpedoer affyres traditionelt fra [[undervandsbåd]]e, men kan også nedkastes fra [[flyvemaskine]]r eller afskydes fra [[krigsskib]]e og kystforter. Moderne torpedoer kan enten programmeres til at sejle en bestemt rute, kan være akustisk selvsøgende mod skruestøj eller være trådstyrede. Navnet er taget fra en fiskeart, der lammer sit bytte. == Navn == [[Fil:FultonNautilus.jpg|thumb|Fultons ''Nautilus''. Til højre ses hans "torpedo" i færd med at komme på plads under bunden af et skib.]] [[Elektrisk rokke|Elektriske rokker]] udgør [[Orden (biologi)|ordenen]] '''Torpediniformes''', hvis stød virker lammende. ''Torpere'' {{la sprog}} betyder ''"at være stiv"'' eller ''"at være følelsesløs"''. Våbnet '''torpedo''' er opkaldt efter fiske[[Slægt (biologi)|slægten]] ''Torpedo'' da våbnet "lammer" et skib<ref>Politikens Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S, {{ISBN|87-567-5107-9}}</ref>. Sammenknytningen mellem våbnet og fisken blev foretaget første gang af den amerikanske opfinder [[Robert Fulton]]. Han byggede undervandsbåden ''Nautilus'' til franskmændene i 1800 og med ombord havde han en krudtladning, der blev fastgjort til et tov og trukket gennem vandet. Dette flydende våben kaldte han en torpedo og han demonstrerede dets effektivitet ved at sænke en 12 meter lang kutter i august 1801.<ref>Gray (1991), side 130-131.</ref> == Tidlige "torpedoer" == {{Main|Sømine}} Robert Fulton døde i 1815, men ideen om at sænke skibe med sprængladninger levede videre, og våbenfabrikanten [[Samuel Colt]], der havde problemer med at afsætte sine revolvere, udviklede en "torpedo" i 1842. Den blev bragt til eksplosion med en elektrisk impuls og kan betegnes som et tidligt eksempel på en observationsmine eller kabelmine. Nogle af de amerikanske politikere, der skulle købe det nye våben, betegnede det som en ''"ukristelig tingest"'' og ville ikke have noget med det at gøre.<ref>Schiffer, Michael B. (2008). ''Power struggles: scientific authority and the creation of practical electricity before Edison.'' Cambridge, Massachusetts: MIT Press. {{ISBN|978-0-262-19582-9}}., side 124.</ref> Da revolversalget begyndte at tage fart, mistede Colt interessen for projektet. Et andet tidligt eksempel kom under [[Krimkrigen]], hvor den russiske professor Jacobi udviklede en udgave af hornminen. Hornene var glasbeholdere med en kemisk forbindelse, og når et af glassene blev slået i stykker, blev minens sprængladning antændt. Minerne blev brugt mod de britiske skibe, der opererede ud for [[Kronstadt]], men selv om de virkede og sprang i luften, var de ikke kraftige nok til at sænke de involverede skibe.<ref>Gray (1991), side 5-6.</ref> Under den [[amerikanske borgerkrig]] blev udtrykket "torpedo" almindeligt kendt, og det hentydede typisk til det, man i dag vil kalde en sømine. Minerne bestod af sprængladninger samt et luftfyldt kammer, så de kunne flyde i overfladen eller tøjres, så de lå i en passende dybde. De var ofte primitive og kunne eksplodere ved den mindste påvirkning. Ud over eksplosion ved direkte kontakt, var der også eksempler på miner med tidsstyring og miner, der blev udløst elektrisk (som i Colts udgave). Under borgerkrigen så man også eksempler på, at sprængladninger blev anvendt offensivt, i form af [[stangtorpedo]]er. Et af de mest spektakulære angreb med stangtorpedoer under borgerkrigen var, da [[Amerikas Konfødererede Stater|Konføderationens]] undervandsbåd ''H. L. Hunley'' angreb og sænkede Unionens ''USS Housatonic''. Som i så mange andre tilfælde var denne anvendelse af stangtorpedoen lige så farlig for angriberen som for den angrebne: HL Hunley sank også.<ref>Steensen (1960), side 34-35.</ref> == Den selvbevægelige torpedo == Man kan identificere fem vigtige opfindere/udviklere i den selvbevægelige torpedos tidlige historie: * [[Robert Whitehead]], der udviklede den første brugbare selvbevægelige torpedo, drevet af trykluft. * ''Royal Laboratory'' i [[Storbritannien]], der forbedrede Whiteheads design. * Louis Schartzkopff, der kopierede og videreudviklede Whiteheads koncept. * John Howell, hvis torpedo blev drevet af energi fra et [[svinghjul]]. * Louis Brennan, der brugte roterende kabeltromler, og som tillige gjorde sine torpedoer styrbare. Ud over de nævnte, var en lang række opfindere/ingeniører/charlataner på banen i de tre tiår efter 1860, hvilket de forskellige landes patentkontorer kan bevidne. Blandt de mest omtalte projekter var amerikaneren John Lays massive, styrbare torpedoer. De lykkedes ham at få solgt nogle eksemplarer til [[Peru]], og de viste sig at være aldeles upålidelige.<ref>Gray (1991), side 43-47.</ref> Den højt respekterede svenske opfinder John Ericsson havde flere projekter i 1870'erne og 1880'erne, men ingen af dem resulterede i praktisk anvendelige torpedoer.<ref>Gray (1991), side 91-94.</ref> En anden af tidens opfindere var amerikaneren Hiram Berdan, hvis komplicerede styrbare torpedo, drevet af en form for gasturbine, blev afprøvet af [[U.S. Navy]], der imidlertid takkede pænt nej til hans våben.<ref>Gray (1991), side 98-99.</ref> Den svenske våbenfabrikant og opfinder Thorsten Nordenfelt fik i 1883 patent i Storbritannien på en ny type torpedo, der var speciel, fordi den anvendte elektricitet til fremdrift. Nordenfelt byggede efterfølgende mindst ét eksemplar af dette våben, med en diameter på 73 cm (29 tommer). Nordenfeldts torpedo var langt større end Whiteheads model, men det var nødvendigt, fordi den skulle have plads til 108 batterier, der drev en [[Siemens AG|Siemens]] motor på 18 HK. Dette våben slog heller ikke an, og den elektriske torpedo fik først praktisk betydning, da tyske videnskabsmænd i 1930'erne udviklede G7e-torpedoen til ''[[Kriegsmarine]]''.<ref>Gray (1991), side 184-185.</ref> === Robert Whitehead === [[Fil:Robert Whitehead with battered test torpedo Fiume c1875.jpg|thumb|Det ældst kendte foto (cirka 1875) af Robert Whitehead (til højre) viser ham i Fiume med en godt brugt torpedo af tidlig model.]] {{Main|Whitehead torpedo}} Englænderen Robert Whitehead var direktør for maskinfabrikken ''Stabilimento Tecnico Fiumano'' (STF) i [[Fiume]] (dengang i Østrig, nu i Kroatien), da han kom i kontakt med Giovanni de Luppis (1813-1875), der var [[kommandørkaptajn]] (''Fregattenkapitän'') i den østrigske flåde. Luppis var omkring 1860 begyndt at eksperimentere med en flydende, styrbar sprængladning med et [[fjeder]]drevet maskineri, og han byggede en model af træ, forsynet med en perkussionslås i stævnen, der skulle antænde en sprængladning. Styringen foregik fra land ved hjælp af et snoresytem. Luppis demonstrerede sin model - døbt ''Der Küstenbrander'' ("Kystbrandskibet") - i [[Wien]] for flådeledelsen, men blev afvist. Man anså hans opfindelse for ubrugelig, især på grund af styringen og det primitive maskineri. Selve ideen om en bevægelig sprængladning blev ikke afvist, men flådeledelsen gav Luppis det råd at komme i kontakt med en ingeniør. Luppis blev overført til reserven i 1861 og arbejdede videre med sin ide, og i 1864 mødtes han med Whitehead og præsenterede sin model. På STF byggede man så en udgave i fuld størrelse og afprøvede den ved værftet. Robert Whitehead nåede imidlertid til samme konklusion som flådeledelsen, nemlig at "kystbrandskibet" var for langsomt, for sårbart og for besværligt at styre, og han valgte at videreudvikle ideen efter helt andre principper.<ref>Gray (1991), side 33-34.</ref> Det skal bemærkes, at der i de østrigske kilder gøres en del mere ud af Luppis' medvirken til udviklingen af torpedoen, hvorimod Whiteheads biograf, Edwyn Gray, hurtigt skriver ham ud af historien.<ref>[http://www.biographien.ac.at/oebl_5/371.pdf Biografi af Luppis i ''Österreichisches Biographisches Lexikon'', bind 5, side 371.]</ref> Whitehead var klar over, at skibe var mest sårbare under vandlinjen, og han ønskede derfor at skabe en udgave af sit våben, der bevægede sig under havoverfladen. På den måde ville det både være farligere, sværere at opdage, og dermed også mindre sårbart. Som drivmiddel valgte han komprimeret luft, og han forkastede den besværlige snorestyring og konstruerede i stedet et affyringsapparat, som kunne bruges til at sigte efter målet. Ideen var let nok at forklare, men de tekniske udfordringer var voldsomme.<ref>Gray (1991), side 34-37.</ref> [[Fil:Whitehead 1876 torpedo.jpg|thumb|upright=1.5|35 cm torpedo - med enkelt skrue - af den type, der i 1876 blev solgt til de nordiske lande.]] Whiteheads største udfordring var at få sin torpedo til at gå i en bestemt dybde, og først i 1868 lykkedes det ham at løse problemet. Løsningen var at forsyne våbnet med et "hemmeligt kammer", hvor en ventil målte vandtrykket. En fjederbelastet plade holdt vandtrykket, og dermed dybden, konstant, og nu var torpedoen omsider driftssikker. Whitehead skrev kontrakt med den østrig-ungarske flåde om levering af det nye undervandsvåben, og det fremgik af kontrakten, at han også havde lov til at sælge sin opfindelse til anden side.<ref>Gray (1991), side 53-58.</ref> De følgende år arbejdede Whitehead dels på at forbedre torpedoen, dels på at sælge den til forskellige andre landes regeringer. [[Royal Navy]] - verdens største flåde på det tidspunkt - var det naturlige sted at fortsætte, og i august 1869 besøgte tre britiske officerer Fiume og fik demonstreret torpedoen. De rapporterede positivt til London, men chefen for flådens minevæsen, ''commander'' John Fisher, valgte i stedet at anbefale indkøb af Harveys [[slæbetorpedo]]er.<ref>Gray (1991), side 77-84.</ref> Højere oppe i den britiske flådeledelse var der imidlertid større interesse for torpedoen, og Whitehead blev inviteret til England for at demonstrere sit våben. Kanonbåden HMS ''Oberon'' fik installeret et affyringsapparat i stævnen, og den gamle fregat HMS ''Aigle'' fra 1801 - siden 1853 flydende kullager - blev slæbt ud i [[Medway (flod)|Medway]]-flodens udløb som målskib. ''Aigle'' fik påsat et net midtskibs til at opfange torpedoerne, men en af Whiteheads 16 tommers modeller blev sendt afsted i en lidt skrå vinkel, og den ramte det gamle krigsskib i forskibet og sendte det til havets bund. HMS ''Aigle'' blev på den måde i oktober 1870 det første skib, der blev sænket af en Whitehead torpedo.<ref>Gray (1991), side 6-13.</ref> I april 1871 købte den britiske regering rettighederne til torpedoen og året efter fulgte Frankrig trop. Hans oprindelige arbejdsplads, ''Stabilimento Tecnico Fiumano'', gik fallit i 1873, og Whitehead benyttede anledningen til at købe fabriksgrunden og stifte sit eget selskab, ''Silurificio Whitehead''. I 1873 indgik han også kontrakter med Tyskland og Italien.<ref>Gray (1991), side 86-93.</ref> Danmark, Norge og Sverige skrev kontrakt i 1875 og fik lov til at dele licensomkostningerne mellem sig. I 1876 fulgte Rusland og Tyrkiet og i 1877 Portugal.<ref>R. Steen Steensen, ''Vore Torpedobaade gennem 75 aar'', Marinehistorisk selskab, 1953, side 14-15.</ref><ref>Gray (1991), side 101.</ref> I 1881 kunne fabrikken i Fiume tælle sammen, at der i alt var leveret 1.456 torpedoer til forskellige lande: Storbritannien 254, Rusland 250, Frankrig 218, Tyskland 203, Østrig-Ungarn 100, Danmark 83, Italien 70, Grækenland 70, Portugal 50, Argentina 40, Nederlandene 40 og Chile, Norge og Sverige tilsammen 78.<ref>Gray (1991), side 122.</ref> I 1880'erne var der voldsom efterspørgsel på torpedoer, og det kneb for fabrikken i Fiume at følge med, så i 1890 åbnede Whitehead en fabrik i Weymouth i England, og den blev omkring 1900 fulgt af en fabrik i St. Tropez i Frankrig, og i 1913 af en fabrik i [[Napoli]] i Italien.<ref>Gray (1991), side 126-127, 138, 169.</ref> Foruden disse fabrikker, havde en række lande ret til selv at licensproducere torpedoer, og Whitehead indarbejdede nogle af de fremskridt, som især Royal Laboratories i England opnåede. Den amerikanske flåde afprøvede i 1870'erne og 1880'erne en række alternative torpedotyper, og først i 1891 fik firmaet Bliss & Williams licens på at bygge Whiteheads torpedoer, og blev leverandør til [[U.S. Navy]].<ref>Gray (1991), side 101 & 156.</ref> Whiteheads vigtigste produktudvikling i denne periode kom i 1896, da firmaet købte Ludwig Obry's patent på [[gyroskop]]et og dermed blev i stand til at gøre torpedoen træfsikker på distancer over 1.000 m.<ref>{{cite book | last = Stein | first = Stephen K. | title = From Torpedoes to Aviation:Washington Irving Chambers & Technological Innovation in the New Navy 1876 to 1913 | publisher = University of Alabama Press | date = 2007 | pages = 123 | url = http://books.google.com.ph/books?id=ZRG9ghlHR1QC&pg=PA123&lpg=PA123&dq=Ludwig+Obry&source=bl&ots=agm2rI3ACI&sig=iFj-lPy3ESSwYQZu1-5KpbVoXpU&hl=en&sa=X&ei=uy2kUf23Jcn3rQfKp4GgCA&ved=0CF4Q6AEwCQ#v=onepage&q=Ludwig%20Obry&f=false google book link | isbn = 0-8173-1564-0 }}</ref> Da 1. verdenskrig brød ud, kom Whiteheads fabrikker til at ligge i lande, der førte krig mod hinanden, og de blev i praksis underlagt deres respektive hjemlandes regeringer. Efter krigen fortsatte fabrikken i England med at producere "Whitehead" torpedoer, men Whitehead-familien blev købt ud af firmaet. I den italienske gren produceres stadig torpedoer med navnet Whitehead, men nu med rent italiensk ejerskab.<ref>Gray (1991), side 184-187.</ref> === Royal Laboratory === [[Fil:Whitehead torpedo General Profile, The Whitehead Torpedo U.S.N.1898.jpg|upright=1.5|thumb|En typisk rundnæset model, illustreret i lærebogen ''The Whitehead Torpedo'', udgivet af [[U.S. Navy]] in 1898: A. sprænghoved B. luftbeholder C. maskinrum E. skrueaksel F. styremotor H. hydrostat]] Da Storbritannien i 1871 købte rettighederne til at fremstille Whiteheads torpedoer, blev opgaven lagt i ''Royal Laboratory'', der var en selvstændig ammunitionsfabrik, beliggende i [[Woolwich]], som en del af komplekset ''Royal Arsenal''. På ''Royal Laboratory'' nøjedes man ikke bare med at konstruere efter Whiteheads tegninger, men arbejdede videre med egne ideer. Ingeniøren Robert Wilson (1803-1882) "lånte" John Ericssons patent (fra 1836) på kontra-roterende skruer, og afprøvede ideen på en ombygget Whitehead torpedo i november 1874. Hastigheden voksede fra 10.2 til 12.3 knob og retningsstabiliteten blev væsentligt forbedret. Robert Whitehall fik lov til at bruge dobbeltskrue-systemet i sine torpedoer fra 1876, og Royal Laboratory introducerede en tilsvarende model, ''RL 14" MK I*'' og den forbedrede ''RL 14" Mk II'' samme år.<ref>Gray (2004), side 77-83.</ref> I 1883 gennemførte Edmund Froude, hvis ingeniørfirma arbejdede for Royal Navy, en række afprøvninger med torpedomodeller i sit forsøgsbassin. På basis heraf kunne han konstatere, at en udformning med rundet næseparti gav en hastighedsfordel på omkring en knob i forhold til de gængse, spidse cigarformede modeller. Denne skrogform havde også den fordel, at der blev plads til mere sprængstof i torpedoens næse.<ref>David K. Brown, ''Warrior to Dreadnought'', Chatham Publishing 1997, {{ISBN|978-1-84832-086-4}}, side 86.</ref> Froudes udformning blev brugt i Whiteheads ''Fiume 18" Mk I'' i 1890 og i modellen fra Woolwich, der blev introduceret samme år. Ansvaret for Royal Navys torpedoproduktion blev i slutningen af 1880'erne gradvist flyttet fra ''Royal Laboratory'' til ''Royal Gun Factory'' (begge lå i Woolwich), så den nye torpedo kom til at hedde ''RGF 18" Mk I'', og i 1893 fik Royal Gun Factory det fulde ansvar for produktionen.<ref>Gray (1991), side 134-135.</ref> Et ekstra trin i udviklingen af torpedoen kom i 1901, da en ansat i Woolwich observerede, at en torpedo, hvis trykluftsbeholder var blevet opvarmet af varmt havvand, bevægede sig en halv knob hurtigere end normalt. Opdagelsen blev fulgt op i form af varmesystemer i torpedoerne, indført i Fiume og Woolwich i 1907 og 1909.<ref name=autogeneret1>Gray (1991), side 156 og 253-259.</ref> [[Fil:Torpedoes of the Swedish Navy.jpg|thumb|upright=1.5|Schwartzkopffs særlige [[fosforbronze]] legering ses tydeligt på torpedoen "3581" i denne samling af tidlige svenske torpedoer.]] === Louis Schartzkopff === Tyskland havde som nævnt købt torpedoer af Whitehead i 1873, og flådeledelsen gav ingeniøren Louis Schwartzkopff, der var direktør for ''Berliner Maschinenbau AG'', adgang til at skille en torpedo ad og fremstille sin egen udgave. Schwartzkopffs torpedo var klar i 1876. Den mindede selvsagt uhyre meget om Whiteheads udgave, men med den vigtige forskel, at den var fremstillet i en metallegering, firmaet kaldte "fosforbronze", i stedet for stål. Det var vigtigt, fordi datidens torpedoer tilbragte en del timer i havet under prøveskydninger, og prøveskydningerne var nødvendige, så man kunne være sikker på, at hver torpedo havde sit ror indstillet, så den styrede lige frem. Ståltorpedoerne rustede efter en serie afprøvninger, men det gjorde Schwartzkopffs torpedoer ikke, og derfor forlangte han 450 £ stykket, mod Whiteheads daværende pris på 320 £.<ref>Gray (1991), side 94-98.</ref> Schartzkopffs torpedo solgte godt, og selv Royal Navy købte et antal eksemplarer i 1880'erne, da det kneb med at få torpedoer nok fra andre leverandører. Gray nævner, at Louis Schwartzkopff var én af kun tre opfindere/udviklere af torpedoer, der rent faktisk blev velhavende på ideen - de to andre var Whitehead og Louis Brennan.<ref>Gray (2004), side 152.</ref> I 1891 overtog den tyske flåde selv ansvaret for udvikling af sine torpedoer, og det kom til at foregå i ''Torpedo Werkstatte''. Her blev der eksperimenteret med at gøre torpedoerne større og mere effektive, og et af resultaterne var G7-torpedoen fra 1906 med en diameter på 50 cm. Den blev produceret i stort antal på ''Berliner Maschinenbau AG''.<ref>Norman Friedman, ''Naval Weapons of World War I'', Afsnit II/2 German Torpedoes. Seaforth Publishing, 2011, {{ISBN|978-1-84832-100-7}}</ref> [[Fil:Howell torpedo fly wheel.jpg|thumb|upright=1.5|Svinghjulet i Howells torpedo. Denne fremdriftsform gjorde, at torpedoen ikke kunne spores i vandet, men til gengæld var rækkevidden kortere end Whiteheads torpedo.]] === John Howell === John Howell var søofficer, med rang af ''Lieutenant Commander'' i ''U.S. Navy'', da han i juni 1870 fremsendte et forlag til et nyt våben ''Bureau of Ordnance'' i USA, baseret på fremdrift med et svinghjul. Amerikanske søofficerer havde besøgt Fiume i 1869 og set Whiteheads torpedo, men Howells udgave havde den fordel, at den ikke udskød den sky af bobler, der gjorde det muligt at følge banen på en Whitehead torpedo. Han fik midler til at bygge en model af sit våben, og da det blev ret køligt modtaget, byggede han for egen regning et våben i fuld størrelse i 1871. Svinghjulet i Howells torpedo blev aktiveret lige før affyringen, og nåede typisk op på 10.000 omdrejninger per minut. Et særligt pendulsystem sikrede, at torpedoen holdt sin kurs. Howells arbejde med torpedoer var en udpræget bibeskæftigelse, og det gik helt i stå, når han var udkommanderet på flådens skibe. I 1885 tog han patent på en forbedret udgave af sin torpedo, og endelig i 1889 bestilte U.S. Navy 50 eksemplarer, der blev bygget på Hotchkiss' fabrikker i USA. De blev leveret i 1890, men fra 1893 fik Howell konkurrence fra licensproducerede Whitehead torpedoer, og flåden gik efterhånden over til denne model. Det sidste skib, der fik installeret Howells torpedoer, var USS ''Iowa'' i 1903.<ref name=autogeneret2>Gray (2004), side 168-174.</ref> === Louis Brennan === [[Fil:Brennan torpedo launching.jpg|thumb|upright=1.5|Brennans torpedo var den første, der i praksis var styrbar. Affyringsanlægget var omfattende, og derfor blev den udelukkende brugt som et landbaseret våben.]] Brennan var født i Castlebar i [[Irland]] i 1852 og kom i 1861 med sine forældre til [[Australien]]. I 1875 fik han sit første patent på en torpedo, drevet af tynde wirer, der fra land blev afrullet to tromler i torpedoen. De to tromler drev hver sin skrue, og ved at justere hastigheden af trækket på land, kunne man regulere torpedoens kurs. I 1879 demonstrerede han torpedoen Hobsons Bay i delstaten [[Victoria (delstat)|Victoria]] i Australien, blandt andet i overværelse af statens guvernør. Han manglede penge til videre udvikling og fik derfor kun delvist ejerskab af ''Brennan Torpedo Company'', der blev stiftet i 1880. I 1881 var han i Storbritannien og fremviste sin torpedo for Royal Navy, der imidlertid ikke var imponeret. Den britiske hær, som havde ansvaret for kystbefæstningerne, kunne imidlertid se muligheder i hans våben, og det endte med, at ''Brennan Torpedo Company'' i 1883 indgik kontrakt med den britiske regering. Efter at torpedoen var blevet forbedret, indgik Brennan i 1887 en ny kontrakt på det (dengang) imponerende beløb 110.000 £ - der også omfattede eneret på brugen og hemmeligstempling af konstruktionspapirerne - og Brennans torpedoer blev rygraden i kystforsvaret frem til 1906. I årene 1884-1894 blev der bygget otte søforter med torpedobevæbning, heraf to på [[Malta]] og ét i [[Hongkong]].<ref name=autogeneret3>Gray (2004), side 152-168.</ref> == Fremdriftsformer == Der har været udvist stor opfindsomhed med hensyn til fremdriften af torpedoer, og de væsentligste energikilder er nævnt herunder: === Komprimeret luft === Whiteheads torpedo fra 1866 brugte som nævnt komprimeret luft til fremdrift, og denne energikilde var næsten enerådende helt frem til 2. verdenskrig, hvor andre alternativer begyndte at dukke op. Effektiviteten af systemet blev forbedret i 1907, da Whitehead på basis af erfaringer fra Royal Navy indførte varmesystemer til luften i ''Fiume 18" Mk 3H'', og andre producenter fulgte hurtigt trop.<ref name=autogeneret1 /> === Kabeltræk === Louis Brennans styrbare torpedo anvendte et landbaseret kabeltræk til fremdrift. Gray vurderer, at systemet på den tid alt i alt var bedre end Whiteheads til kystforsvarsbrug.<ref name=autogeneret3 /> === Svinghjul === Blev som nævnt anvendt i U.S.Navy fra 1890 i form af Howells torpedo. Svinghjulet gjorde, at den ikke var sporbar, men men gav til gengæld begrænset rækkevidde.<ref name=autogeneret2 /> [[Fil:Torpedos axb01.jpg|thumb|upright=1.2|I midten en G7e, den første effektive elektriske torpedo, og nederst den amerikanske efterligning, Mark 18.]] === Elektricitet === Et tidligt eksempel var Sims stybare torpedo, der blev udviklet fra 1881. Den var drevet af en transformator på land, som via en ledning sendte strøm til torpedoens Siemens motor. Sims torpedo havde problemer med dybdestyringen og var derfor koblet til en flåde i vandoverfladen, hvilket gjorde hele arrangementet uhåndterligt og sårbart.<ref>Gray (2004), side 186-174.</ref> Nordenfeldts torpedo blev som nævnt heller ingen succes, idet dens batterier var alt for pladskrævende. I 1930'erne var der imidlertid sket så meget på batterifronten, at de tyske ingeniører kunne presse 950 [[ampere]] ud af de 26 battericeller, der kunne være i en standard G7 torpedo. G7e var aktiv fra 1939. Dens rækkevidde var kortere og dens fart lavere end den normale G7, men den var næsten umulig at spore i vandet. Desværre var anslagsmekanismen upålidelig, og først da den forbedrede T3-model kom i 1942, blev den elektriske torpedo et vellykket våben.<ref>Gray (1991), side 264-265.</ref> Nogle af de tyske G7e torpedoer drev i land i USA i 1942 og Westinghouse fik til opgave at bygge en amerikansk version, Mark 18. Den kom i tjeneste i 1943, og der blev bygget 9.000 eksemplarer til de amerikanske ubåde, som sænkede over 1.000.000 ton japanske skibe med dem.<ref>Jolie, side 43 & 85.</ref> [[Fil:Type93torpedo.jpg|thumb|upright=1.2|Japansk type 93, udstillet i USA under 2. verdenskrig. Den kraftige 61 cm torpedo kom som et chok for den amerikanske flåde.]] === Komprimeret ilt === I Japan eksperimenterede man i 1920'erne med at udnytte den ekstra energi, der kunne hentes fra komprimeret ilt (i stedet for komprimeret luft). Den rene ilt var i mange tilfælde sprængfarlig i kontakten med andre stoffer, men den japanske flådes teknikere konstruerede en torpedo, hvor et lille kammer med komprimeret luft styrede antændingen på normal vis, hvorefter et større kammer med ilt overtog fremdriften. Som basis brugte man den 61 cm torpedo, der egentlig var blevet ulovlig ved [[Washington-konferencen]] i 1922 (der satte en grænse på 53 cm for torpedoer), og hele udviklingen foregik af samme grund i største hemmelighed. Den iltdrevne torpedo var klar i 1933 (år 2593 i den japanske kalender) og fik betegnelsen Type 93. Fra 1935 blev den taget i brug på flådens skibe og dens enestående hastighed, rækkevidde og sprængkraft gjorde den til et frygtet våben under [[2. verdenskrig]].<ref>Itani, Lengerer & Rehm-Takahara, ''Japanese Oxygen Torpedoes and Fire Control Systems'', i Robert Gardiner(red.), ''Warship 1991'', Conway Maritime Press, 1991, side 121-123.</ref> [[Fil:Shkval.jpg|thumb|Eksportversionen af ''VA-111 Shkval'', fotograferet i 2007. Gennem det runde hul i næsen udsendes de bobler, der skaber superkavitationen.]] === Flydende iltforbindelser === I USA blev der også eksperimenteret med ilt som fremdriftsmiddel, men fra 1929 udvidede man eksperimenterne til at omfatte forskellige iltforbindelser og i 1934 besluttede ''Naval Research Laboratory'' at [[brintoverilte]] (H<sub>2</sub>O<sub>2</sub>) i koncentreret form (H<sub>2</sub>O<sub>2</sub>O) skulle være basis for forsøgene. Udviklingen tog først fart, da effekten af de japanske model 93 torpedoer blev kendt. Produktionen af drivmidlet - som amerikanerne kaldte ''Navol'' - var imidlertid en flaskehals, og selv om der blev produceret 970 torpedoer (Mark 16 og Mark 17) inden 2. verdenskrigs afslutning, nåede de ikke at blive anvendt i aktiv tjeneste under krigen.<ref>Jolie, side 40-41.</ref> === Fast brændstof === Som alternativ til de flydende brændstoffer er der blevet udviklet faste brændstoffer. Et eksempel er den amerikanske anti-ubåds letvægtstorpedo Mk 46, der havde fast brændstof i ''Model 0'' og flydende i ''Model 1''.<ref>Jolie, side 118.</ref> === Raketmotorer === I 1870'erne og 1880'erne blev der - især i USA - eksperimenteret en del med torpedoer drevet af raketter. På grund af den korte rækkevidde og ukontrollable styring førte forsøgene ikke til anvendelige torpedoer. I det daværende Sovjetunionen genoptog man imidlertid ideen i 1960'erne og skabte en raketdrevet torpedo, der udnyttede principperne i superkavitation. [[Kavitation]] er egentlig en uønsket effekt ved fremdrift i vand, men ved superkavitation skaber man et vakuum omkring torpedoen, der giver mindre vandmodstand og dermed mulighed for langt højere hastigheder. Systemet bruges blandt andet i den russiske ''VA-111 Shkval'' torpedo, der også produceres til eksportbrug. <ref>[http://www.geoffkirby.co.uk/rocket-torpedoes.pdf "The Development of Rocket-propelled Torpedoes"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201108092414/http://www.geoffkirby.co.uk/rocket-torpedoes.pdf |date= 8. november 2020 }}, af Geoff Kirby (2000)</ref> == Styring == For de første selvbevægelige torpedoers vedkommende lå problemet som omtalt i at få dem til at bevæge sig i en lige linje, og alle tidlige torpedoer blev prøveaffyret for at teste, om roret stod korrekt. Indførelsen af gyroskopet i 1890'erne hjalp betydelig på torpedoernes retningsstabilitet. Man brugte to typer installationer af torpedoer: === Faste torpedoapparater === En af de tidlige teorier omkring anvendelsen af torpedo gik ud på, at dette våben skulle supplere vædderstævnen i en kampsituation. På vej mod vædringen af det fjendtlige skib kunne man affyre en torpedo fra stævnen og dermed få en ekstra mulighed for at sænke modstanderen. En lang række større krigsskibe fik derfor fra 1870'erne installeret faste stævnrør. I de mindre torpedobåde var vædringen uaktuel, men i begge tilfælde "sigtede" man med hele skibet, og på grund af de første torpedoers korte rækkevidde måtte man ret tæt på modstanderen. Faste torpedorør blev ligeledes anvendt i ubåde, og man monterede flere rør sammen, så der kunne affyres salver af torpedoer, med større chance for træffere. [[Fil:Torpedo Director - Denmark.tif|thumb|upright=1.5|Sigteapparat til en drejeligt torpedoapparat. Torpedolinealen var fastgjort parallelt med torpedoapparatet. Sigtelinealen havde monteret et sigte, og skulle pege mod målet. Maallinealen blev bevæget i overensstemmelse med målets kurs, og blev skruet efter målets hastighed. Begge bevægelser påvirkede torpedolinealens (og dermed torpedoapparatets) stilling.]] === Drejelige torpedoapparater === I takt med at torpedoernes hastighed og rækkevidde øgedes, blev der udviklet drejelige torpedoapparater, hvor man kunne sigte mod målet med et særligt sigteapparat, hvor man beregnede vinklerne for affyringen i forhold til målets hastighed og kurs, samt torpedoens hastighed. Sigteapparatet var monteret på torpedoapparatet og forsynet med kikkertsigte, så man fik de bedste muligheder for vurdere målets bevægelser.<ref>''Flaadelære''. Udarbejdet ved Kystdefensionen. København, 1935, side 177-181.</ref> I tiden op mod 2. verdenskrig udviklede de større flådemagter elektromekaniske apparater til beregning af torpedoernes kurs. Et typisk eksempel var den amerikanske ''Torpedo Director Mark 27''. Den var normalt opstillet på kommandobroen af destroyere, én i hver side, og herfra kunne skibets torpedoofficerer udstikke indstillinger til mandskabet ved torpedoapparaterne. De drejelige torpedoapparater havde mellem et og fem torpedorør, og med flere rør fik man mulighed for at affyre salver, og en ''torpedo director'' gav mulighed for at affyre flere torpedoapparater ad gangen mod samme mål.<ref name=autogeneret4>Branfill-Cook, side 103.</ref> === Torpedomønstre === De to nævnte monteringer affyrede torpedoer, hvis bane var forudbestemt - uden mulighed for ændringer undervejs. For at forbedre træfmulighederne udviklede den tyske flåde i 1942 en torpedotype, FAT (''Federapparattorpedo''), der var baseret på den elektriske G7e. Med FAT kunne ubådsbesætningerne før affyringen vælge et mønster for torpedoens kurs, hvorefter den med jævne mellemrum skiftede kurs indenfor 180 grader og dækkede et større areal med bedre mulighed for at sænke skibe i konvojer.<ref>Branfill-Cook, side 62.</ref> === Målsøgende torpedoer === Den næsten lydløse elektriske torpedo gjorde det i slutningen af 1930'erne muligt for tyske forskere at udvikle teknologien bag en målsøgende torpedo, der styrede efter lyden af skibsskruer. Den første torpedo til operationelt brug, G7e T4 (''"Falke"'') var klar i januar 1943 og den blev fulgt af den forbedrede T5 ''"Zaunkönig"''. Disse torpedoer gjorde stor skade på den allierede skibsfart, og de blev kopieret og videreudviklet af sejrherrerne efter krigen.<ref>Branfill-Cook, side 62 & 70.</ref> I USA havde man kendskab til den tyske forskningsindsats, og i 1940 indledtes et projekt til udvikling af målsøgende torpedoer. Resultatet, Mk 24, var klar i 1943 og sænkede sin første ubåd (U-160) i juli 1943. Der blev produceret 4.000 Mk 24, der af sikkerhedsgrunde ikke blev omtalt som ''Torpedo Mk 24'', men ''Mine Mk 24''.<ref>Jolie, side 37 & 43.</ref> De første målsøgende torpedoer kunne kun lytte, og blev beskrevet som "passive". Under krigen arbejdede både tyske og amerikanske ingeniører på at videreudvikle en "aktiv" målsøgende torpedo, der med sin egen sonar kunne søge efter mål. Ingen af projekterne nåede at blive anvendt inden krigens afslutning, men de dannede grundlag for målsøgende torpedoer i efterkrigsårene.<ref>Jolie, side 38.</ref> [[Fil:Swedish Navy Torped 613.jpg|thumb|upright=1.5|Svensk trådstyret ''Torped 613'' af den type, der også blev anvendt i den danske flåde.]] === Styrbare torpedoer === Som nævnt havde Luppis sejlende sprængladning fra cirka 1860 en primitiv snorestyring, så den kunne dirigeres fra land, men datidens teknologi rakte ikke til at gøre systemet effektivt. Brennans torpedo fra 1879 var et fremskridt, fordi det faktisk blev muligt at styre torpedoen fra land, men systemet var for omfattende til at det kunne installeres på skibe. Under 2. verdenskrig blev der forsket i forskellige styremetoder, og en af dem var trådstyring, der blev afprøvet i den tyske torpedo T 10 ''"Spinne"'', der dog ikke nåede ud over forsøgsstadiet. Ideen blev videreført, blandt andet af Royal Navy, der brugte det i sin Mark 23 torpedo fra 1966. I USA blev trådstyringen indført i Mk 39 i 1946 og i de nordiske lande var Sverige foregangsland, blandt andet med torpedoen ''Torped 14''. Danmark byggede sin egen udgave i form af ''T1-T'', som første gang blev brugt i torpedobådene af ''Falken'' klassen. I 1970'erne blev der oprettet et fælles nordisk projekt for at forbedre de trådstyrede torpedoer, så de blev målsøgende på den sidste strækning. Et af resultaterne var ''Torped 613'' fra 1986, som i Danmark blev brugt indtil ubådene blev udfaset i 2004.<ref>Jolie, side 110.</ref><ref>Branfill-Cook, side 70.</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.navalhistory.dk/Danish/Vaaben/Udvikling/TraadstyretTorpedo.htm |title=Navalhistory.dk: Udviklingen af den trådstyrede torpedo. |access-date= 8. juni 2016 |archive-date= 1. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160801153324/http://navalhistory.dk/Danish/Vaaben/Udvikling/TraadstyretTorpedo.htm |url-status=dead }}</ref> == Platforme == Torpedoer har i tidens løb været affyret fra land, fra overfladeskibe, fra undervandsbåde og fra fly. En særlig anvendelse har været brugen af bemandede torpedoer. === Landbaseret === Luppis spængladning var landbaseret og det samme gjaldt Brennans torpedo. Whiteheads torpedo og andre af tilsvarende type, kunne også affyres fra land, og man installerede dem typisk i søforter på steder, der kunne forventes at blive truet af fjendtlige skibe. En af de spektakulære anvendelser af Whiteheads torpedo fra land, var sænkningen af den svære tyske krydser ''[[Blücher (svær krydser)|Blücher]]'' ved passagen af Oskarsborg fæstning syd for Oslo, [[Invasionen af Norge i 1940|9. april 1940]].<ref>[http://www.kystfort.com/forum/viewtopic.php?p=72659&sid=860ace2ca97c09d1d3444544e38aca02#p72659 Beskrivelse af de norske torpedoer på kystfort.com]</ref><ref>[http://www.forsvarsbygg.no/festningene/Verneplaner/Oscarsborg-festning/Katalog/021501-Kaholmene-Sondre-og-Nordre/1018-Torpedobatteriet/ Beskrivelse af torpedobatteriet på forsvarsbygg.no]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> [[Fil:HMS Lightning 1876 model.jpg|thumb|upright=1.5|Model af torpedobåden HMS ''Lightning'', som den så ud i 1879, med et torpedoapparat på fordækket og ekstra torpedoer på små vogne midtskibs.]] [[Fil:HMS DARING (1893).jpg|thumb|For at bekæmpe torpedobådene byggede sømagterne ''torpedo boat destroyers'' (forkortet til "destroyers"). Her er det HMS ''Daring'', der hejste kommando i 1895.]] === Overfladeskibe === I 1872 afgav en ''Torpedo Committee'' under Royal Navy betænkning om, hvordan torpedoer kunne anvendes. Man foreslog fire områder: * I større overfladeskibe. * I både, der var ombord på større skibe. * I hurtige torpedobåde. * I specialbyggede torpedoskibe. Alle fire metoder blev benyttet, og torpedoapparater blev i løbet af få år standard på større krigsskibe. Skibenes både (der typisk var bygget af træ) viste sig i praksis at være uegnede til at medtage torpedoer, så i stedet byggede man små torpedobåde, der var beregnet til medtagning på større skibe. De selvstændigt opererende torpedobåde fik deres debut med det norske ''[[Rap (torpedobåd, 1873)|Rap]]'' fra 1873, men dette skib var fik først Whitehead torpedoer i 1879 og var dermed ikke den første "ægte" torpedobåd. Den titel går traditionelt til HMS ''Lightning'' fra 1877, der havde to rammeapparater til at sænke torpedoer langs skibssiden og affyre dem derfra. I 1879 fik ''Lightning'' i stedet et torpedoapparat på fordækket. Det første skib i Royal Navy, der fik installeret torpedoer var imidlertid det specialbyggede torpedoskib HMS ''Vesuvius'', der blev påbegyndt i 1873 og søsat og afleveret i 1874. Ideen om specialbyggede torpedoskibe slog dog aldrig rigtigt igennem, og i stedet blev der bygget en række mellemstore skibe med en kombination af artilleri og torpedoer.<ref>{{cite book|last=Brown|first=David K.|title=Warrior to Dreadnought: Warship Development 1860–1905|year=2003|publisher=Caxton Editions|location=London|isbn=1-84067-529-2|page=83}}</ref><ref>Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., ''Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905'', (Conway Maritime Press, London, 1979), side 88, {{ISBN|0-85177-133-5}}.</ref> [[Fil:Maille-Braize-14.jpg|thumb|left|En ''Malafon'' raketbåret torpedo på den franske destroyer ''Maillé-Brézé'', der nu er museumsskib i [[Nantes]].]] Der er stadig installeret torpedoer i overfladeskibe, men anvendelsen har skiftet karakter. Torpedoerne i moderne overfladeskibe er typisk rettet mod undervandsbåde og er af en lettere type end de kraftige torpedoer, der blev udviklet til angreb mod større overfladeskibe. Angreb mod overfladeskibe foretages siden 1960'erne i stigende grad med missiler.<ref name=autogeneret4 /> For at give torpedoerne længere rækkevidde, fik mange af U.S.Navy's større skibe fra 1960'erne og fremefter installeret systemet ASROC (''Anti-Submarine Rocket''), og det blev også solgt til andre lande.<ref>{{Cite web |url=http://www.chinfo.navy.mil/navpalib/factfile/weapons/wep-torp.html |title=''U.S.Navy Fact File'' via archive.org |access-date= 4. november 2005 |archive-date= 4. november 2005 |archive-url=https://web.archive.org/web/20051104005915/http://www.chinfo.navy.mil/navpalib/factfile/weapons/wep-torp.html |url-status=dead }}</ref> Et andet eksempel på raketaffyring af torpedoer fra overfladeskibe var det franske ''Malafon'' system, der var aktivt 1966-1997.<ref>{{Cite web |url=http://www.netmarine.net/f/armes/malafon/ |title=netmarine.net (på fransk) |access-date= 8. juni 2016 |archive-date= 3. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160303221400/http://www.netmarine.net/f/armes/malafon/ |url-status=dead }}</ref> [[Fil:U-278 without B-24 Liberator.jpg|thumb|''U-278'' var en af de tyske ubåde, der truede den allierede skibsfart under 2. verdenskrig.]] === Undervandsbåde === Der blev eksperimenteret med undervandsbåde gennem hele det 19. århundrede, men resultaterne var ikke imponerende. Torpedoen var den ene af de to brikker, der manglede i puslespillet. Amerikaneren Allen Hoar beskrev det således: {{citat|Den selvbevægelige torpedo gav undervandsbåden et våben, hvormed den kunne angribe et andet fartøj uden katastrofale resultater for sig selv .... [og] batteriet skaffede den første effektive metode til at drive fartøjet frem under vandet.<ref>Allen Hoar, ''The Submarine Torpedo Boat. New York, 1916, side 8.</ref>}} Kombinationen af undervandsbåd og torpedo viste med al tydelighed sin effektivitet under de to verdenskrige, og det er ombord på undervandsbåde, at de kraftige antiskibstorpedoer (nogle gange med atomsprængladninger) stadig findes. Sprængladningerne var i begyndelsen [[skydebomuld]], men i takt med sprængstoffernes udvikling gik man over til [[Trotyl]], Torpex og i dag HBX (''High Blast Explosive''). Atomsprængladninger har blandt andet været brugt i den amerikanske Mk 45 torpedo, der var i tjeneste 1958-1976.<ref>Jolie, side 117.</ref> [[Fil:Lynx mk46.jpg|thumb|En fransk ''[[Westland Lynx|Lynx]]'' helikopter med en Mk 46 torpedo.]] === Flybaserede torpedoer === Den første affyring af en torpedo fra et fly foregik 28. juli 1914, da et Short Folder [[søfly]] fra [[Royal Naval Air Service]] afskød en 14" Whitehead torpedo. Fordelen ved den luftbårne torpedo var blandt andet, at man kunne komme til at angribe fjendtlige skibe, som lå i beskyttede (og dermed utilnærmelige) havne.<ref>John W.R. Taylor (red.), ''Combat Aircraft of the World'', London, 1969, {{ISBN|0-7181-0564-8}}, side 408.</ref> Flybaserede torpedoer blev brugt i begge verdenskrige, men især i 2. verdenskrig blev det en hæmsko, at torpedoen skulle afleveres fra relativ lav højde i en lige kurs mod målet. Det gjorde torpedoflyene sårbare, og efter krigen opgav man efterhånden konceptet. I stedet koncentrerede man sig om bekæmpelse af undervandsbåde via luftbårne torpedoer, og et typisk eksempel var den amerikanske Mk 43 fra 1951. Den var en letvægtstorpedo og kunne anvendes fra såvel fastvingefly som helikoptere.<ref>Jolie, side 41-42 & 114.</ref> [[Fil:IGB 005838 siluro guidato detto maiale al Museo della scienza e tecnologia.jpg|thumb|left|Italiensk ''Maiale'' fra 2. verdenskrig, udstillet på det tekniske museum i [[Milano]].]] === Bemandede torpedoer === Under 2. verdenskrig modificerede flere af de krigsførende lande torpedoer, så de kunne bemandes. Den første anvendelse af denne metode foregik allerede under [[1. verdenskrig]], da to italienske frømænd foretog et vellykket angreb på skibe i havnen i [[Pola]], 1. november 1918. Italienerne genoptog brugen af bemandede torpedoer under under 2. verdenskrig, blandt andet med et angreb på [[Alexandria]] i december 1941, hvor tre ''Maiale'' (gris) satte de to britiske slagskibe HMS ''Valiant'' og HMS ''Queen Elizabeth'' ud af spillet i over et år.<ref>Donald Macintyre, ''The Battle for the Mediterranean'', London 1964, side 127-128.</ref> Britiske specialstyrker brugte ideen i lignende operationer, hvor frømænd transporterede spængladninger ind i havne, siddende på ombyggede torpedoer. Den tyske ''Kriegsmarine'' byggede omkring 200 ''Neger'' miniubåde, der bestod af to G7e torpedoer. I den ene torpedo var sprængladningen fjernet og der var gjort plads til en mand indeni, og han skulle affyre den anden torpedo mod målet.<ref>Erwin F. Sieche, ''German Human Torpedoes and Midget Submarines'', i John Roberts (red.), ''Warship, volume 4'', 1980, side 74-77.</ref> En mere ekstrem variant var den japanske ''Kaiten'', hvor en type 93 torpedo var ombygget, så en mand kunne sidde indeni og styre torpedoen i et selvmordsangreb. Det lykkedes japanerne at sænke tre amerikanske krigsskibe med dette våben.<ref>Morison, side 436-437 & 478.</ref> == Noter == {{Reflist|colwidth=30em}} == Referencer == * Blair, Clay. ''Silent Victory''. Philadelphia: Lippincott, 1975. * Boyne, Walter J. ''Clash of Titans.'' Simon and Schuster; 1995. {{ISBN|0-684-80196-5}}. * Branfill-Cook, Roger, ''Torpedo: The Complete History of the World's Most Revolutionary Naval Weapon'', Seaforth Publishing, 2014, {{ISBN|978-1-84832-215-8}}. * Brown, David. ''Warship Losses of World War Two.'' Arms and Armour, London, 1990. {{ISBN|0-85368-802-8}}. * Crowley, R.O. "Confederate Torpedo Service". ''The Century Magazine'', Volume 56, Issue 2, The Century Company, New York, June 1898. * Epstein, Katherine C. ''Torpedo: Inventing the Military-Industrial Complex in the United States and Great Britain.'' Cambridge, MA: Harvard University Press, 2014. * Gray, Edwyn. ''The Devil's Device: Robert Whitehead and the History of the Torpedo'', Annapolis: Naval Institute Press, 1991, {{ISBN|0-87021-245-1}} * Gray, Edwyn, ''Nineteenth-Century Torpedoes and Their Inventors'' US Naval Institute Press, January 2004. {{ISBN|978-1-59114-341-3}} * Robert Hutchinson: ''Submarines – War beneath the Waves'', 2001, Harper Collins Publishers, {{ISBN|0-00-765333-6}} * Jolie, E.W. ''A Brief History of U.S. Navy Torpedo Developement'', NUSC Technical Document 5436, 1978. * Lyon, David. ''The First Destroyers.'' Chatham Publishing, 1 & 2 Faulkner's Alley, Cowcross Street, London, Great Britain, 1996. {{ISBN|1-55750-271-4}}. * Milford, Frederick J. "U.S. Navy Torpedoes: Part One—Torpedoes through the Thirties". ''The Submarine Review'', April 1996. (quarterly publication of the Naval Submarine League, P.O. Box 1146, Annandale, VA 22003) * Milford, Frederick J. "U.S. Navy Torpedoes: Part Two—The Great Torpedo Scandal, 1941-43". ''The Submarine Review'', October 1996. * Milford, Frederick J. "U.S. Navy Torpedoes: Part Three—WW II development of conventional torpedoes 1940–1946". ''The Submarine Review'', January 1997. * Morison, Samuel Eliot. ''The Two-Ocean War'', Ballantine Books, New York, 1972. * O'Kane, Richard H. (1987). "Seventh Patrol", ''Wahoo: The Patrols of America's Most Famous World War II Submarine''. Novato, California: Presidio Press. * Olender, Piotr. ''Russo-Japanese Naval War 1904-1905, Vol. 2, Battle of Tsushima.'' Published by Stratus s.c.; Sandomierz, Poland, 2010. {{ISBN|978-83-61421-02-3}}. * Perry, Milton F. ''Infernal Machines: The Story of Confederate Submarine and Mine Warfare''. Baton Rouge: Louisiana State University Press, 1985. {{ISBN|0-8071-1285-2}}. == Eksterne links == {{Commonscat|Torpedoes}} * [https://web.archive.org/web/20051104005915/http://www.chinfo.navy.mil/navpalib/factfile/weapons/wep-torp.html Navy Fact File Torpedoes: Mark 46, Mark 48, Mark 50], officiel beskrivelse af torpedoer fra U.S. Navy (via [[Internet Archive]]) * [http://www.navy.mil/navydata/fact_display.asp?cid=2100&tid=900&ct=2 The US Navy – Fact File: Torpedo - Mark 46] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190320025704/https://www.navy.mil/navydata/fact_display.asp?cid=2100&tid=900&ct=2 |date=20. marts 2019 }} * [http://www.navy.mil/navydata/fact_display.asp?cid=2100&tid=950&ct=2 The US Navy – Fact File: Heavyweight Torpedo - Mark 48] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200702202236/http://www.navy.mil/navydata/fact_display.asp?cid=2100&tid=950&ct=2 |date= 2. juli 2020 }} * [http://www.navy.mil/navydata/fact_display.asp?cid=2100&tid=1000&ct=2 The US Navy – Fact File: Torpedo - Mark 50] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200702084355/https://www.navy.mil/navydata/fact_display.asp?cid=2100&tid=1000&ct=2 |date= 2. juli 2020 }} * [http://www.navy.mil/navydata/fact_display.asp?cid=2100&tid=1100&ct=2 The US Navy – Fact File: Torpedo - Mark 54] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130513045055/http://www.navy.mil/navydata/fact_display.asp?cid=2100&tid=1100&ct=2 |date=13. maj 2013 }} * [https://web.archive.org/web/20120509115031/http://www.btinternet.com/~philipr/torps.htm "A History of the Torpedo The Early Days"] * [http://www.geoffkirby.co.uk/TorpedoHistory1972.doc "Torpedo History" Geoff Kirby (1972)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201021040443/http://www.geoffkirby.co.uk/TorpedoHistory1972.doc |date=21. oktober 2020 }} * [http://www.geoffkirby.co.uk/rocket-torpedoes.pdf "Development of Rocket Torpedoes" Geoff Kirby (2000)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201108092414/http://www.geoffkirby.co.uk/rocket-torpedoes.pdf |date= 8. november 2020 }} * [https://books.google.com/books?id=WicDAAAAMBAJ&pg=PA94&dq=popular+science+torpedoes&hl=en&ei=SqeuTOTjMMuFnAekrbGABg&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CDAQ6AEwAA#v=onepage&q&f=true ''Our New Torpedo Bombers To Batter the Axis'', September 1942, Popular Science] populariseret beskrivelse af torpedoer, affyret fra fly. * [https://books.google.com/books?id=PN8DAAAAMBAJ&pg=PA50&dq=popular+science+antitank+1941&hl=en&ei=ZIiZTObfGcufnAe9kdWsDw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=7&ved=0CEAQ6AEwBjgK#v=onepage&q&f=true Torture Test For Tin Fishes] august 1944, artikel om afprøvning af torpedoer i U.S. Navy. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Torpedoer| ]] fccz2v9l9gc1adc2kmfoxai8ndoy4y4 0 26212 12349418 12067087 2026-09-05T19:18:52Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 15 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349418 wikitext text/x-wiki '''Tetragrammaton''' ([[Græsk (sprog)|græsk]]: τετραγράμματον ''ord på fire bogstaver'') er en betegnelse for [[Gud (monoteistisk)|Guds]] [[Hebraisk (sprog)|hebraiske]] [[egennavn]]: '''JHVH''' (יהוה). Det gengives på dansk som '''Jahve''' eller '''Jehova'''. Det er langt det hyppigst forekommende egennavn i [[Bibelen]]; det forekommer omkring 7.000 gange; henholdsvis seks og syv gange oftere end navnene [[Kong David|David]] og [[Jesus]].<ref>Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 21, {{ISBN|87-89947-70-3}}</ref> [[Fil:Ajrud.jpg|thumb|Tegning på potteskår fra Kuntillet Ajrud dateret ca. 800 fvt. En indskrift på potteskåret lyder: "Jeg har velsignet dig ved Jahve af Samaria og [hans] Ashera". På denne tegning er Jahve i tyreskikkelse.]] '''Jahve''' eller '''Jehova''' var navnet på den gamle [[Israelitter|israelitiske]] stammegud. Flere steder i [[Det Gamle Testamente]] nævnes himlens hærskarer og gudesønner, og i ældre tid har [[israelitter]]ne tilsyneladende opfattet Jahve som én ud af mange guder. Jahve antog i billedform skikkelsen af en tyrekalv. Guden El var tilsyneladende betegnelsen for den højeste gud. I [[Bibelen]] omtales Gud en del steder som Elohim (en [[Pluralis|flertalsform]], der dog har [[udsagnsled]] i [[Singularis|ental]]). Elohim bliver imidlertid identificeret med Jahve. Med [[monoteisme]]n kom først forbuddet mod at afbilde Gud og senere forbuddet om at udtale Guds navn. == Hebraisk form == [[Fil:Tetragrammaton scripts.png|thumb|Tetragrammaton på fønikisk (hypotetisk, 1100 f.v.t. til 300 e.v.t.), Aramæisk (10. århundrede f.v.t. til 0) og moderne hebræisk]] JHVH gengiver Guds personlige navn og står skrevet 6.828 gange<ref>Tillæg 1A side 1554 i studieudgaven af [[Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter]].</ref> i Det Gamle Testamente. Desuden forekommer navnet 237 steder i især hebraiske oversættelser af den græske tekst i [[Det Nye Testamente]]<ref>Tillæg 1D side 1560 i studieudgaven af [[Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter]].</ref> samt på en række arkæologiske fund fra det antikke [[Israel]]. Ordets [[etymologi]] og oprindelige udtale er usikker og der er en række forskellige tolkninger. Én udbredt tolkning er, at det er en [[kausativ]] [[bøjningsform]] (yiqtol hifil) af det [[hebræisk|hebraiske]] verbum הָבָה ''hāwāh'' "at være/blive", og i så fald betyder det "han får til at være". Den form forekommer ikke på bibel-hebraisk, men regelmæssigt bøjet skulle den være יַהְיֶה ''jahjæh'', altså med jod (י) i stedet for det waw (ו), man finder i tetragrammet. I Det Gamle Testamentes tidlige [[skrift]]er bruges navnet hyppigt, medens det optræder sjældnere og sjældnere i de senere skrifter, hvor det erstattes med "Herren" eller lignende. Navnet kendes også fra en række ikke-bibelske dokumenter, fx de såkaldte [[Lakisjbrev]]e, der viser, at navnet blev anvendt i almindelige breve i [[Palæstina]] i sidste halvdel af det [[7. århundrede f.Kr.]]. Jahve eller Jahveh er den form, der nutildags foretrækkes af mange teologer og hebraiskkyndige. De henviser til, at en forkortet form af navnet er ''Jah'', som blandt andet forekommer i Salme 89:8 og i udtrykket הַלְּלוּ־יָה ''hallĕlû-Jâh'' (der betyder "lovpris Jah!"). Formerne ''Jo'' og ''Jah'', der forekommer i den hebraiske stavemåde af navne som Josafat og Sjefatja, er sandsynligvis også alle kortformer af Jahve. [[Urkristendommen|Oldkirkelige]] forfatteres græske [[translitteration]]er af navnet peger i samme retning med stavemåder som Ιαβε ''Jabe'' og Ιαουε ''Jaoue'', der på græsk udtales nogenlunde som "Jahve". I andre navne forekommer formerne ''Jeho'' og ''Jahu'', som i Josva og [[Jesus]] (hebraisk: יהושע ''Yehoshua'', der betyder "Jehova er frelse").<ref>[http://oce.catholic.com/index.php?title=Jesus_Christ The Original Catholic Encyclopedia: Jesus Christ] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111105131502/http://oce.catholic.com/index.php?title=Jesus_Christ |date= 5. november 2011 }} "Jehoshua, meaning 'Jehovah is salvation'"</ref><ref>[http://www.macquariedictionary.com.au Macquarie Dictionary – Australias National Dictonary Online: Jesus] "Yehōshūa`, literally, Jehovah is salvation"</ref> De lærde er dog langtfra enige om sagen, særlig på grund af den forudsatte atypiske [[fonologi]]ske struktur med [[shevá nach]] under det ikke-finale ה [[he (hebraisk bogstav)|he]] og det mere sandsynlige, at ו [[vav (hebraisk bogstav)|vav]] her skal have en vokalisk udtale både af interne fonologiske grunde og ud fra navnets alternative former i sammensætninger, og andre går ind for en helt anden udtale, som for eksempel Jahuva, Jahuah eller Jehuah. == Den jødiske tradition == Inden for [[jødedom|jødisk tradition]] er navnet JHVH forbudt at udtale uden for [[Templet i Jerusalem]] og skal ved højtlæsning erstattes med ordet ''Ado<span style="text-decoration:underline;">nai</span>'' ("Herren"), ''Ha'shem'' ("Navnet"), eller lignende. Den oprindelige udtale er derfor usikker, eftersom Templet blev ødelagt af [[Romerriget|romerne]] i år [[70 e.Kr.]] === Vokalisering === I anden halvdel af det [[1. årtusinde]] e.Kr. indførte [[masoreter]]ne i den hebraiske [[konsonanttekst]] et system af prikker og streger over, under og inden i bogstaverne for at angive, hvilke vokaler der skulle benyttes ved oplæsning af den rent konsonantisk skrevne bibeltekst. Det skulle lette oplæsningen, for hebraisk var ikke længere et levende sprog. I forbindelse med tetragrammet satte de imidlertid ikke vokaltegnene for navnets egentlige udtale, men i stedet vokalerne for ordet אֲדֹנָי ''Ado<span style="text-decoration:underline">nai</span>'' (herre) eller אֱלֹהִים ''Ĕlōhīm'' (gud), som læseren forventedes at læse i stedet for gudsnavnet. [[Leningradkodeksen|Leningrad-kodeksen]] fra det [[11. århundrede]] e.Kr. har ovennævnte vokalpunkter fra ''Ado<span style="text-decoration:underline">nai</span>'' i tetragrammet, der giver formerne Jehva, Jehvi og Jehova. == Den kristne tradition == [[Fil:St. Charles's Church, Austria, Vienna - Gold piece high above the altar symbolizing Yahweh.jpg|thumb|Fra vinduet ovenfor altret i Karlskirche på den sydlige del af [[Karlsplatz]] i [[Wien]] i [[Østrig]].]] Inden for [[kristendom]]men er formen '''Herren''' – en oversættelse af ''Ado<span style="text-decoration:underline">nai</span>'' – den mest brugte form, men formerne '''Jahve''' og '''Jehova''' har også en vis udbredelse. Mange oversættelser skriver HERREN for at tydeliggøre, at der er tale om en gengivelse af gudsnavnet. Jehova har tidligere i den kristne tradition været den mest almindelige måde at udtale Guds navn på, men Jahve er den form, der foretrækkes af de fleste teologer og hebraiskkyndige. === Jehovas Vidner === [[Jehovas Vidner]] og andre, der holder fast i udtalen "Jehova", argumenterer for, at der – da udtalen ikke kan fastslås med sikkerhed – ikke er nogen rimelig grund til at forlade den gængse form "Jehova" til fordel for en anden form, ligesom stort set alle stadig bruger navne som [[Kong David|David]] og [[Jesus]], selv om den oprindelige hebraiske udtale højst sandsynligt var helt anderledes. == Anvendelse i Danmark == [[Den Danske Salmebog (2003)|Den Danske Salmebog]] fra 2003, som anvendes i [[Den Danske Folkekirke]], benytter egennavnet Jehova i salme 3. {{citat| Lovsynger Herren, min mund og mit indre!<br> Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!<br> Tonerne spille, som stjernerne tindre,<br> trindt om '''Jehovas''' højhellige navn! |[[N.F.S. Grundtvig]], 1836<ref>[http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/3 Salme 3] i Den Danske Salmebog</ref>}} De fleste nutidige Bibeloversættere går ind for at erstatte tetragrammet med den [[tradition]]elle mundtlige repræsentation. Således oversættes det i danske [[Bibeloversættelse]]r fra det 20. og 21. århundrede som regel med titlen "Herren" og kun i få tilfælde med [[egennavn]]et Jehova, eller Jahve. Den autoriserede oversættelse fra 1992 bruger navnet Jahve 13 steder (2. Mosebog 3:15, 6:3, 15:3, 5. Mosebog 28:58, Amos’ Bog 4:13, 5:8, 9:6, Salmernes Bog 68:5, 83:19, Jeremias’ Bog 16:21, 33:2, Hoseas’ Bog 12:6 og Esajas 42:8).<ref>[http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/SoegIBibelen.aspx?search=jahve* Jahve] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140502004018/http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/SoegIBibelen.aspx?search=Jahve |date= 2. maj 2014 }} i [[Den autoriserede oversættelse]] fra 1992</ref> I den forrige autoriserede oversættelse (GT 1931), skrev man titlen "HERREN" med store typer så man kunne se hvor egennavnet JHVH oprindeligt stod.<ref>[https://runeberg.org/dkbibel/02_03.html 2. Mosebog 3 (Bibelen)] – Eksembel på brug af "HERREN" med store typer fra 1. Mosebog, kap. 3, GT 1931</ref> [[Jehovas Vidner]] mener, at når oversættere har fjernet Guds navn fra de fleste Bibeloversættelser er det en alvorlig overtrædelse af Guds eget bud til [[Moses]], hvor Gud siger om sit navn Jehova, eller Jahve: ''"Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt"''.<ref>{{bib|2Mos|2mos|3|15}} Bibelen på nettet, Det Danske Bibelselskab</ref><ref>[http://www.watchtower.org/d/bibelen/ex/chapter_002.htm 2 Mosebog 2:15]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} [[Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter]].</ref> De mener også det er i modstrid med Jesu bøn [[Fader vor|Fader Vor]] om at 'hellige Guds navn'. De har derfor udarbejdet deres [[Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter|egen oversættelse fra oldtidsprogene]]<ref name = "Rbi8">[http://watchtower.org/d/bibelen/ Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110525031628/http://watchtower.org/d/bibelen/ |date=25. maj 2011 }} (''online'')</ref> hvor tetragrammet gengives med "Jehova" 6.973 steder i det [[Det Gamle Testamente|gamle]] og 237 steder i det [[Det Nye Testamente|nye testamente]], hvor der citeres fra Det Gamle Testamente. [[Fil:Rundetårn text.jpg|thumb|Rebussen på Rundetårn (klik for større billede)]] [[Christian 4.]] lod mange af sine kendte [[bygning]]sværker som [[Rundetårn]] og [[Holmens Kirke]] smykke med bogstaverne "JHVH". Rebussen på Rundetårn har dog i tetragrammet udover bogstaverne "JHVH" også indsat vokalpunkter, så der står "JEHOVA". Det samme gør sig gældende på mange af de [[mønt]]er (også kaldet "Hebræere") som Christian 4. lod fremstille. Det hebraiske tetragrammaton eller forskellige former af navnet Jehova findes også på mange andre gamle bygninger. En gennemgang af danske kirker og andre gamle bygninger viser mere end 25 bygninger hvor egennavnet Jehova eller Iehova forekommer i inskriptioner, og mere end 200 bygninger hvor det forekommer som de fire hebraiske bogstaver.<ref>[http://www.gudsnavnet.dk gudsnavnet.dk] "Gudsnavnet i Danmark", se bl.a. "Liste over steder i Danmark med gudsnavnet".</ref> == Gengivelse af Guds Navn i nogle oversættelser == Her er en gennemgang af Gudsnavnet i nogle vigtige [[bibeloversættelse]]r på otte [[sprog]]: {| class="wikitable" ! Sprog!!Oversættelsens navn: !!Udgivet første gang: !!Grundtekst til <br />De Hebræiske Skrifter (GT): !!Guds navn gengives: !!Grundtekst til <br />De Græske Skrifter (NT) |- | [[Dansk (sprog)|Danske]] || [[Den Resen-Svaningske Bibel|Resen-Svaning]] || 1647 || ? || Jahve || ? |- | || Pragtbibel [[Christian Andreas Hermann Kalkar]] || 1847 || ? || Jehova || - |- | || [[Det Gamle Testamente]] [[Frants Buhl]] || 1910 || ? || Jahve || - |- | || [[Det Gamle Testamentes Apokryfer]] [[Frants Buhl]]|| 1920 || ? || Jahve || - |- | || [[Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter|Ny Verden-oversættelsen]] || 1985 || M (BHK, BHS) || Jehova || Westcott & Hort, Bover, Merk, Nestle |- | ||[[Den autoriserede oversættelse]]<ref name="aut">[http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm bibelselskabet.dk] Den Autoriserede oversættelse af 1992.</ref> || 1992 || [[Masoreter|M]]<ref name="M">'''M''' henviser til den [[masoretiske tekst]]. Når det står alene, sigtes der ikke til nogen speciel udgave af den masoretiske tekst.</ref> || Herren (13 x Jahve)<ref>Den autoriserede danske oversættelse af 1931: ''Navnet "Jahve" er nævnt i en fodnote til Første Mosebog 2:4 og Anden Mosebog 3:14. I ordforklaringen til ,,Det gamle Testamente" oplyses det at HERREN i denne oversættelse er en "omskrivning for navnet Jahveh, Israels Gud, til tider afkortet til Jah eller Jahu. Man udelader gerne det sidste "h" og skriver Jahve".''</ref> ||[[Nestle-Aland]] |- | || [[Bibelen på hverdagsdansk]] || 1992 || ? || Herren || Nestle-Aland |- | [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] || [[Rheims-Douay]]<ref name="apokryf">Apokryferne er med, men muligvis findes de ikke i alle udgaver.</ref> ||1582-1610||[[Vulgata]] ||Lord (to steder: ADONAI) || [[Vulgata]] |- | || [[King James Version]]<ref name="apokryf"/>||1611 || M ||LORD (få steder: Jehovah)|| [[Textus Receptus]] |- | || [[Young]] ||1862-1898|| M ||Jehovah || Textus Receptus |- | || [[English Revised]]<ref name="apokryf"/> ||1881-1895|| M ||LORD (få steder: Jehovah)|| [[Westcott & Hort]]<ref>[[Fenton John Anthony Hort]] (F. J. A. Hort ) (1828-1892) & [[Brooke Foss Westcott]] (B. F. Westcott ) (1825-1901)</ref> |- | || [[Emphasised Bible]] ||1878-1902|| M ||Yahweh || Westcott & Hort, [[Tregelles]] |- | || [[American Standard]] ||1901 || M ||Jehovah || Westcott & Hort |- | || [[An American Translation]] (Smith-Goodspeed)<ref name="apokryf"/>||1923-1939|| M || LORD (få steder: Yahweh) || Westcott & Hort |- | || [[Revised Standard]]<ref name="apokryf"/> ||1946-1952|| M || LORD || Westcott & Hort, [[Nestle (Bibel)|Nestle]] |- | || [[New English Bible]]<ref name="apokryf"/> ||1961-1970|| M ([[BHK]])<ref name="BHK">'''[[BHK]]''' henviser til [[Rudolf Kittel]]s [[Biblia Hebraica]]</ref> || LORD (få steder: Jehovah)|| [[Ny eklektisk tekst]] |- | || [[Today’s English Version]] ||1966-1976|| M (BHK) || LORD || UBS<ref name="BHS">'''UBS''' henviser til ''The Greek New Testament'' fra [[De Forenede Bibelselskaber]] (United Bible Societies).</ref> |- | || [[New King James Bible]]/[[Revised Authorised Version]]||1979-1982|| M (BHS)<ref name=autogeneret1>'''BHS''' henviser til [[Biblia Hebraica]] [[Stuttgartensia]].</ref>||LORD (få steder: YAH)|| [[Majoritetsteksten]] |- | ||[[New Jerusalem Bible]]<ref name="apokryf"/>||1985 || M || Yahweh || G<ref name="G">'''G''' viser at oversættelsen er foretaget fra græsk, men at der ikke er angivet nogen bestemt grundtekst.</ref> |- | |YHWH Sacred [http://yhwhsacredscriptures.org/ Scriptures] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210723131111/http://yhwhsacredscriptures.org/ |date=23. juli 2021 }} |2020 | |YaHWaH | |- | [[Fransk (sprog)|Franske]] || [[Darby]] || 1859, 1885 || M || Eternel || G |- | || [[Crampon]] || 1894-1904 || M || Jéhovah || Merk |- | || [[Jérusalem]]<ref name="apokryf"/> || 1948-1954 || Vulgata || Yahvé || Vulgata |- | || [[TOB (økumenisk Bibel)|TOB]]<ref name="apokryf"/> ||1971-1975||M (BHS)||Seigneur||Nestle, UBS |- | || [[Osty]]<ref name="apokryf"/> || 1973 || M || Yahvé || G |- | || [[Segond]] (revideret) || 1978 || M (BHS) || Eternel || Nestle-Aland, [[Black]], [[Metzger]], [[Wikgren]] |- | || [[Français courant]] || 1982 || M (BHS) || Seigneur || Nestle, UBS |- |[[Italiensk (sprog)|Italienske]]|| [[Diodati]] || 1607, 1641 || M || Signore || G |- | || [[Riveduta]] (Luzzi) || 1921-1930 || M || Eterno || G |- | || [[Nardoni]]<ref name="apokryf"/> || 1960 || M || Signore, Jahweh|| G |- | || [[Pontificio Istituto Biblico]]<ref name="apokryf"/>||1923-1958|| M || Signore, Jahve || Merk |- | || [[Garofalo]]<ref name="apokryf"/> || 1960 || M || Jahve, Signore || G |- | || [[Concordata]]<ref name="apokryf"/> || 1968 || M (BHK) || Signore, Iavè || Nestle, Merk |- | || [[CEI]]<ref name="apokryf"/> || 1971 || M || Signore || G |- | || [[Parola del Signore]]<ref name="apokryf"/>||1976-85|| M (BHS)|| Signore || UBS |- | [[Nederlandsk (sprog)|Nederlandske]]|| [[Statenvertaling]] || 1637 || M || HEERE || Textus Receptus |- | || [[Leidse Vertaling]] || 1899-1912 || M || Jahwe || Nestle |- | || [[Petrus-Canisiusvertaling]]<ref name="apokryf"/> ||1929-1939|| M || Jahweh || Nestle |- | || [[NBG-vertaling]] || 1939-1951 || M || HERE || Nestle |- | || [[Willibrordvertaling]]<ref name="apokryf"/> ||1961-1975 || M || Jahwe || Nestle |- | || [[Groot Nieuws Bijbel]]<ref name="apokryf"/> ||1972-1983 || M || Heer || Nestle |- |[[Portugisisk (sprog)|Portugisisk]]|| [[Almeida]] || 1681, 1750 || M || Jehovah || Textus Receptus |- | || [[Figueiredo]]<ref name="apokryf"/> || 1778-1790 || Vulgata || Senhor || Vulgata |- | || [[Matos Soares]]<ref name="apokryf"/>|| 1927-1930 || Vulgata || Senhor || Vulgata |- | || [[Pontifício Instituto Bíblico]]<ref name="apokryf"/>||1967||M|| Javé || [[Merk]] |- | || [[Jerusalem]]<ref name="apokryf"/> || 1976, 1981 || M || Iahweh || G |- | [[Spansk (sprog)|Spansk]] || [[Valera]] || 1602 || M || Jehová || Textus Receptus |- | || [[Moderna]] || 1893 || M || Jehová || [[Scrivener]] |- | || [[Nácar-Colunga]]<ref name="apokryf"/> || 1944 || M || Yavé || G |- | || [[Evaristo Martín Nieto]]<ref name="apokryf"/>|| 1964 || M || Yavé || G |- | || [[Serafín de Ausejo]]<ref name="apokryf"/> || 1965 || M (BHK) || Yahvéh, Señor || Nestle-[[Aland (bibel)|Aland]] |- | || [[Biblia de Jerusalén]]<ref name="apokryf"/> || 1967 || M || Yahveh || G |- | || [[Cantera-Iglesias]]<ref name="apokryf"/> || 1975 || M (BHK) || Yahveh || G |- | || [[Nueva Biblia Española]]<ref name="apokryf"/>|| 1975 || M || Señor || G |- | [[Tysk (sprog)|Tyske]]<ref>[http://www.bibel-online.net/ bibel-online.net] Tyske bibeloversættelser online.</ref>|| [[Luther (bibel)|Luther]]<ref name="apokryf"/> || 1522, 1534 || M || HErr || [[Erasmus (bibel)|Erasmus]] |- | || [[Zürcher]] || 1531 || M || Herr, Jahwe || G |- | || [[Elberfelder]] || 1855, 1871 || M || Jehova || Textus Receptus |- | || [[Menge]] || 1926 || M || HErr || G |- | || [[Luther (bibel)|Luther]] (revideret)<ref name="apokryf"/>|| 1964, 1984||M||HERR||G |- | || [[Gute Nachricht]]_Bibel<ref name="apokryf"/>||1967||M (BHS)||Herr||Nestle-Aland, UBS |- | || [[Einheitsübersetzung]]<ref name="apokryf"/>||1972, 1974|| M || Herr, Jahwe || G |- | || [[Revidierte Elberfelder]] || 1975, 1985 || M || HERR, Jahwe || G |} == Referencer == {{Reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Tetragrammaton}} * [http://www.gudsnavnet.dk/ Steder i Danmark hvor tetragrammet findes] * [http://www.divinename.no/ Steder i Norge hvor tetragrammet findes (Engelsk)] * [http://www.godsnaam.be/ Steder i Belgiën og Nederlandene hvor tetragrammet findes (Engelsk, Fransk og Nederlandsk)] * [http://www.gudsnavnet.no/ Steder i Norge hvor tetragrammet findes (Norsk)] * [http://www.gudsnamnet.se/ Steder i Sverige hvor tetragrammet findes (Svensk)] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Religion]] [[Kategori:Bibelske udtryk]] [[Kategori:Navne]] 7xojvs8qnqroxlyb62itenmxg9pl671 0 30017 12349627 11356766 2026-09-06T07:07:25Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349627 wikitext text/x-wiki [[Fil:Circle-trig6.svg|thumb|Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ''<nowiki>'</nowiki>s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en [[enhedscirkel]] med centrum i ''O''.]] '''Trigonometri''' (fra [[græsk (sprog)|græsk]] ''trigōnon'' = tre vinkler og ''metro'' = måle) er en gren af [[matematik]]ken der behandler relationen mellem sider og [[vinkel|vinkler]] i trekanter. Hertil er bl.a. knyttet disse fire trigonometriske [[funktion (matematik)|funktioner]]: Tilføjelser gælder for den retvinklede trekant. * [[Sinus (matematisk funktion)|sinus]] (forkortet sin) = den modstående katete divideret med hypotenusen.<ref name=":1">Holth (1987) s. 51</ref> * [[cosinus]] (forkort. cos) = den hosliggende katete divideret med hypotenusen.<ref name=":1" /> * [[tangens]] (forkort. tan eller tg) tangens er opkaldt efter [[Tangent (geometri)|tangent]] til [[enhedscirklen]]. tan = den modstående katete divideret med den hosliggende katete.<ref name=":1" /> * [[cotangens]] (forkortet cot) er defineret som reciprok tangens.<ref name=":0">Holth (1987) s. 58</ref> De to funktioner, sinus og cosinus, er defineret ud fra enhedscirklen.<ref>Holth (1987) s. 56-57</ref> Hvorimod tangens og cotangens er defineret ud fra sinus og cosinus.<ref name=":0" /> == Trekantberegninger == En [[Trekant (geometri)|trekant]] har tre sider og tre vinkler, dvs. der hører i alt seks værdier til en given trekant. Hvis tre af disse seks er givet (mindst én af dem en side), kan man ved hjælp af regneregler beregne de tre manglende værdier. De tre regler er: * at summen af vinklerne i enhver trekant er 180°.<ref>Holth (1987) s. 43</ref> * [[cosinusrelation]]erne<ref>Holth (1987) s. 60-61</ref> kaldes også den udvidede [[Den pythagoræiske læresætning|Pythagoras]] pga. lighed med Pythagoras' læresætning. * [[sinusrelationen]]erne<ref>Holth (1987) s. 59</ref> Regneopgaver af denne art kaldes for [[trekanttilfælde]], og de inddeles efter hvilke oplysninger, der er givet. == Se også == * [[Grundrelationen]] - også kaldet idiotformlen * [[Radian]] * [[Vinkelfrekvens]] * [[Sfærisk trigonometri]] – trigonometri udført på en kugles overflade i stedet for på en plan == Bøger == * Carstensen, Jens & Frandsen, Jesper (1990): ''Obligatorisk matematik''. Forlaget Systime, Herning. {{ISBN|87-7783-630-8}} * Holth, Klaus m.fl. (1987): ''Matematik Grundbog 1''. Forlaget Trip, Vejle. {{ISBN|87-88049-18-3}} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Trigonometry}} * [http://www.itc.fa.dk/software/ies-math/trigonometri/menu.html Trigonometriske funktioner] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051220192119/http://www.itc.fa.dk/software/ies-math/trigonometri/menu.html |date=20. december 2005 }} '''Websites hjælper med trekantsberegning''' * http://cossincalc.com/ * http://carbidedepot.com/formulas-trigright.asp {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201129063105/http://www.carbidedepot.com/formulas-trigright.asp |date=29. november 2020 }} * https://www.mathwarehouse.com/triangle-calculator/online.php {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Trigonometri| ]] [[Kategori:Trekant geometri]] avvtv90bhufi0g0kmnvah1e53hdo0s9 0 31840 12349540 12240041 2026-09-05T22:44:27Z Siksebuffen 74323 /* */ Infoboks opdateret 12349540 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> |Navn = John Lennon |Billede = JohnLennon2.jpg |Billede note = John Lennon i [[New York City]], 1964. |Billedstørrelse = 250px |Farve = sanger |Fødselsnavn = John Winston Lennon |Pseudonym(er) = |Født = {{fødselsdato|1940|10|9|df=y}}<br />[[Liverpool]], [[England]] |Død = {{dødsdato og alder|1980|12|8|1940|10|9}} |dødssted=New York City, [[New York (delstat)|New York]], [[USA]] |Instrument(er) = [[Sanger|Vokal]], [[guitar]], [[klaver]], [[El-bas|basguitar]], [[mundharmonika]] |Genre(r) = [[Rock]], [[pop rock]], [[psykedelisk rock]], [[eksperimentel rock]], [[rock and roll]] |Beskæftigelse = [[Musiker]], [[sangskriver]], [[kunstner]], [[fredsaktivist]], [[forfatter]], [[musikproducer]] |År aktiv = 1957-1975, 1980 |Pladeselskab = [[Parlophone]], [[Capitol Records|Capitol]], [[Apple Records|Apple]], [[EMI]], [[Geffen Records|Geffen]], [[Polydor Records|Polydor]] |Associerede acts = [[The Quarrymen]], [[The Beatles]], [[Plastic Ono Band]], [[The Dirty Mac]], [[Yoko Ono]] |Hjemmeside = [http://www.johnlennon.com/ www.johnlennon.com] }} [[Fil:Lie In 15 -- John rehearses Give Peace A Chance.jpg|thumb|John Lennon i 1969.]] '''John Winston Ono Lennon''' (født [[9. oktober]] [[1940]] i [[Liverpool]], død [[8. december]] [[1980]] i [[New York City]]) var en [[Storbritannien|britisk]] musiker, sanger og komponist. Han fik sit gennembrud med [[The Beatles]], hvor han fremstod som frontfigur sammen med [[Paul McCartney]]. John Lennon og McCartney var op igennem [[1960'erne]] eksponenter for udviklingen af rockmusik fra ungdommens dansemusik til seriøs og politisk medie. Sammen skrev de en serie af de mest populære sange i [[1960'erne]]. Lennon blev i [[1969]] gift med den japanske avantgardekunstner [[Yoko Ono]]. Efter Beatles' opløsning i [[1970]] havde han en kort, men slagkraftig solokarriere i perioden [[1970]]-[[1975]] med en række politiske og eksperimenterende album. Efter en længere pause fra 1975-1980, hvor han koncentrerede sig om familielivet med Yoko og sønnen [[Sean Lennon|Sean]], fik han et comeback med albummet ''Double Fantasy'' i 1980. Den 8. december 1980 blev han skudt og dræbt uden for sit hjem Dakotabygningen i [[New York City|New York]] af den sindsforvirrede fan, [[Mark David Chapman]]. == Baggrund == John Lennon blev født om aftenen den [[9. oktober]] [[1940]] midt under [[Luftslaget om England|Slaget om England]]. Begge hans forældre havde en musikalsk baggrund, selvom ingen af dem var professionelle. Han boede sammen med forældrene, indtil hans far, Fred Lennon, forlod familien. Hans mor, Julia Lennon, magtede ikke opgaven som enlig mor og overdrog sønnen til sin søster Mimi, som boede i nærheden. Mosteren havde nu opgaven at opdrage drengen, mens han biologiske mor mere var en legemoster, der kom på besøg og forkælede ham. Skønt de boede hver for sig, påvirkede Julia Lennon stærkt sin søn. Bl.a. var hun årsag til hans interesse for musik, og hun lærte ham at spille banjo. I skolen havde han det svært pga. sin [[ordblindhed]] og blev anset som en ballademager og bestod ikke sin eksamen<ref>[http://etlivsomordblind.dk/kendte-ordblinde/#JohnLennon John Lennon: Peace, Love og Ordblind] </ref>. Efter hans 17 års fødselsdag blev hans mor dræbt af en [[spirituskørsel|spritbilist]]. Dette fik en voldsom indflydelse på mange af hans senere sange og var med til at cementere hans venskab med [[Paul McCartney]], der i en alder af 14 mistede sin mor, som døde af [[brystkræft]]. I [[pubertet]]en udviklede Lennon svær [[nærsynethed]] og var tvunget til at bære tykke hornbriller for at kunne se. Dette tyngede ham meget, selvom et af hans idoler [[Buddy Holly]] også bar briller. I starten af sin karriere brugte han [[kontaktlinse]]r, men i [[1966]] skiftede han til de runde ''[[sygekassebriller]]. Det lykkedes hans moster Mimi at overtale ham til at starte på [[Liverpool College of Art]] ved at vise dem nogle af hans tegninger. Det var her, han mødte sin første kone [[Cynthia Powell]]. Lennon kom til at hade konformiteten på skolen og interesserede sig mere for [[Rock'n'roll]] musik og amerikanske sangere som [[Elvis Presley]] og [[Buddy Holly]]. I slutningen af [[1950'erne]] dannede Lennon sit egen [[skiffle]] gruppe ved navn [[The Quarry Men]], som senere blev til [[The Silver Beatles]], (en hentydning til Buddy Hollys Crickets), og kort efter blot [[The Beatles]]. Lennon giftede sig med [[Cynthia Powell]], offentligheden fandt først ud af dette senere, mens hun ventede sønnen [[Julian Lennon|Julian]]. Hun havde dog ikke nogen egentlig indflydelse på hans karriere. == Beatles-tiden == Som leder af The Beatles havde Lennon en betydelig indflydelse på rockgenrens udvikling op igennem [[1960'erne]].{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Han blev sammen med McCartney anset som en af de mest indflydelsesrige sangere, komponister og musikere i det [[20. århundrede]].{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Af de to blev Lennon generelt anset for at være den bedste lyriker, medens McCartney havde hovedvægten på musikken. Selvom det er meget simplificeret, er der et gran af sandhed i det, eftersom en stor del af de sange, som Lennon har skrevet er retrospektive og selvbiografiske. Lennons lyrik leger ofte med ordspil, dobbelte betydninger og anvender sære ord. Blandt hans mest surrealistiske stykker er ''Strawberry Fields Forever'' og ''I Am the Walrus'', der på bedste vis fremhæver hans unikke stil.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} I et interview med [[Maureen Cleave]] til [[London Evening Standard]] sagde han: {{Citat|Kristendommen vil forsvinde. Den vil skrumpe og sygne hen. Jeg behøver ikke at argumentere om det; Jeg har ret og tiden vil vise det. Vi er mere populære end Jesus nu. Jeg ved ikke, hvad der vil forsvinde først: Rock 'n' roll eller kristendommen. Jesus var fin nok, men hans disciple var dumme og simple. Det er dem, som har fordrejet det hele for mig."''<ref>{{cite web|url=http://www.beatlesinterviews.org/db1966.0304-beatles-john-lennon-were-more-popular-than-jesus-now-maureen-cleave.html|title=John Lennon Interview: London Evening Standard 3/4/1966 - How Does A Beatle Live? Maureen Cleave - "We're More popular than Jesus Now" - Beatles Interviews Database|work=www.beatlesinterviews.org|accessdate={{date|2017-12-13}}}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.rollingstone.com/music/features/when-john-lennons-jesus-controversy-turned-ugly-w431153|title=When John Lennon's 'Jesus' Controversy Turned Ugly|publisher=[[Rolling Stone]]|first=Jordan|last=Runtagh|date={{date|2016-07-29}}|accessdate={{date|2017-12-13}}}}</ref>}} Udtalelsen var en del af et tosiders interview, som praktisk talt ikke blev bemærket i Storbritannien. I juli samme år blev udtalelsen gengivet i det amerikanske fan blad ''[[Datebook]]'', hvilket førte til et frontalt angreb fra [[konservativ]]e [[religiøs]]e grupper i syd- og midtvesten. Radiostationer bandlyste gruppens indspilninger, og deres album og andre udgivelser blev [[Bogbrænding|brændt]] på bål. Ved en pressekonference 11. august 1966 i Chicago udtalte Lennon, idet han henviste til en disc jockey i Birmingham Alabama: {{Citat|Men, hvis en undskyldning-- hvis han vil have en, du ved, så kan han få den. Jeg undskylder overfor ham.<br/>{{Lang-en|But if an apology-- if he wants one, you know, he can have it. I apologize to him.}}<ref>{{cite web|url=http://www.beatlesinterviews.org/db1966.0812.beatles.html|title=Beatles Chicago Press Conference #2 - 8/11/1966 - Beatles Interviews Database|work=www.beatlesinterviews.org|accessdate={{date|2017-12-13}}}}</ref><ref>{{Cite book|title=Lennon On Lennon: Conversations With John Lennon|first1=Jeff|last1=Burger|first2=John|last2=Lennon|chapter=Press Conference - August 11, 1966, Astor Towers, Chicago|isbn=978-1785585715|language=engelsk|publisher=Omnibus Press|year=2017}}</ref>}} Den 9. november [[1966]] besøgte Lennon Yoko Onos udstilling på [[kunstgalleri]]et Indica Gallery i [[London]]. Han var særdeles imponeret. Især eet [[kunstværk]], hvor et ord skrevet med meget små [[bogstav]]er og som kun kunne læses når man stod på en [[stige]] og brugte et [[forstørrelsesglas]]. Ordet var "ja". Lennon havde formodet alt andet end et positivt ord. Lennon og Ono gjorde et stort gensidigt indtryk, og de holdt kontakt med hinanden igennem hele ''Sgt. Pepper'' perioden. Efter at Lennon kom tilbage fra sin sidste [[meditation]]stur til [[Indien]], indledte de et forhold. Lennon fortalte det til sin kone Cynthia, som begærede skilsmisse. Lennon og Ono var fra da af praktisk taget uadskillelige, selv under Beatles indspilningerne. At Lennon bragte en ekstra person ind i inderkredsen skabte mange gnidninger med de øvrige medlemmer og en stigende spænding under indspilningerne af dobbeltalbummet ''The Beatles'' (også kaldet ''Det hvide album'') i [[1968]]. Ono har af mange fået skylden for gruppens langsomme opløsning, selvom den tydeligt startede allerede med [[manager]] [[Brian Epstein]]s død i [[1967]]. Derefter var Lennon og McCartney konstant uenige om, hvordan tingene skulle styres. Samtidig blev Lennons politiske engagement mere og mere tydeligt. Han agiterede stærkt imod [[Vietnamkrigen]] og for fred. Han returnerede den [[Order of the British Empire|orden]], som han havde modtaget af [[Elizabeth 2. af Storbritannien|Dronning Elisabeth II]] i 1965, i protest mod det britiske engagement i [[Vietnamkrigen]] og indblandingen i [[Afrika]] ([[Biafra]]). Lennon og Ono blev gift den 20. marts [[1969]] i [[Gibraltar]] og tilbragte deres [[hvedebrødsdage]] med en sengeliggende demonstration ([[bed-in]]) for fred i [[Amsterdam]]. Demonstrationen blev gentaget i [[Montreal]], hvorunder parret indspillede ''Give Peace a Chance''. Ikke overraskende blev de betragtet som et par [[excentriker]]e, men de var af stor betydning for [[fredsbevægelse]]rne. Lennon valget at udskifte sit mellemnavn ''Winston'' med ''Ono'' for at vise sin samhørighed med hende. Hele denne proces beskrev Lennon i ''The Ballad of John and Yoko'', som blev indspillet af Lennon og McCartney alene. Magtkampen Beatlerne imellem og især imellem Lennon og McCartney blev stillet til skue under indspilningerne af "Let it be" i foråret [[1969]]. Filmen var oprindeligt tænkt som en dokumentarfilm om gruppens indspilning af et album, men blev i stedet en dokumentar om gruppens opløsning. Resultatet var så dårligt, at projektet blev lagt på hylden. I stedet samledes gruppen senere på året for at indspille deres sidste album ''Abbey Road''. Pladen er senere kaldt bandets [[svanesang]]. Det indeholdt store kompositioner fra både Harrison, McCartney og Lennon. Magtkampen kulminerede med, at Lennon og [[George Harrison]] insisterede på at [[Musikproducer|produceren]] [[Phil Spector]] fik lov at gennemarbejde optagelserne til ''Let it be'', og at gruppen skulle have en ny manager [[Alan Klein]]. McCartney ville på sin side ikke acceptere, at der blev lagt strygere og kor på hans sange, og han ville slet ikke acceptere [[Alan Klein]] som manager. Dette fik McCartney til offentligt at meddele sit brud med The Beatles i 1970. Men allerede i slutningen af 1969 havde John Lennon meddelt til de andre 3 medlemmer af The Beatles at det for hans vedkommende var slut. Han ville i stedet indspille plader alene eller med Yoko Ono. == Solokarriere == Af de fire Beatler havde Lennon den mest varierede og eksperimenterende karriere, der ofte afspejlede hans sammensatte natur. Allerede i [[1968]] optrådte han og Ono under navnet [[Dirty Mac]] i koncertfilmen ''The Rolling Stones [[Rock and Roll Circus]]''. Igennem hele Lennons solokarriere optrådte han hyppigt på andre kunstneres album, ofte under pseudonymer som ''Dr. Winston O'Boogie'', ''Mel Torrment'' eller ''The Reverend Fred Gherkin''. De indspillede også tre album med [[eksperimental musik]] inden bruddet i The Beatles: ''Unfinished Music No. 1: [[Two Virgins]]'', ''Unfinished Music No. 2: Life With The Lions'' og ''Wedding Album''. Lennons første rigtige solo album med rock musik var ''Live Peace In Toronto'' ([[1969]]) indspillet live på en rockfestival i [[Toronto]] med gruppen ''Plastic Ono Band'', som bl.a. inkluderede [[Eric Clapton]] og [[Klaus Voormann]]. Han indspillede også tre singler i den indledende del af hans solokarriere: ''Give Peace a Chance'' (en antikrigssang), ''Cold Turkey'' (om hans kamp mod et [[stofmisbrug]]) og ''Instant Karma!''. [[Fil:One of John Lennon's Steinway pianos.jpg|thumb|John Lennons [[Steinway & Sons|Steinway]]-klaver, hvorpå han komponerede bl.a. ''[[Imagine]]''.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/974485.stm BBC News | ENTERTAINMENT | George Michael buys Lennon's piano<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>{{Cite web |url=http://antiquesandthearts.com/AW0-10-31-2000-15-17-05 |title=Antiques and the Arts Online - Pop Singer Buys John Lennon's Piano at the Hard Rock Cafe<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 7. maj 2012 |archive-date= 8. december 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121208020131/http://antiquesandthearts.com/AW0-10-31-2000-15-17-05 |url-status=dead }}</ref>]] Efter bruddet med the Beatles i [[1970]] udgav Lennon albummet ''Plastic Ono Band''. Albummet var stærkt påvirket af [[Arthur Janov]]s teorier om [[primalskrig]] som [[terapi]]form. Lennon havde selv deltaget i denne form for terapi. Efterfølgeren ''[[Imagine]]'' ([[1971]]) blev hans mest succesfulde. Titelskæringen var en usædvanlig drømmende og naiv klaverballade om fred og sammenhold. Disse værider havde Lennon ofte havde agiteret for, og de var en vigtig del af [[hippie]]kulturens modstand mod krig. Samme år udgav han [[Happy Xmas (War Is Over)]], som er gået over i historien som en af de fineste julesange i rockhistorien. Som en reaktion herpå var hans næste album ''Sometime In New York City'' ([[1972]]) højrøstet og meget politisk med emner som fængselsoprør, racisme, sex, konflikten i Nordirland og hans egne problemer med at opnå [[Green Card (USA)|arbejds- og opholdstilladelse]] i [[USA]]. Endnu to album med egne sange ''Mind Games'' ([[1973]]) og ''Walls And Bridges'' ([[1974]]), samt et album med cover versioner af gamle standard rock numre ''Rock 'n' Roll'' ([[1975]]) fra hans ungdom udkom, før han trak sig tilbage for at koncentrere sig om at være far for sønnen Sean, der blev født den 9 oktober 1975 – på Lennons egen fødselsdag. De følgende fem år blev en rejse ind i rollen som familiefar, hvor Lennon stort set slap musikken. Dog trak han fra tid til anden sin guitar frem eller satte sig til klaveret for at optage en melodi-idé han havde. I begyndelsen af foråret 1980, indledte han forberedelserne til at gå i studiet igen efter de fem års pause. Han følte sig sprængfuld med ideer til mindst tre kommende albums, fortalte han senere på året i et interview. I november 1980 vendte han sammen med Yoko Ono tilbage med [[konceptalbum]]et ''Double Fantasy'', som handlede om parforhold generelt og deres eget især. Titlen var inspireret af en blomst, kaldet "Double Fantasy", som han havde set i botanisk have på Bermuda. Sideløbende med optagelserne til "Double Fantasy", lavede han optagelser til det efterfølgende album, der ikke skulle blive færdiggjort. I 1984, udsendte Yoko Ono; "Milk and Honey", der for Lennons vedkommende, bestod af en række ikke-færdiggjorte sange, men hvor bl.a. numre som "Nobody Told Me" og "Grow Old With Me" viste, at Lennon virkelig havde været tilbage i bedste stil. == John Lennon og FBI == Da FBI-direktør J. Edgar Hoover i 1972 rapporterede til Nixon Hvide Hus om Bureauets overvågning af John Lennon, begyndte han med at forklare, at Lennon var et "tidligere medlem af Beatles-sanggruppen". Da en kopi af dette brev ankom som svar på Jon Wieners anmodning om informationsfrihed fra 1981, blev hele teksten tilbageholdt – sammen med næsten 200 andre sider – med den begrundelse, at frigivelsen ville bringe den nationale sikkerhed i fare. Denne bog fortæller historien om forfatterens bemærkelsesværdige fjorten år lange retskamp for at vinde frigivelsen af Lennon-filerne under Freedom of Information Act i en sag, der gik hele vejen til Højesteret. Med udgivelsen af Gimme Some Truth er 100 nøglesider af Lennon FBI-filen tilgængelige – komplet, fuldstændigt kommenteret og præsenteret i et "før og efter"-format. <ref>Jon Wiener: Gimme Some Truth: The John Lennon FBI Files. University of California Press, 2000</ref><ref>Se også filmen: The U.S. vs. John Lennon</ref> == Drabet == Om aftenen den [[8. december]] [[1980]] klokken 22.50 vendte John Lennon og Yoko Ono tilbage til deres hjem i [[Dakota bygningen]] i [[New York City|New York]] efter at have arbejdet på et remix af nummeret ''Walking On Thin Ice'' til det næste album. De lader limousinen standse foran bygningen i stedet for at køre ind i gården. Yoko Ono er den første der passerer Chapman, der bare står tavs og betragter dem. Da Lennon har passeret ham og er på vej ind gennem porten, sætter Chapman sig i skydestilling og affyrer alle fem skud. Lennon træffes af fire kugler, hvor den dræbende af dem, flår hans hovedpulsåre ved hjertet i stykker. Lennon når akkurat at vakle ind i forhallen, hvor Yoko Ono står, inden han efterfølgende falder om og forbløder. Der er delte gengivelser af, hvor hurtigt John Lennon døde. Det betragtes som sikkert, at han sagde "jeg er blevet skudt!", da han faldt om. Andre kilder har refereret, at Lennons sidste ord var "det gør fandens ondt" i politibilen på spørgsmålet om, hvordan han havde det. Et par politibetjente, der er mødt frem til gerningsstedet, får båret Lennons døende krop ud i patruljebilen og kørt ham til [[Roosevelt Hospital]], hvor han erklæres død klokken 23.15. Der var ingen puls at se ved ankomsten. Et større lægehold havde forsøgt at redde hans liv og blandt andet lavet en mindre operation i hjertet. Gerningsmanden flygtede ikke fra stedet, men blev kort tid efter anholdt. På sig havde han bogen ''[[Forbandede ungdom|The Catcher in the Rye]]'', som senere viste sig at have været hans "manuskript" til at begå mordet. Udover bogen, havde han også albummet; Double Fantasy, som han timer forinden, da John og Yoko forlod Dakota-bygningen, havde fået John Lennon til at signere. == Eftermælet == En stor menneskemængde samledes udenfor Dakota-bygningen, hvor de sørgende med lys, blomster og sang mindedes Lennon. Søndag den [[14. december]] [[1980]] blev der afholdt en mindehøjtidelighed i [[Central Park]] i [[New York City|New York]] for Lennon. Over 100.000 mennesker var mødt op ved Central Park.<ref>{{Cite news|url=https://www.nytimes.com/1980/12/15/archives/silent-tribute-to-lennons-memory-is-observed-throughout-the-world.html|last=Haberman|first=Clyde|authorlink=Clyde Haberman|date=15. december 1980|title=Silent Tribute to Lennon's Memory Is Observed Throughout the World; Largest Group in Central Park Silent Tribute to Lennon's Memory Throughout the World A Sea of 'V's' Few Medical Emergencies|work=[[The New York Times]]|url-access=limited|issn=0362-4331|access-date=8. december 2020|archive-date=30. august 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210830083139/https://www.nytimes.com/1980/12/15/archives/silent-tribute-to-lennons-memory-is-observed-throughout-the-world.html|url-status=live}}</ref> Samme sted blev der opført et mindesmærke for Lennon med navnet [[Strawberry Fields Memorial]]. En særlig mindeudgave af musikmagasinet ''[[Rolling Stone]]'' blev udgivet kort efter drabet. Forsiden var et billede taget samme morgen som drabet fandt sted af [[Annie Leibovitz]]. Billedet viser en nøgen, sammenrullet Lennon ved siden af en fuldt påklædt Ono. Det symboliserer i høj grad deres sammenhørighed, samt Lennons afhængighed af Ono og hans afvisning af andres meninger om deres forhold. I det verdensberømte blad Time Magazine var forsiden et billede af John Lennon. I marts [[2002]] navngav hans hjemby [[Liverpool]] sin lufthavn ''[[Liverpool John Lennon Airport]]'' og adopterede dens motto fra en linje i sangen ''Imagine'': ''Above us only sky''. Mange musikere/kunstnere har sunget sange om John Lennon. Her kan nævnes: "Roll on John" af Bob Dylan "Moonlight shadow" af Mike Oldfield, "Here today" og "Dear Friend" af Paul Mccartney, "Too late for goodbyes" af Julian Lennon, "Empty Garden" af Elton John, "All those years ago" af George Harrison. I [[2002]] kom Lennon ind som nr. 2 blandt de 100 største briter i en afstemning sponsoreret af [[BBC]] kun overgået af [[Winston Churchill]]. I 2012 foretog det anerkendte musikmagasin NME en afstemning over det største musik ikon de sidste 60 år. John Lennon blev valgt som suveræn nr. 1. == Biografier og bøger == '''Egne udgivelser''' * Ingen fluer på Frank : his greatest nonsens-hits / Lennon, John. 1994. {{ISBN|87-7378-125-8}} * Skywriting by word of mouth and other writings including The ballad of John and Yoko. 1986. {{ISBN|0-06-015656-2}} * A Spaniard in the works. 1990. {{ISBN|0-14-005929-6}} * John Lennon in his own write. 1980. {{ISBN|0-14-005928-8}} '''Biografier''' * John Lennon : mennesket, musikeren og myten : en biografi / Karsten Jørgensen. 2004. {{ISBN|87-559-1197-8}} * The Beatles / Hertsgaard, Mark. 1996. {{ISBN|87-16-16030-4}} * John Lennon – min bror / Julia Baird. 1990. {{ISBN|87-89005-37-6}} * John Lennon : drømmen er forbi / Vic Garbarini. 1990. {{ISBN|87-18-01312-0}} * John Lennon fortæller / John Lennon (på dansk ved Arne Herløv Petersen). 1995. {{ISBN|87-595-0599-0}} * John / Cynthia Lennon. 2005 (på dansk ved Per H. Jacobsen 2010). {{ISBN|978-87-91392-27-6}} == Diskografi == === The Beatles === Deltog på alle deres indspilninger === Soloalbum === * ''[[Unfinished Music No.1: Two Virgins]]'' ([[1968]]) * ''[[Unfinished Music No.2: Life With The Lions]]'' ([[1969]]) * ''[[Wedding Album]]'' ([[1969]]) * ''[[Live Peace In Toronto]]'' ([[1969]]) * ''[[Plastic Ono Band]]'' ([[1970]]) * ''[[Imagine (album)|Imagine]]'' ([[1971]]) * ''[[Sometime In New York City]]'' (with Yoko Ono) ([[1972]]) * ''[[Mind Games (album)|Mind Games]]'' ([[1973]]) * ''[[Walls And Bridges]]'' ([[1974]]) * ''[[Rock 'n' Roll (John Lennon album)|Rock 'n' Roll]]'' ([[1975]]) * ''[[Shaved Fish]]'' (best-of and singles compilation) ([[1975]]) * ''[[Double Fantasy]]'' (with Yoko Ono) ([[1980]]) Følgende er udgivelser efter John Lennons død: * ''[[The John Lennon Collection]]'' (best-of and singles compilation) ([[1982]]) * ''[[Milk And Honey]]'' (with Yoko Ono) ([[1984]]) * ''[[Live In New York City]]'' ([[1986]]) * ''[[Menlove Avenue]]'' ([[1986]]) * ''[[Imagine: John Lennon]]'' ([[1988]]) * ''[[Lennon Legend: The Very Best of John Lennon]]'' ([[1997]]) * ''[[Anthology (John Lennon)|Anthology]]'' ([[1998]]) * ''[[Wonsaponatime]]'' (selections from the Lennon anthology) ([[1998]]) * ''[[Imagine]]'' Ultradisc II Audiophile Gold CD by [[Mobile Fidelity Sound Lab]] ([[2003]]) * ''[[Plastic Ono Band]]'' Ultradisc II Audiophile Gold CD by Mobile Fidelity Sound Lab ([[2003]]) * ''[[Mind Games]]'' Ultradisc II Audiophile Gold CD by Mobile Fidelity Sound Lab ([[2004]]) * ''[[Acoustic (John Lennon album)|Acoustic]]'' ([[2004]]) * ''[[Working Class Hero - The Definitive Lennon]]'' ([[2005]]) * ''[[Power To The People - The Hits (Remastered)]]'' ([[2010]]) == Referencer == {{Søsterlinks |quote = John Lennon |commons = John Lennon |emne = John Lennon }} {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonscat}} * {{officiel hjemmeside}} * {{musikhenvisninger}} * {{filmperson}} {{autoritetsdata}} {{The Beatles}} {{FD|1940|1980|Lennon, John}} <!-- OBS: Lad være med at tilføje Kategori:Vegetarer. Lennon var IKKE permanent vegetar, jvf. blandt andet http://www.ivu.org/people/music/lennon.html --> <!-- OBS: Lad være med at tilføje Kategori:Vegetarer. Lennon var IKKE permanent vegetar, jvf. blandt andet http://www.ivu.org/people/music/lennon.html --> [[Kategori:John Lennon| ]] [[Kategori:The Beatles]] [[Kategori:Musikere fra England]] [[Kategori:Pianister fra Storbritannien]] [[Kategori:Personer tildelt Member of the Order of the British Empire]] [[Kategori:Rockmusikere fra Storbritannien]] [[Kategori:Guitarister fra Storbritannien]] [[Kategori:Mundharpespillere]] [[Kategori:Hollywood Walk of Fame]] [[Kategori:Komponister fra England]] [[Kategori:Musikere fra Capitol Records]] [[Kategori:Aktivister fra England]] d0h5amtl3ilts7rojsc2iv60uvbj8bh 0 33329 12349626 12339403 2026-09-06T06:51:30Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 16 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349626 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=juli 2020}} Et '''trekanttilfælde''' (eller '''trekantstilfælde''' med sammenføjende s) er en slags regneopgave indenfor [[geometri]]en: En [[trekant]] har tre sider med hver sin længde, og tre hjørner, der danner hver sin [[vinkel]]. Givet tre af disse i alt seks oplysninger,<ref>https://static.gymportalen.dk/sites/lru.dk/files/lru/hvadermatematik_c_grundbog_ebog.pdf</ref> kaldet ''stykker'',<ref>[http://www.buhlweb.dk/matwiki/index.php?n=MatematikC.DeFemTrekantstilf%E6lde MatWiki - Matematik C - De Fem Trekantstilfælde<!-- Botgenereret titel -->]</ref> så går opgaven ud på at beregne de resterende tre.<ref>{{Cite web |url=http://www.kennethhansen.net/MatMyst/2-Trigonometri.pdf |title=Trifors.Doc<!-- Botgenereret titel --> |access-date=14. februar 2022 |archive-date=14. februar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220214190921/http://www.kennethhansen.net/MatMyst/2-Trigonometri.pdf |url-status=dead }}</ref> == En eller flere løsninger == Så længe mindst én af de givne oplysninger er længden på en side, kan det lade sig gøre. Hvis alle tre stykker er vinkler, kan man tegne uendelig mange trekanter i forskellige størrelser som har de tre givne vinkler – der er altså ikke én enkelt, utvetydig løsning på opgaven i den situation. I andre tilfælde giver beregningerne anledning til to løsninger, og følgelig bliver svaret på opgaven, at der findes to trekanter der passer til de givne stykker. == Fire (eller fem) forskellige tilfælde == Løsningsmetoden afhænger af, hvilke stykker der er givet, men bortset fra det "umulige" tilfælde med tre givne vinkler falder alle trekanttilfælde i én af følgende fire<ref>[https://www.geogebra.org/m/f8ehyw87 GeoGebra<!-- Botgenereret titel -->]</ref> eller<ref>https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/hvadermatematik/hem1download/kap6_Projekt_6.8_Introduktion_til_dynamisk_konstruktionsgeometri.pdf</ref> fem<ref>http://www.jespersejersen.dk/Brush%20up/De_fem_trekantstilfaelde.pdf</ref> kategorier:<ref>{{Cite web |url=http://t3-danmark.dk/wp-content/uploads/introduktion_til_geometri_med_ti-nspire_cas_version_3-2.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=14. februar 2022 |archive-date=14. februar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220214190923/http://t3-danmark.dk/wp-content/uploads/introduktion_til_geometri_med_ti-nspire_cas_version_3-2.pdf |url-status=dead }}</ref> === Givet to vinkler og en side === I denne situation kan man finde den manglende vinkel ved hjælp af reglen om at trekantens vinkelsum er 180°, og derefter anvende [[sinusrelationen]] til at beregne længden af de tre sider. === Givet en vinkel, en hosliggende og en modstående side === Den vinkel der står overfor den givne, hosliggende side, kan beregnes ved hjælp af [[sinusrelationen]]. I denne situation bestemmer man vinklen ud fra [[Sinus (matematisk funktion)|sinus]] til vinklen, og dette giver sædvanligvis anledning til to mulige vinkler; en [[stump vinkel|stump]] og en [[spids vinkel|spids]]. '''Dette giver tilsvarende anledning til to mulige trekanter''', som man må undersøge hver for sig. Når denne vinkel er bestemt, kan sidste vinkel beregnes ud fra at vinkelsummen er 180°, og til sidst findes den sidste side med [[cosinusrelationen]]. === Givet en vinkel og to hosliggende sider === Her giver [[cosinusrelationen]] den sidste side, og herefter kan samme formel bruges til at bestemme de øvrige to vinkler.<ref>[https://inspo.dk/matematik-noter-over-40-sider/ Matematik noter | Over 40 sider<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === Givet tre sider === Her kan man bruge [[cosinusrelation]]er til at bestemme de tre vinkler.<ref>{{Cite web |url=http://www.netleksikon.dk/t/tr/trekanttilfaelde.shtml |title=Trekanttilfælde<!-- Botgenereret titel --> |access-date=24. oktober 2020 |archive-date=27. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201027171721/http://www.netleksikon.dk/t/tr/trekanttilfaelde.shtml |url-status=dead }}</ref> Som kontrol kan man derefter undersøge, om summen af de tre fundne vinkler er 180°.<ref>[https://opgaver.com/site/vis_opgave.php?id=50602 COS og SIN - Matematik - Opgaver.com<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Retvinklede trekanter == I en [[retvinklet trekant]] udgør ét af trekantens hjørner en [[ret vinkel]]: I dette specielle tilfælde forenkles beregningerne, fordi sinus og cosinus netop udtrykker forholdet mellem [[katete]]r og [[hypotenuse]] i en retvinklet trekant. Dette udnyttes praktisk ved udmåling ("afsætning") af [[kvadrat]]iske eller [[rektangel|rektangulære]] jordstykker. Man bruger nemlig det særtilfælde af ''[[Pythagoras formel]]'' (a² + b² = c²), som betyder, at når de to hosliggende sider har henholdsvis længden 3 og 4 (eller [[multiplum|multipla]] deraf), så har hypotenusen længden 5. Med den viden kan man altid kontrollere, om den udmålte vinkel er ret, dvs. 90°. På den måde bliver huse og terrasser retvinklede (når de ''skal'' være det). == Litteatur == * Carstensen, Jens & Frandsen, Jesper (1988): ''Matematik. For obligatorisk niveau''. Forlaget Systime, Herning. {{ISBN|87-7351-687-2}} * [[Bjørn Grøn|Grøn, Bjørn]] m.fl. (2014): ''Hvad er matematik? - C : grundbog''. 2. udgave. Lindhardt og Ringhof, København. {{ISBN|9788770665964}} == Websites om trekanttilfælde == * http://www.netleksikon.dk/t/tr/trekanttilfaelde.shtml {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201027171721/http://www.netleksikon.dk/t/tr/trekanttilfaelde.shtml |date=27. oktober 2020 }} * https://www.geogebra.org/m/f8ehyw87 * https://opgaver.com/site/vis_opgave.php?id=50602 * https://inspo.dk/matematik-noter-over-40-sider/ === Trekanttilfælde beregnes af disse to engelske sites === * http://carbidedepot.com/formulas-trigright.asp {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201129063105/http://www.carbidedepot.com/formulas-trigright.asp |date=29. november 2020 }} * https://www.mathwarehouse.com/triangle-calculator/online.php == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Trigonometri]] [[Kategori:Trekant geometri]] [[de:Dreieck#Berechnung eines beliebigen Dreiecks]] sccxx240sh5ly6mupwq0rdlsul8sunj 0 34063 12349339 11667540 2026-09-05T14:26:27Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 19 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349339 wikitext text/x-wiki {{Taxobox2 | navn = tick-borne encephalitis virus | farve = violet | billede = | billedbredde = 250px | billedtekst = | domæne = Vira ([[Virus (biologi)|Virus]]) | urangeret_række = Gruppe IV (+ssRNA) | familie = Flaviviridae | slægt = Flavivirus | art = tick-borne encephalitis virus }} '''TBE''' (''tick-borne encephalitis'' "flåtbåret hjernebetændelse") eller '''centraleuropæisk hjernebetændelse''' er en sygdom, som skyldes angreb af [[Tick-Borne Encephalitis virus|TBE-virus (''tick-borne encephalitis virus'')]]. Virussen overføres til mennesker ved bid af [[skovflåt]]. == Årsag == Sygdommen skyldes en [[Virus (biologi)|virus]] fra familie [[flavivirus]].<ref name=SSIsygdomsleksikon>{{Cite web | title = TBE (Tick Borne Encephalitis) | url = https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/t/tbe | publisher = Statens Serum Institut | access-date=13. juli 2023 }}</ref> Virussen kan [[Vektor (biologi)|overføres]] ved bid af visse arter af flåter: [[Skovflåt]]en (''Ixodes ricinus'') eller dens nære slægtning ''[[Ixodes persulcatus]]'' (i [[Skandinavien]] kun kendt fra det nordlige [[Sverige]]).<ref>[http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=384430 Taxon: tick-borne encephalitis virus ICTV 7th Report (2000)]</ref><ref>{{Cite journal | last=Kjær | first=L.J. | display-authors=etal | year=2019 | title=A large-scale screening for the taiga tick, Ixodes persulcatus, and the meadow tick, Dermacentor reticulatus, in southern Scandinavia, 2016 | journal=Parasites & Vectors | volume=12 | page=338 | doi=10.1186/s13071-019-3596-3 }}</ref> Blandt andet [[rådyr]], [[mus]] og husdyr som for eksempel [[kat]]te kan have virussen. Hvis en flåt har bidt et smittet dyr, vil den senere kunne videreføre smitten til andre dyr, deriblandt mennesker. Smitten sker ikke fra menneske til menneske.<ref name=SSIsygdomsleksikon/> Hvis en skovflåt har virussen og den bider et menneske, overføres den inden for få minuter, og det er derfor vigtigt hurtigt at fjerne skovflåten.<ref name=SSIsygdomsleksikon/> Hvis [[malkekvæg]], [[ged]]er eller [[får]] er smittet, kan mennesker der indtager ikke-[[pasteuriseret]] mælkeprodukter fra dem potentielt blive smittet,<ref>{{Cite journal | last=Cisak | first=E. | display-authors=etal | year=2010 | title=Prevalence of tick-borne encephalitis virus (TBEV) in samples of raw milk taken randomly from cows, goats and sheep in eastern Poland | journal=Ann Agric Environ Med | volume=17 | issue=2 | pages=283-286 | pmid=21186771 }}</ref><ref>{{Cite journal | last=Wójcik-Fatla | first=A. | display-authors=etal | year=2023 | title=The Consumption of Raw Goat Milk Resulted in TBE in Patients in Poland, 2022 "Case Report" | journal=Pathogens | volume=12 | issue=5 | doi=10.3390/pathogens12050653 }}</ref><ref>{{Cite journal | last=Paulsen | first=K.P. | display-authors=etal | year=2019 | title=Tick-borne encephalitis virus in cows and unpasteurized cow milk from Norway | journal=Zoonoses Public Health | volume=66 | issue=2 | pages=216-222 | doi=10.1111/zph.12554 }}</ref> men i Danmark er det ulovligt at sælge ikke-pasteuriseret mælk, og størstedelen af ost i Danmark er baseret på pasteuriseret mælk.<ref>{{Cite web | title=Kvalitet og sikkerhed | url=https://www.ernaeringsfokus.dk/foedevarer/maelk-og-mejeriprodukter/kvalitet-og-sikkerhed/ | date=30. januar 2023 | publisher=ernaeringsfokus.dk | access-date=13. juli 2023 }}</ref><ref>{{Cite web | title=Pasteurisering af mælk | url=https://mejeri.dk/produktion/kvalitet-og-sikkerhed/pasteurisering-af-maelk/ | publisher=mejeri.dk | access-date=13. juli 2023 }}</ref> == Forekomst == TBE forekommer i store dele af [[Asien]] og [[Europa]]. I Europa kan den forekomme i de fleste lande, men er specielt kendt fra de østlige egne, blandt andet i [[Tjekkiet]], [[Slovakiet]], [[Slovenien]], de [[baltiske lande]], [[Polen]], [[Østrig]], [[Tyskland]] (specielt i syd), og Sverige.<ref name=Netdoktor>{{Cite web | author = Søren Thybo | title = Centraleuropæisk hjernebetændelse (Flåt-overført Encephalitis; eng.:Tick-borne Encephalitis , TBE) | url = http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/centraleuropaeiskhjernebetaendelse.htm | publisher = Netdoktor}}</ref><ref name=CDC7marts2023>{{Cite web | title=Tick-borne encephalitis (TBE): Geographic distribution | url=https://www.cdc.gov/tick-borne-encephalitis/geographic-distribution/index.html | date=7. marts 2023 | publisher=Centers for Disease Control and Prevention | access-date=13. juli 2023 }}</ref> I Sverige er langt de fleste tilfælde i centrale og sydlige dele af landet, og man konstaterer generelt 200-300 tilfælde pr år.<ref name=Folkhälsomyndigheten9juni2023>{{Cite web | title=Sjukdomsinformation om TBE (Tick borne encephalitis) | url=https://www.folkhalsomyndigheten.se/smittskydd-beredskap/smittsamma-sjukdomar/tick-borne-encephalitis-tbe/ |date=9. juni 2023 | publisher=Folkhälsomyndigheten (Sveriges Sundhedsmyndigheder) | access-date=13. juli 2023 }}</ref> TBE forekommer også lokalt i [[Finland]] og [[Norge]]. I de vestlige dele af Europa er den derimod ganske lokal og sjælden. Der er endnu ikke konstaterede tilfælde i [[Portugal]] og [[Spanien]], mens det første kendte tilfælde i [[Holland]] var i 2016, og det første kendte i [[Storbritannien]] var i 2019.<ref name=CDC7marts2023/> I Europa blev der i 2019 anmeldt 3.411 tilfælde af TBE.<ref name=netnatur27april2022>{{Cite web | title=Jægere og Tick-borne encephalitis (TBE) | url=https://netnatur.dk/jaegere-og-tick-borne-encephalitis-tbe/ | date=27. april 2022 | publisher=netnatur.dk | access-date=13. juli 2023 }}</ref> Virussens forekomst blandt skovflåter kan variere en del; i de dele af Europa hvor den findes er den typisk fra 0,1 % til 5 %, men kan enkelte steder være helt oppe på 30 %.<ref name=Netdoktor/><ref name=netnatur27april2022/> ===I Danmark=== I Danmark har man kendt til TBE i over 50 år, men den var oprindeligt begrænset til [[Bornholm]] med ganske få tilfælde om året.<ref name=SSIsygdomsleksikon/> Da størstedelen (ca. 75 %) af dem der smittes ikke får nogle symptomer, og en betydelig del af dem der får symptomer aldrig udvikler den alvorlige form, estimeres det, at det reelle antal af smittede er højere; en undersøgelse af [[Antistof (biologi)|antistoffer]] i blodet på bornholmske skovarbejdere viste, at omkring 20 % af dem havde været smittet.<ref name=SSIsygdomsleksikon/><ref name=Netdoktor/> I 2008–2009 konstaterede man for første gang tilfælde i Danmark uden for Bornholm, da to personer blev smittet i [[Tokkekøb Hegn]] nær [[Lillerød]] i det nordøstlige [[Sjælland]].<ref name=SSI23juli2019>{{Cite web | title=TBE påvist på Sjælland | url=https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2019/2019_7_tbe | date=23. juli 2019 | publisher=Statens Serum Institut | access-date=13. juli 2023 }}</ref> Om end antallet stadig er meget lavt, har man set en øget udbredelse af TBE-virusset i Danmark over den seneste årrække, specielt efter den lange og varme sommer i 2018 (noget lignende har man set i øvrige dele af Europa).<ref name=SSIsygdomsleksikon/><ref name=SSI23juli2019/> I 2020–2022 var der fem til syv kendte tilfælde pr år, hvor en person var smittet i Danmark, og derudover enkelte danskere, som var blevet smittet på en tur i udlandet.<ref name=SSI13juni2023>{{Cite web | title=Antallet af TBE-tilfælde i Danmark stiger | url=https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2023/stigning-i-tbe | date=8. juni 2023 | publisher=Statens Serum Institut | access-date=13. juli 2023 }}</ref> Fra 2018 til og med 2022 blev der konstateret tilfælde i flere dele af det nordøstlige Sjælland, deriblandt en håndfuld tilfælde i [[Tisvilde Hegn]]–[[Asserbo Plantage]] området, ét tilfælde i [[Vinderød]] Skov, ét i [[Hareskoven]] og ét i [[Hørsholm]]s Arboretet, mens der også var to tilfælde på Bornholm, to nær [[Fåborg]] på [[Fyn]], ét tilfælde fra [[Falster]] (præcis lokalitet ikke kendt, da den smittede besøgte flere skove på øen<ref name=SSI26aug2020>{{Cite web | title=EPI-NYT Uge 34/35 - 2020 | url=https://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2020/uge-34-35---2020 | date=26. august 2020 | publisher=Statens Serum Institut | access-date=13. juli 2023 }}</ref>) og ét i [[Jylland]] (præcis lokalitet ikke kendt).<ref name=SSI23juli2019/><ref name=SSI13juni2023/> Rådyr er den vigtigste vært for skovflåten i Danmark, og en undersøgelser udgivet i 2018 viste, at 39% af rådyr fra Bornholm (flere forskellige lokaliteter), 89% of dem fra [[Bøtø Plantage]] (Falster), og enkelte rådyr fra de [[Jylland|jyske]] lokaliteter Hejlskov ([[Skive Kommune]]), [[Stoholm]] ([[Viborg Kommune]]), Kalø ([[Syddjurs Kommune]]), Borchsminde Skov ([[Hedensted Kommune]]), [[Dronninglund Storskov]] ([[Brønderslev Kommune]]), Brokhede Plantage ([[Mariager Kommune]]) og [[Professorens Plantage]] ([[Frederikshavn Kommune]]) havde antistoffer imod TBE i deres blod.<ref name=Andersen2019>{{Cite journal | last=Andersen | first=N.S. | display-authors=etal | year=2019 | title=Phylogenetic characterization of tick-borne encephalitis virus from Bornholm, Denmark | journal=Ticks Tick Borne Dis | volume=10 | issue=3 | pages=533-539 | doi=10.1016/j.ttbdis.2018.12.008 }}</ref> På trods af dette, viste en indsamling af over 9.000 skovflåter fra alle disse og enkelte andre områder, at under 0,1% af dem fra Bornholm, og ingen af dem indsamlet andre steder, havde TBE-virusset.<ref name=Andersen2019/> Dette skyldes formodentlig, at udbredelsen af skovflåter med TBE-virus typisk er meget pletvis (I modsætningen til [[Borrelia]]), og selv i et område hvor de findes, vil de ofte hovedsageligt være begrænset til f.eks. én bestemt eng, én bestemt skovlysning eller ligefrem én busk; man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det er sådan.<ref name=SSIsygdomsleksikon/><ref name=Andersen2019/> Selv på den præcise lokalitet er det stadig kun et mindretallet af skovflåter, der har virusset.<ref name=SSI23juli2019/> Derfor kan indsamling af skovflåter let overse dem med virusset, hvis ikke man har en nøjagtig lokalitet.<ref name=Andersen2019/> I det nordøstlige Tisvilde Hegn fandt man i 2019 et ca. 20 meter bredt bælte ved en naturlegeplads (der efterfølgende blev lukket<ref name=JP17juni2020>{{Cite news | title=Flåt-fund har lukket naturlegeplads i Tisvilde Hegn | url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12230061/flaatfund-har-lukket-naturlegeplads-i-tisvilde-hegn/ | date=17. juni 2020 | publisher=Jyllands-Posten | access-date=13. juli 2023 }}</ref>), hvor omkring 8 % af skovflåt-nymferne havde TBE-virusset, og året efter fandt man på næsten samme sted, at omkring 6% af de voksne skovflåter havde den.<ref name=SSI17juni2022>{{Cite web | title=TBE - opgørelse over sygdomsforekomst 2017-2019 | url=https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/t/tbe---opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2017-2019 | date=17. juni 2020 | publisher=Statens Serum Institut | access-date=13. juli 2023 }}</ref> En [[genetisk]] undersøgelse af TBE-undertypen i Tisvilde Hegn har vist, at den formodentlig stammer fra det sydlige Norge. Man formoder, at den er blevet transporteret til Danmark via skovflåter, der har siddet på [[trækfugle]].<ref name=SSI17juni2022/> Derimod tilhører TBE-virus fra Bornholm, hvor den har været betydeligt længere, samme gruppe som TBE-virus fra det østlige og centrale Europa.<ref name=Andersen2019/> == Symptomer og sygdomsforløb == Omkring 75% eller mere oplever ingen symptomer på [[infektion]]en.<ref name=SSIsygdomsleksikon/><ref name="Netdoktor"/> [[Inkubationstid]]en, dvs. perioden fra flåtbidet til tidspunktet hvor nogle får influenza-lignende symptomer, er normalt omkring en uge, men der kan gå op til tre uger.<ref name="Netdoktor"/> Den influenza-lignende sygdom ("sommerinfluenza"), som op til omkring 25% får, varer generelt fra 2 til 7 dage.<ref name=SSIsygdomsleksikon/> Nogle få dage til tre uger efter de influenza-lignende symptomer er stoppet (og man føler sig generelt rask) udvikler omkring {{1/3}} [[hjernebetændelse]], med de typiske symptomer på den sygdom.<ref name=SSIsygdomsleksikon/><ref name="Netdoktor"/> De fleste der får TBE hjernebetændelsen kommer sig, men ca. {{1/3}} af dem der måtte hospitalsindlægges får varige neurologiske skader som eksempelvis lammelser, høreskader eller indlæringsvanskeligheder.<ref name=SSIsygdomsleksikon/><ref name=SSI23juli2019/> Generelt er ældre i større risiko for at få et alvorligt forløb ved TBE, mens børn oftere har et langt mindre alvorligt sygdomsforløb.<ref name="Netdoktor"/> Dødeligheden blandt de tilfælde af sygdommen som man finder, dvs. [[case fatality rate]] (en betydelig del af dem uden symptomer eller med kun milde symptomer overses formodentlig), er på 1–2%.<ref name=SSIsygdomsleksikon/><ref name=CDC26januar2023/> Derimod er dødeligheden (case fatality rate) for de [[Sibirien|sibiriske]] og [[Fjernøsten|fjernøstlige]] typer af TBE noget højere, helt oppe på 6–20%, og de kan også have et andet sygdomsforløb end den europæiske type.<ref name=CDC26januar2023>{{Cite web | title=Tick-borne encephalitis (TBE): Clinical Evaluation and Disease | url=https://www.cdc.gov/tick-borne-encephalitis/healthcare-providers/clinical-evaluation-disease.html | date=26. januar 2023 | publisher=Centers for Disease Control and Prevention | access-date=13. juli 2023 }}</ref> == Forebyggelse == Forebyggelse mod TBE er ved at undgå bid af skovflåt, fjerne skovflåter der sidder på en så hurtigt som muligt (TBE-virus overføres inden for få minutter efter biddet<ref name=SSIsygdomsleksikon/>), eller lade sig [[vaccine]]re. Selv i kendte risikoområder er risikoen lille, hvis man bliver på stier og ikke bevæger sig igennem vegetation.<ref name=SSI12juni2023>{{Cite web | title=Ekstraordinært mange bestillinger af vaccinationer mod TBE-virus fra flåter | url=https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2023/ekstraordinaert-mange-bestillinger-af-vaccinationer-mod-tbe-virus-fra-flater | date=12. juni 2023 | publisher=Statens Serum Institut | access-date=13. juli 2023 }}</ref><ref name=TV28juni2023>{{Cite news | title=Vaccinationssteder er lagt ned af danskere, der vil have skud mod alvorlig flåtvirus | url=https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-06-08-vaccinationssteder-er-lagt-ned-af-danskere-der-vil-have-skud-mod-alvorlig-flaatvirus | date=7. juni 2023 | publisher=TV2 | access-date=13. juli 2023 }}</ref><ref name=DR14juni2023>{{Cite news | title='Det er ude af proportioner med, hvad denne niche-sygdom fortjener': Alt for mange vaccineres mod farlig, men sjælden virus | url=https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-er-ude-af-proportioner-med-hvad-denne-niche-sygdom-fortjener-alt-mange | date=14. juni 2023 | publisher=DR | access-date=13. juli 2023 }}</ref> Skovflåterne har højsæson fra juli til september, men de er aktive fra foråret til efteråret når temperaturen overstiger 5°C.<ref name=SSIsygdomsleksikon/><ref name=netnatur27april2022/> I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne, at man overvejer at få vaccinen mod TBE, hvis man ofte bevæger sig igennem vegetation i de kendte risikoområder, men ellers ikke.<ref name=SSI12juni2023/><ref name=SSI16juli2023>{{Cite web | title=Centraleuropæisk hjernebetændelse-vaccine (Ticovac) | url=https://www.ssi.dk/vaccinationer/vaccineleksikon/c/fsme-vaccine | date=16. juli 2023 | publisher=Statens Serum Institut | access-date=13. juli 2023 }}</ref> For at få grunddækningen, skal man vaccineres tre gange. De første to stik gives med en til tre måneders mellemrum, hvorefter det tredje gives fem til tolv måneder senere.<ref name=Netdoktor/><ref name=SSI16juli2023/> Allerede to uger efter andet stik vil man typisk have en dækning på omkring 90%, og efter tredje er det næsten 100%.<ref name=Folkhälsomyndigheten16juni2023>{{Cite web | title=Vaccination mot Tick Borne Encephalitis (TBE) – fästingburen encefalit | url=https://www.folkhalsomyndigheten.se/smittskydd-beredskap/vaccinationer/vacciner-som-anvands-i-sverige/tick-borne-encefalitis-tbe/ | date=16. juni 2023 | publisher=Folkhälsomyndigheten (Sveriges Sundhedsmyndigheder) | access-date=13. juli 2023 | archive-date=13. juli 2023 | archive-url=https://web.archive.org/web/20230713180135/https://www.folkhalsomyndigheten.se/smittskydd-beredskap/vaccinationer/vacciner-som-anvands-i-sverige/tick-borne-encefalitis-tbe/ | url-status=dead }}</ref> Tre år efter det sidste stik anbefales det at få en booster-vaccination, efterfulgt af yderligere booster-stik med tre eller fem års mellemrum, afhængig af ens alder.<ref name=SSI16juli2023/> Selvom TBE-vaccinen generelt har en meget høj dækningsgrad, er den ikke 100%, og der er kendt tilfælde, hvor fuldt vaccinerede personer, specielt ældre, alligevel fik sygdommen.<ref name=SSI26aug2020/> Har man haft TBE, tyder undersøgelser på, at man er immun resten af livet.<ref>{{Cite journal | last=Holzmann | first=H. | year=2003 | title=Diagnosis of tick-borne encephalitis | journal=Vaccine | volume=21 | pages=S36-S40 | doi=10.1016/s0264-410x(02)00819-8 }}</ref><ref>{{Cite journal | last=Baldovin | first=T. | display-authors=etal | year=2012 | title=Persistence of immunity to tick-borne encephalitis after vaccination and natural infection | journal=J Med Virol | volume=84 | issue=8 | pages=1274-1278 | doi=10.1002/jmv.23313 }}</ref> == Henvisninger == {{Reflist}} ---- '''NB: Læs [[Wikipedia:Lægelige forbehold]]''' {{autoritetsdata}} [[Kategori:Virussygdomme]] [[Kategori:Flaviviridae]] [[Kategori:Zoonoser]] ngeg2bkrak94f97c48slt0xznnkq4b0 0 36273 12349439 12349253 2026-09-05T20:15:12Z E-Turner 37269 grammatik ret 12349439 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel omhandler en dansk skuespiller, for astronomen med samme navn, se [[Nicolaus Kopernikus]]}} {{Infoboks skuespiller |navn = Nicolaj Kopernikus |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = Nicolaj Christiansen |fødselsdato = {{dato og alder | 1967 | 8 | 9 }} |fødselssted = [[Glostrup]], [[Danmark]] |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk |andre navne = |aktiveår = 1994-nu |partnertype = Partner |partner = |kæreste = <br/>[[Sara Maria Franch-Mærkedahl]] 2022-nu |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl =København Ø |beskæftigelse = Skuespiller |hjemmeside = |kendte roller = Niels i ''[[Klassefesten]]'', Vagn i ''[[Forbrydelsen]]'', Henrik i ''[[Forbrydelser]]'' |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser= |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser = [[Bodilprisen for bedste mandlige birolle|Bedste mandlige birolle]] (2001) for ''[[Bænken]]'' |robertpriser = }} '''Nicolaj Kopernikus''' (født '''Nicolaj Christiansen''' [[9. august]] [[1967]]<ref>https://www.allthatmanagement.dk/atm/pdf/36_da_cvnicolajkopernikusda.pdf</ref> i [[Glostrup]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]]. Han fik sit gennembrud i [[Jonas Elmer]]s<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/nicolaj-kopernikus Nicolaj Kopernikus | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> film ''[[Let's get lost]]''.<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=3508 Nicolaj Kopernikus - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han har medvirket i [[tv-serie]]n ''[[Charlot og Charlotte]]''. == Baggrund == Kopernikus blev født Nicolaj Christiansen den 9. august 1967 i [[Glostrup]] som søn af far, arkitekt, og mor, væver.<ref name=":0">{{Cite web|title=Interview: Nicolaj Kopernikus om frihed, grænser og jagten på balance {{!}} Samvirke|url=https://samvirke.dk/artikler/interview-nicolaj-kopernikus-om-frihed-graenser-og-jagten-paa-balance|website=samvirke.dk|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> Hans forældre blev skilt da han gik i 3. klasse hvorefter han flyttede med sin mor og hendes nye mand til et nedlagt landbrug i [[Skippinge Herred|Skippinge]], [[Odsherred]], hvor Kopernikus’ stedfar begyndte at drive landbrug. I løbet af sin folkeskoletid begyndte Kopernikus selv at holde grise og han arbejdede i sin fritid også på nabogården.<ref name=":0" /> Under Kopernikus’ barndom begyndte en ældre dreng i skolen at kalde ham for Kopernikus, da drengen, som var meget interesseret i stjerner, synes Kopernikus’ fornavn ‘Nicolaj’ mindede om den polske astronom [[Nicolaus Kopernikus]]. Kopernikus gik efterfølgende igennem resten af sin skolegang under navnet ‘Nicolaj Kopernikus’.<ref name=":0" /> Kopernikus blev student fra [[Odsherreds Gymnasium]] i [[Asnæs]] i 1986.<ref name=":0" /> Efter gymnasiet arbejdede han som livredder i Vig Svømmehal i en periode inden han rejste rundt i USA i 10 måneder.<ref name=":0" /> Efter hans hjemkomst til Danmark tog han et semester på [[Herning Højskole]]<nowiki/>s teaterlinje i 4,5 måneder. Han flyttede efterfølgende til København, hvor han tog teaterkurser og opsøgte flere teatre i håb om at få hvilket som helst job og få erfaring. Han blev til slut ansat hos [[Rialto Teatret]], hvor han arbejdede, mens han søgte ind på teaterskolen. Han blev optaget på [[Odense Teater]] efter at have søgt ind på [[Den Danske Scenekunstskole|Statens Teaterskole]] og [[Aarhus Teater]] tidligere.<ref name=":0" /> Under sin tid på Odense Teater indgik skolen et udvekslingsforløb med Filmskolen i København, hvor Kopernikus mødte instruktør [[Jonas Elmer]] og medvirkede i hans midtvejsfilm. == Karriere == Kopernikus blev uddannet skuespiller fra [[Odense Teater]] i 1994.<ref name=":0" /><ref>[https://teaterleksikon.lex.dk/Nicolaj_Kopernikus Nicolaj Kopernikus | lex.dk – Gyldendals Teaterleksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://viborg-folkeblad.dk/artikel/galleri-højt-at-flyve GALLERI: Højt at flyve | viborg-folkeblad.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han havde sin scenedebut på Odense Teaters opsætning af [[William Shakespeare|Shakespeare]]<nowiki/>s ''Helligtrekongersaften.'' Kopernikus blev på et tidspunkt ansat hos [[Dr. Dante]] og deltog i et pressemøde, hvor instruktør [[Nikolaj Cederholm]] præsenterede ham som ‘Nicolaj Kopernikus’, da han frem til der havde optrådt under sit borgerlige navn ‘Christiansen’. Kopernikus udtalte senere at folk ofte stavede ‘Nicolaj Christiansen’ forkert til sådan en grad at det skabte forvirring og at Kopernikus’ egen mor hertil skulle have udtalt: “Det var sgu nemmere dengang du hed Kopernikus”.<ref name=":0" /> Kopernikus fortalte at han samme eftermiddag som pressemødet, meddelte [[Dansk Skuespillerforbund]] at han ønskede at hedde ‘Kopernikus’ fremover.<ref name=":0" /> I 1996 medvirkede Kopernikus i [[Jonas Elmer]]<nowiki/>s film [[Let's get lost|''Let’s get lost'']].<ref name=":0" /> Kopernikus havde lært Elmer at kende under teaterskolen og Elmer kontaktede Kopernikus med idéen til filmen. Filmen blev skabt gennem fem ugers improvisation af skuespillerne og ti dages optagelser, og Kopernikus’ rolle som Steffen blev senere anset som hans gennembrudsrolle.<ref name=":0" /> I 2007 medvirkede Kopernikus i første sæson af [[DR]]<nowiki/>s krimidramaserie ''[[Forbrydelsen]]'' i rollen som Vagn Skærbæk, flyttemand og nær ven af familien Birk Larsen, hvis datter er blevet fundet dræbt.<ref name=":0" /> Kopernikus udtalte senere at serien ved optagelsernes start ikke var skrevet færdig og at det blev holdt hemmeligt for alle medlemmer af produktionen, hvem morderen var. Det blev først afsløret for produktionsholdet ved gennemlæsningen af de to sidste afsnit.<ref name=":0" /> I 2021 debuterede Kopernikus som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'', der er baseret på Kopernikus’ egen fars oplevelser som barn.<ref name=":0" /> Kopernikus’ søn [[Louis Næss-Schmidt]] spillede rollen som Kopernikus’ far som barn. Filmen blev shortlistet til den amerikanske [[Oscaruddelingen|Oscar]]-pris, men blev ikke endeligt nomineret.<ref name=":0" /> Han har siden instrueret kortfilmen ''From Above'' (2023) og han annoncerede i 2025 at han var ved at skrive manuskriptet til sin første spillefilm med titlen ''Pianomanden''.<ref name=":0" /> Han har desuden været med i panelet i radioprogrammet ''[[Mads og monopolet]]''.<ref>[https://www.dr.dk/radio/p4/mads-monopolet-podcast/mads-monopolet-podcast-2020-02-01 Sara & Monopolet - podcast | Mads & Monopolet - podcast | DR LYD<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2021 og 2022 deltog han i [[TV 2]]-underholdningsprogrammet [[Hvem holder masken?|''Hvem holder masken?'']], først som deltager og i anden sæson som gæstedetektiv.<ref>{{Cite web|title=Hvem holder masken? Derfor vender Nicolaj Kopernikus tilbage|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/hvem-holder-masken-derfor-vender-nicolaj-kopernikus-tilbage|website=BILLED-BLADET|date=2022-05-13|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> == Priser == Nicolaj Kopernikus modtog en [[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle i ''[[Bænken]]''.<ref>[https://www.scope.dk/person/1138-nicolaj-kopernikus Scope - Nicolaj Kopernikus<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han er nok mest kendt som [[Vagn Skærbæk]] fra ''[[Forbrydelsen]]''; en præstation han i december 2007 fik [[Ove Sprogøe Prisen]] overrakt for.<ref>[http://politiken.dk/kultur/article449510.ece Nicolaj Kopernikus får Ove Sprogøe Prisen]. ''[[Politiken]]''</ref> == Privat == Han var i 24 år gift med Birgitte Næss-Schmidt,<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-aabner-op-om-skilsmisse Nicolaj Kopernikus åbner op om skilsmisse | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> men parret blev skilt i 2020;<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-jeg-er-blevet-skilt Nicolaj Kopernikus: Vi er blevet skilt | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> parret har tre børn,<ref>[https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/nicolaj-kopernikus-er-blevet-skilt Nicolaj Kopernikus er blevet skilt | BILLED-BLADET<!-- Botgenereret titel -->]</ref> heriblandt skuespiller [[Louis Næss-Schmidt]] (f. 2007).<ref>https://www.imdb.com/name/nm12367027/</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=36245 Louis Næss-Schmidt - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Kopernikus danner nu par med [[Sara Maria Franch-Mærkedahl]].<ref>[https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/staar-frem-vi-er-kaerester/9144446 Står frem: Vi er kærester – Ekstra Bladet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Filmografi == === Film === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1997]] |''[[Let's get lost]]'' |Steffen | |- |[[1998]] |''[[Den blå munk]]'' |Ung mand | |- | rowspan="4"|[[2000]] |''[[Bænken]]'' |Stig |[[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle |- |''[[Juliane (film)|Juliane]]'' |La Gardi, Varietedirektør | |- |''[[Max (film)|Max]]'' |Johnny, Rent-a-family | |- |''[[Fruen på Hamre]]'' |Martin, Grethes mand | |- | rowspan="3"|[[2001]] |''[[Flyvende farmor]]'' |flyveleder, Evas far | |- |''[[Grev Axel]]'' |William, gøgler | |- |''[[Monas Verden]]'' |bankassistent | |- | rowspan="2"|[[2002]] |''[[Hvor svært kan det være]]'' |Niels Bang Thomsen, Louises kæreste | |- |''[[Okay (film)|Okay]]'' |Martin, Netes bror | |- |[[2003]] |''[[Se dagens lys]]'' | - | |- | rowspan="3"|[[2004]] | ''[[Kongekabale]]'' |Søren Agergaard | |- |''[[Forbrydelser]]'' |Henrik | |- |''[[Villa Paranoia]]'' |Thomas | |- | rowspan="2"|[[2005]] |''[[Opbrud (2005)|Opbrud]]'' |brofunktionær | |- | ''[[Voksne mennesker]]'' |Teis | |- | rowspan="2"|[[2006]] |''[[Lotto (film)|Lotto]]'' |Henrik | |- |''[[Sprængfarlig bombe]] |Jan Godtfredsen | |- | rowspan="3"|[[2007]] | ''[[Hjemve (film)|Hjemve]]'' |<nowiki>- </nowiki> | |- |''[[Til døden os skiller]]'' |Rudy | |- |''[[De fortabte sjæles Ø]]'' |Richard | |- |[[2010]] |''[[Olsen-banden på de bonede gulve]]'' |[[Benny Frandsen]] |stemme |- |[[2011]] |''[[Klassefesten]]'' |Niels, kaldet Niller | |- |[[2012]] |''[[Viceværten (film)|Viceværten]]'' |Viborg | |- |[[2014]] |''[[Klassefesten 2]]'' | rowspan="2" |Niels, kaldet Niller | |- |[[2016]] |''[[Klassefesten 3 - Dåben]]'' | |- |[[2017]] |''[[Den lille vampyr (animationsfilm)|Den lille vampyr]]'' |Rolf |dansk stemme |} === Tv-serier === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1996]] |''[[Charlot og Charlotte]]'' |Thomas | |- |[[1997]] |''[[Den hemmelige tunnel]]'' |Nisse Bizze |julekalender |- |[[2003]] |''[[Rejseholdet]]'' |Viggo |afsnit 28: Assistancemelding A-17/01 (2002) |- |[[2007]] |''[[Forbrydelsen]]'' |Vagn Skærbæk | |- |[[2013]] |''[[Tvillingerne og Julemanden]]'' |Dr. Schwartz |julekalender |- |[[2018]] |[[Advokaten]] |Svend-Erik Wisén | |- |2020 |Hvor ligger Løkken? |Henrik | |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1967|Levende|Kopernikus, Nicolaj}} {{DK-skuespillerstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige birolle]] [[Kategori:Personer fra Glostrup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Lydbogsindlæsere]] 058el3k2b6gweyf5yisbnxjipuj7zlo 12349699 12349439 2026-09-06T11:07:22Z E-Turner 37269 +tekst og kilder 12349699 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel omhandler en dansk skuespiller, for astronomen med samme navn, se [[Nicolaus Kopernikus]]}} {{Infoboks skuespiller |navn = Nicolaj Kopernikus |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = Nicolaj Christiansen |fødselsdato = {{dato og alder | 1967 | 8 | 9 }} |fødselssted = [[Glostrup]], [[Danmark]] |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk |andre navne = |aktiveår = 1994-nu |partnertype = Partner |partner = |kæreste = <br/>[[Sara Maria Franch-Mærkedahl]] 2022-nu |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl =København Ø |beskæftigelse = Skuespiller |hjemmeside = |kendte roller = Niels i ''[[Klassefesten]]'', Vagn i ''[[Forbrydelsen]]'', Henrik i ''[[Forbrydelser]]'' |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser= |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser = [[Bodilprisen for bedste mandlige birolle|Bedste mandlige birolle]] (2001) for ''[[Bænken]]'' |robertpriser = }} '''Nicolaj Kopernikus''' (født '''Nicolaj Christiansen''' [[9. august]] [[1967]]<ref>https://www.allthatmanagement.dk/atm/pdf/36_da_cvnicolajkopernikusda.pdf</ref> i [[Glostrup]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]] og filminstruktør. Efter uddannelse som skuespiller fra Odense Teater i 1994 fik han sit gennembrud i 1996 med filmen [[Let's get lost|''Let’s get lost'']],<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/nicolaj-kopernikus Nicolaj Kopernikus | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=3508 Nicolaj Kopernikus - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og han fik sit nationale gennembrud for sin rolle i [[DR]]-serien ''[[Forbrydelsen]]'' i 2007-2008.<ref name=":1">{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus ser på gamle billeder: 'Se lige, hvor tynd jeg er! Jeg tabte åndssvagt mange kilo'|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/nicolaj-kopernikus-ser-paa-gamle-billeder-se-lige-hvor-tynd-jeg-er-jeg-tabte|website=DR|date=2021-12-05|access-date=2026-09-06|language=da-DK}}</ref> Han har siden medvirket i danske film- og tv-serier som ''[[Charlot og Charlotte]]'' (1996), ''[[Bænken]]'' (2000) samt filmfranchisen ''[[Klassefesten]].'' Han debuterede som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'' i 2021 og har siden instrueret kortfilmen ''From Above'' (2023). == Baggrund == Kopernikus blev født Nicolaj Christiansen den 9. august 1967 i [[Glostrup]] som søn af far, arkitekt, og mor, væver.<ref name=":0">{{Cite web|title=Interview: Nicolaj Kopernikus om frihed, grænser og jagten på balance {{!}} Samvirke|url=https://samvirke.dk/artikler/interview-nicolaj-kopernikus-om-frihed-graenser-og-jagten-paa-balance|website=samvirke.dk|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> Hans forældre blev skilt da han gik i 3. klasse hvorefter han flyttede med sin mor og hendes nye mand til et nedlagt landbrug i [[Skippinge Herred|Skippinge]], [[Odsherred]], hvor Kopernikus’ stedfar begyndte at drive landbrug. I løbet af sin folkeskoletid begyndte Kopernikus selv at holde grise og han arbejdede i sin fritid også på nabogården.<ref name=":0" /> Under Kopernikus’ barndom begyndte en ældre dreng i skolen at kalde ham for Kopernikus, da drengen, som var meget interesseret i stjerner, synes Kopernikus’ fornavn ‘Nicolaj’ mindede om den polske astronom [[Nicolaus Kopernikus]]. Kopernikus gik efterfølgende igennem resten af sin skolegang under navnet ‘Nicolaj Kopernikus’.<ref name=":0" /> Kopernikus blev student fra [[Odsherreds Gymnasium]] i [[Asnæs]] i 1986.<ref name=":0" /> Efter gymnasiet arbejdede han som livredder i Vig Svømmehal i en periode inden han rejste rundt i USA i 10 måneder.<ref name=":0" /> Efter hans hjemkomst til Danmark tog han et semester på [[Herning Højskole]]<nowiki/>s teaterlinje i 4,5 måneder. Han flyttede efterfølgende til København, hvor han tog teaterkurser og opsøgte flere teatre i håb om at få hvilket som helst job og få erfaring. Han blev til slut ansat hos [[Rialto Teatret]], hvor han arbejdede, mens han søgte ind på teaterskolen. Han blev optaget på [[Odense Teater]] efter at have søgt ind på [[Den Danske Scenekunstskole|Statens Teaterskole]] og [[Aarhus Teater]] tidligere.<ref name=":0" /> Under sin tid på Odense Teater indgik skolen et udvekslingsforløb med Filmskolen i København, hvor Kopernikus mødte instruktør [[Jonas Elmer]] og medvirkede i hans midtvejsfilm. == Karriere == Kopernikus blev uddannet skuespiller fra [[Odense Teater]] i 1994.<ref name=":0" /><ref>[https://teaterleksikon.lex.dk/Nicolaj_Kopernikus Nicolaj Kopernikus | lex.dk – Gyldendals Teaterleksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://viborg-folkeblad.dk/artikel/galleri-højt-at-flyve GALLERI: Højt at flyve | viborg-folkeblad.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han havde sin scenedebut på Odense Teaters opsætning af [[William Shakespeare|Shakespeare]]<nowiki/>s ''Helligtrekongersaften.'' Kopernikus blev på et tidspunkt ansat hos [[Dr. Dante]] og deltog i et pressemøde, hvor instruktør [[Nikolaj Cederholm]] præsenterede ham som ‘Nicolaj Kopernikus’, da han frem til der havde optrådt under sit borgerlige navn ‘Christiansen’. Kopernikus udtalte senere at folk ofte stavede ‘Nicolaj Christiansen’ forkert til sådan en grad at det skabte forvirring og at Kopernikus’ egen mor hertil skulle have udtalt: “Det var sgu nemmere dengang du hed Kopernikus”.<ref name=":0" /> Kopernikus fortalte at han samme eftermiddag som pressemødet, meddelte [[Dansk Skuespillerforbund]] at han ønskede at hedde ‘Kopernikus’ fremover.<ref name=":0" /> I 1996 medvirkede Kopernikus i [[Jonas Elmer]]<nowiki/>s film [[Let's get lost|''Let’s get lost'']].<ref name=":0" /> Kopernikus havde lært Elmer at kende under teaterskolen og Elmer kontaktede Kopernikus med idéen til filmen. Filmen blev skabt gennem fem ugers improvisation af skuespillerne og ti dages optagelser, og Kopernikus’ rolle som Steffen blev senere anset som hans gennembrudsrolle.<ref name=":0" /> I 2000 medvirkede Kopernikus i [[Per Fly]]<nowiki/>s socialrealistiske drama ''[[Bænken]]'' i rollen som den alkoholiserede Stig.<ref name=":1" /> I 2007 og 2008 medvirkede Kopernikus i første sæson af [[DR]]<nowiki/>s krimidramaserie ''[[Forbrydelsen]]'' i rollen som [[Vagn Skærbæk]], flyttemand og nær ven af familien Birk Larsen, hvis datter er blevet fundet dræbt.<ref name=":0" /> Kopernikus udtalte senere at serien ved optagelsernes start ikke var skrevet færdig og at det blev holdt hemmeligt for alle medlemmer af produktionen, hvem morderen var. Det blev først afsløret for produktionsholdet ved læseprøven af de to sidste afsnit.<ref name=":0" /> Seriens første sæson blev nomineret til den amerikanske tv-pris [[Emmy Award]] i 2007 og 2008.<ref name=":1" /> I 2011 var Kopernikus deltager i [[Vild med dans (sæson 8)|ottende sæson]] af [[TV 2]]-programmet ''[[Vild med dans]]'', hvor han dansede med den professionelle danser Viktoria Franova.<ref>{{Cite web|title=Her er årets Vild med dans deltagere|url=https://www.bt.dk/arkiv/her-er-aarets-vild-med-dans-deltagere|website=B.T.|date=2011-08-11|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Christina|last=Pedersen}}</ref> I 2021 debuterede Kopernikus som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'', der er baseret på Kopernikus’ egen fars oplevelser som barn.<ref name=":0" /> Kopernikus’ søn [[Louis Næss-Schmidt]] spillede rollen som Kopernikus’ far som barn. Filmen blev shortlistet til den amerikanske [[Oscaruddelingen|Oscar]]-pris, men blev ikke endeligt nomineret.<ref name=":0" /> I 2023 instruerede han kortfilmen ''From Above'', hvor han selv spillede hovedrollen som en familiefar, der bliver hjemløs. Filmen havde premiere ved [[Odense International Film Festival|Odense Film Festival]].<ref>{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus: ”Det er ikke, fordi min far var hjemløs, men han var måske nok til den kunstneriske, lidt aparte side”|url=https://www.euroman.dk/kultur/det-er-ikke-fordi-min-far-var-hjemloes-men-han-var-maaske-nok-til-den-kunstneriske-lidt-aparte-side/4667528|website=euroman|date=2023-08-25|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Af Mia|last=Skovby|first2=<a|last2=href="/kultur">Kultur</a>}}</ref> Han har desuden været med i panelet i radioprogrammet ''[[Mads og monopolet]]''.<ref>[https://www.dr.dk/radio/p4/mads-monopolet-podcast/mads-monopolet-podcast-2020-02-01 Sara & Monopolet - podcast | Mads & Monopolet - podcast | DR LYD<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2021 og 2022 deltog han i [[TV 2]]-underholdningsprogrammet [[Hvem holder masken?|''Hvem holder masken?'']], først som deltager og i anden sæson som gæstedetektiv.<ref>{{Cite web|title=Hvem holder masken? Derfor vender Nicolaj Kopernikus tilbage|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/hvem-holder-masken-derfor-vender-nicolaj-kopernikus-tilbage|website=BILLED-BLADET|date=2022-05-13|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> I 2025 annoncerede Kopernikus at han var ved at skrive manuskriptet til sin første spillefilm med titlen ''Pianomanden''.<ref name=":0" /> == Priser == Nicolaj Kopernikus modtog en [[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle i ''[[Bænken]]''.<ref>[https://www.scope.dk/person/1138-nicolaj-kopernikus Scope - Nicolaj Kopernikus<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han er nok mest kendt som [[Vagn Skærbæk]] fra ''[[Forbrydelsen]]''; en præstation han i december 2007 fik [[Ove Sprogøe Prisen]] overrakt for.<ref>[http://politiken.dk/kultur/article449510.ece Nicolaj Kopernikus får Ove Sprogøe Prisen]. ''[[Politiken]]''</ref> == Privat == Han var i 24 år gift med Birgitte Næss-Schmidt,<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-aabner-op-om-skilsmisse Nicolaj Kopernikus åbner op om skilsmisse | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> men parret blev skilt i 2020;<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-jeg-er-blevet-skilt Nicolaj Kopernikus: Vi er blevet skilt | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> parret har tre børn,<ref>[https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/nicolaj-kopernikus-er-blevet-skilt Nicolaj Kopernikus er blevet skilt | BILLED-BLADET<!-- Botgenereret titel -->]</ref> heriblandt skuespiller [[Louis Næss-Schmidt]] (f. 2007).<ref>https://www.imdb.com/name/nm12367027/</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=36245 Louis Næss-Schmidt - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Kopernikus danner nu par med [[Sara Maria Franch-Mærkedahl]].<ref>[https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/staar-frem-vi-er-kaerester/9144446 Står frem: Vi er kærester – Ekstra Bladet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Filmografi == === Instruktion === * 2021 - ''Stenofonen'' * 2023 - ''From Above'' === Film === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1997]] |''[[Let's get lost]]'' |Steffen | |- |[[1998]] |''[[Den blå munk]]'' |Ung mand | |- | rowspan="4"|[[2000]] |''[[Bænken]]'' |Stig |[[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle |- |''[[Juliane (film)|Juliane]]'' |La Gardi | |- |''[[Max (film)|Max]]'' |Johnny | |- |''[[Fruen på Hamre]]'' |Martin | |- | rowspan="3"|[[2001]] |''[[Flyvende farmor]]'' |Flyveleder | |- |''[[Grev Axel]]'' |William, gøgler | |- |''[[Monas Verden]]'' |bankassistent | |- | rowspan="2"|[[2002]] |''[[Hvor svært kan det være]]'' |Niels Bang Thomsen, Louises kæreste | |- |''[[Okay (film)|Okay]]'' |Martin | |- |[[2003]] |''[[Se dagens lys]]'' | - | |- | rowspan="3"|[[2004]] | ''[[Kongekabale]]'' |Søren Agergaard | |- |''[[Forbrydelser]]'' |Henrik | |- |''[[Villa Paranoia]]'' |Thomas | |- | rowspan="2"|[[2005]] |''[[Opbrud (2005)|Opbrud]]'' |brofunktionær | |- | ''[[Voksne mennesker]]'' |Teis | |- | rowspan="2"|[[2006]] |''[[Lotto (film)|Lotto]]'' |Henrik | |- |''[[Sprængfarlig bombe]] |Jan Godtfredsen | |- | rowspan="3"|[[2007]] | ''[[Hjemve (film)|Hjemve]]'' |<nowiki>- </nowiki> | |- |''[[Til døden os skiller]]'' |Rudy | |- |''[[De fortabte sjæles Ø]]'' |Richard | |- |[[2010]] |''[[Olsen-banden på de bonede gulve]]'' |[[Benny Frandsen]] |stemme |- |[[2011]] |''[[Klassefesten]]'' |Niels, kaldet Niller | |- |[[2012]] |''[[Viceværten (film)|Viceværten]]'' |Viborg | |- |[[2014]] |''[[Klassefesten 2]]'' | rowspan="2" |Niels, kaldet Niller | |- |[[2016]] |''[[Klassefesten 3 - Dåben]]'' | |- |[[2017]] |''[[Den lille vampyr (animationsfilm)|Den lille vampyr]]'' |Rolf |dansk stemme |} === Tv-serier === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1996]] |''[[Charlot og Charlotte]]'' |Thomas | |- |[[1997]] |''[[Den hemmelige tunnel]]'' |Nisse Bizze |julekalender |- |[[2003]] |''[[Rejseholdet]]'' |Viggo |afsnit 28: Assistancemelding A-17/01 (2002) |- |[[2007]] |''[[Forbrydelsen]]'' |Vagn Skærbæk | |- |[[2013]] |''[[Tvillingerne og Julemanden]]'' |Dr. Schwartz |julekalender |- |[[2018]] |''[[Advokaten]]'' |Svend-Erik Wisén | |- |2020 |''Hvor ligger Løkken?'' |Henrik | |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1967|Levende|Kopernikus, Nicolaj}} {{DK-skuespillerstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige birolle]] [[Kategori:Personer fra Glostrup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Lydbogsindlæsere]] m8tvnurcxztm9aloveaee7x3h7wlvs5 12349701 12349699 2026-09-06T11:13:27Z E-Turner 37269 +tekst og kilder 12349701 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel omhandler en dansk skuespiller, for astronomen med samme navn, se [[Nicolaus Kopernikus]]}} {{Infoboks skuespiller |navn = Nicolaj Kopernikus |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = Nicolaj Christiansen |fødselsdato = {{dato og alder | 1967 | 8 | 9 }} |fødselssted = [[Glostrup]], [[Danmark]] |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk |andre navne = |aktiveår = 1994-nu |partnertype = Partner |partner = |kæreste = <br/>[[Sara Maria Franch-Mærkedahl]] 2022-nu |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl =København Ø |beskæftigelse = Skuespiller |hjemmeside = |kendte roller = Niels i ''[[Klassefesten]]'', Vagn i ''[[Forbrydelsen]]'', Henrik i ''[[Forbrydelser]]'' |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser= |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser = [[Bodilprisen for bedste mandlige birolle|Bedste mandlige birolle]] (2001) for ''[[Bænken]]'' |robertpriser = }} '''Nicolaj Kopernikus''' (født '''Nicolaj Christiansen''' [[9. august]] [[1967]]<ref>https://www.allthatmanagement.dk/atm/pdf/36_da_cvnicolajkopernikusda.pdf</ref> i [[Glostrup]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]] og filminstruktør. Efter uddannelse som skuespiller fra Odense Teater i 1994 fik han sit gennembrud i 1996 med filmen [[Let's get lost|''Let’s get lost'']],<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/nicolaj-kopernikus Nicolaj Kopernikus | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=3508 Nicolaj Kopernikus - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og han fik sit nationale gennembrud for sin rolle i [[DR]]-serien ''[[Forbrydelsen]]'' i 2007-2008.<ref name=":1">{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus ser på gamle billeder: 'Se lige, hvor tynd jeg er! Jeg tabte åndssvagt mange kilo'|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/nicolaj-kopernikus-ser-paa-gamle-billeder-se-lige-hvor-tynd-jeg-er-jeg-tabte|website=DR|date=2021-12-05|access-date=2026-09-06|language=da-DK}}</ref> Han har siden medvirket i danske film- og tv-serier som ''[[Charlot og Charlotte]]'' (1996), ''[[Bænken]]'' (2000) samt filmfranchisen ''[[Klassefesten]].'' Han debuterede som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'' i 2021 og har siden instrueret kortfilmen ''From Above'' (2023). == Baggrund == Kopernikus blev født Nicolaj Christiansen den 9. august 1967 i [[Glostrup]] som søn af far, arkitekt, og mor, væver.<ref name=":0">{{Cite web|title=Interview: Nicolaj Kopernikus om frihed, grænser og jagten på balance {{!}} Samvirke|url=https://samvirke.dk/artikler/interview-nicolaj-kopernikus-om-frihed-graenser-og-jagten-paa-balance|website=samvirke.dk|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> Hans forældre blev skilt da han gik i 3. klasse hvorefter han flyttede med sin mor og hendes nye mand til et nedlagt landbrug i [[Skippinge Herred|Skippinge]], [[Odsherred]], hvor Kopernikus’ stedfar begyndte at drive landbrug. I løbet af sin folkeskoletid begyndte Kopernikus selv at holde grise og han arbejdede i sin fritid også på nabogården.<ref name=":0" /> Under Kopernikus’ barndom begyndte en ældre dreng i skolen at kalde ham for Kopernikus, da drengen, som var meget interesseret i stjerner, synes Kopernikus’ fornavn ‘Nicolaj’ mindede om den polske astronom [[Nicolaus Kopernikus]]. Kopernikus gik efterfølgende igennem resten af sin skolegang under navnet ‘Nicolaj Kopernikus’.<ref name=":0" /> Kopernikus blev student fra [[Odsherreds Gymnasium]] i [[Asnæs]] i 1986.<ref name=":0" /> Efter gymnasiet arbejdede han som livredder i Vig Svømmehal i en periode inden han rejste rundt i USA i 10 måneder.<ref name=":0" /> Efter hans hjemkomst til Danmark tog han et semester på [[Herning Højskole]]<nowiki/>s teaterlinje i 4,5 måneder. Han flyttede efterfølgende til København, hvor han tog teaterkurser og opsøgte flere teatre i håb om at få hvilket som helst job og få erfaring. Han blev til slut ansat hos [[Rialto Teatret]], hvor han arbejdede, mens han søgte ind på teaterskolen. Han blev optaget på [[Odense Teater]] efter at have søgt ind på [[Den Danske Scenekunstskole|Statens Teaterskole]] og [[Aarhus Teater]] tidligere.<ref name=":0" /> Under sin tid på Odense Teater indgik skolen et udvekslingsforløb med Filmskolen i København, hvor Kopernikus mødte instruktør [[Jonas Elmer]] og medvirkede i hans midtvejsfilm. == Karriere == Kopernikus blev uddannet skuespiller fra [[Odense Teater]] i 1994.<ref name=":0" /><ref>[https://teaterleksikon.lex.dk/Nicolaj_Kopernikus Nicolaj Kopernikus | lex.dk – Gyldendals Teaterleksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://viborg-folkeblad.dk/artikel/galleri-højt-at-flyve GALLERI: Højt at flyve | viborg-folkeblad.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han havde sin scenedebut på Odense Teaters opsætning af [[William Shakespeare|Shakespeare]]<nowiki/>s ''Helligtrekongersaften.'' Kopernikus blev på et tidspunkt ansat hos [[Dr. Dante]] og deltog i et pressemøde, hvor instruktør [[Nikolaj Cederholm]] præsenterede ham som ‘Nicolaj Kopernikus’, da han frem til der havde optrådt under sit borgerlige navn ‘Christiansen’. Kopernikus udtalte senere at folk ofte stavede ‘Nicolaj Christiansen’ forkert til sådan en grad at det skabte forvirring og at Kopernikus’ egen mor hertil skulle have udtalt: “Det var sgu nemmere dengang du hed Kopernikus”.<ref name=":0" /> Kopernikus fortalte at han samme eftermiddag som pressemødet, meddelte [[Dansk Skuespillerforbund]] at han ønskede at hedde ‘Kopernikus’ fremover.<ref name=":0" /> I 1996 medvirkede Kopernikus i [[Jonas Elmer]]<nowiki/>s film [[Let's get lost|''Let’s get lost'']].<ref name=":0" /> Kopernikus havde lært Elmer at kende under teaterskolen og Elmer kontaktede Kopernikus med idéen til filmen. Filmen blev skabt gennem fem ugers improvisation af skuespillerne og ti dages optagelser, og Kopernikus’ rolle som Steffen blev senere anset som hans gennembrudsrolle.<ref name=":0" /> I 2000 medvirkede Kopernikus i [[Per Fly]]<nowiki/>s socialrealistiske drama ''[[Bænken]]'' i rollen som den alkoholiserede Stig.<ref name=":1" /> I 2007 og 2008 medvirkede Kopernikus i første sæson af [[DR]]<nowiki/>s krimidramaserie ''[[Forbrydelsen]]'' i rollen som [[Vagn Skærbæk]], flyttemand og nær ven af familien Birk Larsen, hvis datter er blevet fundet dræbt.<ref name=":0" /> Kopernikus udtalte senere at serien ved optagelsernes start ikke var skrevet færdig og at det blev holdt hemmeligt for alle medlemmer af produktionen, hvem morderen var. Det blev først afsløret for produktionsholdet ved læseprøven af de to sidste afsnit.<ref name=":0" /> Seriens første sæson blev nomineret til den amerikanske tv-pris [[Emmy Award]] i 2007 og 2008.<ref name=":1" /> I 2011 var Kopernikus deltager i [[Vild med dans (sæson 8)|ottende sæson]] af [[TV 2]]-programmet ''[[Vild med dans]]'', hvor han dansede med den professionelle danser Viktoria Franova.<ref>{{Cite web|title=Her er årets Vild med dans deltagere|url=https://www.bt.dk/arkiv/her-er-aarets-vild-med-dans-deltagere|website=B.T.|date=2011-08-11|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Christina|last=Pedersen}}</ref> Parret endte på 4. pladsen.<ref>{{Cite web|title=Så er det slut for Kopernikus|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/tv/article4066334.ece|website=Ekstra Bladet|date=2011-11-11|access-date=2026-09-06|language=da|first=Af Sola Kruchov Sørensen Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> Kopernikus udtalte senere at han var blevet spurgt om deltagelse af [[TV 2]] flere gange, før han endelig indvilligede.<ref name=":1" /> I 2021 debuterede Kopernikus som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'', der er baseret på Kopernikus’ egen fars oplevelser som barn.<ref name=":0" /> Kopernikus’ søn [[Louis Næss-Schmidt]] spillede rollen som Kopernikus’ far som barn. Filmen blev shortlistet til den amerikanske [[Oscaruddelingen|Oscar]]-pris, men blev ikke endeligt nomineret.<ref name=":0" /> I 2023 instruerede han kortfilmen ''From Above'', hvor han selv spillede hovedrollen som en familiefar, der bliver hjemløs. Filmen havde premiere ved [[Odense International Film Festival|Odense Film Festival]].<ref>{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus: ”Det er ikke, fordi min far var hjemløs, men han var måske nok til den kunstneriske, lidt aparte side”|url=https://www.euroman.dk/kultur/det-er-ikke-fordi-min-far-var-hjemloes-men-han-var-maaske-nok-til-den-kunstneriske-lidt-aparte-side/4667528|website=euroman|date=2023-08-25|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Af Mia|last=Skovby|first2=<a|last2=href="/kultur">Kultur</a>}}</ref> Han har desuden været med i panelet i radioprogrammet ''[[Mads og monopolet]]''.<ref>[https://www.dr.dk/radio/p4/mads-monopolet-podcast/mads-monopolet-podcast-2020-02-01 Sara & Monopolet - podcast | Mads & Monopolet - podcast | DR LYD<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2021 og 2022 deltog han i [[TV 2]]-underholdningsprogrammet [[Hvem holder masken?|''Hvem holder masken?'']], først som deltager og i anden sæson som gæstedetektiv.<ref>{{Cite web|title=Hvem holder masken? Derfor vender Nicolaj Kopernikus tilbage|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/hvem-holder-masken-derfor-vender-nicolaj-kopernikus-tilbage|website=BILLED-BLADET|date=2022-05-13|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> I 2025 annoncerede Kopernikus at han var ved at skrive manuskriptet til sin første spillefilm med titlen ''Pianomanden''.<ref name=":0" /> == Priser == Nicolaj Kopernikus modtog en [[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle i ''[[Bænken]]''.<ref>[https://www.scope.dk/person/1138-nicolaj-kopernikus Scope - Nicolaj Kopernikus<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han er nok mest kendt som [[Vagn Skærbæk]] fra ''[[Forbrydelsen]]''; en præstation han i december 2007 fik [[Ove Sprogøe Prisen]] overrakt for.<ref>[http://politiken.dk/kultur/article449510.ece Nicolaj Kopernikus får Ove Sprogøe Prisen]. ''[[Politiken]]''</ref> == Privat == Han var i 24 år gift med Birgitte Næss-Schmidt,<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-aabner-op-om-skilsmisse Nicolaj Kopernikus åbner op om skilsmisse | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> men parret blev skilt i 2020;<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-jeg-er-blevet-skilt Nicolaj Kopernikus: Vi er blevet skilt | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> parret har tre børn,<ref>[https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/nicolaj-kopernikus-er-blevet-skilt Nicolaj Kopernikus er blevet skilt | BILLED-BLADET<!-- Botgenereret titel -->]</ref> heriblandt skuespiller [[Louis Næss-Schmidt]] (f. 2007).<ref>https://www.imdb.com/name/nm12367027/</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=36245 Louis Næss-Schmidt - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Kopernikus danner nu par med [[Sara Maria Franch-Mærkedahl]].<ref>[https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/staar-frem-vi-er-kaerester/9144446 Står frem: Vi er kærester – Ekstra Bladet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Filmografi == === Instruktion === * 2021 - ''Stenofonen'' * 2023 - ''From Above'' === Film === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1997]] |''[[Let's get lost]]'' |Steffen | |- |[[1998]] |''[[Den blå munk]]'' |Ung mand | |- | rowspan="4"|[[2000]] |''[[Bænken]]'' |Stig |[[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle |- |''[[Juliane (film)|Juliane]]'' |La Gardi | |- |''[[Max (film)|Max]]'' |Johnny | |- |''[[Fruen på Hamre]]'' |Martin | |- | rowspan="3"|[[2001]] |''[[Flyvende farmor]]'' |Flyveleder | |- |''[[Grev Axel]]'' |William, gøgler | |- |''[[Monas Verden]]'' |bankassistent | |- | rowspan="2"|[[2002]] |''[[Hvor svært kan det være]]'' |Niels Bang Thomsen, Louises kæreste | |- |''[[Okay (film)|Okay]]'' |Martin | |- |[[2003]] |''[[Se dagens lys]]'' | - | |- | rowspan="3"|[[2004]] | ''[[Kongekabale]]'' |Søren Agergaard | |- |''[[Forbrydelser]]'' |Henrik | |- |''[[Villa Paranoia]]'' |Thomas | |- | rowspan="2"|[[2005]] |''[[Opbrud (2005)|Opbrud]]'' |brofunktionær | |- | ''[[Voksne mennesker]]'' |Teis | |- | rowspan="2"|[[2006]] |''[[Lotto (film)|Lotto]]'' |Henrik | |- |''[[Sprængfarlig bombe]] |Jan Godtfredsen | |- | rowspan="3"|[[2007]] | ''[[Hjemve (film)|Hjemve]]'' |<nowiki>- </nowiki> | |- |''[[Til døden os skiller]]'' |Rudy | |- |''[[De fortabte sjæles Ø]]'' |Richard | |- |[[2010]] |''[[Olsen-banden på de bonede gulve]]'' |[[Benny Frandsen]] |stemme |- |[[2011]] |''[[Klassefesten]]'' |Niels, kaldet Niller | |- |[[2012]] |''[[Viceværten (film)|Viceværten]]'' |Viborg | |- |[[2014]] |''[[Klassefesten 2]]'' | rowspan="2" |Niels, kaldet Niller | |- |[[2016]] |''[[Klassefesten 3 - Dåben]]'' | |- |[[2017]] |''[[Den lille vampyr (animationsfilm)|Den lille vampyr]]'' |Rolf |dansk stemme |} === Tv-serier === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1996]] |''[[Charlot og Charlotte]]'' |Thomas | |- |[[1997]] |''[[Den hemmelige tunnel]]'' |Nisse Bizze |julekalender |- |[[2003]] |''[[Rejseholdet]]'' |Viggo |afsnit 28: Assistancemelding A-17/01 (2002) |- |[[2007]] |''[[Forbrydelsen]]'' |Vagn Skærbæk | |- |[[2013]] |''[[Tvillingerne og Julemanden]]'' |Dr. Schwartz |julekalender |- |[[2018]] |''[[Advokaten]]'' |Svend-Erik Wisén | |- |2020 |''Hvor ligger Løkken?'' |Henrik | |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1967|Levende|Kopernikus, Nicolaj}} {{DK-skuespillerstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige birolle]] [[Kategori:Personer fra Glostrup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Lydbogsindlæsere]] 9je7sfc2zu8nkiofoy9r7deuchhbrgf 12349708 12349701 2026-09-06T11:28:13Z E-Turner 37269 +tekst og kilder 12349708 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel omhandler en dansk skuespiller, for astronomen med samme navn, se [[Nicolaus Kopernikus]]}} {{Infoboks skuespiller |navn = Nicolaj Kopernikus |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = Nicolaj Christiansen |fødselsdato = {{dato og alder | 1967 | 8 | 9 }} |fødselssted = [[Glostrup]], [[Danmark]] |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk |andre navne = |aktiveår = 1994-nu |partnertype = Partner |partner = |kæreste = [[Sara Maria Franch-Mærkedahl]] (2022- |ægtefælle = Birgitte Næss-Schmidt <small >(g. 1996-2020; skilt)</small> |børn = 3 |forældre = |bopæl =København Ø |beskæftigelse = Skuespiller |hjemmeside = |kendte roller = |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser= |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser = [[Bodilprisen for bedste mandlige birolle|Bedste mandlige birolle]] (2001) for ''[[Bænken]]'' |robertpriser = }} '''Nicolaj Kopernikus''' (født '''Nicolaj Christiansen''' [[9. august]] [[1967]]<ref>https://www.allthatmanagement.dk/atm/pdf/36_da_cvnicolajkopernikusda.pdf</ref> i [[Glostrup]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]] og filminstruktør. Efter uddannelse som skuespiller fra Odense Teater i 1994 fik han sit gennembrud i 1996 med filmen ''[[Let's get lost]]'',<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/nicolaj-kopernikus Nicolaj Kopernikus | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=3508 Nicolaj Kopernikus - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og han fik sit nationale gennembrud for sin rolle i [[DR]]-serien ''[[Forbrydelsen]]'' i 2007-2008.<ref name=":1">{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus ser på gamle billeder: 'Se lige, hvor tynd jeg er! Jeg tabte åndssvagt mange kilo'|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/nicolaj-kopernikus-ser-paa-gamle-billeder-se-lige-hvor-tynd-jeg-er-jeg-tabte|website=DR|date=2021-12-05|access-date=2026-09-06|language=da-DK}}</ref> Han har siden medvirket i danske film- og tv-serier som ''[[Charlot og Charlotte]]'' (1996), ''[[Bænken]]'' (2000) samt filmfranchisen ''[[Klassefesten]].'' Han debuterede som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'' i 2021 og har siden instrueret kortfilmen ''From Above'' (2023). == Baggrund == Kopernikus blev født Nicolaj Christiansen den 9. august 1967 i [[Glostrup]] som søn af far, arkitekt, og mor, væver.<ref name=":0">{{Cite web|title=Interview: Nicolaj Kopernikus om frihed, grænser og jagten på balance {{!}} Samvirke|url=https://samvirke.dk/artikler/interview-nicolaj-kopernikus-om-frihed-graenser-og-jagten-paa-balance|website=samvirke.dk|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> Hans forældre blev skilt da han gik i 3. klasse hvorefter han flyttede med sin mor og hendes nye mand til et nedlagt landbrug i [[Skippinge Herred|Skippinge]], [[Odsherred]], hvor Kopernikus’ stedfar begyndte at drive landbrug. I løbet af sin folkeskoletid begyndte Kopernikus selv at holde grise og han arbejdede i sin fritid også på nabogården.<ref name=":0" /> Under Kopernikus’ barndom begyndte en ældre dreng i skolen at kalde ham for Kopernikus, da drengen, som var meget interesseret i stjerner, synes Kopernikus’ fornavn ‘Nicolaj’ mindede om den polske astronom [[Nicolaus Kopernikus]]. Kopernikus gik efterfølgende igennem resten af sin skolegang under navnet ‘Nicolaj Kopernikus’.<ref name=":0" /> Kopernikus blev student fra [[Odsherreds Gymnasium]] i [[Asnæs]] i 1986.<ref name=":0" /> Efter gymnasiet arbejdede han som livredder i Vig Svømmehal i en periode inden han rejste rundt i USA i 10 måneder.<ref name=":0" /> Efter hans hjemkomst til Danmark tog han et semester på [[Herning Højskole]]<nowiki/>s teaterlinje i 4,5 måneder. Han flyttede efterfølgende til København, hvor han tog teaterkurser og opsøgte flere teatre i håb om at få hvilket som helst job og få erfaring. Han blev til slut ansat hos [[Rialto Teatret]], hvor han arbejdede, mens han søgte ind på teaterskolen. Han blev optaget på [[Odense Teater]] efter at have søgt ind på [[Den Danske Scenekunstskole|Statens Teaterskole]] og [[Aarhus Teater]] tidligere.<ref name=":0" /> Under sin tid på Odense Teater indgik skolen et udvekslingsforløb med Filmskolen i København, hvor Kopernikus mødte instruktør [[Jonas Elmer]] og medvirkede i hans midtvejsfilm. == Karriere == Kopernikus blev uddannet skuespiller fra [[Odense Teater]] i 1994.<ref name=":0" /><ref>[https://teaterleksikon.lex.dk/Nicolaj_Kopernikus Nicolaj Kopernikus | lex.dk – Gyldendals Teaterleksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://viborg-folkeblad.dk/artikel/galleri-højt-at-flyve GALLERI: Højt at flyve | viborg-folkeblad.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han havde sin scenedebut på Odense Teaters opsætning af [[William Shakespeare|Shakespeare]]<nowiki/>s ''Helligtrekongersaften.'' Kopernikus blev på et tidspunkt ansat hos [[Dr. Dante]] og deltog i et pressemøde, hvor instruktør [[Nikolaj Cederholm]] præsenterede ham som ‘Nicolaj Kopernikus’, da han frem til der havde optrådt under sit borgerlige navn ‘Christiansen’. Kopernikus udtalte senere at folk ofte stavede ‘Nicolaj Christiansen’ forkert til sådan en grad at det skabte forvirring og at Kopernikus’ egen mor hertil skulle have udtalt: “Det var sgu nemmere dengang du hed Kopernikus”.<ref name=":0" /> Kopernikus fortalte at han samme eftermiddag som pressemødet, meddelte [[Dansk Skuespillerforbund]] at han ønskede at hedde ‘Kopernikus’ fremover.<ref name=":0" /> I 1996 medvirkede Kopernikus i [[Jonas Elmer]]<nowiki/>s film ''[[Let's get lost]]''.<ref name=":0" /> Kopernikus havde lært Elmer at kende under teaterskolen og Elmer kontaktede Kopernikus med idéen til filmen. Filmen blev skabt gennem fem ugers improvisation af skuespillerne og ti dages optagelser, og Kopernikus’ rolle som Steffen blev senere anset som hans gennembrudsrolle.<ref name=":0" /> I 2000 medvirkede Kopernikus i [[Per Fly]]<nowiki/>s socialrealistiske drama ''[[Bænken]]'' i rollen som den alkoholiserede Stig.<ref name=":1" /> I 2007 og 2008 medvirkede Kopernikus i første sæson af [[DR]]<nowiki/>s krimidramaserie ''[[Forbrydelsen]]'' i rollen som [[Vagn Skærbæk]], flyttemand og nær ven af familien Birk Larsen, hvis datter er blevet fundet dræbt.<ref name=":0" /> Kopernikus udtalte senere at serien ved optagelsernes start ikke var skrevet færdig og at det blev holdt hemmeligt for alle medlemmer af produktionen, hvem morderen var. Det blev først afsløret for produktionsholdet ved læseprøven af de to sidste afsnit.<ref name=":0" /> Seriens første sæson blev nomineret til den amerikanske tv-pris [[Emmy Award]] i 2007 og 2008.<ref name=":1" /> I 2011 var Kopernikus deltager i [[Vild med dans (sæson 8)|ottende sæson]] af [[TV 2]]-programmet ''[[Vild med dans]]'', hvor han dansede med den professionelle danser Viktoria Franova.<ref>{{Cite web|title=Her er årets Vild med dans deltagere|url=https://www.bt.dk/arkiv/her-er-aarets-vild-med-dans-deltagere|website=B.T.|date=2011-08-11|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Christina|last=Pedersen}}</ref> Parret endte på 4. pladsen.<ref>{{Cite web|title=Så er det slut for Kopernikus|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/tv/article4066334.ece|website=Ekstra Bladet|date=2011-11-11|access-date=2026-09-06|language=da|first=Af Sola Kruchov Sørensen Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> Kopernikus udtalte senere at han var blevet spurgt om deltagelse af [[TV 2]] flere gange, før han endelig indvilligede.<ref name=":1" /> I 2021 debuterede Kopernikus som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'', der er baseret på Kopernikus’ egen fars oplevelser som barn.<ref name=":0" /> Kopernikus’ søn [[Louis Næss-Schmidt]] spillede rollen som Kopernikus’ far som barn. Filmen blev shortlistet til den amerikanske [[Oscaruddelingen|Oscar]]-pris, men blev ikke endeligt nomineret.<ref name=":0" /> I 2023 instruerede han kortfilmen ''From Above'', hvor han selv spillede hovedrollen som en familiefar, der bliver hjemløs. Filmen havde premiere ved [[Odense International Film Festival|Odense Film Festival]].<ref>{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus: ”Det er ikke, fordi min far var hjemløs, men han var måske nok til den kunstneriske, lidt aparte side”|url=https://www.euroman.dk/kultur/det-er-ikke-fordi-min-far-var-hjemloes-men-han-var-maaske-nok-til-den-kunstneriske-lidt-aparte-side/4667528|website=euroman|date=2023-08-25|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Af Mia|last=Skovby|first2=<a|last2=href="/kultur">Kultur</a>}}</ref> Han har desuden været med i panelet i radioprogrammet ''[[Mads og monopolet]]''.<ref>[https://www.dr.dk/radio/p4/mads-monopolet-podcast/mads-monopolet-podcast-2020-02-01 Sara & Monopolet - podcast | Mads & Monopolet - podcast | DR LYD<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2021 og 2022 deltog han i [[TV 2]]-underholdningsprogrammet [[Hvem holder masken?|''Hvem holder masken?'']], først som deltager og i anden sæson som gæstedetektiv.<ref>{{Cite web|title=Hvem holder masken? Derfor vender Nicolaj Kopernikus tilbage|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/hvem-holder-masken-derfor-vender-nicolaj-kopernikus-tilbage|website=BILLED-BLADET|date=2022-05-13|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> I 2025 annoncerede Kopernikus at han var ved at skrive manuskriptet til sin første spillefilm med titlen ''Pianomanden''.<ref name=":0" /> == Priser == Nicolaj Kopernikus modtog en [[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle i ''[[Bænken]]''.<ref>[https://www.scope.dk/person/1138-nicolaj-kopernikus Scope - Nicolaj Kopernikus<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han er nok mest kendt som [[Vagn Skærbæk]] fra ''[[Forbrydelsen]]''; en præstation han i december 2007 fik [[Ove Sprogøe Prisen]] overrakt for.<ref>[http://politiken.dk/kultur/article449510.ece Nicolaj Kopernikus får Ove Sprogøe Prisen]. ''[[Politiken]]''</ref> == Privat == Kopernikus var gift med koreograf Birgitte Næss-Schmidt fra 1996 til 2020.<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-aabner-op-om-skilsmisse Nicolaj Kopernikus åbner op om skilsmisse | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-jeg-er-blevet-skilt Nicolaj Kopernikus: Vi er blevet skilt | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Parret var bosat i [[Vangede]] og har sammen tre børn, heriblandt skuespiller [[Louis Næss-Schmidt]] (f. 2007).<ref>https://www.imdb.com/name/nm12367027/</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=36245 Louis Næss-Schmidt - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Parret købte i 2002 deres fælles hjem i Vangede for 2,073 mio. DKK og solgte det for 8,65 mio. DKK i 2020. Parret annoncerede deres skilsmisse i oktober 2020 efter 24 års ægteskab. Kopernikus har siden 2022 været i forhold med vejrvært [[Sara Maria Franch-Mærkedahl]].<ref>{{Cite web|title=Står frem: Vi er kærester|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/staar-frem-vi-er-kaerester/9144446|website=Ekstra Bladet|date=2022-02-23|access-date=2026-09-06|language=da|first=Af Laura A. Hellensberg Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref><ref>{{Cite web|title=Sara Maria Franch-Mærkedahl deler en særlig ting med Nicolaj Kopernikus: 'Det er sgu meget dejligt'|url=https://www.alt.dk/artikler/sara-maria-franch-maerkedahl-om-nicolaj-kopernikus/4610370|website=alt|date=2024-09-27|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Charlotte Wendt|last=Jensen|first2=Susanne|last2=Knutzen}}</ref> Parret købte i 2023 en 136 kvm. stor bolig i [[Komponistkvarteret]] på [[Østerbro]], [[København]].<ref>{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus nedlagde ét ufravigeligt veto, da han flyttede sammen med Sara Maria Franch-Mærkedahl|url=https://woman.dk/bolig/huse/kom-indenfor-hos-sarah-maria-franch-maerkedahl-og-nicolaj-kopernikus-der-har-skabt-et-faelles-hjem-af-kompromiser|website=woman.dk|date=2025-01-14|access-date=2026-09-06|language=da|first=Af Kicki Boss {{!}} Publiceret|last=d}}</ref> Kopernikus er stedfar for Franch-Mærkedahls to børn. == Filmografi == === Instruktion === * 2021 - ''Stenofonen'' * 2023 - ''From Above'' === Film === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1997]] |''[[Let's get lost]]'' |Steffen | |- |[[1998]] |''[[Den blå munk]]'' |Ung mand | |- | rowspan="4"|[[2000]] |''[[Bænken]]'' |Stig |[[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle |- |''[[Juliane (film)|Juliane]]'' |La Gardi | |- |''[[Max (film)|Max]]'' |Johnny | |- |''[[Fruen på Hamre]]'' |Martin | |- | rowspan="3"|[[2001]] |''[[Flyvende farmor]]'' |Flyveleder | |- |''[[Grev Axel]]'' |William | |- |''[[Monas Verden]]'' |Bankassistent | |- | rowspan="2"|[[2002]] |''[[Hvor svært kan det være]]'' |Niels Bang Thomsen | |- |''[[Okay (film)|Okay]]'' |Martin | |- |[[2003]] |''[[Se dagens lys]]'' | - | |- | rowspan="3"|[[2004]] | ''[[Kongekabale]]'' |Søren Agergaard | |- |''[[Forbrydelser]]'' |Henrik | |- |''[[Villa Paranoia]]'' |Thomas | |- | rowspan="2"|[[2005]] |''[[Opbrud (2005)|Opbrud]]'' |brofunktionær | |- | ''[[Voksne mennesker]]'' |Teis | |- | rowspan="2"|[[2006]] |''[[Lotto (film)|Lotto]]'' |Henrik | |- |''[[Sprængfarlig bombe]]'' |Jan Godtfredsen | |- | rowspan="3"|[[2007]] | ''[[Hjemve (film)|Hjemve]]'' |<nowiki>- </nowiki> | |- |''[[Til døden os skiller]]'' |Rudy | |- |''[[De fortabte sjæles Ø]]'' |Richard | |- |[[2010]] |''[[Olsen-banden på de bonede gulve]]'' |[[Benny Frandsen]] |stemme |- |[[2011]] |''[[Klassefesten]]'' |Niels 'Niller' | |- |[[2012]] |''[[Viceværten (film)|Viceværten]]'' |Viborg | |- |[[2014]] |''[[Klassefesten 2]]'' | rowspan="2" | Niels 'Niller' | |- |[[2016]] |''[[Klassefesten 3 - Dåben]]'' | |- |[[2017]] |''[[Den lille vampyr (animationsfilm)|Den lille vampyr]]'' |Rolf |dansk stemme |} === Tv-serier === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1996]] |''[[Charlot og Charlotte]]'' |Thomas | |- |[[1997]] |''[[Den hemmelige tunnel]]'' |Nisse Bizze |julekalender |- |[[2003]] |''[[Rejseholdet]]'' |Viggo |afsnit 28: Assistancemelding A-17/01 (2002) |- |[[2007]] |''[[Forbrydelsen]]'' |[[Vagn Skærbæk]] | |- |[[2013]] |''[[Tvillingerne og Julemanden]]'' |Dr. Schwartz |Julekalender |- |[[2018]] |''[[Advokaten]]'' |Svend-Erik Wisén | |- |2020 |''Hvor ligger Løkken?'' |Henrik | |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1967|Levende|Kopernikus, Nicolaj}} {{DK-skuespillerstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige birolle]] [[Kategori:Personer fra Glostrup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Lydbogsindlæsere]] 7f6112xjjgkwjc9qmsw3ni3paa2wvnm 12349711 12349708 2026-09-06T11:47:47Z E-Turner 37269 +tabel over priser 12349711 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|Denne artikel omhandler en dansk skuespiller, for astronomen med samme navn, se [[Nicolaus Kopernikus]]}} {{Infoboks skuespiller |navn = Nicolaj Kopernikus |bgcolour = |image = |imagesize = |caption = |fulde navn = Nicolaj Christiansen |fødselsdato = {{dato og alder | 1967 | 8 | 9 }} |fødselssted = [[Glostrup]], [[Danmark]] |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk |andre navne = |aktiveår = 1994-nu |partnertype = Partner |partner = |kæreste = [[Sara Maria Franch-Mærkedahl]] <small>(2022-)</small> |ægtefælle = Birgitte Næss-Schmidt <small >(g. 1996-2020; skilt)</small> |børn = 3 |forældre = |bopæl =København Ø |beskæftigelse = Skuespiller |hjemmeside = |kendte roller = |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser= |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser = '''[[Bodilprisen for bedste mandlige birolle|Bedste mandlige birolle]]'''<br /> ''[[Bænken]]'' (2001) |robertpriser = }} '''Nicolaj Kopernikus''' (født '''Nicolaj Christiansen''' [[9. august]] [[1967]]<ref>https://www.allthatmanagement.dk/atm/pdf/36_da_cvnicolajkopernikusda.pdf</ref> i [[Glostrup]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]] og filminstruktør. Efter uddannelse som skuespiller fra Odense Teater i 1994 fik han sit gennembrud i 1996 med filmen ''[[Let's get lost]]'',<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/nicolaj-kopernikus Nicolaj Kopernikus | Det Danske Filminstitut<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=3508 Nicolaj Kopernikus - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og han fik sit nationale gennembrud for sin rolle i [[DR]]-serien ''[[Forbrydelsen]]'' i 2007-2008.<ref name=":1">{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus ser på gamle billeder: 'Se lige, hvor tynd jeg er! Jeg tabte åndssvagt mange kilo'|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/nicolaj-kopernikus-ser-paa-gamle-billeder-se-lige-hvor-tynd-jeg-er-jeg-tabte|website=DR|date=2021-12-05|access-date=2026-09-06|language=da-DK}}</ref> Han har siden medvirket i danske film- og tv-serier som ''[[Charlot og Charlotte]]'' (1996), ''[[Bænken]]'' (2000) samt filmfranchisen ''[[Klassefesten]].'' Han debuterede som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'' i 2021 og har siden instrueret kortfilmen ''From Above'' (2023). == Baggrund == Kopernikus blev født Nicolaj Christiansen den 9. august 1967 i [[Glostrup]] som søn af far, arkitekt, og mor, væver.<ref name=":0">{{Cite web|title=Interview: Nicolaj Kopernikus om frihed, grænser og jagten på balance {{!}} Samvirke|url=https://samvirke.dk/artikler/interview-nicolaj-kopernikus-om-frihed-graenser-og-jagten-paa-balance|website=samvirke.dk|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> Hans forældre blev skilt da han gik i 3. klasse hvorefter han flyttede med sin mor og hendes nye mand til et nedlagt landbrug i [[Skippinge Herred|Skippinge]], [[Odsherred]], hvor Kopernikus’ stedfar begyndte at drive landbrug. I løbet af sin folkeskoletid begyndte Kopernikus selv at holde grise og han arbejdede i sin fritid også på nabogården.<ref name=":0" /> Under Kopernikus’ barndom begyndte en ældre dreng i skolen at kalde ham for Kopernikus, da drengen, som var meget interesseret i stjerner, synes Kopernikus’ fornavn ‘Nicolaj’ mindede om den polske astronom [[Nicolaus Kopernikus]]. Kopernikus gik efterfølgende igennem resten af sin skolegang under navnet ‘Nicolaj Kopernikus’.<ref name=":0" /> Kopernikus blev student fra [[Odsherreds Gymnasium]] i [[Asnæs]] i 1986.<ref name=":0" /> Efter gymnasiet arbejdede han som livredder i Vig Svømmehal i en periode inden han rejste rundt i USA i 10 måneder.<ref name=":0" /> Efter hans hjemkomst til Danmark tog han et semester på [[Herning Højskole]]<nowiki/>s teaterlinje i 4,5 måneder. Han flyttede efterfølgende til København, hvor han tog teaterkurser og opsøgte flere teatre i håb om at få hvilket som helst job og få erfaring. Han blev til slut ansat hos [[Rialto Teatret]], hvor han arbejdede, mens han søgte ind på teaterskolen. Han blev optaget på [[Odense Teater]] efter at have søgt ind på [[Den Danske Scenekunstskole|Statens Teaterskole]] og [[Aarhus Teater]] tidligere.<ref name=":0" /> Under sin tid på Odense Teater indgik skolen et udvekslingsforløb med Filmskolen i København, hvor Kopernikus mødte instruktør [[Jonas Elmer]] og medvirkede i hans midtvejsfilm. == Karriere == Kopernikus blev uddannet skuespiller fra [[Odense Teater]] i 1994.<ref name=":0" /><ref>[https://teaterleksikon.lex.dk/Nicolaj_Kopernikus Nicolaj Kopernikus | lex.dk – Gyldendals Teaterleksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://viborg-folkeblad.dk/artikel/galleri-højt-at-flyve GALLERI: Højt at flyve | viborg-folkeblad.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han havde sin scenedebut på Odense Teaters opsætning af [[William Shakespeare|Shakespeare]]<nowiki/>s ''Helligtrekongersaften.'' Kopernikus blev på et tidspunkt ansat hos [[Dr. Dante]] og deltog i et pressemøde, hvor instruktør [[Nikolaj Cederholm]] præsenterede ham som ‘Nicolaj Kopernikus’, da han frem til der havde optrådt under sit borgerlige navn ‘Christiansen’. Kopernikus udtalte senere at folk ofte stavede ‘Nicolaj Christiansen’ forkert til sådan en grad at det skabte forvirring og at Kopernikus’ egen mor hertil skulle have udtalt: “Det var sgu nemmere dengang du hed Kopernikus”.<ref name=":0" /> Kopernikus fortalte at han samme eftermiddag som pressemødet, meddelte [[Dansk Skuespillerforbund]] at han ønskede at hedde ‘Kopernikus’ fremover.<ref name=":0" /> I 1996 medvirkede Kopernikus i [[Jonas Elmer]]<nowiki/>s film ''[[Let's get lost]]''.<ref name=":0" /> Kopernikus havde lært Elmer at kende under teaterskolen og Elmer kontaktede Kopernikus med idéen til filmen. Filmen blev skabt gennem fem ugers improvisation af skuespillerne og ti dages optagelser, og Kopernikus’ rolle som Steffen blev senere anset som hans gennembrudsrolle.<ref name=":0" /> I 2000 medvirkede Kopernikus i [[Per Fly]]<nowiki/>s socialrealistiske drama ''[[Bænken]]'' i rollen som den alkoholiserede Stig.<ref name=":1" /> I 2007 og 2008 medvirkede Kopernikus i første sæson af [[DR]]<nowiki/>s krimidramaserie ''[[Forbrydelsen]]'' i rollen som [[Vagn Skærbæk]], flyttemand og nær ven af familien Birk Larsen, hvis datter er blevet fundet dræbt.<ref name=":0" /> Kopernikus udtalte senere at serien ved optagelsernes start ikke var skrevet færdig og at det blev holdt hemmeligt for alle medlemmer af produktionen, hvem morderen var. Det blev først afsløret for produktionsholdet ved læseprøven af de to sidste afsnit.<ref name=":0" /> Seriens første sæson blev nomineret til den amerikanske tv-pris [[Emmy Award]] i 2007 og 2008.<ref name=":1" /> I 2011 var Kopernikus deltager i [[Vild med dans (sæson 8)|ottende sæson]] af [[TV 2]]-programmet ''[[Vild med dans]]'', hvor han dansede med den professionelle danser Viktoria Franova.<ref>{{Cite web|title=Her er årets Vild med dans deltagere|url=https://www.bt.dk/arkiv/her-er-aarets-vild-med-dans-deltagere|website=B.T.|date=2011-08-11|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Christina|last=Pedersen}}</ref> Parret endte på 4. pladsen.<ref>{{Cite web|title=Så er det slut for Kopernikus|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/tv/article4066334.ece|website=Ekstra Bladet|date=2011-11-11|access-date=2026-09-06|language=da|first=Af Sola Kruchov Sørensen Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref> Kopernikus udtalte senere at han var blevet spurgt om deltagelse af [[TV 2]] flere gange, før han endelig indvilligede.<ref name=":1" /> I 2021 debuterede Kopernikus som instruktør med kortfilmen ''Stenofonen'', der er baseret på Kopernikus’ egen fars oplevelser som barn.<ref name=":0" /> Kopernikus’ søn [[Louis Næss-Schmidt]] spillede rollen som Kopernikus’ far som barn. Filmen blev shortlistet til den amerikanske [[Oscaruddelingen|Oscar]]-pris, men blev ikke endeligt nomineret.<ref name=":0" /> I 2023 instruerede han kortfilmen ''From Above'', hvor han selv spillede hovedrollen som en familiefar, der bliver hjemløs. Filmen havde premiere ved [[Odense International Film Festival|Odense Film Festival]].<ref>{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus: ”Det er ikke, fordi min far var hjemløs, men han var måske nok til den kunstneriske, lidt aparte side”|url=https://www.euroman.dk/kultur/det-er-ikke-fordi-min-far-var-hjemloes-men-han-var-maaske-nok-til-den-kunstneriske-lidt-aparte-side/4667528|website=euroman|date=2023-08-25|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Af Mia|last=Skovby|first2=<a|last2=href="/kultur">Kultur</a>}}</ref> Han har desuden været med i panelet i radioprogrammet ''[[Mads og monopolet]]''.<ref>[https://www.dr.dk/radio/p4/mads-monopolet-podcast/mads-monopolet-podcast-2020-02-01 Sara & Monopolet - podcast | Mads & Monopolet - podcast | DR LYD<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I 2021 og 2022 deltog han i [[TV 2]]-underholdningsprogrammet [[Hvem holder masken?|''Hvem holder masken?'']], først som deltager og i anden sæson som gæstedetektiv.<ref>{{Cite web|title=Hvem holder masken? Derfor vender Nicolaj Kopernikus tilbage|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/tv/tv-2/hvem-holder-masken-derfor-vender-nicolaj-kopernikus-tilbage|website=BILLED-BLADET|date=2022-05-13|access-date=2026-09-03|language=da}}</ref> I 2025 annoncerede Kopernikus at han var ved at skrive manuskriptet til sin første spillefilm med titlen ''Pianomanden''.<ref name=":0" /> == Privat == Kopernikus var gift med koreograf Birgitte Næss-Schmidt fra 1996 til 2020.<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-aabner-op-om-skilsmisse Nicolaj Kopernikus åbner op om skilsmisse | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/nicolaj-kopernikus-jeg-er-blevet-skilt Nicolaj Kopernikus: Vi er blevet skilt | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Parret var bosat i [[Vangede]] og har sammen tre børn, heriblandt skuespiller [[Louis Næss-Schmidt]] (f. 2007).<ref>https://www.imdb.com/name/nm12367027/</ref><ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=36245 Louis Næss-Schmidt - dansk film database<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Parret købte i 2002 deres fælles hjem i Vangede for 2,073 mio. DKK og solgte det for 8,65 mio. DKK i 2020. Parret annoncerede deres skilsmisse i oktober 2020 efter 24 års ægteskab. Kopernikus har siden 2022 været i forhold med vejrvært [[Sara Maria Franch-Mærkedahl]].<ref>{{Cite web|title=Står frem: Vi er kærester|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/staar-frem-vi-er-kaerester/9144446|website=Ekstra Bladet|date=2022-02-23|access-date=2026-09-06|language=da|first=Af Laura A. Hellensberg Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld|last=værd|first2=og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at|last2=turde|first3=Når Andre|last3=Tier|first4=værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må|last4=mene|first5=Hvad Du|last5=Vil|first6=Men Vi Accepterer Ikke|last6=Henvendelser|first7=Der Er|last7=Chikanerende|first8=hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt|last8=politianmeldt}}</ref><ref>{{Cite web|title=Sara Maria Franch-Mærkedahl deler en særlig ting med Nicolaj Kopernikus: 'Det er sgu meget dejligt'|url=https://www.alt.dk/artikler/sara-maria-franch-maerkedahl-om-nicolaj-kopernikus/4610370|website=alt|date=2024-09-27|access-date=2026-09-06|language=da-DK|first=Charlotte Wendt|last=Jensen|first2=Susanne|last2=Knutzen}}</ref> Parret købte i 2023 en 136 kvm. stor bolig i [[Komponistkvarteret]] på [[Østerbro]], [[København]].<ref>{{Cite web|title=Nicolaj Kopernikus nedlagde ét ufravigeligt veto, da han flyttede sammen med Sara Maria Franch-Mærkedahl|url=https://woman.dk/bolig/huse/kom-indenfor-hos-sarah-maria-franch-maerkedahl-og-nicolaj-kopernikus-der-har-skabt-et-faelles-hjem-af-kompromiser|website=woman.dk|date=2025-01-14|access-date=2026-09-06|language=da|first=Af Kicki Boss {{!}} Publiceret|last=d}}</ref> Kopernikus er stedfar for Franch-Mærkedahls to børn. == Priser == {| class="wikitable" |+ !År !Pris !Nominerede værk !Resultat !Kilder |- | rowspan="2" |2001 |[[Bodilprisen for bedste mandlige birolle]] | rowspan="2" |''[[Bænken]]'' |{{won}} |<ref>[https://www.scope.dk/person/1138-nicolaj-kopernikus Scope - Nicolaj Kopernikus<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |Robert for årets mandlige birolle | {{Nom}} | |- |2004 |Bordeaux International Festival of Women in Cinema’s Golden Wave Award for Best Actor | rowspan="2" |''[[Forbrydelser]]'' |{{won}} | |- |2005 |Robert for årets mandlige birolle | {{Nom}} | |- |2007 |Ove Sprogøe Prisen |''[[Forbrydelsen]]'' |{{won}} |<ref>{{Kilde nyheder|url=http://politiken.dk/kultur/article449510.ece|title=Nicolaj Kopernikus får Ove Sprogøe Prisen|access-date=2026-09-06|language=da}}</ref> |- |2008 |[[Bodilprisen for bedste mandlige birolle]] |''[[De fortabte sjæles ø]]'' | {{Nom}} | |- |2012 |[[Zulu Award]] for årets danske skuespiller |''[[Klassefesten]]'' |{{Nom}} | |- | rowspan="2" |2013 |[[Robert for årets mandlige birolle]] | rowspan="2" |''[[Viceværten]]'' | {{Nom}} | |- |Ole-prisen for bedste mandlige birolle | {{Nom}} | |- |2023 |Odense Film Festival YOU-Audience Award | rowspan="3" |''From Above'' |{{won}} | |- | rowspan="2" |2024 |Aladerri International Film Festival for Best Actor | {{Nom}} | |- |Aladerri International Film Festival for Best Narrative Short Film | {{Nom}} | |} == Filmografi == === Instruktion === * 2021 - ''Stenofonen'' * 2023 - ''From Above'' === Film === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1997]] |''[[Let's get lost]]'' |Steffen | |- |[[1998]] |''[[Den blå munk]]'' |Ung mand | |- | rowspan="4"|[[2000]] |''[[Bænken]]'' |Stig |[[Bodil-statuette|Bodil]] i 2001 for bedste birolle |- |''[[Juliane (film)|Juliane]]'' |La Gardi | |- |''[[Max (film)|Max]]'' |Johnny | |- |''[[Fruen på Hamre]]'' |Martin | |- | rowspan="3"|[[2001]] |''[[Flyvende farmor]]'' |Flyveleder | |- |''[[Grev Axel]]'' |William | |- |''[[Monas Verden]]'' |Bankassistent | |- | rowspan="2"|[[2002]] |''[[Hvor svært kan det være]]'' |Niels Bang Thomsen | |- |''[[Okay (film)|Okay]]'' |Martin | |- |[[2003]] |''[[Se dagens lys]]'' | - | |- | rowspan="3"|[[2004]] | ''[[Kongekabale]]'' |Søren Agergaard | |- |''[[Forbrydelser]]'' |Henrik | |- |''[[Villa Paranoia]]'' |Thomas | |- | rowspan="2"|[[2005]] |''[[Opbrud (2005)|Opbrud]]'' |brofunktionær | |- | ''[[Voksne mennesker]]'' |Teis | |- | rowspan="2"|[[2006]] |''[[Lotto (film)|Lotto]]'' |Henrik | |- |''[[Sprængfarlig bombe]]'' |Jan Godtfredsen | |- | rowspan="3"|[[2007]] | ''[[Hjemve (film)|Hjemve]]'' |<nowiki>- </nowiki> | |- |''[[Til døden os skiller]]'' |Rudy | |- |''[[De fortabte sjæles Ø]]'' |Richard | |- |[[2011]] |''[[Klassefesten]]'' |Niels 'Niller' | |- |[[2012]] |''[[Viceværten (film)|Viceværten]]'' |Viborg | |- |[[2014]] |''[[Klassefesten 2]]'' | rowspan="2" | Niels 'Niller' | |- |[[2016]] |''[[Klassefesten 3 - Dåben]]'' | |- |2025 |[[Rejseholdet - Det første mord|''Rejseholdet - det første mord'']] |PR | |- | rowspan="2" |2026 |''[[Klassefesten 4 - Venner for livet]]'' |Niels 'Niller' | |- |''Best Practice'' |Far |Kortfilm |} === Tv-serier === {|class="wikitable" |- ! År ! Titel ! Rolle ! Noter |- |[[1996]] |''[[Charlot og Charlotte]]'' |Thomas | |- |[[1997]] |''[[Den hemmelige tunnel]]'' |Nisse Bizze |julekalender |- |[[2003]] |''[[Rejseholdet]]'' |Viggo |afsnit 28: Assistancemelding A-17/01 (2002) |- |[[2007]] |''[[Forbrydelsen]]'' |[[Vagn Skærbæk]] | |- |[[2013]] |''[[Tvillingerne og Julemanden]]'' |Dr. Schwartz |Julekalender |- |[[2018]] |''[[Advokaten]]'' |Svend-Erik Wisén | |- |2020 |''Hvor ligger Løkken?'' |Henrik | |- |2024 |[[Grundtvig (tv-serie)|''Grundtvig'']] |Voksne Sibbern |2 afsnit |} === Stemmedub === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle |- |2010 |''[[Olsen-banden på de bonede gulve]]'' |[[Benny Frandsen]] |- |2017 |[[Den lille vampyr (animationsfilm)|''Den lille vampyr'']] |Rolf |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{FD|1967|Levende|Kopernikus, Nicolaj}} {{DK-skuespillerstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige birolle]] [[Kategori:Personer fra Glostrup]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Lydbogsindlæsere]] 0mvkx7xbm0e858hjsl97f6dmph9vunj 0 39729 12349559 11383647 2026-09-06T00:07:54Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349559 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by |navn = Thorsager |indfødtnavn = |mindrebillede1type = |mindrebillede2type = |mindrebillede1 = |mindrebillede2 = |billede = thorsagerli2.jpg |billedtekst = [[Thorsager Kirke]] |motto = |land = Danmark |ledertype = |leder = |adminenhedtype1 = Region |adminenhed1 = [[Region Midtjylland]] |adminenhedtype2 = Kommune |adminenhed2 = [[Syddjurs Kommune]] |adminenhedtype3 = Sogn |adminenhed3 = [[Thorsager Sogn]] |år = |postnr = 8410 Rønde |indbygtype1 = Thorsager by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|706-18337}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|706-00706}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 696,34 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = www.syddjurs.dk |landkort=Midtjylland |label=Thorsager |position=right |korttekst =Thorsagers beliggenhed | coordinates = {{coord|56|20|44|N|10|27|18|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} '''Thorsager''' er en mindre by på [[Djursland]] med {{vis indbyggere DK|706-18337}}, beliggende i [[Thorsager Sogn]], ca. 6 kilometer nord for [[Rønde]]. Byen ligger i [[Syddjurs Kommune]] og hører til [[Region Midtjylland]]. Thorsager er specielt kendt for sin kirke, [[Thorsager Kirke]], der er [[Jylland]]s eneste [[rundkirke]]. Den stammer fra omkring år 1200. == Faciliteter == Thorsager Forsamlingshus har plads til 120 gæster.<ref>{{Cite web |url=https://nuento.dk/p/thorsager-forsamlingshus |title=Thorsager Forsamlingshus |access-date=19. januar 2023 |archive-date=19. januar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230119082252/https://nuento.dk/p/thorsager-forsamlingshus |url-status=dead }}</ref> == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * [http://www.thorsagerbylaug.dk Thorsager Bylaug] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120325205923/http://www.thorsagerbylaug.dk/ |date=25. marts 2012 }} * [http://www.thorsager-bregnet-feldballe.dk/ Thorsager-Bregnet-Feldballe Sogne] == Kilder == {{Reflist}} {{Områder i Syddjurs Kommune}} {{Syddjurs-geostub}} [[Kategori:Byer i Syddjurs Kommune]] j4v2xsjmxjo13aojbmq7rchkeu9qqry 0 40253 12349388 11765480 2026-09-05T17:39:31Z ~2026-48225-10 585493 der stod to tal (jeg tog den med årstal) 12349388 wikitext text/x-wiki {{harflertydig}} {{Infoboks by | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Lagos | indfødtnavn = | mindrebillede1type = | mindrebillede2type = | mindrebillede1 = | mindrebillede2 = | billede = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af billede) --> | motto = | land = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | ledertype = [[Borgmester]] | leder = | adminenhedtype1 = [[:Kategori:Nigerias delstater|Delstat]] | adminenhed1 = [[Lagos (delstat)|Lagos]] | adminenhedtype2 = | adminenhed2 = | adminenhedtype3 = | adminenhed3 = | år = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | år_ref = | postnr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | indbygtype1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (styrer de øvrige indbyg1-parametre --> | indbyg1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1år = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1areal = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1tæthed = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbygtype2 = | indbyg2 = | indbyg2areal = | indbyg2tæthed = | indbygtype3 = | indbyg3 = | indbyg3areal = | indbyg3tæthed = | tidszone = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | højde = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | oversigtkort = | oversigtkort_størrelse = | oversigtlabel = | oversigtkort2 = | oversigtkort_størrelse2 = | oversigtlabel2 = | landkort = Nigeria | label = Lagos | position = right | korttekst = Lagos' beliggenhed i Nigeria | coordinates = {{coord|6|27|N|3|24|E|type:city_region:Ni|display=ti}} }} '''Lagos''' er den største by i [[Nigeria]] og er også [[Afrika|Afrikas]] største by, og med anslået {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere i selve byen (2015), og knap 23,5 mill. i storbyområdet, et af [[Verdens største metropolområder|verdens største byområder]] (2018). Lagos er ca. 40 km i udstrækning, hvilket gør den til et af Afrikas geografisk største storbysområder. Lagos var Nigerias [[hovedstad]] indtil [[1991]], hvor hovedstaden blev flyttet til [[Abuja]] i det centrale Nigeria. Lagos er en havneby ved [[Guineabugten]]; byen har en af de få gode [[naturhavn]]e ved Afrikas [[Atlanterhavet|atlantershavskyst]]. == Transport == Lagos har et af [[Vestafrika]]s største vejnet; flere [[motorvej]]e gennemskærer Stor-Lagos og og tre broer forbinder øen Victoria Island med fastlandet. Lagos har også en lufthavn kaldt [[Murtala Muhammed International Airport]] som ligger på fastlandet i forstaden Ikeja og som forbinder Lagos med hele verden. == Galleri == <gallery> Fil:Market in Lagos, Nigeria.jpg|Marked i Lagos. Fil:Makoko auf dem Wasser (5208472599).jpg|Fra havneområdet i bydelen [[Makoko]] i Lagos. Fil:Night-view-of-lekki-link-bridge.jpg|Lekki-Ikoyi Link Bridge i Lagos ved nattetide. </gallery> == Se også == * [[Lagos (delstat)]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Lagos, Nigeria}} {{Afrika-geostub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Lagos| ]] [[Kategori:Havnebyer i Afrika]] iw20bhnlzz16ggykjk7oxvmhnsn7v3i 0 40688 12349306 12325118 2026-09-05T12:35:10Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 32 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349306 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by |navn = Sønderborg |indfødtnavn = |mindrebillede1type = Købstadsvåben |mindrebillede1 = Coat of arms of Sønderborg.svg |mindrebillede2type = |mindrebillede2 = |billede = Sønderborg fra oven.jpg |billedtekst = Sønderborg (2006) |land = Danmark |motto = |ledertype = Borgmester |leder = {{WD borgmester/dk| q = Q21108 }} |år = år 1256 |postnr = 6400 Sønderborg |adminenhedtype1 = |adminenhed1 = |adminenhedtype2 = Region |adminenhed2 = [[Region Syddanmark]] |adminenhedtype3 = Kommune |adminenhed3 = [[Sønderborg Kommune]] |indbygtype1 = Sønderborg by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|540-11099}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|540-00540}} |indbyg2år= {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 496,57 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = www.sonderborg.dk |landkort=Syddanmark |label=Sønderborg |korttekst=Sønderborgs beliggenhed | coordinates = {{coord|54|54|41|N|9|47|12|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} [[Fil:Rathaus von Sonderburg am 18. April 2014.JPG|thumb|260px|[[Sønderborg Rådhus]]]] '''Sønderborg''' ({{lang-de|Sonderburg}}, [[sønderjysk]]: ''Synneborre / Synnebo'') er en by og [[Sønderborg Kommune|kommune]] i [[Sønderjylland]] med {{vis indbyggere DK |540-11099}} på begge sider af [[Alssund]]. Størstedelen af byen ligger på øen [[Als]], der er forbundet med Sønderjylland af [[Kong Christian den X's Bro|Kong Christian X's Bro]] og den nordligere [[Alssundbroen|Alssundbro]]. Den er Sønderjyllands største by og er vokset op omkring [[Sønderborg Slot]], der blev anlagt lidt før år 1200. [[Arkæologi]]ske udgravninger forskellige steder i byen viser [[middelalderen]]s Sønderborg på [[Humletorvet]]. Søfart var et vigtigt erhverv fra 1500-tallet, da skibe fra Sønderborg sejlede i hele [[Østersøen|Østersø]]-området med varer fra Als. Det [[Kampene ved Dybbøl|preussiske bombardement]] i 1864 gik meget hårdt ud over Sønderborg, hvor mere end 80 procent af byens huse nedbrændte eller blev beskadiget. Genopbygningen skete langsomt, og først efter 1900 voksede befolkningstallet mærkbart bl.a. på grund af tysk tilflytning. Sønderjylland hørte i perioden 1864-1920 til [[Tyskland]], og byen mistede mange borgere, som udvandrede til Danmark, der lå nord for Kongeå grænsen. Til gengæld fik Sønderborg flere tyske militære institutioner, og byens [[industri]] og [[handel]] udvikledes yderligere. Efter [[Genforeningen i 1920]] udvandrede en del tyskere, og befolkningstallet faldt igen fra 11.500 før [[1. verdenskrig]] til 8.500 i 1921. Havnen og vejnettet blev udbygget, og Christian X’s Bro afløste den [[Frederik VII's Bro (Sønderborg)|gamle pontonbro]]. Byen voksede især efter [[2. verdenskrig]], og fra 1960 havde den befolkningsmæssigt overhalet [[Haderslev]] og var blevet Sønderjyllands største by. Halvdelen af byens indbyggere var beskæftiget inden for [[håndværk]] og industri i 1960, og navnlig [[metal]]- og maskinindustrien var væsentlige erhvervsgrene. I 1970 mistede Sønderborg ved [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen]] sin status som amtssædeby, og indbyggertallet faldt indtil midten af 1980'erne, hvorefter udviklingen vendte. Sønderborgområdet rummer i dag et dynamisk erhvervsmiljø inden for højteknologi, maskin-, [[Levnedsmiddelindustri|levnedsmiddel]] og [[tekstil]]industri og har mange uddannelsessteder og kollegier. [[Syddansk Universitet]] i Sønderborg udbyder bl.a. [[erhvervsøkonomi]], erhvervssprog og [[ingeniør]]uddannelser, og desuden findes der bl.a. [[Idrætshøjskolen i Sønderborg|Sønderborg Idrætshøjskole]] og kunstskole. Byen er endvidere hjemsted for [[Sønderjyllands Symfoniorkester]]. [[Sønderborg Sygehus]] er byens største arbejdsplads med 1.500 ansatte. Sønderborg er hovedby i [[Sønderborg Kommune]], som er en del af [[Region Syddanmark]]. Den 1. januar 2007 blev Sønderborg en del af den større ''Sønderborg Kommune''. Kommunen har i dag 74.561 indbyggere (2019). Andre byer i Sønderborg Kommune er: [[Nordborg]], [[Augustenborg]], [[Guderup]], [[Fynshav]], [[Høruphav]], [[Vester Sottrup]], [[Broager]], [[Havnbjerg]] og [[Gråsten]]. == Om byen == Sønderborg by er anlagt på øen [[Als]] i sidste halvdel af [[1100-tallet]] nogenlunde samtidig med [[Sønderborg Slot]], begunstiget af gode havneforhold og tjenesteydelser til borgen. Byen består af gamle og nye bygninger. Sønderborg blev svært beskadiget af preussisk artilleribombardement under belejringen af [[Kampene ved Dybbøl|Dybbøl-skanserne]] i [[1864]]. Store dele af midtbyen og havneområdet nedbrændte. Den største del af byen ligger på Als, mens en mindre del ligger på [[Sundeved]]-siden af Alssund. Fra midten af [[1800-tallet]] og til 1930 var de to bydele forbundet med pontonbroen [[Frederik VII's Bro (Sønderborg)|Frederik VII's Bro]]. Skulle man over, betaltes der bropenge undtagen om søndagen, hvor der var kirkegang. Folkevandringen hver søndag gjorde, at Sundeved-siden i folkemunde fik navnet "[[Den kristne side]]". Sønderborg er kendt især for slottet, de populære [[spritrute]]r over [[Flensborg Fjord]] indtil 1999 og den årligt tilbagevendende [[ringridning]], som i højsommeren er en byfest uden lige i flere dage. === Begivenheder === I 1888 blev Sønderborgs Kredsringriderforening oprettet og lige siden har man hvert år holdt [[Ringridning|ringriderfesten]] i Sønderborg. I nutiden er den årlige ringridning blevet til en [[folkefest]] over fire dage i juli (2. weekend) med deltagelse af ca. 500 ryttere og 40.000 gæster. Sønderborg Ringridning er også kendt for sin årlige herrefrokost med omkring 1.600 deltagere, hvilket gør det til verdens største herrefrokost.<ref>[http://www.sonderborg.dk/kultur/events/ringridning/soenderborg-ringridning/ SØNDERBORG RINGRIDNING] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140413144836/http://www.sonderborg.dk/kultur/events/ringridning/soenderborg-ringridning/ |date=13. april 2014 }}, sonderborg.dk</ref> Riddertraditionen med ringridning fra middelalderen har holdt sig i det sønderjyske. I al sin enkelhed går ringridning ud på i fuld galop med en [[lanse]] at fange en ring, der er ophængt i en [[galge]]. Samspillet mellem hest og rytter kan stadig fascinere, ligesom dengang de rustningsklædte riddere red til rings foran Sønderborg Slot. Byfesten i Sønderborg begyndte i det små med Atletklubben Alsia – nu Brydeklubben Alsia – som ene-arrangør i 1969. De fire dages byfest på Ringriderpladsen begynder altid på [[Kristi himmelfartsdag]] og varer til søndag aften. Byfesten i Sønderborg er mest kendt for ”Verdens største damefrokost”, hvor grænsen er sat ved knap 1.000 deltagende kvinder. Damefrokosten har tidligere været i [[Guinness Rekordbog]].<ref>[http://byfesten-i-sonderborg.dk/index.php/byfestens-historie Byfestens historie]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, byfesten-i-sonderborg.dk, hentet 19-05-2014</ref><ref>{{Cite news | author = Tage Christensen | title = VENTER Damefrokosten er verdens største | publisher = [[JydskeVestkysten]] | date = 1. maj 2007 | url = http://www.jv.dk/artikel/285831:Soenderborg--VENTER-Damefrokosten-er-verdens-stoerste | access-date = 19. maj 2014 | archive-date = 19. maj 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20140519204320/http://www.jv.dk/artikel/285831:Soenderborg--VENTER-Damefrokosten-er-verdens-stoerste | url-status = dead }}</ref> Siden 2002 er der blevet afholdt den årlige Sønderborg Beach Party, hvor livebands og DJ's optræder. På [[Rådhustorvet (Sønderborg)|Rådhustorvet]] og i [[Store Rådhusgade]] finder man byens mange [[café]]er, [[restaurant]]er samt [[diskotek]]er og andre [[Værtshus|beværtninger]]. <gallery> Fil:Sønderborg.jpg|[[Sønderborg Slot]] og [[Kongeskibet Dannebrog]] Fil:Christian den X's Bro.Sonderburg.jpg|[[Kong Christian den X's Bro]] Fil:Sønderborg Kaserne.1.jpg|Sønderborg Havn Fil:Harbour of Sønderborg.jpg|Sønderborg Havn Fil:Sønderborg - Christian den X's Bro.jpg|Kong Christian den X's Bro og Sankt Marie Kirke i baggrunden Fil:Havbogade.jpg|Havbogade Fil:Havbogade. Sønderborg.1.JPG|Havbogade den 02-01 2019 </gallery> == Historie == Sønderborg by er anlagt på [[Als]] i sidste halvdel af 1100-tallet nogenlunde samtidig med opførelsen af [[Sønderborg Slot]]. Byens naturlige [[opland]] var Als og det meste af halvøen [[Sundeved]] på den anden side af sundet. Beliggenheden var velegnet til [[skibsfart]] og [[fiskeri]].<ref>[http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=63 Danmarks købstæder: Sønderborg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140201163347/http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=63 |date= 1. februar 2014 }}, dendigitalebyport.dk, hentet 25-03-2014</ref> Det første tilløb til bydannelse skete ved [[Augustenborg Fjord]], på et sted, der lå centralt for de rige bondebygder på Als. Her opstod i 1100-tallet en sæsonmarkedsplads, omgivet af [[Voldanlæg|volde]] og grave – der i dag kaldes Brovold i landsbyen Bro ved [[Augustenborg]]. Indførelsen af de store [[kogge]]r og den stigende handel mellem Danmark og [[Hanseforbundet|Hansestæderne]] i [[Nordtyskland]] stillede imidlertid krav om en dyb, beskyttet ankerplads så nær ved [[Østersøen]] som mulig. Den fandt man, hvor [[Alssund]] udløber i Sønderborg Bugt og [[Flensborg Fjord]]. Samtidig havde stedet den fordel, at det med færgen kunne betjene Sundeved. Det første sikre vidnesbyrd om byen er fra 1256, da [[Valdemar 3. af Slesvig|hertug Valdemar Abelsøn]] fra borgen skrev et brev til munkene i [[Løgumkloster]]. I nærheden af borgen opstod efterhånden byen Sønderborg. De første indbyggere var bygningshåndværkere, købmænd og folk fra oplandet. Rosengade og Slotsgade var de første gader i Sønderborg. Den første beskedne by voksede hurtigt, og en gang i 13-1400-tallet anlagdes formentlig det store byområde, hvor Store Rådhusgade og Lille Rådhusgade mødes i det lange trekantede [[Rådhustorvet (Sønderborg)|Rådhustorv]] og fortsætter i [[Perlegade (Sønderborg)|Perlegade]]. Ved den lejlighed byggedes et [[Sønderborg Rådhus|muret rådhus]] i torvets bund – hvor rådhuset stadig ligger (det middelalderlige rådhus blev ødelagt ved det preussiske bombardement 1864; det nuværende er fra 1933). Samtidig voksede skipper- og fiskerbydelen langs stranden nordpå, det nuværende Sønderborg og Havbogade, og op mod [[spedalskhed]]shospitalet på bakken (hvis kirke er [[Sankt Marie Kirke (Sønderborg)|Skt. Marie Kirke]]) voksede bydelen Skt. Jørgensby frem (Jørgensbjerg, Lilliegade og Kirkegade). === Købstaden 1536-1850 === [[Fil:Sønderborg Slot.jpg|thumb|Christian II var statsfange på Sønderborg Slot 1532-1549. Slottet er i dag byens karakterstærke [[vartegn]] og en populær turistattraktion.]] Omkring 1510 anlagde [[Hans af Danmark|Kong Hans]] et [[orlogsværft]] nær ved slottet. Nogenlunde samtidig gennemføres de omfattende opfyldninger ud for Brogade og i den sydlige ende af Søndergade. I 1532-1549 sad den tidligere konge, [[Christian 2.]], i fangenskab på Sønderborg Slot, men han havde i store perioder frihed til at bevæge sig rundt i byen. Kongens og vagtmandskabets underhold har uden tvivl haft en positiv indvirkning på byens [[handel]]sliv. Navnlig i slutningen af 1500-tallet havde byen en storhedstid, hvor handel og [[søfart]] blomstrede, hvilket primært skyldes stigende priser på landbrugsprodukter. I 1590 fik Sønderborg fornyet sine [[købstad]]srettigheder, da [[Hans den Yngre]] gav byen en markedsordning. Skattelisten fra 1607 oplyser, at ud af 340 skatteydere var der 100 håndværkere. Håndværkerstanden udgjorde således en væsentlig del af byens indbyggere.<ref>[http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Sonderborg-SLot/03a2a-1256-1700.html SØNDERBORG BYS HISTORIE] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140326031026/http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Sonderborg-SLot/03a2a-1256-1700.html |date=26. marts 2014 }}, Museum Sønderjylland.dk</ref> I det 15. århundrede opstod der en ny bydel frem ved vandet langs Søndergade og Havbogade. I 1700-tallet var kvarteret et rigt søfartsmiljø; i 1770 ejedes 110 huse af skippere og 44 af matroser. Men i [[1600-tallet]] endte de gode tider, og byen kæmpede med den voksende handel ved flere ulovlige havne på Als. Flækken [[Nordborg]] fik flere handelsprivilegier og blev specielt i begyndelsen af [[1700-tallet]] en betydelig konkurrent i kampen om handelen med Als-bønderne. Det var i det hele taget en svær periode for Sønderborg, men de gode havneforhold var en vigtig forudsætning for, at byen i sidste halvdel af 1700-tallet trods alt kunne oparbejde en ganske god [[eksport]] af [[korn]] og [[kvæg]] til ind- og udland. Desuden opstod et omfattende [[Værft|skibsbyggeri]], og flere industrielle fabrikker fandtes allerede ved overgangen til 1800-tallet. Under [[treårskrigen]] 1848-1850 var det danske militær stærkt repræsenteret på Als, hvilket byens næringsliv tjente godt på. === 1864-1920 === [[Fil:8 brigades angreb ved Dybbøl 1864.jpg|thumb|[[Vilhelm Rosenstand]]s glorificerende maleri "Episode af ottende brigardes modangreb ved Dybbøl 18. april 1864" malet i 1894, 30 år efter kampen.]] [[Fil:Dybbøl Mølle.1.jpg|Dybbøl Mølle|thumb|[[Dybbøl Mølle]] var centrum for voldsomme kampe i både 1848-49 og 1864. Under begge de slesvigske krige blev møllen ødelagt men på ny opbygget. Møllen er i dag et væsentligt dansk nationalt symbol- og en velbesøgt turistattraktion.]] Krigen mellem Danmark, [[Preussen]] og [[Østrig]] i 1864 fik alvorlige følger for Sønderborg. Den 10 uger lange belejring og beskydning af skanserne på [[Dybbøl Banke]], betød at der ofte faldt [[Artillerigranat|granater]] i byen. Særlig galt gik det natten mellem den 2. og 3. april, hvor byen blev kraftig bombarderet. Det voldsomme bombardement resulterede i mange ødelagte huse. Det gik især hårdt ud over rådhuset og hertugernes palæ fra 1580'erne, Ernst Günthers Palæ i Perlegade. Da byen efter krigen kom under tysk styre, betød det store omvæltninger for borgerne. Bystyret i Sønderborg var fra 16. november 1869 tysk, og den 1. januar 1870 indførtes den [[Slesvig-Holsten|slesvig-holstenske]] købstadsordning. Den satte nye grænser for, hvem der kunne deltage i [[Kommunalvalg i Danmark|kommunalvalget]]. I 1875 var der i Sønderborg kun 374 valgberettigede borgere, en markant nedgang i en by med omkring 4.000 indbyggere. I 1865-66 anlagde det preussiske styre en ny og forbedret fæstningsring omkring byen, både på Sundeved-siden (de nuværende [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanser]] på Dybbøl Banke) og på Als-siden. Samtidig anlagdes den senere [[Kongevej (Sønderborg)|Kongevej]] som en militærvej rundt om byen. Af fæstningen på Als-siden er kun bevaret materielhusene på Kongevej og [[Helgolandsgade]] samt en rest i en privat have ved Alsgade. Da faren for et modangreb var drevet over med den tyske sejr over [[Frankrig]] 1870-71, blev anlægget nedlagt i 1884. En kreds af byens borgere afholder i juli 1888 byens første [[Ringridning|ringriderfest]], hvor der deltog over 100 festklædte ryttere, festpladsen var en 4 tønder land stor mark nord for byen, som blev stillet til rådighed af [[Sønderborg Eksportbryggeri]]. I 1905 besluttede det tyske rige, at Sønderborg sammen med [[Flensborg]] skulle være nye hovedkvarterer for den hastigt fremvoksende [[Kaiserliche Marine|tyske højsøflåde]]. På skrænten nord for byen rejstes den nye [[Sønderborg Kaserne|marinestation]] tegnet af arkitekt Eugen Fink i tysk ordensborg-stil i årene fra 1906. Samtidigt byggedes der officersvillaer både i Engelshøjgade og som en haveby langs Jomfrustien. Marinestationen fik stor betydning for byens indbyggertal, der efter 1907, da anlægget stod færdigt, voksede voldsomt. Det var især de offentlige myndigheder, der førte an i de mange nybyggerier. Ud over marinestationen blev der bygget [[Sønderborg Sygehus|amtssygehus]], skole og gymnasium, filial af [[Kurantbanken|Rigsbanken]], domhus og posthus. Trafikken til byen var indtil da i høj grad sket med [[dampskib]]e på Alssund og Flensborg Fjord, men i 1898 anlagdes de smalsporede [[Amtsbanerne på Als|amtsbaner på Als]] (Rutebilstationen er den gamle amtsbanegård), og i 1902 fik byen normalsporet forbindelse med [[Tinglev]]. For at skaffe plads til [[vækst]]en vedtog byen i 1906 en byplan, udarbejdet af arkitekt Magnus Schlichting i Flensborg. Efter den anlagdes gaderne øst for Kongevej og hele "Nystaden". Samtidig fik en lang række gader tyske navne som Kaiser-Wilhelm-Allee (Kongevej), Bismarckstrasse ([[Østergade (Sønderborg)|Østergade]]) og gaderne i "Nystaden" fik navne efter tyske digtere (kun [[Johann Wolfgang von Goethe|Goethe]] overlevede efter 1920). Kongevej blev byens fine [[villa]]vej, mens storbyagtige etageejendomme i [[jugendstil]] rejste sig ved Prinz-Adalbert-Strasse (Helgolandsgade), Løngang og i Dybbølgade på Sundeved-siden. Højdepunktet for den tyske tid var fejringen i 1914 af 50-året for sejren ved Dybbøl. Men i de samme dage udbrød [[1. verdenskrig]], og i løbet af få år var der sult, nød og ulykke i byen. I november 1918 udbrød der [[Den tyske revolution|revolution i hele Tyskland]], og også i Sønderborg blev der oprettet et "Arbejder- og Soldaterråd" under ledelse af skrædderen, den karismatiske [[Bruno Topff]]. Rådet skulle sikre forsyninger og ro og orden under afviklingen af det kejserlige styre og overgav hurtigt myndigheden til den nye socialdemokratiske regering. === Genforeningen i 1920 === {{uddybende|Genforeningen i 1920}} [[Fil:Soenderborg 1925.jpg|thumb|Kort over Sønderborg fra 1925.]] Efter afstemningen den 10. februar 1920, hvor 74,2 % i den nordlige del af [[Slesvig by|Slesvig]] stemte for for Danmark, stod det klart at Sønderborg igen ville blive dansk. Som i flere af de øvrige sønderjyske købstæder var der ikke dansk flertal i Sønderborg. Her stemte kun 44 % for Danmark og 56 % for Tyskland, men da området stemte som en enhed var resultatet givet. Under store festligheder fejredes [[Genforeningen i 1920|Genforeningen]] overalt i Sønderjylland i dagene 10. til 13. juli 1920. Den 11. juli afholdtes den største af festerne i resterne af skanseanlægget på Dybbøl Banke. Den kongelige familie, med kong [[Christian 10.]] i spidsen, overværede taler, sange og optræden. Ved indkørslen til Sønderborg slotsplads står en sten, der blev afsløret på [[Valdemarsdag]] 1920 til minde om genforeningen.<ref>[http://ambirk.eu/genforeningsstene/soenderborg.htm Danmarks genforeningssten: Sønderborg]</ref> Efter Genforeningen forestod et stort genopbygningsarbejde ikke kun i Sønderborg, men overalt i Sønderjylland. Først og fremmest skulle al offentlig [[forvaltning]] igen gøres dansk, og der skulle vælges nye by-, kommune- og [[sogneråd]]. Økonomisk var landsdelen også meget forsømt, så der blev straks fra statens side iværksat store offentlige arbejder, f.eks. anlægget af Nordhavnen og anlægget af en jernbaneforbindelse mellem fastlandet og Als.<ref name=ing1933>Lützhøft, H. og andre. "[http://www.e-pages.dk/ingarkiv/4590/?page=16 Ingeniørarbejder i Sønderjylland siden genforeningen]" side 85-96 ''[[Ingeniøren]]'', 11 Marts 1933. Tilgået: 28 December 2014.</ref> Det blev derfor besluttet at bygge en ny bro, [[Kong Christian den X's Bro|Kong Christian X's Bro]], som blev en kombineret [[jernbane]]- og vejbro. Udgifterne til anlæggelsen deltes mellem staten, Sønderborg Amt og [[Sønderborg Kommune]]. I alt kostede det 2,85 millioner kroner (ca. 103,4 mio. i 2013-DKK<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks.aspx?#prisberegner Prisberegner]. [[Danmarks Statistik]]. Hentet 25/6-2014</ref>) at bygge broen. Den blev, under stor festivitas, indviet den 7. oktober 1930. I 1927 udskrev byen en arkitektkonkurrence om en ny byplan. Den blev vundet af arkitekt [[Kaj Gottlob]] – og efter hans idé blev en række lange ring- og radialgader anlagt: [[Ringgade (Sønderborg)|Ringgade]], en del af Grundtvigs Alle, Ringridervej, Søndre Landevej og Arnkilgade. Samtidig voksede Sønderborg nu næsten eksplosivt, især pga. anlægget af det store [[kamgarn]]sspinderi, væksten på [[Solofabrikken]], det nye amtssygehus samt en række mindre virksomheder. I årene 1920-27 var Sønderborg sæde for [[Søndre Landsret]]. === Fra 1930 til 1980 === [[Fil:Sdblufthavn2.JPG|thumb|[[Sønderborg Lufthavn]] på [[Kær Halvø]] har haft ruteflyvning siden 1969. I 2010 benyttede 79.490 passagerer lufthavnen.]] [[Fil:Sonderburg.Als Sund. 1.jpg|thumb|[[Alssundbroen]]]] I løbet af 1930'erne blev der igangsat meget byggeri i byen. I 1933 kunne man således indvie et helt nyt [[rådhus]], tegnet af arkitekt [[Holger Mundt]], og i 1938 stiftedes Sønderborg Andelsboligforening, der havde sit første byggeri på Sundquistgade færdigt i 1939. I 1942 stiftedes endnu en [[boligforening]], og i løbet af 1940'erne og -50'erne skød nye boligkvarterer med [[rækkehus]]e, blokke og kædehuse frem rundt om byen. Besættelsesårene mærkedes i Sønderborg som i det øvrige land. En markant begivenhed fandt dog sted 17.-18. april 1944. Et tysk marinefartøj åbnede 17. april ild mod [[Kong Christian den X's Bro]], hvorved en fodgænger dræbtes. Det førte dagen efter til strejker og sammenstød mellem borgerne og det tyske militær, dog uden at nogen kom til skade.<ref>(Kilde: Sønderborg bys historie bind II, 1966)</ref> På grund af [[Desertering|faneflugt]] blev 11 tyske marinesoldater den 5. maj 1945 om aftenen henrettet på den tyske minestryger [[Mytteriet på M 612|M 612]] i [[Alssund]] 2 km nord for Sønderborg.<ref>[http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE7679126/Den-tragiske-fredsaften-på-”M-612”/], jyllandsposten.dk. hentet 05-05-2015</ref> 1947 besluttede byrådet at anvende dele af bebyggelsen i Havbogade til pakhuse og havnepladser. Nationalmuseet og Foreningen for Gamle Bygningers Bevaring forsøgte at ændre beslutningen. Resterne af kvarteret kan i dag ses dels på stedet, dels i Den Gamle By i Aarhus. I 1950 købte [[Ingolf L. Nielsen|Ingolf Nielsen]] Sønderjyllands Flyveselskab og begynder at flyve [[Luftfoto|fotoflyvning]] mm. fra Ellegårdens marker ved Sønderborg. Syv år senere begyndte han taxaflyvning på ruten Sønderborg-København. [[Scandinavian Airlines|SAS]] havde ellers [[monopol]] på al dansk [[Indenrigsrute|indenrigsflyvning]], så der kunne ikke blive tale om [[rutefly]]vning. Han fløj dog med rimelig faste afgangstider. Selve [[Sønderborg Lufthavn|lufthavnen]] på [[Kær Halvø]] åbnede i 1969. Fra 1960'erne skete der en konstant [[erhverv]]smæssig og befolkningsmæssig udvikling der gjorde, at Sønderborg udviklede sig til den vigtigste by i Alssundområdet. [[Kommunalreformen (1970)|Kommunesammenlægningen i 1970]] gjorde de tre kommuner i området til en ny storkommune. Det var inden for rammerne af den nye kommune, at byen stadig voksede mod nord og øst. Men også på Sundevedsiden og i [[Dybbøl (Sønderborg Kommune)|Dybbøl]] skød mange nye boligkvarterer op. Styrket blev området som helhed, da man i 1981 kunne indvie den nye [[Bro|højbro]] over Alssund, [[Alssundbroen]]. Derved blev megen tung trafik ledt uden om byen. Fra 1980'erne til 2000 skete der en udvikling af især [[IT]]- og [[elektronik]]industrien, samtidig med at der til stadighed skete en udvikling inden for uddannelsessektoren, der betød at der i 1998 kunne åbnes en afdeling af [[Syddansk Universitet]] i byen. Siden [[2. verdenskrig]] er industrikoncernen [[Danfoss]] også vokset frem til en international storvirksomhed, og sammen med andre nye industrier på Als betyder det, at mange begyndte at bo i Sønderborg og arbejde på Nordals. [[Alssundbroen]] blev indviet i 1981. Den er 660 m lang og har en nyttebredde på 16 m. Broen fører over [[Alssund]] ca. 2 km nord for Sønderborg og er udformet som en højbro med en gennemsejlingshøjde på 33 m i hovedfaget. Den 1. januar 2007 blev de 7 kommuner: [[Gråsten]], [[Broager]], [[Sundeved]], Sønderborg, [[Sydals]], [[Augustenborg]] og [[Nordborg]] samlet til en ny storkommune, Sønderborg. Samtidig markeredes en ny tid med opførelsen af det kombinerede universitet, forskercenter og koncertsal "[[Alsion]]" 2007. Samtidig begyndte arbejdet på at udvikle Nordhavnen som et nyt bycenter-område efter en masterplan af den amerikanske arkitekt [[Frank Gehry]].<ref>[http://www.byenshavn.dk/Gehrys-masterplan-363.aspx Frank Gehrys masterplan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140326042000/http://www.byenshavn.dk/Gehrys-masterplan-363.aspx |date=26. marts 2014 }}, byenshavn.dk, hentet 26-03-2014</ref> I 2012 kæmpede Sønderborg mod Aarhus om at opnå titlen som [[Europæisk kulturhovedstad]] i 2017, men den 24. august 2012 vandt Aarhus titlen. [[Sønderborgmotorvejen]] blev indviet den 31. marts 2012, og året efter blev shoppingcentret [[Borgen Shopping]] indviet. Den 4. april 2014 blev flaget hejst for sidste gang på [[Sønderborg Kaserne]]. Det markerede afslutningen på Sønderborgs status som [[garnison]]sby. Kasernen i Sønderborg havde huset soldater siden den stod færdig i 1912. I 1966 fik skolen navnet Infanteriets Befalingsmandsskole, hvor al [[sergent]]uddannelse ved kamp-tropperne samledes i Sønderborg. I forbindelse med Forsvarsforliget 2013-2017 blev det besluttet, at [[Hærens Sergentskole]] skulle flytte fra Sønderborg til [[Varde Kaserne]]. Fra september 2014 til slutningen af september 2017 blev kasernen brugt som [[asylcenter]] for syriske flygtninge. I de første to år boede knap 700 syriske asylansøgere på Sønderborg Kaserne. De sidste omkring 350 asylansøgere blev fordelt på andre centre. I maj 2019 åbnede [[Alsik Hotel]], som med sine 19 etager er blandt de største hoteller i Danmark. == Demografi og indbyggertal == {| |- valign="top" | * [[1769]]: 2.692 * [[1803]]: 2.761 * [[1845]]: 3.299 * [[1860]]: 3.894 * [[1867]]: 5.558 * [[1871]]: 5.474 * [[1880]]: 5.829 | * [[1885]]: 5.266 * [[1890]]: 5.120 * [[1900]]: 5.522 * [[1901]]: 5.642 * [[1905]]: 7.045 * [[1906]]: 7.119 * [[1907]]: 8.718 | * [[1908]]: 10.228 * [[1909]]: 10.523 * [[1910]]: 10.939 * [[1911]]: 11.087 * [[1912]]: 11.521 * [[1921]]: 8.533 * [[1925]]: 10.454 | * [[1981]]: 25.885 * [[1986]]: 25.069 * [[1992]]: 25.551 * [[1996]]: 25.914 * [[2000]]: 26.757 * [[2004]]: 26.959 * [[2008]]: 27.286 |} <small>NOTE: Befolkningstallet har især mellem 1900 og 1920 været under påvirkning af det store antal militær personel i byen.</small> == Trafik og infrastruktur == Der er forbindelse til Sønderborg og Als fra den [[Sønderjyske Motorvej]] E45 fra [[Aabenraa]]-området ad [[Primærrute 41|Hovedvej 41]] samt fra [[Kruså]] via [[Primærrute 8|Hovedvej 8]] der går til Sønderborg og videre til [[Fynshav]]. To broer fører trafikken fra Jylland over til Als, [[Kong Christian den X's Bro]] (fra 1930) midt i byen og den nyere højbro, [[Alssundbroen]] (fra 1981). [[Sønderborgmotorvejen]], der forbinder Sønderborg ved [[Dybbøl (Sønderborg Kommune)|Dybbøl]] med den østjyske motorvej [[Europavej E45|E45]] ved [[Kliplev]], blev indviet den 31. marts 2012. Motorvejen er som den første i Danmark bygget som [[Offentligt-privat partnerskab|OPP-projekt]] – offentligt-privat partnerskab – mellem [[Vejdirektoratet]] og Kliplev Motorway Group, KMG. Fra Sønderborg Busstation er der ca. hver time busafgange til [[Flensborg]] og Aabenraa. I Sønderborg er der fem [[bybus]]ser. De mere end 20 lokale busser dækker hele området fra Flensborg til [[Nordborg]]. De to [[Xbus|X-busser]] dækker det meste af Sønderjylland. Linje 900X kører [[Vejle]] - [[Kolding]] - [[Haderslev]] - [[Aabenraa]] - Sønderborg og retur. Linje 915X kører fra vest med afgang fra [[Esbjerg]] over [[Ribe]], [[Toftlund]], Aabenraa og Sønderborg. Fra [[Sønderborg Lufthavn]], 7 km. fra centrum, er der flere daglige afgange til [[København]] med selskabet [[Alsie Express]]. Sønderborg er desuden endestation for jernbanenettet – med [[InterCity|intercityforbindelse]] til bl.a. [[Odense]] og København hver anden time. Der er færgeforbindelse fra Fynshav til [[Bøjden]] på Fyn og [[Søby (Ærø)|Søby]] på [[Ærø]]. [[Fil:Alsie Express mørke flybemaling (cropped).jpg|thumb|Fly i Sønderborg Lufthavn]] == Erhverv == [[Fil:Danfoss_Hauptgeb%C3%A4ude_in_Nordborg.jpg|thumb|Industrikoncernen Danfoss har hovedsæde i Nordborg]] [[Fil:Linaks-hovedkontor.JPG|thumb|Linak har hovedsæde på Als]] Industrien og erhvervslivet i Sønderborg-området er præget af [[Teknologi|højteknologiske]] virksomheder inden for [[Informationsteknologi|it]], [[Telefon|tele]], [[elektronik]]industrien og [[Maskine|maskinindustrien]]. Større virksomheder er bl.a. Agramkow Fluid Systems A/S (udvikler, producerer og markedsfører vædskefylde-, test- og dataopsamlingsløsninger til appliance- og [[automobil]]producenter) og [[JF-Fabriken|JF-Stoll A/S]]. I 1960 var halvdelen af byens indbyggere beskæftiget inden for [[håndværk]] og [[industri]], og navnlig metal- og maskinindustrien var væsentlige erhvervsgrene. I 1951 grundlagde ingeniør [[Jens Freudendahl]] [[JF-Fabriken]], som fremstiller [[Landbrugsredskaber|landbrugsmaskiner]], og allerede i 1960 havde fabrikken 1.000 ansatte, hvilket gjorde den til byens største arbejdsgiver. Efter tysk opkøb af Stoll og senere opkøb af den danske andelsgigant DLG blev produktionen i Sønderborg nedlagt og flyttet til Polen.<ref>[https://www.sonderborgnyt.dk/kongskilde-lukker-i-soenderborg-produktionen-flyttes-til-polen/ Kongskilde lukker i Sønderborg – produktionen flyttes til Polen | SønderborgNYT<!-- Botgenereret titel -->]</ref> En del virksomheder er etableret af ingeniører uddannet i Sønderborg, og nogle ved knopskydning fra [[Danfoss]]. I 2002 var 60 procent af byens indbyggere ansat i [[Virksomhedsadministration|administrations]]- og [[service]]fagene.<ref>[http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=63 Danmarks købstæder. Sønderborg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140201163347/http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=63 |date= 1. februar 2014 }}, dendigitalebyport.byhistorie.dk</ref> I [[Nordborg]] har industrikoncernen [[Danfoss]] hovedsæde, som beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere – på verdensplan har koncernen over 23.000 ansatte.<ref>[http://xn--snderborgnyt-vjb.dk/?p=30697 Danfoss: Medarbejderne skruer ned for lønkravet], sønderborgnyt.dk, 22. maj 2014</ref> [[Siemens AG|Siemens Flow Instruments A/S]] holder også til i Nordborg og har ca. 200 ansatte. I [[Guderup]] har [[Linak]] hovedsæde, som producerer elektriske lineære [[aktuator]]er – Linak har 900 medarbejdere på [[Als]]. I [[Vollerup (Sønderborg)|Vollerup]] ligger Müller Gas Equipment A/S, som er en ordre- og serieproducerende virksomhed, hvis hovedproduktion er [[gas]]armaturer til flaskegas, [[naturgas]] og medicinske- og tekniske luftarter. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket ca. 150 medarbejdere.<ref>[http://www.jobklik.dk/profil/m%C3%BCller-gas-equipment Virksomhed/Müller Gas Equipment A/S] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141030224513/http://www.jobklik.dk/profil/m%C3%BCller-gas-equipment |date=30. oktober 2014 }}, www.jobklik.dk, hentet 30. oktober 2014</ref> Slagterikoncernen [[Danish Crown]]s svineslagteri er beliggende i [[Blans (Sønderborg Kommune)|Blans]], ca. 14 km. fra byens centrum og beskæftiger 940 ansatte og slagter ca. 62.000 svin pr. uge.<ref>http://www.danishcrown.dk/Om-os/Afdelinger/DC-Pork/Blans.aspx {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141030225252/http://www.danishcrown.dk/Om-os/Afdelinger/DC-Pork/Blans.aspx |date=30. oktober 2014 }} Danish Crown], www.danishcrown.dk, hentet 30. oktober 2014</ref> Telekoncernen [[TDC]] har et callcenter på Ellegårdvej i Sønderborg, som beskæftiger 370 medarbejdere.<ref>[http://www.cce.dk/index.php?id=9 TDC Contact Center Europe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141031002821/http://www.cce.dk/index.php?id=9 |date=31. oktober 2014 }}, www.cce.dk, hentet 30. oktober 2014</ref> I august 2014 indgik TDC en aftale med den amerikanske serviceudbyder Sitel om at outsource cirka 700 fuldstidsstillinger, svarende til omkring 800 ansatte, fra sin kundeservice.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/08/06/120144.htm TDC outsourcer 800 ansatte i Danmark], [[DR]], 6. august 2014</ref> Aftalen betyder at 650 medarbejdere i TDC's kundeservice fra udgangen af 2015 kommer til at sidde i Sønderborg.<ref>{{Cite news | author = Anne Kleemeyer Kiil | title = Hundredevis af teleansatte på vej til Sønderborg | publisher = [[JydskeVestkysten]] | date = 6. august 2014 | url = http://www.jv.dk/artikel/1802715:Business--Hundredevis-af-teleansatte-paa-vej-til-SOenderborg | access-date = 30. oktober 2014 | archive-date = 30. oktober 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20141030223041/http://www.jv.dk/artikel/1802715:Business--Hundredevis-af-teleansatte-paa-vej-til-SOenderborg | url-status = dead }}</ref><ref>{{Cite news | author = Thomas Jørgen Seerup | title = Kæmpe spareøvelse: TDC flytter 800 job - fyringer på vej | publisher = [[TV 2 Finans]] | date = 6. august 2014 | url = http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-73755547:k%C3%A6mpe-spare%C3%B8velse-tdc-flytter-800-job--fyringer-p%C3%A5-vej.html | access-date = 30. oktober 2014 | archive-date = 31. oktober 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20141031000451/http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-73755547:k%C3%A6mpe-spare%C3%B8velse-tdc-flytter-800-job--fyringer-p%C3%A5-vej.html | url-status = dead }}</ref> [[Sønderborg Kommune]] er områdets største arbejdsplads med ca. 5.500 ansatte, som geografisk er spredt over hele kommunen.<ref>{{Cite news | author = Herdis Thomsen | title = Kommunikationspolitik | publisher = [[Sønderborg Kommune]] | date = 2014-01-06 | url = http://sonderborgkommune.dk/soenderborg-kommune/kommunikationspolitik | access-date = 18. januar 2014 | archive-date = 1. februar 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20140201182551/http://sonderborgkommune.dk/soenderborg-kommune/kommunikationspolitik |url-status=dead }}</ref> [[Sønderborg Sygehus]] havde i 2012 1.589 ansatte. I 2013 var der ansat, hvad der svarer til ca. 1.400 fuldtidsbeskæftigede personer. == Uddannelse == [[Fil:S%C3%B8nderborg_Statsskole.JPG|thumb|Sønderborg Statsskole.]] === Universitetsbyen Sønderborg === * [[Syddansk Universitet (Alsion)|Syddansk Universitets]] (SDU) [[campus]] på [[Alsion]] tilbyder en bred vifte af [[ingeniør]]uddannelser og en række kombinationsuddannelser med sprog og [[økonomi]]. Der er også mulighed for at følge de erhvervsøkonomiske [[Handelshøjskolernes erhvervsøkonomiske diplomuddannelse|HD-uddannelser]] og fagpakker på master i it. === Erhvervsuddannelser, gymnasier og erhversakademi === * [[Erhvervsakademi Sydvest]] tilbyder de korte videregåedne uddannelser [[datamatiker]], [[produktionsteknolog]], [[designteknolog]], [[markedsføringsøkonom]] samt en [[bachelor]]<nowiki/>uddannelse i [[design]] og [[innovation]]. * [[Voksenundervisningscenter|VUC Syd]] har i 2011 ombygget den gamle Skt. Jørgens skole i Sønderborg til et helt nyt, visionært undervisningsmiljø. Kursisterne er voksne i alle aldre og fra alle dele af samfundet. * [[Sønderborg Statsskole]] er et [[gymnasium]], som tilbyder [[almen studentereksamen|STX]] og [[Hf-enkeltfag|HF]]. Skolen har cirka 1.000 elever. * [[Alssundgymnasiet Sønderborg]] er et [[gymnasium]], der bl.a. fokuserer på [[naturvidenskab]] gennem "sciencegymnasiet" og på internationalisering. Skolen har 437 elever. * [[Business College Syd]] (tidligere Sønderborg Handelsskole) tilbyder [[Handelsskolernes grundforløb|HG]], [[merkantil studentereksamen|HHX]], hovedforløb og efteruddannelser. * [[EUC Syd]] tilbyder ca. 75 lange og korte [[Erhvervsuddannelser i Danmark|erhvervsuddannelser]] og mere end tusinde forskellige [[AMU]]- og efteruddannelseskurser. Desuden [[teknisk studentereksamen]] (htx) og Internationalt Gymnasium, akademi- og internationale uddannelser. EUC Syd har også afdelinger i [[Aabenraa]], [[Haderslev]] og [[Tønder]]. * Sønderborg Produktionsshøjskole tilbyder et skoleforløb, som skal styrke deltagernes faglige, sociale og personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på [[arbejdsmarked]]et. === Privatskoler === * [[Privatskolen Als]] er ikke orienteret i nogen bestemt ideologisk retning, men vedkender sig kulturfællesskab med den [[Folkekirken|danske folkekirke]]. Skolen har 362 elever. * [[Deutsche Privatschule Sonderburg|Deutsche Schule Sonderburg]] er [[Tosproget|tosproglig]] og fører eleverne ind i den tyske og [[Dansk kultur|danske kultur]]. Skolen har cirka 180 elever. * [[Dybbøl Efterskole]] henvender sig til elever, der har modtaget specialundervisning, og som stadig er interesseret i boglig undervisning. Dybbøl Efterskole har plads til 85 elever. * [[Idrætshøjskolen i Sønderborg]] er en højskole, der tilbyder træner-/instruktøruddannelser inden for bestemte [[idræt]]sgrene. Skolen har en svømmehal med [[sauna]], boldspilhal, to idræts- og bevægelsessale, indendørs [[klatrevæg]] og fitness område. Skolen har et elevtal på omkring 130 elever. * Sønderborg International School er en international skole der køre efter et internationalt [[Cambridge]] undervisnings program. Skolen tilbyder også dansk på lige fod med danske skoler for at sikre sig at elever kan læse videre i Danmark eller abroad. Skolen har fokus på gode rammer og boglig læring. Skolen har 124 elever, der underviser elever til og med 9. klasse. === Folkeskoler === * [[Ahlmann-Skolen]] på [[Kongevej (Sønderborg)|Kongevej]] blev indviet i 1907. Den fungerede indtil 1925 som tysk skole. I 1937 fik den navnet Ahlmann-Skolen. Skolen har 274 elever. * [[Dybbøl-Skolen]] er med sine 806 elever byens største folkeskole. * [[Humlehøj-Skolen]] er opført i 1973 og har 326 elever fra 1. - 9. klasse. Skolen er bygget sammen med Humlehøj-hallerne samt byens eneste offentlige [[Svømmebassin|svømmehal]]. * [[Sønderskov-Skolen]] er opført i 1954-1955 og er placeret i den østlige del af byen. Skolen har 660 elever. * [[Ulkebøl Skole]] i byens udkant er den ældste af folkeskolerne og har 616 elever. === Tidligere uddannelses- og forskningsinstitutioner === Den Sønderjyske Sygeplejeskole fandtes tidligere i Sønderborg, men er blevet forflyttet til [[Aabenraa]]. [[University College Syddanmark|Sygepelejeskolen]] tilbød [[sygeplejerske]]uddannelsen. Der var også mulighed for at tage uddannelsen til sygeplejerske som netuddannelse eller tage uddannelsen TEK med fokus på [[velfærdsteknologi]]. * Indtil [[1998]] fandtes Ingeniørhøjskolen Syd i Sønderborg, som i dag udgør Syddansk Universitets (SDU) campus i Sønderborg. * I perioden 2004-15 fandtes Center for Grænseregionsforskning ved SDU Sønderborg.<ref>SDU: Center for Grænseregionsforskning: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/c_borderregionstudies</ref> == Kultur == [[Fil:Kirkegade 8. Sønderborg. 1.jpg|thumb|Kirkegade 8 fra 1643 huser et museum for [[ringridning]]]] [[Fil:Ringridning.sønderborg.jpg|thumb|Ringridning på Ringriderpladsen i Sønderborg.]] '''Alspigen''' er en skulptur i bronze og granit af [[Adam Fischer (billedhugger)|Adam Fischer]] opstillet på Rådhustorvet i 1951. Pigen "Als" symboliserer den frodige ø, den står på, og studenterne fejrer hver sommer deres studentereksamen med dans omkring fontænen. '''Ewers Pakhus''' på havnen, fungerer nu som en integreret del af Multikulturhuset, der huser Sønderborgs hovedbibliotek, Deutsche Bücherei (det tyske bibliotek) og Sønderjyllands Kunstskole. I stueetagen er der voksenbibliotek og kunstsal med plads til arrangementer og en café. '''Museet på [[Sønderborg Slot]]''' har interessante historiske samlinger med permanente udstillinger som: Sønderjylland under tysk styre, folkeafstemninger og Genforeningen, Sønderborg bys historie 1864-1940, hertugerne af Slesvig og Holsten, slottets historie, lokale dragter og husgeråd. Derudover er der skiftende udstillinger f.eks. kunstudstillinger. '''Det tyske mindretals museum''' på Rønhaveplads belyser [[Det tyske mindretal i Nordslesvig|mindretallets]] historie efter ca. 1850. Der er kunst- og kulturhistoriske samlinger til belysning af identitet, museum, hverdagsliv, krigsdeltagelse 1939-45, [[Retsopgøret efter besættelsen|retsopgøret]], samt den positive udvikling efter 1955. '''Kirkegade 8''' er bygget i 1643 og har været ejet og beboet af skræddere og af andre håndværkere og skippere. Gavlhuset, som er fredet i klasse B, blev renoveret i 1985. I dag er der [[Ringridning|ringridermuseum]] i bygningen. Museet er åbent 2 dage i ugen fra juni til og med august. Under ringriderfesten i Sønderborg er museet åben fredag, lørdag og søndag kl. 11-16. Gruppebesøg kan aftales hele året på tlf. +4574427575. 2 km vest for byen ligger mindeparken med [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanserne]] og mindestuen på [[Dybbøl Mølle]] med tegninger, fotos, uniformer og våben fra krigene i 1848 og 1864 og udstilling om møllens historie samt om krigergravene i hele [[Nordslesvig]]. I nærheden af møllen ligger [[Historiecenter Dybbøl Banke]], der skildrer den [[2. Slesvigske Krig]]s hændelser ved Dybbøl, Sønderborg og [[Sundeved]]. Udendørs kunst er en vigtig del af gadebilledet, og byens hovedstrøg, [[Perlegade (Sønderborg)|Perlegade]], markeres af [[Jørgen Haugen Sørensen]]s skulptur ''Sansernes port'' (1979). I Sønderborg-området kan man opleve [[Revy (teaterform)|revy]], [[folkemusik]], [[teater]], [[Orkester|orkestre]], [[kor]] m.m. på byens venues som [[Alsion]], [[Sønderborghus]], [[Sønderborg Teater]] og i [[Mølleparken (Sønderborg)|Mølleparken]].<ref>{{Cite news | author = Tanja Zeba | title = Sønderborg – en levende kulturby | publisher = [[Sønderborg Kommune]] | date = 2013-06-12 | url = http://sonderborgkommune.dk/borger/soenderborg-en-levende-kulturby | access-date = 18. januar 2014 | archive-date = 1. februar 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20140201182750/http://sonderborgkommune.dk/borger/soenderborg-en-levende-kulturby | url-status = dead }}</ref> Byen har et [[brassband]]<nowiki />orkester på 25 musikere. Det frivillige brandværn i Sønderborg overgik til at være bemandet med professionelle brandmænd i [[2015]], og blev derfor nedlagt, men korpsets orkester forsatte sit musikalske virke under navnet ''[[Sønderborg friv. Brandværnsorkester|Sønderborg&nbsp;friv.&nbsp;Brandværnsorkester]]''. I 2021 modtog restaurant [[Syttende]] en stjerne i ''[[Michelinguiden]]'' som den første i byen.<ref>[https://www.berlingske.dk/danmark/overblik-27-danske-restauranter-deler-38-michelinstjerner Overblik: 27 danske restauranter deler 38 michelinstjerner]. ''[[Berlingske]]''. Hentet 14/9-2021</ref> === Kirker === [[Sankt Marie Kirke (Sønderborg)|Sankt Marie Kirke]], ikke langt fra [[Kong Christian den X's Bro]], er så meget præget af mange ombygninger, at den i det store og hele er et produkt af [[renæssancen]]. Indtil 1957, da byen deltes i to [[sogn]]e, var den navngivet Sankt Jørgens Kirke, idet den forrige middelalderkirke på stedet var knyttet til en [[Sankt Jørgensgård]]. Dens nuværende udseende skyldes i alt væsentligt en ombygning i 1595-1600. Fra renæssancen stammer således gavlens profilerede bånd og lodrette murpiller samt de fladspændte [[Hvælving|hvælv]], fladbuede vinduer og portaler og tagrytteren på [[Kirkeskib (bygningsdel)|skibets]] tag. [[Spir (bygningsdel)|Spiret]] stammer dog fra en ombygning i 1960. Inventaret består bl.a. af en renæssance-altertavle fra 1618, en bronzestøbt døbefont fra år 1600, et lille, [[Gotik|sengotisk]] korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet, en prædikestol i højrenæssance, et arbejde fra 1599 af [[Hinrich Ringerinck]] fra [[Flensborg]], samt hertugstolen i det søndre sideskibs to østfag, indrettet omkring 1625.<ref>{{Cite book | author = Henning Dehn-Nielsen | title = Danmark set fra luften: byer og seværdigheder | publisher = SESAM | isbn = 87-11-22019-8 | year = 2003 }}</ref> [[Christianskirken (Sønderborg Kommune)|Christianskirken]] ved byens nyeste [[kirkegård]] ved [[Ringgade (Sønderborg)|Ringgade]] østligt i byen er fra 1957 og minder ikke uden grund om [[Grundtvigs Kirke|Grundtvigskirken]] i København. Den er tegnet af [[Kaare Klint]], der fuldførte faderen [[P.V. Jensen Klint]]s berømte kirke i hovedstaden. I 1973 blev kirken udvidet med et tværskib i gotisk stil. === Sport === [[SUB Sønderborg]] har sin oprindelse i Sønderborg Boldklub, som blev stiftet 26. oktober 1919. Klubben er en af moderklubberne til [[FC Sønderborg]], som spiller i [[Jyllandsserien (fodbold)|Jyllandsserien]]. SUB Sønderborg er dog stadig et selvstændigt ungdomshold. Klubben er kendt for at udvikle mange talenter, som kan begå sig i Superligaen og endnu større ligaer. Klubben er blandt andet rugekasseklub til [[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]], som spiller i [[Superligaen]]. Sønderborg var målby for [[3. etape af Tour de France 2022]],<ref>{{Kilde nyheder |title= Her er alt, vi ved om de danske Tour de France-etaper |first= Mikkel |last= Asferg |url=http://sport.tv2.dk/cykling/2019-02-21-her-er-alt-vi-ved-om-de-danske-tour-de-france-etaper |publisher= [[TV 2]] |date= 21. februar 2019 |access-date=21. februar 2019}}</ref> inden rytterne og personale fløj fra [[Sønderborg Lufthavn]] for at fortsætte løbet i [[Frankrig]].<ref>{{Kilde nyheder |title= Touren tager ny omvej mod København: Dansk start udsættes til 2022 |first= |last = | author-link= |url=https://www.dr.dk/sporten/cykling/tourdefrance/touren-tager-ny-omvej-mod-koebenhavn-dansk-start-udsaettes-til-2022 |publisher= [[DR]] |date= 3. august 2020 |access-date=13. november 2020}}</ref> === Venskabsbyer === * {{flagikon|Finland}} [[Pori]] i [[Finland]], siden 1952 == Berømte bysbørn == {{delkol}} * [[Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön]] - var den sidste hertug af det slesvig-holstenske hertugdømme [[Plön]] (1706-1761) * [[Nicolai Ahlmann]] - dansk politiker (1809-1890) * [[Jens Peter Raben]] - historiker, forfatter og museumsinspektør ved museet på [[Sønderborg Slot]]. (1880-1960) * [[Ingeborg Refslund Thomsen]] - forfatter og politiker (1891-1972) * [[Peder Moos]] – dansk møbeldesigner og snedker (1906-1991) * [[Bjørn Svensson]] – var [[cand.polit.]], [[Ridder af Dannebrog]] og redaktør ved ''[[Dannevirke (avis)|Dannevirke]]'' samt leder af [[DR]]'s Radio Syd (1910-2010) * [[Jens Freudendahl]] – stifter af [[JF-Fabriken]] (1918-2006) * [[Johannes Carstensen]] - kunstmaler (1924-2010) * [[Curt Sørensen (politolog)|Curt Sørensen]] – [[Statskundskab|politolog]] og [[professor]] (1938- 2021) * [[Esben Høilund Carlsen]] – filminstruktør (1941-2011) * [[Hans-Jørgen Schanz]] – idéhistoriker og professor (1948-2022) * [[Jørgen Mads Clausen]] – bestyrelsesformand for [[Danfoss]]-koncernen (1948-) * [[Ralf Pittelkow]] – debattør, redaktør (1948-) * [[Sebastian (musiker)|Sebastian]] – sanger, musiker og komponist (1949-) * [[Flemming Meyer]] – formand for [[Sydslesvigsk Vælgerforening]] (1951-) * [[Per Nielsen (musiker)|Per Nielsen]] – trompetist (1954-) * [[Jørn Mikkelsen]] – ansvarshavende chefredaktør for ''[[Jyllands-Posten]]'' (1956-) * [[Claus Carstensen]] – billedkunstner (1957-) * [[Anders Bondo Christensen]] – Lærer og formand for [[Danmarks Lærerforening]] (DLF) (1959-) * [[Hans Natorp]] – formand for [[Danmarks Idrætsforbund]]. (1964-) * [[L:Ron:Harald]] – rapper og graffitikunstner (1966-) * [[Søren Solkær Starbird]] – fotograf (1969-) * [[Anders Hansen (golfspiller)|Anders Hansen]] – professionel golfspiller (1970-) * [[Thomas Biehl]] – skuespiller (1971-) * [[Lars Christiansen (håndboldspiller)|Lars Christiansen]] – tidligere professionel håndboldspiller (1972-) * [[Sune Wagner]] – sanger og stifter af rockbandet [[Psyched Up Janis]] (1973-) * [[Peter Christensen (politiker)|Peter Christensen]] – [[Venstre]]-politiker og tidligere skatteminister (1975-) * [[Jacob Bjerregaard]] – folketingsmedlem for [[Socialdemokraterne]] (1977-) * [[Stephan Kleinschmidt]] – politiker (1977-) * [[Clemens (rapper)|Clemens]] – rapper (1979-) * [[Ellen Trane Nørby]] – folketingsmedlem for Venstre, bosat i Sønderborg, oprindelig fra Herning (1980-) * [[Lisbeth Bech Poulsen]] – folketingsmedlem for [[SF - Socialistisk Folkeparti|SF]] (1982-) * [[Jan Hellesøe]] – Tryllekunstner, tv-vært (1982-) * [[Simon Poulsen (fodboldspiller)|Simon Poulsen]] – professionel fodboldspiller for [[PSV Eindhoven]] (1984-) * [[Frederik Cilius]] – satiriker, musikformidler, skuespiller (1986-) * [[Søren Frederiksen (fodboldspiller, født 1989)|Søren Frederiksen]] – professionel fodboldspiller for [[AaB Fodbold|AaB]] (1989-) {{delkolend}} == Borgmestre == {{delkol}} * 1851–1864: [[Hilmar Finsen]] * 1864–1865: Georgius von Paschkowsky * 1865–1868: Wilhelm Toosbüy * 1869–1883: Friedrich Grimm * 1883–1890: Ludwig Morath * 1890–1920: Henry Petersen * 1920–1922: Jørgen H. Kock * 1922–1933: Johan Jacobsen * 1933–1946: [[Hans Nielsen]] * 1946–1969: [[Anders Andersen (borgmester)|Anders Andersen]] (S) * 1969–1970: K. Th. Jensen * 1970–1974: Edmund Nielsen (S) * 1974–1987: Harry Christensen (S) * 1987–1988: Alfred Krogh Pedersen (S) * 1988–1998: Ingolf Winzor (S) * 1998–2007: [[A.P. Hansen (fabrikant)|A. P. Hansen]] (V) * 2007–2010: [[Jan Prokopek Jensen]] (S) * 2010–2013: [[Aase Nyegaard]] ([[Fælleslisten|F]]) * 2014–: [[Erik Lauritzen]] (S) {{delkolend}} <gallery> Fil:Sønderborg - Skt. Marie Kirke.JPG|[[Sankt Marie Kirke (Sønderborg)|Sankt Marie Kirke.]] Image:Christianskirken.1.jpg|[[Christianskirken (Sønderborg Kommune)|Christianskirken]]. File:Sønderborg Kaserne.Sønderborg.jpg|[[Sønderborg Kaserne]] Image:Sonderborg_By.jpg|Sønderborg Busstation (rutebilstationen) Image:Sønderborg Domhus.JPG|Det tidligere domhus File:Verdens Ende.JPG|[[Verdens Ende (gade i Sønderborg)|Gaden Verdens Ende]] </gallery> == Se også == * [[Biblioteket Sønderborg]] * [[Sønderborg (2)]] - film fra 1920 om byen == Referencer == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Sønderborg}} * [http://www.sonderborgkommune.dk/ Sønderborg Kommunes hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120206153938/http://www.sonderborgkommune.dk/ |date= 6. februar 2012 }} * [http://www.sonderborg.dk/ Webportal for Sønderborg-området] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151002070919/http://www.sonderborg.dk/ |date= 2. oktober 2015 }} * [http://www.visitsonderborg.dk/ Velkommen til Sønderborg-området] * [http://www.ringriderfest.com/ Ringriderfesten i Sønderborg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130720065938/http://www.ringriderfest.com/ |date=20. juli 2013 }} * [http://www.visitsonderborg.dk/kultur/kultur-tur-i-soenderborg Kulturtur i Sønderborg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171201032606/http://www.visitsonderborg.dk/kultur/kultur-tur-i-soenderborg |date= 1. december 2017 }} * [http://www.alsion.dk/ Alsion] * {{DenDigitaleByport}} * [http://air-foto.dk/gpage.html Luftfoto Sønderborg] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111102131846/http://www.air-foto.dk/gpage.html |date= 2. november 2011 }} {{Sønderborg}} {{Navboks Als}} {{Områder i Sønderborg Kommune}} {{25 største byer i Danmark}} {{autoritetsdata}} {{lovende}} [[Kategori:Sønderborg| ]] [[Kategori:Byer i Sønderjylland (under den danske stat)]] [[Kategori:Byer på Als]] [[Kategori:Købstæder]] [[Kategori:Havnebyer i Danmark]] [[Kategori:Tour de France-byer]] [[Kategori:Byer og bydele med genforeningssten]] [[Kategori:Byer i Sønderborg Kommune]] japzv2la8x3henjf41i451y7i6dcguv 1 42201 12349353 12332338 2026-09-05T15:28:55Z Amjaabc 5286 Valgt til UA 12349353 wikitext text/x-wiki {{milepæle |post1 = UA |post1tid = 11. august 2026 |post1res = Vedtaget |post1oldid = 12331720 |UA = 40, 2026 |højest = Ugens }} {{WPDFP|klasse=Stub}} == Navn og nationalitet == Der er mange meninger om, hvad manden bør kaldes. Det kunne da være rart med en kommentar fra en person med virkelig faglig indsigt. Også nationaliteten kan diskuteres. Nogle vil foretrække at kalde ham tyrkisk. Og han blev faktisk født i [[Afghanistan]]. --[[Bruger:Troels Nybo|Troels Nybo]] 12. nov 2004 kl. 09:29 (CET) Uden at have kompetence til at opstille regler for transkription af arabiske navne, går jeg ind for at den bestemte artikel ''al-'' skrives ''ad-'' når det følgende bogstav er ''D.'' Baggrunden er at der i udtalen sker assimilation til dette bogstav. På samme måde skriver vi ''[[Dar es-Salaam]]'' (ikke ''Dar el-Salaam''). De enkelte ord i et navn skrives gerne med stort - dog skrives artiklen med lille. Bindestreger andre steder end efter artiklen er af det onde (man bør ikke skrive ''Dar-es-Salaam.'') Sebastjan 12 nov. 2004 kl. 10:15 (CET) :Jeg kan kun fastholde hvad jeg skrev i 2004. --Sebastjan 4. aug. 2005 kl. 08:50 (CEST) 3oqdxe2d25554q2o5n3b213andstgup 0 42241 12349560 12339296 2026-09-06T00:10:49Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 75 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349560 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | navn = Thorshavn | indfødtnavn = Tórshavn | mindrebillede1type = | mindrebillede2type = Tórshavn kommune | mindrebillede1 = | mindrebillede2 = | billede = Torshavn 20080512-6369.jpg | billedtekst = Thorshavn i 2008. | land = Færøerne | ledertype = [[Borgmestre fra Tórshavn|Borgmester]] | leder = [[Elsa Berg]] 2025- | adminenhedtype1 = | adminenhed1 = | adminenhedtype2 = [[Kommune]] | adminenhed2 = [[Tórshavn kommune]] | adminenhedtype3 = | adminenhed3 = | år = 9. - 10. århundrede | postnr = FO 100 | indbygtype1 = Indbyggertal | indbyg1 = 14.128<ref name="torshavn">[https://hagstova.fo/en/population/population/population Population, municipalities and villages] Statistics Faroe Islands</ref> | indbyg1år = 2025 | indbyg1areal = | indbyg1tæthed = | indbygtype2 = I kommunen | indbyg2 = 23.311<ref name="torshavn"/> | indbyg2år = 2025 | indbyg2areal = 173<ref>[https://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1627] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200326115215/https://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1627 |date=26. marts 2020 }} Statistik over Thorshavns Kommune</ref> | indbyg2tæthed = | tidszone = 0 | højde = 24 | webside = www.torshavn.fo | landkort = Færøerne | label = Tórshavn | korttekst = Tórshavns beliggenhed på Færøerne | coordinates = {{coord|62|0|N|6|46|W|type:city_region:FO|display=ti}} }} '''Thorshavn'''<ref>[https://dsn.dk/ordbog/ro/thorshavn/ DSN<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ([[færøsk (sprog)|færøsk]]: '''Tórshavn'''), blandt færinger som regel blot kaldet ''Havn'', er [[hovedstæder i Europa|hovedstaden]] på [[Færøerne]] og ligger på østkysten af øgruppens største ø, [[Streymoy]], i læ af øen [[Nólsoy]]. Byen er med sine 14.128 indbyggere ([[2025]]), og 23.311 indbyggere i kommunen, desuden Færøernes største by og kommune og landets kulturelle, økonomiske og trafikale centrum. Tórshavn består af midtbyen, den sydlige forstad [[Argir]] og de to nordlige forstæder [[Hoyvík]] og [[Hvítanes]], der er beliggende på et fladt område omkranset af bjerge og hav. [[Tórshavn Kommune]] indbefatter desuden øerne [[Nólsoy]], [[Hestur]] og [[Koltur]], bygderne [[Kirkjubøur]], [[Velbastaður]], [[Norðradalur]] og [[Syðradalur (Streymoy)|Syðradalur]], der ligger sydvest for byen på Streymoys vestkyst, samt bygderne [[Sund (bygd)|Sund]], [[Kollafjørður]], Kaldbaksbotnur og [[Kaldbak]], der ligger nord for Thorshavn på Streymoys østkyst.<ref>{{Cite web |url=https://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1627 |title=Tórshavnar kommuna<!-- Botgenereret titel --> |access-date=17. maj 2019 |archive-date=26. marts 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200326115215/https://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1627 |url-status=dead }}</ref> == Historie == {{uddybende|Vikingetiden på Færøerne}} {{uddybende|tekst=Hovedartikel|Færøernes historie}} Byens navn betyder [[Thor]]s [[havn]] opkaldt efter guden for [[torden]] og [[lyn]]ild i [[nordisk mytologi]] og det [[nordisk sprog|nordiske]] ord for havn. Thorshavn bliver af [[færing]]erne oftest kaldt "''Havn''". Byvåbenet viser Thors hammer, [[Mjølner]] og henviser til byens oprindelse i før-kristen vikingetid. [[Ting (folkeforsamling)|Tinget]] [[Lagtinget]] på halvøen [[Tinganes]] blev sandsynligvis grundlagt omkring år [[850]], hvormed det er en af verdens ældste lovgivende forsamlinger. I [[viking]]etiden var der tradition for at placere tinget et neutralt og ubeboet sted, sådan at ingen havde fordele af beliggenheden. Der var på den tid meget begrænset beboelse på Tinganes, men det var det mest centrale sted på hovedøen. Vikingerne mødtes på de flade klipper på Tinganes hver sommer. Vikingetiden endte i 1035 og tinget blev efterfulgt af et marked, som gradvist etablerede sig som et permanent handelsområde. I [[1075]] blev Thorshavn første gang nævnt på skrift og betragtes dermed som en af [[hovedstæder i Europa|Nordeuropas ældste hovedstæder]]. Gennem hele [[middelalderen]] udgjorde halvøen hovedparten af Tórshavn. Den tilhørte to bønders yderområder, selvom Thorshavn, ulige resten af de færøske landsbyer, aldrig var et bondesamfund. I 1271 blev det kongelige handelsmonopol etableret i Thorshavn af det norske kongerige og flere, hvor flere embedsmænd slog sig ned. Gennem det 12. århundrede blev al handel mellem Norge og Færøerne centraliseret i [[Bergen]]. Ifølge et dokument fra 1271 sejlede to skibe regelmæssigt til Tórshavn fra Bergen med last af salt, tømmer og korn. Thorshavn havde derfor mere kontakt med den omkringliggende verden end de andre byer på øen. Under det norske og derefter senere danske herredømme gjorde regeringens udsendte Tórshavn til deres hjemsted. Alle disse faktorer medvirkede til, at Tórshavn udviklede sig i en anden retning end andre byer på øen. === 1500-1800 === Kilder nævner først faste bebyggelser i Thorshavn efter [[reformationen]] i [[1539]]. Byen blev egentlig grundlagt som handelsplads under kong [[Frederik 2.]], som ville fortrænge hansestæderne fra handelen og gøre Tórshavn til fast marked for de varer, som brugtes på Færøerne.<ref name=autogeneret2>[https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0403.html Salmonsen, s. 395]</ref> I anden halvdel af det 16. århundrede blev Færøerne relativt ofte udsat for [[sørøver]]e, og det blev derfor en høj prioritet at beskytte byen og dens handel, hvormed der blev oprettet en garnison og forsvarsanlæg. Omkring 1580 blev en lille skanse, [[Skansin (Tórshavn)|Skansin]], bygget af den færøske søhelt og handelsmand [[Magnus Heinason]] ved den nordlige ende af havnen. Denne bebyggelse gjorde ham til nationalhelt, efter som byen for en tid blev fri for sørøvere. Senere anlagde [[Christian 4.]] en ny skanse på [[Tinganes]].<ref name=autogeneret2 /> [[1584]] havde Thorshavn 101 indbyggere. Indbyggerne var delt i tre lige store grupper af henholdsvis bønder med deres familier og hjælpere, handels- og administrationsfolk samt folk der hverken ejede land eller andre goder. De sidstnævnte inkluderede det landløse [[proletariat]] fra landsbyerne, som i denne periode kom til Tórshavn for at søge arbejde, der blev pålagt vagthold på Skansin uden at få løn og hvad angik tøj og mad afhang af gavmildhed fra landmændene. På grund af dette blev fattige mennesker i Tórshavn ofte nedladende omtalt som tiggere og blev ikke regnet for noget – [[Færøsk fiskeri|fiskeriet]] blev deres levebrød. [[Fil:Tinganes, Tórshavn 2004.1.jpg|thumb|Tinganes deler havnen i to dele: ''Eystaravág'' og ''Vestaravág''. Den røde bygning på selve næsset samt andre bygninger på Tinganes og Reyni huser Lagmandskontoret og Indenrigsministeriet.]] [[1655]] skænkede kong [[Frederik 3.]] af Danmark Færøerne til sin foretrukne statsmand [[Christoffer Gabel]]. Det er det mest dystre kapitel i Tórshavns historie. Gabels administration undertrykte Tórshavns beboere på forskellige måder. Danmarks monopolhandel på Færøerne var i familiens hænder, og det var ikke designet til den færøske befolknings behov. Folk fra hele landet kunne kun handle og sælge i Tórshavn til priser, som monopolhandelen fastsatte. Samtidig var mængden af importerede varer begrænset, og varerne var dyre. Der kom mange klager fra øernes befolkning over at blive uretfærdigt behandlet af den civile administration i Tórshavn. Klagerne omhandlede ikke kun de personer, der var ansvarlige for handelsmonopolet, men også [[foged]]en og andre. Det var i denne periode, i 1673, at Tinganes blev raseret af en brand: Et lager af [[krudt]] var sprunget i luften; mange huse var brændt helt ned, og gamle færøske optegnelser forsvandt sammen med Gabels dokumenter. Betingelserne forbedrede sig i Tórshavn, da handelsmonopolet igen overgik til kongeligt monopol i 1708. Monopolet blev forsynet med varer fra København tre gange om året. [[1709]] blev Tórshavn ramt af en [[kopper|koppeepidemi]], som dræbte næsten hele befolkningen. Byen havde på det tidspunkt nået et indbyggertal på omkring 300 og hele 250 døde. Det var først i anden halvdel af det 18. århundrede, at Thorshavn begyndte at udvikle sig til en lille by. Dette var mens [[Niels Ryberg]] stod for handelsmonopolet. Fra 1768 og tyve år fremad udførte Ryberg eksport af importerede varer, som primært baserede sig på smugling til England, som grundet den engelsk-franske konflikt var muliggjort. Ryberg var den første person, der tænkte på at få finansiel profit fra fiskeri, hvilket senere blev en vigtig økonomisk faktor for øerne. === 1800 til 1920 === [[Fil:Westward Ho TN54.JPG|thumb|Sluppen Westward Ho TN54, som blev bygget i Grimsby, England i 1884. Blev solgt til Færøerne i 1895 og har haft hjemsted i Tórshavn lige siden.]] [[Fil:Torshavn town hall.jpg|thumb|Stenbygningen er Thorshavns Rådhus, som oprindelig blev bygget til kommuneskole i 1894. Den røde bygning til venstre er Hotel Tórshavn (før kaldt Sjómansheimið/Sømandshjemmet) og Restaurant Hvonn.]] [[Fil:Niels Finsens gøta 2003.JPG|thumb|[[Niels Finsens gøta]].]] I 1801 var befolkningsantallet vokset til 554 indbyggere. I 1827 blev oprettet et amtsbibliotek af [[Carl Christian Rafn|C.C. Rafn]] og dette blev senere udvidet. Færø Amts Hospital blev oprettet i 1829.<ref name=autogeneret3>[https://runeberg.org/trap/3-5/0891.html J.P. Trap: ''Danmark'', 3. udgave, s. 853]</ref> I 1832 oprettedes Færø Amts Sparekasse i byen.<ref name=autogeneret1>[https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0401.html Salmonsen, s. 393]</ref> En håndgerningsskole blev stiftet i 1844 af kronprins Frederik (senere [[Frederik 7.]]) under hans ophold på øerne med et hus og en gårdsplads og var i brug til 1893, da det ved en fundats, stadfæstet 25. april 1893, blev ophævet og bygningen solgt i 1895; af midlerne blev dannet et [[legat (pengegave)|legat]], hvoraf Tórshavns Kommune nød renterne mod en forpligtelse til at give undervisning i håndgerning.<ref name=autogeneret3 /> [[Fil:Thorshavn 1902 Map Trap.jpeg|thumb|left|Tórshavn 1902.]] I [[1856]] blev den fri handel indført på Færøerne, hvilket åbnede øen for andre lande og forandrede økonomien, og Tórshavn stod i spidsen herfor. Landbrugsjorden var udlejet til landsbyboerne, som senere kunne købe den, hvis de ønskede. Disse små stykker jord forbedrede folks eksistensgrundlag betydeligt, da de nu var i stand til at holde ko eller måske nogle får. Befolkningen voksede derfor betragteligt. I [[1866]] blev byrådet i Thorshavn indført. Lige siden da har byen været Færøernes hovedby. I 1872 kom den første [[slup]] til Færøerne, da ''Trappubrøðurnir'' fra Thorshavn (brødrene Haraldsen, som kaldtes Trappebrødrene efter stedet, de kom fra) købte sluppen Fox fra Scarborough i England.<ref>[http://www.mfa.fo/Default.aspx?ID=10768&Action=1&NewsId=4952 mfa.fo Lagmandens nytårstale 2012]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Senere fulgte andre deres eksempel, og i de følgende årtier blev mange slupper købt til Færøerne fra Storbritannien. Briterne kasserede slupperne til fordel for de mere moderne dampskibe. På grund af dårlige havneforhold i Tórshavn, som ikke var velegnet til de nyankomne, forholdsvis store skibe, så blev det ikke Tórshavn i første omgang, som fik størst succes med slupfiskeriet, derimod oplevede flere bygder på andre øer en opblomstring, og mange folk flyttede til disse bygder. Sluppen Westward Ho TN 54 fra Tórshavn var en af slupperne fra ''Sluptiden'', den blev bygget i [[Grimsby]] i England i 1884 og findes stadig. Den ligger ved kaj i Thorshavn, den bruges til kortere ture og ejes nu af Tórshavn kommune. I 1887 blev fabrikkin Öström's Fabrik (Fabrikkin hjá Öström), hvor albumin, [[guano]], [[lim]] og [[fiskeolie]] blev forarbejdet. Den danske stat lod bygge amtmandsborgen 1880-81 til bolig og administration for amtmanden. Denne bygning var efter færøske forhold et storslået bygningsværk af sten. I nærheden lod staten to andre bygninger bygge, de var til sorenskriveren (dommeren) og til landfogeden (politimesteren), disse blev bygget omkring 1890. Byen blev hjemsted for amtslægen, en kommunelæge (tillige sanatorielæge, i ''Hoydølum'' uden for byen lå et [[tuberkulose]][[sanatorium]] med 32 senge åbnet 1908) og en [[hospital]]slæge, sognepræsten og en andenpræst. Et vandværk blev anlagt 1898. Tórshavn var valgsted for 12. landstingskreds og sæde for valgafgørelsen for øernes folketingskreds. I Tórshavn fandtes en kommuneskole opført i 1894, ''Føroya Fólkaháskúli'' (Færøernes Folkehøjskole) og et til realskolen knyttet lærerseminarium.<ref name=autogeneret1 /> I 1901 var folketallet i Tórshavn 1.656. Fordelingen efter næringsveje var følgende: 122 levede af immateriel virksomhed, 90 af jordbrug, 198 af fiskeri, 430 af håndværk og industri, 346 af handel, 231 af skibsfart, 209 af andre erhverv og 30 fik offentlig understøttelse.<ref>[https://runeberg.org/trap/3-5/0893.html J.P. Trap: ''Danmark'', 3. udgave, s. 855]</ref> Kort tid efter starten af det nye århundrede blev Thorshavns første brede vej anlagt, det var Niels Finsens gøta. I 1906 oprettedes en bank — ''Føroya banki'' — hvis aktiemajoritet ejedes af [[Landmandsbanken]] i København.<ref name=autogeneret1 /> I 1908 blev Thorshavn centrum for den nye rute ad søvejen, da Mjólkarvirkið (Mejeriet) begyndte at sejle med folk og fragt mellem øerne. I 1906 fik Færøerne [[telegraf]]forbindelse med Danmark over [[Shetlandsøerne]] og med [[Island]], ved telegrafstationen (radiostation) lå en [[Vejrstation|meteorologisk station]], telefonstation (for telefonforbindelse mellem øerne) fra 1906, et [[elektricitetsværk]] blev anlagt i 1921. I byen fandtes et apotek. Det var også i denne tid, at Thorshavn fik posthus. Der var mange små erhvervsvirksomheder i Tórshavn i starten af det 20. århundrede, flere store købmandsforretninger, i alt ca. 100 små og større butikker, desuden rederier, fisketørringsanstalter, uldspinderi, mejeri med margarine- og sæbefabrik, ølbryggeri og mineralvandsfabrik.<ref name=autogeneret1 /> I 1909 blev Tórshavn en [[handelsplads]] med de samme rettigheder som danske handelspladser. I starten af det 20. århundrede var der to små skibsværfter i Tórshavn, som arbejdede med bådebyggeri. === Tórshavn i mellemkrigstiden === I 1925 var folketallet i Thorshavn 2.896.<ref>[http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 Torshavn.fo Tórshavnar býaratlas, Hús og býarumhvørvi í Tórshavn 2007] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120618064815/http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 |date=18. juni 2012 }} (pdf, 10 sider, skrevet på færøsk)</ref> [[Landssjúkrahúsið|Dronning Alexandrines Hospital]] blev bygget i 1921-23 med 65 senge samt en i 1926 oprettet afdeling for [[tuberkulose]] med mere. Byens første [[teater]], ''Sjónleikarahúsið'', blev bygget i 1926. Byens vigtigste erhverv var skibsfart, handel og fiskeri. I 1920 blev det første tørrehus til [[klipfisk]]eproduktion opført. En statsunderstøttet [[navigationsskole]] blev oprettet i 1927, [[sømandshjem]] og [[KFUM og KFUK i Danmark|K.F.U.K.]] i den tidligere engelske konsulatsbygning.<ref name=autogeneret1 /> I [[1929]] blev en moderne havn bygget ved Tórshavn, hvilket gjorde det muligt for større skibe at lægge til. I 1936 blev Tórshavns Skibsværft (''Tórshavnar Skipasmiðja'') grundlagt. I samme periode byggede købmænd [[pakhus]]e og [[bolværk]]er langs de to bugte. En række uddannelsessteder blev grundlagt i 1930'erne: Tekniske Skole (''Tekniski Skúli'') kom i 1934, Handelshøjskolen (''Føroya Handilsskúli'') blev grundlagt i 1936 og ''Føroya Studentaskúli'' (Færøernes Gymnasium) i 1937. I 1930'erne blev et stort areal i Gundadalur anlagt til sport.<ref>[http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 Torshavn.fo Tórshavnar býaratlas, Hús og býarumhvørvi í Tórshavn 2007] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120618064815/http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 |date=18. juni 2012 }} (pdf, side 8)</ref> === Thorshavn under 2. verdenskrig === Under den [[2. verdenskrig på Færøerne|britiske besættelse af Færøerne i anden verdenskrig]] blev Skansin brugt som hovedkvarter for [[Royal Navy]] og to kanoner, som havde været om bord på det engelske krigsskib HMS Furious før den anden verdenskrig, blev monteret på Skansin. 2. verdenskrig forskånede generelt Tórshavn rent materielt på trods af flere mindre bombardementer foretaget af tyskerne. Der var ingen forbindelse mellem Tórshavn og København under 2. verdenskrig, da Danmark var besat af tyskerne og Færøerne af briterne. Tórshavn oplevede økonomisk vækst under krigen, dette skyldtes bl.a., at skibene, som fragtede fisk til Storbritannien, fik god pris for fisken. Skibene sejlede fra Island og fragtede fisken til Skotland. Dette erhverv var dog særdeles farligt, og flere end 200 færinger mistede livet i dette erhverv, flere skibe blev også bombet, hvor besætningen eller dele af den blev reddet. Tilstedeværelsen af det britiske militær ændrede flere steder infrastrukturen til det bedre. Flere veje blev bygget rundt omkring på Færøerne, og Tórshavn blev udbygget som by. [[Fil:Tórshavn.2009.4.jpg|thumb|Skansin (Tórshavn)|Skansin, en fæstning i Thorshavn, bygget ca. 1580. Da Færøerne under den [[2. verdenskrig på Færøerne|2. verdenskrig]] blev besat af Storbritannien, blev Skansin anvendt som the [[Royal Navy]] Commands hovedkvarter. I august [[1940]] ankommer 4 skibskanoner, som placeres skydeklare på Skansin]] === Hovedstad (fra 1945 til i dag) === I 1948 fik Færøerne hjemmestyre, og Thorshavn fik flere og flere administrative opgaver og kom mere og mere til at fungere som en rigtig hovedstad for øerne. I 1950 var folketallet 5.607, hvilket var 18% af hele Færøernes daværende befolkning. Efter krigen blev flere [[trawler]]e købt til landet, og da disse krævede brændstof og dermed kostede meget mere i drift end sejlskibene, så endte det med at flere af rederne gik konkurs og det påvirkede en af de store banker, Sjóvinnubankin, som gik konkurs. Færøerne oplevede en økonomisk krise i 1950'erne og mange folk flyttede udenlands, men samtidig sketer der også en stor tilflytning til Thorshavn fra bygderne. Færøerne fik dog Marshallhjælp, hvilket hjalp en stor del på problemerne og nye skibe kunne købes for pengene. I 1954 blev havnen i Thorshavn færdig udbygget, det var den danske byggevirksomhed Kampsax som stod for arbejdet. Den vestlige havnefront i Vestrevåg ved skibsværftet blev lavet til fiskeindustrihavn. I 1950åbnede Thorshavns første børnehave, Færøernes første børnehjem åbnede i Thorshavn i 1955 og en ny stor kommuneskole blev bygget i 1956. I slutningen af 1950'erne blev rækkehuse bygget i Øst-Thorshavn (''Eysturbýurin''), rækkehuse blev også bygget i Vest-Thorshavn (''Vesturbýurin''). De største arbejdspladser i Thorshavn var Thorshavns Skibsværft (Tórshavnar Skipasmiðja) og filetfabrikken Bacalao. [[Fil:Tórshavn.2010.9.jpg|thumb|Vestaravág i Thorshavn, den vestlige bugt, Tinganes ses længst til højre]] I 1960'eren blev Landssygehuset (Landssjúkrahúsið) udbygget samtidig med at boligblokke til Landssygehusets personale blev bygget i nærheden. Lærerseminarium blev bygget og samme sted blev folkeskolen Venjingarskúlin bygget. En ny Søfartsskole blev bygget, gymnasium blev bygget i Hoydalar og Færøernes Universitet blev bygget. Alt dette gjorde, at Thorshavn styrkede sin status som Færøernes uddannelsesby. Folketallet var 11.329 i 1975, det svarede til at 28% af befolkningen nu boede i Thorshavn.<ref>[http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 Torshavn.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120618064815/http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 |date=18. juni 2012 }} (pdf) side 10</ref> 1974 blev [[Hvítanes]] en del af [[Tórshavn Kommune]], [[Hoyvík]] fulgte 1978. I 1990 var folketallet i Thorshavns kommune 14.689 í 1990, som svarede til 31% af Færøernes befolkning. I perioden fra 1975 til 1990 blev Thorshavn udbygget over store arealer, hvor ingen havde boet før. Bydelene Konmansmýra, Ternuryggur, á Flat, Norðasta Horn, Lítlagil og eystan Gil blev udstykket til almindelige parcelhuse eller villaer. Samtidig sørgede Thorshavns kommune for at udbygge nogle nye bydele med anderledes boligformer med sammenbyggede huse i Tórsbyrgi, Berjabrekka, millum Gilja og Inni á Gøtu. I 1990'erne blev hele Færøerne ramt af en alvorlig økonomisk krise, og al udbygning af Thorshavn standsede op foreløbig og der kom først rigtig gang i udbygningen igen i 2005, da den sydlige del af Hoyvík blev udbygget. Thorshavns kommune har valgt at lade folk selv bygge og eje dere huse og har ikke bygget offentlige lejelejligheder. Thorshavn Kommune blev endnu større pga. kommunesammenlægning, først i 1997, da [[Argir]] blev lagt sammen med Thorshavn, derefter i 2001, da Kollafjørður blev en del af Thorshavn og i 2005 blev øerne [[Nólsoy]] og [[Hestur]] samt [[Kirkjubøur]] Kommune en del af Thorshavns kommune. I 2001 var folketallet i Thorshavn Kommune 17.939, hvilket svarede til 40% af Færøernes befolkning. I 2006 var folketallet 19.356, hvilket var over 40% af hele øernes befolkning. == Geografi == Tórshavn ligger geografisk i centrum af [[arkipelag]]et ved den sydlige østkyst af den største ø, [[Streymoy]], og er foruden den naturlige grænse, som udgøres af [[Atlanterhavet]], også begrænset af fjeldene Húsareyn (374 m) mod nord og vest samt Kirkjubøreyn (350 m) mod vest og sydvest. Øen [[Nólsoy]], der ligger umiddelbart ud for kysten ved Thorshavn, danner en ekstra beskyttelse af den naturlige havn. Det siges, at Thorshavns udvikling til den havneby, den er i dag, ville have været utænkelig uden [[Nólsoy]]. Byen er placeret på et af Færøernes få større flade områder, og det er kun byens vestlige bosættelser, der ligger på bakken Húsareyn, som er cirka 150 [[m.o.h.]]. Thorshavn har faktisk Færøernes højest beliggende boligområde, nemlig Norðasta Horn,<ref>[http://www.us.fo/Default.aspx?ID=5727 US.fo]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Hvar finnur tú hægst liggjandi sethús í Føroyum? (Hvor finder du Færøernes højest beliggende bolig?)</ref> som ligger ude i Havnadalur i det vestige Thorshavn, som man passerer, når man kører fra Thorshavn til [[Kirkjubøur]], [[Velbastaður]] eller [[Gamlarætt]]. Byen er sammenvokset med de to tidligere forstæder [[Argir]] og [[Hoyvík]]. Argir har to nye bydele, som ligger ret højt placeret, det ene kaldes Á Hamri og ligger 105 meter over havet, her er der bl.a. bygget en ny skole og børnehave, den anden nye bydel i Argir hedder Undir Kongavarða, opkaldt efter de tre varder, som står på toppen af fjeldet Kirjkubøreyn. Hotel Føroyar ligger 150 meter over havet mellem Oyggjarvegur og plantagen Í Kerjum. I Tórshavn findes der også flere grønne områder, den største er [[plantage]]n, som kaldes [[Viðarlundin]], men i folkemunde også kaldes Plantasjan, der synges om den i en populær gammel sang, "Eitt sunnukvøld í Plantasjuni". Omkring den er byen vokset med de tidligere bygder. Desuden findes der en lille [[plantage]] i Hoydalar ved siden af Tórshavns [[gymnasium]]. Ved Hotel Føroyar er en plantage som kaldes ''Í Kerjum'', som påbegyndtes i 1933. I 2012 forbedrede Thorshavns Kommune stierne i plantagen i Kerjum og anlagde også nye stier.<ref>{{Cite web |url=http://www.us.fo/Default.aspx?ID=5491&M=News&NewsID=4993 |title=US.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date=11. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120911051031/http://www.us.fo/Default.aspx?ID=5491 |url-status=dead }}</ref> Der findes adskillige små skovplantager rundt om i andre dele af landet. === Klima === [[Fil:Tórshavn.2004.3.jpg|thumb|Thorshavn med [[Nólsoy]] i baggrunden]] På de allerede fugtige Færøerne er Thorshavn specielt præget af tåge. Klimaet er tempereret og den årlige mængde nedbør overstiger altid 1000&nbsp;mm, mens temperaturen kan nå op omkring 20&nbsp;°C. Den varmeste måned er normalt august, hvor den gennemsnitlige lufttemperatur ofte overstiger 10&nbsp;°C, hvor imens den koldeste måned er januar, hvor temperaturen ligger omkring 0-1&nbsp;°C. Der kan dog være stor svingninger i nedbørsmængderne fra år til år. I 2011 var gennemsnits temperaturen i Tórshavn 6,7&nbsp;°C, byen havde 1092 solskinstimer, 40 dage med frost, den koldeste temperatur blev målt til -4,6&nbsp;°C og den varmeste temperatur blev målt til 18,2&nbsp;°C. Den koldeste temperatur som er målt i Thorshavn siden 1961 er -11,0&nbsp;°C, medens den varmeste temperatur som er målt siden 1961 er 22&nbsp;°C.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1186 Thorshavn.fo] Kommunan í tølum 2013 (Kommunen i tal 2013)</ref> {| class="wikitable" style="font-size:90%;width:60%;border:0px;text-align:center;line-height:120%;" ! style="background: #99CCCC; color:#000080" height="17" |Måned ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jan ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | feb ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | mar ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | apr ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | maj ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jun ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jul ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | aug ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | sep ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | okt ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | nov ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | dec ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | Årssnit |- ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" |Temperaturnormal °C) | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 3,4 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 3,6 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 3,8 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 5,0 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 7,0 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 9,1 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 10,3 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 10,5 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 9,1 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 7,4 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 4,6 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 3,7 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 6,5 |- ! style="background: #99CCCC; color:#000080;" |Nedbørsnormal ([[millimeter|mm]]) | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 133 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 95 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 132 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 88 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 70 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 61 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 70 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 83 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 128 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 155 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 127 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 142 | style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 1 284 |- | colspan="14" | Kilde: [http://www.hagstova.fo/portal/page/portal/HAGSTOVAN/Hagstova_Foroya/Hagtalsgrunnur/vedur/VEDURTOR Hagstova Føroya] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091113145823/http://www.hagstova.fo/portal/page/portal/HAGSTOVAN/Hagstova_Foroya/Hagtalsgrunnur/vedur/VEDURTOR |date=13. november 2009 }} |} === Demografi === Befolkningen er for det meste færøsk. Samfundet er forholdsvist ungt: Den største gruppe af personer er i intervallet 10-20 år (2.007), efterfulgt af folk fra 40-49 år (1.794), mens tredjepladsen går til 0-9-årige. Thorshavn har været tyndtbefolket indtil for relativt nyligt med kun 554 indbyggere i 1801. Først i [[1990'erne]] oplevede Thorshavn sammen med resten af Færøerne en negativ befolkningstilvækst. Befolkningen er sammensat af ca. lige mange mænd og kvinder, mændene er i overtal i aldersgrupperne fra 0 til 65 år, men fra 65 og ældre er kvinderne i overtal.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1186 Torshavn.fo]</ref> Hele hovedstadsområdet inklusiv Argir, Hoyvík, Hvítanes, Nólsoy, Kollafjørður og de andre byger og øer i kommunen huser omkring 20.000 personer. Folketallet har ligget ret stabilt omkring 19.000de fra 2000 til 2012. Pr. 1. januar 2015 boede der 20.227 personer i kommunen. [[Fil:Tórshavn Insigna.svg|thumb|]] '''Indbyggere i Tórshavns kommune''' {| |- |valign="top"| * [[1709]] 300 * [[1801]] 554 * [[1854]] 900 |valign="top"| * [[1900]] 1.656 * [[1925]] 2.896 * [[1950]] 5.607 |valign="top"| * [[1975]] 11.329 * [[1980]] 12.641 * [[1985]] 13.507 |valign="top"| * [[1990]] 14.689 * [[1995]] 13.781 * [[1997]] 15.844 |valign="top"| * [[1998]] 16.121 * [[1999]] 16.469 * [[2000]] 17.777 |valign="top"| * [[2001]] 18.067 * [[2002]] 18.420 * [[2004]] 19.348 |valign="top"| * [[2005]] 19.806 * [[2010]] 19.799 * [[2015]] 20.227 * [[2019]] 21.078<ref>{{Cite web |url=https://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1627 |title=Indbyggere 2019 |access-date=17. maj 2019 |archive-date=26. marts 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200326115215/https://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1627 |url-status=dead }}</ref> |} == Politik og administration == Thorshavns to vige, Eystaravág og Vestaravág, er adskilt af et næs eller halvø, som kaldes [[Tinganes]]. Her lå [[Lagtinget]] oprindeligt, men i nutiden er Tinganes hjemsted for en del af [[Færøernes Landsstyre]]. Lagmandskontoret, Industriministeriet<ref>[http://www.vmr.fo/ VMR.fo]</ref> og Indenrigsdepartementet ligger på Tinganes. Lagtinget blev forflyttet i [[1856]] til bymidten, som kaldes ''Vaglið''. Den bygning, som nu tjener som Thorshavns rådhus, blev oprindeligt bygget som kommuneskole i [[1894]], bygningen ligger ved ''Vaglið'', overfor Lagtinget. Resten af de færøske ministerier ligger andre steder i byen. Sundhedsministeriet ligger i ''Eirargarður'',<ref>[http://www.hmr.fo/ HMR.fo]</ref> som er i nærheden af Landssygehuset. Kulturministeriet ligger ved Hoyvíksvegur,<ref>{{Cite web |url=http://mmr.fo/Default.aspx?pageid=18235 |title=MMR.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date=27. september 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130927213009/http://www.mmr.fo/Default.aspx?pageid=18235 |url-status=dead }}</ref> Fiskeministeriet ligger midt i byen ved ''Bókbindaragøta'',<ref>[http://fisk.fo/ Fisk.fo]</ref> Finansministeriet ligger ikke i selve Tórshavn, men i Argir,<ref>[http://www.fmr.fo/ FMR.fo]</ref> som er nabobygden syd for Tórshavn, som i dag er vokset sammen med hovedstaden og er en del af Thorshavns kommune. === Danske institutioner i Thorshavn === [[Rigsombuddet på Færøerne]] har sit sæde i bycentrum og repræsenterer Danmark i landet. Dette sammen med [[Arktisk Kommando|Forsvarets Forbindelseselement Færøerne]],<ref>{{Cite web |url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/organisation/arktisk/Pages/Arktisk2.aspx |title=forsvaret.dk |access-date=25. januar 2015 |archive-date= 6. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150206174917/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/organisation/arktisk/Pages/Arktisk2.aspx |url-status=dead }}</ref> [[Landslægen på Færøerne]],<ref>{{Cite web |url=http://www.landslaeknin.fo/?lang=da |title=Landslaeknin.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date= 8. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131008123321/http://landslaeknin.fo/?lang=da |url-status=dead }}</ref> Retten på Færøerne (''Sorinskrivarin í Føroyum'')<ref>{{Cite web |url=http://www.domstol.dk/Faeroeerne/omrettenpaafaeroerne/Pages/default.aspx |title=Domstol.dk |access-date=31. marts 2013 |archive-date=25. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120225212255/http://www.domstol.dk/FAEROEERNE/OMRETTENPAAFAEROERNE/Pages/default.aspx |url-status=dead }}</ref> og Færøernes Politi<ref>{{Cite web |url=https://www.politi.dk/Faeroeerne/fo/servicemenu/forside/faeroerne_Politi_forside.htm |title=Politi.dk |access-date=31. marts 2013 |archive-date=13. juli 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140713220056/https://www.politi.dk/Faeroeerne/fo/servicemenu/forside/faeroerne_Politi_forside.htm |url-status=dead }}</ref> udgør de danske institutioner på øen. Færøernes Kommando var også en dansk institution med sæde i Tórshavn og Mjørkadalur, men den blev nedlagt pr. 31. december 2012.<ref>[http://forsvaret.dk/FRK/Nyt%20og%20Presse/Pages/F%C3%A6r%C3%B8ernesKommandoernedlagt.aspx Forsvaret.dk]</ref> === Udenlandske konsulater === Desuden er 12 andre lande repræsenteret med [[konsulat]]er: [[Brasilien]], [[Finland]], [[Frankrig]], [[Grækenland]], [[Holland]], [[Island]], [[Italien]], [[Norge]], [[Rusland]], [[Storbritannien]] og [[Sverige]]. == Uddannelse == === Folkeskolen og friskoler === I Thorshavns kommune er der 11 offentlige folkeskoler, en specialskole samt to friskoler. Folkeskolerne i Thorshavn er (''skúli'' betyder skole): Eysturskúlin, Kommunuskúlin, Sankta Frants Skúli, Venjingarskúlin, Hoyvíkar Skúli, Skúlin á Argjahamri og Skúlin við Løgmannabreyt. Specialskolen ligger samme sted som Lærerseminariet. Friskolerne hedder Tórshavnar Frískúli, som ligger i Velbastaður, og Frískúlin við Hoyvíkstjørn. Skolerne udenfor Thorshavn, men som dog er i Thorshavns kommune er: Kaldbaks Skúli, Kollafjarðar Skúli, Nólsoyar Skúli og Velbastaðar Skúli.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=185 Torshavn.fo] </ref> På den lille ø Stóra Dímun er en lille skole med et par elever, som får en del af undervisningen fra lærere, som er ansat ved Thorshavns Kommuneskole,<ref>{{Cite web |url=http://www.kommunuskulin.fo/news-skulin+i+dimun.htm |title=Kommunuskulin.fo |access-date= 5. april 2013 |archive-date= 5. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160305003810/http://www.kommunuskulin.fo/news-skulin%20i%20dimun.htm |url-status=dead }}</ref> det sker bl.a. via internettet. I [[folkeskolen]] (''fólkaskulin'') er undervisningssproget [[færøsk (sprog)|færøsk]], mens fremmedsprogene [[dansk (sprog)|dansk]], [[engelsk (sprog)|engelsk]] og [[tysk (sprog)|tysk]] indføres i hhv. 3., 4. og 8. klasse. === Gymnasium, HF og Handelsskole === I byen ligger flere højere uddannelsesinstitutioner. I [[1937]] blev der oprettet et studenterkursus. I 1964 blev kurset udvidet til et reelt [[gymnasium]] i i Hoyvík, Færøernes Gymnasium og HF-kursus (''Føroya Studentaskúli og HF-skeið''), der havde det højeste antal gymnasieelever på øerne, ca. 600. I 1962 flyttede skolen til Hoydalar i Hoyvík, lidt nord for Thorshavn. 2018 ophørte gymnasiet Hoydalar´og eleverne blev flyttet til Glasir College. I 2018 åbnede det 19.400 m² store underviningscenter Glásir College ved Janusargøta, med plads til 1.300 elever. Udover gymnasium og HF er der også handelsskole og teknisk skole.<ref>[http://www.landsverk.fo/get.file?ID=8617 Landsverk.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141130004057/http://www.landsverk.fo/get.file?ID=8617 |date=30. november 2014 }} (pdf-fil, side 9, Årsberetning 2011)</ref> === Højskole og musikskolen === Andre skoler er [[Føroya Fólkaháskúli|Færøernes Folkehøjskole]], som blev grundlagt i [[1899]]. Dens grundlægger var [[Símun av Skarði]], som er kendt på øerne som [[politiker]], [[forfatter]] og skaberen af [[Tú alfagra land mítt]], Færøernes [[nationalmelodi]]. Hovedstaden er også centrum for landets [[musikskole]]. === Videregående uddannelser === På Færøerne tages de fleste videregående uddannelser i Thorshavn bl.a. på [[Færøernes Universitet]] (''Fróðskaparsetur Føroya'') eller Føroya Handilsskúli (handelsskolen). Foruden gymnasium og HF findes der i Thorshavn Færøernes handelsskole, der tilbyder en bred række uddannelser, en teknisk skole, samt Færøernes navigations- og maskinmesterskole (''Vinnuháskúlin''). En anden meget vigtig institution i uddannelseshenseende er [[Færøernes Universitet]] (''Fróðskaparsetur Føroya''). Det er muligt at studere naturfag, færøsk sprog, samfundsfag og historie. Færøernes lærer-, pædagog- og sygeplejerske skoler er underordnede universitet. == Infrastruktur == [[Fil:Torshavn.png|thumb|Kort over Thorshavn {{byline|Anker Eli Petersen}}]] [[Fil:23-10 2009 Àrvegur.jpg|thumb|left|Færgen [[Norröna]] ved kaj i Tórshavn, set fra ''Áarvegur''. ''Café Natúr'' til venstre, ''Áarstova'' til højre]] Den relativt gode infrastruktur (taget resten af landet i betragtning) medvirker også til megen [[turisme]], hvilket udgør den anden største erhvervsgruppe i byen ud over [[fiskeri]]. Turismen trives også idet kulturlivet er udviklet i Tórshavn med blandt andet flere arkitektoniske seværdigheder og [[Nordens Hus]] med koncerter, udstillinger m.m. === Vejene === Den første egentlige vej i Thorshavn blev bygget i 1907 til Sanatoriet i Hoydalar, som behandlede patienter med tuberkulose. Vejen til Hvítanes, som er nordøst for Thorshavn, kom i 1950 og Oyggjarvegur, som er vejen fra Thorshavn op over fjeldene til den nordlige del af øen kom først i 1966 og tre år senere kunne man køre fra syd til nord på Færøernes største ø [[Streymoy]].<ref>[http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 Torshavn.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120618064815/http://www.torshavn.fo/get.file?ID=452 |date=18. juni 2012 }} Tórshavnar býaratlas (Thorshavns byatlas, pdf-fil på 10 sider)</ref> Oyggjarvegur (betyder Øvejen) bruges ikke til den daglige trafik længere, en ny, lavtbeliggende vej, er blevet lavet i stedet, denne går tæt på stranden ved Streymoys østkyst en stor del af vejen, dog er et par tunneller ved [[Kollafjørður]] og [[Kaldbak]] og igen ved [[Leynar]]. I 2002 og 2005<ref>{{Cite web |url=http://www.tunnil.fo/Default.aspx?pageid=6375 |title=Tunnil.fo |access-date= 4. april 2013 |archive-date= 9. juni 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150609141321/http://www.tunnil.fo/Default.aspx?pageid=6375 |url-status=dead }}</ref> åbnede undersøiske tunneller fra [[Streymoy]] til [[Vágar]] (øen hvor lufthavnen er) og fra [[Eysturoy]] til [[Klaksvík]], og dette har medført, at 86,7% af Færøernes befolkning enten bor i Thorshavn og omegn eller at der er landfast fra der hvor de bor,<ref>{{Cite web |url=http://www.tunnil.fo/default.aspx?pageid=13016&newsitemid=15405&sectionid=218 |title=Tunnil.fo, 10 ár síðan Vágatunnilin opnaði (10 år siden Vågøtunnellen åbnede) |access-date= 4. april 2013 |archive-date=31. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141231185859/http://www.tunnil.fo/default.aspx?pageid=13016&newsitemid=15405&sectionid=218 |url-status=dead }}</ref> og at de kan køre til Thorshavn indenfor en til 1½ time. Biltrafikken i Thorshavn er væsentlig forøget de seneste år, og parkeringspladser i det centrale Thorshavn er tidsbegrænset til ½ time, en time osv. Thorshavns kommune har forsøgt at gøre buskørsel mere attraktiv ved at have gratis buskørsel til alle i kommunen. === Trafik === ==== Færger og helikopter ==== Tórshavn, som er den vigtigste havn på Færøerne, har færgeforbindelse til [[Nólsoy]] og [[Suðuroy]], og fra Gamlarætt ved Kirkjubøur, som også hører under Thorshavns kommune, kan man sejle med færge til [[Sandoy|Sandø]]. I 2013 er det færgerne Ternan (Nólsoy), Smyril (Suderø) og Teistin (Sandø), som sejler daglig. Ternan og Smyril sejler fra Thorshavns Havn i den østlige våg ved bus- og færge terminalen. Ternan sejler ca. seks daglig til Nólsoy, overfarten tager ca. 20 minutter.<ref>[http://ssl.fo/Default.asp?sida=2964 ssl.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130907123034/http://www.ssl.fo/Default.asp?sida=2964 |date= 7. september 2013 }} Ternan</ref> Smyril sejler to til tre gange daglig til [[Suðuroy]] (Suderø) og ankommer ved [[Krambatangi]] ved [[Trongisvágur]] og [[Tvøroyri]]. Turen tager ca. to timer.<ref>[http://ssl.fo/Default.asp?sida=3052 ssl.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130907122836/http://www.ssl.fo/Default.asp?sida=3052 |date= 7. september 2013 }} Smyril</ref> Teistin har ca. 9 daglige afgange fra Gamlarætt ved [[Kirkjubøur]] og sejler til [[Skopun]] på Sandø. Efter forudbestilling sejler den også til øen Hestur ca. tre gange daglig.<ref>[http://ssl.fo/Default.asp?sida=2962 ssl.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121028000424/http://www.ssl.fo/Default.asp?sida=2962 |date=28. oktober 2012 }} Teistin</ref> Der er [[helikopter]]forbindelse fra Tórshavn til Færøernes afsidesliggende [[bygd]]er og øer, som varetages af [[Atlantic Airways]]. Helikopteren har faste ruter tre gange om ugen hele året søndag, onsdag og fredag. Om sommeren i juni, juli og august er helikoptertjenesten også i drift om mandagen. Helikopteren flyver til og fra: Tórshavn, [[Vágar]] (lufthavnen), [[Mykines]], [[Svínoy]], [[Kirkja]] (Fuglø), [[Hattarvík]] (Fuglø), [[Klaksvík]], [[Skúvoy]], [[Stóra Dímun]] (kaldes også Dímun), [[Froðba]] (Suderø) og [[Koltur]].<ref>{{Cite web |url=https://www.atlantic.fo/da/helikopter/tidstabel.aspx |title=atlantic.fo |access-date= 1. april 2013 |archive-date=12. marts 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130312204527/http://www.atlantic.fo/da/helikopter/tidstabel.aspx |url-status=dead }}</ref> Man ankommer til Tórshavn fra udlandet, hvis man vel at mærke vælger søvejen. Tórshavns Havn er hjemhavn for [[Norröna]], som er en færge, der sejler til [[Danmark]] og [[Island]]. Fra maj til september ankommer efterhånden også ret mange [[krydstogt]]sskibe til Thorshavns Havn. Havnen har omkring 2&nbsp;km kajplads. ==== Bus og taxi ==== [[Fil:Faroe Islands, Streymoy, Tórshavn (6).jpg|thumb|En af de røde bybusser ved ''Norðari Ringvegur'' i Thorshavn]] Det eneste offentlige transportmiddel til lands er [[bus]]. Foruden trafikken inden for byens grænser, forbinder busser også Tórshavn med andre bebyggelsesområder i hele øhavet. Bustrafikken varetages af to selskaber – hhv. de røde og de blå linjer – hvor de røde, Bussleiðin, har fire linjer inden for kommunens grænser som inkluderer forstæderne samt en skolelinje. De røde busser ejes af Thorshavns Kommune, men drives af private. Fra januar 2007 er [[bus|bybustransporten]] i Thorshavns kommune gratis. De blå busser, Bygdaleiðir, er ikke gratis og hører under ''Strandfaraskip Landsins'' (SSL, Færøernes offentlige skibsrederi), men drives af private busejere. De blå busser varetager buslinjer fra Thorshavn til andre byer på fastlands Færøerne, som efter åbningen af to undersøiske tunneller også kører til [[Klaksvík]] og til Vágar Lufthavn. Busserne kører på vej til Færøernes eneste lufthavn [[Vágar Lufthavn]] igennem [[Vágartunnelen]] (''Vágatunnilin''), som forbinder [[Streymoy]] med [[Vágar]]. I Tórshavn er der også et lille taxanetværk bestående af selskaberne "Bil og Mini Taxi",<ref>{{Cite web |url=http://www.taxi.fo/index.php?id=11 |title=Taxi.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date=11. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120911235245/http://www.taxi.fo/index.php?id=11 |url-status=dead }}</ref> "Auto"<ref>{{Cite web |url=http://www.auto.fo/ |title=Auto.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date=19. juli 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130719205328/http://www.auto.fo/ |url-status=dead }}</ref> og "Havnar Taxi". === Byplan === Fra midten af 1800-tallet, hvor indbyggerantallet steg, stod det klart, at byen måtte udvides. En plan fra 1888 tog udgangspunkt i to nye gader, Tróndargøta og Tórsgøta, der blev bygget omkranset af småpladser og gaderum. I dag står gaderne som meget tætbebyggede, men dette opvejes af de grønne områder, som er bevarede. === Forsyning og bortskaffelse === Thorshavn har stabile leverancer af [[vand]], [[Elektricitet|el]], [[telefon]]i og andre leverancer, som sikrer at byen kan fungere. Vand bliver leveret af Thorshavns Vandværk (Tórshavnar Vatnverk). Tórshavns kommune er ansvarlig for kvaliteten af vandet og har 13 vandværk, som renser vandet til borgerne i kommunen. Tre vandværk er i hovedstaden, otte er i bygderne udenfor hovedstaden og to er på øerne [[Hestur]] og [[Nólsoy]].<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1119 Torshavn.fo] Vandværk i kommunen</ref> Thorshavns kommune var den første som leverede vand til sine borgere, det skete i 1898.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=1093 Torshavn.fo] Vatnveiting, Søguligt yvirlit (Vandforsyning, historisk oversigt)</ref> El leveres af SEV. Den første produktion af elektricitet på Færøerne blev iværksat af Vágur's kommune på Suderø, det skete i 1921 ved brug af vandkraft. Senere samme år kunne borgere i Thorshavn også få elektricitet fra et elværk i byen. SEV blev grundlagt den 1. oktober 1946 af de fleste kommuner i Streymoy, Eysturoy og Vágar, forkortelsen SEV kommer fra første bogstav i øernes navne, og samtidig kan ordet "sev" også henføres til "siv", som før i tiden blev brugt til veg i en slags lampe som kaldtes "kola". Senere kom andre øer med i samarbejdet og siden 1970 er alle kommunerne med i SEV. Bygden Múli var den sidste som blev medlem af SEV. Det er kommunerne som ejer SEV. I 1975 åbnede "Sundsverkið" (Sundsværket), som drives af diesel motorkraft.<ref>[http://www.sev.fo/Default.aspx?ID=33 SEV.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160129104519/http://www.sev.fo/Default.aspx?ID=33 |date=29. januar 2016 }} SEV-søgan (SEV's historie)</ref> Thorshavns kommune har sit eget forbrændingsanlæg (''Brennistøðin á Hjalla''), som ligger ved ''Sandvíkarhjalli'' i Hoyvík, til bortskaffelse af brændbart affald fra borgere og virksomheder og kontorer i kommunen. Der er også en genbrugssted og modtagested for genbrug af gammelt jern ved Sandvíkarhjalla.<ref>[http://www.us.fo/Default.aspx?ID=6137 US.fo]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Burturkast - goymslur og viðgerð</ref> Færøerne andre kommuner har deres eget forbrændingsanlæg ved Hagaleiti i [[Leirvík]] (IRF), indsamling og bortskaffelse varetages af IRF, som ejes af alle kommunerne undtagen Thorshavns kommune. Borgerne i Thorshavns kommune sorterer deres affald. Brennistøðin á Hjalla blev taget i brug i 1987, den forbrænder 16.000 ton om året.<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=150 Torshavn.fo] Kommunala brennistøðin (Det kommunale forbrændingsanlæg)</ref> === Hospital og ambulancetjeneste === [[Fil:Landssjúkrahúsið Tórshavn 2012.jpg|thumb|Landssygehuset (''Landssjúkrahúsið'')]] Færøerne har et hovedhospital, som er Landssygehuset i Tórshavn (''Landssjúkrahúsið''), og to mindre sygehuse, som ligger i [[Klaksvík]] (Nordøerne) og i [[Tvøroyri]] ([[Suðuroy]]). Landssygehuset er et af Tórshavns største arbejdspladser med ca. 850 ansatte, som er fordelt på 30 forskellige faggrupper.<ref>[http://lsh.fo/index.asp?pID={7DFA1F30-F42C-4D0C-92D8-1F024423BBA4} LSH.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150212175914/http://lsh.fo/index.asp?pID=%7B7DFA1F30-F42C-4D0C-92D8-1F024423BBA4%7D |date=12. februar 2015 }} Velkommen til Landssygehuset</ref> Der arbejdes indenfor 29 specialer, her regnes 9 konsulentordninger med. Landssygehuset har 170 sengepladser og ca. 8000 årlige indlæggelser samt ca. 60.000 ambulante besøg. Der foretages ca. 525.000 laboratieundersøgelser årligt og ca. 34.000 røntgenundersøgelser, heraf foretages 8% på Suðuroyar Sjúkrahús og 17% på Klaksvíkar Sjúkrahús.<ref>{{Cite web |url=http://lsh.fo/index.asp?pID=%7BAABB6F0E-0EE1-43F6-90E4-FEA131DC392F%7D |title=Lsh.fo |access-date=25. april 2021 |archive-date=12. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150212174601/http://lsh.fo/index.asp?pID=%7BAABB6F0E-0EE1-43F6-90E4-FEA131DC392F%7D |url-status=dead }}</ref> Landssygehuset er delt op i seks centre: Medicinsk Center (''Medisinskur Depil''), Operations Center (''Skurðdepil''), Psykiatrisk Center (''Psykiatriskur depil''), Akut Center (''Bráðdepil''), Service Center (''Tænastudepil'') samt et Diagnose Center (''Diagnostiskur depil'').<ref>[http://lsh.fo/index.asp?pID={CE9DEF82-2C60-4A3C-9F4D-36C787CB95E9} LSH.fo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150212143511/http://lsh.fo/index.asp?pID=%7BCE9DEF82-2C60-4A3C-9F4D-36C787CB95E9%7D |date=12. februar 2015 }} Deildir (Afdelinger)</ref> Landssygehusets ambulancetjeneste hører under ''Brádepilin'' (Akut Centeret). Ambulancetjenesten har ansvaret for alt portørarbejde på Landssygehuset == Økonomi og erhverv == Tórshavn er centrum for industri og handel på Færøerne og afspejler også landets største erhverv [[fiskeri]] ved at have en fiskerihavn, nogle fiskefabrikker og et [[skibsværft]]. Små fiskekuttere og både kan sælge deres fangst til ''Landingarmistøðin''. Der er et fisketorv i Vágsbotnur. Derudover indeholder byen flere maskinfabrikker, [[bryggeri]]et Okkara, Færøernes eneste [[mejeri]] såvel som servicevirksomheder og to store butikscentre. [[Gågade]]n [[Niels Finsens gøta]], som er den eneste af sin slags på Færøerne, er centralt placeret. Ved bunden af gaden ligger [[torv]]et [[Vaglið]] med [[H.N. Jacobsens Boghandel]], der blev grundlagt i 1865 og er Færøernes ældste [[boghandel]]. I byen er postvirksomheden [[Posta]], som er berømt for sine frimærker, hvoraf en del eksporteres. Virksomheden beskæftiger ca. 290 medarbejdere. I 1960'erne skete der en enorm udvikling både økonomisk og infrastrukturelt i Tórshavn. Dette medførte mange nyoprettede skoler samt nye veje og hoteller. Efter 30 år med vækst ramte en økonomisk krise først i halvfemserne Færøerne, og byens virksomheder, særligt fiskeriet var hårdt ramt. Sidst i 1990'erne blev den økonomiske situation dog igen stabiliseret. Den 3. december 2010 blev en dag, hvor ca. 700 færinger mistede deres arbejde, fordi Føroya Fiskavirking, som ejede de fleste af filetfabrikkerne på øerne gik konkurs. En af disse fabrikker var Bacalao i Tórshavn. Arbejdsfolkene nåede ikke at blive informeret om konkursen, før de hørte eller læste om det i nyhederne.<ref>[http://aktuelt.fo/grein/hetta_er_mannminkandi Aktuelt.fo]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Hetta er mannminkandi</ref> I marts 2011 købte Thorshavns Havn bygningen, som havde huset Bacalao, i håb om at genåbne fabrikken i samarbejde med arbejderforeningerne og andre. Dette er pr. 10. april 2013 endnu ikke lykkedes helt,<ref>[http://aktuelt.fo/grein/vona_virksemi_aftur_a_bacalao Aktuelt.fo]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Vóna virksemi aftur á Bacalao</ref> dog er dele af bygningen i brug. Bacalao's bygninger har et grundareal på 4.300 m2 og et samlet areal på 12.400. Kommunen har i 2013 talt om at bruge bygningen til kulturelle formål i stedet. I 2013 lejede folk fra [[Sørvágur]] stueetagen i Bacalao til Landingarmiðstøð, som er et sted hvor småbåde kan sælge deres fisk til videre salg.<ref>[http://www.kringvarp.fo/?sc_itemid=%7B903C79FA-B36C-4594-AE9C-5A72C4A9ACA4%7D Kringvarp.fo]</ref> === Medier === [[Fil:Kringvarp Foroya building.jpg|thumb|Kringvarp Føroya, Færøernes nationale radio (''Útvarp Føroya'') og fjernsyn (''Sjónvarp Føroya'') blev lagt sammen til en institution i 2005.]] Thorshavn er samlingspunkt for [[massemedier]]ne i landet og det offentlige fjernsyn og radio, [[Kringvarp Føroya]], og landets to største aviser, [[Dimmalætting]] og [[Sosialurin]] har hjemsted i byen. Færøerne fik offentlig radio i 1957, det kaldtes ''Útvarp Føroya''. I 1984 fik landet offentligt fjernsyn, som kaldtes ''Sjónvarp Føroya''. Begge havde base i Tórshavn. Radiohuset var på Bryggjubakki, mellem domkirken og Vágsbotn (ved Vestaravág). Fjernsynet var i Vørðsluni midt i byen. I 2005 blev disse to medier fusioneret ved lov af Jógvan á Lakjuni, som var Kulturminister. I 2013 blev det besluttet, at sælge bygningerne hvor fjernsynsafdelingen havde haft sine lokaler, og at hele institutionen skulle flytte ind i bygningerne i Sortudýki, hvor radioafdelingen havde været i flere år (tæt på Nordens Hus).<ref>[http://aktuelt.fo/grein/so_er_vordslan_til_slu Aktuelt.fo]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} So er Vørðslan til sølu</ref> == Kultur == Da Thorshavn er Færøerne største by er en stor del af øens kultur repræsenteret her. I februar 2017 modtog restauranten [[Koks (restaurant)|Koks]] én stjerne i ''[[Michelinguiden]]''. Koks bruger primært lokale råvarer som [[fisk]], [[skaldyr]] og [[lam]],<ref>[http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-22-foerste-michelinstjerner-til-faeroeerne-og-island Første michelinstjerner til Færøerne og Island]. [[TV 2]]. Hentet 22/2-2017</ref><ref name="spiseliv">[http://spiseliv.dk/artikel/guide-her-skal-du-spise-i-torshavn Guide: Her skal du spise i Torshavn]. spiseliv.dk. Hentet 22/2-2017</ref> Restauranten var i Hotel Føroyar de første år,<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/news-detail/karin-i-uppskoti-til-storan-heidur/?L=%2Fproc%2Fself%2Fenviron&cHash=bb7231bcf76fd033e5166ef2f5fd7bb0 |title=Karin í uppskoti til stóran heiður |last1=Bertholdsen |first1=Áki |date=17. september 2014 |work= |publisher=In.fo |access-date=6. marts 2017 }}{{Dødt link|date=august 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> men siden maj 2016 har restaurant Koks været i [[Kirkjubøur]].<ref>{{cite web |url=http://www.in.fo/jobs-detail/news/koks-fer-til-kirkjuboear/?L=0n&cHash=c3a8be2d0544ccbe3944dc87b7bf03a9 |title=Koks fer til Kirkjubøar |last1=Rana |first1=Danjal av |date=3. februar 2016 |work= |publisher=In.fo |access-date=6. marts 2017 |archive-date= 6. marts 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170306212624/http://www.in.fo/jobs-detail/news/koks-fer-til-kirkjuboear/?L=0n&cHash=c3a8be2d0544ccbe3944dc87b7bf03a9 |url-status=dead }}</ref> === Ólavsøka === [[Fil:Olavsoka 2010 Boat Race Women 6-oar rowing boats.JPG|thumb|Kaproning, Ólavsøka 2010]] Den færøske kultur er i højsædet, når der hvert år i slutningen af juli afholdes Færøernes nationalfest ''[[Ólavsøka]]''. Selve Olajdagen er den 29. juli, men festlighederne starter dagen før, den 28. juli, hvor sportsfolk, spejdere og ryttere går i parade fra Kommuneskolen ned til Vaglið ved Lagtingshuset med det [[Færøernes flag|færøske flag]] forrest, hvorefter en person holder tale og åbner Ólavsøkan. Her dyrkes både traditionel færøsk dans, fodbold og kaproning i traditionelle færøske både, hvilket har været centrum for festlighederne siden sidst i 1800-tallet. De seneste år har det også været tradition, at folk samles omkring Vaglið for at synge fællessang sammen. I starten skete det mere eller mindre spontant, men nu er det mere planlagt med trykte sanghæfter, som uddeles, og så synges der fra start til slut. Der plejer at være flere tusinde mennesker samlet til begivenheden. Mange færinger går iklædt deres nationaldragter til Olaj. === Nordens Hus === Den [[8. maj]] [[1983]] blev et kulturhus kaldet [[Nordens Hus på Færøerne]] (''Norðurlandahúsið'') taget i brug efter dets opførelse som resultatet af en [[arkitektur|arkitektkonkurrence]] som [[Nordisk Ministerråd]] afholdt. Her afholdes koncerter, teaterforestillinger, udstillinger m.v. === Museer === Af museer kan nævnes [[Listasavn Føroya]] er et 1.600 m² stort kunstmuseum. Kunstmuseet findes ved den nordlige ende af [[Tórshavn bypark]], hvorfra der er ca. fem minutters gang til [[Nordens Hus på Færøerne|Nordens hus]]. [[Færøernes Nationalmuseum]] ([[Færøsk (sprog)|færøsk]] ''Tjóðsavnið'') er et kulturhistorisk museum og nationalmuseum for [[Færøerne]]. Siden 1996 har hovedafdelingen været i [[Hoyvík]] i en ny bygning med bibliotek og en bådehal med [[færøbåd|færøske både]]. Der er åbent fra 1. maj til 30. september fra 10 til 17. Føroya Sjósavn i [[Argir]] er et center for viden og læring om havet. Det er en levende udstilling af livet i det færøske havmiljø, der giver faciliteter til forskning og uddannelse, hvor undervisning af børn i centrets Naturskole er en en vigtig del. Der er planer om en ny 2000 m² stor bygning med en samlet akvariekapacitet på 700 tons. === Teater === [[Fil:Teitur Lassen 20090502-DSCF1829.jpg|thumb|[[Teitur Lassen]] i 2009.]] Sjónleikarhúsið i Thorshavn er et teater, som blev bygget i 1926, tegnet af H.C.W. Tórgarð. Flere teatertrupper har været aktive på Færøerne gennem tiderne, bl.a. Havnar Sjónleikarafelag og Gríma, begge med basis i Thorshavn. En person som har arbejdet meget aktivt for at Færøerne skulle få eget nationalteater er skuespilleren [[Eyðun Johannessen]]. Han har boet det meste af sit voksne liv i Danmark, men i nogle perioder har han boet i Thorshavn, hvor han har helliget sig teaterlivet der. Han har bl.a. grundlagt teatertruppen Gríma i 1977, men startede deres virksomhed i 1975.<ref>{{Cite web |url=http://www.tjodpallur.fo/Default.aspx?ID=2 |title=Tjodpallur.fo |access-date= 5. april 2013 |archive-date=10. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131210092116/http://www.tjodpallur.fo/Default.aspx?ID=2 |url-status=dead }}</ref> [[Tjóðpallur Føroya]] (Færøernes Nationalteater), der blev grundlagt i 2003, befinder i Tórsgøta i det centrale Tórshavn. Før Tjóðpallur Føroya blev grundlagt, var ''Leikpallur Føroya'', som blev grundlagt i 1989. === Musik === I Tórshavn findes et meget livligt musikliv med blandt andet en dynamisk musikskole, symfoniorkesteret [[Føroya symfoniorkester]] og de årlige musikfestivaller. I weekenderne er der ofte livemusik på flere barer og caféer i byen, Thorshavns kommune arbejder i 2013 med at oprette et spillested, hvor musikere kan mødes og spille musik. Af kendte musikere fra Thorshavn kan nævnes [[Guðrið Hansdóttir]], [[Teitur]], [[Lena Anderssen]], [[Jens Marni Hansen]] (fra Kollafjørður, som er i Thorshavns kommune), [[Linda Andrews]] og musikgrupper som [[The Dreams]] og [[Hamferð]]. === Arkitektur === [[Fil:Vesturkirkjan.1.jpg|thumb|[[Vesturkirkjan]] opført i 1975]] Generelt er Tórshavn arkitektonisk præget af meget hurtigt at være vokset frem fra bygd til hovedstad, hvilket har skabt en blanding af gamle og nye stilarter. Den færøske bygningsteknik er dog stadig holdt i hævd, og mange steder benyttes de traditionelle [[græs]]tage stadig. Dette ses blandt andet på Nordens Hus. Derudover er der i de senere år blevet skabt en stil på Færøerne, hvor man maler husene i mange forskellige iøjnefaldende farver. Et andet eksempel på nyere byggestil ses med kirken [[Vesturkirkjan]] opført i 1975, som står som byens [[vartegn]]. Også [[Tórshavn Domkirke]] (landets næstældste kirke), [[Mariukirkjan]] (den katolske kirke, smukt beliggende ved plantagen) og den gamle trækirke fra 1835 i [[Kaldbak]] er af arkitektonisk interesse. I den gamle bydel ved Tinganes er de fleste huser med græstag. I den nyere del af byen ligger det arkitektonisk specielle [[indkøbscenter]] SMS med 28 butikker, hvis tag er lavet af glas, som er designet af den kendte færøske kunstner [[Tróndur Patursson]]. [[Fil:Nabb, One of the Sports Halls in Tórshavn and Tórsvøllur, the National Football Stadium of the Faroe Islands.JPG|thumb|left|[[Tórsvøllur]] er en af to godkendte fodboldstadium på Færøerne. Tórsvøllur er den øverst beliggende af tre fodboldbaner i [[Gundadalur]], Tórshavn. Idrætshallen ''Á Nabb'' ses oppe på bakken. Billedet er taget medens en koncert foregik længere mod venstre.]] === Sport === Centrum for sport på Færøerne er området Gundadalur, som er beliggende midt i byen. Dertil er det største nationalstadion, [[Tórsvøllur]], knyttet, hvor der er plads til 6.000 mennesker. Derudover ligger der to andre fodboldbaner, to sportshaller som først og fremmest bruges til håndbold og volleyball: ''Gundadalshøllin'' og ''Høllin á Nabb'', indendørs tennisbaner, badmintonbaner og svømmehal. Lidt længere oppe er en løbebane, ''Tórsbreyt''. Byen har flere etablerede [[fodboldklub]]ber inklusiv to klubber, der spiller i den bedste færøske række [[Effodeildin]], nemlig [[HB Tórshavn]] og [[B36 Tórshavn]]. Derudover findes tre øvrige klubber med tilknytning til byen [[Argja Bóltfelag]], Giza/Hoyvík og Undrið FF. Byen er desuden hjemsted for [[skak]]klubben Havnar Talvfelag. Herudover er fire [[håndbold]]hold tilknyttet kaldet Kyndil, Neistin, H71 og Ítróttarfelagið Argir (ÍA).<ref>[http://www.hsf.fo/?page_id=3874 HSF.fo]</ref> I Thorshavn er der også to gymnastikklubber: Havnar Fimleikafelag og Fimleikafelagið Ljósið,<ref>{{Cite web |url=http://www.ljosid.fo/forsida.html |title=Ljosid.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date=15. september 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130915060414/http://ljosid.fo/forsida.html |url-status=dead }}</ref> en svømmeklub: Havnar Svimjifelag, en volleyball club: Fleyr,<ref>{{Cite web |url=http://fleyr.fo/heim.html |title=Fleyr.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date=24. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130824013057/http://fleyr.fo/heim.html |url-status=dead }}</ref> en badmintonklub: Havnar Badmintonfelag,<ref>{{Cite web |url=http://hbf.fo/ |title=HBF.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date=12. juni 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130612224509/http://hbf.fo/ |url-status=dead }}</ref> en judoklub: Havnar Judofelag,<ref>[http://www.judo.fo/ Judo.fo]</ref> to atletikklubber: Ítróttarfelagið Bragdið<ref>[http://www.bragdid.fo/ Bragdid.fo]</ref> og Hvirlan.<ref>{{Cite web |url=http://www.hvirlan.fo/ |title=Hvirlan.fo |access-date=31. marts 2013 |archive-date=28. november 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121128101123/http://www.hvirlan.fo/ |url-status=dead }}</ref> Der er flere roklubber i Tórshavns kommune, som hovedsagelig ror udendørs i de traditionelle færøske trærobåde (''kappróðrarbátar''): ''Havnar Róðrarfelag'', ''[[Róðrarfelagið Knørrur]]'', ''Argja Róðrarfelag'', ''Nólsoyar Ítróttarfelag, róðrardeild'' (Nólsoy's Roklub) og ''Kollafjarðar Ítróttarfelag''. Kaproning er Færøernes nationalsport. I juni og juli er der næsten hver weekend en bygdefestival, hvor kaproning er en af hoved attraktionerne, disse holdes i bestemte bygder efter et fastlagt mønster, enkelte bygder skiftes til at holde ''stævnerne'', som de kaldes. Den sidste af disse er ''[[Ólavsøka]]'' (Olaj) i Thorshavn, hvor kaproningen, som samtidig er finalen, altid afholdes den 28. juli, som er ''Ólavsøkuaftan'', selve Olajdagen er den 29. juli. === Turisme === [[Fil:Viðarlundin í Havn the Central Park of Tórshavn Faroe Islands.JPG|thumb|[[Viðarlundin]] (Plantagen) i Thorshavn med et monument til minde om de 210 færøske sømænd, som mistede livet til søs under 2. verdenskrig]] [[Fil:Tó.StadtparkKirche.jpg|thumb|Den katolske Mariakirke i Thorshavn, set fra Viðarlundin (Plantagen).]] [[Fil:Faroe Islands, Streymoy, Kirkjubøur (4).jpg|thumb|[[Kirkjubøur]] er en lille bygd sydvest for Tórshavn og er en del af kommunen. Magnus Katedralen, Bondegården (Stokkastovan) og kirken er populære turistdestinationer.]] Som det andet største erhverv på Færøerne efter [[Færøsk fiskeri|fiskeriindustrien]], tæller også turismen som indtægtskilde i Tórshavn. Der er tre store og flere mindre hoteller, samt vandrerhjem og campingplads i byen. De mange krydstogtskibe, der hvert år besøger Tórshavn er efterhånden blevet en vigtig indtægtskilde. I Tórshavn er der mange muligheder for transport: regionale og internationale forbindelser inkluderer færgefart samt bustrafik, bl.a. til [[Vágar Floghavn]], Færøernes eneste lufthavn. Bybustrafikken er gratis i hele [[Thorshavn Kommune]], linje 1, 2, 3 og 4 kører alle ugens dage undtagen søndag, linje 5E og 5V kører mandag til fredag, hvis ikke andet er angivet. Bybusserne kører ikke kun i selve Tórshavn, men også til andre bygder i kommunen, bl.a. til [[Argir]], [[Hoyvík]], [[Kirkjubøur]], [[Velbastaður]], [[Hvítanes]], [[Kaldbak]] og [[Kollafjørður]]. Passagerer som kører med bybusserne har internet adgang. Bybusserne er røde, medens Bygdaleiðirs busser er blå, disse kører til de fleste bygder på det centrale Færøerne, bl.a. kører linje 100 til [[Vestmanna]], linje 300 til Vágar lufthavn og linje 400 til [[Klaksvík]].<ref>{{Cite web |url=http://ssl.fo/default.asp?sida=3050 |title=ssl.fo |access-date= 3. maj 2013 |archive-date=17. april 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130417114828/http://ssl.fo/default.asp?sida=3050 |url-status=dead }}</ref> På [[Niels Finsens gøta]] er turistinformationen (''Kunningarstovan'') i samme bygning som H.N. Jacobsens Bókahandil. Kommunen ejer galleriet Smiðjan ved Vesteravág (''Smiðjan í Lítluvík'') som er åbent for kunstnere der vil udstille deres kunstværker. I nærheden af sygehuset på J. C. Svabosgøta 16 ligger [[Færøernes Nationalbibliotek]] (færøsk: Føroya Landsbókasavn). Thorshavns Bybibliotek (''Býarbókasavnið'') ligger ved gågaden Niels Finsensgøta, det blev moderniseret og i stueetagen åbnede en café i 2011 med aviser, trådløst internet<ref>{{Cite web |url=https://www.bbs.fo/da/web/arena/um-bokasavnid |title=BBS.fo |access-date= 8. april 2013 |archive-date=15. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150415102927/https://www.bbs.fo/da/web/arena/um-bokasavnid |url-status=dead }}</ref> og computere, som gæster kan låne i op til en halv time. === Seværdigheder === [[Fil:Tórshavn_view.jpg|thumb|right|Udsigt fra [[Hotel Hafnia (Tórshavn)|Hotel Hafnia]] mod vest]] * [[Ólavsøka]] den 28. og 29. juli, Færøernes nationaldag er øernes vigtigste folkefest * [[Tinganes]] og den gamle bydel "Á Reyni" er en [[halvø]] som deler havnen i to dele: Eystaravág og Vesteravág. De smalle stræder og gamle huse med græstage er en af byens hovedattraktioner * [[Skansin (Tórshavn)|Skansin]] i nærheden af havneterminalen er en gammel fæstning. Se også det karakteristiske fyrtårn * [[Tórshavn Domkirke]] fra 1788. På nordvæggen af midterskibet står et alterbillede fra omkring 1647 * [[Niels Finsens gøta]] er Færøernes eneste gågade. Her ligger bl.a. bybiblioteket og ved enden af gågaden, ved Vaglið, ligger rådhuset, Turistinformationrn og [[Lagting]]et * [[Viðarlundin]] er byens største park og Færøernes største plantage. Parken rummer flere skulpturer, som tilhører det nærliggende [[Færøernes Kunstmuseum]]. Midt i plantagen står et monument som blev rejst i 1956 til minde om de 210 færøske sømænd, som mistede livet til søs under 2. verdenskrig, de fleste pga. tyske miner og bomber. Også den katolske kirke [[Katolsk kirke på Færøerne|Mariukirkjan]] befinder sig i parkens udkant ved Varðagøta. * [[Nordens Hus på Færøerne]] nord for parken er Færøernes kultur og kongrescenter * [[Vesturkirkjan]] fra 1975, fungerer som sognekirke for den vestlige del af Thorshavn. * [[Tórsvøllur]] fodboldstadion har en kapacitet på 6.000 tilskuere er [[Færøernes fodboldlandshold]]s hjemmebane === Omegn === * [[Nólsoy]] beskytter byen mod storme fra øst. Der er færge fra Tórshavn * [[Kirkjubøur]] vest for Tórshavn er Færøernes mest betydningsfulde kulturhistoriske sted med [[Magnuskatedralen]] (ca. 1300), Olavskirken, som delvis er fra 1200-tallet og Stokkastovan fra 1000-tallet. * [[Oyggjarvegur]] er den gamle hovedvej mod nord over fjeldet. Fra vejen er der panoramaudsigt ud over byen og til Nólsoy. === Hoteller === * [[Hotel Føroyar]] ved Oyggjarvegur * [[Hotel Hafnia (Tórshavn)|Hotel Hafnia]] i centrum, ved Áarvegur, tæt på Thorshavns Havn * Hotel Tórshavn i centrum, ved Vestara Vág og Vágsbotnur * Hotel Streym, i den østlige bydel, tæt på Skansin og centrum === Camping === Thorshavn Camping åbnede i 1980 Yviri við Strond tæt på kysten, den er åben fra 15. maj til 15. september.<ref>[http://www.visittorshavn.fo/DK/index.asp?pID={83F65D65-F198-4492-B47C-3F7FBF5DAB35} Visittorshavn.fo]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> I 2013 besluttede Thorshavns Byråd at renovere campingpladsen for tre millioner.<ref>[http://aktuelt.fo/grein/sattmli_gjordur_um_kampingplssid Aktuelt.fo]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Sáttmáli gjørdur um kampingplássið</ref> == Venskabsbyer == * {{Flagikon|Norge}} – [[Asker]], [[Norge]] – 52.210 indb. er en forstad til [[Oslo]]. * {{Flagikon|Island}} – [[Garðabær]], [[Island]] – 10.272 indb. er by 3 km syd for [[Reykjavík]] * {{Flagikon|Finland}} – [[Jakobstad]], [[Finland]] – 19.669 indb. er en by i [[Österbotten (nyt landskab)|Österbotten]] * {{Flagikon|Åland}} – [[Mariehamn]], [[Åland]] – 10.158 indb. er Ålandsøernes hovedstad * {{Flagikon|Sverige}} – [[Eslöv]], [[Sverige]] – 17.070 indb. ligger i [[Skåne]] * {{Flagikon|Danmark}} – [[Birkerød]], [[Danmark]] – 19.906 indb. er en by i [[Nordsjælland]] == Kendte thorshavnere (havnarmenn) == Disse personer er kendte på Færøerne og nogle af dem er også kendte i andre lande: {| class="vatop" |width="400" | * [[William Heinesen]], forfatter og kunstner * [[Jørgen-Frantz Jacobsen]], forfatter, bl.a. kendt for romanen Barbara. * [[Janus Djurhuus]], digter * [[Hans Andrias Djurhuus]], digter * [[Niels Ryberg Finsen]], nobelprismodtager i medicin, 1903. * [[Rói Patursson]], digter * [[Jógvan Arge]], politiker, forfatter og journalist (bl.a. kendt på Færøerne som fodbold og kaproningsreporter. * [[Jógvan Isaksen]], forfatter og redaktør * [[Teitur Lassen]], sanger, sangskriver og komponist * [[Gunnar Nielsen (fodboldspiller)|Gunnar Nielsen]], fodboldspiller, kendt bl.a. for at være målmand for Færøernes fodboldlandshold og for at være den første færing, som har spillet i den engelske Premier League. * [[Guðrið Hansdóttir]], sanger, sangskriver og komponist * [[Rakel Helmsdal]], forfatter * [[Janus Kamban]] (1913–2009), billedhugger |width="400" | * [[Zacharias Heinesen]] (1936), kunstmaler * [[Katrin Ottarsdóttir]] (1957), filminstruktør * [[Rasmus Christoffer Effersøe]], digter og politiker * [[Jóanes Nielsen]], forfatter * [[Carl Jóhan Jensen]], forfatter * [[Karsten Hoydal]], forfatter og politiker * [[Gunnar Hoydal]], forfatter * [[Høgni Hoydal]], politiker * [[Kaj Leo Johannesen]], Færøernes lagmand, tidligere landsholdsmålmand for Færøerne * [[Lisbeth Petersen]], tidligere lagtingsmedlem, folketingsmedlem og formand for Sambandspartiet, tidligere borgmester i Thorshavns kommune. * [[Óli Breckmann]], politiker, tidligere lagtingsmedlem og folketingsmedlem * [[Annika Hoydal]], skuespiller og sanger |} == Galleri == <gallery> Fil:Tórshavn.2009.5.jpg|Tórshavns Havn, bus- og færgeterminalen (Farstøðin). Fil:Tórshavn.2006.6.jpg|Domkirken i Thorshavn Fil:Tórshavn.2009.7.jpg|Den gamle bydel Á Reyni, på Tinganes Fil:Tórshavn.2008.8.jpg| [[Skansin (Tórshavn)|Skansin]], historisk fæstning fra 1580, [[Nólsoy]] ses i baggrunden Fil:People in the Centre of Tórshavn, Faroe Islands 29 July 2012.JPG|Folk ved Vaglið i centrum af Thorshavn Olaj 2012 Fil:Faroese Chain Dance in Sjonleikarhusid on Olavsoka 2011.jpg|Kædedans i Sjónleikarhúsið, [[Ólavsøka]] (Olaj) 2011 Fil:Faroese Politicians, Priests and Choir, Ólavsøka 2012.JPG|Færøske politikere og præste samt rigsombudsmanden foran Lagtingshuset ved Vaglið. Foran dem står Olajkoret. Olajdagen 29. juli 2012. </gallery> == Se også == * [[Borgmestre fra Tórshavn]] == Noter == {{reflist|3}} == Litteratur == * {{aut|[[Jákup Pauli Gregoriussen|Gregoriussen, Jákup Pauli]]}}: ''Tórshavn vár miðstøð og borg II: tekningar úr Havn''. Velbastað: Forlagið í Støplum, 2000. {{ISBN|99918-914-4-7}} (104 s., tegninger fra Tórshavn, anden bind. Sammenfatning på dansk og engelsk) * {{aut|[[William Heinesen|Heinesen, William]]}} og {{aut|Davidsen, John}}: ''Tann deiliga Havn''. Tegninger ved [[Ingálvur av Reyni]]. Tórshavn: H.N. Jacobsens Bokahandil, 1953; 2. opl. 1986 (på færøsk, 78 sider) * {{aut|Heinesen, William}}: ''Fortællinger fra Thorshavn / i udvalg og med forord af Erik Vagn Jensen.'' København: Gyldendal, 1974 (2. opl., 267 s.) {{ISBN|87-00-78402-8}}. * {{aut|Nolsøe, Jens Pauli A.}}: ''Havnar søga 1''. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 1, 348 sider, billeder) {{ISBN|99918-62-01-3}}. * {{aut|Nolsøe, Jens Pauli A.}}: ''Havnar søga 2''. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 2, 301 sider, billeder) {{ISBN|99918-62-02-1}} * {{kilde bog |efternavn= Trolle |fornavn= Annette Lerche |titel= Færøerne - et land i Norden |oplag= 1. |år= 2003 |udgiver= Forlaget Klematis A/S |sprog= dansk |id= 87-7905-728-4 }} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * [https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0401.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXIII, s. 393-395; opslag: Thorshavn] * [https://runeberg.org/trap/3-5/0888.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 3. udgave, bind 5; København 1906; s. 852-857] * [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/TorshavnIndex.htm Faroeislands.dk: Tórshavn] (dansk) * [http://www.torshavn.fo torshavn.fo – Byens homepage] (færøsk og engelsk) * [http://www.visittorshavn.fo visittorshavn.fo] (færøsk, engelsk og dansk) * [http://www.flickr.com/photos/14716771@N05/sets/72157604395797849/ Privat fotoside] * [http://www.greengate.fo/UserFiles/Images/Havnarkort-GGI-okt09.jpg Kort over Tórshavn] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110912014800/http://www.greengate.fo/UserFiles/Images/Havnarkort-GGI-okt09.jpg |date=12. september 2011 }} {{Lokaliteter på Færøerne}} {{lovende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tórshavn| ]] [[Kategori:Hvalbugter i Færøerne]] kiyfn5vm9veqsnbeuzdecn6o3phqm2x 0 42513 12349635 11898907 2026-09-06T07:53:03Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349635 wikitext text/x-wiki [[Fil:Gustave dore crusades troubadours singing the glories of the crusades.jpg|thumb|[[Gustave Doré]]s ([[1832]]–[[1883]]) [[Romantikken|romantiske]] fremstilling af trubadurer, som synger og spiller [[harpe]] til [[korstog]]enes pris.]] [[Fil:King David and musicians from Olomouc Bible, folio 276R, color enhanced.jpg|thumb|Trubadurer med hvert sit musikinstrument.]] En '''trubadur''' eller '''troubadour''' (af provençalsk ''trobador'', af ''trobar'' = at finde, opfinde, digte<ref>[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=trubadur trubadur — Den Danske Ordbog<!-- Botgenereret titel -->]</ref>) var en sydfransk [[digter]], [[komponist]] og [[sanger]] fra ca. 1100 til 1300, som optrådte i områderne [[Aquitaine]], [[Limousin]], [[Guyenne]], [[Provence]], [[Katalonien]] og [[Italien]]. Det tilsvarende ord for en kvindelig kunstner var ''trobairitz''.<ref>[https://blogs.surrey.ac.uk/medievalwomen/2018/01/09/a-name-is-not-enough-the-trobairitz-and-the-problem-of-medieval-women-poets/ A Name is Not Enough: the Trobairitz and the Problem of Medieval Women Poets | Women's Literary Culture and the Medieval Canon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Troubadourerne skrev på [[occitansk (sprog)|languedocsk]], en sydfransk dialekt (limousinsk, auvergnatsk, provençalsk osv.), medens udtrykket ''trouvère'' udelukkende bruges om kunstnere nord for [[Loire (flod)|Loire]], der sang på [[fransk (sprog)|languedoil]]. En god troubadour stod i høj anseelse ved fyrstehoffer. Nogle af fyrsterne var selv troubadourer. Betegnelsen bruges ofte om en [[visesanger]], der akkompagnerer sig selv på [[guitar]]. I Danmark kender vi bl.a. [[Lars Lilholt]], [[Frode Veddinge]], [[Per Dich]], [[Povl Dissing]], [[Cæsar (protestsanger)|Cæsar]], [[Peter West]] og [[Claude Chichon]]. == Historie == I 1000-tallet var [[Sydfrankrig]] opdelt i en række selvstændige enheder, hvoraf Aquitaine var størst. Her taltes dengang provençalsk. I 1000-tallet opstod her en forfinet, [[aristokrati]]sk [[kultur]] med en [[livsstil]] kaldet ''la courtoisie'' (= høviskheden, dvs. [[hof]]fets stil) og en [[lyrik]] særpreget af damernes herskende rolle. (Ordet ''dame'' var da også hentet fra [[latin]] ''domina'' = herskerinde.) Lyrikken kredsede omkring en kærlighedsfilosofi, hvor den forelskede ridder ikke kun var tapper, men også fuldendt elegant, altid diskret, og dertil villig til at underkaste sig damens [[despot]]iske nykker. Hun var altid gift, men altså indstillet på [[utroskab]] med den, der indlod sig på en [[kurtisering]], der opfyldte hendes skiftende indfald.<ref>[[Professor]] Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 118), [[Gyldendal Norsk Forlag]], Oslo 1979, {{ISBN|82-05-11663-6}}</ref> Virkelighedens kærlighedsforhold var naturligvis langt mere jordnære, og resulterede ofte i både [[ægteskab]] og [[børn]]. Hvordan den intense kvindedyrkelse opstod, er uvist. Den er forsøgt forklaret med [[jomfru Maria|Maria-dyrkelsen]], men denne kendes først fra 1200-tallet. Vi kender navnet på flere end 400 trubadurer; langt de fleste var mænd i en beskeden stilling ved hoffet, mens deres beskytterinder var højt positionerede, sådan at magtforholdet i udgangspunktet var meget skævt. Trubadurerne digtede og sang om meget andet end kærlighed, og i mange forskellige lyriske former - flere end 900, siges det. Én sådan digtform var ''sestinen'', der bestod af seks [[strofe]]r, hver på seks linjer med seks rimord, indsat efter et indviklet mønster, varierende fra strofe til strofe.<ref>Professor Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 119)</ref> En anden [[genre]] var ''pastourelle'', hvor ridderen fik snakket sig til samvær med en hyrdinde - enten med hendes tilladelse, eller ved [[voldtægt]].<ref>[https://robinhoodlegend.com/pastourelles/ Pastourelles | Robin Hood - The Facts and the Fiction<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Genren giver et afslørende indblik i overklassens nedladende syn på bondebefolkningens kvinder. [[Fritænkeri]] var udbredt i den sydfranske [[Overklassen|overklasse]], mens befolkningen ellers i stor grad var [[katharer]]e. I starten af 1200-tallet indledte [[pave Innocens 3.]] et [[korstog]] eller en ren kætterkrig mod [[Provence]], kendt som [[albigensiske korstog|albigenserkrigen]], der blev ført med den yderste grusomhed. Især i [[Toulouse]] flammede kætterbålene, og ikke kun kætteriet, men hele den egenartede, provençalske kultur blev udryddet. Herved så den franske kongemagt også sit snit til at overtage landsdelen og bringe det sydfranske [[selvstyre]] til ophør. De trubadurer, der reddede livet ved at flygte, slog sig for det meste ned i Italien. De hadede [[Rom]], [[pavedømme]]t og [[præsteskab]]et med hjerte og sjæl.<ref>Professor Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 120)</ref> Men det kom på mode at digte på provençalsk, især i Italien, og den første [[grammatik]] over et [[romanske sprog|romansk sprog]] blev skrevet til hjælp for udlændinge, der ville digte på provençalsk.<ref>Professor Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 121)</ref> [[Fil:BnF_ms._12473_fol._149_-_Peire_Cardenal_(1).jpg|thumb|Peire Cardenal (ca. [[1180]]–ca. [[1278]]).<ref>{{Cite web |url=https://medieval_literature.enacademic.com/108/Cardenal%2C_Peire |title=Arkiveret kopi |access-date= 4. august 2020 |archive-date= 6. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160806073455/http://medieval_literature.enacademic.com/108/Cardenal%2C_Peire |url-status=dead }}</ref>]] Det har været påstået, at trubadurdigtningen udsprang af katharernes [[religion]], især fordi denne var negativ til [[ægteskab]]et; men af [[kronologi]]ske grunde kan det ikke passe. De aller fleste trubadurer stillede sig ligegyldige til religion; deres digtning var udpræget verdslig. Men der fulgte trubadurer med på alle korstog. Sådan var det også under forberedelserne til det femte korstog i [[1218]]; men efter at albigenserkorstoget havde udviklet sig til en ren udryddelseskrig i Sydfrankrig, vendte trubadurerne sig mod dette [[barbar]]i. Trubaduren Peire Cardenal fordømmer i [[Julius Paludan]]s [[oversættelse]] præsteskabet som pengegriske og hensynsløse: :For penge fluks de [[aflad]] gav :til dem som grovest [[synd]]et har. :For penge [[åger]]karlen bar :med [[salme]]sang de til hans grav. :Men den som fattig var og lav :de aldrig bød et trøstens ord, :og stedte aldrig den i jord, :som ikke de fik gavn af.<ref>[[Knud Togeby]]: "Europæisk litteratur", ''Verdens litteraturhistorie 2'' (s. 366), Cappelens forlag, 1971, {{ISBN|82-574-0063-7}}</ref> [[Fil:Rennes_(35)_Métropole_Saint-Pierre_-_Intérieur_-_Procession_des_saints_de_Bretagne_-_Bienheureux_Robert_d'Arbrissel.jpg|thumb|[[Prædikant]]en Robert d'Arbrissel, som man tænkte sig ham i 1800-tallet.]] === Den første trubadur === Vilhelm 9. af [[Poitiers]] ([[1071]]-[[1127]]) er den første trubadur, der findes bevarede digte efter - 11 i tallet. I [[1086]] blev han [[hertug]] af Aquitaine. Han brød sig ikke spor om religion og deltog ikke i det første [[korstog]], der ellers greb hans samtidige stærkt. Han lod sig heller ikke afficere af, at hans anden kone, Filippa, klagede ham ind for [[kirkemøde]]t i [[Reims]] i [[1119]], fordi han havde taget en [[frille]]. Men da han opdagede, at andre havde vundet berømmelse ved at deltage i korstog, meldte han sig til det forsinkede korstog i [[1102]], der imidlertid blev en fiasko. Til overmål havde en omrejsende talsmand for [[askese]], Robert d'Arbrissel,<ref>[https://historicalragbag.com/2015/02/06/fontevraud-robert-d-arbissel-and-monasticism/ Fontevraud, Robert d’Arbrissel and Monasticism. – Historical Ragbag<!-- Botgenereret titel -->]</ref> benyttet sig af hertugens fravær til at lokke mængden til det nye [[kloster]] i Fontevraud i [[Anjou]]. Til dette kloster, ledet af en [[abbedisse]], strømmede på kort tid omkring 2.000 personer, deriblandt [[Filip 1. af Frankrig|kong Filip 1.s]] dronning Bertrade de Montfort, samt hertug Vilhelms egen kone og nr 1 og 2, og hans datter. Som protest oprettede han derfor et [[karikatur]]kloster for letlevende damer i Niort. Hans digte kan også have været tænkt som karikaturer af tidens [[salme]]r. Måske var han [[ironi]]sk, da han skrev: :Den dame begår en [[dødssynd]], :som ikke elsker en ridder tro. :Elsker hun [[munk]] eller [[klerk]], farer hun vild: :da skulle hun brændes på gløder og ild. Han kunne også lyde helt moderne: :Jeg vil lave en sang om slet ingenting :hverken om mig eller andre. :Ikke om kærlighed, ikke om ungdom, :ikke om noget andet. :Den blev digtet til hest, mens jeg sov.<ref>Knud Togeby: "Europæisk litteratur", ''Verdens litteraturhistorie 2'' (s. 272-73)</ref> == Referencer == {{Reflist|2}} == Se også == * [[Minnesanger]] == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Troubadours}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Musikhistorie]] [[Kategori:Litteratur fra middelalderen]] [[Kategori:Middelaldermusik]] hwz2gadcf5aj74nxmyo9dttl0pedis8 0 43910 12349421 11890316 2026-09-05T19:25:14Z ~2026-48020-10 585508 /* */ https://en.wikipedia.org/wiki/Olaf_Olsen_(drummer) 12349421 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | Navn = Tim Christensen | Billede = Tim Christensen.jpg | Billede note = Tim Christensen, [[Nibe Festival]] 2009. | Billedstørrelse = 250px | Farve = sanger | Fødselsnavn = Tim Christensen | Pseudonym(er) = Charlie Dinsdale | Født = {{Fødselsdato og alder|1974|7|2}}<br/>[[København]], [[Danmark]]<ref>{{cite web|title=Tim Christensen - Mit København - Byliv {{!}} AOK|url=http://www.aok.dk/byliv/tim-christensen-mit-koebenhavn|publisher=[[Alt om København]]|access-date=15. juli 2011|date=7. april 2009|archive-date=23. oktober 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131023150643/http://www.aok.dk/byliv/tim-christensen-mit-koebenhavn|url-status=dead}}</ref> | Død = | Oprindelse = [[Espergærde]], Danmark | Instrument(er) = [[Vokalist]], [[guitar]], [[el-bas]], [[Trommesæt|tromme]], [[mellotron]], [[harmonium]], [[keyboard (instrument)|keyboard]], [[klaver]], [[orgel]] | Genre(r) = [[Rock]], [[alternativ rock]], [[folkemusik]], [[hård rock]], [[Popmusik|pop]] | Beskæftigelse = [[sangskriver]], [[musiker]], [[sanger]] | År aktiv = 1988–nu | Pladeselskab = [[EMI]]-Medley <small>(1993–2005)</small><br />[[Copenhagen Records|Copenhagen]] <small>(2005)</small><br />[[Mermaid Records|Mermaid]] <small>(2008–nu)</small><br />PIAS <small>([[Holland]], 2009–nu)</small> | Associerede acts = [[Dizzy Mizz Lizzy]], [[Swan Lee]] | Hjemmeside = www.timchristensen.dk }} '''Tim Christensen''' (født [[2. juli]] [[1974]] i [[København]]) er en [[Danmark|dansk]] [[sanger]], [[sangskriver]] og [[musiker]], der fra 1988 til 1998 var sanger, guitarist og komponist for rock-trioen [[Dizzy Mizz Lizzy]], hvis debutalbum solgte i alt 350.000 eksemplarer i Danmark og Japan.<ref>{{cite web|last=Sjørvad|first=Rune Melchior|title=Ekstra Bladet - Tim Christensen tilbage til vennerne|url=http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article188358.ece|publisher=[[Ekstra Bladet]]|access-date=17. juli 2011|date=22. marts 2006}}</ref> Efter opløsningen af Dizzy Mizz Lizzy etablerede Tim Christensen sig som solokunstner med debutalbummet ''Secrets on Parade'' fra 2000, der solgte 70.000 eksemplarer, godt hjulpet på vej af singlen "Love Is a Matter Of...".<ref>{{cite web|last=Elbech|first=Mikkel|title=GAFFA-jubilæumsinterview: 2000 – Tim Christensen - Artikel - GAFFA.dk|url=http://gaffa.dk/artikel/14454|publisher=[[Gaffa]]|access-date=17. juli 2011|date=14. september 2008|archive-date=19. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110819204753/http://gaffa.dk/artikel/14454|url-status=dead}}</ref> I 2002 valgte [[DR1]] "Right Next to the Right One" som titelsang til den succesfulde dramaserie ''[[Nikolaj og Julie]]''.<ref>{{cite journal|last=Tuxen|first=Henrik|date=26. august 2003|title=På grænsen af det banale|url=http://www.e-pages.dk/gaffa/2003-9/20|journal=[[Gaffa]]|issue=9|page=21}}</ref> Sangen blev ét af Tim Christensens største hits til dato, og udkom senere på albummet ''[[Honeyburst]]'' (2003). ''Honeyburst'' endte med at sælge mere end 130.000 eksemplarer og blev fulgt op af et live-album optaget i de legendariske [[Abbey Road Studios]] i [[London]] i september 2004.<ref>{{cite web|last=Tuxen|first=Henrik|title=Tim Christensen – Jeg tror på mit talent - Artikel - GAFFA.dk|url=http://gaffa.dk/artikel/30106|publisher=[[Gaffa]]|access-date=17. juli 2011|date=27. november 2008|archive-date=12. februar 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090212220055/http://gaffa.dk/artikel/30106|url-status=dead}}</ref> I 2008 udkom Tim Christensen tredje studiealbum, ''[[Superior (album)|Superior]]''. Albummet blev som de foregående en kommerciel succes med et salg på 30.000 eksemplarer.<ref>{{cite web|last=Lohmann|first=Pelle Sonne|title=Tim Christensen får guld og platin - TV 2 Vip|url=http://vip-dyn.tv2.dk/musik/article.php/id-22579765:tim-christensen-f%C3%A5r-guld-og-platin.html|publisher=[[TV 2]]|access-date=15. juli 2011|date=25. maj 2009}}{{Dødt link|date=oktober 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Tim Christensen nævner [[The Beatles]] som en af sine største inspirationskilder.<ref>{{cite web|last=Runa|first=Julie|title=Interview: Tim Christensen om Abbey Road-dvd - Artikel - GAFFA.dk|url=http://gaffa.dk/artikel/4722|publisher=[[Gaffa]]|access-date=15. juli 2011|date=9. november 2004|archive-date=20. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110820131201/http://gaffa.dk/artikel/4722|url-status=dead}}</ref> Han har medvirket på indspilninger med bl.a. [[Kashmir (band)|Kashmir]], [[Mew]], [[Lars H.U.G.]], [[Rasmus Nøhr]], [[Tue West]], [[Kim Larsen]] og [[Mads Langer]]. == Musikkarriere == === Dizzy Mizz Lizzy === I 1988 dannede Tim Christensen (sang og guitar) [[Dizzy Mizz Lizzy]] sammen med Martin Nielsen (bas) og Søren Friis Larsen (trommer). I 1993 vandt de DM i Rock, og det bragte dem til udgivelsen af debut cd'en "Dizzy Mizz Lizzy" som i Danmark solgte over 220.000 eksemplarer. Derudover blev de yderst populære i især Japan; og Tyskland, Belgien og Holland tog godt imod dem. I 1996 udgav de "Rotator" som solgte næsten lige så godt som debutpladen. Pladen blev indspillet i Abbey Road Studios i London. (Dizzy Mizz Lizzy Udgav også en 3. cd i Japan, hvor de fik meget stor succes) I foråret 1998 blev Dizzy Mizz Lizzy opløst pga. personlige og musikalske uenigheder. Af de tre var det kun Tim som forfulgte en solokariere, som han har haft stor succes med i Danmark såvel som i udlandet. Dizzy Mizz Lizzy er kun én gang blevet genforenet siden bruddet. Det skete til "Brandalarm" (støttekoncert) den 16. august 2006, hvor de spillede i Store VEGA i København. De spillede fem numre for derefter at opløse sig selv for anden gang. I 2010 genforenedes Dizzy Mizz Lizzy til en turne. De startede med at offentliggøre 5 koncerter ([[Odense]], [[Esbjerg]], [[Aarhus]], [[Aalborg]] og [[København]]). København ([[KB Hallen]]) blev udsolgt på 15 sekunder. Hele turnéen var udsolgt på ca. 10 minutter. Ekstra koncerter i Esbjerg, Aarhus og 3 koncerter i København blev sat til salg, og udsolgt med det samme. Koncerten i Odense blev flyttet fra [[Odense Idrætshal]] til det noget større [[Arena Fyn]]. Også den koncert blev udsolgt. Så blev der offentliggjort en turné i Japan og danske festivaler. De spillede bl.a. på Virocker, [[Jelling Musikfestival]], [[Skive Festival]], [[Roskilde Festival]] på Orange Scene, [[Nibe Festival]], [[Vig Festival]], [[Langelandsfestivalen]] og [[Danmarks Smukkeste Festival]], for bare at nævne nogle af dem. De offentliggjorde de sidste 4 koncerter på turnéen, i Aarhus, København og to i [[Tokyo]]. Det københavnske show blev udsolgt med det samme. Aarhus koncerten blev udsolgt efter noget tid. I alt spillede de 49 koncerter. === Solokarriere === Tim har udgivet fire soloalbums: ''[[Secrets on Parade]]'' (2000), ''[[Honeyburst]]'' (2003), ''[[Superior (album)|Superior]]'' (2008) og ''[[Tim Christensen & The Damn Crystals]]'' (2011). Blandt hans største solohits er "Love Is a Matter of...", "Get The Fuck Out Of My Mind", "Kings Garden", "Right Next to the Right One", "How Far You Go", "Jump The Gun", "Whispering at the Top of my Lungs", "Superior" og "Surprise Me" Desuden har han medvirket på en række danske kunsterneres udgivelse, heriblandt [[Inside The Whale]], [[Mew]] og [[Kashmir (band)|Kashmir]]. I 2004 spillede Tim og hans liveband to eksklusive koncerter i Studio 1 i [[Abbey Road Studios]] i London. Det var samme studie som [[The Beatles]] og [[Pink Floyd]] brugte til at indspille i i 1960'erne og 1970'erne. Koncerterne fandt sted den 2. og 3. september og blev udsendt på både DVD, CD og LP. Tims liveband bestod dengang af [[Nicolai Munch-Hansen]] (bas), [[Lars Skjærbæk]] (sang, guitar og mellotron) og [[:en:Olaf_Olsen_(drummer)|Olaf Olsen]] (trommer). Olaf er i nogle tilfælde blevet erstattet af bl.a. [[Johan Lei Gellett]], når Olaf har spillet i sit eget band. Desuden har Lars Skjærbæk startet bandet [[Boat Man Love]] som turnerer Danmark rundt og Nikolaj Munch-Hansen kom med i sin kones, [[Kira Skov]], band: [[Kira and The ghost riders]]. Den 24. november 2008 udgav Tim Christensen sin første plade i 5 år, med titlen ''Superior''. I kølvandet på 'Superior' begav Tim Christensen med band sig på turne rundt i hele landet. Denne gang bestod livebandet, foruden Tim, af Lars Skjærbæk (guitar, vocals), [[Søren Koch]] (bass, vocals), [[Jesper Lind]] (drums) og [[Christoffer Møller]] (keyboards). Denne version af bandet medvirkede på Christensen's 4. solo-album fra 2011 og blev i den forbindelse døbt "[[The Damn Crystals]]". I 2012 turnerede Tim Christensen & The Damn Crystals i Danmark, Norge, Holland og Japan. I forbindelse med [[Copenhell]]s 10-års jubilæum blev [[supergruppe]]n Omvendt Korstog dannet af Christensen, [[Jacob Binzer]] ([[D-A-D]]), [[Casper Popp]] (Bersærk), [[Allan Tschicaja]] ([[Pretty Maids]]) og [[Niklas Sonne]] ([[Defecto]]) for at udgive EP'en ''Ti år i helvede'' med de to sange "Ulvens ed" og "Hårde tider", der blev udgivet i 2019.<ref>[https://gaffa.dk/nyheder/2019/april/danske-rock-og-metalstjerner-hylder-copenhell-pa-ny-ep/ Danske rock- og metalstjerner hylder Copenhell på ny ep]. ''[[GAFFA]]''. Hentet 7/10-2024</ref> === Andet === Tim Christensen har medvirket i DR1's populære drama-serie, ''[[Nikolaj og Julie]]'', hvor sangen "Right next to the right one" var seriens titelmelodi. Sangen er også blevet benyttet i international sammenhæng. I slutningen 2007 valgte den fransk-canadiske sangerinde [[Celine Dion]] "Right next to the right one" til hendes album ''[[Taking Chances]]''. == Privatliv == Tim Christensen danner par med journalist Marie Wiuff og de har sammen to børn.<ref>Ritzau (8. marts 2023) https://www.bt.dk/underholdning/tim-christensen-er-blevet-far Hentet: 11. marts 2023</ref> Tim Christensen har tidligere dannet par med [[Pernille Rosendahl]], forsanger for det tidligere [[Swan Lee]], fra midten af [[1990'erne]] til 1998.<ref name="Knudsen">{{cite web|first=Mads|last=Knudsen|title=Slut mellem sangeren og modellen|url=http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article250978.ece|publisher=[[Ekstra Bladet]]|access-date=1. august 2012|date=17. marts 2006}}</ref> Fra 2004 til 2006 var han kæreste med [[Fotomodel|topmodel]] [[Cecilie Thomsen]].<ref name="Knudsen" /> Indtil 2008 dannede han par med sangerinden og frisøren Michelle Djarling.<ref>{{cite web|first=Kenan|last=Seeberg|title= Tim Christensen på vej ud i lyset|url=http://www.bt.dk/underholdning/tim-christensen-paa-vej-ud-i-lyset|publisher=[[BT]]|access-date=1. august 2012|date=21. november 2008}}</ref> Fra 2011 til 2014 dannede han par med danseren Michella Laura Madsen.<ref>{{kilde www| url = http://www.senest.dk/gossip/tim-christensen-kaereste-med-ung-nogendanser/| titel = Tim Christensen kæreste med ung nøgendanser| besøgsdato = {{dato|2012-08-14}}| forfatter = Senest.dk| udgivelsesdato = {{dato|2012-08-10}}| archive-date = 10. august 2014| archive-url = https://web.archive.org/web/20140810162837/http://www.senest.dk/gossip/tim-christensen-kaereste-med-ung-nogendanser/|url-status=dead}}</ref> == Diskografi == === Studiealbum === * ''[[Secrets on Parade]]'' (2000) * ''[[Honeyburst]]'' (2003) * ''[[Superior (album)|Superior]]'' (2008) * ''[[Tim Christensen and the Damn Crystals]]'' (2011) === Livealbum === * ''[[Live at Abbey Road Studios 2004]]'' (2004) * ''[[Pure McCartney]]'' (Tim Christensen, Mike Viola, Tracy Bonham with the Damn Crystals) (2013) === EP'er === * ''The EP Series - Volume 1: Acoustic Covers'' (2012) === Singler === *2000: "Get the Fuck Out of My Mind" *2000: "21st Century High" *2001: "Love Is a Matter Of..." / "Misty Mono" (Non-album track) / "Get the Fuck Out Of My Mind (Live)" *2001: "Watery Eyes" *2001: "King's Garden" / "Primetime" *2002: "Right Next to the Right One" *2003: "Whispering at the Top of My Lungs" *2003: "How Far You Go" *2004: "Jump the Gun" *2004: "Surfing the Surface" *2004: "Lost and Found (Live)" / "Isolation Here I Come (Live)" *2005: "Barbedwired Baby's Dream (Live)" *2008: "Superior" *2009: "Hard to Make You Mine" *2009: "India" *2009: "Tell Me What You Really Want" *2011: "Surprise Me" *2012: "Happy Ever After" *2012: "Far Beyond Driven" *2012: "Never Be One Until We're Two" == Se også == * ''[[Tim Christensen: From Roskilde to Abbey Road]]'' (2004) == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.timchristensen.dk Tim Christensens hjemmeside] * {{filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{Dizzy Mizz Lizzy}} {{Swan Lee}} {{autoritetsdata}} {{guitariststub}} {{FD|1974|Levende|Christensen, Tim}} [[Kategori:Guitarister fra Danmark]] [[Kategori:Sangere fra Danmark]] [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Rockmusikere fra Danmark]] [[Kategori:Dizzy Mizz Lizzy]] [[Kategori:Har spillet på Roskilde Festival]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] 8zxdhrc9t8evgywmwdc9ndiu0tb4lgw 12349422 12349421 2026-09-05T19:30:03Z Hjart 190510 konverter link til anden wiki til illsup-skabelon ([[m:Special:MyLanguage/User:Jon Harald Søby/diffedit|diffedit]]) 12349422 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | Navn = Tim Christensen | Billede = Tim Christensen.jpg | Billede note = Tim Christensen, [[Nibe Festival]] 2009. | Billedstørrelse = 250px | Farve = sanger | Fødselsnavn = Tim Christensen | Pseudonym(er) = Charlie Dinsdale | Født = {{Fødselsdato og alder|1974|7|2}}<br/>[[København]], [[Danmark]]<ref>{{cite web|title=Tim Christensen - Mit København - Byliv {{!}} AOK|url=http://www.aok.dk/byliv/tim-christensen-mit-koebenhavn|publisher=[[Alt om København]]|access-date=15. juli 2011|date=7. april 2009|archive-date=23. oktober 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131023150643/http://www.aok.dk/byliv/tim-christensen-mit-koebenhavn|url-status=dead}}</ref> | Død = | Oprindelse = [[Espergærde]], Danmark | Instrument(er) = [[Vokalist]], [[guitar]], [[el-bas]], [[Trommesæt|tromme]], [[mellotron]], [[harmonium]], [[keyboard (instrument)|keyboard]], [[klaver]], [[orgel]] | Genre(r) = [[Rock]], [[alternativ rock]], [[folkemusik]], [[hård rock]], [[Popmusik|pop]] | Beskæftigelse = [[sangskriver]], [[musiker]], [[sanger]] | År aktiv = 1988–nu | Pladeselskab = [[EMI]]-Medley <small>(1993–2005)</small><br />[[Copenhagen Records|Copenhagen]] <small>(2005)</small><br />[[Mermaid Records|Mermaid]] <small>(2008–nu)</small><br />PIAS <small>([[Holland]], 2009–nu)</small> | Associerede acts = [[Dizzy Mizz Lizzy]], [[Swan Lee]] | Hjemmeside = www.timchristensen.dk }} '''Tim Christensen''' (født [[2. juli]] [[1974]] i [[København]]) er en [[Danmark|dansk]] [[sanger]], [[sangskriver]] og [[musiker]], der fra 1988 til 1998 var sanger, guitarist og komponist for rock-trioen [[Dizzy Mizz Lizzy]], hvis debutalbum solgte i alt 350.000 eksemplarer i Danmark og Japan.<ref>{{cite web|last=Sjørvad|first=Rune Melchior|title=Ekstra Bladet - Tim Christensen tilbage til vennerne|url=http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article188358.ece|publisher=[[Ekstra Bladet]]|access-date=17. juli 2011|date=22. marts 2006}}</ref> Efter opløsningen af Dizzy Mizz Lizzy etablerede Tim Christensen sig som solokunstner med debutalbummet ''Secrets on Parade'' fra 2000, der solgte 70.000 eksemplarer, godt hjulpet på vej af singlen "Love Is a Matter Of...".<ref>{{cite web|last=Elbech|first=Mikkel|title=GAFFA-jubilæumsinterview: 2000 – Tim Christensen - Artikel - GAFFA.dk|url=http://gaffa.dk/artikel/14454|publisher=[[Gaffa]]|access-date=17. juli 2011|date=14. september 2008|archive-date=19. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110819204753/http://gaffa.dk/artikel/14454|url-status=dead}}</ref> I 2002 valgte [[DR1]] "Right Next to the Right One" som titelsang til den succesfulde dramaserie ''[[Nikolaj og Julie]]''.<ref>{{cite journal|last=Tuxen|first=Henrik|date=26. august 2003|title=På grænsen af det banale|url=http://www.e-pages.dk/gaffa/2003-9/20|journal=[[Gaffa]]|issue=9|page=21}}</ref> Sangen blev ét af Tim Christensens største hits til dato, og udkom senere på albummet ''[[Honeyburst]]'' (2003). ''Honeyburst'' endte med at sælge mere end 130.000 eksemplarer og blev fulgt op af et live-album optaget i de legendariske [[Abbey Road Studios]] i [[London]] i september 2004.<ref>{{cite web|last=Tuxen|first=Henrik|title=Tim Christensen – Jeg tror på mit talent - Artikel - GAFFA.dk|url=http://gaffa.dk/artikel/30106|publisher=[[Gaffa]]|access-date=17. juli 2011|date=27. november 2008|archive-date=12. februar 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090212220055/http://gaffa.dk/artikel/30106|url-status=dead}}</ref> I 2008 udkom Tim Christensen tredje studiealbum, ''[[Superior (album)|Superior]]''. Albummet blev som de foregående en kommerciel succes med et salg på 30.000 eksemplarer.<ref>{{cite web|last=Lohmann|first=Pelle Sonne|title=Tim Christensen får guld og platin - TV 2 Vip|url=http://vip-dyn.tv2.dk/musik/article.php/id-22579765:tim-christensen-f%C3%A5r-guld-og-platin.html|publisher=[[TV 2]]|access-date=15. juli 2011|date=25. maj 2009}}{{Dødt link|date=oktober 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Tim Christensen nævner [[The Beatles]] som en af sine største inspirationskilder.<ref>{{cite web|last=Runa|first=Julie|title=Interview: Tim Christensen om Abbey Road-dvd - Artikel - GAFFA.dk|url=http://gaffa.dk/artikel/4722|publisher=[[Gaffa]]|access-date=15. juli 2011|date=9. november 2004|archive-date=20. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110820131201/http://gaffa.dk/artikel/4722|url-status=dead}}</ref> Han har medvirket på indspilninger med bl.a. [[Kashmir (band)|Kashmir]], [[Mew]], [[Lars H.U.G.]], [[Rasmus Nøhr]], [[Tue West]], [[Kim Larsen]] og [[Mads Langer]]. == Musikkarriere == === Dizzy Mizz Lizzy === I 1988 dannede Tim Christensen (sang og guitar) [[Dizzy Mizz Lizzy]] sammen med Martin Nielsen (bas) og Søren Friis Larsen (trommer). I 1993 vandt de DM i Rock, og det bragte dem til udgivelsen af debut cd'en "Dizzy Mizz Lizzy" som i Danmark solgte over 220.000 eksemplarer. Derudover blev de yderst populære i især Japan; og Tyskland, Belgien og Holland tog godt imod dem. I 1996 udgav de "Rotator" som solgte næsten lige så godt som debutpladen. Pladen blev indspillet i Abbey Road Studios i London. (Dizzy Mizz Lizzy Udgav også en 3. cd i Japan, hvor de fik meget stor succes) I foråret 1998 blev Dizzy Mizz Lizzy opløst pga. personlige og musikalske uenigheder. Af de tre var det kun Tim som forfulgte en solokariere, som han har haft stor succes med i Danmark såvel som i udlandet. Dizzy Mizz Lizzy er kun én gang blevet genforenet siden bruddet. Det skete til "Brandalarm" (støttekoncert) den 16. august 2006, hvor de spillede i Store VEGA i København. De spillede fem numre for derefter at opløse sig selv for anden gang. I 2010 genforenedes Dizzy Mizz Lizzy til en turne. De startede med at offentliggøre 5 koncerter ([[Odense]], [[Esbjerg]], [[Aarhus]], [[Aalborg]] og [[København]]). København ([[KB Hallen]]) blev udsolgt på 15 sekunder. Hele turnéen var udsolgt på ca. 10 minutter. Ekstra koncerter i Esbjerg, Aarhus og 3 koncerter i København blev sat til salg, og udsolgt med det samme. Koncerten i Odense blev flyttet fra [[Odense Idrætshal]] til det noget større [[Arena Fyn]]. Også den koncert blev udsolgt. Så blev der offentliggjort en turné i Japan og danske festivaler. De spillede bl.a. på Virocker, [[Jelling Musikfestival]], [[Skive Festival]], [[Roskilde Festival]] på Orange Scene, [[Nibe Festival]], [[Vig Festival]], [[Langelandsfestivalen]] og [[Danmarks Smukkeste Festival]], for bare at nævne nogle af dem. De offentliggjorde de sidste 4 koncerter på turnéen, i Aarhus, København og to i [[Tokyo]]. Det københavnske show blev udsolgt med det samme. Aarhus koncerten blev udsolgt efter noget tid. I alt spillede de 49 koncerter. === Solokarriere === Tim har udgivet fire soloalbums: ''[[Secrets on Parade]]'' (2000), ''[[Honeyburst]]'' (2003), ''[[Superior (album)|Superior]]'' (2008) og ''[[Tim Christensen & The Damn Crystals]]'' (2011). Blandt hans største solohits er "Love Is a Matter of...", "Get The Fuck Out Of My Mind", "Kings Garden", "Right Next to the Right One", "How Far You Go", "Jump The Gun", "Whispering at the Top of my Lungs", "Superior" og "Surprise Me" Desuden har han medvirket på en række danske kunsterneres udgivelse, heriblandt [[Inside The Whale]], [[Mew]] og [[Kashmir (band)|Kashmir]]. I 2004 spillede Tim og hans liveband to eksklusive koncerter i Studio 1 i [[Abbey Road Studios]] i London. Det var samme studie som [[The Beatles]] og [[Pink Floyd]] brugte til at indspille i i 1960'erne og 1970'erne. Koncerterne fandt sted den 2. og 3. september og blev udsendt på både DVD, CD og LP. Tims liveband bestod dengang af [[Nicolai Munch-Hansen]] (bas), [[Lars Skjærbæk]] (sang, guitar og mellotron) og {{Illsup|no|Olaf Olsen (trommeslager)|4=Olaf Olsen}} (trommer). Olaf er i nogle tilfælde blevet erstattet af bl.a. [[Johan Lei Gellett]], når Olaf har spillet i sit eget band. Desuden har Lars Skjærbæk startet bandet [[Boat Man Love]] som turnerer Danmark rundt og Nikolaj Munch-Hansen kom med i sin kones, [[Kira Skov]], band: [[Kira and The ghost riders]]. Den 24. november 2008 udgav Tim Christensen sin første plade i 5 år, med titlen ''Superior''. I kølvandet på 'Superior' begav Tim Christensen med band sig på turne rundt i hele landet. Denne gang bestod livebandet, foruden Tim, af Lars Skjærbæk (guitar, vocals), [[Søren Koch]] (bass, vocals), [[Jesper Lind]] (drums) og [[Christoffer Møller]] (keyboards). Denne version af bandet medvirkede på Christensen's 4. solo-album fra 2011 og blev i den forbindelse døbt "[[The Damn Crystals]]". I 2012 turnerede Tim Christensen & The Damn Crystals i Danmark, Norge, Holland og Japan. I forbindelse med [[Copenhell]]s 10-års jubilæum blev [[supergruppe]]n Omvendt Korstog dannet af Christensen, [[Jacob Binzer]] ([[D-A-D]]), [[Casper Popp]] (Bersærk), [[Allan Tschicaja]] ([[Pretty Maids]]) og [[Niklas Sonne]] ([[Defecto]]) for at udgive EP'en ''Ti år i helvede'' med de to sange "Ulvens ed" og "Hårde tider", der blev udgivet i 2019.<ref>[https://gaffa.dk/nyheder/2019/april/danske-rock-og-metalstjerner-hylder-copenhell-pa-ny-ep/ Danske rock- og metalstjerner hylder Copenhell på ny ep]. ''[[GAFFA]]''. Hentet 7/10-2024</ref> === Andet === Tim Christensen har medvirket i DR1's populære drama-serie, ''[[Nikolaj og Julie]]'', hvor sangen "Right next to the right one" var seriens titelmelodi. Sangen er også blevet benyttet i international sammenhæng. I slutningen 2007 valgte den fransk-canadiske sangerinde [[Celine Dion]] "Right next to the right one" til hendes album ''[[Taking Chances]]''. == Privatliv == Tim Christensen danner par med journalist Marie Wiuff og de har sammen to børn.<ref>Ritzau (8. marts 2023) https://www.bt.dk/underholdning/tim-christensen-er-blevet-far Hentet: 11. marts 2023</ref> Tim Christensen har tidligere dannet par med [[Pernille Rosendahl]], forsanger for det tidligere [[Swan Lee]], fra midten af [[1990'erne]] til 1998.<ref name="Knudsen">{{cite web|first=Mads|last=Knudsen|title=Slut mellem sangeren og modellen|url=http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article250978.ece|publisher=[[Ekstra Bladet]]|access-date=1. august 2012|date=17. marts 2006}}</ref> Fra 2004 til 2006 var han kæreste med [[Fotomodel|topmodel]] [[Cecilie Thomsen]].<ref name="Knudsen" /> Indtil 2008 dannede han par med sangerinden og frisøren Michelle Djarling.<ref>{{cite web|first=Kenan|last=Seeberg|title= Tim Christensen på vej ud i lyset|url=http://www.bt.dk/underholdning/tim-christensen-paa-vej-ud-i-lyset|publisher=[[BT]]|access-date=1. august 2012|date=21. november 2008}}</ref> Fra 2011 til 2014 dannede han par med danseren Michella Laura Madsen.<ref>{{kilde www| url = http://www.senest.dk/gossip/tim-christensen-kaereste-med-ung-nogendanser/| titel = Tim Christensen kæreste med ung nøgendanser| besøgsdato = {{dato|2012-08-14}}| forfatter = Senest.dk| udgivelsesdato = {{dato|2012-08-10}}| archive-date = 10. august 2014| archive-url = https://web.archive.org/web/20140810162837/http://www.senest.dk/gossip/tim-christensen-kaereste-med-ung-nogendanser/|url-status=dead}}</ref> == Diskografi == === Studiealbum === * ''[[Secrets on Parade]]'' (2000) * ''[[Honeyburst]]'' (2003) * ''[[Superior (album)|Superior]]'' (2008) * ''[[Tim Christensen and the Damn Crystals]]'' (2011) === Livealbum === * ''[[Live at Abbey Road Studios 2004]]'' (2004) * ''[[Pure McCartney]]'' (Tim Christensen, Mike Viola, Tracy Bonham with the Damn Crystals) (2013) === EP'er === * ''The EP Series - Volume 1: Acoustic Covers'' (2012) === Singler === *2000: "Get the Fuck Out of My Mind" *2000: "21st Century High" *2001: "Love Is a Matter Of..." / "Misty Mono" (Non-album track) / "Get the Fuck Out Of My Mind (Live)" *2001: "Watery Eyes" *2001: "King's Garden" / "Primetime" *2002: "Right Next to the Right One" *2003: "Whispering at the Top of My Lungs" *2003: "How Far You Go" *2004: "Jump the Gun" *2004: "Surfing the Surface" *2004: "Lost and Found (Live)" / "Isolation Here I Come (Live)" *2005: "Barbedwired Baby's Dream (Live)" *2008: "Superior" *2009: "Hard to Make You Mine" *2009: "India" *2009: "Tell Me What You Really Want" *2011: "Surprise Me" *2012: "Happy Ever After" *2012: "Far Beyond Driven" *2012: "Never Be One Until We're Two" == Se også == * ''[[Tim Christensen: From Roskilde to Abbey Road]]'' (2004) == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.timchristensen.dk Tim Christensens hjemmeside] * {{filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{Dizzy Mizz Lizzy}} {{Swan Lee}} {{autoritetsdata}} {{guitariststub}} {{FD|1974|Levende|Christensen, Tim}} [[Kategori:Guitarister fra Danmark]] [[Kategori:Sangere fra Danmark]] [[Kategori:Komponister fra Danmark]] [[Kategori:Rockmusikere fra Danmark]] [[Kategori:Dizzy Mizz Lizzy]] [[Kategori:Har spillet på Roskilde Festival]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] 6dz0d92yzqeahtuitdqp9exuqq7h6n0 0 45812 12349555 12339291 2026-09-05T23:51:58Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349555 wikitext text/x-wiki [[Fil:Nag Hammadi coptic.gif|thumb|Sidste side i Thomasevangeliet.]] [[Fil:Erhart-madalena.jpg|thumb|[[Maria Magdalene]] tilkendes værdighed i Thomasevangeliet, hvis hun "''gør sig mandlig''". Gregor Erharts skulptur i [[Louvre]]. <ref>{{Cite web |url=http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene |title=Arkiveret kopi |access-date=12. juli 2017 |archive-date=16. maj 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200516142500/https://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene |url-status=dead }}</ref>]] '''Thomasevangeliet''' er en [[Tidlig kristendom|tidlig kristen]] [[Nytestamentlige apokryfer|apokryf]] [[Logia Jesu|jesusbeskrivelse]], der blev fundet af en bonde ved [[Nag Hammadi]] i [[Egypten]] i december 1945 som en del af [[Nag Hammadi-teksterne]].<ref>[[Marvin Meyer]] and [[James M. Robinson]], ''The Nag Hammadi Scriptures: The International Edition''. HarperOne, 2007. pp 2-3. {{ISBN|0-06-052378-6}}</ref> Thomasevangeliet er en del af flere tekster, der stammer fra en [[gnosticisme|gnostisk]] [[sekt]]. Skriftet består af 114 vers, visdomsord, der ifølge teksterne er udtalt af [[Jesus fra Nazaret|Jesus]] og er videregivet af [[Didymos Judas Thomas|Thomas]]. "''De hemmelige ord, som den levende Jesus talte, og som Didymos'' (fra [[græsk]]: [[Tvilling]]en) ''Judas Thomas'' (fra [[aramæisk]]: ''Të'oma'': Tvillingen) ''skrev ned,''" lyder indledningen til skriftet, der menes at stamme fra [[150]]-[[200]]. Der er ingen handling kun en samling løsrevne jesusord, [[aforisme]]r, [[profeti]]er, [[lignelse]]r og visdomsord. De er både en belæring af og en [[samtale|dialog]] med disciplene. Thomas roses for at have forstået mere end [[Apostlen Peter|Peter]], som Jesus bebrejder at ville udelukke [[Maria Magdalene]] fra fællesskabet. Da Peter i [[epilog]]en siger, at kvinder ikke er værdige til frelseslivet, lover Frelseren at retlede Maria Magdalene og gøre hende mandlig, "''så også hun kan blive en levende [[ånd]] i lighed med jer mandlige''". Enhver kvinde, "''som gør sig selv mandlig''", skal komme i [[Himmelen (religion)|Himlen]]. Den enkelte skal søge [[Menneskesønnen]] eller den perfekte mand i sit indre for at opnå frelse ved at finde sig selv og fornægte verden. Ifølge Thomasevangeliet sker identifikation med Kristus, når ånden drikkes af Jesu mund. <ref>[[Lone Fatum]] m.fl.: ''Den hemmelige Jesus'' (s. 140-41), forlaget Alfa, 2008, {{ISBN|978-87-91191-42-8}}</ref> Gnostikerne repræsenterede en [[Meditation|meditativ]] religion, der på mange måder minder om de strømninger fra [[østen]]s [[mystik]], der også er kendt i den vestlige verden som nyreligiøsitet. De gnostiske [[kloster]]lignende samfund havde deres storhedstid i de første to århundreder e.Kr., og flere steder blandedes elementer fra gnosticismen med elementer fra kristen tro. Gnostikerne havde udelukkende et åndeligt fokus. Af samme grund var alt andet mindreværdigt. Fx almindeligt liv med [[familie (menneske)|familie]], mad og venner, arbejdsliv, [[sex]] og børn. De gnostiske samfund, der inddrog en jesusskikkelse i deres tro, anså ham for at være en frelser, dog ikke i den klassiske kristne forstand, men sådan at forstå, at han havde lært, at de skulle søge sandheden inde i sig selv. Gnostikerne regnede i øvrigt verden for at være skabt af en ond gud, de kaldte [[Demiurgen]] (skaberguden). [[Kolossenserbrevet]] er skrevet, da gnostikere udgjorde en trussel i en menighed. Thomasevangeliet regnes til de [[nytestamentlige apokryfer]] og dermed ikke til evangelier i den konfirmerede kristne betydning. == Litteratur == * ''Thomasevangeliet'' (2018). Gyldendal * {{Cite Q | Q119854993 }} == Se også == * [[Judasevangeliet]] == Noter == <References /> == Eksterne henvisninger == * [https://docplayer.dk/1143409-Thomas-evangeliet-skrevet-af-didymos-judas-thomas-og-oversat-fra-koptisk-af-soeren-giversen.html Thomas Evangeliet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210207074921/https://docplayer.dk/1143409-Thomas-evangeliet-skrevet-af-didymos-judas-thomas-og-oversat-fra-koptisk-af-soeren-giversen.html |date= 7. februar 2021 }}: Skrevet af Didymos Judas Thomas og oversat fra koptisk af Søren Giversen * [https://docplayer.dk/7329140-Thomas-evangeliet-dette-er-de-hemmelige-ord-som-den-levende-jesus-udtalte-og-som-tvillingen-judas-thomas-skrev-ned.html Thomas-evangeliet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220115065209/https://docplayer.dk/7329140-Thomas-evangeliet-dette-er-de-hemmelige-ord-som-den-levende-jesus-udtalte-og-som-tvillingen-judas-thomas-skrev-ned.html |date=15. januar 2022 }}. Dette er de hemmelige ord, som den levende Jesus udtalte, og som tvillingen Judas Thomas skrev ned. {{Commonscat|Gospel of Thomas}} {{Apokryferne}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Antikken]] [[Kategori:Apokryfer]] iohqai1pn2vm3hf2clgzjlhderm0eyj 0 51365 12349429 12340071 2026-09-05T20:00:36Z Tjalland 119942 + wikidata 12349429 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2026}} {{Infoboks forfatter | wikidata = alle | ingen_wikidata = | region = Engelsk litteratur | æra = Modernismen | color = #F0E68C | billede_navn = George Charles Beresford - Virginia Woolf in 1902 - Restoration.jpg | billede_note = Fotografisk [[portræt]] fra [[1902]].<br />Fotograf: [[George Charles Beresford]]. | navn = Virginia Woolf | født = [[25. januar]] [[1882]] | fødested = | død = {{dødsdato og alder|1941|3|28|1882|1|25}} | dødssted = [[Ouse]], floden nær [[East Sussex|Sussex]], [[England]]. | nationalitet = | ægtefælle(r) = [[Leonard Woolf]] | partner = | alma mater = | pseudonym(er) = | genre(r) = Romaner, noveller og essayistik | kendt(e) værk(er) = | litterære bevægelse = | påvirket af = | har påvirket = | signatur = Virginia Woolf signature.svg }} '''Virginia Woolf''' (navngivet) '''Adeline Virginia Alexandra Stephen''') ([[25. januar]] [[1882]] i [[Kensington]], [[London]] – [[28. marts]] [[1941]] efter [[selvmord]] i [[Ouse]], floden nær [[East Sussex|Sussex]]) var en [[England|engelsk]] [[forfatter]]inde og [[feminisme|feminist]]. Virginia Woolf betragtes som den vigtigste [[Modernisme|modernistiske]] forfatterinde fra det [[20. århundrede]] og en pioner i benyttelsen af [[bevidsthedsstrøm]] som fortællingsenhed. Virginia Woolf spillede en afgørende rolle i det [[litterær]]e miljø i [[London]] i [[mellemkrigstiden]] – og var et centralt medlem i kunstnergruppen [[Bloomsburygruppen]], der bragte engelske [[forfatter]]e, [[kunstner]]e og [[Filosofi|filosoffer]] sammen. == Liv og forfatterskab == [[File:Virginia Woolf 1882-1941 Novelist and Critic lived here 1907-1911 Blue Plaque.jpg|left|220px|Virginia_Woolf_1882-1941_Novelist_and_Critic_lived_here_1907-1911_Blue_Plaque]] Virginia Woolf, der var datter af [[Leslie Stephen]] og [[Julia Duckworth]] (gift Stephen), blev som >>Virginia Stephen<< gift med forfatteren [[Leonard Woolf]] i august [[1912]]. Virginia besluttede sig i en tidlig alder for at blive forfatterinde og udgav sin første roman i en alder af 29 år. De fleste af hendes bøger blev skrevet som >>a stream of consciousness<<, en [[bevidsthedsstrøm]], der inddrager læseren i personkarakternes tanker og følelser. Endvidere benyttede hun sig af poetisk [[impressionisme]] og multi-perspektiver. Hendes [[Stil (udtryksmåde)|stil]] var ganske eksperimenterende og i denne henseende forud for sin tid. Det var hendes emnefelter ligeledes. Virginia Woolf var hjemmegående fuldtidsforfatterinde, selvstændigt tænkende og intelligent, men uden formel uddannelse. Samtidig var hun en betydningsfuld del af den berømte kunstnergruppe [[Bloomsburygruppen|Bloomsbury Group]]. Virginia og Leonard Woolf besluttede hurtigt at leve af deres forfatterskab. De åbnede i [[1917]] forlaget [[Hogarth Press]], der udgav skrifter af medlemmerne af Bloomsbury Group, [[russisk litteratur]] og bøger om [[psykoanalyse]] – eksempelvis [[Sigmund Freud]], [[Ruth Manning-Sanders]] og [[T.S. Eliot|Thomas Stearns Eliot]]. Forlaget afspejlede både deres lidenskabelige interesse for litteratur og fungerede samtidig som en slags [[terapi]] for Virginia Woolf. Jævnligt fik hun nervesammenbrud. Det første da hun var 13 år og hendes mor døde. Det andet da hendes far døde. Hendes første selvmordsforsøg var som 22-årig. Der blev taget særligt hensyn til hende, eftersom hun fik [[hallucination]]er under [[Depression (psykisk)|depressionerne]]. På trods af de store mentale udsving var Virginia Woolf yderst arbejdsom og kunne skrive mange timer ad gangen. Men [[2. verdenskrig]] tog hårdt på hende, eftersom at hun og Leonard mistede nære venner. I dette lys gik hun selv fortabt – og den [[28. marts]] [[1941]] druknede hun sig i floden [[Ouse]] nær deres hjem i landsbyen [[Rodmell]], [[East Sussex|Sussex]]. Virginia Woolf er i nutiden anerkendt som en af det [[20. århundrede]]s vigtigste [[Modernisme|modernistiske]] forfattere. Hendes bøger gør et dybt indtryk ved første gennemlæsning – og dette indtryk vokser ved et indgående kendskab til dem. Hendes vigtigste bøger er ''[[Mrs. Dalloway]]'' ([[1925]]), ''To the Lighthouse'' ([[1927]]) og ''The Waves'' ([[1931]]). Hendes forfatterskab er i udpræget grad påvirket af såvel [[russisk litteratur]] som forfatterne [[Daniel Defoe]], [[Emily Brontë]], [[George Eliot]], [[Leo Tolstoy]], [[Marcel Proust]], [[Anton Tjekhov]], [[Edward Morgan Forster]] og [[William Shakespeare]]. == Trivia == * Virginia Woolf var søster til [[kunstmaler]]en og [[indretningsarkitekt]]en [[Vanessa Bell]]. * [[Skuespiller]]inde [[Nicole Kidman]] fik en [[Oscaruddelingen|Oscar]] for sin rolle som Virginia Woolf i filmen ''[[The Hours]]'' ([[2002]]). * Virginia Woolf har ingen selvstændig rolle i [[skuespil]]let ''[[Hvem er bange for Virginia Woolf?]]'' == Billedgalleri == <gallery> Billede:Virginia Woolf and Vanessa Bell children.jpg|Virginia Woolf og<br />[[Vanessa Bell]] Billede:Virginia and Leonard Woolf, 1912.jpg|Virginia og Leonard Woolf, forlovelsesfoto<br />en måned før deres<br />bryllup i august [[1912]]. Billede:Eliot and Woolf by Morrell cropped.jpg|Virginia Woolf og<br />[[T.S. Eliot|Thomas Stearns Eliot]] Billede:Noel Olivier; Maitland Radford; Virginia Woolf (née Stephen); Rupert Brooke from NPG.jpg|Noël Olivier, Maitland<br />Radford, Virginia Woolf<br />og Rupert Brooke<br />i naturhengivenhed. </gallery> == Bibliografi == ;Romankunst * ''The Voyage Out'' ([[1915]]) * ''Night and Day'' ([[1919]]) * ''Jacob's Room'' ([[1922]]) * ''Mrs. Dalloway'' ([[1925]]) * ''To the Lighthouse'' ([[1927]]) * ''Orlando – A Biography'' ([[1928]]) * ''The Waves'' ([[1931]]) * ''Flush – A Biography'' ([[1933]]) * ''The Years'' ([[1937]]) * ''Between the Acts'' ([[1941]]) ;Faglitteratur og essays * ''A Room of One's Own'' ([[1929]]) * ''The London Scene'' ([[1931]]) * ''A Letter to a Young Poet'' ([[1932]]) * ''Three Guineas'' ([[1938]]) * ''The Death of the Moth and Other Essays'' ([[1942]]) * ''The Moment and Other Essays'' ([[1948]]) * ''The Captain's Death Bed And Other Essays'' ([[1950]]) * ''Collected Essays'' ([[2009]]) ;Selvbiografiske værker, dagbøger og breve * ''A Writer's Diary'' ([[1953]]) * ''Moments of Being'' ([[1976]]) * ''The Diary of Virginia Woolf'' ([[1979]]) * ''The Letters of Virginia Woolf'' ([[1975]] - [[1980]]) * ''The Letters of Vita Sackville-West to Virginia Woolf'' ([[1984]]) * ''A Moment's Liberty'' ([[1990]]) * ''Paper Darts'' ([[1991]]) ;Novellekunst * ''Kew Gardens'' ([[1919]]) * ''Monday or Tuesday'' ([[1921]]) * ''A Haunted House and Other Stories'' ([[1943]]) * ''Mrs. Dalloway's Party'' ([[1973]]) * ''The Complete Shorter Fiction'' ([[1985]]) * ''Carlyle's House and Other Skeches'' ([[2003]]) ;Øvrige skrifter * ''Modern Fiction'' ([[1919]]) * ''Freshwater'' ([[1923]]) * ''Nurse Lugton's Golden Thimble'' ([[1924]]) * ''The Common Reader'' ([[1925]]) * ''The Second Common Reader'' ([[1933]]) * ''Roger Fry – A Biography'' ([[1940]]) * ''Thoughts on Peace in an Air Raid'' ([[1940]]) * ''Granite and Rainbow'' ([[1958]]) == Erindinger på dansk == * {{Cite book|title=Virginia : erindringer|last=Woolf|first=Leonard|date=1991|publisher=Rosinante|isbn=87-16-14609-3|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=22 Hyde Park Gate|last=Woolf|first=Virginia|date=2015|publisher=Virkelig|others=Andreas Vermehren Holm (red.), Karsten Sand Iversen (overs.)|isbn=978-87-997791-7-8|series=Bestiarium, 15. bog|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Et rids af fortiden|last=Woolf|first=Virginia|date=2016|publisher=Virkelig|others=Andreas Vermehren Holm (red.), Karsten Sand Iversen (overs.)|isbn=978-87-998367-1-0|series=Bestiarium|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=En forfatters dagbog : uddrag af Virginia Woolfs dagbog|last=Woolf|first=Virginia|date=2018|publisher=Rosinante|others=Leonard Woolf (red.), Karsten Sand Iversen (overs.)|isbn=978-87-638-3249-6|edition=1.|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Øjeblikke af væren : uudgivne selvbiografiske skrifter|last=Woolf|first=Virginia|date=2023|publisher=Virkelig|others=Andreas Vermehren Holm (red.), Karsten Sand Iversen (overs.)|isbn=978-87-93499-81-2|edition=1.|location=Kbh}} == Biografier og analyser på dansk == * {{Cite book|title=Virginia Woolf "Orlando" - et venstrehåndsværk|last=Madsen|first=Henriette|date=1976|publisher=Odense Universitet|series=Udgivelsesudvalgets samling af studenterafhandlinger, vol 4|location=Odense}} * {{Cite book|title=Orlandos døtre : en biografi om søstrene Virginia Woolf og Vanessa Bell|last=Bruun|first=Anne Mette|date=2008|publisher=Bahnhof|isbn=978-87-92095-10-7|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Virginia Woolf - kvinden, forfatteren, myten|last=Nielsen|first=Jonna Wennerstrøm|date=2011|publisher=Books on Demand|isbn=978-87-7114-306-5|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Virginia Woolfs have : historien om haven ved Monk's House|last=Zoob|first=Caroline|date=2014|publisher=Lindhardt og Ringhof|others=Jette Røssell (overs.)|isbn=978-87-11-35461-2|edition=1.|location=Kbh.}} * {{Cite book|title=Bølger og linjer : Virginia Woolf - en kvindelig modernist|last=Povlsen|first=Steen Klitgård|date=2019|publisher=Klitgaard|isbn=978-87-93437-02-9|edition=1.|location=Kbh.}} == Udvalgt biografi på engelsk == * {{Cite book| publisher = Harcourt Brace Jovanovich| isbn = 0-15-693580-5| last = Bell| first = Quentin| title = Virginia Woolf : a biography| url = https://archive.org/details/virginiawoolfbio00bell| location = New York| series = A Harvest book| date = 1972}} == Se også == * [[I malstrømmen - et portræt af Virginia Woolf]] - film fra 1993 == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Virginia Woolf}} * [https://www.litteratursiden.dk/forfattere/virginia-woolf Virginia Woolf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181026144611/https://litteratursiden.dk/forfattere/virginia-woolf |date=26. oktober 2018 }} på [[Litteratursiden.dk]] {{da sprog}} * {{nndb navn|825/000031732}} * [https://www.leksikon.org/art.php?n=2771 Virginia Woolf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181026104405/https://www.leksikon.org/art.php?n=2771 |date=26. oktober 2018 }} på [[Leksikon for det 21. århundrede|Leksikon.org]] {{da sprog}} * [http://www.utoronto.ca/IVWS/ International Virginia Woolf Society] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050323101012/http://www.utoronto.ca/IVWS/ |date=23. marts 2005 }} {{en sprog}} * [http://www.virginiawoolfsociety.co.uk/ Virginia Woolf Society] {{en sprog}} * [http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=13093 Virginia Woolf] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071213141414/http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=13093 |date=13. december 2007 }} på Bibliografi.dk {{da sprog}} * [https://www.forfatterweb.dk/oversigt/woolf-virginia Virginia Woolf] på Forfatterweb.dk {{da sprog}} * [https://www.npg.org.uk/collections/search/person/mp04923/virginia-woolf-nee-stephen Portrætter af Virginia Woolf] {{en sprog}} {{autoritetsdata}} {{FD|1882|1941|Woolf, Virginia}} [[Kategori:Romanforfattere fra England]] [[Kategori:Feminister fra England]] [[Kategori:Personer der har begået selvmord]] [[Kategori:Biografiforfattere fra England]] [[Kategori:Essayister fra England]] [[Kategori:Kvindelige forfattere i det 20. århundrede]] 7abigy7y1oakourw7clxtydavd9czze 0 52781 12349410 12318577 2026-09-05T19:03:09Z Brodmann10 333783 link. 12349410 wikitext text/x-wiki [[File:Blausen 0053 Artery NormalvsDiseasedVessel.png|thumb|En sund arterie t.v. og en blodprop i en arterie, der er ramt af åreforkalkning.]] '''Blodprop''', også kaldet en '''trombe''' (eller '''thrombus'''), er det [[Dansk (sprog)|danske]] fællesord for tilstopning af et [[blodkar]]. En trombe er en sprød, kompakt masse med en tværriflet overflade og stribet snitflade, som sidder fast på en [[Karvægge|karvæg]] eller i [[Hjerte|hjertet]] i den [[levende organisme]].<ref name=":0">{{Cite encyclopedia|title=Trombe|encyclopedia=Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer|last=Levin|first=Klaus|year=2015|publisher=[[Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck]]|location=[[København]]|isbn=9788717042056|editor-first=Martin|editor-last=Toft|url=https://search.worldcat.org/title/901512451|edition=4|oclc=901512451|pages=805|first2=Jan Rytter|last2=Nørgaard}}</ref> Den er opbygget af [[Blod|blodets]] formede og uformede elementer, hvilket indbefatter et netværk af [[Trombocyt|trombocytter]] og [[fibrin]] samt [[Røde blodlegemer|røde]] og [[hvide blodlegemer]]. Derved adskiller den sig fra et [[koagel]], som dannes postmortelt og ser anderledes ud ved en sektion. Ved dannelsen af en blodprop har blodets evne til at [[koagulere]] (størkne) under særlige forhold en stor betydning. Tromber kan efterfølgende organiseres, hvilket vil sige, at de omdannes til et tæt, aragtigt [[bindevæv]], hvori man ofte ser en delvis gendannelse af blodpassagen i form af rekanalisering.<ref name=":0" /> Der er stor forskel på de blodpropper, der opstår i [[Arterie|arterier]] (pulsårer) og [[Vene|vener]] (blodårer). Lokationsmæssigt kan tromber findes tre steder: for det første i hjertet, eksempelvis i [[Atrium (hjertet)|atrier]] eller aurikler, hvilket ses specielt ved [[atrieflimren]]; for det andet i arterierne, såsom i hjertets [[Kranspulsåre|koronararterier]] (''trombosis aa. coronariae'', hvilket medfører [[hjerteinfarkt]]) samt i hjernens arterier, hvor de særligt forårsages af [[arteriosklerose]] og giver [[Iskæmiske hjertesygdomme|iskæmiske]] forandringer med [[Infarkt|infarktdannelse]] i det væv, de forsyner; og for det tredje i venerne.<ref name=":0" /> Særligt ved en [[Apopleksi|blodprop i hjernen]], der også benævnes som [[Apopleksi|stroke, apopleksi eller slagtilfælde]], er en hurtig reaktion og behandling afgørende for at undgå dødsfald og skadelige følger.<ref>[https://redhjernen.dk/hvad-er-et-stroke/stroke/fakta-om-stroke/ Red hjernen. Sundhedsstyrelsen 2022]</ref> == Arterier == Oftest begynder det med lokal [[åreforkalkning]], som skaber et "sår" på arteriens inderside. [[Blodplade]]r og [[fibrin]] vil sætte sig på "såret" for at lukke det – det samme som sker på alle sår. Herved kan arteriens lysning forsnævres eller helt tillukkes, og man har en blodprop. Denne mekanisme er typisk i [[hjerte (organ)|hjerte]] og [[hjerne]]. Arterielle blodpropper kan også forårsages af embolier, som er blodpropper, der føres med blodet rundt i kroppen. Embolier i arterierne kommer ofte fra hjertet eller fra åreforkalkninger, hvor små stykker river sig løs. == Vener == Her [[koagulere]]r blodet, fordi det "står stille" fx pga. inaktivitet eller problemer med [[veneklap]]perne i benene. Disse blodpropper kan være hele udstøbninger af venerne og nemt blive 10–20&nbsp;cm lange. Der er ofte ingen [[symptom]]er på sådan en blodprop. Hvis man pludselig bliver aktiv igen, kan blodproppen (emboli) rive sig løs og føres med blodstrømmen gennem hjertet til et andet sted i kroppen, f.eks. [[lunge]]rne, hvor den sætter sig fast og blokerer for en del af blodstrømmen. Sætter blodproppen sig i en lungearterie kaldes det for en [[lungeemboli]]. Lungeembolier er meget kritiske og har en høj dødelighed. (Se også [[hjertestop]]). == Akut myokardieinfarkt == {{Uddybende|Akut myokardieinfarkt}} Akut myokardieinfarkt (AMI) er den medicinske betegnelse for en blodprop i hjertet. Der er tale om, at dele af hjertemusklen (myokardiet) er ved at dø (infarkt) på grund af manglende blodgennemstrømning (iskæmi). AMI opstår, når blodtilførslen til hjertet – gennem kranspulsårerne – blokeres, hvorved hjertets muskelceller ikke får tilført ilt og derfor begynder at forgå. AMI kan have to forskellige årsager: Åreforkalkning kan over længere tid forsnævre kranspulsåren eller en blodprop, der er dannet et andet sted i kroppen, kan sætte sig fast i hjertet. I 2011 døde 4.643 personer i Danmark af blodpropper i hjertet og andre følger af åreforkalkning.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-kemikere-skal-udvikle-banebrydende-blodpropmedicin Danske kemikere skal udvikle banebrydende blodpropmedicin. Videnskab.dk maj 2013]</ref> == Behandling == Den akutte behandling af blodpropper består optimalt set i en fjernelse af tilstoppelsen. Dette kan ske enten medicinsk eller kirurgisk. Ved medicinsk behandling gives medicin, som opløser blodproppen ved at nedbryde [[fibrin]]strukturerne i proppen. Denne behandling kaldes for [[trombolyse]] og bliver oftest brugt ved arterielle blodpropper i organer, hvor der skal hurtig behandling til for at redde patienten. Eksempelvis skal trombolyse gives inden 4½ time ved blodpropper i hjernen ([[apopleksi]]) og inden 12 timer ved blodpropper i hjertet ([[AMI]]). Ved kirurgisk fjernelse kan man enten åbne blodåren, som er tilstoppet og skære blodproppen ud eller føre en tynd sonde ind i blodåreren og fjerne proppen via den. Disse behandlinger bruges oftest ved blodpropper i større arterier og ved venøse propper. == Risikofaktorer og forebyggelse == Risikofaktorer er omstændigheder, som øger risikoen for at få en blodprop. De almindeligste faktorer er [[rygning]], [[overvægt]], mangel på [[motion]], hyperlipidæmi (for meget fedt i blodet, f.eks. [[kolesterol]]), overforbrug af [[alkohol]], dysreguleret [[sukkersyge]], [[hypertension]] (forhøjet [[blodtryk]]) og uregelmæssig hjerterytme ([[arytmi]], f.eks. [[atrieflimmer]]). Forebyggelse af blodpropper består dels i medicinsk behandling (trombose profylakse) - dels i en regulering af livsstilsfaktorer som rygning, kost og motion. Den medicinske forebyggelse består som regel af en [[Blodfortyndende|blodfortyndende behandling]] og eventuelt medicinsk regulering af risikofaktorer. Blodfortyndende behandling: * Trombocythæmmende medicin: Enten 75&nbsp;mg [[Acetylsalicylsyre]] (Magnyl) om dagen eller 75&nbsp;mg Plavix dagligt. * Evt. antikoagulationsbehandling med Marevan (dosis efter effekt), f.eks. efter operationer i hjertet eller [[atrieflimmer]]. == Anden medicinsk behandling == * Behandling af hyperlipidæmi (f.eks forhøjet [[kolesterol]]): Kolesterol sænkende behandling, f.eks. 40&nbsp;mg Simvastatin dagligt * Regulering af [[blodtryk]] ved [[hypertension]] (forhøjet blodtryk): Beta-blokkere. calsium-antagonister eller ACE-hæmmere * Regulering af [[blodsukker]] ved [[sukkersyge|diabetes]] * CPAP behandling ved OSA == Se også == * [[Apopleksi]] * [[Akut myokardieinfarkt]] (AMI) – en blodprop i hjertet * [[Angina pectoris]] * [[Lungeemboli]] * Obstruktiv Søvnapnø == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.blodpropper.dk/ Blodpropper] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130824183206/http://www.blodpropper.dk/ |date=24. august 2013 }} * [http://videnskab.dk/krop-sundhed/verdenskendt-medicin-ser-ud-til-give-knogleskorhed Verdenskendt medicin ser ud til at give knogleskørhed. Videnskab.dk] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kardiovaskulære sygdomme]] aj2en1z07roeewf839ac9v157eo6s36 0 52974 12349457 12285863 2026-09-05T20:35:37Z K7yz3 515499 lowr > lower 12349457 wikitext text/x-wiki {{harflertydig}} {{Infoboks franchise|titel=Star Trek|billede=Emblem.svg|billede_bredde=|billede_beskrivelse=|skaber(e)=[[Gene Roddenberry]]|originalt værk=''[[Star Trek: The Original Series]]''|bøger=|romaner=|noveller=|tegneserier=|grafiske_noveller=|tegneseriestriper=|magasiner=|film=''The Original Series'' * {{nowrap|''[[Star Trek (film fra 1979)|The Motion Picture]]'' (1979)}} * {{nowrap|''[[Star Trek II - Khans hævn|The Wrath of Khan]]'' (1982)}} * {{nowrap|''[[Star Trek III - Jagten på Spock|The Search for Spock]]'' (1984)}} * {{nowrap|''[[Star Trek IV - Rejsen tilbage til Jorden|The Voyage Home]]'' (1986)}} * {{nowrap|''[[Star Trek V: The Final Frontier|The Final Frontier]]'' (1989)}} * {{nowrap|''[[Star Trek VI: The Undiscovered Country|The Undiscovered Country]]'' (1991)}} ''The Next Generation'' * {{nowrap|''[[Star Trek: Generations|Generations]]'' (1994)}} * {{nowrap|''[[Star Trek: First Contact|First Contact]]'' (1996)}} * {{nowrap|''[[Star Trek: Insurrection|Insurrection]]'' (1998)}} * {{nowrap|''[[Star Trek: Nemesis|Nemesis]]'' (2002)}} ''Kelvin-tidslinjen'' * {{nowrap|''[[Star Trek (film fra 2009)|Star Trek]]'' (2009)}} * {{nowrap|''[[Star Trek Into Darkness|Into Darkness]]'' (2013)}} * {{nowrap|''[[Star Trek Beyond|Beyond]]'' (2016)}} ''Streaming'' * {{nowrap|''Section 31'' (2025)}}|kortfilm=|tv=* {{nowrap|''The Original Series|The Original Series'' (1966-69)}} * {{nowrap|''The Animated Series|The Animated Series'' (1973-74)}} * {{nowrap|''The Next Generation|The Next Generation'' (1987-94)}} * {{nowrap|''Deep Space Nine|Deep Space Nine'' (1993-99)}} * {{nowrap|''Voyager|Voyager'' (1995-2001)}} * {{nowrap|''Discovery|Discovery'' (2017-24)}} * {{nowrap|''Short Treks|Short Treks'' (2018-20)}} * {{nowrap|''Picard|Picard'' (2020-23)}} * {{nowrap|''Lower Decks|Lower Decks'' (2020-24)}} * {{nowrap|''Prodigy|Prodigy'' (2021-24)}} * {{nowrap|''Strange New Worlds|Strange New Worlds'' (2022-)}}|tv_specials=|tv_film=|dtv=|teater=|musicals=|brætspil=|rpg=|radio=|soundtracks=|musik=|andetlabel1=|andetdata1=|andetlabel2=|andetdata2=|andetlabel3=|andetdata3=|image_size=100}} '''''Star Trek''''' er en [[USA|amerikansk]] [[Franchise|mediefranchise]], der begyndte med [[Gene Roddenberry]]s [[science fiction]]-[[Star Trek: The Original Series|serie af samme navn]] i 1966. Siden har den udviklet sig til et globalt popkulturelt fænomen, som omfatter en lang række [[tv-serie]]r, [[spillefilm]], [[computerspil]], [[roman]]er og [[tegneserie]]r. Det er en af de mest anerkendte og indbringende mediefranchises nogensinde.<ref>Eller, "Lower Costs."</ref><ref name=":0">Numbers, "Box Office."</ref><ref>Licensing Letter, "44 entertainment/character properties."</ref> Den oprindelige tv-serie, ''Star Trek'', havde premiere på [[NBC (tv-netværk)|NBC]] den 8. september 1966 og løb over tre sæsoner med i alt 79 afsnit, inden den sluttede den 2. juni 1969. Serien foregår i [[Mælkevejen]] omkring 2260'erne og følger kaptajn [[James T. Kirk]] ([[William Shatner]]) og stjerneskibet [[USS Enterprise (NCC-1701)|USS ''Enterprise'' (NCC-1701)]] på deres mange rumeventyr. Roddenberry lod sig blandt andet inspirere af [[C.S. Forester]]s romaner om Horatio Hornblower (1937–67), [[Jonathan Swift]]s satiriske ''[[Gullivers rejser]]'' (1726), science fiction-filmen ''Kampen på dødskloden'' (1956) og [[Westernfilm|westernserier]] som ''Wagon Train'' (1957–65). ''Star Trek''-franchisen omfatter officielt den oprindelige tv-serie, elleve spin-off-serier og tretten spillefilm. Kaptajn Kirks eventyr fortsatte i den kortlivede ''Star Trek: The Animated Series'' (1973–74) og seks spillefilm. Med fiktionsseriens genopblomstring i 1980'erne fulgte fire nye tv-serier: ''[[Star Trek: The Next Generation|The Next Generation]]'' (1987–94), der udspiller sig omkring et århundrede efter den oprindelige serie og følger en ny besætning på et nyt ''Enterprise''-skib, samt ''Deep Space Nine'' (1993–99) og ''Voyager'' (1995–2001), som foregår i samme tidsperiode. ''Enterprise'' (2001–05) fungerer som en forløber for den oprindelige serie og skildrer menneskehedens første spæde rumrejser. Besætningen fra ''The Next Generation'' optræder desuden i fire film. I 2009 fik filmfranchisen et såkaldt "reboot" med den alternative "''Kelvin''-tidslinjen", som består af tre spillefilm. ''Star Treks'' nyeste tv-renæssance begyndte i 2017 med ''[[Star Trek: Discovery|Discovery]]'' (2017–) og er siden blevet udvidet med streamingserierne ''Short Treks'' (2018–20), ''[[Star Trek: Picard|Picard]]'' (2022–23), ''[[Star Trek: Lower Decks|Lower Decks]]'' (2021–), ''Prodigy'' (2021-) og ''Strange New Worlds'' (2022–). ''Star Trek'' er ét af de mest populære og indflydelsesrige fænomener i science fiction-genrens historie. Franchisens fans kaldes ''trekkies'' eller ''trekkers'', og fra 1998 til 2008 havde ''Star Trek'' sin egen forlystelse i [[Las Vegas]], [[Nevada]]. Mindst to udstillinger med rekvisitter fra serierne rejser i øjeblikket verden rundt, og franchisen har sit eget [[kunstsprog]], [[Klingon (sprog)|klingonsk]]. ''Star Trek'' er blevet parodieret utallige gange, og dedikerede fans har sågar produceret egne ''Star Trek''-film og -serier. ''Star Treks'' kulturelle betydning rækker langt ud over science fiction.<ref>Saadia, "Why Peter Thiel."</ref> Franchisen er især kendt for at promovere progressive idealer og værdier. Den oprindelige serie var blandt de første i tv-historien med et multietnisk ensemble, og referencer til ''Star Trek'' dukker op i alt fra ubådsfilmen ''Crimson Tide'' til animationsserien ''[[South Park]]''. == Baggrund == === Idé og ramme === Allerede i 1964 skrev [[Gene Roddenberry]] et første udkast til den [[science fiction]]-serie, der senere skulle blive til ''[[Star Trek: The Original Series|Star Trek]]''. Offentligt beskrev han serien som en [[Westernfilm|western]] i rummet, en såkaldt "''Wagon Train'' til stjernerne", men over for sine venner afslørede han, at inspirationen i højere grad kom fra [[Jonathan Swift]]s ''[[Gullivers rejser]]'' (1726). Hvert afsnit skulle både fungere som et eventyr og en moralsk fortælling.<ref>Gibberman, "Roddenberry."</ref><ref>Keonig, "Roddenberry," 168-179.</ref><ref>Simon, ''Trash Culture'', 139-154.</ref> ''Star Trek'' udspiller sig i en optimistisk fremtid, hvor videnskaben har muliggjort fredelig sameksistens mellem [[menneskehed]]en og andre intelligente arter i [[Mælkevejen|galaksen]]. Jordens store problemer med racisme, fattigdom, miljøødelæggelse, intolerance og overtro er blevet overvundet. De fleste fortællinger centrerer sig om Stjerneflåden – Den Forenede Føderation af Planeters fredsbevarende armada – og følger en besætning, hvis medlemmer gennemgående er præget af menneskekærlighed, uselviskhed og vilje til selvopofrelse. De stilles ofte over for komplekse dilemmaer, som kræver moralske, [[Altruisme|altruistiske]] løsninger. ''Star Trek'' har ofte fungeret som en [[allegori]] over samtidens kulturelle og politiske strømninger. ''[[Star Trek: The Original Series]]'' adresserede mange af 1960'ernes brændpunkter, og de efterfølgende spin-off-serier og spillefilm har på lignende vis spejlet deres respektive årtiers udfordringer.<ref>Snyder, "Star Trek."</ref> Tilbagevendende temaer i ''Star Trek'' inkluderer [[krig]] og [[fred]], [[loyalitet]], [[autoritarisme]], [[imperialisme]], [[klassekamp]], [[økonomi]], [[racisme]], [[religion]], [[Menneskerettighederne|menneskerettigheder]], [[sexisme]], [[feminisme]] og [[teknologi]].<ref>Johnson-Smith, ''American Science Fiction'', 57.</ref> Roddenberry udtalte selv, at han med sin fiktive verden kunne kommentere på kontroversielle emner som sex, religion, politik og krig uden at blive censureret.<ref>Johnson-Smith, ''American Science Fiction'', 79-85.</ref> Roddenberrys vision var at skabe en tv-serie, der kunne afspejle samtidens spirende [[Ungdomsoprøret|ungdomsoprør]] og [[modkultur]]. Med ''Star Trek'' ønskede han at vise, hvad menneskeheden kunne opnå, hvis den lærte af fortiden og vendte sig væk fra vold. Et centralt eksempel er racen vulcanerne, som har en voldelig fortid, men har lært at undertrykke deres følelser til fordel for logik og fred. Roddenberrys pacifistiske idealer kommer også til udtryk i Den Forenede Føderation af Planeter, der kan tolkes som en optimistisk fremtidsversion af [[Forenede Nationer|FN]].<ref>Goulart, "Gene."</ref> [[NBC (tv-netværk)|NBC]] delte dog ikke altid hans progressive visioner og modsatte sig blandt andet hans krav om en multietnisk besætning på ''Enterprise''.<ref>Whitfield og Roddenberry, ''Making'', 128.</ref> == Historie og produktion == === ''Star Trek: The Original Series'' (1965–1969) === I begyndelsen af 1964 præsenterede [[Gene Roddenberry]] et kortfattet udkast til ''Star Trek'' for Desilu Productions. Han beskrev konceptet som en science fiction-udgave af [[Westernfilm|westernserien]] ''Wagon Train'' (1957–65) og lancerede idéen med sloganet "''Wagon Train'' til stjernerne". Sammen med Desilus udviklingsafdeling videreudviklede Roddenberry manuskriptet, indtil det var klart til at blive pitchet for [[NBC (tv-netværk)|NBC]].<ref name=":02">Davies og Pearson, "The Little," 211-223.</ref>[[Fil:Leonard Nimoy William Shatner Star Trek 1968.JPG|thumb|[[Spock]] ([[Leonard Nimoy]]) og [[James T. Kirk]] ([[William Shatner]]).]]NBC valgte at finansiere et pilotafsnit med titlen "The Cage", hvor Jeffrey Hunter spillede kaptajn Christopher Pike, kommandør på stjerneskibet ''Enterprise''. Netværket afviste dog det færdige afsnit med begrundelsen, at det var "for intellektuelt". Alligevel bevarede NBC troen på projektet og traf den usædvanlige beslutning at bestille et nyt pilotafsnit: "Where No Man Has Gone Before".<ref name=":02" /> Det første afsnit af ''Star Trek'', der blev sendt på tv, var "The Man Trap", som havde premiere torsdag den 8. september 1966 i USA. Serien startede med solide seertal, men allerede fra midten af første sæson begyndte seerne at falde fra. ''Star Trek'' placerede sig som nummer 52 ud 94 programmer i seertal. På grund af den vigende seerinteresse overvejede NBC at aflyse ''Star Trek'' midt i anden sæson. Dette udløste en hidtil uset fanaktion, anført af Bjo Trimble, hvor tusindvis af seere deltog i en organiseret brevkampagne for at redde serien.<ref>Solow og Justman, ''Inside'', 377-394.</ref><ref>Star Trek, "Bjo Trimble."</ref> På baggrund denne indsats besluttede NBC at forlænge ''Star Trek'' med en tredje sæson, men med betydelige ændringer: Serien blev flyttet fra [[Bedste sendetid|prime time]] til den ugustine sene fredag aften, kendt som "death slot", og produktionsbudgettet blev skåret markant.<ref>Shatner og Kreski, ''Star Trek'', 290-291.</ref> I protest trak Roddenberry sig som producer, og Fred Freiberger overtog ledelsen af seriens tredje og sidste sæson. På trods af endnu en fanbaseret kampagne valgte NBC at aflyse ''Star Trek'' efter blot tre sæsoner og 79 afsnit.<ref name=":02" /> === ''Star Treks'' genfødsel (1969–1991) === Efter at den oprindelige serie var blevet aflyst, valgte Desilu, som på det tidspunkt var blevet omdøbt til Paramount Television, at sælge genudsendelsesrettighederne til ''Star Trek'' for at dække seriens produktionsunderskud. Genudsendelserne begyndte allerede i slutningen af 1969, og i løbet af 1970'erne blev ''Star Trek'' vist på over 150 amerikanske [[Tv-kanal|tv-stationer]] og i mere end 60 lande verden over. Det var især gennem disse genudsendelser, at serien opnåede den [[kultstatus]], der langt overgik dens oprindelige popularitet.[[Fil:Gene roddenberry 1976.jpg|thumb|''Star Trek''-skaber [[Gene Roddenberry]].]]Et tydeligt tegn på seriens voksende gennemslagskraft var den første ''Star Trek''-messe, som fandt sted den 21. til 23. januar 1972 i [[New York City|New York]]. Arrangørerne havde forventet blot et par hundrede deltagere, men flere tusinde fans dukkede op. Begivenheden markerede begyndelsen på en tradition, der fortsætter den dag i dag med ''Star Trek''-masser over hele verden.<ref>Star Trek, "Celebrating."</ref> Seriens nyvundne succes førte til idéen om at genoplive ''Star Trek''-franchisen. I samarbejde med Paramount producerede animationsstudiet Filmation den første spin-off-serie, ''Star Trek: The Animated Series'', hvor skuespillerne fra den oprindelige serie lagde stemmer til deres gamle roller. Serien blev sendt på NBC i 22 afsnit à en halv time og løb over to sæsoner fra 1973 til 1974. Selvom serien blev kortlivet, opnåede den anerkendelse og modtog franchisens første [[Emmy Award|Emmy]]-pris for bedste børneserie. I maj 1975 begyndte Paramount og Gene Roddenberry at udvikle en ny live-action-serie med titlen ''Star Trek: Phase II'' som reaktion på den voksende interesse for ''Star Trek''. Projektet blev dog skrinlagt, da Paramount valgte at opgive planerne om at lancere en ny tv-kanal, Paramount Television Service, hvor serien ellers skulle have haft premiere.<ref>Ellard, "Star Trek."</ref> Efter succesen med science fiction-filmene ''[[Star Wars Episode IV: Et nyt håb|Star Wars]]'' (1977) og ''Nærkontakt af tredje grad'' (1977) besluttede Paramount i stedet at omdanne pilotafsnittet fra ''Phase II'' til en spillefilm. Resultatet blev ''[[Star Trek (film fra 1979)|Star Trek: The Motion Picture]]'', som fik premiere i USA den 7. december 1979. Filmen modtog blandede anmeldelser og indtjente 139 millioner dollars på verdensplan, hvilket var mindre end forventet, men nok til at retfærdiggøre en efterfølger. Til gengæld krævede Paramount, at Roddenberry opgav den kreative kontrol over alle fremtidige ''Star Trek''-film.<ref>Stowe, "How Gene."</ref> Efterfølgeren [[Star Trek II - Khans hævn|''Star Trek II:'']] [[Star Trek II - Khans hævn|''The Wrath of Khan'']] blev et vendepunkt. Selvom den indtjente mindre end sin forgænger, genererede den et væsentligt større overskud på grund af lavere produktionsomkostninger. Paramount producerede herefter yderligere fire ''Star Trek''-film med skuespillerne fra den oprindelige serie. Allerede i 1983 begyndte Paramount at betragte ''Star Trek'' som en egentlig mediefranchise med potentiale på tværs af platforme: Ikke kun inden for film og tv, men også gennem bogudgivelser og videospil, udviklet af selskabets spilafdeling i samarbejde med blandt andre [[Sega]].<ref>Salmans, "Barry Diller's."</ref> I 1987 vendte franchisen tilbage til tv-skærmene med ''[[Star Trek: The Next Generation]]''. I stedet for at sende serien på en enkelt tv-kanal valgte Paramount at distribuere den via [[syndikering]], hvilket betød, at lokale tv-stationer kunne købe og vise serien uafhængigt af de store netværk. Serien foregår omkring et århundrede efter den oprindelige og følger en ny besætning ombord på et nyt ''Enterprise''. === Tiden efter Gene Rodenberry (1991–2005) === Efter ''Star Trek: The Motion Picture'' blev Gene Roddenberrys rolle reduceret fra producer til konsulent. Det betød, at han kun havde begrænset indflydelse på de efterfølgende film, men til gengæld spillede han en central rolle i udviklingen af ''Star Trek: The Next Generation''. Roddenberry døde den 24. oktober 1991, hvorefter den ledende producent Rick Berman overtog kontrollen med franchisen.<ref>Johnson-Smith, ''American Science Fiction'', 268.</ref> <ref>Alexander, ''Star Trek'', 591-593.</ref>  ''The Next Generation'' opnåede de højeste seertal af alle ''Star Trek''-serier og blev den mest syndikerede serie på tv. I kølvandet på seriens succes lancerede Paramount spin-off-serien ''Deep Space Nine'' i 1993. Serien opnåede aldrig samme popularitet som ''The Next Generation'', men havde stabile seertal og blev sendt i syv sæsoner.[[Fil:QTXP 20121019 Destination Star Trek London MG 2284.jpg|thumb|Skuespillerne, der portrætterede kaptajnerne i de første fem ''Star Trek''-serier, samlet i London til ''Destination Star Trek'' i 2012.]]I januar 1995, få måneder efter afslutningen på ''The Next Generation'', lancerede Paramount en fjerde tv-serie, ''Voyager''. I midten af 1990'erne nåede ''Star Trek'' et højdepunkt, hvor ''Deep Space Nine'' og ''Voyager'' blev sendt sideløbende, mens film baseret på ''The Next Generation'' udkom i henholdsvis 1994, 1996 og 1998. Omkring årtusindskiftet var ''Star Trek'' Paramounts vigtigste [[Immaterialret|intellektuelle ejendom]], og overskuddet fra franchisen finansierede en væsentlig del af studiets samlede drift.<ref>Poe, ''A Vision'', 49-54</ref> ''Voyager'' blev flagskib for den nye tv-station [[United Paramount Network]] (UPN) og dermed den første ''Star Trek''-serie, der blev produceret til en større tv-kanal siden den oprindelige serie i 1960'erne.<ref>Levesque, "UPN in search."</ref> Efter ''Voyagers'' afslutning, begyndte Paramount at producere serien ''Enterprise'' som en forgænger til de tidligere serier. ''Enterprise'' opnåede dog ikke samme høje seertal som de foregående, og UPN overvejede at aflyse serien efter tredje sæson. Fans igangsatte derfor en brevkampagne, der mindede om den, der i sin tid havde reddet tredje sæson af den oprindelige serie. Paramount valgte at forny ''Enterprise'' med en fjerde sæson, men flyttede samtidig udsendelsen til fredag aftens såkaldte "death slot".<ref>Star Trek, "Fan Groups."</ref> Ligesom den oprindelige serie oplevede ''Enterprise'' derfor et markant fald i seertal, og UPN aflyste serien efter afslutningen på fjerde sæson. Det sidste afsnit blev sendt den 13. maj 2005.<ref>Star Trek, "Star Trek: Enterprise."</ref> En dedikeret fangruppe ved navn "Save Enterprise" forsøgte at redde serien endnu engang og satte sig for at rejse 30 millioner dollars til privat finansiering af en femte sæson. Selvom initiativet fik betydelig medieopmærksomhed, lykkedes det ikke at få serien genoptaget. Aflysningen af ''Enterprise'' satte punktum for en 18 år lang periode med uafbrudt ''Star Trek''-indhold på tv. Samtidig kastede en skuffende biografindtjening for filmen ''[[Star Trek: Nemesis]]'' (2002) en skygge over franchisens fremtid. Paramount valgte i den forbindelse at fjerne den mangeårige producer Rick Berman som leder af ''Star Trek''-franchisen. === Kelvin-tidslinjen (2009–2016) === I 2007 hyrede Paramount et nyt kreativt hold til at genoplive ''Star Trek''-franchisen på det store lærred. [[Manuskriptforfatter]]ne [[Roberto Orci]] og [[Alex Kurtzman]] samt producer og [[instruktør]] [[J.J. Abrams|J. J. Abrams]] fik frie hænder til at gentænke seriens udtryk og univers. Resultatet blev franchisens ellevte spillefilm, ''[[Star Trek (film fra 2009)|Star Trek]]'', som fik premiere i maj 2009. Filmen introducerede et helt nyt cast i de klassiske roller fra den oprindelige tv-serie, men handlingen udspillede sig i den alternative såkaldte Kelvin-tidslinje. Denne konstruktion gav filmskaberne frihed til at omgå den etablerede ''Star Trek''-kanon. Markedsføringen var målrettet et nyt publikum og bar sloganet: "Dette er ikke som din fars ''Star Trek''".<ref>Adler, "Some Older."</ref> Filmen blev både en kritisk og kommerciel succes og indtjente mere end nogen tidligere ''Star Trek''-film. Den modtog desuden franchisens første [[Oscar for bedste makeup|Oscar-pris for bedste makeup]]. To efterfølgere fulgte. Den første, ''[[Star Trek Into Darkness]]'', havde premiere i foråret 2013.<ref>Pascale, "Star Trek Sequel."</ref> Selvom den indtjente en smule mindre i USA end sin forgænger, blev den – målt på global indtjening – den mest succesfulde film i franchisens historie.<ref name=":0" /> Den trettende film i franchisen, ''[[Star Trek Beyond]]'', fik premiere den 22. juli 2016.<ref>McNary, "Star Trek 3."</ref> Produktionen var præget af udfordringer, herunder flere omskrivninger af manuskriptet. På trods af positive anmeldelser skuffede filmen i biograferne med en lavere indtjening end forventet.<ref>Holmes, "Why Star Trek."</ref> === Udvidelse af ''Star Trek''-universet (2017–) === I midten af 2000'erne afviste Paramount flere forslag om at genoplive ''Star Trek''-franchisen på tv. Blandt idéerne var projekter fremsat af instruktør [[Bryan Singer]], ''[[Babylon 5]]''-skaberen J. Michael Straczynski samt ''Star Trek''-veteranerne Jonathan Frakes og [[William Shatner]]. Selvom Paramount ikke selv producerede nyt ''Star Trek''-indhold til tv, bidrog de fremvoksende [[Streaming media|streamingtjenester]] til at gøre de tidligere serier let tilgængelige og dermed skabe nye generationer af ''Star Trek''-fans. Paramount valgte til sidst at hoppe med på streamingbølgen og relancerede franchisen med serien ''[[Star Trek: Discovery]]''. Den blev udviklet som flagskib for Paramount-netværket [[Columbia Broadcasting System|CBS']] egen streamingtjeneste, CBS All Access, og fik premiere den 24. september 2017.<ref>Goldberg, "Star Trek."</ref><ref>Andreeva, "Star Trek."</ref> De første tre sæsoner blev vist på CBS All Access i USA, mens [[Netflix]], som medfinansierede produktionen af ''Discovery'', havde de internationale visningsrettigheder.<ref>Bacon, "Star Trek."</ref> Denne aftale ophørte dog kort før premieren på seriens fjerde sæson i november 2021.<ref>Patten, "Star Trek."</ref> Siden da har serien kun været tilgængelig via streamingtjenester ejet af Paramount. I juni 2018 indgik Alex Kurtzman en femårig aftale med Paramount om at udvide ''Star Trek''-franchisen. Aftalen omfattede udviklingen af en række nye projekter, herunder serier, miniserier og animationsformater.<ref>Otterson, "Alex Kurtzman."</ref> Kurtzman udtrykte et ønske om at "åbne [''Star Treks''] verden op" og skabe serier, der ganske vist udspiller sig i det samme univers, men som hver især har deres egen "unikke fortællestil og særskilte filmiske udtryk".<ref>CBS, "Paramount+."</ref> Denne tilgang sammenlignede han med strategien bag [[Marvel Cinematic Universe]].<ref>Goldberg, "Star Trek: Discovery."</ref> I modsætning til Marvel ønskede Kurtzman dog ikke, at ''Star Trek''-serierne skulle væves sammen til én samlet fortælling. I stedet skulle hver serie kunne stå alene, så publikum kunne følge dem uafhængigt af hinanden.<ref>Vary, "Inside."</ref> Den anden serie i udvidelsen af ''Star Trek''-universet blev ''[[Star Trek: Picard]]'' med [[Patrick Stewart]] i hovedrollen som [[Jean-Luc Picard]]. Serien fik premiere på CBS All Access den 23. januar 2020. I modsætning til ''Discovery'' blev ''Picard'' streamet internationalt via [[Prime Video|Amazon Prime Video]].<ref>Littleton, "Amazon."</ref> Paramount lancerede desuden ''Star Trek: Short Treks'', en række selvstændige miniafsnit, der blev udsendt mellem sæsonerne af ''Discovery'' og ''Picard''. En ny live-action-serie, ''Star Trek: Strange New Worlds'', fik premiere den 5. maj 2022, og er en forgænger til den oprindelige ''Star Trek''-serie. Den animerede voksenkomedieserie ''[[Star Trek: Lower Decks]]'' blev lanceret den 6. august 2020 på CBS All Access, mens endnu en animationsserie, ''Star Trek: Prodigy'', fik premiere på den nyomdøbte streamingtjeneste Paramount+ den 28. oktober 2021. Den fuldt computeranimerede ''Prodigy'' markerede et nyt kapitel i franchisens historie som den første ''Star Trek''-serie specifikt rettet mod et yngre publikum. Finalen på ''Picard'' blev sendt i april 2023, mens ''Discovery'' afsluttede sin femte og sidste sæson i maj 2024.<ref>Sepinwall, "Star Trek."</ref><ref>Snowden, "Star Trek."</ref> Som led i franchisens videre udvikling er en ny serie, ''Star Trek: Starfleet Academy'', i produktion som erstatning for de afsluttede serier.<ref>Star Trek, "New Series."</ref> Paramount har desuden annonceret planer om at udvide ''Star Trek''-universet med nye film til Paramount+.<ref>Razak, "Star Trek."</ref> Den første af disse, ''Section 31'', fik premiere den 24. januar 2025. == Serier == I alt består ''Star Trek''-franchisen af tolv tv-serier: ''[[Star Trek: The Original Series|The Original Series]]'', ''The Animated Series'', ''[[Star Trek: The Next Generation|The Next Generation]]'', ''Deep Space Nine'', ''Voyager'', ''Enterprise'', ''[[Star Trek: Discovery|Discovery]]'', ''Short Treks'', ''[[Star Trek: Picard|Picard]]'', ''[[Star Trek: Lower Decks|Lower Decks]]'', ''Prodigy'' og ''Strange New Worlds''. Tilsammen udgør disse serier 940 afsnit fordelt på 49 sæsoner. {| class="wikitable" ! rowspan="2" |Serie ! rowspan="2" |Sæsoner ! rowspan="2" |Afsnit ! colspan="3" |Sendedatoer |- !Første afsnit !Sidste afsnit !Kanal |- ! rowspan="1" |''[[Star Trek: The Original Series|The Original Series]]'' | colspan="1" |3 |79 | colspan="2" |8. september 1966 – 3. juni 1969 | rowspan="2" |[[NBC (tv-netværk)|NBC]] |- ! rowspan="1" |''The Animated Series'' | colspan="1" |2 |22 | colspan="2" |8. september 1973 – 12. oktober 1974 |- ! rowspan="1" |''[[Star Trek: The Next Generation|The Next Generation]]'' | colspan="1" |7 |178 | colspan="2" |28. september 1987 – 23. maj 1994 | rowspan="2" |[[Syndikering]] |- ! rowspan="1" |''Deep Space Nine'' | colspan="1" |7 |176 | colspan="2" |4. januar 1993 – 31. maj 1999 |- ! rowspan="1" |''Voyager'' | colspan="1" |7 |172 | colspan="2" |16. januar 1995 – 23. maj 2001 | rowspan="2" |[[United Paramount Network|UPN]] |- ! rowspan="1" |''Enterprise'' | colspan="1" |4 |98 | colspan="2" |26. september 2001 – 13. maj 2005 |- ! rowspan="1" |''[[Star Trek: Discovery|Discovery]]'' | colspan="1" |5 |65 | colspan="2" |24. september 2017 – 30. maj 2024 | rowspan="4" |CBS All Access Paramount+ |- ! rowspan="1" |''Short Treks'' | colspan="1" |2 |10 | colspan="2" |4. oktober 2018 – 9. januar 2020 |- ! rowspan="1" |''[[Star Trek: Picard|Picard]]'' | colspan="1" |3 |30 | colspan="2" |23. januar 2020 – 20. april 2023 |- ! rowspan="1" |''[[Star Trek: Lower Decks|Lower Decks]]'' | colspan="1" |5 |50 | colspan="2" |6. august 2020 – 19. december 2024 |- ! rowspan="1" |''Prodigy'' | colspan="1" |2 |40 | colspan="2" |28. oktober 2021 – 1. juni 2024 | rowspan="1" |Paramount+ [[Netflix]] |- ! rowspan="1" |''Strange New Worlds'' | colspan="1" |2 |20 | colspan="2" |5. maj 2022 – | rowspan="1" |Paramount+ |} == Film == [[Paramount Pictures]] har produceret tretten ''Star Trek''-spillefilm. De første seks film viderefører fortællingen om besætningen fra den oprindelige tv-serie. Den syvende film, ''[[Star Trek: Generations|Generations]]'', fungerede som en overgangsfortælling mellem den oprindelige serie og ''The Next Generation''. De følgende tre film fokuserede udelukkende på besætningen fra ''The Next Generation''. Den ellevte film betragtes bredt som et "[[Reboot (fiktion)|reboot]]" af franchisen, selvom den teknisk set fungerer som en fortsættelse, blot sat i den alternative såkaldte Kelvin-tidslinje. Derudover planlægger streamingtjenesten Paramount+ at udgive en ny ''Star Trek''-tv-film hvert andet år fra 2025 og frem. {| class="wikitable" !Film !Premieredato !Instruktør !Manuskriptforfattere !Idéforfattere !Producere |- ! colspan="6" |''The Original Series'' |- !''[[Star Trek (film fra 1979)|The Motion Picture]]'' |7. december 1979 |[[Robert Wise]] |Harold Livingston |Alan Dean Foster |[[Gene Roddenberry]] |- !''[[Star Trek II - Khans hævn|The Wrath of Khan]]'' |4. juni 1982 |Nicholas Meyer |Jack B. Sowards |Harve Bennett og Jack B. Sowards |Robert Sallin |- !''[[Star Trek III - Jagten på Spock|The Search for Spock]]'' |1. juni 1984 | rowspan="2" |[[Leonard Nimoy]] | colspan="3" |Harve Bennett |- !''[[Star Trek IV - Rejsen tilbage til Jorden|The Voyage Home]]'' |26. november 1986 |Steve Meerson, Peter Krikes, Nicholas Meyer og Harve Bennett |Harve Bennett og Leonard Nimoy | rowspan="2" |Harve Bennett |- ![[Star Trek V: The Final Frontier|''The Final Frontier'']] |9. juni 1989 |[[William Shatner]] |David Loughery |William Shatner, Harve Bennett og David Loughery |- !''[[Star Trek VI: The Undiscovered Country|The Undiscovered Country]]'' |6. december 1991 |Nicholas Meyer |Nicholas Meyer og Denny Martin Flinn |Leonard Nimoy og Lawrence Konnerand Mark Rosenthal |Ralph Winter og Steven-Charles Jaffe |- ! colspan="6" |''The Next Generation'' |- !''[[Star Trek: Generations|Generations]]'' |18. november 1994 |David Carson |Ronald D. Moore og Brannon Braga | rowspan="2" |Rick Berman, Brannon Braga og Ronald D. Moore | rowspan="4" |Rick Berman |- !''[[Star Trek: First Contact|First Contact]]'' |22. november 1996 | rowspan="2" |Jonathan Frakes |Ronald D. Moore og Brannon Braga |- !''[[Star Trek: Insurrection|Insurrection]]'' |11. december 1998 |Michael Piller |Rick Berman og Michael Piller |- !''[[Star Trek: Nemesis|Nemesis]]'' |13. december 2002 |Stuart Baird |[[John Logan]] |John Logan, Rick Berman og [[Brent Spiner]] |- ! colspan="6" |Kelvin-tidslinjen |- !''[[Star Trek (film fra 2009)|Star Trek]]'' |8. maj 2009 | rowspan="2" |[[J.J. Abrams|J. J. Abrams]] | colspan="2" |[[Roberto Orci]] og [[Alex Kurtzman]] |J. J. Abrams og [[Damon Lindelof]] |- !''[[Star Trek Into Darkness]]'' |17. maj 2013 | colspan="2" |Roberto Orci, Alex Kurtzman og Damon Lindelof |J. J. Abrams, [[Bryan Burk]], Damon Lindelof, Alex Kurtzman og Roberto Orci |- !''[[Star Trek Beyond]]'' |22. juli 2016 |Justin Lin | colspan="2" |[[Simon Pegg]] og Doug Jung |J. J. Abrams, Roberto Orci, Lindsey Weber og Justin Lin |- ! colspan="6" |Paramount+ |- !''Section 31'' |24. januar 2025 |Olatunde Osunsanmi |Craig Sweeny |Bo Yeon Kim og Erika Lippoldt | |} == Referencer == === Noter === <references /> === Litteraturliste === * Adler, Margo. "[https://www.npr.org/2009/05/06/103824300/some-older-star-trek-fans-may-skip-this-voyage Some Older 'Star Trek' Fans May Skip This Voyage.]" ''NPR'', 6. maj 2009. * Alexander, David. ''Star Trek Creator: The Authorized Biography of Gene Roddenberry''. New York: Roc, 1994. * Andreeva, Nellie. "'[https://deadline.com/2017/06/star-trek-discovery-september-premiere-date-cbs-all-access-rollout-to-follow-1202115723/ Star Trek: Discovery' Gets September Premiere Date On CBS] [https://deadline.com/2017/06/star-trek-discovery-september-premiere-date-cbs-all-access-rollout-to-follow-1202115723/ and CBS All Access, Season 1 Split In Two.]" ''Deadline Hollywood'', 19. juni 2017. * Bacon, Thomas. "[https://screenrant.com/star-trek-discovery-budget-netflix-cbs/ Star Trek: Discovery's Budget Reportedly Paid For By Netflix, Not CBS.]". ''Screen Rant'', 6. november 2018. * CBS. "[http://www.thefutoncritic.com/news/2021/02/24/paramountplus-is-the-home-of-the-star-trek-universe-359015/20210224cbs02/ Paramount+ Is the Home of the Star Trek Universe.]" ''The Futon Critic'', 24. februar 2021. * Davies, Máire Messenger og Roberta Pearson. "The Little Program That Could: The Relationship Between NBC and ''Star Trek''." ''NBC: America's'' ''Network''. Berkeley: University of California Press, 2007. * Ellard, Sam. "[https://www.cbr.com/why-star-trek-phase-ii-didnt-happen/ Star Trek: Why the Original Series' TV Follow-Up Never Happened.]" ''CBR'', 4. maj 2021. * Eller, Claudia. "[https://www.latimes.com/archives/la-xpm-1998-dec-11-fi-52785-story.html Lower Costs Energize 'Trek' Film Profits.]" ''Los Angeles Times'', 11. december 1998. * Gibberman, Susan. "[https://web.archive.org/web/20111011071758/http://www.museum.tv/eotvsection.php?entrycode=roddenberry RODDENBERRY, GENE.]" ''Museum of Broadcast Communications''. Hentet 21. maj 2025. * Goldberg, Lesley. "[https://www.hollywoodreporter.com/tv/tv-news/star-trek-tv-series-works-828638/ New 'Star Trek' TV Series a Go at CBS All Access.]" ''The Hollywood Reporter'', 2. november 2015. * Goldberg, Lesley. "[https://www.hollywoodreporter.com/news/general-news/alex-kurtzman-star-trek-discovery-adapting-james-comeys-tell-all-1174518/ 'Star Trek: Discovery' Showrunner on Pleasing Fickle Fans and Adapting James Comey's Tell-All.]" ''The Hollywood Reporter'', 9. januar 2019. * Goulart, Woody. "[https://web.archive.org/web/20111031212434/http://woodygoulart.com/wg/trekology/star-trek/gene-roddenberry Gene Roddenberry.]" ''Woody Goulart''. Hentet 21. maj 2025. * Holmes, Brad. "[https://www.cinemablend.com/news/2393511/why-star-trek-beyond-wasnt-a-box-office-hit-according-to-simon-pegg Why Star Trek Beyond Wasn't A Box Office Hit, According To Simon Pegg.]" ''Cinemablend'', 26. marts 2018. * Johnson-Smith, Jan. ''American Science Fiction TV: Star Trek, Stargate and Beyond''. Middletown: Wesleyan University Press, 2005. * Keonig, Rachel. "Roddenberry, Eugene Wesley 1921– (Gene Roddenberry)." ''Something about the Author'' ''45''. Detroit: Gale Research, 1986. * Levesque, John. "[https://web.archive.org/web/20101205023950/http://www.seattlepi.com/tv/upn06.shtml UPN in search of post-'Voyager' flagship.]" ''Seattle Post-Intelligencer'', 6. januar 2001. * Licensing Letter. "[https://www.thefreelibrary.com/44+entertainment/character+properties+reach+$100+m+in+sales+of...-a0438689353 44 entertainment/character properties reach $100 m in sales of licensed merchandise; 50% of sales are Disney's.]" ''The Free Library'', 2. november 2014. * Littleton, Cynthia. "[https://variety.com/2019/biz/news/star-trek-jean-luc-picard-series-amazon-cbs-1203212357/ Amazon Nabs International Rights to CBS' Jean-Luc Picard 'Star Trek' Series.]" ''Variety'', 13. maj 2019. * McNary, Dave. "[https://variety.com/2014/film/news/star-trek-3-sets-july-8-2016-release-date-1201386320/ 'Star Trek 3' Sets July 8, 2016, Release Date.]" ''Variety'', 13. december 2014. * Numbers. "[https://www.the-numbers.com/movies/franchise/Star-Trek#tab=summary Box Office History for Star Trek Movies.]" ''The Numbers''. Hentet 21. maj 2025. * Otterson, Joe. "[https://variety.com/2018/tv/news/star-trek-tv-shows-cbs-discovery-alex-kurtzman-1202842335/ Alex Kurtzman Sets Five-Year CBS TV Studios Pact, Will Oversee Expanded 'Star Trek' Universe.]" ''Variety'', 19. juni 2018. * Pascale, Anthony. "[https://trekmovie.com/2011/11/23/star-trek-sequel-to-be-released-may-17-2013-in-3d/ Star Trek Sequel To Be Released May 17, 2013 – In 3D.]" ''TrekMovie'', 23. november 2011. * Patten, Dominic. "[https://deadline.com/2021/11/star-trek-discovery-netflix-deal-paramount-viacomcbs-1234875466/ 'Star Trek: Discovery' Exits Netflix Tonight; Set For 2022 Launch On Paramount+ Globally.]" ''Deadline'', 16. november 2021. * Poe, Stephen Edward. ''A Vision of the Future''. New York: Pocket Books, 1998. * Razak, Matthew. "[https://www.escapistmagazine.com/star-trek-paramount-plus-movies-every-two-years/ Star Trek, Worried About Over-saturation, Is Now Committed to a TV Movie Every 2 Years.]" ''The Escapist'', 19. april 2023. * Saadia, Manu. "[https://www.newyorker.com/tech/annals-of-technology/why-peter-thiel-fears-star-trek Why Peter Thiel Fears "Star Trek".]" ''The New Yorker'', 13. januar 2017. * Salmans, Sandra. "[https://www.nytimes.com/1983/08/28/business/barry-diller-s-latest-starring-role.html Barry Diller's Latest Starring Role.]" ''The New York Times'', 28. august 1983. * Sepinwall, Alan. "[https://www.rollingstone.com/tv-movies/tv-movie-features/star-trek-picard-series-finale-patrick-stewart-paramount-plus-seven-of-nine-jeri-ryan-spinoff-1234720306/ 'Star Trek: Picard' Series Finale Sets the Stage for a Big Spinoff.]" ''Rolling Stone'', 20. april 2023. * Shatner, William og Chris Kreski. ''Star Trek Memories''. New York: HarperCollins, 1993. * Simon, Richard Keller. ''Trash Culture: Popular Culture and the Great Tradition''. Berkeley: University of California Press, 1999. * Snowden, Scott. "[https://www.space.com/star-trek-discovery-will-end-season-five-2024# 'Star Trek: Discovery' will come to a close with Season 5 in 2024.]" ''Space'', 6. marts 2023. * Snyder, J. William Jr. "[https://www.ibiblio.org/jwsnyder/wisdom/trek.html ''Star Trek'': A Phenomenon and Social Statement on the 1960s.]" ''The Public's Library and Digital Archive'', 1995. * Solow, Herbert og Robert Justman. ''Inside Star Trek: The Real Story''. New York: Pocket Books, 1996. * Star Trek. "[https://www.startrek.com/en-un/news/bjo-trimble-the-woman-who-saved-star-trek-part-1 Bjo Trimble: The Woman Who Saved Star Trek.]" ''Star'' ''Trek'', 12. december 2023. * Star Trek. "[https://www.startrek.com/en-un/news/celebrating-40-years-since-treks-1st-convention Celebrating 40 Years Since Trek's 1st Convention.]" ''Star Trek'', 20. januar 2012. * Star Trek. "[https://web.archive.org/web/20100117112055/http://www.startrek.com/startrek/view/news/article/5500.html Fan Groups, Sites Rally on Behalf of ''Enterprise''.]" ''Star Trek'', 28. maj 2004. * Star Trek. "[https://www.startrek.com/en-un/news/new-series-star-trek-starfleet-academy New Series Order for 'Star Trek: Starfleet Academy' Announced.]" ''Star Trek'', 30. marts 2023. * Star Trek. "[https://web.archive.org/web/20100111021654/http://www.startrek.com/startrek/view/news/article/9469.html ''Star Trek: Enterprise'' Cancelled!]" ''Star Trek'', 3. februar 2005. * Stowe, Dusty. "[https://screenrant.com/star-trek-gene-roddenberry-lost-control-reasons/ How Gene Roddenberry Lost Control Of Star Trek.]" ''Screen'' ''Rant'', 24. september 2019. * Vary, Adam B. "[https://variety.com/2021/tv/news/star-trek-universe-paramount-plus-prodigy-1234914526/ Inside the 'Star Trek' Universe of New Shows and Kids' Fare on Paramount Plus.]" ''Variety'', 24. februar 2021. * Whitfield, Stephen og Gene Roddenberry. ''The Making of Star Trek''. New York: Ballantine Books, 1973. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Star Trek}} * Officiel hjemmeside: [http://www.StarTrek.com/ Star Trek] * Star Trek-wikipedia på engelsk: [[MemoryAlpha:Main_Page|Memory Alpha]] * {{Star Trek|on}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Star Trek| ]] [[Kategori:Science fiction-tv-serier fra USA]] [[Kategori:Kultfilm]] 8urj5l8ua3apueqfsc23d7mghq1s022 0 57151 12349432 12229814 2026-09-05T20:02:03Z Brodmann10 333783 Link. 12349432 wikitext text/x-wiki [[Fil:SkalholtMemorialStoneAndHekla.jpg|thumb|Mindesten ved Skálholt]] '''Skálholt''' er en gård i [[Suðurland]] på det sydlige [[Island]]. Den var [[katolsk]] [[bispesæde]] fra [[1056]] til slutningen af [[1500-tallet]], hvor [[reformationen]] slog igennem. Herefter var den fortsat bispesæde til [[1796]], hvor bispesædet flyttede til [[Reykjavik]]. Skálholt betragtedes i en periode som Islands [[hovedstad]] og var opholdssted for nogle af landets berømteste lærde. [[Biskop]] [[Gissur Isleifsson]] ([[1082]]-[[1118]]) skænkede [[1096]] sin fædrene gård til kirken som det første islandske bispesæde. [[1630]] nedbrændte den oprindelige gård. [[1553]]-[[1785]] var der en meget søgt [[latinskole]] på stedet, der nu er en bondegård. == Historie == [[Fil:General view of Skalholt and the cathedral.jpg|thumb|Skálholt og den moderne domkirke [[Skálholtsdómkirkja]].]] Skálholt var gennem otte århundreder et af de vigtigste steder i Island. Et [[Skalholt Bispedømme|bispesæde blev oprettet i Skálholt]] i 1056.<ref>{{Cite book|last=Sigurdsson|first=Jon Vidar|url=https://books.google.com/books?id=WOmTDgAAQBAJ|title=Viking Friendship: The Social Bond in Iceland and Norway, C. 900–1300|date=2017|publisher=Cornell University Press|isbn=978-1-5017-0848-0|pages=9|language=en}}</ref> Indtil 1785 var det et af Islands to [[bispesæde]]r sammen med [[Hólar]] og udgjorde dermed et kulturelt og politisk centrum. Islands første officielle skole, Skálholtsskóli, (nu [[Menntaskólinn í Reykjavík|Reykjavík Gymnasium, MR]]) blev grundlagt i Skálholt i 1056 for at uddanne gejstlige. I 1992 blev [[Pastoralseminarium|seminariet]] i Skálholt genetableret under sit gamle navn og fungerer i dag som uddannelses- og informationscenter for [[Islands Folkekirke]]. Gennem hele [[middelalderen]] var der omfattende aktivitet i Skálholt; ud over bispesædet, domkirken og skolen fandtes der betydeligt landbrug, en [[smedje]] og – så længe [[katolicismen]] bestod – et [[kloster]]. Sammen med sovesale og boliger for lærere og tjenestefolk udgjorde byen en anselig samling af bygninger. [[Adam af Bremen]], der skrev omkring 1075, beskrev Skálholt (''Scaldholz'') som den "største by" i Island. Først var bispedømmet Skálholt et [[suffragan]]bispedømme under [[Hamburg-Bremen|ærkebispedømmet Hamburg-Bremen]]. Da [[Lunds Stift|bispedømmet Lund]] i 1104 blev ophøjet til ærkebispedømme, blev Lund metropolitan for Skálholt, og i 1153 blev Skálholt en del af provinsen [[Nidaros]]. Skálholt fortsatte som bispesæde efter [[reformationen]] til [[Lutheranisme|lutherdommen]]. Katolicismens ophør i Island blev markeret i 1550, da den sidste katolske biskop, [[Jón Arason]] af Hólar, blev henrettet i Skálholt sammen med sine to sønner. Det hellige [[relikvieskrin]] med [[Sankt Thorlak|Sankt Þorlákr]] (Skálholts sjette biskop) blev opbevaret i domkirken indtil også det blev ødelagt i 1550, hvor hans jordiske rester blev spredt omkring på domkirkens område. Selv om de ikke længere er bispesæder, er Skálholt og Hólar fortsat [[domkirke]]r for Islands Kirkes to [[Suffraganbiskop|suffraganbiskopper]], og de gamle domkirker fungerer derfor stadig som sådanne. Skálholt modtager desuden mange besøgende hvert år. Gæstfrihed er en del af Skálholtsskólis virke, og besøgende kan bo i skolens sovesale, enkeltværelser og hytter. Mange kulturelle arrangementer, såsom koncerter, afholdes i Skálholt. Det vigtigste af disse er sommerkoncertprogrammet i juli, hvor fremtrædende [[klassisk musik|klassiske musikere]], [[kor]] og andre musikere inviteres til at optræde. == Skálholtkortet == [[Fil:Skálholt map 1690 copy (cropped).png|thumb||Skálholtkortet viser latiniserede nordiske stednavne i [[Nordatlanten]]:<ref>{{cite book |last1=Campbell |first1=Gordon |title=Norse America: The Story of a Founding Myth |date=25. marts 2021 |publisher=Oxford University Press |isbn=978-0-19-260598-6 |url=https://www.google.com/books/edition/Norse_America/RIskEAAAQBAJ |language=en}}</ref> ''Iotun-heimar'' ([[Jotunheim]])<br /> ''Riseland'' (Landet for [[Jætte|riserne]])<br /> ''Grönlandia'' ([[Grønland]])<br /> ''Helleland'' ([[Helluland]])<br /> ''[[Markland]]''<br /> ''Skrælinge Land'' (Landet for [[skrælling]]erne)<br /> ''Promontorium Winlandiæ'' (Forbjerg i [[Vinland]])]] I slutningen af 1500-tallet udarbejdede Sigurd Stefánsson, en ung islandsk lærer, et kort, som senere skulle bidrage til at opklare et [[viking]]emysterium.<ref name=":0">{{Cite web |last=Jacobs |first=Frank |date=2010-07-23 |title=433 - Plotting Vineland: the Skálholt Map |url=https://bigthink.com/strange-maps/433-plotting-vineland-the-skalholt-map/ |access-date=2026-01-24 |website=Big Think |language=en-US}}</ref> Sigurd kom fra Skálholt, et vigtigt religiøst centrum i Island, og var barnebarn af en biskop.<ref name=":1">{{Cite web |title=Where is Vinland? |url=https://canadianmysteries.ca/sites/vinland/othermysteries/maps/3721en.html |access-date=2026-01-24 |website=canadianmysteries.ca |language=en}}</ref> Efter studier ved [[University of Copenhagen|Københavns Universitet]]<ref name=":1" /> blev Sigurd lærer ved det tidligere kloster i Skálholt,<ref name=":0" /> som forblev Islands religiøse og uddannelsesmæssige centrum, selv efter at [[Protestantism|protestantismen]] blev indført i 1551.<ref>[http://www.heritage.nf.ca/exploration/vmap.html ''About Stefánsson's map''] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071126075642/http://www.heritage.nf.ca/exploration/vmap.html |date=2007-11-26 }} via heritage.nf.ca – tilgået 2008-02-05</ref> Med udgangspunkt i middelalderlige skriftlige kilder indtegnede Sigurd de steder, der omtales i nordiske tekster, på et kort over [[Atlanterhavet]]. Et af disse steder var [[Vinland]].<ref name=":0" /> Sigurds oprindelige kort, fremstillet i 1570, er i dag gået tabt,<ref name=":0" /> men en kopi blev udført i 1690 af [[Þórður Þorláksson]], [[biskop af Skálholt]] (også kendt under sit latiniserede navn Thorlacius).<ref name=":1" /> Denne kopi opbevares i dag i [[Det Kongelige Bibliotek]]s samlinger.<ref>{{Cite web |title=Where is Vinland? |url=https://canadianmysteries.ca/sites/vinland/othermysteries/maps/indexen.html |access-date=2026-01-24 |website=canadianmysteries.ca |language=en}}</ref><ref name=":0" /> Kortet viste Vinlands nordlige grænse ved omkring [[51. nordlige breddekreds|51 grader nordlig bredde]], samme breddegrad som det sydlige [[Irland]].<ref name=":0" /> Da kortet blev sammenholdt med moderne geografi, svarede Vinlands placering til [[Newfoundland]]s nordligste spids.<ref name=":0" /> Dette var en af de faktorer, der hjalp [[arkæolog]]erne [[Anne Stine Ingstad|Anne Stine]] og [[Helge Ingstad]] med at beslutte, hvor de skulle foretage udgravninger under deres undersøgelser i 1960’erne.<ref name=":2">{{Cite web |title=Where is Vinland? |url=https://canadianmysteries.ca/sites/vinland/lanseauxmeadows/indexen.html |access-date=2026-01-24 |website=canadianmysteries.ca |language=en}}</ref><ref name=":0" /> Til sidst lykkedes det dem at bekræfte beliggenheden af [[L'Anse aux Meadows]], den eneste dokumenterede [[Nordboernes kolonisering af Nordamerika|vikingebosættelse, der nogensinde er fundet i Nordamerika]].<ref name=":2" /><ref>{{Cite web |last=Centre |first=UNESCO World Heritage |title=L’Anse aux Meadows National Historic Site |url=https://whc.unesco.org/en/list/4/ |access-date=2026-01-24 |website=UNESCO World Heritage Centre |language=en}}</ref> L’Anse aux Meadows ligger omtrent ved {{coord|51|35|47|N|55|32|00|W|region:CA-NL_type:landmark|display=inline}}.<ref>{{Cite web |title=L'Anse aux Meadows, Newfoundland |url=https://www.jpl.nasa.gov/images/pia24941-lanse-aux-meadows-newfoundland/ |archive-url=https://web.archive.org/web/20260102164445/https://www.jpl.nasa.gov/images/pia24941-lanse-aux-meadows-newfoundland/ |archive-date= 2. januar 2026 |access-date=2026-01-24 |website=NASA Jet Propulsion Laboratory (JPL) |language=en-US |url-status=live }}</ref> == Se også == * ''[[Skálholtsbók]]'' * [[Liste over biskopper ved Skálholt]] == Referencer == {{reflist}} == Kilder/henvisninger == {{Commonscat|Skálholt}} * Hagerups illustrerede konversationsleksikon {{autoritetsdata}} {{Coord wd|type=landmark|region=IS}} {{DEFAULTSORT:Skalholt}} [[Kategori:Islands geografi]] [[Kategori:Islands historie]] [[Kategori:Vikingetid i Canada]] hyuk2vsxu9qyodjpvsfowu6mtvcypwg 0 57385 12349503 9438858 2026-09-05T21:08:46Z ~2026-48277-27 585524 12349503 wikitext text/x-wiki [[File:Stonehenge 02.jpg|thumb|[[Stonehenge]] i nutidens Storbritannien er konstrueret er en fortidig civilisation]]'''Fortid''' eller '''fortiden''' betegner den del af [[Tid|tiden]], der ligger forud for [[Nutid|nutiden]]. Begrebet kan både bruges om tidligere tidsperioder og om begivenheder, hændelser og menneskers liv, der allerede har fundet sted. I modsætning hertil betegner [[Fremtid|fremtiden]] det, der endnu ikke er sket. <ref>{{Cite web|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/fortid|website=ordnet.dk|access-date=2026-09-05}}</ref> Fortiden er ikke længere direkte tilgængelig, men kan undersøges gennem de spor og kilder, som er bevaret fra tidligere tider. I [[Historievidenskab|historievidenskaben]] anvendes blandt andet skriftlige kilder, materielle levn, billeder og andre spor til at undersøge menneskers liv og samfund i fortiden. <ref>{{Cite web|title=kilde – historievidenskabeligt begreb|url=https://lex.dk/kilde_-_historievidenskabeligt_begreb|website=Lex|date=2009-01-31|access-date=2026-09-05|language=da}}</ref> Begrebet fortid anvendes også i forbindelse med [[erindring]] og [[historiebevidsthed]]. Mennesker og samfund danner forestillinger om fortiden gennem personlige erindringer, fortællinger, monumenter, bygninger og andre former for [[erindringskultur]]. Disse forestillinger er ikke nødvendigvis identiske med den historiske fortid, men er en del af den måde, hvorpå fortiden forstås og fortolkes. <ref>{{Cite web|title=erindringskultur|url=https://lex.dk/erindringskultur|website=Lex|date=2025-06-02|access-date=2026-09-05|language=da}}</ref> I [[historiefaget]] skelnes der mellem fortiden og fremstillinger af fortiden. Historie kan både betegne selve fortiden og den viden og de fortællinger, som mennesker skaber om den. Historievidenskaben undersøger således menneskelige samfund og deres udvikling gennem tiden på grundlag af bevarede kilder og andre spor. <ref>{{Cite web|title=historie|url=https://lex.dk/historie|website=Lex|date=2026-06-23|access-date=2026-09-05|language=da}}</ref> == Se også == * [[Historie]] * [[Historisk tid]] * [[Erindring]] * [[Nutid]] * [[Fremtid]] * [[Tid]] {{wiktionary-flad|fortid}} {{Sprogstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tid]] b1lk7oj8y943smxl8bqgys8bd94ni9r 12349505 12349503 2026-09-05T21:28:03Z Hjart 190510 oprydning + wikilinks mm 12349505 wikitext text/x-wiki [[File:Stonehenge 02.jpg|thumb|[[Stonehenge]] i nutidens Storbritannien er konstrueret er en fortidig civilisation]] '''Fortid''' eller '''fortiden''' betegner den del af [[Tid|tiden]], der ligger forud for [[Nutid|nutiden]]. Begrebet kan både bruges om tidligere [[tidsperiode]]r og om begivenheder, hændelser og [[mennesker]]s liv, der allerede har fundet sted. I modsætning hertil betegner [[fremtiden]] det, der endnu ikke er sket. <ref>{{DDO|fortid}}</ref> Fortiden er ikke længere direkte tilgængelig, men kan undersøges gennem de spor og [[Kilde (historievidenskab)|kilder]], som er bevaret fra tidligere tider. I {{Illsup|de|Historievidenskab|Geschichtswissenschaft|historievidenskaben}} anvendes blandt andet skriftlige kilder, materielle levn, billeder og andre spor til at undersøge menneskers liv og samfund i fortiden. <ref>{{Cite web|title=kilde – historievidenskabeligt begreb|url=https://lex.dk/kilde_-_historievidenskabeligt_begreb|website=Lex|date=2009-01-31|access-date=2026-09-05|language=da}}</ref> Begrebet fortid anvendes også i forbindelse med [[erindring (hukommelse)|erindring]] og [[historiebevidsthed]]. Mennesker og samfund danner forestillinger om fortiden gennem personlige erindringer, fortællinger, [[monument]]er, [[bygning]]er og andre former for [[erindringskultur]]. Disse forestillinger er ikke nødvendigvis identiske med den historiske fortid, men er en del af den måde, hvorpå fortiden forstås og fortolkes. <ref>{{Cite DSD|erindringskultur|hentet=2026-09-05|forfatter=Lene Otto}}</ref> I [[historiefaget]] skelnes der mellem fortiden og fremstillinger af fortiden. Historie kan både betegne selve fortiden og den viden og de fortællinger, som mennesker skaber om den. Historievidenskaben undersøger således menneskelige samfund og deres udvikling gennem tiden på grundlag af bevarede kilder og andre spor. <ref>{{Cite DSD|historie|forfatter=[[Inga Floto]]|hentet=2026-09-05}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} {{wiktionary-flad|fortid}} {{Sprogstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tid]] m39qm3axzhcs14o1rakd0ug63zfex4m 12349509 12349505 2026-09-05T21:34:26Z Hjart 190510 linkfix 12349509 wikitext text/x-wiki [[File:Stonehenge 02.jpg|thumb|[[Stonehenge]] i nutidens Storbritannien er konstrueret er en fortidig civilisation]] '''Fortid''' eller '''fortiden''' betegner den del af [[Tid|tiden]], der ligger forud for [[Nutid|nutiden]]. Begrebet kan både bruges om tidligere [[tidsperiode]]r og om begivenheder, hændelser og [[mennesker]]s liv, der allerede har fundet sted. I modsætning hertil betegner [[fremtiden]] det, der endnu ikke er sket. <ref>{{DDO|fortid}}</ref> Fortiden er ikke længere direkte tilgængelig, men kan undersøges gennem de spor og [[Kilde (historievidenskab)|kilder]], som er bevaret fra tidligere tider. I {{Illsup|de|Historievidenskab|Geschichtswissenschaft|historievidenskaben}} anvendes blandt andet skriftlige kilder, materielle levn, billeder og andre spor til at undersøge menneskers liv og samfund i fortiden. <ref>{{Cite web|title=kilde – historievidenskabeligt begreb|url=https://lex.dk/kilde_-_historievidenskabeligt_begreb|website=Lex|date=2009-01-31|access-date=2026-09-05|language=da}}</ref> Begrebet fortid anvendes også i forbindelse med [[erindring (hukommelse)|erindring]] og [[historie]]bevidsthed. Mennesker og samfund danner forestillinger om fortiden gennem personlige erindringer, fortællinger, [[monument]]er, [[bygning]]er og andre former for [[erindringskultur]]. Disse forestillinger er ikke nødvendigvis identiske med den historiske fortid, men er en del af den måde, hvorpå fortiden forstås og fortolkes. <ref>{{Cite DSD|erindringskultur|hentet=2026-09-05|forfatter=Lene Otto}}</ref> I [[historiefaget]] skelnes der mellem fortiden og fremstillinger af fortiden. Historie kan både betegne selve fortiden og den viden og de fortællinger, som mennesker skaber om den. Historievidenskaben undersøger således menneskelige samfund og deres udvikling gennem tiden på grundlag af bevarede kilder og andre spor. <ref>{{Cite DSD|historie|forfatter=[[Inga Floto]]|hentet=2026-09-05}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} {{wiktionary-flad|fortid}} {{Sprogstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Tid]] n193lcpx4avqy8p2lekx407rg027k7q 0 57408 12349485 11990019 2026-09-05T20:44:46Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349485 wikitext text/x-wiki [[Fil:Standing_Bodhisattva_Gandhara_Musee_Guimet.jpg|thumb|right|Den historiske Buddha, Siddhartha Gautama, som bodhisattva.]] En '''bodhisattva''' (af [[sanskrit]] बोधिसत्त्व ''bodhisattva'' "en, hvis væsen er ''bodhi''") er i [[buddhisme]]n en person, der har viet sig til at hjælpe alle væsener med at realisere deres [[buddha]]natur, dvs. opnå den fulde oplysning. Ordet bruges ofte om en kategori af væsener, der selv har opnået fuld oplysning og dermed kan gå i ét med [[nirvana]], men alligevel vælger at lade sig genføde på jorden for at hjælpe andre til oplysning. Betegnelsen bliver dog også brugt om den historiske Buddha, [[Siddharta Gautama]], inden han opnåede denne indsigt. Bodhisattvaere er altså en slags rådgivere/vejledere for den almindelige buddhist. == Levende bodhisattvaer == ''Bodhisattvaer'' er en titel der tildeles de mest oplyste sjæle der befinder sig på jorden. Det er buddhistiske munke der har opnået [[nirvana]], men har ofret sig selv for at komme tilbage og lære andre om deres oplysning. Det kræver meget træning at blive Bodhisatva, langt de fleste munke bliver det aldrig. For at blive Bodhisattva skal man vinde over Mara, og bruge resten af sit liv på at hjælpe andre mennesker. Bodhisattvaer afgiver et løfte når de tager det sidste skridt til at hjælpe andre: :Just as all the previous Sugatas, the Buddhas :Generated the mind of enlightenment :And accomplished all the stages :Of the Bodhisattva training, :So will I too, for the sake of all beings, :Generate the mind of enlightenment :And accomplish all the stages :Of the Bodhisattva training.<ref>{{cite book |title=Bodhisattvacaryāvatāra |author=Śāntideva |others=Oversat af Neil Elliott og Kelsang Gyatso |trans-title=Guide to the Bodhisattva's Way of Life |year=2002 |publisher=Tharpa Publications |location=Ulverston |isbn=9780948006883 |oclc=51621991 |page=30}}</ref> Dette løfte bliver ikke givet på engelsk men på [[hindi]], og i løftet lover de at hjælpe alle levende væsner med at opnå oplysning. Bodhisattvaer har opgivet alle lyster og vundet over Mara, men de skal ønske at blive Bodhisattva hvilket ikke er at bryde med deres løfte, da deres [[begær]] er et begær for at hjælpe andre. == Tulkuer == Tulkuer er bodhisattvaer i den [[Tibetansk buddhisme|tibetanske buddhisme]]. Tulkuer fungerer som normale bodhisattvaer, og er altså buddhister som har opnået nirvana, men er vendt tilbage til den fysiske [[dimension]] for at hjælpe andre buddhister. Vigtigt at understrege er dog at den tibetanske buddhisme ikke arbejder med individuel udfrielse, men har fokus på den kollektive strøm. De tibetanske tulkuer arbejder derfor helt generelt med at hjælpe andre til at bryde illusionen om 'jeg'et. Når en tulku dør, vælger han/hun selv omstændighederne om sin genfødsel. Vedkommende vil fortælle sine nærmeste hvor de skal lede efter efterfølgeren. Efter et passende antal år, indledes jagten på den reinkarnerede tulku, som kun efter omfattende at kunne give tegn på af være efterfølgeren, bliver han/hun indført i tulku-traditionerne. == Fantomlegemer == I visse dele af den tibetanske buddhisme, er tulkuer ikke nødvendigvis eksisterende i menneskelig form. For eksempel kan det også træde frem som et fantomlegeme. Dette er kun en skikkelse af en person, og er ikke præcist som den afdøde, men fremtræder i stedet som magiske former eller skikkelser. Der skal ifølge Tulku Thondup være tre slags typer af fantomlegemer / tulkuer. Der er dem som ligner [[Buddha]], manifestationer af eksperter og genfødsler af anstændige lærere eller præster. Hvert fantomlegeme har en bestemt slægt af genfødsler, fx [[Dalai Lama]]. == Lamaer og deres disciple == [[Fil:Sera Monastery Lhasa Tibet China 西藏 拉萨 色拉寺 - panoramio (3).jpg|thumb|Livshjulet.]] [[Lama (person)|''Lama'']] betyder 'den højeste og ædleste moder' og fungerer som en lærer indenfor den tibetanske buddhisme. Man må vælge sin egen personlige lama, og denne kaldes ofte for en "rod-lama", da han er roden til den praktiserendes vej til erkendelse. Lamaen fungerer som en kontakt mellem mennesket og Buddha, idet han selv lever buddhanaturen. Derfor skal den praktiserende overgive sin vilje (4. [[Skandhaer|skandha]]) fuldstændigt til lamaens [[bevidsthed]] (5. skandha), da lamaen udelukkende er styret af sin bevidsthed, og dermed er "renere" i sine handlinger og moral end den praktiserende, som kun er styret af begær, sanser og uvidenhed. Lamaen giver derfor også kraftoverførsler til den praktiserende, således at den praktiserende har et fundament til at begynde på sin overgang til de nedre skandhaer og befrielsen fra [[livshjulet]]. Dette gør lamaen igennem velsignelser, hvor han blandt andet overfører en velsignelse direkte fra sin hånd, men også ved at se billeder og statuer af hellige former, ved at høre hellige ord, eller ved at smage hellige urter. Derfor er en vigtig del af forholdet mellem lamaen og den praktiserende, at den praktiserende stoler blindt på lamaens rene buddha-natur, så den praktiserende kan overgive sin vilje til lamaens bevidsthed. Kun ved den erkendelse kan den praktiserende komme videre i sin læringsproces. Udefrakommede kan se forholdet som total underkastelse, men for buddhister er der tale om en aktiv overgiven af vilje til en renere bevidsthed. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == {{Commonscat|Bodhisattvas}} * [http://tendai.dk Tendai Buddhisme Danmark] {{autoritetsdata}} {{kilder|dato=Uge 26, 2014}} [[Kategori:Buddhisme]] s0zk96toodgscx3hx2dxyp00ey4xi4l 12349498 12349485 2026-09-05T20:55:57Z Hjart 190510 kilder savnes 12349498 wikitext text/x-wiki [[Fil:Standing_Bodhisattva_Gandhara_Musee_Guimet.jpg|thumb|right|Den historiske Buddha, Siddhartha Gautama, som bodhisattva.]] En '''bodhisattva''' (af [[sanskrit]] बोधिसत्त्व ''bodhisattva'' "en, hvis væsen er ''bodhi''") er i [[buddhisme]]n en person, der har viet sig til at hjælpe alle væsener med at realisere deres [[buddha]]natur, dvs. opnå den fulde oplysning. Ordet bruges ofte om en kategori af væsener, der selv har opnået fuld oplysning og dermed kan gå i ét med [[nirvana]], men alligevel vælger at lade sig genføde på jorden for at hjælpe andre til oplysning. Betegnelsen bliver dog også brugt om den historiske Buddha, [[Siddharta Gautama]], inden han opnåede denne indsigt. Bodhisattvaere er altså en slags rådgivere/vejledere for den almindelige buddhist. == Levende bodhisattvaer == ''Bodhisattvaer'' er en titel der tildeles de mest oplyste sjæle der befinder sig på jorden. Det er buddhistiske munke der har opnået [[nirvana]], men har ofret sig selv for at komme tilbage og lære andre om deres oplysning. Det kræver meget træning at blive Bodhisatva, langt de fleste munke bliver det aldrig. For at blive Bodhisattva skal man vinde over Mara, og bruge resten af sit liv på at hjælpe andre mennesker. Bodhisattvaer afgiver et løfte når de tager det sidste skridt til at hjælpe andre: :Just as all the previous Sugatas, the Buddhas :Generated the mind of enlightenment :And accomplished all the stages :Of the Bodhisattva training, :So will I too, for the sake of all beings, :Generate the mind of enlightenment :And accomplish all the stages :Of the Bodhisattva training.<ref>{{cite book |title=Bodhisattvacaryāvatāra |author=Śāntideva |others=Oversat af Neil Elliott og Kelsang Gyatso |trans-title=Guide to the Bodhisattva's Way of Life |year=2002 |publisher=Tharpa Publications |location=Ulverston |isbn=9780948006883 |oclc=51621991 |page=30}}</ref> Dette løfte bliver ikke givet på engelsk men på [[hindi]], og i løftet lover de at hjælpe alle levende væsner med at opnå oplysning. Bodhisattvaer har opgivet alle lyster og vundet over Mara, men de skal ønske at blive Bodhisattva hvilket ikke er at bryde med deres løfte, da deres [[begær]] er et begær for at hjælpe andre. == Tulkuer == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=september 2026}} Tulkuer er bodhisattvaer i den [[Tibetansk buddhisme|tibetanske buddhisme]]. Tulkuer fungerer som normale bodhisattvaer, og er altså buddhister som har opnået nirvana, men er vendt tilbage til den fysiske [[dimension]] for at hjælpe andre buddhister. Vigtigt at understrege er dog at den tibetanske buddhisme ikke arbejder med individuel udfrielse, men har fokus på den kollektive strøm. De tibetanske tulkuer arbejder derfor helt generelt med at hjælpe andre til at bryde illusionen om 'jeg'et. Når en tulku dør, vælger han/hun selv omstændighederne om sin genfødsel. Vedkommende vil fortælle sine nærmeste hvor de skal lede efter efterfølgeren. Efter et passende antal år, indledes jagten på den reinkarnerede tulku, som kun efter omfattende at kunne give tegn på af være efterfølgeren, bliver han/hun indført i tulku-traditionerne. == Fantomlegemer == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=september 2026}} I visse dele af den tibetanske buddhisme, er tulkuer ikke nødvendigvis eksisterende i menneskelig form. For eksempel kan det også træde frem som et fantomlegeme. Dette er kun en skikkelse af en person, og er ikke præcist som den afdøde, men fremtræder i stedet som magiske former eller skikkelser. Der skal ifølge Tulku Thondup være tre slags typer af fantomlegemer / tulkuer. Der er dem som ligner [[Buddha]], manifestationer af eksperter og genfødsler af anstændige lærere eller præster. Hvert fantomlegeme har en bestemt slægt af genfødsler, fx [[Dalai Lama]]. == Lamaer og deres disciple == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=september 2026}} [[Fil:Sera Monastery Lhasa Tibet China 西藏 拉萨 色拉寺 - panoramio (3).jpg|thumb|Livshjulet.]] [[Lama (person)|''Lama'']] betyder 'den højeste og ædleste moder' og fungerer som en lærer indenfor den tibetanske buddhisme. Man må vælge sin egen personlige lama, og denne kaldes ofte for en "rod-lama", da han er roden til den praktiserendes vej til erkendelse. Lamaen fungerer som en kontakt mellem mennesket og Buddha, idet han selv lever buddhanaturen. Derfor skal den praktiserende overgive sin vilje (4. [[Skandhaer|skandha]]) fuldstændigt til lamaens [[bevidsthed]] (5. skandha), da lamaen udelukkende er styret af sin bevidsthed, og dermed er "renere" i sine handlinger og moral end den praktiserende, som kun er styret af begær, sanser og uvidenhed. Lamaen giver derfor også kraftoverførsler til den praktiserende, således at den praktiserende har et fundament til at begynde på sin overgang til de nedre skandhaer og befrielsen fra [[livshjulet]]. Dette gør lamaen igennem velsignelser, hvor han blandt andet overfører en velsignelse direkte fra sin hånd, men også ved at se billeder og statuer af hellige former, ved at høre hellige ord, eller ved at smage hellige urter. Derfor er en vigtig del af forholdet mellem lamaen og den praktiserende, at den praktiserende stoler blindt på lamaens rene buddha-natur, så den praktiserende kan overgive sin vilje til lamaens bevidsthed. Kun ved den erkendelse kan den praktiserende komme videre i sin læringsproces. Udefrakommede kan se forholdet som total underkastelse, men for buddhister er der tale om en aktiv overgiven af vilje til en renere bevidsthed. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == {{Commonscat|Bodhisattvas}} * [http://tendai.dk Tendai Buddhisme Danmark] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Buddhisme]] iysrk57a5az2ca6n3gt7wdx8udzi2xo 0 60034 12349383 11562815 2026-09-05T17:20:46Z ~2026-48205-78 585492 /* */ 12349383 wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=januar 2016}} {{taxobox2 | navn = Hamstere | farve = pink | billede = Goldhamster.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = [[Guldhamstere|Syrisk guldhamster]], ''Mesocricetus auratus'' | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata<br />([[Chordater]]) | klasse = Mammalia<br />([[Pattedyr]]) | orden = Rodentia<br />([[Gnavere]]) | familie = Cricetidae<br />([[Studsmus]]) | underfamilie = Cricetinae }} '''Hamstere''' ([[latin]]: ''Cricetinae'') er en underfamilie til [[studsmus]]familien (''Cricetidae''). Hamstere er det samme som marsvin en gruppe af små til mellemstore [[gnaver]]e. Som hos andre [[art]]er af gnavere vokser hamsternes fortænder hele livet, men som noget specielt blandt gnavere har hamstere kindposer, som de bruger til at samle føde i og bære det hjem til deres [[bo]] for at æde under rolige forhold. Ordet ''hamster'' er beslægtet med ''at hamstre'' (af [[tysk (sprog)|tysk]] oprindelse), altså at samle [[forråd]]. Ordet hamster er [[fælleskøn]], dvs. at det hedder ''en'' hamster.<ref>Den danske ordbog:https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hamster</ref> == Levevis == Deres bo ligger under jorden, hvor de graver gangsystemer. Disse kan være forholdsvis simple, men kan også være ret komplicerede systemer med mange gange og kamre. Alle hamstere er [[natdyr]] og tilbringer det meste af dagen med at sove i deres [[hule]]r. Hamstere ser generelt ikke særligt godt, men til gengæld hører de fremragende, og deres [[lugtesans]] er også god. Deres diæt er meget omfattende, idet de æder næsten alt, hvad de falder over, både [[Frø (plantedel)|frø]], [[bær]] og andre plantedele, men også [[insekt]]er og andre smådyr. Hamstere inddeles i flere slægter og findes udbredt i store dele af [[Europa]] og [[Asien]]. == Klassifikation == '''Underfamilie: ''Cricetinae'' (Hamstere)''' * Slægt: ''Cricetus'' ([[Europæisk hamster]]) * Slægt: ''Cricetulus'' * Slægt: ''Mesocricetus'' ([[Guldhamstere]]) * Slægt: ''Phodopus'' (herunder [[dværghamster]]e) * Slægt: ''Tscherskia'' * Slægt: ''Cansumys'' * Slægt: ''Allocricetulus'' == Kæledyr == De fem hamsterarter man har som [[kæledyr]] er: Campbell og Vinterhvid Dværghamster, Syrisk Guldhamster (bedre kendt som guldhamster), Kinesisk hamster og Roborovski. Mange danskere forveksler vinterhvide og Campbell hamstre som Sibirisk hamster. I Danmark findes der mange [[hybrid]]er, de er en blanding af Vinterhvid og Campbell. De har oftest adfærdsproblemer og dårligt helbred. Hvis en Dværghamster ikke har [[Stamtavle (dyr)|stamtavle]] vil man kvalificere den som hybrid. == Se også == {{Commonscat|Cricetinae}} {{wiktionary-flad|hamster}} == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hamstere| ]] [[Kategori:Hobbydyr]] dys16wejwwq1lg7453941inare5u2bk 12349385 12349383 2026-09-05T17:26:39Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-48205-78|~2026-48205-78]] ([[Brugerdiskussion:~2026-48205-78|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-48205-78|bidrag]]) 11562813 wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=januar 2016}} {{taxobox2 | navn = Hamstere | farve = pink | billede = Goldhamster.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = [[Guldhamstere|Syrisk guldhamster]], ''Mesocricetus auratus'' | rige = Animalia ([[Dyr]]) | række = Chordata<br />([[Chordater]]) | klasse = Mammalia<br />([[Pattedyr]]) | orden = Rodentia<br />([[Gnavere]]) | familie = Cricetidae<br />([[Studsmus]]) | underfamilie = Cricetinae }} '''Hamstere''' ([[latin]]: ''Cricetinae'') er en underfamilie til [[studsmus]]familien (''Cricetidae''). Hamstere er en gruppe af små til mellemstore [[gnaver]]e. Som hos andre [[art]]er af gnavere vokser hamsternes fortænder hele livet, men som noget specielt blandt gnavere har hamstere kindposer, som de bruger til at samle føde i og bære det hjem til deres [[bo]] for at æde under rolige forhold. Ordet ''hamster'' er beslægtet med ''at hamstre'' (af [[tysk (sprog)|tysk]] oprindelse), altså at samle [[forråd]]. Ordet hamster er [[fælleskøn]], dvs. at det hedder ''en'' hamster.<ref>Den danske ordbog:https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hamster</ref> == Levevis == Deres bo ligger under jorden, hvor de graver gangsystemer. Disse kan være forholdsvis simple, men kan også være ret komplicerede systemer med mange gange og kamre. Alle hamstere er [[natdyr]] og tilbringer det meste af dagen med at sove i deres [[hule]]r. Hamstere ser generelt ikke særligt godt, men til gengæld hører de fremragende, og deres [[lugtesans]] er også god. Deres diæt er meget omfattende, idet de æder næsten alt, hvad de falder over, både [[Frø (plantedel)|frø]], [[bær]] og andre plantedele, men også [[insekt]]er og andre smådyr. Hamstere inddeles i flere slægter og findes udbredt i store dele af [[Europa]] og [[Asien]]. == Klassifikation == '''Underfamilie: ''Cricetinae'' (Hamstere)''' * Slægt: ''Cricetus'' ([[Europæisk hamster]]) * Slægt: ''Cricetulus'' * Slægt: ''Mesocricetus'' ([[Guldhamstere]]) * Slægt: ''Phodopus'' (herunder [[dværghamster]]e) * Slægt: ''Tscherskia'' * Slægt: ''Cansumys'' * Slægt: ''Allocricetulus'' == Kæledyr == De fem hamsterarter man har som [[kæledyr]] er: Campbell og Vinterhvid Dværghamster, Syrisk Guldhamster (bedre kendt som guldhamster), Kinesisk hamster og Roborovski. Mange danskere forveksler vinterhvide og Campbell hamstre som Sibirisk hamster. I Danmark findes der mange [[hybrid]]er, de er en blanding af Vinterhvid og Campbell. De har oftest adfærdsproblemer og dårligt helbred. Hvis en Dværghamster ikke har [[Stamtavle (dyr)|stamtavle]] vil man kvalificere den som hybrid. == Se også == {{Commonscat|Cricetinae}} {{wiktionary-flad|hamster}} == Referencer == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hamstere| ]] [[Kategori:Hobbydyr]] pxnvwc1hdsi2lcoseg1toq66q88ecp1 0 61791 12349510 11567983 2026-09-05T21:34:37Z ~2026-48277-27 585524 12349510 wikitext text/x-wiki '''Danmarks Frihedsråd''', almindeligvis kaldet '''Frihedsrådet''', var et samlende organ for den danske [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelse]] under [[Besættelsen|den tyske besættelse af Danmark]]. Rådet trådte første gang sammen den [[16. september]] [[1943]] i [[København]] med det formål at koordinere modstandsbevægelsens arbejde og skabe en fælles politisk ledelse.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Danmarks_Frihedsr%C3%A5d|title=Danmarks Frihedsråd|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> Planerne om et fælles organ var blevet drøftet gennem sommeren 1943. [[Frode Jakobsen]], [[Erling Foss]] og [[Mogens Fog]] arbejdede for at samle forskellige dele af modstandsbevægelsen, og et vigtigt forberedende møde fandt sted den 5. juni 1943 hos [[Jutta Graae]] i [[Ordrup]]. Her deltog Foss, Fog og Jakobsen, mens [[Volmer Gyth]] fungerede som sikkerhedsvagt.<ref>{{cite web|url=https://nielsbirgerdanielsen.dk/moedet-i-froeken-graaes-stue/|title=Mødet i frøken Graaes stue|author=Niels-Birger Danielsen|publisher=Birgers Modstandsblog}}</ref> Ved det stiftende møde den 16. september deltog ifølge senere fremstillinger blandt andre [[Frode Jakobsen]], [[Mogens Fog]], [[Erling Foss]], [[Børge Houmann]], [[Jørgen Staffeldt]], [[Aage Schoch]] og [[Flemming B. Muus]]. Ældre fremstillinger varierer dog i angivelsen af, hvem der bør regnes som rådets egentlige stiftere. En fremstilling fra 1946 nævner blandt andre Mogens Fog, Erling Foss, Børge Houmann, Frode Jakobsen, Aage Schoch og [[Arne Noe-Nygaard]], mens andre kilder også fremhæver Flemming B. Muus.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/949626.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref><ref>{{cite web|url=https://nielsbirgerdanielsen.dk/moedet-i-froeken-graaes-stue/|title=Mødet i frøken Graaes stue|author=Niels-Birger Danielsen|publisher=Birgers Modstandsblog}}</ref> Frihedsrådets vigtigste opgave var at koordinere modstandsgruppernes arbejde. Rådet arbejdede blandt andet med [[illegal presse]], våbenmodtagelse og våbenfordeling, forbindelser til udlandet samt forberedelser til det politiske og juridiske opgør efter befrielsen. Rådet holdt regelmæssige møder og oprettede forskellige udvalg til at varetage de enkelte arbejdsområder.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Danmarks_Frihedsr%C3%A5d|title=Danmarks Frihedsråd|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> Frihedsrådet udsendte under besættelsen en række illegale proklamationer og erklæringer. Rådet fik samtidig en stadig større politisk betydning og kom til at fungere som modstandsbevægelsens fælles repræsentant over for både den danske befolkning og de allierede.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Danmarks_Frihedsr%C3%A5d|title=Danmarks Frihedsråd|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> Efter [[Danmarks befrielse|befrielsen]] i maj 1945 fortsatte Frihedsrådet en kort periode med at fungere, men det blev afløst af [[Frihedsbevægelsens Samråd]] i juli 1945. Samrådet fungerede frem til oktober 1946. == Medlemmer == [[Fil:Frihedsrådet.jpg|thumb|Medlemmerne kort efter besættelsen. Fra venstre: Erik Husfeldt, Alfred Jensen, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Mogens Fog, Aage Schoch, Ole Chievitz of C.A. Bodelsen. Arne Sørensen er udenfor billedets ramme. Fraværende: Erling Foss, Niels Banke og Hans Øllgaard]]Frihedsrådets medlemskreds ændrede sig under besættelsen. De forskellige organisationer var repræsenteret gennem personer, som kunne blive arresteret eller måtte gå under jorden, og enkelte medlemmer blev derfor senere afløst eller erstattet. Ikke alle de personer, der senere forbindes med Frihedsrådet, var medlemmer samtidig.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Danmarks_Frihedsr%C3%A5d|title=Danmarks Frihedsråd|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> Blandt de oprindelige medlemmer og repræsentanter var: * [[Mogens Fog]] – læge og leder af [[Frit Danmark]] * [[Erling Foss]] – civilingeniør og tilknyttet [[De Frie Danske]] * [[Børge Houmann]] – [[Danmarks Kommunistiske Parti|DKP]], redaktør og politiker * [[Frode Jakobsen]] – cand.mag. og leder af [[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]] * [[Aage Schoch]] – redaktør og repræsentant for [[De Frie Danske]] * [[Jørgen Staffeldt]] – repræsentant for [[Dansk Samling]] * [[Arne Noe-Nygaard]] – professor i geologi, som kortvarigt repræsenterede Dansk Samling efter Staffeldt * [[Flemming B. Muus]] – repræsentant for [[Special Operations Executive|SOE]] og de danske kredse i udlandet [[Arne Sørensen]] overtog i december 1943 repræsentationen for Dansk Samling. Børge Houmann blev i 1945 afløst af [[Alfred Jensen]], mens Muus senere blev afløst som SOE-repræsentant af [[Ole Lippmann]].<ref>{{cite web|url=https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Frihedsr%C3%A5det_og_undergrundshæren|title=Frihedsrådet og undergrundshæren|publisher=Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie}}</ref> Som følge af arrestationer og ændringer i modstandsbevægelsens organisation blev rådet senere suppleret med: * [[Ole Chievitz]] – læge og professor, medlem fra 1944 * [[C.A. Bodelsen]] – professor i engelsk, medlem fra 1944 * [[Hans Øllgaard (biskop)|Hans Øllgaard]] – biskop, medlem fra 1944 * [[Niels Banke]] – nationaløkonom, medlem fra 1945 * [[Erik Husfeldt]] – læge, medlem fra 1945 Ole Chievitz indtrådte i februar 1944, mens Niels Banke og Erik Husfeldt først blev optaget kort før den tyske kapitulation i 1945.<ref>{{cite web|url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Ole_Chievitz|title=Ole Chievitz|publisher=Dansk Biografisk Leksikon}}</ref><ref>{{cite web|url=https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Frihedsr%C3%A5det_og_undergrundshæren|title=Frihedsrådet og undergrundshæren|publisher=Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie}}</ref> ==== Repræsentanter i udlandet ==== Frihedsrådet havde desuden forbindelse til danske repræsentanter i udlandet. [[Ebbe Munck]] virkede i Stockholm, [[Erling Foss]] fik fra begyndelsen af 1944 en rolle i Sverige, [[John Christmas Møller]] repræsenterede de danske modstandskredse i London, og [[Thomas Døssing]] blev i 1944 sendt til Moskva som Frihedsrådets repræsentant for »Det kæmpende Danmark«.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Danmarks_Frihedsr%C3%A5d|title=Danmarks Frihedsråd|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> == Sabotageudvalg == I Frihedsrådets første periode blev kontakten til og koordineringen af sabotagen varetaget af [[Børge Houmann]] og den engelske forbindelsesofficer, det meste af tiden kaptajn [[Ole Geisler]]. Efterhånden som sabotageaktiviteten voksede kraftigt i 1944, blev koordineringen udbygget. Ifølge [[Børge Brandt]] og [[Kaj Christiansen]] blev der i 1944 oprettet et særligt sabotageudvalg med [[Svend Wagner]] (»General Johansen«) som repræsentant for [[BOPA]], prokurist [[Viggo Villadsen]] som repræsentant for [[Holger Danske]] og Ole Geisler som forbindelsesled til englænderne.<ref>{{cite book|title=BOPA-Sabotage|last=Brandt|first=Børge|author2=Kaj Christiansen|publisher=Forlaget Sirius|year=1968|pages=99–103}}</ref> En anden ældre fremstilling daterer oprettelsen mere præcist til september 1944 og angiver Villadsen, Wagner og Geisler som medlemmer. Her beskrives udvalget som et resultat af sabotagens voksende omfang, især jernbanesabotagen i Jylland. I København havde udvalget blandt andet til opgave at koordinere industrisabotagen og undgå, at forskellige sabotageorganisationer arbejdede mod de samme mål.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953748.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> Kilder fra modstandsbevægelsen viser imidlertid, at betegnelsen og organiseringen af et egentligt »Sabotageudvalg« ikke var entydig. I en senere beretning forklarede Børge Houmann, at han ikke kendte et egentligt sabotageudvalg under Frihedsrådet, men at han havde forbindelsen til BOPA, Villadsen til Holger Danske og Geisler til den organisation, der var knyttet til [[Flemming B. Muus]].<ref>{{cite web|url=https://drive.reindex.net/ABA/119/dkp_og_frihedskampen-bind34.pdf|title=Dokumenter til Hæstrup: Redegørelse i industrisabotageundersøgelsen|publisher=Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv}}</ref> Udvalgets funktion var blandt andet at koordinere sabotagemålene og forhindre dobbeltarbejde mellem de forskellige organisationer. De enkelte sabotageorganisationer beholdt samtidig deres egen organisation og udførte selv aktionerne. Frihedsrådet modtog rapporter om gennemførte aktioner, og oplysningerne kunne indgå i den videre koordinering af sabotagen og i forbindelsen med de allierede.<ref>{{cite book|title=BOPA-Sabotage|last=Brandt|first=Børge|author2=Kaj Christiansen|publisher=Forlaget Sirius|year=1968|pages=99–103}}</ref> == M-udvalget == Fra november 1943 blev de illegale stabe inden for [[Hæren (Danmark)|Hæren]] og [[Søværnet]] knyttet tættere til [[Danmarks Frihedsråd|Frihedsrådet]]. I december 1943 besluttede Frihedsrådet at opbygge en samlet militær organisation, og i januar 1944 blev '''M-udvalget''' (Militærudvalget) nedsat. Udvalgets opgave var at samle de eksisterende militærgrupper, oprette nye grupper og organisere en dansk undergrundshær med henblik på en eventuel væbnet indsats i forbindelse med krigens afslutning.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953748.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> Blandt M-udvalgets første medlemmer var [[Stig Jensen]], kaptajn [[Åge Højland Christensen]] fra Hæren, orlogskaptajn [[Erik Rasmussen]] fra Søværnet, [[Jørgen Staffeldt]] som repræsentant for [[Dansk Samling]] og [[Svend Wagner]] som repræsentant for de kommunistiske og øvrige paramilitære modstandsgrupper. Højland Christensen blev senere afløst af kaptajn [[Tage Ahnfeldt-Mollerup]]. Senere indtrådte også kaptajn [[Ole Geisler]] som repræsentant for [[Special Operations Executive|SOE]] og [[Mogens Fog]] som repræsentant for Frihedsrådet.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953748.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> M-udvalget inddelte Danmark i militære regioner og arbejdede med at skabe en samlet organisation af de forskellige militærgrupper og modstandsgrupper. Arbejdet foregik i tæt kontakt med de allierede. I løbet af foråret 1944 blev organisationen udbygget, og landet blev opdelt i syv regioner: Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og København.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953748.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> Efter at organisationsrammerne i det væsentlige var på plads, blev M-udvalget i sommeren 1944 afløst af '''K-udvalget''' (Kommandoudvalget). Dette blev den øverste danske ledelse af modstandsbevægelsens militære styrker under resten af besættelsen. K-udvalget bestod blandt andre af [[Mogens Fog]], [[Frode Jakobsen]], kaptajn [[C. V. Hjalf]], kommandørkaptajn [[K. Lundsteen]] og major [[Flemming B. Muus]].<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/932113.pdf|title=Danmarks Frihedskamp|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> == Modstandsorganisationer == Den danske modstandsbevægelse bestod ikke af én samlet organisation, men af en række forskellige politiske, militære og civile organisationer og grupper. Nogle var landsdækkende bevægelser, andre var lokale grupper eller specialiserede organisationer. Fra 1943 blev samarbejdet mellem flere af organisationerne styrket gennem [[Danmarks Frihedsråd]], som blev dannet den 16. september 1943 af repræsentanter for blandt andre [[Danmarks Kommunistiske Parti]], [[Frit Danmark]], [[Dansk Samling]] og [[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]].<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Danmarks_Frihedsr%C3%A5d|title=Danmarks Frihedsråd|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> Blandt de vigtigste organisationer og grupper var: * '''[[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP)''' – gik under jorden efter det tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941 og blev en central drivkraft i den illegale presse og sabotagebevægelse. Partiets sabotagegrupper udviklede sig senere til [[BOPA]].<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Modstandsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark_1940-1945|title=Modstandsbevægelsen i Danmark 1940-1945|publisher=Lex}}</ref> * '''[[Frit Danmark]]''' – en tværpolitisk illegal organisation og et illegalt blad, grundlagt i foråret 1942 på initiativ af kommunisterne i samarbejde med borgerlige modstandskredse. Organisationen blev en af Frihedsrådets centrale bestanddele.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Frit_Danmark|title=Frit Danmark|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> * '''[[Dansk Samling]]''' – en politisk bevægelse, der under besættelsen blev en vigtig del af den ikke-kommunistiske modstand og var repræsenteret i Frihedsrådet. * '''[[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]]''' – oprettet i slutningen af 1941 som et halvillegalt netværk under navnet Dansk Studiering. Under [[Frode Jakobsen]] udviklede den sig til en central modstandsorganisation og var repræsenteret i Frihedsrådet fra dets oprettelse.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Ringen_-_modstandsorganisation|title=Ringen - modstandsorganisation|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> * '''[[BOPA]]''' – den vigtigste kommunistisk ledede sabotageorganisation. Den voksede ud af de illegale sabotagegrupper, som DKP havde opbygget fra 1942, og blev især aktiv med industrisabotage.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Modstandsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark_1940-1945|title=Modstandsbevægelsen i Danmark 1940-1945|publisher=Lex}}</ref> * '''[[Holger Danske (modstandsgruppe)|Holger Danske]]''' – en københavnsk modstandsorganisation, der fra foråret 1943 især udførte sabotage. Organisationen blev en af de største sabotageorganisationer i København og blev senere knyttet til Ringen.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Holger_Danske_-_k%C3%B8benhavnsk_modstandsorganisation|title=Holger Danske|author=Niels-Birger Danielsen|publisher=Lex}}</ref> * '''[[De Frie Danske]]''' – et illegalt blad og en modstandskreds, som spillede en vigtig rolle i den illegale presse og havde forbindelse til modstandsbevægelsens arbejde. * '''[[Hvidstengruppen]]''' – en modstandsgruppe med centrum omkring [[Hvidsten Kro]], der modtog britiske agenter samt våben og andet udstyr, som blev nedkastet med faldskærm. Gruppen var aktiv fra marts 1943 til marts 1944.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Hvidstengruppen%2C_1943-1944|title=Hvidstengruppen, 1943-1944|author=Niels Wium Olesen|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> * '''[[Churchill-klubben]]''' – en tidlig modstandsgruppe i [[Aalborg]], bestående af unge mennesker, som fra foråret 1942 gennemførte mindre sabotageaktioner mod den tyske besættelsesmagt.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Modstandsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark_1940-1945|title=Modstandsbevægelsen i Danmark 1940-1945|publisher=Lex}}</ref> * '''[[Den Danske Brigade]]''' – en dansk militær styrke, der blev opbygget i [[Sverige]] under besættelsen med henblik på at kunne indsættes i Danmark ved befrielsen. == Eksterne henvisninger == {{Reflist}} * [http://frihed.natmus.dk/rundvisninger/frihedsraadet1.htm Frihedsmuseet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120206171157/http://frihed.natmus.dk/rundvisninger/frihedsraadet1.htm |date= 6. februar 2012 }} * http://nielsbirgerdanielsen.dk/moedet-i-froeken-graaes-stue/ {{Den danske modstandsbevægelse}} {{Besættelsen}} {{DK-histstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Den danske modstandsbevægelse]] gfhbxgj7q224tx61ug2yi4nhr6q1riw 12349523 12349510 2026-09-05T21:55:40Z Hjart 190510 lidt oprydning 12349523 wikitext text/x-wiki '''Danmarks Frihedsråd''', almindeligvis kaldet '''Frihedsrådet''', var et samlende organ for [[den danske modstandsbevægelse]] under [[Besættelsen|den tyske besættelse af Danmark]]. Rådet trådte første gang sammen den [[16. september]] [[1943]] i [[København]] med det formål at koordinere modstandsbevægelsens arbejde og skabe en fælles politisk ledelse.<ref name=df/> Planerne om et fælles organ var blevet drøftet gennem sommeren 1943. [[Frode Jakobsen]], [[Erling Foss]] og [[Mogens Fog]] arbejdede for at samle forskellige dele af modstandsbevægelsen, og et vigtigt forberedende møde fandt sted den 5. juni 1943 hos [[Jutta Graae]] i [[Ordrup]]. Her deltog Foss, Fog og Jakobsen, mens [[Volmer Gyth]] fungerede som sikkerhedsvagt.<ref name=nbd/> Ved det stiftende møde den 16. september deltog ifølge senere fremstillinger blandt andre [[Frode Jakobsen]], [[Mogens Fog]], [[Erling Foss]], [[Børge Houmann]], [[Jørgen Staffeldt]], [[Aage Schoch]] og [[Flemming B. Muus]]. Ældre fremstillinger varierer dog i angivelsen af, hvem der bør regnes som rådets egentlige stiftere. En fremstilling fra 1946 nævner blandt andre Mogens Fog, Erling Foss, Børge Houmann, Frode Jakobsen, Aage Schoch og [[Arne Noe-Nygaard]], mens andre kilder også fremhæver Flemming B. Muus.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/949626.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref><ref name=nbd/> Frihedsrådets vigtigste opgave var at koordinere modstandsgruppernes arbejde. Rådet arbejdede blandt andet med [[illegal presse]], våbenmodtagelse og våbenfordeling, forbindelser til udlandet samt forberedelser til det politiske og juridiske opgør efter befrielsen. Rådet holdt regelmæssige møder og oprettede forskellige udvalg til at varetage de enkelte arbejdsområder.<ref name=df/> Frihedsrådet udsendte under besættelsen en række illegale proklamationer og erklæringer. Rådet fik samtidig en stadig større politisk betydning og kom til at fungere som modstandsbevægelsens fælles repræsentant over for både den danske befolkning og de allierede.<ref name=df/> Efter [[Danmarks befrielse|befrielsen]] i maj 1945 fortsatte Frihedsrådet en kort periode med at fungere, men det blev afløst af [[Frihedsbevægelsens Samråd]] i juli 1945. Samrådet fungerede frem til oktober 1946. == Medlemmer == [[Fil:Frihedsrådet.jpg|thumb|Medlemmerne kort efter besættelsen. Fra venstre: Erik Husfeldt, Alfred Jensen, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Mogens Fog, Aage Schoch, Ole Chievitz of C.A. Bodelsen. Arne Sørensen er udenfor billedets ramme. Fraværende: Erling Foss, Niels Banke og Hans Øllgaard]]Frihedsrådets medlemskreds ændrede sig under besættelsen. De forskellige organisationer var repræsenteret gennem personer, som kunne blive arresteret eller måtte gå under jorden, og enkelte medlemmer blev derfor senere afløst eller erstattet. Ikke alle de personer, der senere forbindes med Frihedsrådet, var medlemmer samtidig.<ref name=df/> Blandt de oprindelige medlemmer og repræsentanter var: * [[Mogens Fog]] – læge og leder af [[Frit Danmark]] * [[Erling Foss]] – civilingeniør og tilknyttet [[De Frie Danske]] * [[Børge Houmann]] – [[Danmarks Kommunistiske Parti|DKP]], redaktør og politiker * [[Frode Jakobsen]] – cand.mag. og leder af [[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]] * [[Aage Schoch]] – redaktør og repræsentant for [[De Frie Danske]] * [[Jørgen Staffeldt]] – repræsentant for [[Dansk Samling]] * [[Arne Noe-Nygaard]] – professor i geologi, som kortvarigt repræsenterede Dansk Samling efter Staffeldt * [[Flemming B. Muus]] – repræsentant for [[Special Operations Executive|SOE]] og de danske kredse i udlandet [[Arne Sørensen]] overtog i december 1943 repræsentationen for Dansk Samling. Børge Houmann blev i 1945 afløst af [[Alfred Jensen]], mens Muus senere blev afløst som SOE-repræsentant af [[Ole Lippmann]].<ref name=undergrund/> Som følge af arrestationer og ændringer i modstandsbevægelsens organisation blev rådet senere suppleret med: * [[Ole Chievitz]] – læge og professor, medlem fra 1944 * [[C.A. Bodelsen]] – professor i engelsk, medlem fra 1944 * [[Hans Øllgaard (biskop)|Hans Øllgaard]] – biskop, medlem fra 1944 * [[Niels Banke]] – nationaløkonom, medlem fra 1945 * [[Erik Husfeldt]] – læge, medlem fra 1945 Ole Chievitz indtrådte i februar 1944, mens Niels Banke og Erik Husfeldt først blev optaget kort før den tyske kapitulation i 1945.<ref>{{Cite DBL|Ole Chievitz|hentet=2026-09-05}}</ref><ref name=undergrund/> ==== Repræsentanter i udlandet ==== Frihedsrådet havde desuden forbindelse til danske repræsentanter i udlandet. [[Ebbe Munck]] virkede i Stockholm, [[Erling Foss]] fik fra begyndelsen af 1944 en rolle i Sverige, [[John Christmas Møller]] repræsenterede de danske modstandskredse i London, og [[Thomas Døssing]] blev i 1944 sendt til Moskva som Frihedsrådets repræsentant for »Det kæmpende Danmark«.<ref name=df/> == Sabotageudvalg == I Frihedsrådets første periode blev kontakten til og koordineringen af sabotagen varetaget af [[Børge Houmann]] og den engelske forbindelsesofficer, det meste af tiden kaptajn [[Ole Geisler]]. Efterhånden som sabotageaktiviteten voksede kraftigt i 1944, blev koordineringen udbygget. Ifølge [[Børge Brandt]] og [[Kaj Christiansen]] blev der i 1944 oprettet et særligt sabotageudvalg med [[Svend Wagner]] (»General Johansen«) som repræsentant for [[BOPA]], prokurist [[Viggo Villadsen]] som repræsentant for [[Holger Danske]] og Ole Geisler som forbindelsesled til englænderne.<ref>{{cite book|title=BOPA-Sabotage|last=Brandt|first=Børge|author2=Kaj Christiansen|publisher=Forlaget Sirius|year=1968|pages=99–103}}</ref> En anden ældre fremstilling daterer oprettelsen mere præcist til september 1944 og angiver Villadsen, Wagner og Geisler som medlemmer. Her beskrives udvalget som et resultat af sabotagens voksende omfang, især jernbanesabotagen i Jylland. I København havde udvalget blandt andet til opgave at koordinere industrisabotagen og undgå, at forskellige sabotageorganisationer arbejdede mod de samme mål.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953748.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> Kilder fra modstandsbevægelsen viser imidlertid, at betegnelsen og organiseringen af et egentligt »Sabotageudvalg« ikke var entydig. I en senere beretning forklarede Børge Houmann, at han ikke kendte et egentligt sabotageudvalg under Frihedsrådet, men at han havde forbindelsen til BOPA, Villadsen til Holger Danske og Geisler til den organisation, der var knyttet til [[Flemming B. Muus]].<ref>{{cite web|url=https://drive.reindex.net/ABA/119/dkp_og_frihedskampen-bind34.pdf|title=Dokumenter til Hæstrup: Redegørelse i industrisabotageundersøgelsen|publisher=Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv}}</ref> Udvalgets funktion var blandt andet at koordinere sabotagemålene og forhindre dobbeltarbejde mellem de forskellige organisationer. De enkelte sabotageorganisationer beholdt samtidig deres egen organisation og udførte selv aktionerne. Frihedsrådet modtog rapporter om gennemførte aktioner, og oplysningerne kunne indgå i den videre koordinering af sabotagen og i forbindelsen med de allierede.<ref>{{cite book|title=BOPA-Sabotage|last=Brandt|first=Børge|author2=Kaj Christiansen|publisher=Forlaget Sirius|year=1968|pages=99–103}}</ref> == M-udvalget == Fra november 1943 blev de illegale stabe inden for [[Hæren (Danmark)|Hæren]] og [[Søværnet]] knyttet tættere til [[Danmarks Frihedsråd|Frihedsrådet]]. I december 1943 besluttede Frihedsrådet at opbygge en samlet militær organisation, og i januar 1944 blev '''M-udvalget''' (Militærudvalget) nedsat. Udvalgets opgave var at samle de eksisterende militærgrupper, oprette nye grupper og organisere en dansk undergrundshær med henblik på en eventuel væbnet indsats i forbindelse med krigens afslutning.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953748.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> Blandt M-udvalgets første medlemmer var [[Stig Jensen]], kaptajn [[Åge Højland Christensen]] fra Hæren, orlogskaptajn [[Erik Rasmussen]] fra Søværnet, [[Jørgen Staffeldt]] som repræsentant for [[Dansk Samling]] og [[Svend Wagner]] som repræsentant for de kommunistiske og øvrige paramilitære modstandsgrupper. Højland Christensen blev senere afløst af kaptajn [[Tage Ahnfeldt-Mollerup]]. Senere indtrådte også kaptajn [[Ole Geisler]] som repræsentant for [[Special Operations Executive|SOE]] og [[Mogens Fog]] som repræsentant for Frihedsrådet.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953748.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> M-udvalget inddelte Danmark i militære regioner og arbejdede med at skabe en samlet organisation af de forskellige militærgrupper og modstandsgrupper. Arbejdet foregik i tæt kontakt med de allierede. I løbet af foråret 1944 blev organisationen udbygget, og landet blev opdelt i syv regioner: Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og København.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953748.pdf|title=Danmarks Frihedsråd|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> Efter at organisationsrammerne i det væsentlige var på plads, blev M-udvalget i sommeren 1944 afløst af '''K-udvalget''' (Kommandoudvalget). Dette blev den øverste danske ledelse af modstandsbevægelsens militære styrker under resten af besættelsen. K-udvalget bestod blandt andre af [[Mogens Fog]], [[Frode Jakobsen]], kaptajn [[C. V. Hjalf]], kommandørkaptajn [[K. Lundsteen]] og major [[Flemming B. Muus]].<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/932113.pdf|title=Danmarks Frihedskamp|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> == Modstandsorganisationer == Den danske modstandsbevægelse bestod ikke af én samlet organisation, men af en række forskellige politiske, militære og civile organisationer og grupper. Nogle var landsdækkende bevægelser, andre var lokale grupper eller specialiserede organisationer. Fra 1943 blev samarbejdet mellem flere af organisationerne styrket gennem [[Danmarks Frihedsråd]], som blev dannet den 16. september 1943 af repræsentanter for blandt andre [[Danmarks Kommunistiske Parti]], [[Frit Danmark]], [[Dansk Samling]] og [[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]].<ref name=df/> Blandt de vigtigste organisationer og grupper var: * '''[[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP)''' – gik under jorden efter det tyske angreb på Sovjetunionen i juni 1941 og blev en central drivkraft i den illegale presse og sabotagebevægelse. Partiets sabotagegrupper udviklede sig senere til [[BOPA]].<ref name=modstand/> * '''[[Frit Danmark]]''' – en tværpolitisk illegal organisation og et illegalt blad, grundlagt i foråret 1942 på initiativ af kommunisterne i samarbejde med borgerlige modstandskredse. Organisationen blev en af Frihedsrådets centrale bestanddele.<ref>{{Cite DSD|Frit Danmark|forfatter=[[Aage Trommer]]|hentet=2026-09-06}}</ref> * '''[[Dansk Samling]]''' – en politisk bevægelse, der under besættelsen blev en vigtig del af den ikke-kommunistiske modstand og var repræsenteret i Frihedsrådet. * '''[[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]]''' – oprettet i slutningen af 1941 som et halvillegalt netværk under navnet Dansk Studiering. Under [[Frode Jakobsen]] udviklede den sig til en central modstandsorganisation og var repræsenteret i Frihedsrådet fra dets oprettelse.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Ringen_-_modstandsorganisation|title=Ringen - modstandsorganisation|author=Aage Trommer|publisher=Lex}}</ref> * '''[[BOPA]]''' – den vigtigste kommunistisk ledede sabotageorganisation. Den voksede ud af de illegale sabotagegrupper, som DKP havde opbygget fra 1942, og blev især aktiv med industrisabotage.<ref name=modstand/> * '''[[Holger Danske (modstandsgruppe)|Holger Danske]]''' – en københavnsk modstandsorganisation, der fra foråret 1943 især udførte sabotage. Organisationen blev en af de største sabotageorganisationer i København og blev senere knyttet til Ringen.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Holger_Danske_-_k%C3%B8benhavnsk_modstandsorganisation|title=Holger Danske|author=Niels-Birger Danielsen|publisher=Lex}}</ref> * '''[[De Frie Danske]]''' – et illegalt blad og en modstandskreds, som spillede en vigtig rolle i den illegale presse og havde forbindelse til modstandsbevægelsens arbejde. * '''[[Hvidstengruppen]]''' – en modstandsgruppe med centrum omkring [[Hvidsten Kro]], der modtog britiske agenter samt våben og andet udstyr, som blev nedkastet med faldskærm. Gruppen var aktiv fra marts 1943 til marts 1944.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Hvidstengruppen%2C_1943-1944|title=Hvidstengruppen, 1943-1944|author=Niels Wium Olesen|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> * '''[[Churchill-klubben]]''' – en tidlig modstandsgruppe i [[Aalborg]], bestående af unge mennesker, som fra foråret 1942 gennemførte mindre sabotageaktioner mod den tyske besættelsesmagt.<ref name=modstand/> * '''[[Den Danske Brigade]]''' – en dansk militær styrke, der blev opbygget i [[Sverige]] under besættelsen med henblik på at kunne indsættes i Danmark ved befrielsen. ==Referencer== {{Reflist|refs= <ref name=df>{{Cite DSD|Danmarks Frihedsråd|forfatter=[[Aage Trommer]]|hentet=2026-09-05}}</ref> <ref name=nbd>{{cite web|url=https://nielsbirgerdanielsen.dk/moedet-i-froeken-graaes-stue/|title=Mødet i frøken Graaes stue|author=Niels-Birger Danielsen|publisher=Birgers Modstandsblog}}</ref> <ref name=undergrund>{{cite web|url=https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Frihedsr%C3%A5det_og_undergrundshæren|title=Frihedsrådet og undergrundshæren|publisher=Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie}}</ref> <ref name=modstand>{{cite web |title=Modstandsbevægelsen i Danmark 1940-1945 - Frihedskamp |url=https://lex.dk/Modstandsbev%C3%A6gelsen_i_Danmark_1940-1945 |website=Lex |access-date=5. september 2026 |language=da |date=9. april 2026}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * [http://frihed.natmus.dk/rundvisninger/frihedsraadet1.htm Frihedsmuseet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120206171157/http://frihed.natmus.dk/rundvisninger/frihedsraadet1.htm |date= 6. februar 2012 }} * http://nielsbirgerdanielsen.dk/moedet-i-froeken-graaes-stue/ {{Den danske modstandsbevægelse}} {{Besættelsen}} {{DK-histstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Den danske modstandsbevægelse]] 6a7tkhl33izpk988wqpfo7oh3u92ghs 0 63290 12349450 12347788 2026-09-05T20:30:45Z ~2026-48229-48 585516 /* */ 12349450 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Carl 16. Gustav |valgsprog = För Sverige - i tiden |billede =Karol Nawrocki Karol XVI Gustaw IMG 0892 (Gustav cropped) 2.jpg |billedtekst = Kong Carl Gustav D. 16. i 2026 |titel = [[Konge]] |land = [[Kongeriget Sverige]] |regeret = siden [[15. september]] [[1973]]<br>({{Alder i år og dage|1973|9|15}}) |forgænger = [[Gustav 6. Adolf af Sverige|Gustav 6. Adolf]] |tronfølger = [[Kronprinsesse Victoria|Victoria]] |tronfølger-type = Tronfølger |regent-e = [[Ulf Kristersson]]<br>{{collapsible list|title=''Se liste''|1=[[Olof Palme]]<br>[[Thorbjörn Fälldin]]<br>[[Ola Ullsten]]<br>[[Thorbjörn Fälldin]]<br>[[Olof Palme]]<br>[[Ingvar Carlsson]]<br>[[Carl Bildt]]<br>[[Ingvar Carlsson]]<br>[[Göran Persson]]<br>[[Fredrik Reinfeldt]]<br>[[Stefan Löfven]]<br>[[Magdalena Andersson]]}} |reg-type-e = [[Sveriges statsministre|Statsministre]] |ægtefælle = {{ægteskab|[[Silvia Sommerlath]]|19-06-1976}} |børn = {{bulleted list|[[Kronprinsesse Victoria af Sverige|HKH Kronprinsesse Victoria, Hertuginde af Västergötland]]|[[Prins Carl Philip af Sverige|HKH Prins Carl Philip, Hertug af Värmland]]|[[Prinsesse Madeleine af Sverige|HKH Prinsesse Madeleine, Hertuginde af Hälsingland og Gästrikland]]}} |fulde navn = ''Carl Gustaf Folke Hubertus'' |hus = [[Image:Arms of Bernadotte.svg|12px|Sveriges monarki]] [[Huset Bernadotte]] |far = [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige]] |mor = [[Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]] |født = {{fødselsdato og alder|1946|4|30}} |fødested = [[Haga Slot]], [[Stockholm]], [[Sverige]] |religion = [[Svenska kyrkan|Lutheransk]] |signatur = Carl XVI Gustaf of Sweden Signature.svg }} {{Sveriges politik}} {{elefantridder|År=1965}} Hans Majestæt''' Carl XVI Gustaf''' (''Carl Gustaf Folke Hubertus''; på dansk nogle gange stavet som '''Carl XVI Gustav''') (født [[30. april]] [[1946]]) er [[Sverige]]s [[konge]]. Han blev konge ved farfaderen [[Gustav 6. Adolf|Kong Gustav 6. Adolf]]s død den [[15. september]] [[1973]]. Carl XVI Gustav tilhører [[fyrstehus]]et [[Huset Bernadotte|Bernadotte]]. Han er søn af [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige]] og [[Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]]. Hans far døde ved en [[Flyulykken i Kastrup 1947|flyulykke i Danmark]] i [[1947]], da Carl Gustaf var 9 måneder gammel. Ved oldefaderen [[Gustav 5. af Sverige|Kong Gustav 5.]]'s død i [[1950]], blev hans farfar Gustaf 6. Adolf konge, og den fireårige Carl Gustav blev Sveriges [[kronprins]]. Da Gustaf 6. Adolf døde i [[1973]], blev kronprins Carl Gustaf, 27 år gammel, [[Sveriges konge]]. Kort efter kongens tronbestigelse vedtog [[Riksdagen]] i 1974 en [[Regeringsformen (Sverige)|ny regeringsform]], der begrænsede kongens funktion til hovedsageligt at omfatte [[repræsentation|repræsentative]] og [[ceremoniel|ceremonielle]] opgaver. Han mistede retten til at udnævne regeringen og at deltage i [[indenrigspolitik|indenrigspolitiske]] beslutninger, og den svenske [[monark]] er nu en af de monarker i verden, der har færrest beføjelser. Kongens vigtigste tilbageværende arbejdsopgave er som [[statsoverhoved]] at være Sverige højeste repræsentant i forhold til andre lande ved at aflægge og modtage statsbesøg og [[akkreditiver|akkreditere]] udenlandske [[ambassadør]]er. Han er også ordførende i [[utrikesnämnden]] og [[Riksmötets öppnande|åbner riksmötet]]. Kong Carl XVI Gustaf er gift med [[Silvia af Sverige|Dronning Silvia]] (født Sommerlath), med hvem han har tre børn, hvoraf den ældste datter [[Kronprinsesse Victoria af Sverige|Victoria]] er [[tronfølger]]. Kongeparret bor på [[Drottningholm Slot]] uden for [[Stockholm]]. Carl XVI Gustav er [[fætter]] til [[Margrethe 2.|Margrethe 2., Danmarks dronning]]. == Biografi == === Fødsel og opvækst === [[Fil:Sibylla med Prins Gustaf Adolf och alla barnen.jpg|thumb|left|Den nyfødte hertug af Jämtland sammen med sin far, mor og fire søstre i 1946.]] Carl Gustaf blev født den 30. april 1946 på [[Haga slott]] i [[Solna]] nær [[Stockholm]] som den eneste søn af [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige]] i hans ægteskab med Prinsesse [[Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha]]. Han fik titlerne [[Arveprins|Sveriges arvefyrste]] og [[hertug]] af [[Jämtland]]. Den 7. juni 1946 blev han døbt med navnene ''Carl Gustaf Folke Hubertus'' af [[Sveriges ærkebiskop]] [[Erling Eidem]] i slotskirken på [[Stockholms Slot]]. Hans [[fadder]]e var [[Gustav 5. af Sverige|kong Gustav 5. af Sverige]], [[Gustav 6. Adolf af Sverige|kronprins Gustav Adolf]] og [[Louise Mountbatten|kronprinsesse Louise af Sverige]], [[Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha|hertug Carl Eduard af Sachsen-Coburg og Gotha]], [[Frederik 9. af Danmark|kronprins Frederik]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsesse Ingrid af Danmark]], [[Olav 5. af Norge|kronprins Olav af Norge]], [[Juliana af Nederlandene|prinsesse Juliana af Nederlandene]], [[Folke Bernadotte|grev Folke Bernadotte af Wisborg]] og [[grevinde Maria Bernadotte af Wisborg]].<ref>{{Cite web |url=http://www.royalcourt.se/specialwebbsidor/jubileumswebbsidor/hmkonungen60ar/kungenslivi60ar.4.124d504108b48b219780005192.html |title=Kungl. Hovstaternas webbsidor : Kungens liv i 60 år |access-date=11. maj 2015 |archive-date=16. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110516062823/http://www.royalcourt.se/specialwebbsidor/jubileumswebbsidor/hmkonungen60ar/kungenslivi60ar.4.124d504108b48b219780005192.html |url-status=dead }}</ref> Han blev holdt over dåben af sin far og oldefar, [[Gustav 5. af Sverige]], som udtalte: ”Måtte hertigen av Jämtland bli till nytta och glädje för sitt svenska folk!”.<ref>''Carl Gustaf, lillprinsen på Haga,'' Haga 1950, s. 9 (upagineret)</ref> ''[[Carl]]'' og ''[[Gustaf]]'' er gamle kongenavne som tidligere havde været båret af flere slægtninge til Carl Gustaf, blandt andet hans tyske morfar [[Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha]] og oldefar [[Gustav 5. af Sverige|Gustav 5.]], farfar [[Gustav 6. Adolf af Sverige|Gustav Adolf]] og far [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Gustav Adolf]]. Navnet ''[[Folke]]'' er efter [[Folke Bernadotte]] og ''[[Hubertus]]'' er en hædersbevisning til moderen Sibyllas yndlingsbror, der var faldet under [[Anden Verdenskrig]].<ref>{{cite book |last=Rainer |first=Lena |title=För Sverige - Carl XVI Gustaf i tiden |year=1995 |url=https://archive.org/details/forswedencarlxvi0000rain |år=1996 |publisher=Sydsvenskan |location=Malmö |isbn=91-972798-0-3 }}., s. 27</ref> Sin første officielle opgave havde Carl Gustaf allerede, da han bare var et halvt år gammel, da han tog imod et sølvbæger fra den [[Frankrig|franske]] [[politiker]] [[Justin Godart]] som tak for svensk hjælp under [[Anden Verdenskrig]]. Da Carl Gustav var 9 måneder gammel, omkom hans far, [[arveprins Gustav Adolf af Sverige|arveprins Gustav Adolf]], ved en [[Flyulykken i Kastrup 1947|flyulykke ved Kastrup Lufthavn]]. I 1950 flyttede Sibylla, Carl Gustaf og hans ældre søstre, prinsesserne [[Prinsesse Margaretha, fru Ambler|Margaretha]], [[Prinsesse Birgitta af Sverige og Hohenzollern|Birgitta]], [[Prinsesse Désirée, baronesse Silfverschiöld|Désirée]] samt [[Prinsesse Christina, fru Magnuson|Christina]] fra Haga Slot til Stockholm Slot. === Kronprins === [[Fil:Vasa Carl Gustaf 1961.jpg|thumb|left|Kronprins Carl Gustaf betragter det [[bjærgning|bjærgede]] [[orlogsskib]] [[Regalskeppet Vasa|Vasa]] i [[1961]].]] Ved oldefaderen kong Gustav 5.'s død den [[29. oktober]] [[1950]], blev hans farfar Gustaf 6. Adolf konge, og den da fireårige Carl Gustav blev Sveriges [[kronprins]]. Den unge Carl Gustaf tilbragte somrene på slottet [[Solliden]], syd for [[Borgholm]] på [[Øland]], som han senere arvede efter sin farfar. Sin grundlæggende skolegang modtog han ved [[privatskole]]n [[Broms skola]] på [[Östermalm]] i [[Stockholm]]. Han blev [[konfirmation|konfirmeret]] i 1962 i [[Borgholm Kirke]] på [[Øland]] i [[1962]].<ref>Rainer, s. 55</ref> Ved [[Riksdagens högtidliga öppnande]] i [[1965]] aflagde han sin [[tro- och huldhetsed]], hvilket indebar, at han lovede at være kongen tro, respektere [[Riksdagen]]s rettigheder og i øvrigt virke i overensstemmelse med [[Sveriges grundlov]].<ref>Gustafsson, Rune. Inrikespolitisk översikt, ''ANNO 1965'', p. 160</ref> Den [[22. april]] [[1966]] tog han [[studentereksamen]] 1966 ved [[kostskole]]n [[Sigtunastiftelsens Humanistiska Läroverk]] i [[Sigtuna]].<ref>Rainer, (1996), s. 50</ref> I forbindelse med studentereksamen fik han sin første bil, en lyseblå [[Volvo P1800]].<ref>Rainer, (1996), s. 42, 62</ref> Derefter aflagde han [[værnepligt]] samt tog [[søofficer]]seksamen i [[1968]], hvorefter han gik på [[Försvarshögskolan]]s chefkursus. Indledningsvis blev han [[løjtnant]] i [[Svea Livgarde]], i [[Jämtlands fältjägarregemente]], i [[den svenske flåde]] og i [[Flygvapnet]].<ref name="Rainer66">Rainer, (1996), s. 66</ref> Inden kronprinsen efterfulgte sin farfar, havde han opnået rang af [[kaptajn (militær)|kaptajn]] i [[den svenske flåde|flåden]], [[Den svenske hær|hæren]] og [[Flygvapnet|flyvevåbnet]]. I 1968 flyttede kronprinsen til [[Uppsala]] for at studere [[sociologi]], [[statskundskab]], [[finansret]] og [[økonomi]] ved [[Uppsala universitet]]. På sit studenterkammer holdt han også sin første [[pressekonference]] i [[1968]]. Studierne var anlagt som en orientering - der blev ikke aflagt nogle prøver, og han tog ingen eksamener.<ref name="Rainer66" /> Senere læste han [[nationaløkonomi]] ved [[Stockholms universitet]]. Som kronprins gennemgik Carl Gustaf et specialkomponeret program med studiebesøg ved forskellige svenske statslige, sociale og kommunale instanser og ved virksomheder i Sverige samt deltog i den svenske repræsentation ved blandt andet [[FN]], [[Sida]], [[Hambros Bank]] og [[Svenska Handelskammaren]]. Han opholdt sig desuden en længere periode i [[London]]. I [[september]] [[1971]] fungerede kronprinsen for første gang som [[rigsforstander]] som stedfortræder for Gustav 6. Adolf, der var på ferie i [[Italien]].<ref>Rainer, (1996), s. 75</ref> === Tronbestigelse === [[Fil:Carl XVI Gustaf of Sweden & Stig Stefanson 1975.jpg|thumb|left|upright|Kong Carl XVI Gustaf i 1975.]] Da Gustaf 6. Adolf døde den [[15. september]] [[1973]], blev kronprins Carl Gustaf, 27 år gammel, Sveriges konge. Han havde våget ved sin farfars dødsleje i [[Helsingborg]] og den [[16. september]], samme dag som [[Riksdagsvalget i Sverige 1973|valget til riksdagen]] blev afholdt, ankom han til Stockholm som [[monark]] på [[Stockholm-Bromma Lufthavn|Bromma Lufthavn]], hvor [[Sveriges statsminister|statsminister]] [[Olof Palme]], [[finansminister]] [[Gunnar Sträng]], [[landshøvding]] i [[Stockholms län]] [[Hjalmar Mehr]] og tusindvis andre tog imod den unge konge. Da han samme dag trådte ud på [[Stockholms Slot]]s [[balkon]] som monark for første gang, var der mere end 25.000 mennesker samlet.<ref>''Anno 73'', s. 38, 116, 118</ref> Han antog valgsproget ''För Sverige – i tiden''. Den 19. september aflagde han sin [[kongeed]], som forelæstes af [[justitsminister]] [[Lennart Geijer]] under et ekstraordinært [[Statsråd (Sverige)|statsråd]]. Ved statsrådet erklærede kongen, at hans regentnavn skulle være Carl XVI Gustaf, og at hans titel skulle være ''Sveriges Konge'' og ikke som tidligere ''[[Af Guds Nåde]] Sveriges, [[Goternes Konge|Goternes]] og [[Vendernes Konge]]''.<ref>''Anno 73'', s. 38, 117, 118</ref> Derefter trådte han frem for [[riksdagen]], [[corps diplomatique]], [[hof]]fet m.fl. i Rigssalen på [[Stockholms slott]] og holdt i overensstemmelse med traditionen en mindetale for den afdøde monark. Ved ceremonien sad kongen, da han holdt talen på [[Dronning Kristinas Sølvtrone]], men ligesom sine to nærmeste forgængere på tronen ([[Gustav 5.]] og [[Gustav 6. Adolf]]) afstod han fra at lade sig krone, og bar derfor heller aldrig [[kongekrone]]n eller de øvrige [[rigsregalier]]. Statsrådet samt ceremonien fra Rikssalen blev sendt direkte i [[Sveriges Television]]. Carl 16. Gustaf foretog sin første [[eriksgata]] i sit titulærhertugdømme [[Jämtland]] i sit første år som konge, og den sidste gennemførte han i [[Härjedalen]] i [[1989]].<ref>''Anno 89'', [[Stockholm]], s. 159</ref> Han havde da foretaget en rejse gennem alle [[län]] i Sverige. Sine første [[statsbesøg]] som konge aflagde han i Sveriges nabolande og andre lande som Bernadotterne her tætte forbindelser til, til [[Norge]] i [[oktober]] [[1974]]<ref>''Anno 74'', s. 89</ref>, til [[Finland]] i [[december]] [[1974]]<ref>''Anno 74'', s. 9</ref> og til [[Danmark]], [[Island]] og [[Storbritannien]] i [[1975]].<ref>''Anno 75'', s. 63, 75, 79</ref> === Ny regeringsform === Ved Carl 16. Gustafs tronbestigelse i 1973 var [[Regeringsformen af 1809]] stadig gældende, der formelt indebar en ret betydelig magt til kongen. I [[sædvaneret|praksis]] var kongens magtbeføjelser dog stærkt begrænsede, og i [[1969]] var [[parlamentarisme]]n blevet skrevet ind i grundloven. Alligevel indebar den gamle grundlov blandt andet, at det rent formelt var kongen som udnævnte og afsatte regeringen og selv traf alle regeringsbeslutninger, der dog skulle forberedes og [[kontrasignatur|kontrasigneres]] af regeringen. I 1974 vedtog [[Riksdagen]] imidlertid en [[Regeringsformen (Sverige)|ny regeringsform]], der trådte i kraft [[1. januar]] [[1975]]. Den begrænsede kongens funktion til hovedsageligt at omfatte [[repræsentation|repræsentative]] og [[ceremoniel|ceremonielle]] opgaver, og han mistede retten til at udnævne regeringen og at deltage i [[indenrigspolitik|indenrigspolitiske]] beslutninger. Kongens vigtigste tilbageværende arbejdsopgave var nu som [[statsoverhoved]] at være Sverige højeste repræsentant i forhold til andre lande ved at aflægge og modtage statsbesøg og [[akkreditiver|akkreditere]] udenlandske [[ambassadør]]er. Han forblev også fortsat ordførende i [[utrikesnämnden]] og skulle [[Riksmötets öppnande|åbne riksmötet]]. Kongen blev endvidere frataget muligheden at [[adel|adle]]. Som [[statsoverhoved]] uddeler han dog fortsat [[orden (udmærkelse)|orden]]er og [[medalje]]r. Som konsekvens af den nye regeringsform fik kongen endvidere [[stemmeret]], en rettighed han dog har valgt ikke at udnytte. === Ægteskab === Den [[12. marts]] [[1976]], kort før sin 30 års fødselsdag, blev han forlovet på [[Stockholms Slot]] med den [[Tyskland|tysk]]-[[Brasilien|brasilianske]] [[Silvia Sommerlath]], som han havde mødt og var blevet forelsket i, da han i [[1972]] overværede de [[Sommer-OL 1972|Olympiske Lege]] i [[München]] i [[Vesttyskland]]. De blev gift den [[19. juni]] [[1976]] i [[Storkyrkan]] i [[Stockholm]]. Senere samme år gav han tilladelse til at hans farbror [[Prins Bertil af Sverige|Prins Bertil]] kunne indgå [[ægteskab]] med [[prinsesse Lilian|Lilian Craig]] uden at miste sin titel og arveretten til den svenske trone.<ref>''Anno 76'', s. 33–39</ref> I [[1977]] fødtes kongeparrets første barn, [[Kronprinsesse Victoria af Sverige|Prinsesse Victoria]]. Hun fulgtes af [[Prins Carl Philip af Sverige|Prins Carl Philip]] i [[1979]] og [[Prinsesse Madeleine af Sverige|Prinsesse Madeleine]] i [[1982]]. Oprindeligt var Carl Philip [[kronprins]], men i [[1980]] ændredes [[Successionsordningen (Sverige)|Successionsordningen]] så den tillod kvindelig tronfølge. Ændringen betød, at prins Carl Philip måtte afgive positionen som tronfølger til sin ældre søster kronprinsesse Victoria. Kongen havde ingen indvendinger mod princippet, men derimod mod at hans søn blev frataget den position og titel han havde indtaget fra fødslen. Samme år som Prinsesse Madeleine blev født besluttede kongeparret at flytte fra [[Stockholms Slot]] i hovedstadens centrum til det mere elegante [[lystslot]] [[Drottningholm Slot]] på [[Lovön]] i [[Mälaren]] udenfor Stockholm. Stockholm Slot vedblev dog at være kongens officielle [[residens]] og arbejdsplads. == Personlige interesser == Carl Gustav er meget aktiv i spejderarbejdet, både i Sverige og på verdensplan i [[World Scout Foundation]]. Han begyndte at spille [[mundharmonika]] som treårig, en interesse der har holdt sig ind i voksenalderen. == Anetavle == {{collapse top|title=Carl 16. Gustafs forfædre i fire [[generation (slægt)|generation]]er}} {{ahnentafel5 |style=font-size: 90%; line-height: 110%; |border=1 |boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0; |boxstyle_1=background-color: #fcc; |boxstyle_2=background-color: #fb9; |boxstyle_3=background-color: #ffc; |boxstyle_4=background-color: #bfc; |boxstyle_5=background-color: #9fe; |1= '''Carl 16. Gustaf af Sverige''' |2= [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Gustav Adolf af Sverige]] |3= [[Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]] |4= [[Gustav 6. Adolf af Sverige]] |5= [[Margaret af Connaught]] |6= [[Carl Eduard af Sachsen-Coburg og Gotha]] |7= [[Victoria Adelheid af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |8= [[Gustav 5. af Sverige]] |9= [[Victoria af Baden]] |10= [[Arthur af Connaught]] |11= [[Louise Margarete af Preussen]] |12= [[Leopold af Albany]] |13= [[Helena af Waldeck og Pyrmont]] |14= [[Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |15= [[Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]] |16= [[Oscar 2. af Sverige]] |17= [[Sophie af Nassau]] |18= [[Frederik 1. af Baden]] |19= [[Louise af Preussen (1838-1923)|Louise af Preussen]] |20= [[Albert af Sachsen-Coburg og Gotha]] |21= [[Victoria af Storbritannien]] |22= [[Frederik Karl af Preussen]] |23= [[Maria Anna af Anhalt-Dessau]] |24= [[Albert af Sachsen-Coburg og Gotha]] |25= [[Victoria af Storbritannien]] |26= [[Georg Viktor af Waldeck og Pyrmont]] |27= [[Helena af Nassau]] |28= [[Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1814-1885)|Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |29= [[Adelheid af Schaumburg-Lippe]] |30= [[Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]] |31= [[Adelheid af Hohenlohe-Langenburg]] |32= Carl 16 Gustaf}} {{collapse bund}} == Børn og børnebørn == {| class="wikitable" !Navn!!Født!!Ægtefælle!!Børn |- |[[Kronprinsesse Victoria af Sverige]]||[[14. juli]] [[1977]]||[[Daniel Westling]]||[[Prinsesse Estelle af Sverige]]<br/>[[Prins Oscar af Sverige]] |- |[[Prins Carl Philip af Sverige]]||[[13. maj]] [[1979]]||[[Sofia Hellqvist]]||[[Prins Alexander af Sverige]]<br/>[[Prins Gabriel af Sverige]]<br/>[[Prins Julian af Sverige]]<br/>[[Prinsesse Ines af Sverige]] |- |[[Prinsesse Madeleine af Sverige]]||[[10. juni]] [[1982]]||[[Christopher O'Neill]]||[[Prinsesse Leonore af Sverige]]<br/>[[Prins Nicolas af Sverige]]<br/>[[Prinsesse Adrienne af Sverige]] |} == Titler, prædikater og æresbevisninger == [[Fil:Great coat of arms of Sweden.svg|thumb|Våbenskjold]] [[File:Royal Monogram of King Carl XVI Gustaf of Sweden.svg|thumb|100px|Carl 16. Gustafs [[monogram]]]] === Titler og prædikater === * '''30. april 1946 – 7. juni 1946''': ''Hans Kongelige Højhed'' Prins Carl Gustaf af Sverige * '''7. juni 1946 – 29. oktober 1950''': ''Hans Kongelige Højhed'' Hertugen af Jämtland * '''29. oktober 1950 – 15. september 1973''': ''Hans Kongelige Højhed'' Kronprinsen af Sverige, Hertug af Jämtland * '''15. september 1973 – nu''': ''Hans Majestæt'' Kongen af Sverige === Ordener === ==== Svenske ordener ==== * {{flag|Sverige}}: Ridder og Kommandør af [[Kungl. Maj:ts Orden]] ([[Serafimerordenen]]) [[Fil:Seraphimerorden_ribbon.svg|50px]] * {{flag|Sverige}}: Kommandør af storkorset af [[Sværdordenen]] [[fil:SWE Royal Order of the Sword - Commander Grand Cross BAR.png|50px]] * {{flag|Sverige}}: Kommandør af storkorset af [[Nordstjerneordenen]] [[fil:Royal Order of the Polar Star (1748-1975) - Commander Grand Cross.svg|50px]] * {{flag|Sverige}}: Kommandør af storkorset af [[Vasaordenen]] [[File:SWE Order of Vasa - Commander Grand Cross BAR.png|50px]] ==== Udenlandske ordener ==== * {{flag|Danmark}}: [[Ridder (ordensvæsen)|Ridder]] af [[Elefantordenen]] (R.E.) [[Fil:Order of the Elephant Ribbon bar.svg|50px]] (1965)<ref name=modtagereafdanskedekorationer>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|title=Modtagere af danske dekorationer|website=kongehuset.dk|accessdate=24. april 2019|archive-date=12. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190512015518/http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|url-status=dead}}</ref> * {{flag|Danmark}}: [[Storkommandør (ordensvæsen)|Storkommandør]] af [[Dannebrogordenen]] (S.Kmd.) [[Fil:DNK_Order_of_Danebrog_Grand_Cross_BAR.png|50px]] (1975)<ref name=modtagereafdanskedekorationer/> * {{flag|Finland}}: Storkors med kæde af [[Finlands Hvide Roses Orden]] [[Fil:FIN Order of the White Rose Grand Cross BAR.png|50px]] * {{flag|Island}}: Storkors med kæde af [[Den Islandske Falkeorden]] [[Fil:ISL_Icelandic_Order_of_the_Falcon_-_Grand_Cross_BAR.png|50px]] * {{flag|Norge}}: [[Storkors med kæde]] af [[Sankt Olavs Orden]] (No.St.O.1.*) [[Fil:St Olavs Orden storkors stripe.svg|50px]] (1974) * {{flag|Storbritannien}}: [[Ridder (ordensvæsen)|Ridder]] af [[Hosebåndsordenen]] [[Fil:Order of the Garter UK ribbon.svg|50px]] (1983) == Se også == * [[Den svenske kongefamilie]] * [[Sveriges regenter]] == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Carl XVI Gustaf}} * [http://www.kungahuset.se/ Kungahuset] – Det svenske kongehus' officielle hjemmeside {{start boks}} {{s-hou|[[Huset Bernadotte]]|30. april|1946|||navn=Carl 16. Gustaf}} {{s-reg}} {{s-før|før=[[Gustav 6. Adolf af Sverige|Gustav 6. Adolf]]}} {{s-ttl|titel=[[Konge af Sverige]]|år=siden 1973}} {{s-eft|efter=regerende}} {{slut boks}} {{Svenske regenter}} {{Huset Bernadotte}} {{Nuværende monarker}} {{Statsoverhoveder for medlemsstater af Den Europæiske Union}} {{FD|1946|Levende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Huset Bernadotte]] [[Kategori:Regenter fra Sverige]] [[Kategori:Protestantiske monarker]] [[Kategori:Personer fra Stockholm]] [[Kategori:Modtagere af Sværdordenen]] [[Kategori:Storkorskommandører af Sværdordenen]] [[Kategori:Modtagere af Nordstjerneordenen]] [[Kategori:Storkorskommandører af Nordstjerneordenen]] [[Kategori:Modtagere af Vasaordenen]] [[Kategori:Storkorskommandører af Vasaordenen]] [[Kategori:Storkommandører af Dannebrog]] [[Kategori:Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden]] [[Kategori:Storkors af Frelserens Orden]] [[Kategori:Storkors med kæde af Den Italienske Republiks Fortjenstorden]] [[Kategori:Alumni fra Uppsala Universitet]] tw85dsjb8cqnypaay7yr2g5v72b95qz 0 63797 12349345 12335501 2026-09-05T15:10:05Z Kæmpe 585480 Retning af faktafejl 12349345 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | navn = Morten Messerschmidt | billede = Morten Messerschmidt by Christian Ursilva (2026).jpg | billedtekst = Messerschmidt i 2026 | embede = Formand for [[Dansk Folkeparti]] | embede_start = 23. januar 2022 | embede_slut = | forgænger = [[Kristian Thulesen Dahl]] | efterfølger = | embede2 = Medlem af [[Folketinget]] | embede_start2 = 5. juni 2019 | valgkreds2 = [[Nordsjællands Storkreds]] {{Small|(2019-2022)}}<br />[[Københavns Omegns Storkreds]] {{Small|(2022-2026)}}<br />[[Sjællands Storkreds]] {{Small|(2026-)}} | valgtved2 = [[Folketingsvalget 2019]], [[Folketingsvalget 2022|2022]] og [[Folketingsvalget 2026|2026]] | ordfører2 = EU-ordfører, europarådsordfører, energi- og klimaordfører fra 2019<br />Kulturordfører fra 2020 | embede3 = | embede_start3 = 8. februar 2005 | embede_slut3 = 18. juni 2009 | valgkreds3 = [[Århus Amtskreds]] {{Small|(2005-2007)}}<br/>[[Østjyllands Storkreds]] {{Small|(2007-2009)}} | valgtved3 = [[Folketingsvalget 2005]] og [[Folketingsvalget 2007|2007]] | ordfører3 = Europaordfører fra 2005<br />Klima- og energiordfører fra 2007 | valgkreds_MEP4 = [[Danmark]] | embede_start4 = 1. juli 2009 | embede_slut4 = 30. juni 2019 | valgtved4 = [[Europa-Parlamentsvalget 2009]] og [[Europa-Parlamentsvalget 2014|2014]] | personligestemmer4 = 465.758 ([[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|2014]]) | udvalg4 = Udvalget om Konstitutionelle Anliggender | fødselsdag = {{dato og alder|1980|11|13}} | fødselssted = [[Frederikssund]] | parti = {{Parti|O}} | andetparti = [[Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati]] (2009-2014)<br />[[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister|De Europæiske Konservative og Reformister]] (2014-2019) | partner = [[Dot Wessman]] | uddannelse = [[cand.jur.]] | alma_mater = [[Københavns Universitet]] (2000-2009) | beskæftigelse = Assistent for MEP [[Mogens Camre]] (2003-2005)<br />Kirkesanger, [[Islebjerg Kirke]] (1999-2005) | hjemmeside = }} '''Morten Messerschmidt''' (født [[13. november]] [[1980]] i [[Frederikssund]]) er en [[Danmark|dansk]] [[jurist]] og [[politiker]], der siden 2022 har været formand for [[Dansk Folkeparti]]. Han har været medlem af Folketinget i perioden 2005-2009, valgt i [[Århus Amtskreds]] (fra 2007 [[Østjyllands Storkreds]]), og igen siden 2019, først for [[Nordsjællands Storkreds]] 2019-2022, så for [[Københavns Omegns Storkreds]] 2022-2026 og siden [[folketingsvalget 2026]] for [[Sjællands Storkreds]].<ref name=ft/> 2009-2019 var han medlem af [[Europa-Parlamentet]]. Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014]] blev han genvalgt med det højeste personlige stemmetal nogensinde afgivet ved et dansk valg, 465.758, eller mere end hver femte afgivne stemme.<ref>{{Cite news | author = [[Jes Fabricius Møller]] | title = Det er ikke oplysningerne, der er spændende i ny bog om Messerschmidt. Det er nerven | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 26. oktober 2023 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/messer-schmidt-nej-han-taler-i-oejenhoejde-med-vaelgerne-og-ny-bog-viser-hvordan}}</ref> Messerschmidt var i 2001-2005 politisk næstformand i [[Dansk Folkepartis Ungdom]]. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere, som skulle observere "venstreorienteret propaganda" i [[DR|Danmarks Radio]].<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/><ref>{{Cite news | author = Michael Enggaard | title = Balance-kunst | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 27. maj 2003 | url = https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3712023/Balance-kunst/}}</ref> Han gjorde sig bemærket, da han i 2003 fik en [[betinget dom]] på 14 dages fængsel for at have overtrådt straffelovens § 266 b, der i daglig tale er kendt som [[racismeparagraffen]].<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt styrtet i Grøften | work = [[TV 2]] | date = 29. april 2007 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2007-04-29-messerschmidt-styrtet-i-groeften}}</ref><ref>{{Cite news | author = Sigurd Lilmose Bech | title = DF-formand er sigtet for racisme: "Myndighederne er blevet politiserede" | work = [[Altinget.dk]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/morten-messerschmidt-er-blevet-sigtet-for-racisme-myndighederne-er-blevet-politiserede}}</ref> Inden sin parlamentariske karriere arbejdede han 2003-2005 som politisk assistent for [[Mogens Camre]] i Europa-Parlamentet. Messerschmidt var politisk svækket i nogle år på grund af den såkaldte Meld- og Feld-sag, hvor han var mistænkt for misbrug med EU-midler i forbindelse med DF's sommergruppemøde i 2015. I august 2021 blev han idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svindel og dokumentfalsk,<ref>{{Cite news | title = Dom i Messerschmidt-sag bliver ikke anket | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 3. januar 2023 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/dom-i-messerschmidt-sag-bliver-ikke-anket}}</ref><ref>{{Cite news | author = Louise Dalsgaard, Emil Eller | title = DF-næstformand Morten Messerschmidt får seks måneders betinget fængsel for EU-svindel | work = [[DR]] | date = 13. august 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/df-naestformand-morten-messerschmidt-faar-seks-maaneders-betinget-faengsel-eu}}</ref> men [[Østre Landsret]] bestemte senere, at sagen skulle gå om, fordi dommeren kunne opfattes som [[Inhabilitet|inhabil]],<ref>{{Cite news | author = Steen A. Jørgensen, Anders Redder | title = Kæmpe sejr for Messerschmidt: Frifundet | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 21. december 2022 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14744750/kaempe-sejr-for-messerschmidt-frifundet/}}</ref> og i den efterfølgende retssag blev Messerschmidt i december 2022 frifundet i sagen.<ref name="autogeneret1">{{Cite news | author = Jakob Nielsen | title = Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser | work = [[Altinget.dk]] | date = 2. januar 2023 | url = https://www.altinget.dk/artikel/frifindelse-af-messerschmidt-byggede-paa-tvivl-og-forkerte-praemisser}}</ref> I 2020 blev Messerschmidt politisk næstformand i Dansk Folkeparti.<ref>{{Cite news | author = Berit Ertmann | title = Morten Messerschmidt bliver politisk næstformand i Dansk Folkeparti | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 3. august 2020 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12318580/morten-messerschmidt-bliver-politisk-naestformand-i-dansk-folkeparti/}}</ref> Efter en periode med intern uro i partiet blev han valgt som ny formand for Dansk Folkeparti ved et ekstraordinært årsmøde den 23. januar 2022.<ref>{{Cite news | author = Rikke Struck Westersø Lund | title = Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 23. januar 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-23-morten-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> 11 ud af 16 folketingsmedlemmer forlod partiet i månederne efter at Messerschmidt blev formand,<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt vil genskabe DF som magtfaktor - men det kan tage år | work = [[Nordjyske Stiftstidende]] | date = 17. september 2022 | url = https://nordjyske.dk/nyheder/politik/messerschmidt-vil-genskabe-df-som-magtfaktor-men-det-kan-tage-aar/3440241}}</ref> og ved [[folketingsvalget 2022]] fik DF kun valgt 5 mandater mod 16 ved det foregående folketingsvalg. Efter Messerschmidts frifindelse i Meld- og Feldsagen fik partiet dog fornyet fremgang,<ref name=inf/> og ved [[folketingsvalget 2026]] opnåede det atter 16 mandater. Resultatet blev blandt andet tilskrevet Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der var god til at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr/> Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Han har bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet er rykket til højre i den økonomiske politik<ref name=Holstein/><ref name=bidstrup/> og har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2">{{Cite news | author = Jonas Wiinblad Overgaard | title = Messerschmidt tordner løs med klassiske DF-mærkesager: ”Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød" | work = [[Altinget.dk]] | date = 17. september 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-tordner-loes-om-klassiske-df-maerkesager-vi-gider-ikke-al-det-med-toerklaeder-bederum-ramadan-og-halal-koed}}</ref> Han har desuden markeret sig med EU-skeptiske<ref name="autogeneret3">{{Cite news | author = Per Thiemann | title = Morten Messerschmidt: »Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU« | work = [[Politiken]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://politiken.dk/internationalt/art5612339/Morten-Messerschmidt-%C2%BBDet-er-f%C3%B8rste-gang-nogensinde-at-jeg-kan-anbefale-et-ja-til-EU%C2%AB}}</ref> og klimaskeptiske synspunkter.<ref name=lex/> Siden 2007 har Messerschmidt dannet par med den 22 år ældre bakkesangerinde [[Dot Wessman]]. Han er forfatter til flere publikationer, heriblandt ''Den kristne arv'' (2021) og ''Farvel til folkestyret'' (2020).<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], ''[[Kristeligt Dagblad]]'', hentet 8. november 2025.</ref> Han blev den 5. november 2025 udnævnt til [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]].<ref>{{Cite news | author = Mads Norman Søndergaard | title = Morten Messerschmidt slået til ridder | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 6. november 2025 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/morten-messerschmidt-slaaet-til-ridder/10999538}}</ref> == Baggrund == === Opvækst og privatliv === Han blev født i 1980 i [[Frederikssund]] i [[Nordsjælland]] som søn af [[arbejdsmand]] Carsten Christoffersen og kommunalsekretær Inge Messerschmidt.<ref name=ft>[https://www.ft.dk/medlemmer/mf/m/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], profil på [[Folketinget]]s hjemmeside, hentet 10. juli 2026.</ref> Han voksede op i Frederikssund, hvor han boede alene sammen med sin mor, da forældrene var skilt. Hans mor arbejdede som sekretær i børne- og ungeforvaltningen i [[Frederikssund Kommune]]<ref>{{Cite news | author = Stephanie Hollender | title = Morten Messerschmidt: Min familie gav mig modet til at stole på mig selv | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 14. maj 2016 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/morten-messerschmidt-jeg-skylder-min-bedsteforaeldre-den-stoerste-tak}}</ref> og har fra 2014 været byrådsmedlem i Frederikssund for Dansk Folkeparti.<ref name="IngeMesserschmidt">{{cite web | title=Inge Messerschmidt | website=Hornsherred Lokalavis | date=31. august 2025 | url=https://www.hornsherredlokalavis.dk/politikerportraet/inge-messerschmidt/ | language=da | access-date=8. november 2025}}</ref> Han blev student fra [[Sankt Annæ Gymnasium]] i 1999 og [[Jurist|cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i 2009. Han var kirkesanger fra 1999-2005 i [[Islebjerg Kirke]]. Han har tidligere udtalt, at han gerne ville have været [[operasanger]] i stedet for politiker.<ref>{{Cite news | author = Simone Deding | title = Formand afslører: Ville hellere være operasanger | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 19. april 2024 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/formand-afsloerer-ville-hellere-vaere-operasanger/10202784}}</ref> I 2001 blev han indlagt med [[stress]] og var sengeliggende i en måned.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Han deltog i 2003 i realityshowet, ''[[Big Brother 2003|Big Brother VIP]]'', da [[Warner Bros. Discovery Danmark|TV Danmark]] havde inviteret en række såkaldte VIP'er til at deltage.<ref>{{Cite news | author = Mette Dyrskjøt | title = Bobler: Morten Messerschmidt (DF) | work = [[TV 2]] | date = 20. januar 2005 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2005-01-20-bobler-morten-messerschmidt-df}}</ref> I 2021 havde han en [[Gæsteoptræden|cameo]] i et ''[[Klovn (tv-serie)|Klovn]]'' afsnit i sæson 8.<ref>{{Cite news | author = Grith Larsen | title = Messerschmidt gæster ny 'Klovn'-sæson | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 31. maj 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/messerschmidt-gaester-ny-klovn-saeson/8603849}}</ref> [[Fil:Dot Wessman & Morten Messerschmidt (54843554476).jpg|thumb|Morten Messerschmidt sammen med Dot Wessman ved folketingets åbning 2025]] Han mødte bakkesangerinden [[Dot Wessman]] første gang i april 2007, da de begge var i [[Grøften]] i [[Tivoli]].<ref>{{Cite news | author = Laura Dalgård Hansen | title = Morten Messerschmidt og Dot Wessman: Sådan mødte de hinanden | work = [[Billed-Bladet]] | date = 24. januar 2022 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/politik/morten-messerschmidt-og-dot-wessman-saadan-moedte-de-hinanden}}</ref> Wessman bestyrer sangerindepavillonen [[Bakkens Hvile]] på [[Dyrehavsbakken]].<ref>{{Cite news | author = Julie Ringgaard Kauffmann | title = Dagens fødselar: 35 ting du ikke vidste om Messerschmidt | work = navisen.dk | date = 13. november 2015 | url = https://navisen.dk/blog/dagens-foedselar-35-ting-du-ikke-vidste-om-messerschmidt/www-flickr-com-5/}}</ref> Parret har været sammen siden 2007. De gik fra hinanden i juni 2015, men annoncerede den 1. juli 2016, at de havde fundet sammen igen.<ref>{{Cite news | author = Emil Minana, Christina Nyvang Andersen | title = Dot og Messerschmidt er kærester igen | work = [[Se og Hør]] | date = 1. juli 2016 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-er-kaerester-igen}}</ref> I 2008 udgav parret en cd med julesange, hvor de blandt andet sang klassikeren "Skal vi klippe vore julehjerter sammen".<ref>{{Cite news | author = Signe Ravn | title = Dot Wessman udgiver cd med Morten | work = [[Billed-Bladet]] | date = 9. december 2008 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/dot-wessman-udgiver-cd-med-morten}}</ref> Parret er bosiddende i en 346 kvadratmeter stor patricierejendom i [[Charlottenlund]].<ref>{{Cite news | author = Anders Sundling | title = Dot og Messerschmidt: Køber villa til handicappet datter | work = [[Se og Hør]] | date = 9. august 2017 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-koeber-villa-til-handicappet-datter}}</ref> Hans mor, Inge Messerschmidt, stillede op for Dansk Folkeparti ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2013|kommunalvalget i 2013]], hvor hun gik til valg på at give bedre vilkår til pædagoger, skolelærere og de ældre.<ref>{{Cite news | author = Christian Juhl Mølgaard | title = Messerschmidts mor vil være politiker | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. maj 2013 | url = https://www.altinget.dk/eu/navnenyt/messerschmidts-mor-vil-vaere-politiker}}</ref> Den 15. november 2019 blev hans halvsøster, den 31-årige Line Messerschmidt, slået ihjel med 28 knivstik af sin kæreste, den 40-årige [[Martin Christensen Degn]]. Drabet fandt sted mens hendes fire børn lå og sov på husets første sal i deres fælles hjem i [[Ruds Vedby]] i [[Vestsjælland]]. Hun forsøgte at flygte ud af huset og blev fundet død i haven. Efter drabet kørte Martin Christensen til [[Kundby]], hvor han slog sin ekskæreste, 35-årige Jeanette Rømer Hansen, ihjel med 19 knivstik.<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = Dobbeltdrab for Landsretten: Ikke meningen, at de skulle dø | work = [[TV2 Øst]] | date = 21. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/dobbeltdrab-for-landsretten-ikke-meningen-at-de-skulle-doe}}</ref> Line Messerschmidt efterlod sig fire børn. Børnene var i alderen 0 til 11 år på gerningstidspunktet, hvoraf Christensen er far til de to yngste.<ref>{{Cite news | author = Ida Meesenburg | title = En novembermorgen blev Mortens liv vendt på hovedet, da mor ringede: 'Line er død' | work = [[DR]] | date = 19. marts 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/en-novembermorgen-blev-mortens-liv-vendt-paa-hovedet-da-mor-ringede-line-er-doed}}</ref> Den 41-årige Martin Christensen Degn blev den 23. juni 2021 idømt [[Livsvarigt fængsel|fængsel på livstid]] af en enig domsmandsret i [[Østre Landsret]].<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = 41-årig får livstid i fængsel for drab på to kvinder | work = [[TV2 Øst]] | date = 23. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/41-aarig-faar-livstid-i-faengsel-for-drab-paa-to-kvinder}}</ref> Inge Messerschmidt og hendes mand overtog forældrerollen og bor i et hus ved Frederikssund sammen med de fire børn, som Morten Messerschmidt fik den juridiske [[forældremyndighed]] over.<ref>{{Cite news | author = Ida Nyegård Espersen | title = Morten Messerschmidts mor: »I min verden tager man ikke medgang for givet« | work = [[Dagbladet Information]] | date = 29. oktober 2022 | url = https://www.information.dk/moti/2022/10/morten-messerschmidts-mor-verden-tager-medgang-givet}}</ref> == Politisk karriere == === Folketinget === Som 11-årig fulgte han [[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|afstemningen om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992]] i fjernsynet, hvilket gjorde ham politisk tændt.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt">{{Cite news | author = Henrik Hoffmann-Hansen | title = Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. juni 2009 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/stor-karriere-kontrasternes-messerschmidt}}</ref> Han engagerede sig i [[Dansk Folkepartis Ungdom]] som 17-årig.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i årene fra 2000-2005. Fra 2001 til 2005 var han næstformand for ungdomspartiet. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere. Messerschmidt beskyldte især ''[[TV Avisen]]'' for at være [[venstreorienteret]].<ref>{{Cite news | author = Mads Korsager Nielsen | title = Kritiske Licensbetalere: Vi skal have kigget på det navn | work = [[DR]] | date = 16. marts 2018 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritiske-licensbetalere-vi-skal-have-kigget-paa-det-navn}}</ref> Samme år medvirkede han i [[Mikael Bertelsen]]s satireprogram ''[[De uaktuelle nyheder]]'', hvor Messerschmidt blandt andet blev opfordret til at afstraffe Mikael Bertelsen fysisk, ligesom værten gentagende gange kaldte ham for et "højreorienteret svin".<ref>{{Cite news | author = Kicki Bengtsen | title = Morten Messerschmidt afslører sandheden om ikonisk klip med Mikael Bertelsen | work = [[Se og Hør]] | date = 21. juni 2023 | url = https://www.seoghoer.dk/kendte/morten-messerschmidt-afsloerer-sandheden-om-ikonisk-klip-med-mikael-bertelsen}}</ref><ref>{{Cite news | author = [[Christian Bennike]] | title = ’Hvad går kritiske licensbetalere ud på, dit højreorienterede svin?’ | work = [[Dagbladet Information]] | date = 24. januar 2018 | url = https://www.information.dk/kultur/2018/01/gaar-kritiske-licensbetalere-paa-dit-hoejreorienterede-svin}}</ref> I virkeligheden var det hele aftalt spil.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Mellem 2003 og 2005 var han assistent for Dansk Folkepartis europaparlamentariker [[Mogens Camre]].<ref>{{cite news |last1=Hoffmann-Hansen |first1=Henrik |title=Messerschmidt: Jeg tror rent faktisk på de ting, der bliver sagt i kirken |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dette-er-ikke-et-vaekkelsesinterview |work=Kristeligt Dagblad |date=14. juli 2017 |language=da}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004|Europa-Parlamentsvalget i 2004]] blev han valgt som 2. suppleant. Messerschmidt stillede op til [[folketingsvalget 2001]] i [[Storstrøms Amt]], hvor han fik 941 personlige stemmer, hvilket rakte til en tredjeplads blandt DF's kandidater og en plads som andensuppleant for [[Colette Brix]].<ref>{{cite web |title=Folketingsvalget den 20. november 2001 |url=https://www.valg.im.dk/media/18817/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |website=www.valg.im.dk |publisher=Indenrigs- og Sundhedsministeriet |date=31. marts 2003}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2005|folketingsvalget den 8. februar 2005]] blev han valgt ind for [[Århus Amtskreds]] med 3.812 personlige stemmer.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'">{{Cite news | author = Hans Henrik Rasmussen | title = 'Man skal lige lære at sætte ham på plads' | work = [[Dagbladet Information]] | date = 13. juni 2009 | url = https://www.information.dk/kultur/2009/06/lige-laere-saette-paa-plads}}</ref> og fik posten som EU-ordfører. Samme år skabte han intern ballade i Dansk Folkeparti, da han sammen med sin politiske mentor, Mogens Camre, stod som afsender på en [[kronik]] i ''[[Jyllands-Posten]]'', der talte for lavere [[skat]] og en reduktion af den [[Offentlig sektor|offentlige sektor]]. Messerschmidt har senere udtalt, at kronikken udelukkende var hans værk.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Ved [[Folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] tredoblede han sit personlige stemmetal til 11.466<ref>{{Cite news | title = 24 Østjyder i Folketinget | work = [[Århus Stiftstidende]] | date = 14. november 2007 | url = https://stiften.dk/aarhus/24-oestjyder-i-folketinget}}</ref> og blev oven i EU-ordførerposten tildelt energiordførerposten.<ref>{{Cite news | author = Sidney Bakar | title = Mød det nye debatpanel på Altinget | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. marts 2014 | url = https://www.altinget.dk/klima/artikel/132173-moed-det-nye-debatpanel-paa-altinget-energi-klima}}</ref> Han var i perioden fra 2009-2019 medlem af Europa-Parlamentet. Han stillede op til Folketinget igen ved [[Folketingsvalget 2019|folketingsvalget den 5. juni 2019]] og blev valgt ind med 7554 personlige stemmer i [[Nordsjællands Storkreds]].<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt sikrer sig DF's ene mandat i Nordsjælland | work = [[TV 2]] | date = 6. juni 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-06-messerschmidt-sikrer-sig-dfs-ene-mandat-i-nordsjaelland}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] blev han genvalgt med 6.722 personlige stemmer. Dansk Folkeparti klarede sig lige akkurat over [[spærregrænse]]n med 2,6 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Emil Vendelbo Johansen | title = Partiledernes personlige stemmetal: Mette F. i toppen – SCN i bunden | work = [[Netavisen Pio]] | date = 3. november 2022 | url = https://piopio.dk/partiledernes-personlige-stemmetal-mette-f-i-toppen-scn-i-bunden}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2026]] blev han genvalgt med 50.819 personlige stemmer i [[Sjællands Storkreds]], hvilket var det højeste personlige stemmetal blandt samtlige kandidater ved valget. [[Dansk Folkeparti]] fik 9,1 procent af stemmerne.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer | DR]</ref> === Europa-Parlamentet === Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009]] blev han valgt med 284.500 personlige stemmer, hvilket var det næsthøjeste antal personlige stemmer, en dansk politiker nogensinde havde fået.<ref>{{Cite news | author = Christine Hyldal | title = Messerschmidt: Politiker, kirkesanger og vinelsker | work = [[DR]] | date = 26. maj 2014 | url = https://www.dr.dk/ligetil/indland/messerschmidt-politiker-kirkesanger-og-vinelsker}}</ref> Tallet blev kun overgået af tidligere statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]], som fik 407.966 personlige stemmer ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget i 2004]].<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han indtog en særdeles [[Euroskepticisme|EU-kritisk holdning]]. Han har flere gange opfordret at [[Europa-Parlamentet]] nedlægges, og magten gives tilbage til nationalstaterne i EU.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt: Luk EU-Parlamentet | work = [[Vejle Amts Folkeblad]] | date = 18. juni 2011 | url = https://vafo.dk/vejle/messerschmidt-luk-eu-parlamentet}}</ref> I 2013 meddelte han at han ville genopstille til EU-Parlamentet, og senere på året viste en meningsmåling at han var den danske europaparlamentariker med mest gennemslagskraft.<ref>{{Cite news | author = Michael Hjøllund | title = Messerschmidt og Auken slår igennem | work = [[Altinget.dk]] | date = 4. september 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-og-auken-slaar-igennem}}</ref> Han gik til valg på kontrol med EU's forbrug og på dansk [[grænsekontrol]].<ref>{{Cite news | author = Morten Øyen Jensen | title = Messerschmidt genopstiller til Europa-Parlamentet | work = [[Altinget.dk]] | date = 13. juni 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-genopstiller-til-europa-parlamentet}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014]] fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået. Han har tidligere sammen med europaparlamentariker [[Jens Rohde]], været vært på [[Radio24syv]]s ugentlige debatprogram ''Europa i Flammer''.<ref>{{Cite news | author = Kristian Andersen | title = Jens Rohde prøver kræfter med radioen igen | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. januar 2014 | url = https://www.altinget.dk/eu/artikel/jens-rohde-er-tilbage-i-radioen}}</ref> Messerschmidt var meget aktiv i [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|afstemningen om Danmarks retsforbehold i EU i 2015]],<ref>{{Cite news | author = Ulla Abildtrup | title = Messerschmidt skal betale EU-millioner tilbage | work = [[DR]] | date = 10. maj 2016 | url = https://www.dr.dk/ligetil/udland/messerschmidt-skal-betale-eu-millioner-tilbage}}</ref> og han mente selv, at hans største sejr havde været nej'et i forbindelse med den [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|danske afstemning om retsforbeholdet i 2015]].<ref>{{Cite news | author = Rani Bech | title = Interview: Selv de positive ting fra EU er et overgreb | work = [[Fagbevægelsens Hovedorganisation]] | date = 11. februar 2019 | url = https://fho.dk/blog/2019/02/11/interview-selv-de-positive-ting-fra-eu-er-et-overgreb/}}</ref> Den 15. juli 2015 stiftede han et nyt europæisk parti – Alternative for Europe (AFE), hvilket skete uden offentlighedens bevågenhed. Partiet skulle ifølge Messerschmidt være for de partier, der som Dansk Folkeparti er en del af den konservative gruppe, men som ikke sidder med i det konservative, europæiske parti. Han opgav dog projektet senere samme år.<ref>{{Cite news | author = Rasmus Lindegård, Pia Glud Munksgaard | title = Messerschmidt stiftede nyt europæisk parti | work = [[DR]] | date = 28. oktober 2015 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-stiftede-nyt-europaeisk-parti}}</ref> Messerschmidt repræsenterede Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet som medlem af [[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister]]. === Formand for Dansk Folkeparti === [[Fil:Mona Juul, Alex Vanopslagh, Inger Støjberg & Morten Messerschmidt by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt med (fra venstre) [[Mona Juul]], [[Alex Vanopslagh]] og [[Inger Støjberg]] i Fredericia, 6. september 2025<ref>{{Cite web|title=Borgerligt konvent - Politisk stormøde i 2025|url=https://lex.dk/Borgerligt_konvent|website=Lex|date=2025-11-18|access-date=2025-12-23|language=da}}</ref>]] Ved Dansk Folkepartis ekstraordinære [[landsmøde]] i [[Herning]] den 23. januar 2022 blev Messerschmidt af de delegerede valgt som formand for Dansk Folkeparti. Han fik 60 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Peter Bergman | title = Klokkeklar sejr: Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2 Fyn]] | date = 23. januar 2022 | url = https://www.tv2fyn.dk/fyn/klokkeklar-sejr-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> I løbet af formandsvalgskampen gjorde Messerschmidt sig bemærket med sin personlige rivalisering med sin daværende partifælle [[Martin Henriksen]].<ref>{{Cite news | author = Hans-Henrik Busk Stie, Maria Runøe Møller | title = Martin Henriksen regner med at få sparket, hvis Messerschmidt bliver formand | work = [[TV 2]] | date = 1. december 2021 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-12-01-martin-henriksen-regner-med-at-faa-sparket-hvis-messerschmidt-bliver-formand}}</ref> Efter at Messerschmidt vandt formandsvalget, meldte Henriksen sig ud af partiet.<ref>{{Cite news | author = Laura Bejder Jensen | title = Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv | work = [[Altinget.dk]] | date = 11. februar 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/martin-henriksen-forlader-df}}</ref> I perioden fra februar til juni 2022 forlod 11 folketingsmedlemmer partiet,<ref>{{Cite news | author = Mikkel Asferg, Camilla Carlson | title = SE LISTEN: Disse 11 personer har forladt Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 25. juni 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-25-se-listen-disse-11-personer-har-forladt-dansk-folkeparti}}</ref> deriblandt [[Kristian Thulesen Dahl]], som var medstifter af Dansk Folkeparti i 1995.<ref>{{Cite news | author = Silas Bay Nielsen, Mathias Oldager | title = Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 29. juni 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/seneste/kristian-thulesen-dahl-har-meldt-sig-ud-af-dansk-folkeparti}}</ref> 2022 var et turbulent år for partiet med intern uro, vælger- og medlemsflugt.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt i tale: Mere end nogensinde har Danmark brug for DF | work = ugeavisen.dk | date = 17. september 2022 | url = https://ugeavisen.dk/indland/messerschmidt-i-tale-mere-end-nogensinde-har-danmark-brug-for-df}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jens Ringberg | title = ANALYSE: DF skulle være partiet uden uro og personangreb – lige nu går det ikke så godt | work = [[DR]] | date = 21. februar 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-df-skulle-vaere-partiet-uden-uro-og-personangreb-lige-nu-gaar-det-ikke-saa}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] fik partiet 2,6 procent af stemmerne og kom lige ind over spærregrænsen.<ref>{{Cite news | author = Lisa Maria Bilgrav | title = Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften | work = [[Berlingske]] | date = 2. november 2022 | url = https://www.berlingske.dk/danmark/faa-overblikket-her-det-skete-paa-en-historisk-valgaften}}</ref> Ved valget fik [[Inger Støjberg]]s parti [[Danmarksdemokraterne]] 8,1 procent af stemmerne, hvilket gav 14 mandater. 11 ud af de 14 valgte Danmarksdemokrater havde fortid i Dansk Folkeparti og partiet er tidligere blevet kaldt DF 2.0.<ref>{{Cite news | author = Sofie Ewertsen Nissen | title = 11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har fortid i DF | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. november 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/11-ud-af-14-nyvalgte-danmarksdemokrater-har-fortid-i-df}}</ref> I december 2024 opfordrede han regeringen til, at sætte det danske bidrag til [[Ukraine]] ned. Messerschmidt ville med sit opråb forsøge at få regeringen til "at føre en Ukraine-politik, der tager udgangspunkt i virkelighedernes verden og ikke i en fantasiverden", som han selv udtrykte det.<ref>{{Cite news | author = Tim Tørnqvist, Rasmus Bøttcher | title = Messerschmidt kræver opgør med regeringens Ukraine-kurs: Det er penge, der går fra Danmark, hver gang vi bruger en milliard i Ukraine | work = [[DR]] | date = 6. december 2024 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-kraever-opgoer-med-regeringens-ukraine-kurs-det-er-penge-der-gaar-fra}}</ref> Messerschmidt har foreslået at indsætte [[NATO]]-tropper ved grænsen for at sikre, at [[Rusland]] ikke rykker længere ind i Ukraine eller andre lande, og at man samtidig skal blive ved med at opruste NATO.<ref>{{Cite news | author = Lars Bach Jørgensen | title = Dansk toppolitiker misbruges i Rusland efter omdiskuteret interview | work = [[TV 2]] | date = 25. december 2024 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-12-25-dansk-toppolitiker-misbruges-i-rusland-efter-omdiskuteret-interview}}</ref> [[Fil:Morten Messerschmidt & Joachim B. Olsen by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt interviewes på folketingsvalgaftenen 2026]] Under Messerschmidts ledelse har partiet gjort sig bemærket ved blandt andet at rykke til højre i den [[Økonomisk politik|økonomiske politik]]. Således ville han modsat sin forgænger som formand Kristian Thulesen Dahl ikke modsætte sig lettelser i [[topskat]]ten.<ref name=Holstein>{{Cite news | author = Erik Holstein | title = Messerschmidt skrotter 20 år gammel DF-drøm: "Den linje førte til, at Nye Borgerlige opstod" | work = [[Altinget.dk]] | date = 24. december 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-skrotter-20-aar-gammel-df-droem-den-linje-foerte-til-at-nye-borgerlige-opstod}}</ref><ref name=bidstrup>{{cite news |last1=Bidstrup |first1=Søren |last2=Kildegaard |first2=Kasper |title=Messerschmidt i markant opgør med sin forgænger: Vil sænke skatten og gøre Dansk Folkeparti mere blåt |url=https://www.berlingske.dk/politik/messerschmidt-i-markant-opgoer-med-sin-forgaenger-vil-saenke-skatten-og-goere-dansk-folkeparti-mere-blaat |work=Berlingske |date=26. august 2023 |language=da-DK}}</ref> I udlændingepolitikken har han blandt andet opfordret den danske sanger [[Isam Bachiri|Isam B]] til at rejse ud af Danmark.<ref>{{Cite news | author = Emilie Brovall Jäger | title = Messerschmidt raser: 'Rejs hjem, Isam!' | work = [[B.T.]] | date = 9. juli 2025 | url = https://www.bt.dk/politik/messerschmidt-raser-rejs-hjem-isam?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAiSiOjNXDqicW--iWKBDLVw710dm7lPEsMEYfNrY_nuZRdsTTlVxYnnYkXAa_w%3D&gaa_ts=68757723&gaa_sig=2LtugrqsaxSCIFpnqui09AEcRnJ27NfUQuW8xRF18vDzWnqPLjKIe5mPDGV-aVwmzJXA__1opcJEPPhaVDLTaA%3D%3D}}</ref> Ved [[folketingsvalget 2026]] tredoblede DF sit stemmetal og fik igen samme mandatttal (16) som ved [[folketingsvalget 2019]]. Messerschmidt fik med 50.819 stemmer på Sjælland flest personlige stemmer af alle ved valget. Udover at Sjællands Storkreds er den storkreds, der har flest vælgere, og DF's valgstrategi, der målrettet fokuserede på at koncentrere stemmerne på partiets spidskandidater, tilskrev valgforskeren [[Rune Stubager]] blandt andet det gode valgresultat Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der virkelig formår at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr>{{cite news |last1=Madsen |first1=Laurits Buch |last2=Hansen |first2=Mathias Holm |title=DF blev tredoblet: Sådan forklarer valgforsker Messerschmidts triumf |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/df-blev-tredoblet-saadan-forklarer-valgforsker-messerschmidts-triumf |work=DR |date=26. marts 2026 |language=da-DK}}</ref> === Profil og mærkesager === Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Efter at være blevet formand for Dansk Folkeparti har han bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2" /> I EU-politikken har Messerschmidt som EU-parlamentariker været et kendt ansigt på DF's EU-skeptiske linje.<ref name="autogeneret3" /> Som energiordfører i Folketinget argumenterede han i sin første folketingsperiode imod, at [[klimaforandringer]]ne skulle være menneskeskabte. Han er modstander af [[CO2-afgift|klimaafgifter]] og trak i 2024 sit parti ud af den brede klimaaftale fra 2019, som førte til [[klimaloven]] i 2020.<ref name=lex>{{Cite DSD |Morten Messerschmidt |forfatter=Hanne Rasmussen og Finn Søholm |dato=24. juni 2026 |hentet=10. juli 2026}}</ref> == Sager == === Overtrædelse af racismeparagraffen === I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en valgplakat som annonce i ''Studiemagasinet'' med teksten "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".<ref>{{Cite news | author = Amalie Pil Sørensen | title = Racismeparagraffen fylder 75 år | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. november 2014 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/ytringsfrihed/2014-11-10/racismeparagraffen-fylder-75-%C3%A5r}}</ref> Ledsagende teksten var et billede af en gruppe mænd med hætter og blodpletter, som fremviste [[Koranen]], med underteksten "Danmark om 10 år". Ved Retten i Hvidovre den 11. oktober 2002 blev Messerschmidt, [[Kenneth Kristensen Berth]], Kenneth Pedersen Lambrecht og Per Ulrich Karpf, alle fra Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for overtrædelse af [[straffeloven]]s § 266b (den såkaldte [[Racismeparagraffen|racismeparagraf]]) på grund af annoncen.<ref>{{Cite news | title = Unge DF'ere dømt for racisme | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 12. oktober 2002 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/unge-dfere-d%C3%B8mt-racisme}}</ref> De blev oprindeligt idømt 7 dages [[Betinget dom|betinget fængsel]], men efter at både de anklagede og anklageren ankede dommen med påstand om henholdsvis frifindelse og skærpelse, stadfæstede [[Østre Landsret]] dommen og skærpede straffen til 14 dages betinget fængsel den 9. maj 2003. De to redaktører af ''Studiemagasinet'', der havde udgivet annoncen, blev hver idømt fem [[dagbøde]]r à 500 kr.<ref>{{Cite news | author = Lars Lindevall | title = OVERBLIK Disse politikere er også dømt for racisme | work = [[DR]] | date = 4. juli 2019 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-disse-politikere-er-ogsaa-doemt-racisme}}</ref> I 2011 udtalte Morten Messerschmidt, at han stadig mente det samme: "Jeg har haft lejlighed til at se på mine egne debatindlæg fra 2001, og selvom jeg stadig mener det samme, så ville jeg bruge en anden form", udtalte han til ''[[Dagbladet Information|Information]]''.<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers">{{Cite news | author = Theis Lange Olsen | title = Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers | work = [[DR]] | date = 19. oktober 2016 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/vingeskudt-messerschmidt-slagtet-guldkalv-med-oemt-punkt-verdi-og-oesters}}</ref> === ''B.T.''-sagen === Den 27. april 2007 skrev dagbladet ''[[B.T.]]'', at Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant [[Grøften]] i [[Tivoli]] ved Tivolis åbning 13. april havde "hyldet [[Adolf Hitler|Hitler]], [[heil]]et og sunget [[Nazisme|nazisange]]". Avisens hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker [[Torben Lund]].<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og at have sunget første vers af nationalsangen "[[Lied der Deutschen]]" (med ordlyden "Deutschland, Deutschland über alles"), men nægtede at have hyldet Adolf Hitler eller nazismen.<ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = Messerschmidt nægter at have heilet | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688716/Messerschmidt-n%C3%A6gter-at-have-heilet}}</ref> Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti den 29. april 2007 og blev [[løsgænger]] i Folketinget. I de følgende dage trådte vidner frem og afviste ''B.T''.'s version.<ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Rekonstruktion af Messerschmidts dag i Tivoli | work = [[Politiken]] | date = 1. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686420/Rekonstruktion-af-Messerschmidts-dag-i-Tivoli}}</ref><ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang | work = [[Politiken]] | date = 3. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686544/Pressefolk-i-Gr%C3%B8ften-Ingen-nazisang}}</ref> Den 22. maj 2007 indgik Messerschmidt og ''B.T.'' forlig og fremsatte en fælles udtalelse, men allerede samme aften opstod der uenighed i et dobbeltinterview med ''B.T.'''s chefredaktør [[Arne Ullum]] og Messerschmidt i ''[[TV Avisen]]''.<ref>{{Cite news | title = Dokumentation: Fælles udtalelse fra Messerschmidt og B.T. | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688712/Dokumentation-F%C3%A6lles-udtalelse-fra-Messerschmidt-og-B.T.}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = DF: B.T-redaktør bryder aftale med Messerschmidt | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688724/DF-B.T-redakt%C3%B8r-bryder-aftale-med-Messerschmidt}}</ref> Han blev medlem af Dansk Folkeparti igen den 24. maj 2007.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt tilbage i Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 24. maj 2007 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-tilbage-i-dansk-folkeparti}}</ref> Selv forklarede han at udmeldelsen skulle tage presset væk fra partiet.<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Den 26. februar 2009 blev tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen i [[Københavns Byret]] begge straffet med 10 dagbøder af 500 kr. Desuden skulle de betale en godtgørelse for [[tort]] på 25.000 kr. til Messerschmidt samt betale for sagens omkostninger. Messerschmidt havde anklaget ''B.T.'' for [[Bagvaskelse|injurier]] og krævet 100.000 kroner som godtgørelse for de personlige omkostninger, sagen havde haft for ham.<ref>{{Cite news | title = Morten Messerschmidt vandt over B.T. | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 26. februar 2009 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/article4116150.ece}}</ref> === MELD- og FELD-sagen === Den 13. oktober 2015 meldte europaparlamentsmedlemmet [[Rikke Karlsson]] sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt, fordi hun efter gentagne forsøg ikke kunne få udleveret regnskab fra to fonde (MELD og FELD), som hun på daværende tidspunkt var medlem af. Ifølge Karlsson var hun blevet medlem af fondene uden selv at have kendskab til det, da hun i forbindelse med sin indtrædelse i Europa-Parlamentet i juli 2014 underskrev en række forskellige erklæringer.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |title=Parlamentsmedlem forlader DF i protest mod Messerschmidt |work=politiko.dk |date=13. oktober 2013 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025941/http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |url-status=dead }}</ref> Messerschmidt afviste samme dag alle anklager om at dække over brug af fondsmidler og kommenterede Karlssons udtrædelse af partiet med, at "''hun (Karlsson) er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.''"<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |title=Messerschmidt: »Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles« |work=politiko.dk |date=13. oktober 2013 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025701/http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |url-status=dead }}</ref> I de følgende uger afviste Morten Messerschmidt at fremlægge sine bilag, og i et interview på DR2 den [[28. oktober]] afviste han ligeledes at have anvendt fondsmidler uretmæssigt.<ref>{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=O0LhymjZpuQ |title=Sagen om MELD og FELD - interview med Morten Messerschmidt |work=youtube.com |date=31. oktober 2015 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 23. november 2015 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium at tvangsopløse Messerschmidts europæiske parti MELD og den tilknyttede fond FELD, og samtidig skulle fonden tilbagebetale 120.700 kroner til Europa-Parlamentet, fordi pengene uretmæssigt var blevet anvendt til at finansiere skonnerten Halmø til Dansk Folkepartis sommertogt i 2013.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |title=Europa-Parlamentet vil tvangsopløse Messerschmidts parti |work=politiko.dk |date=23. november 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date= 5. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160105141525/http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |url-status=dead }}</ref> Den 6. maj 2016 afviste Morten Messerschmidt fortsat, at han havde misbrugt EU-midler og kaldte sagen imod sig for "ren chikane".<ref>{{cite news |url=http://politiken.dk/indland/politik/ECE3193349/messerschmidt-afviser-millionmisbrug-det-her-er-ren-chikane/ |title=Messerschmidt afviser millionmisbrug: »Det her er ren chikane« |work=politiken.dk |date=6. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 9. maj 2016 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium, at MELD og FELD i alt skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi europæiske partier og fonde ikke må anvende EU-støttemidler til at finansiere kampagner for et nationalt parti. Cirka 1,6 millioner kroner var blevet anvendt til kampagner for Dansk Folkeparti.<ref>{{cite news |url=http://www.b.dk/globalt/hvad-er-op-og-ned-i-messerschmidt-sagen |title=Hvad er op og ned i Messerschmidt-sagen? |work=b.dk |date=10. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Efter at ''Ekstra Bladet'' den 18. august 2016 kunne afsløre dokumenter, der viser at både Rikke Karlsson og [[Jørn Dohrmann]] var blevet valgt som bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling hvor de ikke var til stede, valgte Rikke Karlsson at politianmelde Messerschmidt for identitetstyveri.<ref>{{cite news |url=http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/se-dokumenterne-messerschmidt-anklages-for-svindel/6245192 |title=Se dokumenterne: Messerschmidt anklages for svindel |work=ekstrabladet.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.dr.dk/nyheder/politik/eks-dfer-politianmelder-morten-messerschmidt-identitetstyveri |title=Eks-DF'er politianmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri |work=dr.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref> Den 24. august 2016 meddelte Morten Messerschmidt at han trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.<ref>{{cite news |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-08-24-messerschmidt-traekker-sig-som-formand-for-dfs-gruppe |title=Messerschmidt trækker sig som formand for DF's gruppe |work=tv2.dk |date=24. august 2016 |access-date=24. august 2016}}</ref> I september 2019 afsluttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, [[OLAF (Europa-Kommissionen)|OLAF]], deres efterforskning af svindel i MELD og FELD, hvor de blandt andet konkluderer at MELD og den tilknyttede fond FELD gennem en årrække havde "ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på omkring 4,35 millioner kroner.<ref>{{cite news|url=https://www.altinget.dk/artikel/olaf-konkluderer-efterforskning-af-meld-og-feld-svindel-og-sender-sagen-til-bagmandspolitiet|title=Olaf konkluderer efterforskning af Meld og Feld-svindel og sender sagen til Bagmandspolitiet |work=altinget.dk | date=16. oktober 2019 |access-date=23. juli 2020}}</ref> Efterforskningen blev efterfølgende overdraget til politi og [[anklagemyndighed]]er i flere af de lande MELD-partiets medlemmer kommer fra, herunder [[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet|Bagmandspolitiet]] i Danmark.<ref>{{cite news|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-myndighed-overdrager-meld-og-feld-sag-til-bagmandspolitiet| title=EU-myndighed overdrager Meld- og Feld-sag til Bagmandspolitiet| work=dr.dk| date=16. oktober 2019| access-date=23. juli 2020}}</ref> Efter at Folketinget havde ophævet Messerschmidts [[Parlamentarisk immunitet|parlamentariske immunitet]] i april 2021, blev han tiltalt for [[dokumentfalsk]] og uberettiget udbetaling af EU-midler for 98.835 kroner.<ref>{{Cite news | title = Bagmandspolitiet vil have fængselsstraf til Messerschmidt | url = https://www.altinget.dk/artikel/bagmandspolitiet-vil-have-faengselsstraf-til-messerschmidt | work = [[altinget.dk]] | date = 7. maj 2021 | author = Caroline Tranberg }}</ref> Sagen begyndte ved [[Retten i Lyngby]] i august 2021, hvor han den 13. august 2021 af en enig domsmandsret blev dømt skyldig. Dommen lød på 6 måneders betinget fængsel. Morten Messerschmidt ankede dommen kort efter domsafsigelsen.<ref>{{cite news |title=Endeligt punktum i Messerschmidt-sag: - Nu stråler solen - TV 2 |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-01-03-endeligt-punktum-i-messerschmidt-sag-nu-straaler-solen |work=nyheder.tv2.dk |date=3. januar 2023 |language=da-DK}}</ref><ref>[https://politiken.dk/indland/politik/art8323587/Morten-Messerschmidt-anker-sin-dom "Morten Messerschmidt anker sin dom"]. ''[[Politiken]]''.</ref> Østre Landsret afgjorde den 22. december 2021, at sagen skulle gå om, da de vurderede, at dommer Søren Holm Seerup havde ageret på en måde, hvorefter han var inhabil i sagen.<ref>[https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/dommer-var-inhabil-sagen-mod-messerschmidt-skal-gaa-om/9056146 "Dommer var inhabil: Sagen mod Messerschmidt skal gå om"]. ''Ekstra Bladet''. 22. december 2021.</ref> Den 22. november 2022 ophævede Folketinget atter Messerschmidts parlamentariske immunitet, og retssagen begyndte den 24. november ved [[Retten på Frederiksberg]].<ref>{{cite news | title=Folketinget ophæver igen Messerschmidts immunitet | work=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=22. november 2022 | url=https://www.altinget.dk/artikel/folketinget-ophaever-igen-messerschmidts-immunitet | accessdate=22. november 2022 | author=Katrine Falk Lønstrup}}</ref> Her fremlagde Messerschmidts forsvarer en del nyt materiale om sagen,<ref>{{cite news |last1=Marquardt |first1=Freja |title=Han var ved at give op. Et opkald ændrede alt |url=https://www.berlingske.dk/politik/han-var-ved-at-give-op-et-opkald-aendrede-alt |work=Berlingske |date=31. juli 2023 |language=da-DK}}</ref> og den endte med, at Messerschmidt den 21. december 2022 blev frifundet for anklagerne af en enig domsmandsret.<ref name="autogeneret1" /><ref>{{cite web| URL=https://www.dr.dk/nyheder/indland/dom-morten-messerschmidt-frifindes-snyd-med-eu-midler| date=21. december 2022| titel= Dom: Morten Messerschmidt frifindes for snyd med EU-midler}}</ref> MELD- og FELD-sagen svækkede i en årrække fra 2016 til 2022 politisk Messerschmidt, men med hans frifindelse i 2022 blev der sat punktum for svækkelsen, og det blev begyndelsen til en fornyet fremgang for Dansk Folkeparti, hvor partiet ikke mindst trak mange stemmer fra [[Nye Borgerlige]]s tidligere vælgere.<ref name=inf>{{cite news |last1=Rosendahl |first1=Natalie Barrington |title=Da Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti genopstod |url=https://www.information.dk/indland/2025/12/morten-messerschmidt-dansk-folkeparti-genopstod |work=Information |date=22. december 2025 |language=da}}</ref> === Sagsanlæg mod Martin Lidegaard === Den 11. november 2025 sagde Messerschmidt at han ville anlægge et søgsmål for [[Bagvaskelse|injurier]] mod [[Radikale Venstre|De Radikales]] politiske leder, [[Martin Lidegaard]]. Årsagen var at Lidegaard under debatmøde den 10. november udtalte, at "man (Dansk Folkeparti, red.) vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her". Dette fik Messerschmidt til at stille et ultimatum til Lidegaard. Han gav Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete ikke. Messerschmidt lagde en video på [[X (socialt medie)|X]], hvor han udtalte: "Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve. Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt". Forhistorien er, at Messerschmidt den 30. oktober gav et interview i ''[[Weekendavisen]]'', hvor han talte om at smide 50.000-100.000 mennesker med [[Anden etnisk baggrund end dansk|anden etnisk baggrund]] ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv. Lidegaard udtalte, at han tog sagsanlægget med sindsro. Juraprofessor [[Sten Schaumburg-Müller]] fra [[Syddansk Universitet]] vurderede, at det var svært at se, at Messerschmidt havde nogen sag mod Lidegaard.<ref>{{Cite news | title = Juraprofessor: Messerschmidt har ingen sag mod Martin Lidegaard | work = [[DR]] | date = 12. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/juraprofessor-messerschmidt-har-ingen-sag-mod-martin-lidegaard}}</ref><ref>{{Cite news | author = Laura Kirstine Olesen, Silas Bay Nielsen | title = Martin Lidegaard efter trussel om retssag: Jeg har fuldstændig ro i maven | work = [[DR]] | date = 11. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/martin-lidegaard-efter-trussel-om-retssag-jeg-har-fuldstaendig-ro-i-maven}}</ref> == Bogudgivelser af Morten Messerschmidt == Gennem årene har Morten Messerschmidt været forfatter til et antal bøger: * ''Den kristne arv'', 2021 (115 sider). {{ISBN|9788741007809}} * ''Farvel til folkestyret. Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det'', 2020 (228 sider). {{ISBN|9788797172032}} * ''Dagbog fra EU. Om EU's spild af dine penge'', 2013 (54 sider). * ''Intet over og intet ved siden af - EU-Domstolen og dens aktivisme'', 2013 (306 sider). {{ISBN|9788771378078}} * ''Mere Danmark mindre EU. Kronikker 2008-2012 om løgne og luftkasteller, fråds, frækhed og EU-magtens grænseæløse arrogance'', 2012 (35 sider) == Diskografi == * ''Jul i Europa'' (2008) – med [[Dot Wessman]] * ''Med et glimt i øjet'' (2014) – med Dot Wessman == Referencer == {{Reflist|30em}} == Litteratur == * {{cite book | last=Flink | first=Martin | title=Messerschmidt: Portræt af en politisk ener | publisher=[[ArtPeople]] | year=2011 | isbn=978-87-7108-555-6 | url=https://books.google.dk/books?id=muK4zkpFewwC}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{ft.dk link}} * [http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt Præsentation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111063134/http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt |date=11. november 2013 }}, Dansk Folkeparti * {{Filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{autoritetsdata}} {{Europaparlamentsmedlemmer fra Danmark}} {{Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti}} {{Formænd for Dansk Folkeparti}} {{FD|1980|Levende|Messerschmidt, Morten}} [[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2009-2014]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2014-2019]] [[Kategori:Jurister fra Danmark]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne]] [[Kategori:Tidligere løsgængere i Folketinget]] [[Kategori:Personer fra Frederikssund]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Deltagere i Big Brother (Danmark)]] [[Kategori:Studenter fra Sankt Annæ Gymnasium]] [[Kategori:Dansk Folkepartis formænd]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer, der har fået ophævet deres parlamentariske immunitet]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] 1w84wa705dsxsbpy5t4m0of4o3k5cbz 12349347 12349345 2026-09-05T15:17:51Z Kæmpe 585480 Kilderettelser 12349347 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | navn = Morten Messerschmidt | billede = Morten Messerschmidt by Christian Ursilva (2026).jpg | billedtekst = Messerschmidt i 2026 | embede = Formand for [[Dansk Folkeparti]] | embede_start = 23. januar 2022 | embede_slut = | forgænger = [[Kristian Thulesen Dahl]] | efterfølger = | embede2 = Medlem af [[Folketinget]] | embede_start2 = 5. juni 2019 | valgkreds2 = [[Nordsjællands Storkreds]] {{Small|(2019-2022)}}<br />[[Københavns Omegns Storkreds]] {{Small|(2022-2026)}}<br />[[Sjællands Storkreds]] {{Small|(2026-)}} | valgtved2 = [[Folketingsvalget 2019]], [[Folketingsvalget 2022|2022]] og [[Folketingsvalget 2026|2026]] | ordfører2 = EU-ordfører, europarådsordfører, energi- og klimaordfører fra 2019<br />Kulturordfører fra 2020 | embede3 = | embede_start3 = 8. februar 2005 | embede_slut3 = 18. juni 2009 | valgkreds3 = [[Århus Amtskreds]] {{Small|(2005-2007)}}<br/>[[Østjyllands Storkreds]] {{Small|(2007-2009)}} | valgtved3 = [[Folketingsvalget 2005]] og [[Folketingsvalget 2007|2007]] | ordfører3 = Europaordfører fra 2005<br />Klima- og energiordfører fra 2007 | valgkreds_MEP4 = [[Danmark]] | embede_start4 = 1. juli 2009 | embede_slut4 = 30. juni 2019 | valgtved4 = [[Europa-Parlamentsvalget 2009]] og [[Europa-Parlamentsvalget 2014|2014]] | personligestemmer4 = 465.758 ([[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|2014]]) | udvalg4 = Udvalget om Konstitutionelle Anliggender | fødselsdag = {{dato og alder|1980|11|13}} | fødselssted = [[Frederikssund]] | parti = {{Parti|O}} | andetparti = [[Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati]] (2009-2014)<br />[[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister|De Europæiske Konservative og Reformister]] (2014-2019) | partner = [[Dot Wessman]] | uddannelse = [[cand.jur.]] | alma_mater = [[Københavns Universitet]] (2000-2009) | beskæftigelse = Assistent for MEP [[Mogens Camre]] (2003-2005)<br />Kirkesanger, [[Islebjerg Kirke]] (1999-2005) | hjemmeside = }} '''Morten Messerschmidt''' (født [[13. november]] [[1980]] i [[Frederikssund]]) er en [[Danmark|dansk]] [[jurist]] og [[politiker]], der siden 2022 har været formand for [[Dansk Folkeparti]]. Han har været medlem af Folketinget i perioden 2005-2009, valgt i [[Århus Amtskreds]] (fra 2007 [[Østjyllands Storkreds]]), og igen siden 2019, først for [[Nordsjællands Storkreds]] 2019-2022, så for [[Københavns Omegns Storkreds]] 2022-2026 og siden [[folketingsvalget 2026]] for [[Sjællands Storkreds]].<ref name=ft/> 2009-2019 var han medlem af [[Europa-Parlamentet]]. Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014]] blev han genvalgt med det højeste personlige stemmetal nogensinde afgivet ved et dansk valg, 465.758, eller mere end hver femte afgivne stemme.<ref>{{Cite news | author = [[Jes Fabricius Møller]] | title = Det er ikke oplysningerne, der er spændende i ny bog om Messerschmidt. Det er nerven | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 26. oktober 2023 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/messer-schmidt-nej-han-taler-i-oejenhoejde-med-vaelgerne-og-ny-bog-viser-hvordan}}</ref> Messerschmidt var i 2001-2005 politisk næstformand i [[Dansk Folkepartis Ungdom]]. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere, som skulle observere "venstreorienteret propaganda" i [[DR|Danmarks Radio]].<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/><ref>{{Cite news | author = Michael Enggaard | title = Balance-kunst | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 27. maj 2003 | url = https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3712023/Balance-kunst/}}</ref> Han gjorde sig bemærket, da han i 2003 fik en [[betinget dom]] på 14 dages fængsel for at have overtrådt straffelovens § 266 b, der i daglig tale er kendt som [[racismeparagraffen]].<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt styrtet i Grøften | work = [[TV 2]] | date = 29. april 2007 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2007-04-29-messerschmidt-styrtet-i-groeften}}</ref><ref>{{Cite news | author = Sigurd Lilmose Bech | title = DF-formand er sigtet for racisme: "Myndighederne er blevet politiserede" | work = [[Altinget.dk]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/morten-messerschmidt-er-blevet-sigtet-for-racisme-myndighederne-er-blevet-politiserede}}</ref> Inden sin parlamentariske karriere arbejdede han 2003-2005 som politisk assistent for [[Mogens Camre]] i Europa-Parlamentet. Messerschmidt var politisk svækket i nogle år på grund af den såkaldte Meld- og Feld-sag, hvor han var mistænkt for misbrug med EU-midler i forbindelse med DF's sommergruppemøde i 2015. I august 2021 blev han idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svindel og dokumentfalsk,<ref>{{Cite news | author = Louise Dalsgaard, Emil Eller | title = DF-næstformand Morten Messerschmidt får seks måneders betinget fængsel for EU-svindel | work = [[DR]] | date = 13. august 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/df-naestformand-morten-messerschmidt-faar-seks-maaneders-betinget-faengsel-eu}}</ref> men [[Østre Landsret]] bestemte i december 2021, at sagen skulle gå om, fordi dommeren kunne opfattes som [[Inhabilitet|inhabil]],<ref name="eb-inhabil">{{Cite news | title = Dommer var inhabil: Sagen mod Messerschmidt skal gå om | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 22. december 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/dommer-var-inhabil-sagen-mod-messerschmidt-skal-gaa-om/9056146}}</ref> og i den efterfølgende retssag blev Messerschmidt i december 2022 frifundet i sagen.<ref name="autogeneret1">{{Cite news | author = Jakob Nielsen | title = Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser | work = [[Altinget.dk]] | date = 2. januar 2023 | url = https://www.altinget.dk/artikel/frifindelse-af-messerschmidt-byggede-paa-tvivl-og-forkerte-praemisser}}</ref> I 2020 blev Messerschmidt politisk næstformand i Dansk Folkeparti.<ref>{{Cite news | author = Berit Ertmann | title = Morten Messerschmidt bliver politisk næstformand i Dansk Folkeparti | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 3. august 2020 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12318580/morten-messerschmidt-bliver-politisk-naestformand-i-dansk-folkeparti/}}</ref> Efter en periode med intern uro i partiet blev han valgt som ny formand for Dansk Folkeparti ved et ekstraordinært årsmøde den 23. januar 2022.<ref>{{Cite news | author = Rikke Struck Westersø Lund | title = Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 23. januar 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-23-morten-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> 11 ud af 16 folketingsmedlemmer forlod partiet i månederne efter at Messerschmidt blev formand,<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt vil genskabe DF som magtfaktor - men det kan tage år | work = [[Nordjyske Stiftstidende]] | date = 17. september 2022 | url = https://nordjyske.dk/nyheder/politik/messerschmidt-vil-genskabe-df-som-magtfaktor-men-det-kan-tage-aar/3440241}}</ref> og ved [[folketingsvalget 2022]] fik DF kun valgt 5 mandater mod 16 ved det foregående folketingsvalg. Efter Messerschmidts frifindelse i Meld- og Feldsagen fik partiet dog fornyet fremgang,<ref name=inf/> og ved [[folketingsvalget 2026]] opnåede det atter 16 mandater. Resultatet blev blandt andet tilskrevet Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der var god til at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr/> Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Han har bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet er rykket til højre i den økonomiske politik<ref name=Holstein/><ref name=bidstrup/> og har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2">{{Cite news | author = Jonas Wiinblad Overgaard | title = Messerschmidt tordner løs med klassiske DF-mærkesager: ”Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød" | work = [[Altinget.dk]] | date = 17. september 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-tordner-loes-om-klassiske-df-maerkesager-vi-gider-ikke-al-det-med-toerklaeder-bederum-ramadan-og-halal-koed}}</ref> Han har desuden markeret sig med EU-skeptiske<ref name="autogeneret3">{{Cite news | author = Per Thiemann | title = Morten Messerschmidt: »Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU« | work = [[Politiken]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://politiken.dk/internationalt/art5612339/Morten-Messerschmidt-%C2%BBDet-er-f%C3%B8rste-gang-nogensinde-at-jeg-kan-anbefale-et-ja-til-EU%C2%AB}}</ref> og klimaskeptiske synspunkter.<ref name=lex/> Siden 2007 har Messerschmidt dannet par med den 22 år ældre bakkesangerinde [[Dot Wessman]]. Han er forfatter til flere publikationer, heriblandt ''Den kristne arv'' (2021) og ''Farvel til folkestyret'' (2020).<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], ''[[Kristeligt Dagblad]]'', hentet 8. november 2025.</ref> Han blev den 5. november 2025 udnævnt til [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]].<ref>{{Cite news | author = Mads Norman Søndergaard | title = Morten Messerschmidt slået til ridder | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 6. november 2025 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/morten-messerschmidt-slaaet-til-ridder/10999538}}</ref> == Baggrund == === Opvækst og privatliv === Han blev født i 1980 i [[Frederikssund]] i [[Nordsjælland]] som søn af [[arbejdsmand]] Carsten Christoffersen og kommunalsekretær Inge Messerschmidt.<ref name=ft>[https://www.ft.dk/medlemmer/mf/m/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], profil på [[Folketinget]]s hjemmeside, hentet 10. juli 2026.</ref> Han voksede op i Frederikssund, hvor han boede alene sammen med sin mor, da forældrene var skilt. Hans mor arbejdede som sekretær i børne- og ungeforvaltningen i [[Frederikssund Kommune]]<ref>{{Cite news | author = Stephanie Hollender | title = Morten Messerschmidt: Min familie gav mig modet til at stole på mig selv | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 14. maj 2016 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/morten-messerschmidt-jeg-skylder-min-bedsteforaeldre-den-stoerste-tak}}</ref> og har fra 2014 været byrådsmedlem i Frederikssund for Dansk Folkeparti.<ref name="IngeMesserschmidt">{{cite web | title=Inge Messerschmidt | website=Hornsherred Lokalavis | date=31. august 2025 | url=https://www.hornsherredlokalavis.dk/politikerportraet/inge-messerschmidt/ | language=da | access-date=8. november 2025}}</ref> Han blev student fra [[Sankt Annæ Gymnasium]] i 1999 og [[Jurist|cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i 2009. Han var kirkesanger fra 1999-2005 i [[Islebjerg Kirke]]. Han har tidligere udtalt, at han gerne ville have været [[operasanger]] i stedet for politiker.<ref>{{Cite news | author = Simone Deding | title = Formand afslører: Ville hellere være operasanger | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 19. april 2024 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/formand-afsloerer-ville-hellere-vaere-operasanger/10202784}}</ref> I 2001 blev han indlagt med [[stress]] og var sengeliggende i en måned.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Han deltog i 2003 i realityshowet, ''[[Big Brother 2003|Big Brother VIP]]'', da [[Warner Bros. Discovery Danmark|TV Danmark]] havde inviteret en række såkaldte VIP'er til at deltage.<ref>{{Cite news | author = Mette Dyrskjøt | title = Bobler: Morten Messerschmidt (DF) | work = [[TV 2]] | date = 20. januar 2005 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2005-01-20-bobler-morten-messerschmidt-df}}</ref> I 2021 havde han en [[Gæsteoptræden|cameo]] i et ''[[Klovn (tv-serie)|Klovn]]'' afsnit i sæson 8.<ref>{{Cite news | author = Grith Larsen | title = Messerschmidt gæster ny 'Klovn'-sæson | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 31. maj 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/messerschmidt-gaester-ny-klovn-saeson/8603849}}</ref> [[Fil:Dot Wessman & Morten Messerschmidt (54843554476).jpg|thumb|Morten Messerschmidt sammen med Dot Wessman ved folketingets åbning 2025]] Han mødte bakkesangerinden [[Dot Wessman]] første gang i april 2007, da de begge var i [[Grøften]] i [[Tivoli]].<ref>{{Cite news | author = Laura Dalgård Hansen | title = Morten Messerschmidt og Dot Wessman: Sådan mødte de hinanden | work = [[Billed-Bladet]] | date = 24. januar 2022 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/politik/morten-messerschmidt-og-dot-wessman-saadan-moedte-de-hinanden}}</ref> Wessman bestyrer sangerindepavillonen [[Bakkens Hvile]] på [[Dyrehavsbakken]].<ref>{{Cite news | author = Julie Ringgaard Kauffmann | title = Dagens fødselar: 35 ting du ikke vidste om Messerschmidt | work = navisen.dk | date = 13. november 2015 | url = https://navisen.dk/blog/dagens-foedselar-35-ting-du-ikke-vidste-om-messerschmidt/www-flickr-com-5/}}</ref> Parret har været sammen siden 2007. De gik fra hinanden i juni 2015, men annoncerede den 1. juli 2016, at de havde fundet sammen igen.<ref>{{Cite news | author = Emil Minana, Christina Nyvang Andersen | title = Dot og Messerschmidt er kærester igen | work = [[Se og Hør]] | date = 1. juli 2016 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-er-kaerester-igen}}</ref> I 2008 udgav parret en cd med julesange, hvor de blandt andet sang klassikeren "Skal vi klippe vore julehjerter sammen".<ref>{{Cite news | author = Signe Ravn | title = Dot Wessman udgiver cd med Morten | work = [[Billed-Bladet]] | date = 9. december 2008 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/dot-wessman-udgiver-cd-med-morten}}</ref> Parret er bosiddende i en 346 kvadratmeter stor patricierejendom i [[Charlottenlund]].<ref>{{Cite news | author = Anders Sundling | title = Dot og Messerschmidt: Køber villa til handicappet datter | work = [[Se og Hør]] | date = 9. august 2017 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-koeber-villa-til-handicappet-datter}}</ref> Hans mor, Inge Messerschmidt, stillede op for Dansk Folkeparti ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2013|kommunalvalget i 2013]], hvor hun gik til valg på at give bedre vilkår til pædagoger, skolelærere og de ældre.<ref>{{Cite news | author = Christian Juhl Mølgaard | title = Messerschmidts mor vil være politiker | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. maj 2013 | url = https://www.altinget.dk/eu/navnenyt/messerschmidts-mor-vil-vaere-politiker}}</ref> Den 15. november 2019 blev hans halvsøster, den 31-årige Line Messerschmidt, slået ihjel med 28 knivstik af sin kæreste, den 40-årige [[Martin Christensen Degn]]. Drabet fandt sted mens hendes fire børn lå og sov på husets første sal i deres fælles hjem i [[Ruds Vedby]] i [[Vestsjælland]]. Hun forsøgte at flygte ud af huset og blev fundet død i haven. Efter drabet kørte Martin Christensen til [[Kundby]], hvor han slog sin ekskæreste, 35-årige Jeanette Rømer Hansen, ihjel med 19 knivstik.<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = Dobbeltdrab for Landsretten: Ikke meningen, at de skulle dø | work = [[TV2 Øst]] | date = 21. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/dobbeltdrab-for-landsretten-ikke-meningen-at-de-skulle-doe}}</ref> Line Messerschmidt efterlod sig fire børn. Børnene var i alderen 0 til 11 år på gerningstidspunktet, hvoraf Christensen er far til de to yngste.<ref>{{Cite news | author = Ida Meesenburg | title = En novembermorgen blev Mortens liv vendt på hovedet, da mor ringede: 'Line er død' | work = [[DR]] | date = 19. marts 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/en-novembermorgen-blev-mortens-liv-vendt-paa-hovedet-da-mor-ringede-line-er-doed}}</ref> Den 41-årige Martin Christensen Degn blev den 23. juni 2021 idømt [[Livsvarigt fængsel|fængsel på livstid]] af en enig domsmandsret i [[Østre Landsret]].<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = 41-årig får livstid i fængsel for drab på to kvinder | work = [[TV2 Øst]] | date = 23. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/41-aarig-faar-livstid-i-faengsel-for-drab-paa-to-kvinder}}</ref> Inge Messerschmidt og hendes mand overtog forældrerollen og bor i et hus ved Frederikssund sammen med de fire børn, som Morten Messerschmidt fik den juridiske [[forældremyndighed]] over.<ref>{{Cite news | author = Ida Nyegård Espersen | title = Morten Messerschmidts mor: »I min verden tager man ikke medgang for givet« | work = [[Dagbladet Information]] | date = 29. oktober 2022 | url = https://www.information.dk/moti/2022/10/morten-messerschmidts-mor-verden-tager-medgang-givet}}</ref> == Politisk karriere == === Folketinget === Som 11-årig fulgte han [[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|afstemningen om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992]] i fjernsynet, hvilket gjorde ham politisk tændt.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt">{{Cite news | author = Henrik Hoffmann-Hansen | title = Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. juni 2009 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/stor-karriere-kontrasternes-messerschmidt}}</ref> Han engagerede sig i [[Dansk Folkepartis Ungdom]] som 17-årig.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i årene fra 2000-2005. Fra 2001 til 2005 var han næstformand for ungdomspartiet. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere. Messerschmidt beskyldte især ''[[TV Avisen]]'' for at være [[venstreorienteret]].<ref>{{Cite news | author = Mads Korsager Nielsen | title = Kritiske Licensbetalere: Vi skal have kigget på det navn | work = [[DR]] | date = 16. marts 2018 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritiske-licensbetalere-vi-skal-have-kigget-paa-det-navn}}</ref> Samme år medvirkede han i [[Mikael Bertelsen]]s satireprogram ''[[De uaktuelle nyheder]]'', hvor Messerschmidt blandt andet blev opfordret til at afstraffe Mikael Bertelsen fysisk, ligesom værten gentagende gange kaldte ham for et "højreorienteret svin".<ref>{{Cite news | author = Kicki Bengtsen | title = Morten Messerschmidt afslører sandheden om ikonisk klip med Mikael Bertelsen | work = [[Se og Hør]] | date = 21. juni 2023 | url = https://www.seoghoer.dk/kendte/morten-messerschmidt-afsloerer-sandheden-om-ikonisk-klip-med-mikael-bertelsen}}</ref><ref>{{Cite news | author = [[Christian Bennike]] | title = ’Hvad går kritiske licensbetalere ud på, dit højreorienterede svin?’ | work = [[Dagbladet Information]] | date = 24. januar 2018 | url = https://www.information.dk/kultur/2018/01/gaar-kritiske-licensbetalere-paa-dit-hoejreorienterede-svin}}</ref> I virkeligheden var det hele aftalt spil.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Mellem 2003 og 2005 var han assistent for Dansk Folkepartis europaparlamentariker [[Mogens Camre]].<ref>{{cite news |last1=Hoffmann-Hansen |first1=Henrik |title=Messerschmidt: Jeg tror rent faktisk på de ting, der bliver sagt i kirken |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dette-er-ikke-et-vaekkelsesinterview |work=Kristeligt Dagblad |date=14. juli 2017 |language=da}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004|Europa-Parlamentsvalget i 2004]] blev han valgt som 2. suppleant. Messerschmidt stillede op til [[folketingsvalget 2001]] i [[Storstrøms Amt]], hvor han fik 941 personlige stemmer, hvilket rakte til en tredjeplads blandt DF's kandidater og en plads som andensuppleant for [[Colette Brix]].<ref>{{cite web |title=Folketingsvalget den 20. november 2001 |url=https://www.valg.im.dk/media/18817/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |website=www.valg.im.dk |publisher=Indenrigs- og Sundhedsministeriet |date=31. marts 2003}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2005|folketingsvalget den 8. februar 2005]] blev han valgt ind for [[Århus Amtskreds]] med 3.812 personlige stemmer.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'">{{Cite news | author = Hans Henrik Rasmussen | title = 'Man skal lige lære at sætte ham på plads' | work = [[Dagbladet Information]] | date = 13. juni 2009 | url = https://www.information.dk/kultur/2009/06/lige-laere-saette-paa-plads}}</ref> og fik posten som EU-ordfører. Samme år skabte han intern ballade i Dansk Folkeparti, da han sammen med sin politiske mentor, Mogens Camre, stod som afsender på en [[kronik]] i ''[[Jyllands-Posten]]'', der talte for lavere [[skat]] og en reduktion af den [[Offentlig sektor|offentlige sektor]]. Messerschmidt har senere udtalt, at kronikken udelukkende var hans værk.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Ved [[Folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] tredoblede han sit personlige stemmetal til 11.466<ref>{{Cite news | title = 24 Østjyder i Folketinget | work = [[Århus Stiftstidende]] | date = 14. november 2007 | url = https://stiften.dk/aarhus/24-oestjyder-i-folketinget}}</ref> og blev oven i EU-ordførerposten tildelt energiordførerposten.<ref>{{Cite news | author = Sidney Bakar | title = Mød det nye debatpanel på Altinget | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. marts 2014 | url = https://www.altinget.dk/klima/artikel/132173-moed-det-nye-debatpanel-paa-altinget-energi-klima}}</ref> Han var i perioden fra 2009-2019 medlem af Europa-Parlamentet. Han stillede op til Folketinget igen ved [[Folketingsvalget 2019|folketingsvalget den 5. juni 2019]] og blev valgt ind med 7554 personlige stemmer i [[Nordsjællands Storkreds]].<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt sikrer sig DF's ene mandat i Nordsjælland | work = [[TV 2]] | date = 6. juni 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-06-messerschmidt-sikrer-sig-dfs-ene-mandat-i-nordsjaelland}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] blev han genvalgt med 6.722 personlige stemmer. Dansk Folkeparti klarede sig lige akkurat over [[spærregrænse]]n med 2,6 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Emil Vendelbo Johansen | title = Partiledernes personlige stemmetal: Mette F. i toppen – SCN i bunden | work = [[Netavisen Pio]] | date = 3. november 2022 | url = https://piopio.dk/partiledernes-personlige-stemmetal-mette-f-i-toppen-scn-i-bunden}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2026]] blev han genvalgt med 50.819 personlige stemmer i [[Sjællands Storkreds]], hvilket var det højeste personlige stemmetal blandt samtlige kandidater ved valget. [[Dansk Folkeparti]] fik 9,1 procent af stemmerne.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer | DR]</ref> === Europa-Parlamentet === Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009]] blev han valgt med 284.500 personlige stemmer, hvilket var det næsthøjeste antal personlige stemmer, en dansk politiker nogensinde havde fået.<ref>{{Cite news | author = Christine Hyldal | title = Messerschmidt: Politiker, kirkesanger og vinelsker | work = [[DR]] | date = 26. maj 2014 | url = https://www.dr.dk/ligetil/indland/messerschmidt-politiker-kirkesanger-og-vinelsker}}</ref> Tallet blev kun overgået af tidligere statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]], som fik 407.966 personlige stemmer ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget i 2004]].<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han indtog en særdeles [[Euroskepticisme|EU-kritisk holdning]]. Han har flere gange opfordret at [[Europa-Parlamentet]] nedlægges, og magten gives tilbage til nationalstaterne i EU.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt: Luk EU-Parlamentet | work = [[Vejle Amts Folkeblad]] | date = 18. juni 2011 | url = https://vafo.dk/vejle/messerschmidt-luk-eu-parlamentet}}</ref> I 2013 meddelte han at han ville genopstille til EU-Parlamentet, og senere på året viste en meningsmåling at han var den danske europaparlamentariker med mest gennemslagskraft.<ref>{{Cite news | author = Michael Hjøllund | title = Messerschmidt og Auken slår igennem | work = [[Altinget.dk]] | date = 4. september 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-og-auken-slaar-igennem}}</ref> Han gik til valg på kontrol med EU's forbrug og på dansk [[grænsekontrol]].<ref>{{Cite news | author = Morten Øyen Jensen | title = Messerschmidt genopstiller til Europa-Parlamentet | work = [[Altinget.dk]] | date = 13. juni 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-genopstiller-til-europa-parlamentet}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014]] fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået. Han har tidligere sammen med europaparlamentariker [[Jens Rohde]], været vært på [[Radio24syv]]s ugentlige debatprogram ''Europa i Flammer''.<ref>{{Cite news | author = Kristian Andersen | title = Jens Rohde prøver kræfter med radioen igen | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. januar 2014 | url = https://www.altinget.dk/eu/artikel/jens-rohde-er-tilbage-i-radioen}}</ref> Messerschmidt var meget aktiv i [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|afstemningen om Danmarks retsforbehold i EU i 2015]],<ref>{{Cite news | author = Ulla Abildtrup | title = Messerschmidt skal betale EU-millioner tilbage | work = [[DR]] | date = 10. maj 2016 | url = https://www.dr.dk/ligetil/udland/messerschmidt-skal-betale-eu-millioner-tilbage}}</ref> og han mente selv, at hans største sejr havde været nej'et i forbindelse med den [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|danske afstemning om retsforbeholdet i 2015]].<ref>{{Cite news | author = Rani Bech | title = Interview: Selv de positive ting fra EU er et overgreb | work = [[Fagbevægelsens Hovedorganisation]] | date = 11. februar 2019 | url = https://fho.dk/blog/2019/02/11/interview-selv-de-positive-ting-fra-eu-er-et-overgreb/}}</ref> Den 15. juli 2015 stiftede han et nyt europæisk parti – Alternative for Europe (AFE), hvilket skete uden offentlighedens bevågenhed. Partiet skulle ifølge Messerschmidt være for de partier, der som Dansk Folkeparti er en del af den konservative gruppe, men som ikke sidder med i det konservative, europæiske parti. Han opgav dog projektet senere samme år.<ref>{{Cite news | author = Rasmus Lindegård, Pia Glud Munksgaard | title = Messerschmidt stiftede nyt europæisk parti | work = [[DR]] | date = 28. oktober 2015 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-stiftede-nyt-europaeisk-parti}}</ref> Messerschmidt repræsenterede Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet som medlem af [[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister]]. === Formand for Dansk Folkeparti === [[Fil:Mona Juul, Alex Vanopslagh, Inger Støjberg & Morten Messerschmidt by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt med (fra venstre) [[Mona Juul]], [[Alex Vanopslagh]] og [[Inger Støjberg]] i Fredericia, 6. september 2025<ref>{{Cite web|title=Borgerligt konvent - Politisk stormøde i 2025|url=https://lex.dk/Borgerligt_konvent|website=Lex|date=2025-11-18|access-date=2025-12-23|language=da}}</ref>]] Ved Dansk Folkepartis ekstraordinære [[landsmøde]] i [[Herning]] den 23. januar 2022 blev Messerschmidt af de delegerede valgt som formand for Dansk Folkeparti. Han fik 60 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Peter Bergman | title = Klokkeklar sejr: Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2 Fyn]] | date = 23. januar 2022 | url = https://www.tv2fyn.dk/fyn/klokkeklar-sejr-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> I løbet af formandsvalgskampen gjorde Messerschmidt sig bemærket med sin personlige rivalisering med sin daværende partifælle [[Martin Henriksen]].<ref>{{Cite news | author = Hans-Henrik Busk Stie, Maria Runøe Møller | title = Martin Henriksen regner med at få sparket, hvis Messerschmidt bliver formand | work = [[TV 2]] | date = 1. december 2021 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-12-01-martin-henriksen-regner-med-at-faa-sparket-hvis-messerschmidt-bliver-formand}}</ref> Efter at Messerschmidt vandt formandsvalget, meldte Henriksen sig ud af partiet.<ref>{{Cite news | author = Laura Bejder Jensen | title = Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv | work = [[Altinget.dk]] | date = 11. februar 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/martin-henriksen-forlader-df}}</ref> I perioden fra februar til juni 2022 forlod 11 folketingsmedlemmer partiet,<ref>{{Cite news | author = Mikkel Asferg, Camilla Carlson | title = SE LISTEN: Disse 11 personer har forladt Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 25. juni 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-25-se-listen-disse-11-personer-har-forladt-dansk-folkeparti}}</ref> deriblandt [[Kristian Thulesen Dahl]], som var medstifter af Dansk Folkeparti i 1995.<ref>{{Cite news | author = Silas Bay Nielsen, Mathias Oldager | title = Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 29. juni 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/seneste/kristian-thulesen-dahl-har-meldt-sig-ud-af-dansk-folkeparti}}</ref> 2022 var et turbulent år for partiet med intern uro, vælger- og medlemsflugt.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt i tale: Mere end nogensinde har Danmark brug for DF | work = ugeavisen.dk | date = 17. september 2022 | url = https://ugeavisen.dk/indland/messerschmidt-i-tale-mere-end-nogensinde-har-danmark-brug-for-df}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jens Ringberg | title = ANALYSE: DF skulle være partiet uden uro og personangreb – lige nu går det ikke så godt | work = [[DR]] | date = 21. februar 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-df-skulle-vaere-partiet-uden-uro-og-personangreb-lige-nu-gaar-det-ikke-saa}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] fik partiet 2,6 procent af stemmerne og kom lige ind over spærregrænsen.<ref>{{Cite news | author = Lisa Maria Bilgrav | title = Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften | work = [[Berlingske]] | date = 2. november 2022 | url = https://www.berlingske.dk/danmark/faa-overblikket-her-det-skete-paa-en-historisk-valgaften}}</ref> Ved valget fik [[Inger Støjberg]]s parti [[Danmarksdemokraterne]] 8,1 procent af stemmerne, hvilket gav 14 mandater. 11 ud af de 14 valgte Danmarksdemokrater havde fortid i Dansk Folkeparti og partiet er tidligere blevet kaldt DF 2.0.<ref>{{Cite news | author = Sofie Ewertsen Nissen | title = 11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har fortid i DF | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. november 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/11-ud-af-14-nyvalgte-danmarksdemokrater-har-fortid-i-df}}</ref> I december 2024 opfordrede han regeringen til, at sætte det danske bidrag til [[Ukraine]] ned. Messerschmidt ville med sit opråb forsøge at få regeringen til "at føre en Ukraine-politik, der tager udgangspunkt i virkelighedernes verden og ikke i en fantasiverden", som han selv udtrykte det.<ref>{{Cite news | author = Tim Tørnqvist, Rasmus Bøttcher | title = Messerschmidt kræver opgør med regeringens Ukraine-kurs: Det er penge, der går fra Danmark, hver gang vi bruger en milliard i Ukraine | work = [[DR]] | date = 6. december 2024 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-kraever-opgoer-med-regeringens-ukraine-kurs-det-er-penge-der-gaar-fra}}</ref> Messerschmidt har foreslået at indsætte [[NATO]]-tropper ved grænsen for at sikre, at [[Rusland]] ikke rykker længere ind i Ukraine eller andre lande, og at man samtidig skal blive ved med at opruste NATO.<ref>{{Cite news | author = Lars Bach Jørgensen | title = Dansk toppolitiker misbruges i Rusland efter omdiskuteret interview | work = [[TV 2]] | date = 25. december 2024 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-12-25-dansk-toppolitiker-misbruges-i-rusland-efter-omdiskuteret-interview}}</ref> [[Fil:Morten Messerschmidt & Joachim B. Olsen by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt interviewes på folketingsvalgaftenen 2026]] Under Messerschmidts ledelse har partiet gjort sig bemærket ved blandt andet at rykke til højre i den [[Økonomisk politik|økonomiske politik]]. Således ville han modsat sin forgænger som formand Kristian Thulesen Dahl ikke modsætte sig lettelser i [[topskat]]ten.<ref name=Holstein>{{Cite news | author = Erik Holstein | title = Messerschmidt skrotter 20 år gammel DF-drøm: "Den linje førte til, at Nye Borgerlige opstod" | work = [[Altinget.dk]] | date = 24. december 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-skrotter-20-aar-gammel-df-droem-den-linje-foerte-til-at-nye-borgerlige-opstod}}</ref><ref name=bidstrup>{{cite news |last1=Bidstrup |first1=Søren |last2=Kildegaard |first2=Kasper |title=Messerschmidt i markant opgør med sin forgænger: Vil sænke skatten og gøre Dansk Folkeparti mere blåt |url=https://www.berlingske.dk/politik/messerschmidt-i-markant-opgoer-med-sin-forgaenger-vil-saenke-skatten-og-goere-dansk-folkeparti-mere-blaat |work=Berlingske |date=26. august 2023 |language=da-DK}}</ref> I udlændingepolitikken har han blandt andet opfordret den danske sanger [[Isam Bachiri|Isam B]] til at rejse ud af Danmark.<ref>{{Cite news | author = Emilie Brovall Jäger | title = Messerschmidt raser: 'Rejs hjem, Isam!' | work = [[B.T.]] | date = 9. juli 2025 | url = https://www.bt.dk/politik/messerschmidt-raser-rejs-hjem-isam?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAiSiOjNXDqicW--iWKBDLVw710dm7lPEsMEYfNrY_nuZRdsTTlVxYnnYkXAa_w%3D&gaa_ts=68757723&gaa_sig=2LtugrqsaxSCIFpnqui09AEcRnJ27NfUQuW8xRF18vDzWnqPLjKIe5mPDGV-aVwmzJXA__1opcJEPPhaVDLTaA%3D%3D}}</ref> Ved [[folketingsvalget 2026]] tredoblede DF sit stemmetal og fik igen samme mandatttal (16) som ved [[folketingsvalget 2019]]. Messerschmidt fik med 50.819 stemmer på Sjælland flest personlige stemmer af alle ved valget. Udover at Sjællands Storkreds er den storkreds, der har flest vælgere, og DF's valgstrategi, der målrettet fokuserede på at koncentrere stemmerne på partiets spidskandidater, tilskrev valgforskeren [[Rune Stubager]] blandt andet det gode valgresultat Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der virkelig formår at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr>{{cite news |last1=Madsen |first1=Laurits Buch |last2=Hansen |first2=Mathias Holm |title=DF blev tredoblet: Sådan forklarer valgforsker Messerschmidts triumf |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/df-blev-tredoblet-saadan-forklarer-valgforsker-messerschmidts-triumf |work=DR |date=26. marts 2026 |language=da-DK}}</ref> === Profil og mærkesager === Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Efter at være blevet formand for Dansk Folkeparti har han bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2" /> I EU-politikken har Messerschmidt som EU-parlamentariker været et kendt ansigt på DF's EU-skeptiske linje.<ref name="autogeneret3" /> Som energiordfører i Folketinget argumenterede han i sin første folketingsperiode imod, at [[klimaforandringer]]ne skulle være menneskeskabte. Han er modstander af [[CO2-afgift|klimaafgifter]] og trak i 2024 sit parti ud af den brede klimaaftale fra 2019, som førte til [[klimaloven]] i 2020.<ref name=lex>{{Cite DSD |Morten Messerschmidt |forfatter=Hanne Rasmussen og Finn Søholm |dato=24. juni 2026 |hentet=10. juli 2026}}</ref> == Sager == === Overtrædelse af racismeparagraffen === I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en valgplakat som annonce i ''Studiemagasinet'' med teksten "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".<ref>{{Cite news | author = Amalie Pil Sørensen | title = Racismeparagraffen fylder 75 år | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. november 2014 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/ytringsfrihed/2014-11-10/racismeparagraffen-fylder-75-%C3%A5r}}</ref> Ledsagende teksten var et billede af en gruppe mænd med hætter og blodpletter, som fremviste [[Koranen]], med underteksten "Danmark om 10 år". Ved Retten i Hvidovre den 11. oktober 2002 blev Messerschmidt, [[Kenneth Kristensen Berth]], Kenneth Pedersen Lambrecht og Per Ulrich Karpf, alle fra Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for overtrædelse af [[straffeloven]]s § 266b (den såkaldte [[Racismeparagraffen|racismeparagraf]]) på grund af annoncen.<ref>{{Cite news | title = Unge DF'ere dømt for racisme | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 12. oktober 2002 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/unge-dfere-d%C3%B8mt-racisme}}</ref> De blev oprindeligt idømt 7 dages [[Betinget dom|betinget fængsel]], men efter at både de anklagede og anklageren ankede dommen med påstand om henholdsvis frifindelse og skærpelse, stadfæstede [[Østre Landsret]] dommen og skærpede straffen til 14 dages betinget fængsel den 9. maj 2003. De to redaktører af ''Studiemagasinet'', der havde udgivet annoncen, blev hver idømt fem [[dagbøde]]r à 500 kr.<ref>{{Cite news | author = Lars Lindevall | title = OVERBLIK Disse politikere er også dømt for racisme | work = [[DR]] | date = 4. juli 2019 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-disse-politikere-er-ogsaa-doemt-racisme}}</ref> Ifølge ''[[DR]]'' udtalte Messerschmidt i 2011 til ''[[Dagbladet Information|Information]]'': "Jeg har haft lejlighed til at se på mine egne debatindlæg fra 2001, og selvom jeg stadig mener det samme, så ville jeg bruge en anden form".<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers">{{Cite news | author = Theis Lange Olsen | title = Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers | work = [[DR]] | date = 19. oktober 2016 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/vingeskudt-messerschmidt-slagtet-guldkalv-med-oemt-punkt-verdi-og-oesters}}</ref> === ''B.T.''-sagen === Den 27. april 2007 skrev dagbladet ''[[B.T.]]'', at Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant [[Grøften]] i [[Tivoli]] ved Tivolis åbning 13. april havde "hyldet [[Adolf Hitler|Hitler]], [[heil]]et og sunget [[Nazisme|nazisange]]". Avisens hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker [[Torben Lund]].<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og at have sunget første vers af nationalsangen "[[Lied der Deutschen]]" (med ordlyden "Deutschland, Deutschland über alles"), men nægtede at have hyldet Adolf Hitler eller nazismen.<ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = Messerschmidt nægter at have heilet | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688716/Messerschmidt-n%C3%A6gter-at-have-heilet}}</ref> Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti den 29. april 2007 og blev [[løsgænger]] i Folketinget. I de følgende dage trådte vidner frem og afviste ''B.T''.'s version.<ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Rekonstruktion af Messerschmidts dag i Tivoli | work = [[Politiken]] | date = 1. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686420/Rekonstruktion-af-Messerschmidts-dag-i-Tivoli}}</ref><ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang | work = [[Politiken]] | date = 3. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686544/Pressefolk-i-Gr%C3%B8ften-Ingen-nazisang}}</ref> Den 22. maj 2007 indgik Messerschmidt og ''B.T.'' forlig og fremsatte en fælles udtalelse, men allerede samme aften opstod der uenighed i et dobbeltinterview med ''B.T.'''s chefredaktør [[Arne Ullum]] og Messerschmidt i ''[[TV Avisen]]''.<ref>{{Cite news | title = Dokumentation: Fælles udtalelse fra Messerschmidt og B.T. | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688712/Dokumentation-F%C3%A6lles-udtalelse-fra-Messerschmidt-og-B.T.}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = DF: B.T-redaktør bryder aftale med Messerschmidt | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688724/DF-B.T-redakt%C3%B8r-bryder-aftale-med-Messerschmidt}}</ref> Han blev medlem af Dansk Folkeparti igen den 24. maj 2007.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt tilbage i Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 24. maj 2007 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-tilbage-i-dansk-folkeparti}}</ref> Selv forklarede han at udmeldelsen skulle tage presset væk fra partiet.<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Den 26. februar 2009 blev tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen i [[Københavns Byret]] begge straffet med 10 dagbøder af 500 kr. Desuden skulle de betale en godtgørelse for [[tort]] på 25.000 kr. til Messerschmidt samt betale for sagens omkostninger. Messerschmidt havde anklaget ''B.T.'' for [[Bagvaskelse|injurier]] og krævet 100.000 kroner som godtgørelse for de personlige omkostninger, sagen havde haft for ham.<ref>{{Cite news | title = Morten Messerschmidt vandt over B.T. | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 26. februar 2009 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/article4116150.ece}}</ref> === MELD- og FELD-sagen === Den 13. oktober 2015 meldte europaparlamentsmedlemmet [[Rikke Karlsson]] sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt, fordi hun efter gentagne forsøg ikke kunne få udleveret regnskab fra to fonde (MELD og FELD), som hun på daværende tidspunkt var medlem af. Ifølge Karlsson var hun blevet medlem af fondene uden selv at have kendskab til det, da hun i forbindelse med sin indtrædelse i Europa-Parlamentet i juli 2014 underskrev en række forskellige erklæringer.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |title=Parlamentsmedlem forlader DF i protest mod Messerschmidt |work=politiko.dk |date=13. oktober 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025941/http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |url-status=dead }}</ref> Messerschmidt afviste samme dag alle anklager om at dække over brug af fondsmidler og kommenterede Karlssons udtrædelse af partiet med, at "''hun (Karlsson) er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.''"<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |title=Messerschmidt: »Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles« |work=politiko.dk |date=13. oktober 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025701/http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |url-status=dead }}</ref> I de følgende uger afviste Morten Messerschmidt at fremlægge sine bilag, og i et interview på DR2 den [[28. oktober]] afviste han ligeledes at have anvendt fondsmidler uretmæssigt.<ref>{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=O0LhymjZpuQ |title=Sagen om MELD og FELD - interview med Morten Messerschmidt |work=youtube.com |date=31. oktober 2015 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 23. november 2015 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium at tvangsopløse Messerschmidts europæiske parti MELD og den tilknyttede fond FELD, og samtidig skulle fonden tilbagebetale 120.700 kroner til Europa-Parlamentet, fordi pengene uretmæssigt var blevet anvendt til at finansiere skonnerten Halmø til Dansk Folkepartis sommertogt i 2013.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |title=Europa-Parlamentet vil tvangsopløse Messerschmidts parti |work=politiko.dk |date=23. november 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date= 5. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160105141525/http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |url-status=dead }}</ref> Den 6. maj 2016 afviste Morten Messerschmidt fortsat, at han havde misbrugt EU-midler og kaldte sagen imod sig for "ren chikane".<ref>{{cite news |url=http://politiken.dk/indland/politik/ECE3193349/messerschmidt-afviser-millionmisbrug-det-her-er-ren-chikane/ |title=Messerschmidt afviser millionmisbrug: »Det her er ren chikane« |work=politiken.dk |date=6. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 9. maj 2016 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium, at MELD og FELD i alt skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi europæiske partier og fonde ikke må anvende EU-støttemidler til at finansiere kampagner for et nationalt parti. Cirka 1,6 millioner kroner var blevet anvendt til kampagner for Dansk Folkeparti.<ref>{{cite news |url=http://www.b.dk/globalt/hvad-er-op-og-ned-i-messerschmidt-sagen |title=Hvad er op og ned i Messerschmidt-sagen? |work=b.dk |date=10. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Efter at ''Ekstra Bladet'' den 18. august 2016 kunne afsløre dokumenter, der viser at både Rikke Karlsson og [[Jørn Dohrmann]] var blevet valgt som bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling hvor de ikke var til stede, valgte Rikke Karlsson at politianmelde Messerschmidt for identitetstyveri.<ref>{{cite news |url=http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/se-dokumenterne-messerschmidt-anklages-for-svindel/6245192 |title=Se dokumenterne: Messerschmidt anklages for svindel |work=ekstrabladet.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.dr.dk/nyheder/politik/eks-dfer-politianmelder-morten-messerschmidt-identitetstyveri |title=Eks-DF'er politianmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri |work=dr.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref> Den 24. august 2016 meddelte Morten Messerschmidt at han trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.<ref>{{cite news |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-08-24-messerschmidt-traekker-sig-som-formand-for-dfs-gruppe |title=Messerschmidt trækker sig som formand for DF's gruppe |work=tv2.dk |date=24. august 2016 |access-date=24. august 2016}}</ref> I september 2019 afsluttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, [[OLAF (Europa-Kommissionen)|OLAF]], deres efterforskning af svindel i MELD og FELD, hvor de blandt andet konkluderer at MELD og den tilknyttede fond FELD gennem en årrække havde "ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på omkring 4,35 millioner kroner.<ref>{{cite news|url=https://www.altinget.dk/artikel/olaf-konkluderer-efterforskning-af-meld-og-feld-svindel-og-sender-sagen-til-bagmandspolitiet|title=Olaf konkluderer efterforskning af Meld og Feld-svindel og sender sagen til Bagmandspolitiet |work=altinget.dk | date=16. oktober 2019 |access-date=23. juli 2020}}</ref> Efterforskningen blev efterfølgende overdraget til politi og [[anklagemyndighed]]er i flere af de lande MELD-partiets medlemmer kommer fra, herunder [[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet|Bagmandspolitiet]] i Danmark.<ref>{{cite news|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-myndighed-overdrager-meld-og-feld-sag-til-bagmandspolitiet| title=EU-myndighed overdrager Meld- og Feld-sag til Bagmandspolitiet| work=dr.dk| date=16. oktober 2019| access-date=23. juli 2020}}</ref> Efter at Folketinget havde ophævet Messerschmidts [[Parlamentarisk immunitet|parlamentariske immunitet]] i april 2021, blev han tiltalt for [[dokumentfalsk]] og uberettiget udbetaling af EU-midler for 98.835 kroner.<ref>{{Cite news | title = Bagmandspolitiet vil have fængselsstraf til Messerschmidt | url = https://www.altinget.dk/artikel/bagmandspolitiet-vil-have-faengselsstraf-til-messerschmidt | work = [[altinget.dk]] | date = 7. maj 2021 | author = Caroline Tranberg }}</ref> Sagen begyndte ved [[Retten i Lyngby]] i august 2021, hvor han den 13. august 2021 af en enig domsmandsret blev dømt skyldig. Dommen lød på 6 måneders betinget fængsel. Morten Messerschmidt ankede dommen kort efter domsafsigelsen.<ref>{{cite news |title=Endeligt punktum i Messerschmidt-sag: - Nu stråler solen - TV 2 |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-01-03-endeligt-punktum-i-messerschmidt-sag-nu-straaler-solen |work=nyheder.tv2.dk |date=3. januar 2023 |language=da-DK}}</ref><ref>[https://politiken.dk/indland/politik/art8323587/Morten-Messerschmidt-anker-sin-dom "Morten Messerschmidt anker sin dom"]. ''[[Politiken]]''.</ref> Østre Landsret afgjorde den 22. december 2021, at sagen skulle gå om, da de vurderede, at dommer Søren Holm Seerup havde ageret på en måde, hvorefter han var inhabil i sagen.<ref name="eb-inhabil"/> Den 22. november 2022 ophævede Folketinget atter Messerschmidts parlamentariske immunitet, og retssagen begyndte den 24. november ved [[Retten på Frederiksberg]].<ref>{{cite news | title=Folketinget ophæver igen Messerschmidts immunitet | work=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=22. november 2022 | url=https://www.altinget.dk/artikel/folketinget-ophaever-igen-messerschmidts-immunitet | accessdate=22. november 2022 | author=Katrine Falk Lønstrup}}</ref> Her fremlagde Messerschmidts forsvarer en del nyt materiale om sagen,<ref>{{cite news |last1=Marquardt |first1=Freja |title=Han var ved at give op. Et opkald ændrede alt |url=https://www.berlingske.dk/politik/han-var-ved-at-give-op-et-opkald-aendrede-alt |work=Berlingske |date=31. juli 2023 |language=da-DK}}</ref> og den endte med, at Messerschmidt den 21. december 2022 blev frifundet for anklagerne af en enig domsmandsret.<ref name="autogeneret1" /><ref>{{cite web| URL=https://www.dr.dk/nyheder/indland/dom-morten-messerschmidt-frifindes-snyd-med-eu-midler| date=21. december 2022| titel= Dom: Morten Messerschmidt frifindes for snyd med EU-midler}}</ref> MELD- og FELD-sagen svækkede i en årrække fra 2016 til 2022 politisk Messerschmidt, men med hans frifindelse i 2022 blev der sat punktum for svækkelsen, og det blev begyndelsen til en fornyet fremgang for Dansk Folkeparti, hvor partiet ikke mindst trak mange stemmer fra [[Nye Borgerlige]]s tidligere vælgere.<ref name=inf>{{cite news |last1=Rosendahl |first1=Natalie Barrington |title=Da Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti genopstod |url=https://www.information.dk/indland/2025/12/morten-messerschmidt-dansk-folkeparti-genopstod |work=Information |date=22. december 2025 |language=da}}</ref> === Sagsanlæg mod Martin Lidegaard === Den 11. november 2025 sagde Messerschmidt at han ville anlægge et søgsmål for [[Bagvaskelse|injurier]] mod [[Radikale Venstre|De Radikales]] politiske leder, [[Martin Lidegaard]]. Årsagen var at Lidegaard under debatmøde den 10. november udtalte, at "man (Dansk Folkeparti, red.) vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her". Dette fik Messerschmidt til at stille et ultimatum til Lidegaard. Han gav Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete ikke. Messerschmidt lagde en video på [[X (socialt medie)|X]], hvor han udtalte: "Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve. Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt". Forhistorien er, at Messerschmidt den 30. oktober gav et interview i ''[[Weekendavisen]]'', hvor han talte om at smide 50.000-100.000 mennesker med [[Anden etnisk baggrund end dansk|anden etnisk baggrund]] ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv. Lidegaard udtalte, at han tog sagsanlægget med sindsro. Juraprofessor [[Sten Schaumburg-Müller]] fra [[Syddansk Universitet]] vurderede, at det var svært at se, at Messerschmidt havde nogen sag mod Lidegaard.<ref>{{Cite news | title = Juraprofessor: Messerschmidt har ingen sag mod Martin Lidegaard | work = [[DR]] | date = 12. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/juraprofessor-messerschmidt-har-ingen-sag-mod-martin-lidegaard}}</ref><ref>{{Cite news | author = Laura Kirstine Olesen, Silas Bay Nielsen | title = Martin Lidegaard efter trussel om retssag: Jeg har fuldstændig ro i maven | work = [[DR]] | date = 11. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/martin-lidegaard-efter-trussel-om-retssag-jeg-har-fuldstaendig-ro-i-maven}}</ref> == Bogudgivelser af Morten Messerschmidt == Gennem årene har Morten Messerschmidt været forfatter til et antal bøger: * ''Den kristne arv'', 2021 (115 sider). {{ISBN|9788741007809}} * ''Farvel til folkestyret. Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det'', 2020 (228 sider). {{ISBN|9788797172032}} * ''Dagbog fra EU. Om EU's spild af dine penge'', 2013 (54 sider). * ''Intet over og intet ved siden af - EU-Domstolen og dens aktivisme'', 2013 (306 sider). {{ISBN|9788771378078}} * ''Mere Danmark mindre EU. Kronikker 2008-2012 om løgne og luftkasteller, fråds, frækhed og EU-magtens grænseæløse arrogance'', 2012 (35 sider) == Diskografi == * ''Jul i Europa'' (2008) – med [[Dot Wessman]] * ''Med et glimt i øjet'' (2014) – med Dot Wessman == Referencer == {{Reflist|30em}} == Litteratur == * {{cite book | last=Flink | first=Martin | title=Messerschmidt: Portræt af en politisk ener | publisher=[[ArtPeople]] | year=2011 | isbn=978-87-7108-555-6 | url=https://books.google.dk/books?id=muK4zkpFewwC}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{ft.dk link}} * [http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt Præsentation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111063134/http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt |date=11. november 2013 }}, Dansk Folkeparti * {{Filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{autoritetsdata}} {{Europaparlamentsmedlemmer fra Danmark}} {{Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti}} {{Formænd for Dansk Folkeparti}} {{FD|1980|Levende|Messerschmidt, Morten}} [[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2009-2014]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2014-2019]] [[Kategori:Jurister fra Danmark]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne]] [[Kategori:Tidligere løsgængere i Folketinget]] [[Kategori:Personer fra Frederikssund]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Deltagere i Big Brother (Danmark)]] [[Kategori:Studenter fra Sankt Annæ Gymnasium]] [[Kategori:Dansk Folkepartis formænd]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer, der har fået ophævet deres parlamentariske immunitet]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] larvcwpohg74cffay5e29uc7i6cw99v 12349350 12349347 2026-09-05T15:24:23Z Kæmpe 585480 Balance 12349350 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | navn = Morten Messerschmidt | billede = Morten Messerschmidt by Christian Ursilva (2026).jpg | billedtekst = Messerschmidt i 2026 | embede = Formand for [[Dansk Folkeparti]] | embede_start = 23. januar 2022 | embede_slut = | forgænger = [[Kristian Thulesen Dahl]] | efterfølger = | embede2 = Medlem af [[Folketinget]] | embede_start2 = 5. juni 2019 | valgkreds2 = [[Nordsjællands Storkreds]] {{Small|(2019-2022)}}<br />[[Københavns Omegns Storkreds]] {{Small|(2022-2026)}}<br />[[Sjællands Storkreds]] {{Small|(2026-)}} | valgtved2 = [[Folketingsvalget 2019]], [[Folketingsvalget 2022|2022]] og [[Folketingsvalget 2026|2026]] | ordfører2 = EU-ordfører, europarådsordfører, energi- og klimaordfører fra 2019<br />Kulturordfører fra 2020 | embede3 = | embede_start3 = 8. februar 2005 | embede_slut3 = 18. juni 2009 | valgkreds3 = [[Århus Amtskreds]] {{Small|(2005-2007)}}<br/>[[Østjyllands Storkreds]] {{Small|(2007-2009)}} | valgtved3 = [[Folketingsvalget 2005]] og [[Folketingsvalget 2007|2007]] | ordfører3 = Europaordfører fra 2005<br />Klima- og energiordfører fra 2007 | valgkreds_MEP4 = [[Danmark]] | embede_start4 = 1. juli 2009 | embede_slut4 = 30. juni 2019 | valgtved4 = [[Europa-Parlamentsvalget 2009]] og [[Europa-Parlamentsvalget 2014|2014]] | personligestemmer4 = 465.758 ([[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|2014]]) | udvalg4 = Udvalget om Konstitutionelle Anliggender | fødselsdag = {{dato og alder|1980|11|13}} | fødselssted = [[Frederikssund]] | parti = {{Parti|O}} | andetparti = [[Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati]] (2009-2014)<br />[[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister|De Europæiske Konservative og Reformister]] (2014-2019) | partner = [[Dot Wessman]] | uddannelse = [[cand.jur.]] | alma_mater = [[Københavns Universitet]] (2000-2009) | beskæftigelse = Assistent for MEP [[Mogens Camre]] (2003-2005)<br />Kirkesanger, [[Islebjerg Kirke]] (1999-2005) | hjemmeside = }} '''Morten Messerschmidt''' (født [[13. november]] [[1980]] i [[Frederikssund]]) er en [[Danmark|dansk]] [[jurist]] og [[politiker]], der siden 2022 har været formand for [[Dansk Folkeparti]]. Han har været medlem af Folketinget i perioden 2005-2009, valgt i [[Århus Amtskreds]] (fra 2007 [[Østjyllands Storkreds]]), og igen siden 2019, først for [[Nordsjællands Storkreds]] 2019-2022, så for [[Københavns Omegns Storkreds]] 2022-2026 og siden [[folketingsvalget 2026]] for [[Sjællands Storkreds]].<ref name=ft/> 2009-2019 var han medlem af [[Europa-Parlamentet]]. Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014]] blev han genvalgt med det højeste personlige stemmetal nogensinde afgivet ved et dansk valg, 465.758, eller mere end hver femte afgivne stemme.<ref>{{Cite news | author = [[Jes Fabricius Møller]] | title = Det er ikke oplysningerne, der er spændende i ny bog om Messerschmidt. Det er nerven | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 26. oktober 2023 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/messer-schmidt-nej-han-taler-i-oejenhoejde-med-vaelgerne-og-ny-bog-viser-hvordan}}</ref> Messerschmidt var i 2001-2005 politisk næstformand i [[Dansk Folkepartis Ungdom]]. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere, som skulle observere "venstreorienteret propaganda" i [[DR|Danmarks Radio]].<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/><ref>{{Cite news | author = Michael Enggaard | title = Balance-kunst | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 27. maj 2003 | url = https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3712023/Balance-kunst/}}</ref> Han blev i 2002 sammen med tre andre fra Dansk Folkepartis Ungdom dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b, den såkaldte [[racismeparagraffen|racismeparagraf]], på grund af en valgannonce indrykket af ungdomsorganisationen. [[Østre Landsret]] stadfæstede dommen i 2003 og fastsatte straffen til 14 dages [[betinget dom|betinget fængsel]].<ref name="kd-dfu-dom"/><ref>{{Cite news | title = Messerschmidt styrtet i Grøften | work = [[TV 2]] | date = 29. april 2007 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2007-04-29-messerschmidt-styrtet-i-groeften}}</ref> Inden sin parlamentariske karriere arbejdede han 2003-2005 som politisk assistent for [[Mogens Camre]] i Europa-Parlamentet. Messerschmidt var politisk svækket i nogle år på grund af den såkaldte Meld- og Feld-sag, hvor han var mistænkt for misbrug med EU-midler i forbindelse med DF's sommergruppemøde i 2015. I august 2021 blev han idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svindel og dokumentfalsk,<ref>{{Cite news | author = Louise Dalsgaard, Emil Eller | title = DF-næstformand Morten Messerschmidt får seks måneders betinget fængsel for EU-svindel | work = [[DR]] | date = 13. august 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/df-naestformand-morten-messerschmidt-faar-seks-maaneders-betinget-faengsel-eu}}</ref> men [[Østre Landsret]] bestemte i december 2021, at sagen skulle gå om, fordi dommeren kunne opfattes som [[Inhabilitet|inhabil]].<ref name="eb-inhabil">{{Cite news | title = Dommer var inhabil: Sagen mod Messerschmidt skal gå om | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 22. december 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/dommer-var-inhabil-sagen-mod-messerschmidt-skal-gaa-om/9056146}}</ref> I den efterfølgende retssag blev Messerschmidt frifundet i december 2022.<ref name="dr-frifindelse">{{Cite news | title = Dom: Morten Messerschmidt frifindes for snyd med EU-midler | work = [[DR]] | date = 21. december 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/dom-morten-messerschmidt-frifindes-snyd-med-eu-midler}}</ref> I 2020 blev Messerschmidt politisk næstformand i Dansk Folkeparti.<ref>{{Cite news | author = Berit Ertmann | title = Morten Messerschmidt bliver politisk næstformand i Dansk Folkeparti | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 3. august 2020 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12318580/morten-messerschmidt-bliver-politisk-naestformand-i-dansk-folkeparti/}}</ref> Efter en periode med intern uro i partiet blev han valgt som ny formand for Dansk Folkeparti ved et ekstraordinært årsmøde den 23. januar 2022.<ref>{{Cite news | author = Rikke Struck Westersø Lund | title = Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 23. januar 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-23-morten-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> 11 ud af 16 folketingsmedlemmer forlod partiet i månederne efter at Messerschmidt blev formand,<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt vil genskabe DF som magtfaktor - men det kan tage år | work = [[Nordjyske Stiftstidende]] | date = 17. september 2022 | url = https://nordjyske.dk/nyheder/politik/messerschmidt-vil-genskabe-df-som-magtfaktor-men-det-kan-tage-aar/3440241}}</ref> og ved [[folketingsvalget 2022]] fik DF kun valgt 5 mandater mod 16 ved det foregående folketingsvalg. Efter Messerschmidts frifindelse i Meld- og Feldsagen fik partiet dog fornyet fremgang,<ref name=inf/> og ved [[folketingsvalget 2026]] opnåede det atter 16 mandater. Resultatet blev blandt andet tilskrevet Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der var god til at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr/> Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Han har bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet er rykket til højre i den økonomiske politik<ref name=Holstein/><ref name=bidstrup/> og har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2">{{Cite news | author = Jonas Wiinblad Overgaard | title = Messerschmidt tordner løs med klassiske DF-mærkesager: ”Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød" | work = [[Altinget.dk]] | date = 17. september 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-tordner-loes-om-klassiske-df-maerkesager-vi-gider-ikke-al-det-med-toerklaeder-bederum-ramadan-og-halal-koed}}</ref> Han har desuden markeret sig med EU-skeptiske<ref name="autogeneret3">{{Cite news | author = Per Thiemann | title = Morten Messerschmidt: »Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU« | work = [[Politiken]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://politiken.dk/internationalt/art5612339/Morten-Messerschmidt-%C2%BBDet-er-f%C3%B8rste-gang-nogensinde-at-jeg-kan-anbefale-et-ja-til-EU%C2%AB}}</ref> og klimaskeptiske synspunkter.<ref name=lex/> Siden 2007 har Messerschmidt dannet par med den 22 år ældre bakkesangerinde [[Dot Wessman]]. Han er forfatter til flere publikationer, heriblandt ''Den kristne arv'' (2021) og ''Farvel til folkestyret'' (2020).<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], ''[[Kristeligt Dagblad]]'', hentet 8. november 2025.</ref> Han blev den 5. november 2025 udnævnt til [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]].<ref>{{Cite news | author = Mads Norman Søndergaard | title = Morten Messerschmidt slået til ridder | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 6. november 2025 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/morten-messerschmidt-slaaet-til-ridder/10999538}}</ref> == Baggrund == === Opvækst og privatliv === Han blev født i 1980 i [[Frederikssund]] i [[Nordsjælland]] som søn af [[arbejdsmand]] Carsten Christoffersen og kommunalsekretær Inge Messerschmidt.<ref name=ft>[https://www.ft.dk/medlemmer/mf/m/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], profil på [[Folketinget]]s hjemmeside, hentet 10. juli 2026.</ref> Han voksede op i Frederikssund, hvor han boede alene sammen med sin mor, da forældrene var skilt. Hans mor arbejdede som sekretær i børne- og ungeforvaltningen i [[Frederikssund Kommune]]<ref>{{Cite news | author = Stephanie Hollender | title = Morten Messerschmidt: Min familie gav mig modet til at stole på mig selv | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 14. maj 2016 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/morten-messerschmidt-jeg-skylder-min-bedsteforaeldre-den-stoerste-tak}}</ref> og har fra 2014 været byrådsmedlem i Frederikssund for Dansk Folkeparti.<ref name="IngeMesserschmidt">{{cite web | title=Inge Messerschmidt | website=Hornsherred Lokalavis | date=31. august 2025 | url=https://www.hornsherredlokalavis.dk/politikerportraet/inge-messerschmidt/ | language=da | access-date=8. november 2025}}</ref> Han blev student fra [[Sankt Annæ Gymnasium]] i 1999 og [[Jurist|cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i 2009. Han var kirkesanger fra 1999-2005 i [[Islebjerg Kirke]]. Han har tidligere udtalt, at han gerne ville have været [[operasanger]] i stedet for politiker.<ref>{{Cite news | author = Simone Deding | title = Formand afslører: Ville hellere være operasanger | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 19. april 2024 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/formand-afsloerer-ville-hellere-vaere-operasanger/10202784}}</ref> I 2001 blev han indlagt med [[stress]] og var sengeliggende i en måned.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Han deltog i 2003 i realityshowet, ''[[Big Brother 2003|Big Brother VIP]]'', da [[Warner Bros. Discovery Danmark|TV Danmark]] havde inviteret en række såkaldte VIP'er til at deltage.<ref>{{Cite news | author = Mette Dyrskjøt | title = Bobler: Morten Messerschmidt (DF) | work = [[TV 2]] | date = 20. januar 2005 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2005-01-20-bobler-morten-messerschmidt-df}}</ref> I 2021 havde han en [[Gæsteoptræden|cameo]] i et ''[[Klovn (tv-serie)|Klovn]]'' afsnit i sæson 8.<ref>{{Cite news | author = Grith Larsen | title = Messerschmidt gæster ny 'Klovn'-sæson | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 31. maj 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/messerschmidt-gaester-ny-klovn-saeson/8603849}}</ref> [[Fil:Dot Wessman & Morten Messerschmidt (54843554476).jpg|thumb|Morten Messerschmidt sammen med Dot Wessman ved folketingets åbning 2025]] Han mødte bakkesangerinden [[Dot Wessman]] første gang i april 2007, da de begge var i [[Grøften]] i [[Tivoli]].<ref>{{Cite news | author = Laura Dalgård Hansen | title = Morten Messerschmidt og Dot Wessman: Sådan mødte de hinanden | work = [[Billed-Bladet]] | date = 24. januar 2022 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/politik/morten-messerschmidt-og-dot-wessman-saadan-moedte-de-hinanden}}</ref> Wessman bestyrer sangerindepavillonen [[Bakkens Hvile]] på [[Dyrehavsbakken]].<ref>{{Cite news | author = Julie Ringgaard Kauffmann | title = Dagens fødselar: 35 ting du ikke vidste om Messerschmidt | work = navisen.dk | date = 13. november 2015 | url = https://navisen.dk/blog/dagens-foedselar-35-ting-du-ikke-vidste-om-messerschmidt/www-flickr-com-5/}}</ref> Parret har været sammen siden 2007. De gik fra hinanden i juni 2015, men annoncerede den 1. juli 2016, at de havde fundet sammen igen.<ref>{{Cite news | author = Emil Minana, Christina Nyvang Andersen | title = Dot og Messerschmidt er kærester igen | work = [[Se og Hør]] | date = 1. juli 2016 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-er-kaerester-igen}}</ref> I 2008 udgav parret en cd med julesange, hvor de blandt andet sang klassikeren "Skal vi klippe vore julehjerter sammen".<ref>{{Cite news | author = Signe Ravn | title = Dot Wessman udgiver cd med Morten | work = [[Billed-Bladet]] | date = 9. december 2008 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/dot-wessman-udgiver-cd-med-morten}}</ref> Parret er bosiddende i en 346 kvadratmeter stor patricierejendom i [[Charlottenlund]].<ref>{{Cite news | author = Anders Sundling | title = Dot og Messerschmidt: Køber villa til handicappet datter | work = [[Se og Hør]] | date = 9. august 2017 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-koeber-villa-til-handicappet-datter}}</ref> Hans mor, Inge Messerschmidt, stillede op for Dansk Folkeparti ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2013|kommunalvalget i 2013]], hvor hun gik til valg på at give bedre vilkår til pædagoger, skolelærere og de ældre.<ref>{{Cite news | author = Christian Juhl Mølgaard | title = Messerschmidts mor vil være politiker | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. maj 2013 | url = https://www.altinget.dk/eu/navnenyt/messerschmidts-mor-vil-vaere-politiker}}</ref> Den 15. november 2019 blev hans halvsøster, den 31-årige Line Messerschmidt, slået ihjel med 28 knivstik af sin kæreste, den 40-årige [[Martin Christensen Degn]]. Drabet fandt sted mens hendes fire børn lå og sov på husets første sal i deres fælles hjem i [[Ruds Vedby]] i [[Vestsjælland]]. Hun forsøgte at flygte ud af huset og blev fundet død i haven. Efter drabet kørte Martin Christensen til [[Kundby]], hvor han slog sin ekskæreste, 35-årige Jeanette Rømer Hansen, ihjel med 19 knivstik.<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = Dobbeltdrab for Landsretten: Ikke meningen, at de skulle dø | work = [[TV2 Øst]] | date = 21. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/dobbeltdrab-for-landsretten-ikke-meningen-at-de-skulle-doe}}</ref> Line Messerschmidt efterlod sig fire børn. Børnene var i alderen 0 til 11 år på gerningstidspunktet, hvoraf Christensen er far til de to yngste.<ref>{{Cite news | author = Ida Meesenburg | title = En novembermorgen blev Mortens liv vendt på hovedet, da mor ringede: 'Line er død' | work = [[DR]] | date = 19. marts 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/en-novembermorgen-blev-mortens-liv-vendt-paa-hovedet-da-mor-ringede-line-er-doed}}</ref> Den 41-årige Martin Christensen Degn blev den 23. juni 2021 idømt [[Livsvarigt fængsel|fængsel på livstid]] af en enig domsmandsret i [[Østre Landsret]].<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = 41-årig får livstid i fængsel for drab på to kvinder | work = [[TV2 Øst]] | date = 23. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/41-aarig-faar-livstid-i-faengsel-for-drab-paa-to-kvinder}}</ref> Inge Messerschmidt og hendes mand overtog forældrerollen og bor i et hus ved Frederikssund sammen med de fire børn, som Morten Messerschmidt fik den juridiske [[forældremyndighed]] over.<ref>{{Cite news | author = Ida Nyegård Espersen | title = Morten Messerschmidts mor: »I min verden tager man ikke medgang for givet« | work = [[Dagbladet Information]] | date = 29. oktober 2022 | url = https://www.information.dk/moti/2022/10/morten-messerschmidts-mor-verden-tager-medgang-givet}}</ref> == Politisk karriere == === Folketinget === Som 11-årig fulgte han [[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|afstemningen om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992]] i fjernsynet, hvilket gjorde ham politisk tændt.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt">{{Cite news | author = Henrik Hoffmann-Hansen | title = Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. juni 2009 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/stor-karriere-kontrasternes-messerschmidt}}</ref> Han engagerede sig i [[Dansk Folkepartis Ungdom]] som 17-årig.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i årene fra 2000-2005. Fra 2001 til 2005 var han næstformand for ungdomspartiet. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere. Messerschmidt beskyldte især ''[[TV Avisen]]'' for at være [[venstreorienteret]].<ref>{{Cite news | author = Mads Korsager Nielsen | title = Kritiske Licensbetalere: Vi skal have kigget på det navn | work = [[DR]] | date = 16. marts 2018 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritiske-licensbetalere-vi-skal-have-kigget-paa-det-navn}}</ref> Samme år medvirkede han i [[Mikael Bertelsen]]s satireprogram ''[[De uaktuelle nyheder]]'', hvor Messerschmidt blandt andet blev opfordret til at afstraffe Mikael Bertelsen fysisk, ligesom værten gentagende gange kaldte ham for et "højreorienteret svin".<ref>{{Cite news | author = Kicki Bengtsen | title = Morten Messerschmidt afslører sandheden om ikonisk klip med Mikael Bertelsen | work = [[Se og Hør]] | date = 21. juni 2023 | url = https://www.seoghoer.dk/kendte/morten-messerschmidt-afsloerer-sandheden-om-ikonisk-klip-med-mikael-bertelsen}}</ref><ref>{{Cite news | author = [[Christian Bennike]] | title = ’Hvad går kritiske licensbetalere ud på, dit højreorienterede svin?’ | work = [[Dagbladet Information]] | date = 24. januar 2018 | url = https://www.information.dk/kultur/2018/01/gaar-kritiske-licensbetalere-paa-dit-hoejreorienterede-svin}}</ref> I virkeligheden var det hele aftalt spil.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Mellem 2003 og 2005 var han assistent for Dansk Folkepartis europaparlamentariker [[Mogens Camre]].<ref>{{cite news |last1=Hoffmann-Hansen |first1=Henrik |title=Messerschmidt: Jeg tror rent faktisk på de ting, der bliver sagt i kirken |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dette-er-ikke-et-vaekkelsesinterview |work=Kristeligt Dagblad |date=14. juli 2017 |language=da}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004|Europa-Parlamentsvalget i 2004]] blev han valgt som 2. suppleant. Messerschmidt stillede op til [[folketingsvalget 2001]] i [[Storstrøms Amt]], hvor han fik 941 personlige stemmer, hvilket rakte til en tredjeplads blandt DF's kandidater og en plads som andensuppleant for [[Colette Brix]].<ref>{{cite web |title=Folketingsvalget den 20. november 2001 |url=https://www.valg.im.dk/media/18817/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |website=www.valg.im.dk |publisher=Indenrigs- og Sundhedsministeriet |date=31. marts 2003}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2005|folketingsvalget den 8. februar 2005]] blev han valgt ind for [[Århus Amtskreds]] med 3.812 personlige stemmer.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'">{{Cite news | author = Hans Henrik Rasmussen | title = 'Man skal lige lære at sætte ham på plads' | work = [[Dagbladet Information]] | date = 13. juni 2009 | url = https://www.information.dk/kultur/2009/06/lige-laere-saette-paa-plads}}</ref> og fik posten som EU-ordfører. Samme år skabte han intern ballade i Dansk Folkeparti, da han sammen med sin politiske mentor, Mogens Camre, stod som afsender på en [[kronik]] i ''[[Jyllands-Posten]]'', der talte for lavere [[skat]] og en reduktion af den [[Offentlig sektor|offentlige sektor]]. Messerschmidt har senere udtalt, at kronikken udelukkende var hans værk.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Ved [[Folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] tredoblede han sit personlige stemmetal til 11.466<ref>{{Cite news | title = 24 Østjyder i Folketinget | work = [[Århus Stiftstidende]] | date = 14. november 2007 | url = https://stiften.dk/aarhus/24-oestjyder-i-folketinget}}</ref> og blev oven i EU-ordførerposten tildelt energiordførerposten.<ref>{{Cite news | author = Sidney Bakar | title = Mød det nye debatpanel på Altinget | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. marts 2014 | url = https://www.altinget.dk/klima/artikel/132173-moed-det-nye-debatpanel-paa-altinget-energi-klima}}</ref> Han var i perioden fra 2009-2019 medlem af Europa-Parlamentet. Han stillede op til Folketinget igen ved [[Folketingsvalget 2019|folketingsvalget den 5. juni 2019]] og blev valgt ind med 7554 personlige stemmer i [[Nordsjællands Storkreds]].<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt sikrer sig DF's ene mandat i Nordsjælland | work = [[TV 2]] | date = 6. juni 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-06-messerschmidt-sikrer-sig-dfs-ene-mandat-i-nordsjaelland}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] blev han genvalgt med 6.722 personlige stemmer. Dansk Folkeparti klarede sig lige akkurat over [[spærregrænse]]n med 2,6 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Emil Vendelbo Johansen | title = Partiledernes personlige stemmetal: Mette F. i toppen – SCN i bunden | work = [[Netavisen Pio]] | date = 3. november 2022 | url = https://piopio.dk/partiledernes-personlige-stemmetal-mette-f-i-toppen-scn-i-bunden}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2026]] blev han genvalgt med 50.819 personlige stemmer i [[Sjællands Storkreds]], hvilket var det højeste personlige stemmetal blandt samtlige kandidater ved valget. [[Dansk Folkeparti]] fik 9,1 procent af stemmerne.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer | DR]</ref> === Europa-Parlamentet === Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009]] blev han valgt med 284.500 personlige stemmer, hvilket var det næsthøjeste antal personlige stemmer, en dansk politiker nogensinde havde fået.<ref>{{Cite news | author = Christine Hyldal | title = Messerschmidt: Politiker, kirkesanger og vinelsker | work = [[DR]] | date = 26. maj 2014 | url = https://www.dr.dk/ligetil/indland/messerschmidt-politiker-kirkesanger-og-vinelsker}}</ref> Tallet blev kun overgået af tidligere statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]], som fik 407.966 personlige stemmer ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget i 2004]].<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han indtog en særdeles [[Euroskepticisme|EU-kritisk holdning]]. Han har flere gange opfordret at [[Europa-Parlamentet]] nedlægges, og magten gives tilbage til nationalstaterne i EU.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt: Luk EU-Parlamentet | work = [[Vejle Amts Folkeblad]] | date = 18. juni 2011 | url = https://vafo.dk/vejle/messerschmidt-luk-eu-parlamentet}}</ref> I 2013 meddelte han at han ville genopstille til EU-Parlamentet, og senere på året viste en meningsmåling at han var den danske europaparlamentariker med mest gennemslagskraft.<ref>{{Cite news | author = Michael Hjøllund | title = Messerschmidt og Auken slår igennem | work = [[Altinget.dk]] | date = 4. september 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-og-auken-slaar-igennem}}</ref> Han gik til valg på kontrol med EU's forbrug og på dansk [[grænsekontrol]].<ref>{{Cite news | author = Morten Øyen Jensen | title = Messerschmidt genopstiller til Europa-Parlamentet | work = [[Altinget.dk]] | date = 13. juni 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-genopstiller-til-europa-parlamentet}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014]] fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået. Han har tidligere sammen med europaparlamentariker [[Jens Rohde]], været vært på [[Radio24syv]]s ugentlige debatprogram ''Europa i Flammer''.<ref>{{Cite news | author = Kristian Andersen | title = Jens Rohde prøver kræfter med radioen igen | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. januar 2014 | url = https://www.altinget.dk/eu/artikel/jens-rohde-er-tilbage-i-radioen}}</ref> Messerschmidt var meget aktiv i [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|afstemningen om Danmarks retsforbehold i EU i 2015]],<ref>{{Cite news | author = Ulla Abildtrup | title = Messerschmidt skal betale EU-millioner tilbage | work = [[DR]] | date = 10. maj 2016 | url = https://www.dr.dk/ligetil/udland/messerschmidt-skal-betale-eu-millioner-tilbage}}</ref> og han mente selv, at hans største sejr havde været nej'et i forbindelse med den [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|danske afstemning om retsforbeholdet i 2015]].<ref>{{Cite news | author = Rani Bech | title = Interview: Selv de positive ting fra EU er et overgreb | work = [[Fagbevægelsens Hovedorganisation]] | date = 11. februar 2019 | url = https://fho.dk/blog/2019/02/11/interview-selv-de-positive-ting-fra-eu-er-et-overgreb/}}</ref> Den 15. juli 2015 stiftede han et nyt europæisk parti – Alternative for Europe (AFE), hvilket skete uden offentlighedens bevågenhed. Partiet skulle ifølge Messerschmidt være for de partier, der som Dansk Folkeparti er en del af den konservative gruppe, men som ikke sidder med i det konservative, europæiske parti. Han opgav dog projektet senere samme år.<ref>{{Cite news | author = Rasmus Lindegård, Pia Glud Munksgaard | title = Messerschmidt stiftede nyt europæisk parti | work = [[DR]] | date = 28. oktober 2015 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-stiftede-nyt-europaeisk-parti}}</ref> Messerschmidt repræsenterede Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet som medlem af [[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister]]. === Formand for Dansk Folkeparti === [[Fil:Mona Juul, Alex Vanopslagh, Inger Støjberg & Morten Messerschmidt by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt med (fra venstre) [[Mona Juul]], [[Alex Vanopslagh]] og [[Inger Støjberg]] i Fredericia, 6. september 2025<ref>{{Cite web|title=Borgerligt konvent - Politisk stormøde i 2025|url=https://lex.dk/Borgerligt_konvent|website=Lex|date=2025-11-18|access-date=2025-12-23|language=da}}</ref>]] Ved Dansk Folkepartis ekstraordinære [[landsmøde]] i [[Herning]] den 23. januar 2022 blev Messerschmidt af de delegerede valgt som formand for Dansk Folkeparti. Han fik 60 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Peter Bergman | title = Klokkeklar sejr: Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2 Fyn]] | date = 23. januar 2022 | url = https://www.tv2fyn.dk/fyn/klokkeklar-sejr-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> I løbet af formandsvalgskampen gjorde Messerschmidt sig bemærket med sin personlige rivalisering med sin daværende partifælle [[Martin Henriksen]].<ref>{{Cite news | author = Hans-Henrik Busk Stie, Maria Runøe Møller | title = Martin Henriksen regner med at få sparket, hvis Messerschmidt bliver formand | work = [[TV 2]] | date = 1. december 2021 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-12-01-martin-henriksen-regner-med-at-faa-sparket-hvis-messerschmidt-bliver-formand}}</ref> Efter at Messerschmidt vandt formandsvalget, meldte Henriksen sig ud af partiet.<ref>{{Cite news | author = Laura Bejder Jensen | title = Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv | work = [[Altinget.dk]] | date = 11. februar 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/martin-henriksen-forlader-df}}</ref> I perioden fra februar til juni 2022 forlod 11 folketingsmedlemmer partiet,<ref>{{Cite news | author = Mikkel Asferg, Camilla Carlson | title = SE LISTEN: Disse 11 personer har forladt Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 25. juni 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-25-se-listen-disse-11-personer-har-forladt-dansk-folkeparti}}</ref> deriblandt [[Kristian Thulesen Dahl]], som var medstifter af Dansk Folkeparti i 1995.<ref>{{Cite news | author = Silas Bay Nielsen, Mathias Oldager | title = Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 29. juni 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/seneste/kristian-thulesen-dahl-har-meldt-sig-ud-af-dansk-folkeparti}}</ref> 2022 var et turbulent år for partiet med intern uro, vælger- og medlemsflugt.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt i tale: Mere end nogensinde har Danmark brug for DF | work = ugeavisen.dk | date = 17. september 2022 | url = https://ugeavisen.dk/indland/messerschmidt-i-tale-mere-end-nogensinde-har-danmark-brug-for-df}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jens Ringberg | title = ANALYSE: DF skulle være partiet uden uro og personangreb – lige nu går det ikke så godt | work = [[DR]] | date = 21. februar 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-df-skulle-vaere-partiet-uden-uro-og-personangreb-lige-nu-gaar-det-ikke-saa}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] fik partiet 2,6 procent af stemmerne og kom lige ind over spærregrænsen.<ref>{{Cite news | author = Lisa Maria Bilgrav | title = Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften | work = [[Berlingske]] | date = 2. november 2022 | url = https://www.berlingske.dk/danmark/faa-overblikket-her-det-skete-paa-en-historisk-valgaften}}</ref> Ved valget fik [[Inger Støjberg]]s parti [[Danmarksdemokraterne]] 8,1 procent af stemmerne, hvilket gav 14 mandater. 11 ud af de 14 valgte Danmarksdemokrater havde fortid i Dansk Folkeparti og partiet er tidligere blevet kaldt DF 2.0.<ref>{{Cite news | author = Sofie Ewertsen Nissen | title = 11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har fortid i DF | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. november 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/11-ud-af-14-nyvalgte-danmarksdemokrater-har-fortid-i-df}}</ref> I december 2024 opfordrede han regeringen til, at sætte det danske bidrag til [[Ukraine]] ned. Messerschmidt ville med sit opråb forsøge at få regeringen til "at føre en Ukraine-politik, der tager udgangspunkt i virkelighedernes verden og ikke i en fantasiverden", som han selv udtrykte det.<ref>{{Cite news | author = Tim Tørnqvist, Rasmus Bøttcher | title = Messerschmidt kræver opgør med regeringens Ukraine-kurs: Det er penge, der går fra Danmark, hver gang vi bruger en milliard i Ukraine | work = [[DR]] | date = 6. december 2024 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-kraever-opgoer-med-regeringens-ukraine-kurs-det-er-penge-der-gaar-fra}}</ref> Messerschmidt har foreslået at indsætte [[NATO]]-tropper ved grænsen for at sikre, at [[Rusland]] ikke rykker længere ind i Ukraine eller andre lande, og at man samtidig skal blive ved med at opruste NATO.<ref>{{Cite news | author = Lars Bach Jørgensen | title = Dansk toppolitiker misbruges i Rusland efter omdiskuteret interview | work = [[TV 2]] | date = 25. december 2024 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-12-25-dansk-toppolitiker-misbruges-i-rusland-efter-omdiskuteret-interview}}</ref> [[Fil:Morten Messerschmidt & Joachim B. Olsen by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt interviewes på folketingsvalgaftenen 2026]] Under Messerschmidts ledelse har partiet gjort sig bemærket ved blandt andet at rykke til højre i den [[Økonomisk politik|økonomiske politik]]. Således ville han modsat sin forgænger som formand Kristian Thulesen Dahl ikke modsætte sig lettelser i [[topskat]]ten.<ref name=Holstein>{{Cite news | author = Erik Holstein | title = Messerschmidt skrotter 20 år gammel DF-drøm: "Den linje førte til, at Nye Borgerlige opstod" | work = [[Altinget.dk]] | date = 24. december 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-skrotter-20-aar-gammel-df-droem-den-linje-foerte-til-at-nye-borgerlige-opstod}}</ref><ref name=bidstrup>{{cite news |last1=Bidstrup |first1=Søren |last2=Kildegaard |first2=Kasper |title=Messerschmidt i markant opgør med sin forgænger: Vil sænke skatten og gøre Dansk Folkeparti mere blåt |url=https://www.berlingske.dk/politik/messerschmidt-i-markant-opgoer-med-sin-forgaenger-vil-saenke-skatten-og-goere-dansk-folkeparti-mere-blaat |work=Berlingske |date=26. august 2023 |language=da-DK}}</ref> I udlændingepolitikken har han blandt andet opfordret den danske sanger [[Isam Bachiri|Isam B]] til at rejse ud af Danmark.<ref>{{Cite news | author = Emilie Brovall Jäger | title = Messerschmidt raser: 'Rejs hjem, Isam!' | work = [[B.T.]] | date = 9. juli 2025 | url = https://www.bt.dk/politik/messerschmidt-raser-rejs-hjem-isam?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAiSiOjNXDqicW--iWKBDLVw710dm7lPEsMEYfNrY_nuZRdsTTlVxYnnYkXAa_w%3D&gaa_ts=68757723&gaa_sig=2LtugrqsaxSCIFpnqui09AEcRnJ27NfUQuW8xRF18vDzWnqPLjKIe5mPDGV-aVwmzJXA__1opcJEPPhaVDLTaA%3D%3D}}</ref> Ved [[folketingsvalget 2026]] tredoblede DF sit stemmetal og fik igen samme mandatttal (16) som ved [[folketingsvalget 2019]]. Messerschmidt fik med 50.819 stemmer på Sjælland flest personlige stemmer af alle ved valget. Udover at Sjællands Storkreds er den storkreds, der har flest vælgere, og DF's valgstrategi, der målrettet fokuserede på at koncentrere stemmerne på partiets spidskandidater, tilskrev valgforskeren [[Rune Stubager]] blandt andet det gode valgresultat Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der virkelig formår at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr>{{cite news |last1=Madsen |first1=Laurits Buch |last2=Hansen |first2=Mathias Holm |title=DF blev tredoblet: Sådan forklarer valgforsker Messerschmidts triumf |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/df-blev-tredoblet-saadan-forklarer-valgforsker-messerschmidts-triumf |work=DR |date=26. marts 2026 |language=da-DK}}</ref> === Profil og mærkesager === Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Efter at være blevet formand for Dansk Folkeparti har han bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2" /> I EU-politikken har Messerschmidt som EU-parlamentariker været et kendt ansigt på DF's EU-skeptiske linje.<ref name="autogeneret3" /> Som energiordfører i Folketinget argumenterede han i sin første folketingsperiode imod, at [[klimaforandringer]]ne skulle være menneskeskabte. Han er modstander af [[CO2-afgift|klimaafgifter]] og trak i 2024 sit parti ud af den brede klimaaftale fra 2019, som førte til [[klimaloven]] i 2020.<ref name=lex>{{Cite DSD |Morten Messerschmidt |forfatter=Hanne Rasmussen og Finn Søholm |dato=24. juni 2026 |hentet=10. juli 2026}}</ref> == Sager == === Overtrædelse af racismeparagraffen === I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en valgplakat som annonce i ''Studiemagasinet'' med teksten "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".<ref>{{Cite news | author = Amalie Pil Sørensen | title = Racismeparagraffen fylder 75 år | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. november 2014 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/ytringsfrihed/2014-11-10/racismeparagraffen-fylder-75-%C3%A5r}}</ref> Ledsagende teksten var et billede af en gruppe mænd med hætter og blodpletter, som fremviste [[Koranen]], med underteksten "Danmark om 10 år". Ved Retten i Hvidovre den 11. oktober 2002 blev Messerschmidt, [[Kenneth Kristensen Berth]], Kenneth Pedersen Lambrecht og Per Ulrich Karpf, alle fra Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for overtrædelse af [[straffeloven]]s § 266b (den såkaldte [[Racismeparagraffen|racismeparagraf]]) på grund af annoncen.<ref name="kd-dfu-dom">{{Cite news | title = Unge DF'ere dømt for racisme | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 12. oktober 2002 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/unge-dfere-d%C3%B8mt-racisme}}</ref> De blev oprindeligt idømt 7 dages [[Betinget dom|betinget fængsel]], men efter at både de anklagede og anklageren ankede dommen med påstand om henholdsvis frifindelse og skærpelse, stadfæstede [[Østre Landsret]] dommen og skærpede straffen til 14 dages betinget fængsel den 9. maj 2003. De to redaktører af ''Studiemagasinet'', der havde udgivet annoncen, blev hver idømt fem [[dagbøde]]r à 500 kr.<ref>{{Cite news | author = Lars Lindevall | title = OVERBLIK Disse politikere er også dømt for racisme | work = [[DR]] | date = 4. juli 2019 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-disse-politikere-er-ogsaa-doemt-racisme}}</ref> Ifølge ''[[DR]]'' udtalte Messerschmidt i 2011 til ''[[Dagbladet Information|Information]]'': "Jeg har haft lejlighed til at se på mine egne debatindlæg fra 2001, og selvom jeg stadig mener det samme, så ville jeg bruge en anden form".<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers">{{Cite news | author = Theis Lange Olsen | title = Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers | work = [[DR]] | date = 19. oktober 2016 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/vingeskudt-messerschmidt-slagtet-guldkalv-med-oemt-punkt-verdi-og-oesters}}</ref> I oktober 2023 delte Messerschmidt annoncen på [[X (socialt medie)|X]], og han blev i oktober 2024 sigtet for på ny at have overtrådt § 266 b.<ref>{{Cite news | author = Sigurd Lilmose Bech | title = DF-formand er sigtet for racisme: "Myndighederne er blevet politiserede" | work = [[Altinget.dk]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/morten-messerschmidt-er-blevet-sigtet-for-racisme-myndighederne-er-blevet-politiserede}}</ref> [[Rigsadvokaten]] opgav i februar 2025 at rejse tiltale, fordi det efter anklagemyndighedens vurdering ikke kunne bevises, at han "i denne helt konkrete sammenhæng har truet, forhånet eller nedværdiget en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro".<ref>{{Cite news | author = Ritzau | title = Rigsadvokat opgiver at føre racismesag mod Morten Messerschmidt | work = [[TV 2]] | date = 25. februar 2025 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-02-25-rigsadvokat-opgiver-at-foere-racismesag-mod-morten-messerschmidt}}</ref> === ''B.T.''-sagen === Den 27. april 2007 skrev dagbladet ''[[B.T.]]'', at Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant [[Grøften]] i [[Tivoli]] ved Tivolis åbning 13. april havde "hyldet [[Adolf Hitler|Hitler]], [[heil]]et og sunget [[Nazisme|nazisange]]". Avisens hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker [[Torben Lund]].<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og at have sunget første vers af nationalsangen "[[Lied der Deutschen]]" (med ordlyden "Deutschland, Deutschland über alles"), men nægtede at have hyldet Adolf Hitler eller nazismen.<ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = Messerschmidt nægter at have heilet | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688716/Messerschmidt-n%C3%A6gter-at-have-heilet}}</ref> Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti den 29. april 2007 og blev [[løsgænger]] i Folketinget. I de følgende dage trådte vidner frem og afviste ''B.T''.'s version.<ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Rekonstruktion af Messerschmidts dag i Tivoli | work = [[Politiken]] | date = 1. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686420/Rekonstruktion-af-Messerschmidts-dag-i-Tivoli}}</ref><ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang | work = [[Politiken]] | date = 3. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686544/Pressefolk-i-Gr%C3%B8ften-Ingen-nazisang}}</ref> Den 22. maj 2007 indgik Messerschmidt og ''B.T.'' forlig og fremsatte en fælles udtalelse, men allerede samme aften opstod der uenighed i et dobbeltinterview med ''B.T.'''s chefredaktør [[Arne Ullum]] og Messerschmidt i ''[[TV Avisen]]''.<ref>{{Cite news | title = Dokumentation: Fælles udtalelse fra Messerschmidt og B.T. | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688712/Dokumentation-F%C3%A6lles-udtalelse-fra-Messerschmidt-og-B.T.}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = DF: B.T-redaktør bryder aftale med Messerschmidt | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688724/DF-B.T-redakt%C3%B8r-bryder-aftale-med-Messerschmidt}}</ref> Han blev medlem af Dansk Folkeparti igen den 24. maj 2007.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt tilbage i Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 24. maj 2007 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-tilbage-i-dansk-folkeparti}}</ref> Selv forklarede han at udmeldelsen skulle tage presset væk fra partiet.<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Den 26. februar 2009 blev tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen i [[Københavns Byret]] begge straffet med 10 dagbøder af 500 kr. Desuden skulle de betale en godtgørelse for [[tort]] på 25.000 kr. til Messerschmidt samt betale for sagens omkostninger. Messerschmidt havde anklaget ''B.T.'' for [[Bagvaskelse|injurier]] og krævet 100.000 kroner som godtgørelse for de personlige omkostninger, sagen havde haft for ham.<ref>{{Cite news | title = Morten Messerschmidt vandt over B.T. | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 26. februar 2009 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/article4116150.ece}}</ref> === MELD- og FELD-sagen === Den 13. oktober 2015 meldte europaparlamentsmedlemmet [[Rikke Karlsson]] sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt, fordi hun efter gentagne forsøg ikke kunne få udleveret regnskab fra to fonde (MELD og FELD), som hun på daværende tidspunkt var medlem af. Ifølge Karlsson var hun blevet medlem af fondene uden selv at have kendskab til det, da hun i forbindelse med sin indtrædelse i Europa-Parlamentet i juli 2014 underskrev en række forskellige erklæringer.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |title=Parlamentsmedlem forlader DF i protest mod Messerschmidt |work=politiko.dk |date=13. oktober 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025941/http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |url-status=dead }}</ref> Messerschmidt afviste samme dag alle anklager om at dække over brug af fondsmidler og kommenterede Karlssons udtrædelse af partiet med, at "''hun (Karlsson) er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.''"<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |title=Messerschmidt: »Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles« |work=politiko.dk |date=13. oktober 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025701/http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |url-status=dead }}</ref> I de følgende uger afviste Morten Messerschmidt at fremlægge sine bilag, og i et interview på DR2 den [[28. oktober]] afviste han ligeledes at have anvendt fondsmidler uretmæssigt.<ref>{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=O0LhymjZpuQ |title=Sagen om MELD og FELD - interview med Morten Messerschmidt |work=youtube.com |date=31. oktober 2015 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 23. november 2015 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium at tvangsopløse Messerschmidts europæiske parti MELD og den tilknyttede fond FELD, og samtidig skulle fonden tilbagebetale 120.700 kroner til Europa-Parlamentet, fordi pengene uretmæssigt var blevet anvendt til at finansiere skonnerten Halmø til Dansk Folkepartis sommertogt i 2013.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |title=Europa-Parlamentet vil tvangsopløse Messerschmidts parti |work=politiko.dk |date=23. november 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date= 5. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160105141525/http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |url-status=dead }}</ref> Den 6. maj 2016 afviste Morten Messerschmidt fortsat, at han havde misbrugt EU-midler og kaldte sagen imod sig for "ren chikane".<ref>{{cite news |url=http://politiken.dk/indland/politik/ECE3193349/messerschmidt-afviser-millionmisbrug-det-her-er-ren-chikane/ |title=Messerschmidt afviser millionmisbrug: »Det her er ren chikane« |work=politiken.dk |date=6. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 9. maj 2016 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium, at MELD og FELD i alt skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi europæiske partier og fonde ikke må anvende EU-støttemidler til at finansiere kampagner for et nationalt parti. Cirka 1,6 millioner kroner var blevet anvendt til kampagner for Dansk Folkeparti.<ref>{{cite news |url=http://www.b.dk/globalt/hvad-er-op-og-ned-i-messerschmidt-sagen |title=Hvad er op og ned i Messerschmidt-sagen? |work=b.dk |date=10. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Efter at ''Ekstra Bladet'' den 18. august 2016 kunne afsløre dokumenter, der viser at både Rikke Karlsson og [[Jørn Dohrmann]] var blevet valgt som bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling hvor de ikke var til stede, valgte Rikke Karlsson at politianmelde Messerschmidt for identitetstyveri.<ref>{{cite news |url=http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/se-dokumenterne-messerschmidt-anklages-for-svindel/6245192 |title=Se dokumenterne: Messerschmidt anklages for svindel |work=ekstrabladet.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.dr.dk/nyheder/politik/eks-dfer-politianmelder-morten-messerschmidt-identitetstyveri |title=Eks-DF'er politianmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri |work=dr.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref> Tre år senere havde [[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet]] fortsat ikke truffet afgørelse i anmeldelsen, idet man afventede OLAF's rapport.<ref>{{Cite news | author = Ritzau | title = Messerschmidt anmeldt for identitetstyveri - tre år senere er sagen stadig ikke afgjort | work = [[TV 2]] | date = 20. august 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-08-20-messerschmidt-anmeldt-for-identitetstyveri-tre-ar-senere-er-sagen-stadig-ikke}}</ref> Den 24. august 2016 meddelte Morten Messerschmidt at han trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.<ref>{{cite news |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-08-24-messerschmidt-traekker-sig-som-formand-for-dfs-gruppe |title=Messerschmidt trækker sig som formand for DF's gruppe |work=tv2.dk |date=24. august 2016 |access-date=24. august 2016}}</ref> I september 2019 afsluttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, [[OLAF (Europa-Kommissionen)|OLAF]], deres efterforskning af svindel i MELD og FELD, hvor de blandt andet konkluderer at MELD og den tilknyttede fond FELD gennem en årrække havde "ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på omkring 4,35 millioner kroner.<ref>{{cite news|url=https://www.altinget.dk/artikel/olaf-konkluderer-efterforskning-af-meld-og-feld-svindel-og-sender-sagen-til-bagmandspolitiet|title=Olaf konkluderer efterforskning af Meld og Feld-svindel og sender sagen til Bagmandspolitiet |work=altinget.dk | date=16. oktober 2019 |access-date=23. juli 2020}}</ref> Efterforskningen blev efterfølgende overdraget til politi og [[anklagemyndighed]]er i flere af de lande MELD-partiets medlemmer kommer fra, herunder [[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet|Bagmandspolitiet]] i Danmark.<ref>{{cite news|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-myndighed-overdrager-meld-og-feld-sag-til-bagmandspolitiet| title=EU-myndighed overdrager Meld- og Feld-sag til Bagmandspolitiet| work=dr.dk| date=16. oktober 2019| access-date=23. juli 2020}}</ref> Efter at Folketinget havde ophævet Messerschmidts [[Parlamentarisk immunitet|parlamentariske immunitet]] i april 2021, blev han personligt tiltalt for [[dokumentfalsk]] og uberettiget udbetaling af EU-midler for 98.835 kroner.<ref>{{Cite news | title = Bagmandspolitiet vil have fængselsstraf til Messerschmidt | url = https://www.altinget.dk/artikel/bagmandspolitiet-vil-have-faengselsstraf-til-messerschmidt | work = [[altinget.dk]] | date = 7. maj 2021 | author = Caroline Tranberg }}</ref> Sagen begyndte ved [[Retten i Lyngby]] i august 2021, hvor han den 13. august 2021 af en enig domsmandsret blev dømt skyldig. Dommen lød på 6 måneders betinget fængsel. Morten Messerschmidt ankede dommen kort efter domsafsigelsen.<ref>{{cite news |title=Endeligt punktum i Messerschmidt-sag: - Nu stråler solen - TV 2 |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-01-03-endeligt-punktum-i-messerschmidt-sag-nu-straaler-solen |work=nyheder.tv2.dk |date=3. januar 2023 |language=da-DK}}</ref><ref>[https://politiken.dk/indland/politik/art8323587/Morten-Messerschmidt-anker-sin-dom "Morten Messerschmidt anker sin dom"]. ''[[Politiken]]''.</ref> Østre Landsret afgjorde den 22. december 2021, at sagen skulle gå om, da de vurderede, at dommer Søren Holm Seerup havde ageret på en måde, hvorefter han var inhabil i sagen.<ref name="eb-inhabil"/> Den 22. november 2022 ophævede Folketinget atter Messerschmidts parlamentariske immunitet, og retssagen begyndte den 24. november ved [[Retten på Frederiksberg]].<ref>{{cite news | title=Folketinget ophæver igen Messerschmidts immunitet | work=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=22. november 2022 | url=https://www.altinget.dk/artikel/folketinget-ophaever-igen-messerschmidts-immunitet | accessdate=22. november 2022 | author=Katrine Falk Lønstrup}}</ref> Her fremlagde Messerschmidts forsvarer en del nyt materiale om sagen.<ref>{{cite news |last1=Marquardt |first1=Freja |title=Han var ved at give op. Et opkald ændrede alt |url=https://www.berlingske.dk/politik/han-var-ved-at-give-op-et-opkald-aendrede-alt |work=Berlingske |date=31. juli 2023 |language=da-DK}}</ref> Den 21. december 2022 blev Messerschmidt frifundet for anklagerne af en enig domsmandsret.<ref name="dr-frifindelse"/><ref name="autogeneret1">{{Cite news | author = Jakob Nielsen | title = Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser | work = [[Altinget.dk]] | date = 2. januar 2023 | url = https://www.altinget.dk/artikel/frifindelse-af-messerschmidt-byggede-paa-tvivl-og-forkerte-praemisser}}</ref> MELD- og FELD-sagen svækkede i en årrække fra 2016 til 2022 politisk Messerschmidt, men med hans frifindelse i 2022 blev der sat punktum for svækkelsen, og det blev begyndelsen til en fornyet fremgang for Dansk Folkeparti, hvor partiet ikke mindst trak mange stemmer fra [[Nye Borgerlige]]s tidligere vælgere.<ref name=inf>{{cite news |last1=Rosendahl |first1=Natalie Barrington |title=Da Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti genopstod |url=https://www.information.dk/indland/2025/12/morten-messerschmidt-dansk-folkeparti-genopstod |work=Information |date=22. december 2025 |language=da}}</ref> === Sagsanlæg mod Martin Lidegaard === Den 11. november 2025 sagde Messerschmidt at han ville anlægge et søgsmål for [[Bagvaskelse|injurier]] mod [[Radikale Venstre|De Radikales]] politiske leder, [[Martin Lidegaard]]. Årsagen var at Lidegaard under debatmøde den 10. november udtalte, at "man (Dansk Folkeparti, red.) vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her". Dette fik Messerschmidt til at stille et ultimatum til Lidegaard. Han gav Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete ikke. Messerschmidt lagde en video på [[X (socialt medie)|X]], hvor han udtalte: "Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve. Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt". Forhistorien er, at Messerschmidt den 30. oktober gav et interview i ''[[Weekendavisen]]'', hvor han talte om at smide 50.000-100.000 mennesker med [[Anden etnisk baggrund end dansk|anden etnisk baggrund]] ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv. Lidegaard udtalte, at han tog sagsanlægget med sindsro. Juraprofessor [[Sten Schaumburg-Müller]] fra [[Syddansk Universitet]] vurderede, at det var svært at se, at Messerschmidt havde nogen sag mod Lidegaard.<ref>{{Cite news | title = Juraprofessor: Messerschmidt har ingen sag mod Martin Lidegaard | work = [[DR]] | date = 12. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/juraprofessor-messerschmidt-har-ingen-sag-mod-martin-lidegaard}}</ref><ref>{{Cite news | author = Laura Kirstine Olesen, Silas Bay Nielsen | title = Martin Lidegaard efter trussel om retssag: Jeg har fuldstændig ro i maven | work = [[DR]] | date = 11. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/martin-lidegaard-efter-trussel-om-retssag-jeg-har-fuldstaendig-ro-i-maven}}</ref> == Bogudgivelser af Morten Messerschmidt == Gennem årene har Morten Messerschmidt været forfatter til et antal bøger: * ''Den kristne arv'', 2021 (115 sider). {{ISBN|9788741007809}} * ''Farvel til folkestyret. Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det'', 2020 (228 sider). {{ISBN|9788797172032}} * ''Dagbog fra EU. Om EU's spild af dine penge'', 2013 (54 sider). * ''Intet over og intet ved siden af - EU-Domstolen og dens aktivisme'', 2013 (306 sider). {{ISBN|9788771378078}} * ''Mere Danmark mindre EU. Kronikker 2008-2012 om løgne og luftkasteller, fråds, frækhed og EU-magtens grænseæløse arrogance'', 2012 (35 sider) == Diskografi == * ''Jul i Europa'' (2008) – med [[Dot Wessman]] * ''Med et glimt i øjet'' (2014) – med Dot Wessman == Referencer == {{Reflist|30em}} == Litteratur == * {{cite book | last=Flink | first=Martin | title=Messerschmidt: Portræt af en politisk ener | publisher=[[ArtPeople]] | year=2011 | isbn=978-87-7108-555-6 | url=https://books.google.dk/books?id=muK4zkpFewwC}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{ft.dk link}} * [http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt Præsentation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111063134/http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt |date=11. november 2013 }}, Dansk Folkeparti * {{Filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{autoritetsdata}} {{Europaparlamentsmedlemmer fra Danmark}} {{Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti}} {{Formænd for Dansk Folkeparti}} {{FD|1980|Levende|Messerschmidt, Morten}} [[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2009-2014]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2014-2019]] [[Kategori:Jurister fra Danmark]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne]] [[Kategori:Tidligere løsgængere i Folketinget]] [[Kategori:Personer fra Frederikssund]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Deltagere i Big Brother (Danmark)]] [[Kategori:Studenter fra Sankt Annæ Gymnasium]] [[Kategori:Dansk Folkepartis formænd]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer, der har fået ophævet deres parlamentariske immunitet]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] 3auqf5sx0m1ml5l5bbc1h0lk09b1a2l 12349362 12349350 2026-09-05T16:00:47Z Kæmpe 585480 Privatliv 12349362 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | navn = Morten Messerschmidt | billede = Morten Messerschmidt by Christian Ursilva (2026).jpg | billedtekst = Messerschmidt i 2026 | embede = Formand for [[Dansk Folkeparti]] | embede_start = 23. januar 2022 | embede_slut = | forgænger = [[Kristian Thulesen Dahl]] | efterfølger = | embede2 = Medlem af [[Folketinget]] | embede_start2 = 5. juni 2019 | valgkreds2 = [[Nordsjællands Storkreds]] {{Small|(2019-2022)}}<br />[[Københavns Omegns Storkreds]] {{Small|(2022-2026)}}<br />[[Sjællands Storkreds]] {{Small|(2026-)}} | valgtved2 = [[Folketingsvalget 2019]], [[Folketingsvalget 2022|2022]] og [[Folketingsvalget 2026|2026]] | ordfører2 = EU-ordfører, europarådsordfører, energi- og klimaordfører fra 2019<br />Kulturordfører fra 2020 | embede3 = | embede_start3 = 8. februar 2005 | embede_slut3 = 18. juni 2009 | valgkreds3 = [[Århus Amtskreds]] {{Small|(2005-2007)}}<br/>[[Østjyllands Storkreds]] {{Small|(2007-2009)}} | valgtved3 = [[Folketingsvalget 2005]] og [[Folketingsvalget 2007|2007]] | ordfører3 = Europaordfører fra 2005<br />Klima- og energiordfører fra 2007 | valgkreds_MEP4 = [[Danmark]] | embede_start4 = 1. juli 2009 | embede_slut4 = 30. juni 2019 | valgtved4 = [[Europa-Parlamentsvalget 2009]] og [[Europa-Parlamentsvalget 2014|2014]] | personligestemmer4 = 465.758 ([[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|2014]]) | udvalg4 = Udvalget om Konstitutionelle Anliggender | fødselsdag = {{dato og alder|1980|11|13}} | fødselssted = [[Frederikssund]] | parti = {{Parti|O}} | andetparti = [[Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati]] (2009-2014)<br />[[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister|De Europæiske Konservative og Reformister]] (2014-2019) | partner = [[Dot Wessman]] | uddannelse = [[cand.jur.]] | alma_mater = [[Københavns Universitet]] (2000-2009) | beskæftigelse = Assistent for MEP [[Mogens Camre]] (2003-2005)<br />Kirkesanger, [[Islebjerg Kirke]] (1999-2005) | hjemmeside = }} '''Morten Messerschmidt''' (født [[13. november]] [[1980]] i [[Frederikssund]]) er en [[Danmark|dansk]] [[jurist]] og [[politiker]], der siden 2022 har været formand for [[Dansk Folkeparti]]. Han har været medlem af Folketinget i perioden 2005-2009, valgt i [[Århus Amtskreds]] (fra 2007 [[Østjyllands Storkreds]]), og igen siden 2019, først for [[Nordsjællands Storkreds]] 2019-2022, så for [[Københavns Omegns Storkreds]] 2022-2026 og siden [[folketingsvalget 2026]] for [[Sjællands Storkreds]].<ref name=ft/> 2009-2019 var han medlem af [[Europa-Parlamentet]]. Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014]] blev han genvalgt med det højeste personlige stemmetal nogensinde afgivet ved et dansk valg, 465.758, eller mere end hver femte afgivne stemme.<ref>{{Cite news | author = [[Jes Fabricius Møller]] | title = Det er ikke oplysningerne, der er spændende i ny bog om Messerschmidt. Det er nerven | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 26. oktober 2023 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/messer-schmidt-nej-han-taler-i-oejenhoejde-med-vaelgerne-og-ny-bog-viser-hvordan}}</ref> Messerschmidt var i 2001-2005 politisk næstformand i [[Dansk Folkepartis Ungdom]]. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere, som skulle observere "venstreorienteret propaganda" i [[DR|Danmarks Radio]].<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/><ref>{{Cite news | author = Michael Enggaard | title = Balance-kunst | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 27. maj 2003 | url = https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3712023/Balance-kunst/}}</ref> Han blev i 2002 sammen med tre andre fra Dansk Folkepartis Ungdom dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b, den såkaldte [[racismeparagraffen|racismeparagraf]], på grund af en valgannonce indrykket af ungdomsorganisationen. [[Østre Landsret]] stadfæstede dommen i 2003 og fastsatte straffen til 14 dages [[betinget dom|betinget fængsel]].<ref name="kd-dfu-dom"/><ref>{{Cite news | title = Messerschmidt styrtet i Grøften | work = [[TV 2]] | date = 29. april 2007 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2007-04-29-messerschmidt-styrtet-i-groeften}}</ref> Inden sin parlamentariske karriere arbejdede han 2003-2005 som politisk assistent for [[Mogens Camre]] i Europa-Parlamentet. Messerschmidt var politisk svækket i nogle år på grund af den såkaldte Meld- og Feld-sag, hvor han var mistænkt for misbrug med EU-midler i forbindelse med DF's sommergruppemøde i 2015. I august 2021 blev han idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svindel og dokumentfalsk,<ref>{{Cite news | author = Louise Dalsgaard, Emil Eller | title = DF-næstformand Morten Messerschmidt får seks måneders betinget fængsel for EU-svindel | work = [[DR]] | date = 13. august 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/df-naestformand-morten-messerschmidt-faar-seks-maaneders-betinget-faengsel-eu}}</ref> men [[Østre Landsret]] bestemte i december 2021, at sagen skulle gå om, fordi dommeren kunne opfattes som [[Inhabilitet|inhabil]].<ref name="eb-inhabil">{{Cite news | title = Dommer var inhabil: Sagen mod Messerschmidt skal gå om | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 22. december 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/dommer-var-inhabil-sagen-mod-messerschmidt-skal-gaa-om/9056146}}</ref> I den efterfølgende retssag blev Messerschmidt frifundet i december 2022.<ref name="dr-frifindelse">{{Cite news | title = Dom: Morten Messerschmidt frifindes for snyd med EU-midler | work = [[DR]] | date = 21. december 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/dom-morten-messerschmidt-frifindes-snyd-med-eu-midler}}</ref> I 2020 blev Messerschmidt politisk næstformand i Dansk Folkeparti.<ref>{{Cite news | author = Berit Ertmann | title = Morten Messerschmidt bliver politisk næstformand i Dansk Folkeparti | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 3. august 2020 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12318580/morten-messerschmidt-bliver-politisk-naestformand-i-dansk-folkeparti/}}</ref> Efter en periode med intern uro i partiet blev han valgt som ny formand for Dansk Folkeparti ved et ekstraordinært årsmøde den 23. januar 2022.<ref>{{Cite news | author = Rikke Struck Westersø Lund | title = Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 23. januar 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-23-morten-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> 11 ud af 16 folketingsmedlemmer forlod partiet i månederne efter at Messerschmidt blev formand,<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt vil genskabe DF som magtfaktor - men det kan tage år | work = [[Nordjyske Stiftstidende]] | date = 17. september 2022 | url = https://nordjyske.dk/nyheder/politik/messerschmidt-vil-genskabe-df-som-magtfaktor-men-det-kan-tage-aar/3440241}}</ref> og ved [[folketingsvalget 2022]] fik DF kun valgt 5 mandater mod 16 ved det foregående folketingsvalg. Efter Messerschmidts frifindelse i Meld- og Feldsagen fik partiet dog fornyet fremgang,<ref name=inf/> og ved [[folketingsvalget 2026]] opnåede det atter 16 mandater. Resultatet blev blandt andet tilskrevet Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der var god til at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr/> Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Han har bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet er rykket til højre i den økonomiske politik<ref name=Holstein/><ref name=bidstrup/> og har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2">{{Cite news | author = Jonas Wiinblad Overgaard | title = Messerschmidt tordner løs med klassiske DF-mærkesager: ”Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød" | work = [[Altinget.dk]] | date = 17. september 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-tordner-loes-om-klassiske-df-maerkesager-vi-gider-ikke-al-det-med-toerklaeder-bederum-ramadan-og-halal-koed}}</ref> Han har desuden markeret sig med EU-skeptiske<ref name="autogeneret3">{{Cite news | author = Per Thiemann | title = Morten Messerschmidt: »Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU« | work = [[Politiken]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://politiken.dk/internationalt/art5612339/Morten-Messerschmidt-%C2%BBDet-er-f%C3%B8rste-gang-nogensinde-at-jeg-kan-anbefale-et-ja-til-EU%C2%AB}}</ref> og klimaskeptiske synspunkter.<ref name=lex/> Siden 2007 har Messerschmidt dannet par med den 22 år ældre bakkesangerinde [[Dot Wessman]]. Han er forfatter til flere publikationer, heriblandt ''Den kristne arv'' (2021) og ''Farvel til folkestyret'' (2020).<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], ''[[Kristeligt Dagblad]]'', hentet 8. november 2025.</ref> Han blev den 5. november 2025 udnævnt til [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]].<ref>{{Cite news | author = Mads Norman Søndergaard | title = Morten Messerschmidt slået til ridder | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 6. november 2025 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/morten-messerschmidt-slaaet-til-ridder/10999538}}</ref> == Baggrund == === Opvækst og privatliv === Han blev født i 1980 i [[Frederikssund]] i [[Nordsjælland]] som søn af [[arbejdsmand]] Carsten Christoffersen og kommunalsekretær Inge Messerschmidt.<ref name=ft>[https://www.ft.dk/medlemmer/mf/m/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], profil på [[Folketinget]]s hjemmeside, hentet 10. juli 2026.</ref> Han voksede op i Frederikssund, hvor han boede alene sammen med sin mor, da forældrene var skilt. Hans mor arbejdede som sekretær i børne- og ungeforvaltningen i [[Frederikssund Kommune]]<ref>{{Cite news | author = Stephanie Hollender | title = Morten Messerschmidt: Min familie gav mig modet til at stole på mig selv | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 14. maj 2016 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/morten-messerschmidt-jeg-skylder-min-bedsteforaeldre-den-stoerste-tak}}</ref> og har fra 2014 været byrådsmedlem i Frederikssund for Dansk Folkeparti.<ref name="IngeMesserschmidt">{{cite web | title=Inge Messerschmidt | website=Hornsherred Lokalavis | date=31. august 2025 | url=https://www.hornsherredlokalavis.dk/politikerportraet/inge-messerschmidt/ | language=da | access-date=8. november 2025}}</ref> Han blev student fra [[Sankt Annæ Gymnasium]] i 1999 og [[Jurist|cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i 2009. Han var kirkesanger fra 1999-2005 i [[Islebjerg Kirke]]. Han har tidligere udtalt, at han gerne ville have været [[operasanger]] i stedet for politiker.<ref>{{Cite news | author = Simone Deding | title = Formand afslører: Ville hellere være operasanger | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 19. april 2024 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/formand-afsloerer-ville-hellere-vaere-operasanger/10202784}}</ref> I 2001 blev han indlagt med [[stress]] og var sengeliggende i en måned.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Han deltog i 2003 i realityshowet, ''[[Big Brother 2003|Big Brother VIP]]'', da [[Warner Bros. Discovery Danmark|TV Danmark]] havde inviteret en række såkaldte VIP'er til at deltage.<ref>{{Cite news | author = Mette Dyrskjøt | title = Bobler: Morten Messerschmidt (DF) | work = [[TV 2]] | date = 20. januar 2005 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2005-01-20-bobler-morten-messerschmidt-df}}</ref> I 2021 havde han en [[Gæsteoptræden|cameo]] i et ''[[Klovn (tv-serie)|Klovn]]'' afsnit i sæson 8.<ref>{{Cite news | author = Grith Larsen | title = Messerschmidt gæster ny 'Klovn'-sæson | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 31. maj 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/messerschmidt-gaester-ny-klovn-saeson/8603849}}</ref> [[Fil:Dot Wessman & Morten Messerschmidt (54843554476).jpg|thumb|Morten Messerschmidt sammen med Dot Wessman ved folketingets åbning 2025]] Han mødte bakkesangerinden [[Dot Wessman]] første gang i april 2007, da de begge var i [[Grøften]] i [[Tivoli]].<ref>{{Cite news | author = Laura Dalgård Hansen | title = Morten Messerschmidt og Dot Wessman: Sådan mødte de hinanden | work = [[Billed-Bladet]] | date = 24. januar 2022 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/politik/morten-messerschmidt-og-dot-wessman-saadan-moedte-de-hinanden}}</ref> Wessman bestyrer sangerindepavillonen [[Bakkens Hvile]] på [[Dyrehavsbakken]].<ref>{{Cite news | author = Julie Ringgaard Kauffmann | title = Dagens fødselar: 35 ting du ikke vidste om Messerschmidt | work = navisen.dk | date = 13. november 2015 | url = https://navisen.dk/blog/dagens-foedselar-35-ting-du-ikke-vidste-om-messerschmidt/www-flickr-com-5/}}</ref> Parret har været sammen siden 2007. De gik fra hinanden i juni 2015, men annoncerede den 1. juli 2016, at de havde fundet sammen igen.<ref>{{Cite news | author = Emil Minana, Christina Nyvang Andersen | title = Dot og Messerschmidt er kærester igen | work = [[Se og Hør]] | date = 1. juli 2016 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-er-kaerester-igen}}</ref> I 2008 udgav parret en cd med julesange, hvor de blandt andet sang klassikeren "Skal vi klippe vore julehjerter sammen".<ref>{{Cite news | author = Signe Ravn | title = Dot Wessman udgiver cd med Morten | work = [[Billed-Bladet]] | date = 9. december 2008 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/dot-wessman-udgiver-cd-med-morten}}</ref> Parret er bosat i [[Charlottenlund]].<ref>{{Cite news | author = Anders Sundling | title = Dot og Messerschmidt: Køber villa til handicappet datter | work = [[Se og Hør]] | date = 9. august 2017 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-koeber-villa-til-handicappet-datter}}</ref> Hans mor, Inge Messerschmidt, stillede op for Dansk Folkeparti ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2013|kommunalvalget i 2013]], hvor hun gik til valg på at give bedre vilkår til pædagoger, skolelærere og de ældre.<ref>{{Cite news | author = Christian Juhl Mølgaard | title = Messerschmidts mor vil være politiker | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. maj 2013 | url = https://www.altinget.dk/eu/navnenyt/messerschmidts-mor-vil-vaere-politiker}}</ref> Den 15. november 2019 blev hans halvsøster, den 31-årige Line Messerschmidt, dræbt i sit hjem i [[Ruds Vedby]] af sin kæreste, [[Martin Christensen Degn]], der samme dag også dræbte sin tidligere kæreste.<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = Dobbeltdrab for Landsretten: Ikke meningen, at de skulle dø | work = [[TV2 Øst]] | date = 21. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/dobbeltdrab-for-landsretten-ikke-meningen-at-de-skulle-doe}}</ref> Line Messerschmidt efterlod sig fire mindreårige børn.<ref>{{Cite news | author = Ida Meesenburg | title = En novembermorgen blev Mortens liv vendt på hovedet, da mor ringede: 'Line er død' | work = [[DR]] | date = 19. marts 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/en-novembermorgen-blev-mortens-liv-vendt-paa-hovedet-da-mor-ringede-line-er-doed}}</ref> Martin Christensen Degn blev den 23. juni 2021 idømt [[Livsvarigt fængsel|fængsel på livstid]] for begge drab af en enig domsmandsret i [[Østre Landsret]].<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = 41-årig får livstid i fængsel for drab på to kvinder | work = [[TV2 Øst]] | date = 23. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/41-aarig-faar-livstid-i-faengsel-for-drab-paa-to-kvinder}}</ref> Inge Messerschmidt og hendes mand overtog forældrerollen og bor i et hus ved Frederikssund sammen med de fire børn, som Morten Messerschmidt fik den juridiske [[forældremyndighed]] over.<ref>{{Cite news | author = Ida Nyegård Espersen | title = Morten Messerschmidts mor: »I min verden tager man ikke medgang for givet« | work = [[Dagbladet Information]] | date = 29. oktober 2022 | url = https://www.information.dk/moti/2022/10/morten-messerschmidts-mor-verden-tager-medgang-givet}}</ref> == Politisk karriere == === Folketinget === Som 11-årig fulgte han [[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|afstemningen om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992]] i fjernsynet, hvilket gjorde ham politisk tændt.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt">{{Cite news | author = Henrik Hoffmann-Hansen | title = Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. juni 2009 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/stor-karriere-kontrasternes-messerschmidt}}</ref> Han engagerede sig i [[Dansk Folkepartis Ungdom]] som 17-årig.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i årene fra 2000-2005. Fra 2001 til 2005 var han næstformand for ungdomspartiet. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere. Messerschmidt beskyldte især ''[[TV Avisen]]'' for at være [[venstreorienteret]].<ref>{{Cite news | author = Mads Korsager Nielsen | title = Kritiske Licensbetalere: Vi skal have kigget på det navn | work = [[DR]] | date = 16. marts 2018 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritiske-licensbetalere-vi-skal-have-kigget-paa-det-navn}}</ref> Samme år medvirkede han i [[Mikael Bertelsen]]s satireprogram ''[[De uaktuelle nyheder]]'', hvor Messerschmidt blandt andet blev opfordret til at afstraffe Mikael Bertelsen fysisk, ligesom værten gentagende gange kaldte ham for et "højreorienteret svin".<ref>{{Cite news | author = Kicki Bengtsen | title = Morten Messerschmidt afslører sandheden om ikonisk klip med Mikael Bertelsen | work = [[Se og Hør]] | date = 21. juni 2023 | url = https://www.seoghoer.dk/kendte/morten-messerschmidt-afsloerer-sandheden-om-ikonisk-klip-med-mikael-bertelsen}}</ref><ref>{{Cite news | author = [[Christian Bennike]] | title = ’Hvad går kritiske licensbetalere ud på, dit højreorienterede svin?’ | work = [[Dagbladet Information]] | date = 24. januar 2018 | url = https://www.information.dk/kultur/2018/01/gaar-kritiske-licensbetalere-paa-dit-hoejreorienterede-svin}}</ref> I virkeligheden var det hele aftalt spil.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Mellem 2003 og 2005 var han assistent for Dansk Folkepartis europaparlamentariker [[Mogens Camre]].<ref>{{cite news |last1=Hoffmann-Hansen |first1=Henrik |title=Messerschmidt: Jeg tror rent faktisk på de ting, der bliver sagt i kirken |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dette-er-ikke-et-vaekkelsesinterview |work=Kristeligt Dagblad |date=14. juli 2017 |language=da}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004|Europa-Parlamentsvalget i 2004]] blev han valgt som 2. suppleant. Messerschmidt stillede op til [[folketingsvalget 2001]] i [[Storstrøms Amt]], hvor han fik 941 personlige stemmer, hvilket rakte til en tredjeplads blandt DF's kandidater og en plads som andensuppleant for [[Colette Brix]].<ref>{{cite web |title=Folketingsvalget den 20. november 2001 |url=https://www.valg.im.dk/media/18817/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |website=www.valg.im.dk |publisher=Indenrigs- og Sundhedsministeriet |date=31. marts 2003}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2005|folketingsvalget den 8. februar 2005]] blev han valgt ind for [[Århus Amtskreds]] med 3.812 personlige stemmer.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'">{{Cite news | author = Hans Henrik Rasmussen | title = 'Man skal lige lære at sætte ham på plads' | work = [[Dagbladet Information]] | date = 13. juni 2009 | url = https://www.information.dk/kultur/2009/06/lige-laere-saette-paa-plads}}</ref> og fik posten som EU-ordfører. Samme år skabte han intern ballade i Dansk Folkeparti, da han sammen med sin politiske mentor, Mogens Camre, stod som afsender på en [[kronik]] i ''[[Jyllands-Posten]]'', der talte for lavere [[skat]] og en reduktion af den [[Offentlig sektor|offentlige sektor]]. Messerschmidt har senere udtalt, at kronikken udelukkende var hans værk.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Ved [[Folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] tredoblede han sit personlige stemmetal til 11.466<ref>{{Cite news | title = 24 Østjyder i Folketinget | work = [[Århus Stiftstidende]] | date = 14. november 2007 | url = https://stiften.dk/aarhus/24-oestjyder-i-folketinget}}</ref> og blev oven i EU-ordførerposten tildelt energiordførerposten.<ref>{{Cite news | author = Sidney Bakar | title = Mød det nye debatpanel på Altinget | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. marts 2014 | url = https://www.altinget.dk/klima/artikel/132173-moed-det-nye-debatpanel-paa-altinget-energi-klima}}</ref> Han var i perioden fra 2009-2019 medlem af Europa-Parlamentet. Han stillede op til Folketinget igen ved [[Folketingsvalget 2019|folketingsvalget den 5. juni 2019]] og blev valgt ind med 7554 personlige stemmer i [[Nordsjællands Storkreds]].<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt sikrer sig DF's ene mandat i Nordsjælland | work = [[TV 2]] | date = 6. juni 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-06-messerschmidt-sikrer-sig-dfs-ene-mandat-i-nordsjaelland}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] blev han genvalgt med 6.722 personlige stemmer. Dansk Folkeparti klarede sig lige akkurat over [[spærregrænse]]n med 2,6 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Emil Vendelbo Johansen | title = Partiledernes personlige stemmetal: Mette F. i toppen – SCN i bunden | work = [[Netavisen Pio]] | date = 3. november 2022 | url = https://piopio.dk/partiledernes-personlige-stemmetal-mette-f-i-toppen-scn-i-bunden}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2026]] blev han genvalgt med 50.819 personlige stemmer i [[Sjællands Storkreds]], hvilket var det højeste personlige stemmetal blandt samtlige kandidater ved valget. [[Dansk Folkeparti]] fik 9,1 procent af stemmerne.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer | DR]</ref> === Europa-Parlamentet === Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009]] blev han valgt med 284.500 personlige stemmer, hvilket var det næsthøjeste antal personlige stemmer, en dansk politiker nogensinde havde fået.<ref>{{Cite news | author = Christine Hyldal | title = Messerschmidt: Politiker, kirkesanger og vinelsker | work = [[DR]] | date = 26. maj 2014 | url = https://www.dr.dk/ligetil/indland/messerschmidt-politiker-kirkesanger-og-vinelsker}}</ref> Tallet blev kun overgået af tidligere statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]], som fik 407.966 personlige stemmer ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget i 2004]].<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han indtog en særdeles [[Euroskepticisme|EU-kritisk holdning]]. Han har flere gange opfordret at [[Europa-Parlamentet]] nedlægges, og magten gives tilbage til nationalstaterne i EU.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt: Luk EU-Parlamentet | work = [[Vejle Amts Folkeblad]] | date = 18. juni 2011 | url = https://vafo.dk/vejle/messerschmidt-luk-eu-parlamentet}}</ref> I 2013 meddelte han at han ville genopstille til EU-Parlamentet, og senere på året viste en meningsmåling at han var den danske europaparlamentariker med mest gennemslagskraft.<ref>{{Cite news | author = Michael Hjøllund | title = Messerschmidt og Auken slår igennem | work = [[Altinget.dk]] | date = 4. september 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-og-auken-slaar-igennem}}</ref> Han gik til valg på kontrol med EU's forbrug og på dansk [[grænsekontrol]].<ref>{{Cite news | author = Morten Øyen Jensen | title = Messerschmidt genopstiller til Europa-Parlamentet | work = [[Altinget.dk]] | date = 13. juni 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-genopstiller-til-europa-parlamentet}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014]] fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået. Han har tidligere sammen med europaparlamentariker [[Jens Rohde]], været vært på [[Radio24syv]]s ugentlige debatprogram ''Europa i Flammer''.<ref>{{Cite news | author = Kristian Andersen | title = Jens Rohde prøver kræfter med radioen igen | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. januar 2014 | url = https://www.altinget.dk/eu/artikel/jens-rohde-er-tilbage-i-radioen}}</ref> Messerschmidt var meget aktiv i [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|afstemningen om Danmarks retsforbehold i EU i 2015]],<ref>{{Cite news | author = Ulla Abildtrup | title = Messerschmidt skal betale EU-millioner tilbage | work = [[DR]] | date = 10. maj 2016 | url = https://www.dr.dk/ligetil/udland/messerschmidt-skal-betale-eu-millioner-tilbage}}</ref> og han mente selv, at hans største sejr havde været nej'et i forbindelse med den [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|danske afstemning om retsforbeholdet i 2015]].<ref>{{Cite news | author = Rani Bech | title = Interview: Selv de positive ting fra EU er et overgreb | work = [[Fagbevægelsens Hovedorganisation]] | date = 11. februar 2019 | url = https://fho.dk/blog/2019/02/11/interview-selv-de-positive-ting-fra-eu-er-et-overgreb/}}</ref> Den 15. juli 2015 stiftede han et nyt europæisk parti – Alternative for Europe (AFE), hvilket skete uden offentlighedens bevågenhed. Partiet skulle ifølge Messerschmidt være for de partier, der som Dansk Folkeparti er en del af den konservative gruppe, men som ikke sidder med i det konservative, europæiske parti. Han opgav dog projektet senere samme år.<ref>{{Cite news | author = Rasmus Lindegård, Pia Glud Munksgaard | title = Messerschmidt stiftede nyt europæisk parti | work = [[DR]] | date = 28. oktober 2015 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-stiftede-nyt-europaeisk-parti}}</ref> Messerschmidt repræsenterede Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet som medlem af [[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister]]. === Formand for Dansk Folkeparti === [[Fil:Mona Juul, Alex Vanopslagh, Inger Støjberg & Morten Messerschmidt by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt med (fra venstre) [[Mona Juul]], [[Alex Vanopslagh]] og [[Inger Støjberg]] i Fredericia, 6. september 2025<ref>{{Cite web|title=Borgerligt konvent - Politisk stormøde i 2025|url=https://lex.dk/Borgerligt_konvent|website=Lex|date=2025-11-18|access-date=2025-12-23|language=da}}</ref>]] Ved Dansk Folkepartis ekstraordinære [[landsmøde]] i [[Herning]] den 23. januar 2022 blev Messerschmidt af de delegerede valgt som formand for Dansk Folkeparti. Han fik 60 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Peter Bergman | title = Klokkeklar sejr: Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2 Fyn]] | date = 23. januar 2022 | url = https://www.tv2fyn.dk/fyn/klokkeklar-sejr-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> I løbet af formandsvalgskampen gjorde Messerschmidt sig bemærket med sin personlige rivalisering med sin daværende partifælle [[Martin Henriksen]].<ref>{{Cite news | author = Hans-Henrik Busk Stie, Maria Runøe Møller | title = Martin Henriksen regner med at få sparket, hvis Messerschmidt bliver formand | work = [[TV 2]] | date = 1. december 2021 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-12-01-martin-henriksen-regner-med-at-faa-sparket-hvis-messerschmidt-bliver-formand}}</ref> Efter at Messerschmidt vandt formandsvalget, meldte Henriksen sig ud af partiet.<ref>{{Cite news | author = Laura Bejder Jensen | title = Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv | work = [[Altinget.dk]] | date = 11. februar 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/martin-henriksen-forlader-df}}</ref> I perioden fra februar til juni 2022 forlod 11 folketingsmedlemmer partiet,<ref>{{Cite news | author = Mikkel Asferg, Camilla Carlson | title = SE LISTEN: Disse 11 personer har forladt Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 25. juni 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-25-se-listen-disse-11-personer-har-forladt-dansk-folkeparti}}</ref> deriblandt [[Kristian Thulesen Dahl]], som var medstifter af Dansk Folkeparti i 1995.<ref>{{Cite news | author = Silas Bay Nielsen, Mathias Oldager | title = Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 29. juni 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/seneste/kristian-thulesen-dahl-har-meldt-sig-ud-af-dansk-folkeparti}}</ref> 2022 var et turbulent år for partiet med intern uro, vælger- og medlemsflugt.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt i tale: Mere end nogensinde har Danmark brug for DF | work = ugeavisen.dk | date = 17. september 2022 | url = https://ugeavisen.dk/indland/messerschmidt-i-tale-mere-end-nogensinde-har-danmark-brug-for-df}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jens Ringberg | title = ANALYSE: DF skulle være partiet uden uro og personangreb – lige nu går det ikke så godt | work = [[DR]] | date = 21. februar 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-df-skulle-vaere-partiet-uden-uro-og-personangreb-lige-nu-gaar-det-ikke-saa}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] fik partiet 2,6 procent af stemmerne og kom lige ind over spærregrænsen.<ref>{{Cite news | author = Lisa Maria Bilgrav | title = Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften | work = [[Berlingske]] | date = 2. november 2022 | url = https://www.berlingske.dk/danmark/faa-overblikket-her-det-skete-paa-en-historisk-valgaften}}</ref> Ved valget fik [[Inger Støjberg]]s parti [[Danmarksdemokraterne]] 8,1 procent af stemmerne, hvilket gav 14 mandater. 11 ud af de 14 valgte Danmarksdemokrater havde fortid i Dansk Folkeparti og partiet er tidligere blevet kaldt DF 2.0.<ref>{{Cite news | author = Sofie Ewertsen Nissen | title = 11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har fortid i DF | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. november 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/11-ud-af-14-nyvalgte-danmarksdemokrater-har-fortid-i-df}}</ref> I december 2024 opfordrede han regeringen til, at sætte det danske bidrag til [[Ukraine]] ned. Messerschmidt ville med sit opråb forsøge at få regeringen til "at føre en Ukraine-politik, der tager udgangspunkt i virkelighedernes verden og ikke i en fantasiverden", som han selv udtrykte det.<ref>{{Cite news | author = Tim Tørnqvist, Rasmus Bøttcher | title = Messerschmidt kræver opgør med regeringens Ukraine-kurs: Det er penge, der går fra Danmark, hver gang vi bruger en milliard i Ukraine | work = [[DR]] | date = 6. december 2024 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-kraever-opgoer-med-regeringens-ukraine-kurs-det-er-penge-der-gaar-fra}}</ref> Messerschmidt har foreslået at indsætte [[NATO]]-tropper ved grænsen for at sikre, at [[Rusland]] ikke rykker længere ind i Ukraine eller andre lande, og at man samtidig skal blive ved med at opruste NATO.<ref>{{Cite news | author = Lars Bach Jørgensen | title = Dansk toppolitiker misbruges i Rusland efter omdiskuteret interview | work = [[TV 2]] | date = 25. december 2024 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-12-25-dansk-toppolitiker-misbruges-i-rusland-efter-omdiskuteret-interview}}</ref> [[Fil:Morten Messerschmidt & Joachim B. Olsen by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt interviewes på folketingsvalgaftenen 2026]] Under Messerschmidts ledelse har partiet gjort sig bemærket ved blandt andet at rykke til højre i den [[Økonomisk politik|økonomiske politik]]. Således ville han modsat sin forgænger som formand Kristian Thulesen Dahl ikke modsætte sig lettelser i [[topskat]]ten.<ref name=Holstein>{{Cite news | author = Erik Holstein | title = Messerschmidt skrotter 20 år gammel DF-drøm: "Den linje førte til, at Nye Borgerlige opstod" | work = [[Altinget.dk]] | date = 24. december 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-skrotter-20-aar-gammel-df-droem-den-linje-foerte-til-at-nye-borgerlige-opstod}}</ref><ref name=bidstrup>{{cite news |last1=Bidstrup |first1=Søren |last2=Kildegaard |first2=Kasper |title=Messerschmidt i markant opgør med sin forgænger: Vil sænke skatten og gøre Dansk Folkeparti mere blåt |url=https://www.berlingske.dk/politik/messerschmidt-i-markant-opgoer-med-sin-forgaenger-vil-saenke-skatten-og-goere-dansk-folkeparti-mere-blaat |work=Berlingske |date=26. august 2023 |language=da-DK}}</ref> I udlændingepolitikken har han blandt andet opfordret den danske sanger [[Isam Bachiri|Isam B]] til at rejse ud af Danmark.<ref>{{Cite news | author = Emilie Brovall Jäger | title = Messerschmidt raser: 'Rejs hjem, Isam!' | work = [[B.T.]] | date = 9. juli 2025 | url = https://www.bt.dk/politik/messerschmidt-raser-rejs-hjem-isam?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAiSiOjNXDqicW--iWKBDLVw710dm7lPEsMEYfNrY_nuZRdsTTlVxYnnYkXAa_w%3D&gaa_ts=68757723&gaa_sig=2LtugrqsaxSCIFpnqui09AEcRnJ27NfUQuW8xRF18vDzWnqPLjKIe5mPDGV-aVwmzJXA__1opcJEPPhaVDLTaA%3D%3D}}</ref> Ved [[folketingsvalget 2026]] tredoblede DF sit stemmetal og fik igen samme mandatttal (16) som ved [[folketingsvalget 2019]]. Messerschmidt fik med 50.819 stemmer på Sjælland flest personlige stemmer af alle ved valget. Udover at Sjællands Storkreds er den storkreds, der har flest vælgere, og DF's valgstrategi, der målrettet fokuserede på at koncentrere stemmerne på partiets spidskandidater, tilskrev valgforskeren [[Rune Stubager]] blandt andet det gode valgresultat Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der virkelig formår at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr>{{cite news |last1=Madsen |first1=Laurits Buch |last2=Hansen |first2=Mathias Holm |title=DF blev tredoblet: Sådan forklarer valgforsker Messerschmidts triumf |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/df-blev-tredoblet-saadan-forklarer-valgforsker-messerschmidts-triumf |work=DR |date=26. marts 2026 |language=da-DK}}</ref> === Profil og mærkesager === Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Efter at være blevet formand for Dansk Folkeparti har han bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2" /> I EU-politikken har Messerschmidt som EU-parlamentariker været et kendt ansigt på DF's EU-skeptiske linje.<ref name="autogeneret3" /> Som energiordfører i Folketinget argumenterede han i sin første folketingsperiode imod, at [[klimaforandringer]]ne skulle være menneskeskabte. Han er modstander af [[CO2-afgift|klimaafgifter]] og trak i 2024 sit parti ud af den brede klimaaftale fra 2019, som førte til [[klimaloven]] i 2020.<ref name=lex>{{Cite DSD |Morten Messerschmidt |forfatter=Hanne Rasmussen og Finn Søholm |dato=24. juni 2026 |hentet=10. juli 2026}}</ref> == Sager == === Overtrædelse af racismeparagraffen === I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en valgplakat som annonce i ''Studiemagasinet'' med teksten "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".<ref>{{Cite news | author = Amalie Pil Sørensen | title = Racismeparagraffen fylder 75 år | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. november 2014 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/ytringsfrihed/2014-11-10/racismeparagraffen-fylder-75-%C3%A5r}}</ref> Ledsagende teksten var et billede af en gruppe mænd med hætter og blodpletter, som fremviste [[Koranen]], med underteksten "Danmark om 10 år". Ved Retten i Hvidovre den 11. oktober 2002 blev Messerschmidt, [[Kenneth Kristensen Berth]], Kenneth Pedersen Lambrecht og Per Ulrich Karpf, alle fra Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for overtrædelse af [[straffeloven]]s § 266b (den såkaldte [[Racismeparagraffen|racismeparagraf]]) på grund af annoncen.<ref name="kd-dfu-dom">{{Cite news | title = Unge DF'ere dømt for racisme | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 12. oktober 2002 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/unge-dfere-d%C3%B8mt-racisme}}</ref> De blev oprindeligt idømt 7 dages [[Betinget dom|betinget fængsel]], men efter at både de anklagede og anklageren ankede dommen med påstand om henholdsvis frifindelse og skærpelse, stadfæstede [[Østre Landsret]] dommen og skærpede straffen til 14 dages betinget fængsel den 9. maj 2003. De to redaktører af ''Studiemagasinet'', der havde udgivet annoncen, blev hver idømt fem [[dagbøde]]r à 500 kr.<ref>{{Cite news | author = Lars Lindevall | title = OVERBLIK Disse politikere er også dømt for racisme | work = [[DR]] | date = 4. juli 2019 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-disse-politikere-er-ogsaa-doemt-racisme}}</ref> Ifølge ''[[DR]]'' udtalte Messerschmidt i 2011 til ''[[Dagbladet Information|Information]]'': "Jeg har haft lejlighed til at se på mine egne debatindlæg fra 2001, og selvom jeg stadig mener det samme, så ville jeg bruge en anden form".<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers">{{Cite news | author = Theis Lange Olsen | title = Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers | work = [[DR]] | date = 19. oktober 2016 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/vingeskudt-messerschmidt-slagtet-guldkalv-med-oemt-punkt-verdi-og-oesters}}</ref> I oktober 2023 delte Messerschmidt annoncen på [[X (socialt medie)|X]], og han blev i oktober 2024 sigtet for på ny at have overtrådt § 266 b.<ref>{{Cite news | author = Sigurd Lilmose Bech | title = DF-formand er sigtet for racisme: "Myndighederne er blevet politiserede" | work = [[Altinget.dk]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/morten-messerschmidt-er-blevet-sigtet-for-racisme-myndighederne-er-blevet-politiserede}}</ref> [[Rigsadvokaten]] opgav i februar 2025 at rejse tiltale, fordi det efter anklagemyndighedens vurdering ikke kunne bevises, at han "i denne helt konkrete sammenhæng har truet, forhånet eller nedværdiget en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro".<ref>{{Cite news | author = Ritzau | title = Rigsadvokat opgiver at føre racismesag mod Morten Messerschmidt | work = [[TV 2]] | date = 25. februar 2025 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-02-25-rigsadvokat-opgiver-at-foere-racismesag-mod-morten-messerschmidt}}</ref> === ''B.T.''-sagen === Den 27. april 2007 skrev dagbladet ''[[B.T.]]'', at Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant [[Grøften]] i [[Tivoli]] ved Tivolis åbning 13. april havde "hyldet [[Adolf Hitler|Hitler]], [[heil]]et og sunget [[Nazisme|nazisange]]". Avisens hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker [[Torben Lund]].<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og at have sunget første vers af nationalsangen "[[Lied der Deutschen]]" (med ordlyden "Deutschland, Deutschland über alles"), men nægtede at have hyldet Adolf Hitler eller nazismen.<ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = Messerschmidt nægter at have heilet | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688716/Messerschmidt-n%C3%A6gter-at-have-heilet}}</ref> Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti den 29. april 2007 og blev [[løsgænger]] i Folketinget. I de følgende dage trådte vidner frem og afviste ''B.T''.'s version.<ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Rekonstruktion af Messerschmidts dag i Tivoli | work = [[Politiken]] | date = 1. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686420/Rekonstruktion-af-Messerschmidts-dag-i-Tivoli}}</ref><ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang | work = [[Politiken]] | date = 3. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686544/Pressefolk-i-Gr%C3%B8ften-Ingen-nazisang}}</ref> Den 22. maj 2007 indgik Messerschmidt og ''B.T.'' forlig og fremsatte en fælles udtalelse, men allerede samme aften opstod der uenighed i et dobbeltinterview med ''B.T.'''s chefredaktør [[Arne Ullum]] og Messerschmidt i ''[[TV Avisen]]''.<ref>{{Cite news | title = Dokumentation: Fælles udtalelse fra Messerschmidt og B.T. | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688712/Dokumentation-F%C3%A6lles-udtalelse-fra-Messerschmidt-og-B.T.}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = DF: B.T-redaktør bryder aftale med Messerschmidt | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688724/DF-B.T-redakt%C3%B8r-bryder-aftale-med-Messerschmidt}}</ref> Han blev medlem af Dansk Folkeparti igen den 24. maj 2007.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt tilbage i Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 24. maj 2007 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-tilbage-i-dansk-folkeparti}}</ref> Selv forklarede han at udmeldelsen skulle tage presset væk fra partiet.<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Den 26. februar 2009 blev tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen i [[Københavns Byret]] begge straffet med 10 dagbøder af 500 kr. Desuden skulle de betale en godtgørelse for [[tort]] på 25.000 kr. til Messerschmidt samt betale for sagens omkostninger. Messerschmidt havde anklaget ''B.T.'' for [[Bagvaskelse|injurier]] og krævet 100.000 kroner som godtgørelse for de personlige omkostninger, sagen havde haft for ham.<ref>{{Cite news | title = Morten Messerschmidt vandt over B.T. | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 26. februar 2009 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/article4116150.ece}}</ref> === MELD- og FELD-sagen === Den 13. oktober 2015 meldte europaparlamentsmedlemmet [[Rikke Karlsson]] sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt, fordi hun efter gentagne forsøg ikke kunne få udleveret regnskab fra to fonde (MELD og FELD), som hun på daværende tidspunkt var medlem af. Ifølge Karlsson var hun blevet medlem af fondene uden selv at have kendskab til det, da hun i forbindelse med sin indtrædelse i Europa-Parlamentet i juli 2014 underskrev en række forskellige erklæringer.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |title=Parlamentsmedlem forlader DF i protest mod Messerschmidt |work=politiko.dk |date=13. oktober 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025941/http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |url-status=dead }}</ref> Messerschmidt afviste samme dag alle anklager om at dække over brug af fondsmidler og kommenterede Karlssons udtrædelse af partiet med, at "''hun (Karlsson) er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.''"<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |title=Messerschmidt: »Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles« |work=politiko.dk |date=13. oktober 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025701/http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |url-status=dead }}</ref> I de følgende uger afviste Morten Messerschmidt at fremlægge sine bilag, og i et interview på DR2 den [[28. oktober]] afviste han ligeledes at have anvendt fondsmidler uretmæssigt.<ref>{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=O0LhymjZpuQ |title=Sagen om MELD og FELD - interview med Morten Messerschmidt |work=youtube.com |date=31. oktober 2015 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 23. november 2015 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium at tvangsopløse Messerschmidts europæiske parti MELD og den tilknyttede fond FELD, og samtidig skulle fonden tilbagebetale 120.700 kroner til Europa-Parlamentet, fordi pengene uretmæssigt var blevet anvendt til at finansiere skonnerten Halmø til Dansk Folkepartis sommertogt i 2013.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |title=Europa-Parlamentet vil tvangsopløse Messerschmidts parti |work=politiko.dk |date=23. november 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date= 5. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160105141525/http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |url-status=dead }}</ref> Den 6. maj 2016 afviste Morten Messerschmidt fortsat, at han havde misbrugt EU-midler og kaldte sagen imod sig for "ren chikane".<ref>{{cite news |url=http://politiken.dk/indland/politik/ECE3193349/messerschmidt-afviser-millionmisbrug-det-her-er-ren-chikane/ |title=Messerschmidt afviser millionmisbrug: »Det her er ren chikane« |work=politiken.dk |date=6. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 9. maj 2016 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium, at MELD og FELD i alt skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi europæiske partier og fonde ikke må anvende EU-støttemidler til at finansiere kampagner for et nationalt parti. Cirka 1,6 millioner kroner var blevet anvendt til kampagner for Dansk Folkeparti.<ref>{{cite news |url=http://www.b.dk/globalt/hvad-er-op-og-ned-i-messerschmidt-sagen |title=Hvad er op og ned i Messerschmidt-sagen? |work=b.dk |date=10. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Efter at ''Ekstra Bladet'' den 18. august 2016 kunne afsløre dokumenter, der viser at både Rikke Karlsson og [[Jørn Dohrmann]] var blevet valgt som bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling hvor de ikke var til stede, valgte Rikke Karlsson at politianmelde Messerschmidt for identitetstyveri.<ref>{{cite news |url=http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/se-dokumenterne-messerschmidt-anklages-for-svindel/6245192 |title=Se dokumenterne: Messerschmidt anklages for svindel |work=ekstrabladet.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.dr.dk/nyheder/politik/eks-dfer-politianmelder-morten-messerschmidt-identitetstyveri |title=Eks-DF'er politianmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri |work=dr.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref> Tre år senere havde [[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet]] fortsat ikke truffet afgørelse i anmeldelsen, idet man afventede OLAF's rapport.<ref>{{Cite news | author = Ritzau | title = Messerschmidt anmeldt for identitetstyveri - tre år senere er sagen stadig ikke afgjort | work = [[TV 2]] | date = 20. august 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-08-20-messerschmidt-anmeldt-for-identitetstyveri-tre-ar-senere-er-sagen-stadig-ikke}}</ref> Den 24. august 2016 meddelte Morten Messerschmidt at han trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.<ref>{{cite news |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-08-24-messerschmidt-traekker-sig-som-formand-for-dfs-gruppe |title=Messerschmidt trækker sig som formand for DF's gruppe |work=tv2.dk |date=24. august 2016 |access-date=24. august 2016}}</ref> I september 2019 afsluttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, [[OLAF (Europa-Kommissionen)|OLAF]], deres efterforskning af svindel i MELD og FELD, hvor de blandt andet konkluderer at MELD og den tilknyttede fond FELD gennem en årrække havde "ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på omkring 4,35 millioner kroner.<ref>{{cite news|url=https://www.altinget.dk/artikel/olaf-konkluderer-efterforskning-af-meld-og-feld-svindel-og-sender-sagen-til-bagmandspolitiet|title=Olaf konkluderer efterforskning af Meld og Feld-svindel og sender sagen til Bagmandspolitiet |work=altinget.dk | date=16. oktober 2019 |access-date=23. juli 2020}}</ref> Efterforskningen blev efterfølgende overdraget til politi og [[anklagemyndighed]]er i flere af de lande MELD-partiets medlemmer kommer fra, herunder [[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet|Bagmandspolitiet]] i Danmark.<ref>{{cite news|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-myndighed-overdrager-meld-og-feld-sag-til-bagmandspolitiet| title=EU-myndighed overdrager Meld- og Feld-sag til Bagmandspolitiet| work=dr.dk| date=16. oktober 2019| access-date=23. juli 2020}}</ref> Efter at Folketinget havde ophævet Messerschmidts [[Parlamentarisk immunitet|parlamentariske immunitet]] i april 2021, blev han personligt tiltalt for [[dokumentfalsk]] og uberettiget udbetaling af EU-midler for 98.835 kroner.<ref>{{Cite news | title = Bagmandspolitiet vil have fængselsstraf til Messerschmidt | url = https://www.altinget.dk/artikel/bagmandspolitiet-vil-have-faengselsstraf-til-messerschmidt | work = [[altinget.dk]] | date = 7. maj 2021 | author = Caroline Tranberg }}</ref> Sagen begyndte ved [[Retten i Lyngby]] i august 2021, hvor han den 13. august 2021 af en enig domsmandsret blev dømt skyldig. Dommen lød på 6 måneders betinget fængsel. Morten Messerschmidt ankede dommen kort efter domsafsigelsen.<ref>{{cite news |title=Endeligt punktum i Messerschmidt-sag: - Nu stråler solen - TV 2 |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-01-03-endeligt-punktum-i-messerschmidt-sag-nu-straaler-solen |work=nyheder.tv2.dk |date=3. januar 2023 |language=da-DK}}</ref><ref>[https://politiken.dk/indland/politik/art8323587/Morten-Messerschmidt-anker-sin-dom "Morten Messerschmidt anker sin dom"]. ''[[Politiken]]''.</ref> Østre Landsret afgjorde den 22. december 2021, at sagen skulle gå om, da de vurderede, at dommer Søren Holm Seerup havde ageret på en måde, hvorefter han var inhabil i sagen.<ref name="eb-inhabil"/> Den 22. november 2022 ophævede Folketinget atter Messerschmidts parlamentariske immunitet, og retssagen begyndte den 24. november ved [[Retten på Frederiksberg]].<ref>{{cite news | title=Folketinget ophæver igen Messerschmidts immunitet | work=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=22. november 2022 | url=https://www.altinget.dk/artikel/folketinget-ophaever-igen-messerschmidts-immunitet | accessdate=22. november 2022 | author=Katrine Falk Lønstrup}}</ref> Her fremlagde Messerschmidts forsvarer en del nyt materiale om sagen.<ref>{{cite news |last1=Marquardt |first1=Freja |title=Han var ved at give op. Et opkald ændrede alt |url=https://www.berlingske.dk/politik/han-var-ved-at-give-op-et-opkald-aendrede-alt |work=Berlingske |date=31. juli 2023 |language=da-DK}}</ref> Den 21. december 2022 blev Messerschmidt frifundet for anklagerne af en enig domsmandsret.<ref name="dr-frifindelse"/><ref name="autogeneret1">{{Cite news | author = Jakob Nielsen | title = Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser | work = [[Altinget.dk]] | date = 2. januar 2023 | url = https://www.altinget.dk/artikel/frifindelse-af-messerschmidt-byggede-paa-tvivl-og-forkerte-praemisser}}</ref> MELD- og FELD-sagen svækkede i en årrække fra 2016 til 2022 politisk Messerschmidt, men med hans frifindelse i 2022 blev der sat punktum for svækkelsen, og det blev begyndelsen til en fornyet fremgang for Dansk Folkeparti, hvor partiet ikke mindst trak mange stemmer fra [[Nye Borgerlige]]s tidligere vælgere.<ref name=inf>{{cite news |last1=Rosendahl |first1=Natalie Barrington |title=Da Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti genopstod |url=https://www.information.dk/indland/2025/12/morten-messerschmidt-dansk-folkeparti-genopstod |work=Information |date=22. december 2025 |language=da}}</ref> === Sagsanlæg mod Martin Lidegaard === Den 11. november 2025 sagde Messerschmidt at han ville anlægge et søgsmål for [[Bagvaskelse|injurier]] mod [[Radikale Venstre|De Radikales]] politiske leder, [[Martin Lidegaard]]. Årsagen var at Lidegaard under debatmøde den 10. november udtalte, at "man (Dansk Folkeparti, red.) vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her". Dette fik Messerschmidt til at stille et ultimatum til Lidegaard. Han gav Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete ikke. Messerschmidt lagde en video på [[X (socialt medie)|X]], hvor han udtalte: "Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve. Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt". Forhistorien er, at Messerschmidt den 30. oktober gav et interview i ''[[Weekendavisen]]'', hvor han talte om at smide 50.000-100.000 mennesker med [[Anden etnisk baggrund end dansk|anden etnisk baggrund]] ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv. Lidegaard udtalte, at han tog sagsanlægget med sindsro. Juraprofessor [[Sten Schaumburg-Müller]] fra [[Syddansk Universitet]] vurderede, at det var svært at se, at Messerschmidt havde nogen sag mod Lidegaard.<ref>{{Cite news | title = Juraprofessor: Messerschmidt har ingen sag mod Martin Lidegaard | work = [[DR]] | date = 12. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/juraprofessor-messerschmidt-har-ingen-sag-mod-martin-lidegaard}}</ref><ref>{{Cite news | author = Laura Kirstine Olesen, Silas Bay Nielsen | title = Martin Lidegaard efter trussel om retssag: Jeg har fuldstændig ro i maven | work = [[DR]] | date = 11. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/martin-lidegaard-efter-trussel-om-retssag-jeg-har-fuldstaendig-ro-i-maven}}</ref> == Bogudgivelser af Morten Messerschmidt == Gennem årene har Morten Messerschmidt været forfatter til et antal bøger: * ''Den kristne arv'', 2021 (115 sider). {{ISBN|9788741007809}} * ''Farvel til folkestyret. Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det'', 2020 (228 sider). {{ISBN|9788797172032}} * ''Dagbog fra EU. Om EU's spild af dine penge'', 2013 (54 sider). * ''Intet over og intet ved siden af - EU-Domstolen og dens aktivisme'', 2013 (306 sider). {{ISBN|9788771378078}} * ''Mere Danmark mindre EU. Kronikker 2008-2012 om løgne og luftkasteller, fråds, frækhed og EU-magtens grænseæløse arrogance'', 2012 (35 sider) == Diskografi == * ''Jul i Europa'' (2008) – med [[Dot Wessman]] * ''Med et glimt i øjet'' (2014) – med Dot Wessman == Referencer == {{Reflist|30em}} == Litteratur == * {{cite book | last=Flink | first=Martin | title=Messerschmidt: Portræt af en politisk ener | publisher=[[ArtPeople]] | year=2011 | isbn=978-87-7108-555-6 | url=https://books.google.dk/books?id=muK4zkpFewwC}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{ft.dk link}} * [http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt Præsentation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111063134/http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt |date=11. november 2013 }}, Dansk Folkeparti * {{Filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{autoritetsdata}} {{Europaparlamentsmedlemmer fra Danmark}} {{Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti}} {{Formænd for Dansk Folkeparti}} {{FD|1980|Levende|Messerschmidt, Morten}} [[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2009-2014]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2014-2019]] [[Kategori:Jurister fra Danmark]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne]] [[Kategori:Tidligere løsgængere i Folketinget]] [[Kategori:Personer fra Frederikssund]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Deltagere i Big Brother (Danmark)]] [[Kategori:Studenter fra Sankt Annæ Gymnasium]] [[Kategori:Dansk Folkepartis formænd]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer, der har fået ophævet deres parlamentariske immunitet]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] 4l8w20lzczsgsma6n2ilj7blzgi9t6m 12349366 12349362 2026-09-05T16:06:06Z Kæmpe 585480 Datering 12349366 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | navn = Morten Messerschmidt | billede = Morten Messerschmidt by Christian Ursilva (2026).jpg | billedtekst = Messerschmidt i 2026 | embede = Formand for [[Dansk Folkeparti]] | embede_start = 23. januar 2022 | embede_slut = | forgænger = [[Kristian Thulesen Dahl]] | efterfølger = | embede2 = Medlem af [[Folketinget]] | embede_start2 = 5. juni 2019 | valgkreds2 = [[Nordsjællands Storkreds]] {{Small|(2019-2022)}}<br />[[Københavns Omegns Storkreds]] {{Small|(2022-2026)}}<br />[[Sjællands Storkreds]] {{Small|(2026-)}} | valgtved2 = [[Folketingsvalget 2019]], [[Folketingsvalget 2022|2022]] og [[Folketingsvalget 2026|2026]] | ordfører2 = EU-ordfører, europarådsordfører, energi- og klimaordfører fra 2019<br />Kulturordfører fra 2020 | embede3 = | embede_start3 = 8. februar 2005 | embede_slut3 = 18. juni 2009 | valgkreds3 = [[Århus Amtskreds]] {{Small|(2005-2007)}}<br/>[[Østjyllands Storkreds]] {{Small|(2007-2009)}} | valgtved3 = [[Folketingsvalget 2005]] og [[Folketingsvalget 2007|2007]] | ordfører3 = Europaordfører fra 2005<br />Klima- og energiordfører fra 2007 | valgkreds_MEP4 = [[Danmark]] | embede_start4 = 1. juli 2009 | embede_slut4 = 30. juni 2019 | valgtved4 = [[Europa-Parlamentsvalget 2009]] og [[Europa-Parlamentsvalget 2014|2014]] | personligestemmer4 = 465.758 ([[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|2014]]) | udvalg4 = Udvalget om Konstitutionelle Anliggender | fødselsdag = {{dato og alder|1980|11|13}} | fødselssted = [[Frederikssund]] | parti = {{Parti|O}} | andetparti = [[Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati]] (2009-2014)<br />[[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister|De Europæiske Konservative og Reformister]] (2014-2019) | partner = [[Dot Wessman]] | uddannelse = [[cand.jur.]] | alma_mater = [[Københavns Universitet]] (2000-2009) | beskæftigelse = Assistent for MEP [[Mogens Camre]] (2003-2005)<br />Kirkesanger, [[Islebjerg Kirke]] (1999-2005) | hjemmeside = }} '''Morten Messerschmidt''' (født [[13. november]] [[1980]] i [[Frederikssund]]) er en [[Danmark|dansk]] [[jurist]] og [[politiker]], der siden 2022 har været formand for [[Dansk Folkeparti]]. Han har været medlem af Folketinget i perioden 2005-2009, valgt i [[Århus Amtskreds]] (fra 2007 [[Østjyllands Storkreds]]), og igen siden 2019, først for [[Nordsjællands Storkreds]] 2019-2022, så for [[Københavns Omegns Storkreds]] 2022-2026 og siden [[folketingsvalget 2026]] for [[Sjællands Storkreds]].<ref name=ft/> 2009-2019 var han medlem af [[Europa-Parlamentet]]. Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014]] blev han genvalgt med det højeste personlige stemmetal nogensinde afgivet ved et dansk valg, 465.758, eller mere end hver femte afgivne stemme.<ref>{{Cite news | author = [[Jes Fabricius Møller]] | title = Det er ikke oplysningerne, der er spændende i ny bog om Messerschmidt. Det er nerven | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 26. oktober 2023 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/messer-schmidt-nej-han-taler-i-oejenhoejde-med-vaelgerne-og-ny-bog-viser-hvordan}}</ref> Messerschmidt var i 2001-2005 politisk næstformand i [[Dansk Folkepartis Ungdom]]. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere, som skulle observere "venstreorienteret propaganda" i [[DR|Danmarks Radio]].<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/><ref>{{Cite news | author = Michael Enggaard | title = Balance-kunst | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 27. maj 2003 | url = https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3712023/Balance-kunst/}}</ref> Han blev i 2002 sammen med tre andre fra Dansk Folkepartis Ungdom dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b, den såkaldte [[racismeparagraffen|racismeparagraf]], på grund af en valgannonce indrykket af ungdomsorganisationen. [[Østre Landsret]] stadfæstede dommen i 2003 og fastsatte straffen til 14 dages [[betinget dom|betinget fængsel]].<ref name="kd-dfu-dom"/><ref>{{Cite news | title = Messerschmidt styrtet i Grøften | work = [[TV 2]] | date = 29. april 2007 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2007-04-29-messerschmidt-styrtet-i-groeften}}</ref> Inden sin parlamentariske karriere arbejdede han 2003-2005 som politisk assistent for [[Mogens Camre]] i Europa-Parlamentet. Messerschmidt var politisk svækket i nogle år på grund af den såkaldte Meld- og Feld-sag, hvor han var mistænkt for misbrug med EU-midler i forbindelse med DF's sommergruppemøde i 2015. I august 2021 blev han idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svindel og dokumentfalsk,<ref>{{Cite news | author = Louise Dalsgaard, Emil Eller | title = DF-næstformand Morten Messerschmidt får seks måneders betinget fængsel for EU-svindel | work = [[DR]] | date = 13. august 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/df-naestformand-morten-messerschmidt-faar-seks-maaneders-betinget-faengsel-eu}}</ref> men [[Østre Landsret]] bestemte i december 2021, at sagen skulle gå om, fordi dommeren kunne opfattes som [[Inhabilitet|inhabil]].<ref name="eb-inhabil">{{Cite news | title = Dommer var inhabil: Sagen mod Messerschmidt skal gå om | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 22. december 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/dommer-var-inhabil-sagen-mod-messerschmidt-skal-gaa-om/9056146}}</ref> I den efterfølgende retssag blev Messerschmidt frifundet i december 2022.<ref name="dr-frifindelse">{{Cite news | title = Dom: Morten Messerschmidt frifindes for snyd med EU-midler | work = [[DR]] | date = 21. december 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/dom-morten-messerschmidt-frifindes-snyd-med-eu-midler}}</ref> I 2020 blev Messerschmidt politisk næstformand i Dansk Folkeparti.<ref>{{Cite news | author = Berit Ertmann | title = Morten Messerschmidt bliver politisk næstformand i Dansk Folkeparti | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 3. august 2020 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12318580/morten-messerschmidt-bliver-politisk-naestformand-i-dansk-folkeparti/}}</ref> Efter en periode med intern uro i partiet blev han valgt som ny formand for Dansk Folkeparti ved et ekstraordinært årsmøde den 23. januar 2022.<ref>{{Cite news | author = Rikke Struck Westersø Lund | title = Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 23. januar 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-23-morten-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> 11 ud af 16 folketingsmedlemmer forlod partiet i månederne efter at Messerschmidt blev formand,<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt vil genskabe DF som magtfaktor - men det kan tage år | work = [[Nordjyske Stiftstidende]] | date = 17. september 2022 | url = https://nordjyske.dk/nyheder/politik/messerschmidt-vil-genskabe-df-som-magtfaktor-men-det-kan-tage-aar/3440241}}</ref> og ved [[folketingsvalget 2022]] fik DF kun valgt 5 mandater mod 16 ved det foregående folketingsvalg. Efter Messerschmidts frifindelse i Meld- og Feldsagen fik partiet dog fornyet fremgang,<ref name=inf/> og ved [[folketingsvalget 2026]] opnåede det atter 16 mandater. Resultatet blev blandt andet tilskrevet Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der var god til at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr/> Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Han har bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet er rykket til højre i den økonomiske politik<ref name=Holstein/><ref name=bidstrup/> og har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2">{{Cite news | author = Jonas Wiinblad Overgaard | title = Messerschmidt tordner løs med klassiske DF-mærkesager: ”Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød" | work = [[Altinget.dk]] | date = 17. september 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-tordner-loes-om-klassiske-df-maerkesager-vi-gider-ikke-al-det-med-toerklaeder-bederum-ramadan-og-halal-koed}}</ref> Han har desuden markeret sig med EU-skeptiske synspunkter<ref name="autogeneret3">{{Cite news | author = Per Thiemann | title = Morten Messerschmidt: »Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU« | work = [[Politiken]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://politiken.dk/internationalt/art5612339/Morten-Messerschmidt-%C2%BBDet-er-f%C3%B8rste-gang-nogensinde-at-jeg-kan-anbefale-et-ja-til-EU%C2%AB}}</ref> og med modstand mod klimaafgifter, ligesom han i 2024 trak Dansk Folkeparti ud af den brede klimaaftale fra 2019.<ref name=lex/> Siden 2007 har Messerschmidt dannet par med den 22 år ældre bakkesangerinde [[Dot Wessman]]. Han er forfatter til flere publikationer, heriblandt ''Den kristne arv'' (2021) og ''Farvel til folkestyret'' (2020).<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], ''[[Kristeligt Dagblad]]'', hentet 8. november 2025.</ref> Han blev den 5. november 2025 udnævnt til [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]].<ref>{{Cite news | author = Mads Norman Søndergaard | title = Morten Messerschmidt slået til ridder | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 6. november 2025 | url = https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/morten-messerschmidt-slaaet-til-ridder/10999538}}</ref> == Baggrund == === Opvækst og privatliv === Han blev født i 1980 i [[Frederikssund]] i [[Nordsjælland]] som søn af [[arbejdsmand]] Carsten Christoffersen og kommunalsekretær Inge Messerschmidt.<ref name=ft>[https://www.ft.dk/medlemmer/mf/m/morten-messerschmidt Morten Messerschmidt], profil på [[Folketinget]]s hjemmeside, hentet 10. juli 2026.</ref> Han voksede op i Frederikssund, hvor han boede alene sammen med sin mor, da forældrene var skilt. Hans mor arbejdede som sekretær i børne- og ungeforvaltningen i [[Frederikssund Kommune]]<ref>{{Cite news | author = Stephanie Hollender | title = Morten Messerschmidt: Min familie gav mig modet til at stole på mig selv | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 14. maj 2016 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/morten-messerschmidt-jeg-skylder-min-bedsteforaeldre-den-stoerste-tak}}</ref> og har fra 2014 været byrådsmedlem i Frederikssund for Dansk Folkeparti.<ref name="IngeMesserschmidt">{{cite web | title=Inge Messerschmidt | website=Hornsherred Lokalavis | date=31. august 2025 | url=https://www.hornsherredlokalavis.dk/politikerportraet/inge-messerschmidt/ | language=da | access-date=8. november 2025}}</ref> Han blev student fra [[Sankt Annæ Gymnasium]] i 1999 og [[Jurist|cand.jur.]] fra [[Københavns Universitet]] i 2009. Han var kirkesanger fra 1999-2005 i [[Islebjerg Kirke]]. Han har tidligere udtalt, at han gerne ville have været [[operasanger]] i stedet for politiker.<ref>{{Cite news | author = Simone Deding | title = Formand afslører: Ville hellere være operasanger | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 19. april 2024 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/formand-afsloerer-ville-hellere-vaere-operasanger/10202784}}</ref> I 2001 blev han indlagt med [[stress]] og var sengeliggende i en måned.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Han deltog i 2003 i realityshowet, ''[[Big Brother 2003|Big Brother VIP]]'', da [[Warner Bros. Discovery Danmark|TV Danmark]] havde inviteret en række såkaldte VIP'er til at deltage.<ref>{{Cite news | author = Mette Dyrskjøt | title = Bobler: Morten Messerschmidt (DF) | work = [[TV 2]] | date = 20. januar 2005 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2005-01-20-bobler-morten-messerschmidt-df}}</ref> I 2021 havde han en [[Gæsteoptræden|cameo]] i et ''[[Klovn (tv-serie)|Klovn]]'' afsnit i sæson 8.<ref>{{Cite news | author = Grith Larsen | title = Messerschmidt gæster ny 'Klovn'-sæson | work = [[Ekstra Bladet]] | date = 31. maj 2021 | url = https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/messerschmidt-gaester-ny-klovn-saeson/8603849}}</ref> [[Fil:Dot Wessman & Morten Messerschmidt (54843554476).jpg|thumb|Morten Messerschmidt sammen med Dot Wessman ved folketingets åbning 2025]] Han mødte bakkesangerinden [[Dot Wessman]] første gang i april 2007, da de begge var i [[Grøften]] i [[Tivoli]].<ref>{{Cite news | author = Laura Dalgård Hansen | title = Morten Messerschmidt og Dot Wessman: Sådan mødte de hinanden | work = [[Billed-Bladet]] | date = 24. januar 2022 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/politik/morten-messerschmidt-og-dot-wessman-saadan-moedte-de-hinanden}}</ref> Wessman bestyrer sangerindepavillonen [[Bakkens Hvile]] på [[Dyrehavsbakken]].<ref>{{Cite news | author = Julie Ringgaard Kauffmann | title = Dagens fødselar: 35 ting du ikke vidste om Messerschmidt | work = navisen.dk | date = 13. november 2015 | url = https://navisen.dk/blog/dagens-foedselar-35-ting-du-ikke-vidste-om-messerschmidt/www-flickr-com-5/}}</ref> Parret har været sammen siden 2007. De gik fra hinanden i juni 2015, men annoncerede den 1. juli 2016, at de havde fundet sammen igen.<ref>{{Cite news | author = Emil Minana, Christina Nyvang Andersen | title = Dot og Messerschmidt er kærester igen | work = [[Se og Hør]] | date = 1. juli 2016 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-er-kaerester-igen}}</ref> I 2008 udgav parret en cd med julesange, hvor de blandt andet sang klassikeren "Skal vi klippe vore julehjerter sammen".<ref>{{Cite news | author = Signe Ravn | title = Dot Wessman udgiver cd med Morten | work = [[Billed-Bladet]] | date = 9. december 2008 | url = https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/dot-wessman-udgiver-cd-med-morten}}</ref> Parret er bosat i [[Charlottenlund]].<ref>{{Cite news | author = Anders Sundling | title = Dot og Messerschmidt: Køber villa til handicappet datter | work = [[Se og Hør]] | date = 9. august 2017 | url = https://www.seoghoer.dk/nyheder/dot-og-messerschmidt-koeber-villa-til-handicappet-datter}}</ref> Hans mor, Inge Messerschmidt, stillede op for Dansk Folkeparti ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2013|kommunalvalget i 2013]], hvor hun gik til valg på at give bedre vilkår til pædagoger, skolelærere og de ældre.<ref>{{Cite news | author = Christian Juhl Mølgaard | title = Messerschmidts mor vil være politiker | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. maj 2013 | url = https://www.altinget.dk/eu/navnenyt/messerschmidts-mor-vil-vaere-politiker}}</ref> Den 15. november 2019 blev hans halvsøster, den 31-årige Line Messerschmidt, dræbt i sit hjem i [[Ruds Vedby]] af sin kæreste, [[Martin Christensen Degn]], der samme dag også dræbte sin tidligere kæreste.<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = Dobbeltdrab for Landsretten: Ikke meningen, at de skulle dø | work = [[TV2 Øst]] | date = 21. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/dobbeltdrab-for-landsretten-ikke-meningen-at-de-skulle-doe}}</ref> Line Messerschmidt efterlod sig fire mindreårige børn.<ref>{{Cite news | author = Ida Meesenburg | title = En novembermorgen blev Mortens liv vendt på hovedet, da mor ringede: 'Line er død' | work = [[DR]] | date = 19. marts 2021 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/en-novembermorgen-blev-mortens-liv-vendt-paa-hovedet-da-mor-ringede-line-er-doed}}</ref> Martin Christensen Degn blev den 23. juni 2021 idømt [[Livsvarigt fængsel|fængsel på livstid]] for begge drab af en enig domsmandsret i [[Østre Landsret]].<ref>{{Cite news | author = Jessica Skovmose | title = 41-årig får livstid i fængsel for drab på to kvinder | work = [[TV2 Øst]] | date = 23. juni 2021 | url = https://www.tv2east.dk/holbaek/41-aarig-faar-livstid-i-faengsel-for-drab-paa-to-kvinder}}</ref> Inge Messerschmidt og hendes mand overtog forældrerollen og bor i et hus ved Frederikssund sammen med de fire børn, som Morten Messerschmidt fik den juridiske [[forældremyndighed]] over.<ref>{{Cite news | author = Ida Nyegård Espersen | title = Morten Messerschmidts mor: »I min verden tager man ikke medgang for givet« | work = [[Dagbladet Information]] | date = 29. oktober 2022 | url = https://www.information.dk/moti/2022/10/morten-messerschmidts-mor-verden-tager-medgang-givet}}</ref> == Politisk karriere == === Folketinget === Som 11-årig fulgte han [[Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten|afstemningen om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992]] i fjernsynet, hvilket gjorde ham politisk tændt.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt">{{Cite news | author = Henrik Hoffmann-Hansen | title = Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. juni 2009 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/stor-karriere-kontrasternes-messerschmidt}}</ref> Han engagerede sig i [[Dansk Folkepartis Ungdom]] som 17-årig.<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i årene fra 2000-2005. Fra 2001 til 2005 var han næstformand for ungdomspartiet. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere. Messerschmidt beskyldte især ''[[TV Avisen]]'' for at være [[venstreorienteret]].<ref>{{Cite news | author = Mads Korsager Nielsen | title = Kritiske Licensbetalere: Vi skal have kigget på det navn | work = [[DR]] | date = 16. marts 2018 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritiske-licensbetalere-vi-skal-have-kigget-paa-det-navn}}</ref> Samme år medvirkede han i [[Mikael Bertelsen]]s satireprogram ''[[De uaktuelle nyheder]]'', hvor Messerschmidt blandt andet blev opfordret til at afstraffe Mikael Bertelsen fysisk, ligesom værten gentagende gange kaldte ham for et "højreorienteret svin".<ref>{{Cite news | author = Kicki Bengtsen | title = Morten Messerschmidt afslører sandheden om ikonisk klip med Mikael Bertelsen | work = [[Se og Hør]] | date = 21. juni 2023 | url = https://www.seoghoer.dk/kendte/morten-messerschmidt-afsloerer-sandheden-om-ikonisk-klip-med-mikael-bertelsen}}</ref><ref>{{Cite news | author = [[Christian Bennike]] | title = ’Hvad går kritiske licensbetalere ud på, dit højreorienterede svin?’ | work = [[Dagbladet Information]] | date = 24. januar 2018 | url = https://www.information.dk/kultur/2018/01/gaar-kritiske-licensbetalere-paa-dit-hoejreorienterede-svin}}</ref> I virkeligheden var det hele aftalt spil.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Mellem 2003 og 2005 var han assistent for Dansk Folkepartis europaparlamentariker [[Mogens Camre]].<ref>{{cite news |last1=Hoffmann-Hansen |first1=Henrik |title=Messerschmidt: Jeg tror rent faktisk på de ting, der bliver sagt i kirken |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dette-er-ikke-et-vaekkelsesinterview |work=Kristeligt Dagblad |date=14. juli 2017 |language=da}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004|Europa-Parlamentsvalget i 2004]] blev han valgt som 2. suppleant. Messerschmidt stillede op til [[folketingsvalget 2001]] i [[Storstrøms Amt]], hvor han fik 941 personlige stemmer, hvilket rakte til en tredjeplads blandt DF's kandidater og en plads som andensuppleant for [[Colette Brix]].<ref>{{cite web |title=Folketingsvalget den 20. november 2001 |url=https://www.valg.im.dk/media/18817/folketingsvalget-den-20-november-2001.pdf |website=www.valg.im.dk |publisher=Indenrigs- og Sundhedsministeriet |date=31. marts 2003}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2005|folketingsvalget den 8. februar 2005]] blev han valgt ind for [[Århus Amtskreds]] med 3.812 personlige stemmer.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'">{{Cite news | author = Hans Henrik Rasmussen | title = 'Man skal lige lære at sætte ham på plads' | work = [[Dagbladet Information]] | date = 13. juni 2009 | url = https://www.information.dk/kultur/2009/06/lige-laere-saette-paa-plads}}</ref> og fik posten som EU-ordfører. Samme år skabte han intern ballade i Dansk Folkeparti, da han sammen med sin politiske mentor, Mogens Camre, stod som afsender på en [[kronik]] i ''[[Jyllands-Posten]]'', der talte for lavere [[skat]] og en reduktion af den [[Offentlig sektor|offentlige sektor]]. Messerschmidt har senere udtalt, at kronikken udelukkende var hans værk.<ref name="'Man skal lige lære at sætte ham på plads'"/> Ved [[Folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] tredoblede han sit personlige stemmetal til 11.466<ref>{{Cite news | title = 24 Østjyder i Folketinget | work = [[Århus Stiftstidende]] | date = 14. november 2007 | url = https://stiften.dk/aarhus/24-oestjyder-i-folketinget}}</ref> og blev oven i EU-ordførerposten tildelt energiordførerposten.<ref>{{Cite news | author = Sidney Bakar | title = Mød det nye debatpanel på Altinget | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. marts 2014 | url = https://www.altinget.dk/klima/artikel/132173-moed-det-nye-debatpanel-paa-altinget-energi-klima}}</ref> Han var i perioden fra 2009-2019 medlem af Europa-Parlamentet. Han stillede op til Folketinget igen ved [[Folketingsvalget 2019|folketingsvalget den 5. juni 2019]] og blev valgt ind med 7554 personlige stemmer i [[Nordsjællands Storkreds]].<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt sikrer sig DF's ene mandat i Nordsjælland | work = [[TV 2]] | date = 6. juni 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-06-messerschmidt-sikrer-sig-dfs-ene-mandat-i-nordsjaelland}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] blev han genvalgt med 6.722 personlige stemmer. Dansk Folkeparti klarede sig lige akkurat over [[spærregrænse]]n med 2,6 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Emil Vendelbo Johansen | title = Partiledernes personlige stemmetal: Mette F. i toppen – SCN i bunden | work = [[Netavisen Pio]] | date = 3. november 2022 | url = https://piopio.dk/partiledernes-personlige-stemmetal-mette-f-i-toppen-scn-i-bunden}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2026]] blev han genvalgt med 50.819 personlige stemmer i [[Sjællands Storkreds]], hvilket var det højeste personlige stemmetal blandt samtlige kandidater ved valget. [[Dansk Folkeparti]] fik 9,1 procent af stemmerne.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer | DR]</ref> === Europa-Parlamentet === Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009]] blev han valgt med 284.500 personlige stemmer, hvilket var det næsthøjeste antal personlige stemmer, en dansk politiker nogensinde havde fået.<ref>{{Cite news | author = Christine Hyldal | title = Messerschmidt: Politiker, kirkesanger og vinelsker | work = [[DR]] | date = 26. maj 2014 | url = https://www.dr.dk/ligetil/indland/messerschmidt-politiker-kirkesanger-og-vinelsker}}</ref> Tallet blev kun overgået af tidligere statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]], som fik 407.966 personlige stemmer ved [[Europa-Parlamentsvalget 2004 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget i 2004]].<ref name="Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt"/> Han indtog en særdeles [[Euroskepticisme|EU-kritisk holdning]]. Han har flere gange opfordret at [[Europa-Parlamentet]] nedlægges, og magten gives tilbage til nationalstaterne i EU.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt: Luk EU-Parlamentet | work = [[Vejle Amts Folkeblad]] | date = 18. juni 2011 | url = https://vafo.dk/vejle/messerschmidt-luk-eu-parlamentet}}</ref> I 2013 meddelte han at han ville genopstille til EU-Parlamentet, og senere på året viste en meningsmåling at han var den danske europaparlamentariker med mest gennemslagskraft.<ref>{{Cite news | author = Michael Hjøllund | title = Messerschmidt og Auken slår igennem | work = [[Altinget.dk]] | date = 4. september 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-og-auken-slaar-igennem}}</ref> Han gik til valg på kontrol med EU's forbrug og på dansk [[grænsekontrol]].<ref>{{Cite news | author = Morten Øyen Jensen | title = Messerschmidt genopstiller til Europa-Parlamentet | work = [[Altinget.dk]] | date = 13. juni 2013 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-genopstiller-til-europa-parlamentet}}</ref> Ved [[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark|Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014]] fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået. Han har tidligere sammen med europaparlamentariker [[Jens Rohde]], været vært på [[Radio24syv]]s ugentlige debatprogram ''Europa i Flammer''.<ref>{{Cite news | author = Kristian Andersen | title = Jens Rohde prøver kræfter med radioen igen | work = [[Altinget.dk]] | date = 27. januar 2014 | url = https://www.altinget.dk/eu/artikel/jens-rohde-er-tilbage-i-radioen}}</ref> Messerschmidt var meget aktiv i [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|afstemningen om Danmarks retsforbehold i EU i 2015]],<ref>{{Cite news | author = Ulla Abildtrup | title = Messerschmidt skal betale EU-millioner tilbage | work = [[DR]] | date = 10. maj 2016 | url = https://www.dr.dk/ligetil/udland/messerschmidt-skal-betale-eu-millioner-tilbage}}</ref> og han mente selv, at hans største sejr havde været nej'et i forbindelse med den [[Folkeafstemningen om retsforbeholdet|danske afstemning om retsforbeholdet i 2015]].<ref>{{Cite news | author = Rani Bech | title = Interview: Selv de positive ting fra EU er et overgreb | work = [[Fagbevægelsens Hovedorganisation]] | date = 11. februar 2019 | url = https://fho.dk/blog/2019/02/11/interview-selv-de-positive-ting-fra-eu-er-et-overgreb/}}</ref> Den 15. juli 2015 stiftede han et nyt europæisk parti – Alternative for Europe (AFE), hvilket skete uden offentlighedens bevågenhed. Partiet skulle ifølge Messerschmidt være for de partier, der som Dansk Folkeparti er en del af den konservative gruppe, men som ikke sidder med i det konservative, europæiske parti. Han opgav dog projektet senere samme år.<ref>{{Cite news | author = Rasmus Lindegård, Pia Glud Munksgaard | title = Messerschmidt stiftede nyt europæisk parti | work = [[DR]] | date = 28. oktober 2015 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-stiftede-nyt-europaeisk-parti}}</ref> Messerschmidt repræsenterede Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet som medlem af [[Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister]]. === Formand for Dansk Folkeparti === [[Fil:Mona Juul, Alex Vanopslagh, Inger Støjberg & Morten Messerschmidt by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt med (fra venstre) [[Mona Juul]], [[Alex Vanopslagh]] og [[Inger Støjberg]] i Fredericia, 6. september 2025<ref>{{Cite web|title=Borgerligt konvent - Politisk stormøde i 2025|url=https://lex.dk/Borgerligt_konvent|website=Lex|date=2025-11-18|access-date=2025-12-23|language=da}}</ref>]] Ved Dansk Folkepartis ekstraordinære [[landsmøde]] i [[Herning]] den 23. januar 2022 blev Messerschmidt af de delegerede valgt som formand for Dansk Folkeparti. Han fik 60 procent af stemmerne.<ref>{{Cite news | author = Peter Bergman | title = Klokkeklar sejr: Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti | work = [[TV 2 Fyn]] | date = 23. januar 2022 | url = https://www.tv2fyn.dk/fyn/klokkeklar-sejr-messerschmidt-er-ny-formand-for-dansk-folkeparti}}</ref> I løbet af formandsvalgskampen gjorde Messerschmidt sig bemærket med sin personlige rivalisering med sin daværende partifælle [[Martin Henriksen]].<ref>{{Cite news | author = Hans-Henrik Busk Stie, Maria Runøe Møller | title = Martin Henriksen regner med at få sparket, hvis Messerschmidt bliver formand | work = [[TV 2]] | date = 1. december 2021 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-12-01-martin-henriksen-regner-med-at-faa-sparket-hvis-messerschmidt-bliver-formand}}</ref> Efter at Messerschmidt vandt formandsvalget, meldte Henriksen sig ud af partiet.<ref>{{Cite news | author = Laura Bejder Jensen | title = Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv | work = [[Altinget.dk]] | date = 11. februar 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/martin-henriksen-forlader-df}}</ref> I perioden fra februar til juni 2022 forlod 11 folketingsmedlemmer partiet,<ref>{{Cite news | author = Mikkel Asferg, Camilla Carlson | title = SE LISTEN: Disse 11 personer har forladt Dansk Folkeparti | work = [[TV 2]] | date = 25. juni 2022 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-25-se-listen-disse-11-personer-har-forladt-dansk-folkeparti}}</ref> deriblandt [[Kristian Thulesen Dahl]], som var medstifter af Dansk Folkeparti i 1995.<ref>{{Cite news | author = Silas Bay Nielsen, Mathias Oldager | title = Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 29. juni 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/seneste/kristian-thulesen-dahl-har-meldt-sig-ud-af-dansk-folkeparti}}</ref> 2022 var et turbulent år for partiet med intern uro, vælger- og medlemsflugt.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt i tale: Mere end nogensinde har Danmark brug for DF | work = ugeavisen.dk | date = 17. september 2022 | url = https://ugeavisen.dk/indland/messerschmidt-i-tale-mere-end-nogensinde-har-danmark-brug-for-df}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jens Ringberg | title = ANALYSE: DF skulle være partiet uden uro og personangreb – lige nu går det ikke så godt | work = [[DR]] | date = 21. februar 2022 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-df-skulle-vaere-partiet-uden-uro-og-personangreb-lige-nu-gaar-det-ikke-saa}}</ref> Ved [[Folketingsvalget 2022|folketingsvalget den 1. november 2022]] fik partiet 2,6 procent af stemmerne og kom lige ind over spærregrænsen.<ref>{{Cite news | author = Lisa Maria Bilgrav | title = Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften | work = [[Berlingske]] | date = 2. november 2022 | url = https://www.berlingske.dk/danmark/faa-overblikket-her-det-skete-paa-en-historisk-valgaften}}</ref> Ved valget fik [[Inger Støjberg]]s parti [[Danmarksdemokraterne]] 8,1 procent af stemmerne, hvilket gav 14 mandater. 11 ud af de 14 valgte Danmarksdemokrater havde fortid i Dansk Folkeparti og partiet er tidligere blevet kaldt DF 2.0.<ref>{{Cite news | author = Sofie Ewertsen Nissen | title = 11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har fortid i DF | work = [[Altinget.dk]] | date = 3. november 2022 | url = https://www.altinget.dk/artikel/11-ud-af-14-nyvalgte-danmarksdemokrater-har-fortid-i-df}}</ref> I december 2024 opfordrede han regeringen til, at sætte det danske bidrag til [[Ukraine]] ned. Messerschmidt ville med sit opråb forsøge at få regeringen til "at føre en Ukraine-politik, der tager udgangspunkt i virkelighedernes verden og ikke i en fantasiverden", som han selv udtrykte det.<ref>{{Cite news | author = Tim Tørnqvist, Rasmus Bøttcher | title = Messerschmidt kræver opgør med regeringens Ukraine-kurs: Det er penge, der går fra Danmark, hver gang vi bruger en milliard i Ukraine | work = [[DR]] | date = 6. december 2024 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-kraever-opgoer-med-regeringens-ukraine-kurs-det-er-penge-der-gaar-fra}}</ref> Messerschmidt har foreslået at indsætte [[NATO]]-tropper ved grænsen for at sikre, at [[Rusland]] ikke rykker længere ind i Ukraine eller andre lande, og at man samtidig skal blive ved med at opruste NATO.<ref>{{Cite news | author = Lars Bach Jørgensen | title = Dansk toppolitiker misbruges i Rusland efter omdiskuteret interview | work = [[TV 2]] | date = 25. december 2024 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-12-25-dansk-toppolitiker-misbruges-i-rusland-efter-omdiskuteret-interview}}</ref> [[Fil:Morten Messerschmidt & Joachim B. Olsen by Christian Ursilva.jpg|thumb|Messerschmidt interviewes på folketingsvalgaftenen 2026]] Under Messerschmidts ledelse har partiet gjort sig bemærket ved blandt andet at rykke til højre i den [[Økonomisk politik|økonomiske politik]]. Således ville han modsat sin forgænger som formand Kristian Thulesen Dahl ikke modsætte sig lettelser i [[topskat]]ten.<ref name=Holstein>{{Cite news | author = Erik Holstein | title = Messerschmidt skrotter 20 år gammel DF-drøm: "Den linje førte til, at Nye Borgerlige opstod" | work = [[Altinget.dk]] | date = 24. december 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/messerschmidt-skrotter-20-aar-gammel-df-droem-den-linje-foerte-til-at-nye-borgerlige-opstod}}</ref><ref name=bidstrup>{{cite news |last1=Bidstrup |first1=Søren |last2=Kildegaard |first2=Kasper |title=Messerschmidt i markant opgør med sin forgænger: Vil sænke skatten og gøre Dansk Folkeparti mere blåt |url=https://www.berlingske.dk/politik/messerschmidt-i-markant-opgoer-med-sin-forgaenger-vil-saenke-skatten-og-goere-dansk-folkeparti-mere-blaat |work=Berlingske |date=26. august 2023 |language=da-DK}}</ref> I udlændingepolitikken har han blandt andet opfordret den danske sanger [[Isam Bachiri|Isam B]] til at rejse ud af Danmark.<ref>{{Cite news | author = Emilie Brovall Jäger | title = Messerschmidt raser: 'Rejs hjem, Isam!' | work = [[B.T.]] | date = 9. juli 2025 | url = https://www.bt.dk/politik/messerschmidt-raser-rejs-hjem-isam?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAiSiOjNXDqicW--iWKBDLVw710dm7lPEsMEYfNrY_nuZRdsTTlVxYnnYkXAa_w%3D&gaa_ts=68757723&gaa_sig=2LtugrqsaxSCIFpnqui09AEcRnJ27NfUQuW8xRF18vDzWnqPLjKIe5mPDGV-aVwmzJXA__1opcJEPPhaVDLTaA%3D%3D}}</ref> Ved [[folketingsvalget 2026]] tredoblede DF sit stemmetal og fik igen samme mandatttal (16) som ved [[folketingsvalget 2019]]. Messerschmidt fik med 50.819 stemmer på Sjælland flest personlige stemmer af alle ved valget. Udover at Sjællands Storkreds er den storkreds, der har flest vælgere, og DF's valgstrategi, der målrettet fokuserede på at koncentrere stemmerne på partiets spidskandidater, tilskrev valgforskeren [[Rune Stubager]] blandt andet det gode valgresultat Messerschmidts personlige popularitet som en politiker, der virkelig formår at tale sit partis sag og sætte tingene på spidsen.<ref name=dr>{{cite news |last1=Madsen |first1=Laurits Buch |last2=Hansen |first2=Mathias Holm |title=DF blev tredoblet: Sådan forklarer valgforsker Messerschmidts triumf |url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/df-blev-tredoblet-saadan-forklarer-valgforsker-messerschmidts-triumf |work=DR |date=26. marts 2026 |language=da-DK}}</ref> === Profil og mærkesager === Messerschmidt er kendt som en skarp debattør og retoriker. Efter at være blevet formand for Dansk Folkeparti har han bevæget partiet i en mere [[nationalkonservativ]] retning, hvor partiet har fremhævet mærkesager som [[udlændingepolitik]], sundhed og fødevarepriser.<ref name=lex/><ref name="autogeneret2" /> I EU-politikken har Messerschmidt som EU-parlamentariker været et kendt ansigt på DF's EU-skeptiske linje.<ref name="autogeneret3" /> Som energiordfører i Folketinget 2007-2009 argumenterede han imod, at [[klimaforandringer]]ne skulle være menneskeskabte. Da han i 2019 blev partiets klimaordfører, fremlagde han Dansk Folkepartis første samlede klimaplan med et mål om CO2-neutralitet i 2050, men ville ikke tage stilling til årsagsspørgsmålet: "Jeg synes, det er ret vigtigt, at man som politiker og menneske er åben over for at lytte til alle de eksperter, der er. Og der er stadigvæk i dag folk med dyb indsigt, der mener forskellige ting på det her område."<ref name="tv2-klimaplan">{{Cite news | author = Hans Redder | title = Nu fremlægger DF en klimaplan: Vi er 100 procent tilhængere af en grøn omstilling | work = [[TV 2]] | date = 13. september 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-09-13-nu-fremlaegger-df-en-klimaplan-vi-er-100-procent-tilhaengere-af-en-groen-omstilling}}</ref> Han er modstander af [[CO2-afgift|klimaafgifter]] og trak i sommeren 2024 sit parti ud af den brede klimaaftale fra 2019, som førte til [[klimaloven]] i 2020. Det skete i protest mod den afgift på landbrugets CO2-udledning, der blev indført med den grønne trepartsaftale.<ref name="tv2-klimalov">{{Cite news | title = Messerschmidt trækker DF ud af klimalov | work = [[TV 2]] | date = 25. juni 2024 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-06-25-messerschmidt-traekker-df-ud-af-klimalov}}</ref><ref name=lex>{{Cite DSD |Morten Messerschmidt |forfatter=Hanne Rasmussen og Finn Søholm |dato=24. juni 2026 |hentet=10. juli 2026}}</ref> == Sager == === Overtrædelse af racismeparagraffen === I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en valgplakat som annonce i ''Studiemagasinet'' med teksten "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".<ref>{{Cite news | author = Amalie Pil Sørensen | title = Racismeparagraffen fylder 75 år | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 10. november 2014 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/ytringsfrihed/2014-11-10/racismeparagraffen-fylder-75-%C3%A5r}}</ref> Ledsagende teksten var et billede af en gruppe mænd med hætter og blodpletter, som fremviste [[Koranen]], med underteksten "Danmark om 10 år". Ved Retten i Hvidovre den 11. oktober 2002 blev Messerschmidt, [[Kenneth Kristensen Berth]], Kenneth Pedersen Lambrecht og Per Ulrich Karpf, alle fra Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for overtrædelse af [[straffeloven]]s § 266b (den såkaldte [[Racismeparagraffen|racismeparagraf]]) på grund af annoncen.<ref name="kd-dfu-dom">{{Cite news | title = Unge DF'ere dømt for racisme | work = [[Kristeligt Dagblad]] | date = 12. oktober 2002 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/unge-dfere-d%C3%B8mt-racisme}}</ref> De blev oprindeligt idømt 7 dages [[Betinget dom|betinget fængsel]], men efter at både de anklagede og anklageren ankede dommen med påstand om henholdsvis frifindelse og skærpelse, stadfæstede [[Østre Landsret]] dommen og skærpede straffen til 14 dages betinget fængsel den 9. maj 2003. De to redaktører af ''Studiemagasinet'', der havde udgivet annoncen, blev hver idømt fem [[dagbøde]]r à 500 kr.<ref>{{Cite news | author = Lars Lindevall | title = OVERBLIK Disse politikere er også dømt for racisme | work = [[DR]] | date = 4. juli 2019 | url = https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-disse-politikere-er-ogsaa-doemt-racisme}}</ref> Ifølge ''[[DR]]'' udtalte Messerschmidt i 2011 til ''[[Dagbladet Information|Information]]'': "Jeg har haft lejlighed til at se på mine egne debatindlæg fra 2001, og selvom jeg stadig mener det samme, så ville jeg bruge en anden form".<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers">{{Cite news | author = Theis Lange Olsen | title = Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers | work = [[DR]] | date = 19. oktober 2016 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/vingeskudt-messerschmidt-slagtet-guldkalv-med-oemt-punkt-verdi-og-oesters}}</ref> I oktober 2023 delte Messerschmidt annoncen på [[X (socialt medie)|X]], og han blev i oktober 2024 sigtet for på ny at have overtrådt § 266 b.<ref>{{Cite news | author = Sigurd Lilmose Bech | title = DF-formand er sigtet for racisme: "Myndighederne er blevet politiserede" | work = [[Altinget.dk]] | date = 8. oktober 2024 | url = https://www.altinget.dk/artikel/morten-messerschmidt-er-blevet-sigtet-for-racisme-myndighederne-er-blevet-politiserede}}</ref> [[Rigsadvokaten]] opgav i februar 2025 at rejse tiltale, fordi det efter anklagemyndighedens vurdering ikke kunne bevises, at han "i denne helt konkrete sammenhæng har truet, forhånet eller nedværdiget en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro".<ref>{{Cite news | author = Ritzau | title = Rigsadvokat opgiver at føre racismesag mod Morten Messerschmidt | work = [[TV 2]] | date = 25. februar 2025 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-02-25-rigsadvokat-opgiver-at-foere-racismesag-mod-morten-messerschmidt}}</ref> === ''B.T.''-sagen === Den 27. april 2007 skrev dagbladet ''[[B.T.]]'', at Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant [[Grøften]] i [[Tivoli]] ved Tivolis åbning 13. april havde "hyldet [[Adolf Hitler|Hitler]], [[heil]]et og sunget [[Nazisme|nazisange]]". Avisens hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker [[Torben Lund]].<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og at have sunget første vers af nationalsangen "[[Lied der Deutschen]]" (med ordlyden "Deutschland, Deutschland über alles"), men nægtede at have hyldet Adolf Hitler eller nazismen.<ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = Messerschmidt nægter at have heilet | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688716/Messerschmidt-n%C3%A6gter-at-have-heilet}}</ref> Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti den 29. april 2007 og blev [[løsgænger]] i Folketinget. I de følgende dage trådte vidner frem og afviste ''B.T''.'s version.<ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Rekonstruktion af Messerschmidts dag i Tivoli | work = [[Politiken]] | date = 1. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686420/Rekonstruktion-af-Messerschmidts-dag-i-Tivoli}}</ref><ref>{{Cite news | author = Claus Blok Thomsen | title = Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang | work = [[Politiken]] | date = 3. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4686544/Pressefolk-i-Gr%C3%B8ften-Ingen-nazisang}}</ref> Den 22. maj 2007 indgik Messerschmidt og ''B.T.'' forlig og fremsatte en fælles udtalelse, men allerede samme aften opstod der uenighed i et dobbeltinterview med ''B.T.'''s chefredaktør [[Arne Ullum]] og Messerschmidt i ''[[TV Avisen]]''.<ref>{{Cite news | title = Dokumentation: Fælles udtalelse fra Messerschmidt og B.T. | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688712/Dokumentation-F%C3%A6lles-udtalelse-fra-Messerschmidt-og-B.T.}}</ref><ref>{{Cite news | author = Jakob Sorgenfri Kjær | title = DF: B.T-redaktør bryder aftale med Messerschmidt | work = [[Politiken]] | date = 22. maj 2007 | url = https://politiken.dk/danmark/art4688724/DF-B.T-redakt%C3%B8r-bryder-aftale-med-Messerschmidt}}</ref> Han blev medlem af Dansk Folkeparti igen den 24. maj 2007.<ref>{{Cite news | title = Messerschmidt tilbage i Dansk Folkeparti | work = [[DR]] | date = 24. maj 2007 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-tilbage-i-dansk-folkeparti}}</ref> Selv forklarede han at udmeldelsen skulle tage presset væk fra partiet.<ref name="Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers"/> Den 26. februar 2009 blev tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen i [[Københavns Byret]] begge straffet med 10 dagbøder af 500 kr. Desuden skulle de betale en godtgørelse for [[tort]] på 25.000 kr. til Messerschmidt samt betale for sagens omkostninger. Messerschmidt havde anklaget ''B.T.'' for [[Bagvaskelse|injurier]] og krævet 100.000 kroner som godtgørelse for de personlige omkostninger, sagen havde haft for ham.<ref>{{Cite news | title = Morten Messerschmidt vandt over B.T. | work = [[Jyllands-Posten]] | date = 26. februar 2009 | url = https://jyllands-posten.dk/politik/article4116150.ece}}</ref> === MELD- og FELD-sagen === Den 13. oktober 2015 meldte europaparlamentsmedlemmet [[Rikke Karlsson]] sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt, fordi hun efter gentagne forsøg ikke kunne få udleveret regnskab fra to fonde (MELD og FELD), som hun på daværende tidspunkt var medlem af. Ifølge Karlsson var hun blevet medlem af fondene uden selv at have kendskab til det, da hun i forbindelse med sin indtrædelse i Europa-Parlamentet i juli 2014 underskrev en række forskellige erklæringer.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |title=Parlamentsmedlem forlader DF i protest mod Messerschmidt |work=politiko.dk |date=13. oktober 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025941/http://www.politiko.dk/nyheder/parlamentsmedlem-forlader-df-i-protest-mod-messerschmidt |url-status=dead }}</ref> Messerschmidt afviste samme dag alle anklager om at dække over brug af fondsmidler og kommenterede Karlssons udtrædelse af partiet med, at "''hun (Karlsson) er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.''"<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |title=Messerschmidt: »Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles« |work=politiko.dk |date=13. oktober 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date=16. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151116025701/http://www.politiko.dk/nyheder/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel |url-status=dead }}</ref> I de følgende uger afviste Morten Messerschmidt at fremlægge sine bilag, og i et interview på DR2 den [[28. oktober]] afviste han ligeledes at have anvendt fondsmidler uretmæssigt.<ref>{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=O0LhymjZpuQ |title=Sagen om MELD og FELD - interview med Morten Messerschmidt |work=youtube.com |date=31. oktober 2015 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 23. november 2015 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium at tvangsopløse Messerschmidts europæiske parti MELD og den tilknyttede fond FELD, og samtidig skulle fonden tilbagebetale 120.700 kroner til Europa-Parlamentet, fordi pengene uretmæssigt var blevet anvendt til at finansiere skonnerten Halmø til Dansk Folkepartis sommertogt i 2013.<ref>{{cite news |url=http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |title=Europa-Parlamentet vil tvangsopløse Messerschmidts parti |work=politiko.dk |date=23. november 2015 |access-date=18. august 2016 |archive-date= 5. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160105141525/http://www.politiko.dk/nyheder/europa-parlamentet-vil-tvangsoploese-messerschmidts-parti-0 |url-status=dead }}</ref> Den 6. maj 2016 afviste Morten Messerschmidt fortsat, at han havde misbrugt EU-midler og kaldte sagen imod sig for "ren chikane".<ref>{{cite news |url=http://politiken.dk/indland/politik/ECE3193349/messerschmidt-afviser-millionmisbrug-det-her-er-ren-chikane/ |title=Messerschmidt afviser millionmisbrug: »Det her er ren chikane« |work=politiken.dk |date=6. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Den 9. maj 2016 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium, at MELD og FELD i alt skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi europæiske partier og fonde ikke må anvende EU-støttemidler til at finansiere kampagner for et nationalt parti. Cirka 1,6 millioner kroner var blevet anvendt til kampagner for Dansk Folkeparti.<ref>{{cite news |url=http://www.b.dk/globalt/hvad-er-op-og-ned-i-messerschmidt-sagen |title=Hvad er op og ned i Messerschmidt-sagen? |work=b.dk |date=10. maj 2016 |access-date=18. august 2016}}</ref> Efter at ''Ekstra Bladet'' den 18. august 2016 kunne afsløre dokumenter, der viser at både Rikke Karlsson og [[Jørn Dohrmann]] var blevet valgt som bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling hvor de ikke var til stede, valgte Rikke Karlsson at politianmelde Messerschmidt for identitetstyveri.<ref>{{cite news |url=http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/se-dokumenterne-messerschmidt-anklages-for-svindel/6245192 |title=Se dokumenterne: Messerschmidt anklages for svindel |work=ekstrabladet.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.dr.dk/nyheder/politik/eks-dfer-politianmelder-morten-messerschmidt-identitetstyveri |title=Eks-DF'er politianmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri |work=dr.dk |date=18. august 2016 |access-date=19. august 2016}}</ref> Tre år senere havde [[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet]] fortsat ikke truffet afgørelse i anmeldelsen, idet man afventede OLAF's rapport.<ref>{{Cite news | author = Ritzau | title = Messerschmidt anmeldt for identitetstyveri - tre år senere er sagen stadig ikke afgjort | work = [[TV 2]] | date = 20. august 2019 | url = https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-08-20-messerschmidt-anmeldt-for-identitetstyveri-tre-ar-senere-er-sagen-stadig-ikke}}</ref> Den 24. august 2016 meddelte Morten Messerschmidt at han trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.<ref>{{cite news |url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-08-24-messerschmidt-traekker-sig-som-formand-for-dfs-gruppe |title=Messerschmidt trækker sig som formand for DF's gruppe |work=tv2.dk |date=24. august 2016 |access-date=24. august 2016}}</ref> I september 2019 afsluttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, [[OLAF (Europa-Kommissionen)|OLAF]], deres efterforskning af svindel i MELD og FELD, hvor de blandt andet konkluderer at MELD og den tilknyttede fond FELD gennem en årrække havde "ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på omkring 4,35 millioner kroner.<ref>{{cite news|url=https://www.altinget.dk/artikel/olaf-konkluderer-efterforskning-af-meld-og-feld-svindel-og-sender-sagen-til-bagmandspolitiet|title=Olaf konkluderer efterforskning af Meld og Feld-svindel og sender sagen til Bagmandspolitiet |work=altinget.dk | date=16. oktober 2019 |access-date=23. juli 2020}}</ref> Efterforskningen blev efterfølgende overdraget til politi og [[anklagemyndighed]]er i flere af de lande MELD-partiets medlemmer kommer fra, herunder [[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet|Bagmandspolitiet]] i Danmark.<ref>{{cite news|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-myndighed-overdrager-meld-og-feld-sag-til-bagmandspolitiet| title=EU-myndighed overdrager Meld- og Feld-sag til Bagmandspolitiet| work=dr.dk| date=16. oktober 2019| access-date=23. juli 2020}}</ref> Efter at Folketinget havde ophævet Messerschmidts [[Parlamentarisk immunitet|parlamentariske immunitet]] i april 2021, blev han personligt tiltalt for [[dokumentfalsk]] og uberettiget udbetaling af EU-midler for 98.835 kroner.<ref>{{Cite news | title = Bagmandspolitiet vil have fængselsstraf til Messerschmidt | url = https://www.altinget.dk/artikel/bagmandspolitiet-vil-have-faengselsstraf-til-messerschmidt | work = [[altinget.dk]] | date = 7. maj 2021 | author = Caroline Tranberg }}</ref> Sagen begyndte ved [[Retten i Lyngby]] i august 2021, hvor han den 13. august 2021 af en enig domsmandsret blev dømt skyldig. Dommen lød på 6 måneders betinget fængsel. Morten Messerschmidt ankede dommen kort efter domsafsigelsen.<ref>{{cite news |title=Endeligt punktum i Messerschmidt-sag: - Nu stråler solen - TV 2 |url=https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-01-03-endeligt-punktum-i-messerschmidt-sag-nu-straaler-solen |work=nyheder.tv2.dk |date=3. januar 2023 |language=da-DK}}</ref><ref>[https://politiken.dk/indland/politik/art8323587/Morten-Messerschmidt-anker-sin-dom "Morten Messerschmidt anker sin dom"]. ''[[Politiken]]''.</ref> Østre Landsret afgjorde den 22. december 2021, at sagen skulle gå om, da de vurderede, at dommer Søren Holm Seerup havde ageret på en måde, hvorefter han var inhabil i sagen.<ref name="eb-inhabil"/> Den 22. november 2022 ophævede Folketinget atter Messerschmidts parlamentariske immunitet, og retssagen begyndte den 24. november ved [[Retten på Frederiksberg]].<ref>{{cite news | title=Folketinget ophæver igen Messerschmidts immunitet | work=[[Altinget.dk|Altinget]] | date=22. november 2022 | url=https://www.altinget.dk/artikel/folketinget-ophaever-igen-messerschmidts-immunitet | accessdate=22. november 2022 | author=Katrine Falk Lønstrup}}</ref> Her fremlagde Messerschmidts forsvarer en del nyt materiale om sagen.<ref>{{cite news |last1=Marquardt |first1=Freja |title=Han var ved at give op. Et opkald ændrede alt |url=https://www.berlingske.dk/politik/han-var-ved-at-give-op-et-opkald-aendrede-alt |work=Berlingske |date=31. juli 2023 |language=da-DK}}</ref> Den 21. december 2022 blev Messerschmidt frifundet for anklagerne af en enig domsmandsret.<ref name="dr-frifindelse"/><ref name="autogeneret1">{{Cite news | author = Jakob Nielsen | title = Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser | work = [[Altinget.dk]] | date = 2. januar 2023 | url = https://www.altinget.dk/artikel/frifindelse-af-messerschmidt-byggede-paa-tvivl-og-forkerte-praemisser}}</ref> MELD- og FELD-sagen svækkede i en årrække fra 2016 til 2022 politisk Messerschmidt, men med hans frifindelse i 2022 blev der sat punktum for svækkelsen, og det blev begyndelsen til en fornyet fremgang for Dansk Folkeparti, hvor partiet ikke mindst trak mange stemmer fra [[Nye Borgerlige]]s tidligere vælgere.<ref name=inf>{{cite news |last1=Rosendahl |first1=Natalie Barrington |title=Da Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti genopstod |url=https://www.information.dk/indland/2025/12/morten-messerschmidt-dansk-folkeparti-genopstod |work=Information |date=22. december 2025 |language=da}}</ref> === Sagsanlæg mod Martin Lidegaard === Den 11. november 2025 sagde Messerschmidt at han ville anlægge et søgsmål for [[Bagvaskelse|injurier]] mod [[Radikale Venstre|De Radikales]] politiske leder, [[Martin Lidegaard]]. Årsagen var at Lidegaard under debatmøde den 10. november udtalte, at "man (Dansk Folkeparti, red.) vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her". Dette fik Messerschmidt til at stille et ultimatum til Lidegaard. Han gav Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete ikke. Messerschmidt lagde en video på [[X (socialt medie)|X]], hvor han udtalte: "Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve. Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt". Forhistorien er, at Messerschmidt den 30. oktober gav et interview i ''[[Weekendavisen]]'', hvor han talte om at smide 50.000-100.000 mennesker med [[Anden etnisk baggrund end dansk|anden etnisk baggrund]] ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv. Lidegaard udtalte, at han tog sagsanlægget med sindsro. Juraprofessor [[Sten Schaumburg-Müller]] fra [[Syddansk Universitet]] vurderede, at det var svært at se, at Messerschmidt havde nogen sag mod Lidegaard.<ref>{{Cite news | title = Juraprofessor: Messerschmidt har ingen sag mod Martin Lidegaard | work = [[DR]] | date = 12. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/juraprofessor-messerschmidt-har-ingen-sag-mod-martin-lidegaard}}</ref><ref>{{Cite news | author = Laura Kirstine Olesen, Silas Bay Nielsen | title = Martin Lidegaard efter trussel om retssag: Jeg har fuldstændig ro i maven | work = [[DR]] | date = 11. november 2025 | url = https://www.dr.dk/nyheder/politik/martin-lidegaard-efter-trussel-om-retssag-jeg-har-fuldstaendig-ro-i-maven}}</ref> == Bogudgivelser af Morten Messerschmidt == Gennem årene har Morten Messerschmidt været forfatter til et antal bøger: * ''Den kristne arv'', 2021 (115 sider). {{ISBN|9788741007809}} * ''Farvel til folkestyret. Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det'', 2020 (228 sider). {{ISBN|9788797172032}} * ''Dagbog fra EU. Om EU's spild af dine penge'', 2013 (54 sider). * ''Intet over og intet ved siden af - EU-Domstolen og dens aktivisme'', 2013 (306 sider). {{ISBN|9788771378078}} * ''Mere Danmark mindre EU. Kronikker 2008-2012 om løgne og luftkasteller, fråds, frækhed og EU-magtens grænseæløse arrogance'', 2012 (35 sider) == Diskografi == * ''Jul i Europa'' (2008) – med [[Dot Wessman]] * ''Med et glimt i øjet'' (2014) – med Dot Wessman == Referencer == {{Reflist|30em}} == Litteratur == * {{cite book | last=Flink | first=Martin | title=Messerschmidt: Portræt af en politisk ener | publisher=[[ArtPeople]] | year=2011 | isbn=978-87-7108-555-6 | url=https://books.google.dk/books?id=muK4zkpFewwC}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{ft.dk link}} * [http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt Præsentation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131111063134/http://www.danskfolkeparti.dk/Morten_Messerschmidt |date=11. november 2013 }}, Dansk Folkeparti * {{Filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{autoritetsdata}} {{Europaparlamentsmedlemmer fra Danmark}} {{Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti}} {{Formænd for Dansk Folkeparti}} {{FD|1980|Levende|Messerschmidt, Morten}} [[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2009-2014]] [[Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2014-2019]] [[Kategori:Jurister fra Danmark]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne]] [[Kategori:Tidligere løsgængere i Folketinget]] [[Kategori:Personer fra Frederikssund]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Deltagere i Big Brother (Danmark)]] [[Kategori:Studenter fra Sankt Annæ Gymnasium]] [[Kategori:Dansk Folkepartis formænd]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer, der har fået ophævet deres parlamentariske immunitet]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] f3n58lanakcbjklvfi720rsoplglilr 0 63824 12349493 9344185 2026-09-05T20:46:54Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|0 */ 12349493 wikitext text/x-wiki [[Billede:Canal swains lock 20040911 121236 2.jpg|thumb|200px|right|C & O-Kanalen ved Swains sluse lige nord for Great Falls]] '''Chesapeake and Ohio Canal''' eller bare '''C&O-Kanalen''', blev åbnet i [[1850]] og blev anvendt til transport af varer mellem [[Pennsylvania]] og [[Washington D.C.]] i 74 år, frem til [[1924]]. Kanalen er et eksempel på de mere end 4.500 km kanaler, der blev bygget i [[USA]] fra slutningen af [[1700-tallet]] og frem til midten af [[1800-tallet]]. Kanalen er også et eksempel på, at store byggeprojekter, der overskrider såvel tidsramme som budget ikke er nogen moderne opfindelse. Kanalen og området omkring er det en [[National Historic Park]]. == Historie == [[Billede:Chesapeake and Ohio Canal National Historical Park (map).jpg|thumb|140px|Kort over C&O Kanalen.]] Historien om kanalen er også en del af historien om USA's industrielle udvikling. Kanalen blev anlagt blandt andet for at skabe bedre forbindelse mellem hovedstaden og det nye industriområde ved [[Harpers Ferry]]. === Begyndelsen === Allerede i [[1802]] var man begyndt at bygge en kanal langs [[Potomacfloden]], den såkaldte ''Patowmackanal''. Kanalen bestod af en række mindre kanaler, der skulle gøre det muligt at sejle med flodpramme forbi de steder, hvor floden var vanskeligt passabel, fx ved [[Great Falls]] og ved Harpers Ferry. Denne kanal lå på [[Virginia]]siden af floden. Nogle år efter besluttede man imidlertid at bygge en kanal på [[Maryland|Maryland-siden]] af floden, da det eksisterende kanalsystem ikke var effektivt nok. Den [[4. juli]] [[1828]] tog den daværende præsident, [[John Quincy Adams]] det [[første spadestik]] til kanalen, der blev kaldt ''"Det store nationale projekt"''. Kanalen skulle starte i [[Georgetown (DC, USA)|Georgetown]] lige uden for Washington DC, og gå til [[Pittsburgh]], Pennsylvania, og på den måde skulle den forbinde [[Chesapeake Bay]] med [[Ohiofloden]]. Potomacfloden er meget lavvandet, hvilket gør den vanskelig at sejle på for større både, og den oprindelige kanal blev besejlet af flodpramme, der blev staget ned ad floden til Washington. Her solgte bådførerne typisk såvel last som båd, hvorefter de vandrede tilbage til deres udgangspunkt. Denne metode gav selvsagt en kraftig begrænsning på de mængder fragt, de enkelte både kunne medføre. Samme år som byggeriet af C&O-Kanalen blev indledt, købte Chesapeake and Ohio Canal Company, som forestod byggeriet, den gamle Patowmac kanal, som derefter hurtigt blev nedlagt. Den nye kanal skulle i modsætning til "Patowmac Canal" være en ubrudt kanal fra Washington DC til Pittsburgh. På denne måde behøvede prammene ikke at komme ud på selve floden, og i stedet for, at de skulle stages frem, skulle der anlægges en træksti langs kanalen, så prammene kunne trækkes af [[muldyr]]. Dette ville også gøre det muligt at transportere gods op ad floden, i stedet for kun ned ad denne, som tilfældet var med den tidligere kanal. Kanalen skulle være ca. 740 km (460 miles) lang. Arbejdet blev estimeret til at tage ca. 10 år, og budgettet for byggeriet var 3 millioner dollars, et for den tid ret voldsomt beløb. === Problemer === Byggeriet, der blev forestået af Chesapeake and Ohio Canal Company, løb ret hurtigt ind i problemer. Der var problemer med at skaffe de bevilgede midler, når de skulle bruges. Der var problemer med forskellige [[epidemi]]er, som ramte arbejderne ved kanalen, og ikke mindst var der problemer internt i arbejdsstyrken. Blandt andet udbrød der etniske uroligheder mellem de engelske, irske og hollandske arbejdere, der arbejdede på projektet. Endelig havde ingeniørerne simpelthen undervurderet de tekniske vanskeligheder i forbindelse med byggeriet. Det betød forsinkelser af byggeriet, og forsinkelserne krævede, at der skulle investeres endnu flere penge i at få byggeriet gjort færdigt. Et eksempel er bygningen af Paw Paw tunnellen 30-40 km syd for Cumberland i Maryland. Byggeriet var vurderet til at tage 2 år, men det endte med at der gik 14 år, fra byggeriet gik i gang, til tunnellen kunne åbnes for trafik. Heraf var de otte år gået med selve byggeriet. Samtidigt konkurrerede kanalselskabet med [[Baltimore and Ohio Railroad]], som havde begyndt byggeriet af en linje mellem Washington DC og Pittsburgh nøjagtigt samme dag, som byggeriet af kanalen begyndte. I 1850 var kanalen nået til Cumberland, Pennsylvania, og man besluttede, at man ikke ville fortsætte den. På det tidspunkt, havde byggeriet taget 22 år mod de forventede 10 år, og prisen var steget fra de budgetterede 3 millioner dollars til over 13 millioner dollars; mere end en fire-dobling af det oprindelige budget. Desuden endte kanalen med kun at blive ca. 300 km (185 miles) lang, mod de planlagte 740 km. Det var altså kun knap halvdelen af kanalen, der blev bygget. === Drift === [[Billede:MulesatCandOCanal.jpg|thumb|200px|right|Muldyr trækker stadig både langs kanalen, nu dog kun med turister.]]Da kanalen endelig blev færdig (eller den del af den, der '''blev''' færdig), var den allerede forældet. Allerede i [[1842]] havde Baltimore and Ohio Railroad etableret en forbindelse mellem Washington DC og Cumberland. Men alligevel kom kanalen i brug. Jernbanetransporten var trods alt ikke lige velegnet til transport af alle slags gods, så specielt kul, gødning, cement, samt hø og halm, blev transporteret på de muldyrtrukne flodpramme. I alt blev der fragtet ca. 880.000 tons gods på pramme i det år, hvor aktiviteten på kanalen var størst. Desværre for kanalen døde transporten ud efterhånden som bedre alternativer dukkede op. Kanaltransporten var blandt andet meget følsom over for vejret, og kanalen blev flere gange ramt af oversvømmelse, fx i [[1889]]. Efter denne oversvømmelse blev driften af kanalen overdraget til Baltimore og Ohio Railroad. I 1924 blev kanalen ramt af endnu en oversvømmelse, og så blev den lukket helt. == Rekreativt område == [[Billede:CandOCanalBoat.jpg|thumb|200px|right|Turister kan få en tur på kanalen i Georgetown eller som her ved Great Falls.]]Fra kanaltransporten blev stoppet frem til omkring [[1950]], fik kanalen lov til at forfalde. I [[1938]] købte staten kanalen med henblik på at lave den til et rekreativt område, men det satte [[2. verdenskrig]] en stopper for. Efter krigen var der planer om at kaste kanalen til, og etablere en bilvej oven på den. Imidlertid lykkedes det, efter en folkelig protest, anført af en højesteretsdommer at redde såvel kanalen som trækstien ved siden af, og fra 1971 har hele kanalområdet været udlagt som naturpark (ca. 80 kvadratkilometer). Flere steder langs kanalen er der etableret campingpladser, man kan vandre eller cykle ad trækstien langs kanalen, og visse steder er det også muligt at leje kanoer eller robåde. Nogle steder kan man også få en tur med en kanalbåd, der som i kanalens “storhedstid” trækkes af muldyr. Det meste af kanalen er dog i dag tørlagt. == Kanalfakta == Kanalen er ca. 300 km lang. Den starter i Georgetown, hvor Rock Creek udmunder i Potomacfloden. Bredden varierer mellem ca. 18 og ca. 25 meter. Dybden er knap to meter (6 fod). Trækstien langs kanalen er ca. 4 meter bred (i dag er den dog noget smallere visse steder). [[Billede:GreatFallsTavern.jpg|thumb|200px|right|En af de gamle kroer ved kanalen. Her Great Falls Tavern ved Great Falls, der i dag er et af nationalparkens besøgscentre]]Fra Georgetown, der ligger nogenlunde ved havets overflade stiger kanalen omkring 200 meter frem mod Cumberland. For at hæve flodprammene til denne højde er der etableret 74 sluser langs kanalen. Sluserne er ca. 31 meter lange, knap 5 meter brede og godt 5 meter dybe. Ved sluserne blev der etableret beboelse for "slusepasseren", og mange af disse udviklede sig til kroer, hvor bådfolkene kunne få noget at spise og drikke og af og til overnatte under lidt mere komfortable forhold end om bord i flodprammene. En typisk flodpram var ca. 28 meter lang og lastede omkring 125 tons. Beboelsesområdet til mandskabet var typisk omkring 10 kvadratmeter. Bådene blev trukket af et sæt på 2-3 muldyr, der trak i omkring 6 timer, Derefter blev de skiftet ud med et andet sæt, der så trak de næste 6 timer, mens det første sæt hvilede og så fremdeles. Turen fra Cumberland til Georgetown tog ca. 7 dage med en 18 timers arbejdsdag. Det svarer til en gennemsnitshastighed på omkring 6 km i timen. En båd tog i gennemsnit 25 ture om året, og i kanalens største år, var omkring 800 både i drift på kanalen. Mange steder passerer kanalen naturligvis vandløb, der løber ud i Potomacfloden. For at give plads for de mindre af disse vandløb er der etableret 150 gennemstrømningssteder under kanalen. Ved større vandløb byggede man [[akvædukt]]er hvor kanalen så blev ført over disse større vandløb. I alt blev der bygget 11 akvædukter, hvoraf 10 fortsat eksisterer. Paw Paw-Tunnelen ved Green Ridge syd for Cumberland er ca. 1000 meter lang. Den er 9 meter bred og ca 8 meter høj. Trods bredden kunne kun én båd sejle igennem ad gangen. == Eksterne kilder == * National Park Services brochure om kanalen * Informationer fra Great Falls Visitors Center og Georgetown Visitor Center {{coord wd|region=US|type=waterbody}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kanaler i USA]] [[Kategori:Beskyttede områder i USA]] k9bukruialjlkjq0g84jpqahysbr21m 12349501 12349493 2026-09-05T20:59:36Z Hjart 190510 + {{henvisninger}} 12349501 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2026}} [[Billede:Canal swains lock 20040911 121236 2.jpg|thumb|200px|right|C & O-Kanalen ved Swains sluse lige nord for Great Falls]] '''Chesapeake and Ohio Canal''' eller bare '''C&O-Kanalen''', blev åbnet i [[1850]] og blev anvendt til transport af varer mellem [[Pennsylvania]] og [[Washington D.C.]] i 74 år, frem til [[1924]]. Kanalen er et eksempel på de mere end 4.500 km kanaler, der blev bygget i [[USA]] fra slutningen af [[1700-tallet]] og frem til midten af [[1800-tallet]]. Kanalen er også et eksempel på, at store byggeprojekter, der overskrider såvel tidsramme som budget ikke er nogen moderne opfindelse. Kanalen og området omkring er det en [[National Historic Park]]. == Historie == [[Billede:Chesapeake and Ohio Canal National Historical Park (map).jpg|thumb|140px|Kort over C&O Kanalen.]] Historien om kanalen er også en del af historien om USA's industrielle udvikling. Kanalen blev anlagt blandt andet for at skabe bedre forbindelse mellem hovedstaden og det nye industriområde ved [[Harpers Ferry]]. === Begyndelsen === Allerede i [[1802]] var man begyndt at bygge en kanal langs [[Potomacfloden]], den såkaldte ''Patowmackanal''. Kanalen bestod af en række mindre kanaler, der skulle gøre det muligt at sejle med flodpramme forbi de steder, hvor floden var vanskeligt passabel, fx ved [[Great Falls]] og ved Harpers Ferry. Denne kanal lå på [[Virginia]]siden af floden. Nogle år efter besluttede man imidlertid at bygge en kanal på [[Maryland|Maryland-siden]] af floden, da det eksisterende kanalsystem ikke var effektivt nok. Den [[4. juli]] [[1828]] tog den daværende præsident, [[John Quincy Adams]] det [[første spadestik]] til kanalen, der blev kaldt ''"Det store nationale projekt"''. Kanalen skulle starte i [[Georgetown (DC, USA)|Georgetown]] lige uden for Washington DC, og gå til [[Pittsburgh]], Pennsylvania, og på den måde skulle den forbinde [[Chesapeake Bay]] med [[Ohiofloden]]. Potomacfloden er meget lavvandet, hvilket gør den vanskelig at sejle på for større både, og den oprindelige kanal blev besejlet af flodpramme, der blev staget ned ad floden til Washington. Her solgte bådførerne typisk såvel last som båd, hvorefter de vandrede tilbage til deres udgangspunkt. Denne metode gav selvsagt en kraftig begrænsning på de mængder fragt, de enkelte både kunne medføre. Samme år som byggeriet af C&O-Kanalen blev indledt, købte Chesapeake and Ohio Canal Company, som forestod byggeriet, den gamle Patowmac kanal, som derefter hurtigt blev nedlagt. Den nye kanal skulle i modsætning til "Patowmac Canal" være en ubrudt kanal fra Washington DC til Pittsburgh. På denne måde behøvede prammene ikke at komme ud på selve floden, og i stedet for, at de skulle stages frem, skulle der anlægges en træksti langs kanalen, så prammene kunne trækkes af [[muldyr]]. Dette ville også gøre det muligt at transportere gods op ad floden, i stedet for kun ned ad denne, som tilfældet var med den tidligere kanal. Kanalen skulle være ca. 740 km (460 miles) lang. Arbejdet blev estimeret til at tage ca. 10 år, og budgettet for byggeriet var 3 millioner dollars, et for den tid ret voldsomt beløb. === Problemer === Byggeriet, der blev forestået af Chesapeake and Ohio Canal Company, løb ret hurtigt ind i problemer. Der var problemer med at skaffe de bevilgede midler, når de skulle bruges. Der var problemer med forskellige [[epidemi]]er, som ramte arbejderne ved kanalen, og ikke mindst var der problemer internt i arbejdsstyrken. Blandt andet udbrød der etniske uroligheder mellem de engelske, irske og hollandske arbejdere, der arbejdede på projektet. Endelig havde ingeniørerne simpelthen undervurderet de tekniske vanskeligheder i forbindelse med byggeriet. Det betød forsinkelser af byggeriet, og forsinkelserne krævede, at der skulle investeres endnu flere penge i at få byggeriet gjort færdigt. Et eksempel er bygningen af Paw Paw tunnellen 30-40 km syd for Cumberland i Maryland. Byggeriet var vurderet til at tage 2 år, men det endte med at der gik 14 år, fra byggeriet gik i gang, til tunnellen kunne åbnes for trafik. Heraf var de otte år gået med selve byggeriet. Samtidigt konkurrerede kanalselskabet med [[Baltimore and Ohio Railroad]], som havde begyndt byggeriet af en linje mellem Washington DC og Pittsburgh nøjagtigt samme dag, som byggeriet af kanalen begyndte. I 1850 var kanalen nået til Cumberland, Pennsylvania, og man besluttede, at man ikke ville fortsætte den. På det tidspunkt, havde byggeriet taget 22 år mod de forventede 10 år, og prisen var steget fra de budgetterede 3 millioner dollars til over 13 millioner dollars; mere end en fire-dobling af det oprindelige budget. Desuden endte kanalen med kun at blive ca. 300 km (185 miles) lang, mod de planlagte 740 km. Det var altså kun knap halvdelen af kanalen, der blev bygget. === Drift === [[Billede:MulesatCandOCanal.jpg|thumb|200px|right|Muldyr trækker stadig både langs kanalen, nu dog kun med turister.]]Da kanalen endelig blev færdig (eller den del af den, der '''blev''' færdig), var den allerede forældet. Allerede i [[1842]] havde Baltimore and Ohio Railroad etableret en forbindelse mellem Washington DC og Cumberland. Men alligevel kom kanalen i brug. Jernbanetransporten var trods alt ikke lige velegnet til transport af alle slags gods, så specielt kul, gødning, cement, samt hø og halm, blev transporteret på de muldyrtrukne flodpramme. I alt blev der fragtet ca. 880.000 tons gods på pramme i det år, hvor aktiviteten på kanalen var størst. Desværre for kanalen døde transporten ud efterhånden som bedre alternativer dukkede op. Kanaltransporten var blandt andet meget følsom over for vejret, og kanalen blev flere gange ramt af oversvømmelse, fx i [[1889]]. Efter denne oversvømmelse blev driften af kanalen overdraget til Baltimore og Ohio Railroad. I 1924 blev kanalen ramt af endnu en oversvømmelse, og så blev den lukket helt. == Rekreativt område == [[Billede:CandOCanalBoat.jpg|thumb|200px|right|Turister kan få en tur på kanalen i Georgetown eller som her ved Great Falls.]]Fra kanaltransporten blev stoppet frem til omkring [[1950]], fik kanalen lov til at forfalde. I [[1938]] købte staten kanalen med henblik på at lave den til et rekreativt område, men det satte [[2. verdenskrig]] en stopper for. Efter krigen var der planer om at kaste kanalen til, og etablere en bilvej oven på den. Imidlertid lykkedes det, efter en folkelig protest, anført af en højesteretsdommer at redde såvel kanalen som trækstien ved siden af, og fra 1971 har hele kanalområdet været udlagt som naturpark (ca. 80 kvadratkilometer). Flere steder langs kanalen er der etableret campingpladser, man kan vandre eller cykle ad trækstien langs kanalen, og visse steder er det også muligt at leje kanoer eller robåde. Nogle steder kan man også få en tur med en kanalbåd, der som i kanalens “storhedstid” trækkes af muldyr. Det meste af kanalen er dog i dag tørlagt. == Kanalfakta == Kanalen er ca. 300 km lang. Den starter i Georgetown, hvor Rock Creek udmunder i Potomacfloden. Bredden varierer mellem ca. 18 og ca. 25 meter. Dybden er knap to meter (6 fod). Trækstien langs kanalen er ca. 4 meter bred (i dag er den dog noget smallere visse steder). [[Billede:GreatFallsTavern.jpg|thumb|200px|right|En af de gamle kroer ved kanalen. Her Great Falls Tavern ved Great Falls, der i dag er et af nationalparkens besøgscentre]]Fra Georgetown, der ligger nogenlunde ved havets overflade stiger kanalen omkring 200 meter frem mod Cumberland. For at hæve flodprammene til denne højde er der etableret 74 sluser langs kanalen. Sluserne er ca. 31 meter lange, knap 5 meter brede og godt 5 meter dybe. Ved sluserne blev der etableret beboelse for "slusepasseren", og mange af disse udviklede sig til kroer, hvor bådfolkene kunne få noget at spise og drikke og af og til overnatte under lidt mere komfortable forhold end om bord i flodprammene. En typisk flodpram var ca. 28 meter lang og lastede omkring 125 tons. Beboelsesområdet til mandskabet var typisk omkring 10 kvadratmeter. Bådene blev trukket af et sæt på 2-3 muldyr, der trak i omkring 6 timer, Derefter blev de skiftet ud med et andet sæt, der så trak de næste 6 timer, mens det første sæt hvilede og så fremdeles. Turen fra Cumberland til Georgetown tog ca. 7 dage med en 18 timers arbejdsdag. Det svarer til en gennemsnitshastighed på omkring 6 km i timen. En båd tog i gennemsnit 25 ture om året, og i kanalens største år, var omkring 800 både i drift på kanalen. Mange steder passerer kanalen naturligvis vandløb, der løber ud i Potomacfloden. For at give plads for de mindre af disse vandløb er der etableret 150 gennemstrømningssteder under kanalen. Ved større vandløb byggede man [[akvædukt]]er hvor kanalen så blev ført over disse større vandløb. I alt blev der bygget 11 akvædukter, hvoraf 10 fortsat eksisterer. Paw Paw-Tunnelen ved Green Ridge syd for Cumberland er ca. 1000 meter lang. Den er 9 meter bred og ca 8 meter høj. Trods bredden kunne kun én båd sejle igennem ad gangen. == Eksterne kilder == * National Park Services brochure om kanalen * Informationer fra Great Falls Visitors Center og Georgetown Visitor Center {{coord wd|region=US|type=waterbody}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kanaler i USA]] [[Kategori:Beskyttede områder i USA]] idhnx6prt28mdw7gagb4f5zw1rrg0e3 0 64831 12349452 12284292 2026-09-05T20:32:30Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 15 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349452 wikitext text/x-wiki {{Infoboks spilserie | titel = The Elder Scrolls | billede = The Elder Scrolls Logo.svg | billedtekst = | platforme = [[MS-DOS]], [[Microsoft Windows]], [[Xbox]], [[Xbox 360]], [[PlayStation 3]], [[N-Gage]], [[J2ME]], [[Xbox One]], [[PlayStation 4]], [[macOS]], [[Nintendo Switch]], [[Google Android|Android]], [[iOS (Apple)|iOS]], [[Google Stadia]] | oprindelig platform = | oprindeligt år = | udvikler = {{Unbulleted list|'''Primært'''|[[Bethesda Softworks]] {{small|(1994–98)}}|[[Bethesda Game Studios]] {{small|(fra 2002)}}|'''Andre'''|[[Vir2L Studios]] {{small|(2003–04)}}|[[TKO Software]] {{small|(2004)}}|[[ZeniMax Online Studios]] {{small|(2014)}}|Dire Wolf Digital {{small|(2017)}}}} | udgiver = {{Unbulleted list|'''Primært'''|[[Bethesda Softworks]] {{small|(fra 1994)}}|'''Andre'''|[[Vir2L Studios]] {{small|(2003–04)}}|[[Nokia]] {{small|(2004)}}}} | genre = [[Actionrollespil]] | komponist = [[Jeremy Soule]]<br/>[[Rik Schaffer]] | førsteudgivelse version = ''[[The Elder Scrolls: Arena]]'' | førsteudgivelse dato = {{dato|1994-03-25}} | senest udgivet version = ''[[The Elder Scrolls: Blades]]'' | senest udgivet dato = {{dato|2020-05-12}} }} '''''The Elder Scrolls''''' er en serie af flere computerrollespil, som er udviklet og skabt af spillefirmaet [[Bethesda Softworks]]. Navnet til serien er ofte forkortet til '''TES'''. Hoveddelen af serien er rollespil, der er kendt for en stor verden, som spilleren frit kan udforske. Spillene har sammenlagt solgt mere end 50 millioner kopier. == Verden i ''The Elder Scrolls'' == === Tamriel === ''The Elder Scrolls'' spillene finder sted på det fiktive kontinent [[Tamriel]], en stor landmasse delt i ni provinser, en undtagelse er ''The Elder Scrolls Legends: Battlespire'', der finder sted i [[#Oblivion|Oblivion]], en [[dimension]] hersket af Daedra. Kontinentet er inspireret af det romerske imperium. De ni provinser i Tamriel er: * Cyrodiil, beboet af Imperialerne * Black Marsh, beboet af Argonianerne * Elsweyr, Khajiiternes hjemland * Hammerfell, Redguardernes hjemland * High Rock, Bretonerne og Orkernes hjemland * Morrowind, Dunmers hjemland, også kaldt (Sortelverne){{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} * Skyrim, (Nord) Nordboernes hjemland * Summerset Isle, øen er Altmers hjemland, også kaldt (Højelverne)){{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} * Valenwood, Bosmers hjemland, også kaldt (Skovelverne){{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} === Oblivion === Det demoniske plan Oblivion ([[Engelsk (sprog)|eng.]] ''glemsel'') er befolket af '''Daedra''' (flertal), eller Daedroth (ental), der er en udenjordisk race. Daedric levede oprindeligt frit i Cyrodiil, og sammen med Ayleiderne opbyggede de White Gold Tower i Imperial City. == Spillene == Det nyeste afsnit af Elder Scrolls serien hedder ''Skyrim''. ''Skyrim'' udkom den 11 november [[2011]].<ref>[http://www.elderscrolls.com/ The Elder Scrolls V: Skyrim<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Derved kan datoen skrives 11-11-11. * ''[[The Elder Scrolls I: Arena|The Elder Scrolls: Arena]]'' ([[1994]]) * ''[[The Elder Scrolls II: Daggerfall]]'' ([[1996]]) * ''[[The Elder Scrolls III: Morrowind]]'' ([[2002]]) (''[[The Elder Scrolls III: Tribunal|Tribunal]]'' ([[2002]]), ''[[The Elder Scrolls III: Bloodmoon|Bloodmoon]]'' ([[2003]])) * ''[[The Elder Scrolls IV: Oblivion]]'' ([[2006]]) (Knights of the Nine, Shivering Isles) * ''[[The Elder Scrolls V: Skyrim]]'' ([[2011]]) (''[[The Elder Scrolls V: Skyrim – Dawnguard|Dawnguard]]'', ''[[The Elder Scrolls V: Skyrim – Hearthfire|Hearthfire]]'', ''[[The Elder Scrolls V: Skyrim – Dragonborn|Dragonborn]]'' ([[2012]])) Ud over de officielle spil og udvidelsespakker, findes utallige uofficielle brugerskabte [[Spilmodifikation|mods]] til både [[The Elder Scrolls V: Skyrim|Skyrim]], [[The Elder Scrolls IV: Oblivion|Oblivion]] og [[The Elder Scrolls III: Morrowind|Morrowind]]. Der findes også nogle sideprojekter. Nogle er rollespil til blandt andet telefoner, mens Legends er et kortspil til computer, men de omhandler det samme univers: * ''The Elder Scrolls Legends: [[The Elder Scrolls Legends: Battlespire|Battlespire]]'' ([[1997]]) * ''The Elder Scrolls Adventures: [[The Elder Scrolls Adventures: Redguard|Redguard]]'' ([[1998]]) * ''[[The Elder Scrolls Travels]]: [[The Elder Scrolls Travels#Dawnstar|Dawnstar]]'' ([[2003]]) * ''The Elder Scrolls Travels: [[The Elder Scrolls Travels#Stormhold|Stormhold]]'' ([[2004]]) * ''The Elder Scrolls Travels: [[The Elder Scrolls Travels#Shadowkey|Shadowkey]]'' ([[2004]]) * ''[[The Elder Scrolls Online]]'' ([[2014]])<ref>[http://elderscrollsonline.com/en-uk/ Officielle Elder Scrolls Online website]</ref> * ''[[The Elder Scrolls: Legends]]'' ([[2017]]) * ''[[The Elder Scrolls: Blades]]'' ([[2020]]) TES Travels spillene ''Dawnstar'' og ''Stormhold'' kan kun spilles på [[Java (platform)|Java]]-mobiler. ''Shadowkey'' er blevet udviklet til [[N-Gage]]. ''Morrowind'' blev både udgivet til PC og Xbox. Oblivion samt udvidelserne blev også udgivet til PS3. Skyrim blev udgivet til bl.a Xbox og PC. De øvrige spil er kun tilgængelige på PC. == Musik == Musikken til ''[[The Elder Scrolls III: Morrowind|Morrowind]]'', ''[[The Elder Scrolls IV: Oblivion|Oblivion]]'', ''[[The Elder Scrolls V: Skyrim|Skyrim]]''<ref name="M4Gint"/><ref name="EG-12apr13"/> og titelmelodien til [[MMORPG]]-spillet er komponeret af [[Jeremy Soule]], mens den øvrige i [[The Elder Scrolls Online|onlinespillet]] er komponeret af [[Rik Schaffer]] og Brad Derrick. Der er af fanskaren lavet [[coverversion]]er i flere [[Musikgenre|genre]] af spillenes musik, musikalske tema og [[kunstsprog]].<ref name="EG-12apr13"/><ref name="IGN-3dec11"/> == Referencer == {{Reflist|2|refs = <ref name="M4Gint">{{Cite web |url=http://www.music4games.net/Features_Display.aspx?id=145 |title=Interview with composer Jeremy Soule at PLAY! San Jose |access-date=20. april 2015 |archive-date=20. juni 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080620051533/http://www.music4games.net/Features_Display.aspx?id=145 |url-status=unfit }}</ref> <ref name="IGN-3dec11">{{Cite web | title = Skyrim: The Dragonborn Comes - Female Cover by Malukah | publisher = [[IGN]] | work = [[YouTube]] | date = {{date|2011-12-3}} | url = https://www.youtube.com/watch?v=wr-buV4tYOA | access-date = {{date|2015-4-20}}}}</ref> <ref name="EG-12apr13">{{cite web |title = Capturing the dragon: the music of Jeremy Soule |author = Paul Dean | url = http://www.eurogamer.net/articles/2013-04-12-capturing-the-dragon-the-music-of-jeremy-soule |date={{date|2013-4-12}} |publisher = [[Eurogamer]] |access-date = {{date|2015-4-20}}}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * [http://www.elderscrolls.com/ The Elder Scrolls official site] * [http://www.theelderscrollstravels.com/ Official TES Travels Site] * [http://www.uesp.net/wiki/Main_Page The Unofficial Elder Scrolls Pages] * [http://til.gamingsource.net/ The Imperial Library] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050708030013/http://til.gamingsource.net/ |date= 8. juli 2005 }} * [http://www.elderscrolls.com/tenth_anniv/tenth_anniv.htm The Elder Scrolls 10th Anniversary Page with a free download of The Elder Scrolls] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060220130441/http://elderscrolls.com/tenth_anniv/tenth_anniv.htm |date=20. februar 2006 }} * [http://www.OblivionSource.com/ Oblivion Source, the source for Oblivion] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201021162257/http://oblivionsource.com/ |date=21. oktober 2020 }} * [http://www.oblivionportal.com/ Oblivion Portal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050719013853/http://www.oblivionportal.com/ |date=19. juli 2005 }} * [http://www.rpgcodex.com/ RPG Codex (covers PC RPGs, has information on older RPGs)] * [http://www.rpgdot.com/ RPG Dot (covers series and has Elder Scrolls themed forum)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050722235803/http://www.rpgdot.com/ |date=22. juli 2005 }} * [http://www.sorcerers.net/ Sorcerer's Place (General coverage of RPGs)] {{henvisninger|dato=2015}} {{The Elder Scrolls}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:The Elder Scrolls| ]] [[Kategori:Computerrollespil]] 0subjsyw2k98q02eu3615ei9vadog7z 0 65129 12349466 11631123 2026-09-05T20:38:24Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349466 wikitext text/x-wiki [[Fil:Singin' in the Rain trailer (1952).webm|thumb|Reklamefilm (en "[[Trailer (preview)|trailer]]") for spillefilmen ''[[Singin' in the Rain]]'' fra 1952]] '''Reklamefilm''' er en [[reklame]]form med [[film|levende billeder]] og som oftest også lyd. I lighed med anden reklame og markedskommunikation har den til hensigt at formidle et standardiseret, kommercielt budskab til en given målgruppe. Afsenderen er normalt en kommerciel aktør som bruger reklamefilm som et element i sin [[markedsføring]]. En reklamefilm varer oftest mellem 15 sekunder og 60 sekunder. Reklamefilm kan bruges til at formidle budskab om et produkt, en idé, en tjeneste eller en vision. Ikke-kommercielle film, propagandafilm og [[Oplysnings- og undervisningsfilm|informationsfilm]] kan have mange fællestræk med reklamefilm. == Historik == Den første reklamefilm på [[Fjernsyn|TV]] blev sendt kl. 14.49 1. juli 1941 i [[USA]].<ref>{{Cite web |url=https://medium.com/knowledge-stew/the-worlds-first-television-commercial-4f0b73f27b07 |title=The World’s First Television Commercial |access-date=16. oktober 2019 |archive-date=16. oktober 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191016085208/https://medium.com/knowledge-stew/the-worlds-first-television-commercial-4f0b73f27b07 |url-status=dead }}</ref> En urproducent, betalte 9 USD for en 20 sekunders reklamefilm sendt før en baseballkamp mellem Brooklyn Dodgers og Philadelphia Phillies. Under Superbowl 2007 var prisen for at få vist en 30 sekunders reklamefilm nået op i 2,7 millioner USD, i 2008 var prisen næsten 3 millioner USD.<ref>[https://www.cnbc.com/2019/01/30/how-much-it-costs-to-air-a-commercial-during-super-bowl-liii.html This is how much it costs to air a commercial during the 2019 Super Bowl]</ref> == Love og regler == I de fleste lande, også Danmark, findes der love som regulerer brugen af reklamefilm.<ref>[https://slks.dk/omraader/medier/reklamer-i-radio-tv-og-on-demand/regler/ Regler for reklamer, sponsorering og produktplacering]</ref> Mange af disse er generelle love som gælder for reklame i alle medier, for eksempel angående reklame rettet mod børn, reklame for tobak osv. Den enkelte reklamekanal, [[biograf]], Tv-station, socialt medie - kan også have egne regler som kan påvirke udformningen af en film eller tidspunktet for hvornår den kan sendes. Dette kan gælde både lyd- og billedsiden. == Produktion == Idéer og koncepter til reklamefilm bliver ofte udviklet af reklamebureauer sammen med øvrige reklametiltag for en virksomhed: radioreklame, annoncer, brochurer, osv. Selve produktionen bliver udført af et selskab som er specialiseret på produktion af reklamefilm med en producent som hovedansvarlig. == Distribution == Reklamefilm vises på steder hvor fremvisning af levende bilder til et større publikum er mulig og gennem kendte videodistributører. Medierne for reklamefilm kan være biografer, tv ([[tv-reklame]]), Internettet, skærme opsat på togstationer, i busser, lufthavne, på bygninger m.v. == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Reklamefilm| ]] h6gby0ifib3jeko5r8yh7dk49ghi2ir 0 65953 12349681 11612296 2026-09-06T10:20:25Z Brodmann10 333783 Tilrettet og udvidet artikel, inkl. kildetilføjelser. 12349681 wikitext text/x-wiki [[Fil:Unknown_artist_-_Nicholas_Wotton_(c.1497–1567),_Dean_of_Canterbury_(1541–1567)_-_CANCA-2252_-_Canterbury_Cathedral.jpg|thumb|[[Nicholas Wotton]] (ca. 1497–1567), dekan ved [[Canterbury Cathedral]] 1541–1567. Dekanen var traditionelt en af de øverste dignitarer i et [[domkapitel]].]] '''Dekan''' eller '''dekanus''' (af {{Lang-la|decanus}}, af ''decem'', "ti") er en historisk betegnelse for en leder eller tilsynsførende, der navnlig anvendes om en højtstående [[Kirke (trosretning)|kirkelig]] [[embedsmand]] og om den administrative leder af et [[Fakultet (universitet)|fakultet]] ved et [[universitet]]. Ved [[Danske Universiteter|danske universiteter]] betegner dekanen således fakultetets administrative leder, og embedet blev traditionelt varetaget af en [[professor]], der fungerede som formand eller forstander for fakultetet eller en fakultetssektion, som regel valgt for ét år ad gangen.<ref name="DDOdekan">{{Ordnet}}. Besøgt 26. oktober 2021.</ref><ref>{{Cite encyclopedia|title=Dekan|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0363.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=921}}</ref> Betegnelsen går tilbage til [[Romerriget|romersk]] militær sprogbrug, hvor en ''decanus'' var anfører eller opsynsmand for en gruppe på ti soldater eller personer.<ref name="DDOdekan" /><ref name="LexDekan">[https://denstoredanske.lex.dk/dekan Clausen, Helge; Slottved, Ejvind: opslagsordet ''dekan'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. oktober 2021.]</ref><ref name="Olrik1916">{{Harvnb|Olrik|1916|pp=898–899}}</ref><ref name="Holmquist1907">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=34–36}}</ref> Ordet blev siden optaget i [[Kloster (kristendom)|klostervæsenet]] og den kirkelige stifts- og [[Domkapitel|kapitelorganisation]] og senere ved universiteterne.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /> I [[Benediktinerordenen|Benediktinerordenens]] [[Benedikts Regel|klosterregel]] fra 500-tallet betegnede ''decanus'' således en person, der havde opsyn med ti [[Munk|munke]]. I Nordens middelalderlige [[Domkapitel|domkapitler]] var dekanen en højtstående person og en af kapitlets fire [[Prælat|prælater]] eller ledere. Betegnelsen anvendes fortsat inden for [[den katolske kirke]] om forskellige lederstillinger.<ref name="LexDekan" /> Ordet svarer til engelsk ''[[dean]]'' og fransk ''doyen''.<ref name="Olrik1916" /> Ved danske universiteter findes desuden [[Prodekan|prodekaner]], der kan fungere som dekanens stedfortrædere.<ref>{{Ordnet|Prodekan}}. Besøgt 26. oktober 2021.</ref> Dekanen, prodekanen og deres medarbejdere kan tilsammen udgøre et '''dekanat'''.<ref>{{Ordnet|Dekanat}}. Besøgt 26. oktober 2021.</ref> Betegnelsen ''dekanat'' anvendes desuden om selve dekanembedet og dets værdighed samt om det kirkelige område, som en dekan leder.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Nilsson1938">{{Harvnb|Nilsson|1938|p=1256}}</ref> '''Dekanesse''' er en feminin afledning af ''dekan'' og har været anvendt om forstanderinden for en større [[Fond (stiftelse)|stiftelse]]. I Danmark er betegnelsen særligt blevet brugt om den højtstående kvinde, der forestår [[Vallø Stift]].<ref name="Olrik1916" /> == Oprindelse og tidlig kirkelig brug == I [[Romerske hær|den romerske hær]] blev ''decanus'' anvendt om føreren eller opsynsmanden for en gruppe på ti. Gruppen var et [[Telt|teltlag]], ''contubernium'', bestående af ti soldater.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Nilsson1938" /> Ved kejserhoffet i [[Konstantinopel]] blev ''decanus'' desuden anvendt som titel for en lavere hofembedsmand, og i angelsaksisk England fik betegnelsen en verdslig anvendelse om en embedsmand med jurisdiktion inden for sit distrikt eller ''tithing'' i sager ved første instans.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Dunford1913">{{Harvnb|Dunford|1913}}</ref> Inden for kristendommen forekommer betegnelsen i [[Benedikt af Nursia|Benedikt af Nursias]] regel om en munk, der under [[Abbed|abbeden]] havde opsyn med oprindeligt ti andre munke og skulle sikre, at deres arbejde blev udført, og at klosterets regler blev overholdt. Et sådant embede bevaredes gennem længere tid i klostrene.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /><ref name="Dunford1913" /> En tilsvarende organisatorisk udvikling fandt sted i stiftsforvaltningen. De tidlige kristne menigheder søgte tilknytning til byernes [[Biskop|biskopper]], men for menigheder langt fra bispesædet kunne den direkte forbindelse være vanskelig. Der blev derfor udpeget præster eller diakoner, undertiden permanent og undertiden midlertidigt, som bistod biskoppen. I begyndelsen af det 4. århundrede blev sådanne embedsmænd blandt andet kendt som ''chorepiscopi''. Deres stilling blev behandlet på kirkemøderne i Ancyra i 314 og Antiokia i 341. De kunne føre tilsyn med flere sogne, men var underlagt byens biskop, hvorfra deres jurisdiktion udgik, og de kunne kun meddele de lavere ordener. De fleste var almindelige præster med forholdsvis omfattende beføjelser.<ref name="Dunford1913" /> I Østen blev ''chorepiscopus''-embedet afskaffet ved [[Kirkemødet i Laodikea]] mellem 343 og 381, efter at flere af dets indehavere havde tiltaget sig bispelige rettigheder. I stedet indsattes såkaldte ''circuitores'' eller ''visitatores''. Embedet forsvandt dog først endeligt fra størstedelen af Østen i eller efter det 8. århundrede og bevaredes fortsat blandt jakobitterne.<ref name="Dunford1913" /> I Vesten fik [[Ærkediakon|ærkediakonen]] fra og efter det 10. århundrede en fremtrædende rolle som biskoppens repræsentant og bar en stor del af byrden ved administrationen af stiftets verdslige anliggender. Ærkediakonen nød efter biskoppen den højeste anseelse, repræsenterede ham ved kirkemøder og kunne efter biskoppens død administrere stiftet og ofte efterfølge ham.<ref name="Dunford1913" /> For de mange landlige sogne blev den løbende administration i stedet varetaget af flere [[Ærkepræst|ærkepræster]], der repræsenterede biskoppen eller ærkediakonen. De havde oprindeligt ansvaret for de såkaldte dåbskirker, ''ecclesiae baptismales'', hvor dåb måtte foretages. Efter genoplivningen af det kanoniske fællesliv, ''vita canonica'', i anden halvdel af det 8. århundrede voksede deres antal og betydning. De førte tilsyn med kirkeligt liv og gejstlighedens adfærd, gennemførte biskoppens befalinger, sammenkaldte områdets gejstlige til møder og afgav årlig rapport til biskoppen. Det senere landdekanembede udviklede sig af denne organisation.<ref name="Dunford1913" /> Fra det 9. århundrede blev betegnelsen dekan i den vestlige kirke anvendt om den tidligere ærkepræst i tilknytning til dåbskirkerne. De såkaldte landdekaner ({{Lang-la|decani rurales}}) fungerede som en form for [[Provst|provster]] og afløste de tidligere ærkepræster.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /> Det ansvarsområde en dekan var forstander for, hed et ''dekanat'', dvs. en del af et bispedømme.<ref name="Nilsson1938" /> == Domkapitler og den katolske kirke == [[Fil:Lincoln_Cathedral_Chapter_House.jpg|thumb|Kapitelsalen i [[Lincoln Cathedral]]. Dekanen havde traditionelt en ledende rolle i [[Domkapitel|domkapitelet]] og kunne blandt andet sammenkalde kapitlet og lede dets forhandlinger.]] Da [[Domkapitel|domkapitlerne]] udvikledes, blev dekanen en af deres vigtigste embedsmænd. Titlen som medlem af et domkapitel kan spores fra det 11. århundrede, mens embedet var fuldt udviklet i det 13. århundrede.<ref name="Holmquist1907" /> Dekanen var en højtstående [[prælat]] og havde i nogle kapitler rang efter [[Provst|præpositus eller provsten]] eller [[Ærkediakon|ærkediakonen]], men kunne andre steder stå højere. I [[Roskilde]] havde dekanen således endog højere rang end disse.<ref name="Olrik1916" /> I [[Middelalderen|middelalderens]] domkapitel havde dekanen blandt andet til opgave at lede [[Gudstjeneste|gudstjenesten]], føre disciplinært tilsyn med [[Kannik|kannikerne]], sammenkalde kapitlet og lede dets forhandlinger samt fordele de kirkelige arbejdsopgaver. Også økonomiske anliggender kunne høre under embedet. Denne udvikling medførte, at præpositus eller [[Domprovst|domprovsten]] efterhånden mistede en del af sin tidligere ledende stilling i kapitlet.<ref name="Holmquist1907" /> I de katolske domkapitler, der blev organiseret eller reorganiseret i begyndelsen af det 19. århundrede, blev dekanembedet i det væsentlige videreført.<ref name="Holmquist1907" /> Kapitellets øverste dignitar kunne efter lokal tradition betegnes som ærkediakon, ærkepræst, provst eller dekan. Dekanembedet blev besat af paven. Dekanen havde forrang blandt kapitlets øvrige medlemmer i [[kor]], processioner og forhandlinger. Han kunne fejre [[Messe (gudstjeneste)|messe]], når biskoppen var forhindret, meddele biskoppen de sidste [[Sakramente|sakramenter]] og celebrere begravelsesmessen. Under [[Tidebønner (kristendom)|tidebønnen]] gav han signal til begyndelsen, rettede fejl og skulle gribe ind mod praksisser, som stred mod stiftets bestemmelser eller godkendt lokal skik. Han havde pligt til at være til stede i koret og skulle gennem sin opførsel og sin recitation eller sang af [[Liturgi|liturgien]] tjene som forbillede for kapitlet.<ref name="Dunford1913" /> Inden for den katolske kirke skelnedes mellem kapiteldekaner ved dom- eller kollegiatkirker og landdekaner eller dekaner for sogneområder. Sidstnævnte fungerede som biskoppens repræsentanter for grupper af sogne i by- eller landområder og blev også kaldt ''vicarius foraneus''.<ref name="Dunford1913" /> Landdekanen havde ikke selvstændig ordinær jurisdiktion, men alene delegeret myndighed inden for et bestemt område og i de sager, som biskoppen havde overdraget ham. Beføjelserne blev fastsat ved stiftsstatutter, sædvane eller særligt biskoppeligt mandat. Hvor den almindelige [[Den kanoniske ret|kanoniske ret]] gjaldt fuldt ud, kunne dekaner i visse tilfælde give dispensationer og absolution, iværksætte undersøgelser eller informationsprocesser til senere forelæggelse for biskoppen og føre tilsyn med, at områdets kirker blev forsvarligt administreret både åndeligt og økonomisk. De kunne desuden give præster kortvarig orlov, forestå den højtidelige indsættelse af sognepræster, drage omsorg for alvorligt syge præster og sørge for en værdig begravelse. Nogle steder havde de særlige æresrettigheder, forrang eller særlige kendetegn i klædedragten.<ref name="Dunford1913" /> Hvor den kanoniske ret ikke havde fuld virkning, varierede landdekanernes rettigheder betydeligt fra stift til stift. I nogle engelske bispedømmer begrænsede opgaven sig til at lede månedlige konferencer, mens biskoppen andre steder gav dekanen beføjelse til at dispensere i bestemte sager og til midlertidigt at tage vare på kirkernes økonomiske anliggender ved skifte af sognepræst. I Irland kunne dekanerne give visse dispensationer og absolvere for reserverede synder. De skulle tillige modvirke misbrug blandt gejstligheden, formidle biskoppens befalinger og årligt rapportere til ham om tilstanden i de sogne, de førte tilsyn med. Lignende regler blev fastlagt for USA af det tredje plenarkoncil i [[Baltimore]].<ref name="Dunford1913" /> I [[Kardinalkollegiet]] betegnes den ældste kardinalbiskop som [[kardinaldekan]].<ref name="Holmquist1907" /> == Protestantiske og anglikanske kirker == I de [[Evangelisk|evangeliske]] kirker har betegnelsen dekan haft mere begrænset anvendelse. Den bruges sjældent generelt, men forekommer blandt andet om lederen af kredse af [[Reformerte kirke|reformerte]] præster.<ref name="Olrik1916" /> I de tyske evangeliske kirker kan ''dekan'' enten være ligestillet med [[superintendent]] eller betegne en gejstlig embedsmand umiddelbart under superintendenten.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Nilsson1938" /> I [[Reformerte kirke|reformerte kirker]] betegner dekane forstanderen for en afdeling af gejstligheden, en såkaldt ''classis''.<ref name="Holmquist1907" /> I [[Church of England]] fandtes flere forskellige dekanembeder. Hertil hørte æresdekaner, eksempelvis dekanen for ''Chapels Royal'' og ''dean of peculiars'', der havde jurisdiktion uden selv at have sjælesorg. En provinsdekan, hvis embede blev varetaget af biskoppen af [[London]], kapiteldekaner, der stod i spidsen for kannikkerne ved dom- eller kollegiatkirker og skulle residere otte måneder om året, samt landdekaner, der virkede som stedfortrædere for biskoppen eller ærkediakonen.<ref name="Dunford1913" /> == Universiteter og andre betydninger == [[Fil:Ueda_Kazutoshi,_Dean_of_the_Faculty_of_Letters_at_Imperial_University_of_Tokyo.jpg|thumb|[[Ueda Kazutoshi]] som dekan for det humanistiske fakultet ved Tokyos kejserlige universitet. Ved universiteter betegner dekanen lederen eller formanden for et fakultet.]] Ved universiteterne er dekanen den professor, der fungerer som formand eller forstander for et fakultet eller en afdeling af et fakultet. Embedet har været anvendt ved universiteter siden [[middelalderen]], ca. fra det [[14. århundrede]].<ref name="Nilsson1938" /> Dekanen vælges blandt fakultetets professorer, tidligere ofte for ét akademisk år, og embedet kunne gå på omgang mellem fakultetets medlemmer.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /> Ved moderne katolske universiteter vælges dekanen af fakultetets professorer til at repræsentere dem som kollegium, lede deres møder og føre tilsyn med den ordinære akademiske virksomheds regelmæssige gennemførelse. Dekanens myndighed kan bero dels på universitetets pavelige stiftelsesdokumenter, dels på universitetets egne bestemmelser og dels på sædvane.<ref name="Dunford1913" /> Ved de engelske universiteter [[University of Cambridge|Cambridge]] og [[University of Oxford|Oxford]] havde dekanen ansvar for disciplinen ved kollegiet og tilrettelæggelsen af gudstjenesterne i kapellet.<ref name="Dunford1913" /> I svenske domkapitler anvendtes desuden betegnelsen ''decanus consistorii'' om et kapitelmedlem, som havde ansvaret for akterne, skulle kontrollere, at ekspeditionerne stemte overens med protokollen, føre tilsyn med arkivet og udarbejde de vigtigere skrivelser, der blev udsendt i konsistoriets navn. Dette dekanat gik ligesom universitetsdekanatet på omgang, ofte for ét år ad gangen, mellem samtlige medlemmer undtagen formanden.<ref name="Holmquist1907" /> == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Olrik|first=Hans Thorvald|author-link=Hans Olrik|title=Dekan (decanus)|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=5.|edition=2.|year=1916|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0968.html|pages=898–899}} * {{Cite encyclopedia|last=Holmquist|first=Hjalmar Fredrik|author-link=Hjalmar Holmquist|title=Dekanus|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=7.|edition=2.|year=1907|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbf/0033.html|pages=34–36}} * {{Cite encyclopedia|last=Nilsson|first=Signe|title=Dekanus|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=6.|edition=1.|year=1938|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|editor-link=Hans Wallengren|url=https://runeberg.org/svupps/1-6/0750.html|pages=1256}} * {{Cite encyclopedia|title=Dekanus|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=5.|edition=4.|year=1954|editor-last=Bergelin|editor-first=Sven-Emil S.|url=https://runeberg.org/nffe/0351.html|pages=529}} * {{Cite encyclopedia|last=Dunford|first=David|title=Dean|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=2|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Dean}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kirkelige titler]] [[Kategori:Stillingsbetegnelser inden for uddannelse]] [[Kategori:Universitetsfolk]] ijzccxt6z4sqshb1gy29w59sd6mutn1 0 70309 12349572 12241530 2026-09-06T01:40:21Z Oleryhlolsson 134442 tilføjer kategori mm. 12349572 wikitext text/x-wiki {{Sogn2|sogn=Ruds Vedby Sogn |stift = [[Roskilde Stift]] |provsti = [[Ringsted-Sorø Provsti]] |pastorat = [[Ruds Vedby Pastorat]] |kirke = [[Ruds Vedby Kirke]] |kommune = [[Dianalund Kommune]] |Kommune 2007 = [[Sorø Kommune]] |medlemmer = 1590 |årmedlemmer = 2004 |indbyggere = 1809 |årindbyggere = 2004 |sogndk = rudsvedby |trap_bind = 3-2 | trap_side = 0484 }} '''Ruds Vedby Sogn''' er et [[sogn]] i [[Ringsted-Sorø Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). I 1800-tallet var Ruds Vedby Sogn [[anneks]] til [[Reerslev Sogn (Kalundborg Kommune)|Reerslev Sogn]]. Begge sogne hørte til [[Løve Herred]] i [[Holbæk Amt]]. Reerslev-Ruds Vedby [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev senere delt så hvert sogn blev en selvstændig sognekommune. Reerslev indgik i 1966 - 4 år før [[kommunalreformen i 1970]] - i [[Høng Kommune]], der ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Kalundborg Kommune]]. Ruds Vedby blev, også i 1966, indlemmet i [[Dianalund Kommune]], der ved strukturreformen indgik i [[Sorø Kommune]]. Det fælles pastorat for Reerslev og Ruds Vedby blev dog først endelig delt i 1980 i to nye selvstændige pastorater. Dermed består [[Ruds Vedby Pastorat]] alene af Ruds Vedby Sogn med Benedikte Brisson som sognepræst siden januar 2024. I Ruds Vedby Sogn findes [[Ruds Vedby Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Conradineslyst]] (landbrugsejendom) * [[Enemærket (Ruds Vedby Sogn)|Enemærket]] (areal, bebyggelse) * [[Hestehave (Ruds Vedby Sogn)|Hestehave]] (bebyggelse) * [[Hjorthøj Gårde]] (bebyggelse) * [[Kuglebjerg (Ruds Vedby Sogn)|Kuglebjerg]] (naturligt højdepunkt) * [[Lyngmosen]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby By]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Skellebjerg Overdrev]] (bebyggelse) * [[Smedelodden]] (bebyggelse) * [[Snarebanken]] (bebyggelse) * [[Sølvbjerg (Ruds Vedby Sogn)|Sølvbjerg]] (bebyggelse) * [[Sønder Skovhuse (Ruds Vedby Sogn)|Sønder Skovhuse]] (bebyggelse) * [[Vedbygård]] (ejerlav, landbrugsejendom) * [[Vestermark (Ruds Vedby Sogn)|Vestermark]] (bebyggelse) * [[Vævervænget]] (bebyggelse) == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{Sogne i Roskilde Stift}} {{Coord wd|type=adm3rd|region=DK}} [[Kategori:Sogne i Sorø Kommune]] [[Kategori:Sogne i Roskilde Stift]] [[Kategori:Sogne i Løve Herred]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn| ]] 4bc4dz27b8v04wxe77xi9sk12d4squp 12349693 12349572 2026-09-06T10:47:13Z Oleryhlolsson 134442 tilføjer stednavn 12349693 wikitext text/x-wiki {{Sogn2|sogn=Ruds Vedby Sogn |stift = [[Roskilde Stift]] |provsti = [[Ringsted-Sorø Provsti]] |pastorat = [[Ruds Vedby Pastorat]] |kirke = [[Ruds Vedby Kirke]] |kommune = [[Dianalund Kommune]] |Kommune 2007 = [[Sorø Kommune]] |medlemmer = 1590 |årmedlemmer = 2004 |indbyggere = 1809 |årindbyggere = 2004 |sogndk = rudsvedby |trap_bind = 3-2 | trap_side = 0484 }} '''Ruds Vedby Sogn''' er et [[sogn]] i [[Ringsted-Sorø Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). I 1800-tallet var Ruds Vedby Sogn [[anneks]] til [[Reerslev Sogn (Kalundborg Kommune)|Reerslev Sogn]]. Begge sogne hørte til [[Løve Herred]] i [[Holbæk Amt]]. Reerslev-Ruds Vedby [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev senere delt så hvert sogn blev en selvstændig sognekommune. Reerslev indgik i 1966 - 4 år før [[kommunalreformen i 1970]] - i [[Høng Kommune]], der ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Kalundborg Kommune]]. Ruds Vedby blev, også i 1966, indlemmet i [[Dianalund Kommune]], der ved strukturreformen indgik i [[Sorø Kommune]]. Det fælles pastorat for Reerslev og Ruds Vedby blev dog først endelig delt i 1980 i to nye selvstændige pastorater. Dermed består [[Ruds Vedby Pastorat]] alene af Ruds Vedby Sogn med Benedikte Brisson som sognepræst siden januar 2024. I Ruds Vedby Sogn findes [[Ruds Vedby Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Conradineslyst]] (landbrugsejendom) * [[Enemærket (Ruds Vedby Sogn)|Enemærket]] (areal, bebyggelse) * [[Hestehave (Ruds Vedby Sogn)|Hestehave]] (bebyggelse) * [[Hjorthøj Gårde]] (bebyggelse) * [[Kuglebjerg (Ruds Vedby Sogn)|Kuglebjerg]] (naturligt højdepunkt) * [[Kulebjerg Overdrev]] (naturområde, [[overdrev]]) * [[Lyngmosen]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby By]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Skellebjerg Overdrev]] (bebyggelse) * [[Smedelodden]] (bebyggelse) * [[Snarebanken]] (bebyggelse) * [[Sølvbjerg (Ruds Vedby Sogn)|Sølvbjerg]] (bebyggelse) * [[Sønder Skovhuse (Ruds Vedby Sogn)|Sønder Skovhuse]] (bebyggelse) * [[Vedbygård]] (ejerlav, landbrugsejendom) * [[Vestermark (Ruds Vedby Sogn)|Vestermark]] (bebyggelse) * [[Vævervænget]] (bebyggelse) == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{Sogne i Roskilde Stift}} {{Coord wd|type=adm3rd|region=DK}} [[Kategori:Sogne i Sorø Kommune]] [[Kategori:Sogne i Roskilde Stift]] [[Kategori:Sogne i Løve Herred]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn| ]] 4rgu2tr3nbwu92kcz63mate2wmc1qt7 12349694 12349693 2026-09-06T10:48:16Z Oleryhlolsson 134442 areal 12349694 wikitext text/x-wiki {{Sogn2|sogn=Ruds Vedby Sogn |stift = [[Roskilde Stift]] |provsti = [[Ringsted-Sorø Provsti]] |pastorat = [[Ruds Vedby Pastorat]] |kirke = [[Ruds Vedby Kirke]] |kommune = [[Dianalund Kommune]] |Kommune 2007 = [[Sorø Kommune]] |medlemmer = 1590 |årmedlemmer = 2004 |indbyggere = 1809 |årindbyggere = 2004 |sogndk = rudsvedby |trap_bind = 3-2 | trap_side = 0484 }} '''Ruds Vedby Sogn''' er et [[sogn]] i [[Ringsted-Sorø Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). I 1800-tallet var Ruds Vedby Sogn [[anneks]] til [[Reerslev Sogn (Kalundborg Kommune)|Reerslev Sogn]]. Begge sogne hørte til [[Løve Herred]] i [[Holbæk Amt]]. Reerslev-Ruds Vedby [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev senere delt så hvert sogn blev en selvstændig sognekommune. Reerslev indgik i 1966 - 4 år før [[kommunalreformen i 1970]] - i [[Høng Kommune]], der ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Kalundborg Kommune]]. Ruds Vedby blev, også i 1966, indlemmet i [[Dianalund Kommune]], der ved strukturreformen indgik i [[Sorø Kommune]]. Det fælles pastorat for Reerslev og Ruds Vedby blev dog først endelig delt i 1980 i to nye selvstændige pastorater. Dermed består [[Ruds Vedby Pastorat]] alene af Ruds Vedby Sogn med Benedikte Brisson som sognepræst siden januar 2024. I Ruds Vedby Sogn findes [[Ruds Vedby Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Conradineslyst]] (landbrugsejendom) * [[Enemærket (Ruds Vedby Sogn)|Enemærket]] (areal, bebyggelse) * [[Hestehave (Ruds Vedby Sogn)|Hestehave]] (bebyggelse) * [[Hjorthøj Gårde]] (bebyggelse) * [[Kuglebjerg (Ruds Vedby Sogn)|Kuglebjerg]] (naturligt højdepunkt) * [[Kulebjerg Overdrev]] (areal, naturområde, [[overdrev]]) * [[Lyngmosen]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby By]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Skellebjerg Overdrev]] (bebyggelse) * [[Smedelodden]] (bebyggelse) * [[Snarebanken]] (bebyggelse) * [[Sølvbjerg (Ruds Vedby Sogn)|Sølvbjerg]] (bebyggelse) * [[Sønder Skovhuse (Ruds Vedby Sogn)|Sønder Skovhuse]] (bebyggelse) * [[Vedbygård]] (ejerlav, landbrugsejendom) * [[Vestermark (Ruds Vedby Sogn)|Vestermark]] (bebyggelse) * [[Vævervænget]] (bebyggelse) == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{Sogne i Roskilde Stift}} {{Coord wd|type=adm3rd|region=DK}} [[Kategori:Sogne i Sorø Kommune]] [[Kategori:Sogne i Roskilde Stift]] [[Kategori:Sogne i Løve Herred]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn| ]] rb9lrmeph9dvfyyvyxplbf0au1rbjk0 12349706 12349694 2026-09-06T11:26:25Z Oleryhlolsson 134442 ej 'g' 12349706 wikitext text/x-wiki {{Sogn2|sogn=Ruds Vedby Sogn |stift = [[Roskilde Stift]] |provsti = [[Ringsted-Sorø Provsti]] |pastorat = [[Ruds Vedby Pastorat]] |kirke = [[Ruds Vedby Kirke]] |kommune = [[Dianalund Kommune]] |Kommune 2007 = [[Sorø Kommune]] |medlemmer = 1590 |årmedlemmer = 2004 |indbyggere = 1809 |årindbyggere = 2004 |sogndk = rudsvedby |trap_bind = 3-2 | trap_side = 0484 }} '''Ruds Vedby Sogn''' er et [[sogn]] i [[Ringsted-Sorø Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). I 1800-tallet var Ruds Vedby Sogn [[anneks]] til [[Reerslev Sogn (Kalundborg Kommune)|Reerslev Sogn]]. Begge sogne hørte til [[Løve Herred]] i [[Holbæk Amt]]. Reerslev-Ruds Vedby [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev senere delt så hvert sogn blev en selvstændig sognekommune. Reerslev indgik i 1966 - 4 år før [[kommunalreformen i 1970]] - i [[Høng Kommune]], der ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Kalundborg Kommune]]. Ruds Vedby blev, også i 1966, indlemmet i [[Dianalund Kommune]], der ved strukturreformen indgik i [[Sorø Kommune]]. Det fælles pastorat for Reerslev og Ruds Vedby blev dog først endelig delt i 1980 i to nye selvstændige pastorater. Dermed består [[Ruds Vedby Pastorat]] alene af Ruds Vedby Sogn med Benedikte Brisson som sognepræst siden januar 2024. I Ruds Vedby Sogn findes [[Ruds Vedby Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Conradineslyst]] (landbrugsejendom) * [[Enemærket (Ruds Vedby Sogn)|Enemærket]] (areal, bebyggelse) * [[Hestehave (Ruds Vedby Sogn)|Hestehave]] (bebyggelse) * [[Hjorthøj Gårde]] (bebyggelse) * [[Kulebjerg (Ruds Vedby Sogn)|Kuglebjerg]] (naturligt højdepunkt) * [[Kulebjerg Overdrev]] (areal, naturområde, [[overdrev]]) * [[Lyngmosen]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby By]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Skellebjerg Overdrev]] (bebyggelse) * [[Smedelodden]] (bebyggelse) * [[Snarebanken]] (bebyggelse) * [[Sølvbjerg (Ruds Vedby Sogn)|Sølvbjerg]] (bebyggelse) * [[Sønder Skovhuse (Ruds Vedby Sogn)|Sønder Skovhuse]] (bebyggelse) * [[Vedbygård]] (ejerlav, landbrugsejendom) * [[Vestermark (Ruds Vedby Sogn)|Vestermark]] (bebyggelse) * [[Vævervænget]] (bebyggelse) == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{Sogne i Roskilde Stift}} {{Coord wd|type=adm3rd|region=DK}} [[Kategori:Sogne i Sorø Kommune]] [[Kategori:Sogne i Roskilde Stift]] [[Kategori:Sogne i Løve Herred]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn| ]] meqrl0713ke2t4tz2o7hroztu7p0sjn 12349707 12349706 2026-09-06T11:28:07Z Oleryhlolsson 134442 ej 'g' 12349707 wikitext text/x-wiki {{Sogn2|sogn=Ruds Vedby Sogn |stift = [[Roskilde Stift]] |provsti = [[Ringsted-Sorø Provsti]] |pastorat = [[Ruds Vedby Pastorat]] |kirke = [[Ruds Vedby Kirke]] |kommune = [[Dianalund Kommune]] |Kommune 2007 = [[Sorø Kommune]] |medlemmer = 1590 |årmedlemmer = 2004 |indbyggere = 1809 |årindbyggere = 2004 |sogndk = rudsvedby |trap_bind = 3-2 | trap_side = 0484 }} '''Ruds Vedby Sogn''' er et [[sogn]] i [[Ringsted-Sorø Provsti]] ([[Roskilde Stift]]). I 1800-tallet var Ruds Vedby Sogn [[anneks]] til [[Reerslev Sogn (Kalundborg Kommune)|Reerslev Sogn]]. Begge sogne hørte til [[Løve Herred]] i [[Holbæk Amt]]. Reerslev-Ruds Vedby [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommune]] blev senere delt så hvert sogn blev en selvstændig sognekommune. Reerslev indgik i 1966 - 4 år før [[kommunalreformen i 1970]] - i [[Høng Kommune]], der ved [[strukturreformen]] i 2007 indgik i [[Kalundborg Kommune]]. Ruds Vedby blev, også i 1966, indlemmet i [[Dianalund Kommune]], der ved strukturreformen indgik i [[Sorø Kommune]]. Det fælles pastorat for Reerslev og Ruds Vedby blev dog først endelig delt i 1980 i to nye selvstændige pastorater. Dermed består [[Ruds Vedby Pastorat]] alene af Ruds Vedby Sogn med Benedikte Brisson som sognepræst siden januar 2024. I Ruds Vedby Sogn findes [[Ruds Vedby Kirke]]. I sognet findes følgende autoriserede stednavne: * [[Conradineslyst]] (landbrugsejendom) * [[Enemærket (Ruds Vedby Sogn)|Enemærket]] (areal, bebyggelse) * [[Hestehave (Ruds Vedby Sogn)|Hestehave]] (bebyggelse) * [[Hjorthøj Gårde]] (bebyggelse) * [[Kulebjerg (Ruds Vedby Sogn)|Kulebjerg]] (naturligt højdepunkt) * [[Kulebjerg Overdrev]] (areal, naturområde, [[overdrev]]) * [[Lyngmosen]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby]] (bebyggelse) * [[Ruds Vedby By]] (bebyggelse, ejerlav) * [[Skellebjerg Overdrev]] (bebyggelse) * [[Smedelodden]] (bebyggelse) * [[Snarebanken]] (bebyggelse) * [[Sølvbjerg (Ruds Vedby Sogn)|Sølvbjerg]] (bebyggelse) * [[Sønder Skovhuse (Ruds Vedby Sogn)|Sønder Skovhuse]] (bebyggelse) * [[Vedbygård]] (ejerlav, landbrugsejendom) * [[Vestermark (Ruds Vedby Sogn)|Vestermark]] (bebyggelse) * [[Vævervænget]] (bebyggelse) == Noter == {{reflist}} == Eksterne kilder/henvisninger == * {{link sogneid.csv fil}} * {{link autoriserede stednavne i dk}} {{Sogne i Roskilde Stift}} {{Coord wd|type=adm3rd|region=DK}} [[Kategori:Sogne i Sorø Kommune]] [[Kategori:Sogne i Roskilde Stift]] [[Kategori:Sogne i Løve Herred]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn| ]] 8d2dt1lnno0wxfr6shbdguqtlum0qgd 4 70831 12349359 12342802 2026-09-05T15:41:22Z Amjaabc 5286 Jalal ad-Din Rumi valgt 12349359 wikitext text/x-wiki {{Semibeskyttet}} <div id="contentSub" class="plainlinks nourlexpansion" style="position:relative;"><span class="subpages">&lt; [[Wikipedia:Fremhævet_indhold|Fremhævet indhold]] &#32;&#124; [[Wikipedia:Fremragende artikler|Fremragende artikler]] &#32;&#124; [[Wikipedia:Gode artikler|Gode artikler]] &#32;&#124; [[Wikipedia:Lovende artikler|Lovende artikler]] &#32;&#124; [[Wikipedia:Anbefalede emner|Anbefalede emner]] &#32;&#124; [[Wikipedia:Fremragende lister|Fremragende lister]] &#32;&#124; Ugens artikel</span></div> __NOEDITSECTION__ __NOTOC__ [[billede:Emblem-star.svg|60px|right|Dette symbol står for ugens artikel på Wikipedia.]] {{Genvej|WP:UA}} '''Ugens artikel''' er et projekt hvor der findes den bedst mulige artikel til at vise på en fremtrædende plads på forsiden i en uge. Afstemning og nominering af artikler sker på '''[[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer|denne side]]''' ud fra nogle fastsatte [[Wikipedia:Ugens artikel/Kriterier|kriterier]]. Projektet er en del af [[m:Skanwiki|skanwikis]] [[m:Skanwiki/Utvalgte artikler|ugens artikel-projekt]], hvor der på den danske, norske og svenske forside skiftevis vises en ugens artikel fra et af de andre sprog. I alt har '''{{antal ugens artikel}}''' artikler været udvalgt som ugens artikel. {{Wikipedia:Ugens artikel/Næste uger}} [[#Biologi|Biologi]] · [[#Geografi|Geografi]] · [[#Historie|Historie]] · [[#Kunst og kultur|Kunst og kultur]] · [[#Samfund|Samfund]] · [[#Teknologi og videnskab|Teknologi og videnskab]] |} |- valign="top" |style="width:50%;"| {{/Tema|billede=P biology.svg |titel=Biologi |antal=69 |venstre= [[DNA]]{{•}} [[Evolution (biologi)]]{{•}} [[Herbarium]]{{•}} [[Kleptoparasitisme]]{{•}} [[Vandabe-hypotesen]] '''Biokemi:''' [[Mitokondrie]]{{•}} [[Vitamin]] '''Biologer:''' [[Carl von Linné]] <!--Sortering: Linné, Carl von--> '''Dyr:''' [[Antarktisk krill]]{{•}} [[Blodmider]]{{•}} [[Brevdue]]{{•}} ''[[Deinosuchus]]''{{•}} [[Dødningehoved (aftensværmer)]]{{•}} [[Ediacara-faunaen]]{{•}} [[Engelsk fuldblod]]{{•}} [[Europæisk hare]]{{•}} [[Europæisk los]]{{•}} [[Flodhest]]{{•}} [[Fuglesang]]{{•}} [[Granddanois]]{{•}} [[Haast-ørne]]{{•}} [[Honningbi]]{{•}} [[Hulepadde]]{{•}} [[Hvalros]]{{•}} [[Kat]]{{•}} [[Krigselefant]]{{•}} [[Loch Ness-uhyret]]{{•}} [[Løve]]{{•}} [[Musvit]]{{•}} [[Myre]]{{•}} [[Puddel]]{{•}} [[Rødlos]]{{•}} [[Rådyr]]{{•}} [[Sangdrossel]]{{•}} [[Sanglærke]]{{•}} [[Spækhugger]]{{•}} [[Stor gedehams]]{{•}} [[Søvn hos dyr]]{{•}} [[Tiger]]{{•}} [[Ulv]] '''Medicin:''' [[Alzheimers sygdom]]{{•}} [[Aspergers syndrom]]{{•}} [[Astma]]{{•}} [[Bipolar affektiv sindslidelse]]{{•}} [[Bugspytkirtelkræft]]{{•}} [[Cannabis (rusmiddel)]]{{•}} [[Depression (psykisk)]]{{•}} [[Niels Ryberg Finsen]]{{•}} <!--Sortering: Finsen, Niels Ryberg--> [[Hjernerystelse]]{{•}} [[Lungebetændelse]]{{•}} [[Multipel sklerose]] '''Mennesket:''' [[Bryst]]{{•}} [[Menstruationscyklus]]{{•}} [[Neandertaler]]{{•}} [[Samleje]] '''Planter:''' [[Blad (plantedel)]]{{•}} [[Fotosyntese]]{{•}} [[Hejre (græs)]]{{•}} [[Hvidkål]]{{•}} [[Kartoffel]]{{•}} [[Lignin]]{{•}} [[Mandel]]{{•}} [[Mykorrhiza]]{{•}} [[Plantemorfologi]]{{•}} [[Planterigets systematik]]{{•}} [[Planternes evolution]]{{•}} [[Træ (organisme)]]{{•}} [[Træbiologi]] }} |style="width:50%;"| {{/Tema|billede=P countries.png |titel=Geografi |antal=135 |venstre= [[Global opvarmning]]{{•}} [[Hav]]{{•}} [[Middelhavet]]{{•}} [[Målebordsblad]]{{•}} [[Norskehavet]]{{•}} [[Prince Edward Islands]] '''Afrika:''' [[Botswana]]{{•}} [[Eritrea]]{{•}} [[Etiopien]]{{•}} [[Ghana]]{{•}} [[Kap Verde]]{{•}} [[Libyen]]{{•}} [[Mozambique]]{{•}} [[São Tomé og Príncipe]]{{•}} [[Tchad]]{{•}} [[Zimbabwe]] '''Antarktis:''' [[Endurance-ekspeditionen]]{{•}} [[Sydpolsekspeditioner]]{{•}} [[Terra Nova-ekspeditionen]] '''Asien:''' [[Bhutan]]{{•}} [[Calcutta]]{{•}} [[Israel]]{{•}} [[Malaysia]]{{•}} [[Nordkorea]]{{•}} [[Saudi-Arabien]]{{•}} [[Singapore]]{{•}} [[Thailand]] '''Europa (uden for Norden):''' [[Albanien]]{{•}} [[Amsterdam]]{{•}} [[Andorra]]{{•}} [[Armenien]]{{•}} [[Berlin]]{{•}} [[Bern]]{{•}} [[Bratislava]]{{•}} [[Bulgarien]]{{•}} [[Den Europæiske Union]]{{•}} [[Dnepr]]{{•}} [[Dublin]]{{•}} [[Kreis Dithmarschen]]{{•}} [[Liechtenstein]]{{•}} [[Litauen]]{{•}} [[Łódź]]{{•}} [[London]]{{•}} [[Lucca]]{{•}} [[Madrid]]{{•}} [[Moskva]]{{•}} [[Opatija]]{{•}} [[Paris]]{{•}} [[Prag]]{{•}} [[Rhinen]]{{•}} [[Riga]]{{•}} [[Rom]]{{•}} [[Rumænien]]{{•}} [[Rusland]]{{•}} [[San Marino (by)]]{{•}} [[Schweiz]]{{•}} [[Tallinn]]{{•}} [[Tiberøen]]{{•}} [[Tyskland]]{{•}} [[Ukraine]]{{•}} [[Vaduz]]{{•}} [[Wales]]{{•}} [[Wien]]{{•}} [[Østrig]] '''Nordamerika:''' [[Costa Rica]]{{•}} [[Detroit]]{{•}} [[Haiti]]{{•}} [[Mexico]]{{•}} [[New York City]]{{•}} [[Nuuk]]{{•}} [[Oklahoma]]{{•}} [[Sisimiut]] (x2){{•}} [[Texas]]{{•}} [[USA]] '''Norden''': [[Bornholm]]{{•}} [[Danmark]]{{•}} [[Espergærde]]{{•}} [[Finland]]{{•}} [[Færøerne]]{{•}} [[Grønland]]{{•}} [[Göteborg]]{{•}} [[Haderslev Dam]]{{•}} [[Hadsund]]{{•}} [[Hadsund Syd]]{{•}} [[Hjørring]]{{•}} [[Island]]{{•}} [[Islands Brygge]]{{•}} [[Kalundborg]]{{•}} [[Kirsten Piils Kilde]]{{•}} [[Kolding]]{{•}} [[Kongens Lyngby]]{{•}} [[København]]{{•}} [[Lolland]]{{•}} [[Læsø]]{{•}} [[Mandø]]{{•}} [[Munkholmen]]{{•}} [[Mykines]] (X2){{•}} [[Nakskov]]{{•}} [[Norge]]{{•}} [[Nordre älv]]{{•}} [[Nykøbing Falster]]{{•}} [[Nysted]]{{•}} [[Nærum]]{{•}} [[Næstved]]{{•}} [[Nørrebro]]{{•}} [[Parker i Oslo]]{{•}} [[Ribe]]{{•}} [[Roskilde]]{{•}} [[Skagen]]{{•}} [[Skamlingsbanken]]{{•}} [[Slotsholmen]]{{•}} [[Sprogø]]{{•}} [[Stavanger]]{{•}} [[Stråsø Plantage]]{{•}} [[Suðuroy]]{{•}} [[Svendborg]]{{•}} [[Sverige]]{{•}} [[Sønderborg]]{{•}} [[Thorshavn]]{{•}} [[Trondheim]]{{•}} [[Vadehavet]]{{•}} [[Veddum]]{{•}} [[Vejbyer i Danmark]]{{•}} [[Vejle]]{{•}} [[Östersund]]{{•}}<!--Sortering: Østersund --> [[Aalborg]]{{•}}<!--Sortering: Ålborg --> [[Aarhus]]<!--Sortering: Århus --> '''Oceanien:''' [[Melbourne]]{{•}} [[Nauru]]{{•}} [[New Zealand]]{{•}} [[Tuvalu]] '''Sydamerika:''' [[Aymara]]{{•}} [[Brasilien]]{{•}} [[Chile]]{{•}} [[Peru]] }} |- |colspan="2"| {{/Tema|billede=P_ancient.png |titel=Historie |antal=261 |venstre= [[Slagmarksarkæologi]] '''Afrika:''' [[Afrikas historie]]{{•}} [[Biblioteket i Alexandria]]{{•}} [[Britisk-zanzibariske krig]]{{•}} [[Fransk Vestafrika]]{{•}} [[Franske protektorat Tunesien]]{{•}} [[Kapkolonien]]{{•}} [[Kuli]]{{•}} [[Slaget ved Gazala]] '''Asien:''' [[2. Kamtjatka-ekspedition]]{{•}} <!--Sortering: Anden Kamtjatka-ekspedition --> [[Araberopstanden]]{{•}} [[Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki]]{{•}} [[Attila]]{{•}} [[Bhumibol Adulyadej]]{{•}} [[Borgerkrigen i Syrien]]{{•}} [[Çatalhöyük]]{{•}} <!--Sortering: Catalhøyøk --> [[Cederrevolutionen]]{{•}} [[Dareios 1.]]{{•}} [[Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989)]]{{•}} [[Frugtbare halvmåne]]{{•}} [[Gulag]]{{•}} [[Hunnere]]{{•}} [[Hyderabad (fyrstestat)]]{{•}} [[Induskulturen]]{{•}} [[Japans kapitulation]]{{•}} [[Joseon]]{{•}} [[Koreakrigen]]{{•}} [[Mao Zedong]]{{•}} <!--Sortering: Mao Zedong (kinesisk, efternavn først--> [[Mesopotamien]]{{•}} [[Osmanniske Rige]]{{•}} [[Teresa Sampsonia]]{{•}} <!--Sortering: Sampsonia. Teresa--> [[Slaget om Beersheba (1917)]]{{•}} [[Slaget om Tora Bora]]{{•}} [[Slaget ved Gallipoli]]{{•}} [[Thailands historie]]{{•}} [[Vietnamkrigen]]{{•}} [[Yom Kippur-krigen]] '''Europa (uden for Norden):''' [[1. Verdenskrig]]{{•}} [[Al-Andalus]]{{•}} [[De Allieredes intervention i Den Russiske Borgerkrig]]{{•}} <!--Sortering: Allieredes intervention .. --> [[Katharina af Aragonien]]{{•}} <!--Sortering: Aragonien, Katharina --> [[Arcadius]]{{•}} [[Belejringen af Leningrad]]{{•}} [[Anne Boleyn]]{{•}} <!--Sortering: Boleyn, Anne --> [[Alan Brooke]]{{•}} <!--Sortering: Brooke,⁶ Alan --> [[Élisabeth Vigée Le Brun]]{{•}} <!--Sortering: Brun, Élisabeth Vigée Le--> [[John Churchill, 1. hertug af Marlborough]]{{•}} <!--Sortering: Churchill, John, 1. hertug af Marlborough --> [[Winston Churchill]]{{•}} <!--Sortering: Churchill, Winston --> [[Carl von Clausewitz]]{{•}} <!--Sortering: Clausewitz, Carl von --> [[Constantius 3.]]{{•}} [[Christoffer Columbus]]{{•}} <!--Sortering: Columbus, Christoffer --> [[Charlotte Corday]]{{•}} <!--Sortering: Corday, Charlotte --> [[De lange knives nat]]{{•}} [[Dobbeltbeslutningen]]{{•}} [[Henry Dunant]]{{•}} <!--Sortering: Dunant, Henry --> [[Adolf Eichmann]]{{•}} <!--Sortering: Eichmann, Adolf --> [[Edvard 1.s erobring af Wales]]{{•}} [[Edvard 3. af England]]{{•}} [[Englands historie]]{{•}} [[England i middelalderen]]{{•}} [[Europæiske Kul- og Stålfællesskab]]{{•}} [[EU's historie]]{{•}} [[Felttoget i Polen i 1939]]{{•}} [[Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343)]]{{•}} [[Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig]]{{•}} [[Førromersk jernalder]]{{•}} [[Anne Frank]]{{•}} <!--Sortering: Frank, Anne --> [[Frankerriget]]{{•}} [[Glyndwroprøret]]{{•}} [[Grænseslagene]]{{•}} [[Joseph Goebbels]]{{•}} <!--Sortering: Gøbbels, Joseph --> [[Henrik 6. (Tysk-romerske rige)]]{{•}} [[Hertugdømmet Holsten]]{{•}} [[Adolf Hitler]]{{•}} <!--Sortering: Hitler, Adolf --> [[Den hollandske guldalder]]{{•}} <!--Sortering: Hollandske guldalder, Den --> [[Hundredeårskrigen]]{{•}} [[Den industrielle revolution]]{{•}} <!--Sortering: Industrielle revolution, Den --> [[Krigen til søs under Operation Overlord]]{{•}} [[Londons historie]]{{•}} [[Luftslaget om England]]{{•}} [[Erich von Manstein]]{{•}} <!--Sortering: Manstein, Erich von --> [[Walter Model]]{{•}} <!--Sortering: Model, Walter --> [[Vjatjeslav Molotov]]{{•}} <!--Sortering: Molotov, Vjatjeslav --> [[Mordet i Sarajevo]]{{•}} [[Napoleons felttog i Rusland]]{{•}} [[Nices historie]]{{•}} [[Oldtidens Grækenland]]{{•}} [[Operation Barbarossa]]{{•}} [[Operation Cobra]]{{•}} [[Operation Overlord]]{{•}} [[Owain Glyndŵr]]{{•}} [[Jan Palach]]{{•}} <!--Sortering: Palach, Jan --> [[Piktere]]{{•}} [[Portugals historie]]{{•}} [[Republikken Venedigs økonomiske historie]]{{•}} [[Rosekrigene]]{{•}} [[Senmiddelalder]]{{•}} [[Slaget om Belgien (1940)]]{{•}} [[Slaget om Carentan]]{{•}} [[Slaget om Grækenland]]{{•}} [[Slaget om Monte Cassino]]{{•}} [[Slaget ved Agincourt]]{{•}} [[Slaget ved Blenheim]]{{•}} [[Slaget ved Crecy]]{{•}} [[Slaget ved Poitiers]]{{•}} [[Slaget ved Salamis]]{{•}} [[Slaget ved Tannenberg (1914)]]{{•}} [[Slaget ved Thermopylæ]]{{•}} [[Slaget ved Wien]]{{•}} [[Spanske borgerkrig]]{{•}} [[Sudetendeutsche Partei]]{{•}} [[Tidageskrigen]]{{•}} [[Josip Broz Tito]]{{•}} <!--Sortering: Tito, Josip Broz --> [[Det Tyske Forbund]]{{•}} <!--Sortering: Tyske Forbund, Det --> [[Tyske Kejserrige]]{{•}} [[Tysklands flag]]{{•}} [[Tysklands højindustrialisering]]{{•}} [[Tysklands oprustning i 1930'erne]]{{•}} [[Vincent-Marie de Vaublanc]]{{•}} <!--Sortering: Vaublanc, Vincent-Marie de --> [[Versailles-freden]]{{•}} [[Vestfronten i 1. verdenskrig]]{{•}} [[Vilhelm Erobreren]]{{•}} [[Vladislav 2. Jagello af Polen]]{{•}} [[Wales' historie]]{{•}} [[Østfronten under 1. verdenskrig]]{{•}} [[Østfronten under 2. verdenskrig]]{{•}} [[Østrigs historie]] |højre='''Nordamerika:''' [[Amerikanske borgerkrig]]{{•}} [[Angrebet på Pearl Harbor]]{{•}} [[Cubanske revolution]]{{•}} [[De dansk-vestindiske øer]]{{•}} <!--Sortering: Dansk-vestindiske øer --> [[Grønlands historie]]{{•}} [[Guldfeberen i Californien]]{{•}} [[Wade Hampton III]]{{•}} <!--Sortering: Hampton, Wade --> [[Winfield Scott Hancock]]{{•}} <!--Sortering: Hancock, Winfield Scott --> [[Indianerbyer brændt af siouxer]]{{•}} [[Martin Luther King]]{{•}}<!--Sortering: King, Martin Luther --> [[Konflikten om Østgrønland]]{{•}} [[Robert E. Lee]]{{•}}<!--Sortering: Lee, Robert E. --> [[Manhattan Project]]{{•}} [[Mexicanske revolution]]{{•}} [[Sylvanus Morley]]{{•}}<!--Sortering: Morley, Sylvanus --> [[William Tecumseh Sherman]]{{•}}<!--Sortering: Sherman, William Tecumseh --> [[Benjamin Siegel]]{{•}}<!--Sortering: Siegel, Benjamin --> [[Slaget ved Gettysburg]]{{•}} [[Teotihuacán]]{{•}} [[Terrorangrebet den 11. september 2001]] (x2){{•}} [[Trinitytesten]]{{•}} [[Vicksburg-kampagnen]] '''Norden:''' [[2. Slesvigske Krig]]{{•}} [[Angrebet på Norge under 2. verdenskrig]]{{•}} [[Attentatforsøget på J.B.S. Estrup]]{{•}} [[Besættelsen]]{{•}} [[Harald Blåtand]]{{•}} <!--Sortering: Blåtand, Harald --> [[Carl af Hessen]]{{•}} [[Christian 1.]]{{•}} [[Christian 9.]]{{•}} [[Christian 10.]]{{•}} [[Danmark-Norge]]{{•}} [[Danmarks forhistorie]]{{•}} [[Danmarks historie (1047-1397)]]{{•}} [[Danmarks historie (1397-1536)]]{{•}} [[Danmarks historie (1536-1660)]]{{•}} [[Danmarks historie (1660-1814)]]{{•}} [[Danmarks historie (1814-1848)]]{{•}} [[Danmarks historie (1901-1945)]]{{•}} [[Danmarks rigsvåben]]{{•}} [[Dannevirke]]{{•}} [[Dansk-hanseatiske krig (1361–1370)]]{{•}} [[Danske besiddelser]]{{•}} [[Den danske modstandsbevægelse]]{{•}} <!--Sortering: Danske modstandsbevægelse, Den --> [[Olga Eggers]]{{•}} <!--Sortering: Eggers, Olga --> [[Genforeningen i 1920]]{{•}} [[Elisabeth af Habsburg]]{{•}} [[Jacob Ellehammer]]{{•}} <!--Sortering: Ellehammer, Jacob --> [[Kristian Erslev]]{{•}} <!--Sortering: Erslev, Kristian --> [[Falsters historie]]{{•}} [[Finlands historie]]{{•}} [[Finland i middelalderen]]{{•}} [[Frederik 2.]]{{•}} [[Peter Freuchen]]{{•}} <!--Sortering: Freuchen, Peter --> [[Færøernes historie]]{{•}} [[Færøerne under 1. verdenskrig]]{{•}} [[Guldhornene]]{{•}} [[Hans af Danmark]]{{•}} [[Harald 2.]]{{•}} [[Hadsund Egnssamling]]{{•}} [[Hadsunds historie]]{{•}} [[Carl Christian Hall]]{{•}} <!--Sortering: Hall, Carl Christian --> [[Herregårde i Danmark]]{{•}} [[Kåre Johannessen]]{{•}} <!--Sortering: Johannessen, Kåre --> [[De hvide busser]]{{•}} <!--Sortering: Hvide busser --> [[Husmand]]{{•}} [[Industrialiseringen i Danmark]]{{•}} [[Invasionen af Danmark i 1940]]{{•}} [[Islands historie]]{{•}} [[Jellingstenene]]{{•}} [[Jane Horney]]{{•}} <!--Sortering: Horney, Jane --> [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel]]{{•}} [[Katastrofen på Haderslev Dam]]{{•}} [[Knud den Store]]{{•}} ''[[Kong Valdemars Jordebog]]''{{•}} [[Kongerækken]]{{•}} [[Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind]]{{•}} <!--Sortering: Krag-Juel-Vind, Sophia Magdalena --> [[Kristiansten fæstning]]{{•}} [[Kristina af Sverige]]{{•}} [[Københavns brand 1728]]{{•}} [[Københavns historie]]{{•}} [[Landboreformerne]]{{•}} [[Lollands historie]]{{•}} [[Margrete 1.]]{{•}} [[Margrethe 2.]]{{•}} [[Middelalderens klædehistorie i Danmark]]{{•}} [[Kaj Munk]]{{•}} <!--Sortering: Munk, Kaj --> [[Norge under 2. verdenskrig]]{{•}} [[Nytårsrevolten 1860]]{{•}} [[Niels Ditlev Riegels]]{{•}} <!--Sortering: Riegels, Niels Ditlev --> [[Odenses historie]]{{•}} [[Else Marie Pade]]{{•}} <!--Sortering: Pade, Else Marie --> [[Olof Palme]]{{•}} <!--Sortering: Palme, Olof --> [[Palmemordet]]{{•}} [[Glode du Plat (1809-1864)]]{{•}} <!--Sortering: Plat, Glode du --> [[Pomorhandel]]{{•}} [[Prins Henrik (1934-2018)]]{{•}} [[Psilanderaffæren]]{{•}} [[Påskekrisen (1920)]]{{•}} [[Vidkun Quisling]]{{•}} <!--Sortering: Quisling, Vidkun --> [[Reventlow]]{{•}} [[Romersk jernalder]]{{•}} [[Runealfabet]]{{•}} [[Skuldelev-skibene]]{{•}} [[Skybruddet den 2. juli 2011]]{{•}} [[Slaget på Reden]]{{•}} [[Slaget ved Svold]]{{•}} [[Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach]]{{•}} [[Statsbankerotten]]{{•}} [[Storfyrstendømmet Finland]]{{•}} [[Johann Friedrich Struensee]]{{•}} <!--Sortering: Struensee, Johann Friedrich --> [[Svend Tveskæg]]{{•}} [[Corfitz Ulfeldt]]{{•}} <!--Sortering: Ulfeldt, Corfitz --> [[Valdemar Sejr]]{{•}} [[Vikinger]]{{•}} [[Vikingernes ekspansion]]{{•}} [[Vikingetid]]{{•}} [[Vikingetidens rustning og våben]]{{•}} [[Vinterkrigen]] '''Oceanien:''' [[Australiens historie]]{{•}} [[Carlsons patrulje]]{{•}} [[Kampene ved Matanikau]]{{•}} [[Mads Johansen Lange]]{{•}} <!--Sortering: Lange, Mads Johansen --> [[Matanikauoffensiven]]{{•}} [[Operation Ten-Go]]{{•}} [[Slaget om Guadalcanal]]{{•}} [[Slaget om Henderson Field]]{{•}} [[Slaget om Midway]]{{•}} [[Slaget øst for Salomonøerne]]{{•}} [[Stillehavskrigen]] '''Sydamerika:''' [[Falklandskrigen]]{{•}} [[Inkariget]] '''Verdenshistorie:''' [[Britiske Imperium]]{{•}} [[Højmiddelalderen]]{{•}} [[Jordens historie]]{{•}} [[Tolvte århundredes renæssance]] }} |- |colspan="2"| {{/Tema|billede=P art.png |titel=Kunst og kultur |antal=364 |venstre= [[Dannebrog]]{{•}} [[Den danske guldalder]]{{•}} <!--Sortering: Danske guldalder, Den --> [[Folkefest]]{{•}} [[Jul]]{{•}} [[Juletraditioner]]{{•}} [[Kultur i København]]{{•}} [[Kunst i vikingetiden]]{{•}} [[Nebula Award]]{{•}} [[Oplysningstiden]]{{•}} [[Raritetskabinet]]{{•}} [[Ruben-samlingen]] '''Arkitektur og bygninger:''' [[Amalienborg]]{{•}} [[Angkor Wat]]{{•}} [[Arkitektur i Danmark]]{{•}} [[Arkitektur i København]]{{•}} [[Berliner Fernsehturm]]{{•}} [[Borg]]{{•}} [[Brandenburger Tor]]{{•}} [[Byplanlægning i Danmark]]{{•}} [[Café Bernina]]{{•}} [[Caernarfon Castle]]{{•}} [[Christiansborg]]{{•}} [[Conwy Castle]]{{•}} [[Nicolai Eigtved]]{{•}} <!--Sortering: Eigtved, Nicolai --> [[Eremitageslottet]]{{•}} [[Flådestation Holmen]]{{•}} [[Frederiksborg Slot]]{{•}} [[Gottorp Slot]]{{•}} [[Haderslev Domkirke]]{{•}} [[Harlech Castle]]{{•}} [[Hasle Kirke (Århus Kommune)]]{{•}} [[Helligåndskirken (København)]]{{•}} [[Holmens Kirke]]{{•}} [[Hvalsey Kirke]]{{•}} [[Niels Hansen Jacobsen]]{{•}} <!--Sortering: Jacobsen, Niels Hansen --> [[Jelling Kirke]]{{•}} [[Københavns Hovedbanegård]]{{•}} [[Marienborg]]{{•}} [[Milepæl]]{{•}} [[Nazistisk arkitektur]]{{•}} [[Nidarosdomen]]{{•}} [[Pederstrup (Vesterborg Sogn)]]{{•}} [[Radiohuset]]{{•}} [[Regan Vest]]{{•}} [[Rolsø Kapel]]{{•}} [[Albert Speer]]{{•}} <!--Sortering: Speer, Albert --> [[Stavanger Domkirke]]{{•}} [[Stirling Castle]]{{•}} [[Den store pyramide i Giza]]{{•}} <!--Sortering: Store pyramide i Giza, Den --> [[Tower of London]]{{•}} [[Telefonkiosk]]{{•}} [[Trelleborg (cirkelborg)]]{{•}} [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)]]{{•}} [[Jørn Utzon]]{{•}} <!--Sortering: Utzon, Jørn --> [[Vandtårnet på Randersvej]]{{•}} [[Vor Frelsers Kirke (Københavns Kommune)]]{{•}} [[Warwick Castle]]{{•}} [[Østerport Station]] '''Billedkunst:''' [[291 (galleri)]]{{•}} [[Anna Ancher]]{{•}} <!--Sortering: Ancher, Anna --> [[Elisabeth Jerichau Baumann]]{{•}} <!--Sortering: Baumann, Elisabeth Jerichau --> [[Thorvald Bindesbøll]]{{•}} <!--Sortering: Bindesbøll, Thorvald --> [[Carl Bloch]]{{•}} <!--Sortering: Bloch, Carl --> [[H.A. Brendekilde]]{{•}} <!--Sortering: Brendekilde, H.A. --> [[Mary Cassatt]]{{•}} <!--Sortering: Cassatt, Mary --> [[Janus la Cour]]{{•}} <!--Sortering: Cour, Janus la --> [[Marcel Duchamp]]{{•}} <!--Sortering: Duchamp, Marcel --> [[Forfalskning af kunst]]{{•}} [[Fotografi]]{{•}} ''[[Indtryk. Solopgang]]''{{•}} ''[[Industriens mænd]]''{{•}} [[Istedløven]]{{•}} [[Kobberstik]]{{•}} [[Kunstnerkolonien i Civita d'Antino]]{{•}} [[Peter Kær]]{{•}} <!--Sortering: Kær, Peter --> [[Landskabsmaleri]]{{•}} [[Melchior Lorck]]{{•}} <!--Sortering: Lorck, Melchior --> [[Vilhelm Lundstrøm]]{{•}} <!--Sortering: Lundstrøm, Vilhelm --> [[Wilhelm Marstrand]]{{•}} <!--Sortering: Marstrand, Wilhelm --> [[Han van Meegeren]]{{•}} <!--Sortering: Meegeren, Han van --> [[Mount Rushmore]]{{•}} ''[[Nederlandske Ordsprog]]''{{•}} ''[[En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl]]''{{•}} <!--Sortering: Nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl --> [[C.N. Overgaard]]{{•}} <!--Sortering: Overgaard, C.N. --> ''[[Pigen fra Andros]]''{{•}} ''[[Portræt af Adele Bloch-Bauer I]]''{{•}} [[Portrætmaleri]]{{•}} [[Radering]]{{•}} [[L.A. Ring]]{{•}} <!--Sortering: Ring, L.A. --> [[Egon Schiele]]{{•}} <!--Sortering: Schiele, Egon --> ''[[Skriget]]''{{•}} [[Agnes Slott-Møller]]{{•}} <!--Sortering: Slott-Møller, Agnes --> [[Harald Slott-Møller]]{{•}} <!--Sortering: Slott-Møller, Harald --> [[Stilleben]]{{•}} [[Bertel Thorvaldsen]]{{•}} <!--Sortering: Thorvaldsen, Bertel --> [[Eleonora Tscherning]]{{•}} <!--Sortering: Tscherning, Eleonora --> [[Marcus Tuscher]]{{•}} <!--Sortering: Tuscher, Marcus --> [[Johannes Vermeer]]{{•}} <!--Sortering: Vermeer, Johannes --> [[Kristian Zahrtmann]] <!--Sortering: Zahrtmann, Kristian --> '''Beklædning:''' [[Træsko]]{{•}} '''Film og tv:''' ''[[1864 (tv-serie)]]''{{•}} ''[[90-års-fødselsdagen]]''{{•}} [[Lisa Ann]]{{•}}<!--Sortering: Ann, Lisa --> [[Kate Austen]]{{•}} <!--Sortering: Austen, Kate --> [[Biker-Jens]]{{•}} ''[[Casper & Mandrilaftalen]]''{{•}} ''[[Doctor Who]]''{{•}} [[Carl Th. Dreyer]]{{•}} <!--Sortering: Dreyer, Carl Th. --> [[Clint Eastwood]]{{•}} <!--Sortering: Eastwood, Clint --> [[Frank Erichsen]]{{•}} <!--Sortering: Erichsen, Frank --> [[Michael J. Fox]]{{•}} <!--Sortering: Fox, Michael J --> ''[[Den gode, den onde og den grusomme]]''{{•}}<!-- Sortering: Gode, den onde og den grusomme, Den --> ''[[Gøg og Gokke]]''{{•}} ''[[Heksen (film fra 1922)]]''{{•}} ''[[Historien om Danmark]]''{{•}} [[Scarlett Johansson]]{{•}} <!--Sortering: Johansson, Scarlett --> ''[[Jul på Slottet]]''{{•}} ''[[The Julekalender]]''{{•}} <!--Sortering: Julekalender, The --> [[Sidse Babett Knudsen]]{{•}} <!--Sortering: Knudsen, Sidse Babett --> [[Nikolaj Lie Kaas]]{{•}} <!--Sortering: Kås, Nikolaj Lie --> ''[[Matador (tv-serie)]]''{{•}} [[Anders Matthesen]]{{•}} <!--Sortering: Matthesen, Anders --> [[Mads Mikkelsen]]{{•}} <!--Sortering: Mikkelsen, Mads --> [[Asta Nielsen]]{{•}} <!--Sortering: Nielsen, Asta --> [[Olsen-Banden]]{{•}} ''[[One Tree Hill]]''{{•}} ''[[Pantelåneren]]''{{•}} [[Dirch Passer]]{{•}} <!--Sortering: Passer, Dirch --> [[Søren Pilmark]]{{•}} <!--Sortering: Pilmark, Søren --> ''[[Plan 9 from Outer Space]]''{{•}} ''[[Mary Poppins]]''{{•}} <!--Sortering: Poppins, Mary --> ''[[Pusher (film)]]''{{•}} [[Nicolas Winding Refn]]{{•}} <!--Sortering: Refn, Nicolas Winding --> ''[[Rejseholdet]]'' (x2){{•}} [[Leni Riefenstahl]]{{•}} <!--Sortering: Riefenstahl, Leni --> [[Bart Simpson]]{{•}} <!--Sortering: Simpson, Bart --> [[Homer Simpson]]{{•}} <!--Sortering: Simpson, Homer --> [[Marge Simpson]]{{•}} <!--Sortering: Simpson, Marge --> ''[[The Simpsons]]''{{•}} <!--Sortering: Simpsons --> ''[[Skammerens datter (film)]]''{{•}} [[Ove Sprogøe]]{{•}} <!--Sortering: Sprogøe, Ove --> ''[[Star Wars: The Last Jedi]]''{{•}} <!--Sortering: Star Wars Last Jedi --> ''[[Star Wars: The Rise of Skywalker]]''{{•}} <!--Sortering: Star Wars Rise of Skywalker --> ''[[Strejke (film)]]'' {{•}} [[Lars von Trier]] <!--Sortering: Trier, Lars von --> {{•}} ''[[Vild med dans]]'' {{•}} [[Thomas Vinterberg]] <!--Sortering: Vinterberg, Thomas --> {{•}} [[Teresa Wright]] <!--Sortering: Wright, Teresa --> '''Litteratur:''' [[1984 (roman)|''1984'' (roman)]]{{•}} [[Quintus Asconius Pedianus]]{{•}} <!--Sortering: Asconius Pedianus, Quintus --> [[Karen Blixen]]{{•}} <!--Sortering: Blixen, Karen --> [[Bogtabet i senantikken]]{{•}} [[Geoffrey Chaucer]]{{•}} <!--Sortering: Chaucer, Geoffrey --> [[Encyklopædi]]{{•}} [[Den Grønne Ridder]]{{•}} <!--Sortering: Grønne Ridder --> [[Gunnar Gunnarsson]]{{•}} <!--Sortering: Gunnarsson, Gunnar --> [[Knut Hamsun]]{{•}} <!--Sortering: Hamsun, Knut --> ''[[Himmerlandshistorier]]''{{•}} [[Hogwarts]]{{•}} "[[Jens Vejmand]]"{{•}} [[Johannes V. Jensen]]{{•}} <!--Sortering: Jensen, Johannes V. --> ''[[Kongens Fald]]''{{•}} [[Astrid Lindgren]]{{•}} <!--Sortering: Lindgren, Astrid --> ''[[Mansfield Park]]''{{•}} ''[[Mænd der hader kvinder]]''{{•}} [[Hercule Poirot]]{{•}} <!--Sortering: Poirot, Hercule --> [[Terry Pratchett]]{{•}} <!--Sortering: Pratchett, Terry --> "[[Præsten i Vejlbye]]"{{•}} ''[[Paa Memphis Station]]''{{•}} <!--Sortering:På Memphis Station --> [[Jalal ad-Din Rumi]]{{•}} <!--Sortering: Rumi, Jalal al-Din --> [[Georges Simenon]]{{•}} <!--Sortering: Simenon, Georges --> [[Sigrid Undset]]{{•}} <!--Sortering: Undset, Sigrid --> [[Valhalla (tegneserie)|''Valhalla'' (tegneserie)]]{{•}} "[[Ved Frokosten]]"{{•}} [[Jules Verne]]{{•}} <!--Sortering: Verne, Jules --> [[Mary Wollstonecraft]] <!--Sortering: Wollstonecraft, Mary --> '''Mad og drikke:''' [[Blini]]{{•}} [[Champagne]]{{•}} [[Dansk køkken]]{{•}}[[Det færøske køkken]]{{•}}<!--Sortering: Færøske køkken --> [[Kakao (drik)]]{{•}} [[Claus Meyer]]{{•}}<!--Sortering: Meyer, Claus --> [[Portvin]]{{•}} [[Michel Roux]]{{•}}<!--Sortering: Roux, Michel --> [[Skotsk whisky]]{{•}} [[Smør]]{{•}} |højre='''Musik:''' [[ABBA]]{{•}} ''[[Agrippina]]''{{•}} ''[[Are You Dead Yet?]]''{{•}} [[Christina Aguilera]]{{•}} <!--Sortering: Aguilera, Christina --> [[Tori Amos]]{{•}} <!--Sortering: Amos, Tori --> [[The Beatles]]{{•}} <!--Sortering: Beatles --> [[Ludwig van Beethoven]]{{•}}<!--Sortering: Beethoven, Ludwig van --> [[Chuck Berry]]{{•}}<!--Sortering: Berry, Chuck --> [[Black Metal]]{{•}} [[Black Sabbath]]{{•}} "[[Bohemian Rhapsody]]"{{•}} [[Michael Bundesen]]{{•}} <!--Sortering: Bundesen, Michael --> [[Kate Bush]]{{•}} <!--Sortering: Bush, Kate --> [[Children of Bodom]]{{•}} [[Frédéric Chopin]]{{•}} <!--Sortering: Chopin, Frédéric --> [[The Corrs]]{{•}} <!--Sortering: Corrs, The --> [[Andrea Corr]]{{•}} <!--Sortering: Corr, Andrea --> [[D-A-D]]{{•}} ''[[The Dark Side of the Moon]]''{{•}} <!--Sortering: Dark Side of the Moon --> "[[Den danske sang er en ung, blond pige]]"{{•}} "[[Der er et yndigt land]]"{{•}} "[[Det var en lørdag aften (folkevise)]]"{{•}} [[Tina Dickow]]{{•}} <!--Sortering: Dickow, Tina --> [[Ronnie James Dio]]{{•}} <!--Sortering: Dio, Ronnie James --> [[The Dubliners]]{{•}} <!--Sortering: Dubliners, The --> [[Dødsmetal]]{{•}} [[Enya]]{{•}} [[Eurovision Song Contest]]{{•}} [[Eurovision Song Contest 2014]]{{•}} ''[[The Final Cut (album)]]''{{•}} <!--Sortering: Final Cut --> [[Fransk opera]]{{•}} [[Folk metal]]{{•}} [[Gnags]]{{•}} [[Gothic metal]]{{•}} [[Harmonika]]{{•}} [[J.P.E. Hartmann]]{{•}} <!--Sortering: Hartmann, Johan Peter Emilius --> [[Hatebreeder]]{{•}} ''[[Hate Crew Deathroll]]''{{•}} [[Heavy metal]]{{•}} [[Georg Friedrich Händel]]{{•}} <!--Sortering: Hændel, Georg Friedrich --> "[[In My Place]]"{{•}} [[Jimi Hendrix]]{{•}} <!--Sortering: Hendrix, Jimi --> [[Joe Hill]]{{•}} <!--Sortering: Hill, Joe --> "[[Hvor smiler fager den danske Kyst]]"{{•}} ''[[L'incoronazione di Poppea]]''{{•}} <!--Sortering:Incoronazione di Poppea --> [[In Flames]]{{•}} [[Michael Jackson]]{{•}} <!--Sortering: Jackson, Michael --> [[Jean-Michel Jarre]]{{•}} <!--Sortering: Jarre, Jean-Michel --> [[Jazz]]{{•}} [[The Kinks]]{{•}} <!--Sortering: Kinks, The --> [[Simon Kvamm]]{{•}} <!--Sortering: Kvamm, Simon --> [[Lady Gaga]]{{•}} [[Kim Larsen]]{{•}} <!--Sortering: Larsen, Kim --> [[L.O.C.]]{{•}} <!--Sortering: Loc --> ''[[London Calling]]''{{•}} [[Jon Lord]]{{•}} <!--Sortering: Lord, Jon --> [[Frederik Magle]]{{•}} <!--Sortering: Magle, Frederik --> [[Megadeth]]{{•}} [[Felix Mendelssohn]]{{•}} <!--Sortering: Mendelssohn, Felix --> [[Metallica]]{{•}} [[Minimalistisk musik]]{{•}} [[The Miracles]]{{•}} <!--Sortering: Miracles, The --> [[Alanis Morissette]]{{•}} <!--Sortering: Morisette, Alanis --> [[Mozarts rejser til Italien]]{{•}} [[My Dying Bride]] {{•}} [[Nøgleharpe]] {{•}} "[[Only Teardrops]]" {{•}} [[Opera]] {{•}} [[Opeth]] {{•}} [[Orgel]]{{•}} ''[[Outlaw Gentlemen & Shady Ladies]]''{{•}} ''[[Parsifal]]''{{•}} [[R.E.M.]]{{•}} [[Cliff Richard]]{{•}} <!--Sortering: Richard, Cliff --> ''[[Il ritorno d'Ulisse in patria]]''{{•}} <!--Sortering: ritorno d'Ulisse in patria --> [[Franz Schubert]]{{•}} <!--Sortering: Schubert, Franz --> ''[[Seal the Deal & Let's Boogie]]''{{•}} [[Tommy Seebach]]{{•}} <!--Sortering: Seebach, Tommy --> [[Tupac Shakur]]{{•}} <!--Sortering: Shakur, Tupac --> [[Shu-bi-dua]]{{•}} [[Slayer]]{{•}} [[Bedřich Smetana]]{{•}} <!--Sortering: Smetana, Bedrich --> [[The Small Faces]]{{•}} <!--Sortering: Small Faces, The --> "[[Smells Like Teen Spirit]]"{{•}} ''[[Den solgte brud]]''{{•}} <!--Sortering: Solgte brud, Den --> ''[[Something Wild]]''{{•}} [[Sorten Muld]]{{•}} [[Phil Spector]]{{•}} <!--Sortering: Spector, Phil --> [[Supertramp]]{{•}} [[The Supremes]]{{•}} <!--Sortering: Supremes, The --> [[Suspekt (gruppe)]]{{•}} [[Symfoni nr. 5 (Carl Nielsen)]]{{•}} [[Symfoni nr. 9 (Beethoven)]]{{•}} [[Georg Philipp Telemann]]{{•}} <!--Sortering: Telemann, Georg Philipp --> [[Ed Thigpen]]{{•}} <!--Sortering: Thigpen, Ed --> "[[Tre små kinesere]]"{{•}} [[tv·2]]{{•}} [[Tværfløjte]]{{•}} [[Tysk opera]]{{•}} [[Volbeat]]{{•}} [[Richard Wagner]]{{•}} <!--Sortering: Wagner, Richard --> [[C.E.F. Weyse]]{{•}} <!--Sortering: Weyse, Christoph --> [[Stevie Wonder]]{{•}} <!--Sortering: Wonder, Stevie --> [[Frank Zappa]] <!--Sortering: Zappa, Frank -->{{•}} [[Østkyst Hustlers]] '''Religion og mytologi:''' [[Alf (nordisk mytologi)]]{{•}} [[Ayatollah]]{{•}} [[Bibelen]]{{•}} [[Daniels Bog]]{{•}} [[Hans Egede]]{{•}}<!-- Sortering: Egede, Hans --> [[Freja]]{{•}} [[Færøsk kirkehistorie]]{{•}} [[Første Mosebog]]{{•}} [[Germansk religion]]{{•}} [[Germanske mytologiske væsner]]{{•}} [[N.F.S. Grundtvig]]{{•}}<!-- Sortering: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin --> [[Hejmdal]]{{•}} [[Heks]]{{•}} [[Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige]]{{•}} [[Jesu lidelse og død]]{{•}} [[Jesus fra Nazaret]]{{•}} [[Judasbrevet]]{{•}} [[Kristendommens indførelse i Danmark]]{{•}} [[Kristendommens indførelse i Norden]]{{•}} [[Martin Luther]]{{•}} <!--Sortering: Luther, Martin --> [[Narrativ teologi]]{{•}} [[Nisse]]{{•}} [[Njord]]{{•}} [[Nordisk før-kristen begravelse]]{{•}} [[Nordisk kosmologi]]{{•}} [[Nordisk religion]]{{•}} [[Odin]] (x2){{•}} [[Religion]]{{•}} [[Religion i nordisk bronzealder]]{{•}} [[Ritualer i nordisk religion]]{{•}} [[Romersk religion]]{{•}} [[Ruths bog]]{{•}} [[Urkristendommen]]{{•}} [[Valkyrie]]{{•}} [[Vølve]] '''Spil:''' [[Mahjong]]{{•}} [[Super Mario 64]]{{•}} [[Tafl-spil]] '''Sport:''' [[Akademisk Boldklub Gladsaxe]]{{•}} [[Bandy]]{{•}} [[Baseball]]{{•}} [[Brøndby Stadion]]{{•}} [[Danmark-Sverige 2. juni 2007]]{{•}} [[Danmark ved sommer-OL 2016]]{{•}} [[EM i fodbold for kvinder 2017 – Finalen]]{{•}} [[Floorball]]{{•}} [[Giro d'Italia 2009]]{{•}} [[Fodbold]]{{•}} [[Kai Havertz]]{{•}} <!--Sortering: Havertz, Kai --> [[Olaf Henriksen]]{{•}} <!--Sortering: Henriksen, Olaf --> [[Thierry Henry]]{{•}} <!--Sortering: Henry, Thierry --> [[Javier Hernández Balcázar]]{{•}} <!--Sortering: Hernández Balcázar, Javier --> [[Bent Larsen]]{{•}} <!--Sortering: Larsen, Bent --> [[Emanuel Lasker]]{{•}} <!--Sortering: Lasker, Emanuel --> [[Manchester United F.C.]]{{•}} [[Orienteringsløb]]{{•}} [[Sommer-OL 1896]]{{•}} [[Skak]]{{•}} [[Hristo Stoitjkov]]{{•}} <!--Sortering: Stoitjkov, Hristo --> [[Siegbert Tarrasch]]{{•}} <!--Sortering: Tarrasch, Siegbert --> [[Tour de France]]{{•}} [[Jan Ullrich]]{{•}} <!--Sortering: Ullrich, Jan --> [[Vejle Boldklub]]{{•}} [[Jonas Vingegaard]]{{•}} <!--Sortering: Vingegård, Jonas --> [[VM i ishockey]]{{•}} [[Åbent vand-svømning]] '''Sprog:''' [[Cherokee (sprog)]]{{•}} [[Grønlandsk (sprog)]]{{•}} [[Indoeuropæiske sprog ]]{{•}} [[Rasmus Rask]]{{•}} <!--Sortering: Rask, Rasmus --> [[Rongorongo]]{{•}} [[Sprog]]{{•}} [[Svensk (sprog)]]{{•}} [[Tysk (sprog)]] '''Steder:''' [[Central Park]]{{•}} [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]{{•}} [[Den Jyske Skovhave]]{{•}} <!--Sortering: Jyske Skovhave --> [[Landsbyer i Danmark]]{{•}} [[Middelaldercentret]]{{•}} [[Observatorium Tusculanum]]{{•}} [[Stationsbyer i Danmark]] }} |- valign="top" | {{/Tema|billede=P social sciences.png |titel=Samfund |antal=115 |venstre=[[Den amerikanske drøm]] <!--Sortering: Amerikanske drøm -->{{•}} [[Darfur-konflikten]]{{•}} [[Frimureri]]{{•}} [[Grøn omstilling]]{{•}} [[Irakkrigen]]{{•}} [[Grindefangst]]{{•}} [[Krig]]{{•}} [[Lensgreve]]{{•}} [[Madpyramiden]]{{•}} [[Nuværende suveræne monarker]]{{•}} [[Operation GrindStop 2014]]{{•}} [[Sleppið Grindini 2015]]{{•}} [[Anne Treisman]] <!--Sortering: Treisman, Anne -->{{•}} [[Ungdomshuset]] '''Erhvervsliv:''' [[Biavl]]{{•}} [[Færøsk fiskeri]]{{•}} [[Irma (supermarkedskæde)]]{{•}} [[Københavns Frugtauktioner]]{{•}} [[Statshusmandsbrug]]{{•}} [[C.F. Tietgen]] <!--Sortering: Tietgen, C.F. -->{{•}} '''Filosofi:''' [[Aristoteles]]{{•}} [[Ateisme]] (x2){{•}} [[Marcus Tullius Cicero]] <!--Sortering: Cicero, Marcus Tullius -->{{•}} [[Rudi Dutschke]] <!--Sortering: Dutschke, Rudi -->{{•}} [[Dyreret]]{{•}} ''[[Enten - Eller]]''{{•}} [[Fornuft]]{{•}} [[Fri vilje]]{{•}} [[Harald Høffding]] <!--Sortering: Høffding, Harald -->{{•}} [[Søren Kierkegaard]] <!--Sortering: Kierkegård, Søren -->{{•}} [[Liberalisme]]{{•}} [[Ernst Mach]] <!--Sortering: Mach, Ernst -->{{•}} [[Karl Marx]] <!--Sortering: Marx, Karl -->{{•}} [[Pascals væddemål]] {{•}} [[Adam Smith]] <!--Sortering: Smith, Adam -->{{•}} [[Sokrates]]{{•}} [[Alfred North Whitehead]] <!--Sortering: Whitehead, Alfred North --> '''Folk:''' [[Amerikas oprindelige folk]]{{•}} [[Cherokee (folk)]]{{•}} [[Frisere]]{{•}} [[Inuit]]{{•}} [[Khazarer]]{{•}} [[Makah]]{{•}} [[Wilma Mankiller]] <!--Sortering: Mankiller, Wilma -->{{•}} [[Neger]] '''Forbrydelse og straf:''' [[Alcatraz Federal Penitentiary]]{{•}} [[Dødsstraf]]{{•}} [[Dødsstraf i Danmark]]{{•}} [[Henrettelse med elefant]]{{•}} [[Kvindehandel]]{{•}} [[Meyer Lansky]]{{•}} <!--Sortering: Lansky, Meyer --> [[Dagmar Overby]]{{•}} <!--Sortering: Overby, Dagmar --> [[Tønder-sagen]] '''Fritid:''' [[Camping]]{{•}} [[Lars Nielsen (cyklist)]]{{•}} <!--Sortering: Nielsen, Lars --> [[Turisme i Danmark]] '''Organisationer:''' [[ETA]]{{•}} [[Freie Deutsche Jugend]]{{•}} [[Læger uden Grænser]]{{•}} [[NATO]]{{•}} [[Sozialistischer Deutscher Studentenbund]]{{•}} [[Spejderbevægelsen]]{{•}} [[Søværnet]] '''Politik og lovgivning:''' [[Borgerforslag]]{{•}} [[Grover Cleveland]]{{•}} <!--Sortering: Cleveland, Grover --> [[Calvin Coolidge]]{{•}} <!--Sortering: Coolidge, Calvin --> [[Danmarks Riges Grundlov]]{{•}} [[Demokrati]]{{•}} [[Emancipationserklæringen]]{{•}} [[Europa-Kommissionen]]{{•}} [[Eurovision-sagen]]{{•}} [[Eurozonen]]{{•}} [[Filibuster]]{{•}} [[Folkeafstemningen om tronfølgeloven]]{{•}} [[Folketinget]]{{•}} [[Folketingsvalg]]{{•}} [[Mette Frederiksen]]{{•}} <!--Sortering: Frederiksen, Mette --> [[Ulysses S. Grant]]{{•}} <!--Sortering: Grant, Ulysses S. --> [[Grønlandsk selvstændighed]]{{•}} [[Hizb ut-Tahrir]]{{•}} [[I Have a Dream]]{{•}} [[IC4-sagen]]{{•}} [[Karnovs Lovsamling]]{{•}} [[Kåring]]{{•}} [[Lagtingsvalget 2015]]{{•}} [[Liberal-Demokratische Partei Deutschlands]]{{•}} [[Abraham Lincoln]]{{•}} <!--Sortering: Lincoln, Abraham --> [[Maastricht-traktaten]]{{•}} [[Meritokrati]]{{•}} [[Angela Merkel]]{{•}} <!--Sortering: Merkel, Angela --> [[Barack Obama]]{{•}} <!--Sortering: Obama, Barack --> [[Politisk parti]]{{•}} [[Petro Porosjenko]]{{•}} <!--Sortering: Porosjenko, Petro --> [[Franklin D. Roosevelt]]{{•}} <!--Sortering: Roosevelt, Franklin D. --> [[Bernie Sanders]]{{•}} <!--Sortering: Sanders, Bernie --> [[Socialisme]]{{•}} [[Togfonden DK]]{{•}} [[Harry S. Truman]]{{•}} <!--Sortering: Truman, Harry S. --> [[Velfærdsstaten i Danmark]]{{•}} [[Ytringsfrihed]]{{•}} [[Århuskonventionen]] '''Uddannelse:''' [[Intelligenskvotient]]{{•}} [[Københavns Universitet]] '''Virksomheder og koncerner:''' [[Air Greenland]]{{•}} [[Burmeister & Wain]]{{•}} [[Falck]]{{•}} [[Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri]]{{•}} [[Københavns Frihavn]]{{•}} [[Mariagerfjord Rensningsanlæg]]{{•}} [[Steinway & Sons]]{{•}} [[Tennessee Valley Authority]] '''Økonomi og penge:''' [[Danmarks økonomi]]{{•}} [[Danmarks økonomiske historie]]{{•}} [[Globalisering]]{{•}} [[Hartkorn]]{{•}} [[Jevons' paradoks]]{{•}} [[Sparebøsse]]{{•}} [[Trekantshandel]]{{•}} [[Tulipanboblen]]}} | {{/Tema|billede=P chemistry.svg |titel=Teknologi og videnskab |antal=123 |venstre= [[Almen studieforberedelse]] '''Astronomi:''' [[Big Bang]]{{•}} [[Copernicus (månekrater)]]{{•}} [[ELDO]]{{•}} [[Hubble Deep Field]]{{•}} [[Jorden]]{{•}} [[Johannes Kepler]]{{•}} <!--Sortering: Kepler, Johannes --> [[Merkur (planet)]]{{•}} [[Månen]]{{•}} [[Ptolemæus]]{{•}} [[Skudsekund]]{{•}} [[Solen]]{{•}} [[Solsystemet]] '''Fysik og kemi:''' [[Alhazen]]{{•}} [[Antibrint]]{{•}} [[Beryllium]]{{•}} [[Carbon]]{{•}} [[Marie Curie]]{{•}} <!--Sortering: Curie, Marie --> [[E=mc2]]{{•}} [[Eddikesyre]]{{•}} [[Energi]]{{•}} [[Enzym]]{{•}} [[Richard Feynman]]{{•}} <!--Sortering: Feynman, Richard --> [[Haber-Bosch processen]]{{•}} [[Helium]]{{•}} [[Ilt]]{{•}} [[Kaliumklorid]]{{•}} [[Keplers love]]{{•}} [[Klimaændring]]{{•}} [[Krypton]]{{•}} [[Kvælstof]]{{•}} [[Lithium]]{{•}} [[Lise Meitner]]{{•}} <!--Sortering: Meitner, Lise --> [[Methylphenidat]]{{•}} [[Periodiske system]]{{•}} [[Ole Rømer]]{{•}} <!--Sortering: Rømer, Ole --> [[Edward Teller]]{{•}} <!--Sortering: Teller, Edward --> [[Thallium]]{{•}} [[Tid]]{{•}} [[Xenon]]{{•}} [[Ædelgas]]{{•}} [[Hans Christian Ørsted]] <!--Sortering:Ørsted, Hans Christian --> '''Geologi:''' [[Bornholms geologi]] (x2){{•}} [[Geologi]]{{•}} [[Geoteknik]]{{•}} [[Gletsjer]]{{•}} [[Grønlands geologi]]{{•}} [[Jordbundslære]]{{•}} [[Jordskælv]]{{•}} [[Inge Lehmann]] <!-- Sortering:Lehman, Inge --> [[Moler]]{{•}} [[Nordsøolie]]{{•}} [[Vilhelm Milthers]] <!-- Sortering:Milthers, Vilhelm --> [[Pladetektonik]]{{•}} '''Informationsteknologi:''' [[Ubuntu]] '''Matematik:''' [[Fermats sidste sætning]]{{•}} [[Komplekse tal]]{{•}} [[Matematikkens historie]]{{•}} [[Monty Hall-problemet]]{{•}} [[Sætningen om uendeligt mange aber]] '''Meteorologi:''' [[Lyn]]{{•}} [[Stormen Bodil]] '''Militær teknologi:''' [[Aleksandr Nevskij (russisk fregat)|''Aleksandr Nevskij'' (russisk fregat)]]{{•}} [[Arleigh Burke-klassen]]{{•}} [[B-52 Stratofortress]]{{•}} [[Bismarck (slagskib)|''Bismarck'' (slagskib)]]{{•}} [[Blide]]{{•}} [[Deutschland (ubåd)|''Deutschland'' (ubåd)]]{{•}} [[Dreadnought]]{{•}} [[HMS Dreadnought (1906)|HMS ''Dreadnought'' (1906)]]{{•}} <!--Sortering: Dreadnought --> [[Gloster Meteor]]{{•}} [[de Havilland DH.82 Tiger Moth]]{{•}} <!--Sortering: Havilland DH.82 Tiger Moth --> [[Mary Rose]]{{•}} [[Mikojan-Gurevitj MiG-21]]{{•}} [[Republic F-84 Thunderjet]]{{•}} [[Rolls-Royce Merlin]]{{•}} [[Rumfærge-Mir-programmet]]{{•}} [[Slagkrydser]]{{•}} [[SMS Wolf|SMS ''Wolf'']]{{•}} <!--Sortering: Wolf --> [[Stevnsfortet]]{{•}} [[Sukhoj Su-27]] '''Teknik:''' [[Enigma]]{{•}} [[Gasværk]]{{•}} [[PlayStation 3]]{{•}} [[Vandkraftværk]] '''Transport:''' [[A-bus (København)]]{{•}} [[Airbus A330]]{{•}} [[Akutbil]]{{•}} ''[[Caledonia]]''{{•}} [[Cessna 172]]{{•}} [[Citroën XM]]{{•}} [[Cykel]]{{•}} [[Elfærgen Ellen]]{{•}} [[Fyr (navigation)]]{{•}} [[Havhingsten fra Glendalough]]{{•}} [[HT]]{{•}} [[IC3]]{{•}} [[IC4]]{{•}} [[InterCityExpress]]{{•}} [[Interstate Highway System]]{{•}} [[IR4]]{{•}} [[Kystbanen]]{{•}} [[Københavns Metro]]{{•}} [[Lillebæltsbroen (1935)]]{{•}} [[Linje 250S]]{{•}} [[London Underground]]{{•}} [[Malaysia Airlines Flight 370]]{{•}} [[Northeast Corridor]]{{•}} [[Randers-Hadsund Jernbane]]{{•}} [[Rebroussementsstation]]{{•}} [[Santiago de Compostela-ulykken]]{{•}} [[S-bus]]{{•}} [[Sluse]]{{•}} [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]]{{•}} [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms historie]]{{•}} [[Spøgelsescykel]]{{•}} [[Storebæltsforbindelsen]]{{•}} [[S-tog]]{{•}} [[Svalbard Lufthavn, Longyear]]{{•}} [[Tesla Model S]]{{•}} [[Thybanen]]{{•}} [[RMS Titanic]]{{•}} <!--Sortering: Titanic --> [[Volkswagen Polo IV]]{{•}} [[Westland Lynx]]{{•}} [[Wiener U-Bahn]] }} |} <center><i> Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.<br> Tryk på [http://da.wikipedia.org/w/wiki.phtml?title=Forside&action=purge dette link] for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.<br> Tryk på [{{SERVER}}{{LOCALURL:{{NAMESPACE}}:{{PAGENAME}}|action=purge}} dette link] for at gøre det samme for denne side. </i></center> {{Fremhævet indhold}} [[Kategori:Ugens artikel| ]] eroctehos4elhckkqego4hu5l5pkhpi 0 72090 12349395 12282970 2026-09-05T18:19:30Z Brodmann10 333783 Link. 12349395 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Sophie af Mecklenburg |billede = Sophiemecklenburgdenmark.jpg |alt = Hans Knieper: Sophie af Mecklenburg (1578) |billedtekst = Udsnit af portræt af [[Hans Knieper]] fra 1578 |titel = Dronning |land = [[Danmark]] og [[Norge]] |regeret = [[20. juli]] [[1572]] – [[4. april]] [[1588]] |regeret-type = Periode |kroning = |forgænger = [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg]] |tronfølger = [[Anna Cathrine af Brandenburg]] |ægtefælle = {{ægteskab|[[Frederik 2. af Danmark]]|1572}} |børn = med Kong Frederik 2.:{{bulleted list|[[Elisabeth af Danmark (1573-1626)|Elisabeth, Hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel]]|[[Anna af Danmark (1574-1619)|Anna af Danmark, Dronning af Skotland og England]]|[[Christian 4.|Christian 4., Konge af Danmark og Norge]]|[[Ulrik af Danmark (1578-1624)|Ulrik, Fyrstbiskop af Schwerin]]|Hans August|[[Augusta af Danmark|Augusta, Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp]]|[[Hedevig af Danmark|Hedevig, Kurfyrstinde af Sachsen]]|[[Hans af Danmark (1583-1602)|Hans]]}} |hus = [[Huset Mecklenburg]] |far = [[Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow]] |mor = [[Elisabeth af Danmark (1524-1586)|Elisabeth af Danmark]] |født = [[4. september]] [[1557]] |fødested = [[Wismar]], [[Mecklenburg]] |død = {{dødsdato og alder|1631|10|4|1557|9|4}} |dødested = [[Nykøbing Slot]], [[Falster]] |begravet = |gravsted = [[Roskilde Domkirke]] |religion = [[Lutheransk]] |signatur=Signature Queen Sophie.svg}} '''Sophie af Mecklenburg''' ([[4. september]] [[1557]] – [[4. oktober]] [[1631]]<ref>{{Cite Gravsted.dk|navn=dronningsophie |hentet=9. februar 2025}}</ref>) var [[dronning]] af [[Danmark]] og [[Norge]] fra [[1572]] til [[1588]], som ægtefælle til [[Frederik 2.|Frederik 2]]. Hun var mor til blandt andre [[Christian 4.]] Fra 1590 til 1594 var hun formynder af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] i forbindelse med Christian 4.s mindreårighed. Sophie var enebarn af [[Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow|Hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow]] og [[Elisabeth af Danmark (1524-1586)|Elisabeth af Danmark]], og blev i 1572 gift med sin danske kongefætter, Frederik 2., i et ægteskab som beskrives som bemærkelsesværdigt lykkeligt.<ref>{{Cite web|title=Frederik 2. - Kronborg Slot|url=https://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/kronborg-slot/udforsk-kronborg-slot/frederik-2.html|access-date=23. juli 2021|website=kongeligeslotte.dk|archive-date=19. september 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200919095036/https://www.kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/kronborg-slot/udforsk-kronborg-slot/frederik-2.html|url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Bach-Nielsen |first=Carsten |date=29. juni 2015 |title=Frederik II of Denmark and Sophie of Mecklenburg – a Renaissance Star Couple. A German Royal Representational Form in Denmark? |url=https://ojs.abo.fi/ojs/index.php/ico/article/view/972 |journal=ICO Iconographisk Post. Nordisk tidskrift för bildtolkning – Nordic Review of Iconography |issue=2 |pages=39–65 |issn=2323-5586 }}{{Dødt link|date=juli 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Hun havde kun begrænset politisk indflydelse under deres ægteskab, selv om hun opretholdt sit eget [[hof]] og udøvede en vis grad af selvstændighed i forhold til [[Mæcenat|protektioner]].{{Sfn|Jack|2019|p=100}} Sophie udviklede en interesse for [[astrologi]], [[kemi]], [[alkymi]] og [[iatrokemi]]<ref>{{Cite thesis|last=Danneskiold-Samsøe|first=Jakob|title=Muses and Patrons : Cultures of Natural Philosophy in Seventeenth Century Scandinavia|date=2004|degree=thesis/docmono|publisher=Lund University|url=http://lup.lub.lu.se/record/21867}} Side 141</ref>, og støttede og besøgte [[Tycho Brahe]] på [[Hven|Ven]] i 1586 og senere.{{Sfn|Jack|2019|p=100}} Hun er efterfølgende blevet beskrevet som en kvinde "med stor intellektuel kapacitet, især kendt som [[Mæcenat|mæcen]] for videnskabsmænd".<ref>{{Cite journal |last=Gun |first=W. T. J. |date=1930 |title=The heredity of the stewarts: A remarkably varied family |journal=The Eugenics Review |volume=22 |issue=3 |pages=196 |pmc=2984956 |pmid=21259951}}</ref> Hun blev enke i en alder af 31 år, og i de første par år efter Frederiks død forsøgte Sophie ihærdigt at konsolidere sin magtposition. Men i mangel af [[Indenrigspolitik|indenrigspolitiske]] allierede og konfronteret med en magtbevidst [[Adel i Danmark|dansk adel]] lykkedes det hende kun delvist; selvom hun blev anerkendt som regent i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], kom hendes bestræbelser på at lede [[Formynderregent|formynderregeringen]] for sin mindreårige søn i direkte konflikt med [[Rigsråd|det danske rigsråd]] og viste sig i sidste ende at være mislykket. I 1594 trak hun sig tilbage til sit enkesæde, der bestod af øerne [[Lolland]] og [[Falster]]. På trods af dette tilbageslag blev Sophies indflydelse ikke mindre i løbet af hendes enketid; tværtimod var hun ikke villig til at blive tilsidesat fra politiske anliggender{{Sfn|Veerapen|2024|p=124}}, og hun styrkede i høj grad sin position gennem en enorm og stadigt voksende økonomisk indflydelse.{{Sfn|Jack|2019|p=105-106}} Gennem en dygtig forvaltning af sit enorme [[Gods (større gård)|enkegods]] samlede hun en betydelig formue og blev den rigeste kvinde i [[Nordeuropa]]{{Sfn|Lockhart|2007|p=133}} og den næstrigeste enkeltperson i Europa efter [[Maximilian 1. af Bayern]].<ref>{{Cite thesis|last=Dickinson|first=Fraser John|title=Anglo-French Relations and the 'Protestant Party': The Earl of Leicester and His Circle, 1636-41.|date=2021|degree=Doctoral|publisher=University of Buckingham|url=http://bear.buckingham.ac.uk/521/}} Side 26</ref> Fra starten udviste Sophie usædvanlig foretagsomhed og beslutsomhed og gennemførte omfattende [[Jordreform|landbrugsreformer]] for at øge udbyttet og indtægterne på sit gods. Sophie udbetalte ofte penge fra sin "uudtømmelige pengekiste" og understøttede økonomisk sin søn samt rigsrådet og dermed i praksis hele den [[Danmark-Norge|dansk-norske stat]].<ref name=":111222">{{Cite journal |last=Petersen |first=E. Ladewig |date=1. januar 1982 |title=Defence, war and finance: Christian iv and the council of the realm 1596–1629 |url=https://doi.org/10.1080/03468758208579010 |journal=Scandinavian Journal of History |volume=7 |issue=1–4 |pages=277–313 |doi=10.1080/03468758208579010 |issn=0346-8755}}</ref><ref name=":12">{{Cite book|url=http://pi.lib.uchicago.edu/1001/cat/bib/312358|title=Christian IV.s pengeudlån til danske adelige. Kongelig foretagervirksomhed og adelig gældstiftelse 1596-1625.|last=Petersen|first=E. Ladewig|publisher=[[Akademisk Forlag]]|year=1974|isbn=978-87-500-1474-4|series=Publikation - Institut for økonomsk historie, Københavns universitet ; nr. 8|pages=54|language=da|quote=Denne evigt uudtømmelige rigdomskilde fik da i praksis karakter af direkte eller indirekte subsidier til den kongelige kabinetspolitik.}}</ref>{{Sfn|Adams|1997|p=65}} Hun opretholdt en stor [[Lån|udlånsvirksomhed]], tjente [[rente]]r og ydede lån til blandt andre sin søn Christian 4., sin svigersøn [[Jakob 6. af Skotland og 1. af England|kong Jakob 6. og 1.]], sit barnebarn hertug Frederik Ulrik af [[Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg|Braunschweig-Lüneburg]] og flere andre [[Fyrstedømme|fyrstendømmer]] i det [[Det tysk-romerske Rige|tysk-romerske rige]].{{Sfn|Jack|2019|p=105-106}} Da hun døde i 1631, bemærkede [[James Howell]], sekretær for den engelske [[ambassadør]] i Danmark, at hun var "den rigeste dronning i [[kristendom]]men".{{Sfn|Taylor|1874|p=36}} Dronning Sophie udøvede betydelig politisk indflydelse både nationalt og internationalt i sin enketid.{{Sfn|Jack|2019|p=105}} Hun styrkede Danmarks [[Protestantisme|protestantiske]] alliancer ved at arrangere indflydelsesrige [[Kongeligt ægteskab|ægteskaber]] for sine døtre og bidrog ofte selv med betydelige summer til [[medgift]] og smykker. Hun førte også en omfattende korrespondance med herskere og adelige i hele Nordeuropa, og gennem sine strategiske økonomiske underhandlinger "finansierede hun [[diplomati]] og [[krig]]", som den amerikanske historiker [[Merry E. Wiesner-Hanks]] beskriver det.{{Sfn|Wiesner-Hanks|2024|p=31}} Sophie spillede en vigtig rolle i udformningen af Danmarks [[udenrigspolitik]], især under [[Trediveårskrigen]], hvor hun påvirkede fredsforhandlingerne og bidrog til [[Freden i Lübeck|Lübeck-traktaten]] i 1629.<ref>{{Cite book|url=http://archive.org/details/regestadiplomat03copegoog|title=Regesta diplomatica historiae danicae. Index chronologicus diplomatum et literarum, historiam danicam ab antiquissimis temporibus usque ad annum 1660|last=[[Royal Danish Academy of Sciences and Letters]]|date=1847|publisher=Havniae, J.D. Qvist|others=University of California|pages=774–775}}</ref><ref>{{Cite book|url=http://archive.org/details/danmarksydrepol00fridgoog|title=Danmarks ydre politiske historie i tiden fra freden i Lybek til freden i Kjøbenhavn (1629-1660)|last=Federicia|first=Julius Albert|date=1876|publisher=Kjøbenhaven, Hoffensberg, Jespersen & F. Traps etab.|others=Harvard University|pages=193–194}}</ref> Nogle historikere, især tidligere, har enten ignoreret Sophie eller afvist hende som magtliderlig og grisk.{{Sfn|Bisgaard|2004|p=141-142}} Men forfattere fra det [[19. århundrede|19.]] og [[20. århundrede]], herunder [[Ellen Jørgensen]] og [[Johanne Skovgaard]], betragtede hende som en kvinde med "enestående dygtighed" og "ukuelig virkelyst".{{Sfn|Jørgensen|Skovgaard|1910|p=139 & 124}} Nyere revurderinger anerkender hendes bemærkelsesværdige entreprenørskab som enkefrue og især hendes evne til at forankre sig som en gennemgribende magtfaktor i det politiske landskab i det [[Reformationen i Danmark|senreformatoriske]] [[Reformationen i Danmark|Danmark]] og Europa.{{Sfn|Jack|2019|p=105-106}}<ref name=":5">{{Cite web|date=2024-09-12|title=Sophie af Mecklenburg - Dansk dronning 1572-1631 - Lex|url=https://denstoredanske.lex.dk/Sophie_af_Mecklenburg|access-date=2024-09-28|website=Den Store Danske {{!}} Lex|language=da}}</ref>{{Sfn|Joost|2024|p=116-117}} == Tidlige liv == Sophie blev født den [[4. september]] [[1557]] i [[Wismar]] i [[Mecklenburg]] som eneste barn af hertug [[Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow]] i hans ægteskab med [[Elisabeth af Danmark (1524-1586)|Elisabeth af Danmark]], der var datter af [[Frederik 1. af Danmark]]. I 1571 blev hun, kun 14 år gammel, forlovet med sin [[fætter]], den 37-årige kong [[Frederik 2. af Danmark]]. Brylluppet fandt sted den [[20. juli]] året efter på [[Københavns Slot]]. == Dronning == [[Fil:Dronning-Sophie-A 2537.jpg|left|thumb|314x314px|[[Portrætmaleri|Portrætminiature]] af en ung dronning Sophie, ca. 23 år gammel, i ca. 1580.]] Ægteskabet blev, så vidt vides, meget lykkeligt. I sine [[dagbog]]snotater omtaler Frederik 2. ægtefællen som "min Soffye". Hun fulgte ham på rejser rundt i landet, deltog i hans [[jagt]]er og plejede ham, når han var syg, men blandede sig aldrig i regeringssager. Dronningen var en fornuftig og økonomisk husmoder, der omhyggeligt tog sig af sine børns opdragelse. Hun var bogligt interesseret, besøgte flere gange [[Tycho Brahe]] på [[Hven]], samlede på [[folkevise]]r og tilskyndede [[Anders Sørensen Vedel]] til udgivelse af ''Danske Viser''. === Ægteskabsmægler === Omkring tidspunktet for Frederiks død var Sophies væsentligste aktivitet at være ægteskabsmægler for sine børn. Hendes datter, [[Anna af Danmark (1574-1619)|Anna af Danmark]], giftede sig med [[Jakob 6. af Skotland og 1. af England|Jakob 6. af Skotland]] og blev dermed dronning i 1589. Hun arrangerede ægteskabet mod rigsrådets vilje, men overtrumfede dem. Da Jakob kom til Danmark, gav hun ham en gave på 10.000 [[Daler|rigsdaler]].<ref>Miles Kerr-Peterson & Michael Pearce, 'James VI's English Subsidy and Danish Dowry Accounts, 1588-1596', ''Scottish History Society Miscellany XVI'' (Woodbridge, 2020), p. 35.</ref> Hun var også dybt involveret i de forhandlinger, der førte til [[Elisabeth af Danmark (1573-1626)|prinsesse Elisabeth]] bryllup med [[Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel|Henrik Julius, hertug af Braunschweig-Lüneburg]]. Hun førte tilsyn med indsamlingen af 150.000 daler til de to bryllupper og andre udgifter og brugte selv 50.000 på smykker.{{Sfn|Jack|2019|p=104}} I 1596 arrangerede hun ægteskabet mellem sin datter [[Augusta af Danmark|prinsesse Augusta]] og [[Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Johan Adolf, hertug af Holstein-Gottorp]], hvilket forstærkede Danmarks forbindelser til de nordtyske [[Lutheranisme|lutheranske]] stater. Endelig forhandlede hun i 1602 [[Hedevig af Danmark|prinsesse Hedvigs]] ægteskab med [[Christian 2. af Sachsen|Christian 2., kurfyrste af Sachsen]]. Hun spillede også en nøglerolle i at finde ægtefæller til sine yngre sønner.{{Sfn|Jack|2019|p=104}} Hun var hovedforhandler i ægteskabsarrangementerne mellem hendes søn Christian, tronarvingen, og prinsesse [[Anna Cathrine af Brandenburg]], som Sophie kaldte en "ren perle".<ref>{{Cite book|title=Lolland-Falsters Aarbog 1933|publisher=Lolland-Falsters Historiske Samfund|year=1933|volume=XXI|pages=119}}</ref> == Enkedronning == === Formynderregering og konflikt med rigsrådet === Som 31-årig blev dronning Sophie enke. Sønnen Christian var kun 11 år gammel og for ung til at overtage tronen. Der blev derfor indsat et formynderstyre. Forholdet mellem enkedronningen og rigsrådet var dårligt. Efter Frederik 2.s død blandede hun sig politisk. Hun prøvede energisk – som så mange dronninger før hende – efter tysk arveskik at skaffe sine yngre sønner andel i [[hertugdømmerne]]. I [[1594]] blev hun tvunget til at trække sig tilbage til sit enkesæde på [[Nykøbing Slot]] på [[Falster]]. === Livgedinget, godsejer og succesfuld entreprenør === [[Fil:Ukjent_kunstner_-_Painting_-_NG.M.02106_-_National_Museum_of_Art,_Architecture_and_Design.jpg|thumb|380x380px|Sophie af Mecklenburg som nylig enke i 1591.]] [[Fil:Nykøbing_Slot.jpg|left|thumb|300x300px|[[Litografi]] af [[Nykøbing Slot]], som var sæde for dronning Sophies enkegods.]] Som enkedronning havde Sophie ret til [[Livgeding|livgedning]] samt de slotte, der udgjorde hendes [[morgengave]]. Disse enorme godser omfattede Danmarks fjerdestørste ø [[Lolland]] og naboøen [[Falster]], hvor [[Nykøbing Slot|Nykøbing]] [[Nykøbing Slot|slot]] lå, som hun også modtog.{{Sfn|Jack|2019|p=105}} Hun fik også [[Aalholm|Aalholm Slot]], [[Halsted Kloster]], [[Vennerslund]], [[Ravnsborg]] og de dertil hørende [[len]]. Det lykkedes hende at få 30.000 rigsdaler fra sin afdøde mands likvide midler samt en årlig indtægt på 8.000 rigsdaler fra [[Øresundstolden]].<ref>{{Cite web|date=23. februar 2012|title=Formynderstyre {{!}} lex.dk|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Formynderstyre|access-date=23. juli 2022|website=Danmarkshistorien|language=da}}</ref> I løbet af en årrække blev hendes krongods på Lolland og Falster udvidet, idet store ejendomme blev overdraget til enkegodset, bl.a. [[Corselitze]] og [[Skørringe (hovedgård)|Skørringe]], hvis besiddelser på Falster udgjorde over 100 bøndergods.{{Sfn|Mackeprang|1902|p=528}} I sin lange enketid beskæftigede Sophie sig hovedsageligt med at forvalte sine godser, hvor hun i praksis var en uafhængig hersker. Hun beskyttede beboerne på sine herregårde og engagerede sig i storstilet handel og pengeudlån.<ref name="Dansk Kvindebiografisk Leksikon2222">[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1348/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikon]</ref> Hun var meget interesseret i ny landbrugsteknologi, omlagde sin jord til stordrift, solgte [[korn]] og [[kvæg]] til Nordtyskland gennem sit store etablerede netværk i fyrstendømmerne, byggede [[møller]] og var især interesseret i kvægavl, som var en vigtig indtægtskilde i denne periode.<ref name=":2">{{Cite web|last1=Larsen|first1=Birgitte Stoklund|last2=Foredragsholder|first2=Stiftskonsulent Og|date=27. januar 2022|title=Hamlet og Holger Danske må vige pladsen: Renæssancen havde sin helt egen wonderwoman på Kronborg|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/hamlet-og-holger-danske-maa-vige-pladsen-renaessancen-havde-sin-helt-egen-wonderwoman-paa|access-date=28. maj 2022|website=Kristeligt Dagblad|language=da}}</ref> Det stadig eksisterende [[Dronningens Pakhus]] i [[Nakskov]] blev bygget til hende i 1589-1591.<ref>{{cite web|title=Sag: Dronningens Pakhus, Nakskov|url=https://www.visitlolland-falster.dk/turist/planlaeg-din-ferie/dronningens-pakhus-gdk736726|access-date=16. juni 2022|website=Visit Lolland-Falster|language=da}}</ref> Enkedronning Sophie forvaltede sine godser på Lolland-Falster så godt, at hendes søn ved adskillige lejligheder kunne låne penge af hende til sine krige.<ref name="Dansk Kvindebiografisk Leksikon2222" /> Hun hjalp med at finansiere sin søn Christian 4.s felttog mod Sverige i 1611, [[Kalmarkrigen]] og hans indtræden i [[Trediveårskrigen]] i 1615. Ligeledes hjalp hun sin søn med et lån i 1605 på 140.000 rigsdaler, hvorefter Christian iværksatte en række ekspeditioner til [[Grønland]]. I 1614 optog Christian IV endnu et lån på 210.000 rigsdaler hos sin mor.<ref name=":1112222">{{Cite journal |last=Petersen |first=E. Ladewig |date=1. januar 1982 |title=Defence, war and finance: Christian iv and the council of the realm 1596–1629 |url=https://doi.org/10.1080/03468758208579010 |journal=Scandinavian Journal of History |volume=7 |issue=1–4 |pages=277–313 |doi=10.1080/03468758208579010 |issn=0346-8755}}</ref> I 1621 fik [[Rigsråd]]et to lån på henholdsvis 100.000 og 280.000 rigsdaler af enkedronningen til at dække statens underskud.{{Sfn|Erslev|1883|p=309}} Størstedelen af enkedronningens lån til sin søn blev aldrig tilbagebetalt.<ref name=":1112222" /> I 1620-21 var enkedronning Sophie hovedbidragsyder til et lån på 300.000 rigsdaler fra den danske stat under Christian 4. til [[England]] under svigersønnen [[Jakob 6. af Skotland og 1. af England|Jakob 6. og 1]].<ref name=":1112222" /> Rentesatsen var på de "yderst fordelagtige" 6%.{{Sfn|Ashton|1960|p=164}} Ud over sine [[Likviditet|likvide midler]], der beløb sig til millioner af [[gylden]], havde hun også omfattende godsbesiddelser i den nordlige del af det [[Det tysk-romerske Rige|tysk-romerske rige]], som var [[Pantsætning|pantsat]] af fyrstelige kreditorer. Dronningen inspicerede disse ejendomme under sine mange rejser.<ref name=":1112222" /> === Politisk indflydelse som enke === [[Fil:Königin_Sophie_v._Dänemark.jpg|thumb|480x480px|Dronning Sophie i ca. 1601, i en tysk samling af [[Portrætmaleri|miniatureportrætter]] af europæiske herskere fra det [[17. århundrede]].]] På grund af sin store rigdom var enkedronning Sophie i stand til at udøve betydelig indflydelse på både danske indenrigsanliggender og den internationale politik i [[Nordeuropa]] under sin søn, [[Christian 4.|Christian]] [[Christian 4.|4]]. I en periode fra sin mands død i 1588 til sin egen død 43 år senere var hun politisk aktiv i Danmark.{{Sfn|Jack|2019|p=105}} Hun var konstant opmærksom på den aktuelle politiske udvikling i Europa og i [[Det tysk-romerske Rige|kejserriget]] gennem intensiv korrespondance med [[Protestantisme|protestantiske]] fyrster og sine [[Huset Mecklenburg|mecklenburgske]] slægtninge.<ref name=":0322">{{Cite web|last=Joost|first=Sebastian|date=2010|title=Sophie - Deutsche Biographie|url=https://www.deutsche-biographie.de/pnd124970826.html?language=en|access-date=2. juni 2022|website=www.deutsche-biographie.de|series=24|language=de}}</ref> Indenrigspolitisk påvirkede og støttede Sophie riget gennem løbende finansielle lån. Korrespondance viser også, at Sophie førte økonomiske diskussioner med sin søn om opkrævning af [[skat]]ter.{{Sfn|Hanks|Chojnacka|2002|p=Two letters from the dowager queen, Denmark seventeenth century}} Interessant nok gav [[Rigsråd|det danske rigsråd]] hende også den indrømmelse, at hun måtte modtage [[ambassadør]]er og dermed i det væsentlige føre [[diplomati]] på Danmarks vegne.{{Sfn|Barroll|2005|p=193}} Hendes omfattende territorier i det sydlige Danmark omfattede også myndighed over en række [[Birk (retskreds)|birker]] (retskredse), hvor hun havde [[Udøvende magt|udøvende]] beføjelser til at udnævne [[birkedommer]]e.<ref>{{Cite web|title=Women in power 1570-1600|url=https://www.guide2womenleaders.com/womeninpower/Womeninpower1570.htm|access-date=2024-11-17|website=www.guide2womenleaders.com}}</ref> Enkedronningen havde betydelig politisk indflydelse internationalt som følge af sine lån til flere fyrstendømmer i [[Det tysk-romerske Rige|det tysk-romerske rige]], hvorved hun "[finansierede] diplomati og krig", som beskrevet af den amerikanske historiker [[Merry E. Wiesner-Hanks]].{{Sfn|Wiesner-Hanks|2024|p=31}} Under [[Trediveårskrigen]] lånte hun penge til flere tyske protestantiske fyrster, og blandt hendes [[kreditor]]er var hendes barnebarn hertug Frederik Ulrich af [[Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg|Braunschweig-Lüneburg]], som skyldte hende 300.000 danske [[Daler|rigsdaler]]{{Sfn|Hanks|Chojnacka|2002|p=Two letters from the dowager queen, Denmark seventeenth century}}, samt hendes svigersøn Johan Adolf, hertug af Holstein-Gottorp, som hun også lånte 300.000 rigsdaler til.<ref>{{Cite book|url=http://pi.lib.uchicago.edu/1001/cat/bib/312358|title=Christian IV.s pengeudlån til danske adelige. Kongelig foretagervirksomhed og adelig gældstiftelse 1596-1625.|last=Petersen|first=E. Ladewig|publisher=[[Akademisk Forlag]]|year=1974|isbn=978-87-500-1474-4|series=Publikation - Institut for økonomsk historie, Københavns universitet ; nr. 8|pages=42|language=da}}</ref> Hun havde også økonomiske forbindelser med lederen af [[Den Katolske Liga (Tyskland)|de katolske styrker]], [[Johann Tserclaes Tilly|grev Tilly]], som hun ønskede at danne en fælles kreditorfront med.{{Sfn|Lauring|2016}} I 1620 blev hendes svigersøn, [[Frederik 5. af Pfalz]], som var gift med hendes barnebarn [[Elizabeth Stuart|Elizabeth Stuart, dronning af Bøhmen]], afsat. Parret flygtede hurtigt fra [[Prag]] og bosatte sig i [[Haag]], og i denne periode opretholdt Elizabeth og Sophie en hyppig korrespondance. I 1621 brugte enkedronning Sophie sine forbindelser i [[Hamborg]], og med "en moderlig omsorg", skaffede hun 20.000 pund (svarende til ca. 4.500.000 [[Britiske pund|pund]] i dag<ref>{{Cite web|title=Inflation calculator|url=https://www.bankofengland.co.uk/monetary-policy/inflation/inflation-calculator|access-date=2024-09-28|website=www.bankofengland.co.uk|language=en}}</ref>) til at støtte parrets umiddelbare behov og "til at tjene hendes højheds nuværende behov", som Sophie skrev.{{Sfn|Akkerman|2021|p=161}} I de sidste faser af den danske deltagelse i Trediveårskrigen spillede enkedronning Sophie en diplomatisk rolle ved at føre en omfattende korrespondance med forskellige involverede parter. Hun korresponderede bl.a. med adskillige [[kurfyrste]]r i det tysk-romerske rige, herunder [[Johan Georg 1. af Sachsen|Johan Georg 1., kurfyrste af Sachsen]], [[Maximilian 1. af Bayern|Maximilian 1., kurfyrste af Bayern]], Ferdinand af Bayern, [[Köln|kurfyrste af Köln]], Philipp Christoph von Sötem, [[Trier|kurfyrste af Trier]] og Georg Friedrich von Greiffenklau, [[Mainz|kurfyrste af Mainz]], hvorigennem hun fik talrige tilkendegivelser fra tyske fyrster om deres hjælp til at fremme og intervenere på vegne af freden og til at sende delegerede til at deltage i fredsforhandlinger i [[Lübeck]], som i maj 1629 førte til [[Freden i Lübeck]], der afsluttede den danske deltagelse i [[Kejserkrigen]].<ref>{{Cite book|url=http://archive.org/details/regestadiplomat03copegoog|title=Regesta diplomatica historiae danicae. Index chronologicus diplomatum et literarum, historiam danicam ab antiquissimis temporibus usque ad annum 1660|last=[[Videnskabernes Selskab]]|date=1847|publisher=Havniae, J.D. Qvist|others=University of California|pages=774–775}}</ref> Hun korresponderede også med [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand 2.]], den [[Tysk-romersk kejser|tysk-romerske kejser]], især om sin utilfredshed med den utilstrækkelige beskyttelse af hendes økonomiske interesser under Trediveårskrigen, hvor den kejserlige [[feltmarskal]], [[Albrecht von Wallenstein]], havde beslaglagt hendes [[debitor]]ers mecklenburgske områder og nægtet at betale [[rente]]r eller afdrag på gælden.<ref name=":3">{{Cite book|url=http://archive.org/details/danmarksydrepol00fridgoog|title=Danmarks ydre politiske historie i tiden fra freden i Lybek til freden i Kjøbenhavn (1629-1660)|last=Federicia|first=Julius Albert|date=1876|publisher=Kjøbenhaven, Hoffensberg, Jespersen & F. Traps etab.|others=Harvard University|pages=193–194}}</ref> Wallenstein havde afsat hendes fætre, Johan Albert 2., hertug af Mecklenburg-Güstrow, og Adolf Frederik 1., hertug af [[Mecklenburg-Schwerin]], i 1628, og Sophie ydede "aktiv støtte", gik i forbøn for hertugerne og blev dybt involveret i situationen. Hun argumenterede gentagne gange for sagen over for kejseren, og ved at gøre sin indflydelse gældende over for sin søn, Christian 4., var hun i stand til at sikre dem midlertidig hjælp.<ref>{{Cite book|url=http://archive.org/details/danmarksydrepol00fridgoog|title=Danmarks ydre politiske historie i tiden fra freden i Lybek til freden i Kjøbenhavn (1629-1660)|last=Federicia|first=Julius Albert|date=1876|publisher=Kjøbenhaven, Hoffensberg, Jespersen & F. Traps etab.|others=Harvard University|pages=124–125}}</ref> Personligt udsatte hun renter og ydede yderligere lån til hertugerne og modtog desuden Adolf Frederiks hustru og børn på [[Nykøbing Slot]], da situationen blev usikker i [[Schwerin]].<ref>{{Cite book|url=https://www.digitale-sammlungen.de/de/view/bsb11610595?q=Oberberg|title=Die Vertreibung der mecklenburgischen Herzöge Adolf Friedrich und Johann Albrecht durch Wallenstein und ihre Restitution|last=Schulenburg|first=Otto|year=1892|location=Rostock|pages=76|language=de|trans-title=The expulsion of the Mecklenburg dukes Adolf Friedrich and Johann Albrecht by Wallenstein and their restitution}}</ref> I slutningen af 1629 havde der fundet livlige, men resultatløse forhandlinger sted med det kejserlige hof om emnet. Kejser Ferdinand 2. imødekom Sophies appeller og skrev flere gange til Wallenstein, men uden noget positivt resultat for enkedronningen.<ref name=":32">{{Cite book|url=http://archive.org/details/danmarksydrepol00fridgoog|title=Danmarks ydre politiske historie i tiden fra freden i Lybek til freden i Kjøbenhavn (1629-1660)|last=Federicia|first=Julius Albert|date=1876|publisher=Kjøbenhaven, Hoffensberg, Jespersen & F. Traps etab.|others=Harvard University|pages=193–194}}</ref> === Senere liv === Sophie besøgte ofte [[Mecklenburg]] og deltog i 1602 i brylluppet mellem sin datter, [[Hedevig af Danmark|prinsesse Hedvig]], og [[Christian 2. af Sachsen|Christian 2., kurfyrste af Sachsen]], i [[Dresden]]. I marts 1624 rejste hun med sin familie til [[Butzow|Bützow]] for at overvære begravelsen af sin søn, [[Ulrik af Danmark (1611-1633)|Ulrik]], [[fyrstbiskop]] af Schwerin. I 1603 blev hun involveret i en arvestrid med sin onkel, en konflikt der forblev uløst ved hans død i 1610.<ref name="Dansk Kvindebiografisk Leksikon2222" /> I 1608 formåede hun at mildne straffen over [[Rigborg Brockenhuus]], og i 1628 var hun blandt de indflydelsesrige personer, der forhindrede hendes søn i at få hendes barnebarns elskerinde, [[Anne Lykke]], anklaget for [[Magi|hekseri]].<ref name="Dansk Kvindebiografisk Leksikon2222" /> == Død, formue og arvestridigheder == [[Fil:Queen_Dowager_Sophie_of_Denmark.jpg|thumb|457x457px|Enkedronning Sophie malet af [[Jakob van Doordt|Jacob van Doordt]] som 70-årig i 1626. Dette er det sidste kendte portræt af Sophie før hendes død.]] I slutningen af september 1631 ankom Christian 4. til [[Nykøbing Falster|Nykøbing]]. Enkedronningen var alvorligt syg og blev tilset af den kongelige [[livlæge]], Dr. Henning Arsenius. Den 3. oktober blev nøglerne til slottet overdraget til kongens søster, [[Augusta af Danmark|hertuginde Augusta]], "fordi der nu intet mere er at håbe på end den visse død". Sophie døde dagen efter.{{Sfn|Scocozza|1987|p=209}} Da Sophie døde i 1631 i Nykøbing Falster, 74 år gammel, var hun den rigeste kvinde i Europa.{{Sfn|Lauring|2016}} Hun efterlod tre børn, [[Christian 4.|Christian]], [[Hedevig af Danmark|Hedvig]] og [[Augusta af Danmark|Augusta]]; fire var døde før hende. Alle tre overlevende børn overværede begravelsen, der siges at have været gennemført med stor pragt. Hendes kiste blev transporteret fra [[Nykøbing Falster|Nykøbing]] via [[Vordingborg]] til [[København]], hvor en mindehøjtidelig begravelsesgudstjeneste fandt sted i [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] den 13. november 1631. Dagen efter blev kisten ført til [[Roskilde Domkirke]] og nedsat i [[Helligtrekongers Kapel]] ved siden af hendes længst afdøde ægtefælle.{{Sfn|Friis|1901|p=138}} Dronningens kiste er senere blevet overført til [[krypt]]en under selve kapellet.{{Sfn|Nielsen|Askholm|2007|p=67}} === Formue og arv === Sophie efterlod sig en uhyre stor arv, der blev værdisat til langt over 5,5 millioner danske [[Daler|rigsdaler]]{{Sfn|Carøe|1912|ps=}}{{Sfn|Lauring|2016}} – en sum, der er vanskelig at omregne til nutidig [[købekraft]], men som på daværende tidspunkt svarede til omkring 10 gange den dansk-norske stats årlige indtægter i perioden 1620–1622.{{Sfn|Petersen|2008|p=296|ps=}} I 1775 beregnede historikeren [[Johan Heinrich Schlegel|Johann Heinrich Schlegel]], at værdien af hendes [[Likviditet|likvide aktiver]] i 1631 ville have svaret til 27 [[ton]]s guld i 1775.{{Sfn|Schlegel|1775|p=146}} Enkedronningen havde ikke efterladt noget egentligt [[testamente]], men i et brev til sin søn, Christian 4., havde hun erklæret, at hendes tre overlevende børn skulle modtage en betydelig [[forlods]] (prælegat), hvorefter resten skulle deles efter loven{{Sfn|Friis|1901|p=138}}, med visse undtagelser, herunder donationer til [[Sorø Akademi]].{{Sfn|Schlegel|1775|p=149}} Forlodsarven omfattede alt [[sølvtøj]] i enkedronningens kamre på Nykøbing Slot, alt kongeligt [[guld]] i hendes besiddelse samt hendes personlige smykker, klæder og linned, som blev givet til hendes døtre. Guldet blev ligeligt delt mellem kongen og hans to søstre. Denne fordeling fandt sted den 4. december 1631 i Nykøbing, en måned efter begravelsen.{{Sfn|Schlegel|1775|p=142}} Efter forlodsfordelingen skulle [[Bo (formue)|hovedboet]] [[Skifte (arv)|skiftes]]. Aktiverne bestod af udestående kapital, renter, betydelige kontantbeholdninger, smykker, mønter samt omfattende [[Pantsætning|pantesikrede]] besiddelser i [[Mecklenburg]] – mens hendes livgeding på Lolland og Falster tilfaldt [[Krongods|kronen]]. Alene hendes smykker og værdigenstande blev vurderet til over en million rigsdaler og blev opbevaret i 45 store trækister.{{Sfn|Friis|1901|p=139}} Eftersom enkedronningen havde været aktiv inden for pengeudlån helt til sin død, bestod en betragtelig del af hendes formue af udestående kapital. Den største [[debitor]] var hendes egen søn, Christian 4., der i 1631 skyldte sin mor over en million danske rigsdaler. Dertil kom andre familiemedlemmer såsom hendes barnebarn, [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp]], der skyldte næsten 600.000 rigsdaler, Frederik Ulrik af [[Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg|Braunschweig-Lüneburg]], der stod i gæld for over 300.000 rigsdaler, samt hendes fætre, Johan Albert 2., af Mecklenburg-[[Güstrow]], og Adolf Frederik 1., af [[Mecklenburg-Schwerin]], der skyldte henholdsvis 220.000 og næsten 140.000 rigsdaler. Selv byen [[Rostock]] havde en ubetalt gæld på 20.000 rigsdaler.{{Sfn|Schlegel|1775|p=147-149}} Derudover var der betydelige renteindtægter fra hendes europæiske lånevirksomhed, som i alt udgjorde over 215.000 rigsdaler, herunder renter fra [[Albrecht von Wallenstein]], der skyldte dronningen 63.000 rigsdaler for sin tid som pantindehaver af hertugdømmet Mecklenburg.{{Sfn|Schlegel|1775|p=148}} === Arvekrav og stridigheder === {{dobbelt billede|right|Sophia Hedwig van Brunswijk-Wolfenbüttel, gravin van Nassau-Dietz.jpg|250|Princess Hedwig of Brunswick-Wolfebuttel, Duchess of Pomerania.jpg|165|[[Sophie Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel]] (venstre) and [[Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel]] (højre), Sophies børnebørn, som gjorde vedholdende, men i sidste ende mislykkede, forsøg på at gøre krav på en del af hendes enorme arv.}}Efter Sophies død opstod der hurtigt en tvist om hendes arv.<ref>{{Cite book|url=https://www.worldcat.org/oclc/255289738|title=Kongerækken|last=Olsen|first=Rikke Agnete|publisher=Lindhardt og Ringhof|year=2005|isbn=87-595-2525-8|language=|trans-title=List of Kings|oclc=255289738}}</ref> Da nyheden om hendes bortgang spredte sig over [[Nordeuropa]], begyndte flere tyske fyrstendømmer at sende [[gesandt]]er til København for at forhandle og sikre arvekrav.{{Sfn|Scocozza|1987|p=209}} Ved skrivelse af 31. december 1631 indkaldte Christian 4. alle arvinger til skifte af hovedboet, der blev planlagt til april 1632 på [[Nykøbing Slot]]. Arveskiftet blev endeligt afsluttet i juni 1632, men ikke uden kontroverser.{{Sfn|Schlegel|1775|p=152}} Nogle tidlige uoverensstemmelser krævede endda kejserlig intervention. Under opgørelsen af Sophies værdier blev det opdaget, at hendes datter, [[Augusta af Danmark|Augusta]], beholdt en af de to originale håndskrevne optegnelser over boet, fra da hun fik overdraget nøglerne til Nykøbing Slot. Da det ikke lykkedes at erhverve inventarlisten ad forsonlige veje, måtte [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|kejser Ferdinand 2.]] udstedte et kejserligt [[påbud]] til hertuginden, dateret den 5. november 1635 i [[Wien]].{{Sfn|Schlegel|1775|p=143}} Diskussionerne om [[Bo (formue)|boets]] fordeling drejede sig primært om arveretten for Sophies børnebørn, især børnene af hendes to afdøde døtre, [[Anna af Danmark (1574-1619)|Anna]] og [[Elisabeth af Danmark (1573-1626)|Elisabeth]]. Hendes barnebarn, [[Karl 1. af England|Karl I af England]], beordrede det engelske hof i sørgedragt<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=0_sUAAAAQAAJ&dq=Sophia+Mecklenburg+%22Dowager%22+Queen+of+%22Denmark%22+1632&pg=PA766|title=Calendar of State Papers and Manuscripts, Relating to English Affairs, Existing in the Archives and Collections of Venice, and in Other Libraries of Northern Italy: 1629-1632|last=Office|first=Great Britain Public Record|date=1864|publisher=Longman, Green, Longman, Roberts and Green|pages=569|language=en}}</ref> og sendte straks en særlig [[ambassadør]], [[Robert Sidney, 2. jarl af Leicester]], til det danske hof for at kondolere og rejse arvekrav. Sophies barnebarn, [[Elizabeth Stuart|Elizabeth Stuart, dronning af Böhmen]], søgte ligeledes en andel af arven.{{Sfn|Howell|1892|p=38}} I modsætning til sin bror Karl havde hun ikke arvet efter sin mor, Anna, og hævdede derfor, at hun burde modtage en del af sin brors arv fra deres afdøde bedstemor. Karl var i begyndelsen imødekommende, men da han erfarede den enorme formues størrelse, der oversteg 430.000 rigsdaler, fortrød han.{{Sfn|Akkerman|2011|p=37}} Christian 4. tilegnede sig dog hurtigt størstedelen af deres arv, idet han hævdede, at det beslaglagte beløb kun tjente til at dække en del af den engelske gæld fra 1620.{{Sfn|Hull|1993|p=47}} I løbet af foråret 1632 begyndte flere repræsentanter fra [[Braunschweig-Wolfenbüttel]], [[Preussen]], [[Slesvig-Holsten-Gottorp|Holsten-Gottorp]] og [[Mecklenburg]] at ankomme til det danske hof for at fremsætte arvekrav på vegne af [[Elisabeth af Danmark (1573-1626)|Elisabeth af Danmarks]] børn. Til sidst blev hovedparten af de primære livsarvinger nægtet arv, da de samtidig var [[debitor]]er i boet. Dette gjaldt blandt andre Karl I, hertugerne af Holsten-Gottorp, Braunschweig-Lüneburg, Mecklenburg-Güstrow og Mecklenburg-Schwerin. Der var dog undtagelser, såsom hendes datter, [[Hedevig af Danmark|Hedvig af Danmark, kurfyrstinde af Sachsen]], der modtog de udestående aktiver i Mecklenburg, svarende til over 360.000 rigsdaler.{{Sfn|Schlegel|1775|p=154}} De fleste accepterede denne afgørelse, mens andre stred imod den. Især [[Sophie Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel|Sophie Hedvig, grevinde af Nassau-Dietz]], og [[Hedwig af Braunschweig-Wolfenbüttel|Hedvig, hertuginde af Pommern]], gjorde ihærdige krav gældende og beklagede bittert, at de blev ladt tomhændede på grund af deres bror Frederik Ulriks gæld, som de selv ikke havde haft gavn af.{{Sfn|Schlegel|1775|p=156}} Stridighederne om arven fortsatte langt efter Sophies død.{{Sfn|Scocozza|1987|p=209}} I 1654, mere end 20 år efter hendes bortgang, indgav [[Vilhelm Frederik af Nassau-Diez|Vilhelm Frederik, prins af Nassau-Dietz]], søn af den førnævnte grevinde af Nassau-Dietz, en appel for at genvinde sin mors andel af dronning Sophies arv. En dansk gesandt blev udsendt fra hoffet hos Sophies barnebarn, [[Frederik 3.|Frederik]] [[Frederik 3.|3.]], og en gunstig aftale blev forhandlet med hertugen af Braunschweig-Lüneburg og Nassau-Dietz.{{Sfn|Schlegel|1775|p=159-160}} I sidste ende var det Christian 4., der blev den ubestridte hovedmodtager af Sophies disponible formue, men han ødslede hurtigt arven bort på [[Torstenssonfejden|kostbare krige mod Sverige]], [[Det store bilager|sin ældste søns bryllup]] og byggeprojekter.<ref>{{Cite web|title=Dronning Sophie {{!}} Kongernes Samling|url=https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/person/dronning-sophie/|access-date=2024-09-28|website=www.kongernessamling.dk|language=da-DK}}</ref> == Karakter og eftermæle == [[Fil:Nederlandsk_maler,_17._årh._-_Portræt_af_Dronning_Sophie.png|thumb|487x487px|Sophie som enkedronning, af hollandsk [[hofmaler]] [[Jakob van Doordt]].]] Sophie af Mecklenburg blev oprindeligt beskrevet som en "forstandig og dygtig" kvinde<ref>{{Cite book|url=https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022881941-bw.pdf|title=Købstæderne i Lolland-Falsters Stift|publisher=Dansk Handel & Industri Forlag|year=1918|editor-last=Hougaard|editor-first=O.|edition=I.-VII.|location=Odense|pages=15–17|language=da|chapter=Nykøbing-Falster|editor-last2=Wedderkop Hedegaard|editor-first2=A.}}</ref>, men samtidig forbeholden og uinteresseret i politisk magt.{{Sfn|Jørgensen|Skovgaard|1910|p=121}} Dette ændrede sig dog drastisk i hendes enkestand, hvor hun blev en markant og beslutsom skikkelse i konflikter med [[rigsråd]]et. Denne transformation gav hende betegnelser såsom "en furie af en mor"<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=Wb0vDQAAQBAJ|title=Et herregårdsliv - Brahetrolleborg|last=Helleberg|first=Maria|date=2016-09-08|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-49004-4|language=da}}</ref> og, senere i livet, en "selvsikker gammel dame".<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=b6iUyAEACAAJ|title=Dansk kunsthistorie: Lassen, E. [and others] Rigets mænd lader sig male, 1500-1750|last1=Poulsen|first1=Vagn|last2=Lassen|first2=Erik|date=1973|publisher=Politiken|isbn=978-87-567-1603-1|pages=146|language=da}}</ref> === Samtidig og historisk fremstilling === Samtidige beskrivelser af Sophies karakter er divergerende, men overvejende positive, særligt fra udenlandske iagttagere. Størstedelen af de begrænsede samtidshistoriske kilder fremstiller hende i et gunstigt lys. I 1588 skrev Daniel Rodgers, en anglo-[[Flamlændere|flamsk]] diplomat i [[Elizabeth 1. af England|Dronning Elizabeth 1.]]<nowiki/>s allernærmeste rådgiver [[William Cecil, 1. Baron Burghley]]'s tjeneste, som [[spion]] for at rapportere om den danske kongefamilies karaktertræk, følgende om dronning Sophie: "Hun er en sand dydig og gudfrygtig fyrstinde, der med moderlig omsorg og stor visdom styrer sine børn."<ref>{{Cite book|url=http://archive.org/details/cihm_49790|title=Lives of the Queens of England from the Norman conquest [microform] : now first published from official records & other authentic documents, private as well as public|last=Strickland|first=Agnes|date=1851|publisher=London : Colburn|others=Canadiana.org|isbn=978-0-665-49790-2|pages=3}}</ref><ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=CBazNzH812oC&q=Queene&pg=PA143|title=Original Letters, Illustrative of English History|last=Ellis|first=Henry|date=1827|publisher=Harding and Lepard|pages=149|language=en}}</ref> Da en [[kannik]] fra [[Lübeck]], Hermann von Zesterfleth, besøgte Danmark i 1600, bemærkede han, at enkedronningen formåede at udvinde betydelige indtægter fra sit gods takket være en yderst effektiv landbrugsdrift og forvaltning.{{Sfn|Scocozza|1989|p=14-15}} Ved hendes død i 1631 blev hun beskrevet som "en dame af stor sparsommelighed og foretagsomhed", og sekretæren for den engelske ambassadør i Danmark, James Howell, bemærkede, at hun var den "rigeste dronning i [[kristendom]]men".{{Sfn|Taylor|1874|p=36}}<ref>{{Cite news|url=https://www.theatlantic.com/magazine/archive/1906/11/his-readers-friend/638748/|title=His Reader's Friend|last=Repplier|first=Agnes|date=1906-11-01|work=The Atlantic|access-date=2024-09-11|language=en|issn=2151-9463}}</ref> Dog har Sophies indenrigspolitiske magtkampe bidraget til en mere negativ opfattelse af hendes karakter, hvilket har præget den danske [[Historiografi|historieskrivning]].<ref name=":022">{{Cite web|title=DRTV - På sporet af dronningerne: Sophie af Mecklenburg, 1557-1631|url=https://www.dr.dk/drtv/se/paa-sporet-af-dronningerne_-sophie-af-mecklenburg-1557_1631_283612|access-date=2024-09-11|website=www.dr.dk|language=da}}</ref> På grund af hendes betydelige formue og deraf følgende indflydelse, og utvivlsomt forværret af tidligere stridigheder med rigsrådet om Christian 4.s myndighed og formynderskab, blev hun af visse samtidige [[Adel i Danmark|danske adelige]] betragtet som kynisk, grisk og pengegrådig. Senere, primært mandlige historikere gentog disse vurderinger og afskrev Sophie som en kvinde med en "økonomisk sans, der grænsede til gerrighed"<ref>{{Cite web|date=2011-07-18|title=Sophie – født 1557|url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Sophie_-_f%C3%B8dt_1557|access-date=2024-09-28|website=Dansk Biografisk Leksikon {{!}} Lex|language=da}}</ref>, en "herskesyg karakter"<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=L3xBAAAAYAAJ&dq=%22Enkedronning+Sophie%22+-amalie+-magdalene&pg=PA63|title=Christian IV, Danmarks og Norges konge|last=Liisberg|first=Henrik Carl Bering|date=1891|publisher=Bojesen|language=da}}</ref>, og beskrev hende som en person styret af sine følelser med en bitter lidenskab, voldsom stridbarhed og heftigt temperament.<ref name=":023">{{Cite web|title=DRTV - På sporet af dronningerne: Sophie af Mecklenburg, 1557-1631|url=https://www.dr.dk/drtv/se/paa-sporet-af-dronningerne_-sophie-af-mecklenburg-1557_1631_283612|access-date=2024-09-11|website=www.dr.dk|language=da}}</ref><ref name=":22">{{Cite web|last1=Larsen|first1=Birgitte Stoklund|last2=Foredragsholder|first2=Stiftskonsulent Og|date=27. januar 2022|title=Hamlet og Holger Danske må vige pladsen: Renæssancen havde sin helt egen wonderwoman på Kronborg|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/hamlet-og-holger-danske-maa-vige-pladsen-renaessancen-havde-sin-helt-egen-wonderwoman-paa|access-date=28. maj 2022|website=Kristeligt Dagblad|language=da}}</ref>{{Sfn|Nielsen|Askholm|2007|p=68}} Andre historikere har behandlet Sophie overfladisk eller blot i fodnoter. Historikeren [[G.L. Baden]] beskrev hende i sit værk ''Danmarks Riges Historie'' ganske kortfattet som "talentfuld".<ref>{{Cite book|url=https://archive.org/details/danmarksrigeshi02badegoog/page/n512/mode/2up?q=enkedronning+Sophie|title=Danmarks riges historie|last=Baden|first=G. L. (Gustav Ludvig)|date=1829|publisher=Kjøbenhavn, J.H. Schubothe|others=New York Public Library|pages=435|language=da|trans-title=History of the Kingdom of Denmark}}</ref> Sophies eftermæle er i høj grad blevet overskygget af fortællingen om Frederik 2.s ungdomskærlighed til adelskvinden [[Anne Hardenberg]]. Parrets ægteskab er endda ofte blevet fremstillet som ulykkeligt, blandt andet af den danske forfatter [[H.F. Ewald]], der i sin historiske roman ''Anna Hardenberg'' (1880) udbredte denne fejlagtige fortælling til mange danske hjem. Ligeledes er hendes krav på ledelsen af formynderskabet blevet vurderet negativt af tidligere historikere.{{Sfn|Bisgaard|2004|p=141-142}} === Moderne karakteristik og revurderinger === Nyere vurderinger af Sophies liv giver et langt mere nuanceret billede. Hun anerkendes nu som intelligent, arbejdsom og strategisk, og fast besluttet på at konsolidere sin politiske indflydelse i det [[Danmark-Norge|dansk-norske rige]], efter at rigsrådet afviste hende som formynder for hendes søn i 1588 – noget hun med stor succes opnåede gennem sin enorme finansielle magt.<ref name=":024">{{Cite web|title=DRTV - På sporet af dronningerne: Sophie af Mecklenburg, 1557-1631|url=https://www.dr.dk/drtv/se/paa-sporet-af-dronningerne_-sophie-af-mecklenburg-1557_1631_283612|access-date=2024-09-11|website=www.dr.dk|language=da}}</ref> Hun huskes primært for sin imponerende økonomiske dygtighed og som den uophørlige kilde til finansiel støtte for sin søn, Christian 4.<ref name=":12" /> Hun finansierede nogle af Danmarks største [[Renæssancens arkitektur|renæssancebyggerier]], herunder [[Rundetårn]], [[Børsen]] og [[Rosenborg Slot]]<ref name=":5" />, og ydede også betydelige tilskud til genopbygningen og udvidelsen af [[Frederiksborg Slot]] samt restaureringen af [[Kronborg]] efter branden i 1629, der ødelagde store dele af slottet.<ref name=":5" /><ref>{{Cite web|last=Nykøbing Falster Turistforenings|date=2020|title=I Dronning Sophies fodspor|url=https://www.nykobingfalster.dk/wp-content/uploads/2020/07/torsdag_Nyk%C3%B8bing-F-Turist_byvandring-brochure-M65_DK.pdf|access-date=28. september 2024|website=nykobingfalster.dk}}</ref> Selvom hun ofte er blevet beskrevet som pengegrisk, er dette synspunkt siden blevet grundigt afvist. Allerede i 1910 fremhævede [[Ellen Jørgensen]] og [[Johanne Skovgaard]] i deres værk om danske dronninger, at "''Dronning Sophie (...)'' ''kan dog næppe med Rette beskyldes for at have været smaalig eller karrig. Hendes økonomiske Sans var af aktiv mere end passiv Art, og det store Udbytte skyldtes snarere en Virksomhed, der var rig paa Initiativ, end en ængstelig Sammensparen''". Hun finansierede desuden omfattende [[Velgørenhed|velgørende]] formål på sine godser, herunder opførelsen af [[Hospitaler i Danmark|hospitaler]] og generøse tilskud til [[skole]]r.{{Sfn|Jørgensen|Skovgaard|1910|p=136-138}} Den danske historiker [[Benito Scocozza]] beskriver hendes forvaltning af livgedinget som præget af en "fasthed og hårdhed, der næppe gjorde hende populær på øerne"{{Sfn|Scocozza|1987|p=207}} (Lolland og Falster), mens andre historikere bemærker, at "livgedinget blev hendes lille [[Fyrstedømme|fyrstendømme]], hvor hun engagerede sig i sine undersåtters ve og vel og skærmede dem mod ydre fjender og lokale [[foged]]er"{{Sfn|Jespersen|2022|p=43}}. Sophie anerkendes nu som "formentlig tidens mest fremtrædende godsejer".{{Sfn|Thiedecke|2021|p=Overklassefruerne 6. De Adelige Fruer}} Ved sin mands død "trådte hun myndigt frem"{{Sfn|Larsen|2021|p=29}} og engagerede sig med "enorm energi" i en "bitter kamp" for at sikre sine børns økonomiske og politiske fremtid.{{Sfn|Thiedecke|2021|p=Overklassefruerne 6. De Adelige Fruer}} Hun evnede at bedrive "dygtig politik" fremhæver historikeren Nadine Akkermann{{Sfn|Fry|2014|p=270}}, og litteraturhistorikeren John Leeds Barroll beskriver hende som "en særdeles begavet kvinde".{{Sfn|Barroll|2005|p=193}} Historikeren Sybil Jack har fremsat nogle mulige motiver for Sophies handlinger i hendes enkestand: efter hun blev nægtet formel udøvende politisk magt af den danske adel, blev Sophie opsat på at pågribe sig økonomisk magt – og i modsætning til hendes tidligere bestræbelser var hun her absolut succesfuld.<ref name=":025">{{Cite web|title=DRTV - På sporet af dronningerne: Sophie af Mecklenburg, 1557-1631|url=https://www.dr.dk/drtv/se/paa-sporet-af-dronningerne_-sophie-af-mecklenburg-1557_1631_283612|access-date=2024-09-11|website=www.dr.dk|language=da}}</ref>{{Sfn|Jack|2019|p=105-106}} === Interesser === Sophie var en ivrig [[Lutheranisme|luthersk]] [[Protestantisme|protestant]]. Opvokset af stærkt protestantiske forældre, var hun især præget af sin tilknytning til [[luthersk ortodoksi]] og sin fjendtlighed over for den "[[Calvinisme|calvinistiske religion]]", som hun anså for [[Satan|djævelens]] værk.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=JKlDAAAAYAAJ|title=Danmarks riges historie: 1588-1699 af J.A. Fridericia|date=1907|publisher=Gyldendalske boghandel|pages=10–11|language=da}}</ref> Hun og hendes mand var udpræget antikatolske og støttede [[Niels Hemmingsen]]s lære, men deres primære fokus var at sikre religiøs stabilitet og konformitet i Danmark snarere end at føre dybdegående [[teologi]]ske debatter.{{Sfn|Jack|2019|p=103}} Sophie havde en bred vifte af intellektuelle interesser. Hun var højt belæst, især inden for teologiske værker, men havde også en stærk interesse for [[folkemusik]] og kultur. Hun indtager en særlig plads i historien som den drivende kraft bag [[Anders Sørensen Vedel|Anders Sørensens]] ''Hundredvisebogen'' fra 1591, Europas første trykte samling af traditionelle [[Ballade (sang)|ballader]].<ref>{{Cite web|date=2020-05-29|title=Hundredvisebogen|url=https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Hundredvisebogen|access-date=2024-09-30|website=Dansk litteraturs historie {{!}} Lex|language=da}}</ref><ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=oSvwEAAAQBAJ|title=Dansk litteratur. Middelalder 2. Verdslig litteratur|last=Dahlerup|first=Pil|date=2024-01-30|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-27-13007-1|language=da}}</ref> Foruden sine litterære interesser var Sophie aktivt engageret i omfattende brevvekslinger og gaveudvekslinger, hvor det beskrevet at hun "yndede en vis Storladenhed i Foræringer".{{Sfn|Troels-Lund|1903|p=44}} Hun blev omtalt som en "prægtig dame", der udvekslede gaver med flere tyske fyrstefamilier samt med kejseren og det kejserlige hof i [[Prag]] og [[Wien]].<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=ltEBEAAAQBAJ|title=Christian den Fjerde og Guldsmedene|last=Liisberg|first=H. C. Bering|date=2020-10-21|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-26-30656-9|language=da}}</ref> == Monumenter og eftermæle == === Skibet ''Sophie'' === [[Fil:Bredfjedskibet Sophie.jpg|thumb|Rekonstruktion af [[Bredfjedskibet]] på [[Middelaldercentret]].]] {{uddybende|Bredfjedskibet}} En rekonstruktion af [[Bredfjedskibet]] har fået navnet ''Sophie'' efter Sophie af Mecklenburg. Bredfjedskibet var et [[Klinkbygning|klinkbygget]] handelsskib fra omkring år 1600.<ref name="viking">[http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fileadmin/vikingeskibsmuseet/_frontend_files_/documents/Marinarkaeologi/Rapporter_PDF/2423_AmagerStrand_Vrag.pdf Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141102173458/http://www.vikingeskibsmuseet.dk/fileadmin/vikingeskibsmuseet/_frontend_files_/documents/Marinarkaeologi/Rapporter_PDF/2423_AmagerStrand_Vrag.pdf |date=2. november 2014 }}, [http://www.vikingeskibsmuseet.dk/ vikingeskibsmuseet.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091125082555/http://www.vikingeskibsmuseet.dk/ |date=25. november 2009 }}, hentet 10/6-2013</ref> Rekonstruktionen blev fremstillet af [[Frilandsmuseum|frilandsmuseet]] og [[Forsøgscenter|forsøgscentret]] [[Middelaldercentret]] ved [[Nykøbing Falster]] i år 2000, og blev søsat året efter, hvor det fik navn efter enkedronningen, da hun boede på [[Nykøbing Slot]], mens skibet sejlede.<ref name="raasejl">[http://www.raasejlerlauget.dk/Sophinyt/2001Nyt/Maj01.htm Bredfjedskibet genskabes] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140708005737/http://www.raasejlerlauget.dk/Sophinyt/2001Nyt/Maj01.htm |date=8. juli 2014 }}, af Jan Bill og Christian Lemée, [http://www.raasejlerlauget.dk/ raasejlerlauget.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130614215542/http://raasejlerlauget.dk/ |date=14. juni 2013 }}, hentet 10/6-2013</ref> Skibet blev siden brugt af museet til at sejle med turister på museet, men i 2013 viste det sig, at der var et voldsomt [[svamp]]angreb i træet, og det blev derfor sænket, da det ikke kunne svare sig at reparere.<ref>{{cite news | first = Lise | last = Ravnkilde | title = "Sophie" er dødsmærket | date = 2013-08-07 | publisher = Folketidende Gruppen | work = [[Lolland-Falsters Folketidende]] | accessdate = 2013-09-17}}</ref> === Potentiel skulptur === I 2026 anbefalede et ekspertudvalg fra [[Aalborg Universitet]], nedsat af [[Kulturministeriet|kulturminister]] [[Jakob Engel-Schmidt]] ([[Moderaterne|M]]), i rapporten ''Flere kvinder i kunsten i det offentlige rum'', at Dronning Sophie bør hædres med et [[monument]] som en af de 100 kvinder med særlig national betydning, der foreslås løftet ind i det offentlige rum. I rapporten fremhæves hun som en "indflydelsesrig enkedronning" og en af [[Nordeuropa|Nordeuropas]] økonomisk mest betydningsfulde kvinder i sin samtid, hvis formue og forretningssans fik varig betydning for den danske kongemagt.<ref>{{Cite web|url=https://vbn.aau.dk/files/818041351/Flere_kvinder_i_kunsten_i_det_offentlige_rum_-_f_rdig_rapport.pdf|title=Flere kvinder i kunsten i det offentlige rum|last=Poul Duedahl|date=23. februar 2026|website=vbn.aau.dk|access-date=23. februar 2026|url-status=live|publisher=[[Aalborg Universitet]]|last2=Birch|last3=Alfort|last4=Leth|first2=Julie Rokkjær|first3=Sara|first4=Søren|page=38–39}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/udvalg-udpeger-100-danske-kvinder-der-boer-faa-en-statue-og-kommer-med-en-opfordring|title=Udvalg udpeger 100 danske kvinder, der bør få en statue – og kommer med en opfordring|last=Andersen|first=Frederik Bjerre|date=23. februar 2026|work=[[Danmarks Radio]]|access-date=23. februar 2026}}</ref> == Børn == * [[Elisabeth af Danmark (1573-1626)|Elisabeth]] (1573-1626), i [[1590]] gift med hertug [[Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel]] (1564-1613). * [[Anna af Danmark (1574-1619)|Anna]] (1574-1619), i [[1589]] gift med [[Jakob 6. af Skotland]]. * [[Christian 4.|Christian]] (1577-1648), konge af Danmark og Norge [[1588]]-[[1648]]. * [[Ulrik af Danmark (1578-1624)|Ulrik]] (1578-1624), administrator af [[Fyrstbispedømmet Schwerin]], gift med [[Katharina Hahn]]. * [[Augusta af Danmark|Augusta]] (1580-1639), i [[1596]] gift med hertug [[Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp]] (1575-1616). * [[Hedevig af Danmark|Hedevig]] (1581-1641), i [[1602]] gift med kurfyrst [[Christian 2. af Sachsen]] (1583-1611). * [[Hans af Danmark (1583-1602)|Hans]] (1583-1602). == Se også == * [[Den Mecklenburgske Anetavle]] == Referencer == {{reflist|colwidth=20em}} == Litteratur == {{refbegin|colwidth=30em}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=QwiQVy3BVs8C|title=The Thirty Years' War|last=Adams|first=Simon|publisher=Routledge & Kegan|year=1997|isbn=978-0-7100-9788-0|oclc=}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=QhExCgAAQBAJ|title=The Correspondence of Elizabeth Stuart, Queen of Bohemia|last=Akkerman|first=Nadine|publisher=Oxford University Press|year=2011|isbn=978-0199551088|edition=1st|volume=II}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=VYhNEAAAQBAJ|title=Elizabeth Stuart, Queen of Hearts|last=Akkerman|first=Nadine|publisher=[[Oxford University Press]]|year=2021|isbn=978-0-19-966830-4|language=en}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=2JwvAAAAMAAJ|title=The Crown and the money market, 1603-1640|last=Ashton|first=Robert|publisher=Clarendon Press|year=1960|isbn=978-0198282198}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=J5iSWCVIG9MC|title=The Mental World of the Jacobean Court|last=Barroll|first=John Leeds|publisher=[[Cambridge University Press]]|year=2005|isbn=0521021049|editor-last=Peck|editor-first=Linda Levy|language=en|chapter=The Court of the first Stuart Queen}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=YOWMMwEACAAJ|title=Danmarks Konger og Dronninger|last=Bisgaard|first=Lars|publisher=Gyldendal|year=2004|isbn=8700794759|editor-last=Bjørn|editor-first=Claus|edition=1st|location=Denmark|language=da|trans-title=Denmark's Kings and Queens|chapter=Den Oldenborgske Linje: Sophie|editor-last2=J. V. Jespersen|editor-first2=Knud|editor-last3=Bregnsbo|editor-first3=Michael|editor-last4=Harding|editor-first4=Merete|editor-last5=Bisgaard|editor-first5=Lars}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=5icCEAAAQBAJ|title=Studier til dansk medicinalhistorie|last=Carøe|first=Kristian|publisher=Lindhardt & Ringhof|year=1912|isbn=9788726428353|language=da}} * {{Cite book|url=https://openlibrary.org/books/OL23378582M/Aktstykker_og_oplysninger_til_Rigsraadets_og_st%C3%A6nderm%C3%B8dernes_historie_i_Kristian_IV's_tid_udg._ved_K|title=Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV's Tid|last=Erslev|first=Kristian|publisher=Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie|year=1883|ol=23378582M}} * {{Cite book|url=http://worldcat.org/oclc/1178913739|title=Brudstykker af det Oldenborgske kongehus' historie|last=Friis|first=Hans Emil|publisher=[[H. Hagerups Forlag]]|year=1901|language=da|oclc=1178913739}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=C3DMngEACAAJ|title=The Politics of Female Households|last=Fry|first=Cynthia|publisher=Brill|year=2014|isbn=978-9004236066|editor-last=Akkerman|editor-first=Nadine|language=en|chapter=Perceptions of influence: the Catholic diplomacy of Queen Anna and her ladies, 1601-1604|editor-last2=Houben|editor-first2=Birgit}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=2JlmAAAAMAAJ|title=Ages of Woman, Ages of Man: Sources in European Social History|last1=Hanks|first1=Merry Wiesner|last2=Chojnacka|first2=Monica|publisher=Routledge|year=2002|isbn=9780582418738|edition=1st}} * {{cite book|url=https://catalog.hathitrust.org/Record/007689173|title=Epistolae Ho-Elianae|author=Howell|first=James|publisher=D. Nutt|year=1892|editor=Jacobs, Joseph|editor-link=Joseph Jacobs|series=Correspondence|location=London}} * {{Cite journal |last=Hull |first=Felix |date=1993 |title=Sidney of Penshurst - Robert, 2nd Earl of Leicester |url=https://kentarchaeology.org.uk/arch-cant/vol/111/sidney-penshurst-robert-2nd-earl-leicester |journal=Archaeologia Cantiana |volume=111 |pages=43–56}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=T3wwuwEACAAJ|title=Forgotten Queens in Medieval and Early Modern Europe: Political Agency, Myth-Making, and Patronage|last=Jack|first=Sybil|publisher=Routledge|year=2019|isbn=978-1-138-08545-9|editor-last=Schutte|editor-first=Valerie|chapter=Katarina Jagiellonica and Sophie of Mecklenburg-Güstrow: Power, piety, and patronage|editor-last2=Paranque|editor-first2=Estelle}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=KhWrEAAAQBAJ|title=Dronningen griber magten: 1387|last=Jespersen|first=Mikkel Leth|publisher=Aarhus Universitetsforlag|year=2022|isbn=978-8772198064|language=da}} * {{Cite journal |last=Joost |first=Sebastian |date=2024-07-05 |title=Sophie von Dänemark (1557–1631): Von der jugendlichen Braut zur einflussreichen Königinwitwe |url=https://macau.uni-kiel.de/receive/macau_mods_00004921 |journal=Fürstinnen in Schleswig-Holstein: Handlungsspielräume im Spannungsfeld zwischen Dynastie, Familie und Individuum |language=de |pages=95–118 |doi=10.38072/2943-5331/p6 |issn=2943-5331}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=eNBJAQAAMAAJ|title=Danske Dronninger: fortaellinger og karakteristikker|last1=Jørgensen|first1=Ellen|last2=Skovgaard|first2=Johanne|publisher=H. Hagerup|year=1910|language=da|author-link=Ellen Jørgensen}} * {{cite book|first=Louise|last=Langhoff Koch|title=Kongernes kvinder : dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag|publisher=Muusmanns forlag|year=2021|isbn=9788794155564}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=NSxREAAAQBAJ|title=Glimt af kvindeliv i Danmark gennem 1000 år|last=Larsen|first=Pernille Helena|publisher=Lindhardt og Ringhof|year=2021|isbn=9788728023488|language=da}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=zkQJDgAAQBAJ|title=Dronninger og andre kvinder i Danmarkshistorien|last=Lauring|first=Palle|publisher=Lindhardt og Ringhof|year=2016|isbn=9788711622513}} * {{Cite book|title=Denmark, 1513-1660: The Rise and Decline of a Renaissance Monarchy|last=Lockhart|first=Paul Douglas|publisher=Oxford University Press|year=2007|isbn=978-0-19-927121-4}} * {{Cite journal |last=Mackeprang |first=Mouritz |date=1902 |title=Dronning Sofie og livgedinget |url=https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/55739 |journal=[[Historisk Tidsskrift]] |volume=3 |issue=7 |pages=527–555 |issn=0106-4991}} * {{Cite book|url=https://search.worldcat.org/en/title/473010578|title=Danmarks Kongelige Familier i 1000 år|last1=Nielsen|first1=Kay|last2=Askholm|first2=Ib|publisher=Askholmds Forlag|year=2007|isbn=9788791679094|edition=1st|location=Rødovre|language=da}} * {{Cite journal |last=Petersen |first=E. Ladewig |date=1974 |title=Christian IV.s pengeudlån til danske adelige. Kongelig foretagervirksomhed og adelig gældstiftelse 1596-1625 |url=http://pi.lib.uchicago.edu/1001/cat/bib/312358 |journal=[[Akademisk Forlag]] |publisher=Department of Economic History, [[University of Copenhagen]] |volume=8}} * {{Cite journal |last=Petersen |first=E. Ladewig |date=2008 |title=Defence, war and finance: Christian IV and the council of the realm 1596–1629 |url=https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/03468758208579010 |journal=Scandinavian Journal of History |volume=7 |issue=1–4 |pages=277–313 |doi=10.1080/03468758208579010}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=PRNC|title=Samlung zur Dänischen Geschichte, Münzkenntniss, Oekonomie und Sprache|last=Schlegel|first=Johann Heinrich|publisher=H. C. Sander & J. F. Morthorst|year=1775|volume=2|location=Copenhagen|language=de}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=nVyIbwAACAAJ|title=Christian 4.|last=Scocozza|first=Benito|publisher=Politikens Forlag|year=1987|isbn=9788756743518|edition=4th|location=Copenhagen|language=da}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=ZFfdtAEACAAJ|title=Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie|last=Scocozza|first=Benito|publisher=Nordisk Forlag|year=1989|isbn=978-87-89068-10-7|editor-last=Olsen|editor-first=Olaf|volume=8: Ved afgrundens rand.|location=Copenhagen|language=da}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=Vg8NAAAAYAAJ|title=Leicester Square: Its Associations and Its Worthies|last=Taylor|first=Tom|publisher=Bickers & Son|year=1874|isbn=9781142563264}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=B6xDEAAAQBAJ|title=Satans store port. Kvinderne og børnene i renæssancens Danmark|last=Thiedecke|first=Johnny|publisher=Lindhardt & Ringhof|year=2021|isbn=978-8726711769|language=da}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=0xoCAAAAYAAJ|title=Dagligt Liv i Norden i det sekstende Århundrede|last=Troels-Lund|first=Troels|publisher=[[Gyldendal]]|year=1903|edition=8–10|location=Copenhagen|language=da|via=[[New York Public Library]]}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=g-mv0AEACAAJ|title=The Wisest Fool: The Lavish Life of James VI and I|last=Veerapen|first=Steven|publisher=Birlinn General|year=2024|isbn=978-1780278735|edition=1st|language=en}} * {{Cite book|url=https://search.worldcat.org/en/title/1428035968|title=Women and the Reformations: A Global History|last=Wiesner-Hanks|first=Merry E.|publisher=[[Yale University Press]]|year=2024|isbn=9780300268232|edition=1st|language=en|author-link=Merry E. Wiesner-Hanks}} * {{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=qXMjjwEACAAJ|title=Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie|last=Wittendorff|first=Alex|publisher=Nordisk Forlag|year=1989|editor-last=Olsen|editor-first=Olaf|volume=7: På Guds og Herskabs nåde|location=Copenhagen|language=da}} {{refend}} === Andre værker === * [[Bi Skaarup]]: "Soffye" (''Skalk'' 1994 nr. 5; s. 26-29) * ''Danske dronninger i tusind år'', {{ISBN|87-00-66322-0}} * ''Politikens bog om danske monarker'', {{ISBN|87-00-61607-9}} * ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', bind 7, {{ISBN|87-00-51886-7}} == Eksterne henvisninger == * [https://runeberg.org/dbl/16/0167.html Dansk Biografisk Leksikon] på [[Projekt Runeberg]] * [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/36780/70761 M. Mackeprang: "Dronning Sofie og livgedinget" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 7. række, 3 (1900); s. 527-555)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150402122518/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/36780/70761 |date= 2. april 2015 }} * [http://www.tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/34995/67191 E. C. Werlauff: "Sophia af Meklenborg, Dronning til Danmark og Norge; med Tilbageblik paa de tidligere Slægtsskabsforhold mellem det danske og meklenborgske Regenthuus" (''Historisk Tidsskrift'', 1. række, Bind 3; 1842)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131031003309/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/34995/67191 |date=31. oktober 2013 }} * [http://dkks.dk/dronning-sophie-3 Dronning Sophie på [[De Danske Kongers Kronologiske Samling|Rosenborgs]] hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111112232038/http://dkks.dk/dronning-sophie-3 |date=12. november 2011 }} {{Commonscat|Sophie of Mecklenburg-Güstrow}} {{FD|1557|1631}} {{Arvefølge|[[Danmarks dronninger|Dronning af Danmark]]|[[Dorothea af Sachsen-Lauenburg]]|[[Anna Cathrine af Brandenburg]]}} {{autoritetsdata}} {{lovende}} [[Kategori:Ikke-regerende dronninger af Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1500-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Huset Mecklenburg]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]] [[Kategori:Dronninger af Norge]] [[Kategori:Begravede i Roskilde Domkirke]] aiogd3mq6csgqhk9ydbyboy8pvtr0b6 4 75003 12349352 12343199 2026-09-05T15:26:47Z Amjaabc 5286 Ugens valg gennemført (for sidste søndag!) 12349352 wikitext text/x-wiki {{Genvej|WP:UAN}} På denne side nominerer vi artikler og stemmer om, hvilken af dem, der skal blive ugens artikel.<br /><br /><br /> {{VejTilAA}}{{stem}}{{UABoks}} == Sådan vælges ugens artikel == Alle kan nominere og stemme, men man skal være oprettet som bruger og logget ind. Ellers vil nomineringen/stemmen være ugyldig. ; Fase 1 – nominering : Enhver kan nominere en artikel som kandidat til ugens artikel ved at skrive artiklens navn ind nederst på denne side. Det bør være en artikel, som opfylder [[Wikipedia:Ugens artikel/Kriterier | kriterierne for ugens artikel]], eller som med stor sandsynlighed kan bringes til at opfylde dem, hvis der bruges op til 4 uger på det. '''Det tilstræbes, at der nomineres artikler, der ikke før har været valgt som UA, men det er ikke et krav.''' Skriv meget gerne en kort begrundelse sammen med nomineringen og giv eventuelt oplysning om, hvorvidt artiklen har en tilknytning til en bestemt uge (som for eksempel et lands nationaldag eller andet, der kan være relevant for at bringe den om fire uger). : I forbindelse med nomineringen indsættes en notits herom vha. {{vis|Milepæle}} på den nominerede artikels diskussionsside. Beskrivelsen skal være på følgende form (se også [[Skabelon:Milepæle/dok|dokumentationen af Milepæle]]): :: <nowiki>|postX = UA</nowiki> :: <nowiki>|postXtid = "dags dato"</nowiki> :: <nowiki>|postXres = Afventer</nowiki> :: <nowiki>|postXoldid = "artiklens versionsnummer på nomineringstidspunktet"</nowiki> : Versionsnummeret fås vha. Permanent link i søjlen til venstre for artiklen. Hvis artiklen ikke allerede havde Milepæle angivet, skal følgende tilføjes: :: <nowiki>|højest = UgensAfventer</nowiki> ; Fase 2 – udvælgelse : Alle nominerede artikler indgår i en løbende [[:en:Approval vote|afstemning]] her på siden. Princippet er i forvejen kendt fra [[Wikipedia:Afstemninger]], og det betyder bl.a., at man kan stemme på så mange eller så få artikler, man ønsker. Søndag kl. 20 dansk tid stoppes afstemningen, og artiklen med flest stemmer gøres til ugens artikel fire uger senere (dvs. at afstemningen om ugens artikel i uge 36 lukkes ved udgangen af uge 31). Ved stemmelighed vil den artikel der udløber først blive valgt og hvis denne dato er sammenfaldende vil der blive trukket lod blandt artiklerne ved at bruge hjemmesiden [https://www.random.org/lists/ her]. Bemærk dog, at artikler, der kun ønskes valgt til en bestemt uge, kun medregnes i den ønskede uge. :Afstemningen, inkl. de afgivne stemmer, bibeholdes til afstemningen om den næste uges artikel, idet dog vinderen (naturligvis) fjernes. Nominerede artikler, der efter fire afstemningsrunder endnu ikke er blevet valgt, fjernes ligeledes (<u>de kan nomineres igen</u>, hvis det ønskes at stemme om dem igen, <u>efter 4 uger</u> for at give plads til eksisterende nomineringer). :[[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/UA-duks|Anvisning for gennemførelse af udvælgningsproceduren kan findes her]]. ; Fase 3 – klargøring : Perioden frem til artiklens anbringelse på forsiden kan derefter benyttes til fakta-check og sproglig finpudsning. Fire uger er bl.a. valgt for at give tid til at skaffe materiale hjem fra biblioteket, for at sikre en høj kvalitet af ugens artikel. == Nye nomineringer og denne uges afstemning == Herunder følger den igangværende afstemning. Hvis du vil nominere en artikel, indsætter du den i dette afsnit. Læs i øvrigt beskrivelsen ovenfor. Artiklen med flest stemmer vælges til ugens artikel for '''uge 41''' ('''5. – 11. oktober'''). Afstemningen lukkes søndag den '''6. september 2026 kl. 20''' dansk tid. En nominering indsat i den aktuelle uge udløber søndagen fire uger senere ('''4. oktober 2026'''), hvis den ikke er blevet valgt før denne dato. <!-- HUSK - HUSK - HUSK VED NYE NOMINERINGER: Husk at markere {{Milepæle}} for den nominerede artikel, se beskrivelsen under fase 1 --> === [[Kalø Slotsruin]] udløber 6. september 2026 === # --[[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 9. aug. 2026, 20:07 (CEST) ==== Kommentarer ==== *Spændende emne, men da der kun er én eneste kilde, så er det alt for slattent til en uge på forsiden. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 9. aug. 2026, 21:18 (CEST) === [[Kronborg]] udløber 6. september 2026 === # --[[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 9. aug. 2026, 20:07 (CEST) === [[Det Stockholmske Blodbad]] udløber 6. september 2026 === # --[[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 9. aug. 2026, 20:07 (CEST) === [[Roskilde Domkirke]] udløber 6. september 2026 === # --[[Bruger:Pelle S.H.|Pelle S.H.]] 9. aug. 2026, 20:07 (CEST) === [[Geotermisk energi]] udløber 27. september 2026 === #--[[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 25. aug. 2026, 07:37 (CEST) #[[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 26. aug. 2026, 11:44 (CEST) ==== Kommentar ==== Der bør skrives mere om geotermi generelt. Lige nu består det meste af artiklen af tekst om geotermi i Danmark. Den engelske artikel og sikkert også den tyske indeholder meget information, der bør kunne oversættes. --[[Bruger:Santac|Santac]] ([[Brugerdiskussion:Santac|diskussion]]) 26. aug. 2026, 12:56 (CEST) === [[Julius Cæsar]] udløber 27. september 2026 === # --[[Bruger:Santac|Santac]] ([[Brugerdiskussion:Santac|diskussion]]) 26. aug. 2026, 18:17 (CEST) # --[[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 28. aug. 2026, 07:48 (CEST) == Artikler, der kun ønskes nomineret og valgt til en helt specifik uge == Denne del er forbeholdt artikler man gerne vil gøre opmærksom på, men som man '''ikke ønsker der skal stemmes på endnu''', da de vil passe bedst ind i en helt speciel uge. Artikler placeret her '''skal flyttes op til listen over almindelige nomineringer otte uger før afstemningen til pågældende uge''', så der er stemmemulighed i fire uger, og artiklen kan vælges fire uger ''før'', den ønskes bragt. Det markeres klart i overskriften, at den kun ønskes til afstemning for den angivne uge. == Resultater (NB: De seneste 5 ugers resultater skal vises) == *Nedenfor vises de seneste fem afstemninger, således at den [[Wikipedia:Ugens artikel/Uge {{CURRENTWEEK}}, {{CURRENTYEAR}}|aktuelt viste ugens artikel]] er den ældste viste afstemning. For tidligere afstemningsresultater, se [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2005|arkiv for 2005]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2006|2006]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2007|2007]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2008|2008]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2009|2009]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2010|2010]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2011|2011]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2012|2012]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2013|2013]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2014|2014]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2015|2015]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2016|2016]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2017|2017]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2018|2018]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2019|2019]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2020|2020]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2021|2021]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2022|2022]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2023|2023]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2024|2024]], [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2025|2025]] og [[Wikipedia:Ugens artikel/Nomineringer/Arkiv2026|2026]] === Resultat 30. august (Ugens artikel for uge 40, 2026) === * [[Kalø Slotsruin]]: 1 stemme * [[Kronborg]]: 1 stemme * [[Det Stockholmske Blodbad]]: 1 stemme * [[Roskilde Domkirke]]: 1 stemme * [[Jalal ad-Din Rumi]]: 2 stemmer * [[Geotermisk energi]]: 2 stemmer * [[Julius Cæsar]]: 2 stemmer Tre forslag har opnået flest stemmer (2!), og så vælges den, er har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Jalal ad-Din Rumi]]'''. === Resultat 23. august (Ugens artikel for uge 39, 2026) === * [[Kalø Slotsruin]]: 1 stemme * [[Kronborg]]: 1 stemme * [[Det Stockholmske Blodbad]]: 1 stemme * [[Roskilde Domkirke]]: 1 stemme * [[Jalal ad-Din Rumi]]: 1 stemme * [[Dødsstraf i Danmark]]: 3 stemmer Dermed er '''[[Dødsstraf i Danmark]]''' valgt. === Resultat 16. august (Ugens artikel for uge 38, 2026) === * [[Kalø Slotsruin]]: 1 stemme * [[Kronborg]]: 1 stemme * [[Det Stockholmske Blodbad]]: 1 stemme * [[Roskilde Domkirke]]: 1 stemme * [[Havesalat]]: 4 stemmer * [[Jalal ad-Din Rumi]]: 1 stemme Dermed er '''[[Havesalat]]''' valgt. === Resultat 9. august (Ugens artikel for uge 37, 2026) === * [[Terrorangrebet den 11. september 2001]]: 4 stemmer * [[Kalø Slotsruin]]: 1 stemme * [[Kronborg]]: 1 stemme * [[Det Stockholmske Blodbad]]: 1 stemme * [[Roskilde Domkirke]]: 1 stemme Dermed er '''[[Terrorangrebet den 11. september 2001]]''' valgt. === Resultat 2. august (Ugens artikel for uge 36, 2026) === * [[Terrorangrebet den 11. september 2001]]: (ikke på valg denne uge) Dermed er '''[[Kaj Munk]]''' valgt. [[Flyulykker i Danmark]], [[Stormen på København 1659]], [[Slaget på Fælleden]], [[Operation Safari]], [[Schalburgtage]],[[Søslaget i Køge Bugt]] og [[Kanslergadeforliget]] udgår. {{Fremhævet indhold}} fyldgw9ujtkugttozc75dzcuzqsv8ck 0 77541 12349438 12219452 2026-09-05T20:10:22Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 30 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349438 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album |Titel = The Dark Side of the Moon |Cover = |Coverstørrelse = |Kunstner = [[Pink Floyd]] |Type = Studiealbum |Udgivet = 1. marts 1973 |Genre = [[Progressiv rock]] |Længde = 42:59 |Indspillet = juni-januar 1973<br />[[Abbey Road Studios]], London |Producer = Pink Floyd |Udgiver = [[Harvest Records|Harvest]] / [[Capitol Records|Capitol]] |Anmeldelser = * ''[[Allmusic]]'' {{stjerner|*|*|*|*|*}}<ref>{{Citation|first=Erlewine|last=Stephen Thomas|author-link=Stephen Thomas Erlewine|title=Anmeldelse: ''The Dark Side of the Moon''|url=http://www.allmusic.com/album/r78428|publisher=allmusic.com|access-date=2010-04-03}}</ref> * ''[[Blender (tidsskrift)|Blender]]'' {{stjerner|*|*|*|*|*}}<ref>{{Citation|last=Twist|first=Carlo|title=Dark Side of the Moon – Blender|publisher=blender.com|url=http://www.blender.com/guide/back-catalogue/52755/dark-side-moon.html|access-date=2010-04-03}}</ref> * ''[[Q (tidsskrift)|Q]]'' {{stjerner|*|*|*|*|-}}<ref name=qmag>{{Citation|title=The Dark Side of the Moon anmeldelse|last=Davis|first=Johnny|year=1994|page=137|publisher=''Q''}}</ref> * ''[[Uncut (tidsskrift)|Uncut]]'' {{stjerner|*|*|*|*|-}}<ref>{{Citation|title=Dark Side Of The Moon anmeldelse|publisher=tower.com|date=maj 2003|url=http://www.tower.com/dark-side-moon-pink-floyd-vinyl/wapi/106260636|access-date=2010-04-03|archive-date=18. august 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090818000457/http://www.tower.com/dark-side-moon-pink-floyd-vinyl/wapi/106260636|url-status=dead}}</ref> * ''[[NME]]'' (8/10)<ref>{{Citation|title=Dark Side Of The Moon anmeldelse|publisher=tower.com|date=1993-03-20|page=33|url=http://www.tower.com/dark-side-moon-pink-floyd-vinyl/wapi/106260636|access-date=2010-04-03|archive-date=18. august 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090818000457/http://www.tower.com/dark-side-moon-pink-floyd-vinyl/wapi/106260636|url-status=dead}}</ref> * ''[[Mojo (tidsskrift)|Mojo]]'' (meget imødekommende)<ref name=mojomag>{{Citation|title=The Dark Side of the Moon retrospektiv anmeldelse|last=Sutcliffe|first=Phil|year=1998|page=98|publisher=''Mojo''}}</ref> * ''[[BBC]]'' (imødekommende)<ref>{{Citation|first=Jones|last=Chris|title=Anmeldelse af Pink Floyds – Dark Side Of The Moon |date=2002-11-20|url=http://www.bbc.co.uk/music/reviews/gncz/|publisher=bbc.co.uk|access-date=2010-04-03}}</ref> * ''[[Rolling Stone]]'' (imødekommende)<ref name=RSReview>{{Citation|last=Grossman|first=Lloyd|title=Dark Side Of The Moon anmeldelse|publisher=rollingstone.com|date=1973-05-24|url=http://www.rollingstone.com/artists/pinkfloyd/albums/album/270102/review/6212432/dark_side_of_the_moon|access-date=2010-04-03|archive-date=18. juni 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080618145828/http://www.rollingstone.com/artists/pinkfloyd/albums/album/270102/review/6212432/dark_side_of_the_moon|url-status=dead}}</ref> * [[Robert Christgau]] (B)<ref>{{Citation|last=Christgau|first=Robert|author-link=Robert Christgau|title=Consumer Guide Album|publisher=robertchristgau.com|year=1973|url=http://www.robertchristgau.com/get_album.php?id=2774|access-date=2010-04-03}}</ref> |Før = ''[[Obscured by Clouds]]''<br />(1972) |Nu = '''''The Dark Side of the Moon'''''<br />(1973) |Efter = ''[[Wish You Were Here]]''<br />(1975) |Diverse = {{Singler |Navn = The Dark Side of the Moon |Type = Studie |Single 1 = [[Money (Pink Floyd single)|Money]] |Single 1 dato = 7. maj 1973 |Single 2 = [[Us and Them]]"/"[[Time (Pink Floyd-single)|Time]] |Single 2 dato = 4. februar 1974 }} }} '''''The Dark Side of the Moon''''' er det ottende studiealbum af den engelske [[progressive rock]]gruppe [[Pink Floyd]] og blev udgivet i marts [[1973]]. [[Konceptalbum]]met bygger på idéer bandet fik under deres liveshows og tidligere indspilninger, men albummet mangler den udvidede instrumentale udflugt, der karakteriserede deres musik efter det grundlæggende medlem, hovedkomponisten og sangskriveren [[Syd Barrett]] forlod bandet i [[1968]]. ''The Dark Side of the Moon''s temaer omhandler konflikt, grådighed, tidens gang og [[psykisk sygdom]], hvoraf sidstnævnte er delvist inspireret af Barretts forværrende psykiske tilstand. Albummet blev udformet som en del af en kommende turné med liveshows, og havde premiere adskillige måneder før studieindspilningen begyndte. Det nye materiale blev finpudset under turnéen og indspillet i to omgange; først i [[1972]] og sidenhen i 1973 ved [[Abbey Road Studios]] i [[London]]. Bandet brugte nogle af de mest avancerede indspilningsteknikker fra den tid, heriblandt flersporet indspilning og looping. Parallelle [[synthesizer]]e blev brugt på adskillige spor, og en række optagede interviews med administrationen og bandets personale udgav en bunke filosofiske citater, der blev brugt på albummet. Teknikeren [[Alan Parsons]] var direkte ansvarlig for en del af de mest bemærkelsesværdige lyde på albummet, heriblandt [[Clare Torry]]s vokal, der blev sunget uden ord. ''The Dark Side of the Moon'' blev en øjeblikkelig succes og toppede ''[[Billboard 200]]'' en hel uge. Derefter blev den på hitlisten i 741 uger fra 1973 til 1988, længere end noget andet album i historien. Med omkring 45 millioner kopier solgt, er det Pink Floyds kommercielt mest succesfulde album og et af de bedst sælgende album verden over.<ref>{{cite news |url=http://jyllands-posten.dk/kultur/musik/ECE7624659/top-5-mest-solgte-album/ |title=Top 5: Mest solgte album |work=[[Jyllands-Posten|Jyllands-Posten.dk]] |date=12. august 2015 |access-date=26. juli 2016 |archive-date= 1. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160801163400/http://jyllands-posten.dk/kultur/musik/ECE7624659/top-5-mest-solgte-album/ |url-status=dead }}</ref> Det er to gange blevet remastered og genudsendt, og er blevet spillet af mange andre kunstnere. Det gav anledning til to [[Single (musik)|singler]], "[[Money (Pink Floyd single)|Money]]" og "[[Us and Them]]". Foruden at være den største kommercielle succes er ''Dark Side of the Moon'' et af Pink Floyds mest populære album blandt fans og kritikere og er ofte regnet for at være et af de bedste rockalbum nogensinde. == Baggrund == Efter udgivelsen af ''[[Meddle (album)|Meddle]]'' i [[1971]] samlede bandet sig til en kommende turné i Storbritannien, Japan og USA. Under øvningen i Broadhurst Gardens i London skabtes udsigterne til et nyt album, selvom deres højeste prioritet på det tidspunkt var at skrive nyt materiale.<ref>{{Harvnb|Harris|2006|pp=71–72}}</ref> Ved et bandmøde hjemme hos trommeslageren [[Nick Mason]] i [[Camden (distrikt)|Camden]], foreslog bassisten [[Roger Waters]], at et nyt album kunne tage form under turnéen. Waters' idé var at albummet skulle handle om ting der "gør folk rasende", med fokus på det pres bandet oplevede forårsaget af deres vanskelige livsstil, og omhandler tydeligt det tidligere bandmedlem Syd Barrets psykiske tilstand.<ref>{{Harvnb|Mason|2005|p=165}}</ref><ref name="darkside30">{{Citation|last=Harris|first=John|title='Dark Side' at 30: Roger Waters|url=http://www.rollingstone.com/artists/pinkfloyd/articles/story/5937470/dark_side_at_30_roger_waters|publisher=rollingstone.com|date=2003-03-12|access-date=2009-02-18|archive-date=26. marts 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090326023152/http://www.rollingstone.com/artists/pinkfloyd/articles/story/5937470/dark_side_at_30_roger_waters|url-status=dead}}</ref> Bandet havde fundet på noget lignende da de lavede ''[[The Man and the Journey]]'' i [[1969]].<ref name="Mabbett">{{Harvnb|Mabbett|1995|p=n/a}}</ref> Guitaristen [[David Gilmour]] sagde i [[2003]] i et interview fra ''[[Rolling Stone]]'': <blockquote>… Jeg tror vi alle mente – og Roger mente helt sikkert – at mange af teksterne vi havde brugt var lidt for indirekte. Der var bestemt en følelse af at ordene ville blive meget tydelige og bestemte.<ref name="gilmour">{{Citation|first=John|last=Harris|title='Dark Side' at 30: David Gilmour|url=http://www.rollingstone.com/artists/pinkfloyd/articles/story/5937468/dark_side_at_30_david_gilmour|publisher=rollingstone.com|date=2003-03-12|access-date=2009-02-18|archive-date=19. september 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070919202754/http://www.rollingstone.com/artists/pinkfloyd/articles/story/5937468/dark_side_at_30_david_gilmour|url-status=dead}}</ref></blockquote> Alle fire medlemmer var enige om at Waters' idé om et album samlet af et enkelt tema var god.<ref name="gilmour"/> Waters, den vigtigste sangskriver, Gilmour, Mason og keyboardspilleren [[Richard Wright]] deltog i sangskrivningen og produktionen af det nye materiale, og Waters lavede de tidlige [[Demo (musik)|demo-spor]] i sit hjem i [[Islington]], hvor han havde bygget et lille indspilningsstudie i hans haveskur.<ref>{{Harvnb|Mason|2005|p=166}}</ref> Dele af det nye album var taget fra tidligere ubrugte materialer; den første sætning i "Breathe" kom fra et tidligere værk af Waters og [[Ron Geesin]], skrevet på soundtracket til ''[[Musikken fra The Body|The Body]]'',<ref>{{Harvnb|Harris|2006|pp=73–74}}</ref> og den grundlæggende struktur af "[[Us and Them]]" var taget fra et stykke Wright oprindeligt havde komponeret til filmen ''[[Zabriskie Point]]''.<ref name="makingof">{{Citation|title=Classic Albums: The Making of The Dark Side of the Moon|type=DVD|publisher=Eagle Rock Entertainment|date=2003-08-26}}</ref> Bandet øvede i et pakhus i London ejet af [[The Rolling Stones]], og senere på [[Rainbow Theatre]]. De købte også ekstra grej, heriblandt nye højtalere, et [[Public Address|PA system]], en 28-sporet mixer med 4 kvadrofoniske udgange, og specialbygget belysningsudstyr. 3 tons udstyr blev transporteret i 3 lastvogne; dette var første gang bandet havde taget et helt album med på turné, men det ville gøre dem i stand til at forfine og forbedre det nye materiale,<ref name="Masonp167">{{Harvnb|Mason|2005|p=167}}</ref><ref>{{Harvnb|Harris|2006|pp=85–86}}</ref> som på dette tidspunkt var blevet givet den midlertidige titel ''The Dark Side of the Moon'' (an allusion to luncy, rater than astronomy).<ref>{{Harvnb|Schaffner|1991|p=159}}</ref> Da de opdagede at titlen allerede var blevet brugt af et andet band, [[Medicine Head]], blev den midlertidigt ændret til ''Eclipse''. Det nye materiale havde premiere ved The Dome i [[Brighton]], den 20. januar 1972,<ref>{{Harvnb|Reising|2005|p=28}}</ref> og efter Medicine Heads kommercielle fiasko af deres album, blev titlen ændret tilbage til bandets oprindelige forkærlighed.<ref name="Schaffnerp162">{{Harvnb|Schaffner|1991|p=162}}</ref><ref name="Poveyp154">{{Harvnb|Povey|2007|p=154}}</ref>{{#tag:ref|"På et tidspunkt hed det ''Eclipse'' fordi Medicine Head lavede et album der hed ''Dark Side of the Moon''. Men det solgte ikke så godt, så hvad fanden. Jeg var imod ''Eclipse'' og vi var irriterede fordi vi allerede havde fundet på titlen før Medicine Head kom frem. Ikke irriterede på dem, men fordi vi ville benytte titlen."—David Gilmour<ref name="Poveyp154"/>|group="nb"}} [[Fil:Rainbow theatre london.jpg|thumb|right|Rainbow Theatre i London]] ''Dark Side of the Moon: A Piece for Assorted Lunatics'', som det tidligere var kendt som<ref name="Mabbett" />, blev spillet over for en samlet presse den 17. februar 1972 – mere end et år før den endelige udgivelse – på Rainbow Theatre, og fik kritisk ros.<ref name="Poveyp155">{{Harvnb|Povey|2007|pp=154–155}}</ref> Michael Wale fra ''[[The Times]]'' beskrev stykket som "… fik tårer til at bryde frem. Det var fuldstændig forståeligt og musikalsk afhørende."<ref>{{Citation|title=Pink Floyd — The Rainbow, Issue 58405; col F|url=http://infotrac.galegroup.com/itw/infomark/383/3/57424777w16/purl=rc1_TTDA_0_CS168916562&dyn=5!xrn_9_0_CS168916562&hst_1?sw_aep=mclib|last=Wale|first=Michael|publisher=''The Times''|page=10|date=1972-02-18|access-date=2009-03-21}}</ref> Derek Jewell fra ''[[The Sunday Times]]'' skrev: "Pink Floyds kunstneriske hensigts mål er nu stort."<ref name="Schaffnerp162"/> ''[[Melody Maker]]'' var dog mindre entusiastisk: "Musisk set var der nogle gode idéer, men lydeffekterne fik mig tit til at tænke på om jeg var i et fuglebur i London zoo."<ref>{{Harvnb|Harris|2006|pp=91–93}}</ref> Den efterfølgende turné blev rost af publikummet. Det nye materiale blev spillet live, i selv samme rækkefølge som det senere ville blive indspillet, men der var tydelige forskelle mellem liveudgaven og den indspillede udgave, der blev udgivet et år senere, heriblandt manglen på synthesizere på numre som "On the Run" og bibellæsninger, der senere blev erstattet af [[Clare Torry]]s sang uden ord på "The Great Gig in the Sky".<ref name="Poveyp155">{{Harvnb|Povey|2007|pp=154–155}}</ref> Bandets [[Dark Side of the Moon Turné|lange turné]] gennem [[Europa]] og [[Nordamerika]] gav dem mulighed for at lave kontinuerlige forbedringer til kvaliteten af deres liveoptrædener.<ref>{{Harvnb|Povey|2007|p=159}}</ref> Studieindspilninger blev presset ind mellem deres turnédatoer; øvetiderne begyndte i England den 20. januar 1972, men i slutningen af februar rejste bandet til [[Frankrig]] og indspillede musik til den franske instruktør [[Barbet Schroder]]s film, ''[[La Vallée]]''.<ref>{{Harvnb|Mason|2005|p=168}}</ref>{{#tag:ref|Dette materiale blev senere udgivet med titlen ''[[Obscured by Clouds]]''.<ref name="Poveyp155"/>|group="nb"}} Derefter optrådte de i [[Japan]] og vendte tilbage til Frankrig i marts for at færdiggøre arbejdet med filmen. Efter adskillige arrangementer i Nordamerika fløj bandet til London for at indspille albummet fra den [[24. maj]] til den [[25. juni]]. Der blev arrangeret flere koncerter i Europa og Nordamerika inden bandet igen vendte tilbage den [[9. januar]] 1973 for at færdiggøre albummet.<ref>{{Harvnb|Schaffner|1991|p=157}}</ref><ref>{{Harvnb|Povey|2007|pp=164–173}}</ref><ref>{{Harvnb|Reising|2005|p=60}}</ref> == Koncept == ''The Dark Side of the Moon'' blev lavet ud fra eksperimenter Pink Floyd havde forsøgt sig med i deres tidligere liveoptrædener og indspilninger, men mangler den udvidede instrumentale udflugt, som, ifølge [[David Fricke]], var blevet et af bandets kendetegn efter det stiftende medlem Syd Barrett forlod bandet i 1968. David Gilmour, Barretts erstatning, refererede senere til de instrumentale dele som "det psykedeliske improviserede halløj"<ref name="makingof"/> og nævnte sammen med Waters, at ''[[Meddle (album)|Meddle]]'' fra 1971 var et vendepunkt mod, hvad der ville blive realiseret på albummet.<ref name="makingof"/> ''The Dark Side of the Moon'''s lyriske tema omhandler konflikt, gråd, tidens gang, død og psykisk lidelse (eller "sindssyge"), hvor det sidstnævnte delvist er inspireret af Barretts forværrende mentale tilstand; han havde været bandets vigtigste komponist og sangskriver.<ref name="makingof"/> Albummet er bemærkelsesværdigt for brugen af [[musique concrète]]<ref name="Mabbett"/> og begrebsmæssige, filosofiske tekster, som også kan findes i mange af bandets andre værker. Hver side af albummet er et fortsat stykke musik. De fem spor på hver side afspejler forskellige stadier af menneskets liv, der begynder og slutter med et hjerteslag, og udforsker karakteren af menneskets erfaringer, og (ifølge Waters) "indlevelse".<ref name="makingof"/> "Speak to me" og "Breathe" lægger vægt på de jordiske og indholdsløse elementer af livet, der ledsages af den altid tilstedeværende trussel om galskab og vigtigheden af at leve sit eget liv—"Vær ikke bange for at drage omsorg".<ref>{{Harvnb|Whiteley|1992|pp=105–106}}</ref> Ved at skifte scene til en lufthavn, fremkalder de instrumentale synthesisere på "On the Run" presset og uroen ved at rejse moderne, i særdeleshed Wrights frygt for at flyve.<ref>{{Harvnb|Harris|2006|pp=78–79}}</ref> "Time" undersøger den måde, hvorpå tidens gang kan styre ens liv og advarer dem, der forbliver fokuserede på verdslige aspekter; nummeret er efterfulgt af et tilbagetog i ensomhed og tilbagetrækning i "Breathe (Reprise)". Den første side af albummet slutter med Wright og vokalisten Clare Torrys sjælfulde metafor for døden, "The Great Gig in the Sky".<ref name="Mabbett"/> == Indspilningen == Albummet blev indspillet af gruppen og teknikeren [[Alan Parsons]] i perioden juni [[1972]] til januar [[1973]] i [[Abbey Road Studios]], og undervejs gjorde man brug af den mest avancerede teknik til indspilning af instrumenter og lydeffekter i datiden. Der blev eksperimenteret med [[surround sound]] og [[kvadrofoni]], men kvadrofonidelen kom aldrig til at fungere tilfredsstillende for Parsons, da man kom i tidsmangel og ikke havde tilstrækkeligt gode båndoptagere. Kvadrofoni-mikset blev faktisk udgivet, men tiltrak aldrig særlig opmærksomhed. 30 år senere blev masterbåndet til denne udgave fundet frem igen, renset og gjort klar til genudsendelse, men gruppen valgte at satse på en nymikset udgave af surround sound-albummet til genudsendelse. I stedet blev kvadrofoniudgaven lækket på Internettet. Instrumenterne var ud over traditionelle rockinstrumenter (el-guitar, el-bas, trommer) også avancerede [[synthesizer]]e. På "On the Run" kan høres en af de første [[sequencer]]e, der skaber en psykedelisk lyd. En speciel bastromme skaber effekten svarende til hjertelyd på flere numre, herunder "Speak to Me" samt albummets begyndelse og afslutning. Endvidere blev der brugt reallyd i form af mønter, kasseapparater mm. til "Money" og lyde fra [[ur]]e på "Time". Parsons anvendte ekkoeffekter og båndsløjfer med lyd, så disse lyde fik en rytmisk form. Også sangen er der specielle forhold omkring. [[Richard Wright|Rick Wright]] og [[David Gilmour]] har flere vokalharmonier, der rammer nærmest perfekt, hvilket ifølge Waters bl.a. skyldes, at deres stemmer lyder næsten ens. Desuden lavede Parsons dobbeltoptagelser af både stemmer og guitar, som er med til at give en særlig lyd. Gruppen har i eftertiden ind imellem søgt at nedtone Parsons rolle i albummet, men der hersker ikke tvivl om, at han havde en meget stor indflydelse på resultatet. Efterfølgende skabte han sig selv en karriere med [[The Alan Parsons Project]]. == Spor == {{trackliste | overskrift = Side 1 | alt_tekst = Roger Waters | musik_credits = ja | ekstra_kolonne = Lead vokal | titel1 = Speak to Me | musik1 = Mason | ekstra1 = ''Instrumental'' | længde1 = 1:30 | titel2 = Breathe | musik2 = Waters, Gilmour, Wright | ekstra2 = Gilmour | længde2 = 2:43 | titel3 = On the Run | musik3 = Gilmour, Waters | ekstra3 = ''Instrumental'' | længde3 = 3:30 | titel4 = [[Time (Pink Floyd-single)|Time]] | note4 = indeholder "Breathe (Reprise)" | musik4 = Mason, Waters, Wright, Gilmour | ekstra4 = Gilmour and Wright | længde4 = 6:53 | titel5 = The Great Gig in the Sky | musik5 = Wright, Clare Torry{{#tag:ref|Alle oplæg efter 2005, heriblandt "The Great Gig in the Sky" krediterer både Wright og Torry for sangen, som resultat af hendes succesfulde retssag.<ref>{{Harvnb|Povey|2007|p=161}}</ref>|group="nb"}} | ekstra5 = Clare Torry | længde5 = 4:15 }} {{trackliste | overskrift = Side 2 | musik_credits = ja | ekstra_kolonne = Lead vokal | titel1 = [[Money (Pink Floyd single)|Money]] | musik1 = Waters | ekstra1 = Gilmour | længde1 = 6:30 | titel2 = [[Us and Them]] | musik2 = Wright | ekstra2 = Gilmour and Wright | længde2 = 7:34 | titel3 = Any Colour You Like | musik3 = Gilmour, Mason, Wright | ekstra3 = ''Instrumental'' | længde3 = 3:24 | titel4 = Brain Damage | musik4 = Waters | ekstra4 = Waters | længde4 = 3:50 | titel5 = Eclipse | musik5 = Waters | ekstra5 = Waters | længde5 = 1:45 }} == Personale == ;Pink Floyd * [[David Gilmour]] – vokal, [[pedal steel guitar|pedal steel]] og elektrisk guitar, VCS 3 synthesizer, produktion * [[Nick Mason]] – trommer, perkussion, båndeffekter, produktion * [[Roger Waters]] – basguitar, vokal, VCS 3 synthesizer, båndeffekter, produktion * [[Richard Wright]] – keyboard, vokal, VCS 3 synthesizer, produktion ;Yderligere musikere * Dick Parry – saxofon på "Money" og "Us and Them" * Clare Torry – vokal på "The Great Gig in the Sky", baggrundsvokal * Lesley Duncan – baggrundsvokal * Barry St. John – baggrundsvokal * Liza Strike – baggrundsvokal * Doris Troy – baggrundsvokal ;Produktion * Alan Parsons – teknikerarbejde * Peter James – assisterende teknikerarbejde ("Peter Jones" blev skrevet som en fejl i navngivningen på de første eksemplarer af LP'en i USA) * Chris Thomas – mixing konsulent * George Hardie – illustrationer, pladeomslag * [[Hipgnosis]] – design, fotografering * Jill Furmanovsky – fotografering * James Guthrie – remastering og tilsynsførende på 20-års og 30-års udgaverne, 5.1 mixing på 30-års udgaven * Doug Sax – remastering 20-års og 30-års udgaverne * David Sinclair – albumnoter på CD-genudgivelsen * Storm Thorgerson – design på 20-års og 30-års udgaverne * Drew Vogel – illustrationer og fotografering ved CD-genudgivelsen == Hitlister == {|class="wikitable" !Hitliste !Placering !Kilde |- |[[UK Albums Chart]] |align=center|2 |<ref name=shakers>{{Citation|author=Rees, Dafydd; Crampton, Luke|title=Rock Movers & Shakers|year=1991|publisher=[[ABC-CLIO]]|isbn=0-8743-6661-5|page=388}}</ref> |- |U.S. [[Billboard 200|''Billboard'' 200]] |align=center|1 |<ref name=shakers/> |- |Australsk album hitliste |align=center|11 |<ref name="ultratop">{{Citation|title=Pink Floyd&nbsp;—The Dark Side of the Moon (album)|url=http://www.ultratop.be/en/showitem.asp?interpret=Pink+Floyd&titel=The+Dark+Side+Of+The+Moon&cat=a|publisher=ultratop.be|access-date=2009-09-22}}</ref> |- |Belgisk album hitliste ([[Flandern|flamsk]]) |align=center|42 |<ref name="ultratop"/> |- |Belgisk album hitliste ([[Vallonien|vallonsk]]) |align=center|28 |<ref name="ultratop"/> |- |Canadisk album hitliste |align=center|1 |[[RPM (tidsskrift)|RPM]] |- |Finsk album hitliste |align=center|10 |<ref name="ultratop"/> |- |Fransk album hitliste |align=center|94 |<ref name="ultratop"/> |- |Italiensk album hitliste |align=center|2 |<ref name="ultratop"/> |- |Hollandsk album hitliste |align=center|30 |<ref name="ultratop"/> |- |New Zealand album hitliste |align=center|1 |<ref name="ultratop"/> |- |Norsk album hitliste |align=center|2 |<ref name="ultratop"/> |} == Udvalgte albumsalg == {|class="wikitable" ! Land ! Certificering ! Salg ! Sidste certificeringsdato ! Kommentar ! Kilde(r) |- |Argentina |4× Platin |240.000+ |1. august 1994 | |<ref>{{Citation|last=CAPIF|first=|title=Certificeringer i Argentina|url=http://www.capif.org.ar/Default.asp?PerDesde_MM=0&PerDesde_AA=0&PerHasta_MM=0&PerHasta_AA=0&interprete=pink+floyd&album=&LanDesde_MM=0&LanDesde_AA=0&LanHasta_MM=0&LanHasta_AA=0&Galardon=P&Tipo=1&ACCION2=+Buscar+&ACCION=Buscar&CO=5&CODOP=ESOP|date=2007-07-12|access-date=2009-09-07|url-status=dead}}</ref> |- |Australien |11× Platin |770.000+ | | |<ref>{{Citation|last=Dale|first=David|title=Musikken Australien elskede|url=http://blogs.smh.com.au/sit/archives/2007/07/the_music_weve.html|publisher=blogs.smh.com.au|date=2007-07-12|access-date=2009-08-19}}</ref> |- |Østrig |2× Platin |60.000+ |15. maj 2003 | |<ref>{{Citation|title=Guld & Platin|url=http://www.ifpi.at/?section=goldplatin|language=DE|publisher=ifpi.at|access-date=2009-03-28|archive-date=16. december 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20081216161149/http://www.ifpi.at/?section=goldplatin|url-status=dead}}</ref> |- |Canada |2× Diamant |2.000.000+ |marts 2003 | |<ref>{{Citation|title=Pink Floyd indgår i en eksklusiv klub|url=http://www.cria.ca/gold/0303_g.php|publisher=cria.ca|access-date=2009-03-28|archive-date= 8. marts 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120308151725/http://www.cria.ca/gold/0303_g.php|url-status=dead}}</ref> |- |Tyskland |2× Platin |1.000.000+ |1993 | |<ref>{{Citation|title=Guld & Platin|url=http://www.musikindustrie.de/gold_platin_datenbank0/|language=DE|publisher=ifpi.at|access-date=2009-08-19}}</ref> |- |Polen |Platin |100.000+ |2003 | |<ref>{{Citation|title=Polish certification awards|url=http://www.zpav.pl/plyty.asp?page=platynowe&lang=en|publisher=zpav.pl|access-date=2009-03-28|archive-date=25. maj 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080525174705/http://www.zpav.pl/plyty.asp?page=platynowe&lang=en|url-status=dead}}</ref> |- |Storbritannien |9× Platin |3.956.177 (14. juni 2009) |15. april 2005 |6. bedst-sælgende album i UK |<ref>{{Citation|title=Certified Awards Search|url=http://www.bpi.co.uk/certifiedawards/search.aspx|publisher=bpi.co.uk|access-date=2009-09-14|archive-date=15. januar 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130115055129/http://www.bpi.co.uk/certifiedawards/search.aspx|url-status=dead}}</ref><ref>{{Citation|title=Top 40 Best Selling Albums|url=http://www.bpi.co.uk/assets/files/top%2040%20albums.pdf|publisher=bpi.co.uk|access-date=2009-03-28|archive-date=26. oktober 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20121026023422/http://www.bpi.co.uk/assets/files/top%2040%20albums.pdf|url-status=dead}}</ref> |- |USA [[RIAA]] |15× Platin |15.000.000+ |6. april 1998 ||11x Platin i 1990 |<ref>{{Citation|title=US Certifications database|url=http://www.riaa.com/goldandplatinumdata.php?table=SEARCH|publisher=riaa.com|access-date=2009-03-28}}</ref> |- |USA [[Soundscan]] | |8.360.000+ | |Siden februar 2007 |<ref>{{Citation|title=Sales questions: Pink Floyd|url=http://blogs.usatoday.com/listenup/2007/02/sales_questions_1.html|publisher=blogs.usatoday.com|date=2007-02-16|access-date=2009-08-19|archive-url=https://web.archive.org/web/20070218231012/http://blogs.usatoday.com/listenup/2007/02/sales_questions_1.html|archive-date=18. februar 2007|url-status=dead}}</ref> |- |} == Referencer == ;Noter {{reflist|group="nb"|colwidth=30em}} ;Fodnoter {{reflist|colwidth=30em}} ;Bibliografi {{refbegin}} * {{Citation|last=Blake|first=Mark|title=Comfortably Numb—The Inside Story of Pink Floyd|publisher=Da Capo|year=2008|isbn=0306817527}} * {{Citation|last=Buckley|first=Peter|title=The Rough Guide to Rock|url=http://books.google.co.uk/books?id=haEfq-nKqjgC|publisher=Rough Guides|year=2003|isbn=1843531054}} * {{Citation|last=Dallas|first=Karl|title=Pink Floyd: Bricks in the Wall|publisher=Shapolsky Publishers/Baton Press|year=1987|isbn=0933503881}} * {{Citation|last=Griffiths|first=Dai|title=OK Computer|url=http://books.google.co.uk/books?id=QuZF1PP0AKkC|publisher=Continuum International Publishing Group|year=2004|isbn=0826416632}} * {{Citation|last=Harris|first=John|title=The Dark Side of the Moon|publisher=Harper Perennial|edition=third|year=2006|isbn=9780007790906}} * {{Citation|last=Mason|first=Nick|title=[[Inside Out: A Personal History of Pink Floyd]]|publisher=Phoenix|edition=Paperback|editor=Philip Dodd|year=2005|isbn=0753819066}} * {{Citation|last1=Parker|first1=Alan|last2=O'Shea|first2=Mick|title=And Now for Something Completely Digital|url=http://books.google.co.uk/books?id=G49bRxbeH1kC|publisher=The Disinformation Company|year=2006|isbn=1932857311}} * {{Citation|last=Povey|first=Glenn|title=Echoes|url=http://books.google.com/books?id=qnnl3FnO-B4C|publisher=Mind Head Publishing|year=2007|isbn=0955462401}} * {{Citation|last=Reising|first=Russell|title=Speak to Me|url=http://books.google.co.uk/books?id=x_0oXORl4dIC|publisher=Ashgate Publishing, Ltd|year=2005|isbn=0754640191}} * {{Citation|last=Ruhlmann|first=William|title=Breaking Records|url=http://books.google.co.uk/books?id=W-vVUgMPSzYC|publisher=Routledge|year=2004|isbn=0415943051}} * {{Citation|last=Schaffner|first=Nicholas|title=Saucerful of Secrets|publisher=London: Sidgwick & Jackson|year=1991|edition=first|isbn=0283061278}} * {{Citation|last=Whiteley|first=Sheila|title=The space between the notes|url=http://books.google.co.uk/books?id=-feTJlElfcoC|publisher=Routledge|year=1992|isbn=0415068169}} {{refend}} == Yderligere læsning == {{refbegin}} * {{Citation|last=Mabbett|first=Andy|title=The Complete Guide to the Music of Pink Floyd|publisher=Omnibus Pr|year=1995|ISBN=071194301X}} {{refend}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.pinkfloyd.co.uk/ Pink Floyds officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090318173313/http://www.pinkfloyd.co.uk/ |date=18. marts 2009 }} {{DEFAULTSORT:Dark Side of the Moon, The}} {{Navboks Pink Floyd}} {{lovende}} [[Kategori:Album fra 1973]] [[Kategori:Pink Floyd-album]] [[Kategori:Konceptalbum]] ffvqm8y2wkjz4dl1kdkm35479nbscu2 0 80759 12349393 11895537 2026-09-05T18:12:00Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 14 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349393 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}} [[Fil:Telia i Aabenraa.jpg|thumb|250px|En Telia forretning, i [[Aabenraa]]s gågade.]] '''Telia Sverige AB''' er et internationalt [[teleselskab]], der i [[Danmark]] primært udbyder [[mobiltelefon]]abonnementer, fastnetabonnementer, [[internet]]abonnementer og kabel-tv. Telia er en del af den [[Sverige|svensk]]-[[Finland|finske]] [[TeliaSonera]]-koncern, som er fusion mellem de tidligere statsejede teleselskaber Telia i Sverige og Sonera i Finland.<ref>{{Cite web |url=http://telia.dk/omtelia/teliasonera |title=Om TeliaSonera |access-date= 2. april 2012 |archive-date=24. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150424045422/http://telia.dk/omtelia/teliasonera/ |url-status=dead }}</ref>. Telia i [[Danmark]] har hovedkontor på [[Amager]] <ref>{{Cite web |url=http://telia.dk/omtelia/kontakt |title=Telia Danmark |access-date= 2. april 2012 |archive-date=15. marts 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150315025410/http://telia.dk/omtelia/kontakt |url-status=dead }}</ref>. Telia etablerede sig på det danske marked i [[februar]] [[1995]] og var således et af de første teleselskaber, som var med til at bryde [[TDC]]s mangeårige monopol <ref>[http://studenttheses.cbs.dk/handle/10417/1144 Speciale om TDC i Danmark]</ref>. I 1996 udbygges den danske forretning med fastnettelefoni. I første omgang sker det ved at tilbyde billigere telefoni ved at taste forvalgskoden 1010 før nummeret, men allerede i 1997 tilbydes egentlige fastnetabonnementer. I 1996 køber Telia landets næststørste leverandør af kabel-tv, [[Stofa]], der har eksisteret siden 1959. Selskabet omdøbes til Telia Stofa A/S, og har i dag omkring 600.000 kunder. Stofa blev i sommeren 2010 solgt fra til svenske [[Ratos]]<ref>{{Cite web |url=http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/186964/telia_saelger_stofa_for_1_mia_kr.html |title=Artikel fra Børsen |access-date= 2. april 2012 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304193736/http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/186964/telia_saelger_stofa_for_1_mia_kr.html |url-status=dead }}</ref>. I [[1998]] vandt Telia en licens til at drive [[GSM 1800]]-mobilnet i Danmark. Positionen på mobilmarkedet udbygges, da selskabet i 2001 tilmed får en [[GSM 900]]-licens. I 2002 får selskabet endvidere en [[UMTS]]-licens, som er nødvendig for at kunne udbyde [[3G]]-mobiltelefoni<ref>[https://www.computerworld.dk/art/16268/foerste-umts-afdrag-betalt Artikel fra ComputerWorld]</ref>. I [[juli]] [[2005]] købte Telia teleselskabet [[Orange (teleselskab)|Orange]] for ca. 4,5 mia. kr <ref>[https://www.computerworld.dk/art/24379/telia-koeber-orange-i-danmark-for-4-5-mia Artikel fra ComputerWorld]</ref>. Telia er i dag nummer tre på det danske telemarked (Februar 2010), efter [[Telenor]], og nummer et [[TDC]]. Der var siden opkøbet af Orange en tæt kamp om andenpladsen mellem [[Sonofon]] og Telia, indtil Telia i februar måned 2007 cementerede positionen med opkøbet af lavprisselskabet [[Debitel]], som derefter ændrede navn til [[Call me]]. Både på mobil- og bredbåndsområdet er Telia den andenstørste operatør i Danmark. Selskabet har 1.119.127 mobilkunder, svarende til 19,9% af mobilmarkedet samt 166.000 bredbåndskunder, svarende til 10,4% af markedet for bredbånd<ref>{{Cite web |url=http://www.itst.dk/statistik/publikationer/halvarsstatistik |title=Statistik fra IT- og Telestyrelsen |access-date= 2. april 2012 |archive-date= 7. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120507131913/http://www.itst.dk/statistik/publikationer/halvarsstatistik |url-status=dead }}</ref>. Telia i Danmark beskæftiger cirka 1000 medarbejdere<ref>{{Cite web |url=http://telia.dk/omtelia/telia/fakta/nogletal |title=Nøgletal for Telia |access-date= 2. april 2012 |archive-date=19. marts 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150319044958/http://telia.dk/omtelia/telia/fakta/nogletal |url-status=dead }}</ref>. I 2008 blev Telia udsat for kritik for deres abonnement tilhørende iPhone 3G på det danske marked hvor de havde enerettighedder. Telefonen blev dog stadig udsolgt inden for 2 dage, hvorefter kritikken skiftede over på manglende services frem for abonnementets høje pris<ref>{{Cite web |url=http://borsen.dk/nyheder/it/artikel/1/135081/kraftig_kritik_af_telias_iphone-tilbud.html |title=Artikel fra Børsen |access-date= 2. april 2012 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304201538/http://borsen.dk/nyheder/it/artikel/1/135081/kraftig_kritik_af_telias_iphone-tilbud.html |url-status=dead }}</ref>.. I december 2014 blev det annonceret, at virksomheden ville blive slået sammen med [[Telenor]] i et nyt selskab med omkring 3,5 mio. kunder og [[markedsandel]] på ca. 40 %.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/12/03/1203081113.htm Ny mobilgigant i Danmark: Telia og Telenor går sammen]. [[DR]]. Hentet 19/12-2014</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * http://www.taenk.dk/index.php?sid=1&cid=2516 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071008051424/http://www.taenk.dk/index.php?sid=1&cid=2516 |date= 8. oktober 2007 }} * http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/test/Test_af_mobilselskabers_service_paa_det_danske_marked_-_Hovedrapport_18_12_06__3_.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070102091439/http://www.forbrug.dk/fileadmin/Filer/test/Test_af_mobilselskabers_service_paa_det_danske_marked_-_Hovedrapport_18_12_06__3_.pdf |date= 2. januar 2007 }} * [http://www.telia.dk Telia i Danmarks hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201129032426/http://www.telia.dk/ |date=29. november 2020 }} * [http://www.teliasonera.com TeliaSoneras internationale hjemmeside] {{firmastub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Etableret i 1995]] [[Kategori:Telia Company]] mzggod8aosviiht9nttwe6aqt8vpi3u 0 83491 12349548 12298589 2026-09-05T23:18:19Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 22 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349548 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = Thomas Hartmann | billede = Thomas Hartmann.jpg | billedtekst = Thomas Hartmann. | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1969|11|19}} | fødested = [[København]] | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = Trine Secher Hartmann | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | søskende = Pil Hartmann Kragenskjold | kendtfor = Jul på Vesterbro (flertydig) | beskæftigelse = [[Standupkomiker]], [[manuskriptforfatter]] | hjemmeside = https://allthingslive.dk/event/thomas-hartmann | signatur = }} '''Thomas Hartmann''' (født [[19. november]] [[1969]] i [[København]]) er en dansk [[standupkomiker]] og [[manuskriptforfatter]]. == Opvækst == Hartmann gik på Dragør Skole.<ref name="skraldespand">[https://www.bt.dk/nyheder/thomas-hartmann-i-skolen-blev-jeg-proppet-ned-i-en-skraldespand-og-kunne-ikke-selv Thomas Hartmann: I skolen blev jeg proppet ned i en skraldespand og kunne ikke selv komme op igen]. ''[[BT]]''. Hentet 12/5-2020</ref> Allerede som 13-årig begyndte han at gå med [[avis]]er, ved at opgive et falsk navn, da han egentlig ikke var gammel nok til jobbet.<ref name="skraldespand"/> Efter [[folkeskole]]n blev han ansat som [[piccolo]] hos [[Conair]], og da han blev 17 blev han tilbudt et fast job, hvor han arbejdede fra 1986-1989. Herefter aftjente han [[værnepligt]], og kom derefter tilbage til Conair, hvor han også arbejdede i Tyskland.<ref name="skraldespand"/> == Karriere == Den 16. september 1996 debuterede Thomas Hartmann på Cafe Bizzaro på [[Amager]], lige inden han blev 27 år.<ref name="skraldespand"/> Han var ca. en måned inden blevet motiveret og inspireret af komikeren [[Lasse Rimmer]], der havde optrådt på Rhodos i sommeren [[1996]].<ref>{{cite web |url=http://thomashartmann.dk/biografi |title=Biografi |access-date={{date|2014-07-28}} |archive-date=10. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131210221419/http://thomashartmann.dk/biografi |url-status=dead }}{{Dødt link|dato=september 2018}}</ref><ref>{{kilde| author=Benedikte Ballund| dato={{dato|2008-09-27}}| titel=Jeg er lige så latterlig som alle andre| url=https://www.fyens.dk/Fritid/Jeg-er-lige-saa-latterlig-som-alle-andre/artikel/1531039| udgiver=[[Fyens Stiftstidende]]| besøgsdato={{dato|2018-09-05}}}}</ref><ref>{{kilde| author=Et cetera Magazine| dato={{dato|2013-10-31}}| titel=Thomas Hartmann – FORBANDEDE UNGDOM!| url=https://1cetera.dk/thomas-hartmann-forbandede-ungdom/| udgiver=1cetera.dk| besøgsdato={{dato|2018-09-05}}}}</ref> De første par år optrådte han dog næsten gratis, bl.a. i Peter Bays tv-dokumentar ''De Nye Sjove'', mens han arbejdede som manuskriptforfatter for blandt andre Mette Lisby og [[Anders Matthesen]].<ref name=":1">på TV-programmer som ''FC Lisby'', ''[[Ugen Der Gak]]'', ''Året Der Gak'' og ''Andarki''. {{cite web|title=Thomas Hartmann - Book og find pris på et Thomas Hartmann show her|url=http://stand-up.dk/komikere/thomas-hartmann/|access-date={{date|2015-10-31}}|archive-date=4. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160304233623/http://stand-up.dk/komikere/thomas-hartmann/|url-status=dead}}</ref> Hartmann sluttede 1998 af med for første gang at optræde ved ''Talegaver til børn'', et velgørenhedsshow, som i [[2009]] skiftede navn til ''Comedy Aid'', denne afslutning på året forsatte 20 år frem, indtil han i [[2018]] offentlig gjorde på Facebook at han ikke længere vil deltage.{{kilde mangler|dato=juli 2020}} I [[1999]] var han morgenradiovært hos Radio Voice i programmet ''Charlotte & Kaos Krew'', og senere samme år optrådte han med onemanshowet ''Komikboxer'', et show som aldrig blev optaget.<ref name=":1" /> I [[2001]] var han medvirkende i tv-programmet ''Get Ahead - in business and in life'', både som skuespiller og manuskriptforfatter på linje med [[Mick Øgendahl]], [[Rune Klan]], Anders Matthesen, [[Jacob Tingleff]], [[Morten Møller]] og [[Audrey Castañeda]]. Han var øvrigt manuskriptkonsulent på [[Mette Lisby]]s show ''One Woman Comedy Show'', og skrev 11 afsnit af [[Casper Christensen]]s og [[Frank Hvam]]s sitcom ''[[Langt fra Las Vegas]]''.<ref name=":0"> {{cite web | title = Thomas Hartmann | url = https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/178751 | publisher = [[Filmdatabasen]] | access-date = {{date|2015-10-31}} }} </ref> Hartmann medvirkede som en del af line-uppet ved ''[[Stand-up.dk]]'' sammen med bl.a. [[Frank Hvam]], [[Jonatan Spang]], [[Lasse Rimmer]], [[Mick Øgendahl]], [[Uffe Holm]] og [[Rune Klan]]. I [[2002]] Medvirkede Hartmann i ''Stand-up.dk'' og i satireprogrammet ''Perforama'' med bl.a. Anders Matthesen, [[Jonatan Spang]], [[Mia Lyhne]] og [[Rune Klan]] på rollelisten. I [[2003]] var Hartmann medforfatter af Anders Matthesens julekalender ''[[Jul på Vesterbro]]''.<ref name=":0" /> Samme år optrådte og udgav han også sit andet onemanshow ‘’Hartmann X’’, som blev optaget på Comedy Zoo i København, og hvor Matthesen var opvarmer. Midt på året medvirkede Hartmann som en del af line-uppet ved ''Stand-up.dk'' sammen med bl.a. [[Rune Klan]], [[Mick Øgendahl]], [[Jonatan Spang]] og [[Dan Andersen]]. Hartmann afsluttede året med ''Talegaver til børns 10 års jubilæumsshow'', som senere blev udgivet på DVD. I [[2004]] medvirkede Hartmann, sammen med [[Anders Fjeldsted]] i TV-programmet ‘’Komikere i krig - Live i Irak’’, hvor de optrådte for de danske soldater i Camp Eden og Camp Yggdrasil. Programmet blev vist på TV2 Zulu den 21. Januar 2005, og kan findes på TV2Play. Ydermere medvirkede han i showet ''Danish'' på Edinburgh Fringe Festival sammen med [[Omar Marzouk]] og [[Carsten Bang (komiker)|Carsten Bang]], som ligeledes er blevet optaget og vist på TV2 Zulu, og kan også findes på TV2Play under navnet ‘’Stand-up i Edinburgh’’. Hartmann optrådte i øvrigt også med two-man showet ‘’Farvelagte Frustrationer’’ sammen med Jacob Tingleff. I [[2005]] var Hartmann manuskriptforfatter på tv-programmet ''[[Dolph og Wulff]]''. Og var ydermere den ene halvdel a two-man showet ''For Your Eyes Only'' sammen med [[Brian Mørk]], som blev opført på Comedy Zoo i København og blev, som showets titel indikerer, ikke optaget. I [[2006]] var han vært på [[TV3]]s reality-show ''Skønheden & Nørden''. Midt på året var Hartmann en af de medvirkende i 4. Sæson af ''Stand-up.dk''. Senere på året turnerede Hartmann Danmark rundt med standupshowet ''Hartmann 3''. - Showets titel (‘’Hartmann 3’’) har i øvrigt to forklaringer, hvor den ene er at Hartmann tidligere har lavet to onemanshows, henholdsvis ‘’Komikboxer’’ og ‘’Hartmann X’’, hvilket gør ‘’Hartmann 3’’ til det tredje show, men det kan også henlede til at Hartmann har lavet et onemanshow og to two-man shows, henholdsvis ‘’Hartmann X’’, ‘’For your eyes only’’ og ‘’farvelagte frustrationer’’, hvilket samletset kan betyde at Hartmann har lavet to hele shows, og ‘’Hartmann 3’’ dermed er det tredje. I [[2007]] er Hartmann en af deltagerne i 5. Sæson af ''Stand-up.dk'' med bl.a. [[Elias Ehlers]], [[Linda P.]], [[Dan Andersen]] og [[Tobias Dybvad]] i line-uppet. I [[2008]] turnerede han igen Danmark rundt med standupshowet ''Extrospekt'', hvor [[Elias Ehlers]] fik lov at være opvarmer på hele turen. Derudover var han medvirkede i tv-serien ''[[Maj og Charlie]]'' som karakteren Hans.<ref name=":0" /> Sidst på året var Hartmann med på DVD-udvidelsen af ''Talegaver til børn - 15. Års jubilæum''. I [[2009]] medvirkerede i Matthesens film ''[[Sorte Kugler]]'' i rollen som [[ejendomsmægler]]en Marc Jespersen.<ref name=":0" /> Midt på året var Hartmann stand-up mentor i TV2 Zulu-programmet ''[[Comedy Fight Club|Comedy Fight Club - Det nye kuld]]'', hvor bl.a. [[Morten Wichmann]], [[Mikkel Malmberg]], [[Nikolaj Stokholm]] og [[Morten May]] var medvirkende. I efteråret var Hartmann, [[Martin Veltz]] og Anders Matthesen på turne med showet ''Bytte bytte købmand'', hvor Matthesen og Hartmann havde skrevet en halvdel af showet hver, og herefter byttede materiale. I [[2010]] er Hartmann en del af line-uppet ved 6. Sæson af ‘’Stand-up.dk’’, hvor bl.a. [[Simon Talbot]], [[Thomas Warberg]] og [[Tobias Dybvad]] også medvirker. I [[2011]] turnerede han rundt i Danmark med onemanshowet ''Science Faction'' og senere på året også med two-man showet ''[[Men's Room]]'' sammen med [[Torben Chris]]. Derudover var Hartmann manuskonsulent på [[Mick Øgendahl]]s film ''[[Alle for én]]''.<ref name=":0" /> I [[2013]] turnerede Hartmann igen Danmark rundt, denne gang med onemanshowet ''Hartmann - X II’’ og senere også med two-man showet ‘’Men's Room 2'' igen sammen med [[Torben Chris]]. Hartmann var ydermere manuskonsulent på [[Mick Øgendahl]]s film ''[[Alle for to]]''.<ref name=":0" /> I [[2014]] var Hartmann, sammen med [[Torben Chris]], vært ved ''Comedy Aid''. Tidligere på året var Hartmann vært ved "Thomas Hartmanns sommershow" på [[Comedy Zoo]], hvilket han gentog frem til 2019. I [[2015]] var Hartmann hovedforfatter på ''Det alt for store Linda P. Show'' og turnerede efterfølgende rundt i landet med onemanshowet ''Betamax''. Ved dette års Zulu Comedy Festival optrådte Hartmann ved et såkaldt greatest hits-show, som var stykket sammen af hans fans ønsker om at se jokes fra tidligere lavede shows, i en opdateret udgave, dette blev lavet som en fejring af hans 20 års jubilæum som stand-up komiker. I [[2016]] var Hartmann hovedforfatter på ''Det alt for korte Linda P. Show'' og sidste på året startede han en turné med two-man showet ''Men's Room 3 - Men's Room vs. Predator'' sammen med [[Torben Chris]]. I [[2017]] færdiggjorde Hartmann sammen med [[Torben Chris]], med two-manshowet ''Men's Room 3 - Men's Room vs. Predator''. [[Fil:Comedy Zoo i København.JPG|thumb|I 2018 blev Hartmann medejer af [[Comedy Zoo]].]] I [[2018]] turnerede Hartmann endnu engang Danmark rundt, denne gang med onemanshowet ''Kærlighed.''<ref>{{Cite web |url=https://fbitv.contentbase.dk/da-dk/details/thomas-hartmann-krlighed |title=Kærlighed |access-date=20. december 2018 |archive-date=20. december 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181220230841/https://fbitv.contentbase.dk/da-dk/details/thomas-hartmann-krlighed |url-status=dead }}</ref> Dette var også tyvende og sidste år, hvor Hartmann var en del af line-uppet ved ‘’Comedy aid’’. Sammen med komikerne [[Michael Schøt]], [[Dan Andersen]], [[Torben Chris]], [[Anders Fjelsted]] og Martin Bo Andersen købte han [[Comedy Zoo]] i [[København]] af bookingbureauet [[Funny Business Inc|FBI]].<ref>[https://www.tv2lorry.dk/kobenhavn/kendte-komikere-kober-comedy-zoo Kendte komikere køber Comedy Zoo]. [[TV2 Lorry]]. Hentet 30/10-2019</ref><ref>[https://finans.dk/erhverv/ECE10316396/komikere-har-koebt-kendt-stand-upklub/?ctxref=ext Komikere har købt kendt stand up-klub]. Finans.dk. Hentet 30/10-2019</ref> [[2019]] var året hvor Thomas endnu engang var vært ved "Thomas Hartmanns sommershow" på Comedy Zoo. Thomas tager i 2025 på turné i hele landet med sit 9. onemanshow “Når det så er sagt”.<ref>https://allthingslive.dk/event/thomas-hartmann</ref> == Privatliv == Hartmann har en søster, der hedder Pil Hartmann Kragenskjold, som blev kendt, da hun var med i [[Big Brother 2001|første sæson]] af [[realityshow]]et ''[[Big Brother Danmark]]''.<ref>[https://www.bt.dk/underholdning/pil-har-altid-passet-paa-mig Pil har altid passet på mig]. ''[[BT]]''. Hentet 5/2-2018</ref> I 2018 købte Hartmann, sammen med komiker-kollegerne [[Michael Schøt]], [[Torben Chris]], [[Dan Andersen]], [[Anders Fjelsted]] og tidligere bestyrer af Comedy Zoo KBH (Martin Andersen), Comedy Zoo i København.<ref>[https://www.tv2lorry.dk/artikel/kendte-komikere-koeber-comedy-zoo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190221224156/https://www.tv2lorry.dk/artikel/kendte-komikere-koeber-comedy-zoo|date=21. februar 2019}}. ''[[TV2 Lorry]]''. Hentet 21/2-2019</ref> I august 2019 blev han gift med Trine Secher.<ref>[https://www.seoghoer.dk/kendte/thomas-hartmann-er-blevet-gift Thomas Hartmann er blevet gift]. ''[[Se og Hør]]''. Hentet 12/5-2020</ref> Inden da havde han haft en [[polterabend]] med bl.a. [[Linda P]], [[Torben Chris]], [[Anders Matthesen]], [[Anders Fjelsted]], [[Dan Andersen]], [[Brian Mørk]] og [[Heino Hansen (komiker)|Heino Hansen]], hvor de spillede [[paintball]].<ref>[https://www.bt.dk/kendte/thomas-hartmann-er-blevet-gift Standupkomiker Thomas Hartmann er blevet gift.] ''[[BT]]''. Hentet 12/5-2020</ref> Omkring 2020 flyttede han til [[Give]].<ref>[https://www.tvsyd.dk/jysk-for-begyndere/thomas-hartmann-fortryder-ikke-kontroversiel-beslutning-som-han-tog-som-barn Thomas Hartmann fortryder ikke kontroversiel beslutning som han tog som barn]. [[TV Syd]]. Hentet 9/11-2023</ref><ref>[https://www.tvsyd.dk/vejle/thomas-hartmann-foeler-sig-ikke-laengere-hjemme-i-koebenhavn-men-han-kan-heller-aldrig-blive-aegte-jyde Thomas Hartmann føler sig ikke længere hjemme i København – men han kan heller aldrig blive ’ægte jyde’]. [[TV Syd]]. Hentet 9/11-2023</ref><ref>[https://vafo.dk/navne/thomas-hartmann-konen-trine-og-hunden-dicte-er-rykket-langt-vaek-fra-storbyen-hvis-vi-nogensinde-skal-flytte-skal-nogen-slaebe-os-herfra Thomas Hartmann, konen Trine og hunden Dicte er rykket langt væk fra storbyen: 'Hvis vi nogensinde skal flytte, skal nogen slæbe os herfra']. ''Vejle Amt Folkeblad''. Hentet 9/11-2023</ref> Hartmann har en stor interesse for biler. Hans første bil var en [[Alfa Romeo Alfasud]] 1,3. Senere fik han en Alfasud med en 1,5 L motor, og han har også ejet en [[Toyota Celica Supra]], en [[Toyota 4Runner]], to [[Mazda RX-7]]'er, en [[Mazda Eunos Cosmo]] og en [[Nissan 350Z]].<ref name="skraldespand"/><ref>[https://www.berlingske.dk/aok/mig-og-min-bil-komiker-thomas-hartmann-koerer-nissan-350z Mig og min bil: Komiker Thomas Hartmann kører Nissan 350Z]. ''[[Berlingske]]''. Hentet 12/5-2020</ref><ref>[https://bilmagasinet.dk/magasinet/maanedens-magasin/thomas-hartmann-jeg-savner-lortebilen THOMAS HARTMANN: "JEG SAVNER LORTEBILEN"]. ''[[Bil Magasinet]]''. Hentet 12/5-2020</ref><ref name="drengedrøm">[https://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article3213239.ece Drenge-drømmen]. ''[[Ekstra Bladet]]''. Hentet 12/5-2020</ref> I en meget kort overgang ejede han en [[Harley Davidson]], men han solgte den efter to ture.<ref name="skraldespand"/> Fra han fik kørekort og frem til 2005 havde han ejet 16 biler.<ref name="drengedrøm"/> Han har medvirket ''[[Bil Magasinet]]''s podcast om biler.<ref>[https://bilmagasinet.dk/podcast-bilsnak/ny-podcast-hartmann-er-vild-med-de-hurtige-biler NY PODCAST: HARTMANN ER VILD MED DE HURTIGE BILER]. ''[[Bil Magasinet]]''. Hentet 12/5-2020</ref> Hartmann har dyrket [[kickboxing]] fra han stoppede i skolen og indtil omkring 2015.<ref name="skraldespand"/> == Shows == * [[1999]]: Komikbokser * [[2003]]: Hartmann X * [[2004]]: Farvelagte frustrationer - sammen med [[Jacob Tingleff]]. * [[2006]]: Hartmann 3 * [[2008]]: Extrospekt * [[2009]]: Bytte bytte købmand - sammen med [[Anders Matthesen]] * [[2011]]: Science Faction * [[2011]]: Men's Room - sammen med [[Torben Chris]] * [[2013]]: X-II * [[2013]]: Men's Room 2 - sammen med [[Torben Chris]] * [[2015]]: Betamax * [[2015]]: Jokebox (opsamlingsshow) * [[2016]]: Men’s Room 3 - Men’s Room vs. Predator - sammen med [[Torben Chris]] * [[2018]]: Kærlighed * [[2021]]: Men's Room 4 - Mega Men - sammen med [[Torben Chris]] * [[2025]]: Når det så er sagt === Udgivelser === {| class="wikitable" |- ! Titel !! Udgivelsesdato !! Længde !! Kommentarspor !! Andre medvirkende på udgivelsen |- | Hartmann X || 2003 || ? || Nej || |- |Talegaver til Børn - 10 års jubilæum||24/02/2003|| 130 minutter || Nej || Anders Fjelsted, Dan Andersen, Martin Veltz, Frank Hvam, Geo, Michael Schøt, Henrik Bruhn, Mick Øgendahl, Mikael Wulff, Povl Carstensen, Sebastian Dorset, Thomas Wivel, Thomas Hartmann, Tobias Dybvad, Mette Frobenius, Jesper Bæhrenz |- | Komikere i krig - Live i Irak || 2004 || 54 minutter || Nej || [[Anders Fjelsted]] |- | Stand-up i Edinburgh || 2004 || ? || Nej || [[Carsten Bang (komiker)|Carsten Bang]], [[Omar Marzouk]] |- | Farvelagte frustrationer || 27/09-2004 || 166 minutter || Nej || [[Jacob Tingleff]] |- |Talegaver til Børn - 15 års jubilæum || 25/02/2008 || 118 minutter || Nej || Anders Fjelsted, Dan Andersen, Brian Mørk, Jacob Tingleff, Carsten Bang, Carsten Eskelund, Christian Fuhlendorff, Frank Hvam, Elias Ehlers, Michael Schøt, Mick Øgendahl, Omar Marzouk, Lasse Rimmer, Povl Carstensen, Sebastian Dorset, Thomas Wivel, Tobias Dybvad |- | Hartmann 3 || 15/10-2007 || 85 minutter || Nej || |- | Extrospekt || 17/11-2008 || 99 minutter || Nej || |- | Bytte bytte købmand || 27/09-2010 || 180 minutter || Ja || [[Anders Matthesen]] |- | Science Faction || 04/10-2011 || 119 minutter || Ja || |- | Men's Room || 22/05-2012 || 104 minutter || Ja || [[Torben Chris]] |- | X-II || 07/11-2013 || 118 minutter || Ja || |- |Betamax || 22/10-2015 || 132 minutter || Ja || |- |Kærlighed || 10/12-2018 || 100 minutter || Nej || | |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{official|https://www.thomashartmann.dk/}} * [http://www.fbi.dk/Komikere/Thomas-Hartmann Biografi hos FBI] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110305034911/http://fbi.dk/Komikere/Thomas-Hartmann |date= 5. marts 2011 }} * {{filmperson}} {{FD|1969|Levende|Hartmann, Thomas}} [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Manuskriptforfattere fra Danmark]] [[Kategori:Standupkomikere fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] twd7ijri2kpg9hpad4lbzvu4lb0r0ss 0 85932 12349654 12348879 2026-09-06T09:34:54Z ~2026-48356-59 585579 titler 12349654 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark|wikidata=alle |ingen_wikidata= |navn = Ingrid Alexandra |valgsprog = |billede = Ingrid Alexandra de Norvège.png |billedtekst = Kronprinsesse Ingrid Alexandra i 2018 |titel = [[Kronprinsesse]] |land = [[Kongeriget Norge|Norge]] |regeret = |kroning = |kroning-type = |forgænger = |forgænger-type = |tronfølger = |tronfølger-type = |ægtefælle = |børn = |hus = [[Huset Glücksborg]] |fulde navn = Ingrid Alexandra |far = [[Haakon 8. af Norge|Haakon 8.]] |mor = [[Dronning Mette-Marit af Norge|Dronning Mette-Marit]] |født = {{Dato og alder|2004|1|21}} |fødested = [[Rikshospitalet]], [[Oslo]], [[Norge]] |død = |dødested = |gravsted = }} {{elefantridder|År=2022}} '''H.K.H. Kronprinsesse Ingrid Alexandra af Norge''' (født [[21. januar]] [[2004]]) er en norsk [[kronprinsesse]], der er datter af kong [[Haakon 8. af Norge|Haakon 8.]] og [[Dronning Mette-Marit af Norge|Dronning Mette-Marit]]. Kronprinsessen er nummer et i arvefølgen til den norske trone efter kongen, og er den første kvinde, som er født med en tæt arveret til tronen. (Kusinen [[Maud Angelica Behn]] blev dog født med arveret allerede i 2003, men Maud Angelica er længere fra tronen end Ingrid Alexandra). Kronprinsesse Ingrid Alexandra vil efter al sandsynlighed blive den første regerende dronning af Norge siden [[Margrete I]]. Norge har tidligere haft dronninger med navnet [[Ingrid]]. Den seneste var den [[Götaland|gøtlandsk]] fødte [[Ingrid Ragnvaldsdatter]], der var gift med kong [[Harald Gille]] af Norge i [[1100-tallet]]. == Biografi == [[Fil:The_Crown_Prince_and_Princess_Ingrid_Alexandra_of_Norway.jpg|thumb|upright|left|Prinsesse Ingrid Alexandra med sin far i 2007.]] Kronprinsesse Ingrid Alexandra blev født den [[21. januar]] [[2004]] på [[Rikshospitalet]] i [[Oslo]] som ældste barn af [[Haakon 8. af Norge|Haakon 8.]] og [[Dronning Mette-Marit af Norge|Dronning Mette-Marit]]. Hun er kongeparrets første fælles barn, mens dronningen fra før har en søn, [[Marius Borg Høiby]], født i et tidligere forhold. [[17. april]] [[2004]] blev Kronprinsessen døbt i [[Slotskapellet (Oslo)|Slotskapellet]] i [[Oslo]]. Hendes faddere er Kong [[Harald 5. af Norge|Harald V]], [[Kong Frederik 10|Kong Frederik]] af [[Danmark]], [[Kronprinsesse Victoria af Sverige]], [[Felipe 6. af Spanien|Kong Felipe 6. af Spanien]], prinsesse [[Märtha Louise af Norge]] og [[Marit Tjessem]]. I anledning af dåben udgav [[Posten Norge|Posten]] et specielt frimærke. Hun blev konfirmeret 31. august 2019 i Slotskapellet.<ref>{{cite web|url=https://www.vg.no/i/qLbgv1|title =Prinsesse Ingrid Alexandra konfirmeres i Slottskapellet|accessdate =2019-08-31|language =nb|work=www.vg.no}}</ref> === Videregående uddannelse === I maj 2025 annoncerede det norske kongehus, at Kronprinsesse Ingrid Alexandra havde tilmeldt sig en bachelorgrad på [[University of Sydney]], Australien, med start i august 2025. "Hun har valgt en treårig uddannelse med fokus på internationale relationer og politisk økonomi," fortsatte annonceringen. Kronprinsessen ville bo på universitetets campus i Camperdown, New South Wales, tæt på Sydneys bymidte, og ville trække sig tilbage fra sine kongelige optrædener, mens hun studerede.<ref name="7news 2025-05-27">{{cite news |last1=Huang |first1=Demi |last2=Taylor |first2=Caleb |title=Norwegian Princess Ingrid Alexandra reveals she is moving to Australia to study in Sydney |url=https://7news.com.au/sunrise/norwegian-princess-ingrid-alexandra-reveals-she-is-moving-to-australia-to-study-in-sydney-c-18829108 |access-date=27. maj 2025 |work=[[7NEWS]] |date=27. maj 2025 |language=en}}</ref> I sommeren 2026 blev det annonceret, at Ingrid Alexandra ville fortsætte sine videregående studier som udvekslingsstuderende ved [[Universitetet i Oslo]]. Hun blev midlertidigt overflyttet på grund af sin mors helbred.<ref>{{Cite web |title=H.R.H. Princess Ingrid Alexandra to become a student at the University of Oslo |url=https://www.uio.no/english/about/news-and-events/news/2026/h.r.h.-princess-ingrid-alexandra-to-become-a-stude.html |archive-url=http://web.archive.org/web/20260701090625/https://www.uio.no/english/about/news-and-events/news/2026/h.r.h.-princess-ingrid-alexandra-to-become-a-stude.html |archive-date=2026-07-01 |access-date=2026-08-07 |website=[[University of Oslo]] |language=en}}</ref> == Titler, prædikater og æresbevisninger == [[Fil:Royal Monogram of Princess Ingrid Alexandra of Norway.svg|thumb|upright|Royalt monogram]] === Titler og prædikater === * '''21. januar 2004 – 28. august 2026''': ''Hendes Kongelige Højhed'' Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge * '''28. august 2026''' - nu: ''Hendes Kongelige Højhed'' Kronprinsessen af ​​Norge === Nationale æresbevisninger === * {{Flagikon|Norge}} [[Norge]]: [[Storkors]] af [[St. Olavs Orden]] (tildelt af Harald V<ref name=":2">{{cite web|url=http://www.kongehuset.no/nyhet.html?tid=204577&sek=26939|title=Utnevnelse til St. Olavs Orden|access-date=2022-01-21|language=no|work=www.kongehuset.no|archive-date=21. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220121151432/https://www.kongehuset.no/nyhet.html?tid=204577&sek=26939|url-status=dead}}</ref>) * {{Flagikon|Norge}} [[Norge]]: Kong Harald Vs jubileumsmedalje 1991–2016<ref>[http://www.kongehuset.no/binfil/download2.php?tid=133159 ''Tildeling af Kong Harald Vs jubileumsmedalje 1991–2016''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160125143313/http://www.kongehuset.no/binfil/download2.php?tid=133159 |date=25. januar 2016 }}, Kongehuset</ref> * {{Flagikon|Norge}} [[Norge]]: Kong Harald Vs portrettnål<ref name=":2" /> * {{Flagikon|Norge}} [[Norge]]: Kongehusets 100-årsmedalje<ref>{{cite web|url=http://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=200711&sek=200816|title=H.K.H. Prinsessens dekorasjoner|access-date=2022-02-28|language=no|work=www.kongehuset.no}}</ref> === Udenlandske æresbevisninger === * {{flag|Danmark}}: Ridder af [[Elefantordenen]] (21. januar 2022)<ref>{{cite web|url=https://www.kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/ordener-og-medaljer/modtagere-af-danske-dekorationer/|title=Modtagere af danske dekorationer|publisher=[[Det danske kongehus]]|accessdate={{dato|09-11-2024}}}}</ref> == Anetavle == {{ahnentafel-compact6 |style=font-size: 90%; line-height: 110%; |border=1 |boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0; |boxstyle_1=background-color: #fcc; |boxstyle_2=background-color: #fb9; |boxstyle_3=background-color: #ffc; |boxstyle_4=background-color: #bfc; |boxstyle_5=background-color: #9fe; |boxstyle_6=background-color: #fcc; |1='''Ingrid af Norge''' |2=[[Haakon 8. af Norge|Haakon 8.]] |3=[[Dronning Mette-Marit af Norge|Dronning Mette-Marit]] |4=[[Harald 5. af Norge]] |5=[[Sonja af Norge|Dronning Sonja af Norge]] |6=[[Sven Olaf Bjarte Høiby]] |7=[[Marit Tjessem]] |8=[[Olav 5. af Norge]] |9=[[Märtha af Sverige]] |10=[[Karl August Haraldsen]] |11=[[Dagny Ulrichsen]] |12=Bjarne Kristiansen Høiby |13=Ingrid Andrea Tvedt |14=Sverre Johannesson Tjessem |15=Brita Tormodsdatter Fosso |16=[[Haakon 7. af Norge]] |17=[[Maud af Storbritannien]] |18=[[Carl af Sverige|Carl af Sverige og Norge]] |19=[[Ingeborg af Danmark (1878-1958)|Ingeborg af Danmark]] |20=Halvor Haraldsen Olsbrygge |21=Karete Josefine Nielsdatter |22=Johan Christian Ulrichsen |23=Marie Berntine Hansen |24=Ole Christian Olsen |25=Elen Serine Bjørnsdatter Høiby |26=Osmund Salvesen Tvedt |27=Amalia Catrine Schjølberg |28=Johannes Samuelson Tjessem |29=Elisebeth Tollaksdatter Mysse |30=Tormod Torsteinson Fosso, d. y. |31=Eli Olavsdatter Kjosås |32=[[Frederik 8. af Danmark]] |33=[[Louise af Sverige|Louise af Sverige og Norge]] |34=[[Edvard 7. af Storbritannien]] |35=[[Alexandra af Danmark]] |36=[[Oscar 2. af Sverige|Oscar 2. af Sverige og Norge]] |37=[[Sophie af Nassau]] |38=[[Frederik 8. af Danmark]] |39=[[Louise af Sverige|Louise af Sverige og Norge]] |40=Harald Gundersen Olsbrygge |41=Aslaug Kristine Halvorsdatter Jøntveit |42=Niels Nielsen |43=Hanna Andrea Hansen |44=Ulrik Christophersen |45=Anne Sophie Johannesdatter |46=Johan Nicolai Hansen |47=Anne Gurine Bentsen |48=Ole Andreas Knudsen |49=Marit Olsdatter (Kindsetmoen) |50=Bjørn Eriksen Høiby |51=Elen Sofie Jonsdatter Bjørnstad |52=Salve Syvertsen Tvedt |53=Anna Knutsdatter Kjetså |54=Adrian Andreassen Schjølberg |55=Berthe Kathrine Jensdatter |56=Samuel Olsen Folkvord |57=Serine Svendsdatter Figved |58=Tollak Tollaksen Nedre Mysse |59=Berte Sofie Didriksdatter Y Mydland |60=Torstein Tormodson Fosso |61=Gurid Sjursdatter Aksnes |62=Olav Jonson Rykkje |63=Eli Hallgeirsdotter Tjosås }} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne links == {{commonskat}} * [https://www.kongehuset.no/kongehuset/hennes-kongelige-hoyhet-kronprinsessen Kronprinsesse Ingrid Alexandra] på [https://www.kongehuset.no/ det norske kongehus' officielle hjemmeside] {{no sprog}} * {{filmperson}} {{Huset Oldenborg (Glücksborg-Norge)}} {{autoritetsdata}} {{FD|2004|Levende|Ingrid Alexandra af Norge, Kronprinsesse}} [[Kategori:Prinsesser af Norge]] [[Kategori:Huset Glücksburg]] [[Kategori:Personer fra Oslo]] [[Kategori:Storkors af Sankt Olavs Orden]] [[Kategori:Kronprinsesser]] dprlvpihovgt2f96ki77wpqnpnwrdk4 0 86436 12349467 12339018 2026-09-05T20:38:45Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|1 */ 12349467 wikitext text/x-wiki {{flere problemer| {{Wikificering|dato=januar 2026}} {{kilder|dato=april 2019}} }} <!-- Artiklen har godt nok enkelte kilder, men langt fra nok til de mange påstande, i hvert fald når der mangler {{ henvisninger}}. --> [[Fil:PageRanks-Example.svg|thumb|Søgemaskiner bruger komplekse matematiske [[algoritme]]r til at fortolke brugernes søgninger.]] '''Søgemaskineoptimering''' stammer fra det engelske: ''Search Engine Optimization''), forkortet 'SEO', er en samlet betegnelse for de forskellige metoder og tekniker der anvendes til at få en [[hjemmeside]] til via en speciel automatik, i kontrast til betalt markedsføring, at befinde sig så højt oppe som muligt blandt søgeresultater i [[søgemaskine]]r.<ref>[https://support.google.com/webmasters/answer/35291?hl=da Google Support - Begynderbrugere Har du brug for en SEO]</ref><ref>[https://support.google.com/webmasters/answer/7451184?hl=da Google Support - Startguide til søgemaskineoptimering (SEO, Search Engine Optimization)]</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/SEO Den Store Danske - SEO]</ref> Søgemaskiner så som [[Google (søgemaskine)|Google]], [[Microsoft Bing|Bing]], og [[Yahoo!|Yahoo]] rangerer hjemmesider ud fra bl.a. relevante søgeord og -fraser, der matcher det [[behov]] som brugerne søger efter [[online]]. SEO bygger dels på hvordan søgemaskiner virker, søgemaskinens [[algoritme]], og dels på hvad og hvordan brugerne søger.<ref>[https://www.google.com/search/howsearchworks/ How Google Search works]</ref> Eftersom søgemaskiner løbende forbedrer algoritmen, for at imødekomme en bedre [[brugeroplevelse]], er arbejde med SEO en proces der i henhold til de nyeste [[opdatering]]er, tendenser, [[metode]]r og ''best-practices'' i branchen. Personer der arbejder med at hjælpe firmaer med søgemaskineoptimering kaldes en SEO eller en SEO-konsulent. <ref>{{Cite web |url=https://webmasters.googleblog.com/2017/10/enabling-more-high-quality-content.html |title=Webmaster Central Blog - Enabling more high quality content for users (1. Okt 2017) |access-date=24. september 2019 |archive-date=24. september 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190924194116/https://webmasters.googleblog.com/2017/10/enabling-more-high-quality-content.html |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://webmasters.googleblog.com/2019/08/core-updates.html |title=Webmaster Central Blog - What webmasters should know about Google’s core updates Thursday (1. aug 2019) |access-date=24. september 2019 |archive-date=24. september 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190924194115/https://webmasters.googleblog.com/2019/08/core-updates.html |url-status=dead }}</ref><ref>[https://searchengineland.com/library/google/google-algorithm-updates Search Engine Land - Google: Algorithm Updates]</ref> == Rangordning af websider gennem søgemaskineoptimering == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=januar 2026}} De som står bag en søgemaskine ønsker i almindelighed at søgeresultater skal være så relevante som muligt for dem der søger på nogle bestemte ord (søgeord). Samtidig ønsker websiteindehaverne på den anden side at få relevante besøgende på deres websider. Det er ikke smart at få et stort antal besøgende hvis man ikke når den målgruppe man er interesseret i. Søgemaskinernes algoritgmer udvikles konstant med det mål at forbedre søgeresultaternes relevans, mens webpladsejerne forsøger at finde og implementere metoder til søgemaskineoptimering for at fremme at deres websider kommer til at blive opfattet af søgemaskinernes algoritmer som mere relevante. I søgemaskinernes barndom figurerede enkle metoder til at påvirke algoritmerne. Det kunne være at fylde en webside med ord eller navne som ikke kunne ses af en almindelig besøgende ( men derimod af søgemaskinernes rangordningsalgoritmer), eller at gentage et bestemt ord i websidens titeldel, osv. Problemet med disse metoder var at de objektivt set ikke gjorde websiderne mere relevante for besøgende men i stedet satte kvaliteten af søgemaskinernes søgeresultater ned. Derfor ændrede man rangordningsalgoritmerne med tiden således at denne form for søgeresultater blev ignoreret. Idag kan denne form for søgemaskineoptimering straffes af søgemaskinen vede at websiden helt fjernes fra søgeresultaterne. Søgemaskinerne forsøger idag at belønne websider med indhold der er til nytte for surferen (den der kigger på nettet), såsom god kvalitet, fyldighed, unikt og omfattende materiale samt brugervenlighed. == Metoder til søgemaskineoptimering == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=januar 2026}} Søgemaskineoptimering indeholder flere forskellige discipliner i sig selv - alt afhængig af branchen og [[målgruppe]]n, kan det være relevant at rangere i billedsøgninger, videosøgninger eller et helt tredje sted. Søgemaskineoptimering kan deles op i to store kategorier, den første er On-Page Søgemaskineoptimering, som er optimering på selve hjemmesiden, mens den anden del er Off-Page Søgemaskineoptimering, som er den eksterne optimering herunder Linkbuilding. Arbejdet med søgemaskineoptimering er en proces, hvor der løbende implementeres optimeringstests, hvorefter der indsamles data til at evaluere på optimeringerne, som vil danne grundlag for nye optimeringstests. Derfor er det er også i høj grad vigtigt, at have viden om tendenser indenfor søgninger - hvilke ord, sætninger og udtryk folk bruger, når de søger og hvilke kriterier får folk til at klikke ind på bestemte hjemmesider og ignorere andre. En placering i et søgeresultat aldrig er statisk. Søgeresultatet ændrer sig løbende, dels på grund af algoritmeændringer og dels på grund af ændringer der sker de websites, der er i søgeresultatet. Derudover kan søgeresultatet være forskelligt fra person til person afhængig af geografi, enhed (desktop, mobil, tablet) samt tidligere søgehistorik. Søgemaskineoptimering er en del af SEM, som står for Search Engine Marketing. SEM omfatter brug af både søgemaskineoptimering og [[online markedsføring]], såsom betalte søgninger, f.eks.Google Adwords annoncering. Der er mange forskellige parameter, som afgør om en hjemmeside kommer højt op i rangeringer eller ej. Nogle af de vigtigste parameter er: * Hjemmesidens mulighed for at blive crawlet, læst og indekseret af søgerobotterne * Hjemmesidens indhold * Hjemmesidens mobil venlighed (Google har skiftet over til mobile-first indeksering, som betyder, at Google bruger mobile versioner af hjemmesider, når de crawler internettet for at finde og indeksere hjemmesider. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at hjemmesider er mobilvenlig) * Hjemmesidens hastighed - jo hurtigere hjemmesiden er, jo bedre. Det skaber en bedre brugeroplevelse og det er noget søgemaskinerne værdsætter højt * Brugeradfærd som Click Through rate (CTR), Bouncerate/Pogo-Sticking, Time On Page, Time On Site == On-page optimering == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=januar 2026}} On-page søgemaskineoptimering inkluderer alle de opgaver, som skal gøres på hjemmesiden for at hjemmesidens evne til at blive fundet. On-page søgemaskineoptimering kan endvidere opdeles i to kategorier: Det tekniske og det redaktionelle. Inden for det tekniske arbejdes der bl.a. med sidens evne til at blive crawlet og indekseret, samt med sidens hastighed, sikkerhed og redirects. Inden for det redaktionelle arbejdes der særligt med sidens indhold. Søgemaskinerne elsker kvalitetsindhold og jo mere af det er der på hjemmesiden jo bedre. Det betyder, at man skal investere tid og energi i gode kategori- og produktbeskrivelser eller gode værdiskabende artikler, sørge for at interne links herunder en god navigation binder siderne godt sammen. Endelig er brugervenligheden også vigtig. Det kan eksempelvis være at minimere brugen af pop-ups, sikre at det vigtigste indhold vises først og at siden er nem at bruge. Søgemaskinerne bruger mange parametre for at vurdere sidens indhold og kvalitet, men hvis søgemaskinerne kan se, at brugerne bruger tid på hjemmesiden, læser teksterne og navigerer rundt, signalerer det til søgemaskinerne, at brugerne finder indholdet relevant og interessant. Hvis brugerne bliver på hjemmesiden og interagerer med den, vil søgemaskinerne placere hjemmesiden højere i søgeresultaterne, end f.eks. en hjemmeside, som brugerne forlader indenfor et par sekunder. Når man taler om On-Page Optimering af en hjemmeside er der mange forskellige ting der skal optimeres. Det er blandt andet meta-titel, meta beskrivelse, dit URL og teksten på siden. Alle disse fire skal være relevante for det søgeord du ønsker at rangere højere i søgemaskinerne. Skal du for eksempel optimere mod "Køb Sko" er det vigtigt at dette ord indgår alle fire steder. === Google Rankbrain === {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=januar 2026}} Rankbrain blev i oktober 2015 bekræftet som værende en del af Googles nyere algoritmer. Google har selv udtalt, at rankbrain anses som værende den tredje vigtigste rankingfaktor. Rankbrain er Googles måde at håndtere store mængder data. Der bruges [[kunstig intelligens]] til at måle på forbrugerens interaktion, og Google bruger herefter disse data til at bestemme hvilke sider, der skal ligge øverst. Et eksempel kunne være en søgning på Google, hvor at Rankbrain kan se, at artiklen på placering nr. 8 får langt flere klik end den på placering nr. 2, samt at besøgende på det site forbliver på sitet længere tid. Dette ser Rankbrain som et klart tegn på, at artiklen på placering nr. 8 er mere relevant, og den vil derfor rykke op i søgeresultaterne.{{kilde mangler|dato=marts 2019}} === Google BERT === I Oktober 2019 lancerede Google deres BERT algoritme.<ref>[https://www.blog.google/products/search/search-language-understanding-bert/ Google Blog] - Understanding searches better than ever before </ref> Pointen med denne algoritme opdatering er, at Google nu via BERT nemmere kan forstå meningen bag ved brugerens søgning. Dette skal give mere relevante resultater, og Google mener at dette vil have indflydelse på 10%<ref>[https://searchengineland.com/faq-all-about-the-bert-algorithm-in-google-search-324193 FAQ: All about the BERT algorithm in Google search]</ref> af de nuværende søgninger. Google begyndte at rulle BERT opdateringen ud d. 21 oktober for alle engelsk sprogede søgninger og i fremtiden vil BERT blive rullet ud på alle sprog. Der er dog ingen tidslinje for hvornår den er implementeret i alle lande. ==== Hvad er BERT? ==== {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=januar 2026}} BERT står for Bidirectional Encoder Representations from Transformers og er en neural-netværk teknik til at bearbejde naturligt sprog. På dansk betyder det, at Google nemmere kan forstå konteksten bag din søgning. Et eksempel vil være, at hvis du søger på [[homograf]]-ord vil Google selv kunne finde ud af hvilken betydning du mener. == Off-page optimering == Som off-site søgemaskineoptimering klassificeres alle de aktiviteter, som ikke laves direkte på den hjemmeside, det drejer sig om. Den mest udbredte måde at lave off-site optimering på er ved hjælp af linkbuilding. Linkbuilding betyder, at der bliver arbejdet på at bygge eller skaffe indgående links til hjemmesiden. Der er mange forskellige måder at lave linkbuilding på. Den mest udbredte måde at få indgående links på, er at bruge såkaldte Splogs (Spamblogs) eller PBNs (Private Blog Networks). Det er sider, som er bygget kun med formål til at linke til andre hjemmesider. Dette er selvfølgelig i mod Googles og andre søgemaskiners retningslinjer. At lave [[PBN]]'s for at linke til andre sider er i stride med Googles retningslinjer,<ref>{{kilde| titel=Link schemes| url=https://support.google.com/webmasters/answer/66356| udgiver=[[Google]]| besøgsdato={{dato|2019-01-23}}}}</ref> men kan også være en overtrædelse af dansk markedsføringslov, da det skal fremgå af bloggen, hvis der er tale om sponsoreret link. En spamblog kan være strafbart i følge dansk lov, både for [[SEO-bureauet]], som udfører det, og for firmaet der køber disse links af SEO-bureauet.<ref>{{kilde| titel=Reklame på sociale medier| url=https://www.forbrugerombudsmanden.dk/hvad-gaelder/markedsfoeringsloven/skjult-reklame/reklame-paa-sociale-medier-1/| udgiver=[[Forbrugerombudsmanden]]| besøgsdato={{dato|2019-01-23}}}}</ref><ref>{{kilde| forfatter=Alexander Tange| dato={{dato|2018-10-24}}| titel=SEO-ekspert advarer: Spam-marketing gambler med virksomheders fremtid| url=https://www.version2.dk/artikel/seo-ekspert-advarer-spam-marketing-gambler-med-virksomheders-fremtid-1086594| udgiver=[[Version2]]| besøgsdato={{dato|2019-01-23}}}}</ref><ref name="goderaad"/> Metoder som ikke er mod Googles retningslinjer er, at arbejde med ''content marketing'', ''media outreach'' og ''digital pr''. Her laves indhold på hjemmesiden, som er så interessant, at andre vil linke til det på baggrund af en redaktionel beslutning. En anden metode der har vundet meget omtale er at lave [[værktøj]] som f.eks. en låneberegner, da et godt og velbygget online værktøj hurtigt kan skabe mange indgående links. En stærkt linkprofil af indgående links til hjemmesiden signalerer til søgemaskinerne, at den giver værdi til de besøgende. Søgemaskinerne ser indgående links til hjemmesiden som ''anbefalinger'' og derfor kommer den til at rangere bedre i søgemaskinerne, hvis den har en stærk profil af backlinks. Det er dog værd at huske, at det vil have den modsatte effekt, hvis der købes store mængder af indgående links til hjemmesiden. Køb af links klassificeres som Black-Hat SEO. Der er mange metoder, som har gennem tiden blevet brugt til SEO manipulation. Nogle af disse Black-Hat SEO taktikker er: * Link manipulation (f.eks. køb af links via Splogs og PBNs) * Keyword stuffing * Doorway Pages * Duplicate Content og mange flere == Begreber & værktøj til Søgemaskineoptimering == * Onpage Søgemaskineoptimering * Offpage Søgemaskineoptimering * Organisk søgning * CTR (click through rate) * SERP (Søgeresultatside) * Ankertekst (Anchors) * Ranking faktor * [[PageRank|PageRank (PR)]] * [[Content marketing]] * [[Linkbuilding]] (Tilhører Offpage Søgemaskineoptimering) * Meta tags (Ikke længere anvendt) * Title * [[Meta description]] * [[Headings]] * [[Robots.txt]] (Fil) * [[No index]] * [[NoFollow / DoFollow]] * Citation building * [[Konverteringsoptimering|Conversion rate optimization (CRO)]] * UX & User signals * [[Clickthrough rate (CTR)]] * Technical audit * Redirects * User engagement * Hastighed (Test det af i [https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?hl=da Google PageSpeed Insights]) * Søgeord (Keywords) * {{Illsup|en|Rankbrain}} == Hvorfor er SEO vigtigt == Hver dag bliver der foretaget milliarder af søgninger på diverse søgemaskiner<ref>Internet Live Stats - Google Search Statistics https://www.internetlivestats.com/google-search-statistics/</ref>. Gode positioner i søgeresultaterne betyder flere besøgende og flere konverteringer. For at et brand kan nå ud til interessenter er det vigtigt, at det er synligt i søgeresultaterne. Studier har vist at det første resultat på Google opnår 32,5% af alle klik, nummer to får 17,6% af alle klik hvorimod det syvende kun opnår 3,5% af klik. Et andet studie har påvist at 91% af Googles bruger aldrig går videre fra side et.{{kilde mangler|dato=april 2019}} == Referencer == {{Reflist|refs= <ref name="goderaad"> {{cite web |title=Gode råd til influenter om skjult reklame |url=https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/49742/17-10423-20-gode-raad-til-influenter-om-skjult-reklame_m-billeder-3044183_1_1.pdf |format=PDF |publisher=Forbrugerombudsmanden |accessdate={{date|2019-02-14}}}}</ref> }} == Eksterne henvisninger == {{henvisninger|dato=2019}} *Jon Smith: "''Get into Bed with Google: Top ranking search optimisation techniques''", 2008, Infinite Ideas Ltd., {{ISBN|1-90594-049-1}} * [http://static.googleusercontent.com/external_content/untrusted_dlcp/www.google.dk/en/dk/intl/da/webmasters/docs/search-engine-optimization-starter-guide-da.pdf Google: "''Googles begyndervejledning i søgemaskineoptimering''", 2008] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220114111934/http://static.googleusercontent.com/media/www.google.dk/en/dk/intl/da/webmasters/docs/search-engine-optimization-starter-guide-da.pdf |date=14. januar 2022 }} *[https://support.google.com/webmasters/answer/35769?hl=da Retningslinjer for webmastere] *[https://help.yahoo.com/kb/SLN2248.html Yahoo! Webmaster Guidelines] *[https://www.bing.com/webmaster/help/webmaster-guidelines-30fba23a Bing Webmaster Guidelines] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Søgemaskiner]] [[Kategori:Internetbegreber]] [[Kategori:World Wide Web]] [[Kategori:Markedsføring]] 5tt5417bxubnh9t4qkjwz7e0dbht6br 0 87935 12349375 12289230 2026-09-05T16:41:32Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349375 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=januar 2020}} {{Infoboks by |navn = Tasiilaq |indfødtnavn = |mindrebillede1type = Byvåben |mindrebillede2type = |mindrebillede1 = |mindrebillede2 = |billede = Village of Tasiilaq; View from Hotel Angmagsallik (5563135178).jpg |billedtekst = Tasiilaq |motto = |land = Grønland |ledertype = |leder = |adminenhedtype1 = Kommune |adminenhed1 = [[Sermersooq]] |adminenhedtype2 = Landsdel |adminenhed2 = [[Østgrønland]] |adminenhedtype3 = |adminenhed3 = |år = 1894 |postnr = 3913 |indbygtype1 = By |indbyg1= ca. 2.006 indb. |indbyg1år = 2018 |indbyg1areal = |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = |indbyg2= |indbyg2areal = |indbyg2tæthed = |indbygtype3 = |indbyg3= |indbyg3areal = |indbyg3tæthed = |tidszone = -3 |højde = |webside = www.sermersooq.gl |landkort=Grønland |label=Tasiilaq |korttekst = | coordinates = {{coord|65.6134|-37.6361|type:city_region:|display=ti}} }} '''Tasiilaq''' (østgrønl. 'den indsølignende bugt', af ''taseq'' '(ind)sø' og ''ilaq'' 'noget der ligner') er en by på vestsiden af bugten af samme navn (dansk: ''Kong Oscars Havn'') på den [[grønland]]ske ø [[Ammassalik Ø|Ammassalik]]s sydkyst. Den er den ene af kun to byer på den 3.000 km lange grønlandske østkyst (den anden er [[Ittoqqortoormiit]]). Byen har ca. 2000 indbyggere og er dermed den [[Byer i Grønland|syvendestørste by i Grønland]]. En dansk koloni og handelsplads blev oprettet på stedet i 1894 som fik navnet ''Ammassalik'' (tidligere også stavet ''Angmagssalik''); som betyder 'stedet med ammassat' ([[lodde]]). Stedet, hvor kolonien blev etableret, har altid heddet Tasiilaq på grønlandsk, og i 1997 blev dette byens officielle navn.<ref>{{Cite DSD|Tasiilaq}}</ref> Indtil kommunesammenlægningen af [[Ammassalik Kommune|Ammassalik]], [[Ittoqqortoormiit Kommune|Ittoqqortoormiit]], [[Ivittuut Kommune|Ivittuut]], [[Nuuk Kommune|Nuuk]] og [[Paamiut Kommune|Paamiut]] kommuner til [[Sermersooq Kommune]] i 2008 var Tasiilaq hovedbyen i Ammassalik Kommune. <ref name=":0">Ammassalik Museum, [http://www.ammassalik.museum.gl/Historie-10 http://www.ammassalik.museum.gl] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210128041707/http://www.ammassalik.museum.gl/Historie-10 |date=28. januar 2021 }}, Hentet 7. februar 2021</ref> Stednavnet er den østgrønlandske form af Tasiusaq, der kan oversættes som en indsø og som de vestgrønlandske steder Tasiusaq (Nanortalik) og Tasiusaq (Upernavik) refererer til beliggenheden ved en beskyttet bugt med en smal fjord. Det nærmeste beboede sted er [[Kulusuk]] 21 km øst på den anden side af Ammassaliip Kangertiva. == Historie == === Før kolonitiden === Regionen blev bosat af medlemmer [[Saqqaq-kulturen]] for omkring 4500 år siden, og af medlemmer af [[Dorset-kulturen]] for omkring 2600 år siden. Disse nybyggere kunne ikke overleve i de forværrede klimatiske forhold på østkysten. Inuit fra [[Thule-kulturen]] indvandrede til området fra omkring det 14. århundrede.<ref name="gk">[https://www.groenlandkreuzfahrt.de/ostgroenland/ammassalik/ Ammassalik.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220814124115/https://www.groenlandkreuzfahrt.de/ostgroenland/ammassalik/ |date=14. august 2022 }} ''groenlandkreuzfahrt.de''.</ref> For nogle hundrede år siden var østkysten stadig gennemgående befolket, og polarforskeren [[Wilhelm August Graah]] stødte jævnligt på [[Østgrønlandsk|østgrønlænderne]] på sin ekspedition i 1830, selvom han kun kom inden for omkring 100 km fra nutidens bebyggelse. I de følgende årtier vandrede det meste af inuitterne dog fra det sydøstlige Grønland til det sydlige Grønland, og der var et hul på omkring 600 km mellem Kujataamiut i Sydgrønland og Tunumiit i det, der nu er Tasiilaq-regionen.<ref name="am">[http://www.ammassalik.museum.gl/Historie-10 Historie.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210128041707/http://www.ammassalik.museum.gl/Historie-10 |date=28. januar 2021 }} ''ammassalik.museum.gl''.</ref> Trods den store afstand kom østgrønlænderne regelmæssig til det sydlige Grønland for at handle der. I jagten på deres oprindelse ledede den danske søofficer [[Gustav Holm|Gustav Frederik Holm]] [[Konebådsekspeditionen]] i 1884, den første ekspedition til Tasiilaq-området. Han fandt her 413 østgrønlændere, hvor antallet var støt faldende på grund af hungersnød og sygdom. Holm overvintrede i Tasiilaq, som stedet oprindeligt hed, og studerede beboerne.<ref name="am"/> Polarforskeren [[Carl Ryder]] talte kun 294 mennesker i 1892, og befolkningen var ved at uddø.<ref>{{Literatur |Titel=Ejnar Mikkelsen |Autor=Kurt L. Frederiksen |Verlag=Gyldendal |Ort= |Datum=2015 |ISBN=9788702174083 |Seiten=35 |Online=Google Buch |BuchID=pmj6CAAAQBAJ |Seite=35}}</ref> [[File:KRABBE(32) Greenland. Ammassalik (9661781707).jpg|thumb|Tasiilaq (omkring 1900)]] [[File:Tasiilaq old church.jpg|thumb|Den gamle Kirke]] === Etableringen af stationen === I 1894 Østgrønlands første missions- og handelsstation etableret, som fik navnet Ammassalik. Johan Petersen blev udnævnt til handelschef og Frederik Carl Peter Rüttel blev Østgrønlands første missionær. Der blev bygget et hus til missionæren med en kirkegård ved siden af. Desuden var der et hus til handelsbestyreren. De øvrige ansatte boede i en anden bygning. Derudover blev der bygget en proviantbutik for forsyninger. Alle bygninger var bindingsværk med bræddebeklædning.<ref name="mog61-638">{{kilde|forfatter=[[Gustav Frederik Holm]], [[Johan Petersen]] |titel=Handels- og Missionsstationen Angmagssalik ved Tasiussaĸ. |side=638ff}}</ref> I 1911 byggedes et hus til handelsassistenten og i 1912 en separat lejlighed til jordemoderen. Det gamle hus, der oprindeligt fungerede som bolig for alle ansatte, fungerede senere som sygehus og jordemoderbolig, og da jordemoderen fik sit eget hus, blev bygningen indrettet til gæstelejlighed. I 1913 blev der bygget et vaskehus og i 1915 et krudthus. I 1918 blev der bygget et andet kulhus, og det gamle blev genopført. En bygning oprindeligt opført af [[Georg Carl Amdrup]] til videnskabelige formål blev fra 1919 brugt som værksted og materialeskur. Samme år blev der bygget et pakkeri. I 1920 boede ni familiemedlemmer af den danske missionær og 74 grønlændere i Tasiilaq. Af beboerne boede 37 på selve stationen og 37 på halvøen Grønlænderpynten øst for stationen. Der var fem grønlandske boliger på stationen, og to-tre på halvøen. Stationen var normalt besat af beskæftigede grønlændere, der hjalp til med missions- og handelsarbejde, mens halvøen var beboet af dåbskandidaterne, der flyttede væk efter det toårige forløb. Blandt beboerne var 14 jægere. På stationen arbejdede præsten, en kateket, handelsforvalteren, en hjælper, en jordmoder og tre [[kifak]]. Tasiilaq udviklede sig til distriktets centrale bebyggelse. På trods af de sygdomme og alkoholproblemer, som europæerne havde taget med, steg befolkningen efterfølgende kraftigt på grund af den forbedrede ernæringssituation. Pengeøkonomien og importen af tekniske produkter til daglig brug begyndte straks med grundlæggelsen af bosættelsen. Ved århundredskiftet havde de 400 indbyggere i kolonidistriktet eksempelvis anskaffet sig 87 jagtrifler. Tørvehusene blev efterhånden erstattet af træhuse.<ref>{{Literatur |Titel=The Integrative Role of Seals in an East Greenlandic Hunting Village |Autor=Grete K. Hovelsrud-Broda |Sammelwerk=Arctic Anthropology |Band=36 |Nummer=1/2 |Verlag=University of Wisconsin Press |Datum=1999 |Seiten=37}}</ref> === Tasiilaq som koloni === 1925 fik Tasiilaq kolonistatus.<ref>{{Literatur |Titel=Udsteder og bopladser i Grønland 1901–2000 |Autor=Jens Christian Madsen |Verlag=Atuagkat |Ort= |Datum=2009 |ISBN=978-87-90133-76-4 |Seiten=208}}</ref>Samme år blev 84 af de grønlandske indbyggere flyttet til [[Ittoqqortoormiit]], som blev grundlagt af [[Ejnar Mikkelsen]].<ref name="trap1970">{{Literatur |Autor=Pie Barfod, Gudrun Ebbesen |Hrsg=Niels Nielsen, Peter Skautrup, [[Christian Vibe]] |Titel=Angmagssalik |Sammelwerk=Grønland |Reihe=Trap Danmark. Femte Udgave |BandReihe=XIV |Verlag=G. E. C. Gads Forlag |Datum=1970 |ISBN=87-12-88316-6 |Seiten=617–621}}</ref> Et vandværk blev bygget i 1954, et kraftværk i 1956 og en brandstation i 1958. Der blev bygget et hospital i 1956/57, som blev ombygget i 1960 og havde 24 senge. I 1959 fik hospitalet også en tandlægeklinik. I 1957 blev der bygget et børnehospital (Prinsesse Margrethes Børnesanatorium) med 22 senge. I 1957 blev der bygget en ny skole, som i 1968 blev fulgt af 162 elever. I 1959 blev der bygget en børnehave til 40 børn og i 1961 et ældrehjem med badefaciliteter til 14 beboere. I 1961 blev der bygget en postbygning.<ref name="trap1970">{{Literatur |Autor=Pie Barfod, Gudrun Ebbesen |Hrsg=Niels Nielsen, Peter Skautrup, [[Christian Vibe]] |Titel=Angmagssalik |Sammelwerk=Grønland |Reihe=Trap Danmark. Femte Udgave |BandReihe=XIV |Verlag=G. E. C. Gads Forlag |Datum=1970 |ISBN=87-12-88316-6 |Seiten=617–621}}</ref> [[File:20190625 Angmagssalik 1878 (48476082857).jpg|thumb|Tasiilaq]] [[File:Tasiilaq seen from above the harbour.jpg|thumb|Havnen]] ===Efter kolonitiden === Først i 1963 blev Østgrønland og Thule-egnen afkoloniseret og administrativt indlemmet i resten af Grønland.<ref name="ak">Axel Kjær Sørensen, Karsten Sommer, Rasmus Ole Rasmussen: [https://denstoredanske.lex.dk/Ammassalik_Kommune Ammassalik Kommune.] [[Den Store Danske]].</ref> I 1965 blev der bygget en stor 30 m lang kaj. Da Tasiilaq kun kunne nås med skib om sommeren på grund af isforholdene, blev folk fragtet til Kulusuk Lufthavn med hundeslæde om vinteren. Omkring 1970 var der tre butikker og talrige kunsthåndværksfaciliteter i Tasiilaq. Ud over de offentligt ansatte var der også en større andel af folk beskæftiget med jagt. Den 6. februar 1970 ødelagde den stærkeste [[Piteraq]], med vindhastigheder på omkring 300 km/t store dele af byen. Stormskaderne blev så betydelige, at man efterfølgende overvejede at nedlægge byen.<ref>Axel Bojanowski: [http://www.spiegel.de/wissenschaft/natur/piteraq-das-raetsel-der-eisluft-lawinen-von-groenland-a-1080141.html Das Rätsel der Eisluft-Stürze von Grönland.] Spiegel Online (30. März 2016).</ref> I 1977 blev stednavnet officielt omdøbt tilbage til Tasiilaq, mens navnet på den daværende kommune Ammassalik forblev. Kommunen blev ved forvaltningsreformen i 2009 indlemmet i [[Sermersooq Kommune]]. I [[1980'erne]]<ref>1985 og 1989 er nævnt, se https://tidsskrift.dk/fortidognutid/article/view/75443/109399 og https://trap-groenland.lex.dk/Kirker_og_kirkebyggeri_i_Gr%C3%B8nland#-Tasiilaq_Kirke</ref> fik Tasiilaq ny kirke. [[Aka Høegh]] stod for udsmykningen: [[Drivtømmer]] i form af en nordsibirik lærkerod bærer [[døbefont]]ens fad.<ref> {{Cite Q | Q106209243 }}</ref> == Infrastruktur == Tasiilaq havn er tilgængelig fra juli til november. Den består af en stor kaj og flere anløbsbroer til små både. Tasiilaq Heliport forbinder byen med Østgrønlands Lufthavn i Kulusuk. Tasiilami Alivarpi underviser omkring 450 elever. Det blev først bygget i 1957, men blev ødelagt af den kolde faldvind [[Piteraq]] i 1970. Den nye bygning fra 1971 blev i 1978 suppleret med et motionscenter og et værksted i 1984 og endelig udbygget og renoveret i 2001. Der er både [[Piareersarfik]] og Piorsaavik afdelinger i Tasiilaq, der har til formål at forberede unge til arbejdslivet. Befolkningen lever hovedsageligt af fiskeri, fangst samt servicefag og bistand. Der er et børnehjem, to børnehaver, en vuggestue og et plejehjem, et hospital, en politistation, et forsamlingshus, et kommunekontor, en idrætshal, kirken fra 1985 og den gamle kirke fra 1908, som nu huser Ammassalik Museum, en en Pilersuisoq- afdeling og en anden butik, et par kiosker, et bageri, en internetcafé, en boghandel, et posthus, et byggefirma, et håndværksfirma, et turistkontor og et hotel. Tasiilaq er også hovedkvarteret for POST Greenland , hvorfra der sendes grønlandske frimærker til filatelister. 3 km fra Tasiilaq by ligger [[Tasiilaq vandkraftværk]]et, som blev taget i brug i december 2004. Anlægget har en kapacitet på 1,2 MW og er udført med én turbine. Der vil årligt blive sparet 1,5 mio. liter dieselolie, svarende til årlig udgift på ca. 4,5 mio. kr. Byens gamle elværk fungerer som nød-elværk for vandkraftanlægget. Vandkraftprojektet i Tasiilaq startede i 2002, og anlægget har kostet i alt 59 mio. kr. Den normale måde at komme til byen er med fly. Der er tre ugentlige forbindelser fra [[Island]] og to til Nuuk via flyvepladsen i [[Kulusuk]], ca. 15 minutter fra Tasiilaq i helikopter. == Kendte personer == * [[Kârale Andreassen]] (1890–1934), maler og lærer * [[Naaja H. Nathanielsen]] (* 1975), politiker ([[Inuit Ataqatigiit]]) og psykolog * [[Emanuel Nûko]] (* 1992), politiker ([[Naleraq]]) == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Tasiilaq}} * [http://www.sermersooq.gl/ Kommunens hjemmeside] {{Bosteder i Grønland}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Byer i Sermersooq Kommune]] jd0j7tytcksfyvunnzjw5w2vwp9z5s3 0 89020 12349451 12311450 2026-09-05T20:32:13Z ~2026-48229-48 585516 /* */ 12349451 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Gustav 6. Adolf |valgsprog = Pligten fremfor alt |billede = Gustaf VI Adolf of Sweden 1962.jpg |billedtekst = Gustav 6. Adolf, 1962 |titel = [[Konge]] |land = [[Kongeriget Sverige|Sverige]] |regeret = [[29. oktober]] [[1950]] – [[15. september]] [[1973]]<br>({{Alder i år og dage|1950|10|29|1973|9|15}}) |forgænger = [[Gustaf 5. af Sverige|Gustav 5.]] |tronfølger = [[Carl 16. Gustaf af Sverige|Carl 16. Gustaf]] |regent-e = {{collapsible list|title=''Se liste''|1=[[Tage Erlander]]<br>[[Olof Palme]]}} |reg-type-e = [[Sveriges statsministre|Statsministre]] |ægtefæller = {{ægteskab|[[Margareta af Connaught|Margaret af Storbritannien]]|15-06-1905|01-05-1920|reason=d}}<br />{{ægteskab|[[Louise Mountbatten]]|03-11-1923|07-03-1965|reason=d}} |børn = {{bulleted list|[[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Gustav Adolf, Arveprins af Sverige]]|[[Sigvard Bernadotte|Prins Sigvard]]|[[Dronning Ingrid|Ingrid, Dronning af Danmark]]|[[Prins Bertil af Sverige|Prins Bertil]]|[[Carl Johan Bernadotte|Prins Carl Johan]]}} |fulde navn = {{lang-sv|[[Oscar (drengenavn)|Oscar]] [[Fredrik]] [[Wilhelm]] [[Olaf]] [[Gustaf]] [[Adolf]]}} |hus = [[Fil:Arms of Bernadotte.svg|12px|Sveriges monarki]] [[Huset Bernadotte]] |far = [[Gustaf 5. af Sverige]] |mor = [[Victoria af Baden]] |født = {{fødselsdato|1882|11|11}} |fødested = [[Stockholm Slot]], [[Sverige]] |død = {{dødsdato og alder|1973|9|15|1882|11|11}} |dødested = [[Helsingborg]], [[Sverige]] |begravet = 25. september 1973 |gravsted = [[Kungliga begravningsplatsen]] i [[Hagaparken]], [[Stockholm]], [[Sverige]] |beskæftigelse = |signatur = Gustaf_VI_Adolf_signature.svg |religion = [[Svenska kyrkan|Lutheransk]] }} {{elefantridder|År=1903}} Hans Majestæt '''Gustav 6. Adolf''' (''Oscar Fredrik Wilhelm Olaf Gustaf Adolf''; [[11. november]] [[1882]] – [[15. september]] [[1973]]) var [[Sverige]]s [[konge]] fra [[29. oktober]] [[1950]] til [[15. september]] [[1973]]. Han var den sjette svenske [[monark]] fra [[Huset Bernadotte]]. Gustav Adolf var søn af [[Gustaf 5. af Sverige|kong Gustav 5.]] og [[dronning Victoria af Sverige]]. Han blev født som prins af Sverige og [[Norge]] samt hertug af Skåne (efter [[unionsopløsningen]] i [[1905]] var han ikke længere prins af Norge) og var Sveriges kronprins fra [[1907]] til [[1950]] efter faderens tronbestigelse. Han blev selv konge ved faderens død i [[1950]]. Gustaf 6. Adolf var den første svenske monark siden [[Frihetstiden]], som ikke anvendte sin politiske magt i større grad. Han døde 90 år gammel i [[1973]] efter en regeringstid på næsten 23 år. Han var gift med den britiske prinsesse [[Margaret af Connaught]] fra [[1905]] til [[1920]] og med [[Louise Mountbatten]] fra [[1923]] til [[1965]]. Han er farfar til kong [[Carl 16. Gustaf af Sverige]] og morfar til dronning [[Margrethe 2.|Margrethe 2. af Danmark]]. == Biografi == === Tidlige år === ==== Fødsel og familie ==== [[Fil:Crown Princess of Sweden with her mother and eldest son.jpg|thumb|upright|left|Den nyfødte Prins Gustav Adolf med sin mor [[Victoria af Baden|Kronprinsesse Victoria]] og mormor [[Louise af Preussen (1838-1923)|Storhertuginde Louise af Baden]] i [[1883]].]] Prins Gustav Adolf blev født 11. november 1882 på [[Stockholms Slot]] som den ældste søn af det daværende svenske kronprinspar [[Gustaf 5. af Sverige|Kronprins Gustaf]] og [[Victoria af Baden|Kronprinsesse Victoria]] af Sverige. Hans far var den ældste søn af [[Kong Oscar 2.]] og [[Sophie af Nassau|Dronning Sophie]] af [[Kongeriget Sverige|Sverige]], mens hans mor var den eneste datter af [[Frederik 1. af Baden|Storhertug Frederik 1.]] og [[Louise af Preussen (1838-1923)|Storhertuginde Louise]] af [[Storhertugdømmet Baden|Baden]]. Som kronprinsens ældste søn var han således ved sin fødsel nummer to i [[den svenske tronfølge|tronfølgen til den svenske trone]] efter sin far og havde dermed udsigt til på et tidspunkt at arve tronen. Ved fødslen fik han [[titel (person)|titlen]] [[hertug]] af [[Skåne]]. Han blev [[dåb|døbt]] med navnene ''Oscar Fredrik Wilhelm Olaf Gustaf Adolf'' i ''Vita havet'' på Stockholms Slot den [[25. november]] samme år af [[Uppsala Stift|Uppsalas]] [[ærkebiskop]] [[Anton Niklas Sundberg]]. Gennem sin mor Victoria (født prinsesse af [[Storhertugdømmet Baden|Baden]]) var Gustaf Adolf tipoldesøn af [[Gustav 4. Adolf af Sverige|Gustaf IV Adolf]], der blev afsat som svensk-finsk konge i [[1809]]. Gustav VI Adolf var den første svenske prins, der blev opkaldt efter den afsatte konge (Gustaf Adolfs ældste søn, der var [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|arveprins]] og far til [[Carl 16. Gustaf af Sverige]], kom også til at hedde Gustaf Adolf). Prins Gustav Adolf fik senere to yngre brødre: [[Prins Wilhelm af Sverige|Prins Wilhelm, Hertug af Södermanland]], der blev født i [[1884]], og [[Prins Erik af Sverige|Prins Erik, Hertug af Västmanland]], der kom til verden i [[1889]]. ==== Opvækst og uddannelse ==== [[Fil:King Gustaf V of Sweden and his family.jpg|thumb|upright|left|Prins Gustav Adolf med sine forældre og brødre foran [[Tullgarn Slot]] i midten af [[1890'erne]].]] Prins Gustav Adolf voksede op i forældrenes lejlighed på [[Stockholm Slot]]. En stor del af hans barndoms somre blev tilbragt enten på forældrenes sommerresidens [[Tullgarn Slot]] syd for [[Södertälje]] i [[Södermanland]] eller på slottet [[Mainau]] i [[Sydtyskland]] hos hans mors forældre, [[Frederik 1. af Baden|storhertug Frederik 1.]] og [[Louise af Preussen (1838-1923)|storhertuginde Louise]] af [[Storhertugdømmet Baden|Baden]]. Hans farmor [[Sophie af Nassau|Dronning Sophie]] sendte desuden ofte bud efter prinserne til [[Ulriksdal Slot]], som var hendes yndlingsbolig. Prins Gustav Adolf modtog [[hjemmeundervisning]] og tog [[studentereksamen]] i [[1900]].<ref>{{cite encyclopedia|title=Gustaf Adolf|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|location=[[Malmø]]|year=1932|language=sv}}</ref> I forårssemesteret 1901 blev han indskrevet ved [[Uppsala universitet]]. Hans undervisere var [[historiker]]en [[Harald Hjärne]], [[politolog]]en [[Simon Boëthius]], [[økonom]]en David Davidsson og [[arkæolog]]en [[Oscar Almgren]]. ==== Første ægteskab ==== [[Fil:Crown Prince Gustav (VI) Adolf of Sweden w fam 07729v.jpg|thumb|left|upright|Daværende kronprins Gustaf Adolf med kronprinsesse Margareta, prinserne [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Gustav Adolf]] og [[Sigvard Bernadotte|Sigvard]], prinsesse [[dronning Ingrid|Ingrid]] og den nyfødte [[Prins Bertil af Sverige|prins Bertil]]. Det yngste barn, [[Carl Johan Bernadotte|Carl Johan]], mangler på billedet.]]Han var i sit første ægteskab forenet med den engelske prinsesse [[Margareta af Connaught]], med hvem han havde fem børn: # [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Arveprins Gustav Adolf]], hertug af [[Västerbotten]] ([[1906]]-[[1947]]) # [[Sigvard Bernadotte|Prins Sigvard]], hertug af [[Uppland]], senere grev Sigvard Bernadotte af Wisborg ([[1907]]-[[2002]]) # [[Dronning Ingrid|Prinsesse Ingrid]], senere dronning af [[Danmark]] ([[1910]]-[[2000]]). # [[Prins Bertil af Sverige|Prins Bertil]], hertug af [[Halland]] ([[1912]]-[[1997]]) # [[Carl Johan Bernadotte|Prins Carl Johan]], hertug af [[Dalarna]], senere grev Carl Johan Bernadotte af Wisborg ([[1916]]-[[2012]]) === Tiden som kronprins === [[Fil:Bundesarchiv Bild 102-00167, Kronprinz Gustav VI. Adolf.jpg|thumb|upright|right|Kronprins Gustav Adolf omkring 1916.]] Den [[8. december]] [[1907]], døde [[Kong Oscar 2.]] Gustav Adolfs far besteg tronen som [[Kong Gustav 5.]], og Gustav Adolf selv blev [[kronprins]]. ==== Andet ægteskab ==== Kronprinsesse Margareta døde som 38-årig i [[1920]] af en øreinfektion, der udviklede sig med ondartede skoldkopper, pusdannelse i kæbehulerne og blodforgiftning. Efter kronprinsesse Margaretas død giftede han sig i [[1923]] med lady [[Louise Mountbatten]], som derfor blev Sveriges [[dronning (monark)|dronning]]. === Konge af Sverige === ==== Tronbestigelse ==== [[Fil:Lougustswe.jpg|thumb|upright|left|Kong Gustaf VI Adolf og [[Louise Mountbatten|Dronning Louise]].]] Da faderen kong Gustav 5. døde den 29. oktober 1950, besteg Gustav Adolf i en alder af 69 år Sveriges trone som kong Gustav 6. Adolf. Dagen efter, den 30. oktober 1950, svor den nytiltrådte konge den kongelige ed og holdt i overensstemmelse med traditionen en mindetale for den afdøde monark i Rigssalen på [[Stockholms Slot]]. ==== Regeringstid ==== [[Fil:Kung king belafonte.jpg|thumb|Kong Gustav 6. Adolf med [[Harry Belafonte]] og [[Martin Luther King]] i forbindelse med, at King modtog [[Nobels fredspris]] i [[1964]].]] Gustav 6. Adolf var den første svenske monark siden [[Frihetstiden]], som ikke anvendte sin politiske magt i større grad. Den eneste reelle undtagelse var regeringskrisen i 1957. Denne hans første og eneste ilddåb indenfor politik håndterede han parlamentarisk korrekt. Det er blevet hævdet, at han ligesom sin far var "sine rådgiveres rådgiver", men det er ikke blevet bekræftet. Han havde stadig en så stærk position i samfundet, at [[Riksdagen]] på trods af de stærke venstrefløjsvinde, der blæste gennem det svenske samfund i begyndelsen af [[1970'erne]], først ønskede at lade [[Regeringsformen (Sverige)|den nye regeringsform]], der begrænsede den svenske monarks funktion til hovedsageligt at omfatte repræsentative og ceremonielle opgaver, træde i kraft efter kong Gustav 6. Adolfs død. ==== Død og begravelse ==== Kong Gustav 6. Adolf døde 90 år gammel den [[15. september]] [[1973]] på [[Helsingborgs lasarett]] i [[Helsingborg]] efter en regeringstid på næsten 23 år. Som den første svenske konge i nyere tid blev han ikke begravet i den traditionelle gravkirke for de svenske konger, [[Riddarholmskirken]] på øen [[Riddarholmen]] i Stockholm men på [[Kungliga begravningsplatsen]] i [[Hagaparken]] i [[Stockholm]]. Han blev efterfulgt som konge af sin sønnesøn, der besteg tronen som [[Carl 16. Gustaf af Sverige|kong Carl 16. Gustaf]]. == Titler, prædikater og æresbevisninger == [[Fil:Serafimersköld_Gustav_VI_Adolf_Riddarholmen.svg|thumb|upright|[[Våbenskjold]]]] [[Fil:Royal_Monogram_of_King_Gustaf_VI_Adolf_of_Sweden.svg|thumb|upright|[[Monogram]]]] === Fuld officiel titel === Gustav 6. Adolfs fulde officielle titel i perioden som [[monark]] var: * '''1950–1973''': [[Af Guds Nåde|Med Guds Nåde]] [[Kongeriget Sverige|Sveriges]], [[Vendernes Konge|Vendernes]] og [[Goternes Konge|Goternes]] [[Konge]].<ref name="Titles">{{cite web |url=http://eurulers.altervista.org/sweden.html |title=Sweden |website=Titles of European hereditary rulers |language=engelsk |access-date=4. maj 2024 |archive-date=10. februar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200210010251/http://eurulers.altervista.org/sweden.html|url-status=live}}</ref> === Ordener og hædersbevisninger === * {{flag|Danmark}}: [[Ridder (ordensvæsen)|Ridder]] af [[Elefantordenen]] (R.E.) [[Fil:Order of the Elephant Ribbon bar.svg|50px]] (1903) * {{flag|Danmark}}: [[Storkommandør (ordensvæsen)|Storkommandør]] af [[Dannebrogordenen]] (S.Kmd.) [[Fil:DNK_Order_of_Danebrog_Grand_Cross_BAR.png|50px]] (1952) * {{flag|Norge}}: [[Ridder (ordensvæsen)|Ridder]] af [[Den Norske Løve (orden)|Den Norske Løve]] [[Fil:NorwegianLion.ribbon.jpg|50px]] (1904) * {{flag|Storbritannien}}: [[Ridder (ordensvæsen)|Ridder]] af [[Hosebåndsordenen]] [[Fil:Order of the Garter UK ribbon.svg|50px]] (1954) == Genealogi == === Ægteskaber og børn === Gustav Adolf giftede sig første gang den [[15. juni]] [[1905]] i [[St George's Chapel]] på [[Windsor Castle]] med [[Prinsesse]] [[Margaret af Connaught]], ældste datter af [[Prins]] [[Arthur af Connaught|Arthur, Hertug af Connaught og Strathearn]] og [[Prinsesse]] [[Louise Margarete af Preussen]]. Der blev født fem børn i ægteskabet. Gustav Adolf giftede sig anden gang den [[3. november]] [[1923]] i [[Chapel Royal, St James's Palace|Chapel Royal]] i [[St James's Palace]] med [[Lord|Lady]] [[Louise Mountbatten]], anden datter af [[Prins]] [[Louis af Battenberg]] og [[Prinsesse]] [[Viktoria af Hessen og ved Rhinen]]. Der blev ikke født børn i ægteskabet. <center> {|style="text-align:center; width:100%" class="wikitable" |- ! width=5% | Portræt ! width=19% | Navn ! width=14% | Født ! width=14% | Død ! width=19% | Gift med ! width=34% | Børn |- !colspan=6|'''''Med [[Margaret af Connaught]]''''' |- | [[Fil:A-portrait-of-Prince-Gustavus-Adolphus-352025366322.jpg|140px]] || [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Gustav Adolf<br/>Sveriges Arveprins]] <br> {{small|Gustaf Adolf Oscar Fredrik Arthur Edmund}} || {{dato|22-4-1906}} || {{dato|26-1-1947}} || [[Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha|Sibylla<br/>Prinsesse af Sachsen-Coburg og Gotha]] <br/> {{small|gift {{dato|19-10-1932}}}} || align=left | {{ bulleted list | [[Prinsesse Margaretha, fru Ambler]] | [[Prinsesse Birgitta af Sverige og Hohenzollern]] || [[Prinsesse Désirée, baronesse Silfverschiöld]] || [[Prinsesse Christina, fru Magnuson]] || [[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustav, Sveriges Konge]] }} |- | [[Fil:Sigvard Bernadotte.jpg|140px]] || [[Sigvard Bernadotte|Prins Sigvard<br/>Hertug af Uppland]] <br/> {{small|Sigvard Oscar Fredrik}} || {{dato|7-6-1907}} || {{dato|4-2-2002}} || Erica Patzek <br/> {{small|gift [[morganatisk|morg.]] {{dato|8-3-1934}}<br/>skilt {{dato|14-10-1943}}}} <br/><br/> Sonja Robbert <br/> {{small|gift [[morganatisk|morg.]] {{dato|26-10-1943}}<br/>skilt {{dato|6-6-1961}}}} <br/><br/> Marianne Lindberg <br/> {{small|gift [[morganatisk|morg.]] {{dato|30-7-1961}}}}|| align-left | {{ bulleted list | [[Michael Bernadotte|Michael Bernadotte, Greve af Wisborg]] }} |- | [[Fil:Ingrid of Sweden and Denmark 1954.jpg|140px]] || [[Ingrid af Sverige|Ingrid<br/>Dronning af Danmark]] <br/> {{small|Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta}} || {{dato|28-3-1910}} || {{dato|7-11-2000}} || [[Frederik 9. af Danmark|Frederik 9.<br/>Konge til Danmark]] <br/> {{small|gift {{dato|24-5-1935}}}} || align=left | {{ bulleted list | [[Margrethe 2. af Danmark|Margrethe 2., Danmarks Dronning]] | [[Benedikte af Danmark|Benedikte, Prinsesse til Sayn-Wittgenstein-Berleburg]] || [[Anne-Marie af Danmark|Anne-Marie, Hellenernes Dronning]] }} |- | [[Fil:Bertil of Sweden 1943.jpg|140px]] || [[Prins Bertil af Sverige|Prins Bertil<br/>Hertug af Halland]] <br/> {{small|Bertil Gustaf Oscar Carl Eugen}} || {{dato|28-2-1912}} || {{dato|5-1-1997}} || [[Lilian Davies]] <br/> {{small|gift {{dato|7-12-1976}} }} || |- | [[Fil:Bernadotte Carl 19161031-.jpg|140px]] || [[Carl Johan Bernadotte|Prins Carl Johan<br/>Hertug af Dalarna]] <br/> {{small|Carl Johan Arthur}} || {{dato|31-10-1916}} || {{dato|5-5-2012}} || Kerstin Wijkmark <br/> {{small|gift [[morganatisk|morg.]] {{dato|19-2-1946}} }} <br/><br/> Gunilla<br/>Grevinde [[Wachtmeister|Wachtmeister af Johannishus]] <br/> {{small|gift [[morganatisk|morg.]] {{dato|29-9-1988}} }} || |- |}</center> === Anetavle === {{ahnentafel-compact5 |style=font-size: 90%; line-height: 110%; |border=1 |boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0; |boxstyle_1=background-color: #fcc; |boxstyle_2=background-color: #fb9; |boxstyle_3=background-color: #ffc; |boxstyle_4=background-color: #bfc; |boxstyle_5=background-color: #9fe; |1='''Gustav 6. Adolf af Sverige''' |2=[[Gustav 5. af Sverige]] |3=[[Victoria af Baden]] |4=[[Oscar 2. af Sverige]] |5=[[Sophie af Nassau]] |6=[[Frederik 1. af Baden]] |7=[[Louise af Preussen (1838-1923)|Louise af Preussen]] |8=[[Oscar 1. af Sverige]] |9=[[Josefine af Leuchtenberg]] |10=[[Vilhelm 1. af Nassau]] |11=[[Pauline af Württemberg (1810-1856)|Pauline af Württemberg]] |12=[[Leopold 1. af Baden]] |13=[[Sophie af Sverige]] |14=[[Wilhelm 1. af Tyskland]] |15=[[Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach]] |16=[[Karl 14. Johan af Sverige]] |17=[[Désirée Clary]] |18=[[Eugène de Beauharnais]] |19=[[Augusta af Bayern]] |20=[[Frederik Vilhelm af Nassau-Weilburg]] |21=[[Isabelle af Sayn-Hachenburg-Kirchberg]] |22=[[Paul af Württemberg]] |23=[[Charlotte af Sachsen-Hildburghausen]] |24=[[Karl Frederik af Baden]] |25=[[Luise Karoline Geyer von Geyersberg]] |26=[[Gustav 4. Adolf af Sverige]] |27=[[Frederikke af Baden]] |28=[[Frederik Vilhelm 3. af Preussen]] |29=[[Louise af Mecklenburg-Strelitz]] |30=[[Karl Frederik af Sachsen-Weimar-Eisenach]] |31=[[Maria Pavlovna af Rusland (1786-1859)|Maria Pavlovna af Rusland]] |32= }} == Se også == * [[Sveriges historie]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Gustaf VI Adolf of Sweden}} {{start boks}} {{s-hou|[[Huset Bernadotte]]|11. november|1882|15. september|1973|navn=Gustav 6. Adolf}} {{s-reg}} {{s-før|før=[[Gustav 5. af Sverige|Gustav 5.]]}} {{s-ttl|titel=[[Konge af Sverige]]|år=1950 – 1973}} {{s-eft|efter=[[Carl 16. Gustaf af Sverige|Carl 16. Gustaf]]}} {{slut boks}} {{Svenske regenter}} {{Huset Bernadotte}} {{FD|1882|1973}} {{kongestub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Regenter fra Sverige]] [[Kategori:Arkæologer fra Sverige]] [[Kategori:Protestantiske monarker]] [[Kategori:Modtagere af Sværdordenen]] [[Kategori:Storkorskommandører af Sværdordenen]] [[Kategori:Modtagere af Nordstjerneordenen]] [[Kategori:Storkorskommandører af Nordstjerneordenen]] [[Kategori:Modtagere af Vasaordenen]] [[Kategori:Storkorskommandører af Vasaordenen]] [[Kategori:Storkommandører af Dannebrog]] [[Kategori:Huset Bernadotte]] [[Kategori:Frimurere fra Sverige]] [[Kategori:Personer fra Stockholm]] [[Kategori:Hertuger af Skåne]] n3jqorq9ir0n2skcgeqwdcwdiplxkjq 0 90878 12349630 12277031 2026-09-06T07:13:55Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 61 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349630 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = Trine Dyrholm |bgcolour = |image = Trine Dyrholm.jpg |imagesize = |caption =Dyrholm i 2016 |fulde navn = |fødselsdato = {{Dato og alder | 1972 | 04 | 15 }} |fødselssted = Odense, Danmark |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{Flagikon|Danmark}} Dansk |andre navne = |aktiveår = 1982-nu |partnertype = |partner = |kæreste = Niclas Bendixen (2005-) |ægtefælle = |børn = 1 |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = [[Skuespiller]] |hjemmeside = |kendte roller = |hæder =Sølvbjørnen for bedste skuespillerinde (2016) |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser= |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser = '''[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle|Bedste kvindelige hovedrolle]]''' <br /> ''[[Springflod (film)|Springflod]]'' (1990) <br /> ''[[Fluerne på væggen]]'' (2005) <br /> ''[[En soap]]'' (2006) <br /> ''[[Hævnen (film fra 2010)|Hævnen]]'' (2010) <br /> ''[[Kollektivet]]'' (2016) <br /> ''[[Dronningen (film)|Dronningen]]'' (2019) <br /> '''[[Bodilprisen for bedste kvindelige birolle|Bedste kvindelige birolle]]''' <br />''[[Forbrydelser]]'' (2004) |robertpriser = '''[[Robert for årets kvindelige birolle|Årets kvindelige birolle]]''' <br /> ''[[Forbrydelser]]'' (2004) <br /> ''[[En kongelig affære]]'' (2012) <br /> ''[[Lang historie kort]]'' (2015) <br /> '''[[Robert for årets kvindelige hovedrolle|Årets kvindelige hovedrolle]]''' <br /> ''[[En soap]]'' (2007) <br /> ''[[Hævnen (film fra 2010)|Hævnen]]'' (2010) <br /> ''[[Den skaldede frisør]]'' (2012) <br /> ''[[Kollektivet]]'' (2016) <br /> ''[[Dronningen (film)|Dronningen]]'' (2019) <br />'''[[Robert for årets kvindelige hovedrolle – tv-serie|Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie]]''' <br /> ''[[Arvingerne]]'' (2014) <br /> '' [[Arvingerne II]]'' (2015) |billede=Trine Dyrholm.jpg}} '''Trine Dyrholm''' (født [[15. april]] [[1972]] i [[Odense]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]], der er uddannet fra [[Den Danske Scenekunstskole|Statens Teaterskole]] i 1995. Siden har hun medvirket i danske film og tv-produktioner, herunder ''[[Springflod (film)|Springflod]]'' (1990), ''[[TAXA]]'' (1997-1999),'' [[En soap]]'' (2006), ''[[Hævnen (film fra 2010)|Hævnen]]'' (2010),'' [[En kongelig affære]]'' (2012),'' [[Den skaldede frisør]]'' (2013),'' [[Arvingerne]]'' (2014-2017),'' [[Dronningen (film)|Dronningen]]'' (2019),'' [[Erna i krig]]'' (2020) og ''[[Pigen med nålen]]'' (2024). Hun har også medvirket i flere danske teaterforestillinger på [[Aveny-T|Aveny Teater]], [[Østre Gasværk Teater]] og [[Det Kongelige Teater]]. For sine præstationer har hun modtaget adskillige nomineringer og priser, og hun er med sine otte [[Bodilprisen|Bodil-priser]] og ti [[Robert (filmpris)|Robert-priser]], den mest vindende danske skuespiller i dansk filmhistorie.<ref>{{kilde|url=http://dinby.dk/frederiksberg-bladet/trine-dyrholm|titel=Trine Dyrholm|tidsskrift=dinby.dk}}</ref><ref>{{kilde|url=http://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE8425063/trine-dyrholm-slaar-vild-robertrekord|titel=Trine Dyrholm slår vild Robert-rekord|tidsskrift=Jyllands Posten}}</ref><ref name=":4">{{Cite web|title=Bodilprisen 2026: Her er vinderne – Bodilprisen|url=https://www.bodilprisen.dk/2026/03/08/bodilprisen-2026-her-er-vinderne/|access-date=2026-03-09|language=da-DK}}</ref> Hun har derudover modtaget nomineringer ved [[European Film Awards]] og modtaget en [[Filmfestivalen i Berlin|Sølvbjørn]] for bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i ''[[Kollektivet]]'', som den første danske kvindelige skuespiller i en dansk film.<ref>{{kilde|url=https://www.dfi.dk/nyheder/trine-dyrholm-vinder-solvbjorn-i-berlin|titel=Trine Dyrholdm vinder Sølvbjørn i Berlin|tidsskrift=dft.dk}}</ref> Udover sit skuespil er Dyrholm også kendt som sanger, da hun som 14-årig deltog ved det danske [[Dansk Melodi Grand Prix 1987|Melodi Grand Prix]] med sangen "[[Danse i måneskin]]". Hun har også udgivet LP'en ''[[Et frossent øjeblik]]'' (1988) og EP'en ''[[Mr. Nice Guy (EP)|Mr. Nice Guy]]'' (2004).<ref name=":0">{{kilde|url=https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=985|titel=Trine Dyrholm|tidsskrift=Danske film}}</ref> == Opvækst == Dyrholm blev født den 15. april 1972 i [[Odense]] som datter af Arne og Lisbeth Dyrholm, der begge var folkeskolelærere. Hun har en søster, Helle Dyrholm. Hun begyndte som 8-årig at optræde sammen med [[Odense Symfoniorkester|Odense Byorkester]] og optrådte som 10-årig i ''[[Et juleeventyr]]'' på [[Odense Teater]] og i sommerspillene i [[Den Fynske Landsby]]. I 1987 som 14-årig deltog hun sammen med sit band [[Trine & Moonlighters]] ved det danske [[Melodi Grand Prix 1987|Melodi Grand Prix]], hvor de med sangen "[[Danse i måneskin]]" blev nummer tre.<ref>{{kilde|url=https://www.billedbladet.dk/nostalgi/husker-du-trine-dyrholm-charmerer-alle-ved-melodi-grand-prix|titel=Husker du? Trine Dyrholm charmerer alle ved Melodi Grand Prix|tidsskrift=Billed Bladet}}</ref> Til trods for at gruppen ikke vandt, er sangen blevet anerkendt som en [[evergreen]] og blev i 2006 optaget i [[Kulturkanonen]].<ref>{{Cite web |url=https://kulturkanon.kum.dk/musik/12-evergreens/ |title=Kulturkanonen |access-date=19. juni 2021 |archive-date=15. august 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200815111542/https://kulturkanon.kum.dk/musik/12-evergreens/ |url-status=dead }}</ref> I 1988 udgav Dyrholm LP'en ''[[Et frossent øjeblik]]'' med ti sange, som hun selv havde skrevet og komponeret.<ref>{{kilde|url=https://www.discogs.com/Trine-Dyrholm-Et-Frossent-%C3%98jeblik/release/5807092|titel=Et frossent øjeblik - Trine Dyrholm|tidsskrift=disccogs.com}}</ref> == Karriere == === 1990-2003 === Dyrholm debuterede på film som 17-årig i 1990 i [[Eddie Thomas Petersen]]s ''[[Springflod (film)|Springflod]]'', hvor hun havde hovedrollen som den unge sønderjyske Pauline, der får sine første oplevelser med kærlighed, da en ung dreng kommer i pleje hos hendes familie. Ungdomsfilmen blev modtaget med positive anmeldelser og vandt adskillige [[Robert (filmpris)|Robert]]- og [[Bodilprisen|Bodil]]-priser, og Dyrholm modtog sin første Bodil-pris for [[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle|bedste kvindelige hovedrolle]] som 18-årig.<ref>{{cite news|url=https://www.dr.dk/presse/springflod-trine-dyrholms-gennembrudsfilm|title=Springflod - Trine Dyrholms gennembrudsfilm|date=13. november 2002|work=dr.dk|accessdate=3. marts 2018}}</ref><ref name=":1">{{kilde|url=https://www.imdb.com/name/nm0245988/awards?ref_=nm_awd|titel=Trine Dyrholm awards|tidsskrift=IMDB}}</ref> Samme år spillede hun også med i [[Morten Lorentzen]]s komedie ''[[Casanova (film fra 1990)|Casanova]]''. Hun blev i 1991 optaget på [[Den Danske Scenekunstskole|Statens Teaterskole]] og blev færdiguddannet i 1995,<ref name=":0" /> og havde sin debut i forestillingen ''[[Åbne hænder]]'' på [[Aveny-T|Dr. Dante Aveny]] i 1993. Efter endt uddannelse i 1995 optrådte hun i ''[[En skærsommernatsdrøm]]'' på [[Grønnegårds Teatret]], ''I en kælder'' på [[Dr. Dantes Aveny]] samt i ''Kunst'' (1996) og ''Paradis'' (1997) samme sted. Under sin uddannelse medvirkede hun desuden i tv-filmene ''Cecilia'' (1991)'', Længe leve friheden'' (1993)'', Mappen'' (1995)'', Lille John'' (1995) og i kortfilmen ''[[De nye lejere]]'' (1996)''.''<ref name=":0" /> I 1996 medvirkede Dyrholm i [[Thomas Vinterberg]]s spillefilmsdebut ''[[De største helte]]''. Filmen fik positive anmeldelser. Samme år medvirkede hun også i et enkelt afsnit af den danske komedie-serie ''[[Madsen og Co.]]'' I 1998 medvirkede hun i [[Thomas Vinterberg]]s dogmefilm ''[[Festen]]'' som servitricen Pia. Filmen blev en enorm succes og modtog stor ros og anerkendelse og blev nomineret til en [[BAFTA]]- og [[Golden Globe]]-pris samt til [[Den Gyldne Palme]] ved [[Filmfestivalen i Cannes|Cannes Film Festival]].<ref>https://www.imdb.com/title/tt0154420/awards/?ref_=tt_awd</ref> Fra 1997 til 1999 spillede Dyrholm med i [[DR]]'s dramaserie ''[[TAXA]]'' som radiooperatøren Stine Jensen. Serien, som følger den mindre taxa-central Krone-Taxa i indre [[København]], blev en stor succes, og Dyrholm optrådte i 35 ud af i alt 56 afsnit.<ref>{{kilde|url=https://www.ekkofilm.dk/artikler/ti-danske-tv-serier/|titel=Ti danske tv-serier|tidsskrift=Filmmagasinet Ekko}}</ref> Hun måtte dog forlade serien før seriens afslutning, da hun blev tilbudt en rolle i [[Lasse Spang Olsen]]s actionkomedie ''[[I Kina spiser de hunde]]''. Filmen blev et stort biografhit og blev en de mest sete danske film i 1999.<ref>{{kilde|url=https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/festival-som-trampolin-for-filmlancering/|titel=Festival som trampolin for filmlancering|tidsskrift=Markedsføring.dk}}</ref> I 1999 spillede Dyrholm også med i teaterforestillinger som ''[[Romeo og Julie]]'', ''[[Donna Juanna]]'' og ''[[Himmelstormerne]]'' på [[Østre Gasværk Teater]]. Året efter medvirkede Dyrholm i DR-miniserien ''[[Edderkoppen (tv-serie)|Edderkoppen]]'', som foregår i 1949 i [[efterkrigstiden]]s [[København]] og handler om det kriminelle netværk, der styrede byen under og efter [[2. verdenskrig]], også kendt for [[Edderkopsagen]]. I 2001 medvirkede Dyrholm i to afsnit af første sæson af den danske komedie-serie ''[[Langt fra Las Vegas]]'' i rollen som Caspers kæreste, Birla. I de to afsnit "[[Langt fra Las Vegas-afsnit|Danish Dynamite]]" og "[[Langt fra Las Vegas-afsnit|Helmig fucki fucki]]", spillede hun over for [[Casper Christensen]], [[Frank Hvam]], [[Klaus Bondam]] og [[Lars Hjortshøj]]. Samme år indtog hun hovedrollen i den danske dramafilm ''[[P.O.V. - Point of View]]'' af [[Tómas Gislason]]. Til trods for at filmen modtog blandede anmeldelser,<ref>{{kilde|url=https://www.scope.dk/film/1422-pov-point-of-view|titel=P.O.V.|tidsskrift=Scope.dk}}</ref> modtog Dyrholm sin første [[Robert (filmpris)|Robert]]-nominering i kategorien [[Robert for årets kvindelige hovedrolle|bedste kvindelige hovedrolle]].<ref name=":1" /> I 2002 medvirkede Dyrholm i det tyske drama ''[[Bungalow (film)|Bungalow]]'' og i det danske komedie-drama ''[[Okay (film)|Okay]].'' Samme år medvirkede hun i forestillingen ''[[4:48 Psykose]]'' på [[Betty Nansen Teatret|Edison-scenen]] og modtog [[Årets Reumert|Reumert-prisen]] for bedste kvindelige hovedrolle.<ref>{{kilde|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/%C3%A5rets-reumert-priser-uddelt|titel=Årets Reumert-priser uddelt|tidsskrift=Kristeligt Dagblad}}</ref> I 2003 spillede hun den kvindelige hovedrolle i [[Hans Fabian Wullenweber|Fabian Wullenwebers]] drama [[Tvilling (film)|''Tvilling'']]''. === 2004-2013 === I 2004 medvirkede hun i [[Annette K. Olesen]]s [[dogmefilm]] ''[[Forbrydelser]]''. Filmen modtog positive anmeldelser og en lang række priser, og for sin rolle som den fængslede Kate, der viser sig at have overnaturlige evner, vandt Dyrholm sin anden [[Bodilprisen for bedste kvindelige birolle|Bodil-pris]] og sin første [[Robert (filmpris)|Robert-pris]].<ref name=":1" /> I 2004-2005 medvirkede hun i [[Anders Lund Madsen|Anders]] og [[Peter Lund Madsen]]s show ''Mr. Nice Guy'' på [[Bellevue Teatret]], hvor hun bl.a. sang de tre sange "Stille i verden", "Lille Spejl" og "[[Avenuen (sang)|Avenuen]]" med tekst af brødrene Lund Madsen og melodier af [[Kim Larsen]].<ref name="BT">[http://www.bt.dk/underholdning/trine-dyrholm-snydt-for-platin Trine Dyrholm snydt for platin]. ''[[BT]]''. Hentet 6/1-2015</ref><ref>[http://www.kjukken.dk/tekster/kim/avenuen.php Avenuen]. [[Kjukken]]. Hentet 6/1-2015</ref><ref>[http://gulegardiner.dk/avenuen-trine-dyholm Avenuen – Trine Dyholm] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160305153437/http://gulegardiner.dk/avenuen-trine-dyholm |date= 5. marts 2016 }}. Gulegardiner.dk. Hentet 6/1-2015</ref> Disse tre sange blev udgivet på EP'en ''[[Mr. Nice Guy (EP)|Mr. Nice Guy]]''.<ref>[http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Trine+Dyrholm&titel=Mr.+Nice+Guy&cat=s TRINE DYRHOLM - MR. NICE GUY (SONG)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151129072732/http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Trine+Dyrholm&titel=Mr%2E+Nice+Guy&cat=s |date=29. november 2015 }}. Danishcharts. Hentet 6/1-20015</ref> Sangen "[[Avenuen (sang)|Avenuen]]" blev et stort hit, og lå #1 på [[Track Top-40|singlehitlisten]] i adskillige omgange, og var i alt 135 uger på listen.<ref>[http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Trine+Dyrholm&titel=Avenuen&cat=s Trin Dyrholm - Avenuen (song)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160311184654/http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Trine+Dyrholm&titel=Avenuen&cat=s |date=11. marts 2016 }}. Danishcharts. Hentet 6/1-2015</ref> Til trods for at være certificeret til platin<ref>[http://www.ifpi.dk/?q=content/guld-og-platin-i-oktober-0 Guld og Platin i Oktober]. [[IFPI]]. Hentet 6/1-2015</ref> med et salg på over 16.000 eksemplarer modtog Dyrholm dog ikke de adskillige platinplader som hun var berettiget til, da [[pladeselskab]]et [[CMC Records|CMC]] efter eget udsagn ikke holdt øje med det.<ref name="BT" /> Dyrholm havde i 2005 en mindre rolle i komedien ''[[Den store dag]]'', og samme år medvirkede hun også i thrilleren ''[[Fluerne på væggen]]'', og for sin rolle som filminstruktøren My Larsen, der ender med at falde for den økonomisk kriminelle hun laver en dokumentar om, modtog hun sin tredje [[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle|Bodil-pris]].<ref>{{kilde|url=https://ordgas.wordpress.com/2017/03/05/trine-dyrholm/|titel=Jeg har aldrig set et menneske være så ulykkelig – et portræt af Trine Dyrholm|tidsskrift=Per Vad - Lyse sider af sort|access-date=18. juli 2021|archive-date=18. juli 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210718155616/https://ordgas.wordpress.com/2017/03/05/trine-dyrholm/|url-status=dead}}</ref> Samme år debuterede hun også på [[Det Kongelige Teater]] i forestillingen ''[[Hotel Strindberg]]''. I 2006 indtog hun hovedrollen i komediedramaet ''[[En soap]]'' af [[Pernille Fischer Christensen]], som singlen Charlotte, der indleder et forhold til den transkønnede Veronica. Filmen blev modtaget med positive anmeldelser, og modtog blandt andet Sølvbjørnen ved [[Filmfestivalen i Berlin]],<ref>{{kilde|url=https://www.ekkofilm.dk/artikler/en-soap-vinder-solvbjorn-pa-berlin/|titel='En Soap' vinder Sølvbjørn på Berlin|tidsskrift=Filmmagasinet Ekko}}</ref> ligesom Dyrholm vandt sin anden [[Robert (filmpris)|Robert-pris]] og sin fjerde [[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle|Bodil-pris]] (for tredje år i træk). Samme år medvirkede Dyrholm som den gravide Sofie i filmen ''[[Istedgade (film)|Istedgade]]'', og som pandekagedame i børnefilmen ''[[Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger|Der var engang en dreng]]''. I 2007 medvirkede hun også i dramaet ''[[Daisy Diamond]]'', hvor hun spillede overfor [[Noomi Rapace]] og [[Thure Lindhardt]], og for sin præstation blev hun nomineret til både en Bodil- og Robert-pris. I 2008 medvirkede hun i det norske drama ''[[DeUSYNLIGE]]'', hvor hun for sin præstation som Agnes modtog nomineringer til de norske [[Amandaprisen|Amanda]]- og Kosmorama-priser for bedste kvindelige hovedrolle.<ref name=":1" /> Samme år medvirkede hun i sin anden [[Annette K. Olesen]]-produktion i dramaet ''[[Lille soldat]]'', hvor hun for sin præstation modtog en [[Bodilprisen|Bodil]]- og [[Robert (filmpris)|Robert]]-nominering for bedste kvindelige hovedrolle. I september 2008 annoncerede Dyrholm sin graviditet, og gik på barsel fra januar 2009 til oktober 2009.<ref>{{kilde|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/trine-dyrholm-elsker-vaere-mor|titel=Trine Dyrholm: Elsker at være mor|tidsskrift=Se & Hør}}</ref> Hendes første film herefter blev dermed i 2010 i [[Susanne Bier]]s succesfulde drama ''[[Hævnen (film fra 2010)|Hævnen]]'', hvor Dyrholm, overfor [[Mikael Persbrandt]] og [[Ulrich Thomsen]], spillede den temperamentsfulde læge Marianne, der opdager, at hendes mand har været hende utro. Filmen modtog stor ros og anerkendelse og vandt en [[Oscar for bedste fremmedsprogede film|Oscar for bedste internationale film]]<ref>{{kilde|url=https://www.ekkofilm.dk/artikler/haevnen-gar-direkte-i-solar-plexus/|titel='Hævnen' går lige i solar plexus|tidsskrift=Filmmagasinet Ekko}}</ref>, ligesom hun for sin præstation vandt sin femte Bodil-pris og tredje Robert-pris for bedste kvindelige hovedrolle. I 2011 medvirkede hun i Birgitte Stærmoses debut; thriller-dramaet ''[[Værelse 304]]'' i rollen som Helene, der opdager at hendes mand har en affære.<ref>{{kilde|url=https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art5029808/Anmelderne-Dansk-thriller-er-en-imponerende-sejtr%C3%A6kker|titel=Anmelderne: Dansk thriller er en imponerende sejr|tidsskrift=Politiken}}</ref> Dyrholm indtog i 2012 rollen som den tidligere dronning af [[Danmark]] og [[Norge]], [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Marie]], i [[Nikolaj Arcel]]s periodiske storfilm ''[[En kongelig affære]]''. Filmen, der skildrer det historiske trekantsdrama mellem den preussiske livlæge [[Johann Friedrich Struensee]], [[Christian 7.]] og hans dronning, [[Caroline Mathilde]], blev en stor succes, og blev én af de mest sete film i de danske biografer det år. Filmen modtog adskillige priser, heriblandt to [[Sølvbjørn]]e ved [[filmfestivalen i Berlin]], samt [[Golden Globe]]- og [[Oscar]]-nomineringer for bedste udenlandske film. Dyrholm modtog for sin præstation en [[Robert for årets kvindelige birolle|Robert-pris for bedste kvindelige birolle]], samt en Bodil-nominering i samme kategori. Samme år spillede Dyrholm også hovedrollen i [[Susanne Bier]]s romantiske komedie-drama ''[[Den skaldede frisør]]'', hvor hun overfor bl.a. [[Pierce Brosnan]], spillede den kræftramte Ida, som ud over sin dødstrussel også skal håndtere sin mands nyopdagede affære og deres fælles datters bryllup i Italien. For sin rolle som den frustrerede Ida, der lidt ubelejligt finder faren til sin kommende svigersøn yderst tiltrækkende, modtog Dyrholm en [[Robert for årets kvindelige hovedrolle|Robert-pris for bedste kvindelige hovedrolle]], og en Bodil-nominering i samme kategori.<ref>{{kilde|url=https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/den-skaldede-frisor/|titel=Den skaldede frisør|tidsskrift=Filmagasinet Ekko}}</ref> Dyrholm modtog dermed fire nomineringer ved Robert- og Bodil-uddelingerne i 2013, og modtog hele to priser ved Robert-uddelingen.<ref>{{kilde|url=https://cinemaonline.dk/Anmeldelse/robert_uddelingen_2013.7284.html|titel=Robert Uddelingen 2013|tidsskrift=cinemaonline.dk}}</ref> I 2013 medvirkede Dyrholm i filmen ''[[3096 dage]]'', som er baseret på selvbiografien af den østrigske [[Natascha Kampusch]], der som 10-årig blev kidnappet og holdt fanget i de efterfølgende otte år af [[Wolfgang Priklopil]]. I filmen spillede Dyrholm rollen som Nataschas mor overfor [[Antonia Campbell-Hughes]] og [[Thure Lindhardt]]. Filmen modtog overvejende positive anmeldelser.<ref>[https://www.berlingske.dk/kultur/anmeldelse-3096-dage Anmeldelse: »3096 dage«<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Samme år medvirkede Dyrholm i [[Skytten (film fra 2013)|genindspilningen]] af den politiske thriller [[Skytten (film fra 1977)|''Skytten'' fra 1977]], hvor hun overfor [[Nikolaj Lie Kaas]] og [[Kim Bodnia]], spillede en journalisten Mia Moesgaard som efter et konfronterende interview sætter gang i en større menneskejagt. Filmen, der er instrueret af [[Annette K. Olesen]], modtog overvejende negative anmeldelser og blev ikke en kommerciel succes.<ref>3/6 stjerne [https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/skytten/ Skytten]. ''[[Filmmagasinet Ekko]]''. Hentet 14/5-2025</ref><ref>3/6 stjerne [https://filmz.dk/film/skytten-2013 Skytten (2013)]. Filmz.dk. Hentet 14/5-2025</ref><ref>[https://www.information.dk/kultur/2013/02/naar-bekymrede-borger-skyder-skarpt Når den bekymrede borger skyder med skarpt]. ''[[Dagbladet Information]]''. Hentet 14/5-2025</ref> === 2014-2020 === I 2014 spillede Dyrholm rollen som musikproducer i [[Pernille Fischer Christensen]]s drama ''[[En du elsker]]''. Samme år medvirkede hun i to internationale film; som forstander for et børnehjem i dramaet ''[[The Cut (film fra 2014)|The Cut]]'', og i en mindre rolle i den tyske ''[[Who Am I - Kein System ist sicher|Who am I?]]'' Året efter var hun med i [[May el-Toukhy]]s spillefilmsdebut ''[[Lang historie kort]].'' For sin rolle som den fornuftige og lesbiske læge Anette modtog Dyrholm sin syvende Robert-pris for bedste kvindelige birolle, ligesom at hun ved samme uddeling også vandt sin ottende Robert-pris for sin rolle i ''[[Arvingerne]]''. Dyrholm blev dermed den danske skuespiller med flest vundne Robert-filmpriser.<ref name=":3">https://www.berlingske.dk/samfund/trine-dyrholm-slaar-robert-rekord</ref> I 2016 medvirkede Dyrholm også i [[Thomas Vinterberg]]s ''[[Kollektivet]]'', hvor hun sammen med [[Ulrich Thomsen]], spiller et ægtepar i 1970'erne, som vælger at etablere deres eget kollektiv. Filmen, som er inspireret af Vinterbergs egen opvækst i kollektiv, modtog positive anmeldelser, og ud over at vinde sin sjette Bodil-pris og sin niende Robert-pris vandt Dyrholm også [[Sølvbjørn]]en for bedste kvindelige hovedrolle ved [[Filmfestivalen i Berlin]], hvilket gjorde hende til den første dansker der har vundet prisen for bedste kvindelige skuespiller i en dansk film.<ref>{{Cite web|title=Trine Dyrholm vinder Sølvbjørn i Berlin|url=https://www.dfi.dk/nyheder/trine-dyrholm-vinder-solvbjorn-i-berlin|website=www.dfi.dk|access-date=2026-01-01|language=da}}</ref> Fra 2014 til 2017 medvirkede Dyrholm i [[DR]]'s dramaserie ''[[Arvingerne]]'', som handler om en søskendeflok der efter deres fælles mors død, samles efter flere år adskilt for at gøre arven efter hende op. Hvad de troede ville være en hurtig gennemgang af morens testamente viser sig hurtigt at være alt andet, da en ukendt halvsøster pludselig står til at arve størstedelen af morens arv. Serien modtog stor ros og anerkendelse, og er siden blevet solgt til adskillige lande.<ref>{{Cite web|title=Arvingerne|url=https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/arvingerne/|website=www.ekkofilm.dk|access-date=2026-01-01|language=da}}</ref> For sin rolle som Gro Grønnegård, den ældste søster i søskendeflokken, modtog Dyrholm Robert-prisen for bedste kvindelige hovedrolle to år i træk (i 2015 og i 2016).<ref name=":3" /> Serien løb i 26 afsnit fordelt på tre sæsoner, hvor Dyrholm medvirkede i alle afsnit. I 2017 spillede Dyrholm overfor [[Nikolaj Lie Kaas]] i dramaet ''[[Du forsvinder]]'' af [[Peter Schønau Fog]]. For sin rolle som hustruen Mia, hvis mand, Frederik, anklages for at have begået underslæb på sin arbejdsplads fik hun en Bodil- og Robert-nominering i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. Samme år indtog hun titelrollen som den tyske model og [[The Velvet Underground|Velvet Underground]]-sanger [[Nico|Christa Päffgen]], kendt som [[Nico]], i den engelske drama-biografi ''[[Nico, 1988]]''. For sin portrættering af den rebelske og stofmisbrugende sangers sidste år inden hendes død i 1988 modtog Dyrholm stor ros og modtog nomineringer ved [[Satellite Awards]] og vandt prisen for bedste kvindelige skuespiller ved [[Titanic International Film Festival]] i [[Budapest]].<ref>https://www.nytimes.com/2018/07/31/movies/nico-1988-review.html</ref> I 2018 medvirkede hun i endnu en [[Pernille Fischer Christensen]]-produktion med filmen ''[[Unge Astrid]]'', der omhandler den svenske forfatter [[Astrid Lindgren]]s liv før hun blev en verdensberømt forfatter. I filmen spillede Dyrholm plejemor for Lindgrens søn - filmen blev modtaget med stor ros og anerkendelse. Samme år medvirkede hun også i den eksperimentelle film ''[[X&Y (film fra 2018)|X&Y]]'', hvor hun sammen overfor [[Mikael Persbrandt]], [[Thure Lindhardt]], [[Jens Albinus]], [[Sofie Gråbøl]] og [[Anna Odell]], spillede sig selv i et meta-lignende koncept. I 2018 havde hun også mindre roller i den danske komedie ''[[Ditte & Louise (film)|Ditte & Louise]]'' og i den tyske zombie-film ''[[Endzeit]]''. Dyrholm spillede i 2019 i [[May el-Toukhy]]s anmelderroste drama ''[[Dronningen (film)|Dronningen]],'' i hovedrollen som forsvarsadvokaten Anne, der forfører og indleder en seksuel affære til sin yngre stedsøn, Gustav. Filmen blev en stor succes, og modtog adskillige priser og nomineringer, og for sin præstation modtog Dyrholm sin syvende Bodil-pris og tiende Robert-pris i kategorien bedste kvindelige hovedrolle, samt at hun vandt prisen for bedste kvindelige skuespiller ved [[Zurich Film Festival]] og blev nomineret til [[European Film Award]] i en lignende kategori.<ref>{{Cite web|title=’Dronningen’ tvinger sit publikum ned i en suppe af lækkerhed og råddenskab|url=https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/03/dronningen-tvinger-publikum-suppe-laekkerhed-raaddenskab|website=Information|date=2019-03-28|access-date=2026-01-01|language=da|first=Skrevet af: Katrine Hornstrup|last=Yde}}</ref> Samme år medvirkede hun i den tyske tv-serie ''[[De visionære]]'' og i det psykotiske drama ''[[Psychosia]]''. I perioden fra 2019 til 2021 medvirkede Dyrholm i [[Viaplay]] krimi-drama-serien ''[[Forhøret]]'' i rollen som Susanne Egholm, hvor hun spillede overfor [[Ulrich Thomsen]]. === 2020-nu === I 2020 medvirkede hun i krigsdramaet ''[[Erna i krig]]'', hvor hun i rollen som sønderjyske Erna, der under [[1. verdenskrig]] melder sig til hæren i stedet for sin søn. Filmen, der er instrueret af [[Henrik Ruben Genz]], modtog stor ros, og Dyrholm modtog for sin præstation både en Bodil- og Robert-nominering i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. I 2021 medvirkede Dyrholm i [[Charlotte Sieling]]s historiske storfilm ''[[Margrete den Første (film fra 2021)|Margrete den Første]]'' i rollen som [[Margrete 1.|Dronning Margrete 1.]] For sin præstation som den hårdtkæmpende dronning i 1402, der forsøger at opretholde sit nordiske stor-rige bestående af [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]] ved bl.a. at planlægge et bryllup mellem sin adoptivsøn kong [[Erik af Pommern]] og den engelske prinsesse [[Philippa af England|Philippa]], modtog Dyrholm en Bodil- og Robert-prisnominering for bedste kvindelige hovedrolle.<ref name=":2">{{Cite web|title=Nu kommer den på tv: Se Trine Dyrholm i storfilmen Margrete den Første|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/film/nu-kommer-den-paa-tv-se-trine-dyrholm-i-storfilmen-margrete-den-foerste|website=BILLED-BLADET|date=2022-01-06|access-date=2026-01-01|language=da}}</ref><ref>[https://www.kino.dk/nyheder/2020/02/trine-dyrholm-skal-spille-dronning-margrete-i-ny-dansk-storfilm Trine Dyrholm skal spille Dronning Margrete i ny dansk storfilm<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Filmen modtog stor ros og positiv kritik og blev i januar 2022 sendt som en drama-serie i fire dele på [[TV 2]].<ref name=":2" /> I 2022 medvirkede Dyrholm i [[Annette K. Olesen]]s drama, ''[[Ingen kender dagen]]'',<ref>{{Cite web|title=Trine Dyrholm og flere danske stjerner skal træffe fatale valg i ny film|url=https://www.kino.dk/nyheder/trine-dyrholm-og-flere-danske-stjerner-skal-traeffe-fatale-valg-i-ny-film|website=www.kino.dk|access-date=2026-01-01}}</ref> og i det britiske drama ''[[The Almond and the Seahorse]]'', hvor hun spillede over for [[Rebel Wilson]], [[Charlotte Gainsbourg]] og [[Meera Syal]] i rollen som den hjerneskadede Gwen.<ref>{{Cite web|title=Trine Dyrholm, Meera Syal Join Rebel Wilson & Charlotte Gainsbourg In ‘The Almond And The Seahorse’; Bankside Inks First Deals On UK Drama|url=https://deadline.com/2021/04/trine-dyrholm-meera-syal-rebel-wilson-bankside-inks-first-deals-on-uk-drama-1234731064/|website=Deadline|date=2021-04-09|access-date=2026-01-01|language=en-US|first=Tom|last=Grater}}</ref> I 2023 medvirkede Dyrholm i [[Michael Noer]]s drama ''[[Birthday Girl]]'' i rollen som moren Nanna, hvis datter under et krydstogt i [[Caribien]] udsættes for en voldtægt.<ref>{{kilde|url=https://www.kino.dk/nyheder/2022/05/trine-dyrholm-har-fundet-sin-naeste-store-rolle-i-kritikerrost-instruktoers-nye|titel=Trine Dyrholm har fundet sin næste store rolle i kritikerrost instruktørs nye spændingsfilm|tidsskrift=kino.dk}}</ref> For sin rolle modtog Dyrholm en Bodil-prisnominering i kategorien [[Bodilprisen for bedste hovedrolle|bedste hovedrolle]].<ref>{{Cite web|title=Her er de nominerede til Danmarks ældste filmpris: Bodilprisen 2025 – Bodilprisen|url=https://www.bodilprisen.dk/2025/01/17/her-er-de-nominerede-til-danmarks-aeldste-filmpris-bodilprisen-2025/|access-date=2026-01-01|language=da-DK}}</ref> I 2024 portrætterede Dyrholm også danmarkshistoriens største seriemorder, [[Dagmar Overby]], i dramaet ''[[Pigen med nålen]]''.<ref>{{Cite web|title=Trine Dyrholm er danmarkshistoriens største seriemorder i ny gyserfilm|url=https://www.kino.dk/nyheder/trine-dyrholm-er-danmarkshistoriens-stoerste-seriemorder-i-ny-gyserfilm|website=www.kino.dk|access-date=2026-01-01}}</ref> Filmen deltog i konkurrencen om [[Den Gyldne Palme|Guldpalmen]] ved [[Filmfestivalen i Cannes|Cannes Film Festival]] og blev nomineret til en [[Golden Globe]] og [[Oscaruddelingen|Oscar]] i kategorien Bedste internationale film.<ref>{{Cite web|title='Pigen med nålen' er nomineret til en Golden Globe - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/2024-12-09-pigen-med-naalen-er-nomineret-til-en-golden-globe|website=underholdning.tv2.dk|date=2024-12-09|access-date=2026-01-01|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|title=Den danske film 'Pigen med nålen' er blevet nomineret til en Oscar|url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/den-danske-film-pigen-med-naalen-er-blevet-nomineret-til-en-oscar|website=DR|date=2025-01-23|access-date=2026-01-01|language=da-DK|first=AfCarsten|last=Thomsen}}</ref> For sin præstation som vandt Dyrholm i 2026 sin ottende Bodil-pris, da hun vandt for [[Bodilprisen for bedste birolle|bedste birolle]].<ref name=":4" /> I 2024 medvirkede hun også i det engelske drama ''[[Poison]]'', hvor hun spillede overfor [[Tim Roth]], og hun medvirkede i den historiske psykologistiske thriller-serie [[Rematch (tv-serie)|''Rematch'']] i rollen som Klara Kasparova, mor til skakstormester [[Garri Kasparov]], som blev udfordret i skak af supercomputeren [[Deep Blue]].<ref>https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/trine-dyrholm-afsloerer-ny-hemmelig-rolle/9828941</ref> I 2024 medvirkede Dyrholm også i den britiske historiske drama-tv-miniserie ''[[Mary & George]]'' i rollen som dronning [[Anne af Storbritannien]], hvor hun spillede over for bl.a. [[Julianne Moore]]. Dyrholm medvirkede i fem afsnit.<ref>[https://kino.dk/nyheder/hollywood-stjerne-loeb-trine-dyrholm-i-moede-jeg-foelte-hun-havde-en-vis-respekt-mig Trine Dyrholm om sit første møde med Hollywood-stjerne: "Hun kom løbende"<!-- Botgenereret titel -->]{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> I 2025 medvirkede Dyrholm i [[Zinnini Elkington]]s drama ''[[Det andet offer]]'', hvor hun spillede overfor bl.a. [[Anders Matthesen]].<ref>{{Cite web|title=Trine Dyrholm spiller over for Anders Matthesen igen efter 22 år: "Utroligt inspirerende"|url=https://kino.dk/nyheder/trine-dyrholm-spiller-over-anders-matthesen-igen-efter-22-aar-utroligt-inspirerende|website=kino.dk|access-date=2026-01-01}}</ref> Filmen modtog positive anmeldelser.<ref>{{Cite web|title=Sjældent overlegen dansk film åbenbarer en hovedrolleskuespiller af højeste kaliber|url=https://soundvenue.com/film/2025/04/det-andet-offer-sjaeldent-overlegen-dansk-film-aabenbarer-en-hovedrolleskuespiller-af-hoejeste-kaliber-620147|website=SOUNDVENUE.COM|date=2025-04-09|access-date=2026-01-01|language=da-DK}}</ref> Samme år medvirkede hun i dramaet ''[[Nye begyndelser]]'', som Ane, der midt i sin skilsmisse rammes af en blodprop, hvilket ændrer alt.<ref>{{Cite web|title=Efter seriemorder-film: Trine Dyrholm giver sig fuldstændigt til ny, krævende rolle|url=https://kino.dk/nyheder/efter-seriemorder-film-trine-dyrholm-giver-sig-fuldstaendigt-til-ny-kraevende-rolle|website=kino.dk|access-date=2026-01-01}}</ref> I 2025 medvirkede Dyrholm også i [[DR]]-portrætprogrammet ''[[En særlig samtale]].''<ref>{{Cite web|title=Trine Dyrholm giver sjældent personlige interviews – derfor åbnede hun op i DR-program|url=https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/trine-dyrholm-giver-sjaeldent-personlige-interviews-derfor-aabnede-hun-op-i-dr-program|website=DR|date=2025-12-25|access-date=2026-01-01|language=da-DK|first=AfVeronika Skov|last=Snedker}}</ref> == Privatliv == Under hendes virke på [[Østre Gasværk Teater]], var hun i forhold med teaterchefen [[Lars Kaalund]]. I 2005 indledte Dyrholm et forhold med teaterinstruktør og koreograf [[Niclas Bendixen]].<ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/celebritynews/my-perfect-weekend/10352459/My-perfect-weekend-Trine-Dyrholm-Danish-actress.html telegraph.co.uk, My perfect weekend: Trine Dyrholm, Danish actress]</ref> De har sammen en søn, Axel (f. 2009). <ref>[https://www.bt.dk/underholdning/trine-dyrholm-er-blevet-mor-til-en-lille-dreng Trine Dyrholm er blevet mor til en lille dreng | BT Underholdning - www.bt.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.seoghoer.dk/nyheder/trine-dyrholm-elsker-vaere-mor Trine Dyrholm: Elsker at være mor | SE og HØR<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Filmografi == === Spillefilm === {| class="wikitable sortable" !År !Titel !Rolle |- | rowspan="2" |[[1990]] |''[[Springflod (film)|Springflod]]'' |Pauline |- |''[[Casanova (film fra 1990)|Cassanova]]'' |Gurli |- |[[1991]] |''Cecilia'' |Cecilia |- |[[1996]] |''[[De største helte]]'' |Pernille |- |[[1998]] |''[[Festen]]'' |Pia |- |[[1999]] |''[[I Kina spiser de hunde]]'' |Hanne |- |[[2001]] |''[[P.O.V. - Point of View]]'' |Kamilla |- | rowspan="2" |[[2002]] |''[[Bungalow]]'' |Lene |- |[[Okay (film)|''Okay'']] |Trisse |- |[[2003]] |[[Tvilling (film)|''Tvilling'']] |Julie |- | rowspan="2" |[[2004]] |''[[Forbrydelser]]'' |Kate |- |[[Afgrunden (film fra 2004)|''Afgrunden'']] |Siv |- | rowspan="2" |[[2005]] |''[[Den store Dag|Den store dag]]'' |Signe |- |''[[Fluerne på væggen]]'' |My Larsen |- | rowspan="2" |[[2006]] |''[[Der var engang en dreng|Der var engeng en dreng]]'' |Pandekagedame |- |''[[En soap]]'' |Charlotte |- |[[2007]] |[[Daisy Diamond|''Daisy Dimond'']] |Eva |- | rowspan="3" |[[2008]] |''[[Dansen]]'' |Annika |- |''[[Lille soldat]]'' |Lotte |- |''[[DeUSYNLIGE]]'' |Agnes |- |[[2010]] |''[[Hævnen (film fra 2010)|Hævnen]]'' |Marianne |- |[[2011]] |''[[Værelse 304]]'' |Helene |- | rowspan="2" |[[2012]] |''[[En kongelig affære]]'' |[[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Marie]] |- |''[[Den skaldede frisør]]'' |Ida |- | rowspan="2" |[[2013]] |''[[Skytten (film fra 2013)|Skytten]]'' |Mia Moesgaard |- |''[[3096 dage]]'' |Nataschas mor |- | rowspan="3" |[[2014]] |''[[Who Am I - Kein System ist sicher]]'' |Hanne Lindberg |- |''[[The Cut (film fra 2014)|The Cut]]'' |Forstander på børnehjem |- |''[[En du elsker]]'' |Molly Moe |- |[[2015]] |''[[Lang historie kort]]'' |Anette |- |[[2016]] |''[[Kollektivet]]'' |Anna |- | rowspan="2" |[[2017]] |''[[Du forsvinder]]'' |Mia Halling |- |''[[Nico, 1988]]'' |[[Nico|Christa Päffgen]] '[[Nico]]' |- | rowspan="3" |[[2018]] |''[[Unge Astrid]]'' |Marie |- |''Endzeit - Ever After'' |Gartner |- |[[Ditte & Louise (film)|''Ditte & Louise'']] |Sig selv |- | rowspan="3" |[[2019]] |''[[Dronningen (film)|Dronningen]]'' |Anne |- |''Brecht'' |Ruth Berlau |- |''[[Psychosia]]'' |Dr. Klein |- |[[2020]] |''[[Erna i krig]]'' |Erna |- |2021 |''[[Margrete den Første (film fra 2021)|Margrete den Første]]'' |[[Margrete 1.]] |- | rowspan="2" |2022 |[[Ingen kender dagen (film fra 2022)|''Ingen kender dagen'']] |Eva |- |''[[The Almond and the Seahorse]]'' |Gwen |- |2023 |''[[Birthday Girl]]'' |Nanna |- | rowspan="3" |2024 |''[[Vejen hjem]]'' |Anne (stemme) |- |''[[Poison]]'' |Edith |- |''[[Pigen med nålen]]'' |[[Dagmar Overby]] |- | rowspan="2" |2025 |''[[Det andet offer]]'' |Camilla |- |''[[Nye begyndelser]]'' |Ane |} === Serier === {| class="wikitable" !År !Titel !Rolle |- |1996 |[[Madsen og Co.|''Madsen & Co.'']] |Mette |- |1997 |''[[TAXA]]'' |Stine Jensen |- |2000 |''[[Edderkoppen (tv-serie)|Edderkoppen]]'' |Topsy |- |2001 |''[[Langt fra Las Vegas]]'' |Birla |- |2014-2017 |''[[Arvingerne]]'' |Gro Grønnegaard |- |2019 |''[[De visionære]]'' |Stine Branderup |- |2019-2021 |''[[Forhøret]]'' |Susanne Egholm |- | rowspan="2" |2024 |''[[Mary & George]]'' |[[Anne af Storbritannien|Dronning Anne af Storbritannien]] |- |[[Rematch (tv-serie)|''Rematch'']] |Klara Kasparova |- |2026 |''Den danske kvinde'' |Ditte<ref>{{cite web |title=Anmeldelse: ’Den danske kvinde’ |url=https://soundvenue.com/film/2026/04/den-danske-kvinde-trine-dyrholm-er-faenomenal-som-syngende-og-graenseloes-antihelt-670458 |publisher=[[Soundvenue]] |language=da-DK |date=5. april 2026}}</ref><ref>{{cite web |title=Den danske kvinde |url=https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/den-danske-kvinde/ |publisher=[[Filmmagasinet Ekko]] |language=da |date=20. marts 2026}}</ref> |} === Stemme til tegnefilm === {| class="wikitable" !År !Titel !Rolle |- |[[1997]] |''[[Herkules (film fra 1997)|Herkules]]'' |Megara |- |[[1998]] |''[[Antz]]'' |Azteka |- |[[2000]] |''[[Trolderi (tegnefilm)|Trolderi]]'' |Huldra |- |[[2003]] |''[[Looney Tunes: Back in Action]]'' |Dusty Tails |- |[[2004]] |''Thunderbirds'' |Lady Penelope |- | rowspan="3" |[[2005]] |''Valiant'' |Charles De Girl |- |''[[Robotter]]'' |Cappy |- |''[[Madagascar (film)|Madagascar]]'' |Flodhesten Gloria |- |[[2006]] |''[[Happy Feet]]'' |Pingvinen Gloria |- | rowspan="2" |[[2008]] |''[[Madagascar 2]]'' |Flodhesten Gloria |- |''[[Disco ormene]]'' |Ormen Gloria |- |[[2011]] |''[[Happy Feet 2]]'' |Pingvinen Gloria |- |2012 |''[[Madagascar 3|Madagascar 3: Efterlyst i hele Europa]]'' |Flodhesten Gloria |- |2016 |''[[Kæledyrenes hemmelige liv]]'' | rowspan="2" |Chloë |- |2019 |''[[Kæledyrenes hemmelige liv 2]]'' |} == Teaterstykker == {{delkol}} * ''[[En skærsommernatsdrøm]]'' på [[Grønnegårdsteatret]] ([[1995]]) * ''I en kælder'' på [[Dr. Dantes Aveny]] (1995) * ''Kunst'' på Dr. Dantes Aveny ([[1996]]) * ''Paradis'' på Dr. Dante Aveny (1997) * ''[[Romeo og Julie]]'' på [[Østre Gasværk Teater]] (1998) * ''Donna Juanna'' på Østre Gasværk Teater (1999) * ''Himmelstormerne'' på Østre Gasværk Teater (1999), * ''Natløberne'' på [[Teatret ved Sorte Hest]] (2000) * ''Misantropen'' på [[Husets Teater]] (2001) * ''JeffKoons'' på [[Betty Nansen Teatret]] (2001) * ''4:48 Psykose'' på [[Edison (teater)|Edison]] (2002) * ''[[Laser og pjalter]]'' på [[Odense Teater]] (2002) * ''Stalingrad'' ved [[Holland House]] (2002) * ''Hr. Nedersen'' på Østre Gasværk Teater (2003) * ''Sommergæster'' på Betty Nansen Teatret (2004) * ''Mr. Nice Guy'' på [[Bellevue Teatret]] (2004) * ''Norén'' på Betty Nansen Teatret (2005) * ''Hotel Strindberg'' på [[Det Kongelige Teater]] (2005) * ''Kat på et varmt bliktag'' på Det Kongelige Teater (2006) * ''Baby Blue'' på Betty Nansen Teatret (2009)<ref>{{Cite web |url=http://gaffa.dk/anmeldelse/35937 |title=gaffa.dk, Steffen Brandt og Trine Dyrholm, Baby Blue, Betty Nansen Teatret, København, lørdag d. 28. november 2009 |access-date=27. april 2014 |archive-date=27. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140427184755/http://gaffa.dk/anmeldelse/35937 |url-status=dead }}</ref> {{delkolend}} == Diskografi == * 1987 "[[Danse i måneskin]]" (Trine Dyrholm & Moonlighters) * 1988 ''[[Et Frossent Øjeblik]]'' * 1997 "Jeg Er Den Samme Som Før" på ''Disney's Herkules - Originalt Dansk Soundtrack'' * 2004 ''[[Mr. Nice Guy (EP)|Mr. Nice Guy]]'' == Udvalgte priser og nomineringer == {{see also|Priser og nomineringer modtaget af Trine Dyrholm}} {| class="wikitable" |+ !År !Film !Pris !Resultat |- |2026 |''[[Pigen med nålen]]'' |[[Bodilprisen for bedste birolle]] |{{won}} |- | rowspan="2" |2022 | rowspan="2" |''[[Margrete den Første (film fra 2021)|Margrete den Første]]'' |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Nominated}} |- |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle]] |{{Nominated}} |- | rowspan="3" |[[Oscaruddelingen|2021]] | rowspan="3" |''[[Erna i krig]]'' |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Nominated}} |- |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle]] |{{Nominated}} |- |Golden Globe for bedste internationale film|Svendprisen for årets kvindelige skuespiller |{{Won}} |- | rowspan="4" |2020 | rowspan="4" |[[Dronningen (film)|''Dronningen'']] | BAFTA Award for Best Film Not in the English Language |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |European Film Award for Best European Actress |{{Nominated}} |- | Golden Globe for bedste internationale film |Svendprisen for årets kvindelige skuespiller |{{Won}} |- | rowspan="5" |2017 | rowspan="5" |''[[Kollektivet]]'' |Sølvbjørn for bedste kvindelige skuespiller ved [[Filmfestivalen i Berlin]] |{{Won}} |- | BAFTA Award for Best Film Not in the English Language |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |European Film Award for Best European Actress |{{Nominated}} |- |Svendprisen for årets bedste kvindelige skuespiller |{{Won}} |- |2016 | rowspan="2" |''[[Arvingerne]]'' | rowspan="2" |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle – tv-serie|Robert for årets kvindelige hovedrolle - tv-serie]] |{{Won}} |- |2015|2015 |{{Won}} |- | rowspan="5" |2013 | rowspan="3" |''[[Den skaldede frisør]]'' |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Nominated}} |- |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |Zulu Award for årets danske skuespillerinde |{{Nominated}} |- | rowspan="2" |''[[En kongelig affære]]'' |[[Bodilprisen for bedste kvindelige birolle]] |{{Nominated}} |- |[[Robert for årets kvindelige birolle]] |{{Won}} |- | rowspan="3" |2011 | rowspan="3" |[[Hævnen (film fra 2010)|''Hævnen'']] |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |Zulu Awards for årets danske skuespillerinde |{{Nominated}} |- | rowspan="2" |2007 | rowspan="2" |''[[En soap]]'' |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- | rowspan="2" |2006 | rowspan="2" |''[[Fluerne på væggen]]'' |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |- |[[Robert for årets kvindelige hovedrolle]] |{{Nominated}} |- | rowspan="3" |2005 | rowspan="3" |''[[Forbrydelser]]'' |[[Bodilprisen for bedste kvindelige birolle]] |{{Won}} |- |[[Robert for årets kvindelige birolle]] |{{Won}} |- |Zulu Awards for årets danske kvindelig birolle |{{Won}} |- |2002 |''[[4:48 Psykose]]'' |[[Årets Reumert|Reumert-prisen]] for årets kvindelige hovedrolle<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/%C3%A5rets-reumert-priser-uddelt Årets Reumert-priser uddelt | Kristeligt Dagblad<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |{{Won}} |- |1991 |[[Springflod (film)|''Springflod'']] |[[Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] |{{Won}} |} === Øvrige priser === Den 17. maj 2004 modtog Dyrholm den årligt uddelt [[Lauritzen-prisen]]; bestående af 100.000 kr., uddelt af [[Lauritzen Fonden]], for at hylde hendes præstationer gennem hendes karriere ved teaterforestillinger såvel som film- og tv. Hun modtog prisen sammen med skuespiller [[Ole Lemmeke]].<ref>https://www.dr.dk/nyheder/indland/priser-til-trine-dyrholm-og-ole-lemmeke</ref> Hun modtog [[Teaterflisen]] i 2014.<ref name="gennemårene">[https://teaterflisen.dk/flisen-gennem-arenene/ TEATERFLISERNE GENNEM ÅRENE]. Teaterflisen. Hentet 6/2-2025</ref> == Kilder == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} * {{musikhenvisninger}} {{Robert for årets kvindelige birolle}} {{Robert for årets kvindelige hovedrolle – tv-serie}} {{Bodil for bedste kvindelige hovedrolle}} {{Bodil for bedste kvindelige birolle}} {{Teaterflisen}} {{FD|1972|Levende|Dyrholm, Trine}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Robertprisen for årets kvindelige hovedrolle]] [[Kategori:Robertprisen for årets kvindelige birolle]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste kvindelige birolle]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle]] [[Kategori:Skuespillere uddannet på Statens Teaterskole]] [[Kategori:Personer fra Odense]] [[Kategori:Deltagere ved Dansk Melodi Grand Prix 1987]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Tegnefilmsdubbere fra Danmark]] [[Kategori:Personer med enkeltværker i Kulturkanonen]] [[Kategori:Reumertprisen for årets kvindelige hovedrolle]] [[Kategori:Robert for årets kvindelige hovedrolle – tv-serie]] [[Kategori:Personer fra Fyn]] [[Kategori:Studenter fra Mulernes Legatskole]] esp3lacwx0i1kvzkto1be65eo1oko4d 0 91739 12349417 11859883 2026-09-05T19:15:03Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 24 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349417 wikitext text/x-wiki [[Fil:Testosteron.svg|right|thumb|250px|Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle]] [[Fil:Metandienone.svg|right|thumb|250px|Dianebol. Strukturformlen af det testosteron-analoge [[Anabolt steroid|anabole steroid]] [[Dianabol]]]] '''Testosteron''' er det [[mand]]lige [[kønshormon]], som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline [[Karakter (personlighed)|karaktertræk]]. [[Kvinde]]r har mindre mængde testosteron end mænd. [[Hormon]]er er [[kemi]]ske budbringere, der sender [[information]]er fra de endokrine [[Kirtel|kirtler]] til de hormon-påvirkelige målceller. Hormon er [[græsk]] og betyder 'at vække', hvilket hentyder til at hormoner virker ved at stimulere [[celler]]nes processer. Testosteron udskilles hos [[mand|mænd]] primært af [[testikel|testiklerne]] og sendes derfra via blodbanen ud til resten af [[organisme]]n. Hos [[kvinde]]r produceres testosteron i [[æggestok]]kene og [[binyre]]rne. == Effekten af testosteron == Cirka 98% af alt testosteron der er i blodet er bundet til enten [[kønshormon]]bindende globulin (SHBG), som er et protein, der binder sig stærkt til testosteron og gør denne procentdel af kroppens testosteron virkningsløs, eller til [[albumin]], som er [[blodplasma]]proteiner.<ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0303720709004134?casa_token=6p9BJty2w7cAAAAA:DpzeVwSREtifDT9O5SlBll01bTgvOiyM60NIWClmTNVHSVqDY2aIAbzCjy_NbJ323Eld-ngK6b4 Rosner W, Hryb DJ, Kahn SM, Nakhla AM, Romas NA (2010) Interactions of sex hormone-binding globulin with target cells.] ''Molecular and Cellular Endocrinology'' 316: 79-85. doi: 10.1016/j.mce.2009.08.009.</ref> Cirka 70% af alt kroppens testosteron er stærkt bundet til SHBG, og 20-30% er svagt bundet til albumin. Resten (mellem 1-4% af alt testosteron) er i fri form, og er i stand til at have maskuliniserende effekter på kroppen og hjernen ved at aktivere [[androgen]][[receptor]]er. === Effekt på udviklingen af kønskarakterer === Testosteron er ansvarlig for udviklingen af de ydre og de indre [[kønsorgan]]er og for stimulering af [[hår]]vækst, [[stemmeleje]]ts udvikling og for udvikling af styrken af de seksuelle oplevelser hos både mænd og kvinder. Desuden påvirker testosteron udviklingen af [[muskel|skeletmuskler]] og fordeling af [[fedt]]lag. Testosteron påvirker ''ikke'' udviklingen af testiklerne, men hæmmer [[hjerne]]ns udskillelse af andre kønshormoner. For lavt testosteron kan derfor medføre forøget udskillelse af andre kønshormoner. === Effekt på sexlysten === Testosteron har betydelig indvirkning på seksuel funktion og mænd med et lavt niveau af testosteron har ofte manglende sexlyst.<ref>[https://joe.bioscientifica.com/view/journals/joe/186/3/1860411.xml Bancroft J (2005) The endocrinology of sexual arousal.] ''Journal of Endocrinology'' 186: 411-27. doi: 10.1677/joe.1.06233.</ref> Sexlysten og seksuel funktion bliver som regel forbedret når mænd med testosteronmangel (hypogonadisme) bliver behandlet med testosteron. Effekten af testosteron på seksuel funktion varierer i meget høj grad fra person til person, og er i høj grad påvirket af genetisk variation i androgenreceptorgenet hos mænd med normalt testosteronniveau, men ikke hos dem med et lavt testosteronniveau.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5274699/ Tirabassi G, Corona G, Falzetti S, Delli Muti N, Maggi M, Balercia G (2016) Influence of Androgen Receptor Gene CAG and GGC Polymorphisms on Male Sexual Function: A Cross-Sectional Study.] ''International Journal of Endocrinology''. 2016: 5083569. doi: 10.1155/2016/5083569.</ref> === Effekt på fingerlængderatioen === Mænd har i gennemsnit en markant længere [[ringfinger]] i forhold til [[pegefinger]] sammenlignet med kvinder. Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem mængden af testosteron i [[livmoder]]en under [[foster]]udviklingen og [[fingerlængdeforholdet]].<ref>[http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S037837820400012X Lutchmaya S, Baron-Cohen S, Raggatt P, Knickmeyer R, Manning JT (2004) 2nd to 4th digit ratios, fetal testosterone and estradiol.] ''Early Human Development'' 77: 23-8. doi: 10.1016/j.earlhumdev.2003.12.002.</ref><ref>{{Cite journal|title = Developmental basis of sexually dimorphic digit ratios|url = http://www.pnas.org/content/108/39/16289|journal = Proceedings of the National Academy of Sciences|date = 2011-09-27|issn = 0027-8424|pmc = 3182741|pmid = 21896736|pages = 16289–16294|volume = 108|issue = 39|doi = 10.1073/pnas.1108312108|first = Zhengui|last = Zheng|first2 = Martin J.|last2 = Cohn|access-date = 5. oktober 2017|archive-date = 20. november 2017|archive-url = https://web.archive.org/web/20171120151532/http://www.pnas.org/content/108/39/16289|url-status = dead}}</ref><ref>{{Cite journal|title = Second to fourth digit length ratio (2D:4D) and adult sex hormone levels: New data and a meta-analytic review|url = http://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S0306453007000352|journal = Psychoneuroendocrinology|date = 2007-01-01|volume = 32|issue = 4|doi = 10.1016/j.psyneuen.2007.01.007|first = Johannes|last = Hönekopp|first2 = Luise|last2 = Bartholdt|first3 = Lothar|last3 = Beier|first4 = Andreas|last4 = Liebert|pmid=17400395|pages=313–21|issn=0306-4530}}</ref> Jo højere niveauet af testosteron er i forhold til [[østrogen]] i [[foster]]tilstanden, jo kortere vil [[pegefinger]]en være i forhold til [[ringfinger]]en. Forholdet mellem længden af ringfingeren i forhold til pegefingeren kaldes på engelsk for ''Digit Ratio'', eller ''2D4D Ratio'', og værdien beregnes ved at dividere længden af pegefinderen med ringfingeren. Jo lavere tallet er, jo mere maskulin vil fingerlængden være. Mere maskuline fingerlængder har været forbundet med højere niveau af aggressivitet hos mænd, men ikke kvinder.<ref>[http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0301051104001048 Bailey AA, Hurd PL (2005) Finger length ratio (2D:4D) correlates with physical aggression in men but not in women.] ''Biological Psychology'' 68: 215-22. doi: 10.1016/j.biopsycho.2004.05.001.</ref> Mænd har i gennemsnit en fingerlængderatio på 0.947, med en standardafvigelse på 0.029 sammenlignet med 0.965 hos kvinder, med en standardafvigelse på 0.026.<ref>[[:en:Digit ratio|Digit ratio]]</ref>. Jo lavere tallet er, jo mere maskulin vil fingerlængden også være. == Androgenreceptoren == [[Fil:Androgen receptor 3-d model.jpg|right|thumb|250px|3-D model af androgenreceptor-proteinet.]] Testosteron virker primært ved at binde til og aktivere [[androgen]][[receptor]]en,<ref>[https://www.annualreviews.org/doi/full/10.1146/annurev-physiol-030212-183656?casa_token=OhfByuds13MAAAAA:-R0TKc9ZIYvLvHAQPdFmXf99bQtVqS3tw_BoAgqel8LncN8LrieCI4c6Gmy1Ufes56jV6LQAi8fMpQ Matsumoto T, Sakari M, Okada M, Yokoyama A, Takahashi S, Kouzmenko A, Kato S (2013) The androgen receptor in health and disease.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20211006154042/https://www.annualreviews.org/doi/full/10.1146/annurev-physiol-030212-183656?casa_token=OhfByuds13MAAAAA:-R0TKc9ZIYvLvHAQPdFmXf99bQtVqS3tw_BoAgqel8LncN8LrieCI4c6Gmy1Ufes56jV6LQAi8fMpQ |date= 6. oktober 2021 }} ''Annual Review of Physiology'' 75: 201-24. doi: 10.1146/annurev-physiol-030212-183656.</ref> der er en såkaldt [[kernereceptor]], der binder til [[DNA]]. [[Gen]]et, der koder for androgenreceptoren, kontrollerer de fleste af testosterons effekter. Testosterons effekter på fx hjernen (seksuel funktion) og kroppen (især skæg og kropshårvækst) sker således gennem aktivering/stimulering af androgenreceptorer. Undtagelser er fx effekten af testosteron på [[Knogle (anatomi)|knoglemassen]], som sker efter omdannelsen af testosteron til [[østrogen]] - denne effekt sker igennem [[enzym]]et [[aromatase]]. Genet for androgenreceptoren er lokaliseret på [[X-kromosom]]et. === CAG repeats i androgenreceptorgenet === En region i androgenreceptorgenets [[DNA]] indeholder en række såkaldte CAG repeats, som er en repetitiv gentagelse af [[nukleotid]]sekvensen '''c'''ytosin-'''a'''denin-'''g'''uanin, der koder for [[aminosyre]]n [[glutamin]] (forkortes ''Gln'' eller ''Q''). Antallet af gentagelser, og dermed antallet af på hinanden følgende glutaminenheder i androgenreceptorproteinet, har vist sig at være omvendt proportionel med effekten af hvormed testosteron aktiverer androgenreceptoren.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC310294/ Chamberlain NL, Driver ED, Miesfeld RL (1994) The length and location of CAG trinucleotide repeats in the androgen receptor N-terminal domain affect transactivation function.] Nucleic Acids Research 22: 3181-6. doi: 10.1093/nar/22.15.3181</ref><ref>[https://jme.bioscientifica.com/view/journals/jme/25/1/85.xml Beilin J, Ball EM, Favaloro JM, Zajac JD. Effect of the androgen receptor CAG repeat polymorphism on transcriptional activity: specificity in prostate and non-prostate cell lines.] ''Journal of Molecular Endocrinology'' 25: 85–96. doi: 10.1677/jme.0.0250085</ref> Antallet af CAG repeats varierer hos normale mennesker mellem 9 og 37. Jo flere CAG repeats en person har, jo mindre er effekterne af testosteron på kroppen og hjernen, og omvendt - jo mindre antallet af CAG repeats en person har, jo mere massiv vil påvirkningen af testosteron være på kroppen og hjernen, givet et tilstrækkeligt niveau af testosteron. === Betydningen af CAG repeats for seksuel funktion === Effekten af testosteronbehandling på genoprettelsen af seksuel funktion hænger stærkt sammen med antallet af CAG repeats i androgenreceptorgenet.<ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1743609515307463 Tirabassi G, Delli Muti N, Corona G, Maggi M, Balercia G (2014) Androgen receptor gene CAG repeat polymorphism independently influences recovery of male sexual function after testosterone replacement therapy in postsurgical hypogonadotropic hypogonadism.] ''The Journal of Sexual Medicine'' 11: 1302-8. doi: 10.1111/jsm.12493</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S174360951530922X Tirabassi G, Corona G, Biagioli A, Buldreghini E, delli Muti N, Maggi M, Balercia G (2015) Influence of androgen receptor CAG polymorphism on sexual function recovery after testosterone therapy in late-onset hypogonadism.] ''The Journal of Sexual Medicine'' 12: 381-8. doi: 10.1111/jsm.12790</ref>. Andre studier indikerer at testosterons effekter på vækst af skæg og hår på kroppen hænger sammen med antallet af CAG repeats.<ref>og [https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1046/j.1365-2605.2003.00415.x Härkönen K, Huhtaniemi I, Mäkinen J, Hübler D, Irjala K, Koskenvuo M, Oettel M, Raitakari O, Saad F, Pöllänen P (2003) The polymorphic androgen receptor gene CAG repeat, pituitary-testicular function and andropausal symptoms in ageing men.] ''International Journal of Andrology'' 26: 187-94. doi: 10.1046/j.1365-2605.2003.00415.x</ref><ref>[https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1439-0272.2010.01093.x Dhiman P, Bhansali A, Prasad R, Dutta P, Walia R, Ravikiran M (2011) Predictors of pilosebaceous unit responsiveness to testosterone therapy in patients with hypogonadotrophic hypogonadism.] ''Andrologia'' 43: 422-7. doi: 10.1111/j.1439-0272.2010.01093.x</ref> === Betydningen af CAG repeats for personlighedskarakteristika === Testosteron kan også have indflydelse på personligheden. Testosteron har således en effekt på impulsivitet, og sammenhængen mellem frit testosteron og [[motorik|motorisk]] impulsivitet er koblet til antallet af CAG repeats i androgenreceptorgenet.<ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0031938415002292?casa_token=zY8tBob3BogAAAAA:SJpO9HOqO8CxuducerLJg32-XhkhA62BrbVH7oOjRoL5Ayg4-uLTJoD4Y0fLT5RuWYOoSmTWyg Aluja A, García LF, Martí-Guiu M, Blanco E, García O, Fibla J, Blanch À (2015) Interactions among impulsiveness, testosterone, sex hormone binding globulin and androgen receptor gene CAG repeat length.] ''Physiology & Behavior'' 147: 91-6. doi: 10.1016/j.physbeh.2015.04.022.</ref> Studier af betydningen af testosteron og CAG repeats for depression har givet varierende resultater.<ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0006322301011489?casa_token=4Ns9JgzgrXYAAAAA:c9v1P9XN5UFH7OYoCwl8APU5zQcZxQVudhy3Nv_tCg9Sj_Y3h5WoexnIlYayv53KQ-rl_XPJ3A Seidman SN, Araujo AB, Roose SP, McKinlay JB (2001) Testosterone level, androgen receptor polymorphism, and depressive symptoms in middle-aged men.] ''Biological Psychiatry'' 50: 371-6. doi: 10.1016/s0006-3223(01)01148-9.</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0306453007001655?casa_token=eQuUgHvNbTMAAAAA:vQHb4MDBIorPvU0bL_i3Xl-3pL0n-UJ96S2rg_lOXMyS0G_sBVrDvrYjtmRxU3mKWMdwb7SmUw Colangelo LA, Sharp L, Kopp P, Scholtens D, Chiu BC, Liu K, Gapstur SM (2007) Total testosterone, androgen receptor polymorphism, and depressive symptoms in young black and white men: the CARDIA Male Hormone Study.] ''Psychoneuroendocrinology'' 32: 951-8. doi: 10.1016/j.psyneuen.2007.06.014.</ref> == Biosyntese og kemisk syntese == [[Fil:Steroidogenesis.svg|thumb|xxx px|Systematisk fremstilling af biosyntese af [[steroid]]hormoner. HSD står for hydroxysteroid dehydrogenase, der også kaldes ketosteroid oxidoreductase eller ketosteroid reductase (KSR)]] Kemisk set er testosteron et [[steroid]] med sumformlen C₁₉H₂₈O₂ og de systematiske navne 17''β''-hydroxyandrost-4-en-3-on og 4-androsten-17''β''-ol-3-on. Biosyntesen foregår i Leydig-cellerne ud fra [[cholesterol]], der ad to synteseveje omdannes til testosteron. Det sidste trin, reduktionen af [[androstendion]], bliver katalyseret af [[enzym]]et testosteron-17beta-dehydrogenase. Den kemiske syntese blev i [[1935]] foretaget uafhængigt af Butenant og Ruzicka, der fik [[Nobelprisen]] i kemi i [[1939]]. == Doping == {{Uddybende|Anabolt steroid}} Testosteron og utallige derivater af testosteron anvendes som [[doping]]midler til præstationsfremmende formål af bodybuildere og sportsudøvere og kendes under betegnelsen [[anabolt steroid|AAS, anabole androgene steroider]]. For eksempel er Omnandren et kombinationsstof af fire testosteron-baserede stoffer: testosteron-propionat, testosteron-phenylpropionate, testosteron-isocaproate og testosteron-decanoate, der er vidt udbredt som [[doping]]middel.<ref>{{Cite web |url=http://www.antidoping.dk/da/Om_doping/Hvad_er_doping/Anabole%20steroider/Vil%20du%20vide%20mere%20om%20anabole%20steroider/Dianabol%20Anabol%20D-bol.aspx |title=Anabole steroider. Anti Doping Danmark |access-date=13. december 2012 |archive-date= 1. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120901124017/http://www.antidoping.dk/da/Om_doping/Hvad_er_doping/Anabole%20steroider/Vil%20du%20vide%20mere%20om%20anabole%20steroider/Dianabol%20Anabol%20D-bol.aspx |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=3858/sprog=1/grp=8/menu=3/ |title=Mænd og testosteron. Helsenyt |access-date=13. december 2012 |archive-date= 7. marts 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130307132552/http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=3858/sprog=1/grp=8/menu=3 |url-status=dead }}</ref> En lang række bivirkninger følger efter anvendelsen af [[anabolt steroid|anabole steroider]] lige fra cancer i lever og nyrer over forhøjet blodtryk til psykiske lidelser.<ref>[http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/201352.htm Bivirkninger af steroider. Netdoktor.dk]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.bodylab.dk/bivirkning-anabolske-steroider.asp |title=Anabolske steroiders bivirkninger. Bodylab.dk |access-date=14. december 2012 |archive-date= 2. marts 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120302131315/http://www.bodylab.dk/bivirkning-anabolske-steroider.asp |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.steroider.dk/bivirkninger_ved_steroider.html Bivirkninger ved steroider. Steroider.dk]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Se også == {{søsterlinks|commonskat=Testosterone|wikt=testosteron}} * [[Kernereceptor]] * [[Oxandrolon]] * [[Deca Durabolin]] * [[Dianabol]] * [[Stanozolol]] * [[Winstrol]] == Eksterne henvisninger == {{reflist}} == Eksterne kilder == * [http://webbook.nist.gov/cgi/cbook.cgi?ID=C58220&Units=SI NIST indgang til ''Testosterone''] * [http://webbook.nist.gov/cgi/cbook.cgi?Name=testosterone&Units=SI NIST søgeresultat med ''testosterone'' (viser også ''androstenone''.)] <!-- * [http://webbook.nist.gov/chemistry/ NIST Standard Reference Database] --> {{autoritetsdata}} {{Lægestub}} [[Kategori:Steroidhormoner]] [[Kategori:Androgener]] 2jdoe6jcpdmmngcq0yb1qxmlm1y5riy 0 91826 12349409 12318746 2026-09-05T19:02:49Z Brodmann10 333783 Link. 12349409 wikitext text/x-wiki {{Sygdom infobox |Billede = MCA Territory Infarct.svg |Billedtekst = Billede fra [[Computertomografi|CT-scanning]] af patient med infarkt i ''Arteria media cerebri''. |ICD10=I61 |ICD10.2=I63 |ICD10.3=I64 }} '''Apopleksi''' ({{Lang-la|apoplexia cerebri}}), også kendt som '''slagtilfælde''', '''hjerneblødning''', '''blodprop i hjernen''' eller '''''stroke''''', betegner et pludseligt opstået [[Neurologi|neurologisk]] udfald forårsaget af en akut [[Blodkredsløbet|vaskulær]] skade i [[Hjerne|hjernen]].<ref name=":022">{{Cite encyclopedia|title=Apoplexia cerebri|encyclopedia=Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer|last=Levin|first=Klaus|year=2015|publisher=[[Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck]]|location=[[København]]|isbn=9788717042056|editor-first=Martin|editor-last=Toft|url=https://search.worldcat.org/title/901512451|edition=4|oclc=901512451|pages=62|first2=Jan Rytter|last2=Nørgaard}}</ref><ref name=":22">{{Cite encyclopedia|title=Slagtilfælde|encyclopedia=Politikens store lægebog|year=1996|publisher=[[Politikens Forlag]]|location=[[København]]|isbn=87-567-5689-5|editor-first=Jerk W.|editor-last=Langer|url=https://search.worldcat.org/title/1032568763|edition=3|oclc=1032568763|pages=178–179}}</ref> Da [[Hjernecelle|hjerneceller]] dør uigenkaldeligt efter få minutters [[iltmangel]] grundet [[iskæmi]] (nedsat blodforsyning) eller [[Hjerneblødning|blødning]], kræver tilstanden hurtig reaktion og [[Akutmedicin|akut behandling]] for at afværge [[Død|dødsfald]] og varige men.<ref name=":22" /><ref>[https://redhjernen.dk/hvad-er-et-stroke/stroke/fakta-om-stroke/ Red hjernen. Sundhedsstyrelsen 2022]</ref> Apopleksi inddeles i to hovedtyper. Omkring 85 % forårsages af en [[blodprop]] i et forsynende hjernekar ([[trombose]] eller [[emboli]]), oftest som følge af [[åreforkalkning]] i [[Arterie|arterier]]/[[Arteria carotis communis|halsarterier]] eller løsrevne tromber fra [[Hjerte|hjertet]]. De resterende 10-15 % skyldes en bristning og derved [[blødning]] i selve [[Hjernevæv|hjernevævet]] ({{Lang-la|haemorrhagia cerebri}}), typisk udløst af forhøjet [[blodtryk]] eller medfødte misdannelser.<ref name=":022" /><ref name=":22" /> En specifik blødningstype er [[Subaraknoidal blødning|subaraknoidalblødning]], hvor en udposning brister på en arterie under de inderste [[Hjernehinde|hjernehinder]].<ref name=":22" /> Uanset årsag vil den manglende blodtilførsel efterhånden danne et [[Infarkt|hjerneinfarkt]] ({{Lang-la|infarctus cerebri}}).<ref name=":022" /> [[Symptom|Symptomerne]] i den akutte fase afhænger af det ramte kar- og hjerneområde og krydser som regel, så en skade i højre hjernehalvdel påvirker kroppens venstre side.<ref name=":03">Boysen G & Voldby B. Centralnervesystems vaskulære sygdomme. I: Paulson OB, Gjerris F & Sørensen PS. Klinisk neurologi og neurokirurgi. FADL's forlag 2004, København.</ref><ref name=":022" /><ref name=":22" /> Hyppigst ses akut halvsidig [[lammelse]] (især ved skade på ''a. cerebri media'' og dermed ''[[capsula interna]]''), ledsaget af nedsat kraft og følesans, [[afasi]] samt [[tale]]- eller [[Synssans|synsforstyrrelser]]. Dette suppleres ofte af [[hovedpine]], [[Bevidstløshed|besvimelse]], nedsat [[bevidsthed]] og [[Kognition|kognitive]] udfald, der påvirker [[sprog]], rumfornemmelse og hverdagsfunktioner. [[Psyke|Psykiske]] forandringer og [[Depression (psykisk)|depressioner]] er ligeledes almindelige. En subaraknoidalblødning præsenterer sig dog ofte særskilt som et pludseligt "smæld i hovedet" med efterfølgende svær hovedpine og eventuelt bevidsthedstab, typisk udløst under fysisk aktivitet.<ref name=":022" /><ref name=":22" /> Den indledende kliniske [[diagnose]] suppleres altid med en [[Computertomografi|CT]]- eller [[MR-scanning]] af hjernen for at skelne mellem blodprop og blødning, vurdere prognosen og udelukke differentialdiagnoser som [[tumor]]/[[Metastase|metastaser]], [[subduralt hæmatom]] (SDH) og subaraknoidalblødning (SAH).<ref name=":03" /><ref name=":22" /> Klinisk skelnes mellem egentlig apopleksi, hvor symptomer varer over 24 timer, og TCI (transitorisk cerebral iskæmi / TIA), hvor de svinder inden for et døgn. TCI er en afgørende advarsel om markant forhøjet risiko for et kommende slagtilfælde.<ref name=":022" /><ref name=":22" /> Behandlingen skal iværksættes inden for få timer for at minimere hjerneskaden. Udover nøje regulering af [[Blodtryk|blodtrykket]] behandles blodpropper akut med [[trombolyse]] og [[Antitrombotika|blodfortyndende medicin]] som [[trombocytfunktionshæmmende midler]]. Den forebyggende medicinske behandling inkluderer ofte [[Kolesterolsænkende medicin|kolesterolsænkende]] præparater, antikoagulansbehandling ved [[atrieflimren]] eller lavdosis [[acetylsalicylsyre]]. I det videre forløb er tidlig mobilisering og intensiv tværfaglig genoptræning (via [[sygepleje]], [[fysioterapi]] og [[ergoterapi]]), ofte på specialiserede apopleksiafsnit, afgørende for at maksimere patientens funktionsniveau. Apopleksisymptomerne har tendens til spontan bedring over de første 3 måneder.<ref name=":022" /><ref name=":22" /> I Danmark er apopleksi en stor folkesygdom med cirka 12.000 årlige tilfælde, hvoraf halvdelen rammer personer over 70 år. Sygdommens prognose afhænger af sværhedsgraden, idet ca. 20 % af de sværeste tilfælde medfører pludselig død. Generelt følger overlevelsen en tredjedelsregel: Cirka en tredjedel dør kort tid efter (herunder 10 % inden for første måned), en tredjedel overlever med blivende [[handicap]] og [[Invaliditet|invalidering]], og den sidste tredjedel overlever uden varige defekter.<ref>Dansk Apopleksiregister - Årsrapport 2013. Tilgået på https://www.sundhed.dk/content/cms/69/4669_dansk-apopleksi-register_aarsrapport_2013_kommenteret-_off_28042014.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141229014442/https://www.sundhed.dk/content/cms/69/4669_dansk-apopleksi-register_aarsrapport_2013_kommenteret-_off_28042014.pdf|date=29. december 2014}}</ref><ref name=":022" /><ref name=":22" /> == Symptomer == De forskellige dele af [[hjernen]] har forskellige arbejdsopgaver og symptomerne vil derfor også være forskellige alt efter hvor i hjernen skaden er sket. Er der f.eks. et [[infarkt]] i det område der styrer venstre ben, vil [[patient]]en have en lammelse i venstre ben. Dertil kan der være nogle mere generelle symptomer, fx [[hovedpine]], træthed og [[epilepsi|epileptiske kramper]]. Symptomerne opstår enten fordi det område, som styrer den specifikke funktion, bliver ødelagt, eller fordi projektionsbanerne mellem det styrende område og kroppen bliver afskåret.<ref name=":0">Boysen G & Voldby B. Centralnervesystems vaskulære sygdomme. I: Paulson OB, Gjerris F & Sørensen PS. Klinisk neurologi og neurokirurgi. FADL's forlag 2004, København. </ref> === Lammelser, føleforstyrrelser og bevægeforstyrrelser === En stor del af vores hjerne beskæftiger sig med at bevæge forskellige dele af [[kroppen]]. Bevægelserne blive igangsat i det motoriske [[Hjernebarken|cortex]], mens tilstødende områder har programmer for hvordan bevægelserne skal laves. Dertil er der en række områder dybere i hjerne, der, sammen med [[cerebellum]], er vigtige for koordination og balance. Alle disse områder er forbundet med hinanden og samarbejder om at lave præcise og glidende bevægelser. De motoriske nervebaner, der løber fra cortex og ned igennem [[ryggen]], krydser nede i [[hjernestammen]]. Det betyder, at bevægelser i venstre side af kroppen styres af højre hjernehalvdel. Der kan ses en række forskellige motoriske symptomer: * ''[[Parese]]'': er nedsat kraft i en kropsdel. Der er bevægelse, men med mindre styrke end normalt. Hvis det er hele den ene side af kroppen kaldes det hemiparese. * ''Paralyse'': betyder at al bevægelse er væk. Kropsdelen er altså hel lammet. * ''Styringsbesvær/ataksi'': Betyder, at patienten har problemer med at styre en kropsdel eller hele kroppen. Beder man f.eks. patienten om at sætte en finger på næsen, kan man se, at armen ikke bevæges i en blød bue, men i en hakket og ujævn bue og ofte vil fingeren ramme forbi næsen. ==== Facialisparese==== En [[facialisparese]] er en lammelse af ansigtets muskler (de muskler der enerveres af nervus facialis). Ved apopleksi er det næsten altid en central facialisparese hvor patienten har hængende mundvig og ikke kan puste kinden op. Derimod vil de ikke have hængende øjenlåg eller problemer med at rynke panden. Dette er til forskel for en perifer facialis parese, som f.eks. ses ved [[borrelia]]. ==== Dysfagi==== Hvis musklerne i munden og svælget er blevet lammet, kan det påvirke patientens evne til at synke normalt. I svære tilfælde udebliver synkebevægelsen helt, mens den i lettere tilfælde kommer med sekunders forsinkelse. Ved dysfagi lukkes der ikke ordentligt af til luftvejene og der er derfor risiko for, at der kommer vand, mad og sekreter ned i luftvejene (aspiration), hvilket kan medføre [[lungebetændelse]]. ==== Føleforstyrrelser==== Ligesom der er motoriske områder, der styre bevægelser, er der sensoriske områder, der modtager beskeder fra kroppen. Beskederne kan groft deles i følesansen og proprioception. [[sans|Følesansen]] modtager besked om berøring, smerte, temperatur og tryk, og proprioception modtager besked fra muskler, sener og led om hvor de forskellige dele af kroppen befinder sig og om bevægelse. Hvis følesansen bliver påvirket, bliver patientens evne til at føle berøring, smerte etc. nedsat. Mange beskriver det også som en summende eller stikkende fornemmelse. Det kan blive et problem, fordi patienten ikke kan mærke hvis de fx støder foden ind i noget, en hånd sidder i klemme eller de er ved at få trykssår. Hvis proprioceptionen er påvirket, får hjernen ikke besked om hvor kropsdelene befinder sig i forhold til kroppen. Det gør det meget svært at styre og koordinere bevægelserne rigtigt og gøre at patienten fremstår klodset og kluntet. De sensoriske og motoriske baner hænger tæt sammen og derfor vil patienter med parese næsten altid også have føleforstyrrelser, og omvendt. ==== Taleproblemer==== Det at [[talesprog|tale]] er en kompliceret opgave, der involverer flere dele af hjernen. Der er dels en række ’talecentre’ der hos de fleste mennesker sidder i venstre hjernehalvdel, dels de motoriske områder, der laver bevægelserne i [[munden]], [[tungen]] og [[svælget]]. Der findes flere måder at opdele taleproblemer, men den opdeling vi bruger i hverdagen er: * [[Afasi]]: Omfatter både problemer med forståelsen og produktionen af sprog. Det kan altså både være et problem med at finde de rigtige ord, udtale ordene rigtigt og opbygge sætninger (ekspressiv afasi) og med at forstå det der bliver sagt til dem (impressiv afasi). De fleste patienter med afasi har dog både ekspressive og impressive problemer, og de kan samtidig have problemer med at læse og skrive. * [[Dysartri]]: Ved dysartri er der udelukkende et problem med at udtale ordene pga. lammelse i de muskler i mund, tunge og svælg man bruger til at tale. Der er ikke problemer med sætningsopbygning og forståelse. (Dog kan man godt have afasi og dysartri samtidig). Patienter der har taleproblemer vurderes af en logopæd (talepædagog). ==== Kognitive problemer==== Dette er en bred samlebetegnelse for problemer, der har med tankevirksomhed at gøre, herunder [[hukommelse]], [[læring|indlæring]], indsigt, koncentration og hverdagsfærdigheder at gøre. Disse problemer er mindre synlige end f.eks. en lammelse og det kan være svært for patienten at beskrive dem. Det kræver derfor tæt observation og undersøgelse, før man finder ud af det præcise problem. * ''Nedsat sygdomsindsigt'' (Anosognosi): Betyder, at patienten ikke oplever eller erkender sin sygdom. Der er et område i parietallappen, som har med kropsopfattelse og sygdomsfornemmelse at gøre. Hvis dette område skades, får resten af hjernen ikke besked om at der er noget galt med kroppen. Patienten er derfor ikke bevidst om, at han/hun er syg og kan i nogle tilfælde benægte, at der skulle være noget galt. Den manglende sygdomserkendelse kan både give problemer i forhold til [[rehabilitering|genoptræningen]], fordi patienten ikke er motiveret til træning, og i forhold til patientens sikkerhed, idet patienten ikke kan se sine egne begrænsninger. * ''Neglect'' & ''nedsat opmærksomhed'': Betyder, at patienten retter det meste eller al sin opmærksomhed væk fra den syge side. Det kan både være i forhold til selve kroppen, at patienten ’glemmer’ den lammede arm eller ben. Det kan også være i forhold til omgivelserne, at patienten slet ikke oplever hvad der foregår på den lammede side og f.eks. ikke høre når der bliver talt fra den side og ikke ser hvad der foregår. * ''Pushing'': Betyder, at patientens opfattelse af kroppens midtlinje er forstyrret. Derfor vil patienten spontant læne sig over mod den lammede side og bruge de raske ekstremiteter til aktivt at skubbe sig væk fra den raske side (deraf betegnelsen pushing). Patienten vil ofte insistere på at kroppen er lige, og ved forsøg på at rette den op, vil patienten arbejde imod. * ''Apraksi'': Betyder nedsat evne til at planlægge og udføre hverdagsaktiviteter. Det kan være fra at patienten ikke kan finde ud af at bruge redskaberne rigtigt (prøver at rede hår med tandbørsten) eller at udføre de enkelte delaktiviteter i en forkert rækkefølge (begynder at tørre hår inden de har skyllet sæben ud). * ''Agnosi'': betyder problemer med genkendelse, f.eks. af genstande eller ansigter. Hvis man f.eks. viser patienten en tandbørste, kan han ikke se hvad det er (visuel agnosi), men når patienten får den i hånden er han ikke i tvivl. Der kan også være problemer med genkendelse ved berøring af genstande (taktil agnosi). Et andet typisk fænomen er ''ansigtsagnosi'', hvor patienten ikke kan genkende ansigter. Når patienten ser sine pårørende virker de ikke bekendte, men lige så snart de pårørende snakker, kan patienten genkende stemmerne. * ''Hukommelsesproblemer'': Det kan f.eks. være problemer med at huske sin fødselsdato eller huske informationerne fra personalet. * ''Gråd- og latterlabilitet'': Det kaldes også for tvangs-gråd eller tvangslatter, hvor patienten umotiveret og ude af sammenhæng enten græder eller griner vold-somt, uden at patienten kan fortælle hvorfor. Det kan være meget ubehageligt for patienten, fordi deres opførsel virker upassende overfor andre. ==== Synsproblemer==== [[synssans|Synet]] kan blive påvirket på flere måder. Hvis synscortex bagerst i occipitallappen eller nervebanerne mellem synscortex og øjnene bliver skadet, kan dele af synet forsvinde. Ofte sker det ved, at enten halvdelen eller det kvarte af synet på begge [[øjne]] forsvinder, det kaldes henholdsvis for hemianopsi og kvadrantanopsi. Det er ikke altid, at patienten selv oplever det manglende synsfelt. Her kan det f.eks. observeres ved, at patienten støder ind i ting på den ene side. Dette adskiller sig fra neglect ved at patienten ellers reagere normalt på stimuli fra den påvirkede side. [[Dobbeltsyn]] er også et hyppigt symptom. Det kan opstå hvis koordinationen af øjnene bliver forstyrret eller hvis øjnenes muskler bliver lammet. === Andre symptomer ved apopleksi === ==== Nedsat bevidsthed==== Ved store skader i hjernen kan bevidstheden være påvirket på forskellige måder. Man kan tale om enten bevidsthedsindhold eller bevidsthedsniveau. * Bevidsthedsindhold beskriver om patienten er orienteret og relevant. Kan patienten fortælle sit navn og cpr-nummer, hvor han/hun er og hvilken dag det f.eks. er? Ved patienten om det er dag eller nat? * Bevidsthedsniveau beskriver hvor vågen patienten er. Ligger patienten med åbne øjne og følger med i hvad der foregår? Ligger patienten med lukkede øjne, men åbner dem ved tiltale eller smertestimuli? Er patienten ukontaktbar og uden reaktion? * Somnolens betyder at patienten er sovende, men kan vækkes til vågen tilstand * Ukontaktbar bruges om patienter, som er bevidstløse og ikke kan vækkes ved smertestimuli. Her bør dog uddybes med en beskrivelse af patienten og en [[Glasgow Coma Scale]]. ==== Hovedpine==== Mange patienter, selv ved mindre apopleksier, klager over hovedpine. Den kan både være konstant, trykkende eller dunkende. Hos nogle er den værst om morgenen og hos andre er den lige kraftig igennem døgnet. Patienter, der er bevidsthedssvækkede eller har afasi, kan ikke altid give udtryk for [[smerter]]. Her kan smerterne komme til udtryk som motorisk uro, grimasser eller øget [[puls]] og [[respirationsfrekvens]]. ==== Feber==== Som en del af kroppens reaktion på den skade der er sket i hjernen, kan patienten godt få [[feber|forhøjet temperatur]]. Det betyder ikke nødvendigvis, at patienten har en infektion, men kan bare være et tegn på at kroppen reagere. Temperatur forhøjelsen er imidlertid skadelig for hjernen og derfor forsøger man altid at sænke en temperatur over 37,5 °C ved at give Paracetamol. ==== Svimmelhed og balanceproblemer==== Særligt hos patienter med skader i hjernestammen og cerebellum kan der være problemer med [[svimmelhed]] og med at holde balancen. ==== Kramper==== Det skadede område i hjernen kan nogle gange være så irriteret, at det udløser et [[krampe (biologi)|krampe]]anfald. I den akutte fase er det oftest patienter med blødning, der får krampeanfald. Men i det senere forløb kan både patienter med blødning og infarkt udvikle regelret [[epilepsi]]. ==== Træthed==== Træthed (eller fatigue) er en af de hyppigste følger af apopleksi. Nogle patienter oplever, at de er trætte hele tiden eller hurtigt udtrættes ved aktivitet og måske sover meget. Andre oplever at de mangler energi, er uoplagte eller har svært ved at komme i gang. Mens nogle oplever, at de bliver meget følsomme over for for mange mennesker, støj og lignende. === Vigtigste symptomer og kliniske fund efter lokalitet === {| class="wikitable" bgcolor:"87CEEB" |- | Frontallappen * Personlighedsændring * Demens * Modsidig lammelse af ansigt, arm og ben (hemiparese) * [[Afasi]] (sprogforstyrrelser) |- | Parietallappen * Føleforstyrrelser ([[paræstesier]]) * Synsforstyrrelser (nedre kvadrantanopsi) * [[Apraksi]], [[agnosi]] * Afasi * Rum-retningsforstyrrelser |- | Temporallappen * Synsforstyrrelser (øvre kvadrantanopsi) * Afasi (flydende) |- | Occipitallappen * Synsforstyrrelser ([[hemianopsi]]) |- | [[Cerebellum]] (lillehjernen) * Gangforstyrrelser * [[Dysartri]] * [[Tremor]] * Styringsbesvær af arm eller ben * [[Nystagmus]] |- | [[Hjernestamme]]n * Dobbeltsyn * Forskel i pupilstørrelsen * Central [[facialisparese]] (lammelse af den ene side af ansigtet) * Balanceproblemer * [[Dysfagi]] (synkeproblemer) |} == Ætiologi == De hyppigste årsager til apopleksi er:<ref name=":0" /> * Aterosclerose, som forårsager tilstopning af arterier inde i hjernen eller [[forkalkninger]] i større arterier uden for hjernen. * Kardielle [[emboli]]er, blodpropper kan dannes andre steder i kroppen og føres til hjernen via blodstrømmen. Emboliske blodpropper kan stamme fra hjertet, hvor atrieflimmer eller skader på hjertevæggen, kan få blodet til at størkne og danne blodpropper, eller fra halspulsårene. * Intracranielle blødninger, ofte pga. kronisk forhøjet blodtryk, der har været ubehandlet eller dårligt reguleret, men kan også skyldes andre årsager, som blodfortyndende medicin, cancer, leversygdomme eller blodsygdomme. * Småkarstilstopning, hos patienter med kronisk forhøjet blodtryk kommer der små skader på arterierne, der får karvæggen til at hæve op. I de små kar kan hævelse få karet til at lukke helt af så blodstrømmen stopper. Dette giver nogle karakteristiske tynde langstrakte infarkter (lakunære infarkter) dybt i hjernen * Karsygdomme, som både kan være medfødte (f.eks. CADASIL) eller på grund af inflammation af kar-væggen, som kan komme af infektioner eller reumatiske sygdomme. == Risikofaktorer == Der findes over hundrede risikofaktorer for apopleksi. De mest betydningsfulde er disse: * Høj alder. * Forhøjet [[blodtryk]], er en vigtig risikofaktor for både iskæmiske og hæmorrhagiske apopleksi. * [[Sukkersyge|Diabetes]], fordobler risikoen for iskæmisk apopleksi. Specielt patienter med meget svingende [[blodsukker]] er i risiko. Mange ved ikke selv, at de har type-2 diabetes, og derfor skal alle patienter, som indlægges for apopleksi screenes for diabetes med faste blodsukker. * Hjertesygdomme, en hyppig årsag til apopleksi er [[atrieflimmer]]. Også andre hjertesygdomme, som fx myocardiopati, arytmi og hjerteklapsygdomme er risikofaktorer. * Dyslipidæmi, for meget [[kolesterol]] og [[triglycerid]] i blodet øger risikoen for blodpropper. * [[Rygning]]. * [[Alkohol]]overforbrug, mere end henholdsvis 7 og 14 genstande for kvinder og mænd om ugen. * Familiær disponering, altså hvis andre i familien har haft blodpropper i hjernen eller hjertet. * Tidligere apopleksi eller TCI. * Forsnævring af halspulsårerne. * [[Overvægt]] og nedsat fysisk aktivitet. == Behandling == Inden man begynder behandlingen, skal man have afklaret om apopleksien skyldes en blodprop eller en hjerneblødning. Dette kan gøres ved en CT-scanning eller en MR-scanning. Ved en CT-scanning kan man i begyndelsen kun se forandringer, hvis der er tale om en blødning, mens man ved en MR-scanning kan se forandringerne i alle tilfælde. Det [[evidens]]baserede grundlag for behandlingen af patienter med apopleksi i Danmark er samlet i ''Referenceprogrammet for behandling af patienter med apopleksi og TCI''.<ref name=":1">Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. København 2012. Tilgået 28.12.14 på http://www.dsfa.dk/wp-content/uploads/REFERENCEPROGRAMFINAL20131.pdf {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141229010701/http://www.dsfa.dk/wp-content/uploads/REFERENCEPROGRAMFINAL20131.pdf |date=29. december 2014 }}</ref> De fleste større sygehuse i Danmark har i løbet af de sidste 20 år oprettet specialiserede apopleksiafdelinger, til modtagelse og udredning af apopleksipatienter, i den akutte del af forløbet. I Referenceprogrammet bliver en apopleksiafdeling defineret som: ''en sygehusafdeling, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi, og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlig interesse for apopleksi, medinddragelse af pårørende og stadig kompetenceudvikling af personalet''. Patienter, som bliver indlagt på disse afdelinger, bliver undersøgt og udredt efter standardiserede forløbsprogrammer. Disse programmer har til formål at sikre ensartede patientforløb af en høj kvalitet og med høj patienttilfredshed. Standardprogrammet vil på de fleste apopleksiafdelinger indbefatte: * Klinisk undersøgelse af en [[reservelæge]] ved modtagelsen og en [[speciallæge]] på andendagen * CT-scanning inden for 24 timer * Monitorering af vitalværdier: [[blodtryk]], [[puls]], saturation ([[iltmætning]]), [[respirationsfrekvens]] og [[temperatur]] * Undersøgelse for hjertesygdomme med [[EKG]] og [[telemetri]] * [[Blodprøve]]r: Blodbillede, infektionsparametre, [[blodsukker]], [[lever]]-/[[galde]]-/[[pancreas]]tal, blodlipider * Antitrombotisk behandling: Ved modtagelsen gives 300 mg [[Acetylsalicylsyre]] og herefter tablet [[clopidogrel]] 75 mg dagligt * Vurdering af [[ergoterapeut]], [[fysioterapeut]] og evt. [[logopæd]] Patienten vil forblive indlagt til observation de første 48 timer efter symptomdebut, fordi risikoen for nye blodpropper er størst i denne periode. == Trombolyse == Hvis apopleksien skyldes en blodprop i hjernen har enkelte afdelinger i Danmark de senere år haft mulighed for at give blodpropsopløsende medicin, [[trombolyse]]behandling.<ref name=":1" /> Ved trombolyse gives der en kraftig blodfortyndende medicin intravenøst. Medicinen kan i en del tilfælde opløse blodproppen og derved forhindre yderligere skade på nervevævet. Behandlingen kan derfor kun bruges hvis der er tale om en blodprop, og derfor skal der først laves en CT-scanning for at udelukke en blødning. Hvis man giver trombolyse til en patient med en hjerneblødning, vil det få katastrofale følger, idet trombolysen vil modvirke blodets naturlige evne til at [[koagulation|koagulere]], og dermed vil blødningen være meget længere om at standse og dermed forrette større skade. Behandling med trombolyse skal, af hensyn til effekt og sikkerhed, gives så hurtigt som muligt. Dels er sandsynligheden for at behandlingen har god effekt større, jo hurtigere den startes. Patienter der behandles efter 4½ time har ingen effekt af behandlingen. Derudover stiger risikoen for bivirkninger, fx blødning, jo længere tid der går fra symptomerne starter. Indenfor 3 timer er der ikke forskel i risikoen for blødning mellem behandling og placebo. Efter 3 timer er risikoen marginalt større i behandlingsgruppen, mens risikoen stiger betydeligt efter 4½ time.<ref>Lees KR, Bluhmki E, von Kummer R, et al. Time to treatment with intravenous alteplase and outcome in stroke: An updated pooled analysis of ECASS, ATLANTIS, NINDS, and EPITHET trials. Lancet 2010;375(9727):1695-1703.</ref> Derfor gives trombolysebehandling normalt ikke til patienter med apopleksi efter 4½ time. Behandlingen er stadig ny og noget kontroversiel. Diskussionen bygger på, at behandlingen er meget omkostningsfuld (10-15.000 kr.) og at der har været tvivl om den egentlige effekt af den. Dertil kommer at behandlingen skal iværksættes meget hurtigt; inden for 4½ time efter symptomerne er startet, hvilket i mange tilfælde kan være svært at efterkomme. Trombolyse tilbydes i Aalborg, Holstebro, Århus, Esbjerg, Odense, Roskilde, Glostrup (på ulige datoer) og Bisbebjerg (lige datoer). Hvis det ikke lykkedes at fjerne blodproppen med trombolyse har man mulighed for at fjerne blodproppen med et kateter gennem lysken (thrombektomi). Dette foregår i Århus, Odense og på Rigshospitalet. Det skal foregå hurtigst muligt. Hvis apopleksien skyldes en blødning, vil man kun i sjældne tilfælde tilbyde en operation. Hvis patienten får følger efter apopleksien, vil der tilbydes genoptræning, enten under indlæggelse eller ambulant. == Kørselsforbud == Efter en blodprop i hjernen er der øget risiko for at udvikle en ny blodprop, også selv om der behandles forebyggende. Tidligere fik alle patienter kørselsforbud efter en blodprop i hjernen i minimum tre måneder, men i dag er det kun patienter med særligt forhøjet risiko, som ikke må køre bil. Man vurderer denne risiko ud fra en standardiseret skala, hvor hver risikofaktor gives point. Det er derved den samlede pointscore, som er afgørende for, om der nedlægges kørselsforbud eller ej.<ref>Sundhedsstyrelsen: Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort. SST 2008. Tilgået 28.12.2014. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/PUBL2008/TILSYN/KOEREKORT/VEJL_NEUROSYGD_KKORT.PDF</ref> == Se også == * [[Hjerneskadeforeningen]] == Referencer == <references /> {{autoritetsdata}} [[Kategori:Neurologiske sygdomme]] [[Kategori:Dødsårsager]] 67b2bia77rjd529as0raqrpkq6j1c9f 0 94751 12349492 12340814 2026-09-05T20:46:42Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349492 wikitext text/x-wiki {{Infoboks ministerium <!-- Header start --> | navn = Arbejdstilsynet | billede = arbejdstilsynet.jpg | billede alt = | billedetekst = | etableret = 1873 | Ressort = Beskæftigelsesministeriet | Ansatte = ca. 750 årsværk | jurisdiktion = | hovedkvarter = Landskronagade 33, 2100, København Ø | minister = | adm_chef = [[Marianne Sørensen]] | adm_chef_titel = [[Direktør]] | underliggende = | forgænger = | efterfølger = | hjemmeside = at.dk |wikidata=alle}} '''Arbejdstilsynet''', ofte forkortet '''AT''', er den danske [[myndighed (institution)|myndighed]] på [[arbejdsmiljø]]området. == Opgaver og funktioner == Arbejdstilsynet har til formål at fremme sikre og sunde arbejdsliv for alle, der er beskæftiget i Danmark.<ref name="om">{{kilde | titel = Om organisationen | url = https://at.dk/om-os/om-organisationen/ | udgiver = Arbejdstilsynet | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> === Tilsyn === Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsmiljøloven overholdes på både private og offentlige arbejdspladser i Danmark. Tilsynet omfatter blandt andet kontrol af fysiske, kemiske, ergonomiske og psykiske arbejdsmiljøforhold samt arbejdets tilrettelæggelse.<ref name=tilsyn>{{kilde | titel = Tilsyn | url = https://at.dk/kend-din-rolle/tilsyn/ | udgiver = Arbejdstilsynet | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> Tilsynet gennemføres via anmeldte og uanmeldte besøg på arbejdspladserne.<ref name=tilsyn /> Hvis Arbejdstilsynet finder overtrædelser af arbejdsmiljøloven,<ref>{{kilde | url = https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1108 | titel = Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø | udgiver = Retsinformation | dato = {{dato|15-9-2025}} | hentet = {{dato|18-2-2026}} }}</ref> kan myndigheden udstede påbud, tilbyde aftaleforløb<ref>{{kilde | url = https://bm.dk/media/10174/aftale-arbejdsmiljoe.pdf | titel = Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet | udgiver = bm.dk | dato = april 2019 | side = 4 | hentet = {{dato|18-2-2026}} }}</ref> og udstede administrative bøder.<ref name=bfa>{{kilde | titel = Arbejdstilsynet | url = https://bfa-ba.dk/arbejdstilsynet/ | udgiver = bfa-ba.dk | dato = {{dato|28-10-2018}} | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> I særligt grove tilfælde kan myndigheden vælge at sende sagen til politiet. Herefter vurderer Anklagemyndigheden, om der er grundlag for at give virksomheden eller personen en bøde.<ref name=bfa /> === Vejledning og regulering === Arbejdstilsynet udarbejder bekendtgørelser, udbreder viden om arbejdsmiljø samt vejleder arbejdsgivere og arbejdstagere om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet bidrager desuden til udviklingen af arbejdsmiljøreguleringen i Danmark i samarbejde med [[Beskæftigelsesministeriet]].<ref>{{kilde | titel = Sådan arbejder vi | url = https://at.dk/om-os/saadan-arbejder-vi/ | udgiver = Arbejdstilsynet | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> Ligeledes er det Arbejdstilsynet, som varetager den daglige sekretariatsbetjening og administration af Arbejdsmiljøforskningsfonden samt driften af Arbejdstilsynet i Grønland.<ref>{{kilde | titel = Sullivinnik Nakuutilliisoqarfik | url = https://at.gl/ | udgiver = at.gl | sprog = grønlandsk | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> == Samarbejde på arbejdsmiljøområdet == Arbejdstilsynet er én blandt flere aktører, som skal bidrage til, at virksomhederne løfter ansvaret for deres arbejdsmiljø. Udover at samarbejde med andre myndigheder, som [[Skattestyrelsen]] og politiet, samarbejder Arbejdstilsynet også med arbejdsmarkedets parter fx i regi af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø.<ref>{{kilde | titel = BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø | url = https://www.bfa-web.dk/ | udgiver = www.bfa-web.dk | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> == Organisering == Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.<ref>{{kilde | titel = Vores organisation | url = https://bm.dk/ministeriet/organisationen/vores-organisation/ | udgiver = bm.dk | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> Myndigheden består af en direktion og fire centre: Arbejdsmiljøfagligt Center, der bor på [[Østerbro]] i København, og tre tilsynscentre, der bor i henholdsvis Kolding (TC Syd), Hadsten (TC Nord) og København (TC Øst). Der er per 2026 cirka 750 årsværk i Arbejdstilsynet, hvoraf hovedparten er ansat i tilsynscentrene.<ref name="om"/> == Historie == I 1873 kom den første danske arbejderbeskyttelseslov, kaldet Fabriksloven, som satte forskellige krav til blandt andet minimumsalder, arbejdstid og sikkerhed for børn, der arbejdede i industrien. Siden 1954 har arbejdstilsynet gjaldt alle typer lønarbejde.<ref>{{kilde | titel = Arbejdstilsynet | url = https://lex.dk/Arbejdstilsynet | udgiver = Lex | dato = {{dato|23-5-2011}} | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> Myndighedens opgaver og organisering er i tidens løb blevet ændret og udvidet i takt med udviklingen i arbejdsmarkedet og arbejdsmiljølovgivningen.<ref>{{kilde | titel = The working environment legislation | url = https://at.dk/en/regulations/the-working-environment-legislation/ | udgiver = Arbejdstilsynet | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> I dag er det Arbejdsmiljøloven, som sætter krav til arbejdsgivere i Danmark, så arbejdsmiljøet i deres virksomheder er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.<ref>{{kilde | titel = Arbejdsmiljøloven | url = https://industriarbejdet.dk/arbejderen/arbejdsmiljoeloven/ | udgiver = Industriarbejdet | dato = {{dato|19-11-2016}} | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref><ref>{{kilde | titel = Om Os | url = https://at.dk/om-os/ | udgiver = Arbejdstilsynet | hentet = {{dato|16-2-2026}} }}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.at.dk Arbejdstilsynet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201111215314/https://at.dk/ |date=11. november 2020 }} {{coord wd}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Danske styrelser]] [[Kategori:Arbejdsmiljø]] [[Kategori:Danske tilsynsmyndigheder]] n67vl20s67rwfxv47rncgf0vwlgzejg 0 96297 12349588 12161975 2026-09-06T02:38:19Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349588 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Tjørnuvík | indfødtnavn = | mindrebillede1type = | mindrebillede2type = | mindrebillede1 = | mindrebillede2 = | billede = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af billede) --> | motto = | land = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | ledertype = <!-- Bemærk: For udenlandske byer, fx. Borgmester. Danske byer har ingen leder. Det er kun kommunerne, der har borgmestre. --> | leder = <!-- kan hentes fra Wikidata (udfyld ledertype) --> | adminenhedtype1 = | adminenhed1 = | adminenhedtype2 = | adminenhed2 = | adminenhedtype3 = | adminenhed3 = | år = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | år_ref = | postnr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | telefonkode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | nummerpladebogstav = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | unlocode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | indbygtype1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (styrer de øvrige indbyg1-parametre --> | indbyg1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1år = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1areal = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1tæthed = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbygtype2 = | indbyg2 = | indbyg2areal = | indbyg2tæthed = | indbygtype3 = | indbyg3 = | indbyg3areal = | indbyg3tæthed = | tidszone = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | højde = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | oversigtkort = | oversigtkort_størrelse = | oversigtlabel = | oversigtkort2 = | oversigtkort_størrelse2 = | oversigtlabel2 = | landkort = Færøerne | label = | position = | korttekst = Tjørnuvíks beliggenhed på Færøerne | coordinates = }} [[File:Tjørnuvík - Siegfried Rabanser.jpg|thumb|Tjørnuvík]] [[File:Tjørnuvík, Faroe Islands.JPG|thumb|Tjørnuvík]] [[File: Church of Tjørnuvík, Faroe Islands.JPG|thumb|[[Tjørnuvíkar kirkja]]]] [[File:Tjørnuvík, Faroe Islands (3).JPG|thumb|Huse i Tjørnuvík]] '''Tjørnuvík''' er en [[Færøerne|færøsk]] bygd omgivet af høje fjelde på det nordlige [[Streymoy]]. Bygden ligger smukt i bunden af en bugt med udsigt til [[Risin og Kellingin]]. 1. januar 2025 havde bygden 44 indbyggere<ref>https://hagstova.fo/fo/folk/folkatal/folkatal</ref>.Tjørnuvík og [[Haldórsvík]] var indtil til sammenlægningen med [[Sunda kommuna]] i 2005 en selvstændig kommune. Bygdens mange traditionelle huse, har fået lov at stå næsten uændrede. Bygden fik vejforbindelse i 1966, og siden har den været en af landets mest besøgte turistdestinationer.{{Kilde mangler|dato=november 2025}} Bygden har en sandstrand, og der går en vardesti til [[Saksun]]. Den gamle bygdekirke blev [[1858]] flyttet i mindre dele over vardestien til [[Saksun]]. Først [[1937]] fik Tjørnuvík sin nuværende kirke [[Tjørnuvíkar kirkja]]. Bygden har bevaret den gamle [[Thomas Kingo|Kingosang]]. Den er kendt for sit berømte Kingokor, der gennem flere generationer har bevaret den gamle færøske tradition med at synge [[Thomas Kingo]]s [[salme]]r hjemme og i kirken.{{Kilde mangler|dato=november 2025}} Fra Tjørnuvík arrangeres der to gange årligt ture til den 133 m høje fritstående klippe Tjørnuvíksstakkur nord for bygden. Overfarten til klippen foregår i en åben kasse, der kører på stålwirer spændt ud mellem de lodrette fjeldsider. == Historie == Ved Tjørnuvík er der fundet spor af [[havre]][[pollen]] fra år [[625]], som stammer fra de første faste bosættelser på Færøerne, måske fra de keltiske munke.{{Kilde mangler|dato=november 2025}} Bygden blev etableret i vikingetiden omkring år 1000, hvilket blev dokumenteret under arkæologiske udgravninger i [[1956]]. Tjørnuvík, er første nævnt på skrift i [[Hundebrevet]]. Et stort fjeldskred ødelægger i [[1663]] en tredjedel af bygdens indmark.{{Kilde mangler|dato=november 2025}} Indbyggerne indhegner i [[1797]] med stengærder små jordlodder mellem husene og stranden, hvor de dyrker roer og senere kartofler. En del af dem er bevaret. I 1857 blev kirken flyttet til Saksun. Indtil 1937 skulle kirkgængerne gå til kirken i nabobygden Haldórsvík. Halvdelen af bygdens indmark bliver i [[1868]] efter et fjeldskred dækket af sten og grus.{{Kilde mangler|dato=november 2025}} I [[1875]] kommer en båd fra bygden med to mand om bord ikke tilbage.{{Kilde mangler|dato=november 2025}} I [[1921]] sætter man for første gang får ud på Stakkur. Mellem Streymoy og [[Tjørnuvíksstakkur]] etableres der i [[1937]] en primitiv tovbane, som bruges til at fragte får og gøre det lettere for fuglefangerne at komme ud på holmen. 1937 fik Tjørnuvík igen en kirke. Den 28. oktober [[1941]] eksploderer en løsreven mine på stranden og 21 huse får store skader.{{Kilde mangler|dato=november 2025}} En skole blev opført i 1950, men den er siden blevet nedlagt. Syd for bygden finder nogle drenge i en gravplads. Arkæologiske undersøgelser samme år, viste at det var en grav med 12 mennesker fra år [[950]].<ref>Sverri Dahl:https://epaper.infomedia.dk/wx4/19560101?grös5=1101{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}? 153, 5. bók, Fróðskaparrit, Tórshavn 1956 (på færøsk)</ref>. Man har bl.a. fundet en grav med en 152 m høj [[kvinde]] fra år [[1000]] og en [[Keltere|keltisk]] [[bronze]]-ringnål, der af [[arkæolog]]erne tolkes som et bevis for, at der var forbindelse mellem [[norrøn]]e bopladser i [[Storbritannien]] og [[Færøerne]], som også spores gennem keltiske låneord i færøsk. Tjørnuvík og Haldórsvík var frem til sammenlægningen med Sunda Kommuna i 2005 en selvstændig kommune. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commons|Tjørnuvík}} * [http://www.j-kristensen.dk/kingosang Om Tjørnuvik og kingosang] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141227003250/http://www.j-kristensen.dk/kingosang/ |date=27. december 2014 }} * ----- " ----- : http://hellmuttoftdahl.dk/?id=160548 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180106063922/http://hellmuttoftdahl.dk/?id=160548 |date= 6. januar 2018 }} * [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/TjornuvikIndex.htm www.faroeislands.dk] * [https://trap-faeroeerne.lex.dk/Tj%C3%B8rnuv%C3%ADk_-_Bygd www.trap-faeroeerne.lex.dk] {{DEFAULTSORT:Tjørnuvik}} [[Kategori:Byer på Streymoy]] 9bfi9gzzvgcwwlkf8zgiy34j0292jnl 0 98608 12349513 12282726 2026-09-05T21:41:05Z ~2026-48277-27 585524 12349513 wikitext text/x-wiki [[Fil:Soldater fra Den Danske Brigade på øvelse (i Sverige) (8631558522).jpg|thumb|Den Danske Brigade på øvelse i Sverige 1945.]]'''Den Danske Brigade''', også kaldet '''DANFORCE''', var en dansk militærstyrke, der blev opbygget i [[Sverige]] under [[Besættelsen|den tyske besættelse af Danmark]]. Brigaden bestod hovedsageligt af danske militærpersoner, modstandsfolk og andre danske flygtninge i Sverige. Den blev oprettet i november 1943 og havde til formål at kunne indsættes i Danmark i forbindelse med en befrielse eller et sammenbrud af den tyske besættelsesmagt.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Den_Danske_Brigade|title=Den Danske Brigade|author=Charlie Krautwald|publisher=Lex}}</ref> Brigaden voksede gennem 1944 og nåede i foråret 1945 en styrke på omkring 5.000 personer. Rigsarkivet angiver omkring 4.800 mand, mens den historiske dokumentation om brigadens hjemkomst opgør 4.759 mand overført til Sjælland. Styrken omfattede blandt andet en brigadestab, fire lette bataljoner, en tung bataljon, pionerkommando, panserværns- og morterenheder, sanitets- og motorvognsenheder samt forskellige støttefunktioner. Der var desuden tilknyttet en dansk flotille, flystyrker og et lottekorps.<ref>{{cite web|url=https://daisy.rigsarkivet.dk/arkivskaber_detaljer?a=&b=&c=&d=&dir=&e=&ed=&ep=&epid=&f=&faid=&g=&gsc=&h=&heid=&henid=&int=&m2rid=&meid=&ngid=1237830&ngnid=&side=&sort=|title=Generalkommandoen, Den Danske Brigade i Sverige|publisher=Rigsarkivet}}</ref> Forholdet mellem brigaden og den danske modstandsbevægelses ledelse ændrede sig under krigen. Brigaden var knyttet til Frihedsrådet og den illegale militære ledelse, men havde samtidig forbindelser til de danske myndigheder, de svenske myndigheder og de allierede. I 1945 blev den betegnet som DANFORCE og blev underlagt [[Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force|SHAEF]] i forbindelse med planerne for dens indsættelse. Fra 1. maj 1945 var brigaden formelt underlagt den danske Generalkommando.<ref>{{cite web|url=https://daisy.rigsarkivet.dk/arkivskaber_detaljer?a=&b=&c=&d=&dir=&e=&ed=&ep=&epid=&f=&faid=&g=&gsc=&h=&heid=&henid=&int=&m2rid=&meid=&ngid=1237830&ngnid=&side=&sort=|title=Generalkommandoen, Den Danske Brigade i Sverige|publisher=Rigsarkivet}}</ref> === Indsættelsen i Danmark === Efter [[Danmarks befrielse|befrielsesbudskabet]] om aftenen den 4. maj 1945 blev brigaden mobiliseret. Den følgende morgen blev styrken transporteret fra Sverige til [[Helsingør]], hvor hovedparten gik i land den 5. maj. Overførslen af mandskab og materiel blev først afsluttet den 6. maj, hvor i alt 4.759 mand og omkring 3.500 tons materiel og køretøjer var bragt til Sjælland.<ref>{{cite web|url=https://dendanskebrigade1943-1945.dk/den-danske-brigade-1943-1945/|title=Den Danske Brigade 1943-1945|publisher=Mindefonden for Den Danske Brigade}}</ref> Den 6. maj blev brigaden transporteret til København, hvor enhederne marcherede ind i byen. Ved [[Jagtvej (København)|Jagtvej]] i krydset med [[Rantzausgade]] blev 4. bataljon beskudt fra hustage af danskere, der havde gjort tjeneste for den tyske besættelsesmagt. Tre brigaderer blev dræbt og 14 såret. [[Hirsch Leib Znaider]] blev dræbt på stedet, mens [[Freddy Helge Otto Mønsted]] og [[Arne Olesen]] døde af deres sår kort efter.<ref>{{cite web|url=https://dendanskebrigade1943-1945.dk/mindesten-jagtvej/|title=Mindestenen på Jagtvej|publisher=Mindefonden for Den Danske Brigade}}</ref> Brigaden blev herefter hovedsageligt anvendt til bevogtnings- og sikkerhedsopgaver. De fire lette bataljoner blev sendt til Jylland, hvor hovedparten af styrken indgik i et grænsekommando ved den dansk-tyske grænse, mens andre enheder blev anvendt på Sjælland og i København.<ref>{{cite web|url=https://dendanskebrigade1943-1945.dk/den-danske-brigade-1943-1945/brigaden-vender-hjem/|title=Brigaden vender hjem|publisher=Mindefonden for Den Danske Brigade}}</ref> === Opløsning === Den Danske Brigade blev opløst den 10. juli 1945, hvorefter mandskabet blev hjemsendt. Officerer og faste befalingsmænd blev i flere tilfælde overført til tjeneste i den genoprettede danske hær. Brigadens pionerkommando fortsatte dog arbejdet med minerydning på den jyske vestkyst, hvor den sammen med britiske officerer førte tilsyn med arbejdet. Den officielle tidslinje for brigaden angiver, at denne opgave blev afsluttet 1. oktober 1945.<ref>{{cite web|url=https://dendanskebrigade1943-1945.dk/tidslinje-med-co-blocks/|title=Tidslinje|publisher=Mindefonden for Den Danske Brigade}}</ref> I alt døde 22 medlemmer af brigaden under uddannelsen i Sverige og tjenesten i Danmark, heraf 20 brigaderer og to lotter ifølge brigadens egen historiske dokumentation. Fem døde i forbindelse med begivenhederne i København i maj 1945, mens de øvrige dødsfald skyldtes blandt andet ulykker og sygdom.<ref>{{cite web|url=https://dendanskebrigade1943-1945.dk/den-danske-brigade-1943-1945/brigaden-efter-2-verdenskrig/|title=Brigaden efter krigen|publisher=Mindefonden for Den Danske Brigade}}</ref> == Se også == * [[Den danske Brigade]] - om [[Bjarne Henning-Jensen|Bjarne]] og [[Astrid Henning-Jensen]]s dokumentarfilm om brigadens træning i Sverige == Eksterne henvisninger == * [http://www.danforce.dk/ Danforce Veteran Club] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111126020326/http://www.danforce.dk/ |date=26. november 2011 }} == Litteratur == * Brigaden – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af [[Knud J.V. Jespersen]], Gyldendal, København 1993, {{ISBN|87-00-14924-1}}. * Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirschsprungs Forlag, København 1945. * Dansk soldat i Sverige 1943-1945, Den danske Brigade – som jeg oplevede den ved Erik Frost, udgivet af Den Danske Brigadeforening, København 1989, {{ISBN|87-88214-23-0}}. Den Danske Brigades veteranforening blev nedlagt efter 65 års virke på Frederiksberg Slot den 10 april{{when|dato=2026}} under kommando af landsforeningens protektor HKH Prins Joachim samt Landsformanden i de sidste 11år Kontreadmiral I.B.Rodholm. Landsforeningens hjemmeside er stadig under redigering af redaktør B. Albøg Olsen der oprettede den efter beslutning i Landsforeningen 1998. {{Besættelsen}} {{DK-histstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Den Danske Brigade| ]] c6o8azj8vtr4jgndnl7fgw2xs2kqjpy 0 100007 12349454 12311490 2026-09-05T20:33:13Z ~2026-48229-48 585516 /* */ 12349454 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Arveprins Gustav Adolf |billede = A-portrait-of-Prince-Gustavus-Adolphus-352025366322.jpg |titel = Arveprins |land = Sverige |ægtefælle = {{ægteskab|[[Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha]]|1932}} |børn = {{bulleted list|[[Prinsesse Margaretha, fru Ambler|Prinsesse Margaretha]]|[[Prinsesse Birgitta af Sverige og Hohenzollern|Prinsesse Birgitta]]|[[Prinsesse Désirée, baronesse Silfverschiöld|Prinsessse Desirée]]|[[Prinsesse Christina, fru Magnuson|Prinsesse Christina]]|[[Carl 16. Gustaf af Sverige|Carl 16. Gustaf, Sveriges Konge]]}} |fulde navn = {{lang-sv|[[Gustaf]] [[Adolf]] [[Oscar (drengenavn)|Oscar]] [[Fredrik]] [[Arthur]] [[Edmund]]}} |hus = [[Image:Arms of Bernadotte.svg|12px|Sveriges monarki]] [[Huset Bernadotte]] |far = [[Gustav 6. Adolf af Sverige]] |mor = [[Margaret af Connaught]] |født = [[22. april]] [[1906]] |fødested = [[Stockholms Slot]], [[Stockholm]], [[Sverige]] |død = {{dødsdato og alder|1947|1|26|1906|4|22}} |dødested = [[Kastrup Lufthavn]], [[København]], [[Danmark]] |begravet = [[Kungliga begravningsplatsen]], [[Solna]], [[Sverige]] |religion=[[Svenska kyrkan|Lutheransk]]}} {{elefantridder|År=1933}} Hans Kongelige Højhed '''Prins Gustav Adolf af Sverige, hertug af Västerbotten''', også kendt som '''arveprins Gustav Adolf''' (''Gustaf Adolf Oscar Fredrik Arthur Edmund''; [[22. april]] [[1906]] – [[26. januar]] [[1947]]) var en [[Sverige|svensk]] prins, der i det meste af sit liv var nummer 2 i [[den svenske tronfølge]] med [[titel (person)|titel]] af [[arveprins]].<ref name=kungahuset/> Arveprins Gustav Adolf var den ældste søn af den senere kong [[Gustav 6. Adolf af Sverige|Gustav VI Adolf]] og kronprinsesse [[Margaret af Connaught|Margaretha]] af [[Kongeriget Sverige|Sverige]]. Han havde dermed udsigt til på et tidspunkt at efterfølge sin far som [[Sveriges konge]], men han omkom 40 år gammel i et [[Flyulykken i Kastrup 1947|flystyrt]] i [[Kastrup Lufthavn]] i [[1947]]. Arveprins Gustav Adolf var bror til [[Dronning Ingrid af Danmark]] og er far til [[Sveriges konge|Sveriges nuværende konge]], [[Carl 16. Gustaf af Sverige|Carl 16. Gustaf]]. == Tidlige liv == === Fødsel og familie === {{Uddybende|Huset Bernadotte|Den svenske kongefamilie}} [[Fil:Portrett av Kong Oscar II, Gustav V, Gustav VI og Gustav Adolf, 1906 (6966511569).jpg|thumb|upright|left|Fire generationer ved Prins Gustav Adolfs [[dåb]] i [[1906]]: [[Oscar 2. af Sverige|Kong Oscar 2.]], [[Gustav 5. af Sverige|Kronprins Gustav (5.)]], [[Gustav 6. Adolf af Sverige|Arveprins Gustav (6.) Adolf]] og den lille Prins Gustav Adolf på sin oldefars skød.]] Prins Gustav Adolf blev født den [[22. april]] [[1906]] kl. 23.10 på [[Stockholms Slot]] i sin [[oldefar]] kong [[Oscar 2. af Sverige|Oscar 2.]]'s regeringstid.<ref name=SBL>{{SBL |13323 |författare=Murray, Malcolm |år=1967–1969 |namn=Gustav Adolf }}</ref> Han var det ældste barn af [[hertug]]parret af [[Skåne]], den daværende [[Gustaf 6. Adolf af Sverige|Arveprins Gustaf Adolf af Sverige]] og hans første hustru [[Kronprinsesse Margareta af Sverige|Prinsesse Margaret af Storbritannien]].<ref name=SBL/> Hans far var den ældste søn af den daværende [[Gustav 5. af Sverige|Kronprins Gustav af Sverige]] i hans ægteskab med [[Victoria af Baden|Prinsesse Victoria af Baden]], mens hans mor var datter af [[Dronning Victoria af Storbritannien]]s tredje søn [[Arthur af Connaught|Prins Arthur, Hertug af Connaught]] i hans ægteskab med [[Louise Margarete af Preussen|Prinsesse Louise Margarete af Preussen]]. [[Fil:Vita havet 1906.jpg|thumb|Festsalen ''Vita havet'' på [[Stockholms Slot]] klargjort til Prins Gustav Adolfs [[dåb]] i [[1906]].]] Den lille prins blev [[dåb|døbt]] på sine forældres et års [[bryllupsdag]] den {{dato|15-06-1906}} af [[ærkebiskop af Uppsala|ærkebiskoppen af Uppsala]] [[Johan August Ekman]] i festsalen ''Vita Havet'' på Stockholms Slot.<ref>{{cite web|url=https://regalevents913271078.wordpress.com/other-events/sweden/gustav-vi-adolf/1906-christening-of-prince-gustav-adolf-of-sweden/|title=1906 – Christening of Prince Gustav Adolf of Sweden|author=<!--Not stated-->|publisher=Regal events|accessdate={{dato|2-4-2026}}|language=en}}</ref> Den svenske kongefamilies [[dåbskjole]], der siden er anvendt ved dåbshandlinger i det svenske kongehus, blev taget i brug første gang ved Prins Gustav Adolfs dåb.<ref>{{cite web|url=https://www.kungahuset.se/sveriges-monarki/ceremonier-och-hogtider|title=Ceremonier och högtider|author=<!--Not stated-->|publisher=[[Monarchy of Sweden]]|website=kungahuset.se|accessdate={{dato|2-4-2026}}|language=sv}}</ref> Han blev døbt med navnene ''[[Gustaf]] [[Adolf]] [[Oscar]] [[Fredrik]] [[Arthur]] [[Edmund]]''. Mens han i offentligheden blev omtalt med [[fornavn]]ene ''Gustaf Adolf'', blev han i familien kendt under sit sidste fornavn, ''Edmund''.<ref name=kungahuset>{{cite web |url=https://www.kungahuset.se/kungl.-huset/atten-bernadotte/arvprins-gustaf-adolf |title=Arvprins Gustaf Adolf, 1906–1947 |website=kungahuset.se |publisher=[[Det svenske kongehus]] |language=sv |access-date={{dato|28-02-2026}} }}</ref> Han fik tillige tildelt [[titel (person)|titlen]] [[hertug]] af [[Västerbotten]]. === Barndom og opvækst === [[Fil:Prins Gustaf Adolf 1909.jpg|thumb|upright|left|Gustav Adolf som [[arveprins]] i [[1909]].]] I [[1907]] blev hans far [[kronprins]], da oldefaderen kong Oscar 2. døde, og Gustaf Adolf fik som kronprinsens ældste søn titel af [[arveprins]]. Han fik senere fire yngre søskende: [[Sigvard Bernadotte|Prins Sigvard]], [[Dronning Ingrid|Prinsesse Ingrid]] (senere dronning af Danmark), [[Prins Bertil af Sverige|Prins Bertil]] og [[Carl Johan Bernadotte|Prins Carl Johan]]. [[Fil:Crown Prince Gustav (VI) Adolf of Sweden w fam 07729v.jpg|thumb|Arveprins Gustav Adolf med sin far, mor og tre yngre søskende [[Sigvard Bernadotte|Prins Sigvard]], [[Dronning Ingrid|Prinsesse Ingrid]] og [[Prins Bertil af Sverige|Prins Bertil]] ved Prins Bertils dåb i [[1912]].]] Arveprins Gustaf Adolf voksede op med sine søskende i familiens lejlighed i nordvestfløjen på [[Stockholms Slot]], som forældrene havde ladet renovere og modernisere, på [[Tullgarn Slot]] uden for hovedstaden og i sommerresidensen [[Sofiero Slot]] ved kysten af [[Øresund]] uden for [[Helsingborg]] i [[Skåne]]. Eftersom moderen var britisk prinsesse opholdt Arveprins Gustaf Adolf og hans søskende sig endvidere ofte i [[Storbritannien]], hvor de besøgte deres morforældre, Prins Arthur og Prinsesse Louise Margarete, på deres ejendom [[Bagshot Park]] i [[Surrey]] og [[Berkshire]] i det sydvestlige England. === Skolegang og uddannelse === [[File:Prince Gustaf Adolf at studentexamen in 1925.jpg|thumb|upright|left|Arveprins Gustav Adolf som nyudsprunget [[studentereksamen|student]] den {{dato|11-05-1925}}.]] Fra [[1918]] til [[1924]] gik arveprinsen på Lundsbergs skole i [[Värmland]] og tog [[studentereksamen]] som privatist på [[Stockholm Slot]] i [[1925]]. Derefter gennemførte han en [[officer]]suddannelse og studier ved [[Uppsala universitet]].<ref name=kungahuset/> == Ægteskab og børn == [[Fil:Bundesarchiv Bild 183-2007-1022-505, Coburger Fürstenhochzeit.jpg|thumb|Arveprins Gustav Adolfs bryllup med Prinsesse [[Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha]] i 1932.]] Arveprins Gustav Adolf giftede sig den [[19. oktober]] (borgerligt) og den [[20. oktober]] (kirkeligt) [[1932]] i [[Moritzkirken]] i [[Coburg]] med prinsesse [[Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha]], datter af hertug [[Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha]] og [[Victoria Adelheid af Glücksborg]]. De fik fem børn: * Prinsesse [[Prinsesse Margaretha, fru Ambler|Margaretha]] (f. [[1934]]) * Prinsesse [[Prinsesse Birgitta af Sverige og Hohenzollern|Birgitta]] ([[1937]]-[[2024]]) * Prinsesse [[Prinsesse Désirée, baronesse Silfverschiöld|Désirée]] ([[1938]]-[[2026]]) * Prinsesse [[Prinsesse Christina, fru Magnuson|Christina]] (f. [[1943]]) * Kong [[Carl 16. Gustav af Sverige|Karl XVI Gustav]] (f. [[1946]]) == Død == Gustav Adolf omkom i et [[Flyulykken i Kastrup 1947|flystyrt]] om eftermiddagen den [[26. januar]] [[1947]] ved [[Kastrup lufthavn]]. Prinsen var på vej hjem fra [[Amsterdam]] til [[Stockholm]] med en [[DC-3]] tilhørende det hollandske selskab [[KLM]]. Kaptajn på flyet var Gerrit Johannis Geysendorffer. På grund af hård vind blev en ydre højderorslås aktiveret, trods det korte ophold. For at vinde tid blev starten forceret uden at man som foreskrevet gennemgik en checkliste. Heller ingen motortest blev udført. Disse to fejl gjorde at piloterne ikke fik låsen fjernet fra højderoret. Resultatet blev at DC-3'eren foretog en voldsom 'kavalerstart' og overgassede, for derefter at styrte mod jorden fra 75-80 meters højde. Der udbrød brand umiddelbart, og alle 22 om bord omkom. Blandt de omkomne var endvidere den amerikanske skuespiller [[Grace Moore]], den danske sanger [[Gerda Neumann]] og direktør [[Jens Dennow]]. [[Fil:Gustavgoring1939.JPG|thumb|Gustav Adolf og [[Gustav 5. af Sverige|hans farfar]] flankerer [[Hermann Göring]] ]] == Anetavle == {{ahnentafel5 |style=font-size: 90%; line-height: 110%; |border=1 |boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0; |boxstyle_1=background-color: #fcc; |boxstyle_2=background-color: #fb9; |boxstyle_3=background-color: #ffc; |boxstyle_4=background-color: #bfc; |boxstyle_5=background-color: #9fe; |1= 1. '''{{PAGENAME}}''' |2= 2. [[Gustaf 6. Adolf af Sverige]] |3= 3. [[Margareta af Connaught|Margareta af Storbritannien]] |4= 4. [[Gustav 5. af Sverige]] |5= 5. [[Viktoria af Baden]] |6= 6. [[Arthur af Connaught|Arthur af Storbritannien]] |7= 7. [[Louise Margarete af Preussen]] |8= 8. [[Oscar 2. af Sverige]] |9= 9. [[Sophie af Nassau]] |10= 10. [[Frederik 1. af Baden]] |11= 11. [[Louise af Preussen (1838-1923)|Louise af Preussen]] |12= 12. [[Albert af Sachsen-Coburg og Gotha]] |13= 13. [[Victoria af Storbritannien]] |14= 14. [[Frederik Karl af Preussen]] |15= 15. [[Maria Anna af Anhalt-Dessau]] |16= 16. [[Oscar 1. af Sverige]] |17= 17. [[Josefine af Leuchtenberg]] |18= 18. [[Vilhelm 1. af Nassau]] |19= 19. [[Pauline af Württemberg (1810-1856)|Pauline af Württemberg]] |20= 20. [[Leopold af Baden]] |21= 21. [[Sophie Vilhelmine af Slesvig-Holsten-Gottorp og Sverige|Sophie Vilhelmine af Sverige]] |22= 22. [[Wilhelm 1. af Tyskland]] |23= 23. [[Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach]] |24= 24. [[Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha]] |25= 25. [[Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg]] |26= 26. [[Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn|Edvard af Kent]] |27= 27. [[Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld]] |28= 28. [[Karl af Preussen (1801-1883)|Karl af Preussen]] |29= 29. [[Marie af Sachsen-Weimar-Eisenach]] |30= 30. [[Leopold 4. af Anhalt]] |31= 31. [[Frederikke af Preussen (1796-1850)|Frederikke af Preussen]] }}</center> {{-}} == Referencer == {{kilder|dato=marts 2026}} {{Reflist|30em}} == Bibliografi == *{{SBL |13323 |författare=Murray, Malcolm |år=1967–1969 |namn=Gustav Adolf }} *{{ kilde bog | fornavn = Per | efternavn = Svensson | wikilink = Per Svensson (journalist) | titel = Han som aldrig fick bli kung – Berättelsen om Carl XVI Gustafs pappa | udgiver = [[Norstedts Förlag]] | sted = [[Stockholm]] | år=2006 | isbn = 91-1-301498-6 | language = sv }} == Eksterne henvisninger == {{Commonskat}} * [https://www.kungahuset.se/kungl.-huset/atten-bernadotte/arvprins-gustaf-adolf Arveprins Gustaf Adolf af Sverige] på det svenske kongehus' officielle hjemmeside {{sv sprog}} {{en sprog}} {{sportshenvisninger}} {{Huset Bernadotte}} {{FD|1906|1947|Gustav Adolf af Sverige, Arveprins}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Prinser fra Sverige]] [[Kategori:Arveprinser]] [[Kategori:Hertuger af Västerbotten]] [[Kategori:Huset Bernadotte]] [[Kategori:Militærfolk fra Sverige]] [[Kategori:Ryttere fra Sverige]] [[Kategori:Deltagere for Sverige ved sommer-OL 1936]] [[Kategori:Omkomne under flyulykken ved Kastrup 26. januar 1947]] [[Kategori:Personer fra Stockholm]] [[Kategori:Svenskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Storkorskommandører af Nordstjerneordenen]] [[Kategori:Riddere af Serafimerordenen]] [[Kategori:Modtagere af Sværdordenen]] m9g3kd2zrommg4ki53par953k4tp7lv 0 101216 12349609 11830690 2026-09-06T05:01:42Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349609 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by |navn = Torup |indfødtnavn = |mindrebillede1type = |mindrebillede2type = |mindrebillede1 = |mindrebillede2 = |billede = Domer - domes - Dyssekilde økolandsby ecovillage Denmark.jpg |billedtekst = Domer i Dyssekilde økolandsby i Torup |motto = |land = Danmark |ledertype = |leder = |adminenhedtype1 = Region |adminenhed1 = [[Region Hovedstaden]] |adminenhedtype2 = Kommune |adminenhed2 = [[Halsnæs Kommune]] |adminenhedtype3 = Sogn |adminenhed3 = [[Torup Sogn (Halsnæs Kommune)|Torup Sogn]] |år = |postnr = 3390 Hundested |indbygtype1 = Torup by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|260-15663}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|260-00260}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 121,19 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = www.halsnaes.dk |landkort=Hovedstaden |korttekst =Torups beliggenhed |position=right | coordinates = {{coord|55|58|58|N|11|56|31|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} {{harflertydig|Torup}} '''Torup''' er en landsby i [[Nordsjælland]] med {{vis indbyggere DK|260-15663}}, beliggende i [[Torup Sogn (Halsnæs Kommune)|Torup Sogn]], ca. 7 kilometer øst for [[Hundested]] og 5 kilometer nordvest for [[Frederiksværk]]. Torup er stationsby på [[jernbane]]n mellem Hundested og Frederiksværk, og byens station hedder [[Dyssekilde Station]]. Landsbyen tilhører [[Halsnæs Kommune]] og er beliggende i [[Region Hovedstaden]]. Landsbyen var oprindeligt hovedbyen på halvøen [[Halsnæs]], formentlig opstået omkring [[Torup Kirke (Hundested Kommune)|Torup Kirke]] fra [[1100-tallet]], der stadig er hovedkirke i [[Torup Sogn (Hundested Kommune)|Torup Sogn]]. Senere blev Hundested den klart største by på Halsnæs. Byen har en [[Brugsen|brugs]], Taraxacum (Økologisk Butik & Helsekost), Restaurant Torup Spisehus, Bageriet Kornsang, et forsamlingshus, eget lægehus, en [[børnehave]], og i [[2001]] fik byen egen [[friskole]], Halsnæs Lilleskole, hvor der i dag går ca. 190 elever<ref>{{Cite web |url=http://halsnaesskolen.dk/skolens-historie-2/ |title=Skolens historie<!-- Botgenereret titel --> |access-date=17. marts 2024 |archive-date=17. marts 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240317134813/http://halsnaesskolen.dk/skolens-historie-2/ |url-status=dead }}</ref>. Siden midten af [[1980'erne]] har Torup oplevet en kraftig udvikling, særligt i forbindelse med opførelsen af det økologiske landsbysamfund Dyssekilde fra år 1990, samt siden 2019 en ny bæredygtig bydel, Økosamfundet Hvidkilde<ref name="org">[https://hvidkilde.org/ Økosamfundet Hvidkilde – Bliv en del af et Bæredygtigt Fællesskab<!-- Botgenereret titel -->]</ref>, hvor 150 voksne og børn i fremtiden skal bo på den gamle Hvidelandsgårds jorder. 100 nye og forskellige bæredygtige boliger bygges af de nye beboere, alene eller i samarbejde med arkitekter og håndværkere.<ref name="org"/> Torup omegn er præget af landbrug, gårdbutikker. Man finder bl.a. den populære besøgsgård Tothaven Lokal ciderproducent PolyVin, Polyvin begyndte at anlægge vinmarker og plantage i 2022''.'' Byaasgaard, en gård med både Mikrolandbrug & Naturcamping, Engmosegaard Økologisk gårdbutik og Blomsterfællesskabet og senest Jord Naturgård. Mange andre aktiviteter præger Torup, som blev Årets Landsby i 2019: Musikfestival Himmelstorm, Jazz i Mejeriet, Torup Bogbys Folkeuniversitet, projekt Sykkel, Torup Deleværkssted/ Repair Cafe Kældergalleriet under Brugsen, Torup Marked, Dyssekilde Stationshave. Torup er med i flere nationale og internationale projekter: projekt Deltag (Kulturhusene i Danmark); Varme Zoner (landsbyer med tilflytning); og Smart Rural 21 (EU landdistrikts-udviklings projekt). == Økosamfundet Dyssekilde == Økologisk Landsbysamfund erhvervede i 1987 Dyssekildegård, aftægtsboligen Villaro samt 13 ha jord, hvoraf de 5 er i byzone. I 1990 byggedes de første huse, og året efter flytter de første beboere ind. Samtidig starter forældrene en børnehave i privat regi, som 1992 bliver en officiel børnehave. Samme år er de første 6 lejeboligheder klar til indflytning, flere kommer til senere. I 2009 boede der i økosamfundet 53 mænd, 63 kvinder og 62 børn. Der er ca. 25 selvstændige erhvervsdrivende (bl.a. håndværkere, behandlere, kunstnere) samt knap 20 med lokale arbejdspladser på f.eks. skolen, i børnehaven, i bageriet eller i butikken. Derudover arbejder en del andre steder, nogle er pensionister og studerende. == Henvisninger == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://dyssekilde.dk/ Økosamfundet Dyssekilde] * [http://www.halsnaesskolen.dk/ Halsnæs Lilleskole] * [http://www.torupbornehave.dk/forside.asp Torup Børnehave] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130414054530/http://www.torupbornehave.dk/forside.asp |date=14. april 2013 }} * [http://www.torupbogby.dk/ Torup Bogby] == Kilder == {{Reflist}} {{Halsnæs-geostub}} {{Områder i Halsnæs Kommune}} [[Kategori:Byer i Halsnæs Kommune]] o3ernvfb0yhoyiydztc5yw8bjmpq2lo 0 107855 12349507 12348992 2026-09-05T21:28:47Z Oscar Pastry 81 580827 Tilføjet kampe til pokalturneringen 12349507 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = Nykøbing FC | billede = NFC klubhus.jpg | billede_bredde = | billede_beskrivelse = | fulde_klubnavn = Nykøbing FC | kælenavn(e) = NFC, bjørnene | dato_grundlagt = [[2013]] | dato_opløst = | nationalt_forbund = [[DBU]] | lokalt_forbund = [[DBU Lolland-Falster]] | hjemmebane = [[Nykøbing Falster Idrætspark|Lollands Bank Park]] | hjemmebane_by = [[Nykøbing Falster]] | hjemmebane_nation = [[Danmark]] | hjemmebane_kapacitet = 10.000 | hjemmebane_siddepladser = 2.000 | formand = Rasmus Nagel | formand_stilling_titel = | cheftræner = [[Mikkel Thygesen]] | cheftræner_stilling_titel = Cheftræner | hjælpetræner = Jan Jacobsen | hjælpetræner_stilling_titel = Assistenttræner | nuværende_sæson = {{Dansk fodboldopdatering|DK}} | nuværende_liga = {{Dansk fodboldopdatering|NykFC}} (1. hold) | sidste_sæson = {{Dansk fodboldopdatering|DK3}} | sidste_liga = {{Dansk fodboldopdatering|NykFC3}} (1. hold) | nuværende = {{Dansk fodboldopdatering|DK2}} <!--RET VENLIGST IKKE DANSK FODBOLDOPDATERING HER, MEN I SKABELONEN--> | officiel_hjemmeside = [http://www.nykobingfc.dk www.nykobingfc.dk] | dragt_1_mønster_venstre_arm = | dragt_1_mønster_krop = | dragt_1_mønster_højre_arm = | dragt_1_mønster_shorts = | dragt_1_mønster_strømper = | dragt_1_farve_venstre_arm = 000080 | dragt_1_farve_krop = 000080 | dragt_1_farve_højre_arm = 000080 | dragt_1_farve_shorts = 000080 | dragt_1_farve_strømper = 000080 | dragt_2_mønster_venstre_arm = | dragt_2_mønster_krop = | dragt_2_mønster_højre_arm = | dragt_2_mønster_shorts = | dragt_2_mønster_strømper = | dragt_2_farve_venstre_arm = FF0000 | dragt_2_farve_krop = FF0000 | dragt_2_farve_højre_arm = FF0000 | dragt_2_farve_shorts = FF0000 | dragt_2_farve_strømper = FF0000 | dragt_3_mønster_venstre_arm = | dragt_3_mønster_krop = | dragt_3_mønster_højre_arm = | dragt_3_mønster_shorts = | dragt_3_mønster_strømper = | dragt_3_farve_venstre_arm = | dragt_3_farve_krop = | dragt_3_farve_højre_arm = | dragt_3_farve_shorts = | dragt_3_farve_strømper = | infoboks_sidst_opdateret = 22. juni 2016 }} [[Fil:Claus Jensen.jpg|thumb|[[Claus Jensen (fodboldspiller)|Claus Jensen]], der startede sin fodboldkarriere i B.1901 og Lolland-Falster Alliancen, er senere blevet medejer og direktør i Nykøbing FC.]] '''Nykøbing FC''' er en [[fodboldklub]] i [[Nykøbing Falster]]. Nykøbing FC's 1. hold vandt i 2025-2026-sæsonen førstepladsen i {{Dansk fodboldopdatering|NykFC}}, og 2. holdet spiller i {{Dansk fodboldopdatering|NykFCB}}. Klubben blev stiftet 1. juli 2013, da de to traditionsrige Nykøbingklubber og tidligere rivaler [[Nykøbing Falster Boldklub af 1901|B.1901]] og [[Boldklubben af 1921 (Nykøbing Falster)|B.1921]] fusionerede. Allerede i 1994 havde de to klubber dannet en fælles overbygning, som først havde navnet [[Nykøbing Falster Alliancen]] og 1. januar 2006 tog navneforandring til [[Lolland-Falster Alliancen]]. Overbygningen gjaldt dog kun det professionelle elitehold, som samlede de to klubbers bedste spillere, mens B.1901 og B.1921's arbejde med øvrige hold, ungdomsarbejde osv. fortsatte i de to oprindelige klubber. I 2015 tilførte de to lokale berømtheder [[Claus Meyer]] og [[Claus Jensen (fodboldspiller)|Claus Jensen]] klubben flere mio. kr. og en ambitiøs plan for at rykke klubben op i Superligaen i løbet af de næste fem år. Det lykkedes at rykke op til 1. division det følgende år, men efter nogle sæsoner rykkede klubben atter ned i 2. division, og i 2025 videre ned i 3. division. Det blev dog kun til et enkelt år i 3. division, da klubben vandt divisionen suverænt og allerede i den sjettesidste spillerunde med 18 point foran nr. 2 sikrede sig førstepladsen i divisionen.<ref>[https://bold.dk/fodbold/stillinger/3-division/stilling CampoBet 3. division. 2025/2026.]</ref> I 2024 rundede klubben med 1.006 medlemmer for første gang nogensinde et medlemstal på over 1.000 medlemmer.<ref>[https://www.nykobingfc.dk/nyheder/klub-nyt/nykoebing-fc-naar-milepael-over-1-000-medlemmer-i-klubben-for-foerste-gang/ Nykøbing FC når milepæl: Over 1.000 medlemmer i klubben for første gang. Nyhed på nykobingfc.dk 16. april 2025.]</ref> Nykøbing FC arrangerer hvert år Pinse Cup, der er landets største stævne for børnefodboldspillere i alderen 9-11 år med ca. 2000 deltagende drenge og piger. == Historie == === Baggrund === Nykøbing Falster havde i årtier et stærkt fodboldhold i den traditionsrige klub [[B.1901]], som var et af provinsens stærkeste fodboldhold i 1910'erne og 1920'erne, havde en ny storhedstid under træneren [[Kurt Børge Nikolaj Nielsen|Kurt Nielsen]] i 1960'erne og 1970'erne og spillede i den bedste række (den daværende [[1. division (1945-1990)|1. division]]) indtil 1982. I tilgift havde byen også et andet fodboldhold, [[Boldklubben af 1921 (Nykøbing Falster)|B.1921]], der ligeledes spillede i Danmarksturneringen i en lang årrække. Da professionel fodbold blev indført i Danmark i 1977, startede det imidlertid en stor nedtur for byens fodboldhold, hvis bagland ikke havde de økonomiske kræfter til at professionalisere sporten på samme niveau som i en række andre danske byer. B.1901 rykkede ned flere gange og til sidst helt ud af Danmarksturneringen.<ref name=tipsbladet/><ref name=bruun/> Det førte til lokale planer om at slå kræfterne sammen, og i 1994 blev der dannet en fælles overbygning mellem de to Nykøbingklubber i form af [[Nykøbing Falster Alliancen]] (senere [[Lolland-Falster Alliancen]], ofte blot omtalt som Alliancen), der dannede et fælles førstehold af de to klubbers bedste spillere. B.1901 og B.1921 fortsatte dog som selvstændige klubber med egne ungdomsafdelinger, andethold mv.<ref>{{kilde | url = http://live-3404-nykoebing-fc.umbraco-proxy.com/om-nfc/om-nfc/historie/lfa-s-historie/ | titel = LFA's historie | udgiver = Nykøbing FC | hentet = {{dato|23-9-2021}} }}</ref> Alliancens hold havde vekslende sportslig succes og spillede i sin levetid både i Danmarksserien, 2. division og 1. division i flere omgange. === Etablering og Superligaplan === Konstruktionen med to fortsat selvstændige klubber gav forskellige gnidninger, og 1. juli 2013 tog klubberne skridtet videre og fusionerede 1. juli 2013 helt til den nye fælles Nykøbingklub Nykøbing FC.<ref>[https://www.nykobingfc.dk/om-nfc/om-nfc/historie/nfc-s-historie/ NFC's historie. NFC's hjemmeside, besøgt 29.september 2024.]</ref><ref name=bruun/><ref>[https://nykobingfc.com/19-december-genrejsningen-af-projektet-da-klubben-blev-til-nykoebing-fc/19. December: Genrejsningen af projektet – da klubben blev til Nykøbing FC. Artikel på Nykøbing FC's hjemmeside 19. decembe 2018.]</ref> Fusionen blev markeret på dagen ved, at et flag med det nye klublogo blev hejst i begge den nye klubs anlæg, der nu lød navnene NFC Syd og NFC Nord.<ref>[https://folketidende.dk/lokal-nyt/aaret-der-gik-bold-fusion-bank-fusion-og-broloeb Året der gik: Bold-fusion, Bank-fusion og Broløb. Artikel på folketidende.dk 31. december 2013.]</ref> Nykøbing FC lå ved etableringen i 2013 i [[2. division (fodbold)|2. division]]. Klubben modtog en større økonomisk saltvandsindsprøjtning i 2015, da tre kendte personer med tidligere tilknytning til klubben gik sammen om at investere 5 mio. kr. med en plan om at føre klubben op i Superligaen i løbet af nogle år. Det var kokken og erhvervsmanden [[Claus Meyer]] og den tidligere landsholdsspiller [[Claus Jensen (fodboldspiller)|Claus Jensen]], der var hovedmændene i investeringen, mens tredjemanden var standupkomikeren og skuespilleren [[Mick Øgendahl]].<ref name=tipsbladet>{{Cite web |url=https://www.tipsbladet.dk/nyhed/1-division/hits-fra-2015-millioner-loefter-divisionsklub-mod-superligaen |title=Hits fra 2015: Millioner løfter divisionsklub mod Superligaen. Artikel på tipsbladet.dk 21. december 2015. |access-date=29. september 2024 |archive-date= 3. december 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20241203201724/https://www.tipsbladet.dk/nyhed/1-division/hits-fra-2015-millioner-loefter-divisionsklub-mod-superligaen |url-status=dead }}</ref> Fodboldøkonomen Jesper Jørgensen kommenterede, at pengebeløbet virkede lovlig lille til formålet, selvom investorernes plan var at forøge det samlede beløb til 10 mio. kr. ved at få andre lokale investorer med. Jørgensen vurderede, at det ville koste en klub 20-25 mio. kr. i lønninger at komme op i Superligaen, og for at matche de største klubber krævedes der lønbudgetter p 65-100 mio. kr. årligt.<ref>[https://sport.tv2.dk/fodbold/2015-05-18-okonom-om-vild-satsning-godt-at-vaere-ambitioes-meeen Økonom om vild satsning: Godt at være ambitiøs, meeen... Artikel på sport.tv2.dk 18. maj 2015.]</ref> Også erhvervsmanden Kurt Andersen, der tidligere havde været pengemanden bag først [[AGF]] og siden [[FC Vestsjælland]], udtalte, at han ikke troede på, at projektet ville lykkes på det budget, der var stillet til rådighed, men at ambitionerne ville kræve en større pengesum.<ref>[https://sport.tv2.dk/fodbold/2015-05-18-kurt-andersen-tvivler-paa-claus-meyers-fodboldeventyr Kurt Andersen tvivler på Claus Meyers fodboldeventyr. Artikel på sport.tv2.dk 18. maj 2015.]</ref> === Op- og nedrykninger === Ambitionerne bag investeringen gav dog i første omgang pote, da førsteholdet rykkede op i [[1. division (fodbold)|1. division]] i 2016. Her spillede holdet indtil 2020, hvor de rykkede ned i [[2. division (fodbold)|2. division]] i en enkelt sæson. 2021 vendte de tilbage til [[1. division (fodbold)|1. division]], men rykkede i 2023 atter ned i [[2. division (fodbold)|2. division]] og i 2025 yderligere ned i [[3. division (fodbold)|3. division]].<ref name=bold/> I januar 2020 blev klubmedejeren Claus Jensen også manager og træner for divisionsholdet, hvilket han var indtil januar 2025. Her overlod han trænerjobbet til [[Mikkel Thygesen]] og fortsatte selv i en nyoprettet stilling som fodbolddirektør for klubben.<ref>[https://folketidende.dk/sport/nykoebing-fc-smider-nytaarsbombe-claus-jensen-stopper-som-manager Nykøbing FC smider nytårsbombe - Claus Jensen stopper som manager. Artikel på folketidende.dk 4. januar 2025.]</ref><ref>[https://folketidende.dk/sport/ny-cheftraener-praesenteret-kaempe-tro-paa-overlevelse?teaser-referral=8d8964d8-69b8-4bd7-99e3-9b0750cd8bad-14 Ny cheftræner i NFC præsenteret: - Kæmpe tro på overlevelse. Artikel på folketidende.dk 6. janaur 2025.]</ref> I april 2025 offentliggjorde klubben en ambitiøs 2030-strategi, hvis mål var at gøre Nykøbing FC til en af de førende 20 klubber i Danmark i løbet af de fem næste år, og samtidig igangsatte en ny aktieemission for at kunne finansiere de høje ambitioner.<ref>[https://www.folketidende.dk/lokal-nyt/ny-ambitios-nfc-strategi-vil-saelge-spillere-for-5-millioner-arligt/4891218 Ny ambitiøs NFC-strategi - vil sælge spillere for 5 millioner årligt. Artikel på folketidende.dk 2. april 2025.]</ref> === Bedste resultat i pokalturneringen === I september 2021 mødte NFC i tredje runde af [[DBU Pokalen]] [[FC København]], og højst overraskende vandt NFC med 3-0 og slog dermed det københavnske tophold ud af turneringen.<ref>{{kilde | url = https://www.tv2east.dk/guldborgsund/nfc-sparker-fck-ud-af-pokalturneringen-det-er-en-fantastisk-foelelse | titel = NFC sparker FCK ud af pokalturneringen: - Det er en fantastisk følelse | udgiver = tv2east.dk | dato = {{dato|22-9-2021}} | fornavn = Ida Laursen | efternavn = Brock | hentet = {{dato|23-9-2021}} }}</ref><ref>[https://sport.tv2.dk/fodbold/2021-09-22-fck-i-kaempe-pokal-ydmygelse FCK i kæmpe pokal-ydmygelse. Nyhed på sport.tv2.dk 22. september 2021.]</ref> Nykøbing FC blev dog elimineret i den efterfølgende 4. runde (ottendeldelsfinalen) af [[Kolding IF]] efter en [[straffesparkskonkurrence]] med en samlet målscore på 7-8.<ref>[https://superstats.dk/pokal/alltime?id=564 Pokalturneringen. Nykøbing FC. superstats.dk, besøgt 7. oktober 2024.]</ref> == Bjørn som logo == Nykøbing FC har en bjørn på sit logo, og bjørnen spiller en rolle på flere måder i klubbens sprogbrug. Klubben og dens spillere bliver således lokalt ofte betegnet som "bjørnene",<ref>[https://folketidende.dk/sport/sikkert-kort-bliver-hos-bjoernene Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene. Artikel på Folketidende.dk 24. juni 2024.]</ref><ref>[https://www.nykobingfc.dk/nyheder/senior-nyt/bjoernene-er-i-1-division/ Bjørnene er i 1. division. Nyhed på Nykøbing FC's hjemmeside 27. juni 2016.]</ref> og klubben har en række gange uddelt "årets bjørn" i form af en bjørnestatuette i kåringen af årets spiller.<ref>[https://nykobingfc.com/jakob-bonde-vinder-aarets-bjoern/ Jakob Bonde vinder årets ‘bjørn’. Nykøbing FC's hjemmeside 22. maj 2018.]</ref> Logoets bjørn er inspireret af springvandet Bjørnebrønden på [[Torvet (Nykøbing Falster)|torvet i Nykøbing]]. Her er der en statue af en bjørn som et minde om den russiske zar [[Peter den Store]]s besøg i byen i 1716. Bjørnen refererer således i sidste ende til den russiske bjørn.<ref>Morten Bruun: Kampdag. Turen går til dansk fodbold. Politikens Forlag, 2021. S. 307.</ref> == Eksternt samarbejde == Nykøbing FC har gjort meget ud af at understrege, at klubben ønsker at repræsentere hele Lolland-Falster og betragter hele landsdelen som sit bagland.<ref name=tipsbladet/><ref name=bruun>Morten Bruun: Kampdag. Turen går til dansk fodbold. Politikens Forlag, 2021. S. 301ff.</ref> Den har således spillet flere af sine hjemmekampe på [[Nakskov Stadion]].<ref name=bruun/><ref>[https://www.tv2east.dk/guldborgsund/sydhavsoernes-storste-fodboldklub-rykker-til-nakskov-en-stund Sydhavsøernes største fodboldklub rykker til Nakskov for en stund. Nyhed på tv2east.dk 19. juli 2018.]</ref> Nykøbing FC indgik i 2014 et samarbejde med [[Brøndby IF]], hvor klubben blev et af Brøndbys 10 regionale talentcentre i Brøndbys såkaldte Masterclass-talentsatning.<ref>[https://folketidende.dk/sport/broendby-gaar-sammen-med-nykoebing-fc-i-stort-projekt Brøndby går sammen med Nykøbing FC i stort projekt. Artikel på folketidende.dk 9. april 2014.]</ref> I 2016 etablerede NFC et samarbejde med den lokale skole [[CELF]], sådan at man kunne tage en uddannelse samtidig med, at man spillede for klubben.<ref>[https://live-3404-nykoebing-fc.umbraco-proxy.com/nyheder/klub-arkiv/ny-sportslinje-paa-celf-i-samarbejde-med-bl-a-nfc/ Ny sportslinje på CELF i samarbejde med bl.a. NFC. NFC's hjemmeside 15. november 2016.]</ref> === Pinse Cup === Nykøbing FC arrangerer hvert år Pinse Cup, der er landets største stævne for børnefodboldspillere. Flere hundrede frivillige er med til at afvikle arrangementet, hvor der i 2025 deltog 2.000 børn fra hele landet fordelt på 174 U10-, U11- og U12-hold i stævnets tre dage i pinsen.<ref>[https://www.folketidende.dk/nyheder/landets-storste-bornestaevne-indtager-byen-foraeldre-skal-huske-at-det-er-for-bornene/4943765 Landets største børnestævne indtager byen: - Forældre skal huske, at det er for børnene. Artikel på folketidende.dk 6. juni 2025.]</ref> == Resultater i Danmarksturneringen == Siden starten i 2013 har Nykøbing FC vekslet mellem at spille i 1. division, hvor det foreløbig er blevet til seks sæsoner (2016-20 og 2021-23), 2. division samt [[3. division (fodbold)|3. division]], hvor klubben spillede i sæsonen 2025/26.<ref name=bold>[https://bold.dk/fodbold/stillinger/2-division Danmark 2. division. bold.dk, besøgt 15. juni 2025.]</ref> {{Fodboldsæsoner start}} {{Fs sæson|niveau=4|række=[[3. division (fodbold)|3. division 2025/26, oprykningsspil]]|placering= 1|k-v-u-t=32-26-5-1|mf-mi=80-23|topscorer=[[Emmanuel Ogude]]|topscorermål=19|bemærkning= Oprykning til 2. division |ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=4|række=[[3. division (fodbold)|3. division 2025/26, grundspil]]|placering= 1|k-v-u-t=22-17-4-1|mf-mi=53-17|topscorer=|topscorermål=|bemærkning= |ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=3|række=[[2. division (fodbold)|2. division 2024/25, kvalifikationssspil]]|placering= 6|k-v-u-t=32-5-8-19|mf-mi=28-55|topscorer=[[Mikkel Dahl]]|topscorermål=4|bemærkning=Nedrykning til 3. division|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=3|række=[[2. division (fodbold)|2. division 2024/25, grundspil]]|placering= 12|k-v-u-t=22-3-3-16|mf-mi=15-41|topscorer=|topscorermål=|bemærkning= |ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=3|række=[[2. division (fodbold)|2. division 2023/24, oprykningsspil]]|placering= 6|k-v-u-t=32-11-7-14|mf-mi=38-62|topscorer=[[Emeka Nnami]]|topscorermål=11|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=3|række=[[2. division (fodbold)|2. division 2023/24, grundspil]]|placering= 5|k-v-u-t=22-9-6-7|mf-mi=31-34|topscorer=|topscorermål=|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[1. division (fodbold)|1. division 2022/23, kvalifikationsspil]]|placering= 6|k-v-u-t=32-6-5-21|mf-mi=43-73|topscorer=[[Luca Kjerrumgaard]]|topscorermål=13|bemærkning=Nedrykning til 2. division|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[1. division (fodbold)|1. division 2022/23, grundspil]]|placering= 12|k-v-u-t=22-4-5-13|mf-mi=26-44|topscorer=|topscorermål=|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[1. division (fodbold)|1. division 2021/22, oprykningsspil]]|placering= 6|k-v-u-t=32-10-5-17|mf-mi=50-63|topscorer=[[Mathias Kristensen (fodboldspiller, født 1993)|Mathias Kristensen]]|topscorermål=18|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[1. division (fodbold)|1. division 2021/22, grundspil]]|placering= 6|k-v-u-t=22-7-4-11|mf-mi=35-37|topscorer=|topscorermål=|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=3|række=[[2. division (fodbold)|2. division 2020/21, Grp. 2]]|placering= 1|k-v-u-t=26-19-5-2|mf-mi=60-22|topscorer=[[Mathias Kristensen (fodboldspiller, født 1993)|Mathias Kristensen]]|topscorermål=18|bemærkning=Oprykning til 1. division|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[1. division (fodbold)|1. division 2019/20]]|placering= 10|k-v-u-t=33-7-12-14|mf-mi=47-64|topscorer=[[Mathias Kristensen (fodboldspiller, født 1993)|Mathias Kristensen]]|topscorermål=9|bemærkning=Nedrykning til 2. division|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[1. division (fodbold)|1. division 2018/19]]|placering= 8|k-v-u-t=33-12-9-12|mf-mi=44-47|topscorer=[[Joachim Wagner]] og [[Emil Holten]]|topscorermål=8|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[1. division (fodbold)|1. division 2017/18]]|placering= 7|k-v-u-t=33-10-10-13|mf-mi=54-59|topscorer=[[Mikkel Dahl]]|topscorermål=12|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[1. division (fodbold)|1. division 2016/17]]|placering= 7|k-v-u-t=33-13-7-13|mf-mi=50-51|topscorer=[[Joachim Wagner]]|topscorermål=14|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=3|række=[[2. division (fodbold)|2. division 2015/16, oprykningsspil]]|placering= 3|k-v-u-t=16-9-4-3|mf-mi=46-31|topscorer=[[Mikkel Dahl]]|topscorermål=11|bemærkning=Oprykning til 1.division|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=3|række=[[2. division (fodbold)|2. division 2015/16, Grp. 2]]|placering= 4|k-v-u-t=14-6-4-4|mf-mi=20-16|topscorer=|topscorermål=|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[2. division (fodbold)|2. division Øst, 2014/15]]|placering= 5|k-v-u-t=30-17-4-9|mf-mi=69-34|topscorer=[[Mathias Olsen]]|topscorermål=19|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs sæson|niveau=2|række=[[2. division (fodbold)|2. division Øst 2013/14]]|placering= 9|k-v-u-t=30-11-5-14|mf-mi=49-59|topscorer=[[Joachim Wagner]]|topscorermål=8|bemærkning=|ekstra=}} {{Fs slut}} === Pokalturneringen === De sportslige resultater for klubben i [[DBU Pokalen|DBU's Landspokalturnering]] igennem årene:<ref>{{Cite web|title=Nykøbing FC, statistik fra pokalturneringen - Pokalen - SuperStats|url=https://superstats.dk/pokal/alltime?id=564|website=superstats.dk|access-date=2026-09-04}}</ref> {{Fp start}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=3|sæson=2026/27}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=2-0|hold2=[[B 93]]|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|bemærk=|runde=2. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=1-1|hold2=[[Næstved BK]]|forlængelse=1-1|straffe=4-1}}{{Fodboldpokal kamp|runde=3. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=TBC|hold2=[[Middelfart BK]]|bemærk=}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=1|sæson=2025/26}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[Ringsted IF]]|resultat=5-5|hold2=Nykøbing FC|bemærk=|forlængelse=7-6}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=2|sæson=2024/25}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[Svebølle BI]]|resultat=0-1|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=1-1|hold2=[[Fremad Amager]]|straffe=4-5|forlængelse=1-1|bemærk=}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=3|sæson=2023/24}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[Greve Fodbold|Greve IF]]|resultat=1-2|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=[[AB Tårnby]]|resultat=0-2|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=3. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=0-1|hold2=[[AGF]]|bemærk=}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=4|sæson=2022/23}}{{Fodboldpokal kamp|bemærk=|runde=1. runde|hold1=[[Hellerup IK]]|resultat=0-1|hold2=Nykøbing FC}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=0-0|hold2=[[OB]]|bemærk=|straffe=3-2|forlængelse=1-1}}{{Fodboldpokal kamp|runde=3. runde|hold1=[[Næsby BK]]|resultat=1-2|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=4. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=1-1|hold2=[[Sønderjyske]]|bemærk=|forlængelse=1-2}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=4|sæson=2021/22}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[B1908]]|resultat=1-4|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=[[B 93]]|resultat=0-1|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=3. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=3-0|hold2=[[FC København]]|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|hold1=[[Kolding IF]]|runde=4. runde|resultat=2-2|hold2=Nykøbing FC|bemærk=|straffe=6-5|forlængelse=2-2}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=4|sæson=2020/21}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[FC Nakskov]]|resultat=0-3|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=[[IF Skjold Birkerød]]|resultat=0-6|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|bemærk=|runde=3. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=1-0|hold2=[[Esbjerg fB]]}}{{Fodboldpokal kamp|runde=4. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=0-3|hold2=[[OB]]|bemærk=}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=3|sæson=2019/20}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[Holbæk B&I]]|resultat=1-2|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=[[Ledøje-Smørum Fodbold|Ledeøje-Smørum]]|resultat=1-4|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=3. runde|hold1=[[HB Køge]]|resultat=1-0|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=3|sæson=2018/19}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=0-0|hold2=[[Lyngby BK]]|bemærk=|forlængelse=1-0}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=[[Hellerup IK]]|resultat=2-2|hold2=Nykøbing FC|forlængelse=2-3|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=3. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=1-2|hold2=[[Vejle Boldklub|Vejle]]|bemærk=}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=2|sæson=2017/18}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[FC Roskilde]]|resultat=0-1|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|hold1=[[HB Køge]]|runde=2. runde|resultat=3-3|hold2=Nykøbing FC|bemærk=|forlængelse=4-3}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=2|sæson=2016/17}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[Herlufsholm GF]]|hold2=Nykøbing FC|resultat=0-4|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=Nykøbing FC|resultat=2-2|hold2=[[Næstved BK]]|bemærk=|straffe=3-4|forlængelse=2-2}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=1|sæson=2015/16}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|resultat=1-2|hold1=Nykøbing FC|hold2=[[FC Roskilde]]|bemærk=}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=2|sæson=2014/15}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[Maribo BK]]|resultat=0-7|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=[[Greve Fodbold|Greve IF]]|resultat=2-1|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal turnering|kampe=3|sæson=2013/14}}{{Fodboldpokal kamp|runde=1. runde|hold1=[[Herlufsholm GF]]|resultat=0-2|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=2. runde|hold1=[[NB Bornholm]]|resultat=3-5|hold2=Nykøbing FC|bemærk=}}{{Fodboldpokal kamp|runde=3. runde|hold1=Nykøbing FC|hold2=[[Hobro IK]]|resultat=0-2|bemærk=}} {{Fp slut}} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.nykobingfc.dk/ Nykøbing FC's officielle hjemmeside.] {{Danmarksturneringen i fodbold}} {{Sjællandsserien}} {{Navboks Falster}} [[Kategori:Fodboldklubber under DBU Lolland-Falster]] [[Kategori:Sport i Nykøbing Falster|FC]] [[Kategori:Etableret i 2013]] lhc0cur7mmic3e36fzvqpguvmib474k 0 110521 12349328 12303159 2026-09-05T13:46:34Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 13 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349328 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn= Søren Østergaard |image = PeterFrödin.jpg |size = 220px |caption = Søren Østergaard (tv.) og [[Peter Frödin]] (th.) i [[Zirkus Nemo]]. |fødselsdato = {{Dato og alder|1957|05|11}} |fødselssted = [[Esbjerg]] |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk |aktiveår = 1985-nu |beskæftigelse = Skuespiller, komiker |ægtefælle = [[Lisbet Lundquist]] |kendte roller = [[Zirkus Nemo]]'', ''[[Så hatten passer]]'' |bodilpriser = [[Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle|Bedste mandlige hovedrolle]] for ''[[Kærlighedens smerte]]'' (1993) |robertpriser = [[Robert for årets mandlige hovedrolle|Bedste mandlige hovedrolle]] for ''[[Kærlighedens smerte]]'' (1993) }} '''Søren Østergaard''' [[Dannebrogordenen|R.]] (født [[11. maj]] [[1957]] i [[Esbjerg]]) er en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]] og [[gøgler]]. Han er mest kendt som [[komiker]] i [[Zirkus Nemo]], hvor han bl.a. spiller rollen som Smadremanden. Han har også spillet med i ''[[Landsbyen]]'', ''[[Andersens julehemmelighed]]'', ''[[Pyrus i Alletiders Eventyr]]'' og spillefilmen ''[[Pyrus på Pletten]]'', samt medvirket i både ''[[Så hatten passer]]'', ''[[Hatten Rundt]]'' og ''[[Hatten i skyggen]]''. Han fik både [[Robert for årets mandlige hovedrolle|Robert]]- og [[Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle]] for sin rolle i ''[[Kærlighedens smerte]]'' fra 1993. I 2014 blev han [[Ridder af Dannebrog]]. == Karriere == Søren Østergaard blev uddannet skuespiller på [[Statens Teaterskole]] 1977-[[1980]].<ref>[https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=942 Søren Østergaard]. Danskefilm.dk. Hentet 6/9-2021</ref> Siden har han optrådt i mange sammenhænge, men især i [[improvisation|improvisatoriske]] teaterformer, [[Revy (teaterform)|revy]], [[varieté]] og sin egen specielle udgave af [[cirkus]]. Han har deltaget i flere tv-programmer med [[teatersport|improvisationsteatersport]], hvilket inkluderer ''[[Så hatten passer]]'', ''[[Hatten Rundt]]'' og ''[[Hatten i skyggen]]''. Han har undervist i improvisation på Statens Teaterskole. Improvisationsgruppen ''Hatten'' lavede julekalenderen ''[[Andersens julehemmelighed]]''. Han var med i [[Cirkusrevyen]] i 1997 og 1998. I 2007 medvirkede han i ''Agurketid og velfærdspølser'' på [[Aarhus Teater]].<ref>[https://teaterleksikon.lex.dk/S%C3%B8ren_%C3%98stergaard Søre Østergaard]. Teaterleksikon.lex.dk. Hentet 6/-9-2021</ref> [[Fil:BagerJørgen.JPG|thumb|left|Østergaards karakter Bager Jørgen i [[Zirkus Nemo]] i [[2012]].]] Han har i et par omgange forsøgt sig som cirkusdirektør. Første forsøg var i 1996 med [[Flemming Jensen]] kaldet ''Østergaard og Jensens Store Hundeshow'', der var et [[nycirkus]]-inspireret show, som ikke fik den store succes. I 1996 prøvede de lykken i Tyskland, men takket være en uvederhæftig tysk samarbejdspartner endte det med et stort underskud. Andet forsøg har været en stor succes i flere sæsoner i form af [[Zirkus Nemo]] i 1999, hvor hans første faste partner var [[Anders Lund Madsen]], der medvirkede i shows i 1999, 200 og 2003. Siden har der været andre makkere, men i Nemo-forestillingen ''[[Zirkus Nemo - Nu Igen]]'' fra 2007, klarede Søren Østergaard sig alene med hjælp af artister. Han har lavet variationer over temaet med varietéforestillinger med [[Sidse Babett Knudsen]]. Ved [[Dronning Margrethe]]s jubilæum i 2012 optrådte Østergaard i [[Koncerthuset]] i [[DR Byen]] med sin figur Bager Jørgen<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=AFGGfUyYkaM Søren Østergaard ved Dronningens jubilæum]. [[YouTube]]. Hentet 5/1-2015</ref>, og som Smadremanden i 2018 ved Dronningens aftenselskab for regeringen.<ref>[http://underholdning.tv2.dk/royale/2018-10-24-soeren-oestergaard-til-dronningen-og-hendes-gaester-i-ligner-lort-alle-sammen Søren Østergaard til dronningen og hendes gæster: - I ligner lort alle sammen]. [[TV 2|Tv2]]. Hentet 25/10-2018</ref> Han har også spillet alvorlige roller som i et par [[Nils Malmros]]-film, bl.a. ''[[Århus by Night]]'' og ''[[Kærlighedens smerte]]'', for hvilken hans præstation gav ham både [[Robert for årets mandlige hovedrolle|Robert]] og [[Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle]].<ref name="61år">[https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/skuespiller-og-komiker-soeren-oestergaard-en-travl-foedselar Skuespiller og komiker Søren Østergaard: En travl fødselar]. ''[[Billed-Bladet]]''. Hentet 6/9-2021</ref> Han var også med i tv-serien ''[[Landsbyen]]''. I 2025 blev han hædret med [[Teaterflisen]] på/i [[Frederiksberg Allé]].<ref>{{cite web |title=Se videoen: Her hædres Søren Østergaard med prestigefyldt flise på Frederiksberg |url=https://www.tv2kosmopol.dk/frederiksberg/vinder-af-teaterflisen-afsloret-0e206 |publisher=[[TV 2 Kosmopol]] |language=da |date=29. august 2025}}</ref> == Privatliv == Den [[12. november]] [[1993]] blev han gift med skuespilleren [[Lisbet Lundquist]]. [[Bryllup]]pet fandt sted på [[Kapitol|Piazza del Campidoglio]] i [[Rom]].<ref name="61år"/> == Filmografi == === Film === {| class="wikitable" !År !Titel !Rolle !Noter |- |1986 |''[[Flamberede hjerter]]'' |Bent, Henriettes sambo | |- | rowspan="2" |1988 |''[[Skyggen af Emma]]'' |kriminalbetjent Madsen | |- |''[[Jydekompagniet]]'' |Johnny | |- | rowspan="2" |1989 |''[[Århus by Night]]'' |Deleuran |[[Nils Malmros]]-film |- |''[[Walter & Carlo i Amerika]]'' |politibetjent Ørvin | |- | rowspan="2" |1990 |''[[Camping (film fra 1990)|Camping]]'' |Kraftværkets assistent | |- |''[[Sirup (film)|Sirup]]'' |hr. Finth | |- |1991 |''[[Høfeber (film)|Høfeber]]'' |hypnotisør | |- |1992 |''[[Kærlighedens smerte]]'' |Kirstens dansklærer, Søren |[[Robert for årets mandlige hovedrolle|Robert]] og [[Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle]] i [[Nils Malmros]]-filmen |- |1993 |''[[Det skaldede spøgelse]]'' |Jaspers far | |- |1995 |''[[Operation Cobra (film)|Operation Cobra]]'' |Dans far | |- |1996 |''[[Ernst & Lyset]]'' | | |- |2000 |''[[Pyrus på pletten]]'' |Krusø | |- |2002 |''[[At kende sandheden]]'' |sønnen, Niels Malmros |sort/hvid [[Nils Malmros]]-film |- |2012 |''[[Undskyld jeg forstyrrer]]'' |Morten | |} === Tv-produktioner === {| class="wikitable" !År !Titel !Rolle !Noter |- |1984 |''Hvad er det nu den hedder?'' |Peter Post |Børnetime |- |1985 |''Eldorado for dyr'' |Ludvig |del af julekalender |- |1986 |''[[Kaj Munk (dokumentarfilm)|Kaj Munk]]'' |Søren, Kajs medstuderende |afsnit 2 |- |1988 |''[[Guldregn (film)|Guldregn]]'' |Solskærmens hjælper | |- |1989 |''[[Altid om søndagen]]'' |kirketjener Sigurd Olsen | |- |1990-92 |''Parløb'' |1. ejendomsmægler |afsnit 4 & 7 |- |1991-1992 |''[[Så hatten passer]]'' |Gøgler | |- |1991-96 |''[[Landsbyen]]'' |Ingeborg Andersens søn, sælgeren Frank | |- |1992 |''[[Gøngehøvdingen (tv-serie)|Gøngehøvdingen]]'' |Bent Arvedsøn |Afsnit 7 |- |1993 |''[[Andersens julehemmelighed]]'' |Frits, Onkel Claus, Gas & Vandmester |Julekalender |- |1995 |''[[Fæhår og Harzen]]'' | |afsnit 2 & 4 |- | rowspan="3" |1997 |''[[Alletiders Julemand]]'' |Krusø |julekalender |- |''[[TAXA]]'' |Henrik |afsnit 10 |- |''[[Hatten rundt]]'' |Gøgler | |- |1998 |''[[Hjerteflimmer]]'' | | |- |2000 |''[[Pyrus i Alletiders Eventyr]]'' |kriminalkommissær Leif-Jørgen Krusø |julekalender |- | rowspan="2" |2002 |''[[Zirkus Nemo]]'' | | |- |''[[Hatten i skyggen]]'' |Gøgler | |} === Revyer === {| class="wikitable" !Titel !År |- |''[[Cirkusrevyen]]'' |1993 & 1997-98 |- |''[[Hjørringrevyen|Hjørring-Revyen]]'' |1987 & 1991 |- |''[[Pejsegården - Brædstrup]]'' |2004 |- |''[[Svendborg Sommerteater - Rottefælden]]'' |1980 |- |''[[Tivolirevyen]]'' |1986 1988 1990 |} === Stemme til tegnefilm === {| class="wikitable" !År !Titel !Rolle !Noter |- |1985 |''[[Asterix: Sejren over Cæsar]]'' |Miraculix, ''Salus-populi'' | |- |1986 |''[[Asterix og briterne (tegnefilm)|Asterix og briterne]]'' |Miraculix | |- | rowspan="2" |1989 |''[[Asterix: Operation Bautasten]]'' |Miraculix | |- |''[[Landet for længe siden]]'' |flyveøgleungen Petrie | |} == Hædersbevisninger og priser == * 1987: [[Årets Dirch]] * [[1993]]: [[Bodilprisen|Bodil]] og [[Robert (filmpris)|Robert]] for bedste mandlige hovedrolle i ''[[Kærlighedens smerte]]'' * [[2006]]: Modtager af [[Harlekin Prisen]]<ref>{{kilde | url = https://www.musiker-boersen.dk/konferencier/soeren_ostergaard.html | titel = Søren Østergaard | udgiver = musiker-boersen.dk | hentet = {{dato|6-9-2021}} }}</ref> * 2011: [[Tribini-prisen]], der gives til "humørspreder, som udviser original kreativitet i sit virke med et godt øje for de skøre og skæve vinkler" af [[Dyrehavsbakken]]<ref>{{kilde | url = https://dinavis.dk/samfund/ECE15309446/som-at-hoere-sin-egen-nekrolog/ | titel = "Som at høre sin egen nekrolog" | udgiver = dinavis.dk |dato = {{dato|28-4-2011}} | fornavn = Marie | efternavn = Lau | hentet = {{dato|25-6-2026}} }}</ref> * [[2014]]: Tildelt [[Ridderkors]]et af [[Dannebrogordenen]]<ref>{{kilde | url = https://www.kongehuset.dk/monarkiet-i-danmark/ordener-og-medaljer/modtagere-af-danske-dekorationer/# | titel = Modtager af danske dekorationer | udgiver = kongehuset.dk | hentet = {{dato|25-6-2026}} }}</ref> * 2021: [[Zulu Comedy Galla]]s Ærespris<ref>{{kilde | url = https://avisendanmark.dk/artikel/r%C3%B8rt-s%C3%B8ren-%C3%B8stergaard-f%C3%A5r-stor-h%C3%A6derspris | titel = Rørt Søren Østergaard får stor hæderspris | avis = Avisen Danmark }}</ref><ref>{{kilde | url = https://zulu.tv2.dk/2021-08-31-roert-soeren-oestergaard-modtager-aerespris | titel = Rørt Søren Østergaard modtager ærespris | udgiver = [[TV2 Zulu]] | hentet = {{dato|6-9-2021}} }}</ref> * 2021: [[Årets Æreshåndværker]]<ref>{{kilde | url = https://hfk.dk/titlen/aereshaandvaerker-2021-soeren-oestergaard/ | titel = Æreshåndværker 2021: Søren Østergaard | udgiver = [[Håndværkerforeningen]] | hentet = {{dato|25-6-2026}} }}</ref> * 2024: STORM-prisen i Året der Gak<ref>{{kilde | url = https://via.ritzau.dk/pressemeddelning/14154224/soren-ostergaard-hyldet-ved-aret-der-gak-2024?publisherId=2298764&lang=da | title = Søren Østergaard honored at 'The Year That Gak 2024' | date = {{date|24-11-2024}} | udgiver = ritzau.dk }}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Litteratur == * Jens Korse, ''Danser med wienerbrød – en bog med og om Søren Østergaard'', [[Gads Forlag]], 2011. {{ISBN|978-87-12-04653-0}}. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{Årets Dirch}} {{FD|1957|Levende|Østergård, Søren}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle]] [[Kategori:Robertprisen for årets mandlige hovedrolle]] [[Kategori:Gøglere]] [[Kategori:Personer fra Esbjerg]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Danskere i 2000-tallet]] 1l2jq1wib797c5g0o7igactxbyov8jv 0 112721 12349625 11774524 2026-09-06T06:47:36Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349625 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by i Tyskland |Art = Kommune |image_photo = Treia kirchevonseite.jpg |image_caption = Treja Kirke |Name = Treja |Wappen = DEU Treia COA.svg |coordinates = {{coord|54|30|N|9|19|E|type:city(1497)_region:DE-SH|display=ti}} |Lageplan = Treia in SL.PNG |Bundesland = Schleswig-Holstein |Kreis = Slesvig-Flensborg |Amt = Arns Herred |Höhe = 5 |Fläche = 21.73 |Einwohner = |Stand = |PLZ = 24896 |Vorwahl = 04626 |Kfz = SL |Gemeindeschlüssel = 01 0 59 092 |Adresse-Verband = Hauptstraße 41<br />24887 Silberstedt |Website = [http://www.amt-silberstedt.de/index.php/ www.amt-<br />silberstedt.de] |Bürgermeister = Johann Nissen |Partei = CDU }} '''Treja''' (dansk) eller '''Treia''' (tysk) er en landsby og kommune beliggende midtvejs mellem [[Husum (Slesvig)|Husum]] og [[Slesvig by]] i et skovområde ved [[Trenen]] på den slesvigske [[Slesvigsk Gest|midtslette]]. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske [[Tysklands delstater|delstat]] [[Slesvig-Holsten]]. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Arns Herred kommunefællesskab (Amt Arensharde). Landsbyen er sogneby i [[Treja Sogn]]. Sognet lå i [[Treja Herred]] og delvis i [[Arns Herred]] ([[Gottorp Amt]], [[Sønderjylland]]), da området tilhørte [[Danmark]]<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 449</ref>. Tidligere hørte landsbyen under [[Sønder Gøs Herred]]. == Geografi == Landsbyen er beliggende på gesten med flere skov- og mosestrækninger. Selve landsbyen deles i en vestre og østre del. Til kommunen hører også Bregnrød<ref>Johannes Kok: ''Det Danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 96</ref> (''Brekenrühe''), Grøft (''Grüft'')<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. Bind, København 1867, side 160</ref>, Gejlvang (''Geilwang''), Gromsholm eller Grumsholm, Gøsholt (''Goosholz'')<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. Bind, København 1867, side 155</ref>, Harenborg (''Harenburg''), Hjørdel (''Jordle''), Ibland (''Ipland'')<ref name=autogeneret1>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 203</ref>, Krog (''Krau''), Nedervad (''Nedderwatt'') og Svinholt (''Schwienholz''). Blandt skovene kan nævnes (den op til 1864 kongelige) Bremsborg Skov (''Bremsburger Wald'') og [[Kerlo|Kærlo Skov]] (''Kerlöh''). Grænsen til nabokommunen Sølvested markeres på en del gennem [[Eskebæk (Sydslesvig)|Eskebæk (Rumbrandenau)]]. Nord for Treja munder den lille [[Bojeså]] (Grumsholm Bæk) ud i Trenen. == Etymologi == Byen omtales første gang [[1262]] som ''Traeaa'' i Annales Slesuicenses. Treja var dengang biskopsborg. Stednavnet er afledt af [[Trene]]-floden, som løber gennem byen. Flodnavnet kendes i [[1323]] som ''Trea'', 1462 som ''tho der Trya'' og 1544 som ''inn die Treen''. Flodnavnet føres tilbage til ''træ'' eller til ''trægh'' (≈træg, doven)<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 654</ref>. Betydningen kunne så være ''den trægt, langsomt flydende''<ref>John Kousgård Sørensen: ''Danske sø- og ånavne''. 7. bind, København 1989, s. 109</ref>. Ibland er første gang 1462. Forleddet ''Ib-'' henføres måske til [[oldnordisk]] ''efja'' (gada. ''æfia'') for dynd og mudder eller til mandsnavn Ib<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 203</ref>. Efterleddet er afledt af oldn. ''lendi'' eller gada. ''lænde'' som betegnelse for et et landstrøg<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. udgave, Neumünster 1992, s. 359</ref>. Grøft er første gang nævt 1462. Stednavnet Grøft henviser til [[oldnordisk]] ''grǫf'' (sml. fællesnordisk ''grøft''), der ikke blot betyder ''grav'', men også begravelse, måske har der i oldtiden været et begravelsested<ref name=autogeneret1 />. Gejlvang er første gang nævnt 1590. Navnet er afledt af plantenavnet (spansk) [[Gyvel (art)|gyvel]]<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 268</ref>. [[Fil:Treia Kirche 1.jpg|thumb|left|Treja kirke.]] == Historie == {{uddybende|Treja Kirke}} Treja var i middelalderen i [[biskop]]pen i [[Slesvig Stift|Slesvig]]s besiddelse, og denne opretholdt et befæstet slot her. Samtidig opkrævede biskoppen i Treia to slags told:<ref>Kommunale Wappenrolle Schleswig-Holstein.</ref> # Broafgift på landruten mellem [[Slesvig (by)|Slesvig]] og [[Husum (Slesvig)|Husum]] (transport i øst-vestlig retning) # Toldafgift for skibe på [[Trenen]] (transport i nord-sydlig retning).<ref>Uwe Nagel: ''Landschaftsanalyse Treene zwischen Oeversee und Friedrichstadt.'' Ministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Forsten Schleswig-Holstein, Kiel 1987, s. 189</ref> Stabelholm-vejen, der forbandt [[Hærvejen]] ved [[Oversø]] med [[Ejderen]] ved [[Sønder Stabel]] som en historisk handelsrute, passerede også gennem Treja. Den stenbro, som i 1800-tallet forbandt byens to dele over Trenen kaldtes tidligere [[Frederik 7.|Frederik 7]]'s Bro, og der måtte betales bropenge for passagen over den<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 449</ref>. [[Treja Kirke|Landsbyens kirke]] er fra 1300-tallet. Kirken er tilegnet til [[Sankt Nikolaus]], bådmændenes [[skytshelgen]]. Så det antages, at Treja-kirken også blev bygget på et tidspunkt, hvor Trenen stadig var sejlbar. Kirkesproget var i årene 1851 - 1864 blandet dansk-tysk<ref name="autogeneret2">M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 450</ref>. Det tidligere slot Harreborg (også Friserborg) blev bygget i [[1415]] af kong [[Erik af Pommern]] som et tårnbjergsborg og ødelagt året efter af [[friser]]ne. Ved samme lejlighed døde også den danske borgherre [[væbner]] [[Reimer Ottossohn von Sehestedt]] af [[Måslev]]. En nærliggende gård blev opkaldt efter ham. Undervisningssproget var indtil 1864 dansk<ref name="autogeneret2" />. I byen findes i dag både en dansk og tysk skole i Treja. == Noter == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Treia}} * [http://www.amt-silberstedt.de/index.php?id=225 Treja Kommune] * [http://www.slesvignavne.dk/scripts/suche.php?detail=1218 Om navnet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070311141621/http://www.slesvignavne.dk/scripts/suche.php?detail=1218 |date=11. marts 2007 }} {{autoritetsdata}} {{Byer i Kreis Slesvig-Flensborg}} [[Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg]] [[Kategori:Byer i Slesvig-Holsten]] hskbez7p7pmree50g8qrl8uwtq100hk 0 117616 12349536 12342304 2026-09-05T22:28:17Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 38 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349536 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person |wikidata=ja | navn = Thera Hoeijmans | født = 22. september 1969 | fødested = Brunssum, Holland | nationalitet = Hollandsk | beskæftigelse = Sanger, sangskriver, tv-vært | kendtfor = Cut’N’Move; [[Eleva2ren]]; [[Lotto (tv-program)|Lotto]]; [[TV 2 Østjylland|Danmark Rundt]] | akademisk grad = BA i Kunsthistorie/Æstetisk Kommunikation (2012–2015); cand.mag. i Æstetik og Kultur/Æstetisk Kommunikation (2019–2021), begge ved Aarhus Universitet }} '''Thera Hoeijmans''' også kendt som '''Thera Hoeymans''' (født [[22. september]] [[1969]]) er en hollandskfødt dansk sanger, sangskriver og tv-vært. Hun blev kendt i begyndelsen af 1990’erne som medlem af dancegruppen [[Cut'N'Move]], der i 1992 modtog tre [[Danish Music Awards]] (''Årets nye danske navn'', ''Årets rap/dance-udgivelse'' og ''Årets hit'' for ”Get Serious”). Samme år optrådte gruppen ved World Music Awards i [[Monaco]].<ref name="DenGamleBy">{{cite web|url=https://www.dengamleby.dk/mere-om-den-gamle-by/publikationer/aarhus-for-og-nu/da-cut-n-move-satte-aarhus-pa-det-musikalske-verdenskort/|title=Da Cut’n’Move satte Aarhus på det musikalske verdenskort|website=Den Gamle By|date=12. november 2013|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="Smukfest">{{cite web|url=https://www.smukfest.dk/performers/cut-n-move|title=Cut’n’Move – kunstnerprofil|website=Smukfest|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> Hoeijmans har siden udgivet tre jazzalbum som solist.<ref name="AAJAnotherMile">{{cite web|url=https://www.allaboutjazz.com/another-mile-thera-hoeijmans-longlife-records-review-by-jakob-baekgaard|title=Thera Hoeijmans: ''Another Mile'' (anmeldelse)|website=All About Jazz|date=24. april 2014|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="Jazznyt">{{cite web|url=https://jazznyt.blogspot.com/2014/04/thera-hoeijmans-another-mile-long.html|title=''''Another Mile'' – anmeldelse|website=Jazznyt (blog)|date=10. april 2014|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> Hun har en bachelor i kunsthistorie og er cand.mag. i Æstetik og Kultur/Æstetisk Kommunikation fra Aarhus Universitet.<ref name="BioThera">{{cite web|url=https://thera.dk/biografi/|title=Biografi|website=Thera.dk|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> Hun driver kommunikationsbureauet SevenYellowMonkeys sammen med Jan Eliasen.<ref name="SYM">{{cite web|url=https://sevenyellowmonkeys.dk/hvem/|title=Hvem er vi?|website=SevenYellowMonkeys|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> == Musik == Som solist bevæger Hoeijmans sig inden for smooth jazz/pop. Albummet ''Another Mile'' (2014) blev bl.a. anmeldt for sin fokuserede vokal og minimalistiske instrumentering.<ref name="AAJAnotherMile" /><ref name="Jazznyt" /> === Cut’N’Move (udvalg) === * ”Get Serious” (1991).<ref name="DiscogsGetSerious">{{cite web|url=https://www.discogs.com/release/196021-Cut-N-Move-Get-Serious|title=Cut ’N’ Move – ''Get Serious'' (single)|website=Discogs|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref> * ”Peace, Love & Harmony” (1993).<ref name="DiscogsPLH">{{cite web|url=https://www.discogs.com/release/267477-Cut-N-Move-Peace-Love-Harmony|title=Cut ’N’ Move – ''Peace, Love & Harmony'' (single)|website=Discogs|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref> === Soloudgivelser === * ''Vertical'' (2004).<ref name="DiscogsVertical">{{cite web|url=https://www.discogs.com/release/2795606-Thera-Hoeymans-Vertical|title=Thera Hoeymans – ''Vertical''|website=Discogs|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref> * ''Transmission'' (2007).<ref name="DiscogsTransmission">{{cite web|url=https://www.discogs.com/release/2795632-Thera-Transmission|title=Thera – ''Transmission''|website=Discogs|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref> * ''Another Mile'' (2014).<ref name="DiscogsAnother">{{cite web|url=https://www.discogs.com/release/10479547-Thera-Hoeijmans-Another-Mile|title=Thera Hoeijmans – ''Another Mile''|website=Discogs|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref> === Medvirken på jazzcompilations === * ''Nat & Dag – Danske jazzklassikere'' (2008).<ref name="DiscogsNatDag">{{cite web|url=https://www.discogs.com/release/2986577-Various-Nat-Dag-Danske-Jazz-Klassikere|title=Various – ''Nat & Dag (Danske Jazz Klassikere)''|website=Discogs|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref> * ''Nat & Dag 2 – Flere danske jazzklassikere'' (2009).<ref name="DiscogsNatDag2">{{cite web|url=https://www.discogs.com/release/11544272-Various-Nat-Dag-2|title=Various – ''Nat & Dag 2 (Flere danske jazzklassikere)''|website=Discogs|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref> == Musicals == Hoeijmans debuterede på teaterscenen i ''Ain’t Misbehavin’'' på Folketeatret (1994) sammen med bl.a. Donald Andersen og Thomas Eje.<ref name="DFT">{{cite web|url=https://danskfilmogteater.dk/aint-misbehavin-1994-folketeatret/|title=''Ain’t Misbehavin’’ (1994) – medvirkende|website=Dansk Film & Teater|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> På Aarhus Teater medvirkede hun i ''Teaterkoncert Gasolin’'' (1996/97) og havde siden hovedroller i musicalversionen af Bizets opera ''Carmen Negra'' (1999/2000) og i rock’n’roll-musicalen ''Be-bop-a-lula'' (2003/04).<ref name="ATarkiv">{{cite web|url=https://teater.openaws.dk/people/114146|title=Thera Hoeymans – Aarhus Teaters Arkiv|website=Aarhus Teaters Arkiv|language=da|access-date=19. august 2025}}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> == Forestillinger == * ''Ain’t Misbehavin’'' – Folketeatret (1994).<ref name="DFT" /> * ''Teaterkoncert Gasolin’'' – Aarhus Teater (1996–1997).<ref name="ATarkiv" /> * ''Carmen Negra'' – Aarhus Teater (1999–2000).<ref name="ATarkiv" /> * ''Be-bop-a-lula'' – Aarhus Teater (2003–2004).<ref name="ATarkiv" /> == TV == Hoeijmans har arbejdet som vært og tilrettelægger på både landsdækkende og regionale formater. Hun debuterede som tv-vært på [[TV 2 Danmark|TV 2]]’s ''[[Eleva2ren]]'' i 1994–1995, hvor hun dannede makkerpar med [[Ole Stephensen]].<ref name="Kendte">{{cite web|url=https://www.kendte.dk/kendte/hun-var-vaert-pa-legendarisk-90er-program-nu-gor-hun-comeback/254453|title=Hun var vært på legendarisk 90’er-program – nu gør hun comeback|website=Kendte.dk|date=24. maj 2017|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> Senere var hun vært på [[DR1]]’s ''Sådan ligger landet'' (2004–2006).<ref name="DRSaadan">{{cite web|url=https://www.dr.dk/presse/saadan-ligger-landet-flere-gode-historier-fra-danskernes-hverdag|title=''Sådan ligger landet'' – pressemeddelelse|website=DR|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> Fra 2009 til 2014 var hun studievært på [[Lotto (tv-program)|Lotto]] på DR1,<ref name="Stift2009">{{cite news|url=https://stiften.dk/oestjylland/oestjysk-sangsild-er-den-nye-lotto-pige|title=Østjysk sangsild er den nye Lotto-pige|date=2. oktober 2009|work=Århus Stiftstidende|language=da}}</ref> og siden har hun tilrettelagt og været vært på en række reportage- og kulturprogrammer for [[TV 2 Østjylland]].<ref name="OJAdrenalin">{{cite web|url=https://www.tv2ostjylland.dk/adrenalin-i-blodet|title=Adrenalin i blodet|website=TV 2 Østjylland|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="OJMitandet">{{cite web|url=https://www.tv2ostjylland.dk/mit-andet-jeg|title=Mit andet jeg|website=TV 2 Østjylland|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="OJHanner">{{cite web|url=https://www.tv2ostjylland.dk/hanner-huler|title=Hanner & Huler|website=TV 2 Østjylland|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="OJDanmarkRundt">{{cite web|url=https://www.tv2ostjylland.dk/danmark-rundt|title=''Danmark Rundt'' – programoversigt|website=TV 2 Østjylland|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="PS2015">{{cite web|url=https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Dokumenter/Medier/TV/TV_2-regionerne/Public_service-redegoerelser/2015/PS_redegoerelse_TV_2_OJ_2015.pdf|title=TV 2 Østjylland – Public service-redegørelse 2015|website=Slots- og Kulturstyrelsen|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="PS2016">{{cite web|url=https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/kuu/bilag/147/1751339.pdf|title=TV 2 Østjylland – Public service-redegørelse 2016|website=Folketinget|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> == Udvalgt tv-arbejde == * ''X-press'' – TV3 (1998), vært.<ref name="IMDBXpress">{{cite web|url=https://www.imdb.com/title/tt0341961/|title=TV3 X-Press – credits|website=IMDb|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="BioThera" /> * ''Sådan ligger landet'' – DR1 (2004–2006), vært.<ref name="DRSaadan" /> * ''Lotto'' – DR1 (2009–2014), vært.<ref name="Stift2009" /> * ''Adrenalin i blodet'' – TV 2 Østjylland (2014), tilrettelægger/vært.<ref name="OJAdrenalin" /> * ''Mit andet jeg'' – TV 2 Østjylland (2015), tilrettelægger/vært.<ref name="OJMitandet" /> * ''Hanner & Huler'' – TV 2 Østjylland (2016), tilrettelægger/vært.<ref name="OJHanner" /> * ''Danmark Rundt'' – TV 2 Østjylland (2015–2017), vært/redaktion.<ref name="PS2015" /><ref name="PS2016" /><ref name="OJDanmarkRundt" /><ref name="DRDanskRadio">{{cite web|url=https://danskradio.dk/tvnytarkiv/artikel/default60ed.html?id=54453|title=Produktionen af ''Danmark Rundt'' rykker til TV 2 Østjylland|website=Dansk Radio|date=11. september 2015|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> * ''DanskPOP Talent'' – dk4 (2017), vært.<ref name="dk4">{{cite web|url=https://www.dk4.dk/mobil/index.php/item/3590-tv-vaert-gor-comeback|title=TV-vært gør comeback|website=dk4|date=24. maj 2017|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> == Bibliografi == * ''Sirener og blå lyn'' (digtsamling, Wisby & Wilkens, 2001).<ref name="Litteratursiden">{{cite web|url=https://litteratursiden.dk/boeger/sirener-og-bla-lyn|title=''Sirener og blå lyn''|website=Litteratursiden|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref><ref name="Bibliotekdk">{{cite web|url=https://bibliotek.dk/materiale/sirener-og-blaa-lyn_thera-hoeymans/work-of%3A870970-basis%3A23696924|title=Opslag: ''Sirener og blå lyn''|website=bibliotek.dk|language=da|access-date=19. august 2025}}</ref> == Noter == * Navneformen ''Hoeymans'' forekommer i krediteringer/databaser.<ref name="DiscogsArtist">{{cite web|url=https://www.discogs.com/artist/1021238-Thera-Hoeymans|title=Thera Hoeymans – discografi (navnevariant)|website=Discogs|language=en|access-date=19. august 2025}}</ref> == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * [https://thera.dk Officiel hjemmeside] {{Filmperson}} * [https://teater.openaws.dk/people/114146 Aarhus Teaters Arkiv – personside]{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [https://www.dr.dk/presse/saadan-ligger-landet-flere-gode-historier-fra-danskernes-hverdag DR1: ''Sådan ligger landet'' (presse)] * [https://www.tv2ostjylland.dk/adrenalin-i-blodet TV 2 Østjylland: ''Adrenalin i blodet''] * [https://www.tv2ostjylland.dk/mit-andet-jeg TV 2 Østjylland: ''Mit andet jeg''] * [https://www.tv2ostjylland.dk/hanner-huler TV 2 Østjylland: ''Hanner & Huler''] * [https://www.tv2ostjylland.dk/danmark-rundt TV 2 Østjylland: ''Danmark Rundt''] * [https://sevenyellowmonkeys.dk/hvem/ SevenYellowMonkeys] {{autoritetsdata}} {{FD|1969||Hoeymans, Thera}} [[Kategori:Tv-værter fra Danmark]] [[Kategori:Sangere fra Danmark]] [[Kategori:Skuespillere fra Danmark]] 080yog2n9o2g8qu1urhcbvfj6rj7hrq 3 126147 12349618 12326621 2026-09-06T06:09:27Z Leoboudv 140479 /* Botten */ 12349618 wikitext text/x-wiki {{diskussion}} '''Bemærk''' * Aflevér ikke dit svar på en diskussionside fra et andet sted på denne side! Aflevér dit svar, hvor diskussionen er! Det er for at holde en diskussion sammen. * No translations requests, please! {{Bruger:Dawikibot/arkiv config |archive = Brugerdiskussion:Steenth/Arkiv %(counter)d |algo = old(90d) |counter = 47 |maxarchivesize = 100K |archiveheader = {{arkiv}} |minthreadsleft = 3 }} == By-kategorier == Hej Steen. Jeg kan se, at du har ændret lidt på opbygningen i kategorierne, idet du har [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Stubbek%C3%B8bing&diff=12271177&oldid=12132459 tilføjet] [[:Kategori:Byer på Falster|Byer på Falster]] på artiklen om [[Stubbekøbing]], men [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kategori%3AStubbek%C3%B8bing&diff=12271180&oldid=7582605 fjernet den] i [[:Kategori:Stubbekøbing|Kategori:Stubbekøbing]]. Det er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan se logikken i, for hvis jeg som læser arbejder mig igennem kategorierne, så vil jeg da gerne finde en kategori, som indeholder alle de artikler som har relation til byen Stubbekøbing? Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 4. maj 2026, 08:24 (CEST) :@[[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] Logikken er at de fleste kategorier er på artiklerne og få på kategorierne, som er opkaldt efter emnet for artiklen. Her er alle kategorierne lagt i [[:Kategori:Byer i Guldborgsund Kommune]]. Problemet er at diverse værktøjer arbejder på artiklen niveau og det er svært at håndtere håndtere byer i et område, hvis ikke kategorier for byer er på artiklerne. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 4. maj 2026, 10:58 (CEST) == Tilvækst af byer == Hej, jeg tror der er et par byer der ikke kom med i din opdatering?: Vedersø og Bregninge (Tåsinge). Mvh. [[Bruger:Trekw|Trekw]] ([[Brugerdiskussion:Trekw|diskussion]]) : {{ping|Trekw}} Lige en ting først. Brug funktionen "Tilføj emne" til diskussioner. Så kommer der en link til afsnittet i bl.a. på senere ændringer og overvågningslisten. Derudover er din signatur ikke i orden. Der mangler en tidssimpel. Det medfører at "svar"-knap mangler. Det er must, at den er der. Jeg bruger netop den funktion til at svare. : De to byartikler mangler en infoboks med {{vis|Metadata Indbyggertal hist DK}}, som jeg bruger til at genopret status som by. [[Bregninge (Tåsinge)]] er oprettet i 2010, hvor indbyggertal var under 200, som den har været siden 2009. Og der er først nu at [[Vedersø]] at er kommer over 200 - jeg har tal fra 2006 og frem. Så det har ikke været en aktuel anledning til få en infoboks på dem. Og min tjek sker, om de nødvendige skabeloner er der, kommer først, når jeg har næste databasedump. Så det gør ikke noget, hvis du forsyner dem med infobokse. --[[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 14. maj 2026, 19:11 (CEST) == Botten == Hej Steenth, det ser ud til at din bot har en fejlindstilling, så den ikke respekterer ''ibrug''-skabelonen (https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Agulhas_Nationalpark&diff=prev&oldid=123259) - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 2. aug. 2026, 11:00 (CEST) :@[[Bruger:Nico|Nico]] Det er umuligt at tage hensyn til den skabelon i de mange script, som jeg bruger. Den tager alt hvad der i kategorien. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 2. aug. 2026, 11:10 (CEST) :: Jeg synes ikke det er rimeligt at vi opfordrer brugerne til at anvende og respektere skabelonen, og så kan en godkendt bot bare ignorere den. En redigeringskonflikt er meget forstyrrende, og man sætter netop skabelonen på, for at undgå det. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 2. aug. 2026, 11:19 (CEST) ==[[Tom Sizemore]== Dear Sir or Madam, Here is a better image for Tom Sizemore if you wish to use it for his wikipedia article: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tom_Sizemore_by_Jean_Claude_Vera_in_April_2011.jpg Thank You, --[[Bruger:Leoboudv|Leoboudv]] ([[Brugerdiskussion:Leoboudv|diskussion]]) 6. sep. 2026, 08:09 (CEST) 2sodfkua47snhi15bycukbbe41l4iu5 12349619 12349618 2026-09-06T06:09:47Z Leoboudv 140479 /* Botten */ 12349619 wikitext text/x-wiki {{diskussion}} '''Bemærk''' * Aflevér ikke dit svar på en diskussionside fra et andet sted på denne side! Aflevér dit svar, hvor diskussionen er! Det er for at holde en diskussion sammen. * No translations requests, please! {{Bruger:Dawikibot/arkiv config |archive = Brugerdiskussion:Steenth/Arkiv %(counter)d |algo = old(90d) |counter = 47 |maxarchivesize = 100K |archiveheader = {{arkiv}} |minthreadsleft = 3 }} == By-kategorier == Hej Steen. Jeg kan se, at du har ændret lidt på opbygningen i kategorierne, idet du har [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Stubbek%C3%B8bing&diff=12271177&oldid=12132459 tilføjet] [[:Kategori:Byer på Falster|Byer på Falster]] på artiklen om [[Stubbekøbing]], men [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kategori%3AStubbek%C3%B8bing&diff=12271180&oldid=7582605 fjernet den] i [[:Kategori:Stubbekøbing|Kategori:Stubbekøbing]]. Det er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan se logikken i, for hvis jeg som læser arbejder mig igennem kategorierne, så vil jeg da gerne finde en kategori, som indeholder alle de artikler som har relation til byen Stubbekøbing? Mvh. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 4. maj 2026, 08:24 (CEST) :@[[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] Logikken er at de fleste kategorier er på artiklerne og få på kategorierne, som er opkaldt efter emnet for artiklen. Her er alle kategorierne lagt i [[:Kategori:Byer i Guldborgsund Kommune]]. Problemet er at diverse værktøjer arbejder på artiklen niveau og det er svært at håndtere håndtere byer i et område, hvis ikke kategorier for byer er på artiklerne. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 4. maj 2026, 10:58 (CEST) == Tilvækst af byer == Hej, jeg tror der er et par byer der ikke kom med i din opdatering?: Vedersø og Bregninge (Tåsinge). Mvh. [[Bruger:Trekw|Trekw]] ([[Brugerdiskussion:Trekw|diskussion]]) : {{ping|Trekw}} Lige en ting først. Brug funktionen "Tilføj emne" til diskussioner. Så kommer der en link til afsnittet i bl.a. på senere ændringer og overvågningslisten. Derudover er din signatur ikke i orden. Der mangler en tidssimpel. Det medfører at "svar"-knap mangler. Det er must, at den er der. Jeg bruger netop den funktion til at svare. : De to byartikler mangler en infoboks med {{vis|Metadata Indbyggertal hist DK}}, som jeg bruger til at genopret status som by. [[Bregninge (Tåsinge)]] er oprettet i 2010, hvor indbyggertal var under 200, som den har været siden 2009. Og der er først nu at [[Vedersø]] at er kommer over 200 - jeg har tal fra 2006 og frem. Så det har ikke været en aktuel anledning til få en infoboks på dem. Og min tjek sker, om de nødvendige skabeloner er der, kommer først, når jeg har næste databasedump. Så det gør ikke noget, hvis du forsyner dem med infobokse. --[[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 14. maj 2026, 19:11 (CEST) == Botten == Hej Steenth, det ser ud til at din bot har en fejlindstilling, så den ikke respekterer ''ibrug''-skabelonen (https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Agulhas_Nationalpark&diff=prev&oldid=123259) - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 2. aug. 2026, 11:00 (CEST) :@[[Bruger:Nico|Nico]] Det er umuligt at tage hensyn til den skabelon i de mange script, som jeg bruger. Den tager alt hvad der i kategorien. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 2. aug. 2026, 11:10 (CEST) :: Jeg synes ikke det er rimeligt at vi opfordrer brugerne til at anvende og respektere skabelonen, og så kan en godkendt bot bare ignorere den. En redigeringskonflikt er meget forstyrrende, og man sætter netop skabelonen på, for at undgå det. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 2. aug. 2026, 11:19 (CEST) ==[[Tom Sizemore]]== Dear Sir or Madam, Here is a better image for Tom Sizemore if you wish to use it for his wikipedia article: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tom_Sizemore_by_Jean_Claude_Vera_in_April_2011.jpg Thank You, --[[Bruger:Leoboudv|Leoboudv]] ([[Brugerdiskussion:Leoboudv|diskussion]]) 6. sep. 2026, 08:09 (CEST) l17ow33rex66nk6134ptap9sgn1peam 0 130301 12349478 12292195 2026-09-05T20:42:42Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|0 */ 12349478 wikitext text/x-wiki '''Systemudvikling''' er en bred betegnelse for udvikling af [[software]]-baserede systemer. Systemudvikling består af en kombination af at finde frem til kravene til det kommende system, analysere sammenhængene i, designe, programmere og teste det. På engelsk kaldes området bl.a. ''software development'' og ''system engineering'', men der er hverken på dansk, engelsk eller internationalt fuld konsensus om begreberne. == Discipliner == Groft deles systemudvikling op i tre discipliner: * Analyse *: Går ud på at beskrive, hvilke krav systemet skal opfylde. Dette indebærer dels en analyse af systemets [[problemområde]]/[[genstandsområde]]/[[domæne (systemudvikling)|domæne]], dvs. den del af omverdenen, som systemet skal afspejle (indeholde data om), dels en analyse af systemets anvendelsesområde, dvs. den del af omverdenen, der skal bruge systemet (give input og modtage output). Analysen udmøntes overvejende i en [[kravspecifikation]] og andre dokumenter som grundlag for designet. * Design *: Skal med baggrund i analysen finde frem til en hensigtsmæssig opdeling af systemet med hensyn til dels dataene om problemområdet (datamodel), dels grænsefladen til brugerne og andre systemer. I designet indgår både en beskrivelse af, hvilke komponenter systemet skal opdeles i, og hvordan de enkelte komponenters grænseflade med hinanden skal fungere. Designet skal danne grundlag for programmeringen. * [[Programmering]] *: Går ud på at implementere designet i kode og teste den. Programmeringsdisciplinen omfatter en række kompetencer, der kan studeres og behandles for sig selv, og derfor benyttes betegnelsen "systemudvikling" ofte om alt det, der ikke direkte har med programmering at gøre, nemlig at skabe fundamentet for, at man udvikler det rigtige system. Omvendt er det svært i praksis at løsrive programmeringsdisciplinen fra de to øvrige discipliner, fordi systemudvikling normalt udføres som en iterativ proces. Det kan også ofte være svært at afgøre, om designdisciplinen har størst berøringsflade med analysedisciplinen eller programmeringsdisciplinen. Flere aspekter af designet kunne nemt opfattes som en del af analysen og andre som en del af programmeringen. == Udviklingsforløb == Et software-baseret system udvikles normalt [[projekt]]baseret. Dette indebærer, at det udføres i en dertil defineret organisation, der som sit primære mål har netop udviklingen af systemet. Udviklingsgruppen fungerer bedst, hvis den inden for passende rammer kan tilrettelægge sit arbejde selv. En typisk (simpel) organisering omfatter derfor en '''projektgruppe''' bestående af systemudviklerne, heraf en projektleder, samt en '''styregruppe''', der udstikker rammerne og er i stand til at handle, når projektgruppen føler rammerne snære (f.eks. ved større forsinkelser). Styringen af forløbet foregår ved anvendelse af en systemudviklingsmodel, der definerer en række faser og milepæle. Projektgruppen kan i forbindelse med passeringen af milepæle holde styregruppen orienteret og derved sandsynliggøre fremskridt i forløbet. [[Vandfaldsmodellen]] er et eksempel på sådan en model, men i de senere år har [[Iterativ softwareudvikling|iterativ]]e modeller vundet indpas. Selve udviklingsarbejdet tilrettelægges normalt ved hjælp af en [[udviklingsmetode]], der er en række forskrifter for, hvordan man mere eller mindre systematisk kan arbejde sig hen mod det endelige system. En udviklingsmetode vil ofte gøre brug af et antal værktøjer og teknikker, der hjælper udvikleren med at systematisere sin forståelse. I [[objektorientering|objektorienterede]] metoder bruges nu om stunder normalt [[UML]], der kan betragtes som en [[værktøjskasse]] bestående af en række diagramtyper, som man kan bruge til at beskrive forskellige egenskaber ved det kommende system. Klassediagrammet er en diagramtype, men for at kunne lave et konkret klassediagram er det også nødvendigt, at man kender til teknikker i den forbindelse. Identifikation af navneord og udvælgelse af de relevante er en anvendt teknik, der leder frem mod tegningen af et klassediagram. Som hjælp til udvikleren findes der en række computerbaserede programmer kaldet [[CASE]]-værktøjer. Et CASE-værktøj understøtter en række værktøjer, f.eks. UML, og med det kan udvikleren nemmere tegne de ønskede diagrammer samt sikre, at de indbyrdes hænger sammen. De bedste CASE-værktøjer er endvidere integreret med programmeringsværktøjer, så man umiddelbart kan arbejde videre på de dele, som man i starten på et ret abstrakt plan beskriver, til de til sidst bliver til det endelige program. == Uddannelse == En systemudvikler har ofte en formel og bred uddannelse inden for it, og det kan være [[datalogi]] eller [[datamatiker]]uddannelsen eller f.eks. en [[ingeniør]]uddannelse. Blandt en systemudviklers ideelle kompetencer kan nævnes: * Systematik: Behov for at systematisere ofte store mængder data * Kommunikation: Behov for at samarbejde med bruger/kunde om at forstå kravene til det kommende system * [[Innovation]]: Nytænkning i løsninger kan ofte være en nødvendighed * Samarbejde: Systemudvikling foregår normalt i grupper bestående af personer med forskellige specialer * Selvdisciplin: Mange systemudviklere kan have en tendens til at indføre smarte faciliteter i et system, men det er sjældent økonomisk muligt [[Kategori:Systemudvikling| ]] [[en:Software development]] parw9r81j4560qga3sbswrjxtgvdo3j 12349497 12349478 2026-09-05T20:52:02Z Hjart 190510 der er ingen kilder i artiklen 12349497 wikitext text/x-wiki {{Ingen kilder|dato=september 2026}} '''Systemudvikling''' er en bred betegnelse for udvikling af [[software]]-baserede systemer. Systemudvikling består af en kombination af at finde frem til kravene til det kommende system, analysere sammenhængene i, designe, programmere og teste det. På engelsk kaldes området bl.a. ''software development'' og ''system engineering'', men der er hverken på dansk, engelsk eller internationalt fuld konsensus om begreberne. == Discipliner == Groft deles systemudvikling op i tre discipliner: * Analyse *: Går ud på at beskrive, hvilke krav systemet skal opfylde. Dette indebærer dels en analyse af systemets [[problemområde]]/[[genstandsområde]]/[[domæne (systemudvikling)|domæne]], dvs. den del af omverdenen, som systemet skal afspejle (indeholde data om), dels en analyse af systemets anvendelsesområde, dvs. den del af omverdenen, der skal bruge systemet (give input og modtage output). Analysen udmøntes overvejende i en [[kravspecifikation]] og andre dokumenter som grundlag for designet. * Design *: Skal med baggrund i analysen finde frem til en hensigtsmæssig opdeling af systemet med hensyn til dels dataene om problemområdet (datamodel), dels grænsefladen til brugerne og andre systemer. I designet indgår både en beskrivelse af, hvilke komponenter systemet skal opdeles i, og hvordan de enkelte komponenters grænseflade med hinanden skal fungere. Designet skal danne grundlag for programmeringen. * [[Programmering]] *: Går ud på at implementere designet i kode og teste den. Programmeringsdisciplinen omfatter en række kompetencer, der kan studeres og behandles for sig selv, og derfor benyttes betegnelsen "systemudvikling" ofte om alt det, der ikke direkte har med programmering at gøre, nemlig at skabe fundamentet for, at man udvikler det rigtige system. Omvendt er det svært i praksis at løsrive programmeringsdisciplinen fra de to øvrige discipliner, fordi systemudvikling normalt udføres som en iterativ proces. Det kan også ofte være svært at afgøre, om designdisciplinen har størst berøringsflade med analysedisciplinen eller programmeringsdisciplinen. Flere aspekter af designet kunne nemt opfattes som en del af analysen og andre som en del af programmeringen. == Udviklingsforløb == Et software-baseret system udvikles normalt [[projekt]]baseret. Dette indebærer, at det udføres i en dertil defineret organisation, der som sit primære mål har netop udviklingen af systemet. Udviklingsgruppen fungerer bedst, hvis den inden for passende rammer kan tilrettelægge sit arbejde selv. En typisk (simpel) organisering omfatter derfor en '''projektgruppe''' bestående af systemudviklerne, heraf en projektleder, samt en '''styregruppe''', der udstikker rammerne og er i stand til at handle, når projektgruppen føler rammerne snære (f.eks. ved større forsinkelser). Styringen af forløbet foregår ved anvendelse af en systemudviklingsmodel, der definerer en række faser og milepæle. Projektgruppen kan i forbindelse med passeringen af milepæle holde styregruppen orienteret og derved sandsynliggøre fremskridt i forløbet. [[Vandfaldsmodellen]] er et eksempel på sådan en model, men i de senere år har [[Iterativ softwareudvikling|iterativ]]e modeller vundet indpas. Selve udviklingsarbejdet tilrettelægges normalt ved hjælp af en [[udviklingsmetode]], der er en række forskrifter for, hvordan man mere eller mindre systematisk kan arbejde sig hen mod det endelige system. En udviklingsmetode vil ofte gøre brug af et antal værktøjer og teknikker, der hjælper udvikleren med at systematisere sin forståelse. I [[objektorientering|objektorienterede]] metoder bruges nu om stunder normalt [[UML]], der kan betragtes som en [[værktøjskasse]] bestående af en række diagramtyper, som man kan bruge til at beskrive forskellige egenskaber ved det kommende system. Klassediagrammet er en diagramtype, men for at kunne lave et konkret klassediagram er det også nødvendigt, at man kender til teknikker i den forbindelse. Identifikation af navneord og udvælgelse af de relevante er en anvendt teknik, der leder frem mod tegningen af et klassediagram. Som hjælp til udvikleren findes der en række computerbaserede programmer kaldet [[CASE]]-værktøjer. Et CASE-værktøj understøtter en række værktøjer, f.eks. UML, og med det kan udvikleren nemmere tegne de ønskede diagrammer samt sikre, at de indbyrdes hænger sammen. De bedste CASE-værktøjer er endvidere integreret med programmeringsværktøjer, så man umiddelbart kan arbejde videre på de dele, som man i starten på et ret abstrakt plan beskriver, til de til sidst bliver til det endelige program. == Uddannelse == En systemudvikler har ofte en formel og bred uddannelse inden for it, og det kan være [[datalogi]] eller [[datamatiker]]uddannelsen eller f.eks. en [[ingeniør]]uddannelse. Blandt en systemudviklers ideelle kompetencer kan nævnes: * Systematik: Behov for at systematisere ofte store mængder data * Kommunikation: Behov for at samarbejde med bruger/kunde om at forstå kravene til det kommende system * [[Innovation]]: Nytænkning i løsninger kan ofte være en nødvendighed * Samarbejde: Systemudvikling foregår normalt i grupper bestående af personer med forskellige specialer * Selvdisciplin: Mange systemudviklere kan have en tendens til at indføre smarte faciliteter i et system, men det er sjældent økonomisk muligt [[Kategori:Systemudvikling| ]] [[en:Software development]] qvmxzeyvge4rtww1ifqjuyo7tgabwr8 0 134761 12349455 10595222 2026-09-05T20:34:13Z Ramblersen2 344578 /* Ejere af Fjællebro */ Cort Heinrich Mercker wikilimket 12349455 wikitext text/x-wiki {{Infoboks herregård |Navn = Fjællebro (herregård) |Billede = Fjællebro.jpg |Billede_størrelse = |Tekst = Fjællebro omkring 1900 |Først_nævnt/oprettet = |Opførelse_påbegyndt = 1622 |Opførelse_afsluttet = |Bygherre = |Arkitekt = |Arkitektonisk_stil = |Region = [[Region Syddanmark]] |Kommune = <!-- Brug enten denne parameter eller den følgende - ikke begge --> |Kommune_efter_2007 = [[Faaborg-Midtfyn Kommune]] |Kommune_før_2007 = |Amt_før_1970 = [[Ringe Kommune]] |Herred = [[Sallinge Herred]] |Sogn = [[Herringe Sogn]] |Areal = |Areal_år = |Første_kendte_ejer = |Første_kendte_ejer_(år) = |Nuværende_ejer = Carsten Haagensen |Nuværende_ejer_(år) = 2016 |Adresse = |Websted =http://www.fjellebro.dk |Note = |landkort = Syddanmark |label = Fjællebro (herregård) |korttekst = Fjællebro (herregård)s beliggenhed |coordinates={{Coord|55|11|19|N|10|27|16|E|type:landmark|display=inline,title}} }} {{harflertydig|Fjællebro}} '''Fjællebro''' er en gammel [[hovedgård]], den nævnes i [[1462]] for første gang. Fjællebro ligger i [[Herringe Sogn]], [[Sallinge Herred]], [[Ringe Kommune]]. Hovedbygningen er opført i [[1622]] og ombygget i [[1726]]-[[1772]]-[[1885]]. Fjællebro Gods er på 177 [[hektar]] == Ejere af Fjællebro == * (1450-1462) Oluf Bonde * (1462-1470) Otto Johansen Skinkel / Kirsten Johansdatter Skinkel gift (1) Bonde (2) Bild * (1470-1489) Jep Bild * (1489-1530) Claus Olufsen Bonde / Ebbe Munk nr1 * (1530-1560) Ebbe Munk nr2 * (1560-1622) Ebbe Munk nr3 * (1622-1633) Sidsel Høg gift Munk * (1633-1648) Sidsel Høg gift Munk / Jørgen Brahe * (1648-1661) Jørgen Brahe * (1661) Peder Jørgensen Brahe * (1661-1670) [[Cort Heinrich Mercker]] * (1670-1673) Magdalene Rohde gift (1) Mercker (2) Bartholin * (1673-1680) [[Thomas Bartholin den ældre|Thomas Bartholin]] * (1680-1683) Magdalene Rohde gift (1) Mercker (2) Bartholin * (1683-1702) [[Peder Luxdorph]] * (1702-1710) Anne Margrethe Helverskov gift Luxdorph * (1710-1739) [[Philip Ditlev Trampe]] * (1739-1770) Frederik Christian Ludvig von Pentz * (1770-1772) [[Ditlev von Pentz]] * (1772-1798) [[Frederik Rantzau (1744-1822)|Frederik Siegfried Rantzau]] * (1798-1801) [[Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow]] * (1801-1825) [[Frederik Christian Holck-Winterfeldt]] * (1825-1826) [[Flemming Frederik Cai Holck-Winterfeldt]] * (1826-1885) [[Gustav Holck-Winterfeldt (1802-1885)|Gustav Christian Holck-Winterfeldt]] * (1885-1900) [[Gustav Holck-Winterfeldt (1846-1909)|Gustav Christian Flemming Holck-Winterfeldt]] * (1900-1912) [[Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille|Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille]] * (1912-1927) Jessie Bille-Brahe gift Ahlefeldt-Laurvig-Bille * (1927-1943) [[Frederik Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille|Frederik Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille]] * (1943-1948) Frederik Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille / [[Preben Julius Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille|Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille]] * (1948-1962) Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille * (1962-2016) Suzanne Jessie Dorthe Prebensdatter komtesse Ahlefeldt-Laurvig-Bille gift Ludvigsen * (2016 - Carsten Haagensen == Eksterne henvisninger == * [http://www.fjellebro.dk// Fjellebro Gods] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928131201/http://www.fjellebro.dk// |date=28. september 2007 }} * [http://danskeherregaarde.dk/14473.aspx Fjællebro - fra Dansk Center for Herregårdsforskning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170214004435/http://danskeherregaarde.dk/14473.aspx |date=14. februar 2017 }} == Kilder == * [http://danskeherregaarde.dk/14473.aspx Fjællebro - fra Dansk Center for Herregårdsforskning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170214004435/http://danskeherregaarde.dk/14473.aspx |date=14. februar 2017 }} [[Kategori:Herregårde i Faaborg-Midtfyn Kommune]] [[Kategori:Herregårde i Svendborg Amt]] [[Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark]] 7vzpay73njr2eg1ckurhw7ua86db5m1 0 140076 12349408 11411859 2026-09-05T19:02:32Z Brodmann10 333783 link. 12349408 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sygdom |Billede= |Billedtekst= |SKS= |ICD10=I48 |ICD9= }} '''Hjerteflimren''' er en situation, hvor [[hjerte (organ)|hjertet]] "flimrer". Denne flimren optræder i to former: '''Atrieflimren''' (forkammerflimren) og '''ventrikelflimren''' (hjertekammerflimren). == Atrieflimren == {| border="1" style="border-collapse:collapse" cellpadding="3" align="right" | colspan="3" align="center" bgcolor="#ABCDEF" | Sammenligning |- | <small>Normal sinusrytme</small> [[Fil:Heart conduct sinus.gif|none|180px]] | <small>Atrieflimren</small> [[Fil:Heart conduct atrialfib.gif|none|180px]] |} Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse i den vestlige verden.<ref name=irf>{{Cite web |url=http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2004/farmakologisk_arytmibehandling.htm |title='''Farmakologisk arytmibehandling, 2004'''. Institut for Rationel Farmakoterapi. |access-date=16. juli 2009 |archive-date= 8. marts 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090308111112/http://irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2004/farmakologisk_arytmibehandling.htm |url-status=dead }}</ref> Normalt starter et [[Hjertecyklus|hjerteslag]] i [[sinusknude]]n. Fra denne udbredes en elektrisk puls over forkamrene og via [[AV-knuden]] til hjertets hovedkamre (ventriklerne). Ved Atrieflimren er impulsen i hjertets forkamre uregelmæssig. Dette medfører en række hurtige sammentrækninger af forkamrene, hvoraf nogle ledes til selve hjertekamrene. Typisk får man en uregelmæssig og oftest øget frekvens i sammentrækningen af hjertekamrene, som så giver en hurtig og uregelmæssig puls. Atrieflimren medfører, at hjertet ikke pumper blodet optimalt rundt i kroppen. Årsagen til atrieflimren kan være sygdomme i hjertets klapper, følgetilstande efter en [[blodprop]], men også levevis forhold som et stort alkoholforbrug eller en overdosis af amfetamin, kan give atrieflimren. Yderligere ses atrieflimren ofte ved højt stofskifte. Det er dog kun hos en mindre del af alle patienter man finder en forklaring på atrieflimren{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. Sygdommens hyppighed er stigende, og atrieflimren er forbundet med en række symptomer og alvorlige komplikationer, der medfører en fordoblet dødelighed uanset udløsende årsag{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. De hyppigste komplikationer er [[hjertesvigt]] og [[apopleksi|blodprop i hjernen]]. Trods dette er forståelsen af mekanismerne bag atrieflimren dårlig og udvikling af diagnostik og behandling af sygdommen har været langsom sammenlignet med andre områder inden for hjertesygdomme. <ref>''Atrieflimren hos unge: en genetisk sygdom?'', af Stig Haunsøe, Jesper H. Svendsen, Alex Christensen, Morten Olesen (Folder fra Laboratorium for molekylær kardiologi, Rigshospitalet) 2007</ref> === Behandling af atrieflimren === I Danmark behandles atrieflimren oftest med pulsnedsættende medicin og [[betablokker]]e.<ref name=irf /> Nogle har behov for [[Antitrombotika|blodfortyndende medicin]] da længerevarende anfald (over 2 døgn) øger faren for blodpropper da forkamrene ikke tømmes 100 % under flimren og herved opstår muligheden for at blodet klumper sig sammen. Oftest vil man først prøve at støde hjertet tilbage i normal sinusrytme med en såkaldt [[DC-konvertering]] (DC = [[Jævnstrøm|direct current]]) der foregår under fuld bedøvelse. Efter proceduren kan der i nogle tilfælde være [[Brandsår|førstegradsforbrændinger]] hvor elektroderne har siddet, især hvis der har været flere stød.<ref>{{Cite web | author = Hjerteforeningen | title = DC-stød | url = https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/behandling/dc-stoed/ | date = 11. juli 2018 | language = dansk}}</ref> Hvis man har mange tilbagefald og atrieflimren bliver persistent (vedvarende) kan man få foretaget en såkaldt [[ablation]]. Dette er et indgreb hvor man via et kateter indsat i lysken forsøger, med lav-frekvente radiobølger, at brænde udvalgte ledningsbundter over i hjertemusklen. Dette er en forholdsvis ny metode der har en god succesrate.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} == Ventrikelflimren == Ventrikelflimren er en dødelig tilstand hvor hjertekamrene (ventriklerne) flimrer, så de ikke pumper blod ud (dvs. [[hjertestop]]). På et [[elektrokardiogram]] vises dette som en flimrende grundlinje. For at behandle denne rytme stødes med en [[defibrillator]]. == Referencer == <div class="references-small"> {{Reflist}} </div> == Eksterne henvisninger == * [http://www.hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-kar-sygdomme/atrieflimren/ Hjerteforeningen – Atrieflimren] * [http://www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/mtv_katerbaseret_ablation_2006.aspx?lang=da Sundhedstyrelsen Kateterbaseret overbrændings-behandling]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://familienc.dk/hjerteflimmer.html En personlig beretning om ablation] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080910013615/http://www.familienc.dk/hjerteflimmer.html |date=10. september 2008 }} {{sygdomstub}} [[Kategori:Kardiologi]] [[Kategori:Hjertesygdomme]] ox51dwd38zq53sfvghvd6fdk9948itj 0 142100 12349406 9993962 2026-09-05T19:01:52Z Brodmann10 333783 Link 12349406 wikitext text/x-wiki '''INR''' (International Normalised Ratio) er en blodprøve, hvor man undersøger blodets evne til at [[koagulere]]. INR-tallet er derved udtryk for, hvor lang tid [[blod]]et er om at størkne. Hos almindeligt raske mennesker ligger INR-tallet omkring 1, hvilket vil sige at størkningstiden er 1-til-1. Hvis INR-tallet er 2, er blodet altså dobbelt så lang tid om at størkne, i forhold til normalt. Tallet er en omregning af blodets indhold af koagulationsfaktorerne 2, 7 og 10. Disse faktorer er [[protein]]er, der dannes i leveren, og som indgår i dannelsen af stoffet fibrin, som er en del af størkningsprocessen. Koagulationsfaktorerne er derfor nødvendige for, at blodet overhovedet kan størkne. Hvis en af dem mangler, har blodet meget svært ved at størkne, hvilket man f.eks. ser ved blødersygdomme. INR-tallet bruges i hverdagen til at: *Kontrollere antikoagulerende behandling ([[Blodfortyndende medicin]]; se bl.a. [[warfarin]]) *Undersøge for blødningstendens, f.eks. før operationer *Undersøge leverens funktion [[Kategori:Blodprøver]] c7509vuifyftgfkgtztybtahawahp0m 0 147405 12349372 12090583 2026-09-05T16:30:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349372 wikitext text/x-wiki {{harflertydig|Tarok}} '''Tarok''' ("[[Dannebrog]] på fire ben" født [[8. februar]] [[1972]],<ref>{{Kilde nyheder | url=https://travet.dk/2021/01/21/det-gav-vrede-laesere/ | titel=Det gav vrede læsere | dato=21. januar 2021 | hentet=25. januar 2021 | værk=Travet.dk | forfatter=Ulrik Pedersen | archive-date=21. januar 2021 | archive-url=https://web.archive.org/web/20210121061155/https://travet.dk/2021/01/21/det-gav-vrede-laesere/ | url-status=dead }}</ref> død [[30. januar]] [[1981]]<ref>{{cite news |url=https://www.tvmidtvest.dk/artikel/tarok-museet-lukker-men-mindet-om-dannebrog-paa-fire-ben-lever-videre |title=Tarok Museet lukker - men mindet om Dannebrog på fire ben lever videre |work=tvmidtvest.dk |date=10. juli 2019 |accessdate=25. januar 2021 |archive-date=15. oktober 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191015163743/https://www.tvmidtvest.dk/artikel/tarok-museet-lukker-men-mindet-om-dannebrog-paa-fire-ben-lever-videre |url-status=dead }}</ref>) var en [[Trav (hestesport)|travhest]], som fra [[1975]] til [[1980]] var den mest populære [[hest]] i [[Danmark]]. Tarok vandt 111 løb af 165 starter, en sejrsprocent på 67.<ref>[https://arkiv.dk/vis/2756435 Stald Kima, Hagenshøj, Tarok m.fl.] 1974 - 2018 Sundsøre Lokalhistoriske via Arkiv arkiv.dk hentet 14. juli 2019</ref> Tarok indkørte 2,8 millioner danske kroner. Tarok er en af de mest betydningsfulde travheste i dansk travsports historie, fordi den bragte travsporten ind i stuerne hos "Hr. og Fru Danmark". Den var avlet af hingsten [[Pay Dirt]] og hoppen Tina Virup og blev kørt af [[Jørn Laursen]]. Ejer og træner til hesten var Jørn Laursens far, [[Karl Laursen]] fra [[Stald Kima]]. Tarok vandt bl.a. [[Dansk Trav Derby]] i [[1976]] på [[Charlottenlund Travbane]] og EM for femårige i [[1977]]. == Popularitet == Hesten blev [[folkeeje]] og var en publikumsmagnet af hidtil ukendte dimensioner, når den gæstede landets baner. Da den i efteråret 1977 startede første gang [[Skovbo Travbane]], var der kilometerlange køer til banen, og sådan var det overalt i landet. Tarok havde sin egen [[fanklub]], indkøbsforeningen [[Barntex]] fik fremstillet bukser, T-shirt, jakker osv. med Taroks navn. Hesten blev udnævnt til æresborger i [[Sundsøre Kommune]].<ref>[http://www.skive-trav.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=305&Itemid=44 Hjemmeside for Skive travbane]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Mindet om legenden holdes stadig i live. Siden [[1985]] er Tarok æret ved sit eget travløb på [[Charlottenlund Travbane]]. == Avlshingst == Tarok var også en meget populær avlshingst, der dog med sin alt for tidlige død kun nåede at få 53 afkom fordelt på tre årgange. == Afstamning == Tarok var efter [[Pay Dirt]], en hingst efter [[Florican]], hvis succes i dansk traveravl med fem derbyvindere er historisk. Moderen var [[Tina Virup]], en halvtovlig hoppe Karl Laursen havde købt for 5.000 kroner. Tarok var hendes 9. føl. Som alle hendes føl lå Tarok forkert, og det var med stort besvær at Laursen og [[dyrlæge|dyrlægen]] fik ham ud. == VM == Omkring 700 fans fulgte med Tarok og familien Laursen til [[USA]], da den startede i VM på [[Roosevelt Raceway]] i 1977. Sidste start før VM var "VM-testen" i [[Billund Trav|Billund]], og der kom så mange tilskuere til den sydjyske bane, at politiet i [[Danmarks Radio]] bad folk om at holde sig væk fra Billund, fordi der var kilometerlange køer i alle retninger. Delfo fra Italien vandt VM, og Tarok tabte efter kuskens mindre heldige styring og en omdiskuteret omstart. == Taroks død == Tarok døde [[30. januar]] [[1981]] som følge af [[Baron Gruff-virus]]sen, en tarmsygdom opkaldt efter en svensk travhest, der som den første fik sygdommen diagnosticeret.{{kilde mangler|dato=Uge 2, 2012}} Sygdommen var kortvarig og hård. Først tre dage inden Taroks død fandt man ud af, at den var syg. Familien Laursen valgte at begrave Tarok hjemme på gården Hagenshøj<ref name=bt>{{cite web | url=https://www.bt.dk/film-og-tv/tarok-naesten-et-menneske | title=Tarok - næsten et menneske |publisher= BT |date=27. oktober 2013 |author=Jacob Wendt Jensen |quote=I to dage efter begravelsen kørte der et langsomt optog af biler forbi marken, hvor Tarok var begravet for at sende ham en sidste hilsen. Karl Laursen døde i 1995 og hans kone i 2005, og de er begge to begravet ved siden af hestens grav }}</ref><ref name=jp>{{cite web | url=https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE6254962/i-taroks-hovspor/ | title=I Taroks hovspor |publisher= Jyllands-Posten |date=23. november 2013 |author=HANNE WÜRTZ |quote=ved foden af gravhøjen Hagenshøj ligger Tarok, Karl og Elisabeth begravet }}</ref> (ved foden af bronzealdergravhøjen af samme navn) samme nat, han døde. Hagenshøj ligger ved Furvej 42 og 52, 6 km nord for Skive. Da Tarok var død, indledtes TV-avisen på [[DR]] med ordene: "Dannebrog på fire ben er død..." == Film == I [[2013]] producerede [[Regnar Grasten]] filmen ''[[Tarok (film)|Tarok]]'' med [[Anne-Grethe Bjarup Riis]] som [[instruktør]]. Filmen havde gallapremiere den 20. oktober 2013 i Skive og Danmarkspremiere den 31. oktober 2013. Nu blev foreningen Tarok Skive stiftet, og i april 2014 åbnede Tarokmuseet i Taroks gamle stald på Hagenshøj. Museet lukkede den 31. oktober 2019, efter at det ikke lykkedes at få lejekontrakten forlænget med ejerne af Hagenshøj. == Eksterne kilder og henvisninger == {{reflist}} *[http://fantastiskeheste.dk/cms/?Sportsheste/Trav/Tarok Tarok - Dannebrog på fire ben]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} på fantastiskeheste.dk [[Kategori:Berømte heste]] [[Kategori:Travheste]] [[Kategori:Travsport i Danmark]] qjm83lbrd9yd3wuuoil75l6cps7394h 0 150396 12349512 12159399 2026-09-05T21:40:05Z Jacob Rosendal Kristensen 295456 Aller helst slet ingen forkortelser der for fra, ( " ' ca . og ca. ' " og så videre), til i sted for at skrive. Til = : cirka. 12349512 wikitext text/x-wiki {{Kortpositioner |Midtjylland |label=Kolindsund |billedtekst = |bredde_grad=56|bredde_min=25 |længde_grad=10|længde_min=44 |position=left |marksize=5 |width=216 |float=right }} [[Fil:Kolindsund.jpg|thumb|Kolindsund 1827, da området var en sø]] [[Fil:Kolindsund Nordre landkanal.JPG|thumb|Nordkanalen i Kolindsund ved Sivested. Sammen med Sydkanalen omkranser de to kanaler Sundet og afskærer de åer, der ellers ville fylde Kolindsund med vand. En tredje kanal, Midterkanalen, er forbundet med to pumpestationer, der pumper vandet fra selve Sundet op i Nordkanalen ved landsbyerne Fannerup og Enslev.]] [[Fil:Det centrale Kolindsund.JPG|thumb|Det centrale Kolindsund ligger ned til to meter under havets overflade og er frugtbart agerland.]] [[Fil:Kolindsund, pumpestationen i Fannerup.JPG|thumb|Pumpestation i Fannerup. En tilsvarende findes i Enslev. Pumpehøjden er 5 meter. Sundet ligger for store dele 2 meter under havets overflade. De to pumpestationer pumper via Midterkanalen vandet fra den centrale del af Kolindsund op i Nordkanalen, hvorfra det løber ud i havet ved Grenaa på Djurslands østkyst.]] '''Kolindsund''' er en tørlagt [[sø]] på [[Djursland]] med en længde på cirka 25 kilometer, hvoraf de lavestliggende dele er 2 meter under havets normalvandstand og undertiden oversvømmes af nedbør.<ref>{{cite web |title=Billede og video viser massive oversvømmelser |url=https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/billede-og-video-viser-massive-oversvoemmelser |website=[[TV2 Østjylland]] |language=da |date=20. november 2023}}</ref> Sundet havde i [[stenalder]]en forbindelse fra [[Grenaa]] via [[Pindstrup]] og [[Allingåbro]] til [[Randers Fjord]] og Hevring Bugt. Det nordøstlige [[Djursland]] var da en ø i stenalderhavet. Vandet i Kolindsund var dengang [[saltvand]]. Efter [[vikingetid]]en tilsandede fjordmundingen, og Kolindsund blev til en lavvandet sø. Vanddybden har formentlig kun været et par meter, og der har været mulighed for store [[rørskov]]e på det lave vand.<ref name=sweco2019>{{cite web |title=Geologisk udvikling i Kolindsund |url=https://grenaaensopland.dk/Media/637859866222733016/Geologi-og-saetninger-ved-Kolindsund-Sweco-2019.pdf |page=2—4, 18}}</ref> [[Kolind]] ligger for enden af det tørlagte Kolindsund, hvor [[Ryom Å]] og [[Mårup Å]] løber ud i den smalle [[kanal]]. Byen nævnes første gang [[1416]] som "''Kollingh''" og har givet navn til [[sund (farvand)|sundet]]. == Tørlægningen == Fra cirka [[1872]] til [[1880]] gennemførtes projektet med tørlægningen af Kolindsund. I marts [[1872]] blev der dannet et [[aktieselskab]] med hovedsæde i [[København]].<ref name=dtl>{{cite web |last1=Hansen |first1=Kjeld |title=Lokalt kom ingen til at »skumme fløde« på Kolindsund |url=https://www.dettabteland.dk/midtjylland/kolindsund.pdf}}</ref> Aktieselskabet forestod selve anlægsarbejdet, som påbegyndtes i maj måned 1872. Landkanalerne og [[Gren Å]]en blev gravet ud med [[hakke]], [[skovl]] og [[trillebør]] i perioden 1872-73, og søen blev tømt for vand i sommeren [[1874]]. Arbejdet skred godt frem og så tidligt som den 3. maj 1874 gik pumperne i gang ved de nyopførte anlæg, og vandet sank 1,3 cm om dagen. I [[1877]] var det meste af arealerne tilsået med [[Græs-familien|græsfrø]]. Herved blev cirka 2.800 ha (28 km²) særdeles frugtbar landbrugsjord indvundet og tørlagt.<ref>{{cite web |title=Historie - Pumpelaget Kolindsund |url=https://www.kolindsundnatur.dk/fakta/historie/ |website=www.kolindsundnatur.dk}}</ref> De indvundne arealer blev opdelt i fenner på 6 tønder land (3,3 ha). I perioden fra [[1880]] og de følgende år opførte Aktieselskabet en række gårde i Kolindsund og ansatte bestyrere til af forestå driften. I [[1921]] blev jorden og gårdene, der hørte ind under Aktieselskabet solgt til private ejere.<ref>{{cite web |title=Kolindsund – en omtumlet historie – Randers Amts Historiske Samfund |url=https://historiskranders.dk/kolindsund-en-omtumlet-historie/ |website=historiskranders.dk}}</ref><ref>{{cite web |title=KOLINDSUND – OG ”VESTERHAVET” |url=http://friborghansen.dk/wp-content/uploads/2018/08/Kolindsund-og-Vesterhavet.docx.pdf}}</ref> Ændringen af ejerforholdene kom til at betyde meget for dyrkningsforholdene, idet de nye ejere satte ind på dyrkning af andre afgrøder. Kendetegnet for ejendommene i Kolindsund er at de siden tørlægningen er blevet drevet som "rene" planteavlsbrug (uden husdyrhold). I dag er Kolindsund et fortsat meget frugtbart landbrugsområde med lavt kulstofindhold, hvor der dyrkes [[korn]]- og frøafgrøder.<ref>{{cite web |title=Landbrug - Pumpelaget Kolindsund |url=https://www.kolindsundnatur.dk/fakta/landbrug/ |website=www.kolindsundnatur.dk}}</ref> I [[1930'erne]] var [[kanal]]er, [[dige]]r, [[pumpestation]]er med videre efterhånden blevet forældede; samtidig var Lodsejerlagets organisation ikke tidssvarende. Landmændene i Kolindsund henvendte sig derfor til [[Folketinget]], der efterfølgende vedtog en særlov om Kolindsund; Lov nr. 139 af 2. maj [[1934]].<ref>{{cite web |title=LOV nr 139 af 02/05/1934 Lov om Forholdene ved Kolindsund |publisher=[[Landbrugsstyrelsen]], [[Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri]] |url=https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1934/139 |website=[[Retsinformation]] |language=da |date=2. maj 1934}}</ref><ref>{{cite web |author1=Ritt Bjerregaard |author2=Hans Christian Schmidt |author1-link=Ritt Bjerregaard |title=2000-01, 1. samling - Svar på 20-spørgsmål: Om særloven om Kolindsund i relation til anden lovgivning. |url=http://webarkiv.ft.dk/Samling/20001/spor_sv/S3377.htm |website=webarkiv.ft.dk |date=10. august 2001}}</ref> == Afvandingsmetode == Kolindsund bliver afvandet af kanalerne Nordkanalen og Sydkanalen med udløb til [[Kattegat]] ved Grenaa. De to randkanaler optager de vandløb, der ellers ville løbe ud i området. En tredje kanal, Midterkanalen, afvander selve sundet og bliver via to pumpestationer pumpet op i Nordkanalen, hvor vandstanden ved Fannerup ofte er 0,5—1,3 meter, men nogle gange 1,6—1,9 meter ([[DVR90]]).<ref>{{cite web |title=Målestation - 24.20 Kolindsund Nordkanal, Fannerupbro |url=https://vandportalen.dk/home/locview?locid=149 |website=vandportalen.dk |access-date= 3. december 2023 |archive-date= 3. december 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231203134252/https://vandportalen.dk/home/locview?locid=149 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |title= Graf siden 2014 |url= https://vandportalen.dk/home/multiaarsplot?tsid=459&first=2013&last=2023 }}{{Dødt link|date=januar 2024 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Sydkanalen har en lille moderne pumpestation.<ref>{{cite web |title=Afvanding - Pumpelaget Kolindsund |url=https://www.kolindsundnatur.dk/fakta/afvanding/ |website=www.kolindsundnatur.dk}}</ref> [[Fil:Oversvømmelse.jpg|thumb|left| I de senere år er der skåret tilbage på vedligehold af kanalsystemet, der afvander Kolindsund, i form af reduceret grødeskæring og opgravning, der sikrer vandgennemløb.{{cn|dato=december 2023}} Sumpveje som Korupskovvej er sunket 1,5 meter og oversvømmet i vinteren 2007, og siden hævet.<ref>{{cite web |title=Lastkompensation i moseområde |url=https://www.leca.dk/sites/leca.dk/files/technical_support_form/BUILD_2_2018_DK.pdf |page=18, 19 |date=2018}}</ref>]] Pumpehøjden er omkring 5 meter,<ref name=autogeneret1>Hansen</ref> og mængden er et par kubikmeter i sekundet per pumpe.<ref name=Mathias/> Pumpestationerne ligger i landsbyerne [[Fannerup]], [[Enslev (Norddjurs Kommune)|Enslev]] og Alleslev. Kolindsund ligger ned til 2 meter under havets overflade, og det er nødvendigt med kontinuerlig pumpning. Ved projekteringen i sidste halvdel af [[1800-tallet]] blev pumpekapaciteten forudberegnet ud fra den gennemsnitlige regnmængde, der falder på det afvandede areal. Det viste sig dog, at behovet for udpumpning var dobbelt så stort,<ref name=autogeneret1 /> noget der gav problemer med pumpekapaciteten fra de dampmaskindrevne pumper. Det betød, at store dele af sundet i de første årtier var for sumpet til at dyrke kornafgrøder.<ref name=autogeneret1 /> Problemet er dels, at grundvandet fra højere liggende randbakker og marker løber ind under Nord- og Sydkanalen og ud i sundet.<ref name=autogeneret1 /> Vandet kunne dukke op på markerne i sundet som kildevæld. Disse væld kunne opstå spontant og danne lokale sumpe, der har voldt landbruget en del bryderier gennem årene.<ref name=autogeneret1 /> De fleste kildevæld er i dag rørlagt og ført ud i Midterkanalen. Et andet problem er at op mod halvdelen af vandet i kanalerne strømmer tilbage til Kolindsund som [[karst]]isk strømning gennem kalk-undergrunden.<ref name=Mathias>{{cite web |last1=Jensen |first1=Jacob Mathias |title=Investigation of possible karstification and transient groundwater modelling of Grenaa catchment |url=https://grenaaensopland.dk/Media/637859866237362196/Jacob-Mathias-Jensen-Master-thesis.pdf |publisher=[[DTU]] |date=20. maj 2021 |page=56 |quote=The analysis of Enslev pumpstation spring showed that around 46% of the water is return water that comes from the outer drain channel.}}</ref> == Gendannelse == Foreningen Kolindsunds Venner har siden [[1999]] arbejdet for at få søen Kolindsund gendannet og få området omdannet til et rekreativt område. [[Norddjurs Kommune|Nord-]] og [[Syddjurs Kommune]]r har besluttet, at udarbejde et idékatalog for udviklingen af området.<ref>{{cite web |title=Grenaaens opland |url=https://grenaaensopland.dk/ |website=grenaaensopland.dk |language=da}}</ref><ref>{{Cite web |url=http://kolindsund.odeum.com/dk/forside/introduktion/ |title=Komunernes webside om projektet |access-date=27. maj 2012 |archive-date=22. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140222174717/http://kolindsund.odeum.com/dk/forside/introduktion/ |url-status=dead }}</ref> Hvis planerne gennemføres, vil Kolindsund være Jyllands arealmæssigt største sø (før [[Mossø]] og [[Stadil Fjord]]) og Danmarks næststørste (efter [[Arresø]]). <gallery> Image:Kolindsund set fra randbakker.JPG|Birkenæs i Kolindsund set fra nordlige randbakker ved Sivested File:Kolindsund fra Randbakker.jpg|Kolindsund set fra Randbakker ved Skiffard Image:Kolindsund randbakker.JPG|Karakteristiske randbakker ned for Skiffard Image:Kolindsund Nordre landkanal.JPG|Nordkanalen i Kolindsund ved Sivested </gallery> == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite book|title=Kolindsund: en landbrugsgeografisk analyse|last=Hansen|first=Finn|publisher=University of Aarhus|year=1969|oclc=985360953}} * {{Cite book|title=Kolindsund: et stykke Djursland fortæller danmarkshistorie|last=Flou|first=Britta|last2=Kjær|first2=Børge|last3=Thorndahl|first3=Jytte|publisher=P. S. Johnsen|year=1980|isbn=9788787629157|edition=1.|location=Grenå}} == Eksterne henvisninger == * [http://www2.langkaer.dk/laerer/tj/Djursland/2-Fannerup/index.html Om Kolindsund og Fannerup pumpestation]{{Dødt link|date=oktober 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{coord|56|23|40|N|10|43|7|E|type:landmark_region:DK|display=title}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Inddæmningsprojekter i Danmark]] [[Kategori:Naturområder i Danmark]] [[Kategori:Søer i Norddjurs Kommune]] [[Kategori:Søer i Syddjurs Kommune]] [[Kategori:Tidligere søer]] olhq0q9hcyvz78qzu6thfes7ij23ed8 0 150592 12349579 12278051 2026-09-06T01:51:45Z Oleryhlolsson 134442 tilføjer opkysninger vedrørende friluftsteater + ny kategori 12349579 wikitext text/x-wiki {{Infoboks herregård |Billede = Ruds Vedby - Vedbygaard1.JPG |Billede_størrelse = |Tekst = Vedbygaard |Først_nævnt/oprettet = |Opførelse_påbegyndt = 1540 |Opførelse_afsluttet = |Bygherre = Knud Rud<ref name=DCH/> |Arkitekt = |Arkitektonisk_stil = |Region = [[Region Sjælland|Sjælland]]<ref name=DCH/> |Kommune = [[Sorø Kommune|Sorø]]<ref name=DCH/> |Herred = |Sogn = [[Ruds Vedby Sogn|Ruds Vedby]] |Areal = 498 [[hektar|ha]]<ref name=DCH/> |Areal_år = 2011<ref name=DCH/> |Første_kendte_ejer = Kronen |Første_kendte_ejer_(år)= 1241 |Nuværende_ejer = Dan Svenningsen |Nuværende_ejer_(år)= 2018 |Adresse = Hovsøvej 5<br/>4291 Ruds Vedby |Websted = |Note = |landkort= Sjælland |label= Vedbygaard |korttekst = Vedbygaards beliggenhed |coordinates={{Coord|55|32|38.7|N|11|22|29.2|E|type:landmark_region:DK|display=inline,title}} }} '''Vedbygaard''' eller '''Vedbygård''' er en [[herregård]]/[[Gods (større gård)|gods]] beliggende i [[Ruds Vedby Sogn]] på [[Vestsjælland]]. Midt i landsbyen [[Ruds Vedby]], ved den lille Hovsø – ca. 20 km nord for [[Slagelse]]. Godsets areal er på 498 [[hektar]]. == Historie == Jørgen Rud overtog i [[1429]] herregården ved et [[mageskifte]] med [[Erik af Pommeren]], og den forblev i [[slægten Rud]]s eje indtil [[1671]]. Vedbygaard blev ødelagt under [[grevens fejde]] og genopbygget ca. år 1540 som et trefløjet anlæg i [[gotik]] med blandt andet [[kamtak]]kede gavle. I det indre findes stadig kalkmalerier og bemalede lofter fra [[1500-tallet]]. Omkring 1854 blev syd- og nordfløjen restaureret. [[H.B. Storck]] tilføjede et gartnerhus ([[1868]]) og ishus ([[1870]]), som er blevet ombygget til anden anvendelse i 2021 og en forvaltergård ([[1878]]). Pavillonen i [[bindingsværk]] på sydfløjen er bygget omkring år [[1900]] i forbindelse med en kraftig [[restaurering]], eller snarere tilbageføring, ved arkitekt [[Frederik Carl Christian Hansen (arkitekt)|F.C.C. Hansen]], assisteret af Storck og [[Hans J. Holm]]. Op gennem tiden har der været forskellige ejere på gården, indtil den blev arvet af [[H.C. Lund]]s adoptivdatter Charlotte Storck, som blev gift med [[Sjælland]]s [[biskop]] [[Peder Madsen (biskop)|Peder Madsen]]. Efter bispens død blev gården, ved testamentarisk bestemmelse, [[rekonvalescenthjem]] fra [[1917]] og tilknyttet [[Diakonissestiftelsen]] i København. I efteråret 2015 blev godset sat til salg for 115 mio. kr.<ref>[http://nyhederne.tv2.dk/finans/2015-11-05-ejet-af-valdemar-atterdag-historisk-dansk-slot-sat-til-salg Ejet af Valdemar Atterdag: Historisk dansk slot sat til salg]. [[TV 2]], hentet 5. november 2015.</ref> I 2018 blev gården solgt til privat eje igen. Parken er åben for besøgende om søndagen. Vedbygård var centrum for [[Stamhuset Barnersborg]], oprettet [[1767]]. [[Ruds Vedby Kirke]] hørte indtil [[1966]] til Vedbygaard. På [[amfiteater|amfiteatret]] i parken har Ruds Vedby Borgspil i perioden fra [[1988]] til [[2025]] opført amatørteater med udgangspunkt i historiske begivenheder og sagn fra lokalområdet. Fra og med sæsonen [[2026]] er friluftsforestillingerne flyttet til byparken, der ligeledes hører under Vedbygård. == Ejere af Vedbygaard == [[Fil:Sjælland 12 Vedbygaard SV 1867.jpg|thumb|Vedbygaard set fra sydvest. Tegnet af [[Ferdinand Richardt]] 1867.]] * (1241-1275) [[Kronen]] * (1275-1312) Stig Vedbye ([[lensmand]]) * (1312-1319) Peder Tygesen Grubbe (lensmand) * (1319-1346) Niels Pedersen Grubbe (lensmand) * (1346-1365) Jacob Begere (lensmand) * (1365-1366) [[Valdemar Atterdag]] * (1366-1369) Gottschalk von Rastorp (i DK senere: Rostrup) (lensmand) * (1369-1429) Kronen * (1429) [[Jørgen Mikkelsen Rud]] * (1429-1461) [[Mikkel Rud til Vedby|Mikkel Jørgensen Rud]] * (1461-1465) Otto Mikkelsen Rud / Jørgen Mikkelsen Rud * (1465-1470) Otto Mikkelsen Rud * (1470-1504) [[Jørgen Mikkelsen Rud]] * (1504-1505) Knud Jørgensen Rud / Otto Jørgensen Rud * (1505-1511) Otto Jørgensen Rud * (1511-1554) [[Knud Jørgensen Rud]] * (1554-1571) Jørgen Knudsen Rud * (1571-1617) Knud Jørgensen Rud * (1617-1620) Lene Knudsdatter Rud gift Grubbe * (1620-1640) Jørgen Eilersen Grubbe * (1640-1647) Lene Knudsdatter Rud gift Grubbe * (1647-1667) Slægten Rud / Slægten Grubbe * (1667-1671) Lene Knudsdatter Rud gift Grubbe * (1671-1672) Sivert Jørgensen Grubbe * (1672) Hille Christiansdatter Bülow Wetendorf gift (1) Grubbe (2) Lützow * (1672-1674) Jørgen Sivertsen Rud Grubbe * (1674-1679) [[Hille Christiansdatter Bülow Wetendorf]] gift (1) Grubbe (2) Lützow * (1679-1696) Mathias Frederik Lützow * (1696-1700) Hille Christiansdatter Bülow Wetendorf gift (1) Grubbe (2) Lützow * (1700) Lene Kirstine Sivertsdatter Grubbe gift (1) von Barner (2) Barnevitz * (1700-1712) Friederich August von Barner * (1712-1715) Lene Kirstine Sivertsdatter Grubbe gift (1) von Barner (2) Barnevitz * (1715-1736) Carl Frederik Barnevitz * (1736-1738) Lene Kirstine Sivertsdatter Grubbe gift (1) von Barner (2) Barnevitz * (1738-1768) [[Joachim Hartwig Johann von Barner]] * (1768-1775) [[Helmuth Gotthardt von Barner]] * (1775) Henriette Margrethe Lente Adeler gift von Barner * (1775-1811) Hartvig Gottfried von Barner * (1811-1818) Conradine Erica Johannes [[Fabritius de Tengnagel]] gift von Barner * (1818-1844) [[Peter Sigvard de Neergaard]] * (1844-1853) Olaus Olavius Meldahl * (1853-1854) [[Frederik Vilhelm Schytte]] * (1854-1861) [[Henrich Gerner Hansen Gamst]] * (1861-1871) [[Hans Christian Lund]] * (1871-1892) Pauline Friis gift Lund * (1892) Charlotte Storck, gift Madsen * (1892-1911) [[Peder Madsen (biskop)|Peder Jensen Madsen]] * (1911-1917) Charlotte Storck, gift Madsen * (1917-2018) Institutionen ''Vedbygaard Rekonvalescenthjem'' * (2018-) Dan Svenningsen (''Amvest'')<ref>[https://sn.dk/Ugebladet-Vestsjaelland/Nye-ejere-flytter-paa-slottet/artikel/748552 Nye ejere flytter på slottet]. sn.dk, hentet 10. august 2019.</ref> == Ledere af Rekonvalescenthjemmet == * (1924- ) Diakonissestiftelsens administration * (1925-1927) Søster Elisabeth Asmussen * (1927-1948) Søster Olga Endrup * (1948-1961) Søster Anna Johansen * (1961-1966) Søster Martha Riber * (1966-1979) Søster Maria Nielsen * (1979-1986) Søster Lilly Petersen * (1986-1988) Søster Marie Andersen * (1988) Søster Bente Birkmose (konstitueret) * (1989-1999) Søster Marie Dalgaard * (1999-2009) Lillian Grønlund * (2009-2014) Diakonissesstiftelsen administration == Referencer == {{reflist|refs= <ref name=DCH>Dansk Center for Herregårdsforskning: [http://www.danskeherregaarde.dk/28078.aspx Vedbygaard], hentet 26. april 2018.</ref> }} == Litteratur == * Villads Christensen: [https://slaegtsbibliotek.dk/2024/940369.pdf ''Vedbygaards historie gennem 600 aar''], 1939. == Links/henvisninger == * [http://www.rudsvedbyborgspil.dk/ Ruds Vedby Borgspil] * [[J.P. Trap]], ''Danmark'', 5. udgave, Kraks Landbrug {{DK-bygningstub}} [[Kategori:Herregårde i Sorø Kommune]] [[Kategori:Herregårde i Holbæk Amt]] [[Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark]] [[Kategori:Hans J. Holm]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] lrhsf0m081rhk13g3mscaevjzex5xoj 0 151302 12349310 12348679 2026-09-05T12:51:16Z Laura Ifversen 249533 /* Udstillinger fra 1997 */ 12349310 wikitext text/x-wiki {{Infoboks museum|wikidata=ja }} '''Fotografisk Center''' (grundlagt [[1996]]) er en [[selvejende institution]] og [[Kunstmuseum|galleri]] for [[Fotografi|kunstfotografi]] og [[Videokunst|video]] i [[Kødbyen]], [[København]]. Kunsthallen blev grundlagt som en [[forening]] i 1996 af [[Københavns Kommune]] og [[Kulturby 96]] for at fremme kunstfotografi i Danmark.<ref>[https://www.fotografiskcenter.dk/om-fotografisk-center Om Fotografisk Center. Fotografiskcenter.dk.] Hentet 1. oktober 2025</ref> Man har bl.a lavet udstillinger med [[Josef Koudelka]], [[Sally Mann]], [[Man Ray]], [[Viggo Rivad]], [[Christer Strömholm]], [[Lars Tunbjörk]], [[Bruce Gilden]] og en række unge fotografer fra ind- og udland. I forbindelse med galleriet har Fotografisk Center etableret en [[boghandel]] specialiseret i fotografi. Fotografisk Center har i lokalerne oprettet Det Digitale Rum, der fungerer som digitalt mørkekammer og værksted på betalingsbasis. == Udstillinger == Oplistede udstillinger er lånt fra Fotografisk Centers Jubilæumskatalog ''30-års jubilæum: Et center for fotografi'', (2026): {| class="wikitable sortable mw-collapsible" width=100% |+Liste over udstillinger 1996 !Årstal !Periode !Udstillingstitel !Udstillende kunstnere !Supplerende information |- | rowspan="12" |1996 |12. januar – 18. februar 1996 |''Sjældne værker'' |Man Ray. | |- |12. januar – 18. februar 1996 |''København. Den gamle kulturby'' |Sigvart Werner. | |- |24.februar – 24. marts 1996 |''Hollywood portrætter 1920-1950'' |Ernest Bachrach, Clarence Sinclair Bull, Robert Cobrun Sr., George Hurell, Eric Carpente John Engstad, William Fraker George Hommell, William Walling Jr., E.R. Richee, Laszlo Willinger, Elmer Fryer, A.L. "Whitey" Schafer, Frank Grimes & Otto Dyar, Scotty Welbourne. | |- |24.februar – 24. marts 1996 |''Krystallogrammer'' |Eli Ponsaing. | |- |3. marts – 9. juni 1996 |''Art Nouveau i Central Europa'' | | |- |15. juni – 7. juli 1996 |''Portrætter: Billeder fra Afrika'' |Hamadou Bocoum. | |- |15. juni – 7. juli 1996 |''Ny kunst fra St. Petersborg'' |Olga Tobreluts. | |- |15. juli – 15. september 1996 |''Det danske landskab'' |Pia Arke, Jørgen Borg, Nanna Bisp Büchert, Ole Christiansen, Tom Christoffersen, Krass Clement, Torben Eskerod, Joakim Eskildsen, Mads Gamdrup, Johnny Jensen, Fie Johansen, Kirsten Klein, Tove Kurtzweil, Finn Larsen, Ture Lütken, Stuart McIntyre, Frank Mundt, Barry Pringle, Strange Ross, Henrik Saxgren, Tina Schwartz, Saul Shapiro, Stig Stasig, Erik Steffensen, og Poul Erik Veigaard. | |- |21.september – 20.oktober 1996 |''Det intime sprog I-II'' |Nathalie Amand og Gladys. | |- |26.oktober – 17.november 1996 |''Billedet bag billedet'' |Jytte Rex. | |- |23. november 1996 – 26. januar 1997 |''Farvefotogravurer'' |Lewis Baltz, Olafur Eliasson, Günther Förg, Paul Graham, Per Bak Jensen, Martin Kippenberger, Erik Steffensen, Al Taylor, og Rosemarie Trockel. | |- |7. december 1996 – 26. januar 1997 |''Margrethe II – Portræt af en dronning'' | | |- | | | | | |} {| class="wikitable sortable mw-collapsible" width=100% |+Liste over udstillinger 1997 !Årstal !Periode !Udstillingstitel !Udstillende kunstnere !Supplerende information |- | rowspan="22" |1997 |1. februar – 2. marts 1997 |''Fotografier 1952-1992'' |Inge Morath. | |- |1. februar – 2. marts 1997 |''Forandringer'' |Stephen Freiheit Hayes & Phillippe Merie . | |- |7. marts – 6. april 1997 |''Forældrene'' |Colin Gray | |- |12. April – 25. maj 1997 |''Gypsies'' |Josef Koudelka | |- |12. April – 25. maj 1997 |''Snitt'' |Bjørn Abelin | |- |12. juni – 13. juli 1997 |''Conceptual Photography'' |Yoko Ono | |- |19. juli - 7. september 1997 |''Nøgenstudier i 100 år'' |Lee Abrahmov, Nathalie Amand, Silvia Ramirez Anaya, Anonyme, Anders Askegaard, Jean-Claude Bélégou, Photo Bélorgey, Jens Birkemose, Henrik Brahe,  Nana Bisp Büchert, Mark de Fraeye, de Laryew, Per Folkver, Studio Ludwig Friedrich, Russel Gay, Gladys, Stephan Glass, Baron W. von Gloeden, Kajsa  Gullberg, Stephen Freiheit Hayes, Steen Hinrichsen, Jens Juncker-Jensen, Serge Jacques, Tove Kurtzweil, Edmund Leja, Tuija Lindström, Stuart McIntyre, Ervin Marton, Lone Mengel, Phillippe Merié, Pierre Molinier, H.J. Mydtskov, Jytte Rex, Adolf & Hans Rössler, Anders Schnildt, Stereoskopbilleder, Maria Thastum, Olga Tobreluts, Sven Türck, Underwood & Underwood, og Jane Vorre. | |- |13. September – 19. oktober 1997 |''Tre fotografer'' |Tina Enghoff, Saul Shapiro & Stig Stasig | |- |1. – 23. November 1997 |''Bohèmernes og nattens København'' |Herbert Strauss | |- |6. December 1997 – 18. januar 1998 |''Ung dansk fotografi ‘98'' |Charlotte Claudia Haslund-Christensen, Tine Hauch-Fausbøll, Rikke Løwenstein, Jacob Fuglsang Mikkelsen, og Stine Barr Prebensen. | |- |n/a |''New York'' / boglancering |Christoffer Regild |Udstilling i boghandlen |- |n/a |''Barbara'' – Stillbilleder fra Nils Malmros’ film |Torben Stroyer |Udstilling i boghandlen |- |n/a |Kulturministeriets fotografiske bogpris |Finn Manford |Udstilling i boghandlen |} == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == * [http://www.fotografiskcenter.dk/ www.fotografiskcenter.dk - Fotografisk Centers website] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170318084442/http://www.fotografiskcenter.dk/ |date=18. marts 2017 }} {{coord wd|type=landmark}} [[Kategori:Fotomuseer i Danmark]] [[Kategori:Fotografi|Center]] [[Kategori:Vesterbro]] [[Kategori:Kunsthaller i Danmark]] fdq28wn6lqlc6ehugpip0qdt3ajd20e 0 154422 12349638 11339468 2026-09-06T08:02:01Z ~2026-48156-78 585570 At de er stoppet: kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/LoveFilm 12349638 wikitext text/x-wiki '''LOVEFiLM''' var en [[Storbritannien|britisk]] onlinevirksomhed, der udbød leje af [[computerspil]], [[spillefilm]] og [[tv-serie]]r i [[dvd]]-format, samt foruden download af de to sidstnævnte. Princippet var at kunden tegner en [[abonnement]]saftale om at have 1-3 dvd'er hjemme ad gangen. Der er ikke fastsat nogen lejeperiode, så kunden bestemmer selv lejetiden. Ved tilmelding opretter kunden en profil med en ønskeliste, der kan prioritetsopdeles, hvorefter LOVEFiLM fremsender et af disse ønsker til kunden per post. Per [[2007]] opererer virksomheden foruden Storbritannien i [[Sverige]], [[Norge]], [[Danmark]] og [[Tyskland]]. Stoppede 31. oktober 2017 == Eksterne henvisninger == * [http://www.lovefilm.dk/ LOVEFiLM Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071031074730/http://www.lovefilm.dk/ |date=31. oktober 2007 }} * [http://www.lovefilm.com/corporate/ LOVEFiLM international] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081015174319/http://www.lovefilm.com/corporate/ |date=15. oktober 2008 }} {{GB-firmastub}} [[Kategori:Detailvirksomheder fra Storbritannien]] [[Kategori:Etableret i 2003]] [[Kategori:Filmbutikker]] 8k8drzxdaymsqvk3mmadueum63d82xz 12349639 12349638 2026-09-06T08:07:56Z Hjart 190510 + {{henvisninger}} 12349639 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2026}} '''LOVEFiLM''' var en [[Storbritannien|britisk]] onlinevirksomhed, der udbød leje af [[computerspil]], [[spillefilm]] og [[tv-serie]]r i [[dvd]]-format, samt foruden download af de to sidstnævnte. Princippet var at kunden tegner en [[abonnement]]saftale om at have 1-3 dvd'er hjemme ad gangen. Der er ikke fastsat nogen lejeperiode, så kunden bestemmer selv lejetiden. Ved tilmelding opretter kunden en profil med en ønskeliste, der kan prioritetsopdeles, hvorefter LOVEFiLM fremsender et af disse ønsker til kunden per post. Per [[2007]] opererer virksomheden foruden Storbritannien i [[Sverige]], [[Norge]], [[Danmark]] og [[Tyskland]]. Stoppede 31. oktober 2017 == Eksterne henvisninger == * [http://www.lovefilm.dk/ LOVEFiLM Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071031074730/http://www.lovefilm.dk/ |date=31. oktober 2007 }} * [http://www.lovefilm.com/corporate/ LOVEFiLM international] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081015174319/http://www.lovefilm.com/corporate/ |date=15. oktober 2008 }} {{GB-firmastub}} [[Kategori:Detailvirksomheder fra Storbritannien]] [[Kategori:Etableret i 2003]] [[Kategori:Filmbutikker]] ljktsufubive3bdfrpau3jebt42ioy1 0 160301 12349549 12039710 2026-09-05T23:20:11Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349549 wikitext text/x-wiki {{infoboks person| wikidata = ja }} '''Thomas Høgsted''' (født [[8. august]] [[1977]]) er en dansk [[sangskriver]] og [[musikproducer]] fra [[Nordjylland]]. Han var den ene halvdel af producerteamet Darwich & Garcia som stod bag bl.a [[Creamy]] og [[Razz]]. Høgsted har skrevet og produceret for et utal af artister, både danske og udenlandske. == Tidlige liv == Thomas Høgsted blev født d. 8 august 1977. Han voksede op med en far der spillede [[trommer]] i et lokalt band, en lillebror der gik til [[orgel]] og en søster der spillede i pigegarde. Høgsted havde dog en drøm at blive forfatter, efter at have brugt det meste af sin fritid på det lokale bibliotek. Så det meste af tiden gik i stedet med at skrive historier og læse bøger. Først i [[gymnasium|gymnasiet]] fik han interesse for musik. Efter at være blevet introduceret til et tracker program til en [[amiga 500]] computer, gik det stærkt med at lære. Computeren blev droppet og der blev købt [[synthesizer]]e, [[sampler]]s og andet musikgrej. Høgsted lærte at spille [[guitar]] og startede til [[klaver]]undervisning. I 1995 blev computeren forbundet med instrumenterne og der begyndte produktionerne for alvor at tage fart. Samtidig startede Høgsted med at spille som [[ambient]] og [[techno]] [[DJ]] på spillested Tusindfryd i [[Aalborg]]. == Karriere == Siden Thomas begyndte at producere sammen med [[Ahmad Darwich]] i 1996 har de to haft meget succes. Duoen skabte pigegruppen [[Creamy]], som fik stor succes i slutningen af 1990'erne. Derudover stod de bag flere [[MGP]] stjerner, bl.a [[Razz]] fra Aalborg. Det blev til flere udgivelser i [[Asien]] og [[Skandinavien]], inden Thomas forlod teamet i 2005. Høgsted har produceret musik for en række deltagere fra MGP heriblandt [[Sisse Marie Søby]], Bips'n chips, Shout og [[Anne Gadegaard]]. I 2017 producerede han for Elias, der medvirkede i [[Danmark har talent#Sæson 3: 2017|3. sæson]] af ''[[Danmark har talent]]''. Han blev landskendt for sin deltagelse i Baren i 2002, hvor han nåede på 2. pladsen. == Diskografi som producer == * [[Creamy]] - ''[[Creamy (album)|Creamy]]'' (1999) * [[SMiLE.dk]] - "Dragonfly" (1999) * [[Sonny & Jeanne]] - "Sig du kan lide mig" (2000) * Creamy - ''[[We Got the Time]]'' (2000) * [[Mirah]] - "Will to survive" (2000) * [[Das Saint]] - "One more time" (2000) * Mardia - "Knock knock knocking" (2001) * Cocktail - "Uma ma" (2001) * Bips'n chips - "Computersangen" (2001) * [[Sisse Søby]] - "Dj Baby" (2001) * Sisse Søby - "Det bli'r aldrig os igen" (2001) * B-sides - "Respect your dj" (2001) * Creamy - ''[[ChristmasSnow]]'' (2001) * Zynergy - "Bang bang" (2002) * Zynergy - "Wig Wam Bam" (2002) * [[Razz]] - ''[[Kickflipper (album)|Kickflipper]]'' (2002) * [[Catch]] - "Walk on water" (2002) * CBastian - "Lumberjack" (2002) * Covergirl - "Believe" (2003) * Razz - ''[[Kast dine hænder op]]'' (2003) * Ivy D - "Stop that time" (2003) * Commander - "I command you to dance" (2003) * Shout - "Guld og grønne skove" (2003) * Shout - "En af de dage" (2003) * [[Anne Gadegaard]] - "Jamaica" (2003) * Anne Gadegaard - "Tju tju bang" (2003) * Ice - "Singing Dam Di Da Doo" (2004) * [[Dj Encore]] - "Walk on water" (2004) * JJ Spencer - "Better safe than sorry" (2004) * Caroline - "Actionman" (2005) * JJ Little - ''Christmas with JJ'' (2007) * Onkel Jes - (2009, flere sange) * [[Amalie Szigethy|Amalie]] - "I mine sko" (2010) * Michel Rune - "Min indre stemme" (2011) * Kelde - "One more night" (2012) * [[Michael Rune]] - "Mit et og alt" (2012) * Darwich feat. [[Anna David]] - "Solstorm" (2012) * [[Mads Christian]] - "Crash landing" (2016) * Nighthunters - "I don't give a duck" (2016) * Elias - "Rolig" (2016) * Elias - "Alarm alarm" (2017) * Elias - "Tænker du på mig" (2017) * Elias - "Google det" (2017) * Elias - "Hader mig" (2017) == Eksterne henvisninger == * {{filmperson}} * {{musikhenvisninger}} * https://dpa.org/moed-et-medlem-thomas-hoegsted {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161115143928/http://dpa.org/moed-et-medlem-thomas-hoegsted |date=15. november 2016 }} * https://www.tv2nord.dk/artikel/nordjysk-vm-sang-hitter-overalt-overhaler-joey-moe-paa-hitlisten {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180618193537/https://www.tv2nord.dk/artikel/nordjysk-vm-sang-hitter-overalt-overhaler-joey-moe-paa-hitlisten |date=18. juni 2018 }} * https://nordjyske.dk/nyheder/nybagte-pladebosser-vil-stoppe-klagesangen/b19b8a35-cdab-41f8-b3a2-1f47c8f4ee61 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210415172856/https://nordjyske.dk/nyheder/nybagte-pladebosser-vil-stoppe-klagesangen/b19b8a35-cdab-41f8-b3a2-1f47c8f4ee61 |date=15. april 2021 }} * https://oestvendsysselavis.dk/nyheder/den-nye-sang-i-hjallerup-hedder-24-timer/050cc3cc-b0b1-415b-9301-6ba4f28e3307 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220115060135/https://ligeher.nu/broenderslev |date=15. januar 2022 }} * https://www.tv2nord.dk/nyheder/21-11-2018/1930/ny-sang-stotter-julemaerkehjemmet {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220115060135/https://www.tv2nord.dk/nyheder/21-11-2018/1930/1930-21-nov-2018 |date=15. januar 2022 }} * https://www.tv2nord.dk/tv2-nord-reportage/ingen-skal-vaere-alene {{Henvisninger|dato=2020}} {{Sangskriverstub}} {{FD|1977|Levende|Høgsted, Thomas}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sangskrivere fra Danmark]] [[Kategori:Musikproducere fra Danmark]] 1l35eqp4oypuwk4bw8rpjj39ayi9kp1 0 160636 12349333 10954883 2026-09-05T14:11:52Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349333 wikitext text/x-wiki {{Infoboks militær enhed |enhedsnavn = Søværnets Helikoptertjeneste |billede = Lynx der lander.jpg |billede_størrelse = 300px |billedtekst = Dansk Super Lynx ved at lande på et inspektionsskib af [[THETIS-klassen|Thetis-klassen]] (2007) |datoer = [[1. januar]] [[2004]] (1977) |land = {{flagland|Danmark}} |troskab =<!--Angiver landet eller personen, som enheden er tro over for--> |værn = {{flåde|Danmark}} |type = |rolle = |myndighedsniveau = III |overordnet_myndig = [[Søværnets Operative Kommando]] |størrelse = |kommando_struktur = |garnison = [[Flyvestation Karup]] |garnison_label = Hovedkvarter |kaldenavn = |kaldesignal = |patron =<!--opkaldt efter--> |motto = |farver = |farver_label = |march = |maskot = |udstyr = |udstyr_label = |slag = |årsdage = |dekorationer = |battle_honours = |opløst = [[31. december]] [[2010]] (overgået til [[Flyvevåbnet]]s [[Eskadrille 723]]) |webside =[http://www.forsvaret.dk/sht Officiel] |flyve_timer = <!-- Ledere --> |leder1 = [[Kommandørkaptajn]] Søren C. Tversted |leder1_label = Sidste chef |leder2 = |leder2_label = |leder3 = |leder3_label = |kendte_ledere = <!-- Insignier --> |identifikationssymbol = Flag |identifikationssymbol_label = {{flagikon|Danmark|flåde|size=50px}} |identifikationssymbol_2 = [[Kokarde]] |identifikationssymbol_2_label = [[Fil:Roundel of Denmark.svg|50px]] |identifikationssymbol_3 = |identifikationssymbol_3_label = |identifikationssymbol_4 = |identifikationssymbol_4_label = <!-- Fly --> |fly_jagerbomber = |fly_bomber = |fly_elektronisk = |fly_jager = |fly_helikopter = |fly_helikopter_kamp = |fly_helikopter_fragt =<!-- transporthelikopter --> |fly_helikopter_multirolle = |fly_helikopter_observation = |fly_helikopter_træning = |fly_helikopter_utility =[[Westland Lynx]] |fly_interceptor = |fly_patruljering = |fly_rekognoscering = |fly_træning = |fly_transport = }} [[Fil:RDN Alouette III.jpg|thumb|Dansk Alouette III ved landing på inspektionskib af Hvidbjørnen-klassen (1962-1982){{byline|K. O. Petersen/Marinens Biblioteks Arkiv}}]] '''Søværnets Helikoptertjeneste''' (SHT) var en niveau 3 myndighed under [[SOK|Søværnets Operative Kommando]] (SOK), der stod for bemanding, drift og vedligehold af [[Søværnet]]s 8 [[Westland Lynx|Lynx-helikoptere]] indtil overførsel til [[Flyvevåbnet]] den [[1. januar]] [[2011]] som [[Eskadrille 723]].<ref>[http://forsvaret.dk/HWKAR/Om%20HWKAR/Pages/default.aspx Om Helicopter Wing Karup]</ref> == Helikoptertjenestens historie == SHT opstod oprindeligt som en [[Flight (luftvåben)|flight]] under [[Eskadrille 722]], da man modtog den første [[Alouette III]]-[[helikopter]] i [[1962]]. I [[1977]] blev flighten udskilt fra 722 og oprettet som en selvstændig myndighed under SOK med navnet ''Søværnets Flyvetjeneste''. I [[1980]] påbegyndte man udskiftningen af de otte Alouette-helikoptere til otte Lynx-helikoptere. I [[2000]] blev det besluttet at ''Søværnets Flyvetjeneste'' skulle udskilles fra Søværnet og overgå til [[Flyvevåbnet]] som en selvstændig [[eskadrille]] (''Eskadrille 728'') under operativ kommando af [[Flyvertaktisk Kommando]] (FTK), samtidig med at ''[[Hærens Flyvetjeneste]]'' skulle omdannes til [[Eskadrille 724]], også under FTK. Samtidig skulle eskadrillen flyttes fra [[Flyvestation Værløse|Værløse]] til [[Flyvestation Karup|Karup]]. Den administrative overførsel af Søværnets helikoptere blev dog ikke til noget, da internationale forpligtelser<ref>{{Cite web |url=http://www.fsnkar.dk/dansk/Vindposen/Dec2003/vind%202%20dec%2003%201-15.pdf |title=Vindposen, dec. 2003 s. 8 |access-date=21. januar 2007 |archive-date=29. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070929111057/http://www.fsnkar.dk/dansk/Vindposen/Dec2003/vind%202%20dec%2003%201-15.pdf |url-status=dead }}</ref> ikke tillod Flyvevåbnet at være i besiddelse af så mange helikoptere; de 8 [[Sikorsky S-61]] Flyvevåbnet allerede havde, plus 13 [[Fennec|AS550 Fennec]] og 16 [[H-500M|H-500 Cayuse]] fra [[Hæren]] samt 8 Lynx fra Søværnet. Det blev derfor besluttet at ''Søværnets Flyvetjeneste'' skulle forblive i Søværnet, stadig i Karup, men under navnet ''Søværnets Helikoptertjeneste''. Skiftet skete formelt d. 1. januar 2004. == Referencer, kilder og eksterne links == {{Reflist}} * [http://www.navalhistory.dk/Danish/Historien/1989_2003/SVN_Flyvetjeneste.htm Artikel om Søværnets Flyvetjeneste (2000)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061217162723/http://navalhistory.dk/Danish/Historien/1989_2003/SVN_Flyvetjeneste.htm |date=17. december 2006 }} {{flystub}} {{marinestub}} [[Kategori:Nedlagte militære enheder fra Danmark]] [[Kategori:Søværnet|Helikoptertjeneste]] [[Kategori:Flyvestation Karup]] [[Kategori:Etableret i 1977]] [[Kategori:Ophørt i 2010]] bonn0nmnmquccywqgrq0l9tvipckan1 0 163411 12349629 12275050 2026-09-06T07:09:54Z Hchristophersen 23426 +refs 12349629 wikitext text/x-wiki [[Fil:Generalforsamling i Ansager Andelsmejeri.jpg|thumb|''Generalforsamling i Ansager Andelsmejeri'', maleri fra 1885 af [[Hans Agersnap]].]] En '''generalforsamling''' er den øverste [[myndighed]] i [[forening]]er, [[virksomhed]]er, [[selskab]]er og [[organisation]]er.<ref>https://lex.dk/generalforsamling</ref><ref>https://frivillighed.dk/tema/generalforsamlingen</ref><ref>https://virksomhedsguiden.dk/content/ydelser/generalforsamling-regler-for-afholdelse-og-referat/0b3947bf-9fb3-4977-9b9f-c976cc1bfd95/</ref> På den ordinære generalforsamling, der afholdes årligt, fremlægges og godkendes [[regnskab]]et for det forgangne år, ligesom der oftest vælges medlemmer til bestyrelsen, som er det øverste organ mellem generalforsamlingerne. Det er på generalforsamlingen, at medlemmerne eller aktionærerne får lejlighed til at stille spørgsmål til foreningens, virksomhedens, selskabets eller organisationens ledelse om dennes [[disposition]]er i det forgangne år. Det er desuden på generalforsamlingen, at der fremlægges planer og træffes beslutninger og lægges [[budget]] for det kommende år. Der kan desuden afholdes en ekstraordinær generalforsamling, såfremt visse betingelser er opfyldt – som regel kræver det et flertal i enten bestyrelsen eller blandt medlemmerne/aktionærerne. == Referencer == {{reflist}} {{Jurstub}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Organisationsledelse]] jgvlhervvdpkuw8oeliwxvea26qamgy 0 167006 12349664 11311090 2026-09-06T09:57:32Z Glenn 72 +[[Kategori:XML]] 12349664 wikitext text/x-wiki [[Fil:Office Open XML Beispiel.png|thumb|Skærmbillede med arkiv i Office Open XML]] '''Office Open XML''' (''Open XML'', ''OOXML''), er en åben [[standard]], som består af en specifikation af et filformat til brug for arkivering af elektroniske dokumenter, eksempelvis [[memo]]er, [[Rapport (skriftlig)|rapporter]], [[bog|bøger]], [[regneark]] og præsentationer. Office Open XML er en specifikation og ikke et program. Office Open XML specifikationen kan anvendes af alle kontorpakker eller anden software, som understøtter Office Open XML direkte eller ved hjælp af for eksempel en konvertere. Office Open XML er oprindeligt udviklet af [[Microsoft]] på grundlag af det dokumentorienterede sprog [[XML]]. Arbejdet omkring udviklingen af et XML-baseret format blev påbegyndt i september [[1998]]. Den [[15. november]] [[2005]] overdrog Microsoft Office Open XML specifikationen til den [[Europa|europæiske]] standardiseringsorganisation [[Ecma International|ECMA]]. Specifikationen blev godkendt af Ecma International som [[ECMA-376]] den 8. december [[2006]]. I perioden fra november 2005 til december 2006 foregik der en behandling af Open XML i ECMA. Behandlingen af Open XML foregår i den periode i ECMA TC45, som pr. december 2007 består af følgende: [[Apple Inc.|Apple]], [[Barclays Capital]], [[BP]], [[British Library]], [[Essilor]], [[The Gnome Foundation]], [[Intel]], [[The US Library of Congress]], Microsoft, [[NextPage]], [[Novell]], [[Statoil]] og [[Toshiba]]. I december 2006 offentliggjorde ECMA, at Open XML specifikationen var blevet lagt videre over til godkendelse hos ISO/IEC, hvor specifikationen har fået benævnelsen ISO/IEC DIS29500. ISO/IEC bekendtgjorde i april 2008 at Office Open XML var blevet ratificeret (godkendt) som ISO/IEC standard og fremover, i ISO regi, benævnes IS29500. Office Open XML kom i henhold til ISO's fast-track proces igennem tre afstemninger. Den første afstemning skete i februar 2007 og handlede om accept af Office Open XML på ISO/IEC fast-track sporet. Denne afstemning faldt ud til Office Open XML's fordel og betød at processen kunne kører videre til en egentlig ISO/IEC behandling af af Office Open XML. Ved den anden afstemning, den 2. september 2007, nåede Office Open XML ikke tilstrækkelig med stemmer til at blive endeligt godkendt, men nåede stemmer nok til at processen kunne fortsætte med en periode med yderligere behandling af de kommentarer som blev sendt ind fra en lang række lande, her i blandt Danmark, i forbindelse med afstemningen. [[Dansk Standard]] stemte på vegne af Danmark ”nej med kommentarer” den 2. september 2007. Dog meddelte Dansk Standard, i den forbindelse, at Dansk Standard agter at ændre sin stemme såfremt en række punkter adresseres tilfredsstillende, som led i den videre behandling af Office Open XML i ISO/IEC. Som en del af denne behandling skal de lande som afgav en stemme den 2. september 2007, mødes i Geneve den 25. – 29. februar 2008. Den endelige afgørelse faldt den 29. marts 2008 da alle de landene, som havde indgivet stemme i september 2007, indgav deres endelige stemme til ISO/IEC. Danmark har en af de lande som ved afstemningen den 29. marts 2009 valgte at ændre sin stemme til et Ja. I henhold til det [[Folketinget|danske folketings]] beslutningsforslag B103 skal offentlige [[Myndighed (institution)|myndigheder]] i Danmark per [[1. januar]] 2008 kunne modtage dokumenter fra [[borger]]e, [[virksomhed]]er og andre myndigheder baseret på de åbne dokumentformater Office Open XML og [[OpenDocument|ODF]]. Beslutningen reevalueres i løbet af 2009. == Eksterne kilder/henvisninger == {{Commonskat|OOXML}} * [http://www.ecma-international.org/publications/standards/Ecma-376.htm ECMA-376 (Open Office XML) specifikationen] * [http://blogs.msdn.com/brian_jones/archive/2007/07/09/open-xml-timeline.aspx Office Open XML time-line] * [http://www.ecma-international.org/memento/TC45-M.htm ECMA TC45] * [http://www.ds.dk/3867,1 Dansk Standard, afstemningen om Open XML den 2. september 2007]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.itst.dk/regeringens-it-og-telepolitik/abne-standarder Åben standarder i den offentlige sektor] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071224193803/http://www.itst.dk/regeringens-it-og-telepolitik/abne-standarder |date=24. december 2007 }} * [http://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/Standardisering/Aabnestandarder/pilotforsog-om-dokumentformater/leverancer-indtil-nu-1/Converterkortlaegning_maj_2007.pdf/view?searchterm=converter IT- og Telestyrelsens konverter kortlægning]{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{ISO-standarder}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:XML]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Tekstbehandling]] [[Kategori:Dokument filformater]] [[Kategori:Åbne filformater]] np8quh4q26cbgis1pdzfusxaf2o1xp6 0 175372 12349686 12312593 2026-09-06T10:33:59Z Brodmann10 333783 Grammatik. 12349686 wikitext text/x-wiki [[Fil:Biskop Erik Norman Svendsen.jpg|thumb|281x281px|[[Biskop]] [[Erik Norman Svendsen]] var kgl. konfessionarius fra 2008 til 2018.]]'''Konfessionarius''', egentlig '''kongelig konfessionarius''', er i Danmark den officielle titel for den [[præst]], der fungerer som [[regent]]ens personlige [[Sjælesorg|sjælesørger]] og [[Det danske kongehus|kongefamiliens]] præst.<ref name=":0">{{Cite encyclopedia|title=Confessionarius|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Jørgensen|first=Alfred Theodor|year=1916|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|editor-first=Chr.|editor-last=Blangstrup|author-link=Alfred Theodor Jørgensen|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0183.html|edition=2.|pages=175|volume=5.}}</ref> Titlen har været anvendt siden midten af [[17. århundrede|1600-tallet]] og er i dansk sprogbrug udelukkende bevaret som betegnelse for kongehusets sjælesørger.<ref>{{ODS|Konfessionarius}}</ref> Embedet er formelt livsvarigt, men indehaverne er efter traditionel kutyme blevet [[Pension|pensioneret]].<ref>{{Cite web|title=Ny kongelig sjælesørger|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/ny-kongelig-sj%C3%A6les%C3%B8rger|website=Kristeligt Dagblad|access-date=2026-06-11|language=da}}</ref> Den kongelige konfessionarius har plads i [[Rangfølgen i Danmark|rangfølgens]] 2. klasse, nr. 11.<ref name=":3">{{Cite web|last=JP|date=2007-05-31|title=Dokumentation: Rangfølgen i Danmark|url=https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3361541/Dokumentation-Rangf%C3%B8lgen-i-Danmark/|access-date=2025-02-08|website=Jyllands-Posten|language=da}}</ref> Den kongelige konfessionarius forestår folkekirkelige handlinger inden for kongefamilien, herunder [[barnedåb]], [[konfirmation]], [[vielse|vielser]], kongelige [[Bryllup|bryllupper]] og [[begravelse|begravelser]], og fungerer som præst ved mange af de [[Gudstjeneste|gudstjenester]], som kongefamilien deltager i. Handlingerne har historisk fundet sted ikke blot i [[Christiansborg Slotskirke]], men også i de øvrige kongelige slotskirker og i [[Roskilde Domkirke]].<ref name=":14">{{Cite book|url=https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17288458#215333,40622864|title=Hof- og slotskirken: arkivregistratur|author=[[Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm]]|publisher=[[Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm]]|year=1991|series=Københavnske kirker|location=[[København]]|language=da|access-date=11. juli 2026|via=[[Arkivalieronline]]}}</ref> Efter en forordning fra [[1683]] er konfessionarius klædt i [[fløjl]] og har ret til at bære [[Baret|fløjlsbaret]]. Betegnelsen kommer af det [[Middelalderlatin|middelalderlatinske]] ''confessionarius'', egentlig "skriftefader", afledt af [[latin]] ''confessio'', som betyder "bekendelse" eller "[[skriftemål]]". En skriftefader er i egentlig betydning en [[Romerskkatolske kirke|katolsk]] præst, der modtager en persons skriftemål, det vil sige en en persons bekendelse af begåede [[Synd|synder]]. I [[Protestantisme|protestantisk]] kirkelig sammenhæng kan skriftemål også betegne præstens bekendelse af synder på [[Menighed|menighedens]] vegne.<ref>{{DDO|konfessionarius}}</ref><ref>{{DSD|kongelig konfessionarius}}</ref><ref>{{ODS|skriftefader}}</ref><ref>{{ODS|skriftemål}}</ref> == Historie == Embedet er direkte underlagt kongen og reguleret gennem [[Kongelig resolution|kongelige resolutioner]] og [[Reskript|reskripter]], som almindeligvis og historisk egenhændigt blev underskrevet af [[Monarki|monarken]]. Efter [[Christian 7.]]<nowiki/>s død i [[1808]] blev det i højere grad underlagt [[Hofmarskallatet|Overhofmarskallatet]]. Den kongelige konfessionarius fungerede i praksis som [[biskop]] for [[Hof- og Slotskirken]] og var ofte, men ikke altid, samtidig slotspræst ved [[Christiansborg Slotskirke]]. Embedets indehaver kunne tillige varetage andre [[Gejstlighed|gejstlige]] stillinger; [[Nicolai Edinger Balle]], [[J.P. Mynster|Jacob Peter Mynster]] og [[Hans Lassen Martensen]] var således også biskopper over [[Sjællands Stift]], mens Johan Andreas Bluhme var [[generalkirkeinspektør]].<ref name=":14" /> Konfessionarius var overordnet for slotspræsterne ved [[Kronborg Slotskirke|Kronborg]], [[Fredensborg Slotskirke|Fredensborg]], [[Frederiksborg Slotskirke|Frederiksborg]] og Christiansborg samt i mere midlertidige perioder ved [[Hirschholm Slot|Hørsholm]] og [[Frederiksberg Slotskirke|Frederiksberg]]. Under embedet hørte desuden [[Hofprædikant|hofprædikanter]], som havde deres faste kald andetsteds, men var knyttet til kongehuset og hoffet ved kongelig udnævnelse. Konfessionarius havde tidligere [[Skifteretten|skifteret]] over afdøde hof- og slotsprædikanter samt kirkepersonalet ved slotskirkerne. Denne skifteret blev ved kongelig resolution af [[15. juni]] [[1771]] overført til [[Hof- og Stadsretten]].<ref name=":14" /> Til embedet var endvidere knyttet en række tillidsposter. De mest omfattende arkivspor stammer fra hvervene som direktør for Den Kongelige [[Latinskole]] i Frederiksborg, oprettet ved kongelig resolution af [[29. marts]] [[1630]], og som direktør for [[Hillerød Hospital]], oprettet ved kongelig resolution af [[1. januar]] [[1726]]. Konfessionarius beklædte desuden direktionsposter ved [[Den Kongelige Stald-Etat|den kongelige staldetats]] skole og [[Frederiks Hospital]] og viderebefordrede kongelige udnævnelser af feltpræster, blandt andet under [[Den Store Nordiske Krig]] 1700–1721.<ref name=":14" /> == Danske kongelige konfessionarii == {{Ufuldstændig liste}} : 1645-?: [[Oluf Vind|Ole Vind]] (1590-1646)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Ole_Vind | titel=Ole Vind | forfatter=Bjørn Kornerup | dato=18. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1668-1688: [[Hans Leth]] (1625-1688)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Hans_Leth | titel=Hans Leth | forfatter=Bjørn Kornerup | dato=18. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1688-?: [[Peder Jespersen]] (1647-1714)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Peder_Jespersen_-_kgl._konfessionarius | titel=Peder Jespersen (kgl. konfessionarius) | forfatter1=Jens Glebe-Møller | forfatter2=Bjørn Kornerup | dato=17. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1725-1730: [[Søren Lintrup]] (1669-1731)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/S%C3%B8ren_Lintrup | titel=Søren Lintrup | forfatter=Jens Glebe-Møller | dato=18. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1731-1733: [[Johan Frauen]] (1688-1736)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Johan_Frauen | titel=Johan Frauen | forfatter=Michael Neiiendam | dato=17. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1733-?: [[J.B. Bluhme]] (uden titel og rang) (1681-1753)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/J.B._Bluhme | titel=J.B. Bluhme| forfatter=Michael Neiiendam | dato=17. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1766-1782: [[Ludvig Harboe]] (1709-1783)<ref>{{runeberg.org|dbl|7|0886.html Harboe, Ludvig|A. Jantzen}}</ref> : 1782-1800: [[Christian Bastholm]] (1740-1819)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Christian_Bastholm | titel=Christian Bastholm | forfatter=Michael Neiiendam | dato =23. april 2023 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1800-1816: [[Nicolai Edinger Balle]] (1744-1816)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Nicolai_Edinger_Balle | titel=Nicolai Edinger Balle | forfatter=Michael Neiiendam | dato=29. oktober 2014 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1816-?: [[M.F. Liebenberg]] (1767-1828)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/M.F._Liebenberg | titel=M.F. Liebenberg | forfatter=Michael Neiiendam | dato=18. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1828-?: [[J.P. Mynster]] (1775-1854)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/J.P._Mynster | titel=J.P. Mynster | forfatter1=Bjørn Kornerup | forfatter2=P.G. Lindhardt | dato=1. april 2014 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1861-?: [[Balthasar Münter (Holmens provst)|Balthasar Münter]] (1794-1867)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Balthasar_M%C3%BCnter_-_pr%C3%A6st | titel=Balthasar Münter (præst) | forfatter=Hans Koch | dato=18. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1864-1865: [[J.H. Paulli]] (1809-1865)<ref>{{Kilde | url=https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1042.html | titel=Paulli, Just Henrik Voltelen | forfatter=A. Th. J. | dato=1924 | værk=[[Salmonsens Konversationsleksikon]]}}</ref> : 1865-?: [[H. Martensen]] (1808-1884)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/H._Martensen | titel=H. Martensen | forfatter1=C.I. Scharling | forfatter2=P. G. Lindhardt | dato=18. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1884-1915 : [[Jakob Paulli]] (1844-1915)<ref>{{Kilde | url= https://biografiskleksikon.lex.dk/Jakob_Paulli | titel=Jakob Paulli | forfatter1=Bjørn Kornerup | forfatter2=P. G. Lindhardt | dato=18. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1915-1930 : [[Hans Mathias Fenger]] (1850-1930)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/H._M._Fenger | titel=H. M. Fenger | forfatter=Michael Neiiendam | dato=17. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1930-1934 : [[Harald Geltzen Hornbech]] (1864-1934) : 1934-1962 : [[Michael Neiiendam]] (1895-1962)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Michael_Neiiendam | titel=Michael Neiiendam | forfatter=P.G. Lindhardt | dato=18. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1963-1975 : [[Erik Jensen (biskop)|Erik Jensen]] (1906-1975)<ref>{{Kilde | url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Erik_Jensen | titel=Erik Jensen | forfatter=P.G. Lindhardt | dato=17. juli 2011 | værk=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}}</ref> : 1975-2008 : [[Christian Thodberg]] (1929-2020) : 2008-2018 : [[Erik Norman Svendsen]] (1941-)<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20080215/danmark/80215143/ Dronningen får ny sjælesørger]</ref> : 2018-nu: [[Henrik Wigh-Poulsen]] (1959-)<ref>[http://kongehuset.dk/nyheder/nyudnaevnt-kongelig-konfessionarius Nyudnævnt kongelig konfessionarius - kongehuset.dk]</ref> == Noter == {{reflist}} {{jobstub}} [[Kategori:Titler i Rangfølgens klasse 2]] [[Kategori:Kirkelige titler]] [[Kategori:Det danske monarki]] hngfxexgp0812km4yizjnoy8534bpnw 0 181001 12349607 11011373 2026-09-06T04:53:59Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349607 wikitext text/x-wiki '''Torpedobåden ''Delfinen''''' var en [[torpedobåd]], der blev bygget af det engelske firma [[Thornycroft]] i [[England]] i [[1883]]<ref>{{kilde | url =http://www.marinehist.dk/orlogsbib/WismannDDFlski.pdf | titel =Den Danske Flådes Skibe 1860-1990 | udgiver =Orlogsmuseet |forfatter=Tom Wismann | dato = 1990 | side = 12| hentet = {{dato|9-8-2020}} }}</ref> på bestilling af [[Søværnet|den danske flåde]]. Den ankom til [[Danmark]] samme år. ==Tekniske data == ;Generelt * Længde: 33,6 m * Bredde: 3,6 m * Dybdegående: 2,1 m * Deplacement: 67 tons * Fart: 18,5 [[Knob (fart)|knob]] * Besætning: 15 ;Armering * Artilleri: 1 stk 37 mm * Torpedoapparater: 2 stk 38 cm (i stævnen) == Tjeneste == * Skiftede i [[1912]] navn til ''T. 4''. I [[1916]] omdøbt til ''P. 2''. Udgået [[1919]]. == Referencer == {{reflist}} ==Eksterne henvisninger== * [http://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/D/Delfinen(1883).htm DELFINEN (1883-1919)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181009092405/http://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/D/Delfinen(1883).htm |date= 9. oktober 2018 }} * http://www.orlogsmuseet.dk/D/pages/Delphinen%20I(Torpedob%E5d%20no.4)%20(Patrouilleb%E5d%20no.2)(1883).htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071030221059/http://www.orlogsmuseet.dk/D/pages/Delphinen%20I(Torpedob%E5d%20no.4)%20(Patrouilleb%E5d%20no.2)(1883).htm |date=30. oktober 2007 }} [[Kategori:Torpedobåde fra Danmark]] c2sm1qz0jzuk2row2tnyuwkbdrxm5dn 0 181165 12349608 11011374 2026-09-06T04:55:35Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349608 wikitext text/x-wiki '''Torpedobåden ''Hvalrossen''''' var en [[torpedobåd]], der blev bygget af det engelske firma [[Thornycroft]] i [[England]] i [[1884]]<ref>{{kilde | url =http://www.marinehist.dk/orlogsbib/WismannDDFlski.pdf | titel =Den Danske Flådes Skibe 1860-1990 | udgiver =Orlogsmuseet |forfatter=Tom Wismann | dato = 1990 | side = 12| hentet = {{dato|9-8-2020}} }}</ref> på bestilling af [[Søværnet|den danske flåde]]. Den ankom til [[Danmark]] samme år. ==Tekniske data == ;Generelt * Længde: 34,5 m * Bredde: 3,7 m * Dybdegående: 2,0 m * Deplacement: 74 tons * Fart: 18,5 [[Knob (fart)|knob]] * Besætning: 15 ;Armering * Artelleri: 1 stk 37 mm * Torpedoapparater: 2 stk 38 cm (I stævnen) == Tjeneste == * Skiftede i [[1912]] navn til ''T. 5''. I [[1916]] omdøbt til ''P. 3''. Udgået [[1919]]. == Referencer == {{reflist}} ==Eksterne henvisninger== * [http://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/H/Hvalrossen(1884).htm HVALROSSEN (1884-1919)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181009091632/http://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/H/Hvalrossen(1884).htm |date= 9. oktober 2018 }} * http://www.orlogsmuseet.dk/H/pages/Hvalrossen%20I(1884).htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071011001729/http://www.orlogsmuseet.dk/H/pages/Hvalrossen%20I(1884).htm |date=11. oktober 2007 }} [[Kategori:Torpedobåde fra Danmark]] k4szw3rmu9xpd3e44g7arr3pxhb6j16 0 182218 12349370 12325937 2026-09-05T16:26:02Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349370 wikitext text/x-wiki [[Fil:Stomach colon rectum diagram-da.svg|thumb]] {{harflertydig|Tarm}} '''Tarmen''' er en stor del af menneskets fordøjelsessystem. Det er først her det ellers spaltede og æltede mad fra mavesækken, optages i kroppen. Tarmen kan deles yderligere som ”[[tolvfingertarmen]]”, ”[[tyndtarmen]]”, ”[[tyktarmen]]” og ”[[endetarmen]]”. De har hver især forskellige funktioner i kroppen. == Tarmene == === Tolvfingertarmen === Tolvfingertarmen ([[duodenum]]) er de egentlige første 20-25 cm af tyndtarmen. Navnet kommer af at længden nogenlunde svarer til bredden af 12 fingre. Den kommer lige efter [[Mave|mavesækken]], og er derfor også det første led i tarmsystemet. Tolvfingertarmen blander bl.a. føden med [[galde]] som dannes i leveren og udskilles via galdegangen. [[Galde]] er et sekret, hvis funktion er at emulgere fedt. Ved emulgering forstås, at nogle stoffer gør det muligt at blande fedt og vand (en [[emulsion]]), hvilket ellers er delvist umuligt. (Man kender det fra når man forgæves prøver at blande olie og vand i en røreskål). Formålet med emulsionen er, at fedtperlerne bliver mindre, og fedtperlernes overflade dermed bliver større. Derved har fordøjelsesenzymerne en større overflade, at virke på, så fedtmolekylerne kan nedbrydes til fedtsyrer, som kan optages gennem tyndtarmsvæggen. Udover galde bliver føden i tolvfingertarmen også blandet med fordøjelses[[Enzym|enzymer]] fra [[bugspytkirtlen]]. Fordøjelsesenzymerne er med til at nedbryde maden. === Tyndtarmen === Resten af [[tyndtarmen]] kaldes [[hungertarmen]] (jejunum) og [[krumtarmen]] (ileum). Dvs. at med tolvfingertarmen består tyndtarmen af i alt 3 dele. De sidste to dele står primært kun for absorbsion af næringsstoffer igennem tarmvæggen. Tilsammen har de en længde på ca. 6 meter og diameter på 2-3 cm. De to sidste dele af tyndtarmen fylder en stor del af [[bughulen]], og har en størrelse der hele tiden ændres fordi den har forskellige bevægelsesmønstre. På grund af at den er opspændt hele tiden er den kun halv så lang, som hvis den havde været i afslappet tilstand. === Tyktarmen og endetarmen === Fra tyndtarmen ryger føden videre til [[tyktarmen]]. Tyktarmen (colon) ligger rundt om tyndtarmen som kan ses på illustrationen nedenfor. Den har en længde på ca. 1½ meter og en diameter på ca. 5 cm. Dens opbygning er en del anderledes end tyndtarmen, fordi den står for nogle andre funktioner. Til forskel fra tyndtarmen har tyktarmen også som primær funktion at optage vand og salte, i stedet for hovedsageligt at stå for at optage næringsstoffer. Indholdet i tyktarmen er føden, der ikke er blevet fordøjet i tyndtarmen, dvs. føde stort set uden næringsstoffer. Der er også tilsat vand i tyndtarmen til at skubbe føden videre. (Vandet bliver optaget igen i tyktarmen.) Tyktarmens første forløb benævnes [[caecum]]. Caecum er i medicinsk forstand den egentlige blindtarm, da den åbne del af tarmen her ender blindt nedadtil, mens den opadtil fortsætter i tyktarmen som colon. Caecum har samme funktion som resten af tyktarmen. Caecum må ikke forveksles med den i folkemunde (anatomisk ukorrekt) navngivne "blindtarm", appendicis vermifomis, eller på dansk "det ormeformede vedhæng". Det er i denne del af "tarmen", at den kendte betændelsestilstand kan opstå. Vævet er et vedhæng på caecum, oftest helt tillukket, og har ikke nogen funktion i forhold til fordøjelsen. Der er generelt diskussioner om hvad den er til for. Nogle mener at den er vigtig for immunforsvaret, fordi vævet hovedsageligt består af [[lymfevæv]], mens andre mener at den blot er et levn fra et tidligere stadie i evolutionen. Man kan derfor også få den fjernet uden mén, hvis man f.eks. lider af [[blindtarmsbetændelse]] (denne sygdom bliver beskrevet længere nede i teksten). Tyktarmen har ikke samme foldninger som tyndtarmen, da den ikke skal optage lige så meget. Tyktarmen har også store udposninger på ydersiden, som kommer af at der langs tyktarmens længderetning ligger nogle muskler. Disse muskler laver en bølgebevægelse, som er med til at skubbe al føden videre, så det sikres at der ikke ligger noget fast i tarmen. Den sidste del af tyktarmen bliver brugt som et lager til afføringen, og dette er praktisk for at kunne holde afføringen tilbage for at udsætte et toiletbesøg. Efterhånden som føden ryger videre i tyktarmen, tømmes det mere og mere for vand, og på den måde bliver det mere og mere tyktflydende, og til sidst ender det med at komme ud som [[afføring]]. Denne del af tarmen kaldes [[endetarmen]] (rectum) og går ud til endetarmsåbningen. Afføringen består af vand, salt, slim og bakterier, som kroppen ikke havde brug for. Farven kommer fra galden i tyndtarmen, og lugten kommer fra bakterierne i tyktarmen. == Infektion i tarmene == Der findes en del forskellige sygdomme i tarmene. Det kan f.eks. være inkontinens for afføring, Colitis ulcerosa, Crohns sygdom, betændelse i diverse dele eller kræft i tyk- eller endetarmen. Men en af de mest hyppige er som førnævnt [[blindtarmsbetændelse]]. Der udføres i Danmark 12.000 operationer mod sygdommen hvert år.{{kilde mangler|dato=juni 2016}} Den rammer oftest mennesker i 8 til 25-års alderen, og meget sjældent børn under 2 år. Der er ikke noget egentligt svar på hvorfor man får sygdommen, men man mener det skyldes de bakterier der i forvejen ligger i tarmen. Blindtarmsbetændelse starter med smerter omkring navlen, og efter nogle timer vil der kommer smerter nede i højre side, hvilket også gør, at det gør ondt når man bevæger sig. Man får typisk også feber, kvalme, diarre og ømhed i kroppen. Hvis man ikke bliver opereret imod, dvs. at få blindtarmen fjernet, kan det forårsage at bakterierne går videre i kroppen og ende med at give [[bughindebetændelse]]. Bughindebetændelse er en betændelsestilstand i den hinde, som ligger rundt omkring de fleste af organerne i bughulen. Dette giver forøgelse af en væske, der normalt bruges til at organerne kan glide let mod hinanden. For meget af dette stof er ikke godt for kroppen, og går ved bughindebetændelse hen og bliver livstruende. På den måde er det vigtigt at få fjernet den ellers, til sammenligning mere harmløse blindtarmsbetændelse. Så man ikke ender med bughindebetændelse, som derefter kan forårsage døden. == Se også == * [[Mikrobiom]] * [[Cøliaki]] == Kilder/referencer == {{Commonskat|Intestines}} {{wiktionary|tarm|Tarm}} * http://fys.dk/perspektiv/per/ke/03ke/haefte/2_hvad.html * http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=828&article=1270&kat=Mave_Tarm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071216051008/http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=828&article=1270&kat=Mave_Tarm |date=16. december 2007 }} * [[Galde]] * http://www.brs.dk/laereboeger/fh/Kap122.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090220092627/http://brs.dk/laereboeger/fh/Kap122.html |date=20. februar 2009 }} * http://www.biosite.dk/leksikon/tyndtarmen.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080309223619/http://www.biosite.dk/leksikon/tyndtarmen.htm |date= 9. marts 2008 }} * http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=829&article=1272&kat=Mave_Tarm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071109233534/http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=829&article=1272&kat=Mave_Tarm |date= 9. november 2007 }} * http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=1152&article=1505&kat=Allergi {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304063650/http://sundhedsguiden.dk/illness.aspx?article=1505&categoryid=1152&kat=allergi |date= 4. marts 2016 }} * http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=826 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071211040706/http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=826 |date=11. december 2007 }} {{-}} {{Fordøjelsessystemet}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Tarm| ]] [[Kategori:Metabolisme]] ohfg3lp03xtrzjef8o6bfbp6tswho8j 0 184122 12349407 12309234 2026-09-05T19:02:13Z Brodmann10 333783 Link. 12349407 wikitext text/x-wiki {{Ingen kilder|dato=november 2020}} [[Fil:Thrombotic Thrombocytopenic Purpura (TTP).jpg|thumb|Blod hos patient med TTP]] '''Trombotisk Trombocytopenisk Purpura''' forkortet '''TTP''' er en sjælden og livstruende [[sygdom]], hvor der udvikles blodpropper i de små blodkar ([[kapillær]]er), især i hjernen, og som tilstopper [[nyre]]ne, hvilket kan føre til alvorlige organskader. Sygdommen er nært beslægtet til [[Hæmolytisk-uræmisk syndrom]] (HUS). Sygdommen er karakteriseret ved de samme [[symptom]]er som HUS, dog er nedsættelsen af nyrefunktionen ikke lige så slem, og der forefindes altid feber samt [[Neuromedicin|neurologiske]] påvirkninger ved TTP. Sygdommen rammer hyppigst voksne. Hyppigheden for TTP og HUS er ikke kendt. Sygdommene kan opstå i alle aldre, dog mest i 30-40 års alderen og lidt hyppigere hos kvinder. HUS hos børn kan optræde [[epidemi]]sk. [[Diagnose]]n stilles ud fra det kliniske billede sammenholdt med blodprøver, visende en karakteristisk ødelæggelse af de røde blodlegemer og blodplademangel uden anden forklaring. Behandlingsmuligheder for sygdommene er bl.a. udskiftning af plasma (- er ikke nødvendigt hos børn med HUS som følge af VTEC), [[dialyse]], samt behandling med glukokortikoider og [[blodfortyndende medicin]]. Startes behandlingen tidligt i forløbet, vil langt de fleste patienter med TTP og HUS blive helt raske i løbet af 1-2 uger. Ca. 30 % oplever tilbagefald. Uden behandling er den generelle dødelighed for disse sygdomme 90-100 %. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sygdomme]] [[Kategori:Blodsygdomme]] hig97zwseso89njp5ylhmr4nzfng9w1 0 184558 12349614 12017869 2026-09-06T05:35:11Z Glenn 72 stavning +link wiki 12349614 wikitext text/x-wiki {{ordbog|dato=2007}} [[Fil:Post-and-Grant-Avenue-Look.jpg|thumb|right|Ruinerne fra [[jordskælvet i San Francisco 1906]], der var en af de værste [[naturkatastrofer]] i [[USA]]'s historie.]] '''Katastrofe''' (af [[græsk]] ''κατά/katá'' (= om, mod, ved) + ''στροφή/strofí'' = omdrejning, bogstavelig [[oversættelse]] "vendepunkt") betegner en stor og voldsom [[ulykke]], som forårsager megen ødelæggelse og/eller store tab af [[menneske]]liv, dyr og planteliv, fx [[jordskælv]] og [[tsunami]]er; samt om enhver ulykke, hvor der er flere kommet til skade, end [[beredskabet]] har mulighed for at tage sig af.{{R|ifrc}}{{R|ifrc2}} Ordet kan også bruges om et meget håbløs eller mislykket begivenhed, fx "landsholdets indsats var en katastrofe".{{R|ordnet}} == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="ifrc">{{cite web|title=What is a disaster?|url=http://www.ifrc.org/en/what-we-do/disaster-management/about-disasters/what-is-a-disaster/|website=www.ifrc.org|publisher=International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies|accessdate=21. juni 2017}}</ref> <ref name="ifrc2">http://www.ifrc.org/en/what-we-do/disaster-management/about-disasters/what-is-a-disaster/ Hentet 26. november 2018</ref> <ref name="ordnet">[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=katastrofe katastrofe — Den Danske Ordbog]</ref> }} == Se også == * [[Krise]] * [[Nødsituation]] * [[Uheld]] * [[Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker]] == Eksterne henvisninger == * [http://www.skjoldelev.dk/userfiles/file/pdf-file/skalk%205-1974%20katastrofekort,%20brand,%20krig,%20stormflod.pdf Katastrofekort over Danmark] {{-}} {{søsterlinks|commonskat=Disasters|wikt=katastrofe}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Ulykker]] [[Kategori:Katastrofer| ]] dzxqcegrve8sfcue6vu2k062k60we87 12349615 12349614 2026-09-06T05:38:06Z Glenn 72 wiki +link 12349615 wikitext text/x-wiki {{ordbog|dato=2007}} [[Fil:Post-and-Grant-Avenue-Look.jpg|thumb|right|Ruinerne fra [[jordskælvet i San Francisco 1906]], der var en af de værste [[naturkatastrofer]] i [[USA]]'s historie.]] '''Katastrofe''' (af [[græsk]] ''κατά/katá'' (= om, mod, ved) + ''στροφή/strofí'' = omdrejning, bogstavelig [[oversættelse]] "vendepunkt") betegner en stor og voldsom [[ulykke]], som forårsager megen ødelæggelse og/eller store tab af [[menneske]]liv, dyr og planteliv, fx [[jordskælv]] og [[tsunami]]er; samt om enhver ulykke, hvor der er flere kommet til skade, end [[beredskabet]] har mulighed for at tage sig af.{{R|ifrc}}{{R|ifrc2}} Ordet kan også bruges om et meget håbløs eller mislykket begivenhed, fx "landsholdets indsats var en katastrofe".{{R|ordnet}} == Se også == * [[Krise]] * [[naturkatastrofe]] * [[Nødsituation]] * [[Uheld]] * [[Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker]] == Referencer == {{reflist|refs= <ref name="ifrc">{{cite web|title=What is a disaster?|url=http://www.ifrc.org/en/what-we-do/disaster-management/about-disasters/what-is-a-disaster/|website=www.ifrc.org|publisher=International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies|accessdate=21. juni 2017}}</ref> <ref name="ifrc2">http://www.ifrc.org/en/what-we-do/disaster-management/about-disasters/what-is-a-disaster/ Hentet 26. november 2018</ref> <ref name="ordnet">[https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=katastrofe katastrofe — Den Danske Ordbog]</ref> }} == Eksterne henvisninger == * [http://www.skjoldelev.dk/userfiles/file/pdf-file/skalk%205-1974%20katastrofekort,%20brand,%20krig,%20stormflod.pdf Katastrofekort over Danmark] {{-}} {{søsterlinks|commonskat=Disasters|wikt=katastrofe}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Ulykker]] [[Kategori:Katastrofer| ]] kkijggtjsp4m8krn9z86icj830le7a4 0 190781 12349435 12326090 2026-09-05T20:06:14Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 91 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349435 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |Navn = The Corrs |Billede = TheCorrs.jpg |Billede note = The Corrs til en koncert. |Billedstørrelse = 280px |Farve = gruppe_eller_band |Fødselsnavn = |Pseudonym(er) = |Født = |Død = |Oprindelse = {{Flagikon|Irland}} [[Dundalk]], [[County Louth]], [[Irland]] |Instrument(er) = |Genre(r) = [[Folkrock]], [[poprock]] |Beskæftigelse = |År aktiv = 1990 – 2005 <br /> 2015-nu |Pladeselskab = [[143 Records|143]], [[Lava Records|Lava]], [[Atlantic Records|Atlantic]] |Associerede acts = |Medlemmer = [[Andrea Corr]] <br /> [[Caroline Corr]] <br /> [[Sharon Corr]] <br /> [[Jim Corr]] |Tidligere medlemmer = |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside =[http://www.thecorrswebsite.com/ thecorrswebsite.com] }} '''The Corrs''' er et [[Irland (land)|irsk]] [[folkrock]]band, der kombinerer [[poprock]] med traditionel [[keltisk musik]]. Bandet består af fire søskende [[Andrea Corr|Andrea]] ([[forsanger]], [[tinwhistle]]), [[Sharon Corr|Sharon]] ([[violin]], [[baggrundsvokal]]), [[Caroline Corr|Caroline]] ([[trommer]], [[klaver]], [[bodhrán]], baggrundsvokal) og [[Jim Corr]] ([[guitar]], klaver, baggrundsvokal). De stammer fra [[Dundalk]], [[County Louth]] i [[Irland]]. The Corrs har udgivet seks [[studiealbum]]s og adskillige [[Single (musik)|singler]], som har nået [[Certificering af musiksalg|platincertificering]] i flere lande.<ref name="worldcharts">[http://acharts.us/performer/corrs World Chart Positions]. acharts.us. Retrieved 13 July 2007.</ref> ''[[Talk on Corners]]'', deres indtil videre mest succesfulde album, nåede multi-platinstatus i [[Australien]] og i [[Storbritannien]] var det det bedst sælgende album i 1998. Bandet er et af blot en håndfuld kunstnere, der har haft to positioner i toppen af UK album charts, med ''[[Talk on Corners]]'' som nummer et og ''[[Forgiven, Not Forgotten]]'' som nummer to. Sidstnævnte blev det næstbedst sælgende album i Australien efter [[Alanis Morissette]]s ''[[Jagged Little Pill]]''. Deres tredje studiealbum, ''[[In Blue]]'', nåede nummer to i 17 lande.<ref name="ukcharts">[http://www.everyhit.com/ UK Searchable Charts Database]. everyhit.com. Retrieved 13 July 2007. {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191029090328/http://www.everyhit.com/ |date=29. oktober 2019 }}</ref> The Corrs har været aktivt involveret i [[velgørenhed]] De har optrådt ved adskillige velgørenhedskoncerter som et [[The Prince's Trust]]-arrangement i 2004 og [[Live 8]] sammen med [[Bono]] fra [[U2]] i 2005. Det samme år blev de ærets honorære [[Order of the British Empire|MBE]] for deres bidrag til musik og velgørenhed.<ref>{{cite news|url=http://www.rte.ie/arts/2005/1107/corrs.html|title=Honorary MBEs awarded to the Corrs|publisher=RTÉ Entertainment|access-date=2. november 2007|date=7. november 2005}}</ref> Gruppen havde en inaktive periode på næsten 10 år, fordi Jim og Caroline fik børn, mens Andrea og Sharon forfulgte hver deres solokarriere, og ligeledes fik børn. Ifølge Sharon Corr var det usikkert om og hvornår The Corrs ville gendannes.<ref>{{cite web|url=http://www.belfasttelegraph.co.uk/woman/life/sharon-corr-rock-chick-and-yummy-mummy-28722648.html|title=Sharon Corr: Rock chick and yummy mummy|date=6. marts 2012|work=Belfast Telegraph}}</ref> Rygter om at de atter var aktive begyndte at spire i begyndelsen af 2015, og i et radiointerview med [[Chris Evans (programleder)|Chris Evans]] i juni 2015 bekræftede Andrea at The Corrs var i gang med et nyt album, og at de ville spille til BBC Radio 2 Live under Hyde Park festival.<ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/events/eg5j5v|title=BBC - Radio 2 Live in Hyde Park 2015|access-date=18. september 2015}}</ref> Deres sjette studiealbum, ''[[White Light (The Corrs-album)|White Light]]'',<ref name="independent.co.uk">{{cite news|newspaper=[[The Independent]]|date=17. september 2015|first=Daisy|last=Wyatt|title=The Corrs are coming back for a 2016 UK tour |url=http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/music/news/the-corrs-are-coming-back-for-a-2016-uk-tour-10505571.html|access-date=18. september 2015}}</ref> udkom d. 27. november 2015, og blev fulgt op af en [[White Light Tour|verdensturne]]. Herefter kom deres syvende album, ''[[Jupiter Calling (album)|Jupiter Calling]]'', udkom d. 10. november 2017. == Historie == === 1990–1994: tidlig kommerciel succes === The Corrs stammer fra [[Dundalk]], [[County Louth]] i [[Irland]]. Mens Caroline og Andrea stadig gik i skole begyndte Jim og Sharon at spille sammen som en duo, hvilket ofte foregik på deres tantes [[pub]], ''McManus's''.<ref>{{cite book | last = Cornwell | first = Jane | title = The Corrs | url = https://archive.org/details/corrs0000corn | publisher = Virgin Publishing Ltd. | year = 1999 | location = London | page = [https://archive.org/details/corrs0000corn/page/23 23] | isbn = 1-85227-840-4}}</ref> I 1990 sluttede de to yngre søskende sig til duoen og dannede en [[kvartet]].<ref name="Hello">{{cite web|url=http://www.hellomagazine.com/profiles/corrs/|title=The Corrs|publisher=Hello! Magazine|access-date=1. november 2007|archive-date=17. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071017121557/http://hellomagazine.com/profiles/corrs/|url-status=dead}}</ref> Deres karriere begyndte for alvor i 1991, hvor de gik til [[audition]] på filmen ''[[The Commitments (film)|The Commitments]]''. Jim, Sharon og Caroline fik hver mindre roller som musikere, mens Andrea fik en rolle med replikker som Sharon Rabbitte.<ref>{{cite web |url=http://www.thecommitments.net/movie.html|title=The Commitments: Movie Information |publisher=The Commitments |access-date=1. november 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071117020400/http://www.thecommitments.net/movie.html |archive-date=17. november 2007 }}</ref> [[John Hughes (irsk musiker)|John Hughes]] bemærkede dem, til deres audition og gik med til at blive deres manager.<ref>{{cite web |url=http://www.thebiographychannel.co.uk/biography_story/1531:2061/1/The_Corrs.htm |title=The Biography Channel – The Corrs biography|publisher=The Biography Channel|access-date=1. november 2007|archive-url = https://web.archive.org/web/20070529135603/http://www.thebiographychannel.co.uk/biography_story/1531:2061/1/The_Corrs.htm |archive-date = 29. maj 2007|url-status=dead}}</ref> I 1994 inviterede den amerikanske ambassadør i Irland, [[Jean Kennedy Smith]], dem til at optræde ved [[VM i fodbold 1994]] i [[Boston]] efter at have set dem spille i Whelan's Music Bar i [[Dublin]].<ref name="Divas"/> Efter deres optræden ved [[Sommer-OL 1996]] i [[Atlanta]], USA,<ref name="VH1">{{cite web |url=http://www.vh1.com/artists/az/corrs/artist.jhtml |title=The Corrs |publisher=VH1.com |access-date=30. september 2011 |archive-date=19. april 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120419055259/http://www.vh1.com/artists/az/corrs/artist.jhtml |url-status=dead }}</ref> spillede The Corrs som opvarmning under [[Celine Dion]]s verdensturne ''[[Falling Into You Around the World Tour]]''.<ref name="Msn">{{cite web|url=http://music.msn.com/artist/?artist=16241732&menu=bio|title=The Corrs on MSN Music|publisher=[[Microsoft]]|access-date=7. december 2007|archive-date=12. januar 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080112040950/http://music.msn.com/artist/?artist=16241732&menu=bio|url-status=dead}}</ref> === 1995–1999: International berømmelse === [[Jason Flom]], der var chef for [[Atlantic Records]] A&R, anbefalede at de mødtes med [[David Foster]],<ref name="Askmen">{{cite web|url=http://au.askmen.com/women/singer/41c_the_corrs.html|title=The Corrs pics|publisher=Askmen.com.au|access-date=1. november 2007|archive-date= 8. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140508042831/http://au.askmen.com/women/singer/41c_the_corrs.html|url-status=dead}}</ref> en canadisk musiker, [[musikproducer]], [[komponist]] og [[Arrangement|musikarrangør]].<ref name="Foster">{{cite web|url=http://www.executivevisions.com/projectdetails.asp?ProjectID=114|title=David Foster Current Biography|work=Executive Visions|access-date=7. december 2007|archive-date=28. februar 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090228191651/http://executivevisions.com/projectdetails.asp?ProjectID=114|url-status=dead}}</ref> The Corrs spillede live for Foster og han fik arrangeret en kontrakt med Atlantic Records. De forlængede deres ophold i USA i over fem måneder og indspillede deres [[debutalbum]], ''[[Forgiven, Not Forgotten]]''.<ref name="Divas">{{cite web|url=http://www.absolutedivas.com/corrs/biography.shtml|title=The Corrs biography|work=Absolute Divas|access-date=7. december 2007|archive-date=19. november 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20101119081027/http://www.absolutedivas.com/corrs/biography.shtml|url-status=dead}}</ref> Det indeholdt seks instrumentalnumre blandt de [[Keltisk musik|keltisk]] inspirerede indspilninger. Albummet solgte godt i Irland, Autralien, Japan, Norge og Spanien. Den store succes i USA og Storbritannien udeblev dog. Albummet nåede til sidst at [[Certificering af musiksalg|sælge platin]] i Storbritannien,<ref>[http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=28057 ''Forgiven, Not Forgotten'' UK Certification] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930230603/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=28057 |date=30. september 2007 }}. The BPI. 15. januar 1999. Hentet 14. juli 2007. {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930230603/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=28057 |date=30. september 2007 }}{{dead link|date=september 2011}}</ref> i Australien,<ref>[http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-albums-2000.htm ''Forgiven, Not Forgotten'' Australian Certification]. ARIA. Hentet 14. juli 2007.</ref> og 4× platin i Irland,<ref name="VH1"/> hvilket gør det til en af de mest succesfulde debuter af en irsk gruppe.<ref name="Msn"/> The Corrs' næste album, ''[[Talk on Corners]]'' fra 1997, blev produceret af [[Glen Ballard]], der var kendt for sit samarbejde med [[Alanis Morissette]].<ref>[http://transcripts.cnn.com/TRANSCRIPTS/0301/04/pitn.00.html "Transcript: Profiles of Alanis Morissette, Margaret Cho"]. [[CNN]] ''[[People in the News]]''. 4 January 2003.</ref> The Corrs samarbejdede også med [[Carole Bayer Sager]], Oliver Leiber, [[Rick Nowels]] og Billy Steinberg.<ref name="Hastings">{{cite web|url=http://www.hastingsentertainment.com/catalog/artist/artist.asp?Ctrb_Id=22890195 |title=The Corrs Biography |work=goHastings.com |access-date=1. november 2007 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20071112034440/http://www.hastingsentertainment.com/catalog/artist/artist.asp?Ctrb_Id=22890195 |archive-date=12. november 2007 }}</ref><ref name="Band">{{cite web|url=http://www.bandbiographies.com/corrs/biography.htm|title=The Corrs biography|publisher=Bandbiographies.com|access-date=1. november 2007}}</ref> Albummet fik en lunken modtagelse, men det blev succesfuldt i Irland og nåede ind på den australske albumhitliste som nummer 3.<ref name = "Hastings"/> Efter bandet indspillede en version af "[[Dreams (Fleetwood Mac sang)|Dreams]]" til et [[Fleetwood Mac]] hyldestalbum, genudgav de ''[[Talk on Corners#Genudgivelse (16. april 1998)|Talk on Corners]]'', med et nyt remix af "[[What Can I Do? (The Corrs sang)|What Can I Do?]]", "[[So Young (The Corrs sang)|So Young]]" og "[[Runaway (Corrs sang)|Runaway]]".<ref name="Band"/> Specialudgaven toppede hitlisterne over hele verden og solgte multi-platin i Storbritannien<ref>[http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=28203 ''Talk on Corners'' UK Certification] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930225928/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=28203 |date=30. september 2007 }}. The BPI. 1. april 1999. HEntet 14. juli 2007. {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930225928/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=28203 |date=30. september 2007 }}{{dead link|date=september 2011}}</ref> og Australien.<ref>[http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-albums-1999.htm ''Talk on Corners'' Australian Certification]. ARIA. Retrieved 14 July 2007.</ref> I juni 1998 deltog The Corrs i velgørenhedskoncerten ''Pavarotti and Friends for the Children of Liberia''. Koncerten blev afholdt i [[Modena]], [[Italien]] med [[Luciano Pavarotti]] som vært. De andre optrædende inkluderede [[Jon Bon Jovi]], [[Celine Dion]], [[Spice Girls]] og [[Stevie Wonder]].<ref name="Iclassics">{{cite web|url=http://www.iclassics.com/artistBio?contentId=730|title=iClassics|publisher=iClassics.com|access-date=21. november 2007|archive-date= 7. august 2007|archive-url=https://archive.today/20070807225155/http://www.iclassics.com/artistBio?contentId=730|url-status=dead}}</ref> Formålet med arrangementet var at indsamle penge til Pavarotti and Friends Liberian Children's Village, der skulle etablere et hjem for børn i [[Liberia]].<ref name="Liberia">{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/193986.stm|title=Ally McBeal star sued by real life lawyers|publisher=BBC News|date= 15. oktober 1998|access-date=21. november 2007}}</ref> Det efterfølgende år modtog The Corrs en [[BRIT Awards|BRIT Award]] for ''Best International Band''.<ref name="Universal">{{cite web|url=http://www.umusicpub.com/spotlight.aspx?id=217|title=The Songs of the Corrs|publisher=Universal Music Publishing Group|access-date=1. november 2007|archive-date=18. juli 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110718213054/http://www.umusicpub.com/spotlight.aspx?id=217|url-status=dead}}</ref> De optrådte også live ved [[MTV]]'s [[MTV Unplugged|Unplugged]] den 5. oktober 1999 i [[Ardmore Studios]], [[County Wicklow|Co. Wicklow]] i Irland.<ref name="AmazonMTV">{{cite web|url=http://www.amazon.com/dp/B00004RJEG|title=The Corrs – Unplugged: DVD: The Corrs|publisher=Amazon.com|access-date=1. november 2007}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.imdb.com/title/tt0267392/|title=The Corrs Unplugged (2000) (V)|publisher=IMDb|access-date=1. november 2007}}</ref> Optagelserne blev udgivet på både CD og DVD og solgte over 2,7 millioner eksemplarer. Den indeholdte liveoptrædener af tidligere udgivne sange samt en ny sang, "[[Radio (The Corrs sang)|Radio]]", der senere blev udgivet på deres tredje album, ''[[In Blue]]''.<ref name="Universal"/> === 2000–2002: Mainstream succes === I 2000 vendte The Corrs tilbage til den mainstream succes med deres tredje album, ''[[In Blue]]'', der til forskel fra de forrige udgivelser var der var mere [[pop]]præget. ''In Blue'' gik direkte ind som nummer 1 i den første uge i både Storbritannien, Irland, Australien, Tyskland, Schweiz og Østrig, og den debuterede som nummer 2 i Frankrig og Norge. Den nåede førstepladsen i den anden uge i Sverige og Spanien.<ref>{{cite web|url=http://www.allbusiness.com/retail-trade/miscellaneous-retail-retail-stores-not/4614460-1.html|title=The Corrs Eye U.S. Success|publisher=Billboard.com|date= 21. august 2000|access-date=1. november 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071104132346/http://www.allbusiness.com/retail-trade/miscellaneous-retail-retail-stores-not/4614460-1.html <!--Added by H3llBot-->|archive-date=4. november 2007}}</ref> The Corrs arbejdede sammen med [[Alejandro Sanz]] på ''In Blue'', og indspillede "Una Noche (One Night)" som en duet mellem Sanz og Andrea Corr; Sanz spillede Andreas store kærlighed i [[musikvideo]]en. Til gengæld indspillede The Corrs nummeret "Me Iré (Den Hårdeste Dage)" sammen med ham, på hans album ''[[El Alma Al Aire]]''. The Corrs samarbejdede med [[Robert John "Mutt" Lange|Robert Lange]]<ref name="Mutt">{{cite web|url=http://www.robertjohnmuttlange.com/|title=Mutt Lange|publisher=Robert Lange|access-date=1. november 2001}}</ref> på singlen "[[Breathless (The Corrs sang)|Breathless]]", der nåede nummer 20 på [[Billboard Hot 100|''Billboard'' Hot 100]],<ref>[{{Allmusic|class=artist|id=p199804/charts-awards/billboard-singles|pure_url=yes}} U.S. Singles Charts]. [[AllMusic]]. Retrieved 14 July 2007.</ref> nummer 7 i Australien,<ref>[http://australian-charts.com/showitem.asp?interpret=The+Corrs&titel=Breathless&cat=s Australian Chart Positions]. australian-charts.com. Retrieved 13 July 2007.</ref> nummer 3 i Irland<ref>[http://www.irishcharts.ie/search/placement Irish Singles Chart Searchable Database] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151107043329/http://www.irishcharts.ie/search/placement |date= 7. november 2015 }}. The Irish Charts: All There is to Know. Retrieved 15 July 2007.</ref> og New Zealand,<ref name="nzcharts">[http://charts.org.nz/showitem.asp?interpret=The+Corrs&titel=Angel&cat=s New Zealand Chart Positions] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170716225148/http://charts.org.nz/showitem.asp?interpret=The+Corrs&titel=Angel&cat=s |date=16. juli 2017 }}. charts.org.na. Retrieved 13 July 2007.</ref> og nummer 1 i Storbritannien.<ref name="ukcharts"/> Albummet gik direkte ind som nummer 1 på [[Irish Albums Chart]], og opnåede det tredjehøjeste salgstal på én uge i hitlistens historie efter [[U2]]'s ''[[The Best of 1980–1990]]'' og [[Oasis]]' ''[[Be Here Now (album)|Be Here Now]]''.<ref>{{cite web|url=http://www.argus.ie/entertainment/corrs-tops-in-eight-countries-972160.html|title=Corrs, tops in eight countries|publisher=Independent Newspaper|date=4. august 2000|access-date=1. november 2007|archive-date=12. november 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071112041555/http://www.argus.ie/entertainment/corrs-tops-in-eight-countries-972160.html|url-status=dead}}</ref> ''In Blue'' solgte platin i USA,<ref>[http://www.riaa.com/goldandplatinumdata.php?table=SEARCH RIAA Searchable Database]. RIAA. Retrieved 14 July 2007.</ref> dobbelt-platin i Storbritannien,<ref>[http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=29198 ''In Blue'' UK Certification] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930225944/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=29198 |date=30. september 2007 }}. The BPI. 17 November 2000. Retrieved 14 July 2007. {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930225944/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=29198 |date=30. september 2007 }}{{dead link|date=september 2011}}</ref> og 4× platin i Australien.<ref>[http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-albums-2001.htm ''In Blue'' Australian Certification]. ARIA. Hentet 14. juli 2007.</ref> Under indspilningen af albummet døde The Corrs' mor, Jean, mens hun ventede på en [[lungetransplantation]].<ref name="Jean">{{cite news|url=http://www.independent.ie/national-news/stars-of-music-world-gather-to-mourn-with-the-corr-family-521563.html|title=Stars of music world gather to mourn with the Corr family|publisher=Independent Newspaper|date= 28. november 2000|access-date=1. november 2007}}</ref> Hun blev begravet på St. Patricks kirkegård i [[Dundalk]] og Bono, [[Larry Mullen, Jr.]], [[Brian Kennedy (sanger)|Brian Kennedy]] og [[Paul Brady]] var blandt deltagerne ved hendes begravelse.<ref>{{cite news|url=http://www.independent.ie/national-news/corrs-share-grief-as-mother-is-buried-391981.html|title=Corrs share grief as mother is buried|author=Keogh, Elaine|publisher=Independent Newspaper|date= 29. november 1999|access-date=1. november 2007}}</ref> "No More Cry", der blev skrevet af Andrea og Caroline Corr til albummet for at hjælpe deres far med hans sorg.<ref>{{cite web|url=http://www.thecorrswebsite.com/ppack/bluebio.htm|title=Corrs' main frame|publisher=Atlantic Recording Corporation|access-date=1. november 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071117042646/http://www.thecorrswebsite.com/ppack/bluebio.htm |archive-date=17. november 2007 }}</ref> I 2001 udgav The Corrs deres første [[opsamlingsalbum]], ''[[Best of The Corrs]]''. Albummet undeholdt tidligere udgivne sange og nye numre, såsom singlerne "[[Would You Be Happier?]]", "Make You Mine" og "[[Lifting Me (sang)|Lifting Me]]".<ref>{{cite web|url=http://www.amazon.com/dp/B00005Q3KC|title=Best of the Corrs: Music: Best of the Corrs|publisher=Amazon.com|access-date=1. november 2007}}</ref> Udgivelsen nåede ikke højt på hitlisterne i Irland, men solgte platin i Australien.<ref>[http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-albums-2001.htm ''Best of The Corrs'' Australian Certification]. ARIA. Retrieved 14 July 2007.</ref> The Corrs samarbejdede med [[Josh Groban]] og indspillede ''Canto Alla Vita'' til hans [[Josh Groban (album)|selvbetitlede debutalbum]].<ref>{{cite web|url={{BillboardURLbyName|artist=refugee|bio=true}}|title=Josh Groban – Biography|publisher=Billboard.com|access-date=1. november 2007}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.pbs.org/wnet/gperf/shows/joshgroban/essay2.html|title=Great Performances – Josh Groban in Concert – Singing Sensations|publisher=PBS|access-date=1. november 2007|archive-date=12. november 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071112175802/http://www.pbs.org/wnet/gperf/shows/joshgroban/essay2.html|url-status=dead}}</ref> Da bandet vendte tilbage til Irland afholdt de endnu en livekoncert i [[Ardmore Studios]], hvor de tidligere havde optrådt til [[MTV]]'s [[MTV Unplugged|Unplugged]]-serie.<ref name="AmazonMTV"/> De gæsteoptrædende ved arrangementet inkluderede Bono fra [[U2]] og [[Ronnie Wood]] fra [[The Rolling Stones]]. Under Koncerten sang Bono og Andrea [[Nancy Sinatra]]s "[[Summer Wine]]" og [[Ryan Adams]]' "[[When the Stars Go Blue]]". Ronnie Wood spillede guitar på gruppens version af [[Jimi Hendrix]]' "[[Little Wing]]" og Rolling Stones' "[[Ruby Tuesday (sang)|Ruby Tuesday]]".<ref>{{cite web|url=http://www.braypeople.ie/entertainment/corrs-concerts-glittering-cast-722012.html|title=Corrs concert' glittering cast|date=31. januar 2002|access-date=1. november 2007|publisher=Independent Newspaper|archive-date= 8. juli 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120708202054/http://www.braypeople.ie/entertainment/corrs-concerts-glittering-cast-722012.html|url-status=dead}}</ref> Optagelserne blev udgivet på [[livealbum]]met ''[[VH1 Presents: The Corrs, Live in Dublin]]'', der blev udgivet i Storbritannien.<ref>{{cite web|url=http://www.amazon.com/dp/B000060OL5|title=VH1 Presents The Corrs Live in Dublin: Music: The Corrs|publisher=Amazon.com|access-date=1. november 2007}}</ref> === 2003–2005: Senere år === [[Fil:TheCorrs.jpg|thumb|(venstre mod højre) Sharon, Andrea og Jim Corr til en koncert.]] I 2003 indspillede Andrea Corr sangen "Time Enough for Tears", der var skrevet af Bono og [[Gavin Friday]]<ref>{{cite web|url=http://www.showbiz.ie/news/november02/04-u2115.shtml |title=Bono & Gavin Friday: 'Time Enough for Tears' |publisher=Showbiz Ireland |date= 4. november 2002 |access-date=30. september 2011}}</ref> til filmen ''[[In America (film)|In America]]''.<ref>{{cite web|url=http://www.imdb.com/title/tt0298845/|title=In America (2002)|publisher=imdb.com|access-date=2. november 2007}}</ref> Nummeret blev inkluderet på The Corrs' album ''[[Borrowed Heaven]]'' fra 2004. Det blev indspillet over en 18-måneders periode i Dublin og [[Los Angeles]], og albummet blev produceret af [[Olle Romo]], der tidligere havde arbejdet med [[Melanie C]] og [[Kelly Clarkson]].<ref name="Argus">{{cite web|url=http://www.argus.ie/entertainment/145borrowed-heaven146-set-to-bring-145summer-sunshine146-for-the-corrs-961336.html|title='Borrowed Heaven' set to bring 'Summer Sunshine' for the Corrs|date=16. april 2004|publisher=Independent Newspaper|access-date=2. november 2007|archive-date= 2. oktober 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20111002091758/http://www.argus.ie/entertainment/145borrowed-heaven146-set-to-bring-145summer-sunshine146-for-the-corrs-961336.html|url-status=dead}}</ref> Udgivelsen markerede The Corrs' musikalske skift tilbage til [[folkrock]]-genren med en større vægt på guitar end tidligere.<ref name="Uma">{{cite web|last=Uthayashanker|first=Uma|url=http://www.musicomh.com/albums/corrs.htm|title=The Corrs: Borrowed Heaven|publisher=MusicOMH.com|access-date=2. november 2007|archive-date= 7. november 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071107120652/http://www.musicomh.com/albums/corrs.htm|url-status=dead}}</ref> Albummet blev dog ikke så succesfuldt som gruppens tidligere udgivelser, men nåede alligevel nummer 2 i både Tyskland og Storbritannien, og solgte sølv i Tyskland og guld i Storbritannien.<ref>[http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=31622 ''Borrowed Heaven'' UK Certification] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930232149/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=31622 |date=30. september 2007 }}. The BPI. 4 June 2004. Retrieved 14 July 2007. {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930232149/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=31622 |date=30. september 2007 }}{{dead link|date=september 2011}}</ref> Jason Duffy sluttede sig midlertidigt til bandet som trommeslager,<ref name="Planet">{{cite web|url=http://www.planet-corr.com/bio/band.php |title=Planet Corr – Biography |publisher=Planet Corr |access-date=2. november 2007 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20071010000940/http://www.planet-corr.com/bio/band.php |archive-date=10. oktober 2007 }}</ref> hvor han vikarierede for Caroline mens hun var gravid med sit andet barn, og ude af stand til at turnere.<ref>{{cite news|url=http://www.independent.ie/national-news/caroline-drums-up-delight-over-pregnancy-289056.html|title=Caroline drums up delight over pregnancy|author=Donaghy, Kathy|date= 22. oktober 2002|access-date=2. november 2007|publisher=Independent Newspaper}}</ref> ''Borrowed Heaven'' blev dedikeret til gruppens forældre.<ref>{{cite web|url=http://musicremedy.com/t/the-corrs/album/borrowed-heaven-717.html|title=The Corrs & Heaven 'Borrowed Heaven' album|publisher=Music Remedy|access-date=2. november 2007|archive-date=13. januar 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100113055007/http://musicremedy.com/t/the-corrs/album/borrowed-heaven-717.html|url-status=dead}}</ref> [[Fil:CarolineCorr AcousticSet 02 London 20160123.jpg|thumb|[[Caroline Corr]] blev erstattet af Jason Duffy under [[Borrowed Heaven tour]], da hun var gravid.]] The Corrs' dedikerede også deres album ''[[Home (The Corrs album)|Home]]'' fra 2005 til deres afdøde mor.<ref>{{cite web|url=http://www.cluas.com/music/albums/corrs-home.htm|title=The Corrs's album 'Home'|author=Maher, Gareth|publisher=CLUAS.com|access-date=2. november 2007}}</ref> Det blev betragtet som et traditionelt irsk album, da bandet indspillede [[coverversion]]er af traditionelle irske sange,<ref name="Fingal">{{cite web|url=http://www.fingal-independent.ie/news/corrs-make-a-return-to-fingal-663098.html|title=Corrs make a return to Fingal|author=Murphy, Hubert|publisher=Fingal Independent|date=16. september 2005|access-date=2. november 2007|archive-date=12. november 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071112122121/http://www.fingal-independent.ie/news/corrs-make-a-return-to-fingal-663098.html|url-status=dead}}</ref> der blev taget fra deres mors sangbog, for at fejre deres 15 år som band.<ref>{{cite web |url=http://www.popmatters.com/pm/review/the_corrs_home |title=The Corrs: Home |publisher=PopMatters.com |author=Weisinger, Mark |date= 7. marts 2006 |access-date=30. september 2011}}</ref> Albummet blev produceret af [[Mitchell Froom]] og blev indspillet i samarbejde med BBC Radio 2 Orchestra.<ref name="Rhino">{{cite web|url=http://www.rhino.com/rzine/pressrelease.lasso?PRID=360 |title=Corrs Home CD |date=22. november 2005 |access-date=2. november 2007 |publisher=Rhino.com |url-status=dead | archive-url= https://web.archive.org/web/20060216182227/http://rhino.com/rzine/pressrelease.lasso?PRID=360 |archive-date=16. februar 2006 }}</ref> Sangene på ''Home'' spændte over hele den irske musikhistorie med bl.a. traditionelle [[folkemusik|folkemelodier]] der var flere hundrede år gamle og sange fra 1980'erne,<ref name="Rhino"/> og det inkluderede også to sange på [[Irsk (sprog)|irsk]]; "Bríd Óg Ní Mháille (Brigid O'Malley)" og "Buachaill Ón Éirne (Boy from Lough Erne)".<ref>{{cite web|url=http://www.the-trades.com/article.php?id=4062|title=Music Review:The Corrs' Home|author=Burriel, Raul|publisher=The Trades|date=17. februar 2006|access-date=2. november 2007|archive-date=14. juni 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130614011811/http://www.the-trades.com/article.php?id=4062|url-status=dead}}</ref> ''Home'' havde succes i Irland, Frankrig (hvor den nåede nummer 5) og Tyskland (hvor den nåede nummer 12) og albummet solgte sølv i Storbritannien.<ref>[http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=32339 ''Home'' UK Certification] {{webarchive |url= https://web.archive.org/web/20070930224929/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=32339 |date=30. september 2007 }}. The BPI. 7 October 2005. Retrieved 14 July 2007. {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20070930224929/http://www.bpi.co.uk/platinum/platinumright.asp?rq=search_plat&r_id=32339 |date=30. september 2007 }}{{dead link|date=september 2011}}</ref> === 2006–2014: Soloprojekter og andre udgivelser === The Corrs valgte at sætte samarbejdet på ubestemt pause i 2006,<ref name="Hiatus">{{cite news|last=Kilkelly|first=Daniel|url=http://www.digitalspy.co.uk/article/ds30891.html|title=No new material planned for The Corrs|publisher=Digital Spy|date=25. marts 2006|access-date=2. august 2006|archive-date=15. juli 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060715063443/http://www.digitalspy.co.uk/article/ds30891.html|url-status=dead}}</ref> for at give medlemmer tid til at stifte familie og for at starte solokarrierer.<ref name="Solo">{{cite web|url=http://www.inthenews.co.uk/infocus/entertainment/music/andrea-corr-goes-solo-$1083115.htm|title=Andrea Corr goes solo|author=Thomas, Charlie|publisher=Inthenews.co.uk|date=8. maj 2007|access-date=2. november 2007|archive-date=15. august 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130815073538/http://www.inthenews.co.uk/infocus/entertainment/music/andrea-corr-goes-solo-$1083115.htm|url-status=dead}}</ref> [[Fil:Sharon Corr (6765281851).jpg|thumb|left|[[Sharon Corr]] har udgivet de to soloalbums ''[[Dream of You (Sharon Corr album)|Dream of You]]'' (2010) og ''[[The Same Sun]]'' (2013).]] Andrea udgav sit første soloalbum, ''[[Ten Feet High]]'', udkom den 25. juni 2007. Det blev produceret af [[Nellee Hooper]], der havde arbejdet med [[Björk]], [[Gwen Stefani]] og [[Madonna (entertainer)|Madonna]]; Bono var [[executive producer]].<ref>{{cite web|url=http://www.thecorrswebsite.com/news/feb07/feb06.htm |title=Andrea's New Album |publisher=The Corrs Official Website |date=6. februar 2007 |access-date=6. februar 2007 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20070228163521/http://www.thecorrswebsite.com/news/feb07/feb06.htm |archive-date=28. februar 2007 }}</ref> Den første single fra albummet var "[[Shame on You (to Keep My Love from Me)]]". Den 30 maj 2011 udgav Andrea sit andet soloalbum, ''[[Lifelines (Andrea Corr album)|Lifelines]]'', der bestod af covernumre, med [[The Blue Nile]]s nummer "[[Tinseltown in the Rain]]" som førstesingle. Sharon påbegyndte sin solokarriere i 2009 og udgav singlen "[[It's Not a Dream]]" den 29. august 2009. Den 10. september 2010 udkom hendes debutalbum, ''[[Dream of You (Sharon Corr album)|Dream of You]]'', med hendes coverversion af [[The Korgis]]' sang "[[Everybody's Got to Learn Sometime]]" som den første single. Sharon færdiggjorde sit andet album, ''[[The Same Sun]]'', i marts 2012,<ref>{{cite news|url=http://www.belfasttelegraph.co.uk/woman/life/sharon-corr-rock-chick-and-yummy-mummy-16127159.html|title=Sharon Corr: Rock chick and yummy mummy|date=6. marts 2012|access-date=15. marts 2012|work=[[The Belfast Telegraph]]}}</ref> og det udkom The Corrs udgav deres andet opsamlingsalbum, ''[[Dreams: The Ultimate Corrs Collection]]'', den 20. november 2006. Det bestod af adskillige af gruppens hits, samt numre som ikke tidligere var blevet udgivet på deres albums, såsom "[[I Know My Love]]", i samarbejde med [[The Chieftains]] og "[[All I Have to Do Is Dream]]", der var en duet med Andrea og [[Laurent Voulzy]]. Albummet indeholdt også remixversioner af "[[When the Stars Go Blue]]" og "Goodbye". Sidstnævnte blev kun udgivet som en download-single som promovering af albummet. Udgivelsen havde dog ikke succes på hitlisterne og nåede nummer 24 i Irland.<ref name="worldcharts"/> den 25. september 2007 udgav The Corrs endnu et opsamlingsalbum, ''[[The Works (The Corrs album)|The Works]]''. Dette album bestod af tre CD'er med tidligere udgivet materiale. Det klarede sig endnu dårligere end forgængeren, og nåede slet ikke ind på hitlisterne.<ref name="worldcharts"/><ref name="ukcharts"/> === 2015–2017: gendannelse; ''White Light'' and ''Jupiter Calling'' === [[Fil:The Corrs (Vienna, 2016) 04.jpg|thumb|The Corrs' optræden i [[Wien]] 2016.]] I juni 2015 annoncerede Andrea at The Corrs ville optræde til et livearrangement i [[Hyde Park]] den 13. september 2015, og var i færd med at indspille et nyt album.<ref>{{cite web|url= http://www.thejournal.ie/the-corrs-reunion-2152265-Jun2015/|title=The Corrs are getting back together|date=9. juni 2015|work=The Journal|access-date=10. juni 2015}}</ref><ref>{{cite web|url= http://entertainment.inquirer.net/172515/the-corrs-get-back-together-after-9-year-hiatus|title=The Corrs get back together after 9-year hiatus|date=17. juni 2015|work=inquirerdotnet|access-date=19. juni 2015}}</ref> Den 17. september 2015 bekræftede bandet at deres sjette studiealbum, ''[[White Light (The Corrs-album)|White Light]]'', udkom den 27. november 2015 og blev fulgt op af en [[White Light Tour|verdensturne]] som foregik i 2016.<ref name="independent.co.uk"/> I november 2017 udkom gruppens syvende album uner titlen ''[[Jupiter Calling (album)|Jupiter Calling]]''. Det var blevet produceret af [[T Bone Burnett]] og blev promoveret af en koncert i oktober i [[Royal Albert Hall]] i London.<ref>{{Cite news|url=http://www.hotpress.com/The-Corrs/news/The-Corrs-are-back-with-new-album-iJupiter-Callingi/20763139.html |title=The Corrs are back with new album Jupiter Calling |language=engelsk}} hotpress.com</ref> === 2020–nu: Andet comeback og turné i Australien === I 2020 inkluderede [[Taylor Swift]] et cover af The Corrs’ "Breathless" på en sætliste med sange af kvindelige kunstnere for at markere kvinders historiske måned. Hun beskrev de kunstnere, hun havde valgt, som "fjerne mentorer, der lærte mig, hvordan musik kunne gøre nogens liv lettere og mere magisk" og sagde, at de havde guidet hende "melodisk, lyrisk, åndeligt og følelsesmæssigt".<ref>{{cite web|url=https://www.thetimes.com/culture/music/article/the-corrs-you-always-think-your-sisters-are-prettier-cqlrlgq0g |title=The Times Saturday Review: "The Corrs reuniting for the first time in eight years"|date=16. november 2024}}</ref> Den 26. november 2022 optrådte The Corrs sammen for første gang siden 2017 og spillede for et publikum på omkring 11.000 ved Hope Estate Winery i Australiens [[Hunter Valley]], deres første koncert i Australien i 21 år.<ref name="1World Entertainment 2022">{{cite web |title=THE CORRS - One Night Only |website=1World Entertainment |date=26. november 2022 |url=https://www.oneworldentertainment.com.au/the-corrs-2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221127062836/https://www.oneworldentertainment.com.au/the-corrs-2022 |archive-date=27. november 2022 |url-status=live |access-date=28. november 2022}}</ref> Koncerten var en succes, og The Corrs annoncerede den 4. december 2022, at de ville turnere i Australien og New Zealand i oktober og november 2023, og senere blev der tilføjet datoer i Jakarta, Indonesien, og Manila, Filippinerne.<ref>{{Cite web |last=Cashmere |first=Paul |date=7. december 2022 |title=The Corrs 2023 Australian Dates Announced |url=https://www.noise11.com/news/the-corrs-2023-australian-dates-announced-20221207 |access-date=7. december 2022 |website=Noise11.com |language=en-US}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.bandwagon.asia/articles/the-corrs-to-perform-in-manila-concert-tickets-prices-philippines-october-2023 |title=The Corrs to perform in Manila this October |last=Castillo |first=Maddie |date=8. marts 2023 |website=bandwagon.asia}}</ref><ref>{{cite web |url=https://indonesiaexpat.id/lifestyle/arts-entertainment/nostalgia-with-the-corrs-live-in-jakarta/ |title=Nostalgia with The Corrs Live in Jakarta |last=Indonesia Expat |date=26. juni 2023 |website=indonesiaexpat.id}}</ref> == Musikalsk stil og indflydelse == I et interview udtalte [[Caroline Corr]] at deres genre var en "blanding af moderne rytmer og teknologi med akustiske instrumenter, violin, [[tin whistle]], trommer og selvfølgelig stemmer, ægteskabet af disse instrumenter er vores lyd".<ref>{{cite web|url=http://www.theworldly.org/ArticlesPages/Articles2004/October04Articles/Music-TheCorrsBorrowed.html|title=The Corrs – Borrowed Heaven|publisher=TheWorldly.org|author=Luk, Vivien|access-date=24. februar 2008|archive-date= 9. maj 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080509103940/http://www.theworldly.org/ArticlesPages/Articles2004/October04Articles/Music-TheCorrsBorrowed.html|url-status=dead}}</ref> The Corrs' musik bliver normalt kategoriseret som [[folkrock]]. Det er tydliget på deres to første albums, ''Forgiven, Not Forgotten'' og ''Talk on Corners'', selvom Andrea har beskrevet genren på ''Talk on Corners'' som "den [har] en mere råt udtryk, en smule mere guitar-orienteret og også en irsk lyd, som findes på ''Forgiven, Not Forgotten''."<ref name="CNN">{{cite news|url=http://www.cnn.com/SHOWBIZ/Music/9807/28/corrs/index.html|title= CNN – 'Talk on Corners' reveals Irish band The Corrs|publisher=CNN|date= 28. juli 1998|access-date=1. november 2007}}</ref> ''In Blue'' bevægede sig mere over mod mere mainstream pop-lyd og gjorde stor brug af [[synthesizer]].<ref name="Hastings"/> Ændringen affødte kritik fra mange kanter; en kritiker fra ''[[Entertainment Weekly]]'' kaldte det "et nedslående eksempel på musikalsk etnisk udrensning".<ref name="Hastings"/> I ''[[USA Today]]'' stod der at det var "sandsynligvis det bedste mainstream popalbum du vil møde".<ref name="Main Frame">{{cite web|url=http://www.thecorrswebsite.com/band02.htm |title=The Corrs |author=Egan, Barry |publisher=Ireland's Sunday Independent |access-date=24. februar 2008 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20071117130550/http://www.thecorrswebsite.com/band02.htm |archive-date=17. november 2007 }}</ref> ''Borrowed Heaven'' lagde mere vægt på guitarer, men holdt sig fortsat til den originale folkrockgenre.<ref name="Uma"/> ''Home'' er et traditionelt irsk album, hvor bandet har indspillet coverversioner af mange traditionelle irske sange.<ref name="Fingal"/> Det indeholdt sange fra forskellige æraer i irsk musikhistorie, inklusive en sang fra 1982, der var skrevet af [[Phil Lynott]] ("Old Town")<ref name="Rhino"/> mens den 1.000 år gamle sang "Return to Fingal" blev inkluderet som et bonusnummer i Japan og på særudgaver i Tyskland og Spanien. Den største musikalske indflydelse på The Corrs' kommer fra deres forældre, der var musikere<ref name="Showbiz">{{cite news|url=http://edition.cnn.com/SHOWBIZ/Music/9903/22/corrs.wb/index.html|title=Irish siblings take Britain, world by storm|author=Alexander, Brooke|publisher=CNN|date=22. marts 1999|access-date=24. februar 2008|archive-date=22. maj 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110522074454/http://edition.cnn.com/SHOWBIZ/Music/9903/22/corrs.wb/index.html|url-status=dead}}</ref> som opfordrede dem til at lære at spille instrumenter. De er også inspireret af grupper som [[The Eagles]], [[The Police]], [[The Carpenters]], [[Simon and Garfunkel]] og [[Fleetwood Mac]],<ref name="Main Frame"/> Sharon udtalte under et interview ned [[CNN]], at det var årsagen til "vores sange er meget, meget melodiske og [harmoniske]".<ref name="Showbiz"/> == Filantropi == The Corrs har bidraget til og støtte mange velgørende formål. I 1998 deltog gruppen i velgørenhedskoncerten ''Pavarotti and Friends for the Children of Liberia''. Koncerten blev afholdt [[Modena]], Italien med [[Luciano Pavarotti]] som vært.<ref>{{cite web|url=http://www.meyersound.com/news/1998/pavarotti/|title=Meyer Sound News: Good Sound for a Good Cause – Pavarotti and Friends Charity Concert|publisher=Meyer Sound|date=august 1998|access-date=23. februar 2008|archive-date=17. august 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160817052806/http://www.meyersound.com/news/1998/pavarotti/|url-status=dead}}</ref> Blandt de andre deltagere var [[Jon Bon Jovi]], [[Natalie Cole]], [[Pino Daniele]], [[Celine Dion]], [[Florent Pagny]], [[Eros Ramazzotti]], [[Spice Girls]], [[Vanessa L. Williams]], [[Stevie Wonder]], [[Trisha Yearwood]] og [[Zucchero]].<ref name="Iclassics"/> Koncerten indsamplede penge til af opføre Pavarotti and Friends Liberian Children's Village der skulle give forældreløse børn i [[Liberia]] et hjem under [[Den anden liberiske borgerkrig|borgerkrigen]].<ref name="Liberia"/><ref>{{cite web|url=http://www.arkivmusic.com/classical/album.jsp?album_id=1956|title=Pavarotti & Friends for the Children of Liberia|publisher=ArkivMusic|access-date=23. februar 2008|archive-date=19. august 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160819213608/http://www.arkivmusic.com/classical/album.jsp?album_id=1956|url-status=dead}}</ref> The Corrs afholdt en velgørenhedskoncert i 1998 sammen med [[Sinéad O'Connor]], [[Van Morrison]], [[Boyzone]], [[U2]] og [[Enya]] for at indsamle penge til ofrene for [[Terrorangrebet i Omagh 15. august 1998|bombeangrebet i Omagh]] i [[Nordirland]].<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/211451.stm|title=Madonna pens bedtime story for charity|publisher=BBC|date= 10. november 1998|access-date=2. november 2007}}</ref> [[Fil:Entrance to Freeman Hospital - geograph.org.uk - 1127413.jpg|thumb|Indgangen til [[Freeman Hospital]] i [[Newcastle upon Tyne|Newcastle]], hvor The Corrs' mor døde.]] The Corrs' mor, Jean, døde på [[Freeman Hospital]] i [[Newcastle upon Tyne|Newcastle]], [[England]].<ref name="Jean"/> The Corrs afholdt en velgørenhedskoncert i 2001 for at vise deres taknemmelighed, hvor de indsalede mere end £100.000 til hospitalet.<ref>{{cite news |url=http://new.music.yahoo.com/corrs/news/artist-name-corrs-id-1005881-play-benefit-at-hospital-that-cared-for-their-mother--12056021 |title=The Corrs News on Yahoo |author=Rosen, Craig |publisher=[[Yahoo]] |date=12. januar 2001 |access-date=23. februar 2008 |archive-date=12. august 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110812205911/http://new.music.yahoo.com/corrs/news/artist-name-corrs-id-1005881-play-benefit-at-hospital-that-cared-for-their-mother--12056021 |url-status=dead }}</ref> Pengene blev brugt til at udvide William Leech Centre på hospitalet, som er dedikeret til behandling af lungesygdomme.<ref>{{cite web|url=http://archives.tcm.ie/breakingnews/2001/01/08/story1040.asp|title=Corrs to perform concert for dead mum|publisher=Thomas Crosbie Holdings Limited|date=8. januar 2001|access-date=23. februar 2008|archive-date=16. januar 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090116081958/http://archives.tcm.ie/breakingnews/2001/01/08/story1040.asp|url-status=dead}}</ref> Byen Newcastle gav dem et maleri af Tynesides kaj til gengæld.<ref>{{cite news|url=http://www.independent.ie/national-news/city-honours-the-corrs-348472.html|title=City honors the Corrs|author=McKiernan, Joseph|publisher=Independent Newspaper|date= 13. april 2001|access-date=2. november 2007}}</ref> I 2004 spillede The Corrs en velgørenhedskoncert for [[The Prince's Trust]], der er en velgørenhedsorganisation fra Storbritannien, som giver hjælp, træning samt finansiel og praktisk støtte til briter mellem 14 og 30 år.<ref>{{cite web|url=http://www.princes-trust.org.uk/|title=The Prince's Trust|publisher=The Prince's Trust|access-date=23. februar 2008}}</ref> De optrådte med [[The Buggles]], [[Will Young]], [[Blue (band)|Blue]], [[Avril Lavigne]], [[Lenny Kravitz]], [[Busted]], [[Anastacia]], [[Nelly Furtado]], [[Sugababes]] og [[Natasha Bedingfield]] og sammen indsamlede de mere end £1 million.<ref>{{cite web|url=http://www.princeofwales.gov.uk/newsandgallery/news/hrh_attends_the_seventh_party_in_the_park_in_aid_of_the_prin_469.html|publisher=PrinceOfWales.gov.uk|title=HRH attends the seventh Party in the Park in aid of The Prince's Trust|date=10. juli 2004|access-date=23. februar 2008|archive-date= 7. februar 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120207141100/http://www.princeofwales.gov.uk/newsandgallery/news/hrh_attends_the_seventh_party_in_the_park_in_aid_of_the_prin_469.html|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|url=http://archives.tcm.ie/irishexaminer/2005/11/08/story686041504.asp|title=Corrs left breathless over MBE honor|author=O'Doherty, Caroline|publisher=Irish Examiner|date=8. november 2005|access-date=2. november 2007|archive-date= 4. november 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071104130033/http://archives.tcm.ie/irishexaminer/2005/11/08/story686041504.asp|url-status=dead}}</ref> The Corrs er ambassadører for [[Nelson Mandela]]s "[[46664]]"-kampagne, hvor de optrådte live for at udvide kendskabet til [[HIV]]/[[AIDS]] i [[Afrika]].<ref>{{cite web|url=http://www.southafrica.info/mandela/46664.htm|title=46664 – 1 minute for AIDS in South Africa|date=oktober 2007|access-date=2. november 2007}}</ref> Koncerten blev afholdt den 29. november 2003 i [[Cape Town]], [[Sydafrika]]. Arrangementet skulle "[øge] opmærksomheden om HIV i Sydafrika og starte 46664-kampagnen" og de indsamlede penge blev doneret til ''Nelson Mandela Foundation for Aids''.<ref>{{cite news|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/4627249.stm|title=Live Aid's legacy of charity concerts|publisher=BBC|date=30. juni 2005|access-date=23. februar 2008}}</ref> Under [[Live 8]] i [[Edinburgh]] den 2. juli 2005 optrådte The Corrs med "[[When the Stars Go Blue]]" sammen med Bono for at fremme [[Make Poverty History]]-kampagnen,<ref>{{cite web|url=http://www.thelive8concert.com/artists.htm|title=Live 8 Concert|publisher=Live 8|access-date=2. november 2007|archive-date=28. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160328100640/http://thelive8concert.com/artists.htm/|url-status=dead}}</ref> der søger at øger opmærksomheden og presse regeringer til at gøre noget mod [[ekstrem fattigdom]]. I anerkendelse af deres velgørenhedsarbejde blev The Corrs gjort til æresmedlemmer af [[Order of the British Empire]] i 2005 dronning [[Elizabeth 2. af Storbritannien]].<ref>{{cite web|url=http://www.taoiseach.gov.ie/index.asp?locID=470&docID=2286|title= Award of Honorary MBE to the Corrs|last=Ahern|first=Bertie|publisher=Roinn an Taoisigh|date=7. november 2005|access-date=9. november 2005}}</ref> == Bandmedlemmer == * [[Andrea Corr]] – [[Forsanger]], [[tin whistle]] * [[Caroline Corr]] – [[Trommer]], [[percussion]], [[klaver]], [[bodhrán]], vokal * [[Jim Corr]] – [[guitar]], [[klaver]], [[Keyboard (instrument)|keyboards]], vokal * [[Sharon Corr]] – [[violin]], vokal I slutningen af 1995 sluttede [[Anthony Drennan]] ([[lead guitar]]) og [[Keith Duffy (bassist)|Keith Duffy]] ([[basguitar]]) sig til bandet og forblev en del af gruppen ved turneer og indspilning af albums. Da Drennan i begyndelsen af 1998 måtte forlade dem for at deltage i en turne med [[Genesis (band)|Genesis]] blev han midlertidigt erstattet af den irske guitarist Conor Brady til to dele af ''Talk on Corners''-turneen. Keiths lillebror Jason Duffy deltog som trommeslager under ''Borrowed Heaven''-turneen da Caroline var gravid. Både Anthony Drennan og Keith Duffy sluttede sig til gruppen i 2015 da de genoptog samarbejdet. == Diskografi == {{uddybende|The Corrs' diskografi}} ;Studiealbums * ''[[Forgiven, Not Forgotten]]'' (1995) * ''[[Talk on Corners]]'' (1997) * ''[[In Blue]]'' (2000) * ''[[Borrowed Heaven]]'' (2004) * ''[[Home (The Corrs album)|Home]]'' (2005) * ''[[White Light (The Corrs album)|White Light]]'' (2015) * ''[[Jupiter Calling (album)|Jupiter Calling]]'' (2017) == Turneer == * [[Forgiven, Not Forgotten World Tour]] (1996–1997) * [[Talk on Corners World Tour]] (1997–2000) * [[In Blue Tour]] (2000–2001) * [[Borrowed Heaven tour|Borrowed Heaven Tour]] (2004) * [[The Corrs: In Concert]] (1990–2005) * [[White Light Tour]] (2016) * [[The Corrs Down Under]] (2023) == Priser == {{uddybende|Liste over The Corrs' priser og nomineringer}} Mange af The Corrs' sange har ligget nummer 1 i adskillige lande. De vandt en [[BRIT Awards|BRIT Award]] i 1999,<ref>{{cite web|url=http://www.everyhit.com/awardbrit.html|title=The Brit Awards|publisher=Everyhit.com|access-date=2. oktober 2007}}</ref> og har været nomineret til [[Meteor Music Awards]] to gange, i 2005<ref>{{cite news|url=http://www.rte.ie/arts/2005/0111/meteormusicawards.html|title=Meteor Music Awards nominations announced|publisher=RTÉ Entertainment|access-date=23. februar 2008|date=11. januar 2005}}</ref> og 2006.<ref>{{cite news|url=http://www.rte.ie/arts/2005/1123/meteorawards.html|title=Meteor Music Awards nominations announced|publisher=RTÉ Entertainment|access-date=23. februar 2008|date=23. november 2005}}</ref> Gruppen har været nomineret til to [[Grammy Awards|Grammy]] awards i 2001: en for deres sang ''[[Breathless (sang af The Corrs)|Breathless]]'' og en anden for deres instrumentalnummer ''[[Rebel Heart (sang)|Rebel Heart]]''. == Referencer == {{reflist|2}} === Litteratur === * Cornwell, Jane, ''The Corrs'', London: Virgin Publishing Ltd. {{ISBN|1-85227-840-4}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|The Corrs}} * {{Official website|http://www.thecorrswebsite.com/}} * {{musikhenvisninger}} * {{Filmperson}} {{The Corrs}} {{DEFAULTSORT:Corrs, The}} {{autoritetsdata}} {{lovende}} [[Kategori:The Corrs| ]] [[Kategori:Musikgrupper fra 1990]] [[Kategori:Folkemusik fra Irland]] [[Kategori:Folkrockgrupper]] o4qpi1bd49nnyzaplcg2vh3z64kt08y 0 197758 12349557 11317166 2026-09-06T00:00:56Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349557 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person |wikidata=alle | navn = | fulde navn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | født = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --><!--{{Dato og alder|år|måned|dag}}/{{fødselsdato|år|måned|dag}} --> | fsted = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | død = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | hvilested = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | nationalitet = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata --> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata --> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata --> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata --> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata --> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata --> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata --> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse= | andet = | noter = }}'''Thorkild Gustav Henningsen''' ([[7. februar]] [[1884]] i [[København]] – [[27. januar]] [[1931]] i København) var en [[Danmark|dansk]] [[arkitekt]], der arbejdede i overgangstiden mellem [[nyklassicisme]] og [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalisme]]. Han var en ven af [[Poul Henningsen|PH]] og var en af kritikerne bag det [[Kulturradikalisme|kulturradikale]] tidsskrift ''[[Kritisk Revy]]''. == Liv og værker == Thorkild Henningsen var elev på [[Det tekniske Selskabs Skole]] og på [[Gustav Vermehren|Gustav]] og [[Sophus Vermehren]]s malerskole. Han blev september [[1903]] optaget på på [[Kunstakademiet]] i den almen forberedende klasse, hvor han var elev frem til efteråret [[1905]]. Dette år skiftede han til den almene forberedende klasse for malere, men i protest mod den akademiske uddannelse færdiggjorde han ikke uddannelsen. I stedet blev han elev af [[professor]] [[H.B. Storck]], og arbejdede i en priode på [[Heinrich Wenck]]s tegnestue, hvor han bl.a. var tegner på [[Centralpostbygningen]]. Hos Wenck, hvor der kulturelt og åndeligt var frirum og højt til loftet, mødte Henningsen en række danske arkitkter bl.a. [[Povl Baumann]], [[Hans Koch (arkitekt)|Hans Koch]] og [[Carl Petersen (arkitekt)|Carl Petersen]]. Disse kom sammen med [[Ivar Bentsen]] til at repræsentere en banebrydende bevægelse i 1900-tallets danske arkitektur. Sammen med disse andre arkitekter, hvoraf flere ligesom ham selv var droppet ud af Akademiet, var Henningsen medstifter af [[Den frie Architektforening]] i [[1909]]. Henningsen opholdte sig i [[Frankrig]] i perioden [[1912]] til [[1919]]. I starten arbejdede han på [[Viggo Dorph-Petersen]]s tegnestue i [[Perpignan]]. Igennem Dorph-Petersen stiftede Henningsen bekendtskab med [[Jules Pams]] som Henningsen senere tegnede møbler til. I slutningen af [[1. verdenskrig]] tjente Henningsen under den franske del af [[Røde Kors]] ([[Croix Rouge]]) ledet af [[Otto Zahle]], hvor han bl.a. besøgte fangelejre. Han var i begyndelsen involveret i bevægelsen [[Bedre Byggeskik]], men bevægede sig i 1920'erne længere væk fra sammenslutningens dogmatiske og traditionsbundne nyklassicisme til fordel for funktionalismen. Samtidig indgik han i redaktionen af tidskriftet ''Kritisk Revy'', der gjorde tykt nar af traditionalisterne. Hans hovedværk er [[Bakkehusene]] ved [[Bellahøj]] (sammen med [[Ivar Bentsen]]), og Henningsens største indsats som arkitekt ligger i realiseringen af de tanker om socialt boligbyggeri, særlig [[rækkehus]]e, og kom for mange til at stå som rækkehusets fader i [[Danmark]]. Inspirationen hertil hentede han, i øvrigt i et frugtbart samarbejde med Ivar Bentsen, fra de små traditionelle købstadshuse i Danmark, fra [[Heinrich Tessenow]]s byggerier i [[Tyskland]] og fra bevægelsen bag haveboligen. De første, Bakkehusene, var stærkt præget af ældre dansk provinsbyggeri og ret traditionelt udformede – ganske enkle stokke med ensartet fagdeling. Boligtypen slog imidlertid hurtigt an, rækkehuse blev den store mode, og Henningsen fik talrige omfattende opgaver af samme karakter. Mere og mere frigjorde han sig fra det overleverede, og ved målbevidst arbejde skabte han stadig nye typer, der blev grundlaget for hele dette meget omfattende byggeri og indledede en ny tradition i dansk arkitektur. Hans arbejder er stærkt funktionsbestemte, deres ydre fremtræden i høj grad et produkt af typen, funktionsbestemte også på den måde, at han, skønt på mange måder stærkt knyttet til [[Frankrig]], arbejdede meget realistisk med hjemlig teknik og hjemlige materialer, først og fremmest [[tegl]]stenen. Men som den begavede arkitekt, han var, evnede han tillige at forme dem med en sikker beherskelse af helheden. Derudover var han stærkt interesseret i samarbejde mellem kunstarterne; meget ofte brugte han fx skulptur til facadeudsmykning. Han modtog i [[1930]] [[Eckersberg Medaljen]], men døde pludseligt året efter. Hans tidlige død var et hårdt slag for PH, Ivar Bentsen og andre venner samt for dansk bygningskunst. Det er en udbredt misforståelse, at Thorkild Henningsen og [[Poul Henningsen]] var nære slægtninge. De var dog nære venner, og PH's datter Bertha går så vidt som til at sige ''"den eneste gang, jeg har set min far græde, var den morgen, da der blev ringet, at Thorkild var død"''. Det var Thorkild Henningsen der præsenterede Poul Henningsen til sin ven Sophus Kaastrup Olsen, ejer og direktør af Louis Poulsen & Co., som så satte i produktion de første PH-lamper.{{kilde mangler|dato=januar 2019}} Han blev gift 5. december 1919 i [[København]] med Grete Ewald, datter af forfatter [[Carl E. Ponsaing]] og [[Betty Ponsaing]]. Henningsen døde som 46-årig og blev begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]] i København. == Udstillinger == * [[Charlottenborg Forårsudstilling]] [[1908]], [[1924]] og [[1930]] * Den frie architektfforenings udstilling [[1915]] i [[Kunstindustrimuseum]]et * [[Kunstnernes Efterårsudstilling]], dekoration af rum nr. 8 sammen med maleren [[Olaf Rude]] og dekoration af rum nr. 10 sammen med maleren [[Svend Johansen (maler)|Svend Johansen]] == Værker == * Villa ''Ebbasgave'', [[Strandvejen (Nordsjælland)|Gammel Strandvej]] 217, [[Tibberup]] (1919-20 sammen med [[Ole Falkentorp]], nedrevet 1972), bygget for grosserer og belysningsarmaturer fabrikant (Louis Poulsen & Co.), Sophus Kaastrup Olsen * Overretssagfører Gulmanns landsted, nu kursusejendom for [[Danske Bank]], Gamlehave Allé, [[Ordrup]] (1920, sammen med [[Carl Brummer]], præmieret af [[Gentofte Kommune]]) * Husene Sømarksvej 27-28-29-30 i [[Studiebyen]], [[Hellerup]] (1920-24, sammen med [[Ivar Bentsen]]) * Dobbelthuse, Jægervangen, Gentofte (1921) * Rækkehusbebyggelse, ''[[Bakkehusene]]'', Hvidkildevej, Bellahøj (1921-23, sammen med Ivar Bentsen, præmieret af [[Københavns Kommune]], fredet) * 2- og 3-etagers længe, ''Store Bakkehuse'' Godthåbsvej 182-220 samt 260-270, Frederiksberg (1921-23, sammen med Ivar Bentsen) * ''Hillerødhus'', Hulgårdsvej 1-15, Brønshøj (1921-23, sammen med Ivar Bentsen, vinduer ændret) * Ombygning af [[Frederiks Hospital]] til [[Kunstindustrimuseet]] (1921-26, sammen med Ivar Bentsen) * Rækkehusbebyggelse, Sallingvej (1923) * Rækkehusbebyggelse, Vanløse Allé, [[Vanløse]] (1923, præmieret af Københavns Kommune) * Rækkehusbebyggelse, Hulgårdsvej, Bellahøj (1924) * Rækkehusbebyggelse, Saltværksvej, [[Kastrup (Amager)|Kastrup]] (1924) * Rækkehusbebyggelse, Syrenstien i Vanløse (1924) * Villa, Ehlersvej 13, Hellerup (1924) * ''Vendsysselhus'', Vendsysselvej 3-37 (1924-25) i [[Brønshøj]] * Rækkehusbebyggelse, ''[[Sundvænget]]'', [[Charlottenlund]] (1925-26, præmieret af [[Gentofte Kommune]]) * Socialt boligbyggeri ''Fordreshus'', ''Grøndalshus'' og ''Godthåbshus'', Vanløse (1926-1929, sammen med [[Karl Larsen (arkitekt)|Karl Larsen]]) * Rækkehusbebyggelse, [[Bernstorffsvej]] (1927-28), [[Adolphsvej]] (1927-28) i [[Gentofte]] * Rækkehusbebyggelse, Padborgvej (også kendt som Damvænget) 1-47, [[Rødovre]] (1928) * Rækkehusbebyggelse, [[Fuglebakken]] på [[Frederiksberg]] (1928-29) * Rækkehusbebyggelse, [[Mimosavej]] (1929) * Karreen [[Østerbrogade (København)|Østerbrogade]] 87-93/Urbansgade 1-5/Jacob Erlandsens Gade 2-4/[[Poul Henningsens Plads]] (1929, vinduer ændret) * Villa, Kirkevænget 13, [[Valby]] (1930)<ref>Mette Lund Jørgensen: ''Valby Bakke'', [[Forlaget Rhodos]] 2009. {{ISBN|978-87-7245-978-3}}</ref> * Karreen H.C. Ørsteds Vej 5-7, Frederiksberg (1930) * 2- og 3-etagers længe, Østbane­gade 33-43, Østerbro, København (1931, vinduer ændret) * Karreen [[Strandboulevarden]] 8-18, København (1931) === Skribentvirksomhed === * Kronik i ''[[Politiken]]'' 2. november, [[1916]]: "En Hjemvendts Betragtninger, Sønderlæmmende kritik af [[Thorvald Jørgensen]]s nye [[Christiansborg]]" * Kronik i ''Politiken'', 12. marts [[1917]]: "Kristiansborg". * Artikel i ''[[Kritisk Revy]]'', "Maskekunst", juli (1926). * Artikel i ''Kritisk Revy'', "Orientering", juni (1927). == Litteratur == * Weilbachs Kunsterleksikon (1947) * Weilbachs Kunsterleksikon, 4. udgave (1994) * ''Længeboligen'' Ørum-Nielsen, Jørn, Kunstakademiets og Arkitektens Forlag. * Salmonsens konversationsleksikon 1947 * "''Arkitekten Thorkild Henningsen''"(1978), [[Hakon Stephensen]], {{ISBN|87-7407-044-4}} * "''København før og nu – og aldrig Strandvejen I''" Redaktion [[Bo Bramsen]] {{ISBN|87-7807-737-0}} * [[Ekstra Bladet]] 28. januar (1928): Nekrolog af [[Otto Gelsted]] * [[Politiken]] 28. januar (1928): Nekrolog af Poul Henningsen. * [[BT]] 28. januar (1928): Nekrolog af [[Jørgen Bast]] * ”Haveboliger” af Poul Henningsen i ''[[Architekten]]'' (1926) side 49-55. * ''Lysmageren, en krønike om Poul Henningsen'' (1986), [[Paul Hammerich]], 1986 * ''Tag over hovedet'' (1984), Erik Nygaard * ''Enfamiliehuset'' Lisbet Balslev Jørgensen * ''Christiansborg'', bind II, (1975) Kristian Hvidt og Knud Millech == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{Commonscat}} * {{kid navn|7134}} * [http://svaj.webhouse.dk/gentofte_webatlas/atlas_pdf/side60_100dpi.pdf Gentofte Kommune: ''Gentofte Atlas''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927202332/http://svaj.webhouse.dk/gentofte_webatlas/atlas_pdf/side60_100dpi.pdf |date=27. september 2007 }} * [http://www.Padborgvej.org Vejlaugs hjemmeside for et af Thorkild Henningsens rækkehusbyggerier] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201027091430/http://padborgvej.org/ |date=27. oktober 2020 }} * ''Taend!: PH lampens historie'', ved Tina Jørstian (Gyldendal, 1994) {{reflist}} {{autoritetsdata}} {{FD|1884|1931|Henningsen, Thorkild}} [[Kategori:Kulturradikale personer]] [[Kategori:Arkitekter fra Danmark]] [[Kategori:Nyklassicistiske arkitekter]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)]] [[Kategori:Arkitekturkritikere fra Danmark]] [[Kategori:Debattører fra Danmark]] 8gu1f8a8mbgglniepsgcifrj4p2v2ri 0 198701 12349321 12255046 2026-09-05T13:27:58Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 12 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349321 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | color = #ccf | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1971|9|13}} | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansk | beskæftigelse = Digter, oversætter, litterat | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Søren Robert Fauth''' (født [[13. september]] [[1971]]) er en dansk forfatter, [[litteraturforsker]] og [[germanist]], dr. phil. Søren R. Fauth har siden februar 2005 været ansat ved [[Aarhus Universitet]], [[Institut for Sprog, Litteratur og Kultur]] først som forskningslektor, siden som [[lektor]], fra 2010-2018 som professor (mso) og fra 2018 igen som lektor. Søren R. Fauth har især været inspireret af germanisten [[Børge Kristiansen]], hvorfra interessen for filosoffen Schopenhauer stammer. Han har oversat første bind af [[Arthur Schopenhauer]]s hovedværk ''[[Die Welt als Wille und Vorstellung]]'' til dansk ([[Gyldendal]] 2005). Foredrag om tysk [[litteratur]] og [[filosofi]] ved danske, tyske og amerikanske universiteter. Dr. phil. fra [[Syddansk Universitet]] som 34-årig på afhandlingen ''Der metaphysische Realist. Zur Schopenhauer-Rezeption in Wilhelm Raabes Spätwerk'' (Wallstein Verlag 2007). I sit arbejde understreger Fauth den kulturelle udveksling mellem [[Tyskland]] og [[Danmark]]. Han sagde engang: »Hvis man går historisk til værks, var der omkring år 1800 næsten tale om en enhedskultur, hvor dansk og tysk kultur stort set var det samme. Den tysk-danske kulturudveksling var helt overvældende i de år, og danske [[intellektuelle]] var vildt påvirket af tysk åndsliv, [[tænkning]] og litteratur.«<ref>[https://politiken.dk/annoncoerbetaltindhold/Nabolandskanalerne/art7560941/Knud-Romer-%C2%BBVi-danskere-er-meget-mere-tyske-end-vi-er-bevidste-om%C2%AB Knud Romer: »Vi danskere er meget mere tyske, end vi er bevidste om« - politiken.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Hans [[skønlitterær]]e forfatterskab tæller i alt ti digtbøger, hvoraf »Digt om døden. En bog om min far« (2018); »På Jupiter findes fortiden ikke« (2019) og »Moloch. Digt. En fortælling om mit raseri« (2020) har fået fremragende anmeldelser.{{Kilde mangler|dato=april 2026}} Forfatterskabet kredser om cykling, ensomhed, angst, depression, had, vrede, jalousi og kærlighed. Derudover er tiden og døden genkommende motiver, og det er navnlig i refleksionerne af disse at slægtskabet med Schopenhauer manifesterer sig.{{Kilde mangler|dato=april 2026}} Fast skribent for [[Litteraturmagasinet Standart]] og [[POV International]]. == Bibliografi == === Bøger === * Der metaphysische Realist. Zur Schopenhauer-Rezeption in Wilhelm Raabes Spätwerk''<ref>[http://www.wallstein-verlag.de/9783835302143-soeren-r-fauth-der-metaphysische-realist.html Der metaphysische Realist. Zur Schopenhauer-Rezeption in Wilhelm Raabes Spätwerk]</ref>.'' Wallstein Verlag 2007, 511 s. * Schopenhauers filosofi <ref>[https://butik.information.dk/products/schopenhauers-filosofi ''Schopenhauers filosofi'']</ref>. ''En introduktion''''.'' Informations Forlag 2010, 408 s. * ''Universet er slidt'' (langdigt). Wunderbuch 2013, 48 s. <ref>{{Cite web |url=http://www.forlaget-wunderbuch.dk/universeterslidt.html |title=Universet er slidt |access-date=19. september 2017 |archive-date=22. juni 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170622160148/http://www.forlaget-wunderbuch.dk/universeterslidt.html |url-status=dead }}</ref> * ''Vilje ''. [[Aarhus Universitetsforlag]] 2016, 60 s. <ref>[https://unipress.dk/udgivelser/v/vilje-tp/ Vilje]</ref> * ''Digt om døden'' (langdigt)''.'' [[Forlaget Vandkunsten]] 2018 (Turbine 2021) * ''På Jupiter findes fortiden ikke''. Forlaget Ekbátana 2019 * ''Moloch. En fortælling om mit raseri'' (langdigt)''.'' Forlaget Vandkunsten 2020 (Turbine 2022) * ''En rejse til mørkets begyndelse.'' Turbine 2022 * Det ''R'' bladenes måde at falde på. Herman & frudit 2022 * ''Den sene Nietzsches kultursyn''. ''Om den forsvundne Nietzsche'' (s.m. [[Børge Kristiansen]]). Klim 2023 * ''Dagene, drømmene''. Turbine 2023 * ''Jeg vender mig om og ser .'' Med fotograf Lærke Posselt. Ekbátana 2023 * ''Du er jo lige her''. ''Søstersonetterne.'' Herman & frudit 2025 * ''Du skal leve'', ''jeg skal dø''. Herman & frudit 2025 === Oversættelser (udvalg) === * [[Arthur Schopenhauer]]: ''[[Verden som vilje og forestilling]]'', bd. 1. Gyldendal 2005, 645 s. * [[Jürgen Habermas]] og [[Pave Benedikt 16.|Joseph Ratzinger]]: ''Sekulariseringens dialektik. Om fornuft og religion''. Forlaget Hovedland 2006, 77 s. * [[Thomas Bernhard]]: ''Undergængeren''. [[Forlaget Basilisk]] 2008, 171 s. * Thomas Bernhard: ''Årsagen. En antydning.'' Forlaget Sisyfos 2011, 116 s. * Thomas Bernhard: ''Kælderen''. ''En unddragelse''. Sisyfos 2012, 107 s. * Thomas Bernhard: ''Åndedrættet''. ''En afgørelse''. Sisyfos 2013, 98 s. * Thomas Bernhard: ''Kulden''. ''En isolation''. Sisyfos 2014, 101 s. * Thomas Bernhard: ''Et barn''. Sisyfos 2015, 116 s. * Thomas Bernhard: ''Mine priser''. Sisyfos 2017, 120 s. * Thomas Bernhard: ''Beton''. Sisyfos 2018, 152 s. * Thomas Bernhard: ''Ja''. Sisyfos 2019, 120 s. * Thomas Bernhard: ''Forstyrrelse.'' Sisyfos 2021, 239 s. * Thomas Bernhard: ''Stemmeimitatoren''. Sisyfos 2023, 157 s. * [[Henrik Ibsen]]: ''Peer Gynt''. Oversættelse og bearbejdning for [[Det Kgl. Teater]], premiere 2025. * Marius von Mayenburg: ''Eks''. Oversættelse for det Kgl. Teater, premiere 2025. === Teater === * ''Moloch''. Udvikling under Kgl. Dansk, Det Kgl. Teater, 2023. * ''Moloch''. Monolog for [[Teatret Svalegangen]], premiere 2025. * ''Angst''. Udvikling under Kgl. Dansk, Det Kgl. Teater 2024. [[Essay]]s, [[videnskabelige artikler]] og interviews i danske og udenlandske [[tidsskrift]]er, aviser og magasiner om bl.a. [[Thomas Mann]], [[Franz Kafka|Kafka]], [[Wilhelm Raabe|Raabe]], [[Arthur Schopenhauer|Schopenhauer]], [[W.G. Sebald]], {{Illsup|no|Arno Schmidt}}, [[Johann Wolfgang von Goethe|Goethe]], [[Martin Heidegger|Heidegger]], [[Friedrich Nietzsche|Nietzsche]] (ca. 265 publikationer i alt) Lyrik og [[kortprosa]] i [[Hvedekorn (tidsskrift)|Hvedekorn]], [[Øverste Kirurgiske]], Slagtryk <ref>[http://www.die-horen.de/9783835330382-immer-steigend-kommt-ihr-auf-die-hoehen.html Die Horen]</ref> <ref>[https://www.etk-muenchen.de/search/Details.aspx?SeriesID=Schliff2016&ISBN=9783869166230#.WcF6Ba2B1E4 schliff]</ref> Over 250 foredrag i ind- og udland == Priser/Udmærkelser == Stipendier, arbejdslegater og priser fra [[Kunststyrelsen]], Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Schopenhauer-Stiftung, [[Augustinus Fonden]], [[Velux Fonden]], [[Humboldt-Universität zu Berlin]], [[Christian-Albrechts-Universität zu Kiel]] og DAAD (Deutscher Akademischer Austauschdienst) * 2023: Jacob- und-Wilhelm-Grimm-Preis des DAAD * 2021: Jan Sonnergaards Mindelegat * 2014: Poet in Residence ved Universität Duisburg-Essen * 2010: Indvalgt som medlem i ''[[Academia Europaea]]'' == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.xn--srenfauth-l8a.com/ hjemmeside] * [https://pure.au.dk/portal/da/persons/soeren-r-fauth(3d37bf57-6d69-425f-bdc7-d718fa6810a9).html Hjemmeside på Aarhus Universitet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20221217125829/https://pure.au.dk/portal/da/persons/soeren-r-fauth(3d37bf57-6d69-425f-bdc7-d718fa6810a9).html |date=17. december 2022 }} * [https://turbine.dk/forfatterkrogen/moerket-begynder-hos-mennesket/ Interview – Turbine] * [https://politiken.dk/kultur/art8818607/%C2%BBDu-kunne-ikke-engang-holde-sammen-p%C3%A5-din-familie%C2%AB Interview i Politiken] * [https://forfatterweb.dk/fauth-soren-r Søren R. Fauth] på [[Forfatterweb.dk]] {{DK-biostub}} {{autoritetsdata}} {{FD|1971|Levende|Fauth, Søren R.}} [[Kategori:Filologer fra Danmark]] [[Kategori:Oversættere fra Danmark]] [[Kategori:Germanister]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] qrnszvq93cpdpjd65sg4qdqn8anxw2n 2 200506 12349644 12348613 2026-09-06T08:52:40Z Villy Fink Isaksen 8725 nyt emne 12349644 wikitext text/x-wiki {{ Infoboks maleri | billede_fil = L'Atelier rouge, par Henri Matisse.jpg | maleri_retning = | billede_størrelse = 250px | titel = ''L'Atelier Rouge'' | andet_sprog_1 = | anden_titel_1 = | andet_sprog_2 = | anden_titel_2 = | kunstner = [[Henri Matisse]] | år = 1911 | type = [[Oliemaleri|Olie på lærred]] | højde = 181 | bredde = 219.1 | diameter = | by = [[New York City]] | museum = [[Museum of Modern Art]] | katalog = | katalog2 = <!-- De to kataloger holdes adskilt af en <hr> --> | højeste_auktionspris = | note = }} '''''Det Røde Atelier''''' (fransk original titel: '''''L'Atelier Rouge''''') er et [[oliemaleri]] på lærred af den franske kunstner [[Henri Matisse]] fra 1911. Det opbevares i samlingen på [[Museum of Modern Art]] i [[New York City]].[3][4] I 2004 kom ''L'Atelier Rouge'' ind på en 5. plads i en afstemning blandt 500 kunsteksperter, der stemte på det mest indflydelsesrige af alle værker inden for moderne kunst, sammen med værker af [[Pablo Picasso]], [[Marcel Duchamp]] og [[Andy Warhol]].[5] == Referencer == {{Reflist}} nvaq7211adqu2g0if93l8emubj9tmfl 12349648 12349644 2026-09-06T09:01:15Z Villy Fink Isaksen 8725 link og referencer 12349648 wikitext text/x-wiki {{ Infoboks maleri | billede_fil = L'Atelier rouge, par Henri Matisse.jpg | maleri_retning = | billede_størrelse = 250px | titel = ''L'Atelier Rouge'' | andet_sprog_1 = | anden_titel_1 = | andet_sprog_2 = | anden_titel_2 = | kunstner = [[Henri Matisse]] | år = 1911 | type = [[Oliemaleri|Olie på lærred]] | højde = 181 | bredde = 219.1<ref>Temkin, Ann, and Dorthe Aagesen. n.d. “Matisse: The Red Studio.” MoMA. Accessed September 17, 2024. https://www.moma.org/calendar/exhibitions/5344.</ref> | diameter = | by = [[New York City]] | museum = [[Museum of Modern Art]] | katalog = | katalog2 = <!-- De to kataloger holdes adskilt af en <hr> --> | højeste_auktionspris = | note = }} '''''Det Røde Atelier''''' (fransk original titel: '''''L'Atelier Rouge''''') er et [[oliemaleri]] på lærred af den franske kunstner [[Henri Matisse]] fra 1911. Det opbevares i samlingen på [[Museum of Modern Art]] i [[New York City]].<ref name="moma">{{Cite web|url=http://www.moma.org/collection/browse_results.php?object_id=78389|title=Henri Matisse. The Red Studio. Issy-les-Moulineaux, fall 1911 {{!}} MoMA|website=The Museum of Modern Art|language=en|access-date=2017-04-26}}</ref><ref name="ArtJournal">{{cite journal|jstor=775426 |title=Matisse and 'The Red Studio' |first=Robert F. |last=Reiff |journal=Art Journal |volume=30 |number=2 |date=Winter 1970–1971 |pages=144–147|doi=10.2307/775426 }}</ref> I 2004 kom ''L'Atelier Rouge'' ind på en 5. plads i en afstemning blandt 500 kunsteksperter, der stemte på det mest indflydelsesrige af alle værker inden for moderne kunst, sammen med værker af [[Pablo Picasso]]: [[Les Demoiselles d'Avignon]] som nr. 2 og [[Guernica]] som nr. 4, [[Marcel Duchamp]]: [[Fountain]] som nr.1 og [[Andy Warhol]]: [[Marilyn Diptych]] som nr. 3.<ref>1 December 2004 [https://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/4059997.stm "Duchamp's urinal tops art survey"] BBC News</ref> == Referencer == {{Reflist}} j9wb2sjzbl7n6rnxtrl2fybfu4obcvb 12349651 12349648 2026-09-06T09:05:12Z Villy Fink Isaksen 8725 illsup 12349651 wikitext text/x-wiki {{ Infoboks maleri | billede_fil = L'Atelier rouge, par Henri Matisse.jpg | maleri_retning = | billede_størrelse = 250px | titel = ''L'Atelier Rouge'' | andet_sprog_1 = | anden_titel_1 = | andet_sprog_2 = | anden_titel_2 = | kunstner = [[Henri Matisse]] | år = 1911 | type = [[Oliemaleri|Olie på lærred]] | højde = 181 | bredde = 219.1<ref>Temkin, Ann, and Dorthe Aagesen. n.d. “Matisse: The Red Studio.” MoMA. Accessed September 17, 2024. https://www.moma.org/calendar/exhibitions/5344.</ref> | diameter = | by = [[New York City]] | museum = [[Museum of Modern Art]] | katalog = | katalog2 = <!-- De to kataloger holdes adskilt af en <hr> --> | højeste_auktionspris = | note = }} '''''Det Røde Atelier''''' (fransk original titel: '''''L'Atelier Rouge''''') er et [[oliemaleri]] på lærred af den franske kunstner [[Henri Matisse]] fra 1911. Det opbevares i samlingen på [[Museum of Modern Art]] i [[New York City]].<ref name="moma">{{Cite web|url=http://www.moma.org/collection/browse_results.php?object_id=78389|title=Henri Matisse. The Red Studio. Issy-les-Moulineaux, fall 1911 {{!}} MoMA|website=The Museum of Modern Art|language=en|access-date=2017-04-26}}</ref><ref name="ArtJournal">{{cite journal|jstor=775426 |title=Matisse and 'The Red Studio' |first=Robert F. |last=Reiff |journal=Art Journal |volume=30 |number=2 |date=Winter 1970–1971 |pages=144–147|doi=10.2307/775426 }}</ref> I 2004 kom ''L'Atelier Rouge'' ind på en 5. plads i en afstemning blandt 500 kunsteksperter, der stemte på det mest indflydelsesrige af alle værker inden for moderne kunst, sammen med værker af [[Pablo Picasso]]: [[Les Demoiselles d'Avignon]] som nr. 2 og [[Guernica]] som nr. 4, [[Marcel Duchamp]]: [[Fountain]] som nr.1 og [[Andy Warhol]]: {{illsup|en|Marilyn Diptych}} som nr. 3.<ref>1 December 2004 [https://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/4059997.stm "Duchamp's urinal tops art survey"] BBC News</ref> == Referencer == {{Reflist}} mbodwb9m7biu5r6bog6c843m5oexnjn 0 204180 12349444 12319323 2026-09-05T20:27:15Z ~2026-48229-48 585516 /* */ 12349444 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Silvia |billede =Queen Silvia of Sweden in June 2023-2 (cropped).jpg |billedtekst = Hendes Majestæt i 2023 |titel = [[Dronning]] |land = [[Kongeriget Sverige|Sverige]] |regeret = siden [[19. juni]] [[1976]] |forgænger = [[Louise af Battenberg]] |tronfølger = |tronfølger-type = |ægtefælle ={{ægteskab |[[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustav]]|19-06-1976}} |gemal = yes |børn = {{bulleted list|[[Kronprinsesse Victoria af Sverige|HKH Kronprinsesse Victoria, Hertuginde af Västergötland]]|[[Prins Carl Philip af Sverige|HKH Prins Carl Philip, Hertug af Värmland]]|[[Prinsesse Madeleine af Sverige|HKH Prinsesse Madeleine, Hertuginde af Hälsingland og Gästrikland]]}} |fulde navn = Silvia Renate Sommerlath |far = Walther Sommerlath |mor = Alice Soares de Toledo |født = {{fødselsdato og alder|1943|12|23}} |fødested = [[Heidelberg]], [[Baden]], [[Tyskland]] |signatur = Signature of Queen Silvia of Sweden.png |religion=[[Svenska kyrkan|Lutheransk]]}} {{elefantridder|År=1985}} Hendes Majestæt '''Dronning Silvia af Sverige''' (født [[23. december]] [[1943]] som ''Silvia Renate Sommerlath'') er [[Sverige]]s nuværende [[dronning]]. Hun blev dronning den [[19. juni]] [[1976]], hvor hun giftede sig med kong [[Carl 16. Gustav af Sverige]]. Kongeparret bor på Drottningholm Slot uden for Stockholm. De har tre børn, hvoraf den ældste datter [[Kronprinsesse Victoria af Sverige|Victoria]] er tronfølger. == Barndom og ungdom == Silvia Sommerlath blev født den [[23. december]] [[1943]] i [[Heidelberg]] i [[Tyskland]] som datter af den tyske forretningsmand [[Walther Sommerlath]] (1901-1990), der er født i [[Brasilien]], og hans brasilianske kone [[Alice Soares de Toledo]] (1906-1997). Hun har tre ældre brødre [[Ralf Sommerlath]], [[Walther Sommerlath]] og [[Jörg Sommerlath]] (død 2006). Hun voksede op i [[São Paulo]] (1947-57) i [[Brasilien]]. I 1957 vendte familien tilbage til [[Vesttyskland]]. Silvia kom på [[Elisabeth-von-Thadden-Schule]], en privatskole i [[Heidelberg Wieblingen]]. I 1963 gik hun på [[Luise-Gymnasium]] i [[Düsseldorf]], og fra 1965 til 1969 deltog hun i sprog- og tolkekurser i [[München]]. Ud over svensk og tysk taler hun fransk, spansk, portugisisk, engelsk og svensk tegnsprog. Hun arbejdede på det argentinske konsulat i München og siden som værtinde ved [[sommer-OL 1972]] i [[München]] og som souschef i værtindeafdelingen ved [[vinter-OL 1976]] i [[Innsbruck]]. == Mødet med den svenske kronprins == Under OL i München i 1972 mødte hun kronprinsen af Sverige, Carl Gustaf, som hun den 19. juni 1976 blev gift med i [[Storkyrkan|Stockholm Storkyrka]] (de blev forlovet den 12. marts 1976). Ved højtideligheden deltog Silvias onkel, professor i teologi fra [[Leipzig]], [[Ernst Sommerlath]]. Dagen før havde det svenske popband [[ABBA]] uropført sangen "Dancing Queen" i et radioprogram til ære for parret. == Afsløringen af hendes fars fortid == Pga [[rygte]]spredning tog dronningen i maj [[2011]] initiativ til en undersøgelse af sin fars forhold under krigen. Siden [[2002]] har det været kendt, at han var medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei [[NSDAP]], selv om han hele livet benægtede det. Nye oplysninger afslørede, at Walter Sommerlath overtog en tysk virksomhed med [[jødisk]] ejer i 1939 som en del af den tyske regerings "arianiseringsprogram". <ref>Manfred Gerstenfeld: [http://jcpa.org/article/continuing-to-distort-the-holocaust-2009-2011/ Continuing to Distort the Holocaust: 2009-2011] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200920082951/https://jcpa.org/article/continuing-to-distort-the-holocaust-2009-2011/ |date=20. september 2020 }}</ref> Dronningens omfattende [[lobbyvirksomhed]] for at renvaske sin far og skjule fakta beskrives i Johan Åsards bog fra [[2014]]. <ref>{{Cite web |url=https://www.aftonbladet.se/kultur/a/9mrnzp/naziryktet-om-silvias-far-sa-skulle-det-tystas |title=Arkiveret kopi |access-date= 1. januar 2021 |archive-date=12. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191212201912/https://www.aftonbladet.se/kultur/a/9mrnzp/naziryktet-om-silvias-far-sa-skulle-det-tystas |url-status=ok }}</ref> ==Titel, prædikater og æresbevisninger== [[Image:Greater_coat_of_arms_of_Silvia,_Queen_of_Sweden.svg|thumb|upright|Våbenskjold]] [[Fil:Royal Monogram of Queen Silvia of Sweden.svg|thumb|upright|Monogram]] ===Titler og prædikater=== *'''23. december 1943 — 19. juni 1976''': Silvia Renate Sommerlath *'''19. juni 1976 — nu''': ''Hendes Majestæt'' Silvia, Sveriges Dronning === Æresbevisninger === ==== Svenske dekorationer ==== * {{flag|Sverige}}: Ridder af [[Serafimerordenen]] [[Fil:Seraphimerorden_ribbon.svg|50px]] (1976) ==== Udenlandske dekorationer ==== * {{flag|Danmark}}: [[Ridder (ordensvæsen)|Ridder]] af [[Elefantordenen]] (R.E.) [[Fil:Order of the Elephant Ribbon bar.svg|50px]] (1985)<ref>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|title=Modtagere af danske dekorationer|publisher=[[Det danske kongehus]]|accessdate=2019-04-22|archive-date=12. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190512015518/http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|url-status=ok}}</ref> * {{flag|Norge}}: [[Storkors]] af [[Sankt Olavs Orden]] (No.St.O.1.) [[Fil:St Olavs Orden storkors stripe.svg|50px]] (1982)<ref>{{cite web|url=https://www.kongehuset.no/tildelinger.html?tid=28028&sek=27995|title=Tildelinger av ordener og medaljer|website=kongehuset.no|accessdate=2019-06-07|archive-date= 8. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190508104038/https://www.kongehuset.no/tildelinger.html?tid=28028&sek=27995|url-status=ok}}</ref> == Børn og børnebørn == {| class="wikitable" !Navn!!Født!!Ægtefælle!!Børn |- |[[Kronprinsesse Victoria af Sverige]]||[[14. juli]] [[1977]]||[[Daniel Westling]]||[[Prinsesse Estelle af Sverige]]<br/>[[Prins Oscar af Sverige]] |- |[[Prins Carl Philip af Sverige]]||[[13. maj]] [[1979]]||[[Sofia Hellqvist]]||[[Prins Alexander af Sverige]]<br/>[[Prins Gabriel af Sverige]]<br/>[[Prins Julian af Sverige]]<br/>[[Prinsesse Ines af Sverige]] |- |[[Prinsesse Madeleine af Sverige]]||[[10. juni]] [[1982]]||[[Christopher O'Neill]]||[[Prinsesse Leonore af Sverige]]<br/>[[Prins Nicolas af Sverige]]<br/>[[Prinsesse Adrienne af Sverige]] |} == Noter == <References /> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Queen Silvia of Sweden}} * [http://www.kungahuset.se/ Kungahuset] – Det svenske kongehus' officielle hjemmeside {{S-start}} {{s-hou||23. december|1943|||navn=Silvia Sommerlath}} {{s-roy}} {{S-før|før=[[Louise Mountbatten]]}} {{S-ttl|titel=[[Dronning af Sverige]]|år=siden 1976}} {{S-eft|efter=Nuværende}} {{s-end}} {{FD|1943|Levende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Ikke-regerende dronninger]] [[Kategori:Riddere af Serafimerordenen]] [[Kategori:Personer fra Heidelberg]] [[Kategori:Dronninger af Sverige]] ngb1sydu3xk6lmsr4r9jjhuz2281lxk 12349621 12349444 2026-09-06T06:25:52Z Sarrus 35801 links 12349621 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Silvia |billede =Queen Silvia of Sweden in June 2023-2 (cropped).jpg |billedtekst = Hendes Majestæt i 2023 |titel = [[Dronning]] |land = [[Kongeriget Sverige|Sverige]] |regeret = siden [[19. juni]] [[1976]] |forgænger = [[Louise af Battenberg]] |tronfølger = |tronfølger-type = |ægtefælle ={{ægteskab |[[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustav]]|19-06-1976}} |gemal = yes |børn = {{bulleted list|[[Kronprinsesse Victoria af Sverige|HKH Kronprinsesse Victoria, Hertuginde af Västergötland]]|[[Prins Carl Philip af Sverige|HKH Prins Carl Philip, Hertug af Värmland]]|[[Prinsesse Madeleine af Sverige|HKH Prinsesse Madeleine, Hertuginde af Hälsingland og Gästrikland]]}} |fulde navn = Silvia Renate Sommerlath |far = Walther Sommerlath |mor = Alice Soares de Toledo |født = {{fødselsdato og alder|1943|12|23}} |fødested = [[Heidelberg]], [[Baden]], [[Tyskland]] |signatur = Signature of Queen Silvia of Sweden.png |religion=[[Svenska kyrkan|Lutheransk]]}} {{elefantridder|År=1985}} Hendes Majestæt '''Dronning Silvia af Sverige''' (født [[23. december]] [[1943]] som ''Silvia Renate Sommerlath'') er [[Sverige]]s nuværende [[dronning]]. Hun blev dronning den [[19. juni]] [[1976]], hvor hun giftede sig med kong [[Carl 16. Gustav af Sverige]]. Kongeparret bor på [[Drottningholm Slot]] uden for [[Stockholm]]. De har tre børn, hvoraf den ældste datter [[Kronprinsesse Victoria af Sverige|Victoria]] er tronfølger. == Barndom og ungdom == Silvia Sommerlath blev født den [[23. december]] [[1943]] i [[Heidelberg]] i [[Tyskland]] som datter af den tyske forretningsmand [[Walther Sommerlath]] (1901-1990), der er født i [[Brasilien]], og hans brasilianske kone [[Alice Soares de Toledo]] (1906-1997). Hun har tre ældre brødre [[Ralf Sommerlath]], [[Walther Sommerlath]] og [[Jörg Sommerlath]] (død 2006). Hun voksede op i [[São Paulo]] (1947-57) i [[Brasilien]]. I 1957 vendte familien tilbage til [[Vesttyskland]]. Silvia kom på [[Elisabeth-von-Thadden-Schule]], en privatskole i [[Heidelberg Wieblingen]]. I 1963 gik hun på [[Luise-Gymnasium]] i [[Düsseldorf]], og fra 1965 til 1969 deltog hun i sprog- og tolkekurser i [[München]]. Ud over svensk og tysk taler hun fransk, spansk, portugisisk, engelsk og svensk tegnsprog. Hun arbejdede på det argentinske konsulat i München og siden som værtinde ved [[sommer-OL 1972]] i [[München]] og som souschef i værtindeafdelingen ved [[vinter-OL 1976]] i [[Innsbruck]]. == Mødet med den svenske kronprins == Under OL i München i 1972 mødte hun kronprinsen af Sverige, Carl Gustaf, som hun den 19. juni 1976 blev gift med i [[Storkyrkan|Stockholm Storkyrka]] (de blev forlovet den 12. marts 1976). Ved højtideligheden deltog Silvias onkel, professor i teologi fra [[Leipzig]], [[Ernst Sommerlath]]. Dagen før havde det svenske popband [[ABBA]] uropført sangen "Dancing Queen" i et radioprogram til ære for parret. == Afsløringen af hendes fars fortid == Pga [[rygte]]spredning tog dronningen i maj [[2011]] initiativ til en undersøgelse af sin fars forhold under krigen. Siden [[2002]] har det været kendt, at han var medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei [[NSDAP]], selv om han hele livet benægtede det. Nye oplysninger afslørede, at Walter Sommerlath overtog en tysk virksomhed med [[jødisk]] ejer i 1939 som en del af den tyske regerings "arianiseringsprogram". <ref>Manfred Gerstenfeld: [http://jcpa.org/article/continuing-to-distort-the-holocaust-2009-2011/ Continuing to Distort the Holocaust: 2009-2011] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200920082951/https://jcpa.org/article/continuing-to-distort-the-holocaust-2009-2011/ |date=20. september 2020 }}</ref> Dronningens omfattende [[lobbyvirksomhed]] for at renvaske sin far og skjule fakta beskrives i Johan Åsards bog fra [[2014]]. <ref>{{Cite web |url=https://www.aftonbladet.se/kultur/a/9mrnzp/naziryktet-om-silvias-far-sa-skulle-det-tystas |title=Arkiveret kopi |access-date= 1. januar 2021 |archive-date=12. december 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191212201912/https://www.aftonbladet.se/kultur/a/9mrnzp/naziryktet-om-silvias-far-sa-skulle-det-tystas |url-status=ok }}</ref> ==Titel, prædikater og æresbevisninger== [[Image:Greater_coat_of_arms_of_Silvia,_Queen_of_Sweden.svg|thumb|upright|Våbenskjold]] [[Fil:Royal Monogram of Queen Silvia of Sweden.svg|thumb|upright|Monogram]] ===Titler og prædikater=== *'''23. december 1943 — 19. juni 1976''': Silvia Renate Sommerlath *'''19. juni 1976 — nu''': ''Hendes Majestæt'' Silvia, Sveriges Dronning === Æresbevisninger === ==== Svenske dekorationer ==== * {{flag|Sverige}}: Ridder af [[Serafimerordenen]] [[Fil:Seraphimerorden_ribbon.svg|50px]] (1976) ==== Udenlandske dekorationer ==== * {{flag|Danmark}}: [[Ridder (ordensvæsen)|Ridder]] af [[Elefantordenen]] (R.E.) [[Fil:Order of the Elephant Ribbon bar.svg|50px]] (1985)<ref>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|title=Modtagere af danske dekorationer|publisher=[[Det danske kongehus]]|accessdate=2019-04-22|archive-date=12. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190512015518/http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|url-status=ok}}</ref> * {{flag|Norge}}: [[Storkors]] af [[Sankt Olavs Orden]] (No.St.O.1.) [[Fil:St Olavs Orden storkors stripe.svg|50px]] (1982)<ref>{{cite web|url=https://www.kongehuset.no/tildelinger.html?tid=28028&sek=27995|title=Tildelinger av ordener og medaljer|website=kongehuset.no|accessdate=2019-06-07|archive-date= 8. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190508104038/https://www.kongehuset.no/tildelinger.html?tid=28028&sek=27995|url-status=ok}}</ref> == Børn og børnebørn == {| class="wikitable" !Navn!!Født!!Ægtefælle!!Børn |- |[[Kronprinsesse Victoria af Sverige]]||[[14. juli]] [[1977]]||[[Daniel Westling]]||[[Prinsesse Estelle af Sverige]]<br/>[[Prins Oscar af Sverige]] |- |[[Prins Carl Philip af Sverige]]||[[13. maj]] [[1979]]||[[Sofia Hellqvist]]||[[Prins Alexander af Sverige]]<br/>[[Prins Gabriel af Sverige]]<br/>[[Prins Julian af Sverige]]<br/>[[Prinsesse Ines af Sverige]] |- |[[Prinsesse Madeleine af Sverige]]||[[10. juni]] [[1982]]||[[Christopher O'Neill]]||[[Prinsesse Leonore af Sverige]]<br/>[[Prins Nicolas af Sverige]]<br/>[[Prinsesse Adrienne af Sverige]] |} == Noter == <References /> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Queen Silvia of Sweden}} * [http://www.kungahuset.se/ Kungahuset] – Det svenske kongehus' officielle hjemmeside {{S-start}} {{s-hou||23. december|1943|||navn=Silvia Sommerlath}} {{s-roy}} {{S-før|før=[[Louise Mountbatten]]}} {{S-ttl|titel=[[Dronning af Sverige]]|år=siden 1976}} {{S-eft|efter=Nuværende}} {{s-end}} {{FD|1943|Levende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Ikke-regerende dronninger]] [[Kategori:Riddere af Serafimerordenen]] [[Kategori:Personer fra Heidelberg]] [[Kategori:Dronninger af Sverige]] ipwm7t89xuct9uh96k2absd9mdb0zsw 0 207785 12349480 12342393 2026-09-05T20:43:00Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349480 wikitext text/x-wiki '''Fangernes dilemma''' eller '''fangens dilemma''' er et berømt spil fra [[spilteori]]en. Det er et spil mellem to deltagere, der kan vælge enten at optræde imødekommende eller aggressivt overfor modparten. Spillets paradoks er, at det er individuelt [[rationalitet|rationelt]] for begge spillere at optræde aggressivt, men det medfører samtidig en ligevægt, der giver begge et dårligere udbytte, end hvis de begge havde været imødekommende. Navnet skyldes, at spillet ofte præsenteres som en historiefortælling, hvor de to spillere er to fængslede personer, der afhøres af politiet. De kan enten vælge at vidne imod den anden fange (optræde aggressivt) eller holde mund med, hvad de ved om modparten (være imødekommende). Der er dog egentlig tale om et abstrakt og generelt spil, der kan afspejle mange forskellige situationer. Spillet tilsigter at vise, hvordan samarbejde og mistillid påvirker beslutningstagning, især når man ikke kan kommunikere direkte. Det illustrerer, hvordan to rationelle individer kan vælge at handle på en måde, der ikke er optimal for nogen af dem, fordi de ikke kan stole på hinanden. Spillet viser, hvordan samarbejde og mistillid påvirker beslutningstagning, især når spillerne ikke kan indgå bindende aftaler med hinanden. Teorien bag fangernes dilemma stammer fra [[spilteori]], som er en gren af [[matematik]]ken, der analyserer strategiske beslutninger mellem to eller flere [[aktør]]er. Det centrale teoretiske begreb kaldes [[Nash-ligevægt]], navngivet efter [[John Forbes Nash]]. Dilemmaets struktur bygger på fire delelementer, som rangordnes efter de mulige udfald: * Fristelsen til at opnå et positivt udfald * Belønningen for at samarbejde * Den mulige straf * Forræderens mulige belønning Spillernes overvejelser resulterer i tre mulige udfald: * Hvis begge nægter at tilstå, får de begge en mild straf (fx 1 år) * Hvis den ene tilstår og den anden tier, går den, der tilstår, fri, mens den anden får en hård straf (fx 10 år) * Hvis begge tilstår, får de begge en mellemstraf (fx 5 år).<ref name="pound">{{harvnb|Poundstone|1993|p=118}}</ref> == Spillets forløb == Spillet spilles af to personer, som hver især kan vælge at samarbejde med eller forråde den anden. Dette skaber et [[dilemma]]. : :''To mistænkte er blevet anholdt af politiet. De to personer holdes adskilt, så de ikke kan kommunikere, og samtidig holdes uvidende om den anden parts vidnesbyrd. Politiet har ikke beviser nok til at få dem dømt for deres grove forbrydelse, men de kan få de mistænkte fængslet i et halvt år for en mindre forbrydelse. I den oprindelige version giver politiet hver af de mistænkte dette valg: De kan vælge at forråde den anden eller holde mund. Hvis begge holder mund, får de hver et halvt års fængsel, hvis den ene forråder den anden og den anden holder mund, slipper forræderen fri og den anden får ti års fængsel, og hvis begge forråder den anden, får de hver fem års fængsel. Skal de mistænkte forråde den anden, eller skal de holde mund?'' {{Udbyttematrix | Name = Fangernes dilemma | 2L = Holder mund | 2R = Forråder | 1U = Holder mund | UL = -½,-½ | UR = -10, 0 | 1D = Forråder | DL = 0, -10 | DR = -5, -5 }} Modellen viser, at begge fanger har incitament til at tilstå for at opnå en kortere straf, uanset hvad den anden gør. Det betyder, at det mest sandsynlige udfald er, at begge tilstår (”snyder”), selvom de ville få en mildere straf ved begge at tie (samarbejde). Det bedste resultat for gruppen opnås altså kun, hvis begge samarbejder, men den rationelle egoistiske strategi er at snyde<ref name="pound"/> I illustrationen vises det samme dilemma skrevet op som en [[udbyttematrix]]. Det ses, at uanset hvad den anden fange gør, får man den korteste straf, hvis man forråder den anden ved at tilstå. Men hvis begge forråder den anden, får begge fem års fængsel, hvilket er værre for begge parter end det halve års fængsel, de ville få hvis begge holdt mund. Spillets formål er således at undersøge betingelserne for, at individuelle rationelle beslutninger kan give kollektive gevinster.<ref>{{harvp|Axelrod|2006|ss=113-114}}</ref> I denne klassiske udgave er udfaldet [[a priori]] [[Determinisme|deterministisk]], idet den rationelle beslutning er at begge tilstår. Uanset om strafudmålingen ændres vil udfaldet være det samme, således at dilemmaet fastholdes. Hvis spillet gentages kan denne determinisme omgås ved en "gengæld for gengæld"<ref name="Aum"/><ref group="note"> "Tit for tat" er et engelsk udtryk for en strategi, hvor den ene fanges beslutning afhænger af den anden fanges beslutning i den foregående runde. Dermed illustrerer det fangernes dilemma, hvordan rationelle valg på individniveau kan føre til mindre optimale resultater for gruppen som helhed.</ref> Formelt kan hver spillers optimale strategi udregnes ved at sammenligne [[payoff-værdi]]erne og vælge den handling, der maksimerer deres egen forventede gevinst, når modpartens mulige valg er givet. Dette er grundlæggende i overensstemmelse med [[Rational choice-teori]]ens teoreme.<ref>[http://www.dictionaryofeconomics.com/article?id=pde2008_R000277 Blume, Lawrence E. og David Easley (2008): "rationality." The New Palgrave Dictionary of Economics. Second Edition. Red. Steven N. Durlauf og Lawrence E. Blume. Palgrave Macmillan, 2008. The New Palgrave Dictionary of Economics Online. Palgrave Macmillan. Besøgt 2. oktober 2017.]</ref><ref group="note">Netop tesen om egennytte og rationelle valg er omstridt iblandt de førende teoretikere, jf. artiklen [[Beslutningstagen]]</ref> == Teori == Den [[Teori|teoretiske baggrund]] for spilkonceptet kan illustreres i en [[matematisk formel]]. Hvis begge samarbejder, får de belønningen "R" (fra engelsk:Reward). Hvis den ene fristes til at snyde og den anden samarbejder: snyderen får belønning for at lade sig friste "T" (fra engelsk: Temptation), samarbejderen får "sorteper" (på engelsk S (Sucker). Hvis begge fristes til at snyde, før begge en straf "P" (fra engelsk:Punishment)<ref name=":2"/> Nu gælder forholdet: T > R > P > S. Det vil sige, at fristelsen (T) er højere end belønningen for at samarbejde (R), som igen er højere end straffen for gensidig snyd (P). Dårligste udfald opstår, hvis man bliver snydt, mens man selv samarbejder (S). Dette benyttes i praksis til at understrege, at gensidig tillid og evnen til at indgå bindende aftaler er af afgørende betydning, hvis det i et [[Sociologi|socialt system]] skal forhindres, at rationelle aktører ofte med at træffe valg, der giver et dårligere samlet resultat, hvilket kaldes for en [[suboptimal]] eller [[inefficient]] ligevægt.<ref name=":2">{{Cite book |last=Watson |first=Joel |title=Strategy: An Introduction to Game Theory |publisher=W. pany |year=2013}}</ref> == Historie == Opfindelsen af spillet tilskrives normalt Merrill Flood og Melvin Dresher, to ansatte ved tænketanken [[RAND Corporation]], der i 1950 gennemførte et eksperiment, hvor de lod to af deres kollegaer spille et spil med strukturen fra Fangernes Dilemma 100 gange i træk. Resultaterne fra eksperimentet blev offentliggjort i 1952 i en RAND-rapport. Den ledsagende illustrative historie med fanger og fængselsstraffe tilskrives den canadiske matematiker [[Albert W. Tucker]] i et forsøg på at gøre ideen bag Flood og Dreshers spil mere tilgængeligt for en gruppe psykologer fra [[Stanford University]].<ref>{{cite web |last1=Kuhn |first1=Steven |title=Prisoner’s Dilemma |url=https://plato.stanford.edu/entries/prisoner-dilemma/ |website=The Stanford Encyclopedia of Philosophy |publisher=Metaphysics Research Lab, Stanford University |access-date=2. december 2025 |date=24. oktober 2025}}</ref> En af de førende teoretikere på området er [[Robert Axelrod]], som har opstillet teoretiske forudsøtninger og udgiver flere publikationer om emnet.<ref group="note">Han udfolder bl.a. teorien og dens implikationer i: {{harvp|Axelrod|2006}}</ref> == Strategi == Hvis fangernes dilemma spilles et endeligt antal gange, og begge spillere ved dette, så er den dominerende strategi ifølge Nash-ligevægten at snyde i alle runder. Beviset er induktivt: man kan lige så godt snyde i sidste runde, da modstanderen ikke får en chance for at vende tilbage. Derfor vil begge spillere forsøge at snyde i sidste runde. Det samme grundprincip gælder, hvis spillets længde er ukendt, men har en kendt øvre grænse. For at et bedre samarbejde kan opstå mellem rationelle spillere, skal antallet af runder være ukendt eller uendeligt. I så fald er "altid snyd" ikke nødvendigvis længere en dominerende strategi. Et centralt begreb i denne forbindelse, især når spillet gentages flere gange, er strategien ”Tit for Tat”. Kernen i denne strategi er, at man i første runde samarbejder, og derefter gør præcis det samme som modparten gjorde i forrige runde: hvis den anden samarbejder, samarbejder man selv; hvis den anden snyder, snyder man også. Strategien får derfor ikke den oprindelige betydning, fordi den både belønner samarbejde og straffer snyd. Denne strategi er oprindelig påvist af [[Robert Aumann]] i en artikel fra 1959, hvor konklusionen er, at rationelle spillere, der gentagne gange interagerer i et spil uden fast afslutning, kan få en gevinst ved at samarbejde.<ref name="Aum">{{Citation |last=Aumann |first=Robert J. |title=Contributions to the Theory of Games (AM-40), Volume IV |chapter=16. Acceptable Points in General Cooperative n-Person Games |date=2016-03-02 |pages=287–324 |chapter-url=https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/9781400882168-018/html |access-date=2024-05-14 |publisher=Princeton University Press |language=en |doi=10.1515/9781400882168-018 |isbn=978-1-4008-8216-8}}</ref> Omvendt har sandsynligheden for at samarbejde en tendens til at stige over tid, fordi der opstår en slags "stille aftale" mellem deltagerne. I eksperimentelle situationer kan samarbejde forekomme, selv når begge deltagere ved, hvor mange runder der spilles.<ref>{{cite journal |last1=Cooper |first1=Russell |last2=DeJong |first2=Douglas V. |last3=Forsythe |first3=Robert |last4=Ross |first4=Thomas W. |title=Cooperation without Reputation: Experimental Evidence from Prisoner's Dilemma Games |journal=Games and Economic Behavior |date=1996 |volume=12 |issue=2 |pages=187–218 |doi=10.1006/game.1996.0013|doi-access=free }}</ref> Ifølge et eksperimentelt studie fra 2019 i ''American Economic Review'', der undersøgte hvilke strategier rigtige forsøgspersoner brugte i gentagne fangernes dilemma-spil med overvågning, var de mest valgte strategier altid at snyde.<ref>{{Cite journal|last1=Dal Bó|first1=Pedro|last2=Fréchette|first2=Guillaume R.|date=2019|title=Strategy Choice in the Infinitely Repeated Prisoner's Dilemma|journal=American Economic Review|language=en|volume=109|issue=11|pages=3929–3952|doi=10.1257/aer.20181480|s2cid=216726890|issn=0002-8282|url=https://www.aeaweb.org/articles?id=10.1257/aer.20181480}}</ref> == Udvidelser == De eksperimentelle forsøg har medført, at flere forskere har angivet muligheder for at udvide analysen med supplerende modeller. En af mulighederne er at inddrage [[Stokastisk variabel|stokastiske variable]], hvor spillernes valg ikke er fastlagt a priori, men i stedet bestemmes på baggrund af [[sandsynlighed]]er.<ref name=":5">{{cite book |last1=Blitzstein |first1=Joe |title=Introduction to Probability |url=https://archive.org/details/introductiontopr0000blit |last2=Hwang |first2=Jessica |date=2014 |publisher=CRC Press |isbn=9781466575592}}</ref> Det vil sige, at nu har spillerne et valg mellem at samarbejde eller snyde med den angivne sandsynlighed. På denne måde kan man estimere variationer i adfærden, hvilket ofte er mere realistisk i virkelige situationer end en forudsætning om forudbestemt adfærd. I praksis betyder det, at sandsynligheden for spillernes valg benyttes til at beregne den forventede gevinst for hver enkelt strategi.<ref>{{cite book|author1=L. Castañeda |author2=V. Arunachalam |author3=S. Dharmaraja |name-list-style=amp |title = Introduction to Probability and Stochastic Processes with Applications | year = 2012 | publisher= Wiley | page = 67 | url=https://books.google.com/books?id=zxXRn-Qmtk8C&pg=PA67 |isbn=9781118344941 }}</ref> Stokastiske strategier kan suppleres med at inddrage [[Markov-kæder]] i analysen. Her antages det, at spillet gentages flere gange, og at sandsynligheden for en spillers næste valg afhænger af den forrige spiltilstand. Hver mulig kombination af handlinger (begge samarbejder, én snyder, begge snyder) udgør en tilstand i Markov-kæden. Overgangssandsynlighederne mellem disse tilstande kan opstilles i en overgangsmatrix, hvor hver indgang angiver sandsynligheden for at gå fra én position til en anden, givet spillernes strategier. Ved at analysere denne matrix kan man finde den langsigtede sandsynlighed for at befinde sig i hver enkelt tilstand. Denne fordeling gør det muligt at beregne den gennemsnitlige payoff for hver spiller over tid, hvilket giver et mere nuanceret billede af strategiernes effektivitet i gentagne spil.<ref name="Ross1996page174and231">{{cite book|url=https://books.google.com/books?id=ImUPAQAAMAAJ|title=Stochastic processes|publisher=Wiley|year=1996|isbn=978-0-471-12062-9|pages=174 and 231|author=Sheldon M. Ross}}</ref> En [[Markov-kæde]]analyse kan typisk anvendes til at undersøge dynamikken mellem samarbejde og snyd. Teorien bag Markovanalyserne omfatter overgangsligninger og ligevægtsligninger, hvor overgangsligninger beskriver udviklingen af sandsynligheder fra runde til runde, mens ligevægtsligninger beskriver den stationære fordeling i situationer, hvor sandsynlighederne ikke længere ændrer sig.<ref>Parzen, E. (1962) ''Stochastic Processes'', Holden-Day. {{ISBN|0-8162-6664-6}} (Table 6.1)</ref><ref>Dodge, Y. (2003) ''The Oxford Dictionary of Statistical Terms'', OUP. {{ISBN|0-19-920613-9}} (entry for "Markov chain")</ref><ref>Dodge, Y. ''The Oxford Dictionary of Statistical Terms'', OUP. {{ISBN|0-19-920613-9}}</ref> == Anvendelser == Situationer, som minder om fangernes dilemma, angives som velkendte i mange virkelige sammenhænge. Det nævnes ofte, at den værste situation, man kan havne i, er at tage sin del af slæbet, uden at der kommer noget ud af den samlede indsats. Man betaler så at sige prisen to gange. Et eksempel er to konkurrerende handlende, som deltager i en priskrig. Hver af de handlende ved, at hvis han sænker sin pris, vil han tiltrække nogle af konkurrentens kunder og kan dermed forøge sin profit. Begge vælger derfor at sænke priserne, hvormed resultatet bliver, at ingen af dem får flere kunder, men begge en lavere profit end før. Ligeledes kan landmænd, der forøger deres produktion, anskues som eksempler på dilemmaet. En enkelt landmand kan tjene flere penge ved at forøge sin produktion, men gør alle landmændene det, bliver markedet oversvømmet, og priserne falder til ugunst for alle udbyderne.<ref name="brit">[https://www.britannica.com/science/game-theory Davis, Morton D., Brams, Steven J.. "game theory". Encyclopedia Britannica, 21 november 2025, besøgt 3. december 2025.]</ref> I den akademiske verden anvendes spillet ofte til at opstille modeller i undervisningen på de videregående uddannelser. I [[økonomi]] anvendes det typisk til at analysere konkurrencesituationer mellem virksomheder, der har valget mellem at samarbejde om prisfastsættelse eller konkurrere ved at sænke priserne. Selvom det ville være bedst for begge at holde priserne høje, ender de ofte med at konkurrere, hvilket kan det føre til en mindre gunstig løsning for alle involverede parter.<ref name="House">[https://house-of-energy.dk/fangernes-dilemma/] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20260106161630/https://house-of-energy.dk/fangernes-dilemma/ |date= 6. januar 2026 }} ''Fangernes Dilemma: En Dybdegående Forklaring og Analyse'', House of energy, hentet 5. december 2025</ref> I faget [[Politologi|international politik]] nævnes fx eksemplet stater, der deltager i et [[våbenkapløb]], Hvis to stater begge samtidig anskaffer sig nye dyre våben for at blive militært overlegne, bliver de begge fattigere, uden at et af dem får et afgørende militært forspring.<ref name="brit"/> Konceptet er også blevet anvendt til at analysere dilemmaer blandt lande, der skal beslutte sig for, om de skal reducere [[Kuldioxid|CO₂-udledningen]]. Hvis alle samarbejder, gavner det miljøet, men samtidig er der er et incitament til at snyde og lade andre tage byrden. Resultatet kan blive, at ingen reducerer udledningen tilstrækkeligt, hvilket antages at være til skade for alle parter på lang sigt. Ved et ”fangernes dilemma” har det enkelte land et incitament til at undslå sig forpligtelser og lade andre påtage sig byrden. Derfor kan det let ende med, at ingen tager nogen del af byrden.<ref>{{Cite web|title=Cepos: Klimatopmøder uden synlige spor - Altinget|url=https://www.altinget.dk/artikel/cepos-klimatopmoeder-uden-synlige-spor|website=www.altinget.dk|date=2015-11-12|access-date=2025-12-05}}</ref> I [[biologi]] anvendes Fangernes dilemma ligeledes primært til at forstå adfærdsmønstre. I forbindelse med biologiske systemer bruges det til at analysere, "hvorfor nogle arter udviser samarbejde, mens andre udviser konkurrence. Det kan også bruges til at forstå, hvordan samarbejdende adfærd kan udvikle sig gennem evolutionære processer."<ref name="House"/> I fagene [[sociologi]] og [[adfærdspsykologi]] er spillets forudsætninger omstridte. Nobelprisvinderen i økonomi [[Elinor Ostrom]] har peget på, at sociale situationer i praksis ofte er mere komplekse end simple matrixmodeller kan opfange. Hun bringer ligeledes eksempler på, at mennesket har egenskaber, der i praksis kan udvikle gensidig tillid, fælles normer og gensidig forståelse. Derfor er samarbejde muligt, selv når den snævert gevinstmaksimerende strategi ville være at snyde.<ref>Ostrom, Elinor: Governing the Commons. Cambridge University Press, 1990.</ref> Også Herbert Gintis og andre med interesse i [[adfærdsøkonomi]]en har påpeget, at menneskers beslutninger ikke altid følger den snævre, egeninteresse-baserede logik, som modellen antager. Disse kritikere fremhæver især betydningen af kommunikation, gentagne spil og sociale relationer, som kan ændre udfaldet markant i forhold til det klassiske fangernes dilemma. Dette er i overensstemmelse med [[Beslutningstagen|begrebet "begrænset rationalitet"]].<ref>[[Bent Flyvbjerg|Flyvbjerg, Bent]] (1991):''Rationalitet og magt, Bd I-II'', Akademisk Forlag, {{ISBN|9788750029939}}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Noter == ;Noter {{Reflist|group=note}} == Litteratur == === Dansksproget === * Bjørnskov, Christian: [[Samfundsøkonomi]] – Teori og praksis. [[Hans Reitzels Forlag]], 2016. * Kurrild-Klitgaard, Peter: Spilteori og [[samfundsvidenskab]]. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006. === Engelsksproget === * Amadae, S. (2016). [http://www.amadae.com/Amadae__Prisoners_of_Reason__Prisoners_Dilemma.pdf "Prisoner's Dilemma"], ''Prisoners of Reason''. [[Cambridge University Press]], NY, pp.&nbsp;24–61. * {{cite book |first1=Robert |last1=Aumann |author-link=Robert Aumann |chapter=Acceptable points in general cooperative ''n''-person games |editor1-first=R. D. |editor1-last=Luce |editor2-first=A. W. |editor2-last=Tucker |title=Contributions to the Theory 23 of Games IV |series=Annals of Mathematics Study |volume=40 |pages=287–324 |publisher=Princeton University Press |location=Princeton NJ |year=1959 |mr=0104521}} * {{cite book |last=Axelrod |first=Robert |title=[[The Evolution of Cooperation]] |year=2006 |publisher=Basic Books |isbn=0-465-00564-0 |edition=Revised}} * {{cite journal |last=Collins |first=Rory W. |date=marts 2022 |title=The prisoner's dilemma paradox: Rationality, morality, and reciprocity |journal=Think: Philosophy for Everyone |volume=21 |issue=61 |pages=45–55 |doi=10.1017/S1477175621000464 |doi-access=free}} * Gintis, Herbert: Game Theory Evolving. Princeton University Press, 2009. * Osborne, Martin J.: An Introduction to Game Theory. Oxford University Press, første udgave 2003. * {{cite book |last1=Poundstone |first1=William |title=Prisoner's Dilemma |date=1993 |publisher=Anchor |location=New York |isbn=0-385-41580-X |edition=1st Anchor Books |url=https://archive.org/details/prisonersdilemma00poun}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Spilteori]] m4len47pj5fs6eqg268y575hq2xqyrb 10 208801 12349357 12116273 2026-09-05T15:39:10Z Amjaabc 5286 2026 12349357 wikitext text/x-wiki Jalal ad-Din Rumi<noinclude>{{Ugens artikel dokumentation|40}}</noinclude> pnuls0pgnng6p4pcj4l95vmvnhu3v0g 0 215707 12349400 12339178 2026-09-05T18:49:33Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 160 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349400 wikitext text/x-wiki {{ Infoboks terrorangreb |titel=Terrorangrebet i Beslan |billede=Beslan school no 1 victim photos.jpg |billedetitel=Fotokollage af ofrene for angrebet på skolen |sted=[[Beslan]] i [[Nordossetien]] i [[Rusland]] |mål=Skole nummer et (SNE) |dato=[[1. september]] [[2004]] |tid-start=~9:30c |tid-slut=[[3. september]] 2004 ~17:00 |tidszone=[[UTC]]+3 |type=[[Gidsel]]tagning |døde=344+ |sårede=700+ |terrorister=[[Sjamil Basajev]]s ''[[Riyadus Salihiin]]'' gruppe |motiv= [[Nationalisme]] og [[Islamisme]] }} [[Fil:RussiaNorthOssetia-Highlight.png|thumb|250px|Den russiske republik Nordossetien]] '''Terrorangrebet i Beslan''' forløb fra den [[1. september]] til [[3. september]] [[2004]], hvor en gruppe [[separatister]] og fundamentalistisk [[Islamisme|islamiske]]<ref name="I_Begged">{{cite web|url=http://www.ceca-raznatovic.com/public_html/SAM/russia.htm|title=I begged killer for our lives|publisher=Sam magazine|access-date=2007-02-14|archive-date=12. september 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110912010420/http://www.ceca-raznatovic.com/public_html/SAM/russia.htm|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> terrorister angreb en skole og tog mere end 1200 skolebørn og voksne som gidsler i [[Beslan]] - en lille by i den [[Rusland|russiske]] republik [[Nordossetien]] i det nordlige [[Kaukasus]]. På gidseldramaets tredje dag udbrød der kampe mellem terroristerne og russiske og ossetiske sikkerhedsstyrker, der efter flere timers intens kamp fik nedkæmpet angriberne. 334 civile blev dræbt,<ref name="last_casualty">{{cite news|date=8. december 2006|url=http://www.boston.com/news/world/europe/articles/2006/12/08/woman_injured_in_2004_russian_siege_dies/|title=Woman injured in 2004 Russian siege dies|publisher=[[The Boston Globe]]|access-date=2007-01-09|archive-url=https://web.archive.org/web/20090103224849/http://www.boston.com/news/world/europe/articles/2006/12/08/woman_injured_in_2004_russian_siege_dies/|archive-date= 3. januar 2009|url-status=live}} {{en sprog}}</ref> inklusive 186 børn,<ref>{{cite news|date=2. september 2005|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/4207112.stm|title=Putin meets angry Beslan mothers|publisher=[[British Broadcasting Corporation|BBC News]]|access-date=2006-07-28}} {{en sprog}}</ref> og hundredvis andre blev såret. Terroristlederen [[Sjamil Basajev]] erklærede sig senere som bagmand for angrebet og lovede flere angreb i fremtiden.<ref>[http://news.scotsman.com/international.cfm?id=1094802004 Putin accuses 'complicit' West of harbouring Chechen terrorists], [[The Scotsman]], [[18. september]] [[2004]] {{en sprog}}</ref> == Tidsforløb == {{Uddybende|Kronologi over terrorangrebet i Beslan}} === Dag 1 === ==== Baggrund ==== Angrebet på skolen startede den 1. september 2004 - en dag der traditionelt set er første skoledag i Rusland og refereret til som "Vidensdag" eller "Første september".<ref>{{cite web|url=http://www.peacecorps.gov/wws/stories/stories.cfm?psid=166&sid=2|title=Mr. John and the Day of Knowledge|publisher=[[Peace Corps]]|access-date=2007-03-27|archive-date= 3. oktober 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20061003160656/http://www.peacecorps.gov/wws/stories/stories.cfm?psid=166&sid=2|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> På denne dag ledsages skolebørnene i skole af deres forældre og andre familiemedlemmer for at deltage i festligheder i dagens anledning. Det er en tradition, at de nye skolebørn giver blomsterbuketter til de skoleelever, der starter på deres sidste år og følges op i deres klasse af ældre elever.<ref>[http://petersburgcity.com/city/photos/holidays/1september/ St. Petersburg in Pictures The First of September – the Day of Knowledge] {{en sprog}}</ref> Skolen hed "Skole nummer 1" (SNE) og var en ud af syv skoler i Beslan. Der var på en normal dag omkring 900 skoleelever i alderen 6 til 18 foruden 59 lærere og en del andet administrativt personale. På grund af festlighederne omkring den første skoledag var der på denne dag ekstra mange mennesker i skolen. Gymnastiksalen, hvor størstedelen af de omkring 1200 gidsler skulle tilbringe de næste 56 timer, var en ny bygning. Den var 10 meter bred og 25 meter lang. ==== Gidseltagningen ==== Klokken 9:30 lokal tid, blev skolen stormet af en gruppe på ca. 32 sværtbevæbnede terrorister iført militærcamouflagetøj og skimasker – og i nogle tilfælde [[bombebælte]]r. Angriberne ankom i en stjålen politi [[GAZel|GAZ varevogn]] og en [[GAZ-66]] militærlastbil. Først troede flere af eleverne, at det var en russisk militærøvelse<ref name="one_little_boy">{{cite news|date=5. september 2004|url=http://www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml?xml=/news/2004/09/05/wosse105.xml|title=One little boy was shouting: 'Mama!' She couldn't hear him. She was dead|work=Terrorism|publisher=[[The Daily Telegraph]]|access-date=2006-07-28}} {{en sprog}}</ref>. Terroristerne fik dem dog hurtigt på andre tanker med trusler og skud, og gennede dem sammen i gymnastiksalen. Under de kaotiske omstændigheder lykkedes det omkring 50 elever at flygte og alarmere myndighederne i den nærliggende politistation<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3616868.stm Attackers storm Russian school] 1. september, 2004 {{en sprog}}</ref>. Efter en skudveksling med det lokale politi og en bevæbnet civil ("Ruslan Gapojev" – som blev dræbt i skyderierne), i hvilke en af angriberne blev skudt<ref>[http://news.independent.co.uk/europe/article309416.ece How Beslan is coping one year on] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930214032/http://news.independent.co.uk/europe/article309416.ece |date=30. september 2007 }} 10 September 2007 {{en sprog}}</ref> indtog angriberne skolebygningerne og tog mellem 1.200 og 1.300 gidsler. Gidslerne blev gennet sammen i gymnastiksalen og frataget fotografiapparater, videokameraer og mobiltelefoner; en af de kvindelige terrorister ([[shahidka]]) truede gidslerne med at hvis hun fandt et gidsel med en telefon ville hun skyde ham og tre andre gidsler ved siden af<ref name="beslan_children_testify">{{cite news|date=26. august 2005|url=http://www.sptimes.ru/index.php?action_id=2&story_id=15341|title=Beslan Children Testify|work=Terrorism|publisher=[[St. Petersburg Times]]|access-date=2006-07-28|archive-date=19. maj 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060519085616/http://www.sptimes.ru/index.php?action_id=2&story_id=15341|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref>. De beordrede alle at knæle på gulvet, kun at tale på [[Russisk (sprog)|russisk]] (og ikke det lokale, [[Ossetisk (sprog)|ossetisk]] – så gidseltagerne kunne forstå det) og kun sige noget hvis tiltalt<ref name="TheSchool">{{cite web|date=juni 2006|url=http://www.esquire.com/features/articles/2006/060610_mfe_June_06_School_4.html|title=The School|work=Terrorism|publisher=CJ. Chivers, [[Esquire (magazine)|Esquire]]|access-date=2006-07-29|archive-date=11. november 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20061111035701/http://www.esquire.com/features/articles/2006/060610_mfe_June_06_School_4.html|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref>. Da en far ved navn "Ruslan Betrozov" stillede sig op for at berolige gidslerne og gentog instrukserne på ossetisk, gik en af terroristerne hen til ham og dræbte ham med et enkelt skud i hovedet. En anden far, "Vadim Bollojev", som nægtede at knæle, blev også skudt og blødte til døde. Gidseltagerne informerede gidslerne om, at ethvert forsøg på modstand ville blive mødt med massehenrettelser, inklusive kvinder og børn. En af terroristerne havde advaret om, at enhver der prøvede at gøre modstand ville blive efterladt i live, mens hans eller hendes børn ville blive skudt<ref name="TheSchool" />. Efter at have samlet alle gidslerne i gymnastiksalen, udvalgte terroristerne omkring 15-22 af de tilsyneladende stærkeste mandlige gidsler, og beordrede dem ind i et andet rum (kaldet "henrettelsesrummet"). Her blev de stillet op langs væggen og skudt med automatrifler<ref>{{cite news|date=2. september 2004|url=http://www.utro.ru/news/2004/09/02/346560.shtml|title=Oprørerne der har indtaget en skole i Beslan, har skudt 15 gidsler|publisher=[[YTRU]]|access-date=2006-08-13}} {{ru sprog}}</ref><ref name="killers_set_terms">{{cite web|date=3. september 2004|url=http://www.pulitzer.org/year/2005/international-reporting/works/murphy3.html|title=Killers Set Terms, a Mother Chooses|work=Terrorism|publisher=[[Los Angeles Times]], [[Pulitzer Prize]]|access-date=2006-07-28|archive-date=30. september 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070930035207/http://www.pulitzer.org/year/2005/international-reporting/works/murphy3.html|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> under skrig med "Allah Akbah!" ("Gud er stor!"). Det lykkedes to af gidslerne at snyde terroristerne ved at lade som om de var døde, resten døde. Andre af gidslerne blev beordret til at vaske blodet af gulvet og smide ligene ud af vinduet. Under dette undslap en af de to, Aslan Kudzayev, ved at springe [[defenestration|ud af vinduet]] (et fald på seks meter). Myndighederne tilbageholdt ham kortvarigt under mistanke for at være en af terroristerne. ==== Belejringen ==== [[Fil:Beslan hostage crisis initial plan.svg|thumb|left|200px|Skitse af skolen, med de russiske positioner rundt om]] Udenfor skolen blev en uorganiseret sikkerhedslinje oprettet rundt om skolen, bestående af det lokale [[militsija]] (politi) og russiske hærenheder; [[OSNAZ]] specialenheder, inklusive [[Federalnaja suzjba bezopasnosti|FSBs]] eliteenheder [[Alfa (specialstyrke)|Alfa]] og [[Vympel]], og styrker fra [[MVD]]s specialenheder under [[OMON]]. Den russiske regering havde i starten fået en forkert opfattelse af omfanget af gidseltagningen, og fejlrapporterede antallet af gidsler til kun at være 354; dette provokerede gidseltagerne til yderligere mishandling af gidslerne.<ref>{{cite web|date=6. september 2004|url=http://www.novayagazeta.ru/data/2004/65/00.html|title=Løgne provokerede terroristerne til aggressioner|publisher=[[Novaya Gazeta]]|access-date= 3. oktober 2007|archive-date=29. september 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070929133729/http://www.novayagazeta.ru/data/2004/65/00.html|url-status=dead}} {{ru sprog}}</ref><ref>{{cite web|date=18. oktober 2004|url=http://www.novayagazeta.ru/data/2004/77/14.html|title=Vladimir Khodov: Hvor kom araberne fra? Hvor kom de sorte fra? Og dette tal – 354 gidsler...|publisher=[[Novaya Gazeta]]|access-date= 3. oktober 2007|archive-date=29. september 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070929111626/http://www.novayagazeta.ru/data/2004/77/14.html|url-status=dead}} {{ru sprog}}</ref> Terroristerne minerede gymnastiksalen og de andre skolebygninger med bomber, mest iøjnefaldende var de bomber der blev hængt op over gidslerne samlet i gymnastiksalen. De truede med at sprænge skolen i luften med alle gidslerne, såfremt politiet prøvede at befri gidslerne. Desuden truede terroristerne med at dræbe 50 gidsler for hver af dem, som blev dræbt af politiet samt at dræbe 20 gidsler for hver af dem, som blev såret. De kvindelige terrorister, kaldet [[shahidka]], bar alle bombebælter. Adskillige gidsler blev dræbt og andre hårdt såret<ref>{{cite web|date=17. september 2004|url=http://www.newsru.com/russia/17Sep2004/story_print.html|title=Tidligere gidsler fra Beslan fortalte NEWSru.com, at børnene blev dræbt|access-date=2007-02-14}} {{ru sprog}}</ref> da et af de kvindelige terrorister pludselig sprængte i luften; enten ved et uheld – eller efter at have været sprunget i luften ved fjernkontrol af en anden af gidselstagerne (lederen, kaldet ''Polkovnik'' – russisk for ''oberst''). Meningen skulle være at dræbe dem, som viste åben uenighed med børnegidslerne<ref>{{cite web|date=1. juni 2005|url=http://www.cbc.ca/world/story/2005/06/01/beslantrial0601.html|title=Government snipers triggered Beslan bloodbath, court told|publisher=[[CBC News]]|access-date=2007-02-14}} {{en sprog}}</ref>. Ingen af de kvindelige shahidka-terrorister styrede selv, hvornår deres bombebælter skulle sprænges i luften, og de havde tilsyneladende før angrebet på skolen fået oplyst, at målet var russiske militærenheder.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Ydermere mente de kvindelige terrorister, at de var blevet snydt, da de opdagede, at målet var børn.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Den russiske regering proklamerede indledningsvis, at den ikke ville bruge magt til at frigive gidslerne, og på gidseltagningens første og anden dag blev der ført forhandlinger med gidseltagerne for at få gidslerne frigivet. Terroristerne havde krævet at forhandle gennem [[Leonid Roshal]], en børnelæge som også havde deltaget i forhandlingerne ved den tidligere gidselaktion i terrorangrebet mod et teater i Moskva i 2002. Imidlertid var terroristernes krav kun blevet formidlet gennem nogle krøllede håndskrevne noter, og de russiske forhandlere havde forvekslet Leonid Roshal med [[Vladimir Rushailo]] – en russisk sikkerhedsofficer.<ref name=rinru>{{cite web|date= 7. oktober 2004|url=http://news.rin.ru/eng/news///278/all//|title=Beslan terrorists confused Roshal with Rushailo|publisher=[[Russian Information Network]]|access-date=2007-02-14}} {{en sprog}}</ref> Efter russisk ønske blev der indkaldt et ekstraordinært møde i [[FNs sikkerhedsråd]] aftenen på den 1. september – angrebets første dag. Sikkerhedsrådet krævede "en umiddelbar og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler taget under terrorangrebet" <ref>{{cite web|date=1. september 2002 |url=http://www.un.org/News/Press/docs/2004/sc8179.doc.htm|title=Security Council, in presidental statement, condemns hostage-taking |access-date=2007-02-14}} {{en sprog}}</ref> og den [[USA|amerikanske]] præsident [[George W. Bush]] lovede "enhver form for støtte" til Rusland.<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3619610.stm Talks begin in school siege drama] 1. september, 2004 {{en sprog}}</ref> Om aftenen begyndte gidseltagerne at udforske området omkring skolen, i forberedelse på en [[exitstrategi]] ifald de fik deres krav opfyldt.<ref>{{cite web|date=12. september 2004|url=http://www.vybory.net/Politics/Russia/m.76648.html|title=Sergey Ivanov: Terrorists hoped to leave Beslan|access-date=2006-07-28|archive-date=18. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071018050039/http://vybory.net/Politics/Russia/m.76648.html|url-status=dead}} {{ru sprog}}</ref> == Dag 2 == På andendagen brød forhandlingerne mellem Roshal og terroristerne sammen, og terroristerne nægtede at lade russerne levere mad, vand og medicin til gidslerne eller at fjerne de dræbte gidsler, som var blevet smidt ud af vinduet fra henrettelsesrummet.<ref name="TheSchool" /> Terroristerne havde den første dag og nat kun ladet gidslerne få sparsom adgang til vand men ingen mad, - nu blev gidslerne fuldkommen nægtet vand. Afsavnet var specielt hårdt for de små børn, hvoraf mange havde været tvunget til at stå oprejst længe i den varme, tætpakkede gymnastiksal. I løbet af dagen og natten blev mange så medtagede og desperate, at de begyndte at spise blomster og drikke deres egen sved og urin.<ref name="Hell">[http://observer.guardian.co.uk/focus/story/0,6903,1297633,00.html When hell came calling at Beslan’s School No 1], [[The Guardian]], [[6. september]] [[2004]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/48hours/main668127.shtml New Video Of Beslan School Terror] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120313103536/http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/48hours/main668127.shtml |date=13. marts 2012 }}, [[CBS News]], [[21. januar]] [[2005]] {{en sprog}}</ref> Børnene begyndte at besvime af tørst og udmattelse, og forældrene frygtede, at de skulle dø. Fra tid til anden ville gidselstagerne fjerne nogle af de besvimede børn og kaste noget vand i hovedet på dem før de blev smidt tilbage i salen. Senere på dagen begyndte flere af de voksne også at besvime. Da eksplosionerne og kampene begyndte på tredjedagen var mange af børnene så medtagede, at de ikke formåede at flygte fra ødelæggelserne<ref name="beslan_children_testify" /><ref>{{cite news|date=14. september 2004|url=http://www.sptimes.ru/story/1546|title=Boy in Hostage Videotape Recounts How He Survived the Beslan Ordeal|publisher=[[St. Petersburg Times]]|access-date=2006-07-29|archive-date=28. september 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070928003324/http://www.sptimes.ru/story/1546|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref>. I løbet af eftermiddagen tillod gidseltagerne alligevel den tidligere ingushetiske præsident [[Ruslan Aushev]] at komme ind i skolen og tage 26 gidsler – 11 ammende mødre og 15 børn – med ud.<ref>[http://information.dk/97119 Putin: Et direkte angreb på den russiske stat], [[Dagbladet Information]], [[3. september]] [[2004]]</ref><ref name="new_video_of">{{cite news|date=21. januar 2005|url=http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/48hours/main668127.shtml|title=New Video Of Beslan School Terror|publisher=[[CBS News]]|access-date=2006-07-29|archive-date=19. maj 2012|archive-url=https://www.webcitation.org/67mL0rrjH?url=http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/48hours/main668127.shtml|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref><ref name="killers_set_terms" /> Dette medførte dog i sig selv en række fortvivlede valg, når der skulle udvælges, hvem der fik lov at gå. En ulykkelig mor, som havde to børn blandt gidslerne i salen, blev af terroristerne beordret til at vælge mellem sine børn, ét barn skulle med ud – det barn hun efterlod blev senere dræbt.<ref>{{cite web|url=http://www.ceca-raznatovic.com/public_html/SAM/russia.htm|title=Mum pleaded in the name of Islam for her children's lives|work=Terrorism|publisher=SAM Magazine|access-date=2006-07-29|archive-date=12. september 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110912010420/http://www.ceca-raznatovic.com/public_html/SAM/russia.htm|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> En anden mor kunne ikke bære at efterlade sit ældre barn alene tilbage i salen og gav i sidste øjeblik sin baby til Aushev, så han kunne bære det ud, mens hun selv blev tilbage.<ref>[http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/48hours/main668127.shtml New Video Of Beslan School Terror] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120313103536/http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/48hours/main668127.shtml |date=13. marts 2012 }}, [[Columbia Broadcasting System|CBS]], [[21. januar]] [[2005]] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.cbsnews.com/images/2005/01/20/image668173.jpg Stillbilede fra en videooptagelse terroristerne selv lavede over Ruslan Aushevs besøg på den besatte skole]</ref> Terroristerne gav Ruslan Aushev et håndskrevet papir med krav fra deres leder [[Sjamil Basajev]], som ikke selv var tilstede i Beslan. Men tilsyneladende nåede dette papir aldrig de russiske myndigheder, eller det blev holdt hemmeligt af dem, for senere blev det fra officiel side oplyst, at gidseltagerne ikke havde fremsat nogen krav.<ref name="Satter">[http://www.weeklystandard.com/Content/Public/Articles/000/000/012/907jbmkm.asp?pg=2 The Truth About Beslan. What Putin's government is covering up] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071018035450/http://weeklystandard.com/Content/Public/Articles/000/000/012/907jbmkm.asp?pg=2|date=18. oktober 2007}}, by [[David Satter]], [[The Weekly Standard]], 13. november, 2006 {{en sprog}}</ref>. Omkring klokken 15:30 affyrede terroristerne to raketter med ca. 10 minutters mellemrum mod sikkerhedsstyrkerne udenfor skolen,<ref>{{cite news|date=3. september 2004|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3621856.stm|title=Timeline: Russian school siege|publisher=[[British Broadcasting Corporation|BBC News]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref> hvilke ødelagde en politibil, men sikkerhedsstyrkerne besvarede ikke skuddene. Som dagen og natten skred frem gjorde kombinationen af [[stress]], søvnmangel og sandsynligvis også [[narkotikaabstinenser]],<ref>{{cite news|date=19. november 2004|url=http://newsfromrussia.com/world/2004/10/19/56680.html|title=Drug addiction among the Beslan terrorists|publisher=Pravda Online|access-date=2006-07-29|archive-date=29. oktober 2004|archive-url=https://web.archive.org/web/20041029080946/http://newsfromrussia.com/world/2004/10/19/56680.html|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> terroristerne stadig mere hysteriske og uberegnelige. De grædende børn irriterede terroristerne og flere gange truede de med at skyde grædende børn og deres mødre, hvis de ikke stoppede med at græde.<ref name="one_little_boy" /> Gidseltagerne lyttede til det tyske hård-rock band [[Rammstein]] for at holde sig selv "på kanten".<ref>{{cite news |date=18. oktober 2004 |url=http://news.independent.co.uk/europe/article28987.ece |title=Beslan hostage-takers 'were on drugs' |publisher=[[The Independent]] |access-date=2007-02-14 |archive-date= 6. april 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060406015609/http://news.independent.co.uk/europe/article28987.ece |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> == Dag 3 == Kort efter kl. 13:00 på tredjedagen eksploderede situationen bogstaveligt talt, da nogle af de opsatte bomber detonerede inde i gymnastiksalen. Dette medførte ultimativt, at skolen blev stormet af russiske sikkerhedsstyrker. Hvad der helt specifikt skete, hvornår og i hvilken rækkefølge, er stadig et uafklaret og stærkt kontroversielt spørgsmål. Specielt spørgsmålet om, hvilken side der initierede de endelige angreb og typen og graden af ødelæggelse effektiviseret af de russiske våben, har været omstridt. Her følger de mest udbredte teorier om forløbet, der ledte op til stormen på skolen: * Omkring 13:04 gik gidselstagerne med til, at redningspersonale fjernede ligene foran skolen. Men da de nærmede sig ligene, hørtes der pludselig eksplosioner inde fra gymnastiksalen, og gidselstagerne åbnede ild mod dem. To af redningsmændene blev dræbt, mens resten fandt dækning. Eksplosionerne nedrev en del af gymnastiksalens mur, hvorigennem omkring 30 gidsler kunne undslippe – om end en del blev skudt under flugten fra terroristerne og som følge af krydsild mellem russiske styrker og terroristerne.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} * Præsidentens rådgiver, [[Aslambek Aslakhanov]], meddelte, at årsagen til skyderierne og den efterfølgende storm på skolen var, at nogle af terroristernes bomber var eksploderet ved et uheld.<ref name="arguedbefore">[http://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A1256-2004Sep6 Hostage Takers in Russia Argued Before Explosion], [[Washington Post]], [[7. september]] [[2004]] {{en sprog}}</ref> Ifølge en teori havde en af bomberne været løst opsat med tape og faldt til gulvet og eksploderede.<ref>[http://www.moscowtimes.ru/stories/2004/09/07/001.html Basketball Bomb Sparked Beslan Battle] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070929094623/http://www.moscowtimes.ru/stories/2004/09/07/001.html |date=29. september 2007 }} September 7, 2004] {{en sprog}}</ref> * [[Ruslan Aushev]] fortalte avisen ''[[Novaya Gazeta]]'', at den første eksplosion blev udløst, da en af terroristerne ved et uheld snublede over udløseren, hvilket medførte, at bevæbnede civile uden for skolen – nogle af dem tilsyneladende fædre til gidsler – åbnede ild mod skolen. Ingen af de autoriserede sikkerhedsstyrker deltog i skyderierne på dette tidspunkt, men Aushev mente, at skyderierne ledte til, at terroristerne troede, at skolen blev stormet.<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/gidseldrama%20i%20beslan/97.htm Civile udløste gidseltragedien i Beslan], [[Danmarks Radio|DR]], [[8. september]] [[2004]]</ref> * En tredje udlægning gik på, at en snigskytte skød en af terroristerne, hvis fod stod oven på en detonator, der derefter blev udløst.<ref>[http://www.slate.com/id/2123116/ Who's To Blame for Beslan?] July 22, 2005 {{en sprog}}</ref> * Juri Saveljev fra den Russiske [[Statsduma]] mente, at skyderierne begyndte efter, at skolen var blevet ramt af granater affyret af russiske styrker uden for skolen, og at terroristernes egne bomber ikke eksploderede.<ref>{{cite web|date=1. september 2006|url=http://www.csmonitor.com/2006/0901/p07s01-woeu.html|title=Russian forces faulted in Beslan school tragedy|publisher=[[Christian Science Monitor]]|access-date=2007-02-14}} {{en sprog}}</ref> * [[Alexander Torshin]] hovedansvarlig for en dybdegående undersøgelse af hændelsesforløbet, kom frem til, at terroristerne bevidst havde detoneret bomber blandt gidslerne for at overraske og presse de russiske forhandlere.<ref name="question_linger">{{cite web |date=23. december 2006|url=http://www.nytimes.com/2006/12/23/world/europe/23beslan.html?ex=1324530000&en=a84fe5fbaabab7af&ei=5088&partner=rssnyt&emc=rss|title=Questions Linger as Kremlin Reports on '04 School Siege|publisher=[[The New York Times]]|access-date=2007-02-14}} {{en sprog}}</ref> === Angrebet på skolen === Efter eksplosionerne og skyderierne mellem terroristerne og de russiske styrker var begyndt, eskalerede situationen hurtigt til en fuld storm på skolen. En gruppe gidsler som var kommet sig over eksplosionerne, begyndte at flygte ud af de sprængte vinduer og de åbninger i muren, som eksplosionerne havde efterladt, men mange af dem blev skudt ned, dels som følge af, at terroristerne bevidst skød efter dem og fordi de blev fanget i krydsilden mellem dem og russiske styrker, som skød tilbage mod terroristerne. En kaotisk ildkamp brød ud, mens russiske styrker og bevæbnede civile prøvede at redde de flygtende gidsler i sikkerhed, mens andre elitestyrker stormede skolen, alt imens terroristerne først prøvede et modangreb og senere trak sig tilbage mod cafeteriet med en gruppe af gidslerne, som de brugte som menneskeskjolde.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Omkring kl. 15:00, efter to timers kamp, erklærede russiske styrker, at de havde kontrol over det meste af skolen. Imidlertid var der stadig spredte skyderier til hen på aftenen, inklusive et maskingevær på skolens tag og en eller flere terrorister, som havde forskanset sig i kælderen med en gruppe gidsler, som de brugte som menneskeskjolde,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3642232.stm What happened in Beslan?], [[BBC]], [[10. september]] [[2004]] {{en sprog}}</ref> – ingen af disse gidsler overlevede. Under kampene var en gruppe på 13 terrorister sluppet igennem nettet af russiske styrker og havde taget ophold i en nærliggende toetagers bygning. De blev senere omkring kl. 21:00 dræbt af russiske styrker, som anvendte flammekastere og kampvogne. En af terroristerne prøvede at undslippe, forklædt som russisk ambulancefører, men blev opdaget og [[lynchning|lynchet]] af den ophidsede folkemængde, hvilket blev filmet af et kamerahold fra det engelske [[Sky News]],<ref>[http://newsfromrussia.com/main/2004/09/03/55844.html Beslan residents lynch disguised terrorist] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927000606/http://newsfromrussia.com/main/2004/09/03/55844.html |date=27. september 2007 }} [[10. september]], 2004 {{en sprog}}</ref> mens en anden terrorist, der prøvede at gemme sig under en lastbil, blev taget til fange af OMON-tropper. Han blev senere identificeret som [[Nur-Pashi Kulayev]] – den eneste overlevende terrorist, nu idømt [[livsvarigt fængsel]].<ref>[http://www.rferl.org/featuresarticle/2005/08/2f4d9e4c-7957-4fa8-9b86-6cc46f5b7aaa.html "Basaev Says Beslan Raid Prompted By FSB Sting"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080907045943/http://www.rferl.org/featuresarticle/2005/08/2F4D9E4C-7957-4FA8-9B86-6CC46F5B7AAA.html |date= 7. september 2008 }}, ''[[Radio Free Europe]]'', 31. august 2005</ref> === Efterspil === Den russiske chefanklager [[Alexander Fridinsky]] udtalte, at 31 af de 32 gidseltagere var blevet dræbt og en var blevet taget i live. Mindst 11 OSNAZ specialstyrker fra eliteenhederne ''Alfa'' og ''Vympel'' var blevet dræbt i kamp, inklusive lederen af Alfa-enheden, mens mere end 30 var blevet såret. Dette er det største tab i et enkelt slag i enhedernes historie.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Mange af de overlevende gidsler var blevet hårdt såret, og en del døde på hospitaler i de efterfølgende døgn. Mange de øvrige gidsler var hårdt [[psykisk medtaget]], hvoraf mindst et gidsel gjorde selvmord efter at være kommet hjem.<ref>{{cite news|date=10. september 2004|URL=http://www.kommersant.ru/doc.html?DocID=504229&IssueId=18390|title=Psychiatrists struggle for a life of former hostages|publisher=[[Kommersant]]|access-date=2006-07-29|archive-date=30. november 2005|archive-url=https://web.archive.org/web/2006/http://www.kommersant.ru/doc.html?DocID=504229&IssueId=18390|url-status=bot: unknown}} {{ru sprog}}</ref> Præsident [[Vladimir Putin]] beordrede to dages nationale sørgedage; den [[6. september|6.]] og [[7. september]].<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/gidseldrama%20i%20beslan/111.htm To nationale sørgedage i Rusland] [[Danmarks Radio|DR]], [[4. september]] [[2004]].</ref> På andendagen deltog 135.000 personer i en protestdemonstration mod terrorisme på den [[Røde Plads]] i [[Moskva]], som [[Putin]] også deltog i efter at have aflyst et møde med den [[Tyskland|tyske]] [[kansler]] [[Gerhard Schröder]] i [[Hamburg]].{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} == Døde og tilskadekomne == {{Uddybende|Ofre for terrorangrebet i Beslan}} {| class="wikitable" style="text-align:center" table align="right" |- ! colspan=2 | Officielle tal |- | Gidsler || 334 |- | Politi og civile || 8 |- | Nødhjælpsarbejdere || 2 |- | Specialstyrker || 11+ |- | Terrorister || 31cc |- ! I alt || 386+ |- | colspan=2 | - |- ! colspan=2 | Anslået sårede |- | Specialstyrker || 30+ |- | Andre || 700 |- ! I alt || 730+ |} Mindst 396 personer, hovedsageligt gidsler, blev dræbt under gidseltagningen. De første af mange begravelser fandt sted dagen efter massakren; lørdag den [[4. september]], flere fulgte søndag den [[5. september]] og en massebegravelse af 120 dræbte fulgte mandag den [[6. september]]<ref>{{cite news|date=6. september 2004|url=http://www.cbc.ca/world/story/2004/09/06/russia_mourning040906.html|title=120 funerals in one day for Russian town|publisher=[[CBS News]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref>. Den lokale kirkegård var for lille til at kunne klare den store mængde pludselige døde, og måtte udvides med et stort stykke land.<ref>{{cite web | url = http://www.unicef.org/ceecis/reallives_2749.html | title = Russian Federation. A visit to Beslan - One Year On. | access-date = 2013-12-31 | last = Brittain | first = John | publisher = [[UNICEF]] | archive-date = 1. januar 2014 | archive-url = https://web.archive.org/web/20140101051720/http://www.unicef.org/ceecis/reallives_2749.html | url-status = dead }} {{en sprog}}</ref> Det præcise antal personer som modtog behandling for skader pådraget under gidseltagningen kendes ikke med sikkerhed, men anslås til at være omkring 700. Den Moskva-baserede militæranalytiker [[Pavel Felgenhauer]] anslog, at 90% af gidslerne havde pådraget sig skader i mere eller mindre invaliderende grad. 437 gidsler, inklusive 221 børn, havde skader der krævede hospitalsindlæggelse. 197 børn blev flyttet til børnehospitalet i den Nordossetiske hovedstad [[Vladikavkaz]], 30 af dem i kritisk tilstand overført til intensivafdeling. 62 personer, inklusive 12 børn, blev behandlet på lokale hospitaler i Beslan. 6 svært skadede børn blev fløjet til Moskva for specialbehandling. Størstedelen af børnene blev behandlet for [[brandsår]], skudsår og sår fra granatsplinter, såvel som sår pådraget af miner og bomber.<ref name="full_list_of">{{cite web|date=23. september 2004|url=http://beslan.friendsforever.ru/lists/Fulllisteng23.09.doc|title=Full list of victrims of Beslan in Moscow hospitals (Word doc)|access-date=2006-07-29|archive-date= 1. maj 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150501230324/http://beslan.friendsforever.ru/lists/Fulllisteng23.09.doc|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite news|date=7. oktober 2004|url=http://www.prweb.com/releases/2004/10/prweb164987.htm|title=Latest Follow Up on Beslan Children|publisher=[[PR Web]]|access-date=2006-07-29|archive-date=29. marts 2005|archive-url=https://web.archive.org/web/20050329104851/http://www.prweb.com/releases/2004/10/prweb164987.htm|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> Nogle måtte have amputeret lemmer eller opereret øjne væk og mange af børnene er i dag permanent handicappede af skader, pådraget under gidseltagningen. Den pludselige flodbølge af sårede personer overvældede det lokale hospitalsvæsen, som i lang tid måtte lide under et utilstrækkeligt antal sygesenge såvel som mangel på medicin og operationsudstyr<ref>{{cite news|date=6. september 2004|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/3631286.stm|title=The strain on Russia's health service|publisher=[[British Broadcasting Corporation|BBC News]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref>. En måned efter angrebet på skolen var 240 personer – heraf 160 børn – stadig indlagt på hospitaler i Vladikavkaz og Beslan<ref name="full_list_of" /><ref>{{cite web|date=16. november 2004|url=http://www.unicef.org/ceecis/BackgroundRussFed2004.doc|title=Children in the Russian Federation (Word Doc)|publisher=[[United Nations Children's Fund|UNICEF]]|access-date=2006-07-29|archive-date=25. juni 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060625055226/http://www.unicef.org/ceecis/BackgroundRussFed2004.doc|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref>. Ifølge flere overlevende gidsler blev flere af de unge børn og teenagepiger [[voldtægt|voldtaget]], og deres skrig kunne høres runge gennem skolens korridorer. Det overlevende gidsel Kazbek Dzarasov har udtalt, at terroristerne ville udvælge nogle af de smukkeste teenagepiger, tage dem til et andet rum under påskud om, at de skulle hente vand, voldtage dem for at smide dem tilbage i gymnastiksalen et par timer senere.<ref>[https://web.archive.org/web/20050421022815/http://www.beslan.friendsforever.ru/bzkazbek.html Kazbek Dzarasov. Emiliya's ex husband. "The Hero"?] {{en sprog}}</ref> Mange af de overlevende børn og forældre lider med svære psykologiske eftervirkninger, og har modtaget psykologisk behandling på et nyopført rehabilitetscenter i Vladikavkaz.<ref>{{cite web|date=september 2005|url=http://www.unicef.org/infobycountry/russia_28072.html|title=One year after siege, Beslan's children still need help|publisher=[[United Nations Children's Fund|UNICEF]]|access-date=2006-07-29|archive-date=26. juli 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060726112515/http://www.unicef.org/infobycountry/russia_28072.html|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> Det vides ikke med sikkerhed, hvor store tab de russiske eliteenheder led under kampene. Officielle tal varierer fra 11<ref>[http://www.smh.com.au/articles/2004/09/11/1094789740614.html Soldiers fled, special forces borrowed bullets at siege end] 12. september, 2004 {{en sprog}}</ref> til mere end 20<ref name=arguedbefore />, mens mindesmærket i Beslan kun angiver 10<ref>[http://news.rin.ru/eng/news///9303/2// Monument to special forces and rescuers unveiled in Beslan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081225034157/http://news.rin.ru/eng/news/9303/2/ |date=25. december 2008 }} 2. september, 2006 {{en sprog}}</ref>. De dræbte inkluderede 3 kommandanter; fra ''Vympel'': [[Oberst]] Oleg Iljin og [[Oberstløjtnant]] Dmitry Ratzumovsky, fra ''Alfa'': [[Major]] Alexander Petrov.<ref>{{cite news|date=18. oktober 2004|title=Beslan's tragic end: spotaneous or planned?|url=http://www.cdi.org/russia/johnson/8415-17.cfm|access-date=2006-09-16|archive-url=https://archive.today/20120526233006/http://www.cdi.org/russia/johnson/8415-17.cfm|archive-date=26. maj 2012|url-status=live}} {{en sprog}}</ref> == Bagmænd og motiv == === Bagmænd === ==== Tjetjenske separatister ==== I lang tid forblev identiteten af gidseltagerne og deres motiv uvist, om end det var bredt antaget fra dag to, at de var tjetjenske separatister fra den nærliggende russiske republik – men den russiske præsidentrådgiver [[Aslambek Aslakhanov]] benægtede det: ''"De var ikke tjetjenere. Da jeg begyndte at tale til dem på tjetjensk svarede de: 'Vi forstår ikke. Tal Russisk'"''.<ref>{{cite web|date=8. september 2004|url=http://old.radiomayak.ru/schedules/6852/17139.html|publisher=Radio Mayak|title=?|access-date= 3. oktober 2007|archive-date= 6. januar 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090106005247/http://old.radiomayak.ru/schedules/6852/17139.html|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> Overlevende gidsler udtalte dog senere, at en del af gidseltagerne havde talt tjetjensk indbyrdes og kun talt russisk med tyk accent.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Den [[17. september]] udsendte den tjetjenske oprørsleder Sjamil Basajev en bekendtgørelse, hvori han tog ansvar for terrorangrebet.<ref>{{cite web|date=17. september 2004|url=http://www.afpc.org/rrm/rrm1192.shtml|title=Putin: Western governments soft on terror|publisher=[[American Foreign Policy Council]]|access-date=2006-07-29|archive-date=19. november 2005|archive-url=https://web.archive.org/web/20051119073547/http://www.afpc.org/rrm/rrm1192.shtml|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite news|date=17. september 2004|url=http://edition.cnn.com/2004/WORLD/europe/09/17/russia.beslan/|title=Chechen 'claims Beslan attack'|publisher=[[CNN]]|access-date=2006-07-29|archive-date=12. juni 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170612113719/http://edition.cnn.com/2004/WORLD/europe/09/17/russia.beslan/|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> Basajev sagde, at hans [[Riyadus-Salikhin]] "martyr bataljon" havde udført angrebet. Nogle avisreportere har også forbundet hans stedfortræder [[Magomet Jevlojev]] med skoleangrebet. Terrorangrebet i Beslan havde også mange lighedspunkter med de tidligere terrorangreb mod et [[Terrorangrebet i Budyonnovsk 1995|hospital i den sydrussiske by Budyonnovsk i 1995]] og et [[Terrorangrebet mod Dubrovka-teateret i Moskva|teater i Moskva i 2002]] hvori tusindvis af gidsler blev holdt fanget og som begge også var ledet eller kontrolleret af Sjamil Basajev.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Den tjetjenske separatistleder [[Aslan Maskhadov]] benægtede omgående enhver forbindelse til angrebet i Beslan, som han kaldte for "terrorisme" og på det strengeste fordømte via hans talsmand [[Akhmed Zakayev]] i [[London]], og beskyldte en radikal lokal gruppe for at stå bag<ref>[http://www.globalsecurity.org/military/library/news/2004/09/mil-040914-22f19307.htm VOA News report] 14. september, 2004 {{en sprog}}</ref>. Han opfordrede vestlige regeringer til at indlede forhandlinger mellem Rusland og Tjetjenien og tilføjede: ''"Jeg benægter kategorisk enhver anklage fra den russiske regering at præsident Maskhadov om, på nogen måde at skulle være involveret i hændelsen i Beslan"''<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/3655438.stm Chechen envoy warns of bloodshed] 14. september, 2004 {{en sprog}}</ref>. Den nordossetiske regeringsembedsmand [[Izrail Totoonti]] udtalte senere i maj 2005 - efter at Maskhadov var blevet dræbt - at både Maskhadov og Zakayev havde udtalt, at de: ''"var rede til at flyve til Beslan eller enhver lufthavn i Nordossetien for at forhandle med de militante."'', Zakayev bekræftede denne udlægning.<ref>[http://www.jamestown.org/chechnya_weekly/article.php?articleid=2372350 New details emerge on Maskhadov's bid to mediate in Beslan] 6. januar, 2006 {{en sprog}}</ref> ==== Arabisk og al-Qaeda elementer ==== Kort efter at gidseldramaet var overstået den 3. september, udtalte officielle russiske kilder, at terroristerne havde været del af en international gruppe, ledet af Sjamil Basajev, der udover tjetjenere også inkluderede en række [[araber]]e med forbindelse til [[al-Qaeda]], og informerede om, at de havde opfanget telefonsamtaler på [[arabisk (sprog)|arabisk]] til [[Saudi Arabien]] samt et andet uidentificeret [[Mellemøsten|mellemøstligt]] land<ref>{{cite news|date=27. september 2004|url=http://www.guardian.co.uk/russia/article/0,2763,1313441,00.html|title=Beslan militants 'called Middle East'|publisher=[[The Guardian]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref>. Mindst to [[Algeriet|algeriske]] mænd med [[Storbritannien|britisk]] opholdstilladelse var blandt de identificerede og navngivne terrorister, som aktivt deltog i angrebet: [[Osman Larussi]] og [[Yacine Benalia]]. En tredje britisk statsborger ved navn [[Kamel Rabat Bouralha]], der blev arresteret under et forsøg på at forlade Rusland umiddelbart efter angrebet, er mistænkt for at være en nøglespiller i organisationen. Alle tre har haft deres gang i [[Moske]]en [[Finsbury Park Mosque]] i det nordlige London<ref>{{cite news|date=3. oktober 2004|url=http://www.guardian.co.uk/russia/article/0,2763,1318586,00.html|title=London mosque link to Beslan|publisher=[[The Guardian]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite web|date=4. oktober 2004|url=http://www.regnum.ru/news/335197.html|title=Navnene på de arabiske angribere i Besland frigivet|access-date=2006-07-28}} {{ru sprog}}</ref>. En fjerde person, [[Abu Omar al-Saif]], menes at være al-Qaeda agent og ansvarlig for finansieringen af angrebet.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} === Motiv === ==== Tjetjensk nationalisme ==== Russiske forhandlere har udtalt, at angriberne aldrig eksplicit redegjorde for deres krav, om end der var nogle håndskrevne noter, som gidseltagerne havde fået et af gidslerne til at skrive i sit skolekladdehæfte, og hvori de oplister en række krav; herunder frigivelse af en række militante tjetjenere taget ved tidligere militæraktioner, fuld troppetilbagetrækning fra Tjetjenien, samt anerkendelse af tjetjensk selvstændighed.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} ==== Islamisk fundamentalisme ==== Bagmanden for angrebet, Sjamil Basajev, har fastslået, at angribernes mål aldrig var begrænset til blot tjetjensk nationalisme og selvstændighed, men at han og angriberne derimod havde langt mere vidtrækkende ambitioner om oprettelsen af et pan-kaukasisk islamisk [[emirat]] ([[teokrati]]) over hele det nordlige Kaukasus (inklusive det hovedsageligt [[Den russisk-ortodokse kirke|kristne]] Nordossetien), strækkende fra [[Sortehavet]] til det [[Kaspiske Hav]]<ref name=ruthless_rebel>{{cite web|date=5. september 2004|url=http://www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml;jsessionid=YV4DXD5HCCL2DQFIQMFCFFOAVCBQYIV0?epollResult=true&view=DETAILS&grid=P8&xml=/news/2004/09/05/wosse505.xml&_requestid=316612 |title=Ruthless rebels who dream of an Islamic empire|work=Terrorism|publisher=[[The Daily Telegraph]]|access-date=2006-07-28}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite web |date=28. september 2003 |url=http://kavkazcenter.com/eng/content/2003/11/28/2039.shtml |title=Next year the war will seize entire Caucasus |work=Terrorism |access-date=2007-02-16 |archive-date=16. februar 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070216111807/http://kavkazcenter.com/eng/content/2003/11/28/2039.shtml |url-status=bot: unknown }} {{en sprog}}</ref>. [[Nur-Pashi Kulayev]], den eneste overlevende gidseltager, vidnede under den efterfølgende retssag om, at valget af en skole og kvinder og børn som mål for angrebet ikke blot var en tilfældighed, men derimod bevidst udvalgt for at generere maksimal desperation og indignation blandt de ossetiske indbyggere, med det formål at starte en større regional krig i Kaukasus, ligesom valget af det lille [[Nordossetien]] – som eneste hovedsageligt kristne samfund i et område, domineret af hovedsageligt muslimske befolkninger – var valgt ud fra et ønske om at skabe religiøse og etniske spændinger.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Sjamil Basajev og terroristerne håbede derved, at de ortodoks kristne ossetere ville hævne sig på deres muslimske [[Ingusjien|ingushetiske]] og tjetjenske naboer og derved fremme etnisk og religiøst had og konflikt i hele det nordlige Kaukasus.<ref name=mn>{{cite news |first=Sanobar |last=Shermatova |title=Basajev vidste hvor han skulle angribe |url=http://www.mn.ru/issue.php?2004-39-11 |publisher=[[Moskovskiye Novosti]] N39 |date=15. oktober 2004 |access-date=2007-09-11 |archive-date=18. oktober 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071018074441/http://mn.ru/issue.php?2004-39-11 |url-status=dead }} {{ru sprog}}</ref> Ingushetien og Nordossetien havde tidligere været involveret i en [[Ossetiesk-ingusjiesk konflikt|kort men blodig konflikt i 1992]] over områder i den nordlige del af Nordossetiens [[Prigorodny disktrikt]]. En konflikt, der dengang efterlod omkring 600 døde og 50.000 fordrevne. Vladimir Putin og de russiske myndigheder underspillede konsekvent den ingushetiske andel i angrebet – som stod for over halvdelen af angriberne – sandsynligvis i et forsøg på at neddæmpet sådanne regionale etniske konflikter.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Umiddelbart efter terrorangrebet i Beslan var der flere reportager om, at ossetiske borgere efter en 40 dages sørgeperiode ville søge hævn,<ref>[http://news.scotsman.com/topics.cfm?tid=1189&id=1185272004 Revenge is nigh, warn Beslan families], [[The Scotsman]], [[12. oktober]] [[2004]] {{en sprog}}</ref> men modsat forventet afstod de i det store hele fra nogen omfattende modreaktion mod naborepublikkerne, hvilket den russisk ortodokse [[Patriark (titel)|patriark]] [[Aleksej II]] senere med rosende ord beskrev som, at de ved deres tilbageholdenhed havde reddet Kaukasus fra krig. Imidlertid informerede præsidentens rådgiver for det [[Sydlige føderale distrikt]] i juli 2007, at en ossetisk gruppe var involveret i kidnapninger som hævn for terrorangrebet i Beslan.<ref>[http://www.rferl.org/newsline/2007/07/1-RUS/rus-170707.asp Federal Official suggests Ingush abductions are revenge for Beslan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930055946/http://www.rferl.org/newsline/2007/07/1-RUS/rus-170707.asp |date=30. september 2007 }} 17. july, 2007 {{en sprog}}</ref> Den Moskva-udsendte [[oberstløjtnant]] [[Alikhan Kalimatov]], som skulle undersøge sagen nærmere, blev skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd den [[18. september]] [[2007]].<ref>[https://web.archive.org/web/20080127201500/http://www.itar-tass.com/eng/level2.html?NewsID=11879203&PageNum=0 High-ranking security officer killed in Ingushetia.] 18. september, 2007 {{en sprog}}</ref> === Krav === Der har været en del polemik omkring hvorvidt og i givet fald hvad gidseltagerne stillede af krav i forbindelse med gidseltagningen. En fredelig forhandlingsløsning på basis af fremstillede krav syntes aldrig at have figureret særlig centralt i hele gidseltagningen, og i en ellers nøje planlagt operation havde gidseltagerne ingen fastlagt plan om, hvordan eventuelle krav skulle formidles. Til at begynde med sagde de russiske myndigheder, at gidseltagerne ikke havde udsendt specifikke krav, om end det ser ud til, at en af gidseltagerne den første dag (omkring <nowiki>11:00-11:30</nowiki>) havde fået et af gidslerne til at nedskrive nogle krav i sit skolekladdehæfte, som blev videregivet til en førstehjælpslæge<ref>{{cite web|date=29. november 2004|url=http://2004.novayagazeta.ru/nomer/2004/88n/n88n-s28.shtml|title=Interview med en SNO førstehjælpslæge|publisher=[[Novaya Gazeta]]|access-date=2006-07-29|archive-date=27. juli 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060727005109/http://2004.novayagazeta.ru/nomer/2004/88n/n88n-s28.shtml|url-status=dead}} {{ru sprog}}</ref>. Heri stod: {{citat2|Vi kræver tilstedeværelsen og forhandlinger med republikkens præsident [[Alexander Dzasokhov|Dzasokhov]], Ingusjiens præsident [[Murat Ziazikov|Ziazikov]], børnelægen [[Leonid Roshal|Rashailo]]. Hvis nogle af os bliver dræbt, vil vi skyde 50 personer. Hvis nogle af os bliver såret, dræber vi 20 personer. Hvis 5 af os bliver dræbt, sprænger vi alt i luften. Hvis lys, kommunikation afskæres et minut, skyder vi 10 personer <small>(Undersøgelsesprotokollen, arkivsider 196-198, under indledende retssag den 19. januar 2006<ref>{{cite web|date=29. november 2004|url=http://pravdabeslana.ru/zapiska.htm|title=Den fulde tekst af terroristernes notat|publisher=[[pravdabeslana.ru]]|access-date=2006-07-29|archive-date= 6. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071006100049/http://pravdabeslana.ru/zapiska.htm|url-status=dead}} {{ru sprog}}</ref>)</small>}} Notatet indgik senere i retssagen mod gidseltageren Nur-Pashi Kulayev. (Skoleeleven som blev tvunget til at skrive notatet stavede Roshdals navn forkert, (Rashailo)). Notatet inkluderede også et telefonnummer, som ifølge pravdabeslana.ru var 8-928-728-33-74. Senere samme dag (omkring <nowiki>16:00-16:30</nowiki>) blev det samme gidsel frigivet og medbragte et lignende notat, denne gang med et rettet telefonnummer (47 til sidst i stedet for 74), og tilføjet Ingushetiens forhenværende præsident [[Ruslan Aushev]] til personerne, som de krævede, skulle være tilstede. Det vides ikke med sikkerhed, men måske gidseltagerne tog fejl af børnelægen Roshal og Vladimir Rushailo<ref name=rinru />. Dzasokhov og Ziazikov nægtede at komme, men Ruslan Aushev indvilligede, og det lykkedes ham at overtale gidseltagerne til at frigive 26 gidsler – 11 ammende mødre og 15 børn<ref name="new_video_of" />. Aushev snakkede med gidseltagerne (andendagen, omkring <nowiki>16:45</nowiki>) og tog et lille håndskrevet notat skrevet på et stykke 32x20 cm ternet papir med ud. Notatet gik noget mere i detaljer, med det er usikkert, hvem der fik læst det. Notatet læste:{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} {{citat2|Vladimir Putin, det var dig der startede denne krig. Men du kan stoppe den hvis du har nok mod og beslutsomhed som [[Charles de Gaulle|de Gaulle]]. Vi tilbyder dig en fornuftig fred baseret på gensidig fordel efter princippet - uafhængighed i bytte for sikkerhed. I tilfælde af troppetilbagetrækning og anerkendelse af den [[tjetjenske republik Ichkeria]], vil vi være nødt til ikke at lave nogle politiske, militære eller økonomiske [[traktat]] med nogen der er imod Rusland, ikke at have fremmede militærbaser på vores territorium endda temporært, ikke at støtte og ikke finansiere grupper eller organisationer der udfører militære kampe mod RF [Den russiske føderation], at være del af [[rubel]]zonen, at indgå i [[SNG]]. Ud over dette, kan vi underskrive en traktat, selvom status som neutral stat er mere acceptabel for os. Vi kan også garantere at alle muslimer giver afkald på væbnet kamp mod RF, for mindst 10 til 15 år, under betingelse af religionsfrihed. Vi står ikke i forbindelse med lejlighedsbomberne i Moskva og Volgodonsk, men vi kan påtage os ansvaret for disse på en acceptabel måde. Det tjetjenske folk leder en national frihedskamp for dets frihed og uafhængighed, for dets egen beskyttelse og ikke for ødelæggelse eller ydmygelse af Rusland. Vi tilbyder fred, men valget er dit. : Allahu Akbar! [Gud er stor!]}} == Gidseltagernes antal og identitet == Ifølge officielle talsmænd deltog 32 terrorister direkte i angrebet, hvoraf to var kvinder (shahidkas) - en blev taget i live, mens de resterende 31 blev dræbt. Det præcise antal er dog stadig ikke klart fastlagt, eftersom flere andre kilder kommer med et større antal, og regeringsudtalelser og dokumenter ofte er kommet med andre og indbyrdes modstridende tal.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} Mange af de overlevende gidsler og andre øjenvidner mener, at der var en del flere terrorister, hvoraf nogle kan have undsluppet i live. Uofficielle tal går så højt som 52, hvoraf der var fire og ikke to kvinder. Nogle mener, at tre og ikke blot en, var blevet taget i live, hvoraf lederen [[Vladimir Khodov]] og en kvinde skulle være iblandt<ref>[http://findarticles.com/p/articles/mi_qn4158/is_20041109/ai_n12822067 Beslan hostage-takers were allowed to flee, soldier says] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090104113042/http://findarticles.com/p/articles/mi_qn4158/is_20041109/ai_n12822067 |date= 4. januar 2009 }} 9. november, 2004 {{en sprog}}</ref>. Ifølge Sjamil Basajev havde der været 33 gidseltagere (han brugte betegnelsen: "[[Mujahid|mujahedinere]]" – helligkrigere) direkte involveret i angrebet<ref>{{cite web|date=17. september 2004|url=http://www.afpc.org/rrm/rrm1192.shtml|title=''Putin: Western governments soft on terror''|publisher=[[American Foreign Policy Council]]|access-date= 3. oktober 2007|archive-date=19. november 2005|archive-url=https://web.archive.org/web/20051119073547/http://www.afpc.org/rrm/rrm1192.shtml|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite news|date=17. september 2004|url=http://edition.cnn.com/2004/WORLD/europe/09/17/russia.beslan/|title=''Chechen "claims Beslan attack"''|publisher=CNN.com|access-date= 3. oktober 2007|archive-date=12. juni 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170612113719/http://edition.cnn.com/2004/WORLD/europe/09/17/russia.beslan/|url-status=dead}}</ref>: 12 tjetjenske mænd, 2 tjetjenske kvinder, 9 ingusjiere, 3 russere, 2 [[araber]]e, 2 ossetere, en [[Tatarerne (Tatarstan)|tatar]], en [[kabardin]] og en [[guran]]. Identiteten på syv af terroristerne blev frigivet den [[6. september]] [[2004]], efter tre dages [[retsmedicin]]sk arbejde og interview med overlevende gidsler og den fangede gidseltager. Måneden efter, november 2004, sagde russiske myndigheder, at 27 ud af de 32 gidseltagere var blevet identificeret. Men året efter, den [[12. september]] [[2005]], sagde den offentlige anklager i sagen mod den overlevende gidseltager, at kun 22 af de 32 gidseltagere var blevet identificeret<ref>{{cite news|date=12. september 2004 |title=Russian Prosecutor Says International Terrorists Planned Beslan|publisher=[[Mosnews]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref> Retsmedicinske undersøgelser viste også, at 21 af terroristerne havde taget [[heroin]]<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/gidseldrama%20i%20beslan/186.htm Beslan-terrorister var narkomaner], [[Danmarks Radio|DR]], [[18. oktober]] [[2004]]</ref><ref>{{cite news|date=28. december 2005|url=http://eng.kavkaz.memo.ru/newstext/engnews/id/912681.html|title=Federal commission delivers report on Beslan|publisher=[[Caucasian Knot]]|access-date=2006-07-29|archive-date=13. maj 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060513091657/http://eng.kavkaz.memo.ru/newstext/engnews/id/912681.html|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> såvel som [[morfin]], i hvad der normalt ville være dødelige doser. Den officielle rapport nævnte senere disse narkotika som en af grundene til terroristernes exceptionelle grusomhed samt deres evne til at fortsætte med at kæmpe, selv når de blev hårdt sårede og antagelig ellers i stor smerte<ref>{{cite news|date=19. september 2004 |title=New Drugs Used by Beslan Terrorists Puzzle Russian Experts|publisher=[[Mosnews]]|access-date=2007-02-14}} {{en sprog}}</ref>. === Bagmænd, planlæggere og finansieringsmænd === * [[Sjamil Basajev]] – Tjetjensk selverklæret terroristleder. Tog selv ansvaret for angrebet. Blev selv dræbt af russiske styrer i Ingushetien i 2006<ref>{{cite web |title=Beslan-bødlen dræbt af russiske styrker |url=http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/91462/beslan-boedlen_draebt_af_russiske_styrker.html |publisher=[[Børsen]] |date=10. juli 2006 |access-date=30. juli 2016 |archive-date=17. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160817024354/http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/91462/beslan-boedlen_draebt_af_russiske_styrker.html |url-status=dead }}</ref><ref>[http://edition.cnn.com/2006/WORLD/europe/07/10/russia.basayev/index.html Mastermind of Russian school siege killed] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110604015048/http://edition.cnn.com/2006/WORLD/europe/07/10/russia.basayev/index.html |date= 4. juni 2011 }}, [[CNN]], [[11. juni]] [[2006]] {{en sprog}}</ref>. * [[Kamel Rabat Bouralha]] – [[Algeriet|algiersk]]–[[Storbritannien|britisk]] mand med tilknytning til den ekstremistiske islamiske moske ved Finsbury Park i London. Arresteret i Tjetjenien i 2004. Mistænkt for at have organiseret angrebet.<ref>[http://www.theguardian.com/world/2004/oct/03/chechnya.russia London mosque link to Beslan | World news | The Guardian<!-- Bot genereret titel -->]</ref> * [[Abu Omar al-Saif]] – [[Saudiarabien|saudiarabisk]] [[Wahabiter|wahabit]] med tætte forbindelser til internationale jihad-netværk. Mistænkes for at have finansieret angrebet med midler indsamlet i moskeer på den [[arabiske halvø]]. Var også involveret i terrorangrebet mod en række lejligheder i Moskva og [[Volgodonsk]] i [[1999]] ([[Terrorangrebet mod boligkomplekser, Rusland 1999]]). Blev selv dræbt af russiske styrker i den russiske republik [[Dagestan]] i 2005.<ref name="sharq">[http://www.asharqalawsat.com/details.asp?section=4&article=337712&issue=9875 Report of death] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927014249/http://www.asharqalawsat.com/details.asp?section=4&article=337712&issue=9875|date=27. september 2007}}, ''[[Asharq al-Awsat]]'' quoting the ''Kavkaz'' website, 11. december 2005 {{en sprog}}</ref> * ''Magas'' [[Akhmed Jevlojev|Akhmed/Magomet Jevlojev]] – Ingusjietisk-tjetjensk [[krigsherre]] med tætte forbindelser til Sjamil Basajev og hans senere efterfølger. Først antaget som en af gidseltagerne på selve skolen.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} * [[Abu Zaid]] – [[Kuwait]]isk islamist og [[Salafisme|salafist]] jihadkriger med bånd til [[al-Qaeda]]. Ansvarlig for blandt andet at træne tjetjenske selvmordsterrorister. Blev dræbt af russiske styrker i Ingushetien i 2005.<ref name=GlobalTerrorist050223>{{cite web | url=http://www.globalterroralert.com/pdf/0205/chechnya0205.pdf | title=Death of Al-Qaida Emissary Abu Omar al-Kuwaiti (.pdf) | access-date=5. januar 2007 | date=23. februar 2005 | author=Evan Kohlmann | archive-date=21. oktober 2006 | archive-url=https://web.archive.org/web/20061021092046/http://www.globalterroralert.com/pdf/0205/chechnya0205.pdf |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref><ref name=Jamestown>{{cite web | url=http://www.jamestown.org/docs/Al-Shishani-14Sep06.pdf | title=The Rise and Fall of Arab Fighters in Chechnya (.pdf) | access-date=5. januar 2007 | author=Murad Batal Al-Shishani }} {{en sprog}}</ref> === Gidseltagere === Ikke alle terrorister som deltog i angrebet på skolen, er efterfølgende blevet identificeret. '''Ledere''' * [[Ruslan Khuchbarov]] kaldet ''Polkovnik'' (dvs. "Obersten") – var lederen af gruppen. Ruslan var fra en landsby i Ingushetien og eftersøgt for et dobbeltmord i 1998.<ref>[http://www.newsru.com/russia/10sep2004/polkovnik.html Новости NEWSru.com :: Раскрыта личность "Полковника", руководившего захватом школы в Беслане<!-- Bot genereret titel -->]</ref> * [[Vladimir Khodov]] gik under ''Abdullah'' – en islamisk konvertit og etnisk [[ukraine]]r fra det nærliggende [[Elkhotovo]], hvor han var eftersøgt for voldtægt og bombeangreb. Han var selv tidligere elev på skolen, hvor terrorangrebet fandt sted. * ''Fantomas'' – en uidentificeret etnisk [[Slavere|slaver]] (han havde fjernet sin maske under angrebet), menes at have været en af Sjamil Basajevs bodyguards. Ukendt oprindelse, muligvis russer<ref name="Hell" /> * [[Ali Taziyev]] – tidligere ingushetisk politimand, som muligvis har forhandlet på vegne af gidseltagerne. Muligvis stjålet identitet. Nogle officielle dokumenter siger, at han var blandt de, der organiserede angrebet, men ikke selv til stede på skolen.<ref>[http://archives.tcm.ie/breakingnews/2006/05/18/story259311.asp Beslan judge reads witness testimony on third day of trial] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071018051233/http://archives.tcm.ie/breakingnews/2006/05/18/story259311.asp |date=18. oktober 2007 }} 18. may, 2006 {{en sprog}}</ref> '''Identificerede mandlige terrorister''' * [[Magomed Aushev]] – fra Ingusjien. * [[Yacine Benalia]] – en [[Algeriet|algiersk]]-[[Storbritannien|britisk]] mand ligeledes med tilknytning til den ekstremistiske islamiske moske ved Finsbury Park i London<ref name="algerian_born_uk">{{cite news|date=4. oktober 2004|url=http://www.res.ethz.ch/news/sw/details.cfm?ID=9844&nav1=1&nav2=2&nav3=2|title=Algerian-born UK man linked to Beslan attack|publisher=[[RES|Russian and Eurasian Security]]|access-date=2006-07-29|archive-date=11. marts 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070311194936/http://www.res.ethz.ch/news/sw/details.cfm?ID=9844&nav1=1&nav2=2&nav3=2|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref>. * [[Sultan Kamurzayev]] – en tjetjener fra [[Kasakhstan]]. * [[Magomet Khochubarov]] – en tjetjener * [[Han-Pashi Kulajev]] – tjetjener. Storebror til Nur-Pashi. En tidligere bodyguard til Basajev. Havde været indsat i russisk fængsel før angrebet, men frigivet da han blev klassificeret som invalid i forbindelse med, at han fik amputeret den ene arm<ref>[http://www.russiajournal.com/printable/node/18394 School hostage-takers released from prison] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080220181930/http://www.russiajournal.com/printable/node/18394 |date=20. februar 2008 }} 7. september, 2004 {{en sprog}}</ref> * [[Nur-Pashi Kulayev]] – en 24-årig tjetjener. Eneste overlevende terrorist, nu idømt livsvarigt fængsel<ref>[http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-4189086.html Rusland: Gidseltager får livstid], [[TV 2]], [[10. juli]] [[2006]]</ref>. * [[Adam Kushtov]] – 17-årig mand fra Ingushetien. * [[Abdul-Azim Labazanov]] – 31-årig tjetjener født i Kasakhstan. Havde før kæmpet på russisk side under den første tjetjenske krig. * [[Osman Larussi]] – en [[Algeriet|algiersk]]-[[Storbritannien|britisk]] mand med tilknytning til en moske ved Finsbury Park<ref name="algerian_born_uk" /> * [[Arsen Merzhoyev]] – 25-årig tjetjener. * [[Mayrbek Shaybekhanov]] – tjetjensk mand<ref>{{cite news |url=http://www.themoscowtimes.com/stories/2004/11/19/011.html |title=Girl, 16, Held in Beslan Investigation |publisher=[[The Moscow Times]] |access-date=2006-07-29 |archive-url=https://web.archive.org/web/20041125203059/http://www.themoscowtimes.com/stories/2004/11/19/011.html |archive-date=25. november 2004 |url-status=live }} {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.commersant.com/p-1695/r_500/Basaev_Directed_the_Seizure_by_Phone/ Basaev Directed the Seizure by Phone] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928044024/http://www.commersant.com/p-1695/r_500/Basaev_Directed_the_Seizure_by_Phone/ |date=28. september 2007 }} 7. september, 2004 {{en sprog}}</ref> * [[Issa Torshkhoyev]] – en 26-årig tjetjener<ref>[http://www.guardian.co.uk/russia/article/0,2763,1315930,00.html Tracing a tragedy], [[The Guardian]], [[30. september]] [[2004]] {{en sprog}}</ref> * [[Musa og Bei-Alla Tsechojev|Bei-Alla Tsechojev]] (også "Bay" eller "Ala") – en 31-årig mand fra Ingushetien. * [[Musa og Bei-Alla Tsechojev|Musa Tsechojev]] – en 35-årig mand fra Ingushetien. Bror til Bei-Alla. Ejede [[GAZ-66]] lastbilen terroristerne brugt til at fragte dem selv og deres våben. '''Identificeret kvindelige terrorister''' I april 2005, blev identiteten af de to kvindelige selvmordsbombere afsløret.<ref name="documents_suggest_the">{{cite news|date=20. april 2005|url=http://www.jamestown.org/publications_details.php?volume_id=409&issue_id=3305&article_id=2369625|title=Documents suggest the feds were in charge during Beslan|publisher=[[The Jamestown Foundation]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref> * [[Roza Nagajeva]] – en tjetjensk kvinde fra [[Kirov-Yurt]]. Søster til [[Amnat Nagajeva]], som kort forinden den [[24. august]] 2004 som selvmordsterrorist selv havde bragt et af de to [[Russisk flyterror i august 2004|civile russiske indenrigsfly til sprængning]], hvorved 43 var blevet dræbt. Roza Nagajeva var før fejlagtigt blevet udpeget som selvmordsterroristen, der den [[31. august]] 2004 havde udført et [[Terrorangrebet i Rizhskaja|selvmordsbombeangreb mod Rizhskaja]]; en metrostation i Moskva<ref name="documents_suggest_the" />. * [[Mairam Taburova]] – en tjetjensk kvinde fra landsbyen [[Mair-Tub]]<ref name="documents_suggest_the" />. '''Andre terrorister''' I november 2004, blev den 28-årige mand [[Akhmed Merzhoyev]] og den 16-årige pige [[Marina Korigova]], begge fra [[Sagopshi]] i Ingushetien, anholdt. Merzhoyev blev anklaget for at have givet mad og udstyr til terroristerne, og Korigova for at have en telefon, som gidseltageren Tsechoyev flere gange havde ringet til i løbet af gidseltagningen. Marina Korigova blev senere frigivet, efter at det blev bevist, at hun havde fået foræret telefonen af en bekendt, efter at gidseltagningen var ovre. I august 2005 lykkedes det russiske styrker i Ingushetien at dræbe en mand ved navn [[Iznaur Kodzoyev]], som de mente var en af de 32 terrorister på skolen. Ifølge andre officielle udtalelser burde Kodzoyev imidlertid allerede have været død den 3. september 2004, hvor hans lig blev fundet mellem de dræbte. Andre kilder havde fejlagtigt erklæret ham død flere måneder før angrebet<ref>[http://www.villagevoice.com/news/0532,mcevers,66640,2.html State of Siege: The terror of daily life in Beslan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071018044312/http://www.villagevoice.com/news/0532%2Cmcevers%2C66640%2C2.html |date=18. oktober 2007 }} [[5. august]] [[2005]] {{en sprog}}</ref>. == International reaktion == === Fordømmelser === {{citat2|Ingen sag, intet formål og ingen situation kan berettige, at børn tages som gidsler. Vores tanker og dybeste medfølelse går til ofrene og deres familier|[[Anders Fogh Rasmussen]]<ref>[http://www.fyens.dk/article/128298 Fogh: Dyb medfølelse for ofre i Beslan], [[Fyens Stiftstidende]], [[3. september]] [[2004]]</ref>}} Terrorangrebet mod skolen i Beslan blev mødt med international afsky og universel fordømmelse. * [[FN's sikkerhedsråd]] fordømte terrorangrebet i de stærkeste vendinger og opfordrede stater til aktivt at samarbejde med de russiske myndigheder for at få stillet de ansvarlige til regnskab ([[1. september]] [[2004]])<ref>[http://www.un.org/News/Press/docs/2004/sc8179.doc.htm U.N. Security Council, in Presidential statement, condems hostage-taking at Russian Federation school, demands their immediate release] 1. september, 2004 {{en sprog}}</ref>. * På vegne af [[Europa-Kommissionen]] kaldte dens præsident [[Romano Prodi]] ''"drabene på disse uskyldige mennesker"'' for ''"en ond, foragtelig og barbarisk handling"'' ([[3. september]] [[2004]])<ref>{{cite web|date=3. september 2004|url=http://ec.europa.eu/comm/external_relations/news/prodi/sp04_1066.htm|title=The Commission is shocked and saddened by the deaths of hostages in Russia|publisher=[[European Union|EU]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref>. * [[Sydafrika]]s [[Nelson Mandela]] kaldte angrebne for en ''"umenneskelig og barbarisk terrorisme"'' og videre at ''”mordet på uskyldige børn på ingen måde kan retfærdiggøres under nogle som helst omstændigheder, og i særdeleshed ikke af politiske grunde"'' ([[4. september]] [[2004]])<ref>{{cite news|date=4. september 2004 |title=Timeline 2000s|publisher=[[Mandela Museum]]|access-date=2006-08-01}} {{en sprog}}</ref> * [[Pave]] [[Pave Johannes Paul 2.|Johannes Paul]] fordømte angrebne som en "ussel og ubarmhjertig aggression mod forsvarsløse børn og familier."'' ([[5. september]] [[2004]])<ref>{{cite web|date=5. september 2004|url=http://scotlandonsunday.scotsman.com/index.cfm?id=1045952004|title=Stunned aftermath of siege bloodbath|publisher=[[The Scotsman]]|access-date=2006-08-01|archive-date=26. maj 2012|archive-url=https://archive.today/20120526233030/http://scotlandonsunday.scotsman.com/index.cfm?id=1045952004|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> * [[FN]]s [[FN's generalsekretær|generalsekretær]] [[Kofi Annan]] fordømte angrebne som et ''"brutalt og meningsløst nedslagtning af børn"'' og ''"terrorisme, hverken mere eller mindre"'' ([[7. september]] [[2004]])<ref>{{cite web|date=september 2004|url=http://www.unicnairobi.org/display.asp?section_id=30&storynr=100|title=Russian school attack: Need for world action on terror|publisher=[[United Nations|UN]]|access-date=2006-07-29|archive-date= 1. juli 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070701062259/http://www.unicnairobi.org/display.asp?section_id=30&storynr=100|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> * [[USA|Amerikas]] præsident [[George W. Bush]] sagde i en tale til [[FN's generalforsamling]], at terroristerne i Beslan ''”måler deres succes [...] i de uskyldiges død og i sørgendes familiers smerte"'' ([[21. september]] [[2004]])<ref>{{cite web|date=21. september 2004|url=http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2004/09/20040921-3.html|title=President Speaks to the United Nations General Assembly|publisher=[[White House]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref>. Senere i [[2005]] refererede han til angrebet med ''"terroristmassakren på skolebørnene i Beslan"'' ([[14. september]] [[2005]])<ref>{{cite web|date=14. september 2005|url=http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2005/09/20050914-4.html|title=President Addresses United Nations Security Council|publisher=[[White House]]|access-date=2006-07-29}} {{en sprog}}</ref> * Den [[Storbritannien|britiske]] premierminister [[Tony Blair]] beskrev terroristangrebne som en ''”barbarisk handling"'' ([[4. september]] [[2004]])<ref>[http://www.vor.ru/World/solidarity/sol_004_eng.html The voice of Russia] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930014935/http://www.vor.ru/World/solidarity/sol_004_eng.html |date=30. september 2007 }} {{en sprog}}</ref> * En gruppe internationale menneskeretsorganisationer, inklusive [[Amnesty International]], fordømte angrebne som en ''”afskyelig handling"'' som ''"udviste hjerteløs ligegyldighed for civiles liv"''. De konkluderede at det var ''”et angreb på de mest fundamentale rettigheder – rettigheden til livet; vore organisationer fordømmer denne handling uden forbehold."'' ([[8. september]] [[2004]])<ref>{{cite web|date=8. september 2004|url=http://web.amnesty.org/library/index/engeur460502004|title=Joint NGO statement on the Beslan Hostage Tragedy|publisher=[[Amnesty International]]|access-date=2006-08-02|archive-url=https://web.archive.org/web/20060630050915/http://web.amnesty.org/library/index/engeur460502004|archive-date=30. juni 2006|url-status=dead}} {{en sprog}}</ref> == Dom over Rusland == [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] idømte 13. april 2017 Rusland en bøde på knap 3 mio. EUR (2.955.000 EUR) i en erstatningssag anlagt af flere af de pårørende til ofrene i terrorangrebet. De russiske myndigheder blev erklæret for ukoordinerede og for hastige i deres måde at løse belejringen på.<ref>{{cite web|date=13. april 2017|url=http://hudoc.echr.coe.int/eng-press?i=003-5684105-7210070|title=Judgment Tagayeva and Others v. Russia - serious failings in the authorities’ response to the Beslan attack|publisher=EUROPEAN COURT OF HUMAN RIGHTS|access-date=2017-04-17}} {{en sprog}}</ref> == Mulig hævn på familierne til de dræbte russiske soldater == Kastet ind i en kamp, hvor selv lederne af de russiske styrker i Tjetjenien, af frygt for tjetjenske terroristers hævn på deres familie, føler det nødvendigt kun at optræde uden navns nævnelse og anonymiseret med maske, har der været nogen bekymring for sikkerheden af familierne til de russiske specialstyrker, der omkom i kamp. Ifølge russiske myndigheder har terrorister, associeret med angrebet i Beslan, nærstuderet fotos og filmklip og andet, der kan hjælpe dem med til at finde frem til adressen på de dræbte soldaters familie, for at kunne få [[blodhævn]]<ref>[http://www.specnaz.ru/article/?1146 Krigen fortsætter] {{ru sprog}}</ref>. Mikhail Kuznetsov Borisovich som var major i [[Vympel|specialenheden Vympel]] og blev dræbt i Beslan, efterlod sig en kone og ung datter (15år) og søn (10år). I august 2007 skulle der indvies et offentligt mindesmærke for major Borisovich i den lille landsby hvor han boede med sin familie, og hvor de tre stadig bor. Men kort før indvielsen blev den da 18-årige datter Oksana Kuznetsova på mystisk vis pludselig angrebet af ukendte gerningsmænd og dolket ihjel med en kniv i maven.<ref>[http://www.russiatoday.ru/news/news/13632 Beslan hero’s daughter stabbed to death], [[5. september]] [[2007]] {{en sprog}}</ref> Angrebsmændene stjal intet fra den dræbte pige og er ikke siden fundet. Landsbyen, hvor familien boede, er ellers en fredelig lille landsby, hvor alle kender hinanden, og hvor der som regel ikke sker noget værre end en stjålet høne nu og da.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Tjetjenske terrorister er under mistanke for drabet på Oksana.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} == Medier == Følgende medier supplerer artiklen: === Bøger === * ''Beslan: The Tragedy of School Number 1'' af [[Timothy Phillips]] (London: Granta Books, 2007) ({{ISBN|1-86207-927-7}}) {{en sprog}} * ''Terror at Beslan: A Russian Tragedy with Lessons for America's Schools'' ({{ISBN|0-9767753-0-1}}) ([http://www.officer.com/article/article.jsp?siteSection=3&id=33229 Review] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070926225627/http://www.officer.com/article/article.jsp?siteSection=3&id=33229 |date=26. september 2007 }}) {{en sprog}} * ''The 2002 Dubrovka and 2004 Beslan Hostage Crises: A Critique of Russian Counter-Terrorism'' ({{ISBN|3-89821-608-X}}) {{en sprog}} * ''Black Widow''. Fiktion. Roman af den australske forfatter [[Sandy McCutcheon]]. ({{ISBN|1-920769-74-9}}) ([http://riadzany.blogspot.com/2006/03/black-widow-novel-on-aftermath-of.html McCutcheon's egen blog med beskrivelse af bogen]) {{en sprog}} Englebyen. Erika Fatland. {{ISBN|978-87-11-40836-0}} Erika Fatland norsk socialantropolog og forfatter beskriver terroraktionen og tiden derefter og dens betydning for byen og dens indbyggere. === Film === * ''[http://www.hbo.com/docs/programs/childrenbeslan/ Children of Beslan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100110050454/http://www.hbo.com/docs/programs/childrenbeslan/ |date=10. januar 2010 }}'' (2005). En dokumentarfilm produceret og instrueret af ''Ewa Ewart'' og [[Leslie Woodhead]] i et samarbejde mellem [[HBO]] og [[BBC]]. Nomineret til en [[Emmy Award|Emmypris]] i tre forskellige kategorier i 2006, og tildelt en britisk pris af [[Royal Television Society]] for den bedste dokumentarfilm. {{en sprog}} * ''[http://www.sho.com/site/threedaysinseptember/home.do Three Days in September]{{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071004195609/http://www.sho.com/site/threedaysinseptember/home.do |date= 4. oktober 2007 }}'' (2006). Instrueret af ''Joe Halderman'', stemme af [[Julia Roberts]]. {{en sprog}} ** [http://imdb.com/title/tt0800238/fullcredits IMDB Full Credits] ** [http://www.tribecafilmfestival.org/tixSYS/2006/filmguide/event_np_trailer.php?EventNumber=2127 Trailer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060919233934/http://www.tribecafilmfestival.org/tixSYS/2006/filmguide/event_np_trailer.php?EventNumber=2127 |date=19. september 2006 }} * ''[http://www.octoberfilms.co.uk/index.php The Beslan Siege]'' (2005). TV-dokumentar af britiske [[October Films]]. Instruktør: ''Richard Alwyn'', producer: ''Liana Pomeranzev''. Vandt den italienske pris [[Prix Italia]] i 2006 for bedste dokumentarfilm. {{en sprog}} ** [http://www.imdb.com/title/tt0487077/ IMDB] * [http://www.nposales.com/;jsessionid=6F9587F1E645E5A07D19F250EBC47ACB?article=3130&template=program Terug naa Beslan] (Tilbage til Beslan/Return to Beslan). (2005) En [[holland]]sk dokumentarfilm produceret af [[Nederlandse Publieke Omroep|Nederlandene offentlige TV & Radio]]. Vandt i 2005 (som den første hollandske produktion nogen sinde) en [[Emmy Award|Emmy]] i kategorien: "Best Continuing News Coverage". {{en sprog}} ** [http://cgi.omroep.nl/cgi-bin/streams?/tv/nos/netwerk/bb.20050831.asf?start=0:1:40&end=1:0:0 Terug naa Beslan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181215173535/http://cgi.omroep.nl/cgi-bin/streams?%2Ftv%2Fnos%2Fnetwerk%2Fbb.20050831.asf%3Fstart=0%3A1%3A40&end=1%3A0%3A0 |date=15. december 2018 }} (Dokumentarfilmen) {{nl sprog}} * ''[http://www.fireflyfilms.info/ Beslan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060813084831/http://fireflyfilms.info/ |date=13. august 2006 }}'' (2009). Featurefilm produceret af Firefly Films. Producer: ''Matthew Hobbs''. Ikke færdiggjort. {{en sprog}} === Musik === * "[[Black Widow's Eyes]]" af [[The Who]] {{en sprog}} ** http://music.aol.com/videos/the-who-live-concert/pete-townshend-commentary {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070323003034/http://music.aol.com/videos/the-who-live-concert/pete-townshend-commentary |date=23. marts 2007 }} * "Nichya" ("Ingen") af [[T.a.T.u]] er dedikeret til Beslans børn og familier, og blev spillet af T.a.T.u i Beslan. {{en sprog}} == Se også == * [[Terrorangrebet i Budyonnovsk 1995|Terrorangrebet i Budyonnovsk]] (1995) * [[Terrorangrebet mod Dubrovka-teateret i Moskva]] (2002) == Referencer == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Beslan school hostage crisis}} === Nyhedsartikler og analyse === ==== Analyser ==== * "[http://www.esquire.com/features/articles/2006/060610_mfe_June_06_School_1.html The School.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080516125352/http://www.esquire.com/features/articles/2006/060610_mfe_June_06_School_1.html |date=16. maj 2008 }}" Feature by C.J. Chivers. [[Esquire (magazine)|Esquire]], June 2006, Volume 145, Issue 6. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * "[http://www.pulitzer.org/year/2005/international-reporting/works/murphy3.html Killers Set Terms, a Mother Chooses.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070930035207/http://www.pulitzer.org/year/2005/international-reporting/works/murphy3.html |date=30. september 2007 }}" En 2005 feature og [[Pulitzerprisen|Pulitzerprisvinner]] af Kim Murphy, [[Los Angeles Times]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * [http://www.pravdabeslana.ru/ "Pravda Beslana", offentlig undersøgelser af terrorangrebet i Beslan], Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} ==== Nyhedsartikler ==== * [http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2004/gidseldrama%20i%20beslan/ Gidseldramaet i Beslan], [[Danmarks Radio]]s dækning. Sidst opdateret 8. september 2004. Sidst tilgået 4. oktober 2007. * [http://nyhederne-dyn.tv2.dk/baggrund/article.php/id-1268839.html To døgns maretidt i Skole Nummer 1], [[TV 2]], 3. september 2004. Sidst tilgået 4. oktober 2007. ** [http://nyhederne-dyn.tv2.dk/baggrund/article.php/id-1268831.html Gidseldrama – minut for minut] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081004224912/http://nyhederne-dyn.tv2.dk/baggrund/article.php/id-1268831.html |date= 4. oktober 2008 }}, [[TV 2]], 3. september 2004. Sidst tilgået 4. oktober 2007. * "[http://www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml?xml=/news/2004/09/05/wosse105.xml One little boy was shouting: 'Mama.' She couldn't hear him. She was dead.]" [[The Daily Telegraph|The Telegraph]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * "[http://www.sptimes.ru/index.php?action_id=2&story_id=15341 Beslan Children Testify] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060519085616/http://www.sptimes.ru/index.php?action_id=2&story_id=15341 |date=19. maj 2006 }}". By Yana Voitova, [[St. Petersburg Times (Russia)|St. Petersburg Times]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * "[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3624136.stm School siege timeline]" [[British Broadcasting Corporation|BBC News]], [[4. september]] [[2004]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} ** "[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3616868.stm Attackers storm Russian school] [[British Broadcasting Corporation|BBC News]], [[1. september]] [[2004]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} ** "[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3620498.stm Force ruled out in Russian siege]", [[1. september]] [[2004]] [[British Broadcasting Corporation|BBC News]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} ** "[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3621418.stm Group released from siege school]", [[1. september]] [[2004]] [[British Broadcasting Corporation|BBC News]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} ** "[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3624024.stm Bloody end to Russia school siege]", [[3. september]] [[2004]] [[British Broadcasting Corporation|BBC News]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} ** "[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3627030.stm Siege school yields more bodies]", [[4. september]] [[2004]] [[British Broadcasting Corporation|BBC News]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} ** "[http://news.bbc.co.uk/1/shared/spl/hi/world/04/russian_s/html/1.stm Graphical timeline and basic overview] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071216220013/http://news.bbc.co.uk/1/shared/spl/hi/world/04/russian_s/html/1.stm |date=16. december 2007 }}", [[4. september]] [[2004]] [[British Broadcasting Corporation|BBC News]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * "[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3627406.stm Eyewitness accounts]" [[British Broadcasting Corporation|BBC News]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * "[https://web.archive.org/web/20041030133149/http://www.caucasustimes.com/article.asp?id=3849 Hostages murder detailed report]", 2. september 2004, [[Caucasus Times]]. Via [[Internet Archive]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * "[http://2004.novayagazeta.ru/nomer/2004/66n/n66n-s02.shtml Kazbek Torchinov så lig blive smidt ud tidlig morgen den 2. september] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060923104634/http://2004.novayagazeta.ru/nomer/2004/66n/n66n-s02.shtml |date=23. september 2006 }}", [[Novaya Gazeta]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} * "[https://web.archive.org/web/20051127040704/http://www.izvestia.ru/osetia/346194_print Hvor kan alle de forsvundne personer være?], [[Izvestia]], [[6. september]] [[2004]]. Via [[Internet Archive]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} * "[http://gazeta.ru/2004/09/04/oa_132376.shtml Lægeudtalelser om de behandlede gidsler], [[Gazeta.ru]], 4. september 2004. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} * "[http://lenta.ru/terror/2004/09/07/order/ Basajev og hans "oberst" snød de andre gidseltagere – om retssagen med den sidste gidseltager] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051215065038/http://lenta.ru/terror/2004/09/07/order/ |date=15. december 2005 }}", [[Lenta.ru]], 7. september 2004. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} * "[http://www.newsru.com/russia/28sep2004/aushev.html Report on Aushev fortæller om hans forhandlinger med terroristerne der besat skolen i Beslan], [[newsru]], 28. september 2004. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * "[http://newizv.ru/fotoreport/?f_id=11 Hjælpe med at finde! Billeder af manglende gidsler] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041026172459/http://newizv.ru/fotoreport/?f_id=11 |date=26. oktober 2004 }}", [[Novye Izvestia]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} === Sider om terrorangrebet lavet af tidligere gidsler === * [http://www.beslanhope.org/ Hope for Beslan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071012223035/http://www.beslanhope.org/ |date=12. oktober 2007 }}. Sidst tilgået 4. oktober 2007 {{en sprog}} * [https://web.archive.org/web/20060821231351/http://www.beslan.ru/ Hjemmeside lavet af overlevne gidsler]. Via archive.org. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} * "[http://golosbeslana.ru/ Beslans stemme]". Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} === Foto og video === * [http://terror.fredogfrihed.dk/Beslan%20-%20September%201-3%202004/Beslan.htm Galleri af omkomne gidsler]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. * Fotoreportager: [http://public.fotki.com/yartsev/beslan_tragedy_-/ huh7] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080305152551/http://public.fotki.com/yartsev/beslan_tragedy_-/ |date= 5. marts 2008 }}, [http://beslan-2004.boom.ru/ huh6] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071222232216/http://beslan-2004.boom.ru/ |date=22. december 2007 }}, [http://photo.rol.ru/showgallery.php?cat=18217&ppuser=68&password=dadbotut&page= huh5] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070929102737/http://photo.rol.ru/showgallery.php?cat=18217&ppuser=68&password=dadbotut&page= |date=29. september 2007 }}. Sidst tilgået 4. oktober 2007. * [http://www.charonboat.com/item/81 Terrorangrebet i Beslan (stærke billeder!)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090129034808/http://www.charonboat.com/item/81 |date=29. januar 2009 }}. Sidst tilgået 4. oktober 2007 {{en sprog}} * [http://www.christian-kautz.com/index.php?folder=Russia/Beslan/ Fotoreportage af den tyske [[journalist]] Christian Kautz, der besøgte skolen i Beslan i 2005] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070929003812/http://www.christian-kautz.com/index.php?folder=Russia%2FBeslan%2F |date=29. september 2007 }}. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{de sprog}} * [http://www.nytimes.com/packages/khtml/2004/09/14/international/20040904_RUSSIA_FEATURE.html Terror in Russia. An interactive feature], [[New York Times]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007 {{en sprog}} * [http://www.guardian.co.uk/gall/0,,1296787,00.html In pictures]. The Beslan School Siege, September 2004, [[The Guardian]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * "[http://news.bbc.co.uk/2/hi/in_pictures/3636204.stm Russian TV broadcasts siege video]" [[British Broadcasting Corporation|BBC News]], [[7. september]] [[2004]]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * [http://www.utro.ru/gallery.shtml?20040903storm,1,147,,240 147 skærmbilleder fra BBC News og CNN]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} * "[http://news.bbc.co.uk/media/avdb/news_web/video/9012da6800246e0/nb/09012da6800248fc_16x9_nb.asx Beslan. To remember school siege victims]", [[British Broadcasting Corporation|BBC News]]. {{en sprog}} * [http://video.google.com/videoplay?docid=-4027837866779837178 Dispatches Beslan] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110604033720/http://video.google.com/videoplay?docid=-4027837866779837178 |date= 4. juni 2011 }}, Documentary with interviews of people directly involved and affected by the siege. (video). Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * [https://web.archive.org/web/20070712174746/http://news.yahoo.com/page/interactives/hotzone/photoessay?f=chechnya%2F20060301pe_chechnya Life after Beslan]. [[Kevin Sites]] photo essay (15 images). Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{en sprog}} * [http://www.liveleak.com/view?i=34d_1176448807 Videooptagelser fra terrorangrebet i Beslan]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. * [http://www.golosbeslana.ru/pamyat.htm Billeder af børn, lærer og forældre der blev dræbt under terrorangrebet]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. * [http://www.spiegel.de/fotostrecke/0,5538,905,00.html Geiseldrama: Bilder aus der Schule von Beslan], [[Der Speigel]] {{de sprog}} === Undersøgelse og retssag === * [http://www.pravdabeslana.ru Transskriptioner af retssagen mod Nur-Pashi Kulayev]. Sidst tilgået 4. oktober 2007. {{ru sprog}} {{Terror}} {{lovende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Terrorangrebet i Beslan| ]] hznepp1j82pio25jymlzkiqkbwpmzr9 0 225854 12349729 12229371 2026-09-06T11:58:11Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349729 wikitext text/x-wiki {{harflertydig|Barda}} {{Infoboks tv |wikidata=alle |ingen_wikidata= | titel = <!--P1476 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = <!--P1448 kan hentes fra Wikidata --> | alias = <!--P1449 kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!--P746 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: showtype --> | skaber = <!--P170 kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!--P161 Kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: medvirkende --> | filmholdsmedlem = <!--P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | år = <!--P577 kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!--P2047 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: spilletid --> | sprog = <!--P364 kan hentes fra Wikidata --> | serie = | sæson = <!--P2437 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!--P1113 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!--P1811 kan hentes fra Wikidata --> | før = <!--P155 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!--P156 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: efterfølges af --> | relateret = <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = <!--P272 kan hentes fra Wikidata --> | location = <!--P840 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: område --> | land = <!--P495 kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!--P162 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!--P1431 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør = <!--P57 kan hentes fra Wikidata --> | redaktør = <!--P98 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = <!--P2047 kan hentes fra Wikidata --> | opsætning = | billedformat = | lydformat = | netværk = <!--P449 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: oprindelig_kanal --> | først sendt = <!--P1191 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: oprindeligt_sendt --> | først sendt dk = <!-- NB: oprindeligt_sendt_dk --> | sidst sendt = <!-- NB: sidst_sendt --> | sidst sendt dk = <!-- NB: sidst_sendt_dk --> | musik = <!--P86 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: komponist, kendingsmelodikomponist --> | tmusik = <!--P406 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: kendingsmelodi --> | åbningstema = | sluttema = | status = | official_hjemmeside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata --> | dansk_hjemmeside = | allmovie = <!--P1562 kan hentes fra Wikidata --> | imdb = <!--P345 kan hentes fra Wikidata --> | dk-filmografi = <!--P345 kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!--P2518 kan hentes fra Wikidata --> | youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata --> | twitter = <!--P2002 kan hentes fra Wikidata --> | facebook = <!--P2013 kan hentes fra Wikidata --> | noter = }} '''''Barda''''' er en [[tv-serie]] for børn og unge på [[DR Ramasjang]]. Navnet "Barda" refererer i tv-serien til et eventyrland, hvor handlingen i tv-serien udspiller sig. To almindelige børn i alderen 7-11 år sendes i hver episode på en mission i eventyrlandet for at hjælpe seriens spilmester Martin med at redde eventyrlandet fra ondskaben. ''Barda'' er en blanding af [[rollespil|live-rollespil]], [[reality]]-tv og [[fiktion]]. Centralt i tv-serien står en [[animation]]s-sekvens, hvor det enkelte afsnits dramatiske højdepunkt som oftest ligger. Serien blev første gang sendt i [[2005]] og er udviklet af [[Martin Rauff-Nielsen]], Mette Mailand og Mariella Harpelunde Jensen på tv-produktionsselskabet [[EYEWORKS]]. I Danmark er produceret ''Barda I'' (2005), ''Barda II'' (2006), ''Barda III'' (2007), ''Barda IV'' (2009), ''Barda V'' (2010), ''Barda VI'' (2012). Tv-konceptet er desuden solgt til [[Sverige]] og [[Norge]], hvor [[SVT]] sendte sin første sæson i 2007, og [[NRK]] sendte sin første sæson i efteråret 2012. == Sæsoner i Danmark == * Barda 1: Runestjælerne * Barda 2: Portalen til Tomheden * Barda 3: Ravnen og det mekaniske hjerte * Barda 4: Kampen mod skyggekrigeren * Barda 5: De fortabte sjæle * Barda 6: Hundemandens løfte === Sæson 1: Runestjælerne === Denne sæson handler om, at nogle mørke væsner truer Barda, og derfor skal tyve børn samle den magiske krystal og de ni runer. I hvert afsnit mødes to børn, der aldrig har mødt hinanden før. Sammen skal de løse en opgave hos forskellige folk, som bor i Barda for at få krystallen eller en rune. Hvert afsnit starter med, at spilmester Martin informerer om, hvilke roller børnene skal spille, og hvor de skal gå hen. Det hele kulminerer i, at børnene samler de ni runer og krystallen, og den besværgelse, der skal kastes over dem for at redde Barda, bliver gennemført. Der er 11 afsnit, da afsnit 10 er et dobbelt afsnit. Der er ikke nogen gennemgående skurk igennem afsnittene. === Sæson 2: Portalen til Tomheden === Denne sæson handler om, at en ond Troldkvinde Assa ill har skabt en portal mellem Barda og Tomheden og har knust Nøglen i ni stykker. For at lukke portalen, har spilmester Martin hidkaldt 20 børn til at finde de 9 nøglesten så de kan få lukket portalen, så der ikke kommer flere skabninger fra Tomheden til Barda. Lykkedes det at finde de 9 nøglesten, og kan de forhindre Assa ills planer om at overtage Barda. Alt er på spil. === Sæson 3: Ravnen og Det mekaniske Hjerte === En ravnlignende skabning har bygget en magisk kriger, som han har stjålet tegninger af fra en død videnskabsmand, og han har en plan med projektet af den magiske kriger. Han vil udrydde Bardas helte som hævn, efter de fik besejret hans mesterinde Assa ill. Martin har hidkaldt 20 børn til at stoppe ravnens planer med krigeren. Børnene skal finde et magisk hjerte og seks tandhjul, der kan forhindre krigeren i at blive ond. Lykkedes det børnene at snige sig uden om ravnen, og kan de finde hjertet og tandhjulene, før ravnen får sin kriger til at blive ond. === Sæson 4: Kampen mod skyggekrigeren === En Dværgkrigerprinsesse Tili bliver jaget af en stor sort skyggekriger, som vil overtale hende til at blive ond igen, som hun ikke er interesseret i. Hun er en af de 9, der deltog i den store krig mellem Barda og Tomheden og var den eneste overlevende fra Tomheden. I mellemtiden har Spilmester Martin lagt en plan med Troldmanden og åndemager Harrud Dim og hidkaldt 20 børn, der skal forhindre Skyggekrigeren i at gennemføre sine planer med Tili. De skal lede efter 9 magiske tatoveringer, som bæres af de 9, som befinder sig i Barda. De skal opsøge dem for at få tatoveringerne, men det bliver ikke det nemt, da de alle kan være ret modvillige og onde, fordi de er skabninger fra Tomheden og derfor holder med Skyggekrigeren. === Sæson 5: De fortabte sjæle === Efter kampen mod skyggekrigeren, blev Martins ven Harrud Dim taget til fange af skyggekrigeren, som tog ham med i tomheden. Martins lærling Nijas er rejst bort for at åbne tvillingdørene til tomheden som kan redde Harrud Dim. Men et mystisk væsen som hedder Adrab kom ud af tvillingdørene og tog ham med sig i tomheden. Martin har hidkaldt 18 børn som skal finde 7 nøgler til ''ønskernes skrin'' som kan bringe Nijas og Harrud Dim tilbage. De 7 nøgler vogtes af 7 prøvevogtere og nøglerne er forseglet i 7 glas talismaner, som kun kan smadres med en prøvehammer. Men det bliver ikke let at få fat i nøglerne, for væsnet Adrab er også ude efter nøglerne, og det bliver kamp mod ham for at missionen kan lykkedes. === Sæson 6: Hundemandens løfte === Denne sæson handler om en hundemand der har solgt sin datter til troldkvinden Assa il for guld og sølv, forhandlingen går ud på at Assa-il kun går med til at lade hundemandens datter gå, hvis hun derimod får vallendurskrone. Martin har hidkaldt 18 børn der hver især skal finde nogen melodier som kan låse kronen op, så hundemanden kan få sin datter tilbage. == Barda træf == Barda træf er et arrangement, som startede i sommeren 2009. Arrangementet handler om at sørge for, at de aspirerende spilmestre kan lære mere om Bardas fantastiske univers. Det er en 4-dages forsamling, hvor man spiller rollespil og taler med kendte personligheder fra Barda. == Spin-off == ''Barda'' er desuden et online spil på [[DR|DR']]s [[websted]] og et årligt rollespilstræf, der i 2010 havde ca. 12.000 besøgende. Her kan man queste, dræbe monstre, forsvare Barda og finde nye venner. Serien har været medvirkende til, at subkulturen rollespil er blevet populariseret mere mainstream i Danmark.{{kilde mangler|dato=april 2015}} == Senere kulturel placering == Siden afslutningen på ''Barda'' har tv-serien for mange fået en kultligende status i Danmark. Der er blevet lavet adskillige "Barda memes", og for en generation af danskere er Spilmester Martin blevet en slags ikon - både på en positiv, men også lidt ironisk måde.<ref>Spilmester Martin Memes, facebook side: https://www.facebook.com/vielskerSpilmestermartinmemes/?locale=da_DK</ref> Instruktøren bag serien, Mariella Harpelund Jensen, har selv drøftet dette emne i et afsnit af podcasten Filmkultisterne (senere Kulturkultisterne).<ref>Filmkultisterne, afsnit om Barda: https://open.spotify.com/episode/2nlbI6ugb2nNdSDX2p69Vv</ref> ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.dr.dk/barda Danmarks Radio: ''Barda''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071015051300/http://www.dr.dk/barda/ |date=15. oktober 2007 }} * {{Filmlinks}} {{Tvstub}} [[Kategori:Børneprogrammer fra Danmark]] [[Kategori:DR Ramasjang programmer]] [[Kategori:Danske tv-serier fra 2000'erne]] [[Kategori:Danske rollespil]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] 7q44koe0zqrzwpc59q1senfwhfthx96 0 231927 12349302 12265631 2026-09-05T12:14:06Z ~2026-48239-99 585460 /* Forlagets historie og udgivelser */ 12349302 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = ja}} '''Forlaget Rhodos''' er et [[Danmark|dansk]] [[forlag]] grundlagt i [[1959]] af videnskabsjournalist og redaktør [[Niels Blædel]] (1917-2011) og hans hustru kunstneren [[Strit Blædel]] (1925-2017). == Forlagets historie og udgivelser == Fra begyndelsen udgav Forlaget Rhodos store værker om kunst, etnografi og naturvidenskab, bl.a. den store Grønlandsserie. Fra slutningen af [[1960'erne]] og i [[1970'erne]] udgav forlaget også debatskabende bøger om samtidsemner, sideløbende med serien Bibliotek Rhodos redigeret af bl.a. [[Mihail Larsen]] og [[Claus Clausen (forlægger)|Claus Clausen]] (ansat [[1968]]). Larsen og Clausen udgav bøger af bl.a. [[Roland Barthes]], [[Daniel Cohn-Bendit]], [[Che Guevara]], [[Michel Foucault]] og [[Karl Marx]]. Serien huskes også for sin ydre form som var forgivet af [[Michael Malling]] med karakteristiske stærke farver og kraftig typografi. Fra midt 80'erne udfasede forlaget udgivelse af politisk debatlitteratur helt og har siden haft fokus rettet på forlagets kerneområde inden for formidling af kunst, design, etnografi og naturvidenskabelige emner. Siden [[1976]] har forlaget udgivet ''Naturlommekalenderen'' frem til 2011 redigeret af Niels Blædel og tidligere direktør for zoologisk have [[Bent Jørgensen]]. Naturlommekalenderen redigeres nu af Gertrud Jensen i samarbejde med Michael Malling. Litteraturtidsskrifterne ''Luftskibet'' og siden ''Den Blå Port'' blev udgivet sideløbende med ''Tidsskriftet Naturens Verden''. ''Naturens Verden (1917-2008)'' blev udgivet frem til 2008 da fonden bag tidsskriftet indstillede sit virke. I [[1988]] startede stifternes søn redaktør og grafisk tilrettelægger [[Ruben Blædel]] (f. 1962) på forlaget, først i den grafiske produktion og siden i ledelsen af forlaget sammen med Niels Blædel. Fra [[1990]] påbegyndtes samarbejdet med dr. phil. Mirjam Gelfer Jørgensen om udviklingen af kunsthistoriske tidsskrift ''Scandinavian Journal of Design History'' som udkom i 15 årgange. Med Mirjam Gelfer Jørgensen som forfatter og redaktør udkom også de to store værker ''Dansk Jødisk Kunst'' og ''Guldalderdrømmen - begge på både dansk og engelsk.'' Ligeledes fra starten af [[1990'erne]] påbegyndte Forlaget Rhodos arbejdet med den store nomadeserie " The Carlsberg Foundation Nomad Research Project" i samarbejde med Carlsbergfondet, med etnograf Ida Nicolaisen som hovedredaktør. Serien tæller værker af bl.a. Klaus Ferdinand, Ida Nicolaisen, Schuler Jones, Inge Demant Mortensen, Martha Boyer og [[Henny Harald Hansen]]. Med Dobbeltbindet ''Exploring Central Asia'' forsvarede forfatteren dr. phil Esther Fihl sin doktorgrad. I [[1999]] købte Ruben Blædel forlaget af Niels Blædel. I [[2003]], efter at have holdt til i Niels Brocks Gaard i Strandgade, [[København]] i godt 35 år flyttede forlaget fra København til [[Holtegaard]] udenfor [[Humlebæk]] i [[Nordsjælland]]. Samme år indtrådte Gertrud Jensen (ansat 1997) som partner i forlaget. I den store grønlandsserie udkom i 2006 jubilæumsværket Arktisk Station 1906-2006 og bogen Hans Lynge – en grønlandsk kulturpioner. I 2007 udkom bl.a.Dansk Trækfugleatlas i samarbejde med Zoologisk Museum og Thomas Bjørnebo Berg: "Zackenberg – En Arktisk Perle i den Nordøstgrønlandske National Park" samt bogen "Shortcuts" om designeren Erik Magnussen skrevet af Henrik Sten Møller. I 2008 udkom bl.a. Vibeke Andersson Møller: "Farver I Funktionalismen" og to binds værket " Aluminia" af E.W. Flensborg I 2009 udkom bl.a. Mette Lund Jørgensen: "Valby Bakke" I 2010 udkom bl.a. Mytte Fentz: "The Kalasha – Mountain People of the Hindu Kush" og Jørgen Jørgensen: "Glæden ved at bo – Jørn Utzon og Romerhusene i Helsingør" og Tre-binds værket " Pompejanske Rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark" af Kirsten Nørregaard Pedersen I 2011 udkom bl.a. Bonnie Mürsch: Noahs Ark – En Billedbog med Rim og Remser om Dyr i By og Bur – Fotograferet af Jens Frederiksen – og Jørgen Henneke: Guld og Grønne Skover – om Københavner Plantagerne i Jylland. I 2012 udkom bl.a. René Kural og Torben Eskerod: "Out!- om Dansk Tennis Club og Tennisspilleren Leif Rovsing" I 2013 udkom bl.a. Vibeke Andersson Møller: "Danske Kunstnertapeter" i samarbejde med Nationalmuseet og Syddansk Universitetsforlag I 2014 udkom bl.a. Minna Heimbürger: "Maleren Eberhart Keilhau 1624-1687", Kirsten Nørregaard Pedersen "Kastrup Værk - Bryggergården 1749-1900" og Bettina Lamm, René Kural og Anne Wagner: "Playable - bevægelsesinstallationer i by og Landskabsrum" I 2015 udkom bl.a. "Det talende levende menneske - Festskrift for Karsten Fledelius" I 2016 udkom bl.a. Jørgen Witte: "Rosendals Historie" og Mette Lund Jørgensen: "Krebs – portræt af et forfatterskab" == Priser og udmærkelser == I 1951 modtog Niels Blædel Cavlingprisen "Som anerkendelse af hans journalistiske initiativ og talentfulde gennemførelse af kampen for en forbedring af vilkårene for dansk videnskab". I 1978 modtog Niels Blædel "EEC Science Writer Reward" I 1988 modtog Niels Blædel H.C.Ørsted Medaljen I [[1997]] modtog Ruben Blædel Forening for Boghaandværks diplom for fremragende faglig indsats. Forlagets fokus på høj designmæssig såvel som produktionsteknisk kvalitet har været gennemgående, hvilket blev udmøntet i at forlaget i år 2000 modtog F. Hendriksen Medaljen fra Forening for Boghaandværk. Niels og Ruben Blædel modtog medaljen i fællesskab I [[2002]] modtog redaktør og grafisk designer Gertrud Jensen Forening for Boghaandværks diplom for fremragende faglig indsats, bl.a. for hendes arbejde med Mirjam Gelfer Jørgensens bog ''Guldalderdrømmen''. I 2011 D. 5 maj modtog Ruben Blædel Albertsen Fondens pris for på fremragende vis at have formidlet viden om Design og Kunsthåndværk. == Suzanne Brøgger == Forfatteren [[Suzanne Brøgger]] debuterede på Forlaget Rhodos med ''Fri os fra kærligheden'' i [[1973]] og siden fulgte; [[1975]]; ''Kærlighedens veje & vildveje'', [[1978]]; ''Creme Fraiche'', [[1979]]; ''En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege''; [[1980]]; ''Brøg'', [[1981]]; ''Tone'', [[1984]]; ''JA'', [[1986]]; ''Den pebrede susen'', [[1988]]; ''Edvard og Elvira''; [[1990]]; ''Min verden i en nøddeskal'', [[1991]]; 'Efter Orgiet'. == Eksterne henvisninger == * [http://www.rhodos.dk/ Rhodos.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080502140658/http://www.rhodos.dk/ |date= 2. maj 2008 }} {{autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Rhodos, Forlaget}} [[Kategori:Forlag fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1959]] [[Kategori:Tidligere virksomheder i København]] [[Kategori:Kommunisme i Danmark]] nmg6zp8qhfwzozahja7xep0p1h07ldh 0 232827 12349571 11500523 2026-09-06T01:38:43Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349571 wikitext text/x-wiki '''Tim Tam Slam''' (eller '''Tim Tam sugerør''' eller '''Tim Tam Explosion''') er en [[leg]] med [[chokolade]]kiks, der går ud på at lave en [[Australien|australsk]] chokoladekiks kaldet [[Tim Tam]] om til et [[sugerør]] ved at bide to modsatte hjørner af kiksen og derefter bruge kiksen som sugerør. Legen stammer fra Australien og har spredt sig derfra. == Eksterne henvisninger == *[http://www.toxiccustard.com/australia/tim-tam-slam/ shotgunning a TimTam] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071215031341/http://www.toxiccustard.com/australia/tim-tam-slam/ |date=15. december 2007 }} *[http://croydonguardian.co.uk./misc/print.php?artid=454762 Tea-sucking record attempt] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927021927/http://croydonguardian.co.uk/misc/print.php?artid=454762 |date=27. september 2007 }} {{Spilstub}} [[Kategori:Madkultur]] [[Kategori:Spil og lege]] 2dyss3cnes1g1pttmx12vnjxod6simk 0 233840 12349315 12132798 2026-09-05T13:22:54Z Euwed 476161 Euwed flyttede siden [[Radio Free Europe]] til [[Radio Free Europe/Radio Liberty]] hen over en omdirigering: article naming consistency across wiki 12132798 wikitext text/x-wiki {{harflertydig4|For bandet [[R.E.M.]]'s første single, se [[Radio Free Europe (sang)]]}} [[File:RFE RL Logo Prague.jpg|thumb|Radioens bygning i Prag]] '''Radio Free Europe/Radio Liberty''' ('''RFE/RL''') er en radio- og kommunikationsorganisation finansieret af den [[USA|amerikanske]] [[Kongressen (USA)|Kongres]] som et antikommunistisk tiltag for at ''"fremme demokratiske værdier og institutioner ved at sprede faktuelt korrekt information og idéer"''. Organisationen retter sin virksomhed mod lande i Europa, Asien og Mellemøsten og sender mere end 1.000 timer om ugen på 28 forskellige sprog over [[Kortbølgebåndet|kortbølge]], [[Amplitudemodulation|AM]], [[FM-radio|FM]] og over [[internet]]tet. Radiostationen blev grundlagt i [[1950]] af organisationen [[Nationalkomitéen for et frit Europa]]. Radio Free Europes hovedkvarter lå i [[München]] i [[Vesttyskland]], og stationens sendte sin første kortbølgesending den [[4. juli]] 1950 til [[Tjekkoslovakiet]]. Myndighederne i Sovjetunionen og andre socialistiske lande søgte at blokere radiosignalerne med støjsendere. Organisationen blev finansieret direkte af [[CIA]] frem til [[1971]]. Derefter blev den finansieret af den amerikanske kongres. Radiostationen blev en del af CIAs generelle informationskrig mod myndighederne i de socialistiske lande i Østeuropa, og CIA udformede retningslinjer og bestemte, hvordan nyhederne skulle præsenteres. I [[1975]] blev Radio Free Europe fusioneret med en anden kongresstøttet organisation, ''Radio Liberty'' og blev derefter kendt som Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL). Mens Radio Liberty sendte til Sovjetunionen, så rettede Radio Free Europe sin virksomhed mod de øvrige lande i [[Warszawapagten]]. Fra [[1985]] til [[1993]] drev organisationen også [[Radio Free Afghanistan]]. Efter [[Sovjetunionen]]s sammenbrud blev hovedkvarteret flyttet til [[Prag]], og de europæiske operationer blev gradvist reduceret. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Radio Free Europe/Radio Liberty}} * [http://www.rferl.org RFERL.org] * http://hoorferl.stanford.edu/rlexhibit/timeline.php[ Hoover Institution Archives: Radio Liberty: 50 Years – Time Line] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050302230745/http://hoorferl.stanford.edu/rlexhibit/timeline.php |date= 2. marts 2005 }} * http://www.osa.ceu.hu/db/fa/300.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20041208223504/http://www.osa.ceu.hu/db/fa/300.htm |date= 8. december 2004 }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Den kolde krig]] [[Kategori:Radiostationer fra Tyskland]] [[Kategori:Etableret i 1950]] [[Kategori:Radiostationer fra USA]] [[Kategori:Medievirksomheder fra Tjekkiet]] jk9y6tcav5i023f4olv8jy44qrt49ry 0 242863 12349645 12279126 2026-09-06T08:58:54Z ~2026-48380-39 585572 12349645 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldliga | overskrift = Serie B | billede = | billedtekst = | pixels = | land = {{flagikon|Italien|size=18px}} [[Italien]] | konføderation = [[UEFA]] | etablering = [[1929]]<br>[[2010]] (Lega Serie B) | første_sæson = | nedlæggelse = | divisioner = | puljer = | antal_hold = 20 | niveau = 2 | pyramide = Fodbold i Italien | kvalifikation = | oprykning = [[Serie A]] | nedrykning = [[Lega Pro Prima Divisione|Serie C]] | pokalturnering = [[Coppa Italia]] | ligapokalturnering = | international_turnering = | mestre = [[U.S. Sassuolo Calcio|Sassuolo]] | mester_tekst = | sæson = 2024-2025 | mest_succesfulde_klub = [[Genoa C.F.C.|Genoa]] (6 titler) | tv = | hjemmeside = [http://www.legaserieb.it/ legaserieb.it] | nuværende_sæson = }} '''Serie B''' er den næstbedste [[fodbold]]liga i [[Italien]]. Fra sæsonen 2004-2005 bestod den af 22 hold. De to bedst placerede hold ved sæsonens afslutning rykker direkte op til [[Serie A]], mens de fire efterfølgende hold (nr. 3-6) spiller kvalificering om den sidste oprykningsplads. Der er dog en undtagelse: hvis nr. 3 er mere end 15 point foran nr. 4, vil nr. 3 rykke direkte op, således, at der ikke spilles play-off om den tredje og sidste oprykningsplads. De fire dårligst placerede hold rykker ned i [[Serie C]]. == Eksterne henvisninger == * [http://www.legaserieb.it/it ''Serie B''s officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130815060643/http://www.legaserieb.it/it |date=15. august 2013 }} {{it sprog}} * [http://www.seriebwin.it/index.php/site/home ''Serie B'' Championship officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131207073214/http://www.seriebwin.it/index.php/site/home |date= 7. december 2013 }} {{it sprog}} [[Kategori:Fodbold i Italien]] [[Kategori:Fodboldligaer]] [[Kategori:Etableret i 1929]] bhdzw7tuxpxnq0dnw19ptp5u5t6e7pl 12349649 12349645 2026-09-06T09:01:20Z Hjart 190510 Gendannelse til seneste version ved [[Bruger:Sarrus|Sarrus]], fjerner ændringer fra [[Bruger:~2026-48380-39|~2026-48380-39]] ([[Brugerdiskussion:~2026-48380-39|diskussion]] | [[Speciel:Bidrag/~2026-48380-39|bidrag]]) 12279126 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldliga | overskrift = Serie B | billede = | billedtekst = | pixels = | land = {{flagikon|Italien|size=18px}} [[Italien]] | konføderation = [[UEFA]] | etablering = [[1929]]<br>[[2010]] (Lega Serie B) | første_sæson = | nedlæggelse = | divisioner = | puljer = | antal_hold = 20 | niveau = 2 | pyramide = Fodbold i Italien | kvalifikation = | oprykning = [[Serie A]] | nedrykning = [[Lega Pro Prima Divisione|Serie C]] | pokalturnering = [[Coppa Italia]] | ligapokalturnering = | international_turnering = | mestre = [[U.S. Sassuolo Calcio|Sassuolo]] | mester_tekst = | sæson = 2024-2025 | mest_succesfulde_klub = [[Genoa C.F.C.|Genoa]] (6 titler) | tv = | hjemmeside = [http://www.legaserieb.it/ legaserieb.it] | nuværende_sæson = }} '''Serie B''' er den næstbedste [[fodbold]]liga i [[Italien]]. Fra sæsonen 2004-2005 bestod den af 22 hold. De to bedst placerede hold ved sæsonens afslutning rykker direkte op til [[Serie A]], mens de fire efterfølgende hold (nr. 3-6) spiller kvalificering om den sidste oprykningsplads. Der er dog en undtagelse: hvis nr. 3 er mere end 10 point foran nr. 4, vil nr. 3 rykke direkte op, således, at der ikke spilles play-off om den tredje og sidste oprykningsplads. De fire dårligst placerede hold rykker ned i [[Serie C]]. == Eksterne henvisninger == * [http://www.legaserieb.it/it ''Serie B''s officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130815060643/http://www.legaserieb.it/it |date=15. august 2013 }} {{it sprog}} * [http://www.seriebwin.it/index.php/site/home ''Serie B'' Championship officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131207073214/http://www.seriebwin.it/index.php/site/home |date= 7. december 2013 }} {{it sprog}} [[Kategori:Fodbold i Italien]] [[Kategori:Fodboldligaer]] [[Kategori:Etableret i 1929]] 3d3v3rkn95ujfbvcl5x5i4d0znf0vi3 12349650 12349649 2026-09-06T09:01:41Z Hjart 190510 + {{henvisninger}} 12349650 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2026}} {{Infoboks_fodboldliga | overskrift = Serie B | billede = | billedtekst = | pixels = | land = {{flagikon|Italien|size=18px}} [[Italien]] | konføderation = [[UEFA]] | etablering = [[1929]]<br>[[2010]] (Lega Serie B) | første_sæson = | nedlæggelse = | divisioner = | puljer = | antal_hold = 20 | niveau = 2 | pyramide = Fodbold i Italien | kvalifikation = | oprykning = [[Serie A]] | nedrykning = [[Lega Pro Prima Divisione|Serie C]] | pokalturnering = [[Coppa Italia]] | ligapokalturnering = | international_turnering = | mestre = [[U.S. Sassuolo Calcio|Sassuolo]] | mester_tekst = | sæson = 2024-2025 | mest_succesfulde_klub = [[Genoa C.F.C.|Genoa]] (6 titler) | tv = | hjemmeside = [http://www.legaserieb.it/ legaserieb.it] | nuværende_sæson = }} '''Serie B''' er den næstbedste [[fodbold]]liga i [[Italien]]. Fra sæsonen 2004-2005 bestod den af 22 hold. De to bedst placerede hold ved sæsonens afslutning rykker direkte op til [[Serie A]], mens de fire efterfølgende hold (nr. 3-6) spiller kvalificering om den sidste oprykningsplads. Der er dog en undtagelse: hvis nr. 3 er mere end 10 point foran nr. 4, vil nr. 3 rykke direkte op, således, at der ikke spilles play-off om den tredje og sidste oprykningsplads. De fire dårligst placerede hold rykker ned i [[Serie C]]. == Eksterne henvisninger == * [http://www.legaserieb.it/it ''Serie B''s officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130815060643/http://www.legaserieb.it/it |date=15. august 2013 }} {{it sprog}} * [http://www.seriebwin.it/index.php/site/home ''Serie B'' Championship officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131207073214/http://www.seriebwin.it/index.php/site/home |date= 7. december 2013 }} {{it sprog}} [[Kategori:Fodbold i Italien]] [[Kategori:Fodboldligaer]] [[Kategori:Etableret i 1929]] t8cv4jljw9gcrtob8sfyfmkdzc3niq2 0 244051 12349460 11639721 2026-09-05T20:36:53Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349460 wikitext text/x-wiki {{eftersyn|dato=december 2008}} [[Fil:Panzer Maus, Seitenansicht (Modell).jpg|thumb|Modelfoto]] '''PzKpfW VIII''' var et tysk udviklingsprojekt under [[2. Verdenskrig]], der skulle resultere i en kæmpemæssige [[kampvogn]], der måske snarere burde klassificeres som et mobilt [[fort]], end som et egentligt køretøj. Den færdige kampvogn ville have været 10 meter lang og over tre en halv meter høj. Den skulle beklædes med op til 240&nbsp;mm tyk pansring og vejede omkring 185 tons. Den skulle bevæbnes med en 128&nbsp;mm anti-tank [[kanon (våben)|kanon]], som var kraftig nok til at nedkæmpe en hvilken som helst allieret [[kampvogn]] på lang afstand. Ud over dette hovedvåben skulle den også have en sekundær 75&nbsp;mm kanon. En sekundær kanon som var kraftigere end de fleste andre kampvognes primære våben. Tillige skulle den også have to coaxiale maskingeværer af standard hærmodel MG42. 7.65&nbsp;mm. En svaghed ved hovedbevæbningen var at ladningen bestod af projektilet og i hvert fald en fremdriftsladning. Da vægten for den samlede komponent var for stor for en lader at bære. Samme problem led Tiger II JagdTiger også under. Det betød (i sammenligning med samtidige vogne) langsom ladetid og derfor nedsat kampevne. Den lave hastighed var også af betydning for kampevnen Udviklingsarbejdet var et resultat af en ordre i [[1942]] fra [[Adolf Hitler|Hitler]] til [[Ferdinand Porsche|Dr. Ferdinand Porsche]] om sammen med [[Krupp|Krupp's]] at konstruere en supertung kampvogn i 100 tons klassen. Den første prototype af Maus – uden tårn – blev afprøvet i december 1944. Selve tårnet blev først monteret i et senere stadie af udviklingen, idet de fleste prøvekørsler blev gennemført med en [[attrap]]. Da kun få broer ville kunne bære den 185 tons tunge kampvogn, blev der skabt mulighed for at den, ved hjælp af en snorkel, selv kunne krydse floder med vanddybder op til ca. 4 meter. Til prototyperne anvendtes en 1200 Hk Daimler-Benz [[benzinmotor]] (diesel var forudset til den endelige udgave) med elektrisk transmission. Maus kunne dermed opnå en hastighed af ca. 20km/t. De kun to prototyper af Maus, kørte i 1944 og 1945, men kom aldrig i kamp. Den taktiske værdi af så tunge kampvogne var yderst tvivlsom, ligesom anvendelse af udviklingsressourcer på dette stadie af krigen på to parallelle udviklingsprojekter, Maus hhv. PzKpfW E.100. [[Fil:Kummersdorf-gut verskraft halle panzer VIII maus.jpeg|thumbnail|right|Hall for de "Maus" på New Verskraft, Army Experimental Station Kummersdorf, 2013]] Panzer VIII var et udviklingsprojekt som skulle resultere i en kørende fæstning. Selve konceptet om en supertung kampvogn var yderst fejlbehæftet, da få veje og næsten ingen broer kunne holde til at 'Musen' kørte på dem. Løsningen blev som Tiger I også i begyndelsen var udrustet med, at lade den køre under vandet. Dernæst var bælterne så panserindkapslet, at skiftning af bælterne tog 8 mand 6 timer i laboratorieforhold. Tests viste også at Mausen ret nemt sank ned i jorden og i øvrigt kun kunne bevæge sig ca. 20 km/t og forbrugte ca. 500 L brændstof i timen. Alt dette ville gøre det yderst vanskeligt at finde taktiske og strategiske situationer hvor Mausen kunne indsættes med fordel. Den tiltænkte motor blev aldrig færdig og forskellige nødløsninger blev benyttet uden stor succes. Blandt andet en flymotor. Principielt skulle brændstof motoren blot være transformator til elmotoren som drev selve kædehjulene til bælterne. Når Mausen var "neddykket" under vand, skulle en anden Maus levere strømmen, da iltforsyningen ellers ville være utilstrækkelig til at holde liv i en brændstofmotor. Test viste at dette virkede ganske fremragende. Dokumentation viser at tyskerne tidligt i 1945 ændredes snecamouflage bemalingen til standard tankgul med ujævne grønne mønstre og tillige malede et lille spejlvendt [[hammer og segl]] tegn på skroget. Om det var et led i contraspionage tiltag eller et udtryk af sort humor vides ikke. Billeder med denne bemaling visende en kørende intakt Maus har foranlediget nogen til at tro at russerne selv fik Mausen til at køre eller endda erobrede én intakt. Mausen blev aldrig færdigudviklet. Få timer inden russerne nåede testområdet (angiveligt 20. april 1945) blev de to test kampvogne ved egen drift sendt mod [[Berlin]], angiveligt for at deltage i forsvaret af Berlin. Testvogn 2 (V2) som var den, der var udrustet med kanontårn brød sammen umiddelbart uden for området 60 km syd for Berlin og blev sprængt som standardprocedure for ikke at falde brugbar i fjendens hænder. Testkampvogn 1 (V1) havde da mistet enhver militærpraktisk brug og blev blot efterladt 20 km længere mod nord. Det lykkedes russerne at påsætte tårnet fra V2 på V1 vognen, som så blev sendt til Rusland i marts 1946 for yderligere tests. Det står nu på museum i Moskva. De øvrige test kampvogne fra området nåede frem til forsvaret af Berlin og bestod af en skønsom blanding af kampvogne erobret intakt fra de allierede. En af dem var tilmed en engelsk Mark I fra første verdenskrig. Øvrige dokumenterede var T-34 og Sherman. == Kilder == * B.T. White: ''Tanks and other armoured fighting vehicles of World War II'' {{Commonskat|Panzerkampfwagen VIII Maus}} [[Kategori:Kampvogne]] [[Kategori:Våben fra Tyskland]] j0e2698fhfh2epm4r0jvt8ahfs1k7et 12349482 12349460 2026-09-05T20:43:44Z Hjart 190510 + {{henvisninger}} 12349482 wikitext text/x-wiki {{eftersyn|dato=december 2008}}{{Henvisninger|dato=2026}} [[Fil:Panzer Maus, Seitenansicht (Modell).jpg|thumb|Modelfoto]] '''PzKpfW VIII''' var et tysk udviklingsprojekt under [[2. Verdenskrig]], der skulle resultere i en kæmpemæssige [[kampvogn]], der måske snarere burde klassificeres som et mobilt [[fort]], end som et egentligt køretøj. Den færdige kampvogn ville have været 10 meter lang og over tre en halv meter høj. Den skulle beklædes med op til 240&nbsp;mm tyk pansring og vejede omkring 185 tons. Den skulle bevæbnes med en 128&nbsp;mm anti-tank [[kanon (våben)|kanon]], som var kraftig nok til at nedkæmpe en hvilken som helst allieret [[kampvogn]] på lang afstand. Ud over dette hovedvåben skulle den også have en sekundær 75&nbsp;mm kanon. En sekundær kanon som var kraftigere end de fleste andre kampvognes primære våben. Tillige skulle den også have to coaxiale maskingeværer af standard hærmodel MG42. 7.65&nbsp;mm. En svaghed ved hovedbevæbningen var at ladningen bestod af projektilet og i hvert fald en fremdriftsladning. Da vægten for den samlede komponent var for stor for en lader at bære. Samme problem led Tiger II JagdTiger også under. Det betød (i sammenligning med samtidige vogne) langsom ladetid og derfor nedsat kampevne. Den lave hastighed var også af betydning for kampevnen Udviklingsarbejdet var et resultat af en ordre i [[1942]] fra [[Adolf Hitler|Hitler]] til [[Ferdinand Porsche|Dr. Ferdinand Porsche]] om sammen med [[Krupp|Krupp's]] at konstruere en supertung kampvogn i 100 tons klassen. Den første prototype af Maus – uden tårn – blev afprøvet i december 1944. Selve tårnet blev først monteret i et senere stadie af udviklingen, idet de fleste prøvekørsler blev gennemført med en [[attrap]]. Da kun få broer ville kunne bære den 185 tons tunge kampvogn, blev der skabt mulighed for at den, ved hjælp af en snorkel, selv kunne krydse floder med vanddybder op til ca. 4 meter. Til prototyperne anvendtes en 1200 Hk Daimler-Benz [[benzinmotor]] (diesel var forudset til den endelige udgave) med elektrisk transmission. Maus kunne dermed opnå en hastighed af ca. 20km/t. De kun to prototyper af Maus, kørte i 1944 og 1945, men kom aldrig i kamp. Den taktiske værdi af så tunge kampvogne var yderst tvivlsom, ligesom anvendelse af udviklingsressourcer på dette stadie af krigen på to parallelle udviklingsprojekter, Maus hhv. PzKpfW E.100. [[Fil:Kummersdorf-gut verskraft halle panzer VIII maus.jpeg|thumbnail|right|Hall for de "Maus" på New Verskraft, Army Experimental Station Kummersdorf, 2013]] Panzer VIII var et udviklingsprojekt som skulle resultere i en kørende fæstning. Selve konceptet om en supertung kampvogn var yderst fejlbehæftet, da få veje og næsten ingen broer kunne holde til at 'Musen' kørte på dem. Løsningen blev som Tiger I også i begyndelsen var udrustet med, at lade den køre under vandet. Dernæst var bælterne så panserindkapslet, at skiftning af bælterne tog 8 mand 6 timer i laboratorieforhold. Tests viste også at Mausen ret nemt sank ned i jorden og i øvrigt kun kunne bevæge sig ca. 20 km/t og forbrugte ca. 500 L brændstof i timen. Alt dette ville gøre det yderst vanskeligt at finde taktiske og strategiske situationer hvor Mausen kunne indsættes med fordel. Den tiltænkte motor blev aldrig færdig og forskellige nødløsninger blev benyttet uden stor succes. Blandt andet en flymotor. Principielt skulle brændstof motoren blot være transformator til elmotoren som drev selve kædehjulene til bælterne. Når Mausen var "neddykket" under vand, skulle en anden Maus levere strømmen, da iltforsyningen ellers ville være utilstrækkelig til at holde liv i en brændstofmotor. Test viste at dette virkede ganske fremragende. Dokumentation viser at tyskerne tidligt i 1945 ændredes snecamouflage bemalingen til standard tankgul med ujævne grønne mønstre og tillige malede et lille spejlvendt [[hammer og segl]] tegn på skroget. Om det var et led i contraspionage tiltag eller et udtryk af sort humor vides ikke. Billeder med denne bemaling visende en kørende intakt Maus har foranlediget nogen til at tro at russerne selv fik Mausen til at køre eller endda erobrede én intakt. Mausen blev aldrig færdigudviklet. Få timer inden russerne nåede testområdet (angiveligt 20. april 1945) blev de to test kampvogne ved egen drift sendt mod [[Berlin]], angiveligt for at deltage i forsvaret af Berlin. Testvogn 2 (V2) som var den, der var udrustet med kanontårn brød sammen umiddelbart uden for området 60 km syd for Berlin og blev sprængt som standardprocedure for ikke at falde brugbar i fjendens hænder. Testkampvogn 1 (V1) havde da mistet enhver militærpraktisk brug og blev blot efterladt 20 km længere mod nord. Det lykkedes russerne at påsætte tårnet fra V2 på V1 vognen, som så blev sendt til Rusland i marts 1946 for yderligere tests. Det står nu på museum i Moskva. De øvrige test kampvogne fra området nåede frem til forsvaret af Berlin og bestod af en skønsom blanding af kampvogne erobret intakt fra de allierede. En af dem var tilmed en engelsk Mark I fra første verdenskrig. Øvrige dokumenterede var T-34 og Sherman. == Kilder == * B.T. White: ''Tanks and other armoured fighting vehicles of World War II'' {{Commonskat|Panzerkampfwagen VIII Maus}} [[Kategori:Kampvogne]] [[Kategori:Våben fra Tyskland]] g2nhu71wkuzarbaznq7pbe2ihbd79no 0 244715 12349382 11024087 2026-09-05T17:18:53Z Hjart 190510 der er ingen kilder i artiklen 12349382 wikitext text/x-wiki {{Ingen kilder|dato=september 2026}} '''Koiné''' ([[Græsk (sprog)|græsk]] κοινή ''koinē'', "fælles (dialekt)") er den form for græsk der blev talt og skrevet som verdenssprog i Middelhavsområdet og Mellemøsten i [[hellenistisk tid]] og [[kejsertid]]en (ca. 300 f.Kr. til 600 e.Kr.). Moderne sprogvidenskab bruger også ordet koiné om overregionale fællessprog. Ordet kan også bruges i overført betydning om andre kulturfrembringelser som klædedragt. Koiné er udviklet fra den [[Attisk græsk|attiske dialekt]], der i klassisk tid (5.-4. årh. f.Kr.) blev talt i [[Athen]] og områder under atheniensisk indflydelse. Hver [[Polis|bystat]] i Grækenland havde sin egen dialekt, men Athen var et kulturelt centrum med stor prestige. I koiné er den attiske dialekts mest særprægede lokale træk udjævnet til fordel for en fællesgræsk form (fx θάλασσα ''thalassa'' i stedet for θάλαττα ''thalatta'', ναός ''naos'' i stedet for νεώς ''neōs''). Da [[Alexander den Store]] erobrede [[Perserriget]], blev koiné udbredt til hele Mellemøsten, særlig [[Lilleasien]], [[Syrien]], [[Palæstina]] og [[Egypten]]. Det [[Det Nye Testamente|Ny Testamente]] er affattet på koiné. [[Det Gamle Testamente|Gamle Testamente]] forelå allerede i en græsk oversættelse, [[Septuaginta]], som de ikke-hebraisktalende jøder læste. Koiné udviklede sig gradvis til nygræsk. Mange af forskellene på [[Oldgræsk|klassisk græsk]] og [[Nygræsk (sprog)|nygræsk]] var allerede undervejs i koiné: [[Fonetik|udtale]], [[Morfologi (lingvistik)|formlære]] og [[syntaks]]. {{DEFAULTSORT:Koine}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Græsk sprog]] b2cygwxnrq3g4qv1r3cum8icbh17wpm 0 247878 12349617 11011678 2026-09-06T06:05:12Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 17 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349617 wikitext text/x-wiki En '''trafikforsker''' beskæftiger sig med analyser af den nuværende og fremtidige trafikale situation. Herunder at komme med forslag til og kommentere andres forslag til udbygning af infrastrukturen. Trafikforskerne er oftest tilknyttet offentlige institutter f.eks. [[universitet]]er eller [[ministerie]]r, men kan også være ansat i den private sektor. == Danske trafikforskere == En stor del af de danske trafikforskere er tilnyttet Danmarks Tekniske Universitet eller Aalborg Universitet, hvor det er muligt at uddanne sig til [[civilingeniør]] i Vej og Trafik. [[Per Homann Jespersen]] er uddannet civilingeniør og har siden [[1984]] været [[lektor]] ved [[Roskilde Universitetscenter|RUC]].<ref>[http://www.ptl.fi/NVFnorden/priv/nvf21/documents/CV_oversigt_udvalg_21_20032007b.pdf Nordisk Vejteknisk Forbund – Kort om medlemmer i det danske udvalg]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} April 2007</ref> Han er i medierne bl.a. kendt for sin skepsis over for [[Femern Bælt-forbindelsen]] og har i stedet argumenteret for [[Gedser-Rostock-forbindelsen]].<ref>[http://www.business.dk/article/20070608/transport/70608006/ Business.dk, 8. juni 2007] – "Forskere: Stop bro-ivrig trafikminister"</ref> Herudover er han fortaler for, at løsningen på trafikproblemerne ved [[København]] er udbygning af den kollektive trafik og [[road pricing]] frem for udbygning af [[motorvej]]ene ind mod København.<ref>[http://www.information.dk/148288 Information, 15. oktober 2007] – "København går i stå om 20 år</ref> [[Harry Lahrmann]] er uddannet [[civilingeniør]] og er lektor ved [[Aalborg Universitet]].<ref>{{Cite web |url=http://personprofil.aau.dk/Profil/101838 |title=Aalborg Universitet Personprofil – Harry Lahrmann |access-date= 3. februar 2008 |archive-date=14. februar 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080214074316/http://personprofil.aau.dk/Profil/101838 |url-status=dead }}</ref> Han har været aktiv i den offentlige debat gennem sin modstand mod højere hastigheder på vejene. Han var modstander af at forhøje hastigheden på motorvejene til 130&nbsp;km/t<ref>{{Cite web |url=http://www.livogtrafik.dk/aabent-brev.htm |title=Åbent Brev Til Den Danske Regering – Protest mod højere hastighed på motorvejene, Maj 2002 |access-date= 3. februar 2008 |archive-date=30. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070630205847/http://www.livogtrafik.dk/aabent-brev.htm |url-status=dead }}</ref> og argumenterer imod at forhøje hastigheden på nogle landevej til 90&nbsp;km/t.<ref>[http://www.fyens.dk/article/871928:Indland-Fyn----Landeveje-er-for-farlige-til-hoej-fart Fyens Stiftsstidende, 20. oktober 2007] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071023060358/http://www.fyens.dk/article/871928:Indland-Fyn----Landeveje-er-for-farlige-til-hoej-fart |date=23. oktober 2007 }} – "Landeveje er for farlige til høj fart"</ref> [[Henrik Harder Hovgesen]] er [[Ph.d.]] i by-/vejplanlæning og er lektor ved Aalborg Universitet.<ref>{{Cite web |url=http://personprofil.aau.dk/Profil/110150 |title=Aalborg Universitet Personprofil – Henrik Harder |access-date= 3. februar 2008 |archive-date=15. februar 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080215191108/http://personprofil.aau.dk/Profil/110150 |url-status=dead }}</ref> Han beskæftiger sig med arkitektur og byplanlægning, men er mere kendt i den offentlige debat omkring infrastrukturen, hvor han bl.a. har argumenteret for en motorvej fra [[Aalborg]] ned gennem [[Viborg]], [[Herning]] og [[Vejle]].<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Erhverv/2006/07/12/062323.htm dr.dk, 12. juli 2006] – "Jylland trænger til en ny stor motorvej"</ref> [[Bent Flyvbjerg]] er Dr.Techn og Dr.Scient. og professor ved Aalborg Universitet.<ref>{{Cite web |url=http://flyvbjerg.plan.aau.dk/ |title=Aalborg Universitet |access-date= 3. februar 2008 |archive-date=31. december 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071231065115/http://flyvbjerg.plan.aau.dk/ |url-status=dead }}</ref> Hans doktorafhandling omhandlede, hvordan store offentlige projekter kunne undgå at blive underbudgetterede. [[Uffe Palludan]] er [[nationaløkonom]] og [[fremtidsforsker]]. Han har primært beskæftiget sig med Øresunds- og Østersøområdet.<ref>[http://www.bornholmtunnel.dk/?Uffe_Palludan_21._januar_2008 www.bornholmstunnel.dk]</ref> [[Oli B.G. Madsen]] er Ph.d. fra [[Danmarks Tekniske Universitet]]. Han er nu leder af [[DTU Transport]], som er en afdeling af Danmarks Tekniske Universitet.<ref>{{Cite web |url=http://www1.ctt.dtu.dk/personal/ogm/index.php |title=Centre for Traffic and Transport – Homepage of Oli B.G. Madsen |access-date= 3. februar 2008 |archive-date= 5. december 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071205201723/http://www1.ctt.dtu.dk/personal/ogm/index.php |url-status=dead }}</ref> Han har blandt andet argumenteret for, at Danmarks største trafikpolitiske udfordringer er ved København. Og på den baggrund har han ikke meget forståelse for argumenterne for en [[Kattegat-forbindelsen|Kattegat-forbindelse]].<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20071208/danmark/71208028/ berlingske.dk, 8. december 2007] "Trafikekspert: Hovedstaden bør komme før Kattegatforbindelse"</ref> [[Otto Anker Nielsen]] er professor ved DTU Transport<ref>{{Cite web |url=http://www1.ctt.dtu.dk/personal/oan/index.php |title=Centre for Traffic and Transport – Homepage of Otto Anker Nielsen |access-date= 3. februar 2008 |archive-date=17. maj 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080517033156/http://www1.ctt.dtu.dk/personal/oan/index.php |url-status=dead }}</ref> Han har bl.a. kritiseret den danske trafikpolitik for at være præget af studehandler og lokale hensyn, og at man i stedet skal koncentrere indsatsen der, hvor det er nødvendigt.<ref>[http://www.regionh.dk/topmenu/Nyt_Presse/Nyheder/2007+Arkiv/Arkiv/PM+Traengsel+p%C3%A5+vejene.htm www.regionh.dk, 3. december 2007] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080302172018/http://www.regionh.dk/topmenu/Nyt_Presse/Nyheder/2007+Arkiv/Arkiv/PM+Traengsel+p%C3%A5+vejene.htm |date= 2. marts 2008 }} – "Pressemeddelelse: Trængsel på vejene"</ref> [[Alex Landex]] er Ph.d. fra [[Danmarks Tekniske Universitet]]. Han beskæftiger sig primært med banetrafik og har markeret sig med holdninger til fordel for Køge-modellen som den sjællandske jernbaneløsning<ref>[http://ing.dk/artikel/72018 ing.dk 28. juni 2006]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} – "Eksperter: Nye skinne-undersøgelser spild af penge"</ref>. Herudover har han bl.a. undersøgt [[Timemodellen]] og mulighederne for en ny [[S-bane]] eller [[Letbane]] ved København. [[Uffe Jacobsen]] er lektor ved [[Handelshøjskolen i København]]. Han er en af de få trafikforskere, som går ind for en Kattegat-forbindelse.<ref>[http://jp.dk/arkiv/?id=60904 jp.dk 18. marts 2007] – "Støtte til bro mellem Jylland og Sjælland</ref> [[Lotte Larsen]] er Master of Science in Psychology og seniorforsker ved Danmark TransportForskning under Danmarks Tekniske Universitet<ref>{{Cite web |url=http://www.dtf.dk/upload/dtf/cv/cv-ll.pdf |title=Danmarks Tekniske Universitet – Curriculum Vitea Lotte Larsen |access-date= 3. februar 2008 |archive-date=10. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070610071028/http://www.dtf.dk/upload/dtf/cv/cv-ll.pdf |url-status=dead }}</ref> Hun beskæftiger sig bl.a. med vores opførsel i trafikken, hvorfor trafikuheld opstår, og hvordan de kan undgås. == Kilder == {{Reflist}} [[Kategori:Stillingsbetegnelser]] gb3rlr3ungjs91knj8x31cudokq1axv 0 247904 12349320 12077171 2026-09-05T13:25:13Z ~2026-48184-26 585469 12349320 wikitext text/x-wiki {{Infoboks teater | navn = 7-kanten | billede = | billedtekst = | type = [[Amatørteater]] | sted = [[Janderup]], [[Danmark]] | bygget = | grundlagt = {{startdato og alder|1970|05|25}} | indviet = | arkitekt = | kapacitet = | ledertype = Daglig leder | direktør = | cvr = | hjemmeside = [http://www.7-kanten.dk www.7-kanten.dk] <!-- Oversigtskort --> | landkort = Syddanmark | label = 7-kanten | position = right | korttekst = 7-kanten i Region Syddanmark | coordinates = {{coord|55|37|24.87|N|8|22|5.05|E|type:landmark_region:DK|display=ti}} }} '''7-kanten''' er en vestjysk [[amatørteater|amatørscene]], der spiller teater hele vintersæsonen for og med børn, unge og voksne. Det er regionens største amatørteater med hjemsted i [[Janderup]] vest for [[Varde]]. Der blev indkaldt til stiftende generalforsamling 25. maj 1970 i Janderup forsamlingshus. På dagsordenen var bl.a. en konkurrence om foreningens navn, samt valg af en bestyrelse på syv personer. Konkurrencen om navnet blev vundet af Åse Friis Nielsen, der foreslog 7-kanten ud fra begrundelsen, at der skal syv til mange, og at folk skulle komme fra mange kanter. Amatørteatret startede i det små i 1970 med teater og musik for børn, unge og voksne hele året, og det gør de stadig. Men fra 1978 startede de Varde Sommerspil på friluftsscenen i [[Arnbjerg]] i Varde og den tradition foregår stadig. I 2023 ændrede foreningen navn til Teatret 7-kanten. == Forestillinger == * 1978: ''[[Jomfruburet]]'' set af 5.800 * 1979: ''[[Champagnegaloppen]]'' set af 6.300 * 1980: ''[[Farinelli]]'' set af 8.300 * 1981: ''[[Annie Get Your Gun]]'' set af 21.000 * 1982: ''[[Show Boat]]'' set af 19.300 * 1983: ''[[Oliver]]'' set af 27.000 * 1984: ''[[Landmandsliv]]'' set af 25.500 * 1985: ''[[Sommer i Tyrol (operette)|Sommer i Tyrol]]'' set af 32.750 * 1986: ''[[7 brude til 7 brødre]]'' set af 32.200 * 1987: ''[[My Fair Lady]]'' set af 35.300 * 1988: ''[[Jesus Christ Superstar]]'' set af 20.100 * 1989: ''[[Flagermusen]]'' set af 29.550 * 1990: ''[[Guys and Dolls]]'' set af 24.700 * 1991: ''[[Den Glade Enke]]'' set af 32.500 * 1992: ''[[The Sound of Music]]'' set af 42.800 * 1993: ''[[Jomfruburet]]'' set af 31.500 * 1994: ''[[The King and I]]'' set af 27.625 * 1995: ''[[Farinelli]]'' set af 33.100 * 1996: ''[[Frøken Nitouche]]'' set af 33.000 * 1997: ''[[Show Boat]]'' set af 31.000 * 1998: ''[[South Pacific]]'' set af 27.000 * 1999: ''[[Grevinde Maritza]]'' set af 22.000 * 2000: ''[[Oliver]]'' set af 23.000 * 2001: ''[[Mød mig på Cassiopeia]]''" set af 27.000 * 2002: ''[[Les Misérables (musical)|Les Misérables]]'' set af 27.200 * 2003: ''[[Sommer i Tyrol (operette)|Sommer i Tyrol]]'' set af 29.400 * 2004: ''[[Spillemand på en tagryg]]'' set af 24.500 * 2005: ''[[Annie Get Your Gun]]'' set af 27.850 * 2006: ''[[Evita (musical)|Evita]]'' set af 27.345 * 2007: ''[[Midt om natten (musical)]]'' set af 31.882 * 2008: ''[[The Sound of Music]]'' set af 33.434 * 2009: ''[[Skønheden og udyret]]'' set af 36.500 * 2010: ''[[The Producers]]'' set af 27.705 * 2011: ''[[7 brude til 7 brødre]]'' set af 28.023 * 2012: ''[[My Fair Lady]]'' set af 29.382 * 2013: ''[[Den eneste ene]]'' set af 30.005 * 2014: ''[[Byens bedste horehus]]'' set af 26.500 * 2015: ''[[Shrek The Musical]]'' set af 28.184 * 2016: ''[[Zorro The Musical]]'' set af 20.192 * 2017: ''[[Midt om natten (musical)]]'' set af 30.848 * 2018: ''[[Chaplin The Musical]]'' set af 21.000<ref>{{Cite web |url=https://www.jv.dk/varde/Esbjergenserne-svigtede-i-den-grad-Varde-Sommerspil/artikel/2627768 |title=Esbjergenserne svigtede i den grad Varde Sommerspil {{!}} Varde {{!}} jv.dk<!-- Bot genereret titel --> |access-date=16. juli 2018 |archive-date=17. juli 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180717173210/https://www.jv.dk/varde/Esbjergenserne-svigtede-i-den-grad-Varde-Sommerspil/artikel/2627768 |url-status=ok }}</ref> * 2019: ''[[Annie Get Your Gun]]'' * 2020: ''[[Fyrtøjet - en gnist i Andersens liv]]'' udsat til 2021 pga. covid-19 * 2021: ''[[Fyrtøjet - en gnist i Andersens liv]]'' * 2022: ''[[Jesus Christ Superstar]]'' set af 13.485 * 2023: ''[[De Tre Musketerer]]'' * 2024: ''[[Baronessen fra benzintanken]]'' * 2025: ''[[Den Skaldede Frisør The Musical]]'' * 2026: ''[[Oliver!]]'' * 2027: ''[[Footloose The Musical]]'' == Eksterne henvisninger == * [http://www.7-kanten.dk/ 7-kantens hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080211174715/http://www.7-kanten.dk/ |date=11. februar 2008 }} * 7-kanten gennem 25 år {{ISBN|87-985481-0-7}}. == Noter == {{reflist}} [[Kategori:Amatørteater]] [[Kategori:Teatre i Danmark]] [[Kategori:Varde Kommune]] [[Kategori:Etableret i 1970]] i4ivstjkwn7cauy3rktl63bhttttkh6 0 253273 12349413 11982909 2026-09-05T19:03:56Z Brodmann10 333783 link. 12349413 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sygdom |Billede=AMI pain front.png |Billedtekst=Smertezoner ved AMI (mørk rød = mest typiske zone, lys rød = andre mulige zoner). |ICD10=I21 |ICD10.2=I22 |ICD9=410 }} '''Akut myokardieinfarkt''' ('''AMI'''; [[latin]]: ''infarctus myocardii acuta'') er den [[lægelatin|medicinske]] betegnelse for en '''[[blodprop]] i [[hjerte (organ)|hjertet]]''', i daglig tale kaldet et '''hjerteanfald'''. Der er tale om, at dele af hjertemusklen ([[myokardiet]]) er ved at dø ([[infarkt]]) på grund af manglende blodtilførsel ([[Iskæmisk hjertesygdom|iskæmi]]) == Årsag == AMI opstår, når [[blod]]tilførslen til hjertet gennem [[kranspulsåre]]rne blokeres, hvorved hjertets [[muskel]]celler ikke får tilført [[ilt]] og derfor begynder at forgå. AMI kan have to årsager: * [[Åreforkalkning]] kan over længere tid forsnævre kranspulsåren, indtil denne en dag blokeres; dette sker typisk ved, at den ''plaque'' af [[kalk]], [[fedt]] og [[kolesterol]], der forsnævrer åren, brister, hvorved der bliver dannet en prop i åren. Det er ikke ualmindeligt, at denne obstruktion af blodåren forværres af, at åren reagerer på den bristede plaque ved at trække sig sammen, så blodgennemstrømningen yderligere formindskes. * En blodprop, der er dannet et andet sted i kroppen, kan rejse med blodbanen og sætte sig fast i kranspulsåren, så gennemstrømningen hindres. Hvis gennemstrømningen genoprettes inden for få [[minut]]ter f.eks. ved at blodproppen opløses eller river sig løs, kan de skader, hjertemuskulaturen får som følge af den manglende ilttilførsel, genophele med få eller ingen mén. Hvis gennemstrømningen er forhindret gennem længere tid, især fra en [[time]], er det meget sandsynligt, at så stor en del af hjertevævet er gået tabt på grund af [[hypoksi|iltmangel]] at der vil være varige skader på hjertet. == Symptomer == Ca. halvdelen af de [[patient]]er, der indlægges med AMI, har ingen forudgående hjerte- eller kredsløbssygdomme. Ca. en tredjedel af patienterne har [[type 2 diabetes]] som grundlæggende årsag, mens en trediedel har forstadier dertil. Resten har typisk enten forhøjet [[blodtryk]] eller [[angina pectoris]] (hjertekramper). Der er flere faktorer, der kan udløse AMI: primært fysisk aktivitet, [[følelse (emotion)|følelse]]smæssig belastning eller [[kirurgi]]ske indgreb; ofte indtræder et AMI dog uprovokeret. [[Symptom]]erne indfinder sig pludseligt og voldsomt, uden forudgående varsel, omend enkelte kan have haft tiltagende træthed og/eller trykken for brystet i nogle dage op til AMI'et. Det første og væsentligste symptom er intense, oftest uudholdelige [[smerte]]r i brystet; de beskrives oftest som trykkende eller "som et bånd om brystet". Disse smerter varer typisk længe, mere end 20 minutter, og lindres ikke ved hvile. Samtidig med brystsmerterne oplever mange, at smerten "stråler" ud mod den ene [[arm]], typisk den venstre, eller mod [[kæbe]], [[hals]], [[ryg (anatomi)|ryg]] eller [[mave]]. Det er ikke ualmindeligt at man bliver klamtsvedende og får [[dyspnø|åndenød]]. Nogle oplever [[kvalme]] og kan kaste op. Andre falder sammen. Voldsom [[angst]] er meget almindeligt. Mindre almindelige symptomer kan være [[lungeødem|vand i lungerne]], [[besvimelse]] uden forudgående smerter eller andre af ovenstående symptomer, [[hjertestop]], [[shok]] eller blot en voldsom sygdomsfølelse. Hos især ældre kan det også være psykisk uro eller konfusion, der indtræder først. For 15-20% af patienter ses symptomfrit eller symptomfattigt AMI; det er især [[kvinde]]r og [[sukkersyge]]patienter, der oplever dette. AMI'et kan således være uopdaget i [[år]]evis og påvises ofte først ved senere [[Elektrokardiogram|EKG]] eller under obduktion. Disse mangfoldige symptomer gør, at flere sygdomme kan forveksles med AMI: * [[Angina pectoris]] (hjertekrampe). Har et tilsvarende smertebillede, men denne smerte kan afhjælpes med [[nitroglycerin]], der ingen effekt har på et AMI. * Akut [[perikardit]] (infektion i vævet omkring hjertet) kan give flere lignende symptomer. Et [[EKG]] vil vise forskellen. * [[Lungeemboli]] (blodprop i [[lunge]]n) kan også give voldsomme smerter i brystet, men giver et helt andet resultat på blodprøverne, herunder en forhøjet [[D-dimer]], der ikke vil ses ved et AMI. === Den akutte fase === De fleste oplever smerte og angst. Blodtrykket kan være lavt (90-100 mmHg systolisk), og [[puls]]en er oftest påskyndet (100-120/min), selv den også ses normal eller langsom. Åndedrættet øges gerne. Patienten kan være bleg og med kolde, fugtige arme og ben. Efter den akutte fase er de fleste blot trætte, men der er altid risiko for, at der støder en komplikation til. == Undersøgelser == Den første og hurtigste undersøgelse ved mistanke om AMI er et [[elektrokardiogram]] (EKG); det giver mulighed for at få et billede af hjertets funktion, og således vil specifikke EKG-forandringer (primært STEMI (ST-Eleveret Myokardie Infarkt) eller non-STEMI, men også [[grenblok]], højre ventrikelinfarkt eller EKG-stumt infarkt) kunne konstateres. Desuden tages [[blodprøve]]r, hvor man undersøger for specifikke [[enzym]]er, der kan indikere AMI: [[Creatinin]]-Kinase (CK-MB) og [[Troponin]] I og T; de sidstnævnte er de mest følsomme og specifikke markører for AMI. Herudover kan ses forhøjede værdier for hvide [[blodlegeme]]r (leukocytose), forhøjet [[sænkningsreaktion]] og forhøjet [[CRP|C-reaktivt protein]] (CRP). For at udelukke andre mulige [[diagnose]]r (differentialdiagnosticere) tages flere andre undersøgelser: [[Røntgen]] af brystkassen (thorax) kan påvise en evt. [[lungestase]], [[ekkokardiografi]] kan påvise nedsat hjerteaktivitet – [[akinesi]] eller [[hypokinesi]] – omend disse også kan stamme fra tidligere infarkter eller [[iskæmi]]. Ekkokardiografi kan også påvise blødninger i hjertesækken ([[hjertetamponade]]), det kan hjælpe til at påvise lungeemboli, hvor der vil ses dilateret højre ventrikel, eller betydelig nedsættelse af venstre ventrikels pumpefunktion som følge af et større AMI. == Behandling == AMI kræver indlæggelse på [[sygehus]] så hurtigt som muligt. Der indledes medicinsk og evt. kirurgisk behandling. === Akut behandling === Den akutte behandling består af [[ilt]], [[Antitrombotika|blodfortyndende]] ([[acetylsalicylsyre]]), smertelindrende ([[morfika]]) og [[angina pectoris|antianginøse]] lægemidler ([[nitroglycerin]] og evt. [[betablokker]]), samt [[clopidogrel]], [[heparin]]. Er der tale om STEMI udføres enten en [[ballonudvidelse]] (PCI) eller [[fibrinolyse]] (medicinsk opløsning af blodproppen). Er der tale om non-STEMI udføres en aggressiv blodfortyndende behandling med [[clopidogrel]], [[heparin]] og evt. en [[glykoproteinhæmmer]]. Der udføres også normalt en [[koronararteriografi]], hvor man kan se blodgennemstrømningen i kranspulsårerne, og derefter kan beslutning tages om der skal foretages en ballonudvidelse eller evt. en [[by-pass]]. === Opfølgende behandling === Der behandles med blodfortyndende (acetylsalicylsyre og evt. clopidogrel), betablokker, [[ACE-hæmmer]] og kolesterolsænkende middel ([[statin]]). Har patienten [[hjerteinsufficiens]] gives der derudover vanddrivende ([[eplerenon]] eller [[spironolacton]]) og hvis patienten har [[hjerteflimmer|atrieflimren]], [[mural trombe]] eller [[mekanisk hjerteklap]] gives koagulationshæmmende middel ([[warfarin]]). == Prognose == Ca. 15.000 danskere rammes årligt af AMI. Heraf dør 3.000 i de første minutter til timer efter anfaldet. Af de patienter, der indlægges på hospital, dør ca. 20% i løbet af indlæggelsen. Af udskrevne patienter dør 5-10% inden for det første år efter udskrivelsen. 35% af alle dødsfald indtræder inden for den første time. I [[Danmark]] var 7.500 mænd og 4.500 kvinder indlagt i 1998 med AMI. Risikoen for et AMI stiger med alderen – således var ca. 70 af de førnævnte tilfælde i gruppen af 20-30-årige. Motion har vist sig at kunne reducere dødeligheden hos patienter, der tidligere har haft AMI. I to studier <ref name=":0">Kolovou GD, Mihas C, Kotanidou A et al. Mortality after first myocardial infarction in Greek patients: a 4-year follow-up study. Angiology 2009;60(5):582-587.</ref><ref name=":1">Blumenthal JA, Babyak MA, Carney RM et al. Exercise, depression, and mortality after myocardial infarction in the ENRICHD trial. Med Sci Sports Exerc 2004;36(5):746-755.</ref> spurgte man patienter, der havde været indlagt med AMI om deres motionsvaner og fulgte dem derefter i fire år. Patienter, som oplyste at de dyrkede regelmæssig motion (>3 timer pr. uge) havde mere end halv så stor risiko for at dø (Kolovou ''et al'' <ref name=":0" /> Odds ratio 0.34; CI 95% 0.18-0.65/ Blumenthal ''et al'' <ref name=":1" /> OR 0.44; CI 95% 0.32-0.61). == Komplikationer == Efter et AMI kan patienten udvikle: * Uregelmæssig hjerterytme ([[arytmi]]) * Nedsat funktion af hjertet ([[hjerteinsufficiens|insufficiens]]) * [[Hjerteruptur]] * [[Arteriel emboli]] * [[Mitralinsufficiens]] * [[Ventrikelseptumdefekt]] Tillige er det ikke ualmindeligt at man udvikler angina pectoris eller pericarditis, ligesom sandsynligheden for at tildrage sig et nyt AMI stiger. == Se også == * [[Iskæmisk hjertesygdom]] * [[Hjertet]] == Referencer == * Medicinsk kompendium, 16. udgave, redigeret af N. E. Hansen, S. Haunsø og O. B. Schaffalitsky de Muckadell, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2004. * Farmakologisk behandling af akut koronart syndrom, Institut for Rationel Farmakoterapi, 2005. == Noter == {{reflist}} {{Commonskat|Myocardial infarction}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hjertesygdomme]] [[Kategori:Kardiologi]] [[Kategori:Dødsårsager]] icdalwz75fone9q1bgkjsxbf93sezws 0 255302 12349465 12179028 2026-09-05T20:38:05Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349465 wikitext text/x-wiki {{wikify|dato=juni 2008}} {{SammenskrivesTil|Model (profession)|dato=juni 2020}} {{harflertydig|Model}} [[File:Hever Castle fotomodel 8-5-2017 11-28-41.JPG|thumb|300px|Fotomodel - Hever Castle]] '''Fotomodel''' er en stillingsbetegnelse for en person, der som [[Model (profession)|model]] professionelt eller [[freelance]] præsenterer tøj eller et produkt i for eksempel et tøjkatalog, til et [[modeshow]], i et modeblad, i en reklamekampagne, i en annonce eller i en reklamefilm. == Forskellige typer fotomodeller == === Fashion model === At være en fashion (mode) model omhandler først og fremmest at præsentere tøj i for eksempel et tøjkatalog, til et [[modeshow]], i en editorial i et modeblad eller en kampagne. Fashion modeller starter karrieren tidligt – nogle gange fra de er allerede 13 år gamle. Til gengæld er der de færreste, der stadig få lov til at fortsætte efter de har rundet de 25, hvor man bliver betragtet som "gammel". Som fashion model skal modellen være over 1.73 meter høj (nogle bureauer accepterer 1.72 meter), modellens krop skal være lang og spinkel, modellens lemmer skal være lange og elegante, modellen må helst være meget slank, ansigtet skal være proportionalt og læberne skal have en vis fylde. Der har været diskuteret i medierne hvorvidt fashion modellernes BMI er for lav, men indtil videre er det mere reglen end undtagelsen at en fashion model skal være meget slank. Mandlige modeller skal være mindst 1.90 meter høje, men ikke over 1.98 meter. Der er rigtigt gode indtjeningsmuligheder som fashion model og nogle modeller slår igennem og gør en længere karriere ud af det. Andre har en periode på 4 til 6 år hvor de laver en god indtjening. Som fashion model får man rejst meget til fashionindustriens hovedstæder som er bl.a. [[Paris]], [[Milano]], [[Tokyo]], [[New York City|New York]] og [[London]]. === Kommerciel model === At være en kommerciel model omhandler først og fremmest at præsentere et produkt i for eksempel en annonce, i et katalog, i en reklamefilm eller i en reklamekampagne. Kommercielle modeller findes der i alle aldre, størrelser og udseender – da der er behov på markedet for alle typer modeller. En kommerciel model skal være karismatisk, præsentabel og have et bredt variation af udtryk og stillinger, så modellen kan tilpasse den opgave som han/hun er booket til. Nogle gange omfatter kommercielle opgaver billeder af kun hænder eller fødder. Det er hverken en fordel eller ulempe hvis modellen ser ud på en bestemt måde, for man bliver castet efter type og ikke efter højde eller mål. Der er gode og konstante indtjeningsmuligheder som kommerciel model og især efter man har rundet de 30. Der er enkelte rejsemuligheder som kommerciel model og de kan forekomme alt efter opgavens karakter og kundens krav til location. === Fitness model === At være en [[fitness]] model omhandler først og fremmest at præsentere sportstøj eller sportsudstyr i for eksempel et sportstøj katalog, en sports kampagne, eller til et sports modeshow. Fitness modeller findes der i forskellige aldre, men mest i alderen fra 20 til 40 år. Man skal være ekstrem fit og trænet til at være en fitness model – og helst muskuløs. I de store sportstøj kæder verden over bruger de tit meget veltrænede fitness modeller samt vindende bodybuildere. Der er hverken gode eller konstante indtjeningsmuligheder i at være en fitness model, fordi der ikke er etableret nogle fitness modelbureauer i Danmark endnu. Nogle store indtjenings- og rejsemuligheder kan dog forekomme, især hvis man er blevet udvalgt til at være model for en stor international sportstøj kæde. Da der ikke er etableret nogle fitness modelbureauer i Danmark endnu, opererer de fleste fitness modeller på freelance-basis. === Promotion model === At være en promotion model omhandler først og fremmest at være vært på en messe, til en event eller en happening og repræsentere et produkt eller et firma. Der er ikke krav til hverken alder eller højde som en promotion model, men de fleste promotion modeller forekommer i alderen fra 20 til 30 år. Der er til gengæld et krav til at modellen skal være præsentabel, have en personlighed og kunne varetage sig opgaven som hun får stillet – alene eller i et team af andre promotion modeller. Man skal være indstillet på tæt kontakt med mennesker og tæt samarbejde med andre promotion modeller. Hvis modellen kan lidt skuespil eller sang, kan det også være en fordel. Der er overkommelige indtjeningsmuligheder som promotion model og man bliver ofte booket i et team med andre. Der er enkelte rejsemuligheder som promotion model og de kan forekomme alt efter opgavens karakter og kundens krav til location. === Glamour model === At være en glamour model omhandler først og fremmest at præsentere badetøj eller [[lingeri]] i et magasin, et lingerimodeshow, eller til en event. Der er tit modellen der er i fokus og ikke tøjet eller produktet. Diverse magasiner for mænd gør også brug af glamour modeller. En typisk glamour model er i alderen fra 20 til 30 år, hun behøver ikke at være ekstremt slank eller have et bestemt udseende. Tit forekommer at glamour modellerne er slanke, deres hår har en vis længde og deres barm har en vis størrelse. Der er indtjeningsmuligheder som glamour model, men der er langt større indtjenings- og rejsemuligheder som glamour model i [[USA]] og [[England]], hvor industrien for glamour modeller er meget større end her i Danmark. === Freelance model === At være en freelance model betyder at modellen er ikke tilknyttet noget bureau og derfor selv sørger for at blive booket til diverse opgaver. Der er både fordele og ulemper ved at være en freelance model. Fordelen ved at være selvstændig freelance model er at man ikke skal betale en vis del af sin indtjening til et bureau. Ulempen ved at være selvstændig freelance model er at man står alene og er derfor lettere eksponeret for eventuel bedrageri fra kundens eller fotografens side. I dét tilfælde er det en god idé at anskaffe sig en advokat. == Danske fotomodeller == * [[Helena Christensen]] * [[Tina Kjær]] * [[Maud Bertelsen]] {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Stillingsbetegnelser]] [[Kategori:Fotomodeller| ]] ap5bsuie1vsmyssxrx879ftw5mto4dt 12349486 12349465 2026-09-05T20:44:59Z Hjart 190510 der er ingen kilder i artiklen 12349486 wikitext text/x-wiki {{wikify|dato=juni 2008}}{{Ingen kilder|dato=september 2026}} {{SammenskrivesTil|Model (profession)|dato=juni 2020}} {{harflertydig|Model}} [[File:Hever Castle fotomodel 8-5-2017 11-28-41.JPG|thumb|300px|Fotomodel - Hever Castle]] '''Fotomodel''' er en stillingsbetegnelse for en person, der som [[Model (profession)|model]] professionelt eller [[freelance]] præsenterer tøj eller et produkt i for eksempel et tøjkatalog, til et [[modeshow]], i et modeblad, i en reklamekampagne, i en annonce eller i en reklamefilm. == Forskellige typer fotomodeller == === Fashion model === At være en fashion (mode) model omhandler først og fremmest at præsentere tøj i for eksempel et tøjkatalog, til et [[modeshow]], i en editorial i et modeblad eller en kampagne. Fashion modeller starter karrieren tidligt – nogle gange fra de er allerede 13 år gamle. Til gengæld er der de færreste, der stadig få lov til at fortsætte efter de har rundet de 25, hvor man bliver betragtet som "gammel". Som fashion model skal modellen være over 1.73 meter høj (nogle bureauer accepterer 1.72 meter), modellens krop skal være lang og spinkel, modellens lemmer skal være lange og elegante, modellen må helst være meget slank, ansigtet skal være proportionalt og læberne skal have en vis fylde. Der har været diskuteret i medierne hvorvidt fashion modellernes BMI er for lav, men indtil videre er det mere reglen end undtagelsen at en fashion model skal være meget slank. Mandlige modeller skal være mindst 1.90 meter høje, men ikke over 1.98 meter. Der er rigtigt gode indtjeningsmuligheder som fashion model og nogle modeller slår igennem og gør en længere karriere ud af det. Andre har en periode på 4 til 6 år hvor de laver en god indtjening. Som fashion model får man rejst meget til fashionindustriens hovedstæder som er bl.a. [[Paris]], [[Milano]], [[Tokyo]], [[New York City|New York]] og [[London]]. === Kommerciel model === At være en kommerciel model omhandler først og fremmest at præsentere et produkt i for eksempel en annonce, i et katalog, i en reklamefilm eller i en reklamekampagne. Kommercielle modeller findes der i alle aldre, størrelser og udseender – da der er behov på markedet for alle typer modeller. En kommerciel model skal være karismatisk, præsentabel og have et bredt variation af udtryk og stillinger, så modellen kan tilpasse den opgave som han/hun er booket til. Nogle gange omfatter kommercielle opgaver billeder af kun hænder eller fødder. Det er hverken en fordel eller ulempe hvis modellen ser ud på en bestemt måde, for man bliver castet efter type og ikke efter højde eller mål. Der er gode og konstante indtjeningsmuligheder som kommerciel model og især efter man har rundet de 30. Der er enkelte rejsemuligheder som kommerciel model og de kan forekomme alt efter opgavens karakter og kundens krav til location. === Fitness model === At være en [[fitness]] model omhandler først og fremmest at præsentere sportstøj eller sportsudstyr i for eksempel et sportstøj katalog, en sports kampagne, eller til et sports modeshow. Fitness modeller findes der i forskellige aldre, men mest i alderen fra 20 til 40 år. Man skal være ekstrem fit og trænet til at være en fitness model – og helst muskuløs. I de store sportstøj kæder verden over bruger de tit meget veltrænede fitness modeller samt vindende bodybuildere. Der er hverken gode eller konstante indtjeningsmuligheder i at være en fitness model, fordi der ikke er etableret nogle fitness modelbureauer i Danmark endnu. Nogle store indtjenings- og rejsemuligheder kan dog forekomme, især hvis man er blevet udvalgt til at være model for en stor international sportstøj kæde. Da der ikke er etableret nogle fitness modelbureauer i Danmark endnu, opererer de fleste fitness modeller på freelance-basis. === Promotion model === At være en promotion model omhandler først og fremmest at være vært på en messe, til en event eller en happening og repræsentere et produkt eller et firma. Der er ikke krav til hverken alder eller højde som en promotion model, men de fleste promotion modeller forekommer i alderen fra 20 til 30 år. Der er til gengæld et krav til at modellen skal være præsentabel, have en personlighed og kunne varetage sig opgaven som hun får stillet – alene eller i et team af andre promotion modeller. Man skal være indstillet på tæt kontakt med mennesker og tæt samarbejde med andre promotion modeller. Hvis modellen kan lidt skuespil eller sang, kan det også være en fordel. Der er overkommelige indtjeningsmuligheder som promotion model og man bliver ofte booket i et team med andre. Der er enkelte rejsemuligheder som promotion model og de kan forekomme alt efter opgavens karakter og kundens krav til location. === Glamour model === At være en glamour model omhandler først og fremmest at præsentere badetøj eller [[lingeri]] i et magasin, et lingerimodeshow, eller til en event. Der er tit modellen der er i fokus og ikke tøjet eller produktet. Diverse magasiner for mænd gør også brug af glamour modeller. En typisk glamour model er i alderen fra 20 til 30 år, hun behøver ikke at være ekstremt slank eller have et bestemt udseende. Tit forekommer at glamour modellerne er slanke, deres hår har en vis længde og deres barm har en vis størrelse. Der er indtjeningsmuligheder som glamour model, men der er langt større indtjenings- og rejsemuligheder som glamour model i [[USA]] og [[England]], hvor industrien for glamour modeller er meget større end her i Danmark. === Freelance model === At være en freelance model betyder at modellen er ikke tilknyttet noget bureau og derfor selv sørger for at blive booket til diverse opgaver. Der er både fordele og ulemper ved at være en freelance model. Fordelen ved at være selvstændig freelance model er at man ikke skal betale en vis del af sin indtjening til et bureau. Ulempen ved at være selvstændig freelance model er at man står alene og er derfor lettere eksponeret for eventuel bedrageri fra kundens eller fotografens side. I dét tilfælde er det en god idé at anskaffe sig en advokat. == Danske fotomodeller == * [[Helena Christensen]] * [[Tina Kjær]] * [[Maud Bertelsen]] {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Stillingsbetegnelser]] [[Kategori:Fotomodeller| ]] isrtddkej3x6bexz2c91wztaccack4r 0 263563 12349599 12281772 2026-09-06T03:53:03Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349599 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | wikidata = ja | spillernavn = Tommy Møller Nielsen | billede = | billede_størrelse = | fuldenavn = Tommy Møller Nielsen | fødselsdato = | fødeby = | fødeland = [[Danmark]] | dødsdato = | dødsland = | højde = | kælenavn = | position = Træner | nuværendeklub = | trøjenummer = | youthyears1 = | youthclubs1 = | years1 = | clubs1 = | caps1 = | goals1 = | klubopdateret = | nationalyears1 = | nationalteam1 = | nationalcaps1 = | nationalgoals1 = | landsholdopdateret = | manageryears1 = 1992 | managerclubs1 = [[MB Miðvágur]] | manageryears2 = 1994-1995 | managerclubs2 = [[Boldklubben 1909|B1909]] | manageryears3 = 1995-1996 | managerclubs3 = [[Odense Boldklub|OB]] (assistent) | manageryears4 = 1996-1997 | managerclubs4 = [[Boldklubben 1909|B1909]] | manageryears5 = 1997-2000 | managerclubs5 = [[Glasgow Rangers]] (hjælpetræner) | manageryears6 = 2000-2001 | managerclubs6 = [[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] (assistent) | manageryears7 = 2003-2006 | managerclubs7 = [[Boldklubben 1909|B1909]] | manageryears8 = 2006 | managerclubs8 = [[Viborg FF]] (assistent) | manageryears9 = 2006-2007 | managerclubs9 = [[Viborg FF]] | manageryears10 = 2007 | managerclubs10 = [[Viborg FF]] (assistent) | manageryears11 = 2008-2009 | managerclubs11 = [[Maccabi Netanya F.C.|Maccabi Netanya]] (sportschef)<ref name="StopIsrael">[http://www.fyens.dk/article/1173936:Sport--Tommy-Moeller-Nielsen-stopper-i-Israel Tommy Møller Nielsen stopper i Israel] ''Fyens Stiftstidende, 2. februar 2009'' </ref> | manageryears12 = 2010-2011 | managerclubs12 = [[HB Køge]] (ungdom) | manageryears13 = 2011-2012 | managerclubs13 = [[HB Køge]]<ref name="Møller Nielsen ny chef i HB Køge">http://tipsbladet.dk/nyhed/superliga/moeller-nielsen-ny-chef-i-hb-koege]''Tips Bladet, 8. juni 2011''</ref> | manageryears14 = 2014-2015 | managerclubs14 = [[FC Vestsjælland]] (assistent) | manageryears15 = 2016-2023 | managerclubs15 = [[Manchester United FC|Manchester United]] (talentspejder) }} '''Tommy Møller Nielsen''' (født [[5. august]] [[1961]], død [[9. juli]] [[2023]] i [[Frankfurt Airport]]<ref>[https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/tommys-enke-staar-frem-saadan-doede-han/10104655 Tommys enke står frem: Sådan døde han ]''Ekstra Bladet, 28. januar 2024''</ref><ref>[https://fyens.dk/sport/tommy-moeller-nielsen-bisaettes-paa-onsdag-i-kerteminde-familien-sender-en-dybfoelt-tak-til-manchester-united-for-stor-hjaelp Tommy Møller Nielsen bisættes på onsdag i Kerteminde - familien sender en dybfølt tak til Manchester United for stor hjælp]</ref>) var en [[fodbold]]træner fra [[Danmark]], der var ansat som [[talentspejder]] for den engelske fodboldklub [[Manchester United FC]]. Han var cheftræner for [[HB Køge]], indtil han blev fyret i september 2012<ref>[http://www.hb.dk/Default.aspx?ID=47&Action=1&NewsId=3321&PID=150 Tommy Møller Nielsen fritstilles som cheftræner] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160812001245/http://www.hb.dk/Default.aspx?ID=47&Action=1&NewsId=3321&PID=150 |date=12. august 2016 }} HB Køge, 3. september 2012</ref>. Før det var han træner i [[B1909]] og [[Viborg FF]]. Han var søn af den tidligere danske landstræner [[Richard Møller Nielsen]]. Som spiller spillede han for [[Odense Boldklub|OB]], [[Kjøbenhavns Boldklub|KB]] og [[B1909]]. Som træner rykkede han bl.a. [[B1909]] op fra [[Danmarksserien (fodbold)|Danmarksserien]] og var assistent for [[Ebbe Skovdahl]] i [[Aberdeen F.C.]] Da [[Viborg Fodsports Forening|Viborg FF]] i efteråret [[2006]] fyrede [[Ove Christensen (fodboldtræner)|Ove Christensen]] blev Møller Nielsen cheftræner for klubben, indtil klubbens nye træner [[Anders Linderoth]] kunne tiltræde i januar [[2007]]. Siden vendte han tilbage som assistenttræner, men blev fyret sammen med Linderoth senere på året.<ref name="FyretViborg">[http://www.bt.dk/article/20071109/sport01/711090407/ Trænerduo fyret i Viborg] ''B.T., 9. november 2007''</ref><ref name="FyretViborg" /> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Sportshenvisninger}} * {{gravsted.dk}} {{HB Køge - sæson 2012-13}} {{HB Køge - sæson 2011-12}} {{HB Køge Trænere}} {{Viborg FF - sæson 2007/08}} {{Viborg_FF - sæson 2006/07}} {{Viborg FF Trænere}} {{FD|1961|2023|Møller Nielsen, Tommy}} [[Kategori:Fodboldtrænere fra Danmark]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra Viborg FF]] [[Kategori:Fodboldtrænere fra HB Køge]] [[Kategori:Manchester United F.C.]] 7vui45ew96nv081fk1hcop85nwtr4fi 0 264454 12349684 11468499 2026-09-06T10:24:33Z Glenn 72 wiki 12349684 wikitext text/x-wiki Et '''åbent filformat''' er et [[filformat]], hvis [[Datablad|specifikation]] er frit tilgængeligt og typisk udgivet af et [[standardiseringsorgan]], og kan benyttes af alle til at skrive [[software]] der kan læse og skrive formatet. Når et [[IT]]-firma indfører et nyt filformat er det ikke simpelt for firmaet at beslutte om formatet skal være åbent eller [[lukket filformat|lukket]]. * Hvis filformatet gøres åbent betyder det er konkurrenterne også kan benytte formatet * Hvis filformatet gøres åbent kan det måske udvikle sig til en almen standard og derved give firmaet en vigtig konkurrence-fordel ==Se også== * [[Åben dokumentstandard]] {{enhedstub}} [[Kategori:Filformater]] dc2ssvysnmb6q72qrhlyncyopd75wxj 0 268035 12349581 12285279 2026-09-06T01:55:08Z Oleryhlolsson 134442 tilføjer kategori 12349581 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=marts 2025}} {{Infoboks togstation |billede = HTJ Høng Tølløse Jernbane Bahnhof Ruds Vedby 839547.jpg |billedtekst = Ruds Vedby Station, fotograferet 1983. {{byline | Kurt Rasmussen }} |land = Danmark |adresse = Jernbanegade 9<br>4291 [[Ruds Vedby]] |kommune = [[Sorø Kommune]] |landISO = DK |type = [[Jernbanestation|Krydsningsstation]] |forkortelse = Ruv<ref>[https://www.dsb.dk/dsb-labs/liste-over-forkortelser/stationsforkortelser/ Stationsforkortelser<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |afstand = 7,2 km fra [[Høng Station|Høng]] |jernbane = [[Tølløsebanen]] |operatører = [[Lokaltog]] |forbindelser = {{Lokalbanetog}} |buslinje = {{Gul linje|490}} }} '''Ruds Vedby Station''' er en [[Danmark|dansk]] [[jernbanestation]] (mellemstation) på [[Tølløsebanen]], der ligger i [[Ruds Vedby]] i [[Vestsjælland]]. Stationsbygningen er tegnet af arkitekten [[Heinrich Wenck]], og blev opført i 1900, mens [[jernbane]]driften blev igangsat i 1901. Bygningen blev taget ud af brug ved udgangen af 2002 og efterfølgende solgt til beboelses- og erhvervsformål. Ruds Vedby Station blev således den sidste betjente mellemstation på Høng-Tølløse Jernbanen. Ved stationen er der såvel krydsningsspor som læssespor med enderampe. Stationen har gennem årene undergået et antal ombygninger. Hvad angår det ydre udseende af stationen, så fandt den seneste større ombygning sted i 1986. Fra 1. marts 1993 og indtil 31. december 2002 var der tillige postekspedition på Ruds Vedby Station. Et mindesmærke over folketingsmedlem [[Johannes Tauber]] udført af billedhuggeren {{illsup|sv|Rasmus Bøgebjerg|Rasmus Bøgebjerg}} blev i 1911 placeret på stationsforpladsen. Mindesmærket havde forinden været opstillet i [[Slagelse]]. Medlemmer af den kongelige familie har ved flere lejligheder været forbi Ruds Vedby Station. [[Frederik 9.|Kong Frederik]] aflagde besøg på stedet i 1951 og i 2007 ankom [[Dronning Margrethe]] og [[Prins Henrik (1934-2018)|Prins Henrik]] med [[damplokomotiv]] til stationen i anledning af Ruds Vedbys 700-års jubilæum. [[Fil:Stempel Ruds Vedby Station 31 DEC. 2002.jpg|thumb|Stempel fra den sidste åbningsdag for den betjente billetekspedition på Ruds Vedby Station - 31. december 2002]] ==Eksterne henvisninger== {{commonscat|Ruds Vedby Station}} *[http://www.lokaltog.dk Lokaltog] == Noter == {{reflist}} {{s-start}} {{s-info|navn=Ruds Vedby}} {{s-jernbane|title=Lokaltog}} {{s-linje|system=VL|linje=TølSla|forrige=Skellebjerg|næste=Høng}} {{slut}} {{Stationsbilledesavnes}} {{coord|55|32|23.87|N|11|22|28.92|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Stationer på Tølløsebanen]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Sorø Kommune]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] pgfe698l91znfhnwt9dsnh6f5tbig0e 0 271228 12349593 12170889 2026-09-06T03:03:36Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 9 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349593 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |Navn = Toby Keith |Billede = TobyKeith CampLeMonier.jpg |Billede note = |Billede_størrelse = 200px |Farve = sanger |Fødselsnavn = Toby Keith Covel |Pseudonym(er) = |Født = |Død = |Oprindelse = |Instrument(er) = [[Vokal (musik)|Vokal]], [[Guitar]] |Genre(r) = [[Country]], [[Country rock]]. |Beskæftigelse = Sanger, Skuespiller, Guitarist |Aktive år = 1993- |Pladeselskab = [[Polydor Records|Polydor]]<br />[[A&M Records|A&M]]<br />[[Mercury Records|Mercury]]<br />[[DreamWorks Records|DreamWorks Nashville]]<br />[[Show Dog Nashville]] | Associerede_acts = [[Scotty Emerick]]<br />[[Lindsey Haun]]<br />[[Willie Nelson]] | Hjemmesider = [http://www.tobykeith.com/ TobyKeith.com] [http://www.showdognashville.com/ ShowdogNashville.com] }} '''Toby Keith Covel''' (født [[8. juli]] [[1961]] i [[Clinton (Oklahoma)|Clinton, Oklahoma]], død [[5. februar]] [[2024]]<ref>{{kilde | url = https://www.news9.com/story/65c1f79b3c62700654d2bb89/toby-keith-famed-oklahoma-country-music-star-dies-at-62 | titel = TOBY KEITH, FAMED OKLAHOMA COUNTRY MUSIC STAR, DIES AT 62| udgiver = news9.com | dato = {{dato|6-2-2024}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|6-2-2024}} }}</ref>) var en amerikansk [[sanger]], [[skuespiller]] og [[sangskriver]] som havde kommerciel succes i 1990'erne og 2000'erne. Fem af hans albums nåede nummer et på the ''Billboard'' [[Top Country Albums]] chart, og han havde seksten nummer-et singler på the ''Billboard'' [[Hot Country Songs]] charts. I 2006 havde han hovedrollen i filmen ''[[Broken Bridges]]''. == Biografi == Toby Keith Covel var søn af Hubert K. Covel Jr. og Carolyn Joan Covel (Født Ross). Da han var ung flyttede han med sin familie til [[Moore (Oklahoma)|Moore, Oklahoma]] (en forstad til [[Oklahoma City (Oklahoma)|Oklahoma City]]). Hans bedstemor ejede en [[supper club]], og Keith blev interesseret i [[musiker]]ne, der kom for at spille. Han fik sin første [[guitar]], da han var otte. Keith kom ind på Highland West Junior High and Moore High School, hvor han spillede på et [[Amerikansk fodbold|fodboldhold]]. Keith dimitterede fra Moore High School, og i 1979 fik han arbejde på de boomende oliefelter i [[Oklahoma]]. Han arbejdede sig op til at blive operation manager. Da han blev 20 år stiftede han the ''Easy Money'' [[Musical band|band]], som spillede på de lokale barer, samtidigt med hans arbejde med olie. Nogle gange skulle han ud at arbejde, mens han spillede koncerter. I 1982 begyndte olieindustrien i Oklahoma at gå konkurs, og Keith mistede sit job. Han begyndte igen at spille fodbold og var defensive end på semi-pro holdet Oklahoma City Drillers, mens han optrådte med sit band. The Drillers var et uofficielt [[farmerhold]] til [[United States Football League]]'s Oklahoma Outlaws; Keith prøvede uden held at komme på holdet. Efter to år med the Drillers valgte Keith at spille musik på fuld tid. Hans familie og venner troede ikke, at han ville få succes, men i 1984 begyndte ''Easy Money'' at spille på [[honky-tonk]]s rundt omkring i Oklahoma og [[Texas]]. Bandet lavede en [[Single (musik)|single]] med titlen ''Blue Moon'', som blev spillet på lokale radiostationer i Oklahoma. I 1984 giftede Keith sig med Tricia. Han blev far til tre børn; Shelley (født 1981; adopteret steddatter), Krystal (født 1984), og Stelen (født 1997). Som stor fan af [[University of Oklahoma]] [[Amerikansk fodbold|fodbold]] blev Keith ofte set ved [[Oklahoma Sooners]] kampe og træning. Den 24. marts 2001 blev Keiths far dræbt i et trafikuheld på Interstate 35. Den 25. december 2007 fik familien Covel 2.8 millioner dollars for det tragiske dødsfald. Elias og Pedro Rodriguez, ledere af Rodriguez Transportes of Tulsa, og the Republic Western Insurance Co blev erklæret ansvarlige, på grund af dårlig montering af bremserne på lastbilen, der var årsagen til hans død. == Karriere == I 1993 tog Keith til [[Nashville (Tennessee)|Nashville, Tennessee]]. Keith hang ud og vandrede omkring på Music Row i et sted kaldet Houndogs. Han distribuerede kopier af et [[Demo (musik)|demobånd]], som bandet havde lavet til alle [[pladeselskab]]erne i byen. Der var ingen der var interesserede, og Keith drog skuffet hjem. Keith havde lovet sig selv, at han ville have en pladekontrakt, inden han blev 30, ellers ville han opgive musik som karriere. Han var allerede på det tidspunkt over 30, så han var ved at give op. Heldigvis for Keith gav en [[stewardesse]] (og fan) en kopi af Keiths demobånd til '''Harold Shedd''', der var executive for [[Mercury Records]], da han rejste med det fly, hun arbejdede på. Shedd, der kunne lide hvad han hørte, tog hen for at se Keith optræde live og gav ham en pladekontrakt med Mercury Records. Hans debutsingle, "[[Should've Been a Cowboy]]" (1993), røg til tops på [[Billboard magazine|Billboard]] country single liste, og hans debutalbum fik [[RIAA certification|platin]]. Andre hitsingler inkluderer "A Little Less Talk And A Lot More Action" og "Wish I Didn't Know Now". Keith flyttede kortvarigt til [[Polydor Records]] og udgav sine næste to albums, ''Boomtown'' (1994) og ''Blue Moon'' (1996). Albummerne fik henholdsvis [[RIAA certification|guld]] og platin. I 1996 var Keith også på [[Beach Boys]]' nu out-of-print 1996 album ''[[Stars and Stripes Vol. 1]]'' med et cover af deres 1963 hit ''Be True to Your School'' med Beach Boys selv til at lave harmoni og kor. Polydor gik konkurs og Keith flyttede tilbage til Mercury Records (nu kaldet Mercury Nashville), og udgav sit fjerde album, ''Dream Walkin''' (1997). Albummet indeholdt en duet med [[Sting]], "I'm So Happy I Can't Stop Crying", som tidligere havde været et hit for Sting selv. Den første single på CD'en ''How Do You Like Me Now'' kom ikke på Top 40 på country listerne. Det havde dog ingen betydning, da den næste single, som også er albummets titelnummer, kom ind som nummer 1 og blev der i fem uger. Det hjalp så gevaldigt, at albummet fik dobbelt platin. Keith blev en [[superstjerne]] og kendt over hele USA. Han optrådte i [[Ford Motor Company|Ford]]-reklamer, hvor han sang originale sange som "Ford Truck Man" og "Field Trip (Look Again)" imens han kørte rundt i Ford trucks. Keith var midtpunktet i januar 2005-udgaven af ''[[Playboy]] Magazine'''s Playboy Interview. Dengang turnerede Keith med rockguitaristen [[Ted Nugent]], som han mødte i [[Irak]] mens de begge optrådte på [[United Service Organizations|USO]]-sponsorerede shows for tropperne. Den [[31. august]] [[2005]] tog Keith afsked med [[Universal Music Group]], som havde opkøbt DreamWorks, og stiftede sit eget pladeselskab kaldet [[Show Dog Nashville]]. Selskabets første udgivelse var Keiths album ''White Trash With Money'' efterfulgt af soundtracket til ''[[Broken Bridges]]''. ''[[Big Dog Daddy]]'', albummet der gav liv til hans single ''High Maintenance Woman'', blev udgivet den 12. juni 2007. Albummet, der debuterede på toppen af the Billboard 200 charts, var hans tredje album, der nåede denne liste, efter "Unleashed" og "Shock'n Y'all" I efteråret 2005 havde han hovedrollen i ''[[Broken Bridges]]'', skrevet af Cherie Bennett og Jeff Gottesfeld, og instrueret af Steven Goldmann. Denne film fra Paramount/CMT Films blev udgivet den [[8. september]] [[2006]]. En historie, der foregår i en lille by i staten Tennessee, Keith spiller Bo Price, en countrymusiker, hvis karriere har set bedre dage. Udover Keith medvirker [[Kelly Preston]], [[Burt Reynolds]], [[Willie Nelson]] og [[Tess Harper]]. Keith fortsatte sin Hookin' Up & Hangin' Out Tour, sponsoreret af [[Ford]] trucks, in [[Albany (New York)|Albany, New York]], med gæsteoptrædener [[Flynnville Train]], [[Lindsey Haun]], og [[Miranda Lambert]], som sluttede i [[Hartford (Connecticut)|Hartford, Connecticut]] . I 2003 var Keith med til at indspille en film baseret på hans og [[Willie Nelson]]s 2003-hit "[[Beer for My Horses]]".<ref>http://www.willienelson.com/cgi-bin/ultimatebb.cgi?ubb=get_topic;f=1;t=001626 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080505041821/http://www.willienelson.com/cgi-bin/ultimatebb.cgi?ubb=get_topic;f=1;t=001626 |date= 5. maj 2008 }} {{dødt link|dato=september 2010}}</ref> Toby Keith fik et boost, da han var på Comedy Central's [[The Colbert Report]]. Keith havde rekorden som den eneste musiker, der har fået femstjernet ros fra Stephen Colbert på I-Tunes. Det blev offentliggjort, at Toby Keith vil udgive en tredje Greatest Hits collection med alle hans hits fra 1993-2005, samtidig med soundtracket til hans nye film og et nyt studio album i 2008. Ingen udgivelsesdato er blevet offentliggjort.<ref>{{Cite web |url=http://www.countryweekly.com/scoop/2812 |title=Toby To Release Greatest Hits CD |access-date=10. maj 2008 |archive-date= 7. september 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090907021527/http://www.countryweekly.com/scoop/2812 |url-status=dead }}</ref> == Personligt == Keith opfattede sig selv som en "Konservativ Demokrat, der nogle gange blev pinligt berørt over sit parti." Han sagde god for genvalget af præsident [[George W. Bush]] i [[2004]] og optrådte ved et opsamlingssted i [[Dallas]] natten før. Keith har også godkendt demokraten [[Dan Boren]] i hans succesfulde tur i Oklahomas andet [[United States Congress|Kongressionelle]] område og er gode venner med den [[United States Democratic Party|demokratiske]] [[Governor of New Mexico|Guvernør]] af New Mexico [[Bill Richardson (politician)|Bill Richardson]]. I et interview med ''Newsday'' i januar 2007 blev Keith spurgt, om han støttede [[krigen i Irak]] eller ej. Han svarede med ordene "Never did." Han satte pris på at lave en tidsbegrænsning i kampagnen. Han har også sagt, "I don't apologize for being patriotic... If there is something socially incorrect about being patriotic and supporting your troops, then they can kiss my [ass] on that, because I'm not going to budge on that at all. And that has nothing to do with politics. Politics is what's killing America." <ref>https://web.archive.org/web/20070516110755/http://www.newsday.com/entertainment/music/ny-ettoby0128,0,6077773.story?coll=ny-music-headlines {{dødt link|dato=september 2010}}</ref> === The Angry American song === Den [[24. marts]] [[2001]], blev Keiths far, H.K. Covel, dræbt i en [[bilulykke]]. Den begivenhed og [[9/11]] fik Keith til at skrive sangen "[[Courtesy of the Red, White, & Blue (The Angry American)]]", en sang der handler om hans fars patriotisme og tillid til USA. I første omgang nægtede han at indspille sangen, og sang den kun til koncerter for militær personel. Reaktionen var så kraftig at [[Commandant of the Marine Corps]] [[James L. Jones]] fortalte Keith, at det var hans pligt som amerikansk statsborger, at indspille sangen.<ref name=CBSnewsDec2003>{{cite news|accessdate=2007-06-05|url= http://www.cbsnews.com/stories/2003/10/28/60II/main580469.shtml|title=Courtesy Of The Red, White & Blue: Singer Talks About His Defiantly Patriotic Songs|work=CBS News |date=2003-12-31}}</ref> Som den førende single fra albummet ''Unleashed'' ([[2002]]), "Courtesy of the Red, White, & Blue" nåede nummer 1 over weekenden den [[4. juli]]. [[American Broadcasting Company|ABC]] inviterede Keith til at synge "Courtesy of the Red, White, & Blue" til en ''patriotic special''. Men showets vært, nyhedsoplæseren [[Peter Jennings]], bad Keith om at "blødgøre" sangens tekst, eller vælge en anden sang. Keith nægtede at følge begge muligheder og optrådte ikke på showet. Skænderiet gav sangen meget opmærksomhed, som blev til mange interviews og live-optrædener med sangen. === Fejden med Dixie Chicks === Keith havde et offentligt skænderi med [[Dixie Chicks]] på grund af sangen "Courtesy of the Red, White, & Blue", også med deres kommentarer omkring præsident [[George W. Bush]] på scenen under en koncert i London. Forsangeren fra Dixie Chicks, [[Natalie Maines]], sagde, at Keiths sang var "ignorant, og det får countrymusik til at lyde ignorant."<ref>[http://www.top40-charts.com/news.php?nid=3488 Natalie Maines (Dixie Chick member) Bashes Toby Keith's Patriotic Anthem @ Top40-Charts.com – Songs from 49 Top 20 & Top 40 Music Charts from 30 Countries]</ref> Keith svarede igen med at nedgøre Maines' evner som sangskriver, og viste redigerede billeder med Maines og den fhv. irakiske diktator [[Saddam Hussein]]. Den [[21. maj]] [[2003]] havde Maines en t-shirt på med bogstaverne ''FUTK'' ved [[Academy of Country Music]] Awards. <ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/2958450.stm BBC NEWS | Entertainment | Fresh Dixie Chicks row erupts]</ref> En talsmand for Dixie Chicks, forklarede, at bogstaverne stod for: "'''F'''riends '''U'''nited in '''T'''ruth and '''K'''indness." Mange inklusive værten [[Vince Gill]] mente, at det var et verbalt angreb mod Keith ("'''F'''uck Yo'''u''' '''T'''oby '''K'''eith"). I august 2003 udtalte Keith, at han var holdt op med at skændes med Maines, fordi han indså, at der var vigtigere ting at tage sig til.<ref>[http://www.contactmusic.com/new/xmlfeed.nsf/mndwebpages/tobey%20keith%20ends%20feud%20with%20natalie%20maines Toby Keith – Tobey Keith Ends Feud With Natalie Maines – Contactmusic News]</ref> Men han nægtede at udtale Maines' navn og konstaterede, at det redigerede billede var hans måde at udtrykke sin mening om, at Maines' kritik var tyrannisk og en diktatoragtig måde at begrænse Keiths ytringsfrihed på. I filmen ''[[Shut Up and Sing]]'' indrømmede Maines, at FUTK-trøjen faktisk var et angreb mod Keith. Efter at have påstået, at det stod for ''Freedom Understanding Truth and Kindness''. I et show på Real Time with Bill Maher indrømmede Maines endeligt, at t-shirten var et direkte angreb på Toby Keith, og hun troede, at "folk ikke vil fatte det."<ref>{{cite web|url=http://www.yoism.org/?q=node/216|title=video of Dixie Chicks appearing on Real Time with Bill Maher}}</ref> == Noter == {{Reflist}} {{FD|1961|2024|Keith, Toby}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Countrymusikere]] [[Kategori:Musikere fra USA]] dtxgs5k0w8ocq50wmdjtex77zbvymnf 0 272729 12349459 11333418 2026-09-05T20:36:46Z Ramblersen2 344578 Heinrich Schupp wikilinket 12349459 wikitext text/x-wiki {{flertydigperson|Niels Benzon}} '''Niels Benzon''' ([[1. maj]] [[1646]] i [[Aalborg]] – [[14. januar]] [[1708]] i [[København]]) var en dansk [[generalprokurør]], bror til [[Peder Benzon (1652-1701)|Peder Benzon]] og far til [[Lars Benzon|Lars]], [[Jacob Benzon|Jacob]] og [[Peder Benzon (1684-1735)|Peder Benzon]]. Allerede som barn vakte han beundring ved sine ualmindelige evner, og endnu ikke 10 år gammel havde han gjort sådanne fremskridt i [[latin]], [[Oldgræsk|græsk]] og [[filosofi]]ens fundamenter, at han vandt alles bifald ved en latinsk tale, han offentlig holdt. [[1660]] blev han [[student]] fra [[Herlufsholm]] og var den øverste af omkring 100 immatrikulerede. Efter at have tilbragt et par år i sine forældres hus med omfattende studier fortsatte han disse i København i [[Thomas Bartholin den ældre|Thomas Bartholin]]s hus, og inden det fyldte 18. år tog han [[1664]] [[Attestats|teologisk attestats]]. Samme år indledte han en lang udenlandsrejse, hvorfra han [[1669]] vendte tilbage efter at have besøgt [[Tysk-romerske rige|Tyskland]], [[Italien]], [[Frankrig]], [[England]], [[Holland]] og [[Ærkehertugdømmet Østrig|Østrig]]. I [[Leiden]] havde han samme år taget den [[Jura|juridiske]] [[doktorgrad]] for en afhandling ''de repressaliis''. Hans fader overdrog ham nu bestyrelsen af en del af sin formue og [[1672]] [[Vaargaard]]. Da han på en forretningsrejse samme efterår var i København, blev han indtaget i den kun 13-årige [[Else Scavenius]] (født [[15. april]] [[1659]]), datter af generalprokurør, [[etatsråd]] [[Peder Lauridsen Scavenius]] til [[Åstrup (Soderup Sogn)|Aastrup]], og ved hans onkel, den berømte jurist [[Peder Lassen]]s mellemkomst vandt hans frieri hendes forældres bifald, og hendes eget samtykke vandt Benzon snart efter. Grundet hendes unge alder blev brylluppet udsat, og først [[10. december]] [[1675]] hjemførte Benzon sin brud. Dette giftermål gav anledning til, at Benzon samme år blev succederende medhjælper for sin svigerfader og [[assessor]] i [[Kammerkollegiet]]; slægtskabet med Peder Lassen var sikkert en god anbefaling. Ved masse-nobiliteringen [[1679]] fik også Benzon [[adelsbrev]], og han steg nu fra den ene værdighed til den anden: [[1682]] blev han [[admiralitetsråd]], [[1684]] [[kancelliråd]] og [[Kammerråd|virkelig kammerråd]], [[1685]] efter svigerfaderens død [[justitsråd]] og generalprokurør og [[1688]] etatsråd. Endelig fik han [[1692]] fritagelse for sine forretninger i [[Rentekammeret]] for bedre at kunne varetage generalprokurørembedet, hvorhos kongen tilkendegav ham sin tilfredshed med hans embedsførelse. Kort efter blev han [[Etatsråd|virkelig etatsråd]]; [[1704]] udnævntes han desuden til vicepræsident i [[Kommercekollegiet]] og opnåede samme år efter ansøgning at få titel af [[gehejmeråd]]. Året efter blev han [[Dannebrogordenen|ridder af Dannebrog]] med valgsproget ''prisca virtute fideqve''. Benzon blev efter eget ønske jordfæstet med den størst mulige simpelhed. Om Benzons dygtighed som embedsmand havde hans samtid kun én mening: Han var en af de bedste af disse ''homines novi'', som i [[enevælde]]ns barndom grundlagde de nye administrationsformer. Han blev derfor også benyttet i utallige anliggender og kommissioner af yderst forskellig karakter. Som kammerassessor forestod og ordnede han Kammerkollegiets arkiv 1679-85. Også hverv af videnskabelig beskaffenhed overdroges ham. Han var således medlem af den kommission, der skulle revidere [[Vitus Bering (digter)|Vitus Pedersen Berings]] ''Florus Danicus''. Hvor omfattende hans embedsforretninger som generalprokurør var, får man begreb om ved den ham [[1686]] meddelte instruks, i følge hvilken han også skulle føre flittig korrespondance med både [[Gejstlighed|gejstlige]] og [[verdslig]]e øvrighedspersoner i [[Danmark-Norge|begge riger]] for at komme til kundskab om, at intet skete, der kunne svække kongens suverænitet eller interesse. Benzon havde samlet betydelige godser. Efter faderen fik han som nævnt Vaargaard, [[1681]] blev [[Mørkegaard]] ham udlagt for gæld, og [[1706]] købte han [[Gjeddesdal]], som han inden sin død overdrog en af sine sønner. Desuden ejede han [[Aggersvold]] og Aastrup. Som sædvanligt i den tid forøgede han sit gods ved at få [[patronatsret]]tigheder udlagt for resterende løn. Han mentes at efterlade sig nogle tønder guld, men samtiden undrede sig over, at han intet efterlod til [[Fond (institution)|stiftelser]] eller fattige. Benzons hustru omkom tillige med parrets ældste datter ved [[Sophie Amalienborg]]s brand [[19. april]] [[1689]], mens Benzon var på en rejse i [[Jylland]]. [[20. marts]] [[1691]] ægtede Benzon derefter [[Anna von Meulengracht]] ([[8. juli]] [[1656]] – [[14. marts]] [[1723]]), datter af [[Hans von Meulengracht]] til [[Svendstrup]] og enke efter den rige købmand [[Heinrich Schupp]]. == Eksterne henvisninger == * {{Gravsted.dk}} {{DBL}} {{FD|1646|1708|Benzon, Niels (generalprokurør)}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Generalprokurører]] [[Kategori:Embedsmænd fra Danmark]] [[Kategori:Godsejere fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Personer fra Aalborg]] [[Kategori:Slægten Benzon (adelig)|Niels 2]] [[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Højesteretsdommere fra Danmark]] [[Kategori:Gehejmeråder fra Danmark]] [[Kategori:Kammerassessorer fra Danmark]] bhtbs4i8gcebjg0m3uzzd1zntawfltm 0 276969 12349542 12349172 2026-09-05T22:47:38Z Siksebuffen 74323 /* */ Infoboks opdateret 12349542 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder |wikidata = alle |navn = |billede = |billedtekst = |embede = [[Norges statsminister]] |embede_start = [[14. oktober]] [[2021]] |embede_slut = |monark = [[Harald 5. af Norge|Harald 5.]] <br />[[Haakon 8. af Norge|Haakon 8.]] |forgænger = [[Erna Solberg]] |efterfølger = |embede2 = Leder af [[Arbeiderpartiet]] |embede_start2 = [[14. juni]] [[2014]] |embede_slut2 = |forgænger2 = [[Jens Stoltenberg]] |efterfølger2 = |embede3 = [[Sundhedsminister|Sundheds- og omsorgsminister]] |embede_start3 = [[21. september]] [[2012]] |embede_slut3 = [[16. oktober]] [[2013]] |statsminister3 = [[Jens Stoltenberg]] |forgænger3 = [[Anne-Grete Strøm-Erichsen]] |efterfølger3 = [[Bent Høie]] |embede4 = [[Udenrigsminister]] |embede_start4 = [[17. oktober]] [[2005]] |embede_slut4 = [[21. september]] [[2012]] |statsminister4 = [[Jens Stoltenberg]] |forgænger4 = [[Jan Petersen (politiker fra Norge)|Jan Petersen]] |efterfølger4 = [[Espen Barth Eide]] |fødtnavn = |fødselsdag = <!-- {{dato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |dødssted = |dødsårsag = |fuldenavn = |statsborgerskab = |nationalitet = |parti = |andetparti = <!-- Til yderligere politiske tilhørsforhold. f.eks. i EU --> |ægtefælle = <!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> |børn = |forældre = |hjem = |uddannelse = |alma_mater = <!-- Uddannelsessted --> |beskæftigelse = |religion = |signatur = |fodnoter = }} [[Fil:Jonas Gahr Støre Norwegian Minister of Foreign Affairs1.jpg|thumb|Jonas Gahr Støre]] '''Jonas Gahr Støre''' (født [[25. august]] [[1960]] i [[Oslo]]) er en [[Norge|norsk]] [[politiker]], der er [[Norges statsminister]] siden den [[14. oktober]] [[2021]]. Derudover har han siden 2014 været leder for [[Arbeiderpartiet]]. Støre har været valgt til [[Stortinget]] fra [[Oslo]] valgkreds siden 2009. Han var [[udenrigsminister]] fra [[2005]] til [[2012]] og [[sundhedsminister]] i [[Jens Stoltenberg]]s [[Regeringen Jens Stoltenberg II|anden regering]]. Som regeringsleder vandt Støre [[Stortingsvalget 2025|Stortingsvalget 8. september 2025]], hvor Arbeiderpartiet opnåede flertal i Stortinget sammen med sine fire støttepartier [[Sosialistisk Venstreparti]], [[Senterpartiet]], [[Rødt]] og [[Miljøpartiet De Grønne]]. Støre kunne derfor tage fat på sin anden valgperiode som statsminister.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/udland/jonas-gahr-stoere-kastede-med-roser-og-modtog-hyldest-efter-valgsejr Jonas Gahr Støre kastede med roser og modtog hyldest efter valgsejr. Nyhed på dr.dk 9. september 2025.]</ref> == Baggrund og uddannelse == Jonas Gahr Støres familie grundlagde jernstøberivirksomheden [[Jøtul]], som i [[1970'erne]] blev solgt til [[Norcem]]. Støre er i dag en formuende mand, som oprindelig stammer fra opgøret ved salget af virksomheden<ref>[http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=293612 VG.no:Mangemillionær som udenrigsminister]</ref>. Støre tog [[Sjøkrigsskolen]] i 1979–1981, og er uddannet i [[statsvidenskab]] med specialisering i [[historie]] og [[nationaløkonomi|socialøkonomi]] fra [[Institut d'études politiques de Paris]] i [[Frankrig]] (1981–1985). == Tidligere karriere == Støre var [[statssekretær]] i Statsministeriet i Norge 2000–2001. Han har arbejdet for humanitære organisationer, herunder som [[generalsekretær]] for Norges [[Røde Kors]] 2003–2005. == Privatliv == Støre er gift og har tre børn. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Jonas Gahr Støre}} *[http://www.regjeringen.no/nb/dep/hod/dep/helse--og-omsorgsminister--jonas-gahr-st.html?id=699546 Jonas Gahr Støre (Helse- og omsorgsdepartementet)] *[http://www.jonasgahrstore.no Jonas Gahr Støres blogg] *[https://www.nrk.no/norge/store-selger-seg-ut-av-boligprosjekt-etter-dagbladet-avsloring-1.13532421 Støre selger seg ut av boligprosjekt etter Dagbladet-avsløring] *[http://www.dagbladet.no/nyheter/bygger-for-ap-lederen-uten-tariffavtaler-og-med-losarbeiderkontrakter/67611682 Bygger for Ap-lederen uten tariffavtaler og med «løsarbeiderkontrakter»] {{Norges statsminister}} {{Leder for Arbeiderpartiet}} {{Medlemmer af Norges Storting 2013-2017}} {{Medlemmer af Norges Storting 2009-2013}} {{FD|1960|Levende|Støre, Jonas Gahr}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Norges statsministre]] [[Kategori:Arbeiderpartiets ledere]] [[Kategori:Udenrigsministre fra Norge]] [[Kategori:Regeringen Jens Stoltenberg II]] [[Kategori:Stortingsrepræsentanter fra Arbeiderpartiet]] [[Kategori:Personer fra Oslo]] 7xuonp27i54x2wbbxzq7rprp2qjjmpf 0 278072 12349335 12208390 2026-09-05T14:15:11Z Fregerslev 178078 /* Landshold */ indsatte kilde 12349335 wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldspiller | spillernavn = Karin Mortensen | billede = | billedbredde = | billedtekst = | fuldenavn = Karin Ørnhøj Mortensen | fødselsdato = {{Dato og alder|1977|9|26}} | fødeby = [[Horsens]] | fødeland = [[Danmark]] | statsborger = Dansker | dødsdato = | dødsland = | højde = 181 cm | vægt = | kælenavn = | position = [[Målmand (håndbold)|Målvogter]] | klub = | trøjenummer = | tidligere klubber = | ungdomsår1 = | ungdomshold1 = | år1 = 1998-2002 | klubber1 = [[Horsens HK]] | kampe1 = | mål1 = | år2 = 2002-2006 | klubber2 = [[Ikast-Bording Elite Håndbold|Ikast-Bording]] | kampe2 = | mål2 = | år3 = 2006-2010 | klubber3 = [[SK Århus]] | kampe3 = | mål3 = | år4 = 2010-2013- | klubber4 = [[FCK Håndbold|FCK]]/[[FIF]] | kampe4 = | mål4 = | klubopdateret = | landsholdsår1 = 2000-2012<ref>{{cite web | url = http://www.dhf.dk/Landshold/dame-a-landsholdet/GF-World-Cup-11/Hold---Teams/DanmarkDenmark/Truppen | title = Truppen til GF World Cup 2011 | access-date = 22. september 2012 | publisher = Dansk Håndboldforbund | archive-date = 22. august 2012 | archive-url = https://web.archive.org/web/20120822124532/http://www.dhf.dk/Landshold/dame-a-landsholdet/GF-World-Cup-11/Hold---Teams/DanmarkDenmark/Truppen |url-status=dead }}</ref> | landshold1 = {{hbk|Danmark}} | landsholdskampe1 = 233 | landsholdsmål1 = 4<ref>[http://www.ehf-euro.com/fileadmin/ehfeuro/downloads/EChW2012/DEN.pdf Official squad 2012 Women’s EHF European Championship]</ref> | landsholdopdateret = | trænerår1 = | trænerhold1 = }} '''Karin Ørnhøj Mortensen''' (født [[26. september]] [[1977]] i [[Horsens]]) er en [[Danmark|dansk]] tidligere [[håndboldspiller]], der spillede som [[målvogter]]. == Håndbolddkarriere == === Klubhåndbold === Karin Mortensen spillede i [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]], [[Horsens HK]], [[Ikast-Bording Elite Håndbold]] og [[SK Århus]] samt afslutningsvis [[FCK Håndbold]]/[[FIF]]. === Landshold === Karin Mortensen debuterede på det [[Danmarks håndboldlandshold (damer)|danske landshold]] kort før [[Sommer-OL 2000|OL 2000]] i Sydney<ref name=has>{{kilde | url = https://www.haslund.info/haandbold/20_dame/20_spillere/morkar.asp | titel = Karin Mortensen | udgiver = haslund.info | hentet = {{dato|10-12-2024}} }}</ref> og kom med til legene, da [[Gitte Sunesen]] blev skadet. Ved legene spillede hun to af holdets indledende kampe og var dermed med til at sikre, at Danmark genvandt OL-guldet.<ref name=mr>{{kilde | url = https://lex.dk/Karin_Mortensen | titel = Karin Mortensen | udgiver = lex.dk | dato = {{dato|30-9-2024}} | fornavn = Marco | efternavn = de los Reyes | hentet = {{dato|10-12-2024}} }}</ref> Hun blev hurtigt en bærende kraft på landsholdet og var med til alle de slutrunder, Danmark deltog i frem til og med [[Sommer-OL 2012|OL 2012]] i London. Hun nåede i alt 233 landskampe, hvilket gjorde hende til den spiller med næstflest kampe for det danske landshold, da hun stoppede på landsholdet i september 2012.<ref name=ms>{{kilde | url = https://jv.dk/navne/den-store-maalvogter-har-forladt-haandbolden-2022-12-26 | titel = Den store målvogter har forladt håndbolden | avis = Jydske Vestkysten | dato = {{dato|25-9-2012}} | fornavn = Morten | efternavn = Seest | bureau = Ritzau | hentet = {{dato|10-12-2024}} }}</ref><ref>{{kilde | url = http://www.hbold.dk/nyheder/maalmandsprofil_stopper_paa_landsholdet/ | titel = Målmandsprofil stopper på landsholdet | hentet = 15. september 2012 | efternavn = Andersen | fornavn = Patrick | dato = 15. september 2012 | udgiver = Hbold.dk | arkivdato = 18. september 2012 | arkivurl = https://web.archive.org/web/20120918054602/http://www.hbold.dk/nyheder/maalmandsprofil_stopper_paa_landsholdet }}</ref> Hendes største triumf kom ved [[EM i håndbold 2002 (kvinder)|EM i 2002]] på hjemmebane, hvor Danmark vandt guld og Mortensen blev kåret som turneringens bedste spiller.<ref name=ms /> Hun var også med ved [[Sommer-OL 2004|OL 2004]] i Athen, hvor hun var med til at vinde det tredje OL-guld i træk til Danmark. Denne gang stod hun langt flere af Danmarks kampe, herunder finalen, hvor hun blandt andet med to redninger i den afgørende straffekastkonkurrence var stærkt medvirkende til den danske triumf.<ref>{{cite news|url=https://www.dr.dk/sporten/haandbold/kvindelandsholdet/video-dramaet-over-alle-dramaer-ol-guldet-i-2004|publisher=[[Danmarks Radio]]|title=VIDEO Dramaet over alle dramaer – OL-guldet i 2004|author=Martin Kampmann|date=19 December 2013|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Ved [[EM i håndbold 2004 (kvinder)|EM senere samme år]] var hun ligeledes en stor del i de sølvmedaljer, Danmark vandt ved den lejlighed.<ref name=mr /> == Øvrige karriere == Samtidig med sin håndboldkarriere uddannede Karin Mortensen sig til [[fysioterapeut]], og i dag er hun medejer af en klinik i København.<ref>{{kilde | url = https://fysio360.dk/karin-mortensen-new/ | titel = Karin Mortensen | udgiver = Fysio360.dk | hentet = {{dato|10-12-2024}} | archive-date = 20. december 2023 | archive-url = https://web.archive.org/web/20231220114352/https://fysio360.dk/karin-mortensen-new/ | url-status = dead }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{sportshenvisninger}} * [http://www.haslund.info/haandbold/dame/as/morkar.asp Karin mortensens profil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171008130308/http://www.haslund.info/haandbold/dame/as/morkar.asp |date= 8. oktober 2017 }} hos haslund.info {{Danmarks OL-trup i håndbold (kvinder) 2012}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder VM 2011}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder EM 2010}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder VM 2009}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder EM 2008}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder EM 2006}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder VM 2005}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder EM 2004}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder VM 2003}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder EM 2002}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder VM 2001}} {{Danmarks håndboldlandshold kvinder EM 2000}} {{Danmarks OL-trup i Håndbold (kvinder) 2004}} {{Danmarks OL-trup i Håndbold (kvinder) 2000}} {{DK-håndboldspillerstub}} {{FD|1977|Levende|Mortensen, Karin}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra Horsens HK]] [[Kategori:Håndboldspillere fra Ikast-Brande Elite Håndbold]] [[Kategori:Håndboldspillere fra SK Aarhus]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FC København Håndbold]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FIF]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2000]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2004]] [[Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Olympiske mestre fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra Horsens]] [[Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2000]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2004]] [[Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2000]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2004]] [[Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2012]] [[Kategori:Olympiske medaljevindere i håndbold]] [[Kategori:Håndboldmålmænd]] sdxdnx7coz2hpos1z4b35zeaemwtmbr 0 282159 12349538 12315041 2026-09-05T22:39:25Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349538 wikitext text/x-wiki {{Infoboks krigsskibsklasser | klasse=Thetis-klassen | billede=HVIDBJØRNEN.jpg | billedtekst=KDM HVIDBJØRNEN på patrulje ved Færøerne | billedstørrelse=280px | type=Inspektionsskib/Ocean Patrol Frigate | brugere={{flåde|Danmark}} | værft=[[Svendborg Værft]], [[Svendborg]] | byggeperiode=[[1989]]-[[1992]] | planlagt= | bygget=4 | annulleret= | operative=4 | udfaset= | deplacement=3.500 [[ton]]s | længde=112,30 [[meter]] | bredde=14,40 meter | dybgang=6,00 meter | højde=30,60 meter | maskine=3× [[MAN B&W Diesel A/S|MAN-B&W]] 12v28/32A-D à 2940 kW (3990 hk)<br />1× reduktionsgear til propel og akselgenerator (akselgenerator på 1800 kW)<br />1× Brunvoll Azimuth-propel (800 kW)<br />1x Brunvoll Bovthruster (600 kW) | hjælpemaskineri=3× [[General Motors|Detroit Diesel]] 16V 7163-7305 à 480 kW<br />1× [[General Motors|Detroit Diesel]] nødgenerator 6L-71N 1063-7005 (120 kW) | fart=20+ [[Knob (fart)|knob]] | rækkevidde=8.500 [[sømil]] (ved 15 knob) | udholdenhed=60 dage | besætning=60 mand | sensor=1× Terma Scanter 4103 Air and Surface surveillance radar, I-band<br />1× [[Furuno]] FR 2130 navigationsradar, I-band<br />1× Saab Ceros 200 I/J-band<br />1× Celsius Tech; hull-mounted; active search; medium frequency | artilleri=[[kanon (våben)|1x 76 mm Oto Melare Super Rapido M/85]]<br />2× 37 mm salutkanoner | småvåben=2× 7,62 mm [[MG3|Let maskingevær M/62 (LMG)]]<br />4× 12,7 mm [[M2 maskingevær|tungt maskingevær M/50 (TMG)]] | heloer=1x [[Sikorsky MH-60R Seahawk]] | helofaciliteter=[[Heliport|Helikopterdæk]] med [[hangar]] | småbåde=2×7,5m [[RHIB]] }} {{harflertydig7|Thetis}} '''THETIS-klassen''' er betegnelsen for fire [[inspektionsskib]]e bygget til [[Søværnet|det danske søværn]] i perioden 1986-1991. == Opgaver == Skibene er bygget til patrulje i [[Nordatlanten]], hvor vejrforholdene kan være særdeles krævende og begrænsende for maritime operationer. Derfor er skibene bygget til det barske klima og kan bryde op til en meter tyk is. THETIS-klassen er hjemmehørende i Frederikshavn under [[1. Eskadre]], men tilbringer det meste af deres levetid i Nordatlanten, hvor de er indsat under [[Arktisk kommando]]. Der er således kontinuerligt to skibe af THETIS-klassen udsendt i [[Arktisk Kommando|Arktisk kommando]]'s operationsområde. Typisk et skib ved [[Færøerne]] og et ved [[Grønland]]. Her løser de opgaver for Arktisk kommando i samarbejde med de mindre inspektionsfartøjer af [[Knud Rasmussen-klassen]]. Den primære opgave for THETIS-klassen i Arktisk kommando's operationsområde er [[suverænitet]]shåndhævelse og forsvar af Grønland og Færøerne. Sekundært at assistere med søredning ([[Search and rescue|SAR]]), miljøovervågning og [[fiskeriinspektion]], samt yde assistance til blandt andre [[politiet]], Skat, [[DMI]] og [[Sirius-patruljen|Sirius patruljen]].<ref>[https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/arktisk/Pages/forside.aspx Arktisk Kommando<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Skibene kan medbringe en helikopter af typen [[Sikorsky MH-60R Seahawk]] fra [[Flyvevåbnet]]s [[Eskadrille 723]] (tidligere [[Søværnets Helikoptertjeneste]]). Helikopteren er en fast del af skibet, når det patruljerer ved Grønland. For at vedligeholde og træne besætningens færdigeheder, både til krigsførelse og søredning, deltager skibene rutinemæssigt i øvelser ved [[Norge]], [[Skotland]] og [[Island]]. Området i Arktis har længe været et lavspændingsområde, hvorfor skibene i høj grad har fokuseret på deres forpligtigelser i forhold til søredning ([[Search and rescue|SAR]]) og fiskerikontrol. Omkring år 2014-2015 var der meget fokus på [[Grindefangst]] ved Færøerne, idet organisationen [[Sea Shepherd Conservation Society|Sea Shepherd]] forsøgt at forhindre færingenes mulighed for at fange grind. Skibene bidrog her med støtte til de færøske myndigheder og politiet, hvor de særligt blev brugt til at dokumentere og bevissikre eventuelle lovbrud. Udover at løse opgaver i Nordatlanten, så bliver skibene brugt til blandt andet forskning og som kommandoplatform. Således er [[F357 Thetis|HDMS THETIS]] ombygget til kommandoskib med et stabsrum og den har flere UHF/HF antenner end søsterskibene. [[F357 Thetis|HDMS THETIS]] blev i perioden 2002-2007 brugt som kommandoskib for [[Søværnets Taktiske Stab|Søværnets Taktiske Stab (STS)]], der hovedsageligt opererede i Østersøen, hvorfor skibet i perioden ikke rutinemæssigt indgik i patruljeopgaverne ved Grønland og Færøerne. I 2019 blev [[F357 Thetis|HDMS THETIS]] igen brugt som kommandoplatform i Østersøen. Denne gang for NATOs stående minerydningsstyrke1 (SNMCMG1)<ref>https://www2.forsvaret.dk/opgaver/internationale/Pages/StandingNATOMine-CounterMeasuresGroup1.aspx{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>. På samme måde er [[F359 Vædderen|HDMS VÆDDEREN]] blevet ombygget til at kunne blive brugt som platform for [[Galathea 3|GALATHEA 3 ekspeditionen]] 2006-2007. [[F359 Vædderen|HDMS VÆDDEREN]] har blandt andet plads til flere passagerer.<ref>[http://www.galathea3.dk/dk.html Galathea 3<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Skibene har tidligere været udstyret med variabel dybdesonar, samt klargjort til stinger-missiler og dybdebomber. I takt med at disse systemer er blevet forældet er de blevet fjernet fra skibene, der i højere grad har udfyldt en kystvagtsmæssige opgave i det lavspændte Arktis. Stambesætningens størrelse er tilsvarende blevet beskåret fra omkring 60 til 50 mand. == Ombygning til ny helikopter == Skibene har gennemgået flere ombygninger, hvoraf den største blev gennemført over perioden 2014-2019. Skibene var hver hjemme i Danmark i to år for at blive ombygget til at kunne medbringe en [[Sikorsky MH-60R Seahawk]] helikopter, der skulle overtage opgaverne på Søværnets skibe efter den aldrende [[Westland Lynx]] helikopter. I samme omgang blev en ny luft- og overfladeradar installeret, hvilket betød at den karakteristiske istønde blev fjernet.<ref>[https://www.facebook.com/1Eskadre/posts/863515320398956/ 1. Eskadre - Ombygning af Thetis-klassen Vi har tidligere<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[F359 Vædderen|HDMS VÆDDEREN]] gennemgik som den første ombygningen og returnerende til Nordatlanten i 2016, hvor den påbegyndte træning og udvikling af procedure med den nye helikopter. Efterfølgende blev [[F360 Hvidbjørnen|HDMS HVIDBJØRNEN]] færdig ombygget i 2017, [[F357 Thetis|HDMS THETIS]] i 2018, mens [[F358 Triton|HDMS TRITON]] forventes ombygget inden udgangen af 2019. == Skibe i klassen == De fire enheder i THETIS-klassen er: {| class="wikitable" |'''[[Pennant]]''' |'''Navn''' |'''Kølen lagt''' |'''Søsat''' |'''Indgået''' |'''Navngivet af''' |'''Skæbne''' |'''Kaldesignal''' |- |F357 |[[F357 Thetis|HDMS THETIS]] |8. nov 1988 |14. juli 1989 |1. jul 1991 |[[Frederik 10.|H.K.H. Kronprins Frederik]] |I tjeneste |OUEU |- |F358 |[[F358 Triton|HDMS TRITON]] |10. aug 1989 |16. marts 1990 |2. dec 1991 |[[Statsminister]] [[Poul Schlüter]] |I tjeneste |OUEV |- |F359 |[[F359 Vædderen|HDMS VÆDDEREN]] |22. mar 1990 |21. dec 1990 |9. jun 1992 |[[Lagmand]] [[Atli Dam]] |I tjeneste |OUEW |- |F360 |[[F360 Hvidbjørnen|HDMS HVIDBJØRNEN]] |7. jan 1991 |11. okt 1991 |30. nov 1992 |[[Landsstyreformand]] [[Lars-Emil Johansen]] |I tjeneste |OUEX |} == Yderligere data<ref>http://www.marinehist.dk/orlogsbib/THETIS-class.pdf</ref> == * Kommunikation: ** [[Højfrekvens (3 MHz - 30 MHz)|HF]]-, [[VHF]]- og [[UHF]]- sendere og modtagere ** [[Satellit]]kommunikation ** [[Link 11]] * Beholdninger: ** Gasolie til fremdrivning: 510 m³ ** Vand: 110 m³ (desuden i stand til at producere 24 m³/døgn med [[omvendt osmose]]-anlæg) ** Helikopterbrændstof: 44 m³, nok til at holde en helikopter flyvende i ca. 110 timer. * Type: ** THETIS-klassen er af typen Standard Flex 3000, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved tre omskiftelige containerpositioner. == Besætning == * Officerer: 9 * Sergenter: 8 * Menige: 32 * Helikoptergruppe: 4-6 * Læge: 1 * Passagerer: 12 * Værnepligtige: 18 == Galleri == <gallery> Fil:Vædderen stævn.jpg|[[F359 Vædderen]] på Amaliekaj før afsejlingen af [[Galathea 3|Galathea 3-ekspeditionen]] Fil:Triton (js).jpg|[[F358 Triton]] i Kejser Franz Josef Fjord ([[Grønland]]) Fil:F357THET+P561SKDN.jpg|[[F357 Thetis]] til kaj, med en enhed af [[Flyvefisken-klassen]] på siden Fil:Lynx der lander.jpg|[[Westland Lynx|Super Lynx]] fra [[Søværnets Helikoptertjeneste]] der lander på et skib af Thetis-klassen Fil:HVIDBJØRNEN.jpg|HDMS HVIDBJØRNEN på patrulje ved Færøerne efter ombygning. Fil:US Navy 090519-N-2475A-204 An MH-60R Sea Hawk helicopter from the.jpg|Sikorsky MH-60R Seahawk </gallery> == Kilder == * Jensen, Per Herholdt. "Atlantsejlerne – Flådes inspektionsskibe i 100 år "({{ISBN|87-11-16729-7}}) * Janes. ‘THETIS CLASS’. Accessed 12 September 2019. <nowiki>https://janes-ihs-com.ezproxy.fak.dk/Janes/Display/jfs_0804-jfs_</nowiki>. * FMI. ‘Inspektionsskibe Af THETIS-Klassen’. Accessed 12 September 2019. <nowiki>http://www.fmi.dk/materiel/forsvarets-materiel/maritim/Pages/inspektionsskib-af-thetis-klassen.aspx</nowiki>. * Naval Material Command. 'THETIS CLASS'. Accessed 12 September 2019. <nowiki>http://www.marinehist.dk/orlogsbib/THETIS-class.pdf</nowiki> * 'Forsvaret.dk’. <nowiki>https://www2.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx</nowiki> * Arktisk Kommando. https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/arktisk/Pages/forside.aspx == Referencer == {{reflist}} == Eksterne links == {{Commonscat|Thetis-class (Denmark)}} * [http://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/Skibsklasser/Thetis_klassen(1991).htm Flådens historie: Thetis-klassen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090402203939/http://www.navalhistory.dk/danish/skibene/skibsklasser/thetis_klassen(1991).htm |date= 2. april 2009 }} {{da sprog}} {{Søværnets skibe}} [[Kategori:Inspektionsskibe fra Danmark]] q8kqe7f3okyvjocqcdfugzjaw29tlcr 0 283312 12349564 11329564 2026-09-06T00:43:51Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349564 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | beskæftigelse = | hjemmeside = | signatur = }} '''Hector Samuel Juan ''"Tico"'' Torres''' (født [[7. oktober]] [[1953]]), bedre kendt som ''Tico Torres'', er en [[USA|amerikansk]] trommeslager. Han spiller i bandet [[Bon Jovi]], hvor han også har sunget baggrundsvokaler på sange som [[Born to Be My Baby]] og [[Love for Sale]]. På [[Bon Jovi]] albummet [[100,000,000 Bon Jovi Fans Can't Be Wrong]] synger han også sangen [[Only in My Dreams]] i stedet for bandets forsanger [[Jon Bon Jovi]]. == Tidlige liv == Han blev født i [[New York City|New York]] og voksede op i [[Colonia (New Jersey)|Colonia]], [[New Jersey]], med sine forældre Emma og Hector Torres. Han gik på John F. Kennedy Memorial High School og interesserede sig meget for musik, især [[jazz]]. Før han blev en del af [[Bon Jovi]], havde han allerede spillet live og i studie med [[Franke and the Knockouts]], [[Pat Benatar]], [[Chuck Berry]], [[Cher]], [[Alice Cooper]] og [[Stevie Nicks]], og indspillede i alt 26 albums med disse artister. Tico mødte [[Alec John Such]] da han spillede med et band kaldet Phantom's Opera, og det var det venskab som gjorde at han sluttede sig til [[Bon Jovi]]. Først ville han dog ikke slutte sig til dem, fordi at [[Jon Bon Jovi]], forsangeren, var 9 år yngre end ham selv. Men efter at have set Jon optræde blev han så imponeret, at han valgte at blive en del af bandet alligevel. == Kunst == Tico er også maler, og har malet malerier siden 1994. Han er selvlært, og hans kunst kan ses på http://www.walnutst.com/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080701145832/http://www.walnutst.com/ |date= 1. juli 2008 }} Udover det har han sammen med [[Jon Bon Jovi]] også lavet en babykollektion, kaldet "Rock Star Baby", som bl.a. inkluderer babytøj, legetøj og møbler. Kollektionen kan findes på http://www.rockstarbaby.com eller http://www.rsb-order.com {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080521003300/http://www.rsb-order.com/ |date=21. maj 2008 }} eller http://www.reasonsoftheheart.com/rockstarbaby.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081210140037/http://www.reasonsoftheheart.com/rockstarbaby.html |date=10. december 2008 }} eller http://www.gtbaby.com {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200809022347/http://gtbaby.com/ |date= 9. august 2020 }} == Privat liv == Tico og hans første hustru blev skilt kort efter at [[Bon Jovi]] blev dannet i [[1983]]. Han giftede sig med tjekkisk fødte model [[Eva Herzigova]], i 1996, og blev skilt fra hende to år senere. Han giftede sig for tredje gang i september 2001, med Maria Alejandra, og sammen har de en søn, Hector Alexander, som blev født d. [[9. januar]] [[2004]]. == Diskografi == Alle albummene er udgivet med [[Bon Jovi]]. * ''[[Bon Jovi (album)|Bon Jovi]]'' (1984) * ''[[7800° Fahrenheit]]'' (1985) * ''[[Slippery When Wet]]'' (1986) * ''[[New Jersey (album)|New Jersey]]'' (1988) * ''[[Keep the Faith (album)|Keep the Faith]]'' (1992) * ''[[Cross Road: The Best Of Bon Jovi]]'' (1994) * ''[[These Days]]'' (1995) * ''[[Crush]]'' (2000) * ''[[One Wild Night Live 1985-2001]]'' (2001) * ''[[Bounce]]'' (2002) * ''[[This Left Feels Right]]'' (2003) * ''[[100,000,000 Bon Jovi Fans Can't Be Wrong]]'' (2004) * ''[[Have a Nice Day]]'' (2005) * ''[[Lost Highway]]'' (2007) == Eksterne links == * http://www.tico-torres.com {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070312032821/http://www.tico-torres.com/ |date=12. marts 2007 }} (Officiel hjemmeside) * http://www.rockstarbaby.de {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181107083152/http://rockstarbaby.de/ |date= 7. november 2018 }} (Rock Star Baby) * http://www.rockstarbaby-shop.de {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181103101141/http://rockstarbaby-shop.de/ |date= 3. november 2018 }} (Officiel Rock Star Baby butik) * http://www.walnutst.com {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080701145832/http://www.walnutst.com/ |date= 1. juli 2008 }} (Wallnut St. Gallery med Ticos kunst) * http://www.ticotorres.tk {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190522231759/http://www.ticotorres.tk/ |date=22. maj 2019 }} (Tico Torres Fanside) {{autoritetsdata}} {{FD|1953|Levende|Torres, Tico}} [[Kategori:Trommeslagere fra USA]] [[Kategori:Bon Jovi]] igsykyo3908cqmt22pqoetd4gyo2x5o 0 286240 12349543 12266266 2026-09-05T22:50:09Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349543 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle|Åbnet=|Nøglepersoner=Poul Pedersen|Produkter=|AntalMedarbejdere= |Netside=}}'''Thise Mejeri a.m.b.a.'''<ref>[http://datacvr.virk.dk/data/visninger?soeg=thise%20mejeri&type=Alle Søgning på Virk.dk]</ref> er et [[Danmark|dansk]] [[Økologi|økologisk]] [[andelsmejeri]] i landsbyen [[Thise (Salling)|Thise]] på det nordøstlige [[Salling (landsdel)|Salling]]. Virksomhedens [[omsætning]] var i 2020 1.158 millioner kroner, og der er ca. 250 ansatte.<ref>{{cite web|url=https://www.tv2nord.dk/okologik/okologik-14|title=TV2 Nord: Økologik (1:4), 15m:15s|date=2018-11-27}}</ref> Den indvejede mælkemængde var på 112 millioner kilo fra i alt 72 [[andelshaver]]e. Det gør virksomheden til Danmarks næststørste økologiske mejeri (efter [[Arla Foods]]).<ref>[http://datacvr.virk.dk/data/visninger?soeg=naturm%C3%A6lk&type=Alle Søgning på Virk.dk]</ref><ref>{{Cite web |url=http://thise.eu/Arkiv/NyhedsarkivSider/2015/Pressemeddelelse.asp |title=Pressemeddelelse fra Thise Mejeri, hentet 6. september 2015 |access-date= 6. september 2015 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304141154/http://thise.eu/Arkiv/NyhedsarkivSider/2015/Pressemeddelelse.asp |url-status=dead }}</ref> Thise Mejeri leverer 80 % af produktionen til det danske marked, hvor [[Coop Danmark]] er den største kunde. De resterende 20 % af produktionen eksporteres til [[Tyskland]], [[Sverige]], [[England]] og USA. Virksomhedens produkter omfatter et bredt udvalg af økologiske [[mejeriprodukter]] (85 i alt), heriblandt [[mælk|konsummælk]], [[smør]] og [[ost]]. Produktet 0.5 % Jerseymælk, der består af mælk fra [[Dansk Jersey]], er en af virksomhedens succeser. Virksomhedens produkter har [[Ø-mærket]]. Også specialprodukter som mejeriets 'ad libitum mælk', er kommet på markedet. Her går kalvene med deres mor eller en såkaldt 'ammetante', indtil de er mindst tre måneder gamle – i økologisk driftsform går kalvene normalt med deres mor i 24-36 timer. Ved konventionelt 12 timer. Mejeriet har kontrolnummer M 123. == Historie == [[Andelsselskab med begrænset ansvar|Andelsselskabet]] blev etableret i 1988. Syv økologiske mælkeproducenter gik sammen og stiftede selskabet, som fungerede i en del af det gamle [[Mejeriet Dybbækdal]]s bygninger. Mejeriet Dybbækdal, der oprindeligt er fra 1887, fungerer fortsat som en selvstændig juridisk enhed, der benytter Thise Mejeris produktionsapparat, men i dag er det Thise Mejeri, der er stort. Mejeriet Dybbækdal producerer i dag kun ost.<ref>{{Cite web |url=http://thise.eu/ |title=Thise Mejeris hjemmeside |access-date= 6. september 2015 |archive-date=17. august 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150817123645/http://www.thise.eu/ |url-status=dead }}</ref> Thise Mejeri udgjorde sammen med mejerierne i [[Grindsted (Aalborg Kommune)|Grindsted]] og [[Gedsted]] Nordjysk mejerisamvirke. Deres produkter blev solgt af [[butikskæde]]r over hele Danmark, ligesom en del eksporteres. Grindsted Mejeri er sidenhen blevet lukket, og bygningerne blev i forsommeren [[2010]] jævnet med jorden.{{Kilde mangler|dato=april 2026}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://thise.dk/ Mejeriets officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20260425164844/https://thise.dk/ |date=25. april 2026 }} {{DK-firmastub}} {{BygningsBilledesavnes}} {{coord|56|42|14|N|09|07|37|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Etableret i 1988]] [[Kategori:Mejerier i Danmark]] [[Kategori:Andelsselskaber i Danmark]] [[Kategori:Skive Kommune]] azilkmy9o7cnji2uahkv7288obqijvo 0 287219 12349724 12336669 2026-09-06T11:55:59Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349724 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=januar 2026}} {{Infoboks tv | wikidata = alle | ingen_wikidata= | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | budget = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = | alias = | genre = <!-- NB: showtype --> | skaber = <!-- NB: skabt af --><!-- typisk tv-programmets idémand eller instruktøren af pilot-afsnittet --> | manuskriptforfatter = <!-- NB: skrevet af --> | skuespillere = <!-- NB: medvirkende --> | gæsteskuespillere = <!-- NB: gæsteoptrædende --> | filmholdsmedlem = | vært(er) = | dommer(e) = | år = <!-- produktionsår --> | længde = <!-- NB: spilletid --> | sprog = | serie = <!-- antal serier --> | sæson = <!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!-- wikilink (med [[ og ]]) til artikel, afsnit eller andet --> | sæsonliste = <!-- wikilink (uden [[ og ]]) til artikel med afsnitsliste --> | før = <!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!-- NB: efterfølges af --> | relateret = <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = <!-- produktionsselskab --> | location = <!-- NB: område --> | land = <!-- produktionsland --> | producent = <!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør = | redaktør = <!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = | opsætning = | billedformat = | lydformat = | oprindelig_kanal_dk = <!-- NB: oprindelig_kanal i DK --> | oprindelig_kanal = | først sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | først sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | oprindeligt_sendt = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt --> | sidst_sendt = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt --> | oprindeligt_sendt_dk = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt_dk --> | sidst_sendt_dk = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt_dk --> | kendingsmelodi = | kendingsmelodikomponist = | åbningstema = | sluttema = | komponist = | soundtrack = | status = <!-- Er serien fx afsluttet? --> | official_hjemmeside = | dansk_hjemmeside = | allmovie = | imdb = | dk-filmografi = | scope = }} '''''21 Søndag''''' var [[DR]]'s ugentlige [[nyhed]]smagasin, der blev sendt hver [[søndag]] aften kl. 21.00 frem til 29. juni 2025.<ref>{{kilde pressemeddelelse|titel=TVA forandres: Bliver styrket digitalt og får mere perspektiv|udgiver=[[DR]]|dato={{dato|20. maj 2025}}|udgiverurl=https://www.dr.dk/presse/presse-koncern/tva-forandres-bliver-styrket-digitalt-og-faar-mere-perspektiv|hentetdato=29. juni 2025}}</ref><ref>{{kilde nyheder|title=DR lukker 21 Søndag|url=https://www.berlingske.dk/danmark/dr-lukker-21-soendag|newspaper=[[Berlingske]]|date={{dato|20. maj 2025}}|access-date=29. juni 2025|language=da-DK|url-status=live}}</ref> Nyhedsmagasinet var en udvidet udgave af de største nyhedshistorier fra den forgangne uge og viste en større gennemgang af bl.a. kritisk afslørende [[journalistik]], [[politisk]]e [[debat]]ter og [[reportage]]r. [[Kåre Quist]] var den sidste vært for 21 søndag-magasinerne, mens [[Lillian Gjerulf Kretz]] og [[Klaus Bundgård Povlsen]] også har været vært for flere udsendelser. 21 Søndag har været sendt på [[DR1]] siden [[januar]] [[2007]] og har siden starten været et af de mest sete nyhedsprogrammer i [[Danmark]]. 21 Søndag afløste [[TV Avisen]] 21:00 og [[SØNDAG]] som i mange år havde fast tilbehør til en søndag aften. [[Reimer Bo]] startede som vært, men blev senere afløst af [[Anders Bech-Jessen]]. 21 Søndag har af historier blandt andet kunnet afsløre: historierne om ''"nyankomne asylansøger der har været udsat for tortur"'', at ''"Børnene i den kristne frikirke [[Faderhuset]] er truet af vold og vanrøgt"'', at ''"medarbejderne på [[Grindstedværket]] i årevis blev udsat for arbejde med giftigt [[kviksølv]]"'' og at '' "[[Dansk Avis Omdeling]] har underbetalt østeuropæiske avisbude i mindst halvandet år"''. == Værter == * [[Kåre Quist]] * [[Klaus Bundgård Povlsen]] * [[Lillian Gjerulf Kretz]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Officiel hjemmeside}} * {{Filmlinks}} [[Kategori:Tv-programmer fra DR]] [[Kategori:Nyheds- og aktualitetsprogrammer fra Danmark]] [[Kategori:Danske tv-serier fra 2000'erne]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] p246w9pwxsploa8zragjrjsf6iayth3 0 296829 12349576 11000824 2026-09-06T01:44:51Z Oleryhlolsson 134442 tilføjer kategori 12349576 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kirke | navn = | billede = Ruds Vedby Kirke.JPG | billedtekst = ''Ruds Vedby Kirke'' | billede_størrelse = | billede alt = | land = | sted = | bygget = ca. [[1100]] | ændringer = | viettil = | kirkegård = | indviet = | trosretning = | menighed = | adresse = Rudsgade 15D, 4291 Ruds Vedby | sogn = [[Ruds Vedby Sogn]] | pastorat = [[Ruds Vedby Pastorat]] | provsti = [[Ringsted-Sorø Provsti]] | stift = [[Roskilde Stift]] | kommune1970 = [[Dianalund Kommune]] | kommune = [[Sorø Kommune]] | websted = www.rudsvedbykirke.dk/ | commons = | periode = | arkitekt = | teknik = | materiale = | mål = | tårn = | stabel = | tagrytter = | portal = | kor = | skib = | prædikestol = | døbefont = | alter = | siddepladser = | diverse = | commonscat-navn = | dato = <!-- Oversigtskort --> | landkort = Sjælland | label = | position = | korttekst = | coordinates = {{coord|55|32|30.11|N|11|22|32.84|E|type:church_region:DK|display=ti}} }} '''Ruds Vedby Kirke''' er beliggende i stationsbyen [[Ruds Vedby]] på det nordlige [[Sydvestsjælland]]. == Bygningshistorie == Kirken er grundlagt i den [[romansk stil|romanske]] tid, opført i [[kampesten]]. I den [[gotik|gotiske]] tid har man fortaget en kort forlængelse af kirken mod vest, samt nedrevet [[koret]] og forlænget [[skibet]] mod øst. I kirken indbyggedes [[hvælving]]er, på vestsiden rejstes et [[tårn]], og der byggedes [[våbenhus]]e både mod nord og syd. Tårnet er udstyret mod [[våbenskjold]]et for slægten [[Rud]]. Endelig byggedes ved østgavlen et [[sakristi]] med [[tøndehvælving]]. I [[1769]] opførtes på nordsiden et gravkapel i [[rokoko]]stil for familien [[Barner]] på [[Vedbygaard]]. Dette er siden omdannet til ligkapel, og de der placerede kister er flyttet til en kælder under kapellet. Kirken blev restaureret i [[1859]]. == Inventar == * [[Altertavle]]n er et [[sengotisk]] arbejde, der fremstiller [[Johannes Døberen]]s historie. * Malm[[krucifiks]]et på alteret er fra ca. [[1550]]. * [[Prædikestol]]en er fra [[1677]]. * [[Døbefont]]en, udført i [[granit]], er bevaret fra den romanske tid. == Begravelser == Kirken blev benyttet af herskabet på [[Vedbygaard]] til begravelser. [[Knud Rud]] og [[Dorte Bølle]]s [[ligsten]] fra [[1549]] findes i tårnrummet. Således også en sten for sønnen [[Jørgen Rud]] og dennes hustru [[Karen Krafse]] fra [[1557]]. De var tidligere begravet i en [[krypt]] under koret, hvilket nogle i [[1917]] restaurerede [[kalkmaleri]]er i korhvælvingen hentyder til. Kisterne er genbegravet på kirkegården, men kistebeslagene er ophængt i kirken. I koret findes en tavle over fru [[Hille Bülow]] (død [[1718]]) og hendes to mænd [[Sivert Grubbe]] (død [[1672]]) og [[Mathias Fr. Lützow]] (død [[1696]]), samt den førstes søn [[Jørgen Rud Grubbe]] (død [[1700]]). Endelig findes en tavle på [[latinsk]], [[hebraisk]], [[syrisk (sprog)|syrisk]] og [[dansk (sprog)|dansk]] over præsten [[Villum Sørensen]] (død [[1652]]). [[Fil:Sjælland 11 Vedby Kirke NV 1867.jpg|thumb|right|Ruds Vedby Kirke i 1867]] == Kilde == * Trap Danmark, 4. udg., bind 2. Kbh. 1920. == Eksterne henvisninger == * [http://danmarkskirker.natmus.dk/holbaek/ruds-vedby-kirke/ Ruds Vedby Kirke] i bogværket Danmarks Kirker, Nationalmuseet * [http://www.korttilkirken.dk/kirkerR/rudsvedby.htm Ruds Vedby Kirke] hos ''KortTilKirken.dk'' {{kirkestub}} [[Kategori:Kirker i Sorø Kommune]] [[Kategori:Kirker i Roskilde Stift]] [[Kategori:Kirker i Holbæk Amt]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] qbsxr1h9y7r8qtgi1qqu4xpfj4knteh 12349589 12349576 2026-09-06T02:40:49Z Oleryhlolsson 134442 blot Vestsjælland - det er en mere almindeligt forekommende betegnelse end Sydvestsjælland 12349589 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kirke | navn = | billede = Ruds Vedby Kirke.JPG | billedtekst = ''Ruds Vedby Kirke'' | billede_størrelse = | billede alt = | land = | sted = | bygget = ca. [[1100]] | ændringer = | viettil = | kirkegård = | indviet = | trosretning = | menighed = | adresse = Rudsgade 15D, 4291 Ruds Vedby | sogn = [[Ruds Vedby Sogn]] | pastorat = [[Ruds Vedby Pastorat]] | provsti = [[Ringsted-Sorø Provsti]] | stift = [[Roskilde Stift]] | kommune1970 = [[Dianalund Kommune]] | kommune = [[Sorø Kommune]] | websted = www.rudsvedbykirke.dk/ | commons = | periode = | arkitekt = | teknik = | materiale = | mål = | tårn = | stabel = | tagrytter = | portal = | kor = | skib = | prædikestol = | døbefont = | alter = | siddepladser = | diverse = | commonscat-navn = | dato = <!-- Oversigtskort --> | landkort = Sjælland | label = | position = | korttekst = | coordinates = {{coord|55|32|30.11|N|11|22|32.84|E|type:church_region:DK|display=ti}} }} '''Ruds Vedby Kirke''' er beliggende i stationsbyen [[Ruds Vedby]] på [[Vestsjælland]]. == Bygningshistorie == Kirken er grundlagt i den [[romansk stil|romanske]] tid, opført i [[kampesten]]. I den [[gotik|gotiske]] tid har man fortaget en kort forlængelse af kirken mod vest, samt nedrevet [[koret]] og forlænget [[skibet]] mod øst. I kirken indbyggedes [[hvælving]]er, på vestsiden rejstes et [[tårn]], og der byggedes [[våbenhus]]e både mod nord og syd. Tårnet er udstyret mod [[våbenskjold]]et for slægten [[Rud]]. Endelig byggedes ved østgavlen et [[sakristi]] med [[tøndehvælving]]. I [[1769]] opførtes på nordsiden et gravkapel i [[rokoko]]stil for familien [[Barner]] på [[Vedbygaard]]. Dette er siden omdannet til ligkapel, og de der placerede kister er flyttet til en kælder under kapellet. Kirken blev restaureret i [[1859]]. == Inventar == * [[Altertavle]]n er et [[sengotisk]] arbejde, der fremstiller [[Johannes Døberen]]s historie. * Malm[[krucifiks]]et på alteret er fra ca. [[1550]]. * [[Prædikestol]]en er fra [[1677]]. * [[Døbefont]]en, udført i [[granit]], er bevaret fra den romanske tid. == Begravelser == Kirken blev benyttet af herskabet på [[Vedbygaard]] til begravelser. [[Knud Rud]] og [[Dorte Bølle]]s [[ligsten]] fra [[1549]] findes i tårnrummet. Således også en sten for sønnen [[Jørgen Rud]] og dennes hustru [[Karen Krafse]] fra [[1557]]. De var tidligere begravet i en [[krypt]] under koret, hvilket nogle i [[1917]] restaurerede [[kalkmaleri]]er i korhvælvingen hentyder til. Kisterne er genbegravet på kirkegården, men kistebeslagene er ophængt i kirken. I koret findes en tavle over fru [[Hille Bülow]] (død [[1718]]) og hendes to mænd [[Sivert Grubbe]] (død [[1672]]) og [[Mathias Fr. Lützow]] (død [[1696]]), samt den førstes søn [[Jørgen Rud Grubbe]] (død [[1700]]). Endelig findes en tavle på [[latinsk]], [[hebraisk]], [[syrisk (sprog)|syrisk]] og [[dansk (sprog)|dansk]] over præsten [[Villum Sørensen]] (død [[1652]]). [[Fil:Sjælland 11 Vedby Kirke NV 1867.jpg|thumb|right|Ruds Vedby Kirke i 1867]] == Kilde == * Trap Danmark, 4. udg., bind 2. Kbh. 1920. == Eksterne henvisninger == * [http://danmarkskirker.natmus.dk/holbaek/ruds-vedby-kirke/ Ruds Vedby Kirke] i bogværket Danmarks Kirker, Nationalmuseet * [http://www.korttilkirken.dk/kirkerR/rudsvedby.htm Ruds Vedby Kirke] hos ''KortTilKirken.dk'' {{kirkestub}} [[Kategori:Kirker i Sorø Kommune]] [[Kategori:Kirker i Roskilde Stift]] [[Kategori:Kirker i Holbæk Amt]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] 3ylbu7n6y7hxtfbs1ef5a7uhwe73byz 0 300347 12349431 12310528 2026-09-05T20:01:46Z Brodmann10 333783 Link. 12349431 wikitext text/x-wiki {{kirkelige embeder}} [[Fil:Metropolitan of Moscow Makariy Nevskiy.jpg|thumb|[[Macarius 2.]], Metropolit af Moskva. I den russisk-ortodokse kirke bærer Metropolitten en hvid [[klobuk]].]] '''Metropolit''' (eller '''metropolitan''', af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''metropolis''; moderby, provinshovedstad) er en [[Oldkirke|oldkirkelig]] betegnelse og en [[Gejstlighed|gejstlig]] rang i [[Kristne kirker og sekter|kristne kirker]] med episkopalisme (biskoppelig/episkopal styreform), som indehaves af [[Biskop|stiftsbiskoppen]] eller [[Ærkebiskop|ærkebiskoppen]] over en [[metropol]]. Oprindeligt blev betegnelsen anvendt om den biskop, som residerede i hovedstaden i en historisk [[Romerske provinser|romersk provins]], og hvis autoritet i forhold til provinsens øvrige biskopper blev formelt anerkendt ved det [[Første koncil i Nikæa|Første Koncil]] i [[İznik|Nikæa]] i år [[325]].<ref name=":10">{{Cite encyclopedia|title=Metropolit|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=http://runeberg.org/salmonsen/4/1123.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|side=3007}}</ref><ref name=":122">{{Cite encyclopedia|title=Metropol|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|last1=Holmquist|first1=Hjalmar Fredrik|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=18.|edition=2.|year=1913|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=http://runeberg.org/nfbr/0174.html|pages=316–17|author-link=Hjalmar Holmquist}}</ref><ref name=":13">{{Cite encyclopedia|title=Metropolit|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Jørgensen|first=Alfred Theodor|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=16|edition=2.|year=1924|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1053.html|pages=1029|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Alfred Theodor Jørgensen}}</ref><ref name=":14">{{Cite encyclopedia|title=Metropolitan|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|last=Boudinhon|first=Auguste Marie Félix|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=10|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Metropolitan|pages=}}</ref> I kraft af denne position nød biskoppen i provinshovedstaden, metropolitten, visse rettigheder over provinsens andre biskopper, der senere fik betegnelsen [[Suffraganbiskop|suffraganbiskopper]]. I dag er titlens præcise betydning afhængig af konfessionelt tilhørsforhold. I [[Romerskkatolske kirke|den romerskkatolske kirke]] er det primært et [[Jurisdiktion|jurisdiktionelt]] begreb, der nærmest er synonymt med en ærkebiskop. Betegnelsen refererer her til biskoppen over det primære bispesæde (metropolitsædet) i en [[kirkeprovins]]; overhovedet for et sådant sæde har rang af ærkebiskop og kaldes derfor kirkeprovinsens metropolitanske ærkebiskop. I [[den ortodokse kirke]] fungerer det derimod som en særskilt rang.<ref name=":10" /><ref name=":122" /><ref name=":13" /><ref name=":14" /> I visse kirker, såsom den [[Den ortodokse kirke i Grækenland|græske kirke]], er en metropol imidlertid en rang, der tildeles samtlige bispesæder, hvorfor alle disse biskopper kaldes for metropolitter, mens titlen som ærkebiskop udelukkende er forbeholdt kirkens [[primas]]. Metropolitter og metropolitanske ærkebiskopper præsiderer over [[Synode|synoder]] for biskopperne i deres kirkeprovins, og både traditionen og den [[Kirkeret|kanoniske ret]] tildeler dem særlige privilegier. Hele samlingen af de rettigheder og pligter, som den kanoniske ret tilskriver en metropolit i kraft af dennes ledelse af de suffragane stifter i kirkeprovinsen, kaldes samlet for ''metropoliticum''.<ref name=":14" /> Selve det kirkelige begreb henviser ligeledes til alt, hvad der i øvrigt relaterer sig til en kirkeprovins' metropol eller det overordnede bispesæde, såsom en metropolitankirke (hovedkirken, hvor metropolitten [[Prædiken|prædiker]]), et metropolitankapitel eller en metropolitanofficial.<ref name=":122" /><ref name=":14" /> == Historie == [[File:Mohyla_Petro.jpg|link=https://en.wikipedia.org/wiki/File:Mohyla_Petro.jpg|thumb|Petro Mohyla, metropolit af [[Kyiv|Kiev]], [[Galicien (Centraleuropa)|Galicien]] og hele [[Rus']].]] Institutionen og embedet udviklede sig under [[Diocletian|kejser Diocletian]] i analogi til [[Romerriget|Romerrigets]] politiske organisering, hvor den residerende biskop i en provinshovedstad fik en stilling analog til provinsstatholderen.<ref name=":122" /> Da man begyndte at afholde [[Synode|provinssynoder]], blev metropolitten den selvskrevne leder af disse forsamlinger og opnåede en vis magtbeføjelse og rang over provinsens øvrige biskopper.<ref name=":122" /><ref name=":13" /> Denne overhøjhed kom især til udtryk i retten til at [[Ordination|ordinere]] provinsens biskopper, hvilket fungerede som et synligt tegn på moralsk rækkevidde og autoritet over for lægfolk. Metropolittens autoritet var desuden særligt stærk i tilfælde, hvor bispesædet samtidig var et af de såkaldte ''sedes apostolicæ'' (apostolske sæder), dvs. steder, hvor en af de oprindelige [[apostle]] havde virket.<ref name=":13" /> Navnet ''metropolit'' optræder første gang på det [[Første koncil i Nikæa|1. økumeniske koncil]] i [[Nikæa]] i [[325]], hvor institutionen officielt opnåede sanktion, og det blev fastslået, at man ikke kunne gøre krav på metropolitværdigheden, medmindre man havde adskillige bispedømmer under sig. I Vestkirken fandtes der imidlertid længe kun tre reelle metropolitsæder: Rom, Milano og Karthago, og en egentlig metropolitinddeling voksede først frem omkring år [[400]] i [[Gallien]].<ref name=":122" /> I [[Middelalderen|middelalderens]] [[Frankerriget|Frankerrige]], især under [[Karl den Store]], spillede metropolitterne en stor rolle, og kongen overgav dem blandt andet den opgave at [[Bispevisitats|visitere]] de underordnede biskopper. De øvrige biskopper var dog ikke begejstrede for denne overordnede magt, og de søgte i stedet tilknytning til [[Rom]], idet [[Pavens primat|pavens overherredømme]] ikke ville føles lige så indgribende på grund af afstanden. Med støtte i de [[pseudoisidoriske dekretaler]], og med pavens velvillige opbakning, formåede biskopperne gradvist at stække metropolitternes magt. I takt med at selve [[Vatikanstaten|pavedømmet]] begyndte at udfolde sig for alvor, tabte selv metropolitterne i de apostolske sæder deres magt.<ref name=":13" /> Denne udvikling har fortsat indtil i dag, hvor metropolitternes effektive autoritet over deres provinser i løbet af århundrederne er blevet markant formindsket. I den moderne katolske kirke udøver de således ikke engang den fulde magt, som de blev tildelt ved [[Tridentinerkoncilet]] i [[16. århundrede|1500-tallet]], fordi enhver biskop i dag er stærkere og mere direkte bundet til [[Den Hellige Stol|pavestolen]] i Rom frem for sin egen provins.<ref name=":14" /> Som følge af denne historiske udvikling gled begrebet i [[Vestkirken]] efterhånden over i betegnelsen ''ærkebiskop''.<ref name=":122" /><ref name=":13" /> I den moderne romerskkatolske kirke defineres en metropolit derfor som en ærkebiskop, der udover sit eget [[ærkestift]] har jurisdiktion over og tilsynspligt med de øvrige kirkeprovinser (og deres biskopper) inden for metropolen. Selvom denne jurisdiktion i en vis forstand er ordinær og lovfæstet, er den formidlet og strengt begrænset til de specifikke beføjelser, som fremgår af den kanoniske ret.<ref name=":14" /> Det er udelukkende i den [[Ortodokse kirke|ortodokse]] (og de [[De unerede kirker|græsk-katolske]]) kirker, at den oprindelige betegnelse ''metropolit'' er bevaret som en distinkt titel.<ref name=":122" /><ref name=":13" /> I [[Det Byzantinske Rige]] var det sædvane, at et provinshovedsæde (som f.eks. [[Trapezunt]]) ofte også udgjorde et metropolitsæde. I dag rangerer en ortodoks metropolit lavere end [[Patriarken af Konstantinopel|patriarken]] (som er det eneste overhoved for metropolitterne i [[Østkirken]]), men han står højere end, og fungerer som overordnet for, den almindelige biskop og ærkebiskop.<ref name=":10" /><ref name=":122" /> == Se også == * [[Prælat]] * [[Patriark (titel)|Patriark]] == Referencer == [[Kategori:Kirkelige titler]] [[Kategori:Den ortodokse kirke]] <references /> {{autoritetsdata}} 229z3iy8zm0wss6rwueneaqp9s4q40h 0 300754 12349481 11795366 2026-09-05T20:43:36Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|0 */ 12349481 wikitext text/x-wiki {{ingen kilder|dato=oktober 2015}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = {{flagikon|Spanien}} Spansk | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} [[Fil:Vasco Núñez de Balboa (E. Pérez) 01.jpg|thumb|upright|Vasco Núñez de Balboa]] '''Vasco Núñez de Balboa''' (født [[1475]], død [[15. januar]] [[1519]]) var en [[Spanien|spansk]] opdagelsesrejsende. Han var den første [[Europa|europæer]] som nåede frem til [[Stillehavet]] og erklærede det for spansk område. == Balboas første tid i Den Nye Verden == Balboa deltog i [[Rodrigo de Bastidas]]´ ekspedition til Den [[Nye Verden]] 1499-1500. Efter ekspeditionen gik han i land i [[Santo Domingo]] og etablerede sig som [[encomendor]]. Dette gik dårligt, han endte med stor gæld, og han fik dom med forbud mod at forlade øen før gælden var betalt. Da kaptajn [[Ojeda]] dukkede op i Santo Domingo i begyndelsen af 1509 med en flåde for at kolonisere landet på sydkysten af [[Caribien]], fik han tilbud om at deltage, men var forhindret af rejseforbuddet. == Balboa i Santa Marta == Da Ojedas supleringsflåde under [[Fernandez de Enciso]] dukkede op i Santo Domingo nogle måneder senere, havde Balboa planer klar for at slippe væk. Han lod sig smugle ombord i Encisos skib i en tønde (sammen med hans hund!). Da flåden var i rum sø, trådte han frem og bad om nåde. Enciso var rasende, og ville sætte Balboa i land så snart de kom til [[Tierra Firme]]. Men undervejs blev de to gode venner, og Enciso indså, at Balboa var en nyttig person at have med videre, med hans erfaring fra hans tidligere rejse 1499-1500 langs de kyster, de nu var på vej mod. Han fulgte derfor med videre som en indflydelsesrig kendt mand. Encisos flåde ankom snart til kolonien [[Santa Marta]], som Ojeda havde grundlagt, men som allerede var forladt. På vejen havde flåden mødt de overlevende af kolonisterne på et skib, som var på vej tilbage til Santo Domingo, men som nu fik ordre om at følge Encisos flåde tilbage. Kolonien blev genopbygget, men livet var lige så miserabelt som før. Balboa hævdede, at han vidste, at der både var et bedre klima og større rigdomme at finde på Darién-kysten på vestsiden af Urabá-bugten, og kolonisterne formåede til sidst at overtale Enciso til at opgive den ulyksalige koloni Santa Marta endnu en gang og sejle vest på. == Balboa tager magten i den nye koloni Santa Maria == Ekspeditionen krydsede Urabá-bugten, og kom hurtigt i voldsom kamp med indianere på Darién-kysten. Spaniolerne sejrede og plyndrede indianernes landsbyer, som indeholdt store værdier i guld, således som Balboa havde forudsagt. En ny koloni under navnet [[Santa Maria la Antigua de Darién]] blev etableret, og herfra fortsatte spaniolerne sine erobrings- og plyndringstogter med held. Enciso ønskede at følge en mere diplomatisk linje over for indianerstammerne i nabolaget, mens flertallet af hans mænd, med Balboa i spidsen, overkørte ham med en krigerisk linje. Encisos forsøg på at tage kontrollen ved at straffe overivrige undersåtter førte til oprør. Balboa påpegede, at de nu var uden for Ojedas og Encisos domæne, efter som de nu var på Darién-kysten, hvor [[Nicuesa]] var rettighedshaver. Enciso havde derfor ingen retmæssig myndighed i kolonien Santa Maria, og han blev arresteret og sat i fængsel. Balboa blev valgt til koloniens borgmester. Ikke længe efter ankom en flåde med spaniolere til kolonien. Det var suppleringsflåden til [[Rodrigo Enrique de Colmenares]], kompagnonen til Nicuesa, som havde organiseret sig på samme måde som Ojeda. Colmenares var på vej vest på for at slutte sig til Nicuesa, som havde rejst i forvejen til sit domæne [[Veragua]] og befandt sig på et ukendt sted længere mod vest. Colmenares fik at vide, hvad der var sket i kolonien, og anbefalede Balboa at sende to mand med Colmenares for at erklære koloniens loyalitet overfor Nicuesa. Colmenares fandt til sidst Nicuesa og hans flåde i en elendig forfatning i kolonien [[Nombre de Dios]] i [[Mosquito-bugten]] og reddede dem fra en sandsynlig undergang ved sin ankomst. Repræsentanterne fra Santa Maria fremførte sit budskab, men blev overraskede over Nicuesas uventede reaktion. Nicuesa var rasende over, at kolonisterne havde taget sig til rette i Darién, og erklærede, at alle skattene, som de havde samlet sig, straks ville blive beslaglagte og kolonisterne straffede, når han ankom til Santa Maria. Med hjælp fra mænd, som var trætte af Nicuesas hårde styre, lykkedes det udsendingene fra Santa Maria at nå kolonien før Nicuesa for at varsle om det uheldsvangre resultat af mødet med Dariéns guvernør. Balboa gjorde straks forberedelser, og ved Nicuesas ankomst blev hans flåde nægtet indsejling i koloniens havn. Nicuesas flåde var igen kommet i vanskeligheder, forsyningerne, som Colmenares havde reddet Nicuesa med, var snart brugt op, og flåden var afhængig af at få hjælp i Santa Maria. Nicuesa skønnede, at han ikke havde andet at gøre end at vise ydmyghed og bede Balboa om at få lov til at slippe ind på de betingelser, han måtte stille. Balboa lod flåden finde nødhavn i Santa Maria mod, at Nicuesa forblev ombord, og mandskabet måtte slippe i land så længe, de var ubevæbnede. Balboa mødte dem med tilbuddet om at blive boende i kolonien og erklære Balboa loyalitet, mens de som valgte at følge Nicuesa måtte forlade kolonien med det samme. De allerfleste, også Colmenares, valgte at blive i kolonien, mens Nicuesa og hans loyale mænd blev placerede i et dårligt skib og sendt til havs, med Balboas hånlige ønske om lykke på rejsen tilbage til Santo Domingo. Skibet nåede aldrig frem, og ingen ved hvor, Nicuesa og hans mænd blev af. Enciso, som var tiltænkt som "bytte" til Nicuesa hvis han havde handlet anderledes og taget imod kolonisternes loyalitets-tilbud, havde nu ikke nogen værdi. Han blev også sat ombord i et skib med sine støtter og sendt tilbage til havs. I modsætning til Nicuesa nåede hans skib Santo Domingo, og derfra rejste Enciso ved første skibslejlighed tilbage til Spanien for at formidle sin version af hændelserne i Tierra Firme med krav om, at oprørerne måtte blive straffede. Med de store afstande og den administrative træghed skulle der gå lang tid før, at der skete noget. Balboa frygtede netop, at Enciso og Nicuesa ville igangsætte en proces mod ham, hvis de nåede hjem til Spanien, og sendte et eget skib til Santo Domingo med kongens femtedel af de erobrede rigdomme og udsendinge for derfra at rejse videre til Spanien og tale hans sag og præsentere oprørernes version af hændelserne. Dette skib nåede heller ikke frem. Det gik på grund på [[rev]]ene ud for [[Jamaica]] efter at have drevet for langt mod vest på vej til Santo Domingo. Mandskabet var gået ombord i redningsbåde men var drevet med den stærke strøm mod vest og havnet på [[Yucatán-halvøen|Yucatan]]-halvøen, hvor spaniolerne blev taget til fange og straks ofret til guderne på toppen af templerne. Kun to spaniolere, [[Guerrero]] og [[Aguilar]], formåede at flygte og levede blandt mayaerne i mange år. Aguilar skulle 8 år senere blive reddet af [[Hernán Cortés]] og få betydning som [[tolk]] under erobringen af [[Azteker]]riget. == Balboa opdager Sydhavet == [[Fil:Matthias Laurenz Gräff, "Die Entdeckung des Pazifik. Vasco Núñez de Balboa, Panama - 25. 9. 1513, 11 Uhr".jpg|thumb|upright|Opdagelsen af Stillehavet af Vasco Núñez de Balboa, Panama - 25. september 1513, Maleri af [[Matthias Laurenz Gräff]], 2009/10]] Under Balboas ledelse fortsatte udforskningen af Darién, og indsamlingen af værdier. Hvor spaniolerne mødte modstand, blev den slået ned med hård hånd, men indianerhøvdinger, som mødte dem med venlighed, blev der indgået venskabsalliancer med. Flere gange deltog spaniolerne i lokale kampe mellem indianerstammer, hvor spaniolerne hjalp sine allierede mod deres fjender. Således sikrede Balboa sig voksende indflydelse, magt og tilgang af guld. Efter en sådan vennetjeneste over for en høvding ved navn Comagre fik Balboa og hans mænd en gang overbragt gaver i form af smykker og andre genstande af guld. Spaniolerne begyndte at strides om fordelingen af guldet. Høvdingens søn trådte frem og kritiserede dem for deres guldtørst og påpegede, at hvis de var så ivrige efter guld, skulle de hellere rejse til Guld-landet, som lå ved det store hav på den anden side af bjergene. Denne besked vakte straks interesse, og de fik mere at vide om landet, hvor alt skulle være dækket af guld. Balboa begyndte straks at planlægge en ekspedition for at finde havet, som kunne føre dem videre til [[Eldorado]]. Efter nøje planlægning og med hjælp fra sine allierede satte Balboa af sted over bjergene den [[1. september]] [[1513]] fra sin allierede høvding Caretas landsby nogle mil nordvest for Santa Maria. Efter flere kampe med fjendtlige indianerstammer på vejen nåede ekspeditionen en bjergtop den [[25. september]], hvorfra de kunne se havet for første gang. De så havet syd for sig, og Balboa kaldte det derfor for "[[Sydhavet]]". Den [[29. september]] nåede de kysten af det nyopdagede hav. Balboa vadede ud i havet, plantede kongens flag i sandbunden og erklærede på vegne af kongen hele havet for spansk. Sydhavet er det, vi i dag kalder for Stillehavet. Balboa anskaffede kanoer fra nabolandsbyer og udforskede kysten, de var kommet til. De opdagede, at de var i en stor bugt, og Balboa døbte bugten [[San Miguel]]-bugten, efter som de var ankommet til bugten på San Miguel-dagen 29. september. Balboa plyndrede de lokale landsbyer for værdier og tog mange fanger, som han anvendte som bærere, lastede med guld, på vejen tilbage over bjergene til Santa Maria. En af opdagelserne i San Miguel-bugten var, at lokalbefolkningen var eksperter i at dykke efter [[perle]]r. Dette lod Balboa udnytte i stort omfang, og han vendte tilbage til kolonien med store mængder af perler. Den [[19. januar]] [[1514]] var Balboa tilbage, og han sendte straks et skib fyldt med kongens femtedel af rigdommen og med meldingen om opdagelsen af "Sydhavet", taget i besiddelse på vegne af den spanske krone. == Balboas skæbne == I juli 1514 ankom en stor flåde med 17 skibe og 1.500 mand under ledelse af admiral [[Pedro Arias de Avila]], som var blevet udnævnt til guvernør af [[Castilla de Oro]], navnet kongen havde givet landområderne mellem [[Cabo de Vela]] og [[Nombre de dios]] på [[Tierra Firme]], fastlandet på sydkysten af [[Caribien]]. Han var sendt ud af kongen som et resultat af vidnesbyrdet fra Enciso, og landet skulle nu erobres og disciplineres under kongelig kontrol. Balboa og kolonisterne tog ydmygt imod den kongelige flåde og underkastede sig den nye guvernør. Den hurtige underkastelse gjorde, at Balboa på trods af sit tidligere oprør alligevel fik lov til at beholde sin frihed. Men da det blev afsløret, at Balboa på et hemmeligt sted uden for kolonien noget senere tog imod et skib med forstærkninger fra [[Cuba]] som et led i en plan om at organisere en ny ekspedition til Sydhavet, blev Balboa arresteret for oprør. Skibet med forstærkninger blev sendt tilbage til Cuba, mens Balboa havnede i fængsel og afventede sin dom. Men nogen straffeforfølgelse fandt ikke sted. Før det skete, ankom et skib med kongelig brev om, at kongen havde modtaget meldingen om opdagelsen af Sydhavet og store værdier i guld og perler fra Balboa. Balboa blev givet titlen adelantado af sydhavet og Avila blev beordret til at behandle ham med respekt og rådføre sig med ham i erobringen af landet. Balboa blev sat fri, og Avila indså, at det lønnede sig for ham at følge kongens ordre på alle måder. Han indgik en alliance med Balboa gennem et formelt ægteskab mellem Balboa og en af Avilas døtre, som befandt sig i Spanien, og fik dermed en svigersøn-svigerfar-relation, som blev behørig plejet. Balboa ønskede at genoptage udforskingen af Sydhavet, men guvernøren var meget skeptisk til at slippe sin svigersøn afsted. Han blev fortsat betragtet som en rival, da han var populær og respekteret blandt kolonisterne. Efter en række udsættelser fik Balboa dog tilladelse i 1518, og han igangsatte grundige forberedelser og udstyrede en stor ekspedition. I San Miguel-bugten etablerede han en egen koloni, byggede flere skuder, og sejlede ud til blandt andet [[Perleøerne]], hvor indbyggerne var mestre i at dykke efter perler. Balboa skaffede sig store rigdomme, mens guvernøren blev mere og mere mistænksom. Balboa blev bedt om at vende tilbage til Santa Maria for at konferere med guvernøren. På vejen blev han mødt af en trop soldater, ledet af [[Francisco Pizarro]], som havde ordre om at arrestere ham. Balboa blev ført som fange til Santa Maria og blev dømt af Enciso for oprør og forsøg på at løsrive sig fra Avila og etablere et eget styre på Sydhavskysten, hvilket Balboa nægtede, at han havde gjort. Balboa blev ført tilbage til sin egen koloni ved Sydhavet, hvor han blev halshugget i januar 1519, til skræk og advarsel for Balboas følgesvende. == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{autoritetsdata}} {{FD|1475|1519|Nunez de Balboa, Vasco}} [[Kategori:Opdagelsesrejsende fra Spanien]] 3x9k5n306jb0qlwxb0ujurpult1yh74 0 317173 12349484 11798695 2026-09-05T20:44:29Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349484 wikitext text/x-wiki [[Fil:Hutchinson-Gilford Progeria Syndrome.png|thumb|200px|En ung pige med progeria.]] '''Progeria''', også kendt som '''Hutchinson-Gilfords syndrom''' er en [[gen]]etisk [[sygdom|børnesygdom]], der gør at de ramtes kroppe ældes otte gange hurtigere end normalt. Men patienten udviser normal mental udvikling.<ref name=":0">https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/sjaeldne-sygdomme/progeria/</ref> Et barn født med progeria stopper normalt med at vokse i 16 - 18 måneders alderen og udvikler hurtig tegn på aldring, herunder hårtab, tynd [[hud]], knogleskørhed og [[åreforkalkning]].<ref name=":0" /> En [[patient]] med progeria bliver gennemsnitligt 13 år og sjældent ældre end 16 år. Sygdommen kan hverken helbredes eller forebygges, og rammer kun ca. 1 ud af 4 millioner børn.<ref name="medscape">[http://emedicine.medscape.com/article/1117344-overview#showall Medscape.com - Hutchinson-Gilford Progeria ] Hentet 02-03-2014</ref> I øjeblikket ca. 100 beskrevet på verdensplan.<ref name="medscape" /> Sygdommen blev opdaget i 1886 af den britiske patolog [[Jonathan Hutchinson]] (1828 - 1913).<ref>[https://www.britannica.com/biography/Jonathan-Hutchinson Sir Jonathan Hutchinson | Medical Contributions, Syphilis Research & Leprosy Treatment | Britannica<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Hutchinson fandt sygdommen hos en 6-årig dreng. I 1896 kunne Hastings Gilford konstatere at det var en selvstændig sygdom efter at have fulgt op på Hutchinsons forskning og studeret en anden patient med lignende symptomer. Gilford navngav sygdommen progeria. Progeria er ikke arvelig og viser sig først, når barnet er 18 - 24 måneder gammel. Efterhånden som sygdommen accelererer, rammes de af typiske alderstegn som hårtab, [[leddegigt]] og [[knogleskørhed]]. En [[hormon]]behandling kan forlænge barnets liv. Dødsårsagen er ofte [[hjertestop]] eller en blodprop i hjertet ([[akut myokardieinfarkt]]). Den eneste i Danmark med sygdommen er Jesper Sørensen<ref>[https://nyheder.tv2.dk/2021-01-04-drengen-i-den-gamle-krop-er-blevet-voksen-jesper-soerensen-er-stoppet-paa-sin Drengen i den gamle krop er blevet voksen - Jesper Sørensen er stoppet på sin livsforlængende medicin - TV 2<!-- Botgenereret titel -->]</ref> (født d. 30. oktober 1997),<ref>[https://kendte.dk/jesper-progeria/ ''Tillykke: Hele Danmarks Jesper fylder 20 år''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210413172952/https://kendte.dk/jesper-progeria/ |date=13. april 2021 }} af Elo Christoffersen. Kendte.dk, 30. oktober 2017. Hentet 13. april 2021.</ref> der bor i [[Nordjylland]],<ref>[http://programmer.tv2.dk/article.php/id-18266721.html Drengen i den gamle krop] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150403210325/http://programmer.tv2.dk/article.php//id-18266721.html |date= 3. april 2015 }}, TV 2 (2008-11-20)</ref> og er blandt de tre ældste personer, som lider af progeria i hele verden.<ref>[http://tvtid.tv2.dk/2015-07-28-et-aar-senere-saadan-har-progeria-jesper-det-i-dag Et år senere: Sådan har progeria-Jesper det i dag] tv2.dk 28. juli 2015</ref> Forskere har opnået positive resultater med et lægemiddel kaldet [[lonafarnib]].<ref>{{Cite web |url=https://www.pharmaceutical-technology.com/analysis/progeria-treatment-advances/ |title=Arkiveret kopi |access-date=27. august 2022 |archive-date=27. august 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220827140124/https://www.pharmaceutical-technology.com/analysis/progeria-treatment-advances/ |url-status=dead }}</ref><br />Det kliniske studie er netop offentliggjort i tidsskriftet PNAS. Brugen af det nye lægemiddel kan forsinke aldringsprocessn. I 2003 opdagede man et defekt gen, LMNA, der er ansvarlig for udviklingen af aldringsprocesserne hos progeriapatienter.{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}} Når genet er defekt, danner det et afvigende protein, der binder molekylet farnesyl, således at dannelsen af cellekernemembraner forhindres – en binding, som forstyrrer cellens vækst og som typisk indtræffer under normal aldring af celler. Farnesyl transferase hæmmere (FTI) anses derfor som gode medikamenter mod progeria, og forskerne har i dette studie testet effekten af lægemidlet lonafarnib.{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}} 25 progeriapatienter fik Lonafarnib i minimum to år og resultatet viste, at tre ud af fire patienter oplevede vægtøgning eller stabil vægt. Alle patienterne oplevede forbedringer af mindst én af studiets endemål. Resultaterne antyder dermed, at lonafarnib sandsynligvis kan bremse udviklingen af åreforkalkninger og knoglestrukturer.{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}} == Henvisninger == {{Reflist}} {{sygdomstub}} [[Kategori:Medfødte misdannelser, deformiteter og kromosomafvigelser]] osxf7s31p3lgmvigiajcfuangff5iri 0 319718 12349527 12332928 2026-09-05T22:03:23Z ~2026-48277-27 585524 12349527 wikitext text/x-wiki {{Militær konflikt |konflikt = Operation Weserübung-Süd |delaf= [[Operation Weserübung]], [[2. verdenskrig]] |billede= Weserübung-Süd Dansk.jpg |billede_størrelse = 300px |titel=''Det tyske angreb på Danmark d. 9. april 1940.''</small> |dato= [[9. april]] [[1940]] |sted= [[Danmark]] |casus= |territorium= Danmark blev [[Besættelsen|besat]] af Tyskland |resultat= Tysk sejr |part1= {{flagland|Danmark}} |fører1 = {{flagikon|DEN}} [[Christian X]]<br />{{flagikon|DEN}} [[William Wain Prior]]<br />{{flagikon|DEN}} [[Hjalmar Rechnitzer]] |styrke1= '''Hæren:'''<br />• Sjællandske Division<br />• Jydske Division<br />• Bornholms Værn<br /> I alt 14.500 mand '''Søværnet:'''<br />• Flåden – 48 enheder<br />• Kystdefensionen<br /> I alt 1500 mand<br /> '''Total: 16.000''' <ref name="milhist">[https://milhist.dk/%EF%BB%BFden-tyske-besaettelse-af-danmark/ Den tyske besættelse af Danmark], milhist.dk</ref> |tab1= • 16 dræbte<br />• 20 sårede<br />• 1 [[Fokker]] C.VE skudt ned. |part2= {{flagikon|Tyskland|nazi}} [[Nazi-Tyskland|Tyskland]] |fører2 = {{flagikon|Tyskland|nazi}} [[Nikolaus von Falkenhorst]]<br /> {{flagikon|Tyskland|nazi}} [[Leonard Kaupisch]] |styrke2= '''Höheres Kommando XXXI:''' <ref>Dildy, Douglas C.: side 28</ref><br />• 170. Infanterie-Division<br />• 198. Infanterie-Division<br />• 11. Schützenbrigade<br />• Panzer Abteilung ZbV 40<br />'''Luftwaffe:'''<br />250 fly fra X Fliegerkorps<br />'''Total: omkring 40.000''' |tab2= • Omdiskuteret antal dræbte, se afsnittet [[Invasionen af Danmark i 1940#Faldet i kamp den 9. april 1940|Faldet i kamp den 9. april 1940]]<br />• 2 taget til fange<br />• 12 panservogne<br />• 3 kampvogne beskadiget<br />• 1 [[Heinkel He 111]] skudt ned <ref name="milhist"/> |noter= }}'''Invasionen af Danmark i 1940''' var det tyske angreb og den efterfølgende besættelse af [[Danmark]] den [[9. april]] [[1940]] under [[2. verdenskrig]]. Angrebet var en del af den tyske [[Operation Weserübung]], der omfattede både Danmark og [[Norge]]. Den danske del af operationen havde kodenavnet '''Weserübung Süd''', mens angrebet på Norge blev betegnet '''Weserübung Nord'''.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Weser%C3%BCbung|title=Weserübung|author=Peter Hertel Rasmussen; Kjeld Hillingsø|publisher=Lex}}</ref> Tysklands vigtigste strategiske mål med [[Operation Weserübung]] var Norge. Tyskland ønskede blandt andet at sikre transporten af svensk [[jernmalm]] fra [[Kiruna]] gennem den norske havneby [[Narvik]] samt at opnå bedre muligheder for den tyske flåde og det tyske luftvåben i kampen mod [[Storbritannien]]. Danmark blev inddraget i planlægningen af militærtaktiske grunde. Besættelsen af dansk territorium skulle blandt andet sikre forbindelserne til Norge, kontrollen over [[Skagerrak]] og ikke mindst [[Aalborg Flyveplads]], som var vigtig for den tyske luftbro til Norge.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940|title=Besættelsen den 9. april 1940|author=Niels Wium Olesen|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> De tidlige tyske planer havde oprindeligt lagt op til, at Danmark kunne presses til at acceptere tysk militær adgang til landet uden en egentlig invasion. I februar 1940 blev planerne imidlertid ændret, og Hitler godkendte en egentlig besættelse af Danmark. Den endelige plan omfattede besættelsen af Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm samt kontrollen over København og vigtige havne og lufthavne.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Weser%C3%BCbung|title=Weserübung|author=Peter Hertel Rasmussen; Kjeld Hillingsø|publisher=Lex}}</ref> Det tyske angreb begyndte tidligt om morgenen den 9. april. Tyske tropper gik over den dansk-tyske grænse klokken 4.15, mens tyske styrker samtidig blev landsat flere steder langs de danske kyster. Klokken omkring 5.00 blev der gennemført et faldskærmsangreb mod [[Masnedø]] og [[Storstrømsbroen]], og senere samme morgen blev [[Aalborg Flyveplads]] erobret. I [[København]] gik tyske soldater i land ved [[Langelinie]].<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/9._april_1940|title=9. april 1940|author=Charlie Krautwald|publisher=Lex}}</ref> Det danske forsvar var talmæssigt og materielt langt underlegent. Tyskland indsatte omkring 40.000 soldater mod færre end 4.000 danske soldater. Den danske modstand var især koncentreret i [[Sønderjylland]], hvor danske enheder kæmpede mod de fremrykkende tyske styrker. I alt faldt 16 danske soldater, og 23 blev såret.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940|title=Besættelsen den 9. april 1940|author=Niels Wium Olesen|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> Samtidig med det militære angreb afleverede den tyske gesandt [[Cecil von Renthe-Fink]] et ultimatum til den danske regering. Tyskland krævede, at Danmark accepterede den tyske besættelse og de medfølgende militære krav. Den tyske regering truede samtidig med et bombardement af [[København]], hvis Danmark gjorde væbnet modstand.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/9._april_1940|title=9. april 1940|author=Charlie Krautwald|publisher=Lex}}</ref> Klokken 6.00 besluttede kong [[Christian 10.]] og regeringen at indstille kampen. Beslutningen blev truffet efter et møde på [[Amalienborg]], hvor kongen, regeringen og de øverste militære chefer drøftede situationen. General [[William Prior]] ønskede at fortsætte kampen, men flertallet gik ind for en kapitulation for at undgå yderligere tab og risikoen for omfattende ødelæggelser.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/9._april_1940|title=9. april 1940|author=Charlie Krautwald|publisher=Lex}}</ref> Kapitulationsordren nåede ikke straks alle danske enheder. De sidste kampe fandt sted i [[Haderslev]], hvor danske soldater først omkring klokken 8.15 indstillede modstanden. Danmark var herefter under tysk besættelse, men bevarede formelt sin regering, konge og statsadministration under den såkaldte [[Samarbejdspolitikken|samarbejdspolitik]].<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940|title=Besættelsen den 9. april 1940|author=Niels Wium Olesen|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> == Baggrund == I løbet af 1939 voksede interessen for [[Skandinavien]] blandt både [[Storbritannien]], [[Frankrig]] og [[Nazi-Tyskland]]. Området havde strategisk betydning på grund af dets beliggenhed mellem [[Nordsøen]], [[Atlanterhavet]] og [[Østersøen]] samt på grund af [[Sverige|Sveriges]] eksport af [[jernmalm]]. Den tyske rustningsindustri var afhængig af svenske malmleverancer, og om vinteren blev en betydelig del af malmen fra [[Kiruna]] transporteret gennem den norske havneby [[Narvik]], fordi [[Den Botniske Bugt]] kunne være tilfrosset.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Narvik|title=Narvik|publisher=Lex}}</ref> Efter Storbritanniens og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland den 3. september 1939 overvejede de vestallierede forskellige muligheder for at føre krigen mod Tyskland uden om [[Vestfronten]]. Den norske kyst og de svenske malmtransporter indgik i disse overvejelser. Britisk og fransk kontrol over dele af Norge ville både kunne styrke blokaden af Tyskland og gøre det vanskeligere for tyskerne at modtage jernmalm fra Sverige. Tyskland fulgte samtidig udviklingen i Skandinavien med stigende bekymring. I efteråret 1939 drøftede [[Adolf Hitler]] og chefen for [[Kriegsmarine]], [[Erich Raeder]], blandt andet risikoen for, at Storbritannien kunne oprette baser i Norge. Raeder fremhævede de norske fjordes betydning for den tyske flåde og mulighederne for at operere mod Storbritannien. På dette tidspunkt var en tysk besættelse af Norge dog endnu ikke besluttet, og Danmark indgik ikke i de første planer.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940|title=Besættelsen den 9. april 1940|author=Niels Wium Olesen|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> Situationen ændrede sig efter [[Vinterkrigen]] mellem Finland og Sovjetunionen, som begyndte i november 1939. Storbritannien og Frankrig ønskede at støtte Finland og overvejede at sende militære styrker til Norden. En sådan intervention kunne samtidig have givet de vestallierede mulighed for at få kontrol over områder, der var vigtige for den svenske malmeksport. Norge og Sverige ønskede imidlertid ikke at tillade en allieret militær gennemmarch eller stationering af større udenlandske styrker på deres territorier. Den finsk-sovjetiske fred i marts 1940 medførte, at den planlagte allierede indsats ikke blev gennemført.<ref>{{cite web|url=https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Operation_Weser%C3%BCbung|title=Operation Weserübung|publisher=Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie}}</ref> På tysk side bidrog udviklingen til en fremskyndelse af planerne om en militær aktion i Norge. Den britiske opbringelse af det tyske forsyningsskib [[Altmark (skib)|Altmark]] i norsk territorialfarvand i februar 1940 styrkede samtidig Hitlers opfattelse af, at Norge ikke kunne eller ville forhindre britiske indgreb i landets neutralitet. Tyskland besluttede derfor at sikre kontrollen over Norge gennem en militær invasion.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/2._Verdenskrig|title=2. Verdenskrig|publisher=Lex}}</ref> Danmark blev først senere inddraget i de tyske planer. De første planer for en tysk aktion mod Norge omfattede ikke nødvendigvis en besættelse af Danmark. Efterhånden blev det imidlertid klart, at dansk territorium kunne få stor militærtaktisk betydning for operationen. Danmark kunne fungere som forbindelse mellem Tyskland og Norge, og især [[Aalborg Lufthavn]] kunne anvendes til tyske flyoperationer og forsyninger under felttoget i Norge. Kontrollen over danske havne, lufthavne og forbindelser mellem landsdelene var derfor vigtig for den samlede tyske operation.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940|title=Besættelsen den 9. april 1940|author=Niels Wium Olesen|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> De første tyske overvejelser gik ud på at sikre sig adgang til udvalgte danske områder uden nødvendigvis at gennemføre en fuldstændig besættelse. I begyndelsen af 1940 blev planerne ændret. Den 1. marts 1940 udstedte Hitler det afgørende direktiv om [[Operation Weserübung]], som fastslog, at både Norge og Danmark skulle besættes. De overordnede tyske mål var at forhindre en britisk intervention i Skandinavien og Østersøområdet, sikre Tysklands adgang til svensk jernmalm samt skabe bedre udgangspositioner for det tyske luftvåben og den tyske flåde mod Storbritannien.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Weser%C3%BCbung|title=Weserübung|publisher=Lex}}</ref> Operationen blev opdelt i to dele: '''Weserübung Nord''' omfattede invasionen af [[Norge]], mens '''Weserübung Süd''' omfattede besættelsen af Danmark. General [[Leonhard Kaupisch]] blev udnævnt til chef for den tyske operation mod Danmark den 2. marts 1940. Den endelige plan indebar blandt andet erobringen af Jylland og Fyn samt landgange på Sjælland og [[Bornholm]].<ref>{{cite web|url=https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Operation_Weser%C3%BCbung|title=Operation Weserübung|publisher=Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie}}</ref> Den tyske regering fremstillede senere invasionen som et forebyggende forsvarsskridt mod en forventet britisk-fransk intervention i Skandinavien. I det memorandum, som den tyske gesandt [[Cecil von Renthe-Fink]] afleverede til den danske regering den 9. april 1940, hævdede den tyske regering blandt andet, at Storbritannien og Frankrig planlagde at gøre Skandinavien til krigsskueplads. Memorandummet er en vigtig samtidig kilde til den tyske begrundelse for invasionen, men beskriver naturligvis den tyske regerings egen argumentation og kan derfor ikke i sig selv bruges som bevis for, at de tyske påstande var korrekte.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Tysk_memorandum_til_den_danske_og_den_norske_regering%2C_9._april_1940|title=Tysk memorandum til den danske og den norske regering, 9. april 1940|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> == Dansk-tysk ikke-angrebspagt == [[Danmark]] og [[Nazi-Tyskland|Tyskland]] indgik den [[31. maj]] [[1939]] en '''dansk-tysk ikke-angrebspagt'''. Baggrunden var den voksende internationale spænding efter Tysklands ekspansion i Europa, blandt andet besættelsen af dele af [[Tjekkoslovakiet]] i marts 1939. Den [[15. april]] 1939 rettede USA's præsident [[Franklin D. Roosevelt]] en henvendelse til [[Adolf Hitler]], hvori han bad om en garanti for, at Tyskland ikke ville angribe en række europæiske småstater, herunder Danmark. Hitler benyttede henvendelsen til at fremsætte tilbud om ikke-angrebspagter til en række lande, herunder de nordiske lande.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Ikke-angrebspagten_mellem_Danmark_og_Tyskland%2C_31._maj_1939|title=Ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland, 31. maj 1939|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> Den danske udenrigsminister [[P. Munch]] fra [[Det Radikale Venstre]] var positiv over for en ikke-angrebspagt, men ønskede helst, at [[Norge]] og [[Sverige]] samtidig tilsluttede sig, så Danmark ikke kom til at indtage en særstilling i Norden. Norge og Sverige afviste imidlertid det tyske tilbud, og Danmark blev det eneste nordiske land, der indgik en sådan aftale med Tyskland. Ældre historiske fremstillinger fremhæver netop dette som et brud på det nordiske samarbejde, mens nyere fremstillinger også lægger vægt på Munchs ønske om at undgå en konflikt med Tyskland og bevare Danmarks mulighed for at føre en neutralitetspolitik.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/934076.pdf|title=Forhandlinger om en dansk-tysk Ikke-Angrebspagt|publisher=Danskernes Historie Online}}</ref> Pagten fastslog, at [[Kongeriget Danmark]] og Det tyske Rige under ingen omstændigheder ville gå i krig eller anvende magt mod hinanden. Den indeholdt desuden en bestemmelse om, at en af parterne ikke skulle støtte en tredje magts angreb på den anden part.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Ikke-angrebspagten_mellem_Danmark_og_Tyskland%2C_31._maj_1939|title=Ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland, 31. maj 1939|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> Traktaten blev underskrevet i Berlin af den danske gesandt [[Herluf Zahle]] og den tyske rigsudenrigsminister [[Joachim von Ribbentrop]]. Den skulle gælde i 10 år fra udvekslingen af ratifikationsdokumenterne. Hvis ingen af parterne opsagde den senest et år før periodens udløb, skulle den forlænges med yderligere 50 år. <ref>{{Cite web|title=Nuremberg - Document Viewer - Extract from a report on trench fever research concerning the use of soldiers in experiments|url=https://nuremberg.law.harvard.edu/documents/2413-treaty-of-non-aggression-between|website=nuremberg.law.harvard.edu|access-date=2026-09-05}}</ref> Til traktaten var knyttet en særskilt undertegnelsesprotokol. Heri blev det fastslået, at almindelig neutralitetspolitik ikke skulle betragtes som støtte til en tredje magt i strid med traktaten. Danmark kunne dermed fortsat opretholde normal vareudveksling og varetransit med en stat, der var i konflikt med Tyskland. Bestemmelsen var vigtig for Danmark, fordi den skulle sikre muligheden for fortsat handel med blandt andet [[Storbritannien]], hvis Tyskland senere kom i krig med briterne.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Ikke-angrebspagten_mellem_Danmark_og_Tyskland%2C_31._maj_1939|title=Ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland, 31. maj 1939|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> Pagten viste sig ikke at være nogen beskyttelse mod tysk aggression. Da Tyskland invaderede Danmark den [[9. april]] [[1940]], var traktaten stadig gældende. Den tyske invasion udgjorde derfor et direkte brud på den dansk-tyske ikke-angrebspagt.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940|title=Besættelsen den 9. april 1940|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> En ældre kilde fra efterkrigstiden vurderede pagten som uden reel beskyttelsesværdi for Danmark og fremhævede samtidig, at Tyskland kunne bruge aftalen propagandistisk. Senere historiske fremstillinger har tilsvarende understreget, at den danske regering ikke kunne regne med, at pagten i sig selv ville forhindre en tysk militær aktion <ref>https://slaegtsbibliotek.dk/934076.pdf</ref>[[Fil:Bundesarchiv_Bild_101I-753-0010-19A,_J%C3%BCtland,_deutscher_Sp%C3%A4hpanzer_(Sd._Kfz._222).jpg|thumb|Tysk ''[[Leichter Panzerspähwagen]]'' kører gennem [[Viborg]], 12. april 1940.]] == De involverede styrker == === Tysklands styrker og angrebsplaner === [[Wehrmacht|Wehrmachts]] operation mod Danmark blev ledet af general [[Leonhard Kaupisch]], som var chef for den tyske operationsstab for [[Weserübung Süd]]. Angrebet skulle gennemføres samtidigt fra land, sø og luft og havde til formål hurtigt at sikre de vigtigste danske trafikknudepunkter, havne og flyvepladser.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Weser%C3%BCbung|title=Weserübung|publisher=Lex}}</ref> Den 1. marts 1940 blev det besluttet, at Danmark skulle inddrages i [[Operation Weserübung]], og den 7. marts fastlagde Hitler fordelingen af de tyske divisioner. [[170. Infanteriedivision]] og [[11. Schützen-Brigade]] skulle erobre [[Jylland]] og [[Fyn]], mens [[198. Infanteriedivision]] skulle indsættes mod [[Sjælland]], [[Lolland-Falster]] og [[Bornholm]].<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Weser%C3%BCbung|title=Weserübung|publisher=Lex}}</ref> Den 2. april fastsatte Hitler den 9. april som dato for angrebet. Angrebet skulle begynde klokken 4.15 dansk tid og gennemføres med en kombination af landstyrker, sølandsætninger og luftbårne operationer. De første tyske tropper overskred grænsen ved [[Kruså]], [[Padborg]], [[Rens]] og [[Sæd]], mens tyske skibe samtidig landsatte tropper ved blandt andet [[Middelfart]], [[Assens]], [[Nyborg]] og [[Korsør]]. I [[Gedser]] ankom tyske soldater med færger fra [[Warnemünde]].<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/9._april_1940|title=9. april 1940 - Tysklands angreb på Danmark og Norge|publisher=Lex}}</ref> ==== Sjælland, Lolland-Falster og København ==== [[198. Infanteriedivision]] havde hovedansvaret for erobringen af Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Divisionen skulle blandt andet sikre [[Korsør]] og [[Nyborg]] samt etablere forbindelsen mellem Jylland, Fyn og Sjælland. Tyske tropper blev landsat flere steder på Sjælland og Fyn, mens en bataljon blev transporteret med færger fra Warnemünde til Gedser.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Weser%C3%BCbung|title=Weserübung|publisher=Lex}}</ref> En forstærket infanteribataljon blev transporteret med [[Hansestadt Danzig]] fra Tyskland gennem [[Kattegat]] til [[København]]. Skibet, der blev eskorteret af [[Stettin (isbryder)|isbryderen Stettin]], ankom til [[Langelinie]] om morgenen den 9. april. De tyske soldater gik i land og besatte [[Kastellet]], hvorefter de rykkede mod [[Amalienborg]], hvor der kom til kortvarige kampe med [[Den Kongelige Livgarde]].<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Beretninger_om_kampene_ved_Amalienborg_9._april_1940|title=Beretninger om kampene ved Amalienborg 9. april 1940|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> Den tyske besættelse af København var et centralt element i operationen. Det var vigtigt at sikre regeringen og kongen samt de vigtigste militære og administrative institutioner, samtidig med at Danmark hurtigt blev bragt under tysk kontrol. ==== Jylland og Fyn ==== I Jylland blev hovedangrebet gennemført af [[170. Infanteriedivision]] og [[11. Schützen-Brigade]]. De tyske styrker overskred grænsen flere steder i Sønderjylland og rykkede nordpå. De danske styrker var stærkt underlegne og gjorde kun modstand i begrænset omfang, men der opstod flere egentlige kampe, blandt andet ved [[Søgård]], [[Bjergskov]] og [[Hokkerup]].<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940|title=Besættelsen den 9. april 1940|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> De tyske styrker havde støtte fra panser- og artillerienheder samt pansertog. Blandt de enheder, der deltog, var [[Panzerabteilung z.b.V. 40]]. Formålet var at sikre den hurtige fremrykning gennem Jylland og kontrollere de vigtigste broer og trafikforbindelser.<ref>{{cite web|url=https://www.ipms.dk/Presentation/9%20april%20oplaeg.pdf|title=9. April 1940|publisher=IPMS}}</ref> På Fyn blev tyske styrker landsat ved blandt andet Middelfart, Assens og Nyborg. Disse operationer skulle sikre de vigtigste forbindelser mellem Jylland og Sjælland og forhindre, at danske styrker kunne samle sig omkring Lillebælt.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/9._april_1940|title=9. april 1940 - Tysklands angreb på Danmark og Norge|publisher=Lex}}</ref> ==== De luftbårne operationer ==== [[Luftwaffe]] spillede en central rolle i angrebet. Et af de vigtigste mål var [[Aalborg Lufthavn]], som var strategisk vigtig for den tyske operation mod Norge. Den 9. april blev Aalborg Lufthavn erobret af tyske faldskærmstropper. Samme morgen blev der gennemført et luftbårent angreb mod [[Masnedø]] og [[Storstrømsbroen]] for at sikre forbindelsen mellem Sjælland og Falster.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/9._april_1940|title=9. april 1940 - Tysklands angreb på Danmark og Norge|publisher=Lex}}</ref> Angrebet på Aalborg var særligt vigtigt, fordi flyvepladsen kunne anvendes som base for den tyske luftbro mellem Tyskland og Norge. De luftbårne operationer var dermed ikke blot rettet mod danske militære mål, men indgik i den samlede tyske plan for [[Operation Weserübung]].<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/9._april_1940|title=9. april 1940 - Tysklands angreb på Danmark og Norge|publisher=Lex}}</ref> ==== Tyske styrker i alt ==== Tyskland indsatte omkring '''40.000 soldater''' ved invasionen af Danmark. De tyske styrker var dermed omkring ti gange større end de danske styrker, som rådede over færre end 4.000 mand, hvoraf hovedparten befandt sig i Jylland.<ref>{{cite web|url=https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940|title=Besættelsen den 9. april 1940|author=Niels Wium Olesen|publisher=Danmarkshistorien, Lex}}</ref> De tyske styrker blev støttet af [[Kriegsmarine]] og [[Luftwaffe]], og operationen var planlagt som et hurtigt overraskelsesangreb, hvor kontrol over havne, broer, lufthavne og andre trafikknudepunkter skulle forhindre den danske regering og det danske forsvar i at organisere en længerevarende modstand.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Weser%C3%BCbung|title=Weserübung|publisher=Lex}}</ref> === Danmarks forsvar i 1940 === [[Fil:Christian X of Denmark.jpg|thumb|Kong Christian 10. af Danmark.]] [[Fil:Danish_anti-aircraft_crew.jpg|thumb|Danske soldater bemander en [[Antiluftskyts|antiluftkanon]] i 1940.]] [[Fil:Weserübung-Süd Danes 2.PNG|thumb|Gruppe fra et af 4. Bataljons cyklistkompagnier, der har deltaget i træfningen ved [[Bredevad]], fotograferet ved [[Hellevad (Aabenraa Kommune)|Hellevad]] den 9. april 1940.]] I 1937 var det blevet tydeligt for den danske regering, at det danske forsvar måtte moderniseres og udvides for at kunne afskrække naboen i syd. Samme år blev en udvidelse af [[Hæren]] påbegyndt. Blandt andet blev der oprettet en generalstab, to [[Division (militær)|divisioner]] – én for forsvaret af Sjælland og én for forsvaret af Jylland, samt en [[garnison]] på [[Bornholm]]; [[Hærens Flyvertropper]] blev omstruktureret, og der blev oprettet støtteenheder inden for [[Beredskabsstyrelsen#Luftværn|luftværn]], [[ingeniørtropper]] og transportenheder.<ref name="Dildy, Douglas C.: side 21 – 22">Dildy, Douglas C.: side 21 – 22</ref> Socialdemokraten [[Alsing Andersen]] var forsvarsminister og som sådan politisk chef for både [[Krigsministeriet]] og [[Marineministeriet]]. Generalløjtnant [[William Wain Prior]] var chef for Hæren og viceadmiral [[Hjalmar Rechnitzer]] for marinen. Den Sjællandske Division var under kommando af generalmajor [[Hans Rolsted]], mens Den Jydske Division var under kommando af generalmajor [[Frederik Christian Essemann]] og havde hovedkvarter i Viborg. De to divisioner bestod af syv [[infanteri]]regimenter, to [[kavaleri]]regimenter, [[Livgarden|Den Kongelige Livgarde]] og tre feltartilleriregimenter. Men regimenterne var egentlig små administrative stabe ansvarlige for optræningen af 6.600 [[værnepligtig]]e hvert år, noget som indebar, at regimenterne var alvorligt underbemandede. I løbet af vinteren 1939-1940 blev Hæren delvis mobiliseret, og den 9. april 1940 havde den danske hær i alt 15.000 mand, hvoraf 8.000 af dem var værnepligtige. Den danske hær og marine havde meget forældet materiel, og ingen eller kun lidt felterfaring. Den danske hær havde ikke været i kamp siden [[1864]], da den kæmpede mod [[Preussen]] og [[Østrig]] i den [[2. Slesvigske Krig]]. De fleste danske soldater var udrustet med geværet [[Gevær M. 1889|M.1889]], men var på gruppebasis godt udrustet med maskingeværer af typen [[Madsen (maskingevær)|Madsen M.1929]] eller rekylgeværer af typen [[Madsen M.1924]]. En af de danske soldaters få fordele i den korte konflikt var [[20 mm Madsen maskinkanon]]en, som viste sig at være et godt panserværnsvåben.<ref name="Lindeberg, Lars: side 36 – 37">Lindeberg, Lars: side 36 – 37</ref> Hæren havde også 37 mm [[Bofors]] M.1937 panserværnskanoner organiseret i kanon-[[Kompagni (militær)|kompagnier]]. Som luftværn havde den danske hær luftværnskanonen 75 mm L/49 M.1932. Tre [[Batteri (militær)|batterier]] var stationeret i [[Sønderjylland]], og ramte flere af tyskernes bombe- og jagerfly i løbet af den fire timer lange kamp mod tyskerne. Hæren blev støttet af Hærens Flyvertropper, som bestod af to jagereskadriller udrustet med 13 [[Gloster Gauntlet]] dobbeltdækkere og syv af de moderne hollandske jagerfly [[Fokker D.XXI]]. Desuden havde Hærens Flyvertropper 28 [[rekognosceringsfly]] og 19 skolefly. Den danske hærs flystyrker var stationeret i Værløselejren ved København. Den danske marine havde sin hovedbase på [[Marinestation København|Holmen]] i København, men som følge af mobiliseringen var orlogsfartøjerne blevet udstationeret forskellige steder i landet. Marinen var blevet kraftigt nedskåret i [[mellemkrigstiden]] og bestod blot af 1.500 mand og 58 fartøjer (2 artilleriskibe, 6 [[torpedobåd]]e, 7 undervandsbåde, 3 [[minelægger]]e, 9 [[minestryger]]e, 4 [[inspektionsskib]]e, samt værksteds- og opmålingsskib). De fleste skibe var gamle og forældede. De bedste fartøjer var de to ældre artilleriskibe [[Kystforsvarsskibet Peder Skram|''Peder Skram'']] og [[Niels Juel (artilleriskib)|''Niels Juel'']]. De mest moderne var tre torpedobåde bygget i begyndelsen af 1930'erne og fire undervandsbåde. Marinen havde [[Marinens Flyvevæsen]], som bestod af to luft[[flotille]]r (på eskadrillestørrelse), en af dem udrustet med 13 gamle [[Heinkel HE 8]] vandfly med hovedbase i København og en luftflotille udrustet med 8 af de ældre [[Hawker Nimrod]] Mk. II jagerbiplaner med base i [[Avnø]].<ref name="Dildy, Douglas C.: side 21 – 22"/><ref>Lindeberg, Lars: side 11</ref> Kystdefensionens forter ved København ([[Middelgrundsfortet]], [[Flakfortet]] og [[Dragør Fort]]) var ikke krigsbemandende. På Middelgrundsfortet havde man i begyndelsen af april 1940 gjort klar til at modtaget 450 nye rekrutter den 9. april. [[Masnedøfortet]] ved Storstrømmen var ikke operativt, og var derfor kun bemandet med en civil fortmester og to værnepligtige.<ref name="parlamentariske p131"> Den parlamentariske kommissions betænkning: Bind 1,2, side 131</ref> Ved 2. verdenskrigs begyndelse i september 1939, udlagde den tyske marine [[minefelt]]er i internationalt farvand ved indgangene til [[Østersøen]]. I november 1939 blev den danske regering fra tysk side presset til også at udlægge minefelter i dansk territorialfarvand i [[Øresund]], samt [[Storebælt|Store-]] og [[Lillebælt]]. Tyskerne mente at have konstateret, at britiske ubåde var passeret neddykket ind i Østersøen gennem dansk territorialfarvand, til trods for, at dette var forbudt i henhold til de danske neutralitetsbestemmelser. De danske minefelter blev bevogtet af danske orlogsfartøjer og de tyske tilsvarende af tyske fartøjer. I slutningen af marts 1940 begyndte tyskerne at rydde gennemgange igennem deres egne minefelter.<ref name="parlamentariske p131" /> Også ved indsejlingen til [[Københavns Havn]], var der lagt kabelminefelter, idet det i henhold til de danske neutralitetsbestemmelser ikke var tilladt fremmede krigsskibe at gå ind i havnen. Imidlertid var minefelterne i foråret 1940 deaktiverede grundet kulde og bevogtningen inddraget på grund af store mængder is i Øresund.<ref>Den parlamentariske kommissions betænkning: Bind 1,2, side 147</ref> == Invasionen == [[Fil:Weserübung-Süd Ju-52.PNG|thumb|Lavtflyvende tyske [[Junkers Ju 52]] transportfly over Danmark om morgenen den 9. april 1940.]] [[Fil:Danish soldiers on 9 April 1940.jpg|thumb|Foto af en af de danske patruljer, der modsatte sig den tyske invasion. Fotografiet er taget om morgenen den 9 april 1940 umiddelbart før kamphandlingerne ved [[Bredevad]]. Nogle timer senere var to af patruljens syv mænd faldet for tyske kugler.]] Den 8. april 1940 blev der beordret generelt alarmberedskab i hæren. Dette indebar, at soldaterne fik udleveret skarp ammunition, forbindingspakker og identifikationsmærker. Hjelmen kunne tages af, mens lædertøjet kun kunne løsnes. Mandskabet kunne hvile sig i deres senge, men lyset måtte ikke slukkes og dørene skulle stå åbne. Køretøjernes motorer skulle varmes op med passende mellemrum. I marinen blev beredskabet ikke forhøjet, et forhold, der gav anledning til en så voldsom kritik, at chefen for [[Søværnskommandoen]], viceadmiral [[Hjalmar Rechnitzer]], kort efter måtte gå af. {{citat|Ved direkte angreb på dansk territorium, skal styrkens opgave og kampens hensigt være en klar og utvetydig tilkendegivelse af viljen til forsvar - uanset styrkeforholdene.<ref name="Lindeberg, Lars: side 36 – 37"/>|Ordre til de danske soldater inden den tyske invasion.}} Klokken 01:00 om morgenen den 9. april 1940 fik det tyske troppetransportskib "Hansestadt Danzig" [[Helsingør]] i sigte. Skibet medbragte en forstærket bataljon og var sejlet nord om Sjælland gennem Storebælt. En time senere sejlede færgerne "Mecklenburg" og "Schwerin" fra [[Warnemünde]] med de tyske tropper som skulle gå i land i [[Gedser]]. Samtidig gik linjeskibet "Schleswig-Holstein" på grund på [[Vengeancegrunden]] i Storebælt, mens resten af [[eskadre]]n med tropperne som skulle landsættes i [[Korsør]] fortsatte nordover. Imens i København drøftede general Leonhard Kaupischs stabschef generalmajor Kurt Himer og ambassadør Cecil von Renthe-Fink den forestående diplomatiske aktion.<ref name="Lindeberg, Lars: side 98">Lindeberg, Lars: side 98</ref> Klokken 03:30 krydsede en tysk patrulje grænsen ved Nyhus Sø, og gemte sig hos en hjemmetysker (tysksindet dansk statsborger) i landsbyen Rønsdam. Disse soldater skulle senere sikre [[Padborg Station]] før det første tyske pansertog rullede over grænsen mod nord. Imens sneg en gruppe civilklædte soldater fra Brandenburger-afdelingen sig ind i [[Padborg]]. Samtidig modtog Generalstaben en melding fra garnisonen i [[Tønder]] og grænsegendarmeriet mellem Møllehus Kro og Rens om, at man kunne høre motorstøj og kommandoråb syd for grænsen. På grænsen ved [[Kruså]] var situationen derimod rolig. Danskerne fik de første advarsler, da Søværnskommandoen modtog en melding fra torpedobåden "Glenten" om, at de havde bjerget 32 tyske soldater aftenen før, efter at en tysk [[slæbebåd]] var forlist i Storebælt klokken 21:20 efter en kollision med et andet tysk skib. Meldingen var forsinket, fordi den af sikkerhedsgrunde ikke måtte sendes via radio. Forsvarsminister Alsing Andersen og chefen for den danske marine, viceadmiral Rechnitzer, blev vækket og informeret om situationen. Klokken 03:40 beordrede kaptajnen på inspektionsskibet "[[Inspektionsskibet Ingolf|Ingolf]]" klart skib fordi han opfattede situationen med stadig flere mørklagte tyske skibe omkring sig som truende. Fem minutter senere fik Den Jyske Division melding fra garnisonen i Tønder om, at man kunne høre motorstøj fra Rens til Aventoft. Klokken 03:55 observerede udkigsposten på [[Middelgrundsfortet]] to skibe (isbryderen "[[Stettin (isbryder)|Stettin]]" og passagerskibet "Hansestadt Danzig") på vej mod København, og alarmerede vagthavende kystløjtnant. Han gav ordre til at belyse fartøjerne med projektører og hejse det internationale stopsignal. Da skibene ikke reagerede, gav han ordre til at affyre varselsskud, men kanonen virkede ikke, og skibene fortsatte. Samtidig ringede den tyske ambassade i København til [[Udenrigsministeriet]] og bad ministeriets direktør om at meddele udenrigsminister P. Munch, at den tyske ambassadør ønskede en samtale med ham kl. 04:20. Gedser blev det første sted grænsen blev brudt. Omkring 03:45 opdagede man i [[Gedser Havn]] den tyske færge Mecklenburg. Den kom lidt tidligere end den plejede. Normalt skulle den først lægge til 04:30, men i dag løb den ind i havnen lidt i fire. Togbetjent Karl Petersen fortæller: {{citat|'Der kommer færgen, jeg går over og firer [[Klapbro|klappen]]', sagde jeg, hvorefter jeg gik ind i rejsegodsekspeditionen og tog svinget til klappen [...] Jeg bemærkede intet usædvanligt, idet det var de sædvanlige kendte [[matros]]er og [[Styrmand|styrmænd]], der stod i færgens [[stævn]] klar som sædvanligt til at få fortøjet. Straks efter at klappen var firet ned, kom styrmanden i land og bad mig om at give sig svinget til klappen, hvilket jeg ikke straks reagerede på, idet jeg fandt forlangendet mærkeligt og usædvanligt, men jeg lagde mærke til, at styrmanden stod med en 'lukket firkantet [[pistol]]' [...] hvorefter jeg kastede svinget op på motorkassen til spillet. [...] Efter at styrmanden havde taget svinget, gik han ind på broklappen, tog en lommelygte op af lommen og blinkede ind over skibet, og derefter løb en del soldater i land og påbegyndte besættelsen af [[Gedser Station|stationen]]. Jeg gik derefter hen til styrmanden og sagde til ham, at de ikke havde lov til at holde manøvre i Danmark, [...] men straks efter blev jeg tillige med de øvrige omringet af tyske soldater [og] midlertidig holdt indespærret.<ref>Kommissionsrapport (1951). "Vedrørende 9. April 1940". Beretninger til Folketinget 3A:p. 133.</ref>}} Det hele gik så hurtigt at ingen nåede at slå alarm, før tyskerne havde ødelagt telefonerne. Derefter kørte en hel kolonne motorcykler ud fra færgen og kørte hurtigt nordpå mod Storstrømsbroen. Klokken 04:00 ved jernbaneviadukten i Padborg blev tre danske grænse-[[gendarm]]er, som var på vej til et samlingspunkt i [[Bov (Padborg)|Bov]], skudt ned af civilklædte tyske soldater fra Brandenburger-afdelingen. Den ene gendarm blev dræbt på stedet, medens de to andre døde senere samme dag på [[Sønderborg Sygehus]]. Gendarmerne blev de første danske tab under invasionen.<ref name="Lindeberg, Lars: side 10">Lindeberg, Lars: side 10</ref> De tre intetanende grænsegendarmer mødtes tilfældigt ved broen denne nat. De tyske soldater misforstod situationen og troede, de var i gang med at lægge en sprængladning under broen, hvorefter de skød de tre gendarmer ned. En mindesten med indskriften ”Skudt af civilklædte personer” blev rejst på stedet.<ref>{{cite web|url=http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/p/a/4403 | arkivurl=https://web.archive.org/web/20160423112240/http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/p/a/4403 | arkivdato=23. april 2016 | titel = Padborg | publisher = [[Grænseforeningen]]}}</ref> Ti minutter senere rapporterede grænsevagterne i [[Sæd (by)|Sæd]] til Tøndergarnisonen, at "fire tyske soldater stod og rokkede med den danske grænsebom", og på baggrund af denne melding blev garnisonens soldater alarmeret.<ref name="Lindeberg p99">Lindeberg, Lars: side 99</ref> === Wesertag === [[Fil:Bundesarchiv_Bild_183-S56521,_Leonhard_Kaupisch.jpg|thumb|''OPROP!'' med fejl i stavning, grammatik og ordvalg. Det er underskrevet af general [[Leonhard Kaupisch]], der ledede invasionen den 9. april 1940 og derefter blev øverstkommanderende for de tyske styrker i Danmark.]] Tyske fly, der fløj ind over Danmark den 9. april 1940, kastede løbesedler ned med et fejlfyldt [[OPROP!]]. Det var skrevet af Hitler selv. Klokken 04:15 krydsede tyske tropper grænsen ved Kruså, Padborg, Rens og Sæd. 170. Infanterie-Divisions hovedstyrke (Regiment 391 og 399) krydsede grænsen ved Kruså, 11. Schützen-Brigade ved Padborg og Rens og Infanterie-Regiment 401 af 170. Infanterie-Division ved Sæd. Imens gik tre kompagnier af Infanterie-Regiment 399 i land i Snoghøj og Middelfart i nærheden af Lillebæltsbroen.<ref name="Lindeberg, Lars: side 10"/><ref name="Lindeberg p99" /> Kl. 04:20 kom ambassadør Renthe-Fink og den tyske [[Forsvarsattaché|militærattaché]] Petersen til udenrigsminister P. Munchs hjem og fortalte ministeren, at der var beviser for, at briterne planlagde et overfald på Danmark, og at Tyskland ville beskytte Danmark mod dette. Renthe-Fink fortalte, at tyske tropper havde krydset grænsen, og bombefly stod klar til at bombe København, hvis danskerne satte sig til modværge, hvorpå han gav ministeren et memorandum med 13 ultimative krav. Udenrigsministeren protesterede mod neutralitetskrænkelsen og sagde, at han måtte forelægge kravene for kongen og statsministeren [[Thorvald Stauning]], før han kunne give ambassadøren et svar. Samtidig lagde "Hansestadt Danzig" til kaj ved [[Langelinie]] i København. En forstærket bataljon af Infanterie-Regiment 308 gik i land og begyndte fremrykningen mod Kastellet. En radiosender blev lastet på en ventende lastbil (med seks civile tyskere) og fulgte soldaterne til [[Kastellet]]. I Sønderjylland rykkede garnisonen i [[Haderslev]] ud efter alarm fra [[Søgårdlejren]]. Klokken 04:25 fik Generalstaben melding om, at tyskerne havde krydset grænsen. Søværnskommandoen rapporterede om, at tyskerne var gået i land i Middelfart og Nyborg. Samtidig rapporterede krigsministeriets direktør til chefen for Generalstaben, generalløjtnant [[William W. Prior]], at tyske tropper var gået i land på Fyn og bad ham komme til ministeriet. Han nåede kun lige at forlade Kastellet inden den tyske bataljon fra Langelinie rykkede ind. Klokken 04:45 begyndte 198. Infanterie-Divisions (Infanterie-Regiment 305, 308 og 326) landgangen i Korsør. I Tønder trak Tøndergarnisonen sig tilbage nordpå, samtidig med at tyskerne stod foran kaserneporten, og udenrigsminister P. Munch anmodede [[Det Kongelige Danske Hof|hoffet]] om et møde med kongen.<ref>Lindeberg, Lars: side 100</ref> Fem minutter senere tog 19 mand fra 1. deling af fodfolkspionerernes afværgekompagni med to 20 mm Madsen maskinkanoner og et let maskingevær som de første danske soldater kampen op mod tyskerne ved [[Lundtoftbjerg]] på [[Sekundærrute 170|hovedvej 10]], tre km nord for Kruså. Danskerne ødelagde to panservogne og tre motorcykler. Da tyskerne sendte kampvogne frem for at omgå den danske stilling, trak danskerne sig tilbage nordpå. En dansk soldat blev såret under kampen, og en blev dræbt under retræten. Samtidig alarmerede generalstaben Værløselejren om det tyske angreb. Klokken 04:55 stormede tyske soldater Kastellet gennem ''Sjællandsporten'' og ''Norgesporten'', som blev sprængt. Vagthavende officer i Kastellet, kaptajnløjtnant Stenkov, blev vækket af sprængningen og alarmerede Generalstaben om, at tyskerne var i gang med at besætte Kastellet. Efter at Kastellet var besat af tyske tropper, satte de en radiosender op. Den fik kontakt med 198. division i Korsør og med den tyske ambassade i København. Samtidig blev kongen og [[Dronning Alexandrine|dronningen]] vækket og underrettet om udenrigsministerens henvendelse. Efter at være blevet informeret om situationen af krigsministeriets direktør gav generalløjtnant Prior ordre til at alarmere Sjællandske og Jyske Division og beordre dem til at være klar til kamp. Klokken 05:15 sprang 96 tyske faldskærmsjægere (fra 4./FJR 1) ud fra ni [[Junkers Ju 52|Junkers Ju 52/3m]] transportfly (fra 8./KGzbV 1) over [[Masnedø]] og [[Storstrømsbroen]]. De erobrede Masnedøfortet og broen uden modstand. Livgardens kaserne alarmerede med telefon slotsvagten på [[Amalienborg]] om at tyskerne havde besat Kastellet. Fem minutter senere ankom den danske statsminister Stauning til Amalienborg.<ref>Lindeberg, Lars: side 101</ref> Ved [[Hokkerup]] nordøst for Kruså angreb tyske styrker en dansk vejspærring på [[Sekundærrute 481|hovedvej 8]]. Styrken på 34 danske soldater ødelagde tre panservogne, en pansret mandskabsvogn og en panserværnskanon, før de blev omringet og tvunget til at overgive sig. Klokken 05:25 begyndte 28 [[Heinkel He 111]] bombefly fra I/KG 4 at demonstrere deres styrke over København, hvor de også kastede flyveblade med teksten ''OPROP!''.<ref>Lindeberg, Lars: side 72</ref> Samtidig havde tyske tropper besat Lillebæltsbroen og sikret den mod luftangreb. Klokken 05:30 kom det til kamphandlinger mellem danske og tyske soldater ved [[Abild (by)|Abild]] på [[Primærrute 11|hovedvej 11]] nord for Tønder. Det lykkedes danskerne at forsinke tyskerne længe nok til at en stilling ved [[Sølsted]] lidt længere nordpå kunne klargøres. Tyskerne bad om flystøtte bestående af tre [[Henschel Hs 126]] jagerbombere, før de kunne fortsætte fremrykningen.<ref name="milhist"/> På samme tidspunkt kom det til skudveksling mellem gardere på Amalienborg og tyske soldater i [[Amaliegade]] og [[Bredgade]]. Garden slog det tyske angreb tilbage, men tre gardere blev såret ved kampen.<ref name="vagtkompagniet">[http://forsvaret.dk/LG/Vagtkompagniet/Historie/Vagtkompagniets historie] på forsvaret.dk</ref> Det gav kongen og [[Frederik 9.|kronprinsen]] tid til at drøfte situationen med statsministeren, udenrigsministeren og general Prior. Samtidig gik en søløjtnant og 12 matroser fra "Hansestadt Danzig" om bord på det danske artilleriskib "Niels Juel" og forlangte at kanoner og andre våben blev tømt og at al ammunition skulle låses ned. Kaptajnen bøjede sig for tyskernes krav, da han ikke kunne gøre noget mod overmagten. I Værløselejren gjorde de danske eskadriller sig klar til at udstationere deres fly på forskellige flyvepladser rundt om i landet og et rekognosceringsfly, en Fokker C.V-E med løjtnant V. Godtfredsen og sekondløjtnant G.F Brodersen om bord, lettede klokken 05:45. De skulle udføre en rekognosceringsflyvning over Sønderjylland, men da flyet nåede en højde på 50 m fløj to eskadriller [[Messerschmitt Bf 110]] tunge jagerfly fra 1./ZG 1 ind over flyvepladsen og skød rekognosceringsflyet ned. Derefter fløj de tilbage og beskød flyvepladsen flere gange og ødelagde syv danske fly og påførte yderligere 14 fly betydelige skader.<ref>Lindeberg, Lars: side 102</ref> Begivenhederne beskrives således af en tysk pilot: {{citat|Jeg kunne se vores mål, [[Københavns Lufthavn|hovedlufthavnen i udkanten af København]]. På asfalten under mig stod 10 gamle højvingede Fokker-rekognosceringsfly og omkring 40 jagerfly af typen [[Fokker D.XXI|Fokker D-21]] på række i morgensolen, og det så ud som om de var ved at gøre klar til at lette. Hvis de nåede at komme i luften, ville vi have hænderne fulde - nærkamp med en D-21 i lav højde ville ikke være en nem opgave. På det tidspunkt fik jeg øje på et af rekognosceringsflyene, der var ved at lette. Den var kommet 100 m op i luften, og jeg begyndte at flyve efter den. Imens begyndte de andre fly at beskyde de jagerfly, der nu taxiede, mens [[antiluftskyts]] begyndte at beskyde os. Jeg affyrede både maskinkanon og maskingevær, og rekognosceringsflyet brød i brand og styrtede til jorden, mens jeg genvandt højden. Jeg vendte mit eget fly rundt og så røg og flammer stå op fra de brændende fly på jorden.|Wolfgang Falck, øverstbefalende for I/ZG1, om angrebet på Værløselejren.<ref name="milhist"/>}} Klokken 06:00 besluttede regeringen og kongen at indstille kampen for at undgå, at København blev bombet som [[Warszawa]] året før og beordrede alle danske militærafdelinger til at indstille alle kamphandlinger og optage forbindelse med de tyske enheder. Kampene fortsatte dog i yderligere to timer inden ordren om at nedlægge våbnene nåede frem til alle afdelinger. Fem minutter senere fik den vagthavende officer på Amalienborg, kaptajn Henningsen, ordre om at tage kontakt med tyskerne for at få standset skydningen ved Amalienborg. Fra tysk side blev det accepteret at indstille skydningen og at undlade yderligere fremtrængen mod slottet. Klokken 06:15 sprang tyske faldskærmsjægere fra 4./FJR 1 ud over Aalborg og besatte uden modstand byens to flyvepladser; det var første gang at [[faldskærmstropper]] indtog en lufthavn.<ref>{{cite web |title=Flyvestation Aalborg |url=https://www.battlefieldsww2.com/flyvestation-aalborg.html |website=www.battlefieldsww2.com |archive-url= https://web.archive.org/web/20180703090458/https://www.battlefieldsww2.com/flyvestation-aalborg.html |archive-date=3. juli 2018 |date= |url-status=live}}</ref> . Kort tid efter ankom 53 [[Junkers Ju 52]]/3m transportfly fra I/KGzbV 1 til flyvepladsen med en infanteribataljon (III/IR 159), og inden en time var flyvepladserne klar til brug for operationerne i [[Sydnorge]]. === Modstanden fortsætter === [[Fil:Weser%C3%BCbung-S%C3%BCd_Danes.PNG|thumb|Danske soldater med en 20 mm Madsen maskinkanon gør sig klar til kamp i et vejkryds i Aabenraa den 9. april 1940.]] [[Fil:Weserübung-Süd Panzers.PNG|thumb|En tysk [[Panzer I|PzKpfw I]] kampvogn og en Panzerbefehlswagen I i et vejkryds syd for Aabenraa.]] Til trods for kongens ordre om [[våbenhvile]], fortsatte kampene i Sønderjylland. Klokken 06:30 angreb tyskerne den danske stilling i Bjergskov nord for [[Søgård (by)|Søgård]], og da de tyske kampvogne brød gennem vejspærringen blev den danske styrke hurtigt omringet og overgav sig. På hovedvej 11 ved Sølsted ødelagde danskerne to panservogne og standsede midlertidigt tyskernes fremrykning. Tyskerne besluttede da at sende infanteri ud på begge sider af vejen, for at omgå den danske maskinkanonstilling. Fem minutter senere, ved Bredevad, lykkedes det danskerne at standse det tyske angreb med en 20 mm maskinkanon ved en vejspærring, og tre panservogne blev ødelagt.<ref name="milhist"/> Disse kamphandlinger er udgangspunktet i spillefilmen ''[[9. april (film)|9. april]]'' fra 2015. Klokken 06:45 tog delingen, som tidligere havde kæmpet ved Lundtoftbjerg, kampen op mod tyskerne i et vejkryds syd for [[Aabenraa]]. Tyskerne havde nu sat kampvogne forrest, og danskerne klarede kun at skyde bælterne af en kampvogn inden de startede deres motorcykler, og klokken 07:00 trak sig tilbage nordpå. Klokken 07:15 havde tyskerne nået [[Slagelse]], [[Vordingborg]] og Aabenraa, og Bredevad-styrken trak sig tilbage til [[Rødekro]]. Tyske tropper rykkede derefter ind i Bredevad fra øst og tvang den danske styrke til overgivelse.<ref name="milhist"/> Klokken 7:30 om morgenen blev den danske styrke ved Sølsted tvunget til at trække sig tilbage, da den blev angrebet af tyske [[Messerschmitt Bf 110]] jagerfly, og fem minutter senere ankom afdelingen, som havde kæmpet mod tyskerne ved Lundtoftbjerg og Aabenraa til Haderslev. De gik i stilling nord for [[Haderslev Kaserne]]. Klokken 07:50 angreb tyske kampvogne den danske stilling ved Slotsmøllen i den sydlige del af Haderslev. En dansk [[Bofors 37 mm]] panserværnskanon blev nedkæmpet, efter at den havde skudt bælterne af et par tyske kampvogne, og kampen fortsatte derefter foran en spærring af mælkevogne lige bag kanonstillingen. Fem minutter senere angreb tyskerne danskernes stillinger i Bredebro på hovedvej 11, og ti minutter senere var styrken omringet og overgav sig.<ref name="milhist"/> Klokken 08:00 fik Haderslev-styrken ved Slotsmøllen ordre fra Jyske Division om at indstille modstanden. Den tog derefter kontakt med den tyske divisionsgeneral Witte. Da tyske kampvogne kørte op gennem Nørregade, blev de beskudt af danske soldater fra Haderslev Kaserne. To kampvogne blev påført skader og en motorcyklist dræbt. Mens tyskerne sendte forstærkninger for at nedkæmpe danskerne på kasernen, blev kampene standset af politimesteren efter at denne var blevet informeret om regeringens beslutning om ikke at fortsætte kampen. Klokken var da 08:15.<ref>Lindeberg, Lars: Side 65</ref> Imens fortsatte 198. Infanterie-Divisions fremrykning mod København. Selvom general Röttig dagen før havde gjort sine officerer opmærksomme på den naturlige forsvarsstilling ved [[Vårby Bakke]] udenfor Slagelse, havde de danske soldater ved garnisonen i Slagelse ikke tid til at bemande stillingerne her. Ironisk nok havde de danske soldater så sent som dagen før afholdt en øvelse her. Da de tyske soldater rykkede ind i Slagelse kl. 06:45, blev de af en dansk løjtnant informeret om, at de danske soldater havde fået ordre om ikke at yde modstand. Garnisonskommandanten modtog tyskerne ved kaserneporten, mens de danske soldater på eksercerpladsen stod opstillet til parade. Da general Röttig nåede frem nogle minutter senere, gav [[kommandant]]en soldaterne ordre til at præsentere gevær.<ref>Lindeberg, Lars: Side 33</ref> Derefter fortsatte Röttig langs [[Sekundærrute 150|hovedvej 1]]. Klokken 8:30 nåede de tyske tropper garnisonsbyen [[Ringsted]], og klokken 9:00 nåede de garnisonsbyen [[Roskilde]]. Klokken 11:45 nåede 198. Infanterie-Division Københavns forstæder, og tyskerne havde da taget kontrollen over hele Danmark, med undtagelse af [[Bornholm]], der blev besat den følgende dag.<ref>Lindeberg, Lars: Side 104</ref> == Efterspil == [[Fil:Weserübung-Süd POWs.PNG|thumb|right|Afvæbnede danske soldater under tysk bevogtning i vejkanten efter kampen i Bjergskov om morgenen den 9. april 1940.]] [[Fil:Weserübung-Süd Army Materials.PNG|thumb|Hjelme og geværer af typen M.1889 i en dynge efter afvæbningen af de danske soldater i Bjergskov.]] [[Fil:Danish-soldiers-reading-a-newspaper-1940-391749575985.jpg|thumb|Ved den tyske okkupation flygtede et dansk kompagni over til Sverige i håb om at kunne fortsætte kampen derfra. Svenskerne internerede de danske soldater i [[Ljungbyhed]]. Her ses nogle af dem følge hændelserne i dagspressen. 9. april 1940. Kilde: Åhlen & Åkerlund via IMS Vintage Photos. Fotograf: Ukendt.]] Flere ledende tyskere gav efter invasionen udtryk for at heldet var med dem. De havde ventet større modstand i Sønderjylland og mange flere soldater. Eksempelvis forventede de 2.000-2.500 soldater i Søgårdlejren, mens tallet kun var cirka 650. Men der var en del overraskelse over effektiviteten af danskernes 20 mm maskinkanoner, som ødelagde eller beskadigede i alt 12 panservogne, beskadigede tre kampvogne, ødelagde et ukendt antal motorcykler i kampene i Sønderjylland. Flådens repræsentant Viceadmiral [[Rechnitzer]] samt regeringen mente, at modstand var nytteløs. Hæren repræsenteret ved General Prior ønskede fortsat kamp og opfordrede konge og regering til at fortsætte kampen fra [[Garderkasernen Høvelte]] i [[Nordsjælland]]. Kongen afslog. Overflyvningen af de voldsomt støjende fly samt truslen om bombning af København medvirkede til at man valgte at stoppe kampen. Det viste sig senere at den tyske trussel var overdrevet. Kun hvis der havde været kampe i byen ville [[Luftwaffe]] angribe og i så fald kun ramme fire navngivne kaserner.<ref>Den Parlamentariske Kommisions Betænkning, bd. 3, Aktstykker, S. 192</ref> De fleste soldater, som blev [[Krigsfange|taget til fange]] af tyskerne, blev sat fri kort tid efter kapitulationen. Som den eneste danske officer nægtede oberst [[Helge Bennike]], chefen for 4. regiment i Roskilde, at adlyde ordren om at stoppe kampen. Han gik ud fra, at tyskerne også havde angrebet Sverige, og da han regnede med at svenskerne ville fortsætte kampen, besluttede han at tage færgen fra [[Helsingør]] til [[Helsingborg]] med sine mænd. Klokken 10:05 forlod han Helsingør sammen med 1. kompagni af 11. bataljon og tog over til Sverige, og ti minutter senere rejste en afdeling af 11. bataljon med opmålingsskibet "Freja", også fra Helsingør til Helsingborg. Da de ankom Helsingborg fandt de ud af, at Sverige ikke var blevet angrebet. De blev afvæbnet og ført til kasernen i Helsingborg. Mens nogle rejste tilbage til Danmark, valgte enkelte at blive i Sverige.<ref>Lindeberg, Lars: Side 34 – 35, 104</ref> Som et resultat af den samarbejdsvillige indstilling fra de danske myndigheders side, erklærede den tyske besættelsesmagt, at Tyskland ville "respektere den danske nationale suverænitet og territoriale integritet, så vel som neutraliteten", hvilket dog må betragtes som en voldsom selvmodsigelse. [[Besættelsen]] af Danmark blev gennemført så hurtigt, at mange danskere vågnede den 9. april uden at være klar over, at den tyske okkupation allerede var et faktum. === Faldet i kamp den 9. april 1940 === {{uddybende|Danskere som døde eller blev såret i kamp d. 9 april 1940}} De tyske personeltab i forbindelse med invasionen kendes ikke fra officielt hold. En rapport fundet i [[DISA]]s arkiver, som primært skulle dokumentere 20 mm maskinkanonens effektivitet, nævner et tal på 203 dræbte og et ukendt antal sårede tyske soldater i forbindelse med kampene i Sønderjylland.<ref>{{Cite web |url=http://atlasmag.dk/node/64?page=45,0 |title=Atlasmag: ''De kaempede som vilde'' |access-date=30. marts 2019 |archive-date= 9. februar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150209151642/http://atlasmag.dk/node/64?page=45,0 |url-status=dead }}</ref><ref name="Hooton 2007, p. 31">Hooton 2007, p. 31.</ref>DISA-rapporten er en ud af meget få kilder, der nævner et egentligt tabstal. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med det daværende Waffenamt, der stod for våbenudvikling og bevæbning af den tyske Wehrmacht, hvilket giver rapporten vis vægt. Ligeledes understøttes tallet af en af de danske veteraner, Frode Jensen, der, efter kampen var overstået, fik at vide af tyske soldater, at de havde mistet 18 mand mod danskernes to. Endvidere erindrer Frode Jensen, at en af kammeraterne, en maskingeværskytte, dræbte op mod 10 tyskere, inden han selv blev ramt.<ref>{{Cite web |url=http://atlasmag.dk/node/64?page=0,2 |title=Show us the music {{!}} Atlas Magasin<!-- Bot genereret titel --> |access-date=30. marts 2019 |archive-date=19. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151119151502/http://atlasmag.dk/node/64?page=0,2 |url-status=dead }}</ref> Tallet på 203 faldne tyskere er dog omdiskuteret: I en artikel af oberstløjtnant H.J. Jürgensen offentliggjort i ''Krigshistorisk Tidsskrift'' 2015, argumenteres der for, at de faktiske tyske tab var 2-3 dræbte og 25-30 sårede.<ref>Krigshistorisk Tidsskrift, 51. årgang, nr. 1, marts 2015, side 16-25</ref> DISA-rapporten afvises af oberstløjtnanten som uvederhæftig. To andre kilde stammer fra ''Beretning for Folketinget vedr. Forholdene ved Danmarks Besættelse 9. april 1940.'' Her refereres General Himer, der var øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark, da besættelsen fandt sted, for i en samtale 8. august 1940 at have sagt, at tabstallene var 'henved 20 tyskere og 30 danske'.<ref>Den parlamentariske kommissions betænkning: Bind 12, s. 548</ref> Det sidste tal er dog faktuelt forkert, selv hvis man medregner de civile tab. I et andet dokument, der formentlig stammer fra General Kaupischs arkiver angives antallet af døde til 3-4 og et par sårede.<ref>Den parlamentariske kommissions betænkning: Bind 12, s. 552</ref> Nogle tyske kilder angiver et tysk tabstal på 20-22 dræbte og 65 sårede.{{kilde mangler|dato=december 2017}} Hvad end omfanget af tyske tab var, var det den danske 20 mm maskinkanon i kombination med tyskernes hurtige fremrykning, som forårsagede de tyske tab. Et [[Heinkel He 111]] bombefly blev skudt ned ved Esbjerg. To tyske soldater blev taget til fange af de danske soldater i denne korte krig. De danske tab bestod af 11 soldater, 3 grænsevagter og 2 piloter. 20 soldater blev såret. Nogle få civile blev dræbt eller såret.<ref name="milhist" /> === Besættelsen === {{Uddybende|Besættelsen}} [[Fil:Opprop Denmark.PNG|thumb|Tyskerne nedkastede [[flyveblad]]e med overskriften "OPROP!" under invasionen den 9. april. Der blev trykt omkring 600.000 eksemplarer på dansk, og lige så mange på [[Norsk (sprog)|norsk]] – dog ikke uden vanskeligheder: Flere af de ord, som tyskerne troede var danske, var egentlig norske.]] Den 9. april 1940 indledte Nazi-Tyskland en langvarig besættelse af Danmark. Besættelsen varede helt til den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i [[Holland]], Nordvesttyskland og Danmark havde kapituleret til [[De Allierede]] styrker. Dog overgav tyskerne på Bornholm sig først tre dage senere, da tyskerne i hele [[Europa]] overgav sig ([[VE-dag]]). Bornholm blev efterfølgende besat af [[Sovjetunionen]]; inden da var [[Rønne]] og [[Nexø]] blevet bombet af sovjetiske fly. I modsætning til de andre besatte lande i Europa, fortsatte regeringen og de fleste offentlige danske institutioner med at fungere relativt uændret under den første del af besættelsen. Den danske regering blev i landet og havde et anstrengt, men fungerende samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Kong Christian 10. blev et fremtrædende nationalt symbol blandt befolkningen. I august 1943 indførte den tyske besættelsesmagt militær [[undtagelsestilstand]] og overtog fuldstændig kontrollen over Danmark som følge af omfattende arbejdsnedlæggelser rundt omkring i landet. Den danske regering ophørte med at fungere efter at tyskerne havde stillet en række uacceptable krav. Centraladministrationen fortsatte imidlertid sin virksomhed i form af [[Departementschefstyret]]. [[Den danske modstandsbevægelse]] voksede støt og blev mere aktiv hvilket førte til en strengere magtanvendelse fra de tyske okkupationsstyrkers side, blandt andet forsøg på at pågribe de danske jøder, arrestation og deportation af politiet, samt indførelse af [[dødsstraf]] for [[sabotage]] og angreb på besættelsesmagten. Mange medlemmer af modstandsbevægelsen, som blev taget til fange af tyskerne, blev henrettet, og mange danskere mistede livet i tyske gengældelsesaktioner. == Se også == * [[Besættelsen]] – Om tiden i Danmark under den tyske besættelse 1940-1945. * [[Angrebet på Norge under 2. verdenskrig|Weserübung-Nord]] – Det tyske angreb på Norge den 9. april 1940. * [[Operation Valentine]] – Den britiske invasion af [[Færøerne]] som følge af tyskernes invasion af Danmark. * [[Operation Fork]] – Den britiske invasion af [[Island]] som følge af tyskernes invasion af Danmark. * [http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3781 Grænseforeningen, Niende april 1940]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. == Film == * ''[[9. april (film)|9. april]]'', dansk krigsfilm fra 2015. * ''[[9. April 1940 i København og Viborg]]'', en dansk dokumentarfilm fra [[1940]] på 11 min. == Litteratur == * Dildy, Douglas C.: ''Denmark and Norway 1940: Hitler's boldest operation'' : Osprey Publishing Ltd., 2007, {{ISBN|978-1-84603-117-5}} * Jensen, Ole Helmer: ''Anden verdenskrig – Hvornår skete det''. Politikens Håndbøger, Politikens Forlag, København 1968. * Lindeberg, Lars: ''9. april – de så det ske'' : [[Forlaget Sesam A/S]], 1990, {{ISBN|87-7258-504-8}} * Søeborg, Flemming: ''9. april : da Danmark blev besat'' : Documentas, 2005, {{ISBN|87-91345-25-1}} * Betænkning til Folketinget afgivet af den af tinget under den 15. juni 1945 nedsatte kommission i henhold til grundlovens § 45. (Den parlamentariske kommissions betænkning). København 1945. * Vilhelm la Cour (ed.): ''Danmark under besættelsen'', København 1945. * Bjørn Svensson: ''Fuld besked om 9. april'', København 1946. * Keld Yding Sørensen: ''Angrebet - den danske og den tyske fortælling om 9. april i Danmark, {{ISBN|978-8-74090-157-3}}'' == Kildehenvisninger == {{Reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Operation Weserübung-Süd}} * [http://www.chakoten.dk/ Information om den danske hær før og op til den 9. april 1940] chakoten.dk * [https://www2.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx Forsvaret] * [http://www.milhist.dk/besattelsen/9april/9_april_dk.htm "Den tyske besættelse af Danmark"] milhist.dk * [http://milhist.dk/slaget/%EF%BB%BFden-tyske-besaettelse-af-danmark/ Gert Laursen: Den tyske besættelse af Danmark] Dansk militærhistorie, Hentet den 25. marts 2015 * [https://www.dr.dk/bonanza/serie/565/2-verdenskrig Danmark under besættelsen 9. april 1940] på [[DR Bonanza]] {{Besættelsen}} {{2. verdenskrig|status=collapsed}} {{god}} [[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig]] [[Kategori:Slag under 2. verdenskrig]] [[Kategori:Slag med deltagelse af Tyskland]] [[Kategori:Slag med deltagelse af Danmark]] [[Kategori:Begivenheder i 1940]] rnhxykrnp6zxp3nu4bqpjot3ti5fdjs 0 320795 12349688 12347608 2026-09-06T10:38:33Z ~2026-48278-36 585585 /* Øvrige personer */ 12349688 wikitext text/x-wiki '''''Alle vi børn i Bulderby''''' er en serie [[børnebøger]] og [[film]] af den [[Svenskere|svenske]] [[forfatter]] [[Astrid Lindgren]]. == Handling == Bøgerne handler om børnene i {{Illsup|sv|Bulderby|Bullerbyn}}, en samling af tre gårde, Nordgården, Mellemgården og Sydgården, i [[Sverige]]. Det er ikke beskrevet eksplicit i historierne, hvornår de finder sted, men formentlig et tidspunkt i starten af 1900-tallet. På Nordgården bor Britta og Anna, på Mellemgården bor Lisa (bøgernes fortæller), Lasse og Bosse og på Sydgården Ole (svensk: Olle) samt senere hans lillesøster Kirsten (svensk: Kerstin). Handlingen består af små hverdagsbegivenheder, børnene kommer ud for i skole, til jul og høst, skænderier mellem drengene og pigerne og lignende. == Karakterer == Historierne udspiller sig i området omkring den fiktive Bulderby og den nærliggende lidt større by Storeby, hvor børnene går i skole, og alle historiernes karakterer bor i dette område. === Nordgården === * '''Britta og Anna''', to søstre og de eneste børn på Nordgården. * '''Erik og Greta''', Brittas og Annas forældre. * '''Farfar''', 80 år gammel og egentlig kun Brittas og Annas farfar, men tiltales som farfar af alle børnene. Hans fulde navn er '''Anders Johan Andersson'''. Han har meget dårligt syn, og pigerne læser derfor avisen for ham. * '''Kalle''', karl på Nordgården. === Mellemgården === * '''Lisa''', bøgernes fortæller og det eneste barn af hunkøn på Mellemgården. * '''Lasse og Bosse''', Lisas storebrødre. * '''Anders og Maja''', Lisas, Lasses og Bosses forældre. I bøgerne nævnes deres navne ikke, da de omtales som henholdsvis mor og far gennem datteren Lisas fortælling. De fik først navne i filmatiseringerne. * '''Agda''', pige på Mellemgården. * '''Oskar''', karl på Mellemgården. === Sydgården === * '''Olle''', det ældste barn på Sydgården. Han holder meget af dyr. I nogle danske udgivelser bruges navnet Ole. * '''Kerstin''', Olles lillesøster, som er betydeligt yngre end de øvrige børn. Da hun bliver født, siger Lasse, at der nu er seks og et halvt barn i Bulderby. * '''Nils og Lisa''', Olles og Kerstins forældre. === Storeby === * '''Frøkenen''', skolelærer i Storeby, hvor børnene går i skole. * '''Onkel Emil''', købmand i Storeby. * '''Mosteren Jenny''', som bor et stykke uden for Storeby og arrangerer en stor fest anden juledag. Hendes ældste datter hedder '''Nanna'''. === Øvrige personer === * '''Skomager Flink''', en alkoholiseret og gnaven skomager, som ikke lever op til sit navn. Han bor mellem Bulderby og Storeby. * '''Svipp''', skomagerens hund, som gør ad alle, indtil den bliver venner med Olle og senere flytter hjem til ham. * '''Johan i møllen''', mølleren, som fortæller børnene om Nøkken. * '''Kristin i Lövnäset''', en fattig gammel kone, som bor i nærheden af Bulderby. == Inspiration == Astrid Lindgren har selv fortalt, at historierne om børnene i Bulderby er inspireret af hendes egen barndom på gården Näs i [[Småland]]. Selve byen Bulderby er inspireret af hendes fars barndomsby {{Illsup|sv|Sevedstorp}}. <ref name=story>{{Cite web|title=The story behind Noisy Village|url=https://www.astridlindgren.com/gb/characters/the-children-of-noisy-village/historien-bakom-barnen-i-bullerbyn|website=astridlindgren.com|access-date=2026-09-02|language=en-GB}}</ref> Det er også denne by, der blev brugt til optagelserne af filmatiseringen fra 1960.<ref name=story/> == Bøger == * [[1947]] ''Alle vi børn i Bulderby'' * [[1949]] ''Mere om vi børn i Bulderby'' * [[1952]] ''Vi har det dejligt i Bulderby'' ;Billedbøger * [[1963]] ''Jul i Bulderby'' * [[1964]] ''Forår i Bulderby'' * [[1966]] ''Børnehjælpsdag i Bulderby'' == Filmatiseringer == *1960 – ''[[Alle vi børn i Bulderby (tv-serie fra 1960)|Alle vi børn i Bulderby]]'', tv-serie, regi: [[Olle Hellbom]] **Afsnit af tv-serien findes i en omredigeret udgave i to film: ''Alle vi børn i Bulderby'' (1960) og ''Bare roligt i Bulderby'' (1961) *1986 – ''[[Alle vi børn i Bulderby (film fra 1986)|Alle vi børn i Bulderby]]'', film, regi: [[Lasse Hallström]] *1987 – ''[[Mer om os børn i Bulderby]]'', film, regi: [[Lasse Hallström]] **Lasse Hallströms to film findes også i en opdelt udgave i form af en syv-afsnit lang tv-serie med titlen ''Alle vi børn i Bulderby'', der havde premiere på [[SVT]] i 1989 ==Referencer== {{Reflist}} {{Astrid Lindgren}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Astrid Lindgren]] [[Kategori:Litteratur fra Sverige]] [[Kategori:Børnebøger]] [[Kategori:Romanserier]] pzktjd92dj2e4y9cbfh73s8fuuryr2s 12349689 12349688 2026-09-06T10:39:12Z ~2026-48278-36 585585 /* Sydgården */ 12349689 wikitext text/x-wiki '''''Alle vi børn i Bulderby''''' er en serie [[børnebøger]] og [[film]] af den [[Svenskere|svenske]] [[forfatter]] [[Astrid Lindgren]]. == Handling == Bøgerne handler om børnene i {{Illsup|sv|Bulderby|Bullerbyn}}, en samling af tre gårde, Nordgården, Mellemgården og Sydgården, i [[Sverige]]. Det er ikke beskrevet eksplicit i historierne, hvornår de finder sted, men formentlig et tidspunkt i starten af 1900-tallet. På Nordgården bor Britta og Anna, på Mellemgården bor Lisa (bøgernes fortæller), Lasse og Bosse og på Sydgården Ole (svensk: Olle) samt senere hans lillesøster Kirsten (svensk: Kerstin). Handlingen består af små hverdagsbegivenheder, børnene kommer ud for i skole, til jul og høst, skænderier mellem drengene og pigerne og lignende. == Karakterer == Historierne udspiller sig i området omkring den fiktive Bulderby og den nærliggende lidt større by Storeby, hvor børnene går i skole, og alle historiernes karakterer bor i dette område. === Nordgården === * '''Britta og Anna''', to søstre og de eneste børn på Nordgården. * '''Erik og Greta''', Brittas og Annas forældre. * '''Farfar''', 80 år gammel og egentlig kun Brittas og Annas farfar, men tiltales som farfar af alle børnene. Hans fulde navn er '''Anders Johan Andersson'''. Han har meget dårligt syn, og pigerne læser derfor avisen for ham. * '''Kalle''', karl på Nordgården. === Mellemgården === * '''Lisa''', bøgernes fortæller og det eneste barn af hunkøn på Mellemgården. * '''Lasse og Bosse''', Lisas storebrødre. * '''Anders og Maja''', Lisas, Lasses og Bosses forældre. I bøgerne nævnes deres navne ikke, da de omtales som henholdsvis mor og far gennem datteren Lisas fortælling. De fik først navne i filmatiseringerne. * '''Agda''', pige på Mellemgården. * '''Oskar''', karl på Mellemgården. === Sydgården === * '''Olle''', det ældste barn på Sydgården. Han holder meget af dyr. I nogle danske udgivelser bruges navnet Ole. * '''Kerstin''', Olles lillesøster, som er betydeligt yngre end de øvrige børn. Da hun bliver født, siger Lasse, at der nu er seks og et halvt barn i Bulderby. I nogle danske udgivelser bruges navnet Kirsten * '''Nils og Lisa''', Olles og Kerstins forældre. === Storeby === * '''Frøkenen''', skolelærer i Storeby, hvor børnene går i skole. * '''Onkel Emil''', købmand i Storeby. * '''Mosteren Jenny''', som bor et stykke uden for Storeby og arrangerer en stor fest anden juledag. Hendes ældste datter hedder '''Nanna'''. === Øvrige personer === * '''Skomager Flink''', en alkoholiseret og gnaven skomager, som ikke lever op til sit navn. Han bor mellem Bulderby og Storeby. * '''Svipp''', skomagerens hund, som gør ad alle, indtil den bliver venner med Olle og senere flytter hjem til ham. * '''Johan i møllen''', mølleren, som fortæller børnene om Nøkken. * '''Kristin i Lövnäset''', en fattig gammel kone, som bor i nærheden af Bulderby. == Inspiration == Astrid Lindgren har selv fortalt, at historierne om børnene i Bulderby er inspireret af hendes egen barndom på gården Näs i [[Småland]]. Selve byen Bulderby er inspireret af hendes fars barndomsby {{Illsup|sv|Sevedstorp}}. <ref name=story>{{Cite web|title=The story behind Noisy Village|url=https://www.astridlindgren.com/gb/characters/the-children-of-noisy-village/historien-bakom-barnen-i-bullerbyn|website=astridlindgren.com|access-date=2026-09-02|language=en-GB}}</ref> Det er også denne by, der blev brugt til optagelserne af filmatiseringen fra 1960.<ref name=story/> == Bøger == * [[1947]] ''Alle vi børn i Bulderby'' * [[1949]] ''Mere om vi børn i Bulderby'' * [[1952]] ''Vi har det dejligt i Bulderby'' ;Billedbøger * [[1963]] ''Jul i Bulderby'' * [[1964]] ''Forår i Bulderby'' * [[1966]] ''Børnehjælpsdag i Bulderby'' == Filmatiseringer == *1960 – ''[[Alle vi børn i Bulderby (tv-serie fra 1960)|Alle vi børn i Bulderby]]'', tv-serie, regi: [[Olle Hellbom]] **Afsnit af tv-serien findes i en omredigeret udgave i to film: ''Alle vi børn i Bulderby'' (1960) og ''Bare roligt i Bulderby'' (1961) *1986 – ''[[Alle vi børn i Bulderby (film fra 1986)|Alle vi børn i Bulderby]]'', film, regi: [[Lasse Hallström]] *1987 – ''[[Mer om os børn i Bulderby]]'', film, regi: [[Lasse Hallström]] **Lasse Hallströms to film findes også i en opdelt udgave i form af en syv-afsnit lang tv-serie med titlen ''Alle vi børn i Bulderby'', der havde premiere på [[SVT]] i 1989 ==Referencer== {{Reflist}} {{Astrid Lindgren}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Astrid Lindgren]] [[Kategori:Litteratur fra Sverige]] [[Kategori:Børnebøger]] [[Kategori:Romanserier]] jsfrafsivic543sg80pbrs4flejm70m 0 322908 12349624 12225753 2026-09-06T06:37:03Z Sarrus 35801 linkfix 12349624 wikitext text/x-wiki '''Frihedstiden''' (svensk: ''frihetstiden'') betegner den periode i [[Sverige]]s historie [[1719]] – [[1772]] hvor [[enevælde]]n var ophævet til fordel for et [[parlamentarisk]] [[monarki]]. Den begyndte med [[Karl 12. af Sverige|Karl 12.s]] død ved [[Fredrikshald]] [[1718]], hvor den [[Den svenske stormagtstid|svenske stormagtsperiode]] sluttede og afsluttedes med [[Gustav 3. af Sverige|Gustav 3.]]s statskup, der gradvist endte med genindførelsen af enevælden. == Kongen mister magten til rigsdagen == På grund af de tunge byrder i form af [[skat]] og mandskab som Karl 12. krævede til opretholdelsen af det svenske stormagtsrige begyndte der at opstå en utilfredshed med den svenske enevælde. Den var særligt udbredt blandt [[embedsmænd]]ene, en klasse som efter det svenske [[aristokrati]]s fald og gennem det af Karl 12. gennemførte [[bureaukratisk]]e system, var blevet den mest indflydelsesrige i det svenske samfund. Systemets principper blev overtrådt gennem enevælden af kongen og statsminister [[Georg Heinrich von Görtz]]. De anså disse principper for at være en hindring for opretholdelsen af rigets vide udstrækning. Da Karl 12.s døde uden [[arving]]er og hans søster [[Ulrika Eleonora den yngre|Ulrikke Elenoras]] omstridte tronfølgeret ([[1718]]-[[1720]]) gav den af embedsmandsinteresser beherskede [[riksdagen|rigsdag]] fri hænder, blev enevælden afskaffet ved [[grundlov]]sforhandlingerne i 1719 og 1720. Enevælden var alligevel fortsat, men nu til fordel for rigsdagen som fik uindskrænkede lovgivende beføjelser. Sverige beholdt monarkiet, men kun som en symbolsk [[institution]]. Det var så meget lettere, som de følgende konger [[Frederik 1. af Sverige|Frederik 1.]] og [[Adolf Frederik af Sverige|Adolf Frederik]] var svage regenter. [[Fil:Arvid Bernard Horn af Ekebyholm, 1664-1742 (Lorens Pasch d.ä.) - Nationalmuseum - 15699.tif|thumb|222px|[[Arvid Horn]] (1664–1742) var [[kancellipræsident]] 1710–1719 og 1720–1738.]] Det egentlige regeringsorgan skulle nu være rigsrådet, som kunne nedstemme kongen, men det tilsidesattes ved rigsdagens forslag og fra [[1738]] tildrog rigsdagen sig endda den ret at afskedige rådsmedlemmer. Det skulle egentlig være umuligt, fordi embedsmænd kun kunne afsættes ved retslig dom, men rigsdagen fandt på en slags juridisk proces, hvor ansvaret for undladelsessynder eller tjenestefejl blev fordelt. Anklagepunkterne kunne være fejlfortolkninger af forfatningen eller at de råd, som blev givet, ikke modsvarede "rigets uomgængelige velfærd".{{R|roberts|p=125-127}} Eftersom det var forbudt for rigsrådsmedlemmerne at sidde i riksdagen, blev de derfor kun stændernes "fuldmægtige" – eksekutorer af deres vilje, men med meget lidt selvstændig statsmagt.{{R|roberts|p=121}}. På den måde afløstes det kongelige enevælde, suveræniteten, af stændervældet, riksdagssuveræniteten. Den gamle magtfaktor, kongemagten, havde siden Karl 12.s tid mistet folkets tiltro. Og som garanti mod denne ønskedes fra adelens side i 1719 en sikker bureaukratisk forvaltningsadministration efter mønstret af den gamle regeringsform fra [[1634]] under et selvstændigt regerende rigsråd, og så vidt forløb realiseringen af denne tanke at det nye statsstyres forfatningsdokument blev kaldt regeringsform og at embedsværkets organisation i denne blev sikret mod alle ydre indgreb. Men erfaringen fra [[Karl 11. af Sverige|Karl 11.s]] formynderregering gjorde at selv en selvstændig rådsregering var uønsket for mange, og dette fjernede grundlaget for udførelsen af dette punkt af adelens program. Til gengæld havde man ikke tidligere oplevet fejlgreb eller magtmisbrug fra riksdagens side – den tredje magtfaktor i det svenske regeringssystem – og derfor syntes dette at være den eneste rigtige værn om "gammelsvensk ret" og inddroges i den nye regeringsforms bestemmelser, som på både kongens og rigsrådets bekostning samlede hele statsmagten i riksdagen. == Resultatet af den nye ordning == Den nye frihed – efter hvilken perioden har sit navn – blev genstand for megen beundring i befolkningen og under indflydelse fra denne entusiastiske stemning udvikledes på mange områder, i samklang med periodens forkærlighed for teorien om nyttig virksomhed, både erhverv, videnskab og litteratur, og dette blev i mangt og meget grundlæggende for den videre udvikling i Sveriges kultur. Også indenfor statens virke opnåedes mange positive resultater. Mange aspekter af riksdagens virksomhed, særligt udvalgsvæsenet, udvikledes på grundlag af praksis i riksdagsordningen af [[1723]]. Desuden grundlovsfæstedes riksdagens bemyndigelse til at være den eneste der retsligt kunne give udtryk for folkets vilje, samt at denne skulle sammentræde mindst en gang hvert 3. år. Det var også først nu at der blev fastlagt særskilt differentiering mellem grundlovsstiftelse og lovsstiftelse, og på dette sidste område fuldbyrdedes et værk som allerede længe havde været under forberedelse, lovrevisionen af [[1734]], som stadig er grundlaget for gældende lov i Sverige og [[Finland]] i dag. == Hatte og huer == I starten af frihedstiden fandtes ikke noget som kunne betegnes politiske partier; [[Arvid Horn]] dominerede som kancellipræsident og landmarskal (lantmarskalk) den svenske politik. Han ledede og dominerede rådet, og under hans periode dominerede rådet den førte politik. [[1738]] organiserede hans modstandere sig med støtte fra [[Frankrig]] i det som skulle blive til [[hattepartiet]], og som var fortalere for blandt andet en [[merkantilisme|merkantilistisk]] handelspolitik og en aggressiv udenrigspolitik. De som modsatte sig deres politik forenedes i en i starten løsere konstruktion som søgte støtte hos [[England]] og [[Rusland]] og som senere skulle udvikle sig til [[huepartiet]], der blandt andet var fortalere for en bevarelse af en fredelig udenrigspolitik. Riksdagen af [[1738]] – [[1739]] væltede Horn, og derefter blev riksdagen magtens centrum.{{R|ne}} == Økonomisk politik == Centralt for denne tid er de svenske manufakturer som i løbet af [[1700-tallet]] fik generøse bidrag af staten i et forsøg på at opretholde produktplakaten af 1724 der privilegerede svensk producerede varer overfor udenlandske importprodukter. Manufakturer, der først og fremmest beskæftigede sig med tekstiler, jern, tobak, papir og sukker, oprettedes derefter i mange svenske byer. Denne politik ledte til et økonomisk opsving i første halvdel af 1700-tallet, som dog fik sin afslutning i 1765-1766 da statens politik blev den modsatte og indrettede sig på at nedlægge manufakturer i stor stil. Det som nu var i fokus for den svenske stat var landbruget, og reformerne heraf blev for størstedelens vedkommende påbegyndt af [[Jacob Faggot]] [[1757]] og [[1762]]. De radikale reformer indenfor landbruget omkring århundredeskiftet [[1800]] var inspirerede af de engelske jordreformer, og groft sagt kan det siges at der skete en fordobling af produktiviteten mellem 1720 og [[1840]]. John Faggot tog initiativet til [[storskiftet]] i [[1757]], hvilket i princip indebar at [[Skåne|skånske]] bønder skulle sammenlægge deres spredte individuelle agre til større sammenhængende marker, i stil med de senere danske [[landbrugsreformer]], hvilket ville resultere i et større afkast og per automatik endda en befolkningsforøgelse. Først omkring århundredeskiftet kom dette dog til at realiseres, endda med visse forandringer og ud fra den engelske jordreform. Den "egentlige" reform påbegyndtes cirka [[1783]] af [[Rutger Macklean]], som var en godsherre på [[Svaneholms slot]] i Skåne. Mackleans reformer fik en kølig modtagelse af de bønder som blev ramt af dem, og i visse byer var utilfredsheden så stor at halvdelen af bønderne valgte at flytte. Men de reformer som gennemførtes fik fodfæste i Skåne, og lignende reformer (dog ikke så radikale) påbegyndtes i flere omkringliggende len. == Riksdagsbureakrati og magtkoncentration == [[Fil:Charta öfver Svea och Göta Riken med Finland och Norland.jpg|thumb|300px|Kort over Svea og Göta rige med Finland og Norland: Tegnet i Stockholm år 1747 ("Charta öfver Svea och Göta Riken med Finland och Norland: Afritade i Stockholm år 1747")]] Men selv om frihedstiden kunne bevidne fordelene ved et frit statsstyre, så gav den på andre områder også håndgribelige beviser for at den politiske magts fuldstændige koncentration på et sted kan være skadeligt, selv om det sker i frihedens navn. Den uindskrænkede riksdagsmagt indebar på nogle punkter en uindskrænket og ukontrolleret magt for det parti som tilfældigvis var i majoritet på riksdagen, hvilket nogle gange udnyttedes på den mest hensynsløse måde. Det var på denne måde at hattepartiets eventyrlige udenrigs- og handelspolitik kunne realiseres. Her må dog pointeres at de nyskabte partier ikke fungerede på samme måde som nutidens parlamentariske partivæsen. Riksdagen var opdelt i fire stænder, og i mange tilfælde gik [[Politisk skillelinje|skillelinjen]] mellem stænderne på tværs af partigrænserne. Beslutningsordenen -som indebar at tre stænder måtte være enige – gav også forudsætning for den livlige politiske aktivitet på riksdagen i denne periode. Ikke mindst bøndernes styrke øgedes derigennem, hvilket forøgede standens politiske bevidsthed i den bredere befolkning.{{R|ne}} Udenrigspolitikken blev en karikatur af stormagtstidens krigeriske statskunst, på trods af at forudsætningerne for en sådan nu helt manglede, og det som kom til at hedde "[[hattenes krig]]" mod Rusland [[1741]]-[[1743]] kostede ved [[freden i Åbo]] i [[juni]] [[1743]] riget en del af [[Finland]]. Handelspolitikken, et for tiden velkendt merkantilistisk understøttelses- og beskyttelsessystem, blev opfattet som patriotisk men påvirkede kun en forsvindende lille andel af periodens økonomiske udvikling, hvortil kommer at den lille del den omfattede anvendtes til at støtte særinteresser på den bredere befolknings bekostning. Dette medførte sammen med den omkostningsrige krigspolitik at statskassen i løbet af 1760'erne kom i underskud. Efter [[1765]] anvendte det sejrende hueparti sine nye beføjelser over riksdagens lovgivningsmagt til at indføre økonomiske besparelser i den førnævnte merkantilistiske understøttelsespolitik, hvilket medførte et fald i antallet af svenske manufakturer og et fald i eksporten. Riksdagen havde også overtaget den dømmende magt og som lovgivende magt overskred begge partier ofte lovens ord i domme da den anså sig for værende hævet over samme. Riksdagen tog derudover også kontrol med forvaltningsorganisationen, en rolle som kun kongen havde haft førhen. Muligheden for ekstern kontrol savnedes ikke i følge grundlovens bestemmelser, men indehaverne af riksdagens kontrolinstans, de egentlige magthavende stænder: adel, præster og borgere, og de endda kun de af disse som var medlemmer af det såkaldte "hemmelige udvalg" ("sekreta utskottet") var selv for størstedelens vedkommende embedsmænd, og derfor var den tilsyneladende udefra kommende kontrol i virkeligheden kun bureaukratisk selvkontrol. Der optrådte dog blandt de yngre huer egentlige antibureaukratiske tendenser, et resultat af dette ses bl.a. i den [[trykkefrihed]]sforordning som grundlovsfæstedes [[1766]]. Det som især adskilte frihedstidens bureaukratiske selvkontrol fra tidligere tiders adelsvælde i Sverige i [[1600-tallet]] var at den ikke blev håndhævet af et aristokratisk domineret rigsråd, men af en underordnede embedsmænd i kraft af riksdagssuveræniteten. Det var også herfra at regeringsformen fik sin [[parlamentarisme|parlamentaristiske]] karakter som riksdagsregeringen især fra 1738 fremtrådte som. Til forskel fra den engelske kom denne ikke til at resultere i en stærk kabinetsregering, men i stedet i en direkte riksdagsregering. Det tilkom dog historisk og retsligt det svenske rigsråd en overordnet stilling overfor riksdagens embedsmandsstyre, men i praksis fik dette ikke muligheden for at udøve denne position i løbet af frihedstiden. Det skete igennem instruktioner fra riksdagen der lagde bånd på rådets beføjelser og denne inddrog også den virkelige regeringsmyndighed til sig selv eller dens deputationer i form af riksdagens mange udvalg. == Baggrunden for Gustav 3.s statskup == De mange eksempler på embedsmandsmisbrug der opstod i denne periode udgjorde en god undskyldning for den kommende svenske konge Gustav 3. til at forsøge at genskabe monarkiets overhøjhed. Kritikken kom gik især på to punkter: Dels en kritik af bureaukratiet, dels en kritik mod de adelsprivilegier som stadig fandtes. Stridsæblet blev Gustav 3.s [[håndfæstning]] af 1772. Selv om de moderate adelsmænd i begge partier til slut stemte en godkendelse igennem af den af de andre tre stænder foreslåede variant, umuliggjorde afskedigelsen ved licentiering af tre rådsmedlemmer af hattepartiet, gennemført af huerne i de tre nedre stænder, al forsoning. 1772 ramtes Sverige, ligesom det meste af Europa, af fejlslagen høst og efterfølgende fødevaremangel. Gustav 3. havde allerede tidligere advaret riksdagen om at hvis dens medlemmer ikke kunne enes så ville han "øge [sin] magt, på både frihedens og lovens bekostning". Det var netop dette han gjorde. Ved et ublodigt statskup, som kun blev forsøgt forhindret af [[Carl Fredrik Pechlin]] og [[Ture Rudbeck]] indførte han en grundlov som indførte et regeringssystem i retning af et [[konstitutionelt monarki]], der i løbet af nogle år efterhånden udvikledes til et enevælde.{{R|roberts|p=279-284}} == Kilder == {{Reflist|refs= <ref name=roberts>Michael Roberts (Lars Göran Larsson, overs.), ''Sverige under frihetstiden'', Prisma, Stockholm, 1995. {{ISBN|91-518-4106-1}}</ref> <ref name=ne>''Nationalencyklopedin'', Bra Böcker, 1995. {{ISBN|91-7024-620-3}}.</ref> }} {{Sveriges historie}} [[Kategori:Sveriges historie]] 6q8wjnkj63161zoovgzqdlezdt1ea5k 0 322980 12349496 12134059 2026-09-05T20:50:22Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349496 wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | wikidata_ingen = |titel = The Holiday |billede = |billedtekst = |originaltitel = |dansk titel = |genre = |instruktør = [[Nancy Meyers]] |producent = [[Nancy Meyers]] |manuskript = [[Nancy Meyers]] |skuespillere = [[Cameron Diaz]] <br /> [[Kate Winslet]] <br /> [[Jude Law]] <br /> [[Jack Black]] <br /> [[Eli Wallach]] <br /> [[Edward Burns]] <br /> [[Rufus Sewell]] <br /> [[Shannyn Sossamon]] |musik = [[Hans Zimmer]] |fotografering = Dean Cundey |klipper = Joe Hutsing |distributør = [[Columbia Pictures]] <br /> [[Universal Pictures]] |udgivet = {{flagikon|USA}} {{flagikon|Danmark}} [[8. december]] [[2006]] |længde = 138 min. |land = [[USA]] |priser = |sprog = Engelsk |budget = 85 mio. |forgænger = |fortsættelse = |imdb = 0457939 |scope = |cinemazone = |danskefilm = |danskefilm-stumfilm = |DVD = |VHS = |Blu-ray = }} '''''The Holiday''''' er en amerikansk romantisk komedie fra [[2006]], skrevet, produceret og instrueret af [[Nancy Meyers]]. Medvirkende i filmen er blandt andet [[Cameron Diaz]], [[Jude Law]], [[Kate Winslet]] og [[Jack Black]]. Filmen havde premiere i [[New York City]] den 29. november 2006, før den blev udgivet verdenen over i december. Filmen er distribueret af Columbia Pictures i Nordamerika og af Universal Pictures i resten af verdenen. Det indtjente $205 mio. verdenen over ud fra et budget på $85 mio. Filmen blev modtaget med blandede anmeldelser med positiv kritik af filmens visuelle stil og skuespillernes præstationer, og negativ kritik omkring plottets forudsigelighed. == Handling == {{spoiler}} Iris Simpkins, journalist for en avis i London, er stadig ulykkeligt forelsket i sin ekskæreste, Jasper Bloom, til trods for hans utroskab og udnyttelse af hendes følelser. Iris bliver endvidere endnu mere ulykkelig, da Jasper til en firmajulefrokost afslører at han er blevet forlovet med kvinden, han var utro med. Iris beslutter sig herefter at hun må rejse væk for at kunne komme igennem højtiden. I [[Los Angeles]], Californien, har Amanda Woods, en filmtrailer-producer, netop slået op med sin kæreste, Ethan, efter han har indrømmet at han har været utro med sin unge sekretær. Det afsløres i deres skænderi at Amanda ikke er i stand til at græde, hvilket frustrerer hende meget. Amanda ønsker ligeledes en pause fra hendes hektiske arbejds- og kærlighedsliv og ønsker at rejse langt væk. Amanda og Iris kommer derfor i kontakt med hinanden igennem en hus-bytningsside på internettet, og de aftaler at de vil bytte hus i de næste to uger med start den følgende dag. Amanda ankommer til Iris' hus i sneklædte og kolde Surrey, England efter megen besvær, og hun begynder hurtigt at kede sig, hvorimod Iris nyder Amandas store hus i varme og solrige Los Angeles. Netop som Amanda har besluttet sig for at pakke og rejse hjem igen den næste dag, møder hun om aftenen inden, Iris' storebror, Graham, der (uvidende om at Iris er taget til Los Angeles) er kommet for at sove sin drikkerus ud. De får hver især sympati for hinanden, og beslutter at have et one-night-stand, da de tror at de aldrig skal se hinanden igen. Den næste morgen fortæller Amanda om sine planer om at rejse hjem. Graham er tydeligvis skuffet, men inviterer hende ud om aftenen, hvis hun skulle ændre mening. Om aftenen ser Graham med glæde at Amanda venter på ham ved pubben, da hun har ombestemt sig og valgt at blive. I Los Angeles, støder Iris på sin ældre nabo, Arthur Abbottt, en Oscar-vindende [[manuskriptforfatter]], og over en venskabelig middag, fortæller Iris om sine problemer med Jasper. Arthur giver hende en liste med film med stærke kvindelig hovedroller, så hun kan blive inspireret til selv at blive "den kvindelige frontfigur i sit eget liv". Iris overtaler Arthur til endelig at deltage i en æresceremoni, der er planlagt for ham af Writers Guild of America West og hun træner med ham, så han kan blive stærk nok til at gå uden sit gangstativ. Iris bliver i mellemtiden også venner med Miles, en musiker og en af Ethans kollegaer, som dater den aspirerende skuespiller Maggie. Imens Iris og Miles kigger efter film i en videobutik, ser Miles Maggie med en anden mand, og de går fra hinanden. Iris fortæller om sine egne problemer med Jasper og Iris og Miles holder en julemiddag sammen. I Surrey, bliver Amanda og Graham tættere, og hun fortæller at hun ikke har kunnet græde siden hendes forældres skilsmisse, da hun var 15 år gammel. Hun overrasker Graham hjemme ved ham selv en aften, og opdager, at han er enkemand og har to små døtre. Han forklarer sin hemmelighed med at han ikke ønsker at blande sit privat- og kærlighedsliv før han ved om et eventuelt forhold kan holde til det. Amanda og Graham begynder at overveje om deres forhold er stærkt nok. På dagen for Arthurs æresceremoni, opsøger Maggie Miles med ønske om at de skal finde sammen igen, men Miles afviser. Jasper overrasker samtidig også Iris i Los Angeles, men efter at have set Arthurs film, får Iris mod til at sige fra over Jasper og smider ham ud. Ved æresceremonien går Arthur selv op på scenen, og Miles spørger Iris ud på en date nytårsaften. Hun siger ja og kysser ham. I mellemtiden bekender Graham overfor Amanda at han er forelsket i hende, og de beslutter sig for at prøve at indlede et langdistanceforhold. På vej til lufthavnen overmander følelserne Amanda og hun begynder at græde. Hun beslutter sig derfor at vende tilbage til Graham og de beslutter sig for at holde nytårsaften sammen. På den følgende nytårsaften ses Iris, Amanda, Graham, Miles og Grahams døtre alle glædeligt at fejre aftenen i Grahams hus. {{endspoiler}} == Skuespillere == * [[Cameron Diaz]] som Amanda Woods * [[Kate Winslet]] som Iris Simpkins * [[Jude Law]] som Graham Simpkins * [[Jack Black]] som Miles Dumont * [[Eli Wallach]] som Arthur Abbott * [[Edward Burns]] som Ethan Ebbers * [[Rufus Sewell]] som Jasper Bloom * [[Miffy Englefield]] som Sophie * [[Emma Pritchard]] som Olivia * [[Sarah Parish]] som Hannah * [[Shannyn Sossamon]] som Maggie * [[Bill Macy]] som Ernie * [[Shelley Berman]] som Norman * [[Kathryn Hahn]] som Bristol * [[John Krasinski]] som Ben * [[Leanne Wilson]] som Nancy Myers * [[James Franco]] (ukrediteret) som sig selv * [[Dustin Hoffman]] (ukrediteret) som sig selv * [[Lindsay Lohan]] (ukrediteret) som sig selv == Produktion == Produktionen på ''The Holiday'' begyndte i Los Angeles, før den blev flyttet til England i en måned, før optagelserne blev afsluttet tilbage i Los Angeles.<ref name="autogeneret1">[https://www.sonypictures.com/movies/theholiday THE HOLIDAY | Sony Pictures Entertainment<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Størstedelen af optagelserne foregik i Brentwood-området i vestområdet af Los Angeles, hvor de rigtige Santa Ana-vinde skulle have givet Meyers og hendes hold så varme vinterdage som fortalt i manuskriptet. <ref name="autogeneret1" /> Selvom Amandas hus er i Brentwood, er udendørsscenerne med de indhegnede arealer faktisk filmet i San Marino. Scenerne filmet indendørs i Amandas hus er filmet i Sony Pictures Studios i Culver City.<ref name="autogeneret1" /> De øvrige Los Angeles-lokationer, inklusiv Arthurs hus i Brentwood og Miles' hus, er lokaliseret i Neutral Place i Silver Lake-området. Optagelserne i England, var delvist optaget i Godalming or Shere, en by og landsby i Surrey-county i Sydøstengland, som kan dateres helt tilbage til 11.hundredetallet. Iris' hus' udvendige facade blev bygget i stil lig med St James Church i Shere. Produktionsholdet havde fundet et faktisk passende hus til optagelserne, men huset var for langt væk fra London, så de valgte at bygge et replika i stedet. Optagelserne til filmen begyndte den 4. januar 2006, og blev afsluttet den 15. juni. == Modtagelse == Filmen gik direkte ind på en tredje plads i det amerikansk box office-system med en indtjening på knap $13 mio. efter første åbningsuge.<ref>{{Cite web |url=https://www.the-numbers.com/movie/Holiday-The#tab=summary |title=The Holiday (2006) - Financial Information<!-- Botgenereret titel --> |access-date=10. april 2021 |archive-date=10. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210410155418/https://www.the-numbers.com/movie/Holiday-The#tab=summary |url-status=dead }}</ref> Filmen indtjente ''The Holiday'' $63 mio. i Nordamerika, og $142 mio. verdenen over, alt i alt $205 mio. mod et budget på $85 mio. og en beregnet udgift til reklamer på $35 mio. ''The Holiday'' blev den tolvte bedste indtjente film i 2000'erne med en kvindelig instruktør. <ref>[https://www.indiewire.com/2009/12/b-o-of-the-00s-the-top-grossing-female-helmed-films-55677/ B.O. of the ’00s: The Top Grossing Female Helmed Films | IndieWire<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Trivia == * [[Dustin Hoffman]] optræder i scenen, hvor Iris og Miles mødes i videobutikken og Miles snakker om filmen ''The Graduate''. Ifølge Hoffman var denne optræden ikke med i manuskriptet og var slet ikke forventet. Han var på ind til Blockbuster efter en film, da han så al lyset derind, hvorefter han fandt ud af at der var ved at blive optaget en film. Han kendte instruktøren Nancy Meyers, som opdigtede en scene med ham. * [[Lindsay Lohan]] og [[James Franco]] spiller begge ukrediteret med i den forfilm, som Cameron Diaz' rolle arbejder på. * I videobutik-scenen synger Miles soundtracket til ''Driving Miss Daisy'' komponeret af [[Hans Zimmer]]. Hans komponerede og producerede også musikken til ''The Holiday''. [[Jack Black]] gjorde senere grin med denne film i filmen ''Be Kind, Rewind''. * Da Iris går ind i Arthurs hus, og hun opdager en [[Oscar]]-statuette, udbryder hun: "wow!". Dette kunne måske have forbindelse med Kate Winslets fem Oscar-nomineringer, uden at hun dog har vundet noget. Oscaren der står i Arthurs hjem er en kopi, med nogle små ændringer, da Academy har forbudt brug af ægte statuetter i alle former for tv-medie. * Den film Iris vælger da hun ser Amandas film igennem, vælger hun ''Punch-Drunk-Love'', to disk special udgaven. Også imens Iris ser Amandas film igennem, kan man på en hylde tydeligt se filmen ''Enigma'', som Winslet har medvirket. * Filmen var skrevet specielt til de fire skuespillere: [[Cameron Diaz]], [[Kate Winslet]], [[Jude Law]] og [[Jack Black]]. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne links == * [http://www.sonypictures.com/homevideo/theholiday/ Officiel hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101212002130/http://www.sonypictures.com/homevideo/theholiday/ |date=12. december 2010 }} * {{filmlinks}} {{autoritetsdata}} {{DEFAULTSORT:Holiday, The}} [[Kategori:Amerikanske film fra 2006]] [[Kategori:Romantiske komediefilm fra USA]] [[Kategori:Film fra Columbia Pictures]] [[Kategori:Julefilm fra USA]] [[Kategori:Engelsksprogede film]] o7abc7x6yiykil87jrrjr45r8q7j7l4 0 324640 12349610 12244424 2026-09-06T05:08:58Z ~2026-48326-15 585563 /* */ fjernede en karakter fra en anden julekalender 12349610 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tv | titel = Brødrene Mortensens Jul | alias = | billede = | billedtekst = | originaltitel = | showtype = [[Tv-julekalender]] | netværk = [[TV 2]] | skaber = | instruktør = [[Hans Kristensen]] | producer = [[Regner Grasten]] | skuespillere = | musik = [[Flemming Jørgensen]] | tmusik = | land = {{Flagland|Danmark}} | sprog = [[Dansk (sprog)|Dansk]] | sæson = | serie = | episoder = 24 | selskab = [[Regner Grasten]] Film | lederproducer = | location = | billedformat = | lydformat = | år = [[1998]]<!-- Muligvis 1997 --> | spilletid = | forløb = | først sendt = [[1. december|1.]] − [[24. december]] [[1998]] | først sendt dk = | sidst sendt = 1. − 24. december [[2002]] | sidst sendt dk = | relateret = | tidligere serie = | efterfølges af = | official_hjemmeside = | dansk_hjemmeside = | imdb = }} '''''Brødrene Mortensens Jul''''' er en dansk [[tv-julekalender|julekalender]] fra [[1998]], som er instrueret af [[Hans Kristensen]] og produceret af [[Regner Grasten]] for [[TV 2]]. Den er baseret på [[Bjarne Reuter]]s børnebog, ''Børnenes julekalender,'' fra 1979. Julekalenderen blev sendt på [[TV 2]] for første gang i 1998 og er siden blevet genudsendt én gang i 2002. Serien består af 24 afsnit á 25 minutters varighed, og medvirkende i serien er [[Lasse Baunkilde]], [[Sofie Lassen-Kahlke]], [[Karl Bille]] og [[Rasmus Albeck]], mens [[singer-songwriter]] [[Flemming Bamse Jørgensen]], udover at have en mindre birolle, skrev en stor del af julekalenderens musik. Julekalenderen følger teenageren Wilhelm, hvis juleglade lillebror, Hugo, i begyndelsen af december begynder at modtage breve fra en mystisk ukendt afsender, der går under navnet J.N. Sammen med deres kusine, Beatrice, den søde unge servitrice Kaffe-Hanne og den karlsmarte Johnny, skal Wilhelm og Hugo forsøge at finde ud af, hvem J.N. er. Sange fra serien tæller titelmelodien ''Muligvisvej'', Lassen-Kahlkes [[Solosang|solo]] ''En dag i december'', [[duet]]ten ''Gøg og Gokke'', samt [[ensemble]]-værket ''Flødebolleræs''. == Plot == Julekalender foregår i den [[københavn]]ske [[forstad]] [[Brønshøj]] i [[1950'erne]] i løbet af december måned. Den 14-årige Wilhelm Mortensen ([[Lasse Baunkilde]]) er, modsat alle i hans nabolag, ikke begejstret over julehøjtiden, da hans store håb om at blive kærester med den søde Kaffe-Hanne ([[Sofie Lassen-Kahlke]]) fra den lokale kaffebar, Svendsens Kaffebar, ikke ser ud til at ske. Wilhelms store rival om Hanne er den ældre og smarte Johnny Nielsen ([[Karl Bille]]), som også bor i byen. Wilhelms lillebror, Hugo ([[Rasmus Albeck]]) begynder i begyndelsen af december at modtage en række mystiske breve fra en ukendt afsender ved navn J.N. Sammen med deres kusine, Beatrice, forsøger de to brødre at finde frem til J.N. og deres søgen leder dem blandt andet til [[København Zoo]], [[Københavns Lufthavn]], [[Danmarks Akvarium]] og [[Rundetårn]]. == Produktion == Serien blev produceret i et samarbejde mellem [[TV 2 Danmark]], under ledelse af redaktør Preben Vridstoft, og [[Regner Grasten|Regnar Grasten Film]]. Det markerede det andet samarbejde mellem de to selskaber, efter udgivelsen af ''[[Krummernes Jul]]'', to år forinden. Optagelserne til ''Brødrenes Mortensens Jul'' fandt sted på et filmstudie i [[Kongens Lyngby|Lyngby]] og varede fire måneder over sommeren [[1998]].<ref>Johansen, Camilla Maria (21.12.2016) [https://www.seoghoer.dk/nyheder/husker-du-wilhelm-fra-broedrene-mortensens-jul-saadan-er-han-i-dag Husker du Wilhelm fra "Brødrene Mortensens jul"?: Sådan er han i dag] ''[[Se og Hør]]''. Hentet 26.11.2019.</ref> Enkelte scener blev filmet på lokation i [[Rundetårn]]. Serien hentede inspiration hos den amerikanske [[musical]]film [[Grease (film)|''Grease'']], der var en biografsucces i Danmark med over en million solgte biografbilletter.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-kirke/film-boeger-og-medier/biografer-og-film Biografer & Film] ''[[Danmarks Statistik]]'' (angiv 'Grease' ved feltet 'Søgeord på titlen'). Hentet 26.11.2019.</ref><ref name=":1">Iskov, Brian (15.12.2015) [http://brianiskov.blogspot.com/2015/12/tv2-julekalender-brdr-mortensens-jul-1998.html 25 år med TV 2's julekalendere: "Brødrene Mortensens Jul" (1998)] ''Bries Blog-O-Rama''. Hentet 26.11.2019</ref> [[Bjarne Reuter]] var ikke involveret i serien, i stedet var [[manuskript]]et udarbejdet af [[Peter Bay]], [[Anne-Marie Olesen Thinghuus]], [[Regner Grasten|Torvald Lervad]] og Lars Mering. Desuden blev [[Lise Nørgaard]] involveret i produktionen og stod for manuskriptet på seks afsnit.<ref name=":1" /> Grasten og Nørgaard havde tidligere arbejdet på ''[[Kun en pige]]'', filmatiseringen af Nørgaards [[selvbiografi]].<ref>[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/kun-en-pige Kun en Pige] ''[[Det Danske Filminstitut]]''. Hentet 26.11.2019.</ref> Hans Kristensen stod for [[Instruktør|instruktionen]] på alle 24 afsnit af serien. Seriens [[Art director|produktionsdesign]] var udarbejdet af Viggo Bentzon, mens Margrethe Rasmussen var ansvarlig for [[kostume]]designet.<ref name=":2">[https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/brodrene-mortensens-jul Brødrene Mortensens Jul: Credits] ''[[Det Danske Filminstitut]]''. Hentet 24.11.2019</ref> Producer [[Regner Grasten]] kreerede [[koreografi]]en til seriens danse-optrædener, men valgte at blive krediteret under [[synonym]]et Torilla Lervad.<ref>[https://www.bt.dk/kendte/den-sidste-film-draebte-mor-0 Den sidste film dræbte mor] ''[[B.T.]]'' Hentet 24.11.2019</ref> Serien havde et [[budget]] på 13,5 millioner danske kroner, hvilket var en rekord for en dansk julekalender.<ref name=":1" /> === Casting === Jette Termann var ansvarlig for [[casting]].<ref name=":2" /> [[Lasse Baunkilde]] havde året forinden for produktionen haft biografsucces med ''[[Ørnens øje]]'' og blev valgt til at portrættere Wilhelm Mortensen, hvilket markerede hans første hovedrolle i en tv-produktion. [[Sofie Lassen-Kahlke]] blev valgt til rollen som tjeneren Kaffe-Hanne, i hvad der udgjorde et af mange samarbejder mellem hende og film-producer [[Regner Grasten]]. Hun var tidligere en del af hans julekalender ''[[Krummernes Jul]]''.<ref>Hedegaard, Jan (04.09.2017) [https://www.berlingske.dk/navne/sofie-lassen-kahlke-vild-med-hans Sofie Lassen-Kahlke: Vild med Hans] ''[[Berlingske]]'' . Hentet 26.11.2019.</ref><ref>Lagerstorf, Nicklas (18.12.2017) [https://www.seoghoer.dk/nyheder/sofie-lassen-kahlke-om-julekalendertiden-det-var-magisk Sofie Lassen-Kahlke om julekalendertiden: Det var magisk] ''Se & Hør''. Hentet 26.11.2019.</ref> [[Karl Bille]], [[Rasmus Albeck]] og [[Per Damgaard Hansen]] udgjorde de sidste hovedroller. De var alle fire aktuelle i biograffilmen [[Kærlighed ved første hik (film)|''Kærlighed Ved Første Hik'']] i det efterfølgende år.<ref name=":3">Høyer, Jakob (21.12.1998) [https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3255723/TV-succes-f%C3%A5r-filmst%C3%B8tte/ TV-succes får filmstøtte] [[Jyllands-Posten|''Jyllands Posten'']]. Hentet 26.11.2019.</ref> [[Kim Larsen]] var oprindelig tiltænkt rollen som gadesangeren Rudolf og skulle arbejde på seriens soundtrack, men han forlod projektet, fordi legetøjskæden [[Fætter BR]] var sponsor på serien. Han blev erstattet af [[Flemming Bamse Jørgensen]].<ref>Madsen, Fie West (02.10.2018) [https://www.bt.dk/kendte/kim-larsen-sagde-nej-til-julekalender-gad-ikke-sponsoraftale-med-faetter-br Kim Larsen sagde nej til julekalender: Gad ikke sponsoraftale med Fætter BR] ''[[B.T.]]'' Hentet 25.11.2019.</ref> == Udgivelse == Serien havde et gennemsnit på 1.267.000 million danske seere i løbet af dens oprindelige udsendelse i 1998.<ref>Hansen, Michael (12.11.2019) [https://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/her-er-danmarks-mest-populaere-tv-julekalendere/ Her er Danmarks mest populære tv-julekalendere: Om TV 2] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191230141442/https://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/her-er-danmarks-mest-populaere-tv-julekalendere/ |date=30. december 2019 }} ''TV 2 Kommunikation''. Hentet 27.11.2019.</ref> Samme år solgte lågekalenderen 300.000 eksemplarer.<ref name=":1" /> Serien havde sendetid kl. 20:00 alle ugens dage, og blev sendt samme år som [[DR1]] genudsendte ''[[Jul på Slottet]]''.<ref>Høyer, Peter (23.12.1998) [https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3255939/Br%C3%B8drene-Mortensen-sl%C3%A5r-Jul-p%C3%A5-Slottet/ Brødrene Mortensen slår Jul på Slottet] ''[[Jyllands-Posten]]''. Hentet 26.11.2019.</ref> Pr. november 2019 rangerer serien stadig som havende det fjerde-største seertal for en julekalender på TV2. Samarbejdet mellem TV2 og sponsoren [[Fætter BR]] i lancering af serien førte til, at daværende [[Kulturministeriet|kulturminister]] [[Elsebeth Gerner Nielsen]] ville forbyde reklamer rettet mod børn under 12.<ref>Høyer, Jakob (28.12.1998) [https://jyllands-posten.dk/indland/ECE3256186/Minister-TV-reklamer-til-b%C3%B8rn-skal-forbydes/ Minister: TV-reklamer til børn skal forbydes] ''Jyllands-Posten''. Hentet 26.11.2019.</ref> Forslaget blev mødt med opbakning fra [[Socialdemokratiet|Socialdemokraterne]] og [[Socialistisk Folkeparti]], mens [[Brian Mikkelsen]] (K) og [[Jens Rohde]] (V) talte imod forslaget. Ved udspillet til medieforliget anno 2000 blev der foreslået reklamefri-zoner omkring børneudsendelserne på danske tv-stationer, hvor annoncer under børneudsendelser og reklamer fem minutter før og efter en børneudsendelser skulle forbydes.<ref>Nielsen, Elsebeth Gerner (21.03.2000) [http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19991/udvbilag/kuu/almdel_bilag304.htm Udspil til medieforhandlingerne] ''Folketingets Kulturudvalg - Arkiv''. Hentet 26.11.2019.</ref> I april 2002 blev det annonceret at serien ville blive genudsendt i det indeværende kalenderår, kun fire år efter den oprindelige udsendelse.<ref name=":4">Straarup, Birgit (10.04.2002) [https://www.berlingske.dk/kultur/gamle-nisser-paa-skaermen-til-jul Gamle nisser på skærmen til jul] ''Berlingske''. Hentet 26.11.2019.</ref> Det var parallelt med at [[DR1]] genudsendte ''[[Nissebanden i Grønland]]'', hvorved det var et af få år hvor ingen af de store danske tv-kanaler debuterede en original julekalender-produktion, eftersom manglende licens-midler havde hindret en ny julekalender.<ref>Monggaard, Christian (16.12.2002) [https://www.information.dk/2002/12/glaedelig-jul Glædelig Jul] ''[[Information]]''. Hentet 26.11.2019.</ref><ref name=":4" /> Serien debuterede på [[dvd]] i 2002.<ref>[https://danskfilmogtv.dk/content.php?page=media&value=16625 Dengang Jeg Var Lille] ''Dansk Film & TV''. Hentet 16. marts 2026.<br /></ref>. === "''Anderumperne''": Droppet efterfølger === I løbet af december 1998 blev det annonceret, at julekalenderen ville blive fulgt op af en [[spillefilm]], som skulle fortsætte historien.<ref name=":3" /> Projektet gik under navnet ''Anderumperne'' og ville være en original historie. Plottet skulle omhandle karaktererne fra serien, Kaffe-Hanne, Johnny, Hugo, Wilhelm og Mouritz der skal deltage i en [[konkurrence]] baseret på musikgenren [[rock and roll]].<ref name=":3" /> Projektet fik støtte fra [[Det Danske Filminstitut]] under 60/40-ordningen og havde planlagt premiere i februar 2000.<ref name=":3" /> Projektet gik i hårdknude, men i [[2003]] udgav Regner Grasten Film den lignende musical ''[[Askepop - the movie]]'', instrueret af [[Charlotte Sachs Bostrup]]. == Medvirkende == * [[Lasse Baunkilde]]: Wilhelm Mortensen * [[Rasmus Albeck]]: Hugo Mortensen – Wilhelms lillebror * [[Søren Spanning]]: Benny Mortensen – Wilhelm og Hugos far * [[Vibeke Hastrup]]: Elin Mortensen – Wilhelm og Hugos mor * [[Per Damgård Hansen]]: Mouritz Madsen – Wilhelms ven * [[Niels Anders Thorn]]: Mouritz' far * [[Gunvor Reynberg]]: Mouritz' mor * [[Puk Grasten]]: Birthe Lund – Hugos veninde * [[Sofie Lassen-Kahlke]]: Kaffe Hanne – servitrice i Svendsens kaffebar * [[Karl Bille]]: Johnny – knallertbud i Svendsens kaffebar * [[Claus Bue]]: Kaffe Svendsen – indehaver af Svendsens kaffebar * [[Thomas Eje]]: Onkel August * [[Lisbeth Gajhede]]: Moster Emma * [[Louise Bielefeldt]]: Beatrice – Wilhelm og Hugos kusine * [[Flemming Jørgensen]]: Rudolf – gadesanger * [[Susanne Heinrich]]: Sorte Sussie * [[Peter Schrøder]]: Svend Rosén – musiklærer * [[Kjeld Nørgaard]]: Skoleinspektør * [[Torben Zeller]]: [[Julemand]] * [[Camilla Bendix]]: Birthes mor * [[Folmer Rubæk]]: Ejendomsinspektør * [[Desireé Hamilton]]: Julie - Sorte Sussies niece == Afsnit == {| class="wikitable" style="width:100%; margin:auto;" |- ! # !! Titel !! Første sendedag {{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 01 |Titel= Dengang Jeg Var Lille |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-01}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 02 |Titel= Krudt Og Gamle Nisser |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-02}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 03 |Titel= Lakrids Og Havresuppe |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-03}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 04 |Titel= J.N. |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-04}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 05 |Titel= Julekuller |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-05}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 06 |Titel= Luciafiduserne |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-06}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 07 |Titel= Abejul |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-07}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 08 |Titel= Jul Og Knogler |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-08}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 09 |Titel= Rock Og Jul |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-09}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 10 |Titel= Snotungen |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-10}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 11 |Titel= Rundtur I Kanen |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-11}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 12 |Titel= Nissebøger Og Negerboller |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-12}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 13 |Titel= Englebasser |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-13}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 14 |Titel= Kanonjul |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-14}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 15 |Titel= Jul Hos Piraterne |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-15}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 16 |Titel= Halleluja |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-16}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 17 |Titel= Godt Nytår |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-17}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 18 |Titel= Kære H... |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-18}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 19 |Titel= Sorteper |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-19}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 20 |Titel= Skæg Og Julemænd |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-20}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 21 |Titel= Stjerneskud |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-21}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 22 |Titel= Hvem Har Du Kysset I Din Gadedør |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-22}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 23 |Titel= Volles Kino |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-23}} |Handling= }}{{Afsnitsliste |AfsnitNummer= 24 |Titel= En Julehemmelighed |OrgVisDato= {{Dato|1998-12-24}} |Handling= }} |} == Soundtrack == Soundtracket til serien blev udgivet i [[1998]], i følgeskab med seriens oprindelige lancering på [[TV 2 Danmark|TV2]]. Sangene er hovedsageligt skrevet og komponeret af [[Flemming Bamse Jørgensen]], samt [[Shu-bi-dua]] medlemmerne [[Michael Hardinger]] og Rasmus Schwenger.<ref name=":0">[https://www.discogs.com/Various-Br%C3%B8drene-Mortensens-Jul-Sangene-Fra-Familiejulekalenderen-1998-p%C3%A5-TV-2/release/4278106 Various – Brødrene Mortensens Jul - Sangene Fra Familiejulekalenderen 1998 på TV 2] ''Discogs.com'' (på engelsk). Hentet 24.11.2019.</ref> Jørgensen var også ansvarlig for indspilningen af bass og [[kazoo]] på hans værker, mens Hardinger og Schwenger spillede [[guitar]], [[Keyboard (instrument)|keybord]] og [[kor]] på deres sange.<ref name=":0" /> Jens Haack spillede [[saxofon]] på flere af værkerne, mens Elton Nissen er krediteret som [[trommeslager]] på otte af sangene. Genudgivelsen af albummet fra [[2002]] indeholder desuden fire instrumentale [[karaoke]]-udgaver.<ref>[https://open.spotify.com/album/3UsAfDV6scKxapqE57ZcKt?si=DSjycSmhRxeoRjBVRRuw-A Brødrene Mortensens Jul] ''Spotify''. Hentet 24.11.2019</ref> [[Jørgen de Mylius]] skrev sangen ''Når et julelys bli'r tændt''<ref>[https://www.dr.dk/musik/titel/n%25c3%25a5r%2bet%2bjulelys%2bbli%2527r%2bt%25c3%25a6ndt/2302717-1-9 Når et julelys bli'r tændt] ''DR Musik''. (13.12.2010) Hentet 24.11.2019.</ref> og det er den eneste sang på udgivelsen, hvortil [[Flemming Bamse Jørgensen]] leverer [[Vokal (musik)|vokal]], uden at han har komponeret teksten. Den er blandt fire af Jørgensens sange på albummet som ikke er originalværker, men hentet fra hans album ''Jul På Vimmersvej'' fra 1995. Albummet indeholder en [[coverversion]] af ''Hvem Har Du Kysset I Din Gadedør?'' oprindeligt opført af [[Dirch Passer]] og [[Daimi Gentle]] i [[Cirkusrevyen 67|Cirkusrevyen i 1967]].<ref>[https://www.dr.dk/musik/titel/cirkusrevyen%2b1967(revy)hvem%2bhar%2bdu%2bkysset%2bi%2bdin%2bgaded%25c3%25b8r/548434-2-4 Cirkusrevyen 1967(revy)hvem har du kysset i din gadedør] ''DR Musik''. Hentet 24.11.2019.</ref><ref>[https://cirkusrevyen.dk/Information/Cirkusrevyens-historie Cirkusrevyens historie] ''Cirkusrevyen''. Hentet 24.11.2019.</ref> Sangene har holdt sig relativt populære i årenes løb; i [[2018]] rangerede Jørgensens ''Muligvisvej'' som #149 på den danske [[Spotify]] ''Top 200'', over de mest streamede sange fra danske konti i dagene d. 21. - 27. december, med en syv dages total af 94.520 afspilninger på platformen.<ref>[https://spotifycharts.com/regional/dk/weekly/2018-12-21--2018-12-28 Spotify Charts - Top 200 Weekly: Denmark] ''[[Spotify]]'' (28.12.2018) Hentet 26.11.2019.</ref> Af dem, fandt 31.782 afspilninger sted på [[jul]]eaftensdag, hvor sangen rangerede som #102 over de mest populære tracks i Danmark.<ref>[https://spotifycharts.com/regional/dk/daily/2018-12-24 Spotify Charts Daily - Regional - Denmark 12/24/2018] ''[[Spotify]]'' (25.12.2018) Hentet 26.11.2019.</ref> I [[2019]] udgav [[Burhan G]] en cover-version af ''Muligvisvej'', som medvirkede på hans album ''Et Barn af Jul''.<ref>[https://www.gaffashop.dk/shop/burhan-g-et-73167p.html Burhan G: Et Barn Af Jul (CD)] ''Gaffa Shop''. Hentet 24.11.2019</ref> {| class="wikitable sortable" style="width:100%; margin:auto;" |+ !# !Titel !Kunstner !Tekstforfatter !Tid !Note |- |01 |''Muligvisvej'' | colspan="2" |Flemming Bamse Jørgensen |2:33 |Inkluderet som karaoke-udgave |- |02 |''Flødebolleræs'' |[[Karl Bille]], [[Sofie Lassen-Kahlke]] |Michael Hardinger, Rasmus Schwenger |1:55 |Inkluderet som karaoke-udgave |- |03 |''En Dag I December'' |[[Sofie Lassen-Kahlke]] |Michael Hardinger, Rasmus Schwenger |2:35 |Inkluderet som karaoke-udgave |- |04 |''Ruuuuudolf'' | colspan="2" rowspan="2" |Flemming Bamse Jørgensen |2:46 | |- |05 |''Dengang Jeg Var En Lille Dreng'' |3:13 | |- |06 |''Stjernedrys Og Englesang'' |Karl Bille, Lassen-Kahlke, Jørgensen |Flemming Bamse Jørgensen |3:52 | |- |07 |''Gøg Og Gokke'' |Karl Bille, Lassen-Kahlke, Jørgensen |Michael Hardinger, Rasmus Schwenger |2:34 | |- |08 |''Smøre Mad-Sang'' |[[Thomas Eje]], [[Lisbeth Gajhede]], [[Vibeke Hastrup]] |Flemming Bamse Jørgensen |2:28 | |- |09 |''Når Et Julelys Bli'r Tændt'' |Flemming Bamse Jørgensen |[[Jørgen de Mylius|Jørgen De Mylius]] |3:38 | |- |10 |''Her Lugter Lidt Af Jul'' |Karl Bille |Michael Hardinger, Rasmus Schwenger |1:56 | |- |11 |''Du Kan Ønske Hvad Du Vil'' | colspan="2" |Flemming Bamse Jørgensen |3:12 | |- |12 |''Svendsens Kaffebar'' |Karl Bille, Sofie Lassen-Kahlke |Michael Hardinger, Rasmus Schwenger |2:06 | |- |13 |''Hvem Har Du Kysset I Din Gadedør?'' |Rasmus Albeck, Puk Grasten |[[Poeten]], [[Sven Gyldmark]] |4:14 | |- |14 |''Vi Ve' Ha' Rock'' | colspan="2" rowspan="2" |Flemming Bamse Jørgensen |2:32 | |- |15 |''Hanne (Gi' Mig Dit Hjerte)'' |3:53 | |- |16 |''Julemanden Får Et Føl'' |Karl Bille | rowspan="2" |Michael Hardinger, Rasmus Schwenger |2:51 | |- |17 |''At Sige Det Til Dig'' |Karl Bille, Sofie Lassen-Kahlke |2:50 | |- |18 |''Nissesangen'' | colspan="2" rowspan="2" |Flemming Bamse Jørgensen |3:05 |Inkluderet som karaoke-udgave |- |19 |''Når Det Snart Er Jul'' |2:57 | |- |20 |''Åh, Hanne'' |Karl Bille |Michael Hardinger, Rasmus Schwenger |2:40 | |- |21 |''Julehader Rock'' |Lasse Baunkilde, Per Damgaard Hansen |Lasse Baunkilde, Per Damgaard Hansen |1:50 | |- |22 |''Tak For I Dag'' | colspan="2" |Flemming Bamse Jørgensen |3:43 | |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{TV2-julekalender}} [[Kategori:Børneserier fra Danmark]] [[Kategori:TV2 familie-julekalendere]] [[Kategori:Julekalendere]] [[Kategori:Danske tv-serier fra 1990'erne]] [[Kategori:Film baseret på værker af Bjarne Reuter]] 3unasci29nc264uut6mrdooukrvf1ei 0 325294 12349297 12090327 2026-09-05T12:07:43Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349297 wikitext text/x-wiki {{Kortpositioner |Midtjylland |label=Søby Brunkulslejer |billedtekst = Søby Brunkulslejers beliggenhed |bredde_grad=56|bredde_min=2 |længde_grad=9|længde_min=3 |position=right |marksize=5 |width=200 |float=right }} {{kilder|dato=april 2024}} '''Søby Brunkulslejer''' (også kendt som '''Søby Fasterholt'''-området)<ref>{{Cite web |url=https://moreinfo.addi.dk/2.11/more_info_get.php?lokalid=55147361&attachment_type=856_a&bibliotek=870970&source_id=870970&key=cddded99edb4740f279f |title=Rundt om geologiske perler i Danmark: Søby Fasterholt, pjece forfattet af Tove Stockmarr, GEUS |access-date=12. april 2024 |archive-date=19. maj 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240519231124/https://moreinfo.addi.dk/2.11/more_info_get.php?lokalid=55147361&attachment_type=856_a&bibliotek=870970&source_id=870970&key=cddded99edb4740f279f |url-status=dead }}</ref> er nu nedlagte [[brunkul|brunkulslejer]] beliggende ved [[Søby (Kølkær Sogn)|Søby]] i [[Kølkær Sogn]], [[Herning Kommune]], cirka 15 km syd for [[Herning]]. Søby Brunkulslejer dækker et fredet areal på godt 1.000 hektar, og det anslås, at der er produceret omkring 50 mio. m³ brunkul i perioden fra 1940 – 1970, hvor produktionen blev endeligt indstillet, og ''brunkulseventyret'' var slut. Området er nu delvist tilplantet og fremtræder som et særpræget, kuperet naturområde med mange småsøer, men der er fare for skred, og det kan være livsfarligt at færdes i store dele af området. Lige nord for Søby ligger den 75 ha store [[Søby Sø (Herning)|Søby Sø]], der ikke er en brunkulsgrav, men en naturlig [[hede]]sø.<blockquote>I Søby er der et [[museum]], der viser flere arbejderboliger samt smedje, remise og spisehuse, og museet har en stor billedsamling om arbejdet i brunkulsgravene og livet i barakbyen.<ref>[http://www.brunkulsmuseum.dk/ Søby Brunkulsmuseum] på brunkulsmuseum.dk hentet 11. august 2020</ref></blockquote> == Historie == [[Fil:Materiel brunkulsmuseet.jpg|thumb|Materiel fra brunkulsgravningen på Brunkulsmuseet]] [[Fil:Søby Brunkulssø2.jpg|thumb|Sø opstået ved brunkulsgravningen i Søby]] Der blev allerede gravet brunkul flere steder i Jylland under [[1. verdenskrig]], men det gik næsten i stå i [[mellemkrigstiden]], og først i slutningen af 1930'erne, da verdenssituationen spidsede til, og især med udbruddet af 2. verdenskrig begyndte man at interessere sig for den danske energireserve, der lå 12-15 meter under jordoverfladen, mange steder under [[hede]]rne. I 1939 begyndte der så småt at komme gang i produktionen, i starten med håndkraft, skovle, spader, trillebør og hestevogn; kullene kørtes til Kølkær Station. Indtil [[besættelsen]] gik salget dårligt, men den vendte op og ned på situationen. I 1940 steg produktionen i Danmark til 226.000 tons og i 1941 til 1.002.000 tons; til sammenligning blev der i 1935 produceret 7.000 tons. Der gik ikke lang tid, før håndredskaberne blev suppleret af gravemaskiner og transportbånd. I følge brunkulsloven af 1940 skulle brunkullene så vidt muligt graves op med håndkraft, hvilket året efter skærpedes til, at det skulle ske med håndkraft. Dette krav stoppede, da brunkulsloven ophørte i 1953, hvorefter mekaniseringen for alvor tog over. På grund af den høje [[grundvand]]stand på hederne var det nødvendigt med store pumpeanlæg, der blev drevet med [[dampmaskine]]r og stationære motorer. Senere kom der elektricitet til området, og elmotorer blev sat ind for at holde vandet væk. Der blev også anlagt et sidespor på jernbanen fra [[Søbylund]] ind til lejerne, og der blev investeret voldsomt i kraner, [[transportør]]er og [[tipvogn]]e mv. Der opstod hurtigt en by omkring lejerne, mest bestående af hurtigt opførte interimistiske skure og barakker, udtjente rutebiler og jernbanevogne, og området fik tilnavnet ''Det Jyske [[Klondike]]'', med udbredt [[hasardspil]] og [[sortbørshandel]]. Der arbejdede 2.000 mand i lejerne, da der var flest. Da gravningen var på det højeste, boede omkring 1.000 mennesker i Søby og cirka lige så mange i resten af området.<ref>[https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/soeby-brunkulslejer/historie/ Det jyske Klondyke] naturstyrelsen.dk hentet 11. august 2020</ref> Fra 1958 og fem år frem tilplantedes cirka 20 hektar i det såkaldte [[Ørkenarboretet|Ørkenarboret]] med træarter, som man mente var egnede til at gro under ørkenlignende forhold. == Billedgalleri == <gallery> Fil:Skovgadehuset Brunkulsmuseet.jpg|Skovgadehuset, Brunkulsmuseet Fil:Hejseværk og gravemaskine Brunkulsmuseet.jpg|Hejseværk og gravemaskine ved Brunkulsmuseet Fil:Rampe Brunkulsmuseet.jpg|Trillebørrampe, Brunkulsmuseet Fil:Søby Brunkulssø.jpg|Brunkulssø Fil:Søby ex-gravemaskine.jpg|Efterladt gravemaskine i det efterhånden tilgroede naturområde </gallery> {{Bredt billede|Brunkulsmuseet.jpg|1000px|Brunkulsmuseet i barrakbyen. Til venstre Mindelunden med 57 mindesten, heraf alene 45 fra Søby. I hele brunkulstrekanten Herning-Videbæk-Brande mistede omkring 100 arbejdere livet på de farlige arbejdspladser i brunkulslejerne}} == Litteratur == * ''Det jyske brunkulseventyr'' af A. Duedahl Madsen og Eivind Sulkiær, 1971 * ''Det brune guld'' af Jan Svendsen, 2007 * ''Søby graver det brune guld'' af Jan Svendsen, 2020 ==Kilder og henvisninger == {{Reflist}} {{commonscat}} * [http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/soeby-brunkulslejer Søby Brunkulslejer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100526113926/http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/soeby-brunkulslejer |date=26. maj 2010 }} på [[1001 fortællinger om Danmark]] * [http://www.brunkul.dk/ De jyske Brunkulslejer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100526235434/http://www.brunkul.dk/ |date=26. maj 2010 }} {{geologistub}} {{coord|56|2.6|N|9|3|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Miner i Danmark]] [[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig]] [[Kategori:Lokaliteter i Herning Kommune]] [[Kategori:Margueritruten]] m8jobac9ojxt9x695hmeer04nya6eeb 0 337835 12349580 11868967 2026-09-06T01:53:30Z Oleryhlolsson 134442 tilføjer kategori 12349580 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by |navn = Ruds Vedby |indfødtnavn = |mindrebillede1type = |mindrebillede2type = |mindrebillede1 = |mindrebillede2 = |billede = Ruds Vedby - ved kirken.JPG |billedtekst = Ved [[Ruds Vedby Kirke]] |motto = |land = Danmark |ledertype = Borgmester |leder = {{WD borgmester/dk| q = Q21151 }} |adminenhedtype1 = Region |adminenhed1 = [[Region Sjælland]] |adminenhedtype2 = Kommune |adminenhed2 = [[Sorø Kommune]] |adminenhedtype3 = Sogn |adminenhed3 = [[Ruds Vedby Sogn]] |år = |postnr = 4291 Ruds Vedby |indbygtype1 = Ruds Vedby by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|340-10269}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = 1,11 |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|340-00340}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 311,05 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = www.rudsvedbynyt.dk |landkort=Sjælland |label=Ruds Vedby |korttekst = Ruds Vedbys beliggenhed | coordinates = {{coord|55|32|30|N|11|22|33|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} '''Ruds Vedby''' er en mindre by på det nordlige [[Sydvestsjælland]] med {{vis indbyggere DK|340-10269}} i [[Ruds Vedby Sogn]]. Byen ligger i [[Sorø Kommune]] og tilhører [[Region Sjælland]]. Den er [[stationsby]] på [[Tølløsebanen|Høng-Tølløse Banen]] ca. 18 km nord for [[Slagelse]], 8 km vest for [[Dianalund]] og 20 km nordvest for [[Sorø]]. Ruds Vedby har sit navn efter herregården [[Vedbygaard]]. [[Ruds Vedby Kirke]] hørte indtil [[1966]] til [[herregård]]en. Ruds Vedby Idrætsforening er over 100 år gammel. Indtil 2007 lå byen i [[Dianalund Kommune]]. == Historie == Ruds Vedby var en landsby, der opstod omkring [[Vedbygård]]. Gården ejedes af [[Hvide-slægten]] og kaldtes Stigs Vedby. Gården overtoges af [[Rud]]-slægten og kom derfor til at hedder Ruds Vedby. I 1300-tallet opholdt [[Margrethe I]] sig på Vedbygård, og i 1307 nævnes byen for første gang som "Stigs Vedby".<ref>Sigvard Mahler Dam. 2008. Stigs Vedby & Hvideslægten:- Ruds Vedbys oprindelse i anledning af 700 års jubilæet. Libri Damiani. {{ISBN|9788792289001}}</ref> I 1682 bestod landsbyen af 32 gårde, et hus med jord og 19 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 600,3 [[tønde land|tønder land]] skyldsat til 123,30 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 40</ref> Dyrkningsformen var [[trevangsbrug]] med rotationen 2/1.<ref>Frandsen, bilagskort</ref> Omkring 1870 blev byen beskrevet: "''Vedby eller Ruds-Vedby, beliggende omtrent hvor Nykjøbing-Slagelse og Kallundborg-Sorø Veien skjære hinanden, med Kirken, Hospital, Skole, og en Pogeskole, Jernstøberi og Vognfabrik, Kro med Bryggeri, Kjøbmandshandel, Bageri''".<ref>[https://runeberg.org/trap/2-3/0377.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 279]</ref> Omkring 1900 blev byen beskrevet: "''Vedby (eller Ruds-Vedby), beliggende omtr. hvor Landevejene skære hinanden, med Kirke, Skole, Forskole, Privatskole, Missionshus (opr. 1891), Hospital (oprettet fra Vedbygaard, sidste Halvdel af 18. Aarh., ombygget og udvidet 1863 af Godsejer Lund; med Fribolig for 4 fattige af Vedbygaards Gods), Sparekasse (opr. 14/8 1868; Sparernes saml. Tilgodehavende var 31/3 1895 12,518 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 1176 Kr., Antal af Konti 70) og Filial af Holb. Amts økon. Selskabs Sparekasse, Valgsted for Holbæk Amts 3. Folketingskr., Sessionssted for 2. Udskrivningskr.’ 43. og 338–51. Lægd, Sæde for Branddirektoratet for Løve Herred, Lægebolig, Markedsplads (Markeder 1. Tirsdag i Apr. og Okt.), Postkontor (nyt Posthus opf. 1896), Telegrafstation og Telefoncentralstation for Løve Herred, 3 Købmandshandeler, Bageri, Kro, Mølle og mange næringsdrivende; Mindestøtte for [[Frederik 7.|Fred. VII]] (rejst 1870), modelleret af Th. Stein.''"<ref>[https://runeberg.org/trap/3-2/0484.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 458f]</ref> I december [[1901]] begyndte den regulære togdrift på [[Høng-Tølløse Jernbane]]n, hvoraf [[Ruds Vedby Station]] gennem adskillige årtier udgjorde banens vigtigste station. Byens [[Postnummer#Danmark|postnummerområde]] indbefatter foruden selve Ruds Vedby by og sogn også områder i nabosognene såvel nord som syd for Ruds Vedby. == Byens omgivelser == Rundt om Ruds Vedby findes adskillige grave og dysser fra [[stenalderen]], men også mindesmærker fra andre tidsperioder. Ved Møllebakke i den nordlige udkant af byen på hjørnet af Reerslevvej og Sølvbjerg er der indrettet hundeskov. == Ruds Vedby Borgspil == Ruds Vedby er hjemsted for [[amatørteater]]et Ruds Vedby Borgspil, som siden 1988 har opført stykker med udgangspunkt i lokalhistoriske begivenheder og sagn. == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * [[Karl-Erik Frandsen]]: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), {{ISBN|87-87293-25-0}} * [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), {{ISBN|87-7526-056-5}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.rudsvedbyborgspil.dk Ruds Vedby Borgspil] * [http://rudsvedbyif.dk Ruds Vedby Idrætsforening] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191224184132/http://rudsvedbyif.dk/ |date=24. december 2019 }} {{Sorø-geostub}} {{Områder i Sorø Kommune}} [[Kategori:Byer i Sorø Kommune]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] hp9j592hjalg80n9q5atk5kzail7fp9 12349591 12349580 2026-09-06T02:42:18Z Oleryhlolsson 134442 blot Vestsjælland - det er en mere almindeligt forekommende betegnelse end Sydvestsjælland 12349591 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by |navn = Ruds Vedby |indfødtnavn = |mindrebillede1type = |mindrebillede2type = |mindrebillede1 = |mindrebillede2 = |billede = Ruds Vedby - ved kirken.JPG |billedtekst = Ved [[Ruds Vedby Kirke]] |motto = |land = Danmark |ledertype = Borgmester |leder = {{WD borgmester/dk| q = Q21151 }} |adminenhedtype1 = Region |adminenhed1 = [[Region Sjælland]] |adminenhedtype2 = Kommune |adminenhed2 = [[Sorø Kommune]] |adminenhedtype3 = Sogn |adminenhed3 = [[Ruds Vedby Sogn]] |år = |postnr = 4291 Ruds Vedby |indbygtype1 = Ruds Vedby by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|340-10269}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = 1,11 |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|340-00340}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 311,05 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = www.rudsvedbynyt.dk |landkort=Sjælland |label=Ruds Vedby |korttekst = Ruds Vedbys beliggenhed | coordinates = {{coord|55|32|30|N|11|22|33|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} '''Ruds Vedby''' er en mindre by på [[Vestsjælland]] med {{vis indbyggere DK|340-10269}} i [[Ruds Vedby Sogn]]. Byen ligger i [[Sorø Kommune]] og tilhører [[Region Sjælland]]. Den er [[stationsby]] på [[Tølløsebanen|Høng-Tølløse Banen]] ca. 18 km nord for [[Slagelse]], 8 km vest for [[Dianalund]] og 20 km nordvest for [[Sorø]]. Ruds Vedby har sit navn efter herregården [[Vedbygaard]]. [[Ruds Vedby Kirke]] hørte indtil [[1966]] til [[herregård]]en. Ruds Vedby Idrætsforening er over 100 år gammel. Indtil 2007 lå byen i [[Dianalund Kommune]]. == Historie == Ruds Vedby var en landsby, der opstod omkring [[Vedbygård]]. Gården ejedes af [[Hvide-slægten]] og kaldtes Stigs Vedby. Gården overtoges af [[Rud]]-slægten og kom derfor til at hedder Ruds Vedby. I 1300-tallet opholdt [[Margrethe I]] sig på Vedbygård, og i 1307 nævnes byen for første gang som "Stigs Vedby".<ref>Sigvard Mahler Dam. 2008. Stigs Vedby & Hvideslægten:- Ruds Vedbys oprindelse i anledning af 700 års jubilæet. Libri Damiani. {{ISBN|9788792289001}}</ref> I 1682 bestod landsbyen af 32 gårde, et hus med jord og 19 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 600,3 [[tønde land|tønder land]] skyldsat til 123,30 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 40</ref> Dyrkningsformen var [[trevangsbrug]] med rotationen 2/1.<ref>Frandsen, bilagskort</ref> Omkring 1870 blev byen beskrevet: "''Vedby eller Ruds-Vedby, beliggende omtrent hvor Nykjøbing-Slagelse og Kallundborg-Sorø Veien skjære hinanden, med Kirken, Hospital, Skole, og en Pogeskole, Jernstøberi og Vognfabrik, Kro med Bryggeri, Kjøbmandshandel, Bageri''".<ref>[https://runeberg.org/trap/2-3/0377.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 279]</ref> Omkring 1900 blev byen beskrevet: "''Vedby (eller Ruds-Vedby), beliggende omtr. hvor Landevejene skære hinanden, med Kirke, Skole, Forskole, Privatskole, Missionshus (opr. 1891), Hospital (oprettet fra Vedbygaard, sidste Halvdel af 18. Aarh., ombygget og udvidet 1863 af Godsejer Lund; med Fribolig for 4 fattige af Vedbygaards Gods), Sparekasse (opr. 14/8 1868; Sparernes saml. Tilgodehavende var 31/3 1895 12,518 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 1176 Kr., Antal af Konti 70) og Filial af Holb. Amts økon. Selskabs Sparekasse, Valgsted for Holbæk Amts 3. Folketingskr., Sessionssted for 2. Udskrivningskr.’ 43. og 338–51. Lægd, Sæde for Branddirektoratet for Løve Herred, Lægebolig, Markedsplads (Markeder 1. Tirsdag i Apr. og Okt.), Postkontor (nyt Posthus opf. 1896), Telegrafstation og Telefoncentralstation for Løve Herred, 3 Købmandshandeler, Bageri, Kro, Mølle og mange næringsdrivende; Mindestøtte for [[Frederik 7.|Fred. VII]] (rejst 1870), modelleret af Th. Stein.''"<ref>[https://runeberg.org/trap/3-2/0484.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 458f]</ref> I december [[1901]] begyndte den regulære togdrift på [[Høng-Tølløse Jernbane]]n, hvoraf [[Ruds Vedby Station]] gennem adskillige årtier udgjorde banens vigtigste station. Byens [[Postnummer#Danmark|postnummerområde]] indbefatter foruden selve Ruds Vedby by og sogn også områder i nabosognene såvel nord som syd for Ruds Vedby. == Byens omgivelser == Rundt om Ruds Vedby findes adskillige grave og dysser fra [[stenalderen]], men også mindesmærker fra andre tidsperioder. Ved Møllebakke i den nordlige udkant af byen på hjørnet af Reerslevvej og Sølvbjerg er der indrettet hundeskov. == Ruds Vedby Borgspil == Ruds Vedby er hjemsted for [[amatørteater]]et Ruds Vedby Borgspil, som siden 1988 har opført stykker med udgangspunkt i lokalhistoriske begivenheder og sagn. == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * [[Karl-Erik Frandsen]]: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), {{ISBN|87-87293-25-0}} * [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), {{ISBN|87-7526-056-5}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.rudsvedbyborgspil.dk Ruds Vedby Borgspil] * [http://rudsvedbyif.dk Ruds Vedby Idrætsforening] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191224184132/http://rudsvedbyif.dk/ |date=24. december 2019 }} {{Sorø-geostub}} {{Områder i Sorø Kommune}} [[Kategori:Byer i Sorø Kommune]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] mlj3lrc08djmobgp1m00u1vbgdzq6ls 0 351347 12349502 12218079 2026-09-05T21:05:58Z ~2026-48277-27 585524 Omskrevet og udvidet afsnittet om historiefagets udvikling med fokus på socialhistorie, kulturhistorie, begrebshistorie og mikrohistorie. 12349502 wikitext text/x-wiki {{harflertydig}} [[Fil:Kristianerslev.jpg|thumb|[[Kristian Erslev]] i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark.]]'''Historie''' betegner dels det, der er sket i [[fortiden]], dels den videnskabelige undersøgelse, fortolkning og formidling af menneskers fortid. Historie kan dermed både betegne selve fortiden og den viden og de fortællinger, som mennesker skaber om den.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/historie|title=Historie|author=Inga Floto|publisher=Lex}}</ref> Der skelnes traditionelt mellem [[historisk tid]] og [[forhistorisk tid]]. Historisk tid er den del af fortiden, hvor der findes skriftlige kilder, mens forhistorisk tid betegner perioder, som ikke er belyst af skriftlige kilder. Grænsen mellem de to perioder varierer mellem forskellige områder. I Danmark sættes overgangen traditionelt omkring [[1050]], ved begyndelsen af [[middelalderen]].<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/forhistorie|title=Forhistorie|author=Poul Otto Nielsen|publisher=Lex}}</ref> Forskningen i forhistorisk tid bygger i høj grad på [[arkæologi]], som undersøger materielle levn og andre spor fra fortiden. Historikere arbejder især med skriftlige kilder, men i studiet af fortiden anvendes også arkæologiske og andre kildetyper.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/forhistorisk_arkæologi|title=Forhistorisk arkæologi|author=Poul Otto Nielsen|publisher=Lex}}</ref> [[Historiefaget]] undersøger blandt andet begivenheder, udviklingsforløb, samfund, menneskers handlinger og årsagssammenhænge i fortiden. Historie er hovedsageligt et [[Humaniora|humanistisk]] fagområde, men har også forbindelser til [[samfundsvidenskab]] og andre videnskabelige discipliner. == Historiefagets oprindelse == [[Herodot]] og [[Thukydid]] regnes normalt blandt de vigtigste grundlæggere af den græske historieskrivning. Herodot skrev i 400-tallet f.v.t. sit værk ''[[Historier]]'', der omhandler konflikten mellem grækere og persere og begivenhederne omkring [[Perserkrigene]]. Værket regnes som det første større overleverede prosaværk inden for den vestlige historieskrivning, og Herodot er siden [[Cicero]] blevet kaldt »historiens fader«.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Herodot|title=Herodot|author=Mogens Herman Hansen|publisher=Lex}}</ref> [[Thukydid]] skrev om [[Peloponnesiske Krig|Den Peloponnesiske Krig]] mellem [[Athen]] og [[Sparta]] 431-404 f.v.t. Hans værk adskiller sig fra Herodots ved sin stærke vægt på politiske og militære forhold samt på årsager, magtforhold og menneskelige motiver. Thukydid regnes derfor ofte som en af grundlæggerne af den kritisk-analytiske og videnskabelige historieskrivning.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Thukydid|title=Thukydid|publisher=Lex}}</ref> Herodots historieskrivning var fortsat præget af den antikke verdens religiøse forestillinger, og guderne spiller en rolle i hans forklaringer af begivenheder. Thukydid lagde derimod større vægt på menneskelige handlinger, politiske interesser og årsagssammenhænge. Forskellen mellem de to historikere blev derfor vigtig for den senere udvikling af den vestlige historieskrivning.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/historie_%28Historieskrivningens_%C3%A6ldre_stadier%29|title=Historie (Historieskrivningens ældre stadier)|publisher=Lex}}</ref>[[Fil:Verdenshistorisk oversigt.png|thumb|En forenklet oversigt over historien fra og med antikken.]] == Etymologi == Ordet ''historie'' stammer fra oldgræsk [[ἱστορία]] (''historía''), der oprindeligt betød "undersøgelse" eller "viden opnået gennem undersøgelse". Ordet er afledt af ''ἵστωρ'' (''hístōr''), der blandt andet betød "den, der ved" eller "kyndig".<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/historie|title=Historie|author=Inga Floto|publisher=Lex}}</ref> Det græske ''ἱστορία'' blev optaget som låneord i klassisk [[latin]] som ''historia'', hvor betydningen efterhånden også omfattede en fremstilling eller fortælling om begivenheder. Herfra blev ordet videreført til en række europæiske sprog, blandt andet gennem latin og senere fransk ''histoire'' til engelsk ''history''.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/historie|title=Historie|author=Inga Floto|publisher=Lex}}</ref> == Grundlæggelsen og udviklingen af det moderne historiefag == Det moderne [[historiefag]] udviklede sig gradvist gennem [[1700-tallet]] og [[1800-tallet]], men blev især i løbet af 1800-tallet etableret som en akademisk og professionel videnskabelig disciplin. Udviklingen hang sammen med oprettelsen af universitetsuddannelser, forskningsmiljøer og videnskabelige tidsskrifter samt med udviklingen af mere systematiske metoder til undersøgelse af historiske kilder.<ref>{{cite web|url=https://academic.oup.com/book/1548/chapter-abstract/141010949|title=The Institutionalization and Professionalization of History in Europe and the United States|publisher=Oxford Academic|website=Oxford History of Historical Writing}}</ref> [[Leopold von Ranke]] regnes som en af de vigtigste skikkelser i denne udvikling. Han arbejdede med systematisk anvendelse og kritik af historiske kilder og fik gennem sin undervisning ved [[Humboldt-Universität zu Berlin|Universitetet i Berlin]] stor betydning for uddannelsen af en ny generation af historikere. Fra 1830'erne arbejdede hans studerende blandt andet med kildekritiske øvelser, og Ranke-skolens arbejdsformer fik senere stor indflydelse på den moderne historiske disciplin.<ref>{{cite web|url=https://forskning.ruc.dk/en/publications/virtues-of-history-exercises-and-seminars-and-the-emergence-of-the-ge/|title=Virtues of History: Exercises, Seminars, and the Emergence of the German Historical Discipline, 1830-1900|author=Kasper Risbjerg Eskildsen|publisher=Roskilde Universitet}}</ref> Den historiske [[kildekritik]] blev udviklet i begyndelsen af 1800-tallet, hvor de tyske historikere [[Barthold Georg Niebuhr]] og [[Leopold von Ranke]] regnes blandt de vigtigste grundlæggere. Kildekritikken indebærer blandt andet en systematisk vurdering af kilders oprindelse, troværdighed og anvendelighed i forbindelse med undersøgelser af fortiden.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/kildekritik|title=Kildekritik|publisher=Lex}}</ref> I [[Danmark]] fik den kildekritiske historieforskning især betydning gennem [[Caspar Paludan-Müller]] og senere [[Kristian Erslev]]. Paludan-Müller var påvirket af den tyske historisme og anvendte kildekritiske principper i sine historiske undersøgelser. Hans elev Kristian Erslev videreudviklede den kildekritiske metode og var med til at organisere dansk historie som en moderne fagvidenskab omkring år 1900.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/Caspar_Paludan-M%C3%BCller|title=Caspar Paludan-Müller|author=Mads Mordhorst|publisher=Lex}}</ref><ref>{{cite web|url=https://lex.dk/historie_%28Dansk_historieskrivning%29|title=historie (Dansk historieskrivning)|publisher=Lex}}</ref>[[Fil:History-Dielman-Highsmith.jpeg|thumb|''History'' af Frederick Dielman (1896).]] == Historiefagets udvikling == I lang tid var [[politisk historie]] en central retning inden for historieforskningen. Fokus lå især på stater, politiske institutioner, krige og betydningsfulde personer. Allerede i slutningen af [[1800-tallet]] begyndte dette fokus imidlertid at blive udvidet, og historikere interesserede sig i stigende grad for økonomiske, sociale og kulturelle forhold. I begyndelsen af 1900-tallet voksede blandt andet [[økonomisk historie]] og [[socialhistorie]] frem som tydelige retninger ved siden af den politiske historie.{{cite web|url=https://lex.dk/historie|title=Historie|author=Inga Floto|publisher=Lex}}{{cite web|url=https://lex.dk/historie_%28Historien_i_1900-t%29|title=Historien i 1900-t.|publisher=Lex}} [[Socialhistorie]] beskæftiger sig med sociale forhold og strukturer, herunder befolkningsforhold, lokalsamfund, sociale grupper, klassestrukturer og sociale bevægelser. Retningen udviklede sig blandt andet i modsætning til den traditionelle politiske historie og inddrog i højere grad teorier og metoder fra [[Samfundsvidenskab|samfundsvidenskaberne]]. Socialhistorien slog for alvor igennem fra 1960'erne, hvor nye forskningsområder som [[kvindehistorie]], [[arbejderhistorie]], historisk demografi og familiehistorie voksede frem.{{cite web|url=https://lex.dk/socialhistorie|title=Socialhistorie|author=Steen Busck|publisher=Lex}} Siden 1960'erne er historiefaget blevet yderligere udvidet. Historikere har i stigende grad undersøgt forskellige samfundsgruppers historie samt menneskers forestillinger, værdier og kulturelle praksisser. Historievidenskaben omfatter i dag blandt andet [[politisk historie]], [[økonomisk historie]], [[socialhistorie]], [[kulturhistorie]] og [[mentalitetshistorie]].{{cite web|url=https://lex.dk/historie|title=Historie|author=Inga Floto|publisher=Lex}} I anden halvdel af 1900-tallet blev historiefaget desuden påvirket af [[den sproglige vending]] og [[postmodernisme]]. Der kom større opmærksomhed på, hvordan historikere gennem sprog, begreber og fortælleformer fremstiller og fortolker fortiden. Historiske fremstillinger blev dermed også undersøgt med fokus på, hvordan valg af kilder, begreber og perspektiver påvirker fremstillingen. En anden udvikling har været [[begrebshistorie]], der undersøger, hvordan begreber ændrer betydning over tid og i sammenhæng med sociale, kulturelle og politiske forandringer. Den tyske historiker [[Reinhart Koselleck]] var en central skikkelse i udviklingen af den moderne begrebshistorie fra 1960'erne.{{cite web|url=https://lex.dk/Begrebshistorie_%E2%80%93_hvad_er_det%3F|title=Begrebshistorie – hvad er det?|author=Bertel Nygaard og Anne Engelst Nørgaard|publisher=Lex}} Senere er blandt andet [[mikrohistorie]] blevet en betydningsfuld tilgang. Mikrohistorikere tager udgangspunkt i små og klart afgrænsede enheder, eksempelvis enkeltpersoner, institutioner, byer eller landsbyer, for gennem detaljerede undersøgelser at belyse større historiske og kulturelle sammenhænge.{{cite web|url=https://lex.dk/mikrohistorie|title=Mikrohistorie|author=Michael Harbsmeier|publisher=Lex}} Historiefaget er således blevet stadig bredere. Hvor forskningen tidligere i høj grad koncentrerede sig om politiske begivenheder og staters historie, undersøges i dag en lang række sider af menneskers liv, samfund og kulturelle udvikling. Historieforskningen er samtidig blevet mere specialiseret og anvender perspektiver og metoder fra flere andre humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder.{{cite web|url=https://lex.dk/historie|title=Historie|author=Inga Floto|publisher=Lex}} == Litteratur == === Oversigts- og introduktionslitteratur === * {{cite book|title=Hvad er historie?|last=Clausen|first=H.P.|publisher=Berlingske Forlag|year=1963|location=København}} * {{cite book|title=Historie|last=Floto|first=Inga|publisher=Museum Tusculanum|year=1985|location=København}} * {{cite book|title=Fortiden er ikke hvad den har været|last=Kjeldstadli|first=Knut|publisher=Roskilde Universitetsforlag|year=2001|location=Roskilde}} * {{cite book|title=Kampen om disciplinerne|last=Østergård|first=Uffe|publisher=Hans Reitzels Forlag|year=2015|editor-last=Budtz Pedersen|editor-first=David|location=København|chapter=Historiefaget mellem samfundsvidenskab og kulturvidenskab|editor2-last=Stjernfelt|editor2-first=Frederik|editor3-last=Køppe|editor3-first=Simo}} === Historisk metode og videnskabsteori === * {{cite book|title=Historisk Teknik: Den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier|last=Erslev|first=Kristian|publisher=Den danske Historiske Forening|year=1987|isbn=87-87462-30-3|orig-year=1911}} * {{cite book|title=Historisk metode: En indføring i historieforskningens grundlæggende principper|last=Kristensen|first=Bent Egaa|publisher=Hans Reitzels Forlag|year=2007|isbn=978-87-412-5045-8}} * {{cite book|title=Til kilderne!: Introduktion til historisk kildekritik|last=Olden-Jørgensen|first=Sebastian|publisher=Gad|year=2001|isbn=87-12-03778-8}} * {{cite book|title=The Architectonics of Meaning: Foundations of the New Pluralism|last=Watson|first=Walter|publisher=The University of Chicago Press|year=1993|location=Chicago}} * {{cite book|title=The History and Narrative Reader|last=White|first=Hayden|publisher=Routledge|year=2001|editor-last=Roberts|editor-first=Geoffrey|location=New York|chapter=Historical Emplotment and the Problem of Truth}} === Klimahistorie === * {{cite book|title=Global nedkylning: Klimatet och människan under 10 000 år|last=Charpentier Ljungqvist|first=Fredrik|year=2009|location=Stockholm}} * {{cite book|title=A Cultural History of Climate|last=Behringer|first=Wolfgang|year=2010|location=London}} === Kvinde- og kønshistorie === * {{cite book|title=Rødstrømperne: Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985|last=Dahlerup|first=Drude|publisher=Gyldendal|year=1998}} * {{cite book|title=Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre|last=Kofoed|first=Nina|publisher=Museum Tusculanum|year=2008}} * {{cite book|title=Også andre hensyn: Dansk ligestillingshistorie 1849-1915|last=Larsen|first=Jytte|publisher=Aarhus Universitetsforlag|year=2015}} === Skole- og uddannelseshistorie === * {{cite book|title=Dansk skolehistorie|last=Appel|first=Charlotte|author2=Ning de Coninck-Smith|publisher=Aarhus Universitetsforlag|year=2015|volume=1–5}} * {{cite book|title=Pædagogprofessionens historie og aktualitet|last=Bayer|first=Søs|author2=Jens Erik Kristensen|publisher=U Press|year=2015|volume=1–2}} * {{cite book|title=Seminariet i to århundreder: Læreruddannelsens historie|last=Braad|first=Karen|author2=et al.|publisher=Selskab for Skolehistorie|year=2005}} * {{cite book|title=Magt & oplysning: Folkeskolen 1950-2006|last=Hermann|first=Stefan|publisher=Unge Pædagoger|year=2017}} * {{cite journal |last=Hovgaard Jakobsen |first=Kate |year=2001 |title=Den verdslige sygeplejerskeuddannelse ved Københavns Kommunehospital 1876: Et Bourdieu-studie af uddannelsens opkomst og konstituering |publisher=Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet}} === Medicinhistorie === * {{cite journal |last=Bek-Thomsen |first=Jakob |year=2018 |title=Den største ulykke en kvinde kan opleve...: Urininkontinens i historisk perspektiv |journal=KontinensNyt |volume=3 |issue=2}} * {{cite book|title=Global idéhistorie|last=Bek-Thomsen|first=Jakob|publisher=Baggrund|year=2018|editor-last=Andersen|editor-first=C.|pages=203–213|chapter=Min, din og vores sygdom: Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie|editor2-last=Thorup|editor2-first=M.}} * {{cite journal |last=Bonderup |first=Gerda |year=1995 |title=Potte-glasering og quacksalvere: Tanker om lægeindberetninger som kilder til belysning af befolkningens levevilkår og sundhedsforhold i de første par årtier i 1800-tallet |journal=Den jyske historiker |issue=72}} * {{cite book|title=Ve og velfærd: Læger, sundhed og samfund gennem 200 år|last=Jacobsen|first=Kurt|author2=Klaus Larsen|publisher=FADL's Forlag|year=2017}} * == Referencer == {{Reflist}} {{Historie}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Historie| ]] [[Kategori:Videregående uddannelser i Danmark]] [[Kategori:Videnskab]] [[Kategori:Humaniora]] [[Kategori:Skolefag]] h8z4idg0t498v2hw4pl6l5guva97n3e 0 359202 12349553 12339284 2026-09-05T23:33:55Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 59 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349553 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | name = Thomas Müller | fullname = Thomas Müller | image = Thomas Müller 2022 (cropped).jpg | caption = Müller med Bayern München i 2022. | birth_date = {{birth date and age|1989|9|13|df=y}} | birth_place = [[Weilheim in Oberbayern]] | height = 185 cm | position = [[Angriber (fodbold)|Angriber]] / [[Midtbanespiller (fodbold)|Offensiv midtbane]] | currentclub = [[Vancouver Whitecaps FC|Vancouver Whitecaps]] | clubnumber = 13 | youthclubs1 = TSV Pähl | youthyears1 = 1993–2000 | youthclubs2 = [[FC Bayern München|Bayern München]] | youthyears2 = 2000–2008 | clubs1 = [[FC Bayern München II|Bayern München II]] | years1 = 2008–2009 | caps1 = 35 | goals1 = 16 | clubs2 = [[FC Bayern München|Bayern München]] | years2 = 2008–2025 | caps2 = 503 | goals2 = 150 | nationalteam1 = {{Fhold|Tyskland|16}} | nationalyears1 = 2004–2005 | nationalcaps1 = 6 | nationalgoals1 = 0 | nationalteam2 = {{Fhold|Tyskland|19}} | nationalyears2 = 2007 | nationalcaps2 = 3 | nationalgoals2 = 0 | club-update = 5. juli 2025 | nationalyears3 = 2008 | nationalteam3 = {{Fhold|Tyskland|20}} | nationalcaps3 = 1 | nationalgoals3 = 1 | nationalyears4 = 2009 | nationalteam4 = {{Fhold|Tyskland|21}} | nationalcaps4 = 6 | nationalgoals4 = 1 | nationalyears5 = 2010–2024 | nationalteam5 = {{Fhold|Tyskland}} | nationalcaps5 = 131 | nationalgoals5 = 45 | fødeland = [[Vesttyskland]] | clubs3 = [[Vancouver Whitecaps FC|Vancouver Whitecaps]] | years3 = 2025– | caps3 = 7 | goals3 = 7 }} '''Thomas Müller''' (født [[13. september]] [[1989]]) er en [[Tyskland|tysk]] [[professionel]] [[fodboldspiller]], der spiller som [[angriber]] eller [[Midtbanespiller|offensiv midtbanespiller]] for [[Major League Soccer]]-klubben [[Vancouver Whitecaps FC|Vancouver Whitecaps]]. Kendt for sin evne til at spille i mange forskellige roller på banen, han anses som en af sin generations bedste spillere. == Klubkarriere == === Bayern München === ==== Tidlige karriere og førsteholdsdebut ==== Müller startede i lokalklubben TSV Pähl, hvor han spillede fra en alder af 4 år til han var 10 år, hvor han slog sig til Bayern Münchens ungdomsprogram.<ref name="bayernprofil">{{cite web |url=http://www.fcbayern.t-home.de/en/teams/profis/19899.php |title=Thomas Müller |publisher=Bayern München |accessdate=17. juli 2010}} {{en sprog}}</ref> Han fik sin debut for reserveholdet i marts 2008 i en [[Regionalligaen|Regionalliga]]-kamp mod [[SpVgg Unterhaching]], og scorede til 3-2 i en 4-2 sejr.<ref>{{cite web |url=http://www.fussballdaten.de/spieler/muellerthomas/2008/ |title=Spiele von Thomas Müller 2007/2008 |publisher=Fussballdaten |accessdate=17. juli 2010}} {{de sprog}}</ref> Den efterfølgende sæson holdt endnu mere succes for den unge Müller, da han etablerede sig på reservemandskabet, der nu spillede i 3. division. Müller sluttede sæsonen som den femte mest scorende spiller, da han scorede 15 mål i 32 kampe.<ref>{{cite web |url=http://www.fussballdaten.de/dritteliga/2009/torjaeger/ |title=Torjäger der 3. Liga 2008/2009 |publisher=Fussballdaten |accessdate=17. juli 2010}} {{de sprog}}</ref> Han opnåede i sæsonen også at gøre fire optrædener som indskifter for førsteholdet, og fik sin ligadebut på den første spilledag i 2008–09 sæsonen i en kamp imod [[Hamburger SV]]. Den 10. marts 2009 fik han sin [[UEFA Champions League]] debut i 7-1 sejren over [[Sporting Clube de Portugal|Sporting Lissabon]], hvor han blev skiftet ind i det 72. minut i stedet for [[Bastian Schweinsteiger]] og scorede det sidste mål af Bayerns 7 mål.<ref>{{cite web |url=http://www.fussballdaten.de/championsleague/2009/endrunde/achtelfinale/bmuenchen-sporting/ |title=FC Bayern München gegen Sporting Lissabon 7:1 (4:1) |publisher=Fussballdaten |accessdate=17. juli 2010}} {{de sprog}}</ref> ==== 2009-10: Gennembrudssæson ==== Müllers førsteholdsgennembrud kom i 2009-10 sæsonen. Ved sæsonens femte kamp den 12. september 2009 scorede han sit første og andet ligamål i en 5-1 udesejr over [[Borussia Dortmund]].<ref>[https://www.kicker.de/dortmund-gegen-bayern-2009-bundesliga-938068/analyse "Ribery dankt es van Gaal"] Kicker. 12. september 2009. Hentet 23. marts 2024.</ref> Tre dage senere scorede han to mål i en Champions League-kamp imod [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]].<ref>[https://www.theguardian.com/football/2009/sep/16/champions-league-round-up-juventus-milan-bayern "Filippo Inzaghi double gives Milan the edge over Marseille"] The Guardian. 16. september 2009. Hentet 23. marts 2024.</ref> Fra dette tidspunkt spillede han fra start af i resten af sæsonens kampe, med en enkelt undtagelse, hvor han var ude med karantæne.<ref name=":0">[https://www.transfermarkt.com/thomas-muller/detaillierteleistungsdaten/spieler/58358 "Thomas Müller - Stats by competition"] Transfermarkt. Hentet 23. marts 2024.</ref> Han scorede det første hattrick i sin karriere på sæsonens næstsidste spilledag i 3-1 sejr over [[VfL Bochum|Bochum]], der så godt som sikrede [[FC Bayern München|Bayern]] deres 21. [[1. Fußball-Bundesliga|Bundesliga]]-titel.<ref>{{cite web |url=http://www.fcbayern.t-home.de/en/news/news/2010/23303.php |title=Müller keen to keep on dreaming |publisher=Bayern München |accessdate=17. juli 2010}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.fussballdaten.de/bundesliga/2010/33/bmuenchen-bochum/ |title=FC Bayern München gegen VfL Bochum 3:1 (2:0) |publisher=Fussballdaten |accessdate=17. juli 2010}} {{de sprog}}</ref> Bayern nåede i sæsonen også til [[UEFA Champions League finalen 2010|Champions League finalen]], men tabte her til [[FC Internazionale Milano|Inter Milan]].<ref>Wilson, Paul. (22. maj 2010) [https://www.theguardian.com/football/2010/may/22/inter-champions-league-final-bayern "Inter win Champions League final as Diego Milito downs Bayern Munich"] The Guardian. Hentet 23. marts 2024.</ref> ==== 2010-12: Skuffende sæsoner ==== [[Fil:Thomas Müller 2013.jpg|thumb|Müller med Bayern i 2013.]] Müller var i 2010-11 sæsonen fortsat fast mand på holdet, da han spillede hver eneste kamp i Bundesligaen fra start af.<ref name=":0" /> Sæsonen var dog en skuffelse for Bayern, som sluttede på tredjepladsen i Bundesligaen.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/bundesliga/table/2010-2011 "Table | 2010-2011"] Bundesliga. Hentet 23. marts 2024.</ref> Som resultat af de skuffende resultater, så mistede træner [[Louis van Gaal]] sit arbejde.<ref>[https://www.theguardian.com/football/2011/apr/10/louis-van-gaal-bayern-munich "Louis van Gaal sacked by Bayern Munich"] The Guardian. 10. april 2011. Hentet 23. marts 2024.</ref> 2011-12 sæsonen var også en skuffelse for Müller og Bayern. Müller havde sin værste målscorende sæson indtil videre i sin karriere, da han kun scorede 7 ligamål, og tilbragte mere tid på bænken en forrige sæsoner.<ref name=":0" /> Bayern sluttede andenplads i alle tre turneringer som de deltog i, da de kom nummer to i Bundesligaen, DFB-Pokal og Champions League, hvor de tabte til [[Chelsea F.C.|Chelsea]] i [[UEFA Champions League finalen 2012|finalen]].<ref>Tejwani, Karan. (25. september 2016) [https://lastwordonsports.com/football/2016/09/25/bayern-munich-nearly-men/ "The Nearly Men: Bayern Munich’s 2012 Shocker"] Last Word on Sports. Hentet 23. marts 2024.</ref> ==== 2012-13: Treble ==== Efter en imponerende start på sæsonen, så skrev Müller i december 2012 under på en kontraktforlængelse frem til 2017.<ref>Quinn, Phillip. (19. december 2012) [https://www.sbnation.com/soccer/2012/12/19/3784870/thomas-muller-contract-extension-bayern-munich "Thomas Müller signs contract extension with Bayern Munich"] SB Nation. Hentet 23. marts 2024.</ref> Efter to år uden at have vundet Bundesligaen, så vandt Bayern mesterskabet overbevisende i [[1. Fußball-Bundesliga 2012-13|2012-13 sæsonen]], da de kun tabte en enkelt kamp i sæsonen.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/0000246913.jsp "FC Bayern season highlights"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240327021904/https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/0000246913.jsp |date=27. marts 2024 }} Bundesliga. 28. marts 2013. Hentet 23. marts 2024.</ref> I Champions League semifinalen ledte Müller Bayern overbevisende forbi Barcelona, da han scorede tre mål på tværs af begge kampe, og Bayern nåede hermed tilbage til finalen for andet år i streg.<ref>Hunter, Graham. (1. marts 2013) [https://www.uefa.com/uefachampionsleague/news/0209-0e9b85afff0e-fc8304296c5c-1000--clinical-bayern-complete-barcelona-conquest/ "Clinical Bayern complete Barcelona conquest"] UEFA. Hentet 23. marts 2024.</ref> I [[UEFA Champions League finalen 2013|finalen]] mødte de deres ærkerivaler Borussia Dortmund, og vandt her 2-1. Müller vandt hermed sin første Champions League i sin tredje finaleoptræden.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/bundesliga/news/klassiker-2013-champions-league-final-bayern-munich-borussia-dortmund-wembley-7875 "Der Klassiker: Remembering the 2013 Champions League final between Bayern Munich and Borussia Dortmund"] Bundesliga. 15. marts 2014. Hentet 23. marts 2024.</ref> Sidst sluttede Bayern sæsonen af med at vinde DFB-Pokal finalen over [[VfB Stuttgart|Stuttgart]], og sikrede sig hermed [[Treble (fodbold)|''the treble'']].<ref>[https://fcbayern.com/en/club/history/mile-stones/2010-to-2013-the-historic-treble "The historic treble"] Bayern München. Hentet 23. marts 2024.</ref> ==== 2013-16: Guardiola årene ==== Forud for 2013-14 sæsonen blev det annonceret at den tidligere Barcelona træner [[Josep Guardiola|Pep Guardiola]] blev hyret som Bayerns nye træner.<ref>[https://www.theguardian.com/football/2013/jan/16/pep-guardiola-bayern-munich-coach "Pep Guardiola confirmed as Bayern Munich coach on three-year deal"] The Guardian. 16. januar 2013. Hentet 23. marts 2024.</ref> Müller scorede 13 mål og lavede 11 assists i ligaen i 2013-14 sæsonen.<ref name=":0" /> Bayern vandt i sæsonen overbevisende deres andet mesterskab i streg.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/0000298245.jsp "Bundesliga 2013/14: Looking back on an enthralling campaign"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240327021805/https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/0000298245.jsp |date=27. marts 2024 }} Bundesliga. 28. juli 2014. Hentet 23. marts 2024.</ref> På trods af interesse fra [[Manchester United F.C.|Manchester United]], som ifølge Müller havde tilbudt ham en stor lønforhøjelse, så skrev han i juni 2014 under på en ny kontrakt med Bayern.<ref>Lynch, David. (20. august 2014) [https://www.manchestereveningnews.co.uk/sport/football/transfer-news/muller-claims-turned-down-astronomical-7642557 "Muller claims he turned down 'astronomical' Man United offer"] Manchester Evening News. Hentet 23. marts 2024.</ref> Müller scorede den 21. april 2015 sit mål nummer 35 i Champions League, og blev hermed den mest scorede tyske spiller i turneringen, da han slog [[Gerd Müller|Gerd Müllers]] rekord.<ref>[https://www.uefa.com/uefachampionsleague/news/0266-118920ae91ee-a1079c47e9e0-1000--thomas-muller-toni-kroos-manuel-neuer-who-are-germany-s-t/ "Thomas Müller, Toni Kroos, Manuel Neuer: Who are Germany's top UEFA Champions League performers?"] UEFA. 1. december 2022. Hentet 23. marts 2024.</ref> Sæsonen endte med at Bayern for tredje år i streg vandt mesterskabet.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/0000319004.jsp "Bayern München crowned 2014/15 Bundesliga champions - reaction!"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240327021901/https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/0000319004.jsp |date=27. marts 2024 }} Bundesliga. 26. april 2015. Hentet 23. marts 2024.</ref> Müller havde i 2015-16 sæsonen sin bedste målscoringssæson til dato, og han sluttede med 32 mål på tværs af alle turneringer, herunder 20 i Bundesligaen, som var nok til at han sluttede på tredjepladsen i topscorerlisten.<ref name=":0" /> Bayern vandt igen Bundesliga-mesterskabet, og blev hermed det første hold til at vinde Bundesligaen fire sæsoner i streg.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/noblmd34-robert-lewandowski-julian-brandt-and-andre-schubert-each-enjoyed-records-in-the-2015-16-bundesliga-seasom.jsp "Records toppled in an incredible 2015/16 Bundesliga season"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240323205316/https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/noblmd34-robert-lewandowski-julian-brandt-and-andre-schubert-each-enjoyed-records-in-the-2015-16-bundesliga-seasom.jsp |date=23. marts 2024 }} Bundesliga. 12. maj 2016. Hentet 23. marts 2024.</ref> ==== 2016-19: Faldende produktion ==== Det lykkedes dog ikke for Müller at fortsætte denne form ind i 2016-17 sæsonen under nye træner [[Carlo Ancelotti]]. Müller scorede kun fem mål i Bundesligaen i sæsonen, hans laveste antal i karrieren på dette tidspunkt, dog han kompenserede med at lave 15 assists, hvilke var flere end han havde lavet i en sæson før.<ref name=":0" /> Bayern vandt i sæsonen deres femte mesterskab i streg.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/bayern-munich-are-2016-17-bundesliga-champions-blmd31n-442555.jsp "Bayern Munich are 2016/17 Bundesliga champions!"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240323205326/https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/bayern-munich-are-2016-17-bundesliga-champions-blmd31n-442555.jsp |date=23. marts 2024 }} Bundesliga. 29. april 2017. Hentet 23. marts 2024.</ref> Müller scorede den 21. januar 2018 sit mål nummer 100 i Bundesligaen.<ref>[https://www.kicker.de/bayern-gegen-bremen-2018-bundesliga-3827750/analyse "4:2! Bremen erweist sich als große Hürde"] Kicker. 21. januar 2018. Hentet 23. marts 2024.</ref> Han sluttede sæsonen med 8 mål og 16 assist i ligaen.<ref name=":0" /> Sæsonen endte med at Bayern vandt deres sjette mesterskab i streg.<ref>[https://www.kicker.de/bundesliga/tabelle/2017-18 "Bundesliga 2017/18 - Tabelle"] Kicker. Hentet 23. marts 2024.</ref> Den 12. december 2018 fik Müller det første [[Rødt kort|røde kort]] i sin karriere, da han blev vist af i en Champions League-kamp for en høj fod på [[AFC Ajax|Ajax]]' [[Nicolás Tagliafico]].<ref>[https://www.bbc.com/sport/football/46543556 "Ajax 3-3 Bayern Munich"] BBC Sport. 12. december 2018. Hentet 23. marts 2024.</ref> Tre dage senere den 15. december spillede han sin Bundesliga-kamp nummer 300.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/hannover-bayern-munich-live-line-ups-stats-james-rodriguez-robben-lewandowski-fantasy-518926.jsp "Joshua Kimmich helps dominant Bayern Munich blow through Hannover"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20230706030514/https://www.bundesliga.com/en/news/Bundesliga/hannover-bayern-munich-live-line-ups-stats-james-rodriguez-robben-lewandowski-fantasy-518926.jsp |date= 6. juli 2023 }} Bundesliga. 15. december 2018. Hentet 23. marts 2023.</ref> I 2018-19 sæsonen vandt Bayern deres syvende mesterskab i streg.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/bundesliga/news/rb-leipzig-bayern-munich-live-dfb-cup-final-james-rodriguez-lewandowski-neuer-4678 "Robert Lewandowski hits brace as Bayern Munich beat RB Leipzig in DFB Cup final to seal the double"] Bundesliga. 25. maj 2019. Hentet 23. marts 2024.</ref> ==== 2019-20: Den anden treble ==== Den 2. november 2019 spillede Müller sin kamp nummer 500 for Bayern, og blev den tiende spiller til at opnå dette antal for klubben.<ref>[https://fcbayern.com/en/news/2019/11/milestone-for-mueller "Milestone for Thomas Müller"] Bayern München. Hentet 23. marts 2023.</ref> Müller lavede i sæsonen 21 assists, og satte hermed en ny Bundesliga rekord for flest assist in en sæson, da han slog rekorden på 19, som var holdt af [[Kevin De Bruyne]] og [[Emil Forsberg]].<ref>[https://www.bundesliga.com/en/bundesliga/news/thomas-muller-sets-new-assist-record-bayern-munich-11432 "Bayern Munich's Thomas Müller sets new Bundesliga assist record"] Bundesliga. 9. juni 2020. Hentet 23. marts 2024.</ref> Bayern vandt igen mesterskabet i sæsonen.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/bundesliga/news/bayern-2019-20-title-win-in-numbers-lewandowski-davies-hansi-flick-muller-11772 "Bayern Munich's 2019/20 Bundesliga title win in numbers"] Bundesliga. 29. juni 2020. Hentet 23. marts 2024.</ref> De vandt herefter også DFB-Pokal ved at slå [[Bayer Leverkusen]] i finalen.<ref>Moallim, Mohammed. [https://www.squawka.com/en/bayer-leverkusen-bayern-munich-dfb-pokal-final-analysis/ "Bayern Munich make German football history with DFB-Pokal 2020 final win, and now have a unique Barcelona feat in sight"] Squawka. Hentet 23. marts 2024.</ref> Müller scorede to mål i Bayerns historiske 8-2 sejr over Barcelona i Champions League semifinalen.<ref>Dawkes, Phil. (15. august 2020) [https://www.bbc.com/sport/football/53745581 "Bayern Munich 8-2 Barcelona"] BBC Sport. Hentet 24. marts 2024.</ref> I finalen mødte Bayern [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]], og vandt her 1-0. Müller vandt hermed sin anden Champions League og sin anden treble.<ref>Roesen, Andreas. (23. august 2020) [https://bold.dk/fodbold/nyheder/bayern-munchen-vinder-champions-league "Bayern München vinder Champions League"] bold.dk. Hentet 24. marts 2024.</ref> ==== 2020-2024: Rekordmesterskab ==== Müller vandt sit 27. trofæ efter at Bayern sikrede sig [[DFL-Supercup 2021]], og blev hermed den tyske spiller med flest trofæer nogensinde, da han slog Bastian Schweinsteigers rekord.<ref>[https://www.goal.com/en-gh/news/muller-becomes-most-decorated-player-in-german-history-after/edfzv3pt1iov1oytby1vjm0yf "Muller becomes most decorated player in German history after Bayern lift DFL Super Cup"] Goal. 30. september 2020. Hentet 23. marts 2024.</ref> Bayern vandt igen mesterskabet, deres niende i streg. Müller spillede den 19. november 2021 sin kamp nummer 600 for Bayern, og blev kun den fjerde spiller til at opnå dette antal.<ref>[https://www.bbc.com/sport/football/59356119 "FC Augsburg 2-1 Bayern Munich"] BBC Sport. 19. november 2021. Hentet 23. marts 2024.</ref> Bayern vandt deres tiende mesterskab i streg i sæsonen, og Müller sat hermed en ny rekord som spilleren med flest tyske mesterskaber nogensinde, da han vandt sit 11. mesterskab.<ref>[https://www.bundesliga.com/en/bundesliga/news/thomas-muller-extends-bayern-munich-contract-through-to-2024-champions-19776 "Thomas Müller extends Bayern Munich contract through to 2024"] Bundesliga. 4. maj 2022. Hentet 23. marts 2024.</ref> Müllers spilletid var fra 2022-23 sæsonen reduceret, da han begyndte at spille fra bænken i flere kampe.<ref name=":0" /> Han var i sæsonen med til at vinde Bayerns 11. mesterskab i streg.<ref>[https://fcbayern.com/de/news/2023/05/meister-2023/thomas-mueller-auf-platz-1---diese-spieler-des-fc-bayern-sind-rekordmeister "Das sind die Rekordmeister des FC Bayern"] Bayern München. Hentet 23. marts 2024.</ref> ==== 2024-25: Sidste sæson ==== Müller spillede den 1. september 2024 sin kamp nummer 710 for Bayern, og satte hermed rekorden for flest kampe for klubben nogensinde, da han slog [[Sepp Maier]]<nowiki/>s rekord.<ref>[https://fcbayern.com/de/news/2024/09/ehrung-in-der-allianz-arena-ikone-fuer-fcb-rekordspieler-thomas-mueller "Ikone für FC Bayern-Rekordspieler Thomas Müller"] FC Bayern München. 17. september 2024. Hentet 11. juli 2025.</ref> To uger senere spillede han sin kamp nummer 152 i UEFA Champions League, og slog hermed [[Xavi]]<nowiki/>s rekord for flest UCL kampe for en enkelt klub.<ref>[https://sport.sky.de/fussball/artikel/thomas-mueller-spielt-152-cl-spiele-beim-fc-bayern-und-holt-neuen-rekord/13216900/34956 "Thomas Müller spielt 152 CL-Spiele beim FC Bayern und holt neuen Rekord"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20250713140509/https://sport.sky.de/fussball/artikel/thomas-mueller-spielt-152-cl-spiele-beim-fc-bayern-und-holt-neuen-rekord/13216900/34956 |date=13. juli 2025 }} SkySports. 18. september 2024. Hentet 11. juli 2025.</ref> Det blev i marts 2025 annonceret, at Müller ville forlade klubben ved sæsonens udgang da hans kontrakt ikke ville blive fornyet.<ref>[https://www.kicker.de/mueller-erhaelt-beim-fc-bayern-keinen-vertrag-mehr-1101947/artikel "Müller erhält beim FC Bayern keinen Vertrag mehr"] kicker. 30. marts 2025. Hentet 11. juli 2025.</ref> Han var med til at vinde sit 13. mesterskab i sæsonen, og forlængede hermed hans egen rekord om flest Bundesligamestreskaber. Han blev hermed også den delt mest vindene tyske spiller nogensinde, da han vandt sit 34. trofæ, og hermed blev lig med [[Toni Kroos]].<ref>[https://sport.sky.de/fussball/artikel/thomas-mueller-und-toni-kroos-sind-die-deutschen-spieler-mit-den-meisten-titeln/13360349/34130 "Thomas Müller und Toni Kroos sind die deutschen Spieler mit den meisten Titeln"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20250505185940/https://sport.sky.de/fussball/artikel/thomas-mueller-und-toni-kroos-sind-die-deutschen-spieler-mit-den-meisten-titeln/13360349/34130 |date= 5. maj 2025 }} SkySports. 4. maj 2025. Hentet 11. juli 2025.</ref> Hans sidste kamp med klubben kom den 5. juli, da Bayern tabte 2-0 til [[Paris Saint-Germain F.C.|Paris Saint-Germain]], og hermed blev elimineret fra [[VM for klubhold 2025|VM for klubhold]].<ref>[https://sport.sky.de/fussball/psg-vs-fc-bayern/spielbericht/526488 "FC Bayern verliert Klub-WM-Viertelfinale gegen PSG"] SkySports. 5. juli 2025. Hentet 11. juli 2025.</ref> === Vancouver Whitecaps === Müller skiftede i august 2025 til den [[Canada|canadiske]] Major League Soccer-klub Vancouver Whitecaps.<ref>{{Cite web|title=Thomas Müller! Bayern Munich, Germany legend joins Vancouver Whitecaps {{!}} MLSSoccer.com|url=https://www.mlssoccer.com/news/thomas-muller-transfer-vancouver-whitecaps-bayern-munich-germany-bundesliga-mls|website=mlssoccer|access-date=2026-01-02|language=en|last=Sigal|date=2025-08-06|url-status=live|first=Jonathan}}</ref> == Landsholdskarriere == === Ungdomslandshold === Müller har repræsenteret Tyskland på flere ungdomsniveauer.<ref name=":1">[https://www.transfermarkt.com/thomas-muller/nationalmannschaft/spieler/58358 "Thomas Müller - National team"] Transfermarkt. Hentet 23. marts 2024.</ref> === Seniorlandshold === [[Fil:Thomas Müller, Germany national football team (04).jpg|thumb|Müller med Tysklands landshold i 2011.]] Müller debuterede for Tysklands landshold den 3. marts 2010 i en [[venskabskamp]] imod [[Argentinas fodboldlandshold|Argentina]].<ref name=":1" /> ==== VM 2010 ==== Müller blev inkluderet i [[Joachim Löw]]s 23-mands trup til [[VM i fodbold 2010|VM 2010]] i [[Sydafrika]] og var dermed den syvende Bayern spiller i truppen. Han blev tildelt trøjenummeret 13, der normalt bruges af [[kaptajn (sport)|kaptajn]] [[Michael Ballack]], der dog var skadet til turneringen, og tidligere af den legendariske angriber [[Gerd Müller]]. Han nåede sin anden landskamp som indskifter i anden halvleg af Tysklands sidste opvarmningskamp inden VM imod [[Bosnien-Hercegovinas fodboldlandshold|Bosnien-Hercegovina]].<ref name="fbdaten2010">{{cite web|url=http://www.fussballdaten.de/spieler/muellerthomas/2010/|title=Spiele von Thomas Müller 2009/2010|publisher=Fussballdaten|accessdate=17. juli 2010}} {{de sprog}}</ref> Han startede [[Tysklands fodboldlandshold|Tysklands]] første kamp i gruppespillet mod [[Australiens fodboldlandshold|Australien]], hvori han scorede sit første landsholdsmål da han gjorde det til 3-0 i det 68. minut i [[Tysklands fodboldlandshold|Tysklands]] 4-0 sejr. Han startede også de andre to gruppekampe og lagde op til [[Mesut Özil]]s mål i den sidste gruppekamp mod [[Ghanas fodboldlandshold|Ghana]]. I ottendedelsfinalen mod [[Englands fodboldlandshold|England]] imponerede Müller igen da han scorede to mål samt lagde op til [[Lukas Podolski]]s 2-0 mål i Tysklands 4-1 sejr. Han scorede igen i [[Tysklands fodboldlandshold|Tysklands]] 4-0 ødelæggelse af [[Argentinas fodboldlandshold|Argentina]] da han scorede åbningsmålet. Han pådrog sig dog også sit andet gule kort i turneringen, og måtte sidde ude mens [[Tysklands fodboldlandshold|Tyskland]] blev besejret 1-0 af de endelige verdensmestre [[Spaniens fodboldlandshold|Spanien]].<ref>{{cite web |url=http://www.fifa.com/worldcup/news/newsid=1267230/index.html#joy+pain+germanys+muller |title=Joy and pain for Germany's Muller |publisher=FIFA.com |accessdate=17. juli 2010 |archive-date= 7. juli 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100707014815/http://www.fifa.com/worldcup/news/newsid=1267230/index.html#joy+pain+germanys+muller |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> Turneringen sluttede dog godt for Müller da han scorede i bronzekampen mod [[Uruguays fodboldlandshold|Uruguay]], som Tyskland vandt 3-2, og dermed bragte sin målrekord op på 5 mål, det samme som [[David Villa]], [[Wesley Sneijder]] og [[Diego Forlán]]. Da han samtidig havde 3 assists blev han tildelt turneringens ''adidas Golden Boot'' for den mest scorende spiller, mens de andre kun havde en enkelt hver.<ref name="vm2010awards">{{cite web |url=http://www.fifa.com/worldcup/awards/bestyoungplayer/news/newsid=1272513/index.html#muller+crowned+youngster |title=Muller claims two coveted crowns |publisher=FIFA.com |accessdate=17. juli 2010 |archive-date=14. juli 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100714141007/http://www.fifa.com/worldcup/awards/bestyoungplayer/news/newsid=1272513/index.html#muller+crowned+youngster |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.fifa.com/worldcup/awards/goldenboot/index.html |title=Golden Boot |publisher=FIFA.com |accessdate=17. juli 2010 |archive-date=15. juni 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100615193822/http://www.fifa.com/worldcup/awards/goldenboot/index.html |url-status=dead }} {{en sprog}}</ref> Müller vandt desuden ''Hyundai Best Young Player'' prisen for den bedste unge spiller over [[Mexicos fodboldlandshold|Mexicos]] [[Giovani dos Santos]] og [[Ghanas fodboldlandshold|Ghanas]] [[André Ayew]].<ref name="vm2010awards"/> ==== EM 2012 ==== Müller var med Tyskland med til at nå semifinalen ved [[EM i fodbold 2012|EM i 2012]].<ref name=":1" /> ==== VM 2014 ==== Müller var del af Tysklands trup som vandt [[VM i fodbold 2014|VM i 2014]] i [[Brasilien]].<ref name=":1" /> Han scorede et hattrick i Tysklands åbningskamp, en 4-0 sejr over [[Portugals fodboldlandshold|Portugal]].<ref>Ornstein, David. (16. juni 2014) [https://www.bbc.com/sport/football/25285106 "Germany 4-0 Portugal"] BBC Sport. Hentet 23. marts 2024.</ref> I semifinalen scorede Müller et mål i Tysklands historiske 7-1 sejr over Brasilien.<ref>Knight, Ben. (7. august 2014) [https://www.dw.com/en/germany-demolish-brazil-in-surreal-world-cup-semifinal/a-17768416 "Germany demolish Brazil"] DW. Hentet 23. marts 2024.</ref> Han spillede alle 120 minutter af finalen, hvor at Tyskland vandt 1-0 over Argentina. Han modtog ved turneringens afslutning sølvbolden, da han blev stemt til at være turneringens næstbedste spiller.<ref>[https://www.plus.fifa.com/en/content/thomas-muller-silberner-ball-fifa-fussball-weltmeisterschaft-brasilien-2014/e1b99e6d-2498-4a9d-bbd9-eb2ac1fb321f?gl=dk "Thomas Müller | Silver Ball Award | 2014 FIFA World Cup Brazil™"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240327021805/https://www.plus.fifa.com/en/content/thomas-muller-silberner-ball-fifa-fussball-weltmeisterschaft-brasilien-2014/e1b99e6d-2498-4a9d-bbd9-eb2ac1fb321f?gl=dk |date=27. marts 2024 }} FIFA. 25. august 2022. Hentet 23. marts 2024.</ref> ==== EM 2016 og VM 2018 ==== Müller var del af Tysklands trup til [[Europamesterskabet i fodbold 2016 (mænd)|EM 2016]], men han havde en skuffende turnering hvor det ikke lykkedes ham at score.<ref>[https://www.t-online.de/sport/fussball/em/id_78407090/kein-tor-bei-em-2016-thomas-mueller-uebt-harte-selbstkritik-aus.html "Kein EM-Tor: Müller geht mit sich hart ins Gericht"] T-Online. 14. juli 2016. Hentet 23. marts 2024.</ref> Müller var del af Tysklands trup til [[VM i fodbold 2018 (mænd)|VM 2018]], hvor at Tyskland røg ud i gruppespillet.<ref>Kjær, Christian. (28. juni 2018) [https://sport.tv2.dk/fodbold/2018-06-28-tysklands-vm-fiasko-skabte-glaede-og-grin-paa-de-sociale-medier "Tysklands VM-fiasko skabte glæde og grin på de sociale medier"] TV2. Hentet 23. marts 2024.</ref> ==== Eksklusion og retur til landsholdet ==== I 2019 tog landstræner Joachim Löw beslutningen at udelukke Müller samt hans holdkammerater [[Jérôme Boateng]] og [[Mats Hummels]] fra landsholdet.<ref>Butler, Michael. (6. marts 2019) [https://www.theguardian.com/football/2019/mar/06/thomas-muller-angry-joachim-low-germany-mats-hummels-jerome-boateng-bayern "Thomas Müller 'angry' after Joachim Löw says he has no Germany future"] The Guardian. Hentet 23. marts 2024.</ref> Efter to år væk fra landsholdet, så blev Müller indkaldt igen i maj 2021, og var del af Tysklands trup til [[Europamesterskabet i fodbold 2020 (mænd)|EM 2020]].<ref>[https://www.bbc.com/sport/football/57168078 "Euro 2020: Thomas Muller and Mats Hummels recalled by Germany boss Joachim Low"] BBC Sport. 19. maj 2021. Hentet 23. marts 2024.</ref> Müller var del af Tysklands trup til VM 2022, hvor at de for anden turnering i streg blev elimineret i gruppespillet.<ref>Pearson, Matt. (12. januar 2022) [https://www.dw.com/en/germany-eliminated-from-second-consecutive-world-cup-in-group-stages/a-63956794 "Germany out of World Cup at group stage"] DW. Hentet 23. marts 2024.</ref> == Titler == '''Bayern München''' * [[1. Fußball-Bundesliga|Bundesliga]]: 13 (2009-10, 2012-13, 2013-14, 2014-15, 2015-16, 2016-17, 2017-18, 2018-19, 2019-20, 2020-21, 2021-22, 2022-23, 2024-25) * [[DFB-Pokal]]: 6 (2009-10, 2012-13, 2013-14, 2015-16, 2018-19, 2019-20) * [[DFL-Supercup]]: 8 (2010, 2012, 2016, 2017, 2018, 2020, 2021, 2022) * [[UEFA Champions League (mænd)|UEFA Champions League]]: 2 (2012-13, 2019-20) * [[UEFA Super Cup]]: 2 (2013, 2020) * [[Verdensmesterskabet for klubhold i fodbold|FIFA Club World Cup]]: 2 (2013, 2020) '''Tyskland''' * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]]: 1 (2014) '''Individuelle''' * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]] Topscorer: 1 (2010) * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]] Bedste unge spiller: 1 (2010) * [[VM i fodbold (mænd)|Verdensmesterskabet]] Sølvbolden: 1 (2014) * [[DFB-Pokal]] Topscorer: 2 (2010, 2014) * [[UEFA Champions League (mænd)|UEFA Champions League]] Sæsonens hold: 1 (2019-20) * [[1. Fußball-Bundesliga|Bundesliga]] Sæsonens hold: 3 (2017-18, 2019-20, 2020-21) * [[FC Bayern München|Bayern München]] Sæsonens spiller: 1 (2021-22) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}}{{sportshenvisninger}} {{Tysklands VM-trup 2010}}{{Tysklands EM-trup 2012}}{{Tysklands VM-trup 2014}}{{Tysklands EM-trup 2016}}{{Tysklands VM-trup 2018}}{{Tysklands EM-trup 2020}}{{Tysklands VM-trup 2022}}{{Tysklands EM-trup 2024}} {{FD|1989|Levende|Myller, Thomas}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Personer fra Bayern]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Tyskland]] [[Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Tyskland]] [[Kategori:Fodboldspillere fra FC Bayern München]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Vancouver Whitecaps]] [[Kategori:Verdensmestre i fodbold]] [[Kategori:Angribere (fodbold)]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2014]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2012]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2016]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2024]] 1ca6kr2wgoxz1yhqmbiefkkr94zegfe 0 368734 12349364 12349259 2026-09-05T16:05:19Z E-Turner 37269 +tekst og kilder 12349364 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller|wikidata=alle|ingen_wikidata= |navn = Linda Petersen |bgcolour = |image = |imagesize = 265px |caption = |fulde navn = Linda Petersen |fødselsdato = {{Dato og alder|1984|7|15}} |fødselssted = Hvidovre |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansker |andre navne = |aktiveår = 2004–i dag |partnertype = Partner |partner = |kæreste = |ægtefælle = {{ægteskab|Melissa Nicolajsen|2011|2013}} |børn = 1 |forældre = |bopæl = [[København]] |beskæftigelse = Stand-up komiker, skuespiller, manuskriptforfatter og sanger |hjemmeside = [http://linda-p.dk linda-p.dk] |kendte roller = }} '''Linda Petersen''' (født [[15. juli]] [[1984]]), kendt som '''Linda P''', er en dansk [[Standupcomedy|stand-up komiker]], [[skuespiller]] og [[manuskriptforfatter]]. Efter sin debut som standup-komiker til DM i standup i 2004, hvor hun kom på andenpladsen, har hun udgivet flere one-manshows, bl.a. ''Rommen er en tøjte'' (2009), ''Linda P og mig'' (2011), ''Normal?'' (2016) ''Sabotagehunger'' (2021) med hendes seneste show værende ''Slutty Mary'' fra 2024. Hun debuterede som skuespiller i 2007 med satireserien ''Piger på prøveløsladelse'' (DR2), hvor hun i samarbejde med [[Christina Sederqvist]] udviklede og spillede duoen [[Winnie og Karina]]. Petersen og Cederqvist samarbejdede flere gange sammen i serien ''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]'' (2009) og filmen ''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' (2009). I 2015 udkom Petersens eget talkshow ''Det alt for store Linda P show'' (TV 2 Zulu, 2015), som blev efterfulgt af det ''Det alt for korte Linda P'' show i 2016 (TV 2 Zulu). == Opvækst == Petersen blev født den 15. juli 1984 i [[Hvidovre]] som datter af mor, sygeplejerske, og far, portør.<ref name=":4">{{Cite web|title=Interview: Linda P om en barndom præget af misbrug, gennembruddet som komiker og den indre kamp med sig selv {{!}} Samvirke|url=https://samvirke.dk/artikler/interview-linda-p-om-en-barndom-praeget-af-misbrug-gennembruddet-som-komiker-og-den-indre|website=samvirke.dk|access-date=2026-09-05|language=da}}</ref> Hendes forældre mødtes, mens de begge arbejdede på [[Diakonissestiftelsen]], men blev skilt før Petersen blev født.<ref name=":4" /> Petersen har en ældre halvsøster (f. 1978). Petersen boede hos sin mor på Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre, hvor hendes far boede på Birkedommervej i [[Nordvestkvarteret|Nordvest]]. Petersens far var alkoholiker,<ref name=":4" /> og han døde af leversvigt i 2016 som 56-årig, hvor Petersen ikke deltog i [[begravelse]]n.<ref name="begravelse">[http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article4478079.ece Linda P: Jeg kom ikke til min fars begravelse]. ''[[Ekstra Bladet]]''. Hentet 3/3-2016</ref> I 4. klasse spillede Petersen hovedrollen som [[Klods-Hans]] i skolens teaterforestilling og hun brugte meget af sin fritid på at lytte til optagelser af [[De Nattergale]] og [[Ørkenens Sønner]].<ref name=":4" /> I 7. klasse skiftede Petersen skole grundet mobning. Efter folkeskolen blev Petersen ansat som lærling i samme malerfirma i [[Rødovre]], som Petersens mor arbejdede hos efter hun stoppede som sygeplejerske.<ref name=":4" /> Petersen blev siden uddannet bygningsmaler.<ref>{{Kilde nyheder|url=http://hvidovre.lokalavisen.dk/article/20120124/ARTIKLER/701249454/1671|title=Linda P er tilbage i Hvidovre - Hvidovre Avis|access-date=2026-08-05}}</ref> == Karriere == Petersen debuterede ved [[DM i stand-up-comedy|DM i stand-up]] i 2004, hvor hun fik en andenplads.<ref>{{Cite web|title=DM I STAND-UP 2018 {{!}} FBI - FBI.dk|url=https://www.fbi.dk/dm-i-stand-up/|website=FBI|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Hun meldte sig til efter at have set DM i Stand-up på [[TV 2 Zulu]] i 2003 og stillede op i [[Esbjerg]] og gik videre til finalen på [[Comedy Zoo]] i København.<ref name=":4" /> Petersen begrundede senere sin andenplads med at hun ville have vundet, hvis hun ikke havde glemt den midterste del af sit set under sin optræden.<ref name=":4" /> Petersen begyndte efterfølgende at komme fast på Københavns stand-up-steder, hvor hun i 2005 mødte komiker [[Christina Sederqvist]] på Kulcaféen, og de indledte et samarbejde og søgte ind på DR, som ledte efter komiske talenter.<ref name=":4" /> Petersen og Sederqvists første samarbejde var i 2007, hvor de optrådte i [[DR2]]-satireserien ''[[Piger på prøveløsladelse]]'', som var en del af [[DR]]<nowiki/>s satire-talentudviklings-satsning, ''[[Flemmings Helte]]''.<ref>{{Cite web|title=DR lancerer 9 nye tv-kanaler|url=https://www.dr.dk/presse/dr-lancerer-9-nye-tv-kanaler|website=DR|date=2007-02-16|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I serien spillede Petersen og Sederqvist to småkriminelle kvinder, Winnie og Karina, der er på prøveløsladelse fra fængslet, inspireret af skæve eksistenser fra [[Sydhavnen]]. Rollerne som Winnie og Karina blev modtaget med stor positiv kritik og blev herefter, i 2008, omdannet til sit eget program med samme titel (red. ''Piger på prøveløsladelse)'', som blev sendt på DR1 hver fredag aften i en periode.<ref name="film">{{Cite web|title=Piger på prøveløsladelse som spillefilm|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/piger-paa-proeveloesladelse-som-spillefilm|website=DR|date=2009-01-28|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfRasmus|last=Strøyer}}</ref> ''Piger på prøveløsladelse'' blev i 2009 filmatiseret med filmen ''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' med instruktion af [[Søren Fauli]].<ref name="film"/> Filmen modtog overvejende negative anmeldelser og modtog bl.a. tre ud af seks stjerner fra ''[[Politiken]]''.<ref>{{Cite web|title=Piger på røven|url=https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE4331047/winnie-og-karina-the-movie/|website=Jyllands-Posten|date=2009-08-06|access-date=2026-01-18|language=da|first=Af NANNA FRANK|last=RASMUSSEN}}</ref><ref>{{Cite web|title=Winnie og Karina er trættende på dvd|url=https://politiken.dk/kultur/art5608613/Winnie-og-Karina-er-tr%C3%A6ttende-p%C3%A5-dvd|website=Politiken - Den levende avis|date=2009-02-09|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2008 medvirkede Petersen i [[Mikael Wulff]]<nowiki/>s DR2-satireserie ''[[Wulffs Magasin]]'' i rollen som Wulffs praktikant Christel.<ref>{{Cite web|title=Wulffs magasin|url=https://www.dr.dk/presse/wulffs-magasin|website=DR|date=2008-02-01|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Petersen fortsatte i 2009 sit samarbejde med [[Christina Sederqvist]] og Winnie og Karina-karakterne i [[DR2]]<nowiki/>s satire-serie ''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]''. Serien blev instrueret af [[Jesper Rofelt]] efter manuskript af Sederqvist. I serien fungerer Winnie og Karina som programmets værter, der fortalte og reporterede om forskellige skæve eksistenser fra [[Vestegnen|Københavns Vestegn]], der alle blev spillet af Petersen og Sederqvist. Serien modtog positiv kritik og blev forlænget med to sæsoner yderligere i 2010<ref>{{Cite web|title=Ny sæson af Skråplan på DR2|url=https://www.dr.dk/presse/ny-saeson-af-skraaplan-paa-dr2|website=DR|date=2010-08-06|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfAnne Sofie|last=Christensen}}</ref> og 2011.<ref name=":0">{{Cite web|title='Skråplan' er tilbage på DR2|url=https://www.dr.dk/presse/skraaplan-er-tilbage-paa-dr2|website=DR|date=2011-10-12|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfAnne Sofie|last=Christensen}}</ref> Udover Sederqvist og Petersen som de bærende karakterer, medvirkede også [[Brian Lykke]] som tilbagevendende karakter i sæson to og tre.<ref name=":0" /> I 2009 medvirkede hun i en mindre birolle i [[Anders Matthesen]]<nowiki/>s komedie ''[[Sorte kugler]].''<ref>{{Cite news | author = Line Frandsen | title = Linda P. gået ned med stress: Aflyser shows | publisher = [[BT]] | date = 27. august 2013 | url = http://www.bt.dk/kendte/linda-p.-gaaet-ned-med-stress-aflyser-shows}}</ref> I maj 2009 annoncerede Petersen sit første one-man-show med titlen ''Rommen er en tøjte.''<ref>{{Cite web|title=sød tøs?Linda P. tager på stand-up turné|url=https://politiken.dk/kultur/scene/art4799795/Linda-P.-tager-p%C3%A5-stand-up-turn%C3%A9|website=Politiken - Den levende avis|date=2009-05-04|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> Petersen var på turne med showet fra oktober til november 2009, og til trods for blandede anmeldelser,<ref>{{Cite web|title=Underdanmark set fra underlivet - med en orn'lig bjørn på|url=https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2009/10/underdanmark-set-underlivet-ornlig-bjoern-paa|website=Information|date=2009-10-07|access-date=2026-01-18|language=da|first=Skrevet af: Klaus|last=Lynggaard}}</ref> vandt Petersen prisen som 'Årets komiker' med [[Zulu Comedy Galla]] i 2010.<ref>{{Cite web|title=Comedy-priser til Linda P. og Ulf Pilgaard|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/comedy-priser-til-linda-p-og-ulf-pilgaard|website=DR|date=2010-08-30|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=AfMikkel Fyhn|last=Christensen}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. er Danmarks sjoveste - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/2010-08-29-linda-p-er-danmarks-sjoveste|website=underholdning.tv2.dk|date=2010-08-29|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> På tv har Petersen bl.a. medvirket i komedieserien ''[[Hvor fanden er Herning?]]'' sammen med [[Mick Øgendahl]] og indenfor teatergenren har hun, i samarbejde med bl.a. [[Jonatan Spang]] og [[Rune Klan]] på [[Nørrebro Teater]] lavet ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]'' og ''Linda P. på bjerget''. I sidstnævnte spillede hun sammen med [[Ulf Pilgaard]]. I 2012 udgav hun sangen "Du' Fan'me Pæn, Du Er" I forbindelse med [[Zulu Comedy Galla]], der er en kærlighedssang til [[Linse Kessler]]. Hun optrådte også med sangen til [[Comedy Aid]] samme år. Sangen kom direkte ind som #2 på [[Tracklisten]] i september, og blev på hitlisten i fem uger.<ref name="danishcharts">{{Cite web|title=danishcharts.com - Linda P. - Du fanme pæn du er|url=http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Linda+P%2E&titel=Du+fanme+p%E6n+du+er&cat=s|website=danishcharts.com|access-date=2026-01-18|first=Steffen|last=Hung|archive-date=21. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141221070414/http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Linda+P%2E&titel=Du+fanme+p%E6n+du+er&cat=s|url-status=dead}}</ref> I 2012 spillede hun rollen som Mulle i [[Tivoli]]<nowiki/>s opsætning af musicalen [[Den Eneste Ene (musical)|''Den eneste ene'']].<ref>{{Cite web|title=Linda P: Fruen skifter spor|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/linda-p-fruen-skifter-spor|website=SE og HØR|date=2012-05-24|access-date=2026-08-05|language=da}}</ref> Hun var også vært på [[Zulu Awards]], hvor hun optrådte med [[Kings of Leon]]s "Sex on Fire". I 2013 lavede hun "Støttesang til Realitydeltagere".<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=jmxlYrkxs1M Støttesang til Realitydeltagere]. YouTube.com. Hentet 27/8-2014</ref> I marts 2014 deltog hun igen i ''[[Natholdet]]'' med [[Anders Breinholt]] som medvært, hvor hun sang en sang tilegnet ham kaldet "Breinholt". Til Zulu Comedy Galla 2014 optrådte hun med sangen "Romancevisen", der handlede om [[voldtægt]] eller en ikke altid lige gensidig kærlighed. I 2014 turnerede hun med sit tredje one-man-show ''Linda P's Hovedpine''. === 2015-nu: Eget talkshow og revy-debut === Den 30. marts 2015 havde Petersen premiere på sit eget talkshow ''[[Det Alt for Store Linda P Show]]'' på [[TV 2 Zulu]].<ref name="zulo">{{Cite web|title=Spang og Linda P klar med nye shows på Zulu|url=https://www.nyheder.dk/nyheder/spang-og-linda-p-klar-med-nye-shows-pa-zulu/1102818|website=nyheder|date=2015-03-27|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Elo|last=Christoffersen}}</ref> I programmet optrådte Petersen sammen med sin medvært, [[Anders Grau]], foran et livepublikum med standup, sketches, sange, dukketeater og quizzer, ligesom at der var en ugentlig gæst med i hvert program.<ref>https://tv.tv2.dk/2015-03-25-linda-p-i-ny-zulu-serie-folk-skal-braekke-sig-af-grin</ref><ref name="zulo" /> Programmet løb i seks afsnit til positiv kritik og vendte tilbage med sæson to i 2016 under navnet ''Det Alt For Korte Linda P Show.''<ref>{{Cite web|title=Linda P: - Man behøver ikke gå på musikkonservatoriet for at høre, at jeg ikke kan synge - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-04-03-linda-p-man-behoever-ikke-gaa-paa-musikkonservatoriet-for-at-hoere-at-jeg-ikke-kan-synge|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-04-03|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|title='Det Alt For Korte Linda P Show': Se det GRATIS lige her - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-04-04-det-alt-for-korte-linda-p-show-se-det-gratis-lige-her|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-04-04|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> Gæster i programmet var bl.a. [[Jonatan Spang]], [[Mick Øgendahl]], [[Bent Fabricius-Bjerre]], [[Christina Sederqvist]], [[Maria Lucia Rosenberg|Maria Lucia]], [[Simon Talbot]] og [[Sarah Grünewald]].<ref>{{Cite web|title=Season 1|url=https://www.themoviedb.org/tv/127316-det-alt-for-store-linda-p-show/season/1%3Flanguage%3Dda-DK|website=The Movie Database|access-date=2026-01-18|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite web|title=Maria Lucia overrasker i 'Det alt for store Linda P.-show' - TV 2|url=https://tv.tv2.dk/2015-04-20-maria-lucia-overrasker-i-det-alt-for-store-linda-p-show|website=tv.tv2.dk|date=2015-04-20|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2017 spillede Petersen rollen som Sir Bedevere i [[Tivoli]]<nowiki/>s opsætning af ''Spamalot'', baseret på ''[[Monty Python og de skøre riddere]]'' fra 1975.<ref>{{Cite web|title=Spamalot – Lion Musicals|url=https://lionmusicals.dk/forestillinger/spamalot/|website=lionmusicals.dk|access-date=2026-08-05}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. springer ud som skør ridder i 'Spamalot'|url=https://politiken.dk/ibyen/scene/art5619445/Linda-P.-springer-ud-som-sk%C3%B8r-ridder-i-Spamalot|website=Politiken - Den levende avis|date=2016-04-20|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://iscene.dk/2017/05/12/det-er-ligesom-laudrup-han-skyder-bare-portraet-af-linda-p-og-martin-brygmann/|title=Det er ligesom Laudrup, han skyder bare - Portræt af Linda P og Martin Brygmann - Iscene|last=ISCENE|date=2017-05-12|work=Iscene|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> I 2023 havde Petersen debut som revyskuespiller, da hun medvirkede i den genoplivede [[Tivolirevyen|Tivolirevy]] i Glassalen i 2023.<ref name=":1">{{Cite web|title=Tivolirevyen overrasker: Her er det nye hold|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/tivolirevyen-overrasker-her-er-det-nye-hold|website=SE og HØR|date=2022-08-24|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> Revyens instruktør [[Lisbet Dahl|Lisbeth Dahl]] havde håndplukket Petersen til “''…at puste liv i Tivolirevyen…''”, som genopstod efter at været på pause siden 2016.<ref name=":1" /> Petersen medvirkede i revyen sammen med [[Lisbet Dahl|Lisbeth Dahl]], Carsten Svendsen, [[Nicolai Jørgensen (skuespiller)|Nicolai Jørgensen]] og [[Andreas Bo Pedersen|Andreas Bo]].<ref name=":1" /> I sommeren 2024 tiltrådte Petersen som kreativ direktør for revyen, og hun medvirkede i [[Tivolirevyen|Tivolirevyen 2025]] sammen med [[Kurt Ravn]] og [[Thomas Warberg]].<ref>{{Cite web|title=Tivolirevyen afslører nyt stærkt hold med Linda P i front|url=https://dit-vesterbro.dk/tivolirevyen-afsloerer-nyt-staerkt-hold-med-linda-p-i-front/|website=Dit Vesterbro|date=2024-09-10|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=Author:|last=Bjoern}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. står i spidsen: Her er det nye hold i Tivolirevyen|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/linda-p-staar-i-spidsen-her-er-det-nye-hold-i-tivolirevyen|website=BILLED-BLADET|date=2024-09-09|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> [[Søs Egelind]] var også blevet annonceret til at medvirke i revyen, men hun trak sig fra forestillingen før prøvestart grundet “…''forskellige forventninger til forestillingen..''.”<ref>{{Cite web|title=Chok før premiere: Søs Egelind trækker sig fra Tivolirevyen|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/chok-foer-premiere-soes-egelind-traekker-sig-fra-tivolirevyen|website=BILLED-BLADET|date=2025-04-10|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> Revyen modtog overvejende negative anmeldelser.<ref>{{Cite web|title=Anmeldelse: Revy-flop - 'Var det bare det?'|url=https://www.bt.dk/anmeldelser/anmeldelse-revy-flop-var-det-bare-det|website=B.T.|date=2025-06-05|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=Kristian Dam|last=Nygaard}}</ref> I august 2025 annoncerede Petersen at hun havde trukket sig fra stillingen som kreativ direktør med øjeblikkelig virkning efter kun én sæson.<ref name=":2">{{Cite web|title=Linda P trækker sig fra Tivolirevyen med øjeblikkelig virkning - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/kendte/2025-08-25-linda-p-traekker-sig-fra-tivolirevyen-med-oejeblikkelig-virkning|website=underholdning.tv2.dk|date=2025-08-25|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Petersen begrundede sin fratrædelse med at hun og ledelsen i revyen havde “''…forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremadrettet bør løses…''”.<ref name=":2" /> I 2025 medvirkede Petersen i [[DR]]<nowiki/>s ''[[Den store bagedyst]]''<nowiki/>s specialudgave; ''Den store bagedyst - Med stjernedrys''.<ref name=":3">{{Cite web|title=Linda P og Sussi i ny kendisudgave af Den store bagedyst|url=https://www.bt.dk/underholdning/linda-p-og-sussi-i-ny-kendisudgave-af-den-store-bagedyst|website=B.T.|date=2024-12-04|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Hun deltog sammen med [[Sussi og Leo|Sussi]], [[Nikolaj Stokholm]], [[Molly Egelind]], [[Youssef Wayne Hvidtfeldt]] og Søren Vester.<ref name=":3" /> == Privatliv == Petersen har ad flere omgange udtalt sig om sin seksualitet og erklærer sig selv som biseksuel.<ref>https://www.bt.dk/kendte/linda-p-jeg-vidste-hele-tiden-at-jeg-ikke-var-lesbisk</ref> Petersen blev gift med Melissa Nicolajsen, advokatsekretær, i oktober 2011 efter et par års forhold.<ref>{{Cite web|title=Komikeren Linda P. er blevet gift|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/komikeren-linda-p-er-blevet-gift|website=BILLED-BLADET|date=2011-10-13|access-date=2026-08-05|language=da}}</ref> Parret blev skilt i september 2013<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/17331743|title=Konen har forladt Linda P - MX.dk|work=Metroxpress - nyheder fra MX.dk|access-date=2026-08-05}}</ref> efter at Nicolajsen påstod, at Petersen havde været hende utro gentagende gange.<ref>{{Cite web|title=Linda P's eks-kone afreagerer i ny musikvideo|url=https://www.bt.dk/arkiv/linda-ps-eks-kone-afreagerer-i-ny-musikvideo|website=B.T.|date=2013-12-20|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=HENNING HØEG og KATJA|last=SALOMONSEN}}</ref><ref>{{Cite web|title=Nu taler Linda P's ekskone ud: Hvorfor var hun mig utro med piger, hvis hun aldrig var lesbisk?|url=https://www.bt.dk/kendte/nu-taler-linda-ps-ekskone-ud-hvorfor-var-hun-mig-utro-med-piger-hvis-hun-aldrig-var-lesbisk|website=B.T.|date=2018-09-24|access-date=2026-08-05|language=da-DK|last=300}}</ref> I 2011 bekendtgjorde Petersen at hun skyldte [[SKAT]] parkeringsbøder for ca. 120.000 kr. som siden hen voksede til omkring én million kroner, grundet gebyrer og rykkere.<ref>https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4072487.ece</ref> I marts 2016 annoncerede Petersen at hun var i forhold med komiker [[Anders Grau]].<ref>{{Cite web|title=Linda P bekræfter: Kæreste med Anders Grau - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-03-02-linda-p-bekraefter-kaereste-med-anders-grau|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-03-02|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> De havde været bekendte gennem flere år, og indledte et forhold, mens de begge var værter på ''Det Alt for Store Linda P Show''.<ref>[http://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-03-02-linda-p-bekraefter-kaereste-med-anders-grau Linda P bekræfter: Kæreste med Anders Grau]. [[TV 2]]. Hentet 3/3-2016</ref><ref>[http://herognu.dk/kendte/linda-p-forelsket-faldt-for-sin-medvart/ Linda P forelsket: Faldt for sin medvært] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304133944/http://herognu.dk/kendte/linda-p-forelsket-faldt-for-sin-medvart/ |date= 4. marts 2016 }}. ''[[Her og Nu]]''. Hentet 3/3-2016</ref> Petersen annoncerede forholdets afslutning i september 2017.<ref>{{Cite web|title=Kærligheden brast: Linda P og kæresten går fra hinanden|url=https://www.bt.dk/arkiv/kaerligheden-brast-linda-p-og-kaeresten-gaar-fra-hinanden|website=B.T.|date=2017-09-27|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Simon|last=Boas}}</ref> Petersen dannede i perioden 2018-2022 par med en mand, Rasmus<ref>{{Cite web|title=Linda P lovede sig selv én ting på sin første date med Rasmus…|url=https://www.alt.dk/artikler/linda-p-om-kaeresten-rasmus/2947330|website=alt|date=2020-12-16|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Af: Lene Lykke Hovmand og Susanne Baden Jensen<br />Foto: Les|last=Kaner}}</ref><ref name="brud">{{Cite web|title=Linda P og kæresten går fra hinanden|url=https://www.bt.dk/underholdning/linda-p-og-kaeresten-gaar-fra-hinanden|website=B.T.|date=2022-08-26|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref>, og de har sammen en datter, Nanna (f. 2020).<ref>{{Cite news | author = | title = Linda P blev mor i januar: Navn på baby afsløret | publisher = [[Se&Hør]] | date = 17. december 2020 |accessdate = 17. december 2020| url = https://www.seoghoer.dk/kendte/linda-p-blev-mor-i-januar-navn-paa-baby-afsloeret}}</ref> Petersen annoncerede parrets brud i august 2022.<ref name="brud"/> == Filmografi == === TV-serier === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle !Antal episoder |- | rowspan="3" |2008 |''[[Wulffs Magasin]]'' |Christel |6 afsnit |- |''[[Flemmings Helte]]'' |Winnie | |- |''[[Maj & Charlie]]'' |Linda P. |1 afsnit |- | rowspan="2" |2009 |''[[Piger på prøveløsladelse]]'' |Winnie | |- |''[[Hvor fanden er Herning?]]'' |Laila |6 afsnit |- |2009-2011 |''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]'' |Winnie, Bo Patrick, Bruno, Özgun, Mona m.fl. |12 afsnit |- |2011 |''[[Anstalten]]'' |Jenny og Miffy |6 afsnit |- |2015-2016 |''[[Lillemand]]'' |Linda |7 afsnit |} === Film === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle |- | rowspan="2" |2009 |''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' |Winnie |- |''[[Sorte kugler]]'' |Judith |- |2011 |''[[Noget i luften]]'' |Sidsel |- |2016 |''[[Undercover (film)|Undercover]]'' |Rikke |- |2021 |''[[Buster (film fra 2021)|Buster]]'' |Irma |} === Øvrige optrædener === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle !Kanal |- |2015 |''[[Det Alt for Store Linda P Show]]'' |Vært |[[TV 2 Zulu]] |- |2016 |''Det Alt For Korte Linda P Show'' |Vært |TV 2 Zulu |- |2021 |''[[Stormester (tv-program)|Stormester]]'' |Deltager |[[TV 2]] |- |2022 |''[[Verdensmænd]]'' |Deltager |TV 2 |- | rowspan="2" |2024 |''[[Roasted - verdens sjoveste ferie]]'' |Vært |[[Prime Video]] |- |''[[LOL: Den der ler sidst]]'' |Deltager |[[Prime Video]] |- |2025 |''[[Den store bagedyst|Den store bagedyst: Med stjernedrys]]'' |Deltager |[[DR1]] |} * ''[[Stand-up.dk]]'' (2007), [[TV 2 Zulu]] * ''[[Vild med talent]]'' (2008), [[TV3+]] * ''[[Fra Sydhavn til Westcoast]]'' (2013), [[Kanal 5]] === Teater === * ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]'' (2008), [[Nørrebro Teater]] * ''[[Linda P på bjerget]]'' (2010), [[Nørrebro Teater]] * ''[[The One and Only Company|Den Eneste Ene]]'' (2012), [[Glassalen]] i [[Tivoli]] og [[Musikhuset Aarhus]] * ''[[Tjener For To]]'' (2013), [[Betty Nansen Teatret]], [[Frederiksberg]] * ''[[Alle Elsker Kærlighed]]'' (2014), [[Nørrebro Teater]] === Standup-shows === * ''[[Rommen er en tøjte]]'' (2009) * ''[[Linda P og mig]]'' (2011) * ''Linda P's hovedpine?'' (2014) * ''[[Normal?]]'' (2016) * ''Sabotagehunger'' (2021) * ''Slutty Mary'' (2024) == Diskografi == === Singler === * "Når Nedturen Rammer Dig" (2008) * "2450 Julesang" (2008) * "Du' Fan'me Pæn, Du Er" (2012) (#2 på [[Tracklisten]]<ref name="danishcharts"/>) * "Støttesang til realitydeltagerne" (2013) * "Breinholt" (2014) * "Romancevisen" (2014) * "Qvortrup" (2014) * "Del Din Kone" (2015) * "Du' Til Fjabbe nu" (2015) * "Du' Fan'me Grim Du" (2015) * "Undskyld" (2015) * "Hvor Blev Den Af?" (2017) === Album === * ''Just Divorced'' (2015) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{personbilledesavnes}} {{FD|1984||Linda, P}} [[Kategori:Komikere fra Danmark]] [[Kategori:Standupkomikere fra Danmark]] [[Kategori:Kvindelige standupkomikere]] 4jbn1rewregbjf7m3th9oze4tvmfqte 12349658 12349364 2026-09-06T09:53:07Z E-Turner 37269 +etkst og kilder 12349658 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller|wikidata=alle|ingen_wikidata= |navn = Linda Petersen |bgcolour = |image = |imagesize = 265px |caption = |fulde navn = Linda Petersen |fødselsdato = {{Dato og alder|1984|7|15}} |fødselssted = Hvidovre |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansker |andre navne = |aktiveår = 2004–i dag |partnertype = Partner |partner = |kæreste = |ægtefælle = {{ægteskab|Melissa Nicolajsen|2011|2013}} |børn = 1 |forældre = |bopæl = [[København]] |beskæftigelse = Stand-up komiker, skuespiller, manuskriptforfatter og sanger |hjemmeside = [http://linda-p.dk linda-p.dk] |kendte roller = }} '''Linda Petersen''' (født [[15. juli]] [[1984]]), kendt som '''Linda P''', er en dansk [[Standupcomedy|stand-up komiker]], [[skuespiller]] og [[manuskriptforfatter]]. Efter sin debut som standup-komiker til DM i standup i 2004, hvor hun kom på andenpladsen, har hun udgivet flere one-manshows, bl.a. ''Rommen er en tøjte'' (2009), ''Linda P og mig'' (2011), ''Normal?'' (2016) ''Sabotagehunger'' (2021) med hendes seneste show værende ''Slutty Mary'' fra 2024. Hun debuterede som skuespiller i 2007 med satireserien ''Piger på prøveløsladelse'' (DR2), hvor hun i samarbejde med [[Christina Sederqvist]] udviklede og spillede duoen [[Winnie og Karina]]. Petersen og Cederqvist samarbejdede flere gange sammen i serien ''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]'' (2009) og filmen ''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' (2009). I 2015 udkom Petersens eget talkshow ''Det alt for store Linda P show'' (TV 2 Zulu, 2015), som blev efterfulgt af det ''Det alt for korte Linda P'' show i 2016 (TV 2 Zulu). == Opvækst == Petersen blev født den 15. juli 1984 i [[Hvidovre]] som datter af mor, sygeplejerske, og far, portør.<ref name=":4">{{Cite web|title=Interview: Linda P om en barndom præget af misbrug, gennembruddet som komiker og den indre kamp med sig selv {{!}} Samvirke|url=https://samvirke.dk/artikler/interview-linda-p-om-en-barndom-praeget-af-misbrug-gennembruddet-som-komiker-og-den-indre|website=samvirke.dk|access-date=2026-09-05|language=da}}</ref> Hendes forældre mødtes, mens de begge arbejdede på [[Diakonissestiftelsen]], men blev skilt før Petersen blev født.<ref name=":4" /> Petersen har en ældre halvsøster (f. 1978). Petersen boede hos sin mor på Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre, hvor hendes far boede på Birkedommervej i [[Nordvestkvarteret|Nordvest]]. Petersens far var alkoholiker.<ref name=":4" /> I 4. klasse spillede Petersen hovedrollen som [[Klods-Hans]] i skolens teaterforestilling og hun brugte meget af sin fritid på at lytte til optagelser af [[De Nattergale]] og [[Ørkenens Sønner]].<ref name=":4" /> I 7. klasse skiftede Petersen skole grundet mobning. Efter folkeskolen blev Petersen ansat som lærling i samme malerfirma i [[Rødovre]], som Petersens mor arbejdede hos efter hun stoppede som sygeplejerske.<ref name=":4" /> Petersen blev siden uddannet bygningsmaler.<ref>{{Kilde nyheder|url=http://hvidovre.lokalavisen.dk/article/20120124/ARTIKLER/701249454/1671|title=Linda P er tilbage i Hvidovre - Hvidovre Avis|access-date=2026-08-05}}</ref> == Karriere == Petersen debuterede ved [[DM i stand-up-comedy|DM i stand-up]] i 2004, hvor hun fik en andenplads.<ref>{{Cite web|title=DM I STAND-UP 2018 {{!}} FBI - FBI.dk|url=https://www.fbi.dk/dm-i-stand-up/|website=FBI|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Hun meldte sig til efter at have set DM i Stand-up på [[TV 2 Zulu]] i 2003 og stillede op i [[Esbjerg]] og gik videre til finalen på [[Comedy Zoo]] i København.<ref name=":4" /> Petersen begrundede senere sin andenplads med at hun ville have vundet, hvis hun ikke havde glemt den midterste del af sit set under sin optræden.<ref name=":4" /> Petersen begyndte efterfølgende at komme fast på Københavns stand-up-steder, hvor hun i 2005 mødte komiker [[Christina Sederqvist]] på Kulcaféen, og de indledte et samarbejde og søgte ind på DR, som ledte efter komiske talenter.<ref name=":4" /> Petersen og Sederqvists første samarbejde var i 2007, hvor de optrådte i [[DR2]]-satireserien ''[[Piger på prøveløsladelse]]'', som var en del af [[DR]]<nowiki/>s satire-talentudviklings-satsning, ''[[Flemmings Helte]]''.<ref>{{Cite web|title=DR lancerer 9 nye tv-kanaler|url=https://www.dr.dk/presse/dr-lancerer-9-nye-tv-kanaler|website=DR|date=2007-02-16|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I serien spillede Petersen og Sederqvist to småkriminelle kvinder, Winnie og Karina, der er på prøveløsladelse fra fængslet, inspireret af skæve eksistenser fra [[Sydhavnen]]. Rollerne som Winnie og Karina blev modtaget med stor positiv kritik og blev herefter, i 2008, omdannet til sit eget program med samme titel (red. ''Piger på prøveløsladelse)'', som blev sendt på DR1 hver fredag aften i en periode.<ref name="film">{{Cite web|title=Piger på prøveløsladelse som spillefilm|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/piger-paa-proeveloesladelse-som-spillefilm|website=DR|date=2009-01-28|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfRasmus|last=Strøyer}}</ref> ''Piger på prøveløsladelse'' blev i 2009 filmatiseret med filmen ''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' med instruktion af [[Søren Fauli]].<ref name="film"/> Filmen modtog overvejende negative anmeldelser og modtog bl.a. tre ud af seks stjerner fra ''[[Politiken]]''.<ref>{{Cite web|title=Piger på røven|url=https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE4331047/winnie-og-karina-the-movie/|website=Jyllands-Posten|date=2009-08-06|access-date=2026-01-18|language=da|first=Af NANNA FRANK|last=RASMUSSEN}}</ref><ref>{{Cite web|title=Winnie og Karina er trættende på dvd|url=https://politiken.dk/kultur/art5608613/Winnie-og-Karina-er-tr%C3%A6ttende-p%C3%A5-dvd|website=Politiken - Den levende avis|date=2009-02-09|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2008 medvirkede Petersen i [[Mikael Wulff]]<nowiki/>s DR2-satireserie ''[[Wulffs Magasin]]'' i rollen som Wulffs praktikant Christel og i [[Jonatan Spang|Jonathan Spang]]<nowiki/>s comedy-teaterstykke ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]''.<ref>{{Cite web|title=Wulffs magasin|url=https://www.dr.dk/presse/wulffs-magasin|website=DR|date=2008-02-01|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref><ref name=":4" /> Petersen fortsatte i 2009 sit samarbejde med [[Christina Sederqvist]] og Winnie og Karina-karakterne i [[DR2]]<nowiki/>s satire-serie ''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]''. Serien blev instrueret af [[Jesper Rofelt]] efter manuskript af Sederqvist. I serien fungerer Winnie og Karina som programmets værter, der fortalte og reporterede om forskellige skæve eksistenser fra [[Vestegnen|Københavns Vestegn]], der alle blev spillet af Petersen og Sederqvist. Serien modtog positiv kritik og blev forlænget med to sæsoner yderligere i 2010<ref>{{Cite web|title=Ny sæson af Skråplan på DR2|url=https://www.dr.dk/presse/ny-saeson-af-skraaplan-paa-dr2|website=DR|date=2010-08-06|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfAnne Sofie|last=Christensen}}</ref> og 2011.<ref name=":0">{{Cite web|title='Skråplan' er tilbage på DR2|url=https://www.dr.dk/presse/skraaplan-er-tilbage-paa-dr2|website=DR|date=2011-10-12|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfAnne Sofie|last=Christensen}}</ref> Udover Sederqvist og Petersen som de bærende karakterer, medvirkede også [[Brian Lykke]] som tilbagevendende karakter i sæson to og tre.<ref name=":0" /> I 2009 medvirkede hun i en mindre birolle i [[Anders Matthesen]]<nowiki/>s komedie ''[[Sorte kugler]].''<ref>{{Cite news | author = Line Frandsen | title = Linda P. gået ned med stress: Aflyser shows | publisher = [[BT]] | date = 27. august 2013 | url = http://www.bt.dk/kendte/linda-p.-gaaet-ned-med-stress-aflyser-shows}}</ref> I maj 2009 annoncerede Petersen sit første one-man-show med titlen ''Rommen er en tøjte.''<ref>{{Cite web|title=sød tøs?Linda P. tager på stand-up turné|url=https://politiken.dk/kultur/scene/art4799795/Linda-P.-tager-p%C3%A5-stand-up-turn%C3%A9|website=Politiken - Den levende avis|date=2009-05-04|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> Petersen var på turne med showet fra oktober til november 2009, og til trods for blandede anmeldelser,<ref>{{Cite web|title=Underdanmark set fra underlivet - med en orn'lig bjørn på|url=https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2009/10/underdanmark-set-underlivet-ornlig-bjoern-paa|website=Information|date=2009-10-07|access-date=2026-01-18|language=da|first=Skrevet af: Klaus|last=Lynggaard}}</ref> vandt Petersen prisen som 'Årets komiker' med [[Zulu Comedy Galla]] i 2010.<ref>{{Cite web|title=Comedy-priser til Linda P. og Ulf Pilgaard|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/comedy-priser-til-linda-p-og-ulf-pilgaard|website=DR|date=2010-08-30|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=AfMikkel Fyhn|last=Christensen}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. er Danmarks sjoveste - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/2010-08-29-linda-p-er-danmarks-sjoveste|website=underholdning.tv2.dk|date=2010-08-29|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> På tv har Petersen bl.a. medvirket i komedieserien ''[[Hvor fanden er Herning?]]'' sammen med [[Mick Øgendahl]] og indenfor teatergenren har hun, i samarbejde med bl.a. [[Jonatan Spang]] og [[Rune Klan]] på [[Nørrebro Teater]] lavet ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]'' og ''Linda P. på bjerget''. I sidstnævnte spillede hun sammen med [[Ulf Pilgaard]]. I 2012 udgav hun sangen "Du' Fan'me Pæn, Du Er" I forbindelse med [[Zulu Comedy Galla]], der er en kærlighedssang til [[Linse Kessler]]. Hun optrådte også med sangen til [[Comedy Aid]] samme år. Sangen kom direkte ind som #2 på [[Tracklisten]] i september, og blev på hitlisten i fem uger.<ref name="danishcharts">{{Cite web|title=danishcharts.com - Linda P. - Du fanme pæn du er|url=http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Linda+P%2E&titel=Du+fanme+p%E6n+du+er&cat=s|website=danishcharts.com|access-date=2026-01-18|first=Steffen|last=Hung|archive-date=21. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141221070414/http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Linda+P%2E&titel=Du+fanme+p%E6n+du+er&cat=s|url-status=dead}}</ref> I 2012 spillede hun rollen som Mulle i [[Tivoli]]<nowiki/>s opsætning af musicalen [[Den Eneste Ene (musical)|''Den eneste ene'']].<ref>{{Cite web|title=Linda P: Fruen skifter spor|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/linda-p-fruen-skifter-spor|website=SE og HØR|date=2012-05-24|access-date=2026-08-05|language=da}}</ref> Hun var også vært på [[Zulu Awards]], hvor hun optrådte med [[Kings of Leon]]s "Sex on Fire". I 2013 lavede hun "Støttesang til Realitydeltagere".<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=jmxlYrkxs1M Støttesang til Realitydeltagere]. YouTube.com. Hentet 27/8-2014</ref> I marts 2014 deltog hun igen i ''[[Natholdet]]'' med [[Anders Breinholt]] som medvært, hvor hun sang en sang tilegnet ham kaldet "Breinholt". Til Zulu Comedy Galla 2014 optrådte hun med sangen "Romancevisen", der handlede om [[voldtægt]] eller en ikke altid lige gensidig kærlighed. I 2014 turnerede hun med sit tredje one-man-show ''Linda P's Hovedpine''. === 2015-nu: Eget talkshow og revy-debut === Den 30. marts 2015 havde Petersen premiere på sit eget talkshow ''[[Det Alt for Store Linda P Show]]'' på [[TV 2 Zulu]].<ref name="zulo">{{Cite web|title=Spang og Linda P klar med nye shows på Zulu|url=https://www.nyheder.dk/nyheder/spang-og-linda-p-klar-med-nye-shows-pa-zulu/1102818|website=nyheder|date=2015-03-27|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Elo|last=Christoffersen}}</ref> I programmet optrådte Petersen sammen med sin medvært, [[Anders Grau]], foran et livepublikum med standup, sketches, sange, dukketeater og quizzer, ligesom at der var en ugentlig gæst med i hvert program.<ref>https://tv.tv2.dk/2015-03-25-linda-p-i-ny-zulu-serie-folk-skal-braekke-sig-af-grin</ref><ref name="zulo" /> Programmet løb i seks afsnit til positiv kritik og vendte tilbage med sæson to i 2016 under navnet ''Det Alt For Korte Linda P Show.''<ref>{{Cite web|title=Linda P: - Man behøver ikke gå på musikkonservatoriet for at høre, at jeg ikke kan synge - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-04-03-linda-p-man-behoever-ikke-gaa-paa-musikkonservatoriet-for-at-hoere-at-jeg-ikke-kan-synge|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-04-03|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|title='Det Alt For Korte Linda P Show': Se det GRATIS lige her - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-04-04-det-alt-for-korte-linda-p-show-se-det-gratis-lige-her|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-04-04|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> Gæster i programmet var bl.a. [[Jonatan Spang]], [[Mick Øgendahl]], [[Bent Fabricius-Bjerre]], [[Christina Sederqvist]], [[Maria Lucia Rosenberg|Maria Lucia]], [[Simon Talbot]] og [[Sarah Grünewald]].<ref>{{Cite web|title=Season 1|url=https://www.themoviedb.org/tv/127316-det-alt-for-store-linda-p-show/season/1%3Flanguage%3Dda-DK|website=The Movie Database|access-date=2026-01-18|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite web|title=Maria Lucia overrasker i 'Det alt for store Linda P.-show' - TV 2|url=https://tv.tv2.dk/2015-04-20-maria-lucia-overrasker-i-det-alt-for-store-linda-p-show|website=tv.tv2.dk|date=2015-04-20|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2017 spillede Petersen rollen som Sir Bedevere i [[Tivoli]]<nowiki/>s opsætning af ''Spamalot'', baseret på ''[[Monty Python og de skøre riddere]]'' fra 1975.<ref>{{Cite web|title=Spamalot – Lion Musicals|url=https://lionmusicals.dk/forestillinger/spamalot/|website=lionmusicals.dk|access-date=2026-08-05}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. springer ud som skør ridder i 'Spamalot'|url=https://politiken.dk/ibyen/scene/art5619445/Linda-P.-springer-ud-som-sk%C3%B8r-ridder-i-Spamalot|website=Politiken - Den levende avis|date=2016-04-20|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://iscene.dk/2017/05/12/det-er-ligesom-laudrup-han-skyder-bare-portraet-af-linda-p-og-martin-brygmann/|title=Det er ligesom Laudrup, han skyder bare - Portræt af Linda P og Martin Brygmann - Iscene|last=ISCENE|date=2017-05-12|work=Iscene|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> I 2023 havde Petersen debut som revyskuespiller, da hun medvirkede i den genoplivede [[Tivolirevyen|Tivolirevy]] i Glassalen i 2023.<ref name=":1">{{Cite web|title=Tivolirevyen overrasker: Her er det nye hold|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/tivolirevyen-overrasker-her-er-det-nye-hold|website=SE og HØR|date=2022-08-24|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> Revyens instruktør [[Lisbet Dahl|Lisbeth Dahl]] havde håndplukket Petersen til “''…at puste liv i Tivolirevyen…''”, som genopstod efter at været på pause siden 2016.<ref name=":1" /> Petersen medvirkede i revyen sammen med [[Lisbet Dahl|Lisbeth Dahl]], Carsten Svendsen, [[Nicolai Jørgensen (skuespiller)|Nicolai Jørgensen]] og [[Andreas Bo Pedersen|Andreas Bo]].<ref name=":1" /> I sommeren 2024 tiltrådte Petersen som kreativ direktør for revyen, og hun medvirkede i [[Tivolirevyen|Tivolirevyen 2025]] sammen med [[Kurt Ravn]] og [[Thomas Warberg]].<ref>{{Cite web|title=Tivolirevyen afslører nyt stærkt hold med Linda P i front|url=https://dit-vesterbro.dk/tivolirevyen-afsloerer-nyt-staerkt-hold-med-linda-p-i-front/|website=Dit Vesterbro|date=2024-09-10|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=Author:|last=Bjoern}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. står i spidsen: Her er det nye hold i Tivolirevyen|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/linda-p-staar-i-spidsen-her-er-det-nye-hold-i-tivolirevyen|website=BILLED-BLADET|date=2024-09-09|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> [[Søs Egelind]] var også blevet annonceret til at medvirke i revyen, men hun trak sig fra forestillingen før prøvestart grundet “…''forskellige forventninger til forestillingen..''.”<ref>{{Cite web|title=Chok før premiere: Søs Egelind trækker sig fra Tivolirevyen|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/chok-foer-premiere-soes-egelind-traekker-sig-fra-tivolirevyen|website=BILLED-BLADET|date=2025-04-10|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> Revyen modtog overvejende negative anmeldelser.<ref>{{Cite web|title=Anmeldelse: Revy-flop - 'Var det bare det?'|url=https://www.bt.dk/anmeldelser/anmeldelse-revy-flop-var-det-bare-det|website=B.T.|date=2025-06-05|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=Kristian Dam|last=Nygaard}}</ref> I august 2025 annoncerede Petersen at hun havde trukket sig fra stillingen som kreativ direktør med øjeblikkelig virkning efter kun én sæson.<ref name=":2">{{Cite web|title=Linda P trækker sig fra Tivolirevyen med øjeblikkelig virkning - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/kendte/2025-08-25-linda-p-traekker-sig-fra-tivolirevyen-med-oejeblikkelig-virkning|website=underholdning.tv2.dk|date=2025-08-25|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Petersen begrundede sin fratrædelse med at hun og ledelsen i revyen havde “''…forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremadrettet bør løses…''”.<ref name=":2" /> I 2025 medvirkede Petersen i [[DR]]<nowiki/>s ''[[Den store bagedyst]]''<nowiki/>s specialudgave; ''Den store bagedyst - Med stjernedrys''.<ref name=":3">{{Cite web|title=Linda P og Sussi i ny kendisudgave af Den store bagedyst|url=https://www.bt.dk/underholdning/linda-p-og-sussi-i-ny-kendisudgave-af-den-store-bagedyst|website=B.T.|date=2024-12-04|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Hun deltog sammen med [[Sussi og Leo|Sussi]], [[Nikolaj Stokholm]], [[Molly Egelind]], [[Youssef Wayne Hvidtfeldt]] og Søren Vester.<ref name=":3" /> == Privatliv == Petersen har ad flere omgange udtalt sig om sin seksualitet og erklærer sig selv som biseksuel.<ref>https://www.bt.dk/kendte/linda-p-jeg-vidste-hele-tiden-at-jeg-ikke-var-lesbisk</ref> I 2008-2009 undervejs i sit gennembrud som komiker begyndte Petersen at drikke meget og tage [[kokain]].<ref name=":4" /> Petersens misbrug eskalerede i de følgende år og under et job som konferencier ved [[Smukfest]] i 2013 faldt hun om på grund af et nervøst sammenbrud. Hun blev samme dag indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun tilbragte én nat.<ref name=":4" /> Petersen udtalte senere at hun igennem hele sit liv havde haft et vanskeligt og anstrengt forhold til sin far og at hans død to år tidligere, i 2011, havde skubbet til hendes mentale helbred og sammenholdt med stress havde ledt til sammenbruddet. Hun deltog ikke ved sin fars begravelse i 2011.<ref name="begravelse">[http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article4478079.ece Linda P: Jeg kom ikke til min fars begravelse]. ''[[Ekstra Bladet]]''. Hentet 3/3-2016</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P gik ned med stress efter faderens død|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/linda-p-gik-ned-med-stress-efter-faderens-doed|website=BILLED-BLADET|date=2013-03-04|access-date=2026-09-06|language=da}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P: Blev væk fra fars begravelse|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/linda-p-blev-vaek-fra-fars-begravelse|website=SE og HØR|date=2013-06-17|access-date=2026-09-06|language=da}}</ref> Hun begyndte efterfølgende til psykolog.<ref name=":4" /> Petersen blev gift med Melissa Nicolajsen, advokatsekretær, i oktober 2011 efter et par års forhold.<ref>{{Cite web|title=Komikeren Linda P. er blevet gift|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/komikeren-linda-p-er-blevet-gift|website=BILLED-BLADET|date=2011-10-13|access-date=2026-08-05|language=da}}</ref> Parret blev skilt i september 2013<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/17331743|title=Konen har forladt Linda P - MX.dk|work=Metroxpress - nyheder fra MX.dk|access-date=2026-08-05}}</ref> efter at Nicolajsen påstod, at Petersen havde været hende utro gentagende gange.<ref>{{Cite web|title=Linda P's eks-kone afreagerer i ny musikvideo|url=https://www.bt.dk/arkiv/linda-ps-eks-kone-afreagerer-i-ny-musikvideo|website=B.T.|date=2013-12-20|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=HENNING HØEG og KATJA|last=SALOMONSEN}}</ref><ref>{{Cite web|title=Nu taler Linda P's ekskone ud: Hvorfor var hun mig utro med piger, hvis hun aldrig var lesbisk?|url=https://www.bt.dk/kendte/nu-taler-linda-ps-ekskone-ud-hvorfor-var-hun-mig-utro-med-piger-hvis-hun-aldrig-var-lesbisk|website=B.T.|date=2018-09-24|access-date=2026-08-05|language=da-DK|last=300}}</ref> I 2011 bekendtgjorde Petersen at hun skyldte [[SKAT]] parkeringsbøder for ca. 120.000 kr. som siden hen voksede til omkring én million kroner, grundet gebyrer og rykkere.<ref>https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4072487.ece</ref> I marts 2016 annoncerede Petersen at hun var i forhold med komiker [[Anders Grau]].<ref>{{Cite web|title=Linda P bekræfter: Kæreste med Anders Grau - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-03-02-linda-p-bekraefter-kaereste-med-anders-grau|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-03-02|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> De havde været bekendte gennem flere år, og indledte et forhold, mens de begge var værter på ''Det Alt for Store Linda P Show''.<ref>[http://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-03-02-linda-p-bekraefter-kaereste-med-anders-grau Linda P bekræfter: Kæreste med Anders Grau]. [[TV 2]]. Hentet 3/3-2016</ref><ref>[http://herognu.dk/kendte/linda-p-forelsket-faldt-for-sin-medvart/ Linda P forelsket: Faldt for sin medvært] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304133944/http://herognu.dk/kendte/linda-p-forelsket-faldt-for-sin-medvart/ |date= 4. marts 2016 }}. ''[[Her og Nu]]''. Hentet 3/3-2016</ref> Petersen annoncerede forholdets afslutning i september 2017.<ref>{{Cite web|title=Kærligheden brast: Linda P og kæresten går fra hinanden|url=https://www.bt.dk/arkiv/kaerligheden-brast-linda-p-og-kaeresten-gaar-fra-hinanden|website=B.T.|date=2017-09-27|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Simon|last=Boas}}</ref> Petersen dannede i perioden 2018-2022 par med en mand, Rasmus<ref>{{Cite web|title=Linda P lovede sig selv én ting på sin første date med Rasmus…|url=https://www.alt.dk/artikler/linda-p-om-kaeresten-rasmus/2947330|website=alt|date=2020-12-16|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Af: Lene Lykke Hovmand og Susanne Baden Jensen<br />Foto: Les|last=Kaner}}</ref><ref name="brud">{{Cite web|title=Linda P og kæresten går fra hinanden|url=https://www.bt.dk/underholdning/linda-p-og-kaeresten-gaar-fra-hinanden|website=B.T.|date=2022-08-26|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref>, og de har sammen en datter, Nanna (f. 2020).<ref>{{Cite news | author = | title = Linda P blev mor i januar: Navn på baby afsløret | publisher = [[Se&Hør]] | date = 17. december 2020 |accessdate = 17. december 2020| url = https://www.seoghoer.dk/kendte/linda-p-blev-mor-i-januar-navn-paa-baby-afsloeret}}</ref> Petersen annoncerede parrets brud i august 2022.<ref name="brud"/> == Filmografi == === TV-serier === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle !Antal episoder |- | rowspan="3" |2008 |''[[Wulffs Magasin]]'' |Christel |6 afsnit |- |''[[Flemmings Helte]]'' |Winnie | |- |''[[Maj & Charlie]]'' |Linda P. |1 afsnit |- | rowspan="2" |2009 |''[[Piger på prøveløsladelse]]'' |Winnie | |- |''[[Hvor fanden er Herning?]]'' |Laila |6 afsnit |- |2009-2011 |''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]'' |Winnie, Bo Patrick, Bruno, Özgun, Mona m.fl. |12 afsnit |- |2011 |''[[Anstalten]]'' |Jenny og Miffy |6 afsnit |- |2015-2016 |''[[Lillemand]]'' |Linda |7 afsnit |} === Film === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle |- | rowspan="2" |2009 |''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' |Winnie |- |''[[Sorte kugler]]'' |Judith |- |2011 |''[[Noget i luften]]'' |Sidsel |- |2016 |''[[Undercover (film)|Undercover]]'' |Rikke |- |2021 |''[[Buster (film fra 2021)|Buster]]'' |Irma |} === Øvrige optrædener === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle !Kanal |- |2015 |''[[Det Alt for Store Linda P Show]]'' |Vært |[[TV 2 Zulu]] |- |2016 |''Det Alt For Korte Linda P Show'' |Vært |TV 2 Zulu |- |2021 |''[[Stormester (tv-program)|Stormester]]'' |Deltager |[[TV 2]] |- |2022 |''[[Verdensmænd]]'' |Deltager |TV 2 |- | rowspan="2" |2024 |''[[Roasted - verdens sjoveste ferie]]'' |Vært |[[Prime Video]] |- |''[[LOL: Den der ler sidst]]'' |Deltager |[[Prime Video]] |- |2025 |''[[Den store bagedyst|Den store bagedyst: Med stjernedrys]]'' |Deltager |[[DR1]] |} * ''[[Stand-up.dk]]'' (2007), [[TV 2 Zulu]] * ''[[Vild med talent]]'' (2008), [[TV3+]] * ''[[Fra Sydhavn til Westcoast]]'' (2013), [[Kanal 5]] === Teater === * ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]'' (2008), [[Nørrebro Teater]] * ''[[Linda P på bjerget]]'' (2010), [[Nørrebro Teater]] * ''[[The One and Only Company|Den Eneste Ene]]'' (2012), [[Glassalen]] i [[Tivoli]] og [[Musikhuset Aarhus]] * ''[[Tjener For To]]'' (2013), [[Betty Nansen Teatret]], [[Frederiksberg]] * ''[[Alle Elsker Kærlighed]]'' (2014), [[Nørrebro Teater]] === Standup-shows === * ''[[Rommen er en tøjte]]'' (2009) * ''[[Linda P og mig]]'' (2011) * ''Linda P's hovedpine?'' (2014) * ''[[Normal?]]'' (2016) * ''Sabotagehunger'' (2021) * ''Slutty Mary'' (2024) == Diskografi == === Singler === * "Når Nedturen Rammer Dig" (2008) * "2450 Julesang" (2008) * "Du' Fan'me Pæn, Du Er" (2012) (#2 på [[Tracklisten]]<ref name="danishcharts"/>) * "Støttesang til realitydeltagerne" (2013) * "Breinholt" (2014) * "Romancevisen" (2014) * "Qvortrup" (2014) * "Del Din Kone" (2015) * "Du' Til Fjabbe nu" (2015) * "Du' Fan'me Grim Du" (2015) * "Undskyld" (2015) * "Hvor Blev Den Af?" (2017) === Album === * ''Just Divorced'' (2015) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{personbilledesavnes}} {{FD|1984||Linda, P}} [[Kategori:Komikere fra Danmark]] [[Kategori:Standupkomikere fra Danmark]] [[Kategori:Kvindelige standupkomikere]] tsvc00xgz05jqiq85w0sikdnukju5sm 12349691 12349658 2026-09-06T10:44:23Z E-Turner 37269 +tekst og kilder 12349691 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller|wikidata=alle|ingen_wikidata= |navn = Linda Petersen |bgcolour = |image = |imagesize = 265px |caption = |fulde navn = Linda Petersen |fødselsdato = {{Dato og alder|1984|7|15}} |fødselssted = Hvidovre |dødsdato = |dødssted = |nationalitet = {{flagikon|Danmark}} Dansker |andre navne = |aktiveår = 2004–i dag |partnertype = Partner |partner = |kæreste = |ægtefælle = {{ægteskab|Melissa Nicolajsen|2011|2013}} |børn = 1 |forældre = |bopæl = [[København]] |beskæftigelse = Stand-up komiker, skuespiller, manuskriptforfatter og sanger |hjemmeside = [http://linda-p.dk linda-p.dk] |kendte roller = }} '''Linda Petersen''' (født [[15. juli]] [[1984]]), kendt som '''Linda P''', er en dansk [[Standupcomedy|stand-up komiker]], [[skuespiller]] og [[manuskriptforfatter]]. Efter sin debut som standup-komiker til DM i standup i 2004, hvor hun kom på andenpladsen, har hun udgivet flere one-manshows, bl.a. ''Rommen er en tøjte'' (2009), ''Linda P og mig'' (2011), ''Normal?'' (2016) ''Sabotagehunger'' (2021) med hendes seneste show værende ''Slutty Mary'' fra 2024. Hun debuterede som skuespiller i 2007 med satireserien ''Piger på prøveløsladelse'' (DR2), hvor hun i samarbejde med [[Christina Sederqvist]] udviklede og spillede duoen [[Winnie og Karina]]. Petersen og Cederqvist samarbejdede flere gange sammen i serien ''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]'' (2009) og filmen ''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' (2009). I 2015 udkom Petersens eget talkshow ''Det alt for store Linda P show'' (TV 2 Zulu, 2015), som blev efterfulgt af det ''Det alt for korte Linda P'' show i 2016 (TV 2 Zulu). == Opvækst == Petersen blev født den 15. juli 1984 i [[Hvidovre]] som datter af mor, sygeplejerske, og far, portør.<ref name=":4">{{Cite web|title=Interview: Linda P om en barndom præget af misbrug, gennembruddet som komiker og den indre kamp med sig selv {{!}} Samvirke|url=https://samvirke.dk/artikler/interview-linda-p-om-en-barndom-praeget-af-misbrug-gennembruddet-som-komiker-og-den-indre|website=samvirke.dk|access-date=2026-09-05|language=da}}</ref> Hendes forældre mødtes, mens de begge arbejdede på [[Diakonissestiftelsen]], men blev skilt før Petersen blev født.<ref name=":4" /> Petersen har en ældre halvsøster (f. 1978). Petersen boede hos sin mor på Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre, hvor hendes far boede på Birkedommervej i [[Nordvestkvarteret|Nordvest]]. Petersens far var alkoholiker.<ref name=":4" /> I 4. klasse spillede Petersen hovedrollen som [[Klods-Hans]] i skolens teaterforestilling og hun brugte meget af sin fritid på at lytte til optagelser af [[De Nattergale]] og [[Ørkenens Sønner]].<ref name=":4" /> I 7. klasse skiftede Petersen skole grundet mobning. Efter folkeskolen blev Petersen ansat som lærling i samme malerfirma i [[Rødovre]], som Petersens mor arbejdede hos efter hun stoppede som sygeplejerske.<ref name=":4" /> Petersen blev siden uddannet bygningsmaler.<ref>{{Kilde nyheder|url=http://hvidovre.lokalavisen.dk/article/20120124/ARTIKLER/701249454/1671|title=Linda P er tilbage i Hvidovre - Hvidovre Avis|access-date=2026-08-05}}</ref> == Karriere == Petersen debuterede ved [[DM i stand-up-comedy|DM i stand-up]] i 2004, hvor hun fik en andenplads.<ref>{{Cite web|title=DM I STAND-UP 2018 {{!}} FBI - FBI.dk|url=https://www.fbi.dk/dm-i-stand-up/|website=FBI|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Hun meldte sig til efter at have set DM i Stand-up på [[TV 2 Zulu]] i 2003 og stillede op i [[Esbjerg]] og gik videre til finalen på [[Comedy Zoo]] i København.<ref name=":4" /> Petersen begrundede senere sin andenplads med at hun ville have vundet, hvis hun ikke havde glemt den midterste del af sit set under sin optræden.<ref name=":4" /> Petersen begyndte efterfølgende at komme fast på Københavns stand-up-steder, hvor hun i 2005 mødte komiker [[Christina Sederqvist]] på Kulcaféen, og de indledte et samarbejde og søgte ind på DR, som ledte efter komiske talenter.<ref name=":4" /> Petersen og Sederqvists første samarbejde var i 2007, hvor de optrådte i [[DR2]]-satireserien ''[[Piger på prøveløsladelse]]'', som var en del af [[DR]]<nowiki/>s satire-talentudviklings-satsning, ''[[Flemmings Helte]]''.<ref>{{Cite web|title=DR lancerer 9 nye tv-kanaler|url=https://www.dr.dk/presse/dr-lancerer-9-nye-tv-kanaler|website=DR|date=2007-02-16|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I serien spillede Petersen og Sederqvist to småkriminelle kvinder, Winnie og Karina, der er på prøveløsladelse fra fængslet, inspireret af skæve eksistenser fra [[Sydhavnen]]. Rollerne som Winnie og Karina blev modtaget med stor positiv kritik og blev herefter, i 2008, omdannet til sit eget program med samme titel (red. ''Piger på prøveløsladelse)'', som blev sendt på DR1 hver fredag aften i en periode.<ref name="film">{{Cite web|title=Piger på prøveløsladelse som spillefilm|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/piger-paa-proeveloesladelse-som-spillefilm|website=DR|date=2009-01-28|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfRasmus|last=Strøyer}}</ref> ''Piger på prøveløsladelse'' blev i 2009 filmatiseret med filmen ''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' med instruktion af [[Søren Fauli]].<ref name="film"/> Filmen modtog overvejende negative anmeldelser og modtog bl.a. tre ud af seks stjerner fra ''[[Politiken]]''.<ref>{{Cite web|title=Piger på røven|url=https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE4331047/winnie-og-karina-the-movie/|website=Jyllands-Posten|date=2009-08-06|access-date=2026-01-18|language=da|first=Af NANNA FRANK|last=RASMUSSEN}}</ref><ref>{{Cite web|title=Winnie og Karina er trættende på dvd|url=https://politiken.dk/kultur/art5608613/Winnie-og-Karina-er-tr%C3%A6ttende-p%C3%A5-dvd|website=Politiken - Den levende avis|date=2009-02-09|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2008 medvirkede Petersen i [[Mikael Wulff]]<nowiki/>s DR2-satireserie ''[[Wulffs Magasin]]'' i rollen som Wulffs praktikant Christel og i [[Jonatan Spang|Jonathan Spang]]<nowiki/>s comedy-teaterstykke ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]''.<ref>{{Cite web|title=Wulffs magasin|url=https://www.dr.dk/presse/wulffs-magasin|website=DR|date=2008-02-01|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref><ref name=":4" /> Petersen fortsatte i 2009 sit samarbejde med [[Christina Sederqvist]] og Winnie og Karina-karakterne i [[DR2]]<nowiki/>s satire-serie ''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]''. Serien blev instrueret af [[Jesper Rofelt]] efter manuskript af Sederqvist. I serien fungerer Winnie og Karina som programmets værter, der fortalte og reporterede om forskellige skæve eksistenser fra [[Vestegnen|Københavns Vestegn]], der alle blev spillet af Petersen og Sederqvist. Serien modtog positiv kritik og blev forlænget med to sæsoner yderligere i 2010<ref>{{Cite web|title=Ny sæson af Skråplan på DR2|url=https://www.dr.dk/presse/ny-saeson-af-skraaplan-paa-dr2|website=DR|date=2010-08-06|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfAnne Sofie|last=Christensen}}</ref> og 2011.<ref name=":0">{{Cite web|title='Skråplan' er tilbage på DR2|url=https://www.dr.dk/presse/skraaplan-er-tilbage-paa-dr2|website=DR|date=2011-10-12|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=AfAnne Sofie|last=Christensen}}</ref> Udover Sederqvist og Petersen som de bærende karakterer, medvirkede også [[Brian Lykke]] som tilbagevendende karakter i sæson to og tre.<ref name=":0" /> I 2009 medvirkede hun i en mindre birolle i [[Anders Matthesen]]<nowiki/>s komedie ''[[Sorte kugler]].''<ref>{{Cite news | author = Line Frandsen | title = Linda P. gået ned med stress: Aflyser shows | publisher = [[BT]] | date = 27. august 2013 | url = http://www.bt.dk/kendte/linda-p.-gaaet-ned-med-stress-aflyser-shows}}</ref> I maj 2009 annoncerede Petersen sit første one-man-show med titlen ''Rommen er en tøjte.''<ref>{{Cite web|title=sød tøs?Linda P. tager på stand-up turné|url=https://politiken.dk/kultur/scene/art4799795/Linda-P.-tager-p%C3%A5-stand-up-turn%C3%A9|website=Politiken - Den levende avis|date=2009-05-04|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> Petersen var på turne med showet fra oktober til november 2009, og til trods for blandede anmeldelser,<ref>{{Cite web|title=Underdanmark set fra underlivet - med en orn'lig bjørn på|url=https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2009/10/underdanmark-set-underlivet-ornlig-bjoern-paa|website=Information|date=2009-10-07|access-date=2026-01-18|language=da|first=Skrevet af: Klaus|last=Lynggaard}}</ref> vandt Petersen prisen som 'Årets komiker' med [[Zulu Comedy Galla]] i 2010.<ref>{{Cite web|title=Comedy-priser til Linda P. og Ulf Pilgaard|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/comedy-priser-til-linda-p-og-ulf-pilgaard|website=DR|date=2010-08-30|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=AfMikkel Fyhn|last=Christensen}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. er Danmarks sjoveste - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/2010-08-29-linda-p-er-danmarks-sjoveste|website=underholdning.tv2.dk|date=2010-08-29|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> På tv har Petersen bl.a. medvirket i komedieserien ''[[Hvor fanden er Herning?]]'' sammen med [[Mick Øgendahl]] og indenfor teatergenren har hun, i samarbejde med bl.a. [[Jonatan Spang]] og [[Rune Klan]] på [[Nørrebro Teater]] lavet ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]'' og ''Linda P. på bjerget''. I sidstnævnte spillede hun sammen med [[Ulf Pilgaard]]. I 2012 udgav hun sangen "Du' Fan'me Pæn, Du Er" I forbindelse med [[Zulu Comedy Galla]], der er en kærlighedssang til [[Linse Kessler]]. Hun optrådte også med sangen til [[Comedy Aid]] samme år. Sangen kom direkte ind som #2 på [[Tracklisten]] i september, og blev på hitlisten i fem uger.<ref name="danishcharts">{{Cite web|title=danishcharts.com - Linda P. - Du fanme pæn du er|url=http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Linda+P%2E&titel=Du+fanme+p%E6n+du+er&cat=s|website=danishcharts.com|access-date=2026-01-18|first=Steffen|last=Hung|archive-date=21. december 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141221070414/http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Linda+P%2E&titel=Du+fanme+p%E6n+du+er&cat=s|url-status=dead}}</ref> I 2012 spillede hun rollen som Mulle i [[Tivoli]]<nowiki/>s opsætning af musicalen [[Den Eneste Ene (musical)|''Den eneste ene'']].<ref>{{Cite web|title=Linda P: Fruen skifter spor|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/linda-p-fruen-skifter-spor|website=SE og HØR|date=2012-05-24|access-date=2026-08-05|language=da}}</ref> Hun var også vært på [[Zulu Awards]], hvor hun optrådte med [[Kings of Leon]]s "Sex on Fire". I 2013 lavede hun "Støttesang til Realitydeltagere".<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=jmxlYrkxs1M Støttesang til Realitydeltagere]. YouTube.com. Hentet 27/8-2014</ref> I marts 2014 deltog hun igen i ''[[Natholdet]]'' med [[Anders Breinholt]] som medvært, hvor hun sang en sang tilegnet ham kaldet "Breinholt". Til Zulu Comedy Galla 2014 optrådte hun med sangen "Romancevisen", der handlede om [[voldtægt]] eller en ikke altid lige gensidig kærlighed. I 2014 turnerede hun med sit tredje one-man-show ''Linda P's Hovedpine''. === 2015-nu: Eget talkshow og revy-debut === Den 30. marts 2015 havde Petersen premiere på sit eget talkshow ''[[Det Alt for Store Linda P Show]]'' på [[TV 2 Zulu]].<ref name="zulo">{{Cite web|title=Spang og Linda P klar med nye shows på Zulu|url=https://www.nyheder.dk/nyheder/spang-og-linda-p-klar-med-nye-shows-pa-zulu/1102818|website=nyheder|date=2015-03-27|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Elo|last=Christoffersen}}</ref> I programmet optrådte Petersen sammen med sin medvært, [[Anders Grau]], foran et livepublikum med standup, sketches, sange, dukketeater og quizzer, ligesom at der var en ugentlig gæst med i hvert program.<ref>https://tv.tv2.dk/2015-03-25-linda-p-i-ny-zulu-serie-folk-skal-braekke-sig-af-grin</ref><ref name="zulo" /> Programmet løb i seks afsnit til positiv kritik og vendte tilbage med sæson to i 2016 under navnet ''Det Alt For Korte Linda P Show.''<ref>{{Cite web|title=Linda P: - Man behøver ikke gå på musikkonservatoriet for at høre, at jeg ikke kan synge - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-04-03-linda-p-man-behoever-ikke-gaa-paa-musikkonservatoriet-for-at-hoere-at-jeg-ikke-kan-synge|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-04-03|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|title='Det Alt For Korte Linda P Show': Se det GRATIS lige her - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-04-04-det-alt-for-korte-linda-p-show-se-det-gratis-lige-her|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-04-04|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> Gæster i programmet var bl.a. [[Jonatan Spang]], [[Mick Øgendahl]], [[Bent Fabricius-Bjerre]], [[Christina Sederqvist]], [[Maria Lucia Rosenberg|Maria Lucia]], [[Simon Talbot]] og [[Sarah Grünewald]].<ref>{{Cite web|title=Season 1|url=https://www.themoviedb.org/tv/127316-det-alt-for-store-linda-p-show/season/1%3Flanguage%3Dda-DK|website=The Movie Database|access-date=2026-01-18|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite web|title=Maria Lucia overrasker i 'Det alt for store Linda P.-show' - TV 2|url=https://tv.tv2.dk/2015-04-20-maria-lucia-overrasker-i-det-alt-for-store-linda-p-show|website=tv.tv2.dk|date=2015-04-20|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> I 2017 spillede Petersen rollen som Sir Bedevere i [[Tivoli]]<nowiki/>s opsætning af ''Spamalot'', baseret på ''[[Monty Python og de skøre riddere]]'' fra 1975.<ref>{{Cite web|title=Spamalot – Lion Musicals|url=https://lionmusicals.dk/forestillinger/spamalot/|website=lionmusicals.dk|access-date=2026-08-05}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. springer ud som skør ridder i 'Spamalot'|url=https://politiken.dk/ibyen/scene/art5619445/Linda-P.-springer-ud-som-sk%C3%B8r-ridder-i-Spamalot|website=Politiken - Den levende avis|date=2016-04-20|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|url=https://iscene.dk/2017/05/12/det-er-ligesom-laudrup-han-skyder-bare-portraet-af-linda-p-og-martin-brygmann/|title=Det er ligesom Laudrup, han skyder bare - Portræt af Linda P og Martin Brygmann - Iscene|last=ISCENE|date=2017-05-12|work=Iscene|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> I 2023 havde Petersen debut som revyskuespiller, da hun medvirkede i den genoplivede [[Tivolirevyen|Tivolirevy]] i Glassalen i 2023.<ref name=":1">{{Cite web|title=Tivolirevyen overrasker: Her er det nye hold|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/tivolirevyen-overrasker-her-er-det-nye-hold|website=SE og HØR|date=2022-08-24|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> Revyens instruktør [[Lisbet Dahl|Lisbeth Dahl]] havde håndplukket Petersen til “''…at puste liv i Tivolirevyen…''”, som genopstod efter at været på pause siden 2016.<ref name=":1" /> Petersen medvirkede i revyen sammen med [[Lisbet Dahl|Lisbeth Dahl]], Carsten Svendsen, [[Nicolai Jørgensen (skuespiller)|Nicolai Jørgensen]] og [[Andreas Bo Pedersen|Andreas Bo]].<ref name=":1" /> I sommeren 2024 tiltrådte Petersen som kreativ direktør for revyen, og hun medvirkede i [[Tivolirevyen|Tivolirevyen 2025]] sammen med [[Kurt Ravn]] og [[Thomas Warberg]].<ref>{{Cite web|title=Tivolirevyen afslører nyt stærkt hold med Linda P i front|url=https://dit-vesterbro.dk/tivolirevyen-afsloerer-nyt-staerkt-hold-med-linda-p-i-front/|website=Dit Vesterbro|date=2024-09-10|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=Author:|last=Bjoern}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P. står i spidsen: Her er det nye hold i Tivolirevyen|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/linda-p-staar-i-spidsen-her-er-det-nye-hold-i-tivolirevyen|website=BILLED-BLADET|date=2024-09-09|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> [[Søs Egelind]] var også blevet annonceret til at medvirke i revyen, men hun trak sig fra forestillingen før prøvestart grundet “…''forskellige forventninger til forestillingen..''.”<ref>{{Cite web|title=Chok før premiere: Søs Egelind trækker sig fra Tivolirevyen|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/teater/chok-foer-premiere-soes-egelind-traekker-sig-fra-tivolirevyen|website=BILLED-BLADET|date=2025-04-10|access-date=2026-01-18|language=da}}</ref> Revyen modtog overvejende negative anmeldelser.<ref>{{Cite web|title=Anmeldelse: Revy-flop - 'Var det bare det?'|url=https://www.bt.dk/anmeldelser/anmeldelse-revy-flop-var-det-bare-det|website=B.T.|date=2025-06-05|access-date=2026-01-18|language=da-DK|first=Kristian Dam|last=Nygaard}}</ref> I august 2025 annoncerede Petersen at hun havde trukket sig fra stillingen som kreativ direktør med øjeblikkelig virkning efter kun én sæson.<ref name=":2">{{Cite web|title=Linda P trækker sig fra Tivolirevyen med øjeblikkelig virkning - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/kendte/2025-08-25-linda-p-traekker-sig-fra-tivolirevyen-med-oejeblikkelig-virkning|website=underholdning.tv2.dk|date=2025-08-25|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Petersen begrundede sin fratrædelse med at hun og ledelsen i revyen havde “''…forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremadrettet bør løses…''”.<ref name=":2" /> I 2025 medvirkede Petersen i [[DR]]<nowiki/>s ''[[Den store bagedyst]]''<nowiki/>s specialudgave; ''Den store bagedyst - Med stjernedrys''.<ref name=":3">{{Cite web|title=Linda P og Sussi i ny kendisudgave af Den store bagedyst|url=https://www.bt.dk/underholdning/linda-p-og-sussi-i-ny-kendisudgave-af-den-store-bagedyst|website=B.T.|date=2024-12-04|access-date=2026-01-18|language=da-DK}}</ref> Hun deltog sammen med [[Sussi og Leo|Sussi]], [[Nikolaj Stokholm]], [[Molly Egelind]], [[Youssef Wayne Hvidtfeldt]] og Søren Vester.<ref name=":3" /> == Privatliv == Petersen har ad flere omgange udtalt sig om sin seksualitet og erklærer sig selv som biseksuel.<ref>https://www.bt.dk/kendte/linda-p-jeg-vidste-hele-tiden-at-jeg-ikke-var-lesbisk</ref> I 2008-2009 undervejs i sit gennembrud som komiker begyndte Petersen at drikke meget og tage [[kokain]].<ref name=":4" /> Petersens misbrug eskalerede i de følgende år og under et job som konferencier ved [[Smukfest]] i 2013 faldt hun om på grund af et nervøst sammenbrud. Hun blev samme dag indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun tilbragte én nat.<ref name=":4" /> Petersen udtalte senere at hun igennem hele sit liv havde haft et vanskeligt og anstrengt forhold til sin far og at hans død to år tidligere, i 2011, havde skubbet til hendes mentale helbred og sammenholdt med stress havde ledt til sammenbruddet. Hun deltog ikke ved sin fars begravelse i 2011.<ref name="begravelse">[http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article4478079.ece Linda P: Jeg kom ikke til min fars begravelse]. ''[[Ekstra Bladet]]''. Hentet 3/3-2016</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P gik ned med stress efter faderens død|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/linda-p-gik-ned-med-stress-efter-faderens-doed|website=BILLED-BLADET|date=2013-03-04|access-date=2026-09-06|language=da}}</ref><ref>{{Cite web|title=Linda P: Blev væk fra fars begravelse|url=https://www.seoghoer.dk/nyheder/linda-p-blev-vaek-fra-fars-begravelse|website=SE og HØR|date=2013-06-17|access-date=2026-09-06|language=da}}</ref> Hun begyndte efterfølgende til psykolog.<ref name=":4" /> Petersen blev gift med Melissa Nicolajsen, advokatsekretær, i oktober 2011 efter et par års forhold.<ref>{{Cite web|title=Komikeren Linda P. er blevet gift|url=https://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/komikeren-linda-p-er-blevet-gift|website=BILLED-BLADET|date=2011-10-13|access-date=2026-08-05|language=da}}</ref> Parret blev skilt i september 2013<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/17331743|title=Konen har forladt Linda P - MX.dk|work=Metroxpress - nyheder fra MX.dk|access-date=2026-08-05}}</ref> efter at Nicolajsen påstod, at Petersen havde været hende utro gentagende gange.<ref>{{Cite web|title=Linda P's eks-kone afreagerer i ny musikvideo|url=https://www.bt.dk/arkiv/linda-ps-eks-kone-afreagerer-i-ny-musikvideo|website=B.T.|date=2013-12-20|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=HENNING HØEG og KATJA|last=SALOMONSEN}}</ref><ref>{{Cite web|title=Nu taler Linda P's ekskone ud: Hvorfor var hun mig utro med piger, hvis hun aldrig var lesbisk?|url=https://www.bt.dk/kendte/nu-taler-linda-ps-ekskone-ud-hvorfor-var-hun-mig-utro-med-piger-hvis-hun-aldrig-var-lesbisk|website=B.T.|date=2018-09-24|access-date=2026-08-05|language=da-DK|last=300}}</ref> I 2011 bekendtgjorde Petersen at hun skyldte [[SKAT]] parkeringsbøder for ca. 120.000 kr. som siden hen voksede til omkring én million kroner, grundet gebyrer og rykkere.<ref>https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4072487.ece</ref> I marts 2016 annoncerede Petersen at hun var i forhold med komiker [[Anders Grau]].<ref>{{Cite web|title=Linda P bekræfter: Kæreste med Anders Grau - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-03-02-linda-p-bekraefter-kaereste-med-anders-grau|website=underholdning.tv2.dk|date=2016-03-02|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> De havde været bekendte gennem flere år, og indledte et forhold, mens de begge var værter på ''Det Alt for Store Linda P Show''.<ref>[http://underholdning.tv2.dk/comedy/2016-03-02-linda-p-bekraefter-kaereste-med-anders-grau Linda P bekræfter: Kæreste med Anders Grau]. [[TV 2]]. Hentet 3/3-2016</ref><ref>[http://herognu.dk/kendte/linda-p-forelsket-faldt-for-sin-medvart/ Linda P forelsket: Faldt for sin medvært] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304133944/http://herognu.dk/kendte/linda-p-forelsket-faldt-for-sin-medvart/ |date= 4. marts 2016 }}. ''[[Her og Nu]]''. Hentet 3/3-2016</ref> Petersen annoncerede forholdets afslutning i september 2017.<ref>{{Cite web|title=Kærligheden brast: Linda P og kæresten går fra hinanden|url=https://www.bt.dk/arkiv/kaerligheden-brast-linda-p-og-kaeresten-gaar-fra-hinanden|website=B.T.|date=2017-09-27|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Simon|last=Boas}}</ref> Petersen dannede i perioden 2018-2022 par med en mand, Rasmus,<ref>{{Cite web|title=Linda P lovede sig selv én ting på sin første date med Rasmus…|url=https://www.alt.dk/artikler/linda-p-om-kaeresten-rasmus/2947330|website=alt|date=2020-12-16|access-date=2026-08-05|language=da-DK|first=Af: Lene Lykke Hovmand og Susanne Baden Jensen<br />Foto: Les|last=Kaner}}</ref><ref name="brud">{{Cite web|title=Linda P og kæresten går fra hinanden|url=https://www.bt.dk/underholdning/linda-p-og-kaeresten-gaar-fra-hinanden|website=B.T.|date=2022-08-26|access-date=2026-08-05|language=da-DK}}</ref> og de har sammen en datter, født 2020.<ref>{{Cite news | author = | title = Linda P blev mor i januar: Navn på baby afsløret | publisher = [[Se&Hør]] | date = 17. december 2020 |accessdate = 17. december 2020| url = https://www.seoghoer.dk/kendte/linda-p-blev-mor-i-januar-navn-paa-baby-afsloeret}}</ref> Petersen annoncerede parrets brud i august 2022.<ref name="brud"/> == Filmografi == === TV-serier === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle !Antal episoder |- | rowspan="3" |2008 |''[[Wulffs Magasin]]'' |Christel |6 afsnit |- |''[[Flemmings Helte]]'' |Winnie | |- |''[[Maj & Charlie]]'' |Linda P. |1 afsnit |- | rowspan="2" |2009 |''[[Piger på prøveløsladelse]]'' |Winnie | |- |''[[Hvor fanden er Herning?]]'' |Laila |6 afsnit |- |2009-2011 |''[[Skråplan (tv-serie)|Skråplan]]'' |Winnie, Bo Patrick, Bruno, Özgun, Mona m.fl. |12 afsnit |- |2011 |''[[Anstalten]]'' |Jenny og Miffy |6 afsnit |- |2015-2016 |''[[Lillemand]]'' |Linda |7 afsnit |} === Film === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle |- | rowspan="2" |2009 |''[[Winnie & Karina - The Movie]]'' |Winnie |- |''[[Sorte kugler]]'' |Judith |- |2011 |''[[Noget i luften]]'' |Sidsel |- |2016 |''[[Undercover (film)|Undercover]]'' |Rikke |- |2021 |''[[Buster (film fra 2021)|Buster]]'' |Irma |} === Øvrige optrædener === {| class="wikitable" |+ !År !Titel !Rolle !Kanal |- |2015 |''[[Det Alt for Store Linda P Show]]'' |Vært |[[TV 2 Zulu]] |- |2016 |''Det Alt For Korte Linda P Show'' |Vært |TV 2 Zulu |- |2021 |''[[Stormester (tv-program)|Stormester]]'' |Deltager |[[TV 2]] |- |2022 |''[[Verdensmænd]]'' |Deltager |TV 2 |- | rowspan="2" |2024 |''[[Roasted - verdens sjoveste ferie]]'' |Vært |[[Prime Video]] |- |''[[LOL: Den der ler sidst]]'' |Deltager |[[Prime Video]] |- |2025 |''[[Den store bagedyst|Den store bagedyst: Med stjernedrys]]'' |Deltager |[[DR1]] |} * ''[[Stand-up.dk]]'' (2007), [[TV 2 Zulu]] * ''[[Vild med talent]]'' (2008), [[TV3+]] * ''[[Fra Sydhavn til Westcoast]]'' (2013), [[Kanal 5]] === Teater === * ''[[Biblen (teaterstykke)|Biblen]]'' (2008), [[Nørrebro Teater]] * ''[[Linda P på bjerget]]'' (2010), [[Nørrebro Teater]] * ''[[The One and Only Company|Den Eneste Ene]]'' (2012), [[Glassalen]] i [[Tivoli]] og [[Musikhuset Aarhus]] * ''[[Tjener For To]]'' (2013), [[Betty Nansen Teatret]], [[Frederiksberg]] * ''[[Alle Elsker Kærlighed]]'' (2014), [[Nørrebro Teater]] === Standup-shows === * ''[[Rommen er en tøjte]]'' (2009) * ''[[Linda P og mig]]'' (2011) * ''Linda P's hovedpine?'' (2014) * ''[[Normal?]]'' (2016) * ''Sabotagehunger'' (2021) * ''Slutty Mary'' (2024) == Diskografi == === Singler === * "Når Nedturen Rammer Dig" (2008) * "2450 Julesang" (2008) * "Du' Fan'me Pæn, Du Er" (2012) (#2 på [[Tracklisten]]<ref name="danishcharts"/>) * "Støttesang til realitydeltagerne" (2013) * "Breinholt" (2014) * "Romancevisen" (2014) * "Qvortrup" (2014) * "Del Din Kone" (2015) * "Du' Til Fjabbe nu" (2015) * "Du' Fan'me Grim Du" (2015) * "Undskyld" (2015) * "Hvor Blev Den Af?" (2017) === Album === * ''Just Divorced'' (2015) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{personbilledesavnes}} {{FD|1984||Linda, P}} [[Kategori:Komikere fra Danmark]] [[Kategori:Standupkomikere fra Danmark]] [[Kategori:Kvindelige standupkomikere]] m8sme6szib3y3vnyh86t16r2objf314 0 369066 12349556 12148107 2026-09-05T23:53:32Z ~2026-48425-78 585543 /* Eksterne links */ Rettet ekstern henvisning 12349556 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tv |wikidata=alle |ingen_wikidata= | titel = <!--P1476 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = <!--P1448 kan hentes fra Wikidata --> | alias = <!--P1449 kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!--P746 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: showtype --> | skaber = <!--P170 kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!--P161 Kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: medvirkende --> | filmholdsmedlem = <!--P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | år = <!--P577 kan hentes fra Wikidata --> | længde = <!--P2047 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: spilletid --> | sprog = <!--P364 kan hentes fra Wikidata --> | serie = | sæson = <!--P2437 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!--P1113 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!--P1811 kan hentes fra Wikidata --> | før = <!--P155 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!--P156 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: efterfølges af --> | relateret = <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = <!--P272 kan hentes fra Wikidata --> | location = <!--P840 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: område --> | land = <!--P495 kan hentes fra Wikidata --> | producent = <!--P162 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!--P1431 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør = <!--P57 kan hentes fra Wikidata --> | redaktør = <!--P98 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = <!--P2047 kan hentes fra Wikidata --> | opsætning = | billedformat = | lydformat = | netværk = <!--P449 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: oprindelig_kanal --> | først sendt = <!--P1191 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: oprindeligt_sendt --> | først sendt dk = <!-- NB: oprindeligt_sendt_dk --> | sidst sendt = <!-- NB: sidst_sendt --> | sidst sendt dk = <!-- NB: sidst_sendt_dk --> | musik = <!--P86 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: komponist, kendingsmelodikomponist --> | tmusik = <!--P406 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: kendingsmelodi --> | åbningstema = | sluttema = | status = | official_hjemmeside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata --> | dansk_hjemmeside = | allmovie = <!--P1562 kan hentes fra Wikidata --> | imdb = <!--P345 kan hentes fra Wikidata --> | dk-filmografi = <!--P345 kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!--P2518 kan hentes fra Wikidata --> | youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata --> | twitter = <!--P2002 kan hentes fra Wikidata --> | facebook = <!--P2013 kan hentes fra Wikidata --> | noter = }} '''''Sigurds Bjørnetime''''' var et dansk børne TV-program på [[DR1]] med [[Sigurd Barrett]] som [[Tv-vært|vært]], der spillede ved klaveret. Med i programmet var [[tøjdyr]]et bjørnen Bjørn. Programmet blev sendt første gang i 1998. Sigurds Bjørnetime havde i 2023 25 års jubilæum. Derfor lagde Sigurd nye episoder op på sin [[YouTube]] kanal. == DVD Diskografi == *Sigurds Bjørnetime 1: Handler i dag om dyr ** Bjørnetime om katte ** Bjørnetime om elefanter ** Bjørnetime om heste ** Bjørnetime om livet på landet *Sigurds Bjørnetime 2 ** Bjørnetime om cirkus ** Bjørnetime om trylleri ** Bjørnetime om bjørnens fødselsdag ** Bjørnetime om fantasi ** [[Musikvideo]]: Biler biler *Sigurds Bjørnetime 3 ** Bjørnetime om at rejse i forskellige lande ** Bjørnetime om at flyve ** Bjørnetime om at sejle ** Bjørnetime om at rejse ** Musikvideo: På bondegården *Sigurds Bjørnetime 4 ** Sjove lege ** Sørøvere ** Sportsbjørnetime ** Melodigrandprix *Sigurds Bjørnetime 5 ** ABC ** Frække frøer *Sigurds Bjørnetime 6, 2004 ** Vejret ** Tøjdyr for en aften *Sigurds Bjørnetime 7 ** Isbjørnetime ** Danmarksbjørnetime *Sigurds 10 Års Show == TV udsendelser med bjørnen Bjørn == *''Sigurds Juleshow med Symfoniorkestret'' 2008 == Eksterne links == *[https://www.dr.dk/drtv/serie/sigurds-bjoernetime_525641 Sigurds Bjørnetime på dr.dk's Gensyn] [[Kategori:Tv-serier for børn]] [[Kategori:DR-programmer]] 6l35flxok4hsbalqsgag9ej4lq9d83q 0 371187 12349632 11512034 2026-09-06T07:23:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349632 wikitext text/x-wiki {{Infoboks krigsskibsklasser | wikidata = alle | klasse=Triton-klassen | billede= | billedtekst= | billedstørrelse=280px | type=[[Korvet]] | tidligere= | brugere=[[Fil:Naval_Ensign_of_Denmark.svg|25px]] [[Søværnet]] | værft= | byggeperiode=[[1953]] - [[1955]] | planlagt= | bygget=4 | pris= | annulleret= | operative= | udgået=4 | deplacement=875 [[tons]] | Længde=76,10 [[meter]] | bredde=9,60 [[meter]] | dybgang=3,11 [[meter]] | højde= | maskine=2x [[Ansaldo-FIAT]] [[Dieselmotor]] 4.600 [[hestekraft|hk]] | hjælpemaskineri= | fart=20,4 [[knob (fart)|knob]] | rækkevidde=4.570 [[sømil]] | udholdenhed= | besætning=108 mand (10 officerer, 98 befalingsmænd og menige) | sensor= | softkill= | artilleri=2x 76 mm M/55 [[kanon (våben)|automatkanon]]<br />1x 40 mm M/48 [[kanon (våben)|automatkanon]] | småvåben= | missiler= | torpedoer= | dybdebomber=2x [[:en:Hedgehog (weapon)|Hedgehog]] [[Dybdebombe]]morterer<br />4x Dybdebombemorterer, K-Gun Mk. 9<br />1x Dybdebombekasteapparat | miner= | heloer= | helofaciliteter= | småbåde= }} '''Triton-klassen''' var en af [[Søværnet]]s skibsklasser, med i alt fire [[Korvet|korvetter]]. Skibene var givet til [[Danmark]] som en del af [[Marshallhjælpen]] i kølvandet på [[2. verdenskrig]]. Eftersom skibene var bygget i [[Italien]] hed klassen i daglig tale i Søværnet aldrig andet end "Spagettibådene". Der blev bygget 8 enheder af den såkaldte "Albatros - kl." 4 enheder til Danmark "Triton - kl." 3 (4) enheder til Italien "Albatros - kl." og en enhed til Holland "Lynx", der fik en kort levetid i den hollandske flåde på ca. 1 år. Den blev leveret tilbage til Italien. "Triton - kl." Samlet pris var 70 mio kr. i 1954. Kort Uddrag af generalrapporter: (Triton - kl.) Et velsejlende og godt skib: Kløver søerne uden at dyppe stævn. Tager kun vand over i form af vandfygning. Ved sø på tværs slingrer skibet voldsomt, men med behagelige bevægelser. Er et glimrende manøvreskib i stille vejr, både frem og bak. F 347 Triton deltog 1965 i filmen "[[Flådens friske fyre]]" med Dirch Passer, Ove Sprogøe og Paul Hagen. I filmen ses "Triton" i en uvant opgave som fiskekutter. {| class="wikitable" |- ! [[Pennant]] ! Navn ! Kølen lagt ! Søsat ! Indgået ! Navngivet af ! Udfaset ! Kaldesignal |- | F344 || [[F344 Bellona|Bellona]] || - || 9. jan 1957 || 2. feb 1957 || Signora Roberta Tusco Martschi. || 9. jan 1981 || OUED |- | F345 || [[F345 Diana|Diana]] || - || 19. dec 1954 || 30. juli 1955 || Fru. Inger Johanne Bech. || 30. aug 1975 || OUEF |- | F346 || [[F346 Flora|Flora]] || - || 25. juni 1955 || 28. aug 1956 || Mrs. Ellen Gordon Allan. || 1977 || OUEG |- | F347 || [[F347 Triton|Triton]] || - || 12. sep 1954 || 10. aug 1955 || - || 9. jan 1981 || OUEH |} == Adopteret af == * F 344 Bellona var adopteret af Kolding den. 8. juni 1968. * F 345 Diana var ikke adopteret. * F 346 Flora var adopteret af Næstved. * F 347 Triton var ikke adopteret. == Referencer, kilder og eksterne links == {{Reflist}} [http://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/Skibsklasser/Triton_klassen%281955%29.htm Flådens historie: Triton-klassen] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081007002632/http://www.navalhistory.dk/danish/Skibene/Skibsklasser/Triton_klassen(1955).htm |date= 7. oktober 2008 }} {{Søværnets skibe}} [[Kategori:Korvetter fra Danmark]] [[nl:Roofdierklasse (fregat)#Lynx]] t296xycsgw980414tsd6a69vv9lptm9 0 391988 12349726 11870232 2026-09-06T11:56:51Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349726 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tv | | titel = ALOHA! | billede = | originaltitel = | showtype = [[Talkshow]] | netværk = [[TV 2]] | skaber = [[Casper Christensen]] | instruktør = [[Per Zachariassen]] | skuespillere = [[Casper Christensen]] (vært), [[Emil Nyløkke Thorup]] (bartender) samt de medvirkende gæster. | musik = | land = [[Danmark]] | sprog = [[Dansk (sprog)|Dansk]] | episoder = 18 (per [[26. marts]] [[2010]]) | selskab = [[Blu]] | location = [[Bremen Teater]], [[København]] |år = [[2009]] - [[2010]] | spilletid = ca. 25 min. | først sendt = [[2. oktober]] [[2009]] | først sendt dk = | sidst sendt = | sidst sendt dk = | tidligere serie = | efterfølges af = | official_hjemmeside = | imdb = 1522776/ }} '''''ALOHA!''''' var et direkte [[talkshow]] med [[Casper Christensen]]. Det havde premiere den [[2. oktober]] [[2009]] på [[TV 2]], og sendtes umiddelbart efter [[sketch]]showet ''[[Live fra Bremen]]'', som Casper Christensen også er manuskriptforfatter på. Programmet er efter Casper Christensens eget udsagn inspireret af den [[USA|amerikanske]] talkshow-vært [[David Letterman]]. == Medvirkende == === Sæson 1 === * Afsnit 1: [[Remee]], [[Tal R]] og [[Erik Damgaard]] & [[Anni Fønsby]] ([[2. oktober]] [[2009]]) * Afsnit 2: [[Medina (sanger)|Medina]] og [[Henrik Qvortrup]] ([[9. oktober]] [[2009]]) * Afsnit 3: [[Michael Poulsen]] og [[Anne-Mette Rasmussen]] ([[16. oktober]] [[2009]]) * Afsnit 4: [[Jørgen Leth]] og [[Henrik Vibskov]] ([[23. oktober]] [[2009]]) * Afsnit 5: [[Kira Eggers]], [[Robert Hansen]] og [[Thomas Blachman]] ([[30. oktober]] [[2009]]) * Afsnit 6: [[Lina Rafn]], [[Arek Onyszko]] og [[Laura Christensen]] ([[6. november]] [[2009]]) * Afsnit 7: Sara, Signe & Sandra, [[Pia Kjærsgaard]] og [[Andrea Elisabeth Rudolph]] ([[13. november]] [[2009]]) * Afsnit 8: [[Ole Henriksen (kosmetolog)|Ole Henriksen]], [[Isam Bachiri|Isam B]] og [[Denice Klarskov]] ([[20. november]] [[2009]]) * Afsnit 9: [[Asian Sensation]], [[Brian Mikkelsen]] og Coco Electra ([[27. november]] [[2009]]) * Afsnit 10: [[Niels Hausgaard]] og [[D-A-D]] ([[4. december]] [[2009]]) === Sæson 2 === * Afsnit 1: [[Tom Kristensen (sportsmand)|Tom Kristensen]], [[Martin Kongstad]] og [[Mads Larsen]] ([[5. februar]] [[2010]]) * Afsnit 2: [[Søren Fauli]], [[Nikolaj Coster-Waldau]], [[Kristian von Hornsleth]] og [[Amalie Szigethy]] ([[12. februar]] [[2010]]) * Afsnit 3: [[Martin Buch]], [[Rasmus Botoft]], [[Dennis Knudsen]] og [[Sidney Lee]] ([[19. februar]] [[2010]]) * Afsnit 4: [[Michael Nyquist]], [[Rune Glifberg]] og [[Michael Bjørnson]] ([[26. februar]] [[2010]]) * Afsnit 5: [[Pernille Vallentin]], [[Barbara Zatler]] og [[Morten Spiegelhauer]] ([[5. marts]] [[2010]]) * Afsnit 6: [[Anders Matthesen]], [[Fritz Feichtinger|Zumba-Fritz]] og [[Pelle Hvenegaard]] ([[12. marts]] [[2010]]) * Afsnit 7: [[Ulla Terkelsen]], [[Christian Aarøe Mortensen]] og [[Anders Lund Madsen]] ([[19. marts]] [[2010]]) * Afsnit 8: [[Wassim Hallal]], [[Simon Jul]] og [[Ida Corr]] ([[26. marts]] [[2010]]) === Sæson 3 === * Afsnit 1: [[Fredrik Skavlan]], [[Mikael Bertelsen]] og [[Frederik Fetterlein]] ([[17. september]] [[2010]]) * Afsnit 2: [[Amalie Szigethy|Amalie]] og [[Charlotte Kejser|hendes mor]] ([[Ulla Christensen|Caspers mor]]), [[Flemming Østergaard]] og [[Ami James]] ([[24. september]] [[2010]]) * Afsnit 3: [[Joachim B. Olsen]], [[Dejan Cukic]] og [[David Coulthard]] ([[2. oktober]] [[2010]]) * Afsnit 4: [[Sys Bjerre]], [[Marco Evaristti]], [[Kim Grenaa]] og [[Uffe Buchard]] ([[9. oktober]] [[2010]]) * Afsnit 5: [[Thure Lindhardt]], [[Jon Nørgaard]], [[Palle Strøm]] og [[Keld Reinicke]] ([[15. oktober]] [[2010]]) * Afsnit 6: [[Ole Bornedal]], [[Sort Sol (band)|Sort Sol]] og [[Frank Hvam]] ([[22. oktober]] [[2010]]) * Afsnit 7: [[Brian Holm]] & [[Mark Cavendish]], [[Ivana Chubbuk]] og [[Jonatan Spang]] ([[29. oktober]] [[2010]]) * Afsnit 8: [[Morten Breum]], Chris Breum & Thomas Hvass-Skovlund og [[Martin Brygmann]] ([[5. november]] [[2010]]) === Specials === * [[Live fra Bremen|Bremen Special]]: [[Christiane Schaumburg-Müller]], [[Julie Zangenberg]], [[Lisbeth Wulff]], [[Thomas Warberg]], [[Andreas Bo Pedersen|Andreas Bo]], [[Lars Hjortshøj]] og [[Lasse Rimmer]] ([[11. februar]] [[2011]]) == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} * {{Dead link|date=januar 2021 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{tvstub}} [[Kategori:Tv-programmer fra TV 2 Danmark]] [[Kategori:Talkshow fra Danmark]] [[Kategori:Humorprogrammer fra Danmark]] [[Kategori:Danske tv-serier fra 2000'erne]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] 9reqcj96fw3w1af5ya5fdge8pzmknl9 0 405689 12349361 12347918 2026-09-05T15:49:50Z Christian Giersing 20916 /* Historie */ Tilføjelse 12349361 wikitext text/x-wiki [[Fil:Movia bus line 97N on Bernstorffsgade.jpg|thumb|Linje 97N ved Hovedbanegården i 2019.]] '''Natbusser''' er [[bus]]linjer, der kører om natten i [[København]] og resten af [[Hovedstadsområdet]] i stedet for almindelige buslinjer og tog. [[Natbus]]serne er underlagt [[Movia]] og der gælder samme takst som ved selskabets almindelige buslinjer (tidligere krævedes dobbelttakst ved billetter og [[klippekort]]). Natbusserne kan kendes på grå skilte på stoppestederne og rutenumre med efterstillet N, f.eks. {{nowrap|{{Grå linje|94N}}.}} Frem til [[1. februar]] [[1998]] havde de 9xx-numre uden efterstillet "N". Siden 2013 er en del natbuslinjer blevet erstattet af forskellige [[A-bus (København)|A-bus]]-, [[S-bus]]- og [[R-Net]]-linjer, der enten har fået drift døgnet rundt eller er blevet udvidet til også at køre nat efter fredag og lørdag. Desuden blev der indført natkørsel på S-banen nat efter fredag og lørdag i 2009, hvilket ligeledes har været med til at reducere behovet for natbusser. == Generelt == [[Fil:Movia bus line 96N at Rådhuspladsen 01.JPG|thumb|Linje 96N på Rådhuspladsen i 2015. De blå hjørner skyldtes, at bussen om dagen kørte som [[S-bus]]. Linjen blev nedlagt i 2017.]] Siden 28. juni 2026 findes der ni natbuslinjer med numre mellem 91N og 98N, mellem 951N og 972N samt 84 og 87. Alle linjer har overvejende regional karakter. Linje 93N kører fra [[Rådhuspladsen]] i København ud i omegnen og er den eneste af natbuslinjerne, der kører hver nat.<ref name="Linje 93N" /> Linje 84 kører langs et stykke af [[Nordbanen]] natten efter søndag til torsdag men ikke i weekenderne,<ref name="Linje 84" /> hvor den erstattes af S-tog. Linje 87 kører tilsvarende langs [[Køge Bugt-banen]] natten efter søndag til torsdag<ref name="Linje 87" /> og erstattes ligeledes af S-tog i weekenden. Linje 91N kører på tværs af regionen natten efter fredag og lørdag,<ref name="Linje 91N" /> mens linje 98N og linje 93N's yderste strækning betjener forskellige yderområder i de samme tidsrum.<ref name="Linje 93N" /><ref name="Linje 98N" /> Linje 951N erstatter [[Odsherredsbanen]] nat efter fredag og lørdag<ref name="Bus 951N" /> og linje 970N, 971N og 972N forskellige dele af [[Østbanen]] i de samme tidsrum.<ref name="Bus 970N" /><ref name="Bus 971N" /><ref name="Bus 972N" /> Alt afhængig af linjen køres der mellem to og fem gange i hver retning fra omkring kl. 1.00 til omkring kl. 5.30. Derved dækkes de tidsrum, hvor de almindelige buslinjer og tog holder stille, idet der dog kan forekomme et vist overlap ved start og slut. Natbusserne er underlagt trafikselskabet Movia og benytter samme takster som de øvrige busser og tog. Busserne stopper ved alle stoppesteder undervejs, der typisk er de samme steder, der også betjenes om dagen. Nogle linjer svarer mere eller mindre til linjer, der kører i dagtimerne. Andre følger forskellige jernbaner med linjeføringer, der ville kræve skift af bus om dagen. Driften er udliciteret til forskellige entreprenører, typisk sammen med andre (dag)linjer som de deler busser med. Linje 84, 87 og 98N betjenes af almindelige 12 m-busser, linje 91N af 13 m-busser og linje 93N af 13,7 m-busser. Der benyttes elbusser på alle linjer undtagen linje 93N. På linje 91N kan de oplades ved endestationerne, mens de på de øvrige oplades på garageanlæggene.<ref name="Linjeoversigt" /> Natbusserne suppleres af en række andre linjer, der enten kører døgnet rundt eller som også kører natten efter fredag og lørdag. Kørsel døgnet rundt forekommer på [[A-bus (København)|A-buslinjerne]] og [[linje 5C]] i København og de tre S-buslinjer [[Linje 150S|150S]], [[Linje 250S|250S]] og [[Linje 350S|350S]]. A-busserne kører hver halve time natten efter søndag-torsdag og hvert 20. minut natten efter fredag og lørdag, idet visse yderstrækninger dog kun betjenes én gang i timen. S-busserne kører i reglen en gang i timen om natten. Desuden kører linje 11, 19 og 33 hver nat og linje 35, [[A-bus (Køge)|101A, 102A]], [[Linje 200S|200S]], [[A-bus (Roskilde)|201A, 202A]], 245R, 260R, 360R, 380R, [[Linje 400S|400S]], [[Linje 500S|500S]] og [[A-bus (Næstved)|601A]] natten efter fredag og lørdag på hele eller dele af deres normale strækninger. Linje 11, 19, 101A og 102A kører hver halve time, mens linje 33, 35, 200S, 245R, 260R, 400S, 500S og 601A kører hver time. Linje 360R og 380R kører hver time i de første nattetimer, men fortsætter i modsætning til de andre ikke natten igennem. Endelig kører linje 184 nat efter søndag til torsdag i forlængelse af linje 84. == Historie == [[Fil:KS 701 on Sporvejsmuseet - night line.jpg|thumb|Veteransporvogn fra København skiltet som natlinje B på [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]].]] [[Fil:Movia bus line 85N on Trianglen.jpg|thumb|Den i 2013 nedlagte linje 85N på [[Trianglen (København)|Trianglen]].]] [[File:Bus stop signs at Høje Taastrup Station 04.jpg|thumb|Natbuslinjrne har grå skilte på stoppestederne, her på Høje Taastrup Station.]] Det første selskab til at forsøge sig med natdrift i København var [[Frederiksberg Sporveje]]. Natten efter [[30. november]] [[1912]] indsattes sene afgange med sporvogne på selskabets hovedlinje fra Rådhuspladsen ad [[Gammel Kongevej]] til [[Frederiksvej]] og ad [[Åboulevard]] til skiftevis [[Fuglebakken]] og [[Nyelands Plads]]. Der kørtes kun fire afgange i hver retning kl. 1.15-2.00 (sidste afgang var normalt kl. 1.00), men det blev alligevel en succes. I 1915 noteredes således i gennemsnit 678 passagerer pr. nat. 1. verdenskrig slog imidlertid snart skår i glæden med driftsindskrænkninger, og natdriften ophørte [[11. februar]] [[1917]].<ref name="Natdriften">''Natdriften hos Københavns Sporveje og HT'' af Willy Christensen. BYtrafik 3/2020, s. 16-25.</ref> Frederiksberg Sporveje blev overtaget af [[Københavns Sporveje]] (KS) i 1919, men det førte ikke umiddelbart til en genoptagelse af natdriften. Først i 1936 da konkurrencen fra de i 1934 startede [[S-tog]] begyndte at blive følelig, kom man på andre tanker. [[1. maj]] [[1936]] etableredes således tre natbuslinjer A, B og C med afgang fra Rådhuspladsen 0.45-2.30 (sidste afgang var da normalt 0.30). De blev hurtigt en succes, som datidens små busser ikke havde kapacitet til, så allerede [[1. november]] [[1936]] blev linje B omstillet til [[sporvogn]]sdrift. [[15. august]] [[1937]] fulgte de to andre linjer, i det linje C samtidig deltes i linje C og D. [[29. november]] [[1938]] kom en yderligere natlig sporvejslinje, linje E til. Glæden blev dog kort, for umiddelbart efter [[Besættelsen|Danmarks besættelse]] måtte al natdrift indstilles fra [[11. april]] [[1940]].<ref name="Natdriften" /> Efter besættelsen trak det ud med at genoptage natdriften, og flere rutebilejere fra omegnen søgte om [[koncession]] på natdrift ind til byen. Det lykkedes dog kun for Lars Iversen, hvis selskab [[De Blå Rutebiler]] om dagen forbandt [[Rødovre]] med krydset [[Roskildevej]]/[[Pile Alle]]. Fra [[23. juli]] [[1951]] kunne de så om natten fortsætte ind til Rådhuspladsen.<ref name="Natdriften" /> Den konkurrence kunne KS ikke ignorere, så fra [[15. marts]] [[1952]] genoptog man sin egen natdrift, nu med to buslinjer, A og C, og fire sporvejslinjer, B, D, E og F. En benzinstrejke i foråret [[1956]] betød dog, at linje A og C i et par uger, [[20. marts]] – [[2. april]], midlertidigt måtte omstilles til sporvognsdrift. Snart gik det dog den anden vej, passagertallet faldt, og fra [[3. november]] [[1958]] gik man over til busdrift på alle linjer undtagen linje A, der nedlagdes. Lars Iversen opgav sin natdrift [[6. december]] [[1965]].<ref name="Natdriften" /> De fem KS-linjer overtoges sammen med resten af KS [[1. oktober]] [[1974]] af [[HT]], der videreførte dem nogenlunde uændret frem til [[30. september]] [[1984]], hvor en større udbygning af natnettet sattes i værk. Hvor natbusserne før havde holdt sig indenfor [[Københavns Kommune|Københavns]] og [[Frederiksberg Kommune]]r og nærmeste omegn suppleredes nu med en række nye linjer til de omkringliggende købstæder og lokalt i [[Hovedstadsområdet]] i øvrigt. Samtidig gik man over til at give linjerne 9xx-numre for at undgå sammenfald med [[S-tog]]slinjerne, der også kendetegnedes ved bogstaver. På den måde blev linje B for eksempel til linje 902.<ref name="Natdriften" /><ref name="Det er nat">''Det er nat med 900-numrene'' af Jesper Kiby Denborg. [[Busfronten]] 126/1997, s. 12-15.</ref> [[29. maj]] [[1988]] blev natbusnettet udvidet med yderligere linjer i yderområderne og fra [[2. juni]] [[1991]] også med linjer på tværs af regionen. Derudover skete der løbende omlægninger af de eksisterende linjer.<ref name="Natbuskørsel">[https://www.sporvejsmuseet.dk/spm/data/bytrafik/supplerende/2020_5_01_Linie-16-vognk%C3%B8replaner-marts-1952.pdf ''Natbuskørsel i hovedstadsområdet og på Sjælland 1984-2020''] af Jesper Kiby. Sporvejsmuseet.dk, 2020.</ref> [[1. februar]] [[1998]] gennemførtes en ny reform af natnettet, da rejsemønstrene havde ændret sig en del i mellemtiden.<ref name="Det er nat" /> Der blev rykket rundt på de københavnske linjer, så flere kvarterer blev betjent, mens de regionale linjer blev omlagt via tæt bebyggede områder på vejen til omegnsbyerne. Derudover droppedes princippet om samtidige afgange fra Rådhuspladsen, da det havde givet ophobning og kortegekørsel på strækninger med flere linjer.<ref name="Natbuskørsel" /> Samtidig ændredes nummersystemet. 9xx-numrene havde i sin tid relateret til forskellige daglinjer, men i takt med omlægninger og nedlæggelser var systemet kommet ud af trit. Nu indførtes uafhængige numre i gruppen 80N-99N. 80N-85N kørte i det centrale [[København]], mens 90N-99N betjente resten af Hovedstadsområdet.<ref name="Det er nat" /> Dertil kom så til og med 2009 89N, en særlig natlinje på [[Stevns]] på nætter efter [[julefrokost]]er. Natbusserne fulgte med HT ind i [[Hovedstadens Udviklingsråd]] i 2000 og [[1. januar]] [[2007]] i [[Movia]], men det medførte ikke umiddelbart ændringer. Med tiden blev en ny reform af natnettet imidlertid blevet påkrævet blandt andet på grund af konkurrence fra metro og S-tog. [[Københavns Metro|Metroen]] indviedes i oktober 2002 og havde fra starten havde natdrift efter fredag og lørdag og fra foråret 2009 alle nætter; året efter nedlagdes Amager-delene af linje 82N og 96N.<ref name="A-bus nat"/> S-togene havde i en årrække haft natdrift efter julefrokostfredage og nytårsnat men fra efteråret 2009 indførtes som forsøg og siden reelt permanent natdrift hele året. Også etableringen af [[A-bus (København)|A-busnettet i København]] i 2002-2003 og bortfaldet af den dobbelte nattakst i august 2009 havde medført ændringer. På den baggrund valgte Movia at ændre A-busnettet, så linje 1A-6A og en ny [[linje 9A]] med virkning fra natten mellem [[23. marts|23.]] og [[24. marts]] [[2013]] kom til at køre hele døgnet, mens linje 80N og 82N-85N nedlagdes.<ref name="A-bus nat">[http://myldretid.dk/nyheder/nr/790 ''København: A-busserne skal køre om natten''], Myldretid.dk, 19. juni 2012.</ref> For de øvrige natlinjer skete der den ændring, at hvor man før omtalte tidspunkterne for kørslen som f.eks. "nat efter fredag", gik man nu over til at omtale det som f.eks. "lørdag morgen". I forvejen havde [[A-bus (Køge)|linje 102A]] desuden som den første linje i Movias område fået døgndrift i weekenden fra [[9. december]] [[2012]] på strækningen Køge st.-Herfølge. Efterfølgende fik flere andre traditionelle daglinjer også natdrift i weekenden.<ref name="Natbuskørsel" /> I september 2016 blev der indgået et forlig i [[Region Hovedstaden]] om det næste års budget, hvilket blandt andet betød besparelser på natbusdriften. Flere linjer der kørte parallelt med S-tog og [[regionaltog]] blev nedlagt, mens andre blev erstattet af udvalgte [[S-bus]]- og [[R-Net]]linjer der fik døgndrift. Mere konkret blev linje 81N, 92N, 95N og 96N nedlagt, linje 94N indstilledes i weekenderne, og linje 93N og 97N fik reduceret driften med virkning fra natten mellem 29. og 30. januar 2017. Linje 90N og 98N, der ikke umiddelbart kunne erstattes af tog eller andre buslinjer, fortsatte uændret, ligesom linje 99N gjorde det. Som kompensation for de nedlagte linjer kom [[linje 150S]], [[linje 250S|250S]] og [[Linje 350S|350S]] til at køre en gang i timen om natten, mens [[R-Net|linje 360R og 380R]] kom til at køre en gang i timen om natten i weekenden. Desuden indgik det i forliget, at linje 91N skulle nedlægges og erstattes af [[linje 600S]], der skulle køre en gang i timen om natten i weekenden, men det blev ikke omsat i praksis.<ref>[https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Enighed-om-oml%C3%A6gning-af-natbusserne-i-hovedstadsregionen.aspx ''Enighed om omlægning af natbusserne i hovedstadsregionen''], pressemeddelelse fra Region Hovedstaden, 23. september 2016.</ref><ref>{{Cite web |url=http://dinoffentligetransport.dk/trafikinformation/koereplaner/kommende-aendringer/koereplanskift-30-januar/ |title=''Køreplanskift 30. januar'', Din Offentlige Transport |access-date=18. januar 2017 |archive-date=18. januar 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170118053255/http://dinoffentligetransport.dk/trafikinformation/koereplaner/kommende-aendringer/koereplanskift-30-januar/ |url-status=dead }}</ref> Ved køreplansskiftet 29. juni 2025 blev linje 97N erstattet af en ny linje 87 med kortere rute.<ref name="29. juni 2025">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/planlagte-aendringer/bus/koereplanskift-29-juni-2025 ''Køreplanskift 29 juni 2025'']{{Dødt link|date=august 2025 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, Din Offentlige Transport. Besøgt 4. juli 2025.</ref> På trods af det manglende N er det stadig en natbuslinje, idet den kun kører nat efter søndag til torsdag.<ref name="Linje 87" /> Ved samme lejlighed fik [[A-bus (Roskilde)|A-busserne i Roskilde]], linje 400S og 500S også drift nat efter fredag og lørdag.<ref name="29. juni 2025" /> Ved køreplansskiftet 14. december 2025 blev linje 94N erstattet af en ny kortere natbuslinje 84, hvor busserne ved Holte st. fortsætter og kommer som linje 184, der ved samme lejlighed fik natdrift mellem Nørreport st. og Holte st. Desuden blev linje 90N og natdriften på linje 326 nedlagt og erstattet af natdrift på henholdsvis Hornbækbanen og Frederiksværkbanen.<ref name="14. december 2025">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/planlagte-aendringer/bus/koereplansskift-14-december-2025 ''Køreplansskift 14. december''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20251213211142/https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/planlagte-aendringer/bus/koereplansskift-14-december-2025 |date=13. december 2025 }}, Din Offentlige Transport. Besøgt 14. december 2025.</ref> == Ekstrakørsel ved jul og nytår == Udover de ordinære linjer har der været forskellige former for ekstra linjer og ekstra kørsel nætter efter [[julefrokost]]er og nytårsnat. I 1988 etableredes en linje mellem [[Roskilde]] og [[Holbæk]], der fra 1991 betegnedes linje 925. Linjen kørte nætterne efter fredag og lørdag men ikke nytårsaften. Der kørtes sidste gang i 1995.<ref name="Bussnak"> Jesper Kiby i tråden [http://off-peak.dk/ex-bussnak.php?emne=5#p2712 ''Movia-linjeændringer - Hovedstaden''], Bussnak.dk, 19. november 2012. Kopi på Off-peak.dk.</ref> Ligeledes i 1988 etableredes en linje mellem [[Køge]] og [[Store Heddinge]], fra 1991 betegnet linje 953 og fra 1994 linje 955. I 1994 kørtes kun mod Store Heddinge, mens den i 1995 var en ringlinje med Køge som udgangspunkt. Kørselsmønsteret skiftede flere gange. I 1988 kørtes således fredag og lørdag men ikke nytår, 1989 fredag, lørdag og nytår, 1990-1991 fredag og nytår, 1992 fredag, en lørdag og nytår, 1993 fredag, enkelte lørdage og nytår og i 1994-1995 fredag, lørdag og nytår. Fra 2. juni 1996 kørte linjen hele året nætterne efter fredag og lørdag.<ref name="Bussnak" /> I 1992 etableredes linje 922 som en ringlinje udgående fra [[Køge Station]] betjenende blandt andet [[Herfølge]], [[Bjæverskov]] og [[Lellinge]]. To år efter i 1994 opdeltes den i to ringlinjer fra Køge i form af 922 til Herfølge og 952 til Lellinge, Bjæverskov mv. I 1998 betød det nye natnet, at linje 922 erstattedes af helårslinjen 97N, dog med ekstrakørsel mellem Køge og Herfølge til og med 1996, mens linje 952 blev til 89N. 89N blev året i 1999 ændret til også at betjene [[Ejby (Køge Kommune)|Ejby]], mens den fra 2002 tillige kom via [[Ølby]] og [[Lille Skensved]]. Der var i alle årene frem til linje 89N's ophør med udgangen af 2009 tale om ensrettede ringlinjer. I 1992 kørtes fredag, en lørdag og nytår, 1993 fredag, enkelte lørdage og nytår, 1994-2006 fredag, lørdag og nytår og i 2007-2009 fredag og nytår.<ref name="Bussnak" /> Blandt de almindelige daglinjer fik [[S-bus]]linjerne [[Linje 200S|200S]], [[Linje 400S|400S]] og [[Linje 600S|600S]] natdrift frem til kl. 4, fra 1992 lidt indskrænket. I de følgende år udvidedes antallet af linjer, så det i 1995 omfattede linje 200S, [[Linje 250S|250S]], [[Linje 300S|300S]], [[Linje 350S|350S]], 400S, [[Linje 500S|500S]] og 600S men til gengæld kørtes nu kun 1-3 ekstrature med sidste afgang omkring midnat. Med udgangen af 1996 ophørte ekstrakørslen, der alle år kun havde fundet sted fredag men ikke nytår.<ref name="Bussnak" /> == Natbusnettet == {| class="wikitable" |- ! Linje ! Oprettet ! Rute ! Entreprenør<ref name="Linjeoversigt">[http://myldretid.dk/gfakta/linjeoversigt.php ''Linjeoversigt - alle buslinjer i Movia-området''], Myldretid. Besøgt 14. december 2025.</ref> ! Bemærkninger |- | {{Grå linje|84}} | 14. december 2025<ref name="14. december 2025" /> | Hillerød st. – Frederiksborgvej – [[Allerød Station|Allerød st.]] – Kongevejen – Birkerød Kongevej – Kongevejen – [[Holte Station|Holte st.]]<ref name="Linje 84">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=84 Linje 84], Din Offentlige Transport. Besøgt 14. december 2025.</ref> | [[Umove]], Bagsværd | Kun nat efter søndag til torsdag. Ved Holte st. fortsætter busserne som linje 184 til Nørreport st. og omvendt.<ref name="Linje 84" /> |- | {{Grå linje|87}} | 29. juni 2025<ref name="29. juni 2025" /> | [[Solrød Strand Station|Solrød Strand st.]] – Karlstrup Strandvej – Mosede Strandvej – [[Greve Station|Greve st.]] – Lillevangsvej – Godsvej – Ishøj Boulevard – [[Ishøj Station|Ishøj st.]] – Ishøj Strandvej - Søndre Ringvej – [[Vallensbæk Station|Vallensbæk st.]] – Vallensbæk Torvevej – Strandesplanaden – [[Brøndby Strand Station|Brøndby Strand st.]] – [[Gammel Køge Landevej]] – [[Friheden Station|Friheden st.]] – [[København Syd Station|København Syd st.]]<ref name="Linje 87">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=87 Linje 87], Din Offentlige Transport. Besøgt 4. juli 2025.</ref> | [[Keolis]], Industriholmen | Kun nat efter søndag til torsdag. |- | {{Grå linje|91N}} | 1. februar 1998 | [[Hillerød Station|Hillerød st.]] – Milnersvej – Roskildevej – [[Gørløse Station|Gørløse st.]] – Kongensgade – [[Slangerup]] – Roskildevej – [[Ølstykke Station|Ølstykke st.]] – Ring Syd – Værebrovej – [[Jyllinge]] – [[Gundsømagle]] – [[Gundsølille]] – Store Valbyvej – Himmelev Bygade – Byageren – [[Roskilde Station|Roskilde st.]] – Østre Ringvej – Tunevej – Tune Parkvej – Greve Bygade – Greve Centervej – [[Greve Station|Greve st.]]<ref name="Linje 91N">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=91N Linje 91N], Din Offentlige Transport. Besøgt 4. juli 2025.</ref> | [[Umove]], Slangerup | Kun nat efter fredag og lørdag. |- | {{Grå linje|93N}} | 1. februar 1998 | ([[Gevninge]], Oldvejsparken – Lindenborgvej – Holbækvej –) Roskilde st. – Københavnsvej – Hovedgaden – [[Hedehusene Station|Hedehuse st.]] – [[Roskildevej]] – [[Høje Taastrup Station|Høje Taastrup st.]] – Høje Taastrup Vej – [[Taastrup Station|Taastrup st.]] – Roskildevej – Kongsholm Alle – Damgårdsvej – Trippendalsvej – Hovedvejen – Roskildevej – [[Valby Langgade]] - [[Frederiksberg Allé]] – [[Vesterbrogade]] – [[Rådhuspladsen Station|Rådhuspladsen st.]]<ref name="Linje 93N">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=93N Linje 93N], Din Offentlige Transport. Besøgt 4. juli 2025.</ref> | [[Nobina]], Glostrup | Roskilde st. - Gevninge kun i retning mod Gevninge og kun nat efter fredag og lørdag.<ref name="Linje 93N" /> |- | {{Grå linje|98N}} | 1. februar 1998 | Roskilde st. – Holbækvej – Lindenborgvej – Landevejen – [[Kirke Sonnerup]] – Elverdamsvej – [[Kirke Hyllinge]] – Gershøjvej – Krabbesholmvej – [[Skibby]] – Skibbyvej – Landerslevsvej – Møllevej – Færgevej – [[Frederikssund Station|Frederikssund st.]]<ref name="Linje 98N">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=98N Linje 98N], Din Offentlige Transport. Besøgt 4. juli 2025.</ref> | [[DitoBus]], Skibby og Roskilde | Kun nat efter fredag og lørdag. |- | {{Grå linje|951N}} | 28. juni 2026<ref name="Køreplan 2026">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/planlagte-aendringer/bus/koereplanskift-28-juni-2026 ''Køreplanskift 28 juni 2026''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20260703080422/https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/planlagte-aendringer/bus/koereplanskift-28-juni-2026 |date= 3. juli 2026 }}, Din Offentlige Transport. Besøgt 27. juni 2026.</ref> | [[Holbæk Station|Holbæk st.]] – Lundemarksvej – Stenhusvej – [[Tuse|Tuse Byvej]] – [[Ny Hagested]] – [[Hørve Station|Hørve st.]] – [[Fårevejle Stationsby]] – [[Asnæs Station|Asnæs st.]] – [[Vig (by)|Vig]] – [[Nr. Asmindrup Station|Nr. Asmindrup st.]] – [[Højby (Odsherred Kommune)|Højby]] – [[Stårup (Odsherred Kommune)|Stårup]] – Vesterlyngvej – [[Nykøbing Sjælland Station|Nykøbing Sj. st.]]<ref name="Bus 951N">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=951N Bus 951N], Din Offentlige Transport. Besøgt 27. juni 2026.</ref> | | Kun nat efter fredag og lørdag.<ref name="Bus 951N" /> |- | {{Grå linje|970N}} | 28. juni 2026<ref name="Køreplan 2026" /> | Roskilde st. – Køgevej – Salløvvej – [[Gadstrup Station|Gadstrup st.]] – Svanevej – [[Havdrup Station|Havdrup st.]] – Havdrup Allé – Hovedgaden – [[Lille Skensved]] – Nordhøj – [[Ølby Station|Ølby st.]] – [[Køge Station|Køge st.]]<ref name="Bus 970N">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=970N Bus 970N], Din Offentlige Transport. Besøgt 27. juni 2026.</ref> | | Kun nat efter fredag og lørdag.<ref name="Bus 970N" /> |- | {{Grå linje|971N}} | 28. juni 2026<ref name="Køreplan 2026" /> | Køge st. – Strandvejen – Køgevej – [[Valløby]] – [[Store Tårnby]] – Køgevej – Hovedgaden – [[Hårlev Station|Hårlev st.]] – [[Karise]] – Køgevej – [[Faxe|Faxe Bystation]] – Ny Strandvej – [[Faxe Ladeplads Station|Faxe Ladeplads st.]]<ref name="Bus 971N">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=971N Bus 971N], Din Offentlige Transport. Besøgt 27. juni 2026.</ref> | | Kun nat efter fredag og lørdag.<ref name="Bus 971N" /> |- | {{Grå linje|972N}} | 28. juni 2026<ref name="Køreplan 2026" /> | Køge st. – Strandvejen – Stevnsvej – [[Strøby Egede]] – Stevnsvej – [[Strøby (Stevns Kommune)|Strøby]] – [[Tolvhuse]] – [[Klippinge]] – Gammel Køgevej – [[Store Heddinge Station|Store Heddinge st.]] – Rødvigvej – [[Rødvig]], Stevns Friskole<ref name="Bus 972N">[https://dinoffentligetransport.dk/planlaeg-din-rejse/koereplaner-for-bus-og-havnebus/koereplan?line=972N Bus 972N], Din Offentlige Transport. Besøgt 27. juni 2026.</ref> | | Kun nat efter fredag og lørdag.<ref name="Bus 972N" /> |} == Kilder == * ''Natdriften hos Københavns Sporveje og HT'' af Willy Christensen. [[BYtrafik]] 3/2020, s. 16-25. Artiklen er et let bearbejdet genoptryk fra BYtrafik 6/1984, s. 243-257. * ''Det er nat med 900-numrene'' af Jesper Kiby Denborg. [[Busfronten]] 126/1997, s. 12-15. * Køreplaner for Københavns Sporveje, HT, HUR Trafik og Movia. * Årlige foldere om kørsel ved jul og nytår udgivet af HT, HUR Trafik, Movia, DSB m.fl. == Noter == {{reflist}} [[Kategori:Transport i København]] ae1pk9phfk7evuiny6e3lk6snjpq5pg 0 412312 12349685 10453153 2026-09-06T10:27:58Z ~2026-48343-57 585583 /* Musikere */ Master Fatmans alias var Tykmesteren - ikke Trykmesteren 12349685 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album |Titel = Så'n er vi |Cover = |Coverstørrelse = |Kunstner = [[Hvid Sjokolade]] |Type = studie |Udgivet = 1. oktober 1996 |Spor = 12 |Genre = [[Hip hop]] |Længde = 54:79 |Sprog = [[Dansk (sprog)|Dansk]] |Indspillet = Focus Recordning 1996 |Producer = Hvid Sjokolade |Lydtekniker = [[Niels Henrik Gerts|DJ Nage]] |Udgiver = [[Scandinavian Records]]<br />[[Vognmandsfirmaet Menneskelyd]] <small>(Genudgivelse i 2006)</small> |Musikere = |Anmeldelser = |Hitlister = |Priser = |Før = '''''[[Sovs fra Syden ]]'''''<br />(1994) |Nu = '''''Så'n er vi'''''<br />(1996) |Efter = '''''[[Levende poeters klub]]'''''<br />(1997) |Langtype = |Kompileret af= |Diverse = }} '''''Så'n er vi''''' er det første [[Musikalbum|studiealbum]] af Hiphop gruppen [[Hvid Sjokolade]], udgivet i 1996 af [[Scandinavian Records]]. Albummet blev genudgivet på en remasteret version i 2006. == Trackliste == Alle sange er skrevet af [[Lasse Lindholm Nielsen|Mesta Lasse]] og [[Tommy Bredsted|Onkel Tom]]. {{trackliste | ekstra_kolonne = | sangskriver_credits = | titel1 = Intro | sangskriver1 = | ekstra1 = | længde1 = 1:16 | titel2 = Vi har Fånken | sangskriver2 = | ekstra2 = | længde2 = 3:47 | titel3 = Det' en Sjokoting | sangskriver3 = | ekstra3 = | længde3 = 5:10 | titel4 = Penge | sangskriver4 = | ekstra4 = | længde4 = 4:10 | titel5 = Jeg vil ha' Dig | sangskriver5 = | ekstra5 = | længde5 = 5:29 | titel6 = Hvad kan Jeg Blive | sangskriver6 = | ekstra6 = | længde6 = 5:39 | titel7 = Pikken i Hånden | sangskriver7 = | ekstra7 = | længde7 = 5:11 | titel8 = Bajerne forvandler Mig | note8 = | sangskriver8 = | ekstra8 = | længde8 = 5:16 | titel9 = Mer' end Hva' du Ser | note9 = | sangskriver9 = | ekstra9 = | længde9 = 4:16 | titel10 = Jo hårdere De Kommer | sangskriver10 = | ekstra10 = | længde10 = 3:30 | titel11 = Skyd Dem Op | sangskriver11 = | ekstra11 = | længde11 = 4:49 | titel12 = Hvem er det Der Banker? <small>(Featuring. [[Klart Dér!]], [[Jokeren (rapper)|Joker Jay]], [[Humleridderne]], [[Per Vers]], [[Isbjerg (rapper)|Isbjerg]], [[Kølig Kaj]], [[Malk de Koijn]], [[Jimmiee]] & [[Steen Rock|DJ Pladespiller]])</small> | note12 = | sangskriver12 = | ekstra12 = | længde12 = 8:06 }} *"Hvem er det Der Banker?" er dog forfattet af samtlige medvirkende rappere. == Medvirkende == === Musikere === * Tyde – oplæser på "Intro" * Carsten Bentzen – sang på "Det' en Sjokoting", "Pikken i Hånden" og "Skyd Dem Op" * Tykmesteren – pornostemme på "Jeg vil ha' Dig" * Mirah – sang på "Jeg vil ha' Dig" * Anita – sagsbehandler på "Hvad kan Jeg Blive" * Sidse Smedegaard – sang på "Pikken i Hånden" * Britt – sur pige på "Pikken i Hånden" * Tobias – sur stodder og bartender på "Bajerne forvandler Mig" === Produktion === * Producer – [[Hvid Sjokolade]] * Teknikker og co-producer – [[Saqib]] * Coverfoto – Brummer * Covertegninger – CMP * Cover design – Ravn & Rønne * Komponist – [[Niels Henrik Gerts|DJ Nage]] == Eksterne henvisninger == *{{Discogs udgivelse|id=3411889|navn=Så'n er vi}} {{Hvid Sjokolade}} {{musikalbumstub}} [[Kategori:Album fra 1996]] [[Kategori:Hvid Sjokolade-album]] 9mqtwj3z5awyjb79gl3e29id49qsr9s 0 417201 12349551 11809414 2026-09-05T23:26:34Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349551 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Thomas Ladegaard''' (født [[28. december]] [[1970]]) er dansk forfatter, foredragsholder og konsulent. Thomas Ladegaard er uddannet cand.comm. fra [[Roskilde Universitets Center]] og har udgivet en række bøger. I november 2003 debuterede Thomas Ladegaard med bogen ''Mordet på JFK'', som indtil nu er udkommet i tre oplag. I januar 2006 kom hans anden bog “Bolsjedrenge og jernhårde ladies” om dansk håndbolds historie og udvikling. Thomas Ladegaard debuterede i marts 2010 i [[Hvedekorn]] 4/2009 – det sidste Hvedekorn på Borgen – og udgav i juni 2013 novellesamlingen “Sport” på SAXO.com. I februar 2016 udgav han bogen ''Palmemordet'' på [[Nyt Nordisk Forlag]] op til 30-året for [[Palmemordet|mordet på Olof Palme]] i 2016, og i 2018 udgav han bogen “Håndboldens legender” på forlaget [[Gyldendal]]. == Bibliografi == Thomas Ladegaard har skrevet og medvirket i: * 2003: Mordet på JFK 40 år efter, {{ISBN|87-570-1654-2}}, Schønberg * 2006: Bolsjedrenge og jernhårde ladies – {{ISBN|87-570-1679-8}}, Schønberg * 2008: Bidrag i bogen Dansk håndbold – Bredde, Elite Og Kommercialiseringens Konsekvenser – {{ISBN|87-88986-53-5}}, Bavnebanke * 2010: Bidrag i Hvedekorn 4/2009 – {{ISBN|87-21-03518-0}}, Borgen * 2013: Sport, {{ISBN|978-87-40-49824-0}}, Saxo.com * 2013: Mordet på JFK, {{ISBN|978-87-17-04221-6}}, Nyt Nordisk Forlag * {{Cite Q | Q121335297 }} == Eksterne henvisninger == * [http://www.ladegaard-partner.dk Ladegaards hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201022033627/https://ladegaard-partner.dk/ |date=22. oktober 2020 }} * [http://www.thomasladegaard.dk Thomas Ladegaards hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201101141609/http://www.thomasladegaard.dk/ |date= 1. november 2020 }} {{FD|1970||Ladegård, Thomas}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Journalister ved Politiken]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Alumni fra Roskilde Universitet]] era0gwei1q7wpz9mkwepwtixyq2bgjc 0 424191 12349717 11745352 2026-09-06T11:51:51Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349717 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tv | wikidata = alle | ingen_wikidata= | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | budget = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = | alias = | genre = <!-- NB: showtype --> | skaber = <!-- NB: skabt af --><!-- typisk tv-programmets idémand eller instruktøren af pilot-afsnittet --> | manuskriptforfatter = <!-- NB: skrevet af --> | skuespillere = [[Jacob Wilson]] (2010-2011) <br /> [[Simon Talbot]] (2010-2011) <br /> [[Anders Stjernholm]] (2011-?) <br /> [[Joakim Ingversen]] (2011-?) | gæsteskuespillere = <!-- NB: gæsteoptrædende --> | filmholdsmedlem = | år = <!-- produktionsår --> | længde = <!-- NB: spilletid --> | sprog = | serie = <!-- antal serier --> | sæson = <!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!-- wikilink (med [[ og ]]) til artikel, afsnit eller andet --> | sæsonliste = <!-- wikilink (uden [[ og ]]) til artikel med afsnitsliste --> | før = <!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!-- NB: efterfølges af --> | relateret = <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = <!-- produktionsselskab --> | location = <!-- NB: område --> | land = <!-- produktionsland --> | producent = <!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør = | redaktør = <!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = | opsætning = | billedformat = | lydformat = | oprindelig_kanal_dk = <!-- NB: oprindelig_kanal i DK --> | oprindelig_kanal = | først sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | først sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | oprindeligt_sendt = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt --> | sidst_sendt = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt --> | oprindeligt_sendt_dk = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt_dk --> | sidst_sendt_dk = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt_dk --> | kendingsmelodi = | kendingsmelodikomponist = | åbningstema = | sluttema = | komponist = | soundtrack = | status = <!-- Er serien fx afsluttet? --> | official_hjemmeside = | dansk_hjemmeside = | allmovie = | imdb = | dk-filmografi = | scope = }} '''''Bingo Banko''''' var et live tv-show der er blevet sendt på [[TV 2|TV2]]. Showet bestod i at værterne trækker numre på forskellige måder. F.eks. hvor mange sekunder en person kan holde vejret under vand. Antallet af sekunder svarer så til det næste nummer. Seerne havde mulighed for at printe bingoplader fra programmets hjemmeside. Der spilles først om en række, dernæst to rækker og til sidst fuld plade ligesom i traditionel [[bingo]]. Seerne skulle hernæst ringe ind til studiet og kommer live igennem til værterne, der udvælger hvilke præmier vindere skal have ud fra en mængde sponsorgaver. Det oprindelige program havde premiere i 2010 med værterne [[Jacob Wilson]] og [[Simon Talbot]]<ref>{{Cite web |url=http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE909678/tv-2-lancerer-loerdagsbingo/ |title=TV 2 lancerer lørdagsbingo - Politiken.dk<!-- Bot genereret titel --> |access-date=14. september 2012 |archive-date=20. november 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101120235357/http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE909678/tv-2-lancerer-loerdagsbingo/ |url-status=dead }}</ref>. Da programmet havde premiere i foråret 2011 var værterne imidlertid blevet skiftet ud med [[Anders Stjernholm]] og [[Joakim Ingversen]].<ref>{{Cite web |url=http://www.billedbladet.dk/Kendte/Nyheder/2011/3/Her%20er%20de%20nye%20Bingo%20Banko%20vaerter.aspx |title=Billed-Bladet - Her er de nye Bingo Banko-værter<!-- Bot genereret titel --> |access-date=14. september 2012 |archive-date=30. januar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130130005835/http://www.billedbladet.dk/Kendte/Nyheder/2011/3/Her%20er%20de%20nye%20Bingo%20Banko%20vaerter.aspx |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1224469/bingo-banko-faar-nye-vaerter/ |title=Bingo Banko får nye værter - Politiken.dk<!-- Bot genereret titel --> |access-date=14. september 2012 |archive-date=31. august 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110831090041/http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1224469/bingo-banko-faar-nye-vaerter/ |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{reflist}} {{tvstub}} [[Kategori:Tv-programmer fra TV 2 Danmark]] [[Kategori:Gameshows fra Danmark]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] 1ov30wyid3119dmovcqkn84ko7uma4h 0 425411 12349728 12206147 2026-09-06T11:57:39Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349728 wikitext text/x-wiki {{harflertydig9}} {{substub|dato=2010}} {{Infoboks tv | wikidata = alle | ingen_wikidata= | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | budget = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = | alias = | genre = <!-- NB: showtype --> | skaber = <!-- NB: skabt af --><!-- typisk tv-programmets idémand eller instruktøren af pilot-afsnittet --> | manuskriptforfatter = <!-- NB: skrevet af --> | skuespillere = <!-- NB: medvirkende --> | gæsteskuespillere = <!-- NB: gæsteoptrædende --> | filmholdsmedlem = | vært(er) = | dommer(e) = | år = <!-- produktionsår --> | længde = <!-- NB: spilletid --> | sprog = | serie = <!-- antal serier --> | sæson = <!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!-- wikilink (med [[ og ]]) til artikel, afsnit eller andet --> | sæsonliste = <!-- wikilink (uden [[ og ]]) til artikel med afsnitsliste --> | før = <!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!-- NB: efterfølges af --> | relateret = <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = <!-- produktionsselskab --> | location = <!-- NB: område --> | land = <!-- produktionsland --> | producent = <!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør = | redaktør = <!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = | opsætning = | billedformat = | lydformat = | oprindelig_kanal_dk = <!-- NB: oprindelig_kanal i DK --> | oprindelig_kanal = | først sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | først sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | oprindeligt_sendt = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt --> | sidst_sendt = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt --> | oprindeligt_sendt_dk = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt_dk --> | sidst_sendt_dk = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt_dk --> | kendingsmelodi = | kendingsmelodikomponist = | åbningstema = | sluttema = | komponist = | soundtrack = | status = <!-- Er serien fx afsluttet? --> | official_hjemmeside = | dansk_hjemmeside = | allmovie = | imdb = | dk-filmografi = | scope = }} '''Basta''' er et dansk forbrugerprogram i stil med ''[[Kontant (tv-program)|Kontant]]'' og ''[[PENGE]]''. Programmet blev sendt på [[TV 2]] fra 2006 til 2010. == Eksterne henvisninger == * {{Officiel hjemmeside}} * {{Filmlinks}} {{tvstub}} [[Kategori:Tv-programmer fra TV 2 Danmark]] [[Kategori:Danske tv-serier fra 2000'erne]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] gp0wbnxflpbxpowo92c5bp7258bogyg 0 431188 12349623 12336101 2026-09-06T06:30:56Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 46 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349623 wikitext text/x-wiki [[Fil:Vesterbrogade-kbh02.jpg|thumb|Vesterbrogade 2007.]] '''Transport i [[København]]''' omhandler [[vej]]e, [[jernbane]]r, [[havn]]e og [[lufthavn]]e mm., som bruges til transport i [[København]]. Udbygningen af infrastrukturen tager dels sigte på at betjene indbyggere og virksomheder i den stadigt voksende by, de mange [[Pendling|pendlende]] til den, og dels byens rolle som nationalt og internationalt trafikalt og politisk knudepunkt. Indtil [[Den Bastionære befæstnings volde|voldenes]] fald i 1850'erne, var København af en sådan størrelse at langt det meste transport kunne klares til fods. Med voldenes fald og den tiltagende [[industrialisering]] voksede byen og [[tog]], [[sporvogn]]e, [[bil]]er, [[Cykel|cykler]] og [[bus]]ser blev introducerede. I dag har København et fuldt udbygget transportnet, der ydermere omfatter [[s-tog]], [[Københavns Metro|metro]], [[Københavns Lufthavn|lufthavn]] og [[Københavns Havn|havn]], der kan transportere københavnerne på kryds og tværs af byen. Med lufthavnen som omdrejningspunkt fungerer København som et trafikalt knudepunkt for det østlige [[Danmark]] og det sydlige [[Sverige]]. == Historie == === Indtil voldenes fald === [[Fil:København1728modified roteret.jpg|thumb|København 1728. [[Den Bastionære befæstnings volde|Voldene]] er fuldt udbyggede. Denne omkreds udgjorde grænsen for København fra grundlæggelsen af Christianshavn i 1619 til voldenes fald i 1850'erne. Op på kortet er omtrent nordøst. Indenfor voldene er der omtrent 2,2 km fra nord til syd og 2,2 km fra øst til vest.]] [[Fil:Noerrebrogade 1953 stadsingenioerenes direktorat kbh.jpg|thumb|[[Nørrebrogade]] 1953. Cykler og sporvogne dominerer gadebilledet.]] Historisk skylder byen både sin position og sit navn havnen, hvorfra der siden den tidligere [[Middelalderen|middelalder]], og formentlig også endnu tidligere, var overfart til det dengang danske [[Skåne]]. Dertil kom så indenlands landevejene til de omkringliggende købstæder [[Helsingør]], [[Hillerød]], [[Frederikssund]], [[Roskilde]] og [[Køge]]. Som århundrederne skred frem, og København blev hovedstad, voksede byen sig imidlertid langt større end de andre købstæder – om end mere i indbyggertal end i geografisk udstrækning. For København var en befæstet by med [[voldanlæg]] og [[byport]]e, som både rejsende og omegnens bønder, der ville ind og sælge deres varer, måtte passere. Noget der næppe har kunnet undgå at give trafikale problemer ved de store torvedage. Til daglig færdedes de fleste københavnere dog til fods. Byen var kun omkring 1,3&nbsp;km × 1,1&nbsp;km inden udvidelsen med [[Nyboder]], og kun omkring 2,2&nbsp;km&nbsp;×&nbsp;2,2&nbsp;km efter udvidelsen med Nyboder og [[Christianshavn]]. Derudover havde kun få råd til at holde [[hest]] og [[Hestevogn|vogn]]. I takt med byens vokseværk voksede trafikken også, men det var bestemt ingen nydelse at færdes i de snævre og snavsede gader. Fortove blev brugt til at opsætte skure og boder, affald blev smidt ud på gaderne, og brolægning fandtes kun på de vigtigste gader og torve. Tilsvarende blev trafikken præget af kuske, der kørte aldeles uforsvarligt, og til fods stødte man på alt fra tiggere og gadedrenge til visekællinger og fulderikker. De kongelige myndigheder og [[Københavns Magistrat|magistraten]] forsøgte løbende at gøre noget ved problemerne, og op gennem 1500-, 1600- og 1700-tallene fulgte med få års mellemrum nye befalinger, forordninger, kommissioner osv., uden at det hjalp stort. Det første trafikreglement kom således i 1685, men endnu et århundrede efter klagedes der stadig over ustyrlige kuske. I 1600-tallet blev det mere almindeligt for borgere at holde vogn, hvis de ikke ville søles til ved at gå eller benytte en af byens vognmænd. Det var dog en dyr fornøjelse, så da der i 1705 indførtes [[hyrevogn]]e og året efter [[bærestol]]e, hvor enkeltpersoner mod betaling kunne blive båret, blev det hurtigt populært. Den øgede trængsel i gaderne gjorde det dog ikke mindre farligt at færdes, hvilket formentlig også var årsagen til, at bærestolene forsvandt igen i 1760'erne. I det følgende århundrede begyndte der dog at komme mere skik på tingene, i 1840'erne med brolægning og i 1857 med daglig fejning af gaderne. På disse kunne man i øvrigt fra 1820'erne køre i [[hestedroske]]r, der i 1841 fik selskab af [[hesteomnibus]]ser.<ref>[http://issuu.com/stinnehoulberg/docs/koresporten_5_2009_w issuu.com/stinnehoulberg/docs/koresporten_5_2009] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131029205945/http://issuu.com/stinnehoulberg/docs/koresporten_5_2009_w |date=29. oktober 2013 }} Køresporten 5 2009 s.28</ref> For dem der ville ud i landet, og havde råd til det, var de hestetrukne [[postvogn]]e muligheden. Disse blev dog i stor udstrækning udkonkurreret af jernbanerne, der fra 1847 holdt sit indtog på strækningen [[Vestbanen|København - Roskilde]]. Denne strækning var den anden danske jernbane. Den første var mellem [[Kiel]] og [[Altona]], som på det tidspunkt var dansk område. Strækningen havde et stop på [[Valby Station]], primært for at københavnerne kunne tage på søndagsture til [[Frederiksberg]]. Byens første [[Københavns Hovedbanegård|hovedbanegård]] lå omtrent hvor den nuværende ligger, dog med sporene vinkelret på de nuværende spor, så sporene gik over det nuværende [[Halmtorvet]] og [[Sønder Boulevard]]. Banegården blev bygget i [[Træ (materiale)|træ]], da grundmurede bygninger ikke var tilladt uden for voldene. === Fra voldenes fald til 2. verdenskrig === Med voldenes fald i 1850'erne ændrede billedet sig imidlertid. Nye kvarterer og bydele opstod i de følgende årtier, og efterhånden blev stadig flere af de omkringliggende landsbyer opslugt af den støt voksende hovedstad. I første omgang var styringen begrænset, men udviklingen dog forholdsvis logisk, idet nye gader typisk blev bygget parallelt eller på tværs af de gamle landeveje. Til gengæld var der mere styr på [[gadenavn]]ene, idet hele kvarterer blev kendetegnet af gadenavne med bestemte temaer. F.eks. blev en række gader på [[Vesterbro]] opkaldt efter steder for slag og træfninger under [[de slevigske krige]], mens man på [[Nørrebro]] hentede navnene i [[Nordiske mytologi|den nordiske mytologi]], alt imens [[Østerbro]] fik gader opkaldt efter danske provinsbyer. I [[1863]] fik København som en af de første europæiske byer [[sporvogn|hestesporvogne]] og i de følgende årtier dækkede en række private selskaber det meste af byen med sporvogne. I 1898 blev de slået sammen i [[De kjøbenhavnske Sporveje]] og [[Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitetsaktieselskab]] med henblik på [[elektrificering]] af linienettet hvilket fandt sted i de følgende år. I 1911 overtog [[Københavns Kommune]] de københavnske sporveje og i 1919 indlemmedes desuden de frederiksbergske. Hestesporvognene afløste mange af hesteomnibusserne om end de sidste holdt ud på Købmagergade indtil 1917. Inden da havde de første motordrevne busser holdt deres indtog på Strøget i 1913, ti år efter at automobilerne også havde sendt droskehestene på pension. På det mere individuelle plan, var det først og fremmest cyklerne, der spredte sig overalt i gadebilledet. I mellemtiden var jernbanenettet vokset stærkt. Nye baner til Klampenborg og Helsingør over Hillerød betød at den første banegård i 1864 måtte afløses af en ny der lå omtrent hvor [[Palads Teatret (København)|Paladsbiograferne]] ligger i dag. I modsætning til den første gik sporene nu mod nordvest, denne gang dog over [[Søerne|Skt. Jørgens Sø]], via [[Gyldenløvesgade (København)|Gyldenløvesgade]]-dæmningen. Denne station blev dog også hurtigt for trang, og i 1911 blev byens tredje og nuværende hovedbanegård indviet. Denne gang vendte man sporene og gravede de indre dele ned i [[Boulevardbanen]] mellem Hovedbanegården og Østerport Station. Derved skabtes også forbindelse til [[Kystbanen]] til Helsingør fra 1897. I takt med byens vokseværk blev jernbanerne i højere grad også brugt til lokal trafik og rejser til og fra arbejde. Det kaldte på en effektiv nærtrafik, der kom i [[1934]] i form af de elektriske S-tog. I de første år frem til 1941 fik man etableret S-baner til Vanløse, Klampenborg og Holte. Københavns Havn blev i 1894 udvidet med [[Københavns Frihavn|Frihavnen]], som skulle sikre handel og varetransport til byen. Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925 med en terminalbygning lavet af træ kaldet ''Træslottet''. I 1939 blev denne terminalbygning erstattet af en ny terminal tegnet af [[Vilhelm Lauritzen]]. I 1941 blev den første ikke-græs-bane i Københavns Lufthavn indviet. Under [[Anden verdenskrig]] 1939-1945 var også København ramt af forskellige rationeringer af varer, herunder brændstof. Fra september 1939 indførtes brændstofrationeringer og privat motorkørsel forbydes. Rationeringen fortsatte indtil 1953, dog med en pause i 1950-1951. Dette havde selvsagt stor betydning for transporten og cykler blev meget udbredt.<ref name=autogeneret1>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939.html www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090301060645/http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939.html |date= 1. marts 2009 }} Københavns historie – 1939</ref> === Fra 2. verdenskrig til i dag === Efter besættelsen ophævede langsomt de forskellige rationeringer og transporten blev normaliseret.<ref name=autogeneret1 /> Københavns Lufthavne udvidede også og i 1946 påbegyndtes interkontinentale flyvninger. I hhv. 1960 og 1968 blev lufthavnen udvidet med de nuværende terminaler 2 og 1.<ref>[http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie/ www.cph.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100911104121/http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie/ |date=11. september 2010 }} Om Københavns Lufthavns historie</ref> I 1947 blev [[Fingerplanen]] udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. jernbanetrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over [[Amager]] og [[Øresund]] til Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Københavns Lufthavn. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for jernbanetrafikken, er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Fingerplanens idéer om at erhvervs- og boligudvikling skulle følge fingrene er dog blevet noget udvandet af etableringen af store industriområder i forstæderne udenfor fingrene. Især i den nordlige del, er der sket en udbygning, der ikke har fulgt fingerplanens ideer.<ref>[http://ing.dk/artikel/108244-motorvejsbyer-forhindrer-danmarks-planer-om-groen-transport ing.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100424195125/http://ing.dk/artikel/108244-motorvejsbyer-forhindrer-danmarks-planer-om-groen-transport |date=24. april 2010 }} Om udvandingen af fingerplanen</ref> I dag følger bl.a. [[Høje-Taastrup Kommune]] idéerne om fingerplanen i deres planlægning af områder til rekreation og beboelse.<ref>[http://htk.odeum.com/dk/arealanvendelse/perspektiver/hovedstadsregionen/ htk.odeum.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131013234017/http://htk.odeum.com/dk/arealanvendelse/perspektiver/hovedstadsregionen/ |date=13. oktober 2013 }} Om Fingerplanen i Høje-Taastrup Kommune</ref> Det offentlige transportsystem blev ligeledes kraftigt udbygget efter 2. verdenskrig. Hvor man tidligere havde satset på udbygning af sporveje lå fokus i efterkrigstiden på udbygning af busnettet. Sporvejsnettet nåede sin største udstrækning i 1953,<ref>[http://www.sporvej.dk/ks.htm www.sporvej.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120111102624/http://www.sporvej.dk/ks.htm |date=11. januar 2012 }} Om sporveje i København</ref> hvorefter man fra 1958 begyndte at nedlægge linjer og erstatte dem med busser. I 1972 blev de sidste sporvogne nedlagt og erstattet med busser. S-togene blev i perioden udbygget til at nå de fleste af de sjællandske [[Forstad|forstæder]] og en del [[satellitby]]er. Fra 2002-2007 blev skinnenettet udbygget med en metro kørende fra Københavns Lufthavn og Ørestad på Amager, over [[Nørreport Station]] i [[Indre By (København)|Indre By]] til [[Frederiksberg]] og [[Vanløse]]. I perioden 2009-2018 bliver der bygget en [[Cityringen|ringmetro]], der skal forbinde brokvartererne og centrum. Den første [[motorvej]] i København (og i Danmark) åbnede i 1956, og var [[Helsingørmotorvejen]] på strækningen mellem [[Jægersborg]] og [[Hørsholm]]. De følgende år blev motorvejsnettet løbende udbygget med udfaldsveje mod vest og nord. [[Motorring 3]] blev bygget fra 1966-1980 og [[Motorring 4]] blev påbegyndt i 1974, men er endnu ikke en fuld ring. == Gang == [[Fil:Fodgængerfelt.jpg|thumb|Fodgængerfelt på Nørrebrogade.]] I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 % af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods.<ref name="Kbhmagasin">[http://www.kbhmagasin.dk/pics/KBH12_internet.pdf www.kbhmagasin.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071008022423/http://www.kbhmagasin.dk/pics/KBH12_internet.pdf |date= 8. oktober 2007 }} Antal fodgængere s. 13, kort over gågader s. 14</ref> Langt de fleste københavnske veje har [[fortov]]e langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes etableret mange [[fodgængerfelt]]er, hvoraf de fleste findes ved lyskryds. Enkelte steder er der også etableret fodgængerfelter, som ikke er i forbindelse med lyskryds. Her skal man ofte selv trykke på en knap for at få grønt lys i fodgængerfeltet. Nogle steder er der fodgængerfelter uden [[Trafiksignal|lysregulering]], hvor bilisterne skal holde tilbage for gående, der ønsker at passere vejen. København har en del [[gågade]]r, hvor det ikke er tilladt at køre bil. Gågader findes stort set kun i det indre København, hvoraf den mest kendte er [[Strøget (København)|Strøget]]. Ligeledes findes der en del gader omkring Strøget, der også har gågadestatus.<ref name="Kbhmagasin"/> I det indre København findes ligeledes også butiksarkader som [[Rådhusarkaden]], samt [[Toves Galleri]] på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]], hvor det ikke er tilladt hverken at cykle eller køre i bil. == Cyklisme == [[Fil:Copenhague vélos.jpg|thumb|[[bycykel|Bycykler]] i København.]] Et kendetegn ved København er de mange [[cykelsti]]er, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel ikke bare i den indre by, men også i brokvartererne. Cykelstierne er ofte adskilt fra den øvrige trafik, og nogle steder har cyklisterne deres eget signalsystem. For at øge cykelpendlertrafikken har det i nogle år været muligt at tage sin cykel gratis med i s-toget. For at understøtte udviklingen med at mange bruger cyklen, er kommunerne i og omkring København gået sammen om et projekt med [[cykelsupersti]]er. Cykelsuperstierne er målrettet cykling og giver fx [[grøn bølge|grønne bølger]], bredere cykelstier og cykelpumper ved udvalgte vejkanter.<ref>[http://www.cykelsuperstier.dk/ www.cykelsuperstier.dk] Om Cykelsuperstier</ref> Uafhængigt af dette, har [[Københavns Kommune]] en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Dette lidt brede mål skal bl.a. opnås ved at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2015.<ref>{{Cite web |url=http://www3.kk.dk/VejPark/byenstrafik/cyklernesby/cykelregnskab2006.aspx |title=cykelregnskab 2006 Københavns kommune |access-date= 8. april 2010 |archive-date=19. juli 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110719125026/http://www3.kk.dk/VejPark/byenstrafik/cyklernesby/cykelregnskab2006.aspx |url-status=dead }}</ref> For at hjælpe på vej mod det, er [[Nørrebrogade]] blevet delvist lukket for biler. I [[2008]] var man nået op på at 37 % af indbyggerne cyklede til arbejde eller uddannelse hver dag.<ref>{{Cite news |title = Mange flere skal op på cyklerne |url = http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/MRegnskab/Temaer/Trafik/Cykler.aspx |publisher = [[Københavns Kommune]] |url-status = dead }}</ref> Ydermere skal de eksisterende [[Grønne Cykelruter]] på tværs af Københavns og [[Frederiksberg Kommune|Frederiksberg]] kommuner udbygges.<ref>{{Cite web |url=http://www3.kk.dk/VejPark/byenstrafik/cyklernesby/cykelregnskab2006.aspx |title=cykelregnskab 2006 Københavns Kommune |access-date= 8. april 2010 |archive-date=19. juli 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110719125026/http://www3.kk.dk/VejPark/byenstrafik/cyklernesby/cykelregnskab2006.aspx |url-status=dead }}</ref> I 1995 blev de første 1.000 gratis første generations bycykler sendt på gaden. I 1997 var [[USA]]'s præsident [[Bill Clinton]] på besøg i København og byens gave til ham var en specialdesignet bycykel. I 1999 fik [[New York City|New Yorks]] borgmester [[Rudolph Giuliani]] ligeledes en bycykel.<ref>[http://www.aok.dk/byen-rundt/artikel/tyvstart-paa-koebenhavns-bycykler www.aok.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100411015353/http://www.aok.dk/byen-rundt/artikel/tyvstart-paa-koebenhavns-bycykler |date=11. april 2010 }} AOK om bycyklen</ref><ref>[http://www.bycyklen.dk/dansk/nyhederhistorie/bycyklenshistorie.aspx www.bycyklen.dk] Bycyklens historie</ref> Den første generation bycykler blev sendt på pension og i 2013 kom den nye generation på gaden. Københavns cykelkultur er så velkendt i resten af verden at man snakker om at ''[[Copenhagenization|Copenhagenize]]'' hvis en by ønsker at lave adskilte baner for biler og cykler og et øget fokus på fodgængere.<ref>{{cite web|url=http://www.legislation.vic.gov.au/domino/Web_Notes/newmedia.nsf/b0222c68d27626e2ca256c8c001a3d2d/6755f8108f4ff605ca2570700001e087!OpenDocument|title=Media Release: Copenhagen Comes To Swanston Street|publisher=Press release|access-date=2009-01-05}}</ref> København blev i 2008 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske onlinesite Treehugger.com.<ref>[http://ibyen.dk/gadeplan/article690290.ece ibyen.dk/gadeplan/article690290] I Byen om København som verdens bedste cykelby</ref> Fra 2008 til 2011 er København [[UCI|Den Internationale Cykelunions]] første ''Bike City''. Der arrangeres i den forbindelse en række arrangementer, både for professionelle og for amatører.<ref name="visitcopenhagen1">{{cite web|url=http://www.visitcopenhagen.com/content/tourist/what_to_see_and_do/events/event_calendar/major_event_-_information?EventID=590|title=Bike City Copenhagen|publisher=Københavns Kommune|access-date=2009-01-05}}</ref><ref>[http://www.bikecitycopenhagen.dk/ www.bikecitycopenhagen.dk] Bike City København hjemmeside</ref> == Bilisme == === Trafik === [[Fil:Blegdamsvej udf. 130.jpg|thumb|Blegdamsvej]] Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært. Rundt om middelalderbyen danner [[H.C. Andersens Boulevard]], [[Nørre Voldgade]], [[Store Kongensgade]], [[Bredgade]] og [[Niels Juels Gade]] hovedfærdselsårerne i den indre by. Uden for søerne og på Amager, er det stadig de gamle landeveje, der i ny form, er de vigtigste. Herunder hører [[Vesterbrogade (København)|Vester-]], [[Nørrebrogade|Nørre-]], [[Østerbrogade (København)|Øster-]] og [[Amagerbrogade]]. Vejen over [[Langebro]] til Amager passeres dagligt af omkring 60.000 biler. [[Jagtvej (København)|Jagtvej]], [[Åboulevarden (København)|Åboulevarden]], [[Bispeengbuen]] og [[Tagensvej]] er også vigtige hovedfærdselsårer for biler og busser. De større indfaldsveje er [[Helsingørmotorvejen]], [[Hillerødmotorvejen]], [[Frederikssundmotorvejen]], [[Holbækmotorvejen]] og [[Køge Bugt Motorvejen]]. Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest trafikerede vejstrækning. Ved Greve bruges motorvejen af ca. 112.000 biler i døgnet (2013). Motorvejen er nogle steder 10 spor bred.<ref>Trafikken.dk – [http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=87219 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071016164558/http://trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=87219 |date=16. oktober 2007 }}</ref> Vitalt for biltrafikken er systemet af [[ringvej]]e i København. Som omkransning af brokvartererne løber [[Ring 2 (København)|Ring 2]], og længere ude [[Ring 3 (København)|Ring 3]]. Imellem disse ringveje er motorvejen [[Motorring 3]], som udover en stor del af den københavnske biltrafik, leder trafikken mellem [[Sydsjælland|Syd-]], [[Vestsjælland|Vest-]] og [[Nordsjælland]]. Endnu længere ude er Motorring 4, som dog på den nordlige halvdel ikke er motorvej. For at få den gennemgående biltrafik uden om København, er der fra flere sider ønske om en [[Motorring 5]]. Et andet ønske er etableringen af en [[Havnetunnelen|havnetunnel]] til at lede trafikken øst om den centrale by. Der diskuteres flere muligheder, både i form af en egentlig havnetunnel ned gennem den indre havn, og i form af etablering af en ringvej fra nordhavnen over [[Refshaleøen]] til [[Kløvermarken]], og herfra ned gennem [[Amager Fælled]] til [[Vejlands Allé]] og [[Øresundsmotorvejen]]. Selvom der kan opstå trafikpropper enkelte steder i det københavnske vejnet, som fx på Ring 3, og tidligere på Køge Bugt Motorvejen, er problemer med dette i international sammenligning af mindre karakter. I Danmark var der i 1994 ingen veje hvor man generelt skulle vente end en time i kø, mens det fx i [[Storbritannien]] var 25 % af vejnettet, der var ramt af ventetider over en time.<ref name="fdmventetid">[http://www.fm.dk/FM/GamlePub/bench/kap09_1.htm www.fm.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100420081302/http://www.fm.dk/FM/GamlePub/bench/kap09_1.htm |date=20. april 2010 }} Ventetid: figur 9.17, Tilskud kollektiv transport: figur 9.27</ref> === Parkering === [[Fil:Copenhagen parking triangle.jpg|thumb|Gul trekant malet på kantstenen, der viser 10 m-grænsen for parkering fra et kryds.]] De fleste steder i København er der gratis [[parkering]]. Dette gælder dog ikke for de indre byområder, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder er der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering. I betalingszonen i Københavns Kommune, skal man betale for at parkere hele døgnet fra mandag kl. 8 til og med lørdag kl. 17, begrundet i trafiksikkerhed og adfærdsregulering. I 2017 kan beboere i Københavns Kommune købe en beboerparkeringslicens for ml. 100 og 1.150 kr. afhængig af køretøjets energiklasse. Licensen gælder i det nærmeste område. Sammenlignet med andre nordeuropæiske byer ligger dette beløb omkring middel.<ref>{{Cite news |title = Beboerlicens |url = https://pbutikken.kk.dk/privatprodukter/beboerlicens |publisher = [[Københavns Kommune]] |access-date = 2. marts 2017 |archive-date = 14. juni 2017 |archive-url = https://web.archive.org/web/20170614060153/https://pbutikken.kk.dk/privatprodukter/beboerlicens |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/baggrund/parkeringsprojektet/~/media/VejPark/byenstrafik/p_forhold/p-projektet/p%20i%20andre%20lande.pdf.ashx |title=Sammenligning af pris for parkering i nordeuropæiske byer |access-date= 8. april 2010 |archive-date=28. november 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20111128094319/http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/baggrund/parkeringsprojektet/~/media/VejPark/byenstrafik/p_forhold/p-projektet/p%20i%20andre%20lande.pdf.ashx |url-status=dead }}</ref> Der har dog været en del diskussion om det rimelige i størrelsen af denne betaling. Grundet særlige forhold er prisen for en beboerlicens i [[Ørestad]] 11.700 kr. om året.<ref>[http://www.byoghavn.dk/Forretningsomraader/Parkering.aspx www.byoghavn.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100111030518/http://www.byoghavn.dk/Forretningsomraader/Parkering.aspx |date=11. januar 2010 }} Om parkering i Ørestad</ref> Frederiksberg Kommune har 2-timersbegrænsning for parkering i den indre del, og ingen tidsbegrænsning i den ydre del.<ref>[https://web.archive.org/web/20080730002129/http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Parkering/Pzonen.aspx www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Parkering/Pzonen.aspx] Frederiksberg Kommune om parkering</ref> == Kollektiv transport == København betjenes sammen med resten af [[Hovedstadsområdet]] af en kombination af busser, metro, S-tog og [[regionaltog]], samt i periferien af området desuden [[lokalbane]]r. S-togene kommer fra forstæderne og sætter folk af på stationerne i Indre By ved f.eks. [[Københavns Hovedbanegård]] eller [[Nørreport Station|Nørreport]], hvorfra der er gode muligheder for at skifte til bus eller metro. Den offentlige transport sker for ca. 33 % vedkommende med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog, samt 25 % med bus. Samlet er der en årlig transport på 3,5 mia. personkilometer i hele hovedstadsområdet.<ref>[http://www.tekno.dk/pdf/projekter/gratis_offentlig_transport/p06_gratis_offentlig_transport_rapport.pdf www.tekno.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081119103751/http://www.tekno.dk/pdf/projekter/gratis_offentlig_transport/p06_gratis_offentlig_transport_rapport.pdf |date=19. november 2008 }} Teknologirådet om transport i hele landet og i København s. 55</ref> Hovedstadsområdet indgår sammen med resten af [[Sjælland]], [[Lolland]] og [[Falster]] mv. i et fælles taktsystem, der gælder for både bus, tog og metro. Det samlede område er inddelt i et antal takstzoner, hvor der betales efter hvor langt væk fra udgangspunktet man kommer. Der kan købes billetter i alle busser og i automater på alle DSB-stationer. Derudover findes der forskellige rabatmuligheder, for eksempel [[rejsekort]] og 24 timers billetter. I modsætning til en række andre storbyer, er de forskellige trafikarter, trods det fælles takstsystem, underlagt hvert deres selskab. Busserne hører under [[Movia]], metro under [[Metroselskabet]], S-tog, regionaltog og fjerntog under [[DSB]], og lokalbaner under [[Lokaltog]]. Som i resten af Danmark er den kollektive transport støttet af det offentlige med tilskud. Tilskuddene varierer, men ligger i gennemsnit på 1 kr. pr. personkilometer.<ref name="fdmventetid" /> I en rapport fra [[Siemens AG|Siemens]] blev Københavns kollektive trafik i 2014 kåret som den mest effektive i verden, og det er den by i verden, der får mest offentlig transport for pengene per indbygger. Udgifterne til kollektiv transport svarer til 8,6 % af Københavns BNP, hvor andre byer ligger på 19 %.<ref>[http://ing.dk/artikel/rapport-koebenhavns-offentlige-transport-er-verdens-mest-effektive-168858 Rapport: Københavns offentlige transport er verdens mest effektive]. ''[[Ingeniøren]]''. Hentet 31/10-2014</Ref> === Busser === [[Fil:Movia bus line 1A at Hellerup Station.jpg|thumb|Linje 1A ved Hellerup Station.]] [[Fil:Copenhagen water taxi.jpg|thumb|Havnebus.]] Busdriften i København og på resten af Sjælland, Lolland og Falster mv. styres af [[Movia]], der blev dannet i 2007 som en sammenslutning af [[HUR Trafik]], [[Vestsjællands Trafikselskab]] og [[Storstrøms Trafikselskab]]. Movia har så udliciteret driften af de enkelte buslinjer til mere end 20 forskellige selskaber, hvoraf [[Arriva]] driver flest forskellige linjer.<ref>[http://www.moviatrafik.dk/operator/operatoroversigt/pages/operatoroversigt.aspx/ www.moviatrafik.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100324151918/http://www.moviatrafik.dk/operator/operatoroversigt/pages/operatoroversigt.aspx/ |date=24. marts 2010 }} Operatøroversigt</ref> Selve busserne fordeler sig på talrige linjer. Rent praktisk skelnes mellem en række forskellige typer linjer. Almindelige linjer (fx linje 12) kører på faste tidspunkter, og har mange stoppesteder. Disse linjer har ikke nogen særlige kendetegn, og kører mellem alle københavnske bydele på kryds og tværs af byen. En del busser kører ind mod centrum, og en del kører på tværs af byen. Cityline ([[linje 5C]]) er en højklasset linje med ledbusser der kører hyppigt og døgnet rundt. Busserne er turkise med gule hjørner. [[A-bus (København)|A-busserne]] (fx [[linje 1A]]) kører hele døgnet kontinuerligt uden faste tider, men der tilstræbes, at der er 5-7 minutter mellem hver afgang i dagtimerne. A-linjerne har ligeledes mange stoppesteder. Busserne kan kendes på deres røde hjørner. [[E-bus (Movia)|E(kspres)-busserne]] (fx linje 30E) er hurtige og direkte linjer med få stop undervejs. Linjerne kører kun i myldretiderne eller dagtimerne, og kun på hverdage. Busserne kan kendes på deres grønne hjørner. [[R-Net|R-nettet]] er en række lokale bus- og toglinjer, som er vigtige pendlerstrækninger.<ref>[http://www.moviatrafik.dk/omos/busser/Pages/rnet.aspx www.moviatrafik.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110104112913/http://www.moviatrafik.dk/omos/busser/Pages/rnet.aspx |date= 4. januar 2011 }} Om R-nettet</ref> R-nettet kører på faste minuttal med halvtimesdrift på hverdagene og heltimesdrift aften og weekend<ref>[http://www.nemttilalt.dk/ www.nemttilalt.dk/] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100323091507/http://www.nemttilalt.dk/ |date=23. marts 2010 }} Om R-nettet</ref>. [[S-bus]]serne (fx [[linje 250S]]) er gennemgående linjer, hvor de busnumre der ender på 00, kører på tværs af s-togsnettet, mens busser, der ender på 50, kører til og fra Københavns centrum. Busserne har forholdsvis få stop, og kommer derfor hurtigere frem. Busserne kan kendes på deres blå hjørner. [[Servicebus]]serne (fx linje 847) er [[handicap]]venlige busser til brug for ældre og [[kørestol]]sbrugere. Typisk kørende i timedrift i dagtimerne, og som ringlinjer betjener de hver deres bydel. [[Telebus]]serne (fx linje 820) er [[minibus]]ser, som kan bestilles pr. telefon, og betjener yderområderne hvor der ikke er passagergrundlag nok til fast rutekørsel. [[Natbusser i København|Natbusserne]] (fx linje 93N) kører som navnet siger om natten, når de fleste andre linjer holder stille. De giver forbindelse til omegnens købstæder, og stopper ved alle stoppesteder, men nettet er stormasket, og der er længere mellem afgangene, typisk en time eller mere. Endelig findes i Københavns Havn [[havnebus]]ser i form af skibe, der for tiden betjener tre linjer, 991-993. Linjerne betjener området mellem [[Sluseholmen]] og [[Nordre Toldbod]]. Fra 1974 til 1989 fandtes der [[hurtigbus]]ser (f.eks. linje 5H), der fungerede som hurtige udgaver af normale buslinjer. Fra 1994 til 2009 fandtes der [[pendulbus]]ser (f.eks. linje 591P), der kørte mellem en station og et uddannelsesområde, industriområde eller lignende. Både hurtigbusser og pendulbusser blev erstattet af eller ændret til ekspresbusser, da koncepterne blev afskaffet. === Jernbaner === {{uddybende|S-tog|Københavns Metro|Hovedstadens Letbane|Københavns Sporveje|Jernbanestationer i Københavns og Frederiksberg Kommuner}} [[Fil:Copenhagen UrbanRailSystemMap DK.PNG|thumb|Jernbaner i og omkring København.]] København har et veludbygget system af jernbaner, der omfatter S-tog, metro, lokaltog, letbane og regionaltog. Sporvogne fandtes også før 1972. Med tre strækninger fra [[Klampenborg]], [[Hillerød]] og [[Farum]] i nord og tre andre strækninger fra [[Frederikssund]], [[Høje-Taastrup]] og [[Køge]] i vest og syd, forbinder S-banen København og Frederiksberg med både de nære og de fjerne forstæder. Ringbanen kører gennem brokvartererne mellem [[København Syd Station|Ny Ellebjerg]] og [[Hellerup]] via [[Flintholm]]. Den første S-toglinje blev indviet i [[1934]] mellem Frederiksberg og Klampenborg, og det resterende net er kommet til løbende, så S-banenettet i dag omfatter 84 stationer (heraf 31 i de centrale zoner 1 og 2) og ca. 170 km dobbeltspor. Der foretages cirka 357.000 S-togs-rejser i døgnet. Driften varetages af DSB med de såkaldte 4. generations S-tog fordelt på 104 styk 8-vognstogsæt ([[litra SA]]) og 31 styk 4-vognstogsæt ([[litra SE]]). De centrale stationer har flest passageromstigninger med Hovedbanegården og Nørreport som de travleste. S-banen er den første traditionelle [[bybane]] i Danmark, og kan sammenlignes med [[Berlins S-Bahn|S-Bahn i Berlin]] eller [[London Underground]]. S-banen er driftsmæssigt helt adskilt fra andre jernbaner. Metroen i København har 44 stationer, der kører gennem de indre bydele, samt til Amager med Københavns Lufthavn og Ørestad. De første linjer blev indviet i 2002, og flere bygges stadig. Metroen er den primære offentlige transport for beboerne i Ørestad,og i sammenligning med andre metrosystemer, er stationerne relativt langt fra hinanden.<ref>[http://www.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/ByensStyre/SpoergsmaalFraPolitikerne/Oekonomiudvalget/~/media/610D94545BFA408C899015CC00AE22C0.ashx www.kk.dk] {{Webarchive|url= https://web.archive.org/web/20110809030006/http://www.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/ByensStyre/SpoergsmaalFraPolitikerne/Oekonomiudvalget/~/media/610D94545BFA408C899015CC00AE22C0.ashx |date= 9. august 2011 }} Om afstand mellem metrostationer</ref> Til trods for de forholdsvis korte tog (tre vogne), har metroen en høj kapacitet. Mellem Christianshavn og Vanløse kører et tog omtrent hvert andet minut. På ti minutter giver det 15 vogne. Metroen er førerløs, men der er metrostewarder, der ved stikprøver kontrollerer billetter, samt videoovervågning af alle stationer og tog. Sammenligner man med udlandet findes der lignende førerløse tog i fx London med [[Docklands Light Railway|London Docklands Lightrail]]. I 2010 blev der foretaget 142.000 rejser i døgnet.<ref>[http://www.m.dk/Om+Metroen/Presse/~/media/Metro/PDF/PDF%202011/Metro_aarsrapport_2010.ashx Metro Årsrapport 2010] {{Webarchive|url= https://web.archive.org/web/20140704175423/http://www.m.dk/Om+Metroen/Presse/~/media/Metro/PDF/PDF%202011/Metro_aarsrapport_2010.ashx |date= 4. juli 2014 }} – tal for hele året var 52 mio.; antal rejser pr. dag er således en gennemsnitlig dag</ref> [[Cityringen]] åbnede i 2019 og forbinder brokvartererne, Indre By og Frederiksberg med hinanden. Byggeriet af denne begyndte i 2009.<ref>www.cityringen.dk – [http://www.m.dk/cityringen/tidslinje.aspx Tidslinje for Cityringen] {{Webarchive|url= https://web.archive.org/web/20100519134057/http://www.m.dk/Cityringen/tidslinje.aspx |date=19. maj 2010 }}.</ref> [[M4 (metro)|M4]] åbnede i 2020, og kører mellem [[Orientkaj Station|Nordhavn]], Sydhavn og [[København Syd Station|København Syd]]. Der har ligeledes været diskussioner om at forlænge metroen til [[Brønshøj]]/[[Gladsaxe]] og Vanløse, men der er ikke vedtaget noget. Som resten af landet betjenes København også af [[regionaltog]], primært i form af tog til og fra [[Holbæk]] og [[Kalundborg]] på [[Nordvestbanen]] og [[Næstved]] og [[Nykøbing Falster]] på [[Sydbanen]]. Dertil kommer det dansk/svenske togsystem [[Øresundstog]] der på danske side ligeledes fungerer som regionaltog på [[Kystbanen]] og [[Øresundsbanen]]. Både regionaltog og øresundstog er fuldt integrerede i det almindelige takstsystem indenfor Hovedstadsområdet, hvor de betjener 33 stationer, og benyttes derfor i stort omfang også til lokale rejser, ikke mindst på Kystbanen. Rundt om i Hovedstadsområdet findes desuden syv privatbaner. Den korteste og tættest trafikerede er [[Nærumbanen]] mellem [[Jægersborg]] og [[Nærum]] der har den mest bymæssige karakter. I området nord for [[Hillerød]] findes [[Lille Nord]] (Hillerød - Helsingør), [[Hornbækbanen]] (Helsingør - Gilleleje), [[Gribskovbanen]] (Hillerød - Tisvildeleje/Gilleleje) og [[Frederiksværkbanen]] (Hillerød - Frederiksværk - Hundested). Syd for Køge ligger desuden [[Østbanen]] (Køge - Fakse Ladeplads/Rødvig). Disse lokalbaner drives af [[Lokaltog]] med moderne dieseltog. [[Hovedstadens Letbane]] kører på el, og åbnede mellem [[Ishøj Station]] og Rødovre i 2025, og videre til [[Lundtofte Station|Lundtofte]] i 2026. == Lufthavne == {{uddybende|Københavns Lufthavn|Roskilde Lufthavn}} [[Fil:CPH-map.svg|thumb|Kort over landingsbanerne i Københavns Lufthavn]] Københavns Lufthavn i Kastrup er [[Skandinavien]]s største med ca. 21 mio. rejsende om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland, også indbyggere i Skåne og det øvrige Sydsverige, der med tog over [[Øresundsbroen]] let kan komme direkte til lufthavnen. Der findes én indenrigs-, samt to udenrigsterminaler. I [[2009]] startede byggeriet af en ny terminal "Copenhagen GO" (tidligere kendt som CPH Swift). Lufthavnen betjenes af en jernbanestation for fjern- og regionaltog (inkl. Øresundstog) og en metrostation. Turen med regionaltogene tager ca. 12 minutter til hovedbanegården, og metroen tager 14 minutter til Nørreport Station. [[Landingsbane]]systemet består af tre baner – parallelbanesystemet med de to NØ-SV-vendte baner 22L/04R og 22R/04L, der giver meget høj kapacitet, samt bane 12/30, som dog kun bruges ved stærk sydøstlig eller nordvestlig vind og andre særlige forhold, da deres retning gør, at trafikken ledes ind over mange bebyggede områder i København. Bane 22L (220 grader, venstre bane) har et [[Instrumentlandingssystem|ILS]]-system af højeste kategori, CAT III. Moderne fly kan her lande med nul meters sigtbarhed, hvis det ikke blæser for kraftigt. Med det formål at forkorte rejsetiden til Aarhus, har [[Samsø Air Service]] søgt (og fået) tilladelse til at flyve med [[vandflyver]] mellem Danmarks to største byer. Ruten forventedes at åbne i foråret 2014,<ref>{{Kilde nyheder |first = Per |last = Lysholt Hansen |title = Vil åbne søfly-rute mellem København og Aarhus |url = http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/19131581 |publisher = [[Metroxpress]] |date = {{dato|2013-05-16}} |access-date = {{dato|2013-05-16}} |archive-date = 14. oktober 2013 |archive-url = https://web.archive.org/web/20131014020349/http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/19131581 |url-status=dead }}</ref> men åbnede først i maj 2016. Den flyver 4 gange dagligt mellem [[Aarhus Havn|Østhavnsvej 37]] i Aarhus og [[Nordre Toldbod]] 29 i København på under 1 time.<ref name=jp2016-5>{{cite web|url=http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE8670738/flyv-fra-aarhus-havn-til-den-lille-havfrue-paa-38-minutter/|title=Flyv fra Aarhus Havn til Den Lille Havfrue på 38 minutter|date=2016-05-18|publisher=[[Jyllands-Posten]]|access-date=2016-05-19}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.business.dk/transport/pengemandens-millionplan-vandfly-skal-i-timedrift-mellem-koebenhavn-og-aar |title=Pengemandens millionplan: Vandfly skal i timedrift mellem København og Aarhus|work=[[business.dk]]|access-date=28. maj 2016}}</ref><ref>[http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-vandflyver-mellem-aarhus-og-koebenhavn-er-et-pilotprojekt Video af vandflyver]</ref> <!-- I Aarhus bliver udgangspunktet ca. 3 km nord for [[Marselisborg Havn]], når Mols-Linien flytter --> Med DSB tager rejsen ca. tre timer, mens det med fly til [[Københavns Lufthavn]] og transport til/fra lufthavnene tager ca. to timer. Med en billetpris på 1.800 DKK hver vej, er det dyrere end tog og [[Indenrigsflyvning|indenrigsfly]]. Målgruppen er derfor forretningsrejsende, der lægger vægt på rejsetiden. Lufthavnen uden for Roskilde, hvis officielle navn er [[Roskilde Lufthavn|Københavns Lufthavn, Roskilde]], benyttes primært af taxifly, privatfly og som base for en række flyveskoler. Her findes to baner med ILS for mindre og mellemstore fly. Roskilde har fået godkendelse til at blive udvidet med bredere og længere bane, samt evt. udvidelse af terminalen til brug for fast rutetrafik med større fly end der på nuværende tidspunkt forefindes i lufthavnen. En mangel på bindende aftaler fra flyselskaber har dog gjort, at udvidelsen er sat i bero indtil videre. Der findes desuden enkelte mindre flyvepladser udenfor [[Storkøbenhavn]], bl.a. [[Grønholt Flyveplads]] og [[Avedøre]], men disse er private pladser, hvis operationer næsten udelukkende er begrænset til de fly, der forefindes på pladsen, og er derfor uden betydning for det samlede billede af transporten i København. == Havne == {{uddybende|Københavns Havn}} [[Fil:Nordhavnen København.jpg|thumb|Udsigt i 2007 over Nordhavnen med [[UNICEF]]'s varehus i forgrunden. Varehuset er nu revet ned og siloerne er ombygget.]] Københavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget, og dækker i dag et stort areal mellem [[Svanemøllebugten]] og [[Sjællandsbroen]]. Fra starten af 1990'erne er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i [[Nordhavnen]], [[Langelinie]] og ved [[Prøvestenen]]. Selskabet bag havnen fusionerede i 2001 med [[Malmö Havn]] og de to havne drives nu under navnet [[Copenhagen Malmö Port]]. Fra København er der færgeforbindelse til [[Oslo]] i [[Norge]] (kaldet "[[Go Nordic Cruiseline|Oslobåden]]") og [[Swinoujscie]], [[Polen]] (kaldet "Polensfærgerne").<ref>[http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=74714 www.trafikken.dk] Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark – udland</ref> Forbindelsen til [[Bornholm]] blev flyttet til Køge i oktober 2004.<ref>[http://www.highways.dk/faerger/koge-ronne.php www.highways.dk] {{Webarchive|url= https://web.archive.org/web/20130511110257/http://www.highways.dk/faerger/koge-ronne.php |date=11. maj 2013 }} Om Bornholm – København/Køge</ref> København Havn anløbes af 250-300 [[krydstogtskib]]e hvert år, og havnen en af de største anløbshavne for disse i Nordeuropa. Havnen (og byen) er ligeledes flere gange kåret som den bedste anløbshavn for krydstogtskibe i Europa og verden.<ref>[http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/528-mio.-kr.-i-omsaetning-ltbrgt-fra-krydstogtskibe www.erhvervsbladet.dk] Krydstogtskibe i København I</ref><ref>[http://www.wonderfulcopenhagen.dk/ccn www.wonderfulcopenhagen.dk]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Krydstogtskibe i København II</ref> Der er [[lystbådehavn]]e ved [[Svanemøllehavnen]], i [[Hellerup Havn]], [[Skovshoved Havn]], ved [[Prøvestenen]] og flere andre steder. Lystbådehavnen ved Svanemøllehavnen er Danmarks største med plads til 1.170 både.<ref>[http://www.building-supply.dk/article/view.html?id=25811 www.building-supply.dk] Om Svanemøllehavnen</ref> == Pendling == [[Pendling]] i København kan foregå med alle de ovenfor nævnte transportmidler. Gang og cykel bruges til lidt kortere afstande, mens bil, bus og tog bruges til lidt længere afstande. Pendling med fly er ikke så almindeligt, men finder dog sted fra især [[Aalborg]] og Bornholm.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/10/10/10055949.htm www.dr.dk] Om flypendling</ref> Pendling i København har været et emne siden starten af 1900-tallet. Efter etableringen af Frederiksberg, var der borgere som arbejdede i en kommune, men boede i en anden. Deres skatteforhold var derfor genstand for debat. Efterhånden som byen voksede, kom dette til at gælde for flere og flere områder.<ref>[http://www.im.dk/publikationer/udligningssystem_bilag_ny/b1437_2.pdf www.im.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070611033941/http://www.im.dk/publikationer/udligningssystem_bilag_ny/b1437_2.pdf |date=11. juni 2007 }} Om pendling i starten af 1900-tallet s. 113-120</ref> I 1992 blev der pendlet fra omtrent halvdelen af Sjælland og i 2004 blev der pendlet fra hele Sjælland.<ref>[http://www.infrastrukturkommissionen.dk/graphics/Synkron-Library/ISK/PDF/Henvendelser%20til%20IK/Januar%202008/Bet%E6nkning%20final%20kort.pdf www.infrastrukturkommissionen.dk/] Infrastrukturkommissionen bl.a. om pendling s. 116-117</ref><ref>[http://www.brhovedstadensjaelland.dk/Viden_om_arbejdsmarkedet/Analyser/~/media/AmsRegionSite/HovedstadenSjaelland/graphics/Analyser/Analyserapport2011/091115%20Pendling%20i%20Eastdanske%20kommunerpdf.ashx www.brhovedstadensjaelland.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210213111545/http://www.brhovedstadensjaelland.dk/Viden_om_arbejdsmarkedet/Analyser/~/media/AmsRegionSite/HovedstadenSjaelland/graphics/Analyser/Analyserapport2011/091115%20Pendling%20i%20Eastdanske%20kommunerpdf.ashx |date=13. februar 2021 }} Om pendling på Sjælland</ref> Efter [[Øresundsforbindelsen]]s bygning i 2000 er det også blevet almindeligt at pendle fra Malmø. Langs jernbanerne ind mod København er mange pendlere organiseret i såkaldte [[pendlerklub]]ber, der taler pendlernes sag. Der findes pendlerklubber fra de fleste større byer, som fx fra Roskilde, Køge og Sorø.<ref>[http://www.dsb.dk/kundeservice/andre-emner/pendlerklubber/ dsb.dk/kundeservice/andre-emner/pendlerklubber] Om DSB Pendlerklubber</ref> En af de største pendlerklubber er Pendlerklubben Kystbanen, som organiserer pendlere langs [[Kystbanen]].<ref>[http://www.kystbanenlive.dk/ www.kystbanenlive.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130504011312/http://www.kystbanenlive.dk/ |date= 4. maj 2013 }} Om Pendlerklubbern Kystbanen</ref> == Se også == {{commonskat|Transport in Copenhagen}} * [[København]] * [[Københavns historie]] * [[Danmarks infrastruktur]] == Kilder == * ''Byens trafik'', s. 226-236 i ''København – før og nu – og aldrig'', bind 11 af Bjørn Westerbeek Dahl og Helge Gamrath. Forlaget Palle Fogtdal A/S, 1991. {{ISBN|87-7248-040-8}} * ''By og trafik gennem 700 år'' af Steffen Linvald. Hernovs forlag, 1977. {{ISBN|87-7215-752-6}} == Referencer == {{reflist|2}} {{Navboks København}} {{lovende}} [[Kategori:Transport i København| ]] 3xlp0tskbnkbhim2n39iw85d0j2johf 0 431531 12349578 7699138 2026-09-06T01:51:42Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349578 wikitext text/x-wiki [[Fil:Tindfjallajökull 01.jpg|thumb|200px||Tindfjallajökull med [[Eyjafjallajökull]] i baggrunden]] [[Fil:Tindfjallajökull Sept. 2004.jpg|thumb|200px|Tindfjallajökull]] '''Tindfjallajökull''' er med et areal på 19&nbsp;km² en af de mindste [[gletsjer]]e i [[Island]]. På sit højeste sted, er den 1462&nbsp;m høj. Den ligger i det sydlige Island syd øst for [[Hekla]] i nærneden af [[Þórsmörk]] og [[Mýrdalsjökull]]. På grund af dens mange rygge og toppe ligner den mere alpernes gletsjere end polarlandenes plateaugletsjere, som ellers er de fremherskende i Island. Dens navn har den på grund af de mange toppe (tindar), som kan være vanskelig at bestige og derfor en udfordring for bjergbestigere. De højeste tinder er Ýmir (1462 m) og Yma (1448 m). Under glestjeren gemmer der sig en [[stratovulkan]] med [[Magmakammer]], som havde sit sidste udbrud for 52.000 år siden. For ca. 200.000 år siden skete der et meget stort ekplosivt udbrud. Ved udbruddet brød Magmakammeret sammen od dannede derved det store [[Caldera]]. Gletsjeren er et populært mål for bjegbestigere og skiløbere og derfor ligger der ved dens fod tre hytter som er ejet af den islandske vandrerforening. == Eksterne henvisninger == * [http://www.skimountaineer.com/ROF/Beyond/Tind/TindfjallajokullMap.jpg Kort over området] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110517083135/http://www.skimountaineer.com/ROF/Beyond/Tind/TindfjallajokullMap.jpg |date=17. maj 2011 }} * [http://www.skimountaineer.com/ROF/ROF.php?name=Tind Tindfjallajökull, engl.] {{Commons|Tindfjallajökull}} {{DEFAULTSORT:Tindfjallajøkull}} {{coord wd|region=IS|type=landmark}} [[Kategori:Vulkaner i Island]] mvivsi4q3ld74szjhtqbbsaeoupamkv 0 432101 12349634 11957780 2026-09-06T07:30:14Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349634 wikitext text/x-wiki {{infoboks person | wikidata=ja }} '''Troels Gollander''' (født 1960) er en dansk [[lærebog]]s[[forfatter]]. Han er uddannet [[lærer]] i 1983, men har i en årrække levet af at skrive og holde foredrag. Han har primært skrevet lærebøger til [[geografi]] og [[natur/teknik|natur/teknologi]] samt [[Fagbog|fagbøger]] til de yngste elever i [[grundskole]]n. Men han har også skrevet guidebøger til voksne. Troels Gollander modtog i 2001 [[Gyldendal]]s Undervisningsmiddelpris og i 2018 [[Skriver-prisen|Skriverprisen]] fra [[Undervisningsministeriet]]. I 2022 etablerede han eget forlag - Forlaget Meta - der udgiver de anmelderroste bøger om Max og Meta. Troels skriver teksten og Lars-Ole Nejstgaard tegner alle illustrationerne. == Eksterne Kilder og henvisninger == * [http://www.gollander.dk gollander.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201020051528/https://gollander.dk/ |date=20. oktober 2020 }} * www.forlaget-meta.dk {{autoritetsdata}} {{FD|1960||Gollander, Troels}} [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] itv9bu41w8rza5dw4d557t0rd89bs25 0 438066 12349550 12184511 2026-09-05T23:23:40Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 12 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349550 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | embede = Borgmester i [[Aalborg Kommune]] | embede_start = 1. januar 2014 | embede_slut = 31. maj 2023 | forgænger = [[Henning G. Jensen]] | efterfølger = [[Helle Frederiksen (politiker)|Helle Frederiksen]] (fungerende borgmester)<br />[[Lasse Frimand Jensen]] }} '''Thomas Kastrup-Larsen''' (født [[3. februar]] [[1973]]<ref>{{Kilde | url=https://www.danskekommuner.dk/Borgmesterfakta/#/profil/borgmester/138736 | værk=Borgmesterfakta | titel= Thomas Kastrup-Larsen | hentet=30. august 2023 | udgiver=[[Danske Kommuner]]}}</ref> i [[Kalundborg]]<ref>{{Kilde | url=https://www.aau.dk/alumni/portraetter/fremtraedende-alumner/ssh/institut-for-politik-og-samfund/thomas-kastrup-larsen-borgmester-i-aalborg-kommune | titel=Thomas Kastrup-Larsen – Borgmester i Aalborg kommune | udgiver=[[Aalborg Universitet]] | hentet=30. august 2023 | archive-date=30. august 2023 | archive-url=https://web.archive.org/web/20230830132443/https://www.aau.dk/alumni/portraetter/fremtraedende-alumner/ssh/institut-for-politik-og-samfund/thomas-kastrup-larsen-borgmester-i-aalborg-kommune | url-status=dead }}</ref>) er en [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] politiker, som var [[borgmester]] i [[Aalborg Kommune]] fra 1. januar 2014 til hans udtrædelse af Aalborg Byråd 31. maj 2023. Han meddelte i marts 2023 at han ville træde tilbage som borgmester 31. juli 2023 og ikke genopstille ved [[Kommunal- og regionsrådsvalg 2025|kommunalvalget i 2025]]. Han angav som årsag at ville prøve noget nyt efter 25 år som byrådsmedlem.<ref name="ord på stop">{{Kilde | url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/aalborg-borgmester-saetter-ord-paa-stop-foer-tid | titel=Aalborg-borgmester sætter ord på stop før tid | forfatter=Rasmus Jungersen | dato=29. marts 2023 | hentet=29. marts 2023| udgiver=[[DR]]}}</ref> Da han efterfølgende blev ansat som direktør på [[Professionshøjskolen UCN]] fra 1. juni blev hans afgang fra byrådet fremrykket til 31. maj 2023, og første viceborgmester [[Helle Frederiksen (politiker)|Helle Frederiksen]] blev fungerende borgmester fra 1. juni.<ref>{{Kilde | url=https://www.tv2nord.dk/aalborg/analyse-kastrup-smutter-tidligere-end-ventet-nu-maa-viceborgmester-i-sving-igen | titel=Analyse: Kastrup smutter tidligere end ventet - nu må viceborgmester i sving igen | forfatter=Søren Wormslev | dato=14. april 2023 | hentet=30. august 2023 | udgiver=[[TV2 Nord]]}}</ref> == Baggrund og karriere == Thomas Kastrup-Larsen bor i [[Aalborg Vestby]] sammen med sine tre børn. Han er uddannet i [[Politik & Administration]] fra [[Aalborg Universitet]]. Før han blev valgt som rådmand og borgmester, arbejdede han for [[AOF]] i Aalborg. Thomas Kastrup-Larsen valgte i januar 2022 at sygemelde sig med stress efter anklager om en sag med køb af en video for 100.000 kr., som den 18 Januar 2022 af Frihedsbrevet og politiske eksperter blev kaldt "retur-kommission".<ref>[https://frihedsbrevet.dk/byggematador-fik-100-000-skattekroner-af-borgmester-og-donerede-bagefter-50-000-til-hans-valgkamp-kan-ligne-korruption Byggematador fik 100.000 skattekroner af borgmester og donerede bagefter 50.000 til hans valgkamp: Kan ligne “korruption”, mener ekspert]</ref> og dagen efter den 19 Januar 2022 i det danske medie BT<ref>[https://www.bt.dk/politik/borgmester-sendte-byggekonge-100000-af-borgernes-penge-og-fik-anonyme-kampagnekroner-igen Borgmester sendte byggekonge 100.000 af borgernes penge og fik anonyme kampagnekroner igen]</ref>. Samme dag om aftenen udtalte Enhedslistens byrådsmedlem i Aalborg [[Per Clausen]] til [[B.T.|BT]] at "Det er helt uacceptabelt, at borgmesteren får finansieret sin valgkamp ved at man fifler med indbetalingerne og skjuler, hvor pengene kommer fra".<ref>[https://www.bt.dk/samfund/byraadskollega-raser-over-sag-med-borgmester-og-byggematador-det-er-helt Byrådskollega raser over sag med borgmester og byggematador: 'Det er helt uacceptabelt']</ref>. Afgangen og siden omplaceringen af Kastrup-Larsen i 2022 skal også ses i lyset af tidligere kritik af indtægter og økonomiske disponeringer. Kritikken blev allerede i 2017 formuleret af Facebook gruppen "Kastrup er en lufthavn i København, men ikke en borgmester i Aalborg", som var kritisk overfor Kastrup-Larsens høje aflønning, og dispositioner med Aalborg Kommunes økonomi.<ref>[https://www.facebook.com/profile.php?id=100081624397940&locale=ms_MY Kastrup er en lufthavn i København ikke en borgmester i Aalborg]</ref> == Politiske embeder == Thomas Kastrup-Larsen sad i Aalborg byråd fra 1. januar 1998<ref>{{Cite web |url=http://www.aalborgkommune.dk/Politik/politikere/Sider/ByraadOgUdvalgvisPerson.aspx?lbr=40 |title=Byrådsmedlem – Aalborg Kommune<!-- Bot genereret titel --> |access-date=12. maj 2010 |archive-date=22. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140222184309/http://www.aalborgkommune.dk/Politik/politikere/Sider/ByraadOgUdvalgvisPerson.aspx?lbr=40 |url-status=dead }}</ref> til 31. maj 2023. Han havde følgende poster: * Siden 1998: Medlem af [[Aalborg Byråd]] * Siden 2007: Formand for [[Nordjyllands Trafikselskab]] * Siden 2008: Formand for [[Trafikselskaberne i Danmark]] * Siden 2014: Borgmester i [[Aalborg Kommune]] Andre poster: * Siden 2010: Medlem af [[KKR Nordjylland]], kommunekontaktråd under [[KL]]. * Siden 2010: Medlem af [[Sundhedskoordinationsudvalget]] under [[Region Nordjylland]] * Medlem af [[VL-gruppe]] 19<ref>{{Cite web |url=http://vl.dk/om-grupperne/gruppeoversigt/ |title=Gruppeoversigt {{!}} VL-grupperne<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 9. januar 2017 |archive-date= 5. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161105020120/http://vl.dk/om-grupperne/gruppeoversigt/ |url-status=dead }}</ref> == Tidligere poster == * Medlem af [[Danmarks Socialdemokratiske Ungdom]] i Aalborg * 1998-2006: Medlem af [[Skole- og Kulturudvalget]] * Formand for [[Ungdomsskolen]] i Aalborg. * Rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i [[Aalborg Kommune]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.aalborgkommune.dk/Om_kommunen/Forvaltninger/sundhed-baeredygtig-udvikling/Sider/sundhed-baeredygtig-udvikling.aspx Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig udvikling under Aalborg Kommune] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100206181942/http://www.aalborgkommune.dk/Om_kommunen/Forvaltninger/sundhed-baeredygtig-udvikling/Sider/sundhed-baeredygtig-udvikling.aspx |date= 6. februar 2010 }} * [http://www.kastrup-larsen.dk/ Thomas Kastrup-Larsens hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061203063942/http://www.kastrup-larsen.dk/ |date= 3. december 2006 }} {{FD|1973|Levende|Kastrup-Larsen, Thomas}} {{Borgmestre i Aalborg Kommune}} {{DK-politikerstub}} [[Kategori:Medlemmer af Aalborg Byråd]] [[Kategori:Borgmestre i Aalborg]] [[Kategori:Personer fra Kalundborg]] [[Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne]] [[Kategori:Rådmænd i Aalborg]] [[Kategori:Borgmestre i Danmark 2018-2021]] [[Kategori:Borgmestre i Danmark 2022-2025]] [[Kategori:Borgmestre fra Socialdemokraterne]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] d869nwf07c9lou6cmwpsdc3en5a1sj8 0 443186 12349327 11513366 2026-09-05T13:46:04Z Makenzis 299871 | mestre = [[Auckland FC]] (1. titel) 12349327 wikitext text/x-wiki {{Infoboks_fodboldliga | overskrift = A-League | billede = | billedtekst = | pixels = | land = {{flagland|AUS|size:18px}} | konføderation = [[Asian Football Confederation]] | etablering = 2004 | første_sæson = | nedlæggelse = | divisioner = | puljer = | antal_hold = 12 | niveauer = 1 | pyramide = | kvalifikation = | oprykning = | nedrykning = | pokalturnering = [[Football Federation Australia Cup|FFA]] | ligapokalturnering = | international_turnering = [[AFC Champions League|Champions League]] | mestre = [[Auckland FC]] (1. titel) | mester_tekst = | sæson = {{TurOp|TT}} | mest_succesfulde_klub = [[Sydney FC]] (5. titler) | premiers = | flest_premiers = | mlscupmestre = | mlscupsæson = | shieldmestre = | shieldsæson = | shield = | flest_mlscups = | flest_shields = | tv = | hjemmeside = [http://www.aleague.com.au www.aleague.com.au] | nuværende_sæson = {{TurOp|TN}} }} '''A-League''' (også kaldet '''Hyundai A-League''') afløste i [[2005]] National Soccer League som den bedste fodboldrække i [[Australien]]. A-League er bygget op på den måde, at den hvert år afsluttes med en finalekamp også kaldet ”Grand Final”. A-League består i sæsonen 2012-13 af ni australske hold og et [[New Zealand|new zealandsk]] hold. Hvis det new zealandske hold vinder A-League, så vil det bedst placerede australske hold blive kåret som australske mestre. De tre bedst placerede australske hold i A-League kvalificerer sig til [[AFC Champions League]]. New Zealandske hold kan ikke kvalificere sig til AFC Champions League, da New Zealand ikke er medlem af det [[Asian Football Confederation|asiatiske fodboldforbud]], men der er planer om at det bedst placerede new zealandske hold i fremtiden skal kunne deltage i [[OFC Champions League]]. To A-League hold her igennem tiden deltaget i [[verdensmesterskabet for klubhold i fodbold|verdensmesterskaberne for klubhold]]. [[Sydney FC]] i 2005 og [[Western Sydney Wanderers FC]] (da de havde vundet the Asian Champions League) i 2014. == Nuværende A-League hold == I sæsonen 2015-16 deltager følgende hold: '''Australske:''' * [[Adelaide United FC]] * [[Brisbane Roar]] * [[Central Coast Mariners FC]] * [[Melbourne Heart FC|Melbourne City FC]] * [[Melbourne Victory FC]] * [[Newcastle Jets FC]] * [[Perth Glory FC]] * [[Sydney FC]] * [[Western Sydney Wanderers FC]] '''New Zealandske:''' * [[Wellington Phoenix FC]] == Grand Finaler == {| class="wikitable" style="margin-left:1em;" ! style="width:50px;"|Sæson ! Vindere ! Res. ! Finalister ! style="width:200px;"|Spillested |- | 2005–06 | [[Sydney FC]] | 1–0 | [[Central Coast Mariners FC|Central Coast Mariners]] | [[Sydney Football Stadium]], [[Sydney]] |- | 2006–07 | [[Melbourne Victory FC|Melbourne Victory]] | 6–0 | [[Adelaide United FC|Adelaide United]] | [[Docklands Stadium]], [[Melbourne]] |- | 2007–08 | [[Newcastle Jets FC|Newcastle Jets]] | 1–0 | [[Central Coast Mariners FC|Central Coast Mariners]] | [[Sydney Football Stadium]], [[Sydney]] |- | 2008–09 | [[Melbourne Victory FC|Melbourne Victory]] | 1–0 | [[Adelaide United FC|Adelaide United]] | [[Docklands Stadium]], [[Melbourne]] |- | 2009–10 | [[Sydney FC]] | 1–1 (4-2 Straffe) | [[Melbourne Victory FC|Melbourne Victory]] | [[Docklands Stadium]], [[Melbourne]] |- | 2010–11 | [[Brisbane Roar FC]] | 2–2 (4-2 Straffe) | [[Central Coast Mariners FC|Central Coast Mariners]] | [[Suncorp Stadium]], [[Brisbane]] |- | 2011–12 | [[Brisbane Roar FC]] | 2–1 | [[Perth Glory FC]] | [[Suncorp Stadium]], [[Brisbane]] |- | 2012–13 | [[Central Coast Mariners]] | 2–0 | [[Western Sydney Wanderers FC]] | [[Allianz Stadium]], [[Sydney]] |- | 2013-14 | [[Brisbane Roar]] | 2-1 | [[Western Sydney Wanderers FC]] | [[Suncorp Stadium]], [[Brisbane]] |- | 2014-15 | [[Melbourne Victory FC]] | 3-0 | [[Sydney FC]] | [[Rectangular Stadium]], [[Melbourne]] |} == Premiership (Sæsonvindere) == {| class="wikitable" !Sæson !Vindere !Points |- |2005-2006 |Adelaide United |43 |- |2006-2007 |Melbourne Victory |45 |- |2007-2008 |Central Coast Mariners |34 |- |2008-2009 |Melbourne Victory |38 |- |2009-2010 |Sydney FC |48 |- |2010-2011 |Brisbane Roar |65 |- |2011-2012 |Central Coast Mariners |51 |- |2012-2013 |Western Sydney Wanderers |57 |- |2013-2014 |Brisbane Roar |52 |- |2014-2015 |Melbourne Victory |53 |} == Fodboldens historie i Australien == * I 1800-tallet kom [[fodbold]]en til [[Australien]]. * I 1911 fik Australien sit første landsdækkende fodboldforbund. * I 1922 spillede Australien sin første landskamp. * I 1956 deltog det australske landshold for første gang i de [[Olympiske Lege]]. * I 1962 kårede det australske fodboldforbund for første gang en national pokalmester. * I 1963 blev Australien medlem af [[FIFA]]. * I 1966 oprettede Australien sammen med [[New Zealand]] og [[Fiji]] det [[OFC|Oceaniske fodboldforbund OFC]]. * I 1974 var det australske landshold for første gang med ved [[VM i fodbold|Verdensmesterskaberne]]. * I 1977 blev den første nationale ligamester kåret. * I år 2000 var australsk klubfodbold for første gang repræsenteret ved Verdensmesterskaberne for klubhold. * I 2006 overgik Australien fra at være medlem af OFC til at være medlem af det asiatiske fodboldforbud, AFC. * I 2006 blev den første A-League-mester kåret. * I 2011 havde Australien næsten 1 mio. spillere fordelt på næsten 4.000 klubber. * I 2014 blev der for første gang siden 1997 kåret en national pokalmester i australien ([[FFA Cup]]). == Tidligere australske mestre == Før A-League blev oprettet hed den bedste australske fodboldliga "National Soccer League". Her er en liste over de hold som igennem dens levetid nåede at blive kåret som australske mestre: {|{{prettytable}} |- !width="60"|År !width="200" style="background: Gold;"|Guld |- align=center |[[2003]]/[[2004|04]] |'''Perth Glory''' |- align=center |[[2002]]/[[2003|03]] |'''Perth Glory''' |- align=center |[[2001]]/[[2002|02]] |'''Sydney Olympic''' |- align=center |[[2000]]/[[2001|01]] |'''Wollongong Wolves''' |- align=center |[[1999]]/[[2000]] |'''Wollongong Wolves''' |- align=center |[[1998]]/[[1999|99]] |'''South Melbourne''' |- align=center |[[1997]]/[[1998|98]] |'''South Melbourne''' |- align=center |[[1996]]/[[1997|97]] |'''Brisbane Strikers''' |- align=center |[[1995]]/[[1996|96]] |'''Melbourne Knights''' |- align=center |[[1994]]/[[1995|95]] |'''Melbourne Knights''' |- align=center |[[1993]]/[[1994|94]] |'''Adelaide City''' |- align=center |[[1992]]/[[1993|93]] |'''Marconi Stallions''' |- align=center |[[1991]]/[[1992|92]] |'''Adelaide city''' |- align=center |[[1990]]/[[1991|91]] |'''South Melbourne''' |- align=center |[[1989]]/[[1990|90]] |'''Sydney Olympic''' |- align=center |[[1989]] |'''Marconi Stallions''' |- align=center |[[1988]] |'''Marconi Stallions''' |- align=center|- align=center |[[1987]] |'''APIA Leichardt,''' |- align=center |[[1986]] |'''Adelaide City''' |- align=center |[[1985]] |'''Brunswick Juventus''' |- align=center |[[1984]] |'''South Melbourne''' |- align=center |[[1983]] |'''St. George''' |- align=center |[[1982]] |'''Sydney City''' |- align=center |[[1981]] |'''Sidney City''' |- align=center |[[1980]] |'''Sidney City''' |- align=center |[[1979]] |'''Marconi Stallions''' |- align=center |[[1978]] |'''West Adelaide''' |- align=center |[[1977]] |'''Sydney City''' |- align=center |} == Eksterne henvisninger == * [http://www.rsssf.com/tablesa/auschamp.html Australia – List of Champions] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080706005400/http://www.rsssf.com/tablesa/auschamp.html |date= 6. juli 2008 }} {{AFC-ligaer}} [[Kategori:A-League| ]] [[Kategori:Etableret i 2004]] fxk02gjtiday984fhpqle7za7u7bx9u 0 444965 12349369 11865162 2026-09-05T16:19:06Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349369 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by |navn = Tappernøje |indfødtnavn = |mindrebillede1type = Forsamlingshuset |mindrebillede2type = Dagskolen |mindrebillede1 = TappernøjeForsamlingshus.jpg |mindrebillede2 = TappernøjeDagskole.jpg |billede = Tappernøje - kroen.jpg |billedtekst = Den tidligere Tappernøje Kro |motto = |land = Danmark |ledertype = |leder = |adminenhedtype1 = Region |adminenhed1 = [[Region Sjælland]] |adminenhedtype2 = Kommune |adminenhed2 = [[Næstved Kommune]] |adminenhedtype3 = Sogn |adminenhed3 = [[Snesere Sogn]] |år = |postnr = 4733 Tappernøje |indbygtype1 = Tappernøje by |indbyg1= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|370-10653}} |indbyg1år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg1areal = |indbyg1tæthed = |indbygtype2 = Kommunen |indbyg2= {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|370-00370}} |indbyg2år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}} |indbyg2areal = 681,00 |indbyg2tæthed = |tidszone = +1 |højde = |webside = |landkort=Sjælland |label=Tappernøje |korttekst=Tappernøjes beliggenhed |position=left | coordinates = {{coord|55|10|5|N|11|58|52|E|type:city_region:DK|display=ti}} }} {{harflertydig}} '''Tappernøje''' er en [[by]] på [[Sydsjælland]] med {{vis indbyggere DK|370-10653}} med [[bydel]]en Brøderup, der til [[2009]] var en selvstændig by med 672 indbyggere, men fra [[2010]] er vokset sammen med Tappernøje. Byen ligger ved [[Sydmotorvejen]] 11 km syd for [[Rønnede]], 8 km nordvest for [[Præstø]], 9 km øst for [[Mogenstrup (Næstved Kommune)|Mogenstrup]] og 18 km sydøst for [[Næstved]]. Byen hører til [[Næstved Kommune]] i [[Region Sjælland]]. Tappernøje hører til [[Snesere Sogn]]. [[Snesere Kirke]] ligger i [[landsby]]en [[Snesere]] 3 km vest for Tappernøje. == Faciliteter == Skole, idrætshal, vuggestue og supermarked findes i [[Brøderup]]. Tappernøje Dagskole er et privat socialpædagogisk skole- og behandlingstilbud til normaltbegavede, udsatte børn og unge i grundskolealderen. Skolen er grundlagt i [[2000]] under navnet "Skolen ved det gamle Savværk", men skiftede navn i [[2010]].<ref>[http://www.tappernoejedagskole.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=78&Itemid=83 Tappernøje Dagskole: Praktisk info]</ref> Siden 1960 har Korskildeskolen ligget i byen. I 2016 blev skolen til en afdeling af Fladsåskolen i [[Mogenstrup (Næstved Kommune)|Mogenstrup]]. Tappernøje [[Forsamlingshus]] har tre sale med plads til 80, 30 og 20 gæster.<ref>{{Cite web |url=http://www.forsamlingshus.net/tappernje-forsamlingshus-382 |title=Tappernøje Forsamlingshus |access-date=27. januar 2016 |archive-date= 4. februar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160204192737/http://www.forsamlingshus.net/tappernje-forsamlingshus-382 |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.samlingshuset.dk/Historien/Historien-om-tappernenoeje-forsamlingshus4.pdf |title=Historien om Tappernøje Forsamlingshus |access-date= 4. august 2014 |archive-date=11. august 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140811212856/http://www.samlingshuset.dk/Historien/Historien-om-tappernenoeje-forsamlingshus4.pdf |url-status=dead }}</ref> Tappernøje [[Kro]] er lukket og ombygget til boliger. == Historie == I [[1898]] beskrives Tappernøje således: "''Gamle Tappenøje...Desuden mærkes Ny Tappenøje Kro, ved Landevejen, med Dampmølle, Bageri og Forsamlingshus (opf. 1884)''"<ref>{{Runeberg.org|trap|3-2|0979.html Snesere Sogn}}, s. 933</ref> Gamle Tappenøje var nogle få huse ved [[Præstø Fjord]] 3 km sydøst for den nuværende by. [[Målebordsblad]]ene bruger den gamle stavemåde ''Tappenøje''. === Mernbanen === Lidt nord for [[kro]]en blev der anlagt [[jernbanestation]] på [[Næstved-Præstø-Mern Banen]] ([[1900]]-[[1961|61]]).<ref>{{Cite web |url=http://evp.dk/index.php?page=stationer |title=EVP (Erik V. Pedersen): NPMB - Stationer. |access-date=12. oktober 2016 |archive-date=12. oktober 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161012001022/http://evp.dk/index.php?page=stationer |url-status=ok }}</ref> Stationen fik særskilt læssespor og krydsningsspor i [[1913]], da banen blev forlænget fra Præstø til [[Mern]]. I [[1919]] blev der anlagt sidespor til dampmøllen, og i [[1935]] blev stationsbygningen udvidet. Stationsbygningen, som i mange år efter banens lukning var posthus, er revet ned. Fra sydenden af Teglvej går en ½ km lang grussti på Mernbanens [[tracé]] til Smidstrupvej. == Noter == {{Reflist|2}} == Eksterne kilder/henvisninger == {{Commonscat}} * [https://www.maerktappernoeje.dk/ Velkommen til lokalområde Tappernøje og omegn] * {{cite SDFI|publisher=Geodatastyrelsen|titel=Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971}} {{Områder i Næstved Kommune}} [[Kategori:Tappernøje| ]] [[Kategori:Byer i Næstved Kommune]] dgxvkav38g9ln6qheuy5bgcd3fn6x9o 0 449334 12349574 12299734 2026-09-06T01:43:10Z Oleryhlolsson 134442 tilføjer kategori 12349574 wikitext text/x-wiki {{Pastorat|pastorat=Ruds Vedby |præst=Benedikte Brisson (2024) |stift= [[Roskilde Stift]]. |provsti=[[Ringsted-Sorø Provsti]] |sogne=[[Ruds Vedby Sogn]] |kommune=[[Sorø Kommune]] |medlemmer=1570 <!-- tal fra Ruds Vedby Sogn som er eneste sogn --> |årmedlemmer=2024 |indbyggere=2019 |årindbyggere=2024 }} [[Fil:Ruds Vedby kirke (Sorø).jpg|thumb|Ruds Vedby Kirke er eneste kirke i Ruds Vedby Sogn og Pastorat]] '''Ruds Vedby Pastorat''' (tidligere ''Ruds Vedby-Reerslev-Buerup Pastorat'') er et [[pastorat]] i [[Ringsted-Sorø Provsti]], [[Roskilde Stift]], [[Sorø Kommune]], [[Region Sjælland]]. Pastoratet lå tidligere i [[Dianalund Kommune]], [[Kalundborg Provsti]], [[Vestsjællands Amt]]. Eneste sogn efter omlægning (den seneste pastoratsomlægning fandt sted i 1980) er [[Ruds Vedby Sogn]] med sognepræst Benedikte Brisson (2024). == Eksterne oplysninger == * Oplysninger om [http://www.kirkehistorie.dk/kalund/pas338.htm pastoratet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170313081035/http://kirkehistorie.dk/kalund/pas338.htm |date=13. marts 2017 }} fra Kirkehistorie.dk, gældende til år 2000, da det hørte under [[Kalundborg Provsti]] * [http://www.sogn.dk/rudsvedby/index.php?mod=sognside&func=sogneInfo&p1=7227 Sogneoplysninger] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070716165905/http://sogn.dk/rudsvedby/index.php?mod=sognside&func=sogneInfo&p1=7227 |date=16. juli 2007 }}, eneste sogn i pastoratet * Oplysning om [http://www.sogn.dk/rudsvedby/index.php?mod=sognside&func=praester&p1=7227 sognepræst] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070716165917/http://sogn.dk/rudsvedby/index.php?mod=sognside&func=praester&p1=7227 |date=16. juli 2007 }} {{-}} {{kirkestub}} [[Kategori:Pastorater i Roskilde Stift]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] lvpkzg7zxwvji4n7ip1v3crmtdxeoe9 12349575 12349574 2026-09-06T01:44:10Z Oleryhlolsson 134442 link 12349575 wikitext text/x-wiki {{Pastorat|pastorat=Ruds Vedby |præst=Benedikte Brisson (2024) |stift= [[Roskilde Stift]]. |provsti=[[Ringsted-Sorø Provsti]] |sogne=[[Ruds Vedby Sogn]] |kommune=[[Sorø Kommune]] |medlemmer=1570 <!-- tal fra Ruds Vedby Sogn som er eneste sogn --> |årmedlemmer=2024 |indbyggere=2019 |årindbyggere=2024 }} [[Fil:Ruds Vedby kirke (Sorø).jpg|thumb|[[Ruds Vedby Kirke]] er eneste kirke i Ruds Vedby Sogn og Pastorat]] '''Ruds Vedby Pastorat''' (tidligere ''Ruds Vedby-Reerslev-Buerup Pastorat'') er et [[pastorat]] i [[Ringsted-Sorø Provsti]], [[Roskilde Stift]], [[Sorø Kommune]], [[Region Sjælland]]. Pastoratet lå tidligere i [[Dianalund Kommune]], [[Kalundborg Provsti]], [[Vestsjællands Amt]]. Eneste sogn efter omlægning (den seneste pastoratsomlægning fandt sted i 1980) er [[Ruds Vedby Sogn]] med sognepræst Benedikte Brisson (2024). == Eksterne oplysninger == * Oplysninger om [http://www.kirkehistorie.dk/kalund/pas338.htm pastoratet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170313081035/http://kirkehistorie.dk/kalund/pas338.htm |date=13. marts 2017 }} fra Kirkehistorie.dk, gældende til år 2000, da det hørte under [[Kalundborg Provsti]] * [http://www.sogn.dk/rudsvedby/index.php?mod=sognside&func=sogneInfo&p1=7227 Sogneoplysninger] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070716165905/http://sogn.dk/rudsvedby/index.php?mod=sognside&func=sogneInfo&p1=7227 |date=16. juli 2007 }}, eneste sogn i pastoratet * Oplysning om [http://www.sogn.dk/rudsvedby/index.php?mod=sognside&func=praester&p1=7227 sognepræst] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070716165917/http://sogn.dk/rudsvedby/index.php?mod=sognside&func=praester&p1=7227 |date=16. juli 2007 }} {{-}} {{kirkestub}} [[Kategori:Pastorater i Roskilde Stift]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] 8jxo5aptbvhuikbyzpo0b9gm07ubczf 0 459750 12349697 11461304 2026-09-06T11:04:17Z ~2026-48590-02 585588 jeg har ændret "sit" til "sine" foran genitalier. mvh Niels Hessing 12349697 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kunstner |wikidata=alle |ingen_wikidata= | bgfarve = | navn = | æra = | billede = | billedestr = <!-- Til manuel justering --> | billedtekst = | pseudonym = <!-- P742 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: pseudonym(er) --> | fødselsnavn = <!-- P1477 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsdag = <!-- P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: kun hvis den eksakte dato ikke er kendt, og fødselsdato eller P569 ikke er udfyldt. --> | fødselsdato = <!-- P569 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: født --> | fødselsted = <!-- P19 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: fsted--> | død = <!-- P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: dødsdato --> | dødssted = <!-- P20 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: dsted --> | dødsmåde = <!-- P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!-- P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hvilested = <!-- P119 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: gravsted --> | statsborgerskab = <!-- P27 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: nationalitet --> | bopæl = <!-- P551 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!-- P1412 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: P103=modersmål --> | religion = <!-- P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!-- P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | forældre = <!--(hvis forældre ønskes i én linje) --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | pårørende = <!--NB: familie --> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata --> | partnertype = <!--(registreret/ikke registreret)--> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: kæreste, sambo --> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | felt = <!-- P101 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: arbejdsfelt --> | uddannelsessted = <!-- P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelse = <!-- P812 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | elev af = <!-- P1066 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | periode = | beskæftigelse = <!-- P106 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendte værker = <!-- P800 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | beskyttere = <!-- P1962 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | inspireret af = <!-- P941 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: P737=påvirket af--> | inspirerede = | udstilling = | offentlig = | indkøbt = | højeste_auktionspris = | nomineringer = <!-- P1411 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hæder = <!-- P166 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- NB: priser, udmærkelser --> | hædret for = <!-- P1686 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!-- P154 kan hentes fra Wikidata --><!-- Er en billedfil, fx: Harald Slott-Møller signatur.jpg --> | signaturstørrelse = <!-- Til manuel justering --><!-- NB: beskrevet i et opslagsværk --> | beskrevet = <!-- P1343 kan hentes fra Wikidata --> | hjemmeside = <!-- P856 kan hentes fra Wikidata --> | blog = <!--P1581 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | twitter = <!--P2002 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | facebook = <!--P2013 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | linkedin = <!--P2035 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata ɸ--> }} [[Fil:Ovartacis gravsted.jpg|thumb|Ovartacis gravsted på kirkegård ved [[Risskov Kirke]].]] '''Louis Marcussen''' med kunstnernavnet '''Ovartaci''' ([[26. september]] [[1894]] – [[25. november]] [[1985]]) var en dansk kunstner, som havde sit primære virke under en livslang indlæggelse på [[Jydske Asyl]] i Risskov.<ref>[http://www.ovartaci.dk/ovartaci Museum Ovartaci]</ref> Som nyudlært malersvend emigrerede han i 1925 til Argentina, men blev psykisk syg og indlagdes efter sin hjemkomst i 1929, på det psykiatriske hospital i Risskov, hvor han levede til sin død. Mens han var indlagt, amputerede han sine genitalia i 1951, og fik derefter i år 1957 foretaget en kønskorrigerende operation, da han ønskede at blive en kvinde. Få år før sin død udtalte han sig dog efter sigende til en sygeplejerske: ”Jeg hedder Louis Marcussen – og er et mandfolk”, og begyndte at fremtone sig maskulint igen.<ref name=rejser/> Hans første malerier under opholdet var naturalistiske fremstillinger af blomster og bygninger, men han udviklede med tiden til sin egen billedverden, præget af langstrakte menneskefigurer, undertiden med dyriske træk. Han udførte både skulpturer og udklippede figurer, bl.a. til dukketeater. Han har med sit kunstnernavn lagt navn til [[Museum Ovartaci]]. <ref name=rejser>{{cite web | url = http://www.ovartaci.dk/rejser-i-sindet | title = Ovartaci og kønnet | accessdate = 2018-01-26 | publisher = Museum Ovartaci | language = da | archive-date = 27. januar 2018 | archive-url = https://web.archive.org/web/20180127083848/http://www.ovartaci.dk/rejser-i-sindet | url-status = dead }}</ref> Ovartaci var det meste af sit liv relativt velfungerende, og hans fabulerende billeder og skulpturer vidner om dyb indsigt i østlig mysticisme, reinkarnationsteorier og kunsthistorie. I sine 56 år på hospitalet opnåede han med sine kunstværker at skabe sig en særstatus på hospitalet. ==Se også== *[[Ovartaci - Kunstner på psykiatrisk hospital]] er en portrætfilm instrueret af Jørgen Vestergaard efter manuskript af [[Jørgen Vestergaard]]. == Referencer == {{Reflist}} Litteratur == Eksterne henvisninger og kilder == * [http://www.ovartaci.dk/ Museum Ovartaci] * {{gravsted.dk|ovartaci|Ovartaci}} * {{kid navn|9851}} {{malerstub}} {{autoritetsdata}} {{FD|1894|1985|Marcussen, Louis}} [[Kategori:Malere fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] lppwyhjpeb923bhdnm6119e0fshvqlm 0 463710 12349516 12326219 2026-09-05T21:43:03Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 39 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349516 wikitext text/x-wiki {{sprog|dato=oktober 2010}} {{Infoboks single | titel = The Real Slim Shady | kunstner = [[Eminem]] | fra album = [[The Marshall Mathers LP]] <br /> ''og'' [[Curtain Call: The Hits]] | A-side = | B-side = | udgivet = {{flagikon|USA}} 16. maj [[2000]] | format = [[CD Single]] | indspillet = [[2000]] | genre = [[Rap]], [[Hip Hop]], [[Comedy]] | længde = 4:47 | pladeselskab = [[Aftermath]], [[Interscope]] | sangskriver = Eminem <br /> Michael Elizondo <br /> Thomas Coster <br /> [[Andre Young]]<ref>[http://www.ascap.com/ace/search.cfm?requesttimeout=300&mode=results&searchstr=480356381&search_in=i&search_type=exact&search_det=t,s,w,p,b,v&results_pp=25&start=1 Ascap entry for song] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110927165027/http://www.ascap.com/ace/search.cfm?requesttimeout=300&mode=results&searchstr=480356381&search_in=i&search_type=exact&search_det=t,s,w,p,b,v&results_pp=25&start=1 |date=27. september 2011 }} ASCAP, accessed September 6, 2010</ref> | producer = [[Tommy Coster Jr.]], [[Mike Elizondo]], [[Dr. Dre]] <small>(co) | hitliste = [[Track Top-40|Tracklisten]]: - | før single = "[[Bitch Please II]]" <br /> ([[2000]]) | nu single = '''"The Real Slim Shady"''' <br /> ([[2000]]) | efter single = "[[The Way I Am]]" <br /> ([[2000]]) | diverse = }} '''"The Real Slim Shady"''' er en [[hiphop]]-sang skrevet af den [[USA|amerikanske]] [[rap]]per [[Eminem]] til hans tredje album [[The Marshall Mathers LP]] ([[2000]]). Den blev udgivet som single en uge før udgivelsen. Sangen blev senere udgivet i 2005 på Eminems [[Opsamlingsalbum|greatest hits]]-album, [[Curtain Call: The Hits]]. "The Real Slim Shady" var [[Eminem]]s første sang til at nå førstepladsen på den [[UK Singles Chart|britiske singlehitliste]]. Derudover toppede den som nummer fire på [[Billboard Hot 100]], hvilket gav ham hans hidtil største hit. Sangen var den 11. bedst sælgende i 2000 i [[Storbritannien]]. Den vandt flere priser, herunder en [[MTV Video Music Awards|VMA]] for bedste video og bedste mandlige video, samt en [[Grammy Award]] for ''bedste rap solo-præstation''. == Præmis == "The Real Slim Shady" var ikke en del af den originale udgave af [[The Marshall Mathers LP]]. [[Interscope Records]] direktør, Jimmy Iovine, ønskede at Eminem skulle have en sang som introducerede albummet, på samme måde som "[[My Name Is]]" var den første single på [[The Slim Shady LP]]. Eminem skrev "The Real Slim Shady" blot få timer før den endelige udgave af albummet blev udgivet. Den første single skulle oprindeligt have været "[[Who Knew]]". Sangen er en kritik af den form for [[pop]]-sange der udkom på det tidspunkt. Sangen var et hit og blev Eminems første #1 i flere lande, og fik stor opmærksomhed på grund af forskellige berømtheder blev hånet, blandt andre: * [[Skuespiller]]inden [[Pamela Anderson]]s påståede voldsepisode, angiveligt udført af hendes ex-mand, musikeren [[Tommy Lee]] (Jaws all on the floor like Pam, like Tommy/just burst in the door and started whoopin' her ass worse than before) * Eminem påstår i en linje at have myrdet [[Dr. Dre]], og at have låst ham inde hans kælder. Det var et spin på en af hans tidligere sange, "My Name Is", hvori [[Eminem]] siger, "And Dr. Dre said..." og Dr. Dre efterfølgende siger: "Slim Shady, you're a basehead." (And Dr. Dre said... nothing, you idiots/Dr. Dre's dead, he's locked in my basement.) * [[Komiker]]en [[Tom Green]], der korpulerer en afdød [[elg]] på tv, og hans sang "Lonely Swedish" (Sometimes, I wanna get on TV and just let loose, but can't/but it's cool for Tom Green to hump a dead moose.) * [[Rap]]peren [[Will Smith]]s kommercialisering og rene rap musik og hans VMA takketale, hvori han pralede med, at han ikke behøvede at bande eller dræbe nogen på hans plader (Will Smith don't gotta cuss in his raps to sell records/well, I do. So fuck him, and fuck you too.) * [[Eminem]] kritiserer også [[Britney Spears]], (You think I give a damn about a Grammy?/Half of you critics can't even stomach me, let alone stand me/"But Slim, what if you win, wouldn't it be weird?"/Why? So you guys could just lie to get me here?/So you can sit me here, next to Britney Spears?) * [[Christina Aguilera]] var vred over hans påstand om, at hun udførte oralsex på [[Carson Daly]], en [[MTV]]-vært, og [[Fred Durst]] fra bandet [[Limp Bizkit]](Shit, Christina Aguilera, better switch me chairs/so I can sit next to Carson Daly and Fred Durst/and hear 'em argue over who she gave head to first.) * Han gør også grin med boybandet [[*NSYNC]], da han ser ud til optræder med en dans i videoen, sammen med "gruppen". (I'm sick of you, little girl and boy groups, all you do is annoy me/so I have been sent here to destroy you.) Omkvædet omhandler de pludselige ændringer i [[mode]]n, der opstod som en følge af [[Eminem]]'s succes: "I'm Slim Shady, yes I'm the real Shady/All you other Slim Shadys are just imitating/So won't the real Slim Shady please stand up, please stand up, please stand up?" Omkvædet imiterer også [[catchphrase]]n fra tv-showet ''To Tell The Truth'': "Will The Real _____ Please Stand Up". == Musikvideo == I musikvideoen ses Eminem der optræder med sangen på en psykiatrisk afdeling, et lokalt [[Detroit]]-kvarter nær en [[park]], et fast-food-sted, ved [[Grammy Awards|Grammy-uddelingen]] og i en fabrik, hvor flere kloner af rapperen bliver produceret. I videoen er der også [[cameo]]s af [[Dr. Dre]], [[D12]], [[Kid Rock]], [[Fred Durst]], [[Carson Daly]], [[Kathy Griffin]], [[Pamela Anderson]], [[Tommy Lee]] og selv en udstoppet udgave af Bill the Cat-dukken, kan ses i besiddelsen af en af de psykisk syge i hospitals-scenerne. Skuespillerinden og komiker [[Kathy Griffin]], der også er kendt for at fornærme berømtheder i hendes skuespil, vises i videoen som en deltagende sygeplejerske på den psykiatriske afdeling. Griffin sagde under en interview den 21. juli 2005 i [[Tonight Show med Jay Leno]], at Eminem udvalgt hende til videoen, fordi rapperen, [[Snoop Dogg]] fortalte ham at hun var "rigtig sjov." Videoen viser også med Eminem klædt i et Robin-lignende superhelte-kostume med en plastik røv, der jagter et boyband. Eminem fanger en af bandets medlemmer og lægger ham ned på jorden og placerer 'hans røv på mandens læber.' Kostumet kan ses senere i "[[Without Me]]"-[[musikvideo]] efter udgivelsen af [[The Eminem Show]]. Der er også flere scener, der viser en eller flere af følgende (når teksten ruller sammen med video): * To små drenge, der ser [[Discovery Channel]] på tv med to næsehorn, der parrer sig, hvorefter de ser på hinanden i ærefrygt. (Of course, they're gonna know what intercourse is by the time they hit fourth grade/They got the Discovery Channel, don't they?) * Pamela Anderson og Tommy Lee jagte hinanden omkring en sofa og Pamela skrigende foran kameraet. ( ...I smell cinnomin rolls! ) * En overvægtig mand i undertøj bliver gjort til slave af en sexet [[dominatrix]] med en pagaj. (Yeah, I probably got a couple of screws up in my head loose, but no worse than what's goin' on in your parents' bedrooms.) * En [[homoseksuel]]t [[vielse]] er vist og Eminem adskiller de to mænd fra hinanden idet de er i færd med at kysse hinanden (som en afvisning af homoseksualitet) og viser afsky. (But if we can hump dead animals and antelopes/then there's no reason that a man and another man can't elope) * Eminem optræder i et privat værelse med alle hans kloner produceret fra fabrikken med hovedet nikkende i rytme til musikken. (omkvædet: ' Cause I'm Slim Shady, yes, I'm the real Shady/all you other Slim Shadys are just imitating/So won't the real Slim Shady please stand up?/Please stand up?/Please stand up? ) * [[Eminem]] til Grammy-uddelingen udklædt som Britney Spears, sammen med Fred Durst og Carson Daly, der, vredt, trække en oppustelig dukke af [[Christina Aguilera]] op mellem deres pladser mod hinanden, indtil dukken flyver ud af stolen. (Christina Aguilera better switch me chairs so I can sit next to Carson Daly and Fred Durst, an' hear 'em argue over who she gave head to first.) * Et klip fra en tegneserie af en frø, der stepdanser på en skildpadde (fra 'Flip the Frog' filmen, 'Fiddlesticks') kan ses på TV på hospitalet og seeren griner af det. * Eminem arbejder på et fiktiv fastfood-sted med et "Ask Me"-broche, der giver en overvægtig kvinde sin bestilling og der afviser den på grund af løgringene er blevet glemt. Han skaffer løgringene og spytter på dem, og giver derefter bestillingen til kvinden, hvorefter hun spiser løgringne, som Eminem spyttede på, mens hun forlader stedet. Den samme scene viser også Eminem, der kører hensynsløst rundt i cirkler på en parkeringsplads i et blåt AMC Pacer. (He could be workin at Burger King, spitting on your onion rings/or in the parking lot, circling, screaming: "I don't give a fuck!"/With his windows down and his system up) * I den eksplicitte version af musikvideoen, bærer den fede mand i undertøj en bold gag, og i den censurerede version, gør han ikke. Den redigerede version viser heller ikke Eminem, der 'rækker fuck', men i stedet at han peger på kameraet. == Hitlister == {{col-begin}} {{col-2}} === Ugentlige hitlister === {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |- !scope="col"| Hitliste (2000) !scope="col"| Højeste<br />placering |- !scope="row"|Australien ([[ARIA Charts|ARIA]])<ref name="AUS">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://australian-charts.com/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=australian-charts.com|publisher=Hung Medien|access-date=1. august 2011}}</ref> | 1 |- !scope="row"|Østrig ([[Ö3 Top 40]])<ref name="AUT">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://austriancharts.at/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=austriancharts.at|publisher=Hung Medien|language=de|access-date=1. august 2011}}</ref> | 3 |- !scope="row"|Belgien ([[Ultratop 50]] Flandern)<ref name="BELFL">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://www.ultratop.be/nl/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=ultratop.be|publisher=ULTRATOP & Hung Medien / hitparade.ch|language=nl|access-date=1. august 2011}}</ref> | 2 |- !scope="row"|Belgien ([[Ultratop 40]] Vallonien)<ref name="BELWA">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://www.ultratop.be/fr/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=ultratop.be|publisher=ULTRATOP & Hung Medien / hitparade.ch|format=in French|access-date=1. august 2011}}</ref> | 2 |- !scope="row"|Canada ([[RPM (magazine)|''RPM'']])<ref name="CAN">{{cite web|title=Top Singles - Volume 71, No. 10, July 10, 2000|url=http://www.collectionscanada.gc.ca/rpm/028020-119.01-e.php?&file_num=nlc008388.7209&type=1&interval=20&PHPSESSID=c6btf3r8hs459qqt5ln3o3dcv5|publisher=[[RPM (magazine)|RPM]]|access-date=1. august 2011}}</ref> | 1 |- !scope="row"|Danmark ([[Tracklisten]])<ref name="DEN">{{cite web|title=Denmark (Top 10): 29th July 2000 (Week 31)|url=http://eucharts.tripod.com/DE/DE0031.HTM|work=eucharts.tripod.com|publisher=[[Tracklisten]]|access-date=1. august 2011|archive-date=15. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110815210803/http://eucharts.tripod.com/DE/DE0031.HTM|url-status=dead}}</ref> | 3 |- !scope="row"|[[Eurochart Hot 100]] ([[Billboard (magazine)|''Billboard'']])<ref>[https://archive.today/20120722131942/www.billboard.com/bbcom/search/google/article_display.jsp?vnu_content_id=875196%23/bbcom/search/google/article_display.jsp?vnu_content_id=875196 "Keating Bows To Five + Queen"]. ''[[Billboard (magazine)|Billboard]]''. Nielsen Business Media.</ref> | 1 |- !scope="row"|Finland ([[Finland's Official List|Suomen virallinen lista]])<ref name=FIN>{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://finnishcharts.com/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=finnishcharts.com|publisher=Hung Medien|access-date=1. august 2011}}</ref> | 6 |- !scope="row"|Frankrig ([[Syndicat National de l'Édition Phonographique|SNEP]])<ref name="FRA">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://lescharts.com/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=lescharts.com|publisher=Hung Medien|language=fr|access-date=1. august 2011}}</ref> | 2 |- !scope="row"|Tyskland ([[Media Control Charts|Media Control AG]])<ref name=GER>{{cite web|title=Eminem, The Real Slim Shady|url=http://www.charts.de/song.asp?artist=Eminem&title=The+Real+Slim+Shady&cat=s&country=de|work=charts.de|publisher=[[Media Control Charts]]|language=de|access-date=1. august 2011|archive-date= 8. oktober 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20121008234225/http://www.charts.de/song.asp?artist=Eminem&title=The+Real+Slim+Shady&cat=s&country=de|url-status=dead}}</ref> | 2 |- !scope="row"|Irland ([[Irish Recorded Music Association|IRMA]])<ref name="IRE">{{cite web|title=Discography Eminem|url=http://irish-charts.com/showinterpret.asp?interpret=Eminem|work=irish-charts.com|publisher=Hung Medien|access-date=1. august 2011}}</ref> | 1 |- !scope="row"|Italien ([[Federation of the Italian Music Industry|FIMI]])<ref name="ITA">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://italiancharts.com/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=italiancharts.com|publisher=Hung Medien|access-date=1. august 2011}}</ref> | 2 |- !scope="row"|Holland ([[Hollands Top 40]])<ref name="DUT">{{cite web|title=Nederlandse Top 40 – week 27, 2000|url=http://www.top40.nl/index.aspx?&jaar=2000&maand=7&week=27|work=top40.nl|publisher=[[Dutch Top 40]]|language=nl|access-date=1. august 2011|archive-date=22. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110822185251/http://www.top40.nl/index.aspx|url-status=dead}}</ref> | 2 |- !scope="row"|New Zealand ([[Recording Industry Association of New Zealand|RIANZ]])<ref name="NZ">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://charts.org.nz/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=charts.org.nz|publisher=Hung Medien|access-date=1. august 2011|archive-date= 1. september 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110901083954/http://charts.org.nz/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|url-status=dead}}</ref> | 1 |- !scope="row"|Norge ([[VG-lista]])<ref name="NOR">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://norwegiancharts.com/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=norwegiancharts.com|publisher=Hung Medien|access-date=1. august 2011}}</ref> | 2 |- !scope="row"|Rumænien ([[Rumæniens Top 100]])<ref name=ROM>{{cite web|title=Romanian Top 100 - Topul anului 2000|url=http://www.rt100.ro/topul-anului-2000.html|work=rt100.ro|publisher=Media Forest Romania|language=|access-date=1. august 2011|archive-date=17. april 2005|archive-url=https://web.archive.org/web/20050417000554/http://www.rt100.ro/topul-anului-2000.html|url-status=bot: unknown}}</ref> | 3 |- !scope="row"|Sverige ([[Sverigetopplistan]])<ref name="SWE">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://swedishcharts.com/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=swedishcharts.com|publisher=Hung Medien|access-date=1. august 2011}}</ref> | 1 |- !scope="row"|Schweiz ([[Swiss Music Charts|Schweizer Hitparade]])<ref name="SWI">{{cite web|title=Eminem - The Real Slim Shady|url=http://swisscharts.com/showitem.asp?interpret=Eminem&titel=The+Real+Slim+Shady&cat=s|work=swisscharts.com|publisher=Hung Medien|access-date=1. august 2011}}</ref> | 2 |- !scope="row"|UK Singles ([[The Official Charts Company]])<ref name="UK">{{cite web|title=Eminem|url=http://www.theofficialcharts.com/artist/_/Eminem|publisher=[[The Official Charts Company]]|access-date=28. august 2011|format=select "View Singles" tab}}</ref> | 1 |- !scope="row"|US [[Billboard Hot 100|''Billboard'' Hot 100]]<ref name="US100">{{cite web|title=Eminem Album & Song Chart History: Hot 100|url=http://www.billboard.com/artist/eminem/chart-history/315925?f=379&g=Singles|work=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=Nielsen Business Media|access-date=1. august 2011}}</ref> | 4 |- !scope="row"|US [[Alternative Songs]] ([[Billboard (magazine)|''Billboard'']])<ref name="USRock">{{cite web|title=Eminem Album & Song Chart History: Alternative Songs|url=http://www.billboard.com/artist/eminem/chart-history/315925?f=377&g=Singles|work=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=Nielsen Business Media|access-date=1. august 2011}}</ref> | 19 |- !scope="row"|US [[Hot R&B/Hip-Hop Songs]] ([[Billboard (magazine)|''Billboard'']])<ref name="USR&B">{{cite web|title=Eminem Album & Song Chart History: R&B/Hip-Hop Songs|url=http://www.billboard.com/artist/eminem/chart-history/315925?f=367&g=Singles|work=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=Nielsen Business Media|access-date=1. august 2011}}</ref> | 11 |- !scope="row"|US [[Mainstream Top 40 (Pop Songs)|Pop Songs]] ([[Billboard (magazine)|''Billboard'']])<ref name="USPop">{{cite web|title=Eminem Album & Song Chart History: Pop Songs|url=http://www.billboard.com/artist/eminem/chart-history/315925?f=381&g=Singles|work=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=Nielsen Business Media|access-date=1. august 2011}}</ref> | 13 |- !scope="row"|US [[Hot Rap Songs|Rap Songs]] ([[Billboard (magazine)|''Billboard'']])<ref name="USRap">{{cite web|title=Eminem > Charts & Awards > Billboard Singles|url=http://allmusic.com/artist/eminem-p347307/charts-awards/billboard-singles|work=[[Allmusic]]|publisher=[[Macrovision]]|access-date=1. august 2011}}</ref> | 7 |} {{col-2}} === Årslister === {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |- !scope="col"| Hitliste (2000) !scope="col"| Placering |- !scope="row"|Australien<ref>{{cite web |title=2000 Australian Singles Chart |url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-end-of-year-charts-top-100-singles-2000.htm |publisher=aria |access-date=2. maj 2010}}</ref> |5 |- !scope="row"|Østrig<ref>{{cite web |title=2000 Austrian Singles Chart |url=http://www.austriancharts.at/2000_single.asp |publisher=Austriancharts |language=de |access-date=2. maj 2010}}</ref> |1 |- !scope="row"|Belgien (Flanderen)<ref>{{cite web |title=2000 Belgian (Flanders) Singles Chart |url=http://www.ultratop.be/nl/annual.asp?year=2000 |publisher=Ultratop |language=nl |access-date=2. maj 2010}}</ref> |3 |- !scope="row"|Belgien (Vallonien)<ref>{{cite web |title=2000 Belgian (Wallonia) Singles Chart |url=http://www.ultratop.be/fr/annual.asp?year=2000 |publisher=Ultratop |language=fr |access-date=2. maj 2010}}</ref> |1 |- !scope="row"|Frankrig<ref>{{cite web |title=2000 French Singles Chart |url=http://www.disqueenfrance.com/fr/pag-259376-Classements-Annuels.html?year=2000 |publisher=SNEP |language=fr |access-date=2. maj 2010 |archive-date= 1. maj 2011 |archive-url=https://www.webcitation.org/5yMJQdkSH?url=http://www.disqueenfrance.com/fr/pag-259376-Classements-Annuels.html?year=2000 |url-status=dead }}</ref> |1 |- !scope="row"|Schweiz<ref>{{cite web |title=2000 Swiss Singles Chart |url=http://www.swisscharts.com/year.asp?key=2000 |publisher=Swisscharts |language=de |access-date=2. maj 2010}}</ref> |3 |- !scope="row"|UK Singles ([[Official Chart Company]]) |1 |- !scope="row"|US ''Billboard'' Hot 100<ref>{{cite web|url=http://longboredsurfer.com/charts.php?year=2000|title=Billboard Top 100 - 2000|access-date=31. august 2010|archive-date= 4. marts 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090304120640/http://longboredsurfer.com/charts.php?year=2000|url-status=dead}}</ref> |51 |} === Certifikationer === {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="text-align:center;" !scope="col"| Land !scope="col"| [[Certificering af musiksalg|Certifikation]] !scope="col"| Dato |- !scope="row"| Østrig<ref>Austrian certifications [http://www.ifpi.at/?section=goldplatin ifpi.at] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081216161149/http://www.ifpi.at/?section=goldplatin |date=16. december 2008 }} (Retrieved January 4, 2009)</ref> | Guld | 10. oktober 2000 |- !scope="row"| Belgien<ref>Belgian certifications http://www.ultratop.be/xls/Awards%202000.htm#Thema_4 (Retrieved January 4, 2009)</ref> | Platin | 2000 |- !scope="row"| Frankrig<ref>French certifications [http://www.disqueenfrance.com/fr/monopage.xml?id=259165&year=2001&type=7 Disqueenfrance.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120223160249/http://www.disqueenfrance.com/fr/monopage.xml?id=259165&year=2001&type=7 |date=23. februar 2012 }} (Retrieved January 4, 2009)</ref> | Guld | 2001 |- !scope="row"| Tyskland<ref>{{cite certification|region=Germany|title=The Real Slim Shady |access-date=30. november 2011}}</ref> | Guld | 2000 |- !scope="row"| Norge<ref>Norwegian certifications [http://www.ifpi.no/sok/index_trofe.htm Ifpi.no] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20230601164217/https://www.ifpi.no/sok/index_trofe.htm |date= 1. juni 2023 }} (Retrieved January 4, 2009)</ref> | Guld | 2000 |- !scope="row"| Sverige<ref>Swedish certifications [http://www.ifpi.se/?page_id=67 Ifpi.se] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110517224028/http://www.ifpi.se/?page_id=67 |date=17. maj 2011 }} (Retrieved January 4, 2009)</ref> | Platin | 14. august 2000 |- !scope="row"| Schweiz<ref>Swiss certifications [http://swisscharts.com/awards.asp?year=2000 Swisscharts.com] (Retrieved January 4, 2009)</ref> | Guld | 2000 |- !scope="row"| Storbritannien<ref>UK certifications [http://www.bpi.co.uk/certifiedawards/search.aspx Bpi.co.uk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130115055129/http://www.bpi.co.uk/certifiedawards/search.aspx |date=15. januar 2013 }} (Retrieved January 4, 2009)</ref> | Guld | Juni 2001 |} {{col-end}} == Noter == {{reflist}} {{Eminem singler}} [[Kategori:Sange fra 2000]] [[Kategori:Eminem]] [[Kategori:Singler fra 2000]] [[Kategori:Eminem-sange]] [[Kategori:Nummer et-hits i Storbritannien]] gai5wzq2l1bp8m40rxgbn0oqouxffd5 0 464419 12349442 12339217 2026-09-05T20:26:24Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 27 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349442 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |Navn = The Dubliners |Billede = TheDubliners2005.jpg |Billede note = The Dubliners i 2005. Fra venstre: Eamonn Campbell, John Sheahan, Barney McKenna, Seán Cannon og Patsy Watchorn |Billedstørrelse = 280px |Farve = gruppe_eller_band |Fødselsnavn = |Pseudonym(er) = The Ronnie Drew Ballad Group |Født = |Død = |Oprindelse = {{Flagikon|Irland}} [[Dublin]], [[Irland]] |Instrument(er) = |Genre(r) = [[Folkemusik]] |Beskæftigelse = |År aktiv = 1962 – 2013 |Pladeselskab = [[Columbia Records|Columbia]], [[Epic Records|Epic]], [[Legacy Records|Legacy]], [[Major Minor Records]], [[EMI]], [[Transatlantic Records|Transatlantic]], [[Polydor]], [[CHYME]], [[Lunar Records|Lunar]], [[Harmac]], [[Baycourt]], [[Celtic Collections]] |Associerede acts = |Medlemmer = |Tidligere medlemmer = [[Ciaran Bourke]] <br /> [[Eamonn Campbell]] <br /> [[Seán Cannon]] <br /> [[Ronnie Drew]] <br /> [[Luke Kelly]] <br /> [[Bobby Lynch]] <br /> [[Barney McKenna]] <br /> [[Jim McCann]] <br /> [[Paddy Reilly]] <br /> [[John Sheahan]] <br /> [[Patsy Watchorn]] |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside =[http://www.thedubliners.org/ TheDubliners.org] }} '''The Dubliners''' var en [[irsk folkemusik]]gruppe, der blev dannet i [[Dublin]] 1962. Bandet startede under navnet '''The Ronnie Drew Ballad Group''', navngivet efter en af medlemmerne, men de skiftede kort efter navn til The Dubliners. Over gruppens 50-årige karriere er sammensætningen blevet ændret mange gange. Gruppens succes skyldtes ikke mindst forsangerne [[Luke Kelly]] og [[Ronnie Drew]], som nu begge er døde. Bandet høstede international succes med deres livlige irske folkesange, traditionelle ballader og instrumentale numre.<ref>{{cite web|author=Smiling Seoige sisters |url=http://www.independent.ie/entertainment/music/dubliners-50year-musical-odyssey-2985040.html |title=Dubliners' 50-year musical odyssey - Music, Entertainment |publisher=Independent.ie |date= |access-date=2013-02-04}}</ref> Bandet optrådte regelmæssigt på forskellige folkemusikscener i Dublin og [[London]] i begyndelsen af 1960'erne, indtil det fik skrevet kontrakt med [[pladeselskab]]et [[Major Minor Records|Major Minor]] i 1965 med hjælp fra [[Dominic Behan]]. Herefter fik de megen spilletid på specielt [[Radio Caroline]] og endte på ''[[Top of the Pops]]'' i 1967 med hitsene "[[Seven Drunken Nights]]" (som solgte over 250.000 kopier i [[Storbritannien]])<ref>[http://itsthedubliners.com/dubs_02.htm The Dubliners The 1970s: It's the Dubliners<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og "[[Black Velvet Band]]". De opførte ofte sange, der blev betragtet som kontroversielle på det tidspunkt, og gruppen blev derfor kritiseret af nogle folkemusik-puritanere og Irlands nationale tv-kanal [[RTÉ]] havde et uofficielt forbud mod deres musik i perioden 1967-71. På dette tidspunkt steg bandets popularitet i resten af [[Europa]], og de optrådte i ''[[The Ed Sullivan Show]]'' i [[USA]]. Gruppens succes forblev stabil i løbet af 1970'erne og et samarbejde med [[The Pogues]] i 1987 fik dem ind på [[UK Singles Chart]] to gange.<ref>[http://www.nytimes.com/2012/04/11/arts/music/barney-mckenna-banjo-player-in-the-dubliners-dies-at-72.html Barney McKenna, Banjo Player in the Dubliners, Dies at 72 - The New York Times<!-- Bot genereret titel -->]</ref> The Dubliners var medvirkende til at popularisere irsk folkemusik i Europa, selvom de ikke helt overgik populariteten af [[The Clancy Brothers and Tommy Makem]] i USA. De har påvirket mange generationer af irske bands, og kunstnere som [[The Pogues]], [[Dropkick Murphys]] og [[Flogging Molly]] er inspireret af The Dubliners. I Irland er gruppen særligt elsket og [[coverversion]]er af irske ballader og folkesange af Ronnie Drew og Luke Kelly bliver ofte regnet som definitive versioner. Som et af de mest indflydelsesrige irske musiknavne i det [[20. århundrede]] fejrede gruppen 50-årsjubilæum som band i 2012, hvilket gør dem til Irlands længst overlevende musikgruppe.<ref>{{cite web |url=http://www.slacker.com/station/St-Patricks-Day |title=St. Patricks Day Station on Slacker Personal Radio |publisher=Slacker.com |date=1928-01-28 |access-date=2013-02-04 |archive-date=10. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121010101939/http://www.slacker.com/station/st-patricks-day |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.irishcentral.com/news/--Dubliners-Banjo-Barney-McKenna-dies-over-his-morning-cuppa---VIDEOS-146360025.html |title=Dubliners “Banjo” Barney McKenna dies over his morning cuppa - VIDEOS &#124; Irish News |publisher=IrishCentral |date=2012-04-06 |access-date=2013-02-04}}</ref> I 2012 skænkede [[BBC Radio 2 Folk Awards]] dem en Lifetime Achievement Award.<ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/programmes/b01bljzz |title=BBC Radio 2 - BBC Radio 2 Folk Awards, Radio 2 Folk Awards 2012 |publisher=Bbc.co.uk |date=2012-02-08 |access-date=2013-02-04}}</ref> Efter at [[Barney McKenna]], der var et af de stiftende medlemmer, døde annoncerede The Dubliners i efteråret 2012, at de trak sig tilbage<ref name="ReferenceC">{{cite web |url=http://www.thedubliners.org/retirement.html |title=The Dubliners: Retirement |publisher=Thedubliners.org |date= |access-date=2013-02-04 |archive-date= 5. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160305160745/http://thedubliners.org/retirement.html |url-status=dead }}</ref>. Deres sidste optræden blev 27. januar 2013 til minde om McKenna.<ref name='concerts'>[http://www.thedubliners.org/tourdates/tour2013.html Concerts 2013] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304041633/http://www.thedubliners.org/tourdates/tour2013.html |date= 4. marts 2016 }}, TheDubliners.org - Concerts 2013. Hentet 25/2 2013</ref> Med undtagelse af [[John Sheahan]] fortsatte øvrige overlevende medlemmer af gruppen med at turnere i 2013 under navnet "The Dublin Legends". I 2014 gik Watchorn ud af denne gruppe, og efter Campbells død i 2017 er Cannon det eneste tidligere medlem fra The Dubliners, som er med i denne gruppe. == Historie == [[Fil:ODonoghue pub Dublin Ireland.jpg|thumb|[[O'Donoghue's Pub]] på Merrion Row, [[Dublin]], hvor gruppen ofte spillede i begyndelse af 1960'erne.]] The Dubliners, der oprindeligt hed "The Ronnie Drew Ballad Group", blev dannet i 1962 og skabte sig et navn ved at spille regelmæssigt på [[O'Donoghue's Pub]] i Dublin. De skiftede navn, fordi Drew ikke var tilfreds med det, og Kelly var i gang med at læse ''[[Dubliners]]'' af [[James Joyce]] på dette tidspunkt.<ref name="Its">{{cite web |author=Nick Guida |url=http://itsthedubliners.com/dubs_01.htm |title=The Dubliners 1962-1966: It's the Dubliners |publisher=Itsthedubliners.com |date= |access-date=2013-02-04 |archive-date= 3. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160403063343/http://www.itsthedubliners.com/dubs_01.htm |url-status=dead }}</ref> De fire oprindelige medlemmer var [[Ronnie Drew]], [[Luke Kelly]], [[Ciarán Bourke]] og [[Barney McKenna]].<ref name="Thedubliners.org">{{cite web |url=http://www.thedubliners.org/history.html |title=The Story so far... The Dubliners' History |publisher=TheDubliners.org |date= |access-date=2013-02-04 |archive-date= 3. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160303165113/http://www.thedubliners.org/history.html |url-status=dead }}</ref> Ronnie Drew, Barney McKenna og Thomas Whelan havde oprindeligt sluttet tropper for at indsamle penge til et velgørenhedsprojekt <ref>''The Dubliners Songbook'', Heathside Music/Wise Publications 1974, Introduction by Eric Winter p.4</ref> og fortsatte derefter med at lave [[revy]]numre med den irske komiker John Molloy på [[Gaiety Theatre]] i Dublin. De plejede at synge sange mellem sketchene. Inden Luke Kelly sluttede sig til The Dubliners på fuld tid, havde han spillet på forskellige engelske folkemusiksteder som Jug o'Punch i [[Birmingham]], der blev drevet af folksangeren [[Ian Campbell (folkemusiker)|Ian Campbell]]. Gruppen spillede til [[Edinburgh Festival]] i 1963, og dette førte til, at gruppen kom med i [[BBC]]-programmet ''Hootenanny''. Denne ekstra promovering hjalp den med at få en pladekontrakt med [[Transatlantic Records]], med hvem de indspillede deres først album kaldet ''[[The Dubliners with Luke Kelly|The Dubliner]]''. De indspillede også deres første single der inkluderede "[[Rocky Road to Dublin]]" og "[[The Wild Rover]]". Drew havde i sine unge år været i [[Spanien]], hvor han havde lært at spille [[Flamenco|flemencoguitar]] og han akkompagnerede sange på en [[spansk guitar]].<ref name="Its"/> I 1964 fik gruppen to nye medlemmer; [[John Sheahan]] og [[Bobby Lynch]]<ref name="Thedubliners.org"/> der begge havde spillet i pauserne mellem Dubliners optrædener og ofte spillede med i andet sæt.<ref>{{cite web |url=http://voices.yahoo.com/the-dubliners-bobby-lynch-dubliner-forever-3730354.html?cat=33 |title=The Dubliners' Bobby Lynch: A Dubliner Forever – Yahoo! Voices |publisher=voices.yahoo.com |date=10. juli 2009 |access-date=10. maj 2012 |archive-date= 8. juli 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120708004638/http://voices.yahoo.com/the-dubliners-bobby-lynch-dubliner-forever-3730354.html?cat=33 |url-status=dead }}</ref> Lynch erstattede Luke Kelly, der flyttede til England for en kort periode i 1964. Lynch forlod dog gruppen igen året efter, da Kelly kom tilbage. Han fik senere en depression og begik [[selvmord]] i 1982.<ref>{{cite web |author=Nick Guida |url=http://itsthedubliners.com/bl_01.htm |title=The Dubliners: Bob Lynch – From the Land of Carolan |publisher=Itsthedubliners.com |access-date=10. maj 2012 |archive-date=26. juni 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090626223020/http://itsthedubliners.com/bl_01.htm |url-status=dead }}</ref> Ifølge Sheahan selv, er han aldrig blevet officielt spurgt, om han ville slutte sig til gruppen, og han var det eneste medlem, der havde en musikalsk uddannelse.<ref>[http://www.meathchronicle.ie/news/roundup/articles/2017/09/05/4145414-dreams-and-memories-/ Dreams and memories]. meathchronicle.ie/. Hentet 26/2-2019</ref> Ciarán Bourke var sanger i The Dubliners, men spillede også guitar, [[tinwhistle]] og [[mundharmonika]]. Han sange mange sange på irsk ("[[Peigín Leitir Móir|Peggy Lettermore]]", "Preab san Ól"). I 1974 kollapsede han på scenen på grund af en [[hjerneblødning]]. Endnu en hjerneblødning gjorde ham [[Paralyse|lam]] i venstre side og han måtte opgive sin professionelle musikkarriere.<ref>{{citation | author = Mary Hardy | title = The Dubliners Scrapbook | quote = The night of 5 April 1974 was little short of catastrophic. [...] There the doctors diagnosed a brain aneurysm. |work=Wise, 1978 | year = 1978 | page = 96 | url = http://books.google.com/books?id=q5wvGwAACAAJ&dq=The+Dubliners+Scrapbook&cd=1 | access-date =13. marts 2010 | ISBN = 0-86001-530-0}}</ref> Bourke døde i 1988.<ref>{{citation | author = Associated Press | title = CIARAN BOURKE, 48 A FOUNDER OF BAND DUBLINERS | quote = [CIARAN BOURKE], a ballad singer, guitarist and tin-whistle playing founding member of the Dubliners folk group, died yesterday. He was 48. | publisher = ''Boston Globe (pre-1997 Fulltext) – Boston, Mass.'' | date = 11. maj 1988 | url = http://pqasb.pqarchiver.com/boston/access/59625005.html?FMT=ABS&FMTS=ABS&type=current&date=May+11%2C+1988&author=Associated+Press&pub=Boston+Globe+%28pre-1997+Fulltext%29&edition=&startpage=73&desc=CIARAN+BOURKE%2C+48+A+FOUNDER+OF+BAND+DUBLINERS | access-date = 13. marts 2010 | archive-date = 4. juni 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110604185014/http://pqasb.pqarchiver.com/boston/access/59625005.html?FMT=ABS&FMTS=ABS&type=current&date=May+11,+1988&author=Associated+Press&pub=Boston+Globe+(pre-1997+Fulltext)&edition=&startpage=73&desc=CIARAN+BOURKE,+48+A+FOUNDER+OF+BAND+DUBLINERS | url-status = dead }}</ref> Bandet erstattede ham ikke officielt indtil hans død. Drew forlod bandet i 1974 for at bruge mere tid sammen med sin familie, og han blev erstattet af [[Jim McCann]]. Han sluttede sig til gruppen igen i 1979, men forlod dem endnu en gang i 1995.<ref name="Its"/> Ronnie Drew døde på [[St. Vincent's Hospital]] i Dublin d. 16. august 2008 efter længere tids sygdom.<ref>CBC News, [https://web.archive.org/web/20080819053154/http://www.cbc.ca/arts/music/story/2008/08/16/drew-dubliners.html ''Dubliners singer Ronnie Drew dies''], 16. august 2008. Hentet 13. marts 2010.</ref> [[Paddy Reilly]] overtog Drews plads i 1995. Nogle af Drews signifikante bidrag til bandet har været hitsinglerne "[[Seven Drunken Nights]]", hans udgave af "[[Finnegan's Wake]]" og "[[McAlpine's Fusiliers]]". [[Fil:O'Donoghue's Pubs vægudsmykning.JPG|thumb|left|Væg i O'Donoghue's Pub med skitser af The Dubliners.]] Luke Kelly var mere en balladesanger end Drew, og han spillede akkorder på en femstrenget [[banjo]]. Kelly sang mange definnerende versioner af traditionelle sange som "[[The Black Velvet Band]]", "[[Whiskey in the Jar]]", "Home Boys Home"; men også [[Phil Coulter]]'s "[[The Town I Loved So Well]]", [[Ewan MacColl]]'s "[[Dirty Old Town]]", "The Wild Rover", og "[[On Raglan Road|Raglan Road]]" skrevet af den berømte irske poet [[Patrick Kavanagh]]. Kavanagh mødte Kelly på en pub og bad ham om at synge sangen.<ref>[https://www.irishcentral.com/roots/history/raglan-road-patrick-kavanagh-luke-kelly Remembering Patrick Kavanagh's 'On Raglan Road' on the anniversary of his death]. irishcentral.com. Hentet 26/2-2019</ref> I 1980 blev Kelly diagnosticeret med en hjerne[[tumor]].<ref>{{cite web|url=http://www.independent.co.uk/news/obituaries/ronnie-drew-lead-singer-of-the-dubliners-900669.html |title=Ronnie Drew: Lead singer of the Dubliners - Obituaries - News |publisher=The Independent |date=2008-08-18 |access-date=2013-02-04}}</ref> Indimellem var Kelly for syg til at synge med bandet, selvom han nogle gange sang nogle få sange. På en turne i [[Tyskland]] kollapsede han på scenen. Da han blev for syg til at spille mere, blev han erstattet af [[Seán Cannon]] i 1982.<ref name=thedubliners>http://www.thedubliners.org/sean.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120527190817/http://www.thedubliners.org/sean.htm |date=27. maj 2012 }} {{en sprog}}</ref><ref name=itsthedubliners>http://itsthedubliners.com/sc_01.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120814050925/http://itsthedubliners.com/sc_01.htm |date=14. august 2012 }} {{en sprog}}</ref> Han fortsatte med et turnere med bandet indtil to måneder inden sin død. Han døde d. 30. januar 1984.<ref>{{citation | title = Luke Kelly Dies at Age of 44 | quote = Luke Kelly of the Dubliners died last night in the Richmond Hospital in Dublin. He was 44, and since 1980 had undergone two major operations following a brain tumour. | newspaper = The Irish Times | date = 31. januar 1980 | page = Page 7 | access-date =13. marts 2010}}</ref> En af de sidste koncerter, som han deltog i, blev optaget og udgivet under navnet ''[[Live In Carré]]'', den blev optaget i [[Amsterdam]], [[Holland]] og udgivet i 1983. I november 2004, stemte Dublins byråd enstemmigt for at rejse en [[bronze]]statue af Luke Kelly.<ref>{{cite web|url=http://www.rte.ie/news/2004/1102/kellyl.html |title=Council votes to erect Luke Kelly statue - RTÉ News |publisher=Rte.ie |date= |access-date=2013-02-04}}</ref> Kelly er begravet på Glasnevin Cemetery i Dublin. I 1987 blev [[Eamonn Campbell]] medlem af gruppen. Han havde tidligere produceret flere af deres albums og var også bagmanden bag The Pogues og The Dubliners samarbejde. Efter Drew forlod bandet 1995 blev han erstattet med [[Paddy Reilly]]. Reilly, der havde været en livslang ven af bandet, havde turneret med dem ved flere lejligheder. Han var allerede en succesfuld solokunstner i Irland med hist som "[[The Fields of Athenry]]" og "[[The Town I Loved So Well]]". I 2005 flyttede Reilly tilbage til USA, og [[Patsy Watchorn]] overtog hans plads. Watchorn var blevet berømt som medlem af [[The Dublin City Ramblers]] og ligesom Kelly spiller han på en femstrenget banjo. Bandet turnerede i hele Europa hvert år. En planlagt turne i [[Danmark]] kun to uger efter McKennas død 5. april 2012 blev gennemført som planlagt. Fra det første show i [[Tivolis Koncertsal]] i [[København]] blev han erstattet med [[Gerry O'Connor]], der er en af hans tidligere elever. I efteråret 2012 annoncerede gruppen at den trak sig tilbage efter en række 50-års jubilæumsshows i slutningen af året. The Dubliners spillede deres sidste koncerter på [[Vicar Street]] i Dublin den 28., 29. og 30. december 2012, og optrådte en enkelt optræden på tv, i en nytårsudgave af ''[[Hootenanny|Jools Holland Annual Hootenanny']]'' d. 31. december, der var optaget inden. Deres sidste offentlige optræden som The Dubliners var d. 27. januar 2013 til mindre om Barney McKenna.<ref>{{cite web |url=http://www.thedubliners.org/tourdates/tour2013.html |title=Concerts 2013 |publisher=Thedubliners.org |date=2013-01-30 |access-date=2013-02-04 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304041633/http://www.thedubliners.org/tourdates/tour2013.html |url-status=dead }}</ref> === Reunions === [[Fil:Dubliners Luxembourg.jpg|thumb|The Dubliners optræden i [[Luxembourg]], 11. oktober 2008.]] ==== 25-års jubilæum ==== I 1987 fejrede The Dubliners deres 25-års jubilæum. De indspillede en dobbelt-cd produceret af [[Eamonn Campbell]], der var en gammel ven og gæstemusikant. Han introducerede dem til [[The Pogues]], og deres samarbejde resulterede i hittet "[[The Irish Rover]]". Det opnåede #8 på [[UK singles charts]] og #1 i Irland. Deres sidste hitsingle var "Jack's Heroes/Whiskey in the Jar", endnu engang med The Pogues, som nåede #64 i Storbritannien og #4 i Irland. Campbell, som spiller guitar på scenen, har turneret med gruppen siden 1987. [[Christy Moore]], [[Paddy Reilly]] og [[Jim McCann]] medvirkede også på CD'en; Moore synger en hyldest til Luke Kelly, og McCann synger sangen "I Loved the Ground She Walked Upon" skrevet af [[Phil Coulter]] og [[Ralph McTell]]. Det følgende år producerede [[Radio Telefís Éireann]] et timelangt portrætprogram om bandet byens indflydelse på deres musik. Det blev senere udgivet under titlen ''[[The Dubliner's Dublin]]''.<ref>{{cite web |url=http://www.talkingelephant.co.uk/artists/artist.php?Artist_Ref=22738&Genre_id=all |title=The Dubliners |publisher=Talking Elephant |date= |access-date=2013-02-04 |archive-date=21. april 2013 |archive-url=https://archive.today/20130421093916/http://www.talkingelephant.co.uk/artists/artist.php?Artist_Ref=22738&Genre_id=all |url-status=dead }}</ref> ==== 40-års jubilæum ==== I 2002 sluttede Ronnie Drew og Jim McCann sig midlertidigt til gruppen igen under deres 40-års jubilæumsturne. De havde en serier optrædener på irsk fjernsyn i løbet af denne tid, inklusiv en optræden med [[Phil Coulter]] og [[George Murphy]] på RTÉ 1. Efter turneen blev McCann diagnosticeret med [[strubekræft]]. Efter behandling kom han sig fuldstændigt, men hans stemme blev efterladt skadet, og han blev ikke i stand til at synge efterfølgende. På trods af dette har han sinde optrådt som vært til forskellige folkemusikarrangementer, mest notabet er nok The Dubliners reunion shows, og i 2006 showene "Legends of Irish Folk" shows, hvor han også spillede guitar til slut. ==== 50-års jubilæum ==== Bandet fejrede deres 50-års jubilæum med en omfattende turne i Europa og en udgivelse af en live-dvd, der blev optaget på [[Dublin]]'s [[Vicar Street]]. Turneen fortsatte på trods af [[Barney McKenna]]s død der på dette tidspunkt var det sidste af de oprindelige medlemmer. Gruppen proklamerede også at deres sidste optræden ville blive det tre shows afholdt 28.–30. december på [[Vicar Street]], hvor [[Jim McCann]] optrådte med dem. == Succes == [[Fil:FiS 2010 920.jpg|thumb|The Dubliners' optræden i 2010 til International Folk Festival i [[Bad Rappenau]], [[Tyskland]]. Fra venstre mod højre: Barney McKenna, John Sheahan, Seán Cannon, Patsy Watchorn and Eamonn Campbell.]] The Dubliners blev kendte, ikke kun i Irland, men som pionerer for irsk folkemusik i Europa, og til en vis grad i USA:. Deres udgave af "[[Seven Drunken Nights]]" og "[[The Black Velvet Band]]" fra 1967 blev udgivet på det spirende pladeselskab [[Major Minor Records|Major Minor]], og blev stærkt drevet frem af [[piratradio]]stationen [[Radio Caroline]]. Resultatet var, at begge indspilninger nåede top 20 på UK pop charts. Denn tredje single, "Maids, When You're Young Never Wed an Old Man", nåede #43 i december 1967. Det var deres sidste hit i Storbritannien inden deres indspilninger med [[The Pogues]] i 1987. I 1974, Ronnie Drew besluttede Drew at forlade bandet og blev erstattet med [[Jim McCann]], der tidligere havde haft tv-showet ''The McCann man''. Han er bedst kendt for sine udgaver af "[[Carrickfergus (sang)|Carrickfergus]]", [[Tommy Makem|Makem's]] "[[Four Green Fields]]" og "[[Lord of the Dance (hymn)|Lord of the Dance]]". Han spillede med gruppen indtil 1979, hvor Drew vendt tilbage og McCann forlod bandet for at få en solokarriere. Først tog Drew dog til [[Norge]], hvor han indspillede to sange på [[Norsk (sprog)|norsk]] med den norske gruppe Bergeners. Sammen med den irske [[punk]]gruppe fik The Dubliners et stort hit med "[[The Irish Rover]]", der blev #1 i Irland og #8 på [[UK singles charts]]. The Dubliners opnåede også popularitet blandt berømte musikere som [[Bob Dylan]], [[Roy Orbison]], [[Jimi Hendrix]] og [[Pink Floyd]]s trommeslager [[Nick Mason]], som var selvudnævnte fans af Dubliners.<ref>{{cite web|author= |url=http://www.independent.ie/unsorted/features/the-dubliners-legends-in-their-own-happy-hour-500749.html |title=The Dubliners: Legends in their own happy hour |publisher=Independent.ie |date= |access-date=2013-02-04}}</ref> I 1960'erne sang The Dubliners [[Irsk oprørsmusik|oprørssange]] som "The Old Alarm Clock", "[[Foggy Dew (irsk ballade)|The Foggy Dew]]" og "Off to Dublin in the Green". Konflikten i [[Nordirland]] fra 1969 og frem fik dog gruppen til stort set at droppe disse sange fra deres repertoire. De begyndte at synge flere af dens slags sange i deres senere år. I 2004 modtog gruppen [[Folkemusikprisen]] under [[Skagen Festival]] i [[Danmark]].<ref>[http://www.dr.dk/nyheder/indland/aarets-folkemusikpris-til-dubliners Årets folkemusikpris til The Dubliners]. [[DR]]. Hentet 22/6-2017</ref> Den 8. februar 2012 modtog The Dubliners en "Lifetime Achievement Award" ved [[BBC Radio 2 Folk Awards]]. == The Dublin Legends == Efter [[John Sheahan]] trak sig tilbage og den officielle opløsning af "The Dubliners" i slutningen af 2012, fortsatte de restende medlemmer af gruppe - [[Seán Cannon]], [[Eamonn Campbell]], [[Patsy Watchorn]] og gæstemusikeren [[Gerry O'Connor]] - med at spille under navnet "The Dublin Legends", for at holde The Dubliners' arv i live. I februar 2013 skulle de på en turne i Storbritannien, men den måtte udskydes til juni, fordi Eamonn Campbell skulle opereres. I november sluttede banjospilleren Gerry O'Connor sig til [[Joe Bonamassa]] under hans turne i USA, og musikeren Paul Kelly trådte i hans sted til The Dublin Legends' koncerter i Tyskland. [[Shay Kavanagh]], der har været medlem af [[The Dublin City Ramblers]] med Patsy Watchorn, spillede i stedet for Campbell på turneen i 2016. Han er siden blevet en del af gruppen. Gruppen udgav deres første [[livealbum]] med titlen ''[[An Evening With The Dublin Legends: Live In Vienna]]'' i januar 2014. Det indeholder 18 sange, som blev optaget i september 2013 i "Metropol" i [[Wien]]. Wathcorn forlod gruppen i 2014. Hans lillebror, [[Paul Watchorn]], er siden blev en del af gruppen. I 2017 døde, og Cannon er således det eneste tidligere medlem fra The Dubliners, som er med i denne gruppe. == Bandmedlemmer og musikere == === Medlemmer === * [[Ronnie Drew]] (1962-1974; 1979-1995) sang, guitar * [[Luke Kelly]] (1962-1984) sang, banjo * [[Ciaran Bourke]] (1962-1974) guitar, tinfløjte, mundharmonika * [[Barney McKenna]] (1962-2012) irsk tenorbanjo, [[mandolin]], akkordeon, sang * [[John Sheahan]] (1964-2012) [[violin]], mandolin, tinfløjte * [[Bobby Lynch]] (1964-1965) sang, guitar * [[Jim McCann]] (1974-1979) sang, guitar * [[Seán Cannon]] (1982-2012) sang, guitar * [[Eamonn Campbell]] (1987-2012) guitar, mandolin * [[Paddy Reilly]] (1995-2005) sang, guitar * [[Patsy Watchorn]] (2005-2012) sang, banjo, [[Bodhrán]] === Tidligere gæstemusikere === * [[Gerry O'Connor]] - Irsk tenorbanjo <small>(2012)</small> * Christy Sheridan - Irsk tenorbanjo <small>(2012)</small> * Chris Kavanagh - vokal, banjo <small>(2011-2012)</small> * Al O'Donnell - vokal, guitar <small>(2011)</small> * Michael Howard - guitar <small>(2006)</small> * Nigel Warren-Green - [[cello]] <small>(1983-1984)</small> === Tidslinje === <div style="text-align:center;"> <timeline> ImageSize = width:1000 height:500 PlotArea = left:110 bottom:120 top:0 right:30 Alignbars = justify DateFormat = dd/mm/yyyy Period = from:01/01/1962 till:24/12/2012 TimeAxis = orientation:horizontal format:yyyy Colors = id:Vocguitar value:blue legend:Vokal,guitar id:Vocbanjo value:green legend:Vokal,banjo id:Vocguitarwhistle value:purple legend:Vokal,guitar,tinwhistle,harmonika id:Banjo value:red legend:Banjo,melodeon,mandolin id:Fiddle value:orange legend:Violin,tinwhistle id:Guitar value:yellow legend:Guitar Legend = orientation:horizontal position:bottom ScaleMajor = increment:5 start:01/01/1962 BarData = bar:Drew text:"Ronnie Drew" bar:Kelly text:"Luke Kelly" bar:Bourke text:"Ciaran Bourke" bar:McKenna text:"Barney McKenna" bar:Sheahan text:"John Sheahan" bar:Lynch text:"Bobby Lynch" bar:McCann text:"Jim McCann" bar:Cannon text:"Séan Cannon" bar:Campbell text:"Eamonn Campbell" bar:Reilly text:"Paddy Reilly" bar:Watchorn text:"Patsy Watchorn" PlotData= width:11 textcolor:black align:left anchor:from shift:(10,-4) bar:Drew from:01/01/1962 till:05/04/1974 color:Vocguitar bar:Drew from:30/06/1979 till:30/06/1995 color:Vocguitar bar:Drew from:01/01/2002 till:31/12/2002 color:Vocguitar bar:Kelly from:01/01/1962 till:30/06/1964 color:Vocbanjo bar:Kelly from:30/06/1965 till:01/11/1983 color:Vocbanjo bar:Bourke from:01/01/1962 till:05/04/1974 color:Vocguitarwhistle bar:McKenna from:01/01/1962 till:05/04/2012 color:Banjo bar:Sheahan from:30/06/1964 till:end color:Fiddle bar:Lynch from:30/06/1964 till:30/06/1965 color:Vocguitar bar:McCann from:05/04/1974 till: 30/06/1979 color:Vocguitar bar:McCann from:01/01/2002 till: 31/12/2002 color:Vocguitar bar:Cannon from:01/11/1982 till:end color:Vocguitar bar:Campbell from:30/06/1987 till:end color:Guitar bar:Reilly from:30/06/1995 till:30/06/2005 color:Vocguitar bar:Watchorn from:30/06/2005 till:end color:Vocbanjo </timeline> </div> === Sammensætning === {| class="toccolours" border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" style="float:width:375px; margin:0 0 1em 1em; border-collapse:collapse; border:1px solid #e2e2e2; width:99%;" |- ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1962–1964 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1964–1965 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1965–1974 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1973<br><small>(Ciarán temporarily replaced due to illness)</small> |- | valign=top | * '''[[Ronnie Drew]]''' – vokal, guitar * '''[[Luke Kelly]]''' – vokal, banjo * '''[[Barney McKenna]]''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''[[Ciarán Bourke]]''' – vokal, guitar, tinwhistle, mundharmonika | valign=top | * '''Ronnie Drew''' – vokal, guitar * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''Ciarán Bourke''' – vokal, guitar, tinwhistle, mundharmonika * '''[[Bobby Lynch]]''' – vokal, guitar * '''[[John Sheahan]]''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina | valign=top | * '''Ronnie Drew''' – vokal, guitar * '''Luke Kelly''' – vokal, banjo * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''Ciarán Bourke''' – vokal, guitar, tinwhistle, mundharmonika * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina | valign=top | * '''Ronnie Drew''' – vokal, guitar * '''Luke Kelly''' – vokal, banjo * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''[[Jim McCann]]''' – vokal, guitar |- ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1974-1979 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1979-1982 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1982-1983 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1984-1987 |- | valign=top | * '''Luke Kelly''' – vokal, banjo * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''Jim McCann''' – vokal, guitar | valign=top | * '''Ronnie Drew''' – vokal, guitar * '''Luke Kelly''' – vokal, banjo * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina | valign=top | * '''Ronnie Drew''' – vokal, guitar * '''Luke Kelly''' – vokal, banjo * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''[[Seán Cannon]]''' – vokal, guitar | valign=top | * '''Ronnie Drew''' – vokal, guitar * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''[[Seán Cannon]]''' – vokal, guitar |- ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1987-1995 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 1995-2005 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 2002<br><small>(40 Years Reunion Tour)</small> ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 2005-2012 |- | valign=top | * '''Ronnie Drew''' – vokal, guitar * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''Seán Cannon''' – vokal, guitar * '''Eamonn Campbell''' – guitar, mandolin | valign=top | * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''Seán Cannon''' – vokal, guitar * '''Eamonn Campbell''' – guitar, mandolin * '''Paddy Reilly''' – vokal, guitar | valign=top | * '''Ronnie Drew''' – vokal, guitar * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''Jim McCann''' – vokal, guitar * '''Eamonn Campbell''' – guitar, mandolin * '''Seán Cannon''' – vokal, guitar * '''Paddy Reilly''' – vokal, guitar | valign=top | * '''Barney McKenna''' – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''Seán Cannon''' – vokal, guitar * '''Eamonn Campbell''' – guitar, mandolin * '''[[Patsy Watchorn]]''' – vokal, banjo, bodhrán, skeer |- ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 2012 ! style="vertical-align:top; background:#e7ebee; width:25%;"| 2013- <br><small>(as "The Dublin Legends")</small> |- | valign=top | * '''John Sheahan''' – violin, mandolin, tinwhistle, concertina * '''Seán Cannon''' – vokal, guitar * '''Eamonn Campbell''' – guitar, mandolin * '''Patsy Watchorn''' – vokal, banjo, bodhrán, skeer * '''(Gerry O'Connor)''' – Irsk tenorbanjo, violin | valign=top | * '''Seán Cannon''' – vokal, guitar * '''Eamonn Campbell''' – guitar, mandolin * '''Patsy Watchorn''' – vokal, banjo, bodhrán, skeer * '''Gerry O'Connor''' – Irsk tenorbanjo, violin |} == Diskografi == :''Bemærk: Denne liste er lavet ud fra engelsk Wikipedia og er ikke komplet.'' {{uddybende|The Dubliners diskografi}} === Studiealbum === * 1964 ''[[The Dubliners (album)|The Dubliners]]'' * 1964 ''[[The Dubliners with Luke Kelly]]'' (Live) * 1965 ''[[In Concert]]'' (Live) * 1966 ''[[Finnegan Wakes]]'' (Live) * 1967 ''[[A Drop of the Hard Stuff]]'' (a.k.a. ''Seven Drunken Nights'') * 1967 ''[[More of the Hard Stuff]]'' * 1968 ''[[Drinkin' and Courtin']] '' (a.k.a. ''I Know My Love'') * 1968 ''[[At It Again]]'' (a.k.a. ''Seven Deadly Sins'') * 1969 ''[[Live at the Albert Hall]]'' (Live) * 1969 ''[[At Home with The Dubliners]]'' * 1970 ''[[Revolution (The Dubliners album)|Revolution]]'' * 1972 ''[[Hometown]]'' (Live) * 1972 ''[[Double Dubliners]]'' (a.k.a. ''Alive And Well'') * 1973 ''[[Plain and Simple]]'' * 1974 ''[[Live (The Dubliners album)|Live]]'' (Live) * 1975 ''[[Now (The Dubliners-album)|Now]]'' * 1976 ''[[A Parcel of Rogues]]'' * 1977 ''[[Live at Montreux]]'' (Live) * 1977 ''[[15 Years On]]'' * 1979 ''[[Together Again]]'' * 1983 ''[[21 Years On]]'' (Live) * 1983 ''[[Prodigal Sons]]'' * 1985 ''[[Live In Carré]]'' (Live) * 1987 ''[[25 Years Celebration]]'' * 1988 ''[[The Dubliner's Dublin]]'' * 1992 ''[[30 Years A-Greying]]'' * 1996 ''[[Further Along]]'' * 1997 ''[[Alive Alive-O]]'' (Live) * 2002 ''[[40 Years]]'' (features old and new songs) * 2002 ''[[Live From The Gaiety]]'' (Live) * 2006 ''[[Live At Vicar Street]]'' (Live) * 2009 ''[[A Time to Remember]]'' (Live) * 2012 ''[[50 Years]]'' == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.thedubliners.org The Dubliners fanside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140713164652/http://www.thedubliners.org/ |date=13. juli 2014 }} {{en sprog}} * [http://www.dgdclynx.plus.com/music/dubliner.html Diskografi] {{en sprog}} {{The Dubliners}} {{DEFAULTSORT:Dubliners, the}} {{autoritetsdata}} {{lovende}} [[Kategori:The Dubliners| ]] [[Kategori:Musikgrupper fra 1962]] [[Kategori:Musikgrupper opløst i 2013]] 4ko1boq16s7jc3nvth8uhhbzh9skwt1 0 464973 12349304 12342840 2026-09-05T12:25:29Z Økonom 189703 udvidet og delvis omskrevet artikel, jf. også tidligere indlæg på disk.side, indført uafhængige kilder, fjernet spireskabelon 12349304 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle |navn = Landbrug & Fødevarer |billede = File:Axelborg 2021 (cropped).jpg |billede_størrelse = 280px |billedtekst = Landbrug & Fødevarers hovedkontor i København |stiftet = 2009 |nedlagt = |type = |interesse = [[Landbrug]], [[Fødevare]]-produktion |hjemsted = {{flagikon|Danmark|size=19px}} [[København]], [[Danmark]] |nøglepersoner = [[Morten Boje Hvid]] (direktør)<br>[[Søren Søndergaard (landmand)]] (bestyrelsesformand) |antal_medlemmer = 20.000 (personlige medlemmer)<br>300 (virksomheder)<ref name=sådan/> |medlemmer_år = 2026 |tidligere_navn = |medlemsblad = |hjemmeside = |fodnoter = }} '''Landbrug & Fødevarer''' ('''L&F''') er en [[Danmark|dansk]] erhvervsorganisation, der varetager opgaver og erhvervsmæssige interesser for [[landmænd]] og fødevarevirksomheder tilknyttet [[Landbrug i Danmark|dansk landbrug]]. Den har ca. 20.000 individuelle medlemmer og 300 virksomhedsmedlemmer. Landbrug & Fødevarer har hovedsæde på [[Axelborg]] i [[København]]. Organisationen ledes af en bestyrelse med landmand [[Søren Søndergaard (landmand)|Søren Søndergaard]] som formand, mens [[Morten Boje Hviid]] er administrerende direktør for organisationen. Forskere karakteriserer L&F som en meget succesrig [[interesseorganisation]], hvis indflydelse væsentligt overgår medlemmernes nuværende samfundsøkonomiske betydning. == Medlemmer == Landbrug & Fødevarer har ca. 20.000 personlige medlemmer,<ref name=sådan>{{cite web |title=Sådan arbejder L&F |url=https://lf.dk/om-os/hvem-er-landbrug-foedevarer/saadan-arbejder-lf/ |website=lf.dk |publisher=[[Landbrug & Fødevarer]] |language=da-DK}}</ref> der er organiseret i 21 landboforeninger, 9 familielandbrugsforeninger og 2 fællesforeninger (som er dannet via en fusion af en landboforening og en familielandbrugsforening eller en landboforening og en fællesforening).<ref>{{cite web |title=Foreninger |url=https://lf.dk/om-os/hvem-er-landbrug-foedevarer/foreninger/ |website=lf.dk |access-date=5. september 2026 |language=da-DK}}</ref> Derudover har L&F ca. 300 virksomhedsmedlemmer, der er fødevarevirksomheder eller andre virksomheder med tilknytning til erhvervet. Det er blandt andet [[mejeri]]er, [[grovvarevirksomhed]]er, producenter af landbrugsmaskiner og maskiner til fødevareerhvervet samt forsknings- og rådgivningsvirksomheder. Også pengeinstitutter og forsikringsselskaber er blandt medlemmerne.<ref name=sådan/> [[Danske Bank]], [[Nykredit]] og [[Topdanmark]] har således angivet, at de er medlemmer af Landbrug & Fødevarer.<ref>{{cite web |last1=Hansen |first1=Kjeld |title=Landbrugstop optræder under falsk varebetegnelse |url=http://www.organictoday.dk/landbrugstop-optraeder-under-falsk-varebetegnelse/ |website=OrganicToday.dk |access-date=5. september 2026 |language=da-DK |date=26. februar 2014}}</ref><ref>{{cite web |last1=Hansen |first1=Kjeld |title=Axelborgs hemmelige liste {{!}} Gylle.dk |url=https://gylle.dk/axelborgs-hemmelige-liste/ |website=Gylle.dk {{!}} landbrug, miljø, natur, biodiversitet |access-date=5. september 2026 |language=da-DK |date=26. februar 2014}}</ref> == Karakteristisk == Landbrug & Fødevarer karakteriseres af danske forskere som en af de mest indflydelsesrige interesseorganisationer i Danmark og med en styrke, som langt overgår den samfundsmæssige betydning, deres medlemmer har. Det skyldes blandt andet, at den har ambassadører med politisk indflydelse på mange forskellige niveauer i det danske samfund og er god til at udnytte dem. Dens indflydelse er i vidt omfang usynlig for offentligheden, idet den i høj grad finder sted på møder i fortrolige fora og gennem uformelle kontakter til politikere og embedsmænd.<ref>{{cite news |last1=Aagaard |first1=Charlotte |last2=Ekeberg |first2=Emilie |last3=Abildlund |first3=Andreas |title=Forskere: Axelborgs magt er et demokratisk problem |url=https://danwatch.dk/forskere-axelborgs-magt-er-et-demokratisk-problem/ |work=Danwatch |date=22. november 2023 |language=da-DK}}</ref><ref>{{cite journal |last1=Nissen |first1=Mogens Rostgaard |title=Landbrugets politiske magt – myte eller realitet? |journal=Økonomi & Politik |date=2009 |volume=82 |issue=3 |url=https://økonomiogpolitik.dk/files/2009/3_2009/3_2009_5.pdf}}</ref><ref>{{cite news |last1=Hebsgaard |first1=Thomas |title=Hvem vil staten helst diskutere klima og miljø med? Landbruget, viser ny magtanalyse |url=https://www.zetland.dk/historie/seAEmn4z-ae6XddK5-019f4 |work=Zetland |date=20. juni 2024 |language=da-DK}}</ref> == Historie == Landbrug & Fødevarer blev dannet 3. juni 2009 ved en fusion af [[Landbrugsraadet]], [[Danske Slagterier]], [[Dansk Svineproduktion]], [[Dansk Landbrug]] med [[LandbrugsMedierne|Landbrugsmedierne]] og Dansk Landbrugsrådgivning samt væsentlige dele af [[Mejeriforeningen]]s aktiviteter.<ref name=lf/> Organisationen har flere gange oplevet afskalninger. I 2010 blev [[Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug]] stiftet af især større landmænd, der ikke mente, at L&F varetog deres interesser godt nok.<ref>{{cite news |last1=Halberg |first1=Emilie Iess |title=Vrede landmænd vil stævne staten - Altinget Miljø |url=https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/vrede-landmaend-vil-staevne-staten |work=www.altinget.dk |date=31. august 2010}}</ref> Bæredygtigt Landbrug repræsenterer en mere konfrontatorisk linje end L&F.<ref>{{cite news |last1=Sæhl |first1=Marie |title=Bønderne har deres egen virkelighed. Den passer ikke med forskernes |url=https://www.information.dk/indland/2026/09/boenderne-egen-virkelighed-passer-forskernes |work=Information |date=3. september 2026 |language=da}}</ref> I 2011 meldte organisationen Danske Slagtermestre sig ud af L&F, fordi den mente, at udbyttet af medlemskabet var for lille i forhold til kontingentets størrelse, og i 2015 stiftede organisationen sammen med Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer en ny brancheforening, [[FødevareDanmark]],<ref>{{cite web |last1=Hansen |first1=Kjeld |title=Åbent oprør mod Landbrug & Fødevarer {{!}} Gylle.dk |url=https://gylle.dk/aabent-oproer-mod-landbrug-foedevarer/ |website=Gylle.dk {{!}} landbrug, miljø, natur, biodiversitet |language=da-DK |date=11. september 2015}}</ref> der især repræsenterer små og mellemstore virksomheder i fødevarebranchen.<ref>{{cite news |last1=Grønbæk |first1=Victor Juul |title=FødevareDanmark har rundet 600 medlemmer: - Vores rolle er at være vagthund |url=https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/business/117875/-vores-rolle-er-at-vaere-vagthund |work=effektivtlandbrug.landbrugnet.dk |date=20. november 2025 |language=da}}</ref> == Formænd og direktører == === Formænd === * 2009-2011: [[Michael Brockenhuus-Schack]]<ref name=lf>{{cite web |title=Hvem er Landbrug & Fødevarer? |url=https://lf.dk/om-os/hvem-er-landbrug-foedevarer/ |website=lf.dk |publisher=[[Landbrug & Fødevarer]] |access-date=5. september 2026 |language=da-DK}}</ref> * 2011-2012: [[Niels Jørgen Pedersen]]<ref name=lf/> * 2012-2020: [[Martin Merrild]]<ref name=lf/> * 2020- : [[Søren Søndergaard (landmand)|Søren Søndergaard]]<ref name=lf/> === Administrerende direktører === * 2009-2012: [[Carl Aage Dahl]] * 2012-2014: [[Søren Gade]] * 2014-2018: [[Karen Hækkerup]] * 2018-2021: [[Anne Lawaetz Arhnung]] * 2021-2022: Flemming Nør-Pedersen (konstitueret)<ref>{{cite news |last1=Boesen |first1=Mathilde Hougaard |title=Landbrug & Fødevarer konstituerer ny direktør og varsler ekstern undersøgelse - Altinget |url=https://www.altinget.dk/artikel/landbrug-foedevarer-konstituerer-ny-direktoer-og-varsler-ekstern-undersoegelse |work=www.altinget.dk |date=12. oktober 2021}}</ref> * 2022-2024: [[Merete Juhl]]<ref>[https://lf.dk/aktuelt/artikler/2022/merete-juhl-er-ny-administrerende-direktoer-i-lf/ Merete Juhl er ny administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.]</ref> * 2024- : [[Morten Boje Hviid]]<ref>[https://lf.dk/aktuelt/artikler/2024/morten-boje-hviid-er-ny-adm-direktoer-i-landbrug-foedevarer/ Morten Boje Hviid er ny adm. direktør i L&F.]</ref> == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 2009]] [[Kategori:Landbrugsorganisationer i Danmark|Fødevarer]] tel0pkt0lgjtgtzrluj1suh5q9sfknq 0 466198 12349597 12305558 2026-09-06T03:34:05Z Juan09000 431151 . 12349597 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = San Lorenzo de Almagro | billede = Sanlorenzo_almagro_logo2026.png | billede_bredde = 160 | billede_beskrivelse = San Lorenzos hjemmebane, [[Estadio Pedro Bidegain]] | fulde_klubnavn = Club Atlético San Lorenzo de Almagro | kælenavn(e) = | dato_grundlagt = [[1. april]] [[1908]] | dato_opløst = | nationalt_forbund = | lokalt_forbund = | hjemmebane = [[Estadio Pedro Bidegain]] | hjemmebane_by = [[Buenos Aires]], [[Argentina]] | hjemmebane_nation = | hjemmebane_kapacitet = 47.964 | hjemmebane_siddepladser = | formand = {{flagikon|Argentina}} [[Marcelo Culotta]] | formand_stilling_titel = | cheftræner = {{flagikon|Argentina}} [[Rubén Darío Insúa]] | cheftræner_stilling_titel = | hjælpetræner = | hjælpetræner_stilling_titel = | nuværende_sæson = 2026 | nuværende_liga = [[Primera División de Argentina]] | sidste_sæson = 2025 | sidste_liga = [[Primera División de Argentina|Primera División]] | sidste_slutplacering = 7 | officiel_hjemmeside = | pattern_la1=_sl1011h|pattern_b1=_sl1011h|pattern_ra1=_sl1011h |leftarm1=000080|body1=FF0000 |rightarm1=000080|shorts1=000099|socks1=000099 |pattern_la2=_sl1011a|pattern_b2=_sl1011a|pattern_ra2=_sl1011a |leftarm2=FFFFFF|body2=FFFFFF|rightarm2=FFFFFF|shorts2=FFFFFF|socks2=FFFFFF |pattern_la3=|pattern_b3=_sl1011t|pattern_ra3= |leftarm3=111111|body3=111111|rightarm3=111111|shorts3=111111|socks3=111111 }} '''Club Atlético San Lorenzo de Almagro''' (normalt bare kendt som '''San Lorenzo de Almagro''' eller bare '''San Lorenzo''') er en [[Argentina|argentinsk]] [[fodbold]]klub fra hovedstaden [[Buenos Aires]]. Klubben spiller i landets bedste liga, [[Primera División de Argentina]], og har hjemmebane på stadionet [[Estadio Pedro Bidegain]]. Klubben blev grundlagt den [[1. april]] [[1908]], og har siden da vundet adskillige titler, blandt andet 10 [[Primera División de Argentina|argentinske mesterskaber]] og [[Copa Sudamericana]]. == Titler == * '''[[Primera División de Argentina|Argentinsk mesterskab]] (15)''': [[1923]], [[1924]], [[1927]], [[1933]], [[1936]] (Copa de Honor), [[1946]], [[1959]], [[1968]] (Metropolitano), [[1972]] (Metropolitano), [[1972]] (Nacional), [[1974]] (Nacional), [[1995]] (Clausura), [[2001]] (Clausura), [[2007]] (Clausura), [[2013]] (Inicial) * '''[[Copa de la República]] (1)''': [[1943]] * '''[[Supercopa Argentina]] (1)''': [[2015]] * '''[[Copa Campeonato del Río de la Plata]] (1)''': [[1923]] * '''[[Copa Aldao]] (1)''': [[1927]] * '''[[Copa Mercosur]] (1)''': [[2001]] * '''[[Copa Sudamericana]] (1)''': [[2002]] * '''[[Copa Libertadores]] (1)''': [[2014]] == Kendte spillere == * {{flagikon|Argentina}} [[Ricardo Lavolpe]] * {{flagikon|Argentina}} [[Jorge Olguín]] * {{flagikon|Argentina}} [[Oscar Ortiz]] * {{flagikon|Argentina}} [[Roberto Telch]] * {{flagikon|Argentina}} [[Oscar Ruggeri]] * {{flagikon|Argentina}}/{{flagikon|Mexico}} [[Guillermo Franco]] * {{flagikon|Argentina}} [[Ezequiel Lavezzi]] * {{flagikon|Argentina}} [[Kily González]] * {{flagikon|Uruguay}} [[Paolo Montero]] * {{flagikon|Uruguay}} [[Sebastián Abreu]] == Danske spillere == * {{flagikon|Danmark}} ''Ingen'' == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * {{Official website|http://www.sanlorenzo.com.ar/}} {{fodboldklubstub}} {{coord wd|region=AR|type=landmark}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Etableret i 1908]] [[Kategori:Fodboldklubber i Buenos Aires]] rmly0o3sfqutdtfimh3mrbkzutvstr8 0 474244 12349387 12296053 2026-09-05T17:38:39Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 70 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349387 wikitext text/x-wiki {{Infoboks album |Titel = Teenage Dream |Cover = teenage dream.jpg |Coverstørrelse = |Kunstner = [[Katy Perry]] |Type = album |Udgivet = 24. august 2010 |Spor = |Genre = [[Popmusik|Pop]], [[pop rock]], dance-pop |Længde = 57:35 |Sprog = [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] |Indspillet = 2009–2010 |Producer = Dr. Luke <small>(også [[executive producer|executive]])</small>, [[Max Martin]] <small>(også executive</small>, Benny Blanco, Tricky Stewart, [[Stargate (produktionsteam)|Stargate]], Greg Wells, Sandy Vee, Ammo |Lydtekniker = |Udgiver = [[Capitol Records|Capitol]] |Musikere = |Anmeldelser = [[Allmusic.com]]: {{Stjerner|*|*|½|-|-|}}<ref name="allmusic1">{{cite web|author-link=Stephen Thomas Erlewine |last=Erlewine |first=Stephen Thomas |access-date=24. august 2010|date=24. august 2010 <!--|publisher=Allmusic--> |publisher=Rovi Corporation |title=allmusic ((( Teenage Dream > Overview ))) |url={{Allmusic|class=album|id=r1834720/review|pure_url=yes}}}}</ref> <br /> [[BBC]]: Blandet<ref name="bbccrit">{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/music/reviews/zmcg |first=Al |last=Fox |date=23. august 2010 |access-date=24. august 2010 |title=BBC – Music – Review of Katy Perry – Teenage Dream |publisher=BBC}}</ref> <br /> [[Chicago Tribune]]: {{Stjerner|*|-|-|-|}}<ref name="chicago trib">{{cite news|url=http://leisureblogs.chicagotribune.com/turn_it_up/2010/08/album-review-katy-perry-teenage-dream.html |title=Turn It Up: Album review: Katy Perry, 'Teenage Dream' |work=Chicago Tribune |publisher=Tribune Company |date=23. august 2010 |access-date=23. august 2010|last=Kot |first=Greg}}</ref><ref>{{cite news|last=Kot|first=Greg|title=Album Review: Katy Perry "Teenage Dream"|url=http://leisureblogs.chicagotribune.com/turn_it_up/2010/08/album-review-katy-perry-teenage-dream.html|work=Turn It Up|publisher=Chicago Tribune|access-date=10. juni 2011|date=22. august 2010}}</ref> <br /> [[Los Angeles Times]]: {{Stjerner|*|*|*|-|}}<ref name="la times">{{cite news|url=http://latimesblogs.latimes.com/music_blog/2010/08/album-review-katy-perrys-teenage-dream.html |publisher=[[Tribune Company]]|work=Los Angeles Times |title=Album review: Katy Perry's 'Teenage Dream' |date=23. august 2010 |access-date=24. august 2010 }}</ref> <br /> [[Rolling Stone]]:{{Stjerner|*|*|*|-|-|}}<ref name="rolsto">{{cite web |first=Rob |last=Sheffield |url=http://www.rollingstone.com/music/reviews/album/17385/191651 |title=Teenage Dream by Katy Perry &#124; Music Reviews |work=Rolling Stone |publisher=Wenner Media LLC. |date=23. august 2010 |access-date=23. august 2010 |archive-date=26. august 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100826073211/http://www.rollingstone.com/music/reviews/album/17385/191651 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web|last=Sheffield|first=Bob|title=Katy Perry: Teenage Dream|url=http://www.rollingstone.com/music/albumreviews/teenage-dream-20100823|work=Album Reviews|publisher=Rolling Stone|access-date=10. juni 2011|archive-date= 6. oktober 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20171006011818/https://www.rollingstone.com/music/albumreviews/teenage-dream-20100823|url-status=dead}}</ref> <br /> [[USA Today]]: {{Stjerner|*|*|*|-|}}<ref>{{cite news|last=Gardner |first=Elysa |url=http://www.usatoday.com/life/music/reviews/2010-08-19-katyperry19_VA_N.htm |title=Review: Katy Perry is 'Dream'-ing of Madonna |work=USA Today |date=18. august 2010 |access-date=14. september 2010}}</ref> |Hitlister = |Priser = |Før = ''[[One of the Boys]]''<br />(2008) |Nu = '''''Teenage Dream'''''<br />(2010) |Efter = |Langtype = |Kompileret af= | Diverse = {{Singler | Navn = Teenage Dream | Type = album | Single 1 = [[California Gurls]] | Single 1 dato = 11. maj 2010 | Single 2 = [[Teenage Dream (sang)|Teenage Dream]] | Single 2 dato = 23. juli 2010 | Single 3 = [[Firework]] | Single 3 dato = 26. oktober 2010 | Single 4 = [[E.T. (sang)|E.T.]] | Single 4 dato = 11. februar 2011 | Single 5 = [[Last Friday Night (T.G.I.F.)]] | Single 5 dato = 6. juni 2011 | Single 6 = [[The One That Got Away]] | Single 6 dato = 11. oktober 2011 }} {{Singler | Navn = Teenage Dream: The Complete Confection | Type = album | Single 1 = [[Part of Me]] | Single 1 dato = 13. februar 2012 | Single 2 = [[Wide Awake]] | Single 2 dato = 22. maj 2012 }} }} '''''Teenage Dream''''' er det andet studiealbum af den [[USA|amerikanske]] [[popmusik|pop]]-[[sanger]]inde [[Katy Perry]]. Det udkom den 24. august 2010 i USA, hvor det efterfølgende debuterede som #1 på den amerikanske albumhitliste, [[Billboard 200|''Billboard'' 200]].<ref>{{cite web |last=Langhorne |first=Cyrus |url=http://www.sohh.com/2010/09/eminem_gets_knocked_from_the_top_drake_h.html |title=Sales Wrap: Eminem Gets Knocked From The Top, Drake Hits A Milli, Fantasia & Usher Make Strong Debuts |publisher=Sohh.com |date=1. september 2010 |access-date=14. december 2010 |archive-date= 5. september 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100905031315/http://www.sohh.com/2010/09/eminem_gets_knocked_from_the_top_drake_h.html |url-status=dead }}</ref> Albummet har affødt singlerne, "California Gurls" (featuring [[Snoop Dogg]]), "Teenage Dream", og "Firework", som alle har ligget #1 på singlehitlisten, [[Billboard Hot 100|''Billboard'' Hot 100]]. Det er første gang i 11 år at en kvindelig kunstner har haft tre #1-singler i træk fra samme album, siden [[R&B]]-sangerinden [[Monica (kunstner)|Monica]] havde i 1999.<ref>{{cite web|url=http://www.billboard.com/#/news/katy-perry-s-firework-shines-over-hot-100-1004133974.story|title=Katy Perry's 'Firework' Shines Over Hot 100 |work= Billboard.com|last=Pietroluongo|first=Silvio|date=8. december 2010|publisher=[[Billboard (magasin)|Billboard]]|access-date=14. december 2010}}</ref> Ifølge [[Metacritic]], som udregner en pointsum på baggrund af omtaler fra musikkritikere, har ''Teenage Dream'' fået et gennemsnit på 52 ud af 100 point, baseret på 19 anmeldelser, hvilket indikerer "blandede og gennemsnitlige anmeldelser".<ref>{{cite web|url=http://www.metacritic.com/music/teenage-dream |title= Katy Perry - Teenage Dream |work=[[Metacritic]] |publisher=CBS Interactive |access-date=14. december 2010}}</ref> Albummet har ligget i top 10 i 20 lande, og har solgt [[Certificering af musiksalg|platin]] i [[Australien]], [[Canada]], [[New Zealand]] og [[Storbritannien]]. ''Teenage Dream'' blev nomineret til en amerikansk [[Grammy Award]] for [[Grammy Award for Album of the Year|årets album]], ligesom singlerne "California Gurls" og "Teenage Dream" blev nomineret til henholdsvis "[[Grammy for bedste popsamarbejde med vokal|Best Pop Collaboration with Vocals]]" og "[[Grammy for Bedste Vokale Pop-Præstation af en Kvinde|Best Female Pop Vocal Performance]]".<ref>{{cite web|url=http://www.grammy.com/files/53rdpresslist113010.pdf|title=Final Nominations List|work=[[Grammy Award]]|publisher=[[Recording Academy|National Academy of Recording Arts and Sciences]]|format=pdf|access-date=14. december 2010}}</ref> == Trackliste == {{Trackliste | ekstra_kolonne = Producer(e) | sangskriver_credits = ja | alt_skrevet = Katy Perry; yderligere sangskrivere er noteret herunder | titel1 = [[Teenage Dream (sang)|Teenage Dream]] | sangskriver1 = Lukasz Gottwald, [[Max Martin]], Benjamin Levin, Bonnie McKee | ekstra1 = Dr. Luke, Benny Blanco, Max Martin | længde1 = 3:47 | titel2 = [[Last Friday Night]] (T.G.I.F.) | sangskriver2 = Gottwald, Martin, McKee | ekstra2 = Dr. Luke, Max Martin | længde2 = 3:50 | titel3 = [[California Gurls]] | note3 = featuring [[Snoop Dogg]] | sangskriver3 = Gottwald, Martin, Levin, McKee, [[Snoop Dogg|Calvin Broadus]] | ekstra3 = Dr. Luke, Benny Blanco, Max Martin | længde3 = 3:54 | titel4 = [[Firework]] | sangskriver4 = Mikkel S. Eriksen, Tor Erik Hermansen, Sandy Wilhelm, Ester Dean | ekstra4 = Stargate, Sandy Vee | længde4 = 3:47 | titel5 = [[Peacock]] | sangskriver5 = Eriksen, Hermansen, Dean | ekstra5 = Stargate | længde5 = 3:51 | titel6 = Circle the Drain | sangskriver6 = Christopher Stewart, Monte Neuble | ekstra6 = Tricky Stewart | længde6 = 4:32 | titel7 = [[The One That Got Away]] | sangskriver7 = Gottwald, Martin | ekstra7 = Dr. Luke, Max Martin | længde7 = 3:47 | titel8 = [[E.T. (sang)|E.T.]] | sangskriver8 = Gottwald, Martin, Joshua Coleman | ekstra8 = Dr. Luke, Ammo, Max Martin | længde8 = 3:26 | titel9 = Who Am I Living For? | sangskriver9 = Stewart, Neuble, Brian Thomas | ekstra9 = Tricky Stewart | længde9 = 4:08 | titel10 = Pearl | sangskriver10 = Greg Wells, Stewart | ekstra10 = Greg Wells | længde10 = 4:07 | titel11 = Hummingbird Heartbeat | sangskriver11 = Stewart, Stacy Barthe, Neuble | ekstra11 = Tricky Stewart | længde11 = 3:32 | titel12 = Not Like the Movies | sangskriver12 = Wells | ekstra12 = Greg Wells | længde12 = 4:01 }} == The Complete Confection == Genudgivelsen af albummet fik undertitlen "The Complete Confection" og blev udgivet den 22. marts 2012.<ref>{{cite web|url=http://www.amazon.co.uk/Teenage-Dream-The-Complete-Confection/dp/B006XBSAP2/ref=sr_1_7?ie=UTF8&qid=1331326648&sr=8-7 |title=Teenage Dream: The Complete Confection: Katy Perry: Amazon.co.uk: Music |publisher=Amazon.co.uk |date= |access-date=2012-05-15}}</ref> Albummet indeholder hele ''Teenage Dream'''-udgivelsen, samt tre remix (''E.T'', ''Last Friday Night (T.G.I.F.)'' og en akustisk version af ''The One That Got Away''). Derudover er der tre nye sange der ikke kom med på den originale udgave, heriblandt ''[[Part of Me]]'', samt de to helt nye sange ''[[Wide Awake]]'' og ''Dressin' Up''. == Hitlister og certifikationer == {{col-begin}} {{col-2}} ; === Standardudgave === ==== Hitlister ==== {| class="wikitable sortable" |- !Hitlister (2010–11) !Højeste<br />placering |- |[[ARIA Charts|Australien]]<ref name="Ariacharts.com.au">{{cite web|url=http://www.ariacharts.com.au/pages/charts_display.asp?chart=1G50 |title=Australian Record Industry Association |publisher=Ariacharts.com.au |date= |access-date=14. september 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |[[Ö3 Austria Top 40|Østrig]]<ref name="aCharts"/> | style="text-align:center;"|1 |- |[[Ultratop|Belgien]] (Flanderen)<ref name="aCharts">{{cite web|url=http://acharts.us/album/56994|title=Katy Perry – Teenage Dream – Music Charts|publisher=aCharts.us|access-date=3. september 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|10 |- |[[Ultratop|Belgien]] (Vallonien)<ref name="aCharts"/> | style="text-align:center;"|5 |- |[[CD – TOP 20 Semanal ABPD|Brasilien]]<ref>{{cite web |url=http://www.portalsucesso.com.br/top-10/os-discos-mais-vendidos-do-brasil-de-26-de-setembro-a-02-de-outubro |title=Os discos mais vendidos do Brasil de 26 de setembro a 02 de outubro |publisher=Portalsucesso.com.br |date= |access-date=5. februar 2012 |archive-date=25. april 2012 |archive-url=https://archive.today/20120425071303/http://www.portalsucesso.com.br/top-10/os-discos-mais-vendidos-do-brasil-de-26-de-setembro-a-02-de-outubro |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |author=Por: Brayner |url=http://www.katyperry.com.br/2011/diversos/teenage-dream-e-o-cd-internacional-mais-vendido-no-brasil/#comment-43568 |title=Teenage Dream é o CD internacional Mais Vendido no Brasil |publisher=Katyperry.com.br |date=27. december 2011 |access-date=5. februar 2012 |archive-date= 2. april 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120402121646/http://www.katyperry.com.br/2011/diversos/teenage-dream-e-o-cd-internacional-mais-vendido-no-brasil/#comment-43568 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite web |author=notícias |url=http://popline.mtv.uol.com.br/katy-perry-entra-na-briga-com-padre-marcelo-rossi-paula-fernandes-e-seu-jorge-na-lista-de-cds-mais-vendidos-no-brasil |title=Katy Perry entra na briga com Padre Marcelo Rossi, Paula Fernandes e Seu Jorge na lista de CDs mais vendidos no Brasil |publisher=Popline.mtv.uol.com.br |date= |access-date=5. februar 2012 |archive-date=31. marts 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120331110624/http://popline.mtv.uol.com.br/katy-perry-entra-na-briga-com-padre-marcelo-rossi-paula-fernandes-e-seu-jorge-na-lista-de-cds-mais-vendidos-no-brasil |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|4 |- |[[Canadian Albums Chart|Canada]]<ref>{{cite web|url=http://jam.canoe.ca/Music/Charts/ALBUMS.html |title=CANOE – JAM! Music SoundScan Charts |publisher=Jam.canoe.ca |date= |access-date=14. september 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |[[International Federation of the Phonographic Industry|Tjekkiet]]<ref>{{cite web|title=ČNS IFPI|url=http://www.ifpicr.cz/hitparada/index.php?a=titul&hitparada=14&titul=148297&sec=d34933b086d865d4e757805950072e27|language=cs|work=Hitparáda – TOP50 Prodejní|publisher=IFPI Czech Republic|access-date=21. oktober 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|8 |- |[[Hitlisten|Danmark]]<ref>{{cite web|title=danishcharts.com – Katy Perry – Teenage Dream|url=http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a|work=[[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]]|publisher=Hung Medien|access-date=17. oktober 2010|archive-date=16. maj 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120516032612/http://danishcharts.com/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a|url-status=dead}}</ref> | style="text-align:center;"|14 |- |[[MegaCharts|Holland]]<ref>{{cite web|title=dutchcharts.nl – Katy Perry – Teenage Dream|url=http://dutchcharts.nl/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a|language=nl|work=[[MegaCharts]]|publisher=Hung Medien / hitparade.ch|access-date=17. oktober 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|6 |- |[[European Top 100 Albums|Europa Top-100]]<ref>{{cite web|author=Up for Discussion Jump to Forums |url=http://www.billboard.com/news/katy-perry-s-dream-continues-in-europe-1004113810.story#/news/katy-perry-s-dream-continues-in-europe-1004113810.story |title=European Top 100 Albums |publisher=Billboard.com |date=14. september 2009 |access-date=2. december 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |[[Finland's Official List|Finland]]<ref>{{cite web |url=http://www.ifpi.fi/tilastot/virallinen-lista/artistit/katy+perry/teenage+dream |title=Musiikkituottajat – Tilastot – Suomen virallinen lista – Artistit |publisher=Ifpi.fi |date= |access-date=14. september 2010 |archive-date=15. oktober 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101015235922/http://www.ifpi.fi/tilastot/virallinen-lista/artistit/katy+perry/teenage+dream |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|8 |- |[[Syndicat National de l'Édition Phonographique|Frankrig]]<ref>{{cite web |url=http://www.disqueenfrance.com/fr/pag-256595-Albums-nouveautes.html |title=Disque en France |publisher=Disque en France |date=30. august 2010 |access-date=14. september 2010 |archive-date=23. september 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100923194642/http://www.disqueenfrance.com/fr/pag-256595-Albums-nouveautes.html |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|3 |- |[[Media Control Charts|Tyskland]]<ref name="aCharts"/> | style="text-align:center;"|5 |- |[[IFPI Greece|Grækenland]]<ref>{{cite web |url=http://www.cyta.gr/el/IFPI |title=Greek Albums Chart - Week 18 (29/04-05/05) 2012 |publisher=[[IFPI Greece]] |date= |access-date=2012-05-15 |archive-date=12. december 2012 |archive-url=https://www.webcitation.org/6CqwaFQFF?url=http://www.cyta.gr/el/IFPI |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|2 |- |[[Mahasz|Ungarn]]<ref>{{cite web|url=http://www.mahasz.hu/?menu=slagerlistak&menu2=archivum&lista=top40&ev=2010&het=39&submit_=Keres%E9s|title=MAHASZ – Magyar Hanglemezkiadók Szövetsége |publisher=mahasz.hu |date= |access-date=7. oktober 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|9 |- |[[Irish Albums Chart|Irland]]<ref>{{cite web|title=Irish Charts – Singles, Albums &amp; Compilations: Top 100 Individual Artist Albums|url=http://www.irma.ie/aucharts.asp#albums|work=[[Irish Albums Chart]]|publisher=[[Irish Recorded Music Association]]|access-date=3. september 2010|archive-date=15. marts 2012|archive-url=https://www.webcitation.org/66BPVeZAA?url=http://www.irma.ie/aucharts.asp#albums|url-status=dead}}</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |[[FIMI|Italien]]<ref>{{cite web |url=http://www.fimi.it/classifiche_result_artisti.php?anno=2010&mese=08&id=332 |title=FIMI – Federazione Industria Musicale Italiana – Classifiche |publisher=Fimi.it |date=30. august 2010 |access-date=14. september 2010 |archive-date=10. august 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110810174800/http://www.fimi.it/classifiche_result_artisti.php?anno=2010&mese=08&id=332 |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|3 |- |[[Asociación Mexicana de Productores de Fonogramas y Videogramas|Mexico]]<ref>{{cite web |author=Steffen Hung |url=http://www.mexicancharts.com/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a |title=Mexican Charts |publisher=Mexican Charts |date= |access-date=2. december 2010 |archive-date=25. november 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101125104535/http://mexicancharts.com/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|11 |- |[[Recording Industry Association of New Zealand|New Zealand]]<ref>{{cite web |url=http://www.rianz.org.nz/rianz/chart.asp |title=www.rianz.org.nz |publisher=www.rianz.org.nz |date= |access-date=2. december 2010 |archive-date=25. maj 2012 |archive-url=https://archive.today/20120525/http://www.rianz.org.nz/rianz/chart.asp |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |[[VG-lista|Norge]]<ref>{{cite web|title=norwegiancharts.com – Katy Perry – Teenage Dream|url=http://norwegiancharts.com/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a|work=[[VG-lista]]|publisher=Hung Medien|access-date=17. oktober 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|18 |- |[[OLiS|Polen]]<ref>{{cite web|url=http://olis.onyx.pl/listy/index.asp?idlisty=604&lang=en |title=www.olis.onyx.pl |publisher=www.olis.onyx.pl |date=13. september 2010 |access-date=11. april 2011}}</ref> | style="text-align:center;"|7 |- |[[Associação Fonográfica Portuguesa|Portugal]]<ref>{{cite web|title=portuguesecharts.com – Katy Perry – Teenage Dream|url=http://portuguesecharts.com/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a|work=[[Associação Fonográfica Portuguesa|AFP]]|publisher=Hung Medien|access-date=17. oktober 2010|archive-date=23. marts 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120323204749/http://portuguesecharts.com/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a|url-status=dead}}</ref> | style="text-align:center;"|11 |- |[[Scottish Singles and Albums Chart|Skotland]]<ref>{{cite web|url=http://www.theofficialcharts.com/archive-chart/_/23/2010-09-11/ |title=Archive Chart |publisher=Theofficialcharts.com |date= |access-date=14. september 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |[[Productores de Música de España|Spanien]]<ref>{{cite web |url=http://www.promusicae.com/espanol.html |title=Promusicae |publisher=Promusicae |date=5. marts 2007 |access-date=14. september 2010 |archive-date=11. maj 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080511194627/http://www.promusicae.com/espanol.html |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|4 |- |[[Sverigetopplistan|Sverige]]<ref>{{cite web|url=http://swedishcharts.com/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream&cat=a|title=swedishcharts.com – Katy Perry – Teenage Dream|publisher=Hung Medien|work=Sverigetopplistan|access-date=10. september 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|11 |- |[[Swiss Music Charts|Schweiz]]<ref name="aCharts"/> | style="text-align:center;"|4 |- |[[UK Albums Chart|Storbritannien]]<ref>{{cite web|title=Archive Chart|url=http://www.theofficialcharts.com/archive-chart/_/3/2010-09-11/|work=[[UK Albums Chart]]|publisher=[[The Official Charts Company]]|access-date=5. september 2010}}</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |USA [[Billboard 200|''Billboard'' 200]]<ref>[http://www.billboard.com/#/charts/billboard-200?tag=chscr1 Billboard – Music Charts, News, Photos & Video<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | style="text-align:center;"|1 |} {{col-2}} ==== Årslister ==== {| class="wikitable" |- ! Hitliste (2010) ! Placering |- | [[ARIA Charts|Australien]]<ref>{{cite web|url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-end-of-year-charts-top-100-albums-2010.htm |title=ARIA Top 100 Albums 2010 |publisher=Aria.com.au |date= |access-date=5. februar 2012}}</ref> | style="text-align:center;"|10 |- | [[Canadian Albums Chart|Canada]]<ref>[http://www.billboard.com/#/charts-year-end/top-canadian-albums?year=2010&begin=11&order=position Billboard – Music Charts, News, Photos & Video<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | style="text-align:center;"|5 |- | [[European Top 100 Albums|Europa Top-100]]<ref>[http://www.billboard.com/#/charts-year-end/european-top-100-albums?year=2010 Billboard – Music Charts, News, Photos & Video<!-- Botgenereret titel -->]</ref> | style="text-align:center;"|25 |- | [[Syndicat National de l'Édition Phonographique|Frankrig]]<ref>http://proxy.siteo.com.s3.amazonaws.com/disqueenfrance.siteo.com/file/bilanmusiqueenregistree2010.pdf</ref> | style="text-align:center;"|51 |- |[[Media Control Charts|Tyskland]]<ref>{{Cite web |url=http://www.viva.tv/charts/viva-album-jahrescharts-2010-2010-211/ |title=VIVA Album Top 50 - Alle Musikvideos - Chart - VIVA.tv<!-- Bot genereret titel --> |access-date=18. august 2012 |archive-date= 8. januar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110108131925/http://www.viva.tv/charts/viva-album-jahrescharts-2010-2010-211/ |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|51 |- |[[Top 100 Mexico|Mexico]]<ref>{{cite web|url=http://www.amprofon.com.mx/Archivos/PDF/top_anual/Top_100_Album_2010.pdf|format=PDF|title=Los Mas Vendidos 2010|publisher=[[Asociación Mexicana de Productores de Fonogramas y Videogramas]]|access-date=22. januar 2012|language=es|archive-date= 9. marts 2011|archive-url=https://www.webcitation.org/5x36B4ULF?url=http://www.amprofon.com.mx/Archivos/PDF/top_anual/Top_100_Album_2010.pdf|url-status=dead}}</ref> |style="text-align: center;"|77 |- |[[Recording Industry Association of New Zealand|New Zealand]]<ref>{{cite web |url=http://rianz.org.nz/rianz/chart_annual.asp |title=The Official New Zealand Music Chart |publisher=Rianz.org.nz |date= |access-date=5. februar 2012 |archive-date= 7. februar 2005 |archive-url=https://web.archive.org/web/20050207183521/http://rianz.org.nz/rianz/chart_annual.asp |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|8 |- | [[Swiss Music Charts|Schweiz]]<ref>{{cite web|author=Steffen Hung |url=http://hitparade.ch/year.asp?key=2010&remember=yes&statustxt=Willkommen%20nirvanamusic87& |title=Schweizer Jahreshitparade 2010 |publisher=hitparade.ch |date= |access-date=5. februar 2012}}</ref> | style="text-align:center;"|52 |- |[[UK Albums Chart|Storbritannien]]<ref>As presented by Scott Mills on December 26, 2010 on BBC Radio 1, revealing The Official Chart of the Year 2010 in the UK.</ref> | style="text-align:center;"|15 |- | USA [[Billboard 200|''Billboard'' 200]]<ref>{{cite web |url=http://www.billboard.com/charts-year-end/the-billboard-200?year=2010&begin=21&order=position#/charts-year-end/the-billboard-200?year=2010&begin=21&order=position |title=Music Albums, Top 200 Albums & Music Album Charts |publisher=Billboard.com |date=31. december 2010 |access-date=5. februar 2012 |archive-url=https://archive.today/20120720104708/http://www.billboard.com/charts-year-end/the-billboard-200?year=2010&begin=21&order=position%23/charts-year-end/the-billboard-200?year=2010&begin=21&order=position#/charts-year-end/the-billboard-200?year=2010&begin=21&order=position |archive-date=20. juli 2012 |url-status=live }}</ref> | style="text-align:center;"|40 |- ! Hitliste (2011) ! Placering |- | Australien<ref>{{cite web|url=http://www.aria.com.au/pages/documents/ARIAEOYChart2011.pdf|title=Adele’s "21" crowned ARIA’s highest selling album of 2011 LMFAO takes single honours with "Party Rock Anthem"|access-date=1. januar 2012}}</ref> | style="text-align:center;"|18 |- | Canada<ref>{{cite web|url=http://www.billboard.com/#/charts-year-end/top-canadian-albums?year=2011|title=Best of 2011 - Top Canadian Albums|access-date=29. december 2011}}</ref> | style="text-align:center;"|5 |- | Frankrig<ref>{{cite web|title=Classement Albums - année 2011|url=http://www.disqueenfrance.com/fr/pag-259376-Classements-Annuels.html?year=&type=2|language=fr|publisher=[[SNEP]]|access-date=2012-02-12|archive-date=24. december 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20101224191326/http://www.disqueenfrance.com/fr/pag-259376-Classements-Annuels.html?year=&type=2|url-status=dead}}</ref> |style="text-align: center;"|49 |- | Italien<ref>{{cite web|url=http://www.fimi.it/dett_comunicatistampa.php?id=215|title=Classifiche annuali Fimi-GfK: Vasco Rossi con "Vivere o Niente" e' stato l'album più venduto nel 2011|access-date=28. januar 2012|archive-date= 6. marts 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120306185017/http://www.fimi.it/dett_comunicatistampa.php?id=215|url-status=dead}}</ref> | style="text-align:center;"|76 |- | Mexico<ref>{{cite web|url=http://www.amprofon.com.mx/Archivos/PDF/top_anual/Top_100_Album_2011.pdf|format=PDF|title=Los Mas Vendidos 2011|publisher=[[Asociación Mexicana de Productores de Fonogramas y Videogramas]]|access-date=19. januar 2012|language=es|archive-date= 6. juli 2012|archive-url=https://www.webcitation.org/68xflwsdn?url=http://www.amprofon.com.mx/Archivos/PDF/top_anual/Top_100_Album_2011.pdf|url-status=dead}}</ref> |style="text-align: center;"|42 |- | New Zealand<ref>{{cite web|url=http://tvnz.co.nz/entertainment-news/adele-dominates-nz-end-year-charts-4652026|title=Adele dominates NZ end of year charts|access-date=29. december 2011|archive-date=21. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130921083104/http://tvnz.co.nz/entertainment-news/adele-dominates-nz-end-year-charts-4652026|url-status=dead}}</ref> | style="text-align:center;"|7 |- | Storbritannien<ref>{{Cite web |url=http://ukchartsplus.co.uk/UKChartsPlusYE2011.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2012 |archive-date=15. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120915084445/http://ukchartsplus.co.uk/UKChartsPlusYE2011.pdf |url-status=dead }}</ref> | style="text-align:center;"|25 |- | USA [[Billboard 200|''Billboard'' 200]]<ref>[http://www.billboard.com/#/charts-year-end/the-billboard-200?year=2011 Music Albums, Top 200 Albums & Music Album Charts | Billboard.com<!-- Bot generated title -->]</ref> | style="text-align:center;"|10 |} ==== Certifikationer ==== {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center" |+ Liste over certifikationer per industri-association ! scope="col" | Land ! scope="col" | Udgiver ! scope="col" class="unsortable"| [[Certificering af musiksalg|Certifikationer]] |- ! scope="row"|Argentina |[[Argentine Chamber of Phonograms and Videograms Producers|CAPIF]] | style="text-align:center;"|Guld<ref>{{cite web|url=http://www.prensariomusica.com/PDF_MUSICA_458/MUSICA_458_1.pdf|title=Prensario Música|date=11. august 2010|work=Prensario Música|publisher=prensariomusica.com|access-date=24. oktober 2011|archive-date=31. marts 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120331154043/http://www.prensariomusica.com/PDF_MUSICA_458/MUSICA_458_1.pdf|url-status=dead}}</ref> |- ! scope="row" | Australien | [[Australian Recording Industry Association|ARIA]] || 4x Platin<ref>{{cite web|url=http://www.ariacharts.com.au/pages/charts_display_album.asp?chart=1G50 |title=Top 50 Albums Chart - Australian Record Industry Association |publisher=Ariacharts.com.au |date= |access-date=5. februar 2012}}</ref> |- ! scope="row"|Østrig | [[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]] | style="text-align:center;"|Guld<ref>{{cite web|url=http://www.ifpi.at/?section=goldplatin|title=IFPI Austria – Gold & Platin|date=11. august 2010|work=[[International Federation of the Phonographic Industry]]|publisher=IFPI.at|access-date=3. december 2010|archive-date=16. december 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20081216161149/http://www.ifpi.at/?section=goldplatin|url-status=dead}}</ref> |- ! scope="row"|Belgien |[[Ultratop]] | style="text-align:center;"|Guld<ref>{{cite web|url=http://www.ultratop.be/nl/certifications.asp?year=2011|title=Belgian certifications (Gold and Platinum) – 2011|language=nl|publisher=Ultratop|access-date=24. november 2011}}</ref> |- ! scope="row"|Canada | [[Music Canada]] | style="text-align:center;"|4x Platin |- ! scope="row"|Chile | [[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]] | style="text-align:center;"|Guld<ref>{{cite web|url=http://www.emimusicchile.com/?p=398|title=Katy de Oro|work=[[EMI Music]]|publisher=Emimusicchile.com|access-date=18. marts 2012|archive-date= 3. juli 2012|archive-url=https://archive.today/20120703034223/http://www.emimusicchile.com/?p=398|url-status=dead}}</ref> |- ! scope="row"|Colombia | [[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]] | style="text-align:center;"|Platin<ref>{{cite web|url=http://entretenimiento.terra.com.co/musica/katy-perry-obtiene-disco-de-platino-en-colombia,9cd1d6f3d24f6310VgnVCM4000009bcceb0aRCRD.html|title=Katy Perry obtiene disco de platino en Colombia|work=[[Terra Networks]]|publisher=terra.com.co|access-date=20. maj 2012|archive-date=30. juni 2012|archive-url=https://archive.today/20120630134526/http://entretenimiento.terra.com.co/musica/katy-perry-obtiene-disco-de-platino-en-colombia,9cd1d6f3d24f6310VgnVCM4000009bcceb0aRCRD.html|url-status=dead}}</ref> |- ! scope="row"| Filippinerne | [[Philippine Association of the Record Industry|PARI]] |style="text-align:center;"|Platin<ref>{{cite web|url=http://atrl.net/forums/showthread.php?p=8244213#post8244213|title=Katy Perry's ''Teenage Dream (Album)'' officially certify as Platinum in the Philippines|publisher=atrl.net|access-date=18. august 2012|archive-date=15. januar 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140115092713/http://atrl.net/forums/showthread.php?p=8244213#post8244213|url-status=dead}}</ref> |- ! scope="row"| Danmark | [[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI Danmark]] |style="text-align:center;"|Guld<ref>{{cite web|title=Certificeringer {{!}} ifpi.dk|url=http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=11|publisher=IFPI Denmark|access-date=9. december 2011|language=da}}</ref> |- ! scope="row"| Europa | [[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]] |style="text-align:center;"|Platin |- ! scope="row"| Frankrig | [[Syndicat national de l'édition phonographique|SNEP]] |style="text-align:center;"|Platin |- ! scope="row"| Tyskland | [[Bundesverband Musikindustrie|BVMI]] |style="text-align:center;"|Platin |- ! scope="row"| Irland | [[Irish Recorded Music Association|IRMA]] |style="text-align:center;"|2x Platin |- ! scope="row"| Italien | [[Federazione Industria Musicale Italiana|FIMI]] |style="text-align:center;"|Guld |- ! scope="row"| Mexico | [[Asociación Mexicana de Productores de Fonogramas y Videogramas|AMPROFON]] |style="text-align:center;"|Platin |- ! scope="row" | New Zealand | [[Recording Industry Association of New Zealand|RIANZ]] || 3x Platin |- ! scope="row"| Schweiz | [[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI Schweiz]] |style="text-align:center;"|Guld |- ! scope="row"| Storbritannien | [[British Phonographic Industry|BPI]] |style="text-align:center;"|3x Platin |- ! scope="row"| USA | [[Recording Industry Association of America|RIAA]] |style="text-align:center;"|2x Platin |- {{col-end}} {{col-end}} ==== Hitliste før og efter ==== {{S-start}} {{succession box | before = ''[[The Final Frontier]]'' af [[Iron Maiden]] | title = [[Canadian Albums Chart|Canada]] nummer et-albummer | years = 11. september 2010 | after = ''[[A Place Called Love (Johnny Reid album)|A Place Called Love]]'' af [[Johnny Reid]] }} {{succession box | before = ''[[Recovery (Eminem-album)|Recovery]]'' af [[Eminem]] | title = [[Irish Albums Chart|Irland]] nummer et-albummer | years = 2. september 2010 | after = ''Mayhem'' af [[Imelda May]] }} {{succession box | before =''[[Recovery (Eminem-album)|Recovery]]'' af [[Eminem]] | title = US [[Billboard 200|''Billboard'' 200]] nummer et-albummer | years = 11. september 2010 | after = ''[[Asylum (Disturbed album)|Asylum]]'' af [[Disturbed (band)|Disturbed]] }} {{succession box | before =''[[Recovery (Eminem-album)|Recovery]]'' af [[Eminem]] | title = [[UK Albums Chart|Storbritannien]] nummer et-albummer | years = 11.-18.. september 2010 | after = ''[[Flamingo (Brandon Flowers album)|Flamingo]]'' af [[Brandon Flowers]] }} {{succession box | before =''[[Recovery (Eminem-album)|Recovery]]'' af [[Eminem]] | title = [[Scottish Singles and Albums Chart|Skotland]] nummer et-albummer | years = 11.-18. september 2010 | after = ''[[Flamingo (Brandon Flowers album)|Flamingo]]'' af [[Brandon Flowers]] }} {{succession box | before =''[[Recovery (Eminem-album)|Recovery]]'' af [[Eminem]] | title = [[ARIA Charts|Australien]] nummer et-albummer | years = 6.-20. september 2010 | after = ''[[A Thousand Suns]]'' af [[Linkin Park]] }} {{succession box | before =''[[Bring mich nach Hause]]'' af [[Wir sind Helden]] | title = [[Ö3 Austria Top 40|Østrig]] nummer et-albummer | years = 17.. september 2010 | after = ''[[A Thousand Suns]]'' af [[Linkin Park]] }} |} === Genudgivelsesversion === ==== Hitliste ==== {| class="wikitable sortable" |- !Hitliste (2012) !Højeste <br />placering |- |[[ARIA Charts|Australien]]<ref name="ultratoptdtcc"/> | style="text-align:center;"|5 |- |[[Ultratop|Belgien]] (Flanderen)<ref name="ultratoptdtcc">{{cite web|url=http://www.ultratop.be/en/showitem.asp?interpret=Katy+Perry&titel=Teenage+Dream%3A+The+Complete+Confection&cat=a|title=Katy Perry – Teenage Dream – The Complete Confection (Album)|access-date=30. marts 2012|publisher=Hung Medien}}</ref> | style="text-align:center;"|14 |- |[[Ultratop|Belgien]] (Vallonien)<ref name="ultratoptdtcc"/> | style="text-align:center;"|39 |- |[[Associação Brasileira de Produtores de Discos|Brasilien]] <ref name="ABPD">{{cite web|url=http://www.portalsucesso.com.br/top-10/os-discos-mais-vendidos-do-brasil-de-16-de-abril-a-22-de-abril|title=Brazilians best-selling albums from April 16 to April 22|access-date=21. maj 2012|publisher=Portal Sucesso|url-status=dead}}</ref> | style="text-align:center;"|10 |- |[[MegaCharts|Holland]]<ref name="ultratoptdtcc"/> | style="text-align:center;"|44 |- |[[The Official Finnish Charts|Finland]]<ref name="ultratoptdtcc"/> | style="text-align:center;"|18 |- | [[Syndicat National de l'Édition Phonographique|Frankrig]]<ref name="frantdtcc">{{cite web|url=http://www.chartsinfrance.net/actualite/news-79002.html|language=fr|title=Tops : Les Enfoirés tiennent tête à Madonna|access-date=5. april 2012|date=date=April 4, 2012|publisher=Charts in France. Webedia}}</ref> | style="text-align:center;"|18 |- |[[Recording Industry Association of New Zealand|New Zealand]]<ref name="newtdtcc">{{cite web|url=http://nztop40.co.nz/chart/albums?chart=1893|title=Katy Perry – Teenage Dream – The Complete Confection (Album)|access-date=30. marts 2012|publisher=Hung Medien|archive-date=29. maj 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160529174335/http://nztop40.co.nz/chart/albums?chart=1893|url-status=dead}}</ref> | style="text-align:center;"|2{{ref|2|2}} |- |[[Sverigetopplistan|Sverige]]<ref name="ultratoptdtcc"/> | style="text-align:center;"|48 |- |[[UK Albums Chart|Storbritannien]]<ref>{{cite web|title=Archive Chart|url=http://www.officialcharts.com/archive-chart/_/3/2012-04-07/|work=[[UK Albums Chart]]|publisher=[[The Official Charts Company]]|access-date=2. april 2012}}</ref> | style="text-align:center;"|6{{ref|1|1}} |} * {{note|1|1}} I Storbritannien blev ''The Complete Confection'' kombineret med den originale placering på listen for ''Teenage Dream'', hvilket sendte albummet tilbage på en sjetteplads i ugen for udgivelsen. * {{note|2|2}} I New Zealand blev ''The Complete Confection'' kombineret med den originale placering på listen for ''Teenage Dream'', hvilket sendte albummet tilbage på en 13. plads i ugen for udgivelsen. I ugen med den 16. juli, hoppede ''The Complete Confection'' op på tredjepladsen og ugen efter på andenpladsen. == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * ''[http://www.metacritic.com/music/teenage-dream/critic-reviews Teenage Dream]'' på [[Metacritic]] {{Katy Perry}} [[Kategori:Album fra 2010]] [[Kategori:Katy Perry-album]] [[Kategori:Album fra 2012]] re02rnou13qc03fjsilsw2x1wof94xd 0 474317 12349583 12341101 2026-09-06T02:00:10Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349583 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kirke | navn = | billede = File:Tingsted kirke (Falster, Danmark 2019).jpg | billedtekst = Tingsted Kirke | billede_størrelse = 300px | billede alt = | land = | sted = | bygget = o. 1170 | ændringer = | viettil = | kirkegård = | indviet = | trosretning = | menighed = | adresse = Tingbanken 9A, Tingsted, 4800 Nykøbing F | sogn = [[Tingsted Sogn]] | pastorat = [[Tingsted Pastorat]] | provsti = [[Falster Provsti]] | stift = [[Lolland-Falsters Stift]] | kommune1970 = | kommune = [[Guldborgsund Kommune]] | websted = www.tingstedkirke.dk | commons = | periode = | arkitekt = | teknik = | materiale = | mål = | tårn = | stabel = | tagrytter = | portal = | kor = | skib = | prædikestol = | døbefont = | alter = | siddepladser = | diverse = | commonscat-navn = | dato = <!-- Oversigtskort --> | landkort = Sjælland | label = | position = | korttekst = | coordinates = {{coord|54|48|48.96|N|11|54|30.6|E|type:church_region:DK|display=ti}} }} '''Tingsted Kirke''' er en middelalderlig [[Kirke (bygning)|kirke]] i [[landsby]]en [[Tingsted (by)|Tingsted]] på [[Falster]].<ref>{{Cite DSD|Tingsted Kirke}}</ref> Kirken er opført i 1100-tallet, og er dermed blandt de ældste bevarede kirker i landet.<ref>kirker.dk: De 10 ældste kirker i Danmark. Hentet 10/8-2026</ref> [[Kalkmaleri]]erne i kirken tilskrives [[Elmelundemesteren]], der har dekoreret flere andre kirker i lokalområdet. == Arkitektur == Kirken blev opført af lokale [[kampesten]] med indfatninger af kalksten omkring vinduer og døre og bestod oprindeligt af [[ {{in lang|da}}|skib]], [[kor (kirkedel)|kor]] og en halvrund [[apsis]]. Spor efter de oprindelige rundbuede vinduer, der sad højt i skibet og apsis, kan stadig ses. Omkring 1500 blev det [[gotisk arkitektur|sengotiske]] tårn og våbenhus tilføjet, mens skibets flade loft blev erstattet af [[krydshvælv]]. Vinduerne blev senere tilpasset hvælvenes placering. Tårnet havde sandsynligvis kamtakker, indtil det fik sit pyramideformede spir. Det forholdsvis stejle tag over skibet menes at skyldes behovet for at skabe plads til toppen af de buer, som indgår i hvælvene.<ref>[http://www.tingstedkirke.dk/historieside.shtml Christina Rygaard Kristiansen (red.), »Kirkens historie«], Tingsted Kirke. Hentet 22. november 2012. </ref> Panelet på alteret fra 1600-tallet er udført af [[Antonius Clement]], der var hofmaler for [[Sophie af Mecklenburg|dronning Sophie]]. Dets tre nicher indeholder kvindefigurer, som forestiller de [[teologiske dyder]] Tro, Håb og Kærlighed, og flankeres af slanke figurer, der repræsenterer de fire [[kardinaldyder]]: Mådehold, Retfærdighed, Klogskab og Tapperhed. Den kunstfærdigt udførte [[renæssance]]altertavle fra 1616 indeholder et maleri af [[den sidste nadver]]. Den udskårne prædikestol i [[bruskbarok]] fra 1633 er udført af [[Jørgen Ringnis]] og har malerier af Antonius Clement. Den minder om prædikestolen i [[Kippinge Kirke]]. Den [[romansk arkitektur|romanske]] [[døbefont]] har en bred, afrundet kumme.<ref>[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Maribo_1345-1358_02.pdf Kirsten Weber-Andersen, Otto Norn, Aage Roussell og Gertrud Købke Knudsen, »Tingsted Kirke«], ''Danmarks Kirker: Maribo Amt'', bind 8, 1951, Nationalmuseet, s. 1309–1326. Hentet 14. november 2012.</ref> == Kalkmalerier == [[Fil:Nordenskirker tingsted51.jpg|thumb|right|Kalkmaleri af livshjulet, omkring 1500]] Kalkmalerierne i koret og skibet fra slutningen af 1400-tallet er udført af [[Elmelundemesteren]] og hans værksted.<ref>{{cite book |title=Nationalmuseets skrifter: Arkaeologisk-historisk raekke |url=https://books.google.com/books?id=jssRAAAAIAAJ |access-date=28. november 2012 |year=1943 |publisher=I Kommission hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag |page=220}}</ref> De blev genfundet under [[Kalkning (hvidtning)|kalkningen]] i 1877 og forestiller [[Jesu dåb]], [[Judas Iskariot#Død|Judas' selvmord]], [[Den rige mand og Lazarus|den rige mand og den fattige Lazarus]] samt [[syndefaldet]] og [[uddrivelsen af Edens Have]]. Den rige mand, der knæler foran Kristus, bærer en langhalet hætte, som på den tid var forbeholdt de mere velstående.<ref>{{cite book |title=Buried Norsemen at Herjolfsnes: An Archaeological and Historical Study |url=https://books.google.com/books?id=mdodAQAAIAAJ |access-date=28. november 2012 |year=1924 |publisher=C. A. Reitzels Forlag |pages=175–177}}</ref> Der findes desuden to ikke-bibelske kalkmalerier. Det ene forestiller livshjulet, mens det andet viser kærning af smør.<ref>[http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Tingsted_kirke/Tingsted_kirke515.htm »Tingsted kirke«] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304053148/http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Tingsted_kirke/Tingsted_kirke515.htm |date= 4. marts 2016 }}, Nordens Kirker. Hentet 22. november 2012.</ref> Teksterne omkring livshjulet er karakteristiske for Elmelundemesteren. Tre kongeskikkelser er placeret omkring et vognhjul. Til venstre siger den opstigende konge »regnabo« (jeg vil herske). Øverst sidder kongen iført fornemme klæder og med et fint vinglas i hånden og erklærer »regno« (jeg hersker). Til højre siger kongen med skæg og bøjet hoved »regnavi« (jeg har hersket), mens kongens døde legeme med foldede hænder under hjulet ledsages af et skriftbånd med teksten »sum sine regno, sic transit gloria mundi« (jeg er uden kongerige; således forgår verdens herlighed).<ref>Heidi Pfeiffer og Ove H. Nielsen: ''Lolland-Falster – historier i landskabet'', Lolland-Falsters Historiske Samfund, 2012, s. 40–41. {{ISBN|978-87-91059-12-4}}.</ref> == Galleri == <gallery> File:Nordenskirker tingsted42.jpg|Kalkmaleri: Den rige mand og den fattige Lazarus File:Nordenskirker tingsted35.jpg|Kalkmaleri: Judas' selvmord File:Nordenskirker tingsted36.jpg|Kalkmaleri: Jesu dåb File:Nordenskirker tingsted10.jpg|Kalkmaleri: Bebudelsen </gallery> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne kilder og henvisninger == {{commonscat}} * [http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Tingsted_kirke/Tingsted_kirke.htm Tingsted Kirke] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110131101031/http://nordenskirker.dk/Tidligere/Tingsted_kirke/Tingsted_kirke.htm |date=31. januar 2011 }} på ''nordenskirker.dk'' * [http://www.korttilkirken.dk/kirkerT/tingsted.htm Tingsted Kirke] på ''KortTilKirken.dk'' * [http://danmarkskirker.natmus.dk/kirkedata/maribo/tingsted_kirke/ Tingsted Kirke] på ''danmarkskirker.natmus.dk'' (Danmarks Kirker, Nationalmuseet) {{Falster}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Kirker på Falster]] [[Kategori:Kirker i Lolland-Falsters Stift]] [[Kategori:Kirker i Maribo Amt]] 8smjmuhoygv45sawmf8xx0wcnxzbylw 0 476454 12349620 12284814 2026-09-06T06:19:04Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349620 wikitext text/x-wiki {{sprog|dato=december 2010}} [[Fil:Transils-01.jpeg|thumb|STMicroelectronics [[TVS-diode]]r (brand: Transil). Disse enheder er 1.5KE serien, som er i stand til at kunne håndtere en spidseffekt på 1,5kW over kort tid.]] [[Fil:Varistoren.jpg|thumb|300px|[[Metaloxid varistor|MOV]]-varistorer.]] [[Fil:Gasableiter.jpg|thumb|200px|Transient-spændings-dæmper [[gasudladningsrør|gasudladningsrør til overspændingsbeskyttelse]].]] En '''transient-spændings-dæmper''' eller '''TVS''' (akronym eng. '''''transient voltage suppression''''') er en generel klassifikation af en række af komponenter designet til, at reagere på pludselige eller forbigående (transiente) overspændinger. En sådan enhed, som anvendes til dette formål er en [[TVS-diode]], der er en slags [[zenerdiode]] designet til at beskytte [[elektronik]] mod [[overspænding]]er. Et andet design er en familie af produkter, som er kendt som [[metaloxid varistor]] (MOV), der kan beskytte elektroniske kredsløb og elektrisk udstyr.<ref>{{Cite web |url=http://www.element-14.com/community/docs/DOC-22401 |title=element14: What is a Silicon Transient Voltage Suppressor and how does it work?<!-- Bot genereret titel --> |access-date=27. december 2010 |archive-date=20. februar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160220091139/https://www.element14.com/community/docs/DOC-22401 |url-status=dead }}</ref> En TVS' karakteristik gør, at den reagerer hurtigere på overspændinger end andre overspændingsbeskyttelseskomponenter, såsom [[varistor]]er eller [[gasudladningsrør]]. TVS-dioder reagerer så hurtigt, at det gør dem anvendelige til at beskytte mod hurtige og ofte ødelæggende transienter. Disse hurtige overspændingstransienter er tilstede på alle distributionsnetværk og kan være forårsaget af enten interne eller eksterne hændelser, såsom [[lyn]] eller motorgnister. <ref>[http://www.element-14.com/community/docs/DOC-22402 element14: Transient Voltage Suppressors (TVS) for Automotive Electronic Protection<!-- Bot genereret titel -->]{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Anvendelser af TVS-dioder omfatter unidirektionale eller bidirektionale [[elektrostatisk udladning]]s beskyttelse af transmissionslinjer eller datalinjer i elektroniske kredsløb. MOV baserede TVS bliver brugt til at beskytte hjemmeelektronik og distributionssystemer. == Sammenligning af transient-dæmpere == {| class="wikitable" |- ! Type ! Transient egenskab (typisk) ! Livstid - antal transienter ! Reaktionstid ! Parallel kapacitans ! Lækstrøm (ca.) |- | [[TVS-diode]] | 200A (8,3mS)<br>Wpeak fx 1,5kW | ? | ≈ 1 ps (begrænses af tilledning) | 1-10nF | <1uA |- | Metal-oxid varistor ([[Metaloxid varistor|MOV]])<ref>[https://web.archive.org/web/20180406025528/http://www.littelfuse.com/~/media/electronics/datasheets/tvs_diodes/littelfuse_tvs_diode_1_5ke_datasheet.pdf.pdf littelfuse.com: Transient Voltage Suppression Diodes]</ref> | Op til 70 kA | @ 100 A, 8x20 µs pulsform: 1.000 transienter | ≈ 1 ns | Typisk 100-1.000 pF | 10 µA |- | [[Zenerdiode]] | 50 A | @ 50 A, 8x20 µs pulsform: Uendelig | < 1 µs | 50 pF | 10 µA |- | [[Gasudladningsrør|Gasudladningsrør til<br>overspændingsbeskyttelse]] | > 20 kA | @ 20 kA, 8x20 µs pulsbredde: > 20 transienter | < 5 µs | < 1 pF | pA |} == Kilder/referencer == {{Reflist}} == Se også == * [[Overspændingsbeskytter]] * [[Overspændingsafleder]] * [[Lynafleder]] * [[Polyswitch]], en strøm-følsom komponent == Eksterne henvisninger == {{Commonskat|Transient voltage suppressors}} * [http://www.infineon.com/cms/de/product/esd-and-emi/channel.html?channel=ff80808112ab681d0112ab6b18820716/ Overview of Infineon Transient Voltage Suppressor Diodes]{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [http://www.littelfuse.com Littelfuse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101227064802/http://www.littelfuse.com/ |date=27. december 2010 }} overview on Transient Voltage Suppressors *[http://www.littelfuse.com/data/en/Application_Notes/an9768.pdf Transient Suppression Devices and Principles] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160330035718/http://www.littelfuse.com/data/en/Application_Notes/an9768.pdf |date=30. marts 2016 }} * Transient suppression techniques [http://www.educypedia.be/electronics/Transientsuppression.htm www.educypedia.be/electronics/Transientsuppression.htm] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110809072820/http://www.educypedia.be/electronics/Transientsuppression.htm |date= 9. august 2011 }} {{elektrostub}} [[Kategori:Elektrisk sikkerhed]] [[Kategori:Elektroniske komponenter]] 0a7qzw8kchnv2eermgptzyflmywnz8c 0 491880 12349301 12247190 2026-09-05T12:12:36Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349301 wikitext text/x-wiki '''Søe-Lieutenant-Selskabet''' er et dansk selskab for [[søofficer]]er, stiftet [[1784]] af [[Hans Christian Sneedorff|H.C. Sneedorf]]<nowiki/>f, [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]], [[Sigvart Urne Rosenvinge]] m.fl. Foreningen er både et krigsvidenskabeligt selskab og en standsforening. Selskabet uddeler forskellige legater og priser. Selskabet er det næst ældste af sin art i verden, og er specielt idet alle medlemmer er lige i selskabet uanset militær rang. Bestyrelsen kan dog kun vælges blandt yngre officerer med rang af Søløjtnanter (Løjtnant eller Premierløjtnant) eller Kaptajnløjtnanter. ''”Selskabets formaal er, at indbyrdes ibalndt dets ordentlige Medlemmer, at udbrede ved fælleds hjælp alle de Kundskaber, hvilke kunne nytte den danske Søoffice'' Selskabet har til huse i [[Kastellet#Kommandantgården|Kommandantgården]] på [[Kastellet]] i [[København]]. Formanden er kaptajnløjtnant Jacob Jørgensen, og [[Frederik 10.|Kronprins Frederik]] er protektor for Selskabet. Selskabet udgiver ''Tidsskrift for [https://marinehist.dk/?page_id=1858 Søvæsen]'' <ref>[http://www.SLS1784.dk Søe-Lieutenant-Selskabet 1784] på SLS1784.dk </ref> == Historie == Det menes, at selskabet blev grundlagt af Premierlieutenant [[Hans Christian Sneedorff|H.C. Sneedorf]]<nowiki/>f unde tilskyndelse af marinens fabriksmester, Kommandørkaptajn [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]], og at det stiftende møde fandt sted den 17. september 1784.<ref>Krigsvidenskab, Poul Gross. Søe Lieutenant Selskabet 200 år, 1884</ref> Selskabet anses derfor for det næstældste krigsvidenskabelige selskab i verden. (Det svenske ”[https://www.koms.se Kungliga OrlogsmånnaSålskapet] grundlagt 15. november 1771 regnes for verdens ældste)<ref>[http://www.KOMS.se Kungl. Örlogsmannasällskapet - Sveriges marina akademi<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Der findes spredt korrespondance omkring selskabet i forbindelse med lovkommissionen 1786, men det mest håndfaste bevis for selskabets oprettelse er det segl, som selskabet i oktober 1790 indkøbte for 6 rigsdaler, og her anførte 1784.<ref>Tidsskrift for Søvæsen, årgang 155 nr. 4, år 1884, artikel :Poul de Løvenørn og stiftelsen af Søe-Lieutenant- Sleskabet 1784-90, af H.C. Bjerg</ref> H.C. Sneedorff, der gjorde tjeneste på linjeskibet Oldenborg, blev i sine udtagelser beskrevet som ” -ej aleeneste en habil Officere, men endog besidder mange smukke videnskaber, som gør ham æret af alle ” . De første år blev havde selskabet ikke noget officielt navn, og fik først navnet Søe-Lieutenant-Selskabet, i forbindelse med vedtagelse af ny lov den 15. marts 1790. Søe-Lieutenant-Selskabet blev grundlagt med det formål, at yngre officerer og kadetter fik mulighed for at dygtiggøre sig forud for de årlige øvelser (evoleringer), på Københavns Red. Medlemmerne havde mødepligt og pligt til at aflevere afhandlinger til selskabet. En stor del af disse afhandlinger og selskabets øvrige arkivalier, forsvandt i forbindelse med flådens ran og [[Københavns bombardement]] i 1807. Her var selskabets arkiver blevet overført til Søkortarkivet på Gammelholm, men efter englænderne havde trukket sig tilbage kunne selskabet konstatere at ''” -Skabet med alt deri værende ruineret og iturevet af de Engelske”.'' Selskabet havde i perioder ingen aktivitet, da medlemmerne var i krig. (bl.a. 1793 -1802), og igen fra 1807  og frem til 1815, og havde have meget få medlemmer frem til 1852. Her blev der bl.a. vedtaget en lovændring, der hidtil havde forhindret offentliggørelse af de indleverede afhandlinger, så det nu i stedt blev muligt at aflevere en prisopgave til bedømmelse. Samtidigt overtog selskabet Archiv for Sövæsenet  (stiftet 1826, nu Tidsskrift for Søvæsen). Tidsskrift for Søvæsen har siden 1900 været selskabets medlemsblad. I 1927 blev Det SøeMilitaire Kaart-Archiv og Bibliotheks Selskabet nedlagt, og dets formue blev skænket til Søe- Lieutenant- Selskabet. Samtidigt blev det muligt for alle tjenestegørende officerer såvel om officerer, der var pensioneret i nåde, at bliver medlemmer. Under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945, forsætter selskabet deres mødeaktiviteter frem til den 29. august 1943, hvor aktiviteterne indstilles. Efter befrielsen afholder selskabet sit første møde den 6. november 1945, hvor [[A.H. Vedel|Viceadmiral Vedel]] taler om ”Søværnet og fremtiden”. == Lokaler == Selskabet havde i sine første tid til huse sammen med [[Søofficersuddannelsen|Søkadetakademiet]] (Officersskolen), på Amalienborg Slot, og flyttede senere sammen med Det Sømilitaire Kaart-Archiv og Bibliotheks Selskabet, til Krokodillegade 22, hvor det havde til huse frem til 1882 sammen med [[Søofficers-Foreningen|Søofficersforeningen]] (stiftet 1859 med et selskabeligt og kammeratligt formål). De følgende år holdt de to foreninger til på skiftende adresser i København, blandt andet på Kongens Nytorv og i Odd Fellow Palæet. Fra 1942 holdt selskabet til sammen med Søofficersforeningen i lokaler i [[Søkvæsthuset]], indtil dette blev sat til salg af Forsvarsministeriet i 2015. Det sidste møde i selskabet i disse lokaler blev afholdt d. 29. marts 2016. I oktober samme år, flyttede selskabet sammen med Søofficersforeningen ind i [[Kommandantgården (Kastellet)|Kommandantgården]] på Kastellet i København. == Politik == Selskabet har i perioder været i konflikt med Søværnets militære og forsvarets politiske ledelse. Alligevel er det kun sket ganske få gange i selskabets 250- årige historie, at selskabet har udtalt sig direkte om forsvarspolitik. I starten af 1900- tallet var selskabet meget aktivt, bl.a. på grund af stigende intern spænding med hæren. Chefen for Søværnet mente ikke at det tilkom selskabet at diskutere forsvars spørgsmål, og i 1908 nedlagde Marineministeriet forbud mod, at landets forsvar blev diskuteret i selskabet. I 1920’erne var der den politisk diskussion om hvorvidt hæren og søværnet burde nedlægges og erstattes af et neutralitetsværn. Selskabet producerer en tryksag i 110.000 eksemplarer, der fordeles til hver 9. husstand i landet, og hvor der blev redegjort for søværnets betydning for at Danmark ikke blev inddraget i 1. verdenskrig. Den 16. marts 1932 blev der i Landstinget fremsat lovforslag, der i praksis ville betyde en katastrofal nedskæring af flåden.  Samme dag nedsatte selskabet et udvalg, der fremkom med en rapport om konsekvenserne for flåden og Danmark, hvis lovforslaget blev vedtaget. Rapportens konklusion blev offentligt bakket op af chefen for søværnet Viceadmiral Wenck <ref>{{Cite web |url=https://www.navalhistory.dk/Danish/Officererne/W/Wenck_Henri.htm |title=Viceadmiral Wenck |access-date=25. september 2020 |archive-date=27. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150927114624/http://www.navalhistory.dk/Danish/Officererne/W/Wenck_Henri.htm |url-status=dead }}</ref>. Loven blev trods modstand vedtaget, og Viceadmiral Wenck blev afskediget med udgangen af juni 1932.  1. juli 1932 blev Viceadmiralen udnævnt til æresmedlem i selskabet. Umiddelbart efter Danmarks besættelse 9. april 1940, var der i utilfredshed med søværnets chef, Viceadmiral [[Hjalmar Rechnitzer|Rechnitzer.]] I selskabet ønskede formanden, E.J Saabye, at selskabet skulle ekskludere Rechnitzer. Dette kunne der ikke samles flertal for, men søværnets øverste ledelse udtrykte i stedet deres mistillid til admiralen, der efterfølgende meldte sig ud af Søofficersforeningen og SLS, hvorefter han søgte og fik bevilget sin afsked fra flåden 10 maj 1940.<ref>E.J.Saabye: I medvind- En Søofficers Erindringer.</ref> Sidste gang selskabet direkte har deltaget i den politiske debat var i 2010, hvor selskabet henvendte sig til politikerne med en advarsel om konsekvenserne for søværnets evne til at beskytte danske kyster, hvis de sidste 8 skibe af [[Standard Flex|StandarFlex]] klassen blev udfaset. Udtagelsen blev bakket op af, på daværende tidspunkt pensionerede Flotilleadmiral, Niels C. Borck. Ingen andre ledende officerer måtte udtale sig, idet Forsvarskommandoen havde pålagt tjenestegørende officerer ikke at udtale sig.<ref>Berlingske 8. maj 2010, Danmark Mister sin flåde, af Christian Brøndum</ref> == Selskabet i dag == Selskabets love har ændret sig gennem tiden, men formålet med foreningen er stadig at fremme de kundskaber, som kan gavne dets medlemmer, og dermed det danske søværn gennem udveksling af tanker, anskuelser og oplysninger, og hvor alle søofficerer skal her skal have lov til at ydre sine meninger uden at blive irettesat i det tjenstlige system, og det er stadig meningen, at medlemsbladet skal virke  som en talerør i den offentlige debat omkring sømilitære spørgsmål. == Formænd == {{ufuldstændig liste}} * 1910-1912: [[Einar M. Gyldenkrone]] * 1912-1914: [[Cai Schaffalitzky de Muckadell]] * 1918-1919: [[Carl Hammerich]] == Kilder og henvisninger == {{reflist}} * [http://www.sls.forsvaret.dk/ Hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090403141057/http://www.sls.forsvaret.dk/ |date= 3. april 2009 }} == Litteratur == * E.M. Dahl, ''Søe-Lieutenant-Selskabet 1784-1934'', København: [[Munksgaard|Levin & Munksgaards Forlag]] 1934. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1784]] [[Kategori:Søværnet]] l200o5j56dot2wz02nls17kqgce7n1f 0 492687 12349337 11237469 2026-09-05T14:23:12Z Ramloser 86937 Tilføje afsnit om AI's mulige løsninger af de opstilledde problemer 12349337 wikitext text/x-wiki ''{{forsker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | color = #ccf | navn = Paul Erdős | billede = Erdos_budapest_fall_1992.jpg | billedbredde = 150px | billedtekst = Paul Erdős ved et elevseminar i Budapest (efterår 1992) | født = [[26. marts]] [[1913]] | fødselssted = [[Budapest]], [[Østrig-Ungarn]] | død = {{dødsdato og alder|1996|9|20|1913|3|26}} | dødssted = [[Warszawa]], [[Polen]] | bopæl = [[Ungarn]]<br />[[United Kingdom]]<br />[[United States]]<br />[[Israel]]<br />Derefter [[itinerant]] | nationalitet = {{flagikon|Ungarn}} Ungarsk | område = [[Matematik]] | alma_mater = [[Eötvös Loránd Universitet|Pázmány Péter Universitet]] | kendt_for = [[Kombinatorik]]<br />[[Grafteori]]<br />[[Talteori]] | priser = [[Wolfprisen]] (1983/84)<br />[[Coleprisen|AMS Cole-prisen]] (1951) | fodnoter = Han alene har [[Erdős-tal]]let nul. }} '''Paul Erdős''' (født [[26. marts]] [[1913]], død [[20. september]] [[1996]]) var en [[ungarn|ungarsk]] [[matematiker]]. Erdős, der publicerede flere videnskabelige artikler end nogen anden matematiker i historien,<ref>Hoffman, p. 42.</ref> arbejdede med hundreder af samarbejdspartnere. Han arbejdede på problemer inden for [[kombinatorik]], [[grafteori]], [[talteori]], [[matematisk analyse|klassisk analyse]], [[approksimationsteori]], [[mængdelære]] og [[sandsynlighedsteori]]. Af mere end tusinde problemer, der blev opstillet i 1946. er 353 stadig ikke løst i {{Currentyear}}.<ref name="AI">[https://www.information.dk/moti/2026/09/ai-ved-revolutionere-matematikken-paa-maader-mennesket-slet-kan-forstaa], Frederik Stjernfelt ''AI er ved at revolutionere matematikken – på måder, mennesket slet ikke kan forstå'', Information (Moderne Tider), 4. september 2026.</ref> AI]] Siden 2022 har forskere arbejdet på, at anvende [[Kunstig Intelligens|AI]] til at løse de uløste problemer. [[OpenAI]] har løst 3 af de mest komplekse, og ifølge matematikeren [[Markus Pantsar]] mest komplekse generelle problemer. Også [[Math Inc]] har formaliseret løsninger, som intet menneske hidtil har løst. Problemet er, at selv om det er anerkendt, at beviset er "logisk gyldigt", kan det ikke [[vericifikation|verificeres]] af mennesker, hvorfor det er umuligt at skelne mellem, om beviset er interessant eller om den sætning, der bevises er interessant for matematikkens udvikling.<ref name="AI"/> Han er også kendt for sin "legendarisk excentriske" personlighed.<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/191138/Paul-Erdos Encyclopedia Britannica-artikel]</ref><ref>{{cite web |url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,990598,00.html |title=Paul Erdos: The Oddball's Oddball |author=Michael D. Lemonick |date=29. marts 1999 |publisher=Time Magazine |access-date=13. marts 2011 |archive-date=19. januar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110119181414/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,990598,00.html |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * {{cite book | author=[[Paul Hoffman (science writer)|Hoffman, Paul]] | title=[[The Man Who Loved Only Numbers]]: The Story of Paul Erdős and the Search for Mathematical Truth | publisher=Fourth Estate Ltd | location=London | year=1998 | isbn=1-85702-811-2}} {{natvidbiostub}} {{FD|1913|1996|Erdos, Paul}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Videnskabsfolk fra Ungarn]] [[Kategori:Matematikere fra Ungarn]] [[Kategori:Aseksuelle personer]] '' 8soc193bcbdc3gt3yhyb2hijxykfzwr 12349338 12349337 2026-09-05T14:25:48Z Ramloser 86937 retter fejl i links 12349338 wikitext text/x-wiki ''{{forsker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | color = #ccf | navn = Paul Erdős | billede = Erdos_budapest_fall_1992.jpg | billedbredde = 150px | billedtekst = Paul Erdős ved et elevseminar i Budapest (efterår 1992) | født = [[26. marts]] [[1913]] | fødselssted = [[Budapest]], [[Østrig-Ungarn]] | død = {{dødsdato og alder|1996|9|20|1913|3|26}} | dødssted = [[Warszawa]], [[Polen]] | bopæl = [[Ungarn]]<br />[[United Kingdom]]<br />[[United States]]<br />[[Israel]]<br />Derefter [[itinerant]] | nationalitet = {{flagikon|Ungarn}} Ungarsk | område = [[Matematik]] | alma_mater = [[Eötvös Loránd Universitet|Pázmány Péter Universitet]] | kendt_for = [[Kombinatorik]]<br />[[Grafteori]]<br />[[Talteori]] | priser = [[Wolfprisen]] (1983/84)<br />[[Coleprisen|AMS Cole-prisen]] (1951) | fodnoter = Han alene har [[Erdős-tal]]let nul. }} '''Paul Erdős''' (født [[26. marts]] [[1913]], død [[20. september]] [[1996]]) var en [[ungarn|ungarsk]] [[matematiker]]. Erdős, der publicerede flere videnskabelige artikler end nogen anden matematiker i historien,<ref>Hoffman, p. 42.</ref> arbejdede med hundreder af samarbejdspartnere. Han arbejdede på problemer inden for [[kombinatorik]], [[grafteori]], [[talteori]], [[matematisk analyse|klassisk analyse]], [[approksimationsteori]], [[mængdelære]] og [[sandsynlighedsteori]]. Af mere end tusinde problemer, der blev opstillet i 1946. er 353 stadig ikke løst i {{Currentyear}}.<ref name="AI">[https://www.information.dk/moti/2026/09/ai-ved-revolutionere-matematikken-paa-maader-mennesket-slet-kan-forstaa], Frederik Stjernfelt ''AI er ved at revolutionere matematikken – på måder, mennesket slet ikke kan forstå'', Information (Moderne Tider), 4. september 2026.</ref> AI]] Siden 2022 har forskere arbejdet på, at anvende [[Kunstig intelligens|AI]] til at løse de uløste problemer. [[OpenAI]] har løst 3 af de mest komplekse, og ifølge matematikeren [[Markus Pantsar]] mest komplekse generelle problemer. Også [[Math Inc]] har formaliseret løsninger, som intet menneske hidtil har løst. Problemet er, at selv om det er anerkendt, at beviset er "logisk gyldigt", kan det ikke [[verifikation|verificeres]] af mennesker, hvorfor det er umuligt at skelne mellem, om beviset er interessant eller om den sætning, der bevises er interessant for matematikkens udvikling.<ref name="AI"/> Han er også kendt for sin "legendarisk excentriske" personlighed.<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/191138/Paul-Erdos Encyclopedia Britannica-artikel]</ref><ref>{{cite web |url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,990598,00.html |title=Paul Erdos: The Oddball's Oddball |author=Michael D. Lemonick |date=29. marts 1999 |publisher=Time Magazine |access-date=13. marts 2011 |archive-date=19. januar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110119181414/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,990598,00.html |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * {{cite book | author=[[Paul Hoffman (science writer)|Hoffman, Paul]] | title=[[The Man Who Loved Only Numbers]]: The Story of Paul Erdős and the Search for Mathematical Truth | publisher=Fourth Estate Ltd | location=London | year=1998 | isbn=1-85702-811-2}} {{natvidbiostub}} {{FD|1913|1996|Erdos, Paul}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Videnskabsfolk fra Ungarn]] [[Kategori:Matematikere fra Ungarn]] [[Kategori:Aseksuelle personer]] '' c20xdg1lmbhrwlhu9bvz2fmo3uwiszl 12349340 12349338 2026-09-05T14:29:23Z Ramloser 86937 løswr tegnproblem 12349340 wikitext text/x-wiki ''{{forsker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | color = #ccf | navn = Paul Erdős | billede = Erdos_budapest_fall_1992.jpg | billedbredde = 150px | billedtekst = Paul Erdős ved et elevseminar i Budapest (efterår 1992) | født = [[26. marts]] [[1913]] | fødselssted = [[Budapest]], [[Østrig-Ungarn]] | død = {{dødsdato og alder|1996|9|20|1913|3|26}} | dødssted = [[Warszawa]], [[Polen]] | bopæl = [[Ungarn]]<br />[[United Kingdom]]<br />[[United States]]<br />[[Israel]]<br />Derefter [[itinerant]] | nationalitet = {{flagikon|Ungarn}} Ungarsk | område = [[Matematik]] | alma_mater = [[Eötvös Loránd Universitet|Pázmány Péter Universitet]] | kendt_for = [[Kombinatorik]]<br />[[Grafteori]]<br />[[Talteori]] | priser = [[Wolfprisen]] (1983/84)<br />[[Coleprisen|AMS Cole-prisen]] (1951) | fodnoter = Han alene har [[Erdős-tal]]let nul. }} '''Paul Erdős''' (født [[26. marts]] [[1913]], død [[20. september]] [[1996]]) var en [[ungarn|ungarsk]] [[matematiker]]. Erdős, der publicerede flere videnskabelige artikler end nogen anden matematiker i historien,<ref>Hoffman, p. 42.</ref> arbejdede med hundreder af samarbejdspartnere. Han arbejdede på problemer inden for [[kombinatorik]], [[grafteori]], [[talteori]], [[matematisk analyse|klassisk analyse]], [[approksimationsteori]], [[mængdelære]] og [[sandsynlighedsteori]]. Af mere end tusinde problemer, der blev opstillet i 1946, er 353 stadig ikke løst i {{Currentyear}}.<ref name="AI">[https://www.information.dk/moti/2026/09/ai-ved-revolutionere-matematikken-paa-maader-mennesket-slet-kan-forstaa], Frederik Stjernfelt ''AI er ved at revolutionere matematikken – på måder, mennesket slet ikke kan forstå'', Information (Moderne Tider), 4. september 2026.</ref> Siden 2022 har forskere arbejdet på, at anvende [[Kunstig intelligens|AI]] til at løse de uløste problemer. [[OpenAI]] har løst 3 af de mest komplekse, og ifølge matematikeren [[Markus Pantsar]] mest komplekse generelle problemer. Også [[Math Inc]] har formaliseret løsninger, som intet menneske hidtil har løst. Problemet er, at selv om det er anerkendt, at beviset er "logisk gyldigt", kan det ikke [[verifikation|verificeres]] af mennesker, hvorfor det er umuligt at skelne mellem, om beviset er interessant eller om den sætning, der bevises er interessant for matematikkens udvikling.<ref name="AI"/> Han er også kendt for sin "legendarisk excentriske" personlighed.<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/191138/Paul-Erdos Encyclopedia Britannica-artikel]</ref><ref>{{cite web |url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,990598,00.html |title=Paul Erdos: The Oddball's Oddball |author=Michael D. Lemonick |date=29. marts 1999 |publisher=Time Magazine |access-date=13. marts 2011 |archive-date=19. januar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110119181414/http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,990598,00.html |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * {{cite book | author=[[Paul Hoffman (science writer)|Hoffman, Paul]] | title=[[The Man Who Loved Only Numbers]]: The Story of Paul Erdős and the Search for Mathematical Truth | publisher=Fourth Estate Ltd | location=London | year=1998 | isbn=1-85702-811-2}} {{natvidbiostub}} {{FD|1913|1996|Erdos, Paul}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Videnskabsfolk fra Ungarn]] [[Kategori:Matematikere fra Ungarn]] [[Kategori:Aseksuelle personer]] '' qmmjg9zymdx3js147rplajh2mpu9699 2 494127 12349521 12304298 2026-09-05T21:52:40Z Drlectin 32306 12349521 wikitext text/x-wiki Kontakt drlectin@hotmail.com [[Billede:Thorkild C Bøg-Hansen at Lake Mendota 2003.JPG|thumb|Ved [[:en:Lake Mendota|Lake Mendota]], USA i 2003]] [[File:CBC 040.JPG|thumb|Fra H.C.Andersens fødeø eller eventyr]] [[File:CrossedimmunoelectrophoresisTCBH2.jpg|thumb|Krydset immunelektroforese i farver: blå proteiner og brune enzymer]] [[File:Blomstrende Ricinus communis med nogle frø.jpg|left|thumb|[[Ricinus communis]] med [[lectin]]et [[ricin]] fundet midt i [[:fr: Rive gauche (Paris)|Paris]]]] [[File:CrossedimmunoelectrophoresisTCBH.jpg|thumb|Krydset immunelektroforese. Analyse af to mikroliter af mit serum, der viser de vigtige proteiner fra immunoglobulinerne t.v. til præalbumin t.h... fra omkring 1975 da vi på [[Proteinlaboratoriet]] var verdensmestre i [[:en:Immunoelectrophoresis|kvantitativ immunelektroforese]]]] [[File:Affinityelectrophoreses1.jpg|thumb|Det kvantitative aspekt af [[:en:Affinity electrophoresis|affinitetselektroforese]] demonstreret med [[elektroforese]] af [[lectin]]et [[:en:concanavalin A|concanavalin A]] ind i en agarosegel med mit serum (3.6 mikroliter per cm²). Bjælken angiver 1 cm. Fra tidligt i 1970'erne på [[Proteinlaboratoriet]]]] [[Image:Nuraghe Albucciu.JPG|thumb|På tur til Albucciu [[nuragh]] nær Arzachena, Sardinien.]] [[File:Jose_Marti_sculpture.jpg|thumb|Skulptur af den kubanske folkehelt José Marti]] [[File:CanDixie.jpg|thumb|[[:en:Faubourg Brewing Company|Dixie Beer]], souvenir fra omkring 1973]] Mit navn er '''Thorkild Christian Bøg-Hansen'''. Tidligere var jeg ansat som forsker og underviser på Københavns Universitets [[Proteinlaboratoriet|Proteinlaboratorium]], hvorfra jeg har bidraget til den videnskabelige litteratur indenfor [[biokemi]], specielt [[glykobiologi]], sygdomsmarkører og bakterielle toxiner, mest i relation til [[protein]]er og med speciale i [[lectin]]er (deraf mit brugernavn). [[File:Seal Hellerup Bugt 2018.jpg|thumb|Sæl på isflage, Øresund, marts 2018]] [[File:Chennai_Monument_for_Working_Men.jpg|thumb|Monument for Working Men på stranden i Chennai, se [[:en:Triumph of Labour]]]] I en del år var jeg pensionist på optrapning men nu er jeg helt nedtrappet og bruger en del tid på at lufte vores hund Luna på stranden, hvor vi deltager i det lokale dyreliv (se billedet af sæl på isflage). Efter min universitetstid har jeg været pensionist på optrapning som deltids-underviser i naturvidenskabsfag på Brøndby Gymnasium (2007-2013), Helsingør Gymnasium (2013-2014), Ingrid Jespersens Gymnasieskole (2014-2015) og mit sidste skoleår har jeg tilbragt på Herlev Gymnasium (2015-2016). Jeg har haft stor fornøjelse af Wikipedia, både på dansk og andre sprog, som jeg ofte har brugt i undervisningen. For at kunne gøre det fornuftigt, har jeg ofte skrevet, ajour-ført, oprettet, indsat henvisninger og rettet i artikler, bl.a. har jeg fået indført den globale og videnskabelige forkortelse for DNA med store bogstaver i stedet for den specielle forkortelse med små bogstaver, som RO anviste som eneste mulighed på daværende tidspunkt, se diskussionen på [[Wikipedia:Landsbybrønden/DNA]]...en sej kamp, som også blev ført med og mod mange journalister, men som måske også var medvirkende til at RO ændrede mening. Andre af mine bidrag til Wikipedia afspejler mine interesser og rejser, [[Bruger:Drlectin/væsentligebidrag‎|se her]], oppe i tiden: [[Fake news]], [[Virus]], specielt [[Coronavirus]] og [[Poliovirus]]. [https://xtools.wmflabs.org/ec/da.wikipedia.org/Drlectin Edit counter] Dagens billede: {{POTD}} Så opdagede jeg at Ørestad Gymnasium på deres hjemmeside gør et nummer ud af at deres elever skriver på Wikipedia... Det har mine elever også gjort. De bedste artikler er lavet med Julie Schneider: [[Det Store Bombardement]] og med Hampus Andreasen: [[TNT ækvivalent]]. Senere har mine elever skrevet på [[Tambora]], [[Krakatau]], [[Santorini]] og [[İzmit-jordskælvet 1999]]. Det er naturligvis ikke noget at prale af, da der sikkert er mange uddannelsessteder, der bidrager til Wikipedia. Det følgende er kopieret efter min engelske brugerside (maj 2011): I have just started the page on [[:en:Arosa Kulm|SS Arosa Kulm]] on the English Wikipedia. Someone must add photos. It is a bit of a personal history: I crossed the Atlantic on Arosa Kulm with the [[:en:AFS_Intercultural_Programs|American Field Service]] as a 17 year old boy to become an exchange student at [[:en:Hamburg High School (Hamburg, New York)|Hamburg High School in Western New York]]. The voyage started from Cuxhafen on August 6, 1956 with stops at Zeebrücke and Southampton. In the middle of the Atlantic we experienced the storm of my life and I think I was the most seasick person on that ship. We passed the Statue of Liberty and docked in New Jersey on August 18, 1956. I returned the following year on [[:en:Bianca C|SS Arosa Sky]] - a somewhat more pleasant voyage. In the time between my sea voyages, I lived with American families, experienced America, had [[Louis Armstrong]] sign a consert album and met with president [[Eisenhower]] and presidents-to-be [[John F. Kennedy]] and [[Lyndon B. Johnson]].<ref>[https://www.nytimes.com/2025/11/11/opinion/veterans-day-world-war-ii.html Thanks,USA. New York Times 2025]</ref> Da jeg ledte efter oplysninger om Arosa Sky, som jeg sejlede hjem med i 1957, fandt jeg den dramatiske historie, hvor Arosa Sky alias Bianca C efter flere dages ildebrand om bord sank ud for Grenada og nu er et yndet mål for scubadykkere.<ref>[http://en.wikipedia.org/wiki/Bianca_C Arosa Sky]</ref> Lige nu er jeg optaget af disse bemærkelsesværdige websites * [https://www.cdc.gov/globalhealth/ntd/diseases/index.html Neglected tropical diseases (NTDs) ] og [https://www.the-scientist.com/features/are-phages-overlooked-mediators-of-health-and-disease-68364?utm_campaign=TS_DAILY_NEWSLETTER_2021&utm_medium=email&_hsmi=109331071&_hsenc=p2ANqtz-_FUufdDoJDohxSaWAy25Z_MZMjmwapY9tq_YehO4Zk20kxf486kgmzmsUNEPFB7joqpC0kpatEOd-cwqMPn69BNeMslA&utm_content=109331071&utm_source=hs_email Bakteriofager] * [https://m.youtube.com/watch?v=st_2C_Wrw4A The Most Dangerous Type of Eruptions - Flood Volcanism explained ] * [https://www.theguardian.com/environment/2019/may/30/anthropocene-epoch-have-we-entered-a-new-phase-of-planetary-history The Anthropocene epoch: have we entered a new phase of planetary history? The Long Read. The Guardian 2019] * [https://www.coursera.org/learn/origins-universe-solarsystem Origins. Et fantastisk kursus fra KU] * [https://www.ted.com/talks/melati_and_isabel_wijsen_our_campaign_to_ban_plastic_bags_in_bali TED Talks] *[https://m.youtube.com/watch?v=NuK_HWhPluA London Thinks ] *[http://tolweb.org/tree/phylogeny.html Tree of Life ] og [http://www.nature.com/articles/nmicrobiol201648 A New tree of life ] *[http://palaeos.com/eukarya/eukarya_origins_1.htm Origins of the Eukarya ] *[http://www.fossilmuseum.net Virtual Fossil Museum ] * [https://wikipedialibrary.wmflabs.org/?markasread=3378039&markasreadwiki=dawiki The Wikipedia Library.] {{Reflist}} {| align=left id=toc style="margin-left: 20px;" |align=center colspan=2 bgcolor=#ccccff| |- |{{Bruger Wikipedia For|år=2008|måned=1|dag=1}} |- |{{Bruger WikiProjekt Fysik}} |} [https://xtools.wmflabs.org/pages/da.wikipedia.org/Drlectin Wikipedia-sider startet af mig ] [[En:User:Drlectin]] i64cgtsvacy4r2lwnmr7091t5dto5ct 0 508236 12349692 12326813 2026-09-06T10:46:55Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 19 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349692 wikitext text/x-wiki '''UCI WorldTour 2011''' er første udgave af [[UCI World Tour]], opfølgeren til UCI World Ranking, og består af 26 kortere og længere løb i Europa, Australien og Canada. 18 hold har status som ProTeam og stiller til start i alle disse løb. == Løb == {| class="wikitable" !Start !Slut !Løb !Vinder |- | 18. jan ||23. jan || {{flagikon|Australien}} [[Tour Down Under]] <small>([[Tour Down Under 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Australien}} [[Cameron Meyer]] <small>([[Garmin-Cervélo|GRM]])</small> |- | 6. marts ||13. marts || {{flagikon|Frankrig}} [[Paris-Nice]] <small>([[Paris-Nice 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Tyskland}} [[Tony Martin (cykelrytter)|Tony Martin]] <small>([[Team HTC-Highroad|THR]])</small> |- | 9. marts ||15. marts || {{flagikon|Italien}} [[Tirreno-Adriatico]] <small>([[Tirreno-Adriatico 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Australien}} [[Cadel Evans]] <small>([[BMC Racing Team|BMC]])</small> |- | 19. marts || ||{{flagikon|Italien}} [[Milano-Sanremo]] <small>([[Milano-Sanremo 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Australien}} [[Matthew Goss]] <small>([[Team HTC-Highroad|THR]])</small> |- | 21. marts|| 27. marts || {{flagikon|Spanien}} [[Katalonien Rundt]] <small>([[Katalonien Rundt 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Spanien}} [[Alberto Contador]] <small>([[Saxo Bank-SunGard|SBS]])</small> |- | 27. marts || ||{{flagikon|Belgien}} [[Gent-Wevelgem]] <small>([[Gent-Wevelgem 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Belgien}} [[Tom Boonen]] <small>([[Quick Step|QSI]])</small> |- | 3. april || ||{{flagikon|Belgien}} [[Flandern Rundt]] <small>([[Flandern Rundt 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Belgien}} [[Nick Nuyens]] <small>([[Saxo Bank-SunGard|SBS]])</small> |- | 4. april || 9. april || {{flagikon|Spanien}} [[Baskerlandet Rundt]] <small>([[Baskerlandet Rundt 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Tyskland}} [[Andreas Klöden]] <small>([[Team RadioShack|RSH]])</small> |- | 10. april || ||{{flagikon|Frankrig}} [[Paris-Roubaix]] <small>([[Paris-Roubaix 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Belgien}} [[Johan Vansummeren]] <small>([[Garmin-Cervélo|GRM]])</small> |- | 17. april || ||{{flagikon|Holland}} [[Amstel Gold Race]] <small>([[Amstel Gold Race 2011|2011]])</small> ||{{flagikon|Belgien}} [[Philippe Gilbert]] <small>([[Omega Pharma-Lotto|OLO]])</small> |- | 20. april || ||{{flagikon|Belgien}} [[La Flèche Wallonne]] <small>([[La Flèche Wallonne 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Belgien}} [[Philippe Gilbert]] <small>([[Omega Pharma-Lotto|OLO]])</small> |- | 24. april || ||{{flagikon|Belgien}} [[Liège-Bastogne-Liège]] <small>([[Liège-Bastogne-Liège 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Belgien}} [[Philippe Gilbert]] <small>([[Omega Pharma-Lotto|OLO]])</small> |- | 26. april || 1. maj || {{flagikon|Schweiz}} [[Romandiet Rundt]] <small>([[Romandiet Rundt 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Australien}} [[Cadel Evans]] <small>([[BMC Racing Team|BMC]])</small> |- | 7. maj|| 29. maj || {{flagikon|Italien}} [[Giro d'Italia]] <small>([[Giro d'Italia 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Spanien}} [[Alberto Contador]] <small>([[Saxo Bank-SunGard|SBS]])</small> |- | 5. juni || 12. juni || {{flagikon|Frankrig}} [[Critérium du Dauphiné]] <small>([[Critérium du Dauphiné 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Storbritannien}} [[Bradley Wiggins]] <small>([[Team Sky|SKY]])</small> |- | 11. juni || 19.juni || {{flagikon|Schweiz}} [[Tour de Suisse]] <small>([[Tour de Suisse 2011|2011]])</small> || {{flagikon|USA}} [[Levi Leipheimer]] <small>([[Team RadioShack|RSH]])</small> |- | 2. juli || 24. juli || {{flagikon|Frankrig}} [[Tour de France]] <small>([[Tour de France 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Australien}} [[Cadel Evans]] <small>([[BMC Racing Team|BMC]])</small> |- | 30. juli || ||{{flagikon|Spanien}} [[Clásica de San Sebastián]] <small>([[Clásica de San Sebastián 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Belgien}} [[Philippe Gilbert]] <small>([[Omega Pharma-Lotto|OLO]])</small> |- | 31. juli || 6. aug || {{flagikon|Polen}} [[Polen Rundt]] <small>([[Polen Rundt 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Slovakiet}} [[Peter Sagan]] <small>([[Liquigas-Cannondale|LIQ]])</small> |- | 8. aug || 14. aug || [[Fil:Flag of Benelux.svg|20px|Benelux]] [[Eneco Tour]] <small>([[Eneco Tour 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Norge}} [[Edvald Boasson Hagen]] <small>([[Team Sky|SKY]])</small> |- | 20. aug || 11. sept || {{flagikon|Spanien}} [[Vuelta a España]] <small>([[Vuelta a España 2011|2011]])</small> || |- | 21. aug || || {{flagikon|Tyskland}} [[Vattenfall Cyclassics]] <small>([[Vattenfall Cyclassics 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Norge}} [[Edvald Boasson Hagen]] <small>([[Team Sky|SKY]])</small> |- | 28. aug || || {{flagikon|Frankrig}} [[GP Ouest-France]] <small>([[GP Ouest-France 2011|2011]])</small> || {{flagikon|Slovenien}} [[Grega Bole]] <small>([[Lampre-ISD|LAM]])</small> |- | 9. sept || || {{flagikon|Canada}} [[Grand Prix Cycliste de Québec]] <small>([[Grand Prix Cycliste de Québec 2011|2011]])</small> || |- | 11. sept || || {{flagikon|Canada}} [[Grand Prix Cycliste de Montréal]] <small>([[Grand Prix Cycliste de Montréal 2011|2011]])</small> || |- | 5. okt || 9. okt || {{flagikon|Kina}} [[Tour of Beijing]] <small>([[Tour of Beijing 2011|2011]])</small><ref>Ikke endelig bekræftet</ref> || |- | 15. okt || || {{flagikon|Italien}} [[Lombardiet Rundt]] <small>([[Lombardia Rundt 2011|2011]])</small> || |} == Hold (ProTeam) == {| class="wikitable" |- !Kode !Navn !Land !Hjemmeside |- | ALM | [[AG2R La Mondiale]] | {{flagikon|Frankrig}} | [http://www.cyclisme.ag2rlamondiale.fr/ www.cyclisme.ag2rlamondiale.fr] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110223181015/http://www.cyclisme.ag2rlamondiale.fr/ |date=23. februar 2011 }} |- | AST | [[Pro Team Astana]] | {{flagikon|Kasakhstan}} | [http://www.astana.lu www.astana.lu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120303171750/http://astana.lu/ |date= 3. marts 2012 }} |- | BMC | [[BMC Racing Team]] | {{flagikon|USA}} | [http://www.bmc-racing.com/ www.bmc-racing.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100628204745/http://www.bmc-racing.com/ |date=28. juni 2010 }} |- | EUS | [[Euskaltel-Euskadi]] | {{flagikon|Spanien}} | [http://www.fundacioneuskadi.com/ www.fundacioneuskadi.com] |- | GRM | [[Garmin-Cervélo]] | {{flagikon|USA}} | [http://www.slipstreamsports.com/ www.slipstreamsports.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090129205217/http://www.slipstreamsports.com/ |date=29. januar 2009 }} |- | THR | [[Team HTC-Highroad]] | {{flagikon|USA}} | [http://www.highroadsports.com/ www.highroadsports.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200923140148/http://highroadsports.com/ |date=23. september 2020 }} |- | KAT | [[Team Katusha|Katusha]] | {{flagikon|Rusland}} | [http://www.katushateam.com/ www.katushateam.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090220052520/http://katushateam.com/ |date=20. februar 2009 }} |- | LAM | [[Lampre-ISD]] | {{flagikon|Italien}} | [http://www.teamlampreisd.com www.teamlampreisd.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201027001521/http://www.teamlampreisd.com/ |date=27. oktober 2020 }} |- | LIQ | [[Liquigas-Cannondale]] | {{flagikon|Italien}} | [http://www.teamliquigascannondale.com/ www.teamliquigascannondale.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110716200000/http://www.teamliquigascannondale.com/ |date=16. juli 2011 }} |- | LEO | [[Leopard Trek]] | {{flagikon|Luxembourg}} | [http://www.leopardtrek.lu www.leopardtrek.lu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200421080144/http://www.leopardtrek.lu/ |date=21. april 2020 }} |- | MOV | [[Movistar Team]] | {{flagikon|Spanien}} | [http://www.movistarteam.com/ www.movistarteam.com] |- | OLO | [[Omega Pharma-Lotto]] | {{flagikon|Belgien}} | [http://www.omegapharma-lotto.be/ www.omegapharma-lotto.be] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100217161259/http://www.omegapharma-lotto.be/ |date=17. februar 2010 }} |- | QST | [[Quick Step]] | {{flagikon|Belgien}} | [http://www.quickstepcycling.eu/ www.quickstepcycling.eu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110521195313/http://quickstepcycling.eu/ |date=21. maj 2011 }} |- | RAB | [[Rabobank (cykelhold)|Rabobank]] | {{flagikon|Holland}} | [http://www.rabobank.com/content/about_us/sponsoring/cycling/index.jsp www.rabobank.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110605143614/http://www.rabobank.com/content/about_us/sponsoring/cycling/index.jsp |date= 5. juni 2011 }} |- | RSH | [[Team RadioShack]] | {{flagikon|USA}} | [http://www.teamradioshack.com/ www.teamradioshack.com] |- | SBS | [[Saxo Bank-SunGard]] | {{flagikon|Danmark}} | [http://www.saxobanksungard.com/ www.saxobanksungard.com] |- | SKY | [[Team Sky]] | {{flagikon|Storbritannien}} | [http://www.teamsky.com www.teamsky.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110224072952/http://www.teamsky.com/ |date=24. februar 2011 }} |- | VDC | [[Vacansoleil-DCM]] | {{flagikon|Holland}} | [http://www.vacansoleilprocyclingteam.com/ www.vacansoleilprocyclingteam.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130904023944/http://www.vacansoleilprocyclingteam.com/ |date= 4. september 2013 }} |} == Rangering == === Pointberegning === Der gives point for samlet placering og placering på enkeltetaper. Holdene og nationernes rangering er baseret på pointene for deres fem bedste ryttere. Kun ryttere på ProTeams kan få point. {| class="wikitable" |- style="background:#ccccff;" !Placering !Tour de France !Giro d'Italia<br />Vuelta a España !Milano-Sanremo<br />Flandern Rundt<br />Paris-Roubaix<br />Liège-Bastogne-Liège<br />Lombardiet Rundt<br />Mindre etapeløb !Mindre endagsløb |- |colspan=5 bgcolor=#f7f7f7 align=center|''Samlet'' |- !1. plads |align=center|200 |align=center|170 |align=center|100 |align=center|80 |- !2. plads |align=center|150 |align=center|130 |align=center|80 |align=center|60 |- !3. plads |align=center|120 |align=center|100 |align=center|70 |align=center|50 |- !4. plads |align=center|110 |align=center|90 |align=center|60 |align=center|40 |- !5. plads |align=center|100 |align=center|80 |align=center|50 |align=center|30 |- !6. plads |align=center|90 |align=center|70 |align=center|40 |align=center|22 |- !7. plads |align=center|80 |align=center|60 |align=center|30 |align=center|14 |- !8. plads |align=center|70 |align=center|52 |align=center|20 |align=center|10 |- !9. plads |align=center|60 |align=center|44 |align=center|10 |align=center|6 |- !10. plads |align=center|50 |align=center|38 |align=center|4 |align=center|2 |- !11. plads |align=center|40 |align=center|32 | | |- !12. plads |align=center|30 |align=center|26 | | |- !13. plads |align=center|24 |align=center|22 | | |- !14. plads |align=center|20 |align=center|18 | | |- !15. plads |align=center|16 |align=center|14 | | |- !16. plads |align=center|12 |align=center|10 | | |- !17. plads |align=center|10 |align=center|8 | | |- !18. plads |align=center|8 |align=center|6 | | |- !19. plads |align=center|6 |align=center|4 | | |- !20. plads |align=center|4 |align=center|2 | | |- |colspan=6 bgcolor=#f7f7f7 align=center|''Etapesejre'' |- !1. plads |align=center|20 |align=center|16 |align=center|6 | |- !2. plads |align=center|10 |align=center|8 |align=center|4 | |- !3. plads |align=center|6 |align=center|4 |align=center|2 | |- !4. plads |align=center|4 |align=center|2 |align=center|1 | |- !5. plads |align=center|2 |align=center|1 |align=center|1 | |} === Individuelt === {| class="wikitable" |- style="background:#ccccff;" ! !Rytter !Hold !Point |- |align=center |1 |{{flag|Belgien}} [[Philippe Gilbert]] |[[Omega Pharma-Lotto]] |align=center|718 |- |align=center |2 |{{flag|Australien}} [[Cadel Evans]] |[[BMC Racing Team]] |align=center|574 |- |align=center |3 |{{flag|Spanien}} [[Alberto Contador]] |[[Saxo Bank-SunGard]] |align=center|471 |- |align=center |4 |{{flag|Spanien}} [[Joaquim Rodríguez]] |[[Katjusja (cykelhold)|Katjusja]] |align=center|436 |- |align=center |5 |{{flag|Italien}} [[Michele Scarponi]] |[[Lampre-ISD]] |align=center|357 |- |align=center |6 |{{flag|Tyskland}} [[Tony Martin (cykelrytter)|Tony Martin]] |[[Team HTC-Highroad]] |align=center|349 |- |align=center |7 |{{flag|Spanien}} [[Samuel Sánchez]] |[[Euskaltel-Euskadi]] |align=center|307 |- |align=center |8 |{{flag|UK}} [[Bradley Wiggins]] |[[Team Sky]] |align=center|289 |- |align=center |9 |{{flag|Irland}} [[Daniel Martin]] |[[Garmin-Cervélo]] |align=center|286 |- |align=center |10 |{{flag|Luxembourg}} [[Fränk Schleck]] |[[Leopard Trek]] |align=center|284 |- |align=center |11 |{{flag|Italien}} [[Vincenzo Nibali]] |[[Liquigas-Cannondale]] |align=center|272 |- |align=center |12 |{{flag|Norge}} [[Edvald Boasson Hagen]] |[[Team Sky]] |align=center|260 |- |align=center |13 |{{flag|Schweiz}} [[Fabian Cancellara]] |[[Leopard Trek]] |align=center|252 |- |align=center |14 |{{flag|Luxembourg}} [[Andy Schleck]] |[[Leopard Trek]] |align=center|252 |- |align=center |15 |{{flag|Italien}} [[Ivan Basso]] |[[Liquigas-Cannondale]] |align=center|230 |- |align=center |16 |{{flag|UK}} [[Chris Froome]] |[[Team Sky]] |align=center|230 |- |align=center |17 |{{flag|Kasakhstan}} [[Aleksandr Vinokurov]] |[[Pro Team Astana|Astana]] |align=center|230 |- |align=center |18 |{{flag|Nederlandene}} [[Robert Gesink]] |[[Rabobank (cykelhold)|Rabobank]] |align=center|222 |- |align=center |19 |{{flag|Australien}} [[Matthew Goss]] |[[Team HTC-Highroad]] |align=center|217 |- |align=center |20 |{{flag|Tyskland}} [[Andreas Klöden]] |[[Team RadioShack]] |align=center|207 |- style="border-top:4px solid #aaaaaa" |align=center |35 |{{flag|Norge}} [[Thor Hushovd]] |[[Garmin-Cervélo]] |align=center|123 |- |align=center |157 |{{flag|Norge}} [[Alexander Kristoff]] |[[BMC Racing Team]] |align=center|7 |} === Hold === Holdene rangeres ved at summere pointene for deres fem bedste ryttere. * Opdateret efter [[Romandiet Rundt 2011]], 1. maj {| class="wikitable" |- style="background:#ccccff;" ! !Hold !Point !Fem bedste ryttere |- |align=center|1 |[[Team HTC-Highroad]] |align=center|596 |[[Matthew Goss|Goss]] (203), [[Tony Martin (cykelrytter)|Martin]] (197), [[Marco Pinotti|Pinotti]] (102), [[Lars Bak|Bak]] (50), [[Bernhard Eisel|Eisel]] (44) |- |align=center|2 |[[Leopard Trek]] |align=center|503 |[[Fabian Cancellara|Cancellara]] (236), [[Fränk Schleck|F Schleck]] (94), [[Andy Schleck|A Schleck]] (72), [[Daniele Bennati|Bennati]] (60), [[Jakob Fuglsang|Fuglsang]] (41) |- |align=center|3 |[[Team RadioShack]] |align=center|495 |[[Andreas Klöden|Klöden]] (202), [[Chris Horner|Horner]] (143), [[Grégory Rast|Rast]] (60), [[Janez Brajkovič|Brajkovič]] (60), [[Tiago Machado|Machado]] (30) |- |align=center|4 |[[Omega Pharma-Lotto]] |align=center|459 |[[Philippe Gilbert|Gilbert]] (356), [[André Greipel|Greipel]] (78), [[Jelle Vanendert|Vanendert]] (22), [[Kenny Dehaes|Dehaes]] (2), [[Jan Bakelants|Bakelants]]/[[Jürgen Roelandts|Roelandts]]/[[Marcel Sieberg|Sieberg]] (1 point hver) |- |align=center|5 |[[BMC Racing Team]] |align=center|416 |[[Cadel Evans|Evans]] (232), [[Alessandro Ballan|Ballan]] (100), [[George Hincapie|Hincapie]] (40), [[Greg Van Avermaet|Van Avermaet]] (40), [[Taylor Phinney|Phinney]] (4) |- |align=center|6 |[[Rabobank (cykelhold)|Rabobank]] |align=center|398 |[[Robert Gesink|Gesink]] (156), [[Michael Matthews|Matthews]] (70), [[Maarten Tjallingii|Tjallingii]] (70), [[Laurens ten Dam|ten Dam]] (52), [[Sebastian Langeveld|Langeveld]] (50) |- |align=center|7 |[[Garmin-Cervélo]] |align=center|358 |[[Cameron Meyer|Meyer]] (106), [[Johan Vansummeren|Vansummeren]] (100), [[Daniel Martin|Martin]] (72), [[Tyler Farrar|Farrar]] (60), [[Thor Hushovd|Hushovd]] (20) |- |align=center|8 |[[Team Sky]] |align=center|333 |[[Rigoberto Urán|Urán]] (107), [[Ben Swift|Swift]] (89), [[Bradley Wiggins|Wiggins]] (75), [[Simon Gerrans|Gerrans]] (51), [[Greg Henderson|Henderson]] (11) |- |align=center|9 |[[Movistar Team]] |align=center|299 |[[Beñat Intxausti|Intxausti]] (110),[[Xavier Tondó|Tondó]] (90), [[Francisco Ventoso|Ventoso]] (46), [[David López García|López García]] (32), [[José Joaquín Rojas|Rojas]] (21) |- |align=center|10 |[[Saxo Bank-SunGard]] |align=center|262 |[[Alberto Contador|Contador]] (106), [[Nick Nuyens|Nuyens]] (100), [[Chris Anker Sørensen|C A Sørensen]] (41), [[Juan José Haedo|J. J. Haedo]] (9), [[Richie Porte|Porte]] (6) |- |align=center|11 |[[Lampre-ISD]] |align=center|260 |[[Michele Scarponi|Scarponi]] (202), [[Damiano Cunego|Cunego]] (33), [[Alessandro Petacchi|Petacchi]] (15), [[Francesco Gavazzi|Gavazzi]] (6), [[Diego Ulissi|Ulissi]] (4) |- |align=center|12 |[[Team Katusha|Katusha]] |align=center|243 |[[Joaquim Rodríguez|Rodríguez]] (127), [[Filippo Pozzato|Pozzato]] (50), [[Aleksandr Kolobnev|Kolobnev]] (30), [[Pavel Brutt|Brutt]] (26), [[Daniel Moreno|Moreno]] (10) |- |align=center|13 |[[Quick Step]] |align=center|234 |[[Tom Boonen|Boonen]] (140), [[Sylvain Chavanel|Chavanel]] (80), [[Kevin Seeldraeyers|Seeldraeyers]] (10), [[Kristof Vandewalle|Vandewalle]] (4) |- |align=center|14 |[[Pro Team Astana|Astana]] |align=center|224 |[[Aleksandr Vinokurov|Vinokurov]] (146), [[Roman Kreuziger|Kreuziger]] (60), [[Allan Davis|Davis]] (10), [[Rémy Di Gregorio|Di Gregorio]] (7), [[Enrico Gasparotto|Gasparotto]] (1) |- |align=center|15 |[[Euskaltel-Euskadi]] |align=center|201 |[[Samuel Sánchez|Sánchez]] (163), [[Igor Antón|Antón]] (30), [[Jonathan Castroviejo|Castroviejo]] (6), [[Rubén Pérez|Pérez]] (2) |- |align=center|16 |[[Liquigas-Cannondale]] |align=center|188 |[[Ivan Basso|Basso]] (92), [[Vincenzo Nibali|Nibali]] (91), [[Daniel Oss|Oss]] (2), [[Peter Sagan|P. Sagan]] (2), [[Fabio Sabatini|Sabatini]]/[[Elia Viviani|Viviani]] (1 point hver) |- |align=center|17 |[[AG2R La Mondiale]] |align=center|106 |[[Jean-Christophe Péraud|Péraud]] (41), [[Lloyd Mondory|Mondory]] (30), [[Blel Kadri|Kadri]] (20), [[Kristof Goddaert|Goddaert]] (10), [[Mickael Cherel|Cherel]] (5) |- |align=center|18 |[[Vacansoleil-DCM]] |align=center|74 |[[Björn Leukemans|Leukemans]] (54), [[Thomas De Gendt|De Gendt]] (12), [[Wout Poels|Poels]] (4), [[Matteo Carrara|Carrara]]/[[Pim Ligthart|Ligthart]]/[[Lieuwe Westra|Westra]] (2 point hver) |} === Nation === Nationsrangeringen er baseret på nationens fem bedste ryttere. * Opdateret efter [[Romandiet Rundt 2011]], 1. maj {| class="wikitable" |- style="background:#ccccff;" ! !Nation !Point !Fem bedste ryttere |- |align=center|1 |{{flagland|Belgien}} |align=center|750 |[[Philippe Gilbert|Gilbert]] (356), [[Tom Boonen|Boonen]] (140), [[Nick Nuyens|Nuyens]] (100), [[Johan Vansummeren|Vansummeren]] (100), [[Björn Leukemans|Leukemans]] (54) |- |align=center|2 |{{flagland|Australien}} |align=center|662 |[[Cadel Evans|Evans]] (232), [[Matthew Goss|Goss]] (203), [[Cameron Meyer|Meyer]] (106), [[Michael Matthews|Matthews]] (70), [[Simon Gerrans|Gerrans]] (51) |- |align=center|3 |{{flagland|Spanien}} |align=center|596 |[[Samuel Sánchez|Sánchez]] (163), [[Joaquim Rodríguez|Rodríguez]] (127), [[Beñat Intxausti|Intxausti]] (110), [[Alberto Contador|Contador]] (106), [[Xavier Tondó|Tondó]] (90) |- |align=center|4 |{{flagland|Italien}} |align=center|587 |[[Michele Scarponi|Scarponi]] (202), [[Marco Pinotti|Pinotti]] (102), [[Alessandro Ballan|Ballan]] (100), [[Ivan Basso|Basso]] (92), [[Vincenzo Nibali|Nibali]] (91) |- |align=center|5 |{{flagland|Tyskland}} |align=center|484 |[[Andreas Klöden|Klöden]] (202), [[Tony Martin (cykelrytter)|Martin]] (197), [[André Greipel|Greipel]] (78), [[Paul Martens|Martens]] (6), [[Bert Grabsch|Grabsch]]/[[Marcel Sieberg|Sieberg]] (1 point hver) |- |align=center|6 |{{flagland|Holland}} |align=center|368 |[[Robert Gesink|Gesink]] (156), [[Maarten Tjallingii|Tjallingii]] (70), [[Laurens ten Dam|ten Dam]] (52), [[Sebastian Langeveld|Langeveld]] (50), [[Pieter Weening|Weening]] (40) |- |align=center|7 |{{flagland|Schweiz}} |align=center|296 |[[Fabian Cancellara|Cancellara]] (236), [[Grégory Rast|Rast]] (60) |- |align=center|8 |{{flagland|USA}} |align=center|276 |[[Chris Horner|Horner]] (143), [[Tyler Farrar|Farrar]] (60), [[George Hincapie|Hincapie]] (40), [[Levi Leipheimer|Leipheimer]] (22), [[Andrew Talansky|Talansky]] (11) |- |align=center|9 |{{flagland|Frankrig}} |align=center|178 |[[Sylvain Chavanel|Chavanel]] (80), [[Jean-Christophe Péraud|Péraud]] (41), [[Lloyd Mondory|Mondory]] (30), [[Blel Kadri|Kadri]] (20), [[Rémy Di Gregorio|Di Gregorio]] (7) |- |align=center|10 |{{flagland|Storbritannien}} |align=center|174 |[[Ben Swift|Swift]] (89), [[Bradley Wiggins|Wiggins]] (75), [[Geraint Thomas|Thomas]] (5), [[David Millar|Millar]] (5) |} == Se også == * [[Portal:Cykling/Begivenheder 2011|Begivenheder indenfor cykelsporten 2011]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.uciworldtour.com www.uciworldtour.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120930214440/http://uciworldtour.com/ |date=30. september 2012 }} {{UCI World Tour}} [[Kategori:Cykelløb i 2011]] [[Kategori:UCI World Tour|2011]] giy9y53gwxy0p9hkkljyr08v1gkoz02 0 511138 12349561 10451724 2026-09-06T00:23:31Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349561 wikitext text/x-wiki '''Thujon''' er en mono[[terpen]] der bl.a. forekommer i planten [[almindelig thuja]] (''Thuja occidentalis''). Forgiftninger med dødelig udgang er forekommet hos mennesker og husdyr ved indtagelse af plantedele, der indeholder thujon. Arbejde med træ fra f.eks. thuja kan udløse eksem.<ref>[http://www.biosite.dk/leksikon/thujon.htm Thujon en terpen fra thuja] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080319113745/http://www.biosite.dk/leksikon/thujon.htm |date=19. marts 2008 }} {{da sprog}}</ref> Thujon findes også i planten [[havemalurt]]. Thojons [[molvægt]] er 152,23 g/mol og dets [[CAS-nummer]] er 546-80-5 [[Fil:Thujon_-_Thujone.svg]] == Kilder == {{reflist}} [[Kategori:Ketoner]] [[Kategori:Monoterpener]] 7dwqrgppdserdqrh8tpox4vhbo379v8 0 514889 12349598 12009517 2026-09-06T03:35:05Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349598 wikitext text/x-wiki {{infoboks person|wikidata=ja}} '''Esmond Gerald (Tom) Kruse''' [[Member of the Order of the British Empire|MBE]] ([[28. august]] [[1914]] – [[30. juni]] [[2011]])<ref name="Kruse"> {{Cite web |url=http://www.abc.net.au/news/stories/2011/06/30/3257508.htm |title=Outback legend Tom Kruse dead at 96 |publisher=ABC News Online |language=engelsk |date=30. juni 2011 |access-date=30. juni 2011}}</ref> var et tidligere [[postbud]] på [[Birdsville Track]] i grænseområdet mellem staterne [[South Australia]] og [[Queensland]] i [[Australien]]. Kruse blev kendt efter [[John Heyer]]s film fra 1954 ''[[The Back of Beyond]]'', og i året efter filmens udgivelse blev Kruse udnævnt til [[Member of the Order of the British Empire]] (MBE) for "tjenester ydet til samfundet i the [[outback]]".<ref>{{Cite web |url=http://www.london-gazette.co.uk/issues/40367/supplements/41 |title=(Supplement) no. 40367, page 41 |language=engelsk |publisher=[[London Gazette]] |date=31. december 1954 |access-date=30. juni 2011}}</ref><ref name=FRR>{{Cite web |url=http://www.southaustralianhistory.com.au/kruse.htm |title=Tom Kruse the birdsville mailman |publisher=Flinders Ranges Research |language=engelsk |access-date=30. juni 2011 |archive-date=29. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110629031110/http://www.southaustralianhistory.com.au/kruse.htm |url-status=dead }}</ref> == Opvækst == Tom Kruse blev født i Waterloo i South Australia, med Harry (Heinrich) og Ida Kruse som forældre.<ref name=FRR /> Tom Kruse var det tiende af tolv børn.<ref name=EFT>[http://members.tripod.com/edwardsfamilytree/50.htm Edwards Family Tree] {{en sprog}}</ref> Kruse gik ud af skolen som fjortenårig og arbejdede med forefaldende arbejde på lokale farme.<ref name = EFT/> Han fik imidlertid, på grund af [[Depressionen|den store depression]], arbejde i "bushen" omkring 1934, hvor han begyndte at arbejde for John Pennas transportvirksomhed, der havde sit virke fra [[Yunta]] i det midt-nordlige af South Australia.<ref name=EFT /> Kruse giftede sig med Audrey Valma Fuller (kendt som Val) den 24. januar 1942 i [[Adelaide (South Australia)|Adelaide]], og de fik fire børn: Pauline, Helen, Phillip og Jeffery.<ref name=EFT /> ==The Birdsville Track og ''The Back of Beyond''== I 1936 købte og overtog Harry Ding postkontrakten fra John Penna, og Tom Kruse begyndte sin første kørsel den 1. januar samme år.<ref name = EFT/> Kruse købte og overtog selv kontrakten i 1947,<ref>{{Cite web |url=http://australianscreen.com.au/titles/last-mail-birdsville/clip1/ |title=Last Mail from Birdsville: The Story of Tom Kruse |publisher=Australian Screen Online |language=engelsk |author=Damien Parer |access-date=30. juni 2011 |archive-date=31. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080731145831/http://australianscreen.com.au/titles/last-mail-birdsville/clip1/ |url-status=dead }}</ref> og solgte den igen i 1963. Kruse arbejdede på Birdsville Track-postrute fra 1936 til 1957, hvor han kørte i sin [[Leyland]] Badger lastbil.<ref name=FRR /> Han leverede post samt andre fornødenheder, blandt andet købmandsvarer, brændstof og medicin til afsides beliggende steder fra [[Marree (South Australia)|Marree]] i det nordvestlige South Australia til [[Birdsville (Queensland)|Birdsville]] i det centrale Queensland, mere end 520 kilometer væk.<ref name=EM>{{Cite web |url=http://www.abc.net.au/rural/content/2008/s2214387.htm |title=Governor-General unveils Tom Kruse bust |author=Elysse Morgan |publisher=ABC Rural |date=11. april 2008 |access-date=30. juni 2011}}</ref> Hver tur tog to uger og Tom skulle regelmæssigt ordne maskinsammenbrud, oversvømmelser og fastkørsler i ørkenens sanddyner.<ref name=EM /> Tom Kruse blev kendt ved udgivelsen af John Heyers [[dokumentarfilm]] ''[[The Back of Beyond]]'' i 1954. Mens filmen fulgte en "typisk" tur med Kruse, som viste de forskellige mennesker, han mødte under turen og den slags forhindringer, han stod over for, var netop denne tur instrueret og omfatter en række rekonstruktioner og en "forsvundne børn"-historie. John Heyer havde foretaget en studierejse med Kruse tidligere. Optagelsen af filmen begyndte i slutningen af 1952. Kruse blev udnævnt til MBE i 1955. == Kildehenvisninger == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == *[http://www.lastmailfrombirdsville.com/ Last Mail from Birdsville: The Story of Tom Kruse (Website for 1999 documentary)] {{en sprog}} {{FD|1914|2011|Kruse, Tom}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Lastbilchauffører]] [[Kategori:Personer tildelt Member of the Order of the British Empire]] [[Kategori:Personer fra Australien]] plydp3ux3shqkpzm34i7i63b6bli59g 0 528526 12349412 12343461 2026-09-05T19:03:43Z Brodmann10 333783 link 12349412 wikitext text/x-wiki [[File:Heparin-2D-skeletal.svg|thumb|Heparins molekylestruktur]] '''Heparin''' er et [[Antitrombotika|blodfortyndende]] [[lægemiddel]], der også benyttes ved blodtagning hos lægen. Selve røret er det man kalder hepariniserert, for at hindre [[Koagulation]] af blodet inden testen. Heparin udvindes for det meste af slim fra grisenes tarme. == Eksterne henvisninger == * [http://www.biosite.dk/leksikon/heparin.htm Heparin (omtale på ''BioSite'')] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091002033953/http://www.biosite.dk/leksikon/heparin.htm |date= 2. oktober 2009 }} * [http://www.hjerteforeningen.dk/hjertesygdomme/medicin/heparin/ Heparin (Hjerteforeningens hjemmeside)] * [http://www.netpatient.dk/heparin_leo.htm Heparin (''LEO''s hjemmeside)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101126125158/http://netpatient.dk/heparin_leo.htm |date=26. november 2010 }} {{farmastub}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Lægemidler tilhørende blod og bloddannende organer]] 4xpv0fnf32xk3ksayc33kpa7tbwbi5k 0 531290 12349719 11688002 2026-09-06T11:52:49Z Brodmann10 333783 Tilrettet og udvidet artikel, inkl. kildetilføjelser. 12349719 wikitext text/x-wiki [[Fil:Antonio_Vivarini_-_Saint_Peter_Martyr_Exorcizing_a_Woman_Possessed_by_a_Devil_-_1983.384_-_Art_Institute_of_Chicago.jpg|thumb|[[Peter af Verona]] uddriver en dæmon fra en besat kvinde. Maleri af [[Antonio Vivarini]], ca. 1440–1455.]] '''Eksorcisme''' ({{Lang-el|ἐξορκισμός}}, ''exorkismos'', "besværgelse"), også kaldet '''djævlebesværgelse''', '''djævleuddrivelse''' eller '''dæmonuddrivelse''', er en [[Religion|religiøs]] eller [[Ritual|rituel]] handling, hvorved [[Dæmon|dæmoner]], onde [[Ånd|ånder]] eller andre onde magter søges uddrevet eller afværget fra personer, steder eller genstande, som antages at være besat, hjemsøgt eller på anden måde under deres indflydelse.<ref name="Toner19132">{{Harvnb|Toner|1913}}</ref> Eksorcisme kan udføres ved blandt andet [[bøn]], besværgelsesformler og andre rituelle handlinger og kan ledsages af blandt andet [[Kors|korstegning]], håndspålæggelse, åndepust, [[vievand]], olie, [[Ikon (billede)|ikoner]], [[Amulet|amuletter]] og andre religiøse symboler. Den person, der udfører eksorcismen, betegnes som en '''[[eksorcist]]''' og er ofte en [[præst]] eller en person, som tillægges særlige religiøse beføjelser eller færdigheder. Forestillinger om ånder eller dæmoner som årsag til [[sygdom]], lidelse eller ulykke og om deres uddrivelse gennem religiøse eller magiske midler kendes fra talrige religioner og historiske kulturer, herunder den [[Assyrien|assyrisk]]-[[Babylonien|babyloniske]] og [[Jødedom|jødiske]] tradition, og forskellige former for eksorcisme forekommer blandt andet i [[Kristendom|kristendommen]] og [[islam]].<ref name="Plum19522">{{Harvnb|Plum|1952|pp=721–723}}</ref> I [[Det Nye Testamente]] fremstilles uddrivelsen af onde ånder som en væsentlig del af [[Jesus]]' virksomhed, og han tillægger også [[apostlene]] og disciplene myndighed til at uddrive dæmoner. I den [[Oldkirken|tidlige kristne kirke]] blev denne evne først opfattet som en [[Karisma|nådegave]], der kunne udøves af både gejstlige og lægfolk, men fra omkring midten af det [[3. århundrede]] udvikledes et særskilt kirkeligt eksorcistembede, som blev en af de lavere kirkelige ordener.<ref name="Holmquist19072">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=1162–1163}}</ref> Eksorcisme blev samtidig knyttet til [[Dåb|dåben]] som et ritual til udfrielse fra [[Djævelen|djævelens]] magt og udviklede sig i [[middelalderen]] til et omfattende ceremoniel med blandt andet besværgelser, åndepust og korstegn. I den [[Katolicisme|katolske]] tradition blev ritualet senere reguleret og forkortet gennem ''Rituale Romanum'' fra 1614, mens eksorcisme også blev anvendt over for personer, steder og genstande, der blev anset for udsat for dæmonisk påvirkning.<ref name="Toner19132" /><ref name="Plum19522" /> Ved [[reformationen]] afskaffede de [[Reformerte kirke|reformerte kirker]] dåbseksorcismen, mens [[Martin Luther]] bevarede den, og den blev optaget i de lutherske kirkeordninger. Dens betydning blev imidlertid efterhånden omstridt, og under [[oplysningstiden]] og [[Rationalisme|rationalismen]] blev den i vid udstrækning afskaffet i de lutherske kirker. I [[Danmark-Norge]] forsvandt den i 1783, i Sverige i 1811 og i Finland i 1886.<ref name="Plum19522" /><ref name="Holmquist19072" /> I den danske [[Folkekirken|folkekirkelige]] dåbstradition er [[Abrenuntiation|forsagelsen]] af djævelen dog fortsat bevaret, men eksorcisme som selvstændigt dåbsritual er bortfaldet.<ref>{{Cite web|url=http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|title=Den apostolske trosbekendelse|access-date=2. august 2013|archive-date=6. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130906231231/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|url-status=ok}}</ref> == Etymologi == Ordet er afledt af græsk ''exorkizein'', "besværge" eller "tage i ed", sammensat med ''horkos'', "ed". Selve ordet ''eksorcisme'' forekommer ikke i [[Bibelen]], men det græske verbum ''exorkizo'' anvendes i [[Septuaginta]] og i [[Det Nye Testamente]] i betydningen at tage eller besværge nogen ved en ed. Substantivet ''exorkistes'', "eksorcist", forekommer i [[Apostlenes Gerninger]] 19,13.<ref name="Toner1913">{{Harvnb|Toner|1913}}</ref> Eksorcismens grundbetydning er således uddrivelse gennem en autoritativ besværgelse, i kristen brug navnlig i [[Gud (monoteistisk)|Guds]] eller [[Jesus|Kristi]] navn. == Begreb og religionshistorisk baggrund == [[Fil:Incantation_bowl_demon_Met_L1999.83.3.jpg|thumb|Besværgelsesskål med [[aramæisk]] indskrift fra [[Nippur]] i [[Mesopotamien]], 6.–7. århundrede. Sådanne skåle blev anvendt som beskyttelse mod dæmoniske eller onde kræfter.]] Forestillingen om, at mennesker kan rammes af eller besættes af onde [[Ånd|ånder]], og at disse kan uddrives ved bestemte personer, ord eller handlinger, forekommer i talrige ældre religioner. Besværgelser kendes fra den assyrisk-babyloniske religion og videre gennem senere religiøse traditioner. De kunne ledsages af materielle midler såsom ild, vand, spyt, åndepust, håndspålæggelse og olie, men det afgørende middel var ofte selve besværgelsesformularen, hvor dæmonen blev befalet at forsvinde, undertiden ved påkaldelse af navnet på en stærkere guddom.<ref name="Plum1952">{{Harvnb|Plum|1952|pp=721–723}}</ref> I religionsformer, hvor sygdom og psykiske forstyrrelser blev forklaret som resultat af åndelig eller dæmonisk påvirkning, fik dæmonuddrivelse tilsvarende en vigtig plads i helbredelseskunsten. Sygdom og synd kunne dermed sættes i nær forbindelse, og selv sygdomme, der ikke blev opfattet som egentlig besættelse, kunne behandles som kræfter, der kunne befales til at forlade den syge. Denne sammenblanding af åndelige og materielle helbredelsesmidler fortsatte gennem århundreder og blev bevaret i rester i folkelige "husråd" og hos såkaldte "kloge mænd".<ref name="Plum1952" /> I oldtidens [[Egypten]] blev visse sygdomme og andre ulykker tilskrevet dæmoniske kræfter, og magiske formularer og besværgelser blev anvendt til at fordrive dem. De døde blev ligeledes udstyret med magiske midler med henblik på deres rejse til [[underverdenen]]. En fortælling beskriver, hvordan en dæmon, som havde taget bolig i datteren af fyrsten af Bekhten, ikke kunne uddrives ved menneskelig hjælp, hvorfor guden [[Khonsu]] måtte sendes fra [[Theben (Egypten)|Theben]]. Dæmonen trak sig tilbage, da den stod over for guden, og fik ifølge fortællingen lov til at deltage i et stort måltid, før den drog bort.<ref name="Toner1913" /> I [[Babylonien]] var magi nært forbundet med [[Lægevidenskab|lægekunsten]], og visse sygdomme blev forklaret som dæmonisk besættelse. Eksorcisme blev derfor betragtet som en central eller undertiden den eneste behandling. Besværgelserne påkaldte en gud, gudinde eller gruppe af guddomme for at fordrive den onde ånd og afhjælpe dens skade. Bevarede formularer henvender sig blandt andet til "himlens ånd" og "jordens ånd" med krav om at besværge den dæmon, der havde grebet et menneske.<ref name="Toner1913" /> Eksorcisme er blevet karakteriseret som et særligt fremtrædende træk ved religionsformer, hvor ånder og dæmoner antages at kunne "besætte" mennesker og fremkalde sygdom, lidelse og ulykke. Helbredelsen bestod her i at uddrive dæmonen ved magiske formler, renselser eller påkaldelse af en guddom, der tillagdes magt over den.<ref name="Briem1938">{{Harvnb|Briem|1938|pp=1128–1129}}</ref> == Jødedom og Det Nye Testamente == [[Fil:Mosaic_of_the_exorcism_of_the_Gerasene_demoniac_from_the_Basilica_of_Sant'Apollinare_Nuovo.jpg|thumb|Jesu uddrivelse af dæmonerne fra den [[Gerasenernes land|gerasenske]] besatte, fremstillet i en mosaik fra begyndelsen af det 6. århundrede i [[Sant'Apollinare Nuovo]] i [[Ravenna]].]] [[Fil:Healing of the demon-possessed.jpg|thumb|Denne |[[illustration]]en fra et [[illumineret manuskript]] fra [[middelalderen]] viser [[Jesus]] som helbreder «den besatte mand fra Gravene i Gerasener-land» ([[Lukasevangeliet]] 8, 26-39).]]Forestillinger om dæmonisk besættelse og dæmonuddrivelse fandtes også i [[Jødedom|jødedommen]]. I [[Det Gamle Testamente]] findes ingen eksempler på, at mennesker uddriver dæmoner. I [[Tobits Bog]] 8,3 er det en [[engel]], der tager djævelen og binder ham i ørkenen i [[Øvre Egypten]].<ref name="Toner1913" /> I senere jødisk litteratur forekommer der derimod besværgelsesformularer mod dæmoner. Sådanne formularer findes blandt andet i [[Talmud]] og kunne indskrives på indersiden af lerskåle. En samling, der blev dateret til omkring det [[7. århundrede]], findes i [[Altes Museum]] i [[Berlin]]. Et karakteristisk træk ved jødiske besværgelser var anvendelsen af navne, der ansås for virksomme, navnlig navne på gode engle, alene eller i forbindelse med ''El'', "Gud". Det blev anset for vigtigt at benytte det rette navn på det rette tidspunkt og ved den rette lejlighed.<ref name="Toner1913" /> [[Apostlenes Gerninger]] 19,13 fortæller således om jødiske eksorcister, der forsøgte at anvende Jesu navn i deres besværgelser efter at have set [[Paulus]]' virksomhed. Den jødiske historieskriver [[Josefus]] gengiver desuden en forestilling om, at [[Salomon]] havde modtaget magten til at uddrive dæmoner og havde overleveret virksomme besværgelsesformularer. Josefus fortæller om en mand ved navn Eleazar, der i nærværelse af kejser [[Vespasian]] og hans officerer skulle have uddrevet en dæmon ved at holde en magisk ring, som indeholdt en sjælden rod, ved den besattes næse og derved trække dæmonen ud gennem næseborene.<ref name="Toner1913" /> Dæmonuddrivelse omtales gentagne gange i evangelierne som en del af [[Jesus]]' helbredelsesvirksomhed. Ifølge den bibelske fremstilling uddrev Jesus onde ånder med direkte myndighed og henviste til sin magt over dæmonerne som et tegn på [[Messias|messiansk]] myndighed. Han afviste beskyldningen om, at han uddrev dæmoner ved [[Beelzebub|Beelzebubs]] magt, og hævdede i stedet at handle ved Guds ånd eller "Guds finger".<ref name="Toner1913" /> [[Evangelium|Evangelierne]] beskriver blandt andet, hvordan Jesus direkte befaler dæmoner at forlade mennesker, og sammenfatter hans virksomhed med, at han "udrev ånderne med sit ord" og helbredte de syge. I enkelte tilfælde, som ved den kana'anæiske kvindes datter, fremstilles uddrivelsen som foretaget på afstand. Uddrevne ånder beskrives undertiden som erkendende Jesus som "Guds Hellige" og som klagende over, at han var kommet for at pine dem "før tiden". Evangelierne skelner samtidig mellem dæmonuddrivelse og helbredelse af sygdomme; i Luk. 13,32 nævnes de to handlinger særskilt.<ref name="Toner1913" /> Jesus tillægger ifølge evangelierne også apostlene og disciplene myndighed til at uddrive dæmoner i hans navn og lover en tilsvarende evne til troende. Apostlenes virksomhed fremstilles dog ikke som ubetinget virksom. Bestemte onde ånder kunne ifølge evangelierne kun uddrives gennem [[bøn]] og [[faste]]. Paulus beskrives ligeledes som udøvende dæmonuddrivelse i Apostlenes Gerninger.<ref name="Toner1913" /> I den ældste kristne tid synes eksorcismer at have været almindelige og blev udført i Jesu navn.<ref name="Briem1938" /> == Eksorcisme i kristendommen == [[Fil:Roman_Ritual_Title_11.png|thumb|Afsnittet ''De exorcizandis obsessis a daemonio'' ("Om eksorcisme af dæmonbesatte") i en udgave af det katolske ''[[Rituale Romanum]]''.]] I den tidligste kirke blev evnen til at uddrive onde ånder først opfattet som en [[Karisma|nådegave]] snarere end som et egentligt kirkeligt embede. [[Tertullian]] og [[Origenes]] omtales som vidner om forestillingen, at kristne ved bøn kunne uddrive onde ånder.<ref name="Lehmann1917">{{Harvnb|Lehmann|1917|p=829}}</ref> De personer, der særligt udøvede denne gave, blev kaldt eksorcister, men havde oprindeligt ikke et fast embede.<ref name="Holmquist1907">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=1162–1163}}</ref> Med kirkens gradvise institutionalisering i det 2. og 3. århundrede blev eksorcistfunktionen formaliseret. Omkring midten af det 3. århundrede oprettedes et særligt kirkeligt eksorcistembede, og eksorcisterne kom til at udgøre en af de fire lavere kirkelige grader, ''ordines minores sive inferiores'', der gik forud for præstevielsen.<ref name="Lehmann1917" /><ref name="Holmquist1907" /> Embedet er fortsat eksisterede i den katolske kirke sammen med et udførligt ritual for eksorcisme af besatte.<ref name="Lehmann1917" /> I de første kristne århundreder blev eksorcisme dog ifølge den katolske tradition ikke begrænset til gejstlige. Tidlige apologeter som [[Justin Martyr]], [[Minucius Felix]], Origenes og Tertullian hævdede, at også lægkristne kunne udfri besatte ved Kristi magt. Den almindelige form bestod i en autoritativ besværgelse rettet til dæmonen i Guds og navnlig den korsfæstede Kristi navn. Hertil kunne føjes symbolske handlinger som åndepust, håndspålæggelse og korstegn. Justin omtaler dæmoner, der flygter for kristnes berøring og åndepust. Origenes nævner håndspålæggelse, mens blandt andre [[Sankt Ambrosius|Ambrosius af Milano]] og [[Efraim Syreren]] forbindes med samme praksis. Flere kirkefædre tillagde desuden [[Kors|korstegnet]] særlig magt over dæmonisk påvirkning og anbefalede, at selve besværgelsen og bønnerne blev formuleret med ord fra [[Bibelen]].<ref name="Toner1913" /> Eksorcisme kunne rette sig mod syge og mennesker, der blev anset for besatte, men i katolsk tradition også mod steder og genstande, der blev opfattet som udsat for dæmonisk påvirkning.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Djævlebesværgelse|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0382.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=978}}</ref> I den katolske forståelse, som den blev beskrevet i begyndelsen af det 20. århundrede, kunne dæmoner som [[Falden engel|faldne engle]] handle på den materielle verden inden for de grænser, Gud tillod. Eksorcisme af steder eller ting blev derfor forstået som en bøn til Gud om at begrænse denne magt.<ref name="Toner1913" /> Blandt de genstande, som traditionelt kunne eksorceres i forbindelse med velsignelser, var vand, salt og olie. Disse kunne derefter benyttes ved personlige eksorcismer og ved velsignelse eller indvielse af blandt andet kirker, altre, hellige kar og kirkeklokker. [[Vievand]] blev i den beskrevne tradition fremstillet af eksorceret vand og eksorceret salt og betragtet som et [[Sakramente|sakramentalie]], hvis velsignelsesbøn bad Gud beskytte de troende mod djævelens angreb.<ref name="Toner1913" /> En eksorcist kan anvende bønner, faste formler og besværgelser samt kors, religiøse symboler, ikoner, amuletter og vievand og påberåber sig normalt en overnaturlig magt, der antages at kunne uddrive den onde ånd. I den katolske kirke beskrives den højtidelige eksorcisme som knyttet til en [[biskop]] eller en præst, der er udpeget af biskoppen. En dansk avisreportage fra 2014 omtalte én kristen eksorcist i Danmark og anførte samtidig, at præster uden biskoppens autorisation kunne udføre eksorcisme.<ref>{{Cite news|url=http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|title=Eksorcisten|author=Jens Rebensdorff|date=9. juli 2014|accessdate=12. juli 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140722040536/http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|archive-date=22. juli 2014|publisher=b.dk, [[Berlingske]]|url-status=ok}}</ref> === Dåbseksorcisme === [[Fil:Exorcism_before_Baptism_(3799990728).jpg|thumb|Eksorcistisk ritual forud for en [[dåb]]. Eksorcisme har historisk indgået som forberedelse til dåben i flere kristne traditioner.]] Da den [[Hedenskab|hedenske]] verden i [[Oldkirke|oldkirkelig]] kristen forestilling blev opfattet som behersket af dæmoniske magter, blev eksorcisme tidligt knyttet til optagelsen af hedninger i kirken gennem [[dåb]]. Den første sikre dokumentation for en egentlig dåbseksorcisme stammer fra den nordafrikanske kirke i det 3. århundrede. Før dåben befalede den døbende djævelen at forlade den person, der skulle døbes. Eksorcismen fandt almindeligvis sted på tredje søndag i [[fasten]], når selve dåben skulle finde sted ved påske. Valget af evangelietekster om Kristi sejr over djævelen til de første tre fastesøndage blev betragtet som en reminiscens heraf.<ref name="Holmquist1907" /> Den tidligste form bestod hovedsageligt i en højtidelig afsværgelse af det hedenske, ''abrenuntiatio diaboli'', men senere føjedes en egentlig besværgelse af djævelen til.<ref name="Lehmann1917" /> Fra hedningedåben blev ritualet efterhånden overført til barnedåben. Fra det 4. århundrede forekom det, at eksorcisten eller præsten først pustede på barnet for at uddrive den onde ånd, ''exsufflatio'', og derefter symbolsk indåndede [[Helligånden]], ''insufflatio''. Denne praksis blev almindelig fra det 5. århundrede, efter at læren om [[Arvesynd|arvesynden]] og djævelens herredømme over de udøbte havde fået en fast plads i kirkens lære.<ref name="Lehmann1917" /> En teologisk fremstilling fra 1952 beskriver udviklingen således, at urkristendommen kunne betragte det uigenfødte menneske som en "dæmonernes bolig", men at der en tid var usikkerhed om, hvorvidt selve dåbsvandet uddrev dæmonerne. Fra midten af det 3. århundrede findes sikre vidnesbyrd om, at baptizanden blev eksorceret før neddykningen. Eksorcismen skulle ikke nødvendigvis forstås som udfrielse fra egentlig besættelse, men som udfrielse fra mørkets eller [[Satan|Satans]] magt. Den blev derfor anvendt både ved voksendåb og barnedåb.<ref name="Plum1952" /> I middelalderen udviklede dåbseksorcismen sig til et omfattende ceremoniel. Præsten pustede den, der skulle døbes, i ansigtet og befalede den urene ånd at fare ud og give plads for [[Helligånden]]. Derefter kunne baptizanden modtage "visdommens salt", og der fulgte en tredelt eksorcisme, hvor djævelen gentagne gange blev befalet at vige fra Guds tjener. [[Rituale Romanum]] fra [[1614]] indskrænkede og forkortede dette ceremoniel.<ref name="Plum1952" /><ref name="Holmquist1907" /> Den katolske teologiske begrundelse for dåbseksorcismen var, at [[katekumener]] som følge af arvesynden og, for voksne, personlige synder stod under djævelens magt, uden at de derfor blev betragtet som egentlig dæmonbesatte. Eksorcismen blev opfattet som en symbolsk foregribelse af dåbens udfriende virkning. [[Augustin]] henviste til praksissen i sin argumentation mod [[Pelagianisme|pelagianismen]] som et vidnesbyrd om læren om arvesynden.<ref name="Toner1913" /> [[Kyrillos af Jerusalem]] beskriver en østlig dåbseksorcisme, hvor salvning med eksorceret olie indgik. Det eneste tidlige vestlige vidnesbyrd, der omtaler en sådan salvning som en del af dåbseksorcismen, er de arabiske [[Hippolytus|Hippolyt]]-[[Kanon (religion)|kanoner]]. ''Exsufflatio'', udåndingen, kunne symbolisere forsagelsen af djævelens gerninger og pragt, mens ''insufflatio'', indåndingen af Helligånden ved præsten og de assisterende, symboliserede indgydelsen af den helliggørende nåde.<ref name="Toner1913" /> I den [[Ortodokse kirke|græsk-ortodokse kirke]] beskrives en form for eksorcisme rettet mod selve dåbsvandet: præsten gør tre korstegn henholdsvis på vandets overflade, i midten og mod bunden for at fordrive de dæmoniske magter og blæser derefter på vandet som symbol på Helligåndens indgydelse.<ref name="Briem1938" /> == Reformationen og de lutherske kirker == [[Fil:St. Francis Borgia Helping a Dying Impenitent by Goya.jpg|right|thumb|Den hellige [[Francisco de Borja]] udfører en djæveluddrivelse. (Maleri af [[Francisco Goya]]s ([[1746]]-[[1828]]) ]]Ved [[reformationen]] blev dåbseksorcismen et stridspunkt mellem de [[Protestantisme|protestantiske]] retninger. De schweiziske og andre [[Reformerte kirke|reformerte]] reformatorer forkastede eksorcismen, mens [[Martin Luther]] bevarede den, selv om han ikke betragtede den som uundværlig.<ref name="Lehmann1917" /> Eksorcismen blev dermed optaget i de lutherske kirkeordninger og blev i længere tid betragtet som et vigtigt kendetegn på luthersk lære i modsætning til [[Calvinisme|calvinismen]].<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Briem1938" /> Luther medtog eksorcismen i ''Taufbüchlein'' fra [[1523]] og igen i en forkortet form i udgaven fra [[1526]], hvorefter dåbsritualet blev trykt sammen med [[Katekismus|katekismen]]. Dåben indledtes her med ordene "Far ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum". Af den katolske kirkes øvrige ceremonier bevaredes hovedsageligt korstegnet. Umiddelbart før evangeliet om Jesus og børnene i Mark. 10,13-16 fulgte en yderligere besværgelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, hvor den urene ånd blev befalet at forlade den person, der skulle døbes.<ref name="Plum1952" /> Omkring 1600 opstod en omfattende strid mellem protestantiske teologer om eksorcismen. Striden førte ikke til nogen almindelig gensidig fordømmelse, men mange lutheranere betragtede eksorcismen som et værn mod [[kryptokalvinisme]]. De fremtrædende lutherske dogmatikere understregede samtidig, at eksorcismen ikke hørte til dåbens egentlige "substans" og principielt kunne udelades, eftersom den kun var bevaret som en påmindelse om arvesynden og menneskets underkastelse under djævelens magt før dåben.<ref name="Plum1952" /> Allerede fra begyndelsen af det [[17. århundrede]] blev den dog enkelte steder og under særlige omstændigheder, blandt andet ved højtståendes dåb, udeladt uden større vanskeligheder. [[Philipp Spener]] ønskede den afskaffet, fordi dens betydning efter hans opfattelse var uklar, men anbefalede forsigtighed og mente, at menighederne hellere burde undervises om dens betydning end bringes i uro ved en pludselig afskaffelse. I det [[18. århundrede]] karakteriserede J. Baumgarten eksorcismen som "en vilkårlig handling ... uden guddommelig befaling". Under indflydelse af [[oplysningstiden]] og [[Rationalisme|rationalismen]] mistede ritualet efterhånden sin stilling og blev omkring slutningen af det 18. århundrede afskaffet i størstedelen af de lutherske kirker.<ref name="Plum1952" /> I [[Danmark-Norge]] blev eksorcismen afskaffet i 1783.<ref name="Plum1952" /><ref name="Holmquist1907" /> I Sverige havde [[Olaus Petri]] bevaret eksorcismen, og den indgik ligeledes i kirkehåndbogen fra 1614. I løbet af det 17. århundrede opstod en vis frihed til at udelade eksorcismen i forbindelse med striden om korstegnet, men håndbogen fra 1693 foreskrev igen dens ubetingede anvendelse. Den blev endeligt afskaffet med kirkehåndbogen af 1811.<ref name="Holmquist1907" /> I Finland blev den afskaffet i 1886, samtidig med at forsagelsesspørgsmålene blev omformet.<ref name="Plum1952" /> I den [[Preussen|preussiske]] unionsagenda fra 1830 blev en rest af ritualet bevaret, men denne blev fjernet i agendaen fra 1895.<ref name="Holmquist1907" /> Eksorcismen og [[Forsagelse|forsagelsen]] af djævelen, ''[[Abrenuntiation|abrenuntiatio]]'', er ofte blevet betragtet som dele af samme rituelle kompleks, men de kan skelnes principielt fra hinanden: forsagelsen forudsætter en aktiv handling fra den, der døbes, mens eksorcismen fremstiller baptizanden som passiv. Eksorcismen kan i denne forstand opfattes som en forudsætning for, at den døbte efterfølgende kan forsage djævelen. Korstegnet før dåben er blevet fortolket som en mulig sidste rest af eksorcismen og som tegn på, at den døbte tilhører Kristus og ikke står under djævelens magt.<ref name="Plum1952" /> I den danske [[Folkekirken|folkekirkelige]] tradition er forsagelsen fortsat knyttet til dåben og [[den apostolske trosbekendelse]] med ordene "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen".<ref>{{Cite web|url=http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|title=Den apostolske trosbekendelse|access-date=2. august 2013|archive-date=6. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130906231231/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|url-status=ok}}</ref> Elementer heraf indgår ligeledes i det danske dåbsritual.<ref>[http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf Barnedåb] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100714151141/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf|date=14. juli 2010}} Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992</ref> == Se også == * [[Legion (dæmon)|Legion]] ([[dæmon]] uddrevet af [[Jesus]] i [[Det Nye Testamente]]) * [[Anneliese Michel]] * [[Djævel]] * [[Besættelse]] * [[Psykisk sygdom]] * [[Eksorcisten]] ([[USA|amerikansk]] [[gyserfilm]] fra [[1973]]) == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Lehmann|first=Alfred Georg Ludvig|author-link=Alfred Lehmann|title=Eksorcisme|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=6.|edition=2.|year=1917|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0871.html|page=829}} * {{Cite encyclopedia|last=Holmquist|first=Hjalmar Fredrik|author-link=Hjalmar Holmquist|title=Exorcism|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=7.|edition=2.|year=1907|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbg/0627.html|pages=1162–1163}} * {{Cite encyclopedia|last=Briem|first=Olof Efraim|title=Exorcism|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=8.|edition=1.|year=1938|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|editor-link=Hans Wallengren|url=https://runeberg.org/svupps/1-8/0680.html|pages=1128–1129}} * {{Cite encyclopedia|last=Plum|first=Niels Munk|author-link=Niels Munk Plum (biskop)|title=Eksorcisme|encyclopedia=Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola|volume=1. A - H|publisher=C. W. K. Gleerups Förlag; [[Ejnar Munksgaard]]|location=[[Lund]]; [[København]]|year=1952|pages=721–723|url=https://runeberg.org/ntu/1/0373.html|via=[[Projekt Runeberg]]|editor-last1=Askmark|editor-first1=Ragnar|editor-last2=Molland|editor-first2=Einar|editor-last3=Rosenqvist|editor-first3=G. O.|editor-last4=Skydsgaard|editor-first4=K. E.|access-date=26. juni 2026}} * {{Cite encyclopedia|last=Toner|first=Patrick Joseph|title=Exorcism|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=5|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Exorcism}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.audiosancto.org/sermon/20081007-An-Evening-with-an-Exorcist.html "An Evening with an Exorcist," a talk given by Fr. Thomas J. Euteneuer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101224103059/http://www.audiosancto.org/sermon/20081007-An-Evening-with-an-Exorcist.html |date=24. december 2010 }}* [http://esorcismi.altervista.org/ Catholic Exorcism – Web Site] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101119093116/http://esorcismi.altervista.org/ |date=19. november 2010 }} * [https://web.archive.org/web/20061213075345/http://images.dailykos.com/images/jindal.pdf Bobby Jindal. BEATING A DEMON: Physical Dimensions of Spiritual Warfare. (New Oxford Review, December 1994)] * [http://jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=553&letter=E&search=Exorcism Jewish Encyclopedia: Exorcism] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111016004848/http://jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=553&letter=E&search=Exorcism |date=16. oktober 2011 }} * [http://encyclopedia.jrank.org/EUD_FAT/EXORCISM_Gr_EEopd_av_to_conjure.html Encyclopedia Britannica: Exorcism] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071011043827/http://encyclopedia.jrank.org/EUD_FAT/EXORCISM_Gr_EEopd_av_to_conjure.html |date=11. oktober 2007 }} * [http://www.cofe-worcester.org.uk/work_of_the_diocese/chaplaincy_deliverance.php Diocese of Worcester webpages on Ministry of Deliverance] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070108032631/http://www.cofe-worcester.org.uk/work_of_the_diocese/chaplaincy_deliverance.php |date= 8. januar 2007 }} Anglican View * [http://www.goarch.org/ourfaith/ourfaith7079 Exorcism in the Orthodox Church] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100420032728/http://www.goarch.org/ourfaith/ourfaith7079 |date=20. april 2010 }} {{Spiritualitet-relaterede emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Eksorcisme| ]] {{religionstub}} 77rm77czc11dgge8ho2kw97l9wt6h8l 12349723 12349719 2026-09-06T11:55:22Z Brodmann10 333783 /* Dåbseksorcisme */ Sproglig ret. 12349723 wikitext text/x-wiki [[Fil:Antonio_Vivarini_-_Saint_Peter_Martyr_Exorcizing_a_Woman_Possessed_by_a_Devil_-_1983.384_-_Art_Institute_of_Chicago.jpg|thumb|[[Peter af Verona]] uddriver en dæmon fra en besat kvinde. Maleri af [[Antonio Vivarini]], ca. 1440–1455.]] '''Eksorcisme''' ({{Lang-el|ἐξορκισμός}}, ''exorkismos'', "besværgelse"), også kaldet '''djævlebesværgelse''', '''djævleuddrivelse''' eller '''dæmonuddrivelse''', er en [[Religion|religiøs]] eller [[Ritual|rituel]] handling, hvorved [[Dæmon|dæmoner]], onde [[Ånd|ånder]] eller andre onde magter søges uddrevet eller afværget fra personer, steder eller genstande, som antages at være besat, hjemsøgt eller på anden måde under deres indflydelse.<ref name="Toner19132">{{Harvnb|Toner|1913}}</ref> Eksorcisme kan udføres ved blandt andet [[bøn]], besværgelsesformler og andre rituelle handlinger og kan ledsages af blandt andet [[Kors|korstegning]], håndspålæggelse, åndepust, [[vievand]], olie, [[Ikon (billede)|ikoner]], [[Amulet|amuletter]] og andre religiøse symboler. Den person, der udfører eksorcismen, betegnes som en '''[[eksorcist]]''' og er ofte en [[præst]] eller en person, som tillægges særlige religiøse beføjelser eller færdigheder. Forestillinger om ånder eller dæmoner som årsag til [[sygdom]], lidelse eller ulykke og om deres uddrivelse gennem religiøse eller magiske midler kendes fra talrige religioner og historiske kulturer, herunder den [[Assyrien|assyrisk]]-[[Babylonien|babyloniske]] og [[Jødedom|jødiske]] tradition, og forskellige former for eksorcisme forekommer blandt andet i [[Kristendom|kristendommen]] og [[islam]].<ref name="Plum19522">{{Harvnb|Plum|1952|pp=721–723}}</ref> I [[Det Nye Testamente]] fremstilles uddrivelsen af onde ånder som en væsentlig del af [[Jesus]]' virksomhed, og han tillægger også [[apostlene]] og disciplene myndighed til at uddrive dæmoner. I den [[Oldkirken|tidlige kristne kirke]] blev denne evne først opfattet som en [[Karisma|nådegave]], der kunne udøves af både gejstlige og lægfolk, men fra omkring midten af det [[3. århundrede]] udvikledes et særskilt kirkeligt eksorcistembede, som blev en af de lavere kirkelige ordener.<ref name="Holmquist19072">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=1162–1163}}</ref> Eksorcisme blev samtidig knyttet til [[Dåb|dåben]] som et ritual til udfrielse fra [[Djævelen|djævelens]] magt og udviklede sig i [[middelalderen]] til et omfattende ceremoniel med blandt andet besværgelser, åndepust og korstegn. I den [[Katolicisme|katolske]] tradition blev ritualet senere reguleret og forkortet gennem ''Rituale Romanum'' fra 1614, mens eksorcisme også blev anvendt over for personer, steder og genstande, der blev anset for udsat for dæmonisk påvirkning.<ref name="Toner19132" /><ref name="Plum19522" /> Ved [[reformationen]] afskaffede de [[Reformerte kirke|reformerte kirker]] dåbseksorcismen, mens [[Martin Luther]] bevarede den, og den blev optaget i de lutherske kirkeordninger. Dens betydning blev imidlertid efterhånden omstridt, og under [[oplysningstiden]] og [[Rationalisme|rationalismen]] blev den i vid udstrækning afskaffet i de lutherske kirker. I [[Danmark-Norge]] forsvandt den i 1783, i Sverige i 1811 og i Finland i 1886.<ref name="Plum19522" /><ref name="Holmquist19072" /> I den danske [[Folkekirken|folkekirkelige]] dåbstradition er [[Abrenuntiation|forsagelsen]] af djævelen dog fortsat bevaret, men eksorcisme som selvstændigt dåbsritual er bortfaldet.<ref>{{Cite web|url=http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|title=Den apostolske trosbekendelse|access-date=2. august 2013|archive-date=6. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130906231231/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|url-status=ok}}</ref> == Etymologi == Ordet er afledt af græsk ''exorkizein'', "besværge" eller "tage i ed", sammensat med ''horkos'', "ed". Selve ordet ''eksorcisme'' forekommer ikke i [[Bibelen]], men det græske verbum ''exorkizo'' anvendes i [[Septuaginta]] og i [[Det Nye Testamente]] i betydningen at tage eller besværge nogen ved en ed. Substantivet ''exorkistes'', "eksorcist", forekommer i [[Apostlenes Gerninger]] 19,13.<ref name="Toner1913">{{Harvnb|Toner|1913}}</ref> Eksorcismens grundbetydning er således uddrivelse gennem en autoritativ besværgelse, i kristen brug navnlig i [[Gud (monoteistisk)|Guds]] eller [[Jesus|Kristi]] navn. == Begreb og religionshistorisk baggrund == [[Fil:Incantation_bowl_demon_Met_L1999.83.3.jpg|thumb|Besværgelsesskål med [[aramæisk]] indskrift fra [[Nippur]] i [[Mesopotamien]], 6.–7. århundrede. Sådanne skåle blev anvendt som beskyttelse mod dæmoniske eller onde kræfter.]] Forestillingen om, at mennesker kan rammes af eller besættes af onde [[Ånd|ånder]], og at disse kan uddrives ved bestemte personer, ord eller handlinger, forekommer i talrige ældre religioner. Besværgelser kendes fra den assyrisk-babyloniske religion og videre gennem senere religiøse traditioner. De kunne ledsages af materielle midler såsom ild, vand, spyt, åndepust, håndspålæggelse og olie, men det afgørende middel var ofte selve besværgelsesformularen, hvor dæmonen blev befalet at forsvinde, undertiden ved påkaldelse af navnet på en stærkere guddom.<ref name="Plum1952">{{Harvnb|Plum|1952|pp=721–723}}</ref> I religionsformer, hvor sygdom og psykiske forstyrrelser blev forklaret som resultat af åndelig eller dæmonisk påvirkning, fik dæmonuddrivelse tilsvarende en vigtig plads i helbredelseskunsten. Sygdom og synd kunne dermed sættes i nær forbindelse, og selv sygdomme, der ikke blev opfattet som egentlig besættelse, kunne behandles som kræfter, der kunne befales til at forlade den syge. Denne sammenblanding af åndelige og materielle helbredelsesmidler fortsatte gennem århundreder og blev bevaret i rester i folkelige "husråd" og hos såkaldte "kloge mænd".<ref name="Plum1952" /> I oldtidens [[Egypten]] blev visse sygdomme og andre ulykker tilskrevet dæmoniske kræfter, og magiske formularer og besværgelser blev anvendt til at fordrive dem. De døde blev ligeledes udstyret med magiske midler med henblik på deres rejse til [[underverdenen]]. En fortælling beskriver, hvordan en dæmon, som havde taget bolig i datteren af fyrsten af Bekhten, ikke kunne uddrives ved menneskelig hjælp, hvorfor guden [[Khonsu]] måtte sendes fra [[Theben (Egypten)|Theben]]. Dæmonen trak sig tilbage, da den stod over for guden, og fik ifølge fortællingen lov til at deltage i et stort måltid, før den drog bort.<ref name="Toner1913" /> I [[Babylonien]] var magi nært forbundet med [[Lægevidenskab|lægekunsten]], og visse sygdomme blev forklaret som dæmonisk besættelse. Eksorcisme blev derfor betragtet som en central eller undertiden den eneste behandling. Besværgelserne påkaldte en gud, gudinde eller gruppe af guddomme for at fordrive den onde ånd og afhjælpe dens skade. Bevarede formularer henvender sig blandt andet til "himlens ånd" og "jordens ånd" med krav om at besværge den dæmon, der havde grebet et menneske.<ref name="Toner1913" /> Eksorcisme er blevet karakteriseret som et særligt fremtrædende træk ved religionsformer, hvor ånder og dæmoner antages at kunne "besætte" mennesker og fremkalde sygdom, lidelse og ulykke. Helbredelsen bestod her i at uddrive dæmonen ved magiske formler, renselser eller påkaldelse af en guddom, der tillagdes magt over den.<ref name="Briem1938">{{Harvnb|Briem|1938|pp=1128–1129}}</ref> == Jødedom og Det Nye Testamente == [[Fil:Mosaic_of_the_exorcism_of_the_Gerasene_demoniac_from_the_Basilica_of_Sant'Apollinare_Nuovo.jpg|thumb|Jesu uddrivelse af dæmonerne fra den [[Gerasenernes land|gerasenske]] besatte, fremstillet i en mosaik fra begyndelsen af det 6. århundrede i [[Sant'Apollinare Nuovo]] i [[Ravenna]].]] [[Fil:Healing of the demon-possessed.jpg|thumb|Denne |[[illustration]]en fra et [[illumineret manuskript]] fra [[middelalderen]] viser [[Jesus]] som helbreder «den besatte mand fra Gravene i Gerasener-land» ([[Lukasevangeliet]] 8, 26-39).]]Forestillinger om dæmonisk besættelse og dæmonuddrivelse fandtes også i [[Jødedom|jødedommen]]. I [[Det Gamle Testamente]] findes ingen eksempler på, at mennesker uddriver dæmoner. I [[Tobits Bog]] 8,3 er det en [[engel]], der tager djævelen og binder ham i ørkenen i [[Øvre Egypten]].<ref name="Toner1913" /> I senere jødisk litteratur forekommer der derimod besværgelsesformularer mod dæmoner. Sådanne formularer findes blandt andet i [[Talmud]] og kunne indskrives på indersiden af lerskåle. En samling, der blev dateret til omkring det [[7. århundrede]], findes i [[Altes Museum]] i [[Berlin]]. Et karakteristisk træk ved jødiske besværgelser var anvendelsen af navne, der ansås for virksomme, navnlig navne på gode engle, alene eller i forbindelse med ''El'', "Gud". Det blev anset for vigtigt at benytte det rette navn på det rette tidspunkt og ved den rette lejlighed.<ref name="Toner1913" /> [[Apostlenes Gerninger]] 19,13 fortæller således om jødiske eksorcister, der forsøgte at anvende Jesu navn i deres besværgelser efter at have set [[Paulus]]' virksomhed. Den jødiske historieskriver [[Josefus]] gengiver desuden en forestilling om, at [[Salomon]] havde modtaget magten til at uddrive dæmoner og havde overleveret virksomme besværgelsesformularer. Josefus fortæller om en mand ved navn Eleazar, der i nærværelse af kejser [[Vespasian]] og hans officerer skulle have uddrevet en dæmon ved at holde en magisk ring, som indeholdt en sjælden rod, ved den besattes næse og derved trække dæmonen ud gennem næseborene.<ref name="Toner1913" /> Dæmonuddrivelse omtales gentagne gange i evangelierne som en del af [[Jesus]]' helbredelsesvirksomhed. Ifølge den bibelske fremstilling uddrev Jesus onde ånder med direkte myndighed og henviste til sin magt over dæmonerne som et tegn på [[Messias|messiansk]] myndighed. Han afviste beskyldningen om, at han uddrev dæmoner ved [[Beelzebub|Beelzebubs]] magt, og hævdede i stedet at handle ved Guds ånd eller "Guds finger".<ref name="Toner1913" /> [[Evangelium|Evangelierne]] beskriver blandt andet, hvordan Jesus direkte befaler dæmoner at forlade mennesker, og sammenfatter hans virksomhed med, at han "udrev ånderne med sit ord" og helbredte de syge. I enkelte tilfælde, som ved den kana'anæiske kvindes datter, fremstilles uddrivelsen som foretaget på afstand. Uddrevne ånder beskrives undertiden som erkendende Jesus som "Guds Hellige" og som klagende over, at han var kommet for at pine dem "før tiden". Evangelierne skelner samtidig mellem dæmonuddrivelse og helbredelse af sygdomme; i Luk. 13,32 nævnes de to handlinger særskilt.<ref name="Toner1913" /> Jesus tillægger ifølge evangelierne også apostlene og disciplene myndighed til at uddrive dæmoner i hans navn og lover en tilsvarende evne til troende. Apostlenes virksomhed fremstilles dog ikke som ubetinget virksom. Bestemte onde ånder kunne ifølge evangelierne kun uddrives gennem [[bøn]] og [[faste]]. Paulus beskrives ligeledes som udøvende dæmonuddrivelse i Apostlenes Gerninger.<ref name="Toner1913" /> I den ældste kristne tid synes eksorcismer at have været almindelige og blev udført i Jesu navn.<ref name="Briem1938" /> == Eksorcisme i kristendommen == [[Fil:Roman_Ritual_Title_11.png|thumb|Afsnittet ''De exorcizandis obsessis a daemonio'' ("Om eksorcisme af dæmonbesatte") i en udgave af det katolske ''[[Rituale Romanum]]''.]] I den tidligste kirke blev evnen til at uddrive onde ånder først opfattet som en [[Karisma|nådegave]] snarere end som et egentligt kirkeligt embede. [[Tertullian]] og [[Origenes]] omtales som vidner om forestillingen, at kristne ved bøn kunne uddrive onde ånder.<ref name="Lehmann1917">{{Harvnb|Lehmann|1917|p=829}}</ref> De personer, der særligt udøvede denne gave, blev kaldt eksorcister, men havde oprindeligt ikke et fast embede.<ref name="Holmquist1907">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=1162–1163}}</ref> Med kirkens gradvise institutionalisering i det 2. og 3. århundrede blev eksorcistfunktionen formaliseret. Omkring midten af det 3. århundrede oprettedes et særligt kirkeligt eksorcistembede, og eksorcisterne kom til at udgøre en af de fire lavere kirkelige grader, ''ordines minores sive inferiores'', der gik forud for præstevielsen.<ref name="Lehmann1917" /><ref name="Holmquist1907" /> Embedet er fortsat eksisterede i den katolske kirke sammen med et udførligt ritual for eksorcisme af besatte.<ref name="Lehmann1917" /> I de første kristne århundreder blev eksorcisme dog ifølge den katolske tradition ikke begrænset til gejstlige. Tidlige apologeter som [[Justin Martyr]], [[Minucius Felix]], Origenes og Tertullian hævdede, at også lægkristne kunne udfri besatte ved Kristi magt. Den almindelige form bestod i en autoritativ besværgelse rettet til dæmonen i Guds og navnlig den korsfæstede Kristi navn. Hertil kunne føjes symbolske handlinger som åndepust, håndspålæggelse og korstegn. Justin omtaler dæmoner, der flygter for kristnes berøring og åndepust. Origenes nævner håndspålæggelse, mens blandt andre [[Sankt Ambrosius|Ambrosius af Milano]] og [[Efraim Syreren]] forbindes med samme praksis. Flere kirkefædre tillagde desuden [[Kors|korstegnet]] særlig magt over dæmonisk påvirkning og anbefalede, at selve besværgelsen og bønnerne blev formuleret med ord fra [[Bibelen]].<ref name="Toner1913" /> Eksorcisme kunne rette sig mod syge og mennesker, der blev anset for besatte, men i katolsk tradition også mod steder og genstande, der blev opfattet som udsat for dæmonisk påvirkning.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Djævlebesværgelse|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0382.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=978}}</ref> I den katolske forståelse, som den blev beskrevet i begyndelsen af det 20. århundrede, kunne dæmoner som [[Falden engel|faldne engle]] handle på den materielle verden inden for de grænser, Gud tillod. Eksorcisme af steder eller ting blev derfor forstået som en bøn til Gud om at begrænse denne magt.<ref name="Toner1913" /> Blandt de genstande, som traditionelt kunne eksorceres i forbindelse med velsignelser, var vand, salt og olie. Disse kunne derefter benyttes ved personlige eksorcismer og ved velsignelse eller indvielse af blandt andet kirker, altre, hellige kar og kirkeklokker. [[Vievand]] blev i den beskrevne tradition fremstillet af eksorceret vand og eksorceret salt og betragtet som et [[Sakramente|sakramentalie]], hvis velsignelsesbøn bad Gud beskytte de troende mod djævelens angreb.<ref name="Toner1913" /> En eksorcist kan anvende bønner, faste formler og besværgelser samt kors, religiøse symboler, ikoner, amuletter og vievand og påberåber sig normalt en overnaturlig magt, der antages at kunne uddrive den onde ånd. I den katolske kirke beskrives den højtidelige eksorcisme som knyttet til en [[biskop]] eller en præst, der er udpeget af biskoppen. En dansk avisreportage fra 2014 omtalte én kristen eksorcist i Danmark og anførte samtidig, at præster uden biskoppens autorisation kunne udføre eksorcisme.<ref>{{Cite news|url=http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|title=Eksorcisten|author=Jens Rebensdorff|date=9. juli 2014|accessdate=12. juli 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140722040536/http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|archive-date=22. juli 2014|publisher=b.dk, [[Berlingske]]|url-status=ok}}</ref> === Dåbseksorcisme === [[Fil:Exorcism_before_Baptism_(3799990728).jpg|thumb|Eksorcistisk ritual forud for en [[dåb]]. Eksorcisme har historisk indgået som forberedelse til dåben i flere kristne traditioner.]] Da den [[Hedenskab|hedenske]] verden i [[Oldkirke|oldkirkelig]] kristen forestilling blev opfattet som behersket af dæmoniske magter, blev eksorcisme tidligt knyttet til optagelsen af hedninger i kirken gennem [[dåb]]. Den første sikre dokumentation for en egentlig dåbseksorcisme stammer fra den nordafrikanske kirke i det 3. århundrede. Før dåben befalede den døbende djævelen at forlade den person, der skulle døbes. Eksorcismen fandt almindeligvis sted på tredje søndag i [[fasten]], når selve dåben skulle finde sted ved påske. Valget af evangelietekster om Kristi sejr over djævelen til de første tre fastesøndage blev betragtet som en reminiscens heraf.<ref name="Holmquist1907" /> Den tidligste form bestod hovedsageligt i en højtidelig afsværgelse af det hedenske, ''abrenuntiatio diaboli'', men senere føjedes en egentlig besværgelse af djævelen til.<ref name="Lehmann1917" /> Fra hedningedåben blev ritualet efterhånden overført til barnedåben. Fra det 4. århundrede forekom det, at eksorcisten eller præsten først pustede på barnet for at uddrive den onde ånd, ''exsufflatio'', og derefter symbolsk indåndede [[Helligånden]], ''insufflatio''. Denne praksis blev almindelig fra det 5. århundrede, efter at læren om [[Arvesynd|arvesynden]] og djævelens herredømme over de udøbte havde fået en fast plads i kirkens lære.<ref name="Lehmann1917" /> I 1952 beskrev biskop [[Niels Munk Plum (biskop)|Niels Munk Plum]] udviklingen således, at urkristendommen kunne betragte det uigenfødte menneske som en "dæmonernes bolig", men at der en tid var usikkerhed om, hvorvidt selve dåbsvandet uddrev dæmonerne. Fra midten af det 3. århundrede findes sikre vidnesbyrd om, at baptizanden blev eksorceret før neddykningen. Eksorcismen skulle ikke nødvendigvis forstås som udfrielse fra egentlig besættelse, men som udfrielse fra mørkets eller [[Satan|Satans]] magt. Den blev derfor anvendt både ved voksendåb og barnedåb.<ref name="Plum1952" /> I middelalderen udviklede dåbseksorcismen sig til et omfattende ceremoniel. Præsten pustede den, der skulle døbes, i ansigtet og befalede den urene ånd at fare ud og give plads for [[Helligånden]]. Derefter kunne baptizanden modtage "visdommens salt", og der fulgte en tredelt eksorcisme, hvor djævelen gentagne gange blev befalet at vige fra Guds tjener. [[Rituale Romanum]] fra [[1614]] indskrænkede og forkortede dette ceremoniel.<ref name="Plum1952" /><ref name="Holmquist1907" /> Den katolske teologiske begrundelse for dåbseksorcismen var, at [[katekumener]] som følge af arvesynden og, for voksne, personlige synder stod under djævelens magt, uden at de derfor blev betragtet som egentlig dæmonbesatte. Eksorcismen blev opfattet som en symbolsk foregribelse af dåbens udfriende virkning. [[Augustin]] henviste til praksissen i sin argumentation mod [[Pelagianisme|pelagianismen]] som et vidnesbyrd om læren om arvesynden.<ref name="Toner1913" /> [[Kyrillos af Jerusalem]] beskriver en østlig dåbseksorcisme, hvor salvning med eksorceret olie indgik. Det eneste tidlige vestlige vidnesbyrd, der omtaler en sådan salvning som en del af dåbseksorcismen, er de arabiske [[Hippolytus|Hippolyt]]-[[Kanon (religion)|kanoner]]. ''Exsufflatio'', udåndingen, kunne symbolisere forsagelsen af djævelens gerninger og pragt, mens ''insufflatio'', indåndingen af Helligånden ved præsten og de assisterende, symboliserede indgydelsen af den helliggørende nåde.<ref name="Toner1913" /> I den [[Ortodokse kirke|græsk-ortodokse kirke]] beskrives en form for eksorcisme rettet mod selve dåbsvandet: præsten gør tre korstegn henholdsvis på vandets overflade, i midten og mod bunden for at fordrive de dæmoniske magter og blæser derefter på vandet som symbol på Helligåndens indgydelse.<ref name="Briem1938" /> == Reformationen og de lutherske kirker == [[Fil:St. Francis Borgia Helping a Dying Impenitent by Goya.jpg|right|thumb|Den hellige [[Francisco de Borja]] udfører en djæveluddrivelse. (Maleri af [[Francisco Goya]]s ([[1746]]-[[1828]]) ]]Ved [[reformationen]] blev dåbseksorcismen et stridspunkt mellem de [[Protestantisme|protestantiske]] retninger. De schweiziske og andre [[Reformerte kirke|reformerte]] reformatorer forkastede eksorcismen, mens [[Martin Luther]] bevarede den, selv om han ikke betragtede den som uundværlig.<ref name="Lehmann1917" /> Eksorcismen blev dermed optaget i de lutherske kirkeordninger og blev i længere tid betragtet som et vigtigt kendetegn på luthersk lære i modsætning til [[Calvinisme|calvinismen]].<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Briem1938" /> Luther medtog eksorcismen i ''Taufbüchlein'' fra [[1523]] og igen i en forkortet form i udgaven fra [[1526]], hvorefter dåbsritualet blev trykt sammen med [[Katekismus|katekismen]]. Dåben indledtes her med ordene "Far ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum". Af den katolske kirkes øvrige ceremonier bevaredes hovedsageligt korstegnet. Umiddelbart før evangeliet om Jesus og børnene i Mark. 10,13-16 fulgte en yderligere besværgelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, hvor den urene ånd blev befalet at forlade den person, der skulle døbes.<ref name="Plum1952" /> Omkring 1600 opstod en omfattende strid mellem protestantiske teologer om eksorcismen. Striden førte ikke til nogen almindelig gensidig fordømmelse, men mange lutheranere betragtede eksorcismen som et værn mod [[kryptokalvinisme]]. De fremtrædende lutherske dogmatikere understregede samtidig, at eksorcismen ikke hørte til dåbens egentlige "substans" og principielt kunne udelades, eftersom den kun var bevaret som en påmindelse om arvesynden og menneskets underkastelse under djævelens magt før dåben.<ref name="Plum1952" /> Allerede fra begyndelsen af det [[17. århundrede]] blev den dog enkelte steder og under særlige omstændigheder, blandt andet ved højtståendes dåb, udeladt uden større vanskeligheder. [[Philipp Spener]] ønskede den afskaffet, fordi dens betydning efter hans opfattelse var uklar, men anbefalede forsigtighed og mente, at menighederne hellere burde undervises om dens betydning end bringes i uro ved en pludselig afskaffelse. I det [[18. århundrede]] karakteriserede J. Baumgarten eksorcismen som "en vilkårlig handling ... uden guddommelig befaling". Under indflydelse af [[oplysningstiden]] og [[Rationalisme|rationalismen]] mistede ritualet efterhånden sin stilling og blev omkring slutningen af det 18. århundrede afskaffet i størstedelen af de lutherske kirker.<ref name="Plum1952" /> I [[Danmark-Norge]] blev eksorcismen afskaffet i 1783.<ref name="Plum1952" /><ref name="Holmquist1907" /> I Sverige havde [[Olaus Petri]] bevaret eksorcismen, og den indgik ligeledes i kirkehåndbogen fra 1614. I løbet af det 17. århundrede opstod en vis frihed til at udelade eksorcismen i forbindelse med striden om korstegnet, men håndbogen fra 1693 foreskrev igen dens ubetingede anvendelse. Den blev endeligt afskaffet med kirkehåndbogen af 1811.<ref name="Holmquist1907" /> I Finland blev den afskaffet i 1886, samtidig med at forsagelsesspørgsmålene blev omformet.<ref name="Plum1952" /> I den [[Preussen|preussiske]] unionsagenda fra 1830 blev en rest af ritualet bevaret, men denne blev fjernet i agendaen fra 1895.<ref name="Holmquist1907" /> Eksorcismen og [[Forsagelse|forsagelsen]] af djævelen, ''[[Abrenuntiation|abrenuntiatio]]'', er ofte blevet betragtet som dele af samme rituelle kompleks, men de kan skelnes principielt fra hinanden: forsagelsen forudsætter en aktiv handling fra den, der døbes, mens eksorcismen fremstiller baptizanden som passiv. Eksorcismen kan i denne forstand opfattes som en forudsætning for, at den døbte efterfølgende kan forsage djævelen. Korstegnet før dåben er blevet fortolket som en mulig sidste rest af eksorcismen og som tegn på, at den døbte tilhører Kristus og ikke står under djævelens magt.<ref name="Plum1952" /> I den danske [[Folkekirken|folkekirkelige]] tradition er forsagelsen fortsat knyttet til dåben og [[den apostolske trosbekendelse]] med ordene "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen".<ref>{{Cite web|url=http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|title=Den apostolske trosbekendelse|access-date=2. august 2013|archive-date=6. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130906231231/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|url-status=ok}}</ref> Elementer heraf indgår ligeledes i det danske dåbsritual.<ref>[http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf Barnedåb] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100714151141/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf|date=14. juli 2010}} Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992</ref> == Se også == * [[Legion (dæmon)|Legion]] ([[dæmon]] uddrevet af [[Jesus]] i [[Det Nye Testamente]]) * [[Anneliese Michel]] * [[Djævel]] * [[Besættelse]] * [[Psykisk sygdom]] * [[Eksorcisten]] ([[USA|amerikansk]] [[gyserfilm]] fra [[1973]]) == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Lehmann|first=Alfred Georg Ludvig|author-link=Alfred Lehmann|title=Eksorcisme|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=6.|edition=2.|year=1917|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0871.html|page=829}} * {{Cite encyclopedia|last=Holmquist|first=Hjalmar Fredrik|author-link=Hjalmar Holmquist|title=Exorcism|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=7.|edition=2.|year=1907|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbg/0627.html|pages=1162–1163}} * {{Cite encyclopedia|last=Briem|first=Olof Efraim|title=Exorcism|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=8.|edition=1.|year=1938|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|editor-link=Hans Wallengren|url=https://runeberg.org/svupps/1-8/0680.html|pages=1128–1129}} * {{Cite encyclopedia|last=Plum|first=Niels Munk|author-link=Niels Munk Plum (biskop)|title=Eksorcisme|encyclopedia=Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola|volume=1. A - H|publisher=C. W. K. Gleerups Förlag; [[Ejnar Munksgaard]]|location=[[Lund]]; [[København]]|year=1952|pages=721–723|url=https://runeberg.org/ntu/1/0373.html|via=[[Projekt Runeberg]]|editor-last1=Askmark|editor-first1=Ragnar|editor-last2=Molland|editor-first2=Einar|editor-last3=Rosenqvist|editor-first3=G. O.|editor-last4=Skydsgaard|editor-first4=K. E.|access-date=26. juni 2026}} * {{Cite encyclopedia|last=Toner|first=Patrick Joseph|title=Exorcism|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=5|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Exorcism}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.audiosancto.org/sermon/20081007-An-Evening-with-an-Exorcist.html "An Evening with an Exorcist," a talk given by Fr. Thomas J. Euteneuer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101224103059/http://www.audiosancto.org/sermon/20081007-An-Evening-with-an-Exorcist.html |date=24. december 2010 }}* [http://esorcismi.altervista.org/ Catholic Exorcism – Web Site] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101119093116/http://esorcismi.altervista.org/ |date=19. november 2010 }} * [https://web.archive.org/web/20061213075345/http://images.dailykos.com/images/jindal.pdf Bobby Jindal. BEATING A DEMON: Physical Dimensions of Spiritual Warfare. (New Oxford Review, December 1994)] * [http://jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=553&letter=E&search=Exorcism Jewish Encyclopedia: Exorcism] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111016004848/http://jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=553&letter=E&search=Exorcism |date=16. oktober 2011 }} * [http://encyclopedia.jrank.org/EUD_FAT/EXORCISM_Gr_EEopd_av_to_conjure.html Encyclopedia Britannica: Exorcism] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071011043827/http://encyclopedia.jrank.org/EUD_FAT/EXORCISM_Gr_EEopd_av_to_conjure.html |date=11. oktober 2007 }} * [http://www.cofe-worcester.org.uk/work_of_the_diocese/chaplaincy_deliverance.php Diocese of Worcester webpages on Ministry of Deliverance] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070108032631/http://www.cofe-worcester.org.uk/work_of_the_diocese/chaplaincy_deliverance.php |date= 8. januar 2007 }} Anglican View * [http://www.goarch.org/ourfaith/ourfaith7079 Exorcism in the Orthodox Church] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100420032728/http://www.goarch.org/ourfaith/ourfaith7079 |date=20. april 2010 }} {{Spiritualitet-relaterede emner}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Eksorcisme| ]] {{religionstub}} rtv4a0kldrwhrc0pr3q6rdb4ekurpv8 0 533291 12349611 11002771 2026-09-06T05:20:43Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349611 wikitext text/x-wiki {{Cycling race/infobox|Q840727}} '''Tour de France 1981''' var den 68. udgave af Tour de France og fandt sted fra 25. juni til 19. juli 1981. Løbet bestod af 24 etaper på i alt 3.753 kilometer kørt med en gennemsnitsfart på 38,96 km/t. == Podieplaceringer == De tre øverstplacerede i løbet var i rækkefølge: * [[Bernard Hinault]] (FRA) * [[Lucien Van Impe]] (BEL) * [[Robert Alban]] (FRA) ==Etaperne== {| class="wikitable" |+ Etapekarakteristik og vindere<ref name="mdc1981">{{cite web|url=http://memoire-du-cyclisme.net/eta_tdf_1978_2005/tdf1981.php|publisher=Mémoire du cyclisme|title=68ème Tour de France 1981|language=Fransk|archive-url=https://web.archive.org/web/20120813124117/http://www.memoire-du-cyclisme.net/eta_tdf_1978_2005/tdf1981.php|archive-date=2012-08-13|access-date=26. september 2016|df=dmy-all|url-status=dead}}</ref>{{sfn|Augendre|2016|p=72}}<ref name="topten">{{cite web|url=http://www.cvccbike.com/tour/top_ten.html#1981|title=Tour de France GC Top Ten|first=Arian|last=Zwegers|website=CVCCBike.com|access-date=15. august 2011|archive-url=https://www.webcitation.org/5hQnRPAvL?url=http://www.cvccbike.com/tour/top_ten.html|archive-date=10. juni 2009|url-status=live}}</ref> |- ! scope="col" | Etape ! scope="col" | Dato ! scope="col" | Strækning ! scope="col" | Distance ! scope="col" colspan="2" | Type ! scope="col" | Etapevinder |- ! scope="row" style="text-align:center;" | P | style="text-align:center;" |25. juni || [[Nice]]|| style="text-align:center;" | 6 km || [[Fil:Time Trial.svg|20px|alt=|link=]] || [[Enkeltstart]] || {{flagathlete|[[Bernard Hinault]]|FRA}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 1a |rowspan=2 style="text-align:center;" |26. juni || [[Nice]]|| style="text-align:center;" | 97 km || [[Fil:Mediummountainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Kuperet || {{flagathlete|[[Freddy Maertens]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 1b | [[Nice]]|| style="text-align:center;" | 40 km || [[Fil:Time Trial.svg|alt=|link=Holdtidskørsel|20px|alt=|link=]] || [[Holdtidskørsel]] || {{noflag|{{ct|TIR|1981}}}}<ref name="EMD-19810627-28">{{cite web|url=http://hemeroteca.mundodeportivo.com/preview/1981/06/27/pagina-28/1058617/pdf.html#&mode=fullScreen|title="Tour-81" Clasificaciones|language=Spansk|trans-title=Tour 81 Classifications|work=El Mundo Deportivo|page=28|date=27. juni 1981|access-date=19. september 2016|archive-date=19. september 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160919234619/http://hemeroteca.mundodeportivo.com/preview/1981/06/27/pagina-28/1058617/pdf.html#&mode=fullScreen|url-status=dead}}</ref> |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 2 | style="text-align:center;" |27. juni || [[Nice]] til [[Martigues]]|| style="text-align:center;" | 254 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Johan van der Velde]]|NED}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 3 | style="text-align:center;" |28. juni || [[Martigues]] til [[Narbonne]]|| style="text-align:center;" | 232 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Freddy Maertens]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 4 | style="text-align:center;" |29. juni || [[Narbonne]] til [[Carcassonne]]|| style="text-align:center;" | 77 km || [[Fil:Time Trial.svg|alt=|link=Holdtidskørsel|20px|alt=|link=]] || [[Holdtidskørsel]] || {{noflag|{{ct|TIR|1981}}}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 5 | style="text-align:center;" |30. juni || [[Saint-Gaudens, Haute-Garonne|Saint-Gaudens]] til [[Pla d'Adet]]|| style="text-align:center;" | 117 km || [[Fil:Mountainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Bjergetape || {{flagathlete|[[Lucien Van Impe]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 6 | style="text-align:center;" |1. juli || [[Nay (Pyrénées-Atlantiques)|Nay]] til [[Pau]]|| style="text-align:center;" | 27 km || [[Fil:Time Trial.svg|20px|alt=|link=]] || [[Enkeltstart]] || {{flagathlete|[[Bernard Hinault]]|FRA}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 7 | style="text-align:center;" |2. juli || [[Pau]] til [[Bordeaux]]|| style="text-align:center;" | 227 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Urs Freuler]]|SUI}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 8 | style="text-align:center;" |3. juli || [[Rochefort]] til [[Nantes]]|| style="text-align:center;" | 182 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Ad Wijnands]]|NED}} |- ! scope="row" | | style="text-align:center;" | 4. juli | colspan="2" | [[Nantes]] | | colspan="2" | Hviledag |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 9 | style="text-align:center;" |5. juli || [[Nantes]] til [[Le Mans]]|| style="text-align:center;" | 197 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[René Martens]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 10 | style="text-align:center;" |6. juli || [[Le Mans]] til [[Aulnay-sous-Bois]]|| style="text-align:center;" | 264 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Ad Wijnands]]|NED}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 11 | style="text-align:center;" |7. juli || [[Compiègne]] til [[Roubaix]]|| style="text-align:center;" | 246 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Daniel Willems]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 12a |rowspan=2 style="text-align:center;" |8. juli || [[Roubaix]] til {{flagikon|Belgien}} [[Bruxelles]] || style="text-align:center;" | 107 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Freddy Maertens]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 12b | {{flagikon|Belgien}} [[Bruxelles]] til {{flagikon|Belgien}} [[Circuit Zolder]] || style="text-align:center;" | 138 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Eddy Planckaert]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 13 | style="text-align:center;" |9. juli || {{flagikon|Belgien}} [[Beringen (Belgien)|Beringen]] til {{flagikon|Belgien}} [[Hasselt]] || style="text-align:center;" | 157 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Freddy Maertens]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 14 | style="text-align:center;" |10. juli || [[Mulhouse]]|| style="text-align:center;" | 38 km || [[Fil:Time Trial.svg|20px|alt=|link=]] || [[Enkeltstart]] || {{flagathlete|[[Bernard Hinault]]|FRA}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 15 | style="text-align:center;" |11. juli || [[Besançon]] til [[Thonon-les-Bains]]|| style="text-align:center;" | 231 km || [[Fil:Mediummountainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Kuperet || {{flagathlete|[[Séan Kelly]]|IRE}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 16 | style="text-align:center;" |12. juli || [[Thonon-les-Bains]] til [[Morzine]]|| style="text-align:center;" | 200 km || [[Fil:Mountainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Bjergetape || {{flagathlete|[[Robert Alban]]|FRA}} |- ! scope="row" | | style="text-align:center;" | 13. juli | colspan="2" | [[Morzine]] | | colspan="2" | Hviledag |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 17 | style="text-align:center;" |14. juli || [[Morzine]] til [[Alpe d'Huez]]|| style="text-align:center;" | 230 km || [[Fil:Mountainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Bjergetape || {{flagathlete|[[Peter Winnen]]|NED}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 18 | style="text-align:center;" |15. juli || [[Le Bourg-d'Oisans]] til [[Le Pleynet]]|| style="text-align:center;" | 134 km || [[Fil:Mountainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Bjergetape || {{flagathlete|[[Bernard Hinault]]|FRA}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 19 | style="text-align:center;" |16. juli || [[Veurey]] til [[Saint-Priest (Rhône)|Saint-Priest]]|| style="text-align:center;" | 118 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Daniel Willems]]|BEL}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 20 | style="text-align:center;" |17. juli || [[Saint-Priest (Rhône)|Saint-Priest]]|| style="text-align:center;" | 46 km || [[Fil:Time Trial.svg|20px|alt=|link=]] || [[Enkeltstart]] || {{flagathlete|[[Bernard Hinault]]|FRA}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 21 | style="text-align:center;" |18. juli || [[Auxerre]] til [[Fontenay-sous-Bois]]|| style="text-align:center;" | 207 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Johan van der Velde]]|NED}} |- ! scope="row" style="text-align:center;" | 22 | style="text-align:center;" |19. juli || [[Fontenay-sous-Bois]] til [[Paris]] ([[Avenue des Champs-Élysées|Champs-Élysées]])|| style="text-align:center;" | 187 km || [[Fil:Plainstage.svg|20px|alt=|link=]] || Flad || {{flagathlete|[[Freddy Maertens]]|BEL}} |- ! scope="row" | | colspan="2" style="text-align:center"| I alt | colspan="4" style="text-align:center"| 3.753 km |} ==Referencer== {{Reflist}} {{Tour de France}} [[Kategori:Tour de France efter år|1981]] [[Kategori:Cykelløb i 1981]] btga8zrhfpw3bx9dyys26l2ycr6us1i 0 537519 12349491 12325160 2026-09-05T20:46:25Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|0 */ 12349491 wikitext text/x-wiki [[Fil:Albert Einstein 1921 by F Schmutzer.jpg|thumb|right|Den teoretiske [[fysiker]] [[Albert Einstein]], der emigrerede til [[USA]] for at undslippe [[nazist]]erne er et eksempel på hjerneflugt som følge af politiske ændringer.]] '''Hjerneflugt''' eller '''Brain drain''' (erobring af "hjerner") er udvandring af højtuddannede. Tendensen ses på bl.a. nationalt plan, hvor personer med høj [[intelligens]] eller teknisk kunnen [[emigration|emigrerer]]. Det vil sige, at et geografisk afgrænset område mister sine højtuddannede. '''Brain gain''', altså erobring af højtuddannede, er den modsatte udvikling. Ved dette forstås, at højtuddannede (og personer med høj intelligens, kreativ- eller teknisk kunnen) immigrerer til et land. Som udgangspunkt anskues brain drain/gain i forhold til ud- og [[indvandring]] mellem lande. Dog definerer den anerkendte amerikanske udgiver af opslagsværker, Merriam-Webster, Brain Gain som: {{Citat|the departure of educated or professional people from one country, economic sector, or field for another usually for better pay or living conditions <ref name="Definition">[http://www.merriam-webster.com/dictionary/brain+drain Meriam-Webster]</ref>}} Det vil altså sige (løst oversat), udvandringen af højtuddannede eller beskæftigede fra et land, en sektor eller et område til et andet land, sektor eller område – typisk med højere løn eller bedre levebetingelser. Størstedelen af, hvad man kan kalde vandrere, altså højtuddannede personer, som ind- eller udvandrer, vandrer fra eller til et vestligt land. [[Forskning]] viser, at der er signifikante økonomiske fordele for migranterne selv og for det land der modtaget migranterne.<ref name=":7">{{Cite journal|last1=di Giovanni|first1=Julian|last2=Levchenko|first2=Andrei A.|last3=Ortega|first3=Francesc|date=1. februar 2015|title=A Global View of Cross-Border Migration |journal=Journal of the European Economic Association|volume=13|issue=1|pages=168–202|doi=10.1111/jeea.12110|issn=1542-4774|hdl=10230/22196|s2cid=3465938|url=http://www.fordschool.umich.edu/rsie/workingpapers/Papers626-650/r627.pdf|hdl-access=free}}</ref><ref name="Andreas">{{Cite journal|last1=Andreas|first1=Willenbockel, Dirk|last2=Sia|first2=Go, Delfin|last3=Amer|first3=Ahmed, S.|date=11. april 2016|title=Global migration revisited : short-term pains, long-term gains, and the potential of south-south migration|url=http://documents.worldbank.org/curated/en/2016/04/26208170/global-migration-revisited-short-term-pains-long-term-gains-potential-south-south-migration}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://www.cream-migration.org/publ_uploads/CDP_24_16.pdf|title=The Gain from the Drain - Skill-biased Migration and Global Welfare}}</ref><ref name=":1">{{Cite journal|last1=Khanna|first1=Gaurav|last2=Morales|first2=Nicolas|date=30. april 2017|title=The IT Boom and Other Unintended Consequences of Chasing the American Dream|location=Rochester, NY|ssrn=2968147}}</ref><ref name=":4">{{Cite journal|last=Hillel |first=Rapoport|date=20. september 2016|title=Migration and globalization: what's in it for developing countries?|journal=International Journal of Manpower|volume=37|issue=7|pages=1209–1226|doi=10.1108/IJM-08-2015-0116|issn=0143-7720|hdl=10419/145243|s2cid=4931047|hdl-access=free}}</ref> Effekten på oprindelseslandet er mindre ligetil at beskrive, men noget forskning tyder på, at det kan være positivt,<ref name=":10">{{Cite journal|last=Abarcar|first=Paolo|last2=Theoharides|first2=Caroline|date=2021|title=Medical Worker Migration and Origin-Country Human Capital: Evidence from U.S. Visa Policy|url=https://doi.org/10.1162/rest_a_01131|journal=The Review of Economics and Statistics|doi=10.1162/rest_a_01131|issn=0034-6535}}</ref><ref name="Shrestha 495–521">{{Cite journal|last=Shrestha|first=Slesh A.|date=1. april 2016|title=No Man Left Behind: Effects of Emigration Prospects on Educational and Labour Outcomes of Non-migrants |journal=The Economic Journal|volume=127|issue=600|pages=495–521|doi=10.1111/ecoj.12306|s2cid=154362034|issn=1468-0297}}</ref><ref name="Beine 631–652">{{Cite journal|last1=Beine|first1=Michel|last2=Docquier|first2=Fréderic|last3=Rapoport|first3=Hillel|date=1. april 2008|title=Brain Drain and Human Capital Formation in Developing Countries: Winners and Losers|journal=The Economic Journal|volume=118|issue=528|pages=631–652|doi=10.1111/j.1468-0297.2008.02135.x|issn=1468-0297|hdl=2078.1/5768|s2cid=28988486|url=http://sites.uclouvain.be/econ/DP/IRES/2006-23.pdf|access-date=15. marts 2022|archive-date=17. marts 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230317154038/https://sites.uclouvain.be/econ/DP/IRES/2006-23.pdf|url-status=dead}}</ref><ref name="Dinkelman 2016 1–35">{{Cite journal |first1=Taryn |last1=Dinkelman |first2=Martine |last2=Mariotti |year=2016 |title=The Long-Run Effects of Labor Migration on Human Capital Formation in Communities of Origin |journal=American Economic Journal: Applied Economics |volume=8 |issue=4 |pages=1–35 |doi=10.1257/app.20150405 |s2cid=5140105 |url=http://www.nber.org/papers/w22049.pdf }}</ref><ref name="Batista 32–45">{{Cite journal|last1=Batista|first1=Catia|last2=Lacuesta|first2=Aitor|last3=Vicente|first3=Pedro C.|date=1. januar 2012|title=Testing the 'brain gain' hypothesis: Micro evidence from Cape Verde |journal=Journal of Development Economics|volume=97|issue=1|pages=32–45|doi=10.1016/j.jdeveco.2011.01.005|hdl=10419/44193|s2cid=4489444|hdl-access=free}}</ref><ref name="cgdev.org">{{Cite web|url=http://www.cgdev.org/publication/skilled-emigration-and-skill-creation-quasi-experiment-working-paper-152|title=Skilled Emigration and Skill Creation: A quasi-experiment - Working Paper 152|access-date=2016-07-03}}</ref><ref>{{Cite journal|last1=Donovan|first1=Jean |last2=Averett|first2=Susan|last3=Stifel|first3=David|date=2021-07-21|title=International student-migrant flows and growth in low- and middle-income countries: brain gain or brain drain?|url=https://doi.org/10.1080/00036846.2021.1886237|journal=Applied Economics|volume=53|issue=34|pages=3913–3930|doi=10.1080/00036846.2021.1886237|s2cid=233812338|issn=0003-6846}}</ref> negativ<ref>{{Cite journal|last=Collier|first=P.|date=2004-12-01|title=Africa's Exodus: Capital Flight and the Brain Drain as Portfolio Decisions|url=https://doi.org/10.1093/jae/ejh042|journal=Journal of African Economies|volume=13|issue=suppl_2|pages=ii15–ii54|doi=10.1093/jae/ejh042|issn=1464-3723}}</ref><ref name=":6">{{Cite journal|last1=Bhargava|first1=Alok|last2=Docquier|first2=Frédéric|date=2008-01-01|title=HIV Pandemic, Medical Brain Drain, and Economic Development in Sub-Saharan Africa|url=https://doi.org/10.1093/wber/lhn005|journal=The World Bank Economic Review|volume=22|issue=2|pages=345–366|doi=10.1093/wber/lhn005|issn=1564-698X|hdl=10986/4483|hdl-access=free}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Quamruzzaman|first=Amm|date=december 2020|title=Exploring the Impact of Medical Brain Drain on Child Health in 188 Countries over 2000–2015|journal=Societies|language=en|volume=10|issue=4|pages=73|doi=10.3390/soc10040073|doi-access=free}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Chibango|first=Conrad|date=2013-06-01|title=Zimbabwe's Medical Brain Drain: Impact Assessment on Health Service Delivery and Examination of Policy Responses: A Literature Review|journal=European Journal of Sustainable Development|volume=2|issue=2|pages=43–58|doi=10.14207/ejsd.2013.v2n2p43|issn=2239-5938|doi-access=free}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Heuer|first=Nina|date=2011|title=The Effect of Occupation-Specific Brain Drain on Human Capital|url=https://publikationen.uni-tuebingen.de/xmlui/handle/10900/47844|language=en}}</ref> eller en blanding.<ref>{{Cite journal|last1=Docquier|first1=Frédéric|last2=Rapoport|first2=Hillel|date=2009-12-01|title=Documenting the Brain Drain of "La Crème de la Crème"|url=https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/jbnst-2009-0603/html|journal=Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik|language=de|volume=229|issue=6|pages=679–705|doi=10.1515/jbnst-2009-0603|s2cid=55779929|issn=2366-049X}}</ref><ref>{{Cite journal|last1=Li|first1=Xiaoyang|last2=McHale|first2=John|last3=Zhou|first3=Xuan|date=2017|title=Does Brain Drain Lead to Institutional Gain?|url=https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/twec.12407|journal=The World Economy|language=en|volume=40|issue=7|pages=1454–1472|doi=10.1111/twec.12407|s2cid=21402169|issn=1467-9701}}</ref><ref>{{Cite journal|last1=Chauvet|first1=Lisa|last2=Gubert|first2=Flore|last3=Mesplé-Somps|first3=Sandrine|date=2013-06-01|title=Aid, Remittances, Medical Brain Drain and Child Mortality: Evidence Using Inter and Intra-Country Data|url=https://doi.org/10.1080/00220388.2012.742508|journal=The Journal of Development Studies|volume=49|issue=6|pages=801–818|doi=10.1080/00220388.2012.742508|s2cid=154221637|issn=0022-0388}}</ref> Forskning viser også et emigration og tilbagemigration kan have positiv effekt på [[demokratisering]] og på kvaliteten af de politiske institutioner i oprindelseslandet.<ref name="ReferenceA">{{Cite journal |title=The Effect of Labor Migration on the Diffusion of Democracy: Evidence from a Former Soviet Republic|journal=American Economic Journal: Applied Economics|volume=9|issue=3|pages=36|doi=10.1257/app.20150517|year=2017|last1=Barsbai|first1=Toman|last2=Rapoport|first2=Hillel|last3=Steinmayr|first3=Andreas|last4=Trebesch|first4=Christoph|hdl=10419/83491|s2cid=4973898|url=http://www.cepii.fr/PDF_PUB/wp/2016/wp2016-26.pdf|doi-access=free}}</ref><ref>{{cite journal |last1=Ivlevs |first1=Artjoms |last2=King |first2=Roswitha M. |title=Does emigration reduce corruption? |journal=Public Choice |volume=171 |issue=3–4 |pages=389–408 |doi=10.1007/s11127-017-0442-z |year=2017 |doi-access=free }}</ref><ref name="editorialexpress.com">{{Cite web|url=https://editorialexpress.com/cgi-bin/conference/download.cgi?db_name=CSAE2016&paper_id=1009|title=Migration, Political Institutions, and Social Networks in Mozambique}}</ref><ref>{{cite journal |last1=Lodigiani |first1=Elisabetta |title=The effect of emigration on home-country political institutions |url=https://wol.iza.org/articles/effect-of-emigration-on-home-country-political-institutions/long |journal=IZA World of Labor |doi=10.15185/izawol.307|year=2016 |doi-access=free }}</ref><ref>{{cite journal |last1=Meseguer |first1=C. |last2=Burgess |first2=K. |title=International Migration and Home Country Politics |journal=Studies in Comparative International Development |date=2014 |volume=49 |issue=1 |pages=1–12 |issn=1936-6167|doi=10.1007/s12116-014-9149-z |doi-access=free }}</ref><ref>{{cite web |last1=Docquier |first1=Frédéric |last2=Lodigiani |first2=Elisabetta |last3=Rapoport |first3=Hillel |last4=Schiff |first4=Maurice |title=Emigration and democracy |url=https://www.econstor.eu/bitstream/10419/96047/1/654920451.pdf |publisher=Bar-Ilan University}}</ref><ref>{{cite journal |last1=Burgess |first1=Katrina |title=Migrants, Remittances, and Politics: Loyalty and Voice after Exit |journal=The Fletcher Forum of World Affairs |date=2012 |volume=36 |issue=1 |pages=43–55 |url=https://static1.squarespace.com/static/579fc2ad725e253a86230610/t/57ec80ff414fb5bf1aa95750/1475117316252/Burgess_36-1.pdf}}</ref><ref>{{cite book |last1=Ratha |first1=Dilip Mohapatra |last2=Sanket Scheja |first2=Elina |title=Impact of Migration on Economic and Social Development: A review of evidence and emerging issues |date=2011 |url=http://siteresources.worldbank.org/TOPICS/Resources/214970-1288877981391/Migration&Development-Ratha-GFMD_2010a.pdf |quote=Migrants may also serve as a channel for democratic attitudes and behaviors...}}</ref><ref name="Batista 77–104">{{Cite journal|last1=Batista|first1=Catia|last2=Vicente|first2=Pedro C.|date=1. januar 2011|title=Do Migrants Improve Governance at Home? Evidence from a Voting Experiment|journal=The World Bank Economic Review|volume=25|issue=1|pages=77–104|doi=10.1093/wber/lhr009|issn=0258-6770|hdl=10419/36182|s2cid=1813461|hdl-access=free}}</ref> == Globalisering == {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=august 2026}} Brain drain/gain er i høj grad en konsekvens af [[globalisering]]. I takt med stigende globalisering bliver de nationale grænser for arbejdsmarkederne og uddannelsesmulighederne nedbrudt. Dels giver den teknologiske og uddannelsesensartetmæssige udvikling mulighed for, at jobsøgende kan søge på tværs af landegrænser. Virksomheder og uddannelsessteder søger ligeledes medarbejdere og studerende internationalt. Brain drain eller gain har stor økonomisk betydning for et land. Idet befolkningerne i i-lande generelt aldres og arbejdsstyrken dermed mindskes, bliver [[produktivitet]]<nowiki/>en i højere grad ikke blot afgørende for den internationale konkurrenceevne men simpelthen for landets overleven (groft sagt). Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet. Højtuddannede er derfor afgørende for fremtidens velstand. Der er selvsagt fra politisk side fokus på at fastholde højtuddannede (undgå brain drain) samt tiltrække udenlandske højtuddannede (opnå brain gain). [[World Economic Forum]] udgiver hvert år rapporten "The Global Competitiveness Report", hvor landes konkurrenceevner sammenlignes. Blandt en masse kriterier, som medregnes er Brain drain. Dette er altså en afgørende faktor for et lands konkurrenceevner. I rapporten får hvert land en karakter mellem 1 og 7, hvor den højeste karakter gives til landene, som er bedst til at holde på sine højtuddannede. Det er altså landene med lav tendens til brain drain. ''' Brain drain ranking og karakter for udvalgte lande: ''' {| class="wikitable" |- ! Land: !! Ranking: !! Karakter (1-7) |- | Schweiz || 1 || 6,29 |- | USA || 3 || 5,73 |- | Sverige || 6 || 5,43 |- | Chile || 14 || 5,03 |- | Malaysia || 19 || 4,82 |- | Taiwan || 22 || 4,74 |- | Danmark || 29 || 4,46 |- | Spanien || 54 || 3,55 |- | Tanzania || 75 || 3,24 |- | Grækenland || 119 || 2,51 |- | Haiti || 142 || 1,70 |} ''World economic forum, The Global Competitiveness Report 2011 – 2012'' === Danmark === {{Ingen kilder|dette afsnit|dato=august 2026}} Som det ses i tabellen er Danmark ranket som nr. 29 bedst i verden blandt de 142 lande, som er sammenlignet, til at undgå brain drain. Schweiz er på 1. pladsen og har en karakter på 6,29. Haiti ligger isoleret i bunden, og får kun en karakter på 1,70, mens et at de nederst placerede europæiske lande er [[Grækenland]] på en 119. plads. Danmark får 4,46 i karakter. Det skal bemærkes at rapporten kun sammenligner evnen blandt landene til at undgå brain drain. Landenes evner til at opnå brain gain er ikke sammenlignet. Det anslås at 2000-2500 med en kandidatuddannelse udvandrer fra Danmark. Der er altså en forholdsvis høj tendens til brain drain i [[Danmark]]. Samtidig indvandrer omtrent 2500 med en kandidatuddannelse dog til Danmark. Brain gain er ligeledes høj for Danmark. Samlet set er der dermed et lille plus på den danske balance mellem brain drain og brain gain. Dog er der et langt flere med [[ph.d.]]-grad som indvandrer, end højtuddannede med en ph.d-grad, som udvandrer. Her er altså langt mere brain gain end brain drain. Samlet set udvandrer omkring 125 med en ph.d.-grad fra Danmark, mens ca. 1100 indvandrer.{{kilde mangler|dato=Uge 48, 2011}} I forhold til disse tal kan det konkluderes, at Danmark har en god balance mellem brain drain og brain gain. Selvom antallet af højtuddannede som indvandrer til Danmark er højt, udlignes det af det høje antal, som udvandrer. Dog er de højtuddannede, som udvandrer lavere uddannet, end de højtuddannede som indvandrer. == Årsager til brain drain == {{Ingen kilder|følgende tekst|dato=august 2026}} Årsagerne til udvandringen kan som udgangspunkt opdeles i to grupper; samfundsmæssige årsager og personlige årsager. De samfundsmæssige årsager kan blandt andet være (fra udvandringslandet); manglende vækst/muligheder, politisk ustabilitet, økonomiske problemer (nationalt) eller (til indvandringslandet); vækst, bedre økonomi, større frihed. De personlige forhold kan derimod eksempelvis være; familiære forhold og selvrealiserende behov (behov for udlandsopdagelse eller nye karriereudfordringer). Historisk set har det generelt været antaget, at det var de samfundsmæssige årsager, som var motivet for udvandring. I de senere år har der dog været en tendens til, at det har været de personlige årsager, som har været motivationen for udvandring. Det kan eksempelvis være svært at pege på samfundsmæssige årsager til at udvandre fra Danmark. Alligevel oplever Danmark brain drain på mellem 2000 og 2500 personer. Rapporten "Brain drain eller brain gain?, Vandringer af højtuddannede til og fra Danmark"<ref name="Rapport">[http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=68&PID=9267 "Brain drain eller brain gain?"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160307015141/http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=68&PID=9267 |date= 7. marts 2016 }}, Jensen, Svend Torp mf., Socialforskningsinstituttet, "Brain drain eller brain gain?, Vandringer af højtuddannede til og fra Danmark", 2007</ref> beskriver forholdet mellem udvandring og indvandring fra og til Danmark af akademikere. Rapporten fokuserer på personer med minimum en kandidatuddannelse. I forhold til statestikker for udvandring af højtuddannede mellem 1992 og 2003 vurderes af følgende grupper har forøget tendens til udvandring: * Højtuddannede under 35 år * Højtuddannede med en kandidatgrad indenfor [[naturvidenskab]] eller forsvar * Højtuddannede med ph.d-grad * Højtuddannede med lave indkomster * Højtuddannede med lav arbejdsmarkedstilknytning (uden job eller kort tid i job) * Højtuddannede fra andre vestlige lande, som bor i Danmark (i forhold til fra ikke-vestlige kande) * Højtuddannede med udenlandsk samlever * Højtuddannede uden børn {{Ingen kilder|følgende tekst|dato=august 2026}} Det vil altså sige, at der i Danmark som udgangspunkt er underskud af højtuddannede i disse grupper. Dog er grupperne for højtuddannede, som indvandrer, stort set de samme. Dermed skabes balance i ind-/udvandringen i disse grupper. Disse grupper må altså generelt ses som brain drain/gain-fleksible. Ser man på de grupper, der er fleksible, er det også interessant at finde grupperne, som er ufleksible. Ifølge rapporten har humanistiske kandidater lavere tilbøjelighed til ind-/udvandring. Dette forhold mellem humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser betyder, at der kan stilles en række spørgsmål: * Er de danske højtuddannede med en kandidat inden for det naturvidenskabelige område dygtigere end højtuddannede med en humanistisk kandidat? * Er der større efterspørgsel efter naturvidenskabligt uddannede end personer med en humanistisk uddannelse? * Er de nationale forskelle mellem fagkundskaber for store for humanistisk uddannede i forhold til højtuddannede med en naturvidenskabelig uddannelse? * Vil en dansk uddannelsesmæssig satsning på det naturvidenskabelige område betyder en øget udvandring – brain drain (hjerneflugt) – fra Danmark? == Referencer == {{Reflist|30em}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Migration]] [[Kategori:Demografiske begreber]] 11ps89af7fnkwn25aiw0lskc0iwrze6 0 555138 12349294 10196498 2026-09-05T11:59:16Z Makenzis 299871 12349294 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = Brisbane Roar FC | billede = Qld roar suncorp.jpg | billede_bredde = | billede_beskrivelse = | fulde_klubnavn = Brisbane Roar Football Club | kælenavn(e) = | dato_grundlagt = 1957, som <br />''Hollandia Inala Soccer Club'' | dato_opløst = | nationalt_forbund = | lokalt_forbund = | hjemmebane = [[Suncorp Stadium]] | hjemmebane_by = {{flagikon|Australien|size=18px}} [[Brisbane]] | hjemmebane_nation = [[Australien]] | hjemmebane_kapacitet = 52500 | hjemmebane_siddepladser = | formand = {{flagikon|Indonesien|size=18px}} Dali Tahir | formand_stilling_titel = | cheftræner = {{flagikon|Australien|size=18px}} Ange Postecoglou | cheftræner_stilling_titel = | hjælpetræner = | hjælpetræner_stilling_titel = | nuværende_sæson = 2026-26 | nuværende_liga = [[A-League]] | sidste_sæson = 2025-26 | sidste_liga = [[A-League]] | sidste_slutplacering = 11 | officiel_hjemmeside = http://www.footballaustralia.com.au/brisbaneroar | infoboks_sidst_opdateret = 3. januari 2020 }} '''Redigerer Brisbane Roar FC''' (Tidligere Queensland Roar Football Club) er en professionel fodboldklub der spiller i den [[Australien|Australske]] [[A-League]], på [[Suncorp Stadium]]. De skiftede officielt navn til Brisbane Roar FC den 5. maj 2009 på grund af indførelsen af to nye Queensland baserede klubber, [[Gold Coast United]] og [[North Queensland Fury]]. De vandt deres første mesterskab i sæsonen 2010-2011 , hvor de gik ubesejret igennem 36 kampe, herunder Grand Final. Med denne præstation gik de automatisk ind i [[2012 AFC Champions League]]. {{coord wd|region=AU|type=landmark}} [[Kategori:Fodboldklubber i Australien]] [[Kategori:A-league hold]] [[Kategori:Brisbane|Roar FC]] [[Kategori:Etableret i 1957]] rkv9k2k94kpfp8qead6jfpvxyttl23j 0 555149 12349309 10196505 2026-09-05T12:50:55Z Makenzis 299871 12349309 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = Central Coast Mariners | billede = | billede_bredde = | billede_beskrivelse = | fulde_klubnavn = Central Coast Mariners Football Club | kælenavn(e) = Mariners | dato_grundlagt = 2004 | dato_opløst = | nationalt_forbund = FFA | lokalt_forbund = | hjemmebane = Central Coast Stadium, | hjemmebane_by = {{flagikon|Australien|size=18px}} [[Gosford]] | hjemmebane_nation = | hjemmebane_kapacitet = 20119 | hjemmebane_siddepladser = | formand = {{flagikon|Australien|size=18px}} ? | formand_stilling_titel = | cheftræner = {{flagikon|Australien|size=18px}} Alen Stajcic | cheftræner_stilling_titel = | hjælpetræner = | hjælpetræner_stilling_titel = | nuværende_sæson = 2026/27 | nuværende_liga = [[A-League]] | sidste_sæson = 2025/26 | sidste_liga = [[A-League]] | sidste_slutplacering = 9 | officiel_hjemmeside = http://www.centralcoastmariners.com.au |pattern_b1 = _thindkbluesides |pattern_sh1 = _darkbluesides_2 |leftarm1 = FEDF00 |body1 = FEDF00 |rightarm1 = FEDF00 |shorts1 = FEDF00 |socks1 = 000080 |pattern_b2 = _thingoldsides2 |pattern_sh2 = _goldsides |leftarm2 = 000080 |body2 = 000080 |rightarm2 = 000080 |shorts2 = 000080 |socks2 = FEDF00 | pattern_la3=_ccm1213t|pattern_b3=_ccm1213t|pattern_ra3=_ccm1213t | leftarm3=000066|body3=000080|rightarm3=000066|shorts3=FFAEC9|socks3=ff0000|pattern_so3=_yellowtop | infoboks_sidst_opdateret = 3. Januari 2020 }} '''Central Coast Mariners''' er en professionel fodboldklub fra [[Central Coast (New South Wales)|Central Coast, New South Wales]]. Klubben spiller i den [[Australien|Australske]] [[A-League]], og er et af fire hold fra staten New South Wales der spiller i ligaen. The Mariners var det første professionelle fodboldklub fra Central Coast til at konkurrere i en national konkurrence. ==Resultater== === Titler === '''Liga''' * '''[[A-League]]''' ** '''Mesterskab (Slutspil)''' (1): 2012/13 ** '''Premiers''' (2): 2007/08, 2011/12 ** '''Championship (Slutspil) Finalist''' (3): 2005/06, 2007/08, 2011/12, 2012/13 ** '''Premiership Runners-up''' (2): 2010/11, 2012/13 '''Cup''' * '''Pre-season Cup''' ** '''Vinder''' (1): 2005 ** '''Finalist''' (2): 2005, 2006 '''Continental''' * '''Asian Champions League''' ** '''Første Runde''' (3): 2009, 2012, 2013 ** '''Anden Runde''' (1): 2013 [[Kategori:Fodboldklubber i Australien]] [[Kategori:Etableret i 2004]] [[Kategori:A-league hold]] 4d3ecqlco2vqyttxlkfbz4htsj0x63u 0 555164 12349305 11361949 2026-09-05T12:29:56Z Makenzis 299871 12349305 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = Perth Glory FC | billede = Perth v North Queensland.jpg | billede_bredde = | billede_beskrivelse = Perth Glory FC i lilla mod North Queensland | fulde_klubnavn = Perth Glory Football Club | kælenavn(e) = Glory | dato_grundlagt = 1996 | dato_opløst = | nationalt_forbund = | lokalt_forbund = | hjemmebane = NIB Stadium, | hjemmebane_by = {{flagikon|Australien|size=18px}} Perth | hjemmebane_nation = | hjemmebane_kapacitet = 20,441 | hjemmebane_siddepladser = | formand = Tony Sage | formand_stilling_titel = Ejer | cheftræner = Tony Sage | cheftræner_stilling_titel = Formand | hjælpetræner = {{flagikon|Australien|size=18px}} Ruben Zadkovich | hjælpetræner_stilling_titel = Cheftræner | nuværende_sæson = 2026/27 | nuværende_liga = [[A-League]] | sidste_sæson = 2025/26 | sidste_liga = [[A-League]] | sidste_slutplacering = 10 af 12 | officiel_hjemmeside = | infoboks_sidst_opdateret = }} '''Perth Glory FC''' er en australsk professionel fodboldklub som spiller i [[Perth (Australien)|Perth]], [[Western Australia]], der spiller i Australiens bedste række, [[A-League]]. Perth Glory er en af kun tre klubber fra den nu hedengangne National Soccer League, der spiller i A-League. De andre klubber er [[Adelaide United FC|Adelaide United]] og [[Newcastle Jets FC|Newcastle Jets]]. [[Kategori:Fodboldklubber i Australien]] [[Kategori:Etableret i 1996]] [[Kategori:A-league hold]] [[Kategori:Perth (Australien)]] smwwk2eerf1mbeli4rhyy96h8swn7p2 0 559091 12349420 11799653 2026-09-05T19:25:06Z ~2026-48091-08 585507 /* */ 12349420 wikitext text/x-wiki {{Wikificering|dato=januar 2023}}{{kilder|dato=januar 2023}} {{Infoboks person | navn = Ole Mølgaard | billede = | billedstørrelse = | billedtekst = | fnavn = | født = {{Dato og alder|1963|04|13}} | fsted = [[Aarhus]], [[Danmark]] | død = | dsted = | dødsårsag = | hvilested = | religion = | politik = | andre_navne = | nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansk]] | kendt_for = | arbejde = Konsulent | aktive_år = | mater = <!-- (alma mater, uddannelssted(er)) --> | ægtefælle = | ægtefæller = | sambo = | børn = | forældre = | familie = | hæder = | påvirket = | pårørende = | webside = | signatur = | fodnoter = }} '''Ole Kaag Mølgaard''' (født [[13. april]] [[1963]] i [[Aarhus]]) er direktør for Lex - Danmarks Nationalleksikon. Ole Mølgaard var en af hovedarkitekterne bag DRs nuværende kanalstruktur med P1, P2, P3, P4, P5, P6 og P8. Da Ole Mølgaard havde forsvaret et bred og folkelig fortolkning af DRs public service opgave, blev han i 2011 afskediget af DRs nye generaldirektør Maria Rørby Rønn, som på daværende tidspunkt ønskede et smallere DR. Som selvstændig rådgiver har Ole Mølgaard blandt andet vakt offentlighedens interesse, da han var ansvarlig for den ansøgning, der sikrede Radio Loud sejren ved et udbud om at drive en DAB-kanal over en fireårig periode foran den etablerede kanal [[Radio24syv]] i [[2019]]. Efterfølgende var han som ekstern konsulent, ungdomsmediets udviklings- og partnerskabschef frem til [[2021]]. Han arbejder i dag som selvstændig konsulent indenfor kultur, medier og ledelse, og har blandt andet spillet en central rolle i konceptioneringen og etableringen af Danmarks nationalleksikon lex.dk, et digitalt opslagsværk, der skal sikre alle adgang til troværdig information på dansk, på nettet. == Karriere == Ole Mølgaard har arbejdet indenfor medie- og kulturlivet i mere end 30 år Indenfor radio har haft en række forskellige stillinger i både kommerciel radio og i DR. I [[2004]] var han udviklingschef, i 2007 blev han den første tværgående Musikchef i DR<ref>http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=4420{{Dødt link|date=november 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> og fra 2009 til 2011 arbejdede han som radiochef for [[DR P2|P2]], [[DR P3|P3]] og [[DR P4|P4]] og DRs digitale kanaler.<ref>Politiken, 10. maj 2011: ''DR ryder bulen for ånden fra Kvægtorvet''</ref>. Som chef i DR var en en af arkitekterne bag DRs nuværende kanalstruktur på DAB og FM, ligesom han var en af initiativtagerne til Radiodays Danmark og Radio Days Europe<ref>[https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article9384959.ece Ole Mølgaard vender tilbage til Radiodays<!-- Botgenereret titel -->]</ref>.Efter sit ophør på Danmarks Radio arbejder han som selvstændig konsulent og har rådgivet de fleste større medievirksomheder i Skandinavien. Blandt meget andet var han en af arkitekterne bag overgangen til DAB+, der sikrede at det var muligt med et meget stort aftalt radiokanaler på DAB, han stod bag en medielederuddanelse på CBS, og har været en central kraft i radio-prisuddelingsarrangementet Prix Audio og konferencen Audiodays Danmark. Ole Mølgaard har blandt andet siddet i bestyrelserne for Hotel Pro Forma, Ars Nova, [[Radio 100 FM]], [[Radio Klassisk]], [[Sveriges Radio]]<ref>[https://mediawatch.dk/Navne/article6539927.ece Dansker får bestyrelsesplads i Sveriges Radio<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og fra 2019 [[Radio 4]]<ref>[https://politiken.dk/navne/foedselsdage/art5440662/Ole-M%C3%B8lgaard Ole Mølgaard - politiken.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. I 2019 stod Ole Mølgaard i spidsen for visionen om at byde på statens udbud af en ny DAB-kanal med fokus på [[kultur]] med henblik på at skabe en public service [[taleradio]] for den yngste halvdel af befolkningen. Da projektet under navnet Radio Loud vandt udbuddet, varetog Ole Mølgaard, som ekstern konsulent, ansvaret for LOUDs partnerskaber. I den forbindelse forlod han bestyrelsen i Radio 4<ref>[https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article11928113.ece Tidligere DR-chef forlader Radio 4's bestyrelse<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. I 2021 stoppede Ole Mølgaard sin tilknytning til Radio Loud<ref>[https://journalisten.dk/radio-loud-aendrer-i-ledelse-og-timenyheder/ Radio Loud ændrer i ledelse og timenyheder - Journalisten<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Dette skete i forbindelse med et størrelse ledelsesskift på kanalen<ref>[https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article13242173.ece Ejere har presset på for udskiftning i Loud: Det er ikke godt nok<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. Ole Mølgaard er desuden en af stifterne og tidligere bestyrelsesformand for [[Finn Nørgaard Foreningen af 14. februar 2015|Finn Nørgaard-foreningen]]. == I populærkultur == Ole Mølgaard bliver portrætteret af [[Nikolaj Kopernikus]] i [[Ole Christian Madsen]]s film [[Krudttønden (film)|Krudttønden]] fra [[2020]] og medvirker i Nils Giversens dokumentar om terroristen Omar, "Omars vej til Krudttønden" == Referencer == {{reflist}} {{personbilledesavnes}} {{FD|1963|Levende|Mølgård, Ole}} [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Personer fra Aarhus]] [[Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark]] 0q0jm3o7vm6xn1tc0j6cw4kgt5lk3ik 12349424 12349420 2026-09-05T19:35:17Z Hjart 190510 kilder savnes 12349424 wikitext text/x-wiki {{Wikificering|dato=januar 2023}}{{kilder|dato=januar 2023}} {{Infoboks person | navn = Ole Mølgaard | billede = | billedstørrelse = | billedtekst = | fnavn = | født = {{Dato og alder|1963|04|13}} | fsted = [[Aarhus]], [[Danmark]] | død = | dsted = | dødsårsag = | hvilested = | religion = | politik = | andre_navne = | nationalitet = {{flagicon|Danmark}} [[Danskere|Dansk]] | kendt_for = | arbejde = Konsulent | aktive_år = | mater = <!-- (alma mater, uddannelssted(er)) --> | ægtefælle = | ægtefæller = | sambo = | børn = | forældre = | familie = | hæder = | påvirket = | pårørende = | webside = | signatur = | fodnoter = }} '''Ole Kaag Mølgaard''' (født [[13. april]] [[1963]] i [[Aarhus]]) er direktør for [[Lex]] - Danmarks Nationalleksikon.{{Kilde mangler|dato=september 2026}} {{Ingen kilder|resten af dette afsnit|dato=september 2026}} Ole Mølgaard var en af hovedarkitekterne bag DRs nuværende kanalstruktur med P1, P2, P3, P4, P5, P6 og P8. Da Ole Mølgaard havde forsvaret et bred og folkelig fortolkning af DRs public service opgave, blev han i 2011 afskediget af DRs nye generaldirektør Maria Rørby Rønn, som på daværende tidspunkt ønskede et smallere DR. Som selvstændig rådgiver har Ole Mølgaard blandt andet vakt offentlighedens interesse, da han var ansvarlig for den ansøgning, der sikrede Radio Loud sejren ved et udbud om at drive en DAB-kanal over en fireårig periode foran den etablerede kanal [[Radio24syv]] i [[2019]]. Efterfølgende var han som ekstern konsulent, ungdomsmediets udviklings- og partnerskabschef frem til [[2021]]. Han arbejder i dag som selvstændig konsulent indenfor kultur, medier og ledelse, og har blandt andet spillet en central rolle i konceptioneringen og etableringen af Danmarks nationalleksikon lex.dk, et digitalt opslagsværk, der skal sikre alle adgang til troværdig information på dansk, på nettet. == Karriere == Ole Mølgaard har arbejdet indenfor medie- og kulturlivet i mere end 30 år Indenfor radio har haft en række forskellige stillinger i både kommerciel radio og i DR. I [[2004]] var han udviklingschef, i 2007 blev han den første tværgående Musikchef i DR<ref>http://www.avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=4420{{Dødt link|date=november 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> og fra 2009 til 2011 arbejdede han som radiochef for [[DR P2|P2]], [[DR P3|P3]] og [[DR P4|P4]] og DRs digitale kanaler.<ref>Politiken, 10. maj 2011: ''DR ryder bulen for ånden fra Kvægtorvet''</ref>. Som chef i DR var en en af arkitekterne bag DRs nuværende kanalstruktur på DAB og FM, ligesom han var en af initiativtagerne til Radiodays Danmark og Radio Days Europe<ref>[https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article9384959.ece Ole Mølgaard vender tilbage til Radiodays<!-- Botgenereret titel -->]</ref>.Efter sit ophør på Danmarks Radio arbejder han som selvstændig konsulent og har rådgivet de fleste større medievirksomheder i Skandinavien. Blandt meget andet var han en af arkitekterne bag overgangen til DAB+, der sikrede at det var muligt med et meget stort aftalt radiokanaler på DAB, han stod bag en medielederuddanelse på CBS, og har været en central kraft i radio-prisuddelingsarrangementet Prix Audio og konferencen Audiodays Danmark. Ole Mølgaard har blandt andet siddet i bestyrelserne for Hotel Pro Forma, Ars Nova, [[Radio 100 FM]], [[Radio Klassisk]], [[Sveriges Radio]]<ref>[https://mediawatch.dk/Navne/article6539927.ece Dansker får bestyrelsesplads i Sveriges Radio<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og fra 2019 [[Radio 4]]<ref>[https://politiken.dk/navne/foedselsdage/art5440662/Ole-M%C3%B8lgaard Ole Mølgaard - politiken.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. I 2019 stod Ole Mølgaard i spidsen for visionen om at byde på statens udbud af en ny DAB-kanal med fokus på [[kultur]] med henblik på at skabe en public service [[taleradio]] for den yngste halvdel af befolkningen. Da projektet under navnet Radio Loud vandt udbuddet, varetog Ole Mølgaard, som ekstern konsulent, ansvaret for LOUDs partnerskaber. I den forbindelse forlod han bestyrelsen i Radio 4<ref>[https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article11928113.ece Tidligere DR-chef forlader Radio 4's bestyrelse<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. I 2021 stoppede Ole Mølgaard sin tilknytning til Radio Loud<ref>[https://journalisten.dk/radio-loud-aendrer-i-ledelse-og-timenyheder/ Radio Loud ændrer i ledelse og timenyheder - Journalisten<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Dette skete i forbindelse med et størrelse ledelsesskift på kanalen<ref>[https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article13242173.ece Ejere har presset på for udskiftning i Loud: Det er ikke godt nok<!-- Botgenereret titel -->]</ref>. Ole Mølgaard er desuden en af stifterne og tidligere bestyrelsesformand for [[Finn Nørgaard Foreningen af 14. februar 2015|Finn Nørgaard-foreningen]]. == I populærkultur == Ole Mølgaard bliver portrætteret af [[Nikolaj Kopernikus]] i [[Ole Christian Madsen]]s film [[Krudttønden (film)|Krudttønden]] fra [[2020]] og medvirker i Nils Giversens dokumentar om terroristen Omar, "Omars vej til Krudttønden" == Referencer == {{reflist}} {{personbilledesavnes}} {{FD|1963|Levende|Mølgård, Ole}} [[Kategori:Ansatte i DR]] [[Kategori:Personer fra Aarhus]] [[Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark]] ldjj2yy0gz82iyoho2uau5x2a6fi7bq 0 560578 12349595 12211891 2026-09-06T03:21:04Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349595 wikitext text/x-wiki [[Fil:Mamba Dendroaspis angusticeps.jpg|thumb|Toxiner er giftstoffer af biologisk oprindelse. Her slangen [[mamba|østlig grøn mamba]], der producerer potente toxiner]] Et '''toksin''' eller '''toxin''' er et [[gift]]stof af [[biologi]]sk oprindelse, f.eks. fra [[slange]]r, [[plante]]r eller [[bakterie]]r. Betegnelsen toxiner omfatter således ikke giftstoffer af ikke-biologisk oprindelse, som f.eks. de fleste [[kemiske kampstoffer]]. Ikke desto mindre omtales toxiner også som ''kemiske kampstoffer'' fordi det giver en [[organisme]] en fordel i kampen mod andre organismer. ''Biologiske kampstoffer'' bruges også om toksiner og toksiske organismer, der kan anvendes [[militær]]t.<ref>{{Cite web |url=https://www.biosikring.dk/biologiskekampstoffer/ |title=Biologiske kampstoffer. Center for Biosikring og Bioberedskab |access-date=10. november 2019 |archive-date=10. november 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20191110123839/https://www.biosikring.dk/biologiskekampstoffer/ |url-status=dead }}</ref> Toksiner forekommer vidt udbredt i [[naturen]]. Det anslås at der findes 20 millioner forskellige toksiner i naturen.<ref>{{Cite web |url=http://ngm.nationalgeographic.com/2013/02/venom/holland-text |title=The bite that heals. National Geographic. Februar 2013 |access-date=24. maj 2013 |archive-date=17. januar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130117075557/http://ngm.nationalgeographic.com/2013/02/venom/holland-text |url-status=dead }}</ref> Det ældste bevis for, at [[menneske]]r har brugt toxiner og jaget med forgiftede [[pilespids]]er, er fra [[Sydafrika]] og er 60.000 år gammelt.<ref>[https://theconversation.com/arrow-tips-found-in-south-africa-are-the-oldest-evidence-of-poison-use-in-hunting-271444 Arrow tips found in South Africa are the oldest evidence of poison use in hunting. The Conversation 2026]</ref> == Farlighed == Graden af farlighed udtrykkes i form af hvor stor en dosis, der udløser enten [[død]] ([[LD50|LD₅₀]]) eller giftvirkning [[TD50|TD₅₀]]. Den mest giftige [[slangegift]] har en LD₅₀ på 25 [[Mikro-|μ]][[Gram (enhed)|g]] per [[Kilogram|kg]] legemsvægt. For [[tetrodotoksin]] er den tilsvarende mængde 8 μg. For batrachotoksin, giftstoffet fra [[pilegiftfrøen]]s hud, er tallet 2-7 μg. For [[palytoksin]] er det 300 [[Nano-|ng]].<ref>{{Cite web |url=http://blogs.discovermagazine.com/notrocketscience/2011/04/05/worlds-2nd-deadliest-poison-in-an-aquarium-store-near-you/#.UaFJU8saySO |title=World's 2nd deadliest poison, in an aquarium store near you. Discover 2011 |access-date=26. maj 2013 |archive-date=19. maj 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130519030543/http://blogs.discovermagazine.com/notrocketscience/2011/04/05/worlds-2nd-deadliest-poison-in-an-aquarium-store-near-you#.UaFJU8saySO |url-status=dead }}</ref> Det stærkest virkende toksin er [[Botulinumtoksin]]et, der har en skønnet dødelig dosis for mennesker på 1,3-2,1 ng per kg legemsvægt [[Intravenøs administration|intravenøst]] eller [[Intramuskulær administration|intramuskulært]] og 10-13 ng per kg indåndet.<ref name = "Arnon">{{Cite journal| last = Arnon| first = Stephen S.| coauthors = Schechter R, Inglesby TV, Henderson DA, Bartlett JG, Ascher MS, Eitzen E, Fine AD, Hauer J, Layton M, Lillibridge S, Osterholm MT, O'Toole T, Parker G, Perl TM, Russell PK, Swerdlow DL, Tonat K; Working Group on Civilian Biodefense. | date = 21. februar 2001| title = Botulinum Toxin as a Biological Weapon: Medical and Public Health Management| journal = [[Journal of the American Medical Association]]| volume = 285| issue = 8| pages = 1059–1070| doi = 10.1001/jama.285.8.1059| pmid = 11209178| url = http://jama.ama-assn.org/cgi/reprint/285/8/1059.pdf| format = PDF, 0.5 MB}}</ref> == Eksempler på kemiske kampstoffer == * [[Stinkdyr]] bruger sin lugt som afskrækningsmiddel * [[Sommerfugle]]larven ophober gift fra [[Engbrandbæger]] (Senecio jacobaea) i sin krop, så [[fugle]]ne lader den være * [[Almindelig Valnød]] (''Juglans regia'') udskiller spirehæmmende stoffer fra sine blade == Bakterielle toxiner == Blandt kendte toksiner er [[botulinumtoksin]] (botox), som dannes af bakterien ''[[Clostridium botulinum]]'' og kan føre til [[sygdom]]men botulisme, bedre kendt som ''pølseforgiftning''. Både ''Sigella'' og visse ''[[E coli]]''-bakterier producerer [[Shiga-toksin]], der blokerer [[proteinsyntese]]n og kan være livstruende. [[Saxitoxin|Saxitoxin (STX)]] er en [[nervegift]] som produceres af [[cyanobakterier]] og visse arter af marine [[dinoflagellater]]. == Toxiner fra andre mikroorganismer == [[Mykotoksin]] er en gruppe af giftstoffer, som produceres af forskellige [[svampe]]arter, hvis toksiditet varierer kraftigt. Hos [[gærsvamp]]en drejer det sig om [[ethanol]] (alkohol), men blandt de mere frygtede mykotoksiner kan nævnes [[aflatoksin]], == Plantetoxiner == Mange uskyldigt-udseende og almindeligt forekommende [[planter]] indeholder toksiner, [[alkaloid]]er og [[protein]]er.<ref>{{Cite web |url=https://www.theweathernetwork.com/news/articles/toxic-plants-bloodroot-pokeweed-poison-ivy-hemlock-hogweed-winterberry-daffodil-nightshade-found-in-canada/100133/ |title=Look but DON'T TOUCH: 8 TOXIC plants in Canadian gardens. The Weather Network |access-date=30. juni 2018 |archive-date=30. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180630214053/https://www.theweathernetwork.com/news/articles/toxic-plants-bloodroot-pokeweed-poison-ivy-hemlock-hogweed-winterberry-daffodil-nightshade-found-in-canada/100133/ |url-status=dead }}</ref> [[Lectin]]er i [[bønne]]r og [[Påskelilje|løg]] er naturligt forekommende toksiner som f.eks. [[ricin]].<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/giftige-planter-og-dyr-kan-bruges-i-medicin Giftige planter og dyr kan bruges i medicin. Videnskab.dk 2009]</ref> Endvidere findes {{Illsup|en|curare}}, der er en samlet betegnelse for meget toksiske plantegifte (isoquinolin- eller indol-alkaloider) brugt på [[Pil (våben)|pile]] af [[Sydamerika]]nske [[Amerikas oprindelige folk|indianere]]. == Toxiner fra dyr == * [[Giftsnoge]] * [[Palytoksin]] * Slangegift, se [[Hugorm]] * [[Skorpioner|Skorpiongift]], [[Chlorotoxin]] == Se også == * [[Algegift]] * [[Almindelig Giftsumak]], Poison Ivy * [[Antibiotika]] * [[Bulmeurt (art)]] * [[Hormonforstyrrende stoffer]] * [[Kemiske kampstoffer]], [[Kemiske våben]] * [[Melitin]] (hovedkomponenten af [[Bier (apiformes)|biens]] gift) * [[Mikroprotein]]er * [[Narkotika]] == Kilder == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.biosite.dk/leksikon/botulinum-toxin.htm Botulinum toxin, Botox. Biosite] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140810111724/http://www.biosite.dk/leksikon/botulinum-toxin.htm |date=10. august 2014 }} * [http://videnskab.dk/krop-sundhed/giftige-planter-og-dyr-kan-bruges-i-medicin Giftige planter og dyr kan bruges i medicin. Videnskab.dk] * [https://www.sciencealert.com/most-deadly-plants-hogweed-wolfsbane-devils-snare-gympie-hemlock These Most Dangerous Plants in The World Will Make You Want to Stay Indoors Forever. ScienceAlert 2018] {{commonscat|Toxins}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Biokemi]] [[Kategori:Toksikologi]] [[Kategori:Nervegifte]] [[Kategori:Giftige planter]] 6w56c1q1n37ex8pzm0jl7l9m3rjsb3h 0 562937 12349725 11017970 2026-09-06T11:56:29Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349725 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tv | wikidata = alle | ingen_wikidata= | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | budget = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = | alias = | genre = <!-- NB: showtype --> | skaber = <!-- NB: skabt af --><!-- typisk tv-programmets idémand eller instruktøren af pilot-afsnittet --> | manuskriptforfatter = <!-- NB: skrevet af --> | skuespillere = <!-- NB: medvirkende --> | gæsteskuespillere = <!-- NB: gæsteoptrædende --> | filmholdsmedlem = | år = <!-- produktionsår --> | længde = <!-- NB: spilletid --> | sprog = | serie = <!-- antal serier --> | sæson = <!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!-- wikilink (med [[ og ]]) til artikel, afsnit eller andet --> | sæsonliste = <!-- wikilink (uden [[ og ]]) til artikel med afsnitsliste --> | før = <!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!-- NB: efterfølges af --> | relateret = <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = <!-- produktionsselskab --> | location = <!-- NB: område --> | land = <!-- produktionsland --> | producent = <!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør = | redaktør = <!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = | opsætning = | billedformat = | lydformat = | oprindelig_kanal_dk = <!-- NB: oprindelig_kanal i DK --> | oprindelig_kanal = | først sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt = <!-- vises i et felt for sig --> | først sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | sidst sendt dk = <!-- vises i et felt for sig --> | oprindeligt_sendt = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt --> | sidst_sendt = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt --> | oprindeligt_sendt_dk = <!-- vises som en periode sammen med sidst_sendt_dk --> | sidst_sendt_dk = <!-- vises kun sammen med oprindeligt_sendt_dk --> | kendingsmelodi = | kendingsmelodikomponist = | åbningstema = | sluttema = | komponist = | soundtrack = | status = <!-- Er serien fx afsluttet? --> | official_hjemmeside = | dansk_hjemmeside = | allmovie = | imdb = | dk-filmografi = | scope = }} '''''4-stjerners Middag''''' er en [[Danmark|dansk]] [[tv-serie]], som sendes på [[Kanal 5]]. Konceptet i hvert afsnit er at fire [[Kendis|kendte]] personer inviterer og efterfølgende spiser middag hos hinanden, som efterfølgende skal vurdere og give karakter for mad og værtsskab. Undervejs kommenterer kokken [[Thomas Rode]] fra [[Kong Hans (restaurant)|Kong Hans]] sammen med værten [[Peter Mygind]] forberedelserne og middagen.<ref>[https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/article4066701.ece Mygind tjener 180.000 kr. om måneden]. ''[[Ekstra Bladet]]''. Hentet 23/3-2021</ref> Konceptet minder meget om [[TV3]]'s ''[[Til middag hos...]]'', og de to programmer har konkurreret om seerne. TV3's program har dog opnået bedre seertal.<ref>{{Kilde nyheder |first = Henriette |last = Blomster |title = Hvem har de største kendisser til middag?? |url = http://www.frontbox.dk/2010/09/08/hvem-har-de-st%C3%B8rste-kendisser-til-middag/ |work = FrontBox |date = {{dato|2010-09-08}} |accessdate = {{dato|2012-03-26}} |url-status = dead }}</ref> == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == *{{filmlinks}} *[http://www.kanal5.dk/programmer/4-stjerners-middag Programmets hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120508000829/http://www.kanal5.dk/programmer/4-stjerners-middag |date= 8. maj 2012 }} [[Kategori:Madprogrammer fra Danmark]] [[Kategori:Programmer på SBS TV]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] [[Kategori:Tv-underholdningsprogrammer fra Danmark]] 6q0e9d1a4vzidqgnzarhs1kjyre63lk 1 590666 12349317 6027527 2026-09-05T13:22:54Z Euwed 476161 Euwed flyttede siden [[Diskussion:Radio Free Europe]] til [[Diskussion:Radio Free Europe/Radio Liberty]]: article naming consistency across wiki 6027527 wikitext text/x-wiki {{WP1950'erne}} {{WPMilitær}} 9wgdj5d7sstpjshnpry05vlckwiduzu 0 623092 12349448 12215646 2026-09-05T20:29:57Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349448 wikitext text/x-wiki {{Album |Titel = The Dubliners with Luke Kelly |Kunstner = [[The Dubliners]] |Type = Studiealbum |Spor = 14 |Genre = [[Folkemusik]] |Længde = |Sprog = [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] |Indspillet = |Udgivet = [[1964]] |Producer = |Udgiver = [[Transatlantic Records]] (LP) |Musikere = *[[Ronnie Drew]] - [[Vokal (musik)|vokal]], [[guitar]] *[[Luke Kelly]] - vokal, [[banjo]] *[[Barney McKenna]] - banjo, [[mandolin]], [[melodian]], vokal *[[Ciaran Bourke]] - vokal, guitar, [[tinwhistle]], [[harmonika]] |Anmeldelser = |Hitlister = |Priser = |Før = |Nu = '''''The Dubliners with Luke Kelly'''''<br />(1964) |Efter = ''[[In Concert]]''<br />(1965) }} '''''The Dubliners with Luke Kelly''''' er [[folkemusik]]gruppen [[The Dubliners]]' debutalbum. Det blev produceret at [[Nathan Joseph]] og udgivet af [[Transatlantic Records]] i 1964. Line-up'et bestod af [[Ronnie Drew]], [[Barney McKenna]], [[Luke Kelly]] og [[Ciaran Bourke]].<ref name=itsthedubliners>http://itsthedubliners.com/dubs_d21_with_Luke.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091113182822/http://itsthedubliners.com/DUBS_D21_with_Luke.htm |date=13. november 2009 }} {{en sprog}}</ref> Den originale LP hed oprindeligt '''''The Dubliners''''', men efter Luke døde, og omfanget af hans bidrag og popularitet blev kendt, ændrede pladeselskabet navnet. LP'en blev også udgivet i [[USA]], men med et andet cover. Albummet blev genudgivet i 1970 under navnet ''The Dubliners in Session'' og igen i 2003 under navnet ''The Dubliners''.<ref name=itsthedubliners/><ref>http://www.thedubliners.org/discography/albumdiscography.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120322055346/http://www.thedubliners.org/discography/albumdiscography.html |date=22. marts 2012 }} {{en sprog}}</ref> == Spor<ref name=itsthedubliners/><ref>http://www.allmusic.com/album/the-dubliners-with-luke-kelly-r671004 {{en sprog}}</ref> == === Side Et === # "[[The Wild Rover]]" – 3:13 # "[[The Ragman's Ball]]" – 2:08 # "Preab San Ól" – 2:14 # "The High Reel" – 2:58 # "The Holy Ground" – 2:15 # "Tramps and Hawkers" – 3:06 # "Home Boys, Home" – 3:17 === Side To === # "[[Rocky Road to Dublin]]" – 2:34 # "Banks of the Roses" – 2:12 # "[[I'll Tell Me Ma]]" – 2:06 # "Swallow's Tail Reel" – 2:49 # "Jar of Porter" – 2:14 # "Love Is Pleasing" – 1:47 # "The Nightingale" – 3:35 == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{musikhenvisninger}} {{The Dubliners}} [[Kategori:The Dubliners-album]] [[Kategori:Debutalbum fra 1964]] [[Kategori:Debutalbum fra Irland]] 4i0trzi1wqa9du103w80tppavtp5nuq 0 637515 12349594 11867249 2026-09-06T03:08:37Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349594 wikitext text/x-wiki {{Album |Titel = Together Again |Kunstner = [[The Dubliners]] |Type = Studiealbum |Spor = 12 |Genre = [[Irsk folkemusik]] <br/> [[Folkemusik]] |Længde = |Sprog = [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] |Indspillet = |Udgivet = [[1979]] |Producer = [[Pete St. John]] |Udgiver = CHYME (LP) |Musikere = *[[Ronnie Drew]] - [[guitar]], [[Vokal (musik)|vokal]] *[[Luke Kelly]] - vokal, [[banjo]] *[[Barney McKenna]] - banjo, [[mandolin]] *[[John Sheahan]] - [[violin]], [[tinwhistle]], mandolin |Anmeldelser = |Hitlister = |Priser = |Før = ''[[15 Years On]]''<br />(1977) |Nu = '''''Together Again'''''<br />(1979) |Efter = ''[[21 Years On]]''<br />(1983) }} '''''Together Again''''' er et [[studiealbum]] af [[The Dubliners]] udgivet i 1979 produceret af [[Pete St. John]]. De medvirkende er [[Ronnie Drew]], [[Luke Kelly]], [[Barney McKenna]] og [[John Sheahan]].<ref name=dubliners>http://www.thedubliners.org/discography/albumdiscography.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120322055346/http://www.thedubliners.org/discography/albumdiscography.html |date=22. marts 2012 }} {{en sprog}}</ref><ref name=itsthedubliners>http://itsthedubliners.com/dubs_d40_together.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120621234406/http://itsthedubliners.com/dubs_d40_together.htm |date=21. juni 2012 }} {{en sprog}}</ref> Det er det første album The Dubliners udgav efter Ronnie Drew vendte tilbage, og Jim McCann havde forladt bandet. Samtidig blev det sidste studiealbum, hvor Luke Kelly var med. Fire af kompositionerne på albummet er skrevet af Pete St. John, og én af John Sheahan.<ref name=itsthedubliners/> I 1999 blev det genudgivet som en del af boks-sættet ''[[The Very Best of The Dubliners]]'' sammen med ''[[At Home with The Dubliners]]'', ''[[Revolution (The Dubliners album)|Revolution]]'' og ''[[Prodigal Sons]]''.<ref>{en sprog} http://itsthedubliners.com/dubs_dc1999_vb.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150402152620/http://itsthedubliners.com/dubs_dc1999_vb.htm |date= 2. april 2015 }}</ref> == Spor<ref name=itsthedubliners/> == === Side Et === # "The Mero" ([[Pete St. John]]) # "[[The Rare Ould Times]]" (Pete St. John) # "Spey in Spate/The Steam Packet" # "Danny Farrell" (Pete St. John) # "Song of the Iron Road" # "The Old Man" === Side To === # "Johnny McGory" (Pete St. John) # "The Lag Song" # "Sheahan's M1 Gig" (John Sheahan) # "[[And the Band Played Waltzing Matilda]]" ([[Eric Bogle]]) # "Toss the Feathers/Maid Behind the Bar" # "[[The Parting Glass]]" == Referencer == {{reflist}} {{The Dubliners}} [[Kategori:The Dubliners-album]] [[Kategori:Album fra 1979]] 0o2q1amaif3cp2r5at5d7xu9k8tk2lt 0 639885 12349441 11867037 2026-09-05T20:25:35Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349441 wikitext text/x-wiki {{Album |Titel = The Dubliner's Dublin |Kunstner = [[The Dubliners]] |Type = Studiealbum |Spor = 19 |Genre = [[Irsk folkemusik]] <br /> [[Folkemusik]] |Længde = |Sprog = [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] |Indspillet = |Udgivet = [[1988]] |Producer = [[Eamonn Campbell]] |Udgiver = Harmac (LP) |Musikere = *[[Ronnie Drew]] - [[Vokal (musik)|vokal]], [[guitar]] *[[Barney McKenna]] - [[banjo]], [[mandolin]] *[[John Sheahan]] - [[violin]], [[tinwhistle]], mandolin *[[Seán Cannon]] - vokal, guitar *[[Eamonn Campbell]] - guitar |Anmeldelser = |Hitlister = |Priser = |Før = ''[[25 Years Celebration]]''<br />(1987) |Nu = '''''Dubliner's Dublin'''''<br />(1988) |Efter = ''[[30 Years A-Greying]]''<br />(1992) }} '''''The Dubliner's Dublin''''' er et [[studiealbum]] af [[The Dubliners]] fra 1988. De medvirkende er [[Ronnie Drew]], [[Barney McKenna]], [[John Sheahan]], [[Seán Cannon]] og for første gang som fuldgyldigt medlem [[Eamonn Campbell]]. Campbell var endnu engang [[Musikproducer|producer]] på albummet.<ref name=dubliners>http://www.thedubliners.org/discography/albumdiscography.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120322055346/http://www.thedubliners.org/discography/albumdiscography.html |date=22. marts 2012 }} {{en sprog}}</ref><ref name=itsthedubliners>http://itsthedubliners.com/dubs_d45_Dublin.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120621234201/http://itsthedubliners.com/dubs_d45_Dublin.htm |date=21. juni 2012 }} {{en sprog}}</ref> Det var det sidste af The Dubliners' albummer, som blev udgivet på [[vinyl]]. Udgivelsen af albummet faldt tilfældigvis sammen med at byen [[Dublin]] fyldte 1000 år. Sammen med albummet blev også udgivet en [[VHS|video]] kaldet [[The Dubliner's Dublin (The Dubliners video)|The Dubliner's Dublin]], med de fleste af sangene fra LP'en. På videoen får man en guidet tur igennem Dublin fortalt af Ronnie Drew.<ref>http://itsthedubliners.com/dubs_vi1989_dublin.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120621234001/http://itsthedubliners.com/dubs_vi1989_dublin.htm |date=21. juni 2012 }} {{en sprog}}</ref> Albummet blev genudgivet i 2003 og igen i 2005 på [[CD]].<ref name=itsthedubliners/> == Spor<ref name=itsthedubliners/> == === Side Et === # "[[Finnegan's Wake]]" # "[[Raglan Road]]" # "The Zoological Gardens" # "Hornpipes – The Honeysuckle/The Golden Eagle" # "Sez She" # "Three Lovely Lassies from Kimmage" # "Johnny Doyle" # "[[Weela Weela Walya|Weile Waile]]" # "Bombo Lane" # "The Monto" === Side To === # "[[The Old Triangle]]" # "The Dublin Jack of All Trades" # "[[Dicey Reilly]]" # "Reels – Ríl Gan Ainm/Sheahan's Reel/Jenny's Wedding" # "[[The Ragman's Ball]]" # "[[Seven Drunken Nights]]" # "Christ Church" # "[[The Spanish Lady]]" # "[[The Rare Ould Times|The Rare Oul' Times]]" == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{musikhenvisninger}} {{The Dubliners}} [[Kategori:The Dubliners-album]] [[Kategori:Album fra 1988]] f6ozpvpmqaw8ntq1ai0w6sxrt0krr3z 4 657524 12349329 12348920 2026-09-05T13:55:35Z ErfgoedBot 165759 Images to be used in monument lists: 151 12349329 wikitext text/x-wiki {{#ifexist:{{FULLPAGENAME}}/header|{{/header}}|For information on how to use this report and how to localise these instructions visit [[:c:Commons:Monuments database/Unused images]]. }} === [[Fredede_bygninger_i_Københavns_Kommune,_postnummer_14xx]] === <gallery> File:2019_-_Caritasbrønden_om_aftenen.jpg|101--4--1 File:Knippelsbro_IMG_2452.jpg|101--14--1 File:Ny_Vestergade_11_2012-09-10_18-07-47.jpg|101-404277-2 File:Sankt_Annæ_Gade,_Christianshavn_2012.jpg|101-484548-1 File:Hovedvagten_København_2019_08_05.jpg|101-8991-102 File:Mastekranen_København_2019_08_05.jpg|101-8991-107 File:Hovedvagten_Pavillonbygningen_København_2019_08_05.jpg|101-8991-140 File:Copenhagen_Opera_House_night.jpg|101-43070-302 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Københavns_Kommune,_postnummer_13xx]] === <gallery> File:Dr._Louises_Bro.jpg|101--8--1 File:Søtorvet_1-3.jpg|101-153622-1 File:Søtorvet_i_København.jpg|101-153657-1 File:Søpavillonen_fra_Søsiden.jpg|101-198952-1 File:Kronprinsessegade_2,_4_and_6.jpg|101-324478-1 File:Kronprinsessegade_8_middle.jpg|101-324508-1 File:Kronprinsessegade_12_-_3.jpg|101-324532-1 File:Kronprinsessegade_14_-_3.jpg|101-324575-1 File:Kronprinsessegade_16_-_2.jpg|101-324583-1 File:Kronprinsessegade_18_Gate_-_2.jpg|101-324591-1 File:Kronprinsessegade_20_-_2.jpg|101-325075-1 File:Søtorvet_5.jpg|101-617858-1 File:Rosenborg_slot_om_foråret_når_krokusen_blomstre.jpg|101-671984-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Nyborg_Kommune]] === <gallery> File:Blegdamsgade_14_i_Nyborg_er_opført_fra_1700-tallet.jpg|450-332-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Ringkøbing-Skjern_Kommune]] === <gallery> File:Åregab_Båke_a.jpg|760--1--1 File:Haurvig_Båke_b.jpg|760--4--1 File:GåsemandensHusBygning1.jpg|760-3564-1 File:GåsemandensHusBygning2.jpg|760-3564-2 File:GåsemandensHusBygning3.jpg|760-3564-3 File:GåsemandensHusBygning4.jpg|760-3564-6 File:VandtårnetVedSkjernStation.jpg|760-26142--1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Vesthimmerlands_Kommune]] === <gallery> File:Hessel_Herregård.JPG|820-177-1 File:Aggersborggård.ajb.jpg|820-7620-1 File:Gitterdragerdrejebroen_(Løgstør).Plaque.ajb.jpg|820-8949-1 File:Kanalfogedboligen_(Løgstør).2.ajb.jpg|820-8949-2 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Københavns_Kommune,_postnummer_15xx-17xx]] === <gallery> File:Frihedsstøtten.jpg|101--10--1 File:Cirkusbygningen2.jpg|101-277887-1 File:Cirkusbygningen3.jpg|101-277887-2 File:MJK_55064_Københavns_Hovedbanegård.jpg|101-624250-1 File:Pantomimeteatret_IMG_2932.jpg|101-624307-8 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Københavns_Kommune,_postnummer_12xx]] === <gallery> File:Havneadministrationen_København_2019_08_05_Neptun.jpg|101-4333-3 File:Højbro_Plads_19_2012-09-10_18-31-07.jpg|101-254089-1 File:2018_-_Magstræde_street_in_evening.jpg|101-363554-1 File:Frederiksholms_Kanal_København_2019_08_05_d_Stormbroen_Nybrogade.jpg|101-399850-1 File:Frederiksholms_Kanal_København_2019_08_05_e_Stormbroen_Nybrogade.jpg|101-399907-2 File:2019_-_Christiansborg.jpg|101-439593-1 File:2018_-_Christiansborg_from_the_Marble_Bridge.jpg|101-439593-2 File:Frederiksholms_Kanal_København_2019_08_05_c_Marmorbroen_2019_08_05.jpg|101-439593-3 File:2018_-_Proviantgården.jpg|101-460487-2 File:Larsens_Plads_København_2019_08_04_Admiral_Hotel_(Korntørringsmagasinet).jpg|101-574857-1 File:Citadellet_October_2018_03.jpg|101-9608-801 File:Kommandantgården,_Kastellet_(5).jpg|101-9608-802 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Københavns_Kommune,_postnummer_21xx-23xx]] === <gallery> File:Hovedvagten,_Citadellet_October_2018_05.jpg|101-8649-3 File:Kommandantgården_October_2017_02.jpg|101-8649-5 File:MJK_52143_Krudthuset_(Kastellet,_København).jpg|101-8649-19 File:2018_-_Kastellet_-_1.jpg|101-8649-36 File:Kafferisteriet_Merkur.jpg|101-222071-1 File:Nørrebro_Station_set_fra_nord.jpg|101-745465-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Frederiksberg_Kommune]] === <gallery> File:Lorry_studier.jpg|147-4958-7 File:Royal_Veterinary_and_Agricultural_University_-_Main_Building.jpg|147-16042-1 File:Dagcenter_for_ældre.jpg|147-40431-1 File:4._Maj_Kollegiet.jpg|147-40539-2 File:Møstings_Hus_in_2018_01.jpg|147-40555-1 File:Kgl-Haveselskab-restaurant_IMG_2836.jpg|147-40628-1 File:Paradehuset_Haveselskabet_Copenhagen.jpg|147-40636-1 File:Store_Godthåb,_Frederiksberg,_Denmark.JPG|147-49021-1 File:Frederiksberg_Domhus_Politistation.jpg|147-61544-1 File:Frederiksberg_Domhus_2.jpg|147-61560-1 File:Frederiksberg_Præstegård.jpg|147-94280-1 File:Former_residence_of_the_CEO_of_Royal_Copenhagen_-_north_facing_façade.jpg|147-116330-1 File:Frederiksberg_Station_2012-09-18_13-54-28.jpg|147-254318-1 File:Frederiksberg_st_3.jpg|147-254318-3 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Fredensborg_Kommune]] === <gallery> File:Kildehøj.jpg|210-3139-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Rudersdal_Kommune]] === <gallery> File:Olufshøj.jpg|230-7670-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Frederikssund_Kommune]] === <gallery> File:Jægerspris_slot.jpg|250-9371-2 File:Schweizerhuset_i_Færgelunden.jpg|250-9588-27 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Stevns_Kommune]] === <gallery> File:20190919_Stevns_Fyr.jpg|336-5968-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Assens_Kommune]] === <gallery> File:Byvejen_11,_5620_Glamsbjerg.jpg|420-5880-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Langeland_Kommune]] === <gallery> File:Keldsnor_Fyr,_Langeland_2014_(cropped).jpg|482-5245-3 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Haderslev_Kommune]] === <gallery> File:Aastrupvej_13-1534904.jpeg|510-2710-1 File:Apotekergade_9-1842-Haderslev.jpg|510-3021-1 File:Apotekergade_11-1534855.jpeg|510-3022-1 File:Retsbygningen-1534849.jpeg|510-4908-1 File:Den_tidl._Katedralskole-1534802.jpeg|510-5155-3 File:Højgade_3-1534847.jpeg|510-6313-1 File:Jomfrugang_12-1534922.jpeg|510-6382-1 File:Lavgade_12-1534921.jpeg|510-7392-1 File:Lavgade_12-1534919.jpeg|510-7392-2 File:Naffet_34-1534636.jpeg|510-7984-2 File:Nørregade_4-1534805.jpeg|510-8205-1 File:Præstegade_1_A-1534915.jpeg|510-8553-1 File:Præstegade_09-1534909.jpeg|510-8560-1 File:Wilhelminenheim,Wilhelminen_Schule_(tidl.)-1534913.jpeg|510-8562-1 File:Haderslev_tidl._Præstegård-1534923.jpeg|510-8563-1 File:Sejlstensgyde_7-1534634.jpeg|510-9118-1 File:Slotsgade_20-1534644.jpeg|510-9526-1 File:Slotsgade_22-1534643.jpeg|510-9526-2 File:Slotsgade_29-1534510.jpeg|510-9533-3 File:Slotsgade_31-1534507.jpeg|510-9534-4 File:Den_gamle_Latinskole-1534854.jpeg|510-9547-1 File:Store_Klingbjerg_7-1534647.jpeg|510-9704-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Vejle_Kommune]] === <gallery> File:Jelling_kro.ajb.jpg|630-6101-2 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Norddjurs_Kommune]] === <gallery> File:Anholt_Nordstrand_og_fyret.jpg|707-8474-1 File:Løvenholm_Herregård_(Norddjurs_Kommune).Østfløj.3.707-112111-1.ajb.jpg|707-112111-1 File:Gammel_Estrup_(Norddjurs_Kommune).Hovedbygning.Ur.2.707-112730-1.ajb.jpg|707-112730-1 File:Gammel_Estrup_(Norddjurs_Kommune).Østlige_orangeri.Indgang.707-112730-2.ajb.jpg|707-112730-2 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Viborg_Kommune]] === <gallery> File:HaldHovedgård2.jpg|791-1641-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Rebild_Kommune]] === <gallery> File:Buderupholm_Hovedgaard.JPG|840-5277-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Lyngby-Taarbæk_Kommune]] === <gallery> File:Brede_Vaerk_KIF_2580.jpg|173-15283-3 File:Det_Hvide_Palæ,_Hovedbygningen,_Lyngby,_2011-09-15.jpg|173-100426-2 File:Brede_Vaerk_KIF_2583.jpg|173-15283-17 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Helsingør_Kommune]] === <gallery> File:Valnøddevænget_10_-_image_3.jpg|217-26407-1 File:De_Mezas_Gård_October_2017_01.jpg|217-123399-1 File:Kronborg_at_night.JPG|217-70554-19 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Kalundborg_Kommune]] === <gallery> File:Adelgade-18.jpg|326-20321-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Svendborg_Kommune]] === <gallery> File:Svendborg-Møllergade-86A-1983.jpg|479-62897-1 File:Vejstrup-Vandmølle-479-203280-2_4.jpg|479-203280-2 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Aabenraa_Kommune]] === <gallery> File:Eldorado_set_fra_skoven_med_huggehus,_delvist_i_bul,_i_forgrunden.jpg|580-17592-2 File:Aabenraa_Styrtom,_Bomhuset_(9).jpg|580-18128-1 File:Klinkbjerg_1-1672249.jpeg|580-19022-1 File:Klinkbjerg_2-1672269.jpeg|580-19023-1 File:Slotsg29.jpg|580-20882-1 File:Store_Pottergade_in_Aabenraa_in_Denmark.jpg|580-20928-1 File:House_with_the_name_Det_Blinde_Æsel_in_Aabenraa_in_Denmark.jpg|580-22075-1 File:Houses_at_Vægterpladsen_1_and_3_in_Aabenraa_in_Denmark.jpg|580-22078-1 File:Klinkbjerg_2-1672276.jpeg|580-22746-1 File:Åbenrå_Banegård-1672154.jpeg|580-24366-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Syddjurs_Kommune]] === <gallery> File:Rosenholm_Slot_(Syddjurs_Kommune).3.706-22447-1.ajb.jpg|706-22447-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Silkeborg_Kommune]] === <gallery> File:Silkeborg_Water_Tower_B.jpeg|740-21271-1 File:Grønbæk_Præstegård.jpg|740-33150-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Mariagerfjord_Kommune]] === <gallery> File:Fyrkat_Møllegaard.2.ajb.jpg|846-15373-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Københavns_Kommune,_postnummer_11xx]] === <gallery> File:Copenhagen_University_Main_Entrance_DSC09700.jpg|101-138275-2 File:Fiolstræde_18_2012-09-10_18-11-11.jpg|101-138399-1 File:Gothersgade_89.jpg|101-184846-1 File:Gothersgade_160.jpg|101-185133-1 File:Landemærket_53_and_55.jpg|101-330184-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Københavns_Kommune,_postnummer_24xx-29xx]] === <gallery> File:Carlsberg_Laboratorium.JPG|101-171353-5 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Københavns_Kommune,_postnummer_10xx]] === <gallery> File:Nikolaj_Kunsthal_København_2019_08_05.jpg|101-392538-1 File:Nyhavn_5-7-9_IMG_2552.jpg|101-401804-1 File:Nyhavn_København_2019_08_04_b.jpg|101-402096-1 File:Nyhavn_buildings_night.jpg|101-402126-1 File:Nyhavn_41,_Kbh_2018_(cropped).jpg|101-402398-1 File:Nyhavn_(Dec_2017).jpg|101-402428-1 File:Nyhavn_65,_København.jpg|101-402568-1 File:Erichsens-Palae_IMG_2561.jpg|101-995437-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Gentofte_Kommune]] === <gallery> File:Strandvejen_Bellevue_Cabins_A_Jacobsen_001.jpg|157-192280-2 File:Strandvejen_Bellavista_A_Jacobsen_001.jpg|157-192833-1 File:Strandvejen_Gas_Station_A_Jacobsen_002.jpg|157-232304-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Køge_Kommune]] === <gallery> File:Bag_Haverne_52A_og_52B.jpg|259-119847-1 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Odense_Kommune]] === <gallery> File:Ishuset_ved_Hollufgaard.jpg|461-692516-2 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Esbjerg_Kommune]] === <gallery> File:Bredeslippe_8.jpg|561-316096-1 File:Sortebrødregade_7,_Ribe.jpg|561-316167-2 </gallery> === [[Fredede_bygninger_i_Aalborg_Kommune]] === <gallery> File:Toldbodsplatz_and_Toldkammer,_Aalborg.jpg|851-365184-1 </gallery> awoeospwiqy1laf3tjuits9tfyv4frt 2 658878 12349334 12348926 2026-09-05T14:12:16Z ErfgoedBot 165759 Images without an id: 94 12349334 wikitext text/x-wiki {{#ifexist:{{FULLPAGENAME}}/header|{{/header}}|For information on how to use this report and how to localise these instructions visit [[:c:Commons:Monuments database/Images without id]]. }} <gallery> File:Natonal_banken,_Copenhagen.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|101-214087-1}}</nowiki> File:Bygning,_Overgaden_neden_Vandet_37,_1414_København_K_(1),_ID_101-423867-1,_2023-10-08,_yj.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|101-423867-1}}</nowiki> File:Idiotanstalten.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|147-257971-1}}</nowiki> File:Badstuevælen_8_(Dragør).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|155-244-1}}</nowiki> File:Chr_Mølstedsgade_3_(Dragør).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|155-4002-1}}</nowiki> File:Chr_Mølstedsgade_5_(Dragør)_02.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|155-4029-1}}</nowiki> File:Sophienholm_28-03-06_01.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|173-111452-1}}</nowiki> File:The_Hermitage_Palace.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|173-152140-1}}</nowiki> File:Stor_mølle_Frilandsmuseet.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|173-194013-105}}</nowiki> File:Frederiksdal_(Virum).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|173-39069-1}}</nowiki> File:Louisekilden,_skråt_nedefra,_2015-07-26.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|173-39182--1}}</nowiki> File:Bøssemagergade_24.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|217-14301-2}}</nowiki> File:Bøssemagergade_34.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|217-14301-3}}</nowiki> File:Bøssemagergade_38.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|217-14301-4}}</nowiki> File:Bøssemagergade_50_A.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|217-14301-5}}</nowiki> File:Bøssemagergade_52_A.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|217-14301-6}}</nowiki> File:Bøssemagergade_54_A.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|217-14301-7}}</nowiki> File:Bøssemagergade_30.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|217-14344-1}}</nowiki> File:Rungsted,_casa-museo_di_karen_blixen,_02.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|223-39758-1}}</nowiki> File:Billede_024.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|230-12358-1}}</nowiki> File:Roskilde,_De_Danske_Spritfabrikker_(1).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|265-167675-1}}</nowiki> File:Duebrødre_Kloster_01.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|265-8437-2}}</nowiki> File:Holbæk_Arrest.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|316-6988-1}}</nowiki> File:RingstedRådhus.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|329-61191-1}}</nowiki> File:Skjoldnæsholm.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|329-64794-3}}</nowiki> File:Den_gamle_Lægebolig,_Skælskør.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|330-13301-1}}</nowiki> File:Thiesens_Gård,_Nakskov,_2024_(3).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|360-10097-1}}</nowiki> File:Thiesens_Gård,_Nakskov,_2024_(8).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|360-10097-2}}</nowiki> File:Thiesens_Gård,_Nakskov,_2024_(4).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|360-10097-4}}</nowiki> File:Thiesens_Gård,_Nakskov,_2024_(5).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|360-10097-5}}</nowiki> File:Axeltorv_3,_Det_Gamle_Apothek.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|360-10099-1}}</nowiki> File:Dronningens_pakhus_3.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|360-11317-1}}</nowiki> File:Rudbjerggaard1.png|<nowiki>{{Fredet bygning|360-21213-1}}</nowiki> File:Polakkasernen_fra_siden.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|360-24949-1}}</nowiki> File:Østofte_Mølle.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|360-6635-1}}</nowiki> File:Grønnegade_10a,_fra_Grønnegade.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|370-13983-1}}</nowiki> File:Grønnegade_10e.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|370-13983-10}}</nowiki> File:Grønnegade_10,_Gl._Ridehus_fra_1799.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|370-13983-4}}</nowiki> File:Den_Ostenfeldtske_Stiftelse,_2026_(1).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|370-18712-1}}</nowiki> File:Bønnelyches_Pakhus,_Nysted_fra_syd.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|376-10062-1}}</nowiki> File:Aalholm_Slot,_2023.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|376-11429-27}}</nowiki> File:Nykb_F_bispegaard.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|376-1294-1}}</nowiki> File:Torkilstrup_Præstegård.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|376-15816-1}}</nowiki> File:Corselitze_-_herreg%C3%A5rd.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|376-22018-1}}</nowiki> File:Vestergade_16,_Stubbekøbing.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|376-24527-1}}</nowiki> File:Bøtø_Nor_Gl._Pumpestation_4_af_Erik_Værbak.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|376-26580-1}}</nowiki> File:Langgade_16-18.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|376-400-1}}</nowiki> File:Bramsl%C3%B8kke_02.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|376-9987-1}}</nowiki> File:Stege_Vold_mod_nord.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|390--1--1}}</nowiki> File:BeldringeHovedbygning.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|390-12286-1}}</nowiki> File:Snertingegård,_2022_(1).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|390-21285-1}}</nowiki> File:Ørslev_Kirke,_Vordingborg,_2022_Kirkelade.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|390-22792-2}}</nowiki> File:Rønne,_Bornholm_(2012-07-03),_by_Klugschnacker_in_Wikipedia_(15).JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|400-177325-1}}</nowiki> File:Rønne_Erichsens_Gård_asv2024-07_img2.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|400-183856-1}}</nowiki> File:Rådstue,_Strandpromenaden_24,_Sandvig,_Bornholm,_(1),_400-38031-1,_2022-07-27,_yj.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|400-38031-1}}</nowiki> File:MiddelfartTinghus.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|410-5331-1}}</nowiki> File:Algade_18,_Middelfart_-_gammel_fattighus.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|410-5342-1}}</nowiki> File:Holms_Restaurant.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|410-5381-1}}</nowiki> File:Henner_Friisers_Hus,Brogade_8,_2023_(2).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|410-5823-1}}</nowiki> File:Farvergården.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|440-2372-1}}</nowiki> File:Sidsel_Bagersgade_11.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|482-1860-1}}</nowiki> File:Glads_Legat_01.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|482-1965-1}}</nowiki> File:Smedegade_5_(Rudkøbing).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|482-1967-1}}</nowiki> File:Håndværkssvendenes_Rejse-_&_Sygeforening.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|482-1969-1}}</nowiki> File:Madam_Schmidts_Legat.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|482-1970-1}}</nowiki> File:Hestehandlergården_01.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|482-2596-1}}</nowiki> File:Rudkøbing_Sognehus.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|482-2600-1}}</nowiki> File:Rudkøbing_Præstegård_01.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|482-2712-1}}</nowiki> File:Torvet_4,_Haderslev_2025.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|510-10653-1}}</nowiki> File:Torvet_5,_Haderslev_2025.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|510-10655-1}}</nowiki> File:Gammel_Pøl_Fyr.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|540-16913-1}}</nowiki> File:Kirke_Alle_2,_Sdrborg_2023.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|540-22970-1}}</nowiki> File:Det_Gule_Palæ,_Gråsten_2023.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|540-6074-1}}</nowiki> File:Østergade_8,_Tønder_1.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|550-17150-1}}</nowiki> File:Lindegade_16,_Christiansfeld.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|621-259822-1}}</nowiki> File:Lindegade_17,_Christiansfeld_(Kolding_Kommune).Første_Hus.621-259823-1.ajb.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|621-259823-1}}</nowiki> File:Nørregade_7,_Christiansfeld_(Kolding_Kommune).621-259880-2.ajb.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|621-259880-2}}</nowiki> File:Old_listed_building_in_Kolding_-_Denmark_004.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|621-88777-1}}</nowiki> File:Tranebjerg_kirkeC4aZehentscheune.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-12340-3}}</nowiki> File:The_rectory_in_Besser_(last_restored_1753)_-_Samsø_-_Denmark_(50068504463).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-1314-1}}</nowiki> File:Besser_Hovedgade_4_(2).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-1349-1}}</nowiki> File:Beyergården_på_Samsø.JPG|<nowiki>{{Fredet bygning|741-15226-1}}</nowiki> File:Nordby,_Majstang_(1).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-16249-1}}</nowiki> File:Ved_Kæret_6,_2026.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-29413-1}}</nowiki> File:Ved_Kæret_8,_2026.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-29421-1}}</nowiki> File:Ved_Kæret_10,_2026.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-29448-1}}</nowiki> File:Ved_Kæret_12,_2026.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-29456-1}}</nowiki> File:Ved_Kæret_14,_2026.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-29464-1}}</nowiki> File:BrundbyStubmølleH2.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-3996-1}}</nowiki> File:Egevej_27,_Østerby,_Samsø._2026_(2).jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-4194-1}}</nowiki> File:M._B._Jensensvej_1,_2026.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-8238-1}}</nowiki> File:Klokkestræde_2,_2026.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-9161-1}}</nowiki> File:Klokkestræde_4,_2026.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|741-9188-1}}</nowiki> File:Agger_2012-09-08_16-08-01.jpg|<nowiki>{{Fredet bygning|787-177057-1}}</nowiki> </gallery> 30xzh88jg5tq2zbwi1d6jsxdgnfc26z 0 663255 12349376 12345693 2026-09-05T16:41:40Z Lene Rasmussen Arkiver 565438 Tilføjet tekst med reference til kilde samt links 12349376 wikitext text/x-wiki [[Fil:Tegneskolen for Kvinder 01.jpg|thumb|H.C. Andersens Boulevard 10]] '''Tegneskolen for Kvinder''' blev åbnet 4. januar [[1876]]. Det var [[Dansk Kvindesamfund]], der på et møde i oktober 1875 besluttede at oprette en tegneskole. Formålet var som skrevet: ''at give Kvinder Undervisning i Tegning og andre Kundskaber og Færdigheder, som kunde være dem til Nytte, naar de vilde søge Erhverv i Industriens Tjeneste''<ref name=":0">Elna Mygdahl ''Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1876-1926: TILBAGEBLIK over Skolens Virksomhed og Udvikling.'' Udgivet 1926 af skolens bestyrelse på 50-års dagen for skolens åbning. Tilegnet Dansk Kvindesamfund</ref>''.'' Tegneskolen fik adresse de første år i et gratis lokale i Industriforeningens Bygning<ref name=":0" />. Næste adresse blev en ejendom på [[H.C. Andersens Boulevard]] (opr. Vestre Boulevard) fra [[1881]] til [[1967]]. Den blev tegnet af arkitekten [[Vilhelm Klein]] og opført [[1880]]-[[1881|81]]. Dansk Kvindesamfund arbejdede videre for at få kvinder optaget på [[Kunstakademiet]], og da det lykkedes i [[1888]], blev tegneskolen anerkendt som forskole til [[Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder]]. Skolen blev i 1967 lagt sammen med Kunsthåndværkerskolen som [[Skolen for Brugskunst]], senere [[Danmarks Designskole]]. Bygningen på H. C. Andersens Boulevard er i dag [[Bygningsfredning|fredet]]. I skolens første bestyrelse deltog Vilhelm Klein sammen med højesteretssagfører Fr. Zahle og kommunelærer Frøken [[Kirstine Frederiksen]]<ref name=":0" />. Af senere medlemmer i de første år kan nævnes maleren [[Bertha Wegmann]], som deltog i årene 1887-1907<ref>Ernst Jonas Bencard/Gertrud Oelsner: ''Biografi'' s.184, i Gertrud Oelsner: ''Bertha Wegmann.'' Udgivet 2022 af Den Hirschsprungske Samling. ISBN 978 87 94102 40 7 </ref>, billedhuggeren [[Herman Wilhelm Bissen|V. Bissen]], maleren [[Effie Hegermann-Lindencrone]], direktør for Kunstindustrimuseet [[Emil Hannover]], maleren [[Bertha Dorph]], billedhuggeren [[E. Utzon Frank]] og arkitekten [[Anton Rosen]]<ref name=":0" />. [[Charlotte Klein]] (født Schrøder og gift med Vilhelm Klein) var Tegneskolen for Kvinders første forstander. Lærerpersonalet i de tidlige år var eksempelvis maleren [[Charlotte Sode]], tegneren og porcelænsmaleren [[Fanny Garde]], maleren [[Laura Sarauw]], maleren [[Frants Henningsen|Frantz Henningsen]] og maleren [[Kristian Zahrtmann]]<ref name=":0" />. Indtil år 1900 havde omkring 200 færdiguddannede elever fra skolen opnået ansættelse inden for de grafiske fag som eksempelvis [[Kobberstik|kobberstikkere]] eller [[Xylografi|xylografer]] eller som mønstertegnere af broderier, vævninger og møbler, eller de havde fået ansættelse på [[porcelæn]]<nowiki/>s- og [[Terrakotta|terracotta]]<nowiki/>fabrikker<ref>Mona Jensen og Birthe Møller Nielsen: ''Kampen for akademisk uddannelse'' s. 302-303, i ''Kvindfolk I, 1600-1900.'' Udgivet af Gyldendal Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 3. oplag 1987. Redaktion Anne Margrethe Berg, Lis Frost og Anne Olsen ISBN 87 01 20254 5</ref>. En mindre flatterende fremstilling af Vilhelm Kleins rolle ved udvikling af kvinders uddannelsesmuligheder kan læses i beretningen om maleren [[Johanne Krebs]]' kamp for lige adgang til optagelse ved akademiets kunstuddannelse.<ref>Hanne Flohr Sørensen: "Johanne Krebs - Noget må der være, der har ens hjerte ", Amadeus, 1988</ref> Skolens officielle navn var som nævnt fra dens begyndelse i 1876 Tegneskolen for Kvinder, hvilket bl.a. fremgår af indskriften øverst på bygningens facade. I 1889 skiftede institutionen navn til Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder på foranledning af Folketinget og Indenrigsministeriet for officielt at markere, "...at Skolen vedkjender sig en anden Opgave end Kunstakademiets Skole for Kvinder..."<ref>NN: "Meddelelser fra Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder (forhen Tegneskolen for Kvinder)", vol. XIV, København 1889, p. 12</ref> == Kilder == * [http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/tegneskolen-for-kvinder-h-c-andersens-boulevard Tegneskolen for Kvinder, H.C. Andersens Boulevard, Første forstander – 1001 fortællinger om Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120626123037/http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/tegneskolen-for-kvinder-h-c-andersens-boulevard |date=26. juni 2012 }} * [http://danskkvindesamfund.dk/hvem-er-vi/skoletjenesten/har-dansk-kvindesamfund-gjort-en-forskel-for-kvinders-rettigheder/retten-til-selvstaendig-forsoergelse.html Dansk Kvindesamfund: Retten til selvstændig forsørgelse]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} {{Reflist}} {{coord|55|40|36.9|N|12|33|58.29|E|type:landmark_region:DK|display=title}} [[Kategori:Etableret i 1876]] [[Kategori:Uddannelsesinstitutioner i København]] [[Kategori:Ophørt i 1967]] [[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune]] [[Kategori:Indre By (København)]] [[Kategori:Vilhelm Klein]] 65lwwh52jwvb8bp8ltwbgvsrsd78war 0 667405 12349554 11909705 2026-09-05T23:39:45Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 15 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349554 wikitext text/x-wiki {{POV|dato=august 2014}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} '''Thomas Spencer Monson''' (født [[21. august]] [[1927]], død [[2. januar]] [[2018]]<ref>{{Cite news | author = Peggy Fletcher Stack, David Noyce | title = Mormon church President Thomas S. Monson dies at 90 | publisher = The Salt Lake Tribune | date = 3. januar 2018 | language = en | url = http://www.sltrib.com/religion/local/2018/01/03/mormon-church-president-thomas-s-monson-dies-at-90/ }}</ref>) var [[Mormonkirken]]s øverste leder og [[Kirkens præsident|profetpræsident]]. Ifølge trossamfundet talte han direkte med [[Jesus Kristus]], som ledte ham i alle beslutninger vedrørende mormonkirken og dennes ledelse. Med jævne mellemrum blev han opretholdt i alle mormonmenigheder verden over, hvilket går ud på, at mormonerne til deres gudtjeneste eller andre møder rækker deres højre hånd op for at anerkende ham som profet, seer og åbenbarer. Dem der vælger at række hånden op ved spørgsmålet, som stilles efterfølgende, om nogen er imod dette, bliver kaldt ind til samtale med deres kirkeledere, hvorefter de ekskommunikeres for at være [[apostat]]er. Han nævnes også i en bøn i alle deres [[mormontempel|begavelsesceremonier]]. I modsætning til hvad der ellers forventedes og fortsat forventes af alle mandelige [[mormon]]er, tog Monson ikke på [[mission]] for kirken. == Bedrageri-sagen 2014 == Thomas S. Monson blev den 31. januar 2014<ref>http://www.mormonthink.com/img/monson-summons1.jpg</ref> kaldt til Storbritannien for at besvare en række anklager, fra nuværende og forhenværende mormoner, om bedrageri fra Mormonkirkens side, han undlod at møde op i retten i Storbritannien d. 14. marts 2014, og retten overvejede indtil d. 20. marts, om man ville udstede en arrestordre på ham<ref>{{Cite web |url=http://us.topnewstoday.org/us/article/10317078/ |title=Arkiveret kopi |access-date=18. marts 2014 |archive-date=19. marts 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140319013027/http://us.topnewstoday.org/us/article/10317078/ |url-status=dead }}</ref>, eller hvordan sagen videre skulle forløbe, d. 20. marts droppede man dog sagen, da den bl.a. kunne have vidtrækkende konsekvenser for andre religioner<ref>[http://www.bbc.com/news/uk-26666144 Mormon leader Thomas Monson fraud case thrown out - BBC News<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. == Mormonkirken under Monsons ledelse == * I juni 2008 få måneder efter Monson havde afløst den afdøde [[Gordon B. Hinckley]], sendte Monson direkte breve til lokale mormonmenigheder i [[Californien]], hvor han opfordrede dem til at støtte, [[Proposition 8]], som ville ulovliggøre [[homovielse|homoseksuelle ægteskaber]] i Californien. Dette er sidenhen blevet stærkt kritiseret af andre amerikanere og også enkelte mormoner<ref>[http://www.mormonnewsroom.org/ldsnewsroom/eng/commentary/california-and-same-sex-marriage California and Same-Sex Marriage<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. * I 2010 ændrede mormonerne lidt i deres officielle vejledning til håndtering af homoseksuelle mormoner<ref>[http://www.lgbtqnation.com/2010/11/mormon-church-changing-policies-on-homosexuality/ Mormon church changing policies on homosexuality – LGBTQ Nation<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. * I 2010 fjernede mormonkirken 2 racistiske indledninger fra deres version af [[Mormons Bog]]<ref>[http://www.sltrib.com/sltrib/home/50882900-76/mormon-book-church-lamanites.html.csp Utah Local News - Salt Lake City News, Sports, Archive - The Salt Lake Tribune<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. * [[Coca cola]] og andre drikke indeholdende [[koffein]] blev i 2012 tilladt mormoner at drikke efter, at der siden Coca Colas grundlæggelse havde været stærke argumenter imod, at mormoner måtte drikke disse drikke, da de ikke må drikke kaffe, som indeholder koffein<ref>{{Cite web |url=http://www.religion.dk/artikel/476856:Globalt-nyt--Nu-er-det-officielt--Mormoner-maa-gerne-drikke-cola |title=Nu er det officielt: Mormoner må gerne drikke cola {{!}} religion.dk<!-- Bot genereret titel --> |access-date=16. oktober 2012 |archive-date=16. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121016064138/http://www.religion.dk/artikel/476856:Globalt-nyt--Nu-er-det-officielt--Mormoner-maa-gerne-drikke-cola |url-status=dead }}</ref>. * Mandelige mormoner som førhen tidligst måtte tage på mission ved 19-årsalderen må siden 2012 tage afsted som 18-årige, og kvindelige mormoner må nu tage afsted som 19-årige, hvor de førhen skulle være fyldt 21<ref>{{Cite web |url=http://www.deseretnews.com/article/765609643/LDS-Church-lowers-age-requirement-for-missionary-service.html?pg=all |title=LDS Church lowers age requirement for missionary service {{!}} Deseret News<!-- Bot genereret titel --> |access-date=16. oktober 2012 |archive-date= 9. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121009220816/http://www.deseretnews.com/article/765609643/LDS-Church-lowers-age-requirement-for-missionary-service.html?pg=all |url-status=dead }}</ref>. * I 2012 blev der ændret i mormonkirkens tiendeblanketter<ref>{{Cite web |url=http://disreport.net/2012/06/04/lds-church-changes-important-wording-on-new-tithing-slips/ |title=LDS Church Changes Important Wording on New Tithing Slips {{!}} DisReport<!-- Bot genereret titel --> |access-date=16. oktober 2012 |archive-date= 8. juli 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120708235341/http://disreport.net/2012/06/04/lds-church-changes-important-wording-on-new-tithing-slips/ |url-status=dead }}</ref>. * I 2012 blev mormonernes [[mormontempel|tempelceremonier]] filmet for første gang nogensinde og lagt på [[Youtube]]<ref>[https://www.youtube.com/user/Newnamenoah/videos?flow=grid&view=0 Newnamenoah - YouTube<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. * I december 2012 blev mormonerne opfordret til at være mere medfølende over for homoseksuelle mormoner, dertil anerkendtes det også, at homoseksualitet ikke nødvendigvis er noget, man kan gøre for, dog betragtes det stadig som en meget alvorlig synd at give efter for homoseksuelle følelser<ref>[http://www.huffingtonpost.com/2012/12/06/mormon-church-calls-for-more-compassion-towards-gays-homosexuality-not-a-choice_n_2252874.html?icid=maing-grid7|main5|dl43|sec3_lnk1&pLid=242336 Mormon Church Calls For Compassion Toward Gays, Says Homosexuality Is Not A Choice<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. * I februar 2013 blev alle referencer til mormonkirkens tidligere udgivelse, [[Kirkens historie]] (History of the Church), fjernet fra Mormonkirkens udgaver af [[Mormons Bog]], [[Lære og Pagter]] osv. Fremover vil Kirkens historie blive betragtet som antimormonsk<ref>[http://www.lds.org/scriptures/adjustments?lang=eng Adjustments<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.thomassmonson.org/ Thomas S. Monsons officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110728104543/http://www.thomassmonson.org/ |date=28. juli 2011 }} * [http://www.mormonthink.com/prophetsweb.htm Profeter efter Joseph Smith] {{autoritetsdata}} {{FD|1927|2018|Monson, Thomas S.}} [[Kategori:Religiøse ledere fra USA]] [[Kategori:Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige]] [[Kategori:Personer fra Salt Lake City]] [[Kategori:Mormoner]] oxw5w0azex4h9wiq3e502fyajo2egqq 0 671930 12349411 9998632 2026-09-05T19:03:31Z Brodmann10 333783 link 12349411 wikitext text/x-wiki [[Fil:(±)-Phenprocoumon Enantiomers V.1.svg|200px|thumb|right|Kemisk struktur af phenprocoumon.]] '''Phenprocoumon''' (handelsnavn: '''Marcoumar''') er et [[Lægemiddel#Administrationsveje|peroralt]] antikoagulerende ([[blodfortyndende]]) [[lægemiddel]], et derivat af [[coumarin]]. Stoffet er en [[vitamin K]] [[antagonist]] som hæmmer koagulationen ved at blokere produktionen af [[koagulationsfaktor]]erne II, VII, IX og X. Det anvendes til behandling og forebyggelse af [[blodprop|tromboser]] og [[emboli]]smer (blodpropper). Phenprocoumon har i forhold til det mere velkendte [[warfarin]] (Marevan) en betydeligt længere [[halveringstid]]. {{autoritetsdata}} [[Kategori:Lægemidler tilhørende blod og bloddannende organer]] py6qt9hnfc7rcdmqbnukb2obi726qvt 0 686153 12349687 10251714 2026-09-06T10:36:47Z PHansen 2908 + flere billeder 12349687 wikitext text/x-wiki {{forældet|hentet fra = salmonsens}} {{Infoboks Wikidata person | q = Q8511 | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = File:Lorenzo di Credi by Perugino.jpg | billedtekst = Lorenzo di Credi<br /><small>(Af {{Illsup|en|Pietro Perugino}}, 1488)</small> | billedstørrelse = 270px<!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende --> | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = ''Bebudelsen'', 1480-85 | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = }} [[Fil:Lorenzocredi.jpg|thumb|330px|[[Bebudelsen]], 1480-85<br /><small>([[Galleria degli Uffizi]])</small> ]] [[Fil:Lorenzo di Credi - Madonna Dreyfus.jpg|thumb|330px|"Dreyfus' Madonna" (Maria med barnet og et granatæble) <ref>Om navnet på billedet "Dreyfus' Madonna" ('Maria med barnet og et granatæble') : "... Bekannt wurde das Bild erst, als es sich im Besitz des bekannten Pariser Kunstsammlers {{Illsup|fr|Gustave Dreyfus}} befand. ..." i artiklen [[:de:Madonna Dreyfus|'Madonna Dreyfus']] {{de sprog}} (Maleriet blev først berømt, da det var i den kendte parisiske kunstsamler Gustave Dreyfus' besiddelse) </ref>, 1475-80<br /><small>([[National Gallery of Art]])</small> ]] '''Lorenzo di Credi''' (født [[1459]] i [[Firenze]], død [[1537]] sammesteds) var en italiensk maler af {{Illsup|no|den florentinske skole}}. Lorenzo di Credi var først i guldsmedelære hos sin far Andrea d’Oderigo, men blev derefter elev af [[Andrea del Verrocchio]], til hvem han var nær knyttet både som medhjælper og lærling og også ved personligt venskabsbånd, så at Verrochio testamenterede ham hele sit bohave, sine malerekvisitter etc. Efter en lang og påskønnet kunstnerisk virksomhed trak han sig 1531 tilbage til hospitalet i {{Illsup|en|hospitalet i Santa Maria Nuova|Hospital of Santa Maria Nuova|Santa Maria Nuova}}. ==Virkefelt== Hans domæne er fremstillingen af [[Jomfru Maria|Madonna]] og den hellige familie, som han maler atter og atter med en udpenslende omhu. Ved siden af indflydelsen fra Verrocchio, hvis kompositionsvis og faste formgivning han tilegner sig – særlig i de små børneskikkelser – har han også optaget meget fra sin kammerat [[Leonardo da Vinci]]s overlegne kunst, særlig i retning af farvens finhed, der opløser de til tider for stærkt og skarpt accentuerede former til større malerisk harmoni. ==Værker== En mængde arbejder af Credi, alle staffelibilleder, findes i [[Italien]]: ''Madonna med Zenobius og Johannes'' i domkirken i [[Pistoia]], mange i [[Uffizi]] i Firenze (en kopi af G. Clement (G.F. Clement (?)) efter hans ''Venus'' fandtes på den fri Udstilling i København 1895), og hans omfangsrigeste arbejde: ''Hyrdernes Tilbedelse'', ellers malede han gerne i ringe målestok, i akademiet i Firenze. I [[Berlin]]s [[Kaiser-Friedrich-Museum]] ''Maria med Barnet'' og ''Maria af Ægypten'', udført efter et Verrocchio’sk forbillede; andre i Paris, Dresden, München, Mainz etc. ==Billeder== {| |- | valign="top" | <gallery mode=packed heights=250px style="text-align:left" caption=" Værker af Lorenzo di Credi "> Fil:Virgin with Child-Lorenzo di Credi mg 9980.jpg|Jomfru og barn, 1475<br />''Vierge à l'Enfant''<br /><small>({{Illsup|fr|Musée des beaux-arts de Strasbourg}})</small> Fil:Pinacoteca Querini Stampalia - Madonna e San Giovannino adoranti il Bambino - Lorenzo di Credi.jpg|Madonna og den unge [[Johannes Døberen]] tilbeder barnet, ca. 1480<br />''Madonna e San Giovannino adoranti il Bambino''<br /><small>({{Illsup|en|Pinacoteca Querini Stampalia}}, [[Venedig]])</small> Fil:Caterina Sforza.jpg|[[Catharina Sforza]], 1480-83 <br /><small>({{Illsup|en|Pinacoteca Civica di Forlì}})</small> Fil:Lorenzo di Credi - Madonna Adoring the Child - Tondo Karlsruhe.jpg|Madonna tilbeder barnet med [[Johannes Døberen]] som spæd, ca. 1485<br />''Madonna adoring the Child with the Infant Saint John the Baptist'' <br /><small>({{Illsup|en|Staatliche Kunsthalle Karlsruhe}})</small> Fil:Lorenco di Credi-Adoration.jpg|Tilbedelsen af Jesusbarnet, ca. 1487<br />''Adoration''<br /><small>({{Illsup|en|National Museum of Serbia}}, [[Beograd]])</small> Fil:Ajaccio Di Credi St Francois.JPG|[[Stigmatisering]] af [[Frans af Assisi|Sankt Frans]], ca. 1490<br />''Stigmatization of Saint Francis''<br /><small>({{Illsup|en|Musée Fesch}} [[Ajaccio]], [[Korsika]])</small> Fil:Lorenzo di credi, The Virgin and Child with St Julian and St Nicholas of Myra.jpg|Jomfru Maria og barnet med {{Illsup|en|Sankt Julian|Julian the Hospitaller}} og [[Sankt Nikolaus]] af [[Myra]], 1490-92<br />''The Virgin and Child with St Julian and St Nicholas of Myra''<br /><small>([[Louvre]])</small> Fil:Retrato de una joven por Lorenzo di Credi.jpg|Portræt af en ung kvinde, 1490'erne<br />''Retrato de una joven'' <br /><small>([[Metropolitan Museum of Art]])</small> Fil:Lorenzo di Credi (c.1456-1536) - The Virgin and Child - NG593 - National Gallery.jpg|{{Illsup|sv|Den ammende madonna|Den ammande madonnan}} ("Madonna lactans"/"Maria lactans"), før 1500<br /><small>([[National Gallery]])</small> </gallery> |} ==Referencer== {{Reflist}} == Kilde == * {{runeberg.org|salmonsen|2|5|0302.html Credi, Lorenzo di}} af [[Axel Holck]] (artiklens tekst) ==Eksterne henvisninger== * {{Commonscat|Lorenzo di Credi|Lorenzo di Credi}} * {{DSD|Lorenzo di Credi}} af Peter Kühn-Nielsen * {{SNL|Lorenzo di Credi}} * {{DSD|Den florentinske skole}} af Nils Ohrt * {{DSD|Den venetianske skole}} af Esther Nyholm {{Autoritetsdata}} {{FD|1459|1537|Credi, Lorenzo di}} __NOTOC__ [[Kategori:Malere fra Italien]] [[Kategori:Personer fra Firenze]] [[Kategori:Renæssancemalere]] [[Kategori:Salmonsens]] {{Salmonsens}} 7m9345nnszn6r7s13djj7qrk7oddy1a 0 693101 12349331 11623557 2026-09-05T14:00:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349331 wikitext text/x-wiki [[Fil:Pyle pirates approaching ship.jpg|thumb|200px| Pirater angriber et "Sølvtog"]] '''De caribiske sørøvere''' har i den vestlige kultur fået status som de mest ærketypiske [[pirater]] og er ofte skildret på spektakulær vis i bøger, sange, folklore og film. Piratvirksomheden i [[Caribien]] fandt i hovedsagen sted fra 1560-erne til 1720-erne, og den mest aktive periode var mellem 1640 og 1690. == Baggrund for piratvirksomheden == {{Citat|In an honest Service, there is thin Commons, low Wages, and hard Labour; in this, Plenty and Satiety, Pleasure and Ease, Liberty and Power; and who would not ballance Creditor on this Side, when all the Hazard that is run for it, at worst, is only a sower Look or two at choaking. No, a merry Life and a short one shall be my Motto|Piratkaptajnen [[Bartholomew Roberts]]}} Piratvirksomheden i [[Det caribiske hav]] opstod som et resultat af større internationale strømninger. Caribien var et centrum for europæisk handel og kolonisering fra slutningen af [[1400-tallet]]. Ved [[traktaten i Tordesillas|Tordesillas-traktaten]] af [[1494]] blev den ikke-europæiske verden med [[pave]]lig godkendelse delt mellem [[Spanien]] og [[Portugal]] langs en nord-sydgående linje 370 leguaer vest for [[Kap Verde]]-øerne. Dette gav Spanien kontrol over [[Amerika]], bortset fra en del af Sydamerika som tilfaldt Portugal - den østlige del af det nuværende [[Brasilien]]. Fastlandet rundt om Caribien blev koloniseret af spanierne. De vigtigste tidlige bosættelser var [[Cartagena de Indias|Cartagena]], [[Panama]], [[Santiago de Cuba]], [[Portobelo|Puerto Bello]] og [[Santo Domingo]]. Fra de spanske kolonier blev der hentet store mængder ædelmetaller og andre råvarer som for eksempel huder. De store mængder [[sølv]] som blev udvundet i kolonierne tiltrak pirater og [[kaper]]e både i Caribien og på den anden siden af [[Atlanterhavet]]. For at bekæmpe denne virksomhed, oprettede den spanske regering et [[konvoj]]-system, hvor en transportflåde, en ''flota'', sejlede fra [[Sevilla]] (og senere også fra [[Cádiz]]) med passagerer, soldater og europæiske varer til de spanske kolonier. Denne last var i hovedsagen ballast, eftersom hovedhensigten med turen var at transportere sølvbarer og sølvmønter tilbage til Europa. Ruten gik sædvanligvis gennem de [[Små Antiller]] til havnene på Sydamerikas fastland, så nordover mod [[Yucatán-halvøen|Yucatan]] for at følge [[Golfstrømmen]] mod vest til [[Europa]]. Disse transporter fik efterhånden tilnavnet "Sølvtoget" og var et særligt eftertragtet bytte for pirater. [[Nederlandene]] og [[England]] var generelt fjendtligt indstillet mod spanierne fra 1560-erne, mens franskmændene var ivrige efter at etablere sig som kolonimagt i Caribien. Franskmændene fik da også den første ikke-spanske koloni, [[St. Augustine]], selv om denne var kortlivet. Med hjælp af deres respektive regeringer ignorerede engelske, nederlandske og franske handelsmænd og kolonister alle aftaler om ikke at angribe spansk territorium. Den spanske regering evnede på sin side ikke at kontrollere området militært, hvilket førte til omfattende [[smugling]] og kolonisering samt kaper- og piratvirksomhed. Det spansk-caribiske imperium var i nedgang fra begyndelsen af 1600-tallet. Sølvet havde vist sig at være et tveægget sværd. I Europa havde ædelmetallet kun fungeret som en midlertidig lindring af den økonomiske situationen, og i Caribien havde europæiske sygdomme knækket store dele af den oprindelige befolkning. Det er anslået, at den oprindelige befolkning i [[Ny Spanien]] faldt med 96% mellem 1500 og 1600. Den spanske kolonisation var baseret på slavedrevne godser. Efterhånden stagnerede både ekspansionen og tilgangen af arbejdskraft, noget som igen førte til, at tomme landområder let kunne overtages af andre nationer. Efterhånden blev der også lettet på de spanske handelsrestriktioner, og en del havne, som for eksempel [[Trinidad]], blev frihavne for alle nationer. Efter udbruddet af [[Trediveårskrigen]] i [[1618]], blev den spanske aktivitet i Caribien kraftig reduceret. Den blev nu mere afhængig af slaver fra Afrika, samtidig med at det militære nærvær var minimalt. Det gjorde at andre stater kunne tage sig til rette. [[Saint Kitts og Nevis|St. Kitts]] blev målet for de første britiske og franske kolonister i øgruppen. Samtidig etablerede England meget lønsomme kolonier på [[Barbados]] og [[Providence Island]], som blev et fristed for pirater. I løbet af denne tid opretholdt Spanien en intens kommerciel rute med sine amerikanske besiddelser, hvor vigtige købmænd, der arbejdede som kapere, krydsede Atlanten uafbrudt. Blandt disse skiller [[Amaro Pargo]] sig ud, som ofte handlede i Caribien, mens han plyndrede skibe fra den spanske krones fjendemagter. Amaro Pargo boede i ti år i Caribien, nærmere bestemt på øen [[Cuba]], hvor han havde efterkommere. Efter krigene i Europa var de fleste af landenes økonomier i dårlig forfatning. Dette gjaldt specielt Spanien, som havde tømt statskassen. Dette gav sig i Caribien udslag i øget indvandring af europæiske [[flygtninge]] og et svækket spansk herredømme. De fleste større byer i området var fortsat spanske, mens udkantsøerne nu blev overtaget af andre nationer. Englænderne havde ekspanderet ud over St. Kitts og Barbados, med solide kolonier på [[Saint Kitts og Nevis|Nevis]], [[Antigua]], [[Montserrat]] og [[Bermuda]]. Franskmændene udvidede deres territorier med [[Guadeloupe]], [[Hispaniola]] og [[Martinique]], og de holdt også piratbasen [[Tortuga]] i en kortere periode, mens nederlænderne holdt [[Curaçao]] og [[Sint Eustatius]]. Forholdene i Caribien fortsatte at afspejle de politiske strømninger i Europa. England, Frankrig og Holland gik fra at slås om religion mod Spanien, til at slås med hinanden om økonomiske forhold. Englænderne indførte sanktioner mod hollænderne i 1650-erne, og de to nationer var i krig med hverandre tre gange i de næste årtier. Samtidig førte [[Ludvig XIV]] en aggressiv fransk ekspansionspolitik. Det spanske imperium havde en kort renæssance i 1660-erne med øget tilgang af sølv, og det udløste nye krige om de caribiske kolonier. Resultaterne af krigene var, at St. Eustatius skiftede ejer 10 ganger mellem [[1664]] og [[1674]], og at de andre koloniers økonomi og udvikling tog skade. Den stadige krigsførelse gik ud over den militære støtte til selve kolonierne, noget piraterne snart drog fordel af. [[Port Royal]] på [[Jamaica]] blev i denne periode en af de mest kendte pirathavne efter den engelske overtagelse i [[1655]]. Den europæiske krigsførelse fortsatte til slutningen af 1600-tallet. Imens blev forholdene i Caribien mere afklarede. Kolonierne blev vigtigere for de europæiske magter, og de negative økonomiske virkninger af piratvirksomheden blev tydeligere. Dette førte blandt andet til at englænderne i 1680-erne stationerede en styrke ved Port Royal. Kapervirksomhed blev mindre udbredt, mens jagten på pirater blev optrappet. Dette til trods oprettede spanierne en slags kystvagt bestående af kaperskibe. == Piraterne == [[Fil:Pyle pirate captain.jpg|thumb|150px|right| Piratkaptajn]] Piraterne som opererede i Caribien i denne epoke inddeles som regel i to grupper; [[kaper]]e og [[boucaniers|bukkanerer]]. Brug af kaperi som kampmiddel var populært i Caribien i 1500- og 1600-tallet. Private fartøjer blev hvervet som en form for uofficielle flådefartøjer og fik udstedt kaperbrev. Dette brev tillod piratvirksomhed mod fjendtlige mål både på land og til havs, så længe en del af byttet blev overgivet til den stat, som udstedte kaperbrevet. Skibene opererede på egen hånd eller sammen, og gevinsten kunne være enorm. Da [[sir Francis Drake]] kaprede det spanske "sølvtog" ved [[Nombre de Dios]] ([[Panama]]s caribiske havn) i 1573, var hele mandskabet sikret økonomisk for resten af livet. I [[1628]] kaprede den nederlandske kaper [[Piet Pieterszoon Hein|Piet Hein]] en spansk skude som indbragte 12 millioner gylden for det [[Nederlandske Vestindiske Kompagni]]. Muligheden for at tjene store penge på kort tid gjorde kaperfarten til en eftertragtet gesjæft. Rige forretningsmænd eller adelsmænd var mere end villige til at finansiere denne virksomhed mod en andel i udbyttet. Samtidig var salg af varer som blev indbragt en vigtig del af handelen i kolonierne. De uafhængige caribiske pirater blev kaldt ''bukkanerer''. Bukkaneraktiviteten opstod omkring 1630 og varede til 1730'erne, da piratvirksomheden i Caribien gik på hæld. Bukkanererne var stort set bortrømte fra kolonierne som havde lært sig at overleve af det naturen kunne tilbyde. Navnet kommer fra det franske ordet ''boucan'', som betyder røget kød, og det hentyder til at de tidlige pirater ofte var jægere som røgede kødet fra de vilde køer, som de havde fældet. Bukkanererne havde delvis og uofficiel støtte fra ikke-spanske kolonier. I begyndelsen af 1700-tallet blev deres aktivitet imidlertid ulovlig alle steder og stærkt indskrænket. Bukkanermiljøerne havde en streng organisation og et stærkt sammenhold. Kaptajnen eller lederen blev demokratisk valgt af mandskabet, og mandskabet havde magt til at få ham afsat. Han måtte være en kæmpende leder og måtte være direkte involveret i kamphandlingerne. Han kunne ikke lede sit mandskab fra tryg afstand. Byttet fra en kapring eller et togt blev fordelt mellem mandskabet. Mandskabet kunne sejle "på kredit", det vil sige uden betaling over en periode, sådan at størrelsen af byttet blev større, før det blev fordelt. == Afslutningen på piratvirksomheden == Nedgangen i piratvirksomheden i Caribien var som tidligere et resultat af europæisk politik. Tilgangen på lejesoldater aftog, og i Europa blev der etableret stærkere nationale hære. Efter Trediveårskrigen blev statsmagten styrket, al militær aktivitet kom under stærkere kongelig kontrol, og kaperfart blev forbudt. Flåderne blev stærkere og fik til opgave at begrænse piratvirksomheden ved aktivt at forfølge og bekæmpe pirater over hele verden. Piratvirksomheden i de caribiske farvande forsvandt i begyndelsen af 1700-tallet, udfor Vestafrika og Nordamerikas kyster i 1710-erne, og i Det Indiske Ocean i 1720-erne. Nordafrikansk piratvirksomhed fra [[Barbareskstaterne]] ophørte, da Frankrig erobrede [[Algeriet]] i [[1830]]. == Kilde == * Cordingly, David 1995 ''Under the Black Flag: the Romance and the Reality of Life among the Pirates'' (New York) == Eksterne henvisninger == * [http://www.wdl.org/en/item/4393/ "Method of Securing the Ports and Populations of All the Coasts of the Indies"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160527055959/https://www.wdl.org/en/item/4393/ |date=27. maj 2016 }} fra 1694 undersøger sikkerheden i den spanske Vestindien i forhold til pirateri. {{en icon}} {{es icon}} [[Kategori:Sørøveri|Caribien]] [[Kategori:Caribien]] [[Kategori:Maritim historie]] 07hqhqf2i5qbr3aer7c4pc1frj317zm 0 698620 12349463 11726431 2026-09-05T20:37:40Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349463 wikitext text/x-wiki '''The Fields of Athenry''' er en irsk [[folkevise]]. Den handler om [[hungersnøden i Irland 1845-1849]], hvor den fiktive mand ved navn [[Michael (drengenavn)|Michael]] fra [[Athenry]] nær [[County Galway]] bliver dømt til at blive deporteret til [[Botany Bay]] i [[Australien]], fordi han har stjålet mad til sin sultende familie. Sangen bliver brugt i flere forskellige sammenhænge af irske sportsfans. == Historie == "The Fields of Athenry" blev skrevet i 1970'erne af [[Pete St. John]].<ref name='st.john'>St John, Pete (2003-01-01) [http://www.petestjohn.com/2003/01/01/what-are-the-most-frequently-asked-questions-about-your-work/ What are the most frequently asked Questions about your work?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080820042315/http://www.petestjohn.com/2003/01/01/what-are-the-most-frequently-asked-questions-about-your-work/ |date=20. august 2008 }}, ''Officiel hjemmeside''. Hentet 25/2-2013</ref> I 1996 blev det påstået, at en [[skillingsvise]] fra 1880'erne havde samme ordlyd, men [[folklorist]] og forsker John Moulden mener ikke, der er noget grundlag for denne påstand. Derudover har Pete St . John udtalt, at han selv har skrevet både tekst og musik.<ref name='st.john'/><ref>[http://www.chivalry.com/cantaria/lyrics/fields-athenry.html Cantaria: Contemporary: Fields of Athenry] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100126065737/http://www.chivalry.com/cantaria/lyrics/fields-athenry.html |date=26. januar 2010 }}. hentet 25/2-2013</ref> Sangen blev første gang indspillet i 1979 af [[Danny Doyle]] og nåede top ti på [[Irish Singles Chart]] (den irske single hitliste).<ref name='st.john'/> Allerede i 1982 blev der udsendt en [[coverversion]] af [[Barleycorn]], som nåede #7 på samme hitliste.<ref name=irishcharts>[http://www.irishcharts.ie/search/placement?page=2 "Search The Charts"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181116114045/http://www.irishcharts.ie/search/placement?page=2 |date=16. november 2018 }} ''The Irish Charts: All There Is To Know''. Hentet 25/2-2013</ref> Den mest succesfulde version blev udgivet af [[Paddy Reilly]] i 1983. Selvom den kun toppede som #4, forblev den på de irske hitlister i 72 uger<ref name=irishcharts/> og er dermed den sang, der har været næstlængst på Irish Singles Chart.<ref>[http://www.irishcharts.ie/facts/longest_in_chart.htm Facts & Figures - Longest in the charts] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081227214552/http://www.irishcharts.ie/facts/longest_in_chart.htm |date=27. december 2008 }} ''The Irish Charts: All There Is To Know''. Hentet 25/2-2013</ref> Yderligere to versioner har siden nået den irske top ti. [[Cox Crew]] opnåede en femteplads i 1999, mens [[Dance to Tipperary]] toppede på en sjetteplads med deres udgave af sangen i 2001.<ref name=irishcharts2>[http://www.irishcharts.ie/search/placement?page=1 "Search The Charts"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110514063919/http://www.irishcharts.ie/search/placement?page=1 |date=14. maj 2011 }} ''The Irish Charts: All There Is To Know''. Hentet 25/2-2013</ref> Teksterne fortæller, at fangens forbrydelse er, at han "stjal Trevelyans korn", hvilket er en reference til [[Charles Edward Trevelyan]], en højtstående [[Storbritannien|britisk]] [[embedsmand]] i administrationen af [[Lordløjtnant af Irland]] på [[Dublin Castle]]. Trevelyan tillod eksport af korn fra Irland på trods af hungersnøden.<ref>Cecil Woodham-Smith, 1962. ''The Great Hunger''</ref> Kunstnere, der har indspillet coverversioner af sangen, inkluderer bl.a. [[Daniel O'Donnell]], Frank Patterson, Ronan Tynan, Brush Shiels, [[James Galway]], [[The Dubliners]], [[Charlie Haden]] med sin datter [[Petra Haden]], [[No Use for a Name]], [[Dropkick Murphys]], [[The Durutti Column]] og [[The High Kings]]. == Se også == * [[Irske ballader]] == Referencer == {{reflist}} {{Dropkick Murphys}} {{The Dubliners}} {{Irske rebelsange}} [[Kategori:Folkeviser fra Irland|Fields of Athenry, The]] [[Kategori:The Dubliners sange]] rtaunug2im74lojmpxgziutjekzdk97 0 702557 12349643 10397735 2026-09-06T08:50:54Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349643 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle }} '''Turid Sannes''' er en norsk [[håndboldspiller]]. Hun spillede 54 kampe og scorede 122 mål for [[Norges håndboldlandshold (damer)|Norges håndboldlandshold]] mellem 1975 og 1977.<ref name=nhf>{{cite web |url=http://www.handball.no/Statistikk_Landskamper.asp?LagId=6014&SpillerId=2045 |title=Landskampstatistikk. Totaloversikt for Sannes, Turid |publisher=[[Norges håndboldforbund]] |date= |language=norsk |accessdate=18. april 2013 |archive-date= 5. april 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120405134500/http://www.handball.no/Statistikk_Landskamper.asp?LagId=6014&SpillerId=2045 |url-status=dead }}</ref> Hun deltog også under [[VM i håndbold 1975 (kvinder)|VM 1975]] hvor holdet kom på en 8.-plads. == Kilder == {{Reflist}} {{FD|1947|Levende|Sannes, Turid}} {{NO-håndboldspillerstub}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Norge]] sw3ue0v2lnb93em438z2wtbgqpeujhz 0 705088 12349456 12146654 2026-09-05T20:34:24Z ~2026-48229-48 585516 /* */ 12349456 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark | navn = Birgitta | billede = Princess Birgitta.jpg | billedtekst = Prinsesse Birgitta i 2013 | titel = [[Prinsesse]] | land = [[Sverige]] og [[Fyrstendømmet Hohenzollern|Hohenzollern]] | ægtefælle = {{ægteskab|[[Prins Johann Georg af Hohenzollern]]|1961}} | børn = {{bulleted list|Prins Carl Christian|Prinsesse Desirée|Prins Hubertus}} | fulde navn = ''[[Birgitta]] [[Ingeborg]] [[Alice]]'' | hus = [[Image:Arms of Bernadotte.svg|12px|Sveriges monarki]] [[Huset Bernadotte]] | far = [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige]] | mor = [[Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]] | født = {{fødselsdato|1937|1|19}} | fødested = [[Haga slott]] nær [[Stockholm]], [[Kongeriget Sverige|Sverige]] |død = {{dødsdato og alder|2024|12|04|1937|1|19}} |land2=|titel2=|begravet=[[Kungliga begravningsplatsen]], [[Solna kommun|Solna]], [[Sverige]]|dødested=[[Mallorca]], [[Spanien]]|søskende={{bulleted list|[[Prinsesse Margaretha, fru Ambler|Prinsesse Margaretha]]}}<br>{{bulleted list|[[Prinsesse Désirée, baronesse Silfverschiöld|Prinsesse Désirée]]}}<br>{{bulleted list|[[Prinsesse Christina, fru Magnuson|Prinsesse Christina]]}}<br>{{bulleted list|[[Carl 16. Gustav af Sverige|Kong Carl 16. Gustav]]}}|religion=[[Svenska kyrkan|Lutheransk]]}} [[Fil:Armoiries de la Princesse Brigitte de Suede.svg|thumb]] Hendes Kongelige Højhed '''Prinsesse Birgitta af Sverige og Hohenzollern''' (''Birgitta Ingeborg Alice''; født [[19. januar]] [[1937]] på [[Haga slott]] i bydelen [[Solna kommun|Solna]] i [[Stockholm]], død [[4. december]] [[2024]] på [[Mallorca]]<ref>{{webbref |url=https://www.svt.se/nyheter/inrikes/prinsessan-birgitta-ar-dod |titel=Prinsessan Birgitta är död |hämtdatum=4 december 2024 |efternamn=Mossige-Norheim |förnamn=Thea |datum=4 december 2024 |verk=[[SVT Nyheter]] |utgivare=}}</ref><ref>{{Webbref|titel=Uttalande av H.M. Konungen med anledning av H.K.H. Prinsessan Birgittas bortgång|url=https://www.kungahuset.se/arkiv/uttalanden/2024-12-04-uttalande-av-h.m.-konungen-med-anledning-av-h.k.h.-prinsessan-birgittas-bortgang|verk=www.kungahuset.se|hämtdatum=2024-12-04|språk=sv}}</ref>) var en [[Sverige|svensk]] [[prinsesse]] og storesøster til [[Kong Carl 16. Gustav af Sverige]]. Prinsesse Birgitta var det næstældste barn af [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige]] og [[Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]]. Hun giftede sig i [[1961]] med [[Prins Johann Georg af Hohenzollern|Prins Johann Georg]] af [[Fyrstendømmet Hohenzollern|Hohenzollern]] ([[1932]]–[[2016]]), med hvem hun fik tre børn. Da hun i modsætning til sine søstre giftede sig med en mand af kongelig status, bevarede hun som den eneste af Carl 16. Gustafs søstre [[titel (person)|titel]] af prinsesse af Sverige og [[prædikat (tiltale)|prædikat]] af ''[[Kongelig Højhed]]''. På trods af Birgittas status som prinsesse af Sverige, blev hun og hendes børn dog ikke inkluderet i landets kvindelige tronfølgelov, som blev indført i 1980. Da begge hendes forældre nedstammede fra [[Dronning Victoria af Storbritannien]], indgik hun til gengæld i [[den britiske tronfølge]]. På grund af sit ægteskab med en katolik, havde hun dog ikke britisk arveret. == Ægteskab == [[File:Princess Birgitta and Johan Georg von Hohenzollern 1961.jpg|thumb|left|Prinsesse Birgittas bryllup med Prins Johann Georg af Hohenzollern i 1961.]] I 1961 giftede hun sig med kunsthistorikeren [[Prins Johann Georg af Hohenzollern]] (1932–2016). Parret levede sammen i [[München]] frem til 1990, hvorefter de boede hver for sig. Prins Johann Georg forblev i [[Bayern]], og Prinsesse Birgitta flyttede til [[Mallorca]] i [[Spanien]]. == Børn og børnebørn == Prinsesse Birgitta og Prins Johann Georg fik tre børn. * Prins Carl Christian af Hohenzollern-Sigmaringen (født 1962), gift med Nicole Helene Neschitsch (født 1968) ** Prins Nicolas Johann Georg Maria af Hohenzollern-Sigmaringen (født 1999) * Prinsesse Désirée af Hohenzollern-Sigmaringen (født 1963). Hun var gift med Heinrich Franz Josef Georg Maria, greve af Ortenburg i 1990-2002 ** Greve Carl Theodor Georg Philipp Maria zu Ortenburg (født 1992) ** Greve Frederik Hubertus Ferdinand Maria zu Ortenburg (født 1995) ** Komtesse Carolina Maria Franziska Christina Stephanie zu Ortenburg (født 1997) * Prins Hubertus af Hohenzollern-Sigmaringen (født 1966), gift med Uta Maria König (født 1964) ** Prins Lennart Carl Christian af Hohenzollern (født 10. januar 2001, død 14. januar 2001) ** Prinsesse Vivianne af Hohenzollern-Sigmaringen (født 2009) == Anetavle == {{collapse top|title=Prinsesse Birgittas forfædre i fire [[generation (slægt)|generation]]er}} {{ahnentafel5 |style=font-size: 90%; line-height: 110%; |border=1 |boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0; |boxstyle_1=background-color: #fcc; |boxstyle_2=background-color: #fb9; |boxstyle_3=background-color: #ffc; |boxstyle_4=background-color: #bfc; |boxstyle_5=background-color: #9fe; |1= '''Birgitta af Sverige''' |2= [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Gustav Adolf af Sverige]] |3= [[Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]] |4= [[Gustav 6. Adolf af Sverige]] |5= [[Margaret af Connaught]] |6= [[Carl Eduard af Sachsen-Coburg og Gotha]] |7= [[Victoria Adelheid af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |8= [[Gustav 5. af Sverige]] |9= [[Victoria af Baden]] |10= [[Arthur af Connaught]] |11= [[Louise Margarete af Preussen]] |12= [[Leopold af Albany]] |13= [[Helena af Waldeck og Pyrmont]] |14= [[Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |15= [[Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]] |16= [[Oscar 2. af Sverige]] |17= [[Sophie af Nassau]] |18= [[Frederik 1. af Baden]] |19= [[Louise af Preussen (1838-1923)|Louise af Preussen]] |20= [[Albert af Sachsen-Coburg og Gotha]] |21= [[Victoria af Storbritannien]] |22= [[Frederik Karl af Preussen]] |23= [[Maria Anna af Anhalt-Dessau]] |24= [[Albert af Sachsen-Coburg og Gotha]] |25= [[Victoria af Storbritannien]] |26= [[Georg Viktor af Waldeck og Pyrmont]] |27= [[Helena af Nassau]] |28= [[Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1814-1885)|Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |29= [[Adelheid af Schaumburg-Lippe]] |30= [[Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]] |31= [[Adelheid af Hohenlohe-Langenburg]] |32= Birgitta af Sverige }} {{collapse bund}} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.kungahuset.se/ kungahuset.se] (svensk) * [https://web.archive.org/web/20080307074709/http://pages.prodigy.net/ptheroff/gotha/hohenzollern.html/ HOHENZOLLERN ] (tysk) * [http://www.thepeerage.com/p10317.htm#i103167/ The Peerage ] (engelsk) {{Huset Bernadotte}} {{kongestub}} {{SE-biostub}} {{FD|1937|2024|Birgitta af Sverige og Hohenzollern, Prinsesse}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Prinsesser fra Sverige]] [[Kategori:Kongelige fra Tyskland]] [[Kategori:Riddere af Serafimerordenen]] [[Kategori:Huset Bernadotte]] 77917421pmopmh9dhp6wt0gyvvr3021 0 716814 12349474 11799905 2026-09-05T20:41:34Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|0 */ 12349474 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }} '''Lars Gravesen''' var [[administrerende direktør]] for [[Lumigon]], en dansk virksomhed, der designede og producerede [[smartphones]]<ref>{{Cite web |url=http://lumigon.com/w2-management-team.html |title=Arkiveret kopi |access-date=24. juni 2013 |archive-date=27. december 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121227232938/http://lumigon.com/w2-management-team.html |url-status=dead }}</ref>. Lars Gravesen grundlagde Lumigon i 2009 med en ambition om at skabe mobiltelefoner med en kreativ kant og nyttige dagligdagsfunktioner som fx en indbygget universal [[fjernbetjening]]. Han har siden da præsenteret fire Lumigon smartphones<ref>'The Talk of Copenhagen', CNBC Magazine, s. 16, maj 2012</ref>. Den seneste med navnet T2 bliver i øjeblikket solgt i [[Europa]] og Asien<ref>{{Cite web |url=http://ddai.dk/danish-smart-phone-hits-stores |title=Danish™<!-- Bot genereret titel --> |access-date=24. juni 2013 |archive-date=22. februar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140222044709/http://ddai.dk/danish-smart-phone-hits-stores |url-status=dead }}</ref>. I 1995 grundlagde Lars Gravesen sin første virksomhed, software konsulentvirksomheden DanTeam, som blev solgt til Aston Group i 1999. Lars fortsatte som CEO for Aston Group indtil 2001, hvor han grundlagde virksomheden Excitor, der udvikler software til administration og styring af en virksomheds mobile enheder. Lars startede sin karriere i 1989 som [[konsulent]] med fokus på IT struktur og sikkerhed hos [[Accenture]] (dengang [[Andersen Consulting]]). <ref>[https://www.computerworld.dk/art/112849/dansk-it-noerd-udfordrer-de-store-mobil-producenter Dansk it-nørd udfordrer de store mobil-producenter - Computerworld<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://investing.businessweek.com/research/stocks/private/person.asp?personId=29485875&privcapId=26426466&previousCapId=746837&previousTitle=Nordic%20Venture%20Partners%20Management%20Ap Excitor A/S: CEO and Executives - Businessweek<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I 2012 blev Lars Gravesen nomineret til at modtage IVÆKSTprisen i kategorien ''Årets Vovehals'' for hans mod til at kaste sig ind i konkurrencen på smartphonemarkedet<ref>{{Cite web |url=http://ivaekstprisen.ivaekst.dk/stem.php?id=5 |title=Arkiveret kopi |access-date=24. juni 2013 |archive-date= 2. juli 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130702103138/http://ivaekstprisen.ivaekst.dk/stem.php?id=5 |url-status=dead }}</ref>. I slutningen af 2013 præsenterede Lars Gravesen Lumigon’s første [[4G]] telefon<ref>'Nu er den danske mobil her - næsten...', Børsen Digital, s. 2, 4. juni 2013</ref>, men i slutningen af september 2017 gik Lumigon A/S konkurs<ref>[https://meremobil.dk/2017/08/lumigon-konkurs/ Lumigon har indgivet konkursbegæring - det danske mobileventyr slutter<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Referencer == {{reflist}} {{FD|Ukendt|Levende|Gravesen, Lars}} [[Kategori:Direktører fra Danmark]] jq40d01v8pyvm2z644fqc5p9e8yi83p 0 720091 12349601 11010869 2026-09-06T04:06:08Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349601 wikitext text/x-wiki {{sammenskrivestil|Simon Toftgaard Jespersen|dato=maj 2020}} '''Tonni the Man''' er en [[fiktiv]] person, der blev spillet af [[Simon Toftgaard Jespersen]]. Tonni var konferencier på [[Grøn Koncert]] fra 2010 til 2013, hvor han og komikeren [[Jacob Haugaard]] præsenterede kunstnerne på Grøn Scene. I 2013 ophørte Simon af Tonni-karakteren og Simon Toftgaard Jespersen har siden været konferencier under eget navn<ref>[http://havebackstage.dk/2013/06/14/simon-toftgaard-jespersen-tonni-the-man-fra-gron-koncert-i-civil/, "Simon Toftgaard Jespersen: Tonni The Man fra Grøn Koncert i civil"]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, Have Backstage, 14. juni 2013</ref> Tonni blev opfundet af [[Rasmus Dissing Nielsen]] og Simon Toftgaard Jespersen, som et led i [[Muskelsvindfonden|Muskelsvindfondens]] kampagne "Plads til Forskelle", hvor han som frontfigur skulle nedbryde fordomme over for folk med handicap.<ref>[http://dinby.dk/risskov/muskelsvind-med-glimt-i-oejet, "Muskelsvind med glimt i øjet"], Patrick Marquardsen, 13. maj 2011</ref> == Eksterne henvisninger == {{Reflist}} *[http://www.tonnitheman.dk Tonni the Mans egen hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170925093100/http://tonnitheman.dk/ |date=25. september 2017 }} *[http://www.grønkoncert.dk Grøn Koncerts hjemmeside] *[http://www.muskelsvindfonden.dk Muskelsvindfondens hjemmeside] [[Kategori:Fiktive personer]] iv6u3glkcxmgzinsxxlf743kxls972o 0 722843 12349696 12218584 2026-09-06T11:00:22Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 256 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349696 wikitext text/x-wiki '''UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2013-14''' er kvalifikationsrunderne og playoff-runden til gruppespillet i [[UEFA Europa League gruppespil 2013-14|UEFA Europa League 2013-14]]. == Første kvalifikationsrunde == === Seedning === Seksoghalvfjerds hold deltog i første kvalifikationsrunde.<ref name="seeding1">{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/news/newsid=1965312.html|title=Qualifying draws signal start of road to Turin|publisher=UEFA.com|date=23. juni 2013}}</ref> Lodtrækningen fandt sted den 24. juni 2013.<ref name="draw1">{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/draws/round=2000465/index.html|title=Draws — First & second qualifying rounds|publisher=UEFA.com|date=24. juni 2013}}</ref> {| class="wikitable" style="font-size:85%" |- !colspan=2|Gruppe 1 !colspan=2|Gruppe 2 !colspan=2|Gruppe 3 !colspan=2|Gruppe 4 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]]<br /> {{flagicon|IRL}} [[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]]<br /> {{flagicon|ISL}} [[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]]<br /> {{flagicon|FIN}} [[FC Inter Turku|Inter Turku]]<br /> {{flagicon|SWE}} [[Gefle IF|Gefle]] |valign=top| {{flagicon|NIR}} [[Glentoran F.C.|Glentoran]]<br /> {{flagicon|LTU}} [[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]]<br /> {{flagicon|EST}} [[JK Narva Trans|Narva Trans]]<br /> {{flagicon|FRO}} [[Víkingur Gøta|Víkingur]]<br /> {{flagicon|WAL}} [[Airbus UK Broughton F.C.|Airbus UK Broughton]] |valign=top| {{flagicon|HUN}} [[Videoton FC|Videoton]]<br /> {{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]]<br /> {{flagicon|LUX}} [[F91 Dudelange]]<br /> {{flagicon|LIE}} [[FC Vaduz|Vaduz]]<br /> {{flagicon|EST}} [[FC Flora Tallinn|Flora Tallinn]] |valign=top| {{flagicon|MKD}} [[FK Metalurg Skopje|Metalurg Skopje]]<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Milsami|Milsami Orhei]]<br /> {{flagicon|GEO}} [[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]]<br /> {{flagicon|MNE}} [[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]]<br /> {{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] |valign=top| {{flagicon|BUL}} [[PFC Levski Sofia|Levski Sofia]]<br /> {{flagicon|BIH}} [[FK Sarajevo|Sarajevo]]<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]]<br /> {{flagicon|ARM}} [[Pyunik FC|Pyunik]]<br /> {{flagicon|AZE}} [[FK Khazar Lankaran|Khazar Lankaran]] |valign=top| {{flagicon|MKD}} [[FK Teteks|Teteks]]<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]]<br /> {{flagicon|MLT}} [[Sliema Wanderers F.C.|Sliema Wanderers]]<br /> {{flagicon|ALB}} [[Teuta Durrës]]<br /> {{flagicon|SMR}} [[A.C. Libertas|Libertas]] |valign=top| {{flagicon|BUL}} [[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]]<ref name="bulgaria">Bulgaria's third entrant in the Europa League was unconfirmed at the tid of the draws for the first and second qualifying rounds. For these draws, UEFA used the coefficient of [[PFC CSKA Sofia|CSKA Sofia]] (8.450), the original entrant. After the draw, it was confirmed that the berth was given to [[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]]. If the coefficient of Botev Plovdiv (2.450) had been used, the spot in the second qualifying round would be Useedet.</ref><br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]]<br /> {{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]]<br /> {{flagicon|BIH}} [[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]]<br /> {{flagicon|MNE}} [[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] |valign=top| {{flagicon|SVN}} [[NK Domžale|Domžale]]<br /> {{flagicon|ARM}} [[FC Mika|Mika]]<br /> {{flagicon|MLT}} [[Hibernians F.C.|Hibernians]]<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Astana|Astana]]<br /> {{flagicon|AND}} [[UE Santa Coloma]] |- !colspan=2|Gruppe 5 !colspan=2|Gruppe 6 !colspan=2|Gruppe 7 !rowspan=3 colspan=2| |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|NOR}} [[Tromsø IL|Tromsø]]<br /> {{flagicon|SWE}} [[Malmö FF]]<br /> {{flagicon|NIR}} [[Linfield F.C.|Linfield]]<br /> {{flagicon|LVA}} [[FK Liepājas Metalurgs|Liepājas Metalurgs]]<br /> {{flagicon|AZE}} [[Inter Baku PFC|Inter Baku]]<br /> {{flagicon|ISL}} [[Breiðablik UBK|Breiðablik]] |valign=top| {{flagicon|SVN}} [[NK Celje|Celje]]<br /> {{flagicon|AND}} [[FC Santa Coloma]]<br /> {{flagicon|FIN}} [[IFK Mariehamn|Mariehamn]]<br /> {{flagicon|IRL}} [[Drogheda United F.C.|Drogheda United]]<br /> {{flagicon|FRO}} [[ÍF Fuglafjørður|ÍF]]<br /> {{flagicon|WAL}} [[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]] |valign=top| {{flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK|Rosenborg]]<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]<br /> {{flagicon|EST}} [[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]]<br /> {{flagicon|LVA}} [[Skonto FC|Skonto]]<br /> {{flagicon|FRO}} [[Havnar Bóltfelag|HB]]<br /> {{flagicon|FIN}} [[Turun Palloseura|TPS]] |valign=top| {{flagicon|LUX}} [[Jeunesse Esch]]<br /> {{flagicon|NIR}} [[Crusaders F.C.|Crusaders]]<br /> {{flagicon|ISL}} [[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]]<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Tiraspol|Tiraspol]]<br /> {{flagicon|LTU}} [[FK Kruoja Pakruojis|Kruoja Pakruojis]]<br /> {{flagicon|WAL}} [[Bala Town F.C.|Bala Town]] |valign=top| {{flagicon|SVK}} [[MŠK Žilina|Žilina]]<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]]<br /> {{flagicon|HUN}} [[Budapest Honvéd FC|Honvéd]]<br /> {{flagicon|MLT}} [[Valletta F.C.|Valletta]]<br /> {{flagicon|LUX}} [[FC Differdange 03|Differdange 03]]<br /> {{flagicon|LTU}} [[FK Sūduva Marijampolė|Sūduva Marijampolė]] |valign=top| {{flagicon|GEO}} [[FC Torpedo Kutaisi|Torpedo Kutaisi]]<br /> {{flagicon|MNE}} [[FK Čelik Nikšić|Čelik Nikšić]]<br /> {{flagicon|ARM}} [[Gandzasar FC|Gandzasar]]<br /> {{flagicon|ALB}} [[KF Laçi|Laçi]]<br /> {{flagicon|MKD}} [[FK Turnovo|Turnovo]]<br /> {{flagicon|SMR}} [[S.P. La Fiorita|La Fiorita]] |} === Kampe === De første kampe blev spillet den 2., 3. og 4. juli og returkampene blev spillet den 9., 10. og 11. juli 2013. {{Dobbeltkamp start}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Víkingur Gøta|Víkingur]]'''|FRO|2–1|[[FC Inter Turku|Inter Turku]]|FIN|[[#Víkingur v Inter Turku|1–1]]|[[#Inter Turku v Víkingur|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]]'''|LTU|4–3|[[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]]|IRL|[[#Žalgiris Vilnius v St Patrick's Athletic|2–2]]|[[#St Patrick's Athletic v Žalgiris Vilnius|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Airbus UK Broughton F.C.|Airbus UK Broughton]]|WAL|1–1 ([[Udebanemål|a]])|'''[[FK Ventspils|Ventspils]]'''|LVA|[[#Airbus UK Broughton v Ventspils|1–1]]|[[#Ventspils v Airbus UK Broughton|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[JK Narva Trans|Narva Trans]]|EST|1–8|'''[[Gefle IF|Gefle]]'''|SWE|[[#Narva Trans v Gefle|0–3]]|[[#Gefle v Narva Trans|1–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]]'''|ISL|3–0|[[Glentoran F.C.|Glentoran]]|NIR|[[#KR v Glentoran|0–0]]|[[#Glentoran v KR|3–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]]'''|GEO|1–1 ([[Udebanemål|a]])|[[FC Vaduz|Vaduz]]|LIE|[[#Chikhura Sachkhere v Vaduz|0–0]]|[[#Vaduz v Chikhura Sachkhere|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Milsami|Milsami Orhei]]'''|MDA|1–0|[[F91 Dudelange]]|LUX|[[#Milsami Orhei v F91 Dudelange|1–0]]|[[#F91 Dudelange v Milsami Orhei|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Metalurg Skopje|Metalurg Skopje]]|MKD|0–2|'''[[Qarabağ FK|Qarabağ]]'''|AZE|[[#Metalurg Skopje v Qarabağ|0–1]]|[[#Qarabağ v Metalurg Skopje|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Videoton FC|Videoton]]|HUN|2–2 ([[Udebanemål|a]]){{Cref2|A|1}}|'''[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]]'''|MNE|[[#Videoton v Mladost Podgorica|2–1]]|[[#Mladost Podgorica v Videoton|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Flora Tallinn|Flora Tallinn]]|EST|1–1 ([[Udebanemål|a]])|'''[[FK Kukësi|Kukësi]]'''|ALB|[[#Flora Tallinn v Kukësi|1–1]]|[[#Kukësi v Flora Tallinn|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Teteks|Teteks]]|MKD|1–2|'''[[Pyunik FC|Pyunik]]'''|ARM|[[#Teteks v Pyunik|1–1]]|[[#Pyunik v Teteks|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Teuta Durrës]]|ALB|3–3 ([[Udebanemål|a]])|'''[[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]]'''|MDA|[[#Teuta Durrës v Dacia Chişinău|3–1]]|[[#Dacia Chişinău v Teuta Durrës|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Sarajevo|Sarajevo]]'''|BIH|3–1{{Cref2|A|2}}|[[A.C. Libertas|Libertas]]|SMR|[[#Sarajevo v Libertas|1–0]]|[[#Libertas v Sarajevo|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Sliema Wanderers F.C.|Sliema Wanderers]]|MLT|1–2|'''[[FK Khazar Lankaran|Khazar Lankaran]]'''|AZE|[[#Sliema Wanderers v Khazar Lankaran|1–1]]|[[#Khazar Lankaran v Sliema Wanderers|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[PFC Levski Sofia|Levski Sofia]]|BUL|0–2|'''[[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]]'''|KAZ|[[#Levski Sofia v Irtysh Pavlodar|0–0]]|[[#Irtysh Pavlodar v Levski Sofia|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Hibernians F.C.|Hibernians]]|MLT|3–7|'''[[FK Vojvodina|Vojvodina]]'''|SRB|[[#Hibernians v Vojvodina|1–4]]|[[#Vojvodina v Hibernians|2–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Astana|Astana]]|KAZ|0–6|'''[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]]'''|BUL|[[#Astana v Botev Plovdiv|0–1]]|[[#Botev Plovdiv v Astana|0–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[UE Santa Coloma]]|AND|1–4|'''[[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]]'''|BIH|[[#UE Santa Coloma v Zrinjski Mostar|1–3]]|[[#Zrinjski Mostar v UE Santa Coloma|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[NK Domžale|Domžale]]|SVN|0–3|'''[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]]'''|ROU|[[#Domžale v Astra Giurgiu|0–1]]|[[#Astra Giurgiu v Domžale|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]]'''|MNE|2–1|[[FC Mika|Mika]]|ARM|[[#Rudar Pljevlja v Mika|1–0]]|[[#Mika v Rudar Pljevlja|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Breiðablik UBK|Breiðablik]]'''|ISL|4–0{{Cref2|A|3}}|[[FC Santa Coloma]]|AND|[[#Breiðablik v FC Santa Coloma|4–0]]|[[#FC Santa Coloma v Breiðablik|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Drogheda United F.C.|Drogheda United]]|IRL|0–2|'''[[Malmö FF]]'''|SWE|[[#Drogheda United v Malmö FF|0–0]]|[[#Malmö FF v Drogheda United|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Inter Baku PFC|Inter Baku]]'''|AZE|3–1{{Cref2|A|4}}|[[IFK Mariehamn|Mariehamn]]|FIN|[[#Inter Baku v Mariehamn|1–1]]|[[#Mariehamn v Inter Baku|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[ÍF Fuglafjørður|ÍF]]|FRO|0–5|'''[[Linfield F.C.|Linfield]]'''|NIR|[[#ÍF v Linfield|0–2]]|[[#Linfield v ÍF|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]]'''|WAL|3–3 {{pso|4–3}}|[[FK Liepājas Metalurgs|Liepājas Metalurgs]]|LVA|[[#Prestatyn Town v Liepājas Metalurgs|1–2]]|[[#Liepājas Metalurgs v Prestatyn Town|2–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Tromsø IL|Tromsø]]'''|NOR|3–2{{Cref2|A|5}}|[[NK Celje|Celje]]|SVN|[[#Tromsø v Celje|1–2]]|[[#Celje v Tromsø|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Tiraspol|Tiraspol]]|MDA|1–1 {{pso|2–4}}|'''[[Skonto FC|Skonto]]'''|LVA|[[#Tiraspol v Skonto|0–1]]|[[#Skonto v Tiraspol|1–0]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Crusaders F.C.|Crusaders]]|NIR|3–9|'''[[Rosenborg BK|Rosenborg]]'''|NOR|[[#Crusaders v Rosenborg|1–2]]|[[#Rosenborg v Crusaders|2–7]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]]'''|ISL|2–1|[[Havnar Bóltfelag|HB]]|FRO|[[#ÍBV v HB|1–1]]|[[#HB v ÍBV|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Jeunesse Esch]]'''|LUX|3–2|[[Turun Palloseura|TPS]]|FIN|[[#Jeunesse Esch v TPS|2–0]]|[[#TPS v Jeunesse Esch|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Bala Town F.C.|Bala Town]]|WAL|2–3|'''[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]]'''|EST|[[#Bala Town v Levadia Tallinn|1–0]]|[[#Levadia Tallinn v Bala Town|1–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Kruoja Pakruojis|Kruoja Pakruojis]]|LTU|0–8|'''[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]'''|BLR|[[#Kruoja Pakruojis v Dinamo Minsk|0–3]]|[[#Dinamo Minsk v Kruoja Pakruojis|0–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[S.P. La Fiorita|La Fiorita]]|SMR|0–4|'''[[Valletta F.C.|Valletta]]'''|MLT|[[#La Fiorita v Valletta|0–3]]|[[#Valletta v La Fiorita|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[KF Laçi|Laçi]]|ALB|1–3|'''[[FC Differdange 03|Differdange 03]]'''|LUX|[[#Laçi v Differdange 03|0–1]]|[[#Differdange 03 v Laçi|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Gandzasar FC|Gandzasar]]|ARM|2–4|'''[[FC Aktobe|Aktobe]]'''|KAZ|[[#Gandzasar v Aktobe|1–2]]|[[#Aktobe v Gandzasar|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Čelik Nikšić|Čelik Nikšić]]|MNE|1–13|'''[[Budapest Honvéd FC|Honvéd]]'''|HUN|[[#Čelik Nikšić v Honvéd|1–4]]|[[#Honvéd v Čelik Nikšić|0–9]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Torpedo Kutaisi|Torpedo Kutaisi]]|GEO|3–6|'''[[MŠK Žilina|Žilina]]'''|SVK|[[#Torpedo Kutaisi v Žilina|0–3]]|[[#Žilina v Torpedo Kutaisi|3–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Sūduva Marijampolė|Sūduva Marijampolė]]|LTU|4–4 {{pso|4–5}}{{Cref2|A|6}}|'''[[FK Turnovo|Turnovo]]'''|MKD|[[#Sūduva Marijampolė v Turnovo|2–2]]|[[#Turnovo v Sūduva Marijampolė|2–2]] {{aet}}}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|A|n=6|Hjemme og udebane byttet rundt i forhold til lodtrækningen.}} {{Cnote2 End}} ==== Første kamp ==== <div id="Metalurg Skopje v Qarabağ"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=2. juli 2013 |tid=17:45 |hold1=[[FK Metalurg Skopje|Metalurg Skopje]] {{flagicon|MKD}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012205/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |mål1= |mål2=[[Reynaldo dos Santos Silva|Reynaldo]] {{mål|64}} |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]] |tilskuere=425<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/02/europe/uefa-cup/fk-metalurg-skopje/fk-karabakh-agdam/1488967/|publisher=Soccerway|title=Metalurg vs Qarabağ|date=2. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Lars Christoffersen]] ({{nfa|DEN}}) }} ---- <div id="Sliema Wanderers v Khazar Lankaran"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=2. juli 2013 |tid=17:45 |hold1=[[Sliema Wanderers F.C.|Sliema Wanderers]] {{flagicon|MLT}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012211/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Khazar Lankaran FK|Khazar Lankaran]] |mål1=[[Stanley Ohawuchi|Ohawuchi]] {{mål|62}} |mål2=[[Nildo França Junior|Nildo]] {{mål|13}} |stadion=[[Ta' Qali National Stadium#Ta' Qali Centenary Stadium and Training Grounds|Ta' Qali Centenary Stadium]], [[Ta' Qali]] |tilskuere=394<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/02/europe/uefa-cup/sliema-wanderers-fc/khazar-lankaran-fk/1488972/|publisher=Soccerway|title=Sliema Wanderers vs Khazar Lankaran|date=2. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Eiko Saar]] ({{nfa|EST}}) }} ---- <div id="Narva Trans v Gefle"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=2. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[JK Narva Trans|Narva Trans]] {{flagicon|EST}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012201/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[Gefle IF|Gefle]] |mål1= |mål2=[[Aleksandr Dubõkin|Dubõkin]] {{mål|43|sm.}}<br />[[Mikael Dahlberg|Dahlberg]] {{mål|57}}<br />[[Jonas Lantto|Lantto]] {{mål|90+3}} |stadion=[[A. Le Coq Arena]], [[Tallinn]] |tilskuere=263<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/02/europe/uefa-cup/jk-trans-narva/gefle-idrottsforening/1488970/|publisher=Soccerway|title=Trans vs Gefle|date=2. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Boško Jovanetić]] ({{nfa|SRB}}) }} ---- <div id="Bala Town v Levadia Tallinn"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=2. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Bala Town F.C.|Bala Town]] {{flagicon|WAL}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012228/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|EST}} [[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] |mål1=[[Ian Sheridan|Sheridan]] {{mål|4}} |mål2= |stadion=[[Belle Vue (Rhyl)|Belle Vue]], [[Rhyl]] |tilskuere=1.247<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/02/europe/uefa-cup/bala-town-fc/fc-levadia-tallinn/1489034/|publisher=Soccerway|title=Bala Town vs Levadia|date=2. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Vasilis Dimitriou]] ({{nfa|CYP}}) }} ---- <div id="ÍF v Linfield"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=3. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[ÍF Fuglafjørður|ÍF]] {{flagicon|FRO}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012221/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NIR}} [[Linfield F.C.|Linfield]] |mål1= |mål2=[[Andrew Waterworth|Waterworth]] {{mål|68}}<br />[[Philip Lowry|Lowry]] {{mål|74}} |stadion=[[Tórsvøllur]], [[Tórshavn]] |tilskuere=411<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/03/europe/uefa-cup/itrottarfelag-fuglafjardhar/linfield-fc/1489006/|publisher=Soccerway|title=ÍF vs Linfield|date=3. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Aleksandrs Anufrijevs]] ({{nfa|LVA}}) }} ---- <div id="Chikhura Sachkhere v Vaduz"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=16:00 |hold1=[[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] {{flagicon|GEO}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012203/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LIE}} [[FC Vaduz|Vaduz]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Mikheil Meskhi Stadium]], [[Tbilisi]] |tilskuere=1.200<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/chikhura-sachkhere/fc-vaduz/1488960/|publisher=Soccerway|title=Chikhura vs Vaduz|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Alexandr Gauzer]] ({{nfa|KAZ}}) }} ---- <div id="Astana v Botev Plovdiv"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=16:00 |hold1=[[FC Astana|Astana]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012214/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]] |mål1= |mål2=[[Tomáš Jirsák|Jirsák]] {{mål|44}} |stadion=[[Astana Arena]], [[Astana]] |tilskuere=5.670<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fk-lokomotiv-astana/fk-botev-plovdiv/1489130/|publisher=Soccerway|title=Astana vs Botev Plovdiv|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[George Vadachkoria]] ({{nfa|GEO}}) }} ---- <div id="Milsami Orhei v F91 Dudelange"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FC Milsami|Milsami Orhei]] {{flagicon|MDA}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012204/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LUX}} [[F91 Dudelange]] |mål1=[[Gheorghe Andronic|Andronic]] {{mål|35}} |mål2= |stadion=[[CSR Orhei]], [[Orhei]] |tilskuere=2.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fc-viitorul-orhei/f91-dudelange/1488964/|publisher=Soccerway|title=Milsami-Ursidos vs F91 Dudelange|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Tore Hansen]] ({{nfa|NOR}}) }} ---- <div id="Gandzasar v Aktobe"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[Gandzasar FC|Gandzasar]] {{flagicon|ARM}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012232/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]] |mål1=[[Artak Dashyan|Dashyan]] {{mål|90}} |mål2=[[Sergei Sergeyevich Davydov|Davydov]] {{mål|61}}<br />[[Askhat Tagybergen|Tagybergen]] {{mål|78}} |stadion=[[Republican Stadium, Yerevan|Republican Stadium]], [[Yerevan]] |tilskuere=2.100<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/gandzasar-kapan/fk-aktobe-lento/1489005/|publisher=Soccerway|title=Gandzasar vs Aktobe|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Daniel Stefanski]] ({{nfa|POL}}) }} ---- <div id="UE Santa Coloma v Zrinjski Mostar"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[UE Santa Coloma]] {{flagicon|AND}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012215/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BIH}} [[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]] |mål1=[[Víctor Bernat Cuadros|Bernat]] {{mål|45+1}} |mål2=[[Ivan Crnov|Crnov]] {{mål|63}}<br />[[Nebojša Popović (footballer)|Popović]] {{mål|66}}<br />[[Velibor Đurić|Đurić]] {{mål|77}} |stadion=[[Estadi Comunal d'Andorra la Vella]], [[Andorra la Vella]] |tilskuere=215<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/ue-santa-coloma/hk-zrinjski-mostar/1488969/|publisher=Soccerway|title=UE Santa Coloma vs Zrinjski|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Petur Reinert]] ({{nfa|FRO}}) }} ---- <div id="Čelik Nikšić v Honvéd"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[FK Čelik Nikšić|Čelik Nikšić]] {{flagicon|MNE}} |resultat=1–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012233/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|HUN}} [[Budapest Honvéd FC|Honvéd]] |mål1=[[Ilija Radović|Radović]] {{mål|16}} |mål2=[[Gergely Délczeg|Délczeg]] {{mål|38}}<br />[[Filip Holender|Holender]] {{mål|41||62}}<br />[[Souleymane Diaby|Diaby]] {{mål|52}} |stadion=[[Gradski stadion (Nikšić)|Gradski stadion]], [[Nikšić]] |tilskuere=1.300<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fk-celik-niksic/budapest-honved-fc/1489008/|publisher=Soccerway|title=Čelik vs Honvéd|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Martin Strömbergsson]] ({{nfa|SWE}}) }} ---- <div id="Teteks v Pyunik"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=17:45 |hold1=[[FK Teteks|Teteks]] {{flagicon|MKD}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012208/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ARM}} [[Pyunik FC|Pyunik]] |mål1=[[Genc Iseni|Iseni]] {{mål|90}} |mål2=[[Viulen Ayvazyan|Ayvazyan]] {{mål|81}} |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]] |tilskuere=1.200<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/teteks/fc-pyunik/1488961/|publisher=Soccerway|title=Teteks vs Pyunik|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Sascha Amhof]] ({{nfa|SUI}}) }} ---- <div id="Hibernians v Vojvodina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Hibernians F.C.|Hibernians]] {{flagicon|MLT}} |resultat=1–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012213/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |mål1=[[Obinna Obiefule|Obiefule]] {{mål|78}} |mål2=[[Petar Škuletić|Škuletić]] {{mål|40}}<br />[[Rodolfo Soares|Soares]] {{mål|43|sm.}}<br />[[Aboubakar Oumarou|Oumarou]] {{mål|50}}<br />[[Nebojša Kosović|Kosović]] {{mål|82}} |stadion=[[Ta' Qali National Stadium#Ta' Qali Centenary Stadium and Training Grounds|Ta' Qali Centenary Stadium]], [[Ta' Qali]] |tilskuere=638<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/hibernians-fc/fk-vojvodina-novi-sad/1488962/|publisher=Soccerway|title=Hibernians vs Vojvodina|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Suren Baliyan]] ({{nfa|ARM}}) }} ---- <div id="Inter Baku v Mariehamn"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Inter Baku PFC|Inter Baku]] {{flagicon|AZE}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012220/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FIN}} [[IFK Mariehamn|Mariehamn]] |mål1=[[Asif Mammadov|Mammadov]] {{mål|7}} |mål2=[[Alanzo Adlam|Adlam]] {{mål|72}} |stadion=[[Bayil Stadium]], [[Baku]] |tilskuere=2.300<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fc-inter-baki/idrottsforeningen-kamraterna-mariehamn/1489015/|publisher=Soccerway|title=Inter Bakı vs Mariehamn|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Sergejus Slyva]] ({{nfa|LTU}}) }} ---- <div id="Jeunesse Esch v TPS"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Jeunesse Esch]] {{flagicon|LUX}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012227/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FIN}} [[Turun Palloseura|TPS]] |mål1=[[Khalid Benichou|Benichou]] {{mål|21}}<br />[[Wang Chu]] {{mål|52}} |mål2= |stadion=[[Stade de la Frontière]], [[Esch-sur-Alzette]] |tilskuere=1.157<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/as-jeunesse-esch/turku-palloseura/1489007/|publisher=Soccerway|title=Jeunesse d'Esch vs TPS|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Nerijus Dunauskas]] ({{nfa|LTU}}) }} ---- <div id="Kruoja Pakruojis v Dinamo Minsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FK Kruoja Pakruojis|Kruoja Pakruojis]] {{flagicon|LTU}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012229/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1= |mål2=[[Hernán Figueredo|Figueredo]] {{mål|63}}<br />[[Syarhey Palitsevich|Palitsevich]] {{mål|72}}<br />[[Gleb Rassadkin|Rassadkin]] {{mål|84}} |stadion=[[Savivaldybė Stadium]], [[Šiauliai]] |tilskuere=760<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/kruoja-pakruojis/fc-dinamo-minsk/1489010/|publisher=Soccerway|title=Kruoja vs Dinamo Minsk|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Thorvaldur Árnason]] ({{nfa|ISL}}) }} ---- <div id="Flora Tallinn v Kukësi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=18:30 |hold1=[[FC Flora Tallinn|Flora Tallinn]] {{flagicon|EST}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012207/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] |mål1=[[Sander Post|Post]] {{mål|11}} |mål2=[[Gerhard Progni|Progni]] {{mål|79}} |stadion=[[A. Le Coq Arena]], [[Tallinn]] |tilskuere=2.400<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/jalgpalliklubi-fc-flora/ks-perparimi-kukes/1488975/|publisher=Soccerway|title=Flora vs Kukësi|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Dzianis Shcharbakou]] ({{nfa|BLR}}) }} ---- <div id="Sūduva Marijampolė v Turnovo"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=18:45 |hold1=[[FK Sūduva Marijampolė|Sūduva Marijampolė]] {{flagicon|LTU}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012235/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Turnovo|Turnovo]] |mål1=[[Petar Basič|Basič]] {{mål|23}}<br />[[Nerijus Valskis|Valskis]] {{mål|85}} |mål2=[[Zoran Baldovaliev|Baldovaliev]] {{mål|30}}<br />[[Dejan Blaževski|Blaževski]] {{mål|45+1|str.}} |stadion=[[ARVI Football Arena]], [[Marijampolė]] |tilskuere=1.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fk-suduva/fk-turnovo/1489023/|publisher=Soccerway|title=Sūduva vs Turnovo|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Jari Järvinen]] ({{nfa|FIN}}) }} ---- <div id="Tromsø v Celje"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Tromsø IL|Tromsø]] {{flagicon|NOR}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012223/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVN}} [[NK Celje|Celje]] |mål1=[[Miika Koppinen|Koppinen]] {{mål|30}} |mål2=[[Andraž Žurej|Žurej]] {{mål|75}}<br />[[Sebastjan Gobec|Gobec]] {{mål|84|str.}} |stadion=[[Alfheim Stadion]], [[Tromsø]] |tilskuere=1.582<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/tromso-idrettslag/nk-celje/1489021/|publisher=Soccerway|title=Tromsø vs Celje|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Felix Zwayer]] ({{nfa|GER}}) }} ---- <div id="Tiraspol v Skonto"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Tiraspol|Tiraspol]] {{flagicon|MDA}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012224/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LVA}} [[Skonto FC|Skonto]] |mål1= |mål2=[[Ruslan Mingazow|Mingazow]] {{mål|51}} |stadion=[[Malaya Sportivnaya Arena]], [[Tiraspol]] |tilskuere=3.575<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fc-tiraspol/skonto-fc/1488998/|publisher=Soccerway|title=Tiraspol vs Skonto|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Vladimir Vnuk]] ({{nfa|SVK}}) }} ---- <div id="Laçi v Differdange 03"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[KF Laçi|Laçi]] {{flagicon|ALB}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012231/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LUX}} [[FC Differdange 03|Differdange 03]] |mål1= |mål2=[[Philippe Lebresne|Lebresne]] {{mål|84}} |stadion=[[Skënderbeu Stadium]], [[Korçë]] |tilskuere=300<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/kf-laci/fc-differdange-03/1489002/|publisher=Soccerway|title=Laçi vs Differdange 03|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Leonardo Guidi]] ({{nfa|SMR}}) }} ---- <div id="Torpedo Kutaisi v Žilina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Torpedo Kutaisi|Torpedo Kutaisi]] {{flagicon|GEO}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012234/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK}} [[MŠK Žilina|Žilina]] |mål1= |mål2=[[Tomáš Majtán|Majtán]] {{mål|58||84}}<br />[[Róbert Pich|Pich]] {{mål|77}} |stadion=[[Givi Kiladze Stadium]], [[Kutaisi]] |tilskuere=4.150<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fc-torpedo-kutaisi/mk-ilina/1489103/|publisher=Soccerway|title=Torpedo Kutaisi vs Žilina|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Domagoj Vučkov]] ({{nfa|CRO}}) }} ---- <div id="Víkingur v Inter Turku"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Víkingur Gøta|Víkingur]] {{flagicon|FRO}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012198/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FIN}} [[FC Inter Turku|Inter Turku]] |mål1=[[Finnur Justinussen|Justinussen]] {{mål|75}} |mål2=[[Ville Nikkari|Nikkari]] {{mål|20}} |stadion=[[Svangaskarð]], [[Toftir]] |tilskuere=280<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/vikingur-gotu/football-club-inter-turku/1488959/|publisher=Soccerway|title=Víkingur vs Inter Turku|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mark Courtney (dommer)|Mark Courtney]] ({{nfa|IRL}}) }} ---- <div id="Teuta Durrës v Dacia Chişinău"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Teuta Durrës]] {{flagicon|ALB}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012209/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]] |mål1=[[Daniel Xhafa|Xhafa]] {{mål|29}}<br />[[Albi Dosti|Dosti]] {{mål|68}}<br />[[Bledar Mançaku|Mançaku]] {{mål|73}} |mål2=[[Vasili Pavlov|Pavlov]] {{mål|38}} |stadion=[[Niko Dovana Stadium]], [[Durrës]] |tilskuere=1.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/ks-teuta-durres/fc-dacia-chisinau/1488965/|publisher=Soccerway|title=Teuta Durrës vs Dacia|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Barış Şimşek]] ({{nfa|TUR}}) }} ---- <div id="Levski Sofia v Irtysh Pavlodar"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[PFC Levski Sofia|Levski Sofia]] {{flagicon|BUL}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012212/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Georgi Asparuhov Stadium]], [[Sofia]] |tilskuere=5.945<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/pfc-levski-sofia/fc-irtysh-pavlodar/1488976/|publisher=Soccerway|title=Levski Sofia vs Irtysh|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Orel Grinfeeld]] ({{nfa|ISR}}) }} ---- <div id="Prestatyn Town v Liepājas Metalurgs"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]] {{flagicon|WAL}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012222/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Liepājas Metalurgs|Liepājas Metalurgs]] |mål1=[[Andy Parkinson|Parkinson]] {{mål|45}} |mål2=[[Jurģis Kalns|Kalns]] {{mål|16}}<br />[[Iļja Šadčins|Šadčins]] {{mål|62}} |stadion=[[Belle Vue (Rhyl)|Belle Vue]], [[Rhyl]] |tilskuere=1.017<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/prestatyn-town-fc/fhk-liepajas-metalurgs/1489033/|publisher=Soccerway|title=Prestatyn Town vs Liepājas Metalurgs|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Sven Bindels]] ({{nfa|LUX}}) }} ---- <div id="Žalgiris Vilnius v St Patrick's Athletic"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:10 |hold1=[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] {{flagicon|LTU}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012199/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|IRL}} [[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]] |mål1=[[Pavel Komolov|Komolov]] {{mål|23}}<br />[[Kamil Biliński|Biliński]] {{mål|70}} |mål2=[[Conan Byrne|Byrne]] {{mål|55}}<br />[[Ger O'Brien|O'Brien]] {{mål|87}} |stadion=[[LFF Stadium]], [[Vilnius]] |tilskuere=4.200<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fk-zalgiris-vilnius/st-patricks-athletic-fc/1488963/|publisher=Soccerway|title=Žalgiris vs St Patrick's|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mitja Žganec]] ({{nfa|SVN}}) }} ---- <div id="Airbus UK Broughton v Ventspils"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Airbus UK Broughton F.C.|Airbus UK Broughton]] {{flagicon|WAL}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012200/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]] |mål1=[[Chris Budrys|Budrys]] {{mål|80}} |mål2=[[Simonas Paulius|Paulius]] {{mål|48}} |stadion=[[Racecourse Ground]], [[Wrexham]] |tilskuere=1.451<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/airbus-uk-fc/futbola-klubs-ventspils/1488966/|publisher=Soccerway|title=Airbus UK vs Ventspils|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Nikola Popov]] ({{nfa|BUL}}) }} ---- <div id="Videoton v Mladost Podgorica"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Videoton FC|Videoton]] {{flagicon|HUN}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012206/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]] |mål1=[[Paulo Vinícius Souza dos Santos|Vinícius]] {{mål|35}}<br />[[Ádám Gyurcsó|Gyurcsó]] {{mål|41}} |mål2=[[Božo Marković|Marković]] {{mål|3|str.}} |stadion=[[Sóstói Stadion]], [[Székesfehérvár]] |tilskuere=6.520<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fc-fehervar/fk-mladost-podgorica/1488995/|publisher=Soccerway|title=Videoton vs Mladost|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Andreas Ekberg]] ({{nfa|SWE}}) }} ---- <div id="Sarajevo v Libertas"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FK Sarajevo|Sarajevo]] {{flagicon|BIH}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012210/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SMR}} [[A.C. Libertas|Libertas]] |mål1=[[Alen Melunović|Melunović]] {{mål|19}} |stadion=[[Asim Ferhatović Hase Stadium]], [[Sarajevo]] |tilskuere=6.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fk-sarajevo/sp-libertas/1488985/|publisher=Soccerway|title=Sarajevo vs Libertas|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Christos Nicolaides]] ({{nfa|CYP}}) }} ---- <div id="Rudar Pljevlja v Mika"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] {{flagicon|MNE}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012217/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Mika|Mika]] |mål1=[[Dejan Damjanović (footballer born 1986)|Damjanović]] {{mål|16}} |mål2= |stadion=[[Podgorica City Stadium]], [[Podgorica]] |tilskuere=600<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/fk-rudar-pljevlja/fc-mika-yerevan/1488977/|publisher=Soccerway|title=Rudar vs Mika|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Michael Johansen (dommer)|Michael Johansen]] ({{nfa|DEN}}) }} ---- <div id="Domžale v Astra Giurgiu"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[NK Domžale|Domžale]] {{flagicon|SVN}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012216/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] |mål1= |mål2=[[Constantin Budescu|Budescu]] {{mål|84}} |stadion=[[Domžale Sports Park]], [[Domžale]] |tilskuere=1.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/nogometni-klub-domale/astra-ploiesti/1488973/|publisher=Soccerway|title=Domžale vs Astra Giurgiu|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Andreas Papas]] ({{nfa|GRE}}) }} ---- <div id="Drogheda United v Malmö FF"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Drogheda United F.C.|Drogheda United]] {{flagicon|IRL}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012219/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[Malmö FF]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Tallaght Stadium]], [[Dublin]] |tilskuere=1.496<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/drogheda-united-football-club/malmo-fotbollsforening/1489000/|publisher=Soccerway|title=Drogheda United vs Malmö FF|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Emir Alečković]] ({{nfa|BIH}}) }} ---- <div id="Crusaders v Rosenborg"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Crusaders F.C.|Crusaders]] {{flagicon|NIR}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012225/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK|Rosenborg]] |mål1=[[Jordan Owens (footballer)|Owens]] {{mål|22}} |mål2=[[John Chibuike|Chibuike]] {{mål|45+1}}<br />[[Jonas Svensson (footballer)|Svensson]] {{mål|77}} |stadion=[[Seaview (football ground)|Seaview]], [[Belfast]] |tilskuere=948<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/crusaders-fc/rosenborg-ballklubb/1489001/|publisher=Soccerway|title=Crusaders vs Rosenborg|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Hugo Miguel]] ({{nfa|POR}}) }} ---- <div id="La Fiorita v Valletta"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=21:00 |hold1=[[S.P. La Fiorita|La Fiorita]] {{flagicon|SMR}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012230/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MLT}} [[Valletta F.C.|Valletta]] |mål1= |mål2=[[Denni Rocha dos Santos|Denni]] {{mål|30|str.|50}}<br />[[Ian Zammit|Zammit]] {{mål|90+3}} |stadion=[[Stadio Olimpico (San Marino)|Stadio Olimpico]], [[Serravalle (San Marino)|Serravalle]] |tilskuere=374<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/societa-polisportiva-la-fiorita/valletta-fc/1488999/|publisher=Soccerway|title=La Fiorita vs Valletta|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Lorenc Jemini]] ({{nfa|ALB}}) }} ---- <div id="KR v Glentoran"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=21:15 |hold1=[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] {{flagicon|ISL}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012202/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NIR}} [[Glentoran F.C.|Glentoran]] |mål1= |mål2= |stadion=[[KR-völlur]], [[Reykjavík]] |tilskuere=967<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/knattspyrnufelagid-reykjavik/glentoran-fc/1488974/|publisher=Soccerway|title=KR vs Glentoran|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Gerhard Grobelnik]] ({{nfa|AUT}}) }} ---- <div id="Breiðablik v FC Santa Coloma"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=21:15 |hold1=[[Breiðablik UBK|Breiðablik]] {{flagicon|ISL}} |resultat=4–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012218/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AND}} [[FC Santa Coloma]] |mål1=[[Þórður Steinar Hreiðarsson|Hreiðarsson]] {{mål|19}}<br />[[Ellert Hreinsson|Hreinsson]] {{mål|23||25}}<br />[[Guðjón Pétur Lýðsson|Lýðsson]] {{mål|61|str.}} |mål2= |stadion=[[Kópavogsvöllur]], [[Kópavogur]] |tilskuere=848<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/umf-breidablik-kopavogur/fc-santa-coloma/1488987/|publisher=Soccerway|title=Breidablik vs FC Santa Coloma|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Chris Reisch]] ({{nfa|LUX}}) }} ---- <div id="ÍBV v HB"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=4. juli 2013 |tid=21:30 |hold1=[[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]] {{flagicon|ISL}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012226/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRO}} [[Havnar Bóltfelag|HB]] |mål1=[[Gunnar Már Guðmundsson|Guðmundsson]] {{mål|16}} |mål2=[[Jóhan Troest Davidsen|Jóh. Davidsen]] {{mål|66}} |stadion=[[Hásteinsvöllur]], [[Vestmannaeyjar]] |tilskuere=950<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/04/europe/uefa-cup/ithrottabandelag-vestmannaeyjar/havnar-boltfelag-torshavn/1489004/|publisher=Soccerway|title=ÍBV vs HB|date=4. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ádám Németh]] ({{nfa|HUN}}) }} ==== Returkamp ==== <div id="Mika v Rudar Pljevlja"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=9. juli 2013 |tid=15:30 |hold1=[[FC Mika|Mika]] {{flagicon|ARM}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012256/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] |mål1=[[Rafayel Ghazaryan|Ghazaryan]] {{mål|45+1}} |mål2=[[Nenad Stojanović|Stojanović]] {{mål|85}} |stadion=[[Mika Stadium]], [[Yerevan]] |tilskuere=2,760<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/09/europe/uefa-cup/fc-mika-yerevan/fk-rudar-pljevlja/1488993/|publisher=Soccerway|title=Mika vs Rudar|date=9. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Svein-Erik Edvartsen]] ([[Norges fodboldforbund|Norge]]) }} ''[[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="TPS v Jeunesse Esch"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=9. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Turun Palloseura|TPS]] {{flagicon|FIN}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012266/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LUX}} [[Jeunesse Esch]] |mål1=[[Alexandre Vitali|Vitali]] {{mål|38|sm.}}<br />[[Roope Riski|Riski]] {{mål|87}} |mål2=[[Wang Chu]] {{mål|80}} |stadion=[[Veritas Stadion]], [[Turku]] |tilskuere=2,189<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/09/europe/uefa-cup/turku-palloseura/as-jeunesse-esch/1489019/|publisher=Soccerway|title=TPS vs Jeunesse d'Esch|date=9. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Gunnar Jarl Jónsson]] ([[Islands fodboldforbund|Island]]) }} ''[[Jeunesse Esch]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Differdange 03 v Laçi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=9. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FC Differdange 03|Differdange 03]] {{flagicon|LUX}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012270/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ALB}} [[KF Laçi|Laçi]] |mål1=[[Omar Er Rafik|Er Rafik]] {{mål|55||75}} |mål2=[[Valdan Nimani|Nimani]] {{mål|38}} |stadion=[[Stade Municipal de la Ville de Differdange]], [[Differdange]] |tilskuere=952<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/09/europe/uefa-cup/fc-differdange-03/kf-laci/1489014/|publisher=Soccerway|title=Differdange 03 vs Laçi|date=9. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Robert Malek]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ''[[FC Differdange 03|Differdange 03]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Linfield v ÍF"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=10. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Linfield F.C.|Linfield]] {{flagicon|NIR}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012260/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRO}} [[ÍF Fuglafjørður|ÍF]] |mål1=[[Michael Gault|Gault]] {{mål|40}}<br />[[Jamie Mulgrew|Mulgrew]] {{mål|55}}<br />[[Philip Lowry|Lowry]] {{mål|61}} |mål2= |stadion=[[Windsor Park]], [[Belfast]] |tilskuere=1,600<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/10/europe/uefa-cup/linfield-fc/itrottarfelag-fuglafjardhar/1489018/|publisher=Soccerway|title=Linfield vs ÍF|date=10. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Dejan Jakimovski]] ([[Makedoniens fodboldforbund|Makedonien]]) }} ''[[Linfield F.C.|Linfield]] vandt 5–0 samlet.'' ---- <div id="Irtysh Pavlodar v Levski Sofia"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=15:00 |hold1=[[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012251/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Levski Sofia|Levski Sofia]] |mål1=[[Kamoliddin Murzoev|Murzoev]] {{mål|6}}<br />[[Ulugbek Bakayev|Bakayev]] {{mål|13|str.}} |mål2= |stadion=[[Pavlodar Central Stadium]], [[Pavlodar]] |tilskuere=9,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fc-irtysh-pavlodar/pfc-levski-sofia/1488992/|publisher=Soccerway|title=Irtysh vs Levski Sofia|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Alexander Harkam]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} ''[[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]] vandt 2–0 samlet.'' ---- <div id="Ventspils v Airbus UK Broughton"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FK Ventspils|Ventspils]] {{flagicon|LVA}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012239/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|WAL}} [[Airbus UK Broughton F.C.|Airbus UK Broughton]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Ventspils Olimpiskais Stadions]], [[Ventspils]] |tilskuere=1,100<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/futbola-klubs-ventspils/airbus-uk-fc/1488983/|publisher=Soccerway|title=Ventspils vs Airbus UK|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ignasi Villamayor Rozados]] ([[Andorras fodboldforbund|Andorra]]) }} ''1–1 samlet. [[FK Ventspils|Ventspils]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Gefle v Narva Trans"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[Gefle IF|Gefle]] {{flagicon|SWE}} |resultat=5–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012240/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|EST}} [[JK Narva Trans|Narva Trans]] |mål1=[[Marcus Hansson (footballer)|Hansson]] {{mål|17}}<br />[[Johan Oremo|Oremo]] {{mål|47||90+1}}<br />[[Mikael Dahlberg|Dahlberg]] {{mål|50}}<br />[[Erik Törnros|Törnros]] {{mål|71}} |mål2=[[German-Guri Lvov|Lvov]] {{mål|82}} |stadion=[[Norrporten Arena]], [[Sundsvall]] |tilskuere=444<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/gefle-idrottsforening/jk-trans-narva/1488994/|publisher=Soccerway|title=Gefle vs Trans|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Michael Oliver (referee)|Michael Oliver]] ([[The Football Association|England]]) }} ''[[Gefle IF|Gefle]] vandt 8–1 samlet.'' ---- <div id="Pyunik v Teteks"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[Pyunik FC|Pyunik]] {{flagicon|ARM}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012247/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Teteks|Teteks]] |mål1=[[Viulen Ayvazyan|Ayvazyan]] {{mål|90+3}} |mål2= |stadion=[[Republican Stadium, Yerevan|Republican Stadium]], [[Yerevan]] |tilskuere=2,900<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fc-pyunik/teteks/1488981/|publisher=Soccerway|title=Pyunik vs Teteks|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Peter Kralović]] ([[Slovakiets fodboldforbund|Slovakiet]]) }} ''[[Pyunik FC|Pyunik]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Khazar Lankaran v Sliema Wanderers"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FK Khazar Lankaran|Khazar Lankaran]] {{flagicon|AZE}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012250/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MLT}} [[Sliema Wanderers F.C.|Sliema Wanderers]] |mål1=[[Rahid Amirguliyev|Amirguliyev]] {{mål|29}} |mål2= |stadion=[[Lankaran City Stadium]], [[Lankaran]] |tilskuere=11,055<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/khazar-lankaran-fk/sliema-wanderers-fc/1488996/|publisher=Soccerway|title=Khazar Lankaran vs Sliema Wanderers|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Wim Smet]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ''[[FK Khazar Lankaran|Khazar Lankaran]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Mladost Podgorica v Videoton"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]] {{flagicon|MNE}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012245/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|HUN}} [[Videoton FC|Videoton]] |mål1=[[Ivan Knežević|Knežević]] {{mål|90+2|str.}} |mål2= |stadion=[[Podgorica City Stadium]], [[Podgorica]] |tilskuere=2,700<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fk-mladost-podgorica/fc-fehervar/1488971/|publisher=Soccerway|title=Mladost vs Videoton|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Jérôme Efong Nzolo]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ''2–2 samlet. [[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="FC Santa Coloma v Breiðablik"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[FC Santa Coloma]] {{flagicon|AND}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012257/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISL}} [[Breiðablik UBK|Breiðablik]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Estadi Comunal d'Andorra la Vella]], [[Andorra la Vella]] |tilskuere=190<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fc-santa-coloma/umf-breidablik-kopavogur/1488978/|publisher=Soccerway|title=FC Santa Coloma vs Breiðablik|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Dennis Antamo]] ([[Finlands fodboldforbund|Finland]]) }} ''[[Breiðablik UBK|Breiðablik]] vandt 4–0 samlet.'' ---- <div id="Žilina v Torpedo Kutaisi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[MŠK Žilina|Žilina]] {{flagicon|SVK}} |resultat=3–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012273/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Torpedo Kutaisi|Torpedo Kutaisi]] |mål1=[[Tomáš Majtán|Majtán]] {{mål|17}}<br />[[Róbert Pich|Pich]] {{mål|23||62}} |mål2=[[Tornike Kapanadze|Kapanadze]] {{mål|29||61}}<br />[[Aleko Mzevashvili|Mzevashvili]] {{mål|79}} |stadion=[[Štadión pod Dubňom]], [[Žilina]] |tilskuere=3,197<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/mk-ilina/fc-torpedo-kutaisi/1489104/|publisher=Soccerway|title=Žilina vs Torpedo Kutaisi|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Elmir Pilav]] ([[Bosnien-Hercegovinas fodboldforbund|Bosnien-Hercergovina]]) }} ''[[MŠK Žilina|Žilina]] vandt 6–3 samlet.'' ---- <div id="Turnovo v Sūduva Marijampolė"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[FK Turnovo|Turnovo]] {{flagicon|MKD}} |resultat=2–2 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012274/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LTU}} [[FK Sūduva Marijampolė|Sūduva Marijampolė]] |mål1=[[Iljo Mitrov|Mitrov]] {{mål|47}}<br />[[Dejan Blaževski|Blaževski]] {{mål|90+7|str.}} |mål2=[[Nerijus Valskis|Valskis]] {{mål|43}}<br />[[Tomas Radzinevičius|Radzinevičius]] {{mål|52}} |str.alties1=[[Zoran Baldovaliev|Baldovaliev]] {{str.mål}}<br />[[Dejan Blaževski|Blaževski]] {{str.mål}}<br />[[Bojan Najdenov|Najdenov]] {{str.mål}}<br />[[Marjan Tasev|Tasev]] {{str.miss}}<br />[[Mitko Mavrov|Mavrov]] {{str.mål}}<br />[[Gjorgji Stoilov|Stoilov]] {{str.mål}} |str.altyresultat=5–4 |str.alties2={{str.mål}} [[Petar Bašić|Bašić]]<br />{{str.miss}} [[Gytis Urba|Urba]]<br />{{str.mål}} [[Marius Šoblinskas|Šoblinskas]]<br />{{str.mål}} [[Audrius Brokas|Brokas]]<br />{{str.mål}} [[Maximiliano Uggè|Uggè]]<br />{{str.miss}} [[Povilas Leimonas|Leimonas]] |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]] |tilskuere=1,558<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fk-turnovo/fk-suduva/1489011/|publisher=Soccerway|title=Turnovo vs Sūduva|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Clayton Pisani]] ([[Maltas fodboldforbund|Malta]]) }} ''4–4 samlet. [[FK Turnovo|Turnovo]] vandt 5–4 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- <div id="Inter Turku v Víkingur"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Inter Turku|Inter Turku]] {{flagicon|FIN}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012237/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRO}} [[Víkingur Gøta|Víkingur]] |mål1= |mål2=[[Hanus Jacobsen|H. Jacobsen]] {{mål|78|str.}} |stadion=[[Veritas Stadion]], [[Turku]] |tilskuere=1,781<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/football-club-inter-turku/vikingur-gotu/1488979/|publisher=Soccerway|title=Inter Turku vs Víkingur|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Andranik Arsenyan]] ([[Armeniens fodboldforbund|Armenien]]) }} ''[[Víkingur Gøta|Víkingur]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="F91 Dudelange v Milsami Orhei"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[F91 Dudelange]] {{flagicon|LUX}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012243/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Milsami|Milsami Orhei]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stade Jos Nosbaum]], [[Dudelange]] |tilskuere=952<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/09/europe/uefa-cup/fc-differdange-03/kf-laci/1489014/|publisher=Soccerway|title=F91 Dudelange vs Milsami-Ursidos|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Vadims Direktorenko]] ([[Letlands fodboldforbund|Letland]]) }} ''[[FC Milsami|Milsami Orhei]] vandt 1–0 samlet.'' ---- <div id="Qarabağ v Metalurg Skopje"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Qarabağ FK|Qarabağ]] {{flagicon|AZE}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012244/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Metalurg Skopje|Metalurg Skopje]] |mål1=[[Leroy George|George]] {{mål|85}} |mål2= |stadion=[[Tofiq Bahramov Stadion]], [[Baku]] |tilskuere=5,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fk-karabakh-agdam/fk-metalurg-skopje/1488984/|publisher=Soccerway|title=Qarabağ vs Metalurg|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Radek Matějek]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ''[[Qarabağ FK|Qarabağ]] vandt 2–0 samlet.'' ---- <div id="Liepājas Metalurgs v Prestatyn Town"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FK Liepājas Metalurgs|Liepājas Metalurgs]] {{flagicon|LVA}} |resultat=1–2 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012261/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|WAL}} [[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]] |mål1=[[Valērijs Afanasjevs|Afanasjevs]] {{mål|17}} |mål2=[[Ross Stephens|Stephens]] {{mål|77}}<br />[[Neil Gibson (Welsh footballer)|Gibson]] {{mål|90+1}} |str.alties1=[[Jurģis Kalns|Kalns]] {{str.miss}}<br />[[Iļja Šadčins|Šadčins]] {{str.mål}}<br />[[Antons Jemeļins|Jemeļins]] {{str.mål}}<br />[[Raivo Varažinskis|Varažinskis]] {{str.mål}}<br />[[Dāvis Ikaunieks|D. Ikaunieks]] {{str.miss}} |str.altyresultat=3–4 |str.alties2={{str.mål}} [[Neil Gibson (Welsh footballer)|Gibson]]<br />{{str.mål}} [[Ross Stephens|Stephens]]<br />{{str.mål}} [[Sean Hessey|Hessey]]<br />{{str.mål}} [[Andy Parkinson|Parkinson]] |stadion=[[Daugava Stadium (Liepāja)|Daugava Stadium]], [[Liepāja]] |tilskuere=2,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fhk-liepajas-metalurgs/prestatyn-town-fc/1489032/|publisher=Soccerway|title=Liepājas Metalurgs vs Prestatyn Town|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Siarhei Tsynkevich]] ([[Hvideruslands fodboldforbund|Hviderusland]]) }} ''3–3 samlet. [[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]] vandt 4–3 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- <div id="Skonto v Tiraspol"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Skonto FC|Skonto]] {{flagicon|LVA}} |resultat=0–1 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012263/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Tiraspol|Tiraspol]] |mål1= |mål2=[[Yevhen Zarichnyuk|Zarichnyuk]] {{mål|80}} |str.alties1=[[Valērijs Šabala|Šabala]] {{str.mål}}<br />[[Juris Laizāns|Laizāns]] {{str.mål}}<br />[[Aleksandrs Fertovs|Fertovs]] {{str.mål}}<br />[[Artjoms Osipovs|Osipovs]] {{str.mål}} |str.altyresultat=4–2 |str.alties2={{str.mål}} [[Nicolae Josan|Josan]]<br />{{str.miss}} [[Serghei Gheorghiev|Gheorghiev]]<br />{{str.miss}} [[Alexandru Sergiu Grosu|Grosu]]<br />{{str.mål}} [[Serhiy Shapoval|Shapoval]] |stadion=[[Skonto Stadion]], [[Riga]] |tilskuere=3,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/skonto-fc/fc-tiraspol/1488988/|publisher=Soccerway|title=Skonto vs Tiraspol|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Michael Tykgaard]] ([[Dansk Boldspil Union|Danmark]]) }} ''1–1 samlet. [[Skonto FC|Skonto]] vandt 4–2 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- <div id="Levadia Tallinn v Bala Town"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] {{flagicon|EST}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012267/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|WAL}} [[Bala Town F.C.|Bala Town]] |mål1=[[Rimo Hunt|Hunt]] {{mål|6||21||50}} |mål2=[[Ryan Jones (Welsh footballer)|R. Jones]] {{mål|89}} |stadion=[[Kadriorg Stadium]], [[Tallinn]] |tilskuere=2,567<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fc-levadia-tallinn/bala-town-fc/1489031/|publisher=Soccerway|title=Levadia vs Bala Town|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Dumitru Muntean]] ([[Moldovas fodboldforbund|Moldova]]) }} ''[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Dinamo Minsk v Kruoja Pakruojis"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=5–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012268/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LTU}} [[FK Kruoja Pakruojis|Kruoja Pakruojis]] |mål1=[[Artem Bykov|Bykov]] {{mål|5}}<br />[[Hernán Figueredo|Figueredo]] {{mål|14}}<br />[[Dmitri Sychev|Sychev]] {{mål|16||17}}<br />[[Uladzimir Khvashchynski|Khvashchynski]] {{mål|70}} |mål2= |stadion=[[Traktar Stadium]], [[Minsk]] |tilskuere=2,900<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fc-dinamo-minsk/kruoja-pakruojis/1489022/|publisher=Soccerway|title=Dinamo Minsk vs Kruoja|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Aliyar Aghayev]] ([[Aserbajdsjans fodboldforbund|Aserbajdsjan]]) }} ''[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] vandt 8–0 samlet.'' ---- <div id="Valletta v La Fiorita"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Valletta F.C.|Valletta]] {{flagicon|MLT}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012269/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SMR}} [[S.P. La Fiorita|La Fiorita]] |mål1=[[Ian Zammit|Zammit]] {{mål|90|str.}} |mål2= |stadion=[[Ta' Qali National Stadium#Ta' Qali Centenary Stadium and Training Grounds|Ta' Qali Centenary Stadium]], [[Ta' Qali]] |tilskuere=998<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/valletta-fc/societa-polisportiva-la-fiorita/1488989/|publisher=Soccerway|title=Valletta vs La Fiorita|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Bryn Markham-Jones]] ([[Wales' fodboldforbund|Wales]]) }} ''[[Valletta F.C.|Valletta]] vandt 4–0 samlet.'' ---- <div id="Aktobe v Gandzasar"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Aktobe|Aktobe]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012271/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ARM}} [[Gandzasar FC|Gandzasar]] |mål1=[[Timur Kapadze|Kapadze]] {{mål|2||54}} |mål2=[[Narek Beglaryan|N. Beglaryan]] {{mål|35}} |stadion=[[Aktobe Central Stadium]], [[Aktobe]] |tilskuere=12,800<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fk-aktobe-lento/gandzasar-kapan/1489017/|publisher=Soccerway|title=Aktobe vs Gandzasar|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Nikola Dabanović]] ([[Montenegros fodboldforbund|Montenegro]]) }} ''[[FC Aktobe|Aktobe]] vandt 4–2 samlet.'' ---- <div id="Zrinjski Mostar v UE Santa Coloma"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=18:30 |hold1=[[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]] {{flagicon|BIH}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012254/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AND}} [[UE Santa Coloma]] |mål1=[[Velibor Đurić|Đurić]] {{mål|76}} |stadion=[[Bijeli Brijeg Stadium]], [[Mostar]] |tilskuere=2,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/hk-zrinjski-mostar/ue-santa-coloma/1488986/|publisher=Soccerway|title=Zrinjski vs UE Santa Coloma|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Kevin Azzopardi]] ([[Maltas fodboldforbund|Malta]]) }} ''[[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]] vandt 4–1 samlet.'' ---- <div id="Vaduz v Chikhura Sachkhere"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Vaduz|Vaduz]] {{flagicon|LIE}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012242/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] |mål1=[[Manuel Sutter|Sutter]] {{mål|29}} |mål2=[[Jambul Jigauri|Jigauri]] {{mål|2}} |stadion=[[Rheinpark Stadion]], [[Vaduz]] |tilskuere=1,124<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fc-vaduz/chikhura-sachkhere/1488980/|publisher=Soccerway|title=Vaduz vs Chikhura|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Enea Jorgji]] ([[Albaniens fodboldforbund|Albanien]]) }} ''1–1 samlet. [[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Malmö FF v Drogheda United"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Malmö FF]] {{flagicon|SWE}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012258/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|IRL}} [[Drogheda United F.C.|Drogheda United]] |mål1=[[Emil Forsberg|Forsberg]] {{mål|45}}<br />[[Simon Kroon|Kroon]] {{mål|90+4}} |mål2= |stadion=[[Swedbank Stadion]], [[Malmö]] |tilskuere=5,689<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/malmo-fotbollsforening/drogheda-united-football-club/1489012/|publisher=Soccerway|title=Malmö FF vs Drogheda United|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Anatoliy Abdula]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} ''[[Malmö FF]] vandt 2–0 samlet.'' ---- <div id="Mariehamn v Inter Baku"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[IFK Mariehamn|Mariehamn]] {{flagicon|FIN}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012259/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Inter Baku PIK|Inter Baku]] |mål1= |mål2=[[Bachana Tskhadadze|Tskhadadze]] {{mål|21|str.}}<br />[[Vagif Javadov|Javadov]] {{mål|86}} |stadion=[[Wiklöf Holding Arena]], [[Mariehamn]] |tilskuere=1,532<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/idrottsforeningen-kamraterna-mariehamn/fc-inter-baki/1489003/|publisher=|title=Mariehamn vs İnter Bakı|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mervyn Smyth]] ([[Nordirlands fodboldforbund|Nordirland]]) }} ''[[Inter Baku PFC|Inter Baku]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Celje v Tromsø"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[NK Celje|Celje]] {{flagicon|SVN}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012262/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Tromsø IL|Tromsø]] |mål1= |mål2=[[Magnus Andersen (footballer)|Andersen]] {{mål|4}}<br />[[Morten Moldskred|Moldskred]] {{mål|16}} |stadion=[[Arena Petrol]], [[Celje]] |tilskuere=2,800<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/nk-celje/tromso-idrettslag/1489009/|publisher=Soccerway|title=Celje vs Tromsø|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Constantin Sevastian Coltescu]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ''[[Tromsø IL|Tromsø]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Rosenborg v Crusaders"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Rosenborg BK|Rosenborg]] {{flagicon|NOR}} |resultat=7–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012264/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NIR}} [[Crusaders F.C.|Crusaders]] |mål1=[[Jon Inge Høiland|Høiland]] {{mål|15}}<br />[[John Chibuike|Chibuike]] {{mål|34||50}}<br />[[Bořek Dočkal|Dočkal]] {{mål|57}}<br />[[Tobias Mikkelsen|Mikkelsen]] {{mål|60}}<br />[[Alexander Sørloth|Sørloth]] {{mål|72}}<br />[[Jonas Svensson (footballer)|Svensson]] {{mål|90}} |mål2=[[Paul Leeman|Leeman]] {{mål|49}}<br />[[Jordan Owens (footballer)|Owens]] {{mål|68}} |stadion=[[Lerkendal Stadion]], [[Trondheim]] |tilskuere=4,003<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/rosenborg-ballklubb/crusaders-fc/1489013/|publisher=Soccerway|title=Rosenborg vs Crusaders|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Aleksei Kulbakov]] ([[Hvideruslands fodboldforbund|Hviderusland]]) }} ''[[Rosenborg BK|Rosenborg]] vandt 9–3 samlet.'' ---- <div id="Dacia Chişinău v Teuta Durrës"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=19:15 |hold1=[[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]] {{flagicon|MDA}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012248/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ALB}} [[Teuta Durrës]] |mål1=[[Marian Stoleru|Stoleru]] {{mål|20}}<br />[[Vasili Pavlov|Pavlov]] {{mål|75}} |mål2= |stadion=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |tilskuere=2,561<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fc-dacia-chisinau/ks-teuta-durres/1489025/|publisher=Soccerway|title=Dacia vs Teuta Durrës|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Nikolaj Hänni|Nikolaj Haenni]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ''3–3 samlet. [[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Kukësi v Flora Tallinn"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FK Kukësi|Kukësi]] {{flagicon|ALB}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012246/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|EST}} [[FC Flora Tallinn|Flora Tallinn]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Qemal Stafa Stadium]], [[Tirana]] |tilskuere=4,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/ks-perparimi-kukes/jalgpalliklubi-fc-flora/1488991/|publisher=Soccerway|title=Kukësi vs Flora|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mark Steven Whitby]] ([[Wales' fodboldforbund|Wales]]) }} ''1–1 samlet. [[FK Kukësi|Kukësi]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Botev Plovdiv v Astana"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]] {{flagicon|BUL}} |resultat=5–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012253/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Astana|Astana]] |mål1=[[Marian Ognyanov|Ognyanov]] {{mål|54}}<br />[[Vander Sacramento Vieira|Vander]] {{mål|56|str.}}<br />[[Todor Nedelev|Nedelev]] {{mål|58||75}}<br />[[Boban Grnčarov|Grnčarov]] {{mål|71}} |mål2= |stadion=[[Lazur Stadium]], [[Burgas]] |tilskuere=7,400<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fk-botev-plovdiv/fk-lokomotiv-astana/1489131/|publisher=Soccerway|title=Botev Plovdiv vs Astana|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Pavle Radovanović]] ([[Montenegros fodboldforbund|Montenegro]]) }} ''[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]] vandt 6–0 samlet.'' ---- <div id="Astra Giurgiu v Domžale"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012255/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVN}} [[NK Domžale|Domžale]] |mål1=[[Nejc Vidmar|Vidmar]] {{mål|50|sm.}}<br />[[Sadat Bukari|Bukari]] {{mål|62}} |mål2= |stadion=[[Arena Națională]], [[Bucharest]] |tilskuere=1,513<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/astra-ploiesti/nogometni-klub-domale/1488997/|publisher=Soccerway|title=Astra Giurgiu vs Domžale|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Yaroslav Kozyk]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} ''[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] vandt 3–0 samlet.'' ---- <div id="HB v ÍBV"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Havnar Bóltfelag|HB]] {{flagicon|FRO}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012265/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISL}} [[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]] |mål1= |mål2=[[Arnar Bragi Bergsson|Bergsson]] {{mål|90|str.}} |stadion=[[Tórsvøllur]], [[Tórshavn]] |tilskuere=1,608<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/havnar-boltfelag-torshavn/ithrottabandelag-vestmannaeyjar/1489016/|publisher=Soccerway|title=HB vs ÍBV|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Robert Rogers (referee)|Robert Rogers]] ([[Irlands fodboldforbund|Irland]]) }} ''[[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Glentoran v KR"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Glentoran F.C.|Glentoran]] {{flagicon|NIR}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012241/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISL}} [[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] |mål1= |mål2=[[Gary John Martin|Martin]] {{mål|23}}<br />[[Jónas Guðni Sævarsson|Sævarsson]] {{mål|65||90+2}} |stadion=[[The Oval (Belfast)|The Oval]], [[Belfast]] |tilskuere=1,700<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/glentoran-fc/knattspyrnufelagid-reykjavik/1488990/|publisher=Soccerway|title=Glentoran vs KR|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Georgi Kabakov]] ([[Bulgariens fodboldforbund|Bulgarien]]) }} ''[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] vandt 3–0 in aggregate.'' ---- <div id="Vojvodina v Hibernians"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FK Vojvodina|Vojvodina]] {{flagicon|SRB}} |resultat=3–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012252/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MLT}} [[Hibernians F.C.|Hibernians]] |mål1=[[Enver Alivodić|Alivodić]] {{mål|40}}<br />[[Petar Škuletić|Škuletić]] {{mål|62||67}} |mål2=[[Petar Škuletić|Škuletić]] {{mål|42|sm.}}<br />[[Clayton Failla|Failla]] {{mål|47|str.}} |stadion=[[Karađorđe Stadium]], [[Novi Sad]] |tilskuere=4,582<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/fk-vojvodina-novi-sad/hibernians-fc/1488982/|publisher=Soccerway|title=Vojvodina vs Hibernians|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Tornike Gvantseladze]] ([[Georgiens fodboldforbund|Georgien]]) }} ''[[FK Vojvodina|Vojvodina]] vandt 7–3 samlet.'' ---- <div id="Honvéd v Čelik Nikšić"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Budapest Honvéd FC|Honvéd]] {{flagicon|HUN}} |resultat=9–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012272/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Čelik Nikšić|Čelik Nikšić]] |mål1=[[Filip Holender|Holender]] {{mål|14}}<br />[[Souleymane Diaby|Diaby]] {{mål|23}}<br />[[Drissa Diarra|Diarra]] {{mål|36}}<br />[[Gergely Délczeg|Délczeg]] {{mål|49|str.}}<br />[[Emanuele Testardi|Testardi]] {{mål|66|str.|75||87}}<br />[[Raffaele Alcibiade|Alcibiade]] {{mål|67}}<br />[[Richárd Kozma|Kozma]] {{mål|81}} |mål2= |stadion=[[Bozsik Stadion]], [[Budapest]] |tilskuere=1,800<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/budapest-honved-fc/fk-celik-niksic/1489020/|publisher=Soccerway|title=Honvéd vs Čelik|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Jonathan Lardot]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ''[[Budapest Honvéd FC|Honvéd]] vandt 13–1 samlet.'' ---- <div id="St Patrick's Athletic v Žalgiris Vilnius"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]] {{flagicon|IRL}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012238/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LTU}} [[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] |mål1=[[Killian Brennan|Brennan]] {{mål|85|str.}} |mål2=[[Mantas Kuklys|Kuklys]] {{mål|45+1}}<br />[[Kamil Biliński|Biliński]] {{mål|52}} |stadion=[[Richmond Park (football ground)|Richmond Park]], [[Dublin]] |tilskuere=2,700<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/st-patricks-athletic-fc/fk-zalgiris-vilnius/1489026/|publisher=Soccerway|title=St Patrick's vs Žalgiris|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Igor Pristovnik]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} ''[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] vandt 4–3 samlet.'' ---- <div id="Libertas v Sarajevo"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=11. juli 2013 |tid=21:00 |hold1=[[A.C. Libertas|Libertas]] {{flagicon|SMR}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000465/match=2012249/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BIH}} [[FK Sarajevo|Sarajevo]] |mål1=[[Gian Luca Morelli|Morelli]] {{mål|28}} |mål2=[[Anes Haurdić|Haurdić]] {{mål|2}}<br />[[Ognjen Todorović|Todorović]] {{mål|45+1}} |stadion=[[Stadio Olimpico (San Marino)|Stadio Olimpico]], [[Serravalle (San Marino)|Serravalle]] |tilskuere=665<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/11/europe/uefa-cup/sp-libertas/fk-sarajevo/1488968/|publisher=Soccerway|title=Libertas vs Sarajevo|date=11. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Rahim Hasanov]] ([[Aserbajdsjans fodboldforbund|Aserbajdsjan]]) }} ''[[FK Sarajevo|Sarajevo]] vandt 3–1 samlet.'' == Anden kvalifikationsrunde == === Seedning === Firs hold spilled med i anden kvalifikationsrunde.<ref name="seeding1"/> 42 hold trådte ind i turneringen her, sammen med de 38 vindere fra første runde. Lodtrækningen fandt sted den 24. juni 2013.<ref name="draw1"/> {| class="wikitable" style="font-size:85%" |- !colspan=2|Gruppe 1 !colspan=2|Gruppe 2 !colspan=2|Gruppe 3 !colspan=2|Gruppe 4 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|CZE}} [[AC Sparta Prag|Sparta Prag]]<br /> {{flagicon|SUI}} [[FC Thun|Thun]]<br /> {{flagicon|GRE}} [[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]]<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|BIH}} [[FK Sarajevo|Sarajevo]]{{Cref2|†|Gruppe=1}} |valign=top| {{flagicon|SWE}} [[BK Häcken|Häcken]]<br /> {{flagicon|NIR}} [[Linfield F.C.|Linfield]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|GEO}} ''[[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|ALB}} ''[[FK Kukësi|Kukësi]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|NOR}} [[IL Hødd|Hødd]] |valign=top| {{flagicon|DEN}} [[AaB Fodbold|AaB]]<br /> {{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]]<br /> {{flagicon|CYP}} [[AC Omonia|Omonia]]<br /> {{flagicon|CRO}} [[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]]<br /> {{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]]{{Cref2|†|Gruppe=1}} |valign=top| {{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|GEO}} [[FC Dila Gori|Dila Gori]]<br /> {{flagicon|MKD}} ''[[FK Turnovo|Turnovo]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|AZE}} [[FK Khazar Lankaran|Khazar Lankaran]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|LUX}} ''[[Jeunesse Esch]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}} |valign=top| {{flagicon|RUS}} [[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]]<br /> {{flagicon|CZE}} [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]]<br /> {{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]]<br /> {{flagicon|SWE}} [[Malmö FF]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] |valign=top| {{flagicon|SCO}} [[Hibernian F.C.|Hibernian]]<br /> {{flagicon|EST}} [[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|LVA}} [[Skonto FC|Skonto]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Jagodina|Jagodina]]<br /> {{flagicon|MNE}} [[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]]{{Cref2|†|Gruppe=1}} |valign=top| {{flagicon|ISR}} [[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]]<br /> {{flagicon|HUN}} [[Debreceni VSC|Debrecen]]<br /> {{flagicon|LTU}} ''[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]]<br /> {{flagicon|ROU}} [[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] |valign=top| {{flagicon|FRO}} ''[[Víkingur Gøta|Víkingur]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|NOR}} [[Strømsgodset IF|Strømsgodset]]<br /> {{flagicon|WAL}} ''[[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|ARM}} [[Pyunik FC|Pyunik]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|BUL}} [[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]] |- !colspan=2|Gruppe 5 !colspan=2|Gruppe 6 !colspan=2|Gruppe 7 !colspan=2|Gruppe 8 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|POL}} [[Lech Poznań]]<br /> {{flagicon|SVK}} [[MŠK Žilina|Žilina]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|SRB}} [[Røde Stjerne Beograd]]<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Shakhtyor Salihorsk|Shakhtyor Salihorsk]] |valign=top| {{flagicon|MDA}} ''[[FC Milsami|Milsami Orhei]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|HUN}} [[Budapest Honvéd FC|Honvéd]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|FIN}} [[FC Honka|Honka]]<br /> {{flagicon|SVN}} [[NK Olimpija Ljubljana (2005)|Olimpija Ljubljana]]<br /> {{flagicon|ISL}} ''[[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}} |valign=top| {{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]]<br /> {{flagicon|UKR}} [[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]]<br /> {{flagicon|NOR}} [[Tromsø IL|Tromsø]]{{Cref2|†|br />[[Gergely Délczeg|Délczeg]] {{mål|49|str.}}Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[IFK Göteborg]] |valign=top| {{flagicon|ISL}} [[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[NK Lokomotiva|Lokomotiva]]<br /> {{flagicon|AZE}} [[Inter Baku PFC|Inter Baku]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|SVK}} [[FK AS Trenčín|Trenčín]] |valign=top| {{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]]<br /> {{flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK|Rosenborg]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|BUL}} [[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<ref name="bulgaria"/><br /> {{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Minsk|Minsk]] |valign=top| {{flagicon|POL}} [[Piast Gliwice]]<br /> {{flagicon|MLT}} [[Valletta F.C.|Valletta]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|BIH}} [[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|SCO}} [[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]]<br /> {{flagicon|IRL}} [[Derry City F.C.|Derry City]] |valign=top| {{flagicon|CYP}} [[Anorthosis Famagusta FC|Anorthosis]]<br /> {{flagicon|NED}} [[FC Utrecht|Utrecht]]<br /> {{flagicon|KAZ}} ''[[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|AUT}} [[SK Sturm Graz|Sturm Graz]]<br /> {{flagicon|MNE}} ''[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]]''{{Cref2|†|Gruppe=1}} |valign=top| {{flagicon|SVK}} [[FK Senica|Senica]]<br /> {{flagicon|LUX}} [[FC Differdange 03|Differdange 03]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[Gefle IF|Gefle]]{{Cref2|†|Gruppe=1}}<br /> {{flagicon|BIH}} [[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]]<br /> {{flagicon|ISL}} [[Breiðablik UBK|Breiðablik]]{{Cref2|†|Gruppe=1}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin|liststyle=disc}} {{Cnote2|†|n=0|Gruppe=1|^† Winners of the first qualifying round whose identity was not known at the tid of the draw. Holds in ''italics'' defeated a hold with a higher coefficient in the first qualifying round, thus effectively taking the coefficient of their defeated opponent in the draw for the second qualifying round.}} {{Cnote2 End}} === Kampe === De første kampe blev spillet den 16. og 18. juli, mens returkampene blev spillet den 25. juli 2013. {{Dobbeltkamp start}} {{Dobbeltkamp resultat|[[AC Sparta Prag|Sparta Prag]]|CZE|2–3{{Cref2|B|1}}|'''[[BK Häcken|Häcken]]'''|SWE|[[#Sparta Prague v Häcken|2–2]]|[[#Häcken v Sparta Prague|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Kukësi|Kukësi]]'''|ALB|3–2{{Cref2|B|2}}|[[FK Sarajevo|Sarajevo]]|BIH|[[#Kukësi v Sarajevo|3–2]]|[[#Sarajevo v Kukësi|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Thun|Thun]]'''|SUI|5–1|[[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]]|GEO|[[#Thun v Chikhura Sachkhere|2–0]]|[[#Chikhura Sachkhere v Thun|3–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]]'''|GRE|2–2 ([[Udebanemål|a]])|[[Linfield F.C.|Linfield]]|NIR|[[#Xanthi v Linfield|0–1]]|[[#Linfield v Xanthi|2–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|[[IL Hødd|Hødd]]|NOR|1–2|'''[[FC Aktobe|Aktobe]]'''|KAZ|[[#Hødd v Aktobe|1–0]]|[[#Aktobe v Hødd|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Dila Gori|Dila Gori]]'''|GEO|3–0|[[AaB Fodbold|AaB]]|DEN|[[#Dila Gori v AaB|3–0]]|[[#AaB v Dila Gori|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]]'''|ISR|10–0|[[FK Khazar Lankaran|Khazar Lankaran]]|AZE|[[#Maccabi Haifa v Khazar Lankaran|2–0]]|[[#Khazar Lankaran v Maccabi Haifa|8–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]]'''|CRO|3–2|[[FK Turnovo|Turnovo]]|MKD|[[#Hajduk Split v Turnovo|2–1]]|[[#Turnovo v Hajduk Split|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Ventspils|Ventspils]]'''|LVA|5–1|[[Jeunesse Esch]]|LUX|[[#Ventspils v Jeunesse Esch|1–0]]|[[#Jeunesse Esch v Ventspils|4–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]]'''|ROU|3–2|[[AC Omonia|Omonia]]|CYP|[[#Astra Giurgiu v Omonia|1–1]]|[[#Omonia v Astra Giurgiu|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Skonto FC|Skonto]]|LVA|2–2 ([[Udebanemål|a]])|'''[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]]'''|CZE|[[#Skonto v Slovan Liberec|2–1]]|[[#Slovan Liberec v Skonto|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]]|EST|0–4{{Cref2|B|3}}|'''[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]]'''|ROU|[[#Levadia Tallinn v Pandurii Târgu Jiu|0–0]]|[[#Pandurii Târgu Jiu v Levadia Tallinn|0–4]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Śląsk Wrocław]]'''|POL|6–2|[[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]]|MNE|[[#Śląsk Wrocław v Rudar Pljevlja|4–0]]|[[#Rudar Pljevlja v Śląsk Wrocław|2–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Malmö FF]]'''|SWE|9–0|[[Hibernian F.C.|Hibernian]]|SCO|[[#Malmö FF v Hibernian|2–0]]|[[#Hibernian v Malmö FF|7–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Jagodina|Jagodina]]|SRB|2–4|'''[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]]'''|RUS|[[#Jagodina v Rubin Kazan|2–3]]|[[#Rubin Kazan v Jagodina|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Strømsgodset IF|Strømsgodset]]'''|NOR|5–2|[[Debreceni VSC|Debrecen]]|HUN|[[#Strømsgodset v Debrecen|2–2]]|[[#Debrecen v Strømsgodset|3–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]]'''|ROU|7–0|[[Víkingur Gøta|Víkingur]]|FRO|[[#Petrolul Ploiești v Víkingur|3–0]]|[[#Víkingur v Petrolul Ploiești|4–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[HNK Rijeka|Rijeka]]'''|CRO|8–0|[[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]]|WAL|[[#Rijeka v Prestatyn Town|5–0]]|[[#Prestatyn Town v Rijeka|3–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]]'''|LTU|3–1|[[Pyunik FC|Pyunik]]|ARM|[[#Žalgiris Vilnius v Pyunik|2–0]]|[[#Pyunik v Žalgiris Vilnius|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]]|BUL|3–6|'''[[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]]'''|ISR|[[#Beroe Stara Zagora v Hapoel Tel Aviv|1–4]]|[[#Hapoel Tel Aviv v Beroe Stara Zagora|2–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Honka|Honka]]|FIN|2–5|'''[[Lech Poznań]]'''|POL|[[#Honka v Lech Poznań|1–3]]|[[#Lech Poznań v Honka|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Røde Stjerne Beograd]]'''|SRB|2–0|[[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]]|ISL|[[#Red Star Belgrade v ÍBV|2–0]]|[[#ÍBV v Red Star Belgrade|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Shakhtyor Salihorsk|Shakhtyor Salihorsk]]|BLR|2–2 {{pso|2–4}}|'''[[FC Milsami Orhei|Milsami Orhei]]'''|MDA|[[#Shakhtyor Salihorsk v Milsami Orhei|1–1]]|[[#Milsami Orhei v Shakhtyor Salihorsk|1–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Vojvodina|Vojvodina]]'''|SRB|5–1|[[Budapest Honvéd FC|Honvéd]]|HUN|[[#Vojvodina v Honvéd|2–0]]|[[#Honvéd v Vojvodina|3–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[NK Olimpija Ljubljana (2005)|Olimpija Ljubljana]]|SVN|3–3 ([[Udebanemål|a]])|'''[[MŠK Žilina|Žilina]]'''|SVK|[[#Olimpija Ljubljana v Žilina|3–1]]|[[#Žilina v Olimpija Ljubljana|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Tromsø IL|Tromsø]]'''|NOR|2–1{{Cref2|B|4}}|[[Inter Baku PFC|Inter Baku]]|AZE|[[#Tromsø v Inter Baku|2–0]]|[[#Inter Baku v Tromsø|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]]'''|UKR|3–2|[[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]]|MDA|[[#Chornomorets Odesa v Dacia Chişinău|2–0]]|[[#Dacia Chişinău v Chornomorets Odesa|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[IFK Göteborg]]|SWE|1–2|'''[[FK AS Trenčín|Trenčín]]'''|SVK|[[#IFK Göteborg v Trenčín|0–0]]|[[#Trenčín v IFK Göteborg|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]'''|BLR|4–4 ([[Udebanemål|a]])|[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]]|CRO|[[#Dinamo Minsk v Lokomotiva|1–2]]|[[#Lokomotiva v Dinamo Minsk|3–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]]|ISL|2–6|'''[[Standard Liège]]'''|BEL|[[#KR v Standard Liège|1–3]]|[[#Standard Liège v KR|1–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]]|BIH|1–3|'''[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]]'''|BUL|[[#Zrinjski Mostar v Botev Plovdiv|1–1]]|[[#Botev Plovdiv v Zrinjski Mostar|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Qarabağ FK|Qarabağ]]'''|AZE|4–3|[[Piast Gliwice]]|POL|[[#Qarabağ v Piast Gliwice|2–1]]|[[#Piast Gliwice v Qarabağ|2–2]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Rosenborg BK|Rosenborg]]|NOR|1–2|'''[[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]]'''|SCO|[[#Rosenborg v St. Johnstone|0–1]]|[[#St. Johnstone v Rosenborg|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Trabzonspor]]'''|TUR|7–2|[[Derry City F.C.|Derry City]]|IRL|[[#Trabzonspor v Derry City|4–2]]|[[#Derry City v Trabzonspor|3–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Valletta F.C.|Valletta]]|MLT|1–3|'''[[FC Minsk|Minsk]]'''|BLR|[[#Valletta v Minsk|1–1]]|[[#Minsk v Valletta|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]]'''|MNE|3–2{{Cref2|B|5}}|[[FK Senica|Senica]]|SVK|[[#Mladost Podgorica v Senica|2–2]]|[[#Senica v Mladost Podgorica|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Anorthosis Famagusta FC|Anorthosis]]|CYP|3–4|'''[[Gefle IF|Gefle]]'''|SWE|[[#Anorthosis v Gefle|3–0]]|[[#Gefle v Anorthosis|0–4]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Breiðablik UBK|Breiðablik]]'''|ISL|1–0{{Cref2|B|6}}|[[SK Sturm Graz|Sturm Graz]]|AUT|[[#Breiðablik v Sturm Graz|0–0]]|[[#Sturm Graz v Breiðablik|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]]|KAZ|3–4|'''[[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]]'''|BIH|[[#Irtysh Pavlodar v Široki Brijeg|3–2]]|[[#Široki Brijeg v Irtysh Pavlodar|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Differdange 03|Differdange 03]]'''|LUX|5–4|[[FC Utrecht|Utrecht]]|NED|[[#Differdange 03 v Utrecht|2–1]]|[[#Utrecht v Differdange 03|3–3]]}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|B|value=2|n=6|Hjemme og udebane byttet rundt i forhold til lodtrækningen.}} {{Cnote2 End}} ==== Første kamp ==== <div id="Levadia Tallinn v Pandurii Târgu Jiu"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=16. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] {{flagicon|EST}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012287/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Kadriorg Stadium]], [[Tallinn]] |tilskuere=2,848<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/16/europe/uefa-cup/fc-levadia-tallinn/pandurii-targu-jiu/1489045/|publisher=Soccerway|title=Levadia vs Pandurii Târgu Jiu|date=16. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Marco Borg]] ([[Maltas fodboldforbund|Malta]]) }} ---- <div id="Dila Gori v AaB"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=16:00 |hold1=[[FC Dila Gori|Dila Gori]] {{flagicon|GEO}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012281/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[AaB Fodbold|AaB]] |mål1=[[Irakli Modebadze|Modebadze]] {{mål|61}}<br />[[Mikhail Gorelishvili|Gorelishvili]] {{mål|68||90}} |mål2= |stadion=[[Mikheil Meskhi Stadium]], [[Tbilisi]] |tilskuere=3,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fc-dila-gori/aalborg-bk/1489052/|publisher=Soccerway|title=Dila vs AaB|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Marco Fritz]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Irtysh Pavlodar v Široki Brijeg"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=16:00 |hold1=[[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=3–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012314/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BIH}} [[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]] |mål1=[[Dmitri Shomko|Shomko]] {{mål|14}}<br />[[Igor Yurin|Yurin]] {{mål|41}}<br />[[Gafurzhan Suyumbayev|Suyumbayev]] {{mål|86}} |mål2=[[Krešimir Kordić|Kordić]] {{mål|56}}<br />[[Dalibor Šilić|Šilić]] {{mål|64}} |stadion=[[Pavlodar Central Stadium]], [[Pavlodar]] |tilskuere=10,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fc-irtysh-pavlodar/nk-iroki-brijeg/1489102/|publisher=Soccerway|title=Irtysh vs Široki Brijeg|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Paweł Raczkowski]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ---- <div id="Ventspils v Jeunesse Esch"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FK Ventspils|Ventspils]] {{flagicon|LVA}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012284/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LUX}} [[Jeunesse Esch]] |mål1=[[Eric Hoffmann|Hoffmann]] {{mål|10|sm.}} |mål2= |stadion=[[Ventspils Olimpiskais Stadions]], [[Ventspils]] |tilskuere=1,300<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/futbola-klubs-ventspils/as-jeunesse-esch/1489096/|publisher=Soccerway|title=Ventspils vs Jeunesse d'Esch|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Sergei Lapochkin]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ---- <div id="Mladost Podgorica v Senica"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]] {{flagicon|MNE}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012311/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK}} [[FK Senica|Senica]] |mål1=[[Ivan Knežević|Knežević]] {{mål|54|str.}}<br />[[Taku Ishihara|Ishihara]] {{mål|86}} |mål2=[[Jan Kalabiška|Kalabiška]] {{mål|34}}<br />[[Lamine Diarrassouba|Diarrassouba]] {{mål|77}} |stadion=[[Podgorica City Stadium]], [[Podgorica]] |tilskuere=4,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fk-mladost-podgorica/senica/1489041/|publisher=Soccerway|title=Mladost vs Senica|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Vitali Meshkov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ---- <div id="Honka v Lech Poznań"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Honka|Honka]] {{flagicon|FIN}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012296/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Lech Poznań]] |mål1=[[Jussi Vasara|Vasara]] {{mål|17}} |mål2=[[Vojo Ubiparip|Ubiparip]] {{mål|11}}<br />[[Łukasz Teodorczyk|Teodorczyk]] {{mål|53}}<br />[[Marcin Kamiński|Kamiński]] {{mål|71}} |stadion=[[ISS Stadion]], [[Vantaa]] |tilskuere=3,126<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/football-club-honka/kks-lech-poznan/1489055/|publisher=Soccerway|title=Honka vs Lech Poznań|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Lee Probert]] ([[The Football Association|England]]) }} ---- <div id="Shakhtyor Salihorsk v Milsami Orhei"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Shakhtyor Salihorsk|Shakhtyor Salihorsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012298/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Milsami Orhei|Milsami Orhei]] |mål1=[[Pavel Sitko|Sitko]] {{mål|16}} |mål2=[[Petru Leucă|Leucă]] {{mål|56}} |stadion=[[Stroitel Stadium]], [[Salihorsk]] |tilskuere=2,700<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fc-shakhtyor-soligorsk/fc-viitorul-orhei/1489084/|publisher=Soccerway|title=Shakhtyor vs Milsami-Ursidos|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mattias Gestranius]] ([[Finlands fodboldforbund|Finland]]) }} ---- <div id="Dinamo Minsk v Lokomotiva"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012304/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] |mål1=[[Lazar Veselinović|Veselinović]] {{mål|62}} |mål2=[[Mario Šitum|Šitum]] {{mål|11}}<br />[[Petar Mišić|Mišić]] {{mål|40}} |stadion=[[Traktar Stadium]], [[Minsk]] |tilskuere=4,850<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fc-dinamo-minsk/nk-lokomotiva-zagreb/1489099/|publisher=Soccerway|title=Dinamo Minsk vs Lokomotiva|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Richard Trutz]] ([[Slovakiets fodboldforbund|Slovakiet]]) }} ---- <div id="Qarabağ v Piast Gliwice"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Qarabağ FK|Qarabağ]] {{flagicon|AZE}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012307/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Piast Gliwice]] |mål1=[[Richard Almeida de Oliveira|Richard]] {{mål|40}}<br />[[Reynaldo dos Santos Silva|Reynaldo]] {{mål|83}} |mål2=[[Marcin Robak|Robak]] {{mål|19}} |stadion=[[Tofiq Bahramov Stadion]], [[Baku]] |tilskuere=11,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fk-karabakh-agdam/gks-piast-gliwice/1489071/|publisher=Soccerway|title=Qarabağ vs Piast Gliwice|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Damir Batinić]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} ---- <div id="Skonto v Slovan Liberec"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=18:30 |hold1=[[Skonto FC|Skonto]] {{flagicon|LVA}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012286/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] |mål1=[[Valērijs Šabala|Šabala]] {{mål|39}}<br />[[Artūrs Karašausks|Karašausks]] {{mål|47}} |mål2=[[Paulius Grybauskas|Grybauskas]] {{mål|8|sm.}} |stadion=[[Skonto Stadion]], [[Riga]] |tilskuere=2,300<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/skonto-fc/fc-slovan-liberec/1489053/|publisher=Soccerway|title=Skonto vs Slovan Liberec|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Daniel Stefanski]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ---- <div id="Beroe Stara Zagora v Hapoel Tel Aviv"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=18:30 |hold1=[[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]] {{flagicon|BUL}} |resultat=1–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012295/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISR}} [[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]] |mål1=[[Ventsislav Hristov|Hristov]] {{mål|25}} |mål2=[[Lucas Pacheco Affini|Sasha]] {{mål|5}}<br />[[Omer Damari|Damari]] {{mål|9||53}}<br />[[Itay Shechter|Shechter]] {{mål|60}} |stadion=[[Beroe Stadium]], [[Stara Zagora]] |tilskuere=9,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/pfk-beroe-stara-zagora/hapoel-tel-aviv-fc/1489122/|publisher=Soccerway|title=Beroe vs Hapoel Tel Aviv|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Vlado Glodjović]] ([[Serbiens fodboldforbund|Serbien]]) }} ---- <div id="Zrinjski Mostar v Botev Plovdiv"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=18:30 |hold1=[[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]] {{flagicon|BIH}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012306/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]] |mål1=[[Deni Simeunović|Simeunović]] {{mål|21}} |mål2=[[Romario Kortzorg|Romario]] {{mål|48}} |stadion=[[Bijeli Brijeg Stadium]], [[Mostar]] |tilskuere=1,998<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/hk-zrinjski-mostar/fk-botev-plovdiv/1489132/|publisher=Soccerway|title=Zrinjski vs Botev Plovdiv|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Padraig Sutton]] ([[Irlands fodboldforbund|Irland]]) }} ---- <div id="Hødd v Aktobe"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[IL Hødd|Hødd]] {{flagicon|NOR}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012280/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]] |mål1=[[Esstr. Standal|Standal]] {{mål|28}} |mål2= |stadion=[[Høddvoll Stadion]], [[Ulsteinvik]] |tilskuere=2,019<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/idrettslaget-hodd-ulsteinvik/fk-aktobe-lento/1489119/|publisher=Soccerway|title=Hødd vs Aktobe|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Stavros Tritsonis]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ---- <div id="Maccabi Haifa v Khazar Lankaran"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] {{flagicon|ISR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012282/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Khazar Lankaran FK|Khazar Lankaran]] |mål1=[[Hen Ezra|Ezra]] {{mål|37}}<br />[[Alon Turgeman|Turgeman]] {{mål|55}} |mål2= |stadion=[[Kiryat Eliezer Stadium|Kiryat Eliezer]], [[Haifa]] |tilskuere=9,520<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/maccabi-haifa-fc/khazar-lankaran-fk/1489067/|publisher=Soccerway|title=Maccabi Haifa vs Khazar Lankaran|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Slavko Vinčić]] ([[Sloveniens fodboldforbund|Slovenien]]) }} ---- <div id="Malmö FF v Hibernian"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Malmö FF]] {{flagicon|SWE}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012289/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SCO}} [[Hibernian F.C.|Hibernian]] |mål1=[[Jiloan Hamad|Hamad]] {{mål|11}}<br />[[Magnus Eriksson (footballer born 1990)|Eriksson]] {{mål|13}} |mål2= |stadion=[[Swedbank Stadion]], [[Malmö]] |tilskuere=8,628<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/malmo-fotbollsforening/hibernian-football-club/1489097/|publisher=Soccerway|title=Malmö FF vs Hibernian|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Rene Eisner]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} ---- <div id="Strømsgodset v Debrecen"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Strømsgodset IF|Strømsgodset]] {{flagicon|NOR}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012291/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|HUN}} [[Debreceni VSC|Debrecen]] |mål1=[[Jørgen Horn|Horn]] {{mål|53}}<br />[[Péter Kovács (footballer)|Kovács]] {{mål|90+3}} |mål2=[[Ibrahima Sidibe|Sidibe]] {{mål|36||55|str.}} |stadion=[[Marienlyst Stadion]], [[Drammen]] |tilskuere=3,582<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/stromsgodset-idrettsforening/debreceni-vsc-megaforce/1489054/|publisher=Soccerway|title=Strømsgodset vs Debrecen|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Marius Avram]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ---- <div id="Petrolul Ploiești v Víkingur"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] {{flagicon|ROU}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012292/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRO}} [[Víkingur Gøta|Víkingur]] |mål1=[[Pablo de Lucas|Pablo]] {{mål|26}}<br />[[Gheorghe Grozav|Grozav]] {{mål|49||68}} |mål2= |stadion=[[Stadionul Ilie Oană|Ilie Oană]], [[Ploiești]] |tilskuere=9,854<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/sc-fc-petrolul-ploiesti/vikingur-gotu/1489068/|publisher=Soccerway|title=Petrolul Ploiești vs Víkingur|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Marios Panayi]] ([[Cyperns fodboldforbund|Cypern]]) }} ---- <div id="Tromsø v Inter Baku"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Tromsø IL|Tromsø]] {{flagicon|NOR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012301/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Inter Baku PFC|Inter Baku]] |mål1=[[Zdeněk Ondrášek|Ondrášek]] {{mål|43}}<br />[[Magnus Andersen (footballer)|Andersen]] {{mål|62}} |mål2= |stadion=[[Alfheim Stadion]], [[Tromsø]] |tilskuere=1,998<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/tromso-idrettslag/fc-inter-baki/1489040/|publisher=Soccerway|title=Tromsø vs İnter Bakı|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Yuriy Mozharovsky]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} ---- <div id="Chornomorets Odesa v Dacia Chişinău"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]] {{flagicon|UKR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012302/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]] |mål1=[[Sergey Samodin|Samodin]] {{mål|46}}<br />[[Oleksiy Antonov|Antonov]] {{mål|90+4}} |mål2= |stadion=[[Chornomorets Stadium]], [[Odessa]] |tilskuere=20,230<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fc-chornomorets-odessa/fc-dacia-chisinau/1489070/|publisher=Soccerway|title=Chornomorets vs Dacia|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mike Dean (referee)|Mike Dean]] ([[The Football Association|England]]) }} ---- <div id="IFK Göteborg v Trenčín"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[IFK Göteborg]] {{flagicon|SWE}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012303/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK}} [[FK AS Trenčín|Trenčín]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Olympia (Helsingborg)|Olympia]], [[Helsingborg]] |tilskuere=4,282<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/ildrottsforeningen-kamraterna-goteborg/fk-as-trencin/1489085/|publisher=Soccerway|title=IFK Göteborg vs Trenčín|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Paolo Silvio Mazzoleni]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ---- <div id="Rosenborg v St. Johnstone"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Rosenborg BK|Rosenborg]] {{flagicon|NOR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012308/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SCO}} [[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]] |mål1= |mål2=[[Frazer Wright|Wright]] {{mål|18}} |stadion=[[Lerkendal Stadion]], [[Trondheim]] |tilskuere=5,952<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/rosenborg-ballklubb/saint-johnstone-fc/1489086/|publisher=Soccerway|title=Rosenborg vs St. Johnstone|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Halis Özkahya]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} ---- <div id="Anorthosis v Gefle"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Anorthosis Famagusta FC|Anorthosis]] {{flagicon|CYP}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012312/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[Gefle IF|Gefle]] |mål1=[[Gonzalo García-García|García]] {{mål|12|str.}}<br />[[Roberto Colautti|Colautti]] {{mål|33||84}} |mål2= |stadion=[[Antonis Papadopoulos Stadium]], [[Larnaca]] |tilskuere= |dommer=[[Andrea De Marco]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ---- <div id="Kukësi v Sarajevo"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FK Kukësi|Kukësi]] {{flagicon|ALB}} |resultat=3–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012277/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BIH}} [[FK Sarajevo|Sarajevo]] |mål1=[[Yll Hoxha|Hoxha]] {{mål|24}}<br />[[Lazar Popović|Popović]] {{mål|45+1}}<br />[[Igli Allmuça|Allmuça]] {{mål|58}} |mål2=[[Lazar Popović|Popović]] {{mål|32|sm.}}<br />[[Ognjen Todorović|Todorović]] {{mål|33}} |stadion=[[Qemal Stafa Stadium]], [[Tirana]] |tilskuere=4,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/ks-perparimi-kukes/fk-sarajevo/1489043/|publisher=Soccerway|title=Kukësi vs Sarajevo|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Adrien Jaccottet]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ---- <div id="Thun v Chikhura Sachkhere"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FC Thun|Thun]] {{flagicon|SUI}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012278/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] |mål1=[[Sekou Sanogo Junior|Sanogo]] {{mål|12}}<br />[[Enrico Schirinzi|Schirinzi]] {{mål|38}} |mål2= |stadion=[[Arena Thun]], [[Thun]] |tilskuere=3,114<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fc-thun/chikhura-sachkhere/1489080/|publisher=Soccerway|title=Thun vs Chikhura|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ivaylo Stoyanov (referee)|Ivaylo Stoyanov]] ([[Bulgariens fodboldforbund|Bulgarien]]) }} ---- <div id="Valletta v Minsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[Valletta F.C.|Valletta]] {{flagicon|MLT}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012310/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Minsk|Minsk]] |mål1=[[Ryan Fenech|Fenech]] {{mål|45}} |mål2=[[Alyaksandr Sachywka|Sachywka]] {{mål|6}} |stadion=[[Ta' Qali National Stadium]], [[Ta' Qali]] |tilskuere=1,104<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/valletta-fc/fc-minsk/1489128/|publisher=Soccerway|title=Valletta vs Minsk|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Oliver Drachta]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} ---- <div id="Differdange 03 v Utrecht"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FC Differdange 03|Differdange 03]] {{flagicon|LUX}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012315/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[FC Utrecht|Utrecht]] |mål1=[[Omar Er Rafik|Er Rafik]] {{mål|26||57}} |mål2=[[Jacob Mulenga|Mulenga]] {{mål|2}} |stadion=[[Stade Josy Barthel]], [[Luxembourg (by)|Luxembourg]] |tilskuere=2,591<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fc-differdange-03/stichting-fc-utrecht/1489125/|publisher=Soccerway|title=Differdange 03 vs Utrecht|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Alain Bieri]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ---- <div id="Jagodina v Rubin Kazan"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[FK Jagodina|Jagodina]] {{flagicon|SRB}} |resultat=2–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012290/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] |mål1=[[Dario Damjanović|Damjanović]] {{mål|72}}<br />[[Miloš Lepović|Lepović]] {{mål|90+2}} |mål2=[[Aleksandr Prudnikov|Prudnikov]] {{mål|12}}<br />[[Bibras Natkho|Natkho]] {{mål|21}}<br />[[José Salomón Rondón|Rondón]] {{mål|87}} |stadion=[[Jagodina City Stadium]], [[Jagodina]] |tilskuere=4,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fk-jagodina/rubin-kazan/1489121/|publisher=Soccerway|title=Jagodina vs Rubin Kazan'|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Kenn Hansen]] ([[Dansk Boldspil Union|Danmark]]) }} ---- <div id="Žalgiris Vilnius v Pyunik"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:10 |hold1=[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] {{flagicon|LTU}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012294/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ARM}} [[Pyunik FC|Pyunik]] |mål1=[[Kamil Biliński|Biliński]] {{mål|46}}<br />[[Rytis Leliūga|Leliūga]] {{mål|66}} |mål2= |stadion=[[LFF Stadium]], [[Vilnius]] |tilskuere=4,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fk-zalgiris-vilnius/fc-pyunik/1489098/|publisher=Soccerway|title=Žalgiris vs Pyunik|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Menashe Masiah]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ---- <div id="Sparta Prague v Häcken"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:15 |hold1=[[AC Sparta Praha|Sparta Prag]] {{flagicon|CZE}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012276/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[BK Häcken|Häcken]] |mål1=[[David Lafata|Lafata]] {{mål|33||66}} |mål2=[[Nasiru Mohammed|Mohammed]] {{mål|69}}<br />[[René Makondele|Makondele]] {{mål|77}} |stadion=[[Generali Arena]], [[Prag]] |tilskuere=7,445<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/ac-sparta-praha/bollklubben-hacken/1489035/|publisher=Soccerway|title=Sparta Praha vs Häcken|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Javier Estrada Fernández]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ---- <div id="Xanthi v Linfield"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:15 |hold1=[[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]] {{flagicon|GRE}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012279/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NIR}} [[Linfield F.C.|Linfield]] |mål1= |mål2=[[Aaron Burns|A. Burns]] {{mål|25}} |stadion=[[Skoda Xanthi Arena]], [[Xanthi]] |tilskuere=2,117<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/ao-xanthi/linfield-fc/1489126/|publisher=Soccerway|title=Xanthi vs Linfield|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Nicolas Rainville]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Hajduk Split v Turnovo"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] {{flagicon|CRO}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012283/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Turnovo|Turnovo]] |mål1=[[Marko Bencun|Bencun]] {{mål|8}}<br />[[Mario Maloča|Maloča]] {{mål|79}} |mål2=[[Dejan Blaževski|Blaževski]] {{mål|45+1|str.}} |stadion=[[Stadion Poljud]], [[Split, Croatia|Split]] |tilskuere= |dommer=[[Richard Liesveld]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ---- <div id="Astra Giurgiu v Omonia"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012285/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CYP}} [[AC Omonia|Omonia]] |mål1=[[Fwayo Tembo|Tembo]] {{mål|8}} |mål2=[[João Paulo Andrade|João Paulo]] {{mål|66}} |stadion=[[Arena Națională]], [[Bucharest]] |tilskuere=2,164<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/astra-ploiesti/ac-omonia-nicosia/1489120/|publisher=Soccerway|title=Astra Giurgiu vs Omonia Nicosia|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Maksim Layushkin]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ---- <div id="Red Star Belgrade v ÍBV"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Røde Stjerne Beograd]] {{flagicon|SRB}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012297/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISL}} [[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]] |mål1=[[Nejc Pečnik|Pečnik]] {{mål|12}}<br />[[Nikola Mijailović (footballer)|Mijailović]] {{mål|76}} |mål2= |stadion=[[Red Star Stadium]], [[Beograd]] |tilskuere=32,886<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fk-crvena-zvezda-beograd/ithrottabandelag-vestmannaeyjar/1489069/|publisher=Soccerway|title=Crvena Zvezda vs ÍBV|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Luca Banti]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ---- <div id="Vojvodina v Honvéd"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FK Vojvodina|Vojvodina]] {{flagicon|SRB}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012299/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|HUN}} [[Budapest Honvéd FC|Honvéd]] |mål1=[[Branislav Trajković|Trajković]] {{mål|19}}<br />[[Stojan Vranješ|Vranješ]] {{mål|71|str.}} |mål2= |stadion=[[Karađorđe Stadium]], [[Novi Sad]] |tilskuere=5,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/fk-vojvodina-novi-sad/budapest-honved-fc/1489100/|publisher=Soccerway|title=Vojvodina vs Honvéd|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ruddy Buquet]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Trabzonspor v Derry City"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Trabzonspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=4–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012309/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|IRL}} [[Derry City F.C.|Derry City]] |mål1=[[Adrian Mierzejewski|Mierzejewski]] {{mål|10}}<br />[[Paulo Henrique Carneiro Filho|Paulo Henrique]] {{mål|15}}<br />[[Barry Molloy|Molloy]] {{mål|39|sm.}}<br />[[Giray Kaçar]] {{mål|52}} |mål2=[[David McDaid|McDaid]] {{mål|24}}<br />[[Patrick Kavanagh (footballer)|Kavanagh]] {{mål|32}} |stadion=[[Hüseyin Avni Aker Stadium|Hüseyin Avni Aker]], [[Trabzon]] |tilskuere=17,213<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/trabzonspor/derry-city-football-club/1489101/|publisher=Soccerway|title=Trabzonspor vs Derry City|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Artyom Kuchin]] ([[Kasakhstans fodboldforbund|Kasakhstan]]) }} ---- <div id="Śląsk Wrocław v Rudar Pljevlja"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Śląsk Wrocław]] {{flagicon|POL}} |resultat=4–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012288/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] |mål1=[[Marco Paixão]] {{mål|5||9}}<br />[[Waldemar Sobota|Sobota]] {{mål|56}}<br />[[Sebino Plaku|Plaku]] {{mål|70}} |mål2= |stadion=[[Stadion Miejski (Wrocław)|Stadion Wrocław]], [[Wrocław]] |tilskuere=14,700<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/wroclawski-klub-sportowy-slask-wroclaw-ssa/fk-rudar-pljevlja/1489082/|publisher=Soccerway|title=Śląsk Wrocław vs Rudar|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Andreas Ekberg]] (([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} ---- <div id="Olimpija Ljubljana v Žilina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[NK Olimpija Ljubljana (2005)|Olimpija Ljubljana]] {{flagicon|SVN}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012300/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK}} [[MŠK Žilina|Žilina]] |mål1=[[Andraž Šporar|Šporar]] {{mål|19}}<br />[[Enis Đurković|Đurković]] {{mål|26}}<br />[[Đorđe Ivelja|Ivelja]] {{mål|90+3}} |mål2=[[Michal Škvarka|Škvarka]] {{mål|82}} |stadion=[[Stožice Stadium]], [[Ljubljana]] |tilskuere=1,400<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/nk-olimpija-ljubljana/mk-ilina/1489123/|publisher=Soccerway|title=Olimpija vs Žilina|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Kristo Tohver]] ([[Estlands fodboldforbund|Estland]]) }} ---- <div id="Rijeka v Prestatyn Town"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=21:00 |hold1=[[HNK Rijeka|Rijeka]] {{flagicon|CRO}} |resultat=5–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012293/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|WAL}} [[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]] |mål1=[[Leon Benko|Benko]] {{mål|19||23||59}}<br />[[Vedran Jugović|Jugović]] {{mål|67}}<br />[[Damir Zlomislić|Zlomislić]] {{mål|85}} |mål2= |stadion=[[Stadion Kantrida]], [[Rijeka]] |tilskuere=6,660<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/hnk-rijeka/prestatyn-town-fc/1489083/|publisher=Soccerway|title=Rijeka vs Prestatyn Town|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Carlos Clos Gómez]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ---- <div id="KR v Standard Liège"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=21:15 |hold1=[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] {{flagicon|ISL}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012305/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |mål1=[[Kjartan Finnbogason|Finnbogason]] {{mål|35}} |mål2=[[António Eduardo Pereira dos Santos|Kanu]] {{mål|44}}<br />[[Michy Batshuayi|Batshuayi]] {{mål|62}}<br />[[Paul-Jose M'Poku|M'Poku]] {{mål|90+1}} |stadion=[[KR-völlur]], [[Reykjavík]] |tilskuere=1,410<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/knattspyrnufelagid-reykjavik/standard-de-liege/1489124/|publisher=Soccerway|title=KR vs Standard Liège|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Christian Dingert]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Breiðablik v Sturm Graz"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=18. juli 2013 |tid=21:15 |hold1=[[Breiðablik UBK|Breiðablik]] {{flagicon|ISL}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012313/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AUT}} [[SK Sturm Graz|Sturm Graz]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Kópavogsvöllur]], [[Kópavogur]] |tilskuere=1,052<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/18/europe/uefa-cup/umf-breidablik-kopavogur/sk-puntigamer-sturm-graz/1489065/|publisher=Soccerway|title=Breiðablik vs Sturm Graz|date=18. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ognjen Valjić]] ([[Bosnien-Hercegovinas fodboldforbund|Bosnien-Hercergovina]]) }} ==== Returkamp ==== <div id="Rubin Kazan v Jagodina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] {{flagicon|RUS}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012330/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Jagodina|Jagodina]] |mål1=[[Gökdeniz Karadeniz|Karadeniz]] {{mål|52}} |mål2= |stadion=[[Central Stadium (Kazan)|Central Stadium]], [[Kazan]] |tilskuere=5,986<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/rubin-kazan/fk-jagodina/1489090/|publisher=Soccerway|title=Rubin Kazan' vs. Jagodina|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Antti Munukka]] ([[Finlands fodboldforbund|Finland]]) }} ''[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] vandt 4–2 samlet.'' ---- <div id="Milsami Orhei v Shakhtyor Salihorsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FC Milsami Orhei|Milsami Orhei]] {{flagicon|MDA}} |resultat=1–1 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012338/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Shakhtyor Salihorsk|Shakhtyor Salihorsk]] |mål1=[[Guilhereme de Paula Lucrecio|Guilhereme]] {{mål|6}} |mål2=[[Mikalay Kashewski|Kashewski]] {{mål|30}} |str.alties1=[[Guilhereme de Paula Lucrecio|Guilhereme]] {{str.mål}}<br />[[Artur Patraș|Patraș]] {{str.mål}}<br />[[Constantin Iavorschi|Iavorschi]] {{str.mål}}<br />[[Cornel Gheti|Gheti]] {{str.miss}}<br />[[Andrei Ciofu|Ciofu]] {{str.mål}} |str.altyresultat=4–2 |str.alties2={{str.mål}} [[Mikalay Kashewski|Kashewski]]<br />{{str.miss}} [[Yuri Kolomyts|Kolomyts]]<br />{{str.miss}} [[Alyaksey Ryas|Ryas]]<br />{{str.mål}} [[Pavel Sitko|Sitko]] |stadion=[[CSR Orhei]], [[Orhei]] |tilskuere=2,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fc-viitorul-orhei/fc-shakhtyor-soligorsk/1489062/|publisher=Soccerway|title=Milsami-Ursidos vs. Shakhtyor|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mihály Fábián]] ([[Ungarns fodboldforbund|Ungarn]]) }} ''2–2 samlet. [[FC Milsami Orhei|Milsami Orhei]] vandt 4–2 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- <div id="Trenčín v IFK Göteborg"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FK AS Trenčín|Trenčín]] {{flagicon|SVK}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012343/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[IFK Göteborg]] |mål1=[[Fanendo Adi|Adi]] {{mål|15||71}} |mål2=[[Philip Haglund|Haglund]] {{mål|82}} |stadion=[[Mestský štadión (Dubnica)|Štadión Zimný]], [[Dubnica nad Váhom]] |tilskuere=4,150<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fk-as-trencin/ildrottsforeningen-kamraterna-goteborg/1489063/|publisher=Soccerway|title=Trenčín vs. IFK Göteborg|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Artur Soares]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} ''[[FK AS Trenčín|Trenčín]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Minsk v Valletta"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FC Minsk|Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012350/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MLT}} [[Valletta F.C.|Valletta]] |mål1=[[Raman Vasilyuk|Vasilyuk]] {{mål|53}}<br />[[Vital Kibuk|Kibuk]] {{mål|60}} |mål2= |stadion=[[Torpedo Stadium (Zhodino)|Torpedo Stadium]], [[Zhodzina]] |tilskuere=1,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fc-minsk/valletta-fc/1489094/|publisher=Soccerway|title=Minsk vs. Valletta|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Alexander Kostadinov]] ([[Bulgariens fodboldforbund|Bulgarien]]) }} ''[[FC Minsk|Minsk]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Rudar Pljevlja v Śląsk Wrocław"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] {{flagicon|MNE}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012328/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]] |mål1=[[Miroje Jovanović|Jovanović]] {{mål|57}}<br />[[Adi Bambur|Bambur]] {{mål|90+2}} |mål2=[[Waldemar Sobota|Sobota]] {{mål|31}}<br />[[Marco Paixão|Paixão]] {{mål|34}} |stadion=[[Podgorica City Stadium]], [[Podgorica]] |tilskuere=367<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fk-rudar-pljevlja/wroclawski-klub-sportowy-slask-wroclaw-ssa/1489060/|publisher=Soccerway|title=Rudar vs. Śląsk Wrocław|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Luc Wouters]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ''[[Śląsk Wrocław]] vandt 6–2 samlet.'' ---- <div id="Žilina v Olimpija Ljubljana"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[MŠK Žilina|Žilina]] {{flagicon|SVK}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012340/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVN}} [[NK Olimpija Ljubljana (2005)|Olimpija Ljubljana]] |mål1=[[Jakub Paur|Paur]] {{mål|38||55}} |mål2= |stadion=[[Štadión pod Dubňom]], [[Žilina]] |tilskuere=4,137<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/mk-ilina/nk-olimpija-ljubljana/1489092/|title=Žilina vs. Olimpija|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Jakob Kehlet]] ([[Dansk Boldspil Union|Danmark]]) }} ''3–3 samlet. [[MŠK Žilina|Žilina]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Piast Gliwice v Qarabağ"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=17:30 |hold1=[[Piast Gliwice]] {{flagicon|POL}} |resultat=2–2 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012347/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |mål1=[[Mateusz Matras|Matras]] {{mål|29}}<br />[[Marcin Robak|Robak]] {{mål|36}} |mål2=[[Leroy George|George]] {{mål|8}}<br />[[Ulrich Kapolongo|Kapolongo]] {{mål|108}} |stadion=[[Stadion Piast|Stadion Miejski]], [[Gliwice]] |tilskuere=8,534<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/gks-piast-gliwice/fk-karabakh-agdam/1489049/|publisher=Soccerway|title=Piast Gliwice vs. Qarabağ|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Stanislav Todorov]] ([[Bulgariens fodboldforbund|Bulgarien]]) }} ''[[Qarabağ FK|Qarabağ]] vandt 4–3 samlet.'' ---- <div id="Turnovo v Hajduk Split"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=17:45 |hold1=[[FK Turnovo|Turnovo]] {{flagicon|MKD}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012323/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] |mål1=[[Saško Pandev|Pandev]] {{mål|70}} |mål2=[[Mijo Caktaš|Caktaš]] {{mål|60}} |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]] |tilskuere=2,973<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fk-turnovo/hnk-hajduk-split/1489059/|publisher=Soccerway|title=Turnovo vs. Hajduk Split|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Arnold Hunter]] ([[Nordirlands fodboldforbund|Nordirland]]) }} ''[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Chikhura Sachkhere v Thun"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] {{flagicon|GEO}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012318/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC Thun|Thun]] |mål1=[[Giorgi Rekhviashvili|Rekhviashvili]] {{mål|6}} |mål2=[[Vazha Lomashvili|Lomashvili]] {{mål|45|sm.}}<br />[[Cássio Magalhães|Cássio]] {{mål|49}}<br />[[Marco Schneuwly|Schneuwly]] {{mål|84}} |stadion=[[Mikheil Meskhi Stadium]], [[Tbilisi]] |tilskuere=1,400<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/chikhura-sachkhere/fc-thun/1489058/|publisher=Soccerway|title=Chikhura vs. Thun|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ante Vučemilović-Šimunović]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} ''[[FC Thun|Thun]] vandt 5–1 samlet.'' ---- <div id="Aktobe v Hødd"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Aktobe|Aktobe]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012320/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[IL Hødd|Hødd]] |mål1=[[Sergei Sergeyevich Davydov|Davydov]] {{mål|5||61}} |mål2= |stadion=[[Aktobe Central Stadium]], [[Aktobe]] |tilskuere=12,200<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fk-aktobe-lento/idrettslaget-hodd-ulsteinvik/1489088/|publisher=Soccerway|title=Aktobe vs. Hødd|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mete Kalkavan]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} ''[[FC Aktobe|Aktobe]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Khazar Lankaran v Maccabi Haifa"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Khazar Lankaran FK|Khazar Lankaran]] {{flagicon|AZE}} |resultat=0–8 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012322/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] |mål1= |mål2=[[Alon Turgeman|Turgeman]] {{mål|7}}<br />[[Yaniv Katan|Katan]] {{mål|10}}<br />[[Rubén Rayos|Rayo]] {{mål|13|str.|62}}<br />[[Shimon Abuhatzira|Abuhatzira]] {{mål|26||44}}<br />[[Hen Ezra|Ezra]] {{mål|41}}<br />[[Eyal Golasa|Golasa]] {{mål|76}} |stadion=[[Lankaran City Stadium]], [[Lankaran]] |tilskuere=9,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/khazar-lankaran-fk/maccabi-haifa-fc/1489044/|publisher=Soccerway|title=Khazar Lankaran vs. Maccabi Haifa|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Danny Makkelie]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ''[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] vandt 10–0 samlet.'' ---- <div id="Jeunesse Esch v Ventspils"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Jeunesse Esch]] {{flagicon|LUX}} |resultat=1–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012324/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]] |mål1=[[Khalid Benichou|Benichou]] {{mål|39}} |mål2=[[Simonas Paulius|Paulius]] {{mål|33}}<br />[[Jurijs Žigajevs|Žigajevs]] {{mål|47}}<br />[[Vadim Yanchuk|Yanchuk]] {{mål|51}}<br />[[Daniils Turkovs|Turkovs]] {{mål|65}} |stadion=[[Stade de la Frontière]], [[Esch-sur-Alzette]] |tilskuere=1,249<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/as-jeunesse-esch/futbola-klubs-ventspils/1489073/|publisher=Soccerway|title=Jeunesse d'Esch vs. Ventspils|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ján Valášek]] ([[Slovakiets fodboldforbund|Slovakiet]]) }} ''[[FK Ventspils|Ventspils]] vandt 5–1 samlet.'' ---- <div id="Pyunik v Žalgiris Vilnius"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Pyunik FC|Pyunik]] {{flagicon|ARM}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012334/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LTU}} [[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] |mål1=[[Viulen Ayvazyan|Ayvazyan]] {{mål|55}} |mål2=[[Mantas Kuklys|Kuklys]] {{mål|88|str.}} |stadion=[[Republican Stadium, Yerevan|Republican Stadium]], [[Yerevan]] |tilskuere=3,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fc-pyunik/fk-zalgiris-vilnius/1489075/|publisher=Soccerway|title=Pyunik vs. Žalgiris|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Harald Lechner]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} ''[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Inter Baku v Tromsø"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Inter Baku PFC|Inter Baku]] {{flagicon|AZE}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012341/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Tromsø IL|Tromsø]] |mål1=[[Bachana Tskhadadze|Tskhadadze]] {{mål|76}} |mål2= |stadion=[[Bayil Stadium]], [[Baku]] |tilskuere=2,100<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fc-inter-baki/tromso-idrettslag/1489056/|publisher=Soccerway|title=İnter Bakı vs. Tromsø|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Eli Hacmon]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ''[[Tromsø IL|Tromsø]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Sturm Graz v Breiðablik"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=18:00 |hold1=[[SK Sturm Graz|Sturm Graz]] {{flagicon|AUT}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012353/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISL}} [[Breiðablik UBK|Breiðablik]] |mål1= |mål2=[[Ellert Hreinsson|Hreinsson]] {{mål|39}} |stadion=[[UPC-Arena]], [[Graz]] |tilskuere=7,903<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/sk-puntigamer-sturm-graz/umf-breidablik-kopavogur/1489087/|publisher=Soccerway|title=Sturm Graz vs. Breidablik|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Tasos Sidiropoulos]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ''[[Breiðablik UBK|Breiðablik]] vandt 1–0 samlet.'' ---- <div id="Häcken v Sparta Prague"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[BK Häcken|Häcken]] {{flagicon|SWE}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012316/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[AC Sparta Praha|Sparta Prag]] |mål1=[[Martin Ericsson|Ericsson]] {{mål|84}} |mål2= |stadion=[[Ullevi]], [[Göteborg]] |tilskuere=2,618<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/bollklubben-hacken/ac-sparta-praha/1489042/|publisher=Soccerway|title=Häcken vs. Sparta Praha|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Tobias Welz]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ''[[BK Häcken|Häcken]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Omonia v Astra Giurgiu"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[AC Omonia|Omonia]] {{flagicon|CYP}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012325/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] |mål1=[[Łukasz Gikiewicz|Gikiewicz]] {{mål|55}} |mål2=[[Anthony Scaramozzino|Scaramozzino]] {{mål|39|sm.}}<br />[[Constantin Budescu|Budescu]] {{mål|69}} |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]] |tilskuere=18,271<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/ac-omonia-nicosia/astra-ploiesti/1489089/|publisher=Soccerway|title=Omonia Nicosia vs. Astra Giurgiu|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Steven McLean (referee)|Steven McLean]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} ''[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Slovan Liberec v Skonto"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] {{flagicon|CZE}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012326/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LVA}} [[Skonto FC|Skonto]] |mål1=[[John Delarge|Delarge]] {{mål|14}} |mål2= |stadion=[[Stadion u Nisy]], [[Liberec]] |tilskuere=5,707<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fc-slovan-liberec/skonto-fc/1489037/|publisher=Soccerway|title=Slovan Liberec vs. Skonto|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ken Henry Johnsen]] ([[Norges fodboldforbund|Norge]]) }} ''2–2 samlet. [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Pandurii Târgu Jiu v Levadia Tallinn"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=4–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012327/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|EST}} [[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] |mål1=[[Deivydas Matulevičius|Matulevičius]] {{mål|7}}<br />[[Erico Constantino Da Silva|Erico]] {{mål|35||57}}<br />[[Nicandro Breeveld|Breeveld]] {{mål|39}} |mål2= |stadion=[[Stadionul Tudor Vladimirescu|Tudor Vladimirescu]], [[Târgu Jiu]] |tilskuere=4,270<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/pandurii-targu-jiu/fc-levadia-tallinn/1489129/|publisher=Soccerway|title=Pandurii Târgu Jiu vs. Levadia|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Tamás Bognár]] ([[Ungarns fodboldforbund|Ungarn]]) }} ''[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] vandt 4–0 samlet.'' ---- <div id="Hapoel Tel Aviv v Beroe Stara Zagora"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]] {{flagicon|ISR}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012335/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]] |mål1=[[Omer Damari|Damari]] {{mål|22|str.|61}} |mål2=[[Plamen Krumov (footballer born 1985)|Krumov]] {{mål|45+1}}<br />[[David Caiado|Caiado]] {{mål|71}} |stadion=[[Bloomfield Stadium]], [[Tel Aviv]] |tilskuere=6,400<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/hapoel-tel-aviv-fc/pfk-beroe-stara-zagora/1489091/|publisher=Soccerway|title=Hapoel Tel Aviv vs. Beroe|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Carlos Xistra]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} ''[[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]] vandt 6–3 samlet.'' ---- <div id="Gefle v Anorthosis"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Gefle IF|Gefle]] {{flagicon|SWE}} |resultat=4–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012352/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CYP}} [[Anorthosis Famagusta FC|Anorthosis]] |mål1=[[Jakob Orlov|Orlov]] {{mål|25||86}}<br />[[Alexander Faltsetas|Faltsetas]] {{mål|67}}<br />[[Mikael Dahlberg|Dahlberg]] {{mål|87}} |mål2= |stadion=[[Norrporten Arena]], [[Sundsvall]] |tilskuere=304<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/gefle-idrottsforening/anorthosis-famagusta-fc/1489050/|publisher=Soccerway|title=Gefle vs. Anorthosis|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Kristinn Jakobsson]] ([[Islands fodboldforbund|Island]]) }} ''[[Gefle IF|Gefle]] vandt 4–3 samlet.'' ---- <div id="Dacia Chişinău v Chornomorets Odesa"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:15 |hold1=[[FC Dacia Chișinău|Dacia Chişinău]] {{flagicon|MDA}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012342/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]] |mål1=[[Nicolae Orlovschi|Orlovschi]] {{mål|45+3}}<br />[[Ghenadie Orbu|Orbu]] {{mål|64}} |mål2=[[Oleksiy Gai|Gai]] {{mål|26}} |stadion=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |tilskuere=3,720<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fc-dacia-chisinau/fc-chornomorets-odessa/1489048/|publisher=Soccerway|title=Dacia vs. Chornomorets|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Serdar Gözübüyük]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ''[[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Botev Plovdiv v Zrinjski Mostar"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]] {{flagicon|BUL}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012346/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BIH}} [[HŠK Zrinjski Mostar|Zrinjski Mostar]] |mål1=[[Marian Ognyanov|Ognyanov]] {{mål|80}}<br />[[Todor Nedelev|Nedelev]] {{mål|88}} |mål2= |stadion=[[Lazur Stadium]], [[Burgas]] |tilskuere=8,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fk-botev-plovdiv/hk-zrinjski-mostar/1489133/|publisher=Soccerway|title=Botev Plovdiv vs. Zrinjski|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Clément Turpin]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ''[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Senica v Mladost Podgorica"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FK Senica|Senica]] {{flagicon|SVK}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012351/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]] |mål1= |mål2=[[Bojan Kaljević|Kaljević]] {{mål|38}} |stadion=[[Štadión FK Senica]], [[Senica]] |tilskuere=3,908<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/senica/fk-mladost-podgorica/1489057/|publisher=Soccerway|title=Senica vs. Mladost|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Anar Salmanov]] ([[Aserbajdsjans fodboldforbund|Aserbajdsjan]]) }} ''[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Utrecht v Differdange 03"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FC Utrecht|Utrecht]] {{flagicon|NED}} |resultat=3–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012355/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LUX}} [[FC Differdange 03|Differdange 03]] |mål1=[[Jacob Mulenga|Mulenga]] {{mål|45||49||54}} |mål2=[[Omar Er Rafik|Er Rafik]] {{mål|26}}<br />[[Geoffrey Franzoni|Franzoni]] {{mål|64|str.}}<br />[[Yannick Bastos|Bastos]] {{mål|72}} |stadion=[[Stadion Galgenwaard]], [[Utrecht]] |tilskuere=16,437<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/stichting-fc-utrecht/fc-differdange-03/1489095/|publisher=Soccerway|title=Utrecht vs. Differdange 03|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Nikolay Yordanov (referee)|Nikolay Yordanov]] ([[Bulgariens fodboldforbund|Bulgarien]]) }} ''[[FC Differdange 03|Differdange 03]] vandt 5–4 samlet.'' ---- <div id="Víkingur v Petrolul Ploiești"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Víkingur Gøta|Víkingur]] {{flagicon|FRO}} |resultat=0–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012332/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] |mål1= |mål2=[[Atli Gregersen|A. Gregersen]] {{mål|5|sm.}}<br />[[Hamza Younés|Younés]] {{mål|11||63}}<br />[[Gheorghe Grozav|Grozav]] {{mål|77}} |stadion=[[Svangaskarð]], [[Toftir]] |tilskuere=288<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/vikingur-gotu/sc-fc-petrolul-ploiesti/1489046/|publisher=Soccerway|title=Víkingur vs. Petrolul Ploiești|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Saïd Ennjimi]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ''[[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] vandt 7–0 samlet.'' ---- <div id="Prestatyn Town v Rijeka"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Prestatyn Town F.C.|Prestatyn Town]] {{flagicon|WAL}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012333/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] |mål1= |mål2=[[Ivan Močinić|Močinić]] {{mål|37}}<br />[[Ivan Boras|Boras]] {{mål|40}}<br />[[Goran Mujanović|Mujanović]] {{mål|66}} |stadion=[[Belle Vue (Rhyl)|Belle Vue]], [[Rhyl]] |tilskuere=930<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/prestatyn-town-fc/hnk-rijeka/1489061/|publisher=Soccerway|title=Prestatyn Town vs. Rijeka|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Dimitar Meckarovski]] ([[Makedoniens fodboldforbund|Makedonien]]) }} ''[[HNK Rijeka|Rijeka]] vandt 8–0 samlet.'' ---- <div id="Lokomotiva v Dinamo Minsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:00 |hold1=[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] {{flagicon|CRO}} |resultat=2–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012344/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1=[[Petar Mišić|Mišić]] {{mål|68}}<br />[[Mario Šitum|Šitum]] {{mål|72}} |mål2=[[Lazar Veselinović|Veselinović]] {{mål|41||82}}<br />[[Hernán Figueredo|Figueredo]] {{mål|59}} |stadion=[[Stadion Maksimir]], [[Zagreb]] |tilskuere=3,950<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/nk-lokomotiva-zagreb/fc-dinamo-minsk/1489077/|publisher=Soccerway|title=Lokomotiva vs. Dinamo Minsk|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Kevin Clancy]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} ''4–4 samlet. [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="AaB v Dila Gori"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:15 |hold1=[[AaB Fodbold|AaB]] {{flagicon|DEN}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012321/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Dila Gori|Dila Gori]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Nordjyske Arena]], [[Aalborg]] |tilskuere=5,472<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/aalborg-bk/fc-dila-gori/1489036/|publisher=Soccerway|title=AaB vs. Dila|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Robert Malek]] ({{nfa|POL}}) }} ''[[FC Dila Gori|Dila Gori]] vandt 3–0 samlet.'' ---- <div id="Debrecen v Strømsgodset"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Debreceni VSC|Debrecen]] {{flagicon|HUN}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012331/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Strømsgodset IF|Strømsgodset]] |mål1= |mål2=[[Péter Kovács (footballer)|Kovács]] {{mål|35}}<br />[[Bismark Adjei-Boateng|Adjei-Boateng]] {{mål|51}}<br />[[Øyvind Storflor|Storflor]] {{mål|58}} |stadion=[[Városi Stadion (Nyíregyháza)|Sóstói Stadion]], [[Nyíregyháza]] |tilskuere=6,300<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/debreceni-vsc-megaforce/stromsgodset-idrettsforening/1489038/|publisher=Soccerway|title=Debrecen vs. Strømsgodset|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Ilias Spathas]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ''[[Strømsgodset IF|Strømsgodset]] vandt 5–2 samlet.'' ---- <div id="ÍBV v Red Star Belgrade"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Íþróttabandalag Vestmannaeyja|ÍBV]] {{flagicon|ISL}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012337/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[Røde Stjerne Beograd]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hásteinsvöllur]], [[Vestmannaeyjar]] |tilskuere=950<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/ithrottabandelag-vestmannaeyjar/fk-crvena-zvezda-beograd/1489047/|publisher=Soccerway|title=ÍBV vs. Crvena Zvezda|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[István Kovács (referee)|István Kovács]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ''[[Røde Stjerne Beograd]] vandt 2–0 samlet.'' ---- <div id="Honvéd v Vojvodina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Budapest Honvéd FC|Honvéd]] {{flagicon|HUN}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012339/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |mål1=[[Drissa Diarra|Diarra]] {{mål|44}} |mål2=[[Nemanja Bilbija|Bilbija]] {{mål|27}}<br />[[Enver Alivodić|Alivodić]] {{mål|41}}<br />[[Stojan Vranješ|Vranješ]] {{mål|64}} |stadion=[[Bozsik Stadion]], [[Budapest]] |tilskuere=2,750<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/budapest-honved-fc/fk-vojvodina-novi-sad/1489076/|publisher=Soccerway|title=Honvéd vs. Vojvodina|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Stephan Studer]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ''[[FK Vojvodina|Vojvodina]] vandt 5–1 samlet.'' ---- <div id="Standard Liège v KR"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Standard Liège]] {{flagicon|BEL}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012345/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISL}} [[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] |mål1=[[Frédéric Bulot|Bulot]] {{mål|26}}<br />[[Imoh Ezekiel|Ezekiel]] {{mål|68||72}} |mål2=[[Emil Atlason|Atlason]] {{mål|69}} |stadion=[[Stade Maurice Dufrasne]], [[Liège]] |tilskuere=21,288<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/standard-de-liege/knattspyrnufelagid-reykjavik/1489093/|publisher=Soccerway|title=Standard Liège vs. KR|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Yevhen Aranovskiy]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} ''[[Standard Liège]] vandt 6–2 samlet.'' ---- <div id="Široki Brijeg v Irtysh Pavlodar"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:30 |hold1=[[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]] {{flagicon|BIH}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012354/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Irtysh Pavlodar|Irtysh Pavlodar]] |mål1=[[Vedran Ješe|Ješe]] {{mål|20}}<br />[[Jure Ivanković|Ivanković]] {{mål|76}} |mål2= |stadion=[[Stadion Pecara]], [[Široki Brijeg]] |tilskuere=4,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/nk-iroki-brijeg/fc-irtysh-pavlodar/1489079/|publisher=Soccerway|title=Široki Brijeg vs. Irtysh|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Alan Kelly (referee)|Alan Kelly]] () }} ''[[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]] vandt 4–3 samlet.'' ---- <div id="Linfield v Xanthi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Linfield F.C.|Linfield]] {{flagicon|NIR}} |resultat=1–2 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012319/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]] |mål1=[[Michael Gault|Gault]] {{mål|99}} |mål2=[[Marcelo Leite Pereira|Marcelinho]] {{mål|26||105}} |stadion=[[Windsor Park]], [[Belfast]] |tilskuere=2,494<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/linfield-fc/ao-xanthi/1489127/|publisher=Soccerway|title=Linfield vs. Xanthi|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Aleksei Eskov (referee)|Aleksei Eskov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ''2–2 samlet. [[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Hibernian v Malmö FF"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Hibernian F.C.|Hibernian]] {{flagicon|SCO}} |resultat=0–7 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012329/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[Malmö FF]] |mål1= |mål2=[[Magnus Eriksson (footballer born 1990)|Eriksson]] {{mål|21}}<br />[[Emil Forsberg|Forsberg]] {{mål|26}}<br />[[Markus Halsti|Halsti]] {{mål|30}}<br />[[Miiko Albornoz|Albornoz]] {{mål|42}}<br />[[Tokelo Rantie|Rantie]] {{mål|60}}<br />[[Jiloan Hamad|Hamad]] {{mål|64}}<br />[[Simon Kroon|Kroon]] {{mål|73}} |stadion=[[Easter Road]], [[Edinburgh]] |tilskuere=16,108<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/hibernian-football-club/malmo-fotbollsforening/1489074/|publisher=Soccerway|title=Hibernian vs. Malmö FF|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Sébastien Delferiere]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ''[[Malmö FF]] vandt 9–0 samlet.'' ---- <div id="Lech Poznań v Honka"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Lech Poznań]] {{flagicon|POL}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012336/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FIN}} [[FC Honka|Honka]] |mål1=[[Łukasz Teodorczyk|Teodorczyk]] {{mål|6}}<br />[[Tomasz Kędziora|Kędziora]] {{mål|40}} |mål2=[[Sampo Koskinen|Koskinen]] {{mål|8}} |stadion=[[Stadion Miejski (Poznań)|INEA Stadion]], [[Poznań]] |tilskuere=15,103<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/kks-lech-poznan/football-club-honka/1489039/|publisher=Soccerway|title=Lech Poznań vs. Honka|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Eitan Shemeulevitch]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ''[[Lech Poznań]] vandt 5–2 samlet.'' ---- <div id="St. Johnstone v Rosenborg"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]] {{flagicon|SCO}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012348/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK|Rosenborg]] |mål1=[[Stevie May|May]] {{mål|21}} |mål2=[[Alexander Søderlund|Søderlund]] {{mål|5}} |stadion=[[McDiarmid Park]], [[Perth, Scotland|Perth]] |tilskuere=7,850<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/saint-johnstone-fc/rosenborg-ballklubb/1489064/|publisher=Soccerway|title=St. Johnstone vs. Rosenborg|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Miroslav Zelinka]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ''[[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Derry City v Trabzonspor"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Derry City F.C.|Derry City]] {{flagicon|IRL}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012349/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |mål1= |mål2=[[Paulo Henrique Carneiro Filho|Paulo Henrique]] {{mål|56||82}}<br />[[Abdülkadir Özdemir|Özdemir]] {{mål|90+1}} |stadion=[[Brandywell Stadium]], [[Derry]] |tilskuere=2,150<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/derry-city-football-club/trabzonspor/1489078/|publisher=Soccerway|title=Derry City vs. Trabzonspor|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Michael Lerjéus]] (([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} ''[[Trabzonspor]] vandt 7–2 samlet.'' ---- <div id="Sarajevo v Kukësi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=25. juli 2013 |tid=21:00 |hold1=[[FK Sarajevo|Sarajevo]] {{flagicon|BIH}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000466/match=2012317/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Asim Ferhatović Hase Stadium]], [[Sarajevo]] |tilskuere=14,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/07/25/europe/uefa-cup/fk-sarajevo/ks-perparimi-kukes/1489066/|publisher=Soccerway|title=Sarajevo vs. Kukësi|date=25. juli 2013}}</ref> |dommer=[[Mikhail Vilkov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ''[[FK Kukësi|Kukësi]] vandt 3–2 samlet.'' == Tredje kvalifikationsrunde == === Seedning === Otteoghalvtreds hold spillede i tredje kvalifikationsrunde.<ref>{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/news/newsid=1973149.html|title=Stage set for Europa League third qualifying draw|publisher=UEFA.com|date=18. juli 2013}}</ref> 18 hold trådte ind i turneringen på dette stadie, sammen med de 40 vindere fra foregående runde. Lodtrækningen fandt sted den 19. Juli 2013.<ref name="draw2">{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/draws/round=2000467/index.html|title=Draws — Third qualifying round|publisher=UEFA.com|date=19. juli 2013}}</ref> {| class="wikitable" style="font-size:85%" |- !colspan=2|Gruppe 1 !colspan=2|Gruppe 2 !colspan=2|Gruppe 3 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|ITA}} [[Udinese Calcio|Udinese]]<br /> {{flagicon|BEL}} [[Club Brugge K.V.|Club Brugge]]<br /> {{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|ROU}} ''[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|UKR}} [[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]]{{Cref2|†|Gruppe=2}} |valign=top| {{flagicon|SRB}} [[Røde Stjerne Beograd]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|SVK}} ''[[FK AS Trenčín|Trenčín]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|BIH}} [[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]]{{Cref2|†|Gruppe=2}} |valign=top| {{flagicon|RUS}} [[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|POL}} [[Lech Poznań]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|SUI}} [[FC Zürich|Zürich]]<br /> {{flagicon|ENG<!--Do not add the Welsh flag for Swansea City as they are participating through a berth for England-->}} [[Swansea City A.F.C.|Swansea City]]<br /> {{flagicon|ISL}} ''[[Breiðablik UBK|Breiðablik]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|NED}} [[Vitesse]] |valign=top| {{flagicon|CZE}} [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|DEN}} [[Randers FC|Randers]]<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[Malmö FF]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|ROU}} [[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|LTU}} ''[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}} |valign=top| {{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]]<br /> {{flagicon|ISR}} [[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|GEO}} ''[[FC Dila Gori|Dila Gori]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|LUX}} ''[[FC Differdange 03|Differdange 03]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|UKR}} [[FC Metalurh Donetsk|Metalurh Donetsk]]<br /> {{flagicon|RUS}} [[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]] |valign=top| {{flagicon|CRO}} [[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|SCO}} [[Motherwell F.C.|Motherwell]]<br /> {{flagicon|NOR}} [[Tromsø IL|Tromsø]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|ALB}} ''[[FK Kukësi|Kukësi]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|MNE}} ''[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}} |- !colspan=2|Gruppe 4 !colspan=2|Gruppe 5 !rowspan=3 colspan=2| |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|GER}} [[VfB Stuttgart|Stuttgart]]<br /> {{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]]<br /> {{flagicon|SWE}} ''[[Gefle IF|Gefle]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|SVK}} [[MŠK Žilina|Žilina]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|AUT}} [[SK Rapid Wien|Rapid Wien]]<br /> {{flagicon|NOR}} ''[[Strømsgodset IF|Strømsgodset]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}} |valign=top| {{flagicon|GRE}} [[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripolis]]<br /> {{flagicon|CZE}} [[FK Baumit Jablonec|Jablonec]]<br /> {{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|MDA}} ''[[FC Milsami Orhei|Milsami Orhei]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|BUL}} ''[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> |valign=top| {{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|SWE}} ''[[BK Häcken|Häcken]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|SCO}} ''[[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]]''{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|TUR}} [[Bursaspor]]<br /> {{flagicon|POR}} [[G.D. Estoril Praia|Estoril]] |valign=top| {{flagicon|SUI}} [[FC Thun|Thun]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|GRE}} [[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Minsk|Minsk]]{{Cref2|†|Gruppe=2}}<br /> {{flagicon|ISR}} [[Hapoel Ramat Gan Giv'atayim F.C.|Hapoel Ramat Gan]] |} ;Noter {{Cnote2 Begin|liststyle=disc}} {{Cnote2|†|n=0|Gruppe=2|^† Winners of the second qualifying round whose identity was not known at the tid of the draw. Holds in ''italics'' defeated a hold with a higher coefficient in the second qualifying round, thus effectively taking the coefficient of their defeated opponent in the draw for the third qualifying round.}} {{Cnote2 End}} === Kampe === De første kampe blev spillet den 1. august, mens returkampene blev spillet den 8. august 2013. {{Dobbeltkamp start}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]]'''|UKR|3–1|[[Røde Stjerne Beograd]]|SRB|[[#Chornomorets Odesa v Red Star Belgrade|3–1]]|[[#Red Star Belgrade v Chornomorets Odesa|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]]|BIH|1–7|'''[[Udinese Calcio|Udinese]]'''|ITA|[[#Široki Brijeg v Udinese|1–3]]|[[#Udinese v Široki Brijeg|0–4]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Ventspils|Ventspils]]|LVA|0–3|'''[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]]'''|ISR|[[#Ventspils v Maccabi Haifa|0–0]]|[[#Maccabi Haifa v Ventspils|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]|BLR|0–1|'''[[Trabzonspor]]'''|TUR|[[#Dinamo Minsk v Trabzonspor|0–1]]|[[#Trabzonspor v Dinamo Minsk|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Śląsk Wrocław]]'''|POL|4–3|[[Club Brugge K.V.|Club Brugge]]|BEL|[[#Śląsk Wrocław v Club Brugge|1–0]]|[[#Club Brugge v Śląsk Wrocław|3–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK AS Trenčín|Trenčín]]|SVK|3–5|'''[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]]'''|ROU|[[#Trenčín v Astra Giurgiu|1–3]]|[[#Astra Giurgiu v Trenčín|2–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Swansea City A.F.C.|Swansea City]]'''|ENG<!--Do not add the Welsh flag for Swansea City as they are participating through a berth for England-->|4–0|[[Malmö FF]]|SWE|[[#Swansea City v Malmö FF|4–0]]|[[#Malmö FF v Swansea City|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]]'''|ROU|3–2|[[Vitesse]]|NED|[[#Petrolul Ploiești v Vitesse|1–1]]|[[#Vitesse v Petrolul Ploiești|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]]'''|CZE|4–2|[[FC Zürich|Zürich]]|SUI|[[#Slovan Liberec v Zürich|2–1]]|[[#Zürich v Slovan Liberec|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Aktobe|Aktobe]]'''|KAZ|1–1 {{pso|2–1}}|[[Breiðablik UBK|Breiðablik]]|ISL|[[#Aktobe v Breiðablik|1–0]]|[[#Breiðablik v Aktobe|0–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Randers FC|Randers]]|DEN|1–4|'''[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]]'''|RUS|[[#Randers v Rubin Kazan|1–2]]|[[#Rubin Kazan v Randers|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]]'''|LTU|2–2 ([[Udebanemål|a]])|[[Lech Poznań]]|POL|[[#Žalgiris Vilnius v Lech Poznań|1–0]]|[[#Lech Poznań v Žalgiris Vilnius|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Sevilla FC|Sevilla]]'''|ESP|9–1|[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]]|MNE|[[#Sevilla v Mladost Podgorica|3–0]]|[[#Mladost Podgorica v Sevilla|6–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]]|CRO|0–2|'''[[FC Dila Gori|Dila Gori]]'''|GEO|[[#Hajduk Split v Dila Gori|0–1]]|[[#Dila Gori v Hajduk Split|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Kukësi|Kukësi]]'''|ALB|2–1|[[FC Metalurh Donetsk|Metalurh Donetsk]]|UKR|[[#Kukësi v Metalurh Donetsk|2–0]]|[[#Metalurh Donetsk v Kukësi|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]]'''|ROU|3–2|[[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]]|ISR|[[#Pandurii Târgu Jiu v Hapoel Tel Aviv|1–1]]|[[#Hapoel Tel Aviv v Pandurii Târgu Jiu|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Tromsø IL|Tromsø]]'''|NOR|1–1 {{pso|4–3}}|[[FC Differdange 03|Differdange 03]]|LUX|[[#Tromsø v Differdange 03|1–0]]|[[#Differdange 03 v Tromsø|0–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Motherwell F.C.|Motherwell]]|SCO|0–3|'''[[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]]'''|RUS|[[#Motherwell v Kuban Krasnodar|0–2]]|[[#Kuban Krasnodar v Motherwell|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]]'''|FRA|6–0|[[FC Milsami Orhei|Milsami Orhei]]|MDA|[[#Saint-Étienne v Milsami Orhei|3–0]]|[[#Milsami Orhei v Saint-Étienne|3–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Baumit Jablonec|Jablonec]]'''|CZE|5–2|[[Strømsgodset IF|Strømsgodset]]|NOR|[[#Jablonec v Strømsgodset|2–1]]|[[#Strømsgodset v Jablonec|3–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Qarabağ FK|Qarabağ]]'''|AZE|3–0|[[Gefle IF|Gefle]]|SWE|[[#Qarabağ v Gefle|1–0]]|[[#Gefle v Qarabağ|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[HNK Rijeka|Rijeka]]'''|CRO|3–2|[[MŠK Žilina|Žilina]]|SVK|[[#Rijeka v Žilina|2–1]]|[[#Žilina v Rijeka|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripolis]]|GRE|2–4|'''[[SK Rapid Wien|Rapid Wien]]'''|AUT|[[#Asteras Tripolis v Rapid Wien|1–1]]|[[#Rapid Wien v Asteras Tripolis|1–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]]|BUL|1–1 ([[Udebanemål|a]])|'''[[VfB Stuttgart|Stuttgart]]'''|GER|[[#Botev Plovdiv v Stuttgart|1–1]]|[[#Stuttgart v Botev Plovdiv|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[G.D. Estoril Praia|Estoril]]'''|POR|1–0|[[Hapoel Ramat Gan Giv'atayim F.C.|Hapoel Ramat Gan]]|ISR|[[#Estoril v Hapoel Ramat Gan|0–0]]|[[#Hapoel Ramat Gan v Estoril|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Vojvodina|Vojvodina]]'''|SRB|5–2|[[Bursaspor]]|TUR|[[#Vojvodina v Bursaspor|2–2]]|[[#Bursaspor v Vojvodina|3–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]]|GRE|2–4|'''[[Standard Liège]]'''|BEL|[[#Xanthi v Standard Liège|1–2]]|[[#Standard Liège v Xanthi|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[BK Häcken|Häcken]]|SWE|1–3|'''[[FC Thun|Thun]]'''|SUI|[[#Häcken v Thun|1–2]]|[[#Thun v Häcken|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Minsk|Minsk]]'''|BLR|1–1 {{pso|3–2}}|[[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]]|SCO|[[#Minsk v St. Johnstone|0–1]]|[[#St. Johnstone v Minsk|1–0]] {{aet}}}} |} ==== Første kamp ==== <div id="Trenčín v Astra Giurgiu"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FK AS Trenčín|Trenčín]] {{flagicon|SVK}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012361/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] |mål1=[[Jakub Holúbek|Holúbek]] {{mål|82}} |mål2=[[Constantin Budescu|Budescu]] {{mål|8}}<br />[[Fwayo Tembo|Tembo]] {{mål|49}}<br />[[Kehinde Fatai|Fatai]] {{mål|51}} |stadion=[[Mestský štadión (Dubnica)|Štadión Zimný]], [[Dubnica nad Váhom]] |tilskuere=4,271<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fk-as-trencin/astra-ploiesti/1541613/|publisher=Soccerway|title=Trenčín vs. Astra Giurgiu|date=8. august 2013}}</ref> |dommer=[[Christian Dingert]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Ventspils v Maccabi Haifa"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FK Ventspils|Ventspils]] {{flagicon|LVA}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012358/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Skonto Stadion]], [[Riga]] |tilskuere=2,800<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/futbola-klubs-ventspils/maccabi-haifa-fc/1541603/|publisher=Soccerway|title=Ventspils vs. Maccabi Haifa|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Marco Borg]] ([[Maltas fodboldforbund|Malta]]) }} ---- <div id="Dinamo Minsk v Trabzonspor"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012359/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |mål1= |mål2=[[Paulo Henrique Carneiro Filho|Paulo Henrique]] {{mål|41}} |stadion=[[Regional Sport Complex Brestskiy|OSK Brestskiy]], [[Brest, Belarus|Brest]] |tilskuere=7,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fc-dinamo-minsk/trabzonspor/1541615/|publisher=Soccerway|title=Dinamo Minsk vs. Trabzonspor|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Rene Eisner]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} ---- <div id="Petrolul Ploiești v Vitesse"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] {{flagicon|ROU}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012363/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[Vitesse]] |mål1=[[Gheorghe Grozav|Grozav]] {{mål|84}} |mål2=[[Jonathan Reis|Reis]] {{mål|52|str.}} |stadion=[[Stadionul Ilie Oană]], [[Ploiești]] |tilskuere=11,827<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/sc-fc-petrolul-ploiesti/sbv-vitesse/1541561/|publisher=Soccerway|title=Petrolul Ploiești vs. Vitesse|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Carlos del Cerro Grande]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ---- <div id="Aktobe v Breiðablik"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Aktobe|Aktobe]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012365/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISL}} [[Breiðablik UBK|Breiðablik]] |mål1=[[Marat Khairullin|Khairullin]] {{mål|90|str.}} |mål2= |stadion=[[Aktobe Central Stadium]], [[Aktobe]] |tilskuere=12,200<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fk-aktobe-lento/umf-breidablik-kopavogur/1541609/|publisher=Soccerway|title=Aktobe vs. Breidablik|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Libor Kovařík]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ---- <div id="Jablonec v Strømsgodset"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FK Baumit Jablonec|Jablonec]] {{flagicon|CZE}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012375/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Strømsgodset IF|Strømsgodset]] |mål1=[[Karel Piták|Piták]] {{mål|17|str.}}<br />[[Jan Vošahlík|Vošahlík]] {{mål|90+1}} |mål2=[[Vít Beneš|Beneš]] {{mål|39|sm.}} |stadion=[[Chance Arena]], [[Jablonec nad Nisou]] |tilskuere=4,285<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fk-jablonec-97/stromsgodset-idrettsforening/1541595/|publisher=Soccerway|title=Jablonec vs. Stromsgødset|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Leontios Trattou]] ([[Cyperns fodboldforbund|Cypern]]) }} ---- <div id="Qarabağ v Gefle"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Qarabağ FK|Qarabağ]] {{flagicon|AZE}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012376/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[Gefle IF|Gefle]] |mål1=[[Reynaldo dos Santos Silva|Reynaldo]] {{mål|89}} |mål2= |stadion=[[Tofiq Bahramov Stadion]], [[Baku]] |tilskuere=22,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fk-karabakh-agdam/gefle-idrottsforening/1541597/|publisher=Soccerway|title=Qarabağ vs. Gefle|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Nicolas Rainville]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Minsk v St. Johnstone"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Minsk|Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012384/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SCO}} [[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]] |mål1= |mål2=[[Steve MacLean (footballer)|MacLean]] {{mål|69}} |stadion=[[Neman Stadium]], [[Grodno]] |tilskuere=2,900<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fc-minsk/saint-johnstone-fc/1541575/|publisher=Soccerway|title=Minsk vs. St. Johnstone|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Marcin Borski]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ---- <div id="Chornomorets Odesa v Red Star Belgrade"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:15 |hold1=[[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]] {{flagicon|UKR}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012356/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[Røde Stjerne Beograd]] |mål1=[[Sito Riera|Riera]] {{mål|32}}<br />[[Franck Dja Djédjé|Dja Djédjé]] {{mål|38}}<br />[[Oleksiy Antonov|Antonov]] {{mål|78|str.}} |mål2=[[Vukan Savićević|Savićević]] {{mål|59}} |stadion=[[Chornomorets Stadium]], [[Odessa]] |tilskuere=28,862<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fc-chornomorets-odessa/fk-crvena-zvezda-beograd/1541617/|publisher=Soccerway|title=Chornomorets vs. Crvena Zvezda|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Kenn Hansen]] ([[Dansk Boldspil Union|Danmark]]) }} ---- <div id="Randers v Rubin Kazan"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:30 |hold1=[[Randers FC|Randers]] {{flagicon|DEN}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012366/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] |mål1=[[Jonas Borring|Borring]] {{mål|61}} |mål2=[[Dmitri Torbinski|Torbinski]] {{mål|12}}<br />[[José Salomón Rondón|Rondón]] {{mål|42}} |stadion=[[AutoC Park Randers]], [[Randers]] |tilskuere=3,153<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/randers-fc/rubin-kazan/1541593/|publisher=Soccerway|title=Randers vs. Rubin Kazan'|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Fernando Teixeira Vitienes]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ---- <div id="Žalgiris Vilnius v Lech Poznań"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=18:30 |hold1=[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] {{flagicon|LTU}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012367/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Lech Poznań]] |mål1=[[Mantas Kuklys|Kuklys]] {{mål|44}} |mål2= |stadion=[[LFF Stadium]], [[Vilnius]] |tilskuere=4,300<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fk-zalgiris-vilnius/kks-lech-poznan/1541607/|publisher=Soccerway|title=Žalgiris vs. Lech Poznań|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Vlado Glodjović]] ([[Serbiens fodboldforbund|Serbien]]) }} ---- <div id="Tromsø v Differdange 03"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Tromsø IL|Tromsø]] {{flagicon|NOR}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012372/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LUX}} [[FC Differdange 03|Differdange 03]] |mål1=[[Zdeněk Ondrášek|Ondrášek]] {{mål|76}} |mål2= |stadion=[[Alfheim Stadion]], [[Tromsø]] |tilskuere=2,135<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/tromso-idrettslag/fc-differdange-03/1541579/|publisher=Soccerway|title=Tromsø vs. Differdange 03|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Anar Salmanov]] ([[Aserbajdsjans fodboldforbund|Aserbajdsjan]]) }} ---- <div id="Rijeka v Žilina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[HNK Rijeka|Rijeka]] {{flagicon|CRO}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012377/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK}} [[MŠK Žilina|Žilina]] |mål1=[[Anas Sharbini|Sharbini]] {{mål|3}}<br />[[Zoran Kvržić|Kvržić]] {{mål|59}} |mål2=[[Tomáš Majtán|Majtán]] {{mål|74}} |stadion=[[Stadion Kantrida]], [[Rijeka]] |tilskuere=7,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/hnk-rijeka/mk-ilina/1541599/|publisher=Soccerway|title=Rijeka vs. Žilina|date=8. august 2013}}</ref> |dommer=[[Marco Fritz]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Häcken v Thun"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[BK Häcken|Häcken]] {{flagicon|SWE}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012383/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC Thun|Thun]] |mål1=[[Martin Ericsson|Ericsson]] {{mål|64}} |mål2=[[Luca Zuffi|Zuffi]] {{mål|33||63}} |stadion=[[Gamla Ullevi]], [[Göteborg]] |tilskuere=2,802<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/bollklubben-hacken/fc-thun/1541573/|publisher=Soccerway|title=Häcken vs. Thun|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Mattias Gestranius]] ([[Finlands fodboldforbund|Finland]]) }} ---- <div id="Kukësi v Metalurh Donetsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FK Kukësi|Kukësi]] {{flagicon|ALB}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012370/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Metalurh Donetsk|Metalurh Donetsk]] |mål1=[[Lucas Malacarne|Malacarne]] {{mål|6}}<br />[[Renato Malota|Malota]] {{mål|83}} |mål2= |stadion=[[Qemal Stafa Stadium]], [[Tirana]] |tilskuere=7,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/ks-perparimi-kukes/fc-metalurh-donetsk/1541605/|publisher=Soccerway|title=Kukësi vs. Metalurh Donetsk|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Artyom Kuchin]] ([[Kasakhstans fodboldforbund|Kasakhstan]]) }} ---- <div id="Botev Plovdiv v Stuttgart"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]] {{flagicon|BUL}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012379/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[VfB Stuttgart|Stuttgart]] |mål1=[[Valeri Domovchiyski|Domovchiyski]] {{mål|73}} |mål2=[[Vedad Ibišević|Ibišević]] {{mål|67}} |stadion=[[Lazur Stadium]], [[Burgas]] |tilskuere=10,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fk-botev-plovdiv/vfb-stuttgart-1893-ev/1541581/|publisher=Soccerway|title=Botev Plovdiv vs. Stuttgart|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Lee Probert]] ([[The Football Association|England]]) }} ---- <div id="Pandurii Târgu Jiu v Hapoel Tel Aviv"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012371/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISR}} [[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]] |mål1=[[Dan Nistor|Nistor]] {{mål|4}} |mål2=[[Lucas Pacheco Affini|Sasha]] {{mål|29}} |stadion=[[Cluj Arena]], [[Cluj-Napoca]] |tilskuere=4,996<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/pandurii-targu-jiu/hapoel-tel-aviv-fc/1541577/|publisher=Soccerway|title=Pandurii Târgu Jiu vs. Hapoel Tel Aviv|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Vitali Meshkov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ---- <div id="Vojvodina v Bursaspor"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[FK Vojvodina|Vojvodina]] {{flagicon|SRB}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012381/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Bursaspor]] |mål1=[[Miroslav Vulićević|Vulićević]] {{mål|71}}<br />[[Aboubakar Oumarou|Oumarou]] {{mål|81}} |mål2=[[Pablo Batalla|Batalla]] {{mål|36|str.}}<br />[[Taye Taiwo|Taiwo]] {{mål|90}} |stadion=[[Karađorđe Stadium]], [[Novi Sad]] |tilskuere=6,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fk-vojvodina-novi-sad/bursaspor/1541569/|publisher=Soccerway|title=Vojvodina vs. Bursaspor|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Steven McLean (referee)|Steven McLean]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} ---- <div id="Slovan Liberec v Zürich"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:15 |hold1=[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] {{flagicon|CZE}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012364/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC Zürich|Zürich]] |mål1=[[Michael Rabušic|Rabušic]] {{mål|66||81}} |mål2=[[Davide Chiumiento|Chiumiento]] {{mål|5|str.}} |stadion=[[Stadion u Nisy]], [[Liberec]] |tilskuere=7,780<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/fc-slovan-liberec/fc-zurich/1541563/|publisher=Soccerway|title=Slovan Liberec vs. Zürich|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Liran Liany]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ---- <div id="Saint-Étienne v Milsami Orhei"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] {{flagicon|FRA}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012374/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Milsami Orhei|Milsami Orhei]] |mål1=[[Brandão (footballer born 1980)|Brandão]] {{mål|3||82}}<br />[[Renaud Cohade|Cohade]] {{mål|21}} |mål2= |stadion=[[Stade Geoffroy-Guichard]], [[Saint-Étienne]] |tilskuere=25,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/association-sportive-de-saint-etienne-loire/fc-viitorul-orhei/1541585/|publisher=Soccerway|title=Saint-Étienne vs. Milsami-Ursidos|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Padraig Sutton]] () }} ---- <div id="Asteras Tripolis v Rapid Wien"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripolis]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012378/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AUT}} [[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] |mål1=[[Giorgos Zisopoulos|Zisopoulos]] {{mål|27}} |mål2=[[Terrence Boyd|Boyd]] {{mål|32|str.}} |stadion=[[Theodoros Kolokotronis Stadium|Kolokotronis Stadium]], [[Tripoli, Greece|Tripoli]] |tilskuere=5,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/asteras-tripolis/sk-rapid-wien/1541583/|publisher=Soccerway|title=Asteras Tripolis vs. Rapid Wien|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Kevin Blom]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ---- <div id="Xanthi v Standard Liège"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012382/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |mål1=[[Serge Dié|Dié]] {{mål|36}} |mål2=[[Geoffrey Mujangi Bia|Mujangi Bia]] {{mål|18}}<br />[[Laurent Ciman|Ciman]] {{mål|74}} |stadion=[[Skoda Xanthi Arena]], [[Xanthi]] |tilskuere=4,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/ao-xanthi/standard-de-liege/1541571/|publisher=Soccerway|title=Xanthi vs. Standard Liège|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Sascha Kever]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ---- <div id="Široki Brijeg v Udinese"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]] {{flagicon|BIH}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012357/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[Udinese Calcio|Udinese]] |mål1=Ćorić {{mål|77}} |mål2=[[Antonio Di Natale|Di Natale]] {{mål|16}}<br />[[Luis Muriel|Muriel]] {{mål|31||39}} |stadion=[[Bilino Polje]], [[Zenica]] |tilskuere=4,500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/nk-iroki-brijeg/udinese-calcio/1541587/|publisher=Soccerway|title=Široki Brijeg vs. Udinese|date=8. august 2013}}</ref> |dommer=[[Halis Özkahya]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} ---- <div id="Śląsk Wrocław v Club Brugge"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Śląsk Wrocław]] {{flagicon|POL}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012360/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Club Brugge K.V.|Club Brugge]] |mål1=[[Sebino Plaku|Plaku]] {{mål|64}} |mål2= |stadion=[[Stadion Miejski (Wrocław)|Stadion Miejski]], [[Wrocław]] |tilskuere=17,132<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/wroclawski-klub-sportowy-slask-wroclaw-ssa/club-brugge-kv/1541601/|publisher=Soccerway|title=Śląsk Wrocław vs. Club Brugge|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Anthony Taylor (referee)|Anthony Taylor]] ([[The Football Association|England]]) }} ---- <div id="Swansea City v Malmö FF"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Swansea City A.F.C.|Swansea City]] {{flagicon|ENG<!--Do not add the Welsh flag for Swansea City as they are participating through a berth for England-->}} |resultat=4–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012362/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[Malmö FF]] |mål1=[[Michu]] {{mål|37}}<br />[[Wilfried Bony|Bony]] {{mål|55||59}}<br />[[Alejandro Pozuelo|Pozuelo]] {{mål|86}} |mål2= |stadion=[[Liberty Stadium]], [[Swansea]] |tilskuere=16,176<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/swansea-city-afc/malmo-fotbollsforening/1541591/|publisher=Soccerway|title=Swansea City vs. Malmö FF|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Paolo Silvio Mazzoleni]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ---- <div id="Motherwell v Kuban Krasnodar"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Motherwell F.C.|Motherwell]] {{flagicon|SCO}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012373/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]] |mål1= |mål2=[[Ivelin Popov|Popov]] {{mål|52||78}} |stadion=[[Fir Park]], [[Motherwell]] |tilskuere=6,748<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/motherwell-fc/fc-kuban-krasnodar/1541565/|publisher=Soccerway|title=Motherwell vs. Kuban' Krasnodar|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Alain Bieri]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ---- <div id="Hajduk Split v Dila Gori"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=21:00 |hold1=[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] {{flagicon|CRO}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012369/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Dila Gori|Dila Gori]] |mål1= |mål2=[[Giorgi Iluridze|Iluridze]] {{mål|24}} |stadion=[[Stadion Poljud]], [[Split, Croatia|Split]] |tilskuere=28,000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/hnk-hajduk-split/fc-dila-gori/1541611/|publisher=Soccerway|title=Hajduk Split vs. Dila|date=8. august 2013}}</ref> |dommer=[[Eitan Shemeulevitch]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ---- <div id="Estoril v Hapoel Ramat Gan"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=21:00 |hold1=[[G.D. Estoril Praia|Estoril]] {{flagicon|POR}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012380/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISR}} [[Hapoel Ramat Gan Giv'atayim F.C.|Hapoel Ramat Gan]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Estádio António Coimbra da Mota]], [[Estoril]] |tilskuere=2,584<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/gd-estoril-praia/hapoel-ramat-gan-fc/1541567/|publisher=Soccerway|title=Estoril vs. Hapoel Ramat Gan|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Fredy Fautrel]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Sevilla v Mladost Podgorica"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=1. august 2013 |tid=21:30 |hold1=[[Sevilla FC|Sevilla]] {{flagicon|ESP}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012368/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]] |mål1=[[Carlos Bacca|Bacca]] {{mål|18}}<br />[[Diego Perotti|Perotti]] {{mål|82|str.}}<br />[[Daniel Carriço|Carriço]] {{mål|90+1}} |mål2= |stadion=[[Ramón Sánchez Pizjuán Stadium|Ramón Sánchez Pizjuán]], [[Seville]] |tilskuere=27,548<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/01/europe/uefa-cup/sevilla-futbol-club/fk-mladost-podgorica/1541589/|publisher=Soccerway|title=Sevilla vs. Mladost|date=1. august 2013}}</ref> |dommer=[[Slavko Vinčić]] ([[Sloveniens fodboldforbund|Slovenien]]) }} ==== Returkamp ==== <div id="Žilina v Rijeka"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=17:30 |hold1=[[MŠK Žilina|Žilina]] {{flagicon|SVK}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012406/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] |mål1=[[Jaroslav Mihálik|Mihálik]] {{mål|89}} |mål2=[[Nikola Pokrivač|Pokrivač]] {{mål|50}} |stadion=[[Štadión pod Dubňom]], [[Žilina]] |tilskuere= |dommer=[[Antonio Damato]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ''[[HNK Rijeka|Rijeka]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Astra Giurgiu v Trenčín"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012390/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK|}} [[FK AS Trenčín|Trenčín]] |mål1=[[Mirko Ivanovski|Ivanovski]] {{mål|86}}<br />[[Fwayo Tembo|Tembo]] {{mål|89}} |mål2=[[Fanendo Adi|Adi]] {{mål|83}}<br />[[Gino van Kessel|van Kessel]] {{mål|88}} |stadion=[[Arena Națională]], [[Bucharest]] |tilskuere= |dommer=[[Ruddy Buquet]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ''[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] vandt 5–3 samlet.'' ---- <div id="Rubin Kazan v Randers"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] {{flagicon|RUS}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012395/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[Randers FC|Randers]] |mål1=[[César Navas|Navas]] {{mål|18}}<br />[[Roman Eremenko|R. Eremenko]] {{mål|86}} |mål2= |stadion=[[Central Stadium (Kazan)|Central Stadium]], [[Kazan]] |tilskuere= |dommer=[[Kevin Clancy]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} ''[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] vandt 4–1 samlet.'' ---- <div id="Dila Gori v Hajduk Split"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dila Gori|Dila Gori]] {{flagicon|GEO}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012398/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] |mål1=[[Grigol Dolidze|Dolidze]] {{mål|82}} |mål2= |stadion=[[Mikheil Meskhi Stadium]], [[Tbilisi]] |tilskuere= |dommer=[[Tamás Bognar]] ([[Ungarns fodboldforbund|Ungarn]]) }} ''[[FC Dila Gori|Dila Gori]] vandt 2–0 samlet.'' ---- <div id="Metalurh Donetsk v Kukësi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=18:15 |hold1=[[FC Metalurh Donetsk|Metalurh Donetsk]] {{flagicon|UKR}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012399/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] |mål1=[[Velizar Dimitrov|Dimitrov]] {{mål|27}} |mål2= |stadion=[[Metalurh Stadium (Donetsk)|Metalurh Stadium]], [[Donetsk]] |tilskuere= |dommer=[[Bülent Yıldırım (referee)|Bülent Yıldırım]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} ''[[FK Kukësi|Kukësi]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Maccabi Haifa v Ventspils"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=18:30 |hold1=[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] {{flagicon|ISR}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012387/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]] |mål1=[[Vitālijs Smirnovs|Smirnovs]] {{mål|35|sm.}}<br />[[Rubén Rayos|Rayos]] {{mål|41||53}} |mål2= |stadion=[[Kiryat Eliezer Stadium|Kiryat Eliezer]], [[Haifa]] |tilskuere= |dommer=[[Michael Lerjéus]] (([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} ''[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] vandt 3–0 samlet.'' ---- <div id="Lech Poznań v Žalgiris Vilnius"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Lech Poznań]] {{flagicon|POL}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012396/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LTU}} [[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] |mål1=[[Łukasz Teodorczyk|Teodorczyk]] {{mål|87}}<br />[[Luka Perić|Perić]] {{mål|90|sm.}} |mål2=[[Rytis Leliūga|Leliūga]] {{mål|29}} |stadion=[[Stadion Miejski (Poznań)|INEA Stadion]], [[Poznań]] |tilskuere= |dommer=[[Ken Henry Johnsen]] ([[Norges fodboldforbund|Norge]]) }} ''2–2 samlet. [[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Hapoel Tel Aviv v Pandurii Târgu Jiu"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]] {{flagicon|ISR}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012400/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] |mål1=[[Omer Damari|Damari]] {{mål|21|str.}} |mål2=[[Eric Pereira|Eric]] {{mål|34}}<br />[[Alexandru Ciucur|Ciucur]] {{mål|50}} |stadion=[[Bloomfield Stadium]], [[Tel Aviv]] |tilskuere=7,143<ref>{{Cite web |url=http://hapoelta-fc.co.il/%D7%AA%D7%9D-%D7%94%D7%A7%D7%9E%D7%A4%D7%99%D7%99%D7%9F-%D7%94%D7%90%D7%99%D7%A8%D7%95%D7%A4%D7%90%D7%99-%D7%94%D7%A4%D7%95%D7%A2%D7%9C-%D7%9E%D7%A4%D7%A1%D7%99%D7%93%D7%94-21-%D7%9C%D7%A4%D7%90/ |title=תם הקמפיין האירופאי. הפועל מפסידה 2:1 לפאנדורי |access-date=13. august 2013 |archive-date= 6. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131006090951/http://hapoelta-fc.co.il/%d7%aa%d7%9d-%d7%94%d7%a7%d7%9e%d7%a4%d7%99%d7%99%d7%9f-%d7%94%d7%90%d7%99%d7%a8%d7%95%d7%a4%d7%90%d7%99-%d7%94%d7%a4%d7%95%d7%a2%d7%9c-%d7%9e%d7%a4%d7%a1%d7%99%d7%93%d7%94-21-%d7%9c%d7%a4%d7%90/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Paolo Valeri]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ''[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Kuban Krasnodar v Motherwell"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]] {{flagicon|RUS}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012402/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SCO}} [[Motherwell F.C.|Motherwell]] |mål1=[[Stephen McManus|McManus]] {{mål|50|sm.}} |mål2= |stadion=[[Kuban Stadium]], [[Krasnodar]] |tilskuere= |dommer=[[Cristian Balaj]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ''[[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]] vandt 3–0 samlet.'' ---- <div id="Milsami Orhei v Saint-Étienne"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Milsami Orhei|Milsami Orhei]] {{flagicon|MDA}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012403/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] |mål1= |mål2=[[Brandão (footballer born 1980)|Brandão]] {{mål|29}}<br />[[Romain Hamouma|Hamouma]] {{mål|39}}<br />[[Bănel Nicoliță|Nicoliță]] {{mål|69}} |stadion=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |tilskuere= |dommer=[[Ilias Spathas]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ''[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] vandt 6–0 samlet.'' ---- <div id="Gefle v Qarabağ"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Gefle IF|Gefle]] {{flagicon|SWE}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012405/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |mål1= |mål2=[[Chumbinho]] {{mål|41}}<br />[[Reynaldo dos Santos Silva|Reynaldo]] {{mål|50}} |stadion=[[Norrporten Arena]], [[Sundsvall]] |tilskuere= |dommer=[[Stephan Klossner]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ''[[Qarabağ FK|Qarabağ]] vandt 3–0 samlet.'' ---- <div id="Hapoel Ramat Gan v Estoril"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Hapoel Ramat Gan Giv'atayim F.C.|Hapoel Ramat Gan]] {{flagicon|ISR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012409/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[G.D. Estoril Praia|Estoril]] |mål1= |mål2=[[Evandro Goebel|Evandro]] {{mål|11|str.}} |stadion=[[Ramat Gan Stadium]], [[Ramat Gan]] |tilskuere= |dommer=[[Tasos Sidiropoulos]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ''[[G.D. Estoril Praia|Estoril]] vandt 1–0 samlet.'' ---- <div id="Zürich v Slovan Liberec"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FC Zürich|Zürich]] {{flagicon|SUI}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012393/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] |mål1=[[Amine Chermiti|Chermiti]] {{mål|17}} |mål2=[[Martin Frýdek (footballer born 1992)|Frýdek]] {{mål|64}}<br />[[Serhiy Rybalka|Rybalka]] {{mål|85}} |stadion=[[Letzigrund]], [[Zurich]] |tilskuere= |dommer=[[Martin Strömbergsson]] (([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} ''[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] vandt 4–2 samlet.'' ---- <div id="Differdange 03 v Tromsø"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FC Differdange 03|Differdange 03]] {{flagicon|LUX}} |resultat=1–0 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012401/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Tromsø IL|Tromsø]] |mål1=[[Omar Er Rafik|Er Rafik]] {{mål|46}} |mål2= |stadion=[[Stade Municipal de la Ville de Differdange]], [[Differdange]] |tilskuere= |dommer=[[Kristo Tohver]] (([[Estlands fodboldforbund|Estland]]) |str.alties1=[[Gauthier Caron|Caron]] {{str.mål}}<br />[[Mathias Jänisch|Jänisch]] {{str.miss|målpost}}<br />[[Geoffrey Franzoni|Franzoni]] {{str.mål}}<br />[[Antonio Luisi|Luisi]] {{str.mål}}<br />[[Philippe Lebresne|Lebresne]] {{str.miss|saved}} |str.altyresultat=3–4 |str.alties2={{str.miss|missed the mål}} [[Thomas Drage|Drage]]<br />{{str.mål}} [[Zdeněk Ondrášek|Ondrášek]]<br />{{str.mål}} [[Remi Johansen|Johansen]]<br />{{str.mål}} [[Josh Pritchard|Pritchard]]<br />{{str.mål}} [[Steffen Nystrøm|Nystrøm]] }} ''1–1 samlet. [[Tromsø IL|Tromsø]] vandt 4–3 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- <div id="Bursaspor v Vojvodina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[Bursaspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012410/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |mål1= |mål2=[[Aboubakar Oumarou|Oumarou]] {{mål|9}}<br />[[Stojan Vranješ|Vranješ]] {{mål|29}}<br />[[Andrija Kaluđerović|Kaluđerović]] {{mål|83}} |stadion=[[Bursa Atatürk Stadium]], [[Bursa]] |tilskuere= |dommer=[[Javier Estrada Fernández]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ''[[FK Vojvodina|Vojvodina]] vandt 5–2 samlet.'' ---- <div id="Thun v Häcken"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FC Thun|Thun]] {{flagicon|SUI}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012412/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[BK Häcken|Häcken]] |mål1=[[Sekou Sanogo Junior|Sanogo Junior]] {{mål|69}} |mål2= |stadion=[[Arena Thun]], [[Thun]] |tilskuere= |dommer=[[Arnold Hunter]] ([[Nordirlands fodboldforbund|Nordirland]]) }} ''[[FC Thun|Thun]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Malmö FF v Swansea City"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=19:45 |hold1=[[Malmö FF]] {{flagicon|SWE}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012391/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG<!--Do not add the Welsh flag for Swansea City as they are participating through a berth for England-->}} [[Swansea City A.F.C.|Swansea City]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Swedbank Stadion]], [[Malmö]] |tilskuere= |dommer=[[Serdar Gözübüyük]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ''[[Swansea City A.F.C.|Swansea City]] vandt 4–0 samlet.'' ---- <div id="Trabzonspor v Dinamo Minsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Trabzonspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012388/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hüseyin Avni Aker Stadium|Hüseyin Avni Aker]], [[Trabzon]] |tilskuere= |dommer=[[Stephan Studer]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ''[[Trabzonspor]] vandt 1–0 samlet.'' ---- <div id="Vitesse v Petrolul Ploiești"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Vitesse]] {{flagicon|NED}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012392/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] |mål1=[[Jan-Arie van der Heijden|van der Heijden]] {{mål|72}} |mål2=[[Damien Boudjemaa|Boudjemaa]] {{mål|21}}<br />[[Gheorghe Grozav|Grozav]] {{mål|90+5}} |stadion=[[GelreDome]], [[Arnhem]] |tilskuere= |dommer=[[Ante Vučemilović-Šimunović]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} ''[[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Strømsgodset v Jablonec"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Strømsgodset IF|Strømsgodset]] {{flagicon|NOR}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012404/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[FK Baumit Jablonec|Jablonec]] |mål1=[[Ola Kamara|Kamara]] {{mål|71}} |mål2=[[Michal Hubník|Hubník]] {{mål|15}}<br />[[Ondřej Vaněk|Vaněk]] {{mål|81}}<br />[[Karel Piták|Piták]] {{mål|90}} |stadion=[[Marienlyst Stadion]], [[Drammen]] |tilskuere= |dommer=[[Gediminas Mažeika]] ([[Litauens fodboldforbund|Litauen]]) }} ''[[FK Baumit Jablonec|Jablonec]] vandt 5–2 samlet.'' ---- <div id="Stuttgart v Botev Plovdiv"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:20 |hold1=[[VfB Stuttgart|Stuttgart]] {{flagicon|GER}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012408/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Botev Plovdiv|Botev Plovdiv]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Comtech Arena]], [[Aspach, Baden-Württemberg|Aspach]] |tilskuere= |dommer=[[Ján Valášek]] ([[Slovakiets fodboldforbund|Slovakiet]]) }} ''1–1 samlet. [[VfB Stuttgart|Stuttgart]] vandt på udebanemål.'' ---- <div id="Red Star Belgrade v Chornomorets Odesa"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Røde Stjerne Beograd]] {{flagicon|SRB}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012385/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Red Star Stadium]], [[Beograd]] |tilskuere=39,730<ref>[http://www.crvenazvezdafk.com/vesti/izvestaji/7691/Crvena+zvezda+-+%C4%8Cernomorec+0%3A0.html Црвена звезда - Черноморец 0:0] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210305134629/http://www.crvenazvezdafk.com/ |date= 5. marts 2021 }} {{lang-sr}}</ref> |dommer=[[Artur Soares]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} ''[[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Mladost Podgorica v Sevilla"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FK Mladost Podgorica|Mladost Podgorica]] {{flagicon|MNE}} |resultat=1–6 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012397/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]] |mål1=[[Miloš Pavićević|Pavićević]] {{mål|90+1}} |mål2=[[Jairo Samperio|Samperio]] {{mål|10}}<br />[[Raul Rusescu|Rusescu]] {{mål|23||39}}<br />[[Bryan Rabello|Rabello]] {{mål|33}}<br />[[Jorge Andújar Moreno|Coke]] {{mål|37||60}} |stadion=[[Podgorica City Stadium]], [[Podgorica]] |tilskuere= |dommer=[[Yevhen Aranovskiy]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} ''[[Sevilla FC|Sevilla]] vandt 9–1 samlet.'' ---- <div id="Rapid Wien v Asteras Tripolis"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] {{flagicon|AUT}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012407/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripolis]] |mål1=[[Thanos Petsos|Petsos]] {{mål|26}}<br />[[Louis Schaub|Schaub]] {{mål|62||85}} |mål2=[[Sebastián Grazzini|Grazzini]] {{mål|57}} |stadion=[[Gerhard Hanappi Stadium]], [[Wien]] |tilskuere= |dommer=[[Simon Lee Evans]] ([[Wales' fodboldforbund|Wales]]) }} ''[[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] vandt 4–2 samlet.'' ---- <div id="Standard Liège v Xanthi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Standard Liège]] {{flagicon|BEL}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012411/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Skoda Xanthi F.C.|Xanthi]] |mål1=[[Frédéric Bulot|Bulot]] {{mål|53}}<br />[[Igor De Camargo|De Camargo]]{{mål|70}} |mål2=[[Julian de Guzman|de Guzman]] {{mål|84}} |stadion=[[Stade Maurice Dufrasne]], [[Liège (city)|Liège]] |tilskuere= |dommer=[[Jakob Kehlet]] ([[Dansk Boldspil Union|Danmark]]) }} ''[[Standard Liège]] vandt 4–2 samlet.'' ---- <div id="Udinese v Široki Brijeg"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Udinese Calcio|Udinese]] {{flagicon|ITA}} |resultat=4–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012386/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BIH}} [[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]] |mål1=[[Antonio Di Natale|Di Natale]] {{mål|9}}<br />[[Andrea Lazzari|Lazzari]] {{mål|82}}<br />[[Dušan Basta|Basta]] {{mål|86}}<br />[[Matěj Vydra|Vydra]] {{mål|90+3}} |mål2= |stadion=[[Stadio Nereo Rocco]], [[Trieste]] |tilskuere= |dommer=[[Antti Munukka]] ([[Finlands fodboldforbund|Finland]]) }} ''[[Udinese Calcio|Udinese]] vandt 7–1 samlet.'' ---- <div id="Club Brugge v Śląsk Wrocław"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Club Brugge K.V.|Club Brugge]] {{flagicon|BEL}} |resultat=3–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012389/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]] |mål1=[[Lior Refaelov|Refaelov]] {{mål|58}}<br />[[Óscar Duarte (Costa Rican footballer)|Duarte]] {{mål|80}}<br />[[Tom De Sutter|De Sutter]] {{mål|90+1}} |mål2=[[Waldemar Sobota|Sobota]] {{mål|9||76}}<br />[[Marco Paixão|Paixão]] {{mål|60}} |stadion=[[Jan Breydel Stadium]], [[Bruges]] |tilskuere=25,945<ref>{{Cite web |url=http://clubbrugge.be/nl/nieuws/16561/matchverslag-club-slask-wroclaw |title=Club uitgeschakeld na 3-3 gelijkspel tegen Wroclaw |access-date=13. august 2013 |archive-date=13. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130813025456/http://clubbrugge.be/nl/nieuws/16561/matchverslag-club-slask-wroclaw |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Miroslav Zelinka]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ''[[Śląsk Wrocław]] vandt 4–3 samlet.'' ---- <div id="St. Johnstone v Minsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[St. Johnstone F.C.|St. Johnstone]] {{flagicon|SCO}} |resultat=0–1 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012413/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Minsk|Minsk]] |mål1= |mål2=[[Miloš Rnić|Rnić]] {{mål|75}} |stadion=[[McDiarmid Park]], [[Perth, Scotland|Perth]] |tilskuere= |dommer=[[Pavle Radovanović]] ([[Montenegros fodboldforbund|Montenegro]]) |str.alties1=[[Dave Mackay (footballer born 1980)|Mackay]] {{str.miss|saved}}<br />[[Patrick Cregg|Cregg]] {{str.miss|målpost}}<br />[[Rory Fallon|Fallon]] {{str.mål}}<br />[[Gwion Edwards|Edwards]] {{str.mål}}<br />[[Steve MacLean (footballer)|MacLean]] {{str.miss|saved}} |str.altyresultat=2–3 |str.alties2={{str.mål}} [[Raman Vasilyuk|Vasilyuk]]<br />{{str.mål}} [[Andrey Razin|Razin]]<br />{{str.mål}} [[Aleksandr Sverchinskiy|Sverchinskiy]]<br />{{str.miss|saved}} [[Vital Kibuk|Kibuk]]<br />{{str.miss|saved}} [[Syarhey Kazeka|Kazeka]] }} ''1–1 samlet. [[FC Minsk|Minsk]] vandt 3–2 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- <div id="Breiðablik v Aktobe"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=8. august 2013 |tid=22:00 |hold1=[[Breiðablik UBK|Breiðablik]] {{flagicon|ISL}} |resultat=1–0 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000467/match=2012394/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]] |mål1=[[Finnur Orri Margeirsson|Margeirsson]] {{mål|27}} |mål2= |stadion=[[Laugardalsvöllur]], [[Reykjavík]] |tilskuere= |dommer=[[Sébastien Delferiere]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) |str.alties1=[[Sverrir Ingason|Ingason]] {{str.miss|saved}}<br />[[Guðjón Pétur Lýðsson|Lýðsson]] {{str.miss|saved}}<br />[[Kristinn Jónsson|K.&nbsp;Jónsson]] {{str.miss|saved}}<br />[[Nichlas Rohde|Rohde]] {{str.mål}}<br />[[Renee Troost|Troost]] {{str.miss|saved}} |str.altyresultat=1–2 |str.alties2={{str.miss|missed the mål}} [[Petr Badlo|Badlo]]<br />{{str.miss|saved}} [[Marat Khairullin|Khairullin]]<br />{{str.mål}} [[Emil Kenzhesariev|Kenzhesariev]]<br />{{str.mål}} [[Timur Kapadze|Kapadze]] }} ''1–1 samlet. [[FC Aktobe|Aktobe]] vandt 2–1 efter straffesparkskonkurrence.'' == Playoff-runde == === Seedning === Toogtreds hold deltog i playoff-runden: 33 hold trådte ind I turneringen på dette stadia, hvilket inkluderer de 15 tabere fra [[UEFA Champions League kvalifikationsfase og playoffrunde 2013-14#Tredje kvalifikationsrunde|Champions League tredje kvalifikationsrunde]], samt de 29 vindere fra foregående runde. Lodtrækningen fandt sted den 9. August 2013.<ref name="draw3">{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/draws/round=2000468/index.html|title=Draws — Play-off round|publisher=UEFA.com|date=9. august 2013}}</ref> {| class="wikitable" style="font-size:85%" |- !colspan=2|Gruppe 1 !colspan=2|Gruppe 2 !colspan=2|Gruppe 3 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|POR}} [[S.C. Braga|Braga]]<br /> {{flagicon|CYP}} [[APOEL F.C.|APOEL]]<br /> {{flagicon|TUR}} [[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]]<br /> {{flagicon|NED}} [[Feyenoord]]<br /> {{flagicon|AUT}} [[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] |valign=top| {{flagicon|RUS}} [[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]]<br /> {{flagicon|BEL}} [[S.V. Zulte Waregem|Zulte Waregem]]<br /> {{flagicon|NOR}} [[Tromsø IL|Tromsø]]<br /> {{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]]<br /> {{flagicon|GEO}} [[FC Dila Gori|Dila Gori]] |valign=top| {{flagicon|UKR}} [[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]]<br /> {{flagicon|NED}} [[AZ (football club)|AZ]]<br /> {{flagicon|BEL}} [[K.R.C. Genk|Genk]]<br /> {{flagicon|ENG<!--Do not add the Welsh flag for Swansea City as they will be participating through a berth for England-->}} [[Swansea City A.F.C.|Swansea City]]<br /> {{flagicon|FRA}} [[OGC Nice|Nice]] |valign=top| {{flagicon|GRE}} [[Atromitos F.C.|Atromitos]]<br /> {{flagicon|CYP}} [[Apollon Limassol]]<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]]<br /> {{flagicon|ROU}} [[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]]<br /> {{flagicon|ISL}} [[Fimleikafélag Hafnarfjarðar|FH]] |valign=top| {{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]]<br /> {{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]]<br /> {{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]]<br /> {{flagicon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]]<br /> {{flagicon|DEN}} [[FC Nordsjælland|Nordsjælland]] |valign=top| {{flagicon|SWE}} [[IF Elfsborg|Elfsborg]]<br /> {{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]]<br /> {{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]]<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Minsk|Minsk]]<br /> {{flagicon|LTU}} [[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] |- !colspan=2|Gruppe 4 !colspan=2|Gruppe 5 !colspan=2|Gruppe 6 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|GER}} [[VfB Stuttgart|Stuttgart]]<br /> {{flagicon|RUS}} [[FC Spartak Moskva|Spartak Moskva]]<br /> {{flagicon|GRE}} [[P.A.O.K. F.C.|PAOK]]<br /> {{flagicon|ESP}} [[Real Betis]]<br /> {{flagicon|UKR}} [[FC Chornomorets Odesa|Chornomorets Odesa]] |valign=top| {{flagicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]]<br /> {{flagicon|CZE}} [[FK Baumit Jablonec|Jablonec]]<br /> {{flagicon|SUI}} [[FC St. Gallen|St. Gallen]]<br /> {{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]]<br /> {{flagicon|ALB}} [[KF Skënderbeu Korçë|Skënderbeu Korçë]] |valign=top| {{flagicon|RUS}} [[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]]<br /> {{flagicon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]]<br /> {{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]]<br /> {{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]]<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Sheriff Tiraspol|Sheriff Tiraspol]] |valign=top| {{flagicon|NOR}} [[Molde FK|Molde]]<br /> {{flagicon|SUI}} [[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]]<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]]<br /> {{flagicon|DEN}} [[Esbjerg fB|Esbjerg]]<br /> {{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] |valign=top| {{flagicon|ENG}} [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]]<br /> {{flagicon|ITA}} [[Udinese Calcio|Udinese]]<br /> {{flagicon|UKR}} [[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]]<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Partizan|Partizan]]<br /> {{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]]<br /> {{flagicon|POR}} [[G.D. Estoril Praia|Estoril]] |valign=top| {{flagicon|CZE}} [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]]<br /> {{flagicon|SUI}} [[FC Thun|Thun]]<br /> {{flagicon|GEO}} [[FC Dinamo Tbilisi|Dinamo Tbilisi]]<br /> {{flagicon|AUT}} [[FC Pasching|Pasching]]<br /> {{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]]<br /> {{flagicon|EST}} [[JK Nõmme Kalju|Nõmme Kalju]] |} === Kampe === De første kampe blev spillet den 22. august, mens returkampene blev spillet den 29. august 2013 {{Dobbeltkamp start}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]]'''|RUS|3–1|[[Feyenoord]]|NED|[[#Kuban Krasnodar v Feyenoord|1–0]]|[[#Feyenoord v Kuban Krasnodar|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[S.V. Zulte Waregem|Zulte Waregem]]'''|BEL|3–2|[[APOEL FC|APOEL]]|CYP|[[#Zulte Waregem v APOEL|1–1]]|[[#APOEL v Zulte Waregem|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[SK Rapid Wien|Rapid Wien]]'''|AUT|4–0|[[FC Dila Gori|Dila Gori]]|GEO|[[#Rapid Wien v Dila Gori|1–0]]|[[#Dila Gori v Rapid Wien|3–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Tromsø IL|Tromsø]]|NOR|2–3|'''[[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]]'''|TUR|[[#Tromsø v Beşiktaş|2–1]]|[[#Beşiktaş v Tromsø|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]]'''|ROU|2–1|[[S.C. Braga|Braga]]|POR|[[#Pandurii Târgu Jiu v Braga|0–1]]|[[#Braga v Pandurii Târgu Jiu|2–0]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Apollon Limassol]]'''|CYP|2–1|[[OGC Nice|Nice]]|FRA|[[#Apollon Limassol v Nice|2–0]]|[[#Nice v Apollon Limassol|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Aktobe|Aktobe]]|KAZ|3–8|'''[[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]]'''|UKR|[[#Aktobe v Dynamo Kyiv|2–3]]|[[#Dynamo Kyiv v Aktobe|1–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Swansea City A.F.C.|Swansea City]]'''|ENG<!--Do not add the Welsh flag for Swansea City as they are participating through a berth for England-->|6–3|[[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]]|ROU|[[#Swansea City v Petrolul Ploiești|5–1]]|[[#Petrolul Ploiești v Swansea City|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Atromitos F.C.|Atromitos]]|GRE|3–3 ([[Reglen om udebanemål|u]])|'''[[AZ Alkmaar|AZ]]'''|NED|[[#Atromitos v AZ|1–3]]|[[#AZ v Atromitos|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Fimleikafélag Hafnarfjarðar|FH]]|ISL|2–7|'''[[K.R.C. Genk|Genk]]'''|BEL|[[#FH v Genk|0–2]]|[[#Genk v FH|2–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[IF Elfsborg|Elfsborg]]'''|SWE|2–1|[[FC Nordsjælland|Nordsjælland]]|DEN|[[#Elfsborg v Nordsjælland|1–1]]|[[#Nordsjælland v Elfsborg|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Sevilla FC|Sevilla]]'''|ESP|9–1{{Cref2|C|1}}|[[Śląsk Wrocław]]|POL|[[#Sevilla v Śląsk Wrocław|4–1]]|[[#Śląsk Wrocław v Sevilla|5–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]]'''|AUT|7–0|[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]]|LTU|[[#Red Bull Salzburg v Žalgiris Vilnius|5–0]]|[[#Žalgiris Vilnius v Red Bull Salzburg|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Qarabağ FK|Qarabağ]]|AZE|1–4|'''[[Eintracht Frankfurt]]'''|GER|[[#Qarabağ v Eintracht Frankfurt|0–2]]|[[#Eintracht Frankfurt v Qarabağ|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Minsk|Minsk]]|BLR|1–5|'''[[Standard Liège]]'''|BEL|[[#Minsk v Standard Liège|0–2]]|[[#Standard Liège v Minsk|1–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Baumit Jablonec|Jablonec]]|CZE|1–8|'''[[Real Betis]]'''|ESP|[[#Jablonec v Real Betis|1–2]]|[[#Real Betis v Jablonec|0–6]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[HNK Rijeka|Rijeka]]'''|CRO|4–3|[[VfB Stuttgart|Stuttgart]]|GER|[[#Rijeka v Stuttgart|2–1]]|[[#Stuttgart v Rijeka|2–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Tjernomorets Odessa|Tjernomorets Odessa]]'''|UKR|1–1 (7–6 [[Penalty shoot-out (association football)|p]])|[[KF Skënderbeu Korçë|Skënderbeu Korçë]]|ALB|[[#FC Tjernomorets Odessa v Skënderbeu Korçë|1–0]]|[[#Skënderbeu Korçë v Tjernomorets Odessa|0–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]]'''|ISR|Aflyst{{Cref2|D}}|[[PAOK FC|PAOK]]|GRE|[[#Maccabi Tel Aviv v PAOK|Aflyst]]|[[#PAOK v Maccabi Tel Aviv|Aflyst]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC St. Gallen|St. Gallen]]'''|SUI|5–3|[[FC Spartak Moskva|Spartak Moskva]]|RUS|[[#St. Gallen v Spartak Moskva|1–1]]|[[#Spartak Moskva v St. Gallen|4–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Molde FK|Molde]]|NOR|0–5|'''[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]]'''|RUS|[[#Molde v Rubin Kazan|0–2]]|[[#Rubin Kazan v Molde|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Vojvodina|Vojvodina]]|SRB|2–3|'''[[FC Sheriff Tiraspol|Sheriff Tiraspol]]'''|MDA|[[#Vojvodina v Sheriff Tiraspol|1–1]]|[[#Sheriff Tiraspol v Vojvodina|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Kukësi|Kukësi]]|ALB|1–5{{Cref2|C|2}}|'''[[Trabzonspor]]'''|TUR|[[#Kukësi v Trabzonspor|0–2]]|[[#Trabzonspor v Kukësi|1–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Esbjerg fB|Esbjerg]]'''|DEN|5–3|[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]]|FRA|[[#Esbjerg v Saint-Étienne|4–3]]|[[#Saint-Étienne v Esbjerg|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]]|SUI|2–2 ([[Reglen om udebanemål|u]])|'''[[ACF Fiorentina|Fiorentina]]'''|ITA|[[#Grasshopper v Fiorentina|1–2]]|[[#Fiorentina v Grasshopper|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]]'''|ISR|3–1|[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]]|ROU|[[#Maccabi Haifa v Astra Giurgiu|2–0]]|[[#Astra Giurgiu v Maccabi Haifa|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Udinese Calcio|Udinese]]|ITA|2–4|'''[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]]'''|CZE|[[#Udinese v Slovan Liberec|1–3]]|[[#Slovan Liberec v Udinese|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Dinamo Tbilisi|Dinamo Tbilisi]]|GEO|0–8|'''[[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]]'''|ENG|[[#Dinamo Tbilisi v Tottenham Hotspur|0–5]]|[[#Tottenham Hotspur v Dinamo Tbilisi|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[G.D. Estoril Praia|Estoril]]'''|POR|4–1|[[FC Pasching|Pasching]]|AUT|[[#Estoril v Pasching|2–0]]|[[#Pasching v Estoril|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[JK Nõmme Kalju|Nõmme Kalju]]|EST|1–5|'''[[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]]'''|UKR|[[#Nõmme Kalju v Dnipro Dnipropetrovsk|1–3]]|[[#Dnipro Dnipropetrovsk v Nõmme Kalju|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Partizan|Partizan]]|SRB|1–3|'''[[FC Thun|Thun]]'''|SUI|[[#Partizan v Thun|1–0]]|[[#Thun v Partizan|0–3]]}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|C|value=3|n=2|Hjemme og udebane byttet rundt i forhold til lodtrækningen.}} {{Cnote2|D|[[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] blev den [[14. august]] [[2013]] diskvalificeret fra UEFA Europa League 2013-14 på grund af tidligere match-fixing.<ref name="uefa20130814a">{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefa/disciplinary/news/newsid=1981054.html|title=Metalist disqualified from UEFA competitions|publisher=UEFA.com|date=14. august 2013}}</ref> UEFA besluttede at erstatte Metalist Kharkiv i Champions League play-off med [[PAOK FC|PAOK]], der blev elimineret af Metalist Kharkiv i tredje kvalifikationsrunde.<ref name="uefa20130814b">{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefa/disciplinary/news/newsid=1981184.html|title=PAOK to replace Metalist in play-offs|publisher=UEFA.com|date=14. august 2013}}</ref> PAOK's modstander i play-off til gruppespillet i Europa League, [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]], kvalificerede sig direkte til gruppespillet i Europa League.}} {{Cnote2 End}} === Førstekamp === <div id="Aktobe v Dynamo Kyiv"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=15:00 |hold1=[[FC Aktobe|Aktobe]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=2–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012420/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] |mål1=[[Benoît Trémoulinas|Trémoulinas]] {{goal|37|o.g.}}<br />[[Marat Khairullin|Khairullin]] {{goal|65}} |mål2=[[Andriy Yarmolenko|Yarmolenko]] {{goal|16}}<br />[[Brown Ideye|Brown]] {{goal|52}}<br />[[Younès Belhanda|Belhanda]] {{goal|57}} |stadion=[[Aktobe Central Stadium]], [[Aktobe]] |tilskuere=12.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fk-aktobe-lento/fc-dynamo-kyiv/1565677/|publisher=Soccerway|title=Aktobe vs. Dynamo Kyiv|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Aleksei Kulbakov]] ([[Hvideruslands fodboldforbund|Hviderusland]]) }} ---- <div id="Kuban Krasnodar v Feyenoord"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]] {{flagicon|RUS}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012414/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[Feyenoord]] |mål1=[[Ibrahima Baldé|Baldé]] {{goal|60}} |mål2= |stadion=[[Kuban Stadium]], [[Krasnodar]] |tilskuere=32.275<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fc-kuban-krasnodar/feyenoord-rotterdam-nv/1565615/|title=Kuban' Krasnodar vs. Feyenoord|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Clément Turpin]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Qarabağ v Eintracht Frankfurt"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[Qarabağ FK|Qarabağ]] {{flagicon|AZE}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012427/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[Eintracht Frankfurt]] |mål1= |mål2=[[Alexander Meier|Meier]] {{goal|6||75}} |stadion=[[Tofiq Bahramov Stadium]], [[Baku]] |tilskuere=30.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fk-karabakh-agdam/eintracht-frankfurt/1565627/|publisher=Soccerway|title=Qarabağ vs. Eintracht Frankfurt|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Szymon Marciniak]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ---- <div id="Jablonec v Real Betis"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FK Baumit Jablonec|Jablonec]] {{flagicon|CZE}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012429/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Real Betis]] |mål1=[[Jan Kopic|Kopic]] {{goal|43}} |mål2=[[Jorge Molina Vidal|Molina]] {{goal|21}}<br />[[Cedric Mabwati|Cedric]] {{goal|86}} |stadion=[[Chance Arena]], [[Jablonec nad Nisou]] |tilskuere=5.850<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fk-jablonec-97/real-betis/1565621/|publisher=Soccerway|title=Jablonec vs. Real Betis|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Alexandru Tudor]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ---- <div id="Dinamo Tbilisi v Tottenham Hotspur"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dinamo Tbilisi|Dinamo Tbilisi]] {{flagicon|GEO}} |resultat=0–5 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012441/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG}} [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] |mål1= |mål2=[[Andros Townsend|Townsend]] {{goal|12}}<br />[[Paulinho (fodboldspiller, født 1988)|Paulinho]] {{goal|44}}<br />[[Roberto Soldado|Soldado]] {{goal|58||68}}<br />[[Danny Rose|Rose]] {{goal|65}} |stadion=[[Dinamo Arena]], [[Tbilisi]] |tilskuere=22.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fc-dinamo-tbilisi/tottenham-hotspur-football-club/1565667/|publisher=Soccerway|title=Dinamo Tbilisi vs. Tottenham Hotspur|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Pol van Boekel]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ---- <div id="Atromitos v AZ"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=18:30 |hold1=[[Atromitos F.C.|Atromitos]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012422/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[AZ Alkmaar|AZ]] |mål1=[[Dimitris Papadopoulos|Papadopoulos]] {{goal|76|pen.}} |mål2=[[Jóhann Berg Guðmundsson|Guðmundsson]] {{goal|51||90+3}}<br />[[Aron Jóhannsson|Jóhannsson]] {{goal|73}} |stadion=[[Peristeri Stadium]], [[Athen]] |tilskuere=8.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/pae-aps-atromitos-athens/stichting-az/1565626/|publisher=Soccerway|title=Atromitos vs. AZ|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[David Fernández Borbalán]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ---- <div id="Minsk v Standard Liège"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=18:30 |hold1=[[FC Minsk|Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012428/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |mål1= |mål2=[[Michy Batshuayi|Batshuayi]] {{goal|56}}<br />[[Frédéric Bulot|Bulot]] {{goal|82}} |stadion=[[Neman Stadium]], [[Grodno]] |tilskuere=2.467<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fc-minsk/standard-de-liege/1565639/|publisher=Soccerway|title=Minsk vs. Standard Liège|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[István Vad]] ([[Ungarns fodboldforbund|Ungarn]]) }} ---- <div id="Maccabi Haifa v Astra Giurgiu"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=18:30 |hold1=[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] {{flagicon|ISR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012439/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] |mål1=[[Rubén Rayos|Rayo]] {{goal|30}}<br />[[Alon Turgeman|Turgeman]] {{goal|61}} |mål2= |stadion=[[Kiryat Eliezer Stadium]], [[Haifa]] |tilskuere=11.900<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/maccabi-haifa-fc/astra-ploiesti/1565663/|publisher=Soccerway|title=Maccabi Haifa vs. Astra Giurgiu|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Kevin Blom]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ---- <div id="Red Bull Salzburg v Žalgiris Vilnius"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] {{flagicon|AUT}} |resultat=5–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012426/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|LTU}} [[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] |mål1=[[Jonathan Soriano|Soriano]] {{goal|29||37||63}}<br />[[Sadio Mané|Mané]] {{goal|40}}<br />[[Martin Hinteregger|Hinteregger]] {{goal|68}} |mål2= |stadion=[[Red Bull Arena (Salzburg)|Red Bull Arena]], [[Wals-Siezenheim]] |tilskuere=7.885<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fc-red-bull-salzburg/fk-zalgiris-vilnius/1565657/|publisher=Soccerway|title=Salzburg vs. Žalgiris|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Aleksandar Stavrev]] ([[Makedoniens fodboldforbund|Makedonien]]) }} ---- <div id="St. Gallen v Spartak Moskva"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC St. Gallen|St. Gallen]] {{flagicon|SUI}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012433/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Spartak Moskva|Spartak Moskva]] |mål1=[[Marco Mathys|Mathys]] {{goal|47}} |mål2=[[Yura Movsisyan|Movsisyan]] {{goal|37}} |stadion=[[AFG Arena]], [[St. Gallen]] |tilskuere=18.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fc-sankt-gallen-1879/fk-spartak-moskva/1565641/|publisher=Soccerway|title=St. Gallen vs. Spartak Moskva|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Ovidiu Hațegan]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ---- <div id="Molde v Rubin Kazan"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Molde FK|Molde]] {{flagicon|NOR}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012434/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] |mål1= |mål2=[[José Salomón Rondón|Rondón]] {{goal|21||90}} |stadion=[[Aker Stadion]], [[Molde]] |tilskuere=4.384<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/molde-fotballklubb/rubin-kazan/1565623/|publisher=Soccerway|title=Molde vs. Rubin Kazan'|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Alon Yefet]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ---- <div id="Esbjerg v Saint-Étienne"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[Esbjerg fB|Esbjerg]] {{flagicon|DEN}} |resultat=4–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012437/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] |mål1=[[Peter Ankersen|P. Ankersen]] {{goal|26||80}}<br />[[Mick van Buren|Van Buren]] {{goal|64}}<br />[[Hans Henrik Andreasen|Andreasen]] {{goal|75}} |mål2=[[Franck Tabanou|Tabanou]] {{goal|22}}<br />[[Romain Hamouma|Hamouma]] {{goal|42}}<br />[[Loïc Perrin|Perrin]] {{goal|70}} |stadion=[[Blue Water Arena]], [[Esbjerg]] |tilskuere=11.478<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/esbjerg-fb/association-sportive-de-saint-etienne-loire/1565629/|publisher=Soccerway|title=Esbjerg vs. Saint-Étienne|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Bobby Madden]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} ---- <div id="Nõmme Kalju v Dnipro Dnipropetrovsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[JK Nõmme Kalju|Nõmme Kalju]] {{flagicon|EST}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012443/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] |mål1=[[Janar Toomet|Toomet]] {{goal|54}} |mål2=[[Yevhen Seleznyov|Seleznyov]] {{goal|23|pen.}}<br />[[Giuliano Victor de Paula|Giuliano]] {{goal|36}}<br />[[Roman Zozulya|Zozulya]] {{goal|53}} |stadion=[[A. Le Coq Arena]], [[Tallinn]] |tilskuere=2.462<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/jk-nomme-kalju/fc-dnipro-dnipropetrovsk/1565645/|publisher=Soccerway|title=Kalju vs. Dnipro Dnipropetrovsk|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Kristinn Jakobsson]] ([[Islands fodboldforbund|Island]]) }} ---- <div id="Kukësi v Trabzonspor"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FK Kukësi|Kukësi]] {{flagicon|ALB}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012436/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |mål1= |mål2=[[Adrian Mierzejewski|Mierzejewski]] {{goal|31|pen.}}<br />[[Paulo Henrique Carneiro Filho|Paulo Henrique]] {{goal|68}} |stadion=[[Qemal Stafa Stadium]], [[Tirana]] |tilskuere=10.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/ks-perparimi-kukes/trabzonspor/1565661/|publisher=Soccerway|title=Kukësi vs. Trabzonspor|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Stanislav Todorov]] ([[Bulgariens fodboldforbund|Bulgarien]]) }} ---- <div id="Tromsø v Beşiktaş"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Tromsø IL|Tromsø]] {{flagicon|NOR}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012417/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] |mål1=[[Thomas Kind Bendiksen|Bendiksen]] {{goal|49|pen.}}<br />[[Josh Pritchard|Pritchard]] {{goal|68}} |mål2=[[Hugo Almeida|Almeida]] {{goal|9}} |stadion=[[Alfheim Stadion]], [[Tromsø]] |tilskuere=4.528<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/tromso-idrettslag/besiktas-jk/1565625/|publisher=Soccerway|title=Tromsø vs. Beşiktaş|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Alan Kelly (dommer)|Alan Kelly]] ([[Irlands fodboldforbund|Irland]]) }} ---- <div id="Pandurii Târgu Jiu v Braga"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012418/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[S.C. Braga|Braga]] |mål1= |mål2=[[Yazalde Gomes Pinto|Yazalde]] {{goal|51}} |stadion=[[Cluj Arena]], [[Cluj-Napoca]] |tilskuere=11.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/pandurii-targu-jiu/sporting-braga/1565635/|publisher=Soccerway|title=Pandurii Târgu Jiu vs. Sporting Braga|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Florian Meyer]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Apollon Limassol v Nice"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Apollon Limassol]] {{flagicon|CYP}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012419/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[OGC Nice|Nice]] |mål1=[[Gastón Sangoy|Sangoy]] {{goal|54||63}} |mål2= |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]] |tilskuere=7.157<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/apollon-limassol/olympique-gymnaste-club-de-nice-cote-dazur/1565617/|publisher=Soccerway|title=Apollon vs. Nice|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Ivan Kružliak]] ([[Slovakiets fodboldforbund|Slovakiet]]) }} ---- <div id="FH v Genk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[Fimleikafélag Hafnarfjarðar|FH]] {{flagicon|ISL}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012423/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[K.R.C. Genk|Genk]] |mål1= |mål2=[[Jelle Vossen|Vossen]] {{goal|44}}<br />[[Sam Tillen|Tillen]] {{goal|79|o.g.}} |stadion=[[Kaplakriki]], [[Hafnarfjörður]] |tilskuere=2.400<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fimleikafelag-hafnarfjordur/krc-genk/1565637/|publisher=Soccerway|title=FH vs. Genk|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Paweł Gil]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ---- <div id="Elfsborg v Nordsjælland"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[IF Elfsborg|Elfsborg]] {{flagicon|SWE}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012424/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[FC Nordsjælland|Nordsjælland]] |mål1=[[Johan Larsson (fodboldspiller)|J. Larsson]] {{goal|74}} |mål2=[[Morten Nordstrand|Nordstrand]] {{goal|34}} |stadion=[[Borås Arena]], [[Borås]] |tilskuere=5.330<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/idrottsforening-elfsborg/fc-nordsjalland/1565619/|publisher=Soccerway|title=Elfsborg vs. Nordsjælland|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Fernando Teixeira Vitienes]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ---- <div id="Swansea City v Petrolul Ploiești"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:05 |hold1=[[Swansea City A.F.C.|Swansea City]] {{flagicon|ENG<!--Do not add the Welsh flag for Swansea City as they are participating through a berth for England-->}} |resultat=5–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012421/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] |mål1=[[Wayne Routledge|Routledge]] {{goal|14||25}}<br />[[Michu]] {{goal|22}}<br />[[Wilfried Bony|Bony]] {{goal|59}}<br />[[Alejandro Pozuelo|Pozuelo]] {{goal|70}} |mål2=[[Gheorghe Grozav|Grozav]] {{goal|87}} |stadion=[[Liberty Stadium]], [[Swansea]] |tilskuere=12.590<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/swansea-city-afc/sc-fc-petrolul-ploiesti/1565655/|publisher=Soccerway|title=Swansea City vs. Petrolul Ploieşti|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Sergei Karasev]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ---- <div id="Maccabi Tel Aviv v PAOK"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:15 |hold1=[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] {{flagicon|ISR}} |resultat=Aflyst |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012432/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[PAOK FC|PAOK]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Bloomfield Stadium]], [[Tel Aviv]] |tilskuere= |dommer= }} ---- <div id="Rijeka v Stuttgart"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[HNK Rijeka|Rijeka]] {{flagicon|CRO}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012430/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[VfB Stuttgart|Stuttgart]] |mål1=[[Leon Benko|Benko]] {{goal|74}}<br />[[Zoran Kvržić|Kvržić]] {{goal|87}} |mål2=[[Vedad Ibišević|Ibišević]] {{goal|89}} |stadion=[[Stadion Kantrida]], [[Rijeka]] |tilskuere=10.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/hnk-rijeka/vfb-stuttgart-1893-ev/1565671/|publisher=Soccerway|title=Rijeka vs. Stuttgart|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Bas Nijhuis]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ---- <div id="Tjernomorets Odessa v Skënderbeu Korçë"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FC Tjernomorets Odessa|Tjernomorets Odessa]] {{flagicon|UKR}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012431/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ALB}} [[KF Skënderbeu Korçë|Skënderbeu Korçë]] |mål1=[[Oleksiy Gai|Gai]] {{goal|75}} |mål2= |stadion=[[Chornomorets Stadium]], [[Odessa]] |tilskuere=34.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fc-chornomorets-odessa/ks-skenderbeu-korce/1565659/|publisher=Soccerway|title=Chornomorets vs. Skënderbeu Korçë|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Anastassios Kakos]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ---- <div id="Vojvodina v Sheriff Tiraspol"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FK Vojvodina|Vojvodina]] {{flagicon|SRB}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012435/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Sheriff Tiraspol|Sheriff Tiraspol]] |mål1=[[Petar Škuletić|Škuletić]] {{goal|54}} |mål2=[[Ismail Isa|Isa]] {{goal|36}} |stadion=[[Karađorđe Stadium]], [[Novi Sad]] |tilskuere=11.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fk-vojvodina-novi-sad/fc-sheriff-tiraspol/1565675/|publisher=Soccerway|title=Vojvodina vs. Sheriff|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Robert Schörgenhofer]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} ---- <div id="Partizan v Thun"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FK Partizan|Partizan]] {{flagicon|SRB}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012444/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC Thun|Thun]] |mål1=[[Miloš Jojić|Jojić]] {{goal|70}} |mål2= |stadion=[[Partizan Stadium]], [[Beograd]] |tilskuere=15.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/fk-partizan-beograd/fc-thun/1565647/|publisher=Soccerway|title=Partizan vs. Thun|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Serhiy Boyko]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} ---- <div id="Zulte Waregem v APOEL"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[S.V. Zulte Waregem|Zulte Waregem]] {{flagicon|BEL}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012415/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CYP}} [[APOEL F.C.|APOEL]] |mål1=[[Bernard Malanda-Adje|Malanda]] {{goal|21}} |mål2=[[Nektarios Alexandrou|Alexandrou]] {{goal|88}} |stadion=[[Constant Vanden Stock Stadium]], [[Anderlecht]] |tilskuere=5.095<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/sv-zulte-waregem/apoel-nicosia/1565649/|publisher=Soccerway|title=Zulte-Waregem vs. APOEL|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Marijo Strahonja]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} ---- <div id="Udinese v Slovan Liberec"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Udinese Calcio|Udinese]] {{flagicon|ITA}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012440/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] |mål1=[[Gabriel Silva]] {{goal|35}} |mål2=[[Serhiy Rybalka|Rybalka]] {{goal|16}}<br />[[Dzon Delarge|Delarge]] {{goal|49}}<br />[[Ondřej Kušnír|Kušnír]] {{goal|83}} |stadion=[[Stadio Nereo Rocco]], [[Trieste]] |tilskuere=10.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/udinese-calcio/fc-slovan-liberec/1565665/|publisher=Soccerway|title=Udinese vs. Slovan Liberec|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Tom Harald Hagen]] ([[Norges fodboldforbund|Norge]]) }} ---- <div id="Grasshopper v Fiorentina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=21:00 |hold1=[[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]] {{flagicon|SUI}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012438/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] |mål1=[[Anatole Ngamukol|Ngamukol]] {{goal|64}} |mål2=[[Juan Guillermo Cuadrado|Cuadrado]] {{goal|13}}<br />[[Stéphane Grichting|Grichting]] {{goal|46|o.g.}} |stadion=[[Letzigrund]], [[Zurich]] |tilskuere=15.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/grasshopper-club-zurich/acf-fiorentina/1565643/|publisher=Soccerway|title=Grasshopper vs. Fiorentina|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Matej Jug]] ([[Sloveniens fodboldforbund|Slovenien]]) }} ---- <div id="Rapid Wien v Dila Gori"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=21:05 |hold1=[[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] {{flagicon|AUT}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012416/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Dila Gori|Dila Gori]] |mål1=[[Louis Schaub|Schaub]] {{goal|42}} |mål2= |stadion=[[Gerhard Hanappi Stadium|Gerhard Hanappi Stadion]], [[Wien]] |tilskuere=14.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/sk-rapid-wien/fc-dila-gori/1565651/|publisher=Soccerway|title=Rapid Wien vs. Dila|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Stefan Johannesson]] ([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} ---- <div id="Sevilla v Śląsk Wrocław"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=21:30 |hold1=[[Sevilla FC|Sevilla]] {{flagicon|ESP}} |resultat=4–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012425/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]] |mål1=[[Ivan Rakitić|Rakitić]] {{goal|36}}<br />[[Marko Marin|Marin]] {{goal|67||89}}<br />[[Kévin Gameiro|Gameiro]] {{goal|85}} |mål2=[[Marco Paixão|Paixão]] {{goal|16}} |stadion=[[Ramón Sánchez Pizjuán Stadium|Ramón Sánchez Pizjuán]], [[Seville]] |tilskuere=16.758<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/sevilla-futbol-club/wroclawski-klub-sportowy-slask-wroclaw-ssa/1565673/|publisher=Soccerway|title=Sevilla vs. Śląsk Wrocław|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Manuel Gräfe]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Estoril v Pasching"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=22. august 2013 |tid=21:30 |hold1=[[G.D. Estoril Praia|Estoril]] {{flagicon|POR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012442/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AUT}} [[FC Pasching|Pasching]] |mål1=[[Evandro Goebel|Evandro]] {{goal|10}}<br />[[Carlos Alberto Alves Garcia|Carlitos]] {{goal|40}} |mål2= |stadion=[[Estádio António Coimbra da Mota]], [[Estoril]] |tilskuere=2.178<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/22/europe/uefa-cup/gd-estoril-praia/fc-pasching/1565669/|publisher=Soccerway|title=Estoril vs. Pasching|date=22. august 2013}}</ref> |dommer=[[Bülent Yıldırım (dommer)|Bülent Yıldırım]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} === Returkamp === <div id="PAOK v Maccabi Tel Aviv"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid= |hold1=[[PAOK FC|PAOK]] {{flagicon|GRE}} |resultat=Aflyst |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012463/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Toumba Stadium]], [[Thessaloniki]] |tilskuere= |dommer= }} ---- <div id="Spartak Moskva v St. Gallen"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FC Spartak Moskva|Spartak Moskva]] {{flagicon|RUS}} |resultat=2–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012464/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC St. Gallen|St. Gallen]] |mål1=[[Aras Özbiliz|Özbiliz]] {{goal|1}}<br />[[Yura Movsisyan|Movsisyan]] {{goal|83}} |mål2=[[Goran Karanović|Karanović]] {{goal|17||32}}<br />[[Roberto Rodrígue|Rodríguez]] {{goal|36}}<br />[[Dejan Janjatović|Janjatović]] {{goal|88}} |stadion=[[Arena Khimki]], [[Khimki]] |tilskuere=8.134<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fk-spartak-moskva/fc-sankt-gallen-1879/1565642/|publisher=Soccerway|title=Spartak Moskva vs. St. Gallen|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Danny Makkelie]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ''[[FC St. Gallen|St. Gallen]] vandt 5–3 samlet.'' ---- <div id="Rubin Kazan v Molde"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=17:00 |hold1=[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] {{flagicon|RUS}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012465/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Molde FK|Molde]] |mål1=[[Aleksandr Prudnikov|Prudnikov]] {{goal|33}}<br />[[Roman Eremenko|Eremenko]] {{goal|50}}<br />[[Sardar Azmoun|Azmoun]] {{goal|84}} |mål2= |stadion=[[Central Stadium (Kazan)|Central Stadium]], [[Kazan]] |tilskuere=4.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/rubin-kazan/molde-fotballklubb/1565624/|publisher=Soccerway|title=Rubin Kazan' vs. Molde|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Sascha Kever]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ''[[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] vandt 5–0 samlet.'' ---- <div id="Dila Gori v Rapid Wien"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dila Gori|Dila Gori]] {{flagicon|GEO}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012447/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AUT}} [[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] |mål1= |mål2=[[Louis Schaub|Schaub]] {{goal|45+1}}<br />[[Marcel Sabitzer|Sabitzer]] {{goal|63}}<br />[[Brian Behrendt|Behrendt]] {{goal|90}} |stadion=[[Mikheil Meskhi Stadium]], [[Tbilisi]] |tilskuere=19.012<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fc-dila-gori/sk-rapid-wien/1565652/|publisher=Soccerway|title=Dila vs. Rapid Wien|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Cristian Balaj]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ''[[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] vandt 4–0 samlet.'' ---- <div id="Dynamo Kyiv v Aktobe"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] {{flagicon|UKR}} |resultat=5–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012451/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]] |mål1=[[Jeremain Lens|Lens]] {{goal|9}}<br />[[Roman Bezus|Bezus]] {{goal|30}}<br />[[Dieumerci Mbokani|Mbokani]] {{goal|36}}<br />[[Brown Ideye|Ideye]] {{goal|52|pen.}}<br />[[Oleh Husyev|Husyev]] {{goal|73}} |mål2=[[Alexander Geynrikh|Geynrikh]] {{goal|37|pen.}} |stadion=[[Olimpiyskiy National Sports Complex|Olympic Stadium]], [[Kiev]] |tilskuere=70<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fc-dynamo-kyiv/fk-aktobe-lento/1565678/|publisher=Soccerway|title=Dynamo Kyiv vs. Aktobe|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Stephan Studer]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} ''[[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] vandt 8–3 samlet.'' ---- <div id="Nordsjælland v Elfsborg"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Nordsjælland|Nordsjælland]] {{flagicon|DEN}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012455/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SWE}} [[IF Elfsborg|Elfsborg]] |mål1= |mål2=[[Mikkel Beckmann|Beckmann]] {{goal|71}} |stadion=[[Farum Park]], [[Farum]] |tilskuere=4.621<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fc-nordsjalland/idrottsforening-elfsborg/1565620/|publisher=Soccerway|title=Nordsjælland vs. Elfsborg|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Felix Zwayer]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ''[[IF Elfsborg|Elfsborg]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Stuttgart v Rijeka"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[VfB Stuttgart|Stuttgart]] {{flagicon|GER}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012461/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] |mål1=[[Christian Gentner|Gentner]] {{goal|34}}<br />[[Luka Marić|Marić]] {{goal|75|o.g.}} |mål2=[[Leon Benko|Benko]] {{goal|30}}<br />[[Goran Mujanović|Mujanović]] {{goal|90+4}} |stadion=[[Mercedes-Benz Arena (Stuttgart)|Mercedes-Benz Arena]], [[Stuttgart]] |tilskuere=30.200<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/vfb-stuttgart-1893-ev/hnk-rijeka/1565672/|publisher=Soccerway|title=Stuttgart vs. Rijeka|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Martin Hansson]] ([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} ''[[HNK Rijeka|Rijeka]] vandt 4–3 samlet.'' ---- <div id="Astra Giurgiu v Maccabi Haifa"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=18:00 |hold1=[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012470/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] |mål1=[[Valerică Găman|Găman]] {{goal|27}} |mål2=[[Rubén Rayos|Rayo]] {{goal|34}} |stadion=[[Stadionul Ceahlăul]], [[Piatra Neamț]] |tilskuere=1.512<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/astra-ploiesti/maccabi-haifa-fc/1565664/|publisher=Soccerway|title=Astra Giurgiu vs. Maccabi Haifa|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Hüseyin Göçek]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} ''[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Trabzonspor v Kukësi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=18:30 |hold1=[[Trabzonspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012467/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] |mål1=[[Paulo Henrique Carneiro Filho|Paulo Henrique]] {{goal|14||64}}<br />[[Florent Malouda|Malouda]] {{goal|54}} |mål2=[[Lazar Popović|Popović]] {{goal|11}} |stadion=[[Hüseyin Avni Aker Stadium]], [[Trabzon]] |tilskuere=23.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/trabzonspor/ks-perparimi-kukes/1565662/|publisher=Soccerway|title=Trabzonspor vs. Kukësi|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Libor Kovařík]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ''[[Trabzonspor]] vandt 5–1 samlet.'' ---- <div id="APOEL v Zulte Waregem"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[APOEL F.C.|APOEL]] {{flagicon|CYP}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012446/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[S.V. Zulte Waregem|Zulte Waregem]] |mål1=[[Efstathios Aloneftis|Aloneftis]] {{goal|52}} |mål2=[[Habib Habibou|Habibou]] {{goal|12}}<br />[[Jens Naessens|Naessens]] {{goal|90}} |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]] |tilskuere=18.959<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/apoel-nicosia/sv-zulte-waregem/1565650/|publisher=Soccerway|title=APOEL vs. Zulte-Waregem|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Andre Marriner]] ([[Englands fodboldlandshold|England]]) }} ''[[S.V. Zulte Waregem|Zulte Waregem]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="AZ v Atromitos"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[AZ Alkmaar|AZ]] {{flagicon|NED}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012453/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Atromitos F.C.|Atromitos]] |mål1= |mål2=[[Dimitris Papadopoulos|Papadopoulos]] {{goal|53}}<br />[[Thanasis Karagounis|Karagounis]] {{goal|75}} |stadion=[[AFAS Stadion]], [[Alkmaar]] |tilskuere=11.569<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/30/europe/uefa-cup/stichting-az/pae-aps-atromitos-athens/1565634/|publisher=Soccerway|title=AZ vs. Atromitos|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Antony Gautier]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ''3–3 samlet. [[AZ Alkmaar|AZ]] vandt på reglen om udebanemål. Kampen blev afbrudt efter 59 minutter på grund af brand på stadion. Kampen blev genoptaget på tidspunktet for afbrydelsen den 30. august 2013 11:00. ---- <div id="Sheriff Tiraspol v Vojvodina"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Sheriff Tiraspol|Sheriff Tiraspol]] {{flagicon|MDA}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012466/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |mål1=[[Jhulliam]] {{goal|59}}<br />[[Fernando Gomes de Jesus|Fernando]] {{goal|67}} |mål2=[[Nikola Leković|Leković]] {{goal|90}} |stadion=[[Sheriff Stadium]], [[Tiraspol]] |tilskuere=6.839<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fc-sheriff-tiraspol/fk-vojvodina-novi-sad/1565676/|publisher=Soccerway|title=Sheriff vs. Vojvodina|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Tony Chapron]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ''[[FC Sheriff Tiraspol|Sheriff Tiraspol]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Saint-Étienne v Esbjerg"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] {{flagicon|FRA}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012468/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[Esbjerg fB|Esbjerg]] |mål1= |mål2=[[Moustapha Bayal Sall|Bayal Sall]] {{goal|73|o.g.}} |stadion=[[Stade Geoffroy-Guichard]], [[Saint-Étienne]] |tilskuere=24.321<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/association-sportive-de-saint-etienne-loire/esbjerg-fb/1565631/|publisher=Soccerway|title=Saint-Étienne vs. Esbjerg|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Vladislav Bezborodov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ''[[Esbjerg fB|Esbjerg]] vandt 5–3 samlet.'' ---- <div id="Slovan Liberec v Udinese"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=19:00 |hold1=[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] {{flagicon|CZE}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012471/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[Udinese Calcio|Udinese]] |mål1=[[Dzon Delarge|Delarge]] {{goal|23}} |mål2=[[Andrea Lazzari|Lazzari]] {{goal|42}} |stadion=[[Stadion u Nisy]], [[Liberec]] |tilskuere=9.700<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fc-slovan-liberec/udinese-calcio/1565666/|publisher=Soccerway|title=Slovan Liberec vs. Udinese|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Anastasios Sidiropoulos]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ''[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] vandt 4–2 samlet.'' ---- <div id="Beşiktaş v Tromsø"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] {{flagicon|TUR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012448/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NOR}} [[Tromsø IL|Tromsø]] |mål1=[[Hugo Almeida]] {{goal|52}}<br />[[Oğuzhan Özyakup|Özyakup]] {{goal|54}} |mål2= |stadion=[[Atatürk Olympic Stadium]], [[Istanbul]] |tilskuere=44.578<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/besiktas-jk/tromso-idrettslag/1565630/|publisher=Soccerway|title=Beşiktaş vs. Tromsø|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Marcin Borski]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ''[[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] vandt 3–2 samlet.'' ---- <div id="Petrolul Ploiești v Swansea City"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=19:30 |hold1=[[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] {{flagicon|ROU}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012452/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG<!--Do not add the Welsh flag for Swansea City as they are participating through a berth for England-->}} [[Swansea City A.F.C.|Swansea City]] |mål1=[[Njongo Priso|Priso]] {{goal|73}}<br />[[Hamza Younés|Younés]] {{goal|83}} |mål2=[[Roland Lamah|Lamah]] {{goal|74}} |stadion=[[Stadionul Ilie Oană]], [[Ploiești]] |tilskuere=12.880<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/sc-fc-petrolul-ploiesti/swansea-city-afc/1565656/|publisher=Soccerway|title=Petrolul Ploieşti vs. Swansea City|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Michael Koukoulakis]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ''[[Swansea City A.F.C.|Swansea City]] vandt 6–3 samlet.'' ---- <div id="Nice v Apollon Limassol"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[OGC Nice|Nice]] {{flagicon|FRA}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012450/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CYP}} [[Apollon Limassol]] |mål1=[[Darío Cvitanich|Cvitanich]] {{goal|4}} |mål2= |stadion=[[Stade du Ray]], [[Nice]] |tilskuere=12.219<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/olympique-gymnaste-club-de-nice-cote-dazur/apollon-limassol/1565618/|publisher=Soccerway|title=Nice vs. Apollon|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Viktor Kassai]] ([[Ungarns fodboldforbund|Ungarn]]) }} ''[[Apollon Limassol]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Genk v FH"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[K.R.C. Genk|Genk]] {{flagicon|BEL}} |resultat=5–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012454/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ISL}} [[Fimleikafélag Hafnarfjarðar|FH]] |mål1=[[Jelle Vossen|Vossen]] {{goal|5}}<br />[[Kara Mbodj|Kara]] {{goal|52}}<br />[[Anthony Limbombe|Limbombe]] {{goal|57}}<br />[[Fabien Camus|Camus]] {{goal|59||78}} |mål2=[[Ólafur Páll Snorrason|Snorrason]] {{goal|27}}<br />[[Björn Daníel Sverrisson|Sverrisson]] {{goal|48}} |stadion=[[Cristal Arena]], [[Genk]] |tilskuere=7.285<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/krc-genk/fimleikafelag-hafnarfjordur/1565638/|publisher=Soccerway|title=Genk vs. FH|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Leontios Trattou]] ([[Cyperns fodboldforbund|Cypern]]) }} ''[[K.R.C. Genk|Genk]] vandt 7–2 samlet.'' ---- <div id="Skënderbeu Korçë v Tjernomorets Odessa"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[KF Skënderbeu Korçë|Skënderbeu Korçë]] {{flagicon|ALB}} |resultat=1–0 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012462/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Tjernomorets Odessa|Tjernomorets Odessa]] |mål1=[[Andi Ribaj|Ribaj]] {{goal|19}} |mål2= |penalties1=[[Bledi Shkëmbi|Shkëmbi]] {{pengoal}}<br />[[Marko Radas|Radas]] {{penmiss}}<br />[[Andi Ribaj|Ribaj]] {{pengoal}}<br />[[Orges Shehi|Shehi]] {{pengoal}}<br />[[Ivan Gvozdenović|Gvozdenović]] {{pengoal}}<br />[[Ditmar Bicaj|Bicaj]] {{pengoal}}<br />[[Sabjen Lilaj|Lilaj]] {{pengoal}}<br />[[Nurudeen Orelesi|Orelesi]] {{penmiss}}<br />[[Bakary Nimaga|Nimaga]] {{penmiss}} |penaltyscore=6-7 |penalties2={{pengoal}} [[Anatoliy Didenko|Didenko]]<br />{{pengoal}} [[Pablo Fontanello|Fontanello]]<br />{{pengoal}} [[Pavlo Kutas|Kutas]]<br />{{pengoal}} [[Oleksiy Gai|Gai]]<br />{{penmiss}} [[Leonardo de Matos Cruz|Léo Matos]]<br />{{pengoal}} [[Sergey Samodin|Samodin]]<br />{{pengoal}} [[Anderson Santana dos Santos|Anderson Mineiro]]<br />{{penmiss}} [[Kyrylo Kovalchuk|Kovalchuk]]<br />{{pengoal}} [[Volodymyr Pryyomov|Pryyomov]] |stadion=[[Qemal Stafa Stadium]], [[Tirana]] |tilskuere=7.500<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/ks-skenderbeu-korce/fc-chornomorets-odessa/1565660/|publisher=Soccerway|title=Skënderbeu Korçë vs. Chornomorets|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Antonio Mateu Lahoz]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ''1–1 samlet. [[FC Tjernomorets Odessa|Tjernomorets Odessa]] vandt 7–6 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- <div id="Thun v Partizan"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:00 |hold1=[[FC Thun|Thun]] {{flagicon|SUI}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012475/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Partizan|Partizan]] |mål1=[[Christian Schneuwly|C. Schneuwly]] {{goal|15}}<br />[[Marco Schneuwly|M. Schneuwly]] {{goal|48}}<br />[[Luca Zuffi|Zuffi]] {{goal|75}} |mål2= |stadion=[[Arena Thun]], [[Thun]] |tilskuere=8.150<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fc-thun/fk-partizan-beograd/1565648/|publisher=Soccerway|title=Thun vs. Partizan|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Daniele Orsato]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ''[[FC Thun|Thun]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Žalgiris Vilnius v Red Bull Salzburg"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[VMFD Žalgiris Vilnius|Žalgiris Vilnius]] {{flagicon|LTU}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012457/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] |mål1= |mål2=[[Kevin Kampl|Kampl]] {{goal|60}}<br />[[Marco Meilinger|Meilinger]] {{goal|74}} |stadion=[[LFF Stadium]], [[Vilnius]] |tilskuere=4.700<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fk-zalgiris-vilnius/fc-red-bull-salzburg/1565658/|publisher=Soccerway|title=Žalgiris vs. Salzburg|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Fredy Fautrel]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ''[[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] vandt 7–0 samlet.'' ---- <div id="Eintracht Frankfurt v Qarabağ"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Eintracht Frankfurt]] {{flagicon|GER}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012458/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |mål1=[[Alexander Meier|Meier]] {{goal|10}}<br />[[Takashi Inui|Inui]] {{goal|75}} |mål2=[[Reynaldo dos Santos Silva|Reynaldo]] {{goal|58}} |stadion=[[Commerzbank-Arena]], [[Frankfurt]] |tilskuere=47.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/eintracht-frankfurt/fk-karabakh-agdam/1565633/|publisher=Soccerway|title=Eintracht Frankfurt vs. Qarabağ|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Duarte Gomes]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} ''[[Eintracht Frankfurt]] vandt 4–1 samlet.'' ---- <div id="Standard Liège v Minsk"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[Standard Liège]] {{flagicon|BEL}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012459/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Minsk|Minsk]] |mål1=[[Paul-Jose M'Poku|M'Poku]] {{goal|3}}<br />[[Igor de Camargo|De Camargo]] {{goal|6}}<br />[[Geoffrey Mujangi Bia|Mujangi Bia]] {{goal|35}} |mål2=[[Vital Kibuk|Kibuk]] {{goal|8}} |stadion=[[Stade Maurice Dufrasne]], [[Liège]] |tilskuere=25.684<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/standard-de-liege/fc-minsk/1565640/|publisher=Soccerway|title=Standard Liège vs. Minsk|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Simon Lee Evans]] ([[Wales' fodboldforbund|Wales]]) }} ''[[Standard Liège]] vandt 5–1 samlet.'' ---- <div id="Pasching v Estoril"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FC Pasching|Pasching]] {{flagicon|AUT}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012473/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[G.D. Estoril Praia|Estoril]] |mål1=[[Daniel Sobkova|Sobkova]] {{goal|57}} |mål2=[[Luís Leal|Leal]] {{goal|21||52}} |stadion=[[Linzer Stadion]], [[Linz]] |tilskuere=1.350<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fc-pasching/gd-estoril-praia/1565670/|publisher=Soccerway|title=Pasching vs. Estoril|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Craig Thomson (dommer)|Craig Thomson]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} ''[[G.D. Estoril Praia|Estoril]] vandt 4–1 samlet.'' ---- <div id="Dnipro Dnipropetrovsk v Nõmme Kalju"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:30 |hold1=[[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] {{flagicon|UKR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012474/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|EST}} [[JK Nõmme Kalju|Nõmme Kalju]] |mål1=[[Alexander Kobakhidze|Kobakhidze]] {{goal|39}}<br />[[Roman Zozulya|Zozulya]] {{goal|70}} |mål2= |stadion=[[Dnipro-Arena]], [[Dnipropetrovsk]] |tilskuere=12.831<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/fc-dnipro-dnipropetrovsk/jk-nomme-kalju/1565646/|publisher=Soccerway|title=Dnipro Dnipropetrovsk vs. Kalju|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Gediminas Mažeika]] ([[Litauens fodboldforbund|Litauen]]) }} ''[[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] vandt 5–1 samlet.'' ---- <div id="Śląsk Wrocław v Sevilla"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=20:45 |hold1=[[Śląsk Wrocław]] {{flagicon|POL}} |resultat=0–5 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012456/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]] |mål1= |mål2=[[Ivan Rakitić|Rakitić]] {{goal|22}}<br />[[Carlos Bacca|Bacca]] {{goal|38||87}}<br />[[Jairo Samperio|Jairo]] {{goal|71}}<br />[[Diego Perotti|Perotti]] {{goal|78}} |stadion=[[Stadion Miejski]], [[Wrocław]] |tilskuere=41.955<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/wroclawski-klub-sportowy-slask-wroclaw-ssa/sevilla-futbol-club/1565674/|publisher=Soccerway|title=Śląsk Wrocław vs. Sevilla|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Fırat Aydınus]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} ''[[Sevilla FC|Sevilla]] vandt 9–1 samlet.'' ---- <div id="Feyenoord v Kuban Krasnodar"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=21:00 |hold1=[[Feyenoord]] {{flagicon|NED}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012445/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]] |mål1=[[Graziano Pellè|Pellè]] {{goal|7}} |mål2=[[Ivelin Popov|Popov]] {{goal|19}}<br />[[Gheorghe Bucur|Bucur]] {{goal|50}} |stadion=[[De Kuip]], [[Rotterdam]] |tilskuere=45.000<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/feyenoord-rotterdam-nv/fc-kuban-krasnodar/1565616/|publisher=Soccerway|title=Feyenoord vs. Kuban' Krasnodar|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Michael Oliver (dommer)|Michael Oliver]] ([[The Football Association|England]]) }} ''[[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]] vandt 3–1 samlet.'' ---- <div id="Fiorentina v Grasshopper"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=21:00 |hold1=[[ACF Fiorentina|Fiorentina]] {{flagicon|ITA}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012469/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]] |mål1= |mål2=[[Nassim Ben Khalifa|Ben Khalifa]] {{goal|41}} |stadion=[[Stadio Artemio Franchi]], [[Florence]] |tilskuere=22.227<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/acf-fiorentina/grasshopper-club-zurich/1565644/|publisher=Soccerway|title=Fiorentina vs. Grasshopper|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Ivan Bebek]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} ''2–2 samlet. [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] vandt på reglen om udebanemål.'' ---- <div id="Tottenham Hotspur v Dinamo Tbilisi"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=21:05 |hold1=[[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] {{flagicon|ENG}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012472/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Dinamo Tbilisi|Dinamo Tbilisi]] |mål1=[[Jermain Defoe|Defoe]] {{goal|40||45+2}}<br />[[Lewis Holtby|Holtby]] {{goal|69}} |mål2= |stadion=[[White Hart Lane]], [[London]] |tilskuere=26.189<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/tottenham-hotspur-football-club/fc-dinamo-tbilisi/1565668/|publisher=Soccerway|title=Tottenham Hotspur vs. Dinamo Tbilisi|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Luca Banti]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ''[[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] vandt 8–0 samlet.'' ---- <div id="Braga v Pandurii Târgu Jiu"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=21:30 |hold1=[[S.C. Braga|Braga]] {{flagicon|POR}} |resultat=0–2 |aet=yes |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012449/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] |mål1= |mål2=[[Alin Buleică|Buleică]] {{goal|15}}<br />[[Alexandru Ciucur|Ciucur]] {{goal|117}} |stadion=[[Estádio Municipal de Braga|Estádio Municipal]], [[Braga]] |tilskuere=11.312<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/sporting-braga/pandurii-targu-jiu/1565636/|publisher=Soccerway|title=Sporting Braga vs. Pandurii Târgu Jiu|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Liran Liany]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ''[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] vandt 2–1 samlet.'' ---- <div id="Real Betis v Jablonec"></div>{{Fodboldkamp sammenklappelig |dato=29. august 2013 |tid=21:30 |hold1=[[Real Betis]] {{flagicon|ESP}} |resultat=6–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/matches/round=2000468/match=2012460/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[FK Baumit Jablonec|Jablonec]] |mål1=[[Rubén Castro|Castro]] {{goal|18}}<br />[[Vít Beneš|Beneš]] {{goal|28|o.g.}}<br />[[Javier Matilla|Matilla]] {{goal|50}}<br />[[Jorge Molina Vidal|Molina]] {{goal|57}}<br />[[Braian Rodríguez|Rodríguez]] {{goal|73}}<br />[[Xavi Torres|Torres]] {{goal|81}} |mål2= |stadion=[[Estadio Benito Villamarín|Benito Villamarín]], [[Seville]] |tilskuere=27.371<ref>{{cite web|url=http://www.soccerway.com/matches/2013/08/29/europe/uefa-cup/real-betis/fk-jablonec-97/1565622/|publisher=Soccerway|title=Real Betis vs. Jablonec|date=29. august 2013}}</ref> |dommer=[[Aleksei Nikolaev (dommer)|Aleksei Nikolaev]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ''[[Real Betis]] vandt 8–1 samlet.'' == Statistik == Der blev scoret 720 mål i 274 kampe i kvalifikationsfasen og play-offrunden, hvilket giver et gennemsnit på 2,63 mål pr. kamp.<ref>{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/statistics/round=2000465/index.html|title=Statistics — Qualifying phase|publisher=UEFA.com}}</ref> {{col-start}} {{col-2}} === Topmålscorere === {| class="wikitable" style="text-align:center" |- !Nr. !Spiller !Hold !Mål !Minutter spillet |- |1 |align=left|{{flagicon|BRA}} [[Paulo Henrique Carneiro Filho|Paulo Henrique]] |align=left|{{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |7 |518' |- |rowspan=3|2 |align=left|{{flagicon|ROU}} [[Gheorghe Grozav]] |align=left|{{flagicon|ROU}} [[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] |6 |385' |- |align=left|{{flagicon|ESP}} [[Rubén Rayos|Rayo]] |align=left|{{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] |6 |479' |- |align=left|{{flagicon|MAR}} [[Omar Er Rafik]] |align=left|{{flagicon|LUX}} [[FC Differdange 03|Differdange 03]] |6 |568' |- |rowspan=4|5 |align=left|{{flagicon|ISR}} [[Omer Damari]] |align=left|{{flagicon|ISR}} [[Hapoel Tel Aviv F.C.|Hapoel Tel Aviv]] |5 |320' |- |align=left|{{flagicon|CRO}} [[Leon Benko]] |align=left|{{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] |5 |422' |- |align=left|{{flagicon|POR}} [[Marco Paixão]] |align=left|{{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]] |5 |432' |- |align=left|{{flagicon|BRA}} [[Reynaldo dos Santos Silva|Reynaldo]] |align=left|{{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |5 |535' |- |rowspan=6|9 |align=left|{{flagicon|ZAM}} [[Jacob Mulenga]] |align=left|{{flagicon|NED}} [[FC Utrecht|Utrecht]] |4 |180' |- |align=left|{{flagicon|AUT}} [[Louis Schaub]] |align=left|{{flagicon|AUT}} [[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] |4 |271' |- |align=left|{{flagicon|VEN}} [[José Salomón Rondón]] |align=left|{{flagicon|RUS}} [[FC Rubin Kazan|Rubin Kazan]] |4 |424' |- |align=left|{{flagicon|POL}} [[Waldemar Sobota]] |align=left|{{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]] |4 |496' |- |align=left|{{flagicon|SRB}} [[Petar Škuletić]] |align=left|{{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |4 |516' |- |align=left|{{flagicon|SVK}} [[Tomáš Majtán]] |align=left|{{flagicon|SVK}} [[MŠK Žilina|Žilina]] |4 |536' |} {{small|Kilde:<ref>{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/statistics/round=2000465/players/type=topscorers/index.html|title=Statistics — Qualifying phase — Player statistics — Goals scored|publisher=UEFA.com}}</ref>}} {{col-2}} === Topassistere === {| class="wikitable" style="text-align:center" |- !Nr. !Spiller !Hold !Assister !Minutter spillet |- |rowspan=2|1 |align=left|{{flagicon|FRA}} [[Franck Tabanou]] |align=left|{{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] |5 |332' |- |align=left|{{flagicon|SUI}} [[Andreas Wittwer]] |align=left|{{flagicon|SUI}} [[FC Thun|Thun]] |5 |540' |- |rowspan=4|2 |align=left|{{flagicon|CZE}} [[Bořek Dočkal]] |align=left|{{flagicon|NOR}} [[Rosenborg BK|Rosenborg]] |4 |256' |- |align=left|{{flagicon|CRO}} [[Ivan Rakitić]] |align=left|{{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]] |4 |283' |- |align=left|{{flagicon|BEL}} [[Geoffrey Mujangi Bia]] |align=left|{{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |4 |321' |- |align=left|{{flagicon|KAZ}} [[Marat Khairullin]] |align=left|{{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]] |4 |750' |- |rowspan=12|6 |align=left|{{flagicon|SRB}} [[Filip Holender]] |align=left|{{flagicon|HUN}} [[Budapest Honvéd FC|Honvéd]] |3 |195' |- |align=left|{{flagicon|ESP}} [[Michu]] |align=left|{{flagicon|ENG}} [[Swansea City A.F.C.|Swansea City]] |3 |307' |- |align=left|{{flagicon|ESP}} [[Jairo Samperio|Jairo]] |align=left|{{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]] |3 |313' |- |align=left|{{flagicon|SEN}} [[Ibrahima Baldé]] |align=left|{{flagicon|RUS}} [[FC Kuban Krasnodar|Kuban Krasnodar]] |3 |339' |- |align=left|{{flagicon|POL}} [[Adrian Mierzejewski]] |align=left|{{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |3 |442' |- |align=left|{{flagicon|POL}} [[Waldemar Sobota]] |align=left|{{flagicon|POL}} [[Śląsk Wrocław]] |3 |496' |- |align=left|{{flagicon|BRA}} [[Eric Pereira]] |align=left|{{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] |3 |503' |- |align=left|{{flagicon|SVK}} [[Róbert Pich]] |align=left|{{flagicon|SVK}} [[MŠK Žilina|Žilina]] |3 |514' |- |align=left|{{flagicon|ISR}} [[Shimon Abuhatzira]] |align=left|{{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] |3 |516' |- |align=left|{{flagicon|TUR}} [[Olcan Adın]] |align=left|{{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |3 |540' |- |align=left|{{flagicon|BRA}} [[Guilherme Sitya|Guilherme]] |align=left|{{flagicon|ROU}} [[FC Petrolul Ploiești|Petrolul Ploiești]] |3 |540' |- |align=left|{{flagicon|SRB}} [[Enver Alivodić]] |align=left|{{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |3 |718' |} {{small|Kilde:<ref>{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2014/statistics/round=2000465/players/type=assists/index.html|title=Statistics — Qualifying phase — Player statistics — Assists|publisher=UEFA.com}}</ref>}} {{col-end}} == Referencer == {{reflist|30em}} {{UEFA Europa League}} {{Fodbold i Europa 2013-14}} [[Kategori:UEFA Europa League 2013-14|Kvalifikationsfase og playoffrunde 2013-14]] fjczcn72qcpyj0zp8t2m8d7p5w811z5 0 734962 12349535 12160035 2026-09-05T22:27:06Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349535 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | partner = Anna Høltzermann }} [[Fil:Theodora Lang.png|thumb|305x305px|Theodora Lang i sin have]] '''Theodora Wilhelmine Linderstrøm Lang''' ([[3. maj]] [[1855]] – [[16. december]] [[1935]]) var grundlægger af [[Th.Langs Skoler|Th. Langs Skoler]] i [[Silkeborg]]. == Tidlige liv og uddannelse == Hun blev uddannet på Louise Westergaards privatlærerindekursus i [[København]] og virkede derefter i 7 år som huslærer, blandt andet på Ærø. I 1881-82 var hun som elev omkring [[N. Zahles Skole]] og efter endt eksamen overtog hun ledelsen af en pigeskole i [[Silkeborg]].<ref name= WS>[https://wikisilkeborg.dk/Theodora_Lang Theodora Lang] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240321163402/https://wikisilkeborg.dk/Theodora_Lang |date=21. marts 2024 }} på wikisilkeborg.dk hentet 21. marts 2024</ref> == Th. Langs Skoler == Theodora Lang overtog en mindre pigeskole i 1882, der over årene voksede til det største skoleimperium uden for København. Allerede i 1886 stod den første større skolebygning tegnet af [[Anton Rosen]] klar.<ref>[https://danskefilm.dk/lokation.php?id=1750 Th. Langs Skole, Silkeborg] på danskefilm.dk hentet 21. marts 2024</ref> Theodora Lang lagde ud med en pigeskole, men udvidede hurtigt til også at uddanne lærerinder, i begyndelsen privatlærerinder, derefter forskolelærerinder og i 1896 lærerindeseminarium og i 1907 dimissionsret til studentereksamen.<ref>{{Cite web|url=https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Th._Lang|title=Th. Lang|last=Adda Hilden|date=22. april 2023|website=Dansk Kvindebiografisk Leksikon|access-date=25. september 2025|url-status=live}}</ref> Opbygningen af imperiet var et samarbejde mellem Theodora Lang og Anna Høltzermann, der begyndte som lærerinde på skolen for senere at blive forstanderinde. De to kvinder drev sammen skolerne. De var et respekteret par i byen med gode sociale, økonomiske og politiske forbindelser i byen.<ref>{{Cite Q|Q136357204}}</ref> Imperiet udvidedes hurtigt og de mange udgifter til bygninger kunne til tider være vanskelige at løfte. Samarbejdet med kommunen skiftede med den politiske farve. I de første år anså kommunen Th. Langs skoler for at være et billigt alternativ til at udvide skolerne. Senere da der kom socialdemokrater for bordenden i byrådet opfattede man mere Th. Langs skoler som privatskoler for det bedre borgerskabs børn.<ref name= WS/> == Familie og privatliv == Theodora Lang og Anna Høltzermann dannede par fra 1882 til 1933. Sammen tog de plejedatteren Ellen til sig. De foretog flere udenlandsrejser, blandet andet en længere tur til Egypten, Tyrkiet, Grækenland og Italien i 1908. Turen var en gave fra skoleelevernes forældre og byens borgere, der havde samlet ind i anledning af skolens 25. års jubilæum.<ref>{{Cite web|url=https://www.museumsilkeborg.dk/den-store-rejse|title=Den store rejse|last=Mikael Frausing|website=Museum Silkeborg|access-date=25. september 2025|url-status=dead|archive-date= 7. august 2025|archive-url=https://web.archive.org/web/20250807122550/https://www.museumsilkeborg.dk/den-store-rejse}}</ref> I 1889 oprettede Kulturministeriet et rejselegat for lærere og lærerinder, som Theodora Lang søgte og fik. Hun brugte legatet til at rejse til Frankrig, Belgien og Schweiz, da hun var interesseret i disse landes pædagogik. Theodora Lang begravede Anna Høltzermann i 1933. I 1935 blev Theodora begravet ved siden af Anna Høltzermann. Deres grav kan ses på Østre Kirkegård i Silkeborg. <ref>{{Kilde bog|titel=Kærlighedens kraft - hjertes styrke: En bog om Theodora Lang|efternavn=Laila Jacobsen|fornavn=|år=2016|udgiver=Skabertrang AS|isbn=9788791355554}}</ref> == Kilder == [[Fil:Anna Høltzermann og Theodora Lang.png|thumb|Theodora Lang og Anna Høltzermann]] {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite Q|Q136357204}} == Eksterne henvisninger == * {{DBL3}} * {{Gravsted.dk}} {{FD|1855|1935|Lang, Theodora}} [[Kategori:Personer fra Silkeborg]] [[Kategori:Skolefolk fra Danmark]] [[Kategori:Modtagere af Fortjenstmedaljen i guld]] 1vk0isf3u3jbbl6ehlw5d7yrjzl0tyk 0 737033 12349461 12346214 2026-09-05T20:37:04Z ~2026-48229-48 585516 /* */ 12349461 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark | navn = Christina | billede = Prinsessan Christina, fru Magnuson.jpg | billedtekst = Prinsesse Christina i 2013 | titel = Prinsesse | land = Sverige | fulde navn = ''[[Christina]] [[Louise]] [[Helena (pigenavn)|Helena]]'' | hus = [[Image:Arms of Bernadotte.svg|12px|Sveriges monarki]] [[Huset Bernadotte]] | ægtefælle = {{ægteskab|[[Tord Magnuson]]|15-6-1974}} | børn = {{bulleted list|Gustaf Magnuson (f. 1975)|Oscar Magnuson (f. 1977)|Victor Magnuson (f. 1980)}} | far = [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige]] | mor = [[Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]] | født = {{dato og alder|1943|08|03}} | fødested = [[Haga slott]], [[Solna kommun|Solna]], [[Stockholm]] | religion = [[Svenska kyrkan|Lutheransk]] | søskende = {{bulleted list|[[Prinsesse Margaretha, fru Ambler|Prinsesse Margaretha]]|[[Prinsesse Birgitta af Sverige og Hohenzollern|Prinsesse Birgitta]]|[[Prinsesse Désirée, baronesse Silfverschiöld|Prinsesse Désirée]]|[[Carl 16. Gustav af Sverige|Kong Carl 16. Gustav]]}} }} {{Elefantridder|År=1973}} '''Prinsesse Christina, fru Magnuson''' (''Christina Louise Helena''; født [[3. august]] [[1943]]) er en [[Sverige|svensk]] [[prinsesse]], der er storesøster til [[Kong Carl 16. Gustaf af Sverige]]. Prinsesse Christina er det fjerdeældste barn og den yngste datter af [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige]] og [[Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]]. Hun fungerede som landets [[førstedame]] fra [[1972]] til [[1976]]. Hun giftede sig i 1974 med den svenske direktør [[Tord Magnuson]] (født 1941), med hvem hun har tre sønner. Ved sit ægteskab med en mand, der ikke var kongelig, måtte prinsesse Birgitta efter datidens praksis give afkald på sin titel som prinsesse af Sverige, og fik i stedet ærestitlen Prinsesse Christina, fru Magnuson. Hun bruger også navnet '''Christina Magnuson'''. == Fødsel og familie == [[Fil:Hagasessorna 1945.jpg|thumb|upright|left|Prinsesse Christina (forrest) med sine søstre i [[1945]].]] Prinsesse Christina blev født den [[3. august]] [[1943]] på [[Haga slott]] i bydelen [[Solna kommun|Solna]] i [[Stockholm]] som det fjerdeældste barn og den yngste datter døst i ægteskabet mellem [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige]] og [[Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]]. Hun er sønnedatter af kronprinsesse [[Margareta af Connaught|Margareta af Sverige]] og kong [[Gustav 6. Adolf af Sverige]]. == Repræsentative opgaver == Prinsesse Christina er den eneste af kong Carl 16. Gustavs søstre, der bor fast i Stockholm. Hun har fået tildelt flere repræsentative opgaver end sine ældre søstre. I 1964 var hun sammen med fem andre [[prinsesse]]r en af [[brudepige]]rne ved [[brylluppet mellem kong Konstantin II af Grækenland og prinsesse Anne-Marie af Danmark]].<ref>{{cite web|url=http://greekwedding.tripod.com/official.htm|archive-url=https://web.archive.org/web/20040825040001/http://greekwedding.tripod.com/official.htm|url-status=dead|archive-date=25. august 2004|title=Untitled Document|date=25. august 2004}}</ref> Prinsesse Christina var formand for [[Røde Kors|Svensk Røde Kors]] i 1993-2002, og hun har også løst opgaver for [[Den internationale Røde Kors Komité|Internationalt Røde Kors]]. === Sveriges førstedame === Prinsesse Christina var landets førstedame i 1972-1976. I 1965 døde dronning [[Louise Mountbatten|Louise af Sverige]]. Herefter blev prinsesse Christinas mor, [[Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha|prinsesse Sibylla]], landets førstedame. Ved moderens død i 1972 overtog prinsesse Christina hvervet som førstedame. Hvervet gik videre til Christinas jævnaldrende svigerinde, dronning [[Silvia af Sverige]], i 1976. == Britisk arveret == Begge prinsesse Christinas forældre nedstammede fra dronning [[Victoria af Storbritannien]]. Derfor indgår hun og hendes efterkommere i den britiske tronfølge. Kvindelig arveret til den svenske trone gælder kun for efterkommere af kong Carl 16. Gustav. Derfor har prinsesse Christina og hendes efterkommere ikke arveret til landets trone. == Ægteskab og børn == I 1974 giftede prinsesse Christina sig med direktør, senere [[generalkonsul]] Tord Gösta Magnuson (født 1941). Ved sit ægteskab med en mand, der ikke var kongelig, måtte prinsesse Christina efter datidens praksis give afkald på sin stilling som kongelig prinsesse. Hun fik i stedet ærestitlen ''Prinsesse Christina, fru Magnuson'' (Prinsessan Christina, fru Magnuson). Parret bor i Stockholm. Først boede de i Villa Beylon i parken ved [[Ulriksdal Slot]]. Senere flyttede de til Slottsbacken ved [[Stockholms Slot]]. === Børn === Prinsesse Christina og generalkonsul Tord Magnuson har tre sønner. * Carl ''Gustaf'' Victor Magnuson (født i Stockholm den 8. august 1975) er økonom; blev gift med Vicky Andrén i 2013. * Tord ''Oscar'' Frederik Magnuson (født i Stockholm den 20. juni 1977), er designer af [[briller]];<ref>{{Cite web |url=http://www.oscarmagnuson.com/spectacles/ |title=Oscar Magnuson |access-date= 4. december 2013 |archive-date= 5. april 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130405154036/http://www.oscarmagnuson.com/spectacles/ |url-status=dead }}</ref> gift med Emma Ledent. * ''Victor'' Edmund Lennart Magnuson (født i Stockholm den 10. september 1980), er forlovet med Frida Bergström. == Anetavle == {{collapse top|title=Prinsesse Christinas forfædre i fire [[generation (slægt)|generationer]]}} {{ahnentafel5 |style=font-size: 90%; line-height: 110%; |border=1 |boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0; |boxstyle_1=background-color: #fcc; |boxstyle_2=background-color: #fb9; |boxstyle_3=background-color: #ffc; |boxstyle_4=background-color: #bfc; |boxstyle_5=background-color: #9fe; |1= '''Christina af Sverige''' |2= [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Gustav Adolf af Sverige]] |3= [[Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha]] |4= [[Gustav 6. Adolf af Sverige]] |5= [[Margaret af Connaught]] |6= [[Carl Eduard af Sachsen-Coburg og Gotha]] |7= [[Victoria Adelheid af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |8= [[Gustav 5. af Sverige]] |9= [[Victoria af Baden]] |10= [[Arthur af Connaught]] |11= [[Louise Margarete af Preussen]] |12= [[Leopold af Albany]] |13= [[Helena af Waldeck og Pyrmont]] |14= [[Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |15= [[Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]] |16= [[Oscar 2. af Sverige]] |17= [[Sophie af Nassau]] |18= [[Frederik 1. af Baden]] |19= [[Louise af Preussen (1838-1923)|Louise af Preussen]] |20= [[Albert af Sachsen-Coburg og Gotha]] |21= [[Victoria af Storbritannien]] |22= [[Frederik Karl af Preussen]] |23= [[Maria Anna af Anhalt-Dessau]] |24= [[Albert af Sachsen-Coburg og Gotha]] |25= [[Victoria af Storbritannien]] |26= [[Georg Viktor af Waldeck og Pyrmont]] |27= [[Helena af Nassau]] |28= [[Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1814-1885)|Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]] |29= [[Adelheid af Schaumburg-Lippe]] |30= [[Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]] |31= [[Adelheid af Hohenlohe-Langenburg]] |32= Christina af Sverige}} {{collapse bund}} == Ordner == [[Fil:Armes des Princesses Christina, Margaretha et Désirée de Suède.svg|thumb|Prinsesse Christinas [[våbenskjold]].]] Sammen med sin mor og sine søstre blev prinsesse Christina ridder af [[Serafimerordenen]] i 1952. Hun er også dekoreret med andre svenske ordner. Prinsesse Christina har også en række udenlandske ordner, herunder ridder af [[Elefantordenen]] (dansk)<ref>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|title=Modtagere af danske dekorationer|website=kongehuset.dk|access-date=2019-04-24|archive-date=12. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190512015518/http://kongehuset.dk/modtagere-af-danske-dekorationer|url-status=dead}}</ref> , [[Storkors|storkorset]] af [[Sankt Olavs Orden]] (norsk), storkorset af [[Den Islandske Falkeorden]], storkorset af [[Bundesverdienstkreuz]] (tysk) og [[Kommandør (ordensvæsen)|kommandør]] af [[Æreslegionen]] (fransk). Hun har tilsvarende ordner fra Portugal, Italien og Japan. == Fodnoter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.kungahuset.se/ kungahuset.se] (svensk) * [http://www.thepeerage.com/p10317.htm#i103167/ The Peerage ] (engelsk) {{Huset Bernadotte}} {{kongestub}} <!-- Defaultsort og FD er afskilt pga. WPCW fejl 37 --> {{DEFAULTSORT:Christina af Sverige, Prinsesse}} {{FD|1943|Levende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Prinsesser fra Sverige]] [[Kategori:Riddere af Serafimerordenen]] [[Kategori:Huset Bernadotte]] [[Kategori:Storkors af Den Islandske Falkeorden]] [[Kategori:Storkors af Sankt Olavs Orden]] 9r64itji3cxnncmt8pj3awk0fikmltq 1 745487 12349360 7441803 2026-09-05T15:47:49Z Dalgard 228420 Nyt afsnit: /* Dansk udtale af koiné (med bøjninger) */ 12349360 wikitext text/x-wiki {{WPGR}} == Dansk udtale af koiné (med bøjninger) == De fleste vil møde begrebet 'koiné græsk', når de begynder at interessere sig for teksten i Det Nye Testamente. Studerende på et teologisk fakultet vil hurtigt blive vist til rette med, hvordan man siger det – men for alle andre er det svært at finde en helt troværdig kilde til udtalen. Kan vi lave en lille udtale-hjælp i artiklen, fx som man ser det på engelsk, så der ikke er nogen tvivl? Det ville være super, hvis man også kunne se, hvordan man bruger begrebet i almindelige sammenhænge; her er nogle eksempler på, hvordan ordet måske eller måske slet ikke kan bruges: · "Er det en koiné dialekt?" · "Taler hun koiné?" · "Det her ord er totalt koiné..." · "Forstod koiné-grækerne oldgræsk?" Jeg er ret sikker på, at man har en almindelig omgang med ordet på teologi-studiet – vil I være søde at hjælpe? Mange tak! [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 17:47 (CEST) 6fuelhsme4h863gcjo8b7v35bp1pyi1 12349363 12349360 2026-09-05T16:03:15Z Dalgard 228420 /* Dansk udtale af koiné (med bøjninger) */ Svar 12349363 wikitext text/x-wiki {{WPGR}} == Dansk udtale af koiné (med bøjninger) == De fleste vil møde begrebet 'koiné græsk', når de begynder at interessere sig for teksten i Det Nye Testamente. Studerende på et teologisk fakultet vil hurtigt blive vist til rette med, hvordan man siger det – men for alle andre er det svært at finde en helt troværdig kilde til udtalen. Kan vi lave en lille udtale-hjælp i artiklen, fx som man ser det på engelsk, så der ikke er nogen tvivl? Det ville være super, hvis man også kunne se, hvordan man bruger begrebet i almindelige sammenhænge; her er nogle eksempler på, hvordan ordet måske eller måske slet ikke kan bruges: · "Er det en koiné dialekt?" · "Taler hun koiné?" · "Det her ord er totalt koiné..." · "Forstod koiné-grækerne oldgræsk?" Jeg er ret sikker på, at man har en almindelig omgang med ordet på teologi-studiet – vil I være søde at hjælpe? Mange tak! [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 17:47 (CEST) :https://www.reddit.com/r/AncientGreek/comments/1nncr3v/how_do_i_pronounce_koine/?tl=da :Den pragmatiske løsning er nok at citere den mest almindelige udtale blandt teologer og teologistuderende i 2026, men så naturligvis henvise til en meget lang og grundig fodnote, hvor man får den rigtige, filologiske diskussion af, hvordan forskellige provinser udtalte det for 2000 år siden. [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 18:03 (CEST) bcfny19mzsl387ggbgl0pkd29ylb1r3 12349365 12349363 2026-09-05T16:05:57Z Dalgard 228420 12349365 wikitext text/x-wiki {{WPGR}} == Dansk udtale af koiné (med bøjninger) == De fleste vil møde begrebet 'koiné græsk', når de begynder at interessere sig for teksten i Det Nye Testamente. Studerende på et teologisk fakultet vil hurtigt blive vist til rette med, hvordan man siger det – men for alle andre er det svært at finde en helt troværdig kilde til udtalen. Kan vi lave en lille udtale-hjælp i artiklen, fx som man ser det på engelsk, så der ikke er nogen tvivl? Det ville være super, hvis man også kunne se, hvordan man bruger begrebet i almindelige sammenhænge; her er nogle eksempler på, hvordan ordet måske eller måske slet ikke kan bruges: · "Er det en koiné dialekt?" · "Taler hun koiné?" · "Det her ord er totalt koiné..." · "Forstod koiné-grækerne oldgræsk?" Jeg er ret sikker på, at man har en almindelig omgang med ordet på teologi-studiet – vil I være søde at hjælpe? Mange tak! [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 17:47 (CEST) :https://www.reddit.com/r/AncientGreek/comments/1nncr3v/how_do_i_pronounce_koine/?tl=da: Den pragmatiske løsning er nok at citere den mest almindelige udtale blandt teologer og teologistuderende i 2026. Men så naturligvis henvise til en meget lang og grundig fodnote, hvor man får den rigtige, filologiske diskussion af, hvordan forskellige provinser udtalte det for 2000 år siden. [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 18:03 (CEST) sxjexhy4t2snurxthrt1cc0a6s8l6vf 12349367 12349365 2026-09-05T16:07:19Z Dalgard 228420 /* Dansk udtale af koiné (med bøjninger) */ 12349367 wikitext text/x-wiki {{WPGR}} == Dansk udtale af koiné (med bøjninger) == De fleste vil møde begrebet 'koiné græsk', når de begynder at interessere sig for teksten i Det Nye Testamente. Studerende på et teologisk fakultet vil hurtigt blive vist til rette med, hvordan man siger det – men for alle andre er det svært at finde en helt troværdig kilde til udtalen. Kan vi lave en lille udtale-hjælp i artiklen, fx som man ser det på engelsk, så der ikke er nogen tvivl? Det ville være super, hvis man også kunne se, hvordan man bruger begrebet i almindelige sammenhænge; her er nogle eksempler på, hvordan ordet måske eller måske slet ikke kan bruges: · "Er det en koiné dialekt?" · "Taler hun koiné?" · "Det her ord er totalt koiné..." · "Forstod koiné-grækerne oldgræsk?" Jeg er ret sikker på, at man har en almindelig omgang med ordet på teologi-studiet – vil I være søde at hjælpe? Mange tak! [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 17:47 (CEST) :https://www.reddit.com/r/AncientGreek/comments/1nncr3v/how_do_i_pronounce_koine/?tl=da: Den pragmatiske løsning er nok at citere den mest almindelige udtale blandt teologer og teologistuderende i 2026. ... men så naturligvis henvise til en meget lang og grundig fodnote, hvor man får den rigtige, filologiske diskussion af, hvordan forskellige provinser udtalte det for 2000 år siden. Det skulle bare mangle. [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 18:03 (CEST) kc0eh0szlfe53as854tvxn3tvrdx6s7 12349384 12349367 2026-09-05T17:25:36Z Hjart 190510 /* Dansk udtale af koiné (med bøjninger) */ Svar 12349384 wikitext text/x-wiki {{WPGR}} == Dansk udtale af koiné (med bøjninger) == De fleste vil møde begrebet 'koiné græsk', når de begynder at interessere sig for teksten i Det Nye Testamente. Studerende på et teologisk fakultet vil hurtigt blive vist til rette med, hvordan man siger det – men for alle andre er det svært at finde en helt troværdig kilde til udtalen. Kan vi lave en lille udtale-hjælp i artiklen, fx som man ser det på engelsk, så der ikke er nogen tvivl? Det ville være super, hvis man også kunne se, hvordan man bruger begrebet i almindelige sammenhænge; her er nogle eksempler på, hvordan ordet måske eller måske slet ikke kan bruges: · "Er det en koiné dialekt?" · "Taler hun koiné?" · "Det her ord er totalt koiné..." · "Forstod koiné-grækerne oldgræsk?" Jeg er ret sikker på, at man har en almindelig omgang med ordet på teologi-studiet – vil I være søde at hjælpe? Mange tak! [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 17:47 (CEST) :https://www.reddit.com/r/AncientGreek/comments/1nncr3v/how_do_i_pronounce_koine/?tl=da: Den pragmatiske løsning er nok at citere den mest almindelige udtale blandt teologer og teologistuderende i 2026. ... men så naturligvis henvise til en meget lang og grundig fodnote, hvor man får den rigtige, filologiske diskussion af, hvordan forskellige provinser udtalte det for 2000 år siden. Det skulle bare mangle. [[Bruger:Dalgard|Dalgard]] ([[Brugerdiskussion:Dalgard|diskussion]]) 5. sep. 2026, 18:03 (CEST) :@[[Bruger:Dalgard|Dalgard]] Man kunne sagtens indsætte en fodnote svarende til hvad der findes lige efter opslagsordet i [[en:Koine Greek]]. Jeg har dog ikke tilstrækkelig indsigt til at gennemskue hvorledes en dansk version skal udformes. :Jeg fandt iøvrigt lydfilen [[fil:LL-Q150 (fra)-Xenophôn-koinè.wav]], som måske også kan bruges. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. sep. 2026, 19:25 (CEST) h71ntmjsbpaqrrpvax0yzcd23q9rv0f 0 747157 12349577 11079063 2026-09-06T01:48:34Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349577 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldbiografi | spillernavn = Tin Jedvaj | billede = Tin-Jedvaj.jpg | fuldenavn = Tin Jedvaj | fødselsdato = {{Dato og alder|1995|11|28|df=y}} | fødeby = [[Zagreb]] | fødeland = [[Kroatien]]<ref name=autogeneret1>[http://www.transfermarkt.co.uk/en/tin-jedvaj/profil/spieler_206386.html Tin Jedvaj - player profile 15/16 | Transfermarkt<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | dødsdato = | dødsland = | højde = 188 cm {{kilde mangler|dato=maj 2016}} | kælenavn = | position = [[Forsvarsspiller (fodbold)|Central forsvar]] | nuværendeklub = [[Bayer Leverkusen]] | trøjenummer = 16 | youthyears1 = 2002-2005 | youthclubs1 = NK Zagreb | youthyears2 = 2005-2013 | youthclubs2 = [[Dinamo Zagreb]] | years1 = 2012-2013 | clubs1 = [[Dinamo Zagreb]] | caps1 = 13 | goals1 = 1<ref name=autogeneret2>[http://www.footmercato.net/joueur/j245801_tin-jedvaj Tin Jedvaj - Footmercato.net<!-- Bot genereret titel -->]</ref> | years2 = 2013-2014 | clubs2 = [[AS Roma]] | caps2 = 2 | goals2 = 0 | years3 = 2014- | clubs3 = [[Bayer Leverkusen]] | caps3 = 22 | goals3 = 2| klubopdateret = 12. januar 2014 | nationalyears1 = 2011 | nationalteam1 = {{Fhold|Kroatien|17}} | nationalcaps1 = 8 | nationalgoals1 = 0 | nationalyears2 = 2013- | nationalteam2 = {{Fhold|Kroatien|19}} | nationalcaps2 = 7 | nationalgoals2 = 2 | nationalyears3 = 2013- | nationalteam3 = {{Fhold|Kroatien|21}} | nationalcaps3 = 3 | nationalgoals3 = 1| landsholdopdateret = 22. april 2013 | manageryears1 = | managerclubs1 = }} '''Tin Jedvaj''' (født [[28. november]] [[1995]] i [[Zagreb]], [[Kroatien]]) er en [[Kroatien|kroatisk]] [[fodboldspiller]], der spiller som [[Forsvarsspiller (fodbold)|central forsvarsspiller]] for [[Bayer Leverkusen]]. == Klubkarriere == === Dinamo Zagreb === Jedvaj startede sin professionelle karriere i [[Dinamo Zagreb]], hvor han kom til fra klubbens akademi. Han fik sin debut i en kamp imod [[NK Osijek]]. Han første mål faldt imod [[Cibalia]], hvor han også blev matchvinder<ref>[http://int.soccerway.com/matches/2013/04/20/croatia/1-hnl/hnk-cibalia-vinkovci/nk-dinamo-zagreb/1457552/ Cibalia vs. Dinamo Zagreb - 20 April 2013 - Soccerway<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I alt vandt Jedvaj 2 trofæer med klubben i hans første sæson som professionel 2 trofæer med klubben, og spillede desuden 13 ligakampe og scorede et enkelt mål. === AS Roma === Den [[10. juli]] [[2013]] blev det bekræftet, at Jedvaj skiftede til [[AS Roma]] for 5.000.000 [[€]]<ref>[http://www.sbnation.com/soccer/2013/7/15/4524882/as-roma-tin-jedvaj-transfer AS Roma sign young defender Tin Jedvaj - SBNation.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Klubber som [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] og [[Arsenal F.C.|Arsenal]] var på dette tidspunkt også interesseret i den unge forsvarsspiller<ref>[http://www.standard.co.uk/sport/football/spurs-facing-fight-for-tin-jedvaj-8702572.html Spurs facing fight for Tin Jedvaj - Football - Sport - London Evening Standard<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.touchlinetalk.com/who-is-arsenal-target-tin-jedvaj/55117/ |title=Arkiveret kopi |access-date= 4. januar 2014 |archive-date= 5. januar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140105033434/http://www.touchlinetalk.com/who-is-arsenal-target-tin-jedvaj/55117/ |url-status=dead }}</ref>. Jedvaj fik sin debut den [[21. juli]] [[2013]] i en venskabskamp imod [[Bursaspor]], hvor han blev brugt som midtbanespiller<ref>{{Cite web |url=http://www.tribalfootball.com/articles/garcia-happy-tin-jedvaj-roma-debut-3970176#.UsiEMNLuKCQ |title=Garcia happy with Tin Jedvaj Roma debut {{!}} Serie A News {{!}} Tribal Football<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 4. januar 2014 |archive-date= 5. januar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140105011439/http://www.tribalfootball.com/articles/garcia-happy-tin-jedvaj-roma-debut-3970176#.UsiEMNLuKCQ |url-status=dead }}</ref><ref>[http://www.asroma.it/en/news/news.html?id=13135 AS Roma v Bursaspor FC 1-1<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Den [[12. januar]] [[2014]] fik Jedvaj sin [[Serie A]]-debut i 4-0 sejren over Genoa, hvor han i 83' minut erstattede [[Maicon Douglas Sisenando|Maicon]]. == Landshold == Jedvaj har siden [[2013]] spiller på både [[Kroatien]]s U19 og U21 landshold. I [[2011]] spillede Jedvaj også otte U17 landsholds kampe. ==Referencer== {{Reflist}} ==Eksterne henvisninger== {{Commonscat}} * {{Sportshenvisninger}} {{Kroatiens EM-trup 2016}} {{Kroatiens VM-trup 2018}} {{Bayer 04 Leverkusen Trup}} {{FD|1995|Levende|Jedvaj, Tin}} [[Kategori:Fodboldspillere fra Kroatien]] [[Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2016]] [[Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Dinamo Zagreb]] [[Kategori:Fodboldspillere fra AS Roma]] [[Kategori:Fodboldspillere fra Bayer 04 Leverkusen]] [[Kategori:Personer fra Zagreb]] ak3a0z6u3x9i5q4g57wf50g6mj522h8 0 749878 12349566 12016405 2026-09-06T01:03:19Z LCont5 436255 12349566 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldkamp | title = Champions League Finale 1993 | image =[[File:2014 Olympiastadion Munich.jpg|250px]] | caption =Olympiastadion | turnering = [[UEFA Champions League 1992-93]] | hold1 = {{nowrap|[[Olympique de Marseille|Olympique Marseille]]}} | hold1land = {{flagikon|Frankrig|size=30px}} | hjemme_total = 1 | hold2 = [[AC Milan]] | hold2land = {{flagikon|Italien|size=30px}} | udehold_total = 0 | detaljer = | dato = {{startdato og alder|1993|05|26}} | stadion1 = [[Olympiastadion München|Olympiastadion]] | by = [[München]] | man_of_the_match1a = | man_of_the_match1atitle = | man_of_the_match1b = | man_of_the_match1btitle = | dommer = {{flagikon|Schweiz}} [[Kurt Röthlisberger]] | tilskuere = 64.400 | vejr = | tidligere = [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1992|1992]] ''(Europa Cup)'' | næste = [[UEFA Champions League finalen 1994|1994]] }} '''UEFA Champions League finalen 1993''' var en fodboldkamp der blev spillet den [[26. maj]] [[1993]]. Kampen blev spillet på [[Olympiastadion München|Olympiastadion]] i [[München]], og skulle finde vinderen af [[UEFA Champions League 1992-93]]. De deltagende hold var [[Frankrig|franske]] [[Olympique de Marseille]] og [[italien]]ske [[AC Milan]]. Kampen var den første finale i turneringen, siden den skiftede navn og format til [[UEFA Champions League]]. Olympique Marseille vandt kampen 1-0 på et mål af [[Basile Boli]], hvilket var første gang at et fransk hold vandt den fineste turnering for klubhold. Marseille var også i [[Mesterholdenes Europa Cup finale 1991|finalen i 1991]], hvor de tabte til [[Røde Stjerne Beograd]]. Klubben og dens præsident [[Bernard Tapie]] skulle senere vise sig at have været involveret i en [[matchfixing]] skandale i 1992-93 sæsonen (hvor Marseille angiveligt betalte [[Valenciennes FC|Valenciennes]] at tabe en kamp). Klubben blev tvangsnedrykket til [[Ligue 2]], samt bandlyst fra deltagelse i europæisk fodbold i den følgende sæson. Da skandalen kun påvirkede den franske liga, blev Marseilles status som Champions League vinder ikke påvirket af afgørelsen. Kampen blev ledet af den [[schweiz]]iske [[Fodbolddommer|dommer]] [[Kurt Röthlisberger]]. == Kampen == === Detaljer === {{fodboldkamp |dato = 26. maj 1993 |tid = 20:15 |hold1 = [[Olympique de Marseille]] {{flagikon|Frankrig}} |resultat = 1 – 0 |rapport = [http://www.uefa.com/uefachampionsleague/season=1992/matches/round=50/match=50054/postmatch/lineups/index.html Rapport] |hold2 = {{flagikon|Italien}} [[AC Milan]] |mål1 = [[Basile Boli|Boli]] {{mål|43}} |mål2 = |stadion= [[Olympiastadion München|Olympiastadion]], [[München]] |tilskuere = 64.400 |dommer = [[Kurt Röthlisberger]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} {| width=92% |- |{{Spilledragt | pattern_la = _lom9293h | pattern_b = _lom9293h | pattern_ra = | pattern_shorts = _lom9293h | leftarm = FFFFFF | body = FFFFFF | rightarm = FFFFFF | shorts = FFFFFF | socks = FFFFFF | title = Marseille }} |{{Spilledragt | pattern_la = _acm9091h | pattern_b = _milan1992H | pattern_ra = _acm9091h | pattern_socks = _double_pale_red_line | leftarm = FF0000 | body = FF0000 | rightarm = FF0000 | shorts = FFFFFF | socks = 000000 | title = AC Milan }} |} {| width="100%" |valign="top" width="50%"| {| style="font-size: 90%" cellspacing="0" cellpadding="0" |- |colspan="4"| |- !width=25| !!width=25| |- |MÅ ||'''1''' ||{{flagicon|FRA}} [[Fabien Barthez]] || {{gult|70}} || |- |FO ||'''2''' ||{{flagicon|FRA}} [[Jocelyn Angloma]] || || {{suboff|62}} |- |FO ||'''4''' ||{{flagicon|FRA}} [[Basile Boli]] || {{gult|56}} || |- |FO ||'''6''' ||{{flagicon|FRA}} [[Marcel Desailly]] |- |FO ||'''3''' ||{{flagicon|FRA}} [[Éric Di Meco]] || {{gult|31}} || |- |MI ||'''5''' ||{{flagicon|FRA}} [[Franck Sauzée]] |- |MI ||'''7''' ||{{flagicon|FRA}} [[Jean-Jacques Eydelie]] |- |MI ||'''11'''||{{flagicon|FRA}} [[Didier Deschamps]] ([[Kaptajn (sport)|a]]) |- |AN ||'''8''' ||{{flagicon|CRO}} [[Alen Bokšić]] |- |AN ||'''9''' ||{{flagicon|GER}} [[Rudi Völler]] || || {{suboff|79}} |- |AN ||'''10'''||{{flagicon|GHA}} [[Abedi Pelé]] |- |colspan=3|'''Reserver:''' |- |MÅ ||'''16'''||{{flagicon|FRA}} [[Pascal Olmeta]] |- |FO ||'''13'''||{{flagicon|FRA}} [[Bernard Casoni]] |- |MI ||'''12'''||{{flagicon|FRA}} [[Jean-Christophe Thomas]] || || {{subon|79}} |- |MI ||'''14'''||{{flagicon|FRA}} [[Jean-Philippe Durand]] || || {{subon|62}} |- |AN ||'''15'''||{{flagicon|FRA}} [[Jean-Marc Ferreri]] |- |colspan=3|'''Træner:''' |- |colspan=4|{{flagicon|BEL}} [[Raymond Goethals]] |} |valign="top"|[[Fil:Marseille-Milan_1993-05-26.svg|300px]] |valign="top" width="50%"| {| style="font-size: 90%" cellspacing="0" cellpadding="0" align=center |colspan="3"| |- !width=25| !!width=25| |- |MÅ ||'''1''' ||{{flagicon|ITA}} [[Sebastiano Rossi]] |- |FO ||'''2''' ||{{flagicon|ITA}} [[Mauro Tassotti]] |- |FO ||'''5''' ||{{flagicon|ITA}} [[Alessandro Costacurta]] |- |FO ||'''6''' ||{{flagicon|ITA}} [[Franco Baresi]] ([[Kaptajn (sport)|a]]) |- |FO ||'''3''' ||{{flagicon|ITA}} [[Paolo Maldini]] |- |MI ||'''7''' ||{{flagicon|ITA}} [[Gianluigi Lentini]] || {{gult|39}} || |- |MI ||'''4''' ||{{flagicon|ITA}} [[Demetrio Albertini]] |- |MI ||'''8''' ||{{flagicon|NED}} [[Frank Rijkaard]] |- |MI ||'''10'''||{{flagicon|ITA}} [[Roberto Donadoni]] || || {{suboff|58}} |- |AN ||'''9''' ||{{flagicon|NED}} [[Marco van Basten]] || || {{suboff|86}} |- |AN ||'''11'''||{{flagicon|ITA}} [[Daniele Massaro]] |- |colspan=3|'''Reserver:''' |- |MÅ ||'''12'''||{{flagicon|ITA}} [[Carlo Cudicini]] |- |FO ||'''13'''||{{flagicon|ITA}} [[Stefano Nava]] |- |MI ||'''14'''||{{flagicon|ITA}} [[Stefano Eranio]] || || {{subon|86}} |- |MI ||'''15'''||{{flagicon|ITA}} [[Alberigo Evani]] |- |AN ||'''16'''||{{flagicon|FRA}} [[Jean-Pierre Papin]] || || {{subon|58}} |- |colspan=3|'''Træner:''' |- |colspan=4|{{flagicon|ITA}} [[Fabio Capello]] |} |} {| style="width:100%; font-size:90%;" | '''Linjedommere:''' <br />{{flagicon|SUI}} Zivanko Popović ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) <br />{{flagicon|SUI}} Erwin Kreig ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) <br />'''Fjerdedommer:''' <br />{{flagicon|SUI}} [[Serge Muhmenthaler]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) |} == Eksterne henvisninger == * [http://www.uefa.com/uefachampionsleague/season=1992/index.html UEFA Champions League 1992/93] på [[UEFA]]s hjemmeside {{En sprog}} * [http://www.europeancuphistory.com/euro93.html European Cup History - Season 1992-93] {{En sprog}} {{-}} {{UEFA Champions League}} [[Kategori:Finaler i UEFA Champions League|1993]] [[Kategori:AC Milan]] [[Kategori:Olympique de Marseille]] [[Kategori:Fodbold i 1993]] [[Kategori:Sport i München]] [[Kategori:UEFA Champions League 1992-93|Finalen 1993]] pg44293kyzoecc3fe5rvs7nijkl2a41 0 755447 12349675 11014445 2026-09-06T10:06:23Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349675 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kirke | navn = | billede = Gammel Tølløse.jpg | billedtekst = Tølløse Kirke | billede_størrelse = | billede alt = | land = | sted = | bygget = omkr. 1100 | ændringer = | viettil = | kirkegård = | indviet = | trosretning = | menighed = | adresse = Nordstjernevej 1, Gl. Tølløse, <br> 4340 Tølløse | sogn = [[Tølløse Sogn]] | pastorat = [[Tølløse Pastorat]] | provsti = [[Holbæk Provsti]] | stift = [[Roskilde Stift]] | kommune1970 = | kommune = [[Holbæk Kommune]] | websted = www.toelloesekirke.dk | commons = | periode = | arkitekt = | teknik = | materiale = | mål = | tårn = | stabel = | tagrytter = | portal = | kor = | skib = | prædikestol = | døbefont = | alter = | siddepladser = | diverse = | commonscat-navn = | dato = <!-- Oversigtskort --> | landkort = Sjælland | label = | position = | korttekst = | coordinates = {{coord|55.614751|11.74531|display=ti|type:church}} }} '''Tølløse Kirke''' er en landsbykirke fra 1100-tallet. Kirken ligger i [[Gammel Tølløse]] i [[Tølløse Sogn]] ca. to kilometer vest for stationsbyen [[Tølløse]] i [[Holbæk Kommune]], [[Region Sjælland]]. == Eksterne henvisninger == * [https://www.toelloesekirke.dk/page/8/t%C3%B8ll%C3%B8se-kirke-dens-historie-og-menneskene-omkring-den/ Kirkens historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220116075906/https://www.toelloesekirke.dk/page/8/t%C3%B8ll%C3%B8se-kirke-dens-historie-og-menneskene-omkring-den/ |date=16. januar 2022 }} - fra kirkens hjemmeside. * [http://www.korttilkirken.dk/kirkerT/toelloese.htm Tølløse Kirke] hos ''KortTilKirken.dk'' * [http://danmarkskirker.natmus.dk/holbaek/toelloese-kirke/ Tølløse Kirke] i bogværket Danmarks Kirker (udg. af Nationalmuseet) {{kirkestub}} [[Kategori:Kirker i Holbæk Kommune]] [[Kategori:Kirker i Holbæk Amt]] [[Kategori:Kirker i Roskilde Stift]] [[Kategori:Tølløse|Kirke]] 1ivnl1f3jttm9ppasvp2ytr26m1g7kh 0 757126 12349567 12194276 2026-09-06T01:06:03Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349567 wikitext text/x-wiki {{Kursiveret titel}} {{Infoboks avis | wikidata = ja}} '''''Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben''''' var et dansk tidsskrift grundlagt [[1854]] af zoologen [[Christian Frederik Lütken]], geologen [[Carl Johan Fogh]] og botanikeren [[Christian Vaupell]], der ved sin død i 1862 blev afløst i redaktionen af botanikeren [[Eugen Warming]] (1841-1924). Tidsskriftet blev udgivet på [[P.G. Philipsens Forlag]] og var anlagt på lange artikler med få illustrationer.<ref>{{Cite web |url=http://viden.jp.dk/binaries/an/8076.pdf |title="Da videnskaben blev populær" |access-date=21. marts 2014 |archive-date=22. marts 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140322001700/http://viden.jp.dk/binaries/an/8076.pdf |url-status=dead }}</ref> Det blev skrevet af naturvidenskabsmænd og havde oversatte tyske og engelske artikler af blandt andre [[Charles Darwin]] og fysikeren [[John Tyndall]]. Det udkom seks til ti gange årligt i hæfter med 64-128 sider. 1863 bragte bladet en gennemgang af Darwins udviklingslære. Man skrev for "Præster, Læger og den dannede Landbostand og andre som have naturvidenskabelige Interesser og ønske at udvide deres naturhistoriske Blik." (1879)<ref>En formulering fra 1879, citeret fra [http://viden.jp.dk/binaries/an/8076.pdf "Da videnskaben blev populær", side 1] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140322001700/http://viden.jp.dk/binaries/an/8076.pdf |date=22. marts 2014 }}</ref>. Der var omkring 1000 abonnenter i slutningen af 1850'erne; derefter faldt oplagstallet og udgifterne steg så tidsskriftet måtte ophøre 1883 efter nogle år med tab. == Se også == * [[Christian Vaupell#Tidsskrift for popul.C3.A6re Fremstillinger af Naturvidenskaben|"Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben"]], afsnit i artiklen om [[Christian Vaupell]] == Noter == {{reflist}} == Kilde == * [http://viden.jp.dk/binaries/an/8076.pdf "Da videnskaben blev populær"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140322001700/http://viden.jp.dk/binaries/an/8076.pdf |date=22. marts 2014 }} af Hans Henrik Hjermitslev i ''Aktuel Naturvidenskab.'' 4, 2004 [http://pure.au.dk/portal/da/publications/da-videnskaben-blev-populaer%28b82362d0-ba6d-11db-bee9-02004c4f4f50%29.html] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140322002416/http://pure.au.dk/portal/da/publications/da-videnskaben-blev-populaer(b82362d0-ba6d-11db-bee9-02004c4f4f50).html |date=22. marts 2014 }} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Popular science|Populærvidenskab}} * [https://archive.org/details/tidsskriftforpo01unkngoog Online] hos Archive.org, det afbildede hæfte fra 1877 __NOTOC__ {{-}} {{tidsskriftstub}} [[Kategori:Tidsskrifter fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 1854]] [[Kategori:Ophørt i 1883]] 6qtzrekfb4av02scgdx9w80znth9wmo 0 757876 12349727 9711177 2026-09-06T11:57:10Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349727 wikitext text/x-wiki {{Kursiveret titel}} '''''B.S. og recepten på lykke''''' er et tv-program, der havde premiere [[12. februar]] [[2014]] på [[TV 2]]. Programmet handler om fire kvinder, der alle har det til fælles, at de er på antidepressiv medicin. Kvinderne har et fælles ønske om at komme af med deres antidepressive medicin, som de har taget i årevis. ==Deltagere== Natalie, Eva, Mille og Camilla møder [[B.S. Christiansen|B.S.]] for første gang i [[Nordsjælland]], for at tale om deres problemer, hvorfor de kom på medicinen og gerne vil af med den. ==Opgaver og udfordringer== Under optagelserne, bliver de løbende udsat for en række opgaver og udfordringer, for at overskride nogle grænser samt får tilgang til nye værktøjer og metoder for at klare livets op- og nedture. ==Destinationer== Optagelserne foretages i to forskellige områder og lande, [[Lanzarote]] i [[Spanien]] og [[Canada]]. Destinationerne er valgt, for at tilgodese et anderledes miljø og omgivelser end de har adgang til i [[Danmark]]. ==Støtte-eksperter== På turen deltager tre eksperter, som følger pigernes udvikling i forbindelse med deres nedtrapning af antidepressiv medicin. Støtte-funktionerne udføres af [[overlæge]] i [[psykiatri]] [[Karin Garde]], som har 40 års erfaring inden for dette felt, terapi af [[psykolog]]en [[Irene H. Oestrich]] og [[kostvejledning]] fra [[Hanne Juul]]. == Eksterne henvisninger og kilder == * [http://digitalt.tv/bs-er-tilbage-paa-tv-2-med-recepten-paa-lykke/ BS er tilbage på TV2 med recepten på lykke.] * [http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6482251/bs-gar-i-krig-mod-lykkepillerne/ Jyllans-Posten − BS går i krig mod lykkepillerne.] [[Kategori:Tv-programmer fra TV 2 Danmark]] [[Kategori:Tv-programmer fra Danmark]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] c59lzx3m4ikxwtgsfbsjxr0fz48i5bv 0 764591 12349355 11499562 2026-09-05T15:36:09Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349355 wikitext text/x-wiki {{Infoboks single | titel = Take My Breath Away | kunstner = [[Berlin (band)|Berlin]] | fra album = [[Top Gun (soundtrack)|Top Gun soundtrack]] ''and'' [[Count Three & Pray]] | A-side = | B-side = "[[Radar Radio]]" | udgivet = [[15. juni]] [[1986]] | format = [[Single (musik)|7"]], [[12"]] | indspillet = 1986 | genre = [[Synthpop]] | længde = 4:15 | pladeselskab = [[Columbia Records|Columbia]], [[Geffen Records|Geffen]] | sangskriver = [[Giorgio Moroder]], [[Tom Whitlock]]<ref name="British Hit Singles & Albums"/> | producer = Giorgio Moroder | hitliste = | før single = "Dancing in Berlin" <br /> ([[1984]]) | nu single = '''"No Love"''' <br /> (1986) | efter single = "Like Flames" (1986) | diverse = }} "'''Take My Breath Away'''" er navnet på en kærlighedssang fra filmen ''[[Top Gun]]'' (1986). Sangen blev fremført af bandet [[Berlin (band)|Berlin]], og var skrevet af [[Giorgio Moroder]] og [[Tom Whitlock]].<ref name="British Hit Singles & Albums">{{cite book | first= David | last= Roberts | year= 2006 | title= British Hit Singles & Albums | edition= 19th | publisher= Guinness World Records Limited | location= London | isbn= 1-904994-10-5 | page= 136}}</ref> Den vandt en [[Academy Awards|Oscar]] for [[Oscar for bedste sang|bedste sang]],<ref name="British Hit Singles & Albums"/> og en [[Golden Globe Awards|Golden Globe]] for [[Golden Globe Award for Bedste Originale Sang|bedste originale sang]] i 1986. == Baggrund == I forbindelse med produktionen af filmen [[Top Gun]] i 1986, havde man kun fundet [[Top Gun Anthem|tema-melodien]] til filmen, men de resterende sange var endnu ikke fundet.<ref name="MK">Moderne Klassikere: Take My Breath Away. [[DR3]], 30. maj 2014</ref> På et tidspunkt manglende man en sang med et kærlighedstema i. Man henvendte sig derfor til succesproduceren [[Giorgio Moroder]] der påtog sig opgaven.<ref name="MK"/> Han satte sig ind i sit studie og fik lavet musikken til nummeret, samt linjen "Take my breath away".<ref name="MK"/> Herefter skulle en sangskriver skrive resten af teksten til sangen. Denne sangskriver blev hans daværende mekaniker, [[Tom Whitlock]], der havde nævnt for ham, at han gerne ville til at skrive nogle sange.<ref name="MK"/> På køreturen hjem, fik Tom Whitlock, ifølge ham selv, mere eller mindre skrevet hele teksten til sangen.<ref name="MK"/> Det næste problem bestod i at finde en ordentlig sanger eller sangerinde til sangen. Valget endte med at stå mellem [[The Motels|Martha Davis]] fra [[The Motels]] og [[Terri Nunn]] fra [[Berlin (band)|Berlin]] - hvor sidstnævnte endte med at få æren.<ref name="MK"/> Grundet modvilje mod sangen fra Berlins grundlægger [[John Crawford]], endte bandet med at gå i opløsning i 1987.<ref name="MK"/><ref>[https://the-shortlisted.co.uk/take-my-breath-away-top-gun-berlin-interview/ Remember Top Gun's song "Take My Breath Away" in 1986? Exclusive interview with John Crawford of Berlin - Silvia Pingitore, the-shortlisted.co.uk]</ref> == Hitlister == {|class="wikitable sortable" |- !Hitliste (1986) !Højeste <br />placering |- {{singlechart|Austria|4|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- {{singlechart|Flanders|1|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- |Canada ([[RPM (magazine)|RPM]])<ref>{{cite web|url=http://www.collectionscanada.gc.ca/rpm/028020-119.01-e.php?&file_num=nlc008388.0731&type=1&interval=20&PHPSESSID=j86d3uqb5jajlou8j8ag1r4lv4 |title=Item Display - RPM - Library and Archives Canada |publisher=Collectionscanada.gc.ca |date= |accessdate=2014-05-02}}</ref> | style="text-align:center;"|2 |- |Canada Adult Contemporary ([[RPM (magazine)|RPM]])<ref>{{cite web|url=http://www.collectionscanada.gc.ca/rpm/028020-119.01-e.php?&file_num=nlc008388.8219&type=1&interval=20&PHPSESSID=j86d3uqb5jajlou8j8ag1r4lv4 |title=Item Display - RPM - Library and Archives Canada |publisher=Collectionscanada.gc.ca |date= |accessdate=2014-05-02}}</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |Finland ([[Suomen virallinen lista]])<ref>{{cite book | first= Jake | last= Nyman |year= 2005 | title={{lang|fin|Suomi soi 4: Suuri suomalainen listakirja}} | edition= 1st | publisher=Tammi | location= Helsinki| isbn= 951-31-2503-3| language= fi }}</ref> | style="text-align:center;"|15 |- {{singlechart|France|2|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- {{singlechart|Germany|3|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- |Irland ([[Irish Recorded Music Association|IRMA]])<ref name="Irish">Irish Single Chart [http://www.irishcharts.ie/search/placement Irishcharts.ie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151107043329/http://www.irishcharts.ie/search/placement |date= 7. november 2015 }} . Retrieved September 8, 2008.</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |Italien ([[Federation of the Italian Music Industry|FIMI]])<ref name="Italian">Italian Single Chart [http://www.hitparadeitalia.it/hp_yends/hpe1986.htm HitparadeItalia] . Retrieved November 3, 2008.</ref> | style="text-align:center;"|5 |- {{singlechart|Dutch40|1|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- {{singlechart|New Zealand|4|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- {{singlechart|Norway|4|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- |Spanien ([[Productores de Música de España|AFYVE]])<ref>{{cite book |last=Salaverri|first=Fernando|title=Sólo éxitos: año a año, 1959–2002|accessdate=2011-01-26|edition=1st |date=september 2005|publisher=Fundación Autor-SGAE|location=Spain|isbn=84-8048-639-2}}</ref> | style="text-align:center;"|2 |- {{singlechart|Sweden|2|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- {{singlechart|Swiss|2|artist=Berlin|song=Take My Breath Away}} |- |Storbritannien ([[The Official Charts Company]])<ref>"Take My Breath Away", UK Singles Chart [http://www.chartstats.com/songinfo.php?id=13803 Chartstats.com] . Retrieved September 8, 2008.</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |U.S. [[Billboard Hot 100|''Billboard'' Hot 100]]<ref name="Billboard">Billboard [{{Allmusic|class=artist|id=p3663/charts-awards/billboard-singles|pure_url=yes}} Allmusic.com] . Retrieved September 8, 2008.</ref> | style="text-align:center;"|1 |- |U.S. ''Billboard'' [[Adult Contemporary (chart)|Hot Adult Contemporary Tracks]]<ref name="Billboard"/> | style="text-align:center;"|3 |- !Hitliste (1988) !Højeste <br />placering |- |UK Singles Chart<ref>"Take My Breath Away" (1988 release), UK Singles Chart [http://www.chartstats.com/songinfo.php?id=15093 Chartstats.com] . Retrieved September 8, 2008.</ref> | style="text-align:center;"|52 |- !Hitliste (1990) !Højeste <br />placering |- |Irske Singles Chart<ref name="Irish"/> | style="text-align:center;"|7 |- |UK Singles Chart<ref>"Take My Breath Away" (1990 release), UK Singles Chart [http://www.chartstats.com/songinfo.php?id=18156 Chartstats.com] . Retrieved September 8, 2008.</ref> | style="text-align:center;"|3 |} == Referencer == {{reflist|2}} {{Oscar for bedste sang 1981-1990}} [[Kategori:Singler fra 1986]] [[Kategori:Singler fra 1995]] [[Kategori:Singler fra 2004]] [[Kategori:Sange fra 1986]] 2nxj6fphja6vgajy7eewuci274r15ul 1 765734 12349300 12348981 2026-09-05T12:11:30Z Laura Ifversen 249533 /* Søgbarhed */ Svar 12349300 wikitext text/x-wiki Spørgsmål: hvad er kilden til denne oplysning i artiklen: "Ved bestemmelsen om, at de kunstnere, der leverede arbejder til Kunstforeningen, samtidig skulle give en tegning eller lignende af disse i tilgift...," : Kilden er http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0938.html --[[Bruger:Villy Fink Isaksen|Villy Fink Isaksen]] ([[Brugerdiskussion:Villy Fink Isaksen|diskussion]]) 10. jun 2014, 16:32 (CEST) Jeg er usikker på oplysningen i Salmonsen: for hvilken periode gælder den mon? Det ser ikke ud til, at disse tegninger er bevaret, da ingen af dem omtales eller gengives i Flemming Friborg: Det gode selskab, Kbh. 2000 om Kunstforeningens historie. : Indsætter svar på min diskussionsside : Nu fik jeg Salmonsens oplysning bekræftet i "Kunstforeningen i Kjøbenhavn. Dens Historie og Virksomhed", udgivet af Bestyrelsen, Kbh. 1864, p. 9 {{skrev|Fcnielsen}} == Søgbarhed == Hej alle I kloge og garvede wikipedianere. Hvordan kan man lettere fremsøge denne artikel fra wikipedias hovedside, hvis man søger på gl strand, så den stadig også er søgbar som kunstforeningen? [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 4. sep. 2026, 12:58 (CEST) :@[[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] Der er aktuelt flere omdirigeringer til [[Kunstforeningen]] (bl.a. [[Galleri Gl. Strand]]). Man kunne så lave en yderligere omdirigering kaldet f.eks. [[Gl. Strand Kunstforening]]. Ville det være noget? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. sep. 2026, 13:36 (CEST) ::Jeg synes bare, at når jeg skriver 'gl strand' I søgefeltet på forsiden så kommer kunstforeningen ikke frem på drop-down-listen af forslag, der umiddelbart vises (inden man taster enter og får den fulde liste). ::Ifht. omdirigeringer, så var navnet ved stiftelsen 'Kjøbenhavnske Kunstforening af 11. november 1825' iflg. Flemming Friborg, jf. ''Det gode selskab. Kunstforeningens historier 1825 - 2000''(s. 15). ::Siden har der været forskellige navne og baseret på disse forestiller jeg mig flg. som de mest anvendte søge-scenarier: ::'Gl strand' ::'Kunstforeningen Gl. Strand' ::'Gammel Strand' ::'Gammel Strand kunsthal' ::og måske i mindre grad 'galleri gl strand'/'galleri gammel strand'...og nogle få vil måske søge på 'museum gl strand' fordi de ikke forstår distinktionen mellem galleri, kunsthal og museum. [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 4. sep. 2026, 14:22 (CEST) :::@[[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] Jeg har oprettet et par af de foreslåede omdirigeringer, så man nu bl.a. kan starte på at skrive [[Gl Strand Kunstforening]] i søgefeltet og så komme det rigtige sted hen. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. sep. 2026, 18:11 (CEST) ::::Dejligt, tak! God dag [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 5. sep. 2026, 14:11 (CEST) cin9dyf714fqbu0s9sjhes3ufh9xc4z 0 821222 12349462 11704043 2026-09-05T20:37:31Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349462 wikitext text/x-wiki "'''The Ferryman'''", nogle gange også kendt som "The Strawberry Beds",<ref name="irishmusicdaily">{{cite web|url = https://www.irishmusicdaily.com/ferryman | website = irishmusicdaily.com | title = The Ferryman – lament for passing of Dublin tradition | date = | accessdate = 14. marts 2022 }}</ref> er en [[Irsk folkemusik|irsk]] [[ballade]], skrevet af [[Pete St. John]], som foregår i nutidens [[Dublin]], [[Irland]].<ref>{{cite web|url = https://www.bbc.com/news/world-europe-60722042| website = bbc.com | publisher = BBC News | title = Pete St John: Fields of Athenry songwriter dies aged 90 | date = 13. marts 2022 | accessdate = 14. marts 2022 }}</ref> Som mange andre af St. Johns sange handler "The Ferryman" om den økonomiske ændring i Dublin. Sangen er en [[monolog]] af en tidligere færgeskipper på floden [[Liffey]], til hans kone, Molly, mens han overvejer konsekvenserne af sin [[arbejdsløshed]]. På trods af det ubehagelig emne, ender sangen optimistisk med erklæringen "''we're still living, and ... we're still young, and the river never owned me heart and soul''" (omtrent "''vi lever stadig, og ... vi er stadig unge, og floden havde aldrig mit hjerte og sjæl''". == Indspilninger == Sangen blev indspillet af [[Dublin City Ramblers]] i begyndelsen af 1980'erne til deres EP ''The Ferryman'', og den nåede sjettepladsen på [[Irish Singles Chart|Irish charts]] i december 1982.<ref>{{cite web | url = http://irishcharts.ie/search/placement?page=1&placement%2Btitle%5D=Ferryman | publisher = Irish Music Rights Organisation | website = irishcharts.ie | title = Irish Charts - Search - Placement - Ferryman | accessdate = 14. marts 2022 | archive-date = 14. marts 2022 | archive-url = https://web.archive.org/web/20220314011044/http://irishcharts.ie/search/placement?page=1&placement%2Btitle%5D=Ferryman | url-status = dead }}</ref> Sangen er også blevet indspillet af [[The Dubliners]],<ref name="irishmusicdaily"/> [[Four to the Bar]], [[The Irish Rovers]], [[Gaelic Storm]],<ref>{{Allmusic|class=album|id=r429784}}</ref> [[Patsy Watchorn]] og [[Patrick Clifford (musiker)|Patrick Clifford]]. == Se også == * [[Irske ballader]] == Referencer == {{reflist}} {{DEFAULTSORT:Ferryman, The}} [[Kategori:Folkeviser fra Irland]] [[Kategori:The Dubliners sange]] 7xa6zxop2ilblo4uo5w9qvslmohyops 0 821268 12349515 11704040 2026-09-05T21:42:36Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349515 wikitext text/x-wiki '''"The Rare Ould Times"''' er [[Irsk folkemusik|irsk folkesang]] skrevet af [[Pete St. John]] i 1970'erne til [[Dublin City Ramblers]]. Den omtales nogle gange som '''"Dublin in the Rare Ould Times"''', '''"The Rare Old Times"''' eller '''"The Rare Auld Times"'''. Sangens fortæller, som kommer fra [[Pimlico (Dublin)|Pimlico]], en arbejderklasse-bydel i [[The Liberties (Dublin)|Dublin Liberties]], erindrer sin opvækst. Han beklager sig over, hvordan byen har ændret sig siden hans ungdom, og nævner tabet af [[Nelson's Pillar]], [[Hotel Metropole (Dublin)|Metropole ballroom]], the "Royal" ([[Theatre Royal (Dublin)|Theatre Royal]]). Han bryder sig ikke om de "nye glasbure", de moderne kontorblokke og lejligheder, der bliver bygget langs kajen, og siger farvel til Anna Liffey (floden [[Liffey]], der går gennem Dublin).<ref>[http://www.petestjohn.com/works/the-rare-ould-times/ Pete St. John lyrics]</ref> Sangen blev oprindeligt indspillet af [[Dublin City Ramblers]].<ref>[http://www.dublincityramblers.com/ Dublin City Ramblers' Web Site]</ref> Den er siden blevet indspillet af adskillige kunstnere heriblandt [[The Dubliners]], [[Irish Tenors]], [[The High Kings]] og [[Flogging Molly]]. [[Danny Doyle]]s indspilning nåede førstepladsen på [[Irish Singles Chart]] i 1978.<ref>[http://www.irishcharts.ie/search/placement Displaying 5 of 10 results for "danny doyle"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151107043329/http://www.irishcharts.ie/search/placement |date= 7. november 2015 }}. [[Irish Singles Chart]]. Hentet 4/4-2015</ref> "The Rare Ould Times" er stadig populær i Irland, særligt i [[Dublin]]. Den bliver også sunget af fanklubben for [[Dublin GAA]]. == Se også == * [[Irske ballader]] == Referencer == {{reflist}} {{The Dubliners}} {{DEFAULTSORT:Rare Ould Times}} [[Kategori:Folkeviser fra Irland]] [[Kategori:The Dubliners sange]] n9zxjhmopwpk02jchp7o4e2qkb7qsdx 0 823510 12349490 11135457 2026-09-05T20:46:04Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|1 */ 12349490 wikitext text/x-wiki {{wikify|dato=april 2015}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} ''' Jytte Høy''' (født [[20. august]] [[1951]] i [[Valby]]) er en [[Danmark|dansk]] [[kunstner]]. Jytte Høy er uddannet på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]]. Fra 1996-2007 var hun rektor for [[Det Jyske Kunstakademi]]. ==Kunstnerisk praksis== Jytte Høy arbejder konceptuelt. Hendes værker har ofte en skrøbelig og dog insisterende karaktér. Hun arbejder i flere forskellige medier herunder skulptur, tegning , tekst og collage. Hverdagsgenstande som for eksempel elastikker, som ikke normalt tillægges større værdi, kan indgå i hendes værker på lige fod med mere ’ædle’ materialer såsom for eksempel bronze. Værkerne udgør ofte undersøgelser af tingenes bagvedliggende strukturer og betydninger og er ofte præget af humor og stor præcision. Jytte Høy var i perioden 1996-2007 rektor for [[Det Jyske Kunstakademi]] i Århus. ==Separatudstillinger== *2012 Op til 2013, Galerie MøllerWitt, Aarhus *2012 AlphaBetaGamma, BKS-Garage, København *2012 Den Frie Udstilling, Den Frie, København *2012 The Shop, Skulpturi, København *2011 Tableau Signal Stof, Skulptur-triennale, Eventyrhaven, Odense *2011 Lake of Fire, Den Frie udstillingsbygning, København *2011 Objektiver, Skulpturi, København, *2010 Op mod 2011, Galerie MøllerWitt, Århus *2010 Rohde Contemporary, København *2010 De Levende Ord, Rønnebæksholm, Næstved *2010 Den Frie, Den Frie Udstillingsbygning, København *2009 Fri Porto, Den Frie Udstillingsbygning, København *2009 Who Killed The Painting, Sammlung Block, Weserburg, Bremen, Tyskland* *2009 Den Frie, Den Frie Udstillingsbygning, København. Med gæst; David Shrigley *2009 Mr. Foggi, Keramisk Skulptur til Naviair, Kunststyrelsen, København* *2009 Long Way Home, Unheimlich – familiar and yet foreign at the same time Cluster, Produzentengalerie, Berlin. Arr. Skulpturi *2008 Who Killed The Painting, Sammlung Block, Neues Museum, Nürnberg* *2008 Ruin Vision, [[Vejle Kunstmuseum]], Vejle* *2008 Den Frie, Den Frie Udstillingsbygning, København *2007 South Karelia Art Museum, Lappeenranta, Finland* *2007 Rundt på Gulvet, Kunsthallen Brandts, Odense* ==Skulpturer i det offentlige rum== *2012 Bane-fabel og Big XTekstbaseret vægrelief og skulptur i træ til Godsbanen i Århus. Opdragsgiver: Århus Kommune *2012 Alphabet CityPermanent skulpturelt forløb til Danneskiold-Samsøes Allé, Holmen. Opdragsgivere: BYGST og Statens Kunstfond *2009 Mr. Foggi,Keramisk Skulptur til Naviair, Statens Flyvesikringstjeneste, Kastrup Lufthavn. Opdragsgivere: Naviair og Statens Kunstfond *1999 Himmel-legemer/Himmelskörper, Et skulpturprojekt til Ulfborg Bymidte. Opdragsgivere: Statens Kunstfond og Ulfborg-Vemb Kommune ==Udgivelser== Monografi: 2010 JYTTE_HØY_3D+2D. Udgivet på dansk af [[Forlaget Vandkunsten]] og på engelsk af Revolver VVV, Berlin. Red. Jytte Høy. Forfattere: Pernille Albrethsen, Lars Bang Larsen, Thomas Heyden og Jacob Lillemose. Artist Books: *2005 Et Historisk Alfabet til dig. Redaktion: Jytte Høy og Marie Louise Helveg. Forlag: Apartment One. Tekst: Direktør for Arken Christian Gether, billedhugger Jytte Høy, forfatter, rektor Mika Hannula, forfatter Merete Pryds Helle og kunsthistoriker Ann L. Sørensen. Kunstværker:. Jytte Høy m. flere. *2003 tankens_museum. Redaktion: Elisabeth Delin Hansen og Jytte Høy. Forlag: Nikolaj og Apartment One. Tekst: Leder af Nikolaj Udstillingsbygning Elisabeth Delin Hansen og billedhugger Jytte Høy, forfatter Merete Pryds Helle og lektor på Aarhus Universitet Lene Tortzen Bager. Kunstværker: Jytte Høy. *2000 something closer than small, Redaktion. Jytte Høy, Forlag: Apartment One, Tekst: Mika Hannula, Kunstværker: Jytte Høy. *1999 Himmel-legemer/Himmelskörper, En introduktion til kunstværket i Ulfborg Bymidte. Redaktion: Jytte Høy. Forlag: Apartment One. Tekster af: Jytte Høy, Torben Rasmussen og Lars Petersen, Kunstværker af: Jytte Høy, Fugletegninger af Jens Gregersen. *1998 TOUCH, various small objects. Redaktion: Jytte Høy, Forlag: Apartment One, Tekst: Lars Bang Larsen, Kunstværker: Jytte Høy. *1996 Apartment One. En bogudgivelse omkring udstillingerne i Apartment One. Tekster af: Michael Glasmeier, Jos Wilbrink, Anders Troelsen, Eva Löfdahl og Kerstin Bergendal. Kunstværker af: Karin Westerlund (S) og Raffael Rheinsberg (D), Jan Henderikse (NL) og Jytte Høy (DK), Thomas Bang (DK) og Finn Reinbothe (DK), Eva Löfdahl (S) og Kerstin Bergendal (S) ==Repræsentation== Arken, Museum for Moderne Kunst, Ishøj, Sammlung Block, Berlin, Neues Museum, Nürnberg, Århus kommune Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Vehbi Koç Foundation Contemporary Art Collection, Istanbul ==Medlemskaber== Medlem af Akademiet for de Skønne Kunster (2002-) og [[Den Frie]] (2007-) ==Hæderslegater== * 2011 Tildelt Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse * 2010 Tildelt Ole Haslunds Kunstnerfonds Hæderslegat * 2010 Tildelt Billedhugger Kai Nielsens Mindelegat * 2008 Tildelt Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat * 2007 Tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdstipendium * 2006 Tildelt Eckersberg Medaillen af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster * 2006 Billedhugger Edouard Eggeling og Hustrus Fond for danske Billedhuggere * 2004 Billedhugger Viggo Jarls Hæderslegat * 2004 Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsens Hæderslegat * 2003 Præmiering af udstillingen tankens_museum i Nikolaj Udstillingsbygning, Statens Kunstfond * 2001 Kunstnerfonden af 1973s Hæderslegat * 2000 Tildeling af Atelier i Berlin, Center for Dansk Billedkunst * 1997 Præmiering af udstillingsprojektet til Louisiana-udstillingen Ny Kunst fra Danmark og Skåne, Statens Kunstfond. ==Æreshverv og tillidsposter== * 2007-2012 Medlem af bestyrelsen for Overgaden Institut for Samtidskunst * 2007-2009 Medlem af Akademiraadet * 2003-2007 Medlem af Kunstrådets udvalg for Billedkunst * 2002-2003 Medlem af Repræsentantskabet for Statens Kunstfond * 2002-, Medlem af Akademiet for De Skønne Kunster * 1996-2007 Rektor for Det Jyske Kunstakademi i Århus * 1996-1998 Medlem af bestyrelsen for Charlottenborgs Udstillingsbygning * 1995-2000 Medlem af bestyrelsen for Den Danske Raderforening * 1992-1995 Kunstkonsulent i Albertslund ==Eksterne link== *[http://www.jyttehoy.dk Jytte Høys hjemmeside] {{FD|1951||Høy, Jytte}} *https://denfrieudstilling.dk/kunstnere/jytte-hoey/ {{autoritetsdata}} [[Kategori:Billedhuggere fra Danmark]] [[Kategori:Kunstnere på finansloven]] [[Kategori:Kvindelige kunstnere fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Modtagere af Thorvaldsen Medaillen]] [[Kategori:Alumni fra Det Kongelige Danske Kunstakademi]] 0w39x6mv4nyclrqg2ulb1cg57uvdwoe 12349500 12349490 2026-09-05T20:57:58Z Hjart 190510 + {{henvisninger}} 12349500 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2026}} {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = | fulde navn = | fødselsnavn = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = | fødested = | dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} ''' Jytte Høy''' (født [[20. august]] [[1951]] i [[Valby]]) er en [[Danmark|dansk]] [[kunstner]]. Jytte Høy er uddannet på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]]. Fra 1996-2007 var hun rektor for [[Det Jyske Kunstakademi]]. ==Kunstnerisk praksis== Jytte Høy arbejder konceptuelt. Hendes værker har ofte en skrøbelig og dog insisterende karaktér. Hun arbejder i flere forskellige medier herunder skulptur, tegning , tekst og collage. Hverdagsgenstande som for eksempel elastikker, som ikke normalt tillægges større værdi, kan indgå i hendes værker på lige fod med mere ’ædle’ materialer såsom for eksempel bronze. Værkerne udgør ofte undersøgelser af tingenes bagvedliggende strukturer og betydninger og er ofte præget af humor og stor præcision. Jytte Høy var i perioden 1996-2007 rektor for [[Det Jyske Kunstakademi]] i Århus. ==Separatudstillinger== *2012 Op til 2013, Galerie MøllerWitt, Aarhus *2012 AlphaBetaGamma, BKS-Garage, København *2012 Den Frie Udstilling, Den Frie, København *2012 The Shop, Skulpturi, København *2011 Tableau Signal Stof, Skulptur-triennale, Eventyrhaven, Odense *2011 Lake of Fire, Den Frie udstillingsbygning, København *2011 Objektiver, Skulpturi, København, *2010 Op mod 2011, Galerie MøllerWitt, Århus *2010 Rohde Contemporary, København *2010 De Levende Ord, Rønnebæksholm, Næstved *2010 Den Frie, Den Frie Udstillingsbygning, København *2009 Fri Porto, Den Frie Udstillingsbygning, København *2009 Who Killed The Painting, Sammlung Block, Weserburg, Bremen, Tyskland* *2009 Den Frie, Den Frie Udstillingsbygning, København. Med gæst; David Shrigley *2009 Mr. Foggi, Keramisk Skulptur til Naviair, Kunststyrelsen, København* *2009 Long Way Home, Unheimlich – familiar and yet foreign at the same time Cluster, Produzentengalerie, Berlin. Arr. Skulpturi *2008 Who Killed The Painting, Sammlung Block, Neues Museum, Nürnberg* *2008 Ruin Vision, [[Vejle Kunstmuseum]], Vejle* *2008 Den Frie, Den Frie Udstillingsbygning, København *2007 South Karelia Art Museum, Lappeenranta, Finland* *2007 Rundt på Gulvet, Kunsthallen Brandts, Odense* ==Skulpturer i det offentlige rum== *2012 Bane-fabel og Big XTekstbaseret vægrelief og skulptur i træ til Godsbanen i Århus. Opdragsgiver: Århus Kommune *2012 Alphabet CityPermanent skulpturelt forløb til Danneskiold-Samsøes Allé, Holmen. Opdragsgivere: BYGST og Statens Kunstfond *2009 Mr. Foggi,Keramisk Skulptur til Naviair, Statens Flyvesikringstjeneste, Kastrup Lufthavn. Opdragsgivere: Naviair og Statens Kunstfond *1999 Himmel-legemer/Himmelskörper, Et skulpturprojekt til Ulfborg Bymidte. Opdragsgivere: Statens Kunstfond og Ulfborg-Vemb Kommune ==Udgivelser== Monografi: 2010 JYTTE_HØY_3D+2D. Udgivet på dansk af [[Forlaget Vandkunsten]] og på engelsk af Revolver VVV, Berlin. Red. Jytte Høy. Forfattere: Pernille Albrethsen, Lars Bang Larsen, Thomas Heyden og Jacob Lillemose. Artist Books: *2005 Et Historisk Alfabet til dig. Redaktion: Jytte Høy og Marie Louise Helveg. Forlag: Apartment One. Tekst: Direktør for Arken Christian Gether, billedhugger Jytte Høy, forfatter, rektor Mika Hannula, forfatter Merete Pryds Helle og kunsthistoriker Ann L. Sørensen. Kunstværker:. Jytte Høy m. flere. *2003 tankens_museum. Redaktion: Elisabeth Delin Hansen og Jytte Høy. Forlag: Nikolaj og Apartment One. Tekst: Leder af Nikolaj Udstillingsbygning Elisabeth Delin Hansen og billedhugger Jytte Høy, forfatter Merete Pryds Helle og lektor på Aarhus Universitet Lene Tortzen Bager. Kunstværker: Jytte Høy. *2000 something closer than small, Redaktion. Jytte Høy, Forlag: Apartment One, Tekst: Mika Hannula, Kunstværker: Jytte Høy. *1999 Himmel-legemer/Himmelskörper, En introduktion til kunstværket i Ulfborg Bymidte. Redaktion: Jytte Høy. Forlag: Apartment One. Tekster af: Jytte Høy, Torben Rasmussen og Lars Petersen, Kunstværker af: Jytte Høy, Fugletegninger af Jens Gregersen. *1998 TOUCH, various small objects. Redaktion: Jytte Høy, Forlag: Apartment One, Tekst: Lars Bang Larsen, Kunstværker: Jytte Høy. *1996 Apartment One. En bogudgivelse omkring udstillingerne i Apartment One. Tekster af: Michael Glasmeier, Jos Wilbrink, Anders Troelsen, Eva Löfdahl og Kerstin Bergendal. Kunstværker af: Karin Westerlund (S) og Raffael Rheinsberg (D), Jan Henderikse (NL) og Jytte Høy (DK), Thomas Bang (DK) og Finn Reinbothe (DK), Eva Löfdahl (S) og Kerstin Bergendal (S) ==Repræsentation== Arken, Museum for Moderne Kunst, Ishøj, Sammlung Block, Berlin, Neues Museum, Nürnberg, Århus kommune Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Vehbi Koç Foundation Contemporary Art Collection, Istanbul ==Medlemskaber== Medlem af Akademiet for de Skønne Kunster (2002-) og [[Den Frie]] (2007-) ==Hæderslegater== * 2011 Tildelt Statens Kunstfonds Livsvarige Ydelse * 2010 Tildelt Ole Haslunds Kunstnerfonds Hæderslegat * 2010 Tildelt Billedhugger Kai Nielsens Mindelegat * 2008 Tildelt Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat * 2007 Tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdstipendium * 2006 Tildelt Eckersberg Medaillen af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster * 2006 Billedhugger Edouard Eggeling og Hustrus Fond for danske Billedhuggere * 2004 Billedhugger Viggo Jarls Hæderslegat * 2004 Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsens Hæderslegat * 2003 Præmiering af udstillingen tankens_museum i Nikolaj Udstillingsbygning, Statens Kunstfond * 2001 Kunstnerfonden af 1973s Hæderslegat * 2000 Tildeling af Atelier i Berlin, Center for Dansk Billedkunst * 1997 Præmiering af udstillingsprojektet til Louisiana-udstillingen Ny Kunst fra Danmark og Skåne, Statens Kunstfond. ==Æreshverv og tillidsposter== * 2007-2012 Medlem af bestyrelsen for Overgaden Institut for Samtidskunst * 2007-2009 Medlem af Akademiraadet * 2003-2007 Medlem af Kunstrådets udvalg for Billedkunst * 2002-2003 Medlem af Repræsentantskabet for Statens Kunstfond * 2002-, Medlem af Akademiet for De Skønne Kunster * 1996-2007 Rektor for Det Jyske Kunstakademi i Århus * 1996-1998 Medlem af bestyrelsen for Charlottenborgs Udstillingsbygning * 1995-2000 Medlem af bestyrelsen for Den Danske Raderforening * 1992-1995 Kunstkonsulent i Albertslund ==Eksterne link== *[http://www.jyttehoy.dk Jytte Høys hjemmeside] {{FD|1951||Høy, Jytte}} *https://denfrieudstilling.dk/kunstnere/jytte-hoey/ {{autoritetsdata}} [[Kategori:Billedhuggere fra Danmark]] [[Kategori:Kunstnere på finansloven]] [[Kategori:Kvindelige kunstnere fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Modtagere af Thorvaldsen Medaillen]] [[Kategori:Alumni fra Det Kongelige Danske Kunstakademi]] fqpafo8t4xgf1sut176r6eu4zpwxzin 0 833151 12349487 12334767 2026-09-05T20:45:06Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349487 wikitext text/x-wiki [[Fil:Bologna-Prozess-Logo.svg|96px|thumb|right|Logo for Bolognaprocessen]] '''Læringsmål''' er mål, der beskriver den viden, de færdigheder og de adfærdsmønstre, som de besluttende myndigheder ønsker, at elever eller studerende er i stand til at udtrykke, når et undervisningsforløb afsluttes, typisk ved en [[evaluering]]. Idéen om at lade undervisning tage udgangspunkt i læringsmål blev først introduceret inden for den amerikanske behavioristiske læringspsykologi af bl.a. [[B.F. Skinner|B. F. Skinner]] og [[Robert F. Mager]]. Mager tog udgangspunkt i en tese om, at det er nødvendigt præcist at kende kriterierne for det, eleverne skal kunne før læreren kan gennemføre den instruktion, der gør eleverne i stand til at indfri målene.<ref name="mag">{{cite book|last1=Mager|first1=Robert F.|title=Preparing instructional objectives a critical tool in the development of effective instruction|url=https://archive.org/details/preparinginstruc0000mage_d6d3|date=1997|publisher=Center for Effective Performance|location=Atlanta, Ga.|isbn=1879618036|page=v - vi|edition=3rd}}</ref> Med dette udgangspunkt udviklede han teorien om, at læringsmål må bygge på tre elementer: * Et [[adfærd]]<nowiki/>selement, der beskriver den ønskede adfærd, som eleven skal udvise efter instruktionen * Et indholdselement, der beskriver de betingelser, som læringen bygger på * Kriterier, der beskriver, hvad der skal præsteres for at eleven kan siges at have opfyldt læringsmålene, som ligeledes skal være styrende for valg af midler.<ref name="mag" /> Inden for de seneste år er idéen om at undervisning bør tage afsæt i læringsmål, blevet gjort til udgangspunktet for ''læringsmålsstyret undervisning'', som er grundlaget for omlægningen af styringsparametrene i [[EU]]'s fælles uddannelsespolitik ([[Bolognaprocessen]]). Læringsmålene udgør en samlet målstruktur, som omfatter kompetenceområder, kompetencemål, og de færdigheds- og vidensmål, der markerer elevens eller den studerendes skridt på vejen mod opnåelse af kompetencemålene, samt en læseplan og en vejledning. <ref>[http://www.undervis.dk/#!den-nye-mlstruktur/c49i Undervisningsministeriet: ''Forenklede Fælles Mål'']</ref> I de lande, der følger Bolognaprosseen, skal opfyldningen af målene evalueres ved karaktergivning på en ''7 trins skala'', <ref>{{Cite web |url=https://www.uvm.dk/Uddannelser/Paa-tvaers-af-uddannelserne/7-trins-skalaen/Karakterer-paa-7-trins-skalaen |title=Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016):''Karakterer på 7-trinsskalaen'' |access-date= 4. april 2016 |archive-date= 4. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160404013322/http://uvm.dk/Uddannelser/Paa-tvaers-af-uddannelserne/7-trins-skalaen/Karakterer-paa-7-trins-skalaen |url-status=dead }}</ref> og resultatet skal kunne udmøntes i [[ECTS]]-points. Grundideen i læringsmålstyret undervisning er, at læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og [[evaluering]] er sammenhængende elementer i alle faser af [[undervisning]]en.<ref name="emu">{{Cite web |url=http://www.emu.dk/modul/kom-i-gang-med-l%C3%A6ringsm%C3%A5lstyret-undervisning |title=EMU Danmarks læringsportal om ''læringsmålsstyret undervisning |access-date=28. juni 2015 |archive-date= 1. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150701002833/http://www.emu.dk/modul/kom-i-gang-med-l%C3%A6ringsm%C3%A5lstyret-undervisning |url-status=dead }}</ref> De forenklede [[Fælles Mål]] for undervisningen i bl.a. [[Folkeskolen]] indeholder [[kompetence]]mål og færdigheds- og vidensmål. Med dette udgangspunkt er det: :"lærerens opgave at nedbryde – eller omsætte – Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb." <ref name="emu"/> == Læringsmål i praksis == De overordnede mål for undervisningen er abstrakte formuleringer, som typisk er formidlet i [[jura|juridisk]] fagsprog. Den [[pædagogik|pædagogiske]] udfordring for underviseren er derfor tydeliggørelsen ved at omsætte dem til konkrete, praksisnære mål.<ref>Meyer (2005)</ref><ref>Hattie (2011)</ref> Denne "nedbrydning" opdeles ofte i ''vidensmål'' og ''færdighedsmål'', mens vurderingen af, om eleverne har lært det, de skal, opdeles i ''forståelse'' og ''anvendelse''.<ref name="Ken"/> Ved [[evaluering]]en af, om målene er nået indgår følgende elementer: * '''Viden''' (kan eleven gengive og forklare, det der er lært?) * '''Færdigheder''' (kan eleven bruge det lærte til at fremstille et produkt eller lignende?) * '''Forståelse''' (kan eleven forklare og analysere sammenhænge i og konsekvenser af det lærte stof?) * '''Anvendelse''' (kan eleven bruge det lærte og udvikle det?)<ref>Forenklet udgave af model fra UVM's vejledning</ref> I [[interview]]s har danske lærere endvidere udtrykt en række ''sociale mål'', som de søger at fremme i praksis i klasserummet.<ref name="EVA26">Danmarks Evalueringsinstitut (EVA 2012):''Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål'', s. 26</ref> Den nye pædagogiske udfordring er især, at læreren skal undersøge ''Tegn på læring'' hos eleverne, og forklare læringsmålene for eleverne, så de forstår dem.<ref name="emu"/> Undervisningsaktiviteterne og det planlagte samspil mellem lærere og elever samt mellem eleverne indbyrdes, skal skabe mulighed for, at alle elever kan nå de fælles læringsmål.<ref>{{Cite web |url=http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Om%20os/PDF15/Mar/150327%20Bilag%206%20-%20Laeringsmaalstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen.pdf |title=Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen; Vejledning |access-date=28. juni 2015 |archive-date=30. juni 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150630110144/http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Om%20os/PDF15/Mar/150327%20Bilag%206%20-%20Laeringsmaalstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen.pdf |url-status=dead }}</ref> == Baggrund == [[Fil:John Hattie.jpeg|thumb|John Hattie, ophavsmanden til "synlig læring"]] Læringsmål har både i [[USA]] og [[Australien]] været pejlemærker for undervisningsmålsætninger, inden det blev en integreret del af Bologna-processen.<ref name="Ken">[http://www.tcd.ie/teaching-learning/academic-development/assets/pdf/Kennedy_Writing_and_Using_Learning_Outcomes.pdf ''Implementing Bologna in your institution: Writing and Using Learning Outcomes: a Practical Guide'', Hentet 30. juni 2015]</ref> Denne indfaldsvinkel til undervisning, som erstatter tidligere praksis, der i højere grad byggede på indholdsbestemte mål for undervisningen og/eller [[pensum (undervisning)|pensumlister]], bygger bl.a. på [[Benjamin Bloom]]s [[Taksonomi for indlæringsmål|taksonomi]] og [[John Hattie]]s modeller for [[synlig læring]].<ref name="Ken"/> Fokus er således flyttet fra: "hvad undervises der i"? til "hvad har den studerende/ eleven opnået gennem undervisningsforløbet"? Denne forskydning af fokus har en række forudsætninger for at kunne lykkes, især er det væsentligt, at eleven kan forstå de fastlagte mål og at udbyttet af undervisningen er målbart.<ref name="Ken"/> Et andet væsentligt kriterium er løbende evaluering af undervisningen, som afsluttende udmøntes i [[PISA (elevvurdering)|PISA-testen]].<ref>{{Cite web |url=http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Internationale-evalueringer/PISA |title=Undervisningsministeriet: ''PISA'' |access-date=30. juni 2015 |archive-date= 1. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150701062410/http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Internationale-evalueringer/PISA |url-status=dead }}</ref> I Danmark er læringsmålstænkningen og den læringsmålstyrede undervisning mødt af kritik fra bl.a. [https://www.ucviden.dk/portal/da/persons/keld-skovmand(f29e2520-e083-493a-845b-7b73f44aac83).html Keld Skovmand] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190402071449/https://www.ucviden.dk/portal/da/persons/keld-skovmand(f29e2520-e083-493a-845b-7b73f44aac83).html |date= 2. april 2019 }}<ref>Skovmand, K. (2016). Uden Mål og Med. Hans Reitzels Forlag, {{ISBN|9788741265179}}</ref> og [https://nielsjakobpasgaard.dk/ Niels Jakob Pasgaard].<ref>Pasgaard, N.J. (2017). FAQ om læringsmål. Hans Reitzels Forlag. {{ISBN|9788741267159}}</ref> == Litteratur == * Danmarks Evalueringsinstitut (EVA 2012):''Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål'' * {{cite book|last=Hattie |first=John A. |title=Visible Learning for Teachers: Maximizing Impact on Learning |url=https://archive.org/details/visiblelearningf0000hatt |year=2011 |isbn=0-415-69015-3}} * {{cite book|first1=Richard B. |last1=Fletcher |first2=John A. |last2=Hattie |title=Intelligence and Intelligence Testing|url=https://archive.org/details/intell_fle_2011_00_0421 |year=2011}} * Meyer, Hilbert (2005): ''Hvad er god undervisning'', [[Gyldendal]]<nowiki/>s Lærerbibliotek * Mejding, Jan og Louise Rønberg (2012): ''PIRLS 2011 – en sammenfatning'', Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet * Plauborg et al.(2010):''Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium'', Hans Reitzels Forlag * Skovmand, Keld (2019): ''Folkeskolen - efter læringsmålstyringen.'' Gyldendal * Mager, Robert F. (1962): ''Målsætning i undervisningen : en programmeret gennemgang af målbeskrivelsens udformning.'' Gyldendal == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Undervisning]] [[Kategori:Pædagogik]] oe8v0l2biw11o8zjsah1f9bz8vlnw7a 0 836616 12349695 12339651 2026-09-06T10:58:36Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 67 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349695 wikitext text/x-wiki '''Gruppespillet''' i [[UEFA Europa League 2014-15]] er første runde af selve Europa League i 2014-15. == Grupper == Kampdagene var den 18. september, 2. og 23. oktober (en hjemmekamp for [[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] blev spillet 22. oktober), 6. og 27. november, samt 11. december 2014.<ref>{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/competitionformat/index.html|title=Competition format|publisher=UEFA.com}}</ref> Kampene startede kl 19:00 og 21:05 CEST/CET, undtaget for kampe i Rusland og Aserbajdsjan og en hjemmekamp for hver af [[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] og [[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] der blev spillet 18:00 CEST/CET, og to hjemmekampe for [[FC Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] der var klokken 17:00 CEST/CET. Tider op til 25. oktober 2014 (kampdag 1–3) var [[Central European Summer Tid|CEST]] ([[UTC+02:00|UTC+2]]), derefter (kampdage 4–6) var tiderner [[Central European Tid|CET]] ([[UTC+01:00|UTC+1]]). === Gruppe A === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe A|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Borussia Mönchengladbach v Villarreal"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Borussia Mönchengladbach]] {{flagicon|GER}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014431/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Villarreal C.F.|Villarreal]] |mål1=[[Patrick Herrmann|Herrmann]] {{mål|21}} |mål2=[[Ikechukwu Uche|Uche]] {{mål|68}} |stadion=[[Borussia-Park|Stadion im Borussia-Park]], [[Mönchengladbach]] |tilskuere=39.128<ref>{{cite news |title=Europa League: Gladbach verpasst Auftaktsieg gegen Villarreal |url=http://www.spiegel.de/sport/fussball/europa-league-borussia-moenchengladbach-1-1-gegen-fc-villarreal-a-992478.html |work=Der Spiegel |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Ivan Kružliak]] ([[Slovakiets fodboldforbund|Slovakiet]]) }} <div id="Apollon Limassol v Zürich"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Apollon Limassol]] {{flagicon|CYP}} |resultat=3–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014432/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC Zürich|Zürich]] |mål1=[[Fotios Papoulis|Papoulis]] {{mål|9}}<br />[[Marcos Gullón|Gullón]] {{mål|40}}<br />[[Philippe Koch|P. Koch]] {{mål|87|o.g.}} |mål2=[[Avi Reikan|Rikan]] {{mål|50}}<br />[[Gilles Yapi Yapo|Yapi Yapo]] {{mål|53}} |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]]{{Cref2|A|1}} |tilskuere=5.662<ref>{{cite news |title=Apollon 3–2 Zürich |url=http://int.soccerway.com/matches/2014/09/18/europe/uefa-cup/apollon-limassol/fc-zurich/1924137/ |work=soccerway |dato=18. september 2014 |accessdato=18. september 2014|language=}}</ref> |dommer=[[Simon Lee Evans]] ([[Wales' fodboldforbund|Wales]]) }} ---- <div id="Zürich v Borussia Mönchengladbach"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Zürich|Zürich]] {{flagicon|SUI}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014455/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach]] |mål1=[[Franck Etoundi|Etoundi]] {{mål|23}} |mål2=[[Håvard Nordtveit|Nordtveit]] {{mål|25}} |stadion=[[Letzigrund]], [[Zürich]] |tilskuere=18.422<ref>{{cite news |title=Ein warmer Fussballabend im Letzigrund |url=http://www.nzz.ch/sport/fussball/fc-zuerich-1.18395876 |work=Neue Zürcher Zeitung |dato=2. oktober 2014 |accessdato=2. oktober 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Slavko Vinčić]] ([[Sloveniens fodboldforbund|Slovenien]]) }} <div id="Villarreal v Apollon Limassol"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Villarreal C.F.|Villarreal]] {{flagicon|ESP}} |resultat=4–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014456/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CYP}} [[Apollon Limassol]] |mål1=[[Gerard Moreno Balagueró|Gerard]] {{mål|9||82}}<br />[[Javier Espinosa|Espinosa]] {{mål|44||51}} |mål2= |stadion=[[Estadio El Madrigal|El Madrigal]], [[Villarreal]] |tilskuere=13.000<ref>{{cite news |title=4–0. El Villarreal golea al Apollon Limassol y se lo dedica a su entrenador |url=http://www.caracol.com.co/noticias/deportes/40-el-villarreal-golea-al-apollon-limassol-y-se-lo-dedica-a-su-entrenador/20141002/nota/2443812.aspx |work=Caracol Radio |agency=EFE |dato=2. oktober 2014 |accessdato=2. oktober 2014 |language=es |archive-date= 6. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141006133123/http://www.caracol.com.co/noticias/deportes/40-el-villarreal-golea-al-apollon-limassol-y-se-lo-dedica-a-su-entrenador/20141002/nota/2443812.aspx |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Arnold Hunter]] ([[Nordirlands fodboldforbund|Nordirland]]) }} ---- <div id="Villarreal v Zürich"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Villarreal C.F.|Villarreal]] {{flagicon|ESP}} |resultat=4–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014479/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC Zürich|Zürich]] |mål1=[[Cani]] {{mål|6}}<br />[[Luciano Vietto|Vietto]] {{mål|57}}<br />[[Bruno Soriano|Soriano]] {{mål|60}}<br />[[Giovani dos Santos|G. dos Santos]] {{mål|78}} |mål2=[[Marco Schönbächler|Schönbächler]] {{mål|43}} |stadion=[[Estadio El Madrigal|El Madrigal]], [[Villarreal]] |tilskuere=14.092<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Halis Özkahya]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} <div id="Borussia Mönchengladbach v Apollon Limassol"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Borussia Mönchengladbach]] {{flagicon|GER}} |resultat=5–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014480/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CYP}} [[Apollon Limassol]] |mål1=[[Ibrahima Traoré|Traoré]] {{mål|11||67}}<br />[[Branimir Hrgota|Hrgota]] {{mål|56}}<br />[[Patrick Herrmann|Herrmann]] {{mål|83}}<br />[[Angelis Charalambous|Angelis]] {{mål|90+1|o.g.}} |mål2= |stadion=[[Borussia-Park|Stadion im Borussia-Park]], [[Mönchengladbach]] |tilskuere=38.182<ref>{{cite news |title=Traoré sorgt für gute Laune |url=http://www.kicker.de/news/fussball/uefa/spielrunde/europa-league/2014-15/3/2798815/spielbericht_borussia-mgladbach-15_apollon-limassol-1408.html |work=Kicker |dato=23. oktober 2014 |accessdato=23. oktober 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Yevhen Aranovskiy]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} ---- <div id="Zürich v Villarreal"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Zürich|Zürich]] {{flagicon|SUI}} |resultat=3–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014503/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Villarreal C.F.|Villarreal]] |mål1=[[Franck Etoundi|Etoundi]] {{mål|21}}<br />[[Oliver Buff|Buff]] {{mål|26}}<br />[[Yassine Chikhaoui|Chikhaoui]] {{mål|29}} |mål2=[[Tomás Pina Isla|Pina]] {{mål|19}}<br />[[Gerard Moreno Balagueró|Gerard]] {{mål|23}} |stadion=[[Letzigrund]], [[Zürich]] |tilskuere=8.209<ref>{{cite news |first1=Tobias |last1=Fankhauser |first2=Michael |last2=Wegmann |title=Da Costa nach FCZ-Coup Wir haben Geschichte geschrieben |url=http://www.blick.ch/sport/fussball/europaleague/zuerich-fc-villarreal-id3091312.html |work=Blick |dato=6. november 2014 |accessdato=6. november 2014 |language=de |archive-date= 7. november 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141107003924/http://www.blick.ch/sport/fussball/europaleague/zuerich-fc-villarreal-id3091312.html |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Vladislav Bezborodov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} <div id="Apollon Limassol v Borussia Mönchengladbach"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Apollon Limassol]] {{flagicon|CYP}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014504/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach]] |mål1= |mål2=[[Raffael Caetano de Araújo|Raffael]] {{mål|56}}<br />[[Patrick Herrmann|Herrmann]] {{mål|90+5}} |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]]{{Cref2|A|2}} |tilskuere=6.000<ref>{{cite news |title=Raffael köpft Gladbach an die Spitze |url=http://www.kicker.de/news/fussball/uefa/spielrunde/europa-league/2014-15/4/2798810/spielbericht_apollon-limassol-1408_borussia-mgladbach-15.html |work=Kicker |dato=6. november 2014 |accessdato=6. november 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Antony Gautier]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Villarreal v Borussia Mönchengladbach"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Villarreal C.F.|Villarreal]] {{flagicon|ESP}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014527/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[Borussia Mönchengladbach]] |mål1=[[Luciano Vietto|Vietto]] {{mål|26}}<br />[[Denis Cheryshev|Cheryshev]] {{mål|63}} |mål2=[[Raffael Caetano de Araújo|Raffael]] {{mål|55}}<br />[[Granit Xhaka|Xhaka]] {{mål|67}} |stadion=[[Estadio El Madrigal|El Madrigal]], [[Villarreal]] |tilskuere=16.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Szymon Marciniak]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} <div id="Zürich v Apollon Limassol"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Zürich|Zürich]] {{flagicon|SUI}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014528/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CYP}} [[Apollon Limassol]] |mål1=[[Berat Djimsiti|Djimsiti]] {{mål|32}}<br />[[Yassine Chikhaoui|Chikhaoui]] {{mål|39|pen.|59|pen.}} |mål2=[[Farley Vieira Rosa|Farley]] {{mål|23}} |stadion=[[Letzigrund]], [[Zürich]] |tilskuere=7.939<ref>{{cite news |title=FC Zürich gewinnt gegen Apollon Limassol |url=http://www.tagesanzeiger.ch/sport/agenturen-ticker/FC-Zuerich-gewinnt-gegen-Apollon-Limassol/story/14317289 |work=Tages-Anzeiger |dato=27. november 2014 |accessdato=27. november 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Kristo Tohver]] ([[Estlands fodboldforbund|Estland]]) }} ---- <div id="Borussia Mönchengladbach v Zürich"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Borussia Mönchengladbach]] {{flagicon|GER}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014551/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC Zürich|Zürich]] |mål1=[[Patrick Herrmann|Herrmann]] {{mål|31}}<br />[[Branimir Hrgota|Hrgota]] {{mål|59||64}} |mål2= |stadion=[[Borussia-Park|Stadion im Borussia-Park]], [[Mönchengladbach]] |tilskuere=44.323<ref>{{cite news |title=Hrgota und Herrmann sichern den Gruppensieg |url=http://www.kicker.de/news/fussball/uefa/spielrunde/europa-league/2014-15/6/2798812/spielbericht_borussia-mgladbach-15_fc-zuerich-1172.html |work=Kicker |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Luca Banti]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} <div id="Apollon Limassol v Villarreal"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Apollon Limassol]] {{flagicon|CYP}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014552/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Villarreal C.F.|Villarreal]] |mål1= |mål2=[[Gerard Moreno Balagueró|Gerard]] {{mål|35}}<br />[[Luciano Vietto|Vietto]] {{mål|40}} |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]]{{Cref2|A|3}} |tilskuere=4.200<ref>{{cite news |first=Jesús |last=Galindo |title=0–2: El Villarreal gana al Apollon y ya está en 1/16 de la Europa League |url=http://www.mundodeportivo.com/20141211/futbol/europa-league/el-villarreal-gana-al-apollon-y-ya-esta-en-1-16-de-la-europa-league_54421752132.html |work=El Mundo Deportivo |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=es}}</ref> |dommer=[[Serge Gumienny]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|A|n=3|[[Apollon Limassol]] spillede deres hjemmekampe på [[GSP Stadium]], [[Nicosia]] i stedet for deres normale stadion, [[Tsirion Stadium]], [[Limassol]].}} {{Cnote2 End}} === Gruppe B === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe B|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Club Brugge v Torino"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Club Brugge KV|Club Brugge]] {{flagicon|BEL}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014433/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[Torino F.C.|Torino]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Jan Breydel Stadium]], [[Bruges]] |tilskuere=15.000<ref>{{cite news |first=Steven |last=Floin |title=Målless draw kicks off Club's Europa League |url=http://clubbrugge.be/en/news/18843/club-start-europa-league-met-resultatloos-gelijkspel |work=Club Brugge |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 }}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> |dommer=[[Halis Özkahya]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} <div id=”Copenhagen v HJK"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[F.C. København|København]] {{flagicon|DEN}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014434/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FIN}} [[HJK Helsinki|HJK]] |mål1=[[Nicolai Jørgensen (fodboldspiller, født 1991)|N. Jørgensen]] {{mål|68||81}} |mål2= |stadion=[[Parken]], [[København]] |tilskuere=12.191<ref>{{cite news |title=F.C. København 2–0 HJK Helsinki |url=http://www.fck.dk/kamp/fck-hjk-18-09-2014 |work=F.C. København |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 |language=da}}</ref> |dommer=[[Yevhen Aranovskiy]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} ---- <div id="HJK v Club Brugge"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[HJK Helsinki|HJK]] {{flagicon|FIN}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014457/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Club Brugge KV|Club Brugge]] |mål1= |mål2=[[Markus Heikkinen|Heikkinen]] {{mål|19|o.g.}}<br />[[Tom De Sutter|De Sutter]] {{mål|70}}<br />[[Laurens De Bock|De Bock]] {{mål|78}} |stadion=[[Sonera Stadium]], [[Helsinki]] |tilskuere=8.055<ref name=autogeneret1>{{Cite web |url=http://www.hjk.fi/uutiset/1-2363/HJK%3Alla+l%C3%A4hes+90+000+katsojaa+kansainv%C3%A4lisiss%C3%A4+kotipeleiss%C3%A4 |title=HJK Helsinki {{!}} HJK.fi<!-- Bot genereret titel --> |access-date=12. juli 2015 |archive-date=13. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150713154451/http://www.hjk.fi/uutiset/1-2363/HJK:lla+l%C3%A4hes+90+000+katsojaa+kansainv%C3%A4lisiss%C3%A4+kotipeleiss%C3%A4 |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Ognjen Valjić]] ([[Bosnien-Hercegovinas fodboldforbund|Bosnien-Hercegovina]]) }} <div id="Torino v Copenhagen”></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Torino F.C.|Torino]] {{flagicon|ITA}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014458/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[F.C. København|København]] |mål1=[[Fabio Quagliarella|Quagliarella]] {{mål|90+4|pen.}} |mål2= |stadion=[[Stadio Olimpico di Torino|Stadio Olimpico]], [[Torino]] |tilskuere=15.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Carlos Clos Gómez]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ---- <div id="Torino v HJK"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Torino F.C.|Torino]] {{flagicon|ITA}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014481/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FIN}} [[HJK Helsinki|HJK]] |mål1=[[Cristian Molinaro|Molinaro]] {{mål|35}}<br />[[Amauri]] {{mål|58}} |mål2= |stadion=[[Stadio Olimpico di Torino|Stadio Olimpico]], [[Torino]] |tilskuere=10,000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Stephan Klossner]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} <div id="Club Brugge v Copenhagen”></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Club Brugge KV|Club Brugge]] {{flagicon|BEL}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014482/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[F.C. København|København]] |mål1=[[Víctor Vázquez|Vázquez]] {{mål|90+2}} |mål2=[[Daniel Amartey|Amartey]] {{mål|89}} |stadion=[[Jan Breydel Stadium]], [[Bruges]] |tilskuere=16.000<ref>{{cite news |first=Steven |last=Floin |title=Club speelt 1–1 gelijk tegen Kopenhagen |url=http://clubbrugge.be/nl/nieuws/19028/matchverslag-club-kopenhagen |work=Club Brugge |dato=23. oktober 2014 |accessdato=23. oktober 2014 |language=nl |archive-date=24. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141024004721/http://clubbrugge.be/nl/nieuws/19028/matchverslag-club-kopenhagen |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Michael Oliver (dommer)|Michael Oliver]] ([[Englands fodboldforbund|England]]) }} ---- <div id="HJK v Torino"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[HJK Helsinki|HJK]] {{flagicon|FIN}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014505/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[Torino F.C.|Torino]] |mål1=[[Gideon Baah|Baah]] {{mål|60}}<br />[[Valtteri Moren|Moren]] {{mål|81}} |mål2=[[Fabio Quagliarella|Quagliarella]] {{mål|90}} |stadion=[[Sonera Stadium]], [[Helsinki]] |tilskuere=6.562<ref name=autogeneret1 /> |dommer=[[Arnold Hunter]] ([[Nordirlands fodboldforbund|Nordirland]]) }} <div id=”Copenhagen v Club Brugge"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[F.C. København|København]] {{flagicon|DEN}} |resultat=0–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014506/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Club Brugge KV|Club Brugge]] |mål1= |mål2=[[Lior Refaelov|Refaelov]] {{mål|7||30||36}}<br />[[Ruud Vormer|Vormer]] {{mål|60}} |stadion=[[Parken]], [[København]] |tilskuere=14.810<ref>{{cite news |title=Club pakt ruime 0–4 zege in Kopenhagen |url=http://clubbrugge.be/nl/nieuws/19112/matchverslag-kopenhagen-club |work=Club Brugge KV |dato=6. november 2014 |accessdato=6. november 2014 |language=nl |archive-date= 7. november 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141107040339/http://clubbrugge.be/nl/nieuws/19112/matchverslag-kopenhagen-club |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Manuel Gräfe]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Torino v Club Brugge"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Torino F.C.|Torino]] {{flagicon|ITA}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014529/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Club Brugge KV|Club Brugge]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stadio Olimpico di Torino|Stadio Olimpico]], [[Torino]] |tilskuere=10,000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Bas Nijhuis]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} <div id="HJK v Copenhagen”></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[HJK Helsinki|HJK]] {{flagicon|FIN}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014530/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[F.C. København|København]] |mål1=[[Gideon Baah|Baah]] {{mål|29}}<br />[[Macoumba Kandji|Kandji]] {{mål|90+3}} |mål2=[[Per Nilsson (fodboldspiller)|Nilsson]] {{mål|90}} |stadion=[[Sonera Stadium]], [[Helsinki]] |tilskuere=6.752<ref name=autogeneret1 /> |dommer=[[Tony Chapron]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Club Brugge v HJK"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Club Brugge KV|Club Brugge]] {{flagicon|BEL}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014553/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FIN}} [[HJK Helsinki|HJK]] |mål1=[[Felipe Gedoz]] {{mål|28|pen.}}<br />[[Lior Refaelov|Refaelov]] {{mål|88}} |mål2=[[Macoumba Kandji|Kandji]] {{mål|51}} |stadion=[[Jan Breydel Stadium]], [[Bruges]] |tilskuere=15.000<ref>{{cite news |title=Club groepswinnaar dankzij 2–1 zege tegen HJK Helsinki |url=http://clubbrugge.be/nl/nieuws/19278/matchverslag-club-helsinki |work=Club Brugge |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=nl |archive-date=28. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150528115052/http://clubbrugge.be/nl/nieuws/19278/matchverslag-club-helsinki |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Sergei Karasev]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} <div id=”Copenhagen v Torino"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[F.C. København|København]] {{flagicon|DEN}} |resultat=1–5 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014554/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[Torino F.C.|Torino]] |mål1=[[Daniel Amartey|Amartey]] {{mål|6}} |mål2=[[Josef Martínez|Martínez]] {{mål|15||47}}<br />[[Amauri]] {{mål|42|pen.}}<br />[[Matteo Darmian|Darmian]] {{mål|49}}<br />[[Gastón Silva|Silva]] {{mål|53}} |stadion=[[Parken]], [[København]] |tilskuere=9.202<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Vladislav Bezborodov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} === Gruppe C === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe C|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Partizan v Tottenham Hotspur"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FK Partizan|Partizan]] {{flagicon|SRB}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014435/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG}} [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Partizan Stadium]], [[Beograd]] |tilskuere=21.000<ref>{{cite news |title=Europa League: Spurs held to målless stalemate against Partizan Belgrade |url=http://www1.skysports.com/football/live/match/325413/rapport |work=Sky Sports |publisher=BSkyB |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014}}</ref> |dommer=[[Alon Yefet]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} <div id="Beşiktaş v Asteras Tripoli"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] {{flagicon|TUR}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014436/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripoli]] |mål1=[[Gökhan Töre|Töre]] {{mål|33}} |mål2=[[Facundo Parra|Parra]] {{mål|88}} |stadion=[[Atatürk Olympic Stadium]], [[Istanbul]] |tilskuere=7.760<ref>{{cite news |title=Beşiktaş Asteras Tripolis'i Yenemedi! |url=http://www.aktifhaber.com/besiktas-asteras-tripolisi-yenemedi-1047988h.htm |work=Aktifhaber |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 |language=tr |archive-date=20. september 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140920113622/http://www.aktifhaber.com/besiktas-asteras-tripolisi-yenemedi-1047988h.htm |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Miroslav Zelinka]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ---- <div id="Asteras Tripoli v Partizan"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripoli]] {{flagicon|GRE}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014459/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Partizan|Partizan]] |mål1=[[Fernando Usero|Usero]] {{mål|22}}<br />[[Facundo Parra|Parra]] {{mål|52}} |mål2= |stadion=[[Theodoros Kolokotronis Stadium]], [[Tripoli (Grækenland)|Tripoli]] |tilskuere=3.500<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Danny Makkelie]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} <div id="Tottenham Hotspur v Beşiktaş"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] {{flagicon|ENG}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014460/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] |mål1=[[Harry Kane|Kane]] {{mål|27}} |mål2=[[Demba Ba|Ba]] {{mål|89|pen.}} |stadion=[[White Hart Lane]], [[London]] |tilskuere=32.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Manuel Gräfe]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Tottenham Hotspur v Asteras Tripoli"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] {{flagicon|ENG}} |resultat=5–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014483/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripoli]] |mål1=[[Harry Kane|Kane]] {{mål|13||74||81}}<br />[[Érik Lamela|Lamela]] {{mål|30||66}} |mål2=[[Jerónimo Barrales|Barrales]] {{mål|89}} |stadion=[[White Hart Lane]], [[London]] |tilskuere=21.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Ivan Kružliak]] ([[Slovakiets fodboldforbund|Slovakiet]]) }} <div id="Partizan v Beşiktaş"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FK Partizan|Partizan]] {{flagicon|SRB}} |resultat=0–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014484/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] |mål1= |mål2=[[Veli Kavlak|Kavlak]] {{mål|18}}<br />[[Demba Ba|Ba]] {{mål|45}}<br />[[Oğuzhan Özyakup|Özyakup]] {{mål|52}}<br />[[Gökhan Töre|Töre]] {{mål|54}} |stadion=[[Partizan Stadium]], [[Beograd]] |tilskuere=17.500<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Paolo Mazzoleni]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ---- <div id="Asteras Tripoli v Tottenham Hotspur"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripoli]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014507/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG}} [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] |mål1=[[Jerónimo Barrales|Barrales]] {{mål|90|pen.}} |mål2=[[Andros Townsend|Townsend]] {{mål|36|pen.}}<br />[[Harry Kane|Kane]] {{mål|42}} |stadion=[[Theodoros Kolokotronis Stadium]], [[Tripoli (Grækenland)|Tripoli]] |tilskuere=6.500<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Javier Estrada Fernández]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} <div id="Beşiktaş v Partizan"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] {{flagicon|TUR}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014508/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Partizan|Partizan]] |mål1=[[Demba Ba|Ba]] {{mål|57|pen.|62}} |mål2=[[Saša Marković|Marković]] {{mål|78}} |stadion=[[Atatürk Olympic Stadium]], [[Istanbul]] |tilskuere=12.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Alexandru Tudor]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ---- <div id="Tottenham Hotspur v Partizan"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] {{flagicon|ENG}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014531/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Partizan|Partizan]] |mål1=[[Benjamin Stambouli|Stambouli]] {{mål|49}} |mål2= |stadion=[[White Hart Lane]], [[London]] |tilskuere=28.362<ref>{{cite news |title=Tottenham Hotspur 1–0 Partizan |url=http://www.tottenhamhotspur.com/matchcentre/tottenham-hotspur-vs-partizan-belgrade-27112014/#tabMatchRapport |work=Tottenham Hotspur F.C. |dato=27. november 2014 |accessdato=27. november 2014}}</ref> |dommer=[[Yevhen Aranovskiy]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} <div id="Asteras Tripoli v Beşiktaş"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripoli]] {{flagicon|GRE}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014532/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] |mål1=[[Jerónimo Barrales|Barrales]] {{mål|72}}<br />[[Facundo Parra|Parra]] {{mål|83}} |mål2=[[Demba Ba|Ba]] {{mål|15}}<br />[[Gökhan Töre|Töre]] {{mål|61|pen.}} |stadion=[[Theodoros Kolokotronis Stadium]], [[Tripoli (Grækenland)|Tripoli]] |tilskuere=<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Jorge Sousa]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} ---- <div id="Partizan v Asteras Tripoli"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FK Partizan|Partizan]] {{flagicon|SRB}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014555/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Asteras Tripoli F.C.|Asteras Tripoli]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Partizan Stadium]], [[Beograd]] |tilskuere=6.750<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/Partizan%20Beograd-Asteras%20Tripolis/5989162 |title=Partizan Beograd 0–0 Asteras Tripolis |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da }}{{Dødt link|date=august 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> |dommer=[[Paweł Gil]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} <div id="Beşiktaş v Tottenham Hotspur"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Beşiktaş J.K.|Beşiktaş]] {{flagicon|TUR}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014556/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG}} [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] |mål1=[[Cenk Tosun|Tosun]] {{mål|59}} |mål2= |stadion=[[Atatürk Olympic Stadium]], [[Istanbul]] |tilskuere=19.511<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/Besiktas%20Istanbul-Tottenham/5989166 |title=Beşiktaş Istanbul 1–0 Tottenham |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305134025/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Stefan Johannesson]] ([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} === Gruppe D === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe D|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Red Bull Salzburg v Celtic"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] {{flagicon|AUT}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014437/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SCO}} [[Celtic F.C.|Celtic]] |mål1=[[Alan Carvalho|Alan]] {{mål|36}}<br />[[Jonathan Soriano|Soriano]] {{mål|78}} |mål2=[[Wakaso Mubarak|Wakaso]] {{mål|14}}<br />[[Scott Brown (skotsk fodboldspiller)|Brown]] {{mål|60}} |stadion=[[Red Bull Arena (Salzburg)|Red Bull Arena]], [[Wals-Siezenheim]] |tilskuere=17.886<ref>{{cite news |title=Red Bulls start with a draw against Celtic |url=http://www.redbulls.com/en/fc-red-bull-salzburg/news/saison_2014_15/red-bulls-start-with-draw-against-celtic.html |work=FC Red Bull Salzburg |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 |archive-date=26. september 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140926034531/http://www.redbulls.com/en/fc-red-bull-salzburg/news/saison_2014_15/red-bulls-start-with-draw-against-celtic.html |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Artur Soares Dias]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} <div id="Dinamo Zagreb v Astra Giurgiu"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[GNK Dinamo Zagreb|Dinamo Zagreb]] {{flagicon|CRO}} |resultat=5–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014438/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] |mål1=[[El Arbi Hillel Soudani|Soudani]] {{mål|17||24||45+1}}<br />[[Ángelo Henríquez|Henríquez]] {{mål|70}}<br />[[Ante Ćorić|Ćorić]] {{mål|90+2}} |mål2=[[Aurelian Chițu|Chițu]] {{mål|82}} |stadion=[[Stadion Maksimir]], [[Zagreb]] |tilskuere=15.000<ref>{{cite news |first=Tomislav |last=Dasović |title=Plavi, kako do euro proljeća? Ne, nego do bar 15.000 ljudi |url=http://www.vecernji.hr/nogomet/plavi-kako-do-euro-proljeca-ne-nego-do-bar-15000-ljudi-957963 |work=Večernji list |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 |language=hr}}</ref> |dommer=[[Leontios Trattou]] ([[Cyperns fodboldforbund|Cypern]]) }} ---- <div id="Astra Giurgiu v Red Bull Salzburg"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014461/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] |mål1=[[Takayuki Seto|Seto]] {{mål|15}} |mål2=[[Kevin Kampl|Kampl]] {{mål|36}}<br />[[Jonathan Soriano|Soriano]] {{mål|42}} |stadion=[[Stadionul Marin Anastasovici]], [[Giurgiu]] |tilskuere=3.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Libor Kovařík]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} <div id="Celtic v Dinamo Zagreb"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Celtic F.C.|Celtic]] {{flagicon|SCO}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014462/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[GNK Dinamo Zagreb|Dinamo Zagreb]] |mål1=[[Kris Commons|Commons]] {{mål|6}} |mål2= |stadion=[[Celtic Park]], [[Glasgow]] |tilskuere=37.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Sébastien Delferiere]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ---- <div id="Celtic v Astra Giurgiu"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Celtic F.C.|Celtic]] {{flagicon|SCO}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014485/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] |mål1=[[Stefan Šćepović|Šćepović]] {{mål|73}}<br />[[Stefan Johansen|Johansen]] {{mål|79}} |mål2=[[Gabriel Enache|Enache]] {{mål|81}} |stadion=[[Celtic Park]], [[Glasgow]] |tilskuere=32.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Kristinn Jakobsson]] ([[Islands fodboldforbund|Island]]) }} <div id="Red Bull Salzburg v Dinamo Zagreb"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] {{flagicon|AUT}} |resultat=4–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014486/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[GNK Dinamo Zagreb|Dinamo Zagreb]] |mål1=[[Alan Carvalho|Alan]] {{mål|14||45||52}}<br />[[André Ramalho Silva|Ramalho]] {{mål|49}} |mål2=[[Arijan Ademi|Ademi]] {{mål|81}}<br />[[Ángelo Henríquez|Henríquez]] {{mål|89}} |stadion=[[Red Bull Arena (Salzburg)|Red Bull Arena]], [[Wals-Siezenheim]] |tilskuere=12.872<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Serdar Gözübüyük]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ---- <div id="Astra Giurgiu v Celtic"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014509/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SCO}} [[Celtic F.C.|Celtic]] |mål1=[[William Amorim|William]] {{mål|79}} |mål2=[[Stefan Johansen|Johansen]] {{mål|32}} |stadion=[[Stadionul Marin Anastasovici]], [[Giurgiu]] |tilskuere=2.500<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Serhiy Boyko]] ([[Ukraines fodboldforbund|Ukraine]]) }} <div id="Dinamo Zagreb v Red Bull Salzburg"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[GNK Dinamo Zagreb|Dinamo Zagreb]] {{flagicon|CRO}} |resultat=1–5 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014510/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] |mål1=[[Ángelo Henríquez|Henríquez]] {{mål|60}} |mål2=[[Jonathan Soriano|Soriano]] {{mål|40||64||85}}<br />[[Kevin Kampl|Kampl]] {{mål|59}}<br />[[Massimo Bruno|Bruno]] {{mål|72}} |stadion=[[Stadion Maksimir]], [[Zagreb]] |tilskuere=10,000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Michael Koukoulakis]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ---- <div id="Celtic v Red Bull Salzburg"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Celtic F.C.|Celtic]] {{flagicon|SCO}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014533/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AUT}} [[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] |mål1=[[Stefan Johansen|Johansen]] {{mål|30}} |mål2=[[Alan Carvalho|Alan]] {{mål|8||13}}<br />[[Naby Keïta|Keïta]] {{mål|90+2}} |stadion=[[Celtic Park]], [[Glasgow]] |tilskuere=32.414<ref>{{cite news |title=Celtic reach knockout stages despite 3–1 loss to Salzburg |url=http://www1.skysports.com/football/live/match/325510/rapport |work=Sky Sports |dato=27. november 2014 |accessdato=27. november 2014}}</ref> |dommer=[[Halis Özkahya]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} <div id="Astra Giurgiu v Dinamo Zagreb"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014534/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[GNK Dinamo Zagreb|Dinamo Zagreb]] |mål1=[[Sadat Bukari|Bukari]] {{mål|50}} |mål2= |stadion=[[Stadionul Marin Anastasovici]], [[Giurgiu]] |tilskuere=1.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Sergey Lapochkin (dommer, født 1981)|Sergey Lapochkin]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ---- <div id="Red Bull Salzburg v Astra Giurgiu"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Red Bull Salzburg|Red Bull Salzburg]] {{flagicon|AUT}} |resultat=5–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014557/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Astra Giurgiu|Astra Giurgiu]] |mål1=[[Marcel Sabitzer|Sabitzer]] {{mål|9}}<br />[[Kevin Kampl|Kampl]] {{mål|34||90+2}}<br />[[Alan Carvalho|Alan]] {{mål|46||70}} |mål2=[[George Florescu|Florescu]] {{mål|51}} |stadion=[[Red Bull Arena (Salzburg)|Red Bull Arena]], [[Wals-Siezenheim]] |tilskuere=8.258<ref>{{cite news |first=Matthias |last=Nagl |title=Rekord und Abschied |url=http://www.wienerzeitung.at/nachrichten/sport/fussball/722341_Rekord-und-Abschied.html |work=Wiener Zeitung |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Paweł Raczkowski]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} <div id="Dinamo Zagreb v Celtic"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[GNK Dinamo Zagreb|Dinamo Zagreb]] {{flagicon|CRO}} |resultat=4–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014558/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SCO}} [[Celtic F.C.|Celtic]] |mål1=[[Marko Pjaca|Pjaca]] {{mål|14||40||50}}<br />[[Marcelo Brozović|Brozović]] {{mål|48}} |mål2=[[Kris Commons|Commons]] {{mål|23}}<br />[[Stefan Šćepović|Šćepović]] {{mål|30}}<br />[[Josip Pivarić|Pivarić]] {{mål|82|o.g.}} |stadion=[[Stadion Maksimir]], [[Zagreb]] |tilskuere=4.054<ref>{{cite news |title=Modri bolji od Celtica: Odlična igra i lijepa pobjeda za kraj |url=http://gnkdinamo.hr/hr/novosti/vijesti/modri-bolji-od-celtica-odlicna-igra-i-lijepa-pobjeda-za-kraj.html |work=GNK Dinamo Zagreb |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=hr}}</ref> |dommer=[[Gediminas Mažeika]] ([[Litauens fodboldforbund|Litauen]]) }} === Gruppe E === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe E|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="PSV Eindhoven v Estoril"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[PSV Eindhoven]] {{flagicon|NED}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014439/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[G.D. Estoril Praia|Estoril]] |mål1=[[Luuk de Jong|De Jong]] {{mål|26|pen.}} |mål2= |stadion=[[Philips Stadion]], [[Eindhoven]] |tilskuere=18.000<ref>{{cite news |title=PSV 1–0 Estoril |url=http://www1.skysports.com/football/live/match/325472 |work=Sky Sports |publisher=BSkyB |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014}}</ref> |dommer=[[Bobby Madden]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} <div id="Panathinaikos v Dynamo Moscow”></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014440/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] |mål1=[[Thanasis Dinas|Dinas]] {{mål|63}} |mål2=[[Aleksandr Kokorin|Kokorin]] {{mål|40}}<br />[[Aleksej Jonov|Ionov]] {{mål|49}} |stadion=[[Apostolos Nikolaidis Stadium]], [[Athen]] |tilskuere=14.000<ref>{{cite news |title=Panathinaikos 1–2 Dinamo Moskva |url=http://www.espn.co.uk/football/sport/match/515167.html |work=ESPN |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 |archive-date= 6. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141006075546/http://www.espn.co.uk/football/sport/match/515167.html |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Daniele Orsato]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ---- <div id="Dynamo Moskva v PSV Eindhoven"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=17:00 |hold1=[[FC Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] {{flagicon|RUS}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014463/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven]] |mål1=[[Yuri Zhirkov|Zhirkov]] {{mål|90+3}} |mål2= |stadion=[[Arena Khimki]], [[Khimki]] |tilskuere=7.872<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Marcin Borski]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} <div id="Estoril v Panathinaikos"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[G.D. Estoril Praia|Estoril]] {{flagicon|POR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014464/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] |mål1=[[Kléber Laube Pinheiro|Kléber]] {{mål|52}}<br />[[Diogo Amado|Amado]] {{mål|66}} |mål2= |stadion=[[Estádio António Coimbra da Mota]], [[Estoril]] |tilskuere=4.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Serge Gumienny]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ---- <div id="Estoril v Dynamo Moscow”></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[G.D. Estoril Praia|Estoril]] {{flagicon|POR}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014487/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] |mål1=[[Yohan Tavares|Tavares]] {{mål|90+5}} |mål2=[[Aleksandr Kokorin|Kokorin]] {{mål|52}}<br />[[Yuri Zhirkov|Zhirkov]] {{mål|80}} |stadion=[[Estádio António Coimbra da Mota]], [[Estoril]] |tilskuere=2.164<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Alon Yefet]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} <div id="PSV Eindhoven v Panathinaikos"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[PSV Eindhoven]] {{flagicon|NED}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014488/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] |mål1=[[Memphis Depay|Memphis]] {{mål|44}} |mål2=[[Nikolaos Karelis|Karelis]] {{mål|87}} |stadion=[[Philips Stadion]], [[Eindhoven]] |tilskuere=22.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Miroslav Zelinka]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ---- <div id="Dynamo Moskva v Estoril"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] {{flagicon|RUS}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014511/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[G.D. Estoril Praia|Estoril]] |mål1=[[Kevin Kurányi|Kurányi]] {{mål|77}} |mål2= |stadion=[[Arena Khimki]], [[Khimki]] |tilskuere=5.374<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Mattias Gestranius]] ([[Finlands fodboldforbund|Finland]]) }} <div id="Panathinaikos v PSV Eindhoven"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] {{flagicon|GRE}} |resultat=2–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014512/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven]] |mål1=[[Abdul Jeleel Ajagun|Ajagun]] {{mål|11}}<br />[[Mladen Petrić|Petrić]] {{mål|43}} |mål2=[[Memphis Depay|Memphis]] {{mål|27}}<br />[[Luuk de Jong|De Jong]] {{mål|65}}<br />[[Georginio Wijnaldum|Wijnaldum]] {{mål|78}} |stadion=[[Apostolos Nikolaidis Stadium]], [[Athen]] |tilskuere=19.500<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Marijo Strahonja]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} ---- <div id="Dynamo Moskva v Panathinaikos"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=17:00 |hold1=[[FC Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] {{flagicon|RUS}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014536/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] |mål1=[[Konstantinos Triantafyllopoulos|Triantafyllopoulos]] {{mål|55|o.g.}}<br />[[Aleksej Jonov|Ionov]] {{mål|61}} |mål2=[[Marcus Berg|Berg]] {{mål|14}} |stadion=[[Arena Khimki]], [[Khimki]] |tilskuere=4.207<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Eitan Shemeulevitch]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} <div id="Estoril v PSV Eindhoven"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[G.D. Estoril Praia|Estoril]] {{flagicon|POR}} |resultat=3–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014535/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[PSV Eindhoven]] |mål1=[[Tozé]] {{mål|12}}<br />[[Jailton Alves Miranda|Kuca]] {{mål|30}}<br />[[Diogo Amado|Amado]] {{mål|39}} |mål2=[[Memphis Depay|Memphis]] {{mål|6}}<br />[[Luciano Narsingh|Narsingh]] {{mål|14}}<br />[[Georginio Wijnaldum|Wijnaldum]] {{mål|82}} |stadion=[[Estádio António Coimbra da Mota]], [[Estoril]] |tilskuere=3.700<ref>{{cite news |title=Estoril 3–3 PSV Eindhoven |url=http://www.bbc.com/sport/0/football/30240811 |work=BBC Sport |publisher=British Broadcasting Corporation |dato=27. november 2014 |accessdato=28. november 2014}}</ref> |dommer=[[Martin Strömbergsson]] ([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} ''Kampen blev afbrudt ved halvleg på grund af hård regn, og blev genoptaget den 28. november 2014, 17.00, fra det tidspunkt den blev afbrudt.''<ref>{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/news/newsid=2188903.html|title=Estoril v PSV abandoned due to adverse weather|publisher=UEFA.com|dato=27. november 2014}}</ref> ---- <div id="PSV Eindhoven v Dynamo Moscow”></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[PSV Eindhoven]] {{flagicon|NED}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014559/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]] |mål1= |mål2=[[Aleksej Jonov|Ionov]] {{mål|90}} |stadion=[[Philips Stadion]], [[Eindhoven]] |tilskuere=25.000<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/PSV%20Eindhoven-Dinamo%20Moskva/5989192 |title=PSV Eindhoven 0–1 Dinamo Moskva |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305134000/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[István Vad]] ([[Ungarns fodboldforbund|Ungarn]]) }} <div id="Panathinaikos v Estoril"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014560/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[G.D. Estoril Praia|Estoril]] |mål1=[[Nikolaos Karelis|Karelis]] {{mål|55}} |mål2=[[Kléber Laube Pinheiro|Kléber]] {{mål|87}} |stadion=[[Apostolos Nikolaidis Stadium]], [[Athen]] |tilskuere=8.200<ref>{{cite news |title=Panathinaikos 1–1 Estoril |url=http://www.espn.co.uk/football/sport/match/515895.html |work=ESPN |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305133959/http://en.espn.co.uk/football/sport/match/515895.html |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Harald Lechner]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} === Gruppe F === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe F|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Qarabağ v Saint-Étienne"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=18:00 |hold1=[[Qarabağ FK|Qarabağ]] {{flagicon|AZE}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014442/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Tofiq Bahramov Stadium|Tofiq Bahramov Republican Stadium]], [[Baku]] |tilskuere=28.786<ref name="tilskuere">{{cite web |url=http://www.20minutos.es/deportes/estadisticas/uefa/ |title=Resultados |work=20minutos |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 |language=es}}</ref> |dommer=[[Steven McLean (dommer)|Steven McLean]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} <div id="Dnipro Dnipropetrovsk v Internazionale"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] {{flagicon|UKR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014441/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[Inter Milan|Internazionale]] |mål1= |mål2=[[Danilo D'Ambrosio|D'Ambrosio]] {{Mål|71}} |stadion=[[Olimpiyskiy National Sports Complex|Olympic Stadium]], [[Kyiv]]{{Cref2|B|1}} |tilskuere=14.000<ref>{{cite news |title=Dnipro 0–1 Inter |url=http://www1.skysports.com/football/live/match/325474/holds |work=Sky Sports |publisher=BSkyB |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014}}</ref> |dommer=[[Felix Zwayer]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Saint-Étienne v Dnipro Dnipropetrovsk"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] {{flagicon|FRA}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014465/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stade Geoffroy-Guichard]], [[Saint-Étienne]] |tilskuere=28.207<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Alexandru Tudor]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} <div id="Internazionale v Qarabağ"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Inter Milan|Internazionale]] {{flagicon|ITA}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014466/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |mål1=[[Danilo D'Ambrosio|D'Ambrosio]] {{mål|18}}<br />[[Mauro Icardi|Icardi]] {{mål|85}} |mål2= |stadion=[[San Siro]], [[Milano]] |tilskuere=28.435<ref>{{cite news |title=FC Internazionale Milano 2–0 Qarabağ Ağdam |url=http://www.90minut.pl/mecz.php?id_mecz=1134512 |work=90minut |dato=2. oktober 2014 |accessdato=7. oktober 2014 |language=pl}}</ref> |dommer=[[Aleksei Kulbakov]] ([[Hvideruslands fodboldforbund|Hviderusland]]) }} ---- <div id="Internazionale v Saint-Étienne"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Inter Milan|Internazionale]] {{flagicon|ITA}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014489/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] |mål1= |mål2= |stadion=[[San Siro]], [[Milano]] |tilskuere=30,000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Anthony Taylor (dommer)|Anthony Taylor]] ([[Englands fodboldforbund|England]]) }} <div id="Dnipro Dnipropetrovsk v Qarabağ"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] {{flagicon|UKR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014490/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |mål1= |mål2=[[Muarem Muarem|Muarem]] {{mål|21}} |stadion=[[Olimpiyskiy National Sports Complex|Olympic Stadium]], [[Kyiv]]{{Cref2|B|2}} |tilskuere=3.120<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Libor Kovařík]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ---- <div id="Qarabağ v Dnipro Dnipropetrovsk"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=18:00 |hold1=[[Qarabağ FK|Qarabağ]] {{flagicon|AZE}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014514/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] |mål1=[[Leroy George|George]] {{mål|36}} |mål2=[[Nikola Kalinić|Kalinić]] {{mål|15||73}} |stadion=[[Tofiq Bahramov Stadium|Tofiq Bahramov Republican Stadium]], [[Baku]] |tilskuere=31.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Paweł Gil]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} <div id="Saint-Étienne v Internazionale"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] {{flagicon|FRA}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014513/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[Inter Milan|Internazionale]] |mål1=[[Moustapha Bayal Sall|Bayal Sall]] {{mål|50}} |mål2=[[Dodô]] {{mål|33}} |stadion=[[Stade Geoffroy-Guichard]], [[Saint-Étienne]] |tilskuere=36.411<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Slavko Vinčić]] ([[Sloveniens fodboldforbund|Slovenien]]) }} ---- <div id="Internazionale v Dnipro Dnipropetrovsk"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Inter Milan|Internazionale]] {{flagicon|ITA}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014537/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] |mål1=[[Zdravko Kuzmanović|Kuzmanović]] {{mål|30}}<br />[[Dani Osvaldo|Osvaldo]] {{mål|50}} |mål2=[[Ruslan Rotan|Rotan]] {{mål|16}} |stadion=[[San Siro]], [[Milano]] |tilskuere=25.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Bobby Madden]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} <div id="Saint-Étienne v Qarabağ"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] {{flagicon|FRA}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014538/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|AZE}} [[Qarabağ FK|Qarabağ]] |mål1=[[Ricky van Wolfswinkel|Van Wolfswinkel]] {{mål|21}} |mål2=[[Vüqar Nadirov|Nadirov]] {{mål|15}} |stadion=[[Stade Geoffroy-Guichard]], [[Saint-Étienne]] |tilskuere=29.769<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Kristinn Jakobsson]] ([[Islands fodboldforbund|Island]]) }} ---- <div id="Dnipro Dnipropetrovsk v Saint-Étienne"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=18:00 |hold1=[[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] {{flagicon|UKR}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014561/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] |mål1=[[Artem Fedetskyi|Fedetskyi]] {{mål|66}} |mål2= |stadion=[[Olimpiyskiy National Sports Complex|Olympic Stadium]], [[Kyiv]]{{Cref2|B|3}} |tilskuere=2.579<ref>{{cite web |url=http://www.fcdnipro.ua/en/match-center/2014/12/11/3664/preview/ |title=Dnipro 1–0 Saint-Étienne |work=FC Dnipro Dnipropetrovsk |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=uk |archive-date=12. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150712231436/http://www.fcdnipro.ua/en/match-center/2014/12/11/3664/preview/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Marijo Strahonja]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} <div id="Qarabağ v Internazionale"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=18:00 |hold1=[[Qarabağ FK|Qarabağ]] {{flagicon|AZE}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014562/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[Inter Milan|Internazionale]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Tofiq Bahramov Stadium|Tofiq Bahramov Republican Stadium]], [[Baku]] |tilskuere=31.200<ref>{{cite web |url=http://www.voetbalkrant.com/nl/wedstrijden/2014-12-11/fk-qaraba-en-287/inter-milaan |title=Qarabağ 0–0 Internazionale |work=Voetbalkrant |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=nl |archive-date=13. juli 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150713033940/https://www.voetbalkrant.com/nl/wedstrijden/2014-12-11/fk-qaraba-en-287/inter-milaan |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Miroslav Zelinka]] ([[Tjekkiets fodboldforbund|Tjekkiet]]) }} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|B|value=2|n=3|[[FC Dnipro Dnipropetrovsk|Dnipro Dnipropetrovsk]] spillede deres hjemmekampe på [[Olimpiyskiy National Sports Complex|Olympic Stadium]], [[Kyiv]] i stedet for deres normale stadion, [[Dnipro-Arena]], [[Dnipropetrovsk]], på grund af krisen i Ukraine. }} {{Cnote2 End}} === Gruppe G === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe G|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Standard Liège v Rijeka"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Standard Liège]] {{flagicon|BEL}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014443/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] |mål1=[[Laurent Ciman|Ciman]] {{mål|74}}<br />[[Vinícius Araújo|Araújo]] {{mål|87}} |mål2= |stadion=[[Stade Maurice Dufrasne]], [[Liège]] |tilskuere=5.000<ref>{{cite news |title=Standard Liège 2–0 Rijeka |url=http://www1.skysports.com/football/live/match/325444/holds |work=Sky Sports |publisher=BSkyB |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014}}</ref> |dommer=[[Cristian Balaj]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} <div id="Sevilla v Feyenoord"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Sevilla FC|Sevilla]] {{flagicon|ESP}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014444/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[Feyenoord]] |mål1=[[Grzegorz Krychowiak|Krychowiak]] {{mål|8}}<br />[[Stéphane Mbia|Mbia]] {{mål|31}} |mål2= |stadion=[[Ramón Sánchez Pizjuán Stadium|Ramón Sánchez-Pizjuán]], [[Sevilla]] |tilskuere=35.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Ruddy Buquet]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Feyenoord v Standard Liège"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Feyenoord]] {{flagicon|NED}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014467/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |mål1=[[Sven van Beek|Van Beek]] {{mål|47}}<br />[[Elvis Manu|Manu]] {{mål|84}} |mål2=[[Jonathan Viera|Viera]] {{mål|65}} |stadion=[[De Kuip]], [[Rotterdam]] |tilskuere=42.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Jorge Sousa]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} <div id="Rijeka v Sevilla"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[HNK Rijeka|Rijeka]] {{flagicon|CRO}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014468/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]] |mål1=[[Andrej Kramarić|Kramarić]] {{mål|53|pen.}}<br />[[Zoran Kvržić|Kvržić]] {{mål|68}} |mål2=[[Iago Aspas|Aspas]] {{mål|26}}<br />[[Stéphane Mbia|Mbia]] {{mål|90+1}} |stadion=[[Stadion Kantrida]], [[Rijeka]] |tilskuere=10,000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Kenn Hansen]] ([[Danmarks fodboldforbund|Danmark]]) }} ---- <div id="Rijeka v Feyenoord"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[HNK Rijeka|Rijeka]] {{flagicon|CRO}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014491/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[Feyenoord]] |mål1=[[Andrej Kramarić|Kramarić]] {{mål|63||71||76|pen.}} |mål2=[[Jens Toornstra|Toornstra]] {{mål|66}} |stadion=[[Stadion Kantrida]], [[Rijeka]] |tilskuere=11.200<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Tom Harald Hagen]] ([[Norges fodboldforbund|Norge]]) }} <div id="Standard Liège v Sevilla"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Standard Liège]] {{flagicon|BEL}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014492/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stade Maurice Dufrasne]], [[Liège]] |tilskuere=15.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Hüseyin Göçek]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} ---- <div id="Feyenoord v Rijeka"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Feyenoord]] {{flagicon|NED}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014515/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] |mål1=[[Karim El Ahmadi|El Ahmadi]] {{mål|8}}<br />[[Lex Immers|Immers]] {{mål|20}} |mål2= |stadion=[[De Kuip]], [[Rotterdam]] |tilskuere=30,000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Craig Thomson (dommer)|Craig Thomson]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} <div id="Sevilla v Standard Liège"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Sevilla FC|Sevilla]] {{flagicon|ESP}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014516/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |mål1=[[Kévin Gameiro|Gameiro]] {{mål|19}}<br />[[José Antonio Reyes|Reyes]] {{mål|41}}<br />[[Carlos Bacca|Bacca]] {{mål|90}} |mål2=[[Paul-Jose M'Poku|M'Poku]] {{mål|32}} |stadion=[[Ramón Sánchez Pizjuán Stadium|Ramón Sánchez-Pizjuán]], [[Sevilla]] |tilskuere=35.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Bobby Madden]] ([[Skotlands fodboldforbund|Skotland]]) }} ---- <div id="Rijeka v Standard Liège"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[HNK Rijeka|Rijeka]] {{flagicon|CRO}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014539/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[Standard Liège]] |mål1=[[Moisés Lima Magalhães|Moisés]] {{mål|26}}<br />[[Andrej Kramarić|Kramarić]] {{mål|34|pen.}} |mål2= |stadion=[[Stadion Kantrida]], [[Rijeka]] |tilskuere=9.000<ref>{{cite news |title=HNK Rijeka – Standard Liège 2–0 |url=http://nk-rijeka.hr/live/2014/11/27 |work=HNK Rijeka |dato=27. november 2014 |accessdato=28. november 2014 |language=hr |archive-date=30. november 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141130040325/http://nk-rijeka.hr/live/2014/11/27 |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Stephan Studer]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} <div id="Feyenoord v Sevilla"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Feyenoord]] {{flagicon|NED}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014540/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ESP}} [[Sevilla FC|Sevilla]] |mål1=[[Jens Toornstra|Toornstra]] {{mål|56}}<br />[[Karim El Ahmadi|El Ahmadi]] {{mål|83}} |mål2= |stadion=[[De Kuip]], [[Rotterdam]] |tilskuere=51.117<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Slavko Vinčić]] ([[Sloveniens fodboldforbund|Slovenien]]) }} ---- <div id="Standard Liège v Feyenoord"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Standard Liège]] {{flagicon|BEL}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014563/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|NED}} [[Feyenoord]] |mål1= |mål2=[[Jens Toornstra|Toornstra]] {{mål|16}}<br />[[Jean-Paul Boëtius|Boëtius]] {{mål|60}}<br />[[Elvis Manu|Manu]] {{mål|88}} |stadion=[[Stade Maurice Dufrasne]], [[Liège]] |tilskuere=11.913<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/Standard-Li%C3%A8ge-Feyenoord/5989260 |title=Standard Liège 0–3 Feyenoord |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305133945/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Alon Yefet]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} <div id="Sevilla v Rijeka"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Sevilla FC|Sevilla]] {{flagicon|ESP}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014564/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] |mål1=[[Denis Suárez|Suárez]] {{mål|20}} |mål2= |stadion=[[Ramón Sánchez Pizjuán Stadium|Ramón Sánchez-Pizjuán]], [[Sevilla]] |tilskuere=24.967<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/Sevilla-FC-HNK-Rijeka/5989262 |title=Sevilla 1–0 Rijeka |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305134031/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Manuel Gräfe]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} === Gruppe H === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe H|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Lille v Krasnodar"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Lille OSC|Lille]] {{flagicon|FRA}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014445/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Krasnodar|Krasnodar]] |mål1=[[Simon Kjær|Kjær]] {{mål|63}} |mål2=[[Ricardo Laborde|Laborde]] {{mål|35}} |stadion=[[Stade Pierre-Mauroy]], [[Villeneuve-d'Ascq]] |tilskuere=27.000<ref>{{cite news |title=Lille 1–1 Krasnodar |url=http://www1.skysports.com/football/live/match/325477/holds |work=Sky Sports |publisher=BSkyB |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014}}</ref> |dommer=[[Liran Liany]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} <div id="Everton v Wolfsburg"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Everton F.C.|Everton]] {{flagicon|ENG}} |resultat=4–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014446/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[VfL Wolfsburg|Wolfsburg]] |mål1=[[Ricardo Rodríguez]] {{mål|15|o.g.}}<br />[[Séamus Coleman|Coleman]] {{mål|45+1}}<br />[[Leighton Baines|Baines]] {{mål|47|pen.}}<br />[[Kevin Mirallas|Mirallas]] {{mål|89}} |mål2=[[Ricardo Rodríguez]] {{mål|90+4}} |stadion=[[Goodison Park]], [[Liverpool]] |tilskuere=29.593<ref>{{cite news |title=Europa League: Everton open Group H campaign with 4–1 win over Wolfsburg |url=http://www1.skysports.com/football/live/match/325481/rapport |work=Sky Sports |publisher=BSkyB |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014}}</ref> |dommer=[[Luca Banti]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} ---- <div id="Krasnodar v Everton"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=18:00 |hold1=[[FC Krasnodar|Krasnodar]] {{flagicon|RUS}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014470/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG}} [[Everton F.C.|Everton]] |mål1=[[Ariclenes da Silva Ferreira|Ari]] {{mål|43}} |mål2=[[Samuel Eto'o|Eto'o]] {{mål|82}} |stadion=[[Kuban Stadium]], [[Krasnodar]] |tilskuere=31.050<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Hüseyin Göçek]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} <div id="Wolfsburg v Lille"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[VfL Wolfsburg|Wolfsburg]] {{flagicon|GER}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014469/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[Lille OSC|Lille]] |mål1=[[Kevin De Bruyne|De Bruyne]] {{mål|82}} |mål2=[[Divock Origi|Origi]] {{mål|77|pen.}} |stadion=[[Volkswagen Arena]], [[Wolfsburg]] |tilskuere=16.097<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Ovidiu Hațegan]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ---- <div id="Krasnodar v Wolfsburg"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=18:00 |hold1=[[FC Krasnodar|Krasnodar]] {{flagicon|RUS}} |resultat=2–4 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014493/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[VfL Wolfsburg|Wolfsburg]] |mål1=[[Andreas Granqvist|Granqvist]] {{mål|51|pen.}}<br />[[Wánderson]] {{mål|86}} |mål2=[[Andreas Granqvist|Granqvist]] {{mål|37|o.g.}}<br />[[Kevin De Bruyne|De Bruyne]] {{mål|46||80}}<br />[[Luiz Gustavo]] {{mål|64}} |stadion=[[Kuban Stadium]], [[Krasnodar]] |tilskuere=26.000<ref>{{cite news |title=De Bruyne beschert VfL den ersten Dreier |url=http://www.kicker.de/news/fussball/uefa/spielrunde/europa-league/2014-15/3/2798822/spielbericht_fk-krasnodar-20509_vfl-wolfsburg-24.html |work=Kicker |dato=23. oktober 2014 |accessdato=23. oktober 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Artur Soares Dias]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} <div id="Lille v Everton"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Lille OSC|Lille]] {{flagicon|FRA}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014494/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG}} [[Everton F.C.|Everton]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stade Pierre-Mauroy]], [[Villeneuve-d'Ascq]] |tilskuere=42.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Jorge Sousa]] ([[Portugals fodboldforbund|Portugal]]) }} ---- <div id="Wolfsburg v Krasnodar"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[VfL Wolfsburg|Wolfsburg]] {{flagicon|GER}} |resultat=5–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014517/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Krasnodar|Krasnodar]] |mål1=[[Aaron Hunt|Hunt]] {{mål|47||57}}<br />[[Josuha Guilavogui|Guilavogui]] {{mål|73}}<br />[[Nicklas Bendtner|Bendtner]] {{mål|89|pen.|90+1}} |mål2=[[Wánderson]] {{mål|72}} |stadion=[[Volkswagen Arena]], [[Wolfsburg]] |tilskuere=16.674<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Pol van Boekel]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} <div id="Everton v Lille"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Everton F.C.|Everton]] {{flagicon|ENG}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014518/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[Lille OSC|Lille]] |mål1=[[Leon Osman|Osman]] {{mål|27}}<br />[[Phil Jagielka|Jagielka]] {{mål|42}}<br />[[Steven Naismith|Naismith]] {{mål|61}} |mål2= |stadion=[[Goodison Park]], [[Liverpool]] |tilskuere=32.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Bas Nijhuis]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ---- <div id="Krasnodar v Lille"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=18:00 |hold1=[[FC Krasnodar|Krasnodar]] {{flagicon|RUS}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014541/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[Lille OSC|Lille]] |mål1=[[Ariclenes da Silva Ferreira|Ari]] {{mål|35}} |mål2=[[Nolan Roux|Roux]] {{mål|79}} |stadion=[[Kuban Stadium]], [[Krasnodar]] |tilskuere=15.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Ivan Kružliak]] ([[Slovak s fodboldforbund|Slovakiet]]) }} <div id="Wolfsburg v Everton"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[VfL Wolfsburg|Wolfsburg]] {{flagicon|GER}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014542/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ENG}} [[Everton F.C.|Everton]] |mål1= |mål2=[[Romelu Lukaku|Lukaku]] {{mål|43}}<br />[[Kevin Mirallas|Mirallas]] {{mål|75}} |stadion=[[Volkswagen Arena]], [[Wolfsburg]] |tilskuere=23.375<ref>{{cite news |title=Lukaku bestraft Wolfsburgs Ineffizienz |url=http://www.kicker.de/news/fussball/uefa/spielrunde/europa-league/2014-15/5/2798824/spielbericht_vfl-wolfsburg-24_fc-everton.html |work=Kicker |dato=27. november 2014 |accessdato=28. november 2014 |language=de}}</ref> |dommer=[[Fernando Teixeira Vitienes]] ([[Spaniens fodboldforbund|Spanien]]) }} ---- <div id="Lille v Wolfsburg"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Lille OSC|Lille]] {{flagicon|FRA}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014565/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GER}} [[VfL Wolfsburg|Wolfsburg]] |mål1= |mål2=[[Vieirinha]] {{mål|45+1}}<br />[[Ricardo Rodríguez]] {{mål|65||89|pen.}} |stadion=[[Stade Pierre-Mauroy]], [[Villeneuve d'Ascq]] |tilskuere=33.559<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/OSC-Lille-VfL-Wolfsburg/5989292 |title=Lille 0–3 Wolfsburg |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305133946/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Halis Özkahya]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} <div id="Everton v Krasnodar"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Everton F.C.|Everton]] {{flagicon|ENG}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014566/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Krasnodar|Krasnodar]] |mål1= |mål2=[[Ricardo Laborde|Laborde]] {{mål|30}} |stadion=[[Goodison Park]], [[Liverpool]] |tilskuere=20,260<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/Everton-FC-FC-Krasnodar/5989296 |title=Everton 0–1 Krasnodar |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305133946/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[István Kovács (dommer)|István Kovács]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} === Gruppe I === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe I|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Young Boys v Slovan Bratislava"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[BSC Young Boys|Young Boys]] {{flagicon|SUI}} |resultat=5–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014447/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK}} [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] |mål1=[[Jan Lecjaks|Lecjaks]] {{mål|5}}<br />[[Renato Steffen|Steffen]] {{mål|29}}<br />[[Raphael Nuzzolo|Nuzzolo]] {{mål|63}}<br />[[Adrian Nikçi|Nikçi]] {{mål|80}}<br />[[Guillaume Hoarau|Hoarau]] {{mål|90+2}} |mål2= |stadion=[[Stade de Suisse, Wankdorf|Stade de Suisse]], [[Bern]] |tilskuere=9.900<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Artyom Kuchin]] ([[Kasakhstans fodboldforbund|Kasakhstan]]) }} <div id="Napoli v Sparta Prague”></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[S.S.C. Napoli|Napoli]] {{flagicon|ITA}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014448/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[AC Sparta Prag|Sparta Prag]] |mål1=[[Gonzalo Higuaín|Higuaín]] {{mål|23|pen.}}<br />[[Dries Mertens|Mertens]] {{mål|51||81}} |mål2=[[Josef Hušbauer|Hušbauer]] {{mål|14}} |stadion=[[Stadio San Paolo]], [[Napoli]] |tilskuere=18.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Kevin Blom]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} ---- <div id="Sparta Prag v Young Boys"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[AC Sparta Prag|Sparta Prag]] {{flagicon|CZE}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014471/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[BSC Young Boys|Young Boys]] |mål1=[[Lukáš Vácha|Vácha]] {{mål|27}}<br />[[David Lafata|Lafata]] {{mål|28||85}} |mål2=[[Guillaume Hoarau|Hoarau]] {{mål|52}} |stadion=[[Generali Arena]], [[Prag]] |tilskuere=10,205<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Michael Koukoulakis]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} <div id="Slovan Bratislava v Napoli"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014472/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[S.S.C. Napoli|Napoli]] |mål1= |mål2=[[Marek Hamšík|Hamšík]] {{mål|35}}<br />[[Gonzalo Higuaín|Higuaín]] {{mål|74}} |stadion=[[Štadión Pasienky]], [[Bratislava]] |tilskuere=10,738<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Marijo Strahonja]] ([[Kroatiens fodboldforbund|Kroatien]]) }} ---- <div id="Slovan Bratislava v Sparta Prague”></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014495/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[AC Sparta Prag|Sparta Prag]] |mål1= |mål2=[[David Lafata|Lafata]] {{mål|56}}<br />[[Tiémoko Konaté|Konaté]] {{mål|61}}<br />[[Ladislav Krejčí|Krejčí]] {{mål|81}} |stadion=[[Štadión Pasienky]], [[Bratislava]] |tilskuere=6.891<ref>{{cite news |title=Sparta veze z Bratislavy výhru 3:0! |url=http://www.sparta.cz/novinky/zpravodajstvi/a-tym/sparta-veze-z-bratislavy-vyhru-30-15896.html |work=AC Sparta Prag |dato=23. oktober 2014 |accessdato=23. oktober 2014 |language=cs |archive-date=23. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141023214543/http://www.sparta.cz/novinky/zpravodajstvi/a-tym/sparta-veze-z-bratislavy-vyhru-30-15896.html |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Martin Strömbergsson]] ([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} <div id="Young Boys v Napoli"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[BSC Young Boys|Young Boys]] {{flagicon|SUI}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014496/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[S.S.C. Napoli|Napoli]] |mål1=[[Guillaume Hoarau|Hoarau]] {{mål|52}}<br />[[Leonardo Bertone|Bertone]] {{mål|90+2}} |mål2= |stadion=[[Stade de Suisse, Wankdorf|Stade de Suisse]], [[Bern]] |tilskuere=28.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Ruddy Buquet]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="Sparta Prag v Slovan Bratislava"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[AC Sparta Prag|Sparta Prag]] {{flagicon|CZE}} |resultat=4–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014519/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK}} [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] |mål1=[[David Lafata|Lafata]] {{mål|29||83}}<br />[[Ladislav Krejčí|Krejčí]] {{mål|32}}<br />[[Costa Nhamoinesu|Nhamoinesu]] {{mål|74}} |mål2= |stadion=[[Generali Arena]], [[Prag]] |tilskuere=13.805<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Aleksei Eskov (dommer)|Aleksei Eskov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} <div id="Napoli v Young Boys"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[S.S.C. Napoli|Napoli]] {{flagicon|ITA}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014520/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[BSC Young Boys|Young Boys]] |mål1=[[Jonathan de Guzmán|De Guzmán]] {{mål|45+2||65||83}} |mål2= |stadion=[[Stadio San Paolo]], [[Napoli]] |tilskuere=25.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Kenn Hansen]] ([[Danmarks fodboldforbund|Danmark]]) }} ---- <div id="Slovan Bratislava v Young Boys"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=1–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014543/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SUI}} [[BSC Young Boys|Young Boys]] |mål1=[[Seydouba Soumah|Soumah]] {{mål|11}} |mål2=[[Guillaume Hoarau|Hoarau]] {{mål|9|pen.}}<br />[[Yuya Kubo|Kubo]] {{mål|18||63}} |stadion=[[Štadión Pasienky]], [[Bratislava]] |tilskuere=2.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Pol van Boekel]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} <div id="Sparta Prag v Napoli"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[AC Sparta Prag|Sparta Prag]] {{flagicon|CZE}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014544/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[S.S.C. Napoli|Napoli]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Generali Arena]], [[Prag]] |tilskuere=16.111<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Andre Marriner]] ([[Englands fodboldforbund|England]]) }} ---- <div id="Young Boys v Sparta Prague”></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[BSC Young Boys|Young Boys]] {{flagicon|SUI}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014567/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|CZE}} [[AC Sparta Prag|Sparta Prag]] |mål1=[[Guillaume Hoarau|Hoarau]] {{mål|75|pen.}}<br />[[Renato Steffen|Steffen]] {{mål|90+4}} |mål2= |stadion=[[Stade de Suisse, Wankdorf|Stade de Suisse]], [[Bern]] |tilskuere=15.150<ref>{{cite news |title=Eliminated from the Europa League |url=http://www.sparta.cz/en/news/eliminated-from-the-europa-league-249.shtml |work=AC Sparta Prag |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |archive-date=19. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141219213152/http://www.sparta.cz/en/news/eliminated-from-the-europa-league-249.shtml |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Hüseyin Göçek]] ([[Tyrkiets fodboldforbund|Tyrkiet]]) }} <div id="Napoli v Slovan Bratislava"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[S.S.C. Napoli|Napoli]] {{flagicon|ITA}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014568/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|SVK}} [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] |mål1=[[Dries Mertens|Mertens]] {{mål|6}}<br />[[Marek Hamšík|Hamšík]] {{mål|16}}<br />[[Duván Zapata|Zapata]] {{mål|75}} |mål2= |stadion=[[Stadio San Paolo]], [[Napoli]] |tilskuere=6.490<ref>{{cite news |first=Dario |last=Sarnataro |title=Napoli, fuga dallo stadio. Trentamila spettatori a gara: la media più bassa da mezzo secolo |url=http://www.ilmattino.it/articolo.php?id=1063543&sez=SPORT&ssez=SSCNAPOLI |work=Il Mattino |dato=13. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=it |archive-date=19. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141219204657/http://www.ilmattino.it/articolo.php?id=1063543&sez=SPORT&ssez=SSCNAPOLI |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Aleksandar Stavrev]] ([[s fodboldforbund of Macedonia|Macedonia]]) }} === Gruppe J === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe J|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Steaua București v AaB"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Steaua București|Steaua București]] {{flagicon|ROU}} |resultat=6–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014449/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[AaB Fodbold|AaB]] |mål1=[[Lucian Sânmărtean|Sânmărtean]] {{mål|51}}<br />[[Raul Rusescu|Rusescu]] {{mål|59|pen.|73}}<br />[[Claudiu Keșerü|Keșerü]] {{mål|61||65||72}} |mål2= |stadion=[[Arena Națională]], [[Bukarest]]{{Cref2|C|1}} |tilskuere=0{{Cref2|D}}<ref>{{cite news |title=Football: Steaua Bukarest crush AaB Aalborg, 6–0, in first Europa League group match |url=http://www.agerpres.ro/english/2014/09/19/football-steaua-Bukarest-crush-aab-aalborg-6-0-in-first-europa-league-group-match-10-25-05 |agency=Agerpres |dato=18. september 2014 |accessdato=20. september 2014 |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Vladislav Bezborodov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} <div id="Rio Ave v Dynamo Kyiv"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] {{flagicon|POR}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014450/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] |mål1= |mål2=[[Andriy Yarmolenko|Yarmolenko]] {{mål|20}}<br />[[Younès Belhanda|Belhanda]] {{mål|25}}<br />[[Artem Kravets|Kravets]] {{mål|70}} |stadion=[[Estádio do Rio Ave FC|Estádio dos Arcos]], [[Vila do Conde]] |tilskuere=2.315<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Stefan Johannesson]] ([[Sveriges fodboldforbund|Sverige]]) }} ---- <div id="Dynamo Kyiv v Steaua București"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] {{flagicon|UKR}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014473/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Steaua București|Steaua București]] |mål1=[[Andriy Yarmolenko|Yarmolenko]] {{mål|40}}<br />[[Artem Kravets|Kravets]] {{mål|66}}<br />[[Łukasz Teodorczyk|Teodorczyk]] {{mål|90+1}} |mål2=[[Raul Rusescu|Rusescu]] {{mål|89}} |stadion=[[Olimpiyskiy National Sports Complex|Olympic Stadium]], [[Kyiv]] |tilskuere=15.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Robert Schörgenhofer]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} <div id="AaB v Rio Ave"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[AaB Fodbold|AaB]] {{flagicon|DEN}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014474/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] |mål1=[[Nicklas Helenius|Helenius]] {{mål|46}} |mål2= |stadion=[[Nordjyske Arena]], [[Aalborg]] |tilskuere=6.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Tony Chapron]] ([[Frankrigs fodboldforbund|Frankrig]]) }} ---- <div id="AaB v Dynamo Kyiv"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[AaB Fodbold|AaB]] {{flagicon|DEN}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014497/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] |mål1=[[Thomas Enevoldsen|Enevoldsen]] {{mål|11}}<br />[[Nicolaj Thomsen|Thomsen]] {{mål|39||90+1}} |mål2= |stadion=[[Nordjyske Arena]], [[Aalborg]] |tilskuere=6.043<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Stephan Studer]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} <div id="Steaua București v Rio Ave"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Steaua București|Steaua București]] {{flagicon|ROU}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014498/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] |mål1=[[Raul Rusescu|Rusescu]] {{mål|17||45}} |mål2=[[Yonathan Del Valle|Del Valle]] {{mål|48}} |stadion=[[Arena Națională]], [[Bukarest]]{{Cref2|C|2}} |tilskuere=15.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Simon Lee Evans]] ([[s fodboldforbund of Wales|Wales]]) }} ---- <div id="Dynamo Kyiv v AaB"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] {{flagicon|UKR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014521/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[AaB Fodbold|AaB]] |mål1=[[Domagoj Vida|Vida]] {{mål|70}}<br />[[Oleh Husyev|Husyev]] {{mål|90+3}} |mål2= |stadion=[[Olimpiyskiy National Sports Complex|Olympic Stadium]], [[Kyiv]] |tilskuere=25.230<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Aleksei Kulbakov]] ([[Hvideruslands fodboldforbund|Hviderusland]]) }} <div id="Rio Ave v Steaua București"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] {{flagicon|POR}} |resultat=2–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014522/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Steaua București|Steaua București]] |mål1=[[Diego Lopes]] {{mål|35||77|pen.}} |mål2=[[Claudiu Keșerü|Keșerü]] {{mål|61}}<br />[[Lucian Filip|Filip]] {{mål|90+4}} |stadion=[[Estádio do Rio Ave FC|Estádio dos Arcos]], [[Vila do Conde]] |tilskuere=3.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Marcin Borski]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ---- <div id="AaB v Steaua București"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[AaB Fodbold|AaB]] {{flagicon|DEN}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014545/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Steaua București|Steaua București]] |mål1=[[Thomas Enevoldsen|Enevoldsen]] {{mål|72}} |mål2= |stadion=[[Nordjyske Arena]], [[Aalborg]] |tilskuere=7.515<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Felix Zwayer]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} <div id="Dynamo Kyiv v Rio Ave"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] {{flagicon|UKR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014546/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POR}} [[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] |mål1=[[Jeremain Lens|Lens]] {{mål|53}}<br />[[Miguel Veloso|Veloso]] {{mål|78}} |mål2= |stadion=[[Olimpiyskiy National Sports Complex|Olympic Stadium]], [[Kyiv]] |tilskuere=14.500<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Tom Harald Hagen]] ([[Norges fodboldforbund|Norge]]) }} ---- <div id="Steaua București v Dynamo Kyiv"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Steaua București|Steaua București]] {{flagicon|ROU}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014569/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Dynamo Kyiv|Dynamo Kyiv]] |mål1= |mål2=[[Andriy Yarmolenko|Yarmolenko]] {{mål|71}}<br />[[Jeremain Lens|Lens]] {{mål|90+4}} |stadion=[[Arena Națională]], [[Bukarest]]{{Cref2|C|3}} |tilskuere=7.620<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/Steaua-Bukarest-Dynamo-Kiev/5988830 |title=Steaua București 0–2 Dynamo Kyiv |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305133947/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Michael Oliver (dommer)|Michael Oliver]] ([[Englands fodboldforbund|England]]) }} <div id="Rio Ave v AaB"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] {{flagicon|POR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014570/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|DEN}} [[AaB Fodbold|AaB]] |mål1=[[Yonathan Del Valle|Del Valle]] {{mål|59||79}} |mål2= |stadion=[[Estádio do Rio Ave FC|Estádio dos Arcos]], [[Vila do Conde]] |tilskuere=2.672<ref>{{cite web |url=http://www.vecernji.hr/sportmanija/utakmica/5988834 |title=Rio Ave 2–0 AaB |work=Vecernji |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=hr |archive-date=19. december 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141219215211/http://www.vecernji.hr/sportmanija/utakmica/5988834 |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Sébastien Delferiere]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|C|value=3|n=3|[[FC Steaua Bukarest|Steaua Bukarest]] spillede deres hjemmekampe på [[Arena Națională]], [[Bukarest]] i stedet for på deres normale stadion, [[Stadionul Steaua]], [[Bukarest]].}} {{Cnote2|D|value=4|Steaua Buksrest v AaB blev spillet bag lukkede døre grundet straf fra UEFA.<ref>[http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/europaleague/article5003086.ece Ingen tilskuere til Steaua Bukarest - AaB – Ekstra Bladet<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://tipsbladet.dk/nyhed/europa-league/ingen-tilskuere-til-steaua-bukarest-aab Ingen tilskuere til Steaua Bukarest - AaB | Tipsbladet.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>}} {{Cnote2 End}} === Gruppe K === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe K|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="PAOK v Dinamo Minsk"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[PAOK FC|PAOK]] {{flagicon|GRE}} |resultat=6–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014451/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1=[[Nemanja Nikolić|Nikolić]] {{mål|3|o.g.}}<br />[[Stefanos Athanasiadis|Athanasiadis]] {{mål|11||16||28}}<br />[[Dimitris Papadopoulos|Papadopoulos]] {{mål|50}}<br />[[Fanis Tzandaris|Tzandaris]] {{mål|90}} |mål2=[[Nemanja Nikolić|Nikolić]] {{mål|80}} |stadion=[[Toumba Stadium]], [[Thessaloniki]] |tilskuere=21.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Mattias Gestranius]] ([[Finlands fodboldforbund|Finland]]) }} <div id="Fiorentina v Guingamp"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[ACF Fiorentina|Fiorentina]] {{flagicon|ITA}} |resultat=3–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014452/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[En Avant de Guingamp|Guingamp]] |mål1=[[Juan Manuel Vargas|Vargas]] {{mål|34}}<br />[[Juan Cuadrado|Cuadrado]] {{mål|67}}<br />[[Federico Bernardeschi|Bernardeschi]] {{mål|88}} |mål2= |stadion=[[Stadio Artemio Franchi]], [[Florence]] |tilskuere=32.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Harald Lechner]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} ---- <div id="Guingamp v PAOK"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[En Avant de Guingamp|Guingamp]] {{flagicon|FRA}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014475/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[PAOK FC|PAOK]] |mål1=[[Sylvain Marveaux|Marveaux]] {{mål|47||50}} |mål2= |stadion=[[Stade du Roudourou]], [[Guingamp]] |tilskuere=8.783<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Gediminas Mažeika]] ([[Litauens fodboldforbund|Litauen]]) }} <div id="Dinamo Minsk v Fiorentina"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=0–3 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014476/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] |mål1= |mål2=[[Alberto Aquilani|Aquilani]] {{mål|33}}<br />[[Josip Iličić|Iličić]] {{mål|62}}<br />[[Federico Bernardeschi|Bernardeschi]] {{mål|67}} |stadion=[[Borisov Arena]], [[Barysaw]]{{Cref2|E|1}} |tilskuere=5.500<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Paweł Gil]] ([[Polens fodboldforbund|Polen]]) }} ---- <div id="Dinamo Minsk v Guingamp"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=0–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014499/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[En Avant de Guingamp|Guingamp]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Borisov Arena]], [[Barysaw]]{{Cref2|E|2}} |tilskuere=5.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Aleksandar Stavrev]] ([[s fodboldforbund of Macedonia|Macedonia]]) }} <div id="PAOK v Fiorentina"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[PAOK FC|PAOK]] {{flagicon|GRE}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014500/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] |mål1= |mål2=[[Juan Manuel Vargas|Vargas]] {{mål|38}} |stadion=[[Toumba Stadium]], [[Thessaloniki]] |tilskuere=20,000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Felix Zwayer]] ([[Tysklands fodboldforbund|Tyskland]]) }} ---- <div id="Guingamp v Dinamo Minsk"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[En Avant de Guingamp|Guingamp]] {{flagicon|FRA}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014523/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1=[[Claudio Beauvue|Beauvue]] {{mål|44}}<br />[[Christophe Mandanne|Mandanne]] {{mål|86}} |mål2= |stadion=[[Stade du Roudourou]], [[Guingamp]] |tilskuere=17.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Artyom Kuchin]] ([[Kasakhstans fodboldforbund|Kasakhstan]]) }} <div id="Fiorentina v PAOK"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[ACF Fiorentina|Fiorentina]] {{flagicon|ITA}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014524/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[PAOK FC|PAOK]] |mål1=[[Manuel Pasqual|Pasqual]] {{mål|88}} |mål2=[[Maarten Martens|Martens]] {{mål|81}} |stadion=[[Stadio Artemio Franchi]], [[Florence]] |tilskuere=10,000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Sébastien Delferiere]] ([[Belgiens fodboldforbund|Belgien]]) }} ---- <div id="Dinamo Minsk v PAOK"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=0–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014547/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|GRE}} [[PAOK FC|PAOK]] |mål1= |mål2=[[Stefanos Athanasiadis|Athanasiadis]] {{mål|82||88}} |stadion=[[Borisov Arena]], [[Barysaw]]{{Cref2|E|3}} |tilskuere=2.000<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Robert Schörgenhofer]] ([[Østrigs fodboldforbund|Østrig]]) }} <div id="Guingamp v Fiorentina"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[En Avant de Guingamp|Guingamp]] {{flagicon|FRA}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014548/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|ITA}} [[ACF Fiorentina|Fiorentina]] |mål1=[[Claudio Beauvue|Beauvue]] {{mål|45|pen.}} |mål2=[[Marko Marin|Marin]] {{mål|6}}<br />[[Khouma Babacar|Babacar]] {{mål|13}} |stadion=[[Stade du Roudourou]], [[Guingamp]] |tilskuere=5.519<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Aleksei Eskov (dommer)|Aleksei Eskov]] ([[Ruslands fodboldforbund|Rusland]]) }} ---- <div id="PAOK v Guingamp"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[PAOK FC|PAOK]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014571/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|FRA}} [[En Avant de Guingamp|Guingamp]] |mål1=[[Stefanos Athanasiadis|Athanasiadis]] {{mål|22|pen.}} |mål2=[[Claudio Beauvue|Beauvue]] {{mål|7||83}} |stadion=[[Toumba Stadium]], [[Thessaloniki]] |tilskuere=12.101<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/FC-PAOK%20Thessaloniki-EA-Guingamp/5988900 |title=PAOK 1–2 Guingamp |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305133946/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Kevin Blom]] ([[Hollands fodboldforbund|Holland]]) }} <div id="Fiorentina v Dinamo Minsk"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[ACF Fiorentina|Fiorentina]] {{flagicon|ITA}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014572/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1=[[Marko Marin|Marin]] {{mål|88}} |mål2=[[Syarhey Kantsavy|Kantsavy]] {{mål|39}}<br />[[Nemanja Nikolić|Nikolić]] {{mål|55}} |stadion=[[Stadio Artemio Franchi]], [[Florence]] |tilskuere=7.562<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/Fiorentina-FC-Dinamo%20Minsk/5988902 |title=Fiorentina 1–2 Dinamo Minsk |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305133948/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Cristian Balaj]] ([[Rumæniens fodboldforbund|Rumænien]]) }} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|E|value=5|n=3|[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] spillede deres hjemmekampe på [[Borisov Arena]], [[Barysaw]] i stedet for på deres normale stadion, [[Traktar Stadium]], [[Minsk]].}} {{Cnote2 End}} === Gruppe L === {{UEFA Europa League 2014-15 - Gruppe L|only_pld_pts=no_hide_class_rules}} <div id="Metalist Kharkiv v Trabzonspor"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] {{flagicon|UKR}} |resultat=1–2 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014453/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |mål1=[[Volodymyr Homenyuk|Homenyuk]] {{mål|61}} |mål2=[[Kévin Constant|Constant]] {{mål|25}}<br />[[Avraam Papadopoulos|Papadopoulos]] {{mål|90+4}} |stadion=[[Arena Lviv]], [[Lviv]]{{Cref2|F|1}} |tilskuere=6.854<ref>{{cite news |title=Metalist 1–2 Trabzonspor |url=http://int.soccerway.com/matches/2014/09/18/europe/uefa-cup/fc-metalist-kharkiv/trabzonspor/1924359/ |work=soccerway |dato=18. september 2014 |accessdato=18. september 2014|language=}}</ref> |dommer=[[Tom Harald Hagen]] ([[Norges fodboldforbund|Norge]]) }} <div id="Legia Warszawa v Lokeren"></div>{{Fodboldkamp |dato=18. september 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Legia Warszawa]] {{flagicon|POL}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014454/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[K.S.C. Lokeren Oost-Vlaanderen|Lokeren]] |mål1=[[Miroslav Radović|Radović]] {{mål|58}} |mål2= |stadion=[[Polish Army Stadium]], [[Warszawa]] |tilskuere=21.548<ref>{{cite news |title=Legia Warszawa 1–0 KSC Lokeren Oost-Vlaanderen |url=http://www.90minut.pl/mecz.php?id_mecz=1134578 |work=90minut |dato=18. september 2014 |accessdato=18. september 2014|language=pl}}</ref> |dommer=[[Michael Oliver (dommer)|Michael Oliver]] ([[Englands fodboldforbund|England]]) }} ---- <div id="Lokeren v Metalist Kharkiv"></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[K.S.C. Lokeren Oost-Vlaanderen|Lokeren]] {{flagicon|BEL}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014477/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] |mål1=[[Nill De Pauw|De Pauw]] {{mål|74}} |mål2= |stadion=[[Daknamstadion]], [[Lokeren]] |tilskuere=4.638<ref>{{cite news |title=Lokeren 1-0 Metalist |url=http://int.soccerway.com/matches/2014/10/02/europe/uefa-cup/sporting-lokeren-oost-vlaanderen/fc-metalist-kharkiv/1924371/ |work=soccerway |dato=2. oktober 2014 |accessdato=2. oktober 2014|language=}}</ref> |dommer=[[Stephan Studer]] ([[Schweiz' fodboldforbund|Schweiz]]) }} <div id="Trabzonspor v Legia Warsaw”></div>{{Fodboldkamp |dato=2. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Trabzonspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014478/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Legia Warszawa]] |mål1= |mål2=[[Michał Kucharczyk|Kucharczyk]] {{mål|16}} |stadion=[[Hüseyin Avni Aker Stadium]], [[Trabzon]] |tilskuere=9.875<ref>{{cite news |title=Trabzonspor Kulübü 0–1 Legia Warszawa |url=http://www.90minut.pl/mecz.php?id_mecz=1134584 |work=90minut |dato=2. oktober 2014 |accessdato=2. oktober 2014|language=pl}}</ref> |dommer=[[Viktor Kassai]] ([[Ungarns fodboldforbund|Ungarn]]) }} ---- <div id="Metalist Kharkiv v Legia Warsaw”></div>{{Fodboldkamp |dato=22. oktober 2014 |tid=18:00 |hold1=[[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] {{flagicon|UKR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014502/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Legia Warszawa]] |mål1= |mål2=[[Ondrej Duda|Duda]] {{mål|28}} |stadion=[[Valeriy Lobanovskyi Dynamo Stadium]], [[Kyiv]]{{Cref2|F|2}} |tilskuere=2.374<ref>{{cite news |title=Piłkarska LE: Metalist Charków – Legia Warszawa 0:1 |url=http://www.msn.com/pl-pl/sport/pilka-nozna/piłkarska-le-metalist-charków-legia-warszawa-01/ar-BBaCv4i |work=MSN Sport |dato=22. oktober 2014 |accessdato=22. oktober 2014 |language=pl}}</ref> |dommer=[[Gediminas Mažeika]] ([[Litauens fodboldforbund|Litauen]]) }} <div id="Trabzonspor v Lokeren"></div>{{Fodboldkamp |dato=23. oktober 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Trabzonspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014501/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[K.S.C. Lokeren Oost-Vlaanderen|Lokeren]] |mål1=[[Mustapha Yatabaré|Yatabaré]] {{mål|54}}<br />[[Kévin Constant|Constant]] {{mål|87}} |mål2= |stadion=[[Hüseyin Avni Aker Stadium]], [[Trabzon]] |tilskuere=9.500<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Liran Liany]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ---- <div id="Lokeren v Trabzonspor"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[K.S.C. Lokeren Oost-Vlaanderen|Lokeren]] {{flagicon|BEL}} |resultat=1–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014525/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |mål1=[[Ayanda Patosi|Patosi]] {{mål|5}} |mål2=[[Abdul Majeed Waris|Waris]] {{mål|45+2}} |stadion=[[Daknamstadion]], [[Lokeren]] |tilskuere=6.879<ref>{{cite news |title=Lokeren 1–1 Trabzonspor |url=http://int.soccerway.com/matches/2014/11/06/europe/uefa-cup/sporting-lokeren-oost-vlaanderen/trabzonspor/1924395/ |work=soccerway |dato=6. november 2014 |accessdato=6. november 2014|language=}}</ref> |dommer=[[Gianluca Rocchi]] ([[Italiens fodboldforbund|Italien]]) }} <div id="Legia Warszawa v Metalist Kharkiv"></div>{{Fodboldkamp |dato=6. november 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Legia Warszawa]] {{flagicon|POL}} |resultat=2–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014526/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] |mål1=[[Marek Saganowski|Saganowski]] {{mål|29}}<br />[[Ondrej Duda|Duda]] {{mål|84}} |mål2=[[Vasyl Kobin|Kobin]] {{mål|22}} |stadion=[[Polish Army Stadium]], [[Warszawa]] |tilskuere=25.809<ref>{{cite news |title=Legia Warszawa 2–1 Metalist Charków |url=http://www.90minut.pl/mecz.php?id_mecz=1134596 |work=90minut |dato=6. november 2014 |accessdato=6. november 2014|language=pl}}</ref> |dommer=[[Eitan Shemeulevitch]] ([[Israels fodboldforbund|Israel]]) }} ---- <div id="Trabzonspor v Metalist Kharkiv"></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[Trabzonspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=3–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014549/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] |mål1=[[Essaïd Belkalem|Belkalem]] {{mål|36}}<br />[[Mehmet Ekici|Ekici]] {{mål|86}}<br />[[Oleksandr Horyainov|Horyainov]] {{mål|90+5|o.g.}} |mål2=[[Volodymyr Homenyuk|Homenyuk]] {{mål|68}} |stadion=[[Hüseyin Avni Aker Stadium]], [[Trabzon]] |tilskuere=6.250<ref name="tilskuere"/> |dommer=[[Mattias Gestranius]] ([[Finlands fodboldforbund|Finland]]) }} <div id="Lokeren v Legia Warsaw”></div>{{Fodboldkamp |dato=27. november 2014 |tid=19:00 |hold1=[[K.S.C. Lokeren Oost-Vlaanderen|Lokeren]] {{flagicon|BEL}} |resultat=1–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014550/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|POL}} [[Legia Warszawa]] |mål1=[[Hans Vanaken|Vanaken]] {{mål|7}} |mål2= |stadion=[[Daknamstadion]], [[Lokeren]] |tilskuere=6.526<ref>{{cite news |title=Lokeren klopt Warschau (1–0), maar is uitgeschakeld |url=http://www.hln.be/hln/nl/4900/Europa-League/article/detail/2134342/2014/11/27/Lokeren-klopt-Warschau-1-0-maar-is-uitgeschakeld.dhtml |work=Het Laatste Nieuws |dato=27. november 2014 |accessdato=28. november 2014 |language=nl}}</ref> |dommer=[[Michael Koukoulakis]] ([[Grækenlands fodboldforbund|Grækenland]]) }} ---- <div id="Metalist Kharkiv v Lokeren"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] {{flagicon|UKR}} |resultat=0–1 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014573/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|BEL}} [[K.S.C. Lokeren Oost-Vlaanderen|Lokeren]] |mål1= |mål2=[[Mbaye Leye|Leye]] {{mål|16}} |stadion=[[Arena Lviv]], [[Lviv]]{{Cref2|F|3}} |tilskuere=1.386<ref>{{cite web |url=http://ekstrabladet.dk/liveresultat/Metalist%20Kharkiv-Sporting%20Lokeren/5989178 |title=Metalist Kharkiv 0–1 Lokeren |work=Ekstrabladet |dato=11. december 2014 |accessdato=19. december 2014 |language=da |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305134034/https://ekstrabladet.dk/sport/kampe/ |url-status=dead }}</ref> |dommer=[[Leontios Trattou]] ([[Cyperns fodboldforbund|Cypern]]) }} <div id="Legia Warszawa v Trabzonspor"></div>{{Fodboldkamp |dato=11. december 2014 |tid=21:05 |hold1=[[Legia Warszawa]] {{flagicon|POL}} |resultat=2–0 |rapport=[http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2015/matches/round=2000587/match=2014574/index.html Rapport] |hold2={{flagicon|TUR}} [[Trabzonspor]] |mål1=[[Fatih Öztürk|Öztürk]] {{mål|22|o.g.}}<br />[[Orlando Sá|Sá]] {{mål|56}} |mål2= |stadion=[[Polish Army Stadium]], [[Warszawa]] |tilskuere= |dommer=[[Kenn Hansen]] ([[Danmarks fodboldforbund|Danmark]]) }} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|F|value=6|n=3|[[FC Metalist Kharkiv|Metalist Kharkiv]] spillede deres hjemmekampe på [[Arena Lviv]], [[Lviv]], eller på [[Valeriy Lobanovskyi Dynamo Stadium]], [[Kyiv]], i stedet for deres normale stadion, [[Metalist Stadion]], [[Kharkiv]], på grund af krisen i Ukraine. }} {{Cnote2 End}} == Referencer == {{reflist|2}} {{UEFA Europa League}} {{Fodbold i Europa 2014-15}} [[Kategori:UEFA Europa League 2014-15| ]] ltckxo7sla4lhlzu6qmtez7o319u737 0 846994 12349330 12313414 2026-09-05T13:56:40Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 23 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349330 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Sørvágs kommuna | indfødtnavn = | mindrebillede1type = Våbenskjold | mindrebillede2type = | mindrebillede1 = | mindrebillede2 = | billede = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af billede) --> | motto = | land = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | ledertype = <!-- Bemærk: For udenlandske byer, fx. Borgmester. Danske byer har ingen leder. Det er kun kommunerne, der har borgmestre. --> | leder = <!-- kan hentes fra Wikidata (udfyld ledertype) --> | adminenhedtype1 = | adminenhed1 = | adminenhedtype2 = | adminenhed2 = | adminenhedtype3 = | adminenhed3 = | år = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | år_ref = | postnr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | telefonkode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | nummerpladebogstav = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | unlocode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | indbygtype1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (styrer de øvrige indbyg1-parametre --> | indbyg1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1år = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1areal = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1tæthed = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbygtype2 = | indbyg2 = | indbyg2areal = | indbyg2tæthed = | indbygtype3 = | indbyg3 = | indbyg3areal = | indbyg3tæthed = | tidszone = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | højde = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | oversigtkort = Sørvagur Municipality (2021).png | oversigtkort_størrelse = | oversigtlabel = | oversigtkort2 = | oversigtkort_størrelse2 = | oversigtlabel2 = | landkort = | label = | position = | korttekst = | landkort2 = | label2 = | position2 = | korttekst2 = | coordinates = }} '''Sørvágs kommuna''' er en [[Kommuner på Færøerne|kommune]] på den vestlige del af øen [[Vágar]] på [[Færøerne]]. Kommunen omfatter bygderne [[Sørvágur]], [[Bøur]] og [[Gásadalur]] samt øen [[Mykines]], der er den vestligste beboede ø i øgruppen. Kommunen har et samlet indbyggertal på 1.265 indbyggere (2026)<ref name=":0">{{cite web|url=https://www.hagstova.fo/fo|title=Hagstova Føroya|publisher=Hagstova Føroya|access-date=13. juli 2026}}</ref>. Rådhus og administrationscenter er beliggende i Sørvágur, som også er kommunens største bygd med 1.162 indbyggere (2026)<ref name=":0" />. Kommunen grænser mod øst op til [[Vága kommuna]], som omfatter den østlige del af øen [[Vágar]]. Mod vest ligger [[Atlanterhavet]], og kommunen omfatter både den vestlige del af Vágar samt øerne [[Mykines]], [[Mykineshólmur]], [[Tindhólmur]], [[Gáshólmur]] og flere mindre holme og skær. Kommunen har et areal på 84,08 km² og hører til de større kommuner på Færøerne målt i areal.<ref name=":1">{{cite web|url=https://trap-faeroeerne.lex.dk/S%C3%B8rv%C3%A1gs_kommuna|title=Sørvágs kommuna|work=Trap Færøerne|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Fiskeri og fiskeindustri har traditionelt været blandt kommunens vigtigste erhverv, og i de senere år har også havbrug fået betydning for erhvervslivet.<ref name=":2">{{cite web|url=https://trap-faeroeerne.lex.dk/S%C3%B8rv%C3%A1gur_-_Bygd|title=Sørvágur – Bygd|work=Trap Færøerne|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}</ref> Turismen er ligeledes vokset siden begyndelsen af 2000-tallet. Særligt Gásadalur, Mykines og området omkring [[Sørvágsvatn]] er blandt kommunens mest besøgte turistmål.<ref name=":3">{{cite web|url=https://trap-faeroeerne.lex.dk/Vágar_-_Ø|title=Vágar – Ø|work=Trap Færøerne|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}</ref> Den eneste lufthavn på Færøerne, [[Vágar Lufthavn]], ligger i kommunen. == Historie == Fiskeri har siden slutningen af [[1800-tallet]] været et af de vigtigste erhverv i kommunen. Efter indførelsen af frihandel udviklede både kystfiskeri og senere fjernfiskeri sig til betydelige erhverv, og [[Sørvágur]] blev et lokalt centrum for handel og fiskeforarbejdning. I 1953 etablerede virksomheden [[P/F N. Niclasen]] som den første på Færøerne en produktion af dybfrosne fiskefileter, som hurtigt udviklede sig til industriel produktion. Fabrikken blev lukket efter den færøske økonomiske krise i begyndelsen af [[1990'erne]].<ref name=":2" /> Siden 1990'erne har [[Akvakultur (vandlevende organismer)|havbrug]] fået stigende betydning for erhvervslivet. Kommunen har ligesom andre dele af Vágar fået del i den færøske produktion af [[atlanterhavslaks]], som udgør en af Færøernes vigtigste eksportvarer.<ref name=":2" /><ref>{{cite web|url=https://lex.dk/havbrug|title=Havbrug|work=Lex – Den Store Danske|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}</ref> Under [[2. verdenskrig]] (1940-1945) var Færøerne [[2. verdenskrig på Færøerne|besat]] af [[Storbritannien]]. Briterne havde stor tilstedeværelse i kommunen og på øen Vagár med op til 8.000 soldater, og de anlagde i 1942 en [[Storbritanniens militær|militær flyveplads]], som blev grundlaget for den nuværende [[Vágar Lufthavn]], som først åbnede for kommerciel passagertrafik i 1963.<ref name=":3" /><ref>{{Cite web|title=Our History|url=https://www.fae.fo/en/about-vagar-airport/vagar-airport/our-history|website=FAE|access-date=2026-07-13|language=en}}</ref><ref name=":4">{{cite web|url=https://visitfaroeislands.com/en/whatson/places/place/the-war-museum0|title=The War Museum|publisher=Visit Faroe Islands|access-date=13. juli 2026}}</ref> Turismen har siden begyndelsen af 2000-tallet fået voksende betydning. Kommunen rummer flere af Færøernes mest besøgte naturområder, herunder [[Gásadalur]] med vandfaldet [[Múlafossur]], [[Sørvágsvatn]] og øen [[Mykines]], som er kendt for sit rige fugleliv. Desuden ligger [[Vágar Lufthavn]] i kommunen, hvilket gør Sørvágs kommuna til et vigtigt trafikknudepunkt for besøgende til Færøerne.<ref>{{cite web|url=https://lex.dk/S%C3%B8rv%C3%A1gur|title=Sørvágur|work=Lex – Den Store Danske|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}</ref> Kommunen opstod ved en sammenlægning af kommunerne [[Bíggjar kommuna]] og [[Mykinesar kommuna]] i 2005. == Geografi == Sørvágs kommuna ligger på den vestlige del af øen [[Vágar]] og grænser mod øst op til [[Vága kommuna]]. Kommunen omfatter desuden øen [[Mykines]] samt de ubeboede øer [[Mykineshólmur]], [[Tindhólmur]], [[Gáshólmur]] og flere mindre holme og skær.<ref name=":1" /> Landskabet er præget af stejle fjelde, dybe dale og høje fuglefjelde langs [[Atlanterhavet]]. Kommunens højeste punkt er [[Árnafjall]] på 722 meter over havets overflade, mens flere markante fjeldtoppe findes langs vestkysten.<ref name=":3" /> Den østlige del af kommunen rummer den vestlige ende af [[Sørvágsvatn]], Færøernes største sø. Langs vestkysten findes flere kendte naturformationer, herunder vandfaldet [[Múlafossur]] ved [[Gásadalur]] og de fritliggende klippeøer [[Tindhólmur]] og [[Gáshólmur]], som er karakteristiske for landskabet ud for Vágar.<ref name=":3" /> == Byer og bygder == [[Fil:Á Brúgv (Ved Broen) på Mykines i juli 2026.jpg|thumb|Bygden [[Mykines]] i 2026]] Kommunen omfatter fire beboede bygder: [[Sørvágur]], [[Bøur]], [[Gásadalur]] og [[Mykines]].<ref name=":1" /> * '''Sørvágur''' er kommunens administrationscenter og største bygd. Bygden ligger ved [[Sørvágsfjørður]] på Vágars sydkyst og rummer blandt andet skole, daginstitution, idrætsanlæg, svømmehal, kirke og en lystbåde- og fiskerihavn.<ref name=":2" /> * '''Bøur''' ligger vest for Sørvágur og er kendt for sit velbevarede bygdemiljø med traditionelle færøske træhuse og udsigten over Vestmannasund mod øerne [[Tindhólmur]], [[Gáshólmur]] og [[Drangarnir]]. Bygdens kirke stammer fra 1865.<ref>{{cite web|url=https://trap-faeroeerne.lex.dk/Bøur|title=Bøur|work=Trap Færøerne|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> * '''Gásadalur''' ligger på Vágars vestkyst. Indtil åbningen af [[Gásadalstunnilin]] i 2004 var bygden kun tilgængelig til fods over fjeldet eller med båd. I dag er Gásadalur især kendt for vandfaldet [[Múlafossur]], som er blandt Færøernes mest besøgte naturattraktioner.<ref name=":5">{{cite web|url=https://trap-faeroeerne.lex.dk/Gásadalur|title=Gásadalur|work=Trap Færøerne|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> * '''Mykines''' er kommunens vestligste bygd og den eneste bebyggelse på øen af samme navn. Øen er kendt for sine store bestande af søfugle, herunder [[Lunde|lunder]], og er et af Færøernes mest besøgte udflugtsmål i sommerhalvåret.<ref name=":6">{{cite web|url=https://trap-faeroeerne.lex.dk/Mykines|title=Mykines|work=Trap Færøerne|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> {| class="wikitable" style="text-align:right;" |} == Befolkning == Hovedparten af kommunens befolkning er bosat i bygden [[Sørvágur]].<ref name=":7">{{Cite web|title=IB01011 Changes in population by born, dead, migrated and village (1985M01-2026M06)|url=http://statbank.hagstova.fo/pxweb/en/H2/H2__IB__IB01/fo_vit_md_t.px/|website=PxWeb|access-date=2026-07-13|language=en}}</ref> {| class="wikitable" |+ ! !2026 !2025 !2015 !2010 !2005 !2000 !1995 !1990 !1985 |- |'''Sørvágs kommuna''' |'''1.265''' |'''1.253''' |'''1.084''' |'''1.138''' |'''1.081''' |'''972''' |'''1.005''' |'''1.104''' |'''1.076''' |- |[[Sørvágur]] |1.162 |1.157 |985 |1.025 |976 |885 |910 |1.002 |966 |- |[[Bøur]] |73 |68 |69 |74 |70 |58 |62 |60 |61 |- |[[Gásadalur]] |16 |16 |17 |23 |14 |13 |15 |18 |21 |- |[[Mykines]] |14 |12 |13 |16 |21 |16 |18 |24 |28 |- | colspan="10" |Kilde: Hagstova <ref name=":7" /> |} == Politik og administration == Sørvágs kommuna ledes af en kommunalbestyrelse bestående af syv medlemmer.<ref name=":8">{{Cite web|title=Bygdaráðslimir|url=https://sorvag.fo/bygdaradslimir|website=Sørvágs kommuna|access-date=2026-07-13|last=QODIO}}</ref> Siden 2020 har borgmester været [[Eyð Ellingsgaard]] fra en lokal [[borgerliste]].<ref name=":8" /> Ved det seneste kommunalvalg den 12. november 2024 var der følgende resultat.<ref>{{Cite web|title=Kommunuval 12.nov 2024|url=https://kvf.fo/valurslit/|website=kvf.fo|access-date=2026-07-13}}</ref> {| class="wikitable" width="70%" |- bgcolor="#cccccc" ! width="10%" | Liste ! width="45%" | Parti ! width="10%" | Stemmer ! width="10%" | Procent ! colspan="2" width="10%" | Mandater |- | align="left" | A || align="left" | Listi A || align="center" | 591 || align="center" | 76,6 || align="center" | 6 || align="center" | |- | align="left" | B || align="left" | Listi B || align="center" | 181 || align="center" | 23,4 || align="center" width="5%" | 1 || align="center" width="5%" | |- | align="center" | || align="left" |'''I alt''' || align="center" | 772 || align="center" | 100 || align="center" | 7 || align="center" | |} {| class="wikitable" width="60%" |- bgcolor="#cccccc" ! colspan="3" width="25%" | Liste A ! colspan="3" width="25%" | Liste B |- ! colspan="3" width="25%" | Listi A ! colspan="3" width="25%" | Listi B |- ! width="0,75%" | Nr ! width="21%" | Kandidat ! width="2,5%" | Stemmer ! width="0,75%" | Nr ! width="21%" | Kandidat ! width="2,5%" | Stemmer |- |'''''1.''''' |'''''[[Eyð Ellingsgaard]]''''' |'''''164''''' |'''''1.''''' |'''''Hugin Skaalum''''' |'''''78''''' |- |'''''2.''''' |'''''Jón Joensen''''' |'''''87''''' |2. |Jóhan Frói á Ørg |21 |- |'''''3.''''' |'''''Helena Heðinsdóttir Guttesen''''' |'''''66''''' |3. |Petra Mohr Mølgaard |20 |- |'''''4.''''' |'''''Tóki Joensen''''' |'''''64''''' |4. |Jóannis Jónson Hansen |17 |- |'''''5.''''' |'''''Hans Kári Hansen''''' |'''''60''''' |5. |Rúne Nolsøe |16 |- |'''''6.''''' |'''''Elias Davidsen''''' |'''''37''''' |6. |Sonni Zachariassen |15 |- |7. |Elsebeth Jóhanna Klode Tausen |31 |7. |Randi Meinhardsdóttir |11 |- |8. |Michael Christian Gram |29 | | | |- |9. |Dávid Clarlund Petersen |27 | | | |- |10. |Anna Elisa Berg |22 | | | |- | |Liste |4 | |Liste |3 |} == Infrastruktur == Vágar Lufthavn ligger i Sørvágs kommuna mellem [[Sørvágur]] og landsbyen [[Vatnsoyrar]]. Lufthavnen er Færøernes eneste internationale lufthavn og betjener rutefly til en række destinationer i Europa.<ref>{{cite web|url=https://trap-faeroeerne.lex.dk/Vágar_Lufthavn|title=Vágar Lufthavn|work=Trap Færøerne|publisher=Lex|access-date=13. juli 2026}}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Kommunen gennemskæres af hovedvejen på [[Vágar]], som via [[Vágartunnelen|Vágatunnilin]] forbinder øen med [[Streymoy]] og [[Thorshavn|Tórshavn]]. [[Gásadalstunnilin]], der blev indviet i 2004, skabte en helårsvejforbindelse til Gásadalur, som tidligere kun kunne nås til fods over fjeldet eller med båd.<ref name=":5" /> Fra havnen i Sørvágur sejler færgen til [[Mykines]] i sommerhalvåret, og havnen fungerer desuden som fiskeri- og lystbådehavn.<ref>{{cite web|url=https://www.ssl.fo|title=Ferðaætlan|publisher=Strandfaraskip Landsins|access-date=13. juli 2026}}</ref> == Kultur og seværdigheder == [[Gásadalur]] er især kendt for [[Múlafossur]], et vandfald der falder direkte i havet vest for bygden. Området omkring bygden er blevet et af de mest besøgte steder på Vágar efter åbningen af [[Gásadalstunnilin]] i 2004.<ref name=":5" /> [[Mykines]] er kendt for sit rige fugleliv og er et af Færøernes vigtigste udflugtsmål. Øen er især kendt for sine kolonier af [[Lunde|lunder]] og suler.<ref name=":6" /> I Sørvágur ligger Krígssavnið (Krigsmuseet), som formidler historien om den britiske besættelse af Færøerne under 2. verdenskrig og anlæggelsen af Vágar Lufthavn. Museet er indrettet i en tidligere britisk militærbygning fra krigsårene.<ref name=":4" /> == Uddannelse == Kommunens eneste folkeskole er beliggende i [[Sørvágur]] og blev indviet i sin nuværende form i 1989.<ref>{{Cite web|title=Børn og ung|url=https://sorvag.fo/born-og-ung|website=Sørvágs kommuna|access-date=2026-07-13|last=QODIO}}</ref> == Sport og fritid == Sørvágs kommuna har et aktivt foreningsliv med flere muligheder inden for sport og fritidsaktiviteter. I Sørvágur findes blandt andet en offentlig svømmehal, Svimjihøllin í Sørvági, som ligger ved skolen.<ref name=":9">{{cite web|url=https://sorvag.fo/153|title=Sports and recreation|publisher=Sørvágs kommuna|access-date=13. juli 2026}}</ref> Fodboldklubben 07 Vestur har hjemmebane på Dungasandi i Sørvágur. Klubben blev dannet i 2007 ved en sammenlægning af fodboldaktiviteterne i Sørvágur og Sandavágur og har hold for både børn, unge og voksne.<ref name=":9" /><ref>{{Cite web|title=á Dungasandi|url=https://www.nordicstadiums.com/a-dungasandi/|website=Nordic Stadiums|date=2019-01-12|access-date=2026-07-13|language=en-GB|first=Nordic|last=Stadiums}}</ref> Blandt kommunens øvrige idrætsforeninger findes Sørvágs Ítróttarfelag (SÍ), der især dyrker volleyball, og Sørvágs róðrarfelag, som viderefører den færøske tradition for kaproning. Der findes desuden foreninger inden for blandt andet atletik, bueskydning og ridning.<ref name=":9" /> Kulturlivet omfatter blandt andet musikaktiviteter i Gamli Skúli, hvor der afholdes koncerter og andre arrangementer, og hvor Musikskúlin på Vágar har undervisning.<ref>{{cite web|url=https://visitfaroeislands.com/en/whatson/places/place/gamli-skuli-i-sorvagi1|title=Gamli Skúli í Sørvági|publisher=Visit Faroe Islands|access-date=13. juli 2026}}</ref><ref>{{Cite web|title=Home|url=https://www.vagamus.fo/|website=Musikkskúlin i Vágum|access-date=2026-07-13|language=fo}}</ref> == Se også == * Artikler om bygderne [[Sørvágur]], [[Bøur]], [[Gásadalur]] og [[Mykines]] * [[Kommuner på Færøerne]] == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.sorvag.fo/ Officiel netside] https://www.sorvag.fo/ {{Kommuner på Færøerne}} {{DEFAULTSORT:Sørvags kommuna}} {{coord wd|region=FO|type=adm2nd}} [[Kategori:Kommuner i Færøerne]] [[Kategori:Vágar]] [[Kategori:Mykines]] 04z8tvwikygphkcivbbi8upewqqag1c 0 851641 12349425 10993187 2026-09-05T19:39:18Z Hjart 190510 + {{henvisninger}} 12349425 wikitext text/x-wiki {{Henvisninger|dato=2026}} {{flertydigperson|Olaf Olsen}} {{Infoboks leder |navn = |billede = |billedtekst = |embede = |embede_start = |embede_slut = |forgænger = |efterfølger = |embede2 = |embede_start2 = |embede_slut2 = |forgænger2 = |efterfølger2 = |embede3 = |embede_start3 = |embede_slut3 = |forgænger3 = |efterfølger3 = |fødtnavn = |fødselsdag = <!-- {{dato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|ÅÅÅÅ|MM|DD|ÅÅÅÅ|MM|DD}} --> |dødssted = |dødsårsag = |fuldenavn = |statsborgerskab = |nationalitet = |parti = |andetparti = <!-- Til yderligere politiske tilhørsforhold. f.eks. i EU --> |ægtefælle = <!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> |børn = |forældre = |hjem = |uddannelse = |alma_mater = <!-- Uddannelsessted --> |beskæftigelse = |religion = |signatur = |fodnoter = }} '''Olaf Olsen''' (født [[17. april]] [[1935]] i [[Søldarfjørður]]) er en tidligere [[Færøerne|færøsk]] [[forretningsmand]] og politiker ([[Fólkaflokkurin|FF]]). Han er uddannet [[styrmand]] fra 1959, skibsfører fra 1965 og [[ingeniør]] fra [[Danmarks Tekniske Universitet|DTH]] fra 1967. Efter at have været skipper, var Olsen direktør i fiskeredskabsfabrikanten p/f Vónin i [[Fuglafjørður]] 1971–1989 og [[rederi]]et p/f Beta på [[Saltangará]] 1977–1989 og 1994–2004, undtagen i årene som minister. Olsen var bestyrelsesmedlem i [[Føroya Banki]] 1979–1989 og 1991–1993, medlem a Fiskivinnuráðið 1979–1980 og bestyrelsesformand i ferskfiskauktionen Fiskamarknaður Føroya fra 1993. Olsen var valgt til [[Lagtinget]] fra [[Eysturoy]] 1980–1994. Han var fiskeri- og handelsminister i [[Regeringen Pauli Ellefsen|Pauli Ellefsens regering]] 1981–1983 og industri-, sundheds- og handelsminister i [[Regeringen Jógvan Sundstein II|Jógvan Sundsteins anden regering]] 1989–1991. Olsen er gift med Hanna (født Sundstein), søster til tidligere lagmand [[Jógvan Sundstein]]. == Referencer == * ''Løgtingið 150 – Hátíðarrit'', bind 2 (2002), s. 332. ([http://www.logting.fo/Ymiskt/Løgtingssøgan%202.pdf PDF] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120717011801/http://www.logting.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%202.pdf |date=17. juli 2012 }}) {{FD|1935|Levende|Olsen, Olaf}} [[Kategori:Politikere fra Fólkaflokkurin]] [[Kategori:Lagtingsmedlemmer fra Færøerne]] [[Kategori:Vicelagmænd fra Færøerne]] [[Kategori:Fiskeriministre fra Færøerne]] [[Kategori:Erhvervsministre fra Færøerne]] [[Kategori:Sundhedsministre fra Færøerne]] [[Kategori:Søfolk fra Færøerne]] [[Kategori:Erhvervsfolk fra Færøerne]] [[Kategori:Personer fra Østerø]] [[Kategori:Ingeniører fra Færøerne]] [[Kategori:Handelsministre fra Færøerne]] 6l0mwkh3xyz1sp052qd4ojhab16u412 0 852928 12349730 10490449 2026-09-06T11:58:30Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349730 wikitext text/x-wiki '''Bikini Island''' er et dansk [[Realityshow|realityprogram]], som sendes på [[TV3]]. Programmet havde premiere på den første sæson mandag d. [[31. august]] [[2015]]. Programmets vært er [[Claudia Rex]], som tidligere har deltaget i bl.a. [[Vild med dans]] på [[TV 2|TV2]]. I programmet Bikini Island bliver 12 unge mennesker bliver sat sammen på to rivaliserende øer i [[Cambodja]]. Det gælder det om at bo på den ø, hvor der er flest gæster. Med andre ord: Det handler om altid at være på den største ø. Nicki, Wetter og Christopher var det vinderne af Bikini Island. ==Deltagere== {|border="1" cellpadding="5" cellspacing="0" |+ |- ! style="background:#efefef;" | Navn ! style="background:#efefef;" | Alder ! style="background:#efefef;" | Tjekket ud ! style="background:#efefef;" | Fra |- | style="background:#FF9999;" | Cecille Nilsson | style="background:#FF9999;" | 22 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Lillerød|Allerød]] |- | style="background:#FF9999;" | Pernille | style="background:#FF9999;" | 20 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Nykøbing Falster]] |- | style="background:#FF9999;" | Martin Sylvest | style="background:#FF9999;" | 19 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Nørre Alslev]] |- | style="background:#99CCCC;" | Nicki Svendsen | style="background:#99CCCC;" | 23 | style="background:#99CCCC;" | Ep 24 | style="background:#99CCCC;" | [[Helsingør]] |- | style="background:#FF9999;" | Nelly | style="background:#FF9999;" | 23 | style="background:#FF9999;" | | style="background:#FF9999;" | [[Hvidovre]] |- | style="background:#FF9999;" | Senta Mortensen | style="background:#FF9999;" | 25 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Horsens]] |- | style="background:#FF9999;" | Casper Frederiksen | style="background:#FF9999;" | 30 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Nykøbing Falster]] |- | style="background:#FF9999;" | Nicklas Unico | style="background:#FF9999;" | 23 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[København]] |- | style="background:#FF9999;" | Savas Sahin | style="background:#FF9999;" | 21 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[København]] |- | style="background:#FF9999;" | Nicklas "Bust" Bust | style="background:#FF9999;" | 26 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Ringsted]] |- | style="background:#99CCCC;" | Kasper "Wetter" Wettergreen | style="background:#99CCCC;" | 28 | style="background:#99CCCC;" | Ep 24 | style="background:#99CCCC;" | [[Glostrup]] |- | style="background:#FF9999;" | Emma Stjerne Nielsen | style="background:#FF9999;" | 20 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Helsingør]] |- | style="background:#FF9999;" | Polly | style="background:#FF9999;" | 26 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Rødovre]] |- | style="background:#FF9999;" | Anja | style="background:#FF9999;" | 21 | style="background:#FF9999;" | | style="background:#FF9999;" | [[København]] |- | style="background:#FF9999;" | Nick | style="background:#FF9999;" | 26 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Ishøj]] |- | style="background:#99CCCC;" | Christopher | style="background:#99CCCC;" | 24 | style="background:#99CCCC;" | Ep 24 | style="background:#99CCCC;" | [[Nykøbing Sjælland]] |- | style="background:#FF9999;" | Mette Wormstrup | style="background:#FF9999;" | 25 | style="background:#FF9999;" | Ep 24 | style="background:#FF9999;" | [[Albertslund]] |} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|http://www.tv3.dk/bikini-island}} hos [[TV3]] {{Tvstub}} [[Kategori:TV3-serier]] [[Kategori:Realityshows fra Danmark]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] 1mqtegjjrusmoafiyvcxwifq9la4v57 0 858894 12349670 11067146 2026-09-06T10:02:31Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 13 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349670 wikitext text/x-wiki '''Tórshavnar Kamarkór''' (Tórshavns Kammerkor), også kaldt ''Kamarkórið'',<ref>{{Cite web |url=http://www.in.fo/news-detail/news/torshavnar-kamarkor-i-vesturkirkjuni/ |title=in.fo - Tórshavnar Kamarkór í Vesturkirkjuni |access-date=12. november 2015 |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305115318/https://www.in.fo/news-detail/news/torshavnar-kamarkor-i-vesturkirkjuni/ |url-status=dead }}</ref> er et færøsk kor, der blev grundlagt i [[1985]] af [[Ólavur Jøkladal]], som dirigerede koret i 10 år. Derefter har flere andre dirigeret koret, og siden 2009 har [[Bernhardur Wilkinson]] været korets dirigent. I forbindelse med at koret havde 30-års jubileum i 2015, udgav de albummet ''Kvøldtankar'' med 14 færøske sange, både nye og ældre.<ref>[http://portal.fo/torshavnar+kamarkor+vid+nyggjari+utgavu.html Portal.fo - Tórshavnar Kamarkór við nýggjari útgávu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304232142/http://portal.fo/torshavnar+kamarkor+vid+nyggjari+utgavu.html |date= 4. marts 2016 }}, skrevet 2. oktober 2015 af Steinar Patursson</ref> Tórshavnar Kamarkór har optrådt rundt omkring på Færøerne og i andre lande, f.eks. i Uppsala, Slesvig, Gotland, Paris og New York.<ref>[http://www.wherevent.com/detail/Torshavnar-Kamarkor-Jubileumskonsert Wherevent.com]</ref> Ved Korfestivalen 2015 i Eysturskúlin i Tórshavn, hvor 9 færøske kor deltog, blev der uddelt 3 priser. Tórshavnar Kamarkór vandt prisen for Bedste optræden.<ref name=":0">[http://www.in.fo/index.php?id=42&tx_news_pi1%5Bnews%5D=308301&tx_news_pi1%5Bcontroller%5D=News&tx_news_pi1%5Baction%5D=detail&cHash=4a26dacc97a972f7f006286f27472ff5 in.fo - Nýbrot innan føroyskan kórsang]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, skrevet den 19. april 2015 af Vilmund Jacobsen.</ref> Koret synger nyere og ældre [[kammermusik]]. På programmet er også nyere korudsættelser, som koret har bestilt fra færøske komponister. Kammerkoret har ca. 30 sangere. == Dirigenter == * [[Ólavur Jøkladal]] [[1984]] - 1994 (koret startede i 1984 som Kamarkór Tórshavnar Musikkskúla, det fik først navnet Tórshavnar Kamarkór året efter i 1985)<ref>[http://epaper.infomedia.dk/portal/fao/search?query=Kamark%C3%B3r%20sangr%C3%B8ddina%20T%C3%B3rshavnar%20Musikksk%C3%BAla epaper.infomedia.dk - Dimmalætting den 21. september 1985, side 5, "Hann lærir fólk at brúka sangrøddina"]{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> * [[Ernst Sondum Dalsgarð]] 1994 - ?<ref>{{Cite web |url=http://epaper.infomedia.dk/portal/fao/search?query=%C3%93lavur%20J%C3%B8kladal%20f%C3%B8royar%20%C3%AD%20fokus |title=- epaper.infomedia.dk - Stór føðingardagskonsert í Norðurlandahúsinum - Tórshavnar Kamarkór 10 ár, udgiver: Sosialurin, publiceret 25. marts 1995, hentet 9. februar 2016 |access-date= 9. februar 2016 |archive-date= 5. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210305115321/https://epaper.infomedia.dk/portal/fao/search?query=%C3%93lavur+J%C3%B8kladal+f%C3%B8royar+%C3%AD+fokus |url-status=dead }}</ref> * [[Hans Pauli Tórgarð]] [[1999]] - [[2002]] * [[Bjarni Restorff]] ? - ? * [[Leif Hansen]] 2002-2003 * [[Fróði Djurhuus Sandoy]] 2003-2004 * [[Kári Bæk]] ? - [[2008]] * [[Hans Pauli Tórgarð]] [[2008]] - [[2009]] * [[Bernhardur Wilkinson]] [[2009]] - nu<ref>[http://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=609&NewsItemID=1760 torshavn.fo - Skapanin í Ebenezer og Norðurlandahúsinum], publiceret 21. november 2009</ref><ref>[https://vencil.wordpress.com/2012/06/10/arringar-og-aedrar/ vencil.wordpress.com - Árringar og æðrar], publiceret 10. juni 2012</ref> == Udgivelser== * [[1996]]: ''Blátt''<ref>{{Cite web |url=http://tutlrecords.com/products_show.php?ProductId=407 |title=Tutlrecords.com - Blátt |access-date=12. november 2015 |archive-date=15. februar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160215151101/http://tutlrecords.com/products_show.php?ProductId=407 |url-status=dead }}</ref> * [[1997]]: ''Várlongsil'' <ref>{{Cite web |url=http://tutlrecords.com/products_show.php?ProductId=380 |title=Tutlrecords.com - Várlongsil |access-date=12. november 2015 |archive-date=15. februar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160215153930/http://tutlrecords.com/products_show.php?ProductId=380 |url-status=dead }}</ref> * [[2015]]: ''Kvøldtankar''<ref>{{Cite web |url=http://tutlrecords.com/products_show.php?ProductId=740 |title=Tutlrecords.com - Kvøldtankar |access-date=12. november 2015 |archive-date= 5. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160305045520/http://tutlrecords.com/products_show.php?ProductId=740 |url-status=dead }}</ref> == Hæder == *2015 - Vandt pris for bedste opførelse ved Korfestivalen<ref name=":0" /> *2016 - Vandt en [[Faroese Music Awards|Faroese Music Award]] for Årets band/kor i åben kategori. *2016 - Vandt pris for bedste opførelse ved Korfestivalen<ref>{{Cite web |url=http://portal.fo/vael+eydnadur+korfestivalur.html |title=Væl eydnaður kórfestivalur - Føroyski portalurin - portal.fo<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 2. maj 2017 |archive-date=29. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160429121957/http://portal.fo/vael+eydnadur+korfestivalur.html |url-status=dead }}</ref> *2017 - Vandt pris for bedste opførelse ved Korfestivalen<ref>{{Cite web |url=http://jn.fo/tey+ungu+korini+storma+fram.html |title=Tey ungu kórini storma fram - Jn.fo<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 2. maj 2017 |archive-date=11. maj 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170511184143/http://jn.fo/tey+ungu+korini+storma+fram.html |url-status=dead }}</ref> == Noter == {{Reflist|2}} {{DEFAULTSORT:Torshavnar Kamarkor}} [[Kategori:Kor fra Færøerne]] [[Kategori:Etableret i 1985]] 5kr0p8pv0g325qa02piwmllz548dqbu 0 859303 12349312 11836430 2026-09-05T13:01:21Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349312 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kunstner | wikidata = alle | ingen_wikidata= | bgfarve = #EEDD82 | navn = Søren Brunoe | billede = | billedestr = | billedtekst = | fødselsnavn = Søren Jansen | fødselsdato = [[17. januar]] [[1916]] | fødselsted = [[København]] | død = {{Dødsdato og alder|1994|5|31|1916|1|17}} | dødssted = [[København]] | nationalitet = Dansk {{flagikon|Danmark}} | felt = [[Maleri]] | uddannelse = Bøesens malerskole | periode = | kendte værker = | beskyttere = | inspireret af = Havets skibe | inspirerede = | udstilling = Kunstnernes Efterårsudstilling | offentlig = | indkøbt = | priser = }} '''Søren Brunoe''' ([[17 januar]] [[1916]] i [[København]] – [[31. maj]] [[1994]]) var en dansk [[maler]] og [[billedhugger]]. Hans forældre var [[skuespiller]]en, senere forretningsmand Aage B. og Ellen Bolette Johanne Jansen. Han var ugift. 1943 blev han for første gang antaget til [[Kunstnernes Efterårsudstilling]] med en kvindeskulptur. Fra 1950`erne specialiserede han sig i portrætter af nybygninger for en del af de københavnske rederier, og blev i 1961 uofficielt anerkendt som den danske flådes [[marinemaleri|marinemaler]]. Han tog ofte med på dens togter og leverede portrætter af flådens fartøjer, også til officerer og menige efter bestilling. Stilen er [[naturalisme (billedkunst)|naturalistisk]] med et [[impressionisme|impressionistisk]] anstrøg, den blå farve dominerer. [[Skibsportræt]]terne er i almindelighed i olie på lærred, friere maritime motiver er ofte tegnet. Han blev student på [[Gammel Hellerup Gymnasium]], gik på teknisk skole i [[Odense]], og fra 1942-50 var han elev på [[Peter Rostrup Bøyesen]]s private malerskole. Senere på André Lhôtes Akademi i [[Paris]]. == Eksterne henvisninger og kilder == * {{kid navn|8693}} * [http://maritimevenner.com/soevaernsmotiver-af-soeren-brunoe/ Marinemaleren Brunoe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210729204005/http://maritimevenner.com/soevaernsmotiver-af-soeren-brunoe/ |date=29. juli 2021 }} {{FD|1916|1994|Brunoe, Søren}} [[Kategori:Malere fra Danmark]] [[Kategori:Danskere i 1900-tallet]] [[Kategori:Marinemalere]] [[Kategori:Portrætmalere]] [[Kategori:Studenter fra Gammel Hellerup Gymnasium]] p6b0k7ghpxwbn4n61rzf59pwousp00t 0 868438 12349472 11319476 2026-09-05T20:40:02Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349472 wikitext text/x-wiki {{Infoboks militær person | navn = Takeo Kurita | levede = [[28. april]] [[1889]] - [[19. december]] [[1977]]<ref name="Nishida">Nishida, ''Imperial Japanese Navy''.</ref> | billede = Takeo Kurita.jpg | billedtekst = Viceadmiral Takeo Kurita | kaldenavn = | fsted = [[Ibaraki Prefekturet]], [[Japan]] | dsted = | troskab = [[Kejserriget Japan]] | værn = [[Kejserlige japanske flåde]] | tjenestetid = 1910–1945 | rang =[[Viceadmiral]] (Kaigun Chujo) | enhed = | chef = Destroyerne: ''Shigure'', ''Oite'', ''Wakatake'', ''Hagi'', ''Hamakaze'', ''Urakaze'',<br/>25. destroyergruppe, 10. destroyergruppe, 12. destroyergruppe,<br/>Krydseren: ''Abukuma'',<br/>Slagskibet: ''Kongō'',<br/> 1. destroyerflotille,<br/> 4. destroyerflotille,<br/> 7. krydserdivision,<br/>3. slagskibsdivision,<br/>2. flåde<ref name="Nishida" /> | slag = [[2. Verdenskrig]] <br/> [[Slaget i Sundastrædet]]<br/>[[Angrebet i det Indiske ocean]] <br/> [[slaget ved Midway]] <br/> [[slaget om Guadalcanal]] <br/>[[Slaget i det Filippinske hav]] <br/> [[slaget om Leyte Gulf]]<br/> [[Slaget om Leyte Gulf#Slaget i Sibuyanhavet .2824. oktober.29|slaget i Sibuyanhavet]]<br/> [[slaget ved Samar]] | udmærkelser =Den hellige skats orden (2. klasse) | senere = }} [[Viceadmiral]] {{nihongo|'''Takeo Kurita'''|栗田 健男|Kurita Takeo|extra=28. april 1889 – 19. december 1977}} var en viceadmiral i den [[kejserlige japanske flåde]] under [[2. Verdenskrig]]. == Biografi == === Tidlige år === Takeo Kurita blev født i byen [[Mito]] i [[Ibaraki Prefekturet]], i 1889. Han blev sendt til [[Etajima]] i 1905 fik eksamen i 38. klasse på det kejserlige japanske flådeakademi i 1910, som nr. 28 ud af 149 kadetter. Som kadet gjorde han tjeneste på krydserne ''Kasagi'' og ''Niitaka'' Da han blev udnævnt til fenrik i 1911 blev han tildelt krydseren ''Tatsuta''. Efter sin forfremmelse [[Løjtnant|sekondløjtnant]] i 1913 gjorde han tjeneste på slagskibet ''Satsuma'', destroyeren ''Sakaki'' og krydseren ''Iwate''. Kurita blev løjtnant den 1. december 1916, og gjorde tjeneste på en række skibe: den beskyttede krydser ''Tone'', destroyerne ''Kaba'' og ''Minekaze''. Han gjorde også tjeneste som enten chef torpedo-officer eller næstkommanderende på ''Minekaze'', ''Yakaze'' og ''Hakaze''. I 1920 fik han sin første kommando, destroyeren ''Shigure''. I 1921 overtog han kommandoen over destroyeren ''Oite''.<ref name="Nishida" /> Efter forfremmelse til [[orlovskaptajn]] i 1922 var Kurita kaptajn på destroyerne ''Wakatake'', ''Hagi'' og ''Hamakaze''. Som [[kommandørkaptajn]] fra 1927, havde han kommandoen over destroyeren ''Urakaze'', 25. destroyergruppe og 10. destroyergruppe.<ref name="Nishida" /> Som kommandør fra 1932 havde han kommandoen over 12. destroyergruppe, krydseren ''Abukuma'' og fra 1937 slagskibet ''Kongō''.<ref name="Nishida" /> Kurita blev [[kontreadmiral]] den 15. november 1938, kommanderede 1. [[destroyer]] [[flotille]] og derpå 4. destroyer flotille.<ref name="Nishida" /> Han havde kommandoen over 7. krydserdivision da [[angrebet på Pearl Harbor]] fandt sted.<ref name="Klemen" /> === 2. Verdenskrig === ==== Tidlige operationer ==== Kuritas 7. krydserdivision deltog i invasionen af [[Java (ø)|Java]] i [[Hollandsk Ostindien]] i december 1941, og i [[Angrebet i det Indiske ocean]], hvor han anførte en flåde på seks tunge krydsere og det lette hangarskib ''Ryūjō'' som sænkede skibe på 135.000 ton i den [[Bengalske Bugt]].<ref name="Klemen">{{cite web|first = Klemen | last = L |url= http://www.dutcheastindies.webs.com/kurita.html |title= Rear-Admiral Takeo Kurita |date=1999-2000 |work=Forgotten Campaign: The Dutch East Indies Campaign 1941–1942}}</ref> Under [[slaget om Midway]] (under [[Nobutake Kondō]]), mistede han krydseren ''Mikuma''. Kurita blev forfremmet til [[viceadmiral]] den 1. maj 1942 og blev overført til 3. slagskibsdivision i juli. Under [[slaget om Guadalcanal]] anførte Kurita sine slagskibe i et intenst bombardement af [[Honiara International Airport|Henderson Field]] om natten den 13. oktober, hvor de affyrede 918 svære [[højeksplosive]] granater mod den amerikanske flyveplads. Det var det eneste vellykkede japanske forsøg på at sætte Henderson Field ud af spillet ved et flådebombardement. Kurita havde senere kommandoen over store flådestyrker under [[Felttoget på Salomonøerne|felttoget mod de centrale Salomonøer]]. I 1943 afløste Kurita admiral Kondō som chef for 2. flåde. ==== Slaget om Leyte Gulf ==== Det var som øverstkommanderende for 2. japanske flåde, kaldet "Centralstyrken" under [[Slaget om Leyte Gulf#Slaget i Sibuyanhavet .2824. oktober.29|slaget i Sibuyanhavet]] og [[Slaget ved Samar]] (begge del af [[slaget om Leyte Gulf]]) at Kurita er bedst kendt. Den 2. japanske flåde indeholdt de største slagskibe i verden ''Yamato'' og ''Musashi''. Hertil kom, at 2. flåde havde slagskibene ''Nagato'', ''Kongō'', ''Haruna'', 10 krydsere og 13 destroyere. Afgørende var det imidlertid, at 2. flåde ikke havde nogle hangarskibe. Kurita var en ihærdig officer, villig til at dø om nødvendigt, men han ville ikke dø forgæves. Ligesom [[Isoroku Yamamoto|Yamamoto]], mente Kurita at det var spild af værdifuld erfaring og lederskab, hvis kaptajnen "gik ned med sit skib". Da han af admiral [[Soemu Toyoda]] fik ordre til at sejle sin flåde gennem [[San Bernardino Strædet]] i det centrale [[Filippinerne]] og angribe de amerikanske landsætninger på [[Leyte]], mente Kurita at indsatsen var spild af skibe og liv, især da han ikke kunne få flåden frem til [[Leyte Gulf]] inden landsætningerne havde fundet sted, hvilket ikke efterlod ham med ret meget andet end tomme transportfartøjer som hans store slagskibe kunne angribe. Hans første slagskib blot seks dage inden [[slaget om Leyte Gulf]] var rent faktisk kryseren ''Atago'', som blev sænket af en amerikansk undervandsbåd i [[slaget om Leyte Gulf#Ubådsangrebet i Palawan Passagen (23. oktober)|Palawan Passagen]], hvilket tvang han til at svømme for livet og flytte sin stander til ''Yamato''. Han var rasende på sine overordnede, som, mens de sad i sikkerhed i bunker i Tokyo, beordrede Kurita til at kæmpe til døden mod håbløse odds og uden beskyttelse i luften. ===== Slaget i Sibuyanhavet ===== Mens hans flåde var på vej fra [[Brunei]] for at angribe den amerikanske invasionsflåde, blev Kuritas skibe angrebet af to amerikanske undervandsbåde, USS ''Darter'' og USS ''Dace'', som sænkede to krydsere ''Atago'' og ''Maya'' Palawanpassagen. Kurita i flagskibet ''Atago'' var tvunget til at skifte til ''Yamato''. Mens han var i det snævre [[Sibuyanhav]] og nærmede sig San Bernardino Strædet, ble vhan igen angrebet af amerikanske hangarskbisfly, som beskadigede flere andre skibe, heriblandt ''Yamato''. Konstante luftangreb fra Admiral [[William Halsey, Jr|William "Bull" Halsey]]'s 3. amerikanske flåde medførte flere træffere på ''Yamato'' og ''Musashi'', som endte med at sænke den sidste og gav en række træffere på andre skibe. Disse angreb fik Kurita til at afblæse sit angreb og vende flåden vestpå, væk fra Leyte Gulf. Således begyndte en række begivenheder, som fortsætter med at beskæftige historikere og levnedsbeskrivere i vore dage. Halsey troede, at han havde knust Kuritas flåde og at den japanske Centralstyrke var på tilbagetog. Han mente derfor, at han i overensstemmelse med sine ordrer frit kunne opgive bevogtningen af San Bernardino strædet og forfølge admiral [[Jisaburō Ozawa]]s nordlige styrke af japanske hangarskibe, som var blevet sendt afsted for at lokke amerikanerne væk fra Leyte. Men inden han gjorde det, rent faktisk inden Ozawas styrke var blevet opdaget, havde Halsey sendt en meddelelse, hvor han præsenterede en slagplan om at lade sine slagskibe dække udgangen fra strædet. Med beslutningen om at angribe Ozawa blev denne slagplan aldrig bragt til udførelse og de tunge slagskibe blev sendt nordpå sammen med hangarskibene. ===== Slaget ved Samar ===== Viceadmiral [[Thomas C. Kinkaid]], chef for den amerikanske 7. flåde og ansvarlig for beskyttelsen af landgangsstyrken, antog at Halseys "slagplan" var en indsatsordre og at Task Force 34 (TF 34) bevogtede San Bernardino. Kinkaid koncentrerede derfor sine skagskibe i syd for at imødegå japanernes "Sydlige styrke". Om natten mellem 24.-25. oktober skiftede Kurita igen mening og vendte sine skibe om og sejlede igen mod øst mod Leyte Gulf. Om morgenen den 25. oktober kom Kuritas flåde, anført af ''Yamato'', ud af San Bernardino Strædet og sejlede sydpå langs kysten af [[Samar]]. 30 minutter efter daggry sigtede de japanske slagskibe "[[Taffy 3]]" — en af Kinkaids dækningsstyrker, som bestod af seks [[eskortehangarskib]]e, tre destroyere og fire [[eskortedestroyer]]e, og blev ledet af kontreadmiral [[Clifton Sprague]]. Taffy 3 skulle yde støtte for styrkerne i land og flyve anti-undervandsbåds patruljer, ikke angribe slagskibe. Admiral Kurita mente, at han var stødt på de store hangarskibe i den amerikanske 3. flåde og beordrede sine slagskibe til at åbne ild, heriblandt ''Yamato'' med dens 46 cm kanoner. Men da Taffy 3 blev sigtet var "Centralstyrken" netop blevet beordret til at skifte formation fra en natformation, til en formation som havde fokus på forsvar mod luftangreb, men manøvren var ikke afsluttet. I stedet for at formere sine skibe korrekt til kamp gav Kurita ordre om "generalangreb". Hans skibe angreb derfor ukoordineret og Kurita mistede hurtigt den taktiske kontrol over slaget. Kuritas styrker hamrede løs på de amerikanske skibe og sænkede et af de små hangarskibe, to destroyere - heriblandt USS ''Johnston'' som var under kommando af kommandørkaptajn [[Ernest E. Evans]]. Men flyene fra Taffy 3 og Taffy 2, som lå længere mod syd, kæmpede tilbage, og selv om de amerikanske destroyere kun havde 12,7 cm kanoner angreb de også, affyrede torpedoer og udlagde røgslør. Disse ihærdige angreb fra eskortedestroyerne og fortsatte luftangreb tjente til yderligere at forvirre og splitte Kuritas styrker. Kurita, hvis flagskib ''Yamato'' faldt langt bagefter i slaget mens det undveg et torpedoangreb fra luften, tabte fjenden og mange af hans egne skibe af syne. I mellemtiden havde den modige indsats fra Taffy II og Taffy III sænket to tunge krydsere og slået en tredje ud af kampen (den sank senere) - ''Chikuma'', ''Suzuya'' og ''Chōkai''. Mange af hans andre skibe blev også ramt. Efter omkring 2½ timers kamp med Taffy 3, beordrede Kurita sin styrke til at omgruppere på den en nordlig kurs væk fra Leyte. På dette tidspunkt havde Kurita hørt nyheden om at den "Sydlige styrke", som skulle angribe Leyte Gulf sydfra, allerede var blevet ødelagt af Kinkaids slagskibe, som var for langt sydpå til at kunne angribe Kuritas styrker. Admiral Kuritas "Centrale styrke" havde mindre end halvdelen af sine skibe. Med ''Musashi'' sænket, havde Kurita fire slagskibe men kun tre krydsere tilbage, og alle hans skibe var beskadigede og havde ikke meget brændstof tilbage. Kurita opsnappede meddelelser som antydede, at admiral Halsey havde sænket fire hangarskibe i "Nordlige styrke" og var i fuld fart på vej tilbage til Leyte med sine slagskibe for at kæmpe mod den japanske flåde og at stærke enheder fra 7. flåde var på vej ude fra Leyte Gulf. Efter at have sejlet frem og tilbage ud for Samar i over to timer besluttede han og hans stabschef [[Tomiji Koyanagi]] at trække sig tilbage og sejlede tilbage gennem San Bernardino Strædet. Hans skibe blev udsat for yderligere luftangreb resten af dagen og Halseys slagskibe var tæt på at nå ham om natten. Kuritas tilbagetrækning reddede ''Yamato'' og resten af den 2. japanske flåde fra sikker ødelæggelse; men han havde ikke gennemført sin mission med angribe amfibiestyrkerne i Leyte Gulf. Vejen var lagt åben for ham ved de ofre som den nordlige og den sydlige styrke havde ydet, men den blev lukket igen af den beslutsomhed og det mod som udvist af Taffierne. === Efter Leyte og efter krigen === Kurita blev kritiseret af nogle i det japanske militær for ikke at have kæmpet til døden. I december blev Kurita fjernet fra sin post. For at beskytte ham mod snigmord, blev han udnævnt til kommandant på det japanske flådeakademi. Efter [[Japans kapitulation]] fik Kurita beskæftigelse som [[skriver]] og [[massør]] og levede stille med sin datter og hendes familie. Han diskuterede aldrig politik eller krigen med sin familie eller andre, bortset fra at han gav et kort interview til en journalist, Ito Masanori, i 1954 hvor han udtalte at han havde begået en fejl ved Leyte ved at vende om og ikke fortsætte slaget, en udtalelse han senere trak tilbage. Han blev fundet af en amerikansk flådeofficer efter krigen, hvor han blev udspurgt af Analysedivisionen i [[U.S. Strategic Bombing Survey]]. <blockquote> Med Kuritas adresse i hånden stod en ung amerikansk flådeofficer ud af en [[Willys MB|jeep]] og så den beskedne skikkelse, som passede sin have. År senere, huskede han stadig levende dette øjeblik: "Det gjorde virkelig indtryk på mig. Krigen var netop ovre. Mindre end et år tidligere havde Kurita haft kommandoen over den største flåde, som nogensinde var opstillet, og her var han ude at hyppe kartofler." <ref>Goralski 323</ref> </blockquote> Efterfølgende vendte Kurita tilbage til pensionisttilværelse, og tog to gange årligt til [[Yasukuni helligdommen]] for at bede for sine faldne våbenfæller. I 1966 var han tilstede ved sin gamle kollega [[Jisaburō Ozawa]]s dødsleje, hvor han stille græd. Det var først da han kom op i firserne, at Kurita igen begyndte at tale om sine handlinger med Leyte. Privat hævdede han overfor en tidligere student ved flådeakademiet (og levnedsbeskriver), Ooka Jiro, at han trak flåden ud af slaget fordi han ikke ville spilde sine mænds liv på en håbløs opgave, da han for længst var nået til den overbevisning, at krigen var tabt.<ref>{{Cite web |url=http://www.ww2hc.org/articles/kuritaschoice.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=10. februar 2016 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304064532/http://www.ww2hc.org/articles/kuritaschoice.pdf |url-status=dead }}</ref> Kurita døde i 1977 som 88-årig, og hans grav er på Tama kirkegården i Fuchu ved [[Tokyo]]. == Henvisninger == {{reflist}} == Kilder == * Goralski, Robert and Russel W. Freeburg (1987). ''Oil & War: How the Deadly Struggle for Fuel in WWII Meant Victory or Defeat''. William Morrow and Company. New York. {{ISBN|0-688-06115-X}} * {{cite web |first= Klemen |last= L |url= http://www.dutcheastindies.webs.com/index.html |title= Forgotten Campaign: The Dutch East Indies Campaign 1941–1942 |date= 1999-2000 |access-date= 10. februar 2016 |archive-date= 26. juli 2011 |archive-url= https://web.archive.org/web/20110726053035/http://www.dutcheastindies.webs.com/index.html |url-status= dead }} * {{cite web | last = Nishida | first = Hiroshi | url = http://homepage2.nifty.com/nishidah/e/px38.htm#v009 | year = 2002 | title = Kurita, Takeo | work = Imperial Japanese Navy | access-date = 2007-02-25 | archive-date = 27. juni 2012 | archive-url = https://www.webcitation.org/68k8oWZLz?url=http://homepage2.nifty.com/nishidah/e/px38.htm#v009 | url-status = dead }} == Yderligere læsning == === Bøger === * Evan Thomas, ''Sea of Thunder: Four Commanders and the Last Great Naval Campaign, 1941–1945.'' New York: Simon & Schuster, 2007. {{ISBN|0-7432-5221-7}}.) * Cox, Robert Jon (2010). ''The Battle Off Samar – Taffy III at Leyte Gulf'' (Fifth Edition). Wakefield, Michigan, Agogeebic Press, LLC. {{ISBN|0-9822390-4-1}} * Cutler, Thomas (2001). ''The Battle of Leyte Gulf: 23–26 October 1944''. Annapolis, Maryland, U.S.: Naval Institute Press. {{ISBN|1-55750-243-9}}. * D'Albas, Andrieu (1965). ''Death of a Navy: Japanese Naval Action in World War II''. Devin-Adair Pub. {{ISBN|0-8159-5302-X}}. * Dull, Paul S. (1978). ''A Battle History of the Imperial Japanese Navy, 1941–1945''. Naval Institute Press. {{ISBN|0-87021-097-1}}. * Field, James A. (1947). ''The Japanese at Leyte Gulf;: The Sho operation''. Princeton University Press. {{ASIN|B0006AR6LA}}. * Friedman, Kenneth (2001). ''Afternoon of the Rising Sun: The Battle of Leyte Gulf''. Presidio Press. {{ISBN|0-89141-756-7}}. * Halsey, William Frederick (1983). ''The Battle for Leyte Gulf''. U.S. Naval Institute {{ASIN|B0006YBQU8}} * Hornfischer, James D. (2004). ''The Last Stand of the Tin Can Sailors''. Bantam. {{ISBN|0-553-80257-7}}. * Hoyt, Edwin P.; Thomas H Moorer (Introduction) (2003). ''The Men of the Gambier Bay: The Amazing True Story of the Battle of Leyte Gulf''. The Lyons Press. {{ISBN|1-58574-643-6}}. * Lacroix, Eric; Linton Wells (1997). ''Japanese Cruisers of the Pacific War''. Naval Institute Press. {{ISBN|0-87021-311-3}}. * Morison, Samuel Eliot (2001). ''Leyte: June 1944 – January 1945 (History of United States Naval Operations in World War II'', Volume 12. Castle Books; Reprint {{ISBN|0-7858-1313-6}} * Potter, E. B. (2005). ''Admiral Arleigh Burke''. Naval Institute Press. {{ISBN|1-59114-692-5}}. * Potter, E. B. (2003). ''Bull Halsey''. Naval Institute Press. {{ISBN|1-59114-691-7}}. * David Sears. ''The Last Epic Naval Battle: Voices from Leyte Gulf''. Praeger Publishers (2005) {{ISBN|0-275-98520-2}} * Thomas, Evan (2006). ''Sea of Thunder: Four Commanders and the Last Great Naval Campaign 1941–1945''. Simon & Schuster. {{ISBN|0-7432-5221-7}}. * Willmott, H. P. (2005). ''The Battle Of Leyte Gulf: The Last Fleet Action''. Indiana University Press. {{ISBN|0-253-34528-6}}. * Woodward, C. Vann (1989). ''The Battle for Leyte Gulf (Naval Series)''. Battery Press {{ISBN|0-89839-134-2}} === Eksterne kilder === * [http://www.bosamar.com The Battle Off Samar – Taffy III i Leyte Gulf af Robert Jon Cox] * [http://www.ibiblio.org/hyperwar/AAF/USSBS/IJO/index.html US Strategic Bombing Survey Pacific – forhør af japanske embedsmænd] En liste over den amerikanske flådes forhør af japanske embedsmænd, gennemført efter krigen med den fulde forhørstekst. En række af disse forhør er til rådighed online og giver interessant japansk synsvinkel fra de japanske ledere, som, mange for første gang, er åbent kritiske om krigen og deres overordnede. Admiral Kurita og hans rolle i krigen behandles i en række forskellige udspørgninger. {{Authority control}} {{FD|1889|1977|Kurita, Takeo}} [[Kategori:Militærfolk fra Japan]] [[Kategori:Japanere i 2. verdenskrig]] sj9x0gmb6bjc4lmrdcf066m258g9weh 12349495 12349472 2026-09-05T20:49:15Z Hjart 190510 oprydning mm 12349495 wikitext text/x-wiki {{Infoboks militær person | navn = Takeo Kurita | levede = [[28. april]] [[1889]] - [[19. december]] [[1977]]<ref name="Nishida">Nishida, ''Imperial Japanese Navy''.</ref> | billede = Takeo Kurita.jpg | billedtekst = Viceadmiral Takeo Kurita | kaldenavn = | fsted = [[Ibaraki Prefekturet]], [[Japan]] | dsted = | troskab = [[Kejserriget Japan]] | værn = [[Kejserlige japanske flåde]] | tjenestetid = 1910–1945 | rang =[[Viceadmiral]] (Kaigun Chujo) | enhed = | chef = Destroyerne: ''Shigure'', ''Oite'', ''Wakatake'', ''Hagi'', ''Hamakaze'', ''Urakaze'',<br/>25. destroyergruppe, 10. destroyergruppe, 12. destroyergruppe,<br/>Krydseren: ''Abukuma'',<br/>Slagskibet: ''Kongō'',<br/> 1. destroyerflotille,<br/> 4. destroyerflotille,<br/> 7. krydserdivision,<br/>3. slagskibsdivision,<br/>2. flåde<ref name="Nishida" /> | slag = [[2. Verdenskrig]] <br/> [[Slaget i Sundastrædet]]<br/>[[Angrebet i det Indiske ocean]] <br/> [[slaget ved Midway]] <br/> [[slaget om Guadalcanal]] <br/>[[Slaget i det Filippinske hav]] <br/> [[slaget om Leyte Gulf]]<br/> [[Slaget om Leyte Gulf#Slaget i Sibuyanhavet .2824. oktober.29|slaget i Sibuyanhavet]]<br/> [[slaget ved Samar]] | udmærkelser =Den hellige skats orden (2. klasse) | senere = }} [[Viceadmiral]] {{nihongo|'''Takeo Kurita'''|栗田 健男|Kurita Takeo|extra=28. april 1889 – 19. december 1977}} var en viceadmiral i den [[kejserlige japanske flåde]] under [[2. Verdenskrig]]. == Biografi == === Tidlige år === Takeo Kurita blev født i byen [[Mito]] i [[Ibaraki Prefekturet]], i 1889. Han blev sendt til [[Etajima]] i 1905 fik eksamen i 38. klasse på det kejserlige japanske flådeakademi i 1910, som nr. 28 ud af 149 kadetter. Som kadet gjorde han tjeneste på krydserne ''Kasagi'' og ''Niitaka'' Da han blev udnævnt til fenrik i 1911 blev han tildelt krydseren ''Tatsuta''. Efter sin forfremmelse [[Løjtnant|sekondløjtnant]] i 1913 gjorde han tjeneste på slagskibet ''Satsuma'', destroyeren ''Sakaki'' og krydseren ''Iwate''. Kurita blev løjtnant den 1. december 1916, og gjorde tjeneste på en række skibe: den beskyttede krydser ''Tone'', destroyerne ''Kaba'' og ''Minekaze''. Han gjorde også tjeneste som enten chef torpedo-officer eller næstkommanderende på ''Minekaze'', ''Yakaze'' og ''Hakaze''. I 1920 fik han sin første kommando, destroyeren ''Shigure''. I 1921 overtog han kommandoen over destroyeren ''Oite''.<ref name="Nishida" /> Efter forfremmelse til [[orlovskaptajn]] i 1922 var Kurita kaptajn på destroyerne ''Wakatake'', ''Hagi'' og ''Hamakaze''. Som [[kommandørkaptajn]] fra 1927, havde han kommandoen over destroyeren ''Urakaze'', 25. destroyergruppe og 10. destroyergruppe.<ref name="Nishida" /> Som kommandør fra 1932 havde han kommandoen over 12. destroyergruppe, krydseren ''Abukuma'' og fra 1937 slagskibet ''Kongō''.<ref name="Nishida" /> Kurita blev [[kontreadmiral]] den 15. november 1938, kommanderede 1. [[destroyer]] [[flotille]] og derpå 4. destroyer flotille.<ref name="Nishida" /> Han havde kommandoen over 7. krydserdivision da [[angrebet på Pearl Harbor]] fandt sted.<ref name="Klemen" /> === 2. Verdenskrig === ==== Tidlige operationer ==== Kuritas 7. krydserdivision deltog i invasionen af [[Java (ø)|Java]] i [[Hollandsk Ostindien]] i december 1941, og i [[Angrebet i det Indiske ocean]], hvor han anførte en flåde på seks tunge krydsere og det lette hangarskib ''Ryūjō'' som sænkede skibe på 135.000 ton i den [[Bengalske Bugt]].<ref name="Klemen">{{cite web|first = Klemen | last = L |url= http://www.dutcheastindies.webs.com/kurita.html |title= Rear-Admiral Takeo Kurita |date=1999-2000 |work=Forgotten Campaign: The Dutch East Indies Campaign 1941–1942}}</ref> Under [[slaget om Midway]] (under [[Nobutake Kondō]]), mistede han krydseren ''Mikuma''. Kurita blev forfremmet til [[viceadmiral]] den 1. maj 1942 og blev overført til 3. slagskibsdivision i juli. Under [[slaget om Guadalcanal]] anførte Kurita sine slagskibe i et intenst bombardement af [[Honiara International Airport|Henderson Field]] om natten den 13. oktober, hvor de affyrede 918 svære [[højeksplosive]] granater mod den amerikanske flyveplads. Det var det eneste vellykkede japanske forsøg på at sætte Henderson Field ud af spillet ved et flådebombardement. Kurita havde senere kommandoen over store flådestyrker under [[Felttoget på Salomonøerne|felttoget mod de centrale Salomonøer]]. I 1943 afløste Kurita admiral Kondō som chef for 2. flåde. ==== Slaget om Leyte Gulf ==== Det var som øverstkommanderende for 2. japanske flåde, kaldet "Centralstyrken" under [[Slaget om Leyte Gulf#Slaget i Sibuyanhavet .2824. oktober.29|slaget i Sibuyanhavet]] og [[Slaget ved Samar]] (begge del af [[slaget om Leyte Gulf]]) at Kurita er bedst kendt. Den 2. japanske flåde indeholdt de største slagskibe i verden ''Yamato'' og ''Musashi''. Hertil kom, at 2. flåde havde slagskibene ''Nagato'', ''Kongō'', ''Haruna'', 10 krydsere og 13 destroyere. Afgørende var det imidlertid, at 2. flåde ikke havde nogle hangarskibe. Kurita var en ihærdig officer, villig til at dø om nødvendigt, men han ville ikke dø forgæves. Ligesom [[Isoroku Yamamoto|Yamamoto]], mente Kurita at det var spild af værdifuld erfaring og lederskab, hvis kaptajnen "gik ned med sit skib". Da han af admiral [[Soemu Toyoda]] fik ordre til at sejle sin flåde gennem [[San Bernardino Strædet]] i det centrale [[Filippinerne]] og angribe de amerikanske landsætninger på [[Leyte]], mente Kurita at indsatsen var spild af skibe og liv, især da han ikke kunne få flåden frem til [[Leyte Gulf]] inden landsætningerne havde fundet sted, hvilket ikke efterlod ham med ret meget andet end tomme transportfartøjer som hans store slagskibe kunne angribe. Hans første slagskib blot seks dage inden [[slaget om Leyte Gulf]] var rent faktisk kryseren ''Atago'', som blev sænket af en amerikansk undervandsbåd i [[slaget om Leyte Gulf#Ubådsangrebet i Palawan Passagen (23. oktober)|Palawan Passagen]], hvilket tvang han til at svømme for livet og flytte sin stander til ''Yamato''. Han var rasende på sine overordnede, som, mens de sad i sikkerhed i bunker i Tokyo, beordrede Kurita til at kæmpe til døden mod håbløse odds og uden beskyttelse i luften. ===== Slaget i Sibuyanhavet ===== Mens hans flåde var på vej fra [[Brunei]] for at angribe den amerikanske invasionsflåde, blev Kuritas skibe angrebet af to amerikanske undervandsbåde, USS ''Darter'' og USS ''Dace'', som sænkede to krydsere ''Atago'' og ''Maya'' Palawanpassagen. Kurita i flagskibet ''Atago'' var tvunget til at skifte til ''Yamato''. Mens han var i det snævre [[Sibuyanhav]] og nærmede sig San Bernardino Strædet, ble vhan igen angrebet af amerikanske hangarskbisfly, som beskadigede flere andre skibe, heriblandt ''Yamato''. Konstante luftangreb fra Admiral [[William Halsey, Jr|William "Bull" Halsey]]'s 3. amerikanske flåde medførte flere træffere på ''Yamato'' og ''Musashi'', som endte med at sænke den sidste og gav en række træffere på andre skibe. Disse angreb fik Kurita til at afblæse sit angreb og vende flåden vestpå, væk fra Leyte Gulf. Således begyndte en række begivenheder, som fortsætter med at beskæftige historikere og levnedsbeskrivere i vore dage. Halsey troede, at han havde knust Kuritas flåde og at den japanske Centralstyrke var på tilbagetog. Han mente derfor, at han i overensstemmelse med sine ordrer frit kunne opgive bevogtningen af San Bernardino strædet og forfølge admiral [[Jisaburō Ozawa]]s nordlige styrke af japanske hangarskibe, som var blevet sendt afsted for at lokke amerikanerne væk fra Leyte. Men inden han gjorde det, rent faktisk inden Ozawas styrke var blevet opdaget, havde Halsey sendt en meddelelse, hvor han præsenterede en slagplan om at lade sine slagskibe dække udgangen fra strædet. Med beslutningen om at angribe Ozawa blev denne slagplan aldrig bragt til udførelse og de tunge slagskibe blev sendt nordpå sammen med hangarskibene. ===== Slaget ved Samar ===== Viceadmiral [[Thomas C. Kinkaid]], chef for den amerikanske 7. flåde og ansvarlig for beskyttelsen af landgangsstyrken, antog at Halseys "slagplan" var en indsatsordre og at Task Force 34 (TF 34) bevogtede San Bernardino. Kinkaid koncentrerede derfor sine skagskibe i syd for at imødegå japanernes "Sydlige styrke". Om natten mellem 24.-25. oktober skiftede Kurita igen mening og vendte sine skibe om og sejlede igen mod øst mod Leyte Gulf. Om morgenen den 25. oktober kom Kuritas flåde, anført af ''Yamato'', ud af San Bernardino Strædet og sejlede sydpå langs kysten af [[Samar]]. 30 minutter efter daggry sigtede de japanske slagskibe "[[Taffy 3]]" — en af Kinkaids dækningsstyrker, som bestod af seks [[eskortehangarskib]]e, tre destroyere og fire [[eskortedestroyer]]e, og blev ledet af kontreadmiral [[Clifton Sprague]]. Taffy 3 skulle yde støtte for styrkerne i land og flyve anti-undervandsbåds patruljer, ikke angribe slagskibe. Admiral Kurita mente, at han var stødt på de store hangarskibe i den amerikanske 3. flåde og beordrede sine slagskibe til at åbne ild, heriblandt ''Yamato'' med dens 46 cm kanoner. Men da Taffy 3 blev sigtet var "Centralstyrken" netop blevet beordret til at skifte formation fra en natformation, til en formation som havde fokus på forsvar mod luftangreb, men manøvren var ikke afsluttet. I stedet for at formere sine skibe korrekt til kamp gav Kurita ordre om "generalangreb". Hans skibe angreb derfor ukoordineret og Kurita mistede hurtigt den taktiske kontrol over slaget. Kuritas styrker hamrede løs på de amerikanske skibe og sænkede et af de små hangarskibe, to destroyere - heriblandt USS ''Johnston'' som var under kommando af kommandørkaptajn [[Ernest E. Evans]]. Men flyene fra Taffy 3 og Taffy 2, som lå længere mod syd, kæmpede tilbage, og selv om de amerikanske destroyere kun havde 12,7 cm kanoner angreb de også, affyrede torpedoer og udlagde røgslør. Disse ihærdige angreb fra eskortedestroyerne og fortsatte luftangreb tjente til yderligere at forvirre og splitte Kuritas styrker. Kurita, hvis flagskib ''Yamato'' faldt langt bagefter i slaget mens det undveg et torpedoangreb fra luften, tabte fjenden og mange af hans egne skibe af syne. I mellemtiden havde den modige indsats fra Taffy II og Taffy III sænket to tunge krydsere og slået en tredje ud af kampen (den sank senere) - ''Chikuma'', ''Suzuya'' og ''Chōkai''. Mange af hans andre skibe blev også ramt. Efter omkring 2½ timers kamp med Taffy 3, beordrede Kurita sin styrke til at omgruppere på den en nordlig kurs væk fra Leyte. På dette tidspunkt havde Kurita hørt nyheden om at den "Sydlige styrke", som skulle angribe Leyte Gulf sydfra, allerede var blevet ødelagt af Kinkaids slagskibe, som var for langt sydpå til at kunne angribe Kuritas styrker. Admiral Kuritas "Centrale styrke" havde mindre end halvdelen af sine skibe. Med ''Musashi'' sænket, havde Kurita fire slagskibe men kun tre krydsere tilbage, og alle hans skibe var beskadigede og havde ikke meget brændstof tilbage. Kurita opsnappede meddelelser som antydede, at admiral Halsey havde sænket fire hangarskibe i "Nordlige styrke" og var i fuld fart på vej tilbage til Leyte med sine slagskibe for at kæmpe mod den japanske flåde og at stærke enheder fra 7. flåde var på vej ude fra Leyte Gulf. Efter at have sejlet frem og tilbage ud for Samar i over to timer besluttede han og hans stabschef [[Tomiji Koyanagi]] at trække sig tilbage og sejlede tilbage gennem San Bernardino Strædet. Hans skibe blev udsat for yderligere luftangreb resten af dagen og Halseys slagskibe var tæt på at nå ham om natten. Kuritas tilbagetrækning reddede ''Yamato'' og resten af den 2. japanske flåde fra sikker ødelæggelse; men han havde ikke gennemført sin mission med angribe amfibiestyrkerne i Leyte Gulf. Vejen var lagt åben for ham ved de ofre som den nordlige og den sydlige styrke havde ydet, men den blev lukket igen af den beslutsomhed og det mod som udvist af Taffierne. === Efter Leyte og efter krigen === Kurita blev kritiseret af nogle i det japanske militær for ikke at have kæmpet til døden. I december blev Kurita fjernet fra sin post. For at beskytte ham mod snigmord, blev han udnævnt til kommandant på det japanske flådeakademi. Efter [[Japans kapitulation]] fik Kurita beskæftigelse som [[skriver]] og [[massør]] og levede stille med sin datter og hendes familie. Han diskuterede aldrig politik eller krigen med sin familie eller andre, bortset fra at han gav et kort interview til en journalist, Ito Masanori, i 1954 hvor han udtalte at han havde begået en fejl ved Leyte ved at vende om og ikke fortsætte slaget, en udtalelse han senere trak tilbage. Han blev fundet af en amerikansk flådeofficer efter krigen, hvor han blev udspurgt af Analysedivisionen i [[U.S. Strategic Bombing Survey]]. <blockquote> Med Kuritas adresse i hånden stod en ung amerikansk flådeofficer ud af en [[Willys MB|jeep]] og så den beskedne skikkelse, som passede sin have. År senere, huskede han stadig levende dette øjeblik: "Det gjorde virkelig indtryk på mig. Krigen var netop ovre. Mindre end et år tidligere havde Kurita haft kommandoen over den største flåde, som nogensinde var opstillet, og her var han ude at hyppe kartofler." <ref>Goralski 323</ref> </blockquote> Efterfølgende vendte Kurita tilbage til pensionisttilværelse, og tog to gange årligt til [[Yasukuni helligdommen]] for at bede for sine faldne våbenfæller. I 1966 var han tilstede ved sin gamle kollega [[Jisaburō Ozawa]]s dødsleje, hvor han stille græd. Det var først da han kom op i firserne, at Kurita igen begyndte at tale om sine handlinger med Leyte. Privat hævdede han overfor en tidligere student ved flådeakademiet (og levnedsbeskriver), Ooka Jiro, at han trak flåden ud af slaget fordi han ikke ville spilde sine mænds liv på en håbløs opgave, da han for længst var nået til den overbevisning, at krigen var tabt.<ref>{{Cite web |url=http://www.ww2hc.org/articles/kuritaschoice.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=10. februar 2016 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304064532/http://www.ww2hc.org/articles/kuritaschoice.pdf |url-status=dead }}</ref> Kurita døde i 1977 som 88-årig, og hans grav er på Tama kirkegården i Fuchu ved [[Tokyo]]. == Referencer == {{reflist}} == Litteratur == * Goralski, Robert and Russel W. Freeburg (1987). ''Oil & War: How the Deadly Struggle for Fuel in WWII Meant Victory or Defeat''. William Morrow and Company. New York. {{ISBN|0-688-06115-X}} * {{cite web |first= Klemen |last= L |url= http://www.dutcheastindies.webs.com/index.html |title= Forgotten Campaign: The Dutch East Indies Campaign 1941–1942 |date= 1999-2000 |access-date= 10. februar 2016 |archive-date= 26. juli 2011 |archive-url= https://web.archive.org/web/20110726053035/http://www.dutcheastindies.webs.com/index.html |url-status= dead }} * {{cite web | last = Nishida | first = Hiroshi | url = http://homepage2.nifty.com/nishidah/e/px38.htm#v009 | year = 2002 | title = Kurita, Takeo | work = Imperial Japanese Navy | access-date = 2007-02-25 | archive-date = 27. juni 2012 | archive-url = https://www.webcitation.org/68k8oWZLz?url=http://homepage2.nifty.com/nishidah/e/px38.htm#v009 | url-status = dead }} * Evan Thomas, ''Sea of Thunder: Four Commanders and the Last Great Naval Campaign, 1941–1945.'' New York: Simon & Schuster, 2007. {{ISBN|0-7432-5221-7}}.) * Cox, Robert Jon (2010). ''The Battle Off Samar – Taffy III at Leyte Gulf'' (Fifth Edition). Wakefield, Michigan, Agogeebic Press, LLC. {{ISBN|0-9822390-4-1}} * Cutler, Thomas (2001). ''The Battle of Leyte Gulf: 23–26 October 1944''. Annapolis, Maryland, U.S.: Naval Institute Press. {{ISBN|1-55750-243-9}}. * D'Albas, Andrieu (1965). ''Death of a Navy: Japanese Naval Action in World War II''. Devin-Adair Pub. {{ISBN|0-8159-5302-X}}. * Dull, Paul S. (1978). ''A Battle History of the Imperial Japanese Navy, 1941–1945''. Naval Institute Press. {{ISBN|0-87021-097-1}}. * Field, James A. (1947). ''The Japanese at Leyte Gulf;: The Sho operation''. Princeton University Press. {{ASIN|B0006AR6LA}}. * Friedman, Kenneth (2001). ''Afternoon of the Rising Sun: The Battle of Leyte Gulf''. Presidio Press. {{ISBN|0-89141-756-7}}. * Halsey, William Frederick (1983). ''The Battle for Leyte Gulf''. U.S. Naval Institute {{ASIN|B0006YBQU8}} * Hornfischer, James D. (2004). ''The Last Stand of the Tin Can Sailors''. Bantam. {{ISBN|0-553-80257-7}}. * Hoyt, Edwin P.; Thomas H Moorer (Introduction) (2003). ''The Men of the Gambier Bay: The Amazing True Story of the Battle of Leyte Gulf''. The Lyons Press. {{ISBN|1-58574-643-6}}. * Lacroix, Eric; Linton Wells (1997). ''Japanese Cruisers of the Pacific War''. Naval Institute Press. {{ISBN|0-87021-311-3}}. * Morison, Samuel Eliot (2001). ''Leyte: June 1944 – January 1945 (History of United States Naval Operations in World War II'', Volume 12. Castle Books; Reprint {{ISBN|0-7858-1313-6}} * Potter, E. B. (2005). ''Admiral Arleigh Burke''. Naval Institute Press. {{ISBN|1-59114-692-5}}. * Potter, E. B. (2003). ''Bull Halsey''. Naval Institute Press. {{ISBN|1-59114-691-7}}. * David Sears. ''The Last Epic Naval Battle: Voices from Leyte Gulf''. Praeger Publishers (2005) {{ISBN|0-275-98520-2}} * Thomas, Evan (2006). ''Sea of Thunder: Four Commanders and the Last Great Naval Campaign 1941–1945''. Simon & Schuster. {{ISBN|0-7432-5221-7}}. * Willmott, H. P. (2005). ''The Battle Of Leyte Gulf: The Last Fleet Action''. Indiana University Press. {{ISBN|0-253-34528-6}}. * Woodward, C. Vann (1989). ''The Battle for Leyte Gulf (Naval Series)''. Battery Press {{ISBN|0-89839-134-2}} === Eksterne henvisninger === * [http://www.bosamar.com The Battle Off Samar – Taffy III i Leyte Gulf af Robert Jon Cox] * [http://www.ibiblio.org/hyperwar/AAF/USSBS/IJO/index.html US Strategic Bombing Survey Pacific – forhør af japanske embedsmænd] En liste over den amerikanske flådes forhør af japanske embedsmænd, gennemført efter krigen med den fulde forhørstekst. En række af disse forhør er til rådighed online og giver interessant japansk synsvinkel fra de japanske ledere, som, mange for første gang, er åbent kritiske om krigen og deres overordnede. Admiral Kurita og hans rolle i krigen behandles i en række forskellige udspørgninger. {{Authority control}} {{FD|1889|1977|Kurita, Takeo}} [[Kategori:Militærfolk fra Japan]] [[Kategori:Japanere i 2. verdenskrig]] er78xt783f0ap6s42xfvavvzuycjqzb 0 870728 12349622 12247230 2026-09-06T06:28:33Z Sarrus 35801 typo 12349622 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |valgsprog = |billede = Prince Oscar, Duke of Skåne 2023.jpg |billedtekst = Prins Oscar i 2023 |titel = Hertug af Skåne, Prins |land = Sverige |regeret = |kroning = |forgænger = |tronfølger = |regent = |ægtefælle = |børn = |fulde navn = ''[[Oscar (drengenavn)|Oscar]] [[Carl]] [[Olof]]'' |hus = [[Image:Arms of Bernadotte.svg|12px|Sveriges monarki]] [[Huset Bernadotte]] |far = [[Prins Daniel af Sverige]] |mor = [[Kronprinsesse Victoria af Sverige]] |født = {{Dato og alder|2016|03|02|1}} |fødested = [[Karolinska Universitetssjukhuset]], [[Solna]], Sverige. |død = |dødested = |begravet = |gravsted = |religion=[[Svenska kyrkan|Lutheransk]]}} Hans Kongelige Højhed '''Prins Oscar af Sverige''' (''Oscar Carl Olof'', født [[2. marts]] [[2016]] på [[Karolinska Universitetssjukhuset]] i [[Solna]], [[Sverige]]) er en [[Den svenske kongefamilie|svensk prins]] og [[hertug]] af [[Skåne]]. Han er søn af [[kronprinsesse Victoria af Sverige]] og [[prins Daniel af Sverige]] og yngre bror til [[prinsesse Estelle af Sverige]]. Han er det fjerde barnebarn af kong [[Carl 16. Gustav af Sverige]] og dronning [[Silvia af Sverige]]. Han er den tredje i [[Den svenske tronfølge|rækken til den svenske trone]], efter sin mor, [[kronprinsesse Victoria af Sverige|kronprinsesse Victoria]] og sin storesøster [[prinsesse Estelle af Sverige|prinsesse Estelle]].<ref>{{cite news|last1=Felton|first1=Alexander|last2=Shoichet|first2=Catherine E.|title=Sweden's Crown Princess Victoria has baby boy|url=http://edition.cnn.com/2016/03/02/europe/sweden-prince-born/|accessdate=3. marts 2016|publisher=[[CNN]]|date=2. marts 2016|language=engelsk}}</ref> == Fødsel == Den 4. september 2015 blev det meddelt at, kronprinsesse Victoria og prins Daniel ventede deres andet barn.<ref>{{cite web |url=http://www.kungahuset.se/kungafamiljen/aktuellahandelser/aktuellt/kronprinsessparetvantarbarnthecrownprincesscoupleisexpectingachild.5.1dd4813214e8c44717392b.html |title=Kronprinsessparet väntar barn |trans-title=The Crown Princess Couple is expecting a child |date=4. september 2015 |publisher=[[Royal Court of Sweden]] |accessdate=3. marts 2015 |archive-date= 5. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150905090429/http://www.kungahuset.se/kungafamiljen/aktuellahandelser/aktuellt/kronprinsessparetvantarbarnthecrownprincesscoupleisexpectingachild.5.1dd4813214e8c44717392b.html |url-status=dead }}</ref> Prins Oscar blev født den 2. marts 2016 klokken 20:28[[Central European Time|CET]].<ref name="birth">{{cite press release |title=Kronprinsessan och Prins Daniel har fått en son |trans-title=Crown Princess and Prince Daniel have a son |url=http://www.kungahuset.se/kungafamiljen/aktuellahandelser/aktuellt/kronprinsessanvictoriaochprinsdanielharfattenson.5.274e83ca152f4410091f5d.html |publisher=[[Royal Court of Sweden]] |language=Svensk |date=2. marts 2016 |accessdate=3. marts 2016 |archivedate= 4. marts 2016 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20160304133024/http://www.kungahuset.se/kungafamiljen/aktuellahandelser/aktuellt/kronprinsessanvictoriaochprinsdanielharfattenson.5.274e83ca152f4410091f5d.html }}</ref> Han vejede 3.655 g og var 52 cm lang.<ref name="birth" /> D. 3 marts 2016 blev der holdt et koncil på [[Stockholms Slot]] hvor kong [[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl XVI Gustav]] tilkendegav prinsens navn, Oscar Carl Olof, og at han tildeles hertugdømmet Skåne..<ref>{{pressmeddelanderef|url=http://www.kungahuset.se/kungafamiljen/aktuellahandelser/aktuellt/hkhprinsoscarcarlolofhertigavskane.5.274e83ca152f441009110d2.html|rubrik=H.K.H. Prins Oscar Carl Olof, hertig av Skåne|utgivare=Sveriges Kungahus|åtkomstdatum=3. marts 2016}}</ref> Samme dag blev der skudt 21 salutter fra salutstationen på Skeppsholmen og fra salutstationerne i Boden, Härnösand, Karlskrona og Göteborg.<ref>{{pressmeddelanderef|url=http://www.kungahuset.se/press/pressmeddelanden/2016pressmeddelanden/salutering.5.274e83ca152f4410091ae1.html|rubrik=Salutering|utgivare=Sveriges Kungahus|åtkomstdatum=3. marts 2016}}</ref> I huset Bernadotte har der to gange tidligere været hertuger af Skåne; inden de tiltrådte tronen har både [[Karl 15. af Sverige]] og [[Gustav 6. Adolf af Sverige]] haft titlen. === Navn === Navnet Oscar har tidligere forekommet i slægten, blandt andet [[Oscar 1. af Sverige|Oscar I]], [[Oscar 2. af Sverige|Oscar II]] og [[Oscar Bernadotte]]. Navnet Carl har han arvet efter sin morfar, [[Carl 16. Gustav af Sverige|kong Carl XVI Gustav]], og Olof er hans fars andet fornavn.<ref>{{Cite news|titel=Prinsens namn: Oscar Carl Olof|url=http://www.dn.se/nyheter/prinsens-namn-oscar-carl-olof/|access-date=3. marts 2016|work=Dagens Nyheter}}</ref> == Dåb == [[Fil:Crown Princess Victoria 2016 10.jpg|thumb|right|Prins Oscar efter sin dåb.]] Prins Oscar blev døbt den 27. maj 2016 i Slotskirken på [[Stockholms Slot]] i Stockholm, Sverige.<ref>{{cite web|url=http://www.avisen.dk/royal-barnedaab-her-skal-prins-oscar-doebes_379609.aspx|title=Royal barnedåb: Her skal prins Oscar døbes|last=|first=|work=Ritzau Fokus |date=5. april 2016 |accessdate=2. juni 2016|language=}}</ref> Han blev døbt i familiens antikke [[dåbskjole]], som første gang blev båret af [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|prins Gustaf Adolf]], da han blev døbt i 1906. Hans navn og dato for dåben blev broderet på dåbskjolen.<ref>{{cite web|title=Official site|url=http://www.kungahuset.se/specialwebbsidor/temasidor/prinsoscarsdop/dopet/dopklanning.4.3c53a33153ef9563cdc0e.html|accessdate=27. maj 2016}}</ref> Prinsens faddere er [[Frederik 10.|Kronprins Frederik]]<ref>{{cite web|url=http://kongehuset.dk/nyheder/kronprinsparrets-deltagelse-ved-barnedaab-for-hkh-prins-oscar|title=Kronprinsparrets deltagelse ved barnedåb for H.K.H. Prins Oscar|last=|first=|work=Kongehuset |date=25. maj 2016 |accessdate=2. juni 2016|language=dansk}}</ref>, [[kronprinsesse Mette-Marit af Norge]], [[prinsesse Madeleine af Sverige]] samt sin mor, kronprinsesse Victorias, fætter Oscar Magnuson og Hans Åström, som er fætter til Prins Daniel.<ref>{{cite web|url=http://www.dr.dk/nyheder/kronprins-frederik-stod-fadder-svenske-prins-oscar|title=Kronprins Frederik stod fadder for svenske prins Oscar|last=Seidenfaden|first=Rikke Gredsted |work=DR.dk |date=27. maj 2016 |accessdate=2. juni 2016|language=}}</ref> <ref>{{cite web|url=http://www.seher.no/royal/avsl-rer-prins-oscars-faddere-86909|title=Avslører prins Oscars faddere|last=Espeli|first=Hedda Fannemel |work=Se og hør |date=26. maj 2016 |accessdate=2. juni 2016|language=norsk}}</ref> == Titler, ordner og udmærkelser == [[Fil:Royal Monogram of Prince Oscar of Sweden.svg|thumb|right|120px|Monogram.]] [[Fil:Coat of arms of Prince Oscar Duke of Skåne.svg|thumb|right|120px|Våbenskjold.]] * 2016: ''Hans Konglige Højhed'' Oscar, Prins af Sverige, Hertug af Skåne === Svenske ordner og dekorationer === * {{flagikon|Sverige}} [[Serafimerordenen|Ridder og Kommendør af Kongl. Maj:ts orden]] (Serafimerorden) – regnes fra fødslen. * {{flagikon|Sverige}} Ridder af [[Karl XIIIs orden|Carl XIII:s orden]] – fra fødslen. == Anetavle == {{ahnentafel-compact5 |style=font-size: 90%; line-height: 110%; |border=1 |boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0; |boxstyle_1=background-color: #fcc; |boxstyle_2=background-color: #fb9; |boxstyle_3=background-color: #ffc; |boxstyle_4=background-color: #bfc; |boxstyle_5=background-color: #9fe; |boxstyle_6=background-color: #fcc; |1= 1. '''Prins Oscar''' |2= 2. [[Prins Daniel af Sverige]] |3= 3. [[Kronprinsesse Victoria af Sverige]] |4= 4. [[Olle Gunnar Westling]] |5= 5. [[Anna Kristina Ewa Westling]] |6= 6. [[Carl XVI Gustaf|Kong Carl XVI Gustaf]] |7= 7. [[Dronning Silvia af Sverige]] |8= 8. Anders Westling |9= 9. Frida Berta Elisabet Borg |10= 10. John Einar Westring |11= 11. Nanny Birgitta Hugg |12= 12. [[Arveprins Gustav Adolf af Sverige|Prins Gustaf Adolf]] |13= 13. [[Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha|Prinsesse Sibylla]] |14= 14. [[Walther Sommerlath|Carl August Walther Sommerlath]] |15= 15. [[Alice Sommerlath|Alice Soares de Toledo]] }} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} {{Huset Bernadotte}} {{autoritetsdata}} {{FD|2016|Levende|Oscar af Sverige, Prins}} [[Kategori:Huset Bernadotte]] [[Kategori:Prinser fra Sverige]] [[Kategori:Hertuger af Skåne]] 4mde10ga3ej1y3tve4iwjs7l7byopjw 0 871461 12349592 12232696 2026-09-06T02:51:24Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349592 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Frederik Tobias Holck Colding'''<ref>{{Cite web |url=http://www.royalacademy.dk/da/Members/428 |title=Royal Academy<!-- Bot genereret titel --> |access-date=12. marts 2016 |archive-date=12. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160312134814/http://www.royalacademy.dk/da/Members/428 |url-status=dead }}</ref> er en [[Danmark|dansk]] [[matematiker]], født i [[København]]. Colding har siden 2005 været professor i [[matematik]] ved [[Massachusetts Institute of Technology]], og fra 2006 [[Adjungeret professor]] ved [[Københavns Universitet]]. Han blev medlem af [[DTU]]s bestyrelse i november 2016.<ref name="ku math">[http://www.math.ku.dk/om/Nyheder/colding-dtu/ Tobias Holck Colding medlem af DTU’s bestyrelse] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161221074900/http://www.math.ku.dk/om/Nyheder/colding-dtu/ |date=21. december 2016 }}, KU, 11. nov. 2016, Hentet 16. juni 2017</ref> Hans forskning er indenfor områder som; [[differentialgeometri]], og [[differentialligninger]], der beskæftiger sig med [[Minimal overflade|minimal-overflader]].<ref>{{citation|url=http://www.ams.org/notices/201004/rtx100400521p.pdf|title=2010 Veblen Prize|journal=Notices of the AMS|volume=57|issue=4|pages=521–523|access-date=12. marts 2016|archive-date=14. oktober 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161014040315/http://www.ams.org/notices/201004/rtx100400521p.pdf|url-status=dead}}.</ref> Colding har på det seneste også beskæftiget sig med at opstille matematiske modeller der beskriver meningsudvekslinger mellem grupper af mennesker, og hvor lang tid der går før der opnås enighed.<ref name="carlsberg forskning">[http://www.carlsbergfondet.dk/da/Forskningsaktiviteter/Carlsbergfondets%20Forskningspris/Forskningsprisen%202016/Tobias%20Holck%20Colding Portræt af modtageren af Carlsbergfondets Forskningspris 2016]{{Dødt link|date=august 2024 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, Carlsberfondet.dk 2016, Hentet 16. juni 2017</ref> Colding fik sin ph.d. fra [[University of Pennsylvania]] i 1992. for sin afhandling med titlen ''A.D. Alexandrov's Spaces in Riemannian Geometry'', skrevet under vejledning af Christopher Croke.<ref>{{MathGenealogy|id=23066}}</ref> == Priser == * 2010: AMS Oswald Veblen Prize in Geometry<ref>[http://news.mit.edu/2010/veblen-prize Colding, Seidel win 2010 AMS Veblen Prize in Geometry], MIT, 25. januar 2010, Hentet 16.juni 2017</ref> *2016: [[Carlsbergfondets Forskningspris]]<ref name="carlsberg forskning"/> == Se også == * [[L.A. Colding]] == Henvisninger == {{Reflist}} {{FD|1963|Levende|Colding, Tobias}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Matematikere fra Danmark]] [[Kategori:Personer fra København]] [[Kategori:Geometere]] [[Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] g07dqr5gu6gqc7yepjm6oyi6rg0au7i 0 873995 12349602 12325038 2026-09-06T04:16:31Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 17 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349602 wikitext text/x-wiki {{Album |Titel= Toonage |Kunstner= [[Cartoons]] |Type= Studiealbum |Spor= 10 |Genre= [[Bubblegum dance]], [[eurodance]] |Længde= |Udgivet= 1998 |Producer= |Udgiver= [[FLEX Records]] |Før= |Nu= '''''Toonage''''' <br /> ([[1998]]) |Efter= ''[[Toontastic!]]'' <br /> ([[299]]) |Anmeldelser = }} '''''Toonage''''' er [[debutalbum]]met fra den danske [[bubblegum dance]]gruppe [[Cartoons]]. Det blev udgivet i 1998, og blev en stor succes for bandet. Albummet indeholder gruppens absolut største hit "[[Witch Doctor]]", der er en [[coverversion]] af [[Ross Bagdasarian, Sr.|Ross Bagdasarians]] sang fra 1958. Nummeret nåede #2 på [[UK Singles Chart]].<ref name="British Hit Singles & Albums">{{cite book| first= David | last= Roberts| year= 2006| title= British Hit Singles & Albums| edition= 19th| publisher= Guinness World Records Limited | location= London| isbn= 1-904994-10-5| page= 96}}</ref> Den første single "[[DooDah!]]" hittede også i flere lande, heriblandt [[Danmark]], hvor den nåede #3 på [[Hitlisten]].<ref name="DK">{{cite journal|date=8. august 1998|title=Hits of the World: Denmark (IFPI/Nielsen Marketing Research)|url=https://archive.org/details/sim_billboard_1998-08-08_110_32/page/51|journal=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=[[Nielsen Company|Nielsen Business Media]]|volume=110|issue=32|page=51|issn=0006-2510}}</ref> Albummet blev udgivet igen i 1999 med titlen '''''More Toonage''''', som indeholdt flere sange end den oprindelige udgave. == Spor == # "[[Witch Doctor (sang)|Witch Doctor]]" - 3:07 # "[[DooDah!]]" - 3:13 # "Hold Me" - 3:06 # "Ramalama Daisy" - 3:44 # "Yoko" - 3:28 # "Who Put The Bomp" - 3:47 # "De Do Do Do De Da Da Da" - 3:20 # "Let's Go Childish" - 3:06 # "Aisy Waisy" - 2:56 # "Listen To My Heart" - 4:22 ;Genudgivelse som ''More Toonage'' (1999) # "Witch Doctor" - 3:06 # "DooDah" - 3:12 # "Hold Me" - 3:06 # "Ramalama Daisy" - 3:43 # "Yoko" - 3:25 # "Who Put The Bomp" - 3:46 # "De Do Do Do Do De Da Da Da" - 3:20 # "Let's Go Childish" - 3:05 # "Aisy Waisy" - 2:57 # "Listen To My Heart" - 4:21 # "DooDah (spansk version)" - 3:12 # "Witch Doctor (spansk version)" - 3:06 # "[[Santa Claus Is Coming To Town]]" - 2:46 # "Just Can't Wait" - 3:32 # "Millenium Megamix" - 4:59 == Hitlister == ;Albumhitlister {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" |+ Hitlisteplaceringer for ''Toonage'' ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Album detaljer ! scope="col" colspan="8"| Højeste hitlisteplcæring ! scope="col" rowspan="2" style="width:13em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificering]] |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Ultratop|BEL]]<br/><ref name="BEL">{{cite web|title=ultratop.be - Discografie Cartoons|url=http://www.ultratop.be/nl/showinterpret.asp?interpret=Cartoons|work=[[Ultratop]]|publisher=ULTRATOP & Hung Medien / hitparade.ch|access-date=6. januar 2012}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|DEN]]<br/><ref>{{cite web|title=Cartoons / Toonage|url=http://top20.dk/cd/112-233|publisher=TOP20.dk|access-date=6. januar 2012|language=da|archive-date=13. juni 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140613173229/http://top20.dk/cd/112-233|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|title=Cartoons / Toontastic|url=http://top20.dk/cd/112-547|publisher=TOP20.dk|access-date=6. januar 2012|language=da|archive-date=12. juni 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140612005824/http://top20.dk/cd/112-547|url-status=dead}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[MegaCharts|NLD]]<br/><ref name="NLD">[http://dutchcharts.nl/showinterpret.asp?interpret=Cartoons Discografie Cartoons - dutchcharts.nl<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[VG-lista|NOR]]<br/><ref name="NOR">[http://norwegiancharts.com/showinterpret.asp?interpret=Cartoons norwegiancharts.com - Discography Cartoons<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Productores de Música de España|SPA]]<br/><ref>{{cite journal|url=http://books.google.dk/books?id=eQ0EAAAAMBAJ|date=8. maj 1999|title=Hits of the World: Spain (AFYVE/ALEF MB) 04/17/99|journal=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=[[Nielsen Company|Nielsen Business Media]]|volume=111|issue=19|page=47|issn=0006-2510}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Sverigetopplistan|SWE]]<br/><ref name="SWE">[http://swedishcharts.com/showinterpret.asp?interpret=Cartoons swedishcharts.com - Discography Cartoons<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Associação Fonográfica Portuguesa|POR]]<br/><ref>{{cite journal|url=http://books.google.dk/books?id=eQ0EAAAAMBAJ|date=14. august 1999|title=Hits of the World: Portugal (Portugal/Associação Fonográfica Portuguesa) 08/03/99|journal=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=[[Nielsen Company|Nielsen Business Media]]|volume=111|issue=33|page=79|issn=0006-2510}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Albums Chart|UK]]<br/><ref name="British Hit Singles & Albums"/> |- ! * Udgivet: 1998 * Pladeselskab: [[FLEX Records|Flex]] * Format: [[Compact Disc|CD]] | 25 || 2 || 24 || 14 || 9 || 12 || 10 || 17 | * [[British Phonographic Industry|BPI]]: Guld<ref name="bpi">{{cite web|url=http://www.bpi.co.uk/certifiedawards/search.aspx|title=Certified Awards Search: Cartoons|publisher=[[British Phonographic Industry]]|access-date=2012-01-06|format=To access, enter the search parameter "Cartoons" and select "Search by: Keyword", with the other two set to "All"|archive-date=15. januar 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130115055129/http://www.bpi.co.uk/certifiedawards/search.aspx|url-status=dead}}</ref> |- |colspan="14" style="font-size:90%;"|"—" nåede ikke hitlisterne. |} ;Singlehitlister {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over singler fra ''Toonage'' med udvalgte hitlisteplaceringer og certificeringer ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2"| Titel ! scope="col" colspan="10"| Højeste hitlisteplacering ! scope="col" rowspan="2" style="width:13em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificeringer]] |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[ARIA Charts|AUS]]<br/><ref name="AUS">[http://australian-charts.com/showinterpret.asp?interpret=Cartoons australian-charts.com - Discography Cartoons<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Ultratop|BEL]]<br/><ref name="BEL"/> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|DAN]]<br/><ref name="DK"/><ref>{{cite journal|date=18. december 1999|title=Hits of the World: Denmark (IFPI/Nielsen Marketing Research)|url=https://archive.org/details/sim_billboard_1999-12-18_111_51/page/71|journal=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=[[Nielsen Company|Nielsen Business Media]]|volume=111|issue=51|page=71|issn=0006-2510}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Syndicat National de l'Édition Phonographique|FRA]]<br/><ref name="FRA">[http://lescharts.com/showinterpret.asp?interpret=Cartoons lescharts.com - Discographie Cartoons<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Irish Singles Chart|IRE]]<br/><ref name="IRE">{{Cite web |url=http://www.irishcharts.ie/search/placement |title=The Irish Charts - All there is to know<!-- Bot genereret titel --> |access-date=29. marts 2016 |archive-date= 7. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151107043329/http://www.irishcharts.ie/search/placement |url-status=dead }}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Federazione Industria Musicale Italiana|ITA]]<br/><ref name="ITA">[http://italiancharts.com/showitem.asp?interpret=Cartoons&titel=Diddley+Dee&cat=s italiancharts.com - Cartoons - Diddley Dee<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[MegaCharts|NLD]]<br/><ref name="NLD"/> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Official New Zealand Music Chart|NZ]]<br/><ref name="NZ">{{Cite web |url=http://charts.org.nz/showinterpret.asp?interpret=Cartoons |title=charts.org.nz - Discography Cartoons<!-- Bot genereret titel --> |access-date=29. marts 2016 |archive-date=10. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160310202334/http://charts.org.nz/showinterpret.asp?interpret=Cartoons |url-status=dead }}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Sverigetopplistan|SWE]]<br/><ref name="SWE"/> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Singles Chart|UK]]<br/><ref>{{cite web|title=Cartoons|url=http://www.theofficialcharts.com/artist/_/cartoons/|work=[[UK Singles Chart]]|publisher=[[The Official Charts Company]]|access-date=6. januar 2012}}</ref> |- |rowspan="2"| 1998 ! scope="row"| "DooDah!" | 31 || 5 || 3 || — || 21 || — || 56 || 31 || 10 || 7 | |- ! scope="row"| "[[Witch Doctor (sang)|Witch Doctor]]" | — || 9 || — || 22 || 2 || — || 12 || 31 || 13 || 2 | * [[British Phonographic Industry|UK]]: Guld<ref name="bpi"/> |- |rowspan="3"| 1999 ! scope="row"| "Yoko" | — || 41 || — || — || — || — || — || — || 51 || 16 | |- ! scope="row"| "Let's Go Childish" | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | |- |- ! scope="row"| "Aisy Waisy!" | — || — || — || — || — || — || 34 || — || — || — | |- |colspan="14" style="font-size:90%;"|"—" nåede ikke hitlisterne. |} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} [[Kategori:Cartoons-album]] [[Kategori:Debutalbum fra 1998]] [[Kategori:Debutalbum fra Danmark]] fdhxantk2u1jijx1gb5vinf3oohroid 0 874000 12349603 12324995 2026-09-06T04:16:34Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 14 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349603 wikitext text/x-wiki {{Album |Titel= Toontastic! |Kunstner= [[Cartoons]] |Type= Studiealbum |Spor= 10 |Genre= [[Bubblegum dance]], [[eurodance]], [[europop]] |Længde= |Udgivet= 1. november 2000<ref>[https://www.amazon.com/Toontastic-Cartoons/dp/B073J8JVW1 Toontastic by Cartoons] amazon.com. Hentet {{Dato|05-10-2018}} (på engelsk).</ref> |Producer= |Udgiver= [[FLEX Records]] |Før= ''[[Toonage]]'' <br /> ([[1998]]) |Nu= '''''Toontastic!''''' <br /> ([[2000]]) |Efter= ''[[Greatest Toons!]]'' <br /> ([[2005]]) |Anmeldelser = }} '''''Toontastic''''' er det andet [[studiealbum]] fra den danske [[bubblegum dance]]gruppe [[Cartoons]]. Det blev udgivet i 2000 og blev gruppens sidste studiealbum. Albummet nåede #7 på [[Hitlisten]] i [[Danmark]],<ref>{{cite web|title=Cartoons / Toonage|url=http://top20.dk/cd/112-233|publisher=TOP20.dk|access-date=6. januar 2012|language=da|archive-date=13. juni 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140613173229/http://top20.dk/cd/112-233|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|title=Cartoons / Toontastic|url=http://top20.dk/cd/112-547|publisher=TOP20.dk|access-date=6. januar 2012|language=da|archive-date=12. juni 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140612005824/http://top20.dk/cd/112-547|url-status=dead}}</ref> men nåede slet ikke forgængerens enorme internationale popularitet. Albummets største hit blev "Diddley-Dee" der kom ind i Top 50 i Sverige og Italien. == Spor == # "Intro" - 0:34 # "Diddley-Dee" - 3:00 # "Little Red Ridinghood" - 3:23 # "Chirpy Chirpy Cheep Cheep" - 3:20 # "Mama Loo" - 3:20 # "Alehla" - 3:04 # "Hippie From Mississippi" - 3:36 # "Breaking Up IS Hard To Do" - 2:45 # "Big Coconuts" - 3:23 # "Eany Meany" - 3:40 # "Shooby Dooby Baby" - 3:08 == Singler == {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over singler fra ''Toonage'' med udvalgte hitlisteplaceringer og certificeringer ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2"| Titel ! scope="col" colspan="10"| Højeste hitlisteplacering ! scope="col" rowspan="2" style="width:13em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificeringer]] |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[ARIA Charts|AUS]]<br/><ref name="AUS">[http://australian-charts.com/showinterpret.asp?interpret=Cartoons australian-charts.com - Discography Cartoons<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Ultratop|BEL]]<br/><ref name="BEL">{{cite web|title=ultratop.be - Discografie Cartoons|url=http://www.ultratop.be/nl/showinterpret.asp?interpret=Cartoons|work=[[Ultratop]]|publisher=ULTRATOP & Hung Medien / hitparade.ch|access-date=6. januar 2012}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|DAN]]<br/><ref name="DK">{{cite journal|date=8. august 1998|title=Hits of the World: Denmark (IFPI/Nielsen Marketing Research)|url=https://archive.org/details/sim_billboard_1998-08-08_110_32/page/51|journal=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=[[Nielsen Company|Nielsen Business Media]]|volume=110|issue=32|page=51|issn=0006-2510}}</ref> <ref>{{cite journal|date=18. december 1999|title=Hits of the World: Denmark (IFPI/Nielsen Marketing Research)|url=https://archive.org/details/sim_billboard_1999-12-18_111_51/page/71|journal=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=[[Nielsen Company|Nielsen Business Media]]|volume=111|issue=51|page=71|issn=0006-2510}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Syndicat National de l'Édition Phonographique|FRA]]<br/><ref name="FRA">[http://lescharts.com/showinterpret.asp?interpret=Cartoons lescharts.com - Discographie Cartoons<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Irish Singles Chart|IRE]]<br/><ref name="IRE">{{Cite web |url=http://www.irishcharts.ie/search/placement |title=The Irish Charts - All there is to know<!-- Bot genereret titel --> |access-date=29. marts 2016 |archive-date= 7. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151107043329/http://www.irishcharts.ie/search/placement |url-status=dead }}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Federazione Industria Musicale Italiana|ITA]]<br/><ref name="ITA">[http://italiancharts.com/showitem.asp?interpret=Cartoons&titel=Diddley+Dee&cat=s italiancharts.com - Cartoons - Diddley Dee<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[MegaCharts|NLD]]<br/><ref name="NLD">[http://dutchcharts.nl/showinterpret.asp?interpret=Cartoons Discografie Cartoons - dutchcharts.nl<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Official New Zealand Music Chart|NZ]]<br/><ref name="NZ">{{Cite web |url=http://charts.org.nz/showinterpret.asp?interpret=Cartoons |title=charts.org.nz - Discography Cartoons<!-- Bot genereret titel --> |access-date=29. marts 2016 |archive-date=10. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160310202334/http://charts.org.nz/showinterpret.asp?interpret=Cartoons |url-status=dead }}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Sverigetopplistan|SWE]]<br/><ref name="SWE">[http://swedishcharts.com/showinterpret.asp?interpret=Cartoons swedishcharts.com - Discography Cartoons<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Singles Chart|UK]]<br/><ref>{{cite web|title=Cartoons|url=http://www.theofficialcharts.com/artist/_/cartoons/|work=[[UK Singles Chart]]|publisher=[[The Official Charts Company]]|access-date=6. januar 2012}}</ref> |- |- |rowspan="2"| 2000 ! scope="row"| "Diddley-Dee" | — || — || — || — || — || 40 || — || — || 46 || — | |- ! scope="row"| "Mama-Loo" | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | |- | 2001 ! scope="row"| "Big Coconuts" | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | |- |colspan="14" style="font-size:90%;"|"—" nåede ikke hitlisterne. |} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} [[Kategori:Cartoons-album]] [[Kategori:Album fra 2000]] cj4hu3h1tibmu4xbpglxwkeh7jxwhmv 0 880759 12349587 11328907 2026-09-06T02:20:02Z Oleryhlolsson 134442 retter kategori 12349587 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sekundærrute |nummer = 225 |længde = 4,7 |regioner = [[Region Sjælland|Sjælland]] |kort = nej |liste = {{B-Kreuzung||Buskysmindevej}} {{B-Kreuzung||Sorøvej}} {{SR-skilt|219}} {{B-Kreuzung||Hestehaven}} {{B-Kreuzung||Reerslevvej}} }} ''' Jyderupvej ''' er en tosporet [[omfartsvej]] der går øst om [[Ruds Vedby]] i [[Sorø Kommune]], og er en del af [[sekundærrute 225]] der går fra [[Slagelse]] til [[Rørvig]]. Den er med til at lede trafikken der skal mod [[Slagelse]] og [[Rørvig]] uden om Ruds Vedby, så byen ikke bliver belastet af for meget trafik. Vejen forbinder Nykøbingvej i syd med Jyderupvej i nord, og passerer Buskysmindevej, Sorøvej, Hestehaven, Reerslevvej og ender i Jyderupvej.<ref>[https://www.google.dk/maps/@55.5407412,11.395005,15z Jyderupvej (Ruds Vedby)] googlemaps.com</ref> == Kilder == {{reflist}} {{Trafikstub}} {{coord wd}} [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] [[Kategori:Omfartsveje i Danmark]] [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Sorø Kommune]] ihv5vgq20i525pm8aovk1wz629bxbs0 0 890949 12349698 11693611 2026-09-06T11:04:13Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 26 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349698 wikitext text/x-wiki '''UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17''' er kvalifikationsrunderne og playoff-runden til gruppespillet i [[UEFA Europa League 2016-17]]. == Første kvalifikationsrunde == === Seedning === Et samlet antal på 96 hold spillede i den første kvalifikationsrunde. Lodtrækningen fandt sted den 20. Juni 2016.<ref name="draw1">{{cite web |title=UEFA Europa League first qualifying round draw |url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/draws/round=2000788/index.html |website=UEFA.com |publisher=Union of European Football Associations |access-date=12. juni 2016 }}</ref><ref name="draw1_2">{{cite web |title=Europa League firste og anden kvalifikationsrunde draws |url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/news/newsid=2380091.html |website=UEFA.com |publisher=Union of European Football Associations |dato=20. juni 2016 |access-date=20. juni 2016 }}</ref> (Note: Nummeret for hvert hold blev tildelt forud for lodtrækningen af UEFA, så lodtrækningen kunne foretages i en omgang for alle grupperne med ti hold, og en anden omgang med grupper med otte hold.) {| class="wikitable" style="font-size:85%" |- !colspan=2|Gruppe 1 !colspan=2|Gruppe 2 !colspan=2|Gruppe 3 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|DEN}} [[FC Midtjylland]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|SCO}} [[Heart of Midlothian F.C.|Heart of Midlothian]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|NIR}} [[Linfield F.C.|Linfield]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|NOR}} [[Stabæk Fotball|Stabæk]] {{small|(1)}} |valign=top| {{flagicon|FRO}} [[Víkingur Gøta]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|LTU}} [[FK Sūduva Marijampolė|Sūduva Marijampolė]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|IRL}} [[Cork City F.C.|Cork City]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|EST}} [[FC Infonet|Infonet Tallinn]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|WAL}} [[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]] {{small|(10)}} |valign=top| {{flagicon|FIN}} [[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[IFK Göteborg]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|ISL}} [[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|IRL}} [[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|EST}} [[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] {{small|(5)}} |valign=top| {{flagicon|FRO}} [[Havnar Bóltfelag|HB]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|LUX}} [[Jeunesse Esch]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|LTU}} [[FK Atlantas|Atlantas]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|NIR}} [[Glenavon F.C.|Glenavon]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|WAL}} [[Llandudno F.C.|Llandudno]] {{small|(10)}} |valign=top| {{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|DEN}} [[Brøndby IF]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|SCO}} [[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|IRL}} [[Shamrock Rovers F.C.|Shamrock Rovers]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|EST}} [[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]] {{small|(4)}} |valign=top| {{flagicon|LUX}} [[CS Fola Esch|Fola Esch]] {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|FIN}} [[RoPS]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|ISL}} [[Valur]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|LVA}} [[FK Spartaks Jūrmala|Spartaks Jūrmala]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|LTU}} [[FK Trakai|Trakai]] {{small|(6)}} |- !colspan=2|Gruppe 4 !colspan=2|Gruppe 5 !colspan=2|Gruppe 6 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|SWE}} [[AIK Fotboll|AIK]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Shakhtyor Soligorsk|Shakhtyor Soligorsk]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|NOR}} [[Odds BK|Odd]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|LUX}} [[FC Differdange 03|Differdange 03]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|ISL}} [[Breiðablik UBK|Breiðablik]] {{small|(5)}} |valign=top| {{flagicon|NIR}} [[Cliftonville F.C.|Cliftonville]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|LVA}} [[FK Jelgava|Jelgava]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|FIN}} [[IFK Mariehamn]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|FRO}} [[NSÍ Runavík]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|WAL}} [[Bala Town F.C.|Bala Town]] {{small|(10)}} |valign=top| {{flagicon|CYP}} [[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|GEO}} [[FC Dila Gori|Dila Gori]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|BIH}} [[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|SVN}} [[NK Domžale|Domžale]] {{small|(5)}} |valign=top| {{flagicon|ARM}} [[FC Shirak|Shirak]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|MLT}} [[Birkirkara F.C.|Birkirkara]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|AND}} [[FC Lusitanos|Lusitanos]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|MNE}} [[FK Bokelj|Bokelj]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|SMR}} [[S.S. Folgore Falciano Calcio|Folgore]] {{small|(10)}} |valign=top| {{flagicon|HUN}} [[Videoton FC|Videoton]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|MKD}} [[FK Rabotnički|Rabotnički]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Čukarički|Čukarički]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|ARM}} [[FC Pyunik|Pyunik]] {{small|(1)}} |valign=top| {{flagicon|KAZ}} [[FC Ordabasy|Ordabasy]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|MNE}} [[FK Budućnost Podgorica|Budućnost Podgorica]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Zaria Bălți|Zaria Bălți]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|AND}} [[UE Santa Coloma]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|GIB}} [[Europa FC]] {{small|(10)}} |- !colspan=2|Gruppe 7 !colspan=2|Gruppe 8 !colspan=2|Gruppe 9 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|AZE}} [[Neftçi PFK|Neftçi Baku]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|AUT}} [[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|ISR}} [[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Zimbru Chișinău|Zimbru Chișinău]] {{small|(5)}} |valign=top| {{flagicon|MNE}} [[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|GEO}} [[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|SVK}} [[Spartak Myjava]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|BIH}} [[FK Sloboda Tuzla|Sloboda Tuzla]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|MLT}} [[Balzan F.C.|Balzan]] {{small|(6)}} |valign=top| {{flagicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|HUN}} [[Debreceni VSC|Debrecen]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|AZE}} [[Gabala FK|Gabala]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|LIE}} [[FC Vaduz|Vaduz]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|BUL}} [[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]] {{small|(5)}} |valign=top| {{flagicon|SVN}} [[ND Gorica|Gorica]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|GEO}} [[FC Samtredia|Samtredia]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|BIH}} [[FK Radnik Bijeljina|Radnik Bijeljina]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|SMR}} [[S.P. La Fiorita|La Fiorita]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|MKD}} [[FK Sileks|Sileks]] {{small|(10)}} |valign=top| {{flagicon|CYP}} [[AC Omonia|Omonia]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|SVK}} [[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Kairat|Kairat]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|POL}} [[KS Cracovia (football)|Cracovia]] {{small|(1)}} |valign=top| {{flagicon|MKD}} [[FK Shkëndija|Shkëndija]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|MLT}} [[Hibernians F.C.|Hibernians]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|ALB}} [[KF Teuta Durrës|Teuta Durrës]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|ARM}} [[FC Banants|Banants]] {{small|(8)}} |- !colspan=2|Gruppe 10 !rowspan=3 colspan=4| |- !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|SVK}} [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|POL}} [[Zagłębie Lubin]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Dacia Chișinău|Dacia Chișinău]] {{small|(1)}} |valign=top| {{flagicon|AZE}} [[Kapaz PFK|Kapaz]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|BUL}} [[PFC Slavia Sofia|Slavia Sofia]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|HUN}} [[MTK Budapest FC|MTK Budapest]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|ALB}} [[FK Partizani Tirana|Partizani Tirana]] {{small|(8)}} |} === Resume === De første kampe blev spillet den 28. og 30. juni, og returkampen blev spillet den 5. 6. og 7. juli 2016. <section begin=firstroundmatch /> {{Dobbeltkamp start}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Midtjylland]]'''|DEN|2–0|[[FK Sūduva Marijampolė|Sūduva Marijampolė]]|LTU|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Midtjylland v Sūduva Marijampolė|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Sūduva Marijampolė v Midtjylland|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Heart of Midlothian F.C.|Heart of Midlothian]]'''|SCO|6–3{{Cref2|A|1}}|[[FC Infonet|Infonet Tallinn]]|EST|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Heart of Midlothian v Infonet Tallinn|2–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Infonet Tallinn v Heart of Midlothian|4–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]]'''|WAL|1–0{{Cref2|A|2}}|[[Stabæk Fotball|Stabæk]]|NOR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Connah's Quay Nomads v Stabæk|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Stabæk v Connah's Quay Nomads|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Ventspils|Ventspils]]'''|LVA|4–0|[[Víkingur Gøta]]|FRO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Ventspils v Víkingur Gøta|2–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Víkingur Gøta v Ventspils|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Linfield F.C.|Linfield]]|NIR|1–2|'''[[Cork City F.C.|Cork City]]'''|IRL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Linfield v Cork City|0–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Cork City v Linfield|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]]'''|EST|3–1|[[Havnar Bóltfelag|HB]]|FRO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Levadia Tallinn v HB|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#HB v Levadia Tallinn|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Atlantas|Atlantas]]|LTU|1–3|'''[[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]]'''|FIN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Atlantas v HJK|0–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#HJK v Atlantas|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[IFK Göteborg]]'''|SWE|7–1|[[Llandudno F.C.|Llandudno]]|WAL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#IFK Göteborg v Llandudno|5–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Llandudno v IFK Göteborg|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]]'''|IRL|2–2 ([[Away mål rule|a]])|[[Jeunesse Esch]]|LUX|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#St Patrick's Athletic v Jeunesse Esch|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Jeunesse Esch v St Patrick's Athletic|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]]'''|ISL|8–1|[[Glenavon F.C.|Glenavon]]|NIR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#KR v Glenavon|2–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Glenavon v KR|6–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Shamrock Rovers F.C.|Shamrock Rovers]]|IRL|1–3|'''[[RoPS]]'''|FIN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Shamrock Rovers v RoPS|0–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#RoPS v Shamrock Rovers|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Valur]]|ISL|1–10|'''[[Brøndby IF]]'''|DEN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Valur v Brøndby|1–4]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Brøndby v Valur|0–6]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Aberdeen F.C.|Aberdeen]]'''|SCO|3–2|[[CS Fola Esch|Fola Esch]]|LUX|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Aberdeen v Fola Esch|3–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Fola Esch v Aberdeen|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Trakai|Trakai]]|LTU|3–5{{Cref2|A|3}}|'''[[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]]'''|EST|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Trakai v Nõmme Kalju|2–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Nõmme Kalju v Trakai|1–4]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]'''|BLR|4–1|[[FK Spartaks Jūrmala|Spartaks Jūrmala]]|LVA|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Dinamo Minsk v Spartaks Jūrmala|2–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Spartaks Jūrmala v Dinamo Minsk|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Breiðablik UBK|Breiðablik]]|ISL|4–5|'''[[FK Jelgava|Jelgava]]'''|LVA|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Breiðablik v Jelgava|2–3]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Jelgava v Breiðablik|2–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[NSÍ Runavík]]|FRO|0–7|'''[[FC Shakhtyor Soligorsk|Shakhtyor Soligorsk]]'''|BLR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#NSÍ Runavík v Shakhtyor Soligorsk|0–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Shakhtyor Soligorsk v NSÍ Runavík|0–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[AIK Fotboll|AIK]]'''|SWE|4–0|[[Bala Town F.C.|Bala Town]]|WAL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#AIK v Bala Town|2–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Bala Town v AIK|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Differdange 03|Differdange 03]]|LUX|1–3|'''[[Cliftonville F.C.|Cliftonville]]'''|NIR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Differdange 03 v Cliftonville|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Cliftonville v Differdange 03|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Odds BK|Odd]]'''|NOR|3–1|[[IFK Mariehamn]]|FIN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Odd v IFK Mariehamn|2–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#IFK Mariehamn v Odd|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[NK Domžale|Domžale]]'''|SVN|5–2|[[FC Lusitanos|Lusitanos]]|AND|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Domžale v Lusitanos|3–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Lusitanos v Domžale|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Bokelj|Bokelj]]|MNE|1–6|'''[[FK Vojvodina|Vojvodina]]'''|SRB|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Bokelj v Vojvodina|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Vojvodina v Bokelj|0–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]]'''|CYP|6–1|[[S.S. Folgore Falciano Calcio|Folgore]]|SMR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#AEK Larnaca v Folgore|3–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Folgore v AEK Larnaca|3–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Dila Gori|Dila Gori]]|GEO|1–1 (1–4 [[Penalty shoot-out (association football)|p]])|'''[[FC Shirak|Shirak]]'''|ARM|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Dila Gori v Shirak|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Shirak v Dila Gori|0–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|[[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]]|BIH|1–3|'''[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]]'''|MLT|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Široki Brijeg v Birkirkara|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Birkirkara v Široki Brijeg|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Videoton FC|Videoton]]'''|HUN|3–2|[[FC Zaria Bălți|Zaria Bălți]]|MDA|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Videoton v Zaria Bălți|3–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Zaria Bălți v Videoton|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[UE Santa Coloma]]|AND|2–7|'''[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]]'''|CRO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#UE Santa Coloma v Lokomotiva|1–3]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Lokomotiva v UE Santa Coloma|1–4]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Europa FC]]'''|GIB|3–2{{Cref2|A|4}}|[[FC Pyunik|Pyunik]]|ARM|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Europa FC v Pyunik|2–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Pyunik v Europa FC|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Čukarički|Čukarički]]'''|SRB|6–3|[[FC Ordabasy|Ordabasy]]|KAZ|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Čukarički v Ordabasy|3–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Ordabasy v Čukarički|3–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Rabotnički|Rabotnički]]|MKD|1–2|'''[[FK Budućnost Podgorica|Budućnost Podgorica]]'''|MNE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Rabotnički v Budućnost Podgorica|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Budućnost Podgorica v Rabotnički|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Zimbru Chișinău|Zimbru Chișinău]]'''|MDA|3–3 ([[Away mål rule|a]])|[[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]]|GEO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Zimbru Chișinău v Chikhura Sachkhere|0–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Chikhura Sachkhere v Zimbru Chișinău|3–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Sloboda Tuzla|Sloboda Tuzla]]|BIH|0–1|'''[[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]]'''|ISR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Sloboda Tuzla v Beitar Jerusalem|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Beitar Jerusalem v Sloboda Tuzla|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Kukësi|Kukësi]]'''|ALB|2–1|[[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]]|MNE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Kukësi v Rudar Pljevlja|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Rudar Pljevlja v Kukësi|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Balzan F.C.|Balzan]]|MLT|2–3{{Cref2|A|5}}|'''[[Neftçi PFK|Neftçi Baku]]'''|AZE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Balzan v Neftçi Baku|0–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Neftçi Baku v Balzan|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]]'''|AUT|4–3|[[Spartak Myjava]]|SVK|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Admira Wacker Mödling v Spartak Myjava|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Spartak Myjava v Admira Wacker Mödling|3–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]]'''|BUL|2–0|[[FK Radnik Bijeljina|Radnik Bijeljina]]|BIH|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Beroe Stara Zagora v Radnik Bijeljina|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Radnik Bijeljina v Beroe Stara Zagora|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[S.P. La Fiorita|La Fiorita]]|SMR|0–7|'''[[Debreceni VSC|Debrecen]]'''|HUN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#La Fiorita v Debrecen|0–5]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Debrecen v La Fiorita|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Vaduz|Vaduz]]'''|LIE|5–2|[[FK Sileks|Sileks]]|MKD|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Vaduz v Sileks|3–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Sileks v Vaduz|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]]'''|ISR|4–0|[[ND Gorica|Gorica]]|SVN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Maccabi Tel Aviv v Gorica|3–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Gorica v Maccabi Tel Aviv|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Gabala FK|Gabala]]'''|AZE|6–3|[[FC Samtredia|Samtredia]]|GEO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Gabala v Samtredia|5–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Samtredia v Gabala|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[KF Teuta Durrës|Teuta Durrës]]|ALB|0–6|'''[[FC Kairat|Kairat]]'''|KAZ|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Teuta Durrës v Kairat|0–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Kairat v Teuta Durrës|0–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]]'''|SVK|6–0|[[Hibernians F.C.|Hibernians]]|MLT|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Spartak Trnava v Hibernians|3–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Hibernians v Spartak Trnava|3–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Banants|Banants]]|ARM|1–5|'''[[AC Omonia|Omonia]]'''|CYP|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Banants v Omonia|0–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Omonia v Banants|1–4]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Shkëndija|Shkëndija]]'''|MKD|4–1|[[KS Cracovia (football)|Cracovia]]|POL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Shkëndija v Cracovia|2–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Cracovia v Shkëndija|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[PFC Slavia Sofia|Slavia Sofia]]|BUL|1–3|'''[[Zagłębie Lubin]]'''|POL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Slavia Sofia v Zagłębie Lubin|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Zagłębie Lubin v Slavia Sofia|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Aktobe|Aktobe]]|KAZ|1–3|'''[[MTK Budapest FC|MTK Budapest]]'''|HUN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Aktobe v MTK Budapest|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#MTK Budapest v Aktobe|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Partizani Tirana|Partizani Tirana]]|ALB|[[Walkover|w/o]]{{Cref2|B|1}}|'''[[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]]'''|SVK|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Partizani Tirana v Slovan Bratislava|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Slovan Bratislava v Partizani Tirana|Cancelled]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Kapaz PFK|Kapaz]]'''|AZE|1–0|[[FC Dacia Chișinău|Dacia Chișinău]]|MDA|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Kapaz v Dacia Chișinău|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Dacia Chișinău v Kapaz|1–0]]}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|A|n=5| Rækkefølgen af kampe ændret efter lodtrækning.}} {{Cnote2|B|value=2|n=1|[[FK Partizani Tirana|Partizani Tirana]] replaced [[KF Skënderbeu Korçë|Skënderbeu Korçë]] in the [[2016–17 UEFA Champions League#Anden kvalifikationsrunde|2016–17 UEFA Champions League anden kvalifikationsrunde]]. og [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] proceeded directly to the UEFA Europa League anden kvalifikationsrunde, after Skënderbeu Korçë was excluded by UEFA for match-fixing.<ref name=autogeneret1>{{cite web|url=http://www.uefa.com/uefachampionsleague/news/newsid=2388718.html |title=Partizani replace Skёnderbeu in Champions League |website=UEFA.com |publisher=Union of European Football Associations |dato=6. juli 2016|access-date=6. juli 2016}}</ref>}} {{Cnote2 End}}<section end=firstroundmatch /> === Kampe === {{Fodboldkamp |id="Midtjylland v Sūduva Marijampolė" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Midtjylland]] {{flagicon|DEN}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019966/index.html |hold2={{flagicon|LTU}} [[FK Sūduva Marijampolė|Sūduva Marijampolė]] |mål1=[[Paul Onuachu|Onuachu]] {{mål|56}} |mål2= |stadion=[[MCH Arena]], [[Herning]] |tilskuere=4.347<ref name="TilskuereQR1">{{cite web |title=Resume UEFA Europa League - Round 1 |url=http://int.soccerway.com/international/europe/uefa-cup/20162017/1st-qualifying-round/r35523/ |publisher=Soccerway |access-date=2. juli 2016 }}</ref> |dommer=[[Srđan Jovanović (dommer)|Srđan Jovanović]] ({{nfa|Serbien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Sūduva Marijampolė v Midtjylland" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FK Sūduva Marijampolė|Sūduva Marijampolė]] {{flagicon|LTU}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020018/index.html |hold2={{flagicon|DEN}} [[FC Midtjylland]] |mål1= |mål2=[[Filip Novák (fodboldspiller)|Novák]] {{mål|16}} |stadion=[[Sūduva Stadium]], [[Marijampolė]] |tilskuere=1.738<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Peter Kralović]] ({{nfa|Slovakiet}}) }} ''Midtjylland vandt 2–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Heart of Midlothian v Infonet Tallinn" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=21:00 |hold1=[[Heart of Midlothian F.C.|Heart of Midlothian]] {{flagicon|SCO}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019967/index.html |hold2={{flagicon|EST}} [[FC Infonet|Infonet Tallinn]] |mål1=[[Prince Buaben|Buaben]] {{mål|28|str.}}<br />[[Andrei Kalimullin|Kalimullin]] {{mål|36|sm.}} |mål2=[[Jevgeni Harin|Harin]] {{mål|21}} |stadion=[[Tynecastle Stadium]], [[Edinburgh]] |tilskuere=14.417<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Vilhjálmur Alvar Þórarinsson]] ({{nfa|Island}}) }} {{Fodboldkamp |id="Infonet Tallinn v Heart of Midlothian" |dato={{Start dato|2016|7|6|df=y}} |tid=17:45 |hold1=[[FC Infonet|Infonet Tallinn]] {{flagicon|EST}} |resultat=2–4 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020019/index.html |hold2={{flagicon|SCO}} [[Heart of Midlothian F.C.|Heart of Midlothian]] |mål1=[[Jevgeni Harin|Harin]] {{mål|51}}<br />[[Vladimir Voskoboinikov|Voskoboinikov]] {{mål|63}} |mål2=[[Callum Paterson|Paterson]] {{mål|2}}<br />[[Igor Rossi Branco|Rossi]] {{mål|9||52}}<br />[[Alim Öztürk|Öztürk]] {{mål|45+1}} |stadion=[[A. Le Coq Arena]], [[Tallinn]]{{refn|gruppe=note|name=Infonet Tallinn|[[FC Infonet|Infonet Tallinn]] spillede deres hjemmekampe på [[A. Le Coq Arena]], [[Tallinn]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Lasnamäe KJH Stadium]], [[Tallinn]].<ref name=infonet>{{cite web |title=UEFA switch Infonet’ Europa League first leg clash to Tynecastle |url=http://fcinfonet.com/en/2016/06/20/uefa-switch-infonet-europa-league-first-leg-clash-to-tynecastle/ |website=fcinfonet.com/en |publisher=[[FC Infonet]] |dato=21. juni 2016 |access-date=21. juni 2016 }}</ref>}} |tilskuere=1.354<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Petr Ardeleanu]] ({{nfa|Tjekkiet}}) }} ''Heart of Midlothian vandt 6–3 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Connah's Quay Nomads v Stabæk" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]] {{flagicon|WAL}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019968/index.html |hold2={{flagicon|NOR}} [[Stabæk Fotball|Stabæk]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Belle Vue (Rhyl)|Belle Vue]], [[Rhyl]]{{refn|gruppe=note|name=Connah's Quay Nomads|[[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]] spillede deres hjemmekampe på [[Belle Vue (Rhyl)|Belle Vue]], [[Rhyl]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Deeside Stadium]], [[Connah's Quay]].<ref name=nomads>{{cite web |title=Nomads to face Stabæk in historic first European tie |url=http://www.the-nomads.co.uk/news/newsarticle.php?id=663 |website=www.the-nomads.co.uk |publisher=[[Connah's Quay Nomads F.C.]] |dato=21. juni 2016 |access-date=21. juni 2016 |archive-date=11. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160811200741/http://www.the-nomads.co.uk/news/newsarticle.php?id=663 |url-status=dead }}</ref>}} |tilskuere=573<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Johnny Casanova]] ({{nfa|San Marino}}) }} {{Fodboldkamp |id="Stabæk v Connah's Quay Nomads" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Stabæk Fotball|Stabæk]] {{flagicon|NOR}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020020/index.html |hold2={{flagicon|WAL}} [[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]] |mål1= |mål2=[[Callum Morris (fodboldspiller, født 1992)|Morris]] {{mål|15}} |stadion=[[Fredrikstad Stadion]], [[Fredrikstad]]{{refn|gruppe=note|name=Stabæk|[[Stabæk Fotball|Stabæk]] spillede deres hjemmekampe på [[Fredrikstad Stadion]], [[Fredrikstad]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Nadderud Stadion]], [[Bærum]].<ref name=staebek>{{cite web |title=Bekreftet: Stabæk åpner borte |trans-title=Confirmed: Stabæk opens away |language=no |url=http://www.stabak.no/news/article/2gyul9o1zsqo17b2lfal0h51z/title/bekreftet-stabaek-apner-borte |website=www.stabak.no |publisher=[[Stabæk Fotball]] |dato=21. juni 2016 |access-date=21. juni 2016 |archive-date=26. juni 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160626204357/http://www.stabak.no/news/article/2gyul9o1zsqo17b2lfal0h51z/title/bekreftet-stabaek-apner-borte |url-status=dead }}</ref>}} |tilskuere=384<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Laurent Kopriwa]] ({{nfa|Luxembourg}}) }} ''Connah's Quay Nomads vandt 1–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Ventspils v Víkingur Gøta" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[FK Ventspils|Ventspils]] {{flagicon|LVA}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019969/index.html |hold2={{flagicon|FRO}} [[Víkingur Gøta]] |mål1=[[Ģirts Karlsons|Karlsons]] {{mål|5||37}} |mål2= |stadion=[[Ventspils Olimpiskais Stadions|Olimpiskais Stadions]], [[Ventspils]] |tilskuere=1.982<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Mikhail Vilkov]] ({{nfa|Rusland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Víkingur Gøta v Ventspils" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[Víkingur Gøta]] {{flagicon|FRO}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020021/index.html |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]] |mål1= |mål2=[[Antons Jemeļins|Jemeļins]] {{mål|57|str.}}<br />[[Ģirts Karlsons|Karlsons]] {{mål|90+2}} |stadion=[[Svangaskarð]], [[Toftir]]{{refn|gruppe=note|name=Víkingur Gøta|[[Víkingur Gøta]] spillede deres hjemmekampe på [[Svangaskarð]], [[Toftir]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Sarpugerði]], [[Norðragøta]].}} |tilskuere=369<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Nikolaj Hänni]] ({{nfa|Schweiz}}) }} ''Ventspils vandt 4–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Linfield v Cork City" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Linfield F.C.|Linfield]] {{flagicon|NIR}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019970/index.html |hold2={{flagicon|IRL}} [[Cork City F.C.|Cork City]] |mål1= |mål2=[[Sean Maguire (fodboldspiller)|Maguire]] {{mål|63|str.}} |stadion=[[Windsor Park]], [[Belfast]] |tilskuere=2.093<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Bart Vertenten]] ({{nfa|Belgien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Cork City v Linfield" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Cork City F.C.|Cork City]] {{flagicon|IRL}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020022/index.html |hold2={{flagicon|NIR}} [[Linfield F.C.|Linfield]] |mål1=[[Sean Maguire (fodboldspiller)|Maguire]] {{mål|49|str.}} |mål2=[[Mark Stafford|Stafford]] {{mål|52}} |stadion=[[Turners Cross (stadium)|Turners Cross]], [[Cork (city)|Cork]] |tilskuere=3.521<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Bartosz Frankowski]] ({{nfa|Polen}}) }} ''Cork City vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Levadia Tallinn v HB" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] {{flagicon|EST}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019971/index.html |hold2={{flagicon|FRO}} [[Havnar Bóltfelag|HB]] |mål1=[[Pavel Marin|Marin]] {{mål|65}} |mål2=[[Rókur av Fløtum Jespersen|Jespersen]] {{mål|21}} |stadion=[[Kadriorg Stadium]], [[Tallinn]] |tilskuere=730<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Filip Glova]] ({{nfa|Slovakiet}}) }} {{Fodboldkamp |id="HB v Levadia Tallinn" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[Havnar Bóltfelag|HB]] {{flagicon|FRO}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020023/index.html |hold2={{flagicon|EST}} [[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] |mål1= |mål2=[[Yevgeni Kobzar|Kobzar]] {{mål|71}}<br />[[Anton Miranchuk|Miranchuk]] {{mål|90+2}} |stadion=[[Gundadalur]], [[Tórshavn]] |tilskuere=580<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Radek Příhoda]] ({{nfa|Tjekkiet}}) }} ''Levadia Tallinn vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Atlantas v HJK" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FK Atlantas|Atlantas]] {{flagicon|LTU}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019972/index.html |hold2={{flagicon|FIN}} [[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]] |mål1= |mål2=[[Alfredo Morelos|Morelos]] {{mål|53||85}} |stadion=[[Klaipėdos centrinis stadionas|Central Stadium]], [[Klaipėda]] |tilskuere=2.500<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Alexandros Aretopoulos]] ({{nfa|Grækenland}}) }} {{Fodboldkamp |id="HJK v Atlantas" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]] {{flagicon|FIN}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020024/index.html |hold2={{flagicon|LTU}} [[FK Atlantas|Atlantas]] |mål1=[[Taye Taiwo|Taiwo]] {{mål|30|str.}} |mål2=[[Marius Papšys|Papšys]] {{mål|76}} |stadion=[[Sonera Stadium]], [[Helsinki]] |tilskuere=3.501<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Bryn Markham-Jones]] ({{nfa|Wales}}) }} ''HJK vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="IFK Göteborg v Llandudno" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[IFK Göteborg]] {{flagicon|SWE}} |resultat=5–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019973/index.html |hold2={{flagicon|WAL}} [[Llandudno F.C.|Llandudno]] |mål1=[[Gustav Engvall|Engvall]] {{mål|11}}<br />[[Søren Rieks|Rieks]] {{mål|12}}<br />[[Emil Salomonsson|Salomonsson]] {{mål|36}}<br />[[Tobias Hysén|Hysén]] {{mål|79||81}} |mål2= |stadion=[[Gamla Ullevi]], [[Göteborg]] |tilskuere=6.074<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Martin Lundby]] ({{nfa|Norge}}) }} {{Fodboldkamp |id="Llandudno v IFK Göteborg" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[Llandudno F.C.|Llandudno]] {{flagicon|WAL}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020025/index.html |hold2={{flagicon|SWE}} [[IFK Göteborg]] |mål1=[[Danny Hughes (Welsh fodboldspiller)|Hughes]] {{mål|72}} |mål2=[[Martin Smedberg-Dalence|Smedberg-Dalence]] {{mål|36}}<br />[[Victor Sköld|Sköld]] {{mål|54}} |stadion=[[Nantporth]], [[Bangor, Gwynedd|Bangor]]{{refn|gruppe=note|name=Llandudno|[[Llandudno F.C.|Llandudno]] spillede deres hjemmekampe på [[Nantporth]], [[Bangor, Gwynedd|Bangor]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Maesdu Park]], [[Llandudno]].<ref name=welsh>{{cite web |title=Tough draws for Welsh Premier sides in Europa League |url=http://www.dailypost.co.uk/sport/football/football-news/tough-draws-welsh-premier-sides-11498235 |website=dailypost.co.uk |publisher=Daily Post |dato=20. juni 2016 |access-date=20. juni 2016 }}</ref>}} |tilskuere=841<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Tiago Martins (dommer)|Tiago Martins]] ({{nfa|Portugal}}) }} ''IFK Göteborg vandt 7–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="St Patrick's Athletic v Jeunesse Esch" |dato={{Start dato|2016|6|28|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]] {{flagicon|IRL}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019974/index.html |hold2={{flagicon|LUX}} [[Jeunesse Esch]] |mål1=[[Chris Fagan|Fagan]] {{mål|10}} |mål2= |stadion=[[Richmond Park (football ground)|Richmond Park]], [[Dublin]] |tilskuere=1.200<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Pavel Orel]] ({{nfa|Tjekkiet}}) }} {{Fodboldkamp |id="Jeunesse Esch v St Patrick's Athletic" |dato={{Start dato|2016|7|5|df=y}} |tid=18:45 |hold1=[[Jeunesse Esch]] {{flagicon|LUX}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020026/index.html |hold2={{flagicon|IRL}} [[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]] |mål1=[[Patrick Stumpf|Stumpf]] {{mål|22||87}} |mål2=[[Darren Dennehy|D. Dennehy]] {{mål|73}} |stadion=[[Stade de la Frontière]], [[Esch-sur-Alzette]] |tilskuere=1.378<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Irfan Peljto]] {{nowrap|({{nfa|Bosnien-Hercegovina}})}} }} ''2–2 samlet. St Patrick's Athletic vandt på reglen om udebanemål.'' ---- {{Fodboldkamp |id="KR v Glenavon" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=21:15 |hold1=[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] {{flagicon|ISL}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019975/index.html |hold2={{flagicon|NIR}} [[Glenavon F.C.|Glenavon]] |mål1=[[Pálmi Rafn Pálmason|Pálmason]] {{mål|40}}<br />[[Hólmbert Friðjónsson|Friðjónsson]] {{mål|78|str.}} |mål2=[[Simon Kelly|Kelly]] {{mål|14}} |stadion=[[KR-völlur]], [[Reykjavík]] |tilskuere=502<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Nicolas Laforge]] ({{nfa|Belgien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Glenavon v KR" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Glenavon F.C.|Glenavon]] {{flagicon|NIR}} |resultat=0–6 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020027/index.html |hold2={{flagicon|ISL}} [[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] |mål1= |mål2=[[Kennie Chopart|Chopart]] {{mål|6||29}}<br />[[Hólmbert Friðjónsson|Friðjónsson]] {{mål|53|str.}}<br />[[Morten Beck Andersen|Andersen]] {{mål|68}}<br />[[Óskar Örn Hauksson|Hauksson]] {{mål|78}}<br />[[Denis Fazlagic|Fazlagic]] {{mål|80}} |stadion=[[Mourneview Park]], [[Lurgan]] |tilskuere=1.250<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Dennis Antamo]] ({{nfa|Finland}}) }} ''KR vandt 8–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Shamrock Rovers v RoPS" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=21:00 |hold1=[[Shamrock Rovers F.C.|Shamrock Rovers]] {{flagicon|IRL}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019976/index.html |hold2={{flagicon|FIN}} [[RoPS]] |mål1= |mål2=[[Jarkko Lahdenmäki|Lahdenmäki]] {{mål|27}}<br />[[Janne Saksela|Saksela]] {{mål|74}} |stadion=[[Tallaght Stadium]], [[Dublin]] |tilskuere=1.908<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Georgios Kominis]] ({{nfa|Grækenland}}) }} {{Fodboldkamp |id="RoPS v Shamrock Rovers" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[RoPS]] {{flagicon|FIN}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020028/index.html |hold2={{flagicon|IRL}} [[Shamrock Rovers F.C.|Shamrock Rovers]] |mål1=[[Eetu Muinonen|Muinonen]] {{mål|26}} |mål2=[[Gary McCabe|McCabe]] {{mål|22|str.}} |stadion=[[Rovaniemen keskuskenttä|Keskuskenttä]], [[Rovaniemi]] |tilskuere=1.525<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Dejan Jakimovski]] ({{nfa|Makedonien}}) }} ''RoPS vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Valur v Brøndby" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=23:00 |hold1=[[Valur]] {{flagicon|ISL}} |resultat=1–4 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019977/index.html |hold2={{flagicon|DEN}} [[Brøndby IF]] |mål1=[[Einar Karl Ingvarsson|Ingvarsson]] {{mål|90+3}} |mål2=[[Kamil Wilczek|Wilczek]] {{mål|47||54}}<br />[[Teemu Pukki|Pukki]] {{mål|61}}<br />[[Christian Jakobsen|Jakobsen]] {{mål|79}} |stadion=[[Hlíðarendi (stadium)|Hlíðarendi]], [[Reykjavík]] |tilskuere=728<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Ali Palabıyık]] ({{nfa|Tyrkiet}}) }} {{Fodboldkamp |id="Brøndby v Valur" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[Brøndby IF]] {{flagicon|DEN}} |resultat=6–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020029/index.html |hold2={{flagicon|ISL}} [[Valur]] |mål1=[[Kamil Wilczek|Wilczek]] {{mål|5}}<br />[[Andrew Hjulsager|Hjulsager]] {{mål|15}}<br />[[Teemu Pukki|Pukki]] {{mål|26||57}}<br />[[Daniel Stückler|Stückler]] {{mål|71||90+3}} |mål2= |stadion=[[Brøndby Stadion]], [[Brøndbyvester|Brøndby]] |tilskuere=6.227<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Tihomir Pejin]] ({{nfa|Kroatien}}) }} ''Brøndby vandt 10–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Aberdeen v Fola Esch" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] {{flagicon|SCO}} |resultat=3–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019978/index.html |hold2={{flagicon|LUX}} [[CS Fola Esch|Fola Esch]] |mål1=[[Shay Logan|Logan]] {{mål|68}}<br />[[Niall McGinn|McGinn]] {{mål|90+3}}<br />[[Adam Rooney|Rooney]] {{mål|90+8|str.}} |mål2=[[Julien Klein|Klein]] {{mål|70}} |stadion=[[Pittodrie Stadium]], [[Aberdeen]] |tilskuere=12.570<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Mads-Kristoffer Kristoffersen]] ({{nfa|Danmark}}) }} {{Fodboldkamp |id="Fola Esch v Aberdeen" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[CS Fola Esch|Fola Esch]] {{flagicon|LUX}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020030/index.html |hold2={{flagicon|SCO}} [[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] |mål1=[[Samir Hadji|Hadji]] {{mål|45}} |mål2= |stadion=[[Stade Josy Barthel]], [[Luxembourg City]]{{refn|gruppe=note|name=Fola Esch|[[CS Fola Esch|Fola Esch]] spillede deres hjemmekampe på [[Stade Josy Barthel]], [[Luxembourg City]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Stade Émile Mayrisch]], [[Esch-sur-Alzette]].}} |tilskuere=1.789<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Ola Hobber Nilsen]] ({{nfa|Norge}}) }} ''Aberdeen vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Trakai v Nõmme Kalju" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FK Trakai|Trakai]] {{flagicon|LTU}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019979/index.html |hold2={{flagicon|EST}} [[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]] |mål1=[[Nerijus Valskis|Valskis]] {{mål|69}}<br />[[David Arshakyan|Arshakyan]] {{mål|78}} |mål2=[[Hidetoshi Wakui|Wakui]] {{mål|6|str.}} |stadion=[[LFF Stadium]], [[Vilnius]] |tilskuere=500<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Vladimir Vnuk]] ({{nfa|Slovakiet}}) }} {{Fodboldkamp |id="Nõmme Kalju v Trakai" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]] {{flagicon|EST}} |resultat=4–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020031/index.html |hold2={{flagicon|LTU}} [[FK Trakai|Trakai]] |mål1=[[Jorge Rodrigues|Rodrigues]] {{mål|66}}<br />[[Andrei Sidorenkov|Sidorenkov]] {{mål|69}}<br />[[Tarmo Neemelo|Neemelo]] {{mål|87||90+2}} |mål2=[[David Arshakyan|Arshakyan]] {{mål|14}} |stadion=[[Kadriorg Stadium]], [[Tallinn]]{{refn|gruppe=note|name=Nõmme Kalju|[[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]] spillede deres hjemmekampe på [[Kadriorg Stadium]], [[Tallinn]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Hiiu Stadium]], [[Tallinn]].}} |tilskuere=465<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Erik Lambrechts]] ({{nfa|Belgien}}) }} ''Nõmme Kalju vandt 5–3 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Dinamo Minsk v Spartaks Jūrmala" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019980/index.html |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Spartaks Jūrmala|Spartaks Jūrmala]] |mål1=[[Artem Bykov|Bykov]] {{mål|18||81}} |mål2=[[Daniils Ulimbaševs|Ulimbaševs]] {{mål|79}} |stadion=[[Traktor Stadium]], [[Minsk]] |tilskuere=1.700<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Zaven Hovhannisyan]] ({{nfa|Armenien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Spartaks Jūrmala v Dinamo Minsk" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FK Spartaks Jūrmala|Spartaks Jūrmala]] {{flagicon|LVA}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020032/index.html |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1= |mål2=[[Uladzimir Khvashchynski|Khvashchynski]] {{mål|11}}<br />[[Mohamed El Monir|El-Monir]] {{mål|90+1}} |stadion=[[Slokas Stadium]], [[Jūrmala]] |tilskuere=1.100<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Alexandru Tean]] ({{nfa|Moldova}}) }} ''Dinamo Minsk vandt 4–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Breiðablik v Jelgava" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=21:15 |hold1=[[Breiðablik UBK|Breiðablik]] {{flagicon|ISL}} |resultat=2–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019981/index.html |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Jelgava|Jelgava]] |mål1=[[Daniel Bamberg|Bamberg]] {{mål|13}}<br />[[Oliver Sigurjónsson|Sigurjónsson]] {{mål|90+6}} |mål2=[[Gļebs Kļuškins|Kļuškins]] {{mål|10}}<br />[[Valērijs Redjko|Redjko]] {{mål|33}}<br />[[Mindaugas Grigaravičius|Grigaravičius]] {{mål|44}} |stadion=[[Kópavogsvöllur]], [[Kópavogur]] |tilskuere=531<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Anders Poulsen (dommer)|Anders Poulsen]] ({{nfa|Danmark}}) }} {{Fodboldkamp |id="Jelgava v Breiðablik" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=17:30 |hold1=[[FK Jelgava|Jelgava]] {{flagicon|LVA}} |resultat=2–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020033/index.html |hold2={{flagicon|ISL}} [[Breiðablik UBK|Breiðablik]] |mål1=[[Daniils Turkovs|Turkovs]] {{mål|15}}<br />[[Abdoulaye Diallo (Senegalese fodboldspiller, født October 1992)|Diallo]] {{mål|70}} |mål2=[[Ellert Hreinsson|Hreinsson]] {{mål|31}}<br />[[Daniel Bamberg|Bamberg]] {{mål|33|str.}} |stadion=[[Olympic Sports Center of Zemgale]], [[Jelgava]] |tilskuere=1.560<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Petur Reinert]] ({{nfa|Færøerne}}) }} ''Jelgava vandt 5–4 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="NSÍ Runavík v Shakhtyor Soligorsk" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[NSÍ Runavík]] {{flagicon|FRO}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019982/index.html |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Shakhtyor Soligorsk|Shakhtyor Soligorsk]] |mål1= |mål2=[[Artem Starhorodskyi|Starhorodskyi]] {{mål|45+1|str.|84|str.}} |stadion=[[Svangaskarð]], [[Toftir]]{{refn|gruppe=note|name=NSÍ Runavík|[[NSÍ Runavík]] spillede deres hjemmekampe på [[Svangaskarð]], [[Toftir]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Runavík Stadium]], [[Runavík]].}} |tilskuere=350<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Tim Marshall (dommer)|Tim Marshall]] ({{nfa|Nordirland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Shakhtyor Soligorsk v NSÍ Runavík" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[FC Shakhtyor Soligorsk|Shakhtyor Soligorsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=5–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020034/index.html |hold2={{flagicon|FRO}} [[NSÍ Runavík]] |mål1=[[Ihar Burko|Burko]] {{mål|20}}<br />[[Serhiy Rudyka|Rudyka]] {{mål|42}}<br />[[Mikhail Shibun|Shibun]] {{mål|81|str.}}<br />[[Yevgeniy Yelezarenko|Yelezarenko]] {{mål|86}}<br />[[Alyaksey Yanushkevich|Yanushkevich]] {{mål|90}} |mål2= |stadion=[[Stroitel Stadium (Soligorsk)|Stroitel Stadium]], [[Salihorsk]] |tilskuere=1.100<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Giorgi Vadachkoria]] ({{nfa|Georgien}}) }} ''Shakhtyor Soligorsk vandt 7–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="AIK v Bala Town" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[AIK Fotboll|AIK]] {{flagicon|SWE}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019983/index.html |hold2={{flagicon|WAL}} [[Bala Town F.C.|Bala Town]] |mål1=[[Amin Affane|Affane]] {{mål|27}}<br />[[Nils-Eric Johansson|Johansson]] {{mål|52}} |mål2= |stadion=[[Tele2 Arena]], [[Stockholm]]{{refn|gruppe=note|name=AIK|[[AIK Fotboll|AIK]] spillede deres første og tredje kvalifikationsrunde hjemmekampe på [[Tele2 Arena]], [[Stockholm]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Friends Arena]], [[Solna Municipality|Solna]].}} |tilskuere=6.127<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Kirill Levnikov]] ({{nfa|Rusland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Bala Town v AIK" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=19:30 |hold1=[[Bala Town F.C.|Bala Town]] {{flagicon|WAL}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020035/index.html |hold2={{flagicon|SWE}} [[AIK Fotboll|AIK]] |mål1= |mål2=[[Denni Avdić|Avdić]] {{mål|8}}<br />[[Carlos Strandberg|Strandberg]] {{mål|24}} |stadion=[[Belle Vue (Rhyl)|Belle Vue]], [[Rhyl]]{{refn|gruppe=note|name=Bala Town|[[Bala Town F.C.|Bala Town]] spillede deres hjemmekampe på [[Belle Vue (Rhyl)|Belle Vue]], [[Rhyl]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Maes Tegid]], [[Bala, Gwynedd|Bala]].<ref name=welsh />}} |tilskuere=890<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Fedayi San]] ({{nfa|Schweiz}}) }} ''AIK vandt 4–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Differdange 03 v Cliftonville" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Differdange 03|Differdange 03]] {{flagicon|LUX}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019984/index.html |hold2={{flagicon|NIR}} [[Cliftonville F.C.|Cliftonville]] |mål1=[[Omar Er Rafik|Er Rafik]] {{mål|38}} |mål2=[[Ross Lavery|Lavery]] {{mål|89}} |stadion=[[Stade Municipal de la Ville de Differdange|Stade Municipal]], [[Differdange]] |tilskuere=1.355<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Ignasi Villamayor Rozados]] ({{nfa|Andorra}}) }} {{Fodboldkamp |id="Cliftonville v Differdange 03" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Cliftonville F.C.|Cliftonville]] {{flagicon|NIR}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020036/index.html |hold2={{flagicon|LUX}} [[FC Differdange 03|Differdange 03]] |mål1=[[David McDaid|McDaid]] {{mål|2}}<br />[[Jay Donnelly|J. Donnelly]] {{mål|75}} |mål2= |stadion=[[Solitude (football ground)|Solitude]], [[Belfast]] |tilskuere=1.168<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Ferenc Karakó]] ({{nfa|Ungarn}}) }} ''Cliftonville vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Odd v IFK Mariehamn" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Odds BK|Odd]] {{flagicon|NOR}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019985/index.html |hold2={{flagicon|FIN}} [[IFK Mariehamn]] |mål1=[[Thomas Grøgaard|Grøgaard]] {{mål|63}}<br />[[Olivier Occéan|Occéan]] {{mål|86}} |mål2= |stadion=[[Skagerak Arena]], [[Skien]] |tilskuere=3.701<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Mohammed Al-Hakim]] ({{nfa|Sverige}}) }} {{Fodboldkamp |id="IFK Mariehamn v Odd" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[IFK Mariehamn]] {{flagicon|FIN}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020037/index.html |hold2={{flagicon|NOR}} [[Odds BK|Odd]] |mål1=[[Philip Sparrdal Mantilla|Mantilla]] {{mål|4}} |mål2=[[Chukwuma Akabueze|Bentley]] {{mål|78}} |stadion=[[Wiklöf Holding Arena]], [[Mariehamn]] |tilskuere=1.402<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Peter Kjærsgaard-Andersen]] ({{nfa|Danmark}}) }} ''Odd vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Domžale v Lusitanos" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[NK Domžale|Domžale]] {{flagicon|SVN}} |resultat=3–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019986/index.html |hold2={{flagicon|AND}} [[FC Lusitanos|Lusitanos]] |mål1=[[Gaber Dobrovoljc|Dobrovoljc]] {{mål|11}}<br />[[Kenan Horić|Horić]] {{mål|26}}<br />[[Matic Črnic|Črnic]] {{mål|43}} |mål2=[[Luís Henrique Novaes Dias Custódio|Luizão]] {{mål|5}} |stadion=[[Domžale Sports Park|Sports Park]], [[Domžale]] |tilskuere=1.000<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Orkhan Mammadov]] ({{nfa|Aserbajdsjan}}) }} {{Fodboldkamp |id="Lusitanos v Domžale" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[FC Lusitanos|Lusitanos]] {{flagicon|AND}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020038/index.html |hold2={{flagicon|SVN}} [[NK Domžale|Domžale]] |mål1=[[Luís Henrique Novaes Dias Custódio|Luizão]] {{mål|18}} |mål2=[[Žan Majer|Majer]] {{mål|5}}<br />[[Benjamin Morel|Morel]] {{mål|42}} |stadion=[[Estadi Comunal d'Andorra la Vella|Estadi Comunal]], [[Andorra la Vella]] |tilskuere=500<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Stanislav Todorov]] ({{nfa|Bulgarien}}) }} ''Domžale vandt 5–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Bokelj v Vojvodina" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=17:30 |hold1=[[FK Bokelj|Bokelj]] {{flagicon|MNE}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019987/index.html |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |mål1=[[Dejan Đenić|Đenić]] {{mål|5}} |mål2=[[Dejan Meleg|Meleg]] {{mål|6}} |stadion=[[Stadion pod Malim brdom]], [[Petrovac, Budva|Petrovac]]{{refn|gruppe=note|name=Bokelj|[[FK Bokelj|Bokelj]] spillede deres hjemmekampe på [[Stadion pod Malim brdom]], [[Petrovac, Budva|Petrovac]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Stadion pod Vrmcem]], [[Kotor]].}} |tilskuere=1.403<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Alejandro Hernández Hernández]] ({{nfa|Spanien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Vojvodina v Bokelj" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[FK Vojvodina|Vojvodina]] {{flagicon|SRB}} |resultat=5–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020039/index.html |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Bokelj|Bokelj]] |mål1=[[Filip Malbašić|Malbašić]] {{mål|9||42}}<br />[[Dejan Meleg|Meleg]] {{mål|60}}<br />[[Nikola Trujić|Trujić]] {{mål|63||87}} |mål2= |stadion=[[Karađorđe Stadium]], [[Novi Sad]] |tilskuere=4.388<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Andrew Dallas]] ({{nfa|Skotland}}) }} ''Vojvodina vandt 6–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="AEK Larnaca v Folgore" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]] {{flagicon|CYP}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019988/index.html |hold2={{flagicon|SMR}} [[S.S. Folgore Falciano Calcio|Folgore]] |mål1=[[Ivan Tričkovski|Tričkovski]] {{mål|22||34}}<br />[[André Alves|Alves]] {{mål|31}} |mål2= |stadion=[[Antonis Papadopoulos Stadium]], [[Larnaca]]{{refn|gruppe=note|name=AEK Larnaca|[[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]] spillede deres hjemmekampe på [[Antonis Papadopoulos Stadium]], [[Larnaca]], i stedet for deres normale hjemmebane [[GSZ Stadium]], [[Larnaca]].}} |tilskuere=2.100<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Aleksandrs Golubevs]] ({{nfa|Letland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Folgore v AEK Larnaca" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[S.S. Folgore Falciano Calcio|Folgore]] {{flagicon|SMR}} |resultat=1–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020040/index.html |hold2={{flagicon|CYP}} [[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]] |mål1=[[Michael Traini|Traini]] {{mål|35}} |mål2=[[Ivan Tričkovski|Tričkovski]] {{mål|51||55}}<br />[[André Alves|Alves]] {{mål|65|str.}} |stadion=[[San Marino Stadium]], [[Serravalle (San Marino)|Serravalle]] |tilskuere=319<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Jens Maae]] ({{nfa|Danmark}}) }} ''AEK Larnaca vandt 6–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Dila Gori v Shirak" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=16:00 |hold1=[[FC Dila Gori|Dila Gori]] {{flagicon|GEO}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019989/index.html |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Shirak|Shirak]] |mål1=[[Irakli Modebadze|Modebadze]] {{mål|36}} |mål2= |stadion=[[Tengiz Burjanadze Stadium]], [[Gori (Georgia)|Gori]] |tilskuere=2.512<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Anatoliy Zhabchenko]] ({{nfa|Ukraine}}) }} {{Fodboldkamp |id="Shirak v Dila Gori" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=15:00 |hold1=[[FC Shirak|Shirak]] {{flagicon|ARM}} |resultat=1–0 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020041/index.html |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Dila Gori|Dila Gori]] |mål1=[[Vahan Bichakhchyan|Bichakhchyan]] {{mål|84}} |mål2= |stadion=[[Gyumri City Stadium|City Stadium]], [[Gyumri]] |tilskuere=2.400<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Sergejus Slyva]] ({{nfa|Litauen}}) |straffe1=[[Rumyan Hovsepyan|Hovsepyan]] {{Straffemål}}<br />[[Robert Darbinyan|Darbinyan]] {{Straffemål}}<br />[[Viulen Ayvazyan|Ayvazyan]] {{Straffemål}}<br />[[Davit Hakobyan|Hakobyan]] {{Straffemål}} |straffesparksresultat=4–1 |straffe2={{Straffebrændt}} [[Teimuraz Gongadze|Gongadze]]<br />{{Straffebrændt}} [[Davit Kvirkvelia|Kvirkvelia]]<br />{{Straffemål}} [[Luka Razmadze|Razmadze]] }} ''1–1 samlet. Shirak vandt 4–1 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Široki Brijeg v Birkirkara" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]] {{flagicon|BIH}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019990/index.html |hold2={{flagicon|MLT}} [[Birkirkara F.C.|Birkirkara]] |mål1=[[Ivan Baraban|Baraban]] {{mål|45}} |mål2=[[Cain Attard|Attard]] {{mål|15}} |stadion=[[Stadion Pecara]], [[Široki Brijeg]] |tilskuere=3.000<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Sandro Schärer]] ({{nfa|Schweiz}}) }} {{Fodboldkamp |id="Birkirkara v Široki Brijeg" |dato={{Start dato|2016|7|5|df=y}} |tid=17:45 |hold1=[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]] {{flagicon|MLT}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020042/index.html |hold2={{flagicon|BIH}} [[NK Široki Brijeg|Široki Brijeg]] |mål1=[[Srđan Dimitrov|Dimitrov]] {{mål|29}}<br />[[Stipo Marković|Marković]] {{mål|76|sm.}} |mål2= |stadion=[[Hibernians Stadium]], [[Paola (Malta)|Paola]]{{refn|gruppe=note|name=Birkirkara|[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]] spillede deres hjemmekampe på [[Hibernians Stadium]], [[Paola (Malta)|Paola]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Ta' Qali National Stadium|National Stadium]], [[Ta' Qali]].}} |tilskuere=1.152<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Rahim Hasanov]] ({{nfa|Aserbajdsjan}}) }} ''Birkirkara vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Videoton v Zaria Bălți" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Videoton FC|Videoton]] {{flagicon|HUN}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019991/index.html |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Zaria Bălți|Zaria Bălți]] |mål1=[[Krisztián Géresi|Géresi]] {{mål|18}}<br />[[Róbert Feczesin|Feczesin]] {{mål|88||90+4}} |mål2= |stadion=[[Pancho Arena]], [[Felcsút]]{{refn|gruppe=note|name=Videoton|[[Videoton FC|Videoton]] spillede deres hjemmekampe på [[Pancho Arena]], [[Felcsút]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Sóstói Stadion]], [[Székesfehérvár]], på grund af ombygning.<ref>{{cite web |title=Videoton: a Sóstói Stadion elemeit újrahasznosítják |trans-title=Videoton: Sóstói stadium elements will be recycled |language=hu |url=http://www.nemzetisport.hu/labdarugo_nb_i/videoton-a-sostoi-stadion-elemeit-ujrahasznositjak-2459099 |website=www.nemzetisport.hu |publisher=Nemzeti Sport |dato=6. januar 2016 |access-date=23. juni 2016 }}</ref>}} |tilskuere=2.321<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Enea Jorgji]] ({{nfa|Albanien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Zaria Bălți v Videoton" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Zaria Bălți|Zaria Bălți]] {{flagicon|MDA}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020043/index.html |hold2={{flagicon|HUN}} [[Videoton FC|Videoton]] |mål1=[[Maxim Mihaliov|Mihaliov]] {{mål|9}}<br />[[Gheorghe Ovseanicov|Ovseanicov]] {{mål|29}} |mål2= |stadion=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]]{{refn|gruppe=note|name=Zaria Bălți|[[FC Zaria Bălți|Zaria Bălți]] spillede deres hjemmekampe på [[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Stadionul Orășenesc (Bălți)|Stadionul Orășenesc]], [[Bălți]].}} |tilskuere=2.097<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Fyodor Zammit]] ({{nfa|Malta}}) }} ''Videoton vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="UE Santa Coloma v Lokomotiva" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[UE Santa Coloma]] {{flagicon|AND}} |resultat=1–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019992/index.html |hold2={{flagicon|CRO}} [[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] |mål1=[[Pedro Reis|Reis]] {{mål|90+3}} |mål2=[[Mirko Marić|Marić]] {{mål|20||73}}<br />[[Herdi Prenga|Prenga]] {{mål|65}} |stadion=[[Estadi Comunal d'Andorra la Vella|Estadi Comunal]], [[Andorra la Vella]] |tilskuere=250<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Donatas Rumšas]] ({{nfa|Litauen}}) }} {{Fodboldkamp |id="Lokomotiva v UE Santa Coloma" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] {{flagicon|CRO}} |resultat=4–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020044/index.html |hold2={{flagicon|AND}} [[UE Santa Coloma]] |mål1=[[Josip Ćorić|Ćorić]] {{mål|8}}<br />[[Herdi Prenga|Prenga]] {{mål|18|str.}}<br />[[Mirko Marić|Marić]] {{mål|48}}<br />[[Dino Perić|Perić]] {{mål|57}} |mål2=[[Joan Salomó Tellez|Salomó]] {{mål|89}} |stadion=[[Stadion Kranjčevićeva]], [[Zagreb]] |tilskuere=294<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Veaceslav Banari]] ({{nfa|Moldova}}) }} ''Lokomotiva vandt 7–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Europa FC v Pyunik" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[Europa FC]] {{flagicon|GIB}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019993/index.html |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Pyunik|Pyunik]] |mål1=[[Pedro Carrión (fodboldspiller)|Carrión]] {{mål|32}}<br />[[Félix López (fodboldspiller)|López]] {{mål|39}} |mål2= |stadion=[[Victoria Stadium (Gibraltar)|Victoria Stadium]], [[Gibraltar]] |tilskuere=850<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Markus Hameter]] ({{nfa|Østrig}}) }} {{Fodboldkamp |id="Pyunik v Europa FC" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[FC Pyunik|Pyunik]] {{flagicon|ARM}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020045/index.html |hold2={{flagicon|GIB}} [[Europa FC]] |mål1=[[Alik Arakelyan|Arakelyan]] {{mål|25}}<br />[[Robert Minasyan|Minasyan]] {{mål|56}} |mål2=[[Joselinho]] {{mål|10}} |stadion=[[Vazgen Sargsyan Republican Stadium]], [[Yerevan]]{{refn|gruppe=note|name=Pyunik|[[FC Pyunik|Pyunik]] spillede deres hjemmekampe på [[Vazgen Sargsyan Republican Stadium]], [[Yerevan]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Yerevan Football Academy Stadium|Football Academy Stadium]], [[Yerevan]].}} |tilskuere=2.000<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Boris Marhefka]] ({{nfa|Slovakiet}}) }} ''Europa FC vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Čukarički v Ordabasy" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[FK Čukarički|Čukarički]] {{flagicon|SRB}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019994/index.html |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Ordabasy|Ordabasy]] |mål1=[[Igor Matić|Matić]] {{mål|49|str.|68}}<br />[[Asmir Kajević|Kajević]] {{mål|53}} |mål2= |stadion=[[Čukarički Stadium]], [[Belgrade]] |tilskuere=2.214<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Fábio Veríssimo]] ({{nfa|Portugal}}) }} {{Fodboldkamp |id="Ordabasy v Čukarički" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=14:00 |hold1=[[FC Ordabasy|Ordabasy]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=3–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020046/index.html |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Čukarički|Čukarički]] |mål1=[[Alexander Geynrikh|Geynrikh]] {{mål|45+2}}<br />[[Yerkebulan Tunggyshbayev|Tunggyshbayev]] {{mål|67}}<br />[[Temirlan Yerlanov|Yerlanov]] {{mål|90+3}} |mål2=[[Staniša Mandić|Mandić]] {{mål|10||14}}<br />[[Asmir Kajević|Kajević]] {{mål|21}} |stadion=[[Kazhymukan Munaitpasov Stadium (Shymkent)|Kazhymukan Munaitpasov Stadium]], [[Shymkent]] |tilskuere=5.100<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Denis Scherbakov]] ({{nfa|Hviderusland}}) }} ''Čukarički vandt 6–3 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Rabotnički v Budućnost Podgorica" |dato={{Start dato|2016|6|28|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FK Rabotnički|Rabotnički]] {{flagicon|MKD}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019995/index.html |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Budućnost Podgorica|Budućnost Podgorica]] |mål1=[[Eljif Elmas|Elmas]] {{mål|80}} |mål2=[[Velizar Janketić|Janketić]] {{mål|36}} |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]] |tilskuere=1.500<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Zbyněk Proske]] ({{nfa|Tjekkiet}}) }} {{Fodboldkamp |id="Budućnost Podgorica v Rabotnički" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FK Budućnost Podgorica|Budućnost Podgorica]] {{flagicon|MNE}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020047/index.html |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Rabotnički|Rabotnički]] |mål1=[[Risto Radunović|Radunović]] {{mål|18|str.}} |mål2= |stadion=[[Podgorica City Stadium|City Stadium]], [[Podgorica]] |tilskuere=2.000<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Jørgen Daugbjerg|Jørgen Daugbjerg Burchardt]] ({{nfa|Danmark}}) }} ''Budućnost Podgorica vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Zimbru Chișinău v Chikhura Sachkhere" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Zimbru Chișinău|Zimbru Chișinău]] {{flagicon|MDA}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019996/index.html |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] |mål1= |mål2=[[Dimitri Tatanashvili|Tatanashvili]] {{mål|40}} |stadion=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |tilskuere=2.500<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Jari Järvinen]] ({{nfa|Finland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Chikhura Sachkhere v Zimbru Chișinău" |dato={{Start dato|2016|7|5|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] {{flagicon|GEO}} |resultat=2–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020048/index.html |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Zimbru Chișinău|Zimbru Chișinău]] |mål1=[[Giorgi Ivanishvili|Ivanishvili]] {{mål|13}}<br />[[Levan Kakubava|Kakubava]] {{mål|55}} |mål2=[[Emerson Feliciano|Emerson]] {{mål|45+2||90+3}}<br />[[Ion Jardan|Jardan]] {{mål|61}} |stadion=[[David Abashidze Stadium]], [[Zestaponi]]{{refn|gruppe=note|name=Chikhura Sachkhere|[[FC Chikhura Sachkhere|Chikhura Sachkhere]] spillede deres hjemmekampe på [[David Abashidze Stadium]], [[Zestaponi]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Central Stadium (Sachkhere)|Central Stadium]], [[Sachkhere]].}} |tilskuere=1.500<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Suren Baliyan]] ({{nfa|Armenien}}) }} ''3–3 samlet. Zimbru Chișinău vandt på reglen om udebanemål.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Sloboda Tuzla v Beitar Jerusalem" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FK Sloboda Tuzla|Sloboda Tuzla]] {{flagicon|BIH}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019997/index.html |hold2={{flagicon|ISR}} [[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Bilino Polje Stadium]], [[Zenica]]{{refn|gruppe=note|name=Sloboda Tuzla|[[FK Sloboda Tuzla|Sloboda Tuzla]] spillede deres hjemmekampe på [[Bilino Polje Stadium]], [[Zenica]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Tušanj City Stadium]], [[Tuzla]].<ref name=tuzla>{{cite web |title=Protivnik iz Svetog grada |trans-title=Opponent of the Holy City |language=bs |url=http://www.fksloboda.ba/index.php/vijesti-clanci/1001-protivnik-iz-svetog-grada |website=www.fksloboda.ba |publisher=[[FK Sloboda Tuzla]] |dato=20. juni 2016 |access-date=21. juni 2016 |archive-date=10. oktober 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161010124613/http://www.fksloboda.ba/index.php/vijesti-clanci/1001-protivnik-iz-svetog-grada |url-status=dead }}</ref>}} |tilskuere=2.762<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Glenn Nyberg]] ({{nfa|Sverige}}) }} {{Fodboldkamp |id="Beitar Jerusalem v Sloboda Tuzla" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:45 |hold1=[[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]] {{flagicon|ISR}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020049/index.html |hold2={{flagicon|BIH}} [[FK Sloboda Tuzla|Sloboda Tuzla]] |mål1=[[Omer Atzili|Atzili]] {{mål|66|str.}} |mål2= |stadion=[[Teddy Stadium]], [[Jerusalem]] |tilskuere=9.010<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Oleksandr Derdo]] ({{nfa|Ukraine}}) }} ''Beitar Jerusalem vandt 1–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Kukësi v Rudar Pljevlja" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FK Kukësi|Kukësi]] {{flagicon|ALB}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019998/index.html |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] |mål1=[[Lucas Rangel Nunes Gonçalves|Rangel]] {{mål|32}} |mål2=[[Miloš Radanović|Radanović]] {{mål|71|str.}} |stadion=[[Elbasan Arena]], [[Elbasan]]{{refn|gruppe=note|name=Kukësi|[[FK Kukësi|Kukësi]] spillede deres hjemmekampe på [[Elbasan Arena]], [[Elbasan]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Zeqir Ymeri Stadium]], [[Kukës]].<ref name=rudar>{{cite web |title=Sjutra protiv Rada... |trans-title=Rada tomorrow against |language=cnr |url=http://www.fkrudarpljevlja.com/index.php?IDSP=6052 |website=fkrudarpljevlja.com |publisher=[[FK Rudar Pljevlja]] |dato=21. juni 2016 |access-date=23. juni 2016 |archive-date=28. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160828091438/http://www.fkrudarpljevlja.com/index.php?IDSP=6052 |url-status=dead }}</ref>}} |tilskuere=104<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Roi Reinschreiber]] ({{nfa|Israel}}) }} {{Fodboldkamp |id="Rudar Pljevlja v Kukësi" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=17:30 |hold1=[[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] {{flagicon|MNE}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020050/index.html |hold2={{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] |mål1= |mål2=[[Sindri Guri|Guri]] {{mål|79}} |stadion=[[Gradski stadion (Nikšić)|City Stadium]], [[Nikšić]]{{refn|gruppe=note|name=Rudar Pljevlja|[[FK Rudar Pljevlja|Rudar Pljevlja]] spillede deres hjemmekampe på [[Gradski stadion (Nikšić)|City Stadium]], [[Nikšić]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Gradski stadion (Pljevlja)|City Stadium]], [[Pljevlja]].<ref name=rudar2>{{cite web |title=Stadion bez licence |trans-title=The stadium without a license |language=cnr |url=http://fkrudarpljevlja.com/index.php?IDSP=6046 |website=fkrudarpljevlja.com |publisher=[[FK Rudar Pljevlja]] |dato=10. juni 2016 |access-date=23. juni 2016 |archive-date=28. august 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160828122617/http://fkrudarpljevlja.com/index.php?IDSP=6046 |url-status=dead }}</ref>}} |tilskuere=486<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[João Capela]] ({{nfa|Portugal}}) }} ''Kukësi vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Balzan v Neftçi Baku" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Balzan F.C.|Balzan]] {{flagicon|MLT}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2019999/index.html |hold2={{flagicon|AZE}} [[Neftçi PFK|Neftçi Baku]] |mål1= |mål2=[[Rahman Hajiyev|Hajiyev]] {{mål|14}}<br />[[Ruslan Qurbanov|R. Qurbanov]] {{mål|83|str.}} |stadion=[[Hibernians Stadium]], [[Paola (Malta)|Paola]]{{refn|gruppe=note|name=Balzan|[[Balzan F.C.|Balzan]] spillede deres hjemmekampe på [[Hibernians Stadium]], [[Paola (Malta)|Paola]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Ta' Qali National Stadium|National Stadium]], [[Ta' Qali]].}} |tilskuere=357<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Jovan Kaluđerović]]({{nfa|Montenegro}}) }} {{Fodboldkamp |id="Neftçi Baku v Balzan" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Neftçi PFK|Neftçi Baku]] {{flagicon|AZE}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020051/index.html |hold2={{flagicon|MLT}} [[Balzan F.C.|Balzan]] |mål1=[[Jairo Rodrigues Peixoto Filho|Jairo]] {{mål|20}} |mål2=[[Lydon Micallef|Micallef]] {{mål|51||67}} |stadion=[[Bakcell Arena]], [[Baku]] |tilskuere=7.650<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Yaroslav Kozyk]] ({{nfa|Ukraine}}) }} ''Neftçi Baku vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Admira Wacker Mödling v Spartak Myjava" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]] {{flagicon|AUT}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020000/index.html |hold2={{flagicon|SVK}} [[Spartak Myjava]] |mål1=[[Eldis Bajrami|Bajrami]] {{mål|34}} |mål2=[[Tomáš Kóňa|Kóňa]] {{mål|73}} |stadion=[[NV Arena]], [[Sankt Pölten]]{{refn|gruppe=note|name=Admira Wacker Mödling|[[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]] spillede deres første og anden kvalifikationsrunde hjemmekampe på [[NV Arena]], [[Sankt Pölten]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Bundesstadion Südstadt]], [[Maria Enzersdorf]].}} |tilskuere=1.200<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Fran Jović]] ({{nfa|Kroatien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Spartak Myjava v Admira Wacker Mödling" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[Spartak Myjava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=2–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020052/index.html |hold2={{flagicon|AUT}} [[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]] |mål1=[[Erik Daniel|Daniel]] {{mål|30}}<br />[[Štefan Pekár|Pekár]] {{mål|89}} |mål2=[[Markus Wostry|Wostry]] {{mål|2}}<br />[[Dominik Starkl|Starkl]] {{mål|27}}<br />[[Stephan Zwierschitz|Zwierschitz]] {{mål|57}} |stadion=[[Stadium Myjava]], [[Myjava]] |tilskuere=2.057<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Alper Ulusoy]] ({{nfa|Tyrkiet}}) }} ''Admira Wacker Mödling vandt 4–3 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Beroe Stara Zagora v Radnik Bijeljina" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:30 |hold1=[[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]] {{flagicon|BUL}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020001/index.html |hold2={{flagicon|BIH}} [[FK Radnik Bijeljina|Radnik Bijeljina]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Beroe Stadium]], [[Stara Zagora]] |tilskuere=2.918<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Giorgi Kruashvili]] ({{nfa|Georgien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Radnik Bijeljina v Beroe Stara Zagora" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FK Radnik Bijeljina|Radnik Bijeljina]] {{flagicon|BIH}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020053/index.html |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]] |mål1= |mål2=[[Erik Pochanski|Pochanski]] {{mål|79||80}} |stadion=[[Banja Luka City Stadium|City Stadium]], [[Banja Luka]]{{refn|gruppe=note|name=Radnik Bijeljina|[[FK Radnik Bijeljina|Radnik Bijeljina]] spillede deres hjemmekampe på [[Banja Luka City Stadium|City Stadium]], [[Banja Luka]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Gradski stadion (Bijeljina)|City Stadium]], [[Bijeljina]].}} |tilskuere=2.832<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Dimitrios Massias]] ({{nfa|Cypern}}) }} ''Beroe Stara Zagora vandt 2–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="La Fiorita v Debrecen" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[S.P. La Fiorita|La Fiorita]] {{flagicon|SMR}} |resultat=0–5 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020002/index.html |hold2={{flagicon|HUN}} [[Debreceni VSC|Debrecen]] |mål1= |mål2=[[Péter Szakály|Szakály]] {{mål|5||83}}<br />[[Tibor Tisza|Tisza]] {{mål|34||49}}<br />[[Tamás Kulcsár|Kulcsár]] {{mål|89}} |stadion=[[San Marino Stadium]], [[Serravalle (San Marino)|Serravalle]] |tilskuere=402<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Juri Frischer]] ({{nfa|Estland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Debrecen v La Fiorita" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Debreceni VSC|Debrecen]] {{flagicon|HUN}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020054/index.html |hold2={{flagicon|SMR}} [[S.P. La Fiorita|La Fiorita]] |mål1=[[Tibor Tisza|Tisza]] {{mål|41}}<br />[[Dávid Holman|Holman]] {{mål|51}} |mål2= |stadion=[[Nagyerdei Stadion]], [[Debrecen]] |tilskuere=8.632<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Stavros Mantalos]] ({{nfa|Grækenland}}) }} ''Debrecen vandt 7–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Vaduz v Sileks" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Vaduz|Vaduz]] {{flagicon|LIE}} |resultat=3–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020003/index.html |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Sileks|Sileks]] |mål1=[[Moreno Costanzo|Costanzo]] {{mål|36||45+2}}<br />[[Simone Grippo|Grippo]] {{mål|90+5}} |mål2=[[Marjan Mickov|Mickov]] {{mål|86}} |stadion=[[Rheinpark Stadion]], [[Vaduz]] |tilskuere=928<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Þóroddur Hjaltalín Jr.]] ({{nfa|Island}}) }} {{Fodboldkamp |id="Sileks v Vaduz" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[FK Sileks|Sileks]] {{flagicon|MKD}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020055/index.html |hold2={{flagicon|LIE}} [[FC Vaduz|Vaduz]] |mål1=[[Marjan Mickov|Mickov]] {{mål|30}} |mål2=[[Moreno Costanzo|Costanzo]] {{mål|89|str.}}<br />[[Ali Messaoud|Messaoud]] {{mål|90+3}} |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]]{{refn|gruppe=note|name=Sileks|[[FK Sileks|Sileks]] spillede deres hjemmekampe på [[Philip II Arena]], [[Skopje]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Gradski stadion Kratovo|City Stadium]], [[Kratovo, Macedonia|Kratovo]].}} |tilskuere=450<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Paul McLaughlin (dommer)|Paul McLaughlin]] {{nowrap({{nfa|Irland}})}} }} ''Vaduz vandt 5–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Maccabi Tel Aviv v Gorica" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:15 |hold1=[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] {{flagicon|ISR}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020004/index.html |hold2={{flagicon|SVN}} [[ND Gorica|Gorica]] |mål1=[[Nosa Igiebor|Igiebor]] {{mål|13||69}}<br />[[Orlando Sá|Sá]] {{mål|45}} |mål2= |stadion=[[Netanya Stadium]], [[Netanya]]{{refn|gruppe=note|name=Maccabi Tel Aviv|[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] spillede deres hjemmekampe på [[Netanya Stadium]], [[Netanya]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Bloomfield Stadium]], [[Tel Aviv]], på grund af ombygning.<ref>{{cite web |title=Israeli soccer star Eran Zahavi completes record transfer to Chinese club |url=http://www.jpost.com/Israel-News/Sports/Israeli-soccer-star-Eran-Zahavi-completes-record-transfer-to-Chinese-club-459060 |website=www.jpost.com |publisher=The Jerusalem Post |dato=29. juni 2016 |access-date=8. juli 2016 }}</ref>}} |tilskuere=7.982<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Jonathan Lardot]] ({{nfa|Belgien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Gorica v Maccabi Tel Aviv" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[ND Gorica|Gorica]] {{flagicon|SVN}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020056/index.html |hold2={{flagicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] |mål1= |mål2=[[Yossi Benayoun|Benayoun]] {{mål|10}} |stadion=[[Nova Gorica Sports Park|Sports Park]], [[Nova Gorica]] |tilskuere=700<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Manuel Schüttengruber]] ({{nfa|Østrig}}) }} ''Maccabi Tel Aviv vandt 4–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Gabala v Samtredia" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Gabala FK|Gabala]] {{flagicon|AZE}} |resultat=5–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020005/index.html |hold2={{flagicon|GEO}} [[FC Samtredia|Samtredia]] |mål1=[[Vojislav Stanković|Stanković]] {{mål|16}}<br />[[Sergei Zenjov|Zenjov]] {{mål|19}}<br />[[Theo Lewis Weeks|Weeks]] {{mål|30||69||72}} |mål2=[[Lasha Shergelashvili|Shergelashvili]] {{mål|59}} |stadion=[[Bakcell Arena]], [[Baku]]{{refn|gruppe=note|name=Gabala|[[Gabala FK|Gabala]] spillede deres hjemmekampe på [[Bakcell Arena]], [[Baku]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Gabala City Stadium|City Stadium]], [[Qabala]].}} |tilskuere=5.850<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Denis Scherbakov]] ({{nfa|Hviderusland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Samtredia v Gabala" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[FC Samtredia|Samtredia]] {{flagicon|GEO}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020057/index.html |hold2={{flagicon|AZE}} [[Gabala FK|Gabala]] |mål1=[[Budu Zivzivadze|Zivzivadze]] {{mål|14|str.}}<br />[[Lasha Shergelashvili|Shergelashvili]] {{mål|90+2}} |mål2=[[Theo Lewis Weeks|Weeks]] {{mål|42}} |stadion=[[David Abashidze Stadium]], [[Zestaponi]]{{refn|gruppe=note|name=Samtredia|[[FC Samtredia|Samtredia]] spillede deres hjemmekampe på [[David Abashidze Stadium]], [[Zestaponi]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Erosi Manjgaladze Stadium]], [[Samtredia]].}} |tilskuere=847<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Georgios Kyzas]] ({{nfa|Grækenland}}) }} ''Gabala vandt 6–3 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Teuta Durrës v Kairat" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[KF Teuta Durrës|Teuta Durrës]] {{flagicon|ALB}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020006/index.html |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Kairat|Kairat]] |mål1= |mål2=[[Andrey Arshavin|Arshavin]] {{mål|70}} |stadion=[[Niko Dovana Stadium]], [[Durrës]] |tilskuere=500<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Vasilis Dimitriou]] ({{nfa|Cypern}}) }} {{Fodboldkamp |id="Kairat v Teuta Durrës" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=16:45 |hold1=[[FC Kairat|Kairat]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=5–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020058/index.html |hold2={{flagicon|ALB}} [[KF Teuta Durrës|Teuta Durrës]] |mål1=[[Gerard Gohou|Gohou]] {{mål|27||61}}<br />[[Mikhail Bakayev|Bakayev]] {{mål|45+2}}<br />[[Léandre Tawamba|Tawamba]] {{mål|72}}<br />[[Bauyrzhan Turysbek|Turysbek]] {{mål|79}} |mål2= |stadion=[[Almaty Central Stadium|Central Stadium]], [[Almaty]] |tilskuere=20,700<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Dag Vidar Hafsås]] ({{nfa|Norge}}) }} ''Kairat vandt 6–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Spartak Trnava v Hibernians" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020007/index.html |hold2={{flagicon|MLT}} [[Hibernians F.C.|Hibernians]] |mål1=[[Robert Ndip Tambe|Tambe]] {{mål|7||83}}<br />[[Martin Mikovič|Mikovič]] {{mål|40}} |mål2= |stadion=[[Štadión Antona Malatinského]], [[Trnava]] |tilskuere=0{{refn|gruppe=note|name=Spartak Trnava vs Hibernians|Spartak Trnava v Hibernians kampen blev spillet bag lukkede døre pga. straf fra UEFA.<ref>{{cite web |title=Spartak Trnava zvládol domáci zápas s Hibernians |trans-title=Spartak Trnava get through home match with Hibernians |language=sk |url=http://sport.aktuality.sk/c/223723/video-spartak-trnava-zvladol-domaci-zapas-s-hibernians/ |website=ŠPORT.sk |dato=30. juni 2016 |access-date=5. juli 2016 }}</ref>}} |dommer=[[Edin Jakupović]] {{nowrap|({{nfa|Bosnien-Hercegovina}})}} }} {{Fodboldkamp |id="Hibernians v Spartak Trnava" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[Hibernians F.C.|Hibernians]] {{flagicon|MLT}} |resultat=0–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020059/index.html |hold2={{flagicon|SVK}} [[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]] |mål1= |mål2=[[Martin Mikovič|Mikovič]] {{mål|5}}<br />[[Matej Oravec|Oravec]] {{mål|58}}<br />[[Babatounde Bello|Bello]] {{mål|90+2}} |stadion=[[Hibernians Stadium]], [[Paola (Malta)|Paola]] |tilskuere=322<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Anastasios Papapetrou]] ({{nfa|Grækenland}}) }} ''Spartak Trnava vandt 6–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Banants v Omonia" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FC Banants|Banants]] {{flagicon|ARM}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020008/index.html |hold2={{flagicon|CYP}} [[AC Omonia|Omonia]] |mål1= |mål2=[[Matt Derbyshire|Derbyshire]] {{mål|26}} |stadion=[[Vazgen Sargsyan Republican Stadium]], [[Yerevan]]{{refn|gruppe=note|name=Banants|[[FC Banants|Banants]] spillede deres hjemmekampe på [[Vazgen Sargsyan Republican Stadium]], [[Yerevan]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Banants Stadium]], [[Yerevan]].}} |tilskuere=1.520<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Mario Zebec]] ({{nfa|Kroatien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Omonia v Banants" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[AC Omonia|Omonia]] {{flagicon|CYP}} |resultat=4–1 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020060/index.html |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Banants|Banants]] |mål1=[[Onisiforos Roushias|Roushias]] {{mål|93||108}}<br />[[Matt Derbyshire|Derbyshire]] {{mål|114}}<br />[[Alexandre Silva Cleyton|Cleyton]] {{mål|120+1}} |mål2=[[Atsamaz Burayev|Burayev]] {{mål|71}} |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]] |tilskuere=8.042<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Aleksandrs Anufrijevs]] ({{nfa|Letland}}) }} ''Omonia vandt 5–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Shkëndija v Cracovia" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=21:00 |hold1=[[FK Shkëndija|Shkëndija]] {{flagicon|MKD}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020009/index.html |hold2={{flagicon|POL}} [[KS Cracovia (football)|Cracovia]] |mål1=[[Besart Ibraimi|Ibraimi]] {{mål|41}}<br />[[Stênio Júnior]] {{mål|68}} |mål2= |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]]{{refn|gruppe=note|name=Shkëndija|[[FK Shkëndija|Shkëndija]] spillede deres hjemmekampe på [[Philip II Arena]], [[Skopje]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Gradski stadion Tetovo|City Stadium]], [[Tetovo]].}} |tilskuere=4.539<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Sándor Andó-Szabó]] ({{nfa|Ungarn}}) }} {{Fodboldkamp |id="Cracovia v Shkëndija" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[KS Cracovia (football)|Cracovia]] {{flagicon|POL}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020061/index.html |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Shkëndija|Shkëndija]] |mål1=[[Besir Demiri|Demiri]] {{mål|68|sm.}} |mål2=[[Besart Ibraimi|Ibraimi]] {{mål|13}}<br />[[Ferhan Hasani|Hasani]] {{mål|90+3}} |stadion=[[Marshal Józef Piłsudski Stadium]], [[Kraków]] |tilskuere=7.122<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Gunnar Jarl Jónsson]] ({{nfa|Island}}) }} ''Shkëndija vandt 4–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Slavia Sofia v Zagłębie Lubin" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[PFC Slavia Sofia|Slavia Sofia]] {{flagicon|BUL}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020010/index.html |hold2={{flagicon|POL}} [[Zagłębie Lubin]] |mål1=[[Serder Serderov|Serderov]] {{mål|85}} |mål2= |stadion=[[Vasil Levski National Stadium]], [[Sofia]]{{refn|gruppe=note|name=Slavia Sofia|[[PFC Slavia Sofia|Slavia Sofia]] spillede deres hjemmekampe på [[Vasil Levski National Stadium]], [[Sofia]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Ovcha Kupel Stadium]], [[Sofia]].}} |tilskuere=1.160<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Aliyar Aghayev]] ({{nfa|Aserbajdsjan}}) }} {{Fodboldkamp |id="Zagłębie Lubin v Slavia Sofia" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Zagłębie Lubin]] {{flagicon|POL}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020062/index.html |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Slavia Sofia|Slavia Sofia]] |mål1=[[Ľubomír Guldan|Guldan]] {{mål|20}}<br />[[Łukasz Piątek|Ł. Piątek]] {{mål|64}}<br />[[Maciej Dąbrowski|Dąbrowski]] {{mål|81}} |mål2= |stadion=[[Stadion Zagłębia Lubin]], [[Lubin]] |tilskuere=5.817<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Yuriy Mozharovsky]] ({{nfa|Ukraine}}) }} ''Zagłębie Lubin vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Aktobe v MTK Budapest" |dato={{Start dato|2016|6|30|df=y}} |tid=16:00 |hold1=[[FC Aktobe|Aktobe]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020011/index.html |hold2={{flagicon|HUN}} [[MTK Budapest FC|MTK Budapest]] |mål1=[[Didar Zhalmukan|Zhalmukan]] {{mål|44|str.}} |mål2=[[Sándor Torghelle|Torghelle]] {{mål|30}} |stadion=[[Central Stadium (Aktobe)|Central Stadium]], [[Aktobe]] |tilskuere=8.600<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Sascha Amhof]] ({{nfa|Schweiz}}) }} {{Fodboldkamp |id="MTK Budapest v Aktobe" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[MTK Budapest FC|MTK Budapest]] {{flagicon|HUN}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020063/index.html |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Aktobe|Aktobe]] |mål1=[[Darko Nikač|Nikač]] {{mål|7}}<br />[[Barnabás Bese|Bese]] {{mål|84}} |mål2= |stadion=[[Ménfői út]], [[Győr]]{{refn|gruppe=note|name=MTK Budapest|[[MTK Budapest FC|MTK Budapest]] spillede deres hjemmekampe på [[Ménfői út]], [[Győr]], i stedet for derese midlertidige stadium [[Stadion Rudolf Illovszky]], [[Budapest]].}} |tilskuere=601<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Nikolay Yordanov (dommer)|Nikolay Yordanov]] ({{nfa|Bulgarien}}) }} ''MTK Budapest vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Partizani Tirana v Slovan Bratislava" |dato={{Start dato|2016|6|28|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FK Partizani Tirana|Partizani Tirana]] {{flagicon|ALB}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020012/index.html |hold2={{flagicon|SVK}} [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Elbasan Arena]], [[Elbasan]]{{refn|gruppe=note|name=Partizani Tirana|[[FK Partizani Tirana|Partizani Tirana]] spillede deres første kvalifikationsrunde og play-off hjemmekampe på [[Elbasan Arena]], [[Elbasan]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Selman Stërmasi Stadium]], [[Tirana]].<ref name=slovan>{{cite web |title=Prvý súťažný zápas novej sezóny odohráme už v utorok |trans-title=The first match of the new season already played on Tuesday |language=sk |url=http://www.skslovan.com/clanok4253-Prvy_sutazny_zapas_novej_sezony_odohrame_uz_v_utorok.htm |website=skslovan.com |publisher=[[ŠK Slovan Bratislava]] |dato=23. juni 2016 |access-date=23. juni 2016 }}</ref>}} |tilskuere=1.350<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Erez Papir]] ({{nfa|Israel}}) }} {{Fodboldkamp |id="Slovan Bratislava v Partizani Tirana" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=Cancelled |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020064/index.html |hold2={{flagicon|ALB}} [[FK Partizani Tirana|Partizani Tirana]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Štadión FK Senica]], [[Senica]]{{refn|gruppe=note|name=Slovan Bratislava|[[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] ville have spillet deres første kvalifikationsrunde hjemmekamp på [[Štadión FK Senica]], [[Senica]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Štadión Pasienky]], [[Bratislava]], men kampen blev aflyst.<ref name="slovan"/>}} |tilskuere= |dommer=[[Mitja Žganec]] ({{nfa|Slovenien}}) }} ''[[FK Partizani Tirana|Partizani Tirana]] replaced [[KF Skënderbeu Korçë|Skënderbeu Korçë]] in the [[2016–17 UEFA Champions League#Anden kvalifikationsrunde|2016–17 UEFA Champions League anden kvalifikationsrunde]]. og [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] proceeded directly to the UEFA Europa League anden kvalifikationsrunde, after Skënderbeu Korçë was excluded by UEFA for match-fixing.''<ref name=autogeneret1 /> ---- {{Fodboldkamp |id="Kapaz v Dacia Chișinău" |dato={{Start dato|2016|6|28|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Kapaz PFK|Kapaz]] {{flagicon|AZE}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020013/index.html |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Dacia Chișinău|Dacia Chișinău]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Dalga Arena]], [[Baku]]{{refn|gruppe=note|name=Kapaz|[[Kapaz PFK|Kapaz]] spillede deres hjemmekampe på [[Dalga Arena]], [[Baku]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Ganja City Stadium|City Stadium]], [[Ganja, Azerbaijan|Ganja]].}} |tilskuere=2.000<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Aleksandr Gauzer]] ([[Football Federation of Kazakhstan|Kazakhstan]]) }} {{Fodboldkamp |id="Dacia Chișinău v Kapaz" |dato={{Start dato|2016|7|7|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[FC Dacia Chișinău|Dacia Chișinău]] {{flagicon|MDA}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000788/match=2020065/index.html |hold2={{flagicon|AZE}} [[Kapaz PFK|Kapaz]] |mål1= |mål2=[[Dário Frederico da Silva|Dário]] {{mål|57}} |stadion=[[Stadionul Moldova (Speia)|Stadionul Moldova]], [[Speia, Anenii Noi|Speia]] |tilskuere=620<ref name="TilskuereQR1"/> |dommer=[[Lasha Silagava]] ({{nfa|Georgien}}) }} ''Kapaz vandt 1–0 samlet.'' == Anden kvalifikationsrunde == === Seedning === Et samlet antal på 66 hold spillede i den anden kvalifikationsrunde: 18 hold which enter in this round,. og the 48 Vinderne fra første kvalifikationsrunde. Lodtrækningen fandt sted den 20. juni 2016.<ref name="draw1"/><ref name="draw1_2"/> (Note: Nummeret for hvert hold blev tildelt forud for lodtrækningen af UEFA, så lodtrækningen kunne foretages i en omgang for alle grupperne med ti hold, og en anden omgang med grupper med tolv hold.) {| class="wikitable" style="font-size:85%" |- !colspan=2|Gruppe 1 !colspan=2|Gruppe 2 !colspan=2|Gruppe 3 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|SRB}} [[FK Partizan|Partizan]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|SVK}} [[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(2)}} |valign=top| {{flagicon|ARM}} ''[[FC Shirak|Shirak]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|IRL}} [[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|POL}} [[Zagłębie Lubin]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|WAL}} ''[[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|EST}} [[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(9)}} |valign=top| {{flagicon|AUT}} [[FK Austria Wien|Austria Wien]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|FIN}} [[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|HUN}} ''[[MTK Budapest FC|MTK Budapest]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Shakhtyor Soligorsk|Shakhtyor Soligorsk]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|DEN}} [[Brøndby IF]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(2)}} |valign=top| {{flagicon|AZE}} [[Gabala FK|Gabala]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|SCO}} [[Hibernian F.C.|Hibernian]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|BUL}} [[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|SVN}} [[NK Domžale|Domžale]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(10)}} |valign=top| {{flagicon|DEN}} [[FC Midtjylland]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|SUI}} [[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|AZE}} [[Neftçi PFK|Neftçi Baku]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|TUR}} [[Osmanlıspor]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[NK Lokomotiva|Lokomotiva]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(2)}} |valign=top| {{flagicon|ISL}} [[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|LIE}} [[FC Vaduz|Vaduz]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|FIN}} ''[[RoPS]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|MKD}} ''[[FK Shkëndija|Shkëndija]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|MDA}} [[FC Zimbru Chișinău|Zimbru Chișinău]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(9)}} |- !colspan=2|Gruppe 4 !colspan=2|Gruppe 5 !colspan=2|Gruppe 6 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|SVN}} [[NK Maribor|Maribor]] {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|CYP}} [[AC Omonia|Omonia]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|SVK}} [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[IFK Göteborg]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|SCO}} [[Heart of Midlothian F.C.|Heart of Midlothian]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|GRE}} [[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]] {{small|(1)}} |valign=top| {{flagicon|NOR}} [[Odds BK|Odd]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|POL}} [[Piast Gliwice]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|BUL}} [[PFC Levski Sofia|Levski Sofia]] {{small|(11)}}<br /> {{flagicon|ISR}} [[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|LVA}} ''[[FK Jelgava|Jelgava]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|MLT}} ''[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(12)}} |valign=top| {{flagicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|HUN}} [[Debreceni VSC|Debrecen]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|AUT}} [[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[BK Häcken]] {{small|(6)}} |valign=top| {{flagicon|SCO}} [[Aberdeen F.C.|Aberdeen]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(12)}}<br /> {{flagicon|ROU}} [[CSM Politehnica Iași|CSMS Iași]] {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|KAZ}} [[FC Kairat|Kairat]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|IRL}} ''[[Cork City F.C.|Cork City]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(11)}}<br /> {{flagicon|AZE}} ''[[Kapaz PFK|Kapaz]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Torpedo-BelAZ Zhodino|Torpedo-BelAZ Zhodino]] {{small|(8)}} |valign=top| {{flagicon|BEL}} [[K.R.C. Genk|Genk]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|CYP}} [[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[AIK Fotboll|AIK]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|HUN}} [[Videoton FC|Videoton]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|NOR}} [[Strømsgodset Toppfotball|Strømsgodset]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|CZE}} [[SK Slavia Prag|Slavia Prag]] {{small|(4)}} |valign=top| {{flagicon|MNE}} ''[[FK Budućnost Podgorica|Budućnost Podgorica]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|NIR}} ''[[Cliftonville F.C.|Cliftonville]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(12)}}<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Čukarički|Čukarički]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|EST}} [[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]]{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|GIB}} ''[[Europa FC]]''{{Cref2|†|gruppe=1}} {{small|(11)}}<br /> {{flagicon|DEN}} [[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]] {{small|(10)}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin|liststyle=disc}} {{Cnote2|†|n=0|gruppe=1|^† Vinderne fra første kvalifikationsrunde hvis identitet ikke var kendt på tidspunktet for lodtrækningen. Hold med ‘‘kursiv’’ slog et hold med højere koefficient i første kvalifikationsrunde,og har derfor taget koefficienten fra deres slagne modstandere i lodtrækningen til anden kvalifikationsrunde.}} {{Cnote2 End}} === Resume === De første kampe blev spillet den 14. juli, og returkampen blev spillet den 20. og 21. juli 2016. <section begin=secondroundmatch /> {{Dobbeltkamp start}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Shirak|Shirak]]|ARM|1–3|'''[[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]]'''|SVK|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Shirak v Spartak Trnava|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Spartak Trnava v Shirak|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]'''|BLR|2–1|[[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]]|IRL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Dinamo Minsk v St Patrick's Athletic|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#St Patrick's Athletic v Dinamo Minsk|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Partizan|Partizan]]|SRB|0–0 (3–4 [[Penalty shoot-out (association football)|p]])|'''[[Zagłębie Lubin]]'''|POL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Partizan v Zagłębie Lubin|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Zagłębie Lubin v Partizan|0–0]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Vojvodina|Vojvodina]]'''|SRB|3–1|[[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]]|WAL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Vojvodina v Connah's Quay Nomads|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Connah's Quay Nomads v Vojvodina|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]]|ISR|{{nowrap|2–2 (3–5 [[Penalty shoot-out (association football)|p]]){{Cref2|C|1}}}}|'''[[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]]'''|EST|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Nõmme Kalju v Maccabi Haifa|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Maccabi Haifa v Nõmme Kalju|1–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Hibernian F.C.|Hibernian]]|SCO|1–1 (3–5 [[Penalty shoot-out (association football)|p]])|'''[[Brøndby IF]]'''|DEN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Hibernian v Brøndby|0–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Brøndby v Hibernian|1–0]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Shakhtyor Soligorsk|Shakhtyor Soligorsk]]|BLR|2–3|'''[[NK Domžale|Domžale]]'''|SVN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Shakhtyor Soligorsk v Domžale|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Domžale v Shakhtyor Soligorsk|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Austria Wien|Austria Wien]]'''|AUT|5–1|[[FK Kukësi|Kukësi]]|ALB|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Austria Wien v Kukësi|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Kukësi v Austria Wien|4–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[MTK Budapest FC|MTK Budapest]]|HUN|1–4|'''[[Gabala FK|Gabala]]'''|AZE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#MTK Budapest v Gabala|1–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Gabala v MTK Budapest|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]]|BUL|1–2|'''[[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]]'''|FIN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Beroe Stara Zagora v HJK|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#HJK v Beroe Stara Zagora|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[RoPS]]|FIN|1–4|'''[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]]'''|CRO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#RoPS v Lokomotiva|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Lokomotiva v RoPS|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Neftçi PFK|Neftçi Baku]]|AZE|0–1|'''[[FK Shkëndija|Shkëndija]]'''|MKD|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Neftçi Baku v Shkëndija|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Shkëndija v Neftçi Baku|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]]|ISL|4–5{{Cref2|C|2}}|'''[[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]]'''|SUI|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#KR v Grasshopper|3–3]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Grasshopper v KR|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Midtjylland]]'''|DEN|5–2|[[FC Vaduz|Vaduz]]|LIE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Midtjylland v Vaduz|3–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Vaduz v Midtjylland|2–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Zimbru Chișinău|Zimbru Chișinău]]|MDA|2–7|'''[[Osmanlıspor]]'''|TUR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Zimbru Chișinău v Osmanlıspor|2–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Osmanlıspor v Zimbru Chișinău|0–5]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]]'''|GRE|4–3|[[Odds BK|Odd]]|NOR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#PAS Giannina v Odd|3–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Odd v PAS Giannina|1–3]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]]'''|MLT|2–1|[[Heart of Midlothian F.C.|Heart of Midlothian]]|SCO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Birkirkara v Heart of Midlothian|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Heart of Midlothian v Birkirkara|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[NK Maribor|Maribor]]'''|SVN|1–1 ([[Away mål rule|a]])|[[PFC Levski Sofia|Levski Sofia]]|BUL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Maribor v Levski Sofia|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Levski Sofia v Maribor|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Piast Gliwice]]|POL|0–3|'''[[IFK Göteborg]]'''|SWE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Piast Gliwice v IFK Göteborg|0–3]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#IFK Göteborg v Piast Gliwice|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]]|SVK|0–3|'''[[FK Jelgava|Jelgava]]'''|LVA|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Slovan Bratislava v Jelgava|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Jelgava v Slovan Bratislava|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]]'''|ISR|3–3 ([[Away mål rule|a]])|[[AC Omonia|Omonia]]|CYP|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Beitar Jerusalem v Omonia|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Omonia v Beitar Jerusalem|2–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]]'''|AUT|3–0|[[Kapaz PFK|Kapaz]]|AZE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Admira Wacker Mödling v Kapaz|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Kapaz v Admira Wacker Mödling|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Aberdeen F.C.|Aberdeen]]'''|SCO|4–0|[[FK Ventspils|Ventspils]]|LVA|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Aberdeen v Ventspils|3–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Ventspils v Aberdeen|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[BK Häcken]]|SWE|1–2|'''[[Cork City F.C.|Cork City]]'''|IRL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#BK Häcken v Cork City|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Cork City v BK Häcken|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Kairat|Kairat]]|KAZ|2–3|'''[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]]'''|ISR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Kairat v Maccabi Tel Aviv|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Maccabi Tel Aviv v Kairat|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Debreceni VSC|Debrecen]]|HUN|1–3|'''[[FC Torpedo-BelAZ Zhodino|Torpedo-BelAZ Zhodino]]'''|BLR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Debrecen v Torpedo-BelAZ Zhodino|1–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Torpedo-BelAZ Zhodino v Debrecen|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[CSM Politehnica Iași|CSMS Iași]]|ROU|3–4|'''[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]]'''|CRO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#CSMS Iași v Hajduk Split|2–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Hajduk Split v CSMS Iași|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Videoton FC|Videoton]]'''|HUN|3–1|[[FK Čukarički|Čukarički]]|SRB|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Videoton v Čukarički|2–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Čukarički v Videoton|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Cliftonville F.C.|Cliftonville]]|NIR|2–5|'''[[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]]'''|CYP|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Cliftonville v AEK Larnaca|2–3]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#AEK Larnaca v Cliftonville|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[AIK Fotboll|AIK]]'''|SWE|2–0|[[Europa FC]]|GIB|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#AIK v Europa FC|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Europa FC v AIK|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]]|EST|3–3 ([[Away mål rule|a]])|'''[[SK Slavia Prag|Slavia Prag]]'''|CZE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Levadia Tallinn v Slavia Prag|3–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Slavia Prag v Levadia Tallinn|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[K.R.C. Genk|Genk]]'''|BEL|2–2 (4–2 [[Penalty shoot-out (association football)|p]])|[[FK Budućnost Podgorica|Budućnost Podgorica]]|MNE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Genk v Budućnost Podgorica|2–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Budućnost Podgorica v Genk|0–2]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]]'''|DEN|4–3|[[Strømsgodset Toppfotball|Strømsgodset]]|NOR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#SønderjyskE v Strømsgodset|2–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Strømsgodset v SønderjyskE|2–2]] {{aet}}}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|C|value=3|n=2| Rækkefølgen af kampe ændret efter lodtrækning.}} {{Cnote2 End}}<section end=secondroundmatch /> === Kampe === {{Fodboldkamp |id="Shirak v Spartak Trnava" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=15:00 |hold1=[[FC Shirak|Shirak]] {{flagicon|ARM}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020070/index.html |hold2={{flagicon|SVK}} [[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]] |mål1=[[Davit Hakobyan|Hakobyan]] {{mål|16}} |mål2=[[Erik Jirka|Jirka]] {{mål|87}} |stadion=[[Gyumri City Stadium|City Stadium]], [[Gyumri]] |tilskuere=2.747<ref name="TilskuereQR2">{{cite web |title=Resume UEFA Europa League - Round 2 |url=http://int.soccerway.com/international/europe/uefa-cup/20162017/2nd-qualifying-round/r35524/ |publisher=Soccerway |access-date=17. juli 2016}}</ref> |dommer=[[Artyom Kuchin]] ([[Football Federation of Kazakhstan|Kazakhstan]]) }} {{Fodboldkamp |id="Spartak Trnava v Shirak" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020110/index.html |hold2={{flagicon|ARM}} [[FC Shirak|Shirak]] |mål1=[[Ivan Schranz|Schranz]] {{mål|57}}<br />[[Robert Ndip Tambe|Tambe]] {{mål|61}} |mål2= |stadion=[[Štadión Antona Malatinského]], [[Trnava]] |tilskuere=6.129<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Arnold Hunter]] ({{nfa|Nordirland}}) }} ''Spartak Trnava vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Dinamo Minsk v St Patrick's Athletic" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=17:30 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020071/index.html |hold2={{flagicon|IRL}} [[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]] |mål1=[[Uladzimir Karytska|Karytska]] {{mål|25}} |mål2=[[Chris Fagan|Fagan]] {{mål|54}} |stadion=[[Traktor Stadium]], [[Minsk]] |tilskuere=1.286<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Srđan Jovanović (dommer)|Srđan Jovanović]] ({{nfa|Serbien}}) }} {{Fodboldkamp |id="St Patrick's Athletic v Dinamo Minsk" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[St Patrick's Athletic F.C.|St Patrick's Athletic]] {{flagicon|IRL}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020111/index.html |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1= |mål2=[[Gleb Rassadkin|Rassadkin]] {{mål|18}} |stadion=[[Richmond Park (football ground)|Richmond Park]], [[Dublin]] |tilskuere=2.400<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Alan Mario Sant]] ({{nfa|Malta}}) }} ''Dinamo Minsk vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Partizan v Zagłębie Lubin" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[FK Partizan|Partizan]] {{flagicon|SRB}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020072/index.html |hold2={{flagicon|POL}} [[Zagłębie Lubin]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Partizan Stadium]], [[Belgrade]] |tilskuere=15.870<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Eitan Shemeulevitch]] ({{nfa|Israel}}) }} {{Fodboldkamp |id="Zagłębie Lubin v Partizan" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=21:05 |hold1=[[Zagłębie Lubin]] {{flagicon|POL}} |resultat=0–0 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020112/index.html |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Partizan|Partizan]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stadion Zagłębia Lubin]], [[Lubin]] |tilskuere=11.279<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Anatoliy Abdula]] ({{nfa|Ukraine}}) |straffe1=[[Krzysztof Janus|Janus]] {{Straffemål}}<br />[[Ľubomír Guldan|Guldan]] {{Straffemål}}<br />[[Aleksandar Todorovski|Todorovski]] {{Straffebrændt}}<br />[[Arkadiusz Woźniak|Woźniak]] {{Straffemål}}<br />[[Ján Vlasko|Vlasko]] {{Straffemål}} |straffesparksresultat=4–3 |straffe2={{Straffebrændt}} [[Darko Brašanac|Brašanac]]<br />{{Straffemål}} [[Saša Ilić (fodboldspiller, født 1977)|Ilić]]<br />{{Straffemål}} [[Petar Đuričković|Đuričković]]<br />{{Straffemål}} [[Marko Janković (fodboldspiller, født 1995)|Janković]]<br />{{Straffebrændt}} [[Nemanja Mihajlović|Mihajlović]] }} ''0–0 samlet. Zagłębie Lubin vandt 4–3 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Vojvodina v Connah's Quay Nomads" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[FK Vojvodina|Vojvodina]] {{flagicon|SRB}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020073/index.html |hold2={{flagicon|WAL}} [[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]] |mål1=[[Aleksandar Paločević|Paločević]] {{mål|86}} |mål2= |stadion=[[Karađorđe Stadium]], [[Novi Sad]] |tilskuere=4.276<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Aleksei Nikolaev (dommer)|Aleksei Nikolaev]] ({{nfa|Rusland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Connah's Quay Nomads v Vojvodina" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:45 |hold1=[[Connah's Quay Nomads F.C.|Connah's Quay Nomads]] {{flagicon|WAL}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020113/index.html |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |mål1=[[Michael Wilde (fodboldspiller)|Wilde]] {{mål|65}} |mål2=[[Dejan Meleg|Meleg]] {{mål|8||49|str.}} |stadion=[[Belle Vue (Rhyl)|Belle Vue]], [[Rhyl]]{{refn|gruppe=note|name=Connah's Quay Nomads}} |tilskuere=809<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Peter Kralović]] ({{nfa|Slovakiet}}) }} ''Vojvodina vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Maccabi Haifa v Nõmme Kalju" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] {{flagicon|ISR}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020074/index.html |hold2={{flagicon|EST}} [[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]] |mål1=[[Gil Vermouth|Vermouth]] {{mål|70}} |mål2=[[Janar Toomet|Toomet]] {{mål|47}} |stadion=[[Netanya Stadium]], [[Netanya]]{{refn|gruppe=note|name=Maccabi Haifa|[[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] spillede deres hjemmekampe på [[Netanya Stadium]], [[Netanya]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Sammy Ofer Stadium]], [[Haifa]].<ref name=haifa>{{cite web |title="סמי עופר יהיה מוכן לפתיחת הליגה" |trans-title=Sammy Ofer will be ready for league opening |language=he |url=http://mhaifafc.com/newsPage.asp?newsID=25266 |website=mhaifafc.com |publisher=[[Maccabi Haifa F.C.]] |dato=28. juni 2016 |access-date=1. juli 2016 }}</ref>}} |tilskuere=6.500<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Svein-Erik Edvartsen]] ({{nfa|Norge}}) }} {{Fodboldkamp |id="Nõmme Kalju v Maccabi Haifa" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]] {{flagicon|EST}} |resultat=1–1 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020114/index.html |hold2={{flagicon|ISR}} [[Maccabi Haifa F.C.|Maccabi Haifa]] |mål1=[[Tarmo Neemelo|Neemelo]] {{mål|90}} |mål2=[[Nikita Rukavytsya|Rukavytsya]] {{mål|34|str.}} |stadion=[[Kadriorg Stadium]], [[Tallinn]]{{refn|gruppe=note|name=Nõmme Kalju}} |tilskuere=2.273<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Markus Hameter]] ({{nfa|Østrig}}) |straffe1=[[Maximiliano Uggè|Uggè]] {{Straffemål}}<br />[[Andrei Sidorenkov|Sidorenkov]] {{Straffemål}}<br />[[Ats Purje|Purje]] {{Straffemål}}<br />[[Hidetoshi Wakui|Wakui]] {{Straffemål}}<br />[[Igor Subbotin|Subbotin]] {{Straffemål}} |straffesparksresultat=5–3 |straffe2={{Straffemål}} [[Ludovic Obraniak|Obraniak]]<br />{{Straffemål}} [[Nikita Rukavytsya|Rukavytsya]]<br />{{Straffebrændt}} [[Amit Zenati|Zenati]]<br />{{Straffemål}} [[Sun Menachem|Menachem]] }} ''2–2 samlet. Nõmme Kalju vandt 5–3 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Hibernian v Brøndby" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Hibernian F.C.|Hibernian]] {{flagicon|SCO}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020075/index.html |hold2={{flagicon|DEN}} [[Brøndby IF]] |mål1= |mål2=[[Kamil Wilczek|Wilczek]] {{mål|1}} |stadion=[[Easter Road]], [[Edinburgh]] |tilskuere=13.454<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Juan Martínez Munuera]] ({{nfa|Spanien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Brøndby v Hibernian" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[Brøndby IF]] {{flagicon|DEN}} |resultat=0–1 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020115/index.html |hold2={{flagicon|SCO}} [[Hibernian F.C.|Hibernian]] |mål1= |mål2=[[David Gray (fodboldspiller, født 1988)|Gray]] {{mål|62}} |stadion=[[Brøndby Stadion]], [[Brøndbyvester|Brøndby]] |tilskuere=11.548<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Marius Avram]] ([[Romanian Football Federation|Romania]]) |straffe1=[[Johan Larsson (fodboldspiller)|Larsson]] {{Straffemål}}<br />[[Christian Nørgaard|Nørgaard]] {{Straffemål}}<br />[[Daniel Stückler|Stückler]] {{Straffemål}}<br />[[Kamil Wilczek|Wilczek]] {{Straffemål}}<br />[[Frederik Holst (fodboldspiller)|Holst]] {{Straffemål}} |straffesparksresultat=5–3 |straffe2={{Straffebrændt}} [[John McGinn|McGinn]]<br />{{Straffemål}} [[Paul Hanlon|Hanlon]]<br />{{Straffemål}} [[Grant Holt|Holt]]<br />{{Straffemål}} [[Martin Boyle|Boyle]] }} ''1–1 samlet. Brøndby vandt 5–3 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Shakhtyor Soligorsk v Domžale" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:30 |hold1=[[FC Shakhtyor Soligorsk|Shakhtyor Soligorsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020076/index.html |hold2={{flagicon|SVN}} [[NK Domžale|Domžale]] |mål1=[[Nikola Ignjatijević|Ignjatijević]] {{mål|35}} |mål2=[[Dejan Trajkovski|Trajkovski]] {{mål|52}} |stadion=[[Stroitel Stadium (Soligorsk)|Stroitel Stadium]], [[Salihorsk]] |tilskuere=2.100<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Dumitru Muntean]] ({{nfa|Moldova}}) }} {{Fodboldkamp |id="Domžale v Shakhtyor Soligorsk" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[NK Domžale|Domžale]] {{flagicon|SVN}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020116/index.html |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Shakhtyor Soligorsk|Shakhtyor Soligorsk]] |mål1=[[Marko Alvir|Alvir]] {{mål|35}}<br />[[Žan Majer|Majer]] {{mål|69}} |mål2=[[Dzyanis Laptsew|Laptsew]] {{mål|61}} |stadion=[[Domžale Sports Park|Sports Park]], [[Domžale]] |tilskuere=1.800<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Alain Bieri]] ({{nfa|Schweiz}}) }} ''Domžale vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Austria Wien v Kukësi" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=21:05 |hold1=[[FK Austria Wien|Austria Wien]] {{flagicon|AUT}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020077/index.html |hold2={{flagicon|ALB}} [[FK Kukësi|Kukësi]] |mål1=[[Felipe Pires|Pires]] {{mål|24}} |mål2= |stadion=[[Ernst-Happel-Stadion]], [[Wien]]{{refn|gruppe=note|name=Austria Wien|[[FK Austria Wien|Austria Wien]] spillede deres hjemmekampe på [[Ernst-Happel-Stadion]], [[Wien]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Franz Horr Stadium]], [[Wien]], på grund af ombygning.<ref name=austria>{{cite web |title=Austria startet Crowd-Investing-Kampagne für Stadion |trans-title=Austria launched crowd-investing campaing for stadium |language=de |url=http://www.stadionwelt.de/sw_stadien/index.php?head=Austria-startet-Crowd-Investing-Kampagne-fuer-Stadion&folder=sites&site=news_detail&news_id=14227 |website=stadionwelt.de |publisher=Stadiowelt Inside |dato=18. maj 2016 |access-date=8. juli 2016 |archive-date=12. juni 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180612211347/https://www.stadionwelt.de/sw_stadien/index.php?head=Austria-startet-Crowd-Investing-Kampagne-fuer-Stadion&folder=sites&site=news_detail&news_id=14227 |url-status=dead }}</ref>}} |tilskuere=4.312<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Paolo Valeri]] ({{nfa|Italien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Kukësi v Austria Wien" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:30 |hold1=[[FK Kukësi|Kukësi]] {{flagicon|ALB}} |resultat=1–4 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020117/index.html |hold2={{flagicon|AUT}} [[FK Austria Wien|Austria Wien]] |mål1=[[Rrahman Hallaçi|Hallaçi]] {{mål|78}} |mål2=[[Olarenwaju Kayode|Kayode]] {{mål|16||58}}<br />[[Raphael Holzhauser|Holzhauser]] {{mål|67}}<br />[[Christoph Martschinko|Martschinko]] {{mål|90+4}} |stadion=[[Elbasan Arena]], [[Elbasan]]{{refn|gruppe=note|name=Kukësi}} |tilskuere=1.580<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Vilhjálmur Alvar Þórarinsson]] ({{nfa|Island}}) }} ''Austria Wien vandt 5–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="MTK Budapest v Gabala" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[MTK Budapest FC|MTK Budapest]] {{flagicon|HUN}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020078/index.html |hold2={{flagicon|AZE}} [[Gabala FK|Gabala]] |mål1=[[Sándor Torghelle|Torghelle]] {{mål|70}} |mål2=[[Nika Kvekveskiri|Kvekveskiri]] {{mål|25}}<br />[[Filip Ozobić|Ozobić]] {{mål|63}} |stadion=[[Ménfői út]], [[Győr]]{{refn|gruppe=note|name=MTK Budapest}} |tilskuere=501<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Bojan Pandžić]] ({{nfa|Sverige}}) }} {{Fodboldkamp |id="Gabala v MTK Budapest" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Gabala FK|Gabala]] {{flagicon|AZE}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020118/index.html |hold2={{flagicon|HUN}} [[MTK Budapest FC|MTK Budapest]] |mål1=[[Sergei Zenjov|Zenjov]] {{mål|7}}<br />[[Theo Lewis Weeks|Weeks]] {{mål|37}} |mål2= |stadion=[[Bakcell Arena]], [[Baku]]{{refn|gruppe=note|name=Gabala}} |tilskuere=5.550<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Mete Kalkavan]] ({{nfa|Tyrkiet}}) }} ''Gabala vandt 4–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Beroe Stara Zagora v HJK" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:30 |hold1=[[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]] {{flagicon|BUL}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020079/index.html |hold2={{flagicon|FIN}} [[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]] |mål1=[[Veselin Penev|Penev]] {{mål|49}} |mål2=[[Alfredo Morelos|Morelos]] {{mål|38}} |stadion=[[Beroe Stadium]], [[Stara Zagora]] |tilskuere=4.424<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Petr Ardeleanu]] ({{nfa|Tjekkiet}}) }} {{Fodboldkamp |id="HJK v Beroe Stara Zagora" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]] {{flagicon|FIN}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020119/index.html |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Beroe Stara Zagora|Beroe Stara Zagora]] |mål1=[[Atomu Tanaka|Tanaka]] {{mål|25}} |mål2= |stadion=[[Sonera Stadium]], [[Helsinki]] |tilskuere=3.872<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Padraig Sutton]] ([[Football Association of Ireland|Ireland]]) }} ''HJK vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="RoPS v Lokomotiva" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[RoPS]] {{flagicon|FIN}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020080/index.html |hold2={{flagicon|CRO}} [[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] |mål1=[[Abdou Jammeh|Jammeh]] {{mål|87}} |mål2=[[Abdou Jammeh|Jammeh]] {{mål|73|sm.}} |stadion=[[Rovaniemen keskuskenttä|Keskuskenttä]], [[Rovaniemi]] |tilskuere=1.812<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Þorvaldur Árnason]] ({{nfa|Island}}) }} {{Fodboldkamp |id="Lokomotiva v RoPS" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] {{flagicon|CRO}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020120/index.html |hold2={{flagicon|FIN}} [[RoPS]] |mål1=[[Ivan Fiolić|Fiolić]] {{mål|44}}<br />[[Mirko Marić|Marić]] {{mål|49||83}} |mål2= |stadion=[[Stadion Kranjčevićeva]], [[Zagreb]] |tilskuere=630<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Giorgi Kruashvili]] ({{nfa|Georgien}}) }} ''Lokomotiva vandt 4–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Neftçi Baku v Shkëndija" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Neftçi PFK|Neftçi Baku]] {{flagicon|AZE}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020081/index.html |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Shkëndija|Shkëndija]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Bakcell Arena]], [[Baku]] |tilskuere=6.891<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Siarhei Tsynkevich]] ({{nfa|Hviderusland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Shkëndija v Neftçi Baku" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[FK Shkëndija|Shkëndija]] {{flagicon|MKD}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020121/index.html |hold2={{flagicon|AZE}} [[Neftçi PFK|Neftçi Baku]] |mål1=[[Besart Ibraimi|Ibraimi]] {{mål|31}} |mål2= |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]]{{refn|gruppe=note|name=Shkëndija}} |tilskuere=9.510<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Erik Lambrechts]] ({{nfa|Belgien}}) }} ''Shkëndija vandt 1–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="KR v Grasshopper" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=21:15 |hold1=[[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] {{flagicon|ISL}} |resultat=3–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020082/index.html |hold2={{flagicon|SUI}} [[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]] |mål1=[[Morten Beck Andersen|Andersen]] {{mål|46||50}}<br />[[Óskar Örn Hauksson|Hauksson]] {{mål|77|str.}} |mål2=[[Ridge Munsy|Munsy]] {{mål|18}}<br />[[Nikola Gjorgjev|Gjorgjev]] {{mål|36}}<br />[[Caio Alves|Caio]] {{mål|59}} |stadion=[[KR-völlur]], [[Reykjavík]] |tilskuere=767<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Peter Kjærsgaard-Andersen]] ({{nfa|Danmark}}) }} {{Fodboldkamp |id="Grasshopper v KR" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]] {{flagicon|SUI}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020122/index.html |hold2={{flagicon|ISL}} [[Knattspyrnufélag Reykjavíkur|KR]] |mål1=[[Rúnar Már Sigurjónsson|Sigurjónsson]] {{mål|45||68}} |mål2=[[Morten Beck Andersen|Andersen]] {{mål|52}} |stadion=[[Letzigrund]], [[Zürich]] |tilskuere=3.940<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Erez Papir]] ({{nfa|Israel}}) }} ''Grasshopper vandt 5–4 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Midtjylland v Vaduz" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[FC Midtjylland]] {{flagicon|DEN}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020083/index.html |hold2={{flagicon|LIE}} [[FC Vaduz|Vaduz]] |mål1=[[Pione Sisto|Sisto]] {{mål|20||82}}<br />[[Paul Onuachu|Onuachu]] {{mål|73}} |mål2= |stadion=[[MCH Arena]], [[Herning]] |tilskuere=4.455<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Kirill Levnikov]] ({{nfa|Rusland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Vaduz v Midtjylland" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Vaduz|Vaduz]] {{flagicon|LIE}} |resultat=2–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020123/index.html |hold2={{flagicon|DEN}} [[FC Midtjylland]] |mål1=[[Maurice Brunner|Brunner]] {{mål|83}}<br />[[Moreno Costanzo|Costanzo]] {{mål|86|str.}} |mål2=[[Pione Sisto|Sisto]] {{mål|41||68}} |stadion=[[Rheinpark Stadion]], [[Vaduz]] |tilskuere=842<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Andrew Davey]] ({{nfa|Nordirland}}) }} ''Midtjylland vandt 5–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Zimbru Chișinău v Osmanlıspor" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Zimbru Chișinău|Zimbru Chișinău]] {{flagicon|MDA}} |resultat=2–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020084/index.html |hold2={{flagicon|TUR}} [[Osmanlıspor]] |mål1=[[Veaceslav Zagaevschi|Zagaevschi]] {{mål|24}}<br />[[Ilie Damașcan|Damașcan]] {{mål|62}} |mål2=[[Numan Çürüksu|Çürüksu]] {{mål|12}}<br />[[Engin Bekdemir|Bekdemir]] {{mål|77}} |stadion=[[Zimbru Stadium]], [[Chișinău]] |tilskuere=4.160<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Nenad Đokić]] ({{nfa|Serbien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Osmanlıspor v Zimbru Chișinău" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[Osmanlıspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=5–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020124/index.html |hold2={{flagicon|MDA}} [[FC Zimbru Chișinău|Zimbru Chișinău]] |mål1=[[Aminu Umar|Umar]] {{mål|16|str.|26||50}}<br />[[Erdal Kılıçaslan|Kılıçaslan]] {{mål|74}}<br />[[Raul Rusescu|Rusescu]] {{mål|83}} |mål2= |stadion=[[Osmanlı Stadyumu]], [[Ankara]] |tilskuere=6.382<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Mitja Žganec]] ({{nfa|Slovenien}}) }} ''Osmanlıspor vandt 7–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="PAS Giannina v Odd" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]] {{flagicon|GRE}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020085/index.html |hold2={{flagicon|NOR}} [[Odds BK|Odd]] |mål1=[[Alexios Michail|Michail]] {{mål|7}}<br />[[David López Nadales|Fonsi]] {{mål|31}}<br />[[Noé Acosta|Acosta]] {{mål|68}} |mål2= |stadion=[[Zosimades Stadium]], [[Ioannina]] |tilskuere=5.615<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Glenn Nyberg]] ({{nfa|Sverige}}) }} {{Fodboldkamp |id="Odd v PAS Giannina" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Odds BK|Odd]] {{flagicon|NOR}} |resultat=3–1 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020125/index.html |hold2={{flagicon|GRE}} [[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]] |mål1=[[Fredrik Nordkvelle|Nordkvelle]] {{mål|55|str.}}<br />[[Chukwuma Akabueze|Bentley]] {{mål|57}}<br />[[Espen Ruud|Ruud]] {{mål|89}} |mål2=[[Leonardo Koutris|Koutris]] {{mål|98}} |stadion=[[Skagerak Arena]], [[Skien]] |tilskuere=3.184<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Tomasz Musiał]] ({{nfa|Polen}}) }} ''PAS Giannina vandt 4–3 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Birkirkara v Heart of Midlothian" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]] {{flagicon|MLT}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020086/index.html |hold2={{flagicon|SCO}} [[Heart of Midlothian F.C.|Heart of Midlothian]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Hibernians Stadium]], [[Paola (Malta)|Paola]]{{refn|gruppe=note|name=Birkirkara}} |tilskuere=1.868<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Ivaylo Stoyanov (dommer)|Ivaylo Stoyanov]] ({{nfa|Bulgarien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Heart of Midlothian v Birkirkara" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=21:00 |hold1=[[Heart of Midlothian F.C.|Heart of Midlothian]] {{flagicon|SCO}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020126/index.html |hold2={{flagicon|MLT}} [[Birkirkara F.C.|Birkirkara]] |mål1=[[Conor Sammon|Sammon]] {{mål|74}} |mål2=[[Christian Bubalović|Bubalović]] {{mål|55}}<br />[[Edward Herrera|Herrera]] {{mål|67}} |stadion=[[Tynecastle Stadium]], [[Edinburgh]] |tilskuere=14.301<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Ville Nevalainen]] ({{nfa|Finland}}) }} ''Birkirkara vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Maribor v Levski Sofia" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[NK Maribor|Maribor]] {{flagicon|SVN}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020087/index.html |hold2={{flagicon|BUL}} [[PFC Levski Sofia|Levski Sofia]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Ljudski vrt]], [[Maribor]] |tilskuere=7.345<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Cristian Balaj]] ([[Romanian Football Federation|Romania]]) }} {{Fodboldkamp |id="Levski Sofia v Maribor" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[PFC Levski Sofia|Levski Sofia]] {{flagicon|BUL}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020127/index.html |hold2={{flagicon|SVN}} [[NK Maribor|Maribor]] |mål1=[[Francis Narh|Narh]] {{mål|22}} |mål2=[[Marcos Tavares|Tavares]] {{mål|68}} |stadion=[[Georgi Asparuhov Stadium]], [[Sofia]] |tilskuere=17.600<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Michael Tykgaard]] ({{nfa|Danmark}}) }} ''1–1 samlet. Maribor vandt på reglen om udebanemål.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Piast Gliwice v IFK Göteborg" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Piast Gliwice]] {{flagicon|POL}} |resultat=0–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020088/index.html |hold2={{flagicon|SWE}} [[IFK Göteborg]] |mål1= |mål2=[[Thomas Rogne|Rogne]] {{mål|2}}<br />[[Tobias Hysén|Hysén]] {{mål|35}}<br />[[Gustav Engvall|Engvall]] {{mål|86}} |stadion=[[Stadion Piast]], [[Gliwice]] |tilskuere=5.629<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Manuel Schüttengruber]] ({{nfa|Østrig}}) }} {{Fodboldkamp |id="IFK Göteborg v Piast Gliwice" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[IFK Göteborg]] {{flagicon|SWE}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020128/index.html |hold2={{flagicon|POL}} [[Piast Gliwice]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Gamla Ullevi]], [[Göteborg]] |tilskuere=7.276<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Georgios Kominis]] ({{nfa|Grækenland}}) }} ''IFK Göteborg vandt 3–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Slovan Bratislava v Jelgava" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020089/index.html |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Jelgava|Jelgava]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Štadión Pasienky]], [[Bratislava]] |tilskuere=1.451<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Alexandros Aretopoulos]] ({{nfa|Grækenland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Jelgava v Slovan Bratislava" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=17:30 |hold1=[[FK Jelgava|Jelgava]] {{flagicon|LVA}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020129/index.html |hold2={{flagicon|SVK}} [[ŠK Slovan Bratislava|Slovan Bratislava]] |mål1=[[Gļebs Kļuškins|Kļuškins]] {{mål|27|str.}}<br />[[Boriss Bogdaškins|Bogdaškins]] {{mål|48}}<br />[[Oļegs Malašenoks|Malašenoks]] {{mål|85}} |mål2= |stadion=[[Olympic Sports Center of Zemgale]], [[Jelgava]] |tilskuere=1.560<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Ken Henry Johnsen]] ({{nfa|Norge}}) }} ''Jelgava vandt 3–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Beitar Jerusalem v Omonia" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]] {{flagicon|ISR}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020090/index.html |hold2={{flagicon|CYP}} [[AC Omonia|Omonia]] |mål1=[[Shimon Abuhatzira|Abuhatzira]] {{mål|71}} |mål2= |stadion=[[Teddy Stadium]], [[Jerusalem]] |tilskuere=9.200<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Marcin Borski]] ({{nfa|Polen}}) }} {{Fodboldkamp |id="Omonia v Beitar Jerusalem" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[AC Omonia|Omonia]] {{flagicon|CYP}} |resultat=3–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020130/index.html |hold2={{flagicon|ISR}} [[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]] |mål1=[[Amir Agayev|Agayev]] {{mål|26}}<br />[[Cillian Sheridan|Sheridan]] {{mål|45+3|str.}}<br />[[Onisiforos Roushias|Roushias]] {{mål|81}} |mål2=[[Omer Atzili|Atzili]] {{mål|17||45|str.}} |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]] |tilskuere=14.383<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Davide Massa]] ({{nfa|Italien}}) }} ''3–3 samlet. Beitar Jerusalem vandt på reglen om udebanemål.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Admira Wacker Mödling v Kapaz" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]] {{flagicon|AUT}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020091/index.html |hold2={{flagicon|AZE}} [[Kapaz PFK|Kapaz]] |mål1=[[Dominik Starkl|Starkl]] {{mål|41}} |mål2= |stadion=[[NV Arena]], [[Sankt Pölten]]{{refn|gruppe=note|name=Admira Wacker Mödling}} |tilskuere=956<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Pavle Radovanović]]({{nfa|Montenegro}}) }} {{Fodboldkamp |id="Kapaz v Admira Wacker Mödling" |dato={{Start dato|2016|7|20|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Kapaz PFK|Kapaz]] {{flagicon|AZE}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020131/index.html |hold2={{flagicon|AUT}} [[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]] |mål1= |mål2=[[Christoph Knasmüllner|Knasmüllner]] {{mål|17}}<br />[[Patrick Schmidt (fodboldspiller, født 1998)|Schmidt]] {{mål|76}} |stadion=[[Dalga Arena]], [[Baku]]{{refn|gruppe=note|name=Kapaz}} |tilskuere=1.650<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Vitali Meshkov]] ({{nfa|Rusland}}) }} ''Admira Wacker Mödling vandt 3–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Aberdeen v Ventspils" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] {{flagicon|SCO}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020092/index.html |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Ventspils|Ventspils]] |mål1=[[Jayden Stockley|Stockley]] {{mål|72}}<br />[[Adam Rooney|Rooney]] {{mål|76}}<br />[[Wes Burns|Burns]] {{mål|90+2}} |mål2= |stadion=[[Pittodrie Stadium]], [[Aberdeen]] |tilskuere=10,672<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[João Pedro da Silva Pinheiro|João Pinheiro]] ({{nfa|Portugal}}) }} {{Fodboldkamp |id="Ventspils v Aberdeen" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[FK Ventspils|Ventspils]] {{flagicon|LVA}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020132/index.html |hold2={{flagicon|SCO}} [[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] |mål1= |mål2=[[Adam Rooney|Rooney]] {{mål|79}} |stadion=[[Ventspils Olimpiskais Stadions|Olimpiskais Stadions]], [[Ventspils]] |tilskuere=2.100<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Danilo Grujić]] ({{nfa|Serbien}}) }} ''Aberdeen vandt 4–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="BK Häcken v Cork City" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[BK Häcken]] {{flagicon|SWE}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020093/index.html |hold2={{flagicon|IRL}} [[Cork City F.C.|Cork City]] |mål1=[[John Owoeri|Owoeri]] {{mål|83}} |mål2=[[Sean Maguire (fodboldspiller)|Maguire]] {{mål|64|str.}} |stadion=[[Bravida Arena]], [[Göteborg]] |tilskuere=2.022<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Amaury Delerue]] ({{nfa|Frankrig}}) }} {{Fodboldkamp |id="Cork City v BK Häcken" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Cork City F.C.|Cork City]] {{flagicon|IRL}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020133/index.html |hold2={{flagicon|SWE}} [[BK Häcken]] |mål1=[[Kevin O'Connor (fodboldspiller, født 1985)|O'Connor]] {{mål|26}} |mål2= |stadion=[[Turners Cross (stadium)|Turners Cross]], [[Cork (city)|Cork]] |tilskuere=5.334<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Carlos Xistra]] ({{nfa|Portugal}}) }} ''Cork City vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Kairat v Maccabi Tel Aviv" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=16:45 |hold1=[[FC Kairat|Kairat]] {{flagicon|KAZ}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020094/index.html |hold2={{flagicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] |mål1=[[Andrey Arshavin|Arshavin]] {{mål|29}} |mål2=[[Yossi Benayoun|Benayoun]] {{mål|90+1}} |stadion=[[Almaty Central Stadium|Central Stadium]], [[Almaty]] |tilskuere=22.500<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Antti Munukka]] ({{nfa|Finland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Maccabi Tel Aviv v Kairat |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] {{flagicon|ISR}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020134/index.html |hold2={{flagicon|KAZ}} [[FC Kairat|Kairat]] |mål1=[[Tal Ben Haim (fodboldspiller, født 1989)|Ben Haim II]] {{mål|5}}<br />[[Gal Alberman|Alberman]] {{mål|86}} |mål2=[[Gerard Gohou|Gohou]] {{mål|64}} |stadion=[[Netanya Stadium]], [[Netanya]]{{refn|gruppe=note|name=Maccabi Tel Aviv}} |tilskuere=9.832<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Tiago Martins]] ({{nfa|Portugal}}) }} ''Maccabi Tel Aviv vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Debrecen v Torpedo-BelAZ Zhodino" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[Debreceni VSC|Debrecen]] {{flagicon|HUN}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020095/index.html |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Torpedo-BelAZ Zhodino|Torpedo-BelAZ Zhodino]] |mål1=[[Tibor Tisza|Tisza]] {{mål|2}} |mål2=[[Serhiy Zahynaylov|Zahynaylov]] {{mål|23}}<br />[[Yevgeniy Klopotskiy|Klopotskiy]] {{mål|88}} |stadion=[[Nagyerdei Stadion]], [[Debrecen]] |tilskuere=6.015<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Leontios Trattou]] ({{nfa|Cypern}}) }} {{Fodboldkamp |id="Torpedo-BelAZ Zhodino v Debrecen" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FC Torpedo-BelAZ Zhodino|Torpedo-BelAZ Zhodino]] {{flagicon|BLR}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020135/index.html |hold2={{flagicon|HUN}} [[Debreceni VSC|Debrecen]] |mål1=[[Vadzim Dzemidovich|Dzemidovich]] {{mål|25}} |mål2= |stadion=[[Torpedo Stadium (Zhodino)|Torpedo Stadium]], [[Zhodzina]] |tilskuere=2.650<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Dimitar Meckarovski]] ({{nfa|Makedonien}}) }} ''Torpedo-BelAZ Zhodino vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="CSMS Iași v Hajduk Split" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[CSM Politehnica Iași|CSMS Iași]] {{flagicon|ROU}} |resultat=2–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020096/index.html |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] |mål1=[[Andrei Cristea|Cristea]] {{mål|19}}<br />[[Gianmarco Piccioni|Piccioni]] {{mål|23}} |mål2=[[Franck Ohandza|Ohandza]] {{mål|48}}<br />[[Said Ahmed Said|Said]] {{mål|90+4}} |stadion=[[Stadionul Emil Alexandrescu]], [[Iași]] |tilskuere=8.004<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Yuriy Mozharovsky]] ({{nfa|Ukraine}}) }} {{Fodboldkamp |id="Hajduk Split v CSMS Iași" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] {{flagicon|CRO}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020136/index.html |hold2={{flagicon|ROU}} [[CSM Politehnica Iași|CSMS Iași]] |mål1=[[Fran Tudor|Tudor]] {{mål|22}}<br />[[Franck Ohandza|Ohandza]] {{mål|90}} |mål2=[[Alexandru Ciucur|Ciucur]] {{mål|26}} |stadion=[[Stadion Poljud]], [[Split, Croatia|Split]] |tilskuere=16.798<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Frank Schneider]] ({{nfa|Frankrig}}) }} ''Hajduk Split vandt 4–3 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Videoton v Čukarički" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[Videoton FC|Videoton]] {{flagicon|HUN}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020097/index.html |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Čukarički|Čukarički]] |mål1=[[Ádám Bódi|Bódi]] {{mål|58}}<br />[[Asmir Suljić|Suljić]] {{mål|90+2}} |mål2= |stadion=[[Pancho Arena]], [[Felcsút]]{{refn|gruppe=note|name=Videoton}} |tilskuere=1.858<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Mads-Kristoffer Kristoffersen]] ({{nfa|Danmark}}) }} {{Fodboldkamp |id="Čukarički v Videoton" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[FK Čukarički|Čukarički]] {{flagicon|SRB}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020137/index.html |hold2={{flagicon|HUN}} [[Videoton FC|Videoton]] |mål1=[[Ismaël Béko Fofana|Fofana]] {{mål|13}} |mål2=[[Krisztián Géresi|Géresi]] {{mål|76}} |stadion=[[Čukarički Stadium]], [[Belgrade]] |tilskuere=1.653<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Alexandre Boucaut]] ({{nfa|Belgien}}) }} ''Videoton vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Cliftonville v AEK Larnaca" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Cliftonville F.C.|Cliftonville]] {{flagicon|NIR}} |resultat=2–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020098/index.html |hold2={{flagicon|CYP}} [[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]] |mål1=[[Jason McGuinness|McGuinness]] {{mål|18}}<br />[[Jay Donnelly|J. Donnelly]] {{mål|50}} |mål2=[[Ivan Tričkovski|Tričkovski]] {{mål|59}}<br />[[Elias Charalambous|Charalambous]] {{mål|64}}<br />[[Joan Tomàs Campasol|Joan Tomàs]] {{mål|77}} |stadion=[[Solitude (football ground)|Solitude]], [[Belfast]] |tilskuere=1.352<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Adrien Jaccottet]] ({{nfa|Schweiz}}) }} {{Fodboldkamp |id="AEK Larnaca v Cliftonville" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]] {{flagicon|CYP}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020138/index.html |hold2={{flagicon|NIR}} [[Cliftonville F.C.|Cliftonville]] |mål1=[[Vladimir Boljević|Boljević]] {{mål|45}}<br />[[Joan Tomàs Campasol|Joan Tomàs]] {{mål|48}} |mål2= |stadion=[[Antonis Papadopoulos Stadium]], [[Larnaca]]{{refn|gruppe=note|name=AEK Larnaca}} |tilskuere=2.112<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Tihomir Pejin]] ({{nfa|Kroatien}}) }} ''AEK Larnaca vandt 5–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="AIK v Europa FC" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[AIK Fotboll|AIK]] {{flagicon|SWE}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020099/index.html |hold2={{flagicon|GIB}} [[Europa FC]] |mål1=[[Carlos Strandberg|Strandberg]] {{mål|89}} |mål2= |stadion=[[Friends Arena]], [[Solna Municipality|Solna]] |tilskuere=5.250<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Ognjen Valjić]] {{nowrap|({{nfa|Bosnien-Hercegovina}})}} }} {{Fodboldkamp |id="Europa FC v AIK" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Europa FC]] {{flagicon|GIB}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020139/index.html |hold2={{flagicon|SWE}} [[AIK Fotboll|AIK]] |mål1= |mål2=[[Eero Markkanen|Markkanen]] {{mål|55}} |stadion=[[Victoria Stadium (Gibraltar)|Victoria Stadium]], [[Gibraltar]] |tilskuere=1.145<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Ádám Farkas (dommer)|Ádám Farkas]] ({{nfa|Ungarn}}) }} ''AIK vandt 2–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Levadia Tallinn v Slavia Prag" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] {{flagicon|EST}} |resultat=3–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020100/index.html |hold2={{flagicon|CZE}} [[SK Slavia Prag|Slavia Prag]] |mål1=[[Rimo Hunt|Hunt]] {{mål|35}}<br />[[Marcellin Gando|Gando]] {{mål|67}}<br />[[Ilja Antonov|Antonov]] {{mål|90}} |mål2=[[Ruslan Mingazow|Mingazow]] {{mål|63}} |stadion=[[Kadriorg Stadium]], [[Tallinn]] |tilskuere=2.750<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Neil Doyle]] ([[Football Association of Ireland|Republic of Ireland]]) }} {{Fodboldkamp |id="Slavia Prag v Levadia Tallinn" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[SK Slavia Prag|Slavia Prag]] {{flagicon|CZE}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020140/index.html |hold2={{flagicon|EST}} [[FC Levadia Tallinn|Levadia Tallinn]] |mål1=[[Milan Škoda|Škoda]] {{mål|10}}<br />[[Gino van Kessel|Van Kessel]] {{mål|67}} |mål2= |stadion=[[Eden Arena]], [[Prag]] |tilskuere=14.856<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Christos Nicolaides]] ({{nfa|Cypern}}) }} ''3–3 samlet. Slavia Prag vandt på reglen om udebanemål.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Genk v Budućnost Podgorica" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[K.R.C. Genk|Genk]] {{flagicon|BEL}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020101/index.html |hold2={{flagicon|MNE}} [[FK Budućnost Podgorica|Budućnost Podgorica]] |mål1=[[Neeskens Kebano|Kebano]] {{mål|17|str.}}<br />[[Mbwana Samatta|Samatta]] {{mål|79}} |mål2= |stadion=[[Cristal Arena]], [[Genk]] |tilskuere=10,450<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Vilhjálmur Alvar Þórarinsson]] ({{nfa|Island}}) }} {{Fodboldkamp |id="Budućnost Podgorica v Genk" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[FK Budućnost Podgorica|Budućnost Podgorica]] {{flagicon|MNE}} |resultat=2–0 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020141/index.html |hold2={{flagicon|BEL}} [[K.R.C. Genk|Genk]] |mål1=[[Radomir Đalović|Đalović]] {{mål|1}}<br />[[Miloš Raičković (fodboldspiller)|Raičković]] {{mål|40}} |mål2= |stadion=[[Podgorica City Stadium|City Stadium]], [[Podgorica]] |tilskuere=4.500<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Charalambos Kalogeropoulos]] ({{nfa|Grækenland}}) |straffe1=[[Risto Radunović|Radunović]] {{Straffemål}}<br />[[Momčilo Raspopović|Raspopović]] {{Straffebrændt}}<br />[[Radomir Đalović|Đalović]] {{Straffemål}}<br />[[Luka Mirković|Mirković]] {{Straffebrændt}} |straffesparksresultat=2–4 |straffe2={{Straffemål}} [[Thomas Buffel|Buffel]]<br />{{Straffemål}} [[Bryan Heynen|Heynen]]<br />{{Straffemål}} [[Mbwana Samatta|Samatta]]<br />{{Straffemål}} [[Dries Wouters|Wouters]] }} ''2–2 samlet. Genk vandt 4–2 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- {{Fodboldkamp |id="SønderjyskE v Strømsgodset" |dato={{Start dato|2016|7|14|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]] {{flagicon|DEN}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020102/index.html |hold2={{flagicon|NOR}} [[Strømsgodset Toppfotball|Strømsgodset]] |mål1=[[Troels Kløve|Kløve]] {{mål|9}}<br />[[Mikael Uhre|Uhre]] {{mål|82}} |mål2=[[Marcus Pedersen|Pedersen]] {{mål|16}} |stadion=[[Sydbank Park]], [[Haderslev]] |tilskuere=4.795<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Georgi Kabakov]] ({{nfa|Bulgarien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Strømsgodset v SønderjyskE" |dato={{Start dato|2016|7|21|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Strømsgodset Toppfotball|Strømsgodset]] {{flagicon|NOR}} |resultat=2–2 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000789/match=2020142/index.html |hold2={{flagicon|DEN}} [[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]] |mål1=[[Muhamed Keita|Keita]] {{mål|17||45+2}} |mål2=[[Mikael Uhre|Uhre]] {{mål|69}}<br />[[Troels Kløve|Kløve]] {{mål|120}} |stadion=[[Marienlyst Stadion]], [[Drammen]] |tilskuere=3.875<ref name="TilskuereQR2"/> |dommer=[[Steven McLean]] ({{nfa|Skotland}}) }} ''SønderjyskE vandt 4–3 samlet.'' == Tredje kvalifikationsrunde == === Seedning === Et samlet antal på 58 hold spillede i den tredje kvalifikationsrunde: 25 hold which enter in this round,. og the 33 Vinderne fra anden kvalifikationsrunde. Lodtrækningen fandt sted den 15. juli 2016.<ref>{{cite web |title=Europa League tredje kvalifikationsrunde draw |url=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/news/newsid=2391039.html |website=UEFA.com |publisher=Union of European Football Associations |dato=15. juli 2016 |access-date=15. juli 2016 }}</ref> (Note: The numbers for each hold were pre-assigned by UEFA so that the draw could be held in one run for the gruppe with 10 hold. og another run for all gruppes with 12 hold.) <section begin=thirdroundseed /> {| class="wikitable" style="font-size:85%" |- !colspan=2|Gruppe 1 !colspan=2|Gruppe 2 !colspan=2|Gruppe 3 |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|RUS}} [[FC Spartak Moskva|Spartak Moskva]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|UKR}} [[FC Vorskla Poltava|Vorskla Poltava]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(5)}} |valign=top| {{flagicon|CYP}} [[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(6)}}<br /> {{flagicon|GRE}} [[AEK Athen F.C.|AEK Athen]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[NK Lokomotiva|Lokomotiva]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(10)}} |valign=top| {{flagicon|NED}} [[AZ Alkmaar|AZ]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|RUS}} [[FC Krasnodar|Krasnodar]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|POL}} ''[[Zagłębie Lubin]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|ITA}} [[U.S. Sassuolo Calcio|Sassuolo]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|POR}} [[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|ISR}} ''[[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(6)}} |valign=top| {{flagicon|LVA}} ''[[FK Jelgava|Jelgava]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|SUI}} [[FC Luzern|Luzern]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|DEN}} ''[[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|CZE}} [[SK Slavia Prag|Slavia Prag]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|MLT}} ''[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(11)}}<br /> {{flagicon|GRE}} [[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(12)}} |valign=top| {{flagicon|FRA}} [[Lille OSC|Lille]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|SVN}} [[NK Maribor|Maribor]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|AUT}} [[FK Austria Wien|Austria Wien]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|GRE}} [[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|EST}} ''[[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(6)}} |valign=top| {{flagicon|UKR}} [[FC Oleksandriya]] {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[AIK Fotboll|AIK]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|SVK}} [[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|TUR}} [[Osmanlıspor]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|SCO}} ''[[Aberdeen F.C.|Aberdeen]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(11)}}<br /> {{flagicon|AZE}} [[Gabala FK|Gabala]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(12)}} |- !colspan=2|Gruppe 4 !colspan=2|Gruppe 5 !rowspan=3 colspan=2| |- !Seedet !Useedet !Seedet !Useedet |- |valign=top| {{flagicon|BEL}} [[K.R.C. Genk|Genk]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|AUT}} [[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|GER}} [[Hertha BSC]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|POR}} [[F.C. Arouca|Arouca]] {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|CZE}} [[FK Mladá Boleslav|Mladá Boleslav]] {{small|(6)}} |valign=top| {{flagicon|MKD}} ''[[FK Shkëndija|Shkëndija]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|TUR}} [[İstanbul Başakşehir F.K.|İstanbul Başakşehir]] {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|DEN}} [[Brøndby IF]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|NED}} [[Heracles Almelo]] {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|BLR}} ''[[FC Torpedo-BelAZ Zhodino|Torpedo-BelAZ Zhodino]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(11)}}<br /> {{flagicon|IRL}} ''[[Cork City F.C.|Cork City]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(12)}} |valign=top| {{flagicon|BEL}} [[K.A.A. Gent|Gent]] {{small|(1)}}<br /> {{flagicon|CZE}} [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] {{small|(2)}}<br /> {{flagicon|ENG}} [[West Ham United F.C.|West Ham United]] {{small|(3)}}<br /> {{flagicon|DEN}} [[FC Midtjylland]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(4)}}<br /> {{flagicon|FIN}} [[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(5)}}<br /> {{flagicon|CYP}} [[Apollon Limassol]] {{small|(6)}} |valign=top| {{flagicon|SUI}} [[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(7)}}<br /> {{flagicon|HUN}} [[Videoton FC|Videoton]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(8)}}<br /> {{flagicon|SVN}} ''[[NK Domžale|Domžale]]''{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(9)}}<br /> {{flagicon|SWE}} [[IFK Göteborg]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(10)}}<br /> {{flagicon|AUT}} [[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]]{{Cref2|†|gruppe=2}} {{small|(11)}}<br /> {{flagicon|ROU}} [[FC Viitorul Constanța|Viitorul Constanța]] {{small|(12)}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin|liststyle=disc}} {{Cnote2|†|n=0|gruppe=2|^† Vinderne fra anden kvalifikationsrunde hvis identitet ikke var kendt på tidspunktet for lodtrækningen. Hold med ‘‘kursiv’’ slog et hold med højere koefficient i anden kvalifikationsrunde,og har derfor taget koefficienten fra deres slagne modstandere i lodtrækningen til tredje kvalifikationsrunde.}} {{Cnote2 End}}<section end=thirdroundseed /> === Resume === De første kampe blev spillet den 28. juli, og returkampen blev spillet den 3. og 4. august 2016. <section begin=thirdroundmatch /> {{Dobbeltkamp start}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]]'''|CRO|3–2|[[FC Vorskla Poltava|Vorskla Poltava]]|UKR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Lokomotiva v Vorskla Poltava|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Vorskla Poltava v Lokomotiva|3–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]]'''|FRA|1–0|[[AEK Athen F.C.|AEK Athen]]|GRE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Saint-Étienne v AEK Athen|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#AEK Athen v Saint-Étienne|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]]'''|CYP|2–1|[[FC Spartak Moskva|Spartak Moskva]]|RUS|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#AEK Larnaca v Spartak Moskva|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Spartak Moskva v AEK Larnaca|1–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]]|ROU|2–5|'''[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]]'''|ISR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Pandurii Târgu Jiu v Maccabi Tel Aviv|1–3]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Maccabi Tel Aviv v Pandurii Târgu Jiu|1–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Vojvodina|Vojvodina]]'''|SRB|3–1|[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]]|BLR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Vojvodina v Dinamo Minsk|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Dinamo Minsk v Vojvodina|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Zagłębie Lubin]]|POL|2–3|'''[[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]]'''|DEN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Zagłębie Lubin v SønderjyskE|1–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#SønderjyskE v Zagłębie Lubin|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Luzern|Luzern]]|SUI|1–4|'''[[U.S. Sassuolo Calcio|Sassuolo]]'''|ITA|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Luzern v Sassuolo|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Sassuolo v Luzern|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[SK Slavia Prag|Slavia Prag]]'''|CZE|1–1 ([[Away mål rule|a]])|[[Rio Ave F.C.|Rio Ave]]|POR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Slavia Prag v Rio Ave|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Rio Ave v Slavia Prag|1–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]]|MLT|1–6|'''[[FC Krasnodar|Krasnodar]]'''|RUS|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Birkirkara v Krasnodar|0–3]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Krasnodar v Birkirkara|1–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[AZ Alkmaar|AZ]]'''|NED|3–1|[[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]]|GRE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#AZ v PAS Giannina|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#PAS Giannina v AZ|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FK Jelgava|Jelgava]]|LVA|1–4|'''[[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]]'''|ISR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Jelgava v Beitar Jerusalem|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Beitar Jerusalem v Jelgava|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Austria Wien|Austria Wien]]'''|AUT|1–1 (5–4 [[Penalty shoot-out (association football)|p]])|[[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]]|SVK|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Austria Wien v Spartak Trnava|0–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Spartak Trnava v Austria Wien|1–0]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]]'''|GRE|3–0{{Cref2|D|1}}|[[AIK Fotboll|AIK]]|SWE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Panathinaikos v AIK|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#AIK v Panathinaikos|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Osmanlıspor]]'''|TUR|3–0|[[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]]|EST|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Osmanlıspor v Nõmme Kalju|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Nõmme Kalju v Osmanlıspor|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Aberdeen F.C.|Aberdeen]]|SCO|1–2|'''[[NK Maribor|Maribor]]'''|SVN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Aberdeen v Maribor|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Maribor v Aberdeen|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Lille OSC|Lille]]|FRA|1–2|'''[[Gabala FK|Gabala]]'''|AZE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Lille v Gabala|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Gabala v Lille|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Oleksandriya]]|UKR|1–6|'''[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]]'''|CRO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#FC Oleksandriya v Hajduk Split|0–3]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Hajduk Split v FC Oleksandriya|1–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Hertha BSC]]|GER|2–3|'''[[Brøndby IF]]'''|DEN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Hertha BSC v Brøndby|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Brøndby v Hertha BSC|1–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[İstanbul Başakşehir F.K.|İstanbul Başakşehir]]'''|TUR|2–2 ([[Away mål rule|a]])|[[HNK Rijeka|Rijeka]]|CRO|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#İstanbul Başakşehir v Rijeka|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Rijeka v İstanbul Başakşehir|2–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Heracles Almelo]]|NED|1–1 ([[Away mål rule|a]])|'''[[F.C. Arouca|Arouca]]'''|POR|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Heracles Almelo v Arouca|1–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Arouca v Heracles Almelo|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Torpedo-BelAZ Zhodino|Torpedo-BelAZ Zhodino]]|BLR|0–3|'''[[SK Rapid Wien|Rapid Wien]]'''|AUT|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Torpedo-BelAZ Zhodino v Rapid Wien|0–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Rapid Wien v Torpedo-BelAZ Zhodino|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[K.R.C. Genk|Genk]]'''|BEL|3–1|[[Cork City F.C.|Cork City]]|IRL|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Genk v Cork City|1–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Cork City v Genk|2–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[FK Shkëndija|Shkëndija]]'''|MKD|2–1|[[FK Mladá Boleslav|Mladá Boleslav]]|CZE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Shkëndija v Mladá Boleslav|2–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Mladá Boleslav v Shkëndija|0–1]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[NK Domžale|Domžale]]|SVN|2–4{{Cref2|D|2}}|'''[[West Ham United F.C.|West Ham United]]'''|ENG|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Domžale v West Ham United|2–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#West Ham United v Domžale|0–3]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[Videoton FC|Videoton]]|HUN|1–2|'''[[FC Midtjylland]]'''|DEN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Videoton v Midtjylland|0–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Midtjylland v Videoton|1–1]] {{aet}}}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[IFK Göteborg]]'''|SWE|3–2|[[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]]|FIN|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#IFK Göteborg v HJK|1–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#HJK v IFK Göteborg|2–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|[[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]]|AUT|1–4|'''[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]]'''|CZE|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Admira Wacker Mödling v Slovan Liberec|1–2]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Slovan Liberec v Admira Wacker Mödling|0–2]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[K.A.A. Gent|Gent]]'''|BEL|5–0|[[FC Viitorul Constanța|Viitorul Constanța]]|ROU|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Gent v Viitorul Constanța|5–0]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Viitorul Constanța v Gent|0–0]]}} {{Dobbeltkamp resultat|'''[[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]]'''|SUI|5–4|[[Apollon Limassol]]|CYP|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Grasshopper v Apollon Limassol|2–1]]|[[UEFA Europa League kvalifikationsfase og playoffrunde 2016-17#Apollon Limassol v Grasshopper|3–3]] {{aet}}}} |} ;Noter {{Cnote2 Begin}} {{Cnote2|D|value=4|n=2| Rækkefølgen af kampe ændret efter lodtrækning.}} {{Cnote2 End}}<section end=thirdroundmatch /> === Kampe === {{Fodboldkamp |id="Lokomotiva v Vorskla Poltava" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] {{flagicon|CRO}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020367/index.html |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Vorskla Poltava|Vorskla Poltava]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stadion Maksimir]], [[Zagreb]]{{refn|gruppe=note|name=Lokomotiva|[[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] spillede deres tredje kvalifikationsrunde og play-off runde hjemmekampe på [[Stadion Maksimir]], [[Zagreb]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Stadion Kranjčevićeva]], [[Zagreb]].}} |tilskuere=328<ref name="TilskuereQR3">{{cite web |title=Resume UEFA Europa League - Round 3 |url=http://int.soccerway.com/international/europe/uefa-cup/20162017/3rd-qualifying-round/r35525/ |publisher=Soccerway |access-date=5. august 2016}}</ref> |dommer=[[Harald Lechner]] ({{nfa|Østrig}}) }} {{Fodboldkamp |id="Vorskla Poltava v Lokomotiva" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Vorskla Poltava|Vorskla Poltava]] {{flagicon|UKR}} |resultat=2–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020396/index.html |hold2={{flagicon|CRO}} [[NK Lokomotiva|Lokomotiva]] |mål1=[[Dino Perić|Perić]] {{mål|49|sm.}}<br />[[Volodymyr Chesnakov|Chesnakov]] {{mål|74}} |mål2=[[Petar Bočkaj|Bočkaj]] {{mål|1}}<br />[[Ivan Fiolić|Fiolić]] {{mål|53}}<br />[[Dino Perić|Perić]] {{mål|64}} |stadion=[[Oleksiy Butovskyi Vorskla Stadium]], [[Poltava]] |tilskuere=12.000<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Orel Grinfeeld]] ({{nfa|Israel}}) }} ''Lokomotiva vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Saint-Étienne v AEK Athen" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=21:00 |hold1=[[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] {{flagicon|FRA}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020368/index.html |hold2={{flagicon|GRE}} [[AEK Athen F.C.|AEK Athen]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stade Geoffroy-Guichard]], [[Saint-Étienne]] |tilskuere=30,438<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Antonio Damato]] ({{nfa|Italien}}) }} {{Fodboldkamp |id="AEK Athen v Saint-Étienne" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[AEK Athen F.C.|AEK Athen]] {{flagicon|GRE}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020397/index.html |hold2={{flagicon|FRA}} [[AS Saint-Étienne|Saint-Étienne]] |mål1= |mål2=[[Robert Berić|Berić]] {{mål|23}} |stadion=[[Athens Olympiske Stadion|Olympic Stadium]], [[Athen]] |tilskuere=25.004<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Alon Yefet]] ({{nfa|Israel}}) }} ''Saint-Étienne vandt 1–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="AEK Larnaca v Spartak Moskva" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=17:00 |hold1=[[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]] {{flagicon|CYP}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020369/index.html |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Spartak Moskva|Spartak Moskva]] |mål1=[[André Alves|Alves]] {{mål|65}} |mål2=[[Jano Ananidze|Ananidze]] {{mål|38}} |stadion=[[Antonis Papadopoulos Stadium]], [[Larnaca]]{{refn|gruppe=note|name=AEK Larnaca}} |tilskuere=4.323<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Alejandro Hernández Hernández]] ({{nfa|Spanien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Spartak Moskva v AEK Larnaca" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[FC Spartak Moskva|Spartak Moskva]] {{flagicon|RUS}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020398/index.html |hold2={{flagicon|CYP}} [[AEK Larnaca F.C.|AEK Larnaca]] |mål1= |mål2=[[Ivan Tričkovski|Tričkovski]] {{mål|89}} |stadion=[[Otkrytiye Arena]], [[Moskva]] |tilskuere=24.017<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Alexander Harkam]] ({{nfa|Østrig}}) }} ''AEK Larnaca vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Pandurii Târgu Jiu v Maccabi Tel Aviv" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] {{flagicon|ROU}} |resultat=1–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020370/index.html |hold2={{flagicon|ISR}} [[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] |mål1=[[Ovidiu Herea|Herea]] {{mål|30}} |mål2=[[Tal Ben Haim (fodboldspiller, født 1989)|Ben Haim II]] {{mål|7}}<br />[[Nosa Igiebor|Igiebor]] {{mål|49}}<br />[[Dor Micha|Micha]] {{mål|77}} |stadion=[[Stadionul Municipal (Drobeta-Turnu Severin)|Stadionul Municipal]], [[Drobeta-Turnu Severin]]{{refn|gruppe=note|name=Pandurii Târgu Jiu|[[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] spillede deres hjemmekampe på [[Stadionul Municipal (Drobeta-Turnu Severin)|Stadionul Municipal]], [[Drobeta-Turnu Severin]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Stadionul Tudor Vladimirescu]], [[Târgu Jiu]], pga. renovationer.<ref name=pandurii1>{{cite web |title=Pandurii vrea să joace meciurile din Europa la Severin. Reprezentanții UEFA au inspectat arena |trans-title=Pandurii want to play European matches at Severin. UEFA representatives have inspected the arena |language=ro |url=http://www.digisport.ro/Sport/FOTBAL/Competitii/Liga+1/Pandurii+vrea+sa+joace+meciurile+din+Europa+la+Severin+Reprezent |website=digisport.ro |publisher=DigiSport |dato=25. juni 2016 |access-date=15. juli 2016 }}</ref><ref name=pandurii2>{{cite web |title=Pandurii a primit acceptul UEFA. Poate juca la Drobeta Turnu Severin în turul 3 al Europa League |trans-title=Pandurii received UEFA approval. They can play in Drobeta-Turnu Severin for the Europa League tredje kvalifikationsrunde |language=ro |url=http://www.digisport.ro/Sport/FOTBAL/Competitii/Europa+League/Pandurii+a+primit+acceptul+UEFA+Poate+juca+la+Drobeta+Turnu+Seve |website=digisport.ro |publisher=DigiSport |dato=15. juli 2016 |access-date=15. juli 2016 }}</ref>}} |tilskuere=4.058<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Serhiy Boyko]] ({{nfa|Ukraine}}) }} {{Fodboldkamp |id="Maccabi Tel Aviv v Pandurii Târgu Jiu" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:30 |hold1=[[Maccabi Tel Aviv F.C.|Maccabi Tel Aviv]] {{flagicon|ISR}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020399/index.html |hold2={{flagicon|ROU}} [[CS Pandurii Târgu Jiu|Pandurii Târgu Jiu]] |mål1=[[Nosa Igiebor|Igiebor]] {{mål|24}}<br />[[Ezequiel Óscar Scarione|Scarione]] {{mål|80}} |mål2=[[Marian Pleașcă|Pleașcă]] {{mål|57}} |stadion=[[Netanya Stadium]], [[Netanya]]{{refn|gruppe=note|name=Maccabi Tel Aviv}} |tilskuere=8.126<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Serge Gumienny]] ({{nfa|Belgien}}) }} ''Maccabi Tel Aviv vandt 5–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Vojvodina v Dinamo Minsk" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[FK Vojvodina|Vojvodina]] {{flagicon|SRB}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020371/index.html |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] |mål1=[[Siniša Babić|Babić]] {{mål|29}} |mål2=[[Yevhen Budnik|Budnik]] {{mål|83}} |stadion=[[Karađorđe Stadium]], [[Novi Sad]] |tilskuere=8.346<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Oliver Drachta]] ({{nfa|Østrig}}) }} {{Fodboldkamp |id="Dinamo Minsk v Vojvodina" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:45 |hold1=[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] {{flagicon|BLR}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020400/index.html |hold2={{flagicon|SRB}} [[FK Vojvodina|Vojvodina]] |mål1= |mål2=[[Siniša Babić|Babić]] {{mål|32}}<br />[[Nikola Antić|Antić]] {{mål|81}} |stadion=[[Regional Sport Complex Brestsky]], [[Brest, Belarus|Brest]]{{refn|gruppe=note|name=Dinamo Minsk|[[FC Dinamo Minsk|Dinamo Minsk]] spillede deres tredje kvalifikationsrunde hjemmekamp på [[Regional Sport Complex Brestsky]], [[Brest, Belarus|Brest]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Traktor Stadium]], [[Minsk]].}} |tilskuere=7.500<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Sébastien Delferière]] ({{nfa|Belgien}}) }} ''Vojvodina vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Zagłębie Lubin v SønderjyskE" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Zagłębie Lubin]] {{flagicon|POL}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020372/index.html |hold2={{flagicon|DEN}} [[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]] |mål1=[[Łukasz Janoszka|Janoszka]] {{mål|45+2}} |mål2=[[Simon Kroon|Kroon]] {{mål|19}}<br />[[Marc Dal Hende|Dal Hende]] {{mål|36}} |stadion=[[Stadion Zagłębia Lubin]], [[Lubin]] |tilskuere=10,271<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Bobby Madley]] ([[The Football Association|England]]) }} {{Fodboldkamp |id="SønderjyskE v Zagłębie Lubin" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:15 |hold1=[[SønderjyskE Fodbold|SønderjyskE]] {{flagicon|DEN}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020401/index.html |hold2={{flagicon|POL}} [[Zagłębie Lubin]] |mål1=[[Marc Pedersen|Pedersen]] {{mål|65}} |mål2=[[Ľubomír Guldan|Guldan]] {{mål|22}} |stadion=[[Sydbank Park]], [[Haderslev]] |tilskuere=4.795<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Tamás Bognár]] ({{nfa|Ungarn}}) }} ''SønderjyskE vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Luzern v Sassuolo" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:45 |hold1=[[FC Luzern|Luzern]] {{flagicon|SUI}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020373/index.html |hold2={{flagicon|ITA}} [[U.S. Sassuolo Calcio|Sassuolo]] |mål1=[[Marco Schneuwly|M. Schneuwly]] {{mål|8}} |mål2=[[Domenico Berardi|Berardi]] {{mål|42|str.}} |stadion=[[Swissporarena]], [[Luzern|Lucerne]] |tilskuere=10,555<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Andreas Ekberg]] ({{nfa|Sverige}}) }} {{Fodboldkamp |id="Sassuolo v Luzern" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[U.S. Sassuolo Calcio|Sassuolo]] {{flagicon|ITA}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020402/index.html |hold2={{flagicon|SUI}} [[FC Luzern|Luzern]] |mål1=[[Domenico Berardi|Berardi]] {{mål|19||39|str.}}<br />[[Grégoire Defrel|Defrel]] {{mål|64}} |mål2= |stadion=[[Mapei Stadium – Città del Tricolore]], {{nowrap|[[Reggio Emilia]]}} |tilskuere=13.415<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Ali Palabıyık]] ({{nfa|Tyrkiet}}) }} ''Sassuolo vandt 4–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Slavia Prag v Rio Ave" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[SK Slavia Prag|Slavia Prag]] {{flagicon|CZE}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020374/index.html |hold2={{flagicon|POR}} [[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Eden Arena]], [[Prag]] |tilskuere=15.082<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Sergey Lapochkin (dommer, født 1981)|Sergey Lapochkin]] ({{nfa|Rusland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Rio Ave v Slavia Prag" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=21:00 |hold1=[[Rio Ave F.C.|Rio Ave]] {{flagicon|POR}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020403/index.html |hold2={{flagicon|CZE}} [[SK Slavia Prag|Slavia Prag]] |mål1=[[Rúben Tiago Rodrigues Ribeiro|Ribeiro]] {{mål|57}} |mål2=[[Josef Hušbauer|Hušbauer]] {{mål|22}} |stadion=[[Estádio dos Arcos]], [[Vila do Conde]] |tilskuere=6.081<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Andrew Dallas]] ({{nfa|Skotland}}) }} ''1–1 samlet. Slavia Prag vandt på reglen om udebanemål.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Birkirkara v Krasnodar" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:30 |hold1=[[Birkirkara F.C.|Birkirkara]] {{flagicon|MLT}} |resultat=0–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020375/index.html |hold2={{flagicon|RUS}} [[FC Krasnodar|Krasnodar]] |mål1= |mål2=[[Andreas Granqvist|Granqvist]] {{mål|45+1}}<br />[[Fyodor Smolov|Smolov]] {{mål|75|str.}}<br />[[Ricardo Laborde|Laborde]] {{mål|89}} |stadion=[[Hibernians Stadium]], [[Paola (Malta)|Paola]]{{refn|gruppe=note|name=Birkirkara}} |tilskuere=1.560<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Bart Vertenten]] ({{nfa|Belgien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Krasnodar v Birkirkara" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[FC Krasnodar|Krasnodar]] {{flagicon|RUS}} |resultat=3–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020404/index.html |hold2={{flagicon|MLT}} [[Birkirkara F.C.|Birkirkara]] |mål1=[[Kouassi Eboue|Eboue]] {{mål|15}}<br />[[Joãozinho (fodboldspiller, født 1988)|Joãozinho]] {{mål|37}}<br />[[Ricardo Laborde|Laborde]] {{mål|38}} |mål2=[[Predrag Jović|Jović]] {{mål|61}} |stadion=[[Kuban Stadium]], [[Krasnodar]] |tilskuere=7.256<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Aliyar Aghayev]] ({{nfa|Aserbajdsjan}}) }} ''Krasnodar vandt 6–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="AZ v PAS Giannina" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[AZ Alkmaar|AZ]] {{flagicon|NED}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020376/index.html |hold2={{flagicon|GRE}} [[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]] |mål1=[[Derrick Luckassen|Luckassen]] {{mål|36}} |mål2= |stadion=[[AFAS Stadion]], [[Alkmaar]] |tilskuere=9.156<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Mattias Gestranius]] ({{nfa|Finland}}) }} {{Fodboldkamp |id="PAS Giannina v AZ" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020405/index.html |hold2={{flagicon|NED}} [[AZ Alkmaar|AZ]] |mål1=[[Pedro Pérez Conde|Conde]] {{mål|9}} |mål2=[[Dabney dos Santos|Dabney]] {{mål|29}}<br />[[Derrick Luckassen|Luckassen]] {{mål|36}} |stadion=[[Peristeri Stadium]], [[Peristeri]]{{refn|gruppe=note|name=PAS Giannina|[[PAS Giannina F.C.|PAS Giannina]] spillede deres tredje kvalifikationsrunde hjemmekamp på [[Peristeri Stadium]], [[Peristeri]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Zosimades Stadium]], [[Ioannina]].}} |tilskuere=3.373<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Robert Schörgenhofer]] ({{nfa|Østrig}}) }} ''AZ vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Jelgava v Beitar Jerusalem" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FK Jelgava|Jelgava]] {{flagicon|LVA}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020377/index.html |hold2={{flagicon|ISR}} [[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]] |mål1=[[Vitālijs Smirnovs|Smirnovs]] {{mål|70}} |mål2=[[Idan Vered|Vered]] {{mål|25}} |stadion=[[Skonto Stadium]], [[Riga]]{{refn|gruppe=note|name=Jelgava|[[FK Jelgava|Jelgava]] spillede deres tredje kvalifikationsrunde hjemmekamp på [[Skonto Stadium]], [[Riga]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Olympic Sports Center of Zemgale]], [[Jelgava]].}} |tilskuere=2.886<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Georgi Kabakov]] ({{nfa|Bulgarien}}) }} {{Fodboldkamp |id="Beitar Jerusalem v Jelgava" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Beitar Jerusalem F.C.|Beitar Jerusalem]] {{flagicon|ISR}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020406/index.html |hold2={{flagicon|LVA}} [[FK Jelgava|Jelgava]] |mål1=[[Omer Atzili|Atzili]] {{mål|16|str.}}<br />[[Itay Shechter|Shechter]] {{mål|29}}<br />[[Marcel Heister|Heister]] {{mål|47}} |mål2= |stadion=[[Teddy Stadium]], [[Jerusalem]] |tilskuere=16.175<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Hugo Miguel (dommer)|Hugo Miguel]] ({{nfa|Portugal}}) }} ''Beitar Jerusalem vandt 4–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Austria Wien v Spartak Trnava" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FK Austria Wien|Austria Wien]] {{flagicon|AUT}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020378/index.html |hold2={{flagicon|SVK}} [[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]] |mål1= |mål2=[[Robert Ndip Tambe|Tambe]] {{mål|46}} |stadion=[[Ernst-Happel-Stadion]], [[Wien]]{{refn|gruppe=note|name=Austria Wien}} |tilskuere=6.835<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Alexandru Tudor]] ([[Romanian Football Federation|Romania]]) }} {{Fodboldkamp |id="Spartak Trnava v Austria Wien" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[FC Spartak Trnava|Spartak Trnava]] {{flagicon|SVK}} |resultat=0–1 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020407/index.html |hold2={{flagicon|AUT}} [[FK Austria Wien|Austria Wien]] |mål1= |mål2=[[Kevin Friesenbichler|Friesenbichler]] {{mål|88}} |stadion=[[Štadión Antona Malatinského]], [[Trnava]] |tilskuere=17.152<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Ivan Bebek]] ({{nfa|Kroatien}}) |straffe1=[[Boris Godál|Godál]] {{Straffemål}}<br />[[Ivan Schranz|Schranz]] {{Straffemål}}<br />[[Anton Sloboda|Sloboda]] {{Straffemål}}<br />[[Erik Jirka|Jirka]] {{Straffemål}}<br />[[Martin Mikovič|Mikovič]] {{Straffebrændt}} |straffesparksresultat=4–5 |straffe2={{Straffemål}} [[Jens Stryger Larsen|Larsen]]<br />{{Straffemål}} [[Ismael Tajouri|Tajouri]]<br />{{Straffemål}} [[Marko Kvasina|Kvasina]]<br />{{Straffemål}} [[Tarkan Serbest|Serbest]]<br />{{Straffemål}} [[Kevin Friesenbichler|Friesenbichler]] }} ''1–1 samlet. Austria Wien vandt 5–4 efter straffesparkskonkurrence.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Panathinaikos v AIK" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] {{flagicon|GRE}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020379/index.html |hold2={{flagicon|SWE}} [[AIK Fotboll|AIK]] |mål1=[[Rodrigo Moledo|Moledo]] {{mål|79}} |mål2= |stadion=[[Apostolos Nikolaidis Stadium]], [[Athen]] |tilskuere=12.021<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Bastian Dankert]] ({{nfa|Tyskland}}) }} {{Fodboldkamp |id="AIK v Panathinaikos" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[AIK Fotboll|AIK]] {{flagicon|SWE}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020408/index.html |hold2={{flagicon|GRE}} [[Panathinaikos F.C.|Panathinaikos]] |mål1= |mål2=[[Víctor Ibarbo|Ibarbo]] {{mål|46}}<br />[[Marcus Berg|Berg]] {{mål|73}} |stadion=[[Tele2 Arena]], [[Stockholm]]{{refn|gruppe=note|name=AIK}} |tilskuere=15.175<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Tony Chapron]] ({{nfa|Frankrig}}) }} ''Panathinaikos vandt 3–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Osmanlıspor v Nõmme Kalju" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[Osmanlıspor]] {{flagicon|TUR}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020380/index.html |hold2={{flagicon|EST}} [[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]] |mål1=[[Tiago Pinto|Pinto]] {{mål|74}} |mål2= |stadion=[[Osmanlı Stadyumu]], [[Ankara]] |tilskuere=8.634<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Nikola Dabanović]]({{nfa|Montenegro}}) }} {{Fodboldkamp |id="Nõmme Kalju v Osmanlıspor" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Nõmme Kalju FC|Nõmme Kalju]] {{flagicon|EST}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020409/index.html |hold2={{flagicon|TUR}} [[Osmanlıspor]] |mål1= |mål2=[[Numan Çürüksu|Çürüksu]] {{mål|4}}<br />[[Dzon Delarge|Delarge]] {{mål|29}} |stadion=[[Kadriorg Stadium]], [[Tallinn]]{{refn|gruppe=note|name=Nõmme Kalju}} |tilskuere=2.235<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Christian Dingert]] ({{nfa|Tyskland}}) }} ''Osmanlıspor vandt 3–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Aberdeen v Maribor" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] {{flagicon|SCO}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020381/index.html |hold2={{flagicon|SVN}} [[NK Maribor|Maribor]] |mål1=[[Jonny Hayes|Hayes]] {{mål|88}} |mål2=[[Milivoje Novaković|Novaković]] {{mål|83}} |stadion=[[Pittodrie Stadium]], [[Aberdeen]] |tilskuere=17.105<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Tore Hansen]] ({{nfa|Norge}}) }} {{Fodboldkamp |id="Maribor v Aberdeen" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[NK Maribor|Maribor]] {{flagicon|SVN}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020410/index.html |hold2={{flagicon|SCO}} [[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] |mål1=[[Graeme Shinnie|Shinnie]] {{mål|90+3|sm.}} |mål2= |stadion=[[Ljudski vrt]], [[Maribor]] |tilskuere=9.796<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Nikola Popov]] ({{nfa|Bulgarien}}) }} ''Maribor vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Lille v Gabala" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Lille OSC|Lille]] {{flagicon|FRA}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020382/index.html |hold2={{flagicon|AZE}} [[Gabala FK|Gabala]] |mål1=[[Ryan Mendes|Mendes]] {{mål|47}} |mål2=[[Vitaliy Vernydub|Vernydub]] {{mål|13}} |stadion=[[Stadium Lille Métropole]], [[Villeneuve-d'Ascq]]{{refn|gruppe=note|name=Lille|[[Lille OSC|Lille]] spillede deres hjemmekampe på [[Stadium Lille Métropole]], [[Villeneuve-d'Ascq]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Stade Pierre-Mauroy]], [[Villeneuve-d'Ascq]].<ref name=lille>{{cite web |title=LOSC: Obligé de changer (encore) de pelouse, Lille jouera son premier match européen...au Stadium ! |trans-title=LOSC: Forced to change lawn (again), Lille will play their first European game... at the Stadium! |language=fr |url=http://www.20minutes.fr/lille/1889471-20160713-losc-oblige-changer-encore-pelouse-lille-jouera-premier-match-europeen-stadium |website=20minutes.fr |publisher=20 Minutes |dato=13. juli 2016 |access-date=19. juli 2016 }}</ref>}} |tilskuere=8.265<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Daniel Stefański]] ({{nfa|Polen}}) }} {{Fodboldkamp |id="Gabala v Lille" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Gabala FK|Gabala]] {{flagicon|AZE}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020411/index.html |hold2={{flagicon|FRA}} [[Lille OSC|Lille]] |mål1=[[Filip Ozobić|Ozobić]] {{mål|34}} |mål2= |stadion=[[Bakcell Arena]], [[Baku]]{{refn|gruppe=note|name=Gabala}} |tilskuere=10,550<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Aleksei Eskov (dommer)|Aleksei Eskov]] ({{nfa|Rusland}}) }} ''Gabala vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="FC Oleksandriya v Hajduk Split" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=18:30 |hold1=[[FC Oleksandriya]] {{flagicon|UKR}} |resultat=0–3 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020383/index.html |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] |mål1= |mål2=[[Marko Ćosić|Ćosić]] {{mål|53}}<br />[[Ante Erceg|Erceg]] {{mål|82}}<br />[[Franck Ohandza|Ohandza]] {{mål|90}} |stadion=[[CSC Nika Stadium]], [[Oleksandrija]] |tilskuere=6.800<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Gediminas Mažeika]] ({{nfa|Litauen}}) }} {{Fodboldkamp |id="Hajduk Split v FC Oleksandriya" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[HNK Hajduk Split|Hajduk Split]] {{flagicon|CRO}} |resultat=3–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020412/index.html |hold2={{flagicon|UKR}} [[FC Oleksandriya]] |mål1=[[Zoran Nižić|Nižić]] {{mål|21}}<br />[[Tino-Sven Sušić|Sušić]] {{mål|52|str.|56}} |mål2=[[Serhiy Starenkyi|Starenkyi]] {{mål|13}} |stadion=[[Stadion Poljud]], [[Split, Croatia|Split]] |tilskuere=25.000<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[John Beaton]] ({{nfa|Skotland}}) }} ''Hajduk Split vandt 6–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Hertha BSC v Brøndby" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[Hertha BSC]] {{flagicon|GER}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020384/index.html |hold2={{flagicon|DEN}} [[Brøndby IF]] |mål1=[[Vedad Ibišević|Ibišević]] {{mål|28}} |mål2= |stadion=[[Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark]], [[Berlin]]{{refn|gruppe=note|name=Hertha BSC|[[Hertha BSC]] spillede deres hjemmekampe på [[Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark]], [[Berlin]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Olympiastadion (Berlin)|Olympiastadion]], [[Berlin]].<ref name=hertha>{{cite web |title=Europa-League-Qualifikation: Hertha BSC trifft auf Brøndby oder Hibernian |trans-title=Europa League qualification: Hertha BSC face Brøndby or Hibernian |language=de |url=http://www.spiegel.de/sport/fussball/europa-league-qualifikation-hertha-bsc-trifft-auf-broendby-oder-hibernian-a-1103215.html |website=spiegel.de |publisher=[[Spiegel Online]] |dato=15. juli 2016 |access-date=17. juli 2016 }}</ref>}} |tilskuere=18.454<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Kevin Blom]] ({{nfa|Holland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Brøndby v Hertha BSC" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[Brøndby IF]] {{flagicon|DEN}} |resultat=3–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020413/index.html |hold2={{flagicon|GER}} [[Hertha BSC]] |mål1=[[Teemu Pukki|Pukki]] {{mål|3||34||52}} |mål2=[[Vedad Ibišević|Ibišević]] {{mål|30}} |stadion=[[Brøndby Stadion]], [[Brøndbyvester|Brøndby]] |tilskuere=17.102<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Paweł Gil]] ({{nfa|Polen}}) }} ''Brøndby vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="İstanbul Başakşehir v Rijeka" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:30 |hold1=[[İstanbul Başakşehir F.K.|İstanbul Başakşehir]] {{flagicon|TUR}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020385/index.html |hold2={{flagicon|CRO}} [[HNK Rijeka|Rijeka]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Başakşehir Fatih Terim Stadium]], [[Istanbul]] |tilskuere=5.768<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Svein-Erik Edvartsen]] ({{nfa|Norge}}) }} {{Fodboldkamp |id="Rijeka v İstanbul Başakşehir" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[HNK Rijeka|Rijeka]] {{flagicon|CRO}} |resultat=2–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020414/index.html |hold2={{flagicon|TUR}} [[İstanbul Başakşehir F.K.|İstanbul Başakşehir]] |mål1=[[Roman Bezjak|Bezjak]] {{mål|24||50|str.}} |mål2=[[Edin Višća|Višća]] {{mål|42||74}} |stadion=[[Stadion Rujevica]], [[Rijeka]]{{refn|gruppe=note|name=Rijeka|[[HNK Rijeka|Rijeka]] spillede deres hjemmekampe på [[Stadion Rujevica]], [[Rijeka]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Stadion Kantrida]], [[Rijeka]], på grund af ombygning.<ref name=rijeka>{{cite web |title=VIDEO: Nova Kantrida |trans-title=VIDEO: New Kantrida |language=hr |url=http://radio.hrt.hr/radio-rijeka/clanak/video-nova-kantrida/63426/ |website=radio.hrt.hr |publisher=Radio Rijeka |dato=11. juli 2014 |access-date=15. juli 2016 |archive-date= 5. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160305043339/http://radio.hrt.hr/radio-rijeka/clanak/video-nova-kantrida/63426/ |url-status=dead }}</ref>}} |tilskuere=5.524<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Marius Avram]] ([[Romanian Football Federation|Romania]]) }} ''2–2 samlet. İstanbul Başakşehir vandt på reglen om udebanemål.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Heracles Almelo v Arouca" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=18:45 |hold1=[[Heracles Almelo]] {{flagicon|NED}} |resultat=1–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020386/index.html |hold2={{flagicon|POR}} [[F.C. Arouca|Arouca]] |mål1=[[Paul Gladon|Gladon]] {{mål|53}} |mål2=[[Walter González (fodboldspiller)|González]] {{mål|90+1}} |stadion=[[Polman Stadion]], [[Almelo]] |tilskuere=11.670<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Charalambos Kalogeropoulos]] ({{nfa|Grækenland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Arouca v Heracles Almelo" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[F.C. Arouca|Arouca]] {{flagicon|POR}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020415/index.html |hold2={{flagicon|NED}} [[Heracles Almelo]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Estádio Municipal de Arouca|Estádio Municipal]], [[Arouca (Portugal)|Arouca]] |tilskuere=2.750<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Adrien Jaccottet]] ({{nfa|Schweiz}}) }} ''1–1 samlet. Arouca vandt på reglen om udebanemål.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Torpedo-BelAZ Zhodino v Rapid Wien" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FC Torpedo-BelAZ Zhodino|Torpedo-BelAZ Zhodino]] {{flagicon|BLR}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020387/index.html |hold2={{flagicon|AUT}} [[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Torpedo Stadium (Zhodino)|Torpedo Stadium]], [[Zhodzina]] |tilskuere=3.940<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Þorvaldur Árnason]] ({{nfa|Island}}) }} {{Fodboldkamp |id="Rapid Wien v Torpedo-BelAZ Zhodino" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=21:05 |hold1=[[SK Rapid Wien|Rapid Wien]] {{flagicon|AUT}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020416/index.html |hold2={{flagicon|BLR}} [[FC Torpedo-BelAZ Zhodino|Torpedo-BelAZ Zhodino]] |mål1=[[Mario Pavelić|Pavelić]] {{mål|26}}<br />[[Thomas Schrammel|Schrammel]] {{mål|36}}<br />[[Louis Schaub|Schaub]] {{mål|90+2}} |mål2= |stadion=[[Allianz Stadion]], [[Wien]] |tilskuere=18.600<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Roi Reinshreiber]] ({{nfa|Israel}}) }} ''Rapid Wien vandt 3–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Genk v Cork City" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[K.R.C. Genk|Genk]] {{flagicon|BEL}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020388/index.html |hold2={{flagicon|IRL}} [[Cork City F.C.|Cork City]] |mål1=[[Leon Bailey|Bailey]] {{mål|31}} |mål2= |stadion=[[Cristal Arena]], [[Genk]] |tilskuere=7.765<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Clayton Pisani]] ({{nfa|Malta}}) }} {{Fodboldkamp |id="Cork City v Genk" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[Cork City F.C.|Cork City]] {{flagicon|IRL}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020417/index.html |hold2={{flagicon|BEL}} [[K.R.C. Genk|Genk]] |mål1=[[Alan Bennett (fodboldspiller, født 1981)|Bennett]] {{mål|63}} |mål2=[[Thomas Buffel|Buffel]] {{mål|13}}<br />[[Sébastien Dewaest|Dewaest]] {{mål|41}} |stadion=[[Turners Cross (stadium)|Turners Cross]], [[Cork (city)|Cork]] |tilskuere=6.745<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Kristo Tohver]] ({{nfa|Estland}}) }} ''Genk vandt 3–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Shkëndija v Mladá Boleslav" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:00 |hold1=[[FK Shkëndija|Shkëndija]] {{flagicon|MKD}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020389/index.html |hold2={{flagicon|CZE}} [[FK Mladá Boleslav|Mladá Boleslav]] |mål1=[[Stênio Júnior]] {{mål|69}}<br />[[Ferhan Hasani|Hasani]] {{mål|75}} |mål2= |stadion=[[Philip II Arena]], [[Skopje]]{{refn|gruppe=note|name=Shkëndija}} |tilskuere=11.717<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Artyom Kuchin]] ([[Football Federation of Kazakhstan|Kazakhstan]]) }} {{Fodboldkamp |id="Mladá Boleslav v Shkëndija" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[FK Mladá Boleslav|Mladá Boleslav]] {{flagicon|CZE}} |resultat=1–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020418/index.html |hold2={{flagicon|MKD}} [[FK Shkëndija|Shkëndija]] |mål1=[[Lukáš Magera|Magera]] {{mål|82}} |mål2= |stadion=[[Městský stadion (Mladá Boleslav)|Municipal Stadium]], [[Mladá Boleslav]] |tilskuere=3.528<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Simon Lee Evans]] ({{nfa|Wales}}) }} ''Shkëndija vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Domžale v West Ham United" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[NK Domžale|Domžale]] {{flagicon|SVN}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020390/index.html |hold2={{flagicon|ENG}} [[West Ham United F.C.|West Ham United]] |mål1=[[Matic Črnic|Črnic]] {{mål|11|str.|49}} |mål2=[[Mark Noble|Noble]] {{mål|18|str.}} |stadion=[[Stožice Stadium]], [[Ljubljana]]{{refn|gruppe=note|name=Domžale|[[NK Domžale|Domžale]] spillede deres tredje kvalifikationsrunde hjemmekamp på [[Stožice Stadium]], [[Ljubljana]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Domžale Sports Park|Sports Park]], [[Domžale]].}} |tilskuere=8.458<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Mete Kalkavan]] ({{nfa|Tyrkiet}}) }} {{Fodboldkamp |id="West Ham United v Domžale" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:45 |hold1=[[West Ham United F.C.|West Ham United]] {{flagicon|ENG}} |resultat=3–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020419/index.html |hold2={{flagicon|SVN}} [[NK Domžale|Domžale]] |mål1=[[Cheikhou Kouyaté|Kouyaté]] {{mål|8||25}}<br />[[Sofiane Feghouli|Feghouli]] {{mål|81}} |mål2= |stadion=[[Olympic Stadium (London)|Olympic Stadium]], [[London]] |tilskuere=53.914<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Fredy Fautrel]] ({{nfa|Frankrig}}) }} ''West Ham United vandt 4–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Videoton v Midtjylland" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[Videoton FC|Videoton]] {{flagicon|HUN}} |resultat=0–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020391/index.html |hold2={{flagicon|DEN}} [[FC Midtjylland]] |mål1= |mål2=[[Filip Novák (fodboldspiller)|Novák]] {{mål|55}} |stadion=[[Pancho Arena]], [[Felcsút]]{{refn|gruppe=note|name=Videoton}} |tilskuere=2.899<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Ville Nevalainen]] ({{nfa|Finland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Midtjylland v Videoton" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FC Midtjylland]] {{flagicon|DEN}} |resultat=1–1 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020420/index.html |hold2={{flagicon|HUN}} [[Videoton FC|Videoton]] |mål1=[[Filip Novák (fodboldspiller)|Novák]] {{mål|104}} |mål2=[[István Kovács (fodboldspiller, født 1992)|Kovács]] {{mål|75}} |stadion=[[MCH Arena]], [[Herning]] |tilskuere=6.258<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Marco Guida]] ({{nfa|Italien}}) }} ''Midtjylland vandt 2–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="IFK Göteborg v HJK" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[IFK Göteborg]] {{flagicon|SWE}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020392/index.html |hold2={{flagicon|FIN}} [[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]] |mål1=[[Emil Salomonsson|Salomonsson]] {{mål|73}} |mål2=[[Atomu Tanaka|Tanaka]] {{mål|47}}<br />[[Alfredo Morelos|Morelos]] {{mål|75}} |stadion=[[Gamla Ullevi]], [[Göteborg]] |tilskuere=9.046<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Kevin Clancy]] ({{nfa|Skotland}}) }} {{Fodboldkamp |id="HJK v IFK Göteborg" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[Helsingin Jalkapalloklubi|HJK]] {{flagicon|FIN}} |resultat=0–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020421/index.html |hold2={{flagicon|SWE}} [[IFK Göteborg]] |mål1= |mål2=[[Mikael Boman|Boman]] {{mål|35}}<br />[[Jakob Ankersen|Ankersen]] {{mål|82}} |stadion=[[Sonera Stadium]], [[Helsinki]] |tilskuere=10,107<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Anatoliy Zhabchenko]] ({{nfa|Ukraine}}) }} ''IFK Göteborg vandt 3–2 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Admira Wacker Mödling v Slovan Liberec" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=21:05 |hold1=[[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]] {{flagicon|AUT}} |resultat=1–2 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020393/index.html |hold2={{flagicon|CZE}} [[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] |mål1=[[Christoph Knasmüllner|Knasmüllner]] {{mål|7}} |mål2=[[Egon Vůch|Vůch]] {{mål|11||69}} |stadion=[[Bundesstadion Südstadt]], [[Maria Enzersdorf]] |tilskuere=2.245<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Halis Özkahya]] ({{nfa|Tyrkiet}}) }} {{Fodboldkamp |id="Slovan Liberec v Admira Wacker Mödling" |dato={{Start dato|2016|8|3|df=y}} |tid=18:00 |hold1=[[FC Slovan Liberec|Slovan Liberec]] {{flagicon|CZE}} |resultat=2–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020422/index.html |hold2={{flagicon|AUT}} [[FC Admira Wacker Mödling|Admira Wacker Mödling]] |mål1=[[Vladimír Coufal|Coufal]] {{mål|20}}<br />[[Nikolay Komlichenko (fodboldspiller, født 1995)|Komlichenko]] {{mål|34|str.}} |mål2= |stadion=[[Stadion u Nisy]], [[Liberec]] |tilskuere=6.125<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Radu Petrescu (dommer)|Radu Petrescu]] ([[Romanian Football Federation|Romania]]) }} ''Slovan Liberec vandt 4–1 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Gent v Viitorul Constanța" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=20:30 |hold1=[[K.A.A. Gent|Gent]] {{flagicon|BEL}} |resultat=5–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020394/index.html |hold2={{flagicon|ROU}} [[FC Viitorul Constanța|Viitorul Constanța]] |mål1=[[Stefan Mitrović (fodboldspiller)|Mitrović]] {{mål|16}}<br />[[Kalifa Coulibaly|Coulibaly]] {{mål|37||50}}<br />[[Laurent Depoitre|Depoitre]] {{mål|56}}<br />[[Renato Neto|Neto]] {{mål|66}} |mål2= |stadion=[[Ghelamco Arena]], [[Ghent]] |tilskuere=12.332<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Stephan Klossner]] ({{nfa|Schweiz}}) }} {{Fodboldkamp |id="Viitorul Constanța v Gent" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=20:15 |hold1=[[FC Viitorul Constanța|Viitorul Constanța]] {{flagicon|ROU}} |resultat=0–0 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020423/index.html |hold2={{flagicon|BEL}} [[K.A.A. Gent|Gent]] |mål1= |mål2= |stadion=[[Stadionul Viitorul (Ovidiu)|Stadionul Viitorul]], [[Ovidiu]] |tilskuere=1.294<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Carlos del Cerro Grande]] ({{nfa|Spanien}}) }} ''Gent vandt 5–0 samlet.'' ---- {{Fodboldkamp |id="Grasshopper v Apollon Limassol" |dato={{Start dato|2016|7|28|df=y}} |tid=19:45 |hold1=[[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]] {{flagicon|SUI}} |resultat=2–1 |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020395/index.html |hold2={{flagicon|CYP}} [[Apollon Limassol]] |mål1=[[Haris Tabaković|Tabaković]] {{mål|11}}<br />[[Numa Lavanchy|Lavanchy]] {{mål|90+3}} |mål2=[[Abraham Gneki Guié|Guié Guié]] {{mål|76}} |stadion=[[kybunpark]], [[St. Gallen]]{{refn|gruppe=note|name=Grasshopper|[[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]] spillede deres tredje kvalifikationsrunde hjemmekamp på [[kybunpark]], [[St. Gallen]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Letzigrund]], [[Zürich]], da stadionet var booket til en [[Bruce Springsteen]] koncert.<ref name=grasshopper>{{cite web |title=Grasshoppers weiter, Vaduz gescheitert |trans-title=Grasshoppers get through, Vaduz failed to |language=de |url=http://www.luzernerzeitung.ch/sport/fussball/europacup/Grasshoppers-weiter-Vaduz-gescheitert;art2075.785081 |website=luzernerzeitung.ch |publisher=[[Neue Luzerner Zeitung]] |dato=21. juli 2016 |access-date=22. juli 2016 |url-status=dead }}</ref>}} |tilskuere=2.330<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Andris Treimanis]] ({{nfa|Letland}}) }} {{Fodboldkamp |id="Apollon Limassol v Grasshopper" |dato={{Start dato|2016|8|4|df=y}} |tid=19:00 |hold1=[[Apollon Limassol]] {{flagicon|CYP}} |resultat=3–3 |aet=yes |rapport=http://www.uefa.com/uefaeuropaleague/season=2017/matches/round=2000790/match=2020424/index.html |hold2={{flagicon|SUI}} [[Grasshopper Club Zürich|Grasshopper]] |mål1=[[Paulo Vinícius de Souza Nascimento|Paulo Vinícius]] {{mål|73}}<br />[[Fotios Papoulis|Papoulis]] {{mål|87}}<br />[[Abraham Gneki Guié|Guié Guié]] {{mål|101}} |mål2=[[Lucas Andersen|Andersen]] {{mål|77}}<br />[[Caio Alves|Caio]] {{mål|103}}<br />[[Nikola Gjorgjev|Gjorgjev]] {{mål|120+1}} |stadion=[[GSP Stadium]], [[Nicosia]]{{refn|gruppe=note|name=Apollon Limassol|[[Apollon Limassol]] spillede deres hjemmekampe på [[GSP Stadium]], [[Nicosia]], i stedet for deres normale hjemmebane [[Tsirion Stadium]], [[Limassol]].}} |tilskuere=5.887<ref name="TilskuereQR3"/> |dommer=[[Andre Marriner]] ([[The Football Association|England]]) }} ''Grasshopper vandt 5–4 samlet.'' == Referencer == {{reflist|2}} {{UEFA Europa League}} {{Fodbold i Europa 2016-17}} [[Kategori:UEFA Europa League 2016-17]] j6ew045rn96imig4dlq31i86uho5lzm 0 895575 12349680 10625233 2026-09-06T10:16:37Z Glenn 72 - {{Flertydig}} synes det er en egentlig artikel +kats +{{autoritetsdata}} 12349680 wikitext text/x-wiki Ved et '''dataformat''' forstår man inden for [[informationsteknologi]] en vedtagen konvention (standard) for, hvordan [[data]] skal lagres og fortolkes, når man vil have adgang til informationer, der er kodet i det pågældende format. Ofte forstås der et filformat, idet mange data primært lagres på [[computer]]e eller på flytbare [[medie]]r. Et dataformat kan være åbent, dvs. at specifikationen er offentligt tilgængelig og kan anvendes af alle (formatet er i så fald ofte administreret af et [[standardiseringsorgan]]), eller det kan være proprietært, dvs. at det tilhører et bestemt firma, og hvor specifikationen ikke nødvendigvis er offentligt kendt. ==Eksempler på dataformater== * [[datatype]], det er en angivelse af, hvilke værdier en [[Variabel (datalogi)|variabel]] i et [[computerprogram]] kan antage. En streng kan indeholde tekster, en heltalsvariabel kun heltal (inden for et vist interval), en boolsk variabel kun værdierne sand eller falsk (i nogle implementeringer også ”ikke angivet” (null)) * [[lagringsformat]], et format for indkodning af data med henblik på lagring på et bestemt [[baggrundslager|lagringsmedie]] * [[filformat]], et format der angiver en særlig indkodning af bestemte data i en [[fil (dataobjekt)|fil]] på en computer. ** [[digital container format|container-format]], et format for standardiseret indkodning af data for lyd(billede efter en specifik [[codec]] (som angiver standarden for kompression og dekompression) * [[indholdsformat]], et format der repræsenterer indholdet for bestemte medier som data ** [[audio|audio-format]], et format for indkodede lyde (ofte musik) ** [[video|video-format]], et format for indkodede videoer {{autoritetsdata}} [[Kategori:Data]] [[Kategori:Filformater]] 8kykjxvm4v6lg2hk7jllltpfazdmdvb 14 906980 12349722 10560266 2026-09-06T11:55:15Z E-Turner 37269 Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349722 wikitext text/x-wiki Danske tv-serier og tv-programmer fra 2010'erne. [[Kategori:Tv-serier fra 2010'erne]] [[Kategori:Danske tv-serier efter årti|2010]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] jkr062lsue37lnq4fl8iv5liabjp9p2 0 910973 12349436 11830437 2026-09-05T20:06:20Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 72 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349436 wikitext text/x-wiki {{Infoboks diskografi |Kunstner = [[The Corrs]] |Billede = Corrs members.jpg |Billede note = Medlemmerne af [[The Corrs]], med uret øverst tv.: [[Andrea Corr|Andrea]], [[Caroline Corr|Caroline]], [[Jim Corr|Jim]] og [[Sharon Corr]] |Studie = 7 |Live = 3 |Opsamling = 3 |Hyldest = |Ep = |Single = 26 |B-side = |Musikvideo = 23 | Option = 6 | Option name = Videoalbum | Option link = | Option color = cyan | 1Option = | 1Option name = | 1Option link = | 1Option color = |Fodnoter = |senest_revideret = 29. august 2018 }} [[The Corrs]] er et irsk [[folkrock]]/[[pop]]band der består af de fire [[søskende]] [[Andrea Corr|Andrea]] ([[forsanger]] og [[tin whistle]]), [[Sharon Corr|Sharon]] ([[violin]]), [[Caroline Corr|Caroline]] ([[trommer]] og [[bodhrán]]) og [[Jim Corr]] ([[guitar]] og [[klaver]]). Gruppen blev dannet i deres fødeby [[Dundalk]], [[Irland]], i 1990, og deres diskografi inkluderer seks [[studiealbum]]s, tre [[livealbum]]s og tre [[opsamlingsalbum]] samt seks [[videoalbum]]s og 25 [[Single (musik)|singler]]. Denne liste inkluderer ikke materiale som medlemmer har indspillet som solokunstnere. Deres [[debutalbum]], ''[[Forgiven, Not Forgotten]]'', blev produceret af [[David Foster]] og udgivet i 1995 på [[Atlantic Records]] i samarbejde med [[143 Records]]. Inden da var deres debutsingle "[[Runaway (sang af The Corrs)|Runaway]]", udkommet og albummet blev en øjeblikkelig succes i deres hjemland samt i [[Australien]]. Den kommercielle succes i andre lande var dog beskedne til at begynde med. Opfølgningsalbummet, ''[[Talk on Corners|Talk On Corners]]'', fra 1997 oplevede heller ikke den store succes uden for Irland og Australien. Gruppens indspillede en [[coverversion]] af [[Fleetwood Mac]]s "[[Dreams (sang af Fleetwood Mac)|Dreams]]" til ''Legacy: A Tribute to Fleetwood Mac's [[Rumours]]''. Den 17. marts 1998 optrådte de med sangen i [[Royal Albert Hall]] i [[London]] sammen med Fleetwood Macs trommeslager [[Mick Fleetwood]] som en del af [[BBC]]'s dækning af [[Skt. Patricks dag|St. Patrick's Day]]. Denne begivenhed gjorde at gruppen blev mere kendt, og ''[[Talk on Corners#Genudgivelse (16. april 1998)|Talk On Corners]]'' blev genudgivet med deres coverversion af "[[Dreams (sang af Fleetwood Mac)#The Corrs' version|Dreams]]", sammen med en ny version af "[[What Can I Do? (sang af The Corrs)|What Can I Do?]]", "[[So Young (sang af The Corrs)|So Young]]" og "[[Runaway (The Corrs sang)|Runaway]]". Albummet solgte næste 3 millioner eksemplarer i Storbritannien, og var det bedst sælgende album i 1998 og det 9. bedst sælgende i 1999,<ref>{{cite web|url=http://www.bpi.co.uk/assets/files/Yearly%20best%20sellers%20-%20albums.pdf|title=Yearly Best Sellers - Albums|work=BPI.co.uk|access-date=18. februar 2010|format=PDF|archive-date=15. maj 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130515003055/http://www.bpi.co.uk/assets/files/Yearly%20best%20sellers%20-%20albums.pdf|url-status=dead}}</ref> og det er fortsat det 19. bedst sælgende album nogensinde i Storbritannien.<ref name="UKTop40">{{cite web|url=http://www.bpi.co.uk/assets/files/top%2040%20albums.pdf|title=Top 40 Best Selling Albums 28 July 1956 – 14 June 2009|work=BPI.co.uk|access-date=18. februar 2010|format=PDF|archive-date=26. oktober 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20121026023422/http://www.bpi.co.uk/assets/files/top%2040%20albums.pdf|url-status=dead}}</ref> Albummet er også det 12. bedst sælgende album nogensinde i Irland.<ref>{{cite web |url=http://www.irishtimes.com/culture/music/forgiven-not-forgotten-the-corrs-are-back-and-we-have-10-reasons-to-celebrate-1.2244432 |title=As The Corrs gear up for their chart return, we look at the band's most memorable moments |first=Delemza |last=De-Burca |work=[[The Irish Times]] |date=10. juni 2015 |access-date=16. marts 2016}}</ref> Deres første livealbum, ''[[The Corrs Unplugged|Unplugged]]'', blev udgivet i 1999 og blev fulgt op 10 måneder senere med ''[[In Blue]]''. Sidstnævnte var dedikeret til deres mor Jean, der var død under indspilningen af albummet,<ref name="Jean">{{cite web|url=http://www.independent.ie/national-news/stars-of-music-world-gather-to-mourn-with-the-corr-family-521563.html|title=Stars of music world gather to mourn with the Corr family|publisher=[[Irish Independent]] |date=28. november 2000|access-date=1. november 2007}}</ref> og med den bedste åbningsweekend nogensinde i Irland gik direkte ind som nummer 1 på landets albumhitlisten.<ref name="Independent" /> Førstesinglen "[[Breathless (The Corrs sang)|Breathless]]" gav dem deres første og eneste nummer 1-hit på [[UK Singles Chart]],<ref>{{cite web|url=http://www.everyhit.com/ |title=UK Top 40 Hit Database |publisher=everyHit.com}}</ref> mens albummet [[Certificering af musiksalg|solgte platin]] i [[USA]] for salg over 1 million eksemplarer.<ref name="The Corrs Awards">{{cite web|url=http://www.mfyi.com/c/corrsawards.html |title=The Corrs Awards |work=Mfyi.com |access-date=26. oktober 2011}}</ref> Den toppede også i 17 andre lande.<ref>{{cite web |url=http://www.irishabroad.com/culture/music/features/corrs.asp |title=The Corrs - Borrowed Heaven |work=[[Irish Abroad Unit|Irish Abroad]] |publisher=[[Department of Foreign Affairs and Trade (Ireland)|Department of Foreign Affairs and Trade]] |access-date=16. marts 2016 |archive-date=23. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160323062017/http://www.irishabroad.com/culture/music/features/corrs.asp |url-status=dead }}</ref> Med ''[[Borrowed Heaven]]'' (2004) vendte gruppen tilbage til deres [[Kelterne|keltiske]] rødder, efter den mere poppede forgænger. Det toppede som nummer 1 i Irland og blev certificeret guld eller platin i adskillige lande, heriblandt Australien, [[Frankrig]], [[Tyskland]] og [[New Zealand]]. ''[[Home (The Corrs album)|Home]]'', der indeholdt [[Irsk folkemusik|traditionel irsk musik]] fra deres afdøde mors sangbog,<ref>{{cite web|url=http://www.musicremedy.com/t/The_Corrs/album/Home-2329.html|title=The Corrs 'Home' album|publisher=MusicRemedy.com|access-date=2. november 2007|archive-date=22. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071022052147/http://www.musicremedy.com/t/The_Corrs/album/Home-2329.html|url-status=dead}}</ref> blev udgivet i 2005. Opsamlingsalbummet ''[[Dreams: The Ultimate Corrs Collection]]'' (2006) blev udgivet samtidig med en annoncering af at gruppen ville blive sat på pause på ubestemt tid. I de følgende år fik bandmedlemmer tilsammen otte børn.<ref>{{cite web |url=http://www.independent.ie/entertainment/the-corrs-just-because-were-a-family-doesnt-mean-we-think-the-same-way-all-the-time-34233339.html |title=The Corrs: "Just because we're a family doesn't mean we think the same way all the time" |first=John |last=Meagher |work=[[Irish Independent]] |date=29. november 2015 |access-date=16. marts 2016}}</ref> Andrea fik en skuespilkarriere og medvirkede i tre film, og spillede med i [[skuespil]]let ''[[Dancing at Lughnasa]]''. Både Andrea og Sharon udgav soloalbums; henholdsvis ''[[Ten Feet High]]'' (2007) og ''[[Lifelines (Andrea Corr album)|Lifelines]]'' (2011); og ''[[Dream of You (Sharon Corr album)|Dream of You]]'' (2010) og ''[[The Same Sun (Sharon Corr album)|The Same Sun]]'' (2013). I 2015 blev gruppen genforenet og udgav deres sjette studiealbum, ''[[White Light (The Corrs album)|White Light]]''. I 2017 kom ''[[Jupiter Calling (album)|Jupiter Calling]]''. The Corrs har solgt mere end 40 millioner albums på verdensplan.<ref>{{cite web |url=http://www.rte.ie/ten/news/2015/1104/739589-corr-blimey-bono-loves-the-bands-new-album/ |title=U2 Corr-onation. Bono loves The Corrs' new album |work=[[RTÉ.ie]] |date=4. november 2015 |access-date=16. marts 2016}}</ref><ref>{{cite web |url=http://entertainment.ie/music/news/The-Corrs-are-reportedly-working-on-a-comeback-album/362984.htm |title=The Corrs are reportedly working on a comeback album |first=Lauren |last=Murphy |work=[[entertainment.ie]] |publisher=[[The Irish Times]] |date=24. april 2015 |access-date=16. marts 2016}}</ref> == Studiealbums == {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over albums med udvalgte hitlisteplaceringer og certificeringer ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Albumdetaljer ! scope="col" colspan="10"| Højeste hitlisteplacering ! scope="col" rowspan="2"| [[Certificering af musiksalg|Certificeringer]] |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Irish Albums Chart|IRE]]<br /><ref name="IRE">Højeste hitlisteplacering for albums in Ireland: * for ''Forgiven, Not Forgotten'': {{cite book |url=https://books.google.com/books?id=wwcEAAAAMBAJ&pg=PA65#v=onepage&q&f=false |title=Hits of the World - Ireland Albums |page=65 |work=[[Billboard (magazine)|Billboard]] |publisher=[[Nielsen Company]] |date=3. august 1996 |access-date=24. februar 2016}} * for ''Talk on Corners'': {{cite book |url=https://books.google.com/books?id=6QwEAAAAMBAJ&pg=PA77#v=onepage&q&f=false |title=Lava's Irish group The Corrs crack U.S. |page=77 |first=Carla |last=Hay |work=[[Billboard (magazine)|Billboard]] |publisher=[[Nielsen Company]] |date=11. december 1996 |access-date=24. februar 2016}} * for ''Unplugged'': {{cite book |url=https://books.google.com/books?id=iAgEAAAAMBAJ&pg=PT41#v=onepage&q&f=false |title=Hits of the World - Ireland Albums |page=69 |work=[[Billboard (magazine)|Billboard]] |publisher=[[Nielsen Company]] |date=11. december 1996 |access-date=24. februar 2016}} * Since 2000: {{cite web |url=http://irish-charts.com/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |title=The Corrs discography |work=Irish-Charts.com |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[ARIA Charts|AUS]]<br /><ref name="AUS">Australian ([[ARIA Charts|ARIA Chart]]) peaks: * Top 50 peaks: {{cite web |url=http://australian-charts.com/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |title=The Corrs discography |work=Australian-Charts.com |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016}} * Top 100 peaks to. december 2010: {{cite book|last=Ryan|first=Gavin|title=Australia's Music Charts 1988-2010|year=2011|publisher=Moonlight Publishing|location=Mt. Martha, VIC, Australia}} * "What Can I Do": {{cite web|url=http://i.imgur.com/FXvewrh.jpg|title=The ARIA Australian Top 100 Singles Chart – Week Ending 27 Sep 1998|publisher=[[Australian Recording Industry Association|ARIA]]|access-date=2. marts 2016}} * "Angel": {{cite web|url=http://pandora.nla.gov.au/pan/23790/20041020-0000/ISSUE763.pdf|title=ariaNET The ARIA Report! Week Commencing: 11th. oktober 2004|publisher=National Library of Australia|access-date=2. marts 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Ö3 Austria Top 40|AUT]]<br /><ref name="AUT">{{cite web |url=http://austriancharts.at/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |language=de |title=The Corrs discography |work=AustrianCharts.com |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Canadian Albums Chart|CAN]]<br /><ref name="CANA">{{cite web|url=http://www.collectionscanada.gc.ca/rpm/028020-110.01-e.php?PHPSESSID=6edjvn6irqn54kaorbhfa82v22&q1=corrs&q2=Top++Albums%2FCDs&interval=24 |title=RPM Top Albums/CDs – The Corrs |work=[[RPM (magazine)|RPM]] |publisher=Library and Archives Canada |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Syndicat National de l'Édition Phonographique|FRA]]<br /><ref name="FRA">{{cite web |url=http://lescharts.com/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |language=fr |title=The Corrs discography |work=LesCharts.com |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[GfK Entertainment Charts|GER]]<br /><ref name="GER">Højeste hitlisteplacering for albums in Germany: * for ''Forgiven, Not Forgotten'': {{cite web |url=https://www.offiziellecharts.de/album-details-2450 |language=de |title=The Corrs - Forgiven Not Forgotten Album |work=Offizielle Deutsche Charts |publisher=[[Media Control Charts]] |access-date=24. februar 2016 }} * Since 1998: {{cite web |url=http://musicline.de/de/chartverfolgung_summary/artist/The+Corrs/4990/?type=longplay |language=de |title=The Corrs discography |work=[[GfK Entertainment Charts]] |publisher=[[Media Control Charts]] |access-date=24. februar 2016 |archive-date= 3. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160303231203/http://musicline.de/de/chartverfolgung_summary/artist/The+Corrs/4990/?type=longplay |url-status=dead }}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[MegaCharts|NLD]]<br /><ref name="NLD">{{cite web |url=http://dutchcharts.nl/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |language=nl |title=The Corrs discography |work=DutchCharts.nl |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Productores de Música de España|SPA]]<br /><ref name="Spain">Højeste hitlisteplacering for albums and singles in Spain: * pre-2005: {{cite book |last=Salaverri|first=Fernando|title=Sólo éxitos: año a año, 1959–2002|edition=1st|date=september 2005|publisher=Fundación Autor-SGAE|location=Spain|isbn=8480486392}} * post-2005: {{cite web |url=http://www.spanishcharts.com/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |language=es |title=The Corrs discography |work=SpanishCharts.com |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Albums Chart|UK]]<br /><ref name="UK">{{cite web |url=http://www.officialcharts.com/artist/518/corrs/|title=The Corrs - Full Official Chart History |publisher=[[The Official Charts Company]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Billboard 200|US]]<br /><ref name="US">{{cite web |url={{BillboardURLbyName|artist=The Corrs|chart=Billboard 200}} |title=The Corrs Album & Song Chart History: Billboard 200 |work=[[Billboard (magazine)|Billboard]] |publisher=[[Prometheus Global Media]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> |- !scope="row"| ''[[Forgiven, Not Forgotten]]'' | * Udgivet:26. september 1995 * Pladeselskab: [[Atlantic Records|Atlantic]], [[143 Records|143]], [[Lava Records|Lava]] * Formater: [[Compact Disc|CD]], [[Grammofonplade|LP]], [[Kassettebånd]] | 2 || 1 || 10 || 50 || 16 || 86 || 38 || 4 || 2 || 131 | * [[Irish Recorded Music Association|IRMA]]: 13× platin<ref name="Independent">{{cite web|url=http://www.independent.ie/regionals/argus/entertainment/corrs-tops-in-eight-countries-26923921.html|title=Corrs, tops in eight countries|publisher=[[Irish Independent|The Irish Independent]]|date= 4. august 2000 |access-date=24. februar 2016}}</ref> * [[Australian Recording Industry Association|ARIA]]: 9× platin<ref name="ARIA2000">{{cite web|url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-albums-2000.htm |title=ARIA Charts – Accreditations – 2000 Albums |publisher=[[Australian Recording Industry Association]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> * [[Music Canada|MC]]: Platin<ref name="MC">{{cite certification|region=Canada|artist=The Corrs|type=album|access-date=24. februar 2016}}</ref> * [[Syndicat National de l'Édition Phonographique|SNEP]]: Platin<ref name="snep">{{cite certification|region=France|artist=The Corrs|type=album|access-date=24. februar 2016}}</ref> * [[International Federation of the Phonographic Industry|EU]]: 2× platin<ref>{{cite web |url=http://www.ifpi.org/content/section_news/plat1999.html|archive-url=https://web.archive.org/web/20070109165443/http://www.ifpi.org/content/section_news/plat1999.html|archive-date=9. januar 2007 |title=IFPI Platinum Europe Awards – 1999 Awards |work=[[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> * [[Productores de Música de España|Promúsicae]]: 3× platin<ref name="Spain" /> * [[British Phonographic Industry|BPI]]: 3× platin<ref name="BPI">{{cite certification|region=United Kingdom|artist=The Corrs|type=album|access-date=24. februar 2016}}</ref> * [[Recording Industry Association of America|RIAA]]: Guld<ref name="RIAA">{{cite certification|region=United States|artist=The Corrs|type=album|access-date=24. februar 2016}}</ref> |- !scope="row"| ''[[Talk on Corners|Talk On Corners]]'' | * Udgivet:28. oktober 1997 * Pladeselskab: Atlantic, 143, Lava * Formater: CD, LPkassettebånd | 1 || 3 || 9 || 87 || 5 || 9 || 13 || 5 || 1 || 72 | * IRMA: 20× platin<ref name="Independent" /> * ARIA: 4× platin<ref name="ARIA1999">{{cite web|url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-albums-1999.htm |title=ARIA Charts – Accreditations – 1999 Albums |publisher=[[Australian Recording Industry Association]]|access-date=24. februar 2016}}</ref> * MC: Guld<ref name="MC" /> * SNEP: 2× guld<ref name="snep" /> * EU: 6× platin<ref name="EU2001">{{cite web |url=http://www.ifpi.org/content/section_news/plat2001.html|archive-url=https://web.archive.org/web/20120505222445/http://ifpi.org/content/section_news/plat2001.html|archive-date=9. januar 2007 |title=IFPI Platinum Europe Awards – 2001 Awards |work=[[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> * [[Bundesverband Musikindustrie|BVMI]]: Guld<ref name="BVMI">{{cite certification|artist=The Corrs|region=Germany|type=album|access-date=24. februar 2016}}</ref> * Promúsicae: 6× platin<ref name="Spain" /> * BPI: 9× platin<ref name="BPI" /> * RIAA: Guld<ref name="RIAA" /> |- !scope="row"| ''[[In Blue]]'' | * Udgivet:17. juli 2000 * Pladeselskab: Atlantic, 143, Lava * Formater: CD, LPkassettebånd, [[DVD-Audio|DVD-A]] | 1 || 1 || 1 || 5 || 2 || 1 || 2 || 1 || 1 || 21 | * IRMA: 6× platin<ref name="IBNetherlands">{{cite web|url=http://www.showbiz.ie/news/september00/25-westlife08.shtml |title=Westlife Sixth No. 1, Against All Odds + The Corrs |publisher=Showbiz.ie |date=25. september 2000 |access-date=22. marts 2016}}</ref> * ARIA: 4× platin<ref name="ARIA2001">{{cite web|url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-albums-2001.htm |title=ARIA Charts – Accreditations – 2001 Albums |publisher=[[Australian Recording Industry Association]]|access-date=24. februar 2016}}</ref> * [[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]] AUT: Platin<ref name="IFPIAustria">{{cite certification|region=Austria|artist=The Corrs|type=album|access-date=24. februar 2016}}</ref> * MC: Platin<ref name="MC" /> * SNEP: Platin<ref name="snep" /> * EU: 3× platin<ref name="EU2000">{{cite web |url=http://www.ifpi.org/content/section_news/plat2000.html|archive-url=https://web.archive.org/web/20120505221242/http://ifpi.org/content/section_news/plat2000.html|archive-date=9. januar 2007 |title=IFPI Platinum Europe Awards – 2000 Awards |work=[[International Federation of the Phonographic Industry|IFPI]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> * BMVI: 3× guld<ref name="BVMI" /> * [[NVPI]]: Guld<ref name="IBNetherlands"/> * Promúsicae: 3× platin<ref name="Spain" /> * BPI: 3× platin<ref name="BPI" /> * RIAA: Platin<ref name="RIAA" /> |- !scope="row"| ''[[Borrowed Heaven]]'' | * Udgivet:31. maj 2004 * Pladeselskab: Atlantic * Formater: CD, LP, [[Music download|DI]] | 1 || 4 || 5 || 21 || 5 || 2 || 4 || 2 || 2 || 51 | * ARIA: Platin<ref name="ARIA2004">{{cite web|url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-albums-2004.htm |title=ARIA Charts – Accreditations – 2004 Albums |publisher=[[Australian Recording Industry Association]]|access-date=24. februar 2016}}</ref> * SNEP: Guld<ref name="snep" /> * BMVI: Guld<ref name="BVMI" /> * Promúsicae: Guld<ref name="Spain" /> * BPI: Guld<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| ''[[Home (The Corrs album)|Home]]'' | * Udgivet:26. september 2005 * Pladeselskab: Atlantic * Formater: CD, LP, DI | 1 || 44 || 13 || — || 5 || 12 || 15 || 8 || 14 || — | * IRMA: 2× platin<ref name="irishcharts">{{cite web |url=http://www.irishcharts.ie/awards/multi_platinum.htm |title=2005 Certification Awards |work=The Irish Charts |publisher=[[Irish Recorded Music Association]] |access-date=24. februar 2016 |archive-date= 4. juni 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090604162431/http://www.irishcharts.ie/awards/multi_platinum.htm |url-status=dead }}</ref> * SNEP: Platin<ref name="snep" /> * Promúsicae: Guld<ref name="Spain" /> * BPI: Sølv<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| ''[[White Light (The Corrs album)|White Light]]'' | * Udgivet:27. november 2015 * Pladeselskab: [[East West Records|East West]] * Formater: CD, DI | 10 || 18 || 13 || — || 28 || 11 || 17 || 25 || 11 || — | * BPI: Guld<ref name="BPI" /> |- ! scope="row"| ''[[Jupiter Calling (album)|Jupiter Calling]]'' | * Udgivet: 10 November 2017 * Pladeselskab: East West * Formater: CD, LP, DI | 20 || 27 || 46 || — || 37 || 42 || 31 || 13 || 15 || — | |- | colspan="16" style="font-size:90%"| "—" nåede ikke hitlisten i dette område. |} == Livealbums == {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over albums med udvalgte hitlisteplaceringer og certificeringer ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Albumdetaljer ! scope="col" colspan="10"| Højeste hitlisteplacering ! scope="col" rowspan="2"| [[Certificering af musiksalg|Certificeringer]] |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Irish Albums Chart|IRE]]<br /><ref name="IRE" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[ARIA Charts|AUS]]<br /><ref name="AUS" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Austria|AUT]]<br /><ref name="AUT" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Syndicat National de l'Édition Phonographique|FRA]]<br /><ref name="FRA" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Media Control Charts|GER]]<br /><ref>{{cite web |url=https://www.offiziellecharts.de/album-details-3111 |language=de |title=The Corrs - Unplugged Album |work=Offizielle Deutsche Charts |publisher=[[Media Control Charts]] |access-date=28. marts 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[MegaCharts|NLD]]<br /><ref name="NLD" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Productores de Música de España|SPA]]<br /><ref name="Spain" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Swiss Hitparade|SWI]]<br /><ref name="SWI">{{cite web |url=http://hitparade.ch/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |title=The Corrs discography |work=hitparade.ch |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Albums Chart|UK]]<br /><ref name="UK" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Billboard 200|US]]<br /><ref name="AllMusicCharts">{{cite web |url=http://www.allmusic.com/artist/the-corrs-mn0000075591/awards |title=The Corrs - Awards - AllMusic |work=[[AllMusic]] |publisher=[[Rovi]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> |- !scope="row"| ''[[The Corrs – Live]]''^{<span id="ref_1"></span>[[#endnote 1|'''[A]''']]} | * Udgivet:25. februar 1997 * Pladeselskab: [[Warner Music Group|WEA Japan]]<ref>{{cite web |url=http://www.amazon.com/Corrs-Live/dp/B000005RH8 |title=Corrs Live |work=[[Amazon.com]] |access-date=29. marts 2016}}</ref> * Formater: CD |colspan="10"| | |- !scope="row"| ''[[Unplugged (The Corrs album)|Unplugged]]'' | * Udgivet:12. november 1999 * Pladeselskab: Atlantic, 143, Lava * Formater: CDkassettebånd | 1 || 14 || 1 || 5 || 6 || 3 || 8 || 3 || 7 || | * IRMA: 8× platin<ref name="Independent" /> * ARIA: Platin<ref name="ARIA2000" /> * IFPI AUT: Platin<ref name="IFPIAustria" /> * SNEP: Platin<ref name="snep" /> * EU: 2× platin<ref name="EU2000" /> * BMVI: 3× guld<ref name="BVMI" /> * Promúsicae: 3× platin<ref name="Spain" /> * IFPI SWI: Platin<ref>{{cite web |url=http://swisscharts.com/awards.asp?year=2000 |title=Awards 2000: Neu hinzufügen |publisher=Swiss Music Charts |access-date=24. februar 2016}}</ref> * BPI: 2× platin<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| ''[[VH1 Presents: The Corrs, Live in Dublin|VH1 Presents: The Corrs,<br />Live in Dublin]]''^{<span id="ref_2"></span>[[#endnote 2|'''[B]''']]} | * Udgivet:12. marts 2002 * Pladeselskab: Atlantic * Formater: CD | 12 |colspan="8"| | 52 | |} {{refbegin}} ;Noter * A <span id="endnote_1"></span>'''[[#ref 1|^]]''' Kun udgivet i [[Japan]]. * B <span id="endnote_2"></span>'''[[#ref 2|^]]''' Kun udgivet i USA; hittede i Irland som en importeret udgivelse. {{refend}} == Opsamlingsalbum == {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over albums med udvalgte hitlisteplaceringer og certificeringer ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Albumdetaljer ! scope="col" colspan="10"| Højeste hitlisteplacering ! scope="col" rowspan="2"| [[Certificering af musiksalg|Certificeringer]] |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Irish Albums Chart|IRE]]<br /><ref name="IRE" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[ARIA Charts|AUS]]<br /><ref name="AUS" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Canadian Albums Chart|CAN]]<br /><ref name="CANA" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Syndicat National de l'Édition Phonographique|FRA]]<br /><ref name="FRA" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Media Control Charts|GER]]<br /><ref name="GER" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[MegaCharts|NLD]]<br /><ref name="NLD" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Recording Industry Association of New Zealand|NZ]]<br /><ref name="NZ">{{cite web |url=http://charts.org.nz/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |title=The Corrs discography |work=Charts.org.nz |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016 |archive-date= 6. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160306001707/http://charts.org.nz/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |url-status=dead }}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Productores de Música de España|SPA]]<br /><ref name="Spain" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Swiss Music Charts|SWI]]<br /><ref name="SWI" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Albums Chart|UK]]<br /><ref name="UK" /> |- !scope="row"| ''[[Best of The Corrs]]'' | * Udgivet:5. november 2001 * Pladeselskab: Atlantic, 143, Lava * Formater: CD, digital download | 1 || 2 || 20 || — || 12 || 6 || 2 || 2 || 20 || 6 | * IRMA: 5× platin<ref name="irishcharts" /> * ARIA: Platin<ref name="ARIA2001" /> * MC: Guld<ref name="MC" /> * SNEP: Platin<ref name="snep" /> * EU: Platin<ref name="EU2001" /> * BMVI: Guld<ref name="BVMI" /> * Promúsicae: Platin<ref name="Spain" /> * IFPI SWI: Platin<ref>{{cite web |url=http://swisscharts.com/awards.asp?year=2001 |title=Awards 2001: Neu hinzufügen |publisher=Swiss Music Charts |access-date=24. februar 2016}}</ref> * BPI: 2× platin<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| ''[[Dreams: The Ultimate Corrs Collection]]'' | * Udgivet:20. november 2006 * Pladeselskab: Atlantic * Formater: CD, digital download | 24 || — || — || 74 || — || 71 || 33 || 5 || 44 || 67 | * IRMA: Guld<ref name="irishcharts2006">{{cite web |url=http://www.irishcharts.ie/awards/gold06.htm |title=2006 Certification Awards |work=The Irish Charts |publisher=[[Irish Recorded Music Association]] |access-date=24. februar 2016 |archive-date=20. september 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180920015955/http://www.irishcharts.ie/awards/gold06.htm |url-status=dead }}</ref> |- !scope="row"| ''[[The Works (The Corrs album)|The Works]]'' | * Udgivet:25. september 2007 * Pladeselskab: [[Rhino Records|Rhino]] * Formater: CD box set | — | style="text-align:center;" colspan="8"| | — | |- | colspan="16" style="font-size:90%"| "—" nåede ikke hitlisterne |} == Singler == {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over singler med udvalgte hitlisteplaceringer og certificeringer ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" colspan="10"| Højeste hitlisteplacering ! scope="col" rowspan="2" style="width:10em;"| Certifications ! scope="col" rowspan="2"| Album |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Irish Singles Chart|IRE]]<br /><ref name="IRES">Højeste hitlisteplacering for singles in Ireland: * Before 2000: {{cite web |url=http://www.irishcharts.ie/search/placement |title=The Irish Charts - All there is to know |publisher=irishcharts.ie |access-date=24. februar 2016 |archive-date= 7. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151107043329/http://www.irishcharts.ie/search/placement |url-status=dead }} * Since 2000: {{cite web |url=http://irish-charts.com/showinterpret.asp?interpret=The+Corrs |title=The Corrs discography |work=Irish-Charts.com |publisher=Hung Medien |access-date=24. februar 2016 }}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[ARIA Charts|AUS]]<br /><ref name="AUS"/> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Syndicat National de l'Édition Phonographique|FRA]]<br /><ref name="FRA" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[GfK Entertainment|GER]]<br /><ref>Højeste hitlisteplacering for singles in Germany: * for "Runaway": {{cite web |url=https://www.offiziellecharts.de/titel-details-20943 |language=de |title=The Corrs - Runaway Single |work=Offizielle Deutsche Charts |publisher=[[Media Control Charts]] |access-date=24. februar 2016 }} * for "The Right Time": {{cite web |url=https://www.offiziellecharts.de/titel-details-12955 |language=de |title=The Corrs - The Right Time Single |work=Offizielle Deutsche Charts |publisher=[[Media Control Charts]] |access-date=24. februar 2016 }} * for "Love to Love You": {{cite web |url=https://www.offiziellecharts.de/titel-details-20944 |language=de |title=The Corrs - Love to Love You Single |work=Offizielle Deutsche Charts |publisher=[[Media Control Charts]] |access-date=24. februar 2016 }} * for "Summer Sunshine": {{cite web |url=https://www.offiziellecharts.de/titel-details-6125 |language=de |title=The Corrs - Summer Sunshine Single |work=Offizielle Deutsche Charts |publisher=[[Media Control Charts]] |access-date=24. februar 2016 }} * All other chart positions: {{cite web |url=http://musicline.de/de/chartverfolgung_summary/artist/The+Corrs/4990/?type=single |language=de |title=The Corrs discography |work=[[GfK Entertainment Charts]] |publisher=[[Media Control Charts]] |access-date=24. februar 2016 |archive-date=13. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160313234040/http://www.musicline.de/de/chartverfolgung_summary/artist/The+Corrs/4990/?type=single |url-status=dead }}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Single Top 100|NLD]]<br /><ref name="NLD" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Recording Industry Association of New Zealand|NZ]]<br /><ref name="NZ"/> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Productores de Música de España|SPA]]<br /><ref name="Spain" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Swiss Music Charts|SWI]]<br /><ref name="SWI" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Singles Chart|UK]]<br /><ref name="UKS">Højeste hitlisteplacering for singles in the UK: * All positions: {{cite web |url=http://www.officialcharts.com/artist/518/corrs/|title=The Corrs - Full Official Chart History |publisher=[[The Official Charts Company]] |access-date=24. februar 2016}} * Except "Forgiven, Not Forgotten": {{cite web |url=http://zobbel.de/cluk/CLUK_C.HTM |title=UK Chartlog: Chris C. – CZR |work=zobbel.de |publisher=[[Music Week]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Adult Contemporary (chart)|US<br />Adult]]<br /><ref>{{cite web |url={{BillboardURLbyName|artist=The Corrs|chart=Adult Contemporary}} |title=The Corrs Album & Song Chart History: Adult Contemporary |work=[[Billboard (magazine)|Billboard]] |publisher=[[Prometheus Global Media]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> |- !scope="row"| "[[Runaway (The Corrs sang)|Runaway]]"^{<span id="ref_A"></span>[[#endnote A|'''[A]''']]} |rowspan="3"| 1995 | 10 || 10 || — || 89 || — || 48 || 30 || — || 49 || 20 | * ARIA: Guld<ref>{{cite web|archive-url=https://web.archive.org/web/20151102010347/http://i.imgur.com/t1PYbhG.jpg|title=The ARIA Australian Top 100 Singles 1996|url=http://i.imgur.com/t1PYbhG.jpg|archive-date=2. november 2015|access-date=2. marts 2016|publisher=The Australian Record Industry Association Ltd.}}</ref> |rowspan="5"| ''Forgiven, Not Forgotten'' |- !scope="row"| "[[Forgiven, Not Forgotten (sang)|Forgiven, Not Forgotten]]" | — || 15 || — || — || — || — || 35 || — || 155 || — | |- !scope="row"| "[[The Right Time (The Corrs sang)|The Right Time]]" | — || 44 || — || 76 || — || — || 32 || — || 84 || — | |- !scope="row"| "[[Love to Love You (sang)|Love to Love You]]" | 1996 | — || 25 || — || 87 || — || 46 || 40 || — || 62 || — | |- !scope="row"| "[[Closer (The Corrs sang)|Closer]]"^{<span id="ref_B"></span>[[#endnote B|'''[B]''']]} |rowspan="3"| 1997 | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | |- !scope="row"| "[[Only When I Sleep]]" | 10 || 34 || — || — || — || — || 1 || — || 58 || — | |rowspan="4"| ''Talk on Corners'' |- !scope="row"| "[[I Never Loved You Anyway]]" | — || 31 || — || — || — || — || 15 || — || 43 || — | |- !scope="row"| "[[What Can I Do (The Corrs sang)|What Can I Do]]" |rowspan="4"| 1998 | 30 || — || — || 62 || — || — || — || — || 53 || — | |- !scope="row"| "[[Dreams (Fleetwood Mac sang)#The Corrs’ version|Dreams]]" | 6 || 47 || 52 || 73 || 71 || — || 5 || — || 6 || — | * BPI: Sølv<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| "[[What Can I Do (The Corrs sang)#Remix version|What Can I Do]]" {{small|(Tin Tin Out remix)}} | — || 86 || — || — || — || — || 1 || — || 3 || — | * BPI: Sølv<ref name="BPI" /> |rowspan="3"| ''Talk on Corners: Special Edition'' |- !scope="row"| "[[So Young (The Corrs sang)|So Young]]" {{small|(K-Klass remix)}} | 29 || 61 || 76 || 80 || 63 || — || 1 || — || 6 || — | |- !scope="row"| "[[Runaway (The Corrs sang)#Remix version|Runaway]]" {{small|(Tin Tin Out remix)}} |rowspan="3"| 1999 | — || — || — || — || — || — || — || — || 2 || — | * BPI: Sølv<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| "Lifting Me"^{<span id="ref_C"></span>[[#endnote C|'''[C]''']]} | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | | N/A |- !scope="row"| "[[Radio (The Corrs sang)|Radio]]" | 20 || — || — || 64 || 57 || 19 || 1 || 52 || 18 || — | |rowspan="2"| ''Unplugged'' |- !scope="row"| "[[Old Town (sang)|Old Town]]" |rowspan="3"| 2000 | — || — || — || — || 63 || — || 18 || — || — || — | |- !scope="row"| "[[Breathless (The Corrs sang)|Breathless]]"^{<span id="ref_D"></span>[[#endnote D|'''[D]''']]} | 3 || 7 || 26 || 19 || 17 || 3 || 1 || 15 || 1 || 14 | * ARIA: Platin<ref>{{cite web |url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-singles-2000.htm |title=ARIA Charts – Accreditations – 2000 Singles |publisher=[[Australian Recording Industry Association]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> * BPI: Sølv<ref name="BPI" /> |rowspan="4"| ''In Blue'' |- !scope="row"| "[[Irresistible (The Corrs sang)|Irresistible]]" | 30 || 27 || 39 || 68 || 79 || 8 || 14 || 47 || 20 || — | |- !scope="row"| "[[Give Me a Reason]]" |rowspan="3"| 2001 | — || 68 || — || 100 || 81 || 13 || 30 || 53 || 27 || — | |- !scope="row"| "[[All the Love in the World (The Corrs sang)|All the Love in the World]]"^{<span id="ref_E"></span>[[#endnote E|'''[E]''']]} | — || — || — || — || — || — || — || — || — || 24 | |- !scope="row"| "[[Would You Be Happier?]]" | 26 || 47 || 61 || 81 || 39 || 10 || 6 || 36 || 14 || 30 | | ''Best of The Corrs'' |- !scope="row"| "[[Summer Sunshine]]" |rowspan="3"| 2004 | 12 || 13 || — || 49 || 20 || 30 || 1 || 32 || 6 || 29 | |rowspan="3"| ''Borrowed Heaven'' |- !scope="row"| "[[Angel (The Corrs sang)|Angel]]" | 19 || 65 || — || 84 || 73 || 36 || 15 || 53 || 16 || — | |- !scope="row"| "[[Long Night (sang)|Long Night]]" | 31 || 86 || — || 40 || — || 36 || — || — || 31 || — | |- !scope="row"| "[[Heart Like a Wheel/Old Town]]" |rowspan="2"| 2005 | 49 || — || — || — || — || — || 10 || — || 68 || — | |rowspan="2"| ''Home'' |- !scope="row"| "[[The Moorlough Shore|Moorlough Shore]]" | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | |- !scope="row"| "[[Goodbye (The Corrs sang)|Goodbye]]" {{small|(2006 remix)}} | 2006 | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | | ''Dreams: The Ultimate Corrs Collection'' |- !scope="row"| "Bring on the Night" | 2015 | — || — || — || — || — || — || — || — || —^{<span id="ref_F"></span>[[#endnote F|'''[F]''']]} || — | |rowspan="2"| ''White Light'' |- !scope="row"| "I Do What I Like" | 2016 | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | |- !scope="row"| "SOS" | 2017 | — || — || — || — || — || — || — || — || — || — | | ''Jupiter Calling'' |- | colspan="14" style="font-size:90%"| "—" nåede ikke hitlisterne i dette område |} {{refbegin}} ;Noter * A <span id="endnote_A"></span>'''[[#ref A|^]]''' "Runaway" toppede som nummer 86 på [[Billboard Hot 100|''Billboard'' Hot 100]].<ref name="Hot100">{{cite web |url={{BillboardURLbyName|artist=The Corrs|chart=Hot 100}} |title=The Corrs Album & Song Chart History: The Hot 100 |work=[[Billboard (magazine)|Billboard]] |publisher=[[Prometheus Global Media]] |access-date=24. februar 2016}}</ref> * B <span id="endnote_B"></span>'''[[#ref B|^]]''' Kun udgivet i Australien og New Zealand. * C <span id="endnote_C"></span>'''[[#ref C|^]]''' Kun udgivet i Irland og Storbritannien som en del af en reklamekampagne for [[Pepsi]]. * E <span id="endnote_D"></span>'''[[#ref D|^]]''' "Breathless" toppede som nummer 34 på ''Billboard'' Hot 100.<ref name="Hot100" /> * F <span id="endnote_E"></span>'''[[#ref E|^]]''' Kun udgivet i Nordamerika. * G <span id="endnote_F"></span>'''[[#ref F|^]]''' "Bring On the Night" nåede ikke [[UK Singles Chart]], men toppede som nummer 87 på både [[UK Singles Downloads Chart]]<ref>{{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/singles-downloads-chart/20151204/7000/ |title=Official Singles Downloads Chart Top 100 - 04. december 2015 / 10. december 2015 |work=[[Official Charts Company]] |date=10. december 2015 |access-date=1. marts 2016}}</ref> og UK Singles Sales Chart,<ref>{{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/singles-sales-chart/20151204/7509/ |title=Official Singles Sales Chart Top 100 - 04. december 2015 / 10. december 2015 |work=[[Official Charts Company]] |date=10. december 2015 |access-date=1. marts 2016}}</ref> samt nummer 72 på [[Scottish Singles and Albums Charts|Scottish Singles Chart]]<ref>{{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/scottish-singles-chart/20151204/41/ |title=Official Scottish Singles Chart Top 100 - 04. december 2015 / 10. december 2015 |work=[[Official Charts Company]] |date=10. december 2015 |access-date=1. marts 2016}}</ref> {{refend}} === Andre sange på hitlisterne === {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over singler med udvalgte hitlisteplaceringer ! scope="col" rowspan="2" style="width:16em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" | År ! scope="col" colspan="4" | Højeste hitlisteplacering ! scope="col" rowspan="2" | Album |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Irish Singles Chart|IRE]]<br /><ref name="IRES" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Productores de Música de España|SPA]]<br /><ref name="Spain" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Singles Chart|UK]]<br /><ref name="UKS" /> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Adult Top 40|US Adult]]<br /><ref name="AllMusicCharts" /> |- !scope="row"| "[[The Right Time (The Corrs sang)|The Right Time]]" (Remix) | 1996 | − || 38 || − || − |rowspan="2"|''Forgiven, Not Forgotten'' |- !scope="row"| "[[Runaway (The Corrs sang)|Runaway]]" (Live) | 1997 | − || 22 || − || − |- !scope="row"| "When He's Not Around" |rowspan="2"|1999 | − || 23 || − || − |rowspan="2"|''Talk on Corners'' |- !scope="row"| "No Good For Me" | − || 40 || − |- !scope="row"| "[[I Know My Love#The Chieftans|I Know My Love]]"<br />{{small|[[The Chieftains]] med The Corrs}} | 1999 | 22 || 14 || 37 || − |''[[Tears of Stone (album)|Tears of Stone]]'' |- !scope="row"| "The Hardest Day"<br />{{small|[[Alejandro Sanz]] with The Corrs}} | 2001 | − || 4 || − || − |{{n/a|non-album single}} |- !scope="row"| "[[When the Stars Go Blue#The Corrs version|When the Stars Go Blue]]" (Remix)<br />{{small|with [[Bono]]}} | 2007 | − || 1 || − || 18 |''Dreams: The Ultimate Corrs Collection'' |- |} == Videografi == === Videoalbums === {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over videoalbum med udvalgte hitlisteplaceringer og certificering ! scope="col" rowspan="2" style="width:15em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" style="width:15em;"| Albumdetaljer ! scope="col" colspan="2" | Højeste hitlisteplacering ! scope="col" rowspan="2" style="width:10em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificeringer]] |- ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|DEN]]<br /><ref>{{cite web |url=http://hitlisten.nu/default.asp?w=47&y=2001&list=v10 |title=Danmarks officielle hitlister - Music Video Top 10 - uge 46 - 2001 |publisher=[[Hitlisten]] |access-date=18. september 2016}}</ref> ! scope="col" style="width:3em;font-size:90%;"|[[UK Video Charts|UK]]<br /><ref>Højeste hitlisteplacering for video albums in the United Kingdom: * for ''Live at the Royal Albert Hall'': {{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/music-video-chart/19980823/13/ |title=Official Music Video Chart Top 50: 23. august - 29. august 1998 |publisher=[[Official Charts Company]] |access-date=30. marts 2016}} * for ''Unplugged'': {{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/music-video-chart/20000312/13/ |title=Official Music Video Chart Top 50: 12. marts - 18. marts 2000 |publisher=[[Official Charts Company]] |access-date=30. marts 2016}} * for ''Live at Lansdowne Road'': {{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/music-video-chart/20001029/13/ |title=Official Music Video Chart Top 50: 29. oktober - 4. november 2000 |publisher=[[Official Charts Company]] |access-date=30. marts 2016}} * for ''Live in London'': {{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/music-video-chart/20011111/13/ |title=Official Music Video Chart Top 50: 11. november - 17. november 2001 |publisher=[[Official Charts Company]] |access-date=30. marts 2016}} * for ''The Best of − The Videos'': {{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/music-video-chart/20021208/13/ |title=Official Music Video Chart Top 50: 8. december - 14. december 2002 |publisher=[[Official Charts Company]] |access-date=30. marts 2016}} * for ''All the Way Home – A History of the Corrs'': {{cite web |url=http://www.officialcharts.com/charts/music-video-chart/20051120/13/ |title=Official Music Video Chart Top 50: 20. november - 26. november 2005 |publisher=[[Official Charts Company]] |access-date=30. marts 2016}}</ref> |- ! scope="row"| ''[[The Corrs: Live at the Royal Albert Hall|Live at the Royal Albert Hall]]'' | * Udgivet:28. august 1998 * Pladeselskab: [[Warner Music Vision]] * Instruktør: Janet Fraser-Crook * Formater: [[VHS]] • [[DVD-Video]] | — || 1 | * ARIA: 2× platin<ref name="ARIADVD-2004">{{cite web |url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-dvd-2004.htm |title=ARIA Charts – Accreditations – 2004 DVDs |publisher=[[Australian Recording Industry Association]] |access-date=30. marts 2016}}</ref> * BPI: Platin<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| ''[[The Corrs Unplugged|Unplugged]]'' | * Udgivet:28. februar 2000 * Pladeselskab: Warner Music Vision * Instruktør: Elizabeth Barret * Format: VHS • DVD-Video | — || 4 | * ARIA: Platin<ref name="ARIADVD-2004" /> * BPI: Platin<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| ''[[The Corrs: Live at Lansdowne Road|Live at Lansdowne Road]]'' | * Udgivet:29. oktober 2000 * Pladeselskab: Warner Music Vision * Instruktør: Nick Wickham • Ciarán Tanham * Formater: VHS • DVD-Video | 2 || 4 | * BPI: Guld<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| ''Live in London'' | * Udgivet:11. november 2001 * Pladeselskab: Warner Music Vision * Instruktør: Hamish Hamilton * Formater: DVD-Video • [[Video CD]] • VHS | — || 4 | * BPI: Guld<ref name="BPI" /> |- !scope="row"| ''[[Best of The Corrs|The Best of − The Videos]]'' | * Udgivet:8. december 2002 * Pladeselskab: Warner Music Vision * Instruktør: Various * Formater: DVD-Video | — || 21 | * ARIA: Platin<ref>{{cite web |url=http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-accreditations-dvd-2005.htm |title=ARIA Charts – Accreditations – 2005 DVDs |publisher=[[Australian Recording Industry Association]] |access-date=30. marts 2016}}</ref> |- !scope="row"| ''All the Way Home – A History of the Corrs / Live in Geneva'' | * Udgivet:20. november 2005 * Pladeselskab: Warner Music Vision • [[Rhino Entertainment|Rhino]] * Instruktør: Ciarán Tanham • Rob O'Connor * Formater: DVD-Video | — || 13 | |- |} === Musikvideoer === {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:center;" border="1" |+ Liste over musikvideoer med angivelse af udgivelsesår og instruktør ! scope="col" style="width:19em;"| Titel ! scope="col"| År ! scope="col" style="width:14em;"| Instruktør |- ! scope="row"| "Runaway" | rowspan="3"| 1995 | Randee St. Nicholas<ref name="TBO-DVD">{{cite AV media notes |title=[[Best of The Corrs|The Best of The Corrs − The Videos]] |type=DVD liner notes |others=[[The Corrs]] |publisher=[[Warner Bros. Records]] |year=2002 |id=7567 53135-2}}</ref> |- ! scope="row"| "Forgiven, Not Forgotten" | Mark Gerard<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "The Right Time" | [[Kevin Bray (director)|Kevin Bray]]<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "Love to Love You" | 1996 | Ciarán Tanham<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "Only When I Sleep" | rowspan="2"| 1997 | [[Nigel Dick]]<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "I Never Loved You Anyway" | [[Dani Jacobs]]<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "What Can I Do" {{small|(Tin Tin Out Remix)}} | rowspan="3"| 1998 | Nigel Dick<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "Dreams" | rowspan="3"| Dani Jacobs<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "So Young" {{small|(K-Klass Remix)}} |- ! scope="row"| "Runaway" {{small|(Tin Tin Out Remix)}} | rowspan="4"| 1999 |- ! scope="row"| "Radio" {{small|(Unplugged)}} | rowspan="3"| [[Nick Wickham]]<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "Old Town" {{small|(Unplugged)}} |- ! scope="row"| "Everybody Hurts" {{small|(Unplugged)}} |- ! scope="row"| "Breathless" | rowspan="2"| 2000 | Nigel Dick<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "Irresistible" | [[Joseph Kahn]]<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "Give Me a Reason" | rowspan="4"| 2001 | rowspan="2"| Nick Wickham<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "Una Noche" {{small|(Spanish version of "One Night")}} |- ! scope="row"| "All the Love in the World" | [[Darren Grant]]<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| Would You Be Happier? | Dani Jacobs<ref name="TBO-DVD" /> |- ! scope="row"| "When the Stars Go Blue" {{small|(Live at VH1)}} | 2002 | [[Hamish Hamilton (director)|Hamish Hamilton]]<ref name="MVDatabase">{{cite web |url=http://www.mvdbase.com/person.php?id=A2287 |title=The Corrs - Artist Videography |work=Music Video Database |access-date=30. marts 2016 |archive-date= 6. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160306080149/http://www.mvdbase.com/person.php?id=A2287 |url-status=dead }}</ref> |- ! scope="row"| "Summer Sunshine" | rowspan="4"| 2004 | [[Kevin Godley]]<ref name="MVDatabase" /> |- ! scope="row"| "Summer Sunshine" {{small|(Version 2)}} | {{n/a}} |- ! scope="row"| "Angel" | Nigel Dick<ref name="MVDatabase" /> |- ! scope="row"| "Long Night" | Mark Davis<ref name="MVDatabase" /> |- ! scope="row"| "Bring on the Night"<ref>{{cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=lMjJyEWOSlY |title=The Corrs - Bring On The Night - Official Promo Video |work=[[The Corrs]] |publisher=[[Youtube]] |date=2. december 2015 |access-date=30. marts 2016}}</ref> | 2015 | {{n/a}} |- |} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == * {{official|http://www.thecorrswebsite.com/}} * {{Allmusic|class=artist|id=the-corrs-mn0000075591|label=The Corrs}} * {{discogs kunstner|108483}} {{The Corrs}} [[Kategori:Diskografier]] [[Kategori:The Corrs|Diskografi]] 8ji87hj9y7kbsi1m8ve4lqe1dv2jy7l 4 918707 12349570 12348175 2026-09-06T01:23:42Z Dawikibot 206650 Robot: Arkiverer 5 tråde (ældre end 90 dage) til [[Wikipedia:Teknisk forum/Arkiv 4]] 12349570 wikitext text/x-wiki __NEWSECTIONLINK__ {{fora}} {{WP-hjælpesider}} {| |- |colspan="2" align="center" style="background:#cee0f2; text-align:center; border:1px #a3b1bf solid;" | {{genvej|WP:TF}} <h2 style="color:#202122;;margin:.5em; margin-top:.1em; margin-bottom:.1em; border-bottom:0; font-weight:bold;">Teknisk forum</h2> <h4 style="color:#202122;">Velkommen til Teknisk forum!</h4> ''Dette er stedet, hvor du kan få teknisk hjælp til at redigere Wikipedia, hvis noget driller, eller hvis du bare ikke ved, hvordan en bestemt ting skal gøres. Det kan for eksempel være brugen af avancerede wikikoder, opbygning og brug af skabeloner, hjælp til modulprogrammering i Lua eller andet. Kort sagt: Dette er stedet, hvor man kan få afklaret tekniske spørgsmål og få hjælp til at få tingene til at virke.'' Afsluttede og inaktive diskussioner kan ses i arkiverne: [[/Arkiv 1|2017-2018]], [[/Arkiv 2|2019-2020]], [[/Arkiv 3|2021-2024]]. Tidligere fandtes Wikipedia:Fejlrapporter, hvor tekniske fejl på Wikipedia blev samlet. Denne funktion varetages nu af teknisk forum. Arkivet for Wikipedia:Fejlrapporter kan ses på [[Wikipedia:Fejlrapporter/Arkiv1]] (2008 - 2016). |- | __NEWSECTIONLINK__ __TOC__ | style="vertical-align: top;" | <div class="plainlinks" style="padding: .4em 1.6em 1em; text-align: right;" >[{{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|action=edit&section=new}} <span class="mw-ui-button mw-ui-progressive">Opret et nyt emne</span>]</div> |} {{arkiver}} {{Bruger:Dawikibot/arkiv config |archive = Wikipedia:Teknisk forum/Arkiv %(counter)d |algo = old(90d) |counter = 4 |maxarchivesize = 150K |archiveheader = {{Arkiv}} |minthreadstoarchive = 5 |minthreadsleft = 4 }} == Oprydning i systemmeddelelser == Hej! Jeg bemærkede på Wikisource, at der kunne ryddes op i lokale oversættelser. [[Bruger:Steenth|Steenth]] var så venlig at henvise til [[Speciel:MediaWiki-systemmeddelelser]]. Det synes jeg er en ret god oversigt, som [[Bruger:SimmeD]] som eneste administrator kan få lov til at hygge sig med på Wikisource ;-) Men jeg tænker, at måske det også kunne være godt at rydde op her på Wikipedia (og translatewiki)? Fx hedder [[MediaWiki:Centralauth-admin-none-selected]] "Ingen konti blev udvalgt til ændring." mens standard er "Ingen kontoer er valgt til ændring.". Jeg vil jo mene, at det korrekte er "konti" så derfor ville jeg rette oversættelsen på translatewiki og så slette den lokale oversættelse. Er der nogle tanker om dette? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jun. 2026, 12:01 (CEST) :@[[Bruger:MGA73|MGA73]] Jeg har faktisk været igang med at ryddet op på den danske Wikipedia i par måneder. Se [[Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Oprydning af sider i MediaWiki-navnerummet|Oprydning af sider i MediaWiki-navnerummet]]. Indtil nu har jeg slettet lidt over 100 sider i Mediawiki-navnerummet. Men det tager tid at gøre det og jeg tager kun nogle stykker ad gangen, som jeg også bruger lejligheden til at tjekke oversættelsen i de berørte udvidelser i MediaWiki. Og de andre dansk-sproget Wiki'er bør også gennemgås på samme måde. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 8. jun. 2026, 12:45 (CEST) ::Det lyder super godt! Jeg noterede mig at der var en opfordring til, at andre administratorer hjælper til. Så jeg vil også kigge på det. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jun. 2026, 14:59 (CEST) :::Er i gang med at kigge lidt på Wikisource. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 10. jun. 2026, 19:25 (CEST) == Tabel med svævende tabelhovede == Ved et tilfælde er jeg på tysk Wikipedia stødt på sider med lange tabeller, der beskriver Unicode-tegn, for eksempel https://de.wikipedia.org/wiki/Unicodeblock_Dingbats. Her virker en smart tabelfacilitet, nemlig at tabelhovedet holder sig svævende øverst på skærmen, når man ruller op eller ned i tabellen og dermed altid er synlig. Koden til tabellen indledes med :<nowiki><table class="wikitable sortable tabelle-kopf-fixiert tabelle-zeile-aktiv" style="line-height...</nowiki> Det må være "tabelle-kopf-fixiert", som giver effekten, men jeg har ikke kunnet finde en beskrivelse af dette element på tabelhjælpesiden https://www.mediawiki.org/wiki/Help:Tables, hverken i den engelske eller tyske version. Er det et specielt tysk raffinement eller kan den reproduceres på dansk Wiki? [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 10. jun. 2026, 19:05 (CEST) :Det er faktisk tilgængelig på den danske Wikipedia. :Den tyske Wikipedia bruger skabelonen [[:de:Vorlage:Tabellenstile]] med den tilhørende [[:de:Vorlage:Tabellenstile/styles.css]] til at defineres css-klassen via [[:mw:Help:TemplateStyles|Templatestyles]]. Man kan finde hvad for nogle skabeloner en side bruger via en forhåndsvisning, hvor der er en side hvor på engelske står "Pages included in this preview:". :På den danske Wikipedia har vi {{vis|Sticky header}} med {{vis|Sticky header/styles.css}}. [[Bruger:Glenn]] har hentet det fra engelske Wikipedia uden at få dokumentation med over, som er på [[:en:Template:Sticky header]]. For dokumentation burde have været overført. Og mit holding hellere dokumentation på engelsk end ingen dokumentation. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 11. jun. 2026, 08:31 (CEST) ::Jeg skal nok kopiere den engelske vejledning senere. [[Bruger:Glenn|Glenn]] ([[Brugerdiskussion:Glenn|diskussion]]) 11. jun. 2026, 17:55 (CEST) :Kig på [[Massefylde#Forskellige_stoffers_massefylde_og_ydergr%C3%A6nser]]. :Dette er nok i toppen af tabellen: :<nowiki>{{sticky header}}</nowiki> :<nowiki>{{| class="wikitable sticky-header"</nowiki> : --[[Bruger:Glenn|Glenn]] ([[Brugerdiskussion:Glenn|diskussion]]) 11. jun. 2026, 13:22 (CEST) ::Mange tak for det positive svar, Glenn! [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 11. jun. 2026, 17:53 (CEST) == Problem med coord == Der er sket et eller andet med en af vores mest brugte skabeloner, [[skabelon:coord]], så den ikke længere viser OpenStreetMap i toppen af de artikler den er sat ind med ''display=title''. Funktionen virker stadigvæk på søsterskabelonen [[skabelon:coordinates]]. Det ser ikke ud til at der er sket nogle ændringer/redigeringer, så jeg kan ikke se hvad der forårsager det. Håber der er nogen der kan hjælpe.- [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 23. jun. 2026, 17:56 (CEST) :Jeg savner også linket (kort) lige efter koordinaterne i titellinjen. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 23. jun. 2026, 17:59 (CEST) ::Ja, det er en del af problemet - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 23. jun. 2026, 18:02 (CEST) :Jeg har ikke problemer med Vector2020, som jeg bruger. Men jeg kan se at der er ikke visning med den gamle Vector og MonoBook. Og det virker mærkelig med at det virker med {{vis|Coordinates}}. Jeg kan ikke genskabe det. Så hvad for en skin bruges og hvad en artikler virker og virker det ikke. Og pt. jeg ikke hvad der sker og derved ikke hvordan det løses. Men i dag hvor jeg rettet et problem med {{vis|Dokumentation}}. Men med kort, så er der få Wiki'er, som bruger det på den måde. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 23. jun. 2026, 23:34 (CEST) :: Ærgeligt, - at funktionen kun bruges på få wikier betyder jo ikke at den ikke er god ;-) ; Jeg ser nu at den også er væk på no.wiki, men stadig findes på de.wiki. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 24. jun. 2026, 09:47 (CEST) :::På hvilke sider kan man se manglerne? -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 24. jun. 2026, 09:51 (CEST) ::::@[[Bruger:PHansen|PHansen]] Stort set alle artikler, der handler om geografiske steder, byer, bygninger, landskaber osv. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 24. jun. 2026, 10:06 (CEST) ::@[[Bruger:PHansen|PHansen]] Ved linket med coordinater i toppen var der tidligere et lille link hvor der stod: ''kort''. Når man åbnede det kom der et popup-kort i toppen af skærmen, hvor man, ud over at se stedets placering, også kunne se links til steder i nærheden, der også har wikihenvisninger. Det er især den funktion jeg savner. Tilsvarende links findes også på [https://geohack.toolforge.org/geohack.php?language=da&pagename=Anjouan&params=12_12_54_S_44_25_30_E_type:isle geohack.toolforge.org/geohack.php] som det nuværende link henviser til, men de er desværre defekte, og fører til en fejlside. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 24. jun. 2026, 10:15 (CEST) :::Ok. Jeg har netop brugt Vector legacy (2010). Med 2022-versionen kommer det frem igen. Så må jeg nok vænne mig til at bruge den. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 24. jun. 2026, 10:15 (CEST) :: hm ...Vector legacy (2010) hjælper ikke hos mig :-( - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 24. jun. 2026, 10:23 (CEST) :::@[[Bruger:Nico|Nico]] For at præcisere. "Vector (2022)" virker for mig. Den gamle skin fra 2010, som jeg har brugt indtil nu, gør det ikke længere. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 24. jun. 2026, 10:40 (CEST) ::Uheldigvis virker [[:en:Wikipedia:WE-Framework]], som jeg har brugt rigtig meget, kun med den gamle version. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 24. jun. 2026, 11:54 (CEST) :Jeg kigger på det. Men det vil tage nogle dage pga. andre aktiviteter og at jeg vil benytte lejligheden til at få ryddet op i [[MediaWiki:Common.js]] og flytte koden til gadgets, så det bliver lettere at overskue. Om ændring vil løse problemet ved jeg ikke. Men jeg kan se at kortet virker på den gamle Vector på den tyske. Og det er samme kode, som de bruger, men med andre parametre. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 24. jun. 2026, 12:42 (CEST) :: Nu sker der noget mærkeligt: Hvis man åbner en artikel med coordinater i redigeringsmode, og viser den i forhåndsvisning, kommer den oprindelige visning i toppen frem, med det lille link:[kort]... men hvis du lukker den og åbner den igen, er den tilbage i fejlvisningen. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 25. jun. 2026, 17:58 (CEST) Det ser ud til problemet er blevet løst, Tak til dem der har sørget for det :-) - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 10. jul. 2026, 10:42 (CEST) :Jeg har endnu ikke gjort noget ved det. Men det kan være, at det er rettet på noget i systemet, som har påvirket funktionen. Og torsdag aften er tidspunktet, hvor software bliver opdateret. Ellers vil jeg stadig på et tidspunkt omlægge det som påtænkt. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 10. jul. 2026, 11:43 (CEST) :: Det virkede allerede 2. juli : [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Munkebjerg_Hotel&oldid=12305722 12305722] -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 10. jul. 2026, 12:00 (CEST) @[[Bruger:PHansen|PHansen]] Jeg så godt den virkede i nogle skabeloner, mens fejlen stadig var i andre.- [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 10. jul. 2026, 18:19 (CEST) :: OK. -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 11. jul. 2026, 07:39 (CEST) == Galleri i siderne om døde i årstal == I sider som fx [[Døde i 2015]] er der indsat en tabel i en tabel i toppen af hver måned. Det er kun den ene tabel, der er lukket, så siden optræder på [[Speciel:LintErrors/deletable-table-tag]]. Man kan jo bare sætte et ekstra |} for at slutte tabellerne, men layoutet er lidt "spøjst" pga. de 2 tabeller. Så spørgsmålet er hvordan man egentlig har tænkt at det skulle se ud. Skulle det måske ikke bare være et galleri i fuld bredde? Hvorfor have noget med 40 %? Er der nogen, der kan gennemskue hvad man gerne ville opnå? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. jul. 2026, 22:35 (CEST) :Jeg tror, det er noget gammelt kode, der bare ikke er hamoniseret. Uhensigtsmæssigheden forekommer i hvert fald ikke i de seneste års oversigter, hvor det bare er simple gallerier for hver måned. Det kan vi jo også rette til for de årstal, der er på listen. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 27. jul. 2026, 16:04 (CEST) ::Ja, den lette (og nok bedste) løsning er bare at bruge samme måde som fx [[Døde i 2025]] og fjerne det uden om så der bare står: :::<pre><gallery mode="packed" heights="150"> ... </gallery></pre> ::Så bliver det ens og vi slipper for at gætte. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. jul. 2026, 16:26 (CEST) ::: Det kan jeg godt gå i gang med. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 27. jul. 2026, 16:33 (CEST) ::::Det lyder godt. Medmindre vi er helt sikker på at alle sider står ens, så er det nok også bedre end at bruge bot. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. jul. 2026, 16:40 (CEST) :::::{{gjort}} Så har jeg været alle de relevante årstalsartikler igennem og fjernet de fejlbehæftede tabeller. Samtidig har jeg forsøgt at strømline artiklerne og indsat flere relevante billeder. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 27. aug. 2026, 14:46 (CEST) == Rettelse af lint-fejl – dublet ID == På [[Speciel:LintErrors/duplicate-ids]] er der p.t. 28.384 fejl. Det ser ud til at mange af disse laves automatisk af skabeloner som {{vis|Cite book}}. Hvis man sætter et bogstav efter året som fx: <pre> {{Cite book |last=Gøtzsche |first=Peter C. |year=2020a |title=Vacciner: sandhed, løgn og kontroverser }} {{Cite book |last=Gøtzsche |first=Peter C. |year=2020b |title=Mentalt overlevelseskit og udtrapning af psykofarmaka }} </pre> Så giver det: : Gøtzsche, Peter C. (2020a). Vacciner: sandhed, løgn og kontroverser. : Gøtzsche, Peter C. (2020b). Mentalt overlevelseskit og udtrapning af psykofarmaka. Dette burde løse problemet. Og jeg kan forstå, at det er sådan man har løst det andre steder. Spørgsmålet er nu om det er den smarteste måde? For hvis det er det, så burde en bot kunne hjælpe med at fixe mange af dem. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. aug. 2026, 10:22 (CEST) :Det er ikke løsninger for alle. Du har netop fået fat i mindre gruppe af observationer, mens de fleste har fælles id, for der er forskel i sidenumre. Der er mere relevant at sammenlægge noter og bruge [[Wikipedia:Landsbybrønden/Sub-referencing: User testing|sub-referencing]] til at angive sidenumre. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 7. aug. 2026, 11:49 (CEST) ::Enig i at forskellige problemer har forskellig løsning. Jeg valgte det med cite fordi jeg har været involveret i "oversættelsen". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. aug. 2026, 13:31 (CEST) :::De fleste fejl er i Cite-skabelon. Jeg har fundet nogle i brug af {{vis|Navboks}} med brug af subgrupper, som virker overkommelig. Ellers hvordan skal din metode bruges på [[Circle Hits the Flame – Best Off...]], hvor der er en relevant dato i dato-feltet til 2 forskellige artikler. I [[Tasmanien]] er det {{vis|Kilde}} med forskellige sidenumre - det er nok mest typisk for den type af observationer. :::Men generelt, så denne lint-fejl en af de de mest krævende at håndtere. På den engelske er der 27.000.000 hits på den fejl. Så der kommer nok et værktøj, som kan hjælpe med at fikse det. :::Eller bør nok der kigges mere på de andre lint-fejl, som er lettere at håndtere. Og kigge på de skabeloner, som giver flest observationer. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 9. aug. 2026, 12:41 (CEST) ::::Interessant at det også gælder, når der er fuld dato. Linker lige til et par drøftelser på enwiki: [[:en:Help_talk:Citation_Style_1/Archive_96#New_linter_category_for_duplicate_IDs]], [[:en:Help_talk:Citation_Style_1/Archive_98#Duplicate_IDs]], [[:en:Help_talk:Citation_Style_1/Archive_100#Better_handling_of_duplicate_IDs_in_Template:Citation_et_al]] og [[:en:Help_talk:Citation_Style_1/Archive_101#rp_in_case_of_duplication.]]. Det kan godt se ud til, at de har sat det på pause og venter og ser hvad sub-referencing vil give af resultat. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 16:36 (CEST) == Kilder med? == Kan man få kilderne fra Wikidata med, når man bruger denne skabelon?: [[Special:Diff/12334135]]. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 19. aug. 2026, 10:49 (CEST) == Engelske billedtekster? == Jeg har den seneste tid i adskillige tilfælde bemærket diverse brugere indsætte billeder med [[Engelsk (sprog)|engelske]] undertekster (i bl.a. [[Sparekassen Kronjylland]]). Jeg mistænker at et eller andet i processen snyder dem til det, men hvad? Jeg finder det ret uheldigt, så hvad kan gøres ved det? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:16 (CEST) :Det ligner, at det brugeren har sat op at bruge engelsk på Wikimedia Common og derved får et link med med den engelske billedetekst istedet for den danske. Ellers når det er infobokse, så bør den sættes op uden billede link med kun angivelse af filnavn på billede. Og det bliver fanget i [[:Kategori:Sider der bruger infobokse med miniaturebilleder]]. Billedeteksten er en anden parameter til infobokse. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 25. aug. 2026, 18:25 (CEST) ::Jeg har hermed oversat billedteksten til dansk. Håber det er ok. God aften til jer begge fra [[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] ^{[ [[Brugerdiskussion:Christian Giersing|disk]] // [[Speciel:Bidrag/Christian Giersing|bidrag]] // [[Speciel:E-mail/Christian Giersing|e-mail]] ]} 25. aug. 2026, 19:56 (CEST) :::@[[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] Spørgsmålet var ikke at oversætte, men hvordan den engelske tekst kommer. Og når infoboksen skal rettets, så skulle tekst flyttes til parameteren og fil-angives skal ændres kun angive navn og ikke et link. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 26. aug. 2026, 10:31 (CEST) == Problemer med ø og å. == Når jeg på wikipedia vil skrive o og e lige efter hinanden, bliver det til ø. Når jeg vil skrive a og a lige efter hinanden, bliver det til å. Eksempler: "Troen" bliver til "Trøn". "Søren Kierkegaard" bliver til "Søren Kierkegård". Er der nogen, der kan forklare mig, hvad jeg skal gøre for at løse dette problem? [[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] ([[Brugerdiskussion:Aleksandermander|diskussion]]) 2. sep. 2026, 14:45 (CEST) :@[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] Det er ikke et problem, jeg oplever, så jeg vil umiddelbart gætte på at det har noget med det apparat du bruger at skrive på. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 2. sep. 2026, 14:49 (CEST) ::@[[Bruger:Hjart|Hjart]] Du har vist ikke været ramt af Indtastningsværktøjet. Desværre et tiltag, som skulle lette redigering, men på dansk har desværre den modsatte virkning, da vi har et tastatur, som kan håndtere danske tegn. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 2. sep. 2026, 15:11 (CEST) :::@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Ok? Det kan måske have noget med [[Firefox]] at gøre? Kan det der værktøj ikke slås fra? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 2. sep. 2026, 15:16 (CEST) ::::@[[Bruger:Hjart|Hjart]] Lad være med at gætte. Det er dokumenteret funktion [[:mw:Help:Extension:UniversalLanguageSelector/Input methods]]. Du bør sætte dig ind hvad det er. Det er ikke første gang nogen spørg om hjælp på denne funktion. Så det skal være viden, som du skal kende til. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 2. sep. 2026, 15:24 (CEST) :@[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] Du kan slå det fra ved at gå til en side, som har interwiki-links. Fx [[Søren Kierkegaard]]. På linjen med valg af sprog, så fold den ud. Find menu med et tre vandrette prikker. Der kommer et punkt "Åbn sprogindstillinger". Her skal du vælge "Indtastning" og her kan slå funktionen fra. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 2. sep. 2026, 15:21 (CEST) ::Desværre kan jeg endnu ikke løse problemet med din velmente forklaring, Steen Th. Måske ligger problemet i din sidste sætning: "Her skal du vælge "Indtastning" og her kan slå funktionen fra." Måske skal du forklare mere præcist, hvad du mener hermed. Har du prøvet af gøre det, du siger? Ellers tak. [[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] ([[Brugerdiskussion:Aleksandermander|diskussion]]) 2. sep. 2026, 18:55 (CEST) :::@[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] Jeg har prøvet hele vejen til det. Der er også en anden vej via [[Speciel:Indstillinger]] hvor under "Internationalisering" er et punkt "Flere sprogindstillinger", hvor du kommer til samme boks. I boksen venstre side står også "Indtastning", hvor du derefter kan vælge "Slå indtastningsværktøjer fra". [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 2. sep. 2026, 22:25 (CEST) ::::Nu lykkedes det for mig. Tak. [[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] ([[Brugerdiskussion:Aleksandermander|diskussion]]) 3. sep. 2026, 12:08 (CEST) en1jfjb3uc2pssrrolp8351wq9itml7 0 920059 12349628 11384704 2026-09-06T07:09:50Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349628 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | ingen_wikidata = |Navn = |Logo = |Logo_size = |Logotekst = |Billede = US Navy 070801-F-8678B-039 Engineering Aide 2nd Class Randy Felipe attached to Naval Mobile Construction Battalion (NMCB) 4, trains on the new Trimble 5600DX Total Station series, survey equipment.jpg |Billede_tekst = Et positioneringssystem fra Trimble |Billede_størrelse = |Drives_under = |Lokalt_navn = |Lokalt_navn_sprog = |Romaniseret_navn = |Tidligere_kaldt = |Type = |Handlet_som = |ISIN = |ISIN2 = |Industri = <!-- Branche --> |Genre = |Skæbne = |Forgænger = <!-- eller |Forgængere = --> |Efterfølger = <!-- eller |Efterfølgere = --> |Grundlagt = |Grundlægger = <!-- eller |Grundlæggere = --> |Etableringssted = |Opløst = |Åbnet = |Lukket = |Lokation = |Antal_salgssteder = |Område = |Nøglepersoner = |Produkter = |Tjenester = |Brands = |Produktion = |Produktion_år = |Slogan = <!-- Regnskab --> |Omsætning = |EBIT = <!-- Earnings before interest and tax (Resultat af primær drift) --> |Resultat = |aum = <!-- Assets under management --> |Aktiver = <!-- husk også at angive år, samt {{fald}} og {{stigning}} hvis muligt --> |Egenkapital = |Selskabsskat = |Andreal = <!-- Organisation --> |Medlemmer = |AntalMedarbejdere = |Ejer = <!-- eller |Ejere = --> |Moderselskab = |Datterselskaber = |Divisioner = |module = |ratio = |rating = <!-- Links --> |Netside = |opencorporates = |Fodnote = }} '''Trimble Inc.''' er et [[USA|amerikansk]] firma, der leverer [[Global Positioning System|GPS]]-modtagere, lasermålingsudstyr, [[UAV|ubemandede luftfartøjer]], [[træghedsnavigering]]ssystemer samt software til disse. I 2012 havde firmaet 6561 medarbejdere, der arbejdede i omkring 30 lande; hovedsædet ligger i [[Sunnyvale]] i [[Californien]]. Det havde i 2011 en omsætning på over $1,6 milliarder.<ref>{{cite web | url = http://files.shareholder.com/downloads/TRMB/1786441262x0x557710/236217e7-b330-45ce-8f87-d000d51df007/2011_Annual_Report.pdf | title = 2011 Annual Report | publisher = shareholder.com | access-date = {{dato|29-3-2017}} | format = PDF | page = 32 | archive-date = 4. marts 2016 | archive-url = https://web.archive.org/web/20160304060218/http://files.shareholder.com/downloads/TRMB/1786441262x0x557710/236217e7-b330-45ce-8f87-d000d51df007/2011_Annual_Report.pdf |url-status=dead }}</ref> Firmaet blev grundlagt som Trimble Navigation i 1978 af Charles Trimble sammen med to partnere fra [[Hewlett-Packard]].<ref>{{cite web | url = http://www.trimble.com/Corporate/About_History.aspx | title = Company History | publisher = trimble.com | access-date = {{dato|29-3-2017}} | archive-date = 28. april 2017 | archive-url = https://web.archive.org/web/20170428055555/http://www.trimble.com/corporate/about_history.aspx | url-status = dead }}</ref> Firmaet har udviklet sig gennem årene med opkøb af en række andre virksomheder til sin nuværende position. I 2016 ændrede det navn til det nuværende ved at fjerne ordet "Navigation".<ref>{{cite web | url = https://www.geospatialworld.net/news-posts/trimble-changes-name-reflect-companys-technology-evolution/ | title = Trimble changes name to reflect company’s technology evolution | publisher = geospatialworld.net | date = {{dato|4-10-2016}} | access-date = {{dato|29-3-2017}} }}</ref> I Danmark forhandles en række af Trimbles produkter af Geoteam, et datterselskab af [[LE34]].<ref>{{cite web | url = http://www.geoteam.dk/om-geoteam/firmaprofil.aspx | title = Firmaprofil | publisher = geoteam.dk | access-date = {{dato|29-3-2017}} | archive-date = 30. marts 2017 | archive-url = https://web.archive.org/web/20170330004548/http://www.geoteam.dk/om-geoteam/firmaprofil.aspx |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{reflist}} {{US-firmastub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Virksomheder i Silicon Valley]] [[Kategori:Elektronikvirksomheder fra USA]] [[Kategori:Etableret i 1978]] 9io6yhm3wqtu9cwzm0vytxntyxaja5v 0 933058 12349398 12066540 2026-09-05T18:32:09Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 13 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349398 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> |bgcolour = | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | andre navne = | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statesborgerskab = <!--P27 Kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 Kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 Kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 Kan hentes fra Wikidata --> | politik = <!--P102 Kan hentes fra Wikidata --> | forældre = <!--hvis forældre ønskes i én linje--> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | pårørende = <!--NB: Personens familie --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> <!--uddannelse, arbejde, værker, hæder--> | uddannelsessted = <!--P69 Kan hentes fra Wikidata ɸ--> | institution = <!--P1416 Kan hentes fra Wikidata ɸ--> | beskæftigelse = <!--P106 Kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendte roller = <!--P453 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | aktiveår = <!--P1317 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | nomineringer = <!--P1411 Kan hentes fra Wikidata ɸ--> | hæder = <!--P166 Kan hentes fra Wikidata ɸ--> | underskrift = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | hjemmesiden = <!--P856 kan hentes fra Wikidata --> <!--Koden ǂ = Standard tilvalgt i infoboksen.--> | blog = <!--P1581 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | facebook = <!--P2013 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | googleplus = <!--P2847 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | instagram = <!--P2003 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | linkedin = <!--P2035 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | twitter = <!--P2002 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata ǂ--> | andet = | noter = <!-- Følgende udfyldes manuelt --> |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |People's Choicepriser= |fagpriser = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser = |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |bodilpriser = |robertpriser = }} '''Muriel Teresa Wright''' (født [[27. oktober]] [[1918]], død [[6. marts]] [[2005]]) var en amerikansk teater-, tv- og filmskuespiller. Hun var nomineret to gange til en [[Oscar for bedste kvindelige birolle]]: Første gang i [[1941]] for sin debutfilm i ''[[De små ræve]].'' Året efter vandt hun en Oscar for sin rolle i ''[[Mrs. Miniver]]''. Samme år modtog hun også en nominering til en [[Oscar for bedste kvindelige hovedrolle]] for sin præstation i ''[[Når mænd er bedst]],'' hvor hun spillede over for [[Gary Cooper]]. Hun er også kendt for sin medvirken i [[Alfred Hitchcock]]s ''[[I tvivlens skygge]]'' og [[William Wyler]]s ''[[De bedste år]]''. Wright modtog tre [[Emmy Award]]-nomineringer for sine præstationer i ''Playhouse 90s'' originale tv-version af ''[[The Miracle Worker]]'', i Breck Sunday Showcase-filmen ''The Margaret Bourke-White Story'' og i [[Columbia Broadcasting System|CBS]]-dramaserien ''[[Dolphin Cove]]''. Hun var vellidt af førende filminstruktører, herunder William Wyler, som kaldte hende den mest lovende skuespillerinde, han havde instrueret,<ref name=":5">Bernstein, Adam (March 9, 2005). "[https://www.washingtonpost.com/gdpr-consent/?destination=%2fwp-dyn%2farticles%2fA18768-2005Mar8.html%3f Actress Teresa Wright, 86; Won Oscar in 'Mrs. Miniver']". The Washington Post. Retrieved February 27, 2016.</ref> og Alfred Hitchcock, der beundrede hendes grundige forberedelse og rolige [[Professionel|professionalisme]].{{sfn|Spoto|1983|p=259}} == Opvækst == Muriel Teresa Wright blev født den [[27. oktober]] [[1918]] i [[Harlem]], [[New York City]],<ref name=":0">Vallance, Tom (March 31, 2005). "[https://www.independent.co.uk/news/obituaries/teresa-wright-485727.html Teresa Wright: Actress of 'breathless, bright-eyed rapture']". ''[[The Independent]]''.</ref> som datter af Martha (født Espy) og Arthur Hendricksen Wright, en [[forsikringsagent]].<ref name=":1">[http://www.filmreference.com/film/99/Teresa-Wright.html "Teresa Wright Biography"]</ref>{{sfn|Spoto|2016|p=12–15}} Hendes forældre blev [[Separation|separeret]], da hun var ung. Hun voksede op i [[Maplewood]], [[New Jersey]], hvor hun gik på [[Columbia High School]].<ref name=":0" /> Efter at have set [[Helen Hayes]] medvirke i ''[[Victoria Regina]]'' på [[Broadhurst Theatre]] i [[New York City|New York]] i [[1936]] blev Wright interesseret i [[skuespil]] og begyndte at spille hovedroller i skolespil.<ref name=":2">Martin, Douglas (March 8, 2005). "[https://www.nytimes.com/2005/03/08/theater/teresa-wright-stage-and-film-star-dies-at-86.html Teresa Wright, Stage and Film Star, Dies at 86]". ''The New York Times''. Retrieved February 27, 2016.</ref> Hun modtog et stipendium til [[Wharf Theatre]] i [[Provincetown]], [[Massachusetts]], hvor hun var praktikant over to somre.<ref name=":0" /> <ref name=":2" /> Efter at have taget sin High school-eksamen i [[1938]] rejste hun til New York, ændrede sit navn til "Teresa Wright" og blev ansat som dubleant for [[Dorothy McGuire]] og [[Martha Scott]] i rollen som Emily i [[Thornton Wilders]] opsætning af ''[[Our Town]]'' på [[Henry Miller]]s teater.<ref name=":1" /> Hun overtog rollen, da Scott tog til [[Hollywood]] for at indspille filmatiseringen af stykket.<ref name=":0" /> == Karriere == I efteråret [[1939]] begyndte Wright en toårig medvirken i skuespillet ''[[Life with Father]]'' i rollen som Mary Skinner. Det var der, at hun blev opdaget af [[Samuel Goldwyn]], som kom for at se hende i forestillingen, hun havde været med i næsten et år. Goldwyn erindrede senere sit første møde med hende bag scenen: {{Citat|Miss Wright was seated at her dressing table, and looked for all the world like a little girl experimenting with her mother's cosmetics. I had discovered in her from the first sight, you might say, an unaffected genuineness and appeal.<ref name=":0" />}} Goldwyn antog straks den unge skuespillerinde til rollen som [[Bette Davis]]' datter i filmatiseringen fra 1941 af [[Lillian Hellman]]s ''[[De små ræve]]'' og underskrev en femårig Hollywood-kontrakt med hende for [[Goldwyn Studios]]. Wright insisterede på sit alvor som skuespiller og fik indført, at hendes kontrakt indeholdt unikke klausuler efter datidens Hollywood-standarder: {{Citat|The aforementioned Teresa Wright shall not be required to pose for photographs in a bathing suit unless she is in the water. Neither may she be photographed running on the beach with her hair flying in the wind. Nor may she pose in any of the following situations: In shorts, playing with a cocker spaniel; digging in a garden; whipping up a meal; attired in firecrackers and holding skyrockets for the Fourth of July; looking insinuatingly at a turkey for Thanksgiving; wearing a bunny cap with long ears for Easter; twinkling on prop snow in a skiing outfit while a fan blows her scarf; assuming an athletic stance while pretending to hit something with a bow and arrow.<ref name=":3">Bergan, Ronald (March 8, 2005). "[https://www.theguardian.com/news/2005/mar/09/guardianobituaries.artsobituaries Teresa Wright: Hollywood star with a tenacious spirit, on and off the screen]". ''The Guardian''.</ref>}} [[Fil:Greer teresa pidgeon miniverpic.jpg|thumb|Pressefoto fra filmen ''Mrs. Miniver.'']] I [[1941]] blev Wright nomineret til en [[Oscar for bedste kvindelige birolle]] for sin filmdebut i ''De små ræve''. Det følgende år blev hun nomineret igen, denne gang for bedste kvindelige hovedrolle for ''[[Når mænd er bedst]]'', hvor hun spillede over for [[Gary Cooper]] som hustru til [[Lou Gehrig]]. Samme år vandt hun en Oscar for bedste kvindelige birolle som svigerdatter til [[Greer Garson]]s figur i ''[[Mrs. Miniver]]''. Wright er en af kun ni skuespillere, der er blevet nomineret i begge kategorier i samme år.<ref name=":0" /> Hendes tre Oscar-nomineringer og en Oscar i hendes første tre film er en unik præstation.<ref>Oliver, Myrna. "[https://notices.californiatimes.com/gdpr/latimes.com/ Teresa Wright, 86; Was Nominated for an Oscar in Each of 1st 3 Films]". Los Angeles Times.</ref> Hun er den eneste skuespiller, der har modtaget Oscar-nomineringer for sine tre første film.<ref>Soares, Andre. "[https://www.altfg.com/film/teresa-wright/ Teresa Wright] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190330155838/https://www.altfg.com/film/teresa-wright/ |date=30. marts 2019 }}". Reel Classics.</ref> I [[1943]] optrådte Wright i den roste [[Universal Studios|Universal]]-film ''[[I tvivlens skygge]]'', instrueret af [[Alfred Hitchcock]]. Her spiller hun en uskyldig ung kvinde, der opdager, at hendes elskede onkel ([[Joseph Cotten]]) er [[seriemorder]]. Hitchcock mente, at Wright var en af de mest intelligente skuespillere, han havde arbejdet med. Hitchcocks instruktion fremdrog hendes livlighed, varme og ungdommelige idealistiske egenskaber, hvilket var ualmindeligt iblandt Hitchcocks heltinder.<ref name=":3" /> I [[1946]] leverede Wright en anden bemærkelsesværdig præstation i [[William Wyler]]s ''[[De bedste år]].'' Det er en prisbelønnet film om en soldats problemer med at vænne sig til det almindelige liv igen efter deltagelse i [[anden verdenskrig]]. Kritikeren James Agee roste hendes præstationer i ''The Nation'': {{Citat|This new performance of hers, entirely lacking in big scenes, tricks, or obstreperousness—one can hardly think of it as acting—seems to me one of the wisest and most beautiful pieces of work I have seen in years. If the picture had none of the hundreds of other things it has to recommend it, I could watch it a dozen times over for that personality and its mastery alone.<ref name=":4">"Teresa Wright". Alt Film Guide.</ref>}} [[Fil:Teresa Wright and Larry Parks - Ford Theatre 1954.jpg|thumb|Teresa Wright og Larry Parks – Ford Theatre 1954.]] Fire år senere kom hun til at optræde i en anden historie om krigsveteraner, [[Fred Zinnemanns]] ''[[Stækkede vinger]]'', hvor [[Marlon Brando]] fik sin filmdebut.<ref name=":3" /> I 1947 optrådte Wright i [[westernfilm]]en ''[[Forfulgt]]'' over for [[Robert Mitchum]]. Den sørgmodige "freudianske western" blev skrevet af hendes første mand [[Niven Busch]]. Det følgende år spillede hun sammen med [[David Niven]], [[Farley Granger]] og [[Evelyn Keyes]] i ''[[Fortryllelse]]'', der er en historie om to generationer af elskende i parallelle forhold. Wright modtog fornemme anmeldelser for sin præstation. ''[[Newsweek]]'' skrev: "Miss Wright, en af filmens fineste, lyser som Askepot, der fanger tre mænd." Og New York Times opsummerede: "Teresa Wright spiller med den åndeløse, klarøjede begejstring, som hun så overbevisende behersker."<ref name=":0" /> I december [[1948]] gjorde Teresa Wright oprør mod studiesystemet, der havde opbygget hendes berømmelse, og hun havde et offentligt skænderi med Samuel Goldwyn, hvilket resulterede i ophævelsen af Wrights kontrakt med hans studie. I en erklæring offentliggjort i ''[[The New York Times]]'' gav Goldwyn som begrundelse for hans modstand mod at udsende filmen ''Fortryllelse'', at hun var "usamarbejdsvillig" og nægtede at "følge rimelige anvisninger".<ref name=":4" /> I sit skriftlige svar benægtede Wright Goldwyns anklager og udtrykte ingen fortrydelse over at miste sin kontrakt på $ 5.000 pr. uge. {{Citat|I would like to say that I never refused to perform the services required of me; I was unable to perform them because of ill health. I accept Mr. Goldwyn's termination of my contract without protest—in fact, with relief. The types of contracts standardized in the motion picture industry between players and producers are archaic in form and absurd in concept. I am determined never to set my name to another one ... I have worked for Mr. Goldwyn seven years because I consider him a great producer, and he has paid me well, but in the future I shall gladly work for less if by doing so I can retain my hold upon the common decencies without which the most glorified job becomes intolerable.<ref name=":4" /><ref>"[http://www.legacy.com/ns/teresa-wright-obituary/3261597 Teresa Wright Obituary]". ''Legacy.com''.</ref>}} Året efter huskede Wright episoden således, i et interview med ''[[The New York Post]]: "Jeg skulle være [[Jeanne d'Arc]], men i stedet beviste jeg, at jeg var en skuespiller, der godt ville arbejde for færre penge." ''For sin næste film, ''Stækkede vinger'', modtog hun $ 20.000, i stedet for de $ 125.000, hun tidligere ville have forlangt.<ref name=":2" /> I [[1950'erne]] medvirkede Wright i flere film uden stor succes, herunder ''[[Flugten (film fra 1950)|Flugten]]'', ''Angsten i blodet'', ''[[California Conquest]]'', ''[[The Steel Trap]]'', ''[[Count the Hours]]'', ''[[The Actress]]'' og ''[[Track of the Cat]]'' over for Robert Mitchum igen.<ref name=":1" /> Trods de dårlige billetsalg for disse film blev Wrights præstationer oftest rost.<ref name=":0" /> I slutningen af årtiet begyndte Wright at arbejde hyppigere på tv og teater. Hun blev nomineret til [[Emmy Award]]s for sine medvirkener i ''Playhouse 90s'' originale tv-version af ''[[The Miracle Worker]]'' og i ''Breck Sunday Showcase''-produktionen af ''[[The Margaret Bourke White Story]]''.<ref name=":1" /> I [[1955]] spillede hun Doris Walker i The 20th Century Fox Hour-genindspilningen af klassikeren fra 1947, ''[[Miracle on 34th Street]]'', over for [[MacDonald Carey]] og [[Thomas Mitchell]]. Den 8. februar 1960 blev Wright optaget på Hollywood Walk of Fame med to stjerner: En for film på Vine Street 1658 og en for tv på Hollywood Boulevard 6405.<ref>"[http://www.walkoffame.com/teresa-wright Teresa Wright]". Hollywood Walk of Fame.</ref> I 1960'erne vendte Wright tilbage til New York-scenen, hvor hun optrådte i tre skuespil: ''[[Mary, Mary]]'' på [[Helen Hayes Theatre]] i rollen som Mary McKellaway, ''[[I Never Sang for My Father]]'' på [[Longacre Theatre]] i rollen som Alice, og ''Who's Happy Now?'' på [[Village South Theatre]] i rollen som Mary Hallen. I denne periode turnerede hun også over hele [[USA]] i teaterproduktioner af ''Mary, Mary'', ''Tchin-Tchin'' i rollen som Pamela Pew-Picket og ''[[The Locksmith]]'' i rollen som Katherine Butler Hathaway. Ud over sit scenearbejde medvirkede Wright i en række tv-udsendelser i dette årti, herunder i episoder af ''[[The Alfred Hitchcock Hour]]'' på [[Columbia Broadcasting System|CBS]], ''[[Brødrene Cartwright|Bonanza]]'' på [[NBC (tv-netværk)|NBC]], ''[[The Defenders]]'' på CBS og ''[[CBS Playhouse]]''.<ref name=":1" /> I [[1975]] optrådte Wright i [[Broadway]]-genopsætningen af ''[[En sælgers død]]'' og i [[1980]] i genopsætningen af ''[[Mornings at Seven]]'', hvor hun vandt en [[Drama Desk Award]] som en del af Outstanding Ensemble Performance. I [[1989]] modtog hun sin tredje [[Emmy Award]]-nominering for sin præstation i CBS-dramaserien ''[[Dolphin Cove]]''.<ref name=":1" /> == Senere liv == Wrights senere filmoptrædener omfattede en stor rolle i ''[[Somewhere in Time]]'', rollen som bedstemoren i ''[[The Good Mother]]'' med [[Diane Keaton]] og rollen som Miss Birdie i [[John Grisham]]s ''[[The Rainmaker]]'', instrueret af [[Francis Ford Coppola]].<ref name=":1" /> I sit sidste årti levede Wright et stille liv i sit hjem i [[New England]] i byen [[Bridgewater]], [[Connecticut]], i [[Litchfield County]], og stillede lejlighedsvis op på filmfestivaler og andre begivenheder, eksempelvis i forbindelse med [[New York Yankees]]. I [[1996]] fortalte hun om [[Alfred Hitchcock]] på [[Edinburgh International Film Festival]], og i [[2003]] medvirkede hun ved [[Oscaruddelingen]] i en del, der hyldede tidligere Oscar-vindere.<ref name=":0" /> == Død == Teresa Wright døde den [[6. marts]] [[2005]] af et [[Akut myokardieinfarkt|hjerteanfald]] på [[Yale-New Haven Hospital]] i [[Connecticut]] i en alder af 86 år.<ref name=":5" /> Hun er begravet på [[Evergreen Cemetery]] i [[New Haven]].<ref>"[https://www.findagrave.com/memorial/10585852 Teresa Wright]". [[Find a Grave]].</ref> == Privatliv == Wright var [[1942]]-[[1952]] gift med forfatteren [[Niven Busch]]. De fik to børn: En søn, Niven Terence Busch, født [[2. december]] [[1944]], og en datter, Mary Kelly Busch, født [[12. september]] [[1947]].<ref name=":1" /> Hun giftede sig i [[1959]] med [[dramatiker]]en [[Robert Anderson (dramatiker)|Robert Anderson]]. De blev skilt i [[1978]], men holdt et nært forhold frem til slutningen af hendes liv. Hun har to børnebørn, hvoraf den ene, [[Jonah Smith]], hjalp med at producere [[Darren Aronofsky]]s film ''[[Pi (film)|Pi]]'' og ''[[Requiem for a Dream]]''. I [[1998]] ledsagede Smith sin bedstemor til [[Yankee Stadium]], da hun blev inviteret til at kaste den traditionsfyldte første bold. Det var hendes første besøg på stadionet. Hendes optræden i ''[[Pride of Yankees]]'' havde udløst en interesse for [[baseball]] og gjort hende til [[New York Yankees|Yankees]]-fan. Efter Wrights død i 2005 blev hendes navn, på grund af hendes dybtfølte præstation i den film, læst op på [[Old Timer's Day]] den [[5. juli]] [[2005]] sammen med navne på spillere og andre medlemmer af Yankees-familien, der var gået bort i det forløbne år. I 2016 udkom biografien ''A Girl's Got To Breathe: The Life of Teresa Wright'' af [[Donald Spoto]]. Forfatteren, en nær ven af Wright gennem mere end 30 år, havde af Wrights familie fået eksklusiv adgang til Wrights papirer og korrespondance. ''Publishers Weekly'' (7. december 2015) kaldte biografien "et engagerende og intimt portræt". ''Library Journal'' (1. februar 2016) roste også bogen som "en kærlig hyldest til et skammeligt forsømt talent". == Filmografi<ref>"[https://web.archive.org/web/20170705205713/http://www.tcm.com/tcmdb/person/209792%7C145156/Teresa-Wright/filmography.html Teresa Wright: Complete Filmography]". Turner Classic Movies. Archived from [http://www.tcm.com/tcmdb/person/209792%7C145156/Teresa-Wright/filmography.html the original] on July 5, 2017. Retrieved February 27, 2016.</ref> == {| class="wikitable sortable" ! width="5%" |År ! width="25%" |Titel ! width="20%" |Rolle ! width="20%" |Instruktør ! class="unsortable" width="25%" |Noter |- |1941 |''[[De små ræve]]'' |Alexandra Giddens |[[William Wyler]] |Nomineret – [[Oscar for bedste kvindelige birolle]] |- |1942 |''[[Mrs. Miniver]]'' |Carol Beldon |William Wyler |Oscar for bedste kvindelige birolle |- |1942 |''[[Når mænd er bedst]]'' |Eleanor Twitchell-Gehrig |[[Sam Wood]] |Nomineret – [[Oscar for bedste kvindelige hovedrolle]] |- |1943 |''[[I tvivlens skygge]]'' |Charlotte "Charlie" Newton |[[Alfred Hitchcock]] | |- |1944 |''[[Casanova i knibe]]'' |Isabel Drury |Sam Wood | |- |1946 |''[[De bedste år]]'' |Peggy Stephenson |William Wyler | |- |1947 |''[[Forfulgt]]'' |Thorley Callum |[[Raoul Walsh]] | |- |1947 |''[[The Imperfect Lady]]'' |Millicent Hopkins |[[Lewis Allen]] | |- |1947 |''[[The Trouble with Women]]'' |Kate Farrell |[[Sidney Lanfield]] | |- |1948 |''[[Fortryllelse]]'' |Lark Ingoldsby |[[Irving Reis]] | |- |1950 |''[[Flugten (film fra 1950)|Flugten]]'' |Ellen Tevlin Vanner |[[John Sturges]] | |- |1950 |[[Stækkede vinger]] |Ellen "Elly" Wilosek |[[Fred Zinnemann]] | |- |1952 |''[[Angsten i blodet]]'' |Edna Miller |[[George Stevens]] | |- |1952 |''[[California Conquest]]'' |Julie Lawrence |[[Lew Landers]] | |- |1952 |''[[The Steel Trap]]'' |Laurie Osborne |[[Andrew L. Stone]] | |- |1953 |''[[Count the Hours]]'' |Ellen Braden |[[Don Siegel]] | |- |1953 |''[[The Actress]]'' |Annie Jones |[[George Cukor]] | |- |1954 |''[[Track of the Cat]]'' |Grace Bridges |[[William A. Wellman]] | |- |1956 |''[[The Search for Bridey Murphy]]'' |Ruth Simmons |[[Noel Langley]] | |- |1957 |''[[Forsvundet i Japan]]'' |Mary Saunders |[[Arthur Lubin]] | |- |1958 |''[[De unge år]]'' |Elizabeth Grant |[[Helmut Käutner]] | |- |1964 |''[[The Alfred Hitchcock Hour]]'': "Three Wives Too Many" |Marion Brown |[[Joseph Newman]] | |- |1964 |''The Alfred Hitchcock Hour'': "Lonely Place" |Stella |[[Harvey Hart]] | |- |1969 |''Hail, Hero!'' |Santha Dixon |[[David Miller]] | |- |1969 |''[[Happy Ending]]'' |Mrs. Spencer |[[Richard Brooks]] | |- |1972 |''Crawlspace'' |Alice Graves |[[John Newland]] |Tv-film |- |1974 |''The Elevator'' |Edith Reynolds |[[Jerry Jameson]] |Tv-film |- |1976 |''Flood!'' |Alice Cutler |[[Earl Bellamy]] |Tv-film |- |1977 |''Roseland'' |May (The Waltz) |[[James Ivory]] | |- |1980 |''Somewhere in Time'' |Laura Roberts |[[Jeannot Szwarc]] | |- |1983 |''Bill: On His Own'' |Mae Driscoll |[[Anthony Page]] |Tv-film |- |1987 |''{{sortname|The|Fig Tree|nolink=yes}}'' |Miranda's Grandmother |[[Calvin Skaggs]] |Tv-film |- |1988 |''[[The Good Mother]]'' |Grandmother |[[Leonard Nimoy]] | |- |1990 |''Perry Mason: The Case of the Desperate Deception'' |Helene Berman |[[Christian I. Nyby II]] |Tv-film |- |1993 |''{{sortname|The|Red Coat|nolink=yes}}'' | |[[Robin Swicord]] |Kortfilm |- |1997 |''[[The Rainmaker]]'' |Colleen "Miss Birdie" Birdsong |[[Francis Ford Coppola]] | |} == Kildehenvisninger == ;Referencer {{Reflist|2}} ;Kilder {{refbegin}} * {{cite book|last=Spoto |first=Donald |title=The Dark Side of Genius: The Life of Alfred Hitchcock |url=https://archive.org/details/darksideofgenius0000spot_u8w2 |publisher=Little, Brown and Company |location=Boston |year=1983 |isbn=978-0-31680-723-4 }} * {{cite book|last=Spoto |first=Donald |title=A Girl's Got to Breathe: The Life of Teresa Wright |url=https://archive.org/details/girlsgottobreath0000spot |publisher=University Press of Mississippi |location=Jackson |year=2016 |isbn=978-1-62846-045-2 }} {{refend}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Filmperson}} {{start boks}}{{s-priser}} {{rækkefølge||titel=[[Oscar for bedste kvindelige birolle]]|år='''1942'''<br />'''for ''[[Mrs. Miniver]]'''''|før=[[Mary Astor]]<br />for ''[[The Great Lie]]''|efter=[[Katina Paxinou]] <br /> for ''[[Hvem ringer klokkerne for]]''}} {{slut boks}}{{autoritetsdata}} {{FD|1916|2005|Wright, Teresa}} {{lovende}} [[Kategori:Skuespillere fra USA]] [[Kategori:Oscar for bedste kvindelige birolle]] [[Kategori:Amerikanere i 1900-tallet]] [[Kategori:Personer fra New York City]] [[Kategori:Hollywood Walk of Fame]] io2bt6mifcrdszyjxrrn2040gmw9i1k 0 936685 12349489 12065262 2026-09-05T20:45:46Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|0 */ 12349489 wikitext text/x-wiki [[Fil:P90xgym.jpg|thumb|Et udvalg af træningsredskaber til hjemmebrug]] Et''' træningsredskab''' er enten et redskab eller udstyr, som anvendes under [[Motion|fysisk aktivitet]] for at øge styrken eller virkningerne af den fysiske [[kondition]] gennem motion, enten ved hjælp af en fast eller variabel styrke af modstand, eller for på anden måde at forbedre oplevelsen eller resultatet af en øvelsesrutine. Træningsredskaber kan suppleres til at omfatte bærbare elementer, såsom ordentlig [[fodtøj]], [[handske]]r og [[drikkesystem]]er. == Træningsredskabstyper == I de fleste private, offentlige og professionelle fitnesscentre og sportsklubber, er følgende de mest almindeligt anvendte træningsredskabstyper. Der skelnes imellem redskaber som henholdsvis enten har til formål at afhjælpe eller udfordre brugeren i en givende aktivitet eller øvelse. === Træningsredskaber der har til formål at yde assistance til brugeren === * Bosuball * Foamroller * Pilatesbold * Ribber * Ringe * Slyngetræner * Træningselastik * Træningsmåtte === Træningsredskaber der har til formål at yde modstand til brugeren === * Håndvægt * Kabeltårn * Kettlebell * Medicinbold * Sandsæk * Sjippetorv * Vægtstang * Vægtvest === Foamroller === En foamroller er et cylinderformet pvc rør betrukket med forskellige slags skum, hvoraf den mest benyttede type er EVA skum. Foamrollere bliver brugt til at udføre statisk og dynamisk udstrækning, samt pressur og trigger point behandling. Størrelse og hårdhed af en foamroller afhænger af den type træning eller behandling den er tiltænkt til.<ref>Foam Rolling, Silkeborg Rygcenter: https://silkeborgrygcenter.dk/foam-rolling/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20211018160925/https://silkeborgrygcenter.dk/foam-rolling/ |date=18. oktober 2021 }}</ref> === Kettlebell === En kettlebell er en massiv jernkugle der bruges som redskab til [[styrketræning]]. Kuglen er forsynet med et håndtag, så den kan løftes og svinges i alle retninger. Kettlebell træning bliver som regel udført med begge føder på gulvet, og stimulerer kroppens muskler i tandem med koordination, fleksibilitet og balance.<ref>Kettlebell Træning, Kristian Bradsted: http://aktivmotion.dk/kettlebell-traening-er-den-kommet-for-at-blive/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20211018160924/http://aktivmotion.dk/kettlebell-traening-er-den-kommet-for-at-blive/ |date=18. oktober 2021 }}</ref> === Slyngetræner === En slyngetræner er et sæt justerbare stropper og et sæt håndtag kombineret med en krog sådan at udstyret kan ophænges eller forankres i en dør. En slyngetræner er udviklet af den amerikanske flåde, og dens formål er at positionere kroppen sådan at udøverens egenvægt fungere som variabel modstand.<ref>Slyngetræning, PræFit Fysioterapi: https://www.praefit.dk/slyngetræning/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20211019143902/https://www.praefit.dk/slyngetr%C3%A6ning |date=19. oktober 2021 }}</ref> === Vægtvest === En vægtvest er et træningsredskab som kan bæres på kroppen. En vægtvest har enten en konstant vægt, eller er justerbar via lommer, som kan fyldes med sandsække eller vægtlodder. Vægtvestens vægtbelastning yder modstand under fysisktræning, og bidrager til stimulering af balancesansen, muskelopbygning og styrkelse af knogler, sener og led.<ref>Fakta & Viden, Vægtvest Fakta: https://kinetikshop.dk/blogs/fakta-og-viden/vaegtvest-fakta/</ref> == Referencer == <references /> {{Sportstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Træningsudstyr| ]] 5qjvxxh26vdr9coi6g3ei3xrf9h6sa5 0 944773 12349586 11210065 2026-09-06T02:16:35Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349586 wikitext text/x-wiki [[Fil:US Navy 100406-N-7478G-346 Operations Specialist 2nd Class Reginald Harlmon and Electronics Technician 3rd Class Maura Schulze play peek-a-boo with a child in the Children's Ward at Hospital Likas.jpg|thumb|En kvinde leger titte-bøh med et lille barn.]] '''Titte-bøh''', '''tit-tit-bøh''' eller '''borte-tit-tit''' er en slags [[gemmeleg]], som ofte bliver påskønnet af [[småbørn]]. Den går ud på, at den ene part (sædvanligvis en voksen) gemmer sit ansigt med hænderne eller gemmer sig, for pludselig at kigge frem og råbe "titte-bøh!". Legen viser spædbarnets uformåen med at forstå tings vedvarenhed, når de forbigående ikke er synlige. Ifølge psykologen [[Jean Piaget]], som gennemførte et flertal af eksperimenter indenfor emnet, er det først efter 8-9 måneder, at barnet får en følelse af, at noget faktisk er borte. == Eksterne henvisninger == * [http://www.alt.dk/boern/nar-baby-bliver-vaek alt.dk: Lege med baby. Når baby bliver væk] * [http://altomboern.dk/artikel/borte-borte-tit-tit altomboern.dk: Borte, borte, tit-tit] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171027030000/http://altomboern.dk/artikel/borte-borte-tit-tit |date=27. oktober 2017 }} * [http://www.femina.dk/mama/baby/tigerspring-19-uger-26-uger-og-37-uger-gammel femina.dk: Tigerspring: 19 uger, 26 uger og 37 uger gammel. Læs om de tigerspring din baby tager i løbet af det første år] * [https://www.computerworld.dk/eksperten/spm/262641 computerworld.dk: Harddisk leger "borte tit tit"] [[Kategori:Spil og lege]] 903ulijvnj1jjglc36akp09zc0nhlnd 0 961917 12349731 12345503 2026-09-06T11:58:49Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-serier fra 2010'erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349731 wikitext text/x-wiki {{Infoboks tv |wikidata=alle |ingen_wikidata= | titel = <!--P1476 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | dansk_titel = | originaltitel = <!--P1448 kan hentes fra Wikidata --> | alias = <!--P1449 kan hentes fra Wikidata --> | genre = <!--P746 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: showtype --> | skaber = <!--P170 kan hentes fra Wikidata --> | skuespillere = <!--P161 Kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: medvirkende -->[[Mia Wagner]]<br />[[Jan Lehrmann]]<br />[[Jacob Risgaard]]<br />[[Christian Arnstedt (iværksætter)|Christian Arnstedt]]<br />[[Jesper Buch]]<br />[[Christian Stadil]]<br />[[Birgit Aaby]]<br />[[Tommy Ahlers]]<br />[[Ilse Jacobsen]]<br />[[Peter Warnøe]]<br />[[Louise Herping Ellegaard]]<br />[[Anne Stampe]] | filmholdsmedlem = <!--P3092 Kan hentes fra Wikidata --> | år = [[2015]]–<!--P577 kan hentes fra Wikidata --> | længde = 40-60 min. pr. afsnit<!--P2047 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: spilletid --> | sprog = <!--P364 kan hentes fra Wikidata --> | serie = | sæson = 11 <!--P2437 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: antal_sæsoner --> | episoder = <!--P1113 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: antal_afsnit --> | afsnitliste = <!--P1811 kan hentes fra Wikidata --> | før = <!--P155 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: tidligere serie --> | efter = <!--P156 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: efterfølges af --> | relateret = <!-- NB: relaterede_serier --> | selskab = United Production<!--P272 kan hentes fra Wikidata --> | location = <!--P840 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: område --> | land = [[Danmark]] <!--P495 kan hentes fra Wikidata --> | producent = Mads Lund<!--P162 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: producer (engelsk) --> | producerDK = <!--P1431 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: executive producer (engelsk) --> | lederproducer = | instruktør = <!--P57 kan hentes fra Wikidata --> | redaktør = <!--P98 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: (Fra TV-kanalen) --> | forløb = <!--P2047 kan hentes fra Wikidata --> | opsætning = | billedformat = | lydformat = | netværk = [[DR1]]<!--P449 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: oprindelig_kanal --> | først sendt = {{startdato og alder|2015|09|08|br=yes}} <!--P1191 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: oprindeligt_sendt --> | først sendt dk = <!-- NB: oprindeligt_sendt_dk --> | sidst sendt = <!-- NB: sidst_sendt --> | sidst sendt dk = <!-- NB: sidst_sendt_dk --> | musik = <!--P86 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: komponist, kendingsmelodikomponist --> | tmusik = <!--P406 kan hentes fra Wikidata --><!-- NB: kendingsmelodi --> | åbningstema = | sluttema = | status = | official_hjemmeside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata --> | dansk_hjemmeside = | allmovie = <!--P1562 kan hentes fra Wikidata --> | imdb = <!--P345 kan hentes fra Wikidata --> | dk-filmografi = <!--P345 kan hentes fra Wikidata --> | scope = <!--P2518 kan hentes fra Wikidata --> | youtube = <!--P1651 kan hentes fra Wikidata --> | twitter = <!--P2002 kan hentes fra Wikidata --> | facebook = <!--P2013 kan hentes fra Wikidata --> | noter = }} '''''Løvens Hule''''' er et dansk forretnings-reality-tv-program som havde premiere den [[8. september]] 2015 på [[DR1]].<ref name="TO">{{Kilde|url=http://www.trendsonline.dk/2015/09/15/anmeldelse-lovens-hule-er-ikke-for-piv-skider/|titel=Anmeldelse: Løvens Hule er ikke for pivskidere!|work=trendsonline.dk|dato=15. september 2015|hentet=7. marts 2019|forfatter1=|forfatter2=|archive-date= 2. april 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160402074918/http://trendsonline.dk/2015/09/15/anmeldelse-lovens-hule-er-ikke-for-piv-skider/|url-status=dead}}</ref> Programmet er den danske udgave af det internationale koncept ''[[Dragons' Den]]'', som oprindelig stammer fra [[Japan]]s ''Money Tigers'' fra 2001.<ref>{{kilde|url=https://www.businessinsider.com/shark-tank-international-versions-2013-11?r=US&IR=T|titel=Shark Tank: International versions|tidsskrift=Business Insider}}</ref> I programmet fremlægger [[iværksætter]]e deres forretningsideér til et panel bestående af fem [[investor]]er eller "løver", hvorefter disse beslutter om de vil investere i virksomhederne. Programmet er et af de mest populære programmer på [[DR]]. I dets 9. sæson i 2024 havde det omkring 750.000 seere pr. afsnit (flow + streaming). Det har tidligere været oppe på omkring 1 million seere. Programmet kørte i 2025 i sin tiende sæson. På det tidspunkt havde der i alt været 16 løver med igennem årene. Flere af dem var ret ukendte i offentligheden inden deres optræden, men blev landskendt igennem realityprogrammet. Det gælder således [[Jesper Buch]], [[Tommy Ahlers]], [[Mia Wagner]] og [[Jacob Risgaard]].<ref name=borsen>[https://borsen.dk/nyheder/pleasure/mangemillionaer-og-investor-jeg-deltager-ikke-i-lovens-hule-for-at-tjene-penge? Mangemillionær og investor: “Jeg deltager ikke i “Løvens Hule” for at tjene penge”. Artikel på borsen.dk 4. marts 2025.]</ref> == Løverne == {| class="wikitable" ! rowspan="2" |Løverne ! colspan="10" |Sæsoner |- !Sæson 1 (2015) !Sæson 2 (2016) !Sæson 3 (2018) !Sæson 4 (2019) !Sæson 5 (2019/2020) !Sæson 6 (2021) !Sæson 7 (2022) !Sæson 8 (2023) !Sæson 9 (2024) !Sæson 10 (2025) !Sæson 11 (2026) |- |[[Jesper Buch]] | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ |- |[[Ilse Jacobsen]] | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Tommy Ahlers]] | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ (gæst) | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Birgit Aaby|Brigit Aaby]] | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Christian Stadil]] | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ |- |[[Jan Dal Lehrmann]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Mia Wagner]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Peter Warnøe]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Christian Arnstedt (iværksætter)|Christian Arnstedt]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Jacob Risgaard]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Louise Herping Ellegaard]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ |- |[[Anne Stampe Olesen]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ |- |[[Morten Larsen (erhvervsmand)|Morten Larsen]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ |- |[[Tahir Siddique]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ |- |[[Nikolaj Nyholm]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" |♦ |- |[[Rasmus Kolbe]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ | style="text-align:center; background:silver;" | |- |[[Lis Bech]] | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" | | style="text-align:center; background:silver;" |♦ |} == Kilder == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.dr.dk/drtv/serie/loevens-hule_69856 Løvens Hule] på [[DR]] * {{Filmlinks}} [[Kategori:DR-programmer]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] [[Kategori:Etableret i 2015]] nq2phj4dp1ny4thdazs40t81rwyhpso 0 964189 12349325 11979392 2026-09-05T13:38:29Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349325 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = Søren Solkær | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Søren Solkær''' (født [[3. september]] [[1969]]) tidligere kendt som '''Søren Solkær Starbird''' er en dansk [[fotograf]], der er bedst kendt for sine [[portræt]]ter af musikere.<ref name=Strobed>{{cite news|title=Closer – Søren Solkær Starbird @ Art Equity|url=http://www.strobed.com.au/2012/06/closer-soren-solkaer-starbird-art-equity/|access-date=21. august 2012|newspaper=Strobed|date=5. juni 2012|archive-date=12. maj 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130512130017/http://www.strobed.com.au/2012/06/closer-soren-solkaer-starbird-art-equity/|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite web|last=Blomqvist|first=Susanne|title=SPOT: Søren Solkær Starbird|url=http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2005/11/15/SPOT+Sren+Solkr+Starbird.htm|access-date=7. oktober 2012|format=TV feature|date=28. november 2005}}</ref><ref name="Serafini2010">{{cite news|last=Serafini|first=Marta|title=Søren Solkær Starbird. Il Fotografo Che Viene Dal Nord: Rock & Roll - Cosi 'Canto' Le Star|newspaper=Corriera Della Sera - SETTE|date=28. oktober 2010|location=Milan, Italy|pages=72–80|language=it}}</ref> Han er anerkendt for at være ansvarlig for ikoniske billeder af bl.a. [[Björk]], [[The White Stripes]], [[Franz Ferdinand (band)|Franz Ferdinand]], [[David Lynch]], [[Arctic Monkeys]], [[R.E.M.]] og [[U2]].<ref name="Serafini2010" /><ref name=Televisionet.tv>{{cite web|title=Søren Solkær Starbird – Rock postcards from Denmark|url=http://www.televisionet.tv/en/lifestyle_en/s%C3%B8ren-solkaer-starbird-%E2%80%93-rock-postcards-from-denmark|work=Exhibition|publisher=Televisionet.tv|access-date=21. august 2012|archive-date=18. august 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120818104629/http://www.televisionet.tv/en/lifestyle_en/s%C3%B8ren-solkaer-starbird-%E2%80%93-rock-postcards-from-denmark|url-status=dead}}</ref><ref name="gaffa">{{cite web|last=Christensen|first=Anders|title=Søren Solkær Starbird - Stjernefotograf|url=http://gaffa.dk/artikel/32709|access-date=7. oktober 2012|language=da|date=29. maj 2009|archive-date=11. november 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131111220842/http://gaffa.dk/artikel/32709|url-status=dead}}</ref> == Referencer == {{reflist}} {{FD|1969|LEVENDE|Solkær, Søren}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Kunstfotografer fra Danmark]] [[Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Personer fra Sønderborg]] emlgjptodn5bdn55220pwhh20yr1rpz 0 972716 12349378 12343926 2026-09-05T16:47:48Z ~2026-48118-64 585487 /* Færre end 10.000 dødsfald i år eller i 2025 */ 12349378 wikitext text/x-wiki {{uencyklopædisk}} [[File:Ongoing conflicts around the world.svg|thumb|upright=1.9|Kort over nuværende væbnede konflikter med antal konfliktrelaterede dødsfald i dette eller forrige år: {{legend|maroon|Store krige (10.000 eller flere)}} {{legend|red|Krige (1.000–9.999)}} {{legend|orange|Mindre konflikter(100–999)}} {{legend|#FFD300|Stridigheder og sammenstød (1–99)}}]] Dette er en '''liste over nuværende væbnede konflikter'''. == 10.000 eller flere dødsfald i år eller i 2025 == {| class="wikitable sortable" id="conflicts10000" |- ! Konflikt ! Kontinent ! Land ! data-sort-type="number" | Dødsfald i 2025 ! data-sort-type="number" | Dødsfald i 2026 ! Beskrivelse |- | [[Den russisk-ukrainske krig]] * [[Ruslands invasion af Ukraine 2022]] | Europa | {{flag|Ukraine}} | {{nts|74815}}+<ref name="acled_explorer" /> | |<!-- Dødsfald totalt: 13.000–13.200<ref>{{cite web|url=https://www.ohchr.org/Documents/Countries/UA/29thReportUkraine_EN.pdf}}</ref>-->Start af konflikt: 2014. Se også [[Krigen i Donbass]]. |- | [[Oprøret i Maghreb (2002–)|Oprøret i Maghreb]] * [[Oprøret i Sahel]] ** [[Konflikten i det nordlige Mali]] * [[IS-oprøret i Tunesien]] | Afrika | {{flagicon|Algeriet}} [[Algeriet]]<br>{{flag|Burkina Faso}}<br>{{flagicon|Libyen}} [[Libyen]]<br>{{flag|Mali}}<br>{{flag|Niger}}<br>{{flag|Tunesien}} | {{nts|20190}}+<ref name="acled_explorer" /><ref>{{cite web|title=More than 50 killed in convoy ambush in Mali, sources say |url=https://www.voanews.com/a/more-than-50-killed-in-convoy-ambush-in-mali-sources-say/7967744.html}}</ref> | | <ref>https://www.bbc.com/news/articles/ckgvllk3lx9o. Hentet 2026-02-22</ref><ref>[https://www.nrk.no/norge/forsker-om-konflikten-i-sahel_-_-helt-ute-av-kontroll-1.17756232 Forsker om konflikten i Sahel: – Helt ute av kontroll]. NRK.no. Hentet 2026-02-22</ref> Dødsfald totalt: | {{nts|464345}}+<ref name="acled_dashboard" /><ref>{{cite web |url=https://www.amnesty.org/en/location/middle-east-and-north-africa/libya/report-libya/ |title=Human rights in Libya |access-date=14. januar 2024 |archive-date=14. januar 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240114134215/https://www.amnesty.org/en/location/middle-east-and-north-africa/libya/report-libya/ |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web|url=https://freedomhouse.org/report/freedom-world/2003/algeria|archive-url=https://web.archive.org/web/20181116160255/https://freedomhouse.org/report/freedom-world/2003/algeria |archive-date=16. november 2018 |title=Algeria &#124; Freedom House }}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.militarytimes.com/flashpoints/2017/09/18/american-commandos-face-complicated-mission-in-mali/ |title=American commandos face complicated mission in Mali |date=18. september 2017 |access-date=30. oktober 2017 |archive-date=8. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210308024853/https://www.militarytimes.com/flashpoints/2017/09/18/american-commandos-face-complicated-mission-in-mali/ |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.rfi.fr/en/africa/20230428-burkina-junta-breaks-silence-over-massacre-by-men-in-army-uniform |title=Burkina junta breaks silence over massacre by men 'in army uniform' |date=28. april 2023 |access-date=14. januar 2024 |archive-date=25. oktober 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231025221304/https://www.rfi.fr/en/africa/20230428-burkina-junta-breaks-silence-over-massacre-by-men-in-army-uniform |url-status=live }}</ref><ref>[https://www.reuters.com/world/africa/northeast-nigeria-insurgency-has-killed-almost-350000-un-2021-06-24/ Northeast Nigeria insurgency has killed almost 350,000 – UN], Reuters, 24 June 2021</ref> Start af konflikt: 2002. Se [[Maghreb]]. Se [[Sahel]]. |- |{{Tree list}} * [[Den israelsk-arabiske konflikt]] og [[Iran-Israel-konflikt]]en ** [[Den israelsk-palæstinensiske konflikt]] *** [[Konflikten mellem Gaza og Israel]] *** [[Israel-Hamaskrigen 2023]] ** [[Irankrigen]] *** [[Krisen i Hormuzstrædet 2026]] {{Tree list/end}} | Asien | {{flag|Palæstina}}<br>{{flag|Israel}}<br>Iran<br>USA<br>Libanon | {{nts|26795}}<ref name="acled_explorer">{{cite web|title=ACLED Explorer |url=https://acleddata.com/explorer/}}</ref><ref>{{cite web|date=2025-01-20 |title=47,035 Palestinians killed in Israel's war on Gaza|url=https://www.aljazeera.com/news/liveblog/2025/1/20/live-palestinian-prisoners-freed-by-israel-after-captives-released-in-gaza?update=3453636|access-date=2025-01-20 |website=[[Al Jazeera]]}}</ref><ref>{{cite web|title=Twelve Days Under Fire. A Comprehensive Report on the Iran-Israel War |url=https://www.en-hrana.org/twelve-days-under-fire-a-comprehensive-report-on-the-iran-israel-war/}}</ref><ref>{{cite web|title=Israel launches strikes in Gaza ceasefire’s latest test as hospitals say 24 killed |url=https://apnews.com/article/gaza-israel-palestinians-hamas-war-news-535e21d36eea41fb9bba645ee7db014c}}</ref><ref name="jordannews-deaths">{{Cite web|date=13. december 2025 |title=386 Killed Since Ceasefire in Gaza|url=https://www.jordannews.jo/Section-20/Middle-East/386-Killed-Since-Ceasefire-in-Gaza-47336|access-date=14. december 2025 |website=Jordan News}}</ref> | {{nts|10111}}<ref name="acled_explorer"/><ref>{{cite web|url=https://english.wafa.ps/Pages/Details/173255|title=Gaza death toll rises to 73,381, injuries to 174,231 since start of Israeli offensive}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/world/middle-east/how-many-people-have-been-killed-us-israel-war-iran-2026-03-24 |title=How many people have been killed in the US-Israeli war on Iran?|last1=Abdellah|first1=Nayera|last2=Alaaeldin|first2=Menna|website=[[Reuters]]|access-date=26. marts 2026}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.en-hrana.org/day-39-of-u-s-and-israeli-attacks-on-iran-extensive-damage-to-the-rail-network-and-roads/|title=Day 39 of U.S. and Israeli Attacks on Iran: Extensive Damage to the Rail Network and Roads}}</ref><ref>{{cite news|url=https://qna.org.qa/en/news/news-details?id=death-toll-from-israeli-aggression-on-lebanon-rises-to-4330&date=24/07/2026|title=Death Toll from Israeli Aggression on Lebanon Rises to 4,330}}</ref> | [[Hormuzstrædet]] har (pr. marts) stort set været lukket for international skibstrafik.<ref>https://www.finansavisen.no/energi/2026/03/30/8340484/iran-varsler-regimeendring-i-hormuzstredet. Hentet 2026-03-31</ref> Irankrigens dødsfald i 2026: 3.400<ref name="OCHA">{{Cite web |title=Islamic Republic of Iran: Humanitarian Update No. 06 {{!}} As of 30 June 2026 |url=https://www.unocha.org/publications/report/iran-islamic-republic/islamic-republic-iran-humanitarian-update-no-06-30-june-2026 |archive-url=https://web.archive.org/web/20260724093150/https://www.unocha.org/publications/report/iran-islamic-republic/islamic-republic-iran-humanitarian-update-no-06-30-june-2026 |archive-date=24. juli 2026 |access-date=2026-07-27 |website=www.unocha.org |language=en |url-status=live }}</ref>–6.000 døde i Iran;<ref name="Bohbot150326">{{#invoke:Cite|news|last1=Bohbot|first1=Amir|title=Over 6,000 IRGC members killed, 15,000 wounded since the start of Operation Roaring Lion, IDF says|url=https://www.jpost.com/middle-east/iran-news/article-889964|access-date=15. marts 2026|publisher=The Jerusalem Post|date=15. marts 2026}}</ref><ref>https://www.berlingske.dk/internationalt/israel-og-usa-angriber-i-iran--foelg-med-her. Hentet 2026-02-28</ref><ref>https://www.nrk.no/nyheter/iran_-minst-104-ble-drept-i-angrep-pa-fregatt-1.17799766. Hentet 2027-03-08</ref><ref name="døde-sårede">{{cite web|last=Nyheder|first=DR|title=LIVE: Israel og USA er gået i krig med Iran|website=DR|date=28. februar 2026|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-voldsom-uro-i-iran?focusId=11165110|language=da|access-date=28. februar 2026}}</ref><ref>https://www.kyivpost.com/post/71234. Hentet 2026-03-05</ref> 1.000<ref name="Hezbollah1">{{#invoke:Cite|news|last1=Astih|first1=Paula|date=17. april 2026|title=Hezbollah Tallies Its Dead from Israel War, Estimates Exceed 1,000|url=https://english.aawsat.com/arab-world/5263615-hezbollah-tallies-its-dead-israel-war-estimates-exceed-1000|work=[[Asharq Al-Awsat]]|access-date=19. april 2026}}</ref>–4.324 døde i Libanon.<ref name="Lebanon">{{cite news|url=https://en.abna24.com/news/1839933/Lebanese-Health-Ministry-Death-toll-of-Israeli-aggression-on|title=Lebanese Health Ministry: Death toll of Israeli aggression on Lebanon rises to 4,324}}</ref> Godt et dusin soldater fra USA er døde (begyndelsen af april).<ref>https://www.nettavisen.no/nyheter/sterke-anklager-mot-kina-og-russland-hjelper-iran-mot-usa/s/5-95-2964805. Hentet 2. april 2026</ref> [[Krisen i Mellemøsten (2023-nu)|Krisen i Mellemøsten]]:<ref>https://www.nrk.no/nyheter/krigen-i-midtosten-1.17453480. Hentet 2026-03-12</ref> [[Hezbollah–Israel krigen 2026]] har dræbt nogle hundrede i Libanon (i marts).<ref>https://www.vg.no/nyheter/i/Pd4OR7/krigen-i-midtoesten-siste-nytt?pinnedEntry=71284. Hentet 10. marts 2026</ref><!--Dødsfald totalt:--> |- | [[Den sudanesiske borgerkrig (2023-)|Den sudanesiske borgerkrig]] | Afrika | {{flagicon|Sudan}} | {{nts|20580}}<ref name="acled_explorer" /><ref>{{cite web|title=Sudan paramilitaries kill hundreds in White Nile villages NGO |url=https://www.aljazeera.com/news/2025/2/18/sudan-paramilitaries-kill-hundreds-in-white-nile-villages-ngo}}</ref><ref>{{cite web|title=Mass killings reported in Sudanese city seized by paramilitary group |url=https://www.theguardian.com/world/2025/oct/28/mass-killings-reported-el-fasher-sudan-paramilitary-group-rapid-support-forces}}</ref>–80.000+<ref name="acled_explorer" /><ref>{{cite web|title=RSF massacres left Sudanese city ‘a slaughterhouse’, satellite images show |url=https://www.theguardian.com/global-development/2025/dec/05/rsf-massacres-sudanese-city-el-fasher-slaughterhouse-satellite-images}}</ref> | | [[Al-Fashir|Hovedstaden i Norddarfur]] faldt i 2025.<ref>https://www.berlingske.dk/internationalt/det-er-den-blodigste-konflikt-i-den-arabiske-verden-de-seneste-to-aar-og-det-er-ikke-gaza</ref><!--Se [[Norddarfur]].--><ref>https://www.bbc.com/news/articles/c20pezegv1zo</ref><ref>https://news.un.org/en/story/2024/05/1149281 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240508131536/https://news.un.org/en/story/2024/05/1149281 |date= 8. maj 2024 }}. Retrieved 2024-05-08</ref> |- |{{illsup|en|Væbnede konflikter i Myanmar|Internal conflict in Myanmar}} * [[Konflikten i Kachin]] * [[Karen-konflikten]] * [[Rohingya-konflikten]] | Asien | {{flag|Myanmar}} | {{nts|14409}}+<ref name="acled_explorer" /><ref>{{cite web|title=Junta's New Year Airstrikes Kill at Least 20 Throughout Myanmar |url=https://www.irrawaddy.com/news/burma/juntas-new-year-airstrikes-kill-at-least-20-throughout-myanmar.html}}</ref> | | Dødsfald totalt: 141.000<ref name="PERI Database">{{cite web|url=http://www.peri.umass.edu/fileadmin/pdf/dpe/modern_conflicts/death_tolls.pdf |archive-url=https://web.archive.org/web/20081011224313/http://www.peri.umass.edu/fileadmin/pdf/dpe/modern_conflicts/death_tolls.pdf|url-status=dead |archive-date=11. oktober 2008|title=Modern conflicts database: alternative estimates for death tolls|date= april 2007|publisher=University of Massachusetts Amherst, Political Economy Research Institute|access-date=21. marts 2011}}</ref>–210.000<ref>{{cite web|url=http://remilitari.com/guias/victimario4.htm|title=De re militari: muertos en Guerras, Dictaduras y Genocidios|access-date=22. oktober 2014}}</ref> Start af konflikt: 1948 |- | [[Borgerkrigen i Somalia|Somalia-borgerkrigen]]<!--[[2023 Las Anod-konflikten|Las Anod-konflikten]]--><!--* [[Borgerkrigen i Somalia (2009–nutid)|(Fasen fra 2009)]]--> | Afrika | {{flagicon|Somalia}} [[Somalia]]<br>{{flag|Kenya}} | {{nts|10282}}+<ref name="acled_explorer" /> | | Dødsfald totalt: 506.000+<ref>{{cite web|url=http://necrometrics.com/20c300k.htm#Somalia|title=Twentieth Century Atlas – Death Tolls and Casualty Statistics for Wars, Dictatorships and Genocides|publisher=Necrometrics|access-date=19. februar 2015}}</ref> Start af konflikt: 1991. |- |} == Færre end 10.000 dødsfald i år eller i 2025 == {| class="wikitable sortable" id="conflicts1000" |- ! Konflikt ! Kontinent ! Land ! data-sort-type="number" | Dødsfald i 2025 ! data-sort-type="number" | Dødsfald i 2026 ! data-sort-type="number" | Beskrivelse |- | [[Narko i Mexico|Narkotikakrigen i Mexico]] | Nordamerika | {{flag|Mexico}} | {{nts|8318}}<ref name="acled_explorer" />–10.767<ref>{{cite news|title=Los homicidios en México disminuyeron 13.4% en los primeros cinco meses de 2025.|url=https://www.swissinfo.ch/spa/homicidios-en-m%C3%A9xico-se-reducen-un-13%2C4%25-en-los-primeros-cinco-meses-de-2025/89493820}}</ref><ref>{{Cite web |date=10. juni 2025 |title=Mexican police kill 4 gunmen, cross into Guatemala in dramatic border shootout |url=https://apnews.com/article/mexico-guatemala-border-police-cartels-1ee481f6289b163dd2ce7724512b28d0 |access-date=10. juni 2025 |website=AP News |language=en}}</ref> | | Dødsfald totalt: {{nts|62000}} er blevet dræbt (pr. 2020'erne).<ref name="UCDP_Mexico">{{Cite web|title=Mexico|url=https://ucdp.uu.se/country/70|access-date=2021-06-16|work=UCDP – Uppsala Conflict Data Program: Mexico|publisher=Uppsala University}}</ref> Start af konflikt: 2006. |- | Borgerkrigen i Congo: * [[Katanga-oprøret]] * [[Oprøret til Lord's Resistance Army]] * [[Allied Democratic Forces-oprøret]] * [[Konflikten i Nord- og Sydkivu]] ** [[Konflikten i Ituri-provinsen]] ** [[M23 (oprørsgruppe)|M23]]-felttoget ** ''[[Western DR Congo clashes]]'' | | [[Demokratiske Republik Congo|DR Congo]] | {{nts|7481}}<ref name="acled_explorer" />–10.000+{{efn|<ref>{{cite web|title=DR Congo defies pressure over talks with rebel M23 |url=https://www.bbc.com/news/articles/cnvz5g420mdo}}</ref><ref>{{Cite web |date=1. juni 2025 |title=Au moins 38 personnes tuées par des hommes armés en 5 jours à Rutshuru |trans-title=At least 38 people killed by gunmen in 5 days in Rutshuru |url=https://www.radiookapi.net/2025/06/01/actualite/securite/au-moins-38-personnes-tuees-par-des-hommes-armes-en-5-jours-rutshuru |access-date=2. juni 2025 |website=[[Radio Okapi]] |language=fr}}</ref><ref name=":80">{{Cite web |last=Mishra |first=Vibhu |date=6. august 2025 |title=Armed militia kill hundreds in eastern DR Congo |url=https://news.un.org/en/story/2025/08/1165586 |access-date=8. august 2025 |website=News.un.org |language=en}}</ref><ref name=":81">{{Cite web |date=6. august 2025 |title=DRC: Türk appalled by attacks against civilians by Rwandan-backed M23 and other armed groups |url=https://www.ohchr.org/en/press-releases/2025/08/drc-turk-appalled-attacks-against-civilians-rwandan-backed-m23-and-other |access-date=8. august 2025 |website=Ohchr.org/en |publisher=[[Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights]] |language=en}}</ref><ref>{{Cite web |last=Muamba |first=Clément |date=7. august 2025 |title=Est de la RDC: le Haut-Commissaire aux droits de l’homme accuse les rebelles de l'AFC/M23 des tueries des centaines de civils dans le Rutshuru en juillet |trans-title=Eastern DRC: High Commissioner for Human Rights accuses AFC/M23 rebels of killing hundreds of civilians in Rutshuru in July |url=https://actualite.cd/2025/08/07/est-de-la-rdc-le-haut-commissaire-aux-droits-de-lhomme-accuse-les-rebelles-de-lafcm23 |access-date=9. august 2025 |website=[[Actualite.cd]] |language=fr}}</ref><ref>{{Cite web |last=Mesa |first=Jonathan |title=Activisme de la milice Mobondo: l'armée récupère cinq bastions des miliciens, au moins quinze morts enregistrés |trans-title=Mobondo militia activism: army recovers five strongholds from militiamen, at least 15 recorded deaths |date=5. marts 2025 |work=[[Actualite.cd]] |language=fr |url=https://actualite.cd/2025/03/05/activisme-de-la-milice-mobondo-larmee-recupere-cinq-bastions-des-miliciens-au-moins }}</ref><ref>{{Cite web |date=2025-08-16 |title=Suspected Islamist rebels kill 30 in Congo's North Kivu province |url=https://apnews.com/article/congo-islamist-rebels-adf-bapere-ca64cc6e3c04221e80998268fa94932c |access-date=2025-08-17 |website=AP News |language=en}}</ref><ref name=":2">{{Cite web |date=2025-07-28 |title=ADF in DR Congo: IS-linked rebels accused of killing Christian worshippers in Komanda |url=https://www.bbc.com/news/articles/c3ezjg34lw4o |access-date=2025-07-31 |website=www.bbc.com |language=en-GB}}</ref>}} | | <ref>https://www.bangkokpost.com/video/world/3209600/us-sanctions-rwanda-as-congo-accuses-rebel-group-of-massacres?utm_source=taboola&utm_medium=organic_content_recirculation. Hentet 2026-03-04</ref> Konflikten i [[Ituri]]-provinsen: [[Lendu]]- og [[Hema]]-samfundene ([[herrerne]])<ref>[https://www.berlingske.dk/internationalt/uganda-skal-betale-21-milliard-kroner-for-krig-i-naboland Uganda skal betale 2,1 milliard kroner for krig i naboland<!-- Botgenereret titel -->]. Berlingske.dk</ref> "har en" fejde som førte til at tusindvis blev dræbt mellem 1999 og 2003, før en europeisk fredsbevarende styrke greb ind; Volden blussede op igen i 2017, meget på grund af fremvæksten af [[Codeco]]. Codeco (''Cooperative for Development of the Congo'') er en politisk-religiøs koalition, som hævder at repræsentere den etniske gruppe Lendus interesser.<ref>https://direkte.vg.no/nyhetsdognet/news/mange-drept-i-gullgruveangrep-i-kongo.2LuubOSdo [[VG]].no</ref> |- |{{Tree list}} * <!--Terrorism in Iran|Insurgencies in Iran-->[[Oprør i Iran]] <!--** [[Kurdish separatism in Iran|Kurdish insurgency in Iran]] *** [[Iran–PJAK conflict|PJAK insurgency]] **** [[Western Iran clashes (2016–present)|Western Iran insurgency]] ** [[Azerbaijani separatism in Iran|Azerbaijani insurgency in Iran]] ** [[Arab separatism in Khuzestan|Arab insurgency in Khuzestan]] ** [[Sistan and Baluchestan insurgency]]--> {{Tree list/end}} | Asien |{{flag|Iran}}<br />{{flag|Irak}}<br>{{flag|Turkey}} | {{nts|63}}<ref name="acled_explorer" /> | {{nts|7045}}+<ref>{{cite news|url=https://www.en-hrana.org/day-50-of-the-protests-intensification-of-security-prosecutions-and-uncertainty-regarding-the-status-of-detainees/|title=Day 50 of the Protests: Intensification of Security Prosecutions and Uncertainty Regarding the Status of Detainees}}</ref><ref name="acled_explorer"/> | <!--{{nts|47900}}+--><ref name=hicks2000>{{cite web|url=http://uca.edu/politicalscience/dadm-project/middle-eastnorth-africapersian-gulf-region/irankurds-1943–present/|title=Iran/Kurds (1943–present)|access-date=23. januar 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160125083945/http://uca.edu/politicalscience/dadm-project/middle-eastnorth-africapersian-gulf-region/irankurds-1943%E2%80%93present/|archive-date=25. januar 2016|url-status=live|df=dmy-all}}</ref><ref name="ucdp">{{cite web|url=http://www.ucdp.uu.se/gpdatabase/gpcountry.php?id=76&regionSelect=10-Middle_East|title=Database - Uppsala Conflict Data Program (UCDP)|access-date=2012-10-21|archive-url=https://web.archive.org/web/20140719212139/http://www.ucdp.uu.se/gpdatabase/gpcountry.php?id=76&regionSelect=10-Middle_East|archive-date=2014-07-19|url-status=dead}}</ref><ref>{{cite news|title=Jundallah: Iran's Sunni rebels|publisher=Al Jazeera|url=http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2010/06/201062074140996374.html|date=20. juni 2010}}</ref> |- | [[Konflikten i Etiopien ((2018-nu)|Konflikten i Etiopien]] * [[Konflikten i Afar og Somali]] * [[Konflikten i Oromia]] * [[OLA-oprøret]] | Afrika | {{flag|Eritrea}}<br/>{{flag|Etiopien}} | {{nts|6315}}<ref name="acled_explorer" /> | | <ref>https://www.berlingske.dk/internationalt/etiopien-bandlyser-oppositionsparti-et-aar-inden-valg</ref> Dødsfald totalt: {{nts|500000}}<ref name="ucdp2023" />–{{nts|616000}}+<ref>{{cite web |url=https://www.theglobeandmail.com/world/article-surge-of-dehumanizing-hate-speech-points-to-mounting-risk-of-mass/ |title=Surge of dehumanizing hate speech points to mounting risk of mass atrocities in northern Ethiopia, experts say |author=Geoffrey York |newspaper=The Globe and Mail |date=21. oktober 2022 |access-date=23. oktober 2022 |archive-date=22. oktober 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221022002129/https://www.theglobeandmail.com/world/article-surge-of-dehumanizing-hate-speech-points-to-mounting-risk-of-mass/ |url-status=live }}</ref> |- | [[Konflikten i Afghanistan]] * [[Konflikten mellem IS og Taliban]] * [[Konflikten i Panjshir|Panjshir-konflikten]] * [[Grænsetræfninger mellem Afghanistan og Pakistan]] | Asien | {{flagicon|Afghanistan}} [[Afghanistan]] | {{nts|4409}}<ref name="acled_explorer" /><ref>{{cite web|title=Dozens killed in Pakistan-Afghanistan clashes, border closed |url=https://www.reuters.com/world/asia-pacific/afghanistan-claims-58-pakistani-soldiers-killed-clashes-border-closed-2025-10-12/}}</ref> | | [[Krigen i Afghanistan (2001-nutid)|Krigen i Afghanistan]] sluttede i 2021. [[Taliban]] har [[Afghanistans Ministerkabinet|regeringsmagt]].<ref>https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10687556/Vi-lever-nu-i-et-land-hvor-beslutningstagerne-v%C3%A6grer-sig-ved-at-blive-unders%C3%B8gt. 2026-01-17</ref> Dødsfald totalt: 1.450.000–2.084.468.<ref>http://www.nonel.pu.ru/erdferkel/khalidi.pdf {{Bare URL inline|date=oktober 2021}}</ref><ref>{{Cite book|url=|title=War, Politics and Society in Afghanistan, 1978-1992|first=Antonio|last=Giustozzi|date=29. august 2000|publisher=Hurst|isbn=9781850653967|via=Google Books}}</ref><ref>{{Cite web |url=http://costsofwar.org/sites/default/files/HMCHART_2.pdf |title=Human Costs of War: Direct War Death in Afghanistan, Iraq, and Pakistan October 2001-February 2013 |website=costsofwar.org |archive-url=https://web.archive.org/web/20130430155253/http://costsofwar.org/sites/default/files/HMCHART_2.pdf|archive-date=30. april 2013}}</ref><ref>{{cite news|url=https://www.csmonitor.com/2001/0920/p1s3-wosc.html|title=Life under Taliban cuts two ways|date=20. september 2001|newspaper=Christian Science Monitor}}</ref> Start af konflikt: 1978. [[Den afghansk-sovjetiske krig]] sluttede i 1989. |- | [[Sekteriske konflikter i Nigeria]] * [[Boko Haram-oprøret]] (Se [[Boko Haram]]) | Afrika | {{flag|Nigeria}} | {{nts|3200}}<ref name="acled_explorer" /> | | <ref>https://www.nrk.no/norge/forsker-om-konflikten-i-sahel_-_-helt-ute-av-kontroll-1.17756232. Hentet 2026-02-06</ref><ref>https://www.vg.no/nyheter/i/GxQWmx/naer-200-sivile-drept-i-flere-angrep-i-nigeria. 2026-02-05</ref>. Dødsfald totalt: 17.156.{{refn|Se <ref name="NST">{{cite web|title=Nigeria Security Tracker|url=http://www.cfr.org/nigeria/nigeria-security-tracker/p29483|website=Council on Foreign Relations|author=John Campbell|access-date=9. januar 2014|archive-date=10. januar 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140110011423/http://www.cfr.org/nigeria/nigeria-security-tracker/p29483|url-status=dead}}</ref><ref name="ACLED"/><ref name="ConnectSAISAfrica">{{cite web|title=Social Violence in Nigeria|url=http://www.connectsaisafrica.org/research/african-studies-publications/social-violence-nigeria/|access-date=11. juli 2015|publisher=Connect SAIS Africa}}</ref><ref>{{cite web|url=http://allafrica.com/stories/201605140261.html|title=Nigeria: Police Lose 6 As Herdsmen Behead Woman, Kill 30 in 3 Years|publisher=allAfrica|access-date=14. maj 2015}}</ref>|group=n}} Start af konflikt: 1998. |- | [[Konflikten i Ecuador]] | | {{flag|Ecuador}} | {{nts|3853}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- | [[Konflikten i Haiti]] | |{{flag|Haiti}} | {{nts|2624}}<ref name="acled_explorer" />–3.141+<ref>{{cite web|title=More Than 3,000 People Killed In Haiti Violence So Far This Year |url=https://www.barrons.com/news/more-than-3-000-people-killed-in-haiti-violence-so-far-this-year-un-63619540}}</ref> | | <ref>[https://www.nrk.no/urix/haiti-bruker-droner-mot-sin-egen-befolkning-1.17801741 Flere enn tusen drept i droneangrep:– Konstant frykt, sier trebarnsmoren til NRK]. Hentet 2026-03-13</ref> |- | * [[Borgerkrigen i Yemen (2015-)|Yemen-borgerkrigen]] * [[Den militære intervention i Yemen 2015|Den militære intervention]] * [[Al-Qaeda oprøret i Yemen]] * [[Sydyemen-oprøret]] * [[Operation Prosperity Guardian]] | Asien | {{flag|Yemen}}<br>{{flag|Saudi Arabien}} | {{nts|2785}}<ref name="acled_explorer" /> | | Dødsfald totalt ([[Yemen-krisen (2011–nu)|Yemen-krisen]]): 377.000.<ref>{{cite web|url=https://www.tehrantimes.com/news/467379/UN-warns-of-catastrophic-Yemen-death-toll|title=UN warns of catastrophic Yemen death toll|date=24. november 2021}}</ref> Start af konflikt: 2011. Den 4. februar 2021 meddelte [[Joe Biden|USAs præsident Joe Biden]] at USA vil standse støtten til den saudiarabisk ledede krigsførelse i Yemen.<ref>[https://forsvaretsforum.no/jemen-saudi-arabia-usa/saudi-arabia-stotter-jemen-losning-etter-biden-tale/180955 Saudi-Arabia støtter Jemen-løsning etter Biden-tale<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- | [[Konflikten i Syrien (2024–nu)]] | Asien | {{flag|Syrien}}<br>{{flag|Libanon}}<br>{{flag|Tyrkiet}} | {{nts|8178}}<ref name="acled_explorer" />–8.600+<ref>{{cite web |title=Including 3,020 people extrajudicially executed {{!}} 10,672 people killed in Syria since fall of Al-Assad regime |url=https://www.syriahr.com/en/369487/ |website=syriahr.com |publisher=SOHR |access-date=1. oktober 2025}}</ref> | | <ref>https://politiken.dk/internationalt/art10696673/Nye-sammenst%C3%B8d-forv%C3%A6rrer-splittelsen-i-Syrien. 18. januar 2026</ref> Konflikten i [[Syrisk Kurdistan]] er del af Konflikten i Syrien.<ref>https://www.nrk.no/urix/xl/kurderne-frykter-for-fremtiden-i-syria-1.17744759. Hentet 2026-08-04</ref><ref>https://politiken.dk/internationalt/art10684598/Civile-f%C3%A5r-besked-p%C3%A5-at-flygte-fra-kurdiske-omr%C3%A5der-i-Syrien. Hentet 2026-08-04</ref> Regeringen har fået kontrol over [[Al-Hawl]] ([https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Al-Hawl kort]).<ref>https://www.vg.no/nyheter/i/2pd6el/al-hol-leiren-i-syria-syriske-regjeringsstyrker-har-overtatt-kontrollen. 2026-01-21</ref> |- | [[Konflikten i Colombia]] | Sydamerika | {{flag|Colombia}} {{flag|Venezuela}} | | {{nts|1587}}<ref name="acled_explorer"/> | <ref>[https://www.vg.no/nyheter/i/3p9KJM/flyktet-fra-geriljaens-narkokrig-i-colombia-de-kom-for-aa-drepe-meg Flyktet fra narkokrig: –⁠ Kom for å drepe meg].VG.no. Hentet 2026-02-22</ref> I 2025, mistede mindst "18 personer livet ... efter to angreb", i følge medierne.<ref>https://politiken.dk/internationalt/art10519789/Mindst-18-personer-mister-livet-i-Colombia-efter-to-angreb. Politiken</ref> <ref name="acled_explorer" /><ref name="autogeneret2">{{Cite news |date=2. september 2025 |title=US military strikes alleged 'drug vessel' from Venezuela in Caribbean Sea, 11 killed |url=https://www.usatoday.com/story/news/politics/2025/09/02/us-military-caribbean-sea-strike-drug-boat/85945169007/ |access-date=2. september 2025 |publisher=[[USA Today]]}}</ref> |- | [[Konflikterne i Cameroun]]<!--[[Boko Haram insurgency]],[[Bakassi conflict#Pro-Biafra insurgency|Pro-Biafran insurgency in Bakassi]]--> * [[Den anglofone krise]] | [[Afrika]] | {{flag|Cameroun}}<br />{{flag|Nigeria}}<br>{{flag|Niger}}<br>{{flag|Chad}} | {{nts|1628}}<ref name="acled_explorer" /> | | Dødsfald totalt: {{ntsh|6000}} 6,000+ (pr. 2020'erne)<ref>{{Cite web|url=https://www.aljazeera.com/news/2021/4/1/violence-in-cameroon-anglophone-crisis-takes-high-civilian-toll|title=Violence in Cameroon's Anglophone crisis takes high civilian toll|first=Jess|last=Craig|website=www.aljazeera.com}}</ref> |- | [[Borgerkrigen i Den Centralafrikanske Republik (2015–)|Borgerkrigen i Den Centralafrikanske Republik]] | Afrika | {{flag|Centralafrikanske Republik}} | {{nts|1172}}<ref name="acled_explorer" /> | | Siden statskuppet i 2013 "har vold og kampe mellem rivaliserende militser præget landet", skriver medierne; "FN overtog [... i 2014] ledelsen af de fredsbevarende afrikanske styrker [ [[MINUSCA]]<ref>https://www.hrw.org/news/2022/05/03/central-african-republic-abuses-russia-linked-forces. 2022-05-03. [[HRW]].org</ref>] i landet", skriver medierne.<ref>https://denstoredanske.lex.dk/Centralafrikanske_Republik_-_historie. [[Den Store Danske]]</ref> Dødsfald totalt: {{nts|16000}}+ .<ref name="ACLED" /> Start af konflikt 2012. |- | [[Krisen i Venezuela]] * [[Operation Southern Spear]] | Sydamerika | {{flag|Colombia}} {{flag|Venezuela}} | | {{nts|107}}<ref name="acled_explorer" /> | [[USA's intervention i Venezuela 2026]] er del af krisen i Venezuela. <ref name="acled_explorer" /><ref name="autogeneret2" /> <!--|- | ''Colombian–Venezuelan conflicts'' * [[Konflikten i Colombia]] * [[Konflikten i Venezuela]] | Sydamerika | {{flag|Colombia}} {{flag|Venezuela}} | {{nts|2602}}<ref name="acled_explorer" /><ref name="autogeneret2" /> | | Dødsfald totalt: {{nts|457700}}+<ref>{{cite web |url=https://www.voanews.com/a/colombia-truth-commission-gives-scathing-report-on-civil-war-/6637556.html |title=Colombia Truth Commission Gives Scathing Report on Civil War |date=2022-06-28 |publisher=[[Voice of America]] |access-date=4. december 2022 |archive-date=29. juni 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220629015822/https://www.voanews.com/a/colombia-truth-commission-gives-scathing-report-on-civil-war-/6637556.html |url-status=live }}</ref> Start af konflikt: 1964.--> |} === Færre end 1.000 dødsfald i år eller i 2025 === {| class="wikitable sortable" id="conflicts100" |- ! Konflikt ! Kontinent ! Land ! data-sort-type="number" | Dødsfald i 2025 ! data-sort-type="number" | Dødsfald i 2026 ! Beskrivelse |- | {{Tree list}} * [[Oprør i Pakistan]] ** ''Afghan–Pakistani border insurgency'' *** [[Baluchistan-konflikten]] **** [[Konflikten i Sistan og Baluchistan]] *** ''Islamist insurgency in Pakistan'' **** [[Oprøret i Khyber Pakhtunkhwa]] **** ''Baloch Nationalist–Islamic State conflict'' *** ''Afghanistan–Pakistan clashes'' ** [[Oprøret i Sindh]] {{Tree list/end}} | Asien | {{flag|Pakistan}}<br>{{flag|Iran}}<br>{{flag|Afghanistan}} | {{nts|985}}<ref name="acled_explorer" /> | | Dødsfald totalt: {{nts|23100}}+<ref>Multiple sources:{{blist|{{cite web |title=Minor Atrocities of the Twentieth Century |publisher=Users.erols.com |url=http://users.erols.com/mwhite28/warstat6.htm |access-date=14. oktober 2014 |archive-date=11. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181011134337/http://users.erols.com/mwhite28/warstat6.htm |url-status=live }} |{{cite web |title=Balochistan Assessment – 2017 |url=http://www.satp.org/satporgtp/countries/pakistan/Balochistan/index.html |access-date=27. november 2017 |website=www.satp.org |archive-date=11. november 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20101111065356/http://www.satp.org/satporgtp/countries/pakistan/Balochistan/index.html |url-status=live }} |{{cite web|url=http://www.europe-solidaire.org/spip.php?article4120|title=[Europe Solidaire Sans Frontières] Balochistan: Pakistan's internal war|author=Fulcher, Ray|access-date=26. februar 2015|archive-date=25. december 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181225042007/http://www.europe-solidaire.org/spip.php?article4120|url-status=live}} |{{cite news|title=Jundallah: Iran's Sunni rebels|work=Al Jazeera|date=20. juni 2010|url=http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2010/06/201062074140996374.html|access-date=27. november 2017|archive-date=3. marts 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170303042534/http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2010/06/201062074140996374.html|url-status=live}} | {{cite news |title=Chinese Operations in Balochistan Again Targeted by Militants |url=https://thediplomat.com/2015/03/chinese-operations-in-balochistan-again-targeted-by-militants |newspaper=The Diplomat |author=Kiyya Baloch |date=27. marts 2015 |access-date=12. februar 2021 |archive-date=26. oktober 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221026091746/https://thediplomat.com/2015/03/chinese-operations-in-balochistan-again-targeted-by-militants/ |url-status=live }}}}</ref> Se [[Khyber Pakhtunkhwa]]. Se [[Sindh]]. |- | [[Konflikten i Irak (2003–nu)|Irak-konflikten]] | Asien | {{flagicon|Irak}} [[Irak]] | {{nts|574}}<ref name="acled_explorer" /> | | Dødsfald totalt: 328,000–1,215,000+.<ref name="BrownCoW">{{cite news |last1=Crawford |first1=Neta |title=Human Cost of the Post-9/11 Wars: Lethality and the Need for Transparency |url=https://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2018/Human%20Costs%2C%20Nov%208%202018%20CoW.pdf |access-date=24. januar 2020 |work=Brown University Costs of War Project |date=november 2018 |archive-date=21. februar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190221123944/https://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2018/Human%20Costs%2C%20Nov%208%202018%20CoW.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite news|date=2008-01-30|title=Iraq conflict has killed a million Iraqis: survey|work=Reuters|url=https://www.reuters.com/article/us-iraq-deaths-survey-idUSL3048857920080130|access-date=2020-07-04}}</ref><ref group="nb">Combined estimated death tolls of each conflict since 2003</ref> Start af konflikt: 2003. Se også [[Irakiske borgerkrig]] |- |[[Oprør i Indien]] * [[Oprøret i Nordøstindien]] * [[Naxalitternes oprør]] (''Naxalite–Maoist insurgency'') | Asien | "width: 26px"|{{flag|India}} | {{nts|980}}<ref name="acled_explorer" /> | | Oprøret i Nordøstindien: på den ene side i konflikten står Indien, [[Myanmar]], [[Bhutan]] og [[Bangladesh]]. På den anden side står [[National Democratic Front of Bodoland|NDFB]], [[National Socialist Council of Nagaland|NSCN]], [[United Liberation Front of Asom|ULFA (I)]], [[People's Liberation Army of Manipur|PLA]], [[United National Liberation Front|UNLF]], [[People's Revolutionary Party of Kangleipak|PREPAK]], [[Kamtapur Liberation Organisation|KLO]], [[Kangleipak Communist Party|KCP]], [[Kanglei Yawol Kanna Lup|KYKL]], [[Garo National Liberation Army|GNLA]], MPLF, [[National Liberation Front of Tripura|NLFT]], [[All Tripura Tiger Force|ATTF]], [[People’s Democratic Council of Karbi Longri|PDCK]], [[al-Qaeda in the Indian Subcontinent|AQIS]],<ref>[https://timesofindia.indiatimes.com/india/ISI-al-Qaeda-assisting-Assam-militants/articleshow/46675883.cms ISI, al-Qaeda assisting Assam militants | India News - Times of India<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref name="autogeneret1">[http://www.dhakatribune.com/world/south-asia/2017/11/24/al-qaeda-isi-jmb-targeting-assam/ Al-Qaeda, ISI and JMB targeting Assam | Dhaka Tribune<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[Jama'atul Mujahideen Bangladesh|JMB]]<ref name="autogeneret1" /> |- | [[Honduranske bandekonflikt]] (''Honduran gang crackdown'') | | {{flag|Honduras}} | {{nts|561}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- | [[Oprøret i Cabo Delgado]] | [[Afrika]] | {{flag|Mozambique}}<br />{{flag|Tanzania}} | {{nts|783}}<ref name="acled_explorer" /> | | Start af konflikt: 2017. Se [[Cabo Delgado (provins)]] |- | ''Civil conflict in the Philippines'' * [[Kommunistoprøret i Filippinerne]] * [[Narkotikakrigen i Filippinerne]] * [[Konflikten mellem oprørsgrupper blandt Moro-folket og Filippinernes regering]] (''Moro conflict'') | Asien | {{flag|Filippinerne}} | {{nts|506}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- | ''[[Terrorism in Bangladesh|Internal conflict in Bangladesh]]'' * ''[[Chittagong Hill Tracts conflict]]'' | [[Asien]] | {{flag|Bangladesh}} | {{nts|351}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- |[[Den politiske konflikt i Jamaica]] | [[Nordamerika]] | {{flag|Jamaica}} | {{nts|268}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- | [[Kashmir-konflikten]] | [[Asien]] | {{flag|Indien}}<br>{{flag|Pakistan}}<br>{{flag|Kina}} | {{nts|975}}<ref name="acled_explorer" /><ref>{{cite web|title=Dozens killed as gunmen massacre tourists in Kashmir beauty spot |url=https://edition.cnn.com/2025/04/22/asia/gunmen-open-fire-jammu-kashmir-intl/index.html}}</ref><ref>{{cite web|title=India-Pakistan ceasefire appears to hold after accusations of violations |url=https://www.bbc.com/news/articles/cvg9d913v20o}}</ref> | | |- | Afghanistan–Pakistan konflikten 2026 | Asien | {{flag|Afghanistan}}<br>{{flag|Pakistan}} | | {{nts|55}} | <ref>https://www.nettavisen.no/nyheter/pakistan-pauser-militare-operasjoner-mot-afghanistan-midlertidig/s/5-95-2938760. Hentet 2026-03-20</ref><ref>https://www.vg.no/nyheter/i/Wv0yrk/afghanistan-anklager-pakistan-for-angrep-paa-sykehus-i-kabul. Hentet 2026-03-17</ref><ref>https://www.nrk.no/urix/nye-eksplosjoner-i-fire-midtosten-byer-1.17789763. 2026-03-01. Hentet 2026-03-02</ref> Pakistan har i februar 2026 bombet byerne Kabul og [[Kandahar]]; "Angrebene kommer, få timer efter at afghanske styrker har angrebet pakistanske styrker på grænsen mellem de to lande", i følge medierne.<ref>https://politiken.dk/internationalt/art10746201/Pakistan-erkl%C3%A6rer-%C3%A5ben-krig-mod-Taleban-i-Afghanistan. Hentet 2026-02-27</ref> Konflikten er igangværende siden februar 2026. |- | [[Konflikten i Libyen]] | Afrika | {{flag|Libyen}} | {{nts|282}}<ref name="acled_explorer" /><ref>{{cite web|title=Fresh gunbattles rock Libya capital after brief lull |url=https://www.france24.com/en/live-news/20250514-fresh-gunbattles-rock-libya-capital-after-brief-lull}}</ref> | | <ref>https://www.kyivpost.com/post/73189. Hentet 2026-04-03</ref> Dødsfald totalt: 30.000–43.000.{{refn|See<ref name="ACLED">{{cite web|url=http://www.acleddata.com/data/version-6-data-1997-2015/|title=ACLED Version 6 (1997–2015)|publisher=Armed Conflict Location & Event Data Project|access-date=13. januar 2015|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20160118142350/http://www.acleddata.com/data/version-6-data-1997-2015/|archive-date=18. januar 2016|df=dmy-all}}</ref><ref>{{cite news|title=Libyan revolution casualties lower than expected, says new government|url=https://www.theguardian.com/world/2013/jan/08/libyan-revolution-casualties-lower-expected-government|work=The Guardian|date=8. januar 2013}} "4,700 rebel supporters died and 2,100 are missing, with unconfirmed similar casualty figures on the opposing side"</ref><ref>{{cite journal|last1=Kuperman|first1=Alan|title=Obama's Libya Debacle|url=http://www.foreignaffairs.com/articles/143044/alan-j-kuperman/obamas-libya-debacle|journal=Foreign Affairs|date=marts-april 2015}} "the conflict killed at least 500 people a year in 2012 and 2013"</ref><ref>{{cite web|publisher=Libya Body Count|url= http://www.libyabodycount.org/table|title=Violent Deaths in 2014 & 2015|access-date=10. oktober 2015}}</ref>|group=n}} Se også [[Borgerkrigen i Libyen (2014-2020)]], og [[Borgerkrigen i Libyen|Borgerkrigen i Libyen (2011)]] |- |[[Konflikten i Papua]] |[[Oceanien]] |{{flagicon|Indonesien}} [[Indonesien]] | {{nts|247}}<ref name="acled_explorer" /> | |Dødsfald totalt: {{ntsh|100000}} 100.000–500.000.<ref name=":32">{{Cite web|title=UNPO: West Papua: Indonesia Considering Addressing Past Atrocities|url=https://unpo.org/article/21905|website=unpo.org|access-date= 2. maj 2022|archive-date=31. oktober 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20221031131100/https://unpo.org/article/21905|url-status=dead}}</ref> [[Papua]] er "den vestlige del af [[Ny Guinea]]".<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Papua Papua | lex.dk – Den Store Danske<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |[[Etnisk vold i Papua Ny Guinea]] |[[Oceanien]] |{{flagicon|Papua Ny Guinea}} [[Indonesien]] | {{nts|131}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- | Kurdiske oprør * [[Kurdisk-iranske konflikt]] og<br>[[Kurdisk–tyrkiske konflikt (1978–)|Kurdisk–tyrkiske konflikt]] ** [[Kurdisk–tyrkiske konflikt (2015–)]] |[[Asien]] | {{flag|Iran}}<br>{{flag|Tyrkiet}}<br>{{flag|Irak}}<br>{{flag|Syrien}} | {{nts|300}}<ref name="acled_explorer" /> | | <ref>https://www.nettavisen.no/nyheter/iran-angriper-kurdisk-milits-i-irak/s/5-95-2916438. Hentet 2026-03--05</ref> Kurdisk–tyrkiske konflikt: siden 1980'erne har den militære og politiske organisation [[Det Kurdiske Arbejderparti]] (PKK), ledet af [[Abdullah Öcalan]], kæmpet en væbnet kamp for kurdisk selvstændighed "og autonomi, en konflikt som har ført til at" mange er blevet internt fordrevet".<ref>Kaveh, Chalak; Wiborg, Sidsel; Askheim, Svein; Lindstrøm, Alma Torbjørg: kurdere i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 21. maj 2022 fra https://snl.no/kurdere</ref><ref>[https://denstoredanske.lex.dk/Kurdistan_-_historie Kurdistan - historie | lex.dk – Den Store Danske<!-- Botgenereret titel -->]</ref> |- |[[Krigen i Cabinda]]<ref>https://www.information.dk/1997/12/sorte-krig-afrika</ref> | [[Afrika]] |{{flag|Angola}} | {{nts|191}}<ref name="acled_explorer" /> | |Dødsfald totalt: {{ntsh|30000}} 30.000<ref>{{cite web|url=http://ploughshares.ca/pl_armedconflict/angola-cabinda-1994-2006|title=Angola-Cabinda(1994–2006)|work=Project Ploughshares|access-date=26. februar 2015}}</ref> |- |''Armed conflict for control of the favelas'' | Sydamerika | {{flagg|Brasilien}} | {{nts|130}}+<ref name="CNNBRASIL">{{Cite web |date=2025-10-28 |title=Número de mortes em megaoperação no Rio passa de 130, diz defensoria |trans-title=Death toll in major operation in Rio surpasses 130, says public defender's office. |url=https://www.cnnbrasil.com.br/nacional/sudeste/rj/numero-de-mortes-em-megaoperacao-no-rio-passa-de-120-diz-defensoria/ |access-date=2025-10-29 |website=[[CNN Brasil]] |language=pt-BR}}</ref> | | <ref>https://www.nrk.no/nyheter/atte-drept-i-politiaksjon-i-rio-de-janeiro-1.17815639. Hentet 2026-03-19</ref> |- | [[Vestsahara-konflikten]] | [[Afrika]] | {{flag|Marokko}}<br />{{nowrap|{{flagdeco|SADR}} [[Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik|SADR]]}} | {{nts|54}}<ref name="acled_explorer" /> | | Dødsfald totalt: {{ntsh|14,000–21,000}} 14.000–21.000+. Se [[Vestsahara]] |- | [[Terrorisme i Egypten|Islamisk terrorisme i Egypten]] * [[Oprøret i Egypten]] | [[Afrika]] |{{flag|Egypten}} | {{nts|52}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- | [[Oprøret i Sydthailand]] | [[Asien]] | {{flag|Thailand}} | {{nts|51}}<ref name="acled_explorer" /> | | Dødsfald totalt: {{ntsh|7294}} 7.294<ref>{{Cite web|url=https://deepsouthwatch.org/en/node/11961|title=Summary of Incidents in Southern Thailand, JULY 2020 &#124; DeepSouthWatch.org|website=deepsouthwatch.org}}</ref> |- |[[Konflikten i Peru]] (''Peruvian conflict'') | Sydamerika | {{flagg|Peru}} | {{nts|46}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- | [[Undtagelsestilstanden i El Salvador]] (2022-) | [[Nordamerika]] | {{flag|El Salvador}} | {{nts|9}}<ref name="acled_explorer" /> | | Dødsfald totalt: <!--{{ntsh|136}} 136--><ref name="acleddata.com" /><ref name="AJ: state of emergency">{{cite news|date=28. marts 2022|title=El Salvador declares state of emergency after gang killings|url=https://www.aljazeera.com/news/2022/3/28/el-salvador-invokes-state-of-emergency-after-62-killings-in-a-day|work=Al Jazeera|access-date=6. april 2022}}</ref> |- | ''[[Islamic State insurgency in the North Caucasus]]'' | [[Europa]] | {{flagg|Russland}}<br>{{flagg|Aserbajdsjan}} | {{nts|9}}<ref name="acled_explorer" /><ref>{{cite web|title=Three police officers shot dead in Russia's Dagestan |website=[[Reuters]] |url=https://www.reuters.com/world/europe/three-police-officers-killed-russias-dagestan-2025-05-05/}}</ref> | | |- | [[Casamancekonflikten]] | | | {{nts|6}}<ref name="acled_explorer" /> | | |- | [[Oprøret i Laos]] | | | {{nts|5}}<ref name="acled_explorer" />–75<ref>[https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2025/05/05/area-of-laos-opposite-the-thai-border-in-chiang-rai-erupts-into-armed-conflict-5-lao-soldiers-dead/ Area of Laos opposite the Thai border in Chiang Rai erupts into armed conflict – 5 Lao soldiers dead in fierce fighting]</ref><ref>{{Cite web|title=Hmong Case Timeline|url=https://unpo.org/escalating-attacks-against-the-hmong-in-lao-unpo-cwhp-and-bpsos-alert-un-bodies/}}</ref> | {{nts|1}}<ref name="acled_explorer" /> | |- | [[Oprøret til Ejército del Pueblo Paraguayo (EPP)]] (''Insurgency in Paraguay'') | [[Sydamerika]] | {{flag|Paraguay}} | {{nts|2}}<ref>{{cite web|title=Miembro del EPP fue abatido en la Reserva del Mbaracayú|url=https://amambayurgente.com/miembro-del-epp-fue-abatido-en-la-reserva-del-mbaracayu/|website=www.ultimahora.com}}</ref> | | Dødsfald totalt: {{ntsh|111}} 111{{Refn|See [[Insurgency in Paraguay#Casualties]]|group=n}}<ref name="ACLED data" /> |} <!--== Færre end 1.000 dødsfald i 2024 eller i 2023 == {| class="wikitable sortable" id="conflicts100" |- ! Konflikt ! Kontinent ! Land ! data-sort-type="number" | Dødsfald i 2023 ! data-sort-type="number" | Dødsfald i 2024 ! Beskrivelse |- |[[Konflikter mellem Indien og Pakistan]] * [[Kashmir-konflikten]] | Asien | "width: 26px"|{{flag|India}}<br>{{flag|Pakistan}} |{{nts|680}}<ref name="acleddata.com" /> | | Dødsfald totalt: 200.000–2.000.000. {{efn|"The death toll remains disputed with figures ranging from 200,000 to 2 million."{{sfn|Talbot|Singh|2009|p=2}}}}<ref name="Springer Science & Business Media">{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=tGiSBAAAQBAJ&pg=PA6|title=Population Redistribution and Development in South Asia|publisher=Springer Science & Business Media|year=2012|isbn=978-9400953093|page=6}}</ref> Siden [[Indiens deling]] i august [[1947]], der resulterede i oprettelsen af [[Republikken Indien]] og [[Den Islamiske Republik Pakistan]], er der opstået flere [[Konflikter mellem Indien og Pakistan]], herunder tre større [[krig]]e, en mindre krig og en række væbnede træfninger mellem de to lande. Bortset fra den [[Den indisk-pakistanske krig i 1971]], der tog sit afsæt i [[Bangladesh]]’ (Østpakistans) løsrivelse fra [[Pakistan]], har alle konflikterne haft afsæt i uenigheden om den omstridte region [[Kashmir]]. |- | [[Oprøret i det nordlige Tchad]] | [[Afrika]] | {{flag|Tchad}} | <ref name="acleddata.com" /> | | Dødsfald totalt: {{nts|644}}<ref>{{cite web|title=UCDP - Uppsala Conflict Data Program|url=https://ucdp.uu.se/country/483|access-date=2022-07-26|website=ucdp.uu.se}}</ref> |- | [[Konflikten i Niger-deltaet]] | [[Afrika]] | {{flag|Nigeria}}<br />{{flag|Cameroun}} | <ref name="acleddata.com" /> | | Dødsfald totalt: {{ntsh|650}} 650<ref>{{Cite web|date=2021-02-19|title=Second Nigeria/Biafra War Has Just Started But We Will Defend Our Land — IPOB|url=http://saharareporters.com/2021/02/19/second-nigeriabiafra-war-has-just-started-we-will-defend-our-land-%E2%80%94-ipob|access-date=2021-05-17|website=Sahara Reporters}}</ref><ref>{{Cite web|date=2021-03-03|title=Again, gunmen kill two police officers in Cross River|url=https://www.premiumtimesng.com/news/headlines/446501-breaking-again-gunmen-kill-two-police-officers-in-cross-river.html|access-date=2021-05-17|language=en-GB}}</ref><ref>{{Cite web|date=2021-03-22|title=ESN Operatives Storm Rivers Community In Full Force To Evict Fulani Herdsmen|url=http://saharareporters.com/2021/03/22/esn-operatives-storm-rivers-community-full-force-evict-fulani-herdsmen|access-date=2021-05-17|website=Sahara Reporters}}</ref><ref>{{cite news|url=https://www.bbc.com/news/world-africa-58726231|title=Why separatists in Cameroon and Nigeria have united|work=BBC News|date=21. oktober 2021}}</ref> |- | [[Konflikten på den koreanske halvø]]<ref>https://politiken.dk/udland/art6474822/Fem-andre-konflikter-der-r%C3%A5ber-p%C3%A5-koreansk-courage</ref> | [[Asia]] | {{flag|Nordkorea}}<br />{{flag|Sydkorea}} | {{nts|30}}<ref name="acleddata.com" /> | | Dødsfald totalt: {{ntsh|3000000}} 3.000.000 |- | [[Etnisk vold i Sydsudan (2011-)|Etnisk vold i Sydsudan]] * ''Sudanese nomadic conflicts'' | Afrika | {{flag|Sydsudan}}<br>{{flag|Etiopien}} | <ref name="acleddata.com"/><ref>{{cite web |url=https://apnews.com/article/south-sudan-united-nations-violence-f63df60092a8bf278de274f93501175c |website=[[Associated Press]] |title=Local representative says ethnic clashes at U.N. Site in South Sudan kill at least 13 people |date=8. juni 2023 |access-date=15. december 2023 |archive-date=6. juli 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230706013526/https://apnews.com/article/south-sudan-united-nations-violence-f63df60092a8bf278de274f93501175c |url-status=live }}</ref> | | Dødsfald totalt: 386.000–400.000+<ref>{{cite web|url=https://www.thenational.ae/world/africa/south-sudan-s-civil-war-has-caused-400-000-deaths-1.774286|title=South Sudan's civil war has caused 400,000 deaths|website=The National|access-date=19. februar 2019}}</ref><ref>{{cite news|url=https://www.nytimes.com/2018/09/26/world/africa/south-sudan-civil-war-deaths.html|title=383,000: Estimated Death Toll in South Sudan's War|first=Megan|last=Specia|newspaper=The New York Times|date=26. september 2018|access-date=19. februar 2019}}</ref> Start af konflikt: 2011. |- | [[Nagorno-Karabakh-konflikten]] | Asien |{{flag|Armenia}}<br />[[Artsakh]]<br/>{{flagg|Aserbajdsjan}} |<ref name="acleddata.com" /><ref>{{cite news |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-66905581 |title=Nagorno-Karabakh: Thousands flee as Armenia says ethnic cleansing under way |work=BBC News |date=24. september 2023 |access-date=15. december 2023 |archive-date=25. september 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230925003255/https://www.bbc.com/news/world-europe-66905581 |url-status=live }}</ref><ref>{{cite web|url=https://apa.az/domestic-policy/192-azerbaijani-servicemen-martyred-during-local-anti-terrorist-measures-identity-of-11-servicemen-have-not-been-identified-412834?locale=en|title=192 Azerbaijani servicemen martyred during local anti-terrorist measures, identity of 11 servicemen have not been identified|website=Apa.az|access-date=30. september 2023|archive-date=27. september 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230927195107/https://apa.az/domestic-policy/192-azerbaijani-servicemen-martyred-during-local-anti-terrorist-measures-identity-of-11-servicemen-have-not-been-identified-412834?locale=en|url-status=live}}</ref> | | Dødsfald totalt: 39.000–49.000+.{{refn|See <ref>{{cite book|last=de Waal|first=Thomas|title=Black Garden: Armenia and Azerbaijan Through Peace and War|year=2003|publisher=New York University Press|location=New York|isbn=9780814719459|author-link=Thomas de Waal|page=[https://archive.org/details/blackgardenarmen00waal/page/n299 285]|title-link=Black Garden: Armenia and Azerbaijan Through Peace and War}}</ref><ref>[http://www.euronews.net/2009/11/28/winds-of-change-in-nagorno-karabakh/ Winds of Change in Nagorno Karabakh] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20111206040424/http://www.euronews.net/2009/11/28/winds-of-change-in-nagorno-karabakh/ |date=6. december 2011 }}. ''[[Euronews]]''. 28 November 2009.</ref><ref name=AMS>{{cite web|url=http://www.atimes.com/atimes/Middle_East/JL02Ak01.html |archive-url=https://web.archive.org/web/20081202035148/http://atimes.com/atimes/Middle_East/JL02Ak01.html |url-status=unfit |archive-date=2. december 2008 |title=SOFA not sitting well in Iraq |work=Asia Times |date=2. december 2008 |access-date=23. oktober 2010}}</ref><ref>[[Uppsala Conflict Data Program]], Republic of Nagorno-Karabakh – civilians, viewed 3 May 2013</ref><ref>{{cite web|url=http://www.naharnet.com/stories/en/150603|title=Azerbaijani Soldier Shot Dead by Armenian Forces|work=Naharnet|access-date=22. oktober 2014}}</ref>|group=n}} [[Den 2. Nagorno-Karabakh-krig]] sluttede i 2020. |- |[[Konflikten i Syd-Kordofan og Blå Nil]] | [[Sinai-oprøret]] |Kirgisistan–Tadsjikistan konflikten | [[Konflikten mellem Den Røde Kommando og milicias|Konflikten mellem Den Røde Kommando og ''milicias'']] |- |[[Darfur-konflikten]] |Afrika |{{Flagicon|Sudan}} [[Sudan]] |{{nts|26}}<ref name="acleddata.com" /> | | |- |[[Den nigerianske bandekonflikt]] |[[Afrika]] |{{Flag|Nigeria}} |{{nts|40}}<ref name="acleddata.com" /> | | Dødsfald totalt: {{nts|12,000}}+.<ref>{{Cite web|title="I AM A BANDIT" |author=Murtala Rufai |url=https://drive.google.com/file/d/1cm6m7o9imdgsEdsE2ejeknNAQ0i1c48_/view?usp=drivesdk|via=www.facebook.com}}</ref> Start af konflikt: 2011. ''Armed conflict for control of the favelas'' | |}--> == Noter == {{notelist|30em}} {{reflist|group=nb}} {{reflist|group=n}} == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Lister]] n50tnns8gqh4e0xz9y79huzxriskrhy 0 976019 12349604 12339356 2026-09-06T04:39:19Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 21 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349604 wikitext text/x-wiki {{flertydiglokalitet|Tordenskjoldsgade (Aarhus)}} [[Fil:Tordenskjoldsgade (Copenhagen) 01.jpg|thumb|Tordenskjoldsgade.]] '''Tordenskjoldsgade''' er en gade i [[Indre By (København)|Indre By]] i [[København]], der går fra [[Harald Landers Gade]] til [[Havnegade]]. Gaden er opkaldt efter søhelten [[Peter Wessel Tordenskiold]] (1690-1720). Oprindeligt udgik den fra [[Kongens Nytorv]], men i 2005 blev den nordligste del ved [[Det Kongelige Teater]] omdøbt til [[August Bournonvilles Passage]]. Den nuværende gade er overvejende bebygget med etageejendomme fra 1860'erne og 1870'erne, suppleret af forskellige virksomheder og offentlige institutioner. == Historie == [[Fil:August Bournonvilles Passage 04.jpg|thumb|Stærekassen som Tordenskjoldsgade i mange år gik under.]] Gaden ligger i kvarteret [[Gammelholm]]. Området var indtil 1859 en del af [[Orlogsværftet]] men blev derefter bebygget med overvejende etageejendomme i løbet af 1860'erne og 1870'erne.<ref>Linvald, s. 148-153.</ref> I den forbindelse blev der anlagt ni nye gader, der primært blev opkaldt efter søhelte og teaterpersoner.<ref>Linvald, s. 145, 152.</ref> En af dem var Tordenskjoldsgade, der blev opkaldt efter søhelten [[Peter Wessel Tordenskiold]] (1690-1720) i 1864.<ref name="Stednavne">''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 301. {{ISBN|87-00-35610-7}}</ref> Tordenskjold gjorde karriere under [[Den Store Nordiske Krig]], hvor han blandt andet vandt [[Slaget i Dynekilen]] i 1716 og erobrede [[Marstrand]] i 1719. Han er gravlagt i kapellet i den nærliggende [[Holmens Kirke]].<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade Tordenskjoldsgade], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> Gaden kom til at udgå fra Kongens Nytorv ved Det Kongelige Teater. Teatrets nuværende bygning blev opført i 1872-1874 efter tegninger af [[Vilhelm Dahlerup]] og [[Ove Petersen]].<ref>Linvald, s. 117-119.</ref> Bag den lå en magasinbygning, der var forbundet med teatret med en mellembygning over [[Heibergsgade]], der dengang fortsatte til [[Holmens Kanal]]. Magasinbygningen og mellembygningen blev erstattet af en ny tilbygning til teatret i 1983-1986, hvilket betød at denne del af Heibergsgade blev nedlagt.<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 120. {{ISBN|87-00-35610-7}}</ref><ref>{{Cite web |url=http://www.planogarkitektur.kk.dk/upload/pdf-lokalplaner/048.pdf |title=Lokalplan – Det Kongelige Teater (PDF) |access-date=17. oktober 2018 |archive-date=14. september 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090914142147/http://www.planogarkitektur.kk.dk/upload/pdf-lokalplaner/048.pdf |url-status=dead }}</ref> Bag magasinbygningen lå Tordenskjoldsgade 10, der blev opført som en romersk [[badeanstalt]] efter tegninger af [[Christian Hansen (arkitekt)|Christian Hansen]] i 1869. Den personlige hygiejne blev imidlertid ikke prioriteret så højt dengang, så badeanstalten måtte lukke i 1905 på grund af mangel på kunder. Bygningen blev i stedet ombygget og forhøjet med to etager og kviste. Den blev revet ned omkring 1980 til fordel for teatrets nye tilbygning.<ref>Linvald, s. 146-147, 172-175.</ref> [[Madsen & T. Baagøes Elektroplet- og Nysølvvarefabrik]] åbnede i gaden i 1874. Allerede i 1888 havde fabrikken 75 ansatte.<ref name="dtu">{{cite web|url=https://tekhist.pastperfectonline.com/archive/1AE35631-1D8A-4229-A0CF-927928379027|title=Madsen & T. Baagøes Elektroplet- og Nysølvvarefabrik|language=|publisher=[[DTU]]|accessdate=30. april 2026}}</ref> Langs den nordlige side af Heibergsgade, på dette stykke nu [[Harald Landers Gade]], opførtes en tilbygning til teatret i 1929-1931, der blev forbundet med den gamle bygning af bygningen [[Stærekassen]] over Tordenskjoldsgade. Bygningerne blev opført efter tegninger af [[Holger Jacobsen]]. Bygningerne rummer tilsammen det, der i mange år hed Nye Scene, idet selve scenen ligger i Stærekassen, mens tilskuerpladserne ligger i tilbygningen langs Harald Landers Gade.<ref>Linvald, s. 136-143.</ref> Bygningen blev desuden benyttet af [[Radiosymfoniorkestret]], indtil [[Radiohuset]]s koncertsal blev indviet i 1945. Det Kongelige Teater benyttede bygningen som teater indtil 2008, hvor [[Skuespilhuset]] blev indviet. Efterfølgende er den blevet benyttet til forskellige kulturelle formål.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/heibergsgade-7-august-bournonvilles-passage-5 ''Heibergsgade 7 / August Bournonvilles Passage 5''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181016032529/http://www.indenforvoldene.dk/heibergsgade-7-august-bournonvilles-passage-5 |date=16. oktober 2018 }}, Indenforvoldene.dk. Besøgt 28. marts 2018.</ref> I 2005 blev den del af Tordenskjoldsgade, der ligger langs med Det Kongelige Teaters gamle bygning omdannet til [[gågade]] og omdøbt til [[August Bournonvilles Passage]]. Anledningen var 200-året for [[August Bournonville]]s (1805-1879) fødsel.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/august-bournonvilles-passage ''August Bournonvilles Passage''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 15. oktober 2018.</ref> Bournonville var [[balletmester]] ved Det Kongelige Teater fra 1836 til 1877, hvor han koreograferede over 50 balletter. == Bygninger == [[Fil:Tordenskjoldsgade (Copenhagen) 05.jpg|thumb|Etageejendomme fra 1870'erne med nr. 25 i midten.]] Nr. 7 på hjørnet af den nuværende Harald Landers Gade var oprindeligt en tobaksfabrik, der blev opført af [[A.M. Hirschsprung & Sønner]]. Bygningen, der stod færdig i 1866, blev tegnet af [[Ove Petersen]] og senere ombygget af [[Axel Maar]] i 1930.<ref name="Tordenskjoldsgade 7-9">[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-7-9-heibergsgade-8-m-fl ''Tordenskjoldsgade 7-9 / Heibergsgade 8 / Peder Skrams Gade 2-6''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> Bygningen huser nu det internationale sekretariat for OSCE Parliamentary Assembly.<ref>[https://www.oscepa.org/about-osce-pa/international-secretariat International Secretariat], OSCE Parliamentary Assembly. Besøgt 27. marts 2018.</ref> Nr. 9 ved siden af på samme [[Matrikel (ejendom)|matrikel]] er en mere traditionel etageejendom, der blev opført af [[H.S. Sibbern]] i 1867-1870. Den udmærker sig ved sin dekoraktive hvide facade.<ref name="Tordenskjoldsgade 7-9" /> Nr. 15 blev opført som pensionat i 1868-1869 men blev omdannet til hotel i 1950.<ref name="Tordenskjoldsgade 13-15">[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-13-13a-15 ''Tordenskjoldsgade 13-13a-15''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> Nu holder Hotel Sanders til her.<ref>[https://hotelsanders.com/contact/ ''Contact''], Hotel Sanders. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> Ejendommen Holbergsgade 3 gør sig bemærket ved sit tårn på hjørnet af Tordenskjoldsgade. Bygningen blev opført under ledelse af Wilhelm Odland for forsikringsselskabet [[Hafnia Forsikring|Hafnia]] i 1939 som en udvidelse af deres hovedsæde ved [[Holmens Kanal]]. Bygningen er beklædt med granit i kælder- og stueetagen men er i øvrigt holdt i røde mursten.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/holbergsgade-1-3-holmens-kanal-9 ''Holbergsgade 1-3 / Holmens Kanal 9''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref><ref>Linvald, s. 158-159.</ref> Hele komplekset benyttes nu af [[Forsvarsministeriet]] og [[Værnsfælles Forsvarskommando]].<ref>[https://www.bygst.dk/udbud/ombygning-af-holbergsgade-3/ ''Ombygning af Holbergsgade 3''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181018003128/https://www.bygst.dk/udbud/ombygning-af-holbergsgade-3/ |date=18. oktober 2018 }}, Bygningsstyrelsen, 2016. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> Den femetages ejendom i Tordenskjoldsgade 22 og det tilhørende sidehus i nr. 22A blev opført af arkitekten [[Ove Petersen]] i 1871.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-20-22-22a-24-holbergsgade-6 ''Tordenskjoldsgade 20-22-22a-24 / Holbergsgade 6''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> Nr. 25 skråt overfor er som flere andre huse i gaden opført af håndværksmestre, her af murermester Hellborn i 1874. Lige her falder facaden imidlertid i øjnene. De seks midterste fag på første til tredje sal er således holdt i hvidt, mens facaden omkring dem er i røde mursten. Under vinduerne på første sal er der [[balustrade]]r, og mellem vinduerne på anden og tredje sal er der [[Pilaster|pilastre]].<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-25 ''Tordenskjoldsgade 25''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> De to hjørneejendomme ved [[Havnegade]] skiller sig også ud fra resten af gaden. [[Levins Gård]] i Havnegade 29 / Tordenskjoldsgade 33 er således oprindeligt en palæagtig villa med to etager og en mansardetage. Hjørnet er skråt afskåret men forsynet med en toetages karnap med en balkon øverst. Bygningen blev opført af [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|J.D. Herholdt]] for grosserer [[Martin Levin]] i 1865-1866 og fredet i 1978.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-33-havnegade-29-31 ''Tordenskjoldsgade 33 / Havnegade 29-31''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref><ref>[http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=199 ''København, Havnegade 29, Levins hus''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180902131321/http://arkark.dk/building.aspx?buildingid=199 |date= 2. september 2018 }}, arkark.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref><ref>Linvald, s. 168.</ref> Havnegade 27 / Tordenskjoldsgade 34-34A er en fireetages bygning fra 1932. Det afrundede hjørnefag er beklædt med sandsten, der også er benyttet til indramning af vinduerne på resten af bygningen, kordongesimsen og en port til Tordenskjoldsgade.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-34-34a-havnegade-23-27 ''Tordenskjoldsgade 34-34a / Havnegade 23-27''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> == Beboere == [[Fil:Niels Brock Building )Sankt Annæ Plads).jpg|thumb|Levins Gård på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Havnegade.]] Avisredaktøren og politikeren [[Edvard Brandes]] boede i nr. 15 fra 1877 til 1884.<ref name="Tordenskjoldsgade 13-15" /> I nr. 21 boede [[Olaf Poulsen (skuespiller)|Olaf Poulsen]] fra 1878 til 1888. Han var en folkekær skuespiller på Det Kongelige Teater, hvor han gjorde det i lystspil og [[Ludvig Holberg|Holberg]]-roller.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-21-holbergsgade-8 ''Tordenskjoldsgade 21 / Holbergsgade 8''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> I nr. 27 boede [[Hugo Hørring]] fra 1896 til 1907, herunder i sin tid som konseilspræsident (statsminister) fra 1897 til 1900.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-27-27a-b ''Tordenskjoldsgade 27-27a-b''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181018003117/http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-27-27a-b |date=18. oktober 2018 }}, Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> === H.C. Andersen i Tordenskjoldsgade === På nr. 17 er der opsat en lille mindeplade for forfatteren [[H.C. Andersen]], der boede her på det daværende Hotel Garni Kronprinsesse Lovisa fra 19. september 1870 til 29. april 1871. Her lejede han to værelser for 30 [[rigsdaler]] om måneden. Han var dog ikke tilfreds med dem, som det fremgår af et brev, han skrev til Henriette Collin et par uger før han flyttede ind: "''mit Tøi er allerede i min nye Leilighed, som ikke behager mig, den er altfor lille og jeg har fra min Stue en Dør ind til Naboer, jeg veed ikke hvilke''".<ref name="Tordenskjoldsgade 17">[http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade-17 ''Tordenskjoldsgade 17''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.</ref> I eventyret ''[[Eventyr af H.C. Andersen|Tante Tandpine]]'' fra 1872 benyttede han huset som model.<ref name="Tordenskjoldsgade 17" /> Her lader han en student fortælle om sin bopæl: "''Jeg boer hos en stille Familie; den tænker ikke paa mig, selv om jeg ringer tre Gange. Forresten er det et sandt Spectakel-Huus med Lyd og Larm af Veir og Vind og Mennesker. Jeg boer lige over Porten; hver Vogn, som kjører ud eller ind, faaer Skilderierne paa Væggen til at bevæge sig. (…) Dobbelte Vinduer er der ikke, men der er en knækket Rude, den har Vertinden klistret Papir over, Vinden blæser alligevel ind gjennem Sprækken og frembringer en Lyd som af en summende Bremse. Det er Sovemusik. Falder jeg saa endelig i Søvn, da bliver jeg snart vækket af Hanegal. - Hane og Høne melde fra Hønse-Aflukket hos Kjeldermanden, at det vil snart blive Morgen. De smaa Norbakker, de have ikke Stald, de ere tøirede i Sandhullet under Trappen, sparke mod Døren og Panelet for at røre sig.'' ''Dagen dæmrer; Portneren, som med Familie sover paa Qvisten, buldrer ned ad Trappen; Trætøflerne klappre, Porten smælder, Huset ryster, og er det overstaaet, begynder den Logerende oven over at øve sig i Gymnastik, løfter i hver Haand en tung Jernkugle, som han ikke kan holde paa; den falder og falder igjen, medens paa samme Tid Husets Ungdom, som skal i Skole, kommer styrtende skrigende. Jeg gaaer til Vinduet, aabner det for at faae frisk Luft, og det er vederqvægende, naar jeg kan faae den, og ikke Jomfruen i Baghuset vasker Handsker i Pletvand, det er hendes Levebrød.''"<ref>[http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108104445/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/andersen/eventyr.dsl/hcaev159.htm ''H. C. Andersen: Eventyr 159: Tante Tandpine. (1872)''], Det Kongelige Bibliotek. Arkiveret udgave hos Wayback.</ref> == Litteratur == * ''København før og nu - og aldrig'', bind 2 ''Gammelholm og Frederiksholm'' af Steffen Linvald. Forlaget Palle Fogtdal, 1987. {{ISBN|87-7248-030-0}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Tordenskjoldsgade (Copenhagen)}} * [http://www.indenforvoldene.dk/tordenskjoldsgade Tordenskjoldsgade] på Indenforvoldene.dk == Noter == {{Reflist|2}} {{Coord wd}} {{Gader i Indre By (København)}} [[Kategori:Gader i Indre By (København)]] [[Kategori:Gammelholm]] haa68qh4vn91licdrjaz1npcpy2ipwx 0 976846 12349672 11350175 2026-09-06T10:04:34Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349672 wikitext text/x-wiki [[Fil:Tøjhusgade 01.jpg|thumb|Tøjhusgade med Ridebanen og Staldmestergården.]] [[Fil:Krigsmuseet.jpg|thumb|Krigsmuseet der er indrettet i det gamle Tøjhuset.]] '''Tøjhusgade''' er en gade på [[Slotsholmen]] i [[København]], der går fra [[Rigsdagsgården]] til [[Tøjhusbroen]] (Prinsens Bro). Gaden ligger med [[Christiansborg Ridebane]] på den ene side og [[Krigsmuseet]] og [[Staldmestergården]] på den anden side. I enden ved Rigsdagsgården ligger der en tværbygning med en gennemkørsel. Gaden blev navngivet i 1825 efter tøjhuset, hvor der blev opbevaret kanoner og andet militært udstyr. Før da var gaden kendt som ''Bag Slottet'', da den var adgangsvej til [[Christiansborg]].<ref name="Jørgensen">''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 307. {{ISBN|87-00-35610-7}}</ref> == Historie og bygninger == Tøjhuset blev opført som [[Arsenal|våbenarsenal]] for kong [[Christian 4.]] i 1604. Den 163 m lange bygning er opført i røde mursten i to etager. Gavlene, der vender ud mod henholdsvis Tøjhusgade og [[Christians Brygge]], blev delvist berappet med puds af [[J.H. Nebelong]] i 1862.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/toejhusgade-3-frederiksholms-kanal-29-m-fl ''Tøjhusgade 3 / Frederiksholms Kanal 29 / Christians Brygge 12''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 28. oktober 2018.</ref> Oprindeligt blev der opbevaret [[Kanon (våben)|kanoner]] i stueetagen og [[håndvåben]] på første sal. Allerede fra starten i 1604 blev de danske kongers gamle våben imidlertid også opbevaret i Tøjhuset, og senere fulgte forskelligt [[krigsbytte]]. Bygningens funktion som våbenarsenal ophørte i 1838, hvorefter det blev indrettet som museum.<ref>Lund, s. 239-242.</ref> Det åbnede for offentligheden i 1857. I 1928 blev det til Tøjhusmuseet, fra 2018 [[Krigsmuseet]].<ref>[https://natmus.dk/museer-og-slotte/krigsmuseet/om-krigsmuseet/ ''Om Krigsmuseet''], Krigsmuseet. Besøgt 28. oktober 2018.</ref> Ved siden af Krigsmuseet ligger den trefløjede [[Staldmestergården]], der har hovedindgang fra [[Frederiksholms Kanal]], men hvis ene fløj ligger langs med Tøjhusgade. Den blev opført efter tegninger af [[Wilhelm Friedrich von Platen]] og [[Ernst Brandenburger]] for kong [[Frederik 4.]] i 1703-1706. Bygningen er i to etager med [[valmtag]]. Siderne domineres af murværket med jævnt fordelte vinduer med båndgesimser foruden nogle få [[lisen]]er. Bygningen var oprindeligt indrettet som bolig for chefen for [[Den Kongelige Stald-Etat]], der dengang talte hundredvis af heste og et utal af vogne. Bygningen blev fredet i 1918.<ref>Lund, s. 274-277.</ref><ref>[http://www.indenforvoldene.dk/toejhusgade-5-11-frederiksholms-kanal-21-27 ''Tøjhusgade 5-11 / Frederiksholms Kanal 21-27''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181029030911/http://www.indenforvoldene.dk/toejhusgade-5-11-frederiksholms-kanal-21-27 |date=29. oktober 2018 }}, Indenforvoldene.dk. Besøgt 28. oktober 2018.</ref> I dag holder [[Kirkeministeriet]] og [[Børne- og Undervisningsministeriet]] til i bygningen.<ref>[http://www.km.dk/kontakt/ ''Kontakt''], Kirkeministeriet. Besøgt 7. december 2022.</ref><ref>[https://uvm.dk/ministeriet/kontakt ''Kontakt''], Børne- og Undervisningsministeriet. Besøgt 7. december 2022.</ref> Langs den anden side af gaden ligger Søndre Ridebanefløj, der blev færdiggjort i 1746 af [[Nicolai Eigtved]] som en del af [[Christiansborg Ridebane]]. Her blev der indrettet stalde, der i øvrigt stadig er i brug. I etagen over staldene indrettedes [[Hofteatret]] af [[Nicolas-Henri Jardin]] i 1766-1767. Teatret blev indrettet som museum på initiativ af [[Robert Neiiendam]] i 1922. Ridebaneanlægget er sammen med løngangsbygningen til [[Christiansborg Slotskirke]] og tværbygningerne for enden af Rigsdagsgården de eneste dele af det første Christiansborg, der stadig eksisterer. Slottet selv gik til ved en brand i 1794 og efterfølgeren i 1884, hvorfor det nuværende [[Christiansborg]] er det tredje af slagsen.<ref>Lund, s. 72-81.</ref><ref>[http://www.indenforvoldene.dk/toejhusgade-2-6-vindebrogade-3-5-m-fl ''Tøjhusgade 2-6 / Vindebrogade 3-5 / Christiansborg Ridebane 1-25 / Bertel Thorvaldsens Plads 1-3 / Prins Jørgens Gård 1-13 / Rigsdagsgården 1-12''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 28. oktober 2018.</ref> == Litteratur == * ''København før og nu - og aldrig'', bind 1 ''Slotsholmen'' af Hakon Lund. Palle Fogtdal, 1987. {{ISBN|87-7248-029-7}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Tøjhusgade}} * [http://www.indenforvoldene.dk/toejhusgade Tøjhusgade] på Indenforvoldene.dk == Noter == {{Reflist|2}} {{Coord wd}} {{Gader i Indre By (København)}} [[Kategori:Gader i Indre By (København)]] [[Kategori:Slotsholmen]] gn55gxdbu2ee89dm4cjjjc434z7si1t 0 977797 12349308 9729645 2026-09-05T12:41:45Z Xqbot 59968 Retter dobbelt omdirigering til [[Thorkild Simonsens Park]] 12349308 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Thorkild Simonsens Park]] 6tujd2klnv8phou7l4rzznhjz6d6ua2 0 979162 12349652 12346532 2026-09-06T09:31:03Z ~2026-48356-59 585579 titler 12349652 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> | fødselsdato = {{dato og alder|1997|01|13}} | fødested = | dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} --> | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk --> | beskæftigelse = | politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> | religion = | forældre = | ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> | partner = | partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> | børn = | kendtfor = | hæder = <!-- vises med label Udmærkelser --> | hjemmeside = | signatur = | søskende = Kronprinsesse Ingrid Alexandra og Prins Sverre Magnus }} '''Marius Borg Høiby''' (født [[13. januar]] [[1997]]) er søn af Morten Borg og [[Dronning Mette-Marit af Norge|Dronning Mette-Marit]]. Han er i dag det ældste (voksne) barn i den norske kongefamilie, som udover Marius og hans mor består af [[Haakon 8. af Norge|Haakon 8.]] og deres to yngre børn, [[Kronprinsesse Ingrid Alexandra af Norge|Kronprinsesse Ingrid Alexandra]] og [[Prins Sverre Magnus af Norge]].<ref>{{kilde| forfatter=| dato={{dato|2014-10-10}}| titel=Marius Borg Høiby| url=http://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=27668&sek=27354| sprog=NO| udgiver=[[Det norske kongehus]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}| arkivurl=https://web.archive.org/web/20160804020745/http://www.kongehuset.no/artikkel.html?tid=27668&sek=27354| arkivdato={{dato|2016-08-04}}}}</ref> Den [[8. april]] [[1997]] døbtes Marius i Lund kirke i [[Kristiansand]]. Hans faddere var Espen Høiby, Per Høiby, Kristin Høiby Bjørnøy, Veronica Sønsteby Aamot, Tom Viken og Anders Borg. Den [[18. august]] [[2025]] blev Marius Borg Høiby [[tiltale|tiltalt]] for 32 forhold, herunder fire [[voldtægt]]er af fire kvinder. Den [[15. juni]] [[2026]] blev Marius Borg Høiby idømt fire års ubetinget fængsel og kendt skyldig i mishandling af en ekskæreste samt to voldtægter.<ref>https://www.dr.dk/nyheder/udland/fire-aars-faengsel-til-marius-borg-hoeiby-i-sagen-om-voldtaegter-og-mishandling</ref> Han har anket dommen. == Barndom og tidlig ungdom == === Faren Morten Borg === Marius Borg Høiby er søn af Morten Borg. Morten Borgs svigerinde (Jeanine Krogh Borg) har [[Sonja af Norge|dronning Sonja]] til gudmor, og Krogh-familien er blandt kongeparrets nærmeste venner. Morten Borg kom i tilsvarende nær kontakt til Kongeparret, idet han havde sin søn Marius hos sig hver anden weekend; kongeparret boede den gang på Ullevålsveien, og Morten Borg lige ved, i sin brors lejlighed i bydelen Adamstuen. Efter en periode med forretninger, det gik dårligt med, var Morten Borg arbejdsløs. Den norske stat betalte derfor et månedligt [[børnebidrag]] på omkring 1.200 kroner til Mette-Marit – året før, hun og Kongen tidligere kronprins fik den første [[apanage]] på 4,2 millioner kroner. Borg var inviteret med til kronprinsparrets [[bryllup]].<ref>{{kilde| forfatter=Hans Bårdsgård, Ole Bjørner Loe Welde og Ulf André Andersen| dato={{dato|2001-08-11}}| titel=Marius' pappa invitert i bryllupet| url=https://www.dagbladet.no/nyheter/marius-pappa-invitert-i-bryllupet/65737900| sprog=NO| udgiver=[[Dagbladet (Norge)|Dagbladet]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> === Opvækst === Marius Borg Høiby voksede op dels i Kongeparrets bolig på Ullevålsveien i Oslo, dels på gården Skaugum i [[Asker]] kommune uden for Oslo. Skaugum havde været de norske kronprinsefamiliers hjem siden 1930. Marius blev konfirmeret søndag 2. september 2012 i Asker kirke.<ref>{{kilde| forfatter=Elin Martinsen| dato={{dato|2012-09-02}}| titel=Kongefamilien i familiekonfirmasjon| url=https://www.nrk.no/ostlandssendingen/marius-borg-hoiby-er-konfirmert-1.8306795| sprog=NO| udgiver=[[NRK]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> Marius startede sin skolegang på Jansløkka skole og senere på Solvang ungdomsskole – begge i Asker kommune. Derefter fortsatte han på Wang videregående skole i Oslo.<ref>{{Kilde |forfatter=Su Thet Mon| dato={{dato|2015-01-13}}| titel=Marius Borg Høiby fyller 18 år| url=http://www.nrk.no/norge/marius-borg-hoiby-fyller-18-ar-1.12147339|sprog=NO | udgiver=[[NRK]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> == Som voksen == Ved Marius Borg Høibys 20-års fødselsdag lagde Dronning Mette-Marit et åbent brev ud på kongehusets hjemmeside, hvor hun bad [[presse]]n om at lade hendes søn få fred, da han ikke er en offentlig person eller ønsker et liv i offentlighedens lys.<ref name=20år/> Samtidig har Marius en åben [[Instagram]]-konto,<ref>{{kilde| titel=@marius_borg| url=https://www.instagram.com/marius_borg/?hl=en| udgiver=[[Instagram]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> han dukkede op i en scene i sæson 3 af tv-serien ''[[Skam (tv-serie)|Skam]]'',<ref>{{kilde| forfatter=Miriam Bakkejord| dato={{dato|2016-06-03}}| titel=Sjekk hvem som dukker opp i «Skam»| url=https://www.dagbladet.no/kjendis/sjekk-hvem-som-dukker-opp-i-skam/66645340| sprog=NO| udgiver=[[Dagbladet (Norge)|Dagbladet]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}| archive-date=19. juni 2018| archive-url=https://web.archive.org/web/20180619140822/https://www.dagbladet.no/kjendis/sjekk-hvem-som-dukker-opp-i-skam/66645340| url-status=dead}}</ref> og han har stillet op i [[reklame]] for en tandblegningssalon på [[Frogner]].{{kilde mangler|dato=december 2018}} Han har også lagt private luksusgenstande ud til salg med slottet som sin privatadresse.<ref>{{kilde| forfatter=Anders Johan Stavseng og Hedda Fannemel Espeli| dato={{dato|2016-10-25}}| titel=Marius Borg Høiby selger unna tingene sine| url=https://www.seher.no/kongelig/marius-borg-hoiby-selger-unna-tingene-sine/64050677| sprog=NO| udgiver=[[Se og Hør]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> Som 20-årig studerede han i [[Los Angeles]].<ref>{{kilde| forfatter=Linn-Christin Marthinussen og Ruben Pedersen| dato={{dato|2016-10-25}}| titel=Feiret nasjonaldagen sammen med Kygo og Erlend Elias| url=https://www.seher.no/kongelig/feiret-nasjonaldagen-sammen-med-kygo-og-erlend-elias/67608224| sprog=NO| udgiver=[[Se og Hør]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> Som 21-årig arbejdede han som ''style editor'' (stilredaktør) i det engelske overklassetidsskrift ''Tempus'', præsenteret som "prins" Marius Borg Høiby – en [[Titel (person)|titel]], han aldrig har haft.<ref>{{kilde| forfatter=Stian Jacobsen| dato={{dato|2016-10-25}}| titel=Marius Borg Høiby har blitt journalist - tituleres som prins| url=https://www.hegnar.no/Nyheter/Kuriosa/2018/04/Marius-Borg-Hoeiby-har-blitt-journalist-tituleres-som-prins| sprog=NO| udgiver=Hegnar.no| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> ''Tempus'' lukkede i slutningen af [[2018]], hvorefter Marius Borg Høiby vendte tilbage til Oslo.<ref>{{kilde| forfatter=Johannes Lange Baunsgaard| dato={{dato|2018-12-07}}| titel=Norsk "prins" mister job på luksusmagasin| url=https://www.avisen.dk/norsk-prins-mister-job-paa-luksusmagasin_528996.aspx| udgiver=[[Avisen.dk]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> Norsk Redaktørforening indbød i [[2017]] Dronnningen til et møde om, hvordan pressen skal forholde sig til Marius,<ref>{{kilde| forfatter=| dato={{dato|2017-01-12}}| titel=Norsk "prins" mister job på luksusmagasin| url=https://www.nored.no/Redaktoernyheter/Inviterer-kronprinsessen-til-dialog| sprog=NO| udgiver=Norsk redaktørforening| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}| archive-date=19. juni 2017| archive-url=https://web.archive.org/web/20170619193232/http://www.nored.no/Redaktoernyheter/Inviterer-kronprinsessen-til-dialog| url-status=dead}}</ref> men Dronningen har aldrig besvaret forespørgslen.<ref>https://www.redaktor.no/nyheter/gjentar-invitasjon-om-dialog</ref> == Forholdet til pressen == Den [[2. december]] [[2000]] blev Mette-Marit Tjessem Høiby forlovet med den daværende kronprins Haakon Magnus. Dengang var ''Lille Marius'' tre år. I de næste 17 år fulgte den norske presse ham tæt. Den [[10. januar]] [[2017]] (kort tid før hans 20-års fødselsdag) bad kronprinsesse Mette-Marit pressen om at respektere, at Marius Borg Høiby som voksen var en privatperson, der ikke skulle eksponeres i pressen.<ref name=20år>{{kilde| forfatter=| dato={{dato|2017-01-12}}| titel=Marius 20 år| url=https://www.kongehuset.no/nyhet.html?tid=139967&sek=26939| sprog=NO| udgiver=[[Det norske kongehus]]| besøgsdato={{dato|2018-12-13}}}}</ref> Siden [[2017]] har Marius haft nogle få officielle opgaver – som regel sammen med resten af kronprinsefamilien. Bortset fra den norske udgave af [[Se og Hør]] og enkelte andre medier er ønsket om privatlivets fred stort set blevet overholdt. == Kontroverser == Den [[4. august]] [[2024]] blev Marius Borg Høiby pågrebet af politiet og sigtet for vold mod en ung kvinde, omtalt som hans kæreste, og for at udøve hærværk i hendes lejlighed. Senere blev sigtelsen udvidet til også at gælde trusler.<ref name="skadeverk" /> Politiet efterforsker også flere tilfælde af skade knyttet til sagen.<ref name="skadeverk">{{cite www |url =https://www.vg.no/nyheter/i/Avb3kA/opplysninger-til-vg-i-marius-borg-hoeiby-saken-politiet-undersoeker-flere-tilfeller-av-skadeverk |title =Opplysninger til VG: Politiet undersøker flere tilfeller av skadeverk |accessdate= 2024-08-11 |work=VG |dato = }}</ref><ref>{{cite www |url =https://www.seher.no/kongelig/truet-med-a-tenne-pa/81783684 |title =Truet med å tenne på |accessdate= 2024-08-11 |publisher=Seher |dato = }}</ref><ref>{{cite www |url =https://www.dagbladet.no/nyheter/dro-videre-pa-nachspiel/81796284 |title =Dro videre på nachspiel |accessdate= 2024-08-14 |work=VG |dato = }}</ref> Sigtelsen fik omfattende presseomtale i norske og udenlandske medier.<ref>{{cite www|url=https://www.dagbladet.no/kjendis/tordner-en-katastrofe/81776351|title=Tordner: - En katastrofe|accessdate=2024-08-10|date=2024-08-10|first=Sofie Losen, Jonathan Gaathaug|last =Nielsen|language=no|work =Dagbladet|quote=- Jeg synes først og fremst synd på kong Harald og dronning Sonja, og Mette-Marit. Dette er en katastrofe, sier Lindwall om Marius' voldssiktelse.}}</ref> Den [[14. september]] [[2024]] blev han pågrebet på ny og sigtet for brud på besøgsforbud mod forurettede i sagen.<ref> {{Kilde www|url=https://www.nettavisen.no/kjendis/marius-borg-hoiby-pagrepet-igjen-skal-ha-brutt-besoksforbudet/s/5-95-2017793|titel=Politiet utvider siktelsen mot Marius Borg Høiby|besøgsdato=2024-09-17|dato=2024-09-14|first=Farid Ighoubah, Ole Christian Nymoen, Åsmund|last=Clausen|language=no|work=Nettavisen}}</ref> Den [[18. august]] [[2025]] blev han [[tiltale|tiltalt]] for 32 forhold, herunder fire [[voldtægt]]er af fire forskellige kvinder i perioden [[2018]] til [[2024]]. Høiby nægter sig skyldig.<ref name="dr">https://www.dr.dk/nyheder/udland/retssag-mod-hoeiby-kommer-til-rulle-over-seks-uger-en-svaer-sag-kongefamilien</ref> Den 15. juni 2026 blev Marius idømt 4 års [[ubetinget fængsel]] ved {{Illsup|no|Oslo tingrett}} og kendt skyldig i mishandling af en ekskæreste, to voldtægter samt at filme kvinder uden deres samtykke.<ref>{{cite web |title=Fire års fængsel til Marius Borg Høiby i sagen om voldtægter og mishandling |url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/fire-aars-faengsel-til-marius-borg-hoeiby-i-sagen-om-voldtaegter-og-mishandling |website=DR |language=da-DK |date=15. juni 2026}}</ref> Marius Borg Høiby har anket sagen og er per. juli måned 2026 løsladt med [[fodlænke]].<ref>{{Cite web|title=Anklager anker straf i dommen mod Marius Borg Høiby|url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/anklager-anker-straf-i-dommen-mod-marius-borg-hoeiby|website=DR|date=2026-06-26|access-date=2026-07-21|language=da-DK}}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://www.kongehuset.no/nyheter/marius-20-ar Åbent brev fra kronprinsesse Mette-Marit i anledning af Marius Borg Høibys 20-års fødselsdag] {{autoritetsdata}} {{FD|1997|Levende|Høiby, Marius Borg}} [[Kategori:Kriminelle fra Norge]] [[Kategori:Personer fra Kristiansand]] 9mperzrep2rvcgfdr5ga0zhdb6co2p6 0 982655 12349476 12055445 2026-09-05T20:42:11Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349476 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = Jungkook | billede note = file:///Users/tinapetersen/Desktop/foto-cover-5-julukan-jungkook-b-20210831070833.jpg | billedstørrelse = | farve = sanger | fødselsnavn = Jeon Jung-kook<br/>({{lang-ko|전정국}}) | pseudonym = | fødselsdag = <!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødested = Sydkorea | død = | dødssted = | dødsmåde = | dødsårsag = | gravsted = | statsborgerskab = [[Sydkorea]] | bopæl = | sprog = Koreansk | genre = [[K-pop]] | beskæftigelse = Sanger og sangskriver | tilknyttet = <!--NB: Fx Et orkester--> | medlem af = [[BTS (musikgruppe)|BTS]] | deltog = | år aktiv = 2013 - | pladeselskab = Bighit Entertainment | associeret med = | medlemmer = V,Jimin,RM,J-Hope,Suga og Jin | tidligere medlemmer = | instrument = [[Vokal (musik)|Vokal]] | påvirket af = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> | har påvirket = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> | hovedværker = | signatur = | hjemmeside = | fodnoter = }} '''Jeon Jeong-guk''' ({{lang-ko|전정국}}; født [[1. september]] [[1997]] i [[Busan]], [[Sydkorea]]), bedre kendt som '''Jungkook''', er en sydkoreansk sanger og [[sangskriver]]. Han er hovedvokalisten i drengegruppen [[BTS (musikgruppe)|BTS]]. == Tidligt liv og Pre-debut == Jeon Jung-kook er født 1. september 1997 i [[Busan]] [[Sydkorea]]. Hans familie består af forældre og ældre bror. Jungkook gik i Baekyang Elementary og Middle School i [[Busan]], og skiftede senere til Singu Middle School i [[Seoul]]. Da Jungkook var mindre, ville han blive badmintonspiller, men skiftede mening efter at ha set [[G-Dragon]] optræde med ''Heartbreaker'' på fjernsynet, og ville være sanger.<ref>{{kilde| forfatter= Hye Jin Hwang| dato={{dato|2018-05-17}}| titel=‘슈스케 통편집→메인 작곡돌’ 방탄 황금막내 정국, 놀라운 성장史| url=http://newsen.com/news_view.php?uid=201805171029520410#07pz| sprog=KO| udgiver=newsen.com| besøgsdato={{dato|2019-01-21}}}}</ref> I 2011 tog han til [[audition]] for talentshowet Superstar K i byen Daegu, men kom ikke ind. Til gengæld fik Jungkook castingtilbud fra syv forskellige koreanske Entertainments/underholdningsvirksomheder, og valgte derefter [[Big Hit Entertainment]], efter at have hørt hans nu, fellow medlemmer og leader RM rap.<ref>{{kilde| forfatter=| dato=| titel=Jungkook| url=https://bangtanboys.fandom.com/wiki/Jungkook| udgiver=fandom.com| besøgsdato={{dato|2019-01-21}}}}</ref> I processen med at vælge sit såkaldte kunstnernavn til sin karriere som sydkoreansk idol, diskuterede ham og [[Big Hit Entertainment]] bl.a. navnet; 'Seagull', som dog blev valgt fra til fordel for 'Jungkook'. Han er den ene af de tre medlemmer i gruppen, der har valgt at bruge sit fødselsnavn som kunstnernavn. Dette er også tilfældet med gruppens Main Dancer og vokal; 'Jimin' og vokalisten Jin. Før Jungkook debuterede som medlem af BTS, rejste han til [[Los Angeles]] for at arbejde på sin dans og teknik, til deres kommende debut. han fik timer af ''<nowiki/>'Movement Lifestyle'<nowiki/>''. Jungkook var med i ''Jo Kwon's 'I'm Da One'<nowiki/>'' [[musikvideo]], og har også været backup danser for ''<nowiki/>'Glam'<nowiki/>'' før han selv debuterede. Jungkook færdiggjorde ''<nowiki/>'Seoul's School of Performing Arts''' i 2017. I 2016 valgte han at tage CSAT's Koreas landsdækkende universitet indgangseksamen og fra 2020 er han indskrevet på Global Cyber University, med hovedfag i Broadcasting og underholdning. == Karriere == Den [[12. juni|13. juni]] [[2013]] debuterede Jungkook som et medlem af gruppen BTS med albummet; ''2 cool 4 skool'' med titelsangen; ''No more dream''. Sammen med BTS har han senere udgivet tre solosange: '''Begin'' fra albummet ''Wings 2016'', hvor han beskriver hans oplevelse om at flytte til Hovedstaden Seoul i en ung alder, for at opnå sin drøm om at blive en Idol. I sangen synger Jungkook også om, hvor glad han var for at hans medlemmer tog sig af ham. "Euphoria" fra albummet ''Love Yourself: Answer'' (2018) kom på en 5. plads på ''Billboard Bubbling Under Hot 100''. "My Time" fra albummet ''Map of The Soul 7'' (2020) handler om, hvordan Jungkook måtte give op på sine teenageår på grund af sin karrierer. Sangen kom på en 84. plads på [[Billboard Hot 100|US Billboard Hot 100]]. "Euphoria" og "My Time" er de k-pop-sange, der har ligget længst på ''World Digital Song Sales'', med 85 og 81 uger. [[Fil:181016 Jungkook performing Euphoria in Berlin (2).png|thumb]] Jungkook har været co-producer på 2 af BTS's sange ''<nowiki/>'Love is Not Over''' og ''<nowiki/>'Magic Shop'.'' I 2020 udgav Jungkook sin selvproduceret sang ''<nowiki/>'Still With You' , på [[SoundCloud|Soundcloud]]'' i samarbejde med BTS's årlige fejring af årsdag. Selv har han også udgivet flere coverversioner af forskellige kunstnere såsom'', [[Justin Bieber]], [[Troye Sivan]], [[Adam Levine]],'' Ved MBC Plus X Genie Music Awards i november 2018 opførte han ''We don't talk anymore'' sammen med den amerikanske popsanger; ''[[Charlie Puth]],'' som han tidligere har lavet cover på sammen med BTS medlemmer Jimin. Jungkook har gennem 2019 nævnt i samtlige interviews, at han har planer om at udgive hans hidtil første solo-album i løbet af 2020. Til minde om [[koreakrigen]] deltog han i kampagnen ''One Dream, One Korea'', i et samarbejde med flere koreanske kunstnere. Sangen blev udgivet [[24. september]] [[2015]]. I 2016, var Jungkook castede i ''<nowiki/>'the pilot' episode Flower Crew''. Han har også været med i ''<nowiki/>'Celebrity Bromance''' og kæmpede i [[King of Mask Singer]] under navnet 'Fencing Man' i episode 72. == Påvirkning og indflydelse == I en undersøgelse fra 2019 udført af Gallup Korea, var Jungkook rangeret som den tredje mest elskede '<nowiki/>''celebrity of the year'<nowiki/>'' i Sydkorea. I 2016 debuterede han på en 20. plads, året efter på en 17. plads og i 2018 på en 8. plads. I 2018 lå Jungkook, 10 uger i streg, for magasinet ''<nowiki/>'Hi China'<nowiki/>'' som den mest elskede celebrity, på listen i Kina. Jungkook er ekstremt populær på de sociale medier mellem fansene. I december 2018, blev der lagt en video op ham, mens han synger, videoen blev den mest retweeted tweet i Sydkorea det år. Forskellige artister, og udnævnt Jungkook, som værende deres rollemodel. Selv har Jungkook nævnt ''[[Justin Bieber]], [[Justin Timberlake]],'' som værende hans rollemodel''.'' Jungkook's popularitet har skaffet ham hans nickname ''<nowiki/>'Sold Out King''' ting han er blevet set bruge, er ofte usolgt hurtigt. Det kan bl.a. være sko, vin, bøger - specielt en ''<nowiki/>'I Decided to live as me' skrevet af Kim Soo-Hyun,'' blev en bestseller både i Sydkorea og Japan. Jungkook var i 2019, den meste søgte mandlige K-pop idol på Google, ifølge deres midt-års liste. Han toppede listen igen i 2020, og var den mest søgt K-pop artist på YouTube både i 2019 og 2020. På Tumblr, var han rangeret som nr. 1 på ''<nowiki/>'Top K-pop Stars''' for 3 år i træk. På Twitter, havde han de fleste retweeted tweet i 2019, og på en 2. plads i 2020. i Marts 2021 satte Jungkook for første gang nogensinde rekorden for mest sete livestream i V-live's historie, da hans solo live, ramte over 22 millioner seer. Han satte for første gang rekorden i 2018, da hans livestream kom over 3.7 millioner seer, over hele verdenen. == Personligt liv == [[Fil:Jeon Jung-kook performing during the Love Yourself concert in Hong Kong, 24 March 2019 06.jpg|thumb]] Til en koncert i Chile 2017, faldt Jungkook om på scenen. Det blev senere fortalt at Jungkook havde haft det dårligt den dag, men at der ikke var nogle underliggende problemer. Under 'Love Yourself World Tour' i 2018, fik han en skade i hælen, der gjord han ikke kunne være en del af koreografien, men måtte synge siddende. I november 2019, var han involveret i en mindre bilulykke med en taxachauffør men ingen af dem fik nogle større skader og en løsning med offeret blev aftalt. Jungkook købte en lejlighed i 'Seoul Forest Trimage', hvor BTS medlemmen Jhope også ejer en lejlighed, som i 2018 var værd ₩4 billioner, svarende til lidt over 3,2 millioner dollars. Jungkook solgte lejligheden i oktober 2020, og koreanske medier fortalte at han ikke havde boet der, men i gruppens fælles lejlighed i '<nowiki/>''Hannam The Hill' .'' Jungkook gav sin lejlighed i ''<nowiki/>'Yongsang City Park''' til sin ældre bror. Jungkook købte hus i Itaewoon i november 2020, og kun få timer efter beskeden var adressen ude. == Diskografi == Jungkooks arbejde '''Listede sange''' {| class="wikitable" ! rowspan="2" |Title ! rowspan="2" |Year ! colspan="8" |Peak chart positions ! rowspan="2" |Sales ! rowspan="2" |Album |- !KOR !CAN !HUN !NZ !SCT !UK !US !US World |- ! colspan="12" |As lead artist |- !"Begin" |2016 |27 |— |— |— |— |— |— |1 | * KOR: 90,526 |''Wings'' |- !"Euphoria" |2018 |11 |86 |16 |9 |49 |45 |— |1 | * US: 15,000 | rowspan="1" |''Love Yourself: Answer'' |- !"My Time" |2020 |21 |— |20 |— |58 |— |84 |1 | * US: 24,000 |''Map of the Soul: 7'' |- ! colspan="12" |Collaborations |- !"Perfect Christmas" (with Jo Kwon, Lim Jeong-hee, Joohee, & RM) |2013 |45 |— |— |— |— |— |— |— | * KOR: 64,789+ | rowspan="1" |Non-album singles |- | colspan="12" |"—" denotes releases that did not chart or were not released in that region |} '''Andre sange''' {| class="wikitable" !Year !Title !Format !Other Notes !<abbr>Ref.</abbr> |- | rowspan="1" |2013 !"Like A Star" | rowspan="5" |Digital download, streaming |with RM | |- | rowspan="1" |2015 !"One Dream One Korea" |with various artists | |- | rowspan="2" |2016 !"I Know" |with RM | |- !"I'm In Love" |with Lady Jane | |- |2020 !"Still with You" | | |} '''Skrivning og production credit''' {| class="wikitable" !Year !Artist !Album !Song |- | rowspan="3" |2013 | rowspan="12" |BTS | rowspan="3" |''2 Cool 4 Skool'' |"We Are Bulletproof Pt. 2" |- |"No More Dream" |- |"Outro: Circle Room Cypher" |- | rowspan="2" |2015 |''The Most Beautiful Moment in Life, Part 1'' |"Outro: Love Is Not Over" |- |''The Most Beautiful Moment in Life, Part 2'' |"Run" |- | rowspan="5" |2016 | rowspan="4" |''The Most Beautiful Moment in Life: Young Forever'' |"Dead Leaves" |- |"Run" (Alternative Mix) |- |"Love Is Not Over" |- |"Run" (Ballad Mix) |- |''Youth'' |"Introduction: Youth" |- |2018 |''Love Yourself: Tear'' |"Magic Shop" |- | rowspan="7" |2020 |''Map of the Soul: 7'' |"My Time" |- |Jungkook |Non-album release |"Still With You" |- | rowspan="6" |BTS | rowspan="2" |''Map of the Soul: 7 - The Journey'' |"Your Eyes Tell" |- |"Outro: The Journey" |- |Non-album release |"In the Soop" |- | rowspan="2" |''Be'' |"Telepathy" |- |"Stay" |- |2021 |''BTS, the Best'' |"Film Out" |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne links == * {{Commonscat|Jung Kook}} * {{Official website| http://bts.ibighit.com/|name=BTS hjemmeside}} {{autoritetsdata}} {{FD|1997|Levende|Jungkook}} [[Kategori:Sangere fra Sydkorea]] 0cwbusftbzirst0q13k46uw0u7djcob 0 985284 12349531 12128519 2026-09-05T22:10:17Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 13 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349531 wikitext text/x-wiki {{Oprydning|dato=februar 2019}} {{Infoboks computerspil}} '''''The Witcher''''' (dansk: Hekseren, {{Lang-pl|Wiedźmin}} <span class="IPA" title="Representation in the International Phonetic Alphabet (IPA)">[Vʲjɛ̇ʥ̑mʲĩn]</span> ) er et <span class="IPA" title="Representation in the International Phonetic Alphabet (IPA)">rolle</span>spil udviklet af CD Projekt Red og udgivet af Atari, baseret på den hidtidige serie ''The Witcher'' af den polske forfatter [[Andrzej Sapkowski]].<ref>{{kilde | url = http://www.ign.com/articles/2006/05/25/the-witcher-e3-view| titel =THE WITCHER E3 VIEW | udgiver =ign.com | dato = {{dato|24-5-2006}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref> Historien foregår i en middelalderlig fantasiverden og følger Geralt of Rivia, en af nogle få rejsende monsterjægere, der har overnaturlige kræfter, kendt som Witchers. Spillets system af moralske valg som led i historien blev noteret for dets tidsforsinkede konsekvenser og mangel på sort-hvid moral. Spillet anvender [[BioWare]]s proprietære [[BioWare|Aurora Engine]]. En konsolversion skulle udgives i slutningen af 2009 ved hjælp af et helt nyt motor- og kampsystem og titlen ''The Witcher: The White Wolf's Rise.'' Det blev dog suspenderet på grund af betalingsproblemer med konsoludvikleren Widescreen Games.<ref>{{kilde | url =http://sev.prnewswire.com/entertainment/20090429/3887817en_iCrossing29042009-1.html | titel =Development of the new Game "The Witcher: Rise of the White Wolf" is Frozen for Playstation3 and Xbox360! | udgiver =PRNewswire | dato ={{dato|3-5-2009}} | sprog =engelsk | hentet ={{dato|23-3-2019}} | archive-date = 3. maj 2009 | archive-url =https://web.archive.org/web/20090503105721/http://sev.prnewswire.com/entertainment/20090429/3887817en_iCrossing29042009-1.html | url-status =bot: unknown }}</ref> To efterfølgere blev udgivet: ''[[The Witcher 2: Assassins of Kings]]'' i 2011 og ''[[The Witcher 3: Wild Hunt]]'' i 2015. == Plot == {{Spoiler}} Spillet fortæller historien om Geralt of Rivia, en Witcher - et genetisk forbedret menneske med specielle kræfter uddannet til at dræbe monstre. ''Witcher'' indeholder tre forskellige stier, som påvirker spillets historie. Disse stier er: alliance med Scoia'tael, en guerrilla frihedsbekæmpelsesgruppe af elvere og andre ikke-mennesker; alliance med The Order of the Flaming Rose, hvis riddere beskytter Temerias land; eller at undgå alliancer for at opretholde "Witcher neutralitet". {{Slutspoiler}} == Udvikling == Før CD Projects blev involveret, havde Metropolis Software (som CD Projekt købte i 2009 og lukkede i 2010) opnået en ikke-frigivet licens fra [[Andrzej Sapkowski]] for sine romaner i ''The Witcher-''serien omkring 1997. På grund af flere andre projekter, som studiet var involveret i på det tidspunkt, og bekymringer fra deres udgiver TopWare om materialernes internationale appel, blev projektet dog aldrig til mere end nogle indledende medier og et spilbart niveau.<ref>{{Cite web|url=http://www.eurogamer.net/articles/2014-06-16-the-witcher-game-that-never-was|title=The Witcher game that never was|first=Robert|last=Purchase|date=19. maj 2015|access-date=10. december 2017|website=[[Eurogamer]]}}</ref> CD Projekt henvendte sig senere til Sapkowski for rettigheder til serien. De var i stand til at sikre rettighederne for omkring 35.000 zloty (ca. US $ 9.500 / 61000 DKK) fra Sapkowski, der ønskede alle betalingsrettigheder med det samme, snarere end gennem [[Royalty|royalties]], selv om disse blev tilbudt ham. I et interview i 2017 sagde Sapkowski på det tidspunkt, at han ikke havde interesse for videospil, og at han kun så på handlen fra et økonomisk synspunkt.<ref>{{Cite web|url=http://www.eurogamer.net/articles/2017-03-24-meeting-andrzej-sapkowski-the-writer-who-created-the-witcher|title=Meeting Andrzej Sapkowski, the writer who created The Witcher|first=Robert|last=Purchase|date=3. marts 2017|access-date=10. december 2017|website=[[Eurogamer]]}}</ref> {{Spilomtaler|MC=81/100<ref name="metacritic">{{kilde | url =https://www.metacritic.com/game/pc/the-witcher | titel = THE WITCHER | udgiver =metacritic.com | dato = {{dato|30-10-2007}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref>|1UP=B-<ref name="1upReview">{{kilde | url =http://www.1up.com/do/reviewPage?cId=3164270&p=1 | titel =The Witcher (PC) | udgiver =1up.com | dato ={{dato|08-11-2007}} | sprog =engelsk | url-status =dead | access-date =23. marts 2019 | archive-date =16. juli 2012 | archive-url =https://archive.today/20120716064333/http://www.1up.com/do/reviewPage?cId=3164270&p=1 }}</ref>|EuroG=7/10<ref name="eurogamer">{{kilde | url =https://www.eurogamer.net/articles/the-witcher-review | titel =The Witcher | udgiver =eurogamer.net | dato = {{dato|26-10-2007}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref>|GamePro=4.5/5<ref name="gamepro">{{kilde | url = http://www.gamepro.com/computer/pc/games/reviews/151268.shtml | titel = Review: The Witcher | udgiver = gamepro.com | dato = {{dato|12-4-2007}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|23-3-2019}} | archive-date = 5. december 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20071205161219/http://www.gamepro.com/computer/pc/games/reviews/151268.shtml | url-status = bot: unknown }}</ref>|GSpot=8.5/10<ref name="gamespot">{{kilde | url =https://www.gamespot.com/reviews/the-witcher-enhanced-edition-review/1900-6198321/ | titel =The Witcher Enhanced Edition Review | udgiver =gamespot.com | dato = {{dato|29-9-2008}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref>|GSpy={{rating|4.5|5}}<ref name="gamespy">{{kilde | url =http://pc.gamespy.com/pc/the-witcher/837045p1.html | titel =The Witcher | udgiver =gamespy.com | dato = {{dato|21-11-2007}} | sprog =engelsk | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref>|IGN=8.5/10<ref name="ign2">{{kilde | url =https://www.ign.com/articles/2007/10/30/the-witcher-review | titel =THE WITCHER REVIEW | udgiver =ign.com | dato = {{dato|29-10-2007}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|23-3-2019}} }}</ref>}} Spillet modtog for det meste positive anmeldelser. Michael Lafferty fra GameZone gav spillet 8,8 ud af 10. The Witchers filmiske intro blev nomineret til 2007 [[Visual Effects Society|VES Awards]] i kategorien af enestående Pre-renderet Visuals i et videospil,<ref>{{kilde | url = https://www.visualeffectssociety.com/ayear/6th-annual-ves-awards | titel = 6th Annual VES Awards - Winners and Nominees: Outstanding Pre-Rendered Visuals In A Video Game | udgiver = visualeffectssociety.com | sprog = engelsk | hentet = {{dato|21-7-2019}} | archive-date = 26. maj 2015 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150526213014/https://www.visualeffectssociety.com/ayear/6th-annual-ves-awards | url-status = dead }}</ref> og spillets soundtrack blev kåret til "bedste Fantasy-spil Soundtrack" i 2007 ved Radio Rivendell Fantasy Awards.<ref>{{kilde | url =https://www.radiorivendell.com/index.php?pageId=39 | titel =Winners 2007 | udgiver =radiorivendell.com | sprog =engelsk | hentet ={{dato|23-3-2019}} | archive-date =24. juni 2018 | archive-url =https://web.archive.org/web/20180624150456/https://www.radiorivendell.com/index.php?pageId=39 | url-status =dead }}</ref> I 2010 blev spillet inkluderet som en af titlerne i bogen ''1001 Videospil, du skal spille, før du dør''.<ref>{{Kilde bog | titel=1001 Video Games You Must Play Before you die | isbn=978-1-74173-076-0}}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmlinks}} {{The Witcher}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Windows-spil]] [[Kategori:Computerrollespil]] [[Kategori:Mac OS X-spil]] [[Kategori:Atari-spil]] [[Kategori:Computerspil fra 2007]] [[Kategori:Pages with unreviewed translations]] 8dvk2l03azkmiymkowrqe4tdzo8ramk 0 992672 12349568 11931893 2026-09-06T01:13:12Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349568 wikitext text/x-wiki '''Tiffany Yellow Diamond''' er en af de største gule diamanter; den vejede 287,42 karat (57.484 g), da den blev opdaget i 1878 i [[Kimberley (Sydafrika)|Kimberley-minen]] i [[Sydafrika]] og blev slebet i (cushion) pudeform på 128,54 karat (25.108 g) med 82<ref>{{cite press release|url=http://press.tiffany.com/News/NewsItem.aspx?ID=181|title=Tiffany Unveils the Legendary Tiffany Diamond in a New Setting|date={{date|2012-09-14}}|first=Carson|last=Glover|publisher=Tiffany Co.|accessdate=26. marts 2019|archivedate=27. marts 2019|archiveurl=https://web.archive.org/web/20190327090636/http://press.tiffany.com/News/NewsItem.aspx?ID=181}}</ref> facetter (24 mere end den traditionelle runde brillant) for at maksimere diamantens brillans. Facetmønsteret har otte nåleagtige facetter, der peger udad fra bundfacetten. Diamanthistoriker Herbert Tillander refererer til den som et "stjerneglimtende snit" og placerer den i sin bog "Diamond Cuts in Historic Jewelry - 1381 to 1910" (1995) blandt diamanter som: The Cullinan Diamond, [[Kōh-i Nūr|Koh- I-Noor]], Polar Star og [[Wittelsbach-diamanten|Wittelsbach]]. == Historie == Diamanten blev fundet i Sydafrika i 1877 og købt af New York-juveleren Charles Tiffany. Tiffanys gemmolog, George Frederick Kunz, studerede stenen i et år, før slibningen begyndte. Diamanten blev reduceret fra 287 karat (57,5 g) til dens nuværende størrelse. Slibningen blev udført i [[Paris]]. Den blev monteret af Jean Schlumberger. <blockquote class="" style=""> I 1879 fik Tiffany-filialen i Paris Tiffany Diamond. Det var den største gule diamant på det tidspunkt. Ansvaret for slibningen havde George Frederick Kunz (1856-1932), en 23 år gammel gemmolog, der lige var blevet ansat i firmaet. Kunz tilføjede yderligere 32 facetter til stenen. Det bragte det samlede antal facetter op på 90. Resultatet giver meget lys til øjet. Store diamanter af sammenlignelig brillans blev ikke værdsat før langt ind i det 20. århundrede.<ref>{{cite book|title=Tiffany’s 150 Years|url=https://archive.org/details/tiffanys150years0000lori|last=Loring|first=John|date={{date|1987-08-18}}|publisher=Doubleday|isbn=9780385242523}}[http://dubaiwholesalediamonds.com dubaiwholesalediamonds.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191119030345/http://dubaiwholesalediamonds.com/ |date=19. november 2019 }}</ref> {{rp|3–4}} </blockquote> [[Fil:Tiffany_diamond_copy.jpg|left|thumb| En kopi af den umonterede diamant ]] Stenen blev lånt af [[Tiffany & Co.]] til [[Smithsonian Institution|Smithsonian]] [[National Museum of Natural History]] i [[Washington DC]] fra 18. april 2007 til 23. september 2007. Jeffrey E. Post, museets ædelstenskurator, udtalte, at det var den største diamant udstillet i USA. Den berømte [[Hope Diamond]] vejer kun 45,5 karat. Det er omkring en tredjedel af Tiffany Yellow Diamond. Man kender kun tre kvinder, der har båret diamanten: * Mrs. [[E. Sheldon Whitehouse]] ved Tiffany Ball i 1957 i [[Newport (Rhode Island)|Newport]] i [[Rhode Island]]; til lejligheden placeret i en halskæde med hvide diamanter.<br /><ref>{{Cite tweet|number=1099832896263720961|user=VVFriedman|title=She's already won biggest jewel|date=24. februar 2019|access-date=28. februar 2019}}</ref> * [[Audrey Hepburn]], der bar diamanten ved reklamefotografier for filmen ''[[Breakfast at Tiffany's]]'' i 1961. * [[Lady Gaga]], der bar diamanten til den 91. Oscaruddeling, mens hun sang "[[Shallow]]" fra filmen ''[[A Star Is Born (film fra 2018)|A Star Is Born]]'' med [[Bradley Cooper]]. == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Diamant]] k8sandk3tvekpc0vzhwzpmposjm6ent 0 999045 12349494 12336065 2026-09-05T20:47:13Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349494 wikitext text/x-wiki {{Infoboks mma-udøver | mma-udøvernavn = Ole Laursen | billede = Ole Laursen.jpg | billede_størrelse = 200px | billedtekst = | fuldnavn = Ole Baguio Laursen | fighternavn = “Iron Fist” | land = {{flagland|DEN}} | fødselsdato = {{Dato og alder|1977|08|21}} | fødeby = [[Manila]] i [[Filippinerne]] | død = | dødsby = | vægtklasse = [[Weltervægt]] | højde = 177 cm | teknik = [[Thaiboxing]], [[Kickboxing]] | team = [[Legacy Gym]] | aktive år = [[1998]]- | kampe = 13 | vundne = 9 | vundne på KO = 3 | vundne på submission = 4 | vundne på point = 2 | uafgjorte = | tabte = 4 | tabte på KO = | tabte på submission = 3 | tabte på point = 1 }} '''Ole 'Iron Fist' Laursen''' (født [[21. august]] [[1977]] i [[Manila]] i [[Filippinerne]]) er en filippinsk-dansk [[Weltervægt|Welterweight]] [[Thaiboksning|Muay Thai]], [[Kickboxing|kickboxer]] og [[MMA (kampsport)|MMA-udøver]] der har konkurreret i i [[ONE Championship|ONE FCs]] Lightweight-division. Han har mødt store internationale navne som Duane Ludwig og Georgio Petrosyan og er i Danmark anset for at være en dansk kampsportslegende<ref name="autogeneret1">{{Cite web |url=https://www.tv3sport.dk/sport/kampsport/nyheder/kampsportslegende-sviner-mark-o |title=Arkiveret kopi |access-date= 9. juni 2019 |archive-date= 9. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190609162858/https://www.tv3sport.dk/sport/kampsport/nyheder/kampsportslegende-sviner-mark-o |url-status=dead }}</ref> == Tidlige liv == Laursen blev født i Manila i Filippinerne og voksede op med en dansk far og en spansk-filippinsk mor og flyttede til [[Danmark]] med sin familie, lige før han blev 2 år gammel. Han havde en hård opvækst med en alenemor, hvor han var medlem af en bande i et kriminelt miljø.<ref name="autogeneret2">{{Cite web |url=http://fightland.vice.com/blog/filipino-danish-striker-ole-laursen-on-his-fighting-roots |title=Filipino-Danish Striker Ole Laursen on His Fighting Roots {{!}} FIGHTLAND<!-- Botgenereret titel --> |access-date= 9. juni 2019 |archive-date= 9. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190609162857/http://fightland.vice.com/blog/filipino-danish-striker-ole-laursen-on-his-fighting-roots |url-status=dead }}</ref> Laursen blev involveret i kampsport gennem sin storebror Christian, og var 15 år da han begyndte at træne i [[Muay Thai]]. Laursen bor for tiden i [[Ubon Ratchathani|Ubon Ratchatani]], [[Thailand]] og repræsenterer sit eget træningscenter, Legacy Gym, som han startede i 2002.<ref name="autogeneret2" /> Laursen trænede med Peter J McCarthy, instrukøren og produceren på dokumentarfilmen Fight of Flight, som vandt "Best Foreign Documentary" på Long Island Film Festival o New York samt tre andre "Bedste dokumentar"-priser på festivaler i [[Hamburg]], [[Toronto]] og [[Californien]]. Laursen assisterede produktionsholdet da de filmede i Ubon Ratchatani. == Kickboxing / K-1 / Muay Thai-karriere == Som amatør kæmpede Laursen seks kickboxing-kampe inden han blev professionel. Han tabte sin første amatørkamp, tog et års pause, og kom derefter tilbage med fem sejre i træk - alle via [[knockout]], hvor han vandt den danske amatørkickboxing-titel i 1998. Han fik sin professionelle debut i 2000 og fik sin første store sejr i sommeren hvor han besejrede Eval Denton og vandt den europæiske IKF- titel. <ref>{{Cite web|url=http://www.ikfkickboxing.com/NewsJulyAug2000.htm|title=IKF NIGHT Of CHAMPIONS In England! (Scroll Down)|last=|first=|access-date=2011-02-16|publisher=www.ikfkickboxing.com|archive-date=26. maj 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190526070409/http://www.ikfkickboxing.com/NewsJulyAug2000.htm|url-status=dead}}</ref> Laursen flyttede fra Europa til [[San Diego]] i USA, hvor han vandt det ledige IMTC Championship i 2001. <ref>{{Cite web|url=http://www.ikfkickboxing.com/News2001March.htm|title=IKF Kickboxers Keep Active Win or Lose! (Scroll Down)|last=|first=|access-date=2011-02-16|publisher=www.ikfkickboxing.com|archive-date=14. juni 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190614044430/http://www.ikfkickboxing.com/News2001March.htm|url-status=dead}}</ref> Han var imidlertid ikke i stand til at forsvare sin titel senere på det pågældende år og tabte en kontroversiel afgørelse til den thailandske kæmper Kongnapa i, hvad mange mente var en Laursen-sejr. <ref>{{Cite web|url=http://message.axkickboxing.com/index.phtml?action=dispthread&topic=2577&topicgroup=axmain&junk=7500|title=warriors Cup Of America Iii|last=|first=|access-date=2011-02-16|publisher=message.axkickboxing.com}}</ref> I 2002 fik Laursen sin første optræden for [[K-1|K-1-]] organisationen på K-1 World MAX 2002 USA i [[Denver|Denver, Colorado]], hvor han kom til finalen og tabte til den amerikanske rival Duane Ludwig. <ref>{{Cite web|url=http://www.ikfkickboxing.com/K1Middleweights.htm|title=LUDWIG TAKES K-1 USA MIDDLEWEIGHT TOURNAMENT|last=|first=|access-date=2011-02-16|publisher=www.ikfkickboxing.com|archive-date=10. september 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170910095028/http://www.ikfkickboxing.com/K1Middleweights.htm|url-status=dead}}</ref> Dette nederlag betød, at Laursen ikke kunne deltage i den indledende K-1 MAX-finale, men han kom tilbage fra nederlaget ved at vinde den prestigefyldte King's Cup i [[Bangkok|Bangkok, Thailand]] i slutningen af året. <ref>{{Cite web|url=http://message.axkickboxing.com/index.phtml?action=dispthread&topic=6256&topicgroup=axmain&junk=8424|title=Dec. 5 King's Birthday Promotion Results|last=|first=|access-date=2011-02-16|publisher=message.axkickboxing.com}}</ref> I 2003 skrev Laursen kontrakt med den nyoprettede europæiske organisation SuperLeague, hvor han mødte Shane Chapman i sin debut hvor han tabte på point. <ref>{{Cite web|url=http://www.superleague.tv/matchmaking.php?eventid=70|title=Matchmaking SuperLeague Austria 2003, Wr. Stadthalle, Vienna 10/05/2003 (Results)|last=|first=|access-date=2011-02-16|publisher=superleague.tv|archive-date= 2. oktober 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20111002183755/http://www.superleague.tv/matchmaking.php?eventid=70|url-status=dead}}</ref> På trods af dette nederlag havde Laursen succes i Super League med sin Muay Thai stil, der favoriserede fem-omganges-kampe, inden udgangen af 2004 og slog verdensmestere som Peter Crooke og Kamal El Amrani. I løbet af de følgende år tilbragte Laursen meget af sin kamptid, hvor han kæmpede i Super League og K-1, selv om den øgede konkurrence (og kortere kamptider introduceret af SuperLeague) betød, at han havde ringe succes med begge organisationer - og afsluttende med en samlet rekordliste på 4-5 SuperLeague og 2-6 i K-1. Han vendte tilbage til kickboxing til hvor han mødte pund-for-pund-mesteren Giorgio Petrosyan i [[Trieste]] i [[Italien]] den 2. marts 2013. Alvorligt overmatched, blev han slået ned af et knæ til leveren, før han blev slået ud med et venstre højt spark straks efter i 1. omgang. <ref>[http://liverkick.com/index.php?option=com_content&view=article&id=2062:giorgio-petrosyan-vs-ole-laursen-march-2-in-italy&catid=37:kickboxing Giorgio Petrosyan vs. Ole Laursen, March 2 In Italy]</ref> <ref>[http://liverkick.com/index.php?option=com_content&view=article&id=2334:giorgio-petrosyan-vs-ole-laursen-tomorrow-live-stream&catid=37:kickboxing Giorgio Petrosyan vs. Ole Laursen Tomorrow, Live Stream]</ref> <ref>[http://liverkick.com/index.php?option=com_content&view=article&id=2335:march-madness-kickboxing-fights-to-watch-this-month&catid=34:demo-content March Madness: Kickboxing Fights to Watch This Month]</ref> <ref>[http://liverkick.com/index.php?option=com_content&view=article&id=2339:giorgio-petrosyan-gets-first-ko-in-3-years-against-ole-laursen-video&catid=37:kickboxing Giorgio Petrosyan Gets First KO in 3 Years Against Ole Laursen (Video)]</ref> == Boksekarriere == Laursen havde et prøveforløb med Filippinernes bokselandshold og blev accepteret på holdet, men besluttede sig for at flytte til Thailand i stedet for at bo i Filippinerne for at forfølge en karriere inden for boksning. <ref>{{Cite web |url=http://filipinoboxingjournal.com/2011/07/20/boxing-philippines-pacquiao-folayang-mma-hotshot-ole-laursen-talks-fbj/ |title=Time To Start A Job<!-- Botgenereret titel --> |access-date= 9. juni 2019 |archive-date= 9. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190609162857/http://filipinoboxingjournal.com/2011/07/20/boxing-philippines-pacquiao-folayang-mma-hotshot-ole-laursen-talks-fbj/ |url-status=dead }}</ref> == MMA-karriere == Laursen fik sin professionelle MMA-debut i 2006 og havde to kampe hos [[K-1]] Hero's organisation i [[Japan]]. Han tabte sin første kamp mod Genki Sudo via dommerafgørelse og hans anden kamp mod Caol Uno via tredje-omgangs submission. Laursen led af knæskade og kunne ikke træne ordentligt til kampen med Uno. <ref>[http://www.bloodyelbow.com/2011/8/2/2310952/one-fc-exclusive-ole-laursen-tuf-filipino-eduard-folayang-mma-news ONE FC: Ole Laursen Blasts TUF, Talks About Fighting a Fellow Filipino In Eduard Folayang - Bloody Elbow<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Laursen begyndte ikke at bekæmpe MMA regelmæssigt igen indtil 2010, fordi han var fokuseret på sin K-1 og Muay Thai-karriere, en beslutning han senere har sagt, at han fortryder. <ref>{{Cite web |url=http://www.seamma.com/olelaursen.htm |title=Arkiveret kopi |access-date= 9. juni 2019 |archive-date=11. september 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100911235458/http://www.seamma.com/olelaursen.htm |url-status=dead }}</ref> Hans næste to kampe var begge i [[Kina]], hvor Laursen submittede Liu Guang Yao i 2007 og knockoutede Shawn David i 2009. I 2010 skrev han kontrakt med ESPN Star Sports organisation Martial Combat i [[Singapore]]. Han besejrede Eduardo Pachu i tredje omgang af deres fem-omganges "superkamp" på Martial Combat 1. <ref>{{Cite web|url=http://redsports.sg/2010/05/14/mixed-martial-arts/|title=Ole Laursen beats Eduardo Pachu to win Lightweight Championship Belt in mixed martial arts|last=|first=|access-date=2011-02-16|publisher=redsports.sg|archive-date=19. august 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120819004535/http://redsports.sg/2010/05/14/mixed-martial-arts/|url-status=dead}}</ref> Hans anden kamp var imod Nick LeConte på Martial Combat 8 og Laursen vandt via [[enstemmig afgørelse]]. Hans sidste kamp for Martial Combat var imod malaysiske Muay Thai-mester Jian Kai Chee på Martial Combat 12 og Laursen vandt på TKO i første omgang. I november 2010 rangerede MMA's hjemmeside Bloody Elbow Laursen nummer otte på en liste over verdens største lightweight-kæmpere. Han er den eneste dansker, der har været rangeret på denne liste <ref>{{Cite web |url=http://www.bloodyelbow.com/2010/11/6/1797633/world-mma-lightweight-scouting-report-8-ole-laursen |title=World MMA Lightweight Scouting Report: #8 - Ole Laursen - Bloody Elbow<!-- Botgenereret titel --> |access-date= 9. juni 2019 |archive-date= 9. juni 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190609162901/https://www.bloodyelbow.com/2010/11/6/1797633/world-mma-lightweight-scouting-report-8-ole-laursen |url-status=dead }}</ref> == ONE Fighting Championship == Den 15. juli 2011 blev det meddelt, at Laursen havde skrevet kontrakt med [[ONE Championship|One Fighting Championship]]. <ref>[http://www.sherdog.com/news/news/Singapores-One-FC-Launches-Gracies-Filipino-Champs-Aboard-33963 Singapore’s One FC Launches; Gracies, Filipino Champs Aboard<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Den 18. juli blev det meddelt, at Laursen ville møde filippinske Eduard Folayang på ONE Fighting Championship: Champion vs. Champion på Singapore Indoor Stadium den 3. september. <ref>[http://www.sherdog.com/news/news/Baroni-Yoshida-Gregor-Gracie-Added-to-One-FCs-Sept-3-Debut-34093 Baroni-Yoshida, Gregor Gracie Added to One FC’s Sept. 3 Debut<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Den 17. august 2011 blev det meddelt, at Laursen havde skadet sit knæ under træningen og ikke kunne kæmpe mod Folayang på ONE Fighting Championship: Champion vs. Champion. Han blev erstattet af den sydkoreanske kæmper A Sol Kwon. Den 4. februar 2012 blev det offentliggjort, at Laursen skulle møde Felipe Enomoto på ONE Fighting Championship: Slaget om Heroes i [[Jakarta]], [[Indonesien]] den 11. februar 2012. <ref>{{Cite web|url=http://www.mmamania.com/2012/1/4/2682345/ole-laursen-vs-felipe-enomoto-and-bae-young-kwon-vs-eric-kelly|title=Ole Laursen vs Felipe Enomoto and Bae Young Kwon vs Eric Kelly Confirmed for ONE FC 2|access-date=4. februar 2012}}</ref> Han tabte kampen via submission i anden omgang. Den 31. marts, 2012 mødte han filippinske Eduard Folayang i mega-turneringen 'ONE FC 3: War Of The Lions' i Singapore. Laursen rystede sin modstander flere gange med præcise og lynhurtige hug. Han var også meget aktiv med takedowns, og havde god kontrol på gulvet og Laursen vandt til sidst en delt afgørelse mod filippineren. Han vandt Fight of the Night Bonus for sin præstation<ref>[https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/anden_sport/article4041044.ece Ole Laursen vinder fremragende MMA-kamp – Ekstra Bladet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Efter ONE Fighting Championship == Den 16. januar, 2016 mødte han Ansagan Kuseinov på Art of War 16 i [[Beijing]] i Kina.<ref>[https://www.mmaviking.com/ole-iron-fist-laursen-fight-in-china-at-art-of-wars-return/ Ole "Iron Fist" Laursen fight in China at Art of war's return<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Laursen vandt kampen på Submission (Kimura) i 1. omgang. Den 24. januar, 2017 mødte han Cheik Kone på KFWC World Cup i Ningxiang i Kina. Laursen vandt kampen på KO i 1. omgang. == Mark O. Madsen-udfordring == Den 9. juni, 2019 udfordrede han danske [[Mark O. Madsen]] til kamp i en video han lagde ud på [[Facebook]].<ref name="autogeneret1" /> == Mesterskaber og præstationer == * '''MMA''' * '''Martial Combat''' ** 2010 Martial Combat Superfight Lightweight Champion -73 &nbsp; kg * '''[[ONE Championship|ONE Fighting Championship]]''' ** Fight of the Night (1 gang) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [http://www.fightorflightmovie.com/ Fight or Flight officielle film side] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130904183327/http://www.fightorflightmovie.com/ |date= 4. september 2013 }} * [http://www.sherdog.com/fighter/Ole-Laursen-15394 Ole Laursen – Sherdog.com] * {{sportshenvisninger}} {{FD|1977|Levende|Laursen, Ole}} [[Kategori:MMA-udøvere fra Danmark]] [[Kategori:Kickboksere fra Danmark]] 2kbf5cdg2cl7vplywl7naqbabautyt0 2 1000953 12349401 12339380 2026-09-05T18:52:43Z Brodmann10 333783 /* Kilder */ 12349401 wikitext text/x-wiki == Sider til oprettelse == * [[Bruger:Brodmann10/Ny artikel|Ny artikel]] === Danmark === ==== Lokationer: ==== * Struckmannparken * [[Bruger:Nicolaj62/Trørødskolen|Trørødskolen]] * [[Bruger:Nicolaj62/Boveskovgård|Boveskovgård]] ==== Danske adelige: ==== * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Lensgreve|Mogens Frijs]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Fritze Frijs|Fritze Frijs]] * [[Polly Ahlefeldt-Laurvig]] * [[Bruger:Brodmann10/Louise Scheel-Plessen|Louise Scheel-Plessen]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Lillie Suzanne Raben-Levetzau|Lillie Suzanne Raben-Levetzau]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Frances Lois Booth|Slegt Register over Fødselen i den Kongelige Familie]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Mathilde Calvi di Bergolo|Mathilde Calvi di Bergolo]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Henrik Wedell-Wedellsborg|Henrik Wedell-Wedellsborg]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Anna von Lowzow|Anna von Lowzow]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Rasmus Lars Haagen Leth Lange|Rasmus Lars Haagen Leth Lange]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Marie Antoinette von Lowzow|Marie Antoinette von Lowzow]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Constance Knuth-Knuthenborg|Constance Knuth-Knuthenborg]] ==== Danske kongelige: ==== * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Prinsesse Marie|Prins Valdemar]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Eleanor Green|Eleanor Green]] ==== Andre biografier ==== * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Artom Rand|Artom Rand]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Johan Garmann|Johan Garmann]] '''Læger:''' * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Charlotte Barfod|Charlotte Barfod]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Susanne Bach Lausten|Susanne Bach Lausten]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Bente Merete Stallknecht|Bente Merete Stallknecht]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Jonas Egebart|Jonas Egebart]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Børge Nordestgaard|Børge Nordestgaard]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Stabslæge|Stabslæge]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Rasmus Møgelvang|Rasmus Møgelvang]] ==== Stillinger, titler, embeder: ==== * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Departementschef i Udenrigsministeriet|Departementschef i Udenrigsministeriet]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Direktør for Udenrigspolitik (Udenrigsministeriet)|Direktør for Udenrigspolitik (Udenrigsministeriet)]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Politisk Direktør (Udenrigsministeriet)|Politisk Direktør (Udenrigsministeriet)]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Hertug af Glücksbierg|Hertug af Glücksbierg]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Dollarprinsesse|Dollarprinsesse]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Chefmusefanger for kabinetskontoret|Chefmusefanger for kabinetskontoret]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Ordenshistograf|Ordenshistograf]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Kronjurist|Kronjurist]] ==== Centraladministrationen mv.: ==== * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Kongeloven|Kongeloven]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Justitsministeriet|Justitsministeriet]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Udenrigsministeriet|Udenrigsministeriet]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Granskningsudvalget|Granskningsudvalget]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Sophie Bremer|Sophie Bremer]] * [[Bruger:Nicolaj62/Arne Bertelsen|Arne Bertelsen]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Magnat|Magnat]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Lotte Machon|Lotte Machon]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Michael Kistrup|Michael Kistrup]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Statshåndbog|Statshåndbog]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Danskerlisten|Danskerlisten]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Statsadvokaten|Statsadvokaten]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/PEP-listen|PEP-listen]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Forfatningsdomstol|Forfatningsdomstol]] * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Juridisk kommitteret|Juridisk kommitteret]] * [[Bruger:Brodmann10/sandkasse/Freja Sine Thorsboe|Freja Sine Thorsboe]] * [[Bruger:Brodmann10/sandkasse/Nina Holst-Christensen|Nina Holst-Christensen]] * [[Bruger:Brodmann10/sandkasse/Jens Hartig Danielsen|Jens Hartig Danielsen]] * [[Bruger:Brodmann10/sandkasse/Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål|Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål]] ==== Hændelser/begivenheder ==== * [[Bruger:Nicolaj62/sandkasse/Nytårsrevolten 1860|Nytårsrevolten 1860]] * [[Bruger:Nicolaj62/FE-sagen|FE-sagen]] * [[Bruger:Nicolaj62/Rosenborgvin|Rosenborgvin]] = Kilder = === Leksika mv. === ==== Politik og adel ==== * {{Cite encyclopedia|title=TITEL|encyclopedia=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|author-link=Kaare R. Skou|year=2005|publisher=[[Aschehoug Dansk Forlag]]|location=[[København]]|isbn=978-87-11-31440-1|editor-first=Ulrik|editor-last=Brandt|url=https://search.worldcat.org/title/562044236|edition=1|oclc=562044236|pages=89}} * {{Cite encyclopedia|title=TITEL|encyclopedia=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|author-link=Kaare R. Skou|year=2007|publisher=[[Aschehoug Dansk Forlag]]|location=[[København]]|isbn=978-87-11-31440-1|editor-first=Ulrik|editor-last=Brandt|url=https://search.worldcat.org/title/562044236|edition=2|oclc=562044236|pages=89}} * {{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2023/907854.pdf|title=Danmarks adels aarbog 2012-2014|publisher=[[Syddansk Universitetsforlag]] & [[Dansk Adelsforening]]|year=2015|isbn=9788776748449|editor-last=Bisgaard|editor-first=Lars|volume=100|location=[[Odense]]|issn=0084-9561|editor-last2=Jensen|editor-first2=Mogens Kragsig}} * {{Cite encyclopedia|url=https://search.worldcat.org/title/968207164|title=Titel|last=Holstein|first=Henrik|encyclopedia=Adel i vor tid: En praktisk guide|publisher=[[Lindhardt og Ringhof]] & [[Dansk Adelsforening]]|year=2016|isbn=9788711568798|edition=1. oplag, 1.|location=København|oclc=968207164|pages=Sidetal}} ==== Historie ==== *''Gads Historieleksikon''. ** {{Cite encyclopedia|title=Abu Bakr|encyclopedia=Gads Historieleksikon|last=Ulff-Møller|first=Paul|pages=10|editor-last=Jensen|editor-first=Grethe|year=2016|url=https://search.worldcat.org/title/957388478|edition=5.|isbn=9788712054399|oclc=957388478|publisher=[[Gads Forlag]]}} ** {{Cite encyclopedia|title=Bill of Rights|encyclopedia=Gads Historieleksikon|last=Jensen|first=Bernard Eric|pages=60|editor-last=Jensen|editor-first=Grethe|year=2016|url=https://search.worldcat.org/title/957388478|edition=5.|isbn=9788712054399|oclc=957388478|publisher=[[Gads Forlag]]}} ** {{Cite encyclopedia|title=Amerikanske borgerkrig|encyclopedia=Gads Historieleksikon|last=Sørensen|first=Nils Arne|author-link=Nils Arne Sørensen|pages=20-21|editor-last=Jensen|editor-first=Grethe|year=2016|url=https://search.worldcat.org/title/957388478|edition=5.|isbn=9788712054399|oclc=957388478|publisher=[[Gads Forlag]]}} ** {{Cite encyclopedia|title=Nationalbanken|encyclopedia=Gads Historieleksikon|last=Bekker-Nielsen|first=Tønnes|author-link=Tønnes Bekker-Nielsen|pages=440|editor-last=Jensen|editor-first=Grethe|year=2016|url=https://search.worldcat.org/title/957388478|edition=5.|isbn=9788712054399|oclc=957388478|publisher=[[Gads Forlag]]}} * {{cite encyclopedia|last1=Andersen|first1=Anders K.K.|last2=Hansen|first2=Dorthe Holm|last3=Hartwig|first3=Mick|last4=Jensen|first4=Poul Kragh|last5=Jepsen|first5=Jeppe Nevers|last6=Jespersen|first6=Henrik|last7=Johansen|first7=Helle|last8=Jørgensen|first8=Frederik|last9=Madsen|first9=Rasmus|last10=Madsen|first10=Thomas Gregaard|last11=Mellin|first11=Karina|last12=Nielsen|first12=Henrik Holmskov|last13=Ralfkiær|first13=Luise|last14=Skipper|first14=Jon Bloch|last15=Sørensen|first15=Birgitte Linnet|last16=Therkildsen|first16=Lars|editor-last1=Skipper|editor-first1=Jon Bloch|title=TITEL|encyclopedia=Danmarkshistoriens årstal|edition=2. reviderede|date=2006|orig-date=2001|publisher=[[Det Historiske Hus]] og [[Aschehoug Dansk Forlag]]|isbn=87-11-11597-1|language=da|page=SIDETAL|display-authors=1|url=https://search.worldcat.org/title/894219908?oclcNum=894219908|oclc=894219908|publication-place=[[Viborg]]}} ==== Generelle leksika ==== * {{Cite encyclopedia|title=Sognepræst|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/1547.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=4190}} * {{Cite encyclopedia|title=Karlskrona|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Hatt|first=Gudmund|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=13.|edition=2.|year=1922|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0628.html|pages=614–15|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Gudmund Hatt}} * {{Cite encyclopedia|title=Karlskrona|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|last1=Holmdahl|first1=Johan Otto|last2=Sparre|first2=Per Sixten Carlsson|last3=Munthe|first3=Carl David Ludvig Wilhelm Wilhelmsson|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=13.|edition=2.|year=1910|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbm/0568.html|pages=1079–1090}} * {{Cite encyclopedia|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|last=Hellman|first=Torsten|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=13.|edition=1.|year=1939|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|url=https://runeberg.org/svupps/1-13/0498.html|pages=839–40|editor-link=Hans Wallengren}} * {{cite encyclopedia|editor-last1=Löb|editor-first1=Dorrit|editor-last2=Vistrup|editor-first2=Lene|title=TITEL|encyclopedia=Gyldendals Etbindsleksikon|edition=1. oplag, 1.|date=2005|publisher=[[Gyldendal|Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S]]|isbn=87-02-02033-5|language=da|url=https://search.worldcat.org/title/62504956|page=SIDETAL|publication-place=[[København]]}} ==== Besættelsen ==== * {{cite encyclopedia|editor-last1=Lauridsen|editor-first1=John T.|editor-last2=Mariager|editor-first2=Rasmus|editor-last3=Olesen|editor-first3=Thorsten Borring|editor-last4=Villaume|editor-first4=Poul|title=TITEL|encyclopedia=Den Kolde Krig og Danmark|series=Gads Leksikon|edition=1. oplag, 1.|date=2011|publisher=[[Gads Forlag]]|isbn=978-87-12-04361-4|language=da|page=SIDETAL|publication-place=[[København]]|url=https://search.worldcat.org/title/747332439?oclcNum=747332439|oclc=747332439}} * {{cite encyclopedia|editor-last1=Kirchhoff|editor-first1=Hans|editor-last2=Lauridsen|editor-first2=John T.|editor-last3=Trommer|editor-first3=Aage|title=TITEL|encyclopedia=Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45|edition=1. oplag, 1.|date=2002|publisher=[[Gads Forlag]]|isbn=87-12-03706-0|language=da|page=SIDETAL|publication-place=[[København]]|url=https://search.worldcat.org/title/53375897|oclc=53375897}} ==== Medicinske fagbøger ==== * {{Cite book|url=https://search.worldcat.org/title/1455253124|title=Centralnervesystemets anatomi|last=Rath|first=Martin Fredensborg|last2=Møkker|first2=Morten|publisher=FADL's Forlag|year=2020|isbn=978-87-93590-50-2|edition=1.|location=[[Roskilde]]|pages=193–94|issue=}} * {{Cite book|url=https://search.worldcat.org/title/1547690734|title=Biokemi|last=Landt|first=Jannik|last2=Grave|first2=Michael|publisher=[[FADL's Forlag]]|others=Illustreret af Birgitte Lerche|year=2025|isbn=9788776250331|edition=4.|location=[[København]]|oclc=1547690734}} * {{Cite encyclopedia|title=TITEL|encyclopedia=Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer|last=Levin|first=Klaus|year=2015|publisher=[[Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck]]|location=[[København]]|isbn=9788717042056|editor-first=Martin|editor-last=Toft|url=https://search.worldcat.org/title/901512451|edition=4|oclc=901512451|pages=89|first2=Jan Rytter|last2=Nørgaard}} * {{Cite encyclopedia|title=TITEL|encyclopedia=Politikens store lægebog|year=1996|publisher=[[Politikens Forlag]]|location=[[København]]|isbn=87-567-5689-5|editor-first=Jerk W.|editor-last=Langer|url=https://search.worldcat.org/title/1032568763|edition=3|oclc=1032568763|pages=89}} = Oprettede sider = == Personer == === Læger === * [[Bodil Bloch]] * [[Charlotte Barfod]] * [[Susanne Bach Lausten]] * [[Arne Bertelsen (1910-1971)]] === Embedsmænd og diplomater === * [[Jens Hartig Danielsen]] * [[Freja Sine Thorsboe]] * [[Michael Kistrup]] * [[Sophie Bremer]] * [[Henriette Ellermann-Kingombe]] * [[Christina Markus Lassen]] * [[Jean-Charles Ellermann-Kingombe]] * [[Niels Fenger]] === Adelige, fyrstelige og kongelige === * [[Mathilde Calvi di Bergolo]] * [[Lois Frances Booth]] * [[Anna Ahlefeldt-Laurvig-Lehn]] * [[Lilibet Mountbatten-Windsor]] * [[Karl Edvard Stuart]] * [[Frederikke Vilhelmine af Preussen]] * [[Mogens greve Krag-Juel-Vind-Frijs]] * [[Anna Christiane Gyldenløve]] === Erhvervsfolk === * [[Artom Rand]] * [[Johan Garmann (1583-1651)]] === Præster === * [[Christian Nielsen Krarup]] == Embeder == === Kirkelige === * [[Primas]] * [[Kardinaldekan]] * [[Kardinal (katolske kirke)|Kardinal]] (væsentligt udvidet, omskrevet, forbedret mv.) * [[Metropolit]] (væsentligt udvidet, omskrevet, forbedret mv.) * [[Biskop]] (væsentligt udvidet, omskrevet, forbedret mv.) * [[Ærkebiskop]] (væsentligt udvidet, omskrevet, forbedret mv.) === Centraladministrationen mv. === * [[Statsministeriets departementschef]] ** [[Departementsråd for Udenrigspolitik]] ** [[Juridisk kommitteret|Kommitteret i jura, Statsministeriet]] * [[Kronjurist]] * [[Særlig udsending]] === Øvrige === * [[Primus inter pares]] * [[Stabslæge]] * = Louise Dannemand = '''Christiane Louise lensgrevinde Dannemand''' (født '''komtesse Schulin'''; 5. december 1815 – 11. juli 1884) var en dansk [[Adel|adelskvinde]], selskabsdame og [[Velgørenhed|filantrop]]. Hun var den anden, men længstvarende og mest fremtrædende hustru til [[Frederik Wilhelm Dannemand|Frederik Wilhelm]] [[Frederik Wilhelm Dannemand|lensgreve Dannemand]], den adlede uægte søn af [[Frederik 6.]] og [[Fru Dannemand]]. Hun blev født på [[Frederiksdal (Virum)|Frederiksdal]] som femte barn og tredje datter af [[Sigismund Ludvig Schulin|Sigismund Ludvig]] [[Sigismund Ludvig Schulin|lensgreve Schulin]] og Louise Elisabeth Brown. Hun voksede op på slægtsgården i [[Virum]], og familien opretholdt nære forbindelser til [[det danske kongehus]] og gæstede ofte det nærliggende [[Sorgenfri Slot]], der fra 1805 til 1848 var Christian 8.s sommerresidens.{{Sfn|Wijngaard|2013|p=8}}<ref>{{Cite web|title=Sorgenfri Castle|url=https://lyngbyok.dk/html/sorgenfrien.html|access-date=2025-08-10|website=lyngbyok.dk}}</ref> I 1845 ægtede hun Frederik Dannemand og blev frue på hans nyligt erhvervede herregård [[Aastrup (Soderup Sogn)|Aastrup]] ved [[Tølløse]]. I modsætning til sin mand, der havde et fredsommelig gemyt og var stærkt optaget af sine [[Hest|heste]], var hun en udpræget selskabsskikkelse, aktiv og vel forbundet i landets øverste kredse. Hun korresponderede desuden med kulturpersonligheder som [[Lorenz Frølich]], [[Pietro Krohn]] og [[H.C. Andersen]].{{Sfn|Bjurner|2012|p=23}} Samtidige kilder beskriver hende som snakkesalig, frisproget og berygtet for sin udtalte bramfrihed.<ref name=":18">{{cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/928362.pdf|title=Stamtavle over læge i Hvalsø Laurits Esmarch Bangs efterkommere på sværdsiden med biografiske tilføjelser|publisher=Børn og Børnebørn|year=1936|location=|pages=12|language=da}}</ref> I sine erindringer beskrev [[Gehejmeråd|gehejmekonferensråd]] [[J.P. Trap|J. P. Trap]] hende som "meget degageret, men af en behagelig Gemytlighed og ikke uden Begavelse".{{Sfn|Trap|1966|p=53}} Ved en middag hos kongen og [[Caroline Amalie|dronningen]] henviste hun berømt til, at [[Frederik 7.]] ikke var vant til "ordentligt Selskab", hvilket fik kongen til spøgefuldt at udbryde, at han havde glemt, at han talte med "Kjællingen fra Aastrup".<ref name=":182">{{cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/928362.pdf|title=Stamtavle over læge i Hvalsø Laurits Esmarch Bangs efterkommere på sværdsiden med biografiske tilføjelser|publisher=Børn og Børnebørn|year=1936|location=|pages=12|language=da}}</ref> Hun viet en stor del af sit liv til [[velgørenhed]]. Sammen med sin mand stiftede hun [[Det Grevelige Dannemandske Stift Aastrup|Det grevelige Dannemandske Stift]], en velgørende institution for ubemidlede kvinder og officerdøtre; pr. 2025 ejer stiftelsen fortsat Aastrup.<ref>{{Cite web|title=HISTORIE – Aastrup Kloster|url=https://aastrupkloster.dk/historie/|access-date=2025-08-11|language=da-DK}}</ref>{{Sfn|Bramsen|1969|p=271}} I 1865 var hun blandt de ledende adelige kvinder, der organiserede og finansierede et [[Caroline Amalies Asyl|asyl og en skole i Rigensgade]] til markering af 50-året for dronning Caroline Amalies ankomst til Danmark.<ref name=":19">{{cite book|url=https://user-9y8ca5x.cld.bz/591167588/6/|title=Beretning om Dronning Caroline Amalies Asyl gennem 75 Aar|publisher=Bestyrelsen for Dronning Caroline Amalies Legat til Asylet og Asylskolen i Rigensgade|others=Printed by H. Meyers Bogtrykkeri|year=1904|location=København|pages=43-43 & 48|language=da}}</ref> Efter [[stormfloden 1872]] blev hun medlem af centralkomitéen og tog del i hjælpearbejdet, bl.a. med en [[Basar|velgørenhedsbasar]] på [[Christiansborg|Christiansborg Slot]].<ref>{{Cite journal |last=Østen |first=Carl |date=1 January 1948 |title=Danmarks største naturkatastrofe – Stormfloden d. 13. Novbr. 1872 (sluttet) |url=https://marinehist.dk/orlogsbib/tidsskrifter/VIKINGEN/1948-VIKINGEN.pdf |journal=Vikingen |language=da |location=Copenhagen |publisher=Dansk Dampskibsrederiforening |volume=25 |issue=1}}</ref> Senere i livet udviklede hun en interesse for [[arkæologi]]; hun støttede og rejste sammen med den engelske arkæolog Sir John Evans og korresponderede med [[J.J.A. Worsaae|Jens J. A. Worsaae]], direktør for [[Nationalmuseet]].<ref name=":17">{{cite journal |last=Bangert |first=Susanne |date= |year=2006 |title=En engelsk oldgransker i Danmark: Sir John Evans (1823–1908) og hans danske kolleger |url=https://www.oldskriftselskabet.dk/CustomerData/Files/Folders/4-aarb%C3%B8ger/21_aarboeger2006-01.pdf |journal=Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie |location=Copenhagen |publisher=Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab |pages=18 |isbn=978-87-87483-12-4 |issn=0084-585X}}</ref> Hun døde i 1884, 68 år gammel, under et [[Sanatorium|kurophold]] ved mineralkilderne i [[Vichy]] i [[Frankrig]].{{Sfn|Bjurner|2012|p=24}} Hendes enkemand indgik senere nyt ægteskab. == Tidligt liv og familie == Christiane Louise Schulin blev født [[komtesse]] den 5. december 1815 på familiegodset [[Frederiksdal (Virum)|Frederiksdal]] i [[Virum]], Sjælland. Hun blev døbt i [[Lyngby Kirke (Lyngby-Taarbæk Kommune)|Kongens Lyngby Kirke]] den 30. maj 1816. Hun var den tredje datter af [[Sigismund Ludvig Schulin|Lensgreve Sigismund Ludvig Schulin]] (1777-1836), overhoved for Schulin-familien og indehaver af Frederiksdal-[[Entail|godset]], og hans kone Louise Elisabeth Brown (1785-1851), en efterkommer af den skotsk-danske købmand [[John Brown (handelsmand)|John Brown]] (1723-1808).{{Sfn|Jørgensen|1982|p=150–151}} Louise havde tre brødre og tre søstre og voksede op i det velhavende miljø på Frederiksdal.<ref>{{Cite web|last=Holbek|first=Finn|title=Christiane Louise komtesse Schulin|url=https://finnholbek.dk/|access-date=2025-08-10|website=finnholbek.dk|language=da}}</ref> Hun blev opkaldt efter en tante, der døde i 1813.{{Sfn|Hjorth|2006|p=165}} == Ægteskab og social position == Den 13. juni 1845 giftede hun sig med [[Frederik Wilhelm Dannemand]] i [[Holmens Kirke]] i København. Hendes mand, født i 1813, var den uægte søn af [[Frederik 6.|Kong Frederik]] [[Frederik 6.|6. af Danmark]] og hans mangeårige elskerinde [[Fru Dannemand|Frederikke Dannemand]]. Han var blevet udnævnt til [[lensgreve]] [[greve|i]] 1830 og tjente som [[officer]] i [[Hæren]]. Samtidige kilder beskrev, at parret med Louise, en komtesse fra Danish etableret adelshus, var socialt fordelagtigt; det bragte kongens uægte søn i [[Adel|adelsposition]]. Ved brylluppet blev hun lensgrevinde Danemand til [[Aastrup (Soderup Sogn)|Aastrup]], som hendes mand havde købt i 1842.{{Sfn|Bramsen|1969|p=270}} Parret havde ingen børn. Louise blev [[stedmoder|stedmor]] til sin mands uægte datter Frederikke Kirederf Dannemand, som boede på Aastrup fra 1862 til 1869. == Rolle som grevinde og selskabsdame == Grevinde Dannemand var aktiv i det sociale liv. I sine erindringer bemærkede kabinetssekretær [[J.P. Trap|Jens Peter Trap,]] at hun var kendt for sin stærke stemme og snakkesalige væremåde samt for at være en formidabel værtinde. Samtidige dagbogsskribenter sammenlignede hende med den excentriske [[General|Generalinde]] Bülow, men bemærkede, at hun var mindre underholdende end denne dame, selvom hun besad en slående fremtoning og var i stand til at formulere sig groft.{{Sfn|Trap|1967|p=138}} Grevinden ledsagede sin mand ved hoffet og diplomatiske lejligheder. I 1865 rejste hun med ham til [[Stockholm|Stockholm,]] hvor han modtog Kommandørkorset af den [[Sankt Olavs Orden|Norske Sankt Olavs Orden]]. I en tid med anspændte [[Denmark–Sweden relations|dansk-svenske forhold]] skabte rejsen sladder i København. Hun bemærkede, at postyret fik det til at virke, som om hendes mand blev behandlet som endnu en [[Corfitz Ulfeldt]]. Ifølge Trap blev hun godt bekendt med [[Karl 15. af Sverige|Karl XV af Sverige]] under besøget i 1865.{{Sfn|Trap|1966|p=53}} Han forærede hende et parisk stel, bestående af mindst to [[Kande|kander]], en [[urne]], et antal [[Kop|kopper]] og andre genstande. Hun donerede senere det meste af det til [[Rosenborg Slot]].<ref>{{Cite web|title=Dannemand, Christiane Louise|url=https://museum.helsingborg.se/web/object/1485302|access-date=2025-08-11|website=museum.helsingborg.se|language=en}}</ref><ref>{{Kilde bog|efternavn=Nyrop|fornavn=Camillus|url=https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022073908-bw.pdf|titel=Den danske porcellænsfabrikations tilbliven: en industrihistorisk studie|udgiver=Thieles Bogtrykkeri|andre=|år=1878|sted=København|sprog=da}}</ref> Grevinde Dannemand var involveret i [[Caroline Amalies Asyl|Enkedronning Caroline Amalies asyl og skole i København]]. I 1865 sluttede hun sig til dameudvalget, der indsamlede penge til den nye asylbygning, og fungerede som [[Talsmand|talsperson,]] da planer og tegninger blev præsenteret for dronningen på [[Sorgenfri Slot]] . Hun deltog i grundstensnedlæggelsen den 15. juli 1865 og var senere medunderskriver på skødet, der overdrog den færdige ejendom til institutionen. Ved bygningens indvielse donerede hun et portræt af dronningen af maleren [[J.V. Gertner|Johan Vilhelm Gertner]] . <ref name=":192">{{Kilde bog|url=https://user-9y8ca5x.cld.bz/591167588/6/|titel=Beretning om Dronning Caroline Amalies Asyl gennem 75 Aar|udgiver=Bestyrelsen for Dronning Caroline Amalies Legat til Asylet og Asylskolen i Rigensgade|andre=Printed by H. Meyers Bogtrykkeri|år=1904|sted=København|sider=43-43 & 48|sprog=da}}</ref> = Jessie Ahlefeldt-Laurvig-Bille = '''Jessie Camille grevinde [[Ahlefeldt-Laurvig-Bille]]''' (født '''baronesse''' '''[[Bille (adelsslægt)|Bille-Brahe]]'''; 18 May 1853 – 2 February 1927) var en dansk [[Adel i Danmark|adelskvinde]], [[godsejer]] og enearving til [[Stamhus|stamhuset]] [[Egeskov Slot]] på Sydfyn. Hun blev født , som Hun er stammoder til Ahlefeldt-Laurvig-Bille grenen af [[Ahlefeldt|Ahlefeldt-Laurvig familien]], og dermed forfader til nuværende ejer af Egeskov, [[Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille]]. == Biografi == === Tidligt liv og ægteskab === === Arv og besidderinde === === Senere liv og død === === Karakter === == Referencer == === Citationer === <references responsive="" /> === Bibliografi === {{refbegin|colwidth=30em}} * {{cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2023/929772.pdf|title=Sct. Laurentii kirke i Roskilde 1901–2001|last=Denman|first=Henrik|publisher=Historisk Samfund for Roskilde Amt|year=2001|isbn=87-985276-3-0|series=Historisk Årbog for Roskilde Amt|location=Roskilde|language=da}} * {{Cite book|url=https://www.kb.dk/e-mat/dod/113414007670_bw.pdf|title=Danske Len|last1=Bobé|first1=Louis|last2=Graae|first2=Gustav|last3=West|first3=Fr. Jürgensen|publisher=A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel|others=Trykt hos J. H. Schultz A/S|year=1916|location=København|language=da}} * {{Cite book|url=https://www.ronlev.dk/bibliotek/1792.pdf|title=Slægten Ahlefeldts Historie|last=Bobé|first=Louis|publisher=Andr. Fred. Høst & Søn|year=1912|volume=1|location=København|language=da}} * {{cite encyclopedia|year=1910|title=Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Anna|encyclopedia=[[Kraks Blå Bog]]|publisher=Kraks Forlag|location=Copenhagen|url=https://runeberg.org/blaabog/1910/0015.html|access-date=11 August 2025|last=Krak|first=Ove|edition=1910|language=da}} * {{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/920310.pdf|title=De danske Majorater: En genealogisk Haandbog|last=Krogh|first=F.|publisher=Chr. Steen & Søn|others=Trykt hos Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle|year=1868|location=København|language=da}} * {{Cite book|url=https://archive.org/details/kongerigetdanmar03trap/page/632/mode/2up|title=Kongeriget Danmark|last1=Trap|first1=J. P.|last2=Falbe-Hansen|first2=V. (Vigand)|last3=Westergaard|first3=Harald|last4=Weitemeyer|first4=H. (Harald)|date=1898|publisher=G. E. C. Gad|volume=3|location=Kjøbenhavn|language=da|author-link1=Jens Peter Trap}} * {{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/925124.pdf|title=Danske Slotte og Herregårde|publisher=Hassings Forlag|year=1965|editor-last=Roussell|editor-first=Aage|edition=2nd|volume=8: Sydfyn|location=Copenhagen|language=da}} {{refend}} = Københavns Grønttorvs Auktion = {{Infoboks virksomhed | navn = Københavns Grønttorvs Auktion <br />KGA | Grundlagt = 1. oktober 1908 | Grundlægger = [[Artom Rand]] | Etableringssted = [[København]] | Type = [[Aktieselskab]] | Lokation = [[Rømersgade]] 7 <small>(1908-1963)</small><br />[[Valby]] <small>(1963-1978)</small> | Industri = [[Frugt]]- og [[Grøntsag|grøntimport]] | AntalMedarbejdere = 200+ <small>(1936)</small> | Datterselskaber = Dansk-Baltisk Banan Import, Dansk Export Tomater | Skæbne = [[Fusion (jura)|Fusioneret]] med Th. Olesen Import A/S (1978) | Billede = Københavns Grønttorvs Auktion (KGA).png | Billede_størrelse = 200px | Billede_tekst = Virksomhedslogo for Københavns Grønttorvs Auktion. }} '''Københavns Grønttorvs Auktion''', bedre kendt blot som '''KGA''', var et stort dansk auktionshus og [[engrosvirksomhed]], der forestod salg af indenlandske [[Grøntsag|grøntsager]] og [[Have|haveprodukter]] på [[Israels Plads|Grønttorvet]] i [[Indre By (København)|Indre By]], og senere på det nybyggede grønttorv i [[Valby]]. Virksomheden blev oprettet i 1933 i kølvandet på Københavnske Handelsgartneres Auktionssalg, som [[Likvidation|likviderede]] i året forinden (1932). En række [[Datterselskab|datterselskaber]], heriblandt Auktionshallen for Frugt- og Grøntsager (Auktionshallen). == Historie == == Referencer == === Citationer === <references responsive="" /> === Kilder === *{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/923377.pdf|title=Erhvervshistorisk årbog 1982|publisher=Universitetsforlaget i Aarhus|year=1982|editor-last=Gejl|editor-first=Ib|edition=32.|series=Meddelelser fra Erhvervsarkivet|editor-last2=Jansen|editor-first2=Chr. R.}} *{{Cite web|url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Artom_Rand|title=Artom Rand|last=Henrik Fode|date=18. juli 2011|website=lex.dk|access-date=10. juli 2025|url-status=live|series=[[Dansk Biografisk Leksikon]]}} *{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/931277.pdf|title=Danske Gartnerivirksomheder|last=Tholle|first=Johannes|publisher=Dansk Haandbogsforlag: [[Bianco Lunos Bogtrykkeri]]|year=1936|location=[[København]]}} *{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/910704.pdf|title=Danmarks Amter og Deres Mænd|last=Osvald|first=Osvald|publisher=Akts. Hafnia Handelsforlaget|year=1936|isbn=|edition=3|location=[[København]]}} h217aezl7lzre5tjbbpe243npuqw9q8 0 1003770 12349389 12326007 2026-09-05T17:45:39Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 17 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349389 wikitext text/x-wiki [[Fil:Teglgårdstræde 02.jpg|thumb|Teglgårdstræde.]] '''Teglgårdstræde''' er en gade i [[Indre By (København)|Indre By]] i [[København]], der går fra [[Sankt Peders Stræde]] til [[Nørre Voldgade]]. Gaden er en del af et gadeforløb, der starter med [[Gåsegade]] i sydøst, fortsætter med [[Hestemøllestræde]], [[Kattesundet]] og [[Larsbjørnsstræde]] og ender med Teglgårdstræde selv i nordvest. Gadenavnet kendes siden 1563 og hentyder til, at der havde ligget et [[teglværk]] med tilhørende grave i nærheden siden [[Reformationen i Danmark|reformationstiden]]. Teglproduktionen var dog flyttet udenfor de [[Middelalderbefæstningens volde|daværende volde]] senest omkring 1600. Gaden som sådan kendes fra slutningen af 1400-tallet, men den blev omlagt efter [[Københavns brand 1728]].<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 294. {{ISBN|87-00-35610-7}}</ref> Gaden gik fuldstændigt til ved [[Københavns brand 1795]], og mange af de nuværende huse er derfor opført i årene umiddelbart efter. Facaderne er ofte simple men til gengæld findes de i både rød, blå, gul og grøn. == Bygninger og beboere == [[Fil:Teglgårdstræde 6.jpg|thumb|Gården ved den tilbagetrukne nr. 8.]] Den fireetages hjørneejendom Teglgårdsstræde 1 / Sankt Peders Stræde 18 blev opført for [[urtekræmmer]] August Anton Herrested i 1797-1798 og fredet i 1959.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-1-sankt-peders-straede-18 ''Teglgårdsstræde 1 / Sankt Peders Stræde 18''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Boghandlen [[Fantask]], der har specialiseret sig i [[tegneserie]]r, [[science fiction]] og [[fantasy]], har ligget på hjørnet siden 1971.<ref>[https://www.fantask.dk/about.asp ''Kontakt''], Fantask. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den fireetages nr. 3 blev opført af murerfirmaet Bloms Enke & Sønner i 1801-1802. De opførte både denne og flere andre ejendomme med henblik på videresalg.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-3-3a ''Teglgårdsstræde 3-3a''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den treetages nr. 5 blev opført af tømrermester Christopher Crane i 1799-1802 og fredet i 1959. Her bemærkes de fremhævede og indrammede sidevinduer på første sal. Kaptajn, senere generalmajor, [[Hans Hedemann]] boede i ejendommen fra 1830 til 1833. Det daværende [[Landstinget|landstingsmedlem]] [[Balthazar Christensen]] boede her fra 1858 til 1862.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-5 ''Teglgårdsstræde 5''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den fireetages nr. 7 blev opført i 1801 og fredet i 1959. Her bemærkes de gamle overdækninger af et par kælderindgange på hver sin side af hoveddøren.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-7 ''Teglgårdsstræde 7''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den treetages nr. 9 blev opført af murermester Lars Hinsen Blem i 1796. Her bemærkes en dekorativ [[mæanderbort]] mellem første og anden sal og en kordongesims øverst på huset.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-9 ''Teglgårdsstræde 9''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den fireetages nr. 11 blev opført af murermester Ditløf Gimmerdahl i 1811. Her ses et indmuret relief over porten.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-11 ''Teglgårdsstræde 11''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den fireetages nr. 13 blev opført for vognmand Peter Petersen Carstensen i 1809-1810.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-13-13a ''Teglgårdsstræde 13-13a''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den treetages nr. 15 og den fireetages hjørneejendom Nørre Voldgade 20 blev opført af murermester [[Christian Martens]] i 1808-1809.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-15-noerre-voldgade-20 ''Teglgårdsstræde 15 / Nørre Voldgade 20''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210304183304/http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-15-noerre-voldgade-20 |date= 4. marts 2021 }}, Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den treetages hjørneejendom i nr. 2 blev opført for den ovennævnte urtekræmmer August Anton Herrested i 1797. Den treetages nr. 2C ved siden af med gavlkvist blev opført samme år som pakhus.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-2a-c ''Teglgårdsstræde 2a-c''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210304183305/http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-2a-c |date= 4. marts 2021 }}, Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Nr. 4, 6 og 8 er et kompleks fra 1866. Nr. 4 og 6 ligger ud til gaden og er udsmykket med et lille relief over porten til nr. 4.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-4a-f-6a-b-8a-b ''Teglgårdsstræde 4a-f-6a-b-8a-b''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210304183312/http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-4a-f-6a-b-8a-b |date= 4. marts 2021 }}, Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Nr. 8 er til gengæld trukket tilbage med en indhegnet gårdsplads mellem gaden og huset. Gourmetrestauranten Brace åbnede her i 2017.<ref>[https://www.restaurantbrace.dk/gourmet-restaurant-koebenhavn/ ''Gourmet restaurant København'']{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}. Brace. Besøgt 3. august 2019.</ref> Den fireetages nr. 10 blev opført af murermester Niels Schønberg Kurtzhals i 1798.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-10 ''Teglgårdsstræde 10''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Nr. 12 omfatter fire bygninger, der alle blev fredet i 1972. Det fireetages forhus blev opført for [[høker]] Jens Jeppesen Søegaard i 1797. I første baggård kommer er der et sidehus fra 1781 og et tværhus med portgennemgang fra 1730. I anden baggård er der et baghus fra 1729.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-12-12a-d ''Teglgårdsstræde 12-12a-d''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Nr. 14 blev oprindeligt opført som et toetages [[bindingsværk]]shus mellem 1730 og 1742. I slutningen af 1700-tallet fik den en grundmuret facade og blev forhøjet til tre etager. Yderst til venstre på facaden er der indmuret en bombe fra [[Københavns bombardement]] i 1807.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-14 ''Teglgårdsstræde 14''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> Det fireetages forhus i nr. 16 blev opført af murermester Poul Egeroed i 1805. Mellem første og anden sal er der en frise i form af en mæanderbort med diademhoveder og [[rosette]]r. Desuden er der et baghus fra 1875.<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede-16-16a ''Teglgårdsstræde 16-16a''], Indenforvoldene.dk. Besøgt 3. august 2019.</ref> == Noter == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * [http://www.indenforvoldene.dk/teglgaardsstraede Teglgårdstræde] på indenforvoldene.dk {{Coord wd}} {{Gader i Indre By (København)}} [[Kategori:Stræder (gade)]] [[Kategori:Gader i Indre By (København)]] 2lssujeu22p1z3xgitux9zfr5e77v17 0 1005235 12349584 10843541 2026-09-06T02:00:56Z Oleryhlolsson 134442 tilføjer kategori 12349584 wikitext text/x-wiki [[Fil:Kulebjerg Overdrev 07.jpg|thumb|Kulebjerg Overdrev]] '''Kulebjerg Overdrev''' er et gammelt [[overdrev]] i Kulebjerg Skov nær [[Skellebjerg]] på [[Vestsjælland]]. Hele området er på ca. 8 ha. Overdrevet har aldrig været opdyrket, hvilket er grunden til, at der rundt om i det lysåbne område ligger mange store strøsten fra sidste [[istid]]. Tuer lavet af Gul Engmyre bidrager til det ujævne terræn. Derudover præges landskabet af talrige store, fritstående ege- og nåletræer, buske af blandt andet slåen, ene og hvidtjørn samt et par vandhuller. Allerede i 1925 blev ca. 2 ha. af Kulebjerg Overdrev fredet for at beskytte de landskabsmæssige kvaliteter samt naturtypens karakteristiske plante- og dyrearter. Af samme årsag afgræsses overdrevet i dag af kreaturer for at forhindre tilgroning. Floraen inkluderer stadig flere arter typiske for overdrev såsom Liden klokke, Lav tidsel og Hedelyng. Et par arter af gøgeurt, der tidligere er fundet på området, er forsvundet.<ref>[https://soroe.dn.dk/departments-media/6417/fremtidensnatur_soroe.pdf Fremtidens natur i Sorø kommune]</ref><ref>Danmarks Naturfredningsforening: [https://www.fredninger.dk/fredning/kulebjerg-overdrev/ Kulebjerg Overdrev]</ref> Kulebjerg Overdrev hører under godset Conradineslyst, men man kan færdes frit overalt på overdrevet. På grund af græsningen er der dog kreaturhegn, som skal passeres via låger eller stenter. Hunde må ikke medbringes.<ref>[http://friluftsdata.dk/upPdfs/kulebjerg%20infotavle_1125.pdf Kulebjerg infotavle]</ref> ==Galleri== <gallery> File:Kulebjerg Overdrev 01.jpg|Tuer af Gul Engmyre på Kulebjerg Overdrev. File:Kulebjerg Overdrev 02.jpg|Spredt rundt om i området står flere store, gamle egetræer. File:Kulebjerg Overdrev 04.jpg|Centralt på overdrevet ligger et par vandhuller. Det største har åbent vandspejl hele året. File:Kulebjerg Overdrev skilt.jpg|thumb|Overdrevet kan nås både nordfra fra Hedeborydevej ad [[Jyderupstien]] eller sydfra ad stierne i Kulebjerg skov fra vigepladsen ved Sorøvej (255). </gallery> ==Referencer== {{reflist}} {{coord|55.54432|11.43807|type:forest|display=title}} [[Kategori:Fredede arealer i Danmark]] [[Kategori:Overdrev]] [[Kategori:Sorø Kommunes geografi]] [[Kategori:Ruds Vedby Sogn]] hy22il0gnno7cbpnuyqsvwk4jaqii4g 0 1009649 12349612 12076684 2026-09-06T05:29:09Z Hchristophersen 23426 henvisning 12349612 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = BK Mariendal | billede = | billede_bredde = | billede_beskrivelse = | fulde_klubnavn = Boldklubben Mariendal<ref name="Hist">{{cite web|url=https://www.dbukoebenhavn.dk/om-os/historie/klubber/m/mariendal/|title=Boldklubben Mariendal|work=[[Dansk Boldspil Union|DBU.dk]]|accessdate={{date|2019-7-27}}|archive-date=11. april 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200411221420/https://www.dbukoebenhavn.dk/om-os/historie/klubber/m/mariendal/|url-status=dead}}</ref> | kælenavn(e) = | dato_grundlagt = {{fødselsdato|1923|7|5}}<ref name="Hist"/> | dato_opløst = {{dødsdato og alder|1984|12|31|1923|7|5}}<ref name="Hist"/> | nationalt_forbund = [[DBU]] | lokalt_forbund = [[DBU København|KBU]] | hjemmebane = Finsensvej 1 | hjemmebane_by = [[Frederiksberg]] | hjemmebane_nation = [[Danmark]] | hjemmebane_kapacitet = | hjemmebane_siddepladser = <!--RET VENLIGST IKKE DANSK FODBOLDOPDATERING HER, MEN I SKABELONEN--> | infoboks_sidst_opdateret = {{date|2019-9-28}} }} '''Boldklubben Mariendal''' var en [[Danmark|dansk]] fodboldklub hjemmehørende på [[Finsensvej]] 1 på [[Frederiksberg]]. == Historie == Klubben blev grundlagt den [[5. juli]] [[1923]] efter en stiftende generelforsamling, der foregik ude på selve banen.<ref name="Hist"/> I 1925 trådte en masse klubber ind i [[Københavns Boldspil Union]], herunder også BK Mariendal.<ref name="Hist"/> Klubben spiller sin første kamp under KBU den 20. september 1925, en kamp klubben taber 4-2 til [[Dragør Boldklub]].<ref name="Hist"/> Efter flere år med snak om at trække sig fra KBU's rækker, trækker klubben endegyldigt sit sidste hold efter 1984-sæsonen.<ref name="Hist"/> Klubben havde en [[Boldklubben Mariendal (atletik)|atletikafdeling]]. == Referencer == {{reflist}} {{DK-fodboldklubstub}} {{Danmarksturneringen i fodbold}} {{DEFAULTSORT:Boldklubben Mariendal}} [[Kategori:Etableret i 1923]] [[Kategori:Fodboldklubber under DBU København]] [[Kategori:Idrætsforeninger i Danmark]] [[Kategori:Sport på Frederiksberg]] 5h0c6wupbpnsaq8gycwgm6qymitxve5 12349631 12349612 2026-09-06T07:14:03Z Hchristophersen 23426 wikilink 12349631 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = BK Mariendal | billede = | billede_bredde = | billede_beskrivelse = | fulde_klubnavn = Boldklubben Mariendal<ref name="Hist">{{cite web|url=https://www.dbukoebenhavn.dk/om-os/historie/klubber/m/mariendal/|title=Boldklubben Mariendal|work=[[Dansk Boldspil Union|DBU.dk]]|accessdate={{date|2019-7-27}}|archive-date=11. april 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200411221420/https://www.dbukoebenhavn.dk/om-os/historie/klubber/m/mariendal/|url-status=dead}}</ref> | kælenavn(e) = | dato_grundlagt = {{fødselsdato|1923|7|5}}<ref name="Hist"/> | dato_opløst = {{dødsdato og alder|1984|12|31|1923|7|5}}<ref name="Hist"/> | nationalt_forbund = [[DBU]] | lokalt_forbund = [[DBU København|KBU]] | hjemmebane = Finsensvej 1 | hjemmebane_by = [[Frederiksberg]] | hjemmebane_nation = [[Danmark]] | hjemmebane_kapacitet = | hjemmebane_siddepladser = <!--RET VENLIGST IKKE DANSK FODBOLDOPDATERING HER, MEN I SKABELONEN--> | infoboks_sidst_opdateret = {{date|2019-9-28}} }} '''Boldklubben Mariendal''' var en [[Danmark|dansk]] fodboldklub hjemmehørende på [[Finsensvej]] 1 på [[Frederiksberg]]. == Historie == Klubben blev grundlagt den [[5. juli]] [[1923]] efter en stiftende [[generalforsamling]], der foregik ude på selve banen.<ref name="Hist"/> I 1925 trådte en masse klubber ind i [[Københavns Boldspil Union]], herunder også BK Mariendal.<ref name="Hist"/> Klubben spiller sin første kamp under KBU den 20. september 1925, en kamp klubben taber 4-2 til [[Dragør Boldklub]].<ref name="Hist"/> Efter flere år med snak om at trække sig fra KBU's rækker, trækker klubben endegyldigt sit sidste hold efter 1984-sæsonen.<ref name="Hist"/> Klubben havde en [[Boldklubben Mariendal (atletik)|atletikafdeling]]. == Referencer == {{reflist}} {{DK-fodboldklubstub}} {{Danmarksturneringen i fodbold}} {{DEFAULTSORT:Boldklubben Mariendal}} [[Kategori:Etableret i 1923]] [[Kategori:Fodboldklubber under DBU København]] [[Kategori:Idrætsforeninger i Danmark]] [[Kategori:Sport på Frederiksberg]] 1ndz4etxyo1o13ojpa7yj6x7xcr2tv3 0 1012415 12349293 12117620 2026-09-05T11:59:15Z Fanatizka 452612 /* Årene 1510-1511 – Forbund med Lübeck */ Tilføjede se også sektion med wikilinks 12349293 wikitext text/x-wiki {{Militær konflikt |konflikt = |delaf= |billede=Svante_Nilsson_Regent_of_Sweden_battle_scene_1889_by_Louise_Elisabet_Granberg_Stjernström_(b&w).jpg |billede_størrelse = 300px |titel= Skildring af Svante Nilsson i kamp, billede af Louise Elisabet Granberg Stjernström fra 1889. |dato= 1501-12 |sted= [[Skandinavien]] |koordinater= |resultat= Malmötraktaten: Sverige og Lübeck betalte til Danmark |part1= [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Sverige]]<br>{{flagicon image|Flag of the Free City of Lübeck.svg}} [[Den Frie Hansastad Lübeck]] <small>(fra 1509)</small><br>{{flagicon image|Tre Rosor Norway.JPG}} Norske oprørere <small>(til 1504)</small> |fører1 = [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Sten Sture den ældre|Sten Sture]] <small>(†1503)</small><br> [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Svante Nilsson (Sture)|Svante Sture]]<br> [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Hemming Gadh]]<br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Knut Alvsson]] <small>(†1502)</small><br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Nils Ravaldsson]] |styrke1= |tab1= |part2= {{flag|Kalmarunionen}} *[[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Danmark]] *[[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Norge]] |fører2 = [[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Hans af Danmark|Kong Hans]]<br> [[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Christine af Sachsen|Dronning Christine]]<br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Henrik Krummedige]] |styrke2= |tab2= }} '''Svante Nilsson Stures krig mod Danmark''' var en krig, som blev udkæmpet i årene [[1504]]-[[1512]] mellem svenske modstandere af [[Kalmarunionen]] og [[Danmark]]. == Baggrund == [[Svante Nilsson (Sture)]] blev valgt til [[rigsforstander]] den [[21. januar]] [[1504]], efter at [[Sten Sture den ældre]] var død i slutningen af året 1503. Sverige befandt sig da i krig med Danmark, og den danske konge [[Hans af Danmark|Hans]] havde mistet den svenske krone i 1501.<ref>Sundberg (2002), s. 387</ref> == Krigens forløb == === Årene 1504-1505 === Svante Nilsson opstillede en [[hær]], som marcherede mod [[Kalmar slot]], der blev styret af [[Giedde|Nils Giedde]]. Dele af hæren blev sendt til [[Öland]] for at belejre [[Borgholm Slot|Borgholms slot]]. Efter forhandlinger blev indgået en [[våbenhvile]] den 18. maj 1504, som skulle gælde til otte dage efter midsommer i året 1505, hvor nye forhandlinger skulle ske.<ref name="US388">Sundberg (2002), s. 388</ref> Da svenskerne ikke mødte op til forhandlingsmødet i juni 1505, begyndte nye krigshandlinger. Danske skibe hærgede langs den svenske kyst, og svenske handelsskibe blev kaprede. Svenskerne vandt et søslag mod danskerne.<ref name="US388"/> === Årene 1506-1507 === I begyndelsen af 1506 oprustede Sverige. [[Kalmar]] var under våbenstilstanden kommet på danske hænder, og det primære mål for Sverige var at erobre byen. Hæren manglede imidlertid forsyninger, og den smålandske [[almue]] ville ikke støtte den, eftersom Gadh ikke kunne garantere, at angrebet ville blive kortvarigt. I efteråret lykkedes det for Gadh at få nogle bønder fra [[Möre]] til at deltage i et angreb på Kalmar, som blev indledt natten til den [[23. oktober]] [[1506]]. Efter hårde kampe blev byen erobret i morgenstunden af svenskerne.<ref name="US389">Sundberg (2002), s. 389</ref> Under ledelse af [[Åke Hansson (Thott)|Åke Hansson]] gennemførtes i 1506 operationer mod [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]], hvorved blandt andet [[Halmstad]] og [[Laholm]] blev afbrændte.<ref name="US389"/> I juli 1507 angreb den danske flåde under ledelse af [[Søren Norby]], [[Kastelholm Slot|Kastelholm]] på [[Åland]], som blev erobret og afbrændt, ligesom [[høvedsmand]]en Sten Turesson Bielke blev taget til fange.<ref name="US389"/> I slutningen af året blev [[Nya Lödöse]] afbrændt af [[Henrik Krummedige]].<ref name="US391">Sundberg (2002), s. 391</ref> === Årene 1508-1509 === I februar 1508 gik svenske tropper ind i [[Skåne]] og afbrændte [[Væ]]. Som følge af krigstræthed og en af krigen forringet handel blev forhandlere sendt til [[København]] for at få "ett par års andrum". Resultatet blev en kort våbenhvile, og [[kong Hans]] tilbød at afstå den svenske krone. Til gengæld skulle svenskerne betale en årlig erstatning til Hans.<ref name="US391"/> Våbenhvilen blev forlænget, men i august 1509 angreb {{Illsup|de|Otte Rud til Vedby|Otte Rud|Otte Rud}} [[Åbo]], hvorefter [[Roslagen]] blev hærget. Den 17. august 1509 blev der indgået en fredsaftale i København, ved hvilken svenskerne accepterede at betale en årlig [[tribut]] til Hans. Det lykkedes ikke svenskerne at få danskerne til at afstå Kalmar og Borgholm.<ref name="US391"/> === Årene 1510-1511 – Forbund med Lübeck === Som følge af Otto Ruds hærgninger og at [[Lübeck]] byttede side bestemte svenskerne sig for at genoptage krigen med fornyet kraft, og i august 1510 rykkede en styrke under Åke Hansson ind i Skåne. Den 27. august mødte styrken en dansk styrke ved [[Fante Håla]]. Åke Hansson blev under kampene ramt af et spyd og døde.<ref name="US391"/> Svenskerne indgik i slutningen af september 1510 et forbund med Lübeck, som medførte, at det danske overherredømme til søs gik tabt. Svenskerne angreb Kalmar slot i slutningen af august, og med hjælp fra lübeckerne blev Borgholm og Öland erobrede.<ref>Sundberg (2002), s. 392</ref> I januar 1511 rykkede kong Hans ind i [[Västergötland]] fra [[Norge]]. De svenske styrker, under ledelse af [[Sten Sture den yngre]], trak sig tilbage til [[Värmland]]. Kong Hans' tropper belejrede [[Läckö slot]], [[brandskatning|brandskattede]] [[Skara]], drog mod [[Jönköping]] og kom den 2. februar tilbage til Halmstad.<ref name="US393">Sundberg (2002), s. 393</ref> I foråret 1511 genoptog danskerne kampene til søs, og de svenske kyster blev hærgede. I slutningen af året foreslog Lübeck danskerne en våbenhvile. Det svenske [[rigsråd]]s modstand mod Svante Nilsson blev hårdere, og de krævede hans tilbagetræden. Svente Nilsson døde den 2. januar 1512.<ref name="US393"/> == Se også == *[[Engelbrektoprøret]] *[[Gustav Vasas oprør]] *[[Dansk-hanseatiske krig (1510–1512)|Dansk-hanseatiske krig (1510-1512)]] == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * Ulf Sundberg: ''Medeltidens svenska krig'', 2. oplag, Hjalmarson & Högberg, Stockholm 2002; {{ISBN|91-89660-11-0}}; s. 387-393 {{oversættelse|sprog=sv|titel=Svante Nilsson Stures krig mot Danmark|oldid=44925235}} {{Sveriges historie|status=collapsed}} [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Sveriges historie]] [[Kategori:Kalmarunionen]] [[Kategori:Danmark i 1500-tallet]] [[Kategori:Krige der involverer Hanseforbundet]] ixatzm4d8lpgmq5p8kkhymm13ljc08p 12349295 12349293 2026-09-05T11:59:47Z Fanatizka 452612 Dansk stavning 12349295 wikitext text/x-wiki {{Militær konflikt |konflikt = |delaf= |billede=Svante_Nilsson_Regent_of_Sweden_battle_scene_1889_by_Louise_Elisabet_Granberg_Stjernström_(b&w).jpg |billede_størrelse = 300px |titel= Skildring af Svante Nilsson i kamp, billede af Louise Elisabet Granberg Stjernström fra 1889. |dato= 1501-12 |sted= [[Skandinavien]] |koordinater= |resultat= Malmøtraktaten: Sverige og Lübeck betalte til Danmark |part1= [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Sverige]]<br>{{flagicon image|Flag of the Free City of Lübeck.svg}} [[Den Frie Hansastad Lübeck]] <small>(fra 1509)</small><br>{{flagicon image|Tre Rosor Norway.JPG}} Norske oprørere <small>(til 1504)</small> |fører1 = [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Sten Sture den ældre|Sten Sture]] <small>(†1503)</small><br> [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Svante Nilsson (Sture)|Svante Sture]]<br> [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Hemming Gadh]]<br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Knut Alvsson]] <small>(†1502)</small><br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Nils Ravaldsson]] |styrke1= |tab1= |part2= {{flag|Kalmarunionen}} *[[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Danmark]] *[[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Norge]] |fører2 = [[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Hans af Danmark|Kong Hans]]<br> [[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Christine af Sachsen|Dronning Christine]]<br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Henrik Krummedige]] |styrke2= |tab2= }} '''Svante Nilsson Stures krig mod Danmark''' var en krig, som blev udkæmpet i årene [[1504]]-[[1512]] mellem svenske modstandere af [[Kalmarunionen]] og [[Danmark]]. == Baggrund == [[Svante Nilsson (Sture)]] blev valgt til [[rigsforstander]] den [[21. januar]] [[1504]], efter at [[Sten Sture den ældre]] var død i slutningen af året 1503. Sverige befandt sig da i krig med Danmark, og den danske konge [[Hans af Danmark|Hans]] havde mistet den svenske krone i 1501.<ref>Sundberg (2002), s. 387</ref> == Krigens forløb == === Årene 1504-1505 === Svante Nilsson opstillede en [[hær]], som marcherede mod [[Kalmar slot]], der blev styret af [[Giedde|Nils Giedde]]. Dele af hæren blev sendt til [[Öland]] for at belejre [[Borgholm Slot|Borgholms slot]]. Efter forhandlinger blev indgået en [[våbenhvile]] den 18. maj 1504, som skulle gælde til otte dage efter midsommer i året 1505, hvor nye forhandlinger skulle ske.<ref name="US388">Sundberg (2002), s. 388</ref> Da svenskerne ikke mødte op til forhandlingsmødet i juni 1505, begyndte nye krigshandlinger. Danske skibe hærgede langs den svenske kyst, og svenske handelsskibe blev kaprede. Svenskerne vandt et søslag mod danskerne.<ref name="US388"/> === Årene 1506-1507 === I begyndelsen af 1506 oprustede Sverige. [[Kalmar]] var under våbenstilstanden kommet på danske hænder, og det primære mål for Sverige var at erobre byen. Hæren manglede imidlertid forsyninger, og den smålandske [[almue]] ville ikke støtte den, eftersom Gadh ikke kunne garantere, at angrebet ville blive kortvarigt. I efteråret lykkedes det for Gadh at få nogle bønder fra [[Möre]] til at deltage i et angreb på Kalmar, som blev indledt natten til den [[23. oktober]] [[1506]]. Efter hårde kampe blev byen erobret i morgenstunden af svenskerne.<ref name="US389">Sundberg (2002), s. 389</ref> Under ledelse af [[Åke Hansson (Thott)|Åke Hansson]] gennemførtes i 1506 operationer mod [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]], hvorved blandt andet [[Halmstad]] og [[Laholm]] blev afbrændte.<ref name="US389"/> I juli 1507 angreb den danske flåde under ledelse af [[Søren Norby]], [[Kastelholm Slot|Kastelholm]] på [[Åland]], som blev erobret og afbrændt, ligesom [[høvedsmand]]en Sten Turesson Bielke blev taget til fange.<ref name="US389"/> I slutningen af året blev [[Nya Lödöse]] afbrændt af [[Henrik Krummedige]].<ref name="US391">Sundberg (2002), s. 391</ref> === Årene 1508-1509 === I februar 1508 gik svenske tropper ind i [[Skåne]] og afbrændte [[Væ]]. Som følge af krigstræthed og en af krigen forringet handel blev forhandlere sendt til [[København]] for at få "ett par års andrum". Resultatet blev en kort våbenhvile, og [[kong Hans]] tilbød at afstå den svenske krone. Til gengæld skulle svenskerne betale en årlig erstatning til Hans.<ref name="US391"/> Våbenhvilen blev forlænget, men i august 1509 angreb {{Illsup|de|Otte Rud til Vedby|Otte Rud|Otte Rud}} [[Åbo]], hvorefter [[Roslagen]] blev hærget. Den 17. august 1509 blev der indgået en fredsaftale i København, ved hvilken svenskerne accepterede at betale en årlig [[tribut]] til Hans. Det lykkedes ikke svenskerne at få danskerne til at afstå Kalmar og Borgholm.<ref name="US391"/> === Årene 1510-1511 – Forbund med Lübeck === Som følge af Otto Ruds hærgninger og at [[Lübeck]] byttede side bestemte svenskerne sig for at genoptage krigen med fornyet kraft, og i august 1510 rykkede en styrke under Åke Hansson ind i Skåne. Den 27. august mødte styrken en dansk styrke ved [[Fante Håla]]. Åke Hansson blev under kampene ramt af et spyd og døde.<ref name="US391"/> Svenskerne indgik i slutningen af september 1510 et forbund med Lübeck, som medførte, at det danske overherredømme til søs gik tabt. Svenskerne angreb Kalmar slot i slutningen af august, og med hjælp fra lübeckerne blev Borgholm og Öland erobrede.<ref>Sundberg (2002), s. 392</ref> I januar 1511 rykkede kong Hans ind i [[Västergötland]] fra [[Norge]]. De svenske styrker, under ledelse af [[Sten Sture den yngre]], trak sig tilbage til [[Värmland]]. Kong Hans' tropper belejrede [[Läckö slot]], [[brandskatning|brandskattede]] [[Skara]], drog mod [[Jönköping]] og kom den 2. februar tilbage til Halmstad.<ref name="US393">Sundberg (2002), s. 393</ref> I foråret 1511 genoptog danskerne kampene til søs, og de svenske kyster blev hærgede. I slutningen af året foreslog Lübeck danskerne en våbenhvile. Det svenske [[rigsråd]]s modstand mod Svante Nilsson blev hårdere, og de krævede hans tilbagetræden. Svente Nilsson døde den 2. januar 1512.<ref name="US393"/> == Se også == *[[Engelbrektoprøret]] *[[Gustav Vasas oprør]] *[[Dansk-hanseatiske krig (1510–1512)|Dansk-hanseatiske krig (1510-1512)]] == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * Ulf Sundberg: ''Medeltidens svenska krig'', 2. oplag, Hjalmarson & Högberg, Stockholm 2002; {{ISBN|91-89660-11-0}}; s. 387-393 {{oversættelse|sprog=sv|titel=Svante Nilsson Stures krig mot Danmark|oldid=44925235}} {{Sveriges historie|status=collapsed}} [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Sveriges historie]] [[Kategori:Kalmarunionen]] [[Kategori:Danmark i 1500-tallet]] [[Kategori:Krige der involverer Hanseforbundet]] dmgssgzdbvzjlzi5rridcxlk8k0qhff 12349427 12349295 2026-09-05T19:51:00Z Hjart 190510 sprogret + wikilinks mm 12349427 wikitext text/x-wiki {{Militær konflikt |konflikt = |delaf= |billede=Svante_Nilsson_Regent_of_Sweden_battle_scene_1889_by_Louise_Elisabet_Granberg_Stjernström_(b&w).jpg |billede_størrelse = 300px |titel= Skildring af Svante Nilsson i kamp, billede af Louise Elisabet Granberg Stjernström fra 1889. |dato= 1501-12 |sted= [[Skandinavien]] |koordinater= |resultat= Malmøtraktaten: Sverige og Lübeck betalte til Danmark |part1= [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Sverige]]<br>{{flagicon image|Flag of the Free City of Lübeck.svg}} [[Den Frie Hansastad Lübeck]] <small>(fra 1509)</small><br>{{flagicon image|Tre Rosor Norway.JPG}} Norske oprørere <small>(til 1504)</small> |fører1 = [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Sten Sture den ældre|Sten Sture]] <small>(†1503)</small><br> [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Svante Nilsson (Sture)|Svante Sture]]<br> [[Fil:Coat of arms of Sweden.svg|20px]] [[Hemming Gadh]]<br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Knut Alvsson]] <small>(†1502)</small><br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Nils Ravaldsson]] |styrke1= |tab1= |part2= {{flag|Kalmarunionen}} *[[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Danmark]] *[[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Norge]] |fører2 = [[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Hans af Danmark|Kong Hans]]<br> [[Fil:Coat of arms of Denmark.svg|20px]] [[Christine af Sachsen|Dronning Christine]]<br> [[Fil:Coat of arms of Norway.svg|20px]] [[Henrik Krummedige]] |styrke2= |tab2= }} '''Svante Nilsson Stures krig mod Danmark''' var en [[krig]], som i årene [[1504]]-[[1512]] blev udkæmpet mellem svenske modstandere af [[Kalmarunionen]] og [[Danmark]]. == Baggrund == Efter [[Sten Sture den ældre]]s død i slutningen af året 1503 blev [[Svante Nilsson (Sture)]] den [[21. januar]] [[1504]] valgt til [[rigsforstander]]. [[Sverige]] befandt sig da i krig med Danmark, og den danske konge [[Hans af Danmark|Hans]] havde i 1501 mistet den svenske krone.<ref>Sundberg (2002), s. 387</ref> == Krigens forløb == === Årene 1504-1505 === Svante Nilsson opstillede en [[hær]], som marcherede mod [[Kalmar slot]], der blev styret af [[Giedde|Nils Giedde]]. Dele af hæren blev sendt til [[Öland]] for at belejre [[Borgholm Slot]]. Efter forhandlinger blev der den 18. maj 1504 indgået en [[våbenhvile]], som skulle gælde til otte dage efter [[midsommer]] i året 1505, hvor nye forhandlinger skulle ske.<ref name="US388">Sundberg (2002), s. 388</ref> Da svenskerne ikke mødte op til forhandlingsmødet i juni 1505, begyndte nye krigshandlinger. Danske skibe hærgede langs den svenske kyst, og svenske handelsskibe blev kaprede. Svenskerne vandt et [[søslag]] mod danskerne.<ref name="US388"/> === Årene 1506-1507 === I begyndelsen af 1506 oprustede Sverige. [[Kalmar]] var under [[våbenstilstand]]en kommet på danske hænder, og det primære mål for Sverige var at erobre byen. Hæren manglede imidlertid forsyninger, og den smålandske [[almue]] ville ikke støtte den, eftersom Gadh ikke kunne garantere, at angrebet ville blive kortvarigt. I efteråret lykkedes det for Gadh at få nogle bønder fra [[Möre]] til at deltage i et angreb på Kalmar, som blev indledt natten til den [[23. oktober]] [[1506]]. Efter hårde kampe blev byen i morgenstunden erobret af svenskerne.<ref name="US389">Sundberg (2002), s. 389</ref> Under ledelse af [[Åke Hansson (Thott)|Åke Hansson]] gennemførtes i 1506 operationer mod [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]], hvorved blandt andet [[Halmstad]] og [[Laholm]] blev afbrændte.<ref name="US389"/> I juli 1507 angreb den danske flåde under ledelse af [[Søren Norby]], [[Kastelholm Slot|Kastelholm]] på [[Åland]], som blev erobret og afbrændt, ligesom [[høvedsmand]]en Sten Turesson Bielke blev taget til fange.<ref name="US389"/> I slutningen af året blev {{Illsup|sv|Nya Lödöse}} afbrændt af [[Henrik Krummedige]].<ref name="US391">Sundberg (2002), s. 391</ref> === Årene 1508-1509 === I februar 1508 gik svenske tropper ind i [[Skåne]] og afbrændte [[Væ]]. Som følge af krigstræthed og en af krigen forringet handel blev forhandlere sendt til [[København]] for at få "ett par års andrum". Resultatet blev en kort våbenhvile, og [[kong Hans]] tilbød at afstå den svenske krone. Til gengæld skulle svenskerne betale en årlig erstatning til Hans.<ref name="US391"/> Våbenhvilen blev forlænget, men i august 1509 angreb {{Illsup|de|Otte Rud til Vedby|Otte Rud|Otte Rud}} [[Åbo]], hvorefter [[Roslagen]] blev hærget. Den 17. august 1509 blev der indgået en fredsaftale i København, ved hvilken svenskerne accepterede at betale en årlig [[tribut]] til Hans. Det lykkedes ikke svenskerne at få danskerne til at afstå Kalmar og Borgholm.<ref name="US391"/> === Årene 1510-1511 – Forbund med Lübeck === Som følge af Otto Ruds hærgninger og at [[Lübeck]] skiftede side bestemte svenskerne sig for at genoptage krigen med fornyet kraft, og i august 1510 rykkede en styrke under Åke Hansson ind i Skåne. Den 27. august mødte styrken en dansk styrke ved [[Fante Håla]]. Åke Hansson blev under kampene ramt af et [[spyd]] og døde.<ref name="US391"/> Svenskerne indgik i slutningen af september 1510 et forbund med Lübeck, som medførte, at det danske overherredømme til søs gik tabt. Svenskerne angreb Kalmar slot i slutningen af august, og med hjælp fra lübeckerne blev Borgholm og Öland erobrede.<ref>Sundberg (2002), s. 392</ref> I januar 1511 rykkede kong Hans ind i [[Västergötland]] fra [[Norge]]. De svenske styrker, under ledelse af [[Sten Sture den yngre]], trak sig tilbage til [[Värmland]]. Kong Hans' tropper belejrede [[Läckö slot]], [[brandskatning|brandskattede]] [[Skara]], drog mod [[Jönköping]] og kom den 2. februar tilbage til Halmstad.<ref name="US393">Sundberg (2002), s. 393</ref> I foråret 1511 genoptog danskerne kampene til søs, og de svenske kyster blev hærgede. I slutningen af året foreslog Lübeck danskerne en våbenhvile. Det svenske [[rigsråd]]s modstand mod Svante Nilsson blev hårdere, og de krævede hans tilbagetræden. Svente Nilsson døde den 2. januar 1512.<ref name="US393"/> == Se også == *[[Engelbrektoprøret]] *[[Gustav Vasas oprør]] *[[Dansk-hanseatiske krig (1510–1512)|Dansk-hanseatiske krig (1510-1512)]] == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * Ulf Sundberg: ''Medeltidens svenska krig'', 2. oplag, Hjalmarson & Högberg, Stockholm 2002; {{ISBN|91-89660-11-0}}; s. 387-393 {{oversættelse|sprog=sv|titel=Svante Nilsson Stures krig mot Danmark|oldid=44925235}} {{Sveriges historie|status=collapsed}} [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Sveriges historie]] [[Kategori:Kalmarunionen]] [[Kategori:Danmark i 1500-tallet]] [[Kategori:Krige der involverer Hanseforbundet]] ko4nxxpe87pobjrbtnze13tn2cvbezl 0 1019145 12349416 12307545 2026-09-05T19:13:00Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 47 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349416 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = Tessa | billede = | billede note = | farve = sanger | fødselsnavn = Theresa Ann Fallesen | pseudonym = | født = {{Dato og alder|1997|9|8}}<ref name="pol2019"/><ref name="tiktok 8/9"/> | fødested = [[Hundige]], Danmark<ref>https://www.dr.dk/musik/kaldes-baade-fucking-nice-og-talentloest-pigebarn-derfor-deler-22-aarige-tessa-vandene</ref> | død = | dødssted = | genre = Rap | beskæftigelse = [[Rapper]] og [[skuespiller]] | år aktiv = 2019– | pladeselskab = Universal Music Danmark / Artcore Records | associeret med = | påvirket af = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> | har påvirket = <!-- Angiv kun med kilder, ikke din egen fornemmelse. --> | hjemmeside = | signatur = }} {{harflertydig|Tessa}} '''Theresa Ann Fallesen''' (født [[8. september]]<ref name="tiktok 8/9">https://vm.tiktok.com/ZMeFJqFQk/{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> 1997), kendt under kunstnernavnet '''Tessa''', er en [[Danmark|dansk]] [[rapper]].<ref name="pol2019">{{Cite web|title=»Alle kommer til at vide, hvem Tessa er«: 21-årig fra Hundige vil være den kvindelige rapper, vi danskere har ventet på|url=https://politiken.dk/kultur/musik/art7301167/%C2%BBAlle-kommer-til-at-vide-hvem-Tessa-er%C2%AB-21-%C3%A5rig-fra-Hundige-vil-v%C3%A6re-den-kvindelige-rapper-vi-danskere-har-ventet-p%C3%A5|website=Politiken - Den levende avis|date=2019-08-05|access-date=2026-04-08|language=da-DK}}</ref> I 2025 debuterede hun som [[skuespiller]] i rollen som sosu-hjælperen Sille i den danske tv-serie ''[[Løgnen (tv-serie)|Løgnen]]''.<ref>{{Cite web|title=Anmeldelse: Tessa kan ånde lettet op - Overlever skuespil-debut!|url=https://www.bt.dk/anmeldelser/anmeldelse-tessa-kan-aande-lettet-op-overlever-skuespil-debut|website=B.T.|date=2025-05-04|access-date=2026-04-08|language=da-DK|first=Kristian Dam|last=Nygaard}}</ref> == Baggrund == Tessa blev født den 8. september 1997 og voksede op hos sin mor i [[Greve Kommune|Greve]], [[Sjælland]]. Tessas mor blev [[diagnosticeret]] med [[brystkræft]], da Tessa var 9 år gammel, og de flyttede efterfølgende til [[Nørreby (Nordfyns Kommune)|Nørreby]] på [[Fyn]] for at få mere rolige omgivelser.<ref name=":0">{{Cite web|title=Hvem er Tessa? {{!}} 1:4 - Hvem er Tessa? {{!}} Lyt som podcast|url=https://www.dr.dk/lyd/p3/hvem-er-tessa/tessa/1-4-hvem-er-tessa-13332496111|website=DR LYD|access-date=2026-04-08|language=da}}</ref> Tessa blev på den nye skole udsat for mobning.<ref name=":0" /> Hun blev kaldt 'Tessa' af sin mor gennem hele sit liv, og blev først klar over sit "rigtige" navn (Theresa Ann) som ung teenager.<ref name=":0" /> Var som ung teenager inspireret af den danske rapper [[Natasja]] og den amerikanske rapper [[Nicki Minaj]], og hun lærte sig selv engelsk og at rappe ved at terpe amerikanske rapsange. I 2012, som 15-årig, begik Tessa et butikstyveri i Odense, og hun rejste efterfølgende til København, hvor hun flyttede ind hos sin far i [[Askerød]]. Hun begik efterfølgende også et butikstyveri i et shoppingcenter i [[Malmø]], og valgte herefter at flytte fra sin far og bo på gaden. Tessa boede på gaden i København i ca. halvanden år, hvor hun forsørgede sig selv ved butikstyveri og med hjælp fra venner og bekendte. Som 16-årig besluttede hun sig for at lægge sit liv om, og hun fik en lejlighed og et job hos et rengøringsfirma. Under sin tid på gaden blev Tessa stor fan af den danske rapgruppe, [[Kaliber (gruppe)|Kaliber]], og gennem [[Instagram]] fik hun kontakt til Jesper 'Livid' Helles, rapper i gruppen. Gennem Tessas Instagram-profil, så Livid Tessas videoer af sig selv mime til forskellige rapsange, heriblandt Nicki Minaj, og han inviterede Tessa med til sit projekt, Urban Grrls (et talentudviklingsforløb for unge kvinder i urbanmusik<ref>{{Cite web|title=Urban Grrls - hvor er pigerne i musik?|url=https://sound.rofh.dk/urban-grrls/|website=Sound - Roskilde Festival Højskole|access-date=2026-04-08|language=da-DK}}</ref>), i begyndelsen af 2019.<ref name=":0" /> Tessa var blandt de 25 udvalgte artister, der fik undervisning af [[Karen Mukupa]], [[Lucy Love]] og Jesper 'Livid' Helles. Undervejs i Urban Grrls-forløbet indgik Livid og Tessa en managementkontrakt, og Livid blev Tessas manager.<ref name=":0"/> Den 15. april 2019 indspillede Tessa sin første freestyle med tilhørende video, som efterfølgende blev lagt op på Instagram, hvor den gik viralt.<ref name=":0"/> Ti dage senere indspillede hun endnu en freestyle, som også blev uploadet på Instagram. Tessas freestyles på Instagram gjorde hende synlig hos de store danske musikselskaber, og hun fik efterfølgende tilbud fra [[Sony Music Entertainment|Sony Music]], [[Warner Music Group]] og Universal Music Danmark. I slutningen af maj og efter flere dages forhandlinger, indgik Tessas kontrakt med Universal Music Danmark gennem Helles' pladeselskab Artcore Records.<ref>{{Cite web|title=Hvem er Tessa? {{!}} 3:4 - Hvem er Tessa? {{!}} Lyt som podcast|url=https://www.dr.dk/lyd/p3/hvem-er-tessa/tessa/3-4-hvem-er-tessa-13332496113|website=DR LYD|access-date=2026-04-08|language=da}}</ref> == Karriere == === 2019–2020: Gennembrud === Kort efter pladeselskabskontrakten indspillede Tessa sin første single "Snakker for meget", som blev udgivet den 25. juni 2019 og den 28. juni live-debuterede hun til åbningsfesten ved Countdown Scenen på [[Roskilde Festival]].<ref>{{Cite web|title=Tessa er den kvindelige danske rapper, vi har ventet på – hør debutsinglen ‘Snakker for meget’|url=https://soundvenue.com/musik/2019/06/tessa-er-den-kvindelige-danske-rapper-vi-har-ventet-paa-hoer-debutsinglen-snakker-for-meget-367666|website=SOUNDVENUE.COM|date=2019-06-26|access-date=2026-04-08|language=da-DK|first=Kristian|last=Karl}}</ref><ref>https://www.roskilde-festival.dk/da/years/2020/acts/tessa/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200103175716/https://www.roskilde-festival.dk/da/years/2020/acts/tessa/ |date= 3. januar 2020 }} [[Roskilde Festival]] hjemmeside. Hentet 3. januar 2020.</ref> I august 2019 udgav Tessa sin anden single "Okay" og sin første musikvideo.<ref>Karl, Kristian (9. september 2019) [http://soundvenue.com/musik/2019/09/tessa-har-en-fest-i-sin-foerste-musikvideo-376691 "Tessa har en fest i sin første musikvideo"] [[Soundvenue]]. Hentet 3. januar 2020</ref> Den 15. september var Tessa support for den amerikanske rapper [[Machine Gun Kelly]] ved hans koncert i [[Vega (København)|Vega]] i København.<ref>Clausen, Mikkel (28. august 2019). [https://gaffa.dk/nyhed/139098/tessa-varmer-op-for-amerikansk-hiphop-stjerne/ "Tessa Varmer op for amerikansk hiphopstjerne"] [[Gaffa]]. Hentet januar 2020.</ref> I oktober 2019 udgav Tessa singlen "Ben", som endte med at gå 3x platin (marts 2024). “Ben” blev kåret til en af "Årets 25 Danske Sange" af musikmagasinet ''[[Soundvenue]]''.<ref>{{Cite web|title=Årets 25 bedste danske sange|url=https://soundvenue.com/musik/2019/12/aarets-25-bedste-danske-sange-2-389687|website=SOUNDVENUE.COM|date=2019-12-26|access-date=2026-04-08|language=da-DK}}</ref> I 2020 udgav Tessa singlen "Sjakalina" og var også feature på rapgruppen [[Suspekt (gruppe)|Suspekt]]<nowiki/>s single “Vil du med...", som de optrådte live med til [[EchoPrisen|Zulu Awards 2020]], hvor Tessa vandt prisen "Årets Nye Navn".<ref name="Her er alle vinderne fra 'Danish Music Awards' – TV 2">{{Cite web|title=Her er alle vinderne fra 'Danish Music Awards' - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/2020-11-28-her-er-alle-vinderne-fra-danish-music-awards|website=underholdning.tv2.dk|date=2020-11-28|access-date=2026-04-08|language=da-DK}}</ref> Under [[Coronaviruspandemien|covid-19-lockdown]] i 2020 udgav Tessa singlerne “Glo på mig”, “Så’n der”, “Bål”, “Ghetto Fabulous” og var feature på [[Natasja]]<nowiki/>s (hidtil ufærdige sang) “Til Banken” med Karen Mukupa, ligesom at hun medvirkede i [[DR P3|P3]]'s fællessang “Tættere end vi tror” med tilhørende musikvideo.<ref>{{Cite web|title=Danske stjerner laver corona-hjælpesang: 'Jeg fik kuldegysninger, da jeg hørte den'|url=https://www.dr.dk/musik/danske-stjerner-laver-corona-hjaelpesang-jeg-fik-kuldegysninger-da-jeg-hoerte-den|website=DR|date=2020-04-27|access-date=2026-04-08|language=da-DK}}</ref> I 2020 vandt Tessa ved [[Danish Music Awards]] prisen for "Årets nye navn", ligesom at hun var nomineret i kategorierne "Bedste sangskriver" og "Bedste hit" for sangen "Ben" og nomineret i kategorien "Bedste solist".<ref name="Her er alle vinderne fra 'Danish Music Awards' – TV 2" /> I 2020 vandt Tessa også flere priser ved [[The Voice]] Radio Awards, som blev sendt direkte på radiokanalen [[The Voice]]. Hun vandt priserne for "Årets Forbillede", "Årets Danske Streamingartist (YouSee Musik Prisen)" og "The Voice Prisen".<ref>{{Cite web|title=Tessa rydder bordet til The Voice ’20 Radio Awards! {{!}} Bauer Media|url=https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13599366/tessa-rydder-bordet-til-the-voice-20-radio-awards?publisherId=13216226|website=via.ritzau.dk|access-date=2026-04-08|language=da}}</ref> I 2020 udkom [[DR]]-dokumentarserien ''Tessas hævn'', der følger Tessas rejse fra ukendt til kendt rapper. Serien havde premiere på DRTV den 17. maj 2020 og løb i fire afsnit.<ref>{{Cite web|title=’Tessas hævn’ handler slet ikke om hævn, men om tilgivelse|url=https://www.information.dk/kultur/2020/06/tessas-haevn-handler-slet-haevn-tilgivelse|website=Information|date=2020-06-12|access-date=2026-04-08|language=da|first=Skrevet af: Bodil Skovgaard|last=Nielsen}}</ref> I oktober 2020 optrådte Tessa til [[P3 Guld]] 2020. I december samme år udgav Tessa sammen med rapperen [[Orgi-E]] singlen "[[Blæstegnen]]", en hyldestsang til [[Københavns Vestegn]], der bl.a. vakte opmærksomhed for den medfølgende video, hvor den tidligere danske statsminister [[Helle Thorning-Schmidt]] optræder.<ref>{{Cite web|title=Derfor er Helle Thorning-Schmidt med i Tessa og Orgi-E’s nye musikvideo|url=https://soundvenue.com/musik/2020/12/derfor-er-helle-thorning-schmidt-med-i-tessa-og-orgi-es-nye-musikvideo-434394|website=SOUNDVENUE.COM|date=2020-12-10|access-date=2026-04-08|language=da-DK|first=Kristian|last=Karl}}</ref> I slutningen af 2020 blev Tessa inviteret af [[DR2]]-programmet [[Deadline (tv-program)|''Deadline'']] til at holde programmets årlige nytårstale. Talen, der blev sendt den 1. januar 2021 på DR2 omhandlede Tessa egne oplevelse med diskrimering mod kvinder i musikbranchen og drog paralleller til [[Sofie Linde]]<nowiki/>s #meToo opsang under [[Zulu Comedy Galla]] i 2020.<ref>{{Cite web|title=Dronningen (af Vestegnen) giver eliten opsang i viral nytårstale: 'Der er noget galt på et dybere plan'|url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dronningen-af-vestegnen-giver-eliten-opsang-i-viral-nytaarstale-der-er-noget-galt-paa|website=DR|date=2021-01-02|access-date=2026-04-08|language=da-DK}}</ref> === 2021–nu === I 2021 vandt Tessa prisen for "Best Nordic Act" ved [[MTV Europe Music Awards]] og prisen for "Årets livenavn" ved [[Danish Music Awards]]. Tessa og hendes manager blev i 2021 opsøgt af holdet omkring den amerikanske rapper [[Cardi B]], som spurgte om de var interesseret i at skrive en sang til Cardi B, men grundet Tessas loyalitet til rapperen [[Nicki Minaj]], valgte Tessa og Livid at takke nej. Kort efter kom et lignende tilbud fra den amerikanske rapduo [[City Girls]], men af samme årsag takkede de igen nej.<ref>{{Cite web|title=Hvem er Tessa? {{!}} 4:4 - Hvem er Tessa? {{!}} Lyt som podcast|url=https://www.dr.dk/lyd/p3/hvem-er-tessa/tessa/4-4-hvem-er-tessa-13332496114|website=DR LYD|access-date=2026-04-08|language=da}}</ref> I starten af 2022 udgav Tessa et lidt over et minut langt diss-track, hvor hun dissede [[Thomas Blachman]] pga. en stødende kommentar fra Blachman i 2021.<ref>{{Cite web|title=Tessa angriber Thomas Blachman i ny freestyle-video: »Hvis jeg kneppede dig, ville du få hjertestop«|url=https://soundvenue.com/musik/2022/01/tessa-angriber-thomas-blachman-i-ny-freestyle-video-hvis-jeg-kneppede-dig-ville-du-faa-hjertestop-469661|website=SOUNDVENUE.COM|date=2022-01-11|access-date=2026-04-08|language=da-DK|first=Kristian|last=Karl}}</ref> I 2022 var hun for første gang en del af line-uppet på [[Grøn (musikarrangement)|Grøn]].<ref name=":1">{{Cite web|title=Grøn afslører nye navne - TV 2|url=https://underholdning.tv2.dk/2026-04-16-groen-afsloerer-nye-navne|website=underholdning.tv2.dk|date=2026-04-16|access-date=2026-05-27|language=da-DK}}</ref> I maj 2023 udgav Tessa sit debutalbum (der ligesom dokumentarserien) hedder ''Tessas Hævn''. Albummet indeholder sangen "Engletårer", hvori Tessa beretter om to seksuelle overgreb, hun blev udsat for som teenager.<ref>{{Cite web|title=Tessas ’Engletårer’ er en barsk men nødvendig skildring af voldtægt|url=https://soundvenue.com/musik/2023/05/tessas-engletaarer-er-en-barsk-men-noedvendig-skildring-af-voldtaegt-523482|website=SOUNDVENUE.COM|date=2023-05-26|access-date=2026-04-08|language=da-DK|first=Kristian|last=Karl}}</ref> I marts 2024 var Tessa gæstedommer i [[DR]]<nowiki/>s ''[[Den store juniorbagedyst]]'' i ét enkelt afsnit.<ref>{{Cite web|title=Overrasker: Tessa indtager bagedysten|url=https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/overrasker-tessa-indtager-bagedysten/10175957|website=Ekstra Bladet|date=2024-03-25|access-date=2026-07-03|language=da|first=Af Af Grith|last=Larsen|first2=Ritzau|last2=Fokus}}</ref> I september 2024 offentliggjorde den danske sanger [[Medina (sanger)|Medina]] at Tessa var featured på en ny version af Medinas 15 år gamle sang "Rick Ross" efter at denne pludselig blev populær på [[TikTok]]. Den nye sang blev udgivet i september 2024 med titlen "Rick Ross Pt. 2".<ref>{{Cite web|title=Tessa og Medina genopliver 15 år gammel sang|url=https://soundvenue.com/musik/2024/09/tessa-og-medina-genopliver-15-aar-gammel-sang-lyt-til-rick-ross-pt-2-587084|website=SOUNDVENUE.COM|date=2024-09-11|access-date=2026-04-08|language=da-DK}}</ref><ref>{{Cite web|title=Medina afslører hemmeligt projekt med Tessa|url=https://www.seoghoer.dk/streaming/medina-afsloerer-hemmeligt-projekt-med-tessa|website=SE og HØR|date=2024-09-05|access-date=2026-04-08|language=da}}</ref> I maj 2025 debuterede Tessa som skuespiller i [[TV 2]]'s fiktionsserie ''[[Løgnen (tv-serie)|Løgnen]]'', hvor hun spillede den ene hovedrolle som den unge sosu-hjælper Sille overfor bl.a. [[Iben Hjejle]], [[Zaki Nobel Mehabil]], [[Lars Ranthe]] og [[Stephanie Leon]].<ref>{{Cite web |url=https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2024/03/ny-tv-2-dramaserie-med-iben-hjejle-og-tessa/ |title=Ny TV 2-dramaserie med Iben Hjejle og Tessa<!-- Botgenereret titel --> |access-date=22. marts 2024 |archive-date=22. marts 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240322085747/https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2024/03/ny-tv-2-dramaserie-med-iben-hjejle-og-tessa/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web|title=TV 2 afslører premieredatoen til ny serie med Iben Hjejle og Tessa|url=https://kino.dk/nyheder/tv-2-afsloerer-premieredatoen-til-ny-serie-med-iben-hjejle-og-tessa|website=kino.dk|access-date=2026-04-08|archive-date= 7. april 2025|archive-url=https://web.archive.org/web/20250407122227/https://www.kino.dk/nyheder/tv-2-afsloerer-premieredatoen-til-ny-serie-med-iben-hjejle-og-tessa|url-status=dead}}</ref> I 2026 blev Tessa annonceret til at skulle optræde på [[Grøn (musikarrangement)|Grøn]] for anden gang<ref name=":1" /> og i juli 2026 indtog hun som den første danske kvindelige rapper nogensinde [[Orange Scene]] under [[Roskilde Festival]].<ref>{{Cite web|title=Fuldstændig færdig: Tessa i stor triumf - Aldrig sket før!|url=https://www.bt.dk/anmeldelser/fuldstaendig-faerdig-tessa-i-stor-triumf-aldrig-sket-foer|website=B.T.|date=2026-07-03|access-date=2026-07-04|language=da-DK|first=Kristian Dam|last=Nygaard}}</ref> == Privat == Tessa har været i forhold med Jon Daniel Edlund, kendt fra [[DR]]<nowiki/>s ''[[Den store bagedyst]]'', siden 2025. Edlund bekræftede deres forhold i juli 2025.<ref>{{Cite web|title='Bagedyst'-Jon bekræfter: Det ER Tessa, der er min kæreste|url=https://www.bt.dk/roskilde-festival/bagedyst-jon-bekraefter-det-er-tessa-der-er-min-kaereste|website=B.T.|date=2025-07-03|access-date=2026-07-03|language=da-DK|first=Lykke|last=Buhl}}</ref><ref>{{Cite web|title=Jon og Tessa står frem som par: Sådan mødte de hinanden|url=https://www.alt.dk/jon-daniel-edlund-og-rapperen-tessa-bekraefter-forhold-sadan-modte-de-hinanden/5601863|website=alt|date=2025-07-12|access-date=2026-07-03|language=da-DK|first=Nikolaj|last=Vraa}}</ref> == Diskografi == === Album === {|class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2" style="width:12em;"| Titel ! scope="col" rowspan="2" style="width:15em;"| Albumdetaljer ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" style="width:5em;"| [[Certificering af musiksalg|Certificering]] |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;" |[[Hitlisten|Danmark]]<br /><ref name="DAN">{{cite web|title=danishcharts.dk – Discography Tessa|url=https://danishcharts.dk/search.asp?cat=a&search=tessa|access-date=12. december 2022}}</ref> |- | ''[[Tessas Hævn]]'' | * Udgivet: 26. maj 2023 * Selskab: [[Universal Music Group|Universal]] * Format: [[Compact Disc|CD]], download | style="text-align:center;"| 3 | * Platin<ref>{{cite web|title=TESSA "TESSAS HÆVN"|url=http://www.ifpi.dk/node/13719|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]}}</ref> |- | ''Tessas Hævn (Igen Bitch)'' | * Udgivet: 7. juli 2023 * Selskab: [[Universal Music Group|Universal]] * Format: [[Compact Disc|CD]], download | style="text-align:center;"| 9 | |- |colspan="4" style="font-size:9pt;text-align:center;"|"—" markerer en udgivelse, hvor der ikke er registreret hitlisteplacering. |} === Singler === {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Titel ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" | [[Certificering af musiksalg|Certificering]] ! scope="col" rowspan="2"| Album |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|Danmark]]<br /><ref name="DAN"/> |- | rowspan="3" | 2019 | "Snakker For Meget" | style="text-align:center;"| — | | style="text-align:center;"| |- | "Okay" | style="text-align:center;" | 25 |style="text-align:center;"|Platin<ref>{{Cite web|title=Tessa "Okay" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/11529|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- | "Ben" | style="text-align:center;" | 5 |style="text-align:center;"| 3×Platin<ref>{{cite web|title=TESSA "BEN"|url=http://www.ifpi.dk/certificeringer-0?page=15|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]}}</ref> | |- | rowspan="6" |2020 | "Sjakalina" | style="text-align:center;" | 7 |style="text-align:center;"| Platin<ref>{{cite web|title=TESSA "SJAKALINA"|url=http://www.ifpi.dk/certificeringer-0?page=13|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]}}</ref> | |- | "Så'n der" | style="text-align:center;" | 3 |style="text-align:center;"|Platin<ref>{{Cite web|title=Tessa "Så’n der" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/10595|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- | "Glo på mig" | style="text-align:center;"| 8 |style="text-align:center;"| Platin<ref>{{Cite web|title=Glo På Mig {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/14164|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- | "Bål" | style="text-align:center;"| 9 |style="text-align:center;"|Guld<ref>{{Cite web|title=Tessa "Bål" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/11368|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- | "Ghetto Fabulous" | style="text-align:center;" | 8 |style="text-align:center;"|Guld<ref>{{Cite web|title=Tessa "Ghetto Fabulous" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/11455|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- |"Blæstegnen"<br /><span style="font-size:90%;">(feat. [[Orgi-E]])</span> |style="text-align:center;" |11 |style="text-align:center;"|Platin<ref>{{Cite web|title=Tessa feat. Orgi-E "Blæstegnen" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/11282|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- | 2021 | "Mums" | style="text-align:center;"| 5 |style="text-align:center;"|Guld<ref>{{Cite web|title=Tessa "Mums" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/10935|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- | rowspan="2" |2022 | "Engangspik" | style="text-align:center;" | 5 |style="text-align:center;"|Guld<ref>{{cite web|title=TESSA "ENGANGSPIK"|url=http://www.ifpi.dk/certificeringer-0?page=27|publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]}}</ref> |- | "TCM" | style="text-align:center;"| 35 | | |- | rowspan="4" |2023 | "BETALT"<br /><span style="font-size:90%;">(ft. [[Lamin]] & [[Benny Jamz]])</span> | style="text-align:center;" | 19 | | rowspan="2" |''Tessas Hævn'' |- | "Ding Dong" | style="text-align:center;"| 33 | |- | "Hvor som helst" | style="text-align:center;" | 10 |style="text-align:center;"|Platin<ref>{{Cite web|title=Tessa "Hvor Som Helst" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/13973|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> |''Tessas Hævn (Igen Bitch)'' |- |"Fløjt'ne" <span style="font-size:90%;">(Tessa feat. [[Kidd|KIDD]] & [[DJ Aligator]])</span> |style="text-align:center;"|9 |style="text-align:center;"|Guld<ref>{{Cite web|title=Fløjt´ne {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/14173|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- |colspan="5" style="font-size:9pt;text-align:center;"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en hitlisteplacering. |} === Featured === {| class="wikitable plainrowheaders" style="text-align:left;" border="1" |- ! scope="col" rowspan="2"| År ! scope="col" rowspan="2" style="width:18em;"| Titel ! scope="col" colspan="1"| Højeste placering ! scope="col" rowspan="2" | [[Certificering af musiksalg|Certificering]] ! scope="col" rowspan="2"| Album |- ! scope="col" style="width:5em;font-size:90%;"|[[Hitlisten|Danmark]]<br /><ref name="DAN"/> |- |rowspan="3"|2020 |"Tættere end vi tror" <br /><span style="font-size:90%;">([[DR P3|P3]] feat. Tessa, [[Lukas Graham]], [[Mads Langer]], [[Jada]], [[Benjamin Hav]], [[Christopher (sanger)|Christopher]], [[Saint Clara|Clara]] & Don Stefano)</span> |style="text-align:center;" |1 |style="text-align:center;"| Platin<ref>{{cite web|title=TÆTTERE END VI TROR"|url= http://www.ifpi.dk/node/11449 |publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]}}</ref> | |- | "Til Banken"<br /><span style="font-size:90%;">([[Natasja]] x Tessa x [[Karen Mukupa]])</span> | style="text-align:center;"| 4 |style="text-align:center;"|2×Platin<ref>{{cite web|title= NATASJA X TESSA X KAREN MUKUPA "TIL BANKEN"|url= http://www.ifpi.dk/node/11688 |publisher=[[IFPI|IFPI Danmark]]}}</ref> | |- |"Vil Du Med"<br /><span style="font-size:90%;">([[Suspekt (gruppe)|Suspekt]] feat. Tessa)</span> |style="text-align:center;" |3 |style="text-align:center;"|Platin<ref>{{Cite web|title=Suspekt feat. Tessa "Vil Du Med…" {{!}} IFPI|url=http://www.ifpi.dk/node/10059|website=www.ifpi.dk|access-date=2026-04-08}}</ref> | |- |2021 ||"Luftkys" <br /><span style="font-size:90%;">([[Burhan G]] feat. Tessa)</span> | style="text-align:center;"| 34 | | |- | rowspan="2" |2024 |"KITTY" <span style="font-size:90%;">([[DIBSET]] feat. Tessa)</span> | style="text-align:center;"| — | | |- |"Rick Ross Pt. 2" <span style="font-size:90%;">([[Medina (sanger)|Medina]] x Tessa)</span> | style="text-align:center;"| — | | |- |colspan="5" style="font-size:9pt;text-align:center;"|"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en hitlisteplacering. |} ==== Freestyles ==== * Grisbasse (mod Blachman) (2022) == Priser og nomineringer == {| class="wikitable" |+ !År !Pris !Kategori !Nomineret for !Resultat |- | rowspan="8" |2020 | rowspan="4" |[[Danish Music Awards|Danish Music Award]] |Årets danske sangskriver | rowspan="2" style="text-align:center;" |"Ben" |{{Nomineret}} |- |Årets danske streaminghit |{{Nomineret}} |- |Årets danske solist | |{{Nomineret}} |- |Årets nye danske navn | |{{Vundet}} |- |[[EchoPrisen|Zulu Awards]] |Årets nye navn | |{{Vundet}} |- | rowspan="3" |The Voice Prisen |The Voice Prisen | |{{Vundet}} |- |Årets Forbillede | |{{Vundet}} |- |Årets Danske Streamingartist | |{{Vundet}} |- | rowspan="3" |2021 |[[Danish Music Awards|Danish Music Award]] |Årets nye danske livenavn | |{{Vundet}} |- |MTV Europe Music Award |Bedste nordiske kunstner | |{{Vundet}} |- | colspan="2" |The Voice Prisen | |{{won}} |- | rowspan="2" |2022 | rowspan="4" |[[Danish Music Awards|Danish Music Award]] |Årets danske solist | |{{nom}} |- |Årets danske livenavn | |{{nom}} |- | rowspan="2" |2023 |Årets danske solist | |{{nom}} |- |Årets danske sangskriver |style="text-align:center;" |“Engletårer” |{{nom}} |- | 2024 |The Voice Prisen | | |{{won}} |} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Musikhenvisninger}} * {{Filmperson}} {{FD|1997|levende}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Rappere fra Danmark]] [[Kategori:Har spillet på Roskilde Festival]] 246y03mv3x6a2r027m9mvjcmgsvp4z6 2 1019730 12349705 12349060 2026-09-06T11:26:16Z Moj1948 200259 12349705 wikitext text/x-wiki Dansk Frontkæmper Forbund, der blev stiftet i slutningen af 1940'erne og netværk af tidligere danske østfrontfrivillige Lærum blev hurtigt formand kæmpede for at rense de østfrontfrivillige, som de danske politikere først havde tilladt at melde sig til tysk krigstjeneste for derefter efter krigen at straffe dem som landssvigere styrede forbundets officielle og landsdækkende medlemsblad "Front og Ryg" aggressiv kampagne imod det danske retsopgør, mindeord over faldne kammerater samt frontberetninger Myndighederne frygtede, at forbundet ville udvikle sig til et egentligt politisk naziparti eller en underjordisk, militaristisk bevægelse. Efterretningstjenesten fulgte nøje med i forbundets møder og medlemsbladets indhold. Pressen beskrev bladet som et forsøg på at hvidvaske nazistiske krigsforbrydere og landsforrædere. Man mente, det var provokerende, at de dømte østfrontssoldater overhovedet fik lov til at organisere sig så hurtigt efter krigen. Aviser som Information (der var opstået ud af modstandsbevægelsen) var særligt hårde i tonen og krævede, at myndighederne greb ind over for Lærum og hans ligesindede. omkring 800 medlemmer officersskandalen, herunder det massive pres fra myndigheder og befolkning, var en stærkt medvirkende årsag til, at forbundet gik i opløsning 1956 Gik på pension i [[1970]] avazvbc9lhkcb83o75uvhlarjbh5n9f 12349710 12349705 2026-09-06T11:42:07Z Moj1948 200259 12349710 wikitext text/x-wiki === Dansk Frontkæmperforbund === Dansk Frontkæmperforbund, der blev stiftet i slutningen af 1940'erne og netværk af tidligere danske østfrontfrivillige Lærum blev formand i foråret 1950 kæmpede for at rense de østfrontfrivillige, som de danske politikere først havde tilladt at melde sig til tysk krigstjeneste for derefter efter krigen at straffe dem som landssvigere styrede forbundets officielle og landsdækkende medlemsblad "Front og Ryg" aggressiv kampagne imod det danske retsopgør, mindeord over faldne kammerater samt frontberetninger Myndighederne frygtede, at forbundet ville udvikle sig til et egentligt politisk naziparti eller en underjordisk, militaristisk bevægelse. Efterretningstjenesten fulgte nøje med i forbundets ledelse, herunder især Lærum, møder og medlemsbladets indhold. Pressen beskrev bladet som et forsøg på at hvidvaske nazistiske krigsforbrydere og landsforrædere. Man mente, det var provokerende, at de dømte østfrontssoldater overhovedet fik lov til at organisere sig så hurtigt efter krigen. Pressen var meget aggressive i deres jagt på at afsløre forbundets aktiviteter. Hvis forbundet holdt hemmelige mindehøjtideligheder for faldne SS-soldater, mødte journalister ofte op for at fotografere og udstille deltagerne i offentligheden. Aviser som Information (der var opstået ud af modstandsbevægelsen) var særligt hårde i tonen og krævede, at myndighederne greb ind over for Lærum og hans ligesindede. ... ifølge efterretningstjenesten omkring 700 medlemmer op gennem 1950'erne officersskandalen, herunder det massive pres fra myndigheder og befolkning, var en stærkt medvirkende årsag til, at forbundet gik i opløsning 1956 i midten af 1960'erne ansat som engelsk og tysk korrespondent i en mindre metalvirksomhed, indtil han gik på folkepension i [[1970]] 2cricjwad46mr8n0kh9oxe2o18na55k 12349715 12349710 2026-09-06T11:50:38Z Moj1948 200259 12349715 wikitext text/x-wiki === Dansk Frontkæmperforbund === Dansk Frontkæmperforbund, der blev stiftet i slutningen af 1940'erne og netværk af tidligere danske østfrontfrivillige Lærum blev formand i foråret 1950 kæmpede for at rense de østfrontfrivillige, som de danske politikere først havde tilladt at melde sig til tysk krigstjeneste for derefter efter krigen at straffe dem som landssvigere månedlige foredrag af bl.a. [[Harald Bergstedt]], Viggo [[Viggo Julius von Holstein Rathlou|Viggo von Holstein-Rathlou]] og [[Harald Tandrup]] styrede forbundets officielle og landsdækkende medlemsblad "Front og Ryg" aggressiv kampagne imod det danske retsopgør, mindeord over faldne kammerater samt frontberetninger Myndighederne frygtede, at forbundet ville udvikle sig til et egentligt politisk naziparti eller en underjordisk, militaristisk bevægelse. Efterretningstjenesten fulgte nøje med i forbundets ledelse, herunder især Lærum, møder og medlemsbladets indhold. Pressen beskrev bladet som et forsøg på at hvidvaske nazistiske krigsforbrydere og landsforrædere. Man mente, det var provokerende, at de dømte østfrontssoldater overhovedet fik lov til at organisere sig så hurtigt efter krigen. Pressen var meget aggressive i deres jagt på at afsløre forbundets aktiviteter. Hvis forbundet holdt hemmelige mindehøjtideligheder for faldne SS-soldater, mødte journalister ofte op for at fotografere og udstille deltagerne i offentligheden. Aviser som Information (der var opstået ud af modstandsbevægelsen) var særligt hårde i tonen og krævede, at myndighederne greb ind over for Lærum og hans ligesindede. ... ifølge efterretningstjenesten omkring 700 medlemmer op gennem 1950'erne ... i februar 1953 trak Lærum sig tilbage som formand ... officersskandalen, herunder det massive pres fra myndigheder og befolkning, var en stærkt medvirkende årsag til, at forbundet gik i opløsning 1956 i midten af 1960'erne ansat som engelsk og tysk korrespondent i en mindre metalvirksomhed, indtil han gik på folkepension i [[1970]] bixyux6q3zaefod6ok29avsd9zcqxl2 0 1024032 12349471 12342908 2026-09-05T20:39:27Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:2|0|1 */ 12349471 wikitext text/x-wiki {{tætpå}}'''Politikens Undervisningspris'''<ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/ Undervisningsprisen - politiken.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> er en pris, som uddeles af [[Politiken]] i samarbejde med [[Villum Fonden]], som er en del af [https://veluxfoundations.dk/da The Velux Foundations]. Fra 2013-2019 blev prisen uddelt i samarbejde med [[Lundbeckfonden]]. Prisen har til formål at hylde danske lærere fra [[grundskole]]n, [[Gymnasium|gymnasiet]] og [[Erhvervsuddannelser i Danmark|erhvervsskolerne]] og skabe opmærksomhed omkring den gode underviser. Elever, forældre, rektorer, skoleledere, kolleger og alle andre kan indstille deres kandidat, som både kan være en enkeltperson eller et lærerteam. To faglige paneler med uvildige eksperter finder frem til vinderne fra henholdsvis grundskolen og ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Panelerne vil fokusere på faglighed i undervisningsmetoder. Derfor sidder tidligere vindere af Politikens Undervisningspris også med i dommerpanelerne. == Dommerpanel 2025 == === Panelet for grundskoler === * Louise Klinge, skoleforsker og skolekonsulent ph.d. * Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet på EVA – Danmarks Evalueringsinstitut * Helle Plauborg, lektor på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og forsker i klasseledelse * [[Underviser|Lærer]] Michelle Leth Malmstrøm, Grundskolernes hovedprisvinder i 2024, underviser på Kastrupgårdskolen * Uma Reitz Kerasiotis, går i 9. klasse, Vesterbro Ny Skole === Panelet for ungdomsuddannelser === * Camilla Thorgaard, Områdechef for ungdomsuddannelse, [[Danmarks Evalueringsinstitut]] (EVA) * Anne Fløe, fagchef hos [[Tænketanken DEA]] * Camilla Hutters, leder ved [[Nationalt Center for Erhvervspædagogik]], Københavns Professionshøjskole * Nicolai Thorsen, Erhvervsskolernes hovedprisvinder i 2024, faglærer hos [[NEXT Uddannelse]] København i Glostrup * Adam Mangor-Leth, går på NEXT, EUX som Bygningssnedker på 3. semester og er pt i lære. == Prismodtagere == Politikens Undervisningspris 2025 afholdes i Pressen i [[JP/Politikens Hus|Politikens Hus]] tirsdag den 25. november 2025. Der uddeles i alt ni priser: Tre hovedpriser og seks særpriser, fordelt på de tre kategorier: grundskole, gymnasier og erhvervsskolerne. Hovedprisen er på 75.000 kroner og særprisen er på 25.000 kroner. === 2024 === Vinderne dette år var<ref>Oversigt over vinderne [https://politiken.dk/danmark/art10142282/S%C3%A5dan-skiller-de-sig-ud-Se-%C3%A5rets-dygtigste-undervisere-i-aktion]</ref>: ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder: Michelle Leth Malmstrøm, underviser i dansk, musik og historie på Kastrupgårdsskolen, Kastrup * Særprisvinder: Majken Zahle, underviser i dansk, religion og madkundskab på Gladsaxe Skole * Særprisvinder: Christian Hagenbæk, underviser i matematik, idræt og historie på Boesagerskolen, Smørum ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder: Nicolai Thorsen, underviser i brolægning på Next Uddannelse, København * Særprisvinder: Martin Önnerth, underviser i gastronomi på [[Kold College]], Odense * Særprisvinder: Kristian Sangill, elektriker, CBRE Teknisk servicepartner, Herning ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder: Peter Kløverpris Thomsen, underviser i matematik og fysik på Slagelse Gymnasium * Særprisvinder: Bente With, underviser i dansk på [[H.C. Ørsted Gymnasiet]], Lyngby * Særprisvinder: Denni Tach, underviser i musik, matematik og naturfag på FGU Lolland-Falster, Nakskov. === 2023 === Vinderne dette år var<ref>Oversigt over vinderne [https://politiken.dk/danmark/uddannelse/undervisningsprisen/art9350928/%C2%BBDet-kan-slet-ikke-overvurderes-hvor-stor-positiv-betydning-en-l%C3%A6rer-som-ham-har%C2%AB]</ref>: ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder: Charlotte Wich Thomsen, underviser i dansk, matematik og billedkunst på Søndersøskolen, Værløse * Særprisvinder: Peter Balling, underviser i dansk og tysk på Hareskov Skole * Særprisvinder: Simone Gadebusch, underviser i dansk, kristendom og billedkunst på Kastrupgårdsskolen, Kastrup ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder: Stina Davidsen-Nielsen, underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn, Odense * Særprisvinder: Jakob Nielsen, elektrikersvend ved A/S Henning Lund, Horsens * Særprisvinder: Klaus Krogh Lund-Jørgensen, underviser på Tømreruddannelsen, Next Uddannelse, København ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder: Kader Maikal, underviser i fransk, arabisk og latin på Aarhus Gymnasium og Viby Gymnasium, Aarhus * Særprisvinder: Christina Dam Kissmeyer, underviser i matematik og kemi på Aarhus Akademi, Aarhus * Særprisvinder: Nicolai Bogø Stabell, underviser i kemi på H.C. Ørsted Gymnasiet, Lyngby. === 2022 === Vinderne dette år var<ref>Oversigt over vinderne [https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art8772021/Her-er-vinderne-af-Politikens-Undervisningspris]</ref>: ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder: Karina Smed, underviser i dansk, håndværk og design, madkundskab, historie, idræt og naturteknik på på Skolecenter Hirtshals * Særprisvinder: Per Vafai-Blom, Louise Hesselholt og Torben Bo Sørensen, undervisere på Høje-Taastrup Ungdomsskole * Særprisvinder: Jeanette Reynolds, underviser på Specialskolen Lolland ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder: Jack Hauch Brask, underviser på Kokke- og Tjenerskolen ZBC Slagelse * Særprisvinder: Steve Jørgensen, underviser i programmering på TEC Ballerup * Særprisvinder: Grethe Overby, der underviser i virksomhedsøkonomi, afsætning og markedskommunikation på Aalborg Handelsskole ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder: John Toldsted, underviser i dansk, religion og oldtidskundskab på Det Frie Gymnasium * Særprisvinder: Jeanne Casna Friis, underviser i dansk og psykologi på HF & VUC FYN * Særprisvinder: Miriam Hejlskov, underviser i matematik på Tietgen Handelsgymnasium. === 2021 === Vinderne dette år var<ref>Oversigt over vinderne [https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art8204113/Legendarisk-latinundervisning-og-fredagsdans-hiver-priser-hjem]</ref>: ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder: Christian Lund, underviser i matematik og natur/teknik på Tallerupskolen i Tommerup Stationsby. * Særprisvinder: Maria Frandsen, Mikkel Beckmann og Søren Højland, lærerteam på Stengård Skole * Særprisvinder: Steven Mogensen, underviser i matematik, historie, biologi, idræt og håndværk på Peterskolen i Rønne ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder: Line Goul Stoffer, underviser i automatik på Mercantec i Bjerringbro og Viborg * Særprisvinder: Frank Tandrup Andersen, underviser i netværk, server og hardware på ZBC Vordingborg * Særprisvinder: Mogens Nielsen, underviser i handel og innovation på NEXT Uddannelse København i Ballerup ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder: Susanne Thorhauge, underviser i latin og oldtidskundskab på Ingrid Jespersens Gymnasieskole * Særprisvinder: Khalil Raslan Mashinesh, underviser i matematik på U/NORD Teknisk Gymnasium i Hillerød * Særprisvinder: Janus Lylloff og Rasmus Thoft Pedersen, undervisere i matematik, fysik og kemi på Mulernes Legatskole i Odense. === 2020 === Vinderne dette år var<ref>Oversigt over vinderne [https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art7891759/T%C3%A5rer-takketaler-og-h%C3%A5ndsprit-var-med-hele-vejen-da-undervisningsprisen-blev-uddelt]</ref>: ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder: Susanne Christensen, underviser i dansk på Baltorpskolen i Ballerup. * Særprisvinder: Morten Alsing, underviser i matematik og teknik på Molsskolen * Særprisvinder: Lars Malling, underviser i matematik, historie og idræt på Egholmskolen i Vallensbæk ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder: Jennie Petra Nielsen, underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn i Odense * Særprisvinder: Jørgen Rousing Jørgensen, underviser kommende industrioperatører på erhvervsskolen Tradium i Randers * Særprisvinder: Christer Stoltz, underviser i virksomhedsøkonomi på Niels Brock EUX Business i København ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder: Frits Edslev, underviser i kemi og matematik på Next Vibenhus Gymnasium * Særprisvinder: Tony Søndergaard Andersen, underviser i dansk på Odense Katedralskole. * Særprisvinder: Rikke Taber Graverholt, underviser i tysk og dansk på Aalborg Katedralskole. === 2019 === Vinderne dette år var<ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art7167978/Her-er-alle-vinderne-af-Politikens-Undervisningspris Oversigt over vindere]</ref> ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder: Mette Kirkegård-Kjær, underviser i dansk og engelsk, Hjallerup Skole, 9320 Hjallerup * Særprisvinder: Dorthe Deurmann, underviser i dansk, madkundskab, historie og engelsk, Øhavsskolen, 5600 Faaborg * Særprisvinder: lærerteamet Annette Mains Bastholm, Britt Østergaard og Cecilie Krahl Larsen, Hanssted Skole, 2500 Valby ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder: Kristian Nissen Arlet, kokkeuddannelsen på [[Zealand Business College|ZBC Slagelse]] (Selandia), 4200 Slagelse * Særprisvinder: Finn Sønnik Nielsen, Mercantec, HCA afdeling, 8800 Viborg * Særprisvinder: Tine Drud Jensen, onlineunderviser i erhvervsuddannelser, EUD Online, Niels Brock, 1358 København K ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder: Brian Saugberg, underviser i dansk og historie, [[Mariagerfjord Gymnasium]], 9500 Hobro * Særprisvinder: Gitte Iversen, underviser i matematik, NEXT Sukkertoppen Gymnasium, 2500 Valby * Særprisvinder: Lars Bo Jensen, underviser i mediefag og samfundsfag, [[Kolding HF og VUC]], 6000 Kolding === 2018 === Vinderne dette år var:<ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art6484276/Her-er-alle-%C3%A5rets-vindere-af-Politikens-Undervisningspris Oversigt over vindere]</ref> ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder, Helle Houkjær, underviser i naturfag, matematik, fysik og kemi, Krogårdskolen, 2670 Greve * Særprisvinder, Gro Caspersen, underviser i fransk og dansk som andetsprog, Nymarkskolen, 5700 Svendborg * Særprisvinder, Vibeke Greby Schmidt, underviser i matematik, engelsk og fransk, [[Bavnehøj Skole]], 2450 København SV ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder, Anders Rishøj, underviser i IT, afsætning og samfundsfag, EUC Nord, 9800 Hjørring * Særprisvinder, Kim Kjærside, uddanner motorcykel- og cykelmekanikere, Technical Education Copenhagen – Hvidovre, 2650 Hvidovre * Særprisvinder, Tommy Schmidt, underviser i VVS, [[Technical Education Copenhagen]] – Gladsaxe, 2860 Søborg ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder, Astrid Trier Mørk, underviser i dansk og filosofi, [[Solrød Gymnasium]], 2680 Solrød Strand * Særprisvinder, Rasmus Lundby, underviser i samfundsfag, [[Aalborg Katedralskole]], 9000 Aalborg * Særprisvinder, [[Lasse Seidelin Bendtsen]], underviser i fysik, [[Borupgaard Gymnasium]], 2750 Ballerup === 2017 === Vinderne dette år var:<ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art5940714/Her-er-vinderne-af-Politikens-Undervisningspris Oversigt over hovedprisvindere]</ref><ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art5940844/De-fanger-og-g%C3%B8r-en-forskel-for-deres-elever Oversigt over særprisvindere]</ref> ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder, Mette Petersen, underviser i dansk og idræt, Lillevang skole - afdeling Lillerød, 3450 Lillerød * Særprisvinder, Kim Lynbech, underviser i samfundsfag, kristendom, historie, matematik og musik, Søhus Skolen, 5270 Odense * Særprisvinder, Morten Jakobsen og Francis Nørgaard Jensen, udvikling af robotter til undervisning af elever med særlige behov, Skolen ved Nordens plads, 2000 Frederiksberg ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder, Pernille Kudsk Schmidt, SOSU-underviser, Social- og sundhedsskolen, 8700 Horsens * Særprisvinder, Mette Kronborg Laursen, eventkoordinator-underviser, International Business College – Innovationsfabrikken, 6000 Kolding * Særprisvinder, Louis Tonny Hansen, underviser på VVS-linjen, U/Nord Hillerød, 3400 Hillerød ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder, Brian D. Egede Pedersen, underviser i engelsk, [[Nykøbing Katedralskole]], 4800 Nykøbing Falster * Særprisvinder, Martin Lærkes, underviser i billedkunst og er studievejleder, [[Gladsaxe Gymnasium]], 2860 Søborg * Særprisvinder, Timothy Henrik Wille-Jørgensen, underviser i matematik og fysik, [[Silkeborg Gymnasium]], 8600 Silkeborg === 2016 === Vinderne dette år var:<ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art5620914/Se-vinderne-af-Politikens-Undervisningspris Oversigt over hovedprisvindere]</ref><ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art5620972/S%C3%A6rpriser-til-seks-l%C3%A6rere-der-g%C3%B8r-indtryk-p%C3%A5-eleverne Oversigt over særprisvindere]</ref> ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder, Carina Forsberg Nielsen, underviser i historie, [[Ingrid Jespersens Gymnasieskole]], 2100 København Ø * Særprisvinder, Irene Vester Petersen, underviser i dansk, Lille Værløse Skole, 3500 Værløse * Særprisvinder, Loris El-Haj, underviser i modtagerklasser, Sletten Skole Otterup, 5450 Otterup ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder, Lars Ulrich Mortensen, underviser i samfundsfag, dansk og praktikparathed, [[Niels Brock Copenhagen Business College]], 1358 København K * Særprisvinder, Solveig Guldberg Nielsen, underviser i bygningsmaler, Mercantec, 8800 Viborg * Særprisvinder, Søren Birch, underviser i tømreruddannelsen, Svendborg Erhvervsskole, 5700 Svendborg ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder, Sanne Zillo Rokamp, underviser i oldtidskundskab og dansk, [[Rungsted Gymnasium]], 2960 Rungsted Kyst * Særprisvinder, Ulla Stampe Jakobsen, underviser i matematik og idræt, [[Herlev Gymnasium og HF]], 2730 Herlev * Særprisvinder, Morten Rimmen Petersen, underviser i matematik og kemi, NEXT Sukkertoppen Gymnasium, 2500 Valby === 2015 === Vinderne dette år var:<ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art5574545/Politikens-Undervisningspris-Vinderne-er-k%C3%A5ret%20Her%20er%20årets%20hovedprisvindere%202015 Oversigt over hovedprisvindere]</ref><ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art5574632/Ryan-Tine-Annette-Allan-Heidi-og-team-SOSU-kan-noget-helt-s%C3%A6rligt%20Her%20er%20årets%20særprisvindere%202015 Oversigt over særprisvindere]</ref> ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder, Vini Bahl Hansen, underviser i matematik, Brobyskolerne, 5672 Broby * Særprisvinder, Heidi Petersen, underviser i dansk og engelsk, Distriktsskole Ølstykke - afdeling Toftehøjskolen, 3650 Ølstykke * Særprisvinder, Tine Mortensen, underviser i matematik og engelsk, 10'ende, UngFredericia, 7000 Fredericia ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder, Nicolas 'Nico' Fischer, byggemontagetekniker-underviser, Roskilde Tekniske Skole, 4000 Roskilde * Særprisvinder, Allan Mølgaard, Underviser på struktøruddannelsen, [[Mercantec]], 8800 Viborg * Særprisvinder, Team SOSU – Lærerteam med Anni Nedergaard Gerdsen, Hanne Ravn, Else Jøker Pihl og Henning Juul Rasmussen, undervisere i dansk, samfundsfag, områdefag og naturfag på grundforløb for internationale elever, SOSU Østjylland – Silkeborg, 8600 Silkeborg ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder, Kasper Pagh Ditlevsen, underviser i historie og samfundsfag, [[Maribo Gymnasium]], 4930 Maribo * Særprisvinder, Ryan Svensson, underviser i matematik, NEXT [[Sukkertoppen Gymnasium]], 2500 Valby * Særprisvinder, Annette Nyvad, underviser i fysik og kemi, [[Kolding Gymnasium]], 6000 Kolding === 2014 === Vinderne dette år var:<ref>[https://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/art5565737/TV-M%C3%B8d-vinderne-af-Undervisningsprisen-2014%20Her%20er%20årets%20hovedprisvindere%202014 Oversigt over hovedprisvindere]</ref> ''Grundskolen'' * Hovedprisvinder, Mette Teglers, Underviser i dansk og historie, Søndermarkskolen, 2000 Frederiksberg * Særprisvinder, Hans Kristian ”HK” Beldring, underviser i samfundsfag, historie, kristendom og geografi, Sjølundsskolen, 4700 Næstved * Særprisvinder, Rikke S. Hørning, Thomas B. Frandsen og Kristina T. Vesterholm, undervisere i alle klassens fag, Gedved skole, 8751 Gedved ''Erhvervsuddannelserne'' * Hovedprisvinder, Kristoffer Stauning Truelsen, underviser i erhvervsøkonomi og samfundsfag, [[Niels Brock Copenhagen Business College]], 1358 København K * Særprisvinder, Tom Bruhn, snedkerfaglærer, NEXT – Uddannelse København, tømrer, snedker, boligmontering, EUX, 2610 Rødovre * Særprisvinder, Jette Vinther Christensen, underviser i tekniske erhvervsuddannelser generelt, EUC Nordvest, 7700 Thisted ''Gymnasiale uddannelser'' * Hovedprisvinder, Henning Bjarne Afzelius, underviser i matematik, fysik og astronomi, [[Nørre Gymnasium]], 2700 Brønshøj * Særprisvinder, Lene Ipsen, underviser i historie og oldtidskundskab, [[Aarhus Katedralskole]], 8000 Aarhus * Særprisvinder, Esbern Johnsen, underviser i samtidshistorie og engelsk, [[Niels Brock Copenhagen Business College]], 1358 København K === 2013 === I 2013 var der en 1., 2. og 3. plads fordelt på to kategorier. Gymnasium og erhvervsskoler var slået sammen. I alt blev der uddelt seks priser. ''Grundskolen'' * 1. plads: Lærerteamet Sofie Dich Hermann og Iben Sass Büchert, undervisere i dansk, matematik idræt, natur, teknik og musik, Herstedlund Skole, 2620 Albertslund * 2. plads: Lone Møller Mikkelsen, underviser i dansk, Hjallerup skole, 9320 Hjallerup * 3. plads: Martin Holst, underviser i dansk, historie og samfundsfag, Deutsche Nachschule Tingleff, 6360 Tinglev ''Ungdomsuddannelserne'' * 1. plads: Rudi Lauridsen, underviser i idræt, [[Sct. Knuds Gymnasium]], 5230 Odense * 2. plads: Jes Uldal, underviser på snedkerlinjen, [[NEXT Uddannelse København|NEXT Nørrebro]], 2400 København NV * 3. plads: Pia Møller Jensen, underviser i matematik og fysik, [[Egaa Gymnasium]], 8250 Egaa == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Politiken|Undervisningspris]] [[Kategori:Etableret i 2013]] 9l0slb8h6od101apcfhgpiop2s4dnc3 0 1025026 12349469 12317502 2026-09-05T20:39:04Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349469 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespil | titel = Tartuffe | billede = Tartuffe.jpg | billedealt = | billedtekst = | originaltitel = Tartuffe, ou l'Imposteur | dansk titel = Tartuffe | genre = Komedie | karakterer = Tartuffe, Orgon og Elmire er hovedpersoner | manuskript = Molière | musik = | udgivelsesår = 1669 | udgivelsesmåned = | udgivelsesdag = | usikkerudgivelse = | forlag = | priser = | sprog = Fransk | premiere = 1664 | sted = Versailles | instruktør = | scenograf = | koreograf = | medvirkende = | før = | førår = | efter = | efterår = }} '''''Tartuffe''''' ({{lang-fr|Tartuffe, ou l'Imposteur}}) er en af de mest berømte komedier af [[Molière]], førsteopført i 1664. Rollerne som Tartuffe, Elmire og Orgon anses for at være blandt de mest betydelige roller inden for klassisk teater. == Historie == Molière skrev Tartuffe i 1664. Næsten straks efter førsteopførelsen samme år ved [[Château de Versailles|Versailles]] festivalen blev det standset af kong [[Ludvig XIV]], muligvis under indflydelse af [[ærkebiskop]]pen af [[Paris]], Paul Philippe Hardouin de Bearmont de Perefixe, som var kongens [[konfessionarius]] og havde været hans lærer.{{Sfn|Rey|Lacouture|2007}} Selvom kongen ikke selv havde nogen interesse i at standse skuespillet, gjorde han det, som det fremgår af den officielle beretning om festivalen: ::"... uanset, at det blev fundet særdeles underholdende, så erkendte kongen så megen lighed mellem de, som en sand hengivelse fører ad vejen til himlen, og de, som en forfængelig stillen til skue af visse gode gerninger ikke afholder fra at udøve nogle dårlige, at hans yderste finfølelse over for religiøse emner ikke kan tåle denne lighed mellem slethed og dyd, som indbyrdes kunne forveksles; skønt man ikke tvivler på forfatterens gode intentioner, så forbyder han det alligevel offentligt og afskærer sig selv fra denne fornøjelse for ikke at tillade det at blive misbrugt af andre, mindre skikkede til at foretage en tilbørlig skelnen."{{Sfn|Rey|Lacouture|2007|p=76}} Som et resultat af Molières skuespil anvender både [[franskmænd]] og englændere i dag ordet "Tartuffe" til at betegne en hykler, som udadtil og overdrevent foregiver dyd, især religøs dyd. Hele skuespillet er skrevet i tolvstavelses versemål ([[Alexandriner]]e) med parvise rim - i alt 1.962 lijer.{{sfn|Molière|2002}} == Roller == {|class=wikitable |- !Rolle !!Beskrivelse |- | Orgon||Husfader og ægtefælle til Elmire, forblændet af beundring for Tartuffe |- | Tartuffe ||Gæst i huset Orgon, hyklerisk religiøs fanatiker; forsøger at forføre Elmire |- | Valère ||Ung romantisk hovedperson; kæmper for at vinde sin sande kærlighed, Orgons datter Mariane |- | Madame Pernelle ||Orgons moder; bedstemor til Damis og Mariane |- | Elmire ||Orgons ægtefælle; stedmoder til Damis og Mariane |- | Dorine ||Familiens tjenestepige; forsøger at hjælpe med at afsløre Tartuffe og hjælpe Valère |- | Cléante ||Elmires broder, svoger til Orgon |- | Mariane ||Orgons datter, forlovet med Valère og søster til Damis |- | Damis ||Orgons søn, broder til Mariane |- | Laurent ||Tartuffes tjener (stum rolle) |- | Argas ||Orgons ven; anti-Ludvig XIV under [[Fronden]] (omtalt men ikke vist) |- | Flipote ||Madame Pernelles tjenestepige (stum rolle) |- | Monsieur Loyal ||Foged |- | Kongelig officer ||Officer i kongens tjeneste |} == Handling == Orgons familie er i oprør, fordi Orgon og hans moder er kommet under indflydelse af Tartuffe, en from svindler (og omstrejfer forud for bistanden fra Orgon). Tartuffe foregiver at være from og at tale med guddommelig autoritet, og Orgon og hans moder foretager sig ikke længere noget uden først at konsultere ham. Tartuffes krumspring snyder ikke resten af familien eller deres venner; de afskyr ham. Orgon hæver indsatsen, da han meddeler, at han vil lade Tartuffe gifte sig med Orgons datter Mariane (som allerede er forlovet med Valère). Mariane er meget fortørnet over denne nyhed, og den øvrige familie indser, hvor dybt Tartuffe har indlejret sig i familien. I et forsøg på at vise Orgon, hvor forfærdelig Tartuffe i virkeligheden er, udtænker familien en plan for at lokke Tartuffe til at tilstå sin attrå efter Elmire (Orgons ægtefælle). Som en from mand og en gæst skulle han ikke nære sådanne følelser for husets frue, og familien håber, at Orgon, efter en sådan tilståelse, vil smide Tartuffe ud af huset. Tartuffe forsøger faktisk at forføre Elmire, men deres samtale bliver afbrudt, da Orgons søn Damis, som har lyttet, ikke længere er i stand til at styre sin kogende forargelse og springer frem fra sit skjulested for at anklage Tartuffe, der bliver chokeret, men kommer sig. Da Orgon kommer ind og Damis triumferende fortæller ham, hvad der er sket, anvender Tartuffe omvendt psykologi og anklager ham selv for at være den værste synder. Orgon er overbevist om, at Damis har løjet og forviser ham fra huset. Tartuffe formår sågar, for at lære Damis en lektie, at Tartuffe skal være endnu mere sammen med Elmire. Som en gave til Tartuffe og yderligere afstraffelse af Damis og resten af familien overdrager Orgon alle sine verdslige besiddelser til Tartuffe. [[Fil:Tartuffe1739EnglishEdition.jpg|thumb|300px|Vignet og titelblad i ''Tartuffe or The Imposter'' fra en samlet udgave af Moliéres værker på fransk og engelsk, udgivet af John Watts i 1739. Billedet viser den amoralske Tartuffe i færd med bedragerisk at forføre Elmire, hustruen til hans vært, Orgon, som gemmer sig under et bord.]] I en efterfølgende scene tager Elmire handsken op og udfordrer Orgon til at være vidne til et møde mellem hende selv og Tartuffe. Orgon, der altid er let at overbevise, beslutter sig for at gemme sig under et bord i det samme rum, i tiltro til, at Elmire tager fejl. Han hører Elmire modstå Tartuffes meget ligefremme tilnærmelser. Da Tartuffe har afsløret sig selv hinsides al undskyldning og er faretruende nær ved at overfalde Elmire, kommer Orgon frem fra sit skjul og beordrer Tartuffe ud af sit hus. Men denne snu gæst har tænkt sig at blive, og Tartuffe viser til sidst sin hånd. Det viser sig, at Orgon tidligere, før begivenhederne i skuespillet, har indrømmet over for Tartuffe, at han var i besiddelse af en æske med afslørende breve (skrevet af en ven, ikke af Orgon selv). Tartuffe har bemægtiget sig denne æske og fortæller nu, at han (Orgon) er den, der skal ud. Tartuffe forlader midlertidigt huset, og Orgons familie forsøger at finde ud af, hvad de skal gøre. Meget snart dukker Monsieur Loyal op med en besked fra Tartuffe og fra retten - de skal forlade huset, fordi det nu tilhører Tartuffe. Dorine gør nar af Monsieur Loyals navn og håner hans falske loyalitet. Selv Madame Pernelle, der havde nægtet at tro noget ondt om Tartuffe på trods af, at hendes søn faktisk har set det, er nu blevet overbevist om Tartuffes falskhed. Ikke så snart Monsieur Loyal er taget af sted, styrter Valère ind med nyheden om, at Tartuffe har anklaget Orgon for at hjælpe og bistå en forræder ved at opbevare de afslørende breve og nu vil blive arresteret. Før Orgon kan nå af flygte, ankommer Tartuffe med en officer, men til Tartuffes overraskelse arresterer officeren ham i stedet for. Officeren forklarer, at den oplyste kong Ludvig XIV - som ikke nævnes ved navn - har hørt om de uretfærdigheder, som har fundet sted i huset og, forfærdet over Tartuffes forræderi mod Orgon, har beordret Tartuffes anholdelse i stedet for; det viser sig, at Tartuffe har en lang forbryderhistorie og ofte har skiftet navn for at undgå at blive fanget. Som en belønning for Orgons tidligere gode fortjenester, tilgiver kongen ham ikke alene for at have opbevaret brevene, men annullerer også den handling, som gav Tartuffe rådighed over huset og alle Orgons ejendele. Hele familien takker for, at den har haft held med at undslippe såvel Orgons mulige unåde som deres afståelse. Dramaet ender godt, og Orgon forkynder det forestående bryllup mellem Valère og Mariane. Slutningens overraskende drejning, hvor alt bliver sat på rette plads ved den uventede godgørende indgriben af den hidtil usete konge, anses for at være et bemærkelsesværdigt nutidigt eksempel på det klassiske dramas virkemiddel [[deus ex machina]]. Oui, mon frère, je suis un méchant, un coupable. Un malheureux pécheur tout plein d'iniquité (Yes, my brother, I am wicked, guilty. A miserable sinner just full of iniquity) (III.vi).As a reward for Orgon's previous good services, the King not only forgives him for keeping the letters but also invalidates the deed that gave Tartuffe possession of the house and all Orgon's possessions. == Polemik == Uanset, at Tartuffe blev godt modtaget af publikum og selv af Ludvig XIV, gav det straks anledning til konflikt mellem mange forskellige grupper, som var stødt af skuespillets skildring af én, som udadtil var from, men grundlæggende pengebegærlig, liderlig og svigefuld, og som udnytter sin fromme virksomhed til at plyndre andre. De grupper, som gik op imod Molières arbejde omfattede en del af den franske, romersk-katolske kirkes hierarki, medlemmer af den franske overklasse og den illegale undergrundsorganisation ved navn Compagnie du Saint-Sacrement. Tartuffes popularitet blev brat afbrudt, da ærkebiskoppen af Paris udstedte et edikt, som advarede mod udstødelse af enhver, som overværede, optrådte i eller læste skuespillet. Molière forsøgte at berolige kirkeautoriteterne ved at omskrive sit skuespil, så det fremstod mere sekulært og mindre religionskritisk, men kirken var ikke til at rokke. Den reviderede udgave af skuespillet blev kaldt Hykleren og havde en hovedrolle ved navn Panulphe i stedet for Tartuffe. Selv under Molières strid med kirken fortsatte Ludvig XIV at støtte forfatteren; det er muligt, at Molière uden kongens støtte kunne være blevet udstødt. Selvom offentlige opførelser af skuespillet var forbudt, så var private forestillinger for det franske aristokrati tilladt. Efter at Molières bagvaskere i 1669 mistede en stor del af deres indflydelse, fik han endelig tilladelse til at opføre den endelige version af sit skuespil. På grund af hele polemikken omkring Tartuffe afstod Molière imidlertid stort set fra at skrive så skarpt tegnede skuespil som dette igen. En forbundsfælle til Molière reagerede i 1669 imod kritikken af Tartuffe med et "Brev om komedien om Hykleren" (Lettre sur la comédie de l'Imposteur). Den anonyme forfatter søgte over for offentligheden at forsvare skuespillet ved at beskrive handlingen detaljeret og derefter gendrive to almindelige argumenter for, hvorfor skuespillet var forbudt; for det første, at det ikke var meningen, at religion skulle diskuteres på teatre; for det andet at Tartuffes handlinger på scenen ledsaget af hans fromme tale ville få publikum til at tro, at de skulle handle ligesom Tartuffe. Denne del af brevet imødegår det sidstnævnte ved at beskrive, hvorledes Tartuffes handlinger fortjener latterliggørelse, er grundlæggende komiske, og derfor på ingen måde en anbefaling. == Opførelseshistorie == [[Fil:TartuffeImposteur.jpg|thumb|180px|Forsiden af 1669-udgivelsen]] Den originale version af skuespillet var i tre akter og blev første gang opført den 12. maj 1664 som led i de festligheder, der er kendt som " Les Plaisirs de l'île enchantée" afholdt i Versailles paladset. På grund af angrebene på skuespillet og det forbud, som det blev omfattet af, blev denne version aldrig offentliggjort og ingen tekst har overlevet, hvilket har givet anledning til megen spekulation om, hvorvidt det var et arbejdsudkast eller et afsluttet stykke. Mange forfattere mener, at det bestod af de første tre akter af den endelige version, andre har foreslået, at akterne 1, 3 og 4 blev opført. Selvom den originale version ikke kunne opføres offentligt, kunne den ses privat,<ref name=Koppisch>{{Harvnb|Koppisch|2002|pp=450–456}}</ref> herunder den 25. september 1664 i [[Villers-Cotterêts]] den 29. november 1664 på Château du Raincy. Den første reviderede version, Hykleren, var i fem akter og blev kun opført én gang, den 5. august 1667 i "Théâtre du [[Palais-Royal]]". Den 11. august, før nogen yderligere opførelse, blev også denne version forbudt. Den sidste reviderede version i fem akter med titlen "Le Tartuffe" begyndte den 5. februar 1669 på "Palais Royal" teatret og blev en stor succes.<ref name=Koppisch/> Denne version blev udgivet og er den, der sædvanligvis opføres i dag.<ref name=Koppisch/> == Filmbearbejdelser == I [[den tyske filmguldalder]] producerede UFA filmen ''"Herr Tartüff"'' (1926) med [[Emil Jannings]] i titelrollen og med Lil Dagover som Elmire og Werner Krauss som Orgon.<ref>{{cite web|url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/tartuffe-0|title=Tartüff|trans-title=Tartuffe|language=de|author=Murnau, F. W.|format=Stumfilm|publisher=Universum-Film AG (UFA)|year=1926|website=Det Danske Filminstitut|access-date=3. juli 2022}}</ref> I 1984 instruerede [[Gérard Depardieu]] en fransk filmversion, ''"Le Tartuffe"'', med sig selv i titelrollen. Den franske film ''"Molière"'' af den franske instruktør Laurent Tirard (2007) indeholder mange både direkte og indirekte henvisninger til skuespillet ''"Tartuffe"'', hvoraf den mest bemærkelsesværdige er, da hovedpersonen Molière parodierer en præst og kalder sig for "Tartuffe".<ref>{{cite web|url=https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/moliere-0|title=Moliére|language=fr|author=Tirard, Laurent|publisher=Fidélité Productions|year=2007|website=Det Danske Filminstitut|access-date=3. juli 2022}}</ref> == Henvisninger == {{Reflist}} == Kilder == * {{kilde bog|efternavn=Koppisch|fornavn=Michael S.|titel=Le Tartuffe ou l'Imposteur|url=https://archive.org/details/moliereencyclope0000unse|at=The Molière Encyclopedia, redigeret af James F. Gaines|sprog=en|sted=Westport, Connecticut|udgiver=Greenwood Press|år=2002|isbn=978-0313312557}} * {{kilde bog |efternavn=Molière|translator-last1=Sorrel|translator-first1=Martin|titel=Tartuffe|år=2002|sted=London|udgiver=Nick Hern Books|side=128|sprog=en|isbn=978-1854596376}} * {{kilde bog|efternavn1=Rey|fornavn1=François|efternavn2=Lacouture|fornavn2=Jean|titel=Molière et le Roi. L'Affaire Tartuffe|sprog=fr|titel_oversat=Molière og kongen. Tartuffe-affæren|sted=Paris|udgiver=Les éditions du Seuil|år=2007|pages=453|isbn=978-2020873864}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Komedier]] [[Kategori:Skuespil fra Frankrig]] [[Kategori:Skuespil som er oversat til dansk]] bk148w69sbg037pyhj9bp5o1j3glojn 0 1035629 12349563 11533915 2026-09-06T00:43:38Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349563 wikitext text/x-wiki [[File:Tick-Borne Encephalitis Virus.png|thumb|TBE virus ved forskellige pH-værdier]] '''Tick-borne encephalitis-virus''', '''TBE virus''', '''TBEV''', eller '''flåt-båret hjernebetændelsesvirus''', er en [[virus]] i virusslægten ''Flavivirus'' i virusfamilien ''Flaviviridae''.<ref>[https://basicmedicalkey.com/flaviviridae/ Flaviviridae. Basic Medical Key]</ref> TBE virus forårsager sygdommen [[centraleuropæisk hjernebetændelse]] (tick-borne encephalitis eller blot TBE) og er en [[zoonose]], der overføres til mennesker fra [[skovflåt]]er.<ref>[https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/t/tbe TBE (Tick Borne Encephalitis). Statens Seruminstitut 2019]</ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/traekfugle-kommer-med-kaempe-flaater-kan-bringe-ebola-lignende-sygdom-til Trækfugle kommer med kæmpe-flåter: Kan bringe ebola-lignende sygdom til Danmark. DR.dk]</ref><ref>{{Cite web |url=https://vorespuls.dk/mtb/artikler/tbe-virus-i-danmark-det-kan-du-goere-for-at-beskytte-dig |title=TBE-virus i Danmark: Det kan du gøre for at beskytte dig. Vores Puls 2020 |access-date=28. juni 2020 |archive-date=28. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200628133505/https://vorespuls.dk/mtb/artikler/tbe-virus-i-danmark-det-kan-du-goere-for-at-beskytte-dig |url-status=dead }}</ref> TBE virus er nært beslægtet med [[Zikavirus]],<ref>[https://viralzone.expasy.org/6756 Zika Virus. Viralzone]</ref> [[Gul feber]] virus, [[Vestnilvirus]] og [[Denguevirus]]. == Generelt == TBE virus har en ydre [[membrankappe]] og en indre [[kapsid]] (proteinkappe) og et [[genom]] af (+)ssRNA, dvs. positivt polariseret, enkeltstrænget [[RNA]], på omkring 11.000 nukleotider der koder for 10 [[protein]]er. I elektronmikroskop viser TBE virus sig som en partikel på størrelse mellem 40 og 60 nm. == Genom == Genomet af (+)ssRNA på 11.000 nukleotider fungerer direkte som mRNA og oversættes til et langt polyprotein, der spaltes til 10 proteiner, se diagrammet.<ref>[https://viralzone.expasy.org/43 Flaviviridae. Viral Zone]</ref> == Proteiner == De 10 proteiner bliver syntetiseret som et langt polyprotein, der spaltes til 10 proteiner: tre strukturproteiner *C = kapsidprotein *prM = precursor membranprotein, forstadie, der spaltes til membranprotein *E = envelope protein, udgør stort set hele overfladen af viruspartiklen og syv nonstrukturelle proteiner *NS1 *NS2a *NS2b *NS3 = protease *NS4a *NS4b *NS5 = polymerase<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3738889/ Complete Genome Sequence of Tick-Borne Encephalitis Virus Strain A104 Isolated from a Yellow-Necked Mouse (Apodemus flavicollis) in Austria. Genome Announcements 2013]</ref> == Se også == * [[Coronavirus]] * [[Krim-Congo hæmorragisk febervirus]] == Henvisninger == {{Reflist}} [[Kategori:Vira]] a7w8neolvrxuhyyi2yyr5lq4uemb7z5 0 1038008 12349547 10427041 2026-09-05T23:17:22Z Xqbot 59968 Retter dobbelt omdirigering til [[Radio Free Europe/Radio Liberty]] 12349547 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Radio Free Europe/Radio Liberty]] 5jnm9zeh0esnrgfqhnw2wvc7kseimtk 0 1043944 12349322 11816302 2026-09-05T13:32:34Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349322 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }} '''Søren Riis Paludan''' (født [[8. maj]] [[1972]] i [[Lemvig]] <ref name="altinget"/>) er en dansk [[professor]] i molekylær [[virologi]] og [[immunologi]] ved Institut for Biomedicin ved [[Aarhus Universitet]]. <ref name="altinget"/> Han blev [[cand.scient]] i 1998, [[ph.d.]] i 2000 og [[dr. med.]] i 2003 – i alle tilfælde på Aarhus Universitet.<ref name="altinget"/> Han har modtaget flere priser for sit arbejde. I 2002 modtog Dansk Virologisk Selskabs hæderspris. I 2010 EliteForsk-prisen fra [[Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser]], i 2011 den norske Anders Jahre-pris for yngre medicinske forskere, som han delte med en finsk kollega<ref name="au"/>, og i 2022 [[Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris]].<ref>[https://medarbejdere.au.dk/strategi/tilbagevendende-events/prisoverraekkelser/rigmor-og-carl-holst-knudsens-videnskabspris/videnskabsprisens-modtager-2022 Årets modtager af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 2022] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20230421015135/https://medarbejdere.au.dk/strategi/tilbagevendende-events/prisoverraekkelser/rigmor-og-carl-holst-knudsens-videnskabspris/videnskabsprisens-modtager-2022 |date=21. april 2023 }} medarbejdere.au.dk hentet 16. april 2023</ref> Under COVID-19 pandemien havde Søren Riis Paludan mere end 4500 medie-optrædener i danske og udenlandske medier vedrørende emner relateret til virologi og immunologi. I 2021 blev han indstillet til Forskningskommunikationsprisen.<ref>{{cite web |url=https://ufm.dk/forskning-og-innovation/forskningsformidling/forskningskommunikationsprisen/forskningskommunikationsprisen-2021/indstilling-af-soren-riis-paludan |title=Indstilling af Søren Riis Paludan |author=[[Uddannelses- og Forskningsministeriet]] |publisher=[[Uddannelses- og Forskningsministeriet]] |date=23. april 2021 |access-date=30. august 2021 |archive-date=30. august 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210830202108/https://ufm.dk/forskning-og-innovation/forskningsformidling/forskningskommunikationsprisen/forskningskommunikationsprisen-2021/indstilling-af-soren-riis-paludan |url-status=dead }}</ref> Han har modtaget en række præstigefyldte forskningsbevillinger, inklusiv {{Illsup|nl|ERC Advanced Grant}}, [[Novo Nordisk Fonden]] Distinguished Investigator, og [[Lundbeckfonden]] Professorship <ref>[https://lundbeckfonden.com/professor-soeren-riis-paludan Søren Riis Paludan] lundbeckfonden.com hentet 16. april 2023</ref>. Fra 2023 er han leder af forskningscentret [[Center for Immunology of Viral Infections]] <ref>[https://biomed.au.dk/civia Center for Immunology of Viral Infections (CiViA)]</ref> støttet af en bevilling fra [[Danmarks Grundforskningsfond]]. == Referencer == {{reflist|1|refs= <ref name="altinget">{{cite web |url=https://www.altinget.dk/person/soeren-riis-paludan |title=Søren Riis Paludan |author-link=Altinget |work= altinget.dk |date=23. marts 2020 |access-date=3. oktober 2020 }}</ref> <ref name="au">{{cite web |url=https://health.au.dk/om-health/nyheder-og-arrangementer/nyheder/nyhed/artikel/pionerprofessor-modtager-prestigefyldt-pris/ |title=Pionerprofessor modtager prestigefyldt pris |last=Arnfred |first=Lise |author-link=Aarhus Universitet |work=health.au.dk |date=12. oktober 2011 |access-date=3. oktober 2020 }}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> }} == Eksterne henvisninger == * [http://pure.au.dk/portal/da/persons/soeren-riis-paludan(1322e859-c715-4278-8805-ea36e987dd5e)/persons/soeren-riis-paludan(1322e859-c715-4278-8805-ea36e987dd5e).html Om Søren Riis Paludan hos Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210307115337/https://pure.au.dk/portal/da/persons/soeren-riis-paludan(1322e859-c715-4278-8805-ea36e987dd5e)/persons/soeren-riis-paludan(1322e859-c715-4278-8805-ea36e987dd5e).html |date= 7. marts 2021 }} (delvist på engelsk) {{DK-biostub}} {{autoritetsdata}} {{FD|1972||Paludan, Søren Riis}} [[Kategori:Professorer fra Aarhus Universitet]] [[Kategori:Ansatte ved Aarhus Universitet]] [[Kategori:Personer fra Lemvig]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet]] nunbc8luw0f7qug1a0wemx86ie2ogsk 0 1047464 12349419 11747459 2026-09-05T19:25:00Z Morten12 534299 12349419 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> |billede = |billedstørrelse = <!-- fx 250x300px, dvs maks 250px i bredde og 300 i højden --> |billedtekst = |fulde navn = |fødselsdato = <!-- {{dato og alder|år|måned|dag}}/{{fødselsdato|år|måned|dag}} --> |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> |dødssted = |nationalitet = |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = |hjemmeside = |kendte roller = |kendte insk = <!-- Priser --> |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |People's Choicepriser = |fagpriser = |cannespriser = |berlinalen = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser = |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |sundance = |bodilpriser = |robertpriser = |andre priser = }} '''Daisy Jessica Edgar-Jones''' (født [[24. maj]] [[1998]]) er en [[engelsk]] [[skuespiller]]. Hun er blandt andet kendt for sin rolle i tv-serien ''[[Normale mennesker]]''. == Opvækst == Daisy Edgar-Jones blev født i [[London]] som datter af en skotsk far og en [[Nordirland|nordirsk]] mor. Hun er enebarn og begyndte meget tidligt at spille teater i skolen. Hun blev som 14-årig optaget på [[National Youth Theatre]].<ref name=stisen>{{kilde | url = https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/hun-er-perfekt-22-aarig-brite-bliver-castet-til-den-ene-bestseller-filmatisering | titel = Hun er perfekt! 22-årig brite bliver castet til den ene bestseller-filmatisering efter den anden | udgiver = DR | dato = {{dato|11-11-2020}} | fornavn = Henriette | efternavn = Stisen }}</ref> == Karriere == Som 17-årig kom hun med i tv-komedieserien ''[[Cold Feet]]'' fra denne series sjette sæson. Efter et par mindre roller i andre serier fik hun sin spillefilmdebut i ''[[Pond Life]]'' (2018). I 2019 fik hun en hovedrolle i tv-serien ''[[War IF The Worlds (tv-serie)|War of the Worlds]]'', inden hun fik hovedrollen som Marianne i tv-serien ''[[Normale mennesker]]'', en filmatisering af [[Sally Rooney]]s roman af samme navn.<ref name=stisen /> I 2022 havde Edgar-Jones hovedrollen som Kya Clark i [[Hvor flodkrebsene synger|filmatiseringen]] af [[Delia Owens]]' succesroman ''Hvor flodkrebsene synger''.<ref name=stisen /><ref>{{imdb navn | id = 8402992 }}</ref> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{autoritetsdata}} {{FD|1998|Levende|Edgar-Jones, Daisy}} [[Kategori:Skuespillere fra Storbritannien]] 2ija8989nqzveuec4anjdgnd1igarbl 0 1048806 12349700 11185099 2026-09-06T11:07:39Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 16 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349700 wikitext text/x-wiki {{Infoboks international fodboldturnering | turneringsnavn = UEFA Women's Champions League | år = 2020–21 | billede = Gamla Ullevi inside.JPG | billede_bredde = 275px | dato(er) = ''Kvalifikationsrunder:''<br>3.–19. november 2020<br>''Selve turneringen:''<br>{{nowrap|8. december 2020 – 16. maj 2021}} | antal_hold = ''Selve turneringen:'' 16<br />''Total:'' max 78 | antal_forbund = max 55 | vinder(e) = {{flagicon|ESP}} [[FC Barcelona (kvinder)|Barcelona]] | vinderens_titelantal = 1 | andenplads = {{flagicon|ENG}} [[Chelsea F.C. Women|Chelsea]] | total_antal_kampe_spillet = 89 | total_antal_mål_scoret = 318 | total_antal_tilskuere = 2576 | topscorer(e) = {{nowrap|{{flagicon|ESP}} [[Jennifer Hermoso]]<br>{{flagicon|ENG}} [[Fran Kirby]]<br>(6 mål hver)}} |bedste_spiller = }} '''[[UEFA Women's Champions League]] 2020-21''' var den 20. sæson af Europas førende klubfodboldturnering for kvinder, som organiseres af [[UEFA]], og den 12. udgave siden den fik et nyt brand som [[UEFA Women's Champions League]]. CL-finalen blev afholdt på [[Gamla Ullevi]] i [[Göteborg]], Sverige.<ref>{{cite web|url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/news/newsid=2593853.html|title=Gothenburg to stage 2021 Women's Champions League final|publisher=UEFA|date=29. maj 2019}}</ref><ref name="format">{{cite web|url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/news/0256-0e17872dcf16-69a0578d4f35-1000--2020-21-format-and-match-calendar/|title=2020/21 Women's Champions League: new format, match calendar|publisher=UEFA.com|date=16. september 2020}}</ref> Vinderen af UEFA Women's Champions League 2020–21 ville automatisk blive kvalificeret til [[UEFA Women's Champions League 2021-22]] gruppespil, som blev den første sæson med 16 hold i gruppespillet.<ref>{{cite news |url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/news/0258-0e222dadd45e-11c2e2ca042a-1000/ |title=New Women's Champions League format with group stage: how it will work |publisher=UEFA |date=4. december 2019 |access-date=4. december 2019}}</ref> [[Olympique Lyonnais Féminin|Lyon]] var forsvarende mestre, hvor de havde vundet de forrige fem sæsoner. Spanske [[FC Barcelona (kvinder)|FC Barcelona]] vandt for første gang turneringen, efter finalesejr 4–0 over engelske [[Chelsea F.C. Women|Chelsea]].<ref>{{cite news |url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/match/2030666--chelsea-vs-barcelona/postmatch/report/ |title=Chelsea 0-4 Barcelona: Barça surge to first Women's Champions League title|website=UEFA.com |date=16. maj 2021 |access-date=21. juni 2021}}</ref> == Kvalifikationsrunder == === Første kvalifikationsrunde === Kampene blev spillet den 3. og 4. november 2020. {{OneLegStart}} {{OneLegResult|'''[[ZFK CSKA Moskva|CSKA Moskva]]'''|RUS|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 1|2–0]]|[[FC Flora (women)|Flora]]|EST}} {{OneLegResult|'''[[FC Minsk (kvinder)|FC Minsk]]'''|BLR|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 2|3–0]]|[[Rīgas FS]]|LVA}} {{OneLegResult|'''[[ŽFK Spartak Subotica|Spartak Subotica]]'''|SRB|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 3|4–0]]|[[Agarista-ȘS Anenii Noi|Agarista Anenii Noi]]|MDA}} {{OneLegResult|'''[[ŽNK Pomurje|Pomurje]]'''|SVN|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 4|3–0]]|[[ŽFK Breznica|Breznica Pljevlja]]|MNE}} {{OneLegResult|'''[[WFC Zhytlobud-2 Kharkiv|Zhytlobud-2 Kharkiv]]'''|UKR|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 5|9–0]]|[[FC Alashkert (women)|Alashkert]]|ARM}} {{OneLegResult|[[FC Okzhetpes (kvinder)|Okzhetpes]]|KAZ|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 6|1–2]] {{aet}}|'''[[WFC Lanchkhuti|Lanchkhuti]]'''|GEO}} {{OneLegResult|'''[[Valur (kvinder)|Valur]]'''|ISL|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 7|3–0]]|[[Helsingin Jalkapalloklubi (kvinder)|HJK]]|FIN}} {{OneLegResult|'''[[Vålerenga Fotball Damer|Vålerenga]]'''|NOR|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 8|7–0]]|[[Klaksvíkar Ítróttarfelag (kvinder)|KÍ]]|FRO}} {{OneLegResult|'''[[Górnik Łęczna (kvinder)|Górnik Łęczna]]'''|POL|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 9|4–1]]|[[ŽNK Split|Split]]|CRO}} {{OneLegResult|'''[[Apollon Ladies F.C.|Apollon Limassol]]'''|CYP|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 10|3–0]]|[[Swansea City Ladies F.C.|Swansea City]]|WAL}} {{OneLegResult|'''[[Gintra Universitetas]]'''|LTU|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 11|4–0]]|[[ŠK Slovan Bratislava (kvinder)|Slovan Bratislava]]|SVK}} {{OneLegResult|'''[[Ferencvárosi TC|Ferencváros]]'''|HUN|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 12|6–1]]|[[Racing FC Union Luxembourg (kvinder)|Racing FC]]|LUX}} {{OneLegResult|'''[[SKN St. Pölten (kvinder)|St. Pölten]]'''|AUT|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 13|2–0]]|[[KFF Mitrovica|Mitrovica]]|KOS}} {{OneLegResult|'''[[FC NSA Sofia|NSA Sofia]]'''|BUL|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 14|3–1]]|[[ZFK Kamenica Sasa|Kamenica Sasa]]|MKD}} {{OneLegResult|'''[[RSC Anderlecht (kvinder)|Anderlecht]]'''|BEL|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 15|8–0]]|[[Linfield Ladies F.C.|Linfield]]|NIR}} {{OneLegResult|'''[[Glasgow City F.C.|Glasgow City]]'''|SCO|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 16|0–0]] {{aet}}<br />{{pso|6–5}}|[[Peamount United F.C.|Peamount United]]|IRL}} {{OneLegResult|[[P.A.O.K. F.C. (kvinder)|PAOK]]|GRE|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 17|1–3]]|'''[[S.L. Benfica (kvinder)|Benfica]]'''|POR}} {{OneLegResult|'''[[CFF Olimpia Cluj|Olimpia Cluj]]'''|ROU|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 18|2–1]]|[[Birkirkara F.C. (kvinder)|Birkirkara]]|MLT}} {{OneLegResult|'''[[KFF Vllaznia Shkodër|Vllaznia]]'''|ALB|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 19|3–3]] {{aet}}<br />{{pso|3–2}}|[[ALG Spor]]|TUR}} {{OneLegResult|'''[[SFK 2000]]'''|BIH|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q1 20|4–0]]|[[F.C. Ramat HaSharon|Ramat HaSharon]]|ISR}} |} === Anden kvalifikationsrunde === Kampene blev spillet den 18. og 19. november 2020. {{OneLegStart}} {{OneLegResult|'''[[Górnik Łęczna (kvinder)|Górnik Łęczna]]'''|POL|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 1|2–1]]|[[Apollon Ladies F.C.|Apollon Limassol]]|CYP}} {{OneLegResult|[[Gintra Universitetas]]|LTU|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 2|0–7]]|'''[[Vålerenga Fotball Damer|Vålerenga]]'''|NOR}} {{OneLegResult|'''[[ŽNK Pomurje|Pomurje]]'''|SVN|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 3|4–1]]|[[Ferencvarosi TC|Ferencváros]]|HUN}} {{OneLegResult|[[RSC Anderlecht (kvinder)|Anderlecht]]|BEL|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 4|1–2]]|'''[[S.L. Benfica (kvinder)|Benfica]]'''|POR}} {{OneLegResult|[[FC NSA Sofia|NSA Sofia]]|BUL|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 5|0–7]]|'''[[ŽFK Spartak Subotica|Spartak Subotica]]'''|SRB}} {{OneLegResult|[[SFK 2000]]|BIH|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 6|0–2]]|'''[[Zhytlobud-2 Kharkiv]]'''|UKR}} {{OneLegResult|[[Valur (kvinder)|Valur]]|ISL|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 7|1–1]] {{aet}}<br />{{pso|3–4}}|'''[[Glasgow City F.C.|Glasgow City]]'''|SCO}} {{OneLegResult|'''[[SKN St. Pölten (kvinder)|St. Pölten]]'''|AUT|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 8|1–0]]|[[ZFK CSKA Moskva|CSKA Moskva]]|RUS}} {{OneLegResult|[[KS Vllaznia Shkodër|Vllaznia]]|ALB|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 9|0–2]]|'''[[FC Minsk (kvinder)|FC Minsk]]'''|BLR}} {{OneLegResult|[[Olimpia Cluj]]|ROU|[[2020–21 UEFA Women's Champions League qualifying rounds#Q2 10|0–1]]|'''[[KSK Lanchkhuti|Lanchkhuti]]'''|GEO}} |} == Slutspil == === Sekstendedelsfinaler === Lodtrækningen til sekstendedelsfinalerne blev foretaget den 24. november 2020, 12:00 [[Centraleuropæisk tid|CET]].<ref name="R32 draw">{{Cite web|website=UEFA.com|title=Women's Champions League round of 32 draw|url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/draws/2021/2001343/|date=24. november 2020|publisher=UEFA}}</ref><section end=R32 /> De første kampe blev spillet den 9. og 10. december, og returkampene spilles den 15. 16. og 17. december 2020. {{TwoLegStart}} {{TwoLegResult|'''[[SKN St. Pölten (kvinder)|St. Pölten]]'''|AUT|3–0|[[FC Zürich Frauen|Zürich]]|SUI|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 1.1|2–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 1.2|1–0]]}} {{TwoLegResult|[[Juventus F.C. (kvinder)|Juventus]]|ITA|2–6|'''[[Olympique Lyonnais Féminin|Lyon]]'''|FRA|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 2.1|2–3]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 2.2|0–3]]}} {{TwoLegResult|[[ŽNK Pomurje|Pomurje]]|SVN|2–6|'''[[Fortuna Hjørring]]'''|DEN|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 3.1|0–3]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 3.2|2–3]]}} {{TwoLegResult|[[PSV (kvinder)|PSV]]|NED|2–8|'''[[FC Barcelona Femení|Barcelona]]'''|ESP|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 4.1|1–4]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 4.2|1–4]]}} {{TwoLegResult|[[WFC Lanchkhuti|Lanchkhuti]]|GEO|0–17|'''[[FC Rosengård|Rosengård]]'''|SWE|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 5.1|0–7]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 5.2|0–10]]}} {{TwoLegResult|[[ŽFK Spartak Subotica|Spartak Subotica]]|SRB|0–7|'''[[VfL Wolfsburg (kvinder)|VfL Wolfsburg]]'''|GER|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 6.1|0–5]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 6.2|0–2]]}} {{TwoLegResult|[[WFC Zhytlobud-2 Kharkiv|Zhytlobud-2 Kharkiv]]|UKR|2–2 ([[Away goals rule|a]])|'''[[BIIK Kazygurt]]'''|KAZ|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 7.1|2–1]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 7.2|0–1]]}} {{TwoLegResult|[[FC Minsk (kvinder)|FC Minsk]]|BLR|1–2|'''[[LSK Kvinner FK|LSK Kvinner]]'''|NOR|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 8.1|0–2]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 8.2|1–0]]}} {{TwoLegResult|[[Kopparbergs/Göteborg FC|Kopparbergs/Göteborg]]|SWE|1–5|'''[[Manchester City W.F.C.|Manchester City]]'''|ENG|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 9.1|1–2]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 9.2|0–3]]}} {{TwoLegResult|'''[[Fiorentina Women's F.C.|Fiorentina]]'''|ITA|3–2|[[SK Slavia Prag (kvinder)|Slavia Prag]]|CZE|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 10.1|2–2]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 10.2|1–0]]}} {{TwoLegResult|[[Vålerenga Fotball Damer|Vålerenga]]|NOR|1–1 {{pso|4–5}}|'''[[Brøndby IF (kvinder)|Brøndby]]'''|DEN|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 11.1|—]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 11.2|1–1]] {{aet}}}} {{TwoLegResult|[[Górnik Łęczna (women)|Górnik Łęczna]]|POL|1–8|'''[[Paris Saint-Germain Féminine|Paris Saint-Germain]]'''|FRA|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 12.1|0–2]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 12.2|1–6]]}} {{TwoLegResult|'''[[AC Sparta Prag (kvinder)|Sparta Prague]]'''|CZE|3–1|[[Glasgow City F.C.|Glasgow City]]|SCO|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 13.1|2–1]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 13.2|1–0]]}} {{TwoLegResult|[[S.L. Benfica (kvinder)|Benfica]]|POR|0–8|'''[[Chelsea F.C. Women|Chelsea]]'''|ENG|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 14.1|0–5]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 14.2|0–3]]}} {{TwoLegResult|[[AFC Ajax (kvinder)|Ajax]]|NED|1–6|'''[[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]]'''|GER|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 15.1|1–3]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 15.2|0–3]]}} {{TwoLegResult|[[Servette FC Chênois Féminin|Servette Chênois]]|SUI|2–9|'''[[Atlético Madrid Femenino|Atlético Madrid]]'''|ESP|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 16.1|2–4]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R32 16.2|0–5]]}} |} === Ottendedelsfinaler === Lodtrækningen til Ottendedelsfinalerne vil blive afholdt den 18. december 2020<!--, XX:XX [[Central European Time|CET]]-->.<ref name="R16 draw">{{Cite web|website=UEFA.com|title=Women's Champions League round of 16 draw|url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/draws/2021/2001344/|date=18. december 2020|publisher=UEFA}}</ref> De første kampe vil blive spillet den 3. og 4. marts, og returkampene vil blive spillet den 10. og 11. marts 2021. === Seedning === De 16 hold er seedet efter deres UEFA kvinders klub koefficienter. {| class="wikitable" style="font-size:80%" |- !colspan="2"|Gruppe 1 !colspan="2"|Gruppe 2 |- !width=25%|Seedet !width=25%|Useedet !width=25%|Seedet !width=25%|Useedet |- |valign=top|{{plainlist| *{{fbaicon|GER}} [[VfL Wolfsburg (kvinder)|VfL Wolfsburg]] *{{fbaicon|ESP}} [[FC Barcelona Femení|Barcelona]] *{{fbaicon|GER}} [[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]] *{{fbaicon|SWE}} [[FC Rosengård|Rosengård]] }} |valign=top|{{plainlist| *{{fbaicon|DEN}} [[Fortuna Hjørring]] *{{fbaicon|NOR}} [[LSK Kvinner FK|LSK Kvinner]] *{{fbaicon|KAZ}} [[BIIK Kazygurt]] *{{fbaicon|AUT}} [[SKN St. Pölten (kvinder)|St. Pölten]] }} |valign=top|{{plainlist| *{{fbaicon|FRA}} [[Olympique Lyonnais Féminin|Lyon]] *{{fbaicon|FRA}} [[Paris Saint-Germain Féminine|Paris Saint-Germain]] *{{fbaicon|ENG}} [[Manchester City W.F.C.|Manchester City]] *{{fbaicon|ENG}} [[Chelsea F.C. Women|Chelsea]] }} |valign=top|{{plainlist| *{{fbaicon|ESP}} [[Atlético Madrid Femenino|Atlético Madrid]] *{{fbaicon|DEN}} [[Brøndby IF (kvinder)|Brøndby]] *{{fbaicon|CZE}} [[AC Sparta Prag (kvinder)|Sparta Prague]] *{{fbaicon|ITA}} [[Fiorentina Women's F.C.|Fiorentina]] }} |} === Sammendrag === <section begin=R16 /> De første kampe blev spillet den 3. og 4. og 9. marts, returkampene blev spillet den 10., 11. og 17. marts 2021. {{TwoLegStart}} {{TwoLegResult|[[VfL Wolfsburg (kvinder)|VfL Wolfsburg]]|GER|4–0|[[LSK Kvinner FK|LSK Kvinner]]|NOR|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 1.1|2–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 1.2|2–0]]}} {{TwoLegResult|[[FC Barcelona Femení|Barcelona]]|ESP|9–0|[[Fortuna Hjørring]]|DEN|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 2.1|4–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 2.2|5–0]]}} {{TwoLegResult|[[FC Rosengård|Rosengård]]|SWE|4–2|[[SKN St. Pölten (kvinder)|St. Pölten]]|AUT|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 3.1|2–2]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 3.2|2–0]]}} {{TwoLegResult|[[BIIK Kazygurt]]|KAZ|1–9|[[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]]|GER|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 4.1|1–6]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 4.2|0–3]]}} {{TwoLegResult|[[Manchester City W.F.C.|Manchester City]]|ENG|8–0|[[Fiorentina Women's F.C.|Fiorentina]]|ITA|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 5.1|3–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 5.2|5–0]]}} {{TwoLegResult|'''[[Paris Saint-Germain Féminine|Paris Saint-Germain]]'''|FRA|5–3{{efn-ua|name=Order|Rækkefølgen af kampene mellem Paris Saint-Germain og Sparta Prag blev byttet om efter den oprindelige lodtrækning, pga. karantæne af et stort antal spillere fra Sparta Prague før den første kamp.<ref name="PSG fixture changes">{{cite news|url=https://www.psg.fr/equipes/football-feminin/content/ac-sparta-prague-paris-saint-germain-equipe-feminine-reporte-et-inverse-uefa-womens-champions-league-2020-2021|title=Matches against Sparta Prague postponed and reversed|date=26. februar 2021|access-date=26. februar 2021|publisher=PSG|archive-date= 1. februar 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230201061956/https://www.psg.fr/equipes/football-feminin/content/ac-sparta-prague-paris-saint-germain-equipe-feminine-reporte-et-inverse-uefa-womens-champions-league-2020-2021|url-status=dead}}</ref>}}|[[AC Sparta Prag (kvinder)|Sparta Prag]]|CZE|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 6.1|5–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 6.2|0–3]]<br />({{tooltip|tild.|tildelt}}){{efn-ua|name=PSG|Sparta Prague v Paris Saint-Germain kampen kunne ikke spilles, da flere af spillerne fra Paris Saint-Germain var i karantæne før returkampen skulle spilles.<ref>{{cite web|url=https://www.psg.fr/equipes/football-feminin/content/communique-du-club-ac-sparta-prague-paris-saint-germain-uefa-womens-champions-league-2020-2021|title=Communiqué du club|publisher=PSG|date=17. marts 2021|access-date=19. april 2021|archive-date=29. juni 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230629132109/https://www.psg.fr/equipes/football-feminin/content/communique-du-club-ac-sparta-prague-paris-saint-germain-uefa-womens-champions-league-2020-2021|url-status=dead}}</ref> Kampen blev dømt til 3–0 sejr til Sparta Prag.<ref name="Sparta Prague v Paris Saint-Germain decision">{{cite web|url=https://www.uefa.com/insideuefa/disciplinary/updates/0267-11d5c98f62c9-dfc50057fe97-1000--uefa-appeals-body-renders-decision-on-uwcl-match-ac-sparta-prah/|title=UEFA Appeals Body renders decision on UWCL match AC Sparta Praha v Paris Saint-Germain|publisher=UEFA|date=20. marts 2021}}</ref>}}}} {{TwoLegResult|[[Olympique Lyonnais Féminin|Lyon]]|FRA|5–1|[[Brøndby IF (kvinder)|Brøndby]]|DEN|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 7.1|2–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 7.2|3–1]]}} {{TwoLegResult|[[Chelsea F.C. Women|Chelsea]]|ENG|3–1|[[Atlético Madrid Femenino|Atlético Madrid]]|ESP|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 8.1|2–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#R16 8.2|1–1]]}} |} '''Noter''' {{notelist-ua}}<section end=R16 /> === Kvartfinaler === De første kampe blev spillet den 24. marts, returkampene blev spillet den 1. og 18. april 2021.<ref name="QF&SF draw">{{Cite web|website=UEFA.com|title=Women's Champions League quarter-final and semi-final draw|url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/draws/2021/2001345/|date=12. marts 2021|publisher=UEFA}}</ref><ref>{{Cite web|website=UEFA.com|title=Women's Champions League quarter-final and semi-final draw|url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/news/0261-1073ee9357a1-157deae23f47-1000--quarter-final-ties-set/|date=12. marts 2021|publisher=UEFA}}</ref> {{TwoLegStart}} {{TwoLegResult|'''[[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]]'''|GER|4–0|[[FC Rosengård|Rosengård]]|SWE|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#QF 1.1|3–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#QF 1.2|1–0]]}} {{TwoLegResult|'''[[Paris Saint-Germain Féminine|Paris Saint-Germain]]'''|FRA|2–2 ([[Reglen om udebanemål|u]])|[[Olympique Lyonnais Féminin|Lyon]]|FRA|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#QF 2.1|0–1]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#QF 2.2|2–1]]}} {{TwoLegResult|'''[[FC Barcelona Femení|Barcelona]]'''|ESP|4–2|[[Manchester City W.F.C.|Manchester City]]|ENG|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#QF 3.1|3–0]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#QF 3.2|1–2]]}} {{TwoLegResult|'''[[Chelsea F.C. Women|Chelsea]]'''|ENG|5–1|[[VfL Wolfsburg (kvinder)|VfL Wolfsburg]]|GER|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#QF 4.1|2–1]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#QF 4.2|3–0]]}} |} === Semifinaler === De første kampe blev spillet den 25. april, returkampene spilles den 2. maj 2021. {{TwoLegStart}} {{TwoLegResult|[[Paris Saint-Germain Féminine|Paris Saint-Germain]]|FRA|2–3|'''[[FC Barcelona Femení|Barcelona]]'''|ESP|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#SF 1.1|1–1]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#SF 1.2|1–2]]}} {{TwoLegResult|[[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]]|GER|3–5|'''[[Chelsea F.C. Women|Chelsea]]'''|ENG|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#SF 2.1|2–1]]|[[2020–21 UEFA Women's Champions League knockout phase#SF 2.2|1–4]]}} |} == Finalen == Finalen blev spillet den 16. maj 2021 på [[Gamla Ullevi]], [[Göteborg]].<ref>{{cite web|url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/news/0261-10558067a167-16db668dd28b-1000--2021-final-gamla-ullevi-gothenburg/|title=2021 Women's Champions League final: Gamla Ullevi, Gothenburg|publisher=UEFA.com|date=9. september 2020}}</ref> Lodtrækningen blev afholdt den 12. marts 2021, 12:00 [[Central European Time|CET]] (efter lodtrækningerne til kvartfinalerne og semifinalerne), for at afgøre hvilken semifinalevinder ville blive valgt til "hjemmehold" af administrative årsager.<ref name="QF&SF draw"/> {{Football box |date = {{Start date|2021|5|16|df=y}} |time = {{CEST|21:00}} |team1 = [[Chelsea F.C. Women|Chelsea]] {{fbaicon|ENG}} |score = 0–4 |team2 = {{fbaicon|ESP}} [[FC Barcelona Femení|Barcelona]] |goals1 = |goals2 = *[[Melanie Leupolz|Leupolz]] {{goal|1|o.g.}} *[[Alexia Putellas|Putellas]] {{goal|14|pen.}} *[[Aitana Bonmatí|Bonmatí]] {{goal|21}} *[[Caroline Graham Hansen|Hansen]] {{goal|36}} |stadium = [[Gamla Ullevi]], [[Göteborg]] |attendance = 0{{refn|group=note|name=Bag lukkede døre|Finalen blev spillet bag lukkede døre på grund af coronaviruspandemien.<ref name="UWCL final behind closed doors">{{cite news |url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/news/0261-10558067a167-16db668dd28b-1000/ |title=2021 Women's Champions League final: Gamla Ullevi, Gothenburg |website=UEFA.com |publisher=Union of European Football Associations |date=2. maj 2021 |access-date=12. maj 2021 |quote=Due to current restrictions implemented by the local authorities in Sweden, the UEFA Womens' Champions League final will be played behind closed doors and therefore no tickets will be on sale.}}</ref>}} |referee = [[Riem Hussein]] ([[German Football Association|Tyskland]]) |report = https://www.uefa.com/womenschampionsleague/match/2030666/ }} == Statistik == === Topscorere === {{Opdateret|25.april 2021}} Der er blevet scoret 306 mål i 86 kampe, med gennemsnitlig {{#expr: 306/86 round 2}} mål pr. kamp.<ref>{{cite web |title=UEFA Womens Champions League in numbers |url=https://www.uefa.com/womenschampionsleague/statistics/ |website=UEFA.com |publisher=Union of European Football Associations}}</ref> ''Mål scoret i kvalifikationsrunden tæller med til topscorer prisen. Navne med fed tekst viser spillere der er aktive i den aktuelle del af turneringen.'' {| class="wikitable" style="text-align:center" |- !rowspan=2|Nr. !rowspan=2|Spiller !rowspan=2|Hold !colspan=3|Mål |- !{{Tooltip|Kval|Kvalifikationsrunde}} !{{Tooltip|Turn|Hovedturnering}} !Total |- |1 |align="left"|{{flagicon|ESP}} '''[[Jennifer Hermoso]]''' |align="left"|{{fbaicon|ESP}} '''[[FC Barcelona Femení|Barcelona]]''' |—||6 !6 |- |2 |align="left"|{{flagicon|USA}} [[Sam Mewis]] |align="left"|{{fbaicon|ENG}} [[Manchester City W.F.C.|Manchester City]] |—||5 !5 |- |rowspan="9"|3 |align="left"|{{flagicon|SRB}} [[Jelena Čanković]] |align="left"|{{fbaicon|SWE}} [[FC Rosengård|Rosengård]] |—||4 !rowspan="9"|4 |- |align="left"|{{flagicon|ENG}} '''[[Fran Kirby]]''' |align="left"|{{fbaicon|ENG}} '''[[Chelsea F.C. Women|Chelsea]]''' |—||4 |- |align="left"|{{flagicon|SVN}} [[Špela Kolbl]] |align="left"|{{fbaicon|SVN}} [[ŽNK Pomurje|Pomurje]] |3||1 |- |align="left"|{{flagicon|GER}} '''[[Sydney Lohmann]]''' |align="left"|{{fbaicon|GER}} '''[[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]]''' |—||4 |- |align="left"|{{flagicon|FRA}} [[Melvine Malard]] |align="left"|{{fbaicon|FRA}} [[Olympique Lyonnais Féminin|Lyon]] |—||4 |- |align="left"|{{flagicon|NGA}} '''[[Asisat Oshoala]]''' |align="left"|{{fbaicon|ESP}} '''[[FC Barcelona Femení|Barcelona]]''' |—||4 |- |align=left|{{flagicon|UKR}} [[Natia Pantsulaia]] |align=left|{{fbaicon|UKR}} [[WFC Zhytlobud-2 Kharkiv|Zhytlobud-2 Kharkiv]] |4||0 |- |align=left|{{flagicon|SRB}} [[Violeta Slović]] |align=left|{{fbaicon|SRB}} [[ŽFK Spartak Subotica|Spartak Subotica]] |4||0 |- |align="left"|{{flagicon|DEN}} [[Sanne Troelsgaard Nielsen|Sanne Troelsgaard]] |align="left"|{{fbaicon|SWE}} [[FC Rosengård|Rosengård]] |—||4 <!-- |rowspan="19"|11 |align="left"|{{flagicon|SWE}} [[Anna Anvegård]] |align="left"|{{fbaicon|SWE}} [[FC Rosengård|Rosengård]] |—||3 !rowspan="19"|3 |- |align="left"|{{flagicon|NED}} '''[[Lineth Beerensteyn]]''' |align="left"|{{fbaicon|GER}} '''[[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]]''' |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|GER}} '''[[Linda Dallmann]]''' |align="left"|{{fbaicon|GER}} '''[[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]]''' |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|ENG}} '''[[Bethany England]]''' |align="left"|{{fbaicon|ENG}} '''[[Chelsea F.C. Women|Chelsea]]''' |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|CYP}} [[Krystyna Freda]] |align="left"|{{fbaicon|CYP}} [[Apollon Ladies F.C.|Apollon]] |3||— |- |align="left"|{{flagicon|DEN}} '''[[Pernille Harder]]''' |align="left"|{{fbaicon|ENG}} '''[[Chelsea F.C. Women|Chelsea]]''' |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|FRA}} '''[[Marie-Antoinette Katoto]]''' |align="left"|{{fbaicon|FRA}} '''[[Paris Saint-Germain Féminine|Paris Saint-Germain]]''' |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|AUS}} '''[[Sam Kerr]]''' |align="left"|{{fbaicon|ENG}} '''[[Chelsea F.C. Women|Chelsea]]''' |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|SVN}} [[Kaja Korošec]] |align="left"|{{fbaicon|SVN}} [[ŽNK Pomurje|Pomurje]] |3||0 |- |align="left"|{{flagicon|NED}} '''[[Lieke Martens]]''' |align="left"|{{fbaicon|ESP}} '''[[FC Barcelona Femení|Barcelona]]''' |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|SRB}} [[Tijana Matić]] |align="left"|{{fbaicon|SRB}} [[ŽFK Spartak Subotica|Spartak Subotica]] |3||0 |- |align="left"|{{flagicon|CMR}} [[Ajara Nchout]] |align="left"|{{fbaicon|NOR}} [[Vålerenga Fotball Damer|Vålerenga]] / {{fbaicon|ESP}} [[Atlético Madrid Femenino|Atlético Madrid]] |3||0 |- |align="left"|{{flagicon|FRA}} [[Wendie Renard]] |align="left"|{{fbaicon|FRA}} [[Olympique Lyonnais Féminin|Lyon]] |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|GER}} '''[[Lea Schüller]]''' |align="left"|{{fbaicon|GER}} '''[[FC Bayern München (kvinder)|Bayern München]]''' |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|SWE}} [[Caroline Seger]] |align="left"|{{fbaicon|SWE}} [[FC Rosengård|Rosengård]] |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|ENG}} [[Georgia Stanway]] |align="left"|{{fbaicon|ENG}} [[Manchester City W.F.C.|Manchester City]] |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|GEO}} [[Khatia Tchkonia]] |align="left"|{{fbaicon|GEO}} Lanchkhuti |3||0 |- |align="left"|{{flagicon|ENG}} [[Ellen White]] |align="left"|{{fbaicon|ENG}} [[Manchester City W.F.C.|Manchester City]] |—||3 |- |align="left"|{{flagicon|SVN}} [[Mateja Zver]] |align="left"|{{fbaicon|AUT}} [[SKN St. Pölten (kvinder)|St. Pölten]] |0||3 --> |} {{small|Kilde: Soccerway<ref>{{cite web |title=Summary - UEFA Women's Champions League - Qualifying Round|url=https://us.women.soccerway.com/international/europe/uefa-womens-champions-league/20202021/qualifying-round/r60310/|website=us.women.soccerway.com |access-date=26. februar 2021}}</ref><ref>{{cite web |title=Summary - UEFA Women's Champions League - Final Stages|url=https://us.women.soccerway.com/international/europe/uefa-womens-champions-league/20202021/s19405/final-stages/|website=us.women.soccerway.com |access-date=26. februar 2021}}</ref>}} ;Noter *{{small|— viser at holdet ikke deltog i denne del af turneringen.}} {{reflist|group="note"}} == Referencer == {{reflist|2}} == Eksterne henvisninger == *{{Official website|https://www.uefa.com/womenschampionsleague/}} [[Kategori:UEFA Women's Champions League|2020-21]] [[Kategori:Fodbold i 2020]] [[Kategori:Fodbold i 2021]] l7n4rba1zq889fy4z2mnpv8h4m87ct1 0 1053053 12349433 12265075 2026-09-05T20:02:17Z Brodmann10 333783 Link. 12349433 wikitext text/x-wiki {{Infoboks monark |navn = Amalrik af Lusignan |billede = Aimery II de Lusignan.png |billedtekst = Amalriks segl som konge af Cypern og Jerusalem |imgv = 200 px |titel = [[Konge af Jerusalem|Konge]] |land = [[Kongeriget Jerusalem|Jerusalem]] |regeret = [[1197]]-[[1205]] |forgænger = [[Isabella 1. af Jerusalem|Isabella 1.]]<br/><small>'''som hersker alene'''</small> |tronfølger = [[Isabella 1. af Jerusalem|Isabella 1.]]<br/><small>'''som hersker alene'''</small> |regent-e = [[Isabella 1. af Jerusalem|Isabella 1.]] |reg-type-e = Medregent |titel2 = [[Konge af Cypern|Konge]] |land2 = [[Kongeriget Cypern|Cypern]] |regeret2 = [[1196]]-[[1205]] |forgænger2 = [[Guy af Lusignan|Guy]] |tronfølger2 = [[Hugo 1. af Cypern|Hugo 1.]] |ægtefælle = {{Ægteskab|[[Eschiva af Ibelin]]|1178|1196|end=d.}}<br />{{Ægteskab|[[Isabella 1. af Jerusalem]]|1197|1205|end=wid.}} |børn = med Eschiva: {{bulleted list|Burgundia|[[Helvis af Lusignan|Helvis]]|Guy|Johan|[[Hugo 1. af Jerusalem|Hugo 1.]]}} med Isabella: {{bulleted list|[[Sibylla af Lusignan|Sibylla]]|[[Melisende af Lusignan|Melisende]]|Amalrik}} |far = [[Hugo 8. af Lusignan]] |mor = [[Burgundia af Rancon]] |hus = [[Huset Lusignan|Lusignan]] |født = ca. 1152 |fødested = [[Poitou]] |død = {{dødsdato og alder|1197|9|10|1166|7|29}} |dødested = [[Akko]], [[Kongeriget Jerusalem]] |religion = [[romersk-katolsk]] }} '''Amalrik''' eller '''Aimery af Lusignan''' ({{Lang-la|Aimericus}}, {{Lang-el|Αμωρί}}, ''Amorí''; ca. 1152{{snd}}1. april 1205), var den første [[konge af Cypern]] fra 1196 til sin død. Han regerede også som [[konge af Jerusalem]] efter at have ægtet [[Isabella 1. af Jerusalem]] i 1197 til sin død. Han var en yngre søn af [[Hugo 8. af Lusignan]], en adelsmand fra [[Poitou]]. Efter at have deltaget i et oprør mod [[Henrik 2. af England]] i 1168, rejste han til [[Det hellige land]] og bosatte sig i [[Kongeriget Jerusalem]]. Hans ægteskab med [[Eschiva af Ibelin]] (hvis far, [[Balduin af Ibelin]], var en indflydelsesrig adelsmand) styrkede hans stilling i kongeriget. Hans yngre bror, [[Guy af Lusignan|Guy]], giftede sig med [[Sibylla af Jerusalem|Sibylla]], søster og [[Heir presumptive|mulig arving]] til [[Balduin 4. af Jerusalem]]. Balduin gjorde Amalrik til Jerusalems konstabel omkring 1180. Han var en af hærførerne i den kristne hær i [[Slaget ved Hattin]], der den 4. juli 1187 endte i et totalt nederlag til hæren under [[Saladin]], den [[Ayyubide-dynastiet|ayyubiske]] sultan af Egypten og Syrien. Amalrik støttede Guy, selv efter at han ifølge de fleste baroner havde mistet sit krav på Kongeriget Jerusalem efter Sibylla og deres to døtres død. Den nye konge af Jerusalem, [[Henrik 2., greve af Champagne|Henrik 2. af Champagne]], arresterede ham for en kort periode. Efter løsladelsen trak han sig tilbage til [[Jaffa]], der var et len tilhørende hans ældre bror [[Godfred af Lusignan]], der havde forladt Det hellige land. Efter Guys død i maj 1194, valgte hans vasaller på Cypern Amalrik som deres herre. Han accepterede den [[Tysk-romersk kejser|tysk-romerske kejser]] [[Henrik 6. (Tysk-romerske rige)|Henrik 6.'s]] overherredømme. Med kejserens tilladelse blev Amalrik kronet til konge af Cypern i september 1197. Han giftede sig hurtigt derefter med Henrik af Champagnes enke, Isabella 1. af Jerusalem. De blev sammen kronet til konge og dronning af Jerusalem i januar 1198. Han underskrev en våbenhvile med [[Al-Adil 1.]], ayyubidernes sultan af Egypten, som sikrede den kristne besiddelse af kystlinjen fra [[Akko]] til [[Antiochia]]. Hans styre var en periode med fred og stabilitet i begge hans riger. == Tidlige liv == Amalrik blev født før 1155.{{Sfn|Runciman|1989b|p=103}} Han var den femte søn af Hugo 8. af Lusignan og hans hustru, [[Burgundia af Rancon]].{{Sfn|Edbury|1994|p=23}}{{Sfn|Painter|1957|pp=39–40}} Gennem generationer havde hans familie været korsfarere, der drog ud fra deres fødeegn [[Poitou]]. Hans oldefar, [[Hugo 6. af Lusignan]], døde i [[Slaget ved Ramla (1102)|Slaget ved Ramla]] i 1102; Amalriks bedstefar, [[Hugo 7. af Lusignan]], deltog i [[Det 2. korstog]].{{Sfn|Hamilton|2000|p=97}} Amalriks far drog også til [[Det hellige land]] og døde i et muslimsk fængsel i 1160'erne.{{Sfn|Hamilton|2000|p=97}}{{Sfn|Painter|1957|p=41}} Tidligere studier henfører fejlagtigt til ham som Amalrik (eller Amaury, dets franske form), men dokumenter har bevist, at han faktisk blev kaldt ''Aimericus'', hvilket er et særskilt navn (selvom det nogle gange blev forvekslet med ''Amalricus'' allerede i [[Middelalderen]]).{{Sfn|Hill|2010|pp=32 (note 3), 45 (note 1)}}{{Sfn|Hazard|1975|p=108 (note 125)}} Runciman{{Sfn|Runciman|1989b|p=506}} og andre moderne historikere henfører fejlagtigt til ham som Amalrik 2. af [[Jerusalem]], fordi de forvekslede hans navn med [[Amalrik 1. af Jerusalem|Amalrik "1." af Jerusalem]].{{Sfn|Hill|2010|pp=32 (note 3), 45 (note 1)}}{{Sfn|Hazard|1975|p=108 (note 125)}} Amalrik sluttede sig i 1168 ifølge [[Robert af Torigni]]s krønike til et oprør mod [[Henrik 2. af England]] (som også styrede Poitou), men Henrik knuste oprøret. Amalrik rejste derefter til Det hellige land og bosatte sig i [[Kongeriget Jerusalem]]. Han blev taget til fange i et slagt og holdt i fangenskab i [[Damaskus]]. Traditionelt fortælles det (første gang beskrevet af [[Filip af Novara]] og [[Johan af Ibelin (1215-66)|Johan af Ibelin]] i det 13. århundrede), at hans løsesum blev betalt personligt af [[Konge af Jerusalem|kongen af Jerusalem]], [[Amalrik 1. af Jerusalem|Amalrik 1.]]{{Sfn|Edbury|1994|p=23}}{{Sfn|Hamilton|2000|p=97}} [[Ernoul]] (hvis troværdighed er tvivlsom) hævdede, at Amalrik var Amalrik 1.'s af Jerusalems tidligere hustru Agnes af Courtenays elsker.{{Sfn|Hamilton|2000|pp=9, 97–98}} Amalrik giftede sig med [[Eschiva af Ibelin]], en datter af [[Balduin af Ibelin]], som var en af de mest magtfulde adelsmænd i kongeriget Jerusalem.{{Sfn|Hamilton|2000|pp=35, 98}} Amalrik 1- af Jerusalem, der døde den 11. juli 1174, blev efterfulgt af sin tretten år gamle søn af Agnes fra Courtenay, [[Balduin 4. af Jerusalem|Balduin 4.,]] der led af [[spedalskhed]].{{Sfn|Lock|2006|p=61}} Amalrik blev medlem af kongens hof med sin svigerfars støtte.{{Sfn|Hamilton|2000|p=99}} Amalriks yngste bror, [[Guy af Lusignan|Guy]], giftede sig med Balduin 4.'s søster, enken [[Sibylla af Jerusalem|Sibylla]], i april 1180.{{Sfn|Lock|2006|p=66}} Ernoul skrev, det var Amalrik, der havde fortalt om sin bror til hende og hendes mor, Agnes af Courtenay, og beskrev ham som en smuk og charmerende ung mand.{{Sfn|Hamilton|2000|p=152}}{{Sfn|Runciman|1989a|p=424}} Amalrik, fortsætter Ernoul, hastede tilbage til Poitou og overtalte Guy til at komme til kongeriget, selvom Sibylla havde lovet sig selv væk til Amalriks svigerfar.{{Sfn|Runciman|1989a|p=424}} En anden kilde, [[Vilhelm af Tyrus]], næver ikke, at Amalrik havde spillet nogen rolle i ægteskabet mellem sin bror og kongens søster.{{Sfn|Hamilton|2000|p=152}} Derfor er mange dele af Ernouls fortælling (særligt Amalriks påståede rejse til Poitou) sandsynligvis opfundet.{{Sfn|Hamilton|2000|pp=152, 157}} == Jerusalems Konstabel == [[Fil:Gui_sybila.jpg|alt=A young crowned man (surrounded by bishops and clerics) puts the hands of a young woman and man together|right|thumb| Brylluppet mellem Amalriks yngre bror, [[Guy af Lusignan]], og [[Sibylla af Jerusalem|Sibylla]], søster til [[Balduin 4. af Jerusalem]]]] [[Fil:Map_Crusader_states_1165-en.svg|alt=A map depicting thre three crusader states and the neighboring powers|right|thumb| Korsfarerstaterne omkring år 1165]] Amalrik blev først nævnt som Jerusalems konstabel den 24. februar 1182.{{Sfn|Hamilton|2000|p=167}} Ifølge [[Steven Runciman]] og Malcolm Barber havde han allerede fået embedet kort efter at hans forgænger, [[Humfried 2. af Toron]], var død i april 1179.{{Sfn|Runciman|1989a|pp=419, 424}}{{Sfn|Barber|2012|p=274}} Historikeren Bernard Hamilton skriver, at Amalriks udnævnelse var en konsekvens af hans brors voksende indflydelse, og han blev først udnævnt omkring 1181.{{Sfn|Hamilton|2000|p=167}} [[Saladin]], [[Ayyubide-dynastiet|ayyubidernes]] sultan af Egypten og Syrien, iværksatte et felttog mod Kongeriget Jerusalem den 29. september 1183.{{Sfn|Lock|2006|p=66}}{{Sfn|Barber|2012|p=281}} Amalrik besejrede sultanens tropper i en mindre træfning med støtte fra sin svigerfar og hans bror, [[Balian af Ibelin]]. Efter sejren kunne korsfarernes hovedhær komme så tæt på som en kilde nær Saladins lejr og tvinge ham til at trække sig tilbage ni dage senere.{{Sfn|Hamilton|2000|p=190}} Under felttoget viste det sig, at de fleste baroner i riget ikke var villige til at samarbejde med Amalriks bror, Guy, som var den udpegede arving til Balduin 4. {{Sfn|Hamilton|2000|p=191}} Den langsomt døende konge afskedigede Guy og fik sin fem år gamle nevø (Guys stedsøn), [[Balduin 5. af Jerusalem|Balduin 5.]], udnævnt til sin medhersker den 20. november 1183.{{Sfn|Lock|2006|p=68}} I begyndelsen af 1185 besluttede Balduin 4., at [[pave]]n, den [[Tysk-romersk kejser|tysk-romerske kejser]] og kongerne af Frankrig og England skulle anmodes om at vælge mellem hans søster, [[Sibylla af Jerusalem|Sibylla]], og deres halvsøster, [[Isabella 1. af Jerusalem|Isabella]], hvis Balduin 5. døde, før han nåede at blive myndig.{{Sfn|Runciman|1989a|p=443}} Den spedalske konge døde i april eller maj 1185, hans nevø i sensommeren 1186.{{Sfn|Lock|2006|p=70}} Idet man ignorerede Balduin 4.'s dekret, blev Sibylla udråbt til dronning af sine stønner, og hun kronede sin mand, Guy, til konge.{{Sfn|Runciman|1989a|pp=447–448}} Amalrik blev ikke nævnt blandt dem, der var til stede ved ceremonien, men han støttede naturligvis, ifølge Hamilton, sin bror og svigerinde.{{Sfn|Hamilton|2000|p=218}} Som Konstabel organiserede Amalrik Kongeriget Jerusalems hær i enheder inden [[Slaget ved Hattin]], der endte med Saladins totale sejr den 4. juli 1187.{{Sfn|Barber|2012|pp=303–304, 365}} Sammen med de fleste af den kristne hærs ledere blev Amalrik taget til fange på slagmarken.{{Sfn|Barber|2012|p=304}} Under belejringen af [[Ashkelon]] lovede Saladin forsvarerne, at han ville frigive ti personer, efter deres ønske, hvis de overgav sig.{{Sfn|Barber|2012|p=309}} Amalrik og Guy var blandt dem, som forsvarerne nævnte, inden de overgav sig den 4. september, men Saladin udsatte deres løsladelse til foråret 1188.{{Sfn|Painter|1969|p=55}} Amalrik forblev en loyal støtte til sin bror, selv efter at Guy ifølge de fleste af rigets baroner havde mistet sit krav på Kongeriget Jerusalem efter Sibylla og deres to døtres død i slutningen af 1190.{{Sfn|Runciman|1989b|p=30}}{{Sfn|Edbury|1994|pp=26–27}} Guys modstandere støttede [[Konrad af Montferrat]], som blev gift med Sibyllas halvsøster Isabella i slutningen af november.{{Sfn|Runciman|1989b|p=31}} En forsamling af rigets adelsmænd erklærede enstemmigt Konrad den retmæssige konge den 16. april 1192.{{Sfn|Runciman|1989b|p=64}} Uagtet at Konrad var blevet myrdet blot tolv dage forinden, giftede hans enke sig i al hast med [[Henrik 2., greve af Champagne|Henrik af Champagne]], som blev valgt til konge af Jerusalem.{{Sfn|Lock|2006|pp=77–78}} For at kompensere Guy for tabet af Jerusalem bemyndigede [[Richard Løvehjerte|Richard 1. af England]] ham til at købe øen [[Cypern]] (som Richard havde erobret i maj 1191) fra [[tempelridderne]].{{Sfn|Runciman|1989b|pp=66–67}} Han skulle også betale 40.000 bezants til Richard, som gav ansvaret for at indsamle beløbet fra Guy til Henrik of Champagne.{{Sfn|Edbury|1994|p=28}} Guy bosatte sig i Cypern i begyndelsen af maj.{{Sfn|Runciman|1989b|p=67}} Amalrik forblev i Kongeriget Jerusalem,{{Sfn|Runciman|1989b|p=67}} som blev reduceret til en smal stribe land langs Middelhavets kyst fra [[Jaffa]] til [[Tyrus]].{{Sfn|Lock|2006|p=78}} Henrik af Champagne beordrede, at købmændene fra [[Pisa]] skulle udvises fra [[Akko]] i maj, fordi han beskyldte dem for at være i ledtog med Guy af Lusignan.{{Sfn|Runciman|1989b|p=83}} Efter at Amalrik var gået ind og forsvaret købmændene, fik kongen ham arresteret. Amalrik blev kun frigivet efter krav fra tempelriddernes og [[Johanniterordenen|johanitterordenens]] [[Stormester (orden)|stormestre]]. Han trak sig tilbage til Jaffa, som Richard Løvehjerte havde givet Amalriks ældste bror, Godfred af Lusignan.{{Sfn|Runciman|1989b|p=84}} == Regentskab == === Herre over Cypern === Guy døde i maj 1194 og testamenterede Cypern til sin ældre bror, Godfred. Imidlertid var Godfred allerede vendt tilbage til Poitou, så Guys vasaller valgte Amalrik til deres nye herre.{{Sfn|Edbury|1994|p=29}} Henrik af Champagne krævede retten til at blive hørt om arven til Cypern, men de cypriotiske adelsmænd ignorerede ham. Omkring samme tid erstattede Henrik af Champagne Amalrik med [[John af Ibelin]] som Jerusalem konstabel.{{Sfn|Runciman|1989b|p=84}} Amalrik indså, at Cyperns skatkammer næsten var tomt, fordi hans bror ,ifølge Ernoul, havde bortforæret de fleste landbesiddelser på øen til sine støtter.{{Sfn|Furber|1969|p=604}} Han indkaldte sine vasaller til en forsamling.{{Sfn|Furber|1969|p=604}} Efter at have understreget, at hver af dem ejede mere jord, end han havde, overtalte han dem én efter én "enten ved magt, venskab eller aftale" til at overgive noget deres leje og jord.{{Sfn|Furber|1969|p=604}} [[Fil:Kaiser_Heinrich_VI._im_Codex_Manesse.jpg|alt=A young bearded man sitting on a throne|right|thumb| Den [[Tysk-romersk kejser|tysk-romerske kejser]], [[Henrik 6. (Tysk-romerske rige)|Henrik 6.]], der godkendte kroningen af Amalrik til gengæld for at Amalrik anerkendte hans overherredømme]] Amalrik sendte en ambassade til [[pave Celestin 3.]] og bad ham oprette romersk-katolske [[Stift|bispedømmer]] på Cypern.{{Sfn|Edbury|1994|p=29}} Han sendte også sin repræsentant, [[Rainier af Gibelet]], til den [[Tysk-romersk kejser|tysk-romerske kejser]], [[Henrik 6. (Tysk-romerske rige)|Henrik 6.]], og foreslog, at han ville anerkende kejserens overherredømme, hvis kejseren sendte ham en kongekrone.{{Sfn|Runciman|1989b|p=85}} Amalrik ønskede først og fremmest at sikre kejserens hjælp mod en potentiel [[Det Byzantinske Rige|byzantinsk]] invasion af Cypern,{{Sfn|Furber|1969|p=604}} men han ønskede også at styrke sin egen legitimitet som konge.{{Sfn|Edbury|1994|p=31}} Rainier af Gibelet svor loyalitet over for Henrik 6. på vegne af Amalrik i [[Gelnhausen]] i oktober 1196.{{Sfn|Lock|2006|p=80}} Kejseren, der havde besluttet at lede et korstog til Det hellige land, lovede at han personligt ville krone Amalrik til konge. Han sendte ærkebiskopperne af Brindisi og Trani for at bringe et gyldent [[scepter]] til Amalrik som et symbol på hans ret til at herske over Cypern.{{Sfn|Johnson|1969|p=119}} === Konge af Cypern === Henrik 6.'s to udsendinge landede i Cypern i april eller maj 1196. Amalrik kan have antaget kongetitlen omkring det tidspunkt, fordi pave Celestin betegnede ham allerede som konge i et brev fra december 1196.{{Sfn|Edbury|1994|p=31}}{{Sfn|Hardwicke|1969|p=528}} I samme måned, oprettede paven et romersk-katolsk ærkebispedømme i [[Nicosia]] med tre [[Suffraganbiskop|suffraganbiskopper]] i [[Famagusta]], [[Limassol]] og [[Paphos]]. {{Sfn|Edbury|1994|p=31}} De græsk-ortodokse biskopper blev ikke udvist, men deres ejendomme og indkomst blev beslaglagt af de nye katolske prælater.{{Sfn|Runciman|1989b|p=86}} Henrik 6.'s kansler, Konrad, biskop af Hildesheim, kronede Amalrik til konge i [[Nicosia]] i september 1197.{{Sfn|Edbury|1994|p=31}}{{Sfn|Runciman|1989b|p=85}} Amalrik gav sin hyldest til kansleren.{{Sfn|Runciman|1989b|p=85}} Adelsmændene, der ejede len både på Cypern og i Kongeriget Jerusalem, ønskede at skabe en forsoning mellem Amalrik og Henrik af Champagne. {{Sfn|Hardwicke|1969|p=525}} En af dem, [[Balduin af Beisan]], Cyperns konstabel, overtalte Henrik af Champage til at besøge Cypern i begyndelsen af 1197.{{Sfn|Runciman|1989b|p=84}}{{Sfn|Edbury|1994|p=32}} De to konger sluttede fred og besluttede, at Amalriks tre sønner skulle giftes med Henriks tre døtre. Henrik frasagde sig også den gæld, som Amalrik stadig skyldte ham for Cypern, og tillod Amalrik at besætte Jaffa med sine tropper. Amalrik sendte [[Reynald Barlais]] for at overtage Jaffa. Amalrik brugte atter titlen som Jerusalems konstabel i november 1197, hvilket antyder, at han også havde generhvervet dette embede som en konsekvens af hans traktat med Henrik af Champagne.{{Sfn|Edbury|1994|p=32}} === Konge af to riger === Henrik af Champagne faldt ned fra et vindue i sit palads i Akko og døde den 10. september 1197. Den aristokratiske, men alligevel fattige [[Ralf af Saint Omer]] var en af de mulige kandidater til at efterfølge ham, men militærordenernes stormestre modsatte ham heftigt. Et par dage senere besatte [[Al-Adil 1.]], Ayyubidernes sultan af Egypten, Jaffa.{{Sfn|Runciman|1989b|p=93}} [[Fil:Omfroi_isabela.jpg|alt=A young man in a long cloth, with a woman on his right and a priest on his left|left|thumb| Brylluppet mellem Amalriks anden hustru [[Isabella 1. af Jerusalem]] og hendes første mand, Humfried 4. af Toron]] [[Konrad af Wittelsbach]], ærkebiskop af Mainz, der ankom til Akko den 20. september, var den første til at foreslå, at kronen skulle tilbydes Amalrik. Da Amalriks første hustru var død, kunne han gifte sig med enken Isabella 1. af Jerusalem, som var dronningen.{{Sfn|Runciman|1989b|p=94}} Selvom Aymar, patriarken af Jerusalem, sagde, at ægteskabet ikke ville være kanonisk, påbegyndte Joscius, ærkebiskop af Tyrus, forhandlinger med Amalrik, der accepterede tilbuddet. Patriarken trak også sine indvendinger tilbage og kronede Amalrik og Isabella til konge og dronning i Tyrus i januar 1198.{{Sfn|Edbury|1994|p=33}}{{Sfn|Runciman|1989b|pp=94–95}} Den cypriotiske hær kæmpede for kongeriget Jerusalem under Amalriks styre, men ellers administrerede han sine to riger hver for sig.{{Sfn|Edbury|1994|p=33}} Allerede inden sin kroning forenede Amalrik sine styrker med de tyske korsfarere, der var under kommando af [[Henrik 1. af Brabant|hertugen af Brabant]],[[Henrik 1. af Brabant|Henrik 1.]], for at indlede et felttog mod de ayyubidernes tropper. De tvang Al-Adil til at trække sig tilbage og erobrede [[Beirut]] den 21. oktober. Han belejrede [[Toron]], men han måtte ophæve belejringen den 2. februar, fordi de tyske korsfarere besluttede at vende tilbage til [[Det Tysk-romerske Rige|Det tysk-romerske Rige]] efter at have hørt, at kejser Henrik 6. var død.{{Sfn|Hardwicke|1969|p=530}} Amalrik red mod Tyrus, da fire tyske riddere angreb ham i marts 1198. {{Sfn|Runciman|1989b|pp=95–96}} Hans følge reddede ham og tog de fire riddere til fange. Amalrik beskyldte Ralf af Saint Omer for at have hyret overfaldsmændene og dømte ham til forvisning uden at blive retsforfulgt af sine ligemænd. Efter Ralfs anmodning blev sagen forelagt for Jerusalems ''Haute Cour'', som fandt, at Amalrik ulovligt havde forvist Ralf. Ikke desto mindre forlod Ralf frivilligt kongeriget og bosatte sig i [[Tripoli (Libanon)|Tripoli]], fordi han vidste, at han havde mistet Amalriks gunst.{{Sfn|Runciman|1989b|p=96}} Amalrik underskrev en våbenhvile med Al-Adil den 1. juli 1198 og sikrede korsfarernes kontrol over kysten fra Akko så langt som til [[Antiochia]] i fem år og otte måneder.{{Sfn|Lock|2006|p=81}}{{Sfn|Runciman|1989b|p=98}} Den byzantinske kejser, [[Alexios 3. (Østrom)|Alexios 3. Angelos]], opgav ikke ideen om at generobre Cypern. Han lovede, at han ville assistere et nyt korstog, hvis [[Pave Innocens 3.|pave Innocenc 3.]] ekskommunikerede Amalrik for at muliggøre en byzantinsk invasion i 1201, men paven afviste ham og understregede, at byzantinerne havde mistet deres ret til Cypern, da Richard 1. af England havde erobret øen i 1191.{{Sfn|Furber|1969|p=608}} Amalrik opretholdt freden med muslimerne, endda da [[Rainald 2. af Dampierre]], der var ankommet i spidsen for 300 franske korsfarere, i begyndelsen af 1202 krævede, at han startede et felttog mod muslimerne. Efter at Amalrik havde mindet ham om, at der var behov for mere end 300 soldater for at kunne føre krig mod ayyubiderne forlod Rainald Kongeriget Jerusalem til fordel for [[Fyrstendømmet Antiokia]]. En egyptisk emir indtog en fæstning nær Sidon og foretog plyndringer i det nærliggende område. Efter at Al-Adil ikke kunne stoppe emiren, beslaglagde Amalriks flåde 20 egyptiske skibe, og han rykkede ind i Al-Adils rige. Som gengældelse plyndrede Al-Adils søn, [[Al-Mu'azzam Isa]], regionen Akko. I maj 1204 plyndrede og hærgede Amalriks flåde en lille by ved Nildeltaet i Egypten. Amalriks og Al-Adils repræsentanter underskrev en ny våbenhvile for seks år i september 1204. Al-Adil afstod Jaffa og [[Ramla]] til Kongeriget Jerusalem og gjorde de kristne pilgrimsbesøg til Jerusalem og [[Nazareth]] mindre besværlige.{{Sfn|Runciman|1989b|p=103}}{{Sfn|Hardwicke|1969|p=531}}{{Sfn|Runciman|1989b|p=102}}{{Sfn|Lock|2006|p=86}} Efter at have spist stykker fra en [[Multe|hvid multe]], blev Amalrik alvorligt syg. Han døde efter en kort tids sygdom den 1. april 1205. Hans seks år gamle søn, [[Hugo 1. af Jerusalem|Hugo 1.]], efterfulgte ham på Cypern, mens hans enke fortsatte med at herske over Kongeriget Jerusalem.{{Sfn|Runciman|1989b|p=103}}{{Sfn|Lock|2006|p=87}} == Eftermæle == Historikeren Mary Nickerson Hardwicke beskriver Amalrik som en "selvsikker, politisk kløgtig, undertiden hård, sjældent sentimentalt overbærende" hersker.{{Sfn|Hardwicke|1969|p=532}} Hans styre var præget af fred og konsolidering. Kongeriget Jerusalems jurister værdsatte ham især.{{Sfn|Edbury|1994|p=34}} Han besluttede at revidere Kongeriget Jerusalems lovgivningen for at specificere de kongelige beføjelser.{{Sfn|Runciman|1989b|p=95}} [[Johan af Ibelin (1215-66)|Johan af Ibelin]] understregede, at Amalrik havde styret både Cypern og Jerusalem "dygtigt og klogt" indtil sin død.{{Sfn|Furber|1969|p=605}} == Familie == Amalriks første hustru, [[Eschiva af Ibelin]], var den ældste datter af [[Balduin af Ibelin]], herre over Mirabel og Rama, og [[Richelda af Beisan]].{{Sfn|Hamilton|2000|p=35}}{{Sfn|Runciman|1989a|p=423, Appendix III: Genealogical trees, Number 4.}} De fik fem børn: * Burgundia, der giftede sig med [[Walter af Montbéliard]], som var regent for hendes yngre bror, Hugo 1. af Cypern, fra 1205 til 1210.{{Sfn|Runciman|1989b|p=134, Appendix III: Genealogical trees, Number 1.}} * [[Helvis af Lusignan|Helvis]], som var hustru til [[Raimund-Ruben 2. af Antiokia|Raimund-Ruben]],{{Sfn|Runciman|1989b|p=138, Appendix III: Genealogical trees, Number 1.}} som var prins af Antiochia fra 1216 til 1219. * Guy, der døde ung{{Sfn|Runciman|1989b|p=84}} * Johan, der døde ung{{Sfn|Runciman|1989b|p=84}} * [[Hugo 1. af Jerusalem|Hugo 1.]], der blev gift med [[Alix af Champagne]]{{Sfn|Runciman|1989b|p=84}} Amalriks anden hustru, [[Isabella 1. af Jerusalem]],{{Sfn|Tyerman|2006|p=493}} var den eneste datter af [[Amalrik 1. af Jerusalem]] og [[Maria Komnene, dronning af Jerusalem|Maria Komnene]].{{Sfn|Hamilton|2000|p=31}} De fik tre børn: * [[Sibylla af Lusignan|Sibylla]], som var den anden hustru til [[Leo 2. af Armenien|Leo 2., konge af Armenien]].{{Sfn|Runciman|1989b|p=95, Appendix III: Genealogical trees, Number 1. and 4.}} * [[Melisende af Lusignan|Melisende]], der blev gift med [[Bohemund 4. af Antiokia|Bohemund 4.]] i Antiochia.{{Sfn|Runciman|1989b|p=95, Appendix III: Genealogical trees, Number 1-2.}} * Amalrik, der døde i barndommen, 2. februar 1205.{{Sfn|Runciman|1989b|p=103}} == Referencer == {{Reflist|30em}} == Kilder == {{Refbegin}} * {{cite book |last=Barber |first=Malcolm |author-link=Malcolm Barber |year=2012 |title=The Crusader States |publisher=Yale University Press |isbn=978-0-300-11312-9 }} * {{cite book |last=Edbury |first=Peter W. |year=1994 |title=Kingdom of Cyprus and the Crusades |publisher=Cambridge University Press |isbn=978-0-521-45837-5 }} * {{cite book |last=Furber |first=Elizabeth Chapin |editor1-last=Setton |editor1-first=Kenneth M. |editor2-last=Wolff |editor2-first=Robert Lee |editor3-last=Hazard |editor3-first=Harry |title=A History of the Crusades, Volume II: The Later Crusades, 1189–1311 |publisher=The University of Wisconsin Press |year=1969 |pages=599–629 |chapter=The Kingdom of Cyprus, 1191–1291 |isbn=0-299-04844-6 }} * {{cite book |last=Hamilton |first=Bernard |year=2000 |title=The Leper King and His Heirs: Baldwin IV and the Crusader Kingdom of Jerusalem |publisher=Cambridge University Press |isbn=978-0-521-64187-6 }} * {{cite journal |last=Hazard |first=Harry W. |title=Caesarea and the Crusades |journal=Bulletin of the American Schools of Oriental Research. Supplementary Studies |volume=1 |issue=19 The Joint Expedition to Caesarea Maritima |pages=79–114 |year=1975 }} * {{cite book |last=Hill |first=George Francis |author-link=George Francis Hill |year=2010 |title=A History of Cyprus, Volume II. |publisher=Cambridge University Press |isbn=978-1-108-02063-3 }} * {{cite book |last=Hardwicke |first=Mary Nickerson |editor1-last=Setton |editor1-first=Kenneth M. |editor2-last=Wolff |editor2-first=Robert Lee |editor3-last=Hazard |editor3-first=Harry |title=A History of the Crusades, Volume II: The Later Crusades, 1189–1311 |publisher=The University of Wisconsin Press |year=1969 |pages=522–554 |chapter=The Crusader States, 1192–1243 |isbn=0-299-04844-6 }} * {{cite book |last=Johnson |first=Edgar N. |editor1-last=Setton |editor1-first=Kenneth M. |editor2-last=Wolff |editor2-first=Robert Lee |editor3-last=Hazard |editor3-first=Harry |title=A History of the Crusades, Volume II: The Later Crusades, 1189–1311 |publisher=The University of Wisconsin Press |year=1969 |pages=87–122 |chapter=The Crusades of Frederick Barbarossan and Henry VI |isbn=0-299-04844-6 }} * {{cite book |last=Lock |first=Peter |year=2006 |title=The Routledge Companion to the Crusades |publisher=Routledge |isbn=978-0-415-39312-6 }} * {{cite journal |last=Painter |first=Sidney |author-link=Sidney Painter |title=The Lords of Lusignan in the Eleventh and Twelfth Centuries |url=https://archive.org/details/sim_speculum_1957-01_32_1/page/27 |journal=Speculum |volume=32 |issue=1 |pages=27–47 |publisher=The University of Chicago Press |year=1957 |doi=10.2307/2849244 |jstor=2849244 |s2cid=161153870 |issn=0038-7134 }} * {{cite book |last=Painter |first=Sidney |author-link=Sidney Painter |editor1-last=Setton |editor1-first=Kenneth M. |editor2-last=Wolff |editor2-first=Robert Lee |editor3-last=Hazard |editor3-first=Harry |title=A History of the Crusades, Volume II: The Later Crusades, 1189–1311 |publisher=The University of Wisconsin Press |year=1969 |pages=45–85 |chapter=The Third Crusade: Richard the Lionhearted and Philip Augustus |isbn=0-299-04844-6 }} * {{cite book |last=Runciman |first=Steven |author-link=Steven Runciman |year=1989a |title=A History of the Crusades, Volume II: The Kingdom of Jerusalem and the Frankish East, 1100–1187 |url=https://archive.org/details/historyofcrusade0000stev_f7j7 |publisher=Cambridge University Press |isbn=0-521-06163-6 }} * {{cite book |last=Runciman |first=Steven |author-link=Steven Runciman |year=1989b |title=A History of the Crusades, Volume III: The Kingdom of Acre and the Later Crusades |url=https://archive.org/details/historyofcrusade0000stev_f7j7 |publisher=Cambridge University Press |isbn=0-521-06163-6 }} * {{cite book |title=God's War: A New History of the Crusades |url=https://archive.org/details/godswarnewhistor00tyer |first=Christopher |last=Tyerman |publisher=Harvard University Press |year=2006 }} {{Refend}} == Yderligere læsning == {{Refbegin}} * {{cite encyclopedia |last=Gerish |first=Deborah |title=Aimery of Lusignan |editor-last=Murray |editor-first=Alan V. |encyclopedia=The Crusades: An Encyclopedia |volume=1 |page=24 |publisher=ABC-CLIO |year=2006 |isbn=978-1-576-07862-4}} {{Refend}} {{Arvefølge|[[Konge af Jerusalem]]<br/>[[1197]]-[[1205]]<br />med [[Isabella 1. af Jerusalem|Isabella 1.]]|[[Isabella 1. af Jerusalem|Isabella 1.]]<br/><small>'''som hersker alene'''</small>|[[Isabella 1. af Jerusalem|Isabella 1.]]<br/><small>'''som hersker alene'''</small>}} {{Jerusalems monarker}} {{FD|Ukendt|1205}} [[Kategori:Konger af Jerusalem]] [[Kategori:Tjek fødselsår]] qjmpgmx4ehcpfxxhcd4ku6ne6gs4fc7 0 1057131 12349381 11939776 2026-09-05T17:11:57Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349381 wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelhold | wikidata = alle | ingen_wikidata = | holdnavn = Team IBT-Tripeak | billede = | Billedtekst = | kode = | hovedkvarter = [[Solrød Kommune|Solrød]], [[Danmark]] | grundlagt = {{startdato og alder|2014|01|01}} | opløst = | sponsor = IBT Isolering<br />Tripeak | moderklub = | ejer = | teammanager = Christian Visby | sportsdirektør = | kaptajn = | disciplin = [[Landevejscykling|Landevej]] | cykler = [[Beistegui Hermanos|BH Bikes]] | status = [[DCU Elite Team]] | sæson = 2014<br>2015–2016 <br>2017–2018 <br>2019–2020 <br> 2021–2022 <br> 2023–2024 | holdnavnene = Vivelo-IBT isolering<br> IBT Isolering-Ridley <br> IBT-Ridley Sydkysten <br> {{nowrap|IBT-Ridley Carl Ras-Sydkysten}} <br> {{nowrap|IBT-BH Carl Ras}} <br> {{nowrap|IBT-Tripeak}} |pattern_la1= |pattern_b1= _blackhorizontal |pattern_ra1= |leftarm1= 64CF1D |body1= 1DCF23 |rightarm1=64CF1D |pattern_shorts= |shorts1=000000 }} '''Team IBT-Tripeak''' var et dansk cykelhold, som blev etableret i [[Solrød Kommune]] den [[1. januar]] [[2014]] af Christian Visby og cykelklubben [[Sydkystens Cycling]]. Holdet havde siden begyndelsen haft IBT Isolering fra [[Helsingør]] som hoved- og navnesponsor, og kørte som et [[DCU Elite Team]].<ref name="Nyt elite team">{{Kilde nyheder |title= Sydkystens Cycling bliver DCU team og opgraderer |first= |last= |url= https://news.dk/nyhed/968709/sydkystens-cycling-bliver-dcu-team-og-opgraderer |work= [[Feltet.dk]] |date= 16. november 2013 |accessdate= 1. marts 2021 }}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref name="Feltet14112015">{{Kilde nyheder |title= Team IBT Isolering-Ridley fortsætter |first= Jesper |last= Johannesen |url= http://www.feltet.dk/nyheder/team_ibt_isolering-ridley_fortsaetter/ |work= [[Feltet.dk]] |date= 14. november 2015 |accessdate= 1. marts 2021}}</ref> Holdet lukkede ved udgangen af 2024. ==Holdet== ===2024=== {{Cycling race/teamroster|Q122312955}} ===2023=== {{Cycling race/teamroster|Q114669494}} ==== Sejre ==== {{Cycling race/victories|Q114669494}} ===2022=== {{Cycling race/teamroster|Q109370879}} ===2021=== {{Cycling race/teamroster|Q106982826}} ==== Sejre ==== {{Cycling race/victories|Q106982826}} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Official website}} * {{Facebook}} * {{Instagram}} [[Kategori:Ophørte cykelhold fra Danmark]] [[Kategori:Etableret i 2014]] [[Kategori:Ophørt i 2024]] [[Kategori:Solrød Kommune]] 4vlf1jnzvg3m1uqjovq8qfgct0u1s5g 0 1065718 12349499 12226107 2026-09-05T20:56:03Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349499 wikitext text/x-wiki {{Infoboks musiker |Navn = The Irish Rovers |Billede = The Irish Rovers.png |Billede note = The Irish Rovers i 1968 |Billedstørrelse = 280px |Farve = gruppe_eller_band |Fødselsnavn = |Pseudonym(er) = The Rovers |Født = |Død = |Oprindelse = [[Toronto]], Canada <br /> [[Dublin]], Ireland |Instrument(er) = |Genre(r) = [[Irsk folkemusik]], [[folkemusik]], [[folkrock]] |Beskæftigelse = |År aktiv = 1963 – nu |Pladeselskab = {{hlist|[[Rover Records|Rover]]|DPTV Media|Potato|[[Varèse Sarabande]]|[[Attic Records (Canada)|Attic]]|Brunswick|[[MCA Records|MCA]]|Festival|Coral|[[Sony Music|CBS]]|[[Universal Records|Universal]]|[[Epic Records|Epic]]|[[Decca Records|Decca]]}} |Associerede acts = |Medlemmer = [[George Millar (sanger)|George Millar]]<br />Wilcil McDowell<br />Sean O'Driscoll<br />Ian Millar<br/>Fred Graham<br />Morris Crum<br />[[Gerry O'Connor (violinist)|Gerry O'Connor]]<br />[[Geoffrey Kelly]]<br />Davey Walker |Tidligere medlemmer = [[Jimmy Ferguson]]<br />[[Will Millar]]<br />Joe Millar<br />Kevin McKeown<br />Paul Lawton<br />Wallace Hood<br />John Reynolds |Inspiratorer = |Påvirket = |Hjemmeside = {{url|irishroversmusic.com/}} }} '''The Irish Rovers''' er en gruppe af irske musikere fra [[Toronto]], [[Canada]]. Gruppen blev dannet i 1963 og tog navn efter den traditionelle sang "[[The Irish Rover]]". De er bedst kendt for deres internationale tv-serie, hvor de bidrag til at popularisere [[irsk folkemusik]] i [[Nordamerika]], og for deres sange "[[The Unicorn (sang)|The Unicorn]]", "[[Drunken Sailor]]", "Wasn't That a Party", "[[The Orange and the Green]]", "[[Whiskey on a Sunday (sang)|Whiskey on a Sunday]]", "[[Lily the Pink (sang)|Lily the Pink]]" og "[[The Black Velvet Band]]". Der primære stemmer i bandets tidligere sange var [[Will Millar]] (tenor), [[Jimmy Ferguson]] (baryton), [[George Millar (sanger)|George Millar]] og Joe Millar, men i deres seneste 20 år har det også været John Reynolds og Ian Millar. Wilcil McDowells harmonikaspil har været en signaturlyd for bandet igennem hele deres karriere. George Millar og hans fætter Ian er begge fra [[Ballymena]], Davey Walker fra [[Armagh]], Sean O'Driscoll fra [[Cork]], [[Gerry O'Connor (violinist)|Gerry O'Connor]] fra [[Dundalk]], mens Morris Crum er fra [[Carnlough]] og percussionist Fred Graham er fra [[Belfast]].<ref name="maui scot">{{Cite web |title=Irish Rovers back home in Northern Ireland to make DVD |url=http://www.belfasttelegraph.co.uk/entertainment/music/news/irish-rovers-back-home-in-northern-ireland-to-make-dvd-14947629.html |website=Belfast Telegraph, 2010 |publisher=Belfast Telegraph Northern Ireland}}</ref> Fløjtenisten [[Geoffrey Kelly]] blev født i [[Dumfries]], Skotland. I 1980'erne omdøbte gruppen sig kortvarigt til '''The Rovers'''. I denne periode ledte deres sang "Wasn't That a Party" til en crossoversucces i [[country rock]]genren. The Irish Rovers har repræsenteret Canada ved fem [[Verdensudstilling]]er; Montreal (1967), Osaka, Japan (1970), Okinawa, Japan (1976), Vancouver (1986) og Brisbane, Australien (1988). I 2018 blev de æret som en af Irlands største eksporter i [[EPIC The Irish Emigration Museum]] i [[Dublin]]. == Personel == === Nuværende medlemmer === * [[George Millar (sanger)|George Millar]] – vokal, guitar, bouzouki <small>(1963–nu)</small> * [[Wilcil McDowell]] – harmonika<small>(1968–nu, stoppede med at turnere i 2018)</small> * Sean O'Driscoll – mandolin, tenor banjo, bouzouki, guitar, vokal <small>(1997–nu)</small> * Ian Millar – vokal, basguitar, guitar <small>(2005–nu)</small> * Fred Graham – trommer, bodhran, bones, vokal <small>(2007–nu)</small> * [[Geoffrey Kelly]] – tin whistle, fløjte, [[uilleann pipes]], vokal <small>(2008–nu)</small> * Morris Crum – accordion, keyboards, vokal <small>(2012–nu)</small> * [[Gerry O'Connor (violinist)|Gerry O'Connor]] – violin<small>(2013–nu)</small> * Davey Walker – keyboards, vokal<small>(2019–nu)</small> === Tidligere members === * [[Will Millar]] – vokal, guitar, banjo, mandolin, tin whistle <small>(1964–94)</small> * [[Jimmy Ferguson]] – vokal<small>(1963–97; død 1997)</small> * Joe Millar – vokal, harmonika, harmonica, bass guitar <small>(1963–68, 1969–2005)</small> * Kevin McKeown – trommer, bodhran, bones, vocals <small>(1984–2008)</small> * John Reynolds – vokal, guitar, harmonica <small>(1986–2012)</small> * Wallace Hood – mandolin, Irish bouzouki, cistern, tenorbanjo, guitar, tin whistle <small>(1995–2005)</small> * Paul Lawton – trommer, bodhran, bones <small>(2002–2005)</small> == Hæder == * 1968 Vinder, RPM Awards (forgængeren til [[Juno Award]]), "Folk Group of the Year" * 1968 [[Grammy Award]] nomineret, "Folk Performance of the Year” * 1971 Vinder, [[ACTRA Award]], Best Variety Performance * 1975 [[Juno Award]] nomineret, Best Album Cover, "Emigrate! Emigrate!” * 1979 Vinder, PROCAN Harold Moon Award for International Achievement for TV Program * 1981 [[Juno Award]] nomineret, Single of the Year, "Wasn’t That A Party” * 1981 [[Juno Award]] nomineret, Folk Artist of the Year * 1982 [[Juno Award]] nomineret, Group of the Year * 1982 [[Juno Award]] nomineret, Country Group of the Year * 1982 [[Juno Award]] nomineret, Folk Artist of the Year * 1983 [[Juno Award]] nomineret, Country Group of the Year * 2010 Vinder , VIMA Award (Vancouver Island Music Awards), [[SOCAN]] Song of the Year, "Gracehill Fair" * 2023 [[Canadian Folk Music Awards]] nomineret, Single of the Year, "Hey Boys Sing Us A Song” == Diskografi == === Albums === {| class="wikitable" ! rowspan="2"| År ! rowspan="2"| Album ! colspan="5"| Højest ehitlisteplacering |- ! width="45"| <small>CAN</small> ! width="45"| <small>CAN Country</small> ! width="45"| <small>[[Billboard 200|US]]</small> ! width="45"| <small>[[Top Country Albums|US Country]]</small> ! width="45"| <small>US World</small> |- | 1966 | ''[[The First of the Irish Rovers]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1967 | ''[[The Unicorn (album)|The Unicorn]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 24 | align="center"| — | align="center"| — |- | 1968 | ''[[All Hung Up]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 119 | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="2"| 1969 | ''[[The Life of the Rover]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | ''[[Tales to Warm Your Mind]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 182 | align="center"| — | align="center"| — |- | 1971 | ''On the Shores of Americay'' | align="center"| 73 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="2"| 1972 | ''The Best of the Irish Rovers'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | ''[[The Irish Rovers Live]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1973 | ''[[Emigrate! Emigrate!]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1974 | ''Greatest Hits'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="2"| 1976 | ''[[Children of the Unicorn]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | ''[[The Irish Rovers in Australia]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1979 | ''[[Tall Ships and Salty Dogs]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="2"| 1980 | ''[[The Rovers (album)|The Rovers]]'' | align="center"| 26 | align="center"| 1 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | ''Wasn't That a Party'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 157 | align="center"| 38 | align="center"| — |- | 1981 | ''No More Bread and Butter'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="3"| 1982 | ''Party Album'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | ''Pain in My Past'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | ''It Was a Night Like This'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1984 | ''Twentieth Anniversary'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1985 | ''Party with the Rovers'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="2"| 1989 | ''Hardstuff'' | align="center"| 67 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | ''Silver Anniversary'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1992 | ''The Boys Come Rolling Home'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1993 | ''Years May Come, Years May Go'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1994 | ''Celebrate! The First 30 Years'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1995 | ''Celtic Collection: The Next Thirty Years'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1996 | ''The Irish Rovers' Gems'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1998 | ''Come Fill Up Your Glasses'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1999 | ''Best of the Irish Rovers'' | align="center"| 93 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 14 |- | 1999 | ''[[Songs of Christmas]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2000 | ''Down by the Lagan Side'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2002 | ''Another Round'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2003 | ''Live in Concert'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2005 | ''40 Years a-Rovin''' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2007 | ''[[Still Rovin' After All These Years]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2010 | ''[[Gracehill Fair]]'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2011 | ''Home in Ireland'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 11 |- | 2011 | ''Merry Merry Time of Year'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2012 | ''Drunken Sailor'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2014 | ''50 Years'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2015 | ''Songs for the Wee Folk'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2016 | ''50th Anniversary, LIVE on St. Patrick's Day'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2017 | ''The Unicorn, The Continuing Story'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2019 | ''Up Among the Heather, The Scottish Album'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2020 | ''Saints And Sinners'' | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |} === Single === {| class="wikitable" ! rowspan="2"| År ! rowspan="2"| Single ! colspan="7"| Hitlisteplacering |- ! width="45"| <small>CAN</small> ! width="45"| <small>CAN AC</small> ! width="45"| <small>CAN Country</small> ! width="45"| <small>[[Kent Music Report|AUS]]<br /></small><ref name="aus">{{Cite book |last=Kent |first=David |title=Australian Chart Book 1970–1992 |publisher=Australian Chart Book |year=1993 |isbn=0-646-11917-6 |edition=illustrated |location=St Ives, N.S.W. |page=149, 259 |author-link=David Kent (historian)}}</ref> ! width="45"| <small>[[Irish Singles Chart|IRL]]</small><br/><ref>{{Cite web |title=The Irish Charts: All There Is To Know: Irish Rovers |url=http://www.irishcharts.ie/search/placement |access-date=28. april 2012 |publisher=Irish Recorded Music Association |archive-date= 7. november 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151107043329/http://www.irishcharts.ie/search/placement |url-status=dead }}</ref> ! width="45"| <small>[[Billboard Hot 100|US]]</small><br /><ref name="whitburn2010">{{Cite book |last=Whitburn |first=Joel |title=Top Pop Singles 1955–2010 |publisher=Record Research, Inc |year=2011 |isbn=0-89820-188-8 |page=431}}</ref> ! width="45"| <small>[[Adult Contemporary (chart)|US AC]]</small> |- | 1967 | "Orange & Green" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="5"| 1968 | "[[The Unicorn (sang)|The Unicorn]]" | align="center"| 4 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 5 | align="center"| 7 | align="center"| 2 |- | "[[Black Velvet Band]]" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | "[[Whiskey on a Sunday (sang)|Whiskey on a Sunday (The Puppet Song)]]" | align="center"| 34 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 75 | align="center"| 9 |- | "The Biplane, Ever More" | align="center"| 50 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 91 | align="center"| 13 |- | "The Rovers Street Song Medley" (uudgivet) | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="3"| 1969 | "[[Lily the Pink (sang)|Lily the Pink]]" | align="center"| 38 | align="center"| 7 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 113 | align="center"| 15 |- | "Peter Knight" | align="center"| 98 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | "Did She Mention My Name" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="2"| 1970 | "Rhymes and Reasons" | align="center"| 76 | align="center"| 11 | align="center"| — | align="center"| 83 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | "Years May Come, Years May Go" | align="center"| 92 | align="center"| 9 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1972 | "Lord of the Dance" | align="center"| — | align="center"| 26 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1973 | "[[Morningtown Ride]]" | align="center"| 83 | align="center"| 39 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1974 | "The Gypsy" | align="center"| — | align="center"| 30 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1980 | "Wasn't That a Party" (som '''The Rovers''') | align="center"| 3 | align="center"| 1 | align="center"| 9 | align="center"| 61 | align="center"| — | align="center"| 37 | align="center"| 46 |- | rowspan="2"| 1981 | "Mexican Girl" | align="center"| — | align="center"| 6 | align="center"| 43 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | "Chattanoogie Shoe Shine Boy" | align="center"| — | align="center"| 10 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | rowspan="3"| 1982 | "Pain in My Past" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| 39 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | "People Who Read People Magazine" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | "[[Grandma Got Run Over by a Reindeer]]" | align="center"| — | align="center"| 20 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1985 | "Everybody's Making It Big but Me" | align="center"| — | align="center"| 10 | align="center"| 38 | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1986 | "[[Donald Where's Your Troosers?]]" | align="center"| 42 | align="center"| 10 | align="center"| 38 | align="center"| — | align="center"| 66 | align="center"| — | align="center"| — |- | 1989 | "Other Side of the Evening", "[[Finnegan's Wake]]" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 1989 | "All Sing Together", "Paddy on the Turnpike" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2012 | "The Titanic" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2012 | "Whores and Hounds" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |- | 2020 | "The Irish Reggae Band" | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — | align="center"| — |} == TV == === TV specials / VHS eller DVD === * ''America's Music: Folk 1 [Volume 7]'' – VHS, 1983 * ''Party with the Rovers'' – VHS, 1988 * ''The Irish Rovers Silver Anniversary'' – CBC, 1989 * ''The Irish Rovers Celebrate 30 Years'' – CBC,1994 * ''Celebrate! The First Thirty Years'' – VHS, 1994 * ''Live and Well'' – VHS, 1995 * ''Home In Ireland'' – PBS TV / DVD, 2011 * ''The Irish Rovers Christmas'' – PBS TV / DVD, 2012 * ''50th Anniversary, LIVE on St. Patrick's Day'' – SHAW TV on Demand / 2 DVD Set, 2017 === Tv-serier === * ''The Irish Rovers'' – 1971, 7 år. CBC * ''The Rovers Comedy House'' – 1981, 2 år. Global Television / Ulster TV * ''Party with The Rovers'' – 1984, 3 år. Global Television / Ulster TV * ''Superspecial'' – 1980's. CBC == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{musikhenvisninger}} * {{official|http://theirishroversmusic.com/}} * [http://www.irishroving.com/ Will Millar's Website] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210518105312/https://www.irishroving.com/ |date=18. maj 2021 }} * [https://web.archive.org/web/20101223014937/http://theballadeers.com/ir_01.htm The Irish Rovers' discography at the Balladeers] * [http://www.thecanadianencyclopedia.com/en/article/irish-rovers/ Canadian Encyclopedia entry] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160401064746/http://www.thecanadianencyclopedia.com/en/article/irish-rovers/ |date= 1. april 2016 }} * [http://www.canadianbands.com/Irish&20Rovers.html canadianbands.com entry]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} * [https://www.45cat.com/45_search.php?sq=irish+rovers&sm=ar Entries at 45cat.com] * [https://www.youtube.com/user/TheIrishRoversMusic Irish Rovers YouTube Channel] * {{IMDb name|nm2713400}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Musikgrupper fra Irland]] [[Kategori:Musikgrupper fra Canada]] [[Kategori:Folkemusikgrupper]] [[Kategori:Musikgrupper fra 1963]] 4qrrer5k30ld1yzlnvcbaw4rw8dusgs 0 1067653 12349313 12090372 2026-09-05T13:09:30Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349313 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person |wikidata=ja | navn = Søren Højgaard Jensen | nationalitet = Dansk | beskæftigelse = Professor og CTO for DynElectro ApS | fødested = Rødovre | fødselsdato = | arbejdsgiver = Aalborg Universitet | bopæl = Gadstrup }} '''Søren Højgaard Jensen''' (født 27.03.1975) er [[professor]] ved Institut for Energi, [[Aalborg Universitet]]. Hans forskningsområde er højtemperaturelektrolyse. Han underviser i Impedansspektroskopi, SOEC og SOFC og har tidligere forsket i batterier<ref>{{Kilde www|titel=Søren Højgaard Jensen|url=https://vbn.aau.dk/da/persons/søren-højgaard-jensen}}</ref>. == Familie == Søren Højgaard Jensens bedstefar, Henning Højgaard Jenssen, var også professor i [[fysik]]<ref>{{Kilde www|titel=Henning Højgaard Jensen|url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Henning_Højgaard_Jensen}}</ref> og hans [[onkel]], Jens Højgaard Jensen, er [[lektor]] ved IMFUFA, [[Institut for Naturvidenskab og Miljø|Institut for Naturvidenskab og miljø]], [[Roskilde Universitet]], hvor han blandt andet også har deltaget i opbygningen af RUC som dekan<ref>{{Kilde www|titel=Jens Højgaard Jensen|url=https://forskning.ruc.dk/da/persons/jhj|access-date=21. juli 2021|archive-date=21. juli 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210721160209/https://forskning.ruc.dk/da/persons/jhj|url-status=dead}}</ref>. Han er desuden [[Fætter og kusine|fætter]] med, Tomas Højgaard Jensen, som er forfatter til matematikbogserien ”Matematrix”<ref>{{Kilde www|titel=Tomas Højgaard|url=https://pure.au.dk/portal/da/persons/tomas-hoejgaard(1f177a76-e41e-4213-a1e7-aa1af3c5398c).html|access-date=21. juli 2021|archive-date=21. juli 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210721153201/https://pure.au.dk/portal/da/persons/tomas-hoejgaard(1f177a76-e41e-4213-a1e7-aa1af3c5398c).html|url-status=dead}}</ref><ref>{{Kilde www|titel=Alle bøger af Tomas Højgaard Jensen|url=https://www.saxo.com/dk/forfatter/tomas-hoejgaard-jensen_4343617?page=1}}</ref>.   == Uddannelses og karriere == Søren Højgaard Jensen har en kandidatgrad i fysik fra [[Københavns Universitet]] (2003) og en [[Ph.d.]] fra [[Danmarks Tekniske Universitet]] (DTU) (2007). Herefter var han seniorforsker ved DTU (2011-2018) og fra 2013 til 2016 var han formand for Dansk Batteriselskab<ref>{{Kilde www|titel=Søren Højgaard Jensen|url=http://batteriselskab.dk/author/soje}}</ref>. Han har også været Visiting Scholar ved [[Northwestern University]], McCormick School of Engineering (2012-2013) og Colorado School of Mines, Department of Mechanical Engineering (2019-2020). Han blev ansat ved Aalborg Universitet i 2019 og har været CEO for DynElectro ApS siden 2018, som han også er stifter af<ref>{{Kilde www|titel=About Us|url=https://dynelectro.dk/about|access-date=21. juli 2021|archive-date=21. juli 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210721153203/https://dynelectro.dk/about|url-status=dead}}</ref>.   == Udvalgte publikationer == * S.H. Jensen, Systems and Methods for Generating Synthesis Gas for Ammonia Production. Patent.EP128910JH242 * S.H. Jensen, C. Graves, M. Mogensen. Electrolysis System with Controlled Thermal Profile. Patent.PCT/EP2020/059508. * S.H. Jensen, H. Langnickel, N. Hintzen, M. Chen, X. Sun, A. Hauch, G. Butera, L.R. Clausen, Reversibleoperation of a pressurized solid oxide cell stack using carbonaceous gases, J. Energy Storage, 22, 106-115(2019) * G. Butera, S.H. Jensen, L. R. Clausen, A novel system for large-scale storage of electricity as syntheticnatural gas using reversible pressurized solid oxide cells. Energy, 166, 738-754 (2019) * S.H. Jensen, X. Sun, S.D. Ebbesen, M. Chen, Pressurized Operation of a Planar Solid Oxide Cell Stack. FuelCells, 16, 205-218 (2016) * S.H. Jensen, C. Graves, M. Mogensen, C. Wendel, R. Braun, G. Hughes, Z. Gao and S. A. Barnett. Large-scale electricity storage utilizing reversible solid oxide cells combined with underground storage of CO2and CH4. Energy & Env. Sci. 8, 2471-2479 (2015) == Referencer == {{Reflist}} {{FD|1975|Levende|Jensen, Søren Højgård}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Professorer fra Aalborg Universitet]] [[Kategori:Ansatte ved Aalborg Universitet]] [[Kategori:Alumni fra Københavns Universitet]] exrsoqulmf9ftyxe3eqcwfmtiqtlnxd 0 1068837 12349590 12326584 2026-09-06T02:42:15Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 49 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349590 wikitext text/x-wiki {{Album |Titel= To Be Loved |Kunstner= [[Michael Bublé]] |Type= Studiealbum |Spor= |Genre= {{hlist|[[Vokaljazz]]|[[pop]]|[[swing]]|[[powerpop]]}} |Længde= 46:16 |Indspillet= Juni 2012 – januar 2013 |Udgivet = 15. april, 2013 |Producer= [[Bob Rock]] |Udgiver= {{hlist|[[143 Records|143]]|[[Reprise Records|Reprise]]}} |Før= ''[[Christmas (Michael Bublé-album)|Christmas]]'' <br /> ([[2011]]) |Nu= '''''To Be Loved''''' <br /> ([[2013]]) |Efter= ''[[Nobody but Me (Michael Bublé-album)|Nobody but Me]]'' <br /> ([[2016]]) |Anmeldelser = | Diverse = {{Singles | navn = To Be Loved | type = studie | single 1 = [[It's a Beautiful Day (Michael Bublé-sang)|It's a Beautiful Day]] | single 1 dato = 25. februar 2013 | single 2 = Close Your Eyes | single 2 dato = 1. juli 2013 | single 3 = After All | single 3 dato = 23. september 2013 | single 4 = [[You Make Me Feel So Young]] | single 4 dato = 2. december 2013 | single 5 = [[To Love Somebody (sang)#Michael Bublés version|To Love Somebody]] | single 5 dato = 24. marts 2014 }} }} {{Album ratings | rev1 = [[AllMusic]] | rev1Score = {{Rating|4|5}}<ref name=AM>{{cite web|url=http://www.allmusic.com/album/to-be-loved-mw0002497753|title=To Be Loved - Michael Bublé : Songs, Reviews, Credits, Awards|last=Collar|first=Matt|date=22. april 2013|publisher=[[AllMusic]]|access-date=28. april 2013}}</ref> | rev2 = ''[[The Canberra Times]]'' | rev2Score = {{Rating|5|5}}<ref name=CT>{{cite web|url=http://www.canberratimes.com.au/entertainment/music/to-be-loved-20130424-2iely.html|title=Michael Buble To Be Loved Review|last=Baldwin|first=James|date=25. april 2013|work=The Canberra Times|access-date=28. april 2013|archive-date=11. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160311070453/http://www.canberratimes.com.au/entertainment/music/to-be-loved-20130424-2iely.html|url-status=dead}}</ref> | rev3 = [[Idolator (website)|Idolator]] | rev3Score = {{Rating|3.5|5}}<ref name=ID>{{cite web|url=http://idolator.com/7454382/michael-buble-to-be-loved-album-review|title=Michael Buble's 'To Be Loved': Album Review|last=Stutz|first=Colin|date=23. april 2013|publisher=Idolator|access-date=28. april 2013|archive-date=15. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220115104221/https://www.idolator.com/7454382/michael-buble-to-be-loved-album-review|url-status=dead}}</ref> | rev4 = ''[[The Oakland Press]]'' | rev4Score = {{Rating|2.5|4}}<ref name=OP>{{cite web|url=http://www.theoaklandpress.com/articles/2013/04/23/entertainment/doc5176a9c1dd574979262439.txt|title=Listening Room: Michael Buble's "Loved" with a little muscle on his latest album|last=Graff|first=Gary|author-link=Gary Graff|date=23. april 2013|work=The Oakland Press|access-date=28. april 2013|archive-date=26. april 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130426032200/http://www.theoaklandpress.com/articles/2013/04/23/entertainment/doc5176a9c1dd574979262439.txt|url-status=dead}}</ref> | rev5 = ''[[The Scotsman]]'' | rev5Score = {{Rating|4|5}}<ref name=SCO>{{cite web|url=http://www.scotsman.com/edinburgh-evening-news/latest-news/album-review-michael-buble-to-be-loved-1-2905968|title=Album review: Michael Buble - To Be Loved|date=23. april 2013|work=The Scotsman|access-date=28. april 2013}}</ref> | rev6 = ''[[Shields Gazette]]'' | rev6Score = 5/10<ref name=SG>{{cite web|url=http://www.shieldsgazette.com/lifestyle/entertainment/music/album-review-michael-buble-to-be-loved-1-5589218|title=Album review: Michael Bublé - To Be Loved|author=AW|date=17. april 2013|work=Shields Gazette|access-date=28. april 2013|url-status=dead}}</ref> | rev7 = ''[[Toronto Star]]'' | rev7Score = {{Rating|2|4}}<ref name=TS>{{cite web|url=https://www.thestar.com/entertainment/music/2013/04/22/michael_bubl_plays_it_safe_on_to_be_loved_album_review.html|title=Michael Bublé plays it safe on To Be Loved: album review|last=Goddard|first=Peter|date=22. april 2013|work=Toronto Star|access-date=28. april 2013}}</ref> | rev8 = ''[[USA Today]]'' | rev8Score = {{Rating|3|4}}<ref name=USA>{{cite web|url=https://www.usatoday.com/story/life/music/2013/04/22/listen-up-buble-martin-snoop-lion/2104789/|title=Listen Up: Michael Buble, Steve Martin, Snoop Lion|last=Gardner|first=Elysa|date=23. april 2013|work=USA Today|access-date=28. april 2013}}</ref> | rev9 = ''[[The Vancouver Sun]]'' | rev9Score = {{Rating|3|5}}<ref name=VS>{{cite news|url=https://vancouversun.com/entertainment/music/Album+reviews+Michael+Bubl%C3%A9+Wolf+People+Crackling/8278226/story.html|title=Album reviews: Michael Bublé, Wolf People and The Crackling|last=Marchand|first=Francois|date=22. april 2013|work=The Vancouver Sun|access-date=28. april 2013|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20130522103721/http://www.vancouversun.com/entertainment/music/Album+reviews+Michael+Bubl%c3%a9+Wolf+People+Crackling/8278226/story.html|archive-date=22. maj 2013}}</ref> | rev10 = [[Virgin Media]] | rev10Score = {{Rating|3|5}}<ref name=VM>{{cite web|url=http://www.virginmedia.com/music/reviews/michael-buble-to-be-loved.php|title=Michael Bublé: To Be Loved Album Review|last=Horton|first=Matthew|date=15. april 2013|publisher=Virgin Media|access-date=28. april 2013|archive-date= 9. januar 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140109115911/http://www.virginmedia.com/music/reviews/michael-buble-to-be-loved.php|url-status=dead}}</ref> }} '''''To Be Loved''''' er det ottende [[studiealbum]] fra den canadisk-italiensk musiker [[Michael Bublé]], og hans sjette album fra et stort pladeselskab. Det blev udgivet i Storbritannien den 15. april 2013 og herefter i Canada 22. april og USA 23. april. Forud for albummet blev førstesinglen "[[It's a Beautiful Day (Michael Bublé-sang)|It's a Beautiful Day]]", udgivet den 25. februar. Albummet har fire originale sange og 10 [[coverversion]].<ref name="michaelbuble.com">{{cite web|url=http://www.michaelbuble.com/news/2013/02/20/michael-bubl%C3%A9-new-single-new-album|title=News|work=Michael Bublé Official Website}}</ref> Det blev Bublés fjerde album i træk, der nåede førstepladsen af [[Billboard 200|''Billboard'' 200]]. == Spor == {{Trackliste | titel1 = [[You Make Me Feel So Young]] | sangskriver1 = {{hlist|[[Mack Gordon]]|[[Josef Myrow]]}} | længde1 = 3:06 | titel2 = [[It's a Beautiful Day (Michael Bublé sang)|It's a Beautiful Day]] | sangskriver2 = {{hlist|[[Michael Bublé]]|[[Amy S. Foster|Amy Foster]]|[[Alan Chang]]}} | længde2 = 3:19 | titel3 = [[To Love Somebody (sang)|To Love Somebody]] | sangskriver3 = {{hlist|[[Barry Gibb]]|[[Robin Gibb]]}} | længde3 = 3:15 | titel4 = [[Who's Lovin' You]] | sangskriver4 = [[Smokey Robinson|William "Smokey" Robinson]] | længde4 = 2:56 | titel5 = [[Somethin' Stupid]] | note5 = featuring [[Reese Witherspoon]] | længde5 = 2:58 | sangskriver5 = [[Carson Parks|Clarence Carson Parks]] | titel6 = [[Come Dance with Me (sang)|Come Dance with Me]] | sangskriver6 = {{hlist|[[Jimmy Van Heusen]]|[[Sammy Cahn]]}} | længde6 = 2:46 | titel7 = Close Your Eyes | sangskriver7 = {{hlist|Bublé|Chang|[[Jann Arden|Jann Arden Richards]]}} | længde7 = 3:33 | titel8 = After All | note8 = featuring [[Bryan Adams]] | sangskriver8 = {{hlist|Bublé|Chang|[[Bryan Adams]]|[[Steven Sater]]|[[Jim Vallance]]}} | længde8 = 3:38 | titel9 = [[Have I Told You Lately That I Love You?]] | note9 = with [[Naturally 7]] | sangskriver9 = [[Scotty Wiseman]] | længde9 = 3:26 | titel10 = To Be Loved | sangskriver10 = {{hlist|[[Berry Gordy Jr.]]|[[Gwen Gordy Fuqua|Gwendolyn Gordy Fuqua]]|[[Billy Davis (songsangskriver)|Tyran Carlo]]}} | længde10 = 3:41 | titel11 = [[You've Got a Friend in Me]] | sangskriver11 = [[Randy Newman]] | længde11 = 3:26 | titel12 = [[Nevertheless (I'm in Love with You)]] | note12 = featuring [[The Puppini Sisters]] | sangskriver12 = {{hlist|[[Bert Kalmar]]|[[Harry Ruby]]}} | længde12 = 2:56 | titel13 = I Got It Easy | sangskriver13 = {{hlist|Bublé|Tom Jackson|Chang}} | længde13 = 3:39 | titel14 = [[Young at Heart (Frank Sinatra sang)|Young at Heart]] | sangskriver14 = {{hlist|[[Johnny Richards]]|[[Carolyn Leigh]]}} | længde14 = 3:43 | total_længde= 46:16 }} {{Track listing | collapsed = yes | headline = Deluxe edition bonus tracks<ref>{{cite web|url=http://www.target.com/p/michael-buble-to-be-loved-only-at-target/-/A-14508215|titel=Michael Buble - To Be Loved - Only at Target|work=Target}}</ref> | titel15 = [[Be My Baby]] | sangskriver15 = {{hlist|[[Phil Spector]]|[[Jeff Barry]]|[[Ellie Greenwich]]}} | længde15 = 2:48 | titel16 = It's a Beautiful Day | note16 = swing mix | sangskriver16 = {{hlist|Bublé|Rock|Chang}} | længde16 = 4:17 | titel17 = [[My Melancholy Baby]] | sangskriver17 = {{hlist|Ernie Burnett|[[George A. Norton]]}} | længde17 = 3:29 | total_længde= 56:58 }} {{trackliste | collapsed = yes | headline = 2014 re-release deluxe edition bonus tracks<ref>{{cite web|url=https://itunes.apple.com/us/album/to-be-loved-deluxe-version/id863774324|titel=iTunes - Music - To Be Loved (Deluxe Version) by Michael Bublé|work=iTunes}}</ref> | titel15 = [[Be My Baby]] | sangskriver15 = {{hlist|Spector|Barry|Greenwich}} | længde15 = 2:48 | titel16 = It's a Beautiful Day | note16 = swing mix | sangskriver16 = {{hlist|Bublé|Rock|Chang}} | længde16 = 4:17 | titel17 = The Making of ''To Be Loved'' | note17 = video | længde17 = 31:20 }} == Hitlister == {{col-begin}} {{col-2}} === Ugentlige hitlister === {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center;" |- ! Chart (2013–17) ! Peak<br/>position |- ! scope="row"| [[CAPIF|Argentinian Albums Chart]]<ref>{{cite web|title=CAPIF - Ranking mensual |url=http://www.capif.org.ar/rankings.aspx |publisher=[[CAPIF]] |access-date=14. juni 2013 |language=es |url-status=dead |archive-url=https://www.webcitation.org/6HNQyO0Iv?url=http://www.capif.org.ar/rankings.aspx |archive-date=14. juni 2013 }}</ref> | 1 |- ! scope="row"| [[ARIA Charts|Australian Albums Chart]]<ref name="ARIAChart">{{cite web|url=http://australian-charts.com/showitem.asp?interpret=Michael+Bubl%E9&titel=To+Be+Loved&cat=a|title=australian-charts.com - Michael Bublé - To Be Loved|publisher=Hung Medien|access-date=21. april 2013}}</ref> | 1 |- {{album chart|Austria|1|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=28. april 2013|rowheader=true}} |- ! scope="row"| Belgian Albums ([[Ultratop]] Flanders)<ref>[http://www.ultratop.be/nl/showitem.asp?interpret=Michael+Bubl%E9&titel=To+Be+Loved&cat=a Michael Bublé – To Be Loved] (In Dutch. Ultratop.be. Hung Medien.</ref> | 1 |- ! scope="row"| Belgian Albums (Ultratop Wallonia)<ref>[http://www.ultratop.be/fr/showitem.asp?interpret=Michael+Bubl%E9&titel=To+Be+Loved&cat=a Michael Bublé – To Be Loved] (In French). Ultratop.be. Hung Medien.</ref> | 4 |- {{album chart|BillboardCanada|1|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=2. maj 2013|rowheader=true}} |- ! scope="row"| Chilean Albums<ref>[http://www.virginmegastore.me/MusicAllItems.aspx?filter=TopCharts&CatID=1#] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130822103439/http://virginmegastore.me/MusicAllItems.aspx?filter=TopCharts&CatID=1 |date=22. august 2013 }} (In English). Virgin Megastore</ref> | 1 |- {{album chart|Denmark|2|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=28. april 2013|rowheader=true}} |- {{album chart|Netherlands|1|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=28. april 2013|rowheader=true}} |- ! scope="row"| German Albums (Media Control Charts)<ref>[http://www.billboard.com/charts/german-albums] (In English). Billboard.com</ref> | 2 |- {{album chart|Finland|2|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved |access-date=24. april 2013|rowheader=true}} |- {{album chart|France|4|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=24. april 2013|rowheader=true}} |- ! scope="row"| Hong Kong Albums (HMV Overall Charts)<ref>[http://www.hmv.com.hk/charts/default.asp] (In English). HMV.com</ref> | 1 |- ! scope="row"| [[Association of Hungarian Record Companies|Hungarian Albums Chart]]<ref>{{cite web|url=http://zene.slagerlistak.hu/top-40-album-dvd-es-valogataslemez-lista |title=Top 40 album-, DVD- és válogatáslemez-lista – 2013. 16. hét |language=hu |publisher=[[Association of Hungarian Record Companies|MAHASZ]] |archive-url=https://www.webcitation.org/6G7V2LkgI?url=http://zene.slagerlistak.hu/top-40-album-dvd-es-valogataslemez-lista |archive-date=24. april 2013 |access-date=4. april 2013 |url-status=dead }}</ref> | 1 |- {{album chart|Ireland|1|year=2013|week=16|rowheader=true}} |- {{album chart|Italy|3|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=28. april 2013|rowheader=true}} |- ! scope="row"| [[Top 100 Mexico|Mexican Albums Chart]]<ref>{{cite web|author=AMPROFON |url=http://www.centrodedesarrollodigital.com/amprofon3/Top100.pdf |title=Top 100 Mexico |publisher=amprofon.com.mx |access-date=8. maj 2013 |url-status=dead |archive-url=https://www.webcitation.org/6CV3FRPJ7?url=http://www.centrodedesarrollodigital.com/amprofon3/Top100.pdf |archive-date=28. november 2012 }}</ref> | 1 |- ! scope="row"| [[Recording Industry Association of New Zealand|New Zealand Albums Chart]]<ref>{{cite web|author=Steffen Hung |url=https://charts.nz/showitem.asp?interpret=Michael+Bubl%E9&titel=To+Be+Loved&cat=a |title=Michael Bublé - To Be Loved|publisher=charts.nz |access-date=21. april 2012}}</ref> | 1 |- {{album chart|Norway|2|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=28. april 2013|rowheader=true}} |- {{album chart|Poland|1|id=1095|rowheader=true|access-date=10. august 2017}} |- {{album chart|Portugal|1|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=28. april 2013|rowheader=true}} |- {{album chart|Scotland|1|date=2012-07-07|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=24. april 2013|rowheader=true}} |- !scope="row"|South African Albums ([[Recording Industry of South Africa|RISA]])<ref>{{cite web|url=http://www.rsg.co.za|title=South African Top 20 Albums Chart|publisher=[[Radio Sonder Grense|RSG]] ([[Recording Industry of South Africa]])|archive-url=https://web.archive.org/web/20130518115807/http://www.rsg.co.za/|archive-date=18. maj 2013}}</ref> | 2 |- {{album chart|Spain|4|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=28. april 2013|rowheader=true}} |- {{album chart|Sweden|3|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=28. april 2013|rowheader=true}} |- {{album chart|Switzerland|1|artist=Michael Bublé|album=To Be Loved|access-date=24. april 2013|rowheader=true}} |- ! scope="row"| [[International Federation of the Phonographic Industry|Taiwanese International Albums Chart]]<ref>{{cite web|title=Taiwan Five Music Western Chart Top 20 (Week 16, 2013) |url=http://www.g-music.com.tw/GMusicBillboard2.aspx |publisher=G-Music Taiwan |access-date=22. juni 2013 |url-status=dead |archive-url=https://www.webcitation.org/60CLi4JAr?url=http://www.g-music.com.tw/GMusicBillboard2.aspx |archive-date=15. juli 2011 }}</ref> | 16 |- ! scope="row"| [[UK Albums Chart]]<ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/radio1/chart/albums |title=Radio 1 - Chart - The Official UK Top 40 Albums Chart |publisher=BBC |date=21. april 2013 |access-date=21. december 2013}}</ref> | 1 |- ! scope="row"| US [[Billboard 200|''Billboard'' 200]]<ref>{{cite news|first=Keith|last=Caulfield|title=Michael Buble Scores Fourth No. 1 Album on Billboard 200 Chart|url=http://www.billboard.com/articles/news/1560100/michael-buble-scores-fourth-no-1-album-on-billboard-200-chart|work=Billboard|publisher=Prometheus Global Media|date=2013-05-01|access-date=1. maj 2013}}</ref> | 1 |} {{col-2}} === Årshitlister === {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center" |- !scope="col"|Hitliste (2013) !scope="col"|Placering |- ! scope="row"| Argentine Albums ([[Argentine Chamber of Phonograms and Videograms Producers|CAPIF]])<ref>{{cite web|url=https://www.capif.org.ar/noticia.aspx?id=26 |title=El álbum más vendido durante 2013 en Argentina: "Violetta – Hoy somos más" |language=es |publisher=[[Argentine Chamber of Phonograms and Videograms Producers]] |access-date=17. december 2014 |url-status=dead |archive-url=https://archive.today/20141212210845/https://www.capif.org.ar/noticia.aspx?id=26 |archive-date=12. december 2014 }}</ref> | 30 |- !scope="row"|Australian Albums Chart<ref>[http://www.aria.com.au/pages/aria-charts-end-of-year-charts-top-100-albums-2013.htm ARIA Top 100 Albums 2013<!-- Bot generated title -->]</ref> |4 |- !scope="row"|Austrian Albums Chart<ref>[http://austriancharts.at/year.asp?id=2013&cat=a Das österreichische Hitparaden- und Musik-Portal<!-- Bot generated title -->]</ref> |26 |- !scope="row"| Belgian Albums Chart (Wallonia)<ref>{{cite web|url=http://www.ultratop.be/fr/annual.asp?year=2013&cat=a |title=Ultratop Belgian Charts |publisher=ultratop.be |access-date=19. april 2014}}</ref> | style="text-align:center;"|62 |- !scope="row"| Belgian Albums Chart (Flanders)<ref>{{cite web|url=http://www.ultratop.be/nl/annual.asp?year=2013&cat=a |title=Ultratop Belgian Charts |publisher=ultratop.be |access-date=19. april 2014}}</ref> | style="text-align:center;"|45 |- !scope="row"| Canadian Albums Chart<ref>{{cite web|url=http://www.billboard.com/charts/year-end/2013/top-canadian-albums?page=2 |title=Canadian Albums |publisher=Billboard |access-date=19. april 2014}}</ref> | style="text-align:center;"|14 |- !scope="row"|Danish Albums Chart<ref>{{cite web |url=http://www.hitlisterne.dk/yearlist2013.asp?list=Album%20100 |title=Album-Top 100 2013 |publisher=Hitlisten.NU. [[IFPI Denmark]] |access-date=19. april 2014 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20140204003714/http://www.hitlisterne.dk/yearlist2013.asp?list=Album%20100 |archive-date=4. februar 2014 }}</ref> | style="text-align:center;"|53 |- !scope="row"|Dutch Albums Chart<ref>[http://dutchcharts.nl/jaaroverzichten.asp?year=2013&cat=a Dutch Charts - dutchcharts.nl<!-- Bot generated title -->]</ref> |13 |- !scope="row"|Finnish Albums Chart<ref>{{cite web|url=http://www.ifpi.fi/tilastot/myydyimmat/2013/ulkomaiset/albumit|title=Myydyimmät ulkomaiset albumit vuonna 2013|language=fi|publisher=[[Musiikkituottajat – IFPI Finland]]|access-date=17. august 2018|archive-date=12. august 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180812083207/http://www.ifpi.fi/tilastot/myydyimmat/2013/ulkomaiset/albumit|url-status=dead}}</ref> |5 |- !scope="row"|Hungarian Albums Chart<ref>{{cite web |url=http://zene.slagerlistak.hu/archivum/eves-osszesitett-listak/album_db/2013 |title=Összesített album- és válogatáslemez-lista – eladási darabszám alapján – 2013 |language=hu |publisher=MAHASZ |access-date=22. januar 2014}}</ref> |22 |- !scope="row"|Irish Albums Chart<ref>{{cite web|url=http://irma.ie/best2013.htm |title=IRMA - best of singles |work=irma.ie |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20141114194334/http://irma.ie/best2013.htm |archive-date=2014-11-14 }}</ref> |7 |- !scope="row"|Mexican Albums Chart<ref>{{cite web|url=http://www.centrodedesarrollodigital.com/amprofonanual/100.php |title=Los Más Vendidos 2013 |format=PDF |language=es |publisher=[[Asociación Mexicana de Productores de Fonogramas y Videogramas]] (AMPROFON) |access-date=31. januar 2014 |url-status=dead |archive-url=https://www.webcitation.org/6WJgyz8vc?url=http://www.centrodedesarrollodigital.com/amprofonanual/100.php |archive-date=13. februar 2015 }}</ref> | style="text-align:center;"|32 |- !scope="row"|New Zealand Albums Chart<ref>{{cite web |url=http://www.nzherald.co.nz/entertainment/news/article.cfm?c_id=1501119&objectid=11177789 |title=Lorde topped by Sol3 Mio in album charts |work=New Zelaand Herald |date=25. december 2013 |access-date=26. december 2013 |archive-date=26. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131226153928/http://www.nzherald.co.nz/entertainment/news/article.cfm?c_id=1501119&objectid=11177789 |url-status=dead }}</ref> |11 |- !scope="row"|Spanish Albums Chart ([[PROMUSICAE]])<ref>{{cite web|url=http://www.promusicae.es/estaticos/view/21-listas-anuales |title=Top 50 Albumes Anual 2013 |publisher=Promuiscae.es |access-date=2014-02-03}}</ref> | style="text-align:center;"|30 |- !scope="row"|Swiss Albums Chart<ref>[http://hitparade.ch/year.asp Schweizer Jahreshitparade 2015 - hitparade.ch<!-- Bot generated title -->]</ref> |43 |- !scope="row"|UK Albums Chart<ref>{{cite web|url=http://www.officialcharts.com/chart-news/the-official-top-40-biggest-artist-albums-of-2013-2708/ |title=The Official Top 40 Biggest Selling Artist Albums Of 2013 |publisher=Officialcharts.com |access-date=19. april 2014}}</ref> | style="text-align:center;"|3 |- !scope="row"| US ''Billboard'' 200<ref>{{cite web|url=http://www.billboard.com/charts/year-end/2013/the-billboard-200?page=2 |title=Billboard 200 Albums |publisher=Billboard |access-date=19. april 2014}}</ref> | style="text-align:center;"|28 |} {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="text-align:center" |- ! scope="col"| Chart (2014) ! scope="col"| Position |- ! scope="row"| Australian Albums Chart<ref>{{cite web|url=http://aria.com.au/aria-charts-end-of-year-charts-top-100-albums-2014.htm|title=End of Year Charts – ARIA Top 100 Albums 2014|work=[[ARIA Charts]]|publisher=[[Australian Recording Industry Association]]|access-date=7. januar 2015}}</ref> | 40 |- ! scope="row"| New Zealand Albums Chart<ref>{{cite web|url=http://nztop40.co.nz/chart/albums?chart=2614|title=Top Selling Albums of 2014|publisher=[[Recorded Music NZ]]|access-date=2. januar 2015|archive-date=21. december 2014|archive-url=https://archive.today/20141221063113/http://nztop40.co.nz/chart/albums?chart=2614|url-status=dead}}</ref> | 14 |} === Årti histlister === {| class="wikitable sortable plainrowheaders" style="text-align:center" |- ! scope="col"| Hitliste (2010–2019) ! scope="col"| Placering |- ! scope="row"| Australian Albums (ARIA)<ref>{{cite web|url=https://www.ariacharts.com.au/annual-charts/2019/end-of-decade-albums-chart|title= 2019 ARIA End of Decade Albums Chart|date=januar 2020|access-date=17. januar 2020}}</ref> | 71 |- ! scope="row"| UK Albums (OCC)<ref>{{cite web|url=https://www.officialcharts.com/chart-news/the-uks-official-top-100-biggest-albums-of-the-decade-2010-2019__27937/|title=The UK's Official Top 100 biggest albums of the decade|publisher=Official Charts Company|last=Copsey|first=Rob|date=11. december 2019|access-date=12. december 2019}}</ref> | 74 |- ! scope="row"| US ''Billboard'' 200<ref>{{cite web|url=https://www.billboard.com/charts/decade-end/billboard-200|title=Decade-End Charts: Billboard 200|work=Billboard|access-date=26. november 2019}}</ref> | 179 |} {{col-end}} == Referencer == {{reflist|30em}} == Eksterne henvisninger == * {{musikhenvisninger}} {{Michael Bublé}} [[Kategori:Michael Bublé-album]] [[Kategori:Album fra 2013]] ixmk3q4zqmaxzb0qk14gz5tiiz0g0oe 0 1071754 12349341 12209599 2026-09-05T14:34:37Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349341 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed|wikidata=alle}} '''TCM Group''' er en dansk [[køkken]]producent, som står bag de tre køkkenkæder [[Svane Køkkenet]], [[Tvis Køkkener]] og [[Nettoline]], som har butikker i Danmark og Norge. Koncernen har hovedkontor i Tvis nær Holstebro, Midtjylland. Den 24. november 2017 blev TCM Group A/S noteret på [[Nasdaq Copenhagen]], og den 4. januar 2021 gik selskabet fra at være [[Smallcap]] til [[Midcap]]<ref>{{Cite web |url=https://www.tcmgroup.dk/Files/Images/PDF-Filer/TCM%20Group_Pressemeddelelse_TCM%20group%20rykker%20op%20i%20Mid%20Cap_Final2.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=14. september 2021 |archive-date=14. september 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210914095955/https://www.tcmgroup.dk/Files/Images/PDF-Filer/TCM%20Group_Pressemeddelelse_TCM%20group%20rykker%20op%20i%20Mid%20Cap_Final2.pdf |url-status=dead }}</ref>. I 2020-regnskabet kan man læse, at koncernen omsatte for 1.025 millioner kroner<ref>https://investor-dk.tcmgroup.dk/static-files/eab39266-1cc3-44c1-a6b4-bcd6a2f658af</ref>. ==Referencer== {{reflist}} ==Eksterne henvisninger== *[https://www.tcmgroup.dk/ Officiel hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210920212425/https://www.tcmgroup.dk/ |date=20. september 2021 }} {{DK-firmastub}} [[Kategori:Byggematerialeproducenter i Danmark]] [[Kategori:Køkkenforretningskæder i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Holstebro]] 1115neag60gjbbk6u68o01k9oaey5e0 0 1073650 12349600 12326607 2026-09-06T03:53:39Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 14 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349600 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder | navn = Tommy Tuberville | fuldenavn = Thomas Hawley Tuberville | børn = 2 | hjemmeside = https://www.tuberville.senate.gov/ | religion = [[Restaureringsbevægelsen]] ([[Kristendom|Kristen]]) | beskæftigelse = Amerikansk fodbold-træner, politiker | alma_mater = [[Southern Arkansas University]] | ægtefælle = {{marriage|Suzanne Fette|1991}} | fødested = [[Camden (Arkansas)|Camden]], [[Arkansas]] | billede = Tommy Tuberville 117th Congress Portrait.jpg | fødsels_dag = {{fødselsdato og alder|1954|9|18}} | parti = [[Republikanske parti (USA)|Republikansk]] | sammenmed = [[Katie Britt]] | forgænger = [[Doug Jones]] | embedestart = 3. januar 2021 | embede = [[Senatet (USA)|Senator]] for [[Alabama]] | nationalitet = {{flagicon|USA}} [[USA]] }}{{Infoboks fodboldbiografi | managerclubs1 = [[Hermitage High School|Hermitage HS]] (assistenttræner) | manageryears6 = 1994 | manageryears9 = 2010–2012 | manageryears8 = 1999–2008 | manageryears7 = 1995–1998 | managerclubs10 = [[University of Cincinnati|Cincinnati]] | managerclubs9 = [[Texas Tech University|Texas Tech]] | managerclubs8 = [[Auburn University|Auburn]] | managerclubs7 = [[University of Mississippi|Mississippi]] | managerclubs6 = [[Texas A&M University|Texas A&M]] (assistenttræner) | manageryears1 = 1976–1977 | manageryears5 = 1993 | managerclubs5 = [[University of Miami|Miami (FL)]] (defensive coordinator) | manageryears4 = 1986–1992 | managerclubs4 = [[University of Miami|Miami (FL)]] (assistenttræner) | manageryears3 = 1980–1984 | managerclubs3 = [[Southern Arkansas University|Southern Arkansas]] (assistenttræner) | manageryears2 = 1978–1979 | managerclubs2 = [[Hermitage High School|Hermitage HS]] | manageryears10 = 2013–2016 | wikidata = ingen }} '''Thomas Hawley Tuberville''' (født [[18. september]] [[1954]]) er en [[USA|amerikansk]] [[politiker]] og tidligere træner i [[amerikansk fodbold]], som har været [[Senatet (USA)|senator]] for delstaten [[Alabama]] siden 2021. == Baggrund == Tuberville blev født den 18. september 1954 i [[Camden (Arkansas)|Camden]], [[Arkansas]]. Han har en [[bachelor]] i idræt og sundhed fra [[Southern Arkansas University]]. == Amerikansk fodbold karriere == === Spillerkarriere === Tuberville spillede som [[Safety (spiller)|safety]] for Southern Arkansas University mellem 1972-75.<ref name=":0">[https://muleriderathletics.com/honors/hall-of-fame/tommy-tuberville/38/kiosk "Tommy Tuberville (2008)"] Southern Arkansas University Hall of Fame. Hentet 13. oktober 2021.</ref> === Trænerkarriere === ==== Tidlige karriere ==== Tuberville fik sit første job hos [[Hermitage High School]] i Arkansas i 1976. Han var assistenttræner frem til 1978, hvor han blev førsteholdstræner.<ref name=":1">[https://tommyforsenate.com/about/ "About"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201102195812/https://tommyforsenate.com/about/ |date= 2. november 2020 }} Tommy for Senate. Hentet 13. oktober 2021.</ref> Han vendte tilbage til Southern Arkansas som assistenttræner mellem 1980-84.<ref name=":0" /> I 1986 fik Tuberville nyt arbejde som assistenttræner hos [[University of Miami]]. I 1993 blev han forfremmet til [[defensive coordinator]].<ref>Hale, David M. (10. oktober 2014) [https://www.espn.com/blog/acc/post/_/id/75657/tommy-tuberville-on-miamis-glory-years-and-current-struggles "Tommy Tuberville on Miami's glory years and current struggles"] ESPN. Hentet 13. oktober 2021.</ref> ==== University of Mississippi ==== Tuberville fik sit første arbejde som førsteholdstræner for et college hold i 1994, da han blev hyret som træner for [[University of Mississippi]].<ref name=":1" /> Han blev i 1997 kåret som årets træner i Southeastern Conference (SEC).<ref name=":2">[https://www.sports-reference.com/cfb/awards/sec-coy.html "SEC Coach of the Year Winners"] Sports Reference. Hentet 13. oktober 2021.</ref> ==== Auburn University ==== I 1998 blev Tuberville træner for [[Auburn University]] i Alabama, og fortsatte i denne rolle i ti år. I sin tid hos Auburn vandt universitet den vestlige division af SEC 5 gange. I 2004 ledte Tuberville Auburn til SEC mesterskabet.<ref>Henderson, Jeremy. (11. juli 2014) [https://www.thewareaglereader.com/2014/07/the-story-behind-the-2004-auburn-teams-national-championship-rings/ "The story behind the 2004 Auburn team’s national championship rings"] The War Eagle Reader. Hentet 13. oktober 2021.</ref> På baggrund af dette vandt han sin anden årets træner pris.<ref name=":2" /> ==== Texas Tech University ==== Tuberville blev træner for [[Texas Tech University|Texas Tech]] på nytårsaften 2009. Han var træner for Texas Tech frem til 2012.<ref>[https://texastech.com/sports/football/roster/coaches/tommy-tuberville/227 'Tommy Tuberville - Football Head Coach'] Texas Tech University. Hentet 13. oktober 2021.</ref> ==== University of Cincinnati ==== Tuberville skiftede til [[University of Cincinnati]] i december 2012. Han var træner frem til 2016.<ref>Groschen, Tom. (12. april 2016) [https://eu.cincinnati.com/story/sports/2016/12/04/reports-state-tuberville-stepping-down-uc/94955680/ "UC confirms Tuberville is leaving"] Cincinnati.com. Hentet 13. oktober 2021.</ref> == Politiske karriere == === Senatet === ==== Senatsvalget i 2020 ==== Tuberville flyttede tilbage til Alabama i 2018, med intentionen om at være kandidat til senatsvalget i 2020. Det blev officielt annonceret i april 2019, at Tuberville være en [[Republikanske parti (USA)|republikansk]] kandidat i 2020.<ref>Miller, Zeke. (6. april 2019). [https://apnews.com/article/daa8c8f590754916b027dd0e7256c8f1 "Ex-Auburn football coach Tuberville to run for Ala. Senate"] AP News. Hentet 13. oktober 2021.</ref> Ved den republikanske nominering, afholdt den 3. marts 2020, fik Tuberville flest stemmer med 33,4%. Han gik hermed videre til den anden runde, hvor han mødte den tidligere justitsminister og senator [[Jeff Sessions]]. Ved den anden runde fik Tuberville støtte fra Præsident [[Donald Trump]], hvilke var på baggrund af at Trump var utilfreds med at Sessions som justitsminister, ikke havde støttet ham under efterforskningen om Trumps mulige forbindelser til [[Rusland]]s indblanding i [[Præsidentvalget i USA 2016|præsidentvalget 2016]].<ref>Sharp, John. (8. juli 2020) [https://www.al.com/politics/2020/05/jeff-sessions-trump-twitter-battle-spills-into-saturday.html "Trump says Sessions had his chance and “blew it”; urges him to exit Senate race after former AG defends his record"] AL.com. Hentet 13. oktober 2021.</ref><ref>Haberman, Maggie. (10. marts 2020) [https://www.nytimes.com/2020/03/10/us/politics/trump-tommy-tuberville-sessions.html "Trump Endorses Tommy Tuberville (and Not Jeff Sessions) for Senate in Alabama"] New York Times. Hentet 13. oktober 2021.</ref> Tuberville vandt den republikanske nominering med 60,7 % af stemmerne.<ref>Moore, Elena. (14. juli 2020) [https://www.npr.org/2020/07/14/890782768/jeff-sessions-is-projected-to-lose-comeback-bid-for-alabama-senate-seat "Jeff Sessions Loses Comeback Bid For Alabama Senate Seat"] NPR. Hentet 13. oktober 2021.</ref> Ved senatsvalget var Tuberville imod den siddende senator, [[Demokratiske parti (USA)|demokraten]] [[Doug Jones]]. Tuberville vandt valget med 60,1 % af stemmerne.<ref>[https://www.reuters.com/article/us-football-ncaa-aub-tuberville-senate-idUSKBN27K0IH "Ex-Auburn coach Tuberville wins U.S. Senate seat"] Reuters. 4. november 2020. Hentet 23. marts 2023.</ref> == Referener == <references responsive="" /> == Eksterne henvisninger == * [https://www.tuberville.senate.gov/ Tommy Tuberville - Senate Website] * [https://tommyforsenate.com/ Tommy Tuberville - Official Website] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210205035744/https://tommyforsenate.com/ |date= 5. februar 2021 }} {{Alabama-kongresmedlem}}{{Medlemmer af USA's senat}} {{FD|1954|Levende|Tuberville, Tommy}} [[Kategori:Personer fra Arkansas]] [[Kategori:Amerikansk fodbold-trænere]] [[Kategori:Medlemmer af Senatet i USA]] [[Kategori:Medlemmer af USA's kongres for det republikanske parti]] 6xmf7wsk85z9zmde0dej4erwi8yy6z9 0 1077757 12349582 11645615 2026-09-06T01:55:54Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349582 wikitext text/x-wiki [[File:TingatingaTz.jpg|thumb|right|Tingatinga-inspireret maleri fra Tanzania.]] [[File:Little world, Aichi prefecture - Main exhibition hall - Tingatinga - Giraffes and impala and birds.jpg|thumb|right|Tingatinga-kunst med giraffer, impalaer og fugle.]] '''Tingatinga''' (også kaldet '''Tinga-tinga''' eller '''Tinga Tinga''') er en naivistisk malestil, der blev udviklet i anden halvdel at det 20. århundrede i området omkring [[Dar es Salaam]] i [[Tanzania]], og senere spredte sig til det meste af [[Østafrika]]. Tingatinga-stilen dominerer i kunst der sælges til turister i Tanzania, [[Kenya]] og omkringliggende lande.<ref name="thestar">{{Cite web |url=http://www.the-star.co.ke/news/article-112811/exploring-tingatinga-art-movement-tanzania |title=Exploring the Tingatinga Art Movement in Tanzania |access-date=16. december 2021 |archive-date=17. juli 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140717002239/http://www.the-star.co.ke/news/article-112811/exploring-tingatinga-art-movement-tanzania |url-status=dead }}</ref> Genren er opkaldt efter sin grundlægger, den tanzanianske maler [[Edward-Saidi Tingatinga]].<ref name="TACS">[https://www.tingatinga.ch/en/about.php The Tingatinga Arts Cooperative Society] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210927060358/http://www.tingatinga.ch/en/about.php |date=27. september 2021 }}. Tingatinga Art. Hentet 16. december 2021.</ref> ==Stilart== Tingatinga-kunst males traditionelt med skinnende og stærkt mættede farver, ofte fra cykelmaling, og direkte på [[masonit]]plader. Stilen er tilpasset et marked bestående af turister; billederne er små, så de let kan transporteres og med letgenkendelige afrikanske motiver; fx landsbyliv, giraffer, elefanter og andre vilde dyr. Tingatinga billeder er derfor ofte blevet kaldt ”luthavnsbilleder”.<ref name="thestar" /> Stilen kan kaldes naiv og karikeret, og rummer også humor og sarkasme. Tingatinga-kunstnere i [[Østafrika]] er organiseret i The Tingatinga Arts Cooperative Society.<ref name="TACS" /> ==Anden inspiration== ''Tinga Tinga Tales'' var navnet på et [[kenya]]nsk/[[Storbritannien|britisk]] animations børneprogram, der inspireret af tingatinga-kunst skildrede afrikanske [[sagn]], og blev vist i 52 afsnit i [[BBC]] ([[CBeebies]] kanalen) fra februar 2010.<ref name=Guardian2012>{{cite web|last=Gibson|first=Owen|title=BBC to tell children why giraffes have long necks in Tinga Tinga Tales|url=https://www.theguardian.com/media/2008/jun/26/tingatinga?gusrc=rss&feed=media|work=The Guardian/|access-date=16. december 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20121114022839/http://www.guardian.co.uk/media/2008/jun/26/tingatinga|archive-date=14. november 2012|date=26. juni 2008}}</ref> ==Referencer== {{reflist}} [[Kategori:Moderne kunst]] [[Kategori:Tanzania]] k6efep3kkh926cpkmx1crcm6r3tbf28 0 1078547 12349402 11936829 2026-09-05T18:58:34Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349402 wikitext text/x-wiki [[Fil:Peatcuttingulsta.jpg|thumb| Terrændækkende mose på [[Yell]], [[Shetlandsøerne]], med nogen tørveudvikling]] '''Terrændækkende mose''' (engelsk: blanket bog), er et [[tørv]]eområde, der dannes hvor der er et [[klima]] med høj [[Regn|nedbør]], og et lavt niveau af [[evapotranspiration]] (fordampning fra jordoverfladen), hvilket gør det muligt for [[tørv]] at udvikle sig ikke kun i våde fordybninger, men over store vidder af bølgende jord.<ref>Gorham, E. (1957). The development of peatlands. Quarterly Review of Biology, 32, 145–66.</ref><ref>Keddy, P.A. (2010). ''Wetland Ecology: Principles and Conservation'' (2nd edition). Cambridge University Press, Cambridge, UK.</ref> Dækket af jord, med en variabel tørvedybde giver naturtypen dens navn. == Den nordlige halvkugle == Terrændækkende moser findes i vid udstrækning på hele den [[nordlige halvkugle]] - velundersøgte eksempler findes i [[Irland (ø)|Irland]] og [[Storbritannien (ø)|Storbritannien]], men store områder af den [[Rusland|russiske]] og [[nordamerika]]nske [[tundra]] kvalificeres også som terrændækkende moser. I Europa er den sydligste kant af området <ref>Chico et al., (2019). "Identification and classification of unmapped blanket bogs in the Cordillera Cantábrica, northern Spain". ''Mires and Peat'', 24(2), 1-12</ref> af dette habitat for nylig blevet kortlagt i Cantabrian-bjergene i det nordlige Spanien. [[Habitatdirektivet|EF-habitatdirektivets bilag I]] bruger betegnelsen ''7130 Terrændækkende moser'' som er en prioriteret naturtype hvis den er aktiv. == Den sydlige halvkugle == På den [[Sydlige halvkugle|sydlige halvkugle er]] de mindre veludviklede. Lignende miljøer er rapporteret i [[Patagonien]], <ref>Arroyo, M.T.K., P. Mihoc, P. Pliscoff and M. Arroyo-Kalin. (2005). "The Magellanic moorland". P. 424-445 in L.H. Fraser and P.A. Keddy (eds.). ''The World's Largest Wetlands: Ecology and Conservation''. Cambridge University Press, Cambridge, UK.</ref> [[Falklandsøerne]] og [[New Zealand]]. <ref>{{Cite web|url=https://www.waikatoregion.govt.nz/assets/PageFiles/3205/peatssakebookletpart1.pdf|title=For Peat’s Sake|date=juni 2006|website=Environment Waikato|access-date=28. december 2021|archive-date=28. december 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20211228101403/https://www.waikatoregion.govt.nz/assets/PageFiles/3205/peatssakebookletpart1.pdf|url-status=dead}}</ref> Terrændækkende moser kendt som 'featherbeds' på den [[subantarktis]]ke [[Macquarieøen]] forekommer på hævede [[kystterrasse]]r; de kan være op til 5 meter dybe, ryster eller bævrer, når man går på dem og kan være farligt at krydse.<ref>{{Kilde bog|titel=The Antarctic Dictionary: A Complete Guide to Antarctic English|efternavn=Hince, Bernadette|år=2000|udgiver=CSIRO Publishing|sted=Melbourne|isbn=0643102329|side=126}}</ref> Det er tvivlsomt, om den ekstremt forarmede flora i [[Antarktis]] er tilstrækkeligt veludviklet til at blive betragtet som terrændækkende moser. I nogle områder af Europa spores spredningen af terrændækkende moser til forhistoriske kulturers [[skovrydning]]. <ref>Moore, P. D. (1973). "The influence of prehistoric cultures upon the initiation and spread of blanket bog in upland Wales". ''Nature'', 241, 350–353.</ref> == Tørvegravning == I mange områder bruges tørv som [[Fossilt brændstof og brændsel|fossilt brændsel]] enten til elproduktion eller fast brændsel til opvarmning. I [[Irland]] ejer et statsejet selskab, [[Bord til Móna|Bord na Móna]], store moseområder og indvinder tørv til [[elproduktion]], men denne tørv kommer hovedsageligt fra [[højmose]]rne på de centrale sletter. Bord na Móna plejede at brænde tørv i det tørvefyrede kraftværk ved [[Bellacorick]], men det lukkede i 2007, og området huser nu en stor vindmøllepark. Nogle terrændækkende moser er nu bevaret af regeringsorganisationer i både Irland og [[Storbritannien]], da dette habitat er truet af omfattende gravning. Eksempler på beskyttede terrændækkende moser omfatter [[Sliabh Beagh]], Bellacorick og [[Airds Moss]]. == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} [[Kategori:Moser]] [[Kategori:Naturtyper]] rgbhpyumig8xr9pjgglf6cb6v1vgkga 0 1079831 12349344 12096406 2026-09-05T15:09:49Z ~2026-47991-00 585482 i added a pole position 12349344 wikitext text/x-wiki {{Infoboks F1-kører|navn=Pierre Gasly|aktiveår=2017–2024|første sejre=[[Italiens Grand Prix 2020]]|bilnummer=10|sidste sæson=14. pladsen i [[Formel 1 2022|2022]]|nuværende team=[[Alpine F1 Team|Alpine]]|hurtigste=3|caption=Gasly i 2019|fulde navn=Pierre Jean-Jacques Gasly|fødselsdato={{dato og alder|1996|02|07}}|fødested=[[Rouen]], [[Frankrig]]|poles=1|image=2019 Formula One tests Barcelona, Gasly (47200027932).jpg|nationalitet={{flagikon|Frankrig}} [[Frankrig]]|team=[[Scuderia AlphaTauri|Toro Rosso]]<br>[[Red Bull Racing|Red Bull]]<br>[[Scuderia AlphaTauri|Toro Rosso/AlphaTauri]]<br>[[Alpine F1 Team|Alpine]]|år=2017–2018<br>2019<br>2019–2022<br>2023–|mesterskab=0|sejre=1|podiet=3|point=332|første løb=[[Malaysias Grand Prix 2017]]|antal løb=26<br>12<br>70|billedstørrelse=220px|signatur=Pierre Gasly signature.svg|signaturstørrelse=100px|bedste resultat=1. pladsen i [[Formel 1 2020|2020]]|første sæson=[[Formel 1 2017|2017]]}}'''Pierre Gasly''' (født [[7. februar]] [[1996]]) er en [[Frankrig|fransk]] [[racerkører]], som kører for [[Formel 1]]-holdet [[Alpine F1 Team|Alpine]]. == Tidlige karriere == === Gokarts === Gasly begyndte i [[Gokart|gokarts]] som barn, og begyndte i 2006 at deltage i officielle konkurrencer, og havde gode resultater på både national og international plan.<ref name=":1">[https://www.pierregasly.com/en/about/ "About"] Pierre Gasly. Hentet 27. februar 2023.</ref> === Formel 4 === Gasly rykkede i 2011 op i [[Formelbil|formelbiller]], da han skiftede til den [[franske Formel 4]]-serie. Han imponerede her, da han sluttede på tredjepladsen i sin debutsæson.<ref name=":1" /> === Formel Renault === Gasly rykkede i 2012 til [[Formel Renault]] serien. Efter at have sluttet på tiendepladsen i sin debutsæson, skiftede han til [[Tech 1 Racing]]-holdet i 2013 og vandt her mesterskabet.<ref name=":1" /> Han skiftede til [[Formel Renault 3.5]] serien i 2014 og sluttede her på andenpladsen bag sin holdkammerat [[Carlos Sainz, Jr.|Carlos Sainz Jr]].<ref name=":1" /> === GP2 Series === Gasly skiftede i 2015 til [[GP2 Series]]. Efter at have sluttet på ottendepladsen i sin debutsæson, skiftede han til [[Prema Powerteam]] for 2016-sæsonen og sikrede sig her mesterskabet.<ref>Saunders, Nate. (27. november 2016) [https://www.espn.co.uk/f1/story/_/id/18146303/red-bull-junior-pierre-gasly-wins-gp2-title "Red Bull junior Pierre Gasly wins GP2 title"] ESPN. Hentet 27. februar 2023.</ref> === Japanske Super Formula === Gasly skiftede i 2017 til det [[japanske Super Formula]] mesterskab. Han var her med i mesterskabskampen, men måtte nøjes med andenpladsen, da den sidste runde af turneringen blev aflyst.<ref>Thukral, Rachit. (21. oktober 2017) [https://www.autosport.com/general/news/super-formula-suzuka-finale-cancelled-gasly-loses-title-shot-4993424/4993424/ "Super Formula Suzuka finale cancelled, Gasly loses title shot"] autosport.com. Hentet 27. februar 2023.</ref> == Formel 1-karriere == === Test- og reservekører === Gasly blev i december 2013 del af [[Red Bull Racing|Red Bulls]] ungdomshold. Han fik sin første smag af Formel 1 som test- og senere reservekører for Toro Rosso og Red Bull i løbet af 2015 og 2016 sæsoner.<ref>Saunders, Nate. (30. september 2015) [https://www.espn.co.uk/f1/story/_/id/13776198/red-bull-names-pierre-gasly-official-formula-one-reserve-driver "Pierre Gasly named official Red Bull reserve driver"] ESPN. Hentet 27. februar 2023.</ref> === Toro Rosso === ==== 2017 ==== Gasly gjorde sin Formel 1 debut med [[Toro Rosso]] i den sidste halvdel af [[Formel 1 2017|2017 sæsonen]], da han blev bragt ind for at erstatte [[Daniil Kvjat]], som havde haft en svær sæson.<ref>Noble, Jonathan. (26. september 2017) [https://www.motorsport.com/f1/news/toro-rosso-confirms-gasly-for-malaysian-gp-957830/3048590/ "Toro Rosso confirms Gasly for next races"] Motorsport.com. Hentet 8. januar 2022.</ref> Han kørte de sidste fem ræs i sæsonen, dog uden at score nogle point.<ref name=":0">[https://www.motorsportstats.com/driver/pierre-gasly/summary/series/formula-one "Pierre Gasly Statistics and Results"] Motorsport Stats. Hentet 8. januar 2023.</ref> ==== 2018 ==== I november 2017 blev det annonceret at Gasly ville have en fast plads hos Toro Rosso for [[Formel 1 2018|2018 sæsonen]].<ref>Green, Jonathan. (27. november 2017) [https://www.skysports.com/f1/news/12471/11126094/f1-2018-pierre-gasly-and-brendon-hartley-to-drive-for-toro-rosso "F1 2018: Pierre Gasly and Brendon Hartley to drive for Toro Rosso"] ESPN. Hentet 27. februar 2023.</ref> Han sikrede sig sine første point i Formel 1 ved sæsonens andet ræs, da han sluttede på fjerdepladsen ved [[Bahrains Grand Prix 2018|Bahrains Grand Prix]]. Han sluttede sæsonen på femtendepladsen med 29 point.<ref name=":0" /> === Red Bull === ==== 2019 ==== Gasly skiftede til Red Bull ved [[Formel 1 2019|2019 sæsonen]], efter at [[Daniel Ricciardo]] havde skiftet til [[Renault F1|Renault]].<ref>[https://www.formula1.com/en/latest/headlines/2018/8/gasly-to-partner-verstappen-at-red-bull-in-2019.html "Gasly to partner Verstappen at Red Bull in 2019"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190325141948/https://www.formula1.com/en/latest/headlines/2018/8/gasly-to-partner-verstappen-at-red-bull-in-2019.html |date=25. marts 2019 }} Formula 1. 20. august 2018. Hentet 27. februar 2023.</ref> Gasly havde en meget skuffende halvsæson hos Red Bull, og efter 12 grand prix, besluttede Red Bull, at udskifte ham med [[Alex Albon]], hvorpå at Gasly ville tage Albons plads hos Toro Rosso.<ref>Harbet, Joe. (12. august 2019) [https://www.motorsportmagazine.com/articles/single-seaters/f1/red-bull-drops-pierre-gasly-alexander-albon "Red Bull drops Pierre Gasly for Alexander Albon"] Motorsport Magazine. Hentet 6. januar 2022.</ref> === Toro Rosso retur === [[Fil:Fórmula 1 – Grande Prêmio do Brasil de F1 2019 (49080039668).jpg|thumb|285x285px|Gasly på podiet (nummer to fra venstre) ved [[Brasiliens Grand Prix 2019]].]] ==== 2019 ==== Gasly genfandt sin form hos Toro Rosso, og havde en god slutning på sæsonen. Han opnåede sit første podium i sin Formel 1-karriere ved [[Brasiliens Grand Prix 2019|Brasiliens Grand Prix]], hvor han sluttede på andenpladsen i et kaotisk ræs, hvor at flere af favoriterne, herunder [[Valtteri Bottas]] og begge [[Scuderia Ferrari|Ferrari]] kører måtte udgå, og [[Lewis Hamilton]] fik en tidsstraf for et sammenstød med Alex Albon.<ref>[https://www.formula1.com/en/latest/article.this-is-the-best-day-of-my-life-says-gasly-after-stunning-brazil-podium.1zPKbxMsbW7H1YKoRs5JsK.html "'This is the best day of my life’ says Gasly after stunning Brazil podium"] Formula 1. 17. november 2019. Hentet 6. januar 2022.</ref> Han sluttede sæsonen på syvendepladsen, 3 point over Albon.<ref name=":0" /> ==== 2020 ==== Toro Rosso blev omdøbt til AlphaTauri før [[Formel 1 2020|2020 sæsonen]].<ref>[https://www.formula1.com/en/latest/article.toro-rossos-name-change-to-alpha-tauri-confirmed-in-provisional-2020-entry.5tIxtPAMsY8MACQAyvg41j.html "Toro Rosso's name change to AlphaTauri confirmed in provisional 2020 entry list"] Formula 1. 30. november 2019. Hentet 6. januar 2022.</ref> Han tog en meget uventet sejr ved [[Italiens Grand Prix 2019|Italiens Grand Prix]], som mindede om hans andenpladsen fra året før, da begge Ferrari kørere igen måtte udgå sammen med [[Max Verstappen]], og Hamilton igen fik en tidsstraf. Han blev her den første franske kørere til at vinde et Formel 1 ræs siden [[Olivier Panis]] i 1996.<ref>Galloway, James. (7. september 2020) [https://www.skysports.com/f1/news/12433/12065282/italian-gp-pierre-gasly-wins-for-alphatauri-after-lewis-hamilton-penalty "Italian GP: Pierre Gasly wins for AlphaTauri after Lewis Hamilton penalty"] SkySports. Hentet 6. januar 2022.</ref> Han sluttede sæsonen på tiendepladsen.<ref name=":0" /> ==== 2021 ==== Gasly fortsatte hos AlphaTauri i [[Formel 1 2021|2021 sæsonen]]. Han opnåede sit tredje podium i Formel 1, efter at han kom på tredjepladsen i [[Aserbajdsjans Grand Prix 2021|Aserbajdsjans Grand Prix]].<ref>[https://www.formula1.com/en/latest/article.perez-beats-vettel-to-baku-victory-after-verstappen-crashes-out-from-lead.aLIxuNGxwBFgZ4Z8OhuRw.html "Perez beats Vettel to Baku victory after Verstappen crashes out from lead late on"] Formula 1. 8. juni 2021. Hentet 27. februar 2023.</ref> Han havde i sæsonen sin pointmæssige bedste sæson i sin karriere, da han sluttede med 110 point, som var godt nok til niendepladsen.<ref name=":0" /> ==== 2022 ==== Gasly fortsatte hos Alpha Tauri i [[Formel 1 2022|2022 sæsonen]]. Sæsonen var en skuffelse for AlphaTauri og Gasly, som ikke var ligeså konkurrencedygtige som i forrige sæsoner, og han måtte nøjes med 23 point og fjortendepladsen i sæsonen.<ref name=":0" /> === Alpine === ==== 2023 ==== Det blev i oktober 2022 annonceret, at Gasly ville skifte til Alpine for [[Formel 1 2023|2023 sæsonen]], og hermed ville det franske hold have to franske kørere med Gasly og [[Esteban Ocon]].<ref>[https://media.alpinecars.com/pierre-gasly-completes-2023-bwt-alpine-f1-team-driver-line-up/ "Pierre Gasly completes 2023 BWT Alpine F1 Team driver line up"] Alpine. 7. oktober 2022. Hentet 27. februar 2023.</ref> == Referencer == <references responsive="" /> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{Navboks nuværende Formel 1 teams og kørere}} {{FD|1996|Levende|Gasly, Pierre}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Personer fra Rouen]] [[Kategori:Formel 1-kørere fra Frankrig]] run4rd573yy85blkvwrl705xx4mni26 0 1083777 12349511 11704034 2026-09-05T21:38:31Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349511 wikitext text/x-wiki "'''The Parting Glass'''" er en [[Folkemusik|traditionel skotsk folkesang]], der ofte bliver sunget som den sidste ved sociale begivenheder.<ref name="contemplator">{{cite web | title=The Parting Glass | url=http://www.contemplator.com/ireland/pglass.html | publisher=Contemplator.com | access-date=21. marts 2013}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.irishmusicdaily.com/parting-glass-history|title=The parting Glass was popular in Ireland and Scotland|date=14. juni 2013|access-date= 3. marts 2022|archive-date=11. juni 2020|archive-url=https://web.archive.org/web/20200611142221/https://www.irishmusicdaily.com/parting-glass-history|url-status=dead}}</ref><ref name="auto">{{Cite news |url=https://www.rte.ie/culture/2019/0424/1045326-the-parting-glass/ |title=The Parting Glass |first=Gerard |last=Hanberry |date=24. april 2019 |work=RTÉ}}</ref><ref name="auto4">{{Cite web|url=https://www.sundaypost.com/fp/the-parting-glass-singer-karine-polwart-on-an-enduring-anthem-of-loss-and-hope-after-recording-new-version-for-margaret-atwood/|title=The Parting Glass: Singer Karine Polwart on an enduring anthem of loss and hope after recording new version for Margaret Atwood|first=Ross|last=Crae}}</ref><ref name="auto2">{{cite web|url=https://www.bbc.co.uk/programmes/p092slb3|title=Best of Today - Margaret Atwood's Today programme - BBC Sounds| minutes = 50:27}}</ref><ref name="auto3">{{Cite web|url=https://www.bbc.co.uk/programmes/m000y6n2|title=BBC Radio 4 - Soul Music, The Parting Glass|website=BBC}}</ref> Den er også blevet sunget i [[Irland]], hvor den har oplevet stor popularitet, og som også har haft indflydelse på, hvordan den bliver sunget.<ref name="auto"/><ref name="auto4" /> Det var angiveligt den mest populære afskedssang, der blev sunger i [[Skotland]] inden [[Robert Burns]] skrev "[[Auld Lang Syne]]".<ref name="contemplator"/><ref name="auto3"/> == Tekst == Teksten variere lidt, men lyder generelt som følger: :Of all the money that e'er I had :I spent it in good company :And all the harm I've ever done :Alas it was to none but me :And all I've done for want of wit :To mem'ry now I can't recall :So fill to me the parting glass :Good night and joy be to you all :So fill to me the parting glass :And drink a health whate’er befall, :And gently rise and softly call :Good night and joy be to you all :Of all the comrades that e'er I had :They're sorry for my going away :And all the sweethearts that e'er I had :They'd wish me one more day to stay :But since it falls unto my lot :That I should rise and you should not :I gently rise and softly call :Good night and joy be to you all :If I had money enough to spend :And leisure time to sit awhile :There is a fair maid in this town :That sorely has my heart beguiled. :Her rosy cheeks and ruby lips :I own she has my heart in thrall :Then fill to me the parting glass :Good night and joy be with you all. :A man may drink and not be drunk :A man may fight and not be slain :A man may court a pretty girl :And perhaps be welcomed back again :But since it has so ought to be :By a time to rise and a time to fall :Come fill to me the parting glass :Good night and joy be with you all :Good night and joy be with you all == Notable indspilninger == {| class="wikitable sortable" |- ! År !! Kunstner !! Udgivelse !! Noter |- | 1959 || [[The Clancy Brothers and Tommy Makem]] || ''[[Come Fill Your Glass with Us]]'' || |- | 1968 || [[The Dubliners]] || ''[[Drinkin' and Courtin']]'' || |- | 1998 || [[Liam O'Maonlai]] and The Voice Squad || || Indspillet med original melodi af [[Shaun Davey]] efter rulleteksterne på ''[[Waking Ned|Waking Ned Devine]]'' |- | 2004 || [[The Wailin' Jennys]] || ''[[40 Days]]'' ||A cappella |- | 2012 || [[Emily Kinney]] and [[Lauren Cohan]] || ''[[The Walking Dead: Original Soundtrack – Vol. 1]]'' || Indspillet til ''[[The Walking Dead]]'' – [[Seed (The Walking Dead)|Sæson 3, Episode 1]]<ref>{{cite web | title='The Walking Dead' Sisters Get Mournful on 'The Parting Glass' – Premiere | url=https://www.rollingstone.com/music/news/the-walking-dead-sisters-get-mournful-on-the-parting-glass-premiere-20121013 | work=Rolling Stone | date=13. oktober 2012 | access-date=6. december 2012 | archive-date=16. oktober 2012 | archive-url=https://web.archive.org/web/20121016192939/http://www.rollingstone.com/music/news/the-walking-dead-sisters-get-mournful-on-the-parting-glass-premiere-20121013 | url-status=dead }}</ref> |- | 2013 || [[Sarah Greene (skuespiller)|Sarah Greene]] || ''[[Assassin's Creed IV: Black Flag]]'' || Sunget af [[Anne Bonny]] (spill et afy Sarah Greene) under rulleteksterne til spillet.<ref>{{cite web | title=Assassin's Creed 4 Black Flag - 'Parting Glass' Ending Song | url=https://www.youtube.com/watch?v=Y2RQ8YkqeEU |archive-url=https://ghostarchive.org/varchive/youtube/20211219/Y2RQ8YkqeEU |archive-date=2021-12-19 |url-status=live}}{{cbignore}}</ref> |- | 2020 || [[Hozier (musiker)|Hozier]] || The Parting Glass (Live fra [[The Late Late Show (irsk talkshow)|Late Late Show]]) - Single || Indspillet og fremført under [[The Late Late Show (irsk talkshow)|Late Late Show]] til ære for dem som døde under [[COVID-19]] i marts 2020, hvor indtægterne gik til [[Irish Society for the Prevention of Cruelty to Children|ISPCC]].<ref>{{Cite web|url=https://www.instagram.com/p/B-9DIBnpIaR/ |archive-url=https://ghostarchive.org/iarchive/s/instagram/B-9DIBnpIaR |archive-date=2021-12-24 |url-access=limited|title=Andrew Hozier Byrne on Instagram: "Happy to announce the performance of the Parting Glass from @latelaterte will be out this Friday on all platforms with all proceeds going…"|website=Instagram|language=en|access-date=2020-04-14}}{{cbignore}}</ref> |} == Se også == * [[Irske ballader]] == Referencer == {{reflist}} {{Ed Sheeran}} [[Kategori:Folkeviser]] [[Kategori:The Dubliners sange]] qobcj6albvump8dbl8z20g7x2uonoao 0 1084548 12349565 12326515 2026-09-06T00:56:45Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 647 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349565 wikitext text/x-wiki {{Oprydning|Det store antal amputerede kildeskabeloner i artiklen bør fixes|dato=januar 2026}} [[Fil:2022 Russian Invasion of Ukraine animated.gif|thumb|Animeret kort af invasionen fra den 24. februar til den 21. april.]] Dette er en '''tidslinje over [[Ruslands invasion af Ukraine 2022|Ruslands invasion af Ukraine]]''', der begyndte den [[24. februar]] [[2022]]. == Baggrund == Angrebet 24. februar 2022 var en optrapning af den foregående [[Den russisk-ukrainske krig|russisk-ukrainske krig]] som begyndte i 2014. Den direkte foranledning til [[invasion]]en var den russiske-ukrainske krise 2021–2022 som tog til i 2021. Under denne krise stillede Rusland en række krav til [[NATO]] og [[Vesten]]. Blandt kravene var forsikringer om at [[Ukraine]] aldrig skal blive medlem af NATO, og at alliancen må udtrække en række styrker fra [[Østeuropa]]. [[NATO]] afviste kravene, og Rusland svarede med at opmarchere store styrker ved grænsen til Ukraine. I ugerne før blev der observeret (blandt andet på satellitbilleder) russiske styrkeopbygninger langs grænsen til Ukraine og Rusland havde militærøvelser inde i [[Hviderusland]]. == Optakt == * Den 14. september 2020 godkendte den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] Ukraines nye nationale sikkerhedsstrategi, som omfattede partnerskab med [[NATO]]. * Den 10. november 2021 rapporterede USA om en usædvanlig bevægelse af russiske tropper nær Ukraines grænser. Inden den 28. november havde Ukraine rapporteret om en opbygning af 92.000 russiske soldater. * Den 7. december 2021 advarede den amerikanske præsident [[Joe Biden]] Ruslands præsident, [[Vladimir Putin]], om "stærke økonomiske og andre foranstaltninger", hvis Rusland angriber Ukraine. * Den 17. december 2021 foreslog Putin begrænsninger af NATO's aktiviteter i Østeuropa, såsom et forbud mod, at Ukraine nogensinde slutter sig til NATO, begrænsninger som er afvist af Ukraine. * Den 17. januar 2022 begyndte russiske tropper at ankomme til Ruslands allierede Hviderusland, angiveligt "til militærøvelser". * Den 19. januar 2022 gav USA Ukraine 200 millioner dollars i sikkerhedshjælp. * Den 24. januar 2022 satte NATO tropper på standby. * Den 25. januar 2022 fandt russiske øvelser, der involverede 6.000 soldater og 60 jetfly, sted i Rusland nær Ukraine og [[Krim]]. == Februar 2022 == === 21. februar 2022 === Kreml og den russiske præsident Vladimir Putin anerkender uafhængigheden af to regioner, Donetsk og Luhansk, i det østlige Ukraine. Det sker i en tv-transmitteret tale og Putin underskriver samtidig et dekret, der bekræfter den russiske anerkendelse af de selvudråbte "Folkerepublikken Donetsk" (DPR) og "Folkerepublikken Luhansk" (LPR) som uafhængige. Putin sagde også: ''"Vi ønsker, at de, der greb og fortsat har magten i Kiev, øjeblikkeligt stopper fjendtlighederne. Ellers vil ansvaret for den mulige fortsættelse af blodsudgydelserne udelukkende ligge hos Ukraines herskende regime."''<ref>{{en}} "We want those who seized and continue to hold power in Kiev to immediately stop hostilities. Otherwise, the responsibility for the possible continuation of the bloodshed will lie entirely on the conscience of Ukraine's ruling regime." http://en.kremlin.ru/events/president/news/67828</ref> Få timer efter meddelelsen går det russiske forsvarsministerium i gang med at sende tropper ind i områderne i det hvad Kreml kalder en "funktion af fredsbevarende" tilstedeværelse. === 24. februar 2022 === Klokken fire om morgenen den 24. februar 2022 rykkede russiske militærkøretøjer frem på ukrainsk territorium fra nord (inklusive fra [[Hviderusland]]), øst og syd (fra det besatte Krim). Forud for fremrykningen skete et langtrækkende bombardement af ukrainske mål, herunder nær Kiev. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at 137 ukrainere blev dræbt og 1.690 såret på den første dag.<ref>{{cite web|url=https://rp-online.de/politik/ausland/russen-in-der-ukraine-die-militaerische-lage-am-freitagmorgen_aid-66603423 |titel=Die militärische Lage in der Ukraine am Freitagmorgen |work=rp-online.de |date=25. februar 2022}}</ref> Ifølge ukrainske kilder har Rusland mobiliseret 90 bataljoner til invasionen. Disse fleksible kamptropper består af 600 til 1000 soldater hver. Ruslands tropper er koncentreret i syd og øst: Hovedstaden Kiev skal blokeres, og Rusland ønsker at skabe en landkorridor fra Krim til separatistområderne og en anden landkorridor til den pro-russiske region [[Transnistrien]] (i [[Moldova]]). [[faldskærmstropper|Luftbårne tropper]] og [[kamphelikopter]]e indtog Hostomel-lufthavnen nær Kiyv. I løbet af nogle dage forhindrede ukrainske styrker at de store russiske transportfly kunne lande med forstærkninger, og Rusland måtte trække sig tilbage fra lufthavnen. Verdens største fly [[Antonov An-225]] blev ødelagt under kampene.<ref>{{cite web |title=På krigens allerførste dag gjorde et lille missil en stor forskel – og så smuldrede Putins planer - TV 2 |url=https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-24-paa-krigens-allerfoerste-dag-gjorde-et-lille-missil-en-stor-forskel-og-saa-smuldrede-putins-planer |website=nyheder.tv2.dk |language=da-DK |date=24. februar 2023}}</ref> Ifølge ukrainske oplysninger har russiske tropper erobret det tidligere [[Tjernobyl-atomkraftværket]] i den nordøstlige del af Kiev Oblast og Slangeøen i Sortehavet ud for Rumæniens kyst.<ref>{{cite news |title=»Russisches Kriegsschiff – f*** dich« – 13 ukrainische Grenzschützer verweigern Kapitulation und werden getötet |Publisher=Der Spiegel |date=25. februar 2022|ISSN=2195-1349 |url=https://www.spiegel.de/ausland/schwarzes-meer-russisches-kriegsschiff-toetet-13-ukrainische-grenzschuetzer-auf-schlangeninsel-a-ce03fc87-0286-402e-a2f9-636e019daf32 |acces date=26. februar 2022}}</ref> === 25. februar 2022 === 06:47 sprængte en enhed ukrainske styrker broen over [[Téteriv]] i luften, en [[biflod]] til [[Dnepr]] nær Ivankiv. Dette var beregnet til at stoppe passagen af russiske kampvognskolonner, der kommer fra Tjernobyl. Den ukrainske generalstab udtalte, at faldskærmstropper engagerede russiske styrker i træfninger ved Ivankiv og Dymer. Ved middagstid rapporterede talrige medier om kampe i byen Kyiv. Om eftermiddagen havde russiske kampenheder, der kom fra syd, krydset floden Dnepr for første gang, hvilket gav dem adgang til den strategisk vigtige by [[Kherson]].<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-krieg-freitag-101.html |titel=Liveblog: NATO verlegt schnelle Eingreiftruppe |hentet=2022-02-25}}</ref> Hen på aftenen meddelte Kreml-talsmanden Peskov, at Rusland var villig til at forhandle om ukrainsk neutralitet. Minsk blev foreslået som stedet for forhandlingerne, hvilket den ukrainske side afviste. Ifølge udenrigsminister [[Sergej Lavrov]] er betingelsen for Rusland også at de ukrainske væbnede styrker overgiver sig. Dette blev forudsat af tilbud om forhandlinger fra den ukrainske ledelse. Putin opfordrede ukrainerne til at lave et kup mod præsident Zelenskyjs regering, som han beskrev som en "bande af stofmisbrugere, nynazister og terrorister". Angrebet førte til en stor bevægelse af flygtninge i Ukraine. Folk flygtede til grænserne og til udlandet; tusinder har allerede forladt landet. Ifølge FN's flygtningeorganisation (UNHCR) var mere end 100.000 mennesker blevet berørt på det tidspunkt. Hvis situationen i landet fortsætter med at forværres, kan op mod fire millioner ukrainere blive ramt. Forskellige nabostater og andre lande har meddelt, at de ønsker at tage imod flygtninge. Den russiske udenrigsminister Lavrov udtalte, at 110.000 mennesker allerede var flygtet til Rusland fra separatistområderne i øst.<ref>[https://orf.at/stories/3249085/ ''UNO-Prognose: Vier Millionen Ukrainer könnten fliehen.''] In: ''orf.at'', 25. Februar 2022, abgerufen am 25. Februar 2022.</ref> [[Amnesty International]] har klaget over, at russiske styrker bruger ulovlig klyngeammunition mod civile. Den 25. februar blev byen [[Okhtyrka]] beskudt med klyngeammunition. Et hospital og en børnehave blev ramt og dræbte tre civile, inklusive et barn. <ref>{{cite web|url=https://www.amnesty.org/en/latest/news/2022/02/ukraine-cluster-munitions-kill-child-and-two-other-civilians-taking-shelter-at-a-preschool/ |titel=Ukraine: Cluster munitions kill child and two other civilians taking shelter at a preschool |værk=[[Amnesty International]] |dato=2022-02-27 |hentet=2022-02-28}}</ref> === 26. februar 2022 === [[FILE:Житловий будинок на вул. Лобановського, 6-А після обстрілу.jpg|thumb|Den 26. februar 2022 ramte en raket et højhus i Kijew]] I løbet af natten udførte Rusland flere krydsermissilangreb. Ifølge deres egne udsagn indtog den invaderende hær den første større by [[Melitopol]].<ref>[https://www.reuters.com/world/europe/russia-says-it-has-captured-ukraines-melitopol-2022-02-26/ ''Russia says it has captured Ukraine’s Melitopol.''] Reuters, 26. Februar 2022.</ref> Ruslands medieregulator, Roskomnadzor, beordrede alle medier til at fjerne rapporter, der indeholder ord som " invasion " eller " krig " og bruge de officielle oplysninger under trussel om bøde eller suspension. Med hensyn til udbredelsen af "upålidelig information" navngav myndigheden Novaya Gazeta , Dozhd og Echo Moskvy , som er Ruslands medier , der især anses for uafhængige.<ref>[https://www.timesofisrael.com/russia-bans-words-invasion-and-assault-in-media-warns-several-outlets/ ''Russia bans words ‘invasion’ and ‘assault’ in media, warns several outlets.''] Times of Israel, 26. Februar 2022 (englisch).</ref> Analytikere bemærkede, at den russiske plan var optimistisk omkring en hurtig sejr, hvis ikke en varm velkomst fra den ukrainske befolkning. Den britiske forsvarsminister forventer også en stigning i brutalitet på grund af det stigende antal tropper indsat af Rusland.<ref>[https://www.ft.com/content/e814d702-58e2-4df0-b606-e843fce90866 ''Russia’s optimistic bid for rapid victory meets fierce Ukrainian resistance.''] Financial Times, 26. Februar 2022 (englisch)</ref> Om aftenen den 26. februar havde Rusland ifølge amerikanske kilder affyret 250 kortdistancemissiler mod Ukraine.<ref name=":5">{{Literatur |Titel=Russland-Ukraine-News: Uno-Vollversammlung offenbar vor Einberufung einer Notfall-Sondersitzung |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-02-26 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-news-am-samstag-wolodymyr-selenskyj-erwartet-russischen-sturm-auf-kiew-noch-diese-nacht-a-d5b90774-e2c4-4048-9fe7-961d47e5ed3f |hentet=2022-02-27}}</ref> === 27. februar 2022 === [[Fil:Bucha main street, 2022-04-06 (0804).jpg|thumb|Blokeret gade med russiske militærkøretøjer i [[Butja]]]] Ifølge den ukrainske hær var der tidligt om i morgenen træfninger ved Adyrovtsy nord for Kyiv.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-krieg-sonntag-101.html |titel=Liveblog: + Botschafter erfreut über deutsche Waffen + |language=de |hentet=2022-02-27}}</ref> Den 27. februar var antallet af flygtninge vokset til 276.000 mennesker ifølge [[FN's Flygtningehøjkommissariat]] . Af disse var 116.000 flygtet til nabolandene og 160.000 var flygtet internt i Ukraine. Tre medlemmer af den [[Statsdumaen|russiske Duma]] var kritisk over for krigen; alle medlemmer af [[Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti|det kommunistiske parti]].<ref name="Nowaja27">[https://novayagazeta.ru/articles/2022/02/27/putin-vedet-voinu-s-ukrainoi-den-chetvertyi-onlain ''Der dritte Abgeordnete der Staatsduma verurteilte den Krieg in der Ukraine.''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220310210625/https://novayagazeta.ru/articles/2022/02/27/putin-vedet-voinu-s-ukrainoi-den-chetvertyi-onlain |date=10. marts 2022 }} Nowaj a Gaseta, 27. Februar 2022, 22:27h (utc)</ref> [[Fil:Chernihiv Oblast, 28.02.2022 (4) - ruins.jpg|thumb|Ødelagt hus i [[Tjernihiv oblast]]]] === 28. februar 2022 === En ukrainsk delegation ankom til grænsen til Belarus for at forhandle. Delegationen omfattede bl.a. Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov og Ukraines repræsentant ved EU Mykola Totschyzkyj.<ref>[https://novayagazeta.ru/articles/2022/02/28/putin-vedet-voinu-s-ukrainoi-den-piatyi-onlain Putin befindet sich im Krieg mit der Ukraine. Tag fünf.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220228225733/https://novayagazeta.ru/articles/2022/02/28/putin-vedet-voinu-s-ukrainoi-den-piatyi-onlain |date=28. februar 2022 }}, Nowaja Gaseta, 28. Februar 2022</ref> Vladimir Medinsky og en viceforsvarsminister ankom fra den russiske side. Ifølge skøn fra amerikanske militæreksperter havde de russiske væbnede styrker fra om morgenen den 28. februar indsat over 300 kortdistancemissiler, de fleste af dem ballistiske missiler ([[SRBM]]'er), mod Ukraine.<ref>[https://www.reuters.com/article/ukraine-crisis-missiles-idUSL4N2V313F ''Analysis: Russia’s missiles see mixed results in Ukraine war as world watches''], in: ''reuters.com'' vom 28. Februar 2022, abgerufen am 28. Februar 2022.</ref> Zelenskyj har tilbudt fængselsfanger med kamperfaring [[amnesti]], hvis de kæmper med den ukrainske hær mod det russiske militær.<ref>Philippe Coradi: [https://www.20min.ch/story/selenski-bietet-haeftlingen-amnestie-an-wenn-sie-fuer-die-armee-kaempfen-497868650697 ''Selenski bietet Häftlingen Amnestie an, wenn sie für die Armee kämpfen''] 20min.ch vom 28. Februar 2022, abgerufen am 28. Februar 2022</ref> [[Fil:Kharkiv downtown street destroyed by Russian bombardment.jpg|thumb|Bombardetmenterne i Kharkivs bymidte]] == Marts 2022 == === 1. marts 2022 === I løbet af natten til den 1. marts var der voksende tegn på, at det russiske militær planlagde en omringning og et afgørende slag om Kyiv. På satellitbilleder blev der identificeret lange konvojer af køretøjer, der bevægede sig mod Kyiv. I mellemtiden fortsatte den russiske hær sin fremrykning i den østlige del af landet.<ref>[https://edition.cnn.com/2022/02/28/politics/us-kyiv-fears/index.html ''US officials fear the worst is yet to come for Kyiv''], in: ''edition.cnn.com'' vom 1. März 2022, abgerufen am 1. März 2022.</ref> Den 1. marts gentog den russiske forsvarsminister [[Sergej Sjojgu]], at man ville angribe Ukraine, indtil "de fastsatte mål er nået". Lederen af Folkerepublikken Donetsk, Denis Puschilin, sagde, at omringning af den vigtige havn [[Mariupol]] ved det [[Azovske Hav]] var den næste opgave. Russerne havde tidligere rapporteret, at Ukraine ikke længere havde adgang til det Azovske Hav.<ref>[https://www.tagesschau.de/ausland/ukraine-krieg-russland-truppen-kiew-105.html ''Krieg in der Ukraine: Separatisten haben Mariupol im Visier''], in: ''tagesschau.de'' vom 1. März 2022, abgerufen am 1. März 2022.</ref> Ifølge ukrainske kilder fandt den første fangeudveksling mellem det ukrainske og russiske militær sted den 1. marts i [[Sumy oblast]].<ref>{{Literatur |Titel=News zum Ukrainekrieg: Ukraine meldet ersten Gefangenenaustausch mit Russland |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-03-01 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-news-am-dienstag-kanada-stoppt-oelimporte-aus-russland-a-500222c5-28c9-46f4-954a-f10c24c01888 |hentet=2022-03-01}}</ref> Efter at den hviderussiske hersker [[Aleksandr Lukasjenko]] den 1. marts udelukkede en invasion af sine tropper i Ukraine, erklærede det ukrainske parlament samme dag, at hviderussiske tropper havde invaderet Ukraine i nærheden af byen [[Tjernihiv]].<ref>{{cite web|url=https://www.rnd.de/politik/krieg-in-der-ukraine-belarussische-truppen-laut-kiew-in-region-tschernihiw-einmarschiert-2KSFCCIHGJAJDHVMREOKRFNQHU.html |titel=Ukrainisches Parlament: Belarussische Truppen sind in die Ukraine einmarschiert|hentet=2022-03-01}}</ref> Satellitbilleder taget den samme dag viste bevægelser af kamphelikoptere og køretøjer i Hviderusland, omkring 30 kilometer fra den ukrainske grænse. Den 1. marts anmodede den ukrainske præsident [[NATO]] om at oprette en flyveforbudszone over Ukraine og krævede, at Rusland stoppede bombningerne, hvis forhandlingerne med Rusland skal fortsætte. Som betingelser for at afslutte invasionen af Ukraine erklærede den russiske præsident Vladimir Putin samme dag, at Ukraines regering anerkender "[[Folkerepublikken Lugansk]]" og "[[Folkerepublikken Donetsk]]" samt [[Krim]] som en del af Rusland, at Ukraine demilitariseres og konverteres til en neutral status.<ref>{{Literatur |Titel=Ukrainekrieg: Selenskyj fordert Waffenstillstand – Putin gibt nicht nach |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-03-01 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-praesident-wolodymyr-selenskyj-fordert-waffenstillstand-wladimir-putin-putin-gibt-nicht-nach-a-0edaab48-9bf2-4cae-bebf-a9fcdcb6f154 |hentet=2022-03-02}}</ref> === 2. marts 2022 === Byen [[Zjytomyr]], 120 kilometer vest for Kyiv, blev om natten ramt af [[krydsermissil]]er. Fire mennesker blev dræbt i en beboelsesejendom. <ref>[https://www.reuters.com/world/europe/four-dead-russian-strike-ukrainian-city-zhytomyr-adviser-interior-minister-2022-03-01/ ''Four dead in Russian strike on Ukrainian city of Zhytomyr - adviser to interior minister''], in: ''reuters.com'' vom 2. März 2022, abgerufen am 2. März 2022.</ref> Ifølge den ukrainske hær har russiske faldskærmstropper angrebet [[Kharkiv]]. Også om morgenen rapporterede det russiske militær, at de havde taget fuld kontrol over byen [[Kherson]]. Byens borgmester benægtede dette.<ref>[https://augaf.com/russian-occupation-of-kherson-under-way-mayor/ ''Russian occupation of Kherson ‘under way’: Mayor''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220302182127/https://augaf.com/russian-occupation-of-kherson-under-way-mayor/ |date= 2. marts 2022 }}, in: ''augaf.com'' vom 2. März 2022, abgerufen am 2. März 2022.</ref> Mariupol blev omringet af russiske tropper<ref>{{cite web|titel=Liveblog: ++ „Russland will uns auslöschen“ ++ |værk=tagesschau.de |dato=2022-03-02 |hentet=2022-03-02}}</ref> Rusland informerede [[Det Internationale Atomenergiagentur]] om, at det havde taget kontrol over [[Zaporizjzja atomkraftværk|Ukraines største atomkraftværk]] i [[Zaporizjzja]].<ref>[https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-charkiw-akw-russland-101.html ''Russland meldet Einnahme von AKW''], in: ''tagesschau.de'' vom 2. März 2022, abgerufen am 2. März 2022.</ref> Ved et dekret tillod den ukrainske præsident udlændinge (undtagelse:russere), der ønsker at kæmpe for Ukraine, at komme ind i landet uden visum. Inden den 2. marts var mere end 1.000 pro-ukrainske frivillige krigere fra 16 lande kommet ind i landet.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine: Mehr als 1000 Ausländer wollen angeblich gegen Putin kämpfen |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-03-02 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-mehr-als-1000-auslaender-wollen-angeblich-gegen-putin-kaempfen-a-a18d61e0-89d8-4222-ad20-83f06b903e5b |hentet=2022-03-02}}</ref> Zelenskyj tilbød de russiske krigsfanger frihed, hvis de vil kæmpe for Ukraine.<ref>{{Literatur |Titel=»Rettet euer Leben«: Selenskyj appelliert an russische Soldaten |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-02-28 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-wolodymyr-selenskyj-will-russische-soldaten-zum-ueberlaufen-bewegen-a-7f14e5e4-37e3-4fd5-adfe-8e7871472666 |hentet=2022-03-02}}</ref> Mariupols viceborgmester Serhiy Orlov fortalte BBC, at byen havde været under artilleri- og missilangreb i de sidste 15 timer, og hundredvis af mennesker menes at være døde. Om aftenen var der udover beskydningen på Mariupol, som ødelagde forsyningen af vand, varme og elektricitet, også beskydning på hovedbanegården i Kiev. Der var kampe i forstæderne til Kyiv.<ref>[https://www.bbc.com/news/world-europe-60585603 ''Ukrainian city of Mariupol ‘near to humanitarian catastrophe’ after bombardment.''] In: ''bbc.com'', 2. März 2022, abgerufen am 2. März 2022.</ref> De seneste dage har en 64 kilometer lang russisk militærkonvoj nærmet sig den ukrainske hovedstad. Men onsdag holder de militære køretøjer fortsat parkeret lige øst for Antonov-lufthavnen godt 30 kilometer nordvest for Kiev. Dermed har de ikke rykket sig siden tirsdag morgen. Flere medier, herunder svenske Aftonbladet og amerikanske NPR, skriver, at den gigantiske konvoj bestående af soldater, pansrede køretøjer, kampvogne, selvkørende artilleri og andre køretøjer simpelthen er løbet tør for mad og benzin. Men der kan også ligge taktiske overvejelser bag det pludselige stop. Spekulationer har der været mange af. Nogen mener, at konvojen er gået i stå, mens andre tror, at knap 15.000 russiske soldater er vendt tilbage i jagt på forsyninger før et angreb på Kiev. === 3. marts 2022 === [[Den Internationale Straffedomstol]] (ICC) iværksatte undersøgelser af mulige [[krigsforbrydelse]]r i Ukraine. Ud over kampe og luftangreb på Kyiv blev der tidligt om morgenen rapporteret om luftangreb på byerne [[Izjum]] og [[Kharkiv]]. Bekymringerne stiger, for man ved ikke, hvor den gigantiske konvoj på 64 km befinder sig, og hvilken trussel den udgør. For The Guardian beretter nemlig, at den seneste skydække over Ukraine har forhindret Maxar Technologies - der tog de første satellitbilleder af konvojen - i at tage nye billeder. Sidst, den russiske militærkonvoj blev fotograferet (Tirsdag d. 1. marts 2022), holdt den parkeret øst for Antonov-lufthavnen godt 30 kilometer nordvest for Kyiv. Konvojen består af forskellige køretøjer, kampvogne, lastbiler og massevis af våben. Ukrainerne mente, at russerne har planer om at angribe Kiev med konvojen. Ifølge efterretninger fra Storbritanniens forsvarsministerium bevægede en flere kilometer lang militærkonvoj med russiske soldater sig langsomt mod den ukrainske hovedstad, Kyiv torsdag morgen befandt den sig omtrent 30 kilometer fra Kyiv. === 4. marts 2022 === [[Fil:Battle of Hostomel, 04.03.2021, Damaged Russian BMD-2.jpg|thumb|Russisk infanterikampkøretøj er ude af kampen ved Hostomel 20 km fra Kyiv]] Ifølge ukrainske kilder beskød den russiske hær atomkraftværket i Zaporizjzja i løbet af natten. En brand, der brød ud i en tilstødende bygning, blev bragt under kontrol.<ref>{{Cite web |title=IAEA appeal after shelling and fire at Zaporozhe : Regulation & Safety - World Nuclear News |url=https://www.world-nuclear-news.org/Articles/IAEA-appeal-after-shelling-and-fire-at-Zaporozhe |access-date=2022-03-04 |website=www.world-nuclear-news.org}}</ref><ref>{{Cite web |date=2022-03-04 |title=IAEA Director General Grossi's Initiative to Travel to Ukraine |url=https://www.iaea.org/newscenter/pressreleases/iaea-director-general-grossis-initiative-to-travel-to-ukraine |access-date=2022-03-04 |website=www.iaea.org |language=en}}</ref> === 5. marts 2022 === Om morgenen den 5. marts tillod det russiske militær at civile kunne forlade de to omringede byer [[Mariupol]] og [[Volnovakha]]. Ifølge Mariupols borgmester har byen været under beskydning i over 40 timer, også hospitaler og skoler er ramt. === 6. marts 2022 === Ukraine hævder at der er over 11.000 dræbte russiske soldater. Efter at [[våbenhvile]]n om at skabe en humanitær korridor nær Mariupol mislykkedes den 4. marts, blev der den 6. marts gjort et nyt forsøg på at evakuere civilbefolkningen fra byen. Samme dag beskyldte begge parter hinanden for at overtræde våbenhvilen ved den humanitære korridor. Ifølge den ukrainske præsident forsøger russiske tropper at omringe byerne [[Kyiv]], [[Kharkiv]] og [[Mykolaiv]]. Ved [[Irpin]], 27 km nord for Kyiv, fortsatte fægtningerne og bombardementerne, som var begyndt flere dage før. Telefonopkald fra Frankrigs præsident [[Emmanuel Macron]], Israels premierminister [[Naftali Bennett]] og Tyrkiets præsident, [[Recep Tayyip Erdoğan]], med Putin mislykkedes. Putin insisterede på at håndhæve sine mål med forhandling eller krig. [[Fil:Destruction of Russian tanks by Ukrainian troops in Mariupol (4).jpg|thumb|Ukrainske tropper har den 7. marts ødelagt en russisk kampvogn i [[Mariupol]]]] === 7. marts 2022 === Der er forsat russiske beskydninger i Irpin, en forstad til Kyiv. Ifølge de lokale myndigheder i byen er cirka 2000 mennesker blevet evakueret. I havnebyen Mykolajiv er beboelsesbygninger i nat ramt af russisk artilleri. Efter at russiske styrker har omringet Mariupol, hvor der er stor mangel på elektricitet, vand og mad. Det er endnu ikke lykkedes at skabe humanitære korridorer, hvor de civile kan evakueres igennem. Ifølge Lvivs borgmester er presset af flygtninge nu nået til bristepunktet. Byen er blevet et knudepunkt for flygtninge, der forsøger at rejse mod Polen. Samtidig lader det til, at den mere end 60 kilometer lange russiske militærkonvoj, der har retning mod den Kyiv, er gået helt i stå. [[Fil:Malyn after Russian shelling, 9 March 2022 (01).jpg|thumb|Byen Malyn efter et russisk luftangreb den 8. marts]] [[Fil:Disposal of Russian bombs in Chernihiv, 9 March 2022 (2).jpg|thumb|Oprydningsarbejde den 9. marts i [[Tjernihiv]] efter et russisk bombenedslag]] === 8. marts 2022 === Byerne Kharkiv, Tjernihiv, Sumy og Mariupol er omringet af russiske styrker og udsat for tungt bombardement. Ifølge en efterretningsbriefing fra det britiske forsvarsministerium er der kampe nordvest for Kyiv, men de russiske styrker har ikke gjort nævneværdige fremskridt. Man vurderer, at det ukrainske luftforsvar har haft "betydelig succes" mod Ruslands moderne jagerfly, der ikke har opnået kontrol over luftrummet.<ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvad-sker-der-i-krigen-i-ukraine-faa-dagens-overblik-her | titel=Seneste nyt fra Ukraine: Genopbygning vil koste 5.300 milliarder kroner, siger premierminister }}</ref> USA's præsident, [[Joe Biden]], har meddelt, at al import af olie, naturgas og kul fra Rusland til USA vil blive forbudt.<ref>[https://edition.cnn.com/2022/03/08/politics/russian-energy-import-ban/index.html ''Biden announces ban on Russian energy imports''], in: ''edition.cnn.com'' vom 8. März 2022, abgerufen am 8. März 2022.</ref> I mellemtiden holdt det kinesiske leder [[Xi Jinping]], den franske præsident Macron og den tyske forbundskansler [[Olaf Scholz]] en videokonference for at drøfte mulige veje ud af krisen.<ref>[https://bnn.de/nachrichten/deutschland-und-welt/xi-spricht-mit-scholz-und-macron ''Xi spricht mit Scholz und Macron''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220312001334/https://bnn.de/nachrichten/deutschland-und-welt/xi-spricht-mit-scholz-und-macron |date=12. marts 2022 }}, in: ''Badische Neueste Nachrichten'' vom 8. März 2022, abgerufen am 8. März 2022.</ref> Antallet af flygtninge fra Ukraine, som er flygtet til andre lande er nu over 2 millioner.<ref>[https://www.huffpost.com/entry/ukraine-refugees-2-million_n_62272e50e4b0a7d5b8baee9b ''Ukraine Refugee Count Reaches A Staggering 2&nbsp;Million In Escape From Russian Invasion''], in: ''Huffington Post'' vom 8. März 2022, abgerufen am 8. März 2022.</ref> === 9. marts 2022 === I havnebyen Mariupol bombede den russiske hær et børnehospital.<ref>{{cite web|author=Photographs by Evgeniy Maloletka |url=https://www.cnn.com/2022/03/09/europe/gallery/mariupol-hospital-bombed/index.html |titel=Photos: Maternity hospital bombed in Ukraine |hentet=2022-03-09}}</ref> En dag efter den amerikanske præsident Joe Biden besluttede at forbyde import af olie og gas fra Rusland, opsummerede det russiske præsidentkontor, at USA havde erklæret en økonomisk krig mod Rusland. === 10. marts 2022 === Mens det russiske forsvarsministerium dagen før benægtede angrebet på børnehospitalet i Mariupol, erklærede den russiske udenrigsminister, med henvisning til flere påstande, at angrebet var berettiget. Pressesekretæren i Det Hvide Hus, Jen Psaki, advarede om, at de russiske påstande om, at Ukraine havde udviklet biologiske og kemiske våben, kunne pege på et muligt planlagt brug af kemiske våben fra russisk side.<ref>Gordon Corera: [https://www.bbc.co.uk/news/uk-60683248 ''Russia could launch chemical attack in Ukraine – White House''], in: ''[[BBC News]]'', 10. März 2022, abgerufen am 10. März 2022.</ref> Den 10. marts var den russiske hær inden for fire dage rykket frem fra hovedstaden Kiev til byen [[Brovary]]. Kievs borgmester meddelte, at omkring halvdelen af Kievs indbyggere har forladt hovedstaden. En nødhjælpskonvoj, der var på vej til Mariupol, måtte vende tilbage på grund af vedvarende beskydning. På grund af blokaden af byen, kollapsede forsyningen, med det resultat af supermarkeder og apoteker blev plyndret, og der udviklede sig et sort marked for dagligvarer i byen. === 11. marts 2022 === Ifølge US-amerikanske angivelser kunne de russiske styrker om natten til den 11. marts vinde mindre arealområder i udkanten af den vestlige del af Kiev. Satellitbilleder bekræfter at den 60 km lange russiske militærkonvoj nu befinder omkring Kiev-forstaden Hostomel. Konvojen var flere gange fra 1. marts udsat for ukrainske angreb og har i de sidste dage kun bevæget sig langsomt fremad. <ref>{{cite web|url=https://www.rnd.de/politik/ukraine-russischer-militaerkonvoi-ploetzlich-aufgeloest-panzer-im-wald-HOINUT3HWRO4UCRFOUSJ7OSMHM.html |titel=Satellitenfotos: Russischer Militärkonvoi vor Kiew plötzlich aufgelöst – Panzer im Wald? |værk=rnd.de |language=de |hentet=2022-03-11}}</ref> === 12. marts 2022 === Flere end 2,5 millioner ukrainere er siden slutningen af februar flygtet fra landet på grund af krigen, men flere og flere vender retur, og mange af dem gør det for at kæmpe for hjemlandet. Cirka 220,000 ukrainere er siden den russiske invasion vendt hjem, skriver det østeuropæiske medie Nexta. Ifølge landets vagttjeneste ved grænsen til Ukraine drejer det sig om cirka 18.000 mænd og kvinder det seneste døgn. Rusland gentog sin advarsel om en optagelse af Sverige og Finland i NATO. Dette ville få militære og politiske konsekvenser, sagde Sergej Beljajev, direktør for europæisk politik i det russiske undervisningsministerium, til Interfax.<ref>{{Literatur |Titel=An Tag 17 des Ukraine-Kriegs: Moskau warnt vor stärkerer NATO-Präsenz im Baltikum |Sammelværk=FAZ.NET |ISSN=0174-4909 |Online=https://www.faz.net/aktuell/politik/moskau-warnt-vor-staerkerer-nato-praesenz-im-baltikum-17873144.html |hentet=2022-03-12}}</ref> === 14. marts 2022 === Den 14. marts begyndte de to krigsdeltagere med en to dages forhandling, denne gang som videokonference.<ref>{{Literatur |Titel=»Harte Diskussion« erwartet: Ukraine und Russland starten vierte Gesprächsrunde |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-03-14 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/krieg-in-osteuropa-ukraine-und-russland-starten-vierte-gespraechsrunde-a-e362efdb-6087-429b-9956-a8a761d530e7 |hentet=2022-03-14}}</ref> I den omringede by [[Tjernihiv]] blev byens vand og gasforsyning afbrudt. Også flere boligblokke i Kyiv blev bombarderet. Ruslands nationalgardes direktør Wiktor Solotow indrømmede, at den "militæriske operation" ikke kom så hurtigt frem som det var planlagt. <ref>{{cite web |author=deutschlandfunk.de |url=https://www.deutschlandfunk.de/chef-der-russischen-nationalgarde-raeumt-militaerische-probleme-ein-100.html |title=Krieg in der Ukraine - Chef der russischen Nationalgarde räumt militärische Probleme ein |language=de |date=2022-03-14 |access-date=15. marts 2022 |archive-date=14. marts 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220314133449/https://www.deutschlandfunk.de/chef-der-russischen-nationalgarde-raeumt-militaerische-probleme-ein-100.html |url-status=dead }}</ref> [[Fil:Volodymyr Zelenskyy met with the heads of governments of Poland, the Czech Republic and Slovenia in Kyiv. (51940875546).jpg|thumb|Polens, Tjekkiets og Sloveniens regeringsledere i Kyiv]] === 15. marts 2022 === I [[Kyiv]] modtog den ukrainske præsident regeringscheferne fra EU-landene Polen, Tjekkiet og Slovenien.<ref>[[Deutschlandfunk]] vom 15. März 2022: ''[https://www.deutschlandfunk.de/newsblog-russland-ukraine-konflikt-100.html Regierungschefs von Polen, Tschechien und Slowenien reisen nach Kiew]''. Abgerufen am 15. März 2022.</ref> Ifølge egne angivelser har de ukrainske stridskræfter afværget russiske angreb ved flere fronter (ved Kyiv, Makariw, Mariupol, [[Mykolajiv]] og ved [[Lysytjansk]]). Således har fjenden om natten til den 15. under kampene i Mariupol haft indtil 150 faldne og har trukket sig tilbage. Flere medier meddelte den 15. marts, at omkring 20.000 indbyggere fra Mariupol i deres biler kører i retning mod [[Luhansk]]. Imidlertid er en hjælpekonvoj igen ikke kommet igennem til Mariupol.<ref name=":2">{{Literatur |Titel=Russland-Ukraine-News am Dienstag: Hilfsorganisationen berichten von rund drei Millionen Geflüchteten |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-03-15 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/rusnesland-ukraine-news-am-dienstag-spanien-setzt-mega-jacht-eines-russischen-oligarchen-fest-a-6c37b770-3046-47f9-a3d4-f682a578ad42 |hentet=2022-03-15}}</ref><ref name=":4">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-103.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ 35-stündige Ausgangssperre in Kiew ++ |sprog=de |hentet=2022-03-15}}</ref> Ifølge [[Pentagon]] vinder de russiske tropper ved de omringede byer ikke terræn.<ref name=":6">{{Literatur |Titel=Russland-Ukraine-News am Mittwoch: Russische Bodentruppen machen dem Pentagon zufolge kaum Fortschritt |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-03-16 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-news-am-mittwoch-russische-bodentruppen-machen-dem-pentagon-zufolge-kaum-fortschritt-a-fc7ca4b9-f083-4ff7-b103-80bac96d857e |hentet=2022-03-16}}</ref> [[Fil:Mariupol_Drama_Theatre_Destroyed_1.jpg|thumb|Ruinerne af Mariupols teater, der blev bombarderet den 16. marts]] === 16. marts 2022 === Ifølge den ukrainske generalstab har den russiske hær mistet indtil 40 procent af sine enheder, der siden den russiske indmarch den 24 februar har medvirket i kampene.<ref name=":6" /> Forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland fortsætter i dag. Begge parter melder om forsigtig optimisme i forhold til mulige kompromisser, selvom der ifølge Ukrainerne er "grundlæggende uenigheder". Om aftenen blev et teater i den belejrede by Mariupol angrebet. Satellitbilleder viser, at man på russisk havde skrevet "børn" uden for bygningen. Ifølge de lokale myndigheder befandt der sig mindst 500 civilister i teatret. Rusland afviser at have angrebet teatret.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/angriff-mariupol-101.html |titel=Ukraine meldet Angriff auf Theater in Mariupol |sprog=de |hentet=2022-03-17}}</ref> Den russiske journalist [[Marina Ovsjannikova]] har ikke tænkt sig at forlade sit hjemland, selv om hun frygter for sin sikkerhed efter at have protesteret mod krigen i Ukraine på russisk stats–tv.<ref>{{cite web|author=Der Spiegel.de | titel=Ich bin jetzt der Feind Nummer eins hier | url=https://www.spiegel.de/ausland/russland-interview-mit-tv-journalistin-marina-owsjannikowa-ueber-ihren-protest-a-b596557d-8302-4e34-a88e-5c00d4a91b44 |sprog=de |hentet=2022-03-17}}</ref> === 17. marts 2022 === Det britiske forsvarsministerium meddelte, at den britiske efterretningstjeneste vurderer at invasionstropperne har væsentlige problemer med at forsyne tropperne med fødevarer og brændstof. Grundene er sandsynligvis det manglende luftherredømme, manglende brobygningskapacitet, og tilbageholdenhed med at bevæge sig i terrænet. Ukrainske angreb på de russiske forsyningslinjer tvinger de russiske stridskræfter til at bruge kræfter på at afvise disse angreb og dermed ikke have overskud til offensive angreb. <ref>Emily Atkinson, [https://www.independent.co.uk/news/world/europe/russia-troops-food-fuel-ukraine-mod-b2038592.html ''Russian troops running out of food and fuel as offensive ‘falters’,says UK military intelligence''], [[The Independent]] vom 17. März 2022.</ref> Efter angivelser fra [[Mariupol]]s byråd er der siden belejringen begyndte den 1. marts, beskadiget cirka 80 procent af byens lejligheder ; deraf er cirka 30 procent total ødelagt. Ifølge den ukrainske grænsevagt er der siden den russiske invasion begyndte, rejst over 320.000 i udlandet boende ukrainere ind i Ukraine.<ref>{{cite web|url=https://edition.cnn.com/europe/live-news/ukraine-russia-putin-news-03-17-22/h_a612ed70f58aa1b85583da9cdf4e9ebf |titel=More than 320,000 Ukrainian citizens have returned home to fight, border officials say |værk=cnn.com |hentet=18. marts 2022}}</ref> === 18. marts 2022 === Ifølge det ukrainske militær blev de russiske enheder de ved Kyivs bygrænse trængt tilbage.<ref name=":12">{{Literatur |Titel=Russland-Ukraine-News: Deutschland und Spanien beschwören Europas Einigkeit gegen Putin |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-03-18 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-news-am-freitag-ukrainisches-militaer-will-russische-truppen-aus-doerfern-bei-kiew-draengen-a-23c29848-e55e-47ba-abeb-21c5c2524d61 |hentet=2022-03-19}}</ref> Ifølge Mariupols borgmester Wadym Boitschenko har der været kampe i bymidten med kampvogne og maskingeværer. Ifølge præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] er der indtil nu reddet 130 mennesker i det teater i Mariupol, der blev bombet den 16. marts.<ref>[https://www.theguardian.com/world/2022/mar/18/russia-missile-lviv-mariupol-ukraine-war ''Fighting reaches central Mariupol as shelling hinders rescue attempts''], in: ''theguardian.com'' vom 18. März 2022, abgerufen am 19. März 2022.</ref> === 19. marts 2022 === Ifølge det ukrainske militær angreb ukrainske enheder natten til den 19. marts igen den russiske besatte Kherson lufthavn i regionen [[Kherson oblast]] .<ref>{{Literatur |Titel=Russland-Ukraine-Krieg: Das geschah in der Nacht zu Samstag (19.03.) |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-03-19 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-das-geschah-in-der-nacht-zu-samstag-19-03-a-bd27d011-928d-4816-be3b-3a6282b194a1 |hentet=2022-03-19}}</ref> Den samme nat traf tre russiske raketter en kaserne ved [[Mykolaiv]], hvor der var anbragt mere end 240 soldater. Mindst 50 døde blev bjerget. Samme dag udvidede det russiske militær deres bombarderinger af byen.<ref>[https://www.bbc.com/news/world-europe-60807636 ''Ukraine conflict: Scores feared dead after Russia attack on Mykolaiv barracks''], in: ''BBC News'' vom 19. März 2022, abgerufen am 19. März 2022.</ref> === 20. marts 2022 === Ifølge [[Tjernihiv]]s borgmester Wladyslaw Atroschenko er byens strøm- vand og varmeforsyning afbrudt. Boligområder og et sygehus blev beskudt.<ref>[https://thetimeshub.in/more-than-200-civilians-have-been-killed-in-chernihiv-since-the-beginning-of-the-war-mayor ''More than 200 civilians have been killed in Chernihiv since the beginning of the war, – mayor''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220320091225/https://thetimeshub.in/more-than-200-civilians-have-been-killed-in-chernihiv-since-the-beginning-of-the-war-mayor |date=20. marts 2022 }}, in: ''thetimeshub.in'' vom 19. März 2022, abegrufen am 20. März 2022.</ref><ref>[https://www.ukrinform.net/rubric-ato/3434567-russians-shell-hospital-in-chernihiv.html ''Russians shell hospital in Chernihiv''], in: ''ukrinform.net'' vom 19. März 2022, abegrufen am 20. März 2022.</ref> Mariupols byledelse meddelte, at i den sidste uge er flere tusinder af byens beboer mod deres vilje blevet deporteret til Rusland.<ref>[https://www.welt.de/politik/ausland/article237651591/Ukraine-Krieg-Russische-Truppen-verschleppen-offenbar-Einwohner-Mariupols.html ''Russische Truppen verschleppen offenbar Einwohner Mariupols''], in: ''welt.de'' vom 20. März 2022, abgerufen am 20. März 2022.</ref> === 21. marts 2022 === Efter skøn fra det amerikanske Center for Strategic and International Studies (CSIS) sendte de russiske stridskræfter fra begyndelsen af overfaldet på Ukraine til den 21. marts over 1100 [[Ballistisk missil|ballistiske missiler]] og [[krydsermissil]]er mod mål i Ukraine.<ref name="csis-21-03">{{cite web|url= https://twitter.com/Missile_Defense/status/1505968411117068296| titel= Russian Missile Attack on Ukraine|author= |udgiver= Center for Strategic and International Studies|værk= missilethreat.csis.org|dato= 2022-03-22|zugriff=2022-03-22 |sprog=en |offline=}}</ref> === 22. marts 2022 === Den strategisk vigtige by Makariw, [[Kyiv oblast]], blev tilbageerobret af de ukrainske tropper.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=NKWKDyDKGzw&t=4s Ukraine claims it recaptured key town from Russian forces - YouTube<!-- Botgenereret titel -->]</ref>Fra Makariw kan den vestlige motorvej fra Kyiv kontrolleres og dermed råder de ukrainske stridskræfter over en forsyningsrute.<ref>John Bacon/Tom Vanden Brook/Joel Shannon, [https://www.usatoday.com/story/news/politics/2022/03/23/ukraine-russia-invasion-live-updates/7136107001/ ''Ukraine's military seeks to retake ground lost to Russians as Biden begins European trip: Live updates''], [[USA Today]] vom 23. März 2022.</ref> Ukrainske stridskræfter har under svære kampe afværget et russisk angreb ved Hostomel.<ref>Brendan Cole, n[https://www.newsweek.com/ukraine-makarov-russia-1690326 ''Ukraine Retakes Makariv From Russian Forces As Invasion Falters''], [[Newsweek]] vom 23. März 2022.</ref> === 23. marts 2022 === Som reaktion på sanktionerne forlanger Rusland nu, at EU-staterne, USA, Storbritannien og Canada betaler den russiske [[naturgas]] med [[russiske rubler]]. === 24. marts 2022 === Forstaden Moschun nord for Kyiv, blev tilbageerobret.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=sbHu02yeyYs YouTube<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Ifølge det ukrainske militær blev den russiske landingsbåd BDK-69 Orsk/Орск Projekt 1171 Alligartor/Tapir sænket i Berdyansk havn<ref>[https://de.euronews.com/2022/03/24/russisches-landungsschiff-in-der-ukraine-versenkt Russisches Landungsschiff in der Ukraine versenkt | Euronews<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 25. marts 2022 === Den 25. marts indrømmede Sergej Rudskoj, vicechef for [[generalstab]]en for Ruslands væbnede styrker, at man i Ukraine havde decimeret den ukrainske hær og dermed nået hovedmålet. Fra nu af vil man kun koncentrere sig om [[Donbass]]. Ifølge den russiske hær er der indtil nu 1.351 soldater dræbt og 3.825 såret. Men tallene kan være meget højere.<ref>{{cite web|url=https://www.zeit.de/zustimmung?url=https%3A%2F%2Fwww.zeit.de%2Fpolitik%2Fausland%2F2022-03%2Finvasion-ukraine-russland-armee-donbass | arkivurl=https://web.archive.org/web/20220325205557/https://www.zeit.de/zustimmung?url=https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-03/invasion-ukraine-russland-armee-donbass | arkivdato=25. marts 2022 |titel=Russische Armee will sich auf "Befreiung" des Donbass fokussieren |værk=ZEIT ONLINE |hentet=2022-03-25}}</ref> I den sydlige del af Ukraine har den ukrainske hær startet en offensiv med det mål at befri [[Kherson]]. Ifølge ukrainske og US-amerikanske angivelser blev russiske tropper fordrevet fra dele af byen. Den russiske [[generalløjtnant]] Sergej Rudskoj dementerede dette og hævdede, at byen stadig er under fuldstændig russisk kontrol.<ref>Evan Simko-Bednarski: ''[https://nypost.com/2022/03/25/ukrainian-troops-take-back-parts-of-kherson-from-russian-forces-us/ Ukrainian troops take back parts of Kherson from Russian forces: US.]'' In: ''New York Post.'' 25. März 2022, abgerufen am 26. März 2022.</ref> === 26. marts 2022 === [[Fil:President Biden Delivers Remarks on the United Efforts to Support the People of Ukraine DOD 108880068.webmhd.webm|thumb|Bidens tale i Warszawa]] Efter angivelser fra ukrainske og britisk side bliver Mariupol stadig bombet af russiske tropper. [[Lviv]] blev ramt af flere raketter. Byen havde indtil da været skånet for vidtgående luftangreb. Fem mennesker blev såret.<ref>{{cite web|author=Deutsche Welle (www.dw.com) |url=https://www.dw.com/en/ukraine-russian-strikes-wound-several-in-lviv-live-updates/a-61266737 |titel=Ukraine: Russian strikes wound several in Lviv — live updates {{!}} DW {{!}} 26.03.2022 |sprog=en-GB |hentet=2022-03-26}}</ref> Præsident Joe Biden besøgte dagen før i Polen stationerede US-amerikanske stridskræfter og mødtes den 26. marts med den polske præsident [[Andrzej Duda|Duda]], den ukrainske udenrigsminister [[Dmytro Kuleba]] og Ukraines forsvarsminister Oleksij Reznikow i [[Warszawa]]. Biden havde i de forgangne dage betegnet Putin som en krigsforbryder og en morderisk [[Diktatur|Diktator]]. I Polen sagde han også, at denne mand ikke burde blive ved magten.<ref>[https://www.spiegel.de/ausland/anthony-blinken-wir-haben-keine-strategie-fuer-einen-regimewechsel-in-russland-a-6e1c881b-c4f6-44d8-9b2d-449d71b8d1c6 Der US-Außenminister nach Biden-Äußerung ''»Wir haben keine Strategie für einen Regimewechsel in Russland«''], in [[Der Spiegel]] vom 27. März 2022</ref> === 27. marts 2022 === [[Fil:Fire at a fuel depot in Lutsk after Russian shelling, 27-29 March 2022.webm|thumb|Brand på et oliedepot i [[Lutsk]] efter et missilangreb]] De russiske stridskræfter havde ikke opgivet deres bestræbelser på at omgruppere sig til at udføre større offensive operationer nordvest for Kyiv. Den ukrainske generalstab berettede, at kampkraftsvage russiske enheder var blevet flyttet til [[Belarus]] for at blive udvekslet med friske enheder. De russiske stridskræfter havde sat alle enheder i Militærområde Øst omkring Kijev og omkring [[Tjernobyl]] under en enhedskommando, for at kunne koordinere deres operationer bedre.<ref name="autogeneret1">[https://www-understandingwar-org.translate.goog/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-march-27?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=de&_x_tr_hl=de&_x_tr_pto=wapp|RUSSIAN OFFENSIVE CAMPAIGN ASSESSMENT, MARCH 27, Instititute for studys of the war, abgerufen am 28.03.2022]</ref> I de sidste 24 timer havde de ukrainske stridskræfter flere steder slået begrænsede modangreb tilbage og vandt områder øst for Kijev, i [[Sumy oblast]] og omkring [[Kharkiv]] tilbage.<ref name="autogeneret1" /> Ligeledes efter angivelser fra den ukrainske generalstab er russiske angreb i regionerne [[Donetsk oblast]] og [[Luhansk oblast]] slået tilbage.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-113.html#Angriffe Tagesschau.de, Newsticker, abgerufen am 28.03.2022]</ref> === 28. marts 2022 === Ukrainske stridskræfter havde i de sidste 24 timer i byen Browary øst for Kyiv afværget et russisk angreb. De russiske landstridskræfter havde mistet angrebskraften i det nordøstlige Ukraine og havde i de sidste 24 timer ikke gennemført nogen vellykkede offensive operationer mod [[Tjernihiv]], [[Sumy]] eller [[Kharkiv]]. De russiske stridskræfter gjorde yderligere fremskridt i [[Mariupol]], men kunne ikke i [[Mykolajiv]] vinde areal.<ref>[https://www-understandingwar-org.translate.goog/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-march-28?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=de&_x_tr_hl=de&_x_tr_pto=wapp RUSSIAN OFFENSIVE CAMPAIGN ASSESSMENT, MARCH 28, Institute for the study of wars, abgerufen am 29. März 2022]</ref> Det russiske militær har ifølge ukrainerne om natten fortsat luftangrebene blandt andre på byerne [[Kyiv]], [[Lutsk]], [[Rivne]] og [[Kharkiv]]. I Lutsk i det nordvestlige Ukraine blev et brændstofdepot ramt.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-109.html#Angriffe|tagesschau.de, Newsticker, abgerufen am 28. März 2022]</ref><ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-109.html#Russland-gibt-Angriffe-auf-41-Militaerziele-bekannt Tagesschau.de, Newsticker, abgerufen am 28. März 2022]</ref> Rusland har meddelt at de vil indskrænke indrejse fra uvenlige stater.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-109.html#Lawrow-Einreisebeschraenkungen-fuer-Buerger-unfreundlicher-Staaten Tagesschau.de, Newsticker, abgerufen am 28. März 2022]</ref> === 29. marts 2022 === [[Fil:Deputy Prime Minister of Ukraine Iryna Vereshchuk during the Russo-Ukrainian War.jpg|thumb|Den stedfortrædende regeringschef [[Iryna Vereshchuk]].]] Ifølge den russiske forsvarsminister [[Sergej Sjojgu]] vil de russiske styrker nu koncentrerede sig i den østlige region [[Donbass]]. "Befrielsen" af Donbass er nu hovedopgaven, sagde han ifølge det russiske nyhedsagentur Interfax. Den første hovedopgave er afsluttet.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-111.html#Schoigu-Fokus-nun-auf-Donbass Tagesschau.de, Newsticker, abgerufen am 29.03.2022]</ref> Regeringen i Kyiv meddelte, at de igen genoptog evakueringen af de omkæmpede ukrainske byer. I dag er tre humanitære korridorer blevet frigivet, erklærede den stedfortrædende regeringschef [[Iryna Vereshchuk]] i onlinetjenesten Telegram.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-111.html#Fluchtkorridore Tagesschau.de, Newsticker, abgerufen am 29.03.2022]</ref> === 30. marts 2022 === [[Fil:UK-MOD-Ukraine-2022-03-30.jpg|thumb|Situationsbillede offentliggjort af det britiske forsvarsministerium den 30. marts 2022]] Rusland har ikke gennemført nogen offensive operationer omkring Kyiv og trak derfra tropper til Belarus, for sandsynligvis der at omgruppere sig. For eventuelle fremtidige offensive operationer omkring Kyiv holder de Imidlertid stillingen. Ukrainske stridskræfter har afvist flere russiske angreb i oblaterne [[Donetsk]] og Luhansk og russiske stridskræfter har indtaget flere arealafsnit i Mariupol, men led store tab under kampene.<ref>[https://www-understandingwar-org.translate.goog/?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=de&_x_tr_hl=de&_x_tr_pto=wapp Russian Offensive Campaign Assessment, March 30 , Institute for the Study of War, abgerufen am 31.03.2022]</ref> Under samtalerne mellem den russiske og den ukrainske delegation i Istanbul havde der efter angivelser fra Kreml den 30. marts ikke været nogen gennembrud. Samtalerne om en mulig fredsaftale fortsætter to dage senere, udtalte den ukrainske forhandler David Arakhamia.<ref> [https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-107.html#Durchbruch] tagesschau.de, Newsticker: Kein Durchbruch bei Verhandlungen, abgerufen am 30. März 2022.</ref> === 31. marts 2022 === Energoatom, det ukrainske agentur, som overvåger [[Tjernobyl-atomkraftværket]], meldelte at de russiske tropper har forladt anlægget. Der er forekommet tilfælde af [[strålesyge]], som har ført til panik og næsten til [[mytteri]].<ref>Nathan Hodge, [https://www.cnn.com/2022/03/31/europe/ukraine-chernobyl-russia-withdrawal-intl/index.html ''Russian troops have withdrawn from Chernobyl, says Ukrainian nuclear operator''], [[CNN]] vom 31. März 2022.</ref> == April 2022 == === 1. april 2022 === Det britiske forsvarsministerium meddelte om eftermiddagen den 1. april, at ukrainerne har tilbageerobret landsbyerne Sloboda og Lukashiwka syd for [[Tjernihiv]] og indtaget stillinger ved hovedforsyningsruten mellem Tjernihiv og [[Kyiv]]. Ukrainerne gennemførte også vellykkede, men begrænsede modstød mod russiske stridskræfter øst og nordøst for Kyiv. Både Tjernihiv og Kyiv var udsat for flere russiske luft- og raketangreb.<ref>[https://www.facebook.com/photo/?fbid=345628037607670&set=pcb.345628300940977 Ministry of Defence, Facebook, Updaten on Ukraine, 01 April 2022, abgerufen am 1. April 2022]</ref> === 2. april 2022 === De russiske tropper trak sig ud af det nordøstlige Kyiv, mens angrebene i sydøst tog til. Mariupol og Tjernihiv nordøst for Kyiv blev angrebet fra luften. Ifølge det britiske efterretningstjeneste blev der omkring Kyiv tilbageerobret 30 landsbyer. De russiske tropper trak sig også tilbage fra spærrezonen omkring [[Tjernobyl-atomkraftværket]], lufthavnen ved Kyiv-Hostomel og fra grænseområderne ved Belarus. De forlæggges til Donbass og til Kharkiv.<ref name="zeit22-04-02">[https://www.zeit.de/news/2022-04/02/krieg-gegen-die-ukraine-so-ist-die-lage? Krieg gegen die Ukraine: So ist die Lage] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220402162731/https://www.zeit.de/news/2022-04/02/krieg-gegen-die-ukraine-so-ist-die-lage |date= 2. april 2022 }} Zeit online, Aktualisiert am 2. April 2022, 17:41 Uhr</ref> === 3. april 2022 === Den britiske udenrigsminister [[Liz Truss]] krævede efter bekendtgørelsen af ligfundene i de af de russiske tropper forladte byer, at de på civilister i Ukraine begåede grusomheder skal forfølges som [[krigsforbrydelse]]r ved [[Den Internationale Straffedomstol]].<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-117.html#USA-Angriffe-auf-Zivilisten-als-Kriegsverbrechen-untersuchen], Tagesschau.de Newsticker, Angriffe auf Zivilisten als [riegsverbrechen untersuchen, abgerufen am 3. April 2022</ref> === 4. april 2022 === [[Fil:Shock and Heartbreak After Ukraine Retakes Kyiv Region.webmhd.webm|thumb|'Shock and Heartbreak After Ukraine Retakes Kyiv Region" - video from VOA news]] Zelenskyj anklagede Rusland for [[folkedrab]] og sagde at vestens sanktioner ikke er nok til at imødegå de russiske handlinger. USA vil suspendere Rusland fra [[FN's menneskerettighedsråd]]. Putin underskrev et dekret om at uvenlige landes borgeres nægtes visum til Rusland.<ref>{{Cite web |title=Russia-Ukraine war: Zelenskyy accuses Russia of war crimes, says hundreds killed in Kyiv suburb |url=https://www.nbcnews.com/news/world/live-blog/ukraine-russia-war-live-updates-rcna22748 |access-date=2022-04-04 |website=NBC News |language=en}}</ref> Pressetalskvinden i det russiske forsvarsministerium, Maria Zakharova, beskyldte USA og Nato for at have "bestilt" billeder af døde civile i Bucha som en del af et komplot mod Rusland.<ref>{{Cite news |date=2022-04-04 |title=Ukraine war: Ukraine investigates alleged execution of civilians by Russians |language=en-GB |work=BBC News |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-60981228 |access-date=2022-04-04}}</ref> Joe Biden fordømte drabene og erklæret, at Putin skal stå til ansvar for krigsforbrydelserne i Bucha.<ref>{{Cite web |date=4. april 2022 |title=Biden Says Putin Should Face War-Crimes Trial for Alleged Bucha Atrocities |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-04-04/biden-putin-should-face-war-crimes-trial-for-bucha |url-status=live |access-date=4. april 2022 |website=Bloomberg}}</ref> === 5. april 2022 === I en tale til [[FN's sikkerhedsråd]] fortæller den ukrainske præsident, Volodymr Zelenskyj, at russiske soldater har begået en lang række grusomheder under invasionen. FN’s Sikkerhedsråd lever slet ikke op til sin rolle, sagde Zelenskyj og efterlyste reformer.<ref>{{Cite web |last=STASHEVSKYI |first=OLEKSANDR |title=Zelenskyy to address UN after more evidence emerges of civilian massacres in Ukraine |url=https://www.chicagotribune.com/nation-world/ct-aud-nw-russia-ukraine-20220405-65rgmfw5w5aijezfhu6m4rfhpy-story.html |access-date=2022-04-05 |website=chicagotribune.com}}</ref> === 6. april === [[Pave Frans]] kritiserer de internationale organisationers magteløshed og fejlslagne strategi til at stoppe invasionen.<ref>{{Cite web |title=Pope slams 'impotence of international organizations' unable to stop Russia's invasion while holding up Ukrainian flag |url=https://www.yahoo.com/lifestyle/pope-slams-impotence-international-organizations-132516852.html |access-date=2022-04-06 |website=www.yahoo.com |language=en-US}}</ref> Regionerne Kharkiv, Luhansk og Donetsk var onsdag udsat for de værste bombardementer siden invasionen 24. februar. I byen Sievjerodonetsk i den del af provinsen Luhansk, der er under Ukraines kontrol, landede granater og raketter med faste intervaller. <ref>[https://www.information.dk/telegram/2022/04/overblik-saadan-forloeb-natten-torsdag-ukraine?lst_frnt Ukrainske østregioner udsat for de værste bombardementer siden invasionen 24. februar| Information<!-- Bot genereret titel -->]</ref> === 7. april === De russiske stridskræfter koncentrerer sig nu overvejende om at få kontrol over den østlige del af Ukraine, hvor der meldes om hårde kampe. Ukraines præsident beder igen Vesten om at gå hårdere til Rusland med sanktioner.<ref>[https://www.information.dk/telegram/2022/04/overblik-saadan-forloeb-natten-torsdag-ukraine?lst_frnt Russiske styrker koncentrerer sig om at få kontrol over den østlige del af Ukraine.| Information<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[FN's generalforsamling]] suspenderede Rusland fra [[FN's menneskerettighedsråd]]. 93 stemte for, 24 stemte imod.<ref>[https://www.information.dk/telegram/2022/04/rusland-stemmes-menneskerettighedsraad-fn?lst_frnt "Rusland stemmes ud af menneskerettighedsråd i FN"]. ''[[Information]]''.</ref> [[Fil:Окупанти вдарили «Точкою-У» по залізничному вокзалу Краматорська 01.jpg|thumb|Raketvrag med den russiske indskrift: 'за детей' („for børnene“)]] === 8. april === Ifølge det britiske efterretningsvæsen har de russiske tropper trukket sig helt ud af det nordlige Ukraine og taget over grænsen til Belarus og Rusland. Ifølge US-angivelser har mindst 24.000 russiske soldater forladt områderne omkring Kyiv og Tjernihiv. <ref name=":44">{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Finnlands Präsident erwartet Mehrheit für Nato-Antrag |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-04-08 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-finnlands-praesident-erwartet-mehrheit-fuer-nato-antrag-a-1cb2854a-6a2e-4655-ace1-fef83f845ada |hentet=2022-04-08}}</ref> Ruslands raketstridskræfter har ifølge egne angivelser om morgenen den 8. april beskudt 81 „militærobjekter“. Ved et raketangreb på banegården i [[Kramatorsk]], hvor mennesker ventede på at blive evakueret, er der efter ukrainske angivelser blevet dræbt 50 personer og 100 såret.<ref name=":44" /><ref>Tass.com: ''[https://www.nytimes.com/live/2022/04/08/world/ukraine-russia-war-news At Least 39 Killed in Strike on Train Station, Ukraine Says, as Thousands Flee From East]''</ref> === 9. april === [[Europa-Kommissionen]] har på en international donorkonference i [[Warszawa]] doneret 10 milliarder euro til støtte for [[Ukraine]] og til landene, som modtager flygtningene.<ref>{{cite web |url=https://www.ndr.de/nachrichten/info/Krieg-in-der-Ukraine-Geberkonferenz-sagt-Ukraine-zehn-Milliarden-Euro-zu,russlandkrise100.html |titel=Krieg in der Ukraine: Geberkonferenz sagt Ukraine zehn Milliarden Euro zu |værk=ndr.de |dato=2022-04-09 |hentet=2022-04-09 |archive-date= 9. april 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220409221355/https://www.ndr.de/nachrichten/info/Krieg-in-der-Ukraine-Geberkonferenz-sagt-Ukraine-zehn-Milliarden-Euro-zu,russlandkrise100.html |url-status=dead }}</ref> === 10. april === Satellitbilleder fra dokumenterede en cirka 13 kilometer lang russisk militærkonvoj på vej gennem den østukrainske by Welykyj Burluk i kørselsretning mod [[Kharkiv]].<ref>{{cite web|url=https://www.derwesten.de/politik/ukraine-krieg-news-russland-putin-selenskyj-ard-tote-angriff-kiew-charkiw-id235044343.html | arkivurl=https://web.archive.org/web/20220410112355/https://www.derwesten.de/politik/ukraine-krieg-news-russland-putin-selenskyj-ard-tote-angriff-kiew-charkiw-id235044343.html | arkivdato=10. april 2022 |titel=Ukraine-Krieg: Kilometer langer Militär-Konvoi entdeckt – Russen auf dem Weg nach Charkiw |værk=derwesten.de |dato=2022-04-10 |hentet=2022-04-10}}</ref> I landsbyen Busowa vest for [[Kyiv]] er der opdaget en [[massegrav]] med et stort antal civilister.<ref>{{cite web|author=Stefanie Kompatscher, Barbara Steinbrenner |url=https://www.diepresse.com/6102378/massengrab-nahe-kiew-in-busowa-entdeckt |titel=Massengrab nahe Kiew in Busowa entdeckt |værk=diepresse.com |udgiver=[[Die Presse]] |dato=2022-04-10 |hentet=2022-04-10}}</ref> === 11. april === Efter egne angivelser har stridskræfter fra den selvudnævnte [[Folkerepublikken Donetsk|folkerepublik Donetsk]] indtaget [[Mariupol]]s havn.<ref>{{cite web|author=Alena Kammer |url=https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-04/ukraine-liveblog#event_id=ekLQQHZ265tB35FbTMeg |titel=Russland berichtet über Einnahme von Hafen in Mariupol |værk=[[Die Zeit#Zeit Online]] |udgiver=[[Die Zeit]] |dato=2022-04-11 |hentet=2022-04-11}}</ref> === 12. april === Den ukrainske politifuldmægtige indledte i 2019 en undersøgelse af den ukrainske [[oligarki|oligark]] og [[politiker]] [[Viktor Medvedtjuk]] på grund af anklager for [[forræderi]] og [[separatisme]]. Anklagen mod Medvedtjuk bygger på hans forslag om, at Ukraine giver Donbass-regionen uafhængighed, så Donbass får sit eget parlament. Den 12, april blev han arresteret af de ukrainske myndigheder, og der blev delt et fotografi af ham iført camouflageuniform og håndjern.<ref>[https://twitter.com/AlexKhrebet/status/1513951082216624131 x.com<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Mariupols borgmester berettede, at siden den russiske invasion begyndte er cirka 21.000 civile indbyggere i havnebyen blevet dræbt.<ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/world/europe/opcw-says-its-monitoring-situation-closely-ukraine-2022-04-12/ |titel=OPCW says it's monitoring the situation closely in Ukraine |værk=reuters.com |sprog=en |dato=2022-04-12 |hentet=2022-04-13}}</ref> Forhandlingerne mellem ukrainerne og russerne for at få en afslutning på de krigeriske handlinger fortsætter online.<ref>{{cite web|author=Anna-Lena Schlitt |url=https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-04/ukraine-liveblog?page=3#event_id=ekLYh9Qz3GtZsyiPQfke |titel=Krieg gegen die Ukraine: Ukraine meldet weitere Luftangriffe auf Mariupol |værk=[[Die Zeit#Zeit Online|zeit.de]] |dato=2022-04-13 |hentet=2022-04-13}}</ref> === 13. april === [[Fil:UK-MOD-Ukraine-2022-04-13.jpg|thumb|Siuationsbillede offentliggjort af det britiske forsvarsministerium den 13. April]] Både Rusland og Ukraine hævder at de har opnået militær fremgang i Mariupol.<ref>{{cite web|author=Alexander Eydlin |url=https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-04/ukraine-liveblog#event_id=ekLdJD49cDZHtkAVYciF |titel=Russland meldet Gefangennahme von 1.000 ukrainischen Soldaten in Mariupol |værk=[[Die Zeit#Zeit Online|zeit.de]] |dato=2022-04-13 |hentet=2022-04-13}}</ref>< Ifølge en meddelelse fra [[Odessa]]s guvernør Maksym Martschenko, blev den russiske [[Sortehavsflåden|Sortehavsflådes]] flagskib, missilkrydseren [[Slava-klassen|Moskva]] ramt af 2 ukrainske [[Neptun (missil)|Neptun]] [[sømålsmissil]]er og sat i brand<ref>https://www.barrons.com/news/ukraine-claims-strike-on-russian-warship-01649883607</ref>, hvorefter ammunition ombord eksploderede og 510 besætningsmedlemmer blev evakueret.<ref>[https://ria.ru/20220414/kreyser-1783435471.html На ракетном крейсере "Москва" в результате пожара сдетонировал боезапас - РИА Новости, 14. april 2022<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 14. april === [[Fil:Project 1164 Moskva 2009 G1.jpg|thumb|''Moskva'' (2009)]] Den russiske hær har ifølge egne angivelser beskudt en lufthavn i den østukrainske by [[Dnipro]]. Derudover er to våbenlagre blevet angrebet i områderne [[Odessa]] og [[Donetsk]].<ref>{{cite web |url=https://www.ariva.de/news/russland-berichtet-von-angriff-auf-flughafen-von-dnipro-10098106 |titel=Russland berichtet von Angriff auf Flughafen von Dnipro |værk=ariva.de |dato=2022-04-14 |hentet=2022-04-14 |archive-date=14. april 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220414111250/https://www.ariva.de/news/russland-berichtet-von-angriff-auf-flughafen-von-dnipro-10098106 |url-status=dead }}</ref> Ifølge ukrainske informationer er missilkrydseren Moskva sunket.<ref>{{cite web|author=Konstantin Zimmermann |url=https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-04/ukraine-krieg-news-liveblog#event_id=ekLmXU8p3K5b4jmC4cgP |titel=Ukraine erklärt "Moskwa" für gesunken |værk=[[Die Zeit#Zeit Online]] |dato=2022-04-14 |hentet=2022-04-14}}</ref> [[Verkhovna Rada|Ukraines parlament]] klassificerede [[Rusland]] som en „[[Nynazisme|nynazistisk]] terrorstat“, der udfører [[folkedrab]] mod det ukrainske folk.<ref>{{cite web|url=https://www.rnd.de/politik/ukraine-stuft-russland-als-neonazistischen-terrorstaat-ein-QBJQDRQWIT3PNBBY4Z76X2XOLU.html |titel=Ukraine stuft Russland als „neonazistischen“ Terrorstaat ein |værk=rnd.de |udgiver=Redaktionsnetzwerk Deutschland |dato=2022-04-14 |hentet=2022-04-15}}</ref> === 15. april === Byerne [[Kyiv]], [[Kherson]], [[Kharkiv]] og [[Ivano-Frankivsk]] meldte om svære eksplosioner.<ref>{{cite web|author=Vera Sprothen | url=https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-04/ukraine-krieg-news-liveblog#event_id=ekLqqh5V47mw2ATEQXRe |titel=Schwere Explosionen in Kiew und Cherson gemeldet |værk=[[Die Zeit#Zeit Online|zeit.de]] |udgiver=[[Die Zeit]] |dato=2022-04-15 |hentet=2022-04-15}}</ref> Ifølge ukrainske angivelser blev russiske enheder slået tilbage ved forsøg på at indtage byerne Popasna og Rubischne ved [[Luhansk]].<ref>{{cite web|author=Leon Holly |url=https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-04/ukraine-krieg-news-liveblog#event_id=ekLswQUv6jV4hRrBWzPU |titel=Ukrainisches Militä r: Russische Einheiten konzentrieren sich auf Städte in Luhansk |værk=[[Die Zeit#Zeit Online|zeit.de]] |udgiver=[[Die Zeit]] |dato=2022-04-15 |hentet=2022-04-15}}</ref> === 16. april === Ifølge det russiske forsvarsministerium beskød og ødelagde den russiske hær en [[panser]]fabrik i Kyiv-bydelen Darnyzja. Der blev også udført angreb på et værk for panserteknik og på et lager med raketter og artilleri i byen [[Mykolaiv]] og angreb i området omkring havnebyen [[Odessa]] og i [[Poltava]].<ref>{{cite web|author=Sarah Lena Grahn |url=https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-04/ukraine-krieg-news-liveblog#event_id=ekM2BmiE5ADJ6mQ89exj |titel=Russland bestätigt Beschuss von Kiew |værk=[[Die Zeit#Zeit Online|zeit.de]] |dato=2022-04-16 |hentet=2022-04-16}}</ref> Om kampene i Mariupol var der modstridende angivelser. 2500 ukrainske soldater skulle have forskanset sig i stålværket Asowstal. Deres situation er katastrofal.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=NxxxuEkr6k0 Russische Armee zu Mariupol-Verteidigern: "Ergebt euch"] [[Euronews]] 17. April 2022</ref> === 17. April === [[Mariupol]] har været omringet siden begyndelsen af marts. Om natten opfordrede den russiske hær igen de ukrainske stridskræfter i Mariupol til at overgive sig. Rusland indsatte et [[Tupolev Tu-22M]] [[supersonisk]] [[bombefly]] til at angribe stålværket Asowstal i Mariupol. <ref name="welt04-17">[https://www.youtube.com/watch?v=YWqRgdiUly0 ULTIMATUM für MARIUPOL: RUSSLAND fordert zur Kapitulation auf] Welt online, 17 April 2022</ref> === 18. april === Ifølge [[Lviv]]s borgmester ramte 4 raketter byen.<ref name="welt04-18">[https://www.youtube.com/watch?v=VqShf94Of_8 RAKETEN auf LWIW - MOSKAU droht mit Kiews Truppen mit "Vernichtung"], Welt (online), 18. April 2022</ref> [[Kharkiv]] står igen under beskydning. Mindst 15 mennesker døde.<ref name="welt04-18"/> Belejringen om de cirka 2.500 ukrainske soldater på Mariupols stålværk strammer til. Den russiske forsvarsminister truede med at udslette forsvarerne.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=WRreX7Fl_FU „Jetzt werden wir euch vernichten“ - Der Ring um MARIUPOL wird immer enger gezogen], Welt (online), 18. April 2022</ref> Ifølge den ukrainske generalstab begyndte Rusland den ventede offensiv i det østlige Ukraine, især i områderne [[Kharkiv oblast]] og [[Donetsk oblast]].<ref>{{Literatur |Titel=+++ Ukraine-News +++: Russland beginnt laut Ukraine mit Offensive im Osten |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-04-18 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russischer-angriff-in-der-westukraine-raketen-schlagen-in-lwiw-ein-a-b9269499-6cb4-47c8-90fd-c219322d6319 |hentet=2022-04-18}}</ref> === 19. april === Om natten den 19. april skete der ifølge de ukrainske medier eksplosioner langs med frontlinjerne ved [[Mykolaiv]], [[Zaporizjzja]], Marjinka, [[Slavjansk]], [[Kramatorsk]] og [[Kharkiv]].<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-117.html |titel=Liveblog: ++ Union macht Druck bei Waffenlieferungen ++ Tagesschau |dato=2022-04-19 |hentet=2022-04-19}}</ref> === 20. april === Om morgenen den 20. april blev der meldt, at prorussiske separatister havde indtaget byen [[Kreminna]] i [[Luhansk oblast]]. Ifølge en analyse fra US-Krigsforkningsinstituttet "Institute for the Study of War" (ISW) var dette den eneste russiske jordoffensiv, med betydende fremskridt som er sket indenfor de sidste 24 timer.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-kampfhandlungen-mariupol-101.html |titel=Separatisten melden Einnahme von Kleinstadt Kreminna |sprog=de |hentet=2022-04-20}}</ref> === 21. april === Efter britiske angivelser har det russiske militær vundet areal i regionen før [[Kramatorsk]] og nærmer sig byen. I det østlige Ukraine forsøger det russiske militær at ødelægge det ukrainske luftforsvar.<ref name=":50">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-113.html |titel=Liveblog: ++ Vier Busse mit Evakuierten verlassen Mariupol ++ |værk=Tagesschau (ARD) |hentet=2022-04-21}}</ref> Den lige siden krigens begyndelse belejrede havneby [[Mariupol]] blev ifølge det russiske militærs angivelse erobret med undtagelse af stålværket Asow- i den østlige del af byen. Ruslands præsident [[Vladimir Putin]] befalte den 21 april, at stålværket ikke skal stormes, men sættes under en [[Blokade (militær)|blokade]].<ref>{{cite web|author=deutschlandfunk.de |url=https://www.deutschlandfunk.de/stahlwerk-in-mariupol-wird-laut-putin-belagert-und-nicht-gestuermt-100.html | arkivurl=https://web.archive.org/web/20220421111455/https://www.deutschlandfunk.de/stahlwerk-in-mariupol-wird-laut-putin-belagert-und-nicht-gestuermt-100.html | arkivdato=21. april 2022 |titel=Krieg in der Ukraine - Stahlwerk in Mariupol wird laut Putin belagert - und nicht gestürmt |hentet=2022-04-21}}</ref> === 22. april === Kommandøren for de russiske stridskræfter general Rustam Minnekajew erklærede til det russiske [[nyhedsbureau]] [[ITAR-TASS]], at de russiske stridskræfters mål er at få fuldstændig kontrol over [[Donbass]] og Sydukraine og dermed opnå en landkorridor til [[Krim]] og skabe en tilgang til [[Transnistrien]].<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Russischer General veröffentlicht Pläne zur Eroberung der Südukraine |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-04-22 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-russischer-general-veroeffentlicht-plaene-zur-eroberung-der-suedukraine-a-c467fe76-179e-4c9e-a6c3-989e470ae350 |hentet=2022-04-22}}</ref> === 23. april === Havnebyen [[Odessa]] er den 23. april blevet beskudt flere gange. Ifølge lokale myndigheder blev også boliger ramt af raketter. [[Moldova]]s udenrigsministerium har indkaldt den russiske ambassadør til samtale på grund af general Rustam Minnekajews udtalelser.<ref name=":52">{{cite web |author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-129.html |titel=Liveblog: ++ Blinken und Austin in Kiew erwartet ++ |sprog=de |hentet=2022-04-23}}</ref> === 24. april === Ukraine beskylder Rusland for at have tvunget værnepligtige og medicinsk personale i de besatte områder til at tjene ved fronten.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Kiew wirft Moskau Zwangsrekrutierungen in besetzten Gebieten vor |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-04-24 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/kiew-wirft-moskau-zwangsrekrutierungen-in-besetzten-gebieten-vor-a-b2dd42a1-f8f5-42d5-b40f-11e65796d908 |hentet=2022-04-24}}</ref> === 25. april === De russiske stridskræfter har efter egne angivelser om natten bombarderet 56 af det ukrainske militærs faciliteter.<ref name=":54"> {{Literatur |Titel=Ukraine-News am Montag: Russland bombardiert laut Ukraine Schienen – um Waffenlieferungen zu behindern |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-04-25 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-news-am-montag-kiew-meldet-neue-russische-angriffsversuche-richtung-kramatorsk-a-d6ca3d2a-1d9b-4926-b6d9-6022fdbe3259 |hentet=2022-04-25}}</ref> Det ukrainske militær erklærede om morgenen den 25. april, at de havde afværget flere russiske angreb i retning af [[Izjum]] og [[Kramatorsk]]. === 26. april === Det britiske forsvarsministerium skønnede den 26. april at de russiske landoperationer i Østukraine, er et forsøg på at omringe og isolere de ukrainske styrker og støde til byerne [[Slovjansk]] og [[Kramatorsk]] fra nord og øst.<ref>[https://www.facebook.com/theministryofdefence UK MoD Facebook, abgerufen am 27.April 2022]</ref> === 27. april === Ifølge det britiske forsvarsministerium kontrollerer ukrainerne igen en stor del af det ukrainske luftrum. Det er ikke lykkedes, at ødelægge det ukrainske luftvåben. === 28. april === Ifølge den ukrainske jernbane fortsætter det russiske militær angrebene på banegårde, broer og skinner. Indtil nu er over 100 beskæftigede ved den ukrainske jernbane blevet dræbt.<ref>{{Literatur |Autor=Christoph Seidler |Titel=(S+) Eisenbahn im Ukraine-Krieg: »Es spielt keine Rolle, wie viele Waffen man hat – wenn man sie nicht an die Front bekommt« |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-04-28 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/wissenschaft/mensch/eisenbahn-im-ukraine-krieg-so-wichtig-ist-die-schienen-logistik-a-9ce63f0a-e3f8-45cb-a567-6866b62fa9e1 |hentet=2022-04-28}}</ref> === 29. april === [[Fil:UK-MOD-Ukraine-2022-04-29.jpg|thumb|Siuationsbillede offentliggjort af det britiske forsvarsministerium den 29. april]] I en analyse fra det britiske forsvarsministerium blev [[Operation (militær)|operationen]] i [[Donbass]] stadig vurderet som de russiske stridskræfters primære fokus med det mål, at få fuldstændig kontrol over oblasterne [[Donetsk]] og [[Luhansk]]. De vigtigste kampe var i [[Lysytjansk]] og [[Severodonetsk]] med et forsøg på et hovedstød fra [[Izjum]] i retning mod [[Slavjansk]]. Med heftig ukrainsk modstand opnåede de russiske kræfter kun en begrænset arealgevinst med store tab.<ref>[https://www.facebook.com/photo/?fbidchwerpunkte der Bodengefechte lagen demnach im Raum Lyssytschansk und Sjewjerodonezk mit dem Versuch eines =363435265826947&set=pcb.363435362493604 UK Mod, Defence Intelligence, Abgerufen am 29.April 2022]</ref> === 30. april === Ruslands udenrigsminister erklærede, at Rusland ikke ønsker en atomkrig: Risikoen for en bevæbnet konflikt mellem atommagter skal indskrænkes til et minimum eller helt forhindres. Lavrov kritiserede igen NATO for at levere våben til Ukraine. Lavrov, der tidligere har advaret om risikoen for en [[Tredje verdenskrig]], erklærede den 30. april, at ideen om at Rusland truer vesten med anvendelsen af atomvåben, er falsk.<ref>{{cite web|url=https://www.oe24.at/welt/ukraine-krieg/putins-staatssender-schockt-mit-atomangriff-karte-gegen-europa/518063204 |titel=Putins Staatssender schockt mit Atomangriff-Karte gegen Europa |værk=Österreich (Zeitung) |dato=2022-04-30 |sprog=de |hentet=2022-04-30}}</ref> == Maj 2022 == === 1. maj === Det britiske forsvarsministeriums situationsrapport den 1. maj handler om de russiske bestræbelser for at indsætte en prorussisk administration i det besatte [[Kherson]] og fra den russiske side meddele, at det opnåede mål nu er varig og at [[rubel]]en indføres som betalingsmiddel. Det britiske forsvarsministerium leder derudfra at Kherson er et nøgleområde for de videre russiske operationer i det nordvestlige Ukraine.<ref>[https://twitter.com/DefenceHQ/status/1520635733760950273/photo/1 UK MoD Defence Intelligence, Intelligence Update 01 May 2022, abgerufen am 01.Mai 2022]</ref> === 2. maj === Ukrainske stridskræfter afværgede efter egen fremstilling en række russiske angreb i retning mod storbyen [[Zaporizjzja]] i den sydlige del af landet og stabiliserede fronten i den sydøstlige del af byen.<ref name=":65">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-119.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Neue Gefechte um Asowstal ++ |sprog=de |hentet=2022-05-03}}</ref> === 3. maj === Trods mislykkede videre evakueringer af civilister fra det belejrede stålværk [[Azovstal]] har de russiske tropper genoptaget beskydningen og angrebet af området. Rusland har efter egne angivelser med raketter beskudt et logistikcentrum på en militærflyveplads ved [[Odessa]] og derved ødelagt en hangar med vestlige våbenleveringer. === 4. maj === [[Fil:UK-MOD-Ukraine-2022-05-04.jpg|thumb|Offentliggørelse af situationsbillede fra det britiske forsvarsministerium den 4. maj]] I den daglige situationsmeddelelse fra fra det [[Forsvarsministeriet (Storbritannien)|det britiske forsvarsministerium]] blev der vurderet at indsatsen af 22 russiske [[bataljon]]er i området [[Izjum]], at de er på vej mod [[Kramatorsk]] og [[Severodonetsk]] . Så kunne kontrollen over det nordøstlige [[Donbass]] blive konsolideret og blive et mellemmål til at omringe de ukrainske tropper. <ref>[https://twitter.com/DefenceHQ/status/1521710786497982467?ref_src=twsrc%5Egoogle%7Ctwcamp%5Eserp%7Ctwgr%5Etweet UK MoD Defence Intelligence, Intelligence Update 04 May 2022, abgerufen am 4.Mai 2022]</ref> Efter et skøn fra [[Center for Strategic and International Studies]] (CSIS) har de russiske stridskræfter siden begyndelsen af overfaldet affyret over 1950 [[ballistisk missil]]er og [[krydsermissil]]er mod mål i Ukraine.<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/Missile_Defense/status/1521844109757100032| titel=Russian Missile Attack on Ukraine| udgiver=Center for Strategic and International Studies |værk=missilethreat.csis.org|dato=2022-05-04|hentet=2022-05-05 |sprog=en }}</ref> === 5. maj === Efter et skøn fra det britiske forsvarsministerium er de [[belarus]]siske manøvrer som begyndte den 4. maj normale aktiviteter, men er for [[Rusland]] fordelagtig, da de vil binde de ukrainske kræfter i nord.<ref>[https://twitter.com/DefenceHQ/status/1522082810718302210/photo/1 UK Ministry of Defence, Intelligence Update 5 May 2022, abgerufen am 5. Mai 2022]</ref> === 6. maj === Det britiske forsvarsministerium berettede om russiske angreb de sidste to dage på stålværket [[Azovstal]]; dette står i modsætning til officielle russiske angivelser, at værket kun skulle omringes.<ref>[https://twitter.com/DefenceHQ/status/1522437263279460352/photo/1 MoD UK, Defence Intelligence, Intelligence Update 6 May 2022,] Twitter, abgerufen am 6. Mai 2022.</ref> === 7. maj === Ruslands militær oplyser, at de har ødelagt et stort lager af militært udstyr fra USA og europæiske lande nær Bohodukhiv-banegården i [[Kharkiv oblast]]. De hævdede også, at de om natten havde ramt 18 ukrainske militærfaciliteter, herunder tre ammunitionslagre.<ref name=":1">{{cite web|last=Polityuk |first=Pavel |date=2022-05-07 |title=Pro-Russian forces say 50 more people evacuated from besieged Ukraine plant |language=en |work=Reuters |url=https://www.reuters.com/world/europe/diplomatic-efforts-seek-save-ukraine-fighters-mariupol-zelenskiy-2022-05-07/ |access-date=2022-05-07}}</ref> Ukraines hær oplyser lørdag, at de med en [[Baykar Bayraktar TB2]]-drone har sænket et russisk landgangsfartøj ved [[Slangeøen]] i [[Donau-deltaet]].<ref name=":LC">{{cite web|last=BBC |date=2022-05-07 |title=Ukraine says it hit Russian landing craft |language=en |work=BBC |url=https://www.bbc.co.uk/news/live/world-europe-61343815/ |access-date=2022-05-07}}</ref> === 8. maj === Oblast Luhansks guvernør, Serhij Hajdaj, meldte, at russiske tropper har erobret byen Popasna i [[Luhansk oblast]] og undveget de ukrainske troppers stillinger udenfor byen. Derudover er Popasna på grund af to måneders beskydning „total ødelagt“.<ref name=":3">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-133.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Putin: Werden siegen "wie 1945" ++ |sprog=de |hentet=2022-05-08}}</ref> I den samme Oblast blev en skole i Bilohoriwka, hvor 90 personer havde søgt tilflugt i skolens beskyttelsesrum, beskudt. 60 mennesker døde.<ref name=":3" /> === 9. maj === Nyhedsbureauet [[Reuters]] berettede om en indkaldelse den 12 maj af [[FN's menneskerettighedsråd]] med henvisning til de i Ukraine begåede krigsforbrydelser.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-121.html#Invasion |titel=Ukraine-Liveblog: + Selenskyj: Russland soll sich Sieg 1945 nicht aneignen + |sprog=de |hentet=2022-05-09}}</ref> === 10. maj === Ved en høring i [[Senatet (USA)|Senatet]] i USA vurderede den amerikanske efterretningschef [[Avril Haines]], at Rusland ikke er tilfreds med at have en [[anneksion]] af [[Donbass]] som krigsmål, Rusland vil stadig forfølge sine strategiske mål i Europa og vil indstille sig på en længere krigsføring. Rusland regner med at det amerikanske og europæiske engagement i Ukraine vil svækkes på grund af stigende inflation og fødevareknaphed. Man kan sandsynligvis ikke regne med et russisk forhandlingsberedskab.<ref>[https://www.bluewin.ch/de/news/international/angeblich-noch-zivilisten-im-werk-azovstal-in-mariupol-selenskyj-hofft-auf-baldigen-eu-beitritt-1211360.html Blue News, Nachrichtenticker vom 10. Mai 2022, US-Geheimdienste: Putin will mehr, abgerufen am 10. Mai 2022]</ref> === 11. maj === Det britiske forsvarsministerium berettede om en forstærkelse af kampen om [[Slangeøen]] og det derværende havområde. Rusland forsøger, at forstærke sine stillinger, og med indsats af [[luftvåben]] og [[krydsermissil]]er at dominere den nordvestlige del af [[Sortehavet]]. Ukraine har succes med at angribe russiske luftforsvars- og forsyningsskibe med [[Baykar Bayraktar TB2|bayraktar-droner]]. Efter [[Ruslands flåde]]s tilbagetog til Krim og efter tabet af [[krydser]]en «Moskva» har Ruslands forsyningsskibe i den vestlige del af [[Sortehavet]] kun minimal beskyttelse.<ref>[https://twitter.com/DefenceHQ/status/1524247559103033344/photo/1 UK Ministry of Defence, Defence Intelligence, Intelligence Update 11. May, abgerufen am 11.Mai 2020]</ref> === 12. maj === Omkring 25 kilometer fra byen Lyman i [[Donetsk oblast]] led en russisk bataljon med omkring 1000 soldater svære tab, da de ved hjælp af en pontonbro med flere militærkøretøjer ville krydse floden [[Donets]] og derved blev beskudt af ukrainsk artilleri og raketter.<ref>[https://www.welt.de/politik/ausland/article238702235/Bei-Flussueberquerung-Russische-Armee-manoevriert-sich-in-Falle-und-verliert-fast-ein-ganzes-Bataillon.html Welt.de: Russische Armee manövriert sich in Falle – und verliert fast ein ganzes Bataillon], 12. Mai 2022</ref><ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Flussüberquerung endet für russische Einheit im Fiasko |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-05-12 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-flussueberquerung-endet-fuer-russische-einheit-im-fiasko-a-cb528978-bf03-4634-9b1d-636fef70e64a |hentet=2022-05-12}}</ref> === 13. maj === [[Institute for the Study of War]] ISW henviser til flere tiltagende beretninger om de russiske troppers demoralisering og [[lydighedsnægtelse]] i det østlige Ukraine. Også den ukrainske modoffensiv ved [[Kharkiv]] tvang de russiske tropper til forsvarskampe i stedet for angrebskampe.<ref>[https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-may-12 Institute for the Study of War, RUSSIAN OFFENSIVE CAMPAIGN ASSESSMENT, MAY 12, abgerufen am 13.Mai 2022]</ref> === 14. maj === Institute for the Study of War ISW vurderer den 14. maj følgende: Den russiske militærføring har sandsynligvis besluttet sig til, at trække sig fuldstændig tilbage fra sine stillinger ved byen [[Kharkiv]]. De russiske enheder havde indtil nu forsøgt med få undtagelser, at hævde sig mod de ukrainske stridskræfter.<ref>[https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-may-13 Institute for the Study of War, RUSSIAN OFFENSIVE CAMPAIGN ASSESSMENT, MAY 13, abgerufen am 14. Mai 2022]</ref> === 15. maj === Ukraine hævdede at have indledt et modangreb mod russiske styrker i nærheden af [[Izjum]].<ref>{{cite web|date=2022-05-15 |title=Ukraine wages counter attack against Russian forces in east |url=https://www.smh.com.au/world/europe/ukraine-wages-counter-attack-against-russian-forces-in-east-20220515-p5alea.html |access-date=2022-05-15 |website=Sydney Morning Herald |language=en}}</ref> [[Forsvarsministeriet (Storbritannien)|Det britiske forsvarsministerium]] vurderer i sin morgenanalyse den nuværende militæriske situation: Rusland har indtil midten af maj sandsynligvis mistet en tredjedel af sine kamptropper, der blev indsat siden februar.<ref>[https://twitter.com/DefenceHQ/status/1525762560888344577 UK Ministry of Defence, Intelligence Update, 15 May, MoD UK Twitter Account Mgmt, abgerufen am 15.Mai 2022]</ref> === 16. maj === Der er sandsynligvis en afslutning på belejringen af Mariupol på grund af evakueringen af de ukrainske styrker på stålværket [[Azovstal]]. Viceforsvarsminister Hanna Malyar sagde: "Takket være forsvarerne af Mariupol fik Ukraine tid til at danne reserver og omgruppere styrkerne. Og de opfyldte alle deres opgaver. Men det var umuligt at fjerne blokeringen af Azovstal med militære midler". 211 soldater blev evakueret via en humanitær korridor til Olenivka . Yderligere 260 soldater, herunder 53 alvorligt sårede blev bragt til et hospital i Novoazovsk. Begge byer i det østlige Ukraine har siden 2014 været kontrolleret af prorussiske separatister. Hanna Malyar siger dog, at alle de evakuerede soldater vil få muligheden for at "vende hjem" ved hjælp af fangeudvekslinger.<ref>{{cite web|date=2022-05-17 |title=Longest battle of war ends as Ukrainian troops evacuated from Azovstal steel mill in Mariupol|url=https://www.smh.com.au/world/europe/last-fighters-evacuated-from-besieged-azovstal-mill-in-mariupol-20220517-p5aly5.html|website=Sydney Morning Hearld |language=en}}</ref> === 17. maj === Ukraine og Rusland ophørte den 17. maj foreløbig forhandlingerne om at slutte krigen. Baggrunden er – efter ukrainske angivelser – Ruslands krav om en diktatfred, som ukrainerne ikke vil acceptere, såsom den russiske førings opfattelse, at der eksisterer en "Ukrainsk [[nazisme]]“, men ingen "russisk". Betingelserne for en forsættelse af forhandlingerne er konkrete forslag. Den ukrainske forhandler og præsidentrådgiver Mychajlo Podoljak erklærede, at der kun kan diskuteres en våbentilstand efter et tilbagetog af de russiske tropper. Der russiske viceudenrigsminister Andrei Rudenko erklærede, at ukrainerne har forladt forhandlingerne. === 18. maj === Ifølge russiske angivelser har yderligere 694 ukrainske soldater i de sidste 24 timer overgivet sig på stålværket i [[Mariupol]]. Dermed har 959 soldater overgivet sig siden den 15. maj, derunder er 80 sårede. De ukrainske hærenheders kommandant skulle stadig befinde sig på stålværket. <ref name="Tagesschau.de18.05.2022">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-121.html Tagesschau.de, Newsticker von 18.Mai 2022]</ref> === 19. maj === Den amerikanske [[tænketank]] [[Institute for the Study of War|ISW]] berettede i sin analyse, at russiske tropper fra området [[Kharkiv]] den 19. maj blev flytte til [[Donetsk]], for at udligne de derværende tab. Ifølge US-kilder, har de russiske stridskræfter stadig 106 taktiske bataljonsgrupper i indsats i Ukraine, men måtte opløse og sammenlægge nogen af dem, for at udligne tabene.<ref name="ISW-19.05.2022.">[https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-may-19 RUSSIAN OFFENSIVE CAMPAIGN ASSESSMENT, MAY 19, abgerufen am 20.Mai 2022]</ref> === 20. maj === Den 20. maj meddelte kommandant Denys Prokopenko, i det omringede stålværk [[Azovstal]] i [[Mariupol]], at han er blevet kommanderet til at overgive sig sammen med de tilbageblevne soldater.<ref>{{Literatur |Titel=Kiew ordnet Ende der Verteidigung von Mariupol an |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-05-20 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-kiew-ordnet-ende-der-verteidigung-von-mariupol-an-a-0e7a7b15-9fe0-45a0-b04c-80f59e27a7e5 |hentet=2022-05-20}}</ref> [[Fil:House of culture in Lozova shelled by Russian army.webm|thumb|Raketangreb på Lozova Kulturpalads-bygningen]] Rusland ramte Kulturpaladset-bygningen i [[Lozova]] i Kharkiv-regionen med missiler. Den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] fordømte angrebet og beskrev det som "absolut ondskab" og "absolut dumhed".<ref>{{Cite news |date=2022-05-20 |title=Live news: Zelensky calls Russian strike on Kharkiv building 'absolute evil, absolute stupidity' |work=Financial Times |url=https://www.ft.com/content/f066fd8a-b71d-45a1-9a01-ebca9d66f87b |access-date=2022-05-20}}</ref> === 21. maj === [[Institute for the Study of War|ISW]] analyserede formodede russiske hensigter, omringe og indtage [[Severodonetsk]], efter at angrebene på andre angrebspunkter, særlig på [[Izjum]] er gået i stå. Under dette synspunkt vil den russiske hær udnytte terrængevinsterne i buen [[Rubizjne]]-[[Severodonetsk]]-[[Luhansk]]-[[Popasna]] og endelig omringe og belejre Severodonetsk – den sidste hjørnesten i [[Luhansk oblast]]. <ref name="ISW.01">[https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-may-21 RUSSIAN OFFENSIVE CAMPAIGN ASSESSMENT, MAY 21, abgerufen am 22. Mai 2022]</ref> === 22. maj === Den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] forlængede landets krigsret i tre måneder til den 22. august 2022.<ref name="autogeneret2">{{cite web|date=2022-05-22 |title=Russia-Ukraine war: airstrikes target Mykolaiv and Donbas regions; Ukraine EU bid could take 20 years, says French minister – live |url=https://www.theguardian.com/world/live/2022/may/22/russia-ukraine-war-zelenskiy-says-only-diplomacy-can-end-war-polish-president-to-address-ukraine-parliament-in-kyiv-live |access-date=2022-05-22 |website=the Guardian |language=en}}</ref> Ruslands hær hævdede, at de har ramt ukrainske styrker med luftangreb og artilleri i [[Mykolaiv oblast|Mykolaiv]] og [[Donbass]] regionerne, rettet mod kommandocentre, tropper og ammunitionslagre.<ref name="autogeneret2" /> === 23. maj === Denis Pusjilin, lederen af [[Folkerepublikken Donetsk]], sagde, at de ukrainske soldater, der overgav sig ved Azovstal-stålværket i Mariupol, ville stå over for en retssag i separatistregionen. Han specificerede dog ikke, hvad de ville blive anklaget for.<ref>{{cite web|title=Ukraine Steel Plant Soldiers To Face Trial In Russia-Held Donetsk: Report |url=https://www.ndtv.com/world-news/ukraine-steel-plant-soldiers-to-face-trial-in-russia-held-donetsk-report-3000989 |access-date=2022-05-23 |website=NDTV.com}}</ref> === 24. maj === Kirill Stremousov, vicechefen for den civil-militære regionale administration i [[Kherson]], sagde, at der ville blive fremsat en anmodning til Rusland om at oprette en militærbase i Kherson. Han tilføjede, at en russisk militærbase var afgørende for sikkerheden i regionen og dens indbyggere. <ref>{{cite web|last=May 24 |first=Reuters / |last2=2022 |last3=Ist |first3=10:13 |title=Russia may set up military base in Ukraine's Kherson region: Media reports - Times of India |url=https://timesofindia.indiatimes.com/world/rest-of-world/russia-may-set-up-military-base-in-ukraines-kherson-region-media-reports/articleshow/91757357.cms |access-date=2022-05-24 |website=The Times of India |language=en}}</ref> Ukraine hævdede, at russiske styrker havde indledt et fuldstændigt angreb for at omringe ukrainske tropper i byerne [[Severodonetsk]] og [[Lysytjansk]], som er beliggende på henholdsvis øst- og vestbredden af floden [[Donets]].<ref>{{cite web|last=Polityuk |first=Pavel |date=2022-05-24 |title=Russia launches all-out assault in Ukraine |url=https://www.tenterfieldstar.com.au/story/7750518/russia-launches-all-out-assault-in-ukraine/ |access-date=2022-05-24 |website=Tenterfield Star |language=en-AU}}</ref> === 25. maj === [[Statsdumaen|Den Russiske Føderations statsduma]] vedtog en lov, der tillader rekruttering af ældre soldater. Et notat, der fulgte med lovforslaget, lød: "Til brug af højpræcisionsvåben, betjening af våben og militært udstyr er der brug for professionelle specialister. Erfaringen viser, at de bliver det i 40-45 års alderen."<ref>{{cite web|date=2022-05-25 |title=Russian parliament votes to scrap upper age limit for soldiers to bolster Ukraine invasion force |url= https://www.theguardian.com/world/live/2022/may/25/russia-ukraine-war-latest-russians-trying-to-destroy-donbas-says-zelenskiy-as-fighting-intensifies-live |access-date=2022-05-25}}</ref> Russiske styrker har beskudt [[Severodonetsk]] med morterer. Ukraine hævdede, at 6 mennesker blev dræbt.<ref>{{cite web|date=2022-05-25 |title= Severodonetsk: Battle for key road as fighting reaches Ukraine city |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-61578156 |access-date=2022-05-26}}</ref> === 26. maj === Ukraine hævdede at der er russiske offensive operationer på tværs af flere sektorer af fronten, med indsatsen fokuseret på at etablere fuld kontrol over byen og jernbanenettet i [[Lyman (by)|Lyman]] i [[Donetsk oblast]], som en del af påståede forberedelser til et fornyet angreb på [[Slavjansk]].<ref>{{cite web |title=Enemy trying to resume offensive on Slovyansk |url=https://www.ukrinform.net/rubric-ato/3492436-enemy-trying-to-resume-offensive-on-slovyansk.html |access-date=2022-05-26 |website=www.ukrinform.net |language=en |archive-date=26. maj 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220526141609/https://www.ukrinform.net/rubric-ato/3492436-enemy-trying-to-resume-offensive-on-slovyansk.html |url-status=dead }}</ref> === 27. maj === Ukrainske embedsmænd vurderer, at 90 % af bygningerne i [[Severodonetsk]] er blevet beskadiget.<ref name="autogeneret3">{{cite web|title=Ukrainian forces may have to retreat in Luhansk to avoid capture, governor says |url=https://news.sky.com/story/ukrainian-forces-may-have-to-retreat-in-luhansk-to-avoid-capture-governor-says-12622882 |date=2022-05-28 |website=skynews |language=en}}</ref> Ifølge britiske regeringseksperter, vil russerne fra slutningen af maj indsætte 50 år gamle T-62 [[kampvogn]]e for at udligne taberne af moderne kampvogne.<ref>[https://www.n-tv.de/ticker/Britische-Experten-Russland-greift-in-Ukraine-auf-50-Jahre-alte-T-62-Panzer-zurueck-article23359907.html Hinweis auf Materialmangel: Britische Experten: Russland greift in Ukraine auf 50 Jahre alte T-62-Panzer zurück - n-tv.de<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 28. maj === Ifølge Ukraines guvernør i [[Luhansk oblast]] må ukrainske styrker nær [[Severodonetsk]] sandsynligvis trække sig tilbage fra oblasten for ikke at blive omringet og fanget af russiske styrker.<ref name="autogeneret3" /> Rusland erobrede Lyman i Luhansk oblast. Lyman er vigtig, da den har vej- og jernbanebroer, der krydser floden [[Donets]].<ref>{{cite web|title=Russia has captured most of Lyman - UK Ministry of Defence |url=https://www.bbc.com/news/live/world-europe-61612803 |date=2022-05-28 |website=BBC |language=en}}</ref> === 29. maj === Den amerikanske tænketank "The Institute for the Study of War" udtalte, at russiske styrker havde lidt store tab i slaget ved [[Severodonetsk]], men at Ukraine også havde tab.<ref>{{cite web|title=Russia puts ‘all its resources’ into capture of key Ukraine city |url=https://www.aljazeera.com/news/2022/5/29/russia-puts-all-its-resources-into-capture-of-key-ukraine-city |date=2022-05-29 |website=aljazeera.com |language=en}}</ref> Præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] har aflagt sit første officielle besøg uden for [[Kiev]], siden krigens start, for at besøge [[Kharkiv]].<ref>{{cite web|title=Ukraine war: President Zelensky visits Kharkiv in first trip outside Kyiv region |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-61625512 |date=2022-05-29 |website=BBC.com |language=en}}</ref> === 30. maj === Guvernøren i [[Luhansk oblast]] Serhiy Haidai sagde, at russiske tropper var kommet ind i udkanten af Severodonetsk.<ref>{{cite web|date=2022-05-30 |title=Russia Ukraine War News Live Updates: Putin’s troops enter outskirts of Sievierodonetsk; no agreement on EU’s Russia oil ban |url=https://indianexpress.com/article/world/russia-ukraine-war-live-updates-donbas-luhansk-mariupol-kyiv-zelenskyy-7941962/ |access-date=2022-05-30 |website=The Indian Express |language=en}}</ref> USA's præsident [[Joe Biden]] har afvist at sende langtrækkende raketter til Ukraine, som kan give ukrainske styrker mulighed for at ramme mål i Rusland.<ref>{{cite web|title= Biden will not supply Ukraine with long-range rockets that can hit Russia|url=https://www.theguardian.com/world/2022/may/30/biden-will-not-supply-ukraine-with-long-range-rockets-that-can-hit-russia |date=2022-05-31 |website=The Guardian |language=en}}</ref> === 31. maj === Ukraine hævder at have en begrænset modoffensiv i den nordlige del af [[Kherson oblast]]. Russiske styrker har angiveligt iværksat en række angreb i løbet af de sidste 48 timer mod ukrainske stillinger nær floden [[Inhulets]], tilsyneladende uden at nogen af parterne har gjort fremskridt.<ref>{{cite web|title= Russian forces regrouping to renew offensive on Slovyansk, gradually capture areas of Severodonetsk |url= https://news.yahoo.com/amphtml/russian-forces-regrouping-renew-offensive-091500710.html |date=2022-05-31 |website=Yahoo.com |language=en}}</ref> == Juni 2022 == === 1. juni === USA har indvilliget i at sende langt rækkende raketter (High Mobility Artillery Rocket System) til Ukraine. Kun på forsikring fra Ukraines ledere om, at det ikke ville blive brugt mod mål i Rusland.<ref>{{cite web|title= U.S. to Send Ukraine $700 Million in Military Aid, Including Advanced Rockets|url=https://www.nytimes.com/2022/05/31/us/politics/biden-ukraine-rockets.html |website=New York Times| date=31. maj 2022 |language=en}}</ref> En kemisk fabrik i [[Severodonetsk]] blev ramt af russiske bomber, ifølge Ukraine, en salpetersyretank. Det tvinger folk til at blive indendørs.<ref>{{cite web|title= Russian bombing of chemical plant 'madness' - Zelensky|url=https://www.bbc.com/news/live/world-europe-61656289 |website=BBC.com| date=1. juni 2022 |language=en}}</ref> === 2. juni === Den amerikanske militærkommando U.S. Cyber Command bekræftede, at den udførte cyberoperationer på vegne af Ukraine. General Paul Nakasone, chefen for USCYBERCOM, sagde: "Vi har gennemført en række operationer over hele spektret: offensive, defensive og informationsoperationer. <ref>{{cite web|url=https://edition.cnn.com/europe/live-news/russia-ukraine-war-news-06-02-22/h_8d2c15cbe11bd25dfdeee4ce7e6bf5fb |title=US confirms military hackers have conducted cyber operations in support of Ukraine |website=cnn.com|date=2. juni 2022}}</ref> === 3. juni === Den 3. juni erklærede [[EU]], at det ikke vil anerkende russiske pas udstedt til ukrainske statsborgere i [[Kherson oblast|Kherson]] og [[Zaporizjzja oblast|Zaporizjzja regionerne]].<ref>{{Cite news |date=3. juni 2022 |title=Ukraine: Declaration by the High Representative on behalf of the EU on attempts of the Russian Federation to forcefully integrate parts of Ukrainian territory |url=https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2022/06/03/ukraine-declaration-by-the-high-representative-on-behalf-of-the-eu-on-attempts-of-the-russian-federation-to-forcefully-integrate-parts-of-ukrainian-territory/ |access-date=4. juni 2022}}</ref> === 4. juni === Præsident Zelenskyj hævdede, at russisk artilleri ramte [[Svjatohirska Kloster]], et tidligt 1600-tals ukrainsk-ortodoks kloster i det østlige Ukraine, og opslugte dens hovedkirke i flammer. Rusland nægtede involvering og anklagede ukrainske tropper for at sætte ild til klostret, før de trak sig tilbage.<ref>{{cite web|title=Russian Artillery Hit Monastery In Eastern Ukraine: President Zelensky |url=https://www.ndtv.com/world-news/russian-artillery-hit-monastery-in-eastern-ukraine-president-zelensky-3038866 |access-date=2022-06-04 |website=NDTV.com}}</ref> === 5. juni === Ukraine hævdede at have dræbt chefen for den 29. armé i Rusland 29, generalløjtnant Roman Berdnikov. Derudover blev generalmajor Roman Kutuzovs død bekræftet af det russiske stats-tv. Kutuzov blev dræbt den 5. juni 2022 i slaget om [[Severodonetsk]]-[[Lysytjansk]] nær Lysytjansk.<ref>{{cite web|title= Ukraine forces 'kill two Russian generals' amid heavy fighting in east |url= https://www.9news.com.au/world/russia-ukraine-update-two-russian-generals-killed-report-say/abb1998d-4283-4202-a36d-342929ba2de6 | date = 6. juni 2022 | access-date=6. juni 2022 |website= 9news.com.au |language=en}}</ref> === 6. juni === Den ukrainske hær hævdede, at den havde skubbet [[Sortehavsflåden|Ruslands Sortehavsflåde]] tilbage til en afstand på mere end 100 kilometer fra Ukraines Sortehavskyst. <ref>{{Cite web |last=Jun 6 |first=AFP / |last2=2022 |last3=Ist |first3=20:10 |title=Ukraine partially repels Russian Black Sea fleet: Army - Times of India |url=https://timesofindia.indiatimes.com/world/rest-of-world/ukraine-partially-repels-russian-black-sea-fleet-army/articleshow/92042793.cms |access-date=2022-06-06 |website=The Times of India |language=en}}</ref> === 7. juni === Hjemmesiden for det russiske ministerium for byggeri, boliger og forsyningsvirksomhed blev hacket. Forsøg på at åbne hjemmesiden gennem en internetsøgning førte til et "Ære til Ukraine"-skilt på ukrainsk.<ref>{{Cite web |date=2022-06-07 |title=Russian ministry site hacked, latest cyber attack against Moscow since Ukraine invasion |url=https://indianexpress.com/article/world/russian-ministry-website-hack-cyber-attacks-moscow-ukraine-invasion-7955195/ |access-date=2022-06-08 |website=The Indian Express |language=en}}</ref> === 8. juni === Op til 100 lig fundet i ruinerne af højhuse i Mariupol bliver transporteret til lighuse og lossepladser, sagde en borgmesterassistent onsdag ifølge Associated Press. Petro Andryushchenko beskrev fjernelsen af ligene som en "endeløs dødskaravane" i et indlæg på [[Telegram (software)|Telegram]]. <ref>[https://www.voanews.com/a/latest-developments-in-ukraine-june-8/6607900.html Latest Developments in Ukraine: June 8<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Moskvas overrabbiner, Pinchas Goldschmidt, flygtede fra Rusland efter at have afvist offentligt at støtte krigen i Ukraine. <ref>{{cite web |date=8. juni 2022 |title=Chief Rabbi Of Moscow Leaves Russia After Refusing To Publicly Support Ukraine War |url=https://www.rferl.org/a/moscow-rabbi-goldschmidt-leaves-russia-ukraine/31889244.html |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20220610012642/https://www.rferl.org/a/moscow-rabbi-goldschmidt-leaves-russia-ukraine/31889244.html |archive-date=2022-06-09 |access-date=9. juni 2022 |publisher=[[Radio Free Europe/Radio Liberty]]}}</ref> === 9. juni === En domstol i det russisk-kontrollerede [[Donetsk]] har dømt to briter og en marokkaner til døden. Angiveligt anses de tre for at være lejesoldater og er blevet dømt for terror. Ifølge Storbritannien har mændene kæmpet for den ukrainske hær og har ret til at blive behandlet som krigsfanger.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-separatisten-kaempfer-todesurteil-101.html |titel=Ukraine: Separatisten verurteilen ausländische Kämpfer zum Tod |sprog=de |hentet=2022-06-09}}</ref> === 10. juni === Den ukrainske vicechef for militær efterretning, Vadym Skibitsky, siger, at Ukraine næsten er løbet tør for ammunition. Ukraine har næsten opbrugt sine forsyninger af artilleriammunition og er afhængige af Vesten for at levere dem. Europas forsyning af ammunition er også begrænset, og den skal genopbygges.<ref>{{cite web|last=Staff |first=N. P. R. |date=2022-06-09 |title=Russia-Ukraine war: What happened today (June 9) |language=en |work=NPR |url=https://www.npr.org/2022/06/09/1103832670/russia-ukraine-war-what-happened-today-june-9 |access-date=2022-06-10}}</ref> === 11. juni === Præsident Zelenskyj hævdede, at Ukraine havde indledt luftangreb i den sydlige region af det russiske besatte [[Kherson]].<ref>{{Cite web |last=Marsi |first=Jihan Abdalla,Kate Mayberry,Federica |title=Ukraine pleads for new weaponry amid protracted eastern war |url=https://www.aljazeera.com/news/2022/6/10/ukrainians-evacuated-from-eastern-city-amid-battles-in-donbas-liveblog |access-date=2022-06-11 |website=www.aljazeera.com |language=en}}</ref> === 12. juni === Den ukrainske præsident anslår det russiske tabstal til 32.000 døde soldater.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-147.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ EU: Moskau blockiert Einigung über Getreideexporte ++ |sprog=de |hentet=2022-06-12}}</ref> === 13. juni === Ifølge den ukrainske politiker Serhiy Haida er den sidste af tre broer, der forbinder [[Severodonetsk]] med resten af Ukraine, blevet ødelagt. Han har sagt om de tilbageværende beboere i byen: "ekstremt vanskelige forhold". Russiske styrker kontrollerer 70 % af byen.<ref>{{cite web|date=2022-06-13 |title=Ukraine war: Every bridge leading to key city Severodonetsk destroyed |first=Sand |last=Leo |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-61786949 |access-date=2022-06-14| website=BBC.com|language=en}}</ref> === 14. juni === Fem blev dræbt og toogtyve blev såret som følge af den ukrainske beskydning af [[Donetsk oblast|Donetsk]].<ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/business/aerospace-defense/three-killed-artillery-attack-donetsk-market-separatist-news-agency-2022-06-13/ |title=Five killed, 22 injured in Ukrainian artillery attacks in Donetsk, Russian-backed separatists say |work=[[Reuters]] |date=14. juni 2022}}</ref> === 15. juni === Ruslands væbnede styrker hævdede, at de havde ødelagt et ammunitionslager i Donetsk-regionen og en luftkontrolradarstation i [[Lysytjansk]]. Rusland hævdede også, at det havde dræbt 300 ukrainske soldater som følge af hårde kampe.<ref>{{cite web|url=https://www.cnbc.com/2022/06/15/russia-ukraine-live-updates.html |last= Ellyatt |first= Holly |title=Russia edges toward taking full control of Severodonetsk; deadline for Ukrainian fighters to surrender passes|date=2022-06-15 |access-date=2022-06-15 |language=en-US}}</ref> === 16. juni === Den tyske forbundskansler [[Olaf Scholz]], den franske præsident [[Emmanuel Macron]], den italienske ministerpræsident [[Mario Draghi]] og Rumæniens præsident [[Klaus Johannis]] rejste den 16. juni til [[Kyiv]]. De fire statsledere vil støtte, at Ukraine øjeblikkeligt bliver EU-kandidatland. Scholz sagde, at "Ukraine hører hjemme i den europæiske familie".<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/scholz-besuch-ukraine-103.html |titel=Ukraine: Scholz, Draghi und Macron zu Besuch in Kiew |sprog=de |hentet=2022-06-16}}</ref><ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Olaf Scholz verspricht Solidarität bei Besuch in Kiew |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-06-16 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/politik/deutschland/ukraine-krieg-olaf-scholz-verspricht-solidaritaet-bei-besuch-in-kiew-a-7544fff6-6dc7-4630-bc2d-eea9f77df65b |hentet=2022-06-16}}</ref><ref>{{cite web|author= |url=https://www.deutschlandfunk.de/ukraine-gehoert-zur-europaeischen-familie-100.html | arkivurl=https://web.archive.org/web/20220617075100/https://www.deutschlandfunk.de/ukraine-gehoert-zur-europaeischen-familie-100.html | arkivdato=17. juni 2022 |titel=Scholz bei Selenskyj – „Ukraine gehört zur europäischen Familie“ |værk=Deutschlandfunk |dato=2022-06-16 |sprog=de |hentet=2022-06-17}}</ref> === 17. juni === Admiral Sir Tony Radakin, chef for den britiske forsvarsstab, sagde: "Præsident Putin har brugt omkring 25% af sin hærs magt til at vinde et lille territorium og 50.000 mennesker er enten døde eller sårede".<ref>{{cite web| date=17. juni 2022 | url=https://www.theguardian.com/world/2022/jun/17/russia-has-strategically-lost-war-declares-uk-admiral-as-lavrov-says-no-shame-in-war-crimes | title= Russia has ‘strategically lost’ war, says UK defence chief, as Lavrov says Moscow unashamed | access-date=17. juni 2022}}</ref> Præsident Putin talte på et økonomisk forum i Skt. Petersborg om økonomiske sanktioner og sagde: "Den økonomiske blitzkrig mod Rusland havde lige fra begyndelsen ingen chance for at lykkes". Han hævdede endvidere, at det ville skade dem, der pålægger dem, mere end Rusland og kalder dem "gale og tankeløse". Han sagde til investorerne: "Invester her. Det er mere sikkert i dit eget hus. De, der ikke lyttede til dette, har mistet millioner i udlandet." <ref>{{cite web| date=17. juni 2022 | url= https://www.bbc.com/news/world-europe-61847300 | title= Russia's Putin condemns 'mad and thoughtless' Western sanctions | access-date=18. juni 2022}}</ref> === 18. juni === Ifølge den ukrainske general Wolodymyr Karpenko har Ukraines hær siden begyndelsen af det russiske angreb tabt 1300 [[infanteri]]-kampfartøjer, 400 [[kampvogn]]e og 700 [[artilleri]]systemer.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-155.html |titel=Liveblog: ++ Selenskyj besucht Frontregion im Süden ++ |sprog=de |hentet=2022-06-18}}</ref> === 19. juni === Ifølge det russiske militær blev en kommandopost i nærheden af [[Dnipro]] ramt med flere [[Krydsermissil]]er, og at "over 50 generaler og officerer fra det ukrainske militær blev elimineret i angrebet"..<ref>{{cite web|date=2022-06-19 |title= Russia says over 50 Ukrainian 'generals and officers' killed in missile strike |url=https://www.dw.com/en/russia-claims-ukrainian-generals-killed-in-missile-strike-live-updates/a-62180427 |access-date=2022-06-19 |website= dw.com |language=en}}</ref> [[Fil:Housing and Communal College in Kharkiv after Russian rocket strike (10).jpg|thumb|Skole og boliger i [[Kharkiv]] ødelagt af et raketangreb den 20. juni]] === 20. juni === Guvernøren i [[Luhansk oblast]] Serhiy Haidai bekræftede, at de russiske styrker erobrede Metyolkin i [[Severodonetsk]]s østlige udkant.<ref>[https://www.reuters.com/world/europe/russian-backed-separatists-report-control-village-south-key-ukraine-battle-2022-06-20/ Russian-backed separatists report control of village south of key Ukraine battle | Reuters<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 21. juni === Ifølge [[Forsvarsministeriet (Storbritannien)|MoD]] havde [[Folkerepublikken Donetsk]]s milits mistet 55 % af sin styrke under kampene i [[Donbass]]. DPR-ombudsmanden hævdede, at 2.128 krigere var blevet dræbt, 8.897 såret, og 654 civile var blevet dræbt. Ukraines efterretningstjeneste hævder, at siden Rusland er holdt op med at sende værnepligtige, er de afhængige af lokale krigere.<ref>{{cite web|date=2022-06-22 |title= Half Russian separatist force dead or wounded - UK | url= https://www.bbc.com/news/world-europe-61891462 |access-date=2022-06-22 |website=www.bbc.com |language=en}}</ref> === 22. juni === To droner, der fløj fra Ukraines retning, ramte et større russisk olieraffinaderi ved [[Novosjakhtinsk]] i [[Rostov oblast]].<ref>{{cite web|date=2022-06-22 |title=Russian refinery says it was struck by drones from direction of Ukraine | url= https://www.reuters.com/world/europe/fire-broke-out-russias-novoshakhtinsk-oil-refinery-2022-06-22/ |access-date=2022-06-22 |website=Reuters |language=en}}</ref> === 23. juni === Russiske tropper omringede ukrainske tropper i byerne Zolote og Hirske i [[Luhansk oblast]].<ref>{{cite web| url=https://www.newsweek.com/chechen-leader-claims-forces-have-surrounded-ukrainian-troops-zolote-1718714 | title=Chechen leader claims forces have surrounded Ukrainian troops in Zolote | website=[[Newsweek]] | date=23. juni 2022 }}</ref><ref>{{cite news | url=https://www.telegraph.co.uk/world-news/2022/06/22/danger-tactical-russian-victory-severodonetsk-villages-captured/ | title=Russia nears 'tactical' victory in Severodonetsk as villages fall | newspaper=The Telegraph | date=22. juni 2022 | last1=Oliphant | first1=Roland }}</ref> [[Fil:Removal of air-dropped bomb FAB-500 from 9-storey house in Kharkiv (03).jpg|thumb|En ueksploderet russisk luftnedkastet bombe FAB-500, som har gennemborede taget af et 9-etagers hus i Kharkiv]] === 24. juni === Den 24. juni blev ukrainske styrker beordret til at trække sig tilbage fra byen Sjevjerodonetsk ifølge Serhiy Haidai: "At forblive i stillinger, der ubønhørligt er blevet beskudt i flere måneder, giver bare ikke mening. Vore soldater har modtaget ordre om at trække sig tilbage til nye stillinger, og derfra fortsætte deres operationer. Lederen af Hirske kommune Oleksiy Babchenko meddelte, at hele byen er under russisk kontrol.<ref>{{cite web|url= https://www.bbc.com/news/world-europe-61920708 |title= Severodonetsk: Ukrainian forces told to retreat from key eastern city |work=[[BBC]]|date=2022-06-24|access-date=2022-06-24}}</ref> === 25. juni === Den 25. juni 2022 begyndte Ukraine at indsætte [[M142 HIMARS]] raketsystemet ifølge Ukraines generalstab, Valeriy Zaluzhnyi : "Artillerister fra Ukraines væbnede styrker ramte flere mål - fjendens militære mål på vores, ukrainske, territorium".<ref>{{cite web|url= https://www.aljazeera.com/news/2022/6/25/ukraine-russia-war-missiles-hit-yavoriv-military-base-liveblog |title= Ukraine using US-supplied rocket systems: Top general | last= Marsi | first= Federica| website= aljazeera.com | date=25. juni 2022 | access-date=25. juni 2022}}</ref> [[Fil:Kyiv after shelling on 26 June 2022 (01).jpg|thumb|Boliger i Kiev efter missilangrebet]] [[Fil:Shopping center in Kremenchuk after Russian shelling, 2022-06-27 (1) frame 0126.jpg|thumb|Butikscenteret i [[Krementjuk]] efter missilangrebet]] === 26. juni === Rusland affyrede 14 missiler mod Kiev, nogle af dem var X101-missiler affyret fra Tu-95 og Tu-160 bombefly over Det Kaspiske Hav, og beskadigede boligbygninger og en børnehave. Angrebene var de første angreb på Kiev i tre uger og dræbte en person og sårede seks andre.<ref>{{cite web|title=RUSSIAN OFFENSIVE CAMPAIGN ASSESSMENT, JUNE 26 |url=https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-june-26 |website=isw |access-date=27. juni 2022}}</ref> === 27. juni === Rusland affyrede missiler mod et indkøbscenter i [[Krementjuk]] med mere end 1.000 mennesker inde i centeret og dræbte mindst to mennesker og sårede mindst 20 andre.<ref>{{cite web|title=Russian missiles hit shopping mall in Kremenchuk|url=https://www.ukrinform.net/rubric-ato/3516430-russian-missiles-hit-shopping-mall-in-kremenchuk.html|publisher=Ukrinform|date=27. juni 2022|accessdate=27. juni 2022}}</ref> === 28. juni === Russiske styrker fortsatte med at beskyde [[Kharkiv]] by og bosættelser i dens nærhed. Desuden lancerede de mislykkede operationer i det nordvestlige Kharkiv oblast, sandsynligvis for at forhindre ukrainske styrker i at nå grænsen mellem Rusland og Ukraine, og for at forsvare dets positioner nær [[Izjum]]. Ukrainske styrker har angiveligt generobret bosættelserne Zelenyi Hai og Barvinok nord for byen [[Kherson]]. <ref name=ISW280622>{{cite web|url=https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-june-28|title=Russian Offensive Campaign Assessment, June 28|date=28. juni 2022|access-date=28. juni 2022|publisher=ISW}}</ref> === 29. juni === Russiske tropper trak sig tilbage fra Slangeøen.<ref>{{cite web|author1=Max Hunder|author2=Tom Balmforth|date=1. juli 2022|url=https://www.reuters.com/world/middle-east/ukraines-zelenskiy-celebrates-retaking-snake-island-2022-07-01/|title=Missiles kill 17 near Odesa after Ukraine retakes Snake Island|website=Reuters}}</ref> === 30. juni === Den 30. juni 2022 blev det bekendtgjort at ukrainerne havde generobret Slangeøen. Russerne sagde imidlertid, at de havde trukket sig ud af god vilje, med tanke på udførslen af korn fra ukrainske havne, mens ukrainerne sagde at det skete efter deres bombardement, som var blevet muliggjort af [[haubits]]ere leveret fra venligsindede lande.<ref>''[https://www.zdf.de/nachrichten/politik/schlangeninsel-bedeutung-ukraine-krieg-russland-100.html Russland kündigt Rückzug an: Warum ist die Schlangeninsel so wichtig?]'' In: ''zdf.de.'' 30. Juni 2022, abgerufen am 30. Juni 2022.</ref> Ifølge det russiske forsvarsministerium er mere end 6000 ukrainske soldater [[krigsfange]]r.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-135.html |titel=Liveblog: ++ Offenbar mehr als 6000 ukrainische Kriegsgefangene ++ |sprog=de |hentet=2022-06-30}}</ref> == Juli 2022 == === 1. juli === [[Fil:House in Serhiivka after shelling on 1 July 2022 (10).jpg|thumb|Boliger i Serhiivka efter misssilangrebet]] [[Fil:Зустріч Президента України з військовослужбовцями з нагоди Дня ВМС ЗСУ 11.jpg|thumb|Præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] med soldater på Flådens dag den 3. juli 2022]] Den russiske hær affyrede tre missiler mod landsbyen Serhiivka i [[Odessa oblast]] i Ukraine og ødelagde en boligbygning og et rekreativt center. Mindst 21 mennesker blev dræbt..<ref>{{cite web|title=Ukraine war: Russian missile strikes kill 21 in Odesa region&nbsp;– emergency service |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-62006743 |date=1. juli 2022 |work=[[BBC News]]}}</ref> === 2. juli === To briter, Andrew Hill og Dylan Healy, er blevet anklaget af [[Folkerepublikken Donetsk]] for at være lejesoldater, den samme anklage, som to andre briter, Shaun Pinner og Aiden Aslin, blev dømt for i juni og dømt til døden for.<ref>{{Cite web |date=2022-07-02 |title= Two more captured Britons charged by pro-Russian rebels, say reports | author1= Joseph Lee & Marie Jackson |language=en |work=[[BBC]] | url=https://www.bbc.com/news/uk-62015954 |access-date=2022-07-02}}</ref> === 3. juli === Præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] har erkendt tabet af [[Luhansk oblast]] og siger: "Hvis lederne af vores hær trækker folk tilbage fra bestemte punkter ved fronten, hvor fjenden har den største fordel i ildkraft, og det gælder også for [[Lysytjansk]], betyder det kun én ting. At vi vil vende tilbage takket være vores taktik, takket være stigningen i udbuddet af moderne våben". Den ukrainske hær sagde i en erklæring om tilbagetrækningen fra Lysychansk: "Fortsættelsen af forsvaret af byen ville føre til fatale konsekvenser. For at bevare livet for ukrainske forsvarere blev der truffet en beslutning om at trække sig tilbage." <ref>{{cite web|title=Zelenskyy vows to regain Lysychansk after Ukrainian withdrawal |url=https://www.indiatoday.in/world/russia-ukraine-war/story/zelenskyy-vows-to-regain-lysychansk-after-ukrainian-withdrawal-1969858-2022-07-04 |date= 4. juli 2022 |access-date=4. juli 2022}}</ref> Sergej Sjojgu, den russiske forsvarsminister, har informeret den russiske præsident [[Vladimir Putin]] om, at hele Luhansk-oblast er blevet befriet".<ref>{{Cite web |title=Russian defence minister tells Putin Ukraine's Luhansk region has been 'liberated' |url=https://www.reuters.com/world/europe/russian-defence-minister-tells-putin-ukraines-luhansk-region-has-been-liberated-2022-07-03/ |date= 3. juli 2022 |access-date=4. juli 2022}}</ref> === 4. juli === Den ukrainske guvernør i [[Luhansk oblast]], Serhiy Gaidai, sagde om russiske styrker, der kæmpede i Luhansk: "at de ikke tager alle deres sårede med sig". Han fortalte til det ukrainske TV "Hospitalerne er fulde til bristepunktet - ligesom lighusene," og sagde også: "Alle styrker fra den russiske hær og reserver er blevet omdirigeret til Luhansk. De lider store tab.<ref>{{cite web|author1=Chanel Zagon | title=Russia-Ukraine war: Russia forced to leave troops behind after suffering huge losses |url=https://www.telegraph.co.uk/world-news/2022/07/06/russia-ukraine-latest-war-news-battle-donetsk-putin-nato/ |date= 6. juli 2022 |access-date=6. juli 2022}}</ref> === 5. juli === Den russiske [[Statsdumaen|statsduma]] begyndte at forberede lovgivning for at konvertere til en [[krigsøkonomi]] for at kunne beordre virksomheder til at producere krigsforsyninger og få arbejdere til at tage overarbejde.<ref>{{cite web|url=https://www.upi.com/Top_News/World-News/2022/07/05/Russian-parliament-approves-economic-military-support-measures/8901657070102/|work=UPI|title=Russian parliament approves measures to provide economic support to military|date=5. juli 2022}}</ref> === 6. juli === Igor Konashenkov, det russiske forsvarsministeriums cheftalsmand, hævdede, at russiske luftaffyrede højpræcisionsmissiler havde ødelagt to amerikansk-forsynede HIMARS-systemer i Ukraine. Det ukrainske militær afviste påstanden.<ref>{{cite web|url=https://apnews.com/article/russia-ukraine-donetsk-government-and-politics-1fc51f17c706651bd2115cae3d2417f7|work=Associated Press|title=12 killed in Ukraine as Russia pounds rebel-claimed province|date=6. juli 2022}}</ref> === 7. juli === Præsident Zelenskyj har sagt om artilleriet fra de vestlige lande: "Det reducerer den russiske hærs offensive potentiale betydeligt. Besætternes tab vil kun stige hver uge". <ref>{{cite web|url=https://www.dw.com/en/ukraines-zelenskyy-praises-western-artillery-live-updates/a-62389291|work=DW|title=Ukraine's Zelenskyy praises Western artillery — live updates|date=7. juli 2022}}</ref> === 8. juli === Alexei Gorinov, et byrådsmedlem i Moskva, har modtaget en fængselsdom på 7 år. Den 15. marts blev han filmet og sagde: "Hvilken slags børnetegnekonkurrence kan vi tale om til børnenes dag, når vi har børn, der dør hver dag?" Under sin domsafsigelse holdt han et plakat op, hvor der stod: "Har du stadig brug for denne krig?". Efter sin domsafsigelse sagde han: "De tog min blyant, de tog min sommer, og nu har de taget syv år mere af mit liv".<ref>{{cite web|url=https://www.aljazeera.com/news/2022/7/8/moscow-city-councillor-jailed-for-7-years-for-anti-war-comment|date=8. juli 2022|access-date=9. juli 2022|title=Moscow city councillor jailed for 7 years for anti-war comment|work=aljazeera.com}}</ref> === 9. juli === [[Fil:Chasiv Yar after rocket strike on 9 July 2022 (22).jpg|thumb|Efter raketangrebet i [[Tjasiv Jar]] den 9. juli]] Pro-russiske besættelsesmyndigheder i Kharkiv oblast har afsløret et nyt flag indeholdende den russiske kejserlige dobbelthovedet ørn og symboler fra det 18. århundredes Kharkivs våbenskjold. Ifølge lederen af besættelsesmyndigheden er de et "symbol på de historiske rødder af Kharkiv oblast som en umistelig del af russisk land".”<ref>{{cite web|url= https://www.einnews.com/pr_news/580566327/russian-offensive-campaign-assessment-july-9 |date=9. juli 2022|access-date=10. juli 2022|title= Russian Offensive Campaign Assessment, July 9 |work= einnews.com}}</ref> Raketter affyret af russiske styrker ramte en boligblok i [[Tjasiv Jar]] og dræbte mindst 15 mennesker.<ref>{{cite web|last=Tondo|first=Lorenzo|title=At least 15 killed in rocket strike on apartment building in eastern Ukraine|url=https://www.theguardian.com/world/2022/jul/10/at-least-15-killed-in-rocket-strike-on-apartment-building-in-eastern-ukraine-chasiv-yar|work=The Guardian|date=10. juli 2022|accessdate=10. juli 2022}}</ref> === 10. juli === [[Iryna Vereshchuk]], Ukraines vicepremierminister og minister for reintegration af midlertidigt besatte områder, opfordrede ukrainske flygtninge, der "afventede krigen" inde på russisk territorium, til straks at vende tilbage til Ukraine eller evakuere til EU- lande og advarede om, at et "jerntæppe" hæmmede deres evne til at flygte. Hun hævdede, at russerne allerede var begyndt at oprette "filtreringslejre" ved grænserne til [[Estland]] for at forhindre ukrainere i at forlade Rusland og flygte til EU-landene. Hun forsikrede også ukrainske flygtninge i Rusland om, at de ikke ville blive betragtet som samarbejdspartnere der var berettiget til statsstøtte.<ref>{{cite web|url=https://www.ukrinform.net/rubric-society/3525055-iron-curtain-shutting-in-russia-ukrainians-should-leave-asap-vereshchuk.html|title="Iron curtain" shutting in Russia, Ukrainians should leave ASAP - Vereshchuk|date=10. juli 2022|work=Ukrinform}}</ref> === 11. juli === Ukraines ombudsmand Oleh Kotenko hævder, at 7.200 ukrainsk personer der omfatter "Nationalgarden, grænsevagter og sikkerhedstjenesten", er forsvundet siden krigens begyndelse. Han håber at de kan returneres til Ukraine gennem fangebytte med Rusland.<ref>{{cite web|url= https://www.bbc.com/news/world-europe-62125343 |title= Ukraine war: 7,200 Ukrainian service personnel missing - ombudsman | author1=Yaroslav Lukov| website= telegraph.co.uk | date=11. juli 2022 | access-date=12. juli 2022}}</ref> === 12. juli === Præsident Zelenskyj har sagt, at Ukraine er blevet et associeret medlem af NATO's multilaterale interoperabilitetsprogram. Det betyder, at Ukraine kun vil implementere NATO-standarder og samtidig bidrage til udviklingen af nye standarder. Han hævder, at der er tale om et "bidrag til udviklingen af den kollektive sikkerhed i Europa". Han har også sagt om vestligt leveret artilleri: "Besætterne har allerede mærket, hvad moderne artilleri er, russiske soldater og det ved vi fra aflytninger af deres samtaler, er virkelig bange for vores væbnede styrker". Han anerkendte dog ukrainske tab: "Der er ofre, sårede og dræbte".<ref>{{cite web|url= https://www.ukrinform.net/rubric-ato/3527761-zelensky-ukraine-can-now-participate-in-development-of-new-nato-standards.html|title=Zelensky: Ukraine can now participate in development of new NATO standards | website=ukrinform.net| date=12. juli 2022 | access-date=13. juli 2022}}</ref> === 13. juli === [[Nordkorea]] anerkender [[Folkerepublikken Donetsk]] og [[Folkerepublikken Lugansk]]s uafhængighed.<ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/world/north-korea-recognises-breakaway-russias-proxies-east-ukraine-2022-07-13|title=North Korea recognises breakaway of Russia's proxies in east Ukraine|work=[[Reuters]]|date=13. juli 2022}}</ref> === 14. juli === Præsident Putin har underskrevet en række love, herunder de nylige "særlige økonomiske foranstaltninger". Disse omfatter at tvinge private virksomheder til at tage offentlige kontrakter samt at tillade den russiske regering at "midlertidigt genaktivere mobiliseringskapaciteter og faciliteter", mens de "låser op for statens reservemateriale". Regeringen kan også ensidigt ændre medarbejdernes arbejdsvilkår, såsom øget arbejdstid.<ref>{{cite web|title= Putin signs law introducing special economic measures to support the military |author1=Uliana Pavlova and Radina Gigova |url= https://edition.cnn.com/europe/live-news/russia-ukraine-war-news-07-15-22/h_fc9275d01b079d4ab246156a5ce1bf34 | date=15. juli 2022| access-date=2022-07-15 |website=cnn.com |language=en}}</ref> === 15. juli === [[Volodymyr Zelenskyj]] opfordrer indtrængende det "internationale samfund" til at anerkende Den Russiske Føderation som en "terrorstat".<ref>[https://www.cnn.com/europe/live-news/russia-ukraine-war-news-07-15-22/h_2f9a9a156fd14baff1f1f8b7fec0b172 Live updates: Russia’s war in Ukraine | CNN<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 16. juli === Mikhail Mizintsev, chef for Ruslands nationale forsvarskontrolcenter, har under en briefing sagt, at i løbet af de sidste 24 timer er "28.424 mennesker, inklusive 5.148 børn" blevet evakueret fra Donbass og andre dele af Ukraine til Rusland. I alt siden den 24. februar er "2.612.747 mennesker, hvoraf 412.553 er børn" blevet evakueret til Rusland. De ukrainske myndigheder har ikke været involveret i disse evakueringer, og både amerikanske og ukrainske embedsmænd betragter det som tvangsdeportationer.<ref>{{cite web|url=https://news.yahoo.com/shoigu-announces-plans-russian-offensive-125000201.html|title=Shoigu announces plans for the Russian offensive "in all directions"|date=16. juli 2022|work=Yahoo News}}</ref> === 17. juli === Chefen for det britiske forsvarsstab, admiral Sir Tony Radakin, sagde, at den russiske hær har mistet 50.000 dræbte eller sårede soldater sammen med næsten 1700 kampvogne og næsten 4000 kampkøretøjer, et tab på mere end 30% af Ruslands landstyrker; moralen er også et problem for de russiske soldater.<ref>{{cite web|url= https://www.telegraph.co.uk/world-news/2022/07/17/admiral-sir-tony-radakin-hoping-putin-unwell-may-assassinated/ |title= Admiral Sir Tony Radakin: Hoping Putin is unwell or may be assassinated is 'wishful thinking' | access-date=17. juli 2022|date=17. juli 2022|work=The Telegraph}}</ref> === 18. juli === Russiske styrker har styrket deres position i det sydlige Ukraine. Den ukrainske hær hævder, at russiske styrker nu forsøger at gemme sig "bag civilbefolkningen. <ref>{{cite web|url=https://egyptindependent.com/ukrainians-say-russia-bolstering-troop-presence-in-south/|title=Ukrainians say Russia bolstering troop presence in south|publisher= egyptindependent.com|author1=Tim Lister, Julia Kesaieva|date= 18. juli 2022| access-date=19. juli 2022}}</ref> === 19. juli === Det ukrainske parlament har stemt for at afskedige generalanklageren Iryna Venediktova og chefen for Ukraines sikkerhedstjeneste Ivan Bakanov; andre efterretningstjenestemænd er også blevet fyret, herunder vicechefen. <ref>{{cite news|url= https://edition.cnn.com/europe/live-news/russia-ukraine-war-news-07-19-22/index.html |title= Ukrainian parliament votes to fire prosecutor general and security chief |author1= Kathleen Magramo and Rob Picheta |publisher=cnn.com|date= 19. juli 2022| access-date=19. juli 2022}}</ref> === 20. juli === Syrien afbrød formelt de diplomatiske forbindelser med Ukraine.<ref>{{cite web|title= Syria breaks diplomatic ties with Ukraine |url= https://www.canberratimes.com.au/story/7828168/syria-breaks-diplomatic-ties-with-ukraine/ |access-date=2022-07-20 |language=en-AU}}</ref> I sin 16. hjælpepakke vil den amerikanske regering levere yderligere HIMARS-systemer, raketter og artillerigranater til Ukraine.<ref>{{cite web|url=https://gagadget.com/en/war/148504-ukraine-gets-more-himars-additional-missiles-and-artillery-shells-the-us-is-preparing-its-16th-military-aid-package/|title=Ukraine gets "more" HIMARS, additional missiles and artillery shells - the U.S. is preparing its 16th military aid package | author1=Maksim Panasovskyi |publisher= gagadget.com|date= 20. juli 2022| access-date=20. juli 2022}}</ref> Den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, har meddelt, at Storbritannien vil sende "50.000 artillerigranater, modbatteriradarsystemer og hundredvis af droner" og "mange" artillerikanoner i løbet af de kommende uger.<ref>{{cite web|date=2022-07-21 |title=Russia-Ukraine war: UK vows to send thousands more weapons to Kyiv after Kremlin's threat of escalation |url=https://www.telegraph.co.uk/world-news/2022/07/21/russia-ukraine-vladimir-putin-war-latest-news-weapons-nukes/ |access-date=2022-07-21 |website=the Telegraph |language=en}}</ref> [[Fil:Russian bombing of a school in Kramatorsk, July 21, 2022.jpg|thumb|En skole i [[Kramatorsk]] beskadiget af russisk beskydning, 21. juli 2022.]] === 21. juli === Ukraine hævdede at have gjort nok skade til at forhindre Rusland i at bruge broen Antonivka Road Bridge i [[Kherson]], som krydser floden [[Dnepr]], til at transportere ammunition.<ref>{{cite web|title= Russian occupiers unable to repair crucial Antonivskyi bridge destroyed by precise Ukrainian HIMARS strikes |url= https://euromaidanpress.com/2022/07/21/russian-occupiers-unable-to-repair-crucial-antonivskyi-bridge-destroyed-by-precise-ukrainian-himars-strikes/ |access-date=2022-07-22 |website= euromaidanpress.com |language=en}}</ref> === 22. juli === Den amerikanske regering overvejer at sende amerikansk fremstillede kampfly til Ukraine, ifølge pressesekretæren i Det Hvide Hus, John Kirby. Men: "Det er ikke noget, der ville blive udført på kort sigt." USA har annonceret en ny hjælpepakke, som omfatter 580 Phoenix Ghost-droner.<ref>{{cite web|date=2022-07-22 |title= U.S. discussing America-made fighter jets for Ukraine |url= https://www.reuters.com/business/aerospace-defense/biden-oks-up-175mln-ukraine-defense-aid-white-house-says-2022-07-22/ | author1=Steve Holland, Katherine Jackson, Tim Ahmann, Susan Heavey, Costas Pitas, William Maclean and Marguerita Choy |access-date=2022-07-23 |website= reuters.com |language=en}}</ref> [[Litauen]] har ophævet forbuddet mod transport af sanktionerede varer til [[Kaliningrad]], fra Rusland, med jernbane over litauisk jord. === 23. juli === Den 23. juli, mindre end et døgn efter underskrivelsen af en [[Kornaftalen mellem Ukraine og Rusland|korneksportaftale]] med Ukraine, affyrede Rusland Kalibr-missiler ved Odesa-søhandelshavnen. Ifølge Ukraine blev to af de fire missiler opsnappet.<ref>{{cite web|last=Beaumont |first=Peter |date=23. juli 2022 |title=Russia fires missiles at Odesa port hours after signing grain export deal |language=en-GB |work=[[The Guardian]] |url=https://www.theguardian.com/world/2022/jul/23/russia-fires-missiles-odesa-port-hours-after-grain-export-deal |url-status=live |access-date=24. juli 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220724002642/https://www.theguardian.com/world/2022/jul/23/russia-fires-missiles-odesa-port-hours-after-grain-export-deal |archive-date=24. juli 2022}}</ref> Russian officials told Turkey that Russia had "nothing to do" with the missile strike.<ref>{{Cite news |date=23. juli 2022 |title=Russia tells Turkey it has 'nothing to do' with strike on Ukraine's odesa port&nbsp;– Turkish minister |work=[[Reuters]] |url=https://www.reuters.com/world/europe/russia-tells-turkey-it-has-nothing-do-with-strike-ukraines-odesa-port-turkish-2022-07-23/ |url-status=live |access-date=25. juli 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220725000953/https://www.reuters.com/world/europe/russia-tells-turkey-it-has-nothing-do-with-strike-ukraines-odesa-port-turkish-2022-07-23/ |archive-date=25. juli 2022}}</ref> === 24. juli === Den 24. juli bekræftede Igor Konashenkov, en talsmand for det russiske forsvarsministerium, angrebet og hævdede, at det ødelagde et ukrainsk krigsskib og et lager af [[Harpoon]] [[sømålsmissil]]er.<ref name="23jstrikes">{{cite web|url=https://apnews.com/article/russia-ukraine-zelenskyy-kyiv-moscow-109d5cd6a7dc5eae28a337d052864165|title=Russia says strike on Ukrainian port hit military targets|date=23. juli 2022|quote=Long-range missiles destroyed a docked Ukrainian warship and a warehouse holding Harpoon anti-ship missiles supplied by the U.S., Defense Ministry spokesman Igor Konashenkov said at a daily briefing.|work=Associated Press}}</ref> === 25. juli === Alexander Bastrykin, leder af den russiske efterforskningskomité, har beordret retten til at åbne over 1.300 anklager mod 92 medlemmer af Ukraines væbnede styrker involveret i "forbrydelser mod menneskehedens fred og sikkerhed". Lejesoldater" fra NATO-landene er også mistænkt.<ref>[https://www.bbc.com/news/world-europe-62287502 Ukraine war: Russian investigator says 92 Ukrainians charged<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 26. juli === Russiske styrker erobrede Vuhlehirska kraftværket ved [[Svitlodarsk]].<ref>{{cite web|url=https://english.pravda.ru/news/hotspots/153288-vuhlehirska/|title=Russian forces take Vuhlehirska power station under total control|website=english.pravda.ru|date=26. juli 2022}}</ref> USA er parat til at behandle sårede ukrainske soldater på deres Landstuhl Regional Medical Center i Tyskland. Det er første gang en sådan behandling er blevet godkendt til ukrainske soldater på militære i stedet for civile hospitaler.<ref>{{cite web|url= https://www.cnn.com/2022/07/26/politics/us-ukraine-soldiers-treatment/index.html |title= US approves treatment of wounded Ukrainian soldiers at US military hospital in Germany |publisher=CNN|date=26. juli 2022|access-date=27. juli 2022|author1= Oren Liebermann, Zachary Cohen and Barbara Starr}}</ref> [[Fil:View of Kherson and Antonovskiy bridge, 2006.jpg|thumb|Antonivka-broen]] === 27. juli === Den delvis ødelagte Antonivka-bro over floden [[Dnepr]] i [[Kherson oblast]] er blevet lukket for civile. En talsmand for de ukrainske væbnede styrker sagde, at de ikke har planer om at ødelægge broen.<ref>{{cite web|url= https://www.reuters.com/world/europe/bridge-closed-russia-held-kherson-after-himars-shelling-reports-2022-07-27/ |title= Bridge closed in Russia-held Kherson after HIMARS shelling, official says |publisher=Reuters|date=27. juli 2022|access-date=27. juli 2022}}</ref> === 28. juli === Ukrainske soldater og officerer, der kæmper i [[Donetsk]] hævder, at der er tegn på en betydelig reduktion af russisk artilleriild, mens de anmoder om flere vestlige våben.<ref>{{cite web|url= https://www.bbc.com/news/world-europe-62317366 |author1= Andrew Harding | title=Ukraine war: West's modern weapons halt Russia's advance in Donbas |publisher=BBC|date=28. juli 2022|access-date=28. juli 2022}}</ref> === 29. juli === Ifølge RIA dræbte en eksplosion i Olenivka-fængslet 40 ukrainske krigsfanger og sårede 75. Ukraines generalstab erklærede, at angrebet var begået af Rusland for at skjule tortur og henrettelser af ukrainske krigsfanger. Rusland hævdede, at fængslet blev ramt med HIMARS-missiler og tilbød fragmenter af raketten som bevis. Ukraine beder FN og Røde Kors om at undersøge sagen.<ref>{{cite web|url= https://www.theguardian.com/world/2022/jul/30/prison-attack-that-killed-ukraine-pows-a-war-says-zelenskiy-amid-calls-for-un-inquiry |work=The Guardian | title= Prison attack that killed Ukraine PoWs a war crime, says Zelenskiy, amid calls for UN inquiry|date=29. juli 2022|access-date=30. juli 2022}}</ref> Russiske styrker har bygget en pontonbro under Antonivka-broens overbygning for at hjælpe med at beskytte den mod angreb; den fører både civil og militær trafik.<ref>{{cite web|url= https://www.telegraph.co.uk/world-news/2022/07/28/khersons-partisans-tell-russians-cant-leave-himars-will-help/| title= Kherson's partisans tell the Russians: 'Can't leave? Himars will help you' |publisher=The Telegraph| author1=Verity Bowman and Roland Oliphant | date=29. juli 2022|access-date=30. juli 2022}}</ref> === 30. juli === Præsident Zelenskyj har under sin natlige tale beordret evakuering af civile fra Donetsk på grund af kampene. Røde Kors har den 29. juli anmodet russiske embedsmænd om adgang til fangelejren Olenivka, ingen svar er modtaget.<ref>{{cite web|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-62365797 | title= Ukraine War: Zelensky orders civilians to evacuate Donetsk region |publisher=The Telegraph| author1= Matt Murphy | date=30. juli 2022|access-date=31. juli 2022}}</ref> === 31. juli === Rusland har anklaget Ukraine for et droneangreb på [[Sortehavsflåden]]s hovedkvarter i [[Sevastopol]], der sårede fem og aflyste fejringen af flådens dag.<ref>{{cite web|url= https://www.reuters.com/world/europe/russian-official-says-ukraine-carried-out-drone-attack-black-sea-fleet-hq-2022-07-31/ | title= Russian official says Ukraine carried out drone attack on Black Sea fleet HQ |publisher= Reuters | date=31. juli 2022 | access-date=31. juli 2022}}</ref> == August 2022 == === 1. august === Det første fartøj med korn har forladt [[Odessa]] under FN og Tyrkiet-mægleraftalen mellem Ukraine og Rusland om eksport af fødevarer fra Ukraine. Ifølge Tyrkiet vil skibet være på vej mod [[Libanon]].<ref>{{cite web|url= https://www.bbc.com/news/world-europe-62375580 | publisher=BBC| title= First grain ship leaves Ukraine under Russia deal | date=1. august 2022 | access-date=1. august 2022}}</ref> USA har annonceret den 17. hjælpepakke til Ukraine til en værdi af 550 millioner dollars, inklusive 75.000 patroner med 155 mm og mere HIMARS ammunition.<ref>{{cite web|url= https://english.alarabiya.net/amp/News/world/2022/08/01/More-ammo-for-HIMARS-in-new-550-mln-weapons-package-for-Ukraine-Pentagon | publisher= alarabiya | author1= Joseph Haboush| title= More ammo for HIMARS in new $550 mln weapons package for Ukraine: Pentagon | date=1. august 2022 | access-date=2. august 2022}}</ref> === 2. august === Det første skib med ukrainsk korn er ankommet til Tyrkiet. Ifølge den ukrainske regering er der flere skibe på vej.<ref>{{cite web|url= https://www.bbc.com/news/world-europe-62401342 | publisher= BBC | author1= Elsa Maishman| title= Ukraine war: First grain ship out of Ukraine reaches Turkish waters | date=2. august 2022 | access-date=3. august 2022}}</ref> === 3. august === Rafael Grossi, lederen af [[Det Internationale Atomenergiagentur]] IAEA, har sagt, at Zaporizhzhia atomkraftværket i [[Enerhodar]] under den russiske besættelse, er "fuldstændig ude af kontrol".<ref>{{cite web|url= https://www.bbc.com/news/world-europe-62412429 | publisher=BBC | author1=Claudia Allen & Patrick Jackson | title= Ukraine war: IAEA says Zaporizhzhia nuclear plant out of control | date=3. august 2022 | access-date=4. august 2022}}</ref> === 4. august === Det tyrkiske forsvarsministerium har oplyst, at tre skibe lastet med ukrainsk majs, omkring 58.000 tons, har foretaget en sikker passage fra [[Tjornomorsk]] og Odessa.<ref>{{cite web|title=Three more grain ships leave Ukraine as soldiers fighting Russia in Donbas face 'hell' |website=ABC |language=en |date=5. august 2022 |publisher=Reuters |url= https://www.abc.net.au/news/2022-08-05/three-grain-ships-leave-ukraine-as-offensives-in-donbas-continue/101307086 |access-date=5. august 2022}}</ref> [[Amnesty International]] har anklaget Ukraine for at bryde krigens internationale love ved at placere våben og lejre i civile områder.<ref>{{cite web|last1=Maclean |first1=Ruth |last2=Varenikova |first2=Maria |title=Amnesty International says Ukraine’s tactics have endangered civilian lives, drawing a fierce rebuke. |website=The New York Times |language=en |date=4. august 2022 |url=https://www.nytimes.com/live/2022/08/04/world/ukraine-russia-news-war#amnesty-international-says-ukraines-tactics-have-endangered-civilian-lives-drawing-a-fierce-rebuke |url-access=subscription |access-date=5. august 2022}}</ref> Præsident Zelenskyj har sagt, at disse påstande forsøger at give "amnesti for terrorstaten og flytte ansvaret fra aggressoren til offeret". <ref>{{cite web|title=Volodymyr Zelenskyy responds to Amnesty allegations of Ukrainian forces 'putting civilians at risk' |website=sbs.com.au |language=en |date=5. august 2022 |publisher=AFP|url= https://www.sbs.com.au/news/article/volodymyr-zelenskyy-responds-to-amnesty-allegations-of-ukrainian-forces-putting-civilians-at-risk/9gr0fl1jo |access-date=5. august 2022}}</ref> [[Fil:Kernkraftwerk Saporischschja.JPG|thumb|Zaporizjzja-atomkraftværket]] === 5. august === Det britiske [[Forsvarsministeriet (Storbritannien)|MoD]] har sagt, at krigen vil gå ind i en "ny fase", hvor russiske styrker flytter fra Krim og andre dele af Ukraine til en frontlinje, der strækker sig fra Zaporizjzja til Kherson langs floden [[Dnepr]]. Dette er som svar på en mulig ukrainsk modoffensiv i regionen.<ref>{{cite web|title=Ukraine war set to enter 'new phase', Ministry of Defence warns |website=Sky News |language=en |date=6. august 2022 |author1=By Idrees Ali and Mike Stone |url= https://news.sky.com/story/ukraine-war-set-to-enter-new-phase-ministry-of-defence-warns-12666633 |access-date=6. august 2022}}</ref> Ukraine og Rusland har anklaget hinanden for at beskyde [[Zaporizjzja-atomkraftværket]] i [[Enerhodar]], hvor granater har ramt elledningerne, hvilket har tvunget operatørerne til at afbryde en reaktor.<ref>{{cite web|title=Shells hit power lines at Ukraine nuclear plant, fighting in east |website=Reuters|language=en |date=5. august 2022 |author1=Pavel Polityuk |url= https://www.reuters.com/business/aerospace-defense/shelling-hits-power-lines-ukraine-nuclear-plant-both-sides-trade-blame-2022-08-05/ |access-date=6. august 2022}}</ref> === 6. august === Vitaly Gura, en russisk-støttet vicechef for [[Kakhovka rajon]], blev skudt og døde senere.<ref>{{cite web|title= Russia-backed official in Ukraine's Kherson dies after attack |website= straitstimes | publisher=AFP|language=en |date=7. august 2022 |url= https://www.straitstimes.com/world/europe/russia-backed-official-in-ukraines-kherson-dies-after-attack |access-date=7. august 2022}}</ref> === 7. august === Yderligere fire kornskibe har forladt ukrainske havne på vej mod Tyrkiet.<ref>{{cite web|title= Ukraine war: Four more grain ships leave Ukraine as hopes grow for export stability | author1= Hugo Bachega and Elsa Maishman |website=BBC |language=en |date=7. august 2022 |url= https://www.bbc.com/news/world-europe-62454674 |access-date=7. august 2022}}</ref> Den ukrainske leder af Amnesty International Oksana Pokalchuk trådte tilbage på grund af en rapport fra Amnesty International, der anklager ukrainske væbnede styrker for at udsætte civile for militært angreb.<ref>{{cite web| title=Ukraine: Ukrainian fighting tactics endanger civilians|website=Amnesty International|language=en|date=4. august 2022|url=https://www.amnesty.org/en/latest/news/2022/08/ukraine-ukrainian-fighting-tactics-endanger-civilians/|access-date=7. august 2022}}</ref> === 8. august === Pentagon har bekræftet, at Ukraine er blevet forsynet med AGM-88 HARM på en ukendt dato, efter at vraget blev fundet nær en russisk position.<ref>{{cite web|title=Pentagon acknowledges sending previously undisclosed anti-radar missiles to Ukraine |url=https://edition.cnn.com/2022/08/08/politics/anti-radar-missiles-ukraine-russia-pentagon/index.html |author1= Oren Liebermann|date=2022-08-08 |access-date=2022-08-09 |website=CNN |language=en-US}}</ref> Det amerikanske forsvarsministerium annoncerede den 18. militærhjælpspakke til Ukraine: * Yderligere raketter til HIMARS-systemerne * 75.000 155 mm artillerigranater * 20 120 mm [[mortér]] * 20.000 120 mm mortér runder * Ammunition til NASAMS [[missil]]er * 1.000 Javelin panserværnsmissiler og "hundreder" af AT4 antipanservåben * Claymore miner * C-4 sprængstoffer, nedrivningsammunition og nedrivningsudstyr * 50 pansrede medicinske køretøjer * Medicinske forsyninger, herunder førstehjælpskasser, bandager, monitorer og andet udstyr<ref>{{cite web|title=$1 Billion in Additional Security Assistance for Ukraine |url=https://www.defense.gov/News/Releases/Release/Article/3120059/1-billion-in-additional-security-assistance-for-ukraine/ |access-date=2022-08-08 |website=U.S. Department of Defense |language=en-US}}</ref> === 9. august === Der er blevet hørt omkring 12 eksplosioner ved den russiske militærluftbase Saki i Novofedorivka på Krim.<ref>{{cite web|title= Blasts heard near Russian airbase in Crimea, emergency services rush in |url= https://www.reuters.com/world/europe/loud-explosions-heard-near-russian-military-airbase-crimea-witnesses-2022-08-09/ |access-date=2022-08-10 |website=Reuters |language=en-US}}</ref> Basen er omkring 220 kilometer fra de ukrainske styrker.<ref>{{cite web|title= Russian Airbase In Crimea Erupts In Massive Explosions (Updated) |url= https://www.thedrive.com/the-war-zone/russian-airbase-in-crimea-erupts-in-massive-explosions |author1= HOWARD ALTMAN, TYLER ROGOWAY |access-date=2022-08-10|date=2022-08-09|website=The Drive |language=en-US}}</ref> === 10. august === Præsident Zelenskyj sagde, at "denne russiske krig begyndte med Krim og må ende med Krim - med dens befrielse". Tidligere havde han sagt, at han ville acceptere fred med Rusland, hvis de faldt tilbage til deres stillinger den 24. februar.<ref>{{cite web|title= Ukraine war must end with liberation of Crimea – Zelensky |url= https://www.bbc.com/news/world-europe-62487303 |author1= Francesca Gillett |access-date=2022-08-10|date=2022-08-10|website=BBC |language=en-US}}</ref> === 11. august === Polen, Slovakiet og Tjekkiet er blevet enige om at udvide produktionen af "artillerisystemer, ammunition og andet militært udstyr" til brug i Ukraine. <ref>{{cite web|url=https://www.aljazeera.com/news/2022/8/11/uk-ministers-say-russia-has-failed-as-west-pledges-more-aid | title=UK says Russia ‘starting to fail’ in Ukraine war | publisher=aljazeera |date= 11. august 2022| access-date=12. august 2022}}</ref> Ifølge den ukrainske hær har Rusland fordoblet antallet af luftangreb på ukrainske militærstillinger og civil infrastruktur sammenlignet med den foregående uge. Nøjagtigheden af angrebene er dog ringe. Russiske fly og helikoptere fløj på afstand for at holde sig uden for rækkevidde af det ukrainske luftforsvar. <ref name=":17">{{Literatur |Titel=Ukraine-News: Kiew meldet Verdoppelung der russischen Luftangriffe |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-08-11 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-news-am-donnerstag-russlands-waffenindustrie-muss-laut-britischem-geheimdienst-womoeglich-exporte-streichen-a-97162721-8a91-4841-ae20-adab92079f3b |hentet=2022-08-11}}</ref> === 12. august === [[António Guterres]], FN's generalsekretær, har bedt om at oprette en demilitariseret zone omkring atomkraftværket Zaporizhzhia, efter at den seneste beskydning ramte et område, der blev brugt til at opbevare radioaktivt materiale.<ref>{{cite web|url=https://www.abc.net.au/news/2022-08-12/un-chief-urges-demilitarized-zone-around-ukraine-nuclear-plant/101326100 | title=UN chief calls for demilitarised zone as more shelling hits Ukraine's Zaporizhzhia nuclear power plant | publisher=ABC |date= 12. august 2022| access-date=12. august 2022}}</ref>To af arbejderne på atomkraftværket har via sms fortalt BBC, at personalet er gidsler, og at beskydning har forhindret dem i at udføre deres normale arbejde.<ref>{{cite web|url=https://www.bbc.com/news/world-europe-62509638 | title=Zaporizhzhia nuclear workers: We're kept at gunpoint by Russians |author1=James Waterhouse | publisher=BBC |date= 12. august 2022| access-date=12. august 2022}}</ref> 14 skibe, der transporterer korn og majs, har med succes forladt ukrainske havne.<ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/world/europe/two-more-ships-depart-ukraine-turkeys-defence-ministry-2022-08-12/ | title=First export of wheat under U.N. deal as two more ships leave Ukraine| publisher=Reuters |date= 12. august 2022| access-date=12. august 2022}}</ref> === 13. august === Ukraine hævder at have ødelagt den sidste bro til Kakhovka vandkraftværket, som er den sidste bro for de russiske styrker til at komme ind eller ud af [[Kherson]].<ref>{{cite web|url=https://euroweeklynews.com/2022/08/13/ukrainian-forces-destroy-last-remaining-bridge-used-by-russian-military-in-kherson-region/ | title=Ukrainian forces destroy last remaining bridge used by Russian military in Kherson region| website=euroweeklynews.com| author1=Chris King |date= 13. august 2022| access-date=13. august 2022}}</ref> === 15. august === Ifølge oplysninger fra en kraftværksansat på Zaporizjzja-atomkraftværket, i [[Zaporizjzja oblast]], forværres situationen på stedet fortsat; Beskydningen af atomkraftværkets område sker nu konstant.<ref name=":62">{{Literatur |Autor=Thore Schröder, Katja Lutska |Titel=(S+) Kämpfe um das ukrainische AKW Saporischschja: »Es gibt fast ständig Beschuss, gerade wieder neben Reaktorblock eins« |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-08-15 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-kaempfe-um-akw-saporischschja-dann-haben-wir-hier-fukushima-a-a957a361-fd1f-4ba9-85d9-2d8a7ceaaed1 |hentet=2022-08-15}}</ref> === 16. august === Der er rapporteret om eksplosioner ved et våbenlager i landsbyen Maiske i Dzhankoi Raion i det nordlige Krim. To personer er kommet til skade. Russiske embedsmænd hævder, at det skyldtes en brand. En ukrainsk embedsmand sagde, at eksplosionerne var "demilitarisering i aktion". Jernbanetrafikken blev standset, og 2.000 mennesker blev evakueret.<ref>{{cite web|date=16. august 2022 |title=Ukraine war: Explosions rock Russian base in Ukraine's Crimea |agency=BBC |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-62560041 |access-date=16. august 2022}}</ref>Det russiske forsvarsministerium beskyldte eksplosionen for "sabotage".<ref>{{cite web|date=16. august 2022 |title=Plumes of smoke seen at Russian military airbase in Gvardeyskoye, Crimea -Kommersant |agency=Reuters |url=https://www.reuters.com/world/europe/plumes-smoke-seen-russian-military-airbase-gvardeyskoye-crimea-kommersant-2022-08-16/ |access-date=16. august 2022}}</ref> === 17. august === Russiske [[Federalnaja sluzjba bezopasnosti|FSB]] hævder, at den har brudt en sekspersoners celle i den islamiske gruppe [[Hizb ut-Tahrir]] op, og hævder, at dens handlinger var rettet fra Ukraine. Gruppen hævdes at have opereret i Dzhankoi og Jalta.<ref>{{cite web|date=16. august 2022|title= Russia says it has 'neutralised' Islamist cell in Crimea |url=https://www.reuters.com/world/europe/russia-says-it-has-neutralised-islamist-cell-crimea-2022-08-17/ |work=Reuters|access-date=17. august 2022}}</ref> Et russisk missil rammer en sovesal i [[Kharkiv]] og dræber syv civile og sårer 16 andre, ifølge byens borgmester og øverste militæradministrator.<ref>[https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/08/17/7363732/ Russians attack Kharkiv: residential building on fire, 7 killed | Ukrainska Pravda<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 18. august === [[Fil:Володимир Зеленський у Львові зустрівся з президентом Туреччини та генеральним секретарем ООН 26.jpg|thumb|Det trilaterale møde i Lviv]] Et trilateralt møde i [[Lviv]] blev afholdt mellem FN's generalsekretær [[António Guterres]], den tyrkiske præsident [[Recep Tayyip Erdoğan]] og den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]].<ref>{{cite web|last1=Graham-Harrison |first1=Emma |title=Russia to stage 'provocation' at nuclear plant, warns Ukrainian military |url=https://www.theguardian.com/world/2022/aug/18/un-chief-presidents-zelenskiy-erdogan-talks-ukraine-grain-nuclear-plant |access-date=19. august 2022 |work=the Guardian |date=18. august 2022 |language=en}}</ref> Emner diskuteret på mødet omfattede sikkerheden af Zaporizhzhia-atomkraftværket, korneksportaftalen og udveksling af krigsfanger.<ref>{{cite web|title=Erdogan says he discussed ways to end Ukraine conflict with Guterres, Zelenskiy |url=https://www.reuters.com/world/erdogan-says-he-discussed-ways-end-ukraine-conflict-with-guterres-zelenskiy-2022-08-18/ |access-date=19. august 2022 |work=Reuters |date=18. august 2022 |language=en}}</ref> === 19. august === Den amerikanske regering har annonceret sin 19. militærhjælpspakke til Ukraine til en værdi af omkring 775 millioner USD. Det omfatter 15 Boeing ScanEagle overvågningsdroner, HIMARS-raketter, 1.000 Javelin panserværnsmissiler, omkring 40 MRAP køretøjer, seksten 105 mm kanoner og flere HARM - missiler.<ref>{{cite web|date=20. august 2022|title= Drone Strikes Headquarters Of Russia's Black Sea Fleet In Ukraine's Occupied Crimea Region |url= https://www.aljazeera.com/news/2022/8/19/us-announces-775m-in-additional-ukraine-military-aid |author1= RFE/RL's Ukrainian Service |access-date=20. august 2022}}</ref> === 20. august === Den russiske Sortehavsflåde rapporterer, at en ukrainsk drone styrtede ind i taget på dens hovedkvarter i [[Sevastopol]], der blev ikke rapporteret om skader. Røg blev opdaget over bygningen; en embedsmand beskrev imidlertid sprængstofferne som "minimale". <ref>{{cite web|date=19. august 2022|title= US announces new $775m Ukraine military aid package |url= https://www.rferl.org/a/drone-strike-russia-black-sea-fleed-ukraine-crimea/31996886.html |access-date=20. august 2022}}</ref> === 21. august === I nærheden af Moskva blev Darya Dugina dræbt efter at en bombe sprængte hendes bil. Hun er datter af [[Aleksandr Dugin]], omtalt som "Putins hjerne", som kan have været det tilsigtede mål. Ukraine er blevet anklaget for dette angreb, men har officielt nægtet involvering og siger, at de ikke er en terroristisk stat.<ref>{{cite web|title=Russian intellectual Aleksandr Dugin is also commonly known as 'Putin's brain' |language=en |work=NPR.org |url=https://www.npr.org/2022/03/27/1089047787/russian-intellectual-aleksandr-dugin-is-also-commonly-known-as-putins-brain |access-date=13. april 2022}}</ref> === 22. august === Præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede dannelsen af Kyiv-initiativet, et regionalt samarbejde mellem flere central- og østeuropæiske lande. === 23. august === Ifølge den britiske militær efterretningstjeneste er russiske styrker "sandsynligvis" begyndt at bygge en pontonbro for at krydse Dnepr. Det siges at være i nærheden af den ubrugelige Antonivka-bro. Ifølge efterretningstjenesten har russerne brugt færgeforbindelser til at krydse floden i ugevis (efter at Antonivka-broen blev beskadiget).<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-News am Dienstag: Russland will zerstörte Dnipro-Brücke offenbar mit Pontons ersetzen |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-08-23 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-update-am-dienstag-russland-will-zerstoerte-dnipro-bruecke-offenbar-mit-pontons-ersetzen-a-80f1f805-a5e7-4323-a24a-93eb5d338017 |hentet=2022-08-23}}</ref> === 24. august === På den ukrainske uafhængighedsdag fordømte mere end 50 lande Ruslands invasion af Ukraine og opfordrede Den Russiske Føderation til at "ophøre med total tilsidesættelse af dets forpligtelser i henhold til international lov, herunder FN's charter, international humanitær ret og international menneskerettighedslov."<ref name=":24">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-153.html |titel=Liveblog: ++50 Länder verurteilten am ukrainischen Unabhängigkeitstag die Invasion Russlands ++ |dato=2022-08-24 |hentet=2022-08-24}}</ref> === 25. august === Efter at et flertal på 6,5 millioner ukrainere stemte i en digital afstemningsproces for at omdøbe gadenavne, der minder om russiske og sovjetiske personligheder og kommunistiske bagmænd, godkendte Kievs borgmester, Vitali Klitschko, omdøbningen af 95 sådanne på gader og pladser i hovedstaden. Blandt de fjernede gadenavne er dem, der er relateret til russiske byer.<ref name=":26">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-155.html |titel=Liveblog: ++ AKW Saporischschja vom Netz genommen ++ |sprog=de |hentet=2022-08-25}}</ref> === 26. august === Efter en aftale mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den hviderussiske diktator Alyaksandr Lukashenka er hviderussiske Sukhoi Su-24 kampfly blevet modificeret, så de kan bevæbnes med atomvåben.<ref name=":27">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/liveblog-ukraine-freitag-171.html |titel=Liveblog: ++ Belarus rüstet Kampfjets angeblich für Atomwaffen um ++ |sprog=de |hentet=2022-08-26}}</ref> === 27. august === Rusland har blokeret et udkast til den nukleare ikke-spredningstraktat, som er genstand for en femårig revision, over et afsnit, der refererer til Ukraine, der specifikt siger: "de kompetente ukrainske myndigheders tab af kontrol over sådanne steder som følge af de militære aktiviteter og deres dybtgående negative indvirkning på sikkerheden". Rusland hævdede, at sektionen manglede "balance", og at nogle paragraffer om traktaten var "åbenlyst politisk af natur".<ref>{{cite web|date=2022-08-27 |title=Russia blocks nuclear treaty agreement over Ukraine reference|work=BBC|url= https://www.bbc.com/news/world-us-canada-62699066 |access-date=2022-08-27}}</ref> === 28. august === Ifølge det amerikanske forsvarsministerium øger USA produktionen af [[M142 HIMARS]] og GMLRS-raketter for at hjælpe Ukraine.<ref>{{cite web|author1= Photo of Micheal Kurt Micheal Kurt| date=2022-08-28 |title=U.S. Pentagon Official: Increasing HIMARS Production to Assist Ukraine|work=technotrenz.com|url= https://technotrenz.com/news/u-s-pentagon-official-increasing-himars-production-to-assist-ukraine-2163468.html|access-date=2022-08-29}}{{Dødt link|date=november 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> === 29. august === Ukraine har angiveligt indledt en modoffensiv i syd.<ref>{{cite web|author1= Andrea Shalal|author2= Max Hunder| date=2022-08-29 |title= Ukraine says it has begun counter-offensive to retake Russian-held south|url=https://www.reuters.com/world/europe/shelling-near-ukraine-nuclear-plant-fuels-disaster-fears-russia-pounds-donbas-2022-08-29/|access-date=2022-08-29}}</ref>Den ukrainske regering sagde, at dens militær havde "brudt Ruslands første forsvarslinje nær Kherson", mens det ukrainske militær også hævdede at have ramt en russisk militærbase i Kherson-regionen, selvom denne påstand stadig ikke er bekræftet.<ref>{{cite web|author= Daniel Berehulak| date=2022-08-29 |title= Ukraine announces offensive operations across the south.|url=https://www.nytimes.com/live/2022/08/29/world/ukraine-russia-war-news#ukraine-announces-offensive-operations-across-the-south|access-date=2022-08-29}}</ref> === 30. august === Ukraine hævder at have brugt falske HIMARS-systemer af træ for at snyde russerne. Dette kan forklare russiske påstande om at have ødelagt flere HIMARS-systemer. En amerikansk diplomat har bemærket, at russiske kilder har hævdet, at mere HIMARS er ødelagt, end USA har sendt. En anden amerikansk embedsmand i Pentagon har bekræftet, at ingen HIMARS er blevet ødelagt endnu.<ref>{{cite web|author1=John Hudson| date=2022-08-30 |title= Ukraine lures Russian missiles with decoys of U.S. rocket system|newspaper=The Washington Post|url=https://www.washingtonpost.com/world/2022/08/30/ukraine-russia-himars-decoy-artillery/|access-date=2022-08-30}}</ref> === 31. august === Ifølge det britiske [[Forsvarsministeriet (Storbritannien)|MoD]] trængt de ukrainske styrker den russiske "frontlinje et stykke tilbage nogle steder", på grund af, at Ukraine "udnytter et relativt tyndt holdt russisk forsvar".<ref>{{cite web|date=2022-08-31 |title= Ukraine live briefing: Ukraine may have pierced ‘thinly held’ Russian lines in south; IAEA to Zaporizhzhia |author=Annabelle Timsit and Katerina Ang| url=https://www.washingtonpost.com/world/2022/08/31/russia-ukraine-war-latest-updates/ |access-date=2022-08-31}}</ref> == September 2022 == === 1. september === [[Det Internationale Atomenergiagentur|IAEA]] var på vej til at besøge Zaporizhzhia-atomkraftværket, men deres rute var udsat for beskydning; en af de to operationelle reaktorer blev taget offline på grund af beskydningen. Senere på dagen ankom IAEA-inspektørerne til kraftværket.<ref>{{cite web|date=1. september 2022 |title=UN inspectors finally reach Ukraine nuclear plant after shelling and emergency shutdown of reactor |website=[[CNBC]] |url=https://www.cnbc.com/2022/09/01/russia-tries-to-restore-supply-lines-in-southern-ukraine-north-korea-could-send-workers-to-rebuild-the-donbas.html |access-date=1. september 2022}}</ref> === 2. september === Ifølge deres egne udsagn ødelagde de ukrainske væbnede styrker fem ammunitionslagre tilhørende de russiske væbnede styrker i [[Kherson oblast]] og et i byen [[Melitopol]].<ref>{{cite web|author=n-tv NACHRICHTEN |url=https://www.n-tv.de/politik/Russland-haelt-Journalisten-von-AKW-Saporischschja-fern-article23562514.html |titel=Russland hält Journalisten von AKW Saporischschja fern |sprog=de |hentet=2022-09-02}}</ref> === 3. september === Det britske [[Forsvarsministeriet (Storbritannien)|MoD]] sagde i sin seneste opdatering den 3. september, at der er tre hovedfremstød fra de ukrainske styrker ind i Kherson Oblast. De lokale medier rapporterede om skud tæt på centrum af [[Kherson]]. Ukraine har også ødelagt pontonbroer brugt af de russiske styrker.<ref>{{cite web|title=Ukraine 'exploiting poor Russian leadership' in new offensive, says UK |url= https://www.standard.co.uk/news/world/ukraine-war-russia-military-leadership-kherson-offensive-mod-latest-update-putin-b1022899.html |work=Evening Standard|date=3. september 2022 |access-date=3. september 2022 }}</ref> === 4. september === Atomkraftværket Zaporizhzhia ved [[Enerhodar]], er blevet afskåret fra sin hovedstrømledning, med kun en reserveledning i drift, som leverer strøm til nettet. Kun én af de seks reaktorer er fortsat i drift.<ref>{{cite web|title= Update 97 – IAEA Director General Statement on Situation in Ukraine |url= https://www.iaea.org/newscenter/pressreleases/update-97-iaea-director-general-statement-on-situation-in-ukraine |date=3. september 2022 |access-date=4. september 2022 }}</ref> === 5. september === Forberedelserne til endnu en tilsyneladende "folkeafstemning" (om indlemmelsen af [[Kherson oblast]] i Den Russiske Føderation) er blevet standset under henvisning til sikkerhedssituationen i denne region.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-krieg-199.html |titel=Ukraine-Krieg: Vorbereitungen für Abstimmung in Cherson gestoppt |dato=2022-09-05 |sprog=de |hentet=2022-09-05}}</ref> === 6. september === Ifølge den amerikanske efterretningstjeneste har Rusland bestilt omkring en million artillerigranater fra Nordkorea. Det er ifølge efterretningstjenesten et tegn på, at den russiske økonomi ikke kan producere erstatninger for den brugte ammunition hurtigt nok. <ref>Nytimes.com: ''[https://www.nytimes.com/2022/09/05/us/politics/russia-north-korea-artillery.html?smid=nytcore-ios-share&referringSource=articleShare Russia Is Buying North Korean Artillery, According to U.S. Intelligence]''</ref> === 8. september === En højtstående chef for de pro-russiske separatister i Donetsk, Alexander Khodakovsky, sagde, at der ikke er fundet beviser eller dokumenter, der understøtter Ruslands påstande om, at Ukraine planlagde et angreb på Rusland. Ifølge den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]], der mødte USA's udenrigsminister [[Antony Blinken]] i [[Kiev]] den 8. september, har ukrainske styrker siden 1. september generobret et område på mere end 1.000 kvadratkilometer.<ref name=":41">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-krieg-donnerstag-105.html |titel=Liveblog: ++ Weitere Einreisebeschränkungen für Russen ++ |sprog=de |hentet=2022-09-09}}</ref> === 9. september === Ifølge russiske rapporter "evakuerer" russiske tropper den ukrainske civilbefolkning fra byerne [[Izjum]], [[Kupjansk]] og Velykyi Burluk på grund af de ukrainske væbnede styrkers offensiv i nærheden af byerne.<ref>{{cite web|url=https://www.handelsblatt.com/dpa/wirtschaft-russische-besatzer-evakuieren-weitere-orte-in-region-charkiw/28672848.html |arkivurl=https://web.archive.org/web/20220909181712/https://www.handelsblatt.com/dpa/wirtschaft-russische-besatzer-evakuieren-weitere-orte-in-region-charkiw/28672848.html |arkivdato= 9. september 2022 |titel=Wirtschaft: Russische Besatzer evakuieren weitere Orte in Region Charkiw |sprog=de |hentet=2022-09-09}}</ref> === 10. september === I løbet af sin modoffensiv i [[Kharkiv oblast]] generobrede Ukraine de strategisk vigtige byer Kupjansk, Izjum og [[Lyman (by)|Lyman]] fra Rusland og brød igennem frontlinjen flere steder.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-krieg-samstag-101.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Selenskyj will Saporischschja demilitarisieren ++ |sprog=de |hentet=2022-09-10}}</ref> Serhiy Hajdaj, den ukrainske militærguvernør i den stort set russisk-besatte [[Luhansk oblast]], udtalte, at ukrainske militærenheder var rykket frem til byen [[Lysytjansk]], som i juli 2022 var den sidste større by i Luhansk oblast, der blev erobret af den russiske hær. <ref>{{cite web|author=Team News, Alexander Schmalz |url=https://www.berliner-zeitung.de/news/ukraine-russische-armee-verkuendet-rueckzug-in-charkiw-li.265724 |titel=Wendepunkt in der Ukraine? Russische Armee verkündet „Rückzug“ aus Charkiw |sprog=de |hentet=2022-09-10}}</ref> === 11. september === Offensiven af de ukrainske væbnede styrker i Kharkiv oblast fortsatte med at udfolde sig. Nord for Kharkiv har russiske tropper trukket sig tilbage fra grænsebyen Kosatscha Lopan. De ukrainske styrker havde generobret i alt 3.000 kvadratkilometer i Kharkiv Oblast, især i den sydøstlige del af oblasten <ref name=":45">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-kupjansk-charkiw-isjum-107.html |titel=Gegenoffensive im Osten und Süden: Ukraine rückt offenbar weiter vor |sprog=de |hentet=2022-09-11}}</ref> Russiske raketangreb på kritisk infrastruktur i Kharkiv og Donetsk oblasterne førte om aftenen til strømafbrydelser. Der var også rapporter om strøm- og vandafbrydelser fra Sumy, Dnipropetrovsk, Poltava, Zaporizhia og Odessa oblasterne.<ref>{{Literatur |Titel=Krieg in Osteuropa: Ukraine meldet großflächigen Stromausfall im Osten des Landes |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-09-12 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-kiew-meldet-grossflaechigen-strom-ausfall-im-osten-a-9f1c4da1-fa99-4379-8e1c-b08751b4bb2b |hentet=2022-09-12}}</ref> === 12. september === Den ukrainske sydkommando rapporterer generobringen af 500 km² i Kherson oblast.<ref name=":46">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-krieg-montag-105.html |titel=Ukraine-Liveblog: +Russen ohne Menschenrechtskonvention + |sprog=de |hentet=2022-09-12}}</ref> Den britiske militære efterretningstjeneste vurderer, at i lyset af det ukrainske militærs succeser forværres de russiske troppers tab af tillid til deres egen ledelse, og at de russiske væbnede styrker i Ukraine er tvunget til at træffe "defensive foranstaltninger". Efterretningerne opsummerer, at "de ukrainske væbnede styrkers hurtige succeser har en betydelig indvirkning på Ruslands overordnede operationelle planer".<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/defencehq/status/1569188296680415232/photo/1 |titel=https://twitter.com/defencehq/status/1569188296680415232/photo/1 |sprog=de |hentet=2022-09-12}}</ref> === 13. september === De ukrainske væbnede styrker meddelte, at frontlinjen i [[Kherson oblast]] var rykket 12 km fremad, og at 500 km² inklusive 13 bosættelser var blevet genoprettet.<ref>https://www.bbc.com/russian/news-62880057</ref> === 14. september === Den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] rejser til [[Izjum]], som netop var blevet generobret.<ref>{{cite web|url=https://www.berliner-zeitung.de/news/ukraine-selenskyj-reist-nach-offensive-in-zurueckeroberte-stadt-isjum-li.266990 |titel=Ukraine: Selenskyj reist nach Offensive in zurückeroberte Stadt Isjum |værk=[[Berliner Zeitung]] |sprog=de |dato=2022-09-14 |hentet=2022-09-14}}</ref> === 15. september === Ifølge det ukrainske politi blev der i Izjum fundet en massegrav med mere end 440 lig, med civile og ukrainske soldater. <ref>{{cite web|url=https://news.sky.com/story/mass-burial-site-containing-440-graves-found-in-izyum-after-city-liberated-by-ukrainian-forces-12698332 |titel='Mass burial site containing 440 graves' found in Izyum after city liberated by Ukrainian forces |sprog=en |hentet=2022-09-15}}</ref> Maria Zakharova , talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, advarer om, at USA krydser en "rød linje" i sagen om langrækkende [[Interkontinentalt ballistisk missil|missilforsyninger]] til Ukraine. I dette tilfælde ville USA ifølge Rusland blive den direkte part i konflikten i Ukraine.<ref name=":51">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-159.html |titel=L<iveblog: ++ Staatsduma erwägt Vernehmung von Schoigu ++ |sprog=de |hentet=2022-09-15}}</ref> === 16. september === Ifølge skøn fra den britiske militære efterretningstjeneste mangler de russiske væbnede styrker unge officerer. Som følge heraf skærer de russiske militærakademier ned på kadetuddannelseskurser og fremrykker eksamensdatoer, så kandidater kan udsendes til Ukraine så hurtigt som muligt..<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/defencehq/status/1570640393372311554/photo/1 |titel=https://twitter.com/defencehq/status/1570640393372311554/photo/1 |sprog=de |hentet=2022-09-16}}</ref> === 17. september === Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste har russiske styrker i lyset af det ukrainske militærs fortsatte offensive indsats på grænsen til [[Luhansk oblast]] bygget en ny "forsvarslinje" mellem floden [[Oskol]] og byen Svatove, 160 km nordvest for Luhansk, og dermed ikke kunne holde forsvaret af Oskil.<ref>{{cite web|author=url=https://www.focus.de/politik/ausland/kriegsverlauf-in-der-ukraine-im-ticker-london-unklar-ob-russland-die-neue-verteidigungslinie-halten-kann_id_52139887.html |titel=Ukraine schlägt auch in Donezk zurück und befreit mehrere Dörfer |sprog=de |hentet=2022-09-17}}</ref> I den sidste uge har der været gentagne rapporter om partisan- og modstandsaktiviteter fra befolkningen i Luhansk oblast. Tilsyneladende af denne grund slukkede besættelsesmyndighederne i "[[Folkerepublikken Lugansk]]" det mobile internet i hele området i dagene før, og den 17. september også for kabelinternettet.<ref>{{cite web|author=Iryna Balachuk (Ukrajinska Prawda) |url=https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/09/17/7367870/ |titel=Russians gather troops in Svatove area and build fortifications in Luhansk Oblast – Head of Oblast Military Administration |sprog=en |hentet=2022-09-17}}</ref> === 18. september === De ukrainske regionale guvernører i Kharkiv, Mykolaiv og Dnipropetrovsk oblasterne sagde, at flere byer (inklusive [[Izjum]], [[Tjuhujiv]], [[Mykolajiv]] og [[Nikopol (Ukraine)|Nikopol]]) blev beskudt af russiske styrker og ramte bolig- og kommercielle bygninger, et hospital, tankstationer og produktionsanlæg, og civile blev dræbt. Den britiske militære efterretningstjeneste konkluderer, at russiske styrker i de sidste syv dage midt i svigt ved fronten har øget deres afstandsmissilangreb på "civil infrastruktur". Ifølge efterretningstjenesten giver angrebene ingen umiddelbar militær gevinst, men har til formål at underminere befolkningens og den ukrainske regerings moral.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-zivileziele-gefechte-waffen-101.html |titel=Verändert Russland seine Taktik in der Ukraine? |sprog=de |hentet=2022-09-18}}</ref><ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-195.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Russischer Folterkeller entdeckt? ++ |sprog=de |hentet=2022-09-18}}</ref> === 19. september === Ved middagstid den 19. september rapporterede den ukrainske hær, at den lille by Yarova, øst for [[Svjatohírsk]], som blev erobret den 12. september og også på den nordlige bred af floden [[Donets]], var blevet generobret. Om eftermiddagen rapporterede de også om erobringen af den lille by Bilohorivka længere mod øst.<ref>[https://www.dw.com/de/ukraine-aktuell-entsetzen-über-angriff-auf-dorfschule/a-61727434 Ukraine aktuell: Entsetzen über Angriff auf Dorfschule], DW, 9. Mai 2022</ref> === 20. september === I de besatte områder havde såkaldte "borgerkomitéer", påståede græsrodsbevægelser, opfordret til "folkeafstemning" om optagelse i Rusland. De lokale magthavere efterkom straks denne anmodning og bekendtgjorde at "folkeafstemningen" skulle finde sted i samme uge. === 21. september === Præsident Putin annoncerede den 21. september en delvis mobilisering af Rusland med øjeblikkelig virkning. Den russiske forsvarsminister sagde, at 300.000 reservister gradvist vil blive indkaldt. <ref>{{cite web|url=https://www.spiegel.de/ausland/ukrainekrieg-putin-verkuendet-teilmobilmachung-a-7d898e83-62a3-4782-9d3e-c8795145cb47 |titel=Putin ordnet sofortige Teilmobilmachung an |dato=21-09-2022 |hentet=21. september 2022}}</ref> === 23. september === Den 23. september begyndte "folkeafstemningerne" om, hvorvidt de skulle tilslutte sig Rusland, i de delvist russisk-besatte ukrainske Kherson og Zaporizhia oblaster, samt i separatistrepublikkerne Donetsk og Luhansk.<ref>{{cite web|author=AFP-Agence France Presse |url=https://www.barrons.com/news/russia-s-annexation-referendums-start-in-occupied-ukraine-agencies-01663910706 |titel=Russia's Annexation Referendums Start In Occupied Ukraine: Agencies |sprog=en-US |hentet=2022-09-23}}</ref> === 24. september === Ifølge den ukrainske præsidentrådgiver Mychajlo Podoljak, er mere end 1.200 bosættelser blevet ødelagt som følge af krigen siden februar 2022. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/interview-podoljak-101.html |titel=Selenskyj-Berater: "Propagandaaktion namens 'Referendum'" |sprog=de |hentet=2022-09-25}}</ref> [[The New York Times|New York Times]] rapporterede den 24. september, at russiske militære ledere i Kherson havde anmodet om et velordnet tilbagetog over [[Dnepr]]. Præsident Putin tillod ikke dette. The Times henviste til en vurdering fra amerikanske tjenester.<ref>[https://www.nytimes.com/2022/09/23/us/politics/putin-ukraine.html As Russian Losses Mount in Ukraine, Putin Gets More Involved in War Strategy], New York Times, 24. September 2022</ref> === 25. september === Ifølge Meduza, den russiske tosproglige internetavis i Letland, der citerer tal fra [[Federalnaja sluzjba bezopasnosti|FSB]], har 261.000 mænd forladt Rusland, siden den delvise mobilisering blev erklæret den 21. september 2022.<ref>{{cite web|url=https://meduza.io/en/news/2022/09/25/russian-security-services-count-more-than-260-000-men-fleeing-russia |titel=Russian security services count more than 260,000 men fleeing Russia |værk=meduza |sprog=en |hentet=2022-09-26}}</ref> === 26. september === Den russiske oligark Jevgenij Prigozjin, en nær allieret med Vladimir Putin, indrømmer for første gang offentligt, at han grundlagde Wagnergruppen, et privat militærfirma anklaget for krigsforbrydelser på steder, hvor det var baseret. Prigozhin har tidligere nægtet enhver involvering i organisationen. <ref>{{cite web|url=https://www.theguardian.com/world/2022/sep/26/putin-ally-yevgeny-prigozhin-admits-founding-wagner-mercenary-group |titel=Putin ally Yevgeny Prigozhin admits founding Wagner mercenary group |dato=2022-09-26 |sprog=en |hentet=2022-09-27}}</ref> === 27. september === De falske folkeafstemninger afholdt af de russiske besættelsesmyndigheder på ukrainsk territorium sluttede.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/scheinreferenden-russland-ukraine-101.html |titel=Scheinreferenden: Russland meldet hohe Zustimmung zu Annexion |sprog=de |hentet=2022-09-27}}</ref> Ifølge deres egne udsagn har de ukrainske væbnede styrker generobret landsbyen Pisky-Radkivski i [[Kharkiv oblast]]. Generobringen af det strategisk vigtige jernbaneknudepunkt Kupjansk-Wuslovy i Kharkiv oblast, som ifølge ukrainske oplysninger blev beskudt af russiske styrker, blev også indirekte bekræftet.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-167.html |titel=Liveblog: ++ Hoher Anstieg bei EU-Einreisen russischer Bürger ++ |sprog=de |hentet=2022-09-27}}</ref> === 28. september === Ifølge besættelsesmyndighederne stemte 99,23 procent af vælgerne ved de falske folkeafstemninger i [[Donetsk oblast]] for foreningen med Rusland, i [[Luhansk oblast]] 98,42 procent og i [[Zaporizjzja oblast]] 93,11 procent og i [[Kherson oblast]] 87,05 procent. <ref>''[https://www.tagesschau.de/ausland/europa/scheinreferenden-russland-ukraine-103.html "Referenden" beendet: Alle Regionen sollen für Anschluss gestimmt haben.]'' In: ''tagesschau.de.'' 28. September 2022, abgerufen am 28. September 2022.</ref> Ifølge en ukrainsk menneskerettighedsorganisation har de russiske myndigheder i de ukrainske områder, der er besat af russiske styrker, startet tvangsindkaldelse af ukrainere efter Ruslands mobilisering.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/zwangsrekrutierung-russland-ukraine-101.html |titel=Russisch besetzte Gebiete: Berichte über Zwangsrekrutierungen |sprog=de |hentet=2022-09-28}}</ref> === 29. september === Den følgende dag meddelte den russiske regering, at de ukrainske regioner, hvor der tidligere havde fundet falske folkeafstemninger sted, ville blive "indlemmet" i russisk territorium. Ifølge regeringens talsmand Dmitry Peskov vil Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrive en aftale den 30. september om at inkludere regionerne i Den Russiske Føderation.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/annexion-scheinreferenden-zeremonie-101.html |titel=Putin will Annexion ukrainischer Gebiete am Freitag verkünden |sprog=de |hentet=2022-09-29}}</ref> === 30. september === Efter en tv-transmitteret eftermiddagstale af den russiske præsident Vladimir Putin til en ceremoniel sammenkomst i Kreml, underskrev Putin og de russiske administratorer af de russisk-holdte ukrainske områder traktater, der annekterer [[Kherson oblast]], [[Zaporizjzja oblast]], [[folkerepublikken Lugansk]] og [[folkerepublikken Donetsk]] til at være en del af Rusland.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-183.html |titel=Liveblog: ++ Norwegen verschärft Grenzkontrollen ++ |sprog=de |hentet=2022-09-30 |kommentar=Videoübertragung der Ansprache im Originalton: https://www.youtube.com/watch?v=XDdHRGcbffo}}</ref> Ifølge ukrainske og russiske rapporter fortsatte ukrainske tropper med at vinde terræn på [[Kharkiv]]-fronten og omringede russiske enheder i [[Lyman (by)|Lyman]]. <ref>{{Literatur |Titel=Russland-Ukraine-News am Freitag: USA verhängen wegen Annexion weitere Sanktionen gegen Russland |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-09-30 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-news-ukraine-kesselt-strategisch-wichtige-stadt-in-donezk-ein-a-0fb68964-759a-4bb7-8106-5ddf76ae61f6 |hentet=2022-09-30}}</ref> == Oktober 2022 == === 1. oktober === Ukraine har generobret Lyman, hvor over 5.000 russiske soldater blev omringet. De russiske tropper var i stand til at trække sig tilbage fra Lyman. <ref>{{cite web|url=https://www.bbc.co.uk/news/live/world-europe-63100522 |titel=Ukraine war latest: Russian troops pull out of key east Ukraine town - Russian defence ministry |sprog=en-gb |hentet=2022-10-01}}</ref> === 2. oktober === Den 2. oktober brød ukrainske tropper gennem det russiske forsvar i Kherson oblast langs den vestlige bred af af floden [[Dnepr]] og vandt efterfølgende territorium. Erobringen af landsbyerne Khreshchenivka og Solota Balka er dokumenteret.<ref>{{cite web|author=David Axe |url=https://www.forbes.com/sites/davidaxe/2022/10/02/ukrainian-forces-are-advancing-in-southern-ukraine/ |titel=Ukrainian Forces Are Advancing In Southern Ukraine |sprog=en |hentet=2022-10-03}}</ref> Ifølge den ukrainske regering blev blev den 2. oktober også landsbyerne Archanhelske og Myrolyubiwka tilbageerobret.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-181.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Siedlungen in Region Cherson zurückerobert ++ |sprog=de |hentet=2022-10-03}}</ref> [[Fil:UK-MOD-Ukraine-2022-10-03.jpg|thumb|[[Forsvarsministeriet (Storbritannien)|UK MoD]] situationsbillede den 3. oktober 2022]] === 3. oktober === Ved middagstid rapporterede den ukrainske hær at kommunen Borowa øst for floden Oskol i Kharkiv oblast var blevet generobret, hvilket betød en hurtig fremrykning af den ukrainske modoffensiv, sandsynligvis fra landsbyen Pisky-Radkiwski, som blev generobret for et par dage siden.<ref>{{cite web|author=Roman Petrenko (Ukrajinska Prawda) |url=https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/10/3/7370187/ |titel=Ukrainian Armed Forces liberate village of Borova in Kharkiv Oblast |sprog=en |hentet=2022-10-03}}</ref> === 4. oktober === Ukrainske styrker fortsatte deres territoriale gevinster med deres offensiver i øst og syd. I syd, i [[Kherson oblast]], trak de russiske tropper sig i vid udstrækning tilbage mod syd på en linje mellem landsbyen Davydiv Brid ved floden [[Inhulets]], som var blevet kæmpet om i to måneder, og landsbyen Dudchany ved floden [[Dnepr]].<ref name="Z00410">Zeit Online: ''[https://www.zeit.de/politik/ausland/2022-10/ukraine-ueberblick-cherson-befreiung-wolodymyr-selenskyj-wladimir-putin-verhandlungen Ukraine-Überblick: Ukraine rückt im Süden vor, Selenskyj verbietet Gespräche mit Putin]'', 4. Oktober 2022</ref> === 5. oktober === Den russiske præsident Vladimir Putin underskrev loven om formel annektering og beordrede konfiskation af atomkraftværket Zaporizhia. <ref>{{Literatur |Autor=Guy Faulconbridge, Felix Light |Titel=Kremlin says annexation and retreat are not a contradiction amid Ukrainian successes |Sammelværk=Reuters |dato=2022-10-05 |Online=https://www.reuters.com/world/europe/russias-putin-signs-law-annexing-four-ukrainian-regions-2022-10-05/ |hentet=2022-10-05}}</ref> === 6. oktober === Rusland rapporterer erobringen af landsbyen Saytseve i [[Donetsk oblast]].<ref name=":10">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-167.html |titel=Liveblog: ++ Russland meldet Einnahme von Siedlung in Donezk ++ |sprog=de |hentet=2022-10-06}}</ref> Ukrainske væbnede styrker udgav videooptagelser, der viser ukrainske tropper, der befrier bosættelsen Hlushkivka i det østlige [[Kharkiv oblast]]. <ref>[https://liveuamap.com/de/2022/6-october-ukrainian-military-liberated-hlushkivka-of-kharkiv Das ukrainische Militär befreite Hlushkivka in der Region Charkiw Kharkiv - Karte des Krieges in der Ukraine - Ukraine Nachrichten auf der Karte - liveuamap.com/de<!-- Botgenereret titel -->]</ref> De enorme mængder ammunition, som de russiske væbnede styrker efterlod, og som blev fundet under den ukrainske modoffensiv, gjorde det muligt at genopbygge Ukraines næsten udtømte ammunitionslagre, især med hensyn til artillerigranater.<ref name=":03">{{Literatur |Autor=Yaroslav Trofimov {{!}} Photographs by Manu Brabo for The Wall Street Journal |Titel=Ukraine’s New Offensive Is Fueled by Captured Russian Weapons |Sammelværk=Wall Street Journal |dato=2022-10-05 |ISSN=0099-9660 |Online=https://www.wsj.com/articles/ukraines-new-offensive-is-fueled-by-captured-russian-weapons-11664965264 |hentet=2022-10-07}}</ref> === 7. oktober === Den britiske militære efterretningstjeneste oplyser, at størstedelen af de ukrainske kampvogne, der er i tjeneste, nu er erobrede russiske køretøjer. <ref>{{cite web|url=https://www.n-tv.de/politik/London-Ukrainer-nutzen-groesstenteils-erbeutete-Panzer-article23635055.html |titel=London: Ukrainer nutzen größtenteils erbeutete Panzer |værk=n-tv.de |dato=2022-10-07 |hentet=2022-10-07}}</ref> === 8. oktober === I dag klokken 06.17 er der på vejdelen af broen til Krim eksploderet en bilbombe som satte fire til syv tankvogne, der med tog skulle til Krim, i brand. To brofag er delvist kollapset. De russiske myndigheder oplyser, at man har indstillet trafikken over broen, og at man arbejder på at indsætte færger. <ref>{{cite web|title= WATCH: The Crimean Bridge, which connects Russia and Crimea, is on fire and has partially collapsed |url=https://twitter.com/bnonews/status/1578607621099380736 |access-date=2022-10-08 |website=Twitter |language=en}}</ref> === 9. oktober === Ukraine har ifølge egne udsagn generobret syv byer i [[Luhansk oblast]], som stort set er besat af Rusland. Disse omfattede landsbyerne Nowoljubivka og Hrekivka, sagde den ukrainske administrationschef for Luhansk, Serhiy Hajdaj. Disse to og en mere tilhører bosættelseskommunen Krasnorichenske , Swatove Raion, vest for [[Kreminna]] - Svatove-vejen, fire andre bosættelser hører til bosættelseskommunen Kolomyichycha, vest for Svatove, inklusive Stelmakhivka, som blev generobret den 9. oktober.<ref>{{cite web|author=yahoo!news |url=https://news.yahoo.com/ukrainian-army-liberates-another-settlement-154700999.html |titel=Ukrainian army liberates another settlement in Luhansk Oblast |sprog=en |hentet=2022-10-09}}</ref> === 10. oktober === Ifølge den ukrainske regering blev elleve vigtige infrastrukturanlæg i hovedstaden Kiev og otte andre regioner beskadiget af russiske luftangreb mandag morgen. Det ukrainske militær sagde, at deres luftforsvar havde opsnappet 43 af 83 missiler, som Rusland siges at have affyret om morgenen den 10. oktober.<ref>{{cite web|url=https://www.n-tv.de/politik/Russland-nimmt-ukrainische-Staedte-unter-Beschuss-article23639594.html |titel=Russland nimmt ukrainische Städte unter Beschuss |værk=n-tv.de |dato=2022-10-10 |hentet=2022-10-10}}</ref> === 11. oktober === Det første tyske IRIS-T SLM luftforsvarssystem blev overdraget til det ukrainske militær.<ref>{{cite web|url=https://www.n-tv.de/politik/Ukraine-erhaelt-erste-deutsche-IRIS-T-Luftabwehr-article23643719.html |titel=Ukraine erhält erste deutsche IRIS-T-Luftabwehr |værk=n-tv.de |dato=2022-10-11 |hentet=2022-10-11}}</ref> Rusland listede [[Meta Platforms]], som inkluderer [[Instagram]], [[Facebook]] og [[WhatsApp]], som en "terrorist og ekstremistisk" gruppe.<ref>{{cite web|url=https://www.aljazeera.com/news/2022/10/11/russia-adds-meta-to-list-of-terrorist-and-extremist-groups |titel=Russia adds Meta to list of ‘terrorist and extremist’ groups |sprog=en |hentet=2022-10-12}}</ref> === 12. oktober === [[Fil:United Nations General Assembly resolution ES-11 L.5 vote.svg|thumb|FN's generalforsamlings resolution om den russiske annektering af 12. oktober 2022]] FN's generalforsamling vedtog en resolution, der fordømmer Ruslands "forsøg på ulovlig annektering" af ukrainsk territorium. Af de 193 medlemmer stemte 143 for resolutionen, hvor kun Hviderusland , Nicaragua , Nordkorea , Rusland og Syrien stemte imod. 35 stater, herunder Kina, Indien, Pakistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan, som er medlemmer af [[Shanghai Cooperation Organisation]], undlod at stemme; Ligesom 9 andre lande deltog det nye SCO-medlem Iran ikke i afstemningen.<ref>{{cite web|url=https://www.aljazeera.com/news/2022/10/12/un-condemns-russias-move-to-annex-parts-of-ukraine |titel=UN condemns Russia’s move to annex parts of Ukraine |sprog=en |hentet=2022-10-13}}</ref> Ukraine var i stand til at befri yderligere fem bosættelser i [[Kherson oblast]].<ref>[https://www.theguardian.com/world/2022/oct/12/ukraine-gains-kherson-air-defences-iris-t-germany Ukraine claims gains near Kherson as Nato allies send air defence systems], The Guardian, 12. Oktober 2022</ref> Rusland sagde, at det havde anholdt fem russere og tre ukrainere og armeniere) på grund af [[Krimbroen|Krim-broeksplosionen]].<ref>{{cite web|url=https://english.alarabiya.net/News/world/2022/10/12/Russia-detains-eight-suspects-over-Crimea-bridge-blasts |titel=Russia detains eight suspects over Crimea bridge blasts |dato=2022-10-12 |sprog=en |hentet=2022-10-13}}</ref> === 13. oktober === Ifølge en rapport fra den ukrainske generalstab udgivet af The Kyiv Independent har den russiske hær standset offensive forsøg på dele af Donetsk-fronten på grund af ekstremt lav moral, med hyppige deserteringer og ulydige ordrer.<ref>Telekom Nachrichten: [https://www.t-online.de/nachrichten/ukraine/id_100065672/donezk-russische-armee-soll-angriffs-offensive-teilweise-einstellen.html Bericht: Russische Armee soll Angriffe teilweise einstellen.] 13. 10. 2022.</ref> === 15. oktober === Elleve mennesker blev dræbt og 15 andre såret, efter at to skytter åbnede ild mod en gruppe frivillige på en russisk militær træningsplads i Soloti, [[Belgorod oblast]], nær grænsen til Ukraine. De to angribere blev dræbt under hændelsen.<ref>{{Cite news |title= Belgorod shooting: Gunmen kill 11 in attack on Russian trainee soldiers |url= https://www.bbc.com/news/world-europe-63273599 |author= Elsa Maishman |date=2022-10-15 |access-date=2022-10-16 |publisher=BBC}}</ref> === 16. oktober === Ifølge Washington Post og iranske kilder forbereder Iran ikke kun yderligere leverancer til Rusland af de tidligere brugte Shahed 136- droner, men også af de hurtigere og mere destruktive Arash-2- droner samt Fateh-110 ballistiske missiler og deres efterfølger Zolfaghar. <ref>{{cite web|url=https://www.washingtonpost.com/national-security/2022/10/16/iran-russia-missiles-ukraine/ |titel=Iran plans to send missiles, drones to Russia for Ukraine war, officials say |dato=2022-10-16 |sprog=en |hentet=2022-10-16}}</ref> [[Fil:Kyiv after Russian drone attack, 2022-10-17 (13).jpg|thumb|Et ødelagt hus i Kyiv]] === 17. oktober === Ukrainske embedsmænd hævdede at have fundet vrag af flere HESA Shahed 136 kamikaze-droner, som ramte Kyiv og forårsagede tre til fire eksplosioner og dræbte mindst 4 mennesker, ifølge byens borgmester, Vitali Klitschko.<ref>{{cite web|title= Ukraine war: Multiple explosions in Kyiv as Ukraine reports kamikaze drone strikes |url= https://www.bbc.com/news/uk-63280523 |last=Maishman |first=Elsa |date=2022-10-17 |access-date=2022-10-17 |work=BBC News}}</ref><ref>{{Cite news |title= Russian "Kamikaze Drones" Strike Kyiv: Ukraine |url= https://www.thedefensepost.com/2022/10/17/russian-kamikaze-drones-strike-kyiv/ |author= Staff Writers |date=2022-10-17 |access-date=2022-10-17 |publisher=Defense Post}}</ref><ref>{{Cite news |title= Ukraine war: Kyiv attacked by "kamikaze" drones |url= https://www.bbc.com/news/uk-63280523 |date=2022-10-17 |access-date=2022-10-17 |work=BBC News}}</ref> Den Europæiske Union oprettede Den Europæiske Unions militære bistandsmission Ukraine (EUMAM Ukraine), en særlig militær mission til at træne de ukrainske væbnede styrker på EU-medlemsstaternes territorium.<ref>{{cite web|url=https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2022/10/17/ukraine-eu-sets-up-a-military-assistance-mission-to-further-support-the-ukrainian-armed-forces/ |titel=Ukraine: EU sets up a military assistance mission to further support the Ukrainian Armed Forces |sprog=en |hentet=2022-10-17}}</ref> === 18. oktober === Rusland affyrede tre raketter mod infrastrukturen i Sumy og affyrede 300 gange i regionen på én dag og dræbte fem mennesker. I Mykolaiv blev der beskudt solsikkeoliebeholdere, der skulle eksporteres, og en to-etagers boligbygning blev ramt, hvilket resulterede i én død. I Dnipro var infrastrukturen også blevet ramt, hvilket efterlod dele af byen uden elektricitet og uden vand.<ref>[https://kyivindependent.com/news-archive Update: Russia strikes energy facilities in Dnipro, serious damage reported], Kyiv Independent, 18. Oktober, 08:48h</ref> === 19. oktober === Den russiske præsident, Vladimir Putin, underskrev et dekret, der indfører krigslov i Ukraines Rusland-annekterede Kherson, Zaporizhia, Donetsk og Luhansk oblaster, med virkning fra den 20. oktober.<ref>''[https://www.zdf.de/nachrichten/politik/putin-kriegsrecht-annexionen-ukraine-krieg-russland-100.html In annektierten Gebieten: Putin verhängt Kriegsrecht.]'' In: ''ZDFheute.'' 19. Oktober 2022, abgerufen am 19. Oktober 2022.</ref> === 20. oktober === Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Ned Price, sagde, at USA kan bekræfte, at iransk militærpersonel er udstationeret på Krim og hjælper russiske soldater der med at indsætte iranske droner til at udføre angreb i Ukraine. <ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/world/iranian-military-personnel-were-ground-crimea-helping-russia-us-says-2022-10-20/ |titel=Iranian military personnel were on ground in Crimea helping Russia, U.S. says |værk=reuters.com |udgiver=Reuters|dato=2022-10-20 |hentet=2022-10-21}}</ref> === 21. oktober === Ifølge [[The Jerusalem Post]] er ti medlemmer af Irans væbnede styrker involveret i at affyre droner ind i ukrainske byer blevet dræbt i [[Kherson oblast]].<ref>''[https://www.jpost.com/breaking-news/article-720252 10 Iranians killed in Ukrainian strikes – report]'', [[The Jerusalem Post]], 21. oktober 2022 (englisch).</ref> === 22. oktober === Rusland bombede igen Ukraines energiforsyningsinfrastruktur; Som et resultat, ifølge ukrainske data, er mere end 1 million mennesker uden elektricitet. Det ukrainske luftvåben rapporterede, at 18 missiler ud af i alt 33 blev opsnappet.<ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/world/europe/ukrainian-infrastructure-pounded-again-saturday-2022-10-22/ |titel=Russia pounds Ukraine infrastructure, power cut|værk=reuters.com |udgiver=Reuters|dato=2022-10-20 |hentet=2022-10-22}}</ref> === 23. oktober === Den russiske forsvarsminister [[Sergej Sjojgu]] har fortalt forsvarsministrene i Frankrig, Storbritannien, USA og Tyrkiet, at den ukrainske regering er begyndt at bygge en beskidt bombe. (en beskidt bombe er baseret på almindeligt sprængstof, men den kan samtidig indeholde radioaktivt, biologisk eller kemisk materiale) De ønsker at bruge dem på sit eget territorium under falsk flag for at give Rusland skylden for brugen af radioaktivt materiale. Den ukrainske regering påpegede, at Ukraine er medlem af den nukleare ikke- spredningstraktat. Den ukrainske regering udtalte også, at Rusland "ofte giver andre skylden for noget, som det selv planlægger." En fælles erklæring fra Frankrig, Storbritannien og USA var, at Rusland ønskede at skabe et påskud for yderligere eskalering.<ref name=":14">{{Literatur |Titel=Ukrainekrieg: Russland und die angebliche »schmutzige Bombe« |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-10-24 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukrainekrieg-russland-und-die-angebliche-schmutzige-bombe-a-a2453ddf-5594-4eb3-b4bc-22175bb55515 |hentet=2022 de-10-25}}</ref> === 24. oktober === Om aftenen rapporterede den ukrainske hær om at de igen har trængt de russiske tropper tilbage i den nordøstlige del og og at de har generobret yderligere fire landsbyer, tre på den østlige og sydøstlige udkant af [[Luhansk oblast]] og en ved grænsen til det nordlige [[Donetsk oblast]].<ref>{{cite web|url=https://www.ukrinform.net/rubric-ato/3600180-armed-forces-of-ukraine-push-back-russian-forces-in-east.html |titel=Armed Forces of Ukraine push back Russian forces in east |udgiver=Ukrinform |dato=2022-10-24 |hentet=2022-10-24}}</ref> === 25. oktober === Ukraines atomenergiagentur Enerhoatom rapporterede om uautoriseret arbejde udført af det russiske militær på lagertanke for brugt [[kernebrændsel]] på atomkraftværket Zaporizhia ; Ukrainske teknikere og observatører fra [[Det Internationale Atomenergiagentur]] blev nægtet adgang. Enerhoatom opfordrede IAEA til at afklare processerne.<ref>[https://www.abc.net.au/news/2022-10-26/ukraine-accuses-russia-of-clandestine-contruction-at-power-plant/101577412 Ukraine accuses Russia of secret construction at Zaporizhzhia, Ukrainian refugees told not to return this winter], ABC, 25. Oktober 2022</ref> === 26. oktober === Det russiske udenrigsministerium frigiver et foto, der angiveligt viser en "beskidt" bombe, der bygges i Ukraine, men det er fra 2010 og viser ifølge den slovenske regerings atomeksperter røgdetektorer.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-175.html |titel=+ Russland zeigt offenbar falsche Atombelege gegen Kiew +|hentet=2022-10-26}}</ref> === 27. oktober === I den russisk-kontrollerede by [[Berdjansk]] meddelte regeringen, at en ny lov skal træde i kraft, som vil give den russiske administration mulighed for at foretage stikprøvekontrol af indbyggernes mobiltelefoner. Enhver, der abonnerer på ukrainske medier, kan klassificeres som en "udenlandsk agent". Myndighederne understreger dog, at der "kun" vil blive udsendt en advarsel, hvis der bliver gjort et første fund. Yderligere overtrædelser kan resultere i bøder og strafansvar i henhold til den russiske lov om udenlandske agenters aktiviteter.<ref>{{cite web|titel=В Бердянске российские власти известили жителей о проверках телефонов|url=https://www.golosameriki.com/a/in-berdyansk-russian-authorities-informen-residents-about-checking-the-telephones/6807810.html|værk=golosameriki.com|udgiver=Voice of America|dato=2022-10-27|hentet=2022-10-27|sprog=ru}}</ref> === 28. oktober === [[Vladimir Putin]] hævdede igen, at han er klar til forhandlinger for at afslutte konflikten, og at Ukraine ikke ønsker at sidde ved forhandlingsbordet.<ref>[https://www.welt.de/politik/ausland/video241747275/WELT-live-Putin-bereit-zu-Gespraechen-zur-Beendigung-des-Konflikts-mit-Ukraine.html Welt.de: Putin bereit zu Gesprächen zur Beendigung des Konfliktes mit der Ukraine], 28. Oktober 2022</ref> === 29. oktober === Natten til den 29. oktober 2022 fandt et koordineret angreb fra flere skibe og luftbårne droner på skibe fra den russiske Sortehavsflåde i havnen i [[Sevastopol]] sted. <ref>[https://m.dailykos.com/stories/2022/10/29/2132097/-Ukraine-update-A-night-attack-on-the-port-in-Sevastopol-damages-at-least-three-Russian-ships A night attack on the port in Sevastopol damages at least three Russian ships] Daily Kos, 29. Oktober 2022.</ref> Det var i første omgang uklart, hvor mange skibe der blev beskadiget. Det russiske forsvarsministerium brugte angrebet som en undskyldning for at suspendere kornaftalen med Ukraine.<ref>{{cite web|titel=Russland setzt Getreideabkommen mit der Ukraine aus |værk=zeit.de|dato=2022-10-29 |url=https://www.zeit.de/politik/ausland/ukraine-krieg-russland-newsblog-live|author=Stella | arkivurl=https://web.archive.org/web/20221101100720/https://www.zeit.de/zustimmung?url=https%3A%2F%2Fwww.zeit.de%2Fpolitik%2Fausland%2Fukraine-krieg-russland-newsblog-live%257Cautor%253DStella | arkivdato=1. november 2022 }} Männer|udgiver=Die Zeit |hentet=2022-10-29}}</ref> === 30. oktober === Rusland annoncerede sanktioner mod 11 britiske oversøiske territorier og anklagede dem for uvenlige handlinger mod Moskva. Med disse sanktioner var Storbritannien og alle 14 britiske oversøiske territorier på Ruslands liste over sanktionerede områder.<ref>{{cite web|url=https://www.aa.com.tr/en/russia-ukraine-war/russia-adds-11-remaining-british-overseas-territories-to-sanctions-list/2724751 |titel=Russia adds 11 remaining British Overseas Territories to sanctions list |hentet=2022-10-31}}</ref> === 31. oktober === Russiske styrker affyrede om morgenen raketter mod blandt andet Kyiv, Kharkiv og Zaporizhia. Bombningen ødelagde vandforsyningen til omkring 80 % af alle husstande i Kiev, og strømforsyningen til 350.000 husstande blev afbrudt.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-191.html |titel=Liveblog: ++ Explosionen in mehreren Städten ++ |sprog=de |hentet=2022-10-31}}</ref> Et russisk krydsermissil, der angiveligt er skudt ned af et ukrainsk antiluftskyts system, styrter ned i udkanten af Naslavcea, [[Moldova]]. Ifølge den moldoviske regering blev der ikke rapporteret om tilskadekomne, men nogle huse blev beskadiget af eksplosionen.<ref>{{cite web|url=https://www.romaniajournal.ro/politics/missile-launched-by-the-russians-fell-on-the-republic-of-moldovas-territory/ |titel=Missile launched by the Russians fell on the Republic of Moldova’s territory |værk=The Romania Journal |sprog=en-GB |hentet=2022-11-01}}</ref> [[November]] == November 2022 == === 1. november === De russiske besættelsesmyndigheder i [[Kherson oblast]] meddelte efter evakueringerne fra byen [[Kherson]], fra det 15 km lange område omkring det nedre [[Dnipro]] og de delvise evakueringer fra områderne på den vestlige side af Dnepro, nu også omfatter civilbefolkningen i Raion Kakhovka på østbredden af Dnipro fra den 6. november. <ref>{{cite web|url=https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/11/1/7374560/ |titel=Russian occupiers say residents of Kakhovka district will be forcibly removed from their homes |værk=Ukrajinska Prawda |sprog=en |dato=2022-11-01 |hentet=2022-11-02}}</ref> Den russiske besættelsesadministration af Kherson oblast skal flytte fra byen Kherson til [[Skadovsk]].<ref>{{cite web|sprog=en |dato=2022-11-01 |hentet=2022-11-02}}</ref> === 2. november === Rusland tilsluttede sig igen Kornaftalen, som blev suspenderet efter droneangrebet på [[Sevastopol]] den 29. oktober.<ref>[https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-11-02/turkey-says-grain-shipments-to-resume-via-ukraine-grain-corridor Russia Resumes Ukraine Grain-Export Deal in Abrupt Reversal], Bloomberg, 2. November 2022</ref> === 3. november === IAEA's undersøgelser fandt ingen beviser, der understøtter den russiske regerings påstand om, at Ukraine bygger en beskidt bombe. <ref name="autogeneret4">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-175.html |titel=Liveblog: + USA und UN fordern Verlängerung von Getreidedeal + |sprog=de |hentet=2022-11-03}}</ref> Russiske angreb på Ukraines energiinfrastruktur førte til strømafbrydelser i store dele af landet. Ifølge den ukrainske regering blev næsten 4,5 millioner mennesker (inklusive indbyggerne i Kiev og ti andre regioner) afskåret fra energiforsyningen om aftenen.<ref name="autogeneret4" /> === 4. november === Ifølge ukrainske kilder har russiske tropper de seneste dage tredoblet deres angreb på Donbass-fronten, og situationen for den ukrainske hær er "spændt, men under kontrol".<ref>{{cite web|author=t-online nachrichten |url=https://www.t-online.de/nachrichten/ukraine/id_100073118/ukraine-krieg-newsblog ssland-putin-macht-einberufung-von-schwerverbrechern-moeglich.html |titel=Newsblog: Russland: Putin macht Einberufung von Schwerverbrechern möglich |dato=2022-11-02 |hentet=2022-11-04}} (oberster Threat 13:23 Uhr)</ref> === 5. november === Ifølge skøn fra den britiske militære efterretningstjeneste [[Secret Intelligence Service|SIS]] er det russiske militær overvældet af forberedelsen og træningen af de omkring 300.000 mennesker, der er indkaldt til krigsindsatsen. Den britiske efterretningstjeneste påpegede, at fra begyndelsen af november begynder omkring 120.000 russiske værnepligtige hvert år grunduddannelse, og at russiske militærenheder ville træne i [[Hviderusland]] på grund af mangel på trænere og faciliteter. Efterretningstjenesten antager, at mange russiske soldater, der blev sendt til Ukraine, efter at mobiliseringen blev annonceret, modtog ringe eller ingen træning.<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/defencehq/status/1588785131975856128 |titel=https://twitter.com/defencehq/status/1588785131975856128 |sprog=de |hentet=2022-11-06}}</ref> === 6. november === Ifølge det ukrainske militær begyndte russiske enheder at ødelægge både tilhørende civilbefolkningen langs Dnipro-floden i Kherson-regionen.<ref name=":4"/> === 7. november === Ifølge den russiske præsident er omkring 50.000 allerede i kamp af de mere end 300.000 mennesker, der er indkaldt efter mobiliseringen.<ref name=":3"/> === 8. november === Ifølge britisk militær efterretningstjeneste er det russiske militær begyndt at lægge antitank-hindringer omkring byen [[Mariupol]] to steder i den besatte Donetsk-region.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-News am Dienstag: Sicherheitsberater von Joe Biden bestätigt Gespräche zwischen Washington und Moskau |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-11-08 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-news-am-dienstag-russland-baut-panzersperren-bei-mariupol-a-96eec62a-5056-43ef-be9f-c049f3841899 |hentet=2022-11-09}}</ref> Ifølge et medlem af [[Rådet for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarspolitik]] er genoprettelse af territorial integritet hovedbetingelsen for at genoptage forhandlingerne med Rusland.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-181.html |titel=Liveblog: + Ukraine will Getreideabkommen erweitern + |sprog=de |hentet=2022-11-09}}</ref> === 9. november === I en udsendelse i det russiske stats-tv anbefalede general Sergei Surovikin offentligt den russiske forsvarsminister [[Sergej Sjojgu]] tilbagetrækningen af alle russiske enheder vest for [[Dnepr]], hvorefter Sjojgu beordrede denne tilbagetrækning. Den annoncerede tilbagetrækning var blevet forberedt for dage siden. Kherson er den eneste oblasthovedstad, som Rusland var i stand til at besætte i løbet af 2022-invasionen og den har været under russisk besættelse siden marts. Ukrainerne var ikke imponerede over de russiske udtalelser; guvernøren i [[Mykolajiv oblast]], hvor kampene før Kherson fandt sted, mindede om, at russerne for det meste gør det modsatte af, hvad de annoncerede.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-russland-cherson-rueckzug-101.html |titel=Krieg gegen die Ukraine: Russland ordnet Rückzug aus Cherson an |sprog=de |hentet=2022-11-09}}</ref> === 10. november === I forbindelse med tilbagetrækningen i Kherson ødelagde russiske besættelsesstyrker vigtige dele af infrastrukturen: kraftvarmeværker, den lokale radiostation og radiomaster blev sprængt i luften. Byen er uden el og vand.<ref>{{cite web|url=https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/11/10/7375822/ |titel=Russian forces blow up boiler rooms and local TV centre in Kherson before retreating |værk=Ukrajinska Prawda |dato=2022-11-10 |hentet=2022-11-11 |sprog=en}}</ref> === 11. november === Det første ukrainske militærpersonel rykkede ind i [[Kherson]]s bymidte uden modstand.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-199.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Ukrainische Truppen erreichen Cherson ++ |sprog=de |hentet=2022-11-11}}</ref> === 12. november === Der er stadig 70 procent af [[Kherson oblast]], øst for Dnepr, under russisk besættelse. Ifølge russiske nyhedsbureauer har den russiske besættelsesadministration flyttet sit administrative center for Kherson Oblast til byen [[Henitjesk]]. Ifølge byadministrationen er situationen i byen Kherson "en humanitær katastrofe". Beboerne mangler vand, medicin og mad. Regionens energileverandør lovede, at bosættelserne i de befriede regioner i Kherson oblast ville blive forsynet med elektricitet igen. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-207.html |titel=Liveblog: ++ Kuleba bereit zu Dialog mit Lawrow ++ |sprog=de |hentet=2022-11-12}}</ref> === 13. november === Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste besluttede den russiske undervisningsminister Sergei Krastov at indføre militærundervisning i russiske skoler fra september 2023. Ifølge efterretningstjenesten eksisterede et militærprogram i russiske skoler så tidligt som i 1993, under Sovjetunionen . Ifølge britisk militær efterretningstjeneste bestod det sovjetiske program af Kalashnikov -håndteringslektioner, førstehjælpslektioner og træning i, hvordan man opfører sig i tilfælde af et angreb/brug af [[masseødelæggelsesvåben]]. Ifølge efterretningstjenesten blev der allerede i 2014 forsøgt i Rusland at genoptage militærskoleprogrammet.<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/defencehq/status/1591682337770983424/photo/1 |titel=https://twitter.com/defencehq/status/1591682337770983424/photo/1 |sprog=de |hentet=2022-11-14}}</ref> === 14. november === Den ukrainske præsident Zelenskyj besøgte den befriede by Kherson og sagde, at russiske krigsforbrydelser var blevet afsløret i de tilbageerobrede dele af Kherson oblast. Beboere i byen Kherson blev også fængslet og tortureret.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-223.html |titel=Liveblog: ++ Offenbar 179 Orte im Süden zurückerobert ++ |sprog=de |hentet=2022-11-14}}</ref> === 15. november === En eksplosion fandt sted omkring klokken 15.30 i den polske landsby Przewodów nær grænsen til Ukraine, hvor en trailer fyldt med majs blev ødelagt og to arbejdere på en gård blev dræbt.<ref>{{cite web|værk=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/polen-berichte-raketen-einschlag-russland-103.html |titel=Nationaler Sicherheitsrat: Berichte über Raketeneinschlag in Polen |dato=2022-11-15 |hentet=2022-11-15}}</ref> NATOs generalsekretær [[Jens Stoltenberg]] udtalte, at der ikke var tegn på et målrettet russisk angreb. Han sagde, at det sandsynligvis handlede om et ukrainsk antiluftskyts missil, som uforvarende havde ramt Polen. Ifølge foreløbige analyser var hændelsen sandsynligvis forårsaget af et ukrainsk antiluftskytsmissil, der blev brugt mod russiske krydsermissilangreb . Der er ingen beviser eller viden om, at Rusland forbereder offensive militære aktioner mod NATO.<ref>{{cite web|author=Stephan Ueberbach |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/polen-raketeneinschlag-105.html |titel=Raketeneinschlag - Polen geht nicht von Angriff aus |værk=tagesschau.de |dato=2022-11-16 |hentet=2022-11-16}}</ref> === 16. november === Mark A. Milley, formand for [[Joint Chiefs of Staff]], sagde på en pressekonference om Ukraine-krigen. "Militært set er sandsynligheden for en ukrainsk militær sejr, der består i at jage russerne ud af hele Ukraine, inklusive det, de kalder Krim, ikke særlig høj."<ref>{{cite web|url=https://www.heise.de/tp/features/US-Generalstabschef-Milley-Am-Ende-des-Tages-wird-es-eine-politische-Loesung-geben-7343512.html |titel=US-Generalstabschef Milley: "Am Ende des Tages wird es eine politische Lösung geben" |værk=heise.de |sprog=de |hentet=2022-11-17}}</ref> === 17. november === Ifølge ukrainske oplysninger blev der i Kherson opdaget elleve steder, hvor folk siges at være blevet holdt fanget. Der blev fundet spor af tortur fire steder. 63 lig blev fundet. Retshåndhævende myndigheder tæller 436 tilfælde af tortur under den russiske besættelse.<ref>{{Literatur |Titel=Mögliche Kriegsverbrechen: Ukrainische Polizei findet Folterkammern in Cherson |Sammelværk=Frankfurter Allgemeine Zeitung |dato=2022-11-17 |ISSN=0174-4909 |Online=https://www.faz.net/aktuell/politik/ausland/ukraine-krieg-polizei-findet-folterkammern-in-cherson-18467310.html |hentet=2022-11-17}}</ref> === 18. november === Ifølge den ukrainske premierminister [[Denys Sjmyhal]] er halvdelen af Ukraines energiinfrastruktur blevet beskadiget eller ødelagt af det igangværende bombardement. De russiske myndigheder siger, at de er begyndt at bygge forsvarslinjer på [[Krim]]- halvøen.<ref name=":15">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-201.html |titel=Liveblog: ++ Ex-Botschafter Melnyk ist Vize-Außenminister ++ |sprog=de |hentet=2022-11-19}}</ref> === 19. november === [[The Washington Post|Washington Post]] rapporterede den 19. november 2022, at de russiske og iranske regeringer nåede til enighed i begyndelsen af november om at producere Shahed-droner på russisk jord. Den russiske hær bruger blandt andet dronerne til angreb på den ukrainske energiforsyningsinfrastruktur. Med egen produktion kunne Rusland udvide angrebene.<ref>{{cite web|author= Joby Warrick, Souad Mekhennet, Ellen Nakashima |url=https://www.washingtonpost.com/national-security/2022/11/19/russia-iran-drones-secret-deal/ |titel=Iran will help Russia build drones for Ukraine war, Western officials say - Moscow and Tehran are said to agree on a plan to assemble Iranian-designed weapons on Russian soil |værk=[[The Washington Post|washingtonpost.com]] |dato=2022-11-19 |sprog=en |hentet=2022-11-20}}</ref> === 20. november === Ifølge den ukrainske regering er omkring 4.700 raketter blevet affyret af Rusland mod mål i Ukraine siden februar. Ifølge Ukraines generalanklagers kontor er mere end 8.300 civile blevet dræbt i Ukraine siden februar 2022 som følge af krigen. Mere end 11.000 mennesker i Ukraine er blevet såret siden den russiske invasion begyndte. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-227.html |titel=Liveblog: ++ Deutsche Flugabwehrsysteme für Polen ++ |sprog=de |hentet=2022-11-21}}</ref> === 21. november === Administrerende direktør for den ukrainske elleverandør DTEK, Maksym Timchenko, har i den britiske radio [[BBC]] opfordret Ukraines befolkning til at forlade landet, hvis de har mulighed for det, for at aflaste [[Elektricitetsforsyningsnet|elnettet]]. Dette skulle også gøre det muligt for sygehusene at blive forsynet med strøm, så tilskadekomne soldater også kan behandles. <ref name='"Ukraine-HR-2022-11-21'>{{cite web|url=https://www.hr1.de/index.html |titel=HR1 Nachrichten 21. November 2022 6:00 Uhr |værk=hr1 |dato=2022-11-21 |sprog=de |hentet=2022-11-21}}</ref> === 22. november === Det russiske selskab [[Gazprom]] har truet med yderligere at skære ned på gasforsyningerne gennem rørledningerne, der krydser ukrainsk territorium, som fortsætter med at fungere på trods af krigen. Bekymringen udtrykte beskyldningen om, at omkring 52,5 millioner kubikmeter gas bestemt til Republikken Moldova ikke nåede frem til destinationen. Den moldoviske regering giver derimod Rusland skylden for flaskehalsen.<ref>[https://www.n-tv.de/wirtschaft/Gazprom-droht-Transit-durch-Ukraine-weiter-zu-drosseln-article23735387.html ''Gazprom droht Transit durch Ukraine weiter zu drosseln''] In: ''n-tv.de'', veröffentlicht und abgerufen am 22. November 2022</ref> [[Fil:Hospital of Vilniansk after Russian shelling, 2022-11-23 (21).jpg|thumb|Hospital i [[Vilnjansk]] efter missilangreb den 23. november<ref>[https://zp.npu.gov.ua/news/obirvano-zhyttia-iake-tilky-no-narodylosia-politseiski-dokumentuiut-naslidky-vorozhykh-udariv-po-polohovomu-viddilenniu-medzakladu Et dødt nyfødt barn, såret lægepersonale, ødelagt hospitalsbygning, beskadigede huse i nærheden - det er konsekvenserne af ''"demilitariseringen"'' i Vilnyansk.] zp.npu.gov.ua (sprog: ukrainsk) hentete 27. november 2022</ref>]] === 23. november === [[Europa-Parlamentet]] vedtog en resolution, der udpeger Rusland som statssponsor af terrorisme i EU . Resolutionen er ikke juridisk bindende og har dermed ingen direkte konsekvenser for EU's medlemslande. 494 MEP'er stemte for resolutionen. 58 parlamentsmedlemmer stemte imod og 44 undlod at stemme.<ref>{{cite web|url=https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20221118IPR55707/european-parliament-declares-russia-to-be-a-state-sponsor-of-terrorism |titel=European Parliament declares Russia to be a state sponsor of terrorism {{!}} News {{!}} European Parliament |dato=2022-11-23 |sprog=en |hentet=2022-11-23}}</ref> === 24. november === Kievs borgmester Klitschko meddelte, at vandforsyningen i byen fungerer igen. Rørsystemet fungerer dog ikke med fuld kapacitet, især i højhuse er vandtrykket ikke altid tilstrækkeligt. Dagen før, efter massive russiske angreb, var vandforsyningen i Kiev fuldstændig kollapset. Om eftermiddagen var dele af metropolen uden strøm.<ref>{{Literatur |Titel=Belarus: Diktator Lukaschenko schließt Einsatz seiner Armee gegen die Ukraine aus |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-11-24 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/belarus-alexander-lukaschenko-schliesst-einsatz-seiner-armee-gegen-die-ukraine-aus-a-948b93f5-a17f-45f8-9d0f-dfa3c5741336 |hentet=2022-11-24}}</ref> === 25. november === Ifølge amerikanske og ukrainske embedsmænd er omkring 1/3 af det vestligt leverede artilleri altid ude af funktion i Ukraine på grund af slidrelaterede mekaniske problemer. "Pentagons europæiske kommando" siges at have en reparationsbase i Polen, men det er problematisk at transportere alt dertil.<ref>{{cite news|url= https://www.nytimes.com/2022/11/25/us/ukraine-artillery-breakdown.html |title= Artillery Is Breaking in Ukraine. It’s Becoming a Problem for the Pentagon. |date=2022-11-25 |work=The New York Times |first1=John |last1=Ismay |first2=Thomas |last2=Gibbons-Neff}}</ref> === 26. november === Nogle eksperter har udtrykt bekymring over NATO's evne til at fortsætte med at levere artilleriammunition til en langvarig stor krig, fordi krigen optager den i et hurtigere tempo, end det bliver produceret. En anden bekymring er, at ammunition af samme kaliber produceret i forskellige NATO-nationer normalt ikke kan udskiftes, hvilket fører til alle typer problemer med at levere specifikke våben. <ref>{{cite news|url= https://www.nytimes.com/2022/11/26/world/europe/nato-weapons-shortage-ukraine.html |title= U.S. and NATO Scramble to Arm Ukraine and Refill Their Own Arsenals |date=2022-11-26 |work=The New York Times }}</ref> === 27. november === Ifølge de britiske militære efterretningstjenester har russiske styrker lidt massive tab i [[Donetsk oblast]], ved Pavlivka og [[Vuhledar]] i løbet af de sidste to uger.<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/defencehq/status/1596757566218178561/photo/1 |titel=https://twitter.com/defencehq/status/1596757566218178561/photo/1 |sprog=de |hentet=2022-11-30}}</ref> === 28. november === Ifølge det ukrainske militær er områderne omkring [[Bakhmut]] og [[Avdijivka]] de mest omstridte. De russiske væbnede styrker brugte blandt andet raketkastere, morterer, kampfly og kampvogne der. Den russiske hær udfører omkring 200 artilleriangreb der hver dag. russiske styrker beskyder også byen [[Kherson]] dagligt med artilleri. Alene dagen før, den 27. november, blev der rapporteret om 54 artilleriangreb i Kherson..<ref name=":17"/> === 30. november === [[Europa-Kommissionen]] har meddelt, at den ikke vil frigive den russiske centralbanks indefrosne aktiver - omkring 300 milliarder euro i udenlandsk valuta - før Rusland underskriver en fredsaftale med Ukraine, der omfatter [[krigsskadeerstatning]]. EU anslår skaderne forårsaget af Den Russiske Føderation i Ukraine til 600 milliarder euro. Efter EU-Kommissionens opfattelse vil den påtænkte procedure bevare ejendomsretten og statsimmunitet (beskyttelse mod tvangsauktion af statens aktiver og aktiver).<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/eu-kommission-will-russland-zu-reparationszahlungen-zwingen-101.html |titel=EU-Kommission will Russland zu Entschädigungen zwingen |sprog=de |hentet=2022-11-30}}</ref> == December 2022 == === 2. december === For at reducere indtægterne fra salget af russisk olie, som Rusland er med til at finansiere krigen i Ukraine med, har EU-landene (undtagelse: Ungarn) og Australien, Japan, Canada, USA og Storbritannien sat det globale prisloft for russisk olie. Dette gælder fra 5. december 2022 og aktiveres dermed sammen med den af EU besluttede olieimport-[[Handelsembargo|embargo]] (som kun gælder for EU) mod Rusland. Ifølge beslutningen vil prisloftet blive revideret hver anden måned for at tage højde for markedsudviklingen. Ifølge EU-kommissionen nyder [[Uland|udviklings]]- og [[NIC-lande|vækstlande]] godt af prisloftet. Derudover øger prisloftet effektiviteten af sanktionerne mod Rusland.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/eu-preisdeckel-russisches-oel-105.html |titel=EU und G7 beschließen Preisgrenze für russisches Öl |sprog=de |hentet=2022-12-03}}</ref> === 3. december === Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste har en stor del af af Ruslands militære indsats og ildkraft siden begyndelsen af august 2022 fundet sted langs en 15 kilometer lang frontlinje foran den ukrainsk-kontrollerede by [[Bakhmut]]. Ruslands planer er "sandsynligvis" at omringe byen. At tage byen kunne give Rusland mulighed for at angribe nær de nordøstlige byer [[Kramatorsk]] og [[Slovjansk]].<ref>{{cite web|titel=Ukrainekrieg: Russland zahlt laut Großbritannien hohen Preis für Angriffe auf Bachmut |sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-12-03 |ISSN 2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-russland-zahlt-laut-grossbritannien-einen-hohen-preis-fuer-angriffe-auf-bachmut-a-a3878156-9dae-41c7-8cfe-4f788eb63d2a |hentet=2022-12-03}}</ref> Ukrainske tropper landede på østbredden af floden [[Dnepr]] over for byen [[Kherson]] og rejste det ukrainske flag der.<ref>{{cite web|url=https://www.zeit.de/politik/ausland/karte-ukraine-krieg-russland-frontverlauf-truppenbewegungen |titel=Ukraine-Karte aktuell: Ukrainische Soldaten erreichen Ostufer des Dnipro |værk=ZEIT Online |hentet=2022-12-04}}</ref> === 5. december === Eksplosioner udbrød mandag ved den russiske militærluftbase Engels-2 nær byen [[Engels (by)|Engels]] i [[Saratov oblast]], hundreder af kilometer fra den ukrainske grænse; Eksplosioner blev også rapporteret på en anden flyveplads nær [[Rjasan]], omkring 200 km sydøst for Moskva.<ref>{{cite web|url=https://www.themoscowtimes.com/2022/12/05/3-killed-nuclear-capable-bombers-likely-damaged-in-russian-airfield-explosions-a79591|titel=3 Killed, Nuclear-Capable Bombers Likely Damaged in Russian Airfield Explosions|værk=themoscowtimes.com|udgiver=The Moscow Times|dato=2022-12-05 |hentet=2022-12-05}}</ref> Prisloftet på 60 [[Amerikanske dollar|US$]] per tønde for russisk havolie, som blev pålagt af Australien, EU og G7, trådte i kraft.<ref>{{Literatur |Autor=Jan Strupczewski |Titel=G7 price cap on Russian oil kicks in, Russia will only sell at market price |Sammelværk=Reuters |dato=2022-12-05 |Online=https://www.reuters.com/business/energy/g7-price-cap-russian-oil-kicks-russia-will-only-sell-market-price-2022-12-05/ |hentet=2022-12-05}}</ref> === 6. december === I den del af [[Kherson oblast]], der var besat af russiske tropper, annoncerede besættelsesadministrationen en valutaændring ved årsskiftet og opfordrede befolkningen til at veksle deres finansielle aktiver i [[ukrainske hryvnia]] til russiske rubler.<ref name=":20"/> === 7. december === Den 7. december beskød russiske styrker [[Kurakhove]] i [[Donetsk oblast]] og dræbte ti civile og sårede fem andre.<ref>{{cite web|author=The Kyiv Independent news desk |url=https://kyivindependent.com/news-feed/update-10-killed-in-russias-attack-on-kurakhove-in-donetsk-oblast |titel=Update: 10 killed in Russia’s attack on Kurakhove in Donetsk Oblast |dato=2022-12-07 |hentet=2022-12-08}}</ref> === 9. december === En domstol i Moskva idømte den fremtrædende oppositionspolitiker Ilya Yashin otte et halvt års fængsel. Yashin havde rapporteret om [[Butja-massakren]] på en måde, der afveg fra den russiske propaganda.<ref name="taz">{{cite web|udgiver=TAZ|værk=taz.de|titel=Achteinhalb Jahre für Ilja Jaschin|url=https://taz.de/Hartes-Urteil-gegen-Kreml-Kritiker/!5902246/|hentet=2022-12-09}}{{Dødt link|date=januar 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> === 10. december === Efter bombardementet af den ukrainske by [[Odessa]] med kamikaze-droner kollapsede byens elnet. Ifølge den lokale guvernør Maxym Marchenko blev flere kraftværker ødelagt. Der er kun strøm til faciliteter som hospitaler, fødeklinikker, og pumpestationer. Energileverandøren DTEK meddelte, at omfanget af ødelæggelserne var enormt. Ifølge energiministeriet i Odessa kan det tage op til tre måneder, før elnettet er fuldt genoprettet. Især opfordrede guvernøren familier uden adgang til elektricitet til at forlade regionen, hvis det var muligt.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-217.html |titel=Liveblog: ++ Odessa wohl wochenlang ohne Strom ++ |sprog=de |hentet=2022-12-11}}</ref> Efter at derfra russisk side var rapporteret om det ukrainske bombardement af Krim (inklusive ved Melitopol), bekræftede den ukrainske generalstab, at de havde udført en række luftangreb på mål i de russisk-besatte områder.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-235.html |titel=Liveblog: ++ Kiew bestätigt Luftangriffe auf besetzte Gebiete ++ |sprog=de |hentet=2022-12-12}}</ref> === 11. december === Ifølge den ukrainske regering er strømforsyningen i Odessa delvist genoprettet.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-209.html |titel=Liveblog: ++ Selenskyj: Wieder Strom in Teilen Odessas ++ |sprog=de |hentet=2022-12-12}}</ref> === 12. december === Den russiske præsident Vladimir Putin aflyste sin traditionelle pressekonference ved årets udgang for første gang i sin embedsperiode.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-209.html |titel=Liveblog: ++ Scholz: Kooperation mit Moskau nach Kriegsende möglich ++ |sprog=de |hentet=2022-12-13}}</ref> === 13. december === En international donorkonference i Paris har givet tilsagn om bistand på omkring en milliard euro til Ukraine. Den ukrainske præsident havde tidligere anslået energibehovet i sit krigshærgede land til omkring 800 millioner euro i vinteren 2022/2023. På baggrund af angreb på strøminfrastrukturen har Ukraine brug for strømgeneratorer, transformere, værktøj og reservedele til at reparere højspændingsledninger og gasturbiner.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-geberkonferenz-paris-101.html |titel=Geberkonferenz in Paris: Winterhilfe für die Ukraine |sprog=de |hentet=2022-12-13}}</ref> === 15. december === Ifølge den øverstbefalende for de ukrainske væbnede styrker, general Valeriy Zalushny, forbereder Rusland 200.000 nye soldater til at blive indsat i en anden større offensiv i 2023,"i februar, i bedste fald i marts og i værste fald i slutningen af januar". Ifølge Zalushny er han ikke i tvivl om, at dette storstilede infanteriangreb på den ukrainske hovedstad Kiev vil finde sted. Han kan dog ikke udelukke, at det store angreb vil blive indledt fra syd.<ref>{{cite web|url=https://www.economist.com/zaluzhny-transcript |titel=An interview with General Valery Zaluzhny, head of Ukraine’s armed forces |sprog=en |hentet=2022-12-15}}</ref> === 16. december === Rusland har advaret USA mod at levere MIM-104 Patriot antiluftskyts missilsystemer til Ukraine.<ref>[https://www.faz.net/aktuell/politik/ausland/russland-greift-ukraine-grossflaechig-mit-raketen-an-18538428.html?printPagedArticle=true#pageIndex_2 ''Russland greift Ukraine großflächig mit Raketen an'']</ref> Den amerikanske regering afviste disse advarsler.<ref>zdf.de: [https://www.zdf.de/nachrichten/politik/usa-patriot-raketen-ukraine-krieg-russland-100.html ''USA weisen russische Warnungen zurück'']</ref> === 18. december === Ifølge borgmesteren i den ukrainske hovedstad er varmeforsyningen i Kiev blevet genoprettet. Den ukrainske præsident erklærer, at elektriciteten er blevet genoprettet for næsten seks millioner ukrainere. Generalstaben for de ukrainske væbnede styrker rapporterede, at de havde ødelagt mindst to fjendtlige ammunitionsdepoter og antiluftskyts forsvarsstillinger i [[Donbass]] og gjort en fjendtlig enhed ([[bataljon]]) med en styrke på 400 til 800 personer ukampdygtig. === 19. december === Agenter fra den tyske udenrigsefterretningstjeneste [[Bundesnachrichtendienst]] anskaffer og undersøger russiske våbensystemer, der er taget som bytte af de ukrainske tropper fra de russiske styrker.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/investigativ/wdr/russland-ukraine-waffen-bnd-101.html |titel=Russische Waffensysteme: Beute vom Schlachtfeld |sprog=de |hentet=2022-12-19}}</ref> === 20. december === Den russiske præsident Vladimir Putin har afsløret, at "situationen i Donetsk- og Luhansk-folkerepublikkerne samt i Kherson- og Zaporizhia-regionerne" viser sig at være "ekstremt vanskelig" for de russiske væbnede styrker. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har været på besøg i den østukrainske by Bakhmut. Ukraines viceforsvarsminister, Hannah Maylar, var også med.<ref>{{Literatur |Titel=Bachmut - Ukraine: Wolodymyr Selenskyj besucht Ostfront |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-12-20 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/bachmut-ukraine-wolodymyr-selenskyj-besucht-ostfront-a-392c7272-a7a0-4840-b912-fcfa82b54ee5 |hentet=2022-12-20}}</ref> [[Fil:Volodymyr Zelensky and Nancy Pelosi during a Joint Meeting of Congress with flag of Ukraine signed by the defenders of Bakhmut.jpg|thumb|Zelenskyj overrækker et [[Ukraines flag|ukrainsk flag]] fra frontlinjen i [[Bakhmut]] til vicepræsident Kamala Harris og formanden for den amerikanske kongres Nancy Pelosi.]] === 21. december === Præsident Volodymyr Zelenskyj foretog sin første rejse til udlandet siden den russiske invasion den 24. februar. Han besøgte den amerikanske præsident Joe Biden i Washington, DC og talte til den amerikanske kongres .<ref>{{Literatur |Titel=US-Präsident Biden empfängt Selenskyj |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2022-12-21 |ISSN=2195-1349 |Kommentar=Live-Ticker |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-russland-news-kreml-truppen-fassen-laut-london-fuss-in-umkaempfter-stadt-bachmut-a-06e1fe0d-1387-4b26-a4b7-c1f85690e49a |hentet=2022-12-21}}</ref> === 24. december === Den 24. december beskød russiske styrker byen [[Kherson]] og dræbte mindst fem mennesker og sårede 20 andre, ifølge ukrainske kilder.<ref name=":32">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-223.html |titel=Liveblog: ++ Tote bei russischem Angriff auf Cherson ++ |sprog=de |hentet=2022-12-24}}</ref> === 26. december === Natten til den 26. december udbrød der igen eksplosioner ved Engels-2 militærflyveplads, dybt inde i Ruslands bagland i [[Saratov oblast]]; Russiske kilder hævdede, at en drone blev skudt ned og dræbte 3 militærpersoner.<ref>{{cite web|author=Der Spiegel |url=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-offenbar-erneut-tote-und-verletzte-auf-militaerflugplatz-in-suedrussland-a-221e5ca8-5939-4280-b405-5467551aca33 |titel=Mutmaßliche Drohnenangriffe Moskau meldet Tote auf Militärflugplatz Hunderte Kilometer hinter der Front | dato=2022-12-26 |hentet=2022-12-26}}</ref> === 27. december === Den russiske præsident Vladimir Putin udstedte et dekret om at forbyde salg af russiske olieprodukter til lande og enheder, der overholder prisloftet på 60 USD pr. denne måned. Dekretet er planlagt til at træde i kraft den 1. februar 2023 og forblive i kraft indtil den 1. juli.<ref>{{cite web|url=https://www.ndtv.com/world-news/russia-to-ban-oil-exports-to-countries-using-price-cap-from-february-news-agency-afp-3642999 |titel=Russia To Ban Oil Exports To Countries Using Price Cap From February |hentet=2022-12-28}}</ref> === 28. december === Efter anmodninger fra borgerne og en efterfølgende officiel beslutning blev Catherine-monumentet i [[Odessa]], til minde om byens grundlæggelse, demonteret. Monumentet skal overføres til et museum. <ref>{{cite web|author=The Kyiv Independent news desk |url=https://kyivindependent.com/news-feed/odesa-begins-dismantling-monument-to-russian-empress |titel=Odesa begins dismantling monument to Russian empress. |dato=2022-12-28 |hentet=2022-12-29}}</ref> === 30. december === Ifølge det kinesiske statslige tv-selskab [[China Central Television|CCTV]] sagde den kinesiske præsident, [[Xi Jinping]], i en videokonference med den russiske præsident, Vladimir Putin, at Kina fastholder sin "objektive og retfærdige" holdning og ikke ønsker at tage parti i krigen mellem Rusland og Ukraine.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-217.html |titel=Liveblog: ++ Britische Unterstützung für Ukraine bei Minenräumung ++ |sprog=de |hentet=2022-12-30}}</ref> === 31. december === Den ukrainske forsvarsminister Oleksiy Reznikov talte til det russiske folk i en otte minutters videotale på [[Russisk (sprog)|russisk]] og advarede dem om en ny mobilisering fra den russiske stat, erklæringen om krigsret i Rusland og en relateret lukning af grænserne. Ifølge den ukrainske militære efterretningstjeneste vil fornyet mobilisering i Rusland starte i januar 2023. == Januar 2023 == === 1. januar === I [[Makijivka]] i den besatte [[Donetsk oblast]] blev en skole ødelagt af ukrainsk artilleriild med [[M142 HIMARS|HIMARS]]. Ifølge ukrainske kilder blev denne skole brugt af 700 russiske tropper som kaserner og samtidig som materiale- og ammunitionsdepot. Ifølge ukrainske kilder blev omkring 400 russiske soldater dræbt og resten såret.<ref>''[https://www.dailykos.com/stories/2023/1/1/2144794/-Strike-on-Russian-barracks-may-have-killed-600-Wagner-boss-launches-PR-offensive Strike on Russian barracks may have killed 600; Wagner boss launches PR offensive]'', www.dailykos.com; 1. Januar 2023 (englisch)</ref> === 2. januar === Ifølge det ukrainske militær blev 39 droner skudt ned under det russiske angreb på Kiev og omegn natten til den 2. januar. Dronerne er af den iranske Shahed -type , hedder det. Derudover blev to droner af russisk type og et luft-til-jord missil ødelagt, oplyser militæret.<ref name=":3"/> === 3. januar === I begyndelsen af januar 2023 oplyste den britiske militære efterretningstjeneste Defence Intelligence med hensyn til slaget ved [[Bakhmut]], at Ukraine havde styrket sine forsvarsstillinger der i slutningen af december, og at begge stridende fraktioner havde lidt store tab der i december. Efterretningstjenesten vurderede angrebene fra russiske styrker og Wagner-lejesoldater nær Bakhmut i december som svage eller dårligt koordinerede.<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/defencehq/status/1610156607773544451/photo/1 |titel=https://twitter.com/defencehq/status/1610156607773544451/photo/1 |sprog=de |hentet=2023-01-03}}</ref> === 4. januar === Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste flytter Rusland flere tropper til den nordlige del af [[Krim]] og udvider stillinger der og i den besatte del af [[Kherson oblast]] for at sikre en nordlig landkorridor til Krim.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-News: Russland verlegt wohl neue Einheiten auf die Krim |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-01-04 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-news-am-mittwoch-explosionen-auf-der-krim-gouverneur-spricht-von-abgewehrten-drohnen-a-31673359-52bd-4e72-aa8c-98e33c204048 |hentet=2023-01-04}}</ref> === 5. januar === [[Forbundskansler (Tyskland)|Forbundskansler]] [[Olaf Scholz]] og USA's præsident [[Joe Biden]] aftalte telefonisk, at Tyskland ville forsyne Ukraine med et Patriot antiluftskyts missilsystem og Marder infanteri kampvogne, og at USA ville levere M2/M3 Bradley infanteri kampvogne.<ref>[https://www.bundeskanzler.de/bk-de/aktuelles/gemeinsame-presseerklaerung-im-anschluss-an-ein-telefonat-zwischen-dem-praesidenten-der-vereinigten-staaten-joseph-r-biden-jr-und-dem-bundeskanzler-der-bundesrepublik-deutschland-olaf-scholz-2156622 ''Gemeinsame Presseerklärung im Anschluss an ein Telefonat zwischen dem Präsidenten der Vereinigten Staaten, Joseph R. Biden Jr., und dem Bundeskanzler der Bundesrepublik Deutschland, Olaf Scholz''], 5. Januar 2023</ref> === 6. januar === Den nye bistand annonceret af den amerikanske regering dagen før er cirka 3 milliarder dollars værd. Antallet af Bradley pansrede mandskabsvogne, der allerede er annonceret, anslås til 50.<ref>reuters.com: [https://www.reuters.com/world/europe/us-weapons-package-ukraine-includes-50-bradley-fighting-vehicles-officials-2023-01-05/ ''U.S. weapons package for Ukraine includes 50 Bradley Fighting Vehicles -officials'']</ref> Bradleys er blandt andet udstyret med panserværnsmissiler; Aid Pack inkluderer også 100 pansrede troppevogne og minebestandige køretøjer og 138 Humvee SUV'er.<ref>faz.net: [https://www.faz.net/aktuell/politik/ausland/ukraine-update-neues-milliardenschweres-hilfspaket-fuer-kiew-18585408.html ''Neues milliardenschweres Hilfspaket aus Washington''] (7. Januar 2022)</ref> === 8. januar === Ifølge den ukrainske viceforsvarsminister Hanna Maljar og den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] er der hårde kampe i byen [[Soledar]] nær [[Bakhmut]].<ref name=":9">{{Literatur |Titel=»Bachmut hält durch« - Wolodymyr Selenskyj in Videobotschaft |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-01-08 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-bachmut-haelt-durch-wolodymyr-selenskyj-in-videobotschaft-a-71631570-021c-445c-a6a7-85c4bc848e86 |hentet=2023-01-09}}</ref> === 10. januar === Lejesoldaterorganisationen [[Gruppa Vagnera]] rapporterede at have erobret byen Soledar. Medlemmer af de ukrainske væbnede styrker var dog stadig omringet i centrum af byen og havde fået et ultimatum om at overgive sig ved midnat den 11. januar. Ifølge generalløjtnant Oleksiy Pavlyuk har det ukrainske militær anlagt store minefelter i den nordlige del af Kiev på alle punkter, der er tilgængelige for kampvogne for at forhindre hurtige fremrykninger fra russiske tanktropper i tilfælde af en fornyet russisk offensiv fra Hviderusland. Hvis angriberne ikke kunne komme igennem disse barrierer, ville det være lettere for ukrainsk artilleri at bekæmpe disse tropper. Ifølge den ukrainske ledelse har den russiske hær stationeret militærenheder i [[Hviderusland]] langs grænsen til Ukraine. Militære eksperter anser dog endnu ikke, at de russiske enheder i Hviderusland er store nok til at iværksætte et storstilet angreb fra Hviderusland. Ikke desto mindre binder de ukrainske tropper, som mangler på andre frontsektioner.<ref>{{cite web|url=https://tass.com/politics/1560519 |titel=Wagner company takes entire city of Soledar under control — chief |hentet=2023-01-10}}</ref> === 11. januar === Ruslands forsvarsminister Sergei Shoigu udnævnte generalstabschef Valery Gerasimov til chef for russiske tropper i Ukraine. Den tidligere kommandant, Sergei Surovikin, som havde overtaget denne stilling i oktober 2022, blev Gerasimovs stedfortræder. Salyukov udnævnte også to andre deputerede og oberst-general Alexei Kim. Denne personaleomlægning blev begrundet med det påståede "behov for tættere samarbejde mellem de russiske hærens enheder" og "udvidelsen af omfanget af de opgaver, der skulle løses".<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-205.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Russland tauscht erneut Kommandeur aus ++ |sprog=de |hentet=2023-01-11}}</ref> === 13. januar === Ifølge den ukrainske hær, fortsætter forsvaret af Soledar.<ref>{{cite web|author=Ukrinform |url=https://www.pravda.com.ua/eng/news/2023/01/13/7384768/ |titel=In Soledar war die Nacht heiß, Kämpfe gehen weiter - Maljar |sprog=de |hentet=2023-01-13}}</ref> === 14. januar === Om aftenen ødelagde en russisk Ch-22 raket en del af en ti-etagers boligblok i [[Dnipro]], og dagen efter var antallet af civile ofre, der blev rapporteret, mindst 30 døde og mere end 70 sårede.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-251.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Stromabschaltungen nach Angriffen angekündigt ++ |værk=tagesschau.de |hentet=2023-01-15}}</ref> === 16. januar === Ifølge en chef for en ukrainsk droneenhed mistede man kontrollen over en sidste del af den hårdt beskadigede landsby [[Soledar]], hvor der kun boede et par hundrede mennesker.<ref>{{cite web|url=https://www.n-tv.de/politik/Ukraine-bestaetigt-Verlust-von-Soledar-article23846335.html |titel=Ukraine bestätigt Verlust von Soledar |værk=n-tv.de |dato=2023-01-16 |hentet=2023-01-16}}</ref> === 17. januar === Ifølge Ukraines præsidentielle stabschef Andriy Yermak er mere end 9.000 civile dræbt i krigen i Ukraine, siden det russiske totalangreb begyndte i februar 2022.<ref>{{cite web|url=https://www.ohchr.org/en/news/2023/01/ukraine-civilian-casualty-update-16-january-2023 |titel=Ukraine: civilian casualty update 16 January 2023 |udgiver=Büro des Hohen Kommissars für Menschenrechte |dato=2023-01-16 |hentet=2023-01-17 |kommentar=das OHCHR geht davon aus, dass die Anzahl getöteter Zivilisten erheblich höher ist, weil Informationen zu getöteten Zivilisten aus umkämpften Gebieten nach Angaben des OHCHR verzögert übermittelt werden}}</ref> === 18. januar === Af årsager, der stadig er uklare, styrtede en ukrainsk helikopter ned i nærheden af en børnehave og en boligbygning i [[Brovary]] nær [[Kiev]]. 16 mennesker mistede livet; 29 andre blev såret. Blandt de dræbte var den ukrainske indenrigsminister Denys Monastyrskyj, hans stedfortræder Yehvhenij Jenin og en statssekretær. Helikopteren var på vej til en del af fronten.<ref>''[https://www.t-online.de/nachrichten/ukraine/id_100113778/ukrainischer-innenminister-stirbt-bei-hubschrauberabsturz-nahe-kiew-mindestens-18-tote.html Ukrainischer Innenminister stirbt bei Helikopterabsturz.]'' In: ''t-online.de.'' 18. Januar 2023, abgerufen am 18. Januar 2023.</ref> === 20. januar === Det amerikanske finansministerium har stemplet den russiske [[paramilitær]]e [[Gruppa Vagnera]] som en transnational kriminel organisation. Denne bestemmelse giver mulighed for internationale sanktioner.<ref>{{cite web|titel=Washington designates Russia's Wagner 'criminal organization' |Sammelværk=Le Monde.fr |dato=2023-01-20 |url=https://www.lemonde.fr/en/international/article/2023/01/20/washington-designates-russia-s-wagner-criminal-organization_6012393_4.html |hentet=2023-01-21}}</ref> === 23. januar === Ifølge den ikke-statslige organisation ( [[NGO]]) Rus Sidyashchaia er kun 10.000 af de 50.000 rekrutter, der er rekrutteret i russiske fængsler til Ukraine-krigen, stadig aktivt udsendt for Wagner-gruppen. "Resten er dræbt, såret, savnet, overgivet eller forladt." Den ukrainske generalstab rapporterede om hårde kampe og afviste angreb på [[Bakhmut]] og Avdiivka. Ifølge det russiske militær har Ukraine omgrupperet sine enheder i [[Zaporizjzja oblast]].<ref name=":12"/> === 24. januar === Den 24. januar besluttede den tyske regering at levere [[Leopard 2|Leopard 2A6]] [[kampvogn]]e til Ukraine.<ref>{{cite web|url=https://www.n-tv.de/politik/Deutschland-liefert-Ukraine-Leopard-2-Panzer-article23867407.html |titel=Deutschland liefert Ukraine Leopard-2-Panzer |værk=n-tv.de |sprog=de |hentet=2023-01-24}}</ref> === 25. januar === Regeringerne i Holland, Finland, Norge, Spanien og Portugal erklærede sig også villige til at udlevere Leopard 2 kampvogne til Ukraine. Den amerikanske regering bekræftede, at den vil levere 31 [[M1 Abrams]] kampvogne til Ukraine. Den ukrainske hær bekræftede officielt, at den havde trukket sig tilbage fra [[Soledar]] i [[Donetsk oblast]]. <ref name=":13">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-209.html |titel=Liveblog: Odessa zum gefährdeten Weltkulturerbe erklärt |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2023-01-25}}</ref> [[Fil:Kyiv Oblast after Russian missile attack, 2023-01-26 (10).jpg|thumb|Skudt russisk Kh-55 missil fundet i en sø i [[Kyiv oblast]]]] === 26. januar === I en resolution opfordrede [[Europarådet]] til, at der oprettes en international særdomstol mod Rusland. <ref name=":14"/> Ifølge Ukraine blev 55 missiler affyret mod mål i Ukraine sammen med yderligere 24 Shahed-136- droner. Det ukrainske luftvåben hævder at have skudt alle dronerne og 47 af missilerne ned. Med i angrebet var et Kh-47 Kinzhal hypersonisk missil. Kyivs borgmester sagde, at en person var død og to blev såret, da en boligblok blev ramt i Holosiiv-distriktet . Overalt i landet blev 11 mennesker dræbt og 11 såret, ifølge Emergency Service.<ref name=currenttime_2023_01_26>{{cite web |url=https://www.currenttime.tv/a/rossiya-obstrelivaet-ukrainskie-goroda/32240250.html |title=Russia fired missiles and kamikaze droneobls at Ukrainian cities. 11 people were killed, 11 more civilians were injured |date=2023-01-26 |publisher=Present tense |archiveurl=https://archive.today/20230126182912/https://www.currenttime.tv/a/rossiya-obstrelivaet-ukrainskie-goroda/32240250.html |archivedate=2023-01-26 |url-status=live}}</ref> === 29. januar === [[Gruppa Vagnera|Wagner-gruppen]] hævdede, at de erobrede landsbyen Blahodatne nord for [[Bakhmut]]. Ukraine afviste denne påstand og sagde, at det afviste angrebet. <ref>{{cite web|url=https://www.themoscowtimes.com/2023/01/29/ukraine-says-repelled-attack-near-blahodatne-russias-wagner-claims-control-a80073 |titel=Ukraine Says Repelled Attack Near Blahodatne, Russia's Wagner Claims Control |værk=themoscowtimes.com |dato=2023-01-29 |sprog=en |hentet=2023-01-29 |kommentar=Agenturmeldung AFP}}</ref> Det ukrainske militær erklærede også, at det havde afvist russiske angreb på i alt 14 steder i [[Donbass]].<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-259.html |titel=Liveblog: ++ Ukraine meldet drei Tote in Cherson ++ |sprog=de |hentet=2023-01-30}}</ref> === 31. januar === Ifølge skøn fra den tyske forening [[Connection (forening)|Connection]], der hjælper [[Desertering|desertører]] fra andre lande, er omkring 150.000 mænd i den militære alder flygtet fra Rusland alene til Vesteuropa siden krigens begyndelse. Tyskland har givet humanitære visa til 1.149 sårbare russiske borgere siden starten på Ruslands angrebskrig mod Ukraine.<ref name=":17"/> == Februar 2023 == === 2. februar === I en tale i anledning af 80-året for [[Den Røde Hær]]s sejr over den tyske [[Værnemagt]] i [[Slaget om Stalingrad]] sendte den russiske præsident [[Vladimir Putin]] trusler mod Tyskland, som han beskyldte for at være involveret i Ukraine-krigen ved at levere [[Leopard 2]] kampvogne. Putin sammenlignede den nuværende støtte til Ukraine fra Vesten med [[Adolf Hitler]]s politik og bebudede reaktioner på kampvognsleverancerne: "Vi har noget at reagere med. Og sagen ender ikke med brugen af pansrede køretøjer. Det burde alle forstå."<ref>''[https://www.spiegel.de/ausland/wladimir-putin-droht-deutschland-am-jahrestag-des-sieges-der-sowjetunion-ueber-nazi-deutschland-a-dfe2c041-b1cd-42ed-972e-debb60e4f314 Putin droht Deutschland am Jahrestag nach Schlacht von Stalingrad.]'' In: ''spiegel.de.'' 2. Februar 2023, abgerufen am 2. Februar 2023.</ref> === 3. februar === Rusland planlægger at [[Nationalisering|nationalisere]] godser og aktiver ejet af ukrainske personer og virksomheder på den annekterede halvø [[Krim]]. Disse omfatter den rigeste mand i Ukraine Rinat Akhmetov, oligarken Ihor Kolomojskyj, 12 banker og fodboldklubben [[Dynamo Kyiv]].<ref name=":19"/> === 5. februar === Tredje del af EU's [[Handelsembargo|embargo]] mod russisk olie og olieprodukter træder i kraft.<ref>{{cite web|author=Angela Göpfert |url=https://www.tagesschau.de/wirtschaft/verbraucher/diesel-heizoel-oel-embargo-russland-101.html |værk=tagesschau.de |titel=Verschärftes Öl-Embargo gegen Russland |dato=2023-02-05 |hentet=2023-02-05}}</ref> === 6. februar === De første Leopard kampvogne på vej til Ukraine ankom til Polen.<ref>[[BBC News]] television channel 06/02/2023</ref> === 7. februar === Det ukrainske parlament forlængede krigsloven med 90 dage. Det var den femte forlængelse siden krigen begyndte i februar 2022. Ifølge mediernes rapporter stemte 348 parlamentsmedlemmer for forlængelsen. 226 stemmer havde været nødvendige.<ref>{{Literatur |Autor=Matthias Gebauer, Gerald Traufetter |Titel=(S+) Ukraine: Bundesregierung genehmigt Lieferung von 178 Leopard-1-Panzern |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-02-07 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/politik/deutschland/ukraine-Das ukrainische Parlament verlängerte das Kriegsrecht um 90 Tagea-100fcfdc-332d-471e-9d1d-f78fd8c27cd5 |hentet=2023-02-07}}</ref> === 8. februar === Baseret på observationen af stigende russiske angreb, der involverer enheder og regimenter fra mindst tre store russiske divisioner, vurderer den amerikanske [[tænketank]] ISW, at den forventede og annoncerede russiske vinteroffensiv nu finder sted i den nordlige del af Dvorichna via [[Kupjansk]] og Svatove til [[Kreminna]]. Den russiske side formåede at genvinde initiativet her, selvom terrængevinsten for det store angreb stadig er minimal.<ref>{{cite web|author=Institute for the Study of War |url=https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-february-8-2023 |titel=Russian Offensive Campaign Assessment, February 8, 2023 |sprog=en |hentet=2023-02-09}}</ref> === 9. februar === [[Forskning]] fra [[ARD]]-tv-magasinet Monitor har afsløret, at Rusland har adgang til [[halvleder]]e, [[integreret kredsløb]] og anden højteknologi, der er nødvendig for våbenteknologi fra Tyskland og andre vestlige lande, selvom sanktioner skal forhindre dette. Ifølge undersøgelsen omgår mindst én tysk virksomhed indirekte sanktionerne ved at sælge de sanktionerede teknologier til Tyrkiet, hvor de videresælges til Rusland af en virksomhed, der blev grundlagt der i 2022. Undersøgelsen afslørede også, at efter starten på den russiske angrebskrig steg Tyrkiets eksportvolumen inden for "halvledere og elektroniske kredsløb" fra omkring 300.000 US-dollars i 2021 til mere end 86 millioner US-dollars i 2022.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/investigativ/monitor/russland-ukraine-sanktionen-101.html |titel=Deutsches Unternehmen im Visier: Bauteile für Putins Waffen? |sprog=de |hentet=2023-02-09}}</ref> === 11. februar === Ifølge skøn fra [[USA's forsvarsministerium]] er omkring 80 procent af de russiske tropper involveret i aggressiv krigsførelse. Derudover mistede den russiske hær "sandsynligvis halvdelen" af sine vigtigste [[kampvogn]]e.<ref>{{Literatur |Titel=Russland könnte laut Pentagon bereits die Hälfte seiner Kampfpanzer verloren haben |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-02-11 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-koennte-laut-pentagon-bereits-die-haelfte-seiner-kampfpanzer-verloren-haben-a-33034ab5-85be-4cf5-9709-603c4beb3d94 |hentet=2023-02-12}}</ref> === 13. februar === Ifølge britisk den britisk militære efterretningstjeneste har det russiske militær styrket sine stillinger nær [[Zaporizjzja oblast]], byerne [[Vasylivka]] og [[Orikhiv]], da landbroen mellem Rusland og den annekterede halvø [[Krim]] ville gå tabt, hvis russiske styrker ikke kunne stoppe en modoffensiv fra Ukraines side.<ref>{{cite web|url=https://twitter.com/DefenceHQ/status/1625014916133318657/photo/1 |titel=https://twitter.com/DefenceHQ/status/1625014916133318657/photo/1 |sprog=de |hentet=2023-02-15}}</ref> === 14. februar === Ifølge en rapport fra [[Yale University]] om børnedeportationer under den russisk-ukrainske krig, blev mindst 6.000 ukrainske børn deporteret til 43 russiske lejre eller faciliteter på Krim eller Rusland indtil februar 2023. "Det primære formål med de lejre, vi identificerede, ser ud til at være politisk genopdragelse. "Ifølge rapporten handler det om ukrainske børn såvel som forældreløse børn og også om børn med forældre eller formyndere. Andre børn er blevet adopteret af russiske familier eller er blevet anbragt i plejefamilier.<ref>{{cite web|url=https://hub.conflictobservatory.org/portal/apps/sites/#/home/pages/children-camps-1 | arkivurl=https://web.archive.org/web/20220826011041/https://hub.conflictobservatory.org/portal/apps/sites/#/home/pages/children-camps-1 |arkivdato=26. august 2022 |titel=Russia’s Systematic Program for the Re-education and Adoption of Ukraine's Children |hentet=2023-02-15}}</ref> === 16. februar === Ifølge den ukrainske præsidentrådgiver Mykhailo Podoliak har Rusland ændret sin tilgang til luftangreb. Ifølge Podoljak bruger de russiske væbnede styrker [[Attrap|dummy-missiler]] uden sprænghoveder og balloner til at overliste og overvælde det ukrainske antiluftværn ved at tilbyde dem for mange mål.<ref name=":30">{{kilde |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-209.html |titel=Liveblog: ++ Ukraine meldet neue Raketenangriffe ++ |udgiver=tagesschau.de |sprog=de |dato=2023-02-16}}</ref> === 17. februar === Ifølge skøn fra britisk militær efterretningstjeneste blev mellem 175.000 og 200.000 soldater, der kæmpede for Rusland, såret eller dræbt i krigen. Af disse blev mellem omkring 40.000-60.000 dræbt. <ref>{{cite web|url=https://kurier.at/politik/ausland/geheimdienst-bis-zu-60000-gefallene-auf-russischer-seite/402332817 |titel=Geheimdienst: Bis zu 60.000 Gefallene auf russischer Seite |værk=Kurier.at |dato=2023-02-17 |hentet=2023-02-18}}</ref> === 18. februar === Den polske premierminister [[Mateusz Morawiecki]] indvilligede i at levere [[Mikojan|MiG]]-jagerfly til Ukraine på betingelse af, at andre stater, især USA, gør det samme.<ref>{{Literatur |Autor=Reuters |Titel=Poland ready to support Ukraine with MiG jets if broader coalition formed, says PM |Sammelværk=Reuters |dato=2023-02-18 |Online=https://www.reuters.com/world/europe/poland-ready-support-ukraine-with-mig-jets-if-broader-coalition-formed-says-pm-2023-02-18/ |hentet=2023-02-18}}</ref> === 19. februar === Ifølge Estlands premierminister [[Kaja Kallas]] bruger Rusland "lige så mange artillerigranater på en dag, som Europa producerer på en måned". Ifølge Kallas arbejder den russiske rustningsindustri på treholdsskift.<ref name=":29">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-267.html |titel=Liveblog: ++ Blinken: China will Russland Waffen liefern ++ |sprog=de |hentet=2023-02-19}}</ref> [[Fil:Joe Biden visit to Kyiv 06.jpg|thumb|Joe Biden med Præsident Zelenskyj i Kyiv]] === 21. februar === [[Greenpeace]] og miljøorganisationen Eco-action har ifølge egne udsagn dokumenteret knap 900 tilfælde af alvorlige miljøskader forårsaget af krigen i Ukraine.<ref>{{cite web|url=https://greenpeace.at/cee-press-hub/greenpeace-and-ecoaction-launch-map-of-environmental-destruction-caused-by-russia’s-war-in-ukraine/ |titel=New map documents destruction of nature in Ukraine over 1 year of war Greenpeace |værk=greenpeace.at |sprog=de |hentet=2023-02-21}}</ref> === 23. februar === Det ukrainske militær rapporterede, at de afviste i alt 90 russiske angreb, der begyndte dagen før nær [[Kupjansk]] ([[Kharkiv oblast]]) og byerne [[Avdijivka]], [[Bakhmut]], [[Lyman (by)|Lyman]] og [[Sjakhtarsk]] i [[Donetsk oblast]].<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-211.html |titel=Liveblog: ++ Scholz kritisiert Wagenknecht-Schwarzer-Aufruf ++ |sprog=de |hentet=2023-02-24}}</ref> === 24. februar === Folkerepublikken Kina offentliggjorde et positionspapir, der tidligere var annonceret som en fredsplan med titlen Kinas holdning til den politiske løsning på Ukraine-krisen med følgende punkter: 1. "Respekt for alle landes suverænitet", 2. "Farvel til [[Den kolde krig]]s mentalitet", 3. "Ophør af fjendtligheder", 4. "Genoptagelse af fredsforhandlinger", 5. "Løsning af den humanitære krise", 6. "Beskyttelse af civile og krigsfanger", 7. " Hold atomkraftværker sikre", 8. "Reduktion af strategiske risici ", 9. "Sikring af korneksporten", 10. "Afslut sanktioner ", 11. "Holde industri- og forsyningskæder stabile", 12. "Fremme genopbygning efter konflikt". <ref>{{cite web|url=https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjdt_665385/2649_665393/202302/t20230224_11030713.html |titel=China’s Position on the Political Settlement of the Ukraine Crisis |værk=fmprc.gov.cn |udgiver=Außenministerium der Volksrepublik China |hentet=2023-02-24}}</ref> === 25. februar === [[Den Europæiske Union]] indførte en tiende pakke af sanktioner mod [[Ruslands republikker|Den Russiske Føderation]]. <ref>{{cite web|url=https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/?uri=OJ%3AL%3A2023%3A059I%3ATOC |titel=EUR-Lex - L:2023:059I:TOC - EN - EUR-Lex |værk=eur-lex.europa.eu |udgiver=Amtsblatt der Europäischen Union |sprog=en |hentet=2023-02-25}}</ref> Rusland stoppede olieforsyningerne gennem [[Druzjbarørledningen]] til Polen. <ref>tagesschau.de: [https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-sanktionen-111.html ''Selenskyj für noch mehr Druck auf Russland'']</ref> === 26. februar === I [[Belarus]] var der eksplosioner på en militærflyveplads nær [[Minsk]]; Belarussiske partisaner tog ansvaret for at beskadige et russisk Beriev A-50 rekognosceringsfly stationeret der. <ref>Courrier International: ''[https://www.courrierinternational.com/article/guerre-en-ukraine-bielorussie-des-partisans-revendiquent-une-attaque-contre-un-aerodrome-militaire Biélorussie : des “partisans” revendiquent une attaque contre un aérodrome militaire]'', 27. Februar 2023 (franz.)</ref> == Marts 2023 == === 1. marts === Ukrainske styrker i det østlige Ukraine rapporterede, at russiske tropper rykkede frem nær [[Bakhmut]], men var i stand til at skubbe det russiske angreb tilbage nordvest og syd for [[Kreminna]].<ref>{{cite web|url=http://dev-isw.bivings.com/ | arkivurl=https://web.archive.org/web/20220325065358/https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-march-24 | arkivdato=25. marts 2022 |titel=Institute for the Study of War |sprog=en |hentet=2023-03-02}}</ref> Ukraine har nægtet ansvaret for adskillige dronestyrt i Rusland siden begyndelsen af ugen, nogle hundrede kilometer fra den ukrainske grænse.<ref>{{cite web|værk=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-221.html |titel=Liveblog: ++ US-Justizminister nennt Wagner-Chef "Kriegsverbrecher" ++ |sprog=de |hentet=2023-03-02}}</ref> === 4. marts === Talsmanden for den ukrainske hær Øst, oberst Serhiy Cherevatyy, rapporterede, at situationen i Bakhmut var vanskelig, men under kontrol. Russiske styrker har vundet terræn, men ukrainske styrker har endnu ikke følt sig tvunget til at trække sig tilbage. Russiske styrker er endnu ikke klar til fuldt ud at omringe byen når som helst snart, som ifølge [[Institute for the Study of War]] forsinker de russiske fremskridt. <ref>{{cite web|url=https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-march-4-2023 |titel=Russian Offensive Campaign Assessment, March 4, 2023 |værk=Institute for the Study of War |sprog=en |hentet=2023-03-05}}</ref> === 6. marts === En videooptagelse, der viser skydningen af en mand i en ukrainsk uniform, som til formodede russiske soldater, svarede med ordene "Slawa Ukrajini" (Leve Ukraine).<ref>{{cite web|url=https://euromaidanpress.com/2023/03/06/captured-ukrainian-soldier-was-executed-by-russian-soldiers-after-saying-slava-ukrayini-updating/ |titel=Russian forces executed captured Ukrainian soldier after he said “Slava Ukrayini” (updating) |dato=2023-03-06 |sprog=en-US |hentet=2023-03-07}}</ref> Den ukrainske generalanklagemyndighed åbnede en undersøgelse af beviser for en krigsforbrydelse. En ukrainsk kampenhed sagde, at det ifølge "foreløbige oplysninger" var en soldat, der havde været savnet i kampe nær Bakhmut siden begyndelsen af februar 2023. <ref>{{Literatur |Titel=Ukrainekrieg: Video soll Exekution eines ukrainischen Soldaten zeigen |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-03-07 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-video-soll-exekution-eines-ukrainischen-soldaten-zeigen-a-0ea270b2-7d7e-4454-a364-86b504baf519 |hentet=2023-03-07}}</ref> === 9. marts === Atomkraftværket Zaporizhia blev på grund af beskydning afbrudt fra det ukrainske elnet. Dieselgeneratorer overtog kraftværkets nødstrømforsyning, inden den almindelige strømforsyning kunne genoprettes den samme dag. Det var sjette gang siden begyndelsen af den russiske invasion, at kraftværket gik i nøddrift.<ref>{{cite web|url=https://www.spiegel.de/ausland/krieg-in-der-ukraine-private-soeldnertruppe-wagner-kuendigt-rekrutierungszentren-in-42-staedten-in-russland-an-a-39a99c03-5937-4dfe-b79f-aa129936701e |hentet=2023-03-10}}</ref> === 10. marts === Yevgeny Prigozhin, leder af den russiske [[Wagnergruppen|Wagnergruppe]], har meddelt, at kontorer til rekruttering af lejesoldater til den russiske militæroperation i Ukraine er åbnet i 42 russiske byer.<ref>{{Literatur |Titel=Krieg in der Ukraine: Wagner-Truppe will in 42 russischen Städten neue Söldner rekrutieren |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-03-10 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/krieg-in-der-ukraine-private-soeldnertruppe-wagner-kuendigt-rekrutierungszentren-in-42-staedten-in-russland-an-a-39a99c03-5937-4dfe-b79f-aa129936701e |hentet=2023-03-10}}</ref> === 16. marts === Ifølge den britiske efterretningstjeneste og amerikanske militæranalytikere har de russiske offensive forsøg mistet intensiteten på grund af store tab af soldater og materiel. Den ukrainske oberst Oleksiy Dmytrashkivskyi rapporterede, at antallet af daglige russiske angreb langs fronten var faldet fra 90-100 angreb til 20-29. Ifølge det britiske forsvars- og efterretningsministerium blev i [[Vuhledar]], hvor den russiske hær allerede havde mistet over 130 kampvogne og pansrede køretøjer i februar, blev et fornyet russisk kampvognsangreb ødelagt ved brug af panserminer fra "Remote Anti-Armor "Mine System".<ref>{{cite web|url=https://www.tagesspiegel.de/internationales/kampfe-um-bachmut-und-wuhledar-russische-offensiven-in-der-ostukraine-verlieren-an-wucht-9509600.html |titel= Kämpfe um Bachmut und Wuhledar: Russische Offensiven in der Ostukraine verlieren an Wucht. |udgiver=Tagesspiegel |dato=2023-03-16 |hentet=2023-03-16}}</ref> === 17. marts === [[Den Internationale Straffedomstol]] (ICC) udstedte arrestordrer på den russiske præsident [[Vladimir Putin]] og præsidentens kommissær for børns rettigheder Maria Lvova-Belowa. Straffedomstolen anklager både for at være ansvarlig for udvisningen af ukrainske børn til Rusland og for at have begået krigsforbrydelser i forbindelse hermed.<ref>{{cite web|url=https://www.icc-cpi.int/news/situation-ukraine-icc-judges-issue-arrest-warrants-against-vladimir-vladimirovich-putin-and |titel=Situation in Ukraine: ICC judges issue arrest warrants against Vladimir Vladimirovich Putin and Maria Alekseyevna Lvova-Belova |værk=icc-cpi.int |udgiver=Internationaler Strafgerichtshof |sprog=en |hentet=2023-03-17}}</ref> === 20. marts === Ukraines forsvarsministerium meddelte, at en forsendelse af Kalibr krydsermissiler var eksploderet, mens de blev transporteret med jernbane i Jankoy, Krim. Mindst én person blev angiveligt såret.<ref>{{Literatur |Autor=Reuters |Titel=Ukraine says missiles blown up in annexed Crimea, Russia says civilians targeted |Sammelværk=Reuters |dato=2023-03-21 |Online=https://www.reuters.com/world/europe/ukraine-says-russia-cruise-missiles-blown-up-transit-crimea-2023-03-20/ |hentet=2023-03-21}}</ref> === 24. marts === Både kampene om [[Bakhmut]] og om Avdiivka fortsatte, i den nordlige del af Bakhmut og vest for Zalizianske var de russiske styrker i stand til at rykke frem. Der var også hårde kampe langs [[Lyman (by)|Lyman]] - [[Kupjansk]] fronten. [[Røde Kors]] rapporterede omkring 10.000 civile, der kæmpede for at overleve i og omkring Bakhmut.<ref>{{cite web|author=Henrik Bahlmann |url=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-die-nacht-russische-schiffe-sollen-bei-nord-stream-operiert-haben-a-8b4c6012-5394-41b9-8451-5646e1215b34 |titel=Russische Militärschiffe sollen vor Explosionen bei den Nord-Stream-Pipelines operiert haben |værk=Der Spiegel (online) |dato=2023-03-25 |sprog=de |hentet=2023-03-25}}</ref> === 25. marts === Den russiske præsident Vladimir Putin meddelte, at lagerfaciliteter for [[Kernevåben|taktiske kernevåben]] vil blive etableret i [[Belarus]] senest den 1. juli 2023, hvorefter taktiske atomvåben vil blive overført fra Rusland til Belarus. Dette blev besluttet som en del af en aftale mellem regeringerne i begge lande.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/putin-atomwaffen-stationierung-belarus-101.html |titel=Putin will in Belarus taktische Atomwaffen stationieren |dato=2023-03-25 |sprog=de |hentet=2023-03-25}}</ref> === 27. marts === Ukraine modtog leveringen af de 18 [[Leopard 2|Leopard 2A6 kampvogne]] og omkring 40 Marder-[[Infanterikampkøretøj|infanterikampvogne]], der blev annonceret i januar fra Tyskland.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/scholz-kampfpanzer-leopard-ukraine-101.html |titel=Scholz: 18 „Leopard 2“-Kampfpanzer an Ukraine geliefert |sprog=de |hentet=2023-03-27}}</ref> === 28. marts === [[Wagnergruppen]] var i stand til at vinde terræn i Bachmut fra sydøst i retning af byens centrum. Den amerikanske [[tænketank]] [[Institute for the Study of War]] (ISW) anslog, at russiske styrker har besat 65% af [[Bakhmut]]. [[Forsvarsministeriet (Storbritannien)|Det britiske forsvarsministerium]] rapporterede, at det russiske 10. pansrede regiment havde mistet en stor del af sine kampvogne, der forsøgte at omringe [[Avdijivka]] fra syd. Ukrainske styrker var i stand til at vinde terræn vest for Dibrowa (nær [[Kreminna]].<ref>{{cite web |url=https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-march-28-2023 |titel=Russian Offensive Campaign Assessment, March 28, 2023 |udgiver=Institute for the Study of War |dato=2023-03-28 |sprog=en |hentet=2023-03-29 |archive-date= 9. april 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230409105751/https://understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-march-28-2023 |url-status=dead }}</ref> == April 2023 == === 1. april === Russiske, ukrainske og vestlige kilder bemærkede, at den russiske vinteroffensivs mål om at besætte de administrative grænser for Ukraines Donetsk- og Luhansk -oblaster inden udgangen af marts ikke kunne nås. I det østlige Ukraine var ukrainske styrker i stand til at vinde begrænset territorium vest for Chervonopopivka (Syeverodonetsk Raion) og nordøst for Verkhnyokamyanske (Bakhmut Raion). Ifølge Institutes for the Study of War fik den russiske generalstabschef Waleri Gerassimow tildelt opgaven, at erobre [[Donbass]] inden den 31. marts 2023.<ref>{{cite web|url=https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-april-1-2023 |titel=Russian Offensive Campaign Assessment, April 1, 2023 |udgiver=Institute for the Study of War |dato=2023-04-01 |sprog=en |hentet=2023-04-02}}</ref> === 4. april === Som svar på den russiske invasion af Ukraine blev [[Finland]] det 31. medlem af [[NATO]].<ref>{{cite web|author=Felix Keßler |url=https://www.spiegel.de/ausland/finnland-ist-jetzt-nato-mitglied-beitrittszeremonie-in-bruessel-a-de6780f6-6c3b-4dfc-be6e-70ddb02d78d0 |titel=Finnland ist jetzt Nato-Mitglied |udgiver=[Der Spiegel (online) |dato=2023-04-04 |sprog=de |hentet=2023-04-04}}</ref> Ukraines vicepremierminister [[Iryna Vereshchuk]] opfordrede ukrainere i de russisk-besatte områder til at flygte fra de besatte områder på baggrund af en planlagt ukrainsk offensiv.<ref>{{Literatur |Titel=Geplante Offensive: Kiew fordert Ukrainer in russisch besetzten Gebieten zur Flucht auf |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-04-04 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-kiew-fordert-ukrainer-in-russisch-besetzten-gebieten-zur-flucht-auf-a-7ec31b4f-4b25-4404-b839-d122babb3af6 |hentet=2023-04-05}}</ref> [[Fil:Bakhmut during the battle (2023-04-05), frame 15989.jpg|thumb|Det sydvestlige Bakhmut i begyndelsen af april]] . === 7. april === Det britiske forsvarsministerium sagde, at russiske styrker erobrede den vestlige bred af floden Bakhmutka i Bakhmut, hvilket kan true Ukraines forsyningslinjer.<ref>{{Literatur |Autor=Reuters |Titel=Russia seizes Bakhmutka River's west bank, says UK defence ministry |Sammelværk=Reuters |dato=2023-04-07 |Online=https://www.reuters.com/world/europe/russia-seizes-bakhmutka-rivers-west-bank-says-uk-defence-ministry-2023-04-07/ |hentet=2023-04-07}}</ref> Ifølge den russiske udenrigsminister [[Sergej Lavrov]] er fredsforhandlinger med Ukraine kun mulige i forbindelse med en "[[ny verdensorden]]" uden amerikansk [[Hegemoni|overherredømme]].<ref>{{Literatur |Titel=Russland-Ukraine-Krieg: Moskau will Friedensgespräche mit Kiew nur im Zuge einer »neuen Weltordnung« |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-04-07 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-moskau-will-friedensgespraeche-mit-kiew-nur-im-zuge-einer-neuen-weltordnung-a-7699ba3b-6316-4449-9532-bc64e832b7dd |hentet=2023-04-07}}</ref> === 12. april === [[Statsdumaen|Det russiske parlament]] vedtog en lov, der øjeblikkeligt forbyder borgere at forlade landet, hvis de undlader at efterkomme en indkaldelse fra den russiske hær. Efter gentagne gange at ignorere stævninger, kan der pålægges sanktioner såsom fratagelse af kørekort, spærring af registrering af [[Selvstændig erhvervsdrivende|selvstændig erhvervsvirksomhed]]. Forbud mod registrering af køretøjer, og forbud mod udlån og låntagning, ejendomshandler og indkomstbeskatning.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/russland-wehrpflicht-gesetz-101.html |titel=Einberufung von Wehrpflichtigen in Russland soll künftig leichter sein |sprog=de |hentet=2023-04-12}}</ref> === 13. april === En russisk domstol har idømt [[Wikimedia]] en bøde svarende til 22.000 € for at nægte at slette artiklen<ref>[[:ru:Российская оккупация Запорожской области|der betreffende Artikel in der russischsprachigen Wikipedia]]</ref>om den russiske besættelse af [[Zaporizjzja oblast]] fra den [[Russisk Wikipedia|russisksprogede Wikipedia]].<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-News am Donnerstag: FSB sucht Ukrainer nach Mord an russischem Blogger |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-04-13 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-news-am-donnerstag-mehrere-russische-regionen-sagen-militaerparaden-ab-offenbar-wegen-sicherheitsbedenken-a-15bb4ac8-3fbe-4ab1-8b24-8be6b8701d23 |hentet=2023-04-13}}</ref> === 18. april === Det ukrainske militær har krydset floden [[Dnipro]] nær byen [[Kherson]] (nord for [[Olesjky]]) og etableret stillinger på østsiden af Dnipro.<ref>{{cite web|author=Emma Graham-Harrison|titel=New Ukraine positions near Kherson could signal spring offensive – report |værk=theguardian.com |udgiver=The Guardian |dato=2023-04-23 |url=https://www.theguardian.com/world/2023/apr/23/new-ukraine-positions-near-kherson-could-signal-spring-offensive-report|hentet=2023-04-23}}</ref> === 20. april === Sent på aftenen affyrede et russisk krigsfly et missil mod den russiske by [[Belgorod]] og ramte byens centrum. Ifølge russiske oplysninger var der en "uplanlagt affyring af ammunition". Tre personer blev såret og huse beskadigede. Et krater på 20 meter i diameter blev dannet.<ref name="tagess_2023-04-21">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/belgorod-explosion-101.html | titel=Russischer Jet beschießt russische Stadt | author=Frank Aischmann | værk=Tagesschau | dato=2023-04-21 | hentet=2023-04-21 }}</ref> === 25. april === [[Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder]] opfordrede til en undersøgelse af den opsnappede radiomeddelelse, angiveligt af en ukrainsk soldat, der beordrede henrettelse af en [[Wagnergruppen|Wagner-lejesoldat]], såvel som [[Jevgenij Prigozjin]]s udtalelse om at dræbe ukrainske krigsfanger, da de ville være tilskyndelse til krigsforbrydelser, forudsat at optagelserne er autentiske.<ref name="ts2504">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-241.html#UN-Kommissariat-verlangt-Untersuchung-von-Audio-Aufnahmen |titel=UN-Kommissariat verlangt Untersuchung von Audio-Aufnahmen |værk=tagesschau.de |dato=25. april 2023 |hentet=25. april 2023}}</ref> === 26. april === Den kinesiske leder [[Xi Jinping]] talte med den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] i telefon for første gang siden krigen begyndte. Ifølge kinesiske statsmedier ønsker regeringen at sende en særlig udsending til Ukraine og arbejde sammen med de stridende parter for at løse [[konflikt]]en.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/selenskyi-xi-telefonat-100.html |titel=Krieg gegen die Ukraine: Erstes Telefonat zwischen Selenskyj und Xi |værk=tagesschau.de |dato=2023-04-26 |sprog=de |hentet=2023-04-26}}</ref> === 27. april === [[Fil:June_2020_Baltic_Fleet_submarine_rescue_exercise_-_Kashtan-class_SS-750_launching_AS-26_DSRV.jpg|thumb|right|Det russiske specialfartøj ''SS-750'' med dets mini-ubåd som et dansk patruljefartøj observerede nær Nord Stream ledningerne få dage før deres sprængning.]] [[Forsvarskommandoen|Den danske forsvarskommando]] meddelte, at en dansk patruljebåd få dage før angrebet på [[Nord Stream-sabotagen 2022|Nord Stream-rørledningerne]] observerede og fotograferede et russisk specialfartøj med navnet SS-750 nær eksplosionspunktet.<ref>{{cite news|url= https://www.information.dk/indland/2023/04/forsvaret-bekraefter-rusland-specialfartoej-naer-nord-streams-spraengningspunkt |website= [[information.dk]] |title= Forsvaret bekræfter: Rusland havde specialfartøj nær Nord Streams sprængningspunkt |first1= Bo |last1= Elkjær |first2= Sebastian |last2= Gjerding |date= 2023-04-28 |access-date=2023-09-02}}</ref> === 28. april === [[Fil:Uman after Russian missile strike, 2023-04-28 (12).jpg|thumb|Boliger ramt af russiske raketter i Uman]] Natten til den 28. april brugte Rusland droner og krydsermissiler til at angribe den civile infrastruktur i tre ukrainske byer. Af 23 affyrede krydsermissiler var ukrainske luftforsvar i stand til at skyde 21 ned, 11 af dem i nærheden af [[Kyiv]], som blev angrebet for første gang i 51 dage. To mennesker døde under beskydningen i [[Dnipro]]. Byen [[Uman (Ukraine)|Uman]] blev hårdest ramt. Ti boligbygninger blev beskadiget der. Mindst 25 mennesker blev dræbt i angrebene.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-kaempfe-156.html |titel=Zahlreiche Tote nach nächtlichem Beschuss in der Ukraine |værk=tagesschau.de |dato=2023-04-28 |sprog=de |hentet=2023-04-30}}</ref> === 29. april === En eksplosion ved et brændstofdepot på den russisk-besatte halvø [[Krim]], blev ifølge russiske myndigheder forårsaget af mindst én drone. Den ukrainske militære efterretningstjeneste forklarede, at depotet tjener til at forsyne den russiske Sortehavsflåde, og at ti olietanke med en samlet kapacitet på omkring 40.000 tons blev ødelagt der. Ukraine har hverken accepteret eller nægtet ansvaret for hændelsen. <ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-krieg-krim-100.html |titel=Öltanks auf der russisch besetzten Krim zerstört |værk=[[tagesschau.de]] |dato=2023-04-29 |hentet=2023-04-29 <!-- falls nicht mehr verfügbar: archiv-url=https://web.archive.org/web/20230429144522/https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-krieg-krim-100.html |archiv-dato=2023-04-29 -->}}</ref> == Maj 2023 == === 1. maj === Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste har Rusland grundet en forventet ukrainsk offensiv bygget positioner langs den nordlige grænse af halvøen [[Krim]]. Ifølge den militære efterretningstjeneste, som er afhængig af satellitbilleder til disse oplysninger, er der gravet hundredvis af kilometer skyttegrave på russisk territorium (bag den russisk-ukrainske grænse i [[Belgorod oblast]] og [[Kursk oblast]].<ref>{{Literatur |Titel=Russland baut gewaltige Abwehranlagen im eigenen Land |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-05-01 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/britische-geheimdienste-russland-baut-gewaltige-abwehranlagen-im-eigenen-land-a-46de1e49-86e3-47da-9376-9ba7e8b6f2a2 |hentet=2023-05-01}}</ref> === 2. maj === Det ukrainske parlament [[Verkhovna Rada]] har forlænget krigsretten med 90 dage.<ref>{{cite web|author= |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-242.html |titel=Liveblog: ++ Russland: 15.000 gefallene Ukrainer im April ++ |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2023-05-02}}</ref> === 3. maj === Om natten brød et bygningstag i [[Kreml (Moskva)|Kreml]] i brand. Det russiske præsidentkontor hævdede, at to droner blev skudt ned der på det tidspunkt, og affaldet faldt på Kremls område. Præsidentens kontor anklagede den ukrainske regering for at forsøge at myrde den russiske præsident, [[Vladimir Putin]]. Den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] erklærede derefter: "Vi angriber ikke Putin eller Moskva, vi kæmper på vores eget territorium."<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/russland-kreml-drohnenangriff-100.html |titel=Russland wirft Ukraine Drohnenangriff auf Kreml vor |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2023-05-03}}</ref> === 5. maj === Der ukrainske militær opsnappede angiveligt et russisk luftbåret Kh-47 Kinzhal hypersonisk missil på vej mod Kiev ved hjælp af et Patriot antiluftskyts missilsystem.<ref>{{Literatur |Titel=Kh-47 Kinschal flog auf Kiew zu: Ukraine schießt offenbar erstmals russische Hyperschallrakete ab |Sammelværk=Der Tagesspiegel Online |ISSN=1865-2263 |Online=https://www.tagesspiegel.de/internationales/kh-47-kinschal-flog-auf-kiew-zu-ukraine-schiesst-offenbar-erstmals-russische-hyperschallrakete-ab-9773126.html |hentet=2023-05-06}}</ref> === 8. maj === [[Tyskland]] har overhalet [[Polen]] som det land med flest ukrainske flygtninge; i maj 2023 var 1,07 millioner krigsflygtninge indkvarteret der, mere end noget andet land i [[EU]].<ref name=":28">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-254.html |titel=Liveblog: ++ Deutschland hat [[Polen]] als Land mit den meisten ukrainischen Flüchtlingen abgelöst ++ |sprog=de |hentet=2023-05-08}}</ref> === 10. maj === Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj erklærede, at en storstilet offensiv endnu ikke har fundet sted, fordi alle det lovede militære udstyr endnu ikke er blevet leveret; så man venter stadig på pansrede køretøjer. Uden disse ville en offensiv koste mange menneskeliv.<ref>{{Literatur |Titel=Zelensky says Ukraine needs more time for counter-offensive |Sammelværk=BBC News |dato=2023-05-11 |Online=https://www.bbc.com/news/world-europe-65550427 |hentet=2023-05-11}}</ref> [[Wagnergruppen]]s chef [[Jevgenij Prigozjin]] svarede, at den ukrainske modoffensiv allerede var i fuld gang, og at de ukrainske styrker ville angribe på [[Bakhmut]]s flanker. På denne baggrund advarede Prigozjin mod en omringning af sine tropper der. - Det ukrainske militær bekræftede, at den russiske hærs 72. motoriserede riffelbrigade forlod deres positioner i den sydvestlige udkant af byen i slaget ved Bakhmut.<ref>{{Literatur |Titel=News zum Krieg in der Ukraine: Selenskyj dämpft Hoffnung auf baldige Gegenoffensive |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-05-11 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-news-heute-russisches-militaer-rekrutiert-laut-london-verstaerkt-strafgefangene-a-df2b0a90-3020-4c4b-aa95-453bf0d16115 |hentet=2023-05-11}}</ref> === 11. maj === Det russiske forsvarsministerium hævdede, at [[De russiske luftbårne styrker]] langs en 100 kilometer bred front ved [[Soledar]] stort set afviste i alt 26 offensive forsøg fra det ukrainske militær, hvor mere end 1.000 ukrainske soldater og op til 40 kampvogne var indsat. Det blev også hævdet, at de luftbårne tropper dræbte 230 ukrainske soldater nær Bakhmut. - Ifølge den ukrainske generalstab, i den østlige del af fronterne, ved Bakhmut, Marjinka , Avdiivka og Lyman var der omkring 30 russiske angreb.<ref>{{Literatur |Titel=News zum Krieg in der Ukraine: US-Botschafter wirft Südafrika Munitionslieferungen an Russland vor |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-05-11 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-news-heute-russisches-militaer-rekrutiert-laut-london-verstaerkt-strafgefangene-a-df2b0a90-3020-4c4b-aa95-453bf0d16115 |hentet=2023-05-11}}</ref> === 15. maj === Den britiske regering vil foruden yderligere våbenleverancer, levere hundredvis af langtrækkende kampdroner til Ukraine. <ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/selenskyj-grossbritannien-besuch-100.html |titel=London sagt Kiew Hunderte Kampfdrohnen zu |sprog=de |hentet=2023-05-15}}</ref>) === 16. maj === Fra midten af maj 2023 er der omkring 400.000 russiske soldater og lejesoldater på ukrainsk nationalt territorium, hvoraf 370.000 er soldater, 20.000 er medlemmer af den russiske nationalgarde og omkring 7000 er medlemmer af sikkerheds- og militærkompagnier eller lejesoldater. Ifølge den ukrainske generalstab er antallet af russiske soldater, der døde i krigen, steget til over 200.000.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-bachmut-einnahme-prigoschin-100.html |titel=Wagner-Chef behauptet Einnahme von Bachmut - Ukraine dementiert |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2023-05-20}}</ref> === 22. maj === De paramilitære grupper Legion Freedom of Russia og det russiske frivillige korps (RDK) siges at have angrebet stillinger i forskellige landsbyer nær grænsen og taget kontrol over bosættelsen Kosinka i Ruslands [[Belgorod oblast]]. Ingen civile kom til skade.<ref>{{cite web|url=https://news.yahoo.com/explosions-belgorod-oblast-russian-volunteer-084900667.html |titel=Explosions in Belgorod Oblast: Russian Volunteer Corps and Freedom of Russia Legion urge not to resist |værk=Yahoo News |dato=2023-05-22 |sprog=en-US |hentet=2023-05-22}}</ref> Lederen af den russiske [[Wagner-gruppen]], [[Jevgenij Prigozjin]], har meddelt, at han vil trække sine tropper tilbage fra Bakhmut mellem 25. maj og 1. juni og overdrage byen til de russiske væbnede styrker. Den ukrainske hær erklærede kampene i Bakhmut for ikke afsluttet. Der er stadig ukrainske enheder i den sydvestlige del af Bakhmut med bygninger og stillinger. Ifølge den ukrainske generalstab forbliver [[Bakhmut]] og [[Marjinka]] "[[epicenter]]et for kampene."<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/bachmut-wagner-100.html |titel=Wagner-Gruppe kündigt Abzug aus Bachmut an |sprog=de |hentet=2023-05-22}}</ref> === 28. maj === Ifølge den ukrainske militæradministration indledte Rusland natten til den 28. maj et rekordstort angreb - målt på antallet af indsatte [[Drone (UAV)|droner]] - på Ukraine. De ukrainske myndigheder sagde, at 52 ud af 54 droner blev opsnappet. De fleste af dem, 40 i alt, blev ødelagt over [[Kyiv]]. Ifølge militærguvernør Serhiy Popko var det det 14. angreb på Kyiv siden begyndelsen af måneden. Ifølge borgmesteren i Kyiv, [[Vitalij Klytjko]], blev to mennesker, mindst én person, dræbt af nedfaldende dronerester, flere mennesker blev såret. Dronerne beskadigede flere bygninger.<ref name=":53">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-krieg-drohnenangriffe-kiew-100.html |titel=Ukraine: Kiew meldet massive Drohnenangriffe |værk=tagesschau.de |dato=2023-05-28 |sprog=de |hentet=2023-05-28}}</ref> == Juni 2023 == === 4. juni === Det "Russiske Volunteer Corps" og "Legion Freedom of Russia" - russiske frivillige enheder, der kæmper på den ukrainske side - offentliggjorde videoer på [[Telegram (software)|Telegram]] for at vise, at de var trængt ind i en forstad til den russiske by Sjebekino i Belgorod oblast i nærheden af grænsen. I en video tilbød chefen for "Frivilligkorpset", den russiske [[Højreekstremisme|højreekstremist]] Denis Nikitin, løsladelse af to russiske soldater, hvis guvernør Gladkov sent på eftermiddagen kom ubevæbnet til kirken i landsbyen Novaya Tavolshanka nær grænsen for at tale om situationen i regionen.<ref>{{cite web|url=https://www.faz.net/aktuell/ukraine-konflikt/ukrainekrieg-kaempfe-im-russischen-gebiet-belgorod-18941004.html |titel=Kämpfe in russischem Grenzgebiet |dato=2023-06-04 |hentet=2023-06-05}}</ref> === 6. juni === [[Fil:Flooding in Kherson after the destruction of the Kakhovka Dam 2023.jpg|thumb|Oversvømmelser som følge af ødelæggelsen af [[Nova Kakhovka-dæmningen]]]] [[Nova Kakhovka-dæmningen]] til Kachowka vandkraftværket, som holdt 18 milliarder kubikmeter vand tilbage, blev om morgenen ødelagt som følge af en eksplosion. I månederne forinden havde de stridende parter beskyldt hinanden for at ville sprænge dæmningen i luften. En konsekvens af ødelæggelsen af dæmningen er oversvømmelsen af store områder syd for dæmningen, der støder op til floden [[Dnepr]]. Ifølge de lokale myndigheder i byen [[Nova Kakhovka]], der støder op til dæmningen, er vandet steget mere end 10 meter.<ref name=":58">{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Drohnenaufnahmen zeigen zerstörten Kachowka-Staudamm bei Cherson |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-06-06 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-drohenaufnahmen-zeigen-zerstorten-kachowka-staudamm-bei-cherson-a-5df94efb-25ad-47bf-b22a-7c8925df2883 |hentet=2023-06-06}}</ref> Ifølge en ukrainsk ikke-statslig organisation er næsten 100 landsbyer og byer truet af oversvømmelser som følge af bruddet på dæmningen. <ref name=":60">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-252.html |titel=Liveblog: ++ Ukraine sieht keine Gefahr für AKW Saporischschja ++ |sprog=de |hentet=2023-06-06}}</ref> === 7. juni === Det ukrainske forsvarsministerium meddelte, at dets styrker var avanceret fra 200 til 1100 meter rundt om [[Bakhmut]]. <ref>{{cite news |url= https://www.aljazeera.com/news/liveblog/2023/6/7/russia-ukraine-live-tens-of-thousands-at-risk-after-dam-collapse|title= Russia-Ukraine live news: Kakhovka dam collapse endangers thousands / Ukrainian troops advance 1,100 meters in Bakhmut: Minister |date=7. juni 2023 |last1=Mohamed|first1=Edna|last2=Pietromarchi|first2=Virginia|work= Aljazeera}}</ref> === 11. juni === Ved middagstid den 11. Juni meddelte den ukrainske hær, at den som en del af den igangværende modoffensiv havde befriet bosættelsen Blahodatne syd for byen Welyka Nowosilka i [[Donetsk oblast]].<ref>{{Literatur |Autor=Ukrinform |Titel=Streitkräfte der Ukraine befreien Blahodatne |dato=2023-06-11 |Online=https://www.ukrinform.de/rubric-ato/3721298-streitkrafte-der-ukraine-befreien-blahodatne.html |hentet=2023-06-11}}</ref> === 13. juni === [[Forenede Nationer|FN]]'s nødhjælpskoordinator Martin Griffiths advarede om de vidtrækkende konsekvenser af bruddet på [[Kakhovskereservoiret|Kachowka-dæmningen]] den 6. juni 2023 for verdensbefolkningen. Hele området, der strækker sig til [[Sortehavet]] og [[Krim]], er et kornmagasin ikke kun for Ukraine, men for hele verden. Griffiths er overbevist om, at fødevarepriserne vil stige, da dæmningens kollaps vil forårsage enorme problemer med høst og plantning til næste høstsæson. Dette vil have en enorm indflydelse på den globale fødevaresikkerhed.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-254.html |titel=11:01 Uhr - UN warnen vor Lebensmittelkrise durch Dammbruch |værk=tagesschau.de |dato=2023-06-13 |sprog=de |hentet=2023-06-13}}</ref> === 19. juni === De ukrainske væbnede styrker taler om deres modoffensive forløb efter planen, men der er stadig en "vanskelig situation" ved fronten. Fremrykningen blev bremset af miner og fæstningsværker. Ifølge dem blev otte bosættelser og 113 km² generobret.<ref>[https://www.br.de/nachrichten/deutschland-welt/ereignisse-im-russland-ukraine-krieg-aus-KW-25-im-rueckblick,TgwP54E Ereignisse im Russland-Ukraine-Krieg aus KW 25 im Rückblick | BR24<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Det danske forsvarsministerium annoncerede endnu en pakke med militærhjælp til Ukraine til en værdi af omkring 3,2 milliarder dollars, der skal leveres fra 2023 til 2028, som vil omfatte våben, militært udstyr, nødudstyr og træningsstøtte.<ref>{{Cite web|title= Denmark announces $3.2 billion in military aid to Ukraine|url=https://kyivindependent.com/denmark-announces-3-2-billion-in-military-aid-to-ukraine/|date=20. juni 2023|website=The Kyiv Independent|access-date=20. juni 2023}}</ref> === 23. juni === Det russiske statslige nyhedsbureau [[ITAR-TASS|TASS]] rapporterede, at der var blevet indledt en straffesag mod [[Wagnergruppen]]s leder [[Jevgenij Prigozjin]] for at "tilskynde til en væbnet opstand".<ref>{{cite web|url=https://edition.cnn.com/2023/06/23/europe/russia-mod-wagner-yevgeny-prigozhin-intl/index.html|titel=Wagner chief accuses Russian military leadership of bombing his forces, vows response |værk=cnn.com|udgiver=CNN |dato=2023-06-22 |sprog=de |hentet=2023-06-24}}</ref> === 24. juni === [[Fil:Young people next to the tank PMCs Wagner.jpg|thumb|[[Rostov ved Don]] indbyggere ved siden af en Wagner-konvoj sent den 24. juni]] I løbet af natten tog Prigozjin og hans tropper kontrol over de militære installationer i de store russiske byer [[Rostov ved Don]] og [[Voronezj]].<ref name="23.Juni">{{cite web |url=https://www.n-tv.de/politik/10-04-Bundesregierung-Beobachten-Ereignisse-in-Russland-aufmerksam--article23143824.html |titel=Ukraine-Krieg im Liveticker |værk=n-tv.de |dato=2023-06-24 |hentet=2023-06-24 |archive-date= 8. oktober 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20231008011906/https://www.n-tv.de/politik/03-05-Bericht-Biden-erwaegt-100-Milliarden-Paket-fuer-Kiew--article23143824.html |url-status=dead }}</ref> Om morgenen holdt den russiske præsident [[Vladimir Putin]] en fem minutters tv-tale og kaldte Wagner-troppernes fremrykning for "forræderi".<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/russland-putin-wagnergruppe-100.html |titel=„Ein Dolchstoß in den Rücken“ |værk=tagesschau.de |dato=2023-06-24 |hentet=2023-06-24}}</ref> I Moskva blev der erklæret en "anti-terroristisk nødsituation", og skoleafslutningsceremonierne, som normalt finder sted den sidste weekend i juni, blev udskudt med en uge.<ref>{{cite web|url=https://ria.ru/20230624/vypusknoy-1880141781.html |titel=Общегородской выпускной в Москве перенесли на 1 июля |værk=ria.ru |dato=2023-06-24 |sprog=ru |hentet=2023-06-24}}</ref> Senere på dagen meddelte Prigozjin, at hans styrker ville stoppe deres march mod Moskva og trække sig tilbage til militærlejre efter samtaler med den hviderussiske præsident, [[Aleksandr Lukasjenko]].<ref>{{cite web|title=Prigozhin says Wagner will stop march on Moscow|url=https://kyivindependent.com/prigozhin-says-wagner-will-stop-march-on-moscow/|website=The Kyiv Independent|date=24. juni 2023}}</ref> Til gengæld skulle Prigozjin have lov til at gå i eksil i [[Belarus]], og alle anklager mod ham og hans tilhængere skulle frafaldes.<ref>{{cite web|title=Wagner boss calls off march on Moscow, agrees to exile in Belarus|url=https://www.aljazeera.com/news/2023/6/24/wagner-boss-says-march-on-moscow-halted-to-avoid-bloodshed|website=Aljazeera|date=24. juni 2023}}</ref> Omkring kl. 23:00 begyndte Wagner-gruppen at trække deres styrker tilbage fra Rostov ved Don. <ref>{{Cite web |title=Wagner Group Starts Pull-out From Russia's Rostov-on-Don |url=https://www.barrons.com/articles/wagner-group-starts-pull-out-from-russia-s-rostov-on-don-200bc188 |access-date=2023-06-24 |website=Barrons.com |language=en-US |agency=AFP-Agence France Presse}}</ref> === 26. juni === Fra russiske kilder blev det kendt, at de ukrainske væbnede styrker formåede at etablere sig på venstre bred af floden [[Dnepr]] i [[Kherson oblast]]; Droneoptagelser offentliggjort på Telegram viste kampe på den tidligere russisk-kontrollerede kyst nær Antonivka-broen. <ref>{{cite web|url=https://www.faz.net/aktuell/politik/ukraine-liveticker-usa-mischen-sich-nicht-in-wagner-aufstand-ein-faz-18495964.html |titel=US-Regierung: Mischen uns in interne Vorgänge in Russland nicht ein |dato=2023-06-26 |hentet=2023-06-27}}</ref> Den ukrainske hær bekendtgjorde befrielsen i [[Donetsk oblast]] af landsbyen Riwnopil vest for landsbyerne Makariwka og Storozheve, som allerede var blevet generobret den 11. juni.<ref>{{cite web|url=https://www.ukrinform.de/rubric-ato/3727858-ukrainische-armee-befreit-riwnopil.html |titel=Ukrainische Armee befreit Riwnopil |dato=2023-06-26 |hentet=2023-06-27}}</ref> === 27. juni === [[Fil:Kramatorsk after Russian missile strike, 2023-06-27 (20-01).jpg|thumb|Restaurant i [[Kramatorsk]] ødelagt af russisk raketbskydning]] Den russiske præsident [[Vladimir Putin]] erkendte for første gang, at Wagnergruppen udelukkende var finansieret af staten. Ifølge ukrainske kilder blev mindst 12 mennesker dræbt og 61 sårede i et russisk raketangreb på en restaurant i [[Kramatorsk]] i det østlige Ukraine.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-angriff-kramatorsk-100.html |titel=Mindestens zehn Tote bei Angriff auf Kramatorsk |værk=Tagesschau |dato=2023-06-28 |hentet=2023-06-28}}</ref> == Juli 2023 == === 10. juli === Ifølge officielle tal blev mindst fire civile dræbt og elleve andre såret i et russisk angreb på byen [[Orikhiv]] i det sydlige Ukraine tæt på fronten. Lederen af den militære administration i [[Zaporizjzja oblast]] meddelte, at boligområdet blev ramt af en styret [[flybombe]] under uddelingen af humanitær hjælp. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-272.html#Orichiw |titel=liveblog Krieg gegen die Ukraine ++ NATO offenbar einig bei neuen Abwehrplänen ++ |sprog=de |hentet=2023-07-11}}</ref> Ifølge officielle oplysninger fra Ukraine blev strategisk vigtige bakker omkring [[Bakhmut]] erobret. <ref>{{cite web|author=Institut for the study of war |url= https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-july-10-2023 |titel= russian-offensive-campaign-assessment-july-10-2023 |sprog=en |hentet=2023-07-11}}</ref> === 11. juli === Den russiske generalløjtnant Oleg Zokov blev angiveligt dræbt i et missilangreb nær den russisk-kontrollerede by [[Berdjansk]], [[Zaporizjzja oblast]].<ref>{{cite web|author=Jessie Yeung, Christian Edwards, Lauren Said-Moorhouse, Adrienne Vogt, Aditi Sangal|url=https://edition.cnn.com/europe/live-news/russia-ukraine-war-news-07-11-23/h_1c3b305e5bc12343bd24e8fe6954bb74 |titel=Russian senior commander killed near Russian-occupied southern city, Ukrainian officials say |dato=2023-07-11 |sprog=en |hentet=2023-07-11}}</ref> === 12. juli === Den ukrainske generalstab meddelte, at de ukrainske tropper har opnået deres mål med delvis succes sydvest for [[Bakhmut]]. Talsmanden for den ukrainske Tavriisk-gruppe, major Valerii Shershen, erklærede, at de ukrainske stridskræfter er rykket frem langs frontlinien i retning af [[Berdjansk]].<ref>{{cite web|url=https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-july-12-2023 |titel=russian offensive campaign assessment July 12 2023 |hentet=2023-07-13}}</ref> === 14. juli === Den amerikansk-leverede klyngeammunition er ankommet, har Valerji Shershen, en talsmand for Ukraines sydlige Tavria Military District, bekræftet. Ammunitionen vil blive brugt strengt inden for de juridiske rammer og "kun til rydning af vores territorier".<ref>{{cite web|url= https://www.zdf.de/nachrichten/politik/ukraine-russland-konflikt-blog-100.html| titel= US-Streumunition in Ukraine eingetroffen| sprog=de| hentet=2023-07-14}}</ref> === 17. juli === Natten til den 17. juli blev [[Krimbroen]] ifølge russiske oplysninger igen beskadiget af et ukrainsk angreb: Kort efter klokken 03.00 var der angiveligt to eksplosioner. Vejbanen sank i den ene retning og blev beskadiget i den anden; to voksne siges at være blevet dræbt i en bil og parrets datter såret. Broen blev spærret for vejtrafik, jernbanebroen kun kortvarigt. <ref>[https://orf.at/stories/3324153/ Zwei Tote : Krim-Brücke nach „Notfall“ geschlossen] orf.at, 17. Juli 2023, 07.25, abgerufen 17. Juli 2023.</ref> Russiske myndigheder talte først om en "nødsituation" ved søjle 145, senere blev det rapporteret, at to flydende droner havde angrebet broen.<ref>[https://www.faz.net/aktuell/politik/ausland/explosion-an-der-krim-bruecke-russland-spricht-von-drohnenangriff-19039097.html Explosion an der Krimbrücke: Russland spricht von Angriff mit Schwimmdrohnen<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 21. juli === Den 21. juli blev havnen i [[Odessa]] ramt af russiske luftangreb for tredje dag i træk. Ifølge ukrainske kilder ødelagde de russiske angreb på siloer 100 tons ærter og 20 tons byg. <ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-284.html |titel=Liveblog: ++ Putin droht Polen wegen Truppenverlegung ++ |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2023-07-22}}</ref> Ifølge oplysninger fra [[UNESCO]] blev det arkæologiske museum, søfartsmuseet og litteraturmuseet, som er en del af [[UNESCO's Verdensarvsliste|verdens kulturarv]], ramt under angrebene på Odessa.<ref name=":63">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-296.html |titel=Liveblog: ++ Polen bestellt Russlands Botschafter ein ++ |værk=tagesscha==23. u.de |sprog=de |hentet=2023-07-22}}</ref> [[Fil:Transfiguration Cathedral in Odesa after Russian missile attack, 2023-07-23 (22).jpg|thumb|Ødelæggelsen inde i Transfiguration katedralen i Odessa efter russisk raketbeskydning]] === 23. juli === Ifølge guvernøren for det sydlige Ukraines [[Odessa oblast]], Oleh Kiper, blev byens største ortodokse kirke, Transfiguration katedralen, hvis genopbygning først var afsluttet i 2010, alvorligt beskadiget af russisk beskydning. Flere andre beboelsesbygninger i det historiske centrumområde blev også beskadiget, og en civil blev dræbt. Endnu et angreb blev forhindret af de ukrainske luftforsvarssystemer. Der var også mindst tre dræbte i det østlige og nordøstlige Ukraine.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-324.html ''++ Erneuter Luftangriff auf Odessa ++''] www.tagesschau.de, 23. Juli 2023</ref> === 25. juli === Ifølge EU's landbrugskommissær [[Janusz Wojciechowski]] kunne EU håndtere næsten al ukrainsk korneksport. Tidligere var kornaftalen mellem Rusland og Ukraine gennem Sortehavet blevet annulleret af den russiske præsident. Den Internationale Valutafond (IMF) forventer, at afslutningen på kornaftalen kan få de globale kornpriser til at stige med mellem 10 og 15 procent. === 26. juli === Den russiske Sortehavsflåde forbereder sig tilsyneladende på at [[Blokade (militær)|blokere]] Ukraines Sortehavshavne.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-262.html#London-Russische-Schwarzmeerflotte-bereitet-Blockade-vor| titel=London: Russische Schwarzmeerflotte bereitet Blockade vor| sprog=de| hentet=2023-07-26}}</ref> === 31. juli === Ukraine rapporterede om fremgang på næsten 15 kvadratkilometer (12,6 af dem på fronten i det sydlige Ukraine) inden for den seneste uge. I alt 240 kvadratkilometer er blevet generobret siden begyndelsen af modoffensiven.<ref>{{cite web|author=n-tv NACHRICHTEN |url=https://www.n-tv.de/politik/Ukraine-meldet-Gelaendegewinne-im-Sueden-und-Osten-article24296009.html |titel=Ukraine meldet Geländegewinne im Süden und Osten |sprog=de |hentet=2023-07-31}}</ref> == August 2023 == === 1. august === Flere fragtskibe ignorerede den russiske flådeblokade og passerede gennem ukrainsk farvand. Ams1, der er registreret under Sierra Leones flag, gik ind i Donaudeltaet fra Istanbul og satte kursen mod havnebyen [[Izmajil]], viser offentligt tilgængelige [[Automatic Identification System|AIS-data]]. Turen blev ledsaget af flere ubevæbnede NATO-fly og en drone.<ref>{{cite web|author= |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-getreide-lieferungen-100.html |titel=Schiffe ignorieren Seeblockade |værk= |udgiver=tagesschau.de |sprog=de |kommentar=Weitere Quellen im Artikel genannt |dato=2023-08-01 |hentet=2023-08-01 }}</ref> === 4. august === Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste brugte den ukrainske hær om natten den 4. august sødroner til at angribe russiske krigsskibe i havnen i den russiske by [[Novorossijsk]] ([[Krasnodar kraj]]). En drone lastet med 450 kilo sprængstof detonerede på flanken af landingsskibet [[Ropucha-klassen|Olenegorskiy Gornyak]] og beskadigede det.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/ukraine-russland-hafen-noworossijsk-100.html |titel= Angriff auf russischen Marinestützpunkt Noworossijsk|dato=2023-08-04 |sprog=de |hentet=2023-08-04}}</ref> === 5. august === Nationale sikkerhedsrådgivere fra 40 lande, herunder Kina, USA, Indien, Brasilien og Sydafrika, mødtes i [[Saudi-Arabien]] for at diskutere en mulig fredelig afslutning på krigen. Der var ikke sendt nogen invitation til Rusland. Formålet med konsultationerne var "konsolidering af forskellige fredsplaner", der var blevet fremlagt af flere stater efter starten på den russiske invasion. <ref>{{Literatur |Titel=Dschidda, Saudi-Arabien: Ukraine-Gespräche enden ohne Abschlusserklärung |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-08-05 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/dschidda-saudi-arabien-ukraine-gespraeche-enden-ohne-abschlusserklaerung-a-7f5e5f08-ef98-4f8a-bcac-89a62465dd1d |hentet=2023-08-05}}</ref> === 10. august === Den ukrainske generalstab rapporterede om omfattende russiske offensive forsøg i byerne [[Kupjansk]], [[Lyman (by)|Lyman]], [[Bakhmut]], [[Avdijivka]], [[Marjinka]] og [[Sjakhtarsk]] og erklærede, at de selv ville gå i offensiven på de forreste sektioner mod [[Melitopol]] og [[Berdjansk]]. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-262.html |titel=Liveblog: ++ Ukrainische Truppen unter Druck ++ |sprog=de |hentet=2023-08-10}}</ref> På grund af de russiske angreb nær Kupjansk i [[Kharkiv Obast]], evakuerede ukrainske myndigheder 37 byer der; mere end 11.000 indbyggere er berørt.<ref name="autogeneret5">{{Literatur |Titel=Ukraine-News am 10. August: Ukraine evakuiert 37 Ortschaften in der Region Kupjansk |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-08-10 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-russland-news-heute-warschau-verlegt-bis-zu-10-000-soldaten-an-die-grenze-zu-belarus-a-76296fd0-5f43-4ba8-ba5a-9f43b6ea4b9b |hentet=2023-08-10}}</ref> På grund af de russiske angreb nær Kupjansk i [[Kharkiv oblast]], evakuerede ukrainske myndigheder 37 byer der; mere end 11.000 indbyggere er berørt.<ref name="autogeneret5" /> === 17. august === Den amerikanske regering har meddelt, at den vil tillade Danmark og Holland at eksportere F-16 til Ukraine, når uddannelsen af ukrainske piloter og flyteknikere på F-16 fly til Ukraine er afsluttet.<ref>{{cite web|url=https://www.zdf.de/uri/00ab4d85-eb1d-4e6c-aa26-e7d1f2717ca8 |titel=USA: F-16-Weitergabe an Kiew bald möglich |dato=2023-08-18 |sprog=de |hentet=2023-08-18}}</ref> === 18. august === Den amerikanske regering anslår at næsten 500.000 [[soldat]]er og [[lejesoldat]]er er blevet dræbt eller såret siden angrebet i februar 2022. De ukrainske væbnede styrker havde registreret næsten 70.000 [[Faldet i kamp|døde]] og 100.000 til 120.000 sårede; Ifølge amerikanske tal er antallet af dræbte russiske soldater og lejesoldater omkring 120.000, og antallet af sårede er mellem 170.000 og 180.000. <ref>{{Literatur |Autor=Helene Cooper, Thomas Gibbons-Neff, Eric Schmitt, Julian E. Barnes |Titel=Troop Deaths and Injuries in Ukraine War Near 500,000, U.S. Officials Say |Sammelværk=The New York Times |dato=2023-08-18 |ISSN=0362-4331 |Online=https://www.nytimes.com/2023/08/18/us/politics/ukraine-russia-war-casualties.html |hentet=2023-08-18}}</ref> === 20. august === Under et besøg i Danmark af den ukrainske præsident lovede den hollandske og danske regering at forsyne Ukraine med [[General Dynamics F-16 Fighting Falcon|F-16 kampfly]]. Den danske statsminister [[Mette Frederiksen]] erklærede, at hun ville overgive nitten F-16 kampfly til Ukraine. Otte enheder skal leveres i 2024, fem mere året efter. Den hollandske regering gav ingen oplysninger om antallet af enheder. Den ukrainske præsident meddeler dog, at han vil modtage 42 F-16 kampfly fra Holland.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/daenemark-niederlande-f-16-jet-100.html |titel=Niederlande und Dänemark sagen Ukraine F-16-Kampfjets zu |værk=tagesschau.de |dato=2023-08-20 |sprog=de |hentet=2023-08-21}}</ref> === 23. august === Det russiske nyhedsbureau [[ITAR-TASS|Tass]] rapporterede nedstyrtningen af et privat jetfly tilhørende [[Wagnergruppen]] og at alle ti ombordværende personer døde. Lederen af denne gruppe, [[Jevgenij Prigosjin]], og dens grundlægger, [[Dmitry Utki]], stod på passagerlisten.<ref>{{Literatur |Titel=Zehn Tote bei Flugzeugabsturz in Russland – Prigoschin auf Passagierliste |Sammelværk=FAZ.NET |dato=2023-08-23 |ISSN=0174-4909 |Online=https://www.faz.net/aktuell/zehn-tote-bei-flugzeugabsturz-in-russland-prigoschin-auf-passagierliste-19123786.html |hentet=2023-08-23}}</ref> === 24. august === Efter at Danmarks og Hollands regeringer meddelte Norge også, at de ville udlevere F-16 kampfly til Ukraine og uddanne piloter på flyene.<ref>{{Literatur |Titel=Prigoschin-News: Wolodymyr Selenskyj äußert sich erstmals zum Absturz |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-08-24 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/jewgenij-prigoshin-ukraine-russland-news-baerbock-warnt-vor-spekulationen-ueber-absturz-von-prigoschin-jet-a-bfced29b-c04b-49bc-9d3e-f9ad8870bd2d |hentet=2023-08-24}}</ref> USA annoncerede også, at de ville træne ukrainske piloter på F-16 fra oktober 2023.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-266.html |titel=Liveblog: ++ Solidaritätsdemo für Ukraine in Berlin ++ |sprog=de |hentet=2023-08-25}}</ref> === 27. august === Den ukrainske hær erklærede, at den havde befriet landsbyen [[Robotyne]] i [[Zaporizjzja oblast]] og rykker frem mod landsbyerne Novoprokopivka, Mala Tokmachka og Ocheretuvate længere mod syd. <ref name=":71">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-336.html |titel=Liveblog: ++ Drei Tote nach Angriffen in der Ukraine ++ |sprog=de |hentet=2023-08-27}}</ref> == September 2023 == === 3. september === Ukraines præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] annoncerede afskedigelsen af forsvarsminister Oleksіj Reznіkov og udnævnte Rustem Umjerov som sin efterfølger. Selenskyj begrundede sin beslutning med at ministeriet har brug for nye tilgange og andre formater for samarbejde med soldaterne og samfundet som helhed".<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine: Wolodymyr Selenskyj entlässt seinen Verteidigungsminister |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-09-03 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-wolodymyr-selenskyj-entlaesst-seinen-verteidigungsminister-a-5ccb8742-0bae-47cf-8371-74155ba88023 |hentet=2023-09-03}}</ref> Ifølge brigadegeneral Oleksander Tarnavskyj har de ukrainske væbnede styrker brudt igennem den første og stærkeste af flere russiske forsvarslinjer i Zaporizhia-regionen i deres modoffensiv. <ref>{{Literatur |Autor=Emma Graham-Harrison |Titel=‘Everything is ahead of us’: Ukraine breaks Russian stronghold’s first line of defence |Sammelværk=The Observer |dato=2023-09-02 |ISSN=0029-7712 |Online=https://www.theguardian.com/world/2023/sep/02/everything-is-ahead-of-us-ukraine-breaks-russias-first-line-of-defence-in-stronghold |hentet=2023-09-03}}</ref> === 10. september === Den ukrainske militære efterretningstjeneste meddelte at den militærstrategiske vigtige Boyko-borerigger vest for Krim-halvøen, igen er under kontrol. Disse blev blandt andet brugt af Rusland som radarstationer til at overvåge skibstrafikken ud for den ukrainske kyst.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine meldet Rückeroberung strategisch wichtiger Bohrinseln nahe der Krim |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-09-11 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-meldet-rueckeroberung-strategisch-wichtiger-bohrinseln-a-ae829955-44d5-469c-bbcc-e1908bc5e056 |hentet=2023-09-11}}</ref> === 13. september === Institute for the Study of War (ISW) rapporterede om russiske landvindinger i [[Kupjansk]]- [[Kreminna]]-området i [[Luhansk oblast]]. Den russiske hær har samlet og angrebet enheder i regionen i ugevis. De ukrainske styrker er i defensiven dér.<ref>{{cite web|url=http://dev-isw.bivings.com/ | arkivurl=https://web.archive.org/web/20220325065358/https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-march-24 | arkivdato=25. marts 2022 |titel=Russian Offensive Campaign Assessment, September 12, 2023 |værk=understandingwar.org |dato=2023-09-12 |sprog=en |hentet=2023-09-13}}</ref> === 20. september === Polen meddelte, at det ikke længere ville yde nogen yderligere udenlandsk militærhjælp til Ukraine end den, der allerede er fastsat i traktaten.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-276.html |titel=Liveblog: ++ Polen setzt Waffenlieferungen aus ++ |sprog=de |hentet=2023-09-21}}</ref> === 22. september === Den amerikanske regering besluttede at efterkomme den langvarige ukrainske anmodning om at forsyne Ukraine med MGM-140 ATACMS-[[Ballistisk missil|ballistiske missiler]].<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/amerika/usa-ukraine-raketen-100.html |titel=USA liefern der Ukraine offenbar doch ATACMS-Raketen |værk=tagesschau.de |dato=2023-09-22 |sprog=de |hentet=2023-09-23}}</ref> === 23. september === Den 23. september bekræftede den amerikanske [[tænketank]] [[Institute for the Study of War]] (ISW) påstande fra de ukrainske væbnede styrker om, at endnu et gennembrud var sket gennem russiske minefelter, bemandede skyttegrave, panserskyttegrave og betonbarrierer i [[Zaporizjzja oblast]]. Ifølge ISW var den gennembrudte russiske forsvarslinje vest for landsbyen Werbowe den mest befæstede i hele oblasten.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-Russland-News: Kiew meldet Durchbruch wichtiger Verteidigungslinie |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-09-24 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-russland-news-kiew-meldet-durchbruch-wichtiger-verteidigungslinie-an-der-suedfront-a-47240164-a364-478b-a521-8dfc8798b2ed |hentet=2023-09-24}}</ref> === 25. september === En undersøgelseskommission fra [[FN's menneskerettighedsråd]] rapporterer, at den russiske side fortsætter med at begå systematiske krigsforbrydelser i den russisk-ukrainske krig : "Der er løbende beviser for, at russiske styrker i Ukraine begår krigsforbrydelser, herunder ulovlige angreb med eksplosive våben, angreb på civile, tortur, seksuel og kønsbaseret vold og angreb på energiinfrastruktur”. <ref>{{cite web|url=https://www.ohchr.org/en/press-releases/2023/09/un-commission-inquiry-ukraine-finds-continued-systematic-and-widespread-use?sub-site=HRC |titel=UN Commission of Inquiry on Ukraine finds continued systematic and widespread use of torture and indiscriminate attacks harming civilians |dato=25. septermber 2023 |hentet=26. september 2023}}</ref>o === 26. september === De to tyske katolske hjælpeorganisationer missio Aachen og Renovabis ser religionsfriheden i Ukraine truet af krigen: 450 [[Kirke (bygning)|kirkebygninger]] er indtil videre blevet ødelagt af den russiske angrebskrig. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-290.html |titel=Liveblog: ++ Russlands Ex-Präsident Medwedjew besucht Truppen in Ukraine ++ |sprog=de |hentet=2023-09-27}}</ref> == Oktober 2023 == Bemærk: Udsagn om krigsførelse under en militær konflikt er generelt ikke verificerbare på grund af umuligheden af objektivitet på grund af krig og den politisk begrænsede og ofte kontrollerede frigivelse af information fra begge sider. På grund af nyhedssituationen kan selv seriøst klingende antagelser normalt hverken skelnes fra bidragydernes indre overbevisning eller fra forsætlig indflydelse på meninger og medier. === 4. oktober === Ukraine sagde, at det havde ødelagt et russisk luftforsvarssystem og radaranlæg i russiske [[Belgorod oblast]]. Det russiske forsvarsministerium meddelte dog, at det med held havde afvist et ukrainsk luftangreb i Belgorod-, Bryansk- og Kursk-regionerne, der angiveligt blev udført med 31 droner.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-290.html |titel=Liveblog: + Biden: Ukraine-Hilfe auch ohne Kongress-Unterstützung + |sprog=de |hentet=2023-10-04}}</ref> === 13. oktober === Både Ukraine og Rusland rapporterede om kampe omkring byen [[Avdijivka]] i [[Donetsk oblast]], som er under kontrol af ukrainske styrker. Ifølge Institute for the Study of War fik russiske enheder terræn nord og syd for Avdiivka, men mistede mindst 36 køretøjer i processen. Den ukrainske kommandant Oleksandr Syrskyj rapporterede om massive angreb fra russiske styrker med det formål at omringe byen [[Kupjansk]].<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-324.html |titel=Liveblog: ++ Ukraine meldet schweren Beschuss von Awdijiwka ++ |sprog=de |hentet=2023-10-14}}</ref> === 15. oktober === Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste bygger Rusland en alternativ jernbaneforbindelse til [[Mariupol]] for at forkorte transporttider for forsyning af [[Zaporizjzja oblast]]-sektoren af fronten. Jernbanenettet i den besatte del af Ukraine er stort set funktionelt, men er sårbart over for sporadiske forstyrrelser fra ukrainsk artilleri, raketter og sabotage. For at ødelægge jernbanetransport er kontinuerlige angreb fra luft- og/eller landtropper nødvendige.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-352.html |titel=Liveblog: ++ Mindestens sechs Tote bei Angriffen ++ |dato=2023-10-15 |sprog=de |hentet=2023-10-16}}</ref><<!--tilføj jernbanetropper--> === 17. oktober === Efter at Ukraine længe havde bedt venligsindede stater om længererækkende missiler siden krigens begyndelse, modtog de ukrainske væbnede styrker - ifølge den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] og [[The Wall Street Journal]] - ATACMS- missiler fra USA og iflg. den ukrainske hær, indsatte dem i luftangreb mod flyvepladser nær de russisk-besatte byer [[Luhansk]] og [[Berdjansk]]; Ni helikoptere blev ødelagt.<ref>{{cite web|author=tagesspiegel.de |url=https://www.tagesspiegel.de/internationales/ukraine-invasion-tag-601-ukraine-setzt-erstmals-atacms-raketen-ein--mit-verheerenden-folgen-10641733.html |titel= Ukraine-Invasion Tag 601: Kiew setzt erstmals ATACMS-Raketen ein – mit verheerenden Folgen |sprog=de |hentet=2023-10-18}}</ref> === 19. oktober === Den ukrainske hær har gjort endnu et fremskridt på de russisk-besatte bredder af [[Dnepr]] i det sydlige Ukraine; Ifølge russiske kilder blev det udført af marinesoldater nær [[Kherson]]. <ref>{{Literatur |Autor=Niklas Zimmermann |Titel=Ukraine-Krieg: Kiew bestätigt indirekt Vormarsch über Dnipro |Sammelværk=FAZ.NET |dato=2023-10-19 |ISSN=0174-4909 |Online=https://www.faz.net/aktuell/politik/ausland/ukraine-krieg-kiew-bestaetigt-indirekt-vormarsch-ueber-dnipro-19254597.html |hentet=2023-10-19}}</ref> === 20. oktober === Det ukrainske militær sagde, at der i gennemsnit blev udkæmpet 60 kampe om dagen langs hele fronten, men at antallet af kampe steg til 90 kampoperationer den 19. og 20. oktober.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-316.html |titel=Ukraine-Liveblog vom 20.10: ++ "Mutter Heimat" ohne Hammer und Sichel ++ |sprog=de |hentet=2023-10-21}}</ref> I endnu et mislykket forsøg på at storme Avdiivka mistede russiske styrker 150 pansrede køretøjer og 900 soldater inden for en dag, ifølge den ukrainske generalstab. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-328.html |titel=Liveblog vom 21.10: ++ Selenskyj dankt Scholz für Flugabwehrsysteme ++ |sprog=de |hentet=2023-10-21}}</ref> === 27. oktober === Det tidligere medlem af Ukraines parlament og pro-russiske politiker [[Oleg Tsarjov]] blev skudt og bliver behandlet på intensiv, sagde den russisk-udnævnte embedsmand Vladimir Rogov i den sydlige ukrainske Zaporizjzja oblast. Ifølge insidere og amerikanske efterretningsoplysninger valgte Rusland ham til at stå i spidsen for en marionetregering i Kiev efter invasionen af Ukraine.<ref name="liveblog-ukraine-freitag-318">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-318.html |titel=Liveblog: Selenskyj: Russische Verluste nehmen zu |dato=2023-10-27 |sprog=de |hentet=2023-10-27}}</ref> === 30. oktober === Premierminister [[Mark Rutte]] meddelte på [[Twitter|Platform X]], at Holland ønskede at forsyne Ukraine med de lovede F-16 kampfly inden for de næste to uger. Flyerne ville være på træningscentret i Rumænien om to uger.<ref name="liveblog-ukraine-montag-304">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-304.html |titel=liveblog Krieg gegen die Ukraine ++ Tote bei Angriffen auf Cherson ++ |dato=2023-10-30 |sprog=de |hentet=2023-11-01}}</ref> == November 2023 == === 1. november === Den sydkoreanske efterretningstjeneste (NIS) rapporterede, at Rusland havde modtaget en million artillerigranater fra [[Nordkorea]]. Da forbruget af artillerigranater i den russisk-ukrainske krig var enormt, ville denne ammunition holde i to måneder, hvis intensiteten blev opretholdt. <ref>{{Literatur |Titel=Geheimdienstinformationen: Nordkorea liefert Russland offenbar eine Million Artilleriegranaten |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-11-02 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/nordkorea-liefert-russland-offenbar-eine-million-artilleriegranaten-a-810eb20d-c0ac-465c-a750-7a5c4a8fe669 |hentet=2023-11-02}}</ref> === 3. november === Ved en frontlinje i [[Zaporizjzja oblast]] var medlemmer af den 128. ukrainske bjerginfanteribrigade ved at blive dekoreret omkring klokken 10, da en russisk Iskander-raket ramte og dræbte 19 af dem. En soldat kritiserede cheferne for at have afholdt ceremonien. Den ukrainske forsvarsminister Rustem Umyerov annoncerede en undersøgelse.<ref>{{cite web|url=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-leitet-untersuchung-nach-tod-von-gebirgsjaegern-ein-a-83595d09-e76b-412a-8798-3e6cf3b68e0d |titel=Kiew leitet strafrechtliche Untersuchung nach tragischem Tod von Gebirgsjägern ein |dato=2023-11-06 |værk=Der Spiegel |hentet=2023-11-06}}</ref> === 15. november === For første gang udtalte den russiske besættelsesmyndighed i [[Kherson oblast]] også, at det var lykkedes Ukraines væbnede styrker at krydse floden [[Dnepr]] og etablere sig i nærheden af landsbyen Krynky. Landsbyen ligger cirka 30 kilometer fra [[Kherson]] og omtrent fire kilometer fra flodens østlige bred.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-302.html |titel=Liveblog: ++ EU-Kommission will Diamanten-Import verbieten ++ |sprog=de |hentet=2023-11-16}}</ref> === 16. november === Ukraine rapporterede nye højder i russiske militære tab på én dag. Samtidig rapporterer den britiske militære efterretningstjeneste, at Rusland vinder terræn i kampen om Avdiivka nær industriområdet under ukrainsk kontrol (koks- og kemifabrikken). <ref>{{cite web|author= |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-290.html |titel=Liveblog: Ukraine meldet hohe russische Verluste + London: Russland macht Fortschritt bei Awdijiwka |værk=tagesschau.de |dato=2023-11-16 |sprog=de |hentet=2023-11-17}}</ref> === 18. november === Den britiske militære efterretningstjeneste identificerede tre steder i Ukraine, hvor der udkæmpes hårde kampe i den anden uge af november; den østlige bred af Dnepr i [[Kherson oblast]], byen Avdiivka i [[Donetsk oblast]] og i [[Kupjansk|Kupjansk-distriktet]] i [[Kharkiv oblast]], som ligger på grænsen til [[Luhansk oblast]].<ref name=":16">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-336.html |titel=Liveblog: ++ Ukraine meldet schweren Drohnenangriff ++ |sprog=de |hentet=2023-11-18}}</ref> === 19. november === Ifølge den ukrainske hær lykkedes det at presse de russiske styrker tilbage på den østlige bred af floden [[Dnepr]] i det sydlige Ukraine. Skønnene varierede "mellem tre og otte kilometer", afhængigt af terrænets beskaffenhed.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-362.html |titel=Liveblog: Ukraine meldet Vorstoß am Dnipro-Ufer |sprog=de |hentet=2023-11-20}}</ref> === 20. november === Det britiske forsvarsministerium rapporterede i sin daglige efterretningsrapport, at kritikken af lange udsendelser i Ukraine voksede i Rusland: Den 7. november gik kvinder af russiske soldater på gaden i Moskva i Moskva for første gang siden starten af invasionen og krævede, at deres mænd blev roteret ud af frontlinjen. Selvom demonstrationen blev afsluttet af politiet efter få minutter, var selve kravet bemærkelsesværdigt.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-310.html |titel=Liveblog: Ukraine erhält neues US-Rüstungspaket |sprog=de |hentet=2023-11-21}}</ref> === 21. november === Den russiske særlige udsending Rodion Miroschnik sagde i Moskva, at det "nuværende regime" i Ukraine er "absolut giftigt", og at de ikke ser "ingen muligheder for sameksistens med det i øjeblikket.<ref name="ts211123">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-300.html |titel=Liveblog: Kiew hofft auf EU-Signal im Dezember |sprog=de |hentet=2023-11-22}}</ref> === 26. november === Det britiske forsvarsministerium, med henvisning til efterretningstjenester, sagde, at krigen førte til huller i vigtige russiske våbensystemer: "Ekstraordinære russiske luftbrobevægelser i november 2023 indikerer, at Rusland sandsynligvis har flyttet strategiske luftforsvarssystemer fra [[Kaliningrad oblast]] for at imødegå de seneste tab". Ukraine har for nylig ødelagt flere russiske [[S-400]] Triumf antiluftskytssystemer.<ref name="ts261123">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-146.html |titel=Liveblog: Selenskyj weist auf Lage der Soldaten hin |sprog=de |hentet=2023-11-27}}</ref> == December 2023 == === 1. december === Det ukrainske luftvåben rapporterede russiske luftangreb bestående af 25 Shahed-droner og to missiler. 18 droner og et missil blev opsnappet. Ifølge ukrainske data er mere end 170.000 bygninger blevet beskadiget eller ødelagt siden den russiske invasion i februar 2022. De ødelagte bygninger omfattede mere end 20.000 beboelsesejendomme, 3.500 uddannelsesinstitutioner og 420 bygninger fra store og mellemstore virksomheder. Derudover blev lufthavne og civile flyvepladser, 344 broer og krydsninger og 25.000 veje ramt af ødelæggelser.<ref>{{Literatur |Titel=Massive Luftangriffe auf Süden und Osten der Ukraine |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-12-01 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-massive-luftangriffe-auf-sueden-und-osten-der-ukraine-a-f6dfc67c-3170-402d-8509-7fb210d1fa1e |hentet=2023-12-01}}</ref> === 6. december === USA har sendt [[FBI]] efterforskere til Cypern for at hjælpe de cypriotiske myndigheder med at undersøge, hvordan russiske [[Oligarki|oligarker]] unddrager sig sanktioner mod Rusland gennem Cypern.<ref>{{Literatur |Autor=Sophia Baumann, Maria Christoph |Titel=Umgehung von Sanktionen gegen russische Oligarchen: FBI hilft Zypern bei Ermittlungen |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-12-07 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/wirtschaft/umgehung-von-sanktionen-gegen-russische-oligarchen-fbi-hilft-zypern-bei-ermittlungen-a-dddc5d47-e8c3-4b73-9d1a-abdf616f4bb8 |hentet=2023-12-07}}</ref> === 9. december === Ukraine fordømte planerne om at afholde det russiske præsidentvalg i 2024 i besatte ukrainske områder.<ref name="ts0912">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonnabend-100.html |titel=Liveblog: Ukraine meldet Toten bei Drohnenangriff in Cherson |sprog=de |hentet=2023-12-10}}</ref> === 12. december === Et omfattende hackerangreb på Ukraines største mobiltelefonudbyder, [[Kyivstar]], førte til det landsdækkende sammenbrud af dets mobilnetværk, som kun gradvist blev genoprettet i større byer i løbet af dagen. En hackergruppe, som Ukraine mener er i forbindelse med den russiske militære efterretningstjeneste GRU, tog ansvaret for det massive cyberangreb. 24 millioner kunder blev berørt af hackerangrebene. I Kiev fejlede missilalarmsystemer midlertidigt, og i Zaporizhzhia virkede betalingsterminaler fra nogle banker på apoteker og supermarkeder ikke. I Chernihiv var noget af gadebelysningen slukket.<ref>{{Literatur |Titel=Kyivstar: Einer der schwersten Hacks des Krieges macht der Ukraine zu schaffen |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-12-14 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/netzwelt/web/kyivstar-einer-der-schwersten-hacks-des-krieges-macht-der-ukraine-zu-schaffen-a-2799898e-e788-459a-ba66-495cdb9041e0 |hentet=2023-12-14}}</ref> === 14. december === For første gang siden krigens begyndelse holdt den russiske præsident [[Vladimir Putin]] en årlig pressekonference. I den gentog han, at målet med den russiske militæroperation i Ukraine var "denazificering og demilitarisering" af Ukraine. Han gjorde dette, i kombination med Ukraines afkald på NATO-medlemskab, til en betingelse for fred. Observatører så dette som et tilbud til Vesten, der beder Ukraine om at kapitulere i krigen..<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/asien/putin-jahrespressekonferenz-104.html |titel=Pressekonferenz von Putin: Kein Einlenken im Krieg gegen die Ukraine |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2023-12-14}}</ref> === 19. december === FN's Menneskerettighedskontor dokumenterede talrige dødsfald blandt civile i russisk varetægt i en ny rapport. Der var tegn på [[tortur]] hos mindst 39 mennesker , rapporterede FN's højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk. Tortur og anden grusom behandling er udbredt i interneringscentre i russisk-besatte områder," sagde han. Mange af sagerne drejede sig også om seksuel vold <ref name="ts19122023">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-340.html |titel=Liveblog: Ukraine wehrt Dutzende russische Angriffe ab |sprog=de |hentet=2023-12-17}}</ref> === 26. december === Russiske kilder meddelte, at den russiske hær havde erobret byen [[Marjinka]]. Den ukrainske øverstkommanderende Valeriy Saluzhny sagde, at ukrainske styrker havde trukket sig tilbage til udkanten af Mariinka.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine war: Russia captures key town near Donetsk |dato=2023-12-26 |Online=https://www.bbc.com/news/world-europe-67820916 |hentet=2023-12-28}}</ref><ref>{{Literatur |Autor=Constant Méheut |Titel=Ukraine Hits Major Russian Warship, but Loses Ground in the East |Sammelværk=The New York Times |dato=2023-12-26 |ISSN=0362-4331 |Online=https://www.nytimes.com/2023/12/26/world/europe/ukraine-crimea-russia-warship-novocherkassk.html |hentet=2023-12-28}}</ref> === 29. december === I de tidlige morgentimer gennemførte Rusland den mest massive bølge af drone- og missilangreb, siden overfaldet begyndte, og angreb [[Kyiv]], [[Odessa]], [[Dnipro]], [[Kharkiv]] og [[Lviv]] . Ifølge ukrainske oplysninger blev mindst 38 mennesker dræbt og 144 såret.<ref name=":19">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-346.html |titel=Ukraine-Liveblog: Moskau meldet ukrainischen Angriff auf Belgorod |sprog=de |hentet=2023-12-30}}</ref> === 30. december === Ifølge russiske myndigheder blev mindst 18 mennesker dræbt og over 100 såret som følge af ukrainsk beskydning af [[Belgorod]] i den russiske oblast af samme navn. Rusland opfordrede derfor også til en særlig samling i [[FN's Sikkerhedsråd]].<ref>{{Literatur |Titel=Russland: Belgorod meldet mehrere Tote nach ukrainischen Angriff |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2023-12-30 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-belgorod-meldet-mehrere-tote-nach-ukrainischen-angriff-a-f7d911fa-8fcb-4ae4-afa6-72d2f46c361c |hentet=2023-12-30}}</ref> == Januar 2024 == === 3. januar 2024 === I den første officielle fangeudveksling i flere måneder blev over 200 krigsfanger løsladt på begge sider.<ref name=":20">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-320.html |titel=Liveblog: Russland und Ukraine tauschen Gefangene aus |sprog=de |hentet=2024-01-03}}</ref> På det tidspunkt var mere end 2.800 mennesker blevet løsladt fra fangenskab. Ifølge ukrainske oplysninger er mere end 4.000 ukrainske soldater stadig krigsfanger.<ref name=":22">{{cite web|author=Andrea Beer |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-russland-gefangenenaustausch-108.html |titel=Gefangenenaustausch: „Mein Denys ist nicht dabei“ |værk=tagesschau.de |dato=2024-01-05 |sprog=de |hentet=2024-01-05}}</ref> === 4. januar 2024 === Den russiske præsident [[Vladimir Putin]] underskrev et [[dekret]], der vil tillade hurtig [[naturalisation]] af udlændinge, hvis de har sluttet sig til de væbnede styrker eller til russiske lejesoldater som Redut for at kæmpe mod Ukraine.<ref>{{Literatur |Titel=Neuer Kreml-Erlass: Putin erleichtert Einbürgerung ausländischer Soldaten |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-01-04 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russlands-krieg-gegen-die-ukraine-putin-erleichtert-einbuergerung-auslaendischer-soldaten-a-2010582d-7368-4261-8252-c0fedd563903 |hentet=2024-01-05}}</ref> === 12. januar 2024 === Den britiske premierminister [[Rishi Sunak]] besøgte [[Kyiv]] uanmeldt. Han havde tidligere lovet militær støtte til en værdi af 2,5 milliarder pund (omkring 2,9 milliarder euro). Samtidig underskrev begge lande en aftale om sikkerhedssamarbejde, som gælder for en periode på ti år med mulig forlængelse.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-344.html ''++ Sunak erhöht Militärhilfe für die Ukraine ++''] www.tagesschau.de, 12. Januar 2024</ref> === 18. januar 2024 === For at modvirke en våbenmangel for Ukraine grundlagde Frankrig, Tyskland og 20 andre lande en artillerikoalition i [[Paris]] for at producere ammunition og raketter. Frankrig meddelte også, at det ville fremskynde sin våbenproduktion og levere 78 [[CAESAR (artillerisystem)|CAESAR artillerisystemer]].<ref>{{cite web|url=https://de.euronews.com/2024/01/18/artillerie-koalition-fur-die-ukraine-20-lander-mobilisieren-sich |titel=Artillerie-Koalition für die Ukraine: 20 Länder mobilisieren sich |dato=2024-01-18 |sprog=de |hentet=2024-01-19}}</ref> === 21. januar 2024 === Russiske besættelsesmyndigheder rapporterede, at mindst 25 mennesker blev dræbt og 20 personer blev såret som følge af ukrainsk beskydning af et marked i [[Donetsk]].<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine: viele Tote nach mutmaßlichem Angriff auf russisch besetztes Donezk |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-01-21 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/viele-tote-nach-mutmasslichem-angriff-auf-russisch-besetztes-donezk-a-9db0e315-9ed3-4440-a978-62b3590fa3ba |hentet=2024-01-23}}</ref> === 22. januar 2024 === Ifølge ukrainske oplysninger blev 18 mennesker dræbt og mere end 130 såret over hele landet i russiske missilangreb, og mere end 200 steder blev ramt. Ifølge embedsmænd i [[Kharkiv]] blev otte mennesker dræbt i et angreb på en boligbygning alene i den by. <ref name="ts23012024">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-316.html |titel=Ukraine-Liveblog: NATO – Milliardenverträge für Artilleriegeschosse |sprog=de |hentet=2024-01-23}}</ref> == Februar 2024 == === 3. februar 2024 === Ifølge ukrainske kilder koncentrerede russiske styrker fyrre tusinde soldater, hundredvis af haubitser og over 600 kampkøretøjer øst for den ukrainsk-kontrollerede by [[Kupjansk]]. Den ukrainske militærtænketank Center for Defense Strategies udtalte, at Rusland ønsker at have erobret "hele Donetsk- og Luhansk -oblasterne samt en del af Kharkiv-oblasten op til Oskil-floden " inden præsidentvalget i marts 2024. Oskil flyder gennem Kupjansk fra nord. Det ukrainske forsvarsministerium oprettede yderligere mekaniserede brigader og sendte dem til Kupjansk for at forstærke dem.<ref>{{cite web|author=David Axe |url=https://www.forbes.com/sites/davidaxe/2024/02/03/russia-has-massed-500-tanks-for-an-attack-on-kupyansk-thousands-of-ukrainian-drones-await-them/ |titel=Russia Has Massed 500 Tanks For An Attack On Kupyansk. Thousands Of Ukrainian Drones Await Them. |værk=forbes.com |dato=2024-02-03 |sprog=en |hentet=2024-02-04}}</ref> === 5. februar 2024 === Ifølge den tyske generalmajor Christian Freuding bør manglen på store frontale skift ikke skjule det faktum, at begge stridende parter udfører "intensive operationer og nogle gange kæmper for hver meter."<ref>{{cite web|author=Markus Decker |url=https://www.rnd.de/politik/krieg-in-der-ukraine-was-die-ukraine-aus-sicht-der-bundeswehr-braucht-um-zu-gewinnen-6KWVYBFCDVBQHL7PSIKZEXRURU.html |titel=Krieg in der Ukraine: Was die Ukraine aus Sicht der Bundeswehr braucht, um zu gewinnen |værk=rnd.de |dato=2024-02-04 |sprog=de |hentet=2024-02-05}}</ref> [[Fil:Олександр Павлюк.jpg|thumb|Oleksandr Pavliuk]] === 11. februar 2024 === Ukraines præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] udnævnte viceforsvarsminister Oleksandr Pavliuk til at erstatte Oleksandr Syrskyj, som hærfører.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-392.html |titel=Ukraine-Liveblog: Offenbar Luftangriff auf Kiew abgewehrt |sprog=de |hentet=2024-02-11}}</ref> === 13. februar 2024 === Efter adskillige forsøg godkendte [[Senatet (USA)|Senatet]] endelig en lov, der giver mulighed for at fortsætte amerikansk militærhjælp til en værdi af 60,1 milliarder dollars til Ukraine.<ref>{{Literatur |Autor=Roland Nelles |Titel=(S+) Ukraine-Krieg: Entscheidung für Kiew über neue US-Milliardenhilfen |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-02-13 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-entscheidung-fuer-kiew-ueber-neue-us-milliardenhilfen-a-c3bc605d-8b5c-4f8f-919d-b2a6c61d3 bf1 |hentet=2024-02-13}}</ref> === 15. februar 2024 === FN, Verdensbanken og den ukrainske regering rapporterede enstemmigt, at materielle krigsskader i Ukraine beløb sig til mindst 152 milliarder dollars. <ref name=":31">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-314.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Russland meldet Tote nach Angriff auf Belgorod ++ |sprog=de |hentet=2024-02-15}}</ref> === 17. februar 2024 === Generaloberst Oleksandr Syrskyj meddelte, at han havde beordret alle ukrainske enheder, der kæmpede i [[Avdijivka]], til at trække sig tilbage for at undgå, at de blev omringet af russiske tropper.<ref>{{cite web|author=n-tv NACHRICHTEN |url=https://www.n-tv.de/politik/Ukrainische-Armee-zieht-sich-aus-Awdijiwka-zurueck-article24742993.html |titel=Ukrainische Armee zieht sich aus Awdijiwka zurück |sprog=de |hentet=2024-02-17}}</ref> === 18. februar 2024 === Statsminister [[Mette Frederiksen]] meddelte, at hele beholdningen af artilleriammunition, der opbevares i Danmark, vil blive doneret til Ukraine. Artillerigranater er en væsentlig del af Ukraines forsvar. Frederiksen påpegede, at der er nok af disse i Europa. Den tjekkiske præsident [[Petr Pavel]] sagde på sikkerhedskonferencen i München, at hans regering havde identificeret omkring 800.000 kugler på det globale marked; Tjekkerne ledte efter europæiske købere til ammunitionen og sendte dem derefter til Ukraine.<ref>{{Literatur |Titel=Dänemark will gesamte Artilleriemunition an Ukraine spenden |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-02-18 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/daenemark-will-gesamte-artilleriemunition-an-ukraine-spenden-a-444922e2-d370-496e-8a7a-ad202990d767 |hentet=2024-02-18}}</ref> === 24. februar === Efter Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Danmark har Italien og Canada også underskrevet en bilateral sikkerhedsaftale med Ukraine.<ref name="autogeneret6">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-362.html |titel=Ukraine-Liveblog: Baerbock zu Besuch in Odessa eingetroffen |sprog=de |hentet=2024-02-24}}</ref> === 26. februar === Begge sider rapporterede, at landsbyen Lastochkyne , omkring to kilometer vest for Avdiivka , var blevet taget af russiske tropper.<ref name="ts26022024">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-342.html |titel=Ukraine-Liveblog: Tusk mahnt Slowakei und Ungarn |sprog=de |hentet=2024-02-26}}</ref> == Marts 2024 == === 3. marts 2024 === Den britiske militære efterretningstjeneste anslog, at 983 russiske soldater blev dræbt eller såret om dagen i februar 2024 og udtalte, at russiske styrker ikke havde lidt så store tab i nogen måned siden krigens start (28.507 på 29 dage). Det høje gennemsnitlige antal afspejler, at Rusland er forpligtet til en masse- og udmattelseskrig, sagde tjenesten. Dette kostede mange menneskeliv, men øgede presset på de ukrainske stillinger langs fronten. Efterretningstjenesten har anslået tab af russisk personel i Ukraine til 355.000 (inklusive sårede) siden februar 2022.<ref name="autogeneret7">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-398.html |titel=Ukraine-Liveblog: Kiew: Moskau schränkt Luftwaffen-Aktivität ein |sprog=de |hentet=2024-03-03}}</ref> === 7. marts 2024 === Som et resultat af Ukrainekrigen blev [[Sverige]] det 32. land, der blev medlem af [[NATO]] den 7. marts 2024, efter [[Finland]] i 2023.<ref>[https://www.zeit.de/politik/ausland/2024-03/schweden-ist-jetzt-offiziell-mitglied-der-nato-2 Zeit.de: Schweden ist jetzt offiziell Mitglied der NATO], 7. März 2024</ref> === 8. marts 2024 === Den ukrainske præsident underskrev et dekret, der tillader værnepligtige i frontlinjen, der blev indkaldt til militærtjeneste, før russiske tropper krydsede grænsen i februar 2022, at blive overført til reserven i en længere pause.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine: Wolodymyr Selenskyj entlässt langjährige Wehrpflichtige per Dekret in Reserve |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-03-08 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-wolodymyr-selenskyj-entlaesst-langjaehrige-wehrpflichtige-per-dekret-in-reserve-a-9d7c5fd9-030f-424b-8457-f6616093f010 |hentet=2024-03-08}}</ref> === 12. marts 2024 === Natten til den 12. marts rykkede Ruslands Frihedslegion , det russiske frivilligkorps og den sibiriske bataljon frem fra Ukraine ind i de russiske grænseregioner [[Belgorod oblast]] og [[Kursk oblast]] og angreb russiske soldater.<ref>Bedrettin Bölükbasi: ''[https://wwert.]{{Dødt link|date=august 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}'' In: ''fr.de.'' 12. März 2024, abgerufen am 12. März 2024.</ref> === 15. marts 2024 === FN 's Menneskerettighedsråds kommission for krigsforbrydelser i Ukraine rapporterede, at den havde indsamlet yderligere beviser for, at Rusland systematisk og omfattende torturerede ukrainske krigsfanger. I en rapport dokumenterede kommissionen voldtægtstrusler og elektriske stød på kønsorganerne; Nogle ukrainske fanger i russisk varetægt er så sultne, at de spiser sæbe, orme og hundemad.<ref name="ts15032024">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-368.html |titel=Ukraine-Liveblog: Ukraine will mehr Langstreckendrohnen bauen |sprog=de |hentet=2024-03-16}}</ref> === 22. marts 2024 === Den russiske regerings talsmand, Dmitry Peskov, sagde i et interview med det russiske ugeblad [[Argumenty i Fakty]], at den russiske militæroperation i Ukraine "startede som en særlig militær operation", men den "blev til krig for Rusland." Han er overbevist om dette "og alle er nødt til at forstå dette for at kunne mobilisere sig personligt." Peskov forklarede, at i juridisk henseende var kampene stadig en "særlig operation", men i virkeligheden var det en krig. Det var første gang, at den russiske regering anerkendte krigen som sådan. <ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/russland-ukraine-krieg-peskow-100.html |titel=Kremlsprecher Peskow nennt die Invasion in die Ukraine „Krieg“ |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2024-03-22}}</ref> === 27. marts 2024 === Ifølge det ukrainske militær var der i alt 51 ildkampe den foregående dag langs den næsten 1.000 kilometer lange frontlinje. Der var mange russiske forsøg på at rykke frem dagen før, især nær byen Novomykhailivka i [[Donetsk oblast]] .<ref name=":8">{{cite web|titel=Ukraine: Front im Osten unter Druck – Selenskyj tauscht Spitze des Sicherheitsrates aus |værk=Der Spiegel |dato=2024-03-27 |url=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-front-im-osten-unter-druck-praesident-selenskyj-tauscht-spitze-des-sicherheitsrates-aus-a-d13d8887-0a94-436a-b09b-ffd782689568 |hentet=2024-03-27}}</ref> === 30. marts 2024 === Både britiske militære efterretningstjenester og ukrainske efterretningskilder rapporterede, at russiske styrker rekrutterede omkring 30.000 mennesker om måneden til krigsindsatsen i Ukraine, men uden at foretage yderligere mobilisering.<ref>{{Literatur |Titel=Krieg gegen die Ukraine: Russland soll monatlich 30.000 neue Soldaten rekrutieren |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-03-30 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/krieg-gegen-die-ukraine-russland-soll-monatlich-30-000-neue-soldaten-rekrutieren-a-89cf95fb-f1a6-4155-83d4-abfbd6028324 |hentet=2024-03-31}}</ref> == April 2024 == === 1. april 2024 === Et angreb fra 48 kampvogne og pansrede køretøjer nær den ukrainske by Avdiivka kollapsede efter ukrainske angreb med droner og målrettet artilleriild, hvor en tredjedel af køretøjerne blev ødelagt. Ifølge ukrainske oplysninger var det første gang i lang tid, at den russiske hær indsatte større motoriserede kampenheder.<ref>{{cite web|author=rnd.de |url=https://www.rnd.de/politik/awdijiwka-in-der-ukraine-russischer-grossangriff-mit-panzern-endet-mit-fiasko-UPE242Z34BAZ7NXMY3ZT47E4OM.html |titel=Russischer Großangriff mit Panzern endet im Fiasko |sprog=de |hentet=2024-04-02}}</ref> === 2. april 2024 === Ukraines præsident underskrev en lov, der tillader [[værnepligt]]ige at tiltræde militærtjeneste, så snart de fylder 25. Tidligere var der en minimumsalder på 27 år. Med lovens ikrafttræden er militærtjenesten i Ukraine begrænset til 36 måneder; tidligere var der ingen tidsbegrænsning for dette. Med loven foregår indkaldelse online. Når loven træder i kraft, kan staten spærre kørekortet og bankkontoen for dem, der ikke reagerer på opkaldet.<ref>{{Literatur |Titel=Wehrpflicht in der Ukraine: Präsident Selenskyj senkt Einzugsalter von 27 auf 25 Jahre |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-04-02 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russlands-krieg-gegen-die-ukraine-wolodymyr-selenskyj-senkt-einzugsalter-fuer-wehrdienst-a-d34d81b6-42b1-46a4-be45-ee04f06e849d |hentet=2024-04-02}}</ref> Med den nye lov kunne cirka 400.000 flere mænd teoretisk udnævnes til militærtjeneste. Samtidig ventede beslutningen om at stramme mobiliseringsreglerne.<ref name="autogeneret8">{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Selenskyj sagt, Russland plane die Mobilisierung von 300.000 Soldaten |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-04-03 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-selenskyj-sagt-russland-plane-die-mobilisierung-von-300-000-soldaten-a-1a798fbd-61b0-4b0b-aec7-f8dc23a569d5 |hentet=2024-04-03}}</ref> === 6. april 2024 === Den ukrainske atomenergileverandør Energoatom anklagede Rusland for at udføre fjendtligheder ved [[Zaporizjzja atomkraftværk]].<ref name="autogeneret9">{{Literatur |Titel=AKW Saporischschja: Drohnenangriff gemeldet |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-04-07 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/akw-saporischschja-internationale-atomenergiebehoerde-bestaetigt-angriff-verursacher-unklar-a-4a3661e2-9e98-4a68-bd1a-02b73c55de6e |hentet=2024-04-07}}</ref> === 8. april 2024 === Den ukrainske energiminister German Galushchenko sagde, at i de foregående uger var op mod 80 procent af termiske kraftværker, mere end halvdelen af vandkraftværkerne og et stort antal relæstationer i Ukraine blevet angrebet.<ref name="autogeneret10">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-354.html |titel=Ukraine-Liveblog: Ukraine: 80 Prozent der Wärmekraftwerke angegriffen |sprog=de |hentet=2024-04-08}}</ref> === 12. april 2024 === Ifølge oplysninger fra den amerikanske regering begyndte Kina at yde massiv indirekte støtte til de russiske væbnede styrker sidste år. I 2023 ville omkring 90 procent af russisk mikroelektronikimport til produktion af raketter, tanke og fly komme derfra. Ifølge amerikanske oplysninger ville Rusland uden denne import fra Kina have svært ved at fastholde angreb på Ukraine. Derudover bestod over 70 procent af russisk import fra oktober til december 2023 af kinesiske værktøjsmaskiner . Ifølge amerikanske oplysninger udvider Rusland sit militære apparat med kinesisk støtte hurtigere, end den amerikanske regering troede muligt i begyndelsen af konflikten.<ref name="autogeneret11">{{Literatur |Titel=Russlands Krieg gegen die Ukraine: China unterstützt Moskau beim Ausbau des Militärs |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-04-12 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russlands-krieg-gegen-die-ukraine-china-unterstuetzt-moskau-beim-ausbau-des-militaers-a-7382719b-dbb5-4fce-b554-76bd4d67063f |hentet=2024-04-12}}</ref> Den russiske præsident [[Vladimir Putin]] sagde, at han kunne "påvirke det [[militær-industrielle kompleks]] i Ukraine" med luftangreb på det ukrainske energinet. Ifølge en ukrainsk medieundersøgelse er størstedelen af de ukrainske termiske kraftværker blevet ødelagt eller er under russisk kontrol siden midten af marts 2024. <ref name="autogeneret12">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-376.html |titel=Ukraine-Liveblog: Scholz rechnet mit langem Krieg |sprog=de |hentet=2024-04-12}}</ref> === 20. april 2024 === Flertallet af [[Repræsentanternes Hus (USA)|USA's Repræsentanternes Hus]]- med 311 af 423 stemmer, inklusive alle 210 fra demokrater og 101 fra republikanerne - godkendte yderligere såkaldt udenlandsk bistand til Ukraine og godkendte dermed cirka 61 milliarder amerikanske dollars. 20 procent, eller 12 milliarder dollars, heraf vil gå til Ukraine i form af et lån, mens det resterende beløb skal bruges til at producere forsvarsmateriel i USA. Lovpakken vedtaget af det amerikanske Repræsentanternes Hus – som stadig mangler at blive godkendt af det amerikanske senat – giver også mulighed for at konfiskere russiske statsaktiver opbevaret i USA.<ref>[https://rules.house.gov/bill/118/hr-8035 ''H.R. 8035 - Ukraine Security Supplemental Appropriations Act, 2024'']</ref> === 21. april 2024 === I april 2024 udtalte den russiske udenrigsminister [[Sergej Lavrov]], at Kharkiv spillede en "vigtig rolle" i den russiske præsident Vladimir Putins plan om at etablere en [[demilitariseret zone]] i Ukraine. Dette var beregnet til at beskytte russiske grænsebosættelser mod ukrainske modangreb. Ifølge Lavrov gjorde Putin det klart, at frontlinjen skulle presses langt nok ind i Ukraine. Lavrov understregede yderligere sin støtte til Ruslands påstand om at regere over Ukraine og sagde, at fremtiden for [[Vestukraine]] højst er uklar, ellers vil der være et Ukraine, "der virkelig er russisk, som ønsker at være en del af den russiske verden, som taler russisk ." ønsker og opdrager sine børn". Ifølge Lavrov er der ikke tale om andet.<ref>{{Literatur |Titel=Kreml-Minister Lawrow deutet offenba russische Sommeroffensive auf Charkiw an |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-04-21 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-sergej-lawrow-deutet-offenbar-sommeroffensive-auf-charkiw-an-a-5accf5e8-4321-4764-a9e8-3bfae135172b |hentet=2024-04-21}}</ref> [[Fil:Kharkiv TV tower after Russian attack, 2024-04-22 (01).jpg|thumb|Ødelagt del af Kharkiv TV Tower (billedkilde: ukrainsk politi)]] === 23. april 2024 === Institute for the Study of War (ISW) rapporterede, at efter ødelæggelsen af tv-tårnet i [[Kharkiv]] forsøgte propagandakanaler tæt på Kreml at bruge desinformation til at vække "overdreven panik" blandt den ukrainske befolkning: Kanalerne skriver blandt andet: "at der er bekymringer vedr. en fremtidig russisk offensiv byen Kharkiv og at der er en masseudvandring af civile". Efter ødelæggelsen af tv-tårnet i Kharkiv kan spredningen af desinformation ifølge ISW stige yderligere, da befolkningen i Kharkiv nu er blevet delvist afskåret fra ukrainske medier.<ref>{{cite web|author=fr.de |url=https://www.fr.de/politik/kampf-um-charkiw-ukraine-krieg-verteidiger-offensive-russland-putin-93029619.html |titel=Kampf um Charkiw könnte Jahre dauern – Putins Armee setzt auf neue Taktik und schürt „übergroße Panik“ |sprog=de |hentet=2024-04-25}}</ref> === 24. april 2024 === USA's præsident [[Joe Biden]] underskrev lovpakken, der vedrører levering af militære varer til en værdi af 61 milliarder [[US-dollar]] til Ukraine.<ref>{{Literatur |Autor=Zolan Kanno-Youngs |Titel=‘A Good Day for World Peace’: Biden Signs Aid Bill for Ukraine and Israel |Sammelværk=The New York Times |dato=2024-04-24 |ISSN=0362-4331 |Online=https://www.nytimes.com/2024/04/24/us/politics/biden-ukraine-israel-aid.html |hentet=2024-04-24}}</ref> === 26. april 2024 === Ifølge konsekvente rapporter fra ukrainske og russiske krigsobservatører klarede russiske tropper et selektivt gennembrud gennem ukrainske forsvarslinjer ved Ocheretyne i [[Donetsk oblast]]. Ifølge oplysninger fra Der Spiegel skete gennembruddet, da ukrainske frontlinjeenheder roterede der.<ref>{{Literatur |Autor=Fedir Petrov, Oliver Imhof |Titel=(S+) Ukraine: Russen brechen in ukrainische Defensivlinien ein |Sammelw erk=Der Spiegel |dato=2024-04-26 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-russen-brechen-in-ukrainische-defensivlinien-ein-a-49d14941-7a32-401c-b11c-693d6c9d1339 |hentet=2024-04-26}}</ref> == Maj 2024 == === 2. maj 2024 === Ifølge den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] brugte Rusland mere end 300 missiler, omkring 300 Shahed-droner og mere end 3.200 styrede bomber i angreb på Ukraine i april 2024.<ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-338.html |titel=Ukraine-Liveblog: Ukraine bestätigt russischen Durchbruch bei Otscheretyne |dato=2024-05-02 |sprog=de |hentet=2024-05-03}}</ref> Den britiske udenrigsminister og tidligere premierminister [[David Cameron]] lovede Ukraines årlige våbenleverancer til en værdi af tre milliarder pund "så længe det er nødvendigt" og gav Ukraine frihed til at bruge disse våben mod mål i Rusland.<ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/world/uk/britains-cameron-kyiv-promises-ukraine-aid-as-long-it-takes-2024-05-02/ |titel=Britain’s Cameron, in Kyiv, promises Ukraine aid for ‘as long as it takes’ |værk=reuters.com |dato=3. maj 2024 |hentet=3. maj 2024}}</ref> === 8. maj 2024 === Det ukrainske parlament besluttede at give visse fanger adgang til frivillig militærtjeneste. Mordere, seksualforbrydere , narkotikasmuglere og dem, der er dømt for alvorlig korruption eller forbrydelser mod den nationale sikkerhed, er dog udelukket.<ref>{{Literatur |Titel=Mobilisierung für russischen Angriffskrieg: Ukraine lässt Häftlinge zum freiwilligen Militärdienst zu |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-05-08 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/mobilisierung-im-ukraine-krieg-regierung-plant-einsatz-von-haeftlingen-im-militaerdienst-a-d9137551-78d2-4923-948d-080712dfbcd9 |hentet=2024-05-09}}</ref> === 10. maj 2024 === Ifølge det ukrainske forsvarsministerium har Rusland indledt en storstilet jordoffensiv i [[Kharkiv oblast]]. <ref name="ts10524">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-384.html ''USA kündigen neue Militärhilfe für Kiew an''] www.tagesschau.de, 10. Mai 2024</ref> === 12. maj 2024 === Ifølge begge sider er mindst otte byer blevet erobret af Rusland, siden landoffensiven begyndte i Kharkiv oblast.<ref name="spiegel24-05-12">Christina Hebel: ''[https://www.spiegel.de/ausland/von Russland mindestens acht Ortschaften eingenommen]. In: ''spiegel.de.'' 12. Mai 2024, abgerufen am 14. Mai 2024.</ref> === 24. maj 2024 === Med hensyn til den russiske offensiv i [[Kharkiv oblast]] sagde den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky, at ukrainske væbnede styrker har genvundet kontrollen over grænseregionen i den østlige del af Kharkiv Oblast. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-390.html |titel=Ukraine-Liveblog: Deutschland liefert weiteres Flugabwehrsystem |sprog=de |hentet=2024-05-25}}</ref> === 31. maj 2024 === En dag efter, at den amerikanske regering betinget tillod Ukraine at bruge amerikanske våben mod russiske mål, godkendte den tyske regering også brugen af tyske våben mod mål i russiske områder, der grænser op til Kharkiv oblast. Den tyske regering henviste til retten til selvforsvar, der er forankret i international lov.<ref>{{cite web|url=https://www.zdf.de/nachrichten/politik/ausland/bundesregierung-deutsche-waffen-ukraine-krieg-russland-100.html |titel=Gegen russische Ziele: Berlin erlaubt Einsatz deutscher Waffen |dato=2024-05-31 |sprog=de |hentet=2024-05-31}}</ref> == Juni 2024 == === 1. juni 2024 === Både ukrainske frontlinjeenheder og en ukrainsk antiluftskytsenhed nær Kiev rapporterede, at de ammunitionsforsendelser, der blev godkendt af den amerikanske kongres i april, endnu ikke var ankommet. Ifølge en undersøgelse fra [[The New York Times]] og ifølge en rapport fra [[Der Spiegel]] er det ukrainske luftforsvar i stigende grad inaktivt eller ude af stand til at kæmpe på grund af mangel på ammunition. <ref>{{Literatur |Autor=Josh Holder, Constant Méheut |Titel=Facing an Endless Barrage, Ukraine’s Air Defenses Are Withering |Sammelværk=The New York Times |dato=2024-05-13 |ISSN=0362-4331 |Online=https://www.nytimes.com/interactive/2024/05/13/world/europe/ukraine-missile-defenses.html |hentet=2024-06-01}}</ref> === 5. juni 2024 === Ifølge den russiske regering er der 6.000 ukrainske [[krigsfange]]r i Rusland og 1.348 russiske krigsfanger i Ukraine.<ref>{{Literatur |Titel=Ukrainekrieg: Russland hält laut Putin über 6000 ukrainische Kriegsgefangene fest |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-06-05 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukrainekrieg-russland-haelt-laut-wladimir-putin-ueber-6000-ukrainische-kriegsgefangene-fest-a-2a2c9a13-1221-490d-af3e-725cc7a52f15 |hentet=2024-06-05}}</ref> === 6. juni 2024 === Ukrainske tropper rykkede frem i [[Kharkiv oblast]] og vandt terræn i området omkring byen [[Vovtjansk]].<ref>[https://www.zdf.de/nachrichten/politik/ausland/militaeranalyse-wowtschansk-ukraine-krieg-russland-100.html ''Ukraine: Erfolge in der Region Charkiw''], zdf.de, 8. Juni 2024, abgerufen am 8. Juni 2024</ref> === 13. juni 2024 === På G7-topmødet i Fasano blev det besluttet at forsyne Ukraine med 50 milliarder amerikanske dollars (ca. 47 milliarder euro) på lang sigt fra renter som følge af russisk statsaktiver, der er frosset i G7-landene. <ref>{{Literatur |Titel=Ukraine: G7-Staaten beschließen Zahlung von 50 Milliarden US-Dollar |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-06-13 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-g7-staaten-beschliessen-zahlung-von-50-milliarden-us-dollar-aus-russischen-vermoegenswerten-a-e04f2151-c134-4d03-9af0-f2e9092cc234 |hentet=2024-06-14}}</ref> Ukraines præsident Zelenskyj sagde, at han modtog en mundtlig forsikring fra den kinesiske leder Xi Jinping om, at hans land ikke ville levere våben til Rusland.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg und China: Selenskyj erhält telefonische Zusage von Xi Jinping |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-06-14 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-und-china-selenskyj-erhaelt-telefonische-zusage-von-xi-jinping-a-9b03804c-266f-4c8e-a3f6-2e80e32c2383 |hentet=2024-06-14}}</ref> === 18. juni 2024 === Den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov sagde, at på baggrund af krigen i Ukraine skulle nogle parametre beskrevet i den nukleare doktrin justeres. Den russiske atomdoktrin siger i øjeblikket, at landet må bruge atomvåben i to tilfælde: i tilfælde af et atomangreb på Rusland eller hvis et angreb med konventionelle våben bringer landets eksistens i fare.<ref name="ts180624">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-362.html ''Moskau plant Änderung seiner Atomdoktrin''] www.tagesschau.de, 18. Juni 2024</ref> Under et besøg i Nordkorea sagde den russiske præsident Putin, at de "sætter stor pris på, at [[Nordkorea]] støtter den særlige militæroperation i Ukraine." Under besøget skal der blandt andet underskrives en aftale om et "strategisk partnerskab" mellem de to lande.<ref name="ts180624" /> === 22. juni 2024 === Fortsatte russiske luftangreb har nu beskadiget eller ødelagt halvdelen af Ukraines elproduktionsinfrastruktur. .<ref>{{Literatur |Autor=Ann-Dorit Boy |Titel=(S+) Ukrainischer Energieexperte: »Im schlimmsten Fall haben wir 16 Stunden pro Tag keinen Strom« |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-06-22 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukrainischer-energieexperte-im-schlimmsten-falle-haben-wir-16-stunden-pro-tag-keinen-strom-a-6e1f657f-1f89-4bfd-8c1e-99a2dda065b4 |hentet=2024-06-22}}</ref> Ifølge den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] har Rusland brugt over 2.400 styrede bomber mod Ukraine siden begyndelsen af måneden. Af disse blev 700 fyret mod byen [[Kharkiv]].<ref name="autogeneret13">{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Russland feuerte im Juni mehr als 2400 Lenkbomben auf die Ukraine ab |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-06-22 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-russland-feuerte-im-juni-mehr-als-2400-lenkbomben-auf-die-ukraine-ab-a-4e92a614-bf34-46f9-af63-1159c29b2529 |hentet=2024-06-22}}</ref> === 25. juni 2024 === [[Den Internationale Straffedomstol]] udstedte arrestordrer mod den tidligere forsvarsminister [[Sergej Sjojgu]] og chefen for de væbnede styrkers generalstab, Valerij Gerasimov, over Ruslands gennemførelse af krigen i Ukraine.<ref>{{Literatur |Titel=Angriffe gegen Zivilisten in der Ukraine: IStGH erlässt Haftbefehle gegen Schoigu und Gerassimow |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-06-25 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-istgh-erlaesst-haftbefehle-gegen-sergei-schoigu-und-waleri-gerassimow-a-19256b89-809c-4295-bbfa-b05fa57da14e |hentet=2024-06-25}}</ref> === 30. juni 2024 === Ifølge den ukrainske præsident blev Ukraine angrebet med 800 glidebomber alene i den tredje uge af juni. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-440.html |titel=Ukraine-Liveblog: Ein Toter bei russischem Angriff auf Charkiw |sprog=de |hentet=2024-07-01}}</ref> == Juli 2024 == === 2. juli 2024 === For første gang siden krigens begyndelse rejste den ungarske premierminister [[Viktor Orbán]], der betragtes som den "mest Kreml-venlige regeringschef i EU", til Ukraine, hvor han mødte præsident [[Volodymyr Zelenskyj]]. Orbán kommenterede blandt andet: "Målet med det [[Formandskabet for EU's ministerråd|ungarske formandskab]] er at bidrage til at løse de udfordringer, som EU står over for. Min første tur var til [[Kiev]]".<ref>{{cite web|author=Rebecca Barth |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-orban-100.html |titel=Orban in der Ukraine: Ein schwieriger Gast für Selenskyj |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2024-07-06}}</ref> === 5. juli 2024 === Ungarns premierminister Viktor Orbán rejste til Moskva for, ifølge sine egne udsagn, at holde formidlende fredsforhandlinger med den russiske præsident Vladimir Putin.<ref>{{cite web|author=Michael Maier |url=https://www.berliner-zeitung.de/politik-gesellschaft/geopolitik/versuch-einer-vermittlung-was-kann-viktor-orban-bei-putin-erreichen-li.2232087 |titel=Versuch einer Vermittlung: Was kann Viktor Orbán bei Putin erreichen? |værk=Berliner Zeitung |dato=2024-07-05 |sprog=de |hentet=2024-07-06}}</ref> [[Fil:Okhmatdyt 07.jpg|thumb|Børnehospitalet Ochmatdyt efter det russiske missilangreb den 8. juli 2024]] === 8. juli 2024 === Børnehospitalet Ochmatdyt i Kyiv var målet for et angreb, der efterlod to døde og 30 sårede. Ifølge foreløbige undersøgelser fra [[Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder]] blev klinikken ramt af et russisk Ch-101 krydsermissil; Rusland så på den anden side det ukrainske jord-til-luft missilforsvarssystem [[AMRAAM]] som årsagen. Angrebet er klassificeret som en krigsforbrydelse i den russisk-ukrainske krig af FN's kontor for koordinering af humanitære anliggender.<ref name=":40">{{Literatur |Titel=Kinderkrankenhaus getroffen: Tote und Verletzte bei schweren russischen Luftangriffen in der Ukraine |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-07-08 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-kinderkrankenhaus-in-kiew-getroffen-tote-und-verletzte-bei-russischen-raketenangriffen-a-7b91586d-b992-4227-882d-6807e81078fa |hentet=2024-07-08}}</ref> === 16. juli 2024 === Ukrainske medier rapporterede den 16. juli, at [[brohoved]]et på venstre bred af floden [[Dnepr]], som blev bygget i efteråret 2023, var blevet evakueret. Ifølge disse rapporter trak de ukrainske tropper sig tilbage for flere uger siden. Baggrunden for tilbagetrækningen var, at det ikke længere gav mening at holde stillingerne længere på grund af den omfattende ødelæggelse.<ref>''[https://www.n-tv.de/politik/Ukrainer-geben-Brueckenkopf-am-Dnipro-auf-article25094081.html Nach monatelangen Kämpfen: Ukrainer geben Brückenkopf am Dnipro auf.]'' In: ''n-tv.de.'' 16. Juli 2024, abgerufen am 17. Juli 2024.</ref> === 23. juli 2024 === EU's udenrigspolitiske chef [[Josep Borrell]] fratog Ungarn retten til at være vært for et møde mellem EU's udenrigs- og forsvarsministre planlagt den 28.-30. august på grund af premierminister [[Viktor Orban]]s møde med Putin og hans beskyldninger mod, at EU havde en "pro-krig politik".<ref>{{Cite web |title=Hungary stripped of EU meeting over Ukraine stance|author= Christy Cooney|url= https://www.bbc.com/news/articles/cgr542l753po|date=23. juli 2024 |access-date=2024-07-23|publisher=BBC}}</ref> === 25. juli 2024 === Danmark og Holland lovede at levere 14 Leopard 2A4 kampvogne til Ukraine, ifølge den hollandske forsvarsminister Ruben Brekelmans.<ref>{{Cite web |author=JOSHUA POSANER |title= Denmark, Netherlands say 14 Leopard tanks will be dispatched to Ukraine within weeks |url= https://www.politico.eu/article/denmark-netherlands-say-14-leopard-tanks-will-be-dispatched-to-ukraine-within-weeks/ |access-date=2024-07-25 |website=Politico |date=25. juli 2024|language=en}}</ref> === 29. juli 2024 === Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj nævnte endnu en gang en fuldstændig tilbagetrækning af russiske tropper fra ukrainsk territorium eller en afslutning på besættelsen som en forudsætning for en våbenhvile. <ref>{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-394.html |titel=Ukraine-Liveblog: Milliardenschwere US-Militärhilfe für Kiew |dato= |sprog=de |hentet=2024-07-29}}</ref> === 31. juli 2024 === De første vestligt fremstillede [[General Dynamics F-16 Fighting Falcon|F-16]] kampfly blev leveret til Ukraine.<ref>''[https://www.n-tv.de politik/Verteidigung-gegen-Russland-Ukraine-erhaelt-erste-F-16-Kampfjets-article25128966.html Erste F-16-Kampfjets wohl in der Ukraine eingetroffen.]'' In: ''n-tv.de.'' 31. Juli 2024, abgerufen am 31. Juli 2024.</ref> == August 2024 == === 6. august 2024 === Der var hårde kampe i den russiske grænseregion [[Kursk oblast|Kursk]]. Ifølge det russiske forsvarsministerium rykkede op til 300 krigere tilhørende den 22. mekaniserede brigade af de ukrainske væbnede styrker ind i grænsebyerne Nikolayevo-Daryino og Olezhnya . Ifølge Rusland blev angriberne slået tilbage, og der blev også påført skader på ukrainske reservater i Sumy-regionen. Det ukrainske forsvarsministerium kommenterede ikke begivenhederne. Nogle russiske militærbloggere modsagde de officielle oplysninger på sociale netværk. For eksempel var antallet af angribere væsentligt højere. Det blev også hævdet, at disse ikke var regulære ukrainske tropper, men medlemmer af det russiske frivillige korps.<ref>Alexander Dubowy: ''[https://www.berliner-zeitung.de/politik-gesellschaft/geopolitik/ukraine-krieg-angriff-auf-russische-region-kursk-umstrittenes-manoever-li.2242434 Umstrittenes Manöver: Ukrainer greifen russische Region Kursk an.]'' In: ''[[Berliner Zeitung]].'' 6. August 2024, abgerufen am 7. August 2024.</ref> Senest dagen efter erklærede den regionale regering i oblast Kursk undtagelsestilstand.<ref>{{Literatur |Titel=Krieg gegen die Ukraine: Russland verhängt Ausnahmezustand im Gebiet Kursk |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-08-08 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/krieg-gegen-die-ukraine-russland-verhaengt-ausnahmezustand-im-gebiet-kursk-a-2eaacd7b-bf72-4a5c-b152-63e6ebac4ac8 |hentet=2024-08-08}}</ref> === 9. august 2024 === [[Fil:NASA FIRMS 2024-08-09 Lipetsk.png|thumb|En [[NASA]]-satellit detekterede d. 9. august en omfattende brand i et ammunitionsdepot i den russiske flybase nær [[Lipetsk]]]] Efter et drone-angreb udbrød der en omfattende brand i et ammunitionsdepot i den russiske flybase nær [[Lipetsk]].<ref>{{Cite news|last=Iordache |first=Ruxandra |title=Ukraine unleashes large drone attack on Russian airfield as Kyiv's offensive continues |website=CNBC |url=https://www.cnbc.com/2024/08/09/kyiv-offensive-ukraine-unleashes-drone-attack-on-russian-airfield.html |date=9. august 2024 |accessdate=9. august 2024}}</ref> === 11. august 2024 === Ukrainske tropper kunne nu udvide deres offensiv til [[Belgorod oblast]]. De russiske væbnede styrker har endnu ikke formået at forsvare sig effektivt. Ukraines strategi med, at Rusland sender tropper ud af [[Donbass]] til forsvar, har dog tilsyneladende ikke virket. I stedet blev Nationalgarden og Grænsevagtens enheder samt værnepligtige og paramilitære enheder indsat. Ukraines tilstrækkelige luftforsvarskapaciteter har hidtil forhindret effektive russiske luftangreb. I skyggen af operationer i oblast Kursk gennemførte ukrainske tropper med succes et landingsangreb på Kinburn-halvøen og ødelagde endnu et stort ammunitionslager ved Morozovsk-luftbasen. <ref>Kiews Vorstoß in Kursk - Gehen Russland die Soldaten aus?, ZDFheute App, 11. August 2024, 5:00 Uhr</ref> === 15. august 2024 === Efter landets fremrykning ind i den russiske Kursk-region, oprettede Ukraine en militær kommando for de områder, det kontrollerede. Ifølge den ukrainske præsident Zelensky har den ukrainske hær overtaget fuld kontrol over byen [[Sudzja]] i Kursk oblast. Ifølge den ukrainske øverstkommanderende Oleksandr Syrskyj har ukrainske tropper i Kursk nu bragt 1.150 kvadratkilometer og 82 byer under kontrol. Det russiske forsvarsministerium rapporterede, at Rusland har genvundet kontrollen over landsbyen Krupez i Kursk oblast. Russisk stats-tv havde tidligere annonceret generobringen af byen Martynowka i Kursk oblast. <ref>{{Literatur |Titel=Kursk-Offensive: Ukraine entsendet Militärkommandeur nach Russland |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-08-15 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/kursk-offensive-ukraine-entsendet-militaerkommandeur-nach-russland-a-52be7f83-2104-4cf3-9655-1cfe0a7528d7 |hentet=2024-08-15}}</ref> === 16. august 2024 === Administrationen af den strategisk vigtige ukrainske by [[Pokrovsk (Ukraine)|Pokrovsk]] i Donbass opfordrede civilbefolkningen til at forlade byen på grund af russiske landtropper, der nærmede sig fra Ocheretyne/Avdiivka.<ref>{{cite web|url=https://www.br.de/nachrichten/deutschland-welt/russlan Pokrowsk |værk=Bayrischer Rundfunk |dato=2024-08-16 |sprog=de |hentet=2024-08-16}}</ref> Det ukrainske luftvåben formåede at ødelægge en af de tre vigtige broer på floden [[Sejm (flod)|Sejm]] i Glushkovo-distriktet. Det gør det stadig sværere at forsyne russiske tropper ved den ukrainske grænse. På grund af ukrainske bestræbelser på at ødelægge broerne over Seim, har russiske tropper nu bygget en [[pontonbro]] over floden.<ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Ukrainische Truppen sollen wichtige Brücke in Kursk zerstört haben |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-08-17 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-ukrainische-truppen-zerstoeren-wichtige-bruecke-in-kursk-a-e008dcf4-1750-414c-b1bd-5a35b41e5387 |hentet=2024-08-17}}</ref> === 22. august 2024 === For første gang siden ukrainsk uafhængighed besøgte Indiens præsident [[Narendra Modi]] Ukraine. Indien har tætte økonomiske forbindelser med Rusland, men har ikke taget en klar politisk holdning til det russiske angreb.<ref>{{cite web|author=Charlotte Horn |url=https://www.tagesschau.de/ausland/modi-ukraine-besuch-100.html |titel=Indiens Premier Modi besucht erstmals die Ukraine |værk=tagesschau.de |dato= |sprog=de |hentet=2024-08-24}}</ref> === 25. august 2024 === Ukraine har angiveligt erobret mere territorium i Ruslands [[Kursk oblast]], end Rusland har i Ukraine siden starten af året.<ref>Babett Gumbrecht: [https://www.fr.de/politik/kursk-misere-erhoeht-druck-auf-putin-schuld-sind-andere-zr-93258499.html ''Kursk-Misere erhöht Druck auf Putin: Schuld sind andere''] www.fr.de, 25. August 2024</ref> === 29. august 2024 === Holland ophævede alle operationelle restriktioner på de [[General Dynamics F-16 Fighting Falcon|F16-jagerfly]], det leverede til Ukraine.<ref>[https://www.tagesspiegel.de/internationales/mit-der-f-16-bis-tief-nach-russland-niederlande-erlaubt-ukraine-den-kampfjet-einsatz-ohne-einschrankungen-12278003.html Tobias Mayer: ''Mit der F-16 bis tief nach Russland?: Niederlande erlaubt Ukraine den Kampfjet-Einsatz ohne Einschränkungen.''] [[Tagesspiegel]], 29.&nbsp;August 2024</ref> == September 2024 == === 3. september 2024 === [[Fil:Destructions in Poltava after Russian attack, 2024-09-03 (21).webp|thumb|Ødelæggelserne efter det russiske missilangreb]] Mindst 50 mennesker blev dræbt og 271 såret i et russisk missilangreb på en militær uddannelsesfacilitet i den centrale ukrainske by [[Poltava]]. Dette er det russiske enkeltangreb med de største tab i 2024. Ofrene siges at være medlemmer af de ukrainske væbnede styrker.<ref>''[https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-russischer-angriff-auf-poltowa-traf-offenbar-ukrainische-streitkraefte-a-20ccb0ae-b3fa-4084-a8d4-42c73262ab2d Russischer Angriff auf Poltowa traf ukrainische Streitkräfte.]'' In: ''spiegel.de.'' 3. September 2024, abgerufen am 3. September 2024.</ref> === 5. september 2024 === Mindst seks ukrainske regeringsembedsmænd, inklusive kabinetsmedlemmer, indgav deres afsked som en del af en Schmyhal-kabinetsrokade, der blev annonceret i juli, hvor "mere end 50 procent" af medlemmerne blev udskiftet, ifølge den regerende partifraktionsleder Davyd Arakhamija. Stillingen som udenrigsminister blev også omplaceret; [[Dmytro Kuleba]] blev efterfulgt af Andrii Sybiha.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-regierungsumbildung-100.html |titel=Ukraine vor Umbau der Regierung |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2024-09-12}}</ref> === 9. september 2024 === Holland understregede, at Ukraine har tilladelse til at bruge F-16 kampfly på russisk territorium. Den hollandske forsvarsminister Ruben Brekelmans sagde til [[Frankfurter Allgemeine Zeitung]], at Holland "ikke har pålagt Ukraine operationelle restriktioner med hensyn til afstande. Holland opfordrede også sine vestlige partnere til at ophæve restriktionerne for brugen af vestlige våben i Ukraine-krigen.<ref>https://www.merkur.de/politik/licht-niederlande-usa-ukraine-krieg-neues-einsatzort-f-16-kampfjets-nato-staat-gruenes-93290979.html</ref> === 11. september 2024 === Rusland indledte en modoffensiv i [[Kursk oblast]] i det vestlige Rusland for at aflaste afskårne tropper på venstre bred af Seim. Det russiske forsvarsministerium rapporterede om ti steder, der var blevet generobret. Omkring 35.000 soldater er involveret i modoffensiven. I mellemtiden fortsatte russiske tropper med at rykke frem i [[Donbass]] og nærmede sig flere ukrainske bosættelser. <ref>{{Literatur |Autor=Alexander Chernyshev, Oliver Imhof, Alexander Sarovic |Titel=(S+) Krieg in der Ukraine: Russland unternimmt Gegenvorstoß auf Kursk |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-09-12 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/krieg-in-der-ukraine-russland-unternimmt-gegenvorstoss-auf-kursk-a-bb729884-7972-457f-85a8-6e83aad63b84 |hentet=2024-09-12}}</ref> === 12. september 2024 === Den russiske præsident, [[Vladimir Putin]] advarede NATO- medlemsstaterne mod at imødekomme Ukraines anmodning om at tillade det at bruge langtrækkende våben mod mål i Rusland. Ifølge ham ville den russiske regering tolke dette som [[NATO]]'s deltagelse i krigen.<ref>{{Literatur |Titel=Einsatz weitreichender Präzisionswaffen: Putin bezeichnet mögliche Waffenfreigabe des Westens als Nato-Kriegsbeteiligung |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-09-12 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-wladimir-putin-bezeichnet-waffenfreigabe-des-westens-als-kriegsbeteiligung-a-bfc4f061-2336-45e8-b882-45224ab4a906 |hentet=2024-09-12}}</ref> === 18. september 2024 === [[Fil:NASA FIRMS 2024-09-18 Toropets area.png|thumb|En [[NASA]]-satellit detekterede brande over et ca. 13 km{{sup|2}} stort område i depotet øst for Toropets]] I den russiske [[Tver oblast]], vest for Moskva, blev ammunitionslageret øst for Toropets ramt. En enorm eksplosion var resultatet af et storstilet ukrainsk luftangreb, der involverede over 100 kamikaze-droner, ifølge avisen The New Voice of Ukraine. Det anslås, at omkring 30.000 tons våben og ammunition blev ødelagt.<ref>[https://www.tagesanzeiger.ch/ukraine-news-russisches-toropez-nach-beschuss-evakuiert-639239805505 ''Gigantische Explosion in Russland – was zum ukrainischen Drohnen-Angriff bekannt ist.''] Tages-Anzeiger, 18. September 2024.</ref> === 21. september 2024 === [[Fil:NASA FIRMS 2024-09-21 Toropets dual.png|thumb|En [[NASA]]-satellit detekterede multiple brande i depotet syd for Toropets kl. 00:18:00 ([[UTC]]) samt brande fra angrebet 18. september i depotet øst for Toropets]] Natten til den 21. september blev to ammunitionsdepoter dybt inde i Rusland igen angrebet fra luften, Oktyabrsky ammunitionslager nær Toropets, syd for byen, og Tikhoretsk ammunitionslager nær Tikhoretsk i regionen [[Krasnodar kraj]] i det sydlige Rusland.<ref>Constant Méheut: [https://www.nytimes.com/2024/09/21/world/europe/ukraine-russia-war-ammunition-depots.html ''Ukraine hits 2 more Russian munition depots, aiming to disrupt war effort.''] The New York Times, 21. September 2024.</ref> === 24. september 2024 === [[Fil:Liberation of Vovchansk aggregate plant, 2024-09-24.webm|thumb|Video af de ukrainske væbnede styrker, der generobrer det ødelagte industriområde i Vovtjansk]] Ukrainske styrker siger, at de har generobret et 30-bygnings, kampskadet industriområde i [[Vovtjansk]]. <ref>{{cite web|url=https://kyivindependent.com/ukraine-regains-control-of-vovchansk/ |titel=Ukraine regains control of Vovchansk aggregate plant, military intelligence says |dato=2024-09-24 |sprog=en |hentet=2024-09-25}}</ref> === 27. september 2024 === I slutningen af september 2024 var byruinerne af [[Vuhledar]], som indtil da havde været holdt af ukrainske væbnede styrker, ved at falde; På det tidspunkt var russiske styrker rykket frem til bygrænsen i syd, øst og delvist i nord og derfra rykket ind i udkanten af byen.<ref>{{Literatur |Autor=Ivo Mijnssen |Titel=Ukraine-Krieg: Die Donbass-Bastion Wuhledar droht an die Russen zu fallen |Sammelværk=Neue Zürcher Zeitung |dato=2024-09-27 |ISSN=0376-6829 |Online=https://www.nzz.ch/international/ukraine-krieg-die-donbass-bastion-wuhledar-droht-an-die-russen-zu-fallen-ld.1850115 |hentet=2024-09-27}}</ref> == Oktober 2024 == === 7. oktober 2024 === [[Fil:NASA FIRMS 2024-10-07 Feodosia.png|thumb|En [[NASA]]-satellit detekterede d. 7. oktober den omfattende brand i brændstofdepotet i [[Feodosija]]]] Ukrainske droner angreb i [[Feodosija]] Krims største brændstofdepot og forårsagede en omfattende brand,<ref>{{cite news|url= https://www.rferl.org/a/crimea-drones-feodosia-belgorod/33148782.html |website= [[Radio Free Europe/Radio Liberty]] |title= Fire Breaks Out At Crimea Fuel Depot After Drone Attack |date= 2024-10-07 |access-date= 2024-10-07}}</ref> som detekteredes af en NASA-satellit. === 8. oktober 2024 === Det ukrainske militær rapporterede, at russiske tropper var rykket ind i udkanten af den østlige ukrainske frontlinjeby [[Toretsk]].<ref name=":11">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-394.html |titel=Ukraine-Liveblog: Ungarn will G7-Kredit für Ukraine verzögern |dato=2024-10-09 |sprog=de |hentet=2024-10-09}}</ref> === 9. oktober 2024 === I deres endelige erklæring om et møde gjorde [[Balkanhalvøen|tolv Balkanstater]] og Tyrkiet Ruslands tilbagetrækning fra alle besatte områder til en betingelse for varig fred og talte for Ukraines optagelse i NATO.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/amerika/russland-chaos-strassen-geheimdienst-100.html |titel=MI5 warnt vor zunehmender Spionagetätigkeit Russlands |værk=tagesschau.de |dato=2024-10-08 |sprog=de |hentet=2024-10-09}}</ref> === 13. oktober 2024 === Ifølge deres overkommando afviste ukrainske faldskærmstropper et større angreb fra russiske styrker nær [[Kurakhove]] i det østlige Ukraine. Syv ud af omkring 25 russiske pansrede mandskabsvogne og to af fem vigtigste kampvogne blev ødelagt ved hjælp af artilleri og kamikaze-droner.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-480.html ''++ Verteidigungspolitiker für höheren Wehretat ++''] www.tagesschau.de, 13. Oktober 2024</ref> === 16. oktober 2024 === Den ukrainske præsident præsenterede sin strategi for at afslutte krigen, kendt som "Sejrsplanen", for det ukrainske parlament. I dagene og ugerne forinden havde han allerede præsenteret sin plan for regeringerne i Washington, London, Paris, Rom og Berlin. På den ene side ønsker Ukraine at føre yderligere kampe ind på russisk territorium for at få befolkningen i Rusland til at forstå, at angrebskrigen mod Ukraine også er til ugunst for dem, og at de så vil komme i opposition til den russiske regering. Derudover bør Vesten ophæve rækkeviddegrænserne for våben leveret til Ukraine eller tillade Ukraine at bruge de våben, det modtog fra Vesten mod militære mål dybt inde i Ruslands indre. Desuden bør det vestlige samfund af stater afvise russiske luftangreb på Ukraine. Ukraines optagelse i NATO er også en del af planen. Til gengæld tilbød Zelensky sit lands råvarer eller mineralressourcer. Hvis planen ikke gennemføres, kan råvarerne ifølge Zelensky blive Ruslands ejendom. Det sidste punkt vedrører tiden efter krigen; Den bestemmer, at individuelle amerikanske tropper, der er stationeret i Europa, vil blive erstattet af ukrainske enheder. Ud over de fem nævnte punkter indeholder planen tre hemmelige tilføjelser, som ifølge Zelensky kun de nævnte vestlige regeringer ellers er bekendt med.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/krieg-gegen-ukraine-selenskyj-stellt-siegesplan-vor-100.html |titel=Selenskyj stellt "Siegesplan" vor und fordert Einladung in NATO |værk=tagesschau.de |dato=2024-10-16 |sprog=de |hentet=2024-10-17}}</ref> === 21. oktober 2024 === Ifølge den sydkoreanske efterretningstjeneste NIS vil nordkoreanske soldater, der sendes til Rusland, ikke kæmpe mod Ukraine under det nordkoreanske flag, men vil få russiske uniformer og falske identiteter for at skjule deres sande oprindelse.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/asien/nordkorea-ukraine-100.html |titel=Ukraine-Krieg: Südkorea fordert Rückkehr nordkoreanischer Truppen |værk=tagesschau.de |dato=2024-10-21 |sprog=de |hentet=2024-10-21}}</ref> Nordkoreanske soldater siges at være blevet efterladt i deres stillinger i et skovområde nær Kursk af deres russiske instruktører i flere dage uden mad. De forlod positionerne uden tilladelse til at søge efter russiske kommandoposter og blev arresteret af russiske styrker efter en gåtur på omkring 60 kilometer.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesspiegel.de/internationales/liveblog/angriff-auf-saporischschja-offenbar-zwei-tote-und-mehrere-verletzte-in-ukrainischer-regionalhauptstadt-4309180.html |titel=21. Okt. 2024 10:03: Nordkoreanische Soldaten verlassen offenbar Stellung in Kursk |author=Tobias Mayer |værk=[[Tagesspiegel]] |dato=2021-10-21 |hentet=2021-10-21}}</ref> === 24. oktober 2024 === Ifølge ukrainsk militær efterretningstjeneste er de første nordkoreanske tropper indsat til Rusland.<ref name=":21">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-402.html |titel=Liveblog: Ukraine: Erste nordkoreanische Truppen in Kursk |værk=tagesschau.de |dato=2024-10-24 |sprog=de |hentet=2024-10-24}}</ref> == November 2024 == === 1. november 2024 === På et møde med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i Moskva meddelte den nordkoreanske udenrigsminister Choe Son-hui , at hendes land ville støtte Rusland militært indtil krigens afslutning.<ref name="ts011124">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-452.html ''Nordkorea verspricht Russland weitere Unterstützung''] www.tagesschau.de, 1. November 2024</ref> === 3. november 2024 === Ifølge den militære chef for de ukrainske væbnede styrker, Oleksandr Syrsky , "stopper hans styrker en af de stærkeste russiske offensiver fra at lancere en fuldskala invasion." Den ukrainske generalstab rapporterede, at 110 infanteri- eller mekaniserede fremrykningsforsøg var blevet talt inden for en dag, omkring halvdelen af dem i frontsektoren af [[Donetsk oblast|Donetsk-byen]] [[Kurakhove]] og 20 nær [[Pokrovsk (Ukraine)|Pokrovsk]].<ref name=":25">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-488.html |titel=Ukraine-Liveblog: ++ Neuer Linken-Chef für mehr Druck auf Russland ++ |værk=tagesschau.de |sprog=de |hentet=2024-11-04}}</ref> === 8. november 2024 === Menneskerettighedsrepræsentanterne fra Rusland og Ukraine mødtes for første gang siden begyndelsen af 2023; På mødet i Hviderusland blev der blandt andet udvekslet ligene eller resterne af [[Faldet i kamp|faldne soldater]] og breve fra krigsfanger. <ref>{{Literatur |Titel=Ukraine-Krieg: Menschenrechtsbeauftragte Russlands und der Ukraine treffen sich |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2024-11-08 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-menschenrechtsbeauftragte-russlands-und-der-ukraine-treffen-sich-a-0fb9bb31-8695-4d01-ae7e-34e8971a785c |hentet=2024-11-08}}</ref> === 10. november 2024 === Ifølge ukrainske og amerikanske regeringskilder er russiske styrker ved at indlede en modoffensiv i [[Kursk oblast]]. Til dette formål blev 50.000 soldater samlet, hvoraf nogle var nordkoreanere.<ref>{{cite web|url=https://www.nytimes.com/2024/11/10/us/politics/russia-north-korea-troops-ukraine.html |titel=50,000 Russian and North Korean Troops Mass Ahead of Attack, U.S. Says |værk=nytimes.com |udgiver=The New York Times |dato=2024-11-10 |hentet=2024-11-10}}</ref> === 12. november 2024 === Den ukrainske præsident Zelenskyj skrev på Telegram, at Ukraines offensiv i den russiske [[Kursk oblast]], som har været i gang siden august 2024 , binder omkring 50.000 russiske soldater i frontlinjeområdet dér, som derfor ikke kan indsættes på andre fronter på ukrainsk territorium.<ref name="ts121124">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-404.html |titel=Ukraine-Liveblog: Kiew: Russland plant Angriff an Südfront |dato=2024-11-12 |sprog=de |hentet=2024-11-12}}</ref> [[Fil:170mm M1989 Koksan - North Korea Victory Day-2013 01.jpg|thumb|Nordkoreansk M1989 Koksan (2013)]] === 13. november 2024 === Nordkorea udvidede sin støtte til Rusland - Rusland modtog 50 M-1978 Koksan tunge tankvogne, et selvkørende artillerifartøj og 20 raketkastere fra [[Koreas Folkehær]]<ref>{{Literatur |Autor=Christopher Miller |Titel=North Korea ‘supplying Russia’ with long-range rocket and artillery systems |Sammelværk=Financial Times |dato=2024-11-17 |Online=https://www.ft.com/content/83ad844b-8ebd-45a9-9c12-9c4c8506e25b |hentet=2024-11-17}}</ref> === 20. november 2024 === Ifølge sydkoreanske oplysninger befinder omkring 11.000 nordkoreanske soldater sig nu i den russiske Kursk-region nær Ukraine, hvor de er indsat sammen med russiske faldskærmssoldater og marineinfanterienheder.<ref name="ts201124">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-426.html ''++ Ukraine: Berichte über erschossene Kriegsgefangene ++''] www.tagesschau.de, 20. November 2024</ref> === 29. november 2024 === Den ukrainske udenrigsminister Andriy Sybiha bad NATO i et brev forud for et udenrigsministermøde i NATO-medlemslandene om straks at inkludere Ukraine i forsvarsalliancen. Den ukrainske præsident foreslog, at kun den del af Ukraine, der ikke er besat af Rusland, blev erklæret for et NATO-allianceområde.<ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/world/europe/ukraine-asks-nato-membership-invite-next-week-letter-shows-2024-11-29/ |titel=Ukraine asks NATO for membership invite next week, letter shows |værk=reuters.com |dato=29. november 2024 |hentet=29. november 2024}}</ref> == December 2024 == === 1. december 2024 === Ifølge det ukrainske forsvarsministerium oplevede de russiske væbnede styrker deres værste måned i november: 45.720 soldater blev dræbt eller såret.<ref name=":33">{{cite web|author= |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-498.html |titel=Ukraine-Liveblog: Selenskyj: NATO-Beitritt „überlebenswichtig“ |værk=tagesschau.de |dato=2024-12-01 |sprog=de |hentet=2024-12-01}}</ref> === 2. december 2024 === En dataanalyse fra [[Agence France-Presse]] viste, at russiske tropper opnåede den største territoriale fremgang i november 2024 siden marts 2022.<ref name=":34">{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-440.html |titel=Ukraine-Liveblog: Kurachowe offenbar zur Hälfte in russischer Hand |værk=tagesschau.de |dato=2024-12-02 |sprog=de |hentet=2024-12-02}}</ref> === 7. december 2024 === På sidelinjen af genåbningen af [[Notre Dame]] i [[Paris]] mødtes den amerikanske præsident [[Donald Trump]] og den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] i nærværelse af den franske præsident [[Emmanuel Macron]].<ref name=":36">{{cite web|author=tagesschau.de |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-458.html |titel=Ukraine-Liveblog: Trump, Selenskyj und Macron treffen sich in Paris |sprog=de |hentet=2024-12-08}}</ref> === 12. december 2024 === Ifølge ukrainske statistikker blev 604 kirker og andre religiøse steder ødelagt eller beskadiget som følge af den russiske angrebskrig.<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-436.html |titel=Ukraine-Liveblog: Neue EU-Sanktionen gegen Russland |værk=tagesschau.de |dato=2024-12-11 |sprog=de |hentet=2024-12-12}}</ref><ref name=":39">{{cite web|author= |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-420.html |titel=Ukraine-Liveblog: Schulze übergibt „Winterpaket“ in Kiew |værk=tagesschau.de |dato=2024-12-12 |sprog=de |hentet=2024-12-12}}</ref> === 16. december 2024 === Ifølge den ukrainske militære efterretningstjeneste er mindst tredive nordkoreanske soldater blev dræbt eller såret i kampe med ukrainske tropper i [[Rusland]]s [[Kursk oblast]]. Tabene ville blive udlignet "med nyt personel" fra den [[Koreas Folkehær]].<ref name="ts161224">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-446.html ''Trump kritisiert Bidens Freigabe für US-Raketen''] www.tagesschau.de, 16. Dezember 2024</ref> == 2025 == === 5. januar 2025 === Medier rapporterede om nye offensive operationer fra de ukrainske styrker i Ruslands Kursk-region efter tidligere at have været i defensiven der.<ref>[https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-kursk-offensive-100.html ''Ukraine startet neue Offensive in Kursk.''] www.tagesschau.de, 5. Januar 2025</ref> Rusland erobrede næsten 3.600 kvadratkilometer af ukrainsk territorium sidste år. De største tab fandt sted i november 2024 på 610 kvadratkilometer. Det er slående, at de territoriale tab steg markant efter den ukrainske sommeroffensiv og Kursk-offensiven.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-512.html ''Bericht beziffert Gebietsverluste der Ukraine.''] www.tagesschau.de, 5. Januar 2025.</ref> === 6. januar 2025 === Det russiske forsvarsministerium erklærede byen [[Kurakhove]] i [[Donetsk oblast]] for erobret. <ref>{{cite web|author= |url=https://www.deutschlandfunk.de/russland-will-kontrolle-ueber-kurachowe-uebernommen-haben-100.html |titel=Ukraine-Krieg - Russland will Kontrolle über Kurachowe übernommen haben |værk=deutschlandfunk.de |dato=2025-01-06 |sprog=de |hentet=2025-01-06}}</ref> === 11. januar 2025 === Den russiske hær siger, at den har taget kontrol over landsbyen Shevchenko i [[Donetsk oblast]]<ref name="ts110125">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-samstag-474.html ''++ Russland meldet Einnahme von Siedlung in Donezk ++''] www.tagesschau.de, 11. Januar 2025</ref> Ifølge den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] blev to nordkoreanske soldater taget som krigsfanger af den ukrainske hær i [[Kursk oblast]] i Rusland. De overlevede trods skader og blev ført til [[Kyiv]] hvor den ukrainske efterretningstjeneste afhørte dem i samarbejde med den sydkoreanske efterretningstjeneste og koreanske tolke. Pressen får også adgang. Han inkluderede billeder af fangerne i sine indlæg. Et billede viste også et russisk hær-id-kort. En af fangerne sagde ifølge den [[Ukraines sikkerhedstjeneste]], at han var en [[Grenader (soldat)|grenader]] i den nordkoreanske hær og mente, at han blev sendt til Rusland for at træne i stedet for at kæmpe i krigen. Zelenskyj beskyldte endnu en gang russiske og nordkoreanske tropper for at dræbe sårede nordkoreanere, så deres involvering i krigen mod Ukraine ikke kunne bevises.<ref>[https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-krieg-nordkoreaner-100.html ''Ukraine meldet nordkoreanische Kriegsgefangene''] www.tagesschau.de, 11. Januar 2025</ref> === 16. januar 2025 === Den britiske premierminister [[Keir Starmer]] ankom til [[Kyiv]] for at indgå et 100-årigt partnerskab for at uddybe sikkerhedsbåndene mellem Storbritannien og Ukraine. Områderne videnskab, energi og handel er også dækket.<ref name="ts160125">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-430.html ''++ Starmer schließt Sicherheitsabkommen mit Kiew ++''] www.tagesschau.de, 16. Januar 2025</ref> === 21. januar 2025 === Den 47 USA's præsident, [[Donald Trump]], sagde, at han snart vil tale med den russiske præsident, [[Vladimir Putin]]. Den ukrainske regering er klar til en fredsaftale. Trump forudså store vanskeligheder for Rusland med økonomien og inflationen. <ref>{{cite web|url=https://liveblog.zdf.de/amtseinfuhrung-von-donald-trump/151915/ |titel=Trump will bald mit Putin sprechen |værk=[[Zweites Deutsches Fernsehen#Online|liveblog.zdf.de]] |dato=2025-01-21 |sprog=de |hentet=2025-01-21}}</ref> === 24. januar 2025 === Ifølge deres egen beretning opnåede russiske tropper et afgørende gennembrud i kampene om byen Velyka Novosilka i [[Donetsk oblast]]; Det var muligt at bryde igennem de ukrainske forsvarslinjer og afskære en del af de ukrainske enheder.<ref name="ts240125">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-446.html#Moskau-spricht-von-Erfolg-am-Rande-des-Donbass xx] www.tagesschau.de, 24. Januar 2025</ref> === 31. januar 2025 === Ifølge [[The New York Times|New York Times]] rapporterede en talsmand for de ukrainske specialstyrker, at nordkoreanske soldater ser ud til at være blevet midlertidigt trukket tilbage fra fronten i den sydvestlige russiske [[Kursk oblast]] - i hvert fald i de områder, hvor de ukrainske specialstyrker opererer; Det skyldes formentlig de høje nordkoreanske tab.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-484.html ''EU-Staaten fordern mehr Geld für Verteidigung''] www.tagesschau.de, 31. Januar 2025.</ref> === 3. februar 2025 === En dataanalyse foretaget af nyhedsbureauet [[Agence France-Presse|AFP]], baseret på data fra US Institute for the Study of War , erobrede Rusland 430 kvadratkilometer territorium i januar 2025, 80 procent af det i [[Donetsk oblast]]. I januar 2023 havde Rusland kun været i stand til at vinde 285 kvadratkilometer, og i januar 2024 kun 146. Men sammenlignet med de to foregående måneder, november og december 2024, registrerede Rusland mindre territoriale gevinster i januar 2025.<ref name="ntv040225">[https://www.n-tv.de/politik/17-27-Ukraine-will-Roboter-an-der-Front-einsetzen--article23143824.html ''+++ 17:27 Ukraine will Roboter an der Front einsetzen +++'']{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} www.n-tv.de, 4. Februar 2025</ref> === 4. februar 2025 === Analytikere fra Deepstate - projektet rapporterede, at Ukraine formåede at generobre stillinger nær Nadiivka i Donetsk oblast. Landsbyen ligger 20 kilometer sydvest for den omstridte ukrainske by [[Pokrovsk (Ukraine)|Pokrovsk]].<ref name="ntv040225"/> Ifølge den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] blev 45.100 ukrainske soldater dræbt i krigen, og 390.000 hærpersonale blev såret. For den modsatte side gav Zelenskyj et tal på omkring 350.000 russiske tab og 600.000 til 700.000 sårede.<ref name="ntv040225" /> Nordkoreas statsoverhoved og partileder Kim Jong Un sagde, at hans land og hæren "altid vil støtte og opmuntre den russiske hærs og det russiske folks retfærdige sag til at forsvare deres suverænitet, sikkerhed og territoriale integritet", som fastsat i den strategiske partnerskabsaftale mellem de to lande. === 10. februar 2025 === Den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov sagde, at de var klar til at føre en dialog med USA om en mulig afslutning på krigen "på lige fod". Han afviste dog ultimatum til Rusland. For at krigen slutter, skal alle præsident [[Vladimir Putin]]s betingelser være opfyldt.<ref name="ts100225">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-montag-464.html ''Tote durch Angriffe in Ostukraine''] www.tagesschau.de, 10. Februar 2025.</ref> === 16. februar 2025 === Hårde kampe brød ud igen i den vestlige russiske [[Kursk oblast]]. Generalstaben i [[Kyiv]] rapporterede om stærke russiske angreb med artilleristøtte. Et par dage tidligere havde ukrainske tropper opnået nye territoriale fremskridt der i overraskende fremskridt.<ref name="ts160225">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-524.html ''Russischer Angriff zerstört Heizkraftwerk.''] www.tagesschau.de, 16. Februar 2025.</ref> === 17. februar 2025 === I et interview med [[NBC News]] talte den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] om 45.100 dræbte ukrainske soldater og 390.000 sårede. Derudover er titusindvis af mennesker stadig savnet, enten som krigsfanger eller er faldet i kamp.<ref>{{cite web|url=https://english.nv.ua/nation/zelenskyy-46-000-ukrainian-soldiers-killed-tens-of-thousands-missing-in-russia-s-invasion-50490535.html |titel=Zelenskyy: 46,000 Ukrainian troops killed, countless missing in Russia’s brutal invasion |sprog=en |hentet=2025-02-18}}</ref> === 20. februar 2025 === Efter de første samtaler med Rusland har USA's præsident, Donald Trump, indtaget Ruslands holdning og kaldt Ukraines valgte præsident Volodymyr Zelensky for en diktator, bebrejdet Ukraine for at blive invaderet af Rusland og, selv før starten af direkte samtaler med Ruslands præsident Vladimir Putin, udelukket Ukraines medlemskab af NATO og vedtaget den russiske opfattelse af den russiske besættelse af ukrainske besættelsesområder. Hverken Ukraine eller andre europæiske lande vil være involveret i forhandlingerne mellem USA og Rusland. Trump anklager også Zelensky for ikke at have opbakning fra befolkningen, hvilket er i modstrid med aktuelle meningsmålinger.<ref>{{cite web|author=Torben Börgers |url=https://www.tagesschau.de/kommentar/trump-russland-ukraine-102.html |titel=Trump-Äußerung zu Selenskyj - Eine kalkulierte Provokation |udgiver=agesschau (ARD) |værk=[[tagesschau.de]] |dato=2025-02-20 |sprog=de-DE |hentet=2025-02-20}}</ref> Zelenskyy forsøgte at holde forholdet til den amerikanske regering så intakt som muligt og modsagde den amerikanske præsidents beskyldninger om, at den ukrainske ledelse havde startet krigen og var ansvarlig for dens lange varighed. Trumps udtalelser blev kritiseret af både politikere fra det demokratiske parti som Chuck Schumer og politikere fra det republikanske parti som Don Bacon. Europæiske politikere som den franske præsident [[Emmanuel Macron]] har dog lovet yderligere støtte til det angrebne Ukraine.<ref>{{cite web|author=Nina Barth |url=https://www.tagesschau.de/ausland/uswahl/selenskyj-trump-reaktionen-100.html |titel=Spannungen mit den USA - Selenskyj bemüht sich um Beschwichtigung |udgiver=Tagesschau (ARD) |værk=tagesschau.de|dato=2025-02-20 |sprog=de-DE |hentet=2025-02-20}}</ref> === 22. februar 2025 === USA ønsker at forelægge sit eget udkast til en FN-resolution til [[FN's generalforsamling]]. USA's [[USA's udenrigsministre|udenrigsminister]] [[Marco Rubio]] opfordrede på forhånd medlemslandene til at støtte teksten. Den nævner ikke udtrykkeligt Rusland som en aggressor og opfordrer ikke til tilbagetrækning af [[Ruslands militær|russiske tropper]] fra ukrainsk territorium. I modsætning til tidligere udkast indeholder dette udkast ikke længere nogen kritik af den russiske krig mod Ukraine. Indholdet blev rost som et "godt skridt" af den russiske FN-ambassadør Vasily Nebenzia. Vestlige diplomater udtrykte dog dyb bekymring.<ref>{{cite web|url=https://www.zdf.de/nachrichten/politik/ausland/usa-resolution-un-ukraine-krieg-russland-100.html |titel=Kein Rückzug Russlands gefordert: Ukraine: USA werben für eigene UN-Resolution |værk=[[Zweites Deutsches Fernsehen#Online|zdf.de]] |udgiver=[[Zweites Deutsches Fernsehen|ZDF]] |dato=2025-02-22 |sprog=de-DE |hentet=2025-02-22}}</ref> === 23. februar 2025 === Chefen for den ukrainske militære efterretningstjeneste HUR, Kyrylo Budanov, udtalte, at [[Nordkorea]] leverer omkring halvdelen af Ruslands ammunitionsbehov ved fronten og har påbegyndt storstilede forsyninger af 170 mm selvkørende haubitser og 240 mm multiple raketopsendelsessystemer til Rusland.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-526.html ''USA und Russland – offenbar bald neues Treffen.''] www.tagesschau.de, 23. Februar 2025.</ref> === 28. februar 2025 === [[Fil:President Trump and Ukrainian President Zelenskyy Clash During Meeting in Oval Office, Feb. 28, 2025.jpg|thumb|Selenskyj, Trump og Vance i Det Hvide Hus, 28. februar 2025]] Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskys besøg hos den amerikanske præsident [[Donald Trump]] endte for tidligt i en strid. Det planlagte råstofpartnerskab mellem de to lande blev ikke underskrevet.<ref>[https://www.tagesschau.de/ausland/amerika/trump-selenskyj-104.html ''Trump und Selenskyj brechen Treffen ab.''] tagesschau.de, 28. Februar 2025</ref> === 3. marts 2025 === USA's præsident Trump beordrede et midlertidigt stop for amerikansk militærhjælp til Ukraine. <ref>{{Literatur |Titel=Druck auf Präsident Selenskyj: Donald Trump setzt offenbar US-Hilfen für Ukraine aus |Sammelværk=Der Spiegel |dato=2025-03-04 |ISSN=2195-1349 |Online=https://www.spiegel.de/ausland/donald-trump-setzt-offenbar-us-hilfen-fuer-ukraine-aus-druck-auf-wolodymyr-selenskyj-a-bb8a43f7-65da-4947-a4eb-86c0cceaf2ad |hentet=2025-03-04}}</ref> En reaktion på det forestående tab af USA som alliancepartner er forslaget om en plan på 800 milliarder euro for europæisk oprustning fra [[Europa-Kommissionsformand]] [[Ursula von der Leyen]].<ref>{{cite web|url=https://www.spiegel.de/ausland/ursula-von-der-leyen-schlaegt-800-milliarden-euro-plan-fuer-europaeische-aufruestung-vor-a-de4c6beb-fb7f-4c84-8642-451b70c55ed2 |titel=Von der Leyen schlägt 800-Milliarden-Euro-Plan für europäische Aufrüstung vor |artikel=Die USA sind raus, Europa will einsteigen. |værk=spiegel.de |dato=2025-03-04 |sprog=de |hentet=2025-03-04}}</ref> === 8. marts 2025 === USA blokerede Ukraines adgang til billeder fra jordobservationssatellitter drevet af Maxar Technologies . [ 84 ] Dette gjorde det muligt for Rusland at udvide sine angreb på Ukraine dag og nat i hele landet. Ved at gøre det udnyttede Rusland fordelen, som dette gav angriberne og suspensionen af militærhjælp fra den amerikanske regering. <ref name="zdf080325-01">[https://www.zdf.de/nachrichten/politik/ausland/ukraine-russland-konflikt-blog-100.html ''Russland greift die Ukraine an: Aktuelles zum Krieg in der Ukraine – ZDF-Reporter Lessmeister: Russland hat Angriffe intensiviert''] zdf.de, 8. März 2025, 13:30 Uhr.</ref> === 10. marts 2025 === I den russiske [[Kursk oblast]] er de ukrainske tropper blevet skubbet længere og længere tilbage de seneste dage. Russiske tropper forsøgte at afskære Ukraines forsyningslinjer. Under de russiske angreb brugte russiske tropper også gasrørledningen, som leverede gas til Europa indtil begyndelsen af 2025, til deres fordel. Rørene har en diameter på 1,40 meter. Ifølge russiske kilder kunne ukrainske positioner omgås på denne måde. <ref>{{Literatur |Autor=Alexander Eydlin |Titel=Ukrainekrieg: Russland schlägt ukrainische Truppen in Kursk deutlich zurück |Sammelværk=Die Zeit |Ort=Hamburg |dato=2025-03-10 |ISSN=0044-2070 |Online=https://www.zeit.de/politik/ausland/2025-03/ukraine-krieg-front-kursk-russland-durchbruch-rueckzug |hentet=2025-03-10}}</ref> === 11. marts 2025 === Ukraine erklærede sig villig til at acceptere en 30-dages våbenhvile. <ref name="moscowtimes110325">[https://www.themoscowtimes.com/2025/03/11/ukraine-accepts-interim-ceasefire-as-us-resumes-intelligence-sharing-and-military-aid-a88324 ''Ukraine accepts ‘interim ceasefire’ as U.S. resumes intelligence sharing and military aid.''] themoscowtimes.com, 11. März 2025.</ref> === 12. marts 2025 === Putins talsmand sagde, at de ville undersøge den foreslåede våbenhvileaftale af 11. marts. <ref>[https://www.mdr.de/nachrichten/welt/osteuropa/ukraine-krieg-trump-putin-gespraech-moskau-prueft-waffenruhe-100.html ''Russland.will Waffenruhe „gründlich prüfen“.''] mdr.de, 12. März 2025.</ref> === 16. marts 2025 === I lyset af hundredvis af luftangreb mod ukrainske byer anklagede den ukrainske præsident Zelenskyy Putin for ikke at have nogen interesse i at afslutte krigen. Inden for en uge var der angreb med mere end 1.000 droner og 1.300 glidebomber. <ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-sonntag-536.html ''Selenskyj besetzt Armeespitze neu.''] www.tagesschau.de, 16. März 2025.</ref> === 18. marts 2025 === I et telefonopkald med USA's præsident Trump indvilligede Ruslands præsident Putin i at standse alle angreb på ukrainsk energiinfrastruktur i 30 dage og indvilligede i yderligere udveksling af fanger. Den russiske regering meddelte efterfølgende, at det var afgørende, at vestlige lande stoppede med at levere våben og efterretningsinformation. Trump gentog, at Rusland i øjeblikket har fordelen og har omringet tusindvis af ukrainske soldater. Ukraines forsvarsminister Umyerov beskrev denne udtalelse som falsk. <ref name="spiegel190325">[https://www.spiegel.de/ausland/russland-fliegt-luftangriffe-nach-wladimir-putins-telefonat-mit-donald-trump-a-be61cd2e-9682-4160-8c6a-10e94abe8bcf ''Russland fliegt Luftangriffe – nach Putins Telefonat mit Trump - Von Frieden ist die Ukraine auch nach dem Trump-Putin-Gespräch weit entfernt. Das zeigen neue Attacken der russischen Luftwaffe. Ein Auftritt des US-Präsidenten bei Fox News wirft neue Fragen auf.''] spiegel.de, 18. März 2025.</ref> === 20. marts 2025 === Ifølge USA's udenrigsminister [[Marco Rubio]] fremsatte USA's præsident [[Donald Trump]] i en telefonsamtale med den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]], at amerikansk ejerskab af de fire ukrainske atomkraftværker ville være den bedste beskyttelse af denne infrastruktur og støtte til Ukraines energiinfrastruktur. Zelenskyy modsagde den amerikanske regerings beretning på et vigtigt punkt: Ifølge ham var det eneste, der blev diskuteret, det russisk-besatte [[Zaporizjzja atomkraftværk]], som kunne tage mere end to år at genstarte. Han understregede vigtigheden af denne facilitet for både Ukraine og resten af Europa. Zelenskyy understregede sin stats vilje til at acceptere et standsning af angreb på energiforsyninger og anden civil infrastruktur. Ukraine vil også acceptere det amerikanske forslag om en ubetinget våbenhvile i frontlinjen. <ref>[https://www.zdf.de/nachrichten/politik/ausland/trump-selenskyj-telefon-ukraine-krieg-russland-100.html ''Telefonat zu Ukraine-Krieg:Selenskyj: Mit Trump nur über ein AKW gesprochen – Nachdem er bereits mit Putin telefoniert hatte, tauscht sich Trump mit Selenskyj aus. Das Fazit fällt positiv aus, doch in puncto AKW unterscheiden sich die Darstellungen.''] zdf.de, 20. März 2025.</ref> === 25. marts 2025 === Ifølge USA blev ukrainske forhandlere under våbenhvileforhandlinger i [[Riyadh]] enige om et forslag om at afstå fra gensidige angreb i [[Sortehavet]] og på energiinfrastruktur. Formålet er at sikre skibsfarten og at forhindre brug af handelsskibe til militære formål såsom transport af våben. Den amerikanske regering ønsker også at hjælpe med at genoprette Ruslands adgang til det globale marked for landbrugs- og gødningseksport. Den russiske regering ønsker dog ikke at gennemføre en aftale om sikker sejlads i Sortehavet, før mere vidtrækkende sanktioner er ophævet. <ref>[https://www.tagesschau.de/ausland/europa/usa-russland-ukraine-schwarzes-meer-100.html ''Russland und die Ukraine: Waffenruhe im Schwarzen Meer – unter Bedingungen – Erst wurden keine Details aus den Verhandlungen in Riad bekannt. Jetzt teilte die US-Regierung mit: Russland und die Ukraine wollen keine Schiffe mehr im Schwarzen Meer angreifen. Moskau stellt aber Bedingungyen.''] tagesschau.de, 25. März 2025.</ref> === 31. marts 2025 === [[Ruslands regering]] dæmpede forventningerne, herunder den amerikanske præsident Trumps, til en hurtig fredsløsning for Ukraine. Regeringens talsmand Dmitry Peskov sagde, at Rusland betragtede bestræbelserne på at afslutte kampene som en "langvarig proces." Peskov adresserede ikke direkte Donald Trumps nylige kritik af Vladimir Putin. <ref>[https://www.tagesschau.de/ausland/europa/russland-ukraine-usa-102.html ''Nach Kritik von Trump: Kreml dämpft Hoffnung auf schnelle Fortschritte - Verhandlungen gerne, aber kein schneller Frieden: Russland erwartet bis zu einer Waffenruhe in der Ukraine einen "langwierigen Prozess". Auf ungewohnt deutliche Kritik von US-Präsident Trump geht Moskau nicht direkt ein.''] tagesschau.de, 30. März 2025.</ref> === 3. april 2025 === [[NATO]] vurderer de russiske tab indtil nu til omkring 900.000 russiske soldater dræbt eller såret, herunder op til 250.000 døde. Alene i februar 2025 forventedes mere end 35.100 russiske soldater at blive dræbt eller såret. <ref>{{cite web|url=https://www.spiegel.de/ausland/russland-ukraine-krieg-rund-900-000-russische-soldaten-getoetet-oder-verletzt-a-5655ee70-b449-46d8-86fc-3bb60734f168 |titel=Nato-Schätzung: Rund 900.000 russische Soldaten in der Ukraine getötet oder verletzt |dato=2025-04-03 |sprog=de-DE |udgiver=Der Spiegel |værk=Der Spiegel (online)|spiegel.de |hentet=2025-04-03}}</ref> === 5. april 2025 === USA's udenrigsminister [[Marco Rubio]] sagde på et NATO- møde i Bruxelles, at USA's præsident, [[Donald Trump]], sandsynligvis ikke ville acceptere den russiske præsident, [[Vladimir Putin]]s forsinkende taktik vedrørende hans fredsbestræbelser meget længere. Dette ville være et spørgsmål om uger snarere end måneder. Mulige muligheder omfatter nye amerikanske sanktioner mod den russiske økonomi, men også om yderligere våbenhjælp til Ukraine. <ref>[https://www.spiegel.de/ausland/krieg-in-der-ukraine-usa-verlieren-offenbar-die-geduld-mit-wladimir-putin-a-5aea5890-ad18-4769-850e-2e60ed4f8423 ''Krieg in der Ukraine: USA verlieren offenbar die Geduld mit Putin.''] spiegel.de, 5. April 2025.</ref> === 8. april 2025 === For første gang bekræftede den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] udsendelsen af ukrainske tropper i den russiske [[Belgorod oblast]]. Han sagde, at i Kursk og Belgorod oblasterne blev "aktive operationer udført i grænseregionerne på fjendens territorium"; krigen skal "vende tilbage til hvor den kom fra". Målet er at beskytte de ukrainske grænseregioner [[Kharkiv oblast|Kharkiv]] og [[Sumy oblast|Sumy]]. Moskvas militære observatører havde rapporteret, at Rusland havde ødelagt en egen dæmning i Belgorod oblast, ikke langt fra grænsen, med en [[flybombe]] for at forhindre brugen af ukrainsk kampvognsteknologi. Zelenskyj understregede endvidere, at russisk udstyr og besætternes logistik skal ødelægges og annoncerede nye angreb i det russiske bagland med langtrækkende droner.<ref>[https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-einsatz-belgorod-100.html ''Selenskyj bestätigt Truppenpräsenz in Belgorod.''] www.tagesschau.de, 8. April 2025.</ref> === 16. april 2025 === Efter anmodning fra præsident Zelenskyj forlængede det ukrainske parlament krigsloven, som skulle udløbe den 9. maj, indtil den 6. august 2025. Ifølge mediernes rapporter stemte godt to tredjedele af parlamentsmedlemmerne for.<ref name="ts160425">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-488.html ''Ukraine verlängert Kriegsrecht bis August.''] www.tagesschau.de, 16. April 2025.</ref> === 21. april 2025 === Efter at den russiske præsident Putin opfordrede til en våbenhvile påskesøndag den 20. april 2025, rapporterede både Ukraine og Rusland, at den anden side gentagne gange havde overtrådt den. Rusland ønskede ikke at forlænge denne påståede våbenhvile. Påskedag rapporterede den ukrainske hær, at den angreb en russisk droneopsendelsesbase i [[Kursk oblast]] og dræbte op til 20 russiske dronepiloter.<ref>Sonja Thomaser, Nils Thomas Hinsberger: [https://www.fr.de/politik/ukraine-news-russland-erfreut-usa-lehnen-nato-beitritt-ab-zr-93692925.html ''Ukraine-Krieg: Putin erstmals seit zwei Jahren wieder offen für direkte Gespräche mit der Ukraine.''] www.fr.de, 21. April 2025.</ref> [[Fil:President Donald Trump and Ukrainian Volodymyr Zelenskyy.jpg|thumb|Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump i samtale i Peterskirken]] === 26. april 2025 === Som en del af begravelsesceremonien for [[Pave Frans]] i Rom mødtes den amerikanske præsident [[Donald Trump]] og den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] til samtaler i [[Peterskirken]]. Den amerikanske regering beskrev mødet som "meget produktivt." Zelenskyy sagde, at det var en god samtale og takkede Trump for det korte møde. Efter Zelenskys mening var det et meget symbolsk møde, der kunne betegnes som "historisk betydningsfuldt", hvis resultaterne skulle nås i fællesskab.<ref>{{cite web|author=[[Deutsche Presse-Agentur|dpa]], [[Reuters]] |url=https://www.zdf.de/nachrichten/politik/ausland/trump-selenskyj-treffen-rom-ukraine-krieg-russland-100.html |titel=Treffen bei Feiern für Papst: Trump und Selenskyj: Optimistisch nach Gespräch |artikel=Am Rand der Papst-Trauerfeier haben sich US-Präsident Trump und der ukrainische Präsident Selenskyj überraschend zu einem Gespräch getroffen. Der Austausch sei „produktiv“ gewesen. |udgiver=[[ZDF]] |værk=zdf.de |dato=2025-04-26 |sprog=de |hentet=2025-04-26}}</ref> Ifølge Zelensky omfattede diskussionsemnerne beskyttelsen af det ukrainske folks liv, "en fuldstændig og betingelsesløs våbenhvile" og "en pålidelig og varig fred". Ud over et-til-en-mødet var der også et møde med den franske præsident [[Emmanuel Macron]] og den britiske premierminister [[Keir Starmer]].<ref>{{cite web|url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/usa-ukraine-russland-abkommen-trump-102.html |titel=Gespräch von Trump und Selenskyj: Annäherung im Vatikan |værk=[[tagesschau.de]] |dato=2025-04-26 |sprog=de |hentet=2025-04-26}}</ref> Få timer efter samtalen med Selenskyj i Rom udtrykte Trump tvivl om den russiske præsident Vladimir Putins vilje til rent faktisk at afslutte krigen i Ukraine. Trump sagde, at der ikke var nogen grund for Putin til at affyre missiler mod civile områder, byer og byer. Trump havde mistanke om, at Putin måske slet ikke ville afslutte krigen, men blot ville gå i stå, og overvejer at håndtere Putin anderledes i banksektoren eller med sekundære sanktioner.<ref>{{cite web|author=feb/[[Deutsche Presse-Agentur|dpa]]/[[Agence France-Presse|AFP]]/[[Reuters]] |url=https://www.spiegel.de/ausland/beerdigungsdiplomatie-im-vatikan-was-sagen-trump-macron-selenskyj-a-cccc31c1-3d54-40b3-a954-cde7d4b8e9dd |titel=Gespräche im Vatikan: Nach „Beerdigungsdiplomatie“ deutet Trump Distanz zu Putin an |artikel=Vereint in der Trauer um Papst Franziskus sprachen führende Politiker in Rom auch über den Krieg in der Ukraine. Kurz nach seinem Abflug überraschte Donald Trump mit Zweifeln am Friedenswillen Wladimir Putins. |udgiver=Der Spiegel |værk=Der spiegel.de |dato=2025-04-26 |sprog=de |hentet=2025-04-26}}</ref> === 28. april 2025 === Det nordkoreanske statslige nyhedsbureau KCNA bekræftede, at enheder fra de nordkoreanske væbnede styrker deltog i "befrielsesoperationerne" af territorierne i den russiske [[Kursk oblast]]. Den nordkoreanske leder [[Kim Jong-un]] beskrev disse tropper, "som kæmpede for retfærdighed", som "helte, der repræsenterer deres fædrelands ære". Der er planlagt et mindesmærke i [[Pyongyang]] for at mindes de soldater, der døde i krigen i Ukraine.<ref>Nadja Zinsmeister: [https://www.merkur.de/politik/usa-in-sorge-ueber-heilige-mission-nordkorea-bestaetigt-truppen-im-ukraine-krieg-93703821.html ''USA in Sorge über „heilige Mission“: Nordkorea bestätigt Truppen im Ukraine-Krieg.''] www.merkur.de, 29. April 2025.</ref> === 14. maj 2025 === En unavngiven kilde med kendskab til sagen oplyser til det russiske nyhedsbureau Tass, at repræsentanter fra Rusland og Ukraine mødes torsdag den 15. maj på Dolmabahçe-paladset i [[Istanbul]] for at forsøge at finde frem til en løsning på krigen i Ukraine. Det russiske styre offentliggjorde om aftenen en liste over, hvilke repræsentanter det sender afsted til samtalerne - og landets præsident, [[Vladimir Putin]], fremgik ikke på listen.<ref>https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/kilde-ukraine-samtaler-i-istanbul-begynder-klokken-9/ar-AA1EO5IG?ocid=msedgntp&pc=U531&cvid=a18278f5d2eb4832970408ea4c134314&ei=13</ref> === 26. maj 2025 === Med udvekslingen af 303 fanger på begge sider blev den største fangeudveksling siden krigens begyndelse, med 1.000 krigsfanger og civile fanger på begge sider, afsluttet i morges.<ref>{{cite web|url=https://www.mdr.de/nachrichten/welt/osteuropa/politik/ukraine-russland-groesster-gefangenenaustausch-abgeschlossen-100.html#Russland|title=Ukraine-News: Russland und Ukraine tauschen weitere 303 Gefangene aus |work=mdr.de|date=25. maj 2025|language=de|access-date=26. maj 2025}}</ref> === 27. maj 2025 === Ifølge guvernøren i den ukrainske [[Sumy oblast]], Oleh Hryhorov , har russiske tropper erobret de fire landsbyer Novenke , Basivka , Veselivka og Zhuravka i det nordøstlige Ukraine . Disse var dog allerede blevet evakueret for længe siden. Rusland stræber efter at etablere en [[bufferzone]] i regionen.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-dienstag-462.html ''Putin spielt laut Trump „mit dem Feuer“.''] www.tagesschau.de, 27. Mai 2025.</ref> === 1. juni 2025 === Ukraine angreb 4 russiske luftbaser ([[Kolahalvøen|Olenja]], Dyagilevo ved [[Rjasan]], [[Ivanovo]] og [[Usole-Sibirskoje|Belaja]]) langt inde i Rusland med 117 små droner sendt fra lastbil-containere nær baserne, og flere vigtige russiske militærfly blev beskadiget, bl.a [[Tupolev Tu-95|Tu-95]], [[Tupolev Tu-22M|Tu-22M]] og Beriev A-50 rekognosceringsfly.<ref>{{cite web |title=Sådan sendte syv falske træhuse, 117 droner og en snedig plan Putins stolthed til tælling - TV 2 |url=https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-06-02-saadan-sendte-syv-falske-traehuse-117-droner-og-en-snedig-plan-putins-stolthed-til-taelling |website=nyheder.tv2.dk |language=da-DK |date=2. juni 2025}}</ref> === 6. juni 2025 === De massive russiske angreb på Ukraine natten til den 5.-6. juni var ifølge det russiske forsvarsministerium et "svar på terrorangrebene fra [[Kyiv]]" (1. juni). Moskva iværksatte "et massivt angreb med langtrækkende, højpræcisionsvåben fra luften, havet og land, samt angrebsdroner." Ifølge den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] blev seks mennesker dræbt - tre af dem under en redningsaktion - og 49 såret.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-freitag-534.html ''Kreml verärgert wegen Trumps Kleinkinder-Vergleich.''] tagesschau.de, 7. Juni 2025.</ref> === 29. juni 2025 === Rusland udførte sit hidtil største luftangreb, med 477 droner og 60 missiler, heraf nedskød Ukraine 211 droner og 38 missiler (begge tal anslået af Ukraine).<ref>{{cite web |title=Krigens gang har ændret sig, siger korrespondent efter rekordstort angreb - TV 2 |url=https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-06-29-krigens-gang-har-aendret-sig-siger-korrespondent-efter-rekordstort-angreb |website=nyheder.tv2.dk |language=da-DK |date=29. juni 2025}}</ref> === 10. juli 2025 === I Malaysia mødtes udenrigsministrene fra USA ([[Marco Rubio]]) og Rusland ([[Sergej Lavrov]]) i forbindelse med [[ASEAN]]-topmødet. I dagene før havde den amerikanske præsident Donald Trump udtrykt sin utilfredshed med den russiske ledelse efter de igangværende russiske luftangreb: "Putin fortæller os en masse vrøvl, ærligt talt. Han er altid meget flink over for os, men det viser sig at være meningsløst." Trump fortsatte med, at Putin dræbte for mange mennesker.<ref>Internetquelle |url=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-krieg-warum-donald-trump-ploetzlich-sauer-auf-wladimir-putin-ist-a-e16198b5-7e1c-426c-b12e-133e1d3b4b4c |titel=Warum Trump plötzlich sauer auf Putin ist – und was das für die Ukraine heißt |werk=spiegel.de |datum=2025-07-10 |abruf=2025-07-10}}</ref> === 18. juli 2025 === Repræsentanter for EU-medlemslandene blev i Bruxelles enige om den 18. EU-sanktionspakke mod Rusland efter ugers blokade fra den slovakiske regering . Den har til formål at reducere Ruslands indtægter fra olieeksport til tredjelande og svække landets finansielle sektor. Det blev også aftalt, at [[Nord Stream]] 1 og 2 ikke ville blive genstartet.<ref>Internetquelle |url=https://www.welt.de/politik/ausland/article256418538/krieg-in-der-ukraine-einigung-in-bruessel-eu-verhaengt-neue-sanktionen-gegen-russland.html |titel=Krieg in der Ukraine: Einigung in Brüssel – EU verhängt neue Sanktionen gegen Russland |werk=welt.de |datum=2025-07-18 |sprache=de |abruf=2025-07-18}}</ref> === 23. juli 2025 === Repræsentanter for Rusland og Ukraine mødtes til forhandlinger i Istanbul. Der blev ikke indgået en våbenhvileaftale. I stedet blev begge krigsførende parter enige om en yderligere udveksling af krigsfanger. Det var det tredje møde af denne art i Istanbul i år<ref>Internetquelle |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-russland-gefangenenaustausch-120.html |titel=Russland und Ukraine vereinbaren erneut Gefangenenaustausch |werk=tagesschau.de |sprache=de |abruf=2025-07-23}}</ref> efter møderne i marts og maj 2025. === 28. juli 2025 === Mens den amerikanske præsident Donald Trump havde givet Rusland en frist på 50 dage til at implementere en våbenhvile den 14. juli, reducerede han den til 24 til 26 dage, eller "ti til tolv dage" fra den 28. juli. Trump udtrykte igen sin dybe skuffelse over den russiske præsident Vladimir Putin på grund af de igangværende russiske luftangreb.<ref>Internetquelle |url=https://www.tagesschau.de/ausland/amerika/trump-verkuerzt-frist-fuer-russland-100.html |titel=Trump gibt Putin nur noch zehn bis zwölf Tage für eine Waffenruhe |werk=tagesschau.de |datum=2025-07-28 |sprache=de |abruf=2025-07-28}}</ref> === 1. august 2025 === Den amerikanske præsident Trump annoncerede, at han havde bestilt to atomubåde tættere på Rusland, efter at den tidligere russiske præsident [[Dmitrij Medvedev]] havde fremsat aggressive udtalelser i dagene forinden.<ref>[https://www.reuters.com/world/trump-moves-nuclear-submarines-after-statements-by-former-russian-president-2025-08-01/ ''Trump moves nuclear submarines after statements by former Russian president.''] reuters.com, 1. August 2025.</ref> === 6. august 2025 === Den amerikanske regerings chefforhandler for udenrigspolitik, Steve Witkoff, mødtes i Moskva til flere timers forhandlinger med den russiske ledelse. Den amerikanske præsident Trump beordrede derefter blandt andet en fordobling af de eksisterende toldsatser til 50 % på import fra Indien (undtagen elektronik og lægemidler). Begrundelsen var Indiens køb af russisk olie. Han forbød også import af visse produkter af russisk oprindelse, herunder råolie, olie, oliebrændstoffer, olier og produkter fra deres destillation. Ifølge dekretet træder tolden i kraft fra den 21. dag efter dekretets underskrivelse.<ref>Internetquelle |autor=Stefanie Markert |url=https://www.tagesschau.de/ausland/asien/russland-witkoff-treffen-100.html |titel=US-Sondergesandter Witkoff spricht mit Russlands Präsident Putin |werk=ARD |datum=2025-08-06 |sprache=de |abruf=2025-08-06}}</ref> === 9. august 2025 === Regeringsrepræsentanter fra Storbritannien ([[David Lammy]]), USA ([[J.D. Vance]]), Ukraine, Frankrig, Tyskland, Italien, Finland og Polen undersøgte en fælles holdning eller et forslag til at indlede fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland forud for et møde mellem præsidenterne for USA og Rusland, og muligvis Ukraine, som er planlagt til den 15. august i Alaska. De europæiske regeringer og EU-Kommissionen offentliggjorde en fælles erklæring om denne sag.<ref>Internetquelle |url=https://www.spiegel.de/ausland/ukraine-donald-trump-offenbar-bereit-fuer-dreier-gipfel-mit-wladimir-putin-und-wolodymyr-selenskyj-a-a08e346f-6d0c-477a-a752-345e7ed73e23 |titel=Trump erwägt offenbar auch Einladung von Selenskyj nach Alaska |werk=spiegel.de |datum=10.08.2025 |abruf=10.08.2025}}</ref> === 13. august 2025 === Ifølge FN's Højkommissær for Menneskerettigheder nåede antallet af civile ofre i Ukraine et nyt treårigt højdepunkt i juli 2025 med 286 dræbte og 1.388 sårede, det højeste antal siden maj 2022.<ref name="ts130825">[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-mittwoch-520.html ''Trump spekuliert über zweiten Gipfel mit Putin.''] tagesschau.de, 13. August 2025.</ref> === 16. august 2025 === [[Topmøde]]t mellem den amerikanske præsident Trump og den russiske præsident Putin på Elmendorf Air Force Base i [[Alaska]] endte uden konkrete resultater vedrørende Ukraine. Hverken en våbenhvile eller yderligere konsekvenser blev annonceret. Lederen af partiet Forenet Rusland og næstformand for Den Russiske Føderations Sikkerhedsråd siden 2020 , Dmitrij Medvedev , så mødet som et bevis på, at forhandlinger om at afslutte krigen uden forhåndsbetingelser og fortsatte fjendtligheder kan finde sted samtidigt. De fleste pressekommentatorer anså mødet for en succes for Putin, fordi han som mistænkt krigsforbryder blev modtaget med protokolære hædersbevisninger og applauderet af den amerikanske præsident. Samtidig havde han endnu engang formået at afværge de truende amerikanske sanktioner. Intet håndgribeligt var sket for Ukraine. De amerikanske oppositionsdemokrater og adskillige politikere fra EU-lande (med undtagelse af den ungarske premierminister Orbán ) udtrykte også lignende synspunkter. Den amerikanske præsident Trump annoncerede efter mødet, at han søgte en direkte fredsaftale snarere end en forudgående våbenhvileaftale.<ref>[https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-alaska-treffen-trump-putin-100.html ''Europäer bestehen auf Sicherheitsgarantien.''] tagesschau.de, 16. August 2025.</ref> === 24. august 2025 === I et interview med den amerikanske tv-kanal [[NBC News]] lovede den russiske udenrigsminister [[Sergej Lavrov]] Ukraine sikkerhedsgarantier fra vestlige stater, hvis de fem permanente medlemmer af [[FN's sikkerhedsråd]] (Rusland, USA, Kina, Storbritannien, Frankrig) garanterede sikkerheden. Gruppen af garantimagter kunne suppleres af Tyskland, Tyrkiet og andre stater. [ 375 ] [ 376 ] Ifølge den amerikanske vicepræsident [[J.D. Vance]] tilbød Rusland for første gang omfattende indrømmelser for en forhandlet løsning, såsom sikkerhedsgarantier for Ukraines territoriale integritet. Rusland erkendte også, at det ikke kunne installere et marionetregime i [[Kyiv]]. <ref>Internetquelle |url=https://www.nbcnews.com/meet-the-press/video/russia-s-lavrov-says-putin-wants-peace-even-as-strikes-on-ukraine-ramp-up-full-interview-245660741587 |titel=Russia’s Lavrov says Putin wants peace even as strikes on Ukraine ramp up: Full interview |sprache=en |abruf=2025-08-24}}</ref> === 10. september 2025 === Ifølge den polske premierminister [[Donald Tusk]] var det første gang, at russiske droner blev skudt ned over NATO-territorium. Mange af disse droner var kommet ind i polsk luftrum fra nabolandet [[Hviderusland]]. <ref name="TA-10092025">Internetquelle |url=https://www.tagesanzeiger.ch/in-luftraum-eingedrungen-polen-schiesst-russische-drohnen-ab-377961170285 |titel=Territoriale Integrität verletzt: Polen beantragt Nato-Konsultationen |titelerg=In der Nacht sind zahlreiche russische Drohnen in den polnischen Luftraum eingedrungen. Die EU sieht Anzeichen für ein planmässiges Vorgehen. Moskau dementiert die Vorwürfe. |autor=Simone Steiner |hrsg=Tages-Anzeiger |datum=2025-09-10 |sprache=de-CH |abruf=2025-09-10}}</ref> === 16. september 2025 === Efter samtaler med den amerikanske præsident [[Donald Trump]] annoncerede EU-Kommissionens formand, [[Ursula von der Leyen]], et initiativ til at fremskynde udfasningen af importen af russisk olie og gas. Hun gentog også den hurtige forelæggelse af et forslag til den 19. pakke af sanktioner mellem EU og Rusland . Dette ville være rettet mod Ruslands banker, energisektoren og brugen af [[kryptovaluta]]er til at omgå sanktioner.<ref>[https://www.spiegel.de/ausland/ursula-von-der-leyen-nach-telefonat-mit-donald-trump-neuer-plan-fuer-ausstieg-aus-russischer-energie-a-e978502b-3e5a-4cc0-a68f-4cce5de9e878 ''Von der Leyen will Ausstieg der EU aus russischer Energie beschleunigen.''] spiegel.de, 16. September 2025.</ref> === 23. september 2025 === Efter et møde med præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] på [[FN's Generalforsamling]] i New York meddelte den amerikanske præsident Trump, at Ukraine med støtte fra [[Den Europæiske Union]] ville være i stand til at kæmpe og generobre sit territorium i sin oprindelige form.<ref>André Müller: [https://www.nzz.ch/international/donald-trump-schlaegt-ueberraschend-harte-toene-gegenueber-russland-an-ld.1903895 ''Ukraine könne Krieg gewinnen: Donald Trump schlägt überraschend harte Töne gegenüber Russland an.''] nzz.ch, 24. September 2025.</ref> === 1. oktober 2025 === Stats- og regeringschefer fra EU-medlemsstaterne udtrykte deres støtte til EU-Kommissionens forslag om at yde Ukraine et erstatningslån på 140 milliarder euro, bakket op af indefrosne aktiver fra den russiske centralbank . Dette kunne finansiere landets kamp i to til tre år. <ref>Thomas Gutschker: [https://www.faz.net/aktuell/politik/ukraine/darlehen-fuer-die-ukraine-ein-kredit-keine-enteignung-110712929.html ''Ein Kredit für Kiew, keine Enteignung Moskaus.''] faz.net, 1. Oktober 2025.</ref> === 3. oktober 2025 === [[Thomas Ahrenkiel]], chefen for den danske militære efterretningstjeneste [[Forsvarets Efterretningstjeneste]], beskyldte Rusland for at føre hybridkrig mod Vesten. Mistænkelige droner blev for nylig observeret over Danmark, Norge og Tyskland . Efterretningstjenesten advarede om den voksende trussel fra Rusland. Det forblev uklart, hvem der stod bag droneflyvningerne. Der var dog mistanke om, at Rusland havde noget med dem at gøre.<ref>[https://www.spiegel.de/ausland/daenemark-geheimdienst-wirft-russland-hybriden-krieg-gegen-den-westen-vor-a-e60f9686-7b8a-4948-ae6c-2adc9673c127 ''Drohnen über Flughäfen: Dänemarks Geheimdienst wirft Russland hybriden Krieg gegen den Westen vor.''] spiegel.de, 3. Oktober 2025.</ref> === 12. oktober 2025 === Den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] opfordrede det internationale samfund til at handle, da Rusland udnyttede situationen, mens verden fokuserede på at afslutte krigen i Mellemøsten. Han sagde, at 4.000 luftangreb havde ramt hans land i den seneste uge. Zelenskyj opfordrede til sanktioner, told og fælles foranstaltninger mod købere af russisk olie.<ref>Internetquelle |url=https://www.zdfheute.de/politik/ausland/ukraine-russland-konflikt-blog-102.html |titel=Selenskyj fordert Handeln gegen Moskaus Terror aus der Luft |werk=zdfheute.de |datum=2025-10-12 |sprache=de |abruf=2025-10-12 |kommentar=Liveblog 12.10.2025 11:53 Uhr}}</ref> === 17. oktober 2025 === Ukraine fortsatte sine forsøg på at presse den russiske præsident [[Vladimir Putin]] til forhandlinger ved at angribe Ruslands olie- og brændstofsektor. Blandt andet blev et [[olieraffinaderi]] angrebet i [[Saratov]]. En stor [[transformerstation]] blev ramt i [[Volgograd oblast]].<ref>Internetquelle |autor=Florian Kellermann |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-angriffe-russland-116.html |titel=Angriffe auf den Energiesektor: Wie die Ukraine Putin zu Verhandlungen zwingen will |werk=tagesschau.de |datum=2025-10-17 |sprache=de |abruf=2025-10-18}}</ref> === 22. oktober 2025 === Den amerikanske regering har indført nye sanktioner mod to store russiske olieselskaber. I betragtning af den russiske præsident Putins afvisning af at afslutte krigen mod Ukraine, indfører hans ministerium straffeforanstaltninger mod Ruslands to største olieselskaber, ifølge den amerikanske finansminister [[Scott Bessent]], Disse virksomheder finansierer Ruslands krigsmaskine. De nye amerikanske sanktioner forbyder enhver økonomisk interaktion med virksomhederne. De er rettet mod det russiske statsejede selskab [[Rosneft]] (ledet af Igor Sechin , en nær fortrolig af Putin) og [[Lukoil]]. Datterselskaber af begge virksomheder i Rusland er også berørt.<ref>Internetquelle |autor=Christian Mölling, András Rácz |url=https://www.zdfheute.de/politik/ausland/langstreckenwaffen-reichweite-westen-ukraine-krieg-russland-100.html?targetContentType=news |titel=Hin und Her um Reichweitenfreigabe: Was über den Einsatz westlicher Langstreckenraketen bekannt ist |werk=zdfheute.de |datum=2025-10-24 |sprache=de |abruf=2025-10-24}}</ref> === 23. oktober 2025 === [[Den Europæiske Union]] vedtog en 19. sanktionspakke mod Rusland. Den omfattede et gradvist forbud mod import af russisk flydende naturgas og sanktioner mod den såkaldte [[russiske skyggeflåde]]. Den begrænsede også russiske diplomaters bevægelsesfrihed inden for EU.<ref>Internetquelle |url=https://www.tagesschau.de/newsticker/liveblog-ukraine-donnerstag-512.html#Sanktionspaket |titel=EU-Staaten beschließen 19. Sanktionspaket gegen Russland |werk=tagesschau.de |datum=2025-10-23 |sprache=de |abruf=2025-10-23 |kommentar=Liveblog 23.10.2025, 08:40 Uhr}}</ref> === 26. oktober 2025 === Den polske premierminister [[Donald Tusk]] forventede ikke varig fred for Ukraine, så længe den russiske præsident Putin forblev ved magten. Han advarede om, at konflikten truede med at blive en "permanent, evig krig", medmindre der skete drastiske ændringer i Rusland.<ref>Internetquelle |url=https://www.zdfheute.de/politik/ausland/ukraine-russland-konflikt-blog-102.html |titel=Polens Ministerpräsident Tusk warnt vor „ewigem Krieg“ |werk=zdfheute.de |datum=2025-10-26 |sprache=de |abruf=2025-10-26 |kommentar=Liveblog 26.10.2025, 09:58 Uhr}}</ref> === 28. oktober 2025 === Den ukrainske præsident Zelenskyj erklærede sig parat til fredsforhandlinger, hvis de virkelig afsluttede krigen. Han afviste enhver territorial indrømmelse i denne sammenhæng. Ukraine ville øge sin brug af indenlandsk producerede Ruta- og Flamingo -krydsermissiler mod russiske mål. Ukrainske langtrækkende angreb på mål i Rusland havde reduceret brændstofforsyningen der med 22 til 27 procent og ødelagt mere end 20 procent af landets olieraffineringskapacitet.<ref>Internetquelle |url=https://www.zdfheute.de/politik/ausland/ukraine-russland-konflikt-blog-102.html |titel=Selenskyj: Friedensgespräche ja, Gebietsabtretungen nein |werk=zdfheute.de |datum=2025-10-28 |sprache=de |abruf=2025-10-28 |kommentar=Liveblog 28.10.2025, 10:01 Uhr}}</ref> === 14. november 2025 === I fornyede massive russiske luftangreb med 430 droner og 18 missiler på den ukrainske hovedstad Kyiv og omkringliggende områder blev mindst fire mennesker dræbt og 27 andre såret, ifølge militæradministrator Tymur Tkachenko. Ud over civil infrastruktur blev den [[aserbajdsjan]]ske ambassade også ramt. [[Kyiv oblast|Regionen omkring hovedstaden]], [[Kharkiv oblast]] og [[Odessa oblast]] blev også berørt. Høje eksplosioner blev hørt i næsten alle distrikter i [[Kyiv]]. Flere brande udbrød angiveligt i beboelsesejendomme. Ifølge borgmester [[Vitalij Klytjko]] blev dele af fjernvarmenettet, vandforsyningen og elnettet i hovedstaden beskadiget. Der var ingen oplysninger fra russisk side om virkningen af ukrainske angreb på russisk infrastruktur.<ref>Internetquelle |url=https://www.tagesschau.de/ausland/europa/ukraine-angriffe-russland-120.html |titel=Krieg gegen die Ukraine Mehrere Tote bei russischen Angriffen auf Kiew |werk=tagesschau.de |datum=2025-11-14 |sprache=de |abruf=2025-11-14}}</ref> === 17. november 2025 === Den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] og den franske præsident [[Emmanuel Macron]] underskrev en hensigtserklæring om Ukraines køb af op til 100 [[Dassault Rafale]] kampfly. Dokumentet omfatter også det planlagte køb af avancerede [[MBDA Aster|SAMP-T]] luftforsvarssystemer samt radarsystemer og droner, annoncerede [[Élyséepalæet|det franske præsidentkontor]]. Våbenaftalen forventes at vare cirka ti år.<ref>[https://orf.at/stories/3411749/ ''Kiew will bis zu 100 Rafale-Jets kaufen.''] orf.at, 17. November 2025.</ref> === 21. november 2025 === En 28-punktsplan præsenteret af den amerikanske regering<ref name="28-Punkte-Plan-Axios">Internetquelle |autor=Barak Ravid, Dave Lawler |url=https://www.axios.com/2025/11/20/trump-ukraine-peace-plan-28-points-russia |titel=Trump's full 28-point Ukraine-Russia peace plan |werk=axios.com |datum=2025-11-20 |sprache=en-US |abruf=2025-11-22 |kommentar=US-amerikanischer 28-Punkte-Plan in englischsprachiger Originalfassung}}</ref> for at afslutte krigen overtog mange af de tidligere russiske maksimalistiske krav, hvilket gjorde det vanskeligt for Ukraine at acceptere planen. Observatører tilskrev planens præsentation en forventning om, at Ukraine, svækket af vedvarende russisk beskydning, en korruptionsskandale og aftagende støtte fra USA, ville være nødt til at acceptere den. Årsagen, argumenterede de, var, at den amerikanske præsident Trump presserende havde brug for at demonstrere succeser efter [[Republikanske parti (USA)|det republikanske partis]] valgnederlag. Da presset på Rusland ikke havde været vellykket, øgede Trump presset på Ukraine. <ref>Internetquelle |autor=Kerstin Klein |url=https://www.tagesschau.de/kommentar/trump-ukraine-friedensplan-100.html |titel=Kommentar: US-Plan für die Ukraine - Trump braucht dringend Erfolge |werk=tagesschau.de |datum=2025-11-21 |sprache=de |abruf=2025-11-22}}</ref> === 24. november 2025 === [[EU]] foreslog ændringer til den oprindelige 28-punktsplan, som ensidigt afspejlede Ruslands holdning. Ifølge regeringsrådgiver Yuri Ushakov blev disse forslag afvist af den russiske regering. Ushakov kritiserede også, at forslagene ikke var blevet drøftet med Rusland. Rusland, sagde han, ønskede kun at forhandle planen i dens oprindelige version.<ref>Internetquelle |url=https://www.tagesschau.de/ausland/gespraeche-ukraine-reaktionen-100.html |titel=Kreml zu europäischen Vorschlägen: „Uns passt das nicht“ |werk=tagesschau.de |datum=2025-11-24 |sprache=de |abruf=2025-11-24}}</ref> === 30. november 2025 === Forhandlingerne mellem USA og Ukraine, som fandt sted i [[Genève]] sidste søndag, fortsatte i Hallandale Beach, [[Florida]]. <ref>[https://www.deutschlandfunk.de/usa-und-ukraine-nennen-gespraeche-ueber-ende-des-russischen-angriffskrieges-produktiv-rubio-moskau-m-102.html ''USA und Ukraine nennen Gespräche über Ende des russischen Angriffskrieges „produktiv“ – Rubio: Moskau muss einbezogen werden.''] deutschlandfunk.de, 1. Dezember 2025.</ref> === 2. december 2025 === Den russiske præsident Putin truede Europa med hurtigt nederlag i tilfælde af krig og afviste også europæiske fredsforslag for Ukraine. Han hævdede, at de europæiske forslag kun havde til formål at "blokere hele fredsprocessen og stille krav, der er absolut uacceptable for Rusland." <ref>[https://www.srf.ch/news/international/ukraine/krieg-in-der-ukraine-putin-droht-europa-mit-schneller-niederlage-im-kriegsfall?anchor=urn:srf:livetickerItem:019adfcc-cb8c-f5ec-3df4-1627fadb4030 ''Putin droht Europa mit schneller Niederlage im Kriegsfall.''] srf.ch, 2. Dezember 2025.</ref> === 7. december 2025 === Præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] afviste igen ukrainske territoriale indrømmelser – som var inkluderet i de russiske krav og de amerikanske forslag. <ref>Kara Fox, Daria Tarasova-Markina, Tim Lister, Billy Stockwell: [https://edition.cnn.com/2025/12/07/europe/zelensky-european-leaders-talks-russia-war-intl ''Zelensky says Ukraine will refuse to concede territory to Russia as peace talks press on.''] cnn.com, 7, Dezember 2025.</ref> == 2026 == === 6. januar 2026 === Syvogtyve stats- og regeringschefer forhandlede i Paris om fælles sikkerhedsgarantier for Ukraine. Ifølge et udkast bør disse være juridisk bindende. <ref>[https://www.zeit.de/politik/ausland/2026-01/ukraine-krieg-sicherheitsgarantien-koalition-der-willigen-paris ''USA und Europa wollen Sicherheitszusagen für Ukraine konkretisieren.''] Die Zeit, 6. Januar 2026, abgerufen am 9. Januar 2026.</ref> === 8. januar 2026 === Ifølge officielle ukrainske tal beløb den russiske hærs tab (dræbte og sårede) i Ukraine sig til cirka 1.215.900 soldater mellem 24. februar 2022 og 8. januar 2026. Inden for en enkelt dag blev yderligere 990 besættere dræbt eller sat ud af spillet. <ref>[https://www.ukrinform.de/rubric-ato/4077961-verluste-russischer-armee-in-ukraine-liegen-binnen-eines-tages-bei-1400-besatzern.html ''Verluste russischer Armee.''] Ukrinform, 8. Januar 2026, abgerufen am 9. Januar 2026.</ref> === 15. januar 2026 === Den polske premierminister, [[Donald Tusk]], afviste udtalelser fra den amerikanske præsident, Donald Trump, hvori han beskrev den ukrainske præsident [[Volodymyr Zelenskyj]] som en hindring for en fredsaftale. Faktisk var det ikke Zelenskyj, men Rusland, der afviste det fredsforslag, som USA havde udarbejdet, udtalte Tusk på internetplatformen [[X (socialt medie)|X]] . Ruslands eneste reaktion havde været yderligere missilangreb på ukrainske byer. <ref>[https://www.br.de/nachrichten/deutschland-welt/russland-ukraine-krieg-im-news-ticker-vom-12-bis-18-januar,V84yeDH ''Russland-Ukraine-Krieg im Newsticker vom 12. bis 18. Januar.''] BR24, abgerufen am 15. Januar 2026.</ref> === 20. januar 2026 === Rusland finder [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grønlandskrisen]], hvor USA forsøger at annektere Grønland, belejlig, da den distraherer EU-landene fra Ruslands krig mod Ukraine. <ref>Internetquelle |url=https://www.zdfheute.de/politik/liveblog-groenland-streit-trump-zoelle-100.html#feed-item-179443 |titel=Moskau reagiert auf Trump: Keine russischen Pläne gegen Grönland |hrsg=[[ZDF]] |werk=ZDFheute (online) |datum=2026-01-20 |sprache=de |abruf=2026-01-20}}</ref> === 27. januar 2026 === Rusland rapporterede, at det havde erobret 17 landsbyer i Ukraine i januar og bragt mere end 500 kvadratkilometer – omtrent på størrelse med [[Andorra]] – under sin kontrol. Dette blev annonceret af generalstabschefen Valery Gerasimov. <ref name=BR26-1>[https://www.br.de/nachrichten/deutschland-welt/russland-ukraine-krieg-im-news-ticker-vom-26-januar-bis-1-februar,V9UHijD Ticker 26.1.–1.2.], BR24.</ref> === 3. marts 2026 === Siden midten/slutningen af februar 2026 har Ukraine for første gang siden offensiven i 2023 generobret mere territorium, end det tabte til Rusland. <ref>[https://understandingwar.org/research/russia-ukraine/russian-offensive-campaign-assessment-march-3-2026/ ''Russian Offensive Campaign Assessment, March 3, 2026''.] In: Institute For The Study Of War. Abgerufen am 4. März 2026.</ref> === 24. marts 2026 === [[Fil:Destructions in the architectural complex of Bernardine monastery in Lviv after Russian attack, 2026-03-24 (02).jpg|thumb|Kirken St.-Andreas efter et russsisk droneangreb]] I den gamle bydel i [[Lviv]] ramte russiske droner Sankt Andreas kirken, som er et [[UNESCOs Verdensarvsliste|UNESCO-verdensarvssted]].<ref>|url=https://www.unesco.de/aktuelles/{{Dødt link|date=august 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} |titel=UNESCO äußert sich alarmiert über russischen Angriff in Lwiw |datum=2026-03-25 |sprache=de |abruf=2026-03-28</ref> === 1. juli === Ukraine har underskrevet en ordre på i første omgang 16 Gripen E-kampfly. Levering er planlagt til 2029. Derudover forventes det ukrainske luftvåben at modtage 16 lidt ældre Gripen C/D-fly i begyndelsen af 2027. Gripen C/D-flyene leveres gratis til Ukraine som en del af en svensk hjælpepakke. Hvis alle forpligtelser opfyldes, kan Ukraine øge sin flåde til over 130 kampfly inden 2030. <ref>Mirjam Alama: [https://www.flugrevue.de/militaer/ukraine-kauft-16-gripen-e-und-erhaelt-geschenkte-gripen-c-d-schon-im-kommenden-jahr/ ''Ukraine kauft 16 Gripen E.''] flugrevue.de, 1. Juli 2026.</ref> === 2. juli === Natten til den 2. juli blev [[Kyiv]] og Kyiv-oblasten angrebet med næsten 500 kampdroner, 24 ballistiske missiler og 50 krydsermissiler. Ukrainsk luftforsvar skød 524 fly ned, de fleste af dem droner. Mindst én brand udbrød i hovedstadens centrum. Beboelsesbygninger, et hotel og en telekommunikationsudbyders bygning i bymidten blev også berørt. Ifølge myndighederne blev mindst 27 mennesker dræbt og 91 andre såret. <ref>[https://www.stern.de/news/nach-warnung-von-selenskyj-vor-grossangriff--massive-russische-attacken-auf-kiew-37634992.html ''Nach Warnung von Selenskyj vor Großangriff: Massive russische Attacken auf Kiew.''] stern.de, 2. Juli 2026.</ref> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Russo-Ukrainian War by month|Ruslands invasion af Ukraine 2022}} * [https://www.dr.dk/stories/1288510966/14-dages-krig/ www.dr.dk/14-dages-krig] * [https://www-understandingwar-org.translate.goog/backgrounder/ukraine-conflict-updates?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=de&_x_tr_hl=de&_x_tr_pto=op,wapp Ukraine conflict updates] == Referencer == {{reflist|30em}} {{Ukraine-Rusland-konflikt}} [[Kategori:Ruslands invasion af Ukraine 2022]] [[Kategori:Tidslinjer|Ruslands invasion af Ukraine 2022]] 4q23r7sm29ek02dlkhr6vk8t9pqc8zq 0 1086350 12349541 12334539 2026-09-05T22:45:26Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349541 wikitext text/x-wiki {{Infoboks sang |Titel = This Boy |Kunstner = The Beatles |Album = |Udgivet = [[29. november]] [[1963]] |Indspillet = [[17. oktober]] [[1963]] |Genre = [[Rock]] |Længde = 2 [[minut|min]]:13 [[sekund|sek]] |Forfatter = [[John Lennon|Lennon]]-[[Paul McCartney|McCartney]] |Komponist = [[John Lennon|Lennon]]-[[Paul McCartney|McCartney]] |Pladeselskab = [[Parlophone]] |Producer = [[George Martin]] |Hitliste = 1 }} '''"This Boy"''' er B-siden på det engelske [[Rock music|rockband]] [[The Beatles]]' femte single "[[I Want to Hold Your Hand/This Boy]]", der blev udgivet i Storbritannien den 29. november 1963. Da singlen havde over en million forhåndsbestillinger i Storbritannien, røg den omgående til tops på hitlisterne.{{sfn|Lewisohn|1993|p=93}} Efter en uge havde den overtaget førstepladsen fra the Beatles' forrige single [[She Loves You/I'll Get You]], der røg ned på en andenplads. == Komposition og baggrund == "This Boy" blev skrevet af [[John Lennon]] og [[Paul McCartney]] i fællesskab på et hotelværelse et eller andet sted. Man kender hverken datoen eller stedet. Det var inspireret af [[Motown]]-stjernen [[Smokey Robinson]]. John Lennon har udtalt: {{quote|Bare mit forsøg på at skrive en af de trestemmige Smokey Robinson-sange<ref name=beatlesbooks>{{cite web|url=http://www.beatlesebooks.com/this-boy/|title=This Boy by The Beatles. The in-depth story behind the songs of the Beatles. Recording History. Songwriting History. Song Structure and Style|access-date=3. april 2022|archive-date= 7. maj 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220507080503/http://www.beatlesebooks.com/this-boy|url-status=dead}}</ref> }} Paul McCartney har sagt: {{quote|"This Boy" var en anden hotel-værelses sang, to senge, en eftermiddag et eller andet sted, var vi ankommet omkring klokken et. Vi havde et par timer at slå ihjel, så vi tænkte: "Nå, lad os skrive en sang". Det var ligesom hotellet, hvor vi skrev "She Loves You". Det er sjovt - jeg husker værelset og sengenes placering: John og jeg sad på to enkeltsenge, GPlan-møblerne, det britiske hotel med olivengrøn og orange overalt, den vidunderlige kombination, farverne på opkast. Den var meget samskrevet. Vi ville lave en tæt-harmonisk ting, vi kunne lide harmonier, og vi var ret gode til dem. Vi plejede at lave en tæt harmonisk version af Teddy Bears' "To Know Her Is to Love Her", hvilket var godt for alsidigheden i bandet. Vi var ikke kun til rock'n roll; vi kunne ændre tempoet, hvilket altid var rart efter at havde spillet i tre timer. Så dette var vores forsøg på at skrive en af dem. Vi skrev den i tostemmigt harmoni og lagde så den tredje del ind, som George kunne synge. Det var noget af en start for os, nærharmoni-tingen; vi havde faktisk aldrig prøvet at skrive sådan noget.{{sfn|Miles|1997|p=155}}}} Sangen er skrevet i D-dur og står i 6/8 takt. Den kredser om en 1950'er-stil: I-vi-ii-V doo-wop-sekvens, før den flyttes til det harmonisk komplekse kontraststykke (middle-eight) (G-F#7-Bm-D7-G-E7-A-A7) og tilbage igen til det sidste vers og fade-out.{{sfn|MacDonald|1998|p=92}}{{sfn|Pollack|1991}} Kontraststykket var oprindelig tænkt til at skulle være en guitarsolo, men under indspilningsprocessen blev det ændret til at være en sangsekvens.{{sfn|Lewisohn|1988|p=36}} == Indspilning == Nummeret blev indspillet den 17. oktober 1963 og blev produceret af [[George Martin]]. For første gang blev der brugt en fire-spors båndoptager, hvilket gav en del nye muligheder, og der blev lavet 17 optagelser af sangen.{{sfn|Lewisohn|1993|p=125}} A-siden [[I Want to Hold Your Hand]], en version af [[You Really Got a Hold on Me]] og gruppens første fan-club-julesingle blev også indspillet den dag.{{sfn|Lewisohn|1993|p=125}} En instrumental version af "This Boy", orkestreret af George Martin, blev brugt som underlægningsmusik til en scene med Ringo Starr i filmen [[A Hard Day's Night (film)|A Hard Day's Night]], hvor han går rundt alene i London og bl.a. fotograferer. Denne udgave blev kaldt "Ringo's Theme (This Boy)" og blev udgivet som single den 7. august 1964 med [[And I Love Her]] på A-siden, men den lykkedes ikke med at komme på hitlisten i Storbritannien. Den nåede dog nummer 53 i den amerikanske Top 100 senere samme år.<ref name=beatlesbooks /> == Udgivelse == "This Boy" blev udgivet i Storbritannien den 29. november 1963 som B-side til "I Want to Hold Your Hand". Over en million forudbestillinger gjorde, at singlen røg direkte ind på hitlisterne.{{sfn|Lewisohn|1993|p=93}}, og inden for en uge havde den overtaget førstepladsen fra [[She Loves You]], der nu optog andenpladsen.{{sfn|Lewisohn|1993|p=125}} "I Want to Hold Your Hand" blev udgivet som single i USA med [[I Saw Her Standing There]] på B-siden den 26. december 1963, hvilket kom til at betyde, at "This Boy" først blev udgivet i januar 1964 på [[Meet the Beatles!]], som var [[Capitol Records]]' rekonfigurerede version af [[With the Beatles]]-albummet. == Musikere == * [[John Lennon]] – sang, rytmeguitar * [[Paul McCartney]] – sang, bas * [[George Harrison]] – singleguitar, baggrundssang * [[Ringo Starr]] – trommer == Se også == * [[I Want to Hold Your Hand/This Boy]] == Referencer == {{Reflist}} == Kilder == * {{cite book| last=Lewisohn| first=Mark| year=1988| author-link=Mark Lewisohn| title=The Beatles Recording Sessions| publisher=[[Harmony Books]]| location=New York| isbn=0-517-57066-1 }} * {{Cite book |last=Lewisohn |first=Mark |year=1993 |author-link=Mark Lewisohn |title=The Complete Beatles Cronicle |publisher=[[Pyramid Books]] |location=London |isbn=1-855-10021-5 }} * {{cite book| last=MacDonald| first=Ian| year=1998| author-link=Ian MacDonald| title=Revolution in the Head| publisher=Pimlico| location=London| isbn=0-7126-6697-4 }} * {{cite book |last=Miles |first=Barry |year=1997 |author-link=Barry Miles |title=Paul McCartney: Many Years From Now |publisher=[[Henry Holt and Company]] |location=New York |isbn=0-8050-5249-6 |url=https://archive.org/details/paulmccartneyman00mile }} * {{cite web| last=Pollack| first=Alan W.| author-link=Alan W. Pollack| title=This Boy| year=1991| work=Notes on ... Series| url=http://www.icce.rug.nl/~soundscapes/DATABASES/AWP/tb.shtml| access-date= 4. april 2022| archive-date=16. december 2021| archive-url=https://web.archive.org/web/20211216164411/https://www.icce.rug.nl/~soundscapes/DATABASES/AWP/tb.shtml| url-status=dead}} {{The Beatles-singler}} [[Kategori:Beatles-sange]] [[Kategori:Sange fra 1963]] 8f4twnp5avdoh8uxa0rq5bpcgzxesua 0 1092023 12349326 12325172 2026-09-05T13:43:15Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 24 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349326 wikitext text/x-wiki '''Søren Thorgaard Skou''' (født [[30. december]] [[1982]]) er en dansk [[fysioterapeut]] og [[professor]] i Træning og Sundhed ved [[Institut for Idræt og Biomekanik]] på [[Syddansk Universitet]] og forskningsleder i Forskningsenheden PROgrez på [[Slagelse Sygehus|Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse]]. Søren T. Skou forsker særligt i fysisk aktivitet og træning, som forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme. Han har tidligere publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift [[New England Journal of Medicine]]<ref name=":0">Skou, ST; Roos, EM; Laursen, MB; Rathleff, MS; Arendt-Nielsen, L; Simonsen, O; Rasmussen, S. ''A Randomized, Controlled Trial of Total Knee Replacement. New England Journal of Medicine'' https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/nejmoa1505467</ref>, the [[The Lancet|Lancet]]<ref name=":2">GBD 2019 Diseases and Injuries Collaborators (including Skou, ST). ''Global burden of 369 diseases and injuries in 204 countries and territories, 1990–2019: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2019'' https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(20)30925-9/fulltext</ref><ref>GBD 2019 Risk Factors Collaborators (including Skou, ST). Global burden of 87 risk factors in 204 countries and territories, 1990–2019: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2019. Lancet https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33069327/ </ref> og i New England Journal of Medicine Evidence<ref name=":1">Skou, S. T., Hölmich, P., Lind, M., Jensen, H. P., Jensen, C., Garval, M. & Thorlund, J. B., ''Early Surgery or Exercise and Education for Meniscal Tears in Young Adults'' https://evidence.nejm.org/doi/abs/10.1056/EVIDoa2100038</ref>. Han er også en af drivkræfterne bag "Godt Liv med Artrose i Danmark" (GLA:D®): et behandlingstilbud til mennesker med [[Slidgigt|knæ- og hofteartrose,]] der også er udbredt internationalt, bl.a i [[Australien]]<ref>GLA:D Australia https://gladaustralia.com.au/</ref>. Det er estimeret, at GLA:D® er kommet mere end 60.000 mennesker til gavn<ref>{{Cite web |url=https://www.glaid.dk/results.html |title=GLA:D Resultater<!-- Botgenereret titel --> |access-date=20. maj 2022 |archive-date= 7. oktober 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221007113554/https://www.glaid.dk/results.html |url-status=dead }}</ref>. Søren T. Skou var fra 2019-2023 forskningsleder af forskningsprogrammet Exercise First, der var en del af et forskningspolitisk samarbejde med [[Region Sjælland]]s Det Nære Sundhedvæsen.<ref> {{cite web |url= https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/slagelsesygehus/Afdelinger/Reumatologisk-afdeling/forskning-progrez/Sider/Exercise-First-projektet.aspx |title=Exercise First-programmet |last1= |first1= |last2= |first2= |date= 25. juni 2020 |website=regionsjaelland.dk |publisher= Slagelse Sygehus |access-date=2. februar 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230202223414/https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/slagelsesygehus/Afdelinger/Reumatologisk-afdeling/forskning-progrez/Sider/Exercise-First-projektet.aspx |archive-date= 2. februar 2023 }} </ref> == Udgivelser == Søren T. Skou har udgivet over 200 artikler<ref>[https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/stskou/publications/ Søren Thorgaard Skou – Publikationer — Syddansk Universitet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> både nationalt og internationalt om særligt [[diagnosticering]] og behandling af kroniske sygdomme. Udvalgte udgivelser: * Skou, ST; Roos, EM; Laursen, MB; Rathleff, MS; Arendt-Nielsen, L; Simonsen, O; Rasmussen, S. ''A Randomized, Controlled Trial of Total Knee Replacement. New England Journal of Medicine''<ref name=":0" /> * Skou, S. T., Hölmich, P., Lind, M., Jensen, H. P., Jensen, C., Garval, M. & Thorlund, J. B., ''Early Surgery or Exercise and Education for Meniscal Tears in Young Adults''<ref name=":1" /> * Thorlund, JB; Roos, EM; Goro, P; Ljungcrantz, EG; Grønne, DT; Skou ST. ''Patients use fewer analgesics following supervised exercise therapy and patient education (GLA:D®): An observational study of 16,499 patients with knee or hip osteoarthritis''<ref>Thorlund, JB; Roos, EM; Goro, P; Ljungcrantz, EG; Grønne, DT; Skou ST. ''Patients use fewer analgesics following supervised exercise therapy and patient education (GLA:D®): An observational study of 16,499 patients with knee or hip osteoarthritis'' https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32958468/</ref> * GBD 2019 Diseases and Injuries Collaborators (including Skou, ST). ''Global burden of 369 diseases and injuries in 204 countries and territories, 1990–2019: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2019''<ref name=":2" /> * Bricca, A; Harris, LK; Saracutu, M; Smith, SM; Juhl, CB; Skou, ST. ''Benefits and harms of exercise therapy in people with multimorbidity: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials''<ref>Bricca, A; Harris, LK; Saracutu, M; Smith, SM; Juhl, CB; Skou, ST. ''Benefits and harms of exercise therapy in people with multimorbidity: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials'' https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32896665/</ref> * Holm, PM; Schrøder, HM; Wernbom, M; Skou, ST. ''Low-dose strength training in addition to neuromuscular exercise and education in patients with knee osteoarthritis in secondary care – a randomized controlled trial''<ref>Holm, PM; Schrøder, HM; Wernbom, M; Skou, ST. ''Low-dose strength training in addition to neuromuscular exercise and education in patients with knee osteoarthritis in secondary care – a randomized controlled trial'' https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32179197/</ref> * Thorlund, JB; Juhl, C; Ingelsrud, LH; Skou, ST. ''Risk factors, diagnosis and non-surgical treatment for meniscal tears – evidence and recommendations: A statement paper commissioned by the Danish Society of Sports Physical Therapy (DSSF)''<ref>Thorlund, JB; Juhl, C; Ingelsrud, LH; Skou, ST. ''Risk factors, diagnosis and non-surgical treatment for meniscal tears – evidence and recommendations: A statement paper commissioned by the Danish Society of Sports Physical Therapy (DSSF)'' https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29420236/</ref> * Skou, ST; Rasmussen, S; Laursen, MB; Rathleff, MS; Arendt-Nielsen, L; Simonsen, O; Roos, EM. ''The efficacy of 12 weeks non-surgical treatment for patients not eligible for total knee replacement: A randomized controlled trial with 1-year follow-up''<ref>Skou, ST; Rasmussen, S; Laursen, MB; Rathleff, MS; Arendt-Nielsen, L; Simonsen, O; Roos, EM. ''The efficacy of 12 weeks non-surgical treatment for patients not eligible for total knee replacement: A randomized controlled trial with 1-year follow-up'' https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25937024/</ref> * McAlindon, TE; Driban, JB; Henrotin, Y; Hunter, DJ; Jiang, G-L; Skou, ST; Wang, S; Schnitzer, T. ''OARSI Recommendations for the Design, Conduct, and Reporting of Clinical Trials for Knee Osteoarthritis''<ref>McAlindon, TE; Driban, JB; Henrotin, Y; Hunter, DJ; Jiang, G-L; Skou, ST; Wang, S; Schnitzer, T. ''OARSI Recommendations for the Design, Conduct, and Reporting of Clinical Trials for Knee Osteoarthritis'' https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25952346/</ref> == Priser == === 2023 === * Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning 2023<ref>[https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/prizes/ingeborg-og-leo-dannins-legat-for-videnskabelig-forskning-2023 Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning 2023 — Syddansk Universitet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 2022 === * Rising Star Clinical Research Award<ref>{{Cite web |url=https://oarsi.org/research/rising-star-awards |title=Arkiveret kopi |access-date=19. maj 2022 |archive-date=20. maj 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220520142607/https://oarsi.org/research/rising-star-awards |url-status=dead }}</ref> af [[:en:Osteoarthritis_Research_Society_International|'''Osteoarthritis Research Society International''' ('''OARSI)''']]. * The Theo Van Rens Best Paper Award ved European Society for Sports Traumatology, Knee Surgery and Arthroscopy (ESSKA) === 2019 === * Value Based Health Care Center Europe’s main prize, The VBHC Prize 2019<ref>[https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/prizes/the-vbhc-prize-2019 The VBHC Prize 2019 — Syddansk Universitet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> * Fyens Stiftstidende’s Forskningspris 2019<ref>[https://www.sdu.dk/da/om_sdu/sdus_profil/priser_haeder/forskerpris Fyens Stiftstidendes Forskerpris<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 2016 === * [[Sapere Aude]]: Research Talent Award 2016 fra [[Danmarks Frie Forskningsfond]]<ref>{{Cite web |url=https://ufm.dk/en/research-and-innovation/funding-programmes-for-research-and-innovation/who-has-received-funding/2016/grants-from-the-danish-council-for-independent-research-sapere-aude-dff-research-talent-2016 |title=Grants from the Danish Council for Independent Research. Sapere Aude: DFF- Research Talent 2016 — English<!-- Botgenereret titel --> |access-date=19. maj 2022 |archive-date= 3. marts 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240303155026/https://ufm.dk/en/research-and-innovation/funding-programmes-for-research-and-innovation/who-has-received-funding/2016/grants-from-the-danish-council-for-independent-research-sapere-aude-dff-research-talent-2016 |url-status=dead }}</ref> * Spar Nord Fondens forskningspris<ref>[https://www.aau.dk/om-aau/profil/priser-og-haeder/spar-nord Spar Nord Fondens Forskningspris - Aalborg Universitet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> === 2015 === * Danske Fysioterapeuters Pris<ref>[https://aalborguh.rn.dk/forskning/forskning-nyhedsbase-aalborg/2015/09/soeren-thorgaard-skou-modtager-danske-fysioterapeuters-pris Fysioterapeut fra Aalborg UH modtager ærefuld pris<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/stskou Søren T. Skous forskerprofil på Syddansk Universitet] * [https://www.progrez.org/ PROgrez hjemmeside] * [https://www.glaid.dk/ Godt Liv med Artrose i Danmark] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220519123515/https://www.glaid.dk/ |date=19. maj 2022 }} (dansk hjemmeside) {{FD|1982|levende|Skou, Søren Thorgård}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fysioterapeuter]] [[Kategori:Professorer fra Syddansk Universitet]] 4ob4vub8s905jto23v7sjssnp0je78z 0 1093562 12349663 12124330 2026-09-06T09:57:15Z Glenn 72 +[[Kategori:XML]] 12349663 wikitext text/x-wiki {{om|XML-skemaer generelt|information om W3C-anbefalingen|XML Schema (W3C)}} Et '''XML-skema''' er en beskrivelse af en type af [[XML]]-dokument, typisk udtrykt som begrænsninger af strukturen og indholdet af dokumenter af den type, ud over de grundlæggende [[Syntaks|syntaktiske]] begrænsninger, som XML selv indeholder. Disse begrænsninger er generelt udtrykt ved hjælp af en kombination af [[Grammatik|grammatiske]] regler, der styrer rækkefølgen af [[Element (datalogi)|elementer]], [[Boolsk prædikat|boolske prædikater]], som indholdet skal overholde, [[Datatype|datatyper]], der styrer indholdet af elementer og [[Attribut (datalogi)|attributter]], og mere specialiserede regler såsom [[entydighed]] og [[referentiel integritet]]. Der findes sprog udviklet specifikt til at beskrive XML-skemaer. [[Document Type Definition]] (DTD), som er en del af XML-specifikationen, er et skemasprog, der har relativt begrænsede egenskaber, men som også har andre anvendelser i XML udover at beskrive skemaer. To mere udtryksfulde XML-skemasprog i udbredt anvendelse er [[XML Schema (W3C)|XML Schema (XSD)]] og [[RELAX NG]]. Mekanismen til at knytte et XML-dokument til et skema varierer afhængigt af skemasproget. Tilknytningen kan opnås via [[opmærkning]] i selve XML-dokumentet eller via eksterne midler. == Se også == * [[Datastruktur]] * [[Informationsarkitektur]] * [[XML Information Set]] {{autoritetsdata}} [[Kategori:XML]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:ISO-standarder]] sihkek4pyq6pdivikf30989s3k79zq0 0 1093570 12349662 12124329 2026-09-06T09:57:01Z Glenn 72 +[[Kategori:XML]] 12349662 wikitext text/x-wiki {{om|W3C XML-skemaer specifikt|information om XML-skemaer generelt|XML-skema}} {{Infoboks filformat|mime=application/xml, text/xml|genre=[[XML-skema]]sprog|extendedfrom=[[XML]]|standard=[http://www.w3.org/TR/xmlschema-1/ 1.0, Part 1 Structures],<br/> [http://www.w3.org/TR/xmlschema-2/ 1.0, Part 2 Datatypes],<br/> [http://www.w3.org/TR/xmlschema11-1/ 1.1, Part 1 Structures],<br/> [http://www.w3.org/TR/xmlschema11-2/ 1.1, Part 2 Datatypes]|navn=XML Schema Definition (XSD)|filendelse=.xsd}} '''XML Schema Definition''' ('''XSD'''), ofte kaldet '''XML Schema''', er en anbefalet [[standard]] fra [[World Wide Web Consortium]] (W3C), der specificerer, hvordan man formelt beskriver [[Element (datalogi)|elementerne]] i [[XML]]-dokument. Det kan bruges af programmører til at [[Validering|validere]] elementindholdet i et dokument for at sikre, at det overholder beskrivelsen af elementet, det er placeret i.<ref>"[http://searchsoa.techtarget.com/definition/XSD Definition XSD (XML Schema Definition)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20161119072222/http://searchsoa.techtarget.com/definition/XSD |date=19. november 2016 }}" TechTarget, retrieved 10 June 2014</ref> Som alle [[XML-skema]]sprog kan XSD bruges til at beskrive et sæt regler, som et XML-dokument skal overholde for at blive betragtet som "gyldigt" i henhold til det skema. Men i modsætning til de fleste andre skemasprog blev XSD også designet således, at validering af et dokument ville producere en samling af information, der overholder specifikke [[datatype]]r. Sådan et [[XML Information Set]] kan være nyttigt i udviklingen af [[programmel]] til at behandle XML-dokumenter. == Skemakomponenter == Hovedkomponenterne i et skema er: * '''Elementdeklarationer''', som definerer egenskaber for elementer. * '''Attributdeklarationer''', som definerer egenskaber ved attributter. * '''Simple''' og '''komplekse typer'''. Andre mere specialiserede komponenter omfatter '''anmærkninger''', '''notationer''' og '''skemakomponenten,''' som indeholder information om skemaet som helhed. == Se også == * [[RELAX NG]] – et andet XML-skemasprog (en international [[ISO]]-standard), der ofte bruges med XSD-datatyper == Referencer == {{Reflist}} == Videre læsning == * ''Definitive XML Schema'', Priscilla Walmsley, Prentice-Hall, 2001, {{ISBN|0-13-065567-8}} * ''XML Schema'', Eric van der Vlist, O'Reilly, 2001, {{ISBN|0-596-00252-1}} * ''XML Schema Companion'', Neil Bradley, Addison-Wesley, 2003, {{ISBN|0-321-13617-9}} * ''Professional XML'' Schemas, Jon Ducket et al., Wrox Press, 2001, {{ISBN|1-86100-547-4}} * ''XML Schemas'', Lucinda Dykes et al., Sybex, {{ISBN|0-7821-4045-9}} == Eksterne henvisninger == '''W3C XML Schema 1.0-specifikationen''' * [http://www.w3.org/TR/xmlschema-0/ XSD 1.0-introduktion] * [http://www.w3.org/TR/xmlschema-1/ XSD 1.0-strukturer] * [http://www.w3.org/TR/xmlschema-2/ XSD 1.0-datatyper] * [http://www.w3.org/XML/Schema#Tools Værktøjer] '''W3C XML Schema 1.1-specifikationen''' * [http://www.w3.org/TR/xmlschema11-1/ XSD 1.1-strukturer] * [http://www.w3.org/TR/xmlschema11-2/ XSD 1.1-datatyper] {{autoritetsdata}} [[Kategori:XML]] [[Kategori:World Wide Web Consortium]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Standarder]] m57j1piem1jueqo4jgxv0y084w2k7lm 0 1098463 12349323 12126876 2026-09-05T13:34:35Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 17 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349323 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle | ingen_wikidata = | navn = Søren Schauser | billede = | billedtekst = Søren Schauser | fødselsdato = {{Fødselsdato og alder|1965|05|09}} | fødested = [[Herning]], Denmark | dødsdag = | dødssted = | bopæl = [[Danmark]] | nationalitet = [[Danmark|Dansk]] | alma_mater = [[Syddansk Universitet]] [[Syddansk Musikkonservatorium]] | kendtfor = Kulturjournalistik, forfatterskab, musikhistorie, debat | arbejdspladser = | arbejdsgiver = [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]] | ægtefælle = Museumsdirektør Anna Schram Vejlby }} '''Søren Schauser''' (født i [[Herning]] [[9. maj]] [[1965]]) er ph.d. i filosofi, forfatter og lektor ved [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]]. Søren Schauser blev oprindelig uddannet violinist og musikhistoriker fra [[Syddansk Musikkonservatorium]]. Han indledte sin karriere som bratschist i [[Odense Symfoniorkester]] og i [[European Union Baroque Orchestra]], og fortsatte sine studier på [[Syddansk Universitet]]. Det resulterede i ph.d.-afhandlingen ''Fem begyndelser hos Per Nørgård'' i 1995. Den beskriver fem milepæle i [[Per Nørgård]]s produktion — et barndomsværk fra 1940'erne, fundet af uendelighedsrækken i 1959, første døgn af operaen ''Gilgamesh'' fra 1972, første sats af Tredje Symfoni fra 1972-76 og begyndelsen af korværket ''Wie ein Kind'' fra 1980. Søren Schauser har været skribent på [[Politiken]], [[Dagbladet Information]] og [[Dansk Musiktidsskrift]] og har siden 2002 været tilknyttet [[Berlingske]] som kulturjournalist og lederskribent.<ref>[https://www.berlingske.dk/redaktionen/soeren-schauser Søren Schauser | www.berlingske.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Han underviste i musikalsk analyse ved [[Københavns Universitet]] 1999-2011 og blev i 2013 ansat som underviser i musikhistorie og kulturel perspektivering på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han i dag er lektor.<ref>[https://www.dkdm.dk/da/employee/soeren-schauser Søren Schauser | DKDM<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Søren Schauser beskæftiger sig i sit forfatterskab med musikhistorie, filosofi og eksistens. Søren Schauser er kendt i den brede offentlighed for sin hyppige radiooptræden og sin medvirken i [[DR]]s [[Den klassiske musikquiz|Den Klassiske Musikquiz]].<ref>https://www.dr.dk/drtv/serie/den-klassiske-musikquiz_6870</ref> == Bibliografi == ''Klassisk! Europæisk musikhistorie fra begyndelsen til 1900,'' 2015<ref>https://www.berlingske.dk/boeger/en-pragtfuld-rondo; https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2015/12/ny-musikhistorie-ambitioes-smittende; https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/en-lystvandring-gennem-musikhistoriens-fascinerende-landskab; https://www.weekendavisen.dk/2016-2/boeger/mester-eller-menigmand {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220703093719/https://www.weekendavisen.dk/2016-2/boeger/mester-eller-menigmand |date= 3. juli 2022 }}</ref> ''Tones drøm. En rejse gennem den klassiske musiks historie,'' 2016 ''Moderne tider. Europæisk musikhistorie fra 1889 til anden verdenskrig,'' 2018<ref>[https://www.weekendavisen.dk/2018-48/boeger/et-halvt-aarhundredes-kernetoner Et halvt århundredes kernetoner | Weekendavisen<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ''Piano Dreams,'' 2018, med professor [[Niklas Sivelöv]] ''Ego. Det tænkende menneske fra hulemand til verdensborger,'' 2019<ref>https://jyllands-posten.dk/kultur/anmeldelser/litteratur/ECE11757629/hulemaend-og-andre-mennesker/; https://www.weekendavisen.dk/2019-48/boeger/menneskeskabt</ref> ''Guldstykker. En uundværlig guide til 100 højdepunkter i musik og opera,'' 2020<ref>https://www.berlingske.dk/boeger/kasper-holten-snyd-med-denne-bog-kan-du-skyde-genvej-til-den-klassiske; https://www.weekendavisen.dk/2020-50/kultur/mandelgaven</ref> ''Musikalske aftryk. Dansk tonekunst gennem 150 år,'' 2021<ref>http://gregersdh.dk/musikalske-aftryk-dansk-tonekunst-gennem-150-aar-boganm-16-9-2021/; https://www.publimus.dk/anmeldelser/editions/musikalske-aftryk {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220703093720/https://www.publimus.dk/anmeldelser/editions/musikalske-aftryk |date= 3. juli 2022 }}</ref> == Eksterne henvisninger == * [https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sans/da-jeg-var-barn-kunne-weekenden-vaere-det-vaerste Interview med Søren Schauser i] [[Kristeligt Dagblad]] * [https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/filosof-mange-mavefornemmelser-goer-folk-ulykkelige Interview med Søren Schauser om bogen Ego i] [[Kristeligt Dagblad]] * Samtale mellem Søren Schauser og [[Poul Pilgaard Johnsen|Poul Pilgaard]]<span> i podcasten </span>''[https://www.weekendavisen.dk/2020-3/flaskensaand/den-musikalske-enspaender Flaskens ånd] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210414105922/https://www.weekendavisen.dk/2020-3/flaskensaand/den-musikalske-enspaender |date=14. april 2021 }}'' == Kilder == {{reflist}} {{FD|1965|Levende|Schauser, Søren}} [[Kategori:Ansatte ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Alumni fra Syddansk Universitet]] ta62wejls1sra532ahydvy9671u6pt4 0 1102179 12349637 11990263 2026-09-06T07:59:21Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349637 wikitext text/x-wiki {{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> | ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> | navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> | billede = | fødselsdato = | fødested = Australien | bopæl = Melbourne | nationalitet = {{flagikon|UK}} Australien | beskæftigelse = Forfatter | hjemmeside = }} '''Trudi Canavan''' (født [[23. oktober]] [[1969]]) er en australsk [[fantasy]]forfatter. Hun udgav bestseller serien ''De sorte troldmænd'' i 2001-2003. == Bøger == Trudi Canavan har skrevet flere bøger i forskellige universer. Den mest kendte verden, er den der indeholder Kyralia og Sakana, den er beskrevet i følgende tre serier ''De sorte troldmænd, Ambassadørens mission'' og ''Magikerens læring.'' Bogserien bør læses i følgende rækkefølge ''De sorte troldmænd, Ambassadørens mission'' og ''Magikerens læring.'' ''Ambassadørens mission'' foregår 20 år efter ''De sorte troldmænd,'' og ''Magikerens læring'' foregår 200 år før D''e sorte troldmænd''. Som en note, har serien ''De sorte troldmænd'' bestået af 6 bind i en ældre udgave. De 6 bind er; ''Sonea, Fergus hævn, Novice,'' ''Den udvalgte'', ''Højmagi'' og ''Ikanernes angreb.'' Mange af Trudi Canavans bøger er blevet oversat og publiceret af [[Forlaget Tellerup]]. Det er desværre ikke alle hendes bøger der er blevet oversat og der er ikke planer om at forsætte den danske version af hendes bøger.<ref>Samtale med Harald Tellerup fra kundeservicen i Tellerup.com.</ref> Fra Tellerups side, har man valgt og oversætte de engelske udgaver af bøgerne, således at hver engelsk bog, har fået flere bind i den danske udgave. === Bibliografi === {| class="wikitable" |+ Bøger der foregår i verdenen med Kyralia: !Titel !Original titel !Udgivelsesdato på dansk !Original udgivelsesdato !Bogserie og nummer !Anbefalet læserækkefølge <ref name=":0">{{Cite web |url=https://www.trudicanavan.com/faqs/reading-order/ |title=Reading Order – Trudi Canavan<!-- Botgenereret titel --> |access-date=15. august 2022 |archive-date=15. august 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220815140220/https://www.trudicanavan.com/faqs/reading-order/ |url-status=dead }}</ref> !Original bogserie !Oversat af |- |'''Troldmandslavet *''' |The Magicians’ Guild |8. oktober 2012 |November 2001 <ref name=":1">{{Cite web |url=https://www.trudicanavan.com/trudi/bio/ |title=Bio – Trudi Canavan<!-- Botgenereret titel --> |access-date=15. august 2022 |archive-date=17. august 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220817075612/https://www.trudicanavan.com/trudi/bio/ |url-status=dead }}</ref> |De sorte troldmænd |1 |The Black Magician Trilogy |Bjarne Skovlund |- |'''Novicen *''' |The Novice |8. oktober 2012 |Juni 2002 <ref name=":1" /> |De sorte troldmænd |2 |The Black Magician Trilogy |Bjarne Skovlund |- |'''Højmagien *''' |The High Lord |8. oktober 2012 |Januar 2003 <ref name=":1" /> |De sorte troldmænd |3 |The Black Magician Trilogy |Bjarne Skovlund |- |'''Tyvejægeren''' |The Ambassador’s Mission ''(del 1)'' |19. maj 2014 |07. april 2011 |Ambassadørens mission - Bind 1 |4 |The Traitor Spy Trilogy |Bjarne Skovlund |- |'''Forræderiets døtre''' |The Ambassador’s Mission ''(del 2)'' |19. maj 2014 |07. april 2011 |Ambassadørens mission - Bind 2 |5 |The Traitor Spy Trilogy |Bjarne Skovlund |- |'''Oprørernes magi''' |The Rogue ''(del 1)'' |17. september 2016 |26. marts 2012 |Ambassadørens mission - Bind 3 |6 |The Traitor Spy Trilogy |Bjarne Skovlund |- |'''Sandhedslæsningen''' |The Rogue ''(del 2)'' |17. september 2016 |26. marts 2012 |Ambassadørens mission - Bind 4 |7 |The Traitor Spy Trilogy |Bjarne Skovlund |- |''Ikke oversat'' |'''The Traitor Queen''' |''Ikke oversat'' |30. juli 2013 |''Ikke oversat'' |8 - hvis du læser den engelske version |The Traitor Spy Trilogy |''ikke oversat'' |- |'''Tessia''' |The Magician’s Apprentice ''(del 1)'' |1. marts 2011 |February 23, 2009 |Magikerens lærling - Bind 1 |9 |The Magician’s Apprentice |Bjarne Skovlund |- |'''Invasionen''' |The Magician’s Apprentice ''(del 2)'' |1. marts 2011 |February 23, 2009 |Magikerens lærling - Bind 2 |10 |The Magician’s Apprentice |Bjarne Skovlund |- |'''Opdagelsen''' |The Magician’s Apprentice ''(del 3)'' |1. marts 2011 |February 23, 2009 |Magikerens lærling - Bind 3 |11 |The Magician’s Apprentice |Bjarne Skovlund |} <nowiki>*</nowiki> Disse udgaver af bøgerne er af en nyere udgave. Førhen, i den gamle udgave, havde hver af disse bøger to bind. ''Trolmandslavet'' består af ''Sonea'' og af ''Fergus hævn.'' De er udgivet i hhv, april 2007 og i juni 2007. ''Novicen'' består af ''Novice'' (november 2007) og ''Den udvalgte'' (januar 2008). ''Højmagien'' består af ''Højmagi'' (april 2008) og ''Ikanernes angreb (juni 2008).'' {| class="wikitable" |+Bøger der foregår i andre verdener !Titel !Original titel !Udgivelsesdato på dansk !Original udgivelsesdato !Bogserie og nummer !Original bogserie !Oversat af |- |'''Auraya''' |Priestess of the White ''(Del 1)'' |2008, september |4. januar 2006 |Den hvide præstinde - Bind 1 |The Age of the Five |Ingrid Terkelsen |- |'''Siyee-alliancen''' |Priestess of the White ''(Del 2)'' |2008, december |4. januar 2006 |Den hvide præstinde - Bind 2 |The Age of the Five |Ingrid Terkelsen |- |'''Drømmevæveren''' |Priestess of the White ''(Del 3)'' |2008, december |4. januar 2006 |Den hvide præstinde - Bind 3 |The Age of the Five |Ingrid Terkelsen |- |'''Gudernes tjener''' |Last of the Wilds (Del 1) |2009, juli |25. april 2006 |Den hvide præstinde - Bind 4 |The Age of the Five |Ingrid Terkelsen |- |'''Den hvide død''' |Last of the Wilds (Del 2) |2009, september |25. april 2006 |Den hvide præstinde - Bind 5 |The Age of the Five |Ingrid Terkelsen |- |'''De sidste Vilde''' |Last of the Wilds (Del 3) |2010, januar |25. april 2006 |Den hvide præstinde - Bind 6 |The Age of the Five |Ingrid Terkelsen |- |''Ikke oversat'' |'''Voice of the Gods''' |''Ikke oversat'' |30. januar 2007 |''Ikke oversat'' |The Age of the Five |''Ikke oversat'' |} {| class="wikitable" |+Bøger der foregår i andre verdener !Titel !Original titel !Udgivelsesdato på dansk !Original udgivelsesdato !Bogserie og nummer !Original bogserie !Oversat af |- |'''Stjålen magi''' |Thief’s Magic ''(Del 1)'' |22. juni 2018 |7. maj 2015 |Tusindårsreglen 1 |Millennium’s Rule |Camilla Clasen |- |'''Magiens spor''' |Thief’s Magic ''(Del 2)'' |22. juni 2018 |7. maj 2015 |Tusindårsreglen 2 |Millennium’s Rule |Camilla Clasen |- |''Ikke oversat'' |'''Angel of Storms''' |''Ikke oversat'' |18. august 2016 |''Ikke oversat'' |Millennium’s Rule |''Ikke oversat'' |- |''Ikke oversat'' |'''Successor’s Promise''' |''Ikke oversat'' |16. august 2018 |''Ikke oversat'' |Millennium’s Rule |''Ikke oversat'' |- |''Ikke oversat'' |'''Maker's Curse''' |''Ikke oversat'' |4. februar 2021 |''Ikke oversat'' |Millennium’s Rule |''Ikke oversat'' |} == Referencer == {{reflist}} {{FD|1969||Canavan, Trudi}} {{forfatterstub}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Fantasyforfattere fra Australien]] 8wvi8prs5eqec9t3jlpjeom80xx0g6u 0 1115655 12349616 11842003 2026-09-06T06:03:43Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349616 wikitext text/x-wiki {{Infoboks politisk parti|farvekode=#022666|logo=Logo of the Traditional Unionist Voice.svg |partileder=[[Jim Allister]]|grundlagt={{Start date and years ago|df=yes|2007|12|07}}|hovedkontor=38 Henry Street, [[Ballymena]], [[Nordirland]]|pladser1navn=[[Nordirlands lovgivende forsamling|NI Assembly]]|pladser1={{Composition bar|1|90|hex=#022666}}|ideologi=[[Britisk unionisme]]<br>Anti-[[Belfastaftalen]]<br>[[Nationalkonservatisme]]|placering=[[Højrefløj]]|website=[https://tuv.org.uk/ tuv.org.uk]|udspringer=[[Democratic Unionist Party]]|partifarve=Blå, rød og hvid}} '''Traditional Unionist Voice''' ([[Dansk (sprog)|dansk]]: Traditionel Unionistisk Stemme) er et [[Nordirland|nordirsk]] [[Britisk unionisme|unionistisk]] [[politisk parti]], som blev dannet i 2007 i protest imod, at [[Democratic Unionist Party]] havde accepteret at dele magten med [[Sinn Féin]] i Nordirland. == Historie == Partiet blev dannet i december 2007 af [[Europaparlamentsmedlem|europaparlamentariker]] [[Jim Allister]], som havde forladt Democratic Unionist Party i marts af samme år, i protest imod at DUP havde accepteret [[St Andrews-aftalen]], som betød, at DUP vil regere sammen med irsk-republikanske Sinn Féin som del af fredsprocessen i Nordirland.<ref>[http://archive.jimallister.org/uploads/_249.pdf "Allister launches Traditional Unionist Voice"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20230206225733/http://archive.jimallister.org/uploads/_249.pdf |date= 6. februar 2023 }} Jim Allister. 7. december 2007. Hentet 6. december 2023.</ref><ref name="bbc">[http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/northern_ireland/7131912.stm "New unionist group to be launched"] BBC. 7. december 2007. Hentet 6. februar 2023.</ref> Partiet præsenterede sig som i modsætning til dele af [[Belfastaftalen]], hovedsageligt af tidligere dømte paramilitære medlemmer blev løsladt.<ref name="bbc"/> Allister blev i 2011 valgt til [[Nordirlands lovgivende forsamling]], dog han er den eneste medlem af partiet til at blive valgt hertil. == Ideologi == Spørgsmålet om unionisme dominerer partiets politik. Partiet er [[Nationalkonservatisme|nationalkonservativt]], og på [[værdipolitik]] er modstandere af [[abort]] og [[homoseksuelle ægteskaber]].<ref>[https://cain.ulster.ac.uk/issues/politics/docs/tuv/tuv_2017-02-16_nia-man.pdf#page=16 "Drain The Swamp, TUV Manifesto 2017"] Traditional Unionist Voice. Hentet 6. februar 2023.</ref> == Valgresultater == {| class="wikitable" |+Valg til [[Underhuset|House of Commons]] !Valg !Partileder !Stemmer !% !Pladser{{Ref|1|1}} |- |[[Parlamentsvalget i Storbritannien 2010|2010]] | rowspan="3" |[[Jim Allister]] |26.300 |3,9% |{{Composition bar|0|18}} |- |[[Parlamentsvalget i Storbritannien 2015|2015]] |16.538 |2,3% |{{Composition bar|0|18}} |- |[[Parlamentsvalget i Storbritannien 2017|2017]] |3.282 |0,4% |{{Composition bar|0|18}} |} '''Noter:''' {{Note|1|1}} - Partiet var kun opstillet i valgkredse i Nordirland. {| class="wikitable" |+Valg til [[Nordirlands lovgivende forsamling]] !Valg !Partileder !Stemmer !% !Pladser |- | align="center" |[[Valg til Nordirlands lovgivende forsamling 2011|2011]] | rowspan="4" |[[Jim Allister]] | align="center" |16.480 | align="center" |2,5% |{{Composition bar|1|108}} |- | align="center" |[[Valg til Nordirlands lovgivende forsamling 2016|2016]] | align="center" |23.776 | align="center" |3,4% |{{Composition bar|1|108}} |- | align="center" |[[Valg til Nordirlands lovgivende forsamling 2017|2017]] | align="center" |20.523 | align="center" |2,6% |{{Composition bar|1|90}} |- | align="center" |[[Valg til Nordirlands lovgivende forsamling 2022|2022]] | align="center" |65.788 | align="center" |7,6% |{{Composition bar|1|90}} |} {| class="wikitable" |+Valg til [[Europa-Parlamentet]] !Valg !Partileder !Stemmer !% !Pladser |- | align="center" |[[Europa-Parlamentsvalget 2009 i Storbritannien|2009]] | rowspan="3" |[[Jim Allister]] | align="center" |70.481 | align="center" |13,7% |{{Composition bar|0|3}} |- | align="center" |[[Europa-Parlamentsvalget 2014 i Storbritannien|2014]] | align="center" |86.020 | align="center" |12,1% |{{Composition bar|0|3}} |- | align="center" |[[Europa-Parlamentsvalget 2019 i Storbritannien|2019]] | align="center" |90.079 | align="center" |10,8% |{{Composition bar|0|3}} |} == Referencer == <references responsive="" /> == Eksterne henvisninger == {{Politiske partier i Storbritannien}} [[Kategori:Etableret i 2007]] [[Kategori:Politiske partier i Storbritannien]] 8lq3xzfthkpgj1c96f6nbrx6uvgapdu 0 1117845 12349336 12214077 2026-09-05T14:19:17Z Dr. Thomas Liptak 536889 12349336 wikitext text/x-wiki {{Infoboks kunstner | wikidata =alle | q = Q699326 | billede = Fil:Otto Freundlich - Selbstportrait (Holzschnitt, 1918).jpg | billedtekst = ''Selvportræt'', 1918 | billedstørrelse = 280px <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> }} [[Fil:International Congress of Progressive Artists.JPG|thumb|upright=.75|Freundlich deltog 29.-31.maj 1922 i ''Kongress der Union Internationaler Fortschrittlicher Künstler'' (International Congress of Progressive Artists) <br />Fra venstre : Ukendt dreng, Werner Graeff, Raoul Hausmann, [[Theo van Doesburg]], Cornelis van Eesteren, [[Hans Richter (kunstner)|Hans Richter]], Nelly van Doesburg, ukendt (De Pistoris?), [[El Lisitskij]], Ruggero Vasari, '''Otto Freundlich''', [[Hannah Höch]], Franz Seiwert og [[Stanislaw Kubicki]] ]] '''Otto Freundlich''' (født [[10. juli]] [[1878]] i [[Słupsk|Stolp]], [[Pommern]]; død formodentlig 9./10. marts [[1943]] i [[Majdanek koncentrationslejr]] eller [[Sobibór udryddelseslejr]]<ref name=":0">{{Literatur |Autor= |Titel=Biographie und Ausstellungen |Hrsg=Julia Friedrich |Sammelwerk=Otto Freundlich. Kosmischer Kommunismus |Band= |Nummer= |Auflage= |Verlag=Prestel |Ort=München, London, New York |Datum=2017 |Seiten=314–315 |ISBN=978-3-7913-5640-2}}</ref><ref name=faz>[https://archive.today/20130413174834/http://www.faz.net/aktuell/feuilleton/kunst/ausstellung-kunst-im-krieg-die-leinwand-als-letzter-fluchtpunkt-11958486-b3.html ''Ausstellung „Kunst im Krieg“ Die Leinwand als letzter Fluchtpunkt''] fra Faz.net, 14. november 2012 via Archive.ph (Ausstellung „Kunst im Krieg“ - Die Leinwand als letzter Fluchtpunkt - 14.11.2012 · Die Bilder der „dunklen Jahre“: Eine exzellente Pariser Ausstellung widmet sich den bildenden Künsten in Frankreich zwischen 1938 bis 1947. Von Helmut Mayer, Paris <br />{{de sprog}}Laut dem Film ''Das geht nur langsam. Film über Otto Freundlich, Leo Kornbrust und die „Straße des Friedens“'' in [[Vernichtungslager Sobibor|Sobibor]], auf Grund eines gefundenen Dokumentes über den betreffenden Transport, in dem Otto Freundlich namentlich genannt ist. −<br /> {{da sprog}} Ifølge filmen ''Det går langsomt. Film om Otto Freundlich, Leo Kornbrust og "Fredens Vej"'' i [[Sobibór udryddelseslejr]], baseret på et genfundet dokument om den pågældende transport, hvori Otto Freundlich er navngivet</ref>) var en tysk [[Kunstmaler|maler]], [[billedhugger]] og forfatter til teoretiske og filosofiske skrifter. Freundlich var en af de første repræsentanter for [[abstrakt kunst]].<ref>Joachim Heusinger von Waldegg: ''Otto Freundlich. Ascension.'' Fischer Verlag, Frankfurt a.&nbsp;M. 1987, {{ISBN|3-596-23943-5}}, S. 2 und S. 24</ref><ref>[https://meinfrankreich.com/otto-freundlich/ Otto Freundlich – Pionier der Abstraktion] fra Meinfrankreich.com</ref> Freundlich boede med en afbrydelse i Frankrig fra 1908, og efter at være blevet udpeget som jøde ([[Tysk (sprog)|ty]]: 'Denunziation als Jude'), blev han deporteret til en [[udryddelseslejr]] i 1943 og myrdet dér.<ref name=faz /><ref name=wsws>[https://www.wsws.org/de/articles/2010/11/enku-n19.html Verschollene Werke „entarteter Kunst“ wieder entdeckt] af Bernd Reinhardt, Sybille Fuchs. 19. november 2010 (Tabte værker af "degenereret kunst" genopdaget)</ref> {| |- | valign="top" | <gallery mode=packed heights=170px style="text-align:left" caption=" Værker o.a. vedrørende Otto Freundlich "> Fil:Otto freundlich, composizione, 1911.jpg|Komposition, 1911 Fil:Otto Freundlich - Die Mutter - BG-M 2047-80 - Berlinische Galerie.jpg|"Moderen", 1921. [[Berlinische Galerie]] Fil:Otto Freundlich Sphärische Körper 1925 WVZ 234.jpg|Sfæriske kroppe, 1925 Fil:Muenster 5902.jpg|''Ascension'', 1929. På Maria-Euthymia-Platz<br /> i [[Münster]] Fil:Komposition (1932) by Otto Freundlich.jpg|Komposition, 1932 Fil:Otto Freundlich Mein roter Himmel 1933.jpg|Min røde himmel, 1932 Fil:Entartete Kunst. Ausstellungsführer. Reichspropagandaleitung, Amtsleitung Kultur 1937. Heft. Degenerate art. Exhibition guide cover. "Der neue Mensch" by Otto Freundlich. df dat 0005888.jpg|Omslag til udstillingsguide<ref>Omslag til udstillingsguide om [[Entartete Kunst|degenereret kunst]][[:de:Degenerate Art exhibition|^(de)]] med Freundlichs skulptur ''Der Neue Mensch''[[:en:Der Neue Mensch|^(en)]] på omslaget</ref> Fil:Otto Freundlich Komposition 1939 WVZ 197.jpg|Komposition, 1939 Fil:Otto Freundlich - Kosmischer Kommunismus-9655.jpg|"Kosmischer Kommunismus" − Fra udstilling i 2017<ref>[https://www.museum-ludwig.de/de/ausstellungen/rueckblick/2017/otto-freundlich-kosmischer-kommunismus.html "Otto Freundlich. Kosmischer Kommunismus 18. Februar – 14. Mai 2017] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20230311095546/https://www.museum-ludwig.de/de/ausstellungen/rueckblick/2017/otto-freundlich-kosmischer-kommunismus.html |date=11. marts 2023 }} fra Museum-ludwig.de − Henvisning hentet via [[:de:Otto_Freundlich#Ausstellungen]]</ref> Fil:Otto Freundlich - Kosmischer Kommunismus-9683.jpg|"Kosmischer Kommunismus" Fil:Otto Freundlich - Kosmischer Kommunismus-9709.jpg|"Kosmischer Kommunismus" Fil:Wiederentdeckung des Otto-Freundlich-Mosaik „Die Geburt des Menschen“-8719.jpg|Mosaik: Menneskets fødsel<br />''Die Geburt des Menschen'' Fil:KMM Freundlich 02.JPG|Komposition, 1933-1961. Bronze, Otterlo, musée Kröller-Müller. Fil:Berlin-kreuzberg viktoriaspeicher entartete-kunst 20050420 646.jpg|Tavleopslag om [[Entartete Kunst]] i Berlin Fil:Steine an der Grenze 041-fuer-otto-freundlich.JPG|''Steine an der Grenze''[[:de:Steine an der Grenze|<small>^(de)</small>]]. Mindesten for Otto Freundlich (En skulptursti langs den fransk-tyske grænse) File:Frankfurt am Main, Museumsuferfest 2026 (Grüne Soße).jpg|Komposition (1933), [[Städel]] </gallery> |} == Referencer == {{Reflist|60em}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat|Otto Freundlich|Otto Freundlich}} * [[Fil:Wikisource-logo.svg|15px|Wikisource logo]] [[Wikisource]] har materiale vedrørende [[:s:de:Otto Freundlich|'''Otto Freundlich''']] * [https://denstoredanske.lex.dk/Otto_Freundlich Otto Freundlich] i ''[[Den Store Danske]]'' på Lex.dk af Lene Olesen * [https://snl.no/Otto_Freundlich Otto Freundlich] i ''[[Store Norske Leksikon]]'' på Snl.no af Mats Linder * {{DNB-Portal|118535366}} {{Normdaten|TYP=p|GND=118535366|LCCN=n/83/229121|VIAF=2482103}} {{FD|1878|1943|Freundlich, Otto}} [[Kategori:Kunstnere fra Tyskland]] 2j2c9j9iwm9cta4phkq820ahay9osap 0 1125923 12349483 12217911 2026-09-05T20:43:54Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349483 wikitext text/x-wiki {{Fornavn isf thailandsk familienavn}} [[Fil:Sappaya-Sapasathan Pano (III).jpg|thumb|Det thailandske parlament, ''Sappaya-Sapasathan'', i [[Bangkok]].]] '''Parlamentsvalget i [[Thailand]] [[2023]]''' blev afholdt den [[14. maj]]. På valg var hele [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]], det thailandske parlaments [[underhus]] med 500 folkevalgte pladser. Valgresultatet var overraskende, da det forholdsvis nye [[Move Forward Party]] blev erklæret som vinder med 151 pladser. Partiets leder, [[forretningsmand]]en [[Pita Limjaroenrat]], sagde, at han var parat til at blive [[premierminister]] og danne en [[koalitionsregering]] bestående af Move Foward, det næststørste parti [[Pheu Thai Party]] med 141 pladsen og yderligere seks liberale partier, hvorved det samlede mandattal kom op på 313. Der skal dog 376 mandater til at vælge en premierminister, da tillige [[Senat]]ets 250 stemmer tælles med. Parlamentet udgør i alt 750 stemmer. Parlamentet stemte om ny premierminister den [[13. juli|13.]] og [[19. juli]]. Begge dage var Pita den eneste nominerede. Den 13. juli fik han 324 stemmer og blev dermed ikke valgt. Den 19. juli besluttede Forfatningsdomstolen, at han ikke kunne være aktivt parlamentsmedlem på grund af sagen om hans [[ITV (Thailand)|iTV]]-aktier. Parlamentet stemte om Pita kunne gennomineres, hvilket der var flertal imod, hvorefter han udvandrede. == Valg til Repræsentanternes Hus == Den [[20. marts]] opløstes [[parlament]]et, hvorefter valg skal afholdes tidligst 45 dage og senest 60 dage derefter.<ref>{{cite news |url=https://tna.mcot.net/english-news-1137687 |title=Thailand Dissolves Parliament |work=[[MCOT]] (Thailand News Agency, TNA) |date=20. marts 2023 |access-date=20. marts 2023 |language=en}}</ref> Parlamentsvalget afholdtes den [[14. maj]] [[2023]].<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/03/21/general-election-scheduled-for-may-14/ |title=General Election Scheduled For May 14 |work=[[Thai Newsroom]] |date=21. marts 2023 |access-date=22. marts 2023 |language=en}}</ref> Stemmeafgivning er obligatorisk og er et af de ansvarsområder, der er beskrevet i forfatningen, som en borger skal udøve. Fra 7. til 13. maj og igen fra 15. til 21. maj kan stemmeberettigede vælgere oplyse deres grunde til ikke at stemme.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40025983 |title=EC announces timeline for 2023 general election set for May 14 |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. marts 2023 |access-date=27. marts 2023 |language=en}}</ref> Man kan stemme blankt, da der øverst på stemmesedlen er et afkrydsningsfelt til at stemme på "ingen af de nævnte kandidater". [[Fil:2023 TH-election 2-ballot-boxes IMG 4070.jpg|thumb|De to stemmebokse til henholdsvis kredsmandater og partilister ved valget 14. maj 2023.]] Der var to stemmesedler, en med navne på valgkredskandidater, der udgør 400 af parlamentets 500 folkevalgte pladser, og en anden med politiske partier, hvor liste-kandidaterne får de resterende 100 folkevalgte pladser i parlamentet. Hvert kredsmedlem repræsenterer i princippet 162.766 borgere – 65.106.481 indbyggere pr. 31 december 2022 divideret med 400 – valgstyrelsen tillader kun en afvigelse på højst 10 procent fra det gennemsnitlige antal beboere for hver valgkreds. [[Bangkok]] har, betragtet som provins, det største antal kredsmandater med 35, på grund af byens registrerede indbyggertal. Det nordøstlige [[Isaan]]-plateau udgør med sine 21,8 millioner indbyggere en tredjedel af kredsmandaterne og har i alt 133 pladser. Det centrale Thailand, inklusive Bangkok, udgør 122 kredsmandater. Der skal omkring 350.000 stemmer til, for at opnå et listemandat, baseret på det foregående valg i [[2019]], hvor der blev afgivet 35 millioner gyldige stemmer.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/10-things-you-need-to-know-about-thailands-election/ |title=10 things you need to know about Thailand’s election |work=[[Thai PBS]] |date=12. april 2023 |access-date=15. april 2023 |language=en}}</ref> Parlamentet består af 750 pladser, hvoraf 250 er af militæret udpegede medlemmer af ''[[Senat]]et'', mens 500 folkevalgte medlemmer udgør ''[[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]]''. Der er i alt 87 partier opstillet, hvoraf fire har kandidater i alle 77 provinser. De væsentlige partier ved valget er:<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/48801/breakdown-party-readiness-and-economic-policies/ |title=Breakdown: Party readiness and economic policies |author=Erich Parpart |work=[[Thai Enquirer]] |date=22. marts 2023 |access-date=22. marts 2023 |language=en}}</ref> * '''''[[Pheu Thai Party]]'''''<br />PM-kandidater: [[Paethongtarn Shinawatra|Paethongtarn “Ung-Ing” Shinawatra]] og [[Srettha Thavisin]]<br />Program: Hæve mindstelønnen fra 328-354 baht om dagen til 600 baht om dagen (fra cirka 70 kroner til 120 kroner) samt en elektronisk pung indeholdende 10.000 baht (cirka 2.000 kroner).<br />Mål: 310 ud af 500 folkevalgte pladser i parlamentet mod nuværende 136 ved 2019-valget * '''''Palang Pracharath Party'''''<br />PM-kandidat: General [[Prawit Wongsuwan]], hjernen bag [[Thailands militærkup 2014|statskuppet i 2014]] og nuværende Vice-premierminister<br />Program: Forøge de månedlige ydelser til 22 millioner statslige velfærdskortholdere fra 200-300 baht til 700 baht (cirka 140 kroner) om måneden, og tildele ubenyttet jord til bolig- og landbrugsformål til to millioner med laveste indkomster.<br />Mål: 150+ ud af 500 folkevalgte pladser i parlamentet mod nuværende 116 ved 2019-valget * '''''[[Bhumjaithai Party]]'''''<br />PM-kandidat: Nuværende sundhedsminister [[Anutin Charnvirakul]]<br />Program: Et treårigt moratorium på forskellige former for [[gæld]] samt flere tiltag for bedre vilkår for lavindkomstgrupper<br />Mål: 100+ ud af 500 folkevalgte pladser i parlamentet mod nuværende 51 ved 2019-valget * '''''[[Move Forward Party]]''''', som opstiller i 65 provinser<br />PM-kandidat: [[Pita Limjaroenrat]]<br />Program: Mindsteløn på 450 baht (cirka 90 kroner) om dagen, 6-måneders tilskud til [[Små og mellemstore virksomheder|SMV]]<br />Mål: 80+ ud af 500 folkevalgte pladser i parlamentet mod tidlige 81 ved 2019-valget til det tidligere, nu opløste ''Future Forward Party'' * '''''Ruam Thai Sang Chart''''' (''United Thai Nation Party''), som opstiller i 75 provinser<br />PM-kandidat: Siddende premier- og forsvarsminister samt leder af [[Thailands militærkup 2014|statskuppet i 2014]], general [[Prayut Chan-o-cha]]<br />Program: Forøge ydelsen for statslige velfærdskortholdere til 1.000 baht (cirka 200 kroner) om måneden og større månedlige ydelser til ældre<br />Mål: 25-100 ud af 500 folkevalgte pladser i parlamentet, Chan-o-cha har skiftet party fra tidligere Palang Pracharat Party == Politiske blokke == [[Højre og venstre#Højre og venstre i politik|Højre/venstre]]-blokpolitik, kan være forskellig, afhængigt af konteksten og diskussionsemnet, når der ses på den politiske situation i Thailand. De, der kræver frihed, som er en grundlæggende [[rettighed]] for mennesker, bliver ofte stemplet som værende yderst til venstre og en trussel mod nationens sikkerhed. Begge udtryk kan være situationsbestemte og formidler forskellige betydninger, når der tales om forskellige emner. Den konservative gruppe er naturligvis imod for meget forandring og lighed, og foretrækker at samfundet forbliver [[hierarki]]sk. Den konservative blok i Thailand kan findes blandt velhavende indflydelsesrige erhvervspersoner, højtstående regeringspersoner og ekstreme nationalistiske aktivister såsom Gultrøjedemonstranter (gul er kongefarven, den modsatte gruppe, der ofte støtter partier under [[Taksin Shinawatra|Shinawatra-indflydelse]], kaldes Rødtrøjer).<ref name="20230429-TN">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40027088 |title=Where different parties stand in Thailand’s political compass |work=[[The Nation Thailand]] |date=29. april 2023 |access-date=29. april 2023 |language=en}}</ref> {| class="wikitable" |+ Væsentlige politiske partier opdelt i blokke<ref name="20230429-TN" /> |- ! Liberale !! Konservative |- | [[Pheu Thai Party|Pheu Thai]]<br />[[Move Forward Party|Move Forward]]<br />Thai Liberal<br />Prachachart || Palang Pracharath<br />Ruam Thai Sang Chart<br />Democrat<br />Chart Pattana Kla<br />[[Bhumjaithai Party|Bhumjaithai]]<br />Chart Thai Pattana<br />Thai Pakdee |} Der blev i alt tilmeldt 4.781 kandidater fra 70 partier, som stillede op til de 400 valgkreds-pladser i parlamentet. Desuden stillede yderligere 1.899 kandidater op for 67 partier til de 100 partilistede parlamentspladser.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/04/08/almost-4800-running-for-constituency-seats-nearly-1900-in-party-listed-mode/ |title=Almost 4,800 Running For Constituency Seats, Nearly 1,900 In Party-Listed Mode |work=[[Thai Newsroom]] |date=8. april 2023 |access-date=8. april 2023 |language=en}}</ref> 43 politiske partier tilsammen tilmeldte 63 kandidater til premierministerposten, heraf er ni kvinder, svarende til 14 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/road-to-pm-a-guide-to-the-upcoming-contest-for-thailands-top-job/ |title=Road to PM: A guide to the upcoming contest for Thailand’s top job |work=[[Thai PBS]] |date=21. april 2023 |access-date=21. april 2023 |language=en}}</ref> == Vælgergrupper == De afgørende vælgergrupper betragtedes som såkaldte [[generation X]], født [[1965]]-[[1980]], og [[generation Y]], født [[1981]]-[[1996]], der tilsammen udgjorde 31.235.618 stemmeberettigede vælgere ud af i alt 52.322.824. Befolkningstallet var 66.090.475 i [[december]] [[2022]], fordelt på 33.819.860 kvinder og 32.270.615 mænd. Også de ældre, henholdsvis gruppen benævnt som [[Babyboomer-generationen|babyboomers]], født [[1946]]-[[1964]] og [[Silent Generation]] fra [[1925]]-[[1945]], der tilsammen udgjorde 13.416.852 vælgere var interessant. De sidste to grupper af vælgere var ældre over 99 år, som udgjorde 36.179 personer, og den unge [[Generation Z]], født [[1997]]-[[2012]], hvoraf 7.670.354 var over 18 år og dermed stemmeberettigede.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40025776 |title=2023 election: number of voters in each generation |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. marts 2023 |access-date=19. marts 2023 |language=en}}</ref> De fleste vælgere så ud til at foretrække en [[koalitionsregering]] med moderat [[konservatisme]] og moderat [[liberalisme]]. En sådan kunne bestå af [[Pheu Thai Party|Pheu Thai]], der i vid udstrækning er kendt som et moderat liberalt parti og Palang Pracharath eller [[Bhumjaithai Party|Bhumjaithai]], der er betragtet som moderat konservative partier. Ultraliberale [[Move Forward Party|Move Forward]] og ultrakonservative Ruam Thai Sang Chart ville i så fald blive ledende i [[opposition]]en.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/04/04/most-voters-prefer-conservative-liberal-mixed-government-academic/ |title=Most Voters Prefer Conservative-Liberal ‘Mixed Government’: Academic |work=[[Thai Newsroom]] |date=4. april 2023 |access-date=4. april 2023 |language=en}}</ref> == Valg af premierminister == Et simpelt flertal på 376 parlamentarikere fra begge huse – henholdsvis 500 folkevalgte parlamentsmedlemmer og 250 udpegede [[senator]]er – er påkrævet for at vælge en ny [[premierminister]]. Et parti skal have 25 pladser i [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]], for at foreslå en premierministerkandidat. Selv om det af tidligere premierminister [[Thaksin Shinawatra]] fra [[eksil]] styrede [[Pheu Thai Party]] måtte få en jordskreds-sejr, vil det næppe kunne opnå en premierministerpost uden senatets stemmer. Både den siddende premierminister [[Prayut Chan-o-cha]] og vice-premierminister [[Prawit Wongsuwan]] – begge tidligere [[general]]er og ledere af [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i 2014]] – kandiderer som premierminister fra hver sit politiske parti, og begge forventes at være nødt til at indgå i en [[koalitionsregering]], for at opnå flertal. Chan-o-cha's parti, United Thai Nation Party, vil med 25 pladser og en udbredt mening om, "at have senatorerne i lommen", stå stærkt.<ref name="20230124-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thammanat-prawit-and-the-predicted-return-of-thaksin-shinawatra/ |title=Thammanat, Prawit and the predicted return of Thaksin Shinawatra |work=[[Thai PBS]] |date=24. januar 2023 |access-date=24. januar 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2559986/pheu-thai-moves-upset-move-forward |title=Pheu Thai moves upset Move Forward |author=AEKARACH SATTABURUTH |author2=SUPOJ WANCHAROEN |work=[[Bangkok Post]] |date=30. april 2023 |access-date=30. april 2023 |language=en}}</ref> [[Fil:Anutin Charnvirakul - 2023 (52638148766) (cropped).jpg|thumb|upright=0.5|Sundhedsminister [[Anutin Charnvirakul]] (2023).]] Senatet forventes at støtte det førende [[Konservatisme|konservative]] parti. I det store billede ansås valget, som en kamp mellem pro-demokratiske partier, der har været lukket ude fra magt siden 2014-militærkuppet ledet af general Chan-o-cha og konservative partier, herunder Chan-o-chas Ruam Thai Sang Chart (United Thai Nation), som ønskede at lede den ny regering. [[Bhumjaithai Party|Bhumjaithai-partiet]], ledet af sundhedsminister [[Anutin Charnvirakul]], kunne blive næststørste parti og dermed [[kongemager]], hvilket – tilsammen med senatets stemmer – kunne give partiet mulighed for at afgøre, om det bliver den pro-[[demokrati]]ske eller den konservative blok, som kan danne regering. Bhumjaithai er kendt for, at få [[Cannabis (rusmiddel)|cannabis]] delvist legaliseret. Partiets cannabis-reform er ikke til forhandling, hvis det skal tilslutte sig en [[Koalitionsregering|regeringskoalition]]. Både Pheu Thai- og Move Forward-partierne, de væsentlige pro-demokratiske grupper, der forventedes at vinde flertallet af de folkevalgte pladser i parlamentet, sagde, at liberaliseringen af cannabis havde været kaotisk. Den har tilskyndet til rygning af [[Cannabis (rusmiddel)|hash]] og har undladt at ''booste'' fattige bønders indkomst, som lovet, på grund af høje investeringsomkostninger. Begge partier går ind for medicinsk cannabis, men er imod rekreativ anvendelse.<ref>{{cite news |url=https://www.voanews.com/a/pot-politics-emerge-as-key-issue-in-thai-election-/7068805.html |title=Pot Politics Emerge as Key Issue in Thai Election |author=Vijitra Duangdee |work=[[Voice of America]] |date=27. april 2023 |access-date=28. april 2023 |language=en}}</ref> == Mulig opløsning af partier == [[Thaksin Shinawatras]] datter, [[Paethongtarn Shinawatra]], dukkede op fra ingenting og blev premierministerkandidat for [[Pheu Thai Party]]. Muligheden forligger, at Pheu Thai kan blive retsligt opløst både før og efter parlamentsvalget, da partiet hævdes at forblive mere eller mindre under indflydelse af [[de facto]] partiboss, afsatte premierminister Thaksin Shinawatra.<ref >{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/paetongtarn-to-be-pheu-thai-partys-candidate-for-pm/ |title=Paetongtarn to be Pheu Thai party’s candidate for PM |work=[[Thai PBS]] |date=26. februar 2023 |access-date=28. februar 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/04/26/eu-diplomats-concerned-over-possible-dissolution-of-major-party-anutin/ |title=EU Diplomats Concerned Over Possible Dissolution Of Major Party: Anutin |work=[[Thai Newsroom]] |date=26. april 2023 |access-date=27. april 2023 |language=en}}</ref> Prawit Wongsuwan nævnte i begyndelsen af [[marts]] i forbindelse med, at Pheu Thai Party i anledning af positive [[meningsmåling]]er nu satsede på at opnå 310 folkevalgte pladser i [[parlament]]et, i stedet for det tidlige mål om 250 pladser, at »de, der støtter kup, aldrig ophører med at eksistere i magtstrukturen.«<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/03/12/deputy-prime-minister-prawit-wongsuan-warns-coup-supporters-in-power/ |title=Deputy Prime Minister Prawit Wongsuwan warns that those in power who support coups still exist |author=James Morris |author2=Son Nguyen |work=[[Thai Examiner]] |date=12. marts 2023 |access-date=13. marts 2023 |language=en}}</ref> Wongsuwan nævnte efterfølgende, at han tror på, at Thailand ikke vil se endnu et kup på betingelse af, at der ikke er flere alvorlige konflikter: »Der vil ikke være flere kup, hvis landet er forenet, og der er ingen konflikter, der fører til ofre. Men hvis landet er i uro, kan det (et kup) blive nødvendigt.«<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/prawit-meets-activist-claims-no-more-coups-with-a-condition/ |title=Prawit meets activist, claims no more coups with a condition |work=[[Thai PBS]] |date=24. marts 2023 |access-date=29. marts 2023 |language=en}}</ref> [[Thanathorn Juangroongruangkit]], leder af den progressive bevægelse, insisterede på, at militæret i sidste ende holdes ude af politik, af hensyn til det [[demokrati]]ske styre.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/03/11/thanathorn-insists-military-be-kept-out-of-politics-for-good/ |title=Thanathorn Insists Military Be Kept Out Of Politics For Good |work=[[Thai Newsroom]] |date=11. marts 2023 |access-date=13. marts 2023 |language=en}}</ref> Thailands [[Konservatisme|konservative]] etablissement kan opbygge sager for både at opløse det moderat liberale Pheu Thai Party og det ultra-liberale Move Forward Party med dets progressive tilgang til, at ophæve dele af [[majestætsfornærmelse]]s-lovgivningen, ofte nævnt med "112", som er paragrafnummeret. Det er uklart, om truslen om opløsning vil forårsage et skift i den måde de to partier vælger deres allierede på, og hvad deres strategi vil være, hvis eventuel opløsning skulle indtræffe. Pheu Thai-partimedlemmer sagde, at de allerede har registreret et backup-parti, mens Move Forward Party strategisk har placeret nøglemedlemmer uden for eksekutivrådet i tilfælde af et politisk forbud mod tidligere partimedlemmer. Det er klart, at hvis en eller begge parter bliver opløst, vil der sandsynligvis forekomme massive gadeprotester, som det skete tidligere i forbindelse med opløsningen af Move Forward-partiets forgænger, ''[[Future Forward Party]]'' i [[2021]]. Hvis der foretages endnu en partiopløsning, kan protesterne bliver endnu større i omfang.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/49478/as-election-draws-near-dissolution-rumors-grow/ |title=As election draws near, dissolution rumors grow |author=Arun Saronchai |work=[[Thai Enquirer]] |date=5. maj 2023 |access-date=5. maj 2023 |language=en}}</ref> [[Fil:2023 TH-election Road with posters IMG20230423160150.jpg|thumb|Vej med plakater for blandt andet parlamentsvalget.]] Move Forward Party klagede over, at valgplakater var nedtaget af bystyret langs gaderne i [[Rayong]] by fra den [[18. april]]. Nedtagningen skyldtes, at hendes kongelige højhed, prinsesse [[Sirindhorn]], [[Vajiralongkorn|kongens]] yngre søster, skulle køre gennem byen den [[20. april]]. Det var imidlertid alle partiers plakater, som ved nedtaget. Kandidat for Move Forward, Krit Silapachai, sagde, at "dette er valgtid, en konkurrence i et demokratisk system. Hvorfor skal de indsamle plakaterne, fordi en kongelig kortege skal passere?"<ref>{{cite news |url=https://prachataienglish.com/node/10323 |title=Election campaign posters along royal motorcade route removed |work=[[Prachatai]] |date=25. april 2023 |access-date=25. april 2023 |language=en}}</ref> === Anmodninger om opløsning af partier === Der blev indgivet tre anmodninger om opløsning af politiske partier, alle tre blev afvist.<ref name="20230809-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/petitions-demanding-dissolution-of-pheu-thai-move-forward-and-palang-pracharath-rejected/ |title=Petitions demanding dissolution of Pheu Thai, Move Forward and Palang Pracharath rejected |work=[[Thai PBS]] |date=9. august 2023 |access-date=11. august 2023 |language=en}}</ref> Den første drejede sig om [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiet]], hvor det blev hævdet, at det tillod en udenforstående – tidligere premierminister [[Thaksin Shinawatra]] – at dominere partiet, i strid med loven om politiske partier. Der var ikke tilstrækkeligt bevis på, at partiet blev domineret af den tidligere premierminister.<ref name="20230809-PBS" /> Den anden anmodning krævede opløsning af [[Move Forward Party|Move Forward-partiet]], idet det blev hævdet, at de politiske [[Demonstration|protester]], partiet organiserede i flere [[provins]]er, såvel som protesten foran parlamentet den [[13. juli]], udgjorde en overtrædelse af loven om politiske partier. Også her var beviserne ikke er stærke nok til at bevise, at partiet havde overtrådt loven om politiske partier.<ref name="20230809-PBS" /> Den tredje anmodning krævede opløsning af [[Palang Pracharath|Palang Pracharath-partiet]], for at havde undladt at implementere adskillige politikker, der blev lovet under [[valgkamp]]en i [[2019]]. Her var beviserne for svage til at bevise, at partiet ikke har opfyldt sine kampagneløfter.<ref name="20230809-PBS" /> == Valgløfter == Det blev anslået, ifølge ''Business and Economic Forecast Center fra University of Thai Chamber of Commerce'', at minimum 120 milliarder baht (cirka 24 milliarder kroner) ville blive brugt på valgrelaterede aktiviteter, dobbelt så meget som tidligere anslåede beløb. Ifølge udvalget for økonomisk udvikling for den nordøstlige region af det thailandske handelskammer, kunne nogle af udgifterne have været til stemmekøb, som var blevet mere sofistikeret. I stedet for at betale vælgerne kontant, som tidligere, bruger stemmekøbere nu [[QR Code|QR-koder]] eller betalings-[[Softwareapplikation|appen]] "PromptPay" til at overføre penge.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/about-120-billion-baht-expected-to-be-spent-on-election-related-activities/ |title=About 120 billion baht expected to be spent on election-related activities |work=[[Thai PBS]] |date=11. maj 2023 |access-date=11. maj 2023 |language=en}}</ref> For at opnå et højt antal stemmer, tilbød [[Pheu Thai Party]] en elektronisk pung indeholdende 10.000 [[baht]] (cirka 2.000 [[DKK|kroner]]) til alle borgere over 16 år, men kun hvis partiet kommer til at lede landet efter valget.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/04/05/10000-baht-digital-wallet-for-each-thai-pledged-in-pheu-thai-campaign/ |title=10,000-Baht Digital Wallet For Each Thai Pledged In Pheu Thai Campaign |work=[[Thai Newsroom]] |date=5. april 2023 |access-date=6. april 2023 |language=en}}</ref> Kritikere kaldte planen et "uansvarligt" forsøg på at købe stemmer med statens midler og et eksempel på nøgen populisme designet til at vinde magten.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/why-pheu-thai-handout-pledge-is-elections-hottest-topic/ |title=Why Pheu Thai handout pledge is election’s hottest topic |work=[[Thai PBS]] |date=24. april 2023 |access-date=24. april 2023 |language=en}}</ref> Desuden nævnte kritikere, at forslagets omkostninger ville blive 540 milliarder baht (cirka 110 milliarder kroner). Udgiften blev forsvaret med, at andre partiers forslag til højere ældreydelser ville blive endnu dyrere og over en fireårig regeringsperiode løbe op i to [[billion]]er baht (cirka 400 milliarder kroner), ved forslaget om en månedsydelse på op til 5.000 baht (cirka 1.000 kroner).<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/04/13/pheu-thais-digital-wallet-plan-less-costly-than-other-parties-schemes-somchai/ |title=Pheu Thai’s Digital Wallet Plan Less Costly Than Other Parties’ Schemes: Somchai |work=[[Thai Newsroom]] |date=13. april 2023 |access-date=14. april 2023 |language=en}}</ref> Populistiske politikker var udbredt og udover mindsteløn udvidet til også at omfatte velfærdsydelser, i særdeleshed det såkaldte velfærdskort, som muliggør en månedlig ydelse til lavindkomster. Det er [[Skik|kutyme]], at yngre thailændere hjælper deres ældre familie, hvilket kan være en økonomisk byrde for de yngre. Velfærdskortordningen var løbende blevet udvidet til at dække en bredere del af befolkningen. Omkring 14,6 millioner thailændere var op til valget tilmeldt velfærdskortordningen.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/the-campaign-promises-and-populism-shaping-thailands-2023-election/ |title=The campaign promises and populism shaping Thailand’s 2023 election |work=[[Thai PBS]] |date=23. april 2023 |access-date=24. april 2023 |language=en}}</ref> Landbrugsstøtteordninger har længe været en del af partiprogrammer op til valg. Selv om landbruget kun udgør knap 10 procent af [[BNP]], arbejder der 12,2 millioner mennesker i landbrugssektoren, svarende til omkring 30 procent af den samlede arbejdsstyrke. Politiske iagttagere mente, at [[Populisme|populistiske]] kortsigtede støtteordninger med kontante tilskud ikke hjælper – de kan ofte misbruges, på grund af manglende kontrol (læs blandt andet om [[Yingluck Shinawatra#Yingluck Shinawatras ris-støtteordning|Yinglock Shinawatra ris-støtteordning]]) – der er behov for egentlige [[reform]]er. Thailand startede jordreformer, kendt som ''Sor Por Kor 4-01'', i [[1975]], ved at give statsjord til jordløse bønder, som kunne bruge jorden til landbrugsformål, men ikke eje den. Indtil videre har thailandske regeringer givet omkring 528.000 hektar jord væk under dette program, hvilke udgør omkring 24 procent af det samlede landbrugsareal. Mange af Sor Por Kor 4-01-jordene er muligvis slet ikke egnede til landbrug, så jordløse landmænd bør have lov til at bruge dem til andre aktiviteter, herunder at retten til, at jorden kan overdrages til andre end landbrugsfamiliens efterkommere.<ref name="20230429-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/agriculture-sector-needs-reforms-not-short-term-populism-of-political-parties/ |title=Agriculture sector needs reforms, not short-term populism of political parties |work=[[Thai PBS]] |date=29. april 2023 |access-date=29. april 2023 |language=en}}</ref> == Valgresultat == Det endelige valgresultat forelå den [[25. maj]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2578689/bhumjaithai-democrats-gain-seats-in-ec-vote-tally |title=Bhumjaithai, Democrats gain seats in EC vote tally |work=[[Bangkok Post]] |date=26. maj 2023 |access-date=26. maj 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/PrachataiEnglish/posts/pfbid0eCvy8NKdtyxaVAximsoosFNoVwN6svV4bNnCjpmWKZ9NW5M4HUVpDxuMVeoDsKo5l |title=The Election Commission of Thailand has announced the official results of the 2023 General Election. |work=[[Prachatai]] via [[Facebook]] |date=25. maj 2023 |access-date=26. maj 2023 |language=en}}</ref> {| class="wikitable" |+officielt valgresultat |- ! Parti !! Kreds-<br />mandater !! Liste-<br />mandater !! I alt |- | [[Move Forward Party]] || 112 || 39 || 151 |- | [[Pheu Thai Party]] || 112 || 29 || 141 |- | [[Bhumjaithai Party]] || 68 || 3 || 71 |- | [[Palang Pracharath]] || 39 || 1 || 40 |- | [[United Thai Nation]] || 23 || 13 || 36 |- | [[Democrat Party (Thailand)|Democrat Party]] || 22 || 2 || 24 |} '''''Øvrige partier:'''''<br /> Chartthipattana: 10<br /> Prachachat: 9<br /> Thai Sang Thai: 5<br /> Chart Pattane Kla: 2<br /> Pheu Thai Ruam Palang: 2<br /> Seri Ruam Thai (Thai Liberal Party): 2<br /> New Democracy: 1<br /> New Party: 1<br /> Thai Counties Party: 1<br /> Fair Party: 1<br /> Palang Sangkhom Mai: 1<br /> Thai Teachers for People: 1<br /> [[Fil:2023 Thai general election result by camps.svg|thumb|left|upright=1.8|Valgresultat fordelt mellem anti-junta [[opposition]] (rød blok) og pro-junta regering (gul blok).]] Allerede om morgenen den [[15. maj]] kunne valgkommissionen offentliggøre et uofficielt resultat baseret på 99 procent af stemmerne optalt, hvor valgkommissionen erklærede Move Forward Party for vinder af valget.<ref>{{cite web |url=https://www2.ectreport.com/overview |title=ผลการเลือกตั้งปี 2566 อย่างไม่เป็นทางการ |work=ECT |date=15. maj 2023 |accessdate=15. maj 2023 |language=th |archive-date=15. maj 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230515000910/https://ectreport.com/overview |url-status=dead }}</ref><ref name="20230515-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40027660 |title=Move Forward Party declared election winner |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> Analytikere påpegede, at der stadig kunne ske meget, før parlamentet samledes for at stemme om ny premierminister, en proces, der næsten helt sikkert ville omfatte juridiske udfordringer. Tidligere har kommissionen og domstolene brugt deres autoritet til at diskvalificere oppositionspartier.<ref name="20230516-K">{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/2023/05/16/what-lies-ahead-for-thailand-after-dramatic-opposition-win/ |title=WHAT LIES AHEAD FOR THAILAND AFTER DRAMATIC OPPOSITION ELECTION WIN? |author=[[Associated Press]] |work=[[Khaosod English]] |date=16. maj 2023 |access-date=16. maj 2023 |language=en}}</ref> En ny premierminister kunne forventes at præsentere en regering i begyndelsen af [[august]]. [[Fil:Pita Limjaroenrat - 2 (cropped).jpg|thumb|upright=0.50|[[Pita Limjaroenrat]].]] Move Forward-partiets leder, [[forretningsmand]]en [[Pita Limjaroenrat]], sagde, at han var parat til at blive [[premierminister]] og danne en [[koalitionsregering]] bestående af Move Foward, Pheu Thai og de resterende fire liberale partier, Prachachat, Thai Sang Thai, Thai Liberal og Fair. De udgjorde i alt 309 mandater, senere korrigeret til 310. Få dage efter sluttede yderlige to partier sig til, Pheu Thai Ruam Palang og Palang Sangkhom Mai, hvorved det samlede mandattal kom op på 313. Der skal dog 376 mandater til at vælge en premierminister.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40027651 |title=Move Forward, Pheu Thai and 4 others join up to form new coalition govt |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/05/18/move-forward-led-coalition-govt-now-consists-of-8-partners-with-313-mps/ |title=Move Forward-Led Coalition Govt Now Consists Of 8 Partners With 313 MPs |work=[[Thai Newsroom]] |date=18. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> De fleste af Move Forwards kandidater er unge, ukendte politikere, der tydeligvis har imponeret vælgerne nok til at blive valgt, især i storbyerne. Partiets 42-årige leder og hans ukonventionelle, kreative politik udløste en gennemgribende ændring i Thailands politiske landskab, for eksempel i [[Bangkok]] hvor partiet vandt 32 af byens 33 kredsmandater.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40027692 |title=‘Pita fever’ bites into the core of Thailand's political clans |work=[[The Nation Thailand]] |date=16. maj 2023 |access-date=16. maj 2023 |language=en}}</ref> Pheu Thai – som havde forventet at blive valgets vinder med flest folkevalgte mandater – udsendte en pressemeddelelse, hvori de skrev, at "det parti, der kommer i top ved parlamentsvalget, har ret til at lede den nye regering i henhold til demokratiske principper".<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40027627 |title=Pheu Thai concedes winner has right to lead govt as Move Forward triumphs |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> [[Fil:14-05-23 --- a Bangkok polling station for 2023 Thailand General Election - IMG 04.jpg|thumb|Kø ved et valgsted i [[Bangkok]].]] Valget markerede en rekorddeltagelse på 75,22 procent, hvilket oversteg valgdeltagelsen i [[2011]] på 75,03 procent. Ved det forrige valg i [[2019]] deltog 74,6 procent af de stemmeberettigede i det første parlamentsvalg, siden general [[Prayut Chan-o-cha]]s [[Thailands militærkup 2014|militærkup i 2014]].<ref name="20230515-TNT" /> Den kommende regering mentes at have omkring to billioner [[baht]] (cirka 400 milliarder [[DKK|kroner]]) i råderum til at implementere populistiske valgløfter.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/business/new-government-has-room-to-spend-2-trillion-baht-on-populist-pledges |title=New government has room to spend 2 trillion baht on populist pledges |author=Alex Morgan |work=[[The Thaiger]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> Ifølge analytikere chokerede Move Forwards overraskende valgsejr den thailandske elite, der har brug for politikere, til at hjælpe dem med at bevare deres indflydelse. Eliten stoler ikke på Pheu Thai, men de stoler endnu mindre på Move Forward. Dette skyldes, at Move Forward har en klar holdning om, at lave strukturelle ændringer.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/05/15/move-forward-scores-surprise-victory-pita-to-become-pm/ |title=Move Forward Scores Surprise Victory; Pita To Become PM |work=[[Thai Newsroom]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/liberal-govt-led-by-move-forward-may-be-a-pipe-dream/ |title=Liberal govt led by Move Forward may be a pipe dream |work=[[Thai PBS]] |date=17. maj 2023 |access-date=17. maj 2023 |language=en}}</ref> Uanset om det lykkedes Move Forward at danne en koalitionsregering eller ej, ville thailandsk politik aldrig blive den samme igen. Demokratiet var kommet for at blive, og det var måske bare den største sejr af alle.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/49680/is-this-election-a-new-dawn-for-thailand/ |title=Is this election a new dawn for Thailand? |author=Serichon |work=[[Thai Enquirer]] |date=17. maj 2023 |access-date=17. maj 2023 |language=en}}</ref> Sejren blev nævnt som en fiasko fra Pheu Thai-partiets side. På tre områder svigtede de. For det første, da der dukkede rygter op om, at Pheu Thai ville samarbejde med Palang Pracharath-partiet og general [[Prawit Wongsuwan]] – hjernen bag 2014-kuppet – om at danne en regering. Det andet fejltrin blev tydeligt, når man bemærkede de 20 top-kandidater på partilisten. Blandt dem figurerede vidt upopulære skikkelser, der blandt andet havde været ministre under Prayut Chan-o-chas militærstøttede styre. Den tredje fejl hang sammen med den første, nemlig partiets manglende evne til at udvikle sig, og især i at appellere til yngre vælgere. Pheu Thais sociale mediekampagne haltede langt bagefter sin yngre Move Forward-konkurrent, samtidig manglende tilstedeværelse på [[sociale medier]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/49645/where-pheu-thai-failed-and-where-move-forward-capitalized/ |title=Where Pheu Thai failed and where Move Forward capitalized |author=Arun Saronchai |work=[[Thai Enquirer]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> [[Demokraterne (Thailand)|Demokraterne]] – Thailands ældste politiske parti, der senest havde regeringsmagten fra [[2008]]-2011 – fik kun 25 pladser i det ny parlament. Partiets leder, Jurin Laksanawisit, trak sig efter valget på grund af det dårlige resultat.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/jurin-quits-as-democrat-party-leader/ |title=Jurin quits as Democrat party leader |work=[[Thai PBS]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> Fungerende premierminister, Prayuth Chan-o-cha – hvis parti United Thai Nation fik 36 pladser – sagde, at han respekterede valgresultatet med Move Forward Party som vinder. Han tilføjede: »Jeg vil fortsætte med at udføre min pligt efter bedste evne, uanset hvilken egenskab jeg kan. Og jeg vil fortsætte med at tjene nationen, religionen og monarkiet resten af mit liv.«<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/prayut-says-he-respects-election-results/ |title=Prayut says he respects election results |work=[[Thai PBS]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> Prayut ville fortsætte sin politiske karriere, mens han overholdt etablerede normer vedrørende dannelsen af en ny regering, herunder at partiet med det højeste antal pladser i Repræsentanternes Hus, har ret til at danne den nye regering.<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230515113832739 |title=UTN Says Prayut to Remain in Politics |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en |archive-date=15. maj 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230515145834/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230515113832739 |url-status=dead }}</ref> == Efter valget == Store virksomheder indenfor stats[[koncession]]er, energi, [[detailhandel]] og [[byggeri]], oplevede rystelse i [[Kurs (økonomi)|aktiekurs]] og kursfald efter [[Move Forward Party]] viste sig som vinder af parlamentsvalget. Move Forward har klare økonomiske politikker mod virksomheder, der nyder næsten [[monopol]], og ønsker at [[Liberalisering|liberalisere]], især med fokus på at støtte små iværksættere og nystartede virksomheder.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/business/corporate/40027767 |title=Share prices of energy, retail, construction firms feel the pinch after Move Forward victory |work=[[The Nation Thailand]] |date=18. maj 2023 |access-date=19. maj 2023 |language=en}}</ref> Erhvervslivet udtrykte bekymring om, at hæve mindstelønnen til 450 baht om dagen ad én omgang. Den bør i stedet hæves trin for trin, så erhvervslivet får tid til at foretage justeringer, hvilket var Pheu Thais politik med en fireårig implementering.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/businesses-express-concern-over-move-forward-minimum-wage-increase-policy/ |title=Businesses express concern over Move Forward minimum wage increase policy |work=[[Thai PBS]] |date=23. maj 2023 |access-date=23. maj 2023 |language=en}}</ref> Omkostningerne for Move Forwards velfærdsprogram blev anslået til 650 milliarder [[baht]] (cirka 130 milliarder [[DKK|kroner]]) om året. Partiets forslag til at finansiere dette er 350 milliarder baht i budgetbesparelser inden for regeringen og øget beskatning for de resterende 300 milliarder baht. Move Forward ønskede at ændre Thailand strukturelt og bevæge det i retning af en højere beskatning og velfærdsstat, som i den [[Vesten|den vestlige verden]]. [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiets]] politiske forslag var mindre fokuseret på strukturreformer, men derimod at distribuere tilskud og pumpe penge ind i [[økonomi]]en i en [[Keynesianisme|keynesiansk økonomiformel]], hvor [[løn]]ninger i den officielle økonomi hæves, med deraf følgende øget [[indkomstskat]] og [[afgift]]er. Over 50 procent af den thailandske økonomi er dog stadig [[Uformel sektor|ureguleret af staten]] og ikke underlagt normale beskatningsordninger, herunder indkomstskat og [[Moms|salgsafgifter]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/05/19/move-forward-win-a-cry-for-help-from-voters-economy-mired-in-debt/ |title=Election vote for Move Forward may have been a cry for help from voters mired in short-term debt |author=Joseph O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=19. maj 2023 |access-date=21. maj 2023 |language=en}}</ref> Den [[22. maj]] annoncerede Move Forward, at [[Pita Limjaroenrat]] officielt dannede en [[koalitionsregering]] med syv andre partier. Alle partier var enige om, at enhver mission, som regeringen ville udføre, ikke måtte påvirke landets status som enhedsstat, landets status som et demokrati under en [[Konstitutionelt monarki|konstitutionel monarkiramme]] og monarkens ukrænkelige status. Blandt [[regeringsgrundlag]]ets 23 punkter var blandt andre, at genskabe demokratiet, herunder fremskynde processen med at udarbejde en ny [[forfatning]]. Desuden, at afskaffe monopoler og fremme fair [[Konkurrence (økonomisk)|konkurrence]] i alle industrier; at reformere [[Jordreform|jordfordelingssystemet]], ved at ændre relaterede love; at skabe et omfattende velfærdssystem fra fødsel til alderdom; og at omklassificere [[marihuana]] som et kontrolleret stof med nye love, der regulerer og understøtter dets gavnlige anvendelser.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/move-forward-coalition-formally-announced/ |title=Move Forward coalition formally announced, details of MoU unveiled |work=[[Thai PBS]] |date=22. maj 2023 |access-date=23. maj 2023 |language=en}}</ref> Den [[19. juni]] meddelte Valgkommissionen, at den havde godkendt alle 500 valgte kandidater til [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]]. Første samling skal afholdes indenfor 15 dage fra godkendelse.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40028654 |title=All 500 elected MPs get Election Commission’s stamp of approval |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. juni 2023 |access-date=19. juni 2023 |language=en}}</ref> Første parlamentsmøde blev fastsat til den [[3. juli]], hvor første punkt er valg af ''House Speaker'' (svarende til formand).<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40028880 |title=Countdown to Parliament meeting on July 3 |work=[[The Nation Thailand]] |date=27. juni 2023 |access-date=28. juni 2023 |language=en}}</ref> Der var stridigheder mellem de to store koalitionspartier, Move Forward og Pheu Thai, om House Speaker-posten. Pheu Thai foreslog en 14+1 fordeling, hvor Move Forwartd Party fik 14 ministerposter plus premierminister, mens Pheu Thai fik 14 ministerposter plus House Speaker. Move Forward forlangte imidlertid at få både premierminister og House Speaker.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40028920 |title=Row over House Speaker position continues |work=[[The Nation Thailand]] |date=28. juni 2023 |access-date=28. juni 2023 |language=en}}</ref> Den endte med, at begge partier blev enige om lederen af Prachachat-partiet, 79-årige Wan Muhamad Noor Matha, der har en lang politisk karriere bag sig, blandt andet med 11 valg til parlamentet og tidligere valgt som ''House Speaker''. Der var ingen modkandidater ved parlamentets samling den 3. juli, så Matha blev automatisk valgt som formand.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/314049-2/ |title=Prachachat party leader automatically selected House speaker |work=[[Thai PBS]] |date=4. juli 2023 |access-date=6. juli 2023 |language=en}}</ref> Den 5. juli var der otte anmeldte kandidater til premierminister-posten: Move Forward-partiets Pita Limjaroenrat, Pheu Thai-partiets Paethongtarn Shinawatra, [[Srettha Thavisin]] og Chaikasem Nitisiri, United Thai Nation-partiets General [[Prayut Chan-o-cha]] og Pirapan Salirathabhaga, [[Bhumjaithai Party|Bhumjaithai-partiets]] [[Anutin Charnvirakul]] og Demokraternes Jurin Laksanawisit.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/selection-procedure-for-the-next-prime-minister-of-thailand/ |title=Selection procedure for the next prime minister of Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=5. juli 2023 |access-date=6. juli 2023 |language=en}}</ref> Samtidig udvidede Valgkommissionen sin undersøgelse af Pita valgbarhed, som opstillingsberettiget.<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230705112414049 |title=EC Extends Probe Into Pita’s Eligibility |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=5. juli 2023 |access-date=6. juli 2023 |language=en |archive-date= 7. juli 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230707162338/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230705112414049 |url-status=dead }}</ref> [[Fil:Prayut 2022.jpg|thumb|upright=0.5|[[Prayut Chan-o-cha]] ([[2022]]).]] To dage før parlamentet skulle samles for valg af ny premierminister, meddelte fungerende premierminister Prayut Chan-o-cha den [[11. juli]], at han forlod politik.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/thailands-premierminister-traekker-sig-ni-aar-efter-kup |title=Thailands premierminister trækker sig ni år efter kup |author=Mathias Oldager |work=[[DR]]-nyheder |date=12. juli 2023 |access-date=12. juli 2023}}</ref> Prayut udtalte: »Fra nu af vil jeg stoppe med politik. Jeg træder tilbage som medlem af United Thai Nation (Ruam Thai Sang Chart) Party. Som premierminister har jeg arbejdet hårdt for at beskytte nationen, religionen og monarkiet til gavn for folket. Resultatet bærer i øjeblikket frugt for offentligheden.«<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/07/11/prayut-chan-och-bows-out-as-pm-nods-to-a-new-era-dawning-pita/ |title=Prayut bows out, nods to a new era dawning. Outgoing PM emphasised stability of his tenure in office |author=Joseph O' Connor|work=[[Thai Examiner]] |date=11. juli 2023 |access-date=12. juli 2023 |language=en}}</ref> === Pitas iTV-sag === Valgkommissionen besluttede den [[12. juli]], dagen før valg af ny premierminister, at sende Pitas [[ITV (Thailand)|iTV]]-aktionærsag videre til Forfatningsdomstolen til behandling. Sagen drejede sig om, at Pita i strid med loven ejede 42.000 aktier i [[Nyhedsmedie|medieselskabet]] ''[[ITV (Thailand)|iTV Pcl]]'', da han registrerede sit valgkandidatur.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/breaking-ec-sends-pita-shareholding-case-to-charter-court/ |title=BREAKING – EC sends Pita shareholding case to Charter Court |work=[[Thai PBS]] |date=12. juli 2023 |access-date=12. juli 2023 |language=en}}</ref> [[Forfatning]]en forbyder [[aktionær]]er i mediefirmaer at stille op til valg. Pita har svaret, at han kun besad aktierne som [[Skifte (arv)|bobestyrer]] af sin afdøde fars [[dødsbo]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/pita-limjaroenrat-meet-thailands-probable-next-leader/ |title=Pita Limjaroenrat: Meet Thailand’s (probable) next leader |work=[[Thai PBS]] |date=20. maj 2022 |access-date=21. maj 2022 |language=en}}</ref> Valgkommissionens undersøgelsesudvalg afgjorde den [[4. august]], at meningsmålingsbureauets underudvalg skal tage stilling til, om at efterforske Pitas "lillebitte" aktiebesiddelse på 0,0035 procent i en ikke-operativ Tv-kanal skal afvises. Underudvalget kan dog vælge at afvente forfatningsdomstolens afgørelse om diskvalificering af Pitas plads i parlamentet, for at eje denne minimale mængde iTV-aktier.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/08/14/pita-cleared-in-first-round-of-polling-agency-enquiry-over-itv-shares/ |title=Pita Cleared In First Round Of Polling Agency Enquiry Over ITV Shares |work=[[Thai Newsroom]] |date=14. august 2023 |access-date=15. august 2023 |language=en}}</ref> == Valg af ny premierminister == === 1. afstemning === [[Fil:Pita Limjaroenrat @CentralWorld 07092023 (IV) (cropped).jpg|thumb|upright=0.5|[[Pita Limjaroenrat]] ([[juli]] [[2023]].]] Den [[13. juli]] samledes parlamentet til valg af ny premierminister. Forud for afstemning var en [[diskussion]], hvor senatorer og nogle parlamentsmedlemmer udtrykte deres modvilje mod, at stemme på [[Pita Limjaroenrat]], med henvisning til [[ITV (Thailand)|iTV]]-sagen og hans partis kampagne for at ændre ''artikel 112'' (loven om [[majestætsfornærmelse]]). Pita var dagens eneste nominerede kandidat til afstemning.<ref>{{cite news |url=https://prachataienglish.com/node/10474 |title=Amending article 112 and iTV shares: Key Reasons for not voting for Pita Limcharoenrat |work=[[Prachatai]] |date=13. juli 2023 |access-date=13. juli 2023 |language=en}}</ref> En premierminister-kandidat skal have opbakning fra 10 procent af parlamentets medlemmer. Der kan være flere nominerede kandidater. Hvis ingen kandidat opnår 376 stemmer, afholdes en ny afstemning.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029285 |title=How Thailand’s 30th prime minister will be elected |work=[[The Nation Thailand]] |date=12. juli 2023 |access-date=14. juli 2023 |language=en}}</ref> Ved den efterfølgende afstemning fik Pita 324 stemmer ud af de nødvendige 375 for flertal blandt parlamentets 747 medlemmer. 646 parlamentsmedlemmer tog del i afstemningen, heraf 460 fra [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]] og 216 [[senator]]er. 311 medlemmer af Repræsentanternes hus stemte for Pita, 148 stemte imod og 40 undlod at stemme. 13 senatorer stemte for Pita, 34 stemte imod og 159 undlod at stemme. Pita har mulighed for at prøve igen i nye afstemningsrunder den 19. og 20. juli, hvis han bliver gennomineret.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/vinderen-af-thailands-valg-mangler-opbakning-til-premierministerpost |title=Vinderen af Thailands valg mangler opbakning til premierministerpost |author=Anna Danielsen Gille |work=[[DR]]-nyheder |date=13. juli 2023 |access-date=13. juli 2023}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029344 |title=Pita fails in bid to become prime minister |work=[[The Nation Thailand]] |date=13. juli 2023 |access-date=13. juli 2023 |language=en}}</ref> Ud af parlamentets 750 pladser er tre ubesatte, der er 498 i Repræsentanterne Hus og 249 i Senatet, derfor behøves kun 375 stemmer for at opnå flertal, i stedet for 376.<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/07/13/thailand-faces-political-crisis-pita-limjaroenrat-loses-parliament-vote-pm/ |title=Thailand is facing a deep political crisis as Pita loses key vote and top court takes up complaints |author=Joseph O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=13. juli 2023 |access-date=14. juli 2023 |language=en}}</ref> At Pita ikke opnåede tilstrækkelig støtte til premiereposten, var hverken overraskende eller uventet i betragtning af de konservative partiers koordinerede indsats for, at blokere den unge leder. Pita sagde, at han accepterede resultatet, men vil ikke give op. [[Move Forward Party|Move Forward-partiet]] ville finde strategier til at samle mere opbakning i næste valgrunde. Nogle senatorer havde dog en taktik for at holde ham ude og hævdede, at endnu en nominering af Pita kunne være forfatningsstridig.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2611753/the-old-guard-retains-its-grip-for-now |title=The old guard retains its grip, for now |author=CHAIRITH YONPIAM |work=[[Bangkok Post]] |date=15. juli 2023 |access-date=17. juli 2023 |language=en}}</ref> Pita udtalte efterfølgende, at hvis hans parti ikke formår at blive leder af den næste koalitionsregering, vil han tillade, at den næststørste koalitionspartner, [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiet]], tager over som leder og forsøger at danne en ny regering.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029399 |title=Pita says Move Forward ready to back Pheu Thai nominee if all else fails |work=[[The Nation Thailand]] |date=15. juli 2023 |access-date=16. juli 2023 |language=en}}</ref> Det Thailandske Handelskammerudtalte: "Hvis Pheu Thai leder dannelsen af den ny regering, vil dens økonomiske politikker drive landet fremad, især dem, der stimulerer vækst og reducerer ulighed. Pheu Thai har erfaring med at styre landet, og flere af dets politikker er blevet implementeret med succes. Partiet har også personer med kapacitet og ekspertise til at styre økonomien".<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2612465/ |title=Pheu Thai power bid gains pace |author=PHUSADEE ARUNMAS |work=[[Bangkok Post]] |date=17. juli 2023 |access-date=17. juli 2023 |language=en}}</ref> === Forfatningens paragraf 272 === Det er en overgangsbestemmelse, [[paragraf]] 272, i forfatningen, der bemyndiger [[Senat]]et til at vælge en premierminister sammen med [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]] i "fem år fra datoen for indsættelse af den første nationalforsamling under denne [[forfatning]]". Det første parlament under denne forfatning mødtes i [[maj]] [[2019]], hvorved bestemmelsen er gældende indtil maj [[2024]]. Kandidaten skal opnå stemmer fra "mere end halvdelen af det samlede antal eksisterende medlemmer af begge kamre". Denne klausul, beskrevet som kontroversiel og "udemokratisk" af kritikere, blev støttet af 58 procent af vælgerne ved [[folkeafstemning]]en i [[august]] [[2016]] under militærstyret, hvor 61 procent af vælgerne støttede det endelige forfatningsudkast.<ref name="20230723-PBS272">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/article-272-the-unmovable-constitutional-rock-that-wrecked-pitas-pm-bid/ |title=Article 272: The unmovable constitutional rock that wrecked Pita’s PM bid |work=[[Thai PBS]] |date=23. juli 2023 |access-date=24. juli 2023 |language=en}}</ref> Militærstyrets forfatning, der blev vedtaget i [[2017]], ser ud til at være udformet til at gøre ændringer ekstremt vanskelige. For at ændre en klausul kræves støtte fra alle involverede sider, det vil sige de af militæret udnævnte [[senator]]er, den regerende koalition og de politiske partier uden for regeringen. Forslagsstillere skal først have støtte fra mindst en femtedel af [[underhus]]et "Repræsentanternes Hus", eller 100 parlamentsmedlemmer, for at fremsætte et forslag. Den foreslåede ændring kræver derefter opbakning fra mere end halvdelen af [[Tokammersystem|begge kamre i parlamentet]], eller minimum 376 stemmer, for at vedtage førstebehandlingen. Disse stemmer skal omfatte mindst en tredjedel af alle 250 senatorer eller 84 stemmer. For at vedtage andenbehandlingen kræver den foreslåede ændring et simpelt flertal fra begge kamre eller mindst 376 stemmer. I den tredje og sidste behandling kræves flertalsstøtte fra begge huse, men tilhængerne skal omfatte mindst 84 senatorer og mindst 20 % af alle parlamentsmedlemmer fra politiske partier, der ikke er repræsenteret i regering eller har posterne som formand eller næstformand.<ref name="20230723-PBS272" /> === 2. afstemning === De otte koalitionspartier blev den [[17. juli]] enige om, at gennominere Pita som premierministerkandidat til 2. afstemning, den [[19. juli]]. Hvis han atter fejler valget, vil [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiet]] have den næste chance for at fremsætte en premierministerkandidat. Premierministernomineringen i 1. afstemning var ikke et forslag – og derfor gjaldt en regel om forbud mod genfremsættelse af et forslag ikke. Derudover erklærede koalitionen, at alene [[Move Forward Party|Move Forward-partiet]] foreslog at ændre paragraf 272 i forfatningen, for at fratage de udpegede senatorer retten til, at slutte sig til de valgte repræsentanter og stemme om premierministeren.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2612955/ |title=Pita to get 1 more shot at PM position |author=AEKARACH SATTABURUTH |work=[[Bangkok Post]] |date=17. juli 2023 |access-date=17. juli 2023 |language=en}}</ref> På afstemningsdagen vedtog Forfatningsdomstolen enstemmigt, at acceptere Pitas iTV-aktieejersag til behandling og beordrede ham i en 7-2 flertalsbeslutning, til straks at stoppe med at udføre sine opgaver som parlamentsmedlem. Pita var kort inden blevet gennomineret som premierministerkandidat.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/breaking-news/ |title=Update : Charter Court orders Pita to stop performing his parliamentary duties immediately |work=[[Thai PBS]] |date=19. juli 2023 |access-date=19. juli 2023 |language=en}}</ref> Efter domstolsafgørelsen blev kendt, sagde Pita i Parlamentet: »Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige farvel til formanden (for [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]]), indtil vi mødes igen. Jeg vil gerne have, at kolleger (af parlamentet) bruger parlamentet til at tage sig af folket. Jeg tror, at Thailand er anderledes siden den [[14. maj]]. Hvis folket har vundet halvvejs, er den anden halvdel endnu ikke kommet, og selvom jeg ikke har gjort min pligt, beder jeg alle med-medlemmer om i fællesskab at tage sig af folket. Mange tak, hr. formand.« Derefter tog han sit Parlaments-identifikationskort af sin jakke, lagde det på bordet foran sit sæde og gik ud af salen til applaus fra øvrige koalitions politikere, mens han løftede en knyttet hånd i vejret.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2614193 |title=Charter court suspends Pita |work=[[Bangkok Post]] |date=19. juli 2023 |access-date=24. juli 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/2023/07/19/thai-parliament-pita-from-being-renominated-for-prime-minister/ |title=THAI PARLIAMENT PREVENTS LEADER OF PARTY THAT WON ELECTION FROM BEING RENOMINATED FOR PRIME MINISTER |author=[[Associated Press]] |work=[[Khaosod English]]n |date=19. juli 2023 |access-date=24. juli 2023 |language=en}}</ref> Move Forward meddelte kort efter, at Pita stadig kan være kandidat i afstemningen om premierminister-posten, selvom forfatningsdomstolen har suspenderet ham som parlamentsmedlem.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029500 |title=Pita can still bid for PM post despite suspension as MP: Move Forward |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. juli 2023 |access-date=19. juli 2023 |language=en}}</ref> Formanden for Repræsentanternes Hus, Wan Muhamad Noor Matha, mente, at Pita ikke kunne genopstille i henhold til parlamentsmødeforordningens paragraf 41. Den fastslår, at et forslag, der allerede er blevet forkastet af Parlamentet, ikke kan genfremsættes til behandling i samme samling, medmindre mødelederen beslutter, at visse situationer har ændret sig. Dette var ikke tilfældet, og da Pita ikke blev valgt ved første afstemning, kunne han ikke gen-nomineres som premierminister. Parlamentet stemte derefter om paragraf 41 var gældende, med 394 stemmer for og 312 stemmer imod (8 stemte hverken for eller imod og én undlod at stemte). Da der ikke var nomineret andre kandidater, skulle kandidat nominering og afstemning genoptages den [[27. juli]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/parliament-to-meet-again-july-27th-to-select-prime-minister/ |title=Parliament to meet again July 27th to select prime minister |work=[[Thai PBS]] |date=20. juli 2023 |access-date=24. juli 2023 |language=en}}</ref><ref name="20230724_TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029644 |title=Pita may get another chance for PM post as ombudsmen question lawmakers’ decision against him |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. juli 2023 |access-date=24. juli 2023 |language=en}}</ref> [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiet]], der derved fik muligheden for at opstille deres kandidat som premierminister og danne regering, rettede i dagene efter individuel henvendelse til alle senatorer, for at søge deres støtte til partiets bud på dets premierministerkandidat forud for parlamentets næste afstemning den 27. juli. Desuden holdt partiet møder med partier fra oppositionen. Et afgørende spørgsmål om regeringsstøtte drejede sig om [[Majestætsfornærmelse|lèse-majesté-loven]] (artikel 112).<ref>{{cite news |url=https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230720103648096 |title=Pheu Thai Party Emerges as Leading Contender to Form New Government |work=[[National News Bureau of Thailand]] |date=20. juli 2023 |access-date=24. juli 2023 |language=en |archive-date=24. juli 2023 |archive-url=https://web.archive.org/web/20230724112204/https://thainews.prd.go.th/en/news/detail/TCATG230720103648096 |url-status=dead }}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/pheu-thai-to-approach-senators-individually-seeking-their-support/ |title=Pheu Thai to approach senators individually seeking their support |work=[[Thai PBS]] |date=23. juli 2023 |access-date=24. juli 2023 |language=en}}</ref> Der var mindre protest [[demonstration]]er i [[Bangkok]] med nogle hundrede deltagere i dagene efter Pitas afslag på gen-nominering.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/protester-i-thailand-efter-premierministerkandidat-suspenderes |title=Protester i Thailand efter premierministerkandidat suspenderes |author=Casper Lindbjerg Greve |work=[[DR]]-nyheder |date=20. juli 2023 |access-date=24. juli 2023}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/world/asia-pacific/thai-protesters-show-support-pita-after-pm-bid-blocked-2023-07-23/ |title=Thai protesters show support for Pita after PM bid blocked |work=[[Reuters]] |date=23. juli 2023 |access-date=24. juli 2023 |language=en}}</ref> Den [[24. juli]] meddelte ''Kontoret for [[Ombudsmand|Ombudsmænd]]'', at de tre ombudsmænd enstemmigt stillede spørgsmål ved safgørelsen, der blokerer for Move Forward-partiets leder, Pita Limjaroenrat, fra at blive gen-nomineret som premierministerkandidat. Begrundelsen var, at regler for valg af premierminister hører under forfatningen og ikke under parlaments egne regler. Ombudsmændenes kontor besluttede, at bede Forfatningsdomstolen vurdere, om parlamentets afstemning fulgte forfatningen. Den ønskede tillige, at retten suspenderede næste runde af premierminister-afstemningen.<ref name="20230724_TNT" /> Den [[25. juli]] ved et forenet møde mellem Folkets Hus og Senatet, at udskyde afstemning om ny premierminister på ubestemt tid.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/07/25/joint-house-senate-session-to-pick-pm-put-off/ |title=Joint House/Senate Session To Pick PM Put Off |work=[[Thai Newsroom]] |date=25. juli 2023 |access-date=26. juli 2023 |language=en}}</ref> Den afgående regering under ledelse af general [[Prayut Chan-ocha]] forsætter som fungerende regering.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-parliamentary-roadblock-paves-way-for-return-of-outgoing-coalition-govt/ |title=Thai parliamentary roadblock paves way for return of outgoing coalition govt |work=[[Thai PBS]] |date=26. juli 2023 |access-date=26. juli 2023 |language=en}}</ref> Den private sektor udtrykte bekymring for, at yderligere forsinkelser i dannelsen af ny regering vil kunne indvirke betydeligt på den thailandske økonomi og investeringer. Især hvis regeringsdannelse kan tage 10 måneder, som nogle har foreslået.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029667 |title=Private sector: further delay in forming govt will be costly |work=[[The Nation Thailand]] |date=25. juli 2023 |access-date=26. juli 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/private-sector-voices-serious-concern-over-delay-in-government-formation/ |title=Private sector voices serious concern over delay in government formation |work=[[Thai PBS]] |date=26. juli 2023 |access-date=26. juli 2023 |language=en}}</ref> === Nye regeringsforhandlinger === Forfatningsdomstolen planlagde møde til den [[3. august]], for at overveje behandling af ombudsmandens anmodning om, at tage stilling til [[forfatning]]en i forhold til parlamentets beslutning fra den [[19. juli]], hvor det med flertalsafstemning afviste [[Move Forward Party|Move Forward]]-partileder [[Pita Limjaroenrat]]s gennominering til premierministerposten, skal tages til behandling.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/charter-court-to-consider-ombudsmans-petition-on-august-3rd/ |title=Charter Court to consider ombudsman’s petition on August 3rd |work=[[Thai PBS]] |date=26. juli 2023 |access-date=27. juli 2023 |language=en}}</ref> Samtidigt meddelte [[Pheu Thai Party|Pheu Thais]] generalsekretær, Prasert Chanthararuangthong, at Pita vil ikke længere ville blive partiets kandidat som premierminister, da han ikke havde opnået tilstrækkelig støtte fra ikke-koalitionsparlamentsmedlemmer og senatorer. I stedet ville Pheu Thai pege på sine egne tre kandidater, hvor [[Srettha Thavisin]] er nummer et til posten som premierminister.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/07/26/pita-will-no-longer-be-named-pm-prasert/ |title=Pita Will No Longer Be Named PM: Prasert |work=[[Thai Newsroom]] |date=26. juli 2023 |access-date=27. juli 2023 |language=en}}</ref> Tidligere premierminister [[Thaksin Shinawatra]]s datter, [[Paethongtarn Shinawatra]], meddelte at hendes far ville vende hjem den [[10. august]] efter 15 års selvvalgt [[eksil]]. Ved hjemkomsten kan han dog se frem til 10 års [[fængsel]] fra tidligere [[Dom (retsvæsen)|domme]], samt en endnu ikke afgjort sag, i forbindelse med [[Thai Airways International|Thai Airways']] køb af [[Airbus A340|Aibus 340-500]] fly.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/hot-thaksin-to-return-home-on-august-10-paetongtarn-says/ |title=Thaksin to return home on August 10 |work=[[Thai PBS]] |date=26. juli 2023 |access-date=26. juli 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029696 |title=Paetongtarn admits she, rest of family concerned about Thaksin's return on Aug 10 |work=[[The Nation Thailand]] |date=26. juli 2023 |access-date=26. juli 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thaksin-faces-12-years-in-prison-upon-his-return-from-exile/ |title=Thaksin faces 12 years in prison upon his return from exile |work=[[Thai PBS]] |date=26. juli 2023 |access-date=27. juli 2023 |language=en}}</ref> Denne udtalelse om Thaksins hjemvenden skulle betragtes i lyset af, at lederen af den progressive bevægelse, [[Thanathorn Juangroongruangkit]] og [[Bhumjaithai Party|Bhumjaithai-partiets]] leder [[Anutin Charnvirakul]], mødtes med den tidligere premierminister i [[Hong Kong]]. Dette gav anledning til spekulationer om, at der er indgået en aftale for Pheu Thai-partiet om, at danne en regering med Bhumjaithai, mens Move Forward Party vil gå ind i oppositionen indtil videre.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/50301/leaders-meeting-in-hong-kong-sparks-speculation-on-government-formation-and-thaksins-return-to-thailand/ |title=Leaders’ Meeting in Hong Kong Sparks Speculation on Government Formation and Thaksin’s Return to Thailand |author=Erich Parpart |work=[[Thai Enquirer]] |date=27. juli 2023 |access-date=27. juli 2023 |language=en}}</ref> Ved sin tilbagevenden vil Thaksin kunne anmode om en kongelig [[benådning]] inden for de første 24 timer efter fængsling, som vil blive foretaget efter hans ankomst og et møde i Højesteret, for at modtage kendelse om sine domme.<ref>{{cite news |url=https://tna.mcot.net/english-news/line-today-english-news-1214185 |title=Appropriate Security, Convenience to Be Provide to Thaksin: Wissanu |work=[[MCOT]] |date=27. juli 2023 |access-date=28. juli 2023 |language=en}}</ref> Thailandsk kongehusekspert og forhenværende [[Reuters]]-korrespondent, [[Andrew MacGregor Marshall]], udtalte, at kong [[Vajiralongkorn]] og Thaksin har indgået en aftale, formidlet af general [[Prawit Wongsuwan|Prawit]], om at benåde Thaksin, hvis han holder Move Forward-partiet ude af magten.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/zenjournalist/posts/pfbid02XCA6PVVF8cHxZpwdahtrFkPYQjBLr8Xy7wazMUnrM39xdgeDyRRUe7EKLKHZF7TWl |title=So it’s confirmed |work=[[Andrew MacGregor Marshall]] via [[Facebook]] |date=28. juli 2023 |access-date=28. juli 2023 |language=en}}</ref> Tidligere tidligere massagesalon-magnat, parlamentsmedlem, [[whistleblower]] og graft-buster (et uformelt udtryk, der bruges om den nationale antikorruptionskommission<ref>{{cite web |url=https://www.bangkokpost.com/learning/meaning/graft-busters |title=GRAFT BUSTERS |work=[[Bangkok Post]] Learning |access-date=28. juli 2023 |language=en}}</ref>), [[Chuwit Kamolvisit]], sagde også, at der blev indgået en superaftale i Hong Kong mellem de facto Pheu Thai-chef Thaksin Shinawatra og nogle politikere, der var rejst dertil for at møde ham. Chuwit tilføjede, at det ikke vil vare længe før Thaksin bliver sat fri efter kongelig benådning, ellers ville superaftalen ikke være indgået.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/07/27/super-deal-worked-out-in-hong-kong-chuwit/ |title=Super Deal Worked Out In Hong Kong: Chuwit |work=[[Thai Newsroom]] |date=27. juli 2023 |access-date=28. juli 2023 |language=en}}</ref> Chuwit tilføjede dog dagen efter, den [[28. juli]], at situationen havde ændret sig, hvorfor Thaksin havde trukket sig fra aftalen og aflyst sin hjemrejse til Thailand.<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/zenjournalist/posts/pfbid024C5tQUEC9u6BNsYeBGMYWWF22Xt9i5bQ7oYXQGnSznZ3h1Vb1CPNMWhri6MBbM31l |title=One thing I have learned after years of covering Thailand: never underestimate Chuwit as a source |work=[[Andrew MacGregor Marshall]] via [[Facebook]] |date=28. juli 2023 |access-date=28. juli 2023 |language=en}}</ref> Paetongtarn benægtede den [[29. juli]] om morgenen Chuwits tilføjelse om, at at aftalen var aflyst fordi "situationen havde ændret sig".<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid0wGQkT4K7cHkU2xf4eqdEB8uK5pmtYQzTwPoUueVmkq8h9UubSyqzrXsLoEABj9JLl |title=Thaksin Shinwatra's daughter and Pheu Thai Party PM candidate Paetongtarn Shinawatra on Saturday morning lashes out at former massage parlour tycoon turned whistle blower Chuwit Kamolvisit |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=29. juli 2023 |access-date=29. juli 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/ThaiEnquirer/posts/pfbid035RHjxd4BrZo25tKYaATfEUXsr1i6b4XYYZ3mQeF72RyWEdgp88zLJQAkc4UArvU6l |title=Highly placed sources close to self exiled former Prime Minister Thaksin Shinawatra say that the plans by Thaksin to return on August 10 remains intact. |work=[[thai Enquirer]] via [[Facebook]] |date=29. juli 2023 |access-date=29. juli 2023 |language=en}}</ref> Den [[4. august]] udsatte Thaksin imidlertid atter sin hjemvenden.<ref name="20230804_TT">{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thaksin-shinawatras-return-to-thailand-delayed-amid-prime-ministerial-vote-postponement |title=Thaksin Shinawatra’s return to Thailand delayed amid prime ministerial vote postponement |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=4. august 2023 |access-date=4. august 2023 |language=en}}</ref> Det demokratiske partis generalsekretær, Chalermchai Sri-on, udtalte til [[Manager Daily|Manager Online]] og avisen [[Naewna]], at han også blev bedt om at flyve til Hong Kong for at føre samtaler med Thaksin, men han sendte i stedet en repræsentant. Forhandlingerne mislykkedes, da kun 16 af Demokraternes parlamentsmedlemmer ville tilslutte sig en koalition med Pheu Thai. Thaksin forlangte, at hvis Demokraterne skulle inkluderes, skulle alle 25 parlamentsmedlemmer deltage.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/07/28/democrats-in-talks-with-thaksin-but-not-part-of-coalition-yet/ |title=Democrats In Talks With Thaksin But Not Part Of Coalition Yet |work=[[Thai Newsroom]] |date=28. juli 2023 |access-date=29. juli 2023 |language=en}}</ref> Bhumjaithai, under de facto partichef [[Newin Chidchob]] (en politiker fra [[Buriram]]-provinsen, tdl. medlem af flere partier, bland andet Thaksins [[Thai Rak Thai]]-parti), meddelte den [[31. juli]], at de bliver en niende koalitionspartner og vil stemme for Srettha Thavisin som premierminister. Med Bhumjaithais 71 stemmer og de øvrige 8 koalitionspartiers 310 stemmer – formanden stemmer ikke – blev der sikret et flertal på 381 mandater, hvor mindst 375 er nødvendige.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/07/31/bhumjaithai-to-join-pheu-thai-led-coalition-partners-and-vote-srettha-for-pm/ |title=Bhumjaithai To Join Pheu Thai-Led Coalition Partners And Vote Srettha For PM |work=[[Thai Newsroom]] |date=31. juli 2023 |access-date=1. august 2023 |language=en}}</ref> Bhumjaithais partileder, Anutin Charnvirakul, forlangte imidlertid, at Pheu Thai først officielt frasagde ændringer i [[majestætsfornærmelse]]sloven og annoncerede præcis, hvilke partier, der skulle være en del af koalitionen.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029894 |title=Anutin demands Pheu Thai denounce plan to amend Article 112, declare new coalition partners first |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. august 2023 |access-date=2. august 2023 |language=en}}</ref> Den [[2. august]] forlangte Pheu Thai at Move Forward forlod koalitionen, uden at partiet fik mulighed for, at genoverveje dets forslag om ændringer af majestætsfornærmelsesloven. Pheu Thai havde til hensigt om at trække sig fra begge [[Memorandum|aftalememorandums]], underskrevet af otte-parti koalitionen. Move Forward Party undskyldte over for deres tilhængerne, at de ikke kunne danne regering.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029896 |title=Move Forward Party apologises to supporters for being unable to form government |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. august 2023 |access-date=2. august 2023 |language=en}}</ref> Pheu Thai fastholdt, at selvom de havde droppet Move Forward, ville de opretholde de politikker, som begge partier delte. Heriblandt at udarbejde en ny forfatning, at fremme [[ægteskab]] mellem samme køn, reformere [[militær]]et og afvikle [[monopol]]er, især i alkoholindustrien. Move Forward blev fritstillet i forhold til, at støtte Srettha i den kommende premierminister-afstemning.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/politics/40029892 |title=Pheu Thai leader explains why Move Forward was dropped like a hot potato |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. august 2023 |access-date=2. august 2023 |language=en}}</ref> Den 3. august besluttede Forfatningsdomstolen at udsætte behandlingen af parlamentets afvisning af Pita som premierminister-kandidat til den [[16. august]], men domstolen udstedte ikke ordre om at udsætte næste premierministerafstemning, planlagt til den 4. august.<ref>{{cite news |url=https://tna.mcot.net/english-news-1217112 |title=Constitutional Court Postpones Considering Pita’s Renomination Case |work=[[MCOT]] |date=3. august 2023 |access-date=3. august 2023 |language=en}}</ref> Formanden besluttede efterfølgende, at udsætte afstemningen om ny premierminister til efter rettens afgørelse.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/2023/08/03/selection-of-thailands-new-prime-minister-delayed-again |title=SELECTION OF THAILAND’S NEW PRIME MINISTER DELAYED AGAIN, TO AWAIT COURT DECISION ON ELECTION WINNER |author=[[Associated Press]] |work=[[Khaosod English]] |date=3. august 2023 |access-date=3. august 2023 |language=en}}</ref> Det meddeltes samtidig, at Thaksin forsinkede sin tilbagevenden. Pichit Tamoon, en fremtrædende person i Chiang Mai-[[Kapitel (fællesskab)|kapitlet]] for ''Den Forenede Front for Demokrati mod Diktatur'' (dansk: ''Forenet Front for Demokrati mod Diktatur'', populært kaldt ''[[Gultrøjer og Rødtrøjer|Rødtrøjer]]''), så meddelelsen som en strategi, for at opnå støtte fra sympatisører fra Pheu Thai-fraktionen. Strategien menes at skulle lette hans gnidningsløse tilbagevenden, når der er en regering ledet af hans eget parti.<ref name="20230804_TT" /> Den [[7. august]] afholdtes [[pressemøde]] i Pheu Thai-partiets hovedkvarter sammen med Bhumjaithai. Partierne meddelte, at de sammen bliver kernen i en ny regering med 212 mandater i [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]]. De inviterede flere partier til at slutte sig til deres koalition.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/pheu-thai-and-bhumjaithai-announce-deal-to-form-government/ |title=Pheu Thai and Bhumjaithai announce deal to form government |work=[[Thai PBS]] |date=7. august 2023 |access-date=8. august 2023 |language=en}}</ref> Samtidig forsøgte en gruppe demonstranter at storme Pheu Thai-partiets hovedkvarter i protest over den ny koalition, hvor de anklagede Bhumjaithais leder, fungerende sundhedsminister Anutin Charnvirakul, for at være ansvarlig for 22.933 dødsfald under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]]. Da sikkerhedsvagter holdt demonstranterne tilbage, forsøgte de i stedet at blokkere alle bygningens udgange, for at forhindre de to partiers ledere i at forlade den.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/08/07/protesters-block-pheu-thai-headquarters-leaders-stuck-inside/ |title=Protesters Block Pheu Thai Headquarters, Leaders Stuck Inside |work=[[Thai Newsroom]] |date=7. august 2023 |access-date=8. august 2023 |language=en}}</ref> Bhumjaithai er ikke bare endnu et politisk parti. Det er dannet – og de-facto ledet – af Newin Chidchob, der forrådte Thaksins nydannede parti,[[People's Power Party]] (PPP), efter [[Thailands militærkup 2006|militærkuppet i 2006]]. Dette skridt ansås af mange, som et forræderi mod Thaksin.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/50394/opinion-in-bed-with-the-enemy/ |title=Opinion: In bed with the enemy |author=Arun Saronchai |date=8. august 2023 |access-date=8. august 2023 |language=en}}</ref> Den [[10. august]] meddelte [[Palang Pracharath]], at alle det 40 parlamentsmedlemmer, inklusive [[Prawit Wongsuwan|Prawit]], ville stemme for Srettha.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/08/10/all-40-palang-pracharath-mps-including-prawit-to-vote-srettha-for-pm/ |title=All 40 Palang Pracharath MPs Including Prawit To Vote Srettha For PM |work=[[Thai Newsroom]] |date=10. august 2023 |access-date=11. august 2023 |language=en}}</ref> Anutin forlangte den [[15. august]], at den Pheu Thai-ledede koalition skulle afgøre tildelingen af ministerposter blandt koalitionspartierne, før parlamentets valg af premierminister. Anutin fastholdt, at Bhumjaithai-partiet skulle bevare sine nuværende ministerposter – sundhed og trafik samt turisme og sport – i den ny regeringskoalition, for at stemme for Sretta som premierminister. Koalitionen bestod nu af ni partier, dog ikke Palang Pracharath og [[United Thai Nation]], selvom medlemmer af disse to partier havde udtrykt interesse for at komme med i regeringen.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/cabinet-portfolio-allocation-before-selection-of-pm-anutin/ |title=Cabinet portfolio allocation before selection of PM – Anutin |work=[[Thai PBS]] |date=15. august 2023 |access-date=15. august 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/08/16/voting-for-next-prime-minister-to-go-ahead-general-prawit-wongsuwan-expected/ |title=Voting for next PM to go ahead with growing turmoil likely to end with General Prawit as PM |author=Joseph O' Connor |work=[[Thai Examiner]] |date=16. august 2023 |access-date=17. august 2023 |language=en}}</ref> Den ny koalition består af 14 partier med i alt 317 sæder i det 500-pladser store Repræsentanternes Hus:<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/14-parties-coalesce-to-form-new-thai-government/ |title=14 parties coalesce to form new Thai government |work=[[Thai PBS]] |date=21. august 2023 |access-date=21. august 2023 |language=en }}{{Dødt link|date=november 2023 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> # [[Pheu Thai Party|Pheu Thai]], 141 sæder # [[Bhumjaithai Party|Bhumjaithai]], 71 sæder # [[Palang Pracharath]], 40 sæder # [[United Thai Nation]], 36 sæder # Chartthaipattana, 10 sæder # Prachachat, 9 sæder # Pheu Thai Ruam Palang, 2 sæder # Chart Pattana Kla, 2 sæder # Thai Liberal (Seri Ruam Thai), 1 sæde # Plung Sungkom Mai, 1 sæde # Thongthee Thai, 1 sæde # New Democracy, 1 sæde # Mai (New/Ny), sæde # Kru Thai Pheu Prachachon (Thai Teachers for the People/Thailandske lærere for folket), 1 sæde En [[meningsmåling]] viste, at 47.71 procent var stærkt uenige i og 16.79 procent uenige i, at Pheu Thai dannede regerings med de to militærjuntapartier Palang Pracharath (ledet general [[Prawit Wongsuwan]]) og United Thai Nation (ledet af general og fungerende premierminister [[Prayut Chan-o-cha]]), mens 19.47 procent stærkt støttede koalition med juntapartierne og 15.11 procent støttede den.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/poll-respondents-disagree-with-pheu-thais-government-of-reconciliation/ |title=Poll respondents disagree with Pheu Thai’s “government of reconciliation” |work=[[Thai PBS]] |date=20. august 2023 |access-date=21. august 2023 |language=en}}</ref> === Shinawatra og forholdet til Cambodja === Gode [[diplomati]]ske forbindelser mellem [[Thailand]] og [[Cambodja]] kan bane vej for genoptagelsen af fælles udvikling af naturgasressourcer i [[Thailandbugten]], der vurderes at være mere end 1 billion [[baht]] (cirka 200 milliarder [[DKK|kroner]]) værd. Thailand og Cambodja underskrev et aftalememorandum om områderne med deres overlappende maritime krav på [[Kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]] i [[juni]] [[2001]], da [[Thaksin Shinawatra]] var premierminister. Samtalerne forblev uafsluttede grundet lokale uroligheder i Thailand og militærkup i både [[Thailands militærkup 2006|2006]] og [[Thailands militærkup 2014|2014]]. Det lykkedes ikke [[Prayut Chan-o-cha]]s regering, som tog magten efter at have væltet [[Yingluck Shinawatra]] ved kuppet i 2014, at overbevise Cambodja om, at vende tilbage til forhandlingsbordet.<ref name="20230810-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/is-thaksin-sending-a-message-back-home-by-visiting-cambodia/ |title=Is Thaksin sending a message back home by visiting Cambodia? |work=[[Thai PBS]] |date=10. august 2023 |access-date=11. august 2023 |language=en}}</ref> Cambodjas premierminister, [[Hun Sen]], udnævnte Thaksin til sin økonomiske rådgiver i [[2009]], mens den thailandske regering under premierminister [[Abhisit Vejjajiva]] søgte ham udleveret i forbindelse med korruptionssager. Forholdet mellem de to regeringer forværredes yderligere, da grænsespændingerne steg over [[Preah Viheartemplet|Preah Vihear-templet]], da det blev indskrevet som [[UNESCO]]-[[UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)|verdensarvsarv]].<ref name="20230810-PBS" /> Den [[5. august]] dukkede både Thaksin og Yingluck op i [[Phnom Penh]] til Hun Sens fødselsdagsfest. Politiske eksperter sagde, at besøget ikke kun var personligt, men også et klart budskab til etablering af ny regering i [[Bangkok]]. Besøget var et bevis på, at den tidligere premierminister bevarede sin karisma og indflydelse i nabolandet og et klart budskab til den thailandske elite om, at [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiet]] ville være i stand til at styre forbindelserne med Cambodja gnidningsløst og meget bedre end det progressive [[Move Forward Party]]. Hun Sen havde tidligere kritiseret Move Forward flere gange, før ottepartikoalitionen forsøgte at indsætte [[Pita Limjaroenrat|Pita]] som premierminister. Kort efter valget den 14. maj havde Hun Sen tilmed spredt misinformation om, at Move Forward Party havde en politik om, at sende tusindvis af cambodjanske [[gæstearbejder]]e ud af Thailand.<ref name="20230810-PBS" /> Den [[22. august]] – datoen for parlamentets valg af ny premierminister – vendte Thaksin om morgenen tilbage til Thailand. Fra [[Bangkok]]s [[Don Muaeng-lufthavn]] blev han ført til Højesteret, hvor det blev bekendtgjort, at han skal afsone otte års fængsel, for tre tidligere afsagte domme.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/ekspremierminister-vender-hjem-til-thailand-efter-15-aars-eksil |title=Ekspremierminister vender hjem til Thailand efter 15 års eksil |author=Ida Meesenburg |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/2023/08/22/thaksin-returns-from-exile-as-party-seeks-to-form-new-government/ |title=DIVISIVE THAI EX-PRIME MINISTER THAKSIN RETURNS FROM EXILE AS PARTY SEEKS TO FORM NEW GOVERNMENT |author=[[Associated Press]] |work=[[Khaosod English]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023 |language=en}}</ref> Om eftermiddagen kom det frem, at indsatte Thaksin Shinwatra lider af mange helbredstilstande, herunder [[Akut koronart syndrom|Akut koronarsyndrom (AKS)]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid02ytfLXsz1C5dt3sST8D1FmHLhtAXXcmwGrEToeLaAPs9LSKsBtWwiWfdgqzLwmTrfl |title=BREAKING |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023 |language=en}}</ref> Natten til den [[23. august]] blev Thaksin overført fra fængslet til politihospitalet på grund af hjerteproblemer.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/08/23/thaksin-moved-to-police-hospital-suite-in-the-middle-of-the-night/ |title=Thaksin Moved To Police Hospital Suite In The Middle Of The Night |work=[[Thai Newsroon]] |date=23. august 2023 |access-date=23. august 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thaksin-taken-to-police-hospital-for-heart-treatment/ |title=Thaksin taken to Police Hospital for heart treatment |work=[[Thai PBS]] |date=23. august 2023 |access-date=23. august 2023 |language=en}}</ref> Thaksin søgte straks [[Vajiralongkorn|kongelig]] [[benådning]] og fik få dage senere, sin fængselsstraf nedsat fra otte år til et år.<ref name="20230901-BBC">{{cite news |url=https://www.bbc.com/news/world-asia-66679570 |title=Thaksin: Former Thai PM's prison sentence reduced to a year |author=Nicholas Yong |author2=Jonathan Head |work=[[BBC]] |date=1. september 2023 |access-date=3. september 2023 |language=en}}</ref> De nyudnævnte premierministre, [[Srettha Thavisin|Srettha]] og cambodjanske [[Hun Manet]], lovede ifølge Khmer Times, at arbejde sammen og styrke de bilaterale relationer.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/new-pms-of-thailand-and-cambodia-vow-to-work-together/ |title=New PMs of Thailand and Cambodia vow to work together |work=[[Thai PBS]] |date=24. august 2023 |access-date=23. august 2023 |language=en}}</ref> === 3. afstemning === Forfatningsdomstolen afviste enstemmigt den [[16. august]] behandling af [[Ombudsmand]]ens andragende om en afgørelse om forfatningsmæssigheden af parlamentets beslutning om, at afvise genudnævnelsen af [[Move Forward Party|Move Forward-prtiets]] premierminister-kandidat [[Pita Limjaroenrat]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/urgent-charter-court-rejects-to-consider-rejection-of-pitas-renomination-as-pm/ |title=Charter Court refuses to consider rejection of Pita’s renomination as PM |work=[[Thai PBS]] |date=16. august 2023 |access-date=17. august 2023 |language=en}}</ref> Formanden for [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]], Wan Muhamad Noor Matha, fastsatte den [[22. august]] for 3. afstemning om ny premierminister.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/august-22nd-set-for-next-vote-on-a-new-prime-minister-for-thailand/ |title=August 22nd set for next vote on a new prime minister |work=[[Thai PBS]] |date=16. august 2023 |access-date=17. august 2023 |language=en}}</ref> [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiets]] kandidat, 60-årige [[Srettha Thavisin]] blev af parlamentet valgt som [[Thailand]]s 30. premierminister, med 482 stemmer for, 165 imod og 81, der undlod at stemme.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/2023/08/22/who-is-srettha-thavisin-thailand-30th-prime-minister/ |title=WHO IS SRETTHA THAVISIN, THAILAND’S 30TH PRIME MINISTER? |work=[[Khaosod English]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023 |language=en}}</ref> Mange af de [[senator]]er, der stemte på Srettha, var udpeget af [[Thailands militærkup 2014|post-kup-juntaen]] ledet af afgående premierminister, general [[Prayut Chan-o-cha]].<ref name="20230825-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/srettha-thavisin-connections-career-and-criticism-of-thailands-new-prime-minister/ |title=Srettha Thavisin: Connections, career, and criticism of Thailand’s new prime minister |work=[[Thai PBS]] |date=25. august 2023 |access-date=25. august 2023 |language=en}}</ref> == Regeringsdannelse == Premierminister Srettha modtog kongelig godkendelse den [[23. august]], til at danne ny [[regering]] på 35 medlemmer, heraf 16 ministre fra hans eget [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-parti]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2023/08/23/srettha-endorsed-as-30th-prime-minister-by-king/ |title=Srettha Royally endorsed after being elected as Prime Minister and now moves to form a cabinet |author=Joseph O' Connor |date=23. august 2023 |access-date=23. august 2023 |language=en}}</ref> Move Forward blev største [[opposition]]sparti til regeringen.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/move-forward-party-becomes-main-opposition-party/ |title=Move Forward becomes main opposition party |work=[[Thai PBS]] |date=23. august 2023 |access-date=23. august 2023 |language=en}}</ref> Den [[2. september]] godkendte [[Vajiralongkorn|kong Variralankorn]] den ny regering, under ledelse af premierminister [[Srettha Thavisin]], som også vil fungere som finansminister.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/royal-approval-of-thailands-new-cabinet-granted/ |title=Royal approval of Thailand’s new Cabinet granted |work=[[Thai PBS]] |date=2. september 2023 |access-date=3. september 2023 |language=en}}</ref> * Vice premierministre: [[Phumtham Wechayachai]], også handelsminister; [[Parnpree Bahiddha-Nukara]], også udenrigsminister; [[Somsak Thepsuthin]]; [[Anutin Charnvirakul]], også indenrigsminister; [[Pirapan Salirathavibhaga]], også energiminister; [[Patcharawat Wongsuwan]], også minister for naturressourcer og miljø. * Premierministerens kontominister: [[Puangpetch Chunlaiad]] * Justitsminister: [[Thawee Sodsong]] * Handelsinister: [[Phumtham Wechayachai]] * Vicehandelsminister: [[Napintorn Srisunpang]] * Forsvarsminister: [[Sutin Klungsang]] * Sundhedsministerinister: [[Cholnan Srikaew]] * Videsundhedsminister: [[Santi Promphat]] * Udenrigsminister: [[Parnpree Bahiddha-Nukara]] * Viceudenrigsminister: [[Jakkapong Sangmanee]] * Energiminister: [[Pirapan Salirathavibhaga]] * Finansminister: [[Srettha Thavisin]] * Vicehandelsministre: [[Julapun Amornvivat]] og [[Krisana Jinavijarana]] * Minister for turisme og sport: [[Sudawan Wangsuphakijkosol]] * Minister for social udvikling og menneskelig sikkerhed: [[Varawut Silpa-archa]] * Minister for videregående uddannelse, videnskab, forskning og innovation: [[Supamas Isarabhakdi]] * Landbrugsminister: [[Thammanat Prompao]] * Vicelandbrugsministre: [[Anucha Nakasai]] og [[Chaiya Promma]] * Transportminister: [[Suriya Juangroongruangkit]] * Vicetransportministre: [[Surapong Piyachote]] og [[Manaporn Charoensri]] * Minister for digital økonomi og samfund: [[Prasert Jantararuangtong]] * Minister for naturressourcer og miljø: [[Patcharawat Wongsuwan]] * Indenrigsminister: [[Anutin Charnvirakul]] * viceindenrigsministre: [[Songsak Thongsri]], [[Chada Thaised]] og [[Kriang Kaltinan]] * Arbejdsminister: [[Phiphat Ratchakitprakarn]] * Kulturminister: [[Sermsak Pongpanich]] * Undervisningsminister: [[Permpoon Chidchob]] * Viveundervisningsminister: [[Surasak Phancharoenworakul]] * Industriminister: [[Pimpatra Wichaikul]] == Kritik == Politiske kommentatorer kritiserede [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiet]] for, at det efter at have kæmpet mod deres ærkefjender i næsten to årtier og nu pludselig sluttede sig til dem, "på den store scene i det politiske teater".<ref name="20230825-TE">{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/50506/opinion-dear-pheu-thai-please-stop-your-pantomime/ |title=Opinion: Dear Pheu Thai, please stop your pantomime |author=Arun Saronchai |work=[[Thai Enquirer]] |date=25. august 2023 |access-date=28. august 2023 |language=en}}</ref> ''Tror de, at offentligheden er naiv? Pheu Thai insisterer på, at denne alliance var et "nødvendigt valg". Den eneste plausible grund til denne forening var, at lette [[Thaksin Shinawatra]]s tilbagevenden til Thailand. Forventede Pheu Thai virkelig, at befolkningen tror på, at Thaksin bekvemt blev syg i det øjeblik han landede i [[Bangkok]], og dermed undgik en nat i fængsel og i stedet sikrede en hel hospitalsetage? Dette er ikke regeringsførelse, det er et magtgreb af de magtsyge. Pheu Thai har forrådt selve det demokrati, de har hævdet at opretholde i årevis. Kejseren har intet tøj, og den grimme sandhed er der, for alle at se: Under fineren af politisk retorik og teaterforestillinger til vælgerne, ligger intet andet end korruption, uetisk adfærd og umoral. Pheu Thai Party er humbug, fyldt med charlataner.''<ref name="20230825-TE" /> == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Politiske valg i 2023|Thailand 2023]] [[Kategori:Politiske valg i Thailand]] [[Kategori:Begivenheder i 2023]] [[Kategori:Politik i 2023]] 31kxxb3hvpoygie0eur854zw3c39ewv 0 1137464 12349488 12291333 2026-09-05T20:45:27Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:1|0|2 */ 12349488 wikitext text/x-wiki {{Militær konflikt |konflikt = Lejesoldatskrigen |delaf= de [[puniske krige]] |billede= Libyan_Revolt,_shekel,_241-238_BC.jpg |billede_størrelse = 300px |titel = <small>Shekel præget af antikke libyere under Lejesoldatkrigen, som forestiller [[Herakles]] og en løve, med skriften ΛIBYΩN ("libyerne").{{sfn|Carradice|1988 |p=37}} Over løven kunne det fønikiske bogstav M muligvis stå for [[Mathos]], som var en af oprørslederne.{{sfn|Robinson|1956|p=12}}</small> |dato=[[241 f.Kr.|241]] – [[237 f.Kr.]] |sted= Karthagisk territorium (i det nuværende [[Tunesien]]) |territorium= Opportunistiske [[Romerske republik|romere]] annekterer [[Sardinien]] og [[Korsika]] |resultat= Karthagisk sejr |part1= [[Fil:Tanit_Symbol.svg|link=|14px]] [[Karthago]] |fører1={{unbulleted list|[[Hamilkar Barkas]]| [[Hanno den Store]]| [[Gisco (død 239 f.Kr.)|Gisco]]{{Henrettet}}| Hannibal{{Henrettet}}<ref name="Hannibal" group=note /> }} |styrke1 = Ukendt |tab1 = Lav |part2= {{bulleted list|Mytterisoldater |Oprørske afrikanske byer}} |fører2 = {{unbulleted list|[[Spendius]]{{Henrettet}}| [[Mathos]]{{Henrettet}}| [[Autaritus]]{{Henrettet}} }} |styrke2= 90.000 |tab2= Høj }} {{Puniske krige}} '''Lejesoldatskrigen''' ([[241 f.Kr.|241]] – [[237 f.Kr.]]), også kendt som '''Lejesoldaternes krig''' eller den '''Våbenløse Krig''', var et [[mytteri]] af tropper, der var blevet hyret af [[Karthago]] i slutningen af den [[første puniske krig|Første Puniske Krig]] (264{{Ndash}}241 f.Kr.). Mytteriet blev støttet af en opstand fra afrikanske bosættelser, der gjorde oprør mod karthagisk kontrol. Krigen varede fra 241 f.Kr. til slutningen af 238 f.Kr. (eller begyndelsen af 237 f.Kr.), og endte med at Karthago nedkæmpede både mytteriet og den lokale opstand. Krigen begyndte i 241 f.Kr. som en strid om udbetaling af løn til 20.000 udenlandske soldater, der havde kæmpet for Karthago på [[Sicilien]] under den Første Puniske Krig. Da et kompromis syntes at være indgået, brød hæren ud i fuldskala mytteri under ledelse af [[Spendius]] og [[Mathos]]. 70.000 afrikanere fra de områder Karthago kontrollerede strømmede til for at slutte sig til mytteriet og bragte forsyninger og finansiering med sig. Krigstrætte Karthago klarede sig dårligt i krigens begyndelse – især under [[Hanno den Store|Hannos]] generalskab. [[Hamilkar Barkas]], en veteran fra kampagnerne på Sicilien under den Første Puniske Krig (og far til [[Hannibal|Hannibal Barkas]]), fik delvist givet kommandoen over hæren i 240 f.Kr. og fik endeligt givet den øverste kommando i 239 f.Kr. Han ledte succesfuldt den karthagiske hær og demonstrerede indledningsvis godsind og barmhjertighed i et forsøg på at vinde oprørerne over. For at forhindre dette torturerede Spendius og Autaritus 700 karthagiske fanger til døde (inklusive [[Gisco (død 239 f.Kr.)|Gisco]]) i 240 f.Kr., hvorefter krigen blev ført med stor brutalitet på begge sider. I begyndelsen af 237 f.Kr., efter adskillige tilbageslag, blev oprørerne besejret og deres byer bragt tilbage under karthagisk kontrol. En ekspedition var blev forberedt til at genbesætte [[Sardinien]], hvor mytterisoldater havde slagtet alle karthagere. [[Romerske republik|Rom]] erklærede dog, at dette ville være en krigshandling, hvorefter de besatte både Sardinien og [[Korsika]] – i strid med den nylige fredsaftale, der var blevet indgået i forbindelse med afslutningen af den Første Puniske Krig. Dette er blevet betragtet som den største enkeltårsag til, at der udbrød krig mellem Karthago og Rom igen i 218 f.Kr. (den [[Anden Puniske Krig]]). == Primære kilder == [[Fil:Stele_des_Polybios.jpg|alt=|thumb|{{Center|[[Polybius]]{{snd}}"en bemærkelsesværdig velinformeret, arbejdsom og indsigtsfuld historiker"{{sfn|Champion|2015|p=102}}}}|321x321px]] Hovedkilden til næsten alle aspekter af de [[puniske krige]]{{#tag:ref|Termen ''punisk'' kommer fra det latinske ord {{lang|la|Punicus}} (eller {{lang|la|Poenicus}}), som betyder "Karthagos historie", og er en reference til karthagernes [[Fønikien|fønesiske]] herkomst.{{sfn|Jones|Sidwell|2003|p=16}}|group=note}} er historikeren [[Polyb]]ius ( {{Cirka|200}} – {{Cirka|118&nbsp;BC}} ), en [[Oldtidens Grækenland|græker]] sendt til [[Rom]] i 167 f.Kr. som gidsel.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=20}}{{Sfn|Tipps|1985|p=432}} Hans værker inkluderer en nu tabt manual om militær taktik,{{Sfn|Shutt|1938|p=53}} men han er i dag mest kendt for ''Historierne'' ([[Engelsk (sprog)|engelsk]]:''The Histories''), skrevet engang efter 146 f.Kr., eller omkring et århundrede efter lejesoldatskrigen.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=20}}{{Sfn|Walbank|1990|pp=11–12}} Polybius' værk anses generelt for objektivt og stort set neutralt i forhold til karthagiske og romerske synspunkter.{{Sfn|Lazenby|1996|pp=x–xi}}{{Sfn|Hau|2016|pp=23–24}} Karthagiske skriftlige kilder blev ødelagt sammen med deres hovedstad, [[Karthago|Kartago]], i 146 f.Kr. og Polybius' beretning om lejesoldatskrigen er derfor baseret på flere – i dag forsvundne/mistet – [[Græsk (sprog)|græske]] og latinske kilder.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=23}} Polybius var en analytisk historiker og interviewede så vidt muligt personligt deltagere i de begivenheder, som han skrev om.{{Sfn|Shutt|1938|p=55}}{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=21}} Han var med i [[Publius Cornelius Scipio Aemilianus|Scipio Aemilianus]] ' stab, da førstnævnte ledte en romersk hær under den [[tredje puniske krig]] på et felttog gennem mange af de steder, hvor lejesoldatskrigen også havde fundet sted.{{Sfn|Champion|2015|pp=108–109}} Kun en del af den første bog af de i alt 40, der udgør ''Historierne,'' omhandler lejesoldatskrigen.{{Sfn|Goldsworthy|2006|pp=20–21}} Nøjagtigheden af Polybius' beretning har været meget omdiskuteret i løbet af de sidste 150 år, men den moderne konsensus er generelt at acceptere denne kilde. Detaljerne om lejesoldatskrigen i moderne kilder er næsten udelukkende baseret på fortolkningerne fra Polybius' beretning.{{Sfn|Goldsworthy|2006|pp=20–21}}{{Sfn|Lazenby|1996|pp=x–xi, 82–84}}{{Sfn|Tipps|1985|pp=432–433}} Den moderne historiker Andrew Curry mener, at "Polybius viser sig at [være] ret pålidelig";{{Sfn|Curry|2012|p=34}} mens Craige Champion beskriver ham som "en bemærkelsesværdig velinformeret, flittig og indsigtsfuld historiker".{{Sfn|Champion|2015|p=102}} Andre, senere, historier om krigen eksisterer, men i fragmentarisk eller sammenfattende form.{{Sfn|Tipps|1985|p=432}}{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=22}} Moderne historikere tager også [[Diodor|Diodorus Siculus]] og [[Dio Cassius]]' senere historier i betragtning, selvom klassicisten Adrian Goldsworthy har udtalt, at "Polybius' beretning normalt er at foretrække, når den adskiller sig fra nogen af vores andre beretninger".{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=21}}{{#tag:ref|Andre kilder end Polybius diskuteres af Bernard Mineo i "''Principal Literary Sources for the Punic Wars (apart from Polybius)''".{{sfn|Mineo|2015|pp=111–127}}|group=note}} Andre kilder omfatter inskriptioner, mønter og arkæologiske beviser.{{Sfn|Goldsworthy|2006|pp=23, 98}} == Baggrund == [[Fil:Carthage,_gold_half_shekel,_241-238_BC.jpg|thumb|En halv sekel af Karthago. Det er formentlig den mønt, der nævnes af Polybius, der fortæller, at [[Hamilkar Barkas|Hamilkars]] lejesoldater fik en guldmønt som første betaling, da de vendte tilbage fra [[Sicilien]] i 241 f.Kr. {{Sfn|Carradice|1988|p=49}}]] Den [[Første Puniske Krig]] blev udkæmpet mellem [[Karthago]] og [[Romerske republik|Rom]] – de to stormagter i det vestlige [[Middelhavet|Middelhav]] i det 3. århundrede f.Kr. – og varede i 23 år, fra 264 til 241 f.Kr. Rom eksisterer stadig som nutidens Italiens hovedstad, mens Kartago blev raseret af Rom i forbindelse med den [[Tredje Puniske Krig]]; dens ruiner ligger 16 km øst for det moderne [[Tunis]] på den nordafrikanske kyst. De to magter kæmpede om overherredømmet over primært middelhavsøen [[Sicilien]] og dens omkringliggende farvande men også om [[Nordafrika]].{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=82}} Det var den længste sammenhængende konflikt og repræsenterer [[antikken]]s største søkrig. Efter enorme materiel- og menneskelige tab på begge sider blev karthagerne besejret.{{Sfn|Lazenby|1996|p=157}}{{Sfn|Bagnall|1999|p=97}} Det karthagiske senat beordrede kommandøren for sine styrker på Sicilien, [[Hamilkar Barkas]], til at forhandle en fredsaftale; han delegerede dette til sin stedfortræder [[Gisco (død 239 f.Kr.)|Gisco]].{{Sfn|Lazenby|1996|p=157}}{{Sfn|Bagnall|1999|p=97}}{{Sfn|Hoyos|2015|p=206}} Lutatius-traktaten blev underskrevet og bragte den Første Puniske Krig til sin afslutning. I henhold til traktatens betingelser skulle Karthago evakuere sig fra Sicilien, udleverede alle fanger taget under krigen og betalte en [[krigsskadeerstatning]] på 3.200 [[Talent (måleenhed)|talenter]]{{#tag:ref|3.200 [[Talent (måleenhed)|talenter]] var cirka 82.000 kg sølv.{{sfn|Lazenby|1996|p=158}}|group=note}}{{Spaced ndash}}1.000 talenter af dette skulle betales straks, mens resten skulle betales over ti år.{{Sfn|Miles|2011|p=196}} Mens krigen med Rom udspillede sig, ledte den karthagiske general Hanno – som var en af flere karthagiske Hanno'er kendt som "den store" – en række krigskampagner, som i høj grad øgede det område af Afrika, som Karthago kontrollerede. Han udvidede Karthagos kontrol til Theveste (moderne Tébessa, [[Algeriet]]) 300 km sydvest for dets hovedstad.{{Sfn|Bagnall|1999|p=99}}{{Sfn|Hoyos|2015|p=205}} Hanno var hård til at presse skatter ud af det nyligt erobrede område for på denne måde at betale for både krigen med Rom og hans felttog.{{Sfn|Hoyos|2015|p=205}} Halvdelen af al landbrugsproduktion blev taget som krigsskat, og den tidligere skat fra byer blev fordoblet. Disse krav blev hårdt håndhævet, hvilket forårsagede ekstreme vanskeligheder og dårligere levevilkår i mange områder.{{Sfn|Bagnall|1999|p=114}}{{Sfn|Eckstein|2017|p=6}} [[Fil:Troupes_carthaginoises_Arverniales_2012.JPG|alt=|left|thumb|{{Center|Moderne genskabelser af karthagiske soldater og en krigselefant fra 2012.}}]] Karthagiske hære var næsten altid sammensat af udlændinge; borgere tjente kun i hæren, hvis der var en direkte trussel mod byen Karthago. Størstedelen af disse udlændinge var fra Nordafrika.{{Sfn|Scullard|2006|p=567}} De antikke libyere sørgede for infanteri udstyret med store skjolde, hjelme, korte sværd og lange [[Spyd|stødspyd]]; samt stødkavaleri, der bar spyd. Begge disse enheder blev kendt for deres disciplin og udholdenhed. Numidianerne sørgede for let kavaleri, der kastede spyd på afstand og undgik nærkamp, samt spydbevæbnede infanteri.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=32}}{{Sfn|Koon|2015|p=80}} Både [[Spanien]] og [[Gallien]] stillede med erfarent infanteri; tropper, der ville angribe voldsomt, men som havde ry for at [[desertere]], hvis kampen blev langvarig{{#tag:ref|Spanierne anvendte et tungt kastespyd, som romerne senere også ville anvende (kendt som ''[[pilum]]'').{{sfn|Goldsworthy|2006|p=32}}|group=note}}.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=32}}{{Sfn|Bagnall|1999|p=9}} Det libyske infanteri og borgermiliter, når de var til stede, ville kæmpe i en tætpakket formation kendt som en [[falanks]].{{Sfn|Koon|2015|p=80}} To tusinde mænd med [[Slynge (våben)|slyngler]] blev rekrutteret fra [[De Baleariske Øer]].{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=32}}{{Sfn|Bagnall|1999|p=8}} Sicilianere og italienere havde også sluttet sig til dem under krigen.{{Sfn|Hoyos|2015|p=207}} Karthagerne brugte ofte [[krigselefant]]er ; Nordafrika havde oprindelige [[Afrikansk skovelefant|afrikanske skovelefanter]] på det tidspunkt.{{Sfn|Bagnall|1999|p=9}} Romerske kilder omtaler disse fremmedkrigere nedsættende som "lejesoldater", men Goldsworthy beskriver dette som "en grov overforenkling".{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=33}} De tjente under en række forskellige arrangementer og aftaler. For eksempel var nogle regulære tropper fra allierede byer eller kongeriger udstationeret i Karthago som en del af formelle aftaler.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=33}} === Mytteri === [[Hamilkar Barkas|Hamilkar]] forlod i raseri Sicilien, efter han havde modtaget ordre om at slutte fred med romerne. Han var overbevist om at overgivelsen var unødvendig. Evakueringen af den karthagiske hær på 20.000 mand fra Sicilien blev overladt i hænderne på [[Gisco (død 239 f.Kr.)|Gisco]]. Da Gisco ikke ønskede, at de nyligt ledige lejesoldater skulle forene sig om eventuelle egne mål, opdelte Gisco hæren i små delinger baseret på soldaternes oprindelsesregioner. Han sendte disse tilbage til Karthago én ad gangen. Han forventede, at de omgående ville få udbetalt de flere års løn, som Karthago skyldte dem, og efterfølgende ville skynde sig hjem.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=133}} De karthagiske myndigheder besluttede dog i stedet at afvente, indtil alle tropperne var ankommet, og først herefter forsøge at forhandle en løsning med lavere lønningssatser. I mellemtiden, i takt med at hver gruppe ankom, blev disse indkvarteret i byen Karthago, hvor civilisationens fordele blev værdsat fuldt ud – efter soldaterne havde udlevet op til otte års belejring på Sicilien. Denne "tumultariske løssluppenhed" alarmerede byens myndigheder så meget, at de – inden alle de 20.000 tropper var ankommet – blev flyttet til Sicca Veneria (moderne [[El Kef]]), 180 km væk, til trods for at meget af deres restance skulle betales, før de ville gå.{{Sfn|Bagnall|1999|p=112}} Befriet for deres lange periode med militær disciplin og uden noget at gøre, beklagede mændene sig indbyrdes og modsatte sig alle forsøg, fra karthagerne side, på at betale dem mindre end det fulde beløb, som karthagerne skyldte dem. Alle 20.000 tropper marcherede efterfølgende til Tunis, 16 km fra Karthago, efter at de var blev frustreret med de karthagiske forhandleres forsøg på at betale dem mindre end fulde beløb. Dette afstedkom, at senatet i Karthago gik i panik og indvilligede i at betale det fulde beløb. Tropper reagerede på dette ved at kræve endnu mere. Gisco, som havde et godt ry hos hæren, blev hentet til Karthago fra Sicilien i slutningen af 241 f.Kr. og blev sendt til troppernes lejr med penge nok til at betale det meste af det, som Karthago skyldte dem. Han begyndte at udbetale dette med løfter om, at saldoen ville blive betalt, så snart den kunne hæves. Utilfredsheden så ud til at være aftaget, da disciplinen af en eller anden ukendt årsag brød sammen. Flere soldater insisterede på, at ingen aftale med Karthago var acceptabel, hvorefter et optøj udbrød, hvor modstandere blev stenet til døde. Gisco og hans stab blev taget til fange, og hans penge blev beslaglagt. [[Spendius]], en romersk slave som var flygtet og stod over for døden ved tortur, hvis han blev genfanget, og [[Mathos]], en [[berber]], der var utilfreds med Hannos synspunkt om skatteforhøjelse fra Karthagos afrikanske besiddelser, blev udnævnt som generaler. Nyheden om en dannet, erfaren, anti-karthaginsk hær i hjertet af dets territorium spredte sig hurtigt, og mange byer rejste sig i oprør. Proviant, penge og forstærkninger strømmede ind. I henhold til Polybius tilsluttede yderligere 70.000 mand sig mytteriet.{{Sfn|Bagnall|1999|pp=112–114}}{{Sfn|Goldsworthy|2006|pp=133–134}}{{Sfn|Hoyos|2000|p=371}} Oprørsmønter fra denne periode læste 'fra libyerne', hvilket indikerer, at de mytteriske tropper blev hyret af de libyske byer. Således kan de oprørske libyere være blevet ledet af [[Zarzas]].{{Sfn|Lendering|2022|p=124}}{{Sfn|Hoyos|2007|p=198}}{{Sfn|Rawlings|2017|p=169}} Andre mønter præget af oprørerne blev indgraveret med de puniske bogstaver "A, M eller Z", hvilket historikeren Louis Rawlings formoder kan forklares med, at disse bogstaver stod for oprørernes hovedledere: [[Autaritus]], [[Mathos]] og Zarzas.{{Sfn|Rawlings|2017|p=169}} Lønstriden var blevet et fuldskalaoprør, som truede Karthagos eksistens som stat.{{Sfn|Scullard|2006|p=567}}{{Sfn|Miles|2011|p=204}} == Krigen == === Hanno === [[Fil:Utica240.PNG|alt=A map showing the major movements of both sides during the Battle of Utica|thumb|Slaget ved Utica]] [[Hanno den Store|Hanno]] tog som chef for Karthagos afrikanske hær kommandoen.{{Sfn|Hoyos|2015|p=207}} De fleste af afrikanerne i hans styrke forblev loyale, da de var vant til at bekrige og handle mod deres medafrikanere. Hans ikke-afrikanske styrker var forblevet indkvarteret i Karthago, da Siciliens hær blev fordrevet, og forblev også loyale overfor ham. De få tropper, der stadig var på Sicilien, blev betalt og udstationeret med Hanno. Der blev ligeledes rejst penge til at hyre friske tropper. Et ukendt antal karthagiske borgere blev ligeledes hvervet ind i Hannos hær.{{Sfn|Hoyos|2007|p=88}} Inden Hanno havde samet denne styrke, havde oprørerne allerede [[Blokade (militær)|blokeret]] [[Utica (Tunesien)|Utica]] og Hippo (moderne [[Bizerte]]).{{Sfn|Warmington|1993|p=188}} I begyndelsen af 240 f.Kr. drog Hanno afsted med sin hær for at frigøre Utica for dens belejring.{{Sfn|Hoyos|2000|p=373}} Han havde 100 elefanter og [[belejringsvåben]] med sig{{#tag:ref|Militærhistorikeren Nigel Bagnall stiller spørgsmålstegn ved nytteværdien af belejringsvåbene, da oprørerne ikke holdte nogen byer, der kunne belejres.{{sfn|Bagnall|1999|p=115}}|group=note}}.{{Sfn|Bagnall|1999|pp=114–115}} Hanno stormede oprørernes lejr i forbindelse med slaget ved Utica, og hans elefanter ødelagde belejringen. Hannos hær indtog oprørernes lejr, hvorefter Hanno kunne lade sig triumfere ind gennem byen. Men de kamphærdede veteraner fra den sicilianske hær havde – uden at karthagerne havde forfulgt dem – trukket sig tilbage og omgrupperet i de nærliggende bakker. Karthagerne, der var vant til at kæmpe mod [[milits]]erne i de numidiske byer, fejrede stadig deres sejr, da oprørerne indledte deres modangreb. Karthagerne flygtede med store tab af menneskeliv til følge. De havde mistet store dele af deres forsyninger og belejringsvåben. Den resterende del af året stødte Hanno sammen med oprørsstyrken lejlighedsvis, men lykkes ikke med nedkæmpe denne eller sætte den i ugunstige kampsituationerne. Militærhistorikeren Nigel Bagnall skriver bl.a. om Hannos "inkompetence som feltkommandant".{{Sfn|Eckstein|2017|p=6}}{{Sfn|Bagnall|1999|p=115}} [[Romerske republik|Rom]] nægtede at drage fordel af Karthagos problemer. Det blev således bl.a. gjort forbudt for italienere at handle med oprørerne, mens det blev opfordret at handle med Karthago. 2.743 karthagiske fanger, der stadig var tilbageholdt, blev løsladt uden en løsesum var påkrævet og blev derefter straks indskrevet i Karthagos hær.{{Sfn|Goldsworthy|2006|pp=135–136}}{{Sfn|Lazenby|1996|p=173}} Hiero, kongen af det romerske satellitkongerige [[Siracusa|Syracusa]], fik lov til at forsyne Karthago med de store mængder mad, som det havde brug for, idet det ikke længere var i stand til at fremskaffe dette fra dets bagland.{{Sfn|Lazenby|1996|p=173}}{{Sfn|Scullard|2006|p=568}} I slutningen af 240 f.Kr. (eller begyndelsen af 239 f.Kr.) sluttede de karthagiske garnisoner på [[Sardinien]] sig til mytteriet og dræbte deres officerer og øens guvernør. Karthagerne sendte en styrke for at generobre øen. Da det ankom gjorde dets medlemmer også mytteri og tilsluttede sig de tidligere mytterister og dræbte alle karthagerne på øen. Mytteristerne appellerede derefter til Rom om beskyttelse, hvilket blev afvist.{{Sfn|Goldsworthy|2006|pp=135–136}}{{Sfn|Hoyos|2000|p=376}}{{Sfn|Miles|2011|p=212}} Klassikeren Richard Miles skriver, at "Rom ikke var i stand til at indlede endnu en krig" og ønskede at undgå at få ry for at støtte mytteri oprør.{{Sfn|Miles|2011|pp=209–210}} === Hamilkar === [[Fil:Macar240.PNG|alt=|left|thumb|Slaget ved Bagradas-floden]] I løbet af 240 f.Kr. rejste karthagerne en anden – mindre – styrke på cirka 10.000. Denne styrke omfattede desertører fra oprørerne, 2.000 kavalerister og 70 elefanter. Styrken blev underlagt Hamilkars kommando, som tidligere havde kommanderet de karthagiske styrker på Sicilien i de sidste seks år af den Første Puniske Krig.{{Sfn|Bagnall|1999|p=115}} Oprørerne havde positioneret sig langs [[Medjerda|Bagradas-floden]] med 10.000 mand under [[Spendius]]' kommando. Hamilkar var derpå nødsaget til at krydse floden, hvis han skulle have adgang til åbent land, hvor han kunne manøvrere. Det lykkes at krydse floden, men Spendius blev forstærket af yderligere 15.000 tropper, som var ankommet fra Utica. Oprørshæren på 25.000 rykkede frem for at angribe Hamilkar i slaget ved Bagradas-floden. Hvad der derefter skete er uklart: angiveligt foregav Hamilkar et tilbagetog, hvilket fik oprørerne til at bryde deres rækker i et forsøg på at forfølge karthagerne. Herefter vendte karthagerne sig i god orden og modangreb oprørerne, hvilket afstedkom at oprørerne mistede 8.000 mand.{{Sfn|Scullard|2006|p=567}}{{Sfn|Miles|2011|p=207}}{{Sfn|Bagnall|1999|pp=115–117}} Hamilkar blev udnævnt til fælles kommandør for den karthagiske hær sammen med Hanno, men der var intet samarbejde mellem de to.{{Sfn|Miles|2011|p=209}} Mens Hanno manøvrerede mod [[Mathos]] mod nord nær Hippo, konfronterede Hamilkar forskellige byer, som havde tilsluttet sig oprørerne. Det lykkes her Hamilkar at få disse byer til igen at sværge troskab til Karthago, som følge af en varierende grad af diplomati og militærmagt. Han blev overskygget af de øverstbefalende oprørsstyrke, som holdt sig på afstand og tog position i ujævnt terræn. Dette gjorde, at Hamilkars kavaleri og elefanter ikke kunne manøvrere ligeså effektivt. Samtidig huserede oprørerne Hamilkars tropper og spejdere.{{Sfn|Bagnall|1999|p=117}}{{Sfn|Miles|2011|pp=207–208}} Sydvest for Utica manøvrerede Hamilkar sine styrker ind i bjergene i et forsøg på at bringe oprørerne i kamp,{{Sfn|Eckstein|2017|p=6}} men han blev omringet. Karthagerne blev kun reddet fra ødelæggelse, da en numidiansk leder, Naravas, som havde tjent med og beundret Hamilkar på Sicilien, valgte at skifte side og bragte 2.000 kavalerister med sig.{{Sfn|Miles|2011|p=208}}{{Sfn|Hoyos|2007|pp=150–152}} Dette viste sig at være katastrofalt for oprørerne, og i det efterfølgende slag mistede de 10.000 tropper mens 4.000 blev tilfangetaget.{{Sfn|Bagnall|1999|p=118}} === Den Våbenløse Krig === [[Fil:Mercenary_War_manoeuvres.svg|alt=A map showing the major movements of both sides during the war|thumb|De primære manøvrer under krigen]] Hamilkar havde siden han forlod Karthago behandlet de oprører, som han havde taget til fange, godt og tilbudt dem at vælge at slutte sig til hans hær eller få fri passage hjem. Han gav det samme tilbud til de 4.000 fanger fra det seneste slag.{{Sfn|Bagnall|1999|p=118}} Oprørslederne opfattede denne generøse behandling som den motiverende faktor for, at Naravas' havde valgt at skifte side. De frygtede, at dette ville være med at opløse deres hær; og de var klar over, at sådanne generøse vilkår ikke ville blive forlænget til dem personligt. For at forhindre dette i at ske og samtidig fjerne enhver velvilje mellem parterne, besluttede Spendius – tilskyndet af af sin medoprørsleder [[Autaritus]] – at torturere 700 karthagiske fanger, inklusive Gisco, til døde.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=118}} De karthagiske fanger fik skåret deres hænder af, blev kastreret, fik deres ben knust og blev smidt i en brønd og begravet levende.{{Sfn|Miles|2011|p=208}}{{Sfn|Eckstein|2017|p=7}} [[Autaritus]] fremhæves af Polybius som en hovedmændene bag denne massakre. Hamilkar gengældte dette ved dræbe sine fanger. Fra dette tidspunkt viste ingen af parterne nogen barmhjertighed, og den usædvanlige grad af voldsomhed i kampene fik Polybius til at betegne det som den "våbenløse krig".{{Sfn|Miles|2011|p=208}}{{Sfn|Eckstein|2017|p=7}} Fremadrettet blev tilfangetaget fanget af karthagerne trampet ihjel af elefanter.{{Sfn|Miles|2011|p=210}}{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=135}} Mellem marts og september 239 f.Kr. dræbte de tidligere loyale byer Utica og Hippo deres karthagiske garnisoner og sluttede sig til oprørerne.{{Sfn|Hoyos|2000|p=374}} Befolkningen i Utica tilbød deres by til romerne, som – i overensstemmelse med deres svar til mytteristerne på Sardinien – afslog.{{Sfn|Miles|2011|pp=209–210}}{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=136}} De oprørere, der tidligere opererede i området, rykkede sydpå og belejrede Karthago.{{Sfn|Hoyos|2000|p=374}} Med en klar overlegenhed med hensyn til kavaleri valgte Hamilkar at angribe oprørernes forsyningslinjer omkring Karthago.{{Sfn|Eckstein|2017|p=7}} I midten af 239 f.Kr. tilsluttede Hanno og hans hær sig Hamilkar, men de to mænd var uenige om den bedste strategi, hvilket afstedkom at de militæroperationer blev lammet. Usædvanligt blev valget af øverste chef sat til afstemning i hæren{{Spaced ndash}}muligvis kun blandt militærledere{{Sfn|Hoyos|2015|p=208}}{{Spaced ndash}}og Hamilkar blev valgt. Hanno forlod efterfølgende hæren.{{Sfn|Hoyos|2000|p=374}}{{Sfn|Bagnall|1999|p=119}} I begyndelsen af 238 f.Kr. tvang manglen af forsyninger oprørerne til at ophæve belejringen af Karthago. De trak sig efterfølgende tilbage til Tunis, hvorfra de opretholdt en mere fjern blokade.{{Sfn|Hoyos|2000|p=376}}{{Sfn|Eckstein|2017|p=7}} Mens [[Mathos]] opretholdt blokaden, ledte Spendius 40.000 mand mod Hamilkar. Som tilfældet havde været i det foregående år, valgte oprørerne at positionere sig i det højere og mere barske terræn og chikanerede den karthagiske hær. Efter en periode med forskellige militære kampagner – hvis detaljer og resultater er uklare i diverse kilder – fangede Hamilkar oprørerne i et pas eller bjergkæde kendt som Saw. Fanget mod/mellem bjerge og med deres forsyninger af mad ophørte, spiste oprørerne først deres heste, dernæst deres fanger og deres slaver i håb om, at Mathos ville drage ud fra Tunis for at komme dem til undsætning. Afslutningvis tvang de omringede oprørere deres ledere til at tale med Hamilkar. Her blev Spendius og hans løjtnanter taget til fange. Oprørerne forsøgte derefter at kæmpe sig ud i slaget ved Saw, hvor de blev massakreret.{{Sfn|Bagnall|1999|pp=121–122}}{{Sfn|Hoyos|2007|pp=146–150}} [[Fil:Illustrations_pour_Salammbô_Poirson_Victor-Armand.jpeg|alt=|left|thumb|Illustration, lavet af franskmanden Victor Armand Poirson i det nittende århundrede, som forestiller [[korsfæstelsen]] af Spendius og hans løjtnanter foran Tunis.]] Hamilkar marcherede efterfølgende mod Tunis og belejrede byen i slutningen af 238 f.Kr. Byen var vanskelig at tilgå fra både øst og vest, så Hamilkar indtog en position mod syd med halvdelen af hæren, mens hans stedfortræder Hannibal{{#tag:ref|Ikke at forveksle med [[Hannibal|Hannibal Barkas]], som var Hamilkars søn og den mest berømte karthagiske hærleder fra den [[anden puniske krig]].|name="Hannibal"|group=note}} indtog en position mod nord med den resterende del af hæren. De oprørsledere, som var blevet taget til fange før slaget ved Saw, blev [[Korsfæstelse|korsfæstet]], så hele byen kunne se det. Mathos beordrede et storstilet natangreb, som overraskede karthagerne, som led mange tab. En af deres lejre blev overløbet, og de mistede mange forsyninger. Derudover blev Hannibal og en delegation på 30 karthagiske aristokrater, der besøgte hæren, taget til fange. De blev tortureret og derefter naglet til de kors, der tidligere var blev brugt til at korsfæste Spendius og hans løjtnanter. Hamilkar opgav efterfølgende belejringen og trak sig tilbage mod nord.{{Sfn|Bagnall|1999|p=122}}{{Sfn|Hoyos|2007|pp=220–223}} Senatet opfordrede til forsoning mellem Hanno og Hamilkar, og de blev enige om at tjene sammen. I mellemtiden havde Mathos og hans hær forladt Tunis og marcherede 160 km sydpå til den velhavende by Leptis Parva, som havde rejst sig mod Karthago tidligere i krigen.{{Sfn|Bagnall|1999|p=122}} Hanno og Hamilkar marcherede efter dem med en hær på i alt ca. 40.000 mand, som omfattede alle karthaginsk borgere i den militærdygtige alder.{{Sfn|Scullard|2006|p=568}} I stedet for at vente på at blive belejret mødte oprørerne karthagerne i åben kamp i midten til slutningen af 238 f.Kr.{{Sfn|Hoyos|2000|p=380}} Ingen detaljer om slaget har overlevet,{{Sfn|Eckstein|2017|p=8}} men de resterende 30.000 oprørere blev udslettet og Mathos taget til fange med få tab for karthagerne.{{Sfn|Scullard|2006|p=568}} Alle andre fanger blev korsfæstet, mens Mathos blev slæbt gennem Karthagos gader og tortureret ihjel af dets indbyggere.{{Sfn|Miles|2011|p=211}} De fleste af de byer, som ikke allerede havde svoret troskab til Karthago, gjorde det nu – med undtagelse af Utica og Hippo, hvis indbyggere frygtede hævn for deres massakre på karthagerne. De forsøgte at holde stand, men Polybius beretter, at de også "hurtigt" overgav sig – sandsynligvis i slutningen af 238 eller meget tidligt i 237 f.Kr.{{Sfn|Hoyos|2000|p=377}} De overgivne byer blev behandlet mildt, selvom de blev underlagt karthagiske guvernører.{{Sfn|Hoyos|2015|p=210}} === Sardinien === Sandsynligvis i 237 f.Kr. rejste de indfødte indbyggere på Sardinien sig og fordrev mytterisoldaterne, som efterfølgende søgte tilflugt i Italien.{{Sfn|Goldsworthy|2006|p=136}} Da krigen i Afrika sluttede, appellerede de igen om romersk hjælp. Denne gang gik romerne med til det og forberedte en ekspedition, som skulle erobre både Sardinien og [[Korsika]].{{Sfn|Lazenby|1996|p=157}} Det er uklart fra kilderne, hvorfor romerne handlede anderledes end tre år tidligere.{{Sfn|Goldsworthy|2006|pp=135–136}}{{Sfn|Hoyos|2015|p=210}} Polybius mente, at denne handling var uforsvarlig.{{Sfn|Scullard|2006|p=569}} Karthago sendte en delegation til Rom, som citerede Lutatius-traktaten og påpegede, at de forberedte deres egen ekspedition, der havde til hensigt at generobre øen (som de havde besiddet i mere end 300 år). Det [[Det romerske Senat|romerske senat]] påpegede kynisk, at de betragtede forberedelsen af denne ekspedition som en krigshandling. Deres fredsbetingelser var afståelsen af Sardinien og Korsika og betalingen af yderligere 1.200 talenter.{{#tag:ref|1.200 [[Talent (måleenhed)|talenter]] svarede ca. til 30.000 kg sølv.{{sfn|Lazenby|1996|p=158}}|group=note}}{{Sfn|Scullard|2006|p=569}}{{Sfn|Miles|2011|pp=209, 212–213}} Svækket af 30 års krig indvilligede Karthago i betingelserne, i stedet for at starte en konflikt med Rom igen.{{Sfn|Lazenby|1996|p=175}} == Efterspil == Romerne krævede en stærk militær tilstedeværelse på Sardinien og Korsika i mindst de efterfølgende syv år, da de kæmpede for at undertrykke de lokale indbyggere. Roms beslaglæggelse af Sardinien og Korsika samt den ekstra godtgørelse gav anledning til vrede i Karthago.{{Sfn|Hoyos|2015|p=211}}{{Sfn|Miles|2011|p=213}} Polybius anså denne handling fra romernes side for at være den største enkeltårsag til den efterfølgende krig, som udbrød nitten år senere ([[Anden Puniske Krig]]).{{Sfn|Lazenby|1996|p=175}} Hamilkar Barkas' rolle i sejren øgede i høj grad Barkas-familiens prestige og magt. Umiddelbart efter krigen førte Hamilkar mange af sine veteraner på en ekspedition for at udvide karthagernes besiddelser i den sydlige del af den [[Iberiske Halvø]]; dette skulle efterfølgende blive en semi-autonomt Barkas-besiddelse. [[Hannibal|Hannibal Barkas]] belejrede i 218 f.Kr. den romersk-beskyttede by [[Sagunto|Saguntum]] i den østlige del af den Iberiske Halvø, hvilket var den begivenhed, der antændte den Anden Puniske Krig.{{Sfn|Collins|1998|p=13}}{{Sfn|Goldsworthy|2006|pp=152–155}} Historikeren Dexter Hoyos skriver, at "den våbensløse krig (...) producerede en fuldstændig og vedvarende ændringer af Karthagos hjemlige formuer og militære orientering".{{Sfn|Hoyos|2015|p=206}} Miles er enig i, at der var "en periode med dybtgående politisk transformation".{{Sfn|Miles|2011|p=214}} Karthago genvandt aldrig kontrollen over sin hær: Generaler blev ved med at blive, ligesom Hamilkar, udnævnt af deres hære; tropperne i Spanien blev reelt Barkas-familiens private hær. Internt overtrumfede udtalelser fra både Barkas-familien og Folkeforsamlingen i stigende grad de gamle og etablerede organer i Senatet og Tribunalet.{{Sfn|Miles|2011|pp=214–216}} == Se også == * ''[[Salammbô]]'' : en roman af [[Gustave Flaubert]], der foregår under krigen == Noter == {{Reflist|30em|group=note}} == Referencer == {{Reflist|20em}} == Litteratur == {{refbegin|30em|indent=yes}} * {{cite book |last=Bagnall |first=Nigel |date=1999 |title=The Punic Wars: Rome, Carthage and the Struggle for the Mediterranean |url={{Google Books|W9u9mCSV4AgC|plainurl=y}} |location=London |publisher=Pimlico |isbn=978-0-7126-6608-4}} * {{Cite journal | volume = 148 | pages =33–52 | last = Carradice | first = Ian A. | title = The Libyan War and Coinage: a New Hoard and the Evidence of Metal Analysis | journal = The Numismatic Chronicle | date = 1988 | jstor = 42668126 }} * {{cite book |editor1-last=Hoyos |editor1-first=Dexter |first=Craige B. |last=Champion |chapter=Polybius and the Punic Wars |date=2015 |orig-year=2011 |title=A Companion to the Punic Wars |url=https://books.google.com/books?id=UzJ3BwAAQBAJ |location=Chichester, West Sussex |publisher=John Wiley |pages=95–110 |isbn=978-1-1190-2550-4 }} * {{cite book|last=Collins|first=Roger|title=Spain: An Oxford Archaeological Guide|url=https://archive.org/details/spainoxfordarcha0000coll|location=Oxford|publisher=Oxford University Press|year=1998|isbn=978-0-19-285300-4}} * {{Cite journal | volume =65 | issue =1 | pages =32–37 | last =Curry | first =Andrew | title =The Weapon That Changed History | url =https://archive.org/details/sim_archaeology_january-february-2012_65_1/page/n33 | journal =Archaeology | date =2012 | jstor =41780760 }} * {{cite book |last= Eckstein |first=Arthur |title= The Encyclopedia of Ancient Battles |chapter= The First Punic War and After, 264-237 BC |date=2017 |pages = 1–14|publisher=Wiley Online Library |doi=10.1002/9781119099000.wbabat0270 |isbn = 978-1405186452 }} * {{cite book|last=Goldsworthy|first=Adrian|author-link=Adrian Goldsworthy|title=The Fall of Carthage: The Punic Wars 265–146 BC|publisher=Phoenix|location=London|year=2006|isbn=978-0-304-36642-2|url=https://books.google.com/books?id=nsnFSQAACAAJ}} * {{cite book |last=Hau |first=Lisa |date=2016 |title=Moral History from Herodotus to Diodorus Siculus |location=Edinburgh |publisher=Edinburgh University Press |isbn=978-1-4744-1107-3 }} * {{Cite journal | volume =143 | issue =3/4 | pages =369–380 |first=Dexter |last=Hoyos |date=2000 | title =Towards a Chronology of the 'Truceless War', 241–237 B.C. | journal =Rheinisches Museum für Philologie | jstor =41234468 }} * {{cite book |first=Dexter |last=Hoyos |date=2007 |title=Truceless War: Carthage's Fight for Survival, 241 to 237 BC |location=Leiden; Boston |publisher=Brill |isbn=978-90-474-2192-4 }} * {{cite book |editor1-last=Hoyos |editor1-first=Dexter |first=Dexter |last=Hoyos |chapter=Carthage in Africa and Spain, 241–218 |date=2015 |orig-year=2011 |title=A Companion to the Punic Wars |url=https://books.google.com/books?id=UzJ3BwAAQBAJ |location=Chichester, West Sussex |publisher=John Wiley |pages= 204–222 |isbn=978-1-1190-2550-4 }} * {{cite book |editor1-last=Naco del Hoyo |editor1-first=Toni |editor2-last=Lopez Sanchez |editor2-first=Fernando |first=Louis |last=Rawlings |chapter=Warlords, Carthage and the Limits of Hegemony |date=2017 |title=War, Warlords, and Interstate Relations in the Ancient Mediterranean |url=https://books.google.com/books?id=0tBCDwAAQBAJ |location=Leiden |publisher=Brill Publishers |pages=151–180 |isbn=978-9004354043 }} * {{cite book|last2=Sidwell|first2=Keith C.|last1=Jones|first1=Peter V.|title=The World of Rome: An Introduction to Roman Culture| location=Cambridge|publisher=Cambridge University Press|orig-year=1998|year=2003|isbn=978-0-521-38600-5|url=https://books.google.com/books?id=YkgTbON-GGUC}} * {{cite book|editor1-last=Hoyos|editor1-first=Dexter|last=Koon |first=Sam|chapter=Phalanx and Legion: the "Face" of Punic War Battle |date=2015 |orig-year=2011|title=A Companion to the Punic Wars|url=https://books.google.com/books?id=UzJ3BwAAQBAJ |location=Chichester, West Sussex|publisher=John Wiley|pages=77–94 |isbn=978-1-1190-2550-4}} * {{cite book|last=Lazenby|first=John|title=The First Punic War: A Military History|location=Stanford, California|publisher=Stanford University Press|year=1996|isbn=978-0-8047-2673-3|url=https://books.google.com/books?id=vtnAOd-s1-YC}} * {{cite book|last=Miles|first=Richard|author-link=Richard Miles (historian)|title=Carthage Must be Destroyed|url=https://archive.org/details/isbn_9780141018096|location=London|publisher=Penguin |year=2011|isbn=978-0-141-01809-6}} * {{cite book |editor1-last=Hoyos |editor1-first=Dexter |first=Bernard |last=Mineo |chapter=Principal Literary Sources for the Punic Wars (apart from Polybius) |date=2015 |orig-year=2011 |title=A Companion to the Punic Wars |url=https://books.google.com/books?id=UzJ3BwAAQBAJ |location=Chichester, West Sussex |publisher=John Wiley |pages= 111–128 |isbn=978-1-1190-2550-4 }} * {{Cite journal | volume = 16 | pages = 9–14 | last = Robinson | first = E. S. G. | title = The Libyan Hoard (1952): Addenda, and the Libyan Coinage in General | journal = The Numismatic Chronicle and Journal of the Royal Numismatic Society | date = 1956 | jstor = 42678379 }} * {{cite book |first=H.H. |last=Scullard |chapter=Carthage and Rome |pages=486–569 |editor1-first= F. W. |editor1-last=Walbank |editor2-first=A. E. |editor2-last=Astin |editor3-first=M. W. |editor3-last=Frederiksen |editor4-first=R. M. |editor4-last=Ogilvie|title=Cambridge Ancient History: Volume 7, Part 2, 2nd Edition| location=Cambridge| publisher=Cambridge University Press|name-list-style=amp |year=2006 |orig-year=1989| isbn= 0-521-23446-8}} * {{Cite journal | volume =8 | issue =22 | pages =50–57 | last =Shutt | first =Rowland | title =Polybius: A Sketch | url =https://archive.org/details/sim_greece-rome_1938-10_8_22/page/50 | journal =Greece & Rome | date =1938 | jstor =642112 | doi =10.1017/S001738350000588X | s2cid =162905667 }} * {{Cite journal | volume = 34 | issue = 4 | pages =432–465 | last = Tipps | first = G.K. | title = The Battle of Ecnomus | journal = Historia: Zeitschrift für Alte Geschichte | date = 1985 | jstor = 4435938 }} * {{cite book |last=Walbank |first=F. W. |date=1990 |title=Polybius |volume =1 |url=https://books.google.com/books?id=z7IpCahC2iMC |location=Berkeley |publisher=University of California Press |isbn= 978-0-520-06981-7 |author-link=F. W. Walbank }} * {{cite book|last=Warmington|first=Brian|title=Carthage|publisher=Barnes & Noble, Inc|year=1993|orig-year=1960|location=New York|isbn=978-1-56619-210-1|url=https://books.google.com/books?id=G0kgaFEBb4EC}} * {{cite book|last=Lendering|first=Jona|title=De Vergeten Oorlog|publisher=Omniboek|location=Utrecht|year=2022|isbn=9789401918640}} {{refend}} == Eksterne links == * [https://www.livius.org/sources/content/appian/appian-the-punic-wars/appian-the-punic-wars-1/#5 Appians opsummering af krigen på Livius.org] * [https://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Polybius/1*.html Oversættelse af Polybius' ''Historierne''] [[Kategori:3. århundrede f.Kr.]] [[Kategori:Puniske krige]] [[Kategori:Kartagos krige]] q81wsgxj27vz9jtwvdsdycstw9y8snl 0 1138933 12349374 11674034 2026-09-05T16:37:06Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349374 wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelhold |wikidata = alle |ingen_wikidata = | holdnavn = | billede = | billede_størrelse = | kode = | hovedkvarter = | grundlagt = | opløst = | sponsor = | sportsdirektør = | kaptajn = | disciplin = | budget = | status = | cykler = | hjemmeside = | sæson = 2022– | holdnavnene = {{nowrap|Tashkent City Women Professional Cycling Team}} | pattern_la1= }} '''Tashkent City Women Professional Cycling Team''' er et professionelt [[cykelhold]] for kvinder, som blev etableret med start fra [[januar]] [[2022]]. Holdet har kontinental licens fra [[Usbekistan]], og er baseret i hovedstaden [[Tasjkent]]. Det er udelukkende støttet og sponsoreret af den usbekiske stat. I 2024 sikrede holdet sig [[wildcard]]s til alle løb på [[UCI Women's World Tour 2024]]. Det skete ved at holdet i 2023 sikrede sig nok UCI-point ved at deltage i og tage alle topplaceringerne ved de nationale elite- og U23-mesterskaber, samt at deltage i mindre løb i Asien.<ref name="cyclingnews 151023">{{Kilde nyheder |title= The surprise wildcard - Uzbekistan team in running for 2024 Tour de France Femmes |first= Dan |last= Challis |url= https://www.cyclingnews.com/features/the-surprise-wildcard-uzbekistan-team-in-running-for-2024-tour-de-france-femmes/ |work = [[Cyclingnews.com]] |date= 15. november 2023 |accessdate=23. januar 2024 | language = en}}</ref><ref name="rouleur.cc">{{Kilde nyheder |title= Tashkent City Women: How a little-known Uzbekistan team have secured themselves a spot at the Tour de France Femmes |first= Rachel |last= Jary |url= https://www.rouleur.cc/blogs/the-rouleur-journal/tashkent-city-women-how-a-little-known-uzbekistan-team-have-secured-themselves-a-spot-at-the-tour-de-france-femmes |publisher= Rouleur.cc |date= 15. december 2023 |accessdate= 23. januar 2024 |language= en |archive-date= 23. januar 2024 |archive-url= https://web.archive.org/web/20240123143228/https://www.rouleur.cc/blogs/the-rouleur-journal/tashkent-city-women-how-a-little-known-uzbekistan-team-have-secured-themselves-a-spot-at-the-tour-de-france-femmes |url-status= dead }}</ref> <!-- == Holdet == === 2024 === {{Cycling race/teamroster| }} --> == Referencer == {{Reflist}} <!-- == Eksterne henvisninger == * {{Official website}} --> [[Kategori:Cykelhold fra Usbekistan]] [[Kategori:Cykelhold for kvinder]] [[Kategori:Etableret i 2022]] rysctzpwq31cw7z0xeyftf9um7nmlx0 0 1139965 12349391 11758382 2026-09-05T17:49:53Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 10 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349391 wikitext text/x-wiki [[Fil:Comic Mural Tintin, Hergé, Brussels (cropped).jpg|thumb|Gavlmaleri i Stoofstraat med en scene fra ''[[Tournesolmysteriet]]'', med [[Tintin (figur)|Tintin]], [[Kaptajn Haddock]] og [[Terry]].]] '''Tegneserieruten i Bruxelles''' ({{lang-fr|Parcours BD de Bruxelles}}, {{lang-nl|Striproute van Brussel}}) er en rute skabt med adskillige [[gavlmaleri]]er med scener fra [[tegneserie]]r, der dækker husmure på forskellige bygninger i den indre del af [[Bruxelles (kommune)|Bryxelles]], samt nabolagene [[Laeken]] og [[Auderghem]]. De store vægmalerier stammer fra forskellige populære [[Fransk-belgiske tegneserier|belgiske tegneserier]] som bl.a. ''[[Tintins oplevelser]]'', ''[[Smølferne]]'', ''[[Lucky Luke]]'', ''[[Vakse Viggo]]'' og ''[[Spirillen]]''. Bruxelles promoverer sig selv som "tegneseriens hovedstad".<ref>{{cite news|last=Herbez |first=Ariel |title=Bruxelles, capitale de la BD |url=http://www.letemps.ch/Page/Uuid/73a8ca52-4c90-11de-8192-71ce8207b7fa |accessdate=15. juni 2013 |newspaper=Le Temps |date=30. maj 2009 |location=Switzerland |language=fr |quote=Plus que jamais, Bruxelles mérite son statut de capitale de la bande dessinée. }}{{dead link|date=januar 2017|bot=medic}}{{cbignore|bot=medic}}</ref> == I det centrale Bruxelles == {| class="wikitable" |- !width=5%| Nr. !width=15%| Vægmaleri !width=10%| Forfatter !width=10%| Dato !width=25%| Kunstner !width=25%| Placering !width=10%| Areal |- | 1 |[[:fr:Victor_Sackville|Victor Sackville]] | [[Francis Carin]] | august 2002 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Marché au Charbon'' / ''Rue des Teinturiers''<br />(''Kolenmarkt'' / ''Verversstraat'') | ± 50 m² |- | 2 |[[:fr:Broussaille_(bande_dessinée)|Broussaille]] | [[Frank Pé]] | september 1999 | Mangnay J.-Y.<br />Oreopoulos G.<br />Pieterhons R.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Marché au Charbon 39'' / ''Rue des Teinturiers''<br />(''Kolenmarkt'' / ''Verversstraat'') | ± 45 m² |- | 3 | ''Le Passage'' | [[François Schuiten]] | juli 1995 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Marché au Charbon'' 17<br />(''Kolenmarkt'' 17) | ±20 m² |- | 4 | [[Allan Falk]] | [[Tibet (tegneserieskaber)|Tibet]] | november 1994 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Bon Secours'' 9<br />(''Bijstandsstraat'' 9) | ±30 m² |- | 5 | ''[[Tintins oplevelser]]'' | [[Hergé]] | juli 2005 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''[[Rue de l'Étuve]]'' 33) | ± 36 m² |- | 6 |[[:fr:Olivier_Rameau|Olivier Rameau]] | [[Dany (tegneserie)|Dany]] | juni 1997 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Chêne'' 9<br />(''Eikstraat'' 9) | ±60 m² |- | 7 | Le jeune Albert | [[Yves Chaland]] | maj 2000 | Mangnay J.-Y.<br />Oreopoulos G.<br />Pieterhons R.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Alexiens'' 49<br />(''Cellebroerstraat'' 49) | ± 110 m² |- | 8 |[[:fr:Monsieur_Jean_(bande_dessinée)|Monsieur Jean]] | [[Dupuy and Berberian]] | november 2002 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Bogards'' / ''Rue du Midi''<br />(''Bogardenstr.'' / ''Zuidstraat'') | ± 64 m² |- | 9 | [[XIII (tegneserie)|XIII]] | [[William Vance]]<br />[[Jean Van Hamme]] | september – oktober 2010 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Kuleczko R. | ''Rue Philippe de Champagne'' 33<br />(''Philippe de Champagne straat'' 33) | ± 43 m² |- | 10 | [[Yoko Tsuno]] | [[Roger Leloup]] | juni 2010 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Ardila A.<br />Kuleczko R.<br />Dussart G. | ''Rue Terre-Neuve'' 15<br />(''Nieuwland'' 15) | ± 55 m² |- | 11 | [[Isabelle (tegneserie)|Isabelle]] | [[Will (tegneserieskaber)|Will]] | October 1997 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue de la Verdure'' 13<br />(''Loofstraat'' 13) | ±86 m² |- | 12 | [[The Adventures of Nero]] | [[Marc Sleen]] | maj 1995 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Place Saint-Géry 20''<br />(''Sint Gorikplein'') | ±40 m² |- | 13 | ''L'Ange'' | [[Yslaire]] | maj 1998 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Chartreux'' 19<br />(''Kartuizersstraat'' 19) | ± 22 m² |- | 14 | [[Astérix]] | [[René Goscinny|Goscinny]] og [[Albert Uderzo|Uderzo]] | august 2005 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Marcelle Bordier<br />Koen Weiss | ''Rue de la Buanderie'' 15<br />(''Washuisstraat'' 15) | ± 145 m² |- | 15 | [[Lucky Luke]] | [[Morris (tegner)|Morris]] | juni 1993 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue de la Buanderie'' / ''Rue 't Kindt'' | ±180 m² |- | 16 | [[Cori, de Scheepsjongen]] ("skipsdrengen Cori") | [[Bob de Moor]] | september 1998 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Fabriques'' 21<br />(''Fabriekstraat'' 21) | ± 48 m² |- | 17 |[[:fr:Nic_(bande_dessinée)|Les rêves de Nic]] | [[Hermann Huppen]] | oktober 1999 | Mangnay J.-Y.<br />Oreopoulos G.<br />Pieterhons R.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Fabriques'' / ''Rue de la Senne''<br />(''Fabrikstraat'' / ''Zennestraat'') | ± 160 m² |- | 18 | [[Caroline Baldwin (tegneserie)|Caroline Baldwin]] | [[André Taymans]] og [[Bruno Wesel]] | juli 2003 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Place de Ninove'' 10<br /> | ±150 m² |- | 19 | [[Blake og Mortimer]] | [[Edgar P. Jacobs]] | maj – juni 2005 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Houblon'' 24<br />(''Hopstraat'' 24) | ±104 m² |- | 20 | [[Cubitus]] | [[Dupa]] | oktober 1994 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue de Flandre'' 109<br />(''Vlaamsesteeenweg'' 109) | ±35 m² |- | 21 | [[Billy the Cat (tegneserie)|Billy the Cat]] | [[Stéphane Colman]] og [[Stephen Desberg]] | juli 2000 | Mangnay J.-Y.<br />Oreopoulos G.<br />Pieterhons R.<br />Vandegeerde D. | ''Rue d'Ophem'' 24<br />(''Oppemstraa'' 24) | ± 50 m² |- | 22 | [[Spike and Suzy]] | [[Willy Vandersteen]] | juni 1995 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue de Laeken'' 116<br />(''Lakensestraat'' 116) | ±25 m² |- | 23 | FC de Kampioenen | Hec Leemans | april 2011 | ART MURAL asbl.<br />Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Ardila A.<br />Kuleczko R.<br />Dussart G. | ''Rue du Canal'' 27<br />(''Vaartstraat'' 27) | ±90 m² |- | 24 | [[Corto Maltese]] | [[Hugo Pratt]] | august - september 2009 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Ardila A.<br />Kuleczko R.<br />Dussart G. | ''Quai des péniches''<br />(''Akenkaai'') | ± 850 m² |- | 25 | ''La Vache'' (koen) | [[Johan De Moor]] | mars - april 1999 | d'Hainaut E.<br />Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Damier'' 23<br />(''Damstraat'' 23) | 32 m² |- | 26 | [[Vakse Viggo]]-statue | [[André Franquin]] | februar 1996 | Delhaize Le Lion | ''Boulevard Pachéco'' / ''Rue des Sables''<br />(''Pachécolaan'' / ''Zandstraat'') |- |- | 27 | [[Le Scorpion]] | [[Enrico Marini]] | maj 2002 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Treurenberg'' 16<br />(''Treurenbergstraat'' 16) | ± 35 m² |- | 28 | Poje | [[Raoul Cauvin|Cauvin]] og [[Louis-Michel Carpentier|Carpentier]] | ukendt | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue de l'Ecuyer'' 55 / ''Rue de dominicains''<br />(''Schildknaapstraat'' 55 / ''Predikherenstraat'') | ukendt |- | 29 | [[Vakse Viggo]] | [[André Franquin]] | februar 2007 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue de l'Écuyer'' 9<br />(''Schildknaapstraat'' 9) | ± 39 m² |- | 30 | [[Lars og Lue]] | [[Hergé]] | juli 1996 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Capucins'' / ''Rue Haute'' 191<br />(''Kapucijnenstr.'' / ''Hoogstraat'' 191) | ±150 m² |- | 31 | [[Odilon Verjus]] | [[Laurent Verron]] og [[Yann le Pennetier]] | juni 2004 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Capucins'' 13<br />(''Kapucijnenstraat'' 13) | ± 33 m² |- | 32 | [[Blondin et Cirage]] | [[Jijé]] | november 1998 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Capucins'' 15<br />(''Kapucijnenstraat'' 13) | ± 32 m² |- | 33 | [[Passe-moi l'ciel]] | [[Stuf]] og [[Janry]] | juli 2002 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Minimes'' 96<br />(''Minimenstraat'' 96) | ± 28 m² |- | 34 | [[Boule et Bill]] | [[Jean Roba]] | oktober 1995 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue du Chevreuil'' 19<br />(''Reebokstraat'' 19) | 25 m² |- | 35 | [[La Patrouille des Castors]] | [[Mitacq]] | april 2003 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue Blaes'' 200 / ''Rue Pieremans'' 47<br />(''Blaesstraat'' 200 / ''Pieremansstraat'' 47) | ± 50 m² |- | 36 | [[Jojo (tegneserie)|Jojo]] | [[André Geerts]] | september 1996 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue Piermans'' 41<br />(''Pieremansstraat'' 41) | ±56 m² |- | 37 | [[Le Chat]] | [[Philippe Geluck]] | august 1993 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Bld du Midi'' 87<br />(''Zuidlaan'' 87) | ±80 m² |- | 38 | Hovederne af [[Tintin (figur)|Tintin]] og [[Terry]] | [[Hergé]] | ukendt | [[Le Lombard|Lombard Editions]] | ''Avenue Paul-Henri Spaak'' 7<br />(''Paul-Henri Spaaklaan'' 7) | - |- | 39 | [[Tintin i Amerika]] | [[Hergé]] | januar 2007 | - | Ankomsthallen i [[Bruxelles-Syd jernbanestation|Syd jernbanestation]] | ukendt |- | 40 | [[Signor Spaghetti]] | [[Dino Attanasio]] | ukendt | ukendt | ''Rue van Bergen 22''<br />(''Van Bergenstraat'') | ukendt |- | 41 | [[Yakari]] | [[Derib]] og [[Job (tegneserie)|Job]] | ukendt | ukendt | ''Rue Dethy 25''<br />(''Dethystraat'') | ukendt |- | 42 | [[Spirou (figur)|Spirou]] | [[Robert Velter]] | ukendt | ukendt | ''Place Sainctelette, 2''<br />(''Saincteletteplein'') | ukendt |- | 43 | [[Thorgal|Thorgal & Aaricia]] | Jean Van Hamme og Grzegorz Rosiński | november 2013 | Grzegorz Rosinski | ''Place Anneessens 2a''<br /> | ukendt |- |44 |[[Stam & Pilou]] |De Marck and De Wulf |maj 2011 | - |''Rue des Alexiens'' 53-55<br />(''Cellebroersstraat'' 53-55)<br />Inde på pubben [[Het Goudblommeke in Papier]] |21 m² |- |-565 |} == I Laeken == {| class="wikitable" |- !width=5%| Nr. !width=15%| Vægmaleri !width=10%| Forfatter !width=10%| Dato !width=25%| Kunstner !width=25%| Placering !width=10%| Areal |- | 1 | [[Titeuf]] | [[Zep (tegneserie)|Zep]] | september 2006 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Weiss K.<br />Ardila A. | ''Avenue Emile Bockstael'' 1<br />(''Emile Bockstaellaan'' 1) | ± 160 m² |- | 2 | [[Gil Jourdan]] | [[Maurice Tillieux]] | maj 2009 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Ardila A.<br />Kuleczko R. | ''Rue Léopold 1er'' / ''Rue Thys-Vanhamstraat''<br />(''Léopold I Straat'' / ''Thys-Vanhamstraat'') | ± 77 m² |- | 3 | [[Natacha (tegneserie)|Natacha]] | [[François Walthéry]] | oktober 2009 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Ardila A.<br />Kuleczko R.<br />Dussart G. | ''Rue Jan Bollen'' 23<br />(''Jan Bollenstraat'' 23) | ± 200 m² |- | 4 | [[Martine (bog)|Martine]] | [[Marcel Marlier]] og [[Gilbert Delahaye]] | oktober 2004 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Avenue de la Reine'' 325 / ''Rue Stéphanie''<br />(''Koninginnelaan'' 325 / ''Stefaniastraat'') | ± 180 m² |- | 5 | Le Roi des mouches | [[Pascal Mesemberg|Mezzo]] | juni 2007 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Pieterhons R. | ''Rue Hubert Stiernet'' 23<br />(''Hubert Stiernetstraat'' 23) | ± 96 m² |- | 6 | [[Lincoln (tegneserie)|Lincoln]] | [[Olivier Jouvray]] og [[Jérôme Jouvray]] | maj 2006 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | ''Rue des Palais outre-pont'' / ''Rue Arthur Cosyn''<br />(''Paleizenstraat over de bruggen'' / ''Arthur Cosyn straat'') | ± 120 m² |- | 7 | [[Kiekeboe]] | [[Merho]] | april 2009 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D.<br />Ardila A.<br />Kuleczko R. | ''Av. du Gros Tilleul'' / ''Av. de Madrid''<br />(''Madridlaan'' / ''Dikkelindelaan'') | ± 81 m² |- | 8 | [[Le Petit Spirou|Petit Spirou]] | [[Philippe Vandevelde|Tome]] og [[Jean-Richard Geurts|Janry]] | maj 1996 | Oreopoulos G.<br />Vandegeerde D. | Boulevard du Centenaire, Place de Bruparck<br />(Eeuwfeestlaan, Bruparckplein) | ±50 m² |- |-565 |} == I Auderghem/Oudergem == {| class="wikitable" |- !width=5%| Nr. !width=15%| Vægmaleri !width=10%| Forfatter !width=10%| Dato !width=25%| Kunstner !width=25%| Placering !width=10%| Areal |- | 1 | [[Gil Jourdan]] | [[Maurice Tillieux]] | ukendt | ukendt | ''Rue du Vieux Moulin''<br />(''Oudemolenstraat'') | ukendt |- | 2 | [[Gil Jourdan]] | [[Maurice Tillieux]] | ukendt | ukendt | ''Rue Emile Idiers''<br />(''Emile Idiersstraat'') | ukendt |- | 3 | [[Le Scrameustache]] | [[Roland Goossens|Gos]] og [[Walter Goossens|Walt]] | november 2008 | ukendt | ''Chaussée de Wavre 1314''<br />(''Waversesteenweg 1314'') | ± 50 m² |- |-565 |} == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat|Parcours BD}} * [https://visit.brussels/en/article/the-walls-of-the-comic-strip-walk-in-detail The walls of the comic strip walk in detail] * [https://www.smithsonianmag.com/travel/comic-book-lovers-guide-brussels-180958173 How Brussels Became a Real-Life Comic Strip] * [https://web.archive.org/web/20120422154605/http://www.bruxelles.be/artdet.cfm?id=4992&function=PICTUREBOOK Les fresques sur le site de Bruxelles-ville] * [https://web.archive.org/web/20110911083936/http://www.bruxellesbd.be/ Le site de l'asbl Bruxelles BD, responsable du développement du parcours BD à Bruxelles] ! * [http://www.areyoumad.net Galerie photo des fresques BD de Bruxelles, avec une carte] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181227172351/http://areyoumad.net/ |date=2018-12-27 }} * [http://www.bandedessinee.info/Fresques-BD-a-Bruxelles.html Une autre galerie de photographies des fresques bd de Bruxelles] * [http://www.ebru.be/Other/Strips/StripsHome.html Toute la liste des fresques BD à Bruxelles par ordre chronologique avec liens vers pages individuelles] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111013162958/http://www.ebru.be/Other/Strips/StripsHome.html |date=13. oktober 2011 }} * [http://www.art-mural.eu/html/bd_bruxelles.html La page consacrée au "Parcours BD de Bruxelles" sur le site de '''l'a.s.b.l. ART MURAL''', qui a réalisé toutes les fresques BD] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20231210133450/http://www.art-mural.eu/html/bd_bruxelles.html |date=10. december 2023 }} [http://www.art-mural.eu Art Mural asbl] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20240207110028/http://www.art-mural.eu/ |date= 7. februar 2024 }} * [http://www.auracan.com/Indiscretions/535-thorgal-et-aaricia-a-bruxelles.html Thorgal et Aaricia à Bruxelles] [[Kategori:Tegneserier fra Belgien]] [[Kategori:Bruxelles]] 0e5ogyr88sojpwtdzln8rm89dmkh8f2 0 1143876 12349585 11766514 2026-09-06T02:15:10Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349585 wikitext text/x-wiki [[Fil:Judy_Garland_Over_the_Rainbow_2.jpg|right|thumb|220x220px| [[Judy Garland]] synger " [[Over the Rainbow]] " til filmen ''The Wizard of Oz'' (1939), som blev hendes signatursang]] En '''titelmelodi''', '''kendingsmelodi''' eller '''signaturmelodi''' er en [[Komposition|musikalsk komposition]], som ofte er skrevet specifikt til et program i radio eller tv eller til computerspil eller [[film]]. Titelmelodien afspilles normalt under [[titelsekvens]]en, [[rulletekst]]<nowiki/>erne og i nogle tilfælde på et tidspunkt i løbet af programmet. Formålet med en temasang er oftest det samme som et [[ledemotiv]] . Betegnelsen '''signaturmelodi''' kan også referere til en signatursang, der er blevet særligt forbundet med en bestemt kunstner. == Formål == Fra 1950'erne og fremefter blev temamusik og især temasange også en værdifuld kilde til yderligere indtægter for filmstudier i Hollywood, hvoraf mange etablerede deres egne datterselskaber til netop at indspille titelmelodier. I denne periode begyndte en mere systematisk krydspromovering af musik og film.<ref name="da">{{Cite journal |last=Allison |first=Deborah |date=oktober 2003 |title="Do Not Forsake Me: The Ballad of High Noon" and the Rise of the Movie Theme Song |url=https://www.sensesofcinema.com/2003/cinema-and-music/ballad_of_high_noon/ |journal=Senses of Cinema |issue=28 |access-date=21. marts 2024 |archive-date=17. februar 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240217090938/https://www.sensesofcinema.com/2003/cinema-and-music/ballad_of_high_noon/ |url-status=dead }}</ref> En af de første store succeser, som viste sig meget indflydelsesrig, var temasangen til ''[[Sheriffen|High Noon]]'' (1952).<ref name="da"/> == Typer == === Tv === Temamusik har været en del af de fleste tv-programmer siden mediets begyndelse. Programmer har brugt temamusik i en lang række stilarter, nogle gange tilpasset fra eksisterende melodier, og med nogle komponeret specifikt til formålet. Nogle få er blevet udgivet kommercielt og blevet populære hits. Et eksempel på en titelmelodi, der har været anvendt gennem årtier er [[Eurovision]]s, som mest er kendt fra [[Eurovision Song Contest]]. Den består af første del af hymnen "Te Deum", der er komponeret af [[Marc-Antoine Charpentier]]. I Danmark har komponisten [[Jacob Groth]] stået bag titelmelodierne til flere af [[DR]]'s store dramaserier gennem tiderne, eksempelvis ''[[TAXA]]'', ''[[Rejseholdet]]'' og ''[[Krøniken]]''. [[Bent Fabricius-Bjerre]] komponerede titelmelodierne til ''[[Matador (tv-serie)|Matador]]'' og [[TV 2]]-programmerne ''[[Go' morgen Danmark]]'' og ''[[Jeopardy!]]''. === Film === Et eksempel på en kendt titelmelodi fra en film er "[[My Heart Will Go On]]", som Celine Dion indsang til storfilmen [[Titanic (film fra 1997)|Titanic]]. == Referencer == {{Reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Filmmusik]] [[Kategori:Tv-programmer]] [[Kategori:Radio]] [[Kategori:Kompositioner]] n3gp3penifs5475ulplynno831o33nd 0 1144378 12349464 12106217 2026-09-05T20:37:45Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349464 wikitext text/x-wiki '''Joy''' ( {{Lang-ru|Джой}}; ca. 1914 - midten af 1920'erne) var en [[Cockerspaniel|cocker spaniel]] ejet af [[Aleksej Nikolajevitj af Rusland|Aleksej, tronfølger til Rusland]]. [[Nikolaj 2. af Rusland|Zar Nikolaj 2.]] og hans familie ejede flere kæledyr såsom katte, hunde, et æsel og en ged. Nikolaj og [[Alexandra af Hessen-Darmstadt|Alexandra Feodorovnas]] børn havde flere hunde: Ortino, en [[fransk bulldog]], tilhørende [[Tatjana Nikolajevna af Rusland|storhertuginde Tatiana]]; Jemmie, en [[Cavalier King Charles Spaniel]], tilhørende [[Anastasija Nikolajevna af Rusland|storhertuginde Anastasia]] og Joy, der tilhørte Aleksej. Alexei, født i 1904, var det yngste barn og eneste søn af zaren. Joy, hvis oprindelse er uklar, dukkede op i paladset i 1914 og blev tæt knyttet til Alexei og fulgte ham på forskellige ture og gav trøst under hans kampe med [[hæmofili]]. Joys stille natur bidrog sandsynligvis til dennes overlevelse efter Romanov-familiens død i 1918. Efter familiens henrettelse blev Joy opdaget af Den [[Hvide hær|Hvide Hær]] i [[Jekaterinburg]] . Han blev senere adopteret af [[oberst]] Pavel Rodzianko, med hvem han flyttede til [[England]] efter Den Hvide Hærs nederlag. Joy levede sine sidste år i [[Windsor (England)|Windsor]] på Rodziankos ejendom og døde i midten af 1920'erne.<ref name="source6">{{Cite web|access-date=2024-02-26|title=Joy, the last dog of the Romanovs|website=Russia Beyound|first=Georgy|last=Manaev|date=15. marts 2023|url=https://www.rbth.com/history/335968-joy-last-dog-of-romanovs}}</ref> <ref name="source7">{{Cite web|access-date=2024-02-26|title=Here Lies Joy: The Dog That Survived. The remarkable story of the sole survivor of the Romanov murders|website=Medium|first=R P|last=Gibson|date=6. januar 2021|url=https://medium.com/exploring-history/here-lies-joy-the-dog-that-survived-e8185ed631d3#:~:text=Very%20few%20made%20it%20out,Romanov%20dynasty%2C%20but%20Joy%20did.}}</ref> == Romanov-familiens hunde == Kejser Nikolaj 2. og [[Alexandra af Hessen-Darmstadt|kejserinde Alexandra Feodorovnas]] børn havde flere hunde i løbet af deres levetid. Blandt de mest kendte hunde ejet af Romanov-børnene var: {| class="wikitable" !Navn ! Race ! Ejer ! Oprindelse |- | Ortino | [[Fransk bulldog|Fransk Bulldog]] | [[Tatjana Nikolajevna af Rusland|Storhertuginde Tatiana]] | Under Første Verdenskrig arbejdede zarens døtre på et hospital, og denne lille hund blev foræret til Tatiana af den sårede officer Dmitry Yakovlevich Malama, en stabskaptajn for den russiske kejserlige garde af Hendes Majestæts Regiment. <ref name="lukyanova">{{Cite web|url=https://royallib.com/book/lukyanova_viktoriya/poslednie_angeli_na_zemle.html|first=Viktoria|last=Lukyanova|title=Last angels on the Earth|language=ru|access-date=2024-02-29}}</ref> |- | Jemmie | [[Cavalier King Charles Spaniel]] | [[Anastasija Nikolajevna af Rusland|Storhertuginde Anastasia]] | Hunden var en gave til Anastasia fra Anna Vyrubova, en af zarinaens [[hofdame]].<ref name="lukyanova" /> |- | Joy | [[Cockerspaniel|Engelsk Cocker Spaniel]] | [[Aleksej Nikolajevitj af Rusland|Tsarevich Aleksej]] | Joys ophav, og hvordan han kom i Aleksejs besiddelse, er stadig uklar. Joy dukkede op på slottet i 1914. <ref name="source5">{{Cite web|access-date=2024-02-26|language=ru|title=Tsarevich Alexei's dog, how did he get from Yekaterinburg to the English king after the execution of the royal family?|website=Российская империя в эпоху правления Императора Николая II|date=11. december 2019|url=https://epoha-nikolaya-2.ru/sobaka-cesarevicha-alekseja-kak-ona-pop/}}</ref> Hans pels var mørkerød med hvide pletter. |} [[Fil:Romanovs_Children_with_Dogs (original).jpg|center|thumb|412x412px| Zarens børn med deres hunde: Anastasia Nikolaevna med Jemmie, Tatiana Nikolaevna med Ortino og Aleksej med Joy]] == Liv ved hoffet == [[Fil:Alexei_and_Joy_on_the_Lawn (original).jpg|left|thumb| Alexei og Joy]] Aleksej Nikolaevich, født i 1904, var det yngste barn og kejserens eneste søn. <ref name="source2a">{{Cite web|access-date=2024-02-26|language=ru|title=Joy is the Tsarevich's favorite|website=ohotniki.ru|first=|last=|date=18. september 2022|url=https://dzen.ru/a/YydjCQtPry-ljVrZ}}</ref> Joy var Aleksejs yndlingshund og hans konstante følgesvend. <ref>[[Joy (dog)#Massie|Massie]] p. 140</ref> Han fulgte regelmæssigt sin ejer på alle ture, også rejser til søs. I sin dagbog skrev Alexei: <ref name="source9">{{Cite web|access-date=2024-02-26|title=Royal dog fled from Siberia into British exile, living in shadow of Windsor Castle|website=The Siberian Times|first=Maja|last=Proescholdt|date=21. januar 2014|url=https://siberiantimes.com/other/others/features/royal-dog-fled-from-siberia-into-british-exile-living-in-shadow-of-windsor-castle/|archive-date=28. februar 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240228032530/https://siberiantimes.com/other/others/features/royal-dog-fled-from-siberia-into-british-exile-living-in-shadow-of-windsor-castle/|url-status=dead}}</ref> <ref>[[Joy (dog)#Buxhoeveden|Buxhoeveden]] p. 138</ref> * 19. august 1916 i Mogilev: "I morges havde jeg 2 lektioner. Skrev til mama inden morgenmad og gik en tur. Spiste morgenmad med alle i teltet. Om eftermiddagen gik vi en tur langs [[Dnepr|Dnepr-]]<nowiki/>floden. Joy er på hospitalet. Har [[Bændelorme|orme]] ". * 5. november 1916: "Siden i går er der ingen smerter. Forblev stadig i sengen. Før morgenmaden skrev til mama. Tilbragte dagen som jeg gjorde i går: spillede havspillet og kort, lyttede til fransk og læste engelsk. Joy er hele tiden hos mig". * 9. november 1916: "Endelig fik jeg lov til at forlade sengen. Vågnede tidligt og drak kaffe ved et fælles bord. Skrev et brev til mama. Kørte til stationen og tilbage og tog Joy med mig". Joy blev også taget med til [[Front (militær)|fronten]] ved hovedkvarteret i [[Mahiljow|Mogilev]] under [[1. verdenskrig|Første Verdenskrig]], hvor kejseren ofte besøgte sin søn for at øge hærens moral. Da hunden blev efterladt ved [[Alexander-paladset]] i [[Tsarskoje Selo]], skrev søstrene til Aleksej: "Joy savner dig rigtig meget." <ref name="source2a"/> Joy var en efterkommer af den legendariske sorte cocker spaniel Dash, den første cocker spaniel bragt fra England til jagt efter anmodning fra [[Nikolaj Nikolajevitj af Rusland (1856-1929)|storhertug Nicholas Nikolaevich]], onkel til Nicholas II. <ref name="source10">{{Cite web|access-date=2024-02-26|language=ru|title=HEIRS ALEXEY AND HIS FAVORITE DOG. COCKER SPANIEL JOY|website=ucoz.ru|first=Elena|last=Fedorova|date=18. januar 2012|url=https://my-cocker.ucoz.ru/publ/istorija_porody/naslednik_aleksej_i_ego_ljubimaja_sobaka_spaniel_dzhoj/5-1-0-244}}</ref> Hvem der gav Joy til Aleksej og hvornår er uklart. Navnet blev givet af kejserinde Alexandra Feodorovna, [[Victoria af Storbritannien|dronning Victorias]] barnebarn, som også havde en stor kærlighed til hunde. <ref name="source6"/> [[Alexandra af Hessen-Darmstadt|Alexandra]] skrev i et brev til Aleksej den 31. oktober 1914: "Hvordan har din nye hund det? Han gør dig så glad, at du kan kalde ham ''Joy'' ". <ref name="source3">{{Cite web|access-date=2024-02-26|language=ru|title=Joy|website=Database of Russian Hunting Spaniels|url=https://bdros.ru/index.php/%D0%94%D0%B6%D0%BE%D0%B9}}</ref> Alexei var meget glad for Joy, et forhold, der var veldokumenteret og almindeligt kendt for den russiske offentlighed. Joy optrådte ofte på officielle fotografier, almindeligvis enten holdt af Aleksej eller siddende ved hans fødder. Blandt sine nære venner på samme alder havde han kun Kolya, søn af lægen Vladimir Derevenko. <ref name="source2a"/> Alexei led af [[hæmofili]] og kunne ikke lege med andre børn af frygt for, at en bule eller et sår kunne vise sig at være dødelig, så han tilbragte det meste af sin tid med sin hund i haven eller på gåture. De var sjældent adskilt. <ref name="source7"/> == Eksil og overlevelse == [[Fil:1918_Jekateringburg_-_Ipatieff_merchant's_house_where_he_was_in_captivity_throughout_the_Romanov_family_-_Ma_Este_-_Hungarian_Magasin_30_july_1925.jpg|thumb| Ipatiev House i Jekaterinburg, hvor Romanov-familien og deres hunde blev holdt i fangenskab]] Den kejserlige familie blev arresteret efter [[Februarrevolutionen (Rusland)|februarrevolutionen]] i 1917, som resulterede i abdikationen af Nikolaj 2 . Om morgenen den 1. august 1917 blev Alexei sammen med sine forældre og søstre sendt fra Alexanderpaladset i [[eksil]] i [[Tobolsk]]. De tog hundene med. Senere gik hundene sammen med den kongelige familie fra Tobolsk til Ipatiev-huset i Jekaterinburg. Joy tilbragte ofte nætterne i gården. Han blev beskrevet som en ulydig hund, der ofte stak af, men i modsætning til Ortino og Jemmie var han stille og gøede sjældent, hvilket formentlig reddede ham under henrettelsen af kongefamilien. Aleksejs søster [[Olga Nikolajevna af Rusland (1895-1918)|Olga Nikolaevna]] skrev i et brev, at "Joy, Ortino og Jemmie trives. De to første skal smides ud af gården, hvor de hygger sig i skraldegraven og spiser alverdens affald. Joy har mange bekendte i byen, og derfor stikker han altid af." <ref name="source2a"/> <ref name="lukyanova"/> Den 17. juli 1918 blev den sidste kejserlige familie i [[Det Russiske Kejserrige|det russiske kejserrige]] - tidligere [[zar]] Nikolaj 2., hans kone Alexandra, deres børn Olga, Tatiana, Maria, Anastasia og Aleksej, sammen med tre tjenere og en læge - henrettet af soldater fra Den [[Den Røde Hær|Røde Hær]] i kælderen i Ipatiev-huset i Jekaterinburg.<ref name="source8">{{Cite web|access-date=2024-02-26|title=The Tsarevich’s Dog|website=History With a Twist|first=David|last=Lawlor|date=10. februar 2014|url=https://historywithatwist.wordpress.com/2014/02/10/the-tsarevichs-dog/}}</ref> Mikhail Kabanov, et medlem af Ural [[Tjekaen|Cheka]], genfortalte om henrettelsen af den kongelige familie i Ipatiev-huset. <ref name="source1">{{Cite web|access-date=2024-02-26|language=ru|title=Joy. The history of the royal dog|website=Journal Foma|first=Tatyana|last=Manakova|date=25. februar 2013|url=https://foma.ru/dzhoj.html}}</ref> " Chekist Mikhail Medvedev, med det første skud, skød Nicholas II dødeligt. På det tidspunkt affyrede jeg også min Nagant-revolver mod de dømte. Derefter måtte jeg straks gå på loftet, til maskingeværet for at afvise ethvert angreb af fjendtlige styrker mod os med mit maskingeværhold. Da jeg løb op på loftet, så jeg, at lyset var tændt i Mineinstituttet på den anden side af gaden. Skuddene kunne tydeligt høres, samt den høje hylen fra zarens hunde Jeg gik straks ned i henrettelseslokalet og sagde, at skyderiet i byen tydeligt kunne høres, at hylen fra zarens hunde var meget høj, og at i mineinstituttet overfor os var der lys i alle vinduerne. Jeg anbefalede at dræbe menneskene med kolde våben, samt at dræbe to af zarens hunde, der hylede højlydt. Den tredje hund, Joy, blev efterladt uskadt, fordi han ikke hylede. Derefter undersøgte distriktslægen alle de henrettede og bekræftede, at de var alle døde." <ref name="source1" /> Joy var naturligt stille, så han irriterede ikke vagterne. <ref name="lukyanova"/> Under fjernelsen af ligene fra kælderen i Ipatiev-huset løb Joy ud på gaden og blev taget af en af husets vagter, Mikhail Letemin. Da Den [[Hvide hær|Hvide Hær]] indtog Jekaterinburg en uge senere, genkendte en af officererne, som kendte zarfamilien, Joy på gaden. Han begyndte at spørge, hvis hund det var, og de pegede på Letemin. Vagten blev anholdt, og han afgav vidneforklaring til efterforskningen. <ref name="source2a"/> Joyblev det vigtigste bevis, hvorved plyndreren blev opdaget af efterforskningen af Den Hvide Hær. Under [[Forhør|afhøringen]] af Letemin blev det fundet ud af, at han den 22. juli 1918 tog 79 genstande fra Ipatiev-huset til sit hjem, der tidligere tilhørte den kongelige familie. Han tog arvingen Aleksejs hund, Joy, "af medlidenhed." <ref name="source1"/> == Senere år == === I England === [[Fil:Last_Photo_of_Joy (original).jpg|left|thumb| Det sidste billede af Joy, cocker spanielen, taget i midten af 1920'erne på Pavel Rodziankos ejendom i Windsor.]] I England købte Rodzianko straks en ejendom på grænsen til det berømte [[Windsor Castle]] og grundlagde en [[Ridning|rideskole]] der. Denne skole var meget populær blandt aristokratiet. Pavel Rodzianko giftede sig også med en ung aristokrat, Anita Leslie, som var 34 år yngre end ham. Hun hjalp ham med at skrive hans erindringer. <ref name="source2">{{Cite web|access-date=2024-02-26|language=ru|title=What happened to Tsarevich Alexei’s dog after the execution of the royal family|website=dzen.ru|date=18. december 2021|url=https://dzen.ru/a/Yby8OVw5jj-je2vK}}</ref> Joy levede sine dage i et hus på Clewer Hill Road i [[Windsor (England)|Windsor]], i et lykkeligt, trygt miljø. <ref name="source8"/> Baronesse Sophie Buxhoeveden skrev i sine erindringer, at "den lille Joy blev passet godt på... og han tilbragte sine sidste år under de mest behagelige forhold." <ref>[[Joy (dog)#Buxhoeveden|Buxhoeveden]] p. 415</ref> Joy døde i Windsor, ikke ved det kongelige hof, men på oberst Rodziankos lille ejendom, Sefton Lawn, hvis park stødte op til den kongelige park. Pavel Rodzianko skrev: "Hver gang jeg passerer min have ved Windsor, tænker jeg på den lille hunds grav i buskene med den ironiske inskription "Her ligger Joy". For mig markerer den lille sten afslutningen på et kejserrige og en måde at leve på." <ref>[[Joy (dog)#Rodzianko|Rodzianko]] p. 129</ref> I dag er der på gravstedet en parkeringsplads. <ref name="source2a"/> == Se også == * [[Aleksej Nikolajevitj af Rusland|Aleksej Nikolaevich, Tsarevich af Rusland]] == Noter == {{Reflist|group=note}} == Referencer == {{Reflist}} == Bibliografi == * {{Kilde bog|ref=Buxhoeveden|forfatterlink=Sophie Buxhoeveden|efternavn=Buxhoeveden, Sophie|titel=The Life & Tragedy Of Alexandra Feodorovna, Empress Of Russia. A Biography|udgiver=Longmans, Green and Co|dato=1. januar 1928|url=https://www.amazon.com/Tragedy-Alexandra-Feodorovna-Empress-Biography/dp/B000YMJL86/ref=sr_1_2?crid=YS911DG8W5XQ&dib=eyJ2IjoiMSJ9.35xZXrSTACBPb7zhzwopGFlUxxysJcon6wl8y3onQGTKUbBjnSA9AbLiYQHKiQ9IB-HL-SElUwElAPq29CQW8hz_dJzZh9d4BhHGFNJZqRRHMSX3_4Hh9Xm58AbV6NFAqk2A-2e2oXwaG20RniJueg.SvTEk3-CxQJ-uJHLXgR-BuPorkmynYc8ns7arth2yfQ&dib_tag=se&keywords=Buxhoeveden%2C+Sophie&qid=1709406505&s=books&sprefix=buxhoeveden%2C+sophie%2Cstripbooks%2C142&sr=1-2}} * {{Kilde bog|forfatterlink=Robert K. Massie|efternavn=Massie, Robert K.|titel=Nicholas and Alexandra: The Classic Account of the Fall of the Romanov Dynasty|udgiver=Random House Trade Paperbacks|isbn=978-0345438317|år=2000|url=https://www.amazon.com/s?k=Massie%2C+Robert+K&i=stripbooks&crid=X4YJCRLTJ8MW&sprefix=massie%2C+robert+k%2Cstripbooks%2C200&ref=nb_sb_noss}} * {{Kilde bog|ref=Rodzianko|efternavn=Rodzianko, Paul|titel=Tattered Banners. An Autobiography|udgiver=Paul Dry Books|år=2018|isbn=978-1589881259|url=https://www.amazon.com/Tattered-Banners-Autobiography-Paul-Rodzianko/dp/1589881257}} [[Kategori:Berømte hunde]] 9ce6kaxbtopjrucirzsri14w70r4d4n 0 1144448 12349434 11756523 2026-09-05T20:04:05Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349434 wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | wikidata_ingen = | titel = Det handler om penge | billede = | billedtekst = | originaltitel = The Color of Money | dansk titel = Det handler om penge | genre = | instruktør = | producent = | manuskript = | original = | skuespillere = | musik = | klip = | fotografering = | studie = | distributør = | udgivet = | censur = | længde = | land = | priser = | sprog = | budget = | indtjening = | imdb = | scope = | cinemazone = | dk-filmografi = | hjemmeside = | DVD = | Blu-ray = }} '''''The Color of Money''''' (oprindeligt udsendt på dansk som '''''Det handler om penge''''', men distribueres i dag under originaltitlen<ref>{{Cite web |url=https://kino.dk/film/color-money-1986 |title=kino.dk |access-date=24. marts 2024 |archive-date=24. marts 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240324210113/https://kino.dk/film/color-money-1986 |url-status=dead }}</ref>) er en [[USA|amerikansk]] film fra [[1986]] instrueret af [[Martin Scorsese]] og med [[Paul Newman]] og [[Tom Cruise]] i hovedrollerne. Filmen er en fortsættelse af [[Robert Rossen]]s film fra 1961 ''The Hustler'' (dansk titel: ''[[Hajen]]''), der også har Paul Newman i hovedrollen. Newman spiller i begge film billiardhajen "Fast" Eddie Felson. Paul Newman vandt en [[Oscar]] for [[Oscar for bedste mandlige hovedrolle|bedste mandlige hovedrolle]] for sin rolle som Eddie Felson. == Handling == I ''The Color of Money'' har Eddie Felson opgivet [[pool]]spillet og handler i stedet med billig [[whisky]], men med forfalskede etiketter. Han møder den unge Vincent Lauria (Tom Cruise), og påtager sig at hjælpe den unge spiller til at blive en rigtig billardhaj ... == Medvirkende == * [[Paul Newman]] – Eddie Felson * [[Tom Cruise]] – Vincent Lauria ==Referencer== {{reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{filmlinks}} [[Kategori:Film instrueret af Martin Scorsese]] [[Kategori:Amerikanske film fra 1986]] [[Kategori:Dramafilm fra USA]] rfovhnplxkyvo1cwxv0x286mpj2chi7 0 1145668 12349354 12325861 2026-09-05T15:33:14Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 27 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349354 wikitext text/x-wiki Et '''take''' er et [[begreb]] der inden for [[musik]]- eller [[film]]verdenen refererer til en enkelt [[kontinuitet|kontinuerlig]] optaget forestilling eller præstation. Udtrykket bruges i film og musik til at lokalisere og gennemse det optagede materiale for hermed at finde frem til den bedste udgave.<ref>[https://www.studiobinder.com/blog/what-is-a-take-in-film-definition/ What is a take in film - definition, studiobinder.com]</ref><ref>[https://ask.audio/articles/music-production-essentials-the-art-of-comping Music Production Essentials: The Art of Comping - Comp for success, ask.audio]</ref> == Musikoptagelser == Under en lydoptagelse, er "et take" gennemspilningen af et helt [[lydspor]], som man efterfølgende vælger at gemme, enten for at lægge det ind i den endelige version af nummeret sammen med andre lignende takes, eller fordi det i sig selv indeholder en interessant [[idé]], der eventuelt kan bruges i en senere optagelse.<ref>{{harvnb|Rasmussen|Vilhelm|2021|p=115}}.</ref> Musikoptagelser er på denne måde rækkefølge-nummererede. Behovet for at opnå en komplet, acceptabel optagelse var særlig vigtig i årene forud for [[multitrackoptagelse]]r og moderne [[overdubbing]]-teknikker.<ref>[https://www.soundonsound.com/techniques/basic-overdubbing Basic overdubbing, soundonsound.com]</ref> I indspilningsprocessen kan der opstå fejloptagelser (eng: "false starts"), for eksempel hvis et komplet [[kor]]arbejde eller [[vers]] ikke registreres, ligesom der ved lange fejloptagelser ("long false starts") er tale om næsten fuldendte forsøg. Et eksempel på det sidstnævnte, er take 10-versionen af [[Elvis Presley]]s nummer "[[Ain't That Loving You Baby]]" fra [[opsamlingsalbum]]met ''[[There's Always Me Vol.1]]''<ref>[https://www.discogs.com/release/8905197-Elvis-Presley-Theres-Always-Me-Vol1 Elvis Presley - There's Always Me Vol 1, discogs.com]</ref>, hvor sangen pludselig afbrydes et stykke inde i anden [[solo (musik)|guitarsolo]].<ref>[https://www.elvis-collectors.com/theres_always_me_vol1.html There's Always Me Vol 1, elvis-collectors.com]</ref> Forskellige versioner af den samme [[sang]] fra en enkelt optagelsessession frigives nogle gange til sidst som ''alternative optagelser'' af sessionen.<ref>{{Cite web |url=https://www.the-discographer.dk/dissing/dissing-04-1969-1972.pdf |title=Dissing-04 1969-1972, the-discographer.dk, side 7 |access-date=10. april 2024 |archive-date=20. april 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240420105754/http://the-discographer.dk/dissing/dissing-04-1969-1972.pdf |url-status=dead }}</ref> Bemærkelsesværdige eksempler på udgivelser af alternative optagelser omfatter bl.a. [[The Beatles]]' ''[[The Beatles Anthology|Anthology]]''-bokssæt<ref>{{Cite web |url=https://music.apple.com/us/album/anthology-box-set/1441159224 |title=The Beatles - Anthology Box Set, music.apple.com |access-date=10. april 2024 |archive-date=18. januar 2025 |archive-url=https://web.archive.org/web/20250118211253/https://music.apple.com/us/album/anthology-box-set/1441159224 |url-status=dead }}</ref>, [[Johnny Cash]]'s [[Bear Family Records|Bear Family]]-bokssæt og ''Johnny Cash:The Outtakes''<ref>[https://www.bear-family.com/cash-johnny/ Johnny Cash, bear-family.com]</ref> samt en række alternative takes af optagelser med [[Elvis Presley]] udgivet af [[RCA Victor]], begyndende med ''[[Elvis: A Legendary Performer Volume 1]]'' fra 1974.<ref>{{Cite web |url=https://elvisoncd.com/frame.htm?https://www.elvisoncd.com/EIGENECD_a-z/import/A/alegendaryperformerbox-wlr.htm |title=A Legendary Performer 1 – 8, elvisoncd.com |access-date=10. april 2024 |archive-date=20. maj 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240520033357/https://elvisoncd.com/frame.htm?https://www.elvisoncd.com/EIGENECD_a-z/import/A/alegendaryperformerbox-wlr.htm |url-status=dead }}</ref> Et andet eksempel på mangeartede alternative [[lydoptagelse|optagelser]], og hvordan de musikalsk adskiller sig fra hinanden, kan findes på den legendariske slideguitarist [[Elmore James]]' posthume LP-opsamling ''[[To Know a Man]]'' fra 1969, som omfatter de sidste to komplette [[1960]]'er-sessioner (fra begyndelsen af årtiet) med backingmusikere. Disse er uredigerede studiebånd, der indeholder flere fuldendte [[live (optræden)|liveoptagelser]] samt ufærdige studieoptagelser. På [[grammofonplade|lp'en]] findes desuden flere hidtil ufortalte erindringer om James samt guitaristens løse [[tale|snak]] med [[musikproducer|produceren]], hvilket giver et specielt indblik i forløbet omkring en optagelsesproces.<ref>[https://www.discogs.com/release/2467892-Elmore-James-To-Know-A-Man Elmore James – To Know A Man, discogs.com]</ref> == Filmoptagelser == Inden for begrebet ''[[cinematografi]]'', refererer "et take" til hver filmet version af en bestemt [[scene (sekvens)|scene]] eller opsætning. Optagelser af hver scene nummereres generelt startende med "take 1", og antallet af hver efterfølgende optagelser øges ("take 2" og videre i [[numerisk værdi|numerisk]] rækkefølge), indtil optagelsen af scenen er afsluttet. Filmoptagelser laves ofte ved hjælp af et [[klaptræ]] også kaldet en "[[tavle]]". Nummeret på hver optagelse skrives eller fastgøres til klaptræet, som filmes kort før - eller i begyndelsen af - den faktiske optagelse.<ref>{{Cite web |url=https://www.studio1productions.com/Articles/Film-Clapboard.htm |title=Film clapboard, studio1productions.com |access-date=10. april 2024 |archive-date= 2. august 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240802072748/https://www.studio1productions.com/Articles/Film-Clapboard.htm |url-status=dead }}</ref> Kun takes, der er undersøgt og godkendt af [[manuskriptsupervisor]]en bliver udgivet og videresendt til [[filmklipning|filmklipperen]].<ref>[https://ca.indeed.com/career-advice/finding-a-job/script-supervisor Script supervisor - Assisting with postproduction, ca.indeed.com]</ref> Optagelser i ''første take'' (take 1) opstår, når hele scenen optages tilfredsstillende første gang, enten af nødvendighed (som med visse omkostningstunge specialeffekter) eller med en kombination af held og dygtighed.<ref>[https://www.looper.com/159218/difficult-movie-scenes-that-actors-nailed-on-the-first-take/ Difficult movie scenes that actors nailed on the first take, looper.com]</ref> === Long takes === Nogle [[filminstruktør]]er er kendt for at bruge meget lange, uredigerede optagelser. [[Alfred Hitchcock]]'s ''[[Rebet]]'' (1948) er berømt for at være sammensat af ni uafbrudte optagelser, såkaldte long takes, hver fra fire til ti [[minut]]ter lange. Dette krævede, at [[skuespiller]]ne trådte over [[elektrisk kabel|kabler]] og [[Dolly-vogn|kameravognens spor]], mens de filmede, og at [[scenehåndværker]]e flyttede [[rekvisit]]ter væk fra kameraets rute, efterhånden som det bevægede sig rundt i rummet.<ref>[https://100films.co.uk/2021/01/28/rope-1948/ Rope – 1948, 100films.co.uk]</ref> Den otte minutter lange åbningsscene fra ''[[The Player]]'' (1992) viser folk, der [[diskussion|diskuterer]] "long takes" i andre film.<ref>[https://www.bfi.org.uk/lists/16-incredible-long-takes 16 incredible long takes, bfi.org.uk]</ref><ref>[https://www.rogerebert.com/scanners/opening-shots-the-player Opening shots – The Player, rogerebert.com]</ref> Aleksandr Sokurov's ''[[Russkij kovtjeg|Russian Ark]]'' (2002) består af en enkelt 90-minutters scene, optaget i [[Digital cinematografi|digitalt format]].<ref>[https://www.theguardian.com/film/features/featurepages/0,4120,923919,00.html Russian Ark, theguardian.com]</ref><ref>[https://www.pastemagazine.com/movies/star-wars/star-wars-attack-of-the-clones-russian-ark-sony-hdw-900-digital Star Wars "Attack of The Clones" – "Russian Ark" - sony-hdw-900-digital, pastemagazine.com]</ref> Mike Figgis' ''[[Timecode]]'' (2000) består ligeledes af en enkelt 90-minutters optagelse, omend med fire [[kamera]]enheder, der optager synkront. I den færdige film vises alle fire kameravinkler samtidigt på en opdelt [[billedskærm|skærm]], hvor [[lyd]]en falmer og flytter sig fra den ene til den anden for at henlede [[publikum]]s opmærksomhed.<ref>{{Cite web |url=https://www.sensesofcinema.com/2000/current-releases-9/time-2/ |title=Time Code, sensesofcinema.com |access-date=10. april 2024 |archive-date=19. april 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240419223512/http://www.sensesofcinema.com/2000/current-releases-9/time-2/ |url-status=dead }}</ref> === Gentagne optagelser af samme scene === Andre instruktører som [[Stanley Kubrick]] er berygtede for at kræve gentagne optagelser af en enkelt scene, eksempelvis i ''[[Ondskabens hotel (film)|Ondskabens hotel]]'' (1980), hvor skuespillerinden [[Shelley Duvall]] blev pålagt at tage en scene om 127 gange.<ref>[https://www.cinemablend.com/news/2562813/why-the-shinings-shelley-duvall-recently-cried-rewatching-an-iconic-scene Why The Shinings Shelley Duvall recently cried rewatching an iconic scene, cinemablend.com]</ref> Kubrick fik ligeledes [[Tom Cruise]] til at gå igennem en døråbning 97 gange under filmningen af ''[[Eyes Wide Shut]]'' (1999), før han var tilfreds med scenen.<ref>[https://www.fernbyfilms.com/2015/08/29/movie-review-eyes-wide-shut/ Movie review – "Eyes Wide Shut", fernbyfilms.com]</ref> [[Charlie Chaplin]] der både var [[filminstruktør]] og skuespiller i ''[[The Gold Rush]]'' (1925), gennemgik 63 takes af en scene, hvor hans [[rolle (skuespiller)|karakter]] spiser en [[støvle]] - i virkeligheden en rekvisit lavet af [[lakrids]] - og Chaplin endte på [[hospital]]et til behandling for [[insulinchok]] på grund af det høje sukkerindtag.<ref>{{Cite web|url=https://www.imdb.com/title/tt0015864/trivia/|title=The Gold Rush (1925) - Trivia - IMDb|via=www.imdb.com}}</ref> Chaplin lavede desuden 342 optagelser af en scene i ''[[Byens Lys]]'' (1931).<ref>[https://www.theatlantic.com/entertainment/archive/2018/12/untold-labor-behind-charlie-chaplins-film-scores/576511/ Untold labor behind Charlie Chaplins film scores, theatlantic.com]</ref> I andre tilfælde er det udelukkende de medvirkende selv, der forårsager flere takes, f.eks. var en kampscene i [[Jackie Chan]]'s ''[[The Young Master]]'' (1980) så indviklet at udføre, at det krævede 329 takes at gennemføre.<ref>{{cite web|url=https://www.imdb.com/title/tt0081499/trivia|title=The Young Master (1980)|access-date=10. april 2018|via=www.imdb.com}}</ref> Instruktør [[Bryan Singer]] forsøgte i en hel dag at få rollebesætningen i ''[[The Usual Suspects]]'' (1995) til at virke [[vrede|sure]] i en filmet [[politi]]opstilling, men skuespillerne kunne ikke forblive alvorlige og fortsatte med at ødelægge optagelserne ved at [[latter|grine]] og lave ansigter. Til sidst ændrede Singer sin plan og brugte den sjoveste af optagelserne i den endelige film til at [[illustration|illustrere]] den foragt, de [[kriminalitet|kriminelle]] karakterer havde for politiet.<ref>[https://nowiknow.com/the-usual-suspects/ The Usual Suspects, nowiknow.com]</ref> Under optagelserne til ''[[Ingen er fuldkommen]]'' (1959) var instruktør [[Billy Wilder]] notorisk frustreret over de gentagne takes, det krævede at få [[Marilyn Monroe]] til at huske sine [[replik]]ker rigtigt.<ref>[https://ifi.ie/film/some-like-it-hot-5/ Irish Film Institute - "Some Like It Hot", ifi.ie]</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Kilder == === Litteratur === * {{wikicite|ref={{harvid|Rasmussen|Vilhelm|2021}}|reference=[[Flemming Rasmussen|Rasmussen, Flemming]], [[Thomas Vilhelm|Vilhelm, Thomas]] (2021). ''Rock & stjernestøv – historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år''. [[Momenta]]. {{ISBN|978-87-93622-28-9}}.}} == Eksterne links == * [https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=take "Take" på ordnet.dk] {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Film]] [[Kategori:Lydteknologi]] [[Kategori:Musikproduktion]] 8vyuovk4v101mufaf1ekvc9lqw4hi5u 0 1146239 12349522 12330303 2026-09-05T21:53:08Z Iuliusnanus 481687 /* Konceptbiler */ 12349522 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | Logo = Cupra.svg }} '''SEAT Cupra S.A.U.''', der driver virksomhed under mærket '''Cupra''' (stiliseret med versaler) er et datterselskab af den spanske bilproducent [[Seat|SEAT]], der er en del af [[Volkswagen Group]]. Virksomheden har hovedkvarter i Martorell nær [[Barcelona]] i Spanien. Mærket har sin oprindelse i SEATs [[motorsport]]safdeling Cupra Racing, og blev i januar 2018 introduceret som et selvstændigt mærke, efter siden 1996 at have været brugt som “sub-brand” for sportslige udgaver af SEAT’s modeller. De første Cupra-modeller er baseret på SEAT-modeller, men i september 2020 blev den første selvstændige Cupra-model introduceret med modellen [[Cupra Formentor]]. I 2021 introducerede mærket sin første elbil kaldet Cupra Born. == Historie == Cupra har afsæt i Cupra Racing (tidligere SEAT Sport), der er et datterselskab under SEAT og varetager SEAT’s motorsportsaktiviteter. Cupra er en forkortelse for "Cup Racing" og blev første gang brugt af SEAT i 1996 ved introduktionen af modellen SEAT Ibiza GTI 2.0 16V Cupra Sport. Modellen er en højtydende udgave af [[Seat Ibiza|Ibiza Mk2]], der blev bygget i en specialudgave for at fejre SEATs sejr i 1996 FIA 2-liters World Rally Cup, på daværende tidspunkt var en underafdeling af World Rally Championship.<ref>{{Cite web|title=Cupra - The story behind Seat's performance brand|url=https://cupra.autocar.co.uk/|access-date=2024-03-05|website=Cupra - The story behind Seat's performance brand|language=en|archive-date=17. august 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230817170240/https://cupra.autocar.co.uk/|url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite web|last=Misoyannis|first=Alex|date=2021-06-24|title=Cupra: Everything you need to know about Volkswagen's sportier cousin – UPDATE|url=https://www.drive.com.au/news/cupra-everything-you-need-to-know-about-volkswagens-sportier-cousin/|access-date=2024-03-05|website=Drive|language=en-AU}}</ref> Den blev efterfulgt af SEAT Ibiza Cupra 1.8 20V i 1999, og den mere kraftfulde Ibiza Cupra R i 2000.<ref name=":0">{{Cite web|last=Linklater|first=David|date=2019-07-11|title=A short history of Cupra road cars|url=https://www.stuff.co.nz/motoring/113179718/a-short-history-of-cupra-road-cars|access-date=2024-03-05|website=Stuff}}</ref> I løbet af de følgende to årtier introducerede SEAT en række hatchbacks markedsført under Cupra-mærket, såsom [[Seat León|SEAT León]] Cupra 1.8 20V i 1999, og i det følgende år SEAT Leon Cupra 4; den første firhjulstrukne og eneste sekscylindrede Cupra.<ref>{{Cite web|date=2020-10-11|title=The Good Oil: The confusing history of Seat Cupra|url=https://www.drivencarguide.co.nz/news/the-good-oil-the-confusing-history-of-seat-cupra/|access-date=2024-03-05|website=Driven Car Guide|language=en-nz}}</ref> Siden da er hver SEAT León-generation blevet suppleret med en Hot Hatch-version under Cupra-mærket. <ref name=":0"/> I 2017 luftede daværende SEAT-chef Luca de Meo idéen om at gøre Cupra til et selvstændigt mærke. På det tidspunkt var Cupra kun tilgængelig som højtydende udgaver af León.<ref>{{Cite web|last=Beckwith|first=Jimi|date=2017-09-12|title=Seat to spin off Cupra as hot sub-brand in 2018|url=https://www.autocar.co.uk/car-news/new-cars/seat-spin-cupra-hot-sub-brand-2018|access-date=2024-03-05|website=Autocar|language=en}}</ref> Den 31. januar 2018 bekræftede SEAT, at Cupra blev et selvstændigt mærke.<ref>{{Cite web|title=Meet Cupra: the new standalone sporting brand by Seat|url=https://www.carmagazine.co.uk/car-news/industry-news/cupra/cupra-new-standalone-sports-brand-by-seat/|access-date=2024-03-05|website=CAR Magazine|language=en}}</ref> Beslutningen blev efterfulgt af en formel lanceringssbegivenhed den 22. februar 2018.<ref>{{Cite web|last=|first=|date=2018-02-22|title=Seat launches Cupra as standalone performance brand|url=https://www.fleetnews.co.uk/news/manufacturer-news/2018/02/23/seat-launches-cupra-as-standalone-performance-brand|access-date=2024-03-05|website=Fleet News|language=en}}</ref> Ved denne blev fremvist prototyper af fremtidige Cupra-modeller herunder Cupra Ateca.<ref>{{Cite web|title=Cupra Ibiza prototype shown at launch of new performance brand|url=https://www.evo.co.uk/seat/ibiza-cupra/20841/cupra-ibiza-prototype-shown-at-launch-of-new-performance-brand|access-date=2024-03-05|website=evo|language=en}}</ref> SEATs daværende salgs- og marketingchef satte som mål for mærket at fordoble salget inden for de følgende fire til fem år for at opnå økonomisk bæredygtighed. Cupra-bilerne skulle sælges af udvalgte SEAT-forhandlere i Europa med dedikerede showrooms.<ref>{{Cite web|last=Ciferri|first=Luca|date=2018-02-22|title=VW's Seat makes Cupra a stand-alone brand|url=https://europe.autonews.com/article/20180222/ANE/180229937/vw-s-seat-makes-cupra-a-stand-alone-brand|access-date=2024-03-05|website=Automotive News Europe}}</ref> Cupra-logoet med to krydsende trekanter er designet af Alejandro Mesonero-Romanos. Ifølge Mesonero-Romanos er filosofien bag logoet, at en trekant er en dynamisk form, har en stabil base og peger i en klar retning.<ref>{{Cite web|title=Alejandro Mesonero’s Design Process – Garage {{!}} CUPRA|url=https://www.cupraofficial.com/our-dna/garage/mesonero-cupra-design.html|access-date=2024-03-05|website=www.cupraofficial.com|language=en}}</ref> Den første model fra det selvstændige Cupra-mærke er Cupra Ateca, som blev introduceret i oktober 2018.<ref>{{Cite web|last=McIlroy|first=John|date=2018-10-12|title=New 2018 Cupra Ateca unveiled with 296bhp|url=https://www.autoexpress.co.uk/cupra/ateca/94349/new-cupra-ateca-priced-from-35900|access-date=2020-08-20|website=Auto Express|language=en}}</ref> [[Seat León|Cupra León]] kom med i serien i februar 2020 efter introduktionen af SEAT León Mk4.<ref>{{Cite web|date=2020-02-24|title=Cupra unveils the sporty 2020 Leon hatch and wagon models|url=https://www.drivencarguide.co.nz/news/cupra-unveils-the-sporty-2020-leon-hatch-and-wagon-models/|access-date=2024-03-05|website=Driven Car Guide|language=en-nz}}</ref> I marts 2020 blev Cupra [[Cupra Formentor|Formentor]] introduceret efter at være blevet forhåndsvist i november 2019 på [[Geneve Motor Show|Geneve International Motor Show]] som næsten-produktionsklar konceptbil. Det er den første Cupra, der ikke deles med SEAT.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.motortrend.com/news/seat-cupra-formentor-suv-photos-details/|title=Cupra Formentor SUV Makes up to 306 HP, Offers Plug-in Hybrid Version|date=2020-03-03|work=MotorTrend|access-date=2020-09-06|language=en-US}}</ref> I februar 2021 blev Cupra Born introduceret som Cupras første [[elbil]]. Konceptudgaven blev præsenteret som SEAT el-Born, men den færdige bil sælges uden brug af SEAT-mærket. Born er en variant af [[Volkswagen ID.3]].<ref>{{Cite web|date=23. februar 2021|title=Cupra Confirms New Born (Formerly el-Born) Electric Hatchback|url=https://insideevs.com/news/490103/cupra-confirms-born-formerly-elborn-electric-hatchback/|access-date=25. februar 2021|website=InsideEVs|language=en}}</ref> Den anden elbil fra Cupra er [[Cupra Tavascan|Tavascan]], der blev lanceret i april 2023 efter at være vist som koncept på [[Frankfurt Motor Show|Frankfurt Motor Show i 2019]]. Det er den første Cupra-model produceret uden for Europa, da den er produceret af Volkswagen Anhui i Kina. <ref>{{Cite web|last=Bob Harper|date=10. september 2019|title=New Cupra Tavascan all-electric SUV debuts in Frankfurt|url=https://www.evo.co.uk/cupra/22917/new-cupra-tavascan-all-electric-suv-debuts-in-frankfurt|access-date=13. april 2021|website=evo.co.uk}}</ref> I marts 2024 annoncerede Cupra planer om at komme ind på det amerikanske marked "ved udgangen af årtiet". De planlagte modeller, der skal sælges, er næste generations elektriske Formentor og et unavngivet større elektrisk køretøj, der skal produceres i Mexico.<ref>{{Cite web|title=Volkswagen's Cupra Brand Is Coming to the United States|url=https://www.motor1.com/news/713261/cupra-confirmed-united-states/|access-date=2024-03-21|website=Motor1.com|language=en}}</ref> == Produkter == === Nuværende køretøjer === {| class="wikitable sortable" style="text-align: center; width: 90%" ! rowspan="2" |Type ! colspan="2" | Model ! colspan="2" | Nuværende generation ! rowspan="2" class="unsortable" width="35%" | Beskrivelse |- ! class="unsortable" | Billede ! Navn(e) ! Introduktion<br /><br /><br /><br /><small>( {{Abbr|cal.|calendar}} år)</small> ! width="14%" | Facelift |- ! rowspan="2" | [[Hatchback]] |[[Fil:Cupra_Born_IMG_8234.jpg|alt=|199x199px]] ! scope="row" | Born | 2021 | - | Elektrisk C-segment hatchback baseret på Volkswagen ID.3. Bygget på en dedikeret el-køretøjsplatform, MEB. |- |[[Fil:Cupra_Leon_Mk4_IMG_0036.jpg|alt=|200x200px]] ! scope="row" | [[Seat León|Leon]] | 2020 | - | Sportsudgave af SEAT León. |- ! [[Stationcar]] |[[Fil:Cupra_Leon_Mk4_ST_1X7A6813.jpg|alt=|200x200px]] ! scope="row" | [[Seat León|León Sportstourer]] | 2020 | - | Sportsudgave af SEAT León Sportstourer/Estate. |- ! rowspan="3" | Crossover SUV |[[Fil:Cupra_Ateca_Facelift_IMG_5645.jpg|alt=|199x199px]] ! scope="row" | Ateca | 2018 | 2020 | Sportsudgave af SEAT Ateca. |- |[[Fil:Cupra_Formentor_1X7A0311.jpg|alt=|199x199px]] ! scope="row" | Formentor | 2020 | - | Kompakt crossover SUV (C-segment) baseret på León. Første selvstændige Cupra-model. |- |[[Fil:Cupra_Tavascan_Auto_Zuerich_2023_1X7A1361.jpg|alt=|199x199px]] ! scope="row" | Tavascan | 2023 | - | Elektrisk C-segment coupe SUV bygget på en dedikeret elektrisk køretøjsplatform, MEB. |} === Planlagte køretøjer === * Cupra Terramar * Cupra Raval === Konceptbiler === * [[Seat Ibiza|Cupra Ibiza]] (2018) * [[Cupra Tavascan]] (2019) * Cupra Formentor (2019) * Cupra UrbanRebel (2021) * Cupra DarkRebel (2023) <gallery widths="180px"> Fil:Cupra_Tavascan_at_IAA_2019_IMG_0791.jpg|Cupra Tavascan (2019) Fil:Cupra_UrbanRebel_Concept_IAA_2021_1X7A0105.jpg|Cupra Urban Rebel (2021) Fil:Cupra_Raval_(concept)_IAA_2023_1X7A0429.jpg|Cupra Raval (2022) Fil:Cupra_DarkRebel_Concept,_IAA,_Múnich,_Alemania,_2023-09-10,_DD_03.jpg|Cupra Dark Rebel Concept (2023) </gallery> === Racerbiler === * Cupra E-TCR (2018) * [[Seat León|Cupra E-Racer]] (2020) * Cupra Tavascan Extreme E Concept (2021) <gallery widths="180px"> Fil:Cupra_e-Racer_(E-TCR)_Genf_2018.jpg|Cupra E-TCR (2018) Fil:Cupra_E-Racer_IAA_2021_1X7A0093.jpg|Cupra E-Racer (2020) Fil:Cupra_Tavascan_Extreme_E_Concept_IAA_2021_1X7A0090.jpg|Cupra Tavascan Extreme E (2021) </gallery> == Produktionstal == {| class="wikitable" |+ ! rowspan="2" |År ! colspan="4" | Modeller ! rowspan="2" | Total |- ! Ateca ! Leon ! Formentor ! Born |- | 2020 <ref>{{Cite web|title=Volkswagen Konzern - AR 20 - Moving progress|url=https://annualreport2020.volkswagenag.com/|access-date=2024-03-06|website=annualreport2020.volkswagenag.com|language=en}}</ref> | N/A | N/A | 11.041 | - | N/A |- | 2021 <ref name=":1">{{Cite web|title=Volkswagen Passenger Cars|url=https://annualreport2022.volkswagenag.com/divisions/volkswagen-passenger-cars.html|access-date=2023-03-30|website=Volkswagen Group Annual Report 2022|language=en-US}}</ref> | 4.505 | 13.670 | 58.863 | 4.801 | 81.839 |- | 2022 <ref name=":1" /> | 8.841 | 20.070 | 105.568 | 36.153 | 170.632 |- | 2023 <ref name="AR2023">{{Cite web|title=Annual Report 2023 Downloads|url=https://annualreport2023.volkswagen-group.com/services/downloads.html|access-date=2024-04-05|website=VW Annual Report 2023|language=en-US}}</ref> | 14.228 | 62.103 | 124.670 | 45.748 | 246.749 |} == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Official website|http://www.cupraofficial.com}} {{Volkswagen}} [[Kategori:Bilmærker]] [[Kategori:Volkswagen AG]] [[Kategori:Bilproducenter fra Spanien]] 7dkk70xp2edhdv1597xq9mwdrwfawyg 0 1153790 12349399 12215022 2026-09-05T18:40:21Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349399 wikitext text/x-wiki {{tvivlsomme kilder}} {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | ingen_wikidata = |Navn = |Logo = |Logo_size = |Logotekst = |Billede = |Billede_tekst = |Billede_størrelse = |Drives_under = |Lokalt_navn = |Lokalt_navn_sprog = |Romaniseret_navn = |Tidligere_kaldt = |Type = |Handlet_som = |ISIN = |ISIN2 = |Industri = <!-- Branche --> |Genre = |Skæbne = |Forgænger = <!-- eller |Forgængere = --> |Efterfølger = <!-- eller |Efterfølgere = --> |Grundlagt = |Grundlægger = <!-- eller |Grundlæggere = --> |Etableringssted = |Opløst = |Åbnet = |Lukket = |Lokation = |Antal_salgssteder = |Område = |Nøglepersoner = |Produkter = |Tjenester = |Brands = |Produktion = |Produktion_år = |Slogan = <!-- Regnskab --> |Omsætning = |EBIT = <!-- Earnings before interest and tax (Resultat af primær drift) --> |Resultat = |aum = <!-- Assets under management --> |Aktiver = <!-- husk også at angive år, samt {{fald}} og {{stigning}} hvis muligt --> |Egenkapital = |Selskabsskat = |Andreal = <!-- Organisation --> |Medlemmer = |AntalMedarbejdere = |Ejer = <!-- eller |Ejere = --> |Moderselskab = |Datterselskaber = |Divisioner = |module = |ratio = |rating = <!-- Links --> |Netside = |Cvr = |opencorporates = |Fodnote = }} '''Terratech AB''' og '''Terratech Group AB''' er et [[Sverige|svensk]] [[industri]]selskab med hovedkvarter i [[Rosersberg]], [[Stockholms län]]. De driver virksomhed igennem datterselskaberne [[Sjørring Maskinfabrik]], [[SVAB]] og [[Steelwrist]], som hver især fremstiller forskellige dele til [[entreprenørmaskiner]]. Koncernen har over 400 ansatte.<ref>https://svab.se/en/</ref><ref>https://steelwrist.com/</ref><ref>{{Cite web |url=https://www.sjorring.com/ |title=Arkiveret kopi |access-date=12. august 2024 |archive-date=11. august 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240811202049/https://www.sjorring.com/ |url-status=dead }}</ref> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Officiel hjemmeside}} {{autoritetsdata}} {{SE-firmastub}} [[Kategori:Etableret i 2013]] [[Kategori:Fremstillingsvirksomheder fra Sverige]] [[Kategori:Bildelevirksomheder fra Sverige]] 2bc5wokhmjt3685ir00voor53av7taj 0 1155055 12349546 12091394 2026-09-05T23:13:53Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 23 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349546 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | billede = Thomas H. Ince by Fred Hartsook.jpg | billedtekst = Thomas H. Ince, ca. 1918 | hjemmeside = }} '''Thomas Harper Ince''' (født 16. november [[1880]], død 19. november [[1924]]) var en amerikansk filmskaber [[Stumfilm|i stumfilmæraen]].<ref>{{Cite web|url=https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:33S7-81SG-QFN?mode=g&i=2052&wc=9FH5-929%3A928312301%2C928595301%3Fcc%3D1968530&cc=1968530|title=US World War I Draft Registration Cards, 1917–1918 Thomas Harper Ince|website=FamilySearch.org}} Although in later years Ince would remove two years from his age, he wrote on his Draft Registration Card that he was born in 1880. His christening records also show a birth date of 1880. {{Cite web|url=https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:F8MD-G78|title=Rhode Island Birth and Christenings, 1600–1914|website=FamilySearch.org}}</ref> Ince var kendt som "The Father of the [[Westernfilm|Western]]" og producerede mere end 800 film.<ref name="The Movie">{{Kilde nyheder|title=Thomas H. Ince, Father of the Western|last=Wanamaker|first=Marc|date=1982|work=The Movie, pp. 2170–2172.}}</ref> Ince revolutionerede filmindustrien ved at skabe det første store Hollywood-studie og opfandt [[filmproduktion]] ved at introducere " [[samlebånd]]s-systemet E i skabelsen af film. Han byggede som den første filmmogul sit eget filmstudie kaldet "Inceville" i Palisades Highlands i [[Los Angeles]]. Ince var også medvirkende til at udvikle rollen som [[filmproducer]]. Tre af hans film, ''[[The Italian]]'' (1915), som han skrev [[Filmmanus|manuskriptet]] til, ''[[Præsten fra Byen Blace-Center]]'' (''Hell's Hinges,'' 1916) og ''[[Menneskehedens Svøbe]]'' (''Civilization,'' 1916), som han instruerede er udvalgt til bevaring af det amerikanske [[National Film Registry]]. Han indgik senere et partnerskab med [[D.W. Griffith]] og [[Mack Sennett]] for at danne [[Triangle Motion Picture Company]], der i dag er en del af [[Sony Pictures Entertainment|Sony Pictures]]. Han byggede senere et nyt studie omkring en kilometer fra Triangle, hvor Culver Studios i dag er beliggende.<ref name="Favorite">{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=6Dyu3RbHKcsC&q=The+Edris+yacht+and+Ince%2F&pg=PA69|titel=''Our Favorite Things'' p. 62-70|efternavn=Cerra|fornavn=Julie Lugo|efternavn2=Wanamaker|fornavn2=Marc|udgiver=Arcadia Publishing| dato=14. marts 2011 | besøgsdato=9. juni 2015 |isbn=9781439640647}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://theculverstudios.com/|title=The Culver Studios|website=theculverstudios.com}}</ref> Inces døde i en alder af 44 år på højden af sin karriere, efter at han blev alvorligt syg ombord på mediemagnaten [[William Randolph Hearst]]s private yacht. Den officielle dødsårsag var hjertesvigt, men dødsfaldet har forårsaget mange spekulationer og konspirationsteorier.<ref name="Taves">{{Kilde bog|efternavn=Taves|fornavn=Brian.|titel=''Thomas Ince: Hollywood's Independent Producer''|url=https://books.google.com/books?id=H1BRDjArx64C| besøgsdato=10. januar 2016 |dato=2012|udgiver=The University Press of Kentucky|isbn=978-0-8131-3423-9}} Taves' extensive biography contains a strong rebuttal to the much rumored murder of Thomas Ince; see pp. 1-13.</ref> == Liv og karriere == [[Fil:Incethomas.jpg|left|thumb| Thomas Ince, ca. 1910]] Thomas Harper Ince blev født den 16. november 1880 i [[Newport (Rhode Island)|Newport, Rhode Island]] som den mellemste af tre sønner og en datter af de engelske immigranter, John E. og Emma Ince.<ref>[http://ibdb.com/Person/View/46190 Emma Brennan Ince;(mother of Thomas) Internet Broadway Database]</ref> Hans far var født i [[Wigan]], i [[Lancashire]] i [[1841]], og var den yngste af ni drenge, der meldte sig til den britiske flåde som "krudtaber" ("powder monkey") og som senere afmønstrede i [[San Francisco]], hvor han arbejdede som [[journalist]] og [[kulmine]]arbejder. Omkring [[1887]], da Ince var omkring syv, flyttede familien til [[Manhattan]] for at finde arbejde på [[Teater|teatrene]]. Inces far arbejdede som både [[skuespiller]] og musikalsk agent, og hans mor, Ince selv, søsteren Bertha og brødrene, John og Ralph arbejdede alle som skuespillere. Ince fik sin [[Broadway|Broadway-]] debut som 15-årig i en lille rolle i James A. Hernes skuespil ''Shore Acres''.<ref name="Flom">{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=FRUhxhNTZngC&q=thomas+ince+and+Silent+Film+Stars+on+the+Stages+of+Seattle%3A+A+History+of+Performances+by+Hollywood+Notables&pg=PA90|titel=''Silent Film Stars on the Stages of Seattle: A History of Performances by Hollywood Notables''; p. 89-90|efternavn=Flom|fornavn=Eric L.|udgiver=Mcfarland & Co Inc| dato=5. marts 2009 | besøgsdato=9. juni 2015 |isbn=9780786439089}}</ref> Han fik også arbejde som kontordreng for teaterchefen Daniel Frohman.<ref name="auto">{{Cite web|url=http://www.genordell.com/stores/lantern/dox/THInce-autobio1924.txt|title=''In The Movies – Yesterday and Today''|last=Ince|first=Thomas H.|publisher=Los Angeles Record| date=13. december 1924 | access-date=9. juni 2015 }}</ref><ref name="oscars.org">{{Cite web|url=http://collections.oscars.org/link/bio/1094|title=Special Collections – Margaret Herrick Library – Academy of Motion Picture Arts & Sciences|website=oscars.org}}</ref> Han dannede senere et mislykket [[Vaudeville|vaudeville-]] selskab, "Thomas H. Ince and His Comedians", i Atlantic Highlands, [[New Jersey]]. I [[1907]] mødte Ince skuespillerinden Elinor Kershaw ("Nell"), og parret blev gift den 19. oktober samme år. De fik tre børn. Inces karriere indenfor film begyndte i [[1910]] efter et tilfældigt møde i [[New York City]] med en medarbejder fra hans gamle skuespillertrup, [[William S. Hart]], hvilket ledte til en skuespillerrolle for [[Biografselskab|The Biograph Company]], der var drevet af Inces kommende kompagnon, [[D.W. Griffith]]. Griffith var imponeret over Ince og ansatte ham som produktionskoordinator hos Biograph. Dette førte til arbejde med at koordinere produktioner hos Carl Laemmles Independent Motion Pictures Co. (IMP).<ref name="auto"/> Samme år var en instruktør hos IMP ikke i stand til at færdiggøre arbejdet med en lille spillefilm, og Ince tilbød at gøre filmen færdig som instruktør. Laemmle var imponeret over den unge mand og sendte ham til [[Cuba]] for at lave enkelt spolet spillefilm med sine nye stjerner, [[Mary Pickford]] og Owen Moore, uden for rækkevidde af [[Thomas Edison]]s Motion Picture Patents Company - et selskab, der forsøgte at opnå monopol i filmbranchen og bekæmpede alle uafhængige produktionsselskaber.<ref>{{Cite web|url=http://www.moma.org/visit/calendar/films/498|title=MoMA|website=moma.org}}</ref> Konflikten mellem Edisons Motion Picture Patents Co. og den uafhængige branche intensiveredes, og Ince vurderede, at det var nødvendigt at flytte til Californien for at undslippe presset fra Edisons firma. Ince fandt ud af, at skuespiller-finansmanden Charles O. Baumann (1874-1931), der ejede New York Motion Picture Company (NYMP) sammen med skuespiller-forfatteren Adam Kessel, Jr. (1866-1946) havde etableret et studie på vestkysten ved navn Bison Studios i Edendale (det nuværende Echo Park) for at lave westerns. Ince ønskede at få jobbet som instruktør af disse [[westernfilm]], og han mødte herefter op på Baumanns kontor og bad om jobbet.<ref name="Poverty">{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=s0NoBQAAQBAJ&q=Early+Poverty+Row+Studios+and+thomas+ince&pg=PA103|titel=''Early Poverty Row Studios'' p. 19|efternavn=Stephens|fornavn=E. J.|efternavn2=Wanamaker|fornavn2=Marc|udgiver=Arcadia Publications| dato=10. november 2014 | besøgsdato=9. juni 2015 |isbn=9781439648292}}</ref><ref name="auto1">{{Kilde bog|url=https://books.google.com/books?id=IdyqBgAAQBAJ&q=thomas+ince+and+The+American+Western+By+Stephen+McVeigh&pg=PA62|titel=''The American Western'' p. 62|efternavn=McVeigh|fornavn=Stephen|udgiver=Edinburgh University Press| dato=14. februar 2007 | besøgsdato=9. juni 2015 |isbn=9780748629442}}</ref> Sammen med sin unge hustru og et lille følge af filmfolk flyttede Ince til Bison Studios for at begynde arbejdet med det samme. Han måtte dog konstatere, at studiet ikke var andet end et "stykke land, der kun var prydet af en fireværelses [[bungalow]] og en [[lade]]." === Inceville === Inces ambitioner fik ham hurtigt til at forlade Edendales snævre grænser og finde et sted, der ville give ham større plads og variation. Han slog sig ned på et landområde på 190 [[hektar]] (1,9 km²) kaldet ''Bison Ranch'' beliggende ved [[Sunset Boulevard|Sunset Blvd.]] og Pacific Coast Highway i [[Santa Monica bjergene|Santa Monica Mountains]], som han lejede på dagsbasis.<ref name="auto1"/> I [[1912]] havde han tjent penge nok til at købe ranchen og fik tilladelse af NYMP til at leje yderligere 7.300 hektar (73 km²) i Palisades Highlands, hvorefter Ince byggede sit første filmstudie.<ref name="Poverty"/><ref>{{Cite web|url=http://www.movielocationsplus.com/INCE.HTM|title=Inceville|website=movielocationsplus.com|access-date=2015-06-09|archive-date=2021-03-03|archive-url=https://web.archive.org/web/20210303181703/http://www.movielocationsplus.com/INCE.HTM|url-status=dead}}</ref> [[Fil:Inceville.jpg|center|thumb| "Inceville", Santa Ynez Canyon, Californien, ca. 1919]] "Miller 101 Bison Ranch Studio", som Millers døbte "Inceville" (senere omdøbt til "Triangle Ranch") var det første filmstudie af sin slags. Studiet indeholdt scener, produktionskontorer, trykkerier, en stor kantine til at servere frokost til hundredvis af arbejdere, omklædningsrum, kulisse-huse, kunstfærdige sæt og andre fornødenheder – alt samlet på ét sted. Mens stedet var under opførelse, lejede Ince også wild west showet "101 Ranch and Wild West Show" og bragte hele truppen fra [[Oklahoma]] ud til Californien via [[tog]]. Showet bestod af 300 [[cowboy]]s og cowgirls; 600 heste, kvæg og [[bisoner]] og en hel [[Sioux]]-stamme med 200 personer, der opsatte deres [[tipi]]er på ejendommen. De blev derefter omdøbt til "The Bison-101 Ranch Co.", og specialiserede sig i at lave westerns udgivet under navnet World Famous Features. [[Fil:101_Ranch_-_Season_of_1913.jpg|center|thumb| Ensemblet fra 101 Ranch, 1913. Foto af Garnet E. Palfrey]] Da byggeriet var afsluttet, var gaderne i området omgivet af alle mulige strukturer; fra ydmyge hytter til palæer, der efterlignede forskellige landes stil og arkitektur.<ref>{{Cite web|last=Soares|first=Andre|url=http://www.altfg.com/blog/hollywood/thomas-ince-inceville/|title=Inceville: Film Pioneer Thomas Ince's Studios|publisher=Altfg.com|date=2014-01-24|access-date=2014-02-15|archive-date=29. oktober 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131029195420/http://www.altfg.com/blog/hollywood/thomas-ince-inceville/|url-status=dead}}</ref> Omfattende udendørs western-sæt blev bygget og brugt på stedet i flere år. Ifølge Katherine La Hue i bogen, ''Pacific Palisades: Where the Mountains Meet the Sea'' :<blockquote>''Ince investerede $35.000 i bygninger, scener og scener...'' ''lidt af Schweiz, en [[Puritanisme|puritansk]] bosættelse, en [[japan]]sk landsby...'' ''længere nede lå en gammel [[brigantine]] for anker; udskårne mænd var spredt ud over skibets sider, og på kysten galoperede cowboys rundt og snurrede deres lassoer i jagten på vildfarent kvæg...'' ''Hovedbesætningerne blev holdt i bakkerne, hvor Ince også dyrkede foder og grøntsager.'' ''Forsyninger af enhver art var nødvendige for at huse og brødføde en veritabel hær af skuespillere, instruktører og underordnede.''</blockquote>Mens cowboys, [[Oprindelige amerikanere i USA|indianere]], statister og forskellige håndværkere boede i Inceville, kom skuespillerne fra [[Los Angeles]] og andre byer og tog de røde trolleybusser til Long Wharf ved Temescal Canyon, hvor [[hestevogn]]e kørte dem det sidste stykke. Ince boede i et hus i Inceville og styrede produktionsenhederne. Han ændrede måden, som film blev lavet på ved at organisere produktionsmetoder i et fast defineret disciplineret system for filmproduktion.<ref>Thomas H. Ince -- Encyclopædia Britannica [www.britannica.com]</ref> Inceville blev en prototype for fremtidens filmstudier i Hollywood, med en studieleder (Ince), producenter, instruktører, produktionsledere, produktionspersonale og forfattere, der alle arbejdede sammen under én organisation (enhedssystemet) og under supervision af en General Manager, Fred J. Balshofer. Før dette styrede [[Filminstruktør|instruktøren]] og [[Filmfotograf|kameramanden]] produktionen af filmen, men Ince satte [[Filmproducer|producenten]] til at stå for filmen fra start til slutprodukt. Han definerede producentens rolle i både kreativ og industriel forstand. Han var også en af de første til at hyre en separat [[manuskriptforfatter]], instruktør og [[Filmklipning|filmklipper]] (i stedet for at instruktøren gjorde alt selv). I [[1913]] var konceptet om produktionslederen blevet skabt. Efter denne justering steg studiets ugentlige filmproduktion fra en til to film, og senere til tre to-spole film, udgivet under navne som "Kay-Bee" (Kessel-Baumann), "Domino" (komedie) og "Broncho" (westerns). Filmene blev skrevet, produceret, klippet og samlet med det færdige produkt leveret inden for en uge. Ved at gøre det muligt at lave mere end én film ad gangen, decentraliserede Ince processen med filmproduktion for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra biografteatrene. Dette var begyndelsen til det samlebåndssystem, som alle studier til sidst tog i brug. Med denne model, udviklet mellem 1913 og 1918, fik Ince som generaldirektør gradvist endnu mere kontrol over filmproduktionsprocessen som generaldirektør. Alene i 1913 lavede han over 150 to-spole film, for det meste westerns, og forankrede dermed genrens popularitet i årtier. Mange af Inces film blev rost i [[Europa]], men mange amerikanske kritikere delte ikke denne. Et eksempel er ''[[The Battle of Gettysburg|Slaget ved Gettysburg]]'' (fem-spolefilm fra 1913), som var populær i Europa, men som fik blandede anmeldelser i USA. Den for datiden lange film var med til at bringe idéen om spillefilmen på mode. En anden vigtig tidlig film for Ince var ''[[The Italian]]'' (1915), som skildrede [[Indvandring|immigrantlivet]] på [[Manhattan]]. To af hans mest succesrige film blandt hans første var ''War on the Plains'' (1912) og ''[[General Custers sidste Kamp]]'' (1912), hvor mange blandt de optrædende indianere havde været med i [[Slaget ved Little Bighorn|kampen]]. Selvom han var den første producer-instruktør og instruerede de fleste af sine tidlige produktioner, stoppede Ince i 1913 med fuldtidsinstruktion for at koncentrere sig om at producere,<ref>{{Cite web|url=http://www.moma.org/visit/calendar/films/498|title=The Return of Thomas H. Ince|publisher=MoMA|access-date=2014-02-15}}</ref> og overlod i stedet instruktionen til sine proteger som Francis Ford og hans bror [[John Ford]], [[Jack Conway]], [[William Desmond Taylor]], [[Reginald Barker]], [[Fred Niblo]], [[Henry King]] og [[Frank Borzage]].<ref name="filmreference.com">{{Cite web|url=http://www.filmreference.com/Writers-and-Production-Artists-Ha-Ja/Ince-Thomas-H.html|title=Thomas H. Ince – Writer – Films as Director (selected list):, Films as Producer:, Films as Actor:, Publications|website=filmreference.com}}</ref> Ince opdagede også mange talenter, herunder hans gamle skuespillerven, [[William S. Hart]], som han dog senere blev uenig med om fordeling af overskud.<ref>[http://www.backlotfilmfestival.com/BioInce.htm The Backlot Film Festival – History – Thomas Ince Biography] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080210010243/http://www.backlotfilmfestival.com/BioInce.htm|date=2008-02-10}} at www.backlotfilmfestival.com</ref> Den 16. januar 1916, få dage efter åbningen af hans første studie i Culver City, udbrød der brand i Inceville. Ince opgav studiet og solgte det til Hart, som omdøbte det til "Hartville". === Ince-Triangle Studios === [[Fil:MGM_Studios_(00071567).jpg|alt=Photograph of original colonnade of Triangle Film Corporation|thumb| Ince-Triangle Studios, ca. 1916]] I [[1915]] blev Ince betragtet som en af de bedst kendte producer-instruktører. Omkring dette tidspunkt bemærkede [[Fast ejendom|ejendomsmogulen]] Harry Culver, at Ince indspillede en western i Ballona Creek. Culver var imponeret over Inces kunnen, og han overbeviste Ince om at flytte fra Inceville og flytte til det, der skulle blive Culver City. Efter Culvers råd forlod Ince NYMP og gik den 19. juli sammen med [[D.W. Griffith|DW Griffith]] og [[Mack Sennett]] for at danne [[Triangle Film Corporation|The Triangle Motion Picture Company]] baseret på deres prestige som producere. Selskabet opførte den trekantede bygning Triangle på 10202 West Washington Boulevard (som senere blev til MGM Studios og i dag Sony Pictures Studios) blandt andet ved hjælp af indtægterne fra Griffiths kassesucces ''[[En nations fødsel]].''<ref>{{Cite web|url=http://www.cobbles.com/simpp_archive/dwgriffith.htm|title=D. W. Griffith: Hollywood Independent|publisher=Cobbles.com|date=1917-06-26|access-date=2014-02-15}}</ref> Triangle var et af de første vertikalt integrerede filmselskaber. Ved at kombinere produktion, distribution og biograf under ét tag skabte partnerne det mest dynamiske studie i Hollywood. Triangle tiltrak datidens instruktører og stjerner, herunder inklusive Pickford, [[Lillian Gish]], [[Roscoe Arbuckle|Roscoe "Fatty" Arbuckle]] og [[Douglas Fairbanks|Douglas Fairbanks, Sr.]] De producerede også nogle af de mest kendte film fra den stumfilmæraen, herunder komedieserien med [[Keystone Cops|The Keystone Cops]], og distribuerede film fra en række andre studier via Triangle Distributing Corporation. Selvom Ince er krediteret som instruktør på mange af Triangles film, var han alene supervisor på filmproduktionen og arbejdede primært som executive producer. Et af hans vigtige film som instruktør er ''[[Menneskehedens Svøbe]]'' (1916), en episk bøn om fred og amerikansk neutralitet, der foregår i et mytisk land og er dedikeret til mødrene til dem, der døde i [[1. verdenskrig|Første Verdenskrig]]. Filmen konkurrerede med Griffiths berømte epos, ''[[Intolerance (film fra 1916)|Intolerance]]'' og solgte flere biletter end denne. Ince tilføjede et par scener og en administrationsbygning til Triangle Studios, før han i 1918 solgte sine aktier til Griffith og Sennett. Tre år senere blev studierne opkøbt af Goldwyn Pictures, og i 1924 blev anlægget benyttet som [[Metro-Goldwyn-Mayer]]s studier. === Thomas H. Ince Studios === [[Fil:Thomas_Ince_1920.jpg|thumb| Ince i 1920]] Efter sin udtræden af Triangle sluttede Ince sig til konkurrenten [[Adolph Zukor]] for at danne Paramount-Artcraft Pictures (senere [[Paramount Pictures]]). Han længtes dog efter at vende tilbage til at drive sit eget studie. Den 19. juli 1918, efter [[Samuel Goldwyn]]s erhvervelse af Triangle-grunden, købte han af Culver en 57.000 m ² stor grund ejendom på 9336 West Washington Blvd., hvor han etablerede Thomas H. Ince Studios, som fungerede fra 1919 til 1924.<ref>{{Cite web|url=http://theculverstudios.com/history/|title=History – The Culver Studios|website=theculverstudios.com}}</ref> Da Ince fik ideen om at bygge sit eget studie, ønskede han, at det skulle være anderledes end de andre. Han overvejede at bygge en administrationsbygning som en kopi af [[George Washington]]s hjem ved Mount Vernon. Den resulterende administrationsbygning, kendt som "The Mansion", var den første bygning på grunden. [[Fil:Mansion-front.jpg|thumb| "The Mansion" i Culver Studios i dag]] Bagved den imponerende administrationsbygning var cirka 40 bygninger, hvoraf de fleste var designet i kolonistil. En lille gruppe bungalows, bygget til forskellige filmstjerner og designet i stilarter, der var populære i 1920'erne og 30'erne, blev bygget på den vestlige side af grunden. I 1920 var opført to glasscener, et [[Sygehus|hospital]], brandvæsen, reservoir/swimmingpool m.v. Samme år tog præsident [[Woodrow Wilson]] en rundtur i studierne, ligesom [[Albert 1. af Belgien|kongen]] og [[Elisabeth af Bayern (1876-1965)|dronningen af Belgien]] gjorde, sammen med deres søn, [[Leopold 3. af Belgien|prins Leopold]]. Ince producerede løbende film på grunden.<ref name="The Movie"/> På dette tidspunkt havde Ince forladt produktion af westerns til fordel for sociale dramaer, og han lavede et par betydningsfulde film, herunder ''[[Anna Christie]]'' (1923), baseret på [[Eugene O'Neill]]s skuespil og ''[[Kokain (film)|Kokain]]'' (1923), som var en tidlig anti-narkofilm med Dorothy Davenport (enke efter den narko-afhængige stjerne [[Wallace Reid]]). Selvom Ince fik sine film distribueret gennem Paramount og MGM, havde han ikke længere samme indflydelse som tidligere. For at genvinde noget af sin tidligere position i Hollywood grundlagde han i 1919 sammen med flere andre uafhængige filmfolk (især hans gamle partner i Triangle, Mack Sennett, og Marshall Neilan, Allan Dwan og [[Maurice Tourneur]]) det uafhængige udgivelsesfirma, Associated Producers, Inc., for at distribuere deres film. Associated Producers blev dog allerede i 1922 slået sammen med First National i 1922. Selvom Ince stadig lavede væsentlige film, begyndte studiesystemet at overtage Hollywood. På trods af Inces forsøg på at holde sig uafhængig, var der ikke megen plads til uafhængige producenter i branchen, og Ince kunne ikke genvinde den magtfulde status, han engang havde haft i branchen. Han forsøgte i 1921 med en række andre uafhængige producenter at danne Cinematic Finance Corporation, der ydede lån til producenter, men firmaet blev en begrænset succes. Ince døde i 1924. Året efter blev studiet sammen med [[Pathé|Pathé America]] solgt til Inces ven [[Cecil B. DeMille]], der (sammen med bl.a. produceren [[Howard Hughes]]) havde haft kontor på studiet. Cirka fire år senere solgte DeMille studiet til Pathé, og studiet blev kendt som Pathé Culver City Studio. Efter en række fusioner blev studiet i 1928 til [[RKO Pictures|RKO]] /Pathé. I 1957 blev yderligere en række studier fusioneret ind i studiet, herunder Desilu Culver, Culver City Studios, Laird International Studios m.fl. I 1991 købte Sony Pictures Entertainment ejendommen med det formål at placere sine tv-produktioner der. Sony omdøbte stedet til Culver Studios og solgte i 2004 studiet videre. Det er i dag hjemsted for [[Mel Brooks|Mel Brooks']] Brooksfilms.<ref>{{Cite web|url=http://www.ericowenmoss.com/index.php?/projects/project/ince_theater/|title=Home|publisher=Ericowenmoss.com|access-date=2014-02-15}}</ref> Gaden ved studiet hedder i dag Ince Boulevard. == Død == [[Fil:Oneida_(SP-432)_edit.jpg|left|thumb|Hearsts yacht, ''Oneida'']] Inces død i alder af 44 år har været omgivet af spekulationer og skandale med rygter om mord, jalousi og fortielser. Den officielle dødsårsag var [[Hjerteinsufficiens|hjertesvigt]], og selv om flere af hans bekendte (herunder hans enke Nell) bekræftede, at hans svigtende helbred førte til hans død, fortsatte rygterne og sensationslysten årtier senere, bl.a. drevet af filmen ''The Cat's Meow'' fra 2001. Ince havde i slutningen af 1924 forhandlet en aftale med [[William Randolph Hearst]], hvorefter Hearsts [[Cosmopolitan Productions]] ville leje Inces studie. Lørdag den 15. november besøgte Hearst Inces hjem,<ref>{{Cite web|url=http://halfpuddinghalfsauce.blogspot.ca/2012/11/a-country-house-in-early-californian.html|title=Half Pudding Half Sauce: "Dias Dorados" – A Country House in Early Californian Style|website=halfpuddinghalfsauce.blogspot.ca| date=6. november 2012 }}</ref> hvor han inviterede Ince til et weekendkrydstogt på sin yacht ''Oneida'' for at fejre Inces fødselsdag og for at få de sidste detaljer på plads i Cosmopolitan-aftalen.<ref name="Taves"/> [[Fil:HearstAbout1910.jpg|thumb|upright 0.7|[[William Randolph Hearst]], ca. 1910]] Ifølge Inces enke, Nell, tog Ince et tog til [[San Diego]], hvor han sluttede sig til de andre gæster den følgende morgen. Blandt gæsterne på Hearsts lystyacht var en række kendte skuespillere og jetsettere fra Hollywood, deriblandt Hearsts elskerinde, den 27-årige hollywoodstjerne [[Marion Davies]], [[Charlie Chaplin]] og Inces elskerinde, hollywoodstjernen [[Margaret Livingstone]], Ved middagen søndag aften fejrede gruppen Inces fødselsdag, men kort tid efter fik Ince et ildebefindende på grund af sit indtag af saltede mandler og champagne, som han ikke kunne tåle, da han havde [[mavesår]]. Krydstogtet fandt sted under [[Spiritusforbuddet i USA|forbudstiden]], og [[Alkoholiske drikkevarer|alkohol]] og [[champagne]] var under alle omstændigheder forbudt. Da selskabet kom i land rejste Ince hjem med toget, men stod af i [[Del Mar (Californien)|Del Mar]], hvor han blev bragt til et hotel og fik medicinsk behandling af en læge og en sygeplejerske. Ince tilkaldte derefter Nell og sin personlige læge, Dr. Ida Cowan Glasgow, med Inces ældste søn William ledsaget af dem. Gruppen rejste med tog til hans hjem i Los Angeles, hvor Ince døde. Nell sagde, at Ince var blevet behandlet for brystsmerter forårsaget af [[angina pectoris]], men år senere blev hans søn William læge og sagde, at hans fars sygdom lignede [[trombose]].<ref name="St. Johns">{{Kilde bog|titel=The Honeycomb|url=https://archive.org/details/honeycomb00stjo|fornavn=Adela|efternavn=Rogers St. Johns|udgiver=Doubleday & Company, Inc., pp.185-193. Rogers St. Johns was a journalist, screenwriter, and personal friend of Elinor and Thomas Ince.|sted=Garden City, NY|dato=1969}}</ref> Dr. Glasgow underskrev [[dødsattest]]en og angav hjertesvigt som [[dødsårsag]]en. Dødsfaldet var spektakulært og gav straks anledning til spekulationer og rygter. Forsiden af ''[[Los Angeles Times]]'' onsdag morgen havde overskriften: '"Filmproducer skudt på Hearsts Yacht!",<ref>''Los Angeles Times''. November 16, 1924 (morning edition. No record is available of this article on November 16.</ref> men overskriften forsvandt i aftenudgaven og få dage efter, den 20. november, trykte avisen Inces [[nekrolog]], der angav hjertesygdom som dødsårsag i kombination med hans svigtende helbred som følge af en bilulykke to år tidligere.<ref>"Thomas H. Ince, Pioneer of Films, Called By Death: Heart Disease Proves Fatal to Screen Magnate After Sudden Attack at Yacht Party". ''Los Angeles Times''. November 20, 1924.</ref> En måned senere rapporterede ''[[The New York Times|New York Times]]'', at San Diego-distriktsadvokaten havde meddelt, at Inces død var forårsaget af hjertesvigt, og at det ikke var nødvendigt med yderligere undersøgelser.<ref>"Ince's Death Natural, Prosecutor Asserts". ''The New York Times''. December 11, 1924.</ref> Både Ince og hans kone var praktiserende [[Teosofi|teosofer]], som foretrak [[Ligbrænding|kremering]] og havde arrangeret det længe før hans død.<ref name="St. Johns"/> Der opstod rygter om, at enken Nell forlod USA umiddelbart efter Inces død, men hun rejste først til Europa ca. syv måneder senere i juli 1925.<ref name="Taves"/> Imidlertid cirkulerede flere modstridende historier om hændelsen, der ofte kredsede om en påstand om, at Hearst skød Ince i hovedet efter at have forvekslet ham med [[Charlie Chaplin]]. Chaplins assistent, Toraichi Kono, hævdede at have set Ince, da han kom i land på en båre i San Diego. Kono fortalte sin japanske hustru, at Inces hoved "blødte fra et skudsår." Historien spredte sig hurtigt i det japanske samfund i hele [[Beverly Hills]].<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.laweekly.com|title=Los Angeles News and Events|date=2013-10-03|work=LA Weekly|access-date=2014-02-15}}</ref> Marion Davies nevø fortalte en lignende historie til [[Orson Welles]], som igen fortalte den til [[Peter Bogdanovich]], der senere instruerede ''The Cat's Meow'', der gengiver historien.<ref>{{Cite web|date=2008-03-15|title=Peter Bogdanovich on completing Orson Welles long awaited 'The Other Side of the Wind'|url=https://www.wellesnet.com/peter-bogdanovich-on-completing-orson-welles-long-awaited-the-other-side-of-the-wind/|access-date=2020-09-11|website=Wellesnet {{!}} Orson Welles Web Resource|language=en-US}}</ref> Hollywoodstjernen Elinor Glyn, som også var ombord på ''Oneida'', fortalte Eleanor Boardman, at alle ombord på yachten var blevet svoret til hemmeligholdelse om begivenhederne, hvilket tydede på, at det ikke var et dødsfald af naturlige årsager.<ref>{{Cite web|date=2002-06-28|title=Hollywood Confidential|url=http://www.jonathanrosenbaum.net/2020/06/hollywood-confidential/|website=[[Jonathan Rosenbaum]]|language=en-US|access-date=2020-09-11|archive-date=2020-09-23|archive-url=https://web.archive.org/web/20200923005422/http://www.jonathanrosenbaum.net/2020/06/hollywood-confidential/|url-status=dead}}</ref> ''Los Angeles Times'' rapporterede imidlertid fra Inces begravelse og skrev, at Inces kiste var åben i en time "for at give venner og studiemedarbejdere råd til at give et sidste glimt af den mand, de elskede og respekterede", uden at nogen vidner nogensinde har nævnt et skudsår.<ref>{{Kilde nyheder|title=Ince Will Lie in State One Hour| date=21. november 1924 |work=Los Angeles Times}}</ref><ref>{{Kilde nyheder|title=Film World Mourns Ince| date=22. november 1924 |work=Los Angeles Times}}</ref> == Filmografi, plakater og avisannoncer == : ''se Thomas H. Ince filmografi''<ref name="filmreference.com"/> <gallery mode="packed"> Fil:The_Battle_of_Gettysburg_1913_newpaperad.jpg|alt=The Battle of Gettysburg (1913)| ''[[The Battle of Gettysburg]]''(1913) Fil:The_Wrath_of_the_Gods_poster.jpg|alt=The Wrath of the Gods (1914)| ''[[Gudernes Vrede]]''(1914) Fil:TheItalian-moviepamphlet-1915.jpg|alt=The Italian (1915)| ''[[The Italian]]''(1915) Fil:The_Return_of_Draw_Egan_poster.jpg|alt=The Return of Draw Egan (1916)| ''[[Walter Egan]]'' (1916) Fil:The_Phantom_1916.jpg| ''The Phantom'' (1916) Fil:Triangle_Keystone.jpg|alt=Triangle-Keystone comedies (1916)|Triangle-[[Keystone Studios|Keystone]]-komedier (1916) Fil:Aryan_poster.jpg|alt=The Aryan (1916)| ''[[The Aryan]]''(1916) Fil:Civilization_Poster.jpg|alt=Civilization (1916)| ''[[Menneskehedens Svøbe]]''(1916) Fil:Civilization_(1916)_-_Peace_Song.jpg|alt=Civilization Peace Song (1916)| ''[[Menneskehedens Svøbe]] Freds sang'' (1916) Fil:Civilization.jpg|alt=Civilization (1916)| ''[[Menneskehedens Svøbe]]''(1916) Fil:Hell's_Hinges.jpg|alt=Hell's Hinges (1916)| ''[[Præsten fra Byen Blace-Center]]''(1916) Fil:Alohaoe-newspaperad-1916.jpg| ''[[Aloha Oe (film)|Aloha Oe]]'' (1916) Fil:Giblyn-charles-peggy-1916-lobbycardposter.jpg|alt=Peggy (1916)| ''[[Vildkatten fra New York]]'' (1916) Fil:False_to_the_Finish.jpg| ''False to the Finish'' (1917) Fil:Haunted_by_Himself.jpg| ''Haunted by Himself'' (1917) Fil:Her_Busted_Debut.jpg| ''Her Busted Debut'' (1917) Fil:Mystic_Faces.jpg| ''Mystic Faces'' (1918) Fil:Wagon_Tracks_1919_film.jpg| ''[[Wagon Tracks]]'' (1919) Fil:Child_of_M'sieu.jpg|alt=Child of M'sieu [it] (1919)| Child of M'sieu (1919) Fil:Silk_Hosiery_(1920)_-_1.jpg| ''[[Silk Hosiery]]'' (1920) Fil:Herhusbandsfriend-1921-newspaperad.jpg|alt=Her Husband's Friend (1921)| ''[[Her Husband's Friend|Her Husband's friend]]'' (1921) Fil:Lorna_Doone_Poster.jpg| ''[[Lorna Doone]]'' (1922) </gallery> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{filmperson}} * [http://www.ericowenmoss.com/index.php?/projects/project/ince_theater/ Ince Theater, Culver City, California] * [http://findingaids.loc.gov/db/search/xq/searchMfer02.xq?_id=loc.mss.eadmss.ms002004&_faSection=overview&_faSubsection=did&_dmdid=/ Thomas H. Ince Papers, 1913–1964, Manuscript Division, Library of Congress, Washington, D.C.] * [http://arcade.nyarc.org/search~S8?/Xthomas+ince&searchscope=8&SORT=D/Xthomas+ince&searchscope=8&SORT=D&SUBKEY=thomas+ince/1%2C7%2C7%2CB/frameset&FF=Xthomas+ince&searchscope=8&SORT=D&4%2C4%2C/ Thomas H. Ince Papers, 1907–1925, Museum of Modern Art, Film Study Center Special Collections, New York City] * [https://filmstarfacts.com/2015/07/16/what-happened-to-thomas-ince/ Website om spekulationerne om Inces død, filmstarfacts.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20241130133139/https://filmstarfacts.com/2015/07/16/what-happened-to-thomas-ince/ |date=30. november 2024 }} {{FD|1880|1924|Ince, Thomas H.}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Engelsk-amerikanere]] [[Kategori:Døde i 1924]] [[Kategori:Født i 1880]] [[Kategori:Skuespillere fra Rhode Island]] [[Kategori:Manuskriptforfattere fra USA]] [[Kategori:Filmproducere fra USA]] 6dw3aaxxlh1eb1ee0uk0qrm880cl63h 0 1157481 12349380 12077067 2026-09-05T17:10:03Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349380 wikitext text/x-wiki {{Infoboks cykelhold |wikidata = alle |ingen_wikidata = | holdnavn = | billede = | billedtekst = | kode = | hovedkvarter = | grundlagt = {{startdato og alder|2007|01|01}} | opløst = | disciplin = | status = U19-hold | sponsor = | cykler = <!-- Ledelse --> | moderklub = | ejer = | direktør = | teammanager = | sportsdirektør = <!-- Sæsoner --> | sæson = 2007–2009<br>2010–2020<br>2021–2023<br>2024– | holdnavnene = Quest-Ralph Denk Team<br>Team Auto Eder Bayern<br>Team Auto Eder<br>Team Grenke-Auto Eder <!-- Links --> | websted = | cvr = | instagram = | facebook = <!-- Trikot --> | pattern_la1 = | pattern_b1 = | pattern_ra1 = | leftarm1 = | body1 = | rightarm1 = | pattern_shorts = | shorts1 = }} '''Team Grenke-Auto Eder''' er et [[Landevejscykling|cykelhold]] fra [[Tyskland]]. Det har udelukkende juniorryttere tilknyttet, og blev grundlagt i [[2007]]. Siden [[2010]] har det fungeret som talenthold for World Tour-holdet {{Ct|RBH}} og fra 2025 kontinentalholdet [[Red Bull-Bora-Hansgrohe Rookies]]. == Historie == Tidligere cykelrytter [[Ralph Denk]] grundlagde holdet i [[2007]], hvor der fra starten til [[2020]] kun var juniorryttere fra delstaten [[Bayern]] på holdet. I [[2010]] etablerede Denk det professionelle hold {{Ct|RBH|2010}}, og juniorholdet kom til at fungere som talenthold for NetApp. Fra [[2021]]-sæsonen kom der for første gang ryttere på holdet som ikke var fra Bayern, da de to tyskere [[Emil Herzog]] og [[Matteo Groß]] blev tilknyttet, ligesom tre østrigere og belgieren [[Cian Uijtdebroeks]] blev det.<ref name="Cyclist">{{Kilde nyheder |title= Profile: Ralph Denk |first= |last= |url= https://cyclist.com.au/profile-ralph-denk/ |work = Cyclist |date= |accessdate= 3. oktober 2024 | language = en}}</ref><ref name="Rad-net 2020">{{Kilde nyheder |title= U19-Team Auto Eder wird 2021 international |first= |last= |url= https://static.rad-net.de/nachrichten/u19-team-auto-eder-wird-2021-international;n_50956.html |work= rad-net.de |date= 16. december 2020 |accessdate= 3. oktober 2024 |language= de |archive-date= 7. oktober 2024 |archive-url= https://web.archive.org/web/20241007091230/https://static.rad-net.de/nachrichten/u19-team-auto-eder-wird-2021-international;n_50956.html |url-status= dead }}</ref> === Verdensmestre === I 2022 blev [[Emil Herzog]] holdets [[VM i landevejscykling 2022 – Linjeløb (junior herrer)|første U/19-verdensmester i linjeløb]]. Han nåede dog aldrig at køre i den [[Regnbuetrøje|regnbuefarvede verdensmestertrøje]], da han kort tid efter blev U/23-rytter. To år efter at Herzog blev verdensmester, skete det for italienske [[Lorenzo Finn]] ved [[VM i landevejscykling 2024]]. Han nåede at køre ét løb i regnbuetrøjen, da han tre dage efter VM-triumfen, vandt løbet Olgiate Molgora-Ghisallo. Dette var sæsonens sidste løb, og fra 2025-sæsonen blev han U/23-rytter.<ref name="RBH 290924">{{Kilde nyheder |title= Lorenzo Finn takes first victory in the World Champion’s jersey |first= |last= |url= https://static.rad-net.de/nachrichten/u19-team-auto-eder-wird-2021-international;n_50956.html |publisher= {{Ct|RBH|2024}} |date= 29. september 2024 |accessdate= 3. oktober 2024 |language= en |archive-date= 7. oktober 2024 |archive-url= https://web.archive.org/web/20241007091230/https://static.rad-net.de/nachrichten/u19-team-auto-eder-wird-2021-international;n_50956.html |url-status= dead }}</ref> === Danske ryttere === * [[Theodor Clemmensen]] (2023–2024) * [[Noah Lindholm Møller Andersen]] (2024–2025) * [[Julius Løvstrup Birkedal]] (2025–) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Official website}} * {{Facebook}} * {{Instagram}} [[Kategori:Cykelhold fra Tyskland]] [[Kategori:Etableret i 2007]] [[Kategori:Bayern]] tejs9o6xjt5govrxcyiw2xoz6l2fan9 0 1159951 12349358 11896211 2026-09-05T15:41:08Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 11 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349358 wikitext text/x-wiki {{Infoboks film | wikidata = alle | ingen_wikidata = | titel = | billede = | billedtekst = | billedstørrelse = | imagealt = | originaltitel = Taking Off | dansk titel = Taking Off | anden titel = Så letter vi | genre = | instruktør = | producent = | manuskript = | original = | filmholdsmedlem = | musik = | soundtrack = | fotografering = | klipper = | skuespillere = | studie = | distributør = | udgivet = 24. februar 1971 ([[Museum of Modern Art]])<br>24. maj 1971 (Danmark), | censur = | længde = | land = | priser = | sprog = | budget = | indtjening = | forgænger = | fortsættelse = | tekniske data = | DVD = | VHS = | Blu-ray = | imdb = | scope = | cinemazone = | danskefilm = | danskefilm-stumfilm = | danskfilmogtv = | dk-filmografi = | filmcentralen = | sfdb = | hjemmeside = }} '''''Taking Off''''' er en amerikansk komediefilm fra 1971 instrueret af [[Miloš Forman]].<ref name="nytimes/charming-farce">{{Kilde nyheder|url=https://www.nytimes.com/1971/03/29/archives/the-screen-taking-offmilos-forman-directs-a-charming-farce.html|title=The Screen: 'Taking Off':Milos Forman Directs a Charming Farce|last=Canby|first=Vincent| date=29. marts 1971 |work=The New York Times|access-date=2021-04-09|language=en-US|issn=0362-4331|author-link=Vincent Canby}}</ref> Filmen fortæller en historie om et gennemsnitligt par i New York Citys forstæder, hvis teenagedatter er stukket af hjemmefra. Parret får kontakt til andre forældre, hvis børn også er flyttet hjemmefra, og parret lærer noget om ungdomskultur. Filmen havde premiere på [[Museum of Modern Art]] i New York City den 24. februar 1971 og fik dansk premiere i [[Dagmar Teatret|Dagmar]] den 24. maj samme år under titlen ''Så letter vi''. Filmen fik op igennem 1970'erne flere repremierer i Danmark, nu under filmens originale amerikanske titel.<ref>[https://www.biografmuseet.dk/bibliotek/premiere/premiereliste/index.htm Liste over danske biografpremierer, biografmuseet.dk]</ref> == Medvirkende == * Linnea Heacock som Jeannie Tyne * [[Lynn Carlin]] som Lynn Tyne * [[Buck Henry]] som Larry Tyne * [[Georgia Engel]] som Margot * Tony Harvey som Tony * [[Audra Lindley]] som Ann Lockston * [[Paul Benedict]] som Ben Lockston * [[Vincent Schiavelli]] som Schiavelli * [[Ike Turner]] som sig selv * [[Tina Turner]] som sig selv * [[Carly Simon]] som Audition sanger * [[Kathy Bates]] som Audition sanger (som Bobo Bates) * [[Jessica Harper]] som Audition sanger == Priser == Filmen deltog i konkurrencen ved [[Filmfestivalen i Cannes]] i 1971, hvor den sammen med ''[[Johnny Got His Gun]]'' modtog [[Grand Prix (Filmfestivalen i Cannes)|Grand Prix]]<ref name="festival-cannes/taking-off">{{Cite web|title=TAKING OFF|url=https://www.festival-cannes.com/en/f/taking-off/|website=Festival de Cannes| access-date=6. november 2024 }}</ref> Ved [[Bodiluddelingen 1972|Bodilprisuddelingen i 1972]] vandt filmen prisen for [[Bodilprisen for bedste amerikanske film|Bedste ikke-europæiske film]].<ref name=IMDb/> Ved [[British Academy of Film and Television Arts|BAFTA-uddelingen]] i 1972 blev filmen nomineret i seks kategorier, herunder bedste film og bedste instruktion, men modtog ingen priser.<ref name=IMDb>{{Cite web|title=Taking Off (1971) Awards |url=https://www.imdb.com/title/tt0067820/awards/|website=IMDb | access-date=6. november 2024}}</ref> == Modtagelse hos kritikerne == ''[[The New York Times]]'' anmeldte filmen behersket positivt og skrev bl.a." ''Taking Off'' er ikke en stor filmoplevelse, men den er - en god del af tiden - en charmerende en af slagsen."<ref name="nytimes/charming-farce"/> ''[[Variety]]'' kaldte det "en meget medfølende, meget underholdende nutidig komedie."<ref>{{Cite web|website=Variety|url=https://variety.com/1970/film/reviews/taking-off-1200422418/|title=Taking Off| date=31. december 1970 | access-date=6. november 2024 }}</ref> Filmkritikeren John Simon var ikke begejstret og skrev: 'Jeg erklærer ''Taking Off for'' en antihuman film: ond, arrogant og gennemgribende destruktiv'.<ref>{{Kilde bog|titel=Reverse Angle: A Decade of American Film|url=https://archive.org/details/reverseangledeca0000simo|efternavn=Simon|fornavn=John|udgiver=Crown Publishers Inc.|år=1982|side=[https://archive.org/details/reverseangledeca0000simo/page/40 40]|isbn=9780517544716}}</ref> == Referencer == {{reflist}}  == Eksterne henvisninger == * [https://www.youtube.com/watch?v=Iw1s93eKjF0 Teaser for ''Taking Off''] på YouTube * {{filmlinks}} * [https://www.bfi.org.uk/film/8d9615a5-1b7c-5183-a8e3-cb1619dc6ec8/taking-off Taking Off] på [[British Film Institute|bfi.org.uk]] * {{Kilde nyheder|url=https://www.sensesofcinema.com/2010/cteq/milos-formans-taking-off-the-foreigner-seeks-to-understand-and-laughs/|access-date=6. november 2024|title=Milos Forman's Taking Off: The Foreigner Seeks to Understand and Laughs|last=Ives|first=Alexander C.|date=19. december 2011|work=Senses of Cinema|archive-date= 1. december 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20241201152815/https://www.sensesofcinema.com/2010/cteq/milos-formans-taking-off-the-foreigner-seeks-to-understand-and-laughs/|url-status=dead}} * {{Cite web|title=Taking Off|url=https://milosforman.com/en/movies/taking-off|website=milosforman.com|publisher=Miloš Forman| access-date=23. oktober 2023 }} * [https://www.independent.com/2018/05/12/remembering-milos-forman ''Remembering Miloš Forman''], John Klein, 12. maj 2019, independent.com {{start boks}}{{s-priser}} {{rækkefølge | titel=[[Bodilprisen for bedste amerikanske film|Bodilprisen for bedste ikke-europæiske film]]||år='''1972''' | før=''[[Jagten på Willie Boy]]'' | efter=''[[Cabaret (film)|Cabaret]]''}} {{slut boks}} [[Kategori:Film fra Universal Pictures]] [[Kategori:Film instrueret af Miloš Forman]] [[Kategori:Amerikanske film fra 1971]] [[Kategori:Komediefilm fra USA]] [[Kategori:Bodilprisen for bedste amerikanske film]] ar48elzviif9kiwlp60qr9owfecxlwy 0 1160575 12349532 11962224 2026-09-05T22:16:32Z ~2026-48276-62 585531 tilføjelser 12349532 wikitext text/x-wiki '''De største lodsejere i Danmark''' inkluderer personer, virksomheder, fonde og offentlige institutioner, der ejer minimum 3.000 [[hektar]]<ref>3.000 hektar er en redaktionel grænse, som er fastlagt af hensyn til listens overskuelighed.</ref>, hvilket svarer til 30 km². [[Danmark]] består af 43.000 km² hvoraf 26.000 km² er [[landbrug]], 6.235 km² er [[skovbrug]] og 3.741 km² er lysåben natur.<ref>https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/bilag/281/1858307.pdf</ref> Staten Danmark er den største [[fast ejendom|lodsejer]] i Danmark mens [[Kommuner i Danmark|kommunerne]] samlet set også ejer meget jord. Denne liste er for Staten opdelt pr. myndighed eller institution. == Liste over Danmarks største lodsejere == *[[Naturstyrelsen]] 200.000 [[hektar]] eller 2.000 km² *[[Forsvaret]] 33.000 hektar eller 330 km² *[[Aage V. Jensen Naturfond]] 19.300 hektar *[[Folkekirken]] 11.000 hektar *[[Wefri]] ([[Wedellsborg]] og [[Frijsenborg]]) 10.151 hektar *[[Bregentved]] 6.519 hektar *[[Den Danske Naturfond]] 6.500 hektar *[[Banedanmark]] 6.250 hektar *[[Hedeselskabet]] 6.200 hektar *[[Dansk Demetra]] 4.800 hektar *[[Lindenborg Gods]] 4.405 hektar *[[Vallø Slot|Vallø Stift]] 4.109 hektar *[[Gisselfeld]] 4.000 hektar *[[JSJ Agro]] (bl.a. [[Birkelse Hovedgård]]) 4.000 hektar *[[Krenkerup]] 3.700 hektar *[[Svenstrup (Borup Sogn)|Svenstrup Gods]] 3.650 hektar *[[Overgård|Overgaard Gods]] 3.322 hektar *[[Rosenfeldt]] 3.089 hektar *[[Tjele Gods]] 3.061 hektar *[[Fruedal Agro]] ([[Goul 2011]]) 3.000 hektar _{(Listen bør suppleres efter kildegrundlag)} == Referencer == {{reflist}} [[Kategori:Lister relateret til Danmark]] g5hrbtsfpbxv9gioxkuy2677t5vus2m 0 1165657 12349373 12319447 2026-09-05T16:34:27Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349373 wikitext text/x-wiki {{Infoboks by | q = Q174916 | wikidata = alle | ingen_wikidata = | sprognotegroup = | ref = ja | navn = Tartus | indfødtnavn = | mindrebillede1type = Byvåben | mindrebillede2type = | mindrebillede1 = Emblem of Tartus.svg | mindrebillede2 = | billede = {{Photomontage | photo1a = | photo2a = Boats on Tartus boat harbor.jpg{{!}}The city's harbour | photo2b = Tartus beach (1) - panoramio.jpg{{!}}Tartus beach | photo3a = Notre dame de tortosa.jpg{{!}}Tartus Museum | photo3b =استاد الاسد ١.jpg{{!}}Al-Assad Stadium | photo4a = Tartus fortress 0807.jpg{{!}}Tartus Citadel | spacing = 3 | position = center | color_border = white | color = white | size = 260 | foot_montage = }} <!-- kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = [[Collage]] af billeder fra Tartus<!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af billede) --> | motto = | land = Syrien <!-- kan hentes fra Wikidata --> | ledertype = <!-- Bemærk: For udenlandske byer, fx. Borgmester. Danske byer har ingen leder. Det er kun kommunerne, der har borgmestre. --> | leder = <!-- kan hentes fra Wikidata (udfyld ledertype) --> | adminenhedtype1 = | adminenhed1 = | adminenhedtype2 = | adminenhed2 = | adminenhedtype3 = | adminenhed3 = | år = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | år_ref = | postnr = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | telefonkode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | nummerpladebogstav = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | unlocode = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | indbygtype1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (styrer de øvrige indbyg1-parametre --> | indbyg1 = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1år = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1areal = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbyg1tæthed = <!-- kan hentes fra Wikidata (sammen med og styres af indbygtype1) --> | indbygtype2 = | indbyg2 = | indbyg2areal = | indbyg2tæthed = | indbygtype3 = | indbyg3 = | indbyg3areal = | indbyg3tæthed = | tidszone = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | højde = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | webside = <!-- kan hentes fra Wikidata --> | oversigtkort = | oversigtkort_størrelse = | oversigtlabel = | oversigtkort2 = | oversigtkort_størrelse2 = | oversigtlabel2 = | landkort = Syrien | label = | position = | korttekst = | landkort2 = | label2 = | position2 = | korttekst2 = | coordinates = {{coord|34.8833|35.8833|display=inside, title}} | andet = }} [[Fil:Illustration from Views in the Ottoman Dominions by Luigi Mayer, digitally enhanced by rawpixel-com 57.jpg|thumb|upright=.83|Fra ''Views in the Ottoman Dominions'' af {{Illsup|en|Luigi Mayer}}, 1810 ]] '''Tartus''' er en by på [[Syrien]]s kyst ud til [[Middelhavet]]. Den er hovedby i et guvernement med samme navn<ref name=reliefweb>Afsnittet [https://reliefweb.int/attachments/49e5cbea-4a66-32e7-8401-dc5a4f53da12/Syria%20governorate%20profiles%206%20August%202014.pdf "Tartous Governorate Profile"] hos Reliefweb.int. OCHA. "United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affair"</ref> og er sammen med den nordligere beliggende by [[Latakia]] en af Syriens vigtige havnebyer med fiskerihavn og i en periode en russisk flådebase.<ref>{{DSD|Tartus}} af Kirstine Sinclair og 'Mellemøst-Information' </ref><ref name=timesofisrael>[https://www.timesofisrael.com/after-assads-fall-russia-pulling-some-but-not-all-of-its-forces-out-of-syria/ 'After Assad’s fall, Russia pulling some, but not all, of its forces out of Syria'] hos Timesofisrael.com : "... The ousting of Assad, who along with his late father, former President Hafez al-Assad, had forged a close alliance with Moscow, has thrown the future of Russia’s bases — the Hmeimim airbase in Latakia and the Tartus naval facility — into question. ..." (Af Tuvan Gumrukcu, Suleiman Al-Khalidi og Guy Faulconbridge, 14. december 2024)</ref> Cirka tre kilometer ud for Tartus ligger øen {{Illsup|en|Arwad}} (Aradus, Ruad<ref name=dsd>{{DSD|Aradus}} : "Aradus, fønikisk ''Arwad'', nuværende Ruad, er en ø og by 3 km fra Tartus på den syriske kyst. ..."</ref>) I middelalderen byggede [[korsfarer]]ne en borg på øen som nu kaldes Ruad.<ref>[https://history-maps.com/da/story/Knights-Templar "Tempelridderne"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20250224131743/https://history-maps.com/da/story/Knights-Templar |date=24. februar 2025 }} hos History-maps.com : "Tempelridderne oprettede en permanent garnison på øen Ruad i 1300, men mamlukkerne belejrede og erobrede Ruad i 1302. Med tabet af øen mistede korsfarerne deres sidste fodfæste i Det Hellige Land. ..."</ref> Efter [[Assad]]-regimets fald december 2024 forlod den russiske flåde havnen i Tartus, og israelerne bombede området.<ref>[https://www.timesofisrael.com/heavy-israeli-airstrikes-reported-on-syrian-military-sites-in-coastal-tartus-region/ "Heavy Israeli airstrikes reported on Syrian military sites in coastal Tartus region"] hos Timesofisrael.com af ''ToI Staff'', 16. december 2024</ref><ref>[https://www.btimesonline.com/articles/171668/20241216/israel-s-earthquake-bomb-strikes-syrian-coast-massive-blasts-register-on-richter-scale-amid-tartus-missile-depot-attack.htm "Israel’s ‘Earthquake Bomb’ Strikes Syrian Coast, Massive Blasts Register on Richter Scale Amid Tartus Missile Depot Attack"] hos Btimesonline.com, 16. december 2024 : "Israel launched one of its most intense military campaigns in Syria in over a decade, targeting air defense systems, missile depots, and other strategic sites in the coastal Tartus region. ..." </ref> {| |- | valign="top" | <gallery mode=packed heights=350px style="text-align:left" caption=" Tartus guvernement og kort med religioner i Syrien "> Fil:Tartus Governorate with Districts.png|Tartus guvernement med distrikter Fil:Syria-Religion-Map.jpg|Kort med Syriens religioner<br /><small>Det mørkegrønne område er markeret med '[[shia]]' i et ellers [[sunni]]<nowiki />domineret Syrien. Mod syd [[drusere]] og nordvest et område med kristne</small> </gallery> |} {| |- | valign="top" | <gallery mode=packed heights=320px style="text-align:left" caption=" Flådehavnen "> Fil:Tartus photo from NASA.jpg|Tartus by og havn, Nasa 2007<br /><small>(I højre side øen Ruad / Arwad / Aradus<ref name=dsd />)</small> Fil:NASA FIRMS 2024-10-20 Tartus.png|Luftfoto </gallery> |} ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Commonscat|Tartus|Tartus}} * {{DSD|Tartus}} af Kirstine Sinclair og 'Mellemøst-Information' * [https://snl.no/Tartus_marinebase Tartus marinebase] i ''[[Store norske leksikon]]'' hos Snl.no af Dag Leraand * [https://www.britannica.com/place/Tartus Tartus] hos Britannica.com {{Autoritetsdata}} {{Lokaliteter i Syrien}} {{Lokaliteter i Levanten}} [[Kategori:Byer i Syrien]] __NOTOC__ {{SY-geostub}} f8lnwibkx32pcw9l7hma816lbcd4nv5 0 1166411 12349298 12331647 2026-09-05T12:08:53Z CommonsDelinker 8498 Fjerner filen Fortiche_Productions_logo.png, som er blevet slettet fra Commons af [[c:User:Minorax|Minorax]] med begrundelsen: per [[:c:Commons:Deletion requests/File:Fortiche Productions logo.png|]] 12349298 wikitext text/x-wiki {{Infoboks virksomhed | navn = Fortiche Production SAS | Logo = | Type = Privat | industri = Animation | grundlagt = {{Start date and age|2009|06|03}} | grundlæggere = {{Unbulleted list|Pascal Charrue|Jérôme Combe|Arnaud Delord}} | produkter = {{Unbulleted list|[[Animerede tv-serier]]|[[Musikvideoer]]|[[Reklamer]]}} | website = {{Official URL}} }} '''Fortiche Production SAS''' er et fransk animationsstudie med hovedkontor i [[Paris]]. Animationsstudiet er kendt for den populære tv-serie ''[[Arcane]]''[[Arcane|,]] der udkom på [[Netflix]] i November 2021''.'' == Udvikling == Fortiche Production SAS blev grundlagt i 2009 og skabte oprindeligt reklamer for [[Coca-Cola]], [[Honda]], [[Samsung]], [[Panasonic]] og [[MTV]]. Siden dets begyndelse, har studiets stil været defineret af en kombination af 2D og 3D animation, kaldt "Touche Fortiche".<ref>{{Cite web|title=All about|url=https://www.forticheprod.com/about|access-date=2023-02-27|website=Fortiche Production|archive-date=28. juli 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230728025858/https://www.forticheprod.com/about|url-status=dead}}</ref> Studiet begyndte sidenhen at lave musikvideoer til Freak Kitchen, [[Gorillaz]] og LIMOUSINE. Musikvideoerne fangede flere spilvirksomheders opmærksomhed, eksempelvis [[Ubisoft]], Volition Studios, Carbine Studios og [[Riot Games]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.lemonde.fr/economie/article/2021/11/04/les-francais-de-fortiche-bousculent-l-animation-avec-arcane_6100940_3234.html|title=Les Français de Fortiche bousculent l’animation avec « Arcane »|date=2021-11-04|work=[[Le Monde]]|access-date=2023-02-27|language=fr|trans-title=The French from Fortiche are shaking up animation with “Arcane”}}</ref> I samarbejde med Riot Games skabte Fortiche indtil flere kortfilm og spiltrailere, samt musikvideoer, hvor især Pop/Stars fik succes.<ref>{{Cite web|date=7. november 2021|title=Interview avec Arnaud Delord, co-fondateur de Fortiche et réalisateur sur la série Arcane|trans-title=Interview with Arnaud Delord, co-founder of Fortiche and director on the Arcane series|url=https://www.breakflip.com/fr/league-of-legends/actualites/interview-avec-arnaud-delord-co-fondateur-de-fortiche-et-realisateur-sur-la-serie-arcane-32108|access-date=2023-02-27|website=Breakflip|language=fr}}</ref> Studiet skabte også titelsekvensen til serien ''Rabbids Invasion'', som blev sendt i 2013 frem til 2019 på [[Netflix]] og [[Nickelodeon]] i samarbejde med Ubisoft.<ref>{{Cite web|title=Rabbids Invasion - Company Credits|url=https://www.imdb.com/title/tt3105674/companycredits/|access-date=2024-12-31|website=IMDB}}</ref> I 2015 sendte den franske kanal [[France 2]] den 55 minutter lange historiske dokumentarfilm ''Le dernier Gaulois'' om [[Gallerkrigene]] animeret af Fortiche. Til denne film benyttede studiet [[Motion capture|Motion Capture]] -teknologi.<ref name=":0" /> På ''Cartoon Movie'' messen i [[Bordeaux]] i 2017 pitchede studiet film projektet ''Miss Saturne'' med en [[Pilotepisode|pilotkortfilm]].<ref>{{Cite web|title=About|url=https://www.cartoon-media.eu/movie/about|access-date=2023-02-27|website=Cartoon Movie|language=en}}</ref> === ''Arcane'' === I november 2021 udgav Fortiche i samarbejde med [[Riot Games]] serien ''[[Arcane]]'', der tager sted i ''[[League of Legends]]'' -universet. Serien udkom på [[Netflix]] og i Kina på Tencent Video. Serien var verdens mest sete på Netflix i to uger i november 2021 og fik stor ros fra anmeldere.<ref>{{Cite web|title=Netflix Top 10 - Global|url=https://top10.netflix.com/tv?week=2021-11-21|access-date=2023-02-27|website=[[Netflix]]}}</ref><ref>{{Kilde|titel=Arcane: League of Legends|url=https://www.rottentomatoes.com/tv/arcane_league_of_legends/s01|værk=[[Rotten Tomatoes]]|sprog=en|besøgsdato=2023-02-27}}</ref> I den seks år lange produktion af ''Arcane'' voksede studiets antal af medarbejdere fra omkring 15 til omkring 300 ansatte.<ref>{{Cite web|last=Wit|first=Alex Dudok de|date=2022-01-05|title=The Secret To 'Arcane' Studio Fortiche's Success: It's Owned By Artists|url=https://www.cartoonbrew.com/studios/the-secret-to-arcane-studio-fortiches-success-its-owned-by-artists-211970.html|access-date=2023-02-27|website=Cartoon Brew|language=en-US}}</ref> Studiet udvidede i 2020 med afdelinger i [[Montpellier]] og [[Las Palmas de Gran Canaria|Las Palmas]]. Studiets omsætning steg til 16,4 millioner euro i 2021.<ref>{{Cite web|last=Lesniak|first=Isabelle|date=2021-11-18|title=Fortiche, le nouveau roi français de l'animation|trans-title=Fortiche, the new French king of animation|url=https://www.lesechos.fr/weekend/business-story/fortiche-le-nouveau-roi-francais-de-lanimation-1365002|access-date=2023-02-27|website=Les Echos|language=fr}}</ref> ''[[Le Figaro]]'' har rapporteret at budgettet for ''Arcane'' var på 60-80 millioner euro.<ref>{{Cite web|last=Kerkour|first=Tom|date=2021-12-10|title=Arcane: un petit studio français derrière la série d’animation la plus chère du monde|trans-title=Arcane: a small French studio behind the most expensive animation series in the world|url=https://www.lefigaro.fr/medias/arcane-un-petit-studio-francais-derriere-la-serie-d-animation-la-plus-chere-du-monde-20211210|access-date=2023-02-27|website=[[Le Figaro]]|language=fr}}</ref> I november 2021 annoncerede Nicolo Laurent, CEO for [[Riot Games]], at en opfølgende sæson var bestilt ved Fortiche.<ref>{{Cite tweet|number=1462225669551575042|user=niiicolo|title=So yeah, we are working on #arcane season 2. The good news: you won’t have to wait for 6 years (the time it took us to making season 1) The bad news: it’s not coming in 2022 😢|author=Nicolo Laurent|date=20. november 2021}}</ref> Den anden og sidste sæson af ''Arcane'' havde premiere den 9. november 2024 og sluttede den 23. november. Den 14. marts 2022 annoncerede Riot Games en ny aktieinvestering i Fortiche Production. <ref>{{Cite web|last=Stubbs|first=Mike|title=Riot Games Invests In ‘Arcane’ Animation Studio Fortiche Production|url=https://www.forbes.com/sites/mikestubbs/2022/03/14/riot-games-invests-in-arcane-animation-studio-fortiche-production/|access-date=2024-04-26|website=[[Forbes]]|language=en}}</ref> Ifølge investeringens betingelser har Riot Games nu en betydelig ikke-kontrollerende aktiepost i Fortiche. Brian Wright (Chief Content Officer hos Riot Games) og Brendan Mulligan (direktør for Corporate Development hos Riot Games) trådte i forbindelse med investeringen ind i bestyrelsen for Fortiche. <ref>{{Cite web|date=14. marts 2022|title=Riot Games Announces New Equity Investment in “Arcane” Animation Studio Fortiche Production|url=https://www.riotgames.com/en/news/riot-games-announces-new-equity-investment-in-arcane-animation-studio-fortiche-production|website=Riot Games}}</ref> == Filmografi == === Film === * ''Penelope of Sparta'' (i produktion) === Tv-serier === * ''Rocket &amp;amp; Groot'' (2017) * ''[[Arcane]]'' (2021-2024) <ref>{{Cite web|date=2024-03-27|title=Arcane was inspired by these anime that only 90s kids know {{!}} ONE Esports|url=https://www.oneesports.gg/anime/arcane-inspired-90s-anime/|access-date=2024-04-26|website=www.oneesports.gg|language=en-US}}</ref> * ''Miss Saturne'' (i produktion) === Musikvideoer === * " DoYaThing " - [[Gorillaz]] med James Murphy og [[André 3000|Andre 3000]] (2012) * "Get Jinxed" - Agnete Kjølsrud og Christian Linke (2013) * " Warriors " - [[Imagine Dragons]] (2014) * " Pop/Stars " - K/DA med Madison Beer, (G)I-DLE og Jaira Burns (2018) * "Rise" - Mako med The Word Alive og The Glitch Mob (2018) * " Enemy " - Imagine Dragons and JID (2021) * "Blood Sweat & Tears" - Sheryl Lee Ralph (2024) === Film === * ''Le dernier Gaulois'' (2015) – TV-film <ref name=":0">{{Cite web|date=2015-12-29|title=Des Gaulois comme on ne les a jamais vus sur France 2|trans-title=Gauls as we have never seen them on France 2|url=https://www.telerama.fr/television/des-gaulois-comme-on-ne-les-a-jamais-vus-sur-france-2,136135.php|access-date=2023-02-27|website=[[Telerama]]|language=fr}} </ref> == Referencer == <references /> == Eksterne links == * {{Official website|https://www.forticheprod.com/}} * [https://www.youtube.com/playlist?list=PLbAFXJC0J5GYEkfxnGTWnvgcEypgBeAb5 Arcane: Bridging the Rift | League of Legends] - Dokumentar i fem dele om produktionen af ''Arcane'' * [https://www.catsuka.com/news/2021-11-06/retour-sur-fortiche-prod-le-studio-derriere-arcane-la-serie-league-of-legends-de-riot-aujourd-hui-sur-netflix ''Videoer i kronoligisk rækkefølge''] på hjemmesiden Catsuka (Cartoon-news) {{In lang|fr}} [[Kategori:Virksomheder i Paris]] [[Kategori:Filmstudier]] [[Kategori:Animation]] nc50dpla7seelo4klfg1yfquix783b0 0 1167201 12349539 12032569 2026-09-05T22:42:33Z Tillnius 492199 12349539 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | ingen_wikidata = |navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> |billede = |billedstørrelse = <!-- fx 250x300px, dvs maks 250px i bredde og 300 i højden --> |billedtekst = |fulde navn = |fødselsdato = <!-- {{dato og alder|år|måned|dag}}/{{fødselsdato|år|måned|dag}} --> |fødselssted = |dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> |dødssted = |nationalitet = |andre navne = |aktiveår = |partnertype = |partner = |kæreste = |ægtefælle = |børn = |forældre = |bopæl = |beskæftigelse = |hjemmeside = |kendte roller = |kendte insk = <!-- Priser --> |oscarpriser = |emmypriser = |tonypriser = |goldenglobepriser = |baftapriser = |people's choice priser = |fagpriser = |cannespriser = |berlinalen = |cesarpriser = |goyapriser = |afipriser = |filmfarepriser = |olivierpriser = |geminipriser = |grammypriser = |Screen Actors Guild = |teenchoiceadwardspriser = |sundance = |bodilpriser = |robertpriser = |andre priser = }} '''Stefan Sauk''' (født '''Stefan Wernström'''; [[6. juni]] [[1955]] i [[Stockholm]])<ref>{{kilde www|url=https://www.svenskfilmdatabas.se/sv/item/?type=person&itemid=111031|titel=Stefan Sauk|website=Svensk Filmdatabas|sprog=svensk|hentet=19. januar 2025}}</ref> er en [[Sverige|svensk]] [[skuespiller]]. Han har medvirket i mere end 40 film og tv-serier siden [[1984]], som blandt andet inkluderer ''[[Hip Hip Hurra!]]'' (1987), ''[[Øen i Fuglegaden]]'' (1997), ''[[Mænd der hader kvinder (film)|Mænd der hader kvinder]]'' (2009) og ''[[Tidsrejsen (film)|Tidsrejsen]]'' (2011).<ref>{{kilde www|url=https://www.malmoopera.se/medverkande/stefan-sauk|titel=Stefan Sauk|udgiver=Malmø Opera og Musikteater|sprog=svensk|hentet=19. januar 2025}}</ref> == Udvalgt filmografi == * ''[[Taxibilder]]'' (tv-serie, 1984) * ''[[I lovens navn]]'' (1986) * ''[[Hip Hip Hurra!]]'' (1987) * ''[[Kronvidnet]]'' (1989) * ''[[Tre kärlekar]]'' (tv-serie, 1989) * ''[[Lorry (tv-serie)|Lorry]]'' (tv-serie, 1989-1995) * ''[[Bobby Fischer bor i Pasadena]]'' (tv-film, 1990) * ''[[Yrrol]]'' (1994) * ''[[Vendetta (film fra 1995)|Vendetta]]'' (1995) * ''[[30:e november (film)|30:e november]]'' (1995) * ''[[Øen i Fuglegaden]]'' (1997) * ''[[Dødelig drift]]'' (1999) * ''[[Dykkeren (svensk film)|Dykkeren]]'' (2000) * ''[[Røverne]]'' (2003) * ''[[Truslen (film)|Truslen]]'' (2004) * ''[[Lilla Jönssonligan och stjärnkuppen]]'' (2006) * ''[[Mænd der hader kvinder (film)|Mænd der hader kvinder]]'' (2009) * ''[[Wallander]]'' (tv-serie, 2009) * ''[[Tidsrejsen (film)|Tidsrejsen]]'' (2011) * ''[[Røde ulv (film)|Røde ulv]]'' (2012) * ''[[Tør aldrig tårer bort uden handsker]]'' (tv-serie, 2012) * ''[[Tykkere end vand]]'' (tv-serie, 2014) * ''[[Inden vi dør]]'' (tv-serie, 2019) * ''[[Body Odyssey]]'' (2023) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} * {{Officiel hjemmeside}} * {{Filmperson}} {{Autoritetsdata}} {{SE-skuespillerstub}} {{FD|1955||Sauk, Stefan}} [[Kategori:Personer fra Stockholm]] [[Kategori:Skuespillere fra Sverige]] [[Kategori:Filmskuespillere fra Sverige]] n7zuue82uvciub5j2ts76j15pvatthb 0 1168516 12349473 11967789 2026-09-05T20:41:08Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 4 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349473 wikitext text/x-wiki {{Infoboks diskografi |Kunstner = [[The Fureys]] |Billede = |Billede note = |Studie = |Live = |Opsamling = |Hyldest = |Ep = |Single = 16 |B-side = |Musikvideo = | Option = | Option name = Videoalbum | Option link = | Option color = cyan | 1Option = | 1Option name = | 1Option link = | 1Option color = |Fodnoter = |senest_revideret = 4. februar 2025 }} '''[[The Fureys]]''' er et irsk [[folkemusik]]band fra [[Irland]].<ref>{{Cite web|url=http://www.thefureys.com/|title=The Fureys Official Website|language=en-US|access-date=2020-03-31}}</ref> Gruppen havde størst succes i hjemlandet, Irland, men havde også placeringer på hitlisten i Storbritannien, samt i Australien; ''When You Were Sweet Sixteen'' (1982) AUS #18, ''Steal Away'' (1983) AUS #45 og ''The First Leaves of Autumn'' (1986) AUS #85.<ref name=aus>{{cite book|last=Kent|first=David|authorlink=David Kent (historian)|title=Australian Chart Book 1970–1992|edition=illustrated|publisher=Australian Chart Book|location=St Ives, N.S.W.|year=1993|isbn=0-646-11917-6|page=120}}</ref> ==Studiealbums== {| class="wikitable" style="text-align:center;" |- ! rowspan="2"| År ! width="250" rowspan="2"| Albumdetaljer ! colspan="3"| Højeste hitlisteplacering |- ! style="width:3em;font-size:75%"|[[Irish Album Chart|IRL]] ! style="width:3em;font-size:75%"|[[UK Albums Chart|UK]] |- | 2004 |align="left"| '''''25 Years Anniversary Collection''''' *Pladeselskab: Dolphin Records *Formater: [[CD]], [[Kassettebånd]] | 69 | - |- | 2008 |align="left"| '''''30 Years''''' *Pladeselskab: *Formater: [[CD]] | 63 | - |- | 2008 |align="left"| '''''Alcoholidays''''' *Pladeselskab: *Formater: [[CD]] | 24 | - |- | 2012 |align="left"| '''''The Fureys Finest''''' *Pladeselskab: *Formater: [[CD]] | 10 | - |- |} <ref>{{Cite web|url=http://acharts.us/performer/fureys|title=Fureys - Music Charts}}</ref> ==Singler== {| class="wikitable" style="text-align:center;" |- ! rowspan="2"| År ! width="250" rowspan="2"| Singledetaljer ! colspan="3"| Højeste hitlisteplacering |- ! style="width:3em;font-size:75%"|[[Irish Album Chart|IRL]] ! style="width:3em;font-size:75%"|[[UK Albums Chart|UK]] |- | 1979 |align="left"| '''''[[Green Fields Of France]]''''' *Pladeselskab: [[Banshee]] *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 1 | - |- | 1979 |align="left"| '''''Shipyard Slip''''' *Pladeselskab: [[Polydor]] *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 26 | - |- | 1979 |align="left"| '''''Leaving Nancy''''' *Pladeselskab: [[Banshee]] *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 6 | - |- | 1980 |align="left"| '''''Lonesome Boatman''''' *Pladeselskab: Banshee *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 12 | - |- | 1981 |align="left"| '''''Beer Beer Beer''''' *Pladeselskab: *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 18 | - |- | 1981 |align="left"| '''''When You Were Sweet Sixteen''''' *Pladeselskab: *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 1 | 14 |- | 1982 |align="left"| '''''I Will Love You''''' *Pladeselskab: *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 18 | 54 |- | 1982 |align="left"| '''''The Old Man''''' *Pladeselskab: Banshee *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 9 | - |- | 1983 |align="left"| '''''Now Is The Hour''''' *Pladeselskab: Banshee *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 8 | - |- | 1983 |align="left"| '''''Steal Away''''' *Pladeselskab: Banshee *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 24 | - |- | 1983 |align="left"| '''''Silver Threads Amongst The Gold''''' *Pladeselskab: Banshee *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 23 | - |- | 1985 |align="left"| '''''Dreaming My Dreams''''' *Pladeselskab: Banshee *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 13 | - |- | 1986 |align="left"| '''''What You Meant To Me''''' *Pladeselskab: Banshee *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 28 | - |- | 1987 |align="left"| '''''Red Rose''''' *Pladeselskab: Banshee *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 10 | - |- | 1988 |align="left"| '''''Dublin Take Me''''' *Pladeselskab: *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 25 | - |- | 1991 |align="left"| '''''I Will Love You''''' *Pladeselskab: *Formater: [[Grammofonplade|Vinyl]] | 10 | - |- |} <ref>{{Cite web|url=http://www.officialcharts.com/artist/_/fureys/|title=Artists}}</ref> <ref>{{Cite web|url=http://irishcharts.ie/search/placement?page=4|title=The Irish Charts - All there is to know|access-date= 4. februar 2025|archive-date=14. februar 2025|archive-url=https://web.archive.org/web/20250214014718/http://www.irishcharts.ie/search/placement?page=4|url-status=dead}}</ref> ==Referencer== {{reflist}} [[Kategori:Diskografier]] cke2b0owmxhkjbla9jt6z762sstb816 0 1173695 12349386 12066541 2026-09-05T17:35:38Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349386 wikitext text/x-wiki {{Infoboks skuespiller | wikidata = alle | nationalitet = {{flagikon|Sverige}} Svensk }} '''Ted Bengt Georg Åström''' (født [[28. maj]] [[1945]]<ref>https://www.imdb.com/name/nm0959856/bio/?ref_=nm_ov_bio_sm</ref>) er en [[Sverige|svensk]] [[skuespiller]] og [[musiker]]. Åström gik på [[Adolf Fredriks musikklasser]] i [[Stockholm]]. Han har medvirket i mere end 20 film og tv-serier siden [[1970]].<ref>https://www.sverigesradio.se/artikel/ted-astrom-blev-olyckan-for-en-hel-generation{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref><ref>https://www.svenskfilmdatabas.se/sv/item/?type=person&itemid=70936</ref> == Udvalgt filmografi == * ''[[Jeg er lykkelig - rød]]'' (1970, ukrediteret) * ''[[Vi er vel kammerater]]'' (1976) * ''[[Hammarstads BK]]'' (tv-serie, 1977) * ''[[Høstmanøvren]]'' (1979) * ''[[Du er skrupskør, Madicken]]'' (1979) * ''[[Selskabsrejsen]]'' (1980) * ''[[Madicken på Junibakken]]'' (1980) * ''[[Privatdetektiven Kant]]'' (tv-serie, 1983-1985) * ''[[Lögn]]'' (1996) * ''[[Problemet med Ralf]]'' (kortfilm, 1996) * ''[[Rederiet]]'' (tv-serie, 1997) * ''[[Det brænder!]]'' (tv-serie, 2002) * ''[[Skumringstimen]]'' (2013) * ''[[Sølykken]]'' (tv-serie, 2018) == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * {{Filmperson}} {{Musikhenvisninger}} {{FD|1945||Åstrøm, Ted}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Skuespillere fra Sverige]] [[Kategori:Musikere fra Sverige]] 5wijps6ut5r77wcwis043amv077ge3d 0 1176551 12349596 12128199 2026-09-06T03:26:15Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349596 wikitext text/x-wiki [[File:BurgStahleckNW.jpg|thumb|Toldborgen [[Burg Stahleck]] i [[Bacharach]], [[Tyskland]].]] En '''toldborg''' ({{lang-de|Zollburg}})<ref>Stokstad, Marilyn (2005). ''Medieval Castles''. London, Westport: Greenwood. p. 60.</ref> er en [[borg]]type fra [[middelalderen]] og [[tidlig moderne tid]] beskyttede en [[told]]post, og hvis formål var at kontrollere den. De findes typisk i det tidligere [[Det tysk-romerske Rige|Tysk-romerske Rige]]. Toldborge blev altid opført i nærheden af vigtige [[handelsrute]]r, f.eks. ved [[bjergpas]] eller [[Mittelrhein]]. De blev normalt placeret på strategiske steder, som grænseovergange, vadesteder eller bjergpas, og de var bemandet med bevæbnede vagter. Selve toldposten lå normalt ved vejen eller floden, men var ofte forbundet med mure til selve borge. [[Image:Burg Pfalzgrafenstein 2017.jpg|thumb|[[ Burg Pfalzgrafenstein]], [[Tyskland]].]] Toldborge tilhørte de lokale herremænd<ref name="regional">[http://www.regionalgeschichte.net/hauptportal/bibliothek/glossar/alphabet/b/burg-definition.html regionalgeschichte.net] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100728085307/http://www.regionalgeschichte.net/hauptportal/bibliothek/glossar/alphabet/b/burg-definition.html |date=28. juli 2010 }}, accessed on 7 June 2009.</ref> eller [[vasal]]er, som havde ret og pligt til at indkræve told. De fleste toldborge havde desuden andre roler som bl.a. administrationscentrum for området, vagtposter og bopæl som f.kes. [[Burg Stahleck]], der ligger over byen [[Bacharach]] ved floden [[Rhinen]]. Nogle borge, som bl.a. [[Burg Pfalzgrafenstein]] der ligger på en [[tidevandsø]] i Rhinen nær [[Kaub]], var udelukkende toldsteder. == Eksempler == ===Frankrig === * [[Château d'Annecy]] * [[Châteauneuf-du-Pape]] === Italien === [[File:The Castle and the Mountain.jpg|thumb|[[Château de Chillon]], Schweiz]] * [[Castello di Pont-Saint-Martin]] * [[Burg Reifenstein]] * [[Castello Sarriod de la Tour]] === Rumænien === * [[Branslottet]] === Slovakiet === * [[Strečno Slot]] === Schweiz=== * [[Château de Chillon]] ===Tyskland === [[File:Burg maus.jpg|thumb|[[Burg Maus]], Tyskland]] * {{Illsup|de|Reichsburg Cochem}} * [[Burg Katz]] * [[Burg Maus]] * [[Burg Pfalzgrafenstein]] * [[Burg Reichenstein (Mittelrhein)|Burg Reichenstein]] * [[Burg Scherenburg]] * [[Burg Stahleck]] === Østrig === [[File:Ruine Aggstein 02.JPG|thumb|[[Burg Aggstein]], Østrig]] * [[Burg Aggstein]] * [[Aschach an der Donau]] * [[Burg Hohenwerfen]] == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} {{befæstninger}} [[Kategori:Fæstningsanlæg]] [[Kategori:Borge]] qf31m5dr08mnclwgr2lb60telq6knnk 3 1176796 12349303 12349207 2026-09-05T12:18:52Z Laura Ifversen 249533 /* Datoer og årstal */ Svar 12349303 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. jun. 2025, 23:10 (CEST)}} == Brugerdiskussion:Laura Ifversen/Peter Funch == Hejsa og velkommen til. Jeg har flyttet din artikel til [[Brugerdiskussion:Laura Ifversen/Peter Funch]] da den trænger til videre bearbejdning i henhold til [[WP:STIL|Wikipedias stilmanual]]. Wikipedia er et andet medie end kunstfolk er vant til og det skal man vænne sig til. Vær desuden også obs på at man ikke skriver om personer eller emner, man er tilknyttet eller har et nært forhold til. Mvh [[Bruger:KnudW|KnudW]] ([[Brugerdiskussion:KnudW|diskussion]]) 10. jun. 2025, 23:13 (CEST) :Hej Knud, tak for din besked. :Jeg er totalt noob her, så jeg er glad for al den vejledning jeg kan få. :Jeg havde store problemer med at uploade og siden glitchede hele tiden, så jeg er tilbageholdende med selv at skulle ind at rette. Desuden forstår jeg nok ikke helt det tekniske omkring referencer/henvisnninger/kilder/eksterne kilder. Jeg indsatte noter, men kunne ikke se dem, før jeg havde trykket 'udgiv' og så stod de bare i bunden og blinkede. Desuden blev jeg ængstelig over, at jeg ikke kunne gemme kladde, men kun vælge udgiv. Der er noget jeg ikke ved, at jeg ikke ved her!?! :I har flagget fire opmærksomhedspunkter: :1) Notabilitet: Det er uden diskussion, at Peter Funch er notabel nok til at være på wiki. Han nyder stor anerkendelse i kunstbranchen. Bare det, at han omkalfatrede en fotogenre som, street photography, burde være tilstrækkelig til for evigt at placere ham i den globale fotokunsts hall of fame. Hans værker er indkøbt til Det Kgl Biblioteks Nationale Fotosamling, samt Victoria & Alberts faste samling. I kan rette henvendelse til professor i fotografi, Mette Sandbye, hvis I vil diskutere hans berettigelse. (Jeg vil gerne tilføje hans kommercielle meritter, hvis det er? Hans Colgate reklame har netop modtaget sølvløven i Cannes, han har lavet en følsom antimobbe kampagne for Københavns Kommune, og hans stills fra SONY Bravidas ikoniske reklame med 250.000 bolde, der hoppede ned ad gaden i San Franciso, er der få, der glemmer - for blot at nævne nogle få). :2+4) Uvildighed/Neutralitet: Jeg har selv givet besked om, at jeg kender genstanden for artiklen. Jeg ser det som en styrke, at jeg kender Peter Funchs værk ret indgående - og mit arbejde har givet mig adgang til information, som kræver noget gravearbejde. Min viden føjer en vigtig ekstra dimension til forståelse af hans arbejde. Kunstbranchen er ikke specielt stor, så 100% uvildighed kan ikke opnås. Jeg tænkte det var tilstrækkeligt, at jeg har annonceret min status ifht jeres guidelines. Jeg håber ikke det diskvalificerer artiklen. Måske I kan wiki labs til at gennemse? (Selvom de færreste dér er specialiseret inden for samtidskunst, endsige fotografi). :3) Wikificering: Ja, her er så nok den største hurdle for os kunsthistorikere, som du skriver :) :Det er vanskeligt dels fordi det er en omstilling fra en skrivestil, der sidder på ryggraden, dels fordi det er en fuldstændig omstilling i optikken, som jeg ikke helt kan se. Ja, jeg kan konsultere skrivemanualen, men der er et eller andet jeg ikke ser. Jeg ser blot at eksemplerne er korte. Jeg tror, jeg har behov for yderligere forklaring. :Jeg fandt inspiration på wiki for at få en fornemmelse for, hvad man kunne skrive eller ej. Eftersom der var kæmpe variation fra virkelig barebones (meget lidt biografisk data og en liste med kilder, hvilket i Google og AI-alderen virker utilstrækkeligt) til store og veludfoldede biografier som Mark Dion, Philip Lorca diCorcia, Robert Frank, Tacita Dean, eller Pierre Huyghe, besluttede jeg at lave et 'konglomerat' af de internationale profiler. :Derfor er jeg virkelig på bar bund ifht. hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. :Tak for al dybdeforklarende feedback I kan tilbyde. :De bedste hilsner :Laura Ifversen [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 17. jun. 2025, 11:20 (CEST) :: Jeg synes du indledningsvis skal forsøge at få afklaret hvordan deltagerne her på dansk wikipedia stiller sig til [[Skabelon:Notabilitet|'notabiliteten']] (øverste skabelon). Hvordan det skal foregå, burde du kunne få vejledning om ved en forespørgsel på [[Wikipedia:Anmodning om administratorassistance]]. Hvis den bliver fastslået, kan der arbejdes videre på dit udkast. Måske kan der lægges ud med en meget kortere artikel med de vigtigste (kildebelagte) oplysninger. En sådan [[Skabelon:Biostub|'stub']] kan så udbygges ud fra en liste af kilder som du kan bidrage med på diskussionssiden. -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 18. jun. 2025, 10:19 (CEST) ::.. eller gå en anden vej: :: Jeg tænker Funch har flere tusinde fotografier på sine harddiske, og du kunne nok formå ham til at lægge en håndfuld af dem op på [[:c:Commons:Upload/da|Commons]] – det er altid godt med billeder. Og så bruge dem i en lille artikel på engelsk wikipedia ([[:en:Peter Funch (photographer)]]). Der er forlæg at skele til for opbygning af en sådan artikel i denne kategori: [[:en:Category:Danish photographers]]. Der findes også en side med hjælp: [[:en:Help:Your first article]] og om '[[fair use]]' : [[:en:Wikipedia:WikiProject Images and Media/Non-free]]. Og her er noget på dansk om [[Wikipedia:Stilmanual#Artiklens_opbygning|artiklers opbygning]] -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 19. jun. 2025, 10:37 (CEST) == Din sandkasse == Hej Laura Ifversen. Jeg kan se, du typisk laver nogle ganske lange redigeringer, på flere tusind bytes, og at du vist ikke bruger [[Bruger:Laura Ifversen/sandkasse|din sandkasse]]. Her er ellers et glimrende værktøj til trinvist at bygge en artikel, med plads til fejl og svipsere, og samtidig fuld wiki-funktionalitet. Læs evt [[Hjælp:Sandkassen|her]]. Bare et godt råd herfra. vh [[Bruger:Jensga|Jensga]] ([[Brugerdiskussion:Jensga|diskussion]]) 31. maj 2026, 09:56 (CEST) :Tak igen, Jens. Steen lærer mig også ting undervejs i [[Wikipedia:WikiProjekt Fotografi]] [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 31. maj 2026, 10:35 (CEST) == Datoer og årstal == Angående din redigering af [[Fotografisk Center]] i dag, se da venligst under [[Wikipedia:Stilmanual#Datoer og årstal]] hvorledes datoer mm i [[Wikipedia]]s artikler formateres. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 3. sep. 2026, 20:22 (CEST) :Tak for at gøre opmærksom på det. Jeg gik i stå, da jeg har brug for hjælp til at lave en form for collapsible table til at gøre det mere brugervenligt med 30 års udstillinger i stedet for én kæmpe lang scroll-liste (som den jeg påbegyndte i dag). Ideelt et table, der også kan sortere. Hvis du kan hjælpe, tager jeg gerne imod, ellers må jeg lige vente på at tale med @[[Bruger:Steenth|Steenth]] :) [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 3. sep. 2026, 20:45 (CEST) ::På engelsk Wikipedia er der en hjælpeside: [[:en:Help:Collapsing tables and more]]. Du kan afprøve de enkelte eksempler i en sandkasse og se om der er en der passer til dit behov -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 4. sep. 2026, 07:48 (CEST) :::Tak, ja. Jeg så på den engelske og derfor gik jeg i stå, da det ikke var eksakt det jeg godt kunne tænke mig, men da jeg ikke er super klog på logikken bag, kan de måske tweakes til at opnå det resultat jeg ønsker. [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 4. sep. 2026, 09:11 (CEST) :: Måske kan dette bruges: {{collapse top|title=<center>''30-års jubilæum: Et center for fotografi'', (2026)</center> }} {{Delkol|colwidth=17em}} * 12.01. - 18.02.96 ''Sjældne værker'': Man Ray. * 12.01. - 18.02.96 ''København. Den gamle kulturby'': Sigvart Werner. * 24.02. - 24.03.96 ''Hollywood portrætter 1920-1950'': Ernest Bachrach, Clarence Sinclair Bull, Robert Cobrun Sr., George Hurell, Eric Carpente John Engstad, William Fraker George Hommell, William Walling Jr., E.R. Richee, Laszlo Willinger, Elmer Fryer, A.L. "Whitey" Schafer, Frank Grimes & Otto Dyar, Scotty Welbourne. * 24.04. - 24.03.96 ''Krystallogrammer'': Eli Ponsaing * 03.03. - 09.06.96 ''Art Nouveau i Central Europa'' * 15.06. - 07.07.96 ''Portrætter: Billeder fra Afrika'': Hamadou Bocoum * 15.06. - 07.07.96 ''Ny kunst fra St. Petersborg'': Olga Tobreluts. * 15.07. - 15.09.96 ''Det danske landskab'': Pia Arke, Jørgen Borg, Nanna Bisp Büchert, Ole Christiansen, Tom Christoffersen, Krass Clement, Torben Eskerod, Joakim Eskildsen, Mads Gamdrup, Johnny Jensen, Fie Johansen, Kirsten Klein, Tove Kurtzweil, Finn Larsen, Ture Lütken, Stuart McIntyre, Frank Mundt, Barry Pringle, Strange Ross, Henrik Saxgren, Tina Schwartz, Saul Shapiro, Stig Stasig, Erik Steffensen og Poul Erik Veigaard. * 21.09. - 20.10.96 ''Det intime sprog I-II'': Nathalie Amand og Gladys. * 26.10. - 17.11.96 ''Billedet bag billedet'': Jytte Rex * 23.11.96 - 26.01.97 '' Farvefotogravurer'': Lewis Baltz, Olafur Eliasson, Günther Förg, Paul Graham, Per Bak Jensen, Martin Kippenberger, Erik Steffensen, Al Taylor og Rosemarie Trockel. * 07.12.96 – 26.01.97 ''Margrethe II – Portræt af en dronning'' {{Delkolend}} {{Collapse bund}} ::Til sorteringen er der et eksempel af Kartebolle herunder, som du måske kan tilpasse : ::⇒ [[Diskussion:Nordisk_Kvindelitteraturhistorie#Forslag til opstilling i tabel]] ::-- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 4. sep. 2026, 08:13 (CEST) :: Herunder er de tre første poster som også kan sorteres. Men for at sortere på det du ønsker, skal indholdet organiseres derefter. Prøv at eksperimentere med det. {| class="wikitable sortable" |- ! Dato ! Emne ! Kunstner |- | 12.01. - 18.02.96 | ''Sjældne værker'' | Man Ray. |- | 12.01. - 18.02.96 | ''København. Den gamle kulturby'' | Sigvart Werner. |- | 24.02. - 24.03.96 | ''Hollywood portrætter 1920-1950'' | Ernest Bachrach, Clarence Sinclair Bull, Robert Cobrun Sr., George Hurell, Eric Carpente John Engstad, William Fraker George Hommell, William Walling Jr., E.R. Richee, Laszlo Willinger, Elmer Fryer, A.L. "Whitey" Schafer, Frank Grimes & Otto Dyar, Scotty Welbourne. |} :: -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 4. sep. 2026, 10:17 (CEST) :::Tak for din template, den vil jeg kopiere. God dag! [[Bruger:Laura Ifversen|Laura Ifversen]] ([[Brugerdiskussion:Laura Ifversen|diskussion]]) 5. sep. 2026, 14:18 (CEST) :: Hov. Jeg så ikke din fine [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Fotografisk_Center&diff=12348679&oldid=12348291 tabel]. -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 4. sep. 2026, 10:25 (CEST) ::: @[[Bruger:PHansen|PHansen]] Tusind tak for dine gode input, inspirerende. Ved du om man kan lave en fuld-bred titel-barre, som i dit første eksempel fra listen, men direkte over tabellen? :::Således at de individuelle sammenfoldede tabeller, inden for den overordnede ramme, har samme pæne bredde? og ikke er justeret meget smalt t.v. som i dette tilfælde nedenfor? :: Jeg har lavet en test i min sandkasse af tilføjelse af width = 100%. Prøv at se om det kan bruges :: ⇒ https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:PHansen/sandkasse&oldid=12349205 {{collapse top|title=<center>Fotografisk Centers udstillinger 1996-2026</center> }} {| class="wikitable sortable mw-collapsible" |+ udstillinger 1996 ! Dato ! Emne ! Kunstner |- | 12.01. - 18.02.96 | ''Sjældne værker'' | Man Ray. |- | 12.01. - 18.02.96 | ''København. Den gamle kulturby'' | Sigvart Werner. |- | 24.02. - 24.03.96 | ''Hollywood portrætter 1920-1950'' | Ernest Bachrach, Clarence Sinclair Bull, Robert Cobrun Sr., George Hurell, Eric Carpente John Engstad, William Fraker George Hommell, William Walling Jr., E.R. Richee, Laszlo Willinger, Elmer Fryer, A.L. "Whitey" Schafer, Frank Grimes & Otto Dyar, Scotty Welbourne. |} {| class="wikitable sortable mw-collapsible" |+ udstillinger 1997 ! Dato ! Emne ! Kunstner |- | datoer 1997 | ''test titel'' | blandede navne. |- | datoer 1997 | ''test titel'' | blandede navne. |} {{Collapse bund}} kg2iu4zvzizhwmd75148jdd7xj4btig 0 1181269 12349296 12116838 2026-09-05T12:04:52Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349296 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bro |navn= Söderbron |billede= |billedtekst= |off= |drevet af = Trafikverket |sted=[[Falkenberg]] ([[Halland]]) |bærer= |krydser= [[Ätran]] |pillevand = |åben= [[1986]] |under= |design= |designere= |hovedspænd= |højde = |længde= |bredde= }} '''Söderbron''' er en bro i [[Falkenberg]], [[Sverige]]. Den krydser floden [[Ätran]] lige før den løber ud i Kattegat. Broen blev bygget mellem 1984 og 1986.<ref name="svt"/> Den blev renoveret i 2018.<ref>{{cite web|url=https://www.sverigesradio.se/artikel/6968006|publisher=[[Sveriges Radio]]|title=Söderbron öppen för trafik igen|language=sv|access-date=2025-08-16|date=2018-06-01|archive-date=12. september 2025|archive-url=https://web.archive.org/web/20250912215256/https://www.sverigesradio.se/artikel/6968006|url-status=dead}}</ref> ==Baggrund== Da bilismen voksede i løbet af det [[20. århundrede]], blev det klart, at den eneste bro over Ätran i Falkenberg, [[Toldbroen]], ikke var tilstrækkelig. Dette gjaldt især, da Rikstvåan (nu [[Europavej E6]]) krydsede broen. Fra 1930'erne og frem blev der derfor diskuteret forskellige alternativer. Den første mulighed var at udvide Toldbroen, men dette mødte stærk modstand, og Toldbroen blev fredet. Der kom en vis lettelse i 1962, da E6 blev omlagt uden for byen med sin egen bro. Trafikken i byen fortsatte imidlertid med at vokse. Da [[Falkenbergs kommun]] blev dannet i 1971, blev [[Centerpartiet]] det dominerende parti (i Falkenberg By var [[Socialdemokraterne]] det største parti). I maj 1971 foreslog Centerpartiet, at der skulle bygges en bro (»Söderbro«) nær den daværende jernbanebro over Ätran. Denne placering konkurrerede med et alternativ om at bygge en bro ved Garvareforsen, noget der havde været diskuteret siden 1940'erne.<ref name="larsson">{{cite book|title=Falkenberg - Staden formas 1830-2020|first=Sven|last=Larsson|year=2021|location=Halmstad|publisher=Förlag Hedasken|isbn=9789152705421|language=sv}}</ref> I løbet af 1970'erne førte undersøgelser til, at det oprindelige forslag om en Söderbro blev flyttet ca. 200 meter mod syd. Samtidig med folkeafstemningen om atomkraft i Sverige i 1980 blev der afholdt en lokal, rådgivende folkeafstemning om brospørgsmålet i Falkenberg Kommune. Der var fire forslag: Söderbro, Garvareforsbro, ingen bro overhovedet eller blank stemme. Af disse forslag vandt ingen bro overhovedet med næsten 80 procent af stemmerne.<ref name="larsson"/><ref name="hn">{{cite news|url=https://www.hn.se/nyheter/falkenberg/30-ar-sedan-soderbron-invigdes-efter-artionden-av-stridigheter.bc594150-cee7-4b71-85c1-985be3dad50e|publisher=[[Hallands Nyheter]]|title=30 år sedan: Söderbron invigdes efter årtionden av stridigheter|language=sv|date=2016-10-08|access-date=2025-08-16}}</ref><ref name="svt">{{Cite web|url=https://www.svt.se/nyheter/lokalt/halland/soderbron-i-falkenberg-sa-var-senaste-folkomrostningen-i-halland|publisher=[[Sveriges Television]]|title=Bombhot, politikerförakt och brobygge – efter folkomröstningen i Halland som kördes över|language=sv|date=2021-03-28|access-date=2025-08-16}}</ref> På trods af dette besluttede byrådet at bygge broen i 1981.<ref name="svt"/> ==Referencer== {{Reflist}} {{Ätran}} {{DEFAULTSORT:Søderbron}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Falkenberg]] [[Kategori:Broer i Sverige]] kl3qsfimvpeh0sdp2imbqg3ktfq796k 0 1185706 12349437 12324531 2026-09-05T20:09:35Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 28 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349437 wikitext text/x-wiki '''"The Daemon Lover"''' ([[Roud Folk Song Index|Roud]] 14, [[Child Ballad|Child]] 243) – også kendt som '''"James Harris"''', '''"A Warning for Married Women"''', '''"The Distressed Ship Carpenter"''', '''"James Herries"''', '''"The Carpenter’s Wife"''', '''"The Banks of Italy"''', eller '''"The House-Carpenter"''' – er en populær ballade, der er dateret til midten af 1600-tallet,<ref name="autogeneret1">[[#AR|Atkinson and Roud 2014]], p. 206.</ref> som tidligste [[skillingsvise|trykte udgave]] blev registreret hos ''[[Stationers' Register]]'' d. 21. februar 1657.<ref>[[#AD|Atkinson 1989]], p. 592.</ref><ref name="autogeneret1" /> I [[Danmark]] har [[Kim Larsen]] indspillet sangen '''"Byens Hotel"''' på samme melodi, men med en dansk tekst. Sangen er blevet indspillet i coverversion af både [[Nephew]] og [[Sømændene]]. == Historie == Der findes flere forskellige versioner af balladen. Ud over de otte, som Francis James Child indsamlede i bind IV af sin antologi [[Child Ballads|''The English and Scottish Popular Ballads'']] (versionerne A til H), findes der også andre både i [[Storbritannien]] og i [[USA]], hvor den forblev særligt udbredt,<ref name="autogeneret2">[[#BL|Leavy 1994]], p. 65.</ref> og hvor der gennem årene er blevet indsamlet hundredvis af versioner,<ref>[[#GM|Gardner-Medwin 1971]], p. 415.</ref> omkring 250 af dem i trykt form.<ref name="autogeneret3">[[#JB|Burrison 1967]], p. 273.</ref> Til sammenligning blev der kun registreret fire nye varianter i Storbritannien i perioden mellem Childs død i 1896 og anden halvdel af 1960’erne, alle før 1910.<ref>[[#JB|Burrison 1967]], pp. 274-75.</ref> == Melodi == Det var almindeligt at henvise til allerede eksisterende [[skillingsvise]]r for melodien , og de oprindelige skillingsviser af "A Warning for Married Women" angiver derfor, at balladen skulle synges til melodien "The Fair Maid of Bristol", "Bateman" eller "John True".<ref name="autogeneret4">[[#AR|Atkinson and Roud 2014]], p. 209.</ref><ref>[[#AD|Atkinson 1989]], p. 606.</ref> Disse tre melodier identificeres også som "The Lady’s Fall", som især var melodien til "Bateman’s Tragedy" (Roud 22132) og en lang række andre skillingsviser fra det tidlige 1600-tal, hvoraf de fleste omhandlede “forbrydelser, monstrøse fødsler eller advarsler om Guds dom.”<ref>[[#SC|Simpson 1966]], p. 369.</ref> Senere kopier fra 1700-tallet af "The Distressed Ship Carpenter" angav ingen melodi overhovedet.<ref name="autogeneret4" /> "A Warning for Married Women" og "The Distressed Ship Carpenter" blev trykt med henholdsvis 32 strofer á fire linjer (i ballademål) og 13 til 14 strofer á fire linjer (i langt mål, som Atkinson beskriver som “til tider en smule akavet”).<ref>[[#AR|Atkinson and Roud 2014]], pp. 207-8.</ref> == Temaer == "A Warning for Married Women" behandler temaerne ægteskab, [[utroskab]] og [[bigami]].<ref>[[#HD|Harker 1992]], p. 332.</ref> David Atkinson skriver, at den kan ses som "en forstærkning af de herskende patriarkalske familieforhold."<ref name="autogeneret5">[[#AD|Atkinson 1989]], p. 599.</ref> Barbara Fass Leavy beskriver Jane Reynolds som et "advarende eksempel" på, hvad der sker "når kvinder opgiver deres ansvar for at forfølge deres egne fornøjelser."<ref name="autogeneret6">[[#BL|Leavy 1994]], p. 66.</ref> Temaet om [[materialisme]] er gennemgående i de forskellige versioner,<ref name="autogeneret5" /><ref name="autogeneret7">[[#BL|Leavy 1994]], p. 69.</ref> da hustruen sædvanligvis er bekymret for, om hendes elsker vil kunne forsørge hende.<ref name="autogeneret7" /> Ligeledes bruger han løfter om velstand som et middel til at forføre hende.<ref name="autogeneret7" /> Leavy foreslår også en anden læsning af balladen, hvor det er hendes ægteskab med en tømrer — snarere end hendes beslutning om at flygte med den tidligere elsker — der kan betragtes som en handling af utroskab.<ref name="autogeneret6" /> Atkinson beskriver den oprindelige skillingsvise som "bevarelsen af forældede tankemønstre inden for den populære litteraturs kanon."<ref>[[#AR|Atkinson and Roud 2014]], p. 207.</ref> I overensstemmelse med den kirkelige ret i det tidlige 1600-tals [[England]] var et gensidigt ægteskabsløfte tilstrækkeligt til at gøre et par til mand og kone og blev anset for bindende i Guds øjne. Som følge heraf ville brud på et sådant løfte gøre ethvert efterfølgende ægteskab ugyldigt og udløse guddommelig straf.<ref>[[#AD|Atkinson 1989]], p. 602.</ref> Balladen anvender derfor "folkelig teologi til at forstærke sin betoning af troskab i ægteskabet."<ref>[[#AD|Atkinson 1989]], p. 6024.</ref> Skillingsvisen kan således læses som en opfordring til troskab over for den person, med hvem de oprindelige før-ægteskabelige løfter blev udvekslet, og som en advarsel mod guddommelig straf for at bryde eden.<ref>[[#AD|Atkinson 1989]], p. 600.</ref> De ændringer, der opstod ved omformningen af "A Warning for Married Women" til "The Distressed Ship Carpenter", kan ses som en afspejling af "en reel, om end gradvis, ændring i sociale og juridiske holdninger i det tidligt moderne England." Den gengangne elsker bliver en tidligere elsker, og kriminalitet og straf overtager pladsen for synd og gengældelse.<ref>[[#AR|Atkinson and Roud 2014]], p. 208.</ref> Synd bliver igen et markant tema i den skotske "Demon Lover"-tradition (især Child D–G), som fastslår, at den tidligere elsker er [[djævlen]], der "kom for at bortføre den utro pige til helvedes høje."<ref name="autogeneret3" /> Billedsproget om "himlens og helvedes høje" findes i flere af de versioner, der er indsamlet i Amerika.<ref>[[#AR|Atkinson and Roud 2014]], p. 2011.</ref> Alan Lomax beskriver balladen som en bekræftelse af den calvinistiske seksualmoral.<ref name="autogeneret2" /> Balladen berører også spørgsmål om klasseforhold. Ifølge Dave Harker stiller "A Warning for Married Women" spørgsmålstegn ved de unge kvinders ansvar, "af værdig byrd og ry".<ref>[[#HD|Harker 1992]], p. 333.</ref> I sin læsning af balladen nævner Leavy modsætningen mellem ægtemanden og elskeren og de to former for tilværelse, de repræsenterer: håndværkerens jordnære liv og hjemlige forpligtelser over for sømandens liv præget af eventyr og frihed.<ref>[[#BL|Leavy 1994]], p. 67.</ref> Mange overnaturlige ballader nævner fiktive eller fjerntliggende steder som lokaliteter.<ref name="autogeneret8">[[#RW|Richmond 1946]], p. 263.</ref> I flere varianter af balladen lover James Harris at føre sin elsker til "the banks of Italie",<ref name="autogeneret8" /> som er et virkeligt, men tilstrækkeligt fjernt sted til at fungere som endeligt mål for en utro hustru og hendes overnaturlige elsker.<ref>[[#TC|Atkinson 2009]], p. 256.</ref> I andre versioner bliver Italiens bredder til fx "the banks of Tennessee" (hvor destinationen bliver et kendt sted at vende tilbage til),<ref>[[#BL|Leavy 1994]], p. 71.</ref> forskellige generaliseringer ("deep blue sea", "salt water sea") eller abstraktioner ("isle of sweet liberty", "banks of sweet relief").<ref>[[#RW|Richmond 1946]], p. 267.</ref> == Traditionelle indspilninger == Balladen blev indsamlet og indspillet mange gange i [[Appalacherne]]; [[Clarence Ashley]] indspillede en version med banjo-akkompagnement i 1930,<ref>{{Cite web|title=The House Carpenter (Roud Folksong Index S400766)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S400766|access-date=2021-01-18|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref> [[Texas Gladden]] fik to versioner indspillet i 1932 og 1946,<ref>{{Cite web|title=The House Carpenter (Roud Folksong Index S445415)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S445415|access-date=2020-11-09|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref><ref>{{Cite web|title=The House Carpenter (Roud Folksong Index S238200)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S238200|access-date=2020-11-09|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref> mens [[Sarah Ogan Gunning]] sang en version i 1974.<ref>{{Cite web|title=The House Carpenter (Roud Folksong Index S148217)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S148217|access-date=2020-11-10|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref> [[Jean Ritchie]] sang sin families version af balladen to gange — én af disse blev indspillet af [[Alan Lomax]],<ref>{{Cite web|title=The House Carpenter (Roud Folksong Index S208656)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S208656|access-date=2020-11-09|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref><ref>{{Cite web|title=My Little Carpenter (Roud Folksong Index S341765)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S341765|access-date=2020-11-09|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref> og den er nu tilgængelig online via Alan Lomax-arkivet.<ref>{{Cite web|title=Alan Lomax Archive|url=http://research.culturalequity.org/get-audio-detailed-recording.do?recordingId=12793|access-date=2020-11-09|website=research.culturalequity.org|archive-date=24. januar 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20210124213614/http://research.culturalequity.org/get-audio-detailed-recording.do?recordingId=12793|url-status=dead}}</ref> Sangen var også populær andre steder i USA; Ozark-sangeren [[Almeda Riddle]] fremførte endnu en traditionel version i 1964,<ref>{{Cite web|title=The House Carpenter (Roud Folksong Index S301879)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S301879|access-date=2020-11-09|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref> og folkloristen Max Hunter indspillede flere Ozark-versioner, som er tilgængelige online i Max Hunter Folk Collection.<ref>{{Cite web|title=Song Information|url=https://maxhunter.missouristate.edu/songinformation.aspx?ID=1523|access-date=2020-11-10|website=maxhunter.missouristate.edu|language=en}} </ref><ref>{{Cite web|title=Song Information|url=https://maxhunter.missouristate.edu/songinformation.aspx?ID=0535|access-date=2020-11-10|website=maxhunter.missouristate.edu|language=en}} </ref><ref>{{Cite web|title=Song Information|url=https://maxhunter.missouristate.edu/songinformation.aspx?ID=0204|access-date=2020-11-10|website=maxhunter.missouristate.edu|language=en}} </ref><ref>{{Cite web|title=Song Information|url=https://maxhunter.missouristate.edu/songinformation.aspx?ID=0269|access-date=2020-11-10|website=maxhunter.missouristate.edu|language=en}} </ref> Canadiske folklorister [[Edith Fowke]], [[Kenneth Peacock]] og [[Helen Creighton]] indspillede hver deres variant af "House Carpenter" i Canada i 1950’erne og 60’erne.<ref>{{Cite web|title=The House Carpenter (Roud Folksong Index S148209)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S148209|access-date=2020-11-10|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref><ref>{{Cite web|title=The House Carpenter (Roud Folksong Index S272948)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S272948|access-date=2020-11-10|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref><ref>{{Cite web|title=The Young Ship's Carpenter (Roud Folksong Index S383645)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S383645|access-date=2020-11-10|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref> Sangen ser ud til stort set at være gået i glemmebogen i Storbritannien og Irland, men en fragmentarisk version, sunget af Andrew Stewart fra [[Blairgowrie and Rattray|Blairgowrie]], [[Perthshire]], [[Skotland]], som han havde lært af sin mor, blev indspillet af [[Hamish Henderson]] i 1955,<ref>{{Cite web|title=The Demon Lover (Roud Folksong Index S430491)|url=https://www.vwml.org/record/RoudFS/S430491|access-date=2020-11-10|website=The Vaughan Williams Memorial Library|language=en-gb}}</ref> og kan høres på [[Tobar an Dualchais – Kist o Riches|Tobar an Dualchais]]-hjemmesiden.<ref>{{Cite web|title=Tobar an Dualchais Kist O Riches|url=http://www.tobarandualchais.co.uk/track/2328?l=en|access-date=2020-11-10|website=www.tobarandualchais.co.uk|archive-date=10. august 2025|archive-url=https://web.archive.org/web/20250810050141/https://www.tobarandualchais.co.uk/track/2328?l=en|url-status=dead}}</ref> En variant fremført af Frank Browne i [[Bellanagare]], [[County Roscommon]], [[Irland]], blev ligeledes indspillet i 1975 af Hugh Shields. == Populære indspilninger == Sangen er blevet indspillet af en lang række kunstnere under forskellige titler: {{div col|colwidth=20em}} * [[Alasdair Roberts (musiker)|Alasdair Roberts]] * [[Andy Irvine (musiker)|Andy Irvine]]<ref>Solo album: ''Abocurragh'', Andy Irvine AK-3, 2010.</ref> * [[Augie March]] - omskrevet til "Men Who Follow Spring The Planet 'Round" * [[Battlefield Band]] - "The Devil's Courtship" * [[Bob Dylan]] indspillet en version af "House Carpenter" i 1961.<ref>{{Cite web|url=https://dylanchords.com/34_bootleg/house_carpenter|title=House Carpenter}}</ref> * [[Buffy Sainte-Marie]] * [[Clarence Ashley]] * [[Custer Larue]] * [[Daithi Sproule]] * [[Damien Jurado]] * [[Dave Van Ronk]] * [[David Grisman]] * [[Dervish (band)|Dervish]] - "Sweet Viledee" * [[Doc Watson]] * [[Ewan MacColl]] * [[Eleanor Tomlinson]] * [[Faun Fables]] * [[The Handsome Family]] * [[Hurt (band)|Hurt]] * [[Jean Ritchie]] * [[Jeff Lang]] * [[Joan Baez]] * [[Kelly Joe Phelps]] * [[Kim Larsen]] - omskrevet til "Byens Hotel" i 1973 på ''[[Værsgo]]'' * [[Kornog]] * [[Lisa Moscatiello]] * [[Martin Simpson]] * [[Mr Fox]] * [[Myrkur]] - "House Carpenter" på ''[[Folkesange]]'' (2020) * [[Natalie Merchant]] * [[Mick McAuley]] * [[Nephew]] - cover af Kim Larsens sang * [[Nic Jones]] * [[Nickel Creek]] - “House Carpenter” * [[Oakley Hall (band)|Oakley Hall]] * [[Paul Simon]] * [[Pentangle (band)|Pentangle]] * [[Peter Bellamy]] * [[Peggy Seeger]] * [[Pete Seeger]] * Richard Dyer-Bennet * [[Steeleye Span]] * [[SubRosa (band)|SubRosa]] - "House Carpenter" * [[Superwolf]] * [[Sweeney's Men]] * [[Sømændene]] - cover af Kim Larsens sang på ''Havnens Fristelser'' (2010) * [[Texas Gladden]] * [[The Baltimore Consort]] * [[The Carolina Tar Heels]] * [[The Ex (band)|The Ex]] * [[The Mammals]] * [[Tim O'Brien (musiker)|Tim O'Brien]] * [[Tony Rice]] * [[Cornelis Vreeswijk]] - "Somliga går med trasiga skor" * [[Punch Brothers]] - “House Carpenter” {{div col end}} == Referencer == {{reflist}} ;Litteratur * {{cite journal |last=Atkinson |first=David |date=1989 |title=Marriage and Retribution in 'James Harris (The Dæmon Lover)'. |url=https://www.jstor.org/stable/4522306 |journal=Folk Music Journal |volume=5 |issue=5 |pages=592–607 |jstor=4522306 |ref=AD}} * {{cite journal |last=Atkinson |first=David |date=2004 |title=Folk Songs in Print: Text and Tradition. |url=https://www.jstor.org/stable/4522719 |journal=Folk Music Journal |volume=8 |issue=4 |pages=456–483 |jstor=4522719 |ref=AF}} * {{cite book |last1=Atkinson |first1=David |last2=Roud | first2=Steve |date=2014 |title=Street Ballads in Nineteenth-Century Britain, Ireland, and North America: The Interface between Print and Oral Traditions. |publisher=Routledge |publication-place=London |isbn=9781138269477 |ref=AR}} * {{cite journal |last=Burrison |first=John |date=1967 |title="James Harris" in Britain Since Child. |url=https://www.jstor.org/stable/537874 |journal=The Journal of American Folklore |volume=80 |issue=317 |pages=271–284 |doi=10.2307/537874 |jstor=537874 |ref=JB|url-access=subscription }} * {{cite book |last=Child |first=Francis James |editor-last=Sargent |editor-first=Helen Child |editor2-last=Kittredge |editor2-first=George Lyman |title=English and Scottish Popular Ballads |publisher=[[Houghton Mifflin Harcourt|Houghton Mifflin Co.]]|location=Boston|year=1904|access-date=2. juni 2021 |url=https://archive.org/details/englishscottishp1904chil |ref=CF}} * {{cite book |last=Coffin |first=Tristram P. |title=The British Traditional Ballad in North America |url=https://archive.org/details/britishtradition0000tris |publisher=American Folklore Society |publication-place=Austin and London |date=1963 |ref=TC}} * {{cite journal |last=Gardner-Medwin |first=Alisoun |date=1971 |title=The Ancestry of "The House-Carpenter": A Study of the Family History of the American Forms of Child 243. |url=https://www.jstor.org/stable/539635 |journal=The Journal of American Folklore |volume=84 |issue=334 |pages=414–427 |doi=10.2307/539635 |jstor=539635 |ref=GM|url-access=subscription }} * {{cite journal |last=Harker |first=Dave |date=1992 |title=A Warning. |url=https://www.jstor.org/stable/4522410 |journal=Folk Music Journal |volume=6 |issue=3 |pages=299–338 |jstor=4522410 |ref=HD}} * {{cite journal |last=Hyman |first=Stanley Edgar |date=1957 |title=The Child Ballad in America: Some Aesthetic Criteria. |url=https://www.jstor.org/stable/538322 |journal=The Journal of American Folklore |volume=70 |issue=277 |pages=235–239 |doi=10.2307/538322 |jstor=538322 |ref=SH|url-access=subscription }} * {{cite book |last=Leavy |first=Barbara Fass |title=In Search of the Swan Maiden |url=https://archive.org/details/insearchofswanma0000barb |publisher=NYU Press |date=1994 |publication-place=New York and London |isbn=9780814750681 |ref=BL}} * {{cite book |last=Simpson |first=Claude M. |title=The British Broadside Ballad and its Music |url=https://archive.org/details/bwb_W9-CRD-097 |publisher=Rutgers University Press |publication-place=New Brunswick |date=1966 |ref=SC}} [[Kategori:Folkeviser]] [[Kategori:Joan Baez-sange]] [[Kategori:Kim Larsen-sange]] 0lm2p8b6ref2n973fzbqcho0qxma29s 0 1188335 12349704 12271265 2026-09-06T11:20:22Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 23 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349704 wikitext text/x-wiki {{aktuel}} {{Infoboks militær konflikt |konflikt = USA's angreb på Venezuela 2026 |delaf = [[Operation Southern Spear]] og [[krisen i Venezuela]] |billede = 2026 Venezuela strikes map.png |billede_størrelse = 300px |billedtekst = Kort over USA's angreb 3. januar 2026. |dato = 3. januar 2026 |sted = Nordlige [[Venezuela]] |coordinates = |casus = |territorium = |resultat = |status = |part1 = [[USA]] |part2 = [[Venezuela]] |fører1 = Donald Trump |fører2 = |enheder1 = [[USA's forsvar]] |enheder2 = [[Venezuelas forsvar]] |styrke1 = |styrke2 = |tab1 = Ingen amerikanske tab rapporteret |tab2 = Ukendt antal døde og sårede<ref name="NYT"/> |tab3 = |noter = |landkort = |kortbredde = |billedtekst2 = |kampagneboks = }} [[Fil:Nicolas Maduro on board the USS Iwo Jima.jpg|thumb|Maduro ombord på [[USS «Iwo Jima» (LHD-7)]] efter bortførelsen.{{byline|United States Department of Defense}}]] [[Fil:P20260103MR-0139 President Donald Trump, CIA Director John Ratcliffe and Secretary of State Marco Rubio monitor U.S. military operations in Venezuela.jpg|thumb|Præsident Trump sammen med CIA-chef [[John Ratcliffe]] og udenrigsminister [[Marco Rubio]] på pressemødet 3. januar 2026.]] '''USA's angreb på Venezuela i 2026''' begyndte med en opbygning af [[USA|amerikanske]] militære styrker i havet ud for [[Venezuela]] og i regionen i øvrigt, fulgt af en [[Blokade (militær)|blokade]] og [[boarding|bording]] af olietankere samt bombning af mistænkte narkotikasmuglere i speedbåde. Natten til [[3. januar]] [[2026]] gik amerikanske specialstyrker fra [[Delta Force (USA)|Delta Force]]<ref name="CBS"/><ref name="NDTV"/><ref name="USAtoday"/> til angreb inde i Venezuela og tog ifølge USA's præsident [[Donald Trump]] Venezuelas præsident [[Nicolás Maduro]] og hans hustru til fange og førte dem ud af landet.<ref name="NRK"/> De blev fløjet til {{illsup|en|Stewart Air National Guard Base}}. Ifølge regeringskilder blev Maduro derefter fængslet i Metropolitan Detention Center i [[Brooklyn]], hvorefter han efter planen fremstilles for retten mandag 5. januar.<ref name="trumppressemøde"/> USA's udenrigsminister {{illsup|en|Pam Bondi}} oplyste senere lørdag, at Nicolás Maduro og hans hustru blandt andet er blevet tiltalt for at deltage i narkoterrorisme og sammensværgelse om indsmugling af [[kokain]].<ref name="tiltale"/> Samtidig udførte USA flere missilangreb mod militære mål i Venezuela.<ref name="BBC"/> Det internationale samfund reagerede få timer efter angrebet med hård kritik. Spanien opfordrer således til deeskalering og respekt for [[international lov]].<ref name="intreax"/> I USA kritiserede [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]] også interventionen.<ref name="trumppressemøde"/> På et pressemøde på [[Mar-a-Lago]] 3. januar sagde præsident Trump, at USA vil lede Venezuela indtil en sikker og ordentlig magtovedragelse kan finde sted. Her sagde han samtidig, at USA havde forberedt et andet angreb, og at USA er åben for at sende amerikanske styrker ind i Venezuela.<ref name="trumppressemøde"/> == Baggrund == I august 2025 indledte USA en militær optrapning i det sydlige [[Caribien]]. Landet placerede krigsfartøjer og militær personnel i området.<ref name="Reuters"/><ref name="Hindustan"/> I september påbegyndte United States Southern Command militære angreb mod fartøjer i det caribiske hav. USA oplyste, at disse fartøjer var involveret i narkotikasmugling, og at Venezuela stod bag.<ref name="APReporterFound"/><ref name="CNN15Sep/> Tiltagene var en del af USA's militære indsats [[Operation Southern Spear]], der rettede sig mod mistænkte kriminelle netværk med koblinger til Venezuelas regering under Nicolás Maduro.<ref name="SouthernSpear"/> Før angrebene anklagede USA Maduro for at lede en såkaldt "narkostat" og for at snyde med resultatet af [[præsidentvalget i Venezuela 2024]].<ref name="Reuters2024valg"/> Venezuelas nationale valgmyndighed udråbte Maduro som valgets vinder. Oppositionen hævdede dog, at dens kandidat, [[Edmundo González]], havde fået et markant flertal af stemmerne.<ref name="whatweknow"/> USA's præsident Trump havde tidligere rubriceret de venezuelanske grupperinger Tren de Aragua og Cartel de los Soles som udenlandske terrororganisationer og har sågar påstået, at Cartel de los Soles styres af Maduro personligt.<ref name="whatweknow"/> I november 2025 sendte USA hangarfartøjet USS Gerald R. Ford til området, og i december begyndte USA at stoppe og beslaglægge olietankskibe og indførte dermed en søblokade mod Venezuela.<ref name="conflictroots"/><ref name="ASCOA"/> I slutningen af december indledte USA sågar hemmelige operationer inde i Venezuela under ledelse af [[CIA]].<ref name="decemberoperations"/> Donald Trump havde forinden meddelt, at militæret også skulle gennemføre angreb inde i landet.<ref name="trumpordre"/> == Efterspil == Rettergangen mod Venezuela's præsident [[Nicolás Maduro]] foregår i en retsbygning i [[New York City]], tilhørende [[USA's føderale retsvæsen]].<ref>[https://www.nbcnews.com/news/us-news/live-blog/maduro-venezuela-trump-court-live-updates-rcna252230 Maduro and his wife plead not guilty at first court appearance since capture in Venezuela]. Nbcnews.com 6. januar 2026</ref> Den 10. januar 2026 sagde Travel.state.gov, til amerikanere<!--i Venezuela-->: "Sikkerhedsadvarsel: Rejs ikke til Venezuela; Rejs [ud af Venezuela] straks".<ref>https://www.vg.no/nyheter/i/oEAnWm/usa-ber-borgere-forlate-venezuela-oeyeblikkelig. 2026-01-11</ref><ref>https://travel.state.gov/content/travel/en/international-travel/International-Travel-Country-Information-Pages/Venezuela.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20230927074313/https://travel.state.gov/content/travel/en/international-travel/International-Travel-Country-Information-Pages/Venezuela.html |date=27. september 2023 }}. 2026-01-11. "Security Alert: Venezuela: January 10, 2026: Do Not Travel to Venezuela; Depart Immediately"</ref> == Se også == * [[Igangværende væbnede konflikter]] == Referencer == {{Reflist|refs= <ref name="NRK">{{cite web | last1=Elster | first1=Kristian | last2=Journalist | first2=Kristian Elster / | last3=Olsson | first3=Svein Vestrum / | last4=Meløe | first4=Aurora Ytreberg / | title=Eksplosjoner hørt i Venezuelas hovedstad Caracas | website=NRK | date=3. januar 2026 | url=https://www.nrk.no/urix/eksplosjoner-hort_i-venezuelas-hovedstad-caracas-1.17712416 | language=nb | access-date=3. januar 2026}}</ref> <ref name="BBC">{{cite web | title=Venezuela latest: Trump says US has 'captured' President Maduro in strikes on country | website=[[BBC News]] | date=3. januar 2026 | url=https://www.bbc.com/news/live/c5yqygxe41pt | access-date=3. januar 2026}}</ref> <ref name="NYT">{{cite web | last1=Kurmanaev | first1=Anatoly | last2=Pager | first2=Tyler | last3=Weiser | first3=Ben | last4=Wong | first4=Edward | last5=Rosenberg | first5=Carol | last6=Glatsky | first6=Genevieve | last7=Horowitz | first7=Jason | last8=Wang | first8=Jiawei | last9=Bubola | first9=Emma | last10=Correal | first10=Annie | last11=Schmitt | first11=Eric | author12=The New York Times | last13=Triebert | first13=Christiaan | last14=Nehamas | first14=Nicholas | title=U.S. Captures Venezuelan Leader Nicolás Maduro, Trump Says: Live Updates | website=[[The New York Times]] | date=3. januar 2026 | url=https://www.nytimes.com/live/2026/01/03/world/trump-united-states-strikes-venezuela | access-date=3. januar 2026}}</ref> <ref name="tiltale">{{cite web | title=Nicolas Maduro tiltales for narkosmugling og våbenbesiddelse i USA | author= [[Ritzaus Bureau|Ritzau]] | website=[[Kristeligt Dagblad]] | date=3. januar 2026 | url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/nicolas-maduro-tiltales-narkosmugling-og-vaabenbesiddelse-i-usa | language=da | access-date=3. januar 2026}}</ref> <ref name="intreax">{{cite web | last1=Ebling | first1=Sebastian Juel | last2=Petersen | first2=Matilde Teut | title=Fordømmelse over angreb hagler ned over USA | website=[[TV 2]] | date=3. januar 2026 | url=https://nyheder.tv2.dk/2026-01-03-fordoemmelse-over-angreb-hagler-ned-over-usa | language=da | access-date=3. januar 2026}}</ref> <ref name="CBS">{{cite web | last1=Jacobs | first1=Jennifer | last2=Walsh | first2=Joe | last3=LaPorta | first3=James | last4=Reals | first4=Tucker | title=U.S. strikes Venezuela and captures Maduro; Trump says "we're going to run the country" for now | website=[[CBS News]] | date=3. januar 2026 | url=https://www.cbsnews.com/live-updates/venezuela-us-military-strikes-maduro-trump/ | access-date=3. januar 2026}}</ref> <ref name="NDTV">{{cite web | title=What Is Delta Force, The Elite US Special Forces Unit That Captured Maduro | website=NDTV | date=3. januar 2026 | url=https://www.ndtv.com/world-news/us-strikes-venezuela-venezuela-explosions-donald-trump-nicolas-maduro-all-about-delta-force-the-elite-secretive-us-unit-that-captured-maduro-10247855 | access-date=3. januar 2026}}</ref> <ref name="USAtoday">{{cite web | last1=Elliott | first1=Spencer | last2=Mayes-Osterman | first2=Cybele | last3=Meyer | first3=Josh | last4=Winkie | first4=Davis | last5=Chambers | first5=Francesca | title=US attacks Venezuela, captures Maduro. What we know so far. | website=USA TODAY | date=3. januar 2026 | url=https://www.usatoday.com/story/news/politics/2026/01/03/us-attacks-venezuela-captures-maduro-what-we-know/88004662007/ | access-date=3. januar 2026}}</ref> <ref name="Reuters">{{Cite web |last=Holland |first=Steve |date=18. august 2025 |title=US deploys warships near Venezuela to combat drug threats, sources say |url=https://www.reuters.com/world/americas/us-deploys-warships-near-venezuela-combat-drug-threats-sources-say-2025-08-18/ |url-status=live |archive-url=https://archive.today/20250821153232/https://www.reuters.com/world/americas/us-deploys-warships-near-venezuela-combat-drug-threats-sources-say-2025-08-18/ |archive-date=21. august 2025 |access-date=21. august 2025 |website=Reuters}}</ref> <ref name="Hindustan">{{Cite news |date=3. januar 2026 |title=Multiple explosions heard in Venezuela capital Caracas amid tensions with US |url=https://www.hindustantimes.com/world-news/multiple-explosions-heard-in-venezuela-capital-caracas-amid-tensions-with-us-donald-trump-airstrike-101767421432063.html |publisher=[[Hindustan Times]]}}</ref> <ref name="APReporterFound">{{cite news|first1=Regina|last1= Garcia Cano|title=What a reporter found when she investigated US military strikes on Venezuelan drug boats|publisher=[[Associated Press|AP News]]|date= 7. november 2025|url=https://apnews.com/article/trump-venezuela-boat-strikes-drugs-cocaine-trafficking-e4fcf945e48e36bf2c510f9f111e031c|access-date=8. november 2025}}</ref> <ref name="CNN15Sep">{{Cite news|last=Pozzebon |first=Stefano |date=1. september 2025|title=Trump claims Venezuela's Maduro is a drug-trafficking threat to the US. Does the data back him up? |url=https://www.cnn.com/2025/09/01/americas/trump-venezuela-maduro-drug-threat-analysis-intl-latam |access-date=30. december 2025|publisher=[[CNN]] |archive-url=https://web.archive.org/web/20250901203659/https://www.cnn.com/2025/09/01/americas/trump-venezuela-maduro-drug-threat-analysis-intl-latam|archive-date=1. september 2025|url-status=live}}</ref> <ref name="SouthernSpear">{{Cite web |last=Roy |first=Diana |date=22. december 2025 |title=Operation Southern Spear: The U.S. Military Campaign Targeting Venezuela |url=https://www.cfr.org/article/operation-southern-spear-us-military-campaign-targeting-venezuela |access-date=2. januar 2026 |website=[[Council on Foreign Relations]]}}</ref> <ref name="Reuters2024valg">{{Cite news |date=3. januar 2026 |title=Trump says Venezuela's Maduro captured after strikes |url=https://www.reuters.com/world/americas/loud-noises-heard-venezuela-capital-southern-area-without-electricity-2026-01-03/ |work=[[Reuters]]}}</ref> <ref name="whatweknow">{{Cite web |date=3. januar 2026 |title=What we know about US strikes on Venezuela |url=https://www.bbc.com/news/articles/crmlz7r0zrxo |website=[[BBC]]}}</ref> <ref name="conflictroots">{{Cite web |last=Withrow |first=Emma |date=31. december 2025 |title=Fact Check Team: Exploring the roots of US-Venezuela conflict |url=https://katv.com/news/nation-world/fact-check-team-exploring-the-roots-of-us-venezuela-conflict |access-date=2. januar 2026 |website=[[KATV]]}}</ref> <ref name="ASCOA">{{Cite web |last=Harrison |first=Chase |date=17. december 2025 |title=Tracking Trump and Latin America: Security–Trump Blockades Sanctioned Venezuelan Oil |url=https://www.as-coa.org/articles/tracking-trump-and-latin-america-security-trump-blockades-sanctioned-venezuelan-oil |access-date=2. januar 2026 |website=[[Americas Society]]}}</ref> <ref name="decemberoperations">{{Cite web |last=Sérvulo González |first=Jesús |date=30. december 2025 |title=Trump escalates conflict with Venezuela with the start of covert operations |url=https://english.elpais.com/usa/2025-12-30/trump-escalates-conflict-with-venezuela-with-the-start-of-covert-operations.html |access-date=2. januar 2026 |website=[[El País]]}}</ref> <ref name="trumpordre">{{Cite web |last=Cancryn |first=Adam |date=2. januar 2026 |title=Trump says strikes on targets inside Venezuela to start "soon" |url=https://www.cnn.com/world/live-news/trump-ukraine-russia-venezuela-12-02-2025?post-id=cmiox9pvf00003b6nstva0n9q |access-date=2. januar 2026 |website=[[CNN]]}}</ref> <ref name="trumppressemøde">{{cite web | last1=Smith | first1=David | last2=Rogero | first2=Tiago | title=Trump says US will 'run' Venezuela after Nicolás Maduro captured and taken to New York | website=[[The Guardian]] | date=4. januar 2026 | url=https://www.theguardian.com/us-news/2026/jan/03/trump-venezuela-oil-industry | access-date=4. januar 2026}}</ref> }} [[Kategori:Begivenheder i 2026]] [[Kategori:Amerikanske krige|Venezuela 2026]] [[Kategori:Venezuelas historie]] f0iw9bvhm7f5of2e79pq77fi8pnyuft 4 1188501 12349348 12342788 2026-09-05T15:20:04Z Amjaabc 5286 Uge 33 arkiveret 12349348 wikitext text/x-wiki === Resultat 12. juli (Ugens artikel for uge 33, 2026) === * [[Sønderborg Slot]]: 3 stemmer * [[Jevons' paradoks]]: 3 stemmer * [[Flyulykker i Danmark]]: 1 stemme * [[Stormen på København 1659]]: 1 stemme * [[Slaget på Fælleden]]: 1 stemme * [[Operation Safari]]: 1 stemme * [[Schalburgtage]]: 1 stemme * [[Påskekrisen (1920)]]: 4 stemmer * [[Katastrofen på Haderslev Dam]]: 2 stemmer * [[Kaj Munk]]: 2 stemmer * [[Søslaget i Køge Bugt]]: 1 stemme * [[Kanslergadeforliget]]: 1 stemme Dermed er '''[[Påskekrisen (1920)]]''' valgt. === Resultat 5. juli (Ugens artikel for uge 32, 2026) === * [[Sønderborg Slot]]: 2 stemmer * [[Danmarks Riges Grundlov]]: 3 stemmer * [[Jevons' paradoks]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Danmarks Riges Grundlov]]''' valgt. === Resultat 28. juni (Ugens artikel for uge 31, 2026) === * [[Bjarne Riis]]: 2 stemmer * [[Marilyn Monroe]]: 1 stemme * [[Sønderborg Slot]]: 1 stemme * [[Danmarks Riges Grundlov]]: 2 stemmer * [[Sprogø]]: 3 stemmer Dermed er '''[[Sprogø]]''' valgt. [[Bjarne Riis]] og [[Marilyn Monroe]] udgår. === Resultat 21. juni (Ugens artikel for uge 30, 2026) === * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) * [[Marilyn Monroe]]: 1 stemme * [[Attentatforsøget på J.B.S. Estrup]]: 5 stemmer * [[Sønderborg Slot]]: 1 stemme * [[Danmarks Riges Grundlov]]: 2 stemmer * [[Sprogø]]: 3 stemmer Dermed er '''[[Attentatforsøget på J.B.S. Estrup]]''' valgt. === Resultat 14. juni (Ugens artikel for uge 29, 2026) === * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) * [[Marilyn Monroe]]: 1 stemme Tre forslag har opnået højeste antal stemmer (1!), og to af disse udløber samme uge. I så fald anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet at '''[[Kreis Dithmarschen]]''' er valgt. [[Bolivia]] udgår. === Resultat 7. juni (Ugens artikel for uge 28, 2026) === * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) * [[Portvin]]: 2 stemmer * [[Marilyn Monroe]]: 1 stemme Dermed er '''[[Portvin]]''' valgt. === Resultat 31. maj (Ugens artikel for uge 27, 2026) === * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Slotsholmen]]: 2 stemmer * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) * [[Portvin]]: 2 stemmer To forslag har opnået højeste stemmeantal, og så vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Slotsholmen]]'''. === Resultat 24. maj (Ugens artikel for uge 26, 2026) === * [[Frank Erichsen]]: 2 stemmer * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Slotsholmen]]: 2 stemmer * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) To forslag har opnået højeste stemmeantal, og så vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Frank Erichsen]]'''. === Resultat 17. maj (Ugens artikel for uge 25, 2026) === * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Boeing X-37]]: 2 stemmer * [[Frank Erichsen]]: 2 stemmer * [[Pascals væddemål]]: 3 stemmer * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Slotsholmen]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Pascals væddemål]]''' valgt. [[Vikingetiden på Færøerne]], [[Poul Nyrup Rasmussen]], [[Pia Kjærsgaard]] og [[Boeing X-37]] udgår. === Resultat 10. maj (Ugens artikel for uge 24, 2026) === * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Regan Vest]]: 2 stemmer * [[Boeing X-37]]: 2 stemmer * [[Frank Erichsen]]: 2 stemmer * [[Pascals væddemål]]: 2 stemmer Seks forslag har opnået flest stemmer, og fire af disse har samme udløbsdato. I så fald anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Regan Vest]]''' er valgt. === Resultat 3. maj (Ugens artikel for uge 23, 2026) === * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Regan Vest]]: 2 stemmer * [[Stevnsfortet]]: 3 stemmer * [[Boeing X-37]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Stevnsfortet]]''' valgt. === Resultat 26. april (Ugens artikel for uge 22, 2026) === * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Regan Vest]]: 2 stemmer * [[Stevnsfortet]]: 3 stemmer * [[Boeing X-37]]: 2 stemmer * [[Nytårsrevolten 1860]]: 4 stemmer Dermed er '''[[Nytårsrevolten 1860]]''' valgt. === Resultat 19. april (Ugens artikel for uge 21, 2026) === * [[Wales]]: 3 stemmer * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Regan Vest]]: 2 stemmer * [[Stevnsfortet]]: 1 stemme * [[Boeing X-37]]: 1 stemme Dermed er '''[[Wales]]''' valgt. === Resultat 12. april (Ugens artikel for uge 20, 2026) === * ''[[Nederlandske Ordsprog]]'': 2 stemmer Dermed er '''''[[Nederlandske Ordsprog]]''''' valgt. === Resultat 5. april (Ugens artikel for uge 19, 2026) === * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * ''[[Nederlandske Ordsprog]]'': 2 stemmer To forslag har opnået højeste stemmetal, og så vælges den, der har tidligst udløb, hvilket er '''[[Folketinget]]'''. [[Christiansborg Slotskirke]] og [[J.B.S. Estrup]] udgår. === Resultat 29. marts (Ugens artikel for uge 18, 2026) === * [[Skotsk whisky]]: 3 stemmer * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * ''[[Nederlandske Ordsprog]]'': 2 stemmer Dermed er '''[[Skotsk whisky]]''' valgt. === Resultat 22. marts (Ugens artikel for uge 17, 2026) === * [[Skotsk whisky]]: 2 stemmer * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * [[Folketingsvalg]]: 2 stemmer Tre forslag har opnået flest stemmer (2!) Og har samme udløbsdato. I så fald anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Folketingsvalg]]''' er valgt. === Resultat 15. marts (Ugens artikel for uge 16, 2026) === * [[Lensgreve]]: 2 stemmer * [[Skotsk whisky]]: 2 stemmer * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * [[Folketingsvalg]]: 1 stemme Fire forslag har opnået flest stemmer (2!), og så vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Lensgreve]]''' . === Resultat 8. marts (Ugens artikel for uge 15, 2026) === * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 3 stemmer * [[Lensgreve]]: 2 stemmer * [[Skotsk whisky]]: 2 stemmer * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * [[Folketingsvalg]]: 1 stemme Dermed er '''[[Valdemar Sejr]]''' valgt. [[Romerske Kejserrige]] udgår. === Resultat 1. marts (Ugens artikel for uge 14, 2026) === * [[Nøgleharpe]]: 2 stemmer * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 1 stemme * [[Lensgreve]]: 2 stemmer To forslag har opnået flest stemmer (to), og i så fald vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Nøgleharpe]]'''. === Resultat 22. februar (Ugens artikel for uge 13, 2026) === * [[Nøgleharpe]]: 2 stemmer * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 1 stemme * [[Grønlandsk selvstændighed]]: 2 stemmer To forslag har opnået flest stemmer (to) og har samme udløbsdato. Dermed anvendes en tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Grønlandsk selvstændighed]]''' er valgt. === Resultat 15. februar (Ugens artikel for uge 12, 2026) === * [[Nøgleharpe]]: 2 stemmer * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 1 stemme * [[Hvalsey Kirke]]: 2 stemmer * [[Grønlandsk selvstændighed]]: 2 stemmer Tre forslag har opnået flest stemmer (to) og har samme udløbsdato. Dermed anvendes en tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Hvalsey Kirke]]''' er valgt. === Resultat 8. februar (Ugens artikel for uge 11, 2026) === * [[Nøgleharpe]]: 1 stemme * [[Lofotenfiskeriets historie]]: 2 stemmer * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 1 stemme * [[Hvalsey Kirke]]: 1 stemme * [[Grønlandsk selvstændighed]]: 1 stemme Dermed er '''[[Lofotenfiskeriets historie]]''' valgt. === Resultat 1. februar (Ugens artikel for uge 10, 2026) === * [[Fotografi]]: 3 stemmer * [[Nøgleharpe]]: 1 stemme * [[Lofotenfiskeriets historie]]: 1 stemme Dermed er '''[[Fotografi]]''' valgt. === Resultat 25. januar (Ugens artikel for uge 9, 2026) === * [[Global opvarmning]]: 4 stemmer * [[Fotografi]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Global opvarmning]]''' valgt. === Resultat 18. januar (Ugens artikel for uge 8, 2026) === * [[Suspekt]]: 3 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer * [[Global opvarmning]]: 3 stemmer * [[Fotografi]]: 2 stemmer To forslag har opnået flest stemmer, og så vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Suspekt]]'''. [[Adam Wilhelm Moltke]] udgår. === Resultat 11. januar (Ugens artikel for uge 7, 2026) === * [[Suspekt]]: 3 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer * [[Global opvarmning]]: 2 stemmer * [[Københavns Frugtauktioner]]: 5 stemmer Dermed er '''[[Københavns Frugtauktioner]]''' valgt. === Resultat 4. januar (Ugens artikel for uge 6, 2026) === * [[Anders Matthesen]]: 6 stemmer * [[Suspekt]]: 3 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Anders Matthesen]]''' valgt. === Resultat 28. december (Ugens artikel for uge 5, 2026) === * [[Danmarks historie (1990-)]]: 2 stemmer * [[Svend Tveskæg]]: 3 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 2 stemmer * [[Anders Matthesen]]: 3 stemmer * [[Suspekt]]: 2 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer To forslag har opnået flest stemmer og så vælges den, der har tidligst udløbsdato. Dermed er '''[[Svend Tveskæg]]''' valgt. [[Danmarks historie (1990-)]] og [[Grevens Fejde]] udløber. === Resultat 21. december (Ugens artikel for uge 4, 2026) === * [[Morten Messerschmidt]]: 1 stemme * [[Danmarks historie (1990-)]]: 2 stemmer * [[Svend Tveskæg]]: 3 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 2 stemmer * [[Industrialiseringen i Danmark]]: 3 stemmer * [[Anders Matthesen]]: 3 stemmer * [[Suspekt]]: 2 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer Tre forslag har opnået flest stemmer, og deraf har to samme udløbsdato. Dermed anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Industrialiseringen i Danmark]]''' er valgt. [[Morten Messerschmidt]] udløber. === Resultat 14. december (Ugens artikel for uge 3, 2026) === * [[Morten Messerschmidt]]: 1 stemme * [[Danmarks historie (1990-)]]: 1 stemme * [[Svend Tveskæg]]: 2 stemmer * [[Knud den Store]]: 2 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 1 stemme * [[Industrialiseringen i Danmark]]: 1 stemme To forslag har opnået flest stemmer og har samme udløbsdato. Dermed anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Knud den Store]]''' er valgt. === Resultat 7. december (Ugens artikel for uge 2, 2026) === * [[Morten Messerschmidt]]: 1 stemme * [[Danmarks historie (1990-)]]: 1 stemme * [[Dannevirke]]: 3 stemmer * [[Svend Tveskæg]]: 2 stemmer * [[Knud den Store]]: 2 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 1 stemme * [[Industrialiseringen i Danmark]]: 1 stemme Dermed er '''[[Dannevirke]]''' valgt. === Resultat 30. november (Ugens artikel for uge 1, 2026) === * [[Morten Messerschmidt]]: 1 stemme * [[Den danske modstandsbevægelse]]: 3 stemmer * [[Danmarks historie (1990-)]]: 1 stemme * [[Dannevirke]]: 2 stemmer * [[Svend Tveskæg]]: 2 stemmer * [[Knud den Store]]: 2 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 1 stemme * [[Industrialiseringen i Danmark]]: 1 stemme Dermed er '''[[Den danske modstandsbevægelse]]''' valgt. apzvjxrh75dzc8t7kkrew5grwxni9c8 12349349 12349348 2026-09-05T15:22:25Z Amjaabc 5286 Uge 34 og 35 arkiveret 12349349 wikitext text/x-wiki === Resultat 26. juli (Ugens artikel for uge 35, 2026) === * [[Flyulykker i Danmark]]: 1 stemme * [[Stormen på København 1659]]: 1 stemme * [[Slaget på Fælleden]]: 1 stemme * [[Operation Safari]]: 1 stemme * [[Schalburgtage]]: 1 stemme * [[Katastrofen på Haderslev Dam]]: 4 stemmer * [[Kaj Munk]]: 2 stemmer * [[Søslaget i Køge Bugt]]: 1 stemme * [[Kanslergadeforliget]]: 1 stemme * [[Terrorangrebet den 11. september 2001]]: (ikke på valg denne uge) Dermed er '''[[Katastrofen på Haderslev Dam]]''' valgt. === Resultat 19. juli (Ugens artikel for uge 34, 2026) === * [[Sønderborg Slot]]: 3 stemmer * [[Jevons' paradoks]]: 4 stemmer * [[Flyulykker i Danmark]]: 1 stemme * [[Stormen på København 1659]]: 1 stemme * [[Slaget på Fælleden]]: 1 stemme * [[Operation Safari]]: 1 stemme * [[Schalburgtage]]: 1 stemme * [[Katastrofen på Haderslev Dam]]: 2 stemmer * [[Kaj Munk]]: 2 stemmer * [[Søslaget i Køge Bugt]]: 1 stemme * [[Kanslergadeforliget]]: 1 stemme Dermed er '''[[Jevons' paradoks]]''' valgt. [[Sønderborg Slot]] udgår. === Resultat 12. juli (Ugens artikel for uge 33, 2026) === * [[Sønderborg Slot]]: 3 stemmer * [[Jevons' paradoks]]: 3 stemmer * [[Flyulykker i Danmark]]: 1 stemme * [[Stormen på København 1659]]: 1 stemme * [[Slaget på Fælleden]]: 1 stemme * [[Operation Safari]]: 1 stemme * [[Schalburgtage]]: 1 stemme * [[Påskekrisen (1920)]]: 4 stemmer * [[Katastrofen på Haderslev Dam]]: 2 stemmer * [[Kaj Munk]]: 2 stemmer * [[Søslaget i Køge Bugt]]: 1 stemme * [[Kanslergadeforliget]]: 1 stemme Dermed er '''[[Påskekrisen (1920)]]''' valgt. === Resultat 5. juli (Ugens artikel for uge 32, 2026) === * [[Sønderborg Slot]]: 2 stemmer * [[Danmarks Riges Grundlov]]: 3 stemmer * [[Jevons' paradoks]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Danmarks Riges Grundlov]]''' valgt. === Resultat 28. juni (Ugens artikel for uge 31, 2026) === * [[Bjarne Riis]]: 2 stemmer * [[Marilyn Monroe]]: 1 stemme * [[Sønderborg Slot]]: 1 stemme * [[Danmarks Riges Grundlov]]: 2 stemmer * [[Sprogø]]: 3 stemmer Dermed er '''[[Sprogø]]''' valgt. [[Bjarne Riis]] og [[Marilyn Monroe]] udgår. === Resultat 21. juni (Ugens artikel for uge 30, 2026) === * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) * [[Marilyn Monroe]]: 1 stemme * [[Attentatforsøget på J.B.S. Estrup]]: 5 stemmer * [[Sønderborg Slot]]: 1 stemme * [[Danmarks Riges Grundlov]]: 2 stemmer * [[Sprogø]]: 3 stemmer Dermed er '''[[Attentatforsøget på J.B.S. Estrup]]''' valgt. === Resultat 14. juni (Ugens artikel for uge 29, 2026) === * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) * [[Marilyn Monroe]]: 1 stemme Tre forslag har opnået højeste antal stemmer (1!), og to af disse udløber samme uge. I så fald anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet at '''[[Kreis Dithmarschen]]''' er valgt. [[Bolivia]] udgår. === Resultat 7. juni (Ugens artikel for uge 28, 2026) === * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) * [[Portvin]]: 2 stemmer * [[Marilyn Monroe]]: 1 stemme Dermed er '''[[Portvin]]''' valgt. === Resultat 31. maj (Ugens artikel for uge 27, 2026) === * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Slotsholmen]]: 2 stemmer * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) * [[Portvin]]: 2 stemmer To forslag har opnået højeste stemmeantal, og så vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Slotsholmen]]'''. === Resultat 24. maj (Ugens artikel for uge 26, 2026) === * [[Frank Erichsen]]: 2 stemmer * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Slotsholmen]]: 2 stemmer * [[Bjarne Riis]]: (ikke på valg i denne uge) To forslag har opnået højeste stemmeantal, og så vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Frank Erichsen]]'''. === Resultat 17. maj (Ugens artikel for uge 25, 2026) === * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Boeing X-37]]: 2 stemmer * [[Frank Erichsen]]: 2 stemmer * [[Pascals væddemål]]: 3 stemmer * [[Bolivia]]: 1 stemme * [[Kreis Dithmarschen]]: 1 stemme * [[Slotsholmen]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Pascals væddemål]]''' valgt. [[Vikingetiden på Færøerne]], [[Poul Nyrup Rasmussen]], [[Pia Kjærsgaard]] og [[Boeing X-37]] udgår. === Resultat 10. maj (Ugens artikel for uge 24, 2026) === * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Regan Vest]]: 2 stemmer * [[Boeing X-37]]: 2 stemmer * [[Frank Erichsen]]: 2 stemmer * [[Pascals væddemål]]: 2 stemmer Seks forslag har opnået flest stemmer, og fire af disse har samme udløbsdato. I så fald anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Regan Vest]]''' er valgt. === Resultat 3. maj (Ugens artikel for uge 23, 2026) === * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Regan Vest]]: 2 stemmer * [[Stevnsfortet]]: 3 stemmer * [[Boeing X-37]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Stevnsfortet]]''' valgt. === Resultat 26. april (Ugens artikel for uge 22, 2026) === * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Regan Vest]]: 2 stemmer * [[Stevnsfortet]]: 3 stemmer * [[Boeing X-37]]: 2 stemmer * [[Nytårsrevolten 1860]]: 4 stemmer Dermed er '''[[Nytårsrevolten 1860]]''' valgt. === Resultat 19. april (Ugens artikel for uge 21, 2026) === * [[Wales]]: 3 stemmer * [[Vikingetiden på Færøerne]]: 1 stemme * [[Poul Nyrup Rasmussen]]: 2 stemmer * [[Pia Kjærsgaard]]: 2 stemmer * [[Regan Vest]]: 2 stemmer * [[Stevnsfortet]]: 1 stemme * [[Boeing X-37]]: 1 stemme Dermed er '''[[Wales]]''' valgt. === Resultat 12. april (Ugens artikel for uge 20, 2026) === * ''[[Nederlandske Ordsprog]]'': 2 stemmer Dermed er '''''[[Nederlandske Ordsprog]]''''' valgt. === Resultat 5. april (Ugens artikel for uge 19, 2026) === * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * ''[[Nederlandske Ordsprog]]'': 2 stemmer To forslag har opnået højeste stemmetal, og så vælges den, der har tidligst udløb, hvilket er '''[[Folketinget]]'''. [[Christiansborg Slotskirke]] og [[J.B.S. Estrup]] udgår. === Resultat 29. marts (Ugens artikel for uge 18, 2026) === * [[Skotsk whisky]]: 3 stemmer * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * ''[[Nederlandske Ordsprog]]'': 2 stemmer Dermed er '''[[Skotsk whisky]]''' valgt. === Resultat 22. marts (Ugens artikel for uge 17, 2026) === * [[Skotsk whisky]]: 2 stemmer * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * [[Folketingsvalg]]: 2 stemmer Tre forslag har opnået flest stemmer (2!) Og har samme udløbsdato. I så fald anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Folketingsvalg]]''' er valgt. === Resultat 15. marts (Ugens artikel for uge 16, 2026) === * [[Lensgreve]]: 2 stemmer * [[Skotsk whisky]]: 2 stemmer * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * [[Folketingsvalg]]: 1 stemme Fire forslag har opnået flest stemmer (2!), og så vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Lensgreve]]''' . === Resultat 8. marts (Ugens artikel for uge 15, 2026) === * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 3 stemmer * [[Lensgreve]]: 2 stemmer * [[Skotsk whisky]]: 2 stemmer * [[Folketinget]]: 2 stemmer * [[Christiansborg Slotskirke]]: 1 stemme * [[J.B.S. Estrup]]: 1 stemme * [[Folketingsvalg]]: 1 stemme Dermed er '''[[Valdemar Sejr]]''' valgt. [[Romerske Kejserrige]] udgår. === Resultat 1. marts (Ugens artikel for uge 14, 2026) === * [[Nøgleharpe]]: 2 stemmer * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 1 stemme * [[Lensgreve]]: 2 stemmer To forslag har opnået flest stemmer (to), og i så fald vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Nøgleharpe]]'''. === Resultat 22. februar (Ugens artikel for uge 13, 2026) === * [[Nøgleharpe]]: 2 stemmer * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 1 stemme * [[Grønlandsk selvstændighed]]: 2 stemmer To forslag har opnået flest stemmer (to) og har samme udløbsdato. Dermed anvendes en tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Grønlandsk selvstændighed]]''' er valgt. === Resultat 15. februar (Ugens artikel for uge 12, 2026) === * [[Nøgleharpe]]: 2 stemmer * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 1 stemme * [[Hvalsey Kirke]]: 2 stemmer * [[Grønlandsk selvstændighed]]: 2 stemmer Tre forslag har opnået flest stemmer (to) og har samme udløbsdato. Dermed anvendes en tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Hvalsey Kirke]]''' er valgt. === Resultat 8. februar (Ugens artikel for uge 11, 2026) === * [[Nøgleharpe]]: 1 stemme * [[Lofotenfiskeriets historie]]: 2 stemmer * [[Romerske Kejserrige]]: 1 stemme * [[Valdemar Sejr]]: 1 stemme * [[Hvalsey Kirke]]: 1 stemme * [[Grønlandsk selvstændighed]]: 1 stemme Dermed er '''[[Lofotenfiskeriets historie]]''' valgt. === Resultat 1. februar (Ugens artikel for uge 10, 2026) === * [[Fotografi]]: 3 stemmer * [[Nøgleharpe]]: 1 stemme * [[Lofotenfiskeriets historie]]: 1 stemme Dermed er '''[[Fotografi]]''' valgt. === Resultat 25. januar (Ugens artikel for uge 9, 2026) === * [[Global opvarmning]]: 4 stemmer * [[Fotografi]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Global opvarmning]]''' valgt. === Resultat 18. januar (Ugens artikel for uge 8, 2026) === * [[Suspekt]]: 3 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer * [[Global opvarmning]]: 3 stemmer * [[Fotografi]]: 2 stemmer To forslag har opnået flest stemmer, og så vælges den, der har tidligst udløbsdato, hvilket er '''[[Suspekt]]'''. [[Adam Wilhelm Moltke]] udgår. === Resultat 11. januar (Ugens artikel for uge 7, 2026) === * [[Suspekt]]: 3 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer * [[Global opvarmning]]: 2 stemmer * [[Københavns Frugtauktioner]]: 5 stemmer Dermed er '''[[Københavns Frugtauktioner]]''' valgt. === Resultat 4. januar (Ugens artikel for uge 6, 2026) === * [[Anders Matthesen]]: 6 stemmer * [[Suspekt]]: 3 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer Dermed er '''[[Anders Matthesen]]''' valgt. === Resultat 28. december (Ugens artikel for uge 5, 2026) === * [[Danmarks historie (1990-)]]: 2 stemmer * [[Svend Tveskæg]]: 3 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 2 stemmer * [[Anders Matthesen]]: 3 stemmer * [[Suspekt]]: 2 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer To forslag har opnået flest stemmer og så vælges den, der har tidligst udløbsdato. Dermed er '''[[Svend Tveskæg]]''' valgt. [[Danmarks historie (1990-)]] og [[Grevens Fejde]] udløber. === Resultat 21. december (Ugens artikel for uge 4, 2026) === * [[Morten Messerschmidt]]: 1 stemme * [[Danmarks historie (1990-)]]: 2 stemmer * [[Svend Tveskæg]]: 3 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 2 stemmer * [[Industrialiseringen i Danmark]]: 3 stemmer * [[Anders Matthesen]]: 3 stemmer * [[Suspekt]]: 2 stemmer * [[Adam Wilhelm Moltke]]: 2 stemmer Tre forslag har opnået flest stemmer, og deraf har to samme udløbsdato. Dermed anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Industrialiseringen i Danmark]]''' er valgt. [[Morten Messerschmidt]] udløber. === Resultat 14. december (Ugens artikel for uge 3, 2026) === * [[Morten Messerschmidt]]: 1 stemme * [[Danmarks historie (1990-)]]: 1 stemme * [[Svend Tveskæg]]: 2 stemmer * [[Knud den Store]]: 2 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 1 stemme * [[Industrialiseringen i Danmark]]: 1 stemme To forslag har opnået flest stemmer og har samme udløbsdato. Dermed anvendes tilfældighedsgenerator, som har givet, at '''[[Knud den Store]]''' er valgt. === Resultat 7. december (Ugens artikel for uge 2, 2026) === * [[Morten Messerschmidt]]: 1 stemme * [[Danmarks historie (1990-)]]: 1 stemme * [[Dannevirke]]: 3 stemmer * [[Svend Tveskæg]]: 2 stemmer * [[Knud den Store]]: 2 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 1 stemme * [[Industrialiseringen i Danmark]]: 1 stemme Dermed er '''[[Dannevirke]]''' valgt. === Resultat 30. november (Ugens artikel for uge 1, 2026) === * [[Morten Messerschmidt]]: 1 stemme * [[Den danske modstandsbevægelse]]: 3 stemmer * [[Danmarks historie (1990-)]]: 1 stemme * [[Dannevirke]]: 2 stemmer * [[Svend Tveskæg]]: 2 stemmer * [[Knud den Store]]: 2 stemmer * [[Grevens Fejde]]: 1 stemme * [[Industrialiseringen i Danmark]]: 1 stemme Dermed er '''[[Den danske modstandsbevægelse]]''' valgt. 2g5qxp6ebtf5qthfqgwmok6e0jxtje9 0 1191294 12349319 12237948 2026-09-05T13:24:37Z Makenzis 299871 12349319 wikitext text/x-wiki {{Infoboks fodboldklub | kort_klubnavn = Macarthur FC | hjemmebane_kapacitet = 17.500 | fulde_klubnavn = Macarthur Football Club | dato_grundlagt = {{Start date and years ago|df=yes|2018|08|20}} | dato_opløst = | nationalt_forbund = | lokalt_forbund = | hjemmebane = [[Campbelltown Stadium]] | hjemmebane_by = [[Sydney]], [[New South Wales]] | hjemmebane_nation = [[Australien]] | hjemmebane_siddepladser = | formand = Gino Marra | formand_stilling_titel = | cheftræner = [[Mile Sterjovski]] | cheftræner_stilling_titel = | nuværende_sæson = 2026-27 | nuværende_liga = [[A-League]] | sidste_sæson = 2025-26 | sidste_liga = [[A-League]] | sidste_slutplacering = 7 | billede = | officiel_hjemmeside = [https://macarthurfc.com.au// Officiel hjemmeside] | billede_størrelse = 200px }}'''Macarthur Football Club''' er en [[Australien|australsk]] [[fodboldklub]] fra [[Sydney]]-forstaden [[Macarthur (New South Wales)|Macarthur]], som blev grundlagt i 2018. De spiller i [[A-League]]. == Historie == Klubben blev dannet i 2018 som del af en planlagt udvidelse af A-League, da deres bud, sammen med [[Western United FC|Western United]], blev accepteret af det [[Australiens fodboldforbund|australske fodboldforbund]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/football/2018/dec/13/ffa-settle-on-staggered-a-league-expansion-over-next-two-years|title=FFA settle on staggered A-League expansion over next two years|last=Hytner|first=Mike|date=2018-12-13|work=The Guardian|access-date=2026-02-14|language=en-GB|issn=0261-3077}}</ref> Klubbens identitet og farver blev annonceret i maj 2019.<ref>{{Cite web|title=New A-League team Macarthur FC confirm name and club colours|url=https://www.espn.ph/football/story/_/id/37572733/new-league-team-macarthur-fc-confirm-name-club-colours|website=ESPN.com|date=2019-05-15|access-date=2026-02-14|language=en|last=|url-status=live}}</ref> De indtrådte i ligaen ved 2020-21 sæsonen, og spillede deres første kamp i A-League den 30. december 2020, hvor de besejrede [[Western Sydney Wanderers FC|Western Sydney Wanderers]] med 1-0.<ref>{{Cite web|title=A-League: Newcomers Macarthur FC defeat Western Sydney Wanderers|url=https://www.dailytelegraph.com.au/sport/football/aleague-newcomers-macarthur-fc-defeat-western-sydney-wanderers/news-story/1c2922188c7c397a82c15f0b785e24c3|website=Fox Sports|date=2020-12-30|access-date=2026-02-14|language=en}}</ref> == Referencer == <references /> == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} {{A-League}} [[Kategori:Etableret i 2018]] [[Kategori:Fodboldklubber i Australien]] [[Kategori:A-league hold]] 7voudi2g5xcxthpnpbuzrbvsl77scxy 0 1193175 12349537 12324532 2026-09-05T22:37:30Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 58 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349537 wikitext text/x-wiki {{Infoboks person | wikidata = ja}} [[Fil:Photographer Therése Wallgren.webp|thumb|Therése Wallgren]] '''Therése Wallgren''', også '''Therése Nilson''' (født 26. august 1859 i [[Halmstad]]<ref name=":0">Halmstads kyrkoarkiv (Halland), Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13138/C I/8 (1842-1860), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0010646_00202#?xywh=1600%2C2045%2C1897%2C1197&cv=201&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!C0010646%2Frange%2Fr1-2-19 C0010646_00202]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref>, død 2. marts 1942 i [[Ulricehamn]]<ref name=":2">Högsby Sockens Hembygdsförening: ''[https://www.hembygd.hogsby.net/Pdf/Wallgren_historik_25_25x.pdf Therese Wallgren]'', på: hembygd.hogsby.net.</ref>) var en [[Sverige|svensk]] [[fotograf]]. Hun havde atelier i Mönsterås, Oskarshamn, Borgholm, Högsby, Borås, Berga og Tranemo<ref>''[https://cust.kulturhotell.se/c14/individuals/show/476 Therése Nilsson]{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}'', på: Storumans kommune fotoarkiv.</ref>. == Liv == Hun blev født Fredrika Therese Wallgren og var datter af saddelmageren Johan Anton Wallgren (født 14. november 1815<ref>Laholms stadsförsamlings kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13237/C I/5 (1806-1817), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0010998_00095#?xywh=292%2C523%2C3298%2C2088&cv=94&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!C0010998%2Frange%2Fr1-2-10 C0010998_00095]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> i [[Laholm]]<ref name=":1">Folkräkning 1880 - Halmstads församling, Hallands län, bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/Folk_813087-018#?cv=17&xywh=-41%2C425%2C919%2C451 Folk_813087-018]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref>, død 26. maj 1885 i Halmstad<ref>N. N.: ''[https://tidningar.kb.se/zb07tsscwmt9tq9s/part/1/page/2?q=%22johan%20anton%20vallgren%22 Dödsfall]'', i: Tidning for Falu Län och Stad, 4. juni 1885, s. 2, på: tidningar.kb.se.</ref>) og hans kone Britta Nilsdotter.<ref name=":0" /> Faren giftede sig den 20. marts 1874<ref>N. N.: ''[https://tidningar.kb.se/jzmsz3v7gwtxgb52/part/1/page/1?q=%22Johan%20Anton%20Wallgren%22 Wigda]'', i: Halmstadsbladet, 6. april 1875, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> med enken Wilhelmina Olsson Hedberg (født 1827 i Halmstad).<ref name=":1" /><ref>Halmstads kyrkoarkiv (Halland), Lysnings- och vigselböcker, SE/LLA/13138/E/1 (1861-1883), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00129523_00040#?xywh=965%2C578%2C1097%2C692&cv=39&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!00129523%2Frange%2Fr1-1-15 00129523_00040]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Therése Wallgren havde mindst fire søskende<ref name=":1" />: * Amalia Charlotta f. 3. december 1846 i Halmstad<ref>Halmstads kyrkoarkiv (Halland), Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13138/C I/8 (1842-1860), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0010646_00049#?xywh=3560%2C2383%2C2277%2C1436&cv=48&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!C0010646%2Frange%2Fr1-2-5 C0010646_00049]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> * Ulrika Elisabeth f. 13. januar 1852 i Halmstad<ref>Halmstads kyrkoarkiv (Halland), Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13138/C I/8 (1842-1860), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0010646_00105#?xywh=2024%2C361%2C3947%2C2490&cv=104&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!C0010646%2Frange%2Fr1-2-11 C0010646_00105]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref>, død 1911<ref name=":3" /> * Elvira Eleonora, f. 28. august 1861 i Halmstad<ref>Halmstads kyrkoarkiv (Halland), Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13138/C I/9 (1861-1872), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00129489_00019#?xywh=-91%2C798%2C2225%2C1403&cv=18&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!00129489%2Frange%2Fr1-1-1 00129489_00019]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref>, død 1908<ref>''[https://digitaltmuseum.se/021017091895/portratt-pa-elvira-wallgren-syster-till-therese-och-lisa-wallgren-elvira Porträtt på Elvira Wallgren], på: digitaltmuseum.se.</ref> * Hedvig Olga Maria, f. 1853 i Halmstad, som Wilhelmina havde bragt med i familien<ref>Halmstads kyrkoarkiv (Halland), Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13138/C I/8 (1842-1860), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0010646_00122#?xywh=1046%2C2551%2C1903%2C1200&cv=121&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!C0010646%2Frange%2Fr1-2-12 C0010646_00122]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Både Fredrika Teresia, Ulrika Elisabeth og Elvira Eleonora blev fotografer.<ref>Folkräkning 1900 - Oskarshamns församling, Kalmar län, bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/Folk_008103-024#?cv=23&xywh=-343%2C769%2C1323%2C655 Folk_008103-024]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Amalia Charlottas datter<ref name="autogeneret1">Folkräkning 1880 - Falu Kristine församling, Kopparbergs län, bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/Folk_820060-062#?cv=61&xywh=-268%2C55%2C1103%2C546 Folk_820060-062]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Tyra Ulrika Berg<ref name="autogeneret1" /> blev fotografmedhjælper hos sine mostre. I maj 1885 åbnede Fredrika sammen med sin søster Elisabeth<ref name=":2" /> et fotografisk atelier ved navnet Therése Wallgren i [[Mönsterås]].<ref>''[https://tidningar.kb.se/8ljd4l3961xvt2ph/part/1/page/4?q=%22therese%20wallgren%22 Annonce]'', i: Oskarshamntidningen, 16. april 1885, s. 4, på: tidningar.kb.se.</ref> Året efter, i 1886, overtog Frederika, som nu kaldte sig for Therése, [[Augusta Brunstedt]]<nowiki/>s atelier på Nya Torget i Oskarshamn.<ref>''[https://tidningar.kb.se/l2dsz5v3j42kvxd3/part/1/page/1?q=oscarshamn%20therese%20wallgren Annonce]'', i: Oscarshamnposten, 16. februar 1886, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> Søstrene flyttede i november fra Halmstad til Oskarshamn.<ref>Oskarshamns kyrkoarkiv, Inflyttningslängder, SE/VALA/00293/B I/3 (1876-1895), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0028415_00085#?xywh=246%2C1374%2C3472%2C2210&cv=84&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!C0028415%2Frange%2Fr1-1-11 C0028415_00085]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Senest i 1887 åbnede hun også et atelier i Borgholm.<ref>''[https://tidningar.kb.se/n0v210qwl18wdck2/part/1/page/1?q=oscarshamn%20therese%20wallgren Annonce]'', i: Ölandsbladet, 27. juli 1887, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> To år senere i 1889<ref name=":2" /> åbnede hun parallelt til atelieret i Oskarshamn et atelier i Högsby.<ref>''[https://tidningar.kb.se/j0bq1lw5gpw6r9vj/part/1/page/1?q=oscarshamn%20therese%20wallgren Annonce]'', i: Oscarshamnposten, 27. juni 1891, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> Hun lejede lokaler hos handelsmanden Treutiger i ejendommen "Richardsborg".<ref name=":2" /> [[Fil:Photographer Therese Wallgren and her husband Fredrik Wilhelm Nilsson and their two daughters Gertrud Maria and Helfrid Elisabet.jpg|thumb|Therése med sin mand og sine to døtre]] Den 8. november 1891 blev hun gift med handelsmanden Fredrik Wilhelm Nilsson (født 31. marts 1851) i Oscarhamn.<ref>Högsby kyrkoarkiv, Lysnings- och vigselböcker, SE/VALA/00160/E I/1 (1861-1894), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/A0008434_00260#?xywh=3488%2C3155%2C2062%2C1301&cv=259&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!A0008434%2Frange%2Fr1-1-31 A0008434_00260]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Derefter overtog hendes søster Elisabeth, også kaldt Lisa, atelieret i Oskarshamn. Lisa havde været i lære hos [[Robert Dahllöf]] i Stockholm.<ref>''[https://tidningar.kb.se/zfr5g3ksw01pf92z/part/1/page/2?q=%22lisa%20wallgren%22 Annonce]'', i: Oscarshamnposten, 18. november 1891, s. 2, på: tidningar.kb.se.</ref> Den 10. december flyttede Therése til Högsby.<ref>Högsby kyrkoarkiv, Inflyttningslängder, SE/VALA/00160/B I/5 (1874-1894), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/A0008423_00187#?xywh=582%2C875%2C2319%2C1463&cv=186&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!A0008423%2Frange%2Fr1-1-18 A0008423_00187]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Hendes mand havde købt Treutigers virksomhed.<ref name=":2" /> I 1892 solgte hun sit hus i Oscarshamn til sin søster Ulrika.<ref>N. N.: ''[https://tidningar.kb.se/9r3hqw4l7q840js1/part/1/page/2?q=wallgren%20oscarshamn%20ulrika Lagfart]'', i: Oscarshamnposten, 9. februar 1892, s. 2, på: tidningar.kb.se.</ref> Med sin mand fik hun to døtre: * Gertrud Maria, f. 27 oktober 1892 i [[Högsby]]<ref>Högsby kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/VALA/00160/C I/7 (1884-1894), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/A0008425_00185#?xywh=4002%2C2593%2C2449%2C1545&cv=184&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!A0008425%2Frange%2Fr1-1-9 A0008425_00185]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> * Helfrid Elisabet, f. 19. april 1894 i Högsby<ref>Högsby kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/VALA/00160/C I/7 (1884-1894), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/A0008425_00212#?xywh=374%2C2003%2C2437%2C1538&cv=211&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!A0008425%2Frange%2Fr1-1-11 A0008425_00212]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Familien lejede ejendommen i Högsby indtil 1894, hvor de kunne købe det. Fire år senere gik mandens handelsvirksomhed konkurs, og de måtte sælge ejendommen igen. Midt juni 1898 åbnede hun et atelier i [[Borgholm]], som efterfølger af [[Ivar Funquist]].<ref>''[https://tidningar.kb.se/htpwrtdbf38fjdhx/part/1/page/2?q=%22therese%20wallgren%22 Annonce]'', i: Ölandsbladet, 1. juni 1898, s. 2, på: tidningar.kb.se.</ref> Den senere fotograf [[Anna Winell]] arbejdede fra 1898 til 1902 hos Therése som medhjælper.<ref>''[https://digitaltmuseum.se/021017091911/portratt-pa-anna-winell-troligtvis-ar-fotografiet-taget-under-tiden-hon Porträtt på Anna Winell]'', på: digitaltmuseum.se.</ref> Da Therése havde været gift i lidt over syv år, døde hendes mand den 28. februar 1899.<ref>''[https://tidningar.kb.se/k0wznfcchd9rtwhl/part/1/page/3?q=%22Fredrik%20Wilhelm%20Nilsson%22%20 Dødsannonce]'' for Frederik Wilhelm Nilsson], i: Halland, 1. marts 1899, s. 3, på: tidningar.kb.se.</ref> Den 12. oktober 1900 overtog hun [[David Fritiof Källman]]s atelier i Borås.<ref>''[https://tidningar.kb.se/x8p6x347v1rzg8ts/part/1/page/1?q=borås%20wallgren%20källman Annonce]'', i: Boråsposten, 22. oktober 1900, 1, på: tidningar.kb.se.</ref> Hendes atelier lå i Södra Kyrkogatan 19. Den 4. november 1900 flyttede hun til Borås.<ref>Borås kyrkoarkiv, Inflyttningslängder, SE/GLA/13048/B I/7 (1895-1902), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00078119_00217#?xywh=-8%2C1817%2C2930%2C1849&cv=216&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!00078119%2Frange%2Fr1-1-6 00078119_00217]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Hun bor på samme adresse med sine to døtre som den tidligere fotograf [[Louise Anderson]],<ref>Folkräkning 1900 - Borås församling, Älvsborgs län, bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/Folk_015225-061#?cv=60&xywh=-300%2C891%2C919%2C451 Folk_015225-061]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> indtil de tre flyttede den 31. marts 1908.<ref>Borås kyrkoarkiv, Inflyttningslängder, SE/GLA/13048/B I/8 (1903-1910), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00078120_00217#?xywh=19%2C-340%2C6012%2C3793&cv=216&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!00078120%2Frange%2Fr1-2-6 00078120_00217]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref><ref>Södra Åsarps kyrkoarkiv, In- och utflyttningslängder, SE/GLA/13542/B/1 (1895-1915), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00086694_00021#?xywh=244%2C277%2C2955%2C1864&cv=20&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!00086694%2Frange%2Fr1-1-14 00086694_00021]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref><ref>Folkräkning 1910 - Södra Åsarps församling, Älvsborgs län, bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/Folk_115112-011#?cv=10&xywh=-62%2C749%2C676%2C455 Folk_115112-011]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> I noget af den tid, hun havde atelier i Borås, havde hun lejlighedsvis et atelier i Högsby.<ref>''[https://tidningar.kb.se/dv7bmz6rb0s62652/part/1/page/2?q=oscarshamn%20therese%20wallgren Annonce]'', i: Oscarshamnsposten, 27. oktober 1900, s. 2, på: tidningar.kb.se.</ref><ref>''[https://tidningar.kb.se/3kx15hq711lsgpt7/part/1/page/1?q=%22therese%20wallgren%22 Annonce]'', i: Oscarshamnsposten, 22. maj 1901, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> <ref>''[https://tidningar.kb.se/7p25lj2b5r3dtzmd/part/1/page/1?q=oscarshamn%20therese%20wallgren Annonce]'', i: Oscarshamnsposten, 14. juni 1902, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref><ref>''[https://tidningar.kb.se/5m03x2gq33f4gk46/part/1/page/2?q=h%C3%B6gsby%20fotografiatelier Annonce]'', i: Oscarshamnsposten, 7. juni 1905, s. 2, på: tidningar.kb.se.</ref> <ref>''[https://tidningar.kb.se/vbpsrhw1spqcnn35/part/1/page/1?q=%22therese%20wallgren%22 Annonce]''', i: Oscarshamnsposten, 1. august 1906, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> og i 1903 også et atelier i Limmared.<ref>''[https://tidningar.kb.se/dt2rr4r0b8xg5lx7/part/1/page/1?q=%22therese%20nilson%22%20borås Annonce]'', i: Elfsborgs Läns Tidning, 19. juni 1903, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> Omkring 1906 blev der åbnet endnu et atelier, denne gang i Berga.<ref>''[https://tidningar.kb.se/3kx10pd51v6km07m/part/1/page/1?q=oscarshamn%20therese%20wallgren Annonce]'', i: Oscarshamnposten, 20. juni 1906, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> Der formodes, at alle atelierer var på deltidsbasis.<ref name=":2" /> Familien boede til den 26. oktober 1911 i Limmared,<ref>Södra Åsarps kyrkoarkiv, Församlingsböcker (inbunden serie), SE/GLA/13542/A II a/2 (1903-1908), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00086686_00066#?xywh=2121%2C2305%2C2261%2C1110&cv=65 00086686_00066]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> hvorefter de flyttede til Oskarshamn.<ref>Södra Åsarps kyrkoarkiv, In- och utflyttningslängder, SE/GLA/13542/B/1 (1895-1915), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00086694_00025#?xywh=1963%2C325%2C4259%2C2687&cv=24&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!00086694%2Frange%2Fr1-2-17 00086694_00025]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> I foråret 1911 var nemlig Theréses søster Elisabeth død af et slagtilfælde, mens hun var på besøg hos Therése,<ref name=":3">N. N. ''[https://tidningar.kb.se/j4zgkjw7g0dqfmqp/part/1/page/2?q=limmared%20%22therese%20nilsson%22 En sorglig olyckshändelse]'', i: Varbergsposten, 10. maj 1911, s. 2, på: tidningar.kb.se.</ref> hvorfor Therése var nødt til at tage sig af atelieret i Oskarshamn.<ref name=":2" /> Elisabeth havde været den sidste levende af hendes søstre, som var alle døde af et slagtilfælde.<ref name=":3" /> Tre år senere, den 24. oktober 1914 flyttede Therése med sine døtre tilbage til Limmared.<ref>Södra Åsarps kyrkoarkiv, In- och utflyttningslängder, SE/GLA/13542/B/1 (1895-1915), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00086694_00029#?xywh=-329%2C745%2C5109%2C3223&cv=28&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!00086694%2Frange%2Fr1-1-20 00086694_00029]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Året efter i november emigrerede Gertrud, også fotograf, til Nordamerika.<ref>Södra Åsarps kyrkoarkiv, In- och utflyttningslängder, SE/GLA/13542/B/1 (1895-1915), bildid: ''[https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/00086694_00031#?xywh=2588%2C1558%2C3508%2C2232&cv=30&rid=https%3A%2F%2Flbiiif.riksarkivet.se%2Farkis!00086694%2Frange%2Fr1-2-21 00086694_00031]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> I 1930 boede Therése sammen med sin yngste og ugifte datter Helfrid,<ref>''[https://sok.riksarkivet.se/?Sokord=wallgren+fotograf&EndastDigitaliserat=false&TranskriberadText=false&AvanceradSok=False&page=9&postid=Folk_131644882&tab=post#tab Nilsson Vallgren, Fredrika Teresia]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> der var flyttet i 1928 fra Göteborg til Södra Åsarp.<ref>''[https://sok.riksarkivet.se/?Sokord=wallgren+fotograf&EndastDigitaliserat=false&TranskriberadText=false&AvanceradSok=False&page=9&postid=Folk_131644883&tab=post#tab Helfrid Elisabet]'', på: sok.riksarkivet.se.</ref> Helfrid tog sit eget liv i 1940.<ref name=":2" /> To år senere døde Therése ved et besøg i Ulricehamn.<ref name=":2" /> == Værk == Helt fra begyndelsen af, da hun startede i 1885 i Mönsterås, tilbød hun både portrætfotografi, men også landskabsfotografi og gruppebilleder samt kopier og forstørrelser.<ref>''[https://tidningar.kb.se/7p1ctxjn5cgrs5kq/part/1/page/4?q=%22therese%20wallgren%22 Annonce]'', i: Oscarshamnsposten, 28. maj 1885, s. 4, på: tidningar.kb.se.</ref> To år senere vandt hun bronsemedaljen for sine fotografier ved "Landtbruksmötet" i Oskarshamn.<ref>N. N.: ''[https://tidningar.kb.se/wf7k6xs718fn6jp/part/1/page/3?q=%22therese%20wallgren%22 Landtbruksmötet i Oscarshamn den 29 juni]'', i: Kalmar, 2. juli 1887, s. 2, på: tidningar.kb.se.</ref> Medaljen blev i lang tid trykt på fotografierne.<ref name=":2" /> I tidsskriftet Idun fra den 2. juni 1900 findes seks af hendes billeder fra byen Borgholm.<ref>Gerda Meyerson: ''[https://www.yumpu.com/sv/document/read/27422991/190022/4 Från en idyllisk vrå af världen]'', i: Idun, 2. juni 1900, s. 344, på: yumpu.com. </ref> Samme år, hvor hun også overtog et atelier i Borås annoncerede hun i den forbindelse, at hun stadig tilbyder portrætfotografi, landskabsfotografi og gruppebilleder, men også interiører med mere.<ref>''[https://tidningar.kb.se/x8p6x347v1rzg8ts/part/1/page/1?q=%22therese%20nilson%22%20borås Annonce]'', i: Boråsposten, 22. oktober 1900, s. 1, på: tidningar.kb.se.</ref> == Galleri == === Familie Wallgren og Nilsson === <gallery> File:Photographer Elvira Eleonora Wallgren photographed by Therese Wallgren.webp|Elvira Eleonora Wallgren File:Ulrika Elisabeth Wallgren photographed by Therese Wallgren.webp|Ulrika Elisabeth ''Lisa'' Wallgren File: Therese Wallgren daughters Gertrud and Helfrid photographed by Therese Wallgren.jpg|Gertrud og Helfrid fotograferet af deres mor Therése Wallgren </gallery> === Bagsider === <gallery> File:Backside of a photograph taken by Therese Wallgren in 1892 in Borgholm, Sweden.jpg|Bagside af et fotografi taget i hendes atelier ''Therése Wallgren'' i Oskarshamn eller Borgholm i 1892 Backside of a photograph taken by Therese Wallgren in 1897 in Högsby, Sweden.jpg|Bagside af et fotografi taget i hendes atelier ''Therése Wallgren'' i Oskarshamn eller Högsby i 1892 File:Baksidan foto Therése Nilson.jpg|Bagside af et fotografi taget i hendes atelier ''Therése Nilson'' i Borås mellem 1900 og 1908 File:Backside of a photography by Therese Nilson born Wallgren.jpg|Bagside af et fotografi taget i hendes atelier ''Therése Nilson'' i Borås eller Limmared File:Backside of a photograph taken by Therese Wallgren in 1905 in Limmared, Sweden.jpg|Bagside af et fotografi taget i hendes atelier ''Therése Nilson'' i Borås eller Limmared i 1905 </gallery> === Medarbejdere === <gallery> Fil:Thyra_Ulrika_Berg_photographed_by_her_aunt_Therese_Wallgren.jpg|Fotografmedhjælper og niece Thyra Ulrika Berg File:Photographer Anna Winell photographed by Therese Wallgren.webp|Fotograf Anna Winell </gallery> === Portrætter fra de forskellige atelierer === <gallery> fil:Elisabeth Jönsson, gift Elisasson. Dotter till Alfred Jönsson i Långemåla. photographed by Therese Wallgren in Mönsterås, Sweden.webp|Elisabeth Jönsson fotograferet i Mönsterås File:Axel Berggren with wife and children photographed by Therese Wallgren in Mönsterås, Sweden.jpg|Axel Berggren med kone og børn fotograferet i Mönsterås File:Hildegard Hillelson, born Magnusson photographed by Therese Wallgren.jpg|Hildegard Hillelson fotograferet i Oskarshamn File:Fröding and Heidenstam dressed in togas 1896.jpg|[[Gustaf Fröding]] og [[Verner von Heidenstam]] fotograferet i Oskarshamn i anledning af von Heidenstams bryllup i 1896 File:Two unidentified men photographed by Therese Wallgren in Borås, Sweden.jpg|to ukendte mænd fotograferet i Borås på et "japansk" specialkort ''Mikado'' File:Unidentified woman photographed by Therese Wallgren in Borås, Sweden.webp|Sandsynligvis Signe Maria Bernhardina Lundgren fotograferet i Borås File:Unidentified man photographed by Therese Nilson born Wallgren in Borås or Limmared.jpg|Ukendt mand fotograferet i Borås eller Limmared File:Unidentified child photographed by Therese Wallgren in Högsby or Berga, Sweden.jpg|Ukendt barn fotograferet i Högsby eller Berga File:Bride and groom photographed by Therese Nilson born Wallgren in Limmared or Tranemo, Sweden.jpg|Ukendt brudepar fotograferet i Limmared eller Tranemo File:Probably Håkan Samuel Larsson photographed by Therese Wallgren.jpg|Sandsynligvis Håkan Samuel Larsson fotograferet i Limmared eller Tranemo circa 1915 </gallery> === Landskabsbilleder === <gallery> File:Hamnen i Oskarshamn.jpg|Havnen i Oskarshamn File:Vy över hamnen med båtar.jpg|Havnen med både File:Landskap vid Norrby brunn KLMF Wallgren.jpg|Landskab ved Norrby Brunn </gallery> === Arkitektur === <gallery> File:Alva och Anna Winells bostadshus, med träd i förgrunden.jpg|Fotograferne Alva og Anna Winells bolig File:Oskarshamn från berget i Norrby brunnspark KLMF Wallgren.jpg|Blik på Oskarshamn File:Norrby brunn vid sekelskiftet 1900 KLMF Wallgren.jpg|Norrby brunn omkring 1900 File:Interior of Fågelfors church photographed by Therese Wallgren in 1911.jpg|Interiør af Fågelfors kirke File:Old church of Fagerhult photographed by Therese Wallgren.jpg|Den gamle kirke i [[Fagerhult]] File:Fagerhults new church photographed by Therese Wallgren in 1894 (2).jpg|Den nye kirke i Fagerhult </gallery> === Øvrige motiver === <gallery> File:Verner van Heidenstam and his bride Olga Mathilda Wiberg (1874–1951) return from their wedding at Blå Jungfrun to Oskarshamn harbour photographed by Therese Wallgren in 1896.webp|Von Heidenstams bryllupsselskab lander i Oskarshamn havn File:Nittiotalisterna.jpg|Forfattere samlede sig i Oskarshamn i forbindelse med Von Heidenstams bryllup File:Axel Danielsson in front at Limmareds nya glashytta photographed by Therese Nilson born Wallgren.jpg|Glasfremstilling i Limmared File:Lantmäteriförrättning KLMF Wallgren 13.jpg|Landmålere File:Nisse Päll.jpg|Nisse Päll foran sin hule </gallery> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} * ''[https://digitaltmuseum.org/021035593768/wallgren-therese-1859-1942 Therése Wallgren]'' på digitaltmuseum.org * ''[https://fotografregistret.se/therese-wallgren/ Therése Wallgren]'' på fotografregistret.se * ''[https://www.rotter.se/faktabanken/portrattfynd/smaland/oskarshamn/theresewallgren Therése Wallgren]'' på rotter.se * ''[https://www.rotter.se/faktabanken/portrattfynd/vaestergoetland/boras/therese_nilson_ Therése Nilson]'' på rotter.se * [[Högsby]] Sockens Hembygdsförening: ''[https://www.hembygd.hogsby.net/Pdf/Wallgren_historik_25_25x.pdf Therese Wallgren]'', på hembygd.hogsby.net {{FD|1859|1942|Wallgren, Therese}} [[Kategori:Fotografer fra Sverige]] 60bzwtuyih7p3ycutic7usrd5pwwnqa 0 1193547 12349346 12272430 2026-09-05T15:10:52Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 6 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349346 wikitext text/x-wiki {{kilder|dato=april 2026}} {{Notabilitet|dato=2026}} {{Infoboks bygning | navn = Taastrup Medborgerhus | billede = | billedtekst = Medborgerhuset på Taastrup Hovedgade, tidligere Hotel Lippert. | adresse = Taastrup Hovedgade 71 | postnummer = 2630 | by = [[Taastrup]] | ejer = [[Høje-Taastrup Kommune]] | hjemmeside = [https://kulturhusenehtk.dk/ kulturhusenehtk.dk] }} '''Taastrup Medborgerhus''' er et kommunalt kultur- og foreningshus beliggende på Taastrup Hovedgade i [[Taastrup]]. Huset fungerer som det centrale samlingspunkt for det lokale foreningsliv og borgerdrevne kulturelle aktiviteter i [[Høje-Taastrup Kommune]].<ref name="kulturhusene">{{Cite web |url=https://kulturhusenehtk.dk/info |title=Om Kulturhusene |publisher=Kulturhusene i Høje-Taastrup Kommune |access-date=2026-04-03 |archive-date=12. april 2026 |archive-url=https://web.archive.org/web/20260412060721/https://kulturhusenehtk.dk/info |url-status=dead }}</ref> == Historie == Bygningen på Taastrup Hovedgade 71 er opført som erstatning for den tidligere Taastrup Nykro, der nedbrændte. * '''Opførelse og Arkitektur:''' Den nuværende bygning blev tegnet af arkitekt '''Voldbye''' for gæstgiver Hans Brandt. Ved opførelsen blev den beskrevet som en af Danmarks største og mest moderne landevejskroer.<ref name="skulptur">{{Cite web |url=https://skulpturguide.dk/bygninger/medborgerhuset.html |title=Medborgerhuset - Historik |publisher=Skulpturguide.dk |access-date=2026-04-03}}</ref> * '''Hotel Lippert:''' I 1937 overtog Svend Lippert ejendommen og etablerede '''Hotel Lippert'''. Hotellet blev byens centrale hotel og fungerede som samlingspunkt for både festlige og politiske begivenheder.<ref name="lippert">{{Cite web |url=https://hojetaastrup.dk/historie/lippert-hotel.html |title=Hotel Lippert |publisher=Høje-Taastrup Lokalhistorie}}</ref> * '''Besættelsen 1940-1945:''' Under [[2. verdenskrig]] blev hotellet besat af de tyske styrker, som udnyttede den strategiske placering nær [[Taastrup Station]] til indkvartering. Efter krigen fortsatte hoteldriften i en årrække, før [[Høje-Taastrup Kommune]] overtog ejendommen og omdannede den til det nuværende medborgerhus. == Faciliteter og brug == Medborgerhuset råder over en festsal (den tidligere hotelsal), mødelokaler og specialiserede værksteder, som kan benyttes af lokale foreninger og borgere.<ref name="lokaler">{{Cite web |url=https://kulturhusenehtk.dk/lokaler |title=Lokaler i Medborgerhuset |publisher=Kulturhusene i Høje-Taastrup Kommune |access-date=2026-04-03 |archive-date= 9. april 2026 |archive-url=https://web.archive.org/web/20260409060918/https://kulturhusenehtk.dk/lokaler |url-status=dead }}</ref> Huset benyttes af en bred vifte af faste aktører: * '''Lerværkstedet:''' Et kreativt værksted til keramik og formgivning, som er et af de faste tilbud i huset. * '''Musikklubben Bag Duggede Ruder:''' En lokal musikforening, der arrangerer koncerter og kulturelle aftener i husets rammer. * '''[[Kalas Scenen]]:''' Den selvstændige musicalforening benytter husets lokaler som deres faste øvebase og kreative værksted.<ref name="kalas">{{Cite web |url=https://kalas-scenen.dk/ |title=Om Kalas Scenen |publisher=Kalas Scenen |access-date=2026-04-03}}</ref> == Sammenhæng med det øvrige kulturliv == Taastrup Medborgerhus udgør det daglige "maskinrum" i byens kulturliv, hvor projekter udvikles og øves, før de præsenteres på de større scener i kommunen, herunder [[Taastrup Teater & Musikhus]]. Den historiske dokumentation af husets fortid bevares i dag gennem det lokalhistoriske arkiv på [[Blaakildegaard]] og [[Kroppedal Museum]]. == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == * [https://kulturhusenehtk.dk/ Kulturhusene i Høje-Taastrup Kommune] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20260420034954/https://kulturhusenehtk.dk/ |date=20. april 2026 }} {{DEFAULTSORT:Tåstrup Medborgerhus}} [[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Taastrup]] [[Kategori:Kultur i Høje-Taastrup Kommune]] [[Kategori:Hoteller i Danmark]] [[Kategori:Kulturcentre i Danmark]] lvd2luuupb396kg371c55pqnlbzzbmp 2 1193570 12349414 12346514 2026-09-05T19:04:54Z Brodmann10 333783 /* Sinekur */ 12349414 wikitext text/x-wiki = Iatrokemi = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0767.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=2042}}</ref> <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|title=Iatromatematiker|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Johnsson|first=John William Schibbye|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=12.|edition=2.|year=1922|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0179.html|pages=169|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=J.W.S. Johnsson}}</ref> <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|last1=Björnström|first1=Fredrik Johan|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=13.|edition=2.|year=1910|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbl/0184.html|pages=303}}</ref> <nowiki>***</nowiki><ref name="Svensk-Højre2">{{Cite encyclopedia|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|last=Hellman|first=Torsten|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=13.|edition=1.|year=1939|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|url=https://runeberg.org/svupps/1-13/0498.html|pages=839–40|editor-link=Hans Wallengren}}</ref> = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> o8eycnde12uaq5tn9tj26nkzenjgwca 12349443 12349414 2026-09-05T20:27:00Z Brodmann10 333783 /* Iatrokemi */ 12349443 wikitext text/x-wiki = Biskop = '''Biskop''' (af [[græsk (sprog)|græsk]] {{lang|grc|ἐπίσκοπος}}, ''episkopos'', "tilsynsmand") er betegnelsen for en højere kirkelig embeds- og værdighedsindehaver og traditionelt indehaveren af det højeste kirkelige embede inden for et [[stift]].<ref name="Strelitz1949">{{Harvnb|Strelitz|Japsen|Rode|1949|p=439}}</ref><ref name="Moltesen1915">{{Harvnb|Moltesen|1915|pp=286–287}}</ref><ref name="Holmquist1905">{{Harvnb|Holmquist|1905|pp=478–486}}</ref> I den [[romerskkatolske kirke]], de [[Østkirken|østlige kirker]] og den [[Den anglikanske kirke|anglikanske kommunion]] bygger den kirkelige organisation på bispeembedet, mens embedet i de [[Lutheranisme|lutherske]] og [[Reformerte kirke|reformerte kirker]] enten blev afskaffet ved [[reformationen]] eller bevaret i ændret form som navnlig et kirkeligt tilsynsembede.<ref name="Strelitz1949" /> I [[Katolicisme|romersk-katolsk lære]] besidder biskoppen præstedømmets fylde og er som [[Jesu disciple|apostlenes]] efterfølger den øverste [[hyrde]] for sit stift under [[pavens primat]].<ref name="VanHove1913">{{Harvnb|Van Hove|1913}}</ref> Ordet er gennem latin ''episcopus'' videreført i blandt andet angelsaksisk ''biscop'' og ''busceop'', tysk ''Bischof'', italiensk ''vescovo'', oldfransk ''vesque'' og fransk ''évêque''.<ref name="VanHove1913" /> == Oprindelse og oldkirkelig udvikling == Bispeembedets oprindelse er historisk omdiskuteret. I [[Det Nye Testamente]] anvendes ''episkopos'' om en "tilsynsmand" i menigheden, men embedets senere form og forholdet til [[presbyter]]erne kan ikke uden videre føres tilbage til en entydig nytestamentlig ordning.<ref name="Strelitz1949" /><ref name="Moltesen1915" /> Ifølge en ældre historisk-kritisk fremstilling fandtes der i apostelkirken ikke nogen fast retslig forfatning. Kristus blev betragtet som kirkens egentlige styrer, mens personer med særlige [[nådegave]]r – apostle, profeter og lærere – forkyndte Guds ord, forvaltede [[nadver]]en, modtog og fordelte gaver og ordnede menighedens øvrige anliggender. Når sådanne karismatiske personer ikke var til stede, blev menigheden ledet af ældre og ansete kristne, presbyterne, i kraft af deres alder, erfaring og personlige autoritet snarere end et fast embede. Blandt disse blev nogle udvalgt og ved [[håndspålæggelse]] indviet som biskopper med opgaver ved fordelingen af kærlighedsgaver, nadverforvaltningen samt undervisning og formaning.<ref name="Moltesen1915" /> En beslægtet fremstilling beskriver de første hedningekristne menigheder som båret af Åndens umiddelbare nådegaver snarere end af faste embeder. Blandt menighedernes tidligste og mest ansete medlemmer fremtrådte allerede i nytestamentlig tid både ''presbyteroi'' og ''episkopoi''. Presbytererne varetog navnlig den åndelige omsorg, mens biskopperne i første række havde ansvar for fattigforsorgen og menighedens økonomiske anliggender. Af praktiske grunde og under indflydelse af samtidens romerske forvaltningsformer blev antallet af biskopper efterhånden reduceret til én i hver menighed, og denne blev samtidig almindeligvis valgt blandt presbyterne.<ref name="Holmquist1905" /> Kort efter år 100 kan der i de ignatianske breve spores en tredelt kirkelig embedsstruktur bestående af én biskop, presbytere og [[diakon]]er. Biskoppen havde endnu ikke nødvendigvis samme betydning som de karismatiske apostle, profeter og lærere, men under kirkens kamp mod [[gnosticisme]] og andre former for [[kætteri]] omkring 140–200 voksede embedets betydning stærkt. Biskoppen blev opfattet som garant for den rette tro, den evangeliske tradition og den kirkelige kontinuitet, mens forestillingen om [[apostolisk succession]] blev udviklet, navnlig hos [[Irenæus]] omkring år 190. Fra denne periode blev også bispelister udarbejdet, som førte biskopperne ved de vigtigste kirker, blandt andet Rom, tilbage til apostlene.<ref name="Holmquist1905" /> Det såkaldte monarkiske eller enmands-[[episkopat]] var ifølge de ældre fremstillinger etableret i Rom kort efter år 100 eller omkring 140 og blev i løbet af det 2. århundrede den almindelige ordning i de øvrige menigheder. Biskoppen blev da betragtet som apostlenes efterfølger og fik efterhånden eneret til bestemte kirkelige handlinger, herunder [[ordination]] og [[konfirmation]]. De øvrige præster fungerede som hans medhjælpere ved nadveren, mens han styrede menighedens formue med diakonernes bistand, repræsenterede menigheden på [[synode]]r og udøvede [[kirketugt]].<ref name="Moltesen1915" /> Den katolske opfattelse af episkopatet som et væsentligt og nødvendigt element i kirken blev ifølge de historiske fremstillinger fuldendt hos [[Cyprian af Karthago]] omkring midten af det 3. århundrede. Han betonede kirkens enhed gennem biskopperne og hævdede, at medlemskab af kirken forudsatte forbindelse med den retmæssige biskop. I striden mod [[Novatian]] bidrog han desuden til at samle kirkens binde- og løsemagt over synder hos biskoppen.<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905" /> De tidligste kristne menigheder fandtes navnlig i byerne, og landmenighederne sluttede sig derfor almindeligvis til den nærmeste bybiskop. Enkelte steder forekom dog landbiskopper, {{lang|grc|χωρεπίσκοποι}}, og i Syrien rejsebiskopper med tilsyn over flere menigheder.<ref name="Moltesen1915" /> Fra begyndelsen af det 4. århundrede blev egentlige [[bispedømme]]r eller dioceser den almindelige form for biskoppens territoriale myndighedsområde. Flere menigheder blev således forenet under én biskop, almindeligvis den biskop, der residerede i den nærmeste større by.<ref name="Holmquist1905" /> Samtidig udvikledes et hierarki mellem bispesæderne. Biskopperne i provinshovedstæderne udviklede sig til [[metropolit]]ter, mens sæder i byer forbundet med apostlene fik særlig anseelse som ''sedes apostolicae''. Heraf udvikledes blandt andet titler og embeder som [[patriark]], [[eksark]], [[primas]] og [[ærkebiskop]]. Over andre biskopper hævede sig navnlig patriarkerne i [[Rom]], [[Alexandria]], [[Antiokia]], [[Jerusalem]] og [[Konstantinopel]], og i den vestlige kirke opnåede Roms biskop efterhånden en overordnet stilling som [[pave]].<ref name="Moltesen1915" /> En ældre karakteristik sammenfatter udviklingen således, at biskopperne dominerede oldkirken, mens paven dominerede middelalderkirken, og at den gamle bispelige selvstændighed først i det 19. århundrede blev fuldt underordnet det stærkt udviklede pavelige primat.<ref name="Moltesen1915" /> == Den romerskkatolske kirke == I romersk-katolsk lære er bispeembedet af guddommelig indstiftelse. Ligesom [[Peter (apostel)|Peter]] og hans efterfølgere, paverne, blev tillagt en særlig overordnet stilling, anses de øvrige apostle og deres efterfølgere, biskopperne, for at have modtaget guddommelig myndighed. Denne myndighed videreføres gennem gyldig bispevielse med håndspålæggelse som [[apostolisk succession]].<ref name="Bergelin1954">{{Harvnb|Bergelin|1954|pp=100–103}}</ref> Biskopperne er dermed apostlenes efterfølgere, selv om de ikke besidder alle apostlenes særlige privilegier.<ref name="VanHove1913" /> I ordinationens hierarki står biskoppen over præster og diakoner og besidder præstedømmets fylde. I jurisdiktionshierarkiet leder han den del af de troende, som er betroet ham, under den øverste paves ledelse og myndighed. Paven kan efter den katolske fremstilling fastlægge og begrænse biskoppens jurisdiktionsbeføjelser, men ikke ophæve selve bispeembedet. Efter [[Første Vatikankoncil]] i 1870 blev paven beskrevet som universel og umiddelbar biskop for hele kirken, mens de øvrige biskopper udøver deres ret i forbindelse med ham.<ref name="VanHove1913" /><ref name="Bergelin1954" /> Biskoppens myndighed inden for sit stift blev traditionelt inddelt i flere grupper. Hans ''jura ordinis'' omfattede dels de almindelige præstelige funktioner, dels særlige bispelige handlinger såsom ordination, konfirmation, fremstilling eller indvielse af den hellige [[krisma]], indvielse af kirker og andre hellige genstande, benediktion eller indvielse af abbeder og abbedisser samt salvning af konger. Til disse rettigheder blev i ældre fremstillinger også henregnet degradation af gejstlige.<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Hans ''jura jurisdictionis'' omfattede styrelsen af stiftet og dets kirkelige ejendom, disciplinærmyndighed over gejstligheden, doms- og dispensationsmyndighed i kirkelige sager samt i nogle fremstillinger også oprettelse, nedlæggelse og besættelse af lavere kirkelige embeder og kontrol med undervisningsvæsenet. Hertil kom ''potestas magisterii'', læreembedet, hvorved biskoppen virkede som autentisk vidne om den kristne lære og havde ansvar for dens forkyndelse i stiftet.<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Bergelin1954" /> Biskoppen havde desuden særlige æresrettigheder, ''jura honoris'' eller ''jura status et dignitatis''. Hertil hørte særlige embedstegn som [[bispekrumstav]], ring, [[mitra]] og brystkors, særlige liturgiske klæder og en særlig plads eller trone i domkirkens kor. Ældre fremstillinger anfører desuden ærestitler som ''reverendissimus'', ''sanctissimus'' og ''beatissimus'', danske tiltaleformer som "højærværdigste" og "biskoppelige nåde" samt en særlig rang, der varierede fra land til land.<ref name="Moltesen1915" /> I en anden historisk fremstilling placeredes biskoppen rangmæssigt umiddelbart efter kardinalerne i den romerske kurie.<ref name="Holmquist1905" /> Rettighederne blev modsvaret af pligter, navnlig [[sjælesorg]], bopælspligt i stiftet og periodiske rejser til Rom med rapport om stiftsforholdene. En fremstilling fra midten af det 20. århundrede angav sådanne ''ad limina''-rejser med intervaller på tre år eller, afhængigt af forholdene, fire til ti år.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Biskoppen kunne bistås af blandt andre [[dekan]], [[generalvikar]] og undertiden en [[koadjutorbiskop]].<ref name="Holmquist1905" /> Ældre katolske kirkeretlige fremstillinger opstillede tillige krav om, at en biskop skulle være mindst 30 år, være af legitim fødsel og være fremtrædende ved lærdom og sædelig vandel.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> === Valg og udnævnelse === Biskoppens udnævnelse har gennem kirkens historie været genstand for betydelige konflikter mellem menigheder, domkapitler, fyrster og paver. I oldkirken deltog både den lokale menighed og stedets gejstlige i udpegningen, mens nærliggende biskopper medvirkede ved valget og indvielsen.<ref name="Moltesen1915" /> I de europæiske stater, der opstod efter folkevandringstiden, blev den ældre kirkelige ordning delvis fortrængt af en germansk retsopfattelse, hvorefter kongen også kunne medvirke afgørende ved indsættelsen af rigets biskopper. Dette fik særlig betydning i det frankiske rige og de efterfølgende kongedømmer. Hos de tyske kejsere blev biskoppernes store verdslige besiddelser og len fra [[Otto den Store]] en central del af rigets magtstruktur. I løbet af det 10. århundrede udvikledes den verdslige [[investitur]], hvorved fyrsten ved overgivelse af ring og stav indsatte biskoppen i hans verdslige besiddelser.<ref name="Holmquist1905" /> Under 1000-tallets kirkelige reformbevægelse blev den verdslige indflydelse på bispevalgene stærkt anfægtet. Den cluniacensiske reformbevægelse og blandt andre kardinal Humbert karakteriserede verdslig investitur som [[simoni]], og spørgsmålet blev et af hovedpunkterne i [[Investiturstriden]]. [[Wormskonkordatet]] i 1122 fastlagde en ordning, hvor biskopperne skulle vælges af domkapitlerne, hvorefter både åndelig og verdslig investitur skulle finde sted. I Tyskland kom den verdslige investitur først og fik dermed en betydelig praktisk vægt, mens den åndelige investitur i Italien og Lothringen gik forud.<ref name="Holmquist1905" /> Omtrent samtidig blev bispevalgene i England og Frankrig delvis frigjort fra fyrsternes kontrol og lagt hos domkapitlerne. [[Innocens 3.]] bekræftede ved Lateransynoden i 1215 kapitlernes valgret. I det 14. århundrede mistede domkapitlernes valg dog igen meget af deres betydning gennem pavelige reservationer, forventninger og andre indgreb, mens verdslige fyrster fortsat intervenerede, når deres interesser krævede det. I Frankrig udvikledes den såkaldte gallikanske kirkelige frihed med større kongelig indflydelse og mindre direkte pavelig kontrol indtil [[Napoleon 1.|Napoleons]] konkordat i 1801.<ref name="Holmquist1905" /> [[Tridentinerkoncilet]] hævdede på ny domkapitlernes valgret. Den normative ordning, som de ældre opslagsværker beskrev, bestod herefter typisk af fire led: den verdslige hersker præsenterede en kandidat (''nominatio''), domkapitlet valgte (''electio''), paven prøvede og stadfæstede valget, hvorefter metropolitten eller en anden pavelig fuldmægtig foretog bispevielsen (''consecratio''). Den valgte kunne tillige aflægge troskabsed til både landsherren og paven.<ref name="Holmquist1905" /> De konkrete ordninger varierede stærkt fra land til land og blev reguleret gennem overenskomster mellem Den Hellige Stol og de enkelte stater. De historiske fremstillinger anfører blandt andet, at regeringen havde afgørende indflydelse i dele af Tyskland, Østrig, Frankrig, Spanien, Portugal og Sydamerika, mens paven havde den afgørende rolle i Italien, England og Nordamerika. I en anden samtidig beskrivelse blev biskopper i Preussen, Hannover og den øvre rhinske kirkeprovins valgt af kapitlerne blandt kandidater, der var acceptable for regeringen, mens regeringen foretog udnævnelsen i blandt andet Bayern, størstedelen af Østrig, Frankrig, Spanien, Portugal samt Mellem- og Sydamerika. I Italien udnævnte paven direkte, og i England og Irland skete udnævnelsen efter forslag fra kapitlet, mens biskopperne i Nordamerika og Canada fremsatte forslag.<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905" /> Efter pavelig stadfæstelse blev den valgte traditionelt viet af tre biskopper, hvorved den apostoliske succession blev videreført.<ref name="Moltesen1915" /> === Titulær- og hjælpebiskopper === Ved siden af de egentlige stiftsbiskopper udvikledes [[titulærbiskop]]per uden ordinær jurisdiktion over et eksisterende stift. De blev tidligere betegnet ''episcopi in partibus infidelium'', fordi deres titel var knyttet til tidligere bispesæder i områder, der ikke længere stod under den katolske kirkes jurisdiktion. Denne betegnelse blev ifølge en senere historisk fremstilling afskaffet i 1882 og erstattet med ''episcopus titularis''.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Titulærbiskopper kunne fungere som [[hjælpebiskop]]per i store stifter og bistå stiftsbiskoppen, almindeligvis uden selvstændig jurisdiktion. De kunne således modtage bispeværdigheden uden nogensinde at opholde sig ved det historiske sæde, hvis navn de bar.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> == De østlige kirker == I de græsk-ortodokse kirker havde biskopperne ifølge de ældre vestlige opslagsværker mindre selvstændig regeringsmyndighed end deres romersk-katolske modstykker. Valgformen varierede mellem de forskellige selvstændige eller [[autokefali|autokefale]] kirker.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> En fremstilling fra begyndelsen af det 20. århundrede beskrev den ortodokse verden som opdelt i 16 selvstændige kirkeområder og anførte, at valget oftest faldt på en [[arkimandrit]], hvorefter den pågældende patriark foretog stadfæstelsen. I områder under osmannisk herredømme krævedes desuden i mange tilfælde sultanens godkendelse. I den russiske kirke foreskrev loven, at kejseren skulle udnævne én af to kandidater foreslået af den hellige synode, mens praksis ifølge samme kilde ofte var, at kejseren selv udpegede kandidaten, som synoden derefter formelt valgte.<ref name="Holmquist1905" /> == Protestantiske kirker == Ved reformationen blev det middelalderlige katolske bispeembede enten afskaffet eller grundlæggende omformet i de protestantiske områder. Den reformerte eller kalvinske tradition afskaffede som hovedregel bispeembedet, mens det blev videreført eller genindført i forskellige former i flere lutherske kirker og bevaret med stor institutionel kontinuitet i den anglikanske kirke.<ref name="Strelitz1949" /><ref name="Bergelin1954" /> === Tyskland === Den lutherske reformation i Tyskland havde ifølge de historiske fremstillinger ikke oprindeligt til hensigt at afskaffe selve bispeinstitutionen, men at reformere dens misbrug. Fra omkring 1545 forsvandt de traditionelle biskopper dog gradvist. Deres regeringsmagt blev overført til territorialfyrsterne, der i denne sammenhæng blev betegnet ''[[summus episcopus]]'', deres domsmyndighed blev overført til [[konsistorium|konsistorierne]], og en begrænset del af de åndelige tilsynsopgaver blev overdraget til [[superintendent]]er.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> De fleste bispedømmer blev sekulariseret under reformationen, men enkelte bestod længere. Magdeburg blev først ved [[Den Westfalske Fred]] omdannet til et verdsligt fyrstedømme, mens Osnabrück og Lübeck helt frem til 1803 havde fyrstbiskopper, der dog ikke udførte de præstelige biskopsfunktioner. Preussiske konger tildelte lejlighedsvis biskoptitlen som æresbevisning til fremtrædende gejstlige.<ref name="Holmquist1905" /> En fremstilling fra 1905 angav, at biskoptitlen i det samtidige protestantiske Tyskland kun blev båret af superintendenten for det tidligere hertugdømme Nassau, hvor ordningen var blevet indført i 1818.<ref name="Holmquist1905" /> En fremstilling fra 1954 oplyste derimod, at bispeembedet efter den kirkelige nyordning efter revolutionen i 1918 var blevet genindført i flere tyske landskirker, blandt andet i Sachsen.<ref name="Bergelin1954" /> Bispeembedet blev desuden bevaret hos de [[Bøhmiske Brødre]] og gennem ordination fra dem hos [[Brødremenigheden|herrnhuterne]].<ref name="Bergelin1954" /> === Den anglikanske kirke === I [[Church of England|den anglikanske kirke]] blev både biskoptitlen og størstedelen af den ældre bispelige myndighed bevaret efter reformationen, hvorfor kirken også blev betegnet som episkopal. Apostolisk succession bevarede en central betydning.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Biskoppen bevarede en vis jurisdiktion over gejstligheden og kunne afvise personer, som blev foreslået til præsteembeder i stiftet. Hans tidligere domsmyndighed i ægteskabs- og testamentesager blev i England begrænset i 1857 og overført til de verdslige domstole.<ref name="Holmquist1905" /> Tidligere havde næsten alle engelske biskopper sæde og stemme i [[House of Lords|Overhuset]], bortset fra den yngste biskop og biskoppen af Sodor and Man. Ved en lov fra 1847 blev antallet af biskopper i Overhuset fastsat til et bestemt antal, hvorefter ledige pladser blev besat efter anciennitet i udnævnelsen. [[Ærkebiskoppen af Canterbury]], hele Englands primas, havde rang umiddelbart efter prinser af blodet, mens [[ærkebiskoppen af York]] havde rang foran hertugerne. Canterbury-ærkebiskoppen kronede kongen, mens York-ærkebiskoppen havde ret til at krone dronningen.<ref name="Holmquist1905" /> Den engelske biskops traditionelle titel blev angivet som "right reverend father in God", mens han skrev sig "by divine permission bishop".<ref name="Holmquist1905" /> En fremstilling fra 1905 angav, at de fleste engelske biskopper formelt blev valgt af dekan og domkapitel, men reelt blev udpeget af kongen, der i den såkaldte ''congé d'élire'', tilladelsen til at foretage valget, samtidig meddelte kapitlet navnet på den kandidat, som skulle vælges. Seks yngre stifter var efter samme fremstilling undtaget og modtog deres biskopper direkte ved kongelig udnævnelse.<ref name="Holmquist1905" /> I 1904 fandtes ifølge samme kilde 35 biskopper i England, heraf 25 i kirkeprovinsen Canterbury og 10 i York. Der forekom også titulærbiskopper, dog højst én i hvert stift; kongen udnævnte én af to kandidater foreslået af den pågældende biskop eller ærkebiskop. Disse titulærbiskopper havde biskoppens navn, ære og værdighed, men kun den myndighed, som stiftsbiskoppen overdrog dem.<ref name="Holmquist1905" /> === Estland og Letland === I de lutherske kirker i Estland og Letland blev bispeembedet ifølge en fremstilling fra 1954 indført i henholdsvis 1921 og 1922, og bispevielsen blev foretaget med medvirken af ærkebiskoppen af Uppsala.<ref name="Bergelin1954" /> == Danmark og Norge == Ved [[Reformationen i Danmark|reformationen i Danmark]] blev de katolske biskopper afsat i 1536, deres kirkelige godser inddraget under kronen, og [[superintendent]]er blev indsat i stedet. Biskoptitlen blev dog kort efter genoptaget om de nye lutherske tilsynsembedsmænd.<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> De danske biskopper blev i de ældre fremstillinger beskrevet som stifternes øverste kirkelige tilsynsmænd. Deres opgaver omfattede at prædike, visitere menighederne og ordinere præster. De fungerede desuden som regeringens kirkelige rådgivere og som mellemled mellem ministeriet og præsteskabet.<ref name="Moltesen1915" /> En fremstilling fra 1915 beskrev desuden biskoppen som stiftets gejstlige overøvrighed med disciplinærmyndighed over præsterne og mulighed for uden dom og appel at idømme bøder. Biskopperne havde efter samme fremstilling opgaver ved indsættelse af rektorer ved de lærde skoler, og deres indtægter bestod ud over fast gage af blandt andet katedratikum, renter af embedsformuer, bankaktieudbytte, landgilde og indtægter af tidligere bortsolgt fæstegods.<ref name="Moltesen1915" /> De danske biskopper blev udnævnt af kongen.<ref name="Strelitz1949" /><ref name="Moltesen1915" /> ''Den nye Salmonsen'' angav i 1949, at valget forud herfor foregik gennem menighedsrådene.<ref name="Strelitz1949" /> I de ældre fremstillinger havde biskoppen over Sjælland forrang frem for landets øvrige biskopper. En fremstilling fra 1905 angav, at Danmark havde otte stifter: Sjælland, Fyn, Lolland-Falster, Aalborg, Viborg, Aarhus, Ribe og Reykjavik; sidstnævnte omfattede Island. Under Sjællands biskop henførtes desuden præsteskabet på Færøerne, Grønland og de dansk-vestindiske øer.<ref name="Holmquist1905" /> En fremstilling fra 1915 anførte desuden, at danske biskoppers værneting var [[Højesteret]].<ref name="Moltesen1915" /> I Norge udviklede bispeembedet sig efter reformationen i hovedsagen på samme måde som i Danmark. Kongen udnævnte biskopperne efter regeringens indstilling, men valget byggede på stemmer fra rigets provster, medlemmerne af det teologiske fakultet samt præsterne i det stift, hvor bispestolen var ledig.<ref name="Moltesen1915" /><ref name="Holmquist1905" /> En fremstilling fra 1905 angav seks norske bispedømmer: Kristiania, Hamar, Kristiansand, Bergen, Trondhjem og Tromsø.<ref name="Holmquist1905" /> == Sverige og Finland == Den tidligste biskop, der omtales som virksom i Sverige, var ifølge en ældre fremstilling [[Gautbert]] omkring 832–845. Betegnelsen "biskop" fungerede i denne tid snarere som en ærestitel for fremtrædende missionærer end som betegnelse for indehaveren af et organiseret stift. Det samme gjaldt flere senere missionsbiskopper, blandt andre Sigfrid, Turgot og de to Adalvarder.<ref name="Holmquist1905" /> Faste svenske bispedømmer udvikledes først gradvis omkring 1050–1160 i forbindelse med kristendommens organisatoriske konsolidering og klostervæsenets indførelse. Skara regnes i fremstillingerne som det ældste stift, efterfulgt af blandt andet Linköping, Uppsala eller det tidligere Sigtuna, Strängnäs og Västerås; senere kom Växjö til. I Finland opstod et særskilt bispedømme i Räntämäki, hvis sæde i 1300 blev flyttet til Åbo.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Uppsala blev i 1164 ærkebispesæde, hvormed Sverige blev en selvstændig kirkeprovins, selv om Lunds ærkebiskop længe bevarede en primatial stilling. Ærkebispesædet blev i 1270 flyttet fra Gamla Uppsala til det nuværende Uppsala. Omkring 1320 lykkedes det under ærkebiskop Olof Björnson at frigøre det svenske episkopat fra den tilbageværende afhængighed af Lunds primat.<ref name="Holmquist1905" /> I middelalderen udviklede de svenske biskopper både kirkelig og verdslig særstilling. Et kongebrev fra 1200 fritog præsterne i Uppsala stift fra pligten til at møde på tinget og lagde dermed grunden til en selvstændig gejstlig domsmyndighed. Økonomiske privilegier fulgte under Johan Sverkersson og Erik Eriksson, mens det såkaldte åndelige frælse blev yderligere udviklet gennem Magnus Ladulås' håndfæstning i 1276, kirkemødet i Tälje i 1277 og privilegiebrevet af 1281.<ref name="Holmquist1905" /> Biskoppernes indtægter omfattede herefter blandt andet bøder for forbrydelser begået af gejstlige og kirkeligt tilknyttede personer, bøder for handlinger begået på kirkens jord samt i flere stifter en tredjedel af visse tiendeindtægter.<ref name="Holmquist1905" /> Efterhånden udviklede alle svenske stifter [[domkapitel|domkapitler]]. En pavelig forordning fra 1250 foreskrev, at biskopperne skulle vælges af kapitlerne uden lægmandsindflydelse, hvilket gradvis fortrængte den ældre landskabsretlige ordning, hvor "alle i landskabet boende" deltog i valget, og kongen foretog indsættelsen.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Valgretten blev dog fortsat udfordret af både pavelig og kongelig indblanding. Under Erik af Pommern blev ærkebispesædet i Uppsala i første halvdel af det 15. århundrede flere gange besat gennem kongelig intervention, indtil Baselkonsiliet og det nationale oprør bidrog til at bevare kapitlets valgret. Der forekom også pavelige provisioner uden kapitelvalg; et eksempel var Jakob Arborensis i Linköping i 1501. Omvendt blev Hemming Gad valgt til Linköping i 1506 uden pavelig godkendelse og fungerede frem til 1512.<ref name="Holmquist1905" /> Ved [[Västerås rigsdag]] i 1527 blev de svenske biskoppers middelalderlige magt stærkt begrænset. Deres indtægter blev reduceret, bispeslottene inddraget under kronen, og deres domsmyndighed over gejstlige i kriminalsager blev ophævet. Deres hidtidige betydelige indflydelse på udnævnelsen af sognepræster blev ligeledes begrænset, idet kongen kunne afvise deres valg.<ref name="Holmquist1905" /> Den svenske kirke blev samtidig løsrevet fra Rom, men bevarede efter de citerede ældre fremstillinger den apostoliske succession, fordi den i Rom i 1524 bispeviede Västerås-biskop Petrus Magni medvirkede ved de efterfølgende svenske bispevielser. Denne kontinuitet blev i de pågældende fremstillinger fremhævet som en grund til den anglikanske kirkes anerkendelse af den svenske episkopale succession.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> Gustav Vasas reformer i 1539 søgte i en kort periode at svække biskoppernes myndighed gennem en særskilt kirkelig centralledelse og ved at erstatte biskoptitlen med betegnelsen "ordinarius". Efter Gustav Vasas død blev denne ordning opgivet.<ref name="Holmquist1905" /> Kirkeordningen af 1571 foreskrev, at biskopper skulle vælges af udpegede gejstlige samt andre personer med sagkundskab. Efterhånden blev det almindeligt, at det ved rigsdagen forsamlede præsteskab, ''consistorium regni'', deltog i valget, hvorefter regeringen foretog udnævnelsen. 1686 års kirkelov foreskrev, at domkapitel og gejstlighed skulle foreslå egnede kandidater, men gav kongen ret til enten at vælge blandt disse eller udpege en anden. Ved ærkebispevalg skulle samtlige domkapitler i riget have stemmeret.<ref name="Holmquist1905" /> Biskoppernes myndighed var fortsat betydelig. Sammen med konsistoriet havde de domsmyndighed i ægteskabssager, udøvede kirkelig strafferet over lægfolk og disciplinærmyndighed over præster og kunne i praksis have stor indflydelse på sognepræsters udnævnelse. 1686 års kirkelov flyttede dog yderligere verdslige anliggender, især ægteskabssager, væk fra biskoppernes domsmyndighed, og i 1731 blev deres frihed ved udnævnelse af sognepræster begrænset, så de alene opstillede kandidater, mens menigheden foretog valget.<ref name="Holmquist1905" /> Under frihedstiden begrænsede regeringsformerne af 1720 og 1772 kongens udnævnelsesret til én af de tre kandidater, som gejstligheden havde opstillet. Denne ordning blev bekræftet i 1809 års regeringsform § 29.<ref name="Bergelin1954" /> Efter reformationen voksede antallet af svenske bispedømmer og superintendenturer. Viborg blev oprettet som stift i 1554 og bispesædet flyttet til Borgå i 1726. Kalmar blev superintendentur i 1603 og bispedømme i 1678, Göteborg superintendentur i begyndelsen af 1600-tallet og bispedømme i 1665, Visby superintendentur i 1645 og bispedømme i 1772, mens Karlstad og Härnösand fik superintendenter i 1647 og blev bispedømmer i 1772. Lund kom til i 1658. Luleå blev oprettet som særskilt stift i 1904, udskilt fra Härnösand, på betingelse af at Kalmar og Växjö ved en senere vakance skulle sammenlægges; dette skete i 1915.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> En fremstilling fra 1954 angav, at Sverige havde 13 stifter efter oprettelsen af et selvstændigt stift for Stockholm i 1942.<ref name="Bergelin1954" /> Ved siden af stiftsbiskopperne fandtes fra 1783 en [[ordensbiskop]] for [[Serafimerordenen]], værdighedsmæssigt ligestillet med stiftsbiskopperne og udnævnt direkte af kongen. Ordensbiskoppen skulle blandt andet forrette gudstjeneste og prædike i Stockholms slotskapel på ordenens store højtidsdag samt holde mindetaler over riddere begravet i Riddarholmskirken. Embedet blev almindeligvis besat med en stiftsbiskop, men et undtagelsestilfælde var lektor Th. Fr. Grafström; efter hans død i 1883 blev embedet ikke genbesat.<ref name="Holmquist1905" /><ref name="Bergelin1954" /> I det 20. århundredes svenske kirke var biskoppen formand for domkapitlet og deltog som den ledende skikkelse i stiftsstyrelsen. Han ordinerede præster, førte tilsyn med præsternes lære og livsførelse, visiterede årligt så mange menigheder som muligt, førte tilsyn med liturgiske skikke og havde i ældre ordninger også tilsyn med undervisningsvæsenet. Hans tidligere tilsynsret over statens læreanstalter blev ifølge en fremstilling fra 1905 begrænset gennem den nyoprettede skoleforvaltning samme år.<ref name="Holmquist1905" /> Biskoppen udpegede provster efter forslag eller afstemning blandt kontraktets præster og kunne i øvrigt gribe ind i stiftets kirkelige liv. Han indkaldte og ledede præstemøder, ofte omtrent hvert sjette år, samt præsteselskabs- eller stiftsmøder, ofte årligt.<ref name="Bergelin1954" /> Ved biskopsvalg deltog efter den i 1954 beskrevne ordning alle præster i stiftet, som var kirkebogsførte og berettigede til at udøve præsteembedet, samt domkapitlets medlemmer. De stemmeberettigede afleverede kontraktsvis stemmesedler med tre navne. Universiteternes professorer havde tidligere deltaget som følge af biskoppernes stilling som selvskrevne prokanslere, men denne ordning ophørte i Lund i 1948 og Uppsala i 1950.<ref name="Bergelin1954" /> De tre kandidater med flest stemmer blev efter en ældre ordning opført på en indstillingsliste, hvorefter kongen udnævnte én af dem. Biskoppen blev indviet af ærkebiskoppen eller en anden biskop udpeget af denne, assisteret af gejstlige i liturgiske klæder.<ref name="Holmquist1905" /> En biskop kunne ifølge den ældre svenske kirkeret afsættes for forsømmelse af embedet, skandaløst levned eller udbredelse af vranglære. Biskoppernes automatiske medlemskab af Rigsdagen ophørte ved repræsentationsreformen i 1866, men de forblev selvskrevne medlemmer af kirkemødet.<ref name="Holmquist1905" /> De årlige svenske bispemøder havde ifølge en fremstilling fra 1954 fundet regelmæssigt sted siden 1919 og var blevet en stadig vigtigere rådgivende institution.<ref name="Bergelin1954" /> Fra 1927 fandtes mulighed for, at svenske biskopper kunne fratræde fra det fyldte 70. år med emeritusløn, mens fratræden blev obligatorisk ved 75 år. Pensionen blev udbetalt fra en særlig bispelønsreguleringsfond.<ref name="Bergelin1954" /> I Finland bestod efter adskillelsen fra Sverige i 1809 stifterne Åbo og Borgå. Et tredje stift blev oprettet i Kuopio i 1850 og et fjerde i Nyslott i 1897. Åbo blev i 1817 ophøjet til ærkestift, og dets biskop blev betegnet som overhoved for det finske præsteskab.<ref name="Holmquist1905" /> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia |last=Moltesen |first=Laust Jevsen |author-link=Laust Moltesen |title=Biskop |encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]] |publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]] |location=[[København]] |volume=3. |edition=2. |year=1915 |editor-last=Blangstrup |editor-first=Johan Christian |editor-link=Christian Blangstrup |url=https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0330.html |pages=286–287 |ref=harv }} * {{Cite encyclopedia |last=Holmquist |first=Hjalmar Fredrik |author-link=Hjalmar Holmquist |title=Biskop |encyclopedia=[[Nordisk familjebok]] |publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag |location=[[Stockholm]] |volume=3. |edition=2. |year=1905 |editor-last=Westrin |editor-first=Th. |url=https://runeberg.org/nfbc/0273.html |pages=478–486 |ref=harv }} * {{Cite encyclopedia |title=Biskop |encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]] |url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0183.html |publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]] |location=[[København]] |edition=4. udgave |year=1949 |editor-last1=Strelitz |editor-first1=Paula |editor-last2=Japsen |editor-first2=Gottlieb |editor-last3=Rode |editor-first3=Mikal |others=Under medvirken af Erik Lund |language=da |page=439 |ref=harv }} * {{Cite encyclopedia |title=Biskop |encyclopedia=[[Nordisk familjebok]] |publisher=Svensk Upplagsbok A.–B. |location=[[Malmø]] |volume=3. |edition=4. |year=1954 |editor-last=Bergelin |editor-first=Sven-Emil S. |url=https://runeberg.org/nffc/0064.html |pages=100–103 |ref=harv }} * {{Cite encyclopedia |last=Van Hove |first=Alphonse |title=Bishop |encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]] |publisher=Robert Appleton Company |location=[[New York City]], [[USA]] |volume=2 |edition=1. |year=1913 |editor-last=Herbermann |editor-first=Charles George |url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Bishop |ref=harv }} = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> s7ars49ya6bdi5bgb2m7kqn2ocn3g8k 12349514 12349443 2026-09-05T21:41:31Z Brodmann10 333783 12349514 wikitext text/x-wiki = Latinske kirke = {{Infoboks trossamfund|name=[[Fil:Emblem of the Papacy SE.svg|45px|center]]<div style="font-size:120%; font-weight:bold;">Den latinske kirke</div><div style="font-size:90%; font-weight:normal;">''Ecclesia Latina''</div>|Billede=Basilica di San Giovanni in Laterano - Facade.jpg|billedstørrelse=280px|billedtekst=[[Laterankirken|Lateranbasilikaen]] i [[Rom]], [[Roms bispedømme|Roms]] domkirke|Kort navn=Latinske kirke|Geografi=Verdensomspændende|Klassifikation=[[Katolicisme|Katolsk kristendom]]|Opbygning=[[Sui iuris|Kirke ''sui iuris'']] inden for [[den katolske kirke]]|Status=Den største af den katolske kirkes 24 selvstændige kirker|Øverste_organ=[[Pave]]n}} '''Den latinske kirke''' ({{Lang-la|Ecclesia Latina}}), også kaldet '''den vestlige kirke''' eller '''vestkirken''' ({{Lang-la|Ecclesia Occidentalis}}), er den største af de selvstændige [[Kirkesamfund|kirker]] inden for [[Romerskkatolske kirke|den katolske kirke]] og omfatter med ca. 1,295 mia. medlemmer langt størstedelen af den katolske kirkes i alt ca. 1,313 mia. medlemmer. Den er én af 24 autonome katolske kirker ''[[sui iuris]]'', mens de øvrige 23 tilsammen udgør [[De unerede kirker|de østkatolske kirker]] og har omkring 18 mio. medlemmer.<ref>{{Cite web|last=Anderson|first=Jon|url=https://catholicherald.co.uk/magazine/the-beautiful-witness-of-the-eastern-catholic-churches/|title=The beautiful witness of the Eastern Catholic Churches|date=7. marts 2019|website=Catholic Herald|language=en|access-date=29. september 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190929010556/https://catholicherald.co.uk/magazine/the-beautiful-witness-of-the-eastern-catholic-churches/|archive-date=29. september 2019|url-status=live}}</ref> Betegnelsen ''latinsk'' henviser dels til kirkens vestlige [[Liturgi|liturgiske]] tradition, hvor [[den romerske ritus]] er den dominerende, dels til [[latin]] som dens traditionelle kirke- og liturgisprog. Den latinske kirke er således en del af den samlede katolske kirke under [[Pave|paven]] og må skelnes fra de østkatolske kirker, der ligeledes står i fuldt kirkeligt fællesskab med [[Den Hellige Stol]], men har egne liturgiske, disciplinære og kirkeretlige traditioner.<ref name="Duclos">{{Harvnb|Duclos}}</ref> Den latinske kirke ledes direkte af paven i hans egenskab af [[Roms biskop]], hvis bispesæde eller ''[[cathedra]]'' befinder sig i [[Laterankirken|Lateranbasilikaen]] i [[Rom]]. Kirken udviklede sig inden for og kom selv til at præge den vestlige kultur, hvilket afspejles i betegnelsen "vestkirken" og i den traditionelle pavelige titel [[Vestkirken|Vestens patriark]].<ref>{{Cite news|last=Mancini|first=Marco|title=Patriarca d'Occidente? No grazie, disse Benedetto XVI|trans-title=Patriarch of the West? No thanks, said Benedict XVI|url=https://www.acistampa.com/story/patriarca-doccidente-no-grazie-disse-benedetto-xvi-6621|work=ACI Stampa|date=11. august 2017|access-date=28. november 2023|location=Vatikanstaten|language=it}}</ref> Historisk er betegnelsen ''latinsk kirke'' ofte blevet anvendt i samme betydning som ''romerskkatolsk kirke'', navnlig som modsætning til den græske eller orientalske kirke.<ref>{{Cite encyclopedia|last=Moltesen|first=Laust Jevsen|author-link=Laust Moltesen|title=latinsk kirke|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=15.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0516.html|pages=501}}</ref><ref>{{Cite encyclopedia|title=Latinska kyrkan|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=15.|edition=2.|year=1911|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbo/0694.html|pages=1316}}</ref><ref>{{Cite web|title=latinsk kirke|url=https://lex.dk/latinsk_kirke|website=[[Lex.dk|Lex]]|language=da|date=11. december 2020|access-date=5. september 2026}}</ref> Den er desuden blevet betegnet som '''den romerske kirke''' ({{Lang-la|Ecclesia Romana}}) og '''den latinsk-katolske kirke'''.<ref name="Turner2007">{{Harvnb|Turner|2007|p=141}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Faris|first=John D.|author-link=John D. Faris|year=2002|title=The Latin Church ''Sui Iuris''|url=https://heinonline.org/HOL/Page?handle=hein.journals/juristcu62&id=286&div=&collection=|journal=Jurist|volume=62|pages=280}}</ref><ref>{{Cite journal|last1=Ashni|first1=A. L.|last2=Santhosh|first2=R.|date=december 2019|title=Catholic Church, Fishers and Negotiating Development: A Study on the Vizhinjam Port Project|url=http://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0972266119883165|journal=Review of Development and Change|language=en|volume=24|issue=2|pages=187–204|doi=10.1177/0972266119883165|s2cid=213671195|issn=0972-2661|url-access=subscription}}</ref> Udtrykket "romerskkatolsk kirke" kan i visse sammenhænge anvendes specifikt om den latinske kirke i modsætning til de østkatolske kirker, men bruges samtidig almindeligt om den katolske kirke som helhed.<ref name="Turner2007" /><ref>{{Cite web|date=30. november 2011|title=Do you know differences between Roman, Byzantine Catholic Churches?|url=https://www.thecompassnews.org/2011/11/do-you-know-differences-between-roman-byzantine-catholic-churches/|access-date=8. april 2021|website=The Compass|language=en-US|archive-date=16. april 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230416102436/https://www.thecompassnews.org/2011/11/do-you-know-differences-between-roman-byzantine-catholic-churches/|url-status=dead}}</ref> Strengt taget er betegnelserne derfor ikke sammenfaldende: alle medlemmer af den latinske kirke er katolikker, men ikke alle katolikker tilhører den latinske kirke.<ref name="Fortescue">{{Harvnb|Fortescue|1913}}</ref> == Betegnelse og kirkelig afgrænsning == De 24 katolske kirker betegnes som kirker ''[[sui iuris]]'', bogstaveligt "af egen ret" eller selvstyrende. De deler samme katolske tro og står alle i kommunion, dvs. fuldt kirkeligt fællesskab, med Den Hellige Stol, men adskiller sig i den konkrete udformning af troen gennem blandt andet liturgiske traditioner, kirkelig disciplin og [[kirkeret]]. I almindelig latinsk juridisk sprogbrug betegnede ''sui juris'' eller ''sui juris homo'' oprindeligt en myndig person, der var "sin egen herre" og med fuld retsvirkning kunne foretage civilretlige handlinger.<ref>{{Cite encyclopedia|title=sui juris|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=27.|edition=2.|year=1918|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcg/0374.html|pages=676}}</ref> Ordet ''kirke'' kan dels betegne hele den universelle katolske kirke, dels de enkelte dele, som tilsammen udgør denne. Allerede i [[Det Nye Testamente]] anvendes betegnelsen således både om kirken som helhed og om bestemte lokale kirker. Den mindste territoriale enhed, der i denne betydning kan betegnes som en lokal kirke, er et [[stift]]; der kan tilsvarende tales om eksempelvis kirken i [[Paris]], [[Milano]] eller [[Sevilla]]. Stifter kan samles i [[Kirkeprovins|kirkeprovinser]], og større geografiske eller nationale kirkelige områder kan ligeledes opfattes som særskilte enheder inden for den universelle kirke.<ref name="Fortescue" /> I denne terminologi skal "Roms kirke" i snæver betydning forstås som det lokale romerske stift eller eventuelt den romerske kirkeprovins, selv om betegnelsen historisk også er blevet anvendt i udvidet betydning om den latinske kirke som helhed. En katolik i eksempelvis Tyskland tilhører således i lokal kirkelig forstand sit eget stift, men står samtidig i kommunion med den romerske kirke og under pavens overordnede myndighed.<ref name="Fortescue" /> Den latinske kirke er den klart største af de katolske kirker. Ud over denne findes en mindre gruppe ikke-latinske katolske kirker, herunder blandt andre armenske og syriske østkatolske kirker, mens de katolske kirker i størstedelen af [[Vesteuropa|Vest-]] og [[Centraleuropa]] samt, af historiske årsager, store dele af [[Afrika]], [[Amerika]], [[Kina]] og andre områder tilhører den latinske tradition.<ref name="Duclos" /> == Historisk udvikling == I en ældre katolsk kirkeretlig fremstilling blev den latinske kirke forstået som den vestlige del af den universelle katolske kirke, historisk organiseret omkring den romerske patriark, dvs. paven i dennes egenskab af [[Patriark (titel)|patriark]], til forskel fra de østlige kirker knyttet til de gamle patriarkater [[Konstantinopel]], [[Alexandria]], [[Antiokia]] og [[Jerusalem]]. Den latinske kirke blev således opfattet som ét af de fem gamle patriarkale hovedområder, men havde allerede tidligt et langt større geografisk omfang end de øvrige.<ref name="Fortescue" /> I denne historiske model gik grænsen mellem den latinske og de østlige kirker omtrent øst for [[Makedonien]], [[Grækenland]] og [[Kreta]], mens den i [[Nordafrika]] gik vest for [[Egypten]]. Spørgsmålet om [[Illyrien|Illyricums]] tilhørsforhold blev senere gjort gældende af Konstantinopel. Områderne vest herfor tilhørte den latinske kirke.<ref name="Fortescue" /> Den latinske kirke stod i fuldt kirkeligt fællesskab med den del af kristenheden, der senere betegnes som [[den ortodokse kirke]], indtil [[det store skisma]] mellem Rom og Konstantinopel i 1054. Omkring og også før denne periode blev det almindeligt at betegne vestlige kristne som "latiner" i modsætning til de østlige kristne, navnlig byzantinere eller grækere. Efterhånden blev den latinske kirkes geografiske udbredelse kraftigt udvidet. I den tidligmoderne periode gennemførte kirken omfattende missionsvirksomhed i [[Amerika]], og i den senere moderne periode blev missionsvirksomheden yderligere udvidet til blandt andet [[Subsaharisk Afrika]] og [[Østasien]]. Vesteuropæisk kolonisation, erobring og mission bidrog således til, at den latinske del af katolicismen kom til at få et langt større geografisk omfang end de østkatolske kirker.<ref name="Fortescue" /> Denne størrelsesforskel medvirkede til forestillingen om, at enhver kristen i kommunion med paven nødvendigvis var latinsk katolik. De østkatolske kirker blev derimod betragtet som fortsættelser af den gamle østlige kristenhed, som forblev eller igen kom i kommunion med Rom. Deres medlemmer adlød paven som den samlede katolske kirkes overhoved, men blev i den historiske patriarkatforståelse ikke betragtet som medlemmer af hans latinske patriarkat.<ref name="Fortescue" /> [[Reformationen]] i det 16. århundrede medførte, at de protestantiske kirker brød med den katolske kirke og førte til en omfattende opsplitning af den vestlige kristenhed. Den vestlige kristne tradition kom herefter til at omfatte både den latinske kirke og de protestantiske kirkesamfund, der udsprang af den førreformatoriske vestkirke; i det 19. århundrede opstod desuden mindre uafhængige katolske kirkesamfund uden for den romerske kommunion. Forskellen mellem den latinske og de østkatolske kirker er derfor i nyere terminologi i højere grad historisk, liturgisk, disciplinær og kirkeretlig end rent geografisk. Den latinske kirke og de 23 østkatolske kirker udgør tilsammen den katolske kirke og bekender samme tro, men udtrykker den gennem forskellige kirkelige traditioner og retssystemer. == Ritus og latinsk tradition == Den latinske kirke anvender de [[Latinsk ritus|latinske liturgiske riter]], som siden midten af det 20. århundrede i vid udstrækning er blevet fejret på de lokale folkesprog. Den langt mest udbredte er [[den romerske ritus]], hvoraf elementer har været i brug siden det 4. århundrede.<ref>{{Cite book|last=Fortescue|first=Adrian|author-link=Adrian Fortescue|title=The Mass: A Study of the Roman Liturgy|series=The Westminster Library|editor-last1=Ward|editor-first1=Bernard|editor-last2=Thurston|editor-first2=Herbert|publisher=Longmans, Green and Co.|location=London|year=1914|edition=New|url=https://archive.org/details/massstudyofroman00fort/mode/2up|page=167}}</ref> Ved siden af den romerske ritus findes og fandtes andre latinske liturgiske riter og lokale brug. Blandt de fortsat anvendte er den [[mozarabiske ritus]], der anvendes i begrænset omfang i Spanien, og den [[ambrosianske ritus]], der anvendes i dele af Italien. Hertil kommer den anglikanske liturgiske brug i de [[personligt ordinariat|personlige ordinariater]]. I den ældre patriarkale forståelse blev det betragtet som et almindeligt princip, at ritus fulgte patriarkatet, således at de lokale [[Biskop|biskopper]] anvendte deres patriarks ritus. Den romerske ritus blev derfor næsten enerådende inden for den latinske kirke, dog med enkelte historiske undtagelser og lokale brug, herunder traditionerne i Milano og [[Toledo]] samt den byzantinske tradition blandt visse kristne i Syditalien.<ref name="Fortescue" /> De middelalderlige vesteuropæiske liturgiske brug, eksempelvis i Paris og [[Sarum]], blev i denne ældre fremstilling ikke betragtet som selvstændige riter på samme måde som de østlige kirkelige riter, men som lokale variationer af den romerske ritus. Der blev således ikke opstillet et ideal om liturgisk ensartethed i hele kristenheden, men derimod om en vis rituel enhed inden for hvert patriarkat.<ref name="Fortescue" /> På denne baggrund forsvarede den katolske [[Teologi|teolog]] [[Adrian Fortescue]] i 1913 betegnelser som "latinsk katolik" og, i en udvidet betydning, "romersk katolik" om medlemmer af den latinske kirke, fordi betegnelserne kunne angive både tilhørsforholdet til den universelle katolske kirke og til dens latinske eller romerske kirkelige tradition. En katolik fra en østlig kirke kunne tilsvarende betegnes som eksempelvis byzantinsk, armensk eller maronitisk katolik.<ref name="Fortescue" /> Fortescue afviste samtidig samtidige anglikanske forestillinger om, at en eventuel genforenet anglikansk kirke skulle kunne opnå en status svarende til de østkatolske kirker med egen ritus og delvis selvstændig kirkeret. Han argumenterede ud fra den daværende patriarkatforståelse for, at England historisk tilhørte den latinske kirke og derfor ved en tilbagevenden til katolsk kommunion ville høre under dens kirkeretlige og rituelle ordning. Dette var led i hans bredere argumentation imod den anglikanske såkaldte gren-teori.<ref name="Fortescue" /> I en bredere historisk og kulturkirkelig betydning kan betegnelsen ''latinsk tradition'' også anvendes om de vestlige kristne kirkesamfund, der er udsprunget af den førreformatoriske latinske vestkirke, selv om de efter reformationen ikke længere står under paven. I denne betydning omfatter den latinske tradition således et videre kirkehistorisk område end den latinske kirke i dens egentlige katolske og kirkeretlige betydning. == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia |last=Fortescue |first=Adrian |author-link=Adrian Fortescue |title=Latin Church |encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]] |publisher=Robert Appleton Company |location=[[New York City]], [[USA]] |volume=2 |edition=1. |year=1913 |editor-last=Herbermann |editor-first=Charles George |url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Latin_Church }} * {{Cite news |last=Duclos |first=Jean-Pierre |title=Den katolske kirkes latinske ansigt |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/den-katolske-kirkes-latinske-ansigt |newspaper=[[Kristeligt Dagblad]] |language=da |access-date=5. september 2026 }} * {{Cite book |last=Turner |first=Paul |title=When Other Christians Become Catholic |publisher=Liturgical Press |year=2007 |isbn=978-0-8146-6216-8 |page=141 }} == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Fortescue|first=Adrian|title=Latin Church|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=2|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Latin_Church}} * {{Cite news|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/den-katolske-kirkes-latinske-ansigt|title=Den katolske kirkes latinske ansigt|last=Duclos|first=Jean-Pierre|newspaper=[[Kristeligt Dagblad]]|access-date=5. september 2026|language=da}} = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> m9xs5xhvwxjkwiqbl0pr6s8nu1rlu6h 12349517 12349514 2026-09-05T21:46:48Z Brodmann10 333783 12349517 wikitext text/x-wiki = Latinske kirke = {{Infoboks trossamfund|name=[[Fil:Emblem of the Papacy SE.svg|45px|center]]<div style="font-size:120%; font-weight:bold;">Den latinske kirke</div><div style="font-size:90%; font-weight:normal;">''Ecclesia Latina''</div>|Billede=Basilica di San Giovanni in Laterano - Facade.jpg|billedstørrelse=280px|billedtekst=[[Laterankirken|Lateranbasilikaen]] i [[Rom]], [[Roms bispedømme|Roms]] domkirke|Kort navn=Latinske kirke|Geografi=Verdensomspændende|Klassifikation=[[Katolicisme|Katolsk kristendom]]|Opbygning=[[Sui iuris|Kirke ''sui iuris'']] inden for [[den katolske kirke]]|Status=Den største af den katolske kirkes 24 selvstændige kirker|Øverste_organ=[[Pave]]n}} '''Den latinske kirke''' ({{Lang-la|Ecclesia Latina}}), også kaldet '''den vestlige kirke''' eller '''vestkirken''' ({{Lang-la|Ecclesia Occidentalis}}), er den største af de selvstændige [[Kirkesamfund|kirker]] inden for [[Romerskkatolske kirke|den katolske kirke]] og omfatter med sine ca. 1,295 mia. medlemmer langt størstedelen af den katolske kirkes i alt ca. 1,313 mia. medlemmer. Den er én af 24 autonome katolske kirker ''[[sui iuris]]'', mens de øvrige 23 tilsammen udgør [[De unerede kirker|de østkatolske kirker]] og har omkring 18 mio. medlemmer.<ref>{{Cite web|last=Anderson|first=Jon|url=https://catholicherald.co.uk/magazine/the-beautiful-witness-of-the-eastern-catholic-churches/|title=The beautiful witness of the Eastern Catholic Churches|date=7. marts 2019|website=Catholic Herald|language=en|access-date=29. september 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190929010556/https://catholicherald.co.uk/magazine/the-beautiful-witness-of-the-eastern-catholic-churches/|archive-date=29. september 2019|url-status=live}}</ref> Betegnelsen ''latinsk'' henviser dels til kirkens vestlige [[Liturgi|liturgiske]] tradition, hvor [[den romerske ritus]] er den dominerende, dels til [[latin]] som dens traditionelle kirke- og liturgisprog. Den latinske kirke er således en del af den samlede katolske kirke under [[Pave|paven]] og må skelnes fra de [[De unerede kirker|østkatolske kirker]], der ligeledes står i fuldt kirkeligt fællesskab med [[Den Hellige Stol]], men har egne liturgiske, disciplinære og kirkeretlige traditioner.<ref name="Duclos">{{Harvnb|Duclos}}</ref> Den latinske kirke ledes direkte af paven i hans egenskab af [[Roms biskop]], hvis bispesæde eller ''[[cathedra]]'' befinder sig i [[Laterankirken|Lateranbasilikaen]] i [[Rom]]. Kirken udviklede sig inden for og kom selv til at præge den [[vestlige kultur]], hvilket afspejles i betegnelsen "vestkirken" og i den traditionelle pavelige titel Vestens patriark.<ref>{{Cite news|last=Mancini|first=Marco|title=Patriarca d'Occidente? No grazie, disse Benedetto XVI|trans-title=Patriarch of the West? No thanks, said Benedict XVI|url=https://www.acistampa.com/story/patriarca-doccidente-no-grazie-disse-benedetto-xvi-6621|work=ACI Stampa|date=11. august 2017|access-date=28. november 2023|location=Vatikanstaten|language=it}}</ref> Historisk er betegnelsen ''latinsk kirke'' ofte blevet anvendt i samme betydning som ''romerskkatolsk kirke'', navnlig som modsætning til den [[Græske kirke|græske]] eller [[Østens Gamle Kirke|orientalske kirke]].<ref>{{Cite encyclopedia|last=Moltesen|first=Laust Jevsen|author-link=Laust Moltesen|title=latinsk kirke|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=15.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0516.html|pages=501}}</ref><ref>{{Cite encyclopedia|title=Latinska kyrkan|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=15.|edition=2.|year=1911|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbo/0694.html|pages=1316}}</ref><ref>{{Cite web|title=latinsk kirke|url=https://lex.dk/latinsk_kirke|website=[[Lex.dk|Lex]]|language=da|date=11. december 2020|access-date=5. september 2026}}</ref> Den er desuden blevet betegnet som '''den romerske kirke''' ({{Lang-la|Ecclesia Romana}}) og '''den latinsk-katolske kirke'''.<ref name="Turner2007">{{Harvnb|Turner|2007|p=141}}</ref><ref>{{Cite journal|last=Faris|first=John D.|author-link=John D. Faris|year=2002|title=The Latin Church ''Sui Iuris''|url=https://heinonline.org/HOL/Page?handle=hein.journals/juristcu62&id=286&div=&collection=|journal=Jurist|volume=62|pages=280}}</ref><ref>{{Cite journal|last1=Ashni|first1=A. L.|last2=Santhosh|first2=R.|date=december 2019|title=Catholic Church, Fishers and Negotiating Development: A Study on the Vizhinjam Port Project|url=http://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0972266119883165|journal=Review of Development and Change|language=en|volume=24|issue=2|pages=187–204|doi=10.1177/0972266119883165|s2cid=213671195|issn=0972-2661|url-access=subscription}}</ref> Udtrykket "romerskkatolsk kirke" kan i visse sammenhænge anvendes specifikt om den latinske kirke i modsætning til de østkatolske kirker, men bruges samtidig almindeligt om den katolske kirke som helhed.<ref name="Turner2007" /><ref>{{Cite web|date=30. november 2011|title=Do you know differences between Roman, Byzantine Catholic Churches?|url=https://www.thecompassnews.org/2011/11/do-you-know-differences-between-roman-byzantine-catholic-churches/|access-date=8. april 2021|website=The Compass|language=en-US|archive-date=16. april 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230416102436/https://www.thecompassnews.org/2011/11/do-you-know-differences-between-roman-byzantine-catholic-churches/|url-status=dead}}</ref> Strengt taget er betegnelserne derfor ikke sammenfaldende: alle medlemmer af den latinske kirke er katolikker, men ikke alle katolikker tilhører den latinske kirke.<ref name="Fortescue">{{Harvnb|Fortescue|1913}}</ref> == Betegnelse og kirkelig afgrænsning == De 24 katolske kirker betegnes som kirker ''[[sui iuris]]'', bogstaveligt "af egen ret" eller selvstyrende. De deler samme katolske tro og står alle i kommunion, dvs. fuldt kirkeligt fællesskab, med Den Hellige Stol, men adskiller sig i den konkrete udformning af troen gennem blandt andet liturgiske traditioner, kirkelig disciplin og [[kirkeret]]. I almindelig latinsk juridisk sprogbrug betegnede ''sui juris'' eller ''sui juris homo'' oprindeligt en myndig person, der var "sin egen herre" og med fuld retsvirkning kunne foretage civilretlige handlinger.<ref>{{Cite encyclopedia|title=sui juris|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=27.|edition=2.|year=1918|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcg/0374.html|pages=676}}</ref> Ordet ''kirke'' kan dels betegne hele den universelle katolske kirke, dels de enkelte dele, som tilsammen udgør denne. Allerede i [[Det Nye Testamente]] anvendes betegnelsen således både om kirken som helhed og om bestemte lokale kirker. Den mindste territoriale enhed, der i denne betydning kan betegnes som en lokal kirke, er et [[stift]]; der kan tilsvarende tales om eksempelvis kirken i [[Paris]], [[Milano]] eller [[Sevilla]]. Stifter kan samles i [[Kirkeprovins|kirkeprovinser]], og større geografiske eller nationale kirkelige områder kan ligeledes opfattes som særskilte enheder inden for den universelle kirke.<ref name="Fortescue" /> I denne terminologi skal "Roms kirke" i snæver betydning forstås som det lokale romerske stift eller eventuelt den romerske kirkeprovins, selv om betegnelsen historisk også er blevet anvendt i udvidet betydning om den latinske kirke som helhed. En katolik i eksempelvis Tyskland tilhører således i lokal kirkelig forstand sit eget stift, men står samtidig i kommunion med den romerske kirke og under pavens overordnede myndighed.<ref name="Fortescue" /> Den latinske kirke er den klart største af de katolske kirker. Ud over denne findes en mindre gruppe ikke-latinske katolske kirker, herunder blandt andre armenske og syriske østkatolske kirker, mens de katolske kirker i størstedelen af [[Vesteuropa|Vest-]] og [[Centraleuropa]] samt, af historiske årsager, store dele af [[Afrika]], [[Amerika]], [[Kina]] og andre områder tilhører den latinske tradition.<ref name="Duclos" /> == Historisk udvikling == I ældre katolsk kirkeretlig fortolkning blev den latinske kirke forstået som den vestlige del af den universelle katolske kirke, historisk organiseret omkring den romerske patriark, dvs. paven i dennes egenskab af [[Patriark (titel)|patriark]], til forskel fra de østlige kirker knyttet til de gamle patriarkater [[Konstantinopel]], [[Alexandria]], [[Antiokia]] og [[Jerusalem]]. Den latinske kirke blev således opfattet som ét af de fem gamle patriarkale hovedområder, men havde allerede tidligt et langt større geografisk omfang end de øvrige.<ref name="Fortescue" /> I denne historiske model gik grænsen mellem den latinske og de østlige kirker omtrent øst for [[Makedonien]], [[Grækenland]] og [[Kreta]], mens den i [[Nordafrika]] gik vest for [[Egypten]]. Spørgsmålet om [[Illyrien|Illyricums]] tilhørsforhold blev senere gjort gældende af Konstantinopel. Områderne vest herfor tilhørte den latinske kirke.<ref name="Fortescue" /> Den latinske kirke stod i fuldt kirkeligt fællesskab med den del af kristenheden, der senere betegnes som [[den ortodokse kirke]], indtil [[det store skisma]] mellem Rom og Konstantinopel i 1054. Omkring og også før denne periode blev det almindeligt at betegne vestlige kristne som "latiner" i modsætning til de østlige kristne, navnlig byzantinere eller grækere. Efterhånden blev den latinske kirkes geografiske udbredelse kraftigt udvidet. I den tidligmoderne periode gennemførte kirken omfattende missionsvirksomhed i [[Amerika]], og i den senere moderne periode blev missionsvirksomheden yderligere udvidet til blandt andet [[Subsaharisk Afrika]] og [[Østasien]]. Vesteuropæisk kolonisation, erobring og mission bidrog således til, at den latinske del af katolicismen kom til at få et langt større geografisk omfang end de østkatolske kirker.<ref name="Fortescue" /> Denne størrelsesforskel medvirkede til forestillingen om, at enhver kristen i kommunion med paven nødvendigvis var latinsk katolik. De østkatolske kirker blev derimod betragtet som fortsættelser af den gamle østlige kristenhed, som forblev eller igen kom i kommunion med Rom. Deres medlemmer adlød paven som den samlede katolske kirkes overhoved, men blev i den historiske patriarkatforståelse ikke betragtet som medlemmer af hans latinske patriarkat.<ref name="Fortescue" /> [[Reformationen]] i det 16. århundrede medførte, at de protestantiske kirker brød med den katolske kirke og førte til en omfattende opsplitning af den vestlige kristenhed. Den vestlige kristne tradition kom herefter til at omfatte både den latinske kirke og de protestantiske kirkesamfund, der udsprang af den førreformatoriske vestkirke; i det 19. århundrede opstod desuden mindre uafhængige katolske kirkesamfund uden for den romerske kommunion. Forskellen mellem den latinske og de østkatolske kirker er derfor i nyere terminologi i højere grad historisk, liturgisk, disciplinær og kirkeretlig end rent geografisk. Den latinske kirke og de 23 østkatolske kirker udgør tilsammen den katolske kirke og bekender samme tro, men udtrykker den gennem forskellige kirkelige traditioner og retssystemer. == Ritus og latinsk tradition == Den latinske kirke anvender de [[Latinsk ritus|latinske liturgiske riter]], som siden midten af det 20. århundrede i vid udstrækning er blevet fejret på de lokale folkesprog. Den langt mest udbredte er [[den romerske ritus]], hvoraf elementer har været i brug siden det 4. århundrede.<ref>{{Cite book|last=Fortescue|first=Adrian|author-link=Adrian Fortescue|title=The Mass: A Study of the Roman Liturgy|series=The Westminster Library|editor-last1=Ward|editor-first1=Bernard|editor-last2=Thurston|editor-first2=Herbert|publisher=Longmans, Green and Co.|location=London|year=1914|edition=New|url=https://archive.org/details/massstudyofroman00fort/mode/2up|page=167}}</ref> Ved siden af den romerske ritus findes og fandtes andre latinske liturgiske riter og lokale brug. Blandt de fortsat anvendte er den [[mozarabiske ritus]], der anvendes i begrænset omfang i Spanien, og den [[ambrosianske ritus]], der anvendes i dele af Italien. Hertil kommer den anglikanske liturgiske brug i de [[personligt ordinariat|personlige ordinariater]]. I den ældre patriarkale forståelse blev det betragtet som et almindeligt princip, at ritus fulgte patriarkatet, således at de lokale [[Biskop|biskopper]] anvendte deres patriarks ritus. Den romerske ritus blev derfor næsten enerådende inden for den latinske kirke, dog med enkelte historiske undtagelser og lokale brug, herunder traditionerne i Milano og [[Toledo]] samt den byzantinske tradition blandt visse kristne i Syditalien.<ref name="Fortescue" /> De middelalderlige vesteuropæiske liturgiske brug, eksempelvis i Paris og [[Sarum]], blev ikke betragtet som selvstændige riter på samme måde som de østlige kirkelige riter, men som lokale variationer af den romerske ritus. Der blev således ikke opstillet et ideal om liturgisk ensartethed i hele kristenheden, men derimod om en vis rituel enhed inden for hvert patriarkat.<ref name="Fortescue" /> På denne baggrund forsvarede den katolske [[Teologi|teolog]] [[Adrian Fortescue]] i 1913 betegnelser som "latinsk katolik" og, i en udvidet betydning, "romersk katolik" om medlemmer af den latinske kirke, fordi betegnelserne kunne angive både tilhørsforholdet til den universelle katolske kirke og til dens latinske eller romerske kirkelige tradition. En katolik fra en østlig kirke kunne tilsvarende betegnes som eksempelvis byzantinsk, armensk eller maronitisk katolik. Fortescue afviste samtidig samtidige anglikanske forestillinger om, at en eventuel genforenet anglikansk kirke skulle kunne opnå en status svarende til de østkatolske kirker med egen ritus og delvis selvstændig kirkeret. Han argumenterede ud fra den daværende patriarkatforståelse for, at England historisk tilhørte den latinske kirke og derfor ved en tilbagevenden til katolsk kommunion ville høre under dens kirkeretlige og rituelle ordning. Dette var led i hans bredere argumentation imod den anglikanske såkaldte gren-teori.<ref name="Fortescue" /> I en bredere historisk og kulturkirkelig betydning kan betegnelsen ''latinsk tradition'' også anvendes om de vestlige kristne kirkesamfund, der er udsprunget af den førreformatoriske latinske vestkirke, selv om de efter reformationen ikke længere står under paven. I denne betydning omfatter den latinske tradition således et videre kirkehistorisk område end den latinske kirke i dens egentlige katolske og kirkeretlige betydning. == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia |last=Fortescue |first=Adrian |author-link=Adrian Fortescue |title=Latin Church |encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]] |publisher=Robert Appleton Company |location=[[New York City]], [[USA]] |volume=2 |edition=1. |year=1913 |editor-last=Herbermann |editor-first=Charles George |url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Latin_Church }} * {{Cite news |last=Duclos |first=Jean-Pierre |title=Den katolske kirkes latinske ansigt |url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/den-katolske-kirkes-latinske-ansigt |newspaper=[[Kristeligt Dagblad]] |language=da |access-date=5. september 2026 }} * {{Cite book |last=Turner |first=Paul |title=When Other Christians Become Catholic |publisher=Liturgical Press |year=2007 |isbn=978-0-8146-6216-8 |page=141 }} = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> g9872199nrcz1rdaqkglagzydgundbx 12349520 12349517 2026-09-05T21:50:39Z Brodmann10 333783 /* Latinske kirke */ 12349520 wikitext text/x-wiki = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> hf5a38nho514c50n3w79eoenvdy80kr 12349636 12349520 2026-09-06T07:54:40Z Brodmann10 333783 12349636 wikitext text/x-wiki = Dekan = '''Dekan''' eller '''dekanus''' (af latin ''decanus'', af ''decem'', "ti") er en historisk betegnelse for en leder eller tilsynsførende og anvendes navnlig om en højtstående kirkelig embedsmand samt om lederen af et [[fakultet (universitet)|fakultet]] ved et [[universitet]]. Betegnelsen går tilbage til romersk militær sprogbrug, hvor en ''decanus'' var fører eller opsynsmand for en gruppe på ti personer; den blev siden optaget i klostervæsenet, den kirkelige stifts- og kapitelorganisation og senere universiteterne.<ref name="Olrik1916">{{Harvnb|Olrik|1916|pp=898–899}}</ref><ref name="Holmquist1907">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=34–36}}</ref> Ved universiteter betegner dekanen almindeligvis den professor, der fungerer som formand eller forstander for et fakultet eller en fakultetssektion, traditionelt ofte valgt for ét år.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Dekan|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0363.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=921}}</ref> == Oprindelse og tidlig kirkelig brug == I den romerske hær blev ''decanus'' anvendt om føreren eller opsynsmanden for en gruppe på ti; en ældre fremstilling beskriver gruppen som et teltlag, ''contubernium'', bestående af ti tjenere, mens andre kilder betegner dekanen som anfører for ti soldater.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Nilsson1938">{{Harvnb|Nilsson|1938|p=1256}}</ref> Ved kejserhoffet i [[Konstantinopel]] blev ''decanus'' desuden anvendt som titel for en lavere hofembedsmand, og i angelsaksisk England fik betegnelsen en verdslig anvendelse om en embedsmand med jurisdiktion inden for sit distrikt eller ''tithing'' i sager ved første instans.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Dunford1913">{{Harvnb|Dunford|1913}}</ref> Inden for kristendommen forekommer betegnelsen i [[Benedikt af Nursia]]s regel om en munk, der under [[abbed]]en havde opsyn med oprindeligt ti andre munke og skulle sikre, at deres arbejde blev udført, og at klosterets regler blev overholdt. Et sådant embede bevaredes gennem længere tid i klostrene.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /><ref name="Dunford1913" /> En tilsvarende organisatorisk udvikling fandt sted i stiftsforvaltningen. De tidlige kristne menigheder søgte tilknytning til byernes [[biskop]]per, men for menigheder langt fra bispesædet kunne den direkte forbindelse være vanskelig. Der blev derfor udpeget præster eller diakoner, undertiden permanent og undertiden midlertidigt, som bistod biskoppen. I begyndelsen af det 4. århundrede blev sådanne embedsmænd blandt andet kendt som ''[[chorepiscopus|chorepiscopi]]''. Deres stilling blev behandlet på kirkemøderne i Ancyra i 314 og Antiokia i 341. De kunne føre tilsyn med flere sogne, men var underlagt byens biskop, hvorfra deres jurisdiktion udgik, og de kunne kun meddele de lavere ordener. De fleste var almindelige præster med forholdsvis omfattende beføjelser.<ref name="Dunford1913" /> I Østen blev ''chorepiscopus''-embedet afskaffet ved [[Kirkemødet i Laodikea]] mellem 343 og 381, efter at flere af dets indehavere havde tiltaget sig bispelige rettigheder; i stedet indsattes såkaldte ''circuitores'' eller ''visitatores''. Embedet forsvandt dog først endeligt fra størstedelen af Østen i eller efter det 8. århundrede og bevaredes fortsat blandt jakobitterne.<ref name="Dunford1913" /> I Vesten fik [[ærkediakon]]en fra og efter det 10. århundrede en fremtrædende rolle som biskoppens repræsentant og bar en stor del af byrden ved administrationen af stiftets verdslige anliggender. Ærkediakonen nød efter biskoppen den højeste anseelse, repræsenterede ham ved kirkemøder og kunne efter biskoppens død administrere stiftet og ofte efterfølge ham.<ref name="Dunford1913" /> For de mange landlige sogne blev den løbende administration i stedet varetaget af flere [[ærkepræst]]er, der repræsenterede biskoppen eller ærkediakonen. De havde oprindeligt ansvaret for de såkaldte dåbskirker, ''ecclesiae baptismales'', hvor dåb måtte foretages. Efter genoplivningen af det kanoniske fællesliv, ''vita canonica'', i anden halvdel af det 8. århundrede voksede deres antal og betydning. De førte tilsyn med kirkeligt liv og gejstlighedens adfærd, gennemførte biskoppens befalinger, sammenkaldte områdets gejstlige til møder og afgav årlig rapport til biskoppen. Det senere landdekanembede udviklede sig af denne organisation.<ref name="Dunford1913" /> Fra det 9. århundrede blev betegnelsen dekan i den vestlige kirke anvendt om den tidligere ærkepræst i tilknytning til dåbskirkerne. De såkaldte '''landdekaner''' (latin ''decani rurales'') fungerede som en form for provster og afløste de tidligere ærkepræster.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /> En senere fremstilling beskriver tilsvarende en dekan som forstander for et ''dekanat'', dvs. en del af et bispedømme.<ref name="Nilsson1938" /> == Domkapitler og den katolske kirke == Da [[domkapitel|domkapitlerne]] udvikledes, blev dekanen en af deres vigtigste embedsmænd. Titlen som medlem af et domkapitel kan spores fra det 11. århundrede, mens embedet var fuldt udviklet i det 13. århundrede.<ref name="Holmquist1907" /> Dekanen var en højtstående [[prælat]] og havde i nogle kapitler rang efter [[provst|præpositus eller provsten]] eller [[ærkediakon]]en, men kunne andre steder stå højere; i [[Roskilde]] havde dekanen således efter en ældre fremstilling endog højere rang end disse.<ref name="Olrik1916" /> I middelalderens domkapitel havde dekanen blandt andet til opgave at lede gudstjenesten, føre disciplinært tilsyn med [[kannik]]erne, sammenkalde kapitlet og lede dets forhandlinger samt fordele de kirkelige arbejdsopgaver. Også økonomiske anliggender kunne høre under embedet. Denne udvikling medførte, at præpositus eller domprovsten efterhånden mistede en del af sin tidligere ledende stilling i kapitlet.<ref name="Holmquist1907" /> I de katolske domkapitler, der blev organiseret eller reorganiseret i begyndelsen af det 19. århundrede, blev dekanembedet i det væsentlige videreført.<ref name="Holmquist1907" /> Kapitellets øverste dignitar kunne efter lokal tradition betegnes som ærkediakon, ærkepræst, provst eller dekan. Dekanembedet blev efter den citerede katolske fremstilling besat af paven. Dekanen havde forrang blandt kapitlets øvrige medlemmer i kor, processioner og forhandlinger. Han kunne fejre messe, når biskoppen var forhindret, meddele biskoppen de sidste sakramenter og celebrere begravelsesmessen. Under tidebønnen gav han signal til begyndelsen, rettede fejl og skulle gribe ind mod praksisser, som stred mod stiftets bestemmelser eller godkendt lokal skik. Han havde pligt til at være til stede i koret og skulle gennem sin opførsel og sin recitation eller sang af liturgien tjene som forbillede for kapitlet.<ref name="Dunford1913" /> Inden for den katolske kirke skelnedes mellem '''kapiteldekaner''' ved dom- eller kollegiatkirker og '''landdekaner''' eller dekaner for sogneområder. Sidstnævnte fungerede som biskoppens repræsentanter for grupper af sogne i by- eller landområder og blev også kaldt ''vicarius foraneus''.<ref name="Dunford1913" /> Landdekanen havde ikke selvstændig ordinær jurisdiktion, men alene delegeret myndighed inden for et bestemt område og i de sager, som biskoppen havde overdraget ham. Beføjelserne blev fastsat ved stiftsstatutter, sædvane eller særligt biskoppeligt mandat. Hvor den almindelige kanoniske ret gjaldt fuldt ud, kunne dekaner i visse tilfælde give dispensationer og absolution, iværksætte undersøgelser eller informationsprocesser til senere forelæggelse for biskoppen og føre tilsyn med, at områdets kirker blev forsvarligt administreret både åndeligt og økonomisk. De kunne desuden give præster kortvarig orlov, forestå den højtidelige indsættelse af sognepræster, drage omsorg for alvorligt syge præster og sørge for en værdig begravelse. Nogle steder havde de særlige æresrettigheder, forrang eller særlige kendetegn i klædedragten.<ref name="Dunford1913" /> Hvor den kanoniske ret ikke havde fuld virkning, varierede landdekanernes rettigheder betydeligt fra stift til stift. I nogle engelske bispedømmer begrænsede opgaven sig til at lede månedlige konferencer, mens biskoppen andre steder gav dekanen beføjelse til at dispensere i bestemte sager og til midlertidigt at tage vare på kirkernes økonomiske anliggender ved skifte af sognepræst. I Irland kunne dekanerne give visse dispensationer og absolvere for reserverede synder; de skulle tillige modvirke misbrug blandt gejstligheden, formidle biskoppens befalinger og årligt rapportere til ham om tilstanden i de sogne, de førte tilsyn med. Lignende regler blev ifølge den citerede fremstilling fastlagt for USA af det tredje plenarkoncil i Baltimore.<ref name="Dunford1913" /> I [[Kardinalkollegiet]] betegnes den ældste kardinalbiskop som [[kardinaldekan]].<ref name="Holmquist1907" /> == Protestantiske og anglikanske kirker == I de evangeliske kirker har betegnelsen dekan haft mere begrænset anvendelse. Den bruges sjældent generelt, men forekommer blandt andet om lederen af kredse af reformerte præster.<ref name="Olrik1916" /> I de tyske evangeliske kirker kan ''dekan'' enten være ligestillet med [[superintendent]] eller betegne en gejstlig embedsmand umiddelbart under superintendenten.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Nilsson1938" /> I reformerte kirker betegner dekanen efter en ældre fremstilling forstanderen for en afdeling af gejstligheden, en såkaldt ''classis''.<ref name="Holmquist1907" /> I [[Church of England]] fandtes flere forskellige dekanembeder. Hertil hørte æresdekaner, eksempelvis dekanen for ''Chapels Royal''; ''dean of peculiars'', der havde jurisdiktion uden selv at have sjælesorg; en provinsdekan, hvis embede blev varetaget af [[biskoppen af London]]; kapiteldekaner, der stod i spidsen for kannikkerne ved dom- eller kollegiatkirker og skulle residere otte måneder om året; samt landdekaner, der virkede som stedfortrædere for biskoppen eller ærkediakonen.<ref name="Dunford1913" /> == Universiteter og andre betydninger == Ved universiteterne er dekanen den professor, der fungerer som formand eller forstander for et fakultet eller en afdeling af et fakultet. Embedet har været anvendt ved universiteter siden middelalderen; en svensk fremstilling angiver brugen fra det 14. århundrede.<ref name="Nilsson1938" /> Dekanen vælges blandt fakultetets professorer, traditionelt ofte for ét akademisk år, og embedet kunne gå på omgang mellem fakultetets medlemmer.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /> Ved moderne katolske universiteter vælges dekanen af fakultetets professorer til at repræsentere dem som kollegium, lede deres møder og føre tilsyn med den ordinære akademiske virksomheds regelmæssige gennemførelse. Dekanens myndighed kan bero dels på universitetets pavelige stiftelsesdokumenter, dels på universitetets egne bestemmelser og dels på sædvane.<ref name="Dunford1913" /> Ved de engelske universiteter [[University of Cambridge|Cambridge]] og [[University of Oxford|Oxford]] havde dekanen efter den citerede historiske fremstilling ansvar for disciplinen ved kollegiet og tilrettelæggelsen af gudstjenesterne i kapellet.<ref name="Dunford1913" /> I svenske domkapitler anvendtes desuden betegnelsen ''decanus consistorii'' om et kapitelmedlem, som havde ansvaret for akterne, skulle kontrollere, at ekspeditionerne stemte overens med protokollen, føre tilsyn med arkivet og udarbejde de vigtigere skrivelser, der blev udsendt i konsistoriets navn. Dette dekanat gik ligesom universitetsdekanatet på omgang, ofte for ét år ad gangen, mellem samtlige medlemmer undtagen formanden.<ref name="Holmquist1907" /> '''Dekanat''' betegner en dekans embede og værdighed og kan desuden betegne det kirkelige område, som en dekan leder.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Nilsson1938" /> '''Dekanesse''' er en feminin afledning af ''dekan'' og har været anvendt om forstanderinden for en større stiftelse. I Danmark blev betegnelsen særligt brugt om den højtstående kvinde, der forestod [[Vallø Stift]].<ref name="Olrik1916" /> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia |last=Olrik |first=Hans Thorvald |author-link=Hans Olrik |title=Dekan (decanus) |encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]] |publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]] |location=[[København]] |volume=5. |edition=2. |year=1916 |editor-last=Blangstrup |editor-first=Johan Christian |editor-link=Christian Blangstrup |url=https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0968.html |pages=898–899 }} * {{Cite encyclopedia |last=Holmquist |first=Hjalmar Fredrik |author-link=Hjalmar Holmquist |title=Dekanus |encyclopedia=[[Nordisk familjebok]] |publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag |location=[[Stockholm]] |volume=7. |edition=2. |year=1907 |editor-last=Westrin |editor-first=Th. |url=https://runeberg.org/nfbf/0033.html |pages=34–36 }} * {{Cite encyclopedia |last=Nilsson |first=Signe |title=Dekanus |encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]] |publisher=Svensk Upplagsbok A.–B. |location=[[Malmø]] |volume=6. |edition=1. |year=1938 |editor-last=Wallengren |editor-first=Hans Ture Sigurd |editor-link=Hans Wallengren |url=https://runeberg.org/svupps/1-6/0750.html |pages=1256 }} * {{Cite encyclopedia |title=Dekanus |encyclopedia=[[Nordisk familjebok]] |publisher=Svensk Upplagsbok A.–B. |location=[[Malmø]] |volume=5. |edition=4. |year=1954 |editor-last=Bergelin |editor-first=Sven-Emil S. |url=https://runeberg.org/nffe/0351.html |pages=529 }} * {{Cite encyclopedia |last=Dunford |first=David |title=Dean |encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]] |publisher=Robert Appleton Company |location=[[New York City]], [[USA]] |volume=2 |edition=1. |year=1913 |editor-last=Herbermann |editor-first=Charles George |url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Dean }} = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> dp605c750jfrmvq0w01v5f978khg7ml 12349640 12349636 2026-09-06T08:17:33Z Brodmann10 333783 12349640 wikitext text/x-wiki = Dekan = [[Fil:Unknown artist - Nicholas Wotton (c.1497–1567), Dean of Canterbury (1541–1567) - CANCA-2252 - Canterbury Cathedral.jpg|thumb|[[Nicholas Wotton]] (ca. 1497–1567), dekan ved [[Canterbury Cathedral]] 1541–1567. Dekanen var traditionelt en af de øverste dignitarer i et [[domkapitel]].]] '''Dekan''' eller '''dekanus''' (af {{Lang-la|decanus}}, af ''decem'', "ti") er en historisk betegnelse for en leder eller tilsynsførende, der navnlig anvendes om en højtstående kirkelig embedsmand og om den administrative leder af et [[fakultet (universitet)|fakultet]] ved et [[universitet]]. Ved danske universiteter betegner dekanen således fakultetets administrative leder, og embedet blev traditionelt varetaget af en [[professor]], der fungerede som formand eller forstander for fakultetet eller en fakultetssektion, som regel valgt for ét år ad gangen.<ref name="DDOdekan">{{Ordnet}}. Besøgt 26. oktober 2021.</ref><ref>{{Cite encyclopedia|title=Dekan|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0363.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=921}}</ref> Betegnelsen går tilbage til [[Romerriget|romersk]] militær sprogbrug, hvor en ''decanus'' var anfører eller opsynsmand for en gruppe på ti soldater eller personer.<ref name="DDOdekan" /><ref name="LexDekan">[https://denstoredanske.lex.dk/dekan Clausen, Helge; Slottved, Ejvind: opslagsordet ''dekan'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. oktober 2021.]</ref><ref name="Olrik1916">{{Harvnb|Olrik|1916|pp=898–899}}</ref><ref name="Holmquist1907">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=34–36}}</ref> Ordet blev siden optaget i [[Kloster (kristendom)|klostervæsenet]] og den kirkelige stifts- og [[Domkapitel|kapitelorganisation]] og senere ved universiteterne.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /> I [[Benediktinerordenen]]s [[Benedikts Regel|klosterregel]] fra 500-tallet betegnede ''decanus'' således en person, der havde opsyn med ti [[Munk|munke]]. I Nordens middelalderlige [[domkapitel|domkapitler]] var dekanen en højtstående person og en af kapitlets fire [[prælat]]er eller ledere. Betegnelsen anvendes fortsat inden for [[den katolske kirke]] om forskellige lederstillinger.<ref name="LexDekan" /> Ordet svarer til engelsk ''[[dean]]'' og fransk ''doyen''.<ref name="Olrik1916" /> Ved danske universiteter findes desuden [[prodekan]]er, der kan fungere som dekanens stedfortrædere.<ref>{{Ordnet|Prodekan}}. Besøgt 26. oktober 2021.</ref> Dekanen, prodekanen og deres medarbejdere kan tilsammen udgøre et '''dekanat'''.<ref>{{Ordnet|Dekanat}}. Besøgt 26. oktober 2021.</ref> Betegnelsen ''dekanat'' anvendes desuden om selve dekanembedet og dets værdighed samt om det kirkelige område, som en dekan leder.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Nilsson1938">{{Harvnb|Nilsson|1938|p=1256}}</ref> '''Dekanesse''' er en feminin afledning af ''dekan'' og har været anvendt om forstanderinden for en større [[Fond (stiftelse)|stiftelse]]. I Danmark er betegnelsen særligt blevet brugt om den højtstående kvinde, der forestår [[Vallø Stift]].<ref name="Olrik1916" /> == Oprindelse og tidlig kirkelig brug == I [[Romerske hær|den romerske hær]] blev ''decanus'' anvendt om føreren eller opsynsmanden for en gruppe på ti. Gruppen var et [[Telt|teltlag]], ''contubernium'', bestående af ti soldater.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Nilsson1938">{{Harvnb|Nilsson|1938|p=1256}}</ref> Ved kejserhoffet i [[Konstantinopel]] blev ''decanus'' desuden anvendt som titel for en lavere hofembedsmand, og i angelsaksisk England fik betegnelsen en verdslig anvendelse om en embedsmand med jurisdiktion inden for sit distrikt eller ''tithing'' i sager ved første instans.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Dunford1913">{{Harvnb|Dunford|1913}}</ref> Inden for kristendommen forekommer betegnelsen i [[Benedikt af Nursia]]s regel om en munk, der under [[abbed]]en havde opsyn med oprindeligt ti andre munke og skulle sikre, at deres arbejde blev udført, og at klosterets regler blev overholdt. Et sådant embede bevaredes gennem længere tid i klostrene.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /><ref name="Dunford1913" /> En tilsvarende organisatorisk udvikling fandt sted i stiftsforvaltningen. De tidlige kristne menigheder søgte tilknytning til byernes [[biskop]]per, men for menigheder langt fra bispesædet kunne den direkte forbindelse være vanskelig. Der blev derfor udpeget præster eller diakoner, undertiden permanent og undertiden midlertidigt, som bistod biskoppen. I begyndelsen af det 4. århundrede blev sådanne embedsmænd blandt andet kendt som ''chorepiscopi''. Deres stilling blev behandlet på kirkemøderne i Ancyra i 314 og Antiokia i 341. De kunne føre tilsyn med flere sogne, men var underlagt byens biskop, hvorfra deres jurisdiktion udgik, og de kunne kun meddele de lavere ordener. De fleste var almindelige præster med forholdsvis omfattende beføjelser.<ref name="Dunford1913" /> I Østen blev ''chorepiscopus''-embedet afskaffet ved [[Kirkemødet i Laodikea]] mellem 343 og 381, efter at flere af dets indehavere havde tiltaget sig bispelige rettigheder. I stedet indsattes såkaldte ''circuitores'' eller ''visitatores''. Embedet forsvandt dog først endeligt fra størstedelen af Østen i eller efter det 8. århundrede og bevaredes fortsat blandt jakobitterne.<ref name="Dunford1913" /> I Vesten fik [[ærkediakon]]en fra og efter det 10. århundrede en fremtrædende rolle som biskoppens repræsentant og bar en stor del af byrden ved administrationen af stiftets verdslige anliggender. Ærkediakonen nød efter biskoppen den højeste anseelse, repræsenterede ham ved kirkemøder og kunne efter biskoppens død administrere stiftet og ofte efterfølge ham.<ref name="Dunford1913" /> For de mange landlige sogne blev den løbende administration i stedet varetaget af flere [[ærkepræst]]er, der repræsenterede biskoppen eller ærkediakonen. De havde oprindeligt ansvaret for de såkaldte dåbskirker, ''ecclesiae baptismales'', hvor dåb måtte foretages. Efter genoplivningen af det kanoniske fællesliv, ''vita canonica'', i anden halvdel af det 8. århundrede voksede deres antal og betydning. De førte tilsyn med kirkeligt liv og gejstlighedens adfærd, gennemførte biskoppens befalinger, sammenkaldte områdets gejstlige til møder og afgav årlig rapport til biskoppen. Det senere landdekanembede udviklede sig af denne organisation.<ref name="Dunford1913" /> Fra det 9. århundrede blev betegnelsen dekan i den vestlige kirke anvendt om den tidligere ærkepræst i tilknytning til dåbskirkerne. De såkaldte landdekaner ({{Lang-la|decani rurales}}) fungerede som en form for [[Provst|provster]] og afløste de tidligere ærkepræster.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /> Det ansvarsområde en dekan var forstander for, hed et ''dekanat'', dvs. en del af et bispedømme.<ref name="Nilsson1938" /> == Domkapitler og den katolske kirke == [[Fil:Lincoln_Cathedral_Chapter_House.jpg|thumb|Kapitelsalen i [[Lincoln Cathedral]]. Dekanen havde traditionelt en ledende rolle i [[Domkapitel|domkapitelet]] og kunne blandt andet sammenkalde kapitlet og lede dets forhandlinger.]] Da [[domkapitel|domkapitlerne]] udvikledes, blev dekanen en af deres vigtigste embedsmænd. Titlen som medlem af et domkapitel kan spores fra det 11. århundrede, mens embedet var fuldt udviklet i det 13. århundrede.<ref name="Holmquist1907" /> Dekanen var en højtstående [[prælat]] og havde i nogle kapitler rang efter [[provst|præpositus eller provsten]] eller [[ærkediakon]]en, men kunne andre steder stå højere. I [[Roskilde]] havde dekanen således endog højere rang end disse.<ref name="Olrik1916" /> I [[Middelalderen|middelalderens]] domkapitel havde dekanen blandt andet til opgave at lede [[Gudstjeneste|gudstjenesten]], føre disciplinært tilsyn med [[kannik]]erne, sammenkalde kapitlet og lede dets forhandlinger samt fordele de kirkelige arbejdsopgaver. Også økonomiske anliggender kunne høre under embedet. Denne udvikling medførte, at præpositus eller [[Domprovst|domprovsten]] efterhånden mistede en del af sin tidligere ledende stilling i kapitlet.<ref name="Holmquist1907" /> I de katolske domkapitler, der blev organiseret eller reorganiseret i begyndelsen af det 19. århundrede, blev dekanembedet i det væsentlige videreført.<ref name="Holmquist1907" /> Kapitellets øverste dignitar kunne efter lokal tradition betegnes som ærkediakon, ærkepræst, provst eller dekan. Dekanembedet blev besat af paven. Dekanen havde forrang blandt kapitlets øvrige medlemmer i [[kor]], processioner og forhandlinger. Han kunne fejre [[Messe (gudstjeneste)|messe]], når biskoppen var forhindret, meddele biskoppen de sidste [[Sakramente|sakramenter]] og celebrere begravelsesmessen. Under [[Tidebønner (kristendom)|tidebønnen]] gav han signal til begyndelsen, rettede fejl og skulle gribe ind mod praksisser, som stred mod stiftets bestemmelser eller godkendt lokal skik. Han havde pligt til at være til stede i koret og skulle gennem sin opførsel og sin recitation eller sang af [[Liturgi|liturgien]] tjene som forbillede for kapitlet.<ref name="Dunford1913" /> Inden for den katolske kirke skelnedes mellem kapiteldekaner ved dom- eller kollegiatkirker og landdekaner eller dekaner for sogneområder. Sidstnævnte fungerede som biskoppens repræsentanter for grupper af sogne i by- eller landområder og blev også kaldt ''vicarius foraneus''.<ref name="Dunford1913" /> Landdekanen havde ikke selvstændig ordinær jurisdiktion, men alene delegeret myndighed inden for et bestemt område og i de sager, som biskoppen havde overdraget ham. Beføjelserne blev fastsat ved stiftsstatutter, sædvane eller særligt biskoppeligt mandat. Hvor den almindelige [[Den kanoniske ret|kanoniske ret]] gjaldt fuldt ud, kunne dekaner i visse tilfælde give dispensationer og absolution, iværksætte undersøgelser eller informationsprocesser til senere forelæggelse for biskoppen og føre tilsyn med, at områdets kirker blev forsvarligt administreret både åndeligt og økonomisk. De kunne desuden give præster kortvarig orlov, forestå den højtidelige indsættelse af sognepræster, drage omsorg for alvorligt syge præster og sørge for en værdig begravelse. Nogle steder havde de særlige æresrettigheder, forrang eller særlige kendetegn i klædedragten.<ref name="Dunford1913" /> Hvor den kanoniske ret ikke havde fuld virkning, varierede landdekanernes rettigheder betydeligt fra stift til stift. I nogle engelske bispedømmer begrænsede opgaven sig til at lede månedlige konferencer, mens biskoppen andre steder gav dekanen beføjelse til at dispensere i bestemte sager og til midlertidigt at tage vare på kirkernes økonomiske anliggender ved skifte af sognepræst. I Irland kunne dekanerne give visse dispensationer og absolvere for reserverede synder. De skulle tillige modvirke misbrug blandt gejstligheden, formidle biskoppens befalinger og årligt rapportere til ham om tilstanden i de sogne, de førte tilsyn med. Lignende regler blev fastlagt for USA af det tredje plenarkoncil i [[Baltimore]].<ref name="Dunford1913" /> I [[Kardinalkollegiet]] betegnes den ældste kardinalbiskop som [[kardinaldekan]].<ref name="Holmquist1907" /> == Protestantiske og anglikanske kirker == I de [[Evangelisk|evangeliske]] kirker har betegnelsen dekan haft mere begrænset anvendelse. Den bruges sjældent generelt, men forekommer blandt andet om lederen af kredse af [[Reformerte kirke|reformerte]] præster.<ref name="Olrik1916" /> I de tyske evangeliske kirker kan ''dekan'' enten være ligestillet med [[superintendent]] eller betegne en gejstlig embedsmand umiddelbart under superintendenten.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Nilsson1938" /> I [[Reformerte kirke|reformerte kirker]] betegner dekane forstanderen for en afdeling af gejstligheden, en såkaldt ''classis''.<ref name="Holmquist1907" /> I [[Church of England]] fandtes flere forskellige dekanembeder. Hertil hørte æresdekaner, eksempelvis dekanen for ''Chapels Royal'' og ''dean of peculiars'', der havde jurisdiktion uden selv at have sjælesorg. En provinsdekan, hvis embede blev varetaget af biskoppen af [[London]], kapiteldekaner, der stod i spidsen for kannikkerne ved dom- eller kollegiatkirker og skulle residere otte måneder om året, samt landdekaner, der virkede som stedfortrædere for biskoppen eller ærkediakonen.<ref name="Dunford1913" /> == Universiteter og andre betydninger == [[Fil:Ueda_Kazutoshi,_Dean_of_the_Faculty_of_Letters_at_Imperial_University_of_Tokyo.jpg|thumb|[[Ueda Kazutoshi]] som dekan for det humanistiske fakultet ved Tokyos kejserlige universitet. Ved universiteter betegner dekanen lederen eller formanden for et fakultet.]] Ved universiteterne er dekanen den professor, der fungerer som formand eller forstander for et fakultet eller en afdeling af et fakultet. Embedet har været anvendt ved universiteter siden [[middelalderen]], ca. fra det [[14. århundrede]].<ref name="Nilsson1938" /> Dekanen vælges blandt fakultetets professorer, tidligere ofte for ét akademisk år, og embedet kunne gå på omgang mellem fakultetets medlemmer.<ref name="Olrik1916" /><ref name="Holmquist1907" /> Ved moderne katolske universiteter vælges dekanen af fakultetets professorer til at repræsentere dem som kollegium, lede deres møder og føre tilsyn med den ordinære akademiske virksomheds regelmæssige gennemførelse. Dekanens myndighed kan bero dels på universitetets pavelige stiftelsesdokumenter, dels på universitetets egne bestemmelser og dels på sædvane.<ref name="Dunford1913" /> Ved de engelske universiteter [[University of Cambridge|Cambridge]] og [[University of Oxford|Oxford]] havde dekanen ansvar for disciplinen ved kollegiet og tilrettelæggelsen af gudstjenesterne i kapellet.<ref name="Dunford1913" /> I svenske domkapitler anvendtes desuden betegnelsen ''decanus consistorii'' om et kapitelmedlem, som havde ansvaret for akterne, skulle kontrollere, at ekspeditionerne stemte overens med protokollen, føre tilsyn med arkivet og udarbejde de vigtigere skrivelser, der blev udsendt i konsistoriets navn. Dette dekanat gik ligesom universitetsdekanatet på omgang, ofte for ét år ad gangen, mellem samtlige medlemmer undtagen formanden.<ref name="Holmquist1907" /> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia |last=Olrik |first=Hans Thorvald |author-link=Hans Olrik |title=Dekan (decanus) |encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]] |publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]] |location=[[København]] |volume=5. |edition=2. |year=1916 |editor-last=Blangstrup |editor-first=Johan Christian |editor-link=Christian Blangstrup |url=https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0968.html |pages=898–899 }} * {{Cite encyclopedia |last=Holmquist |first=Hjalmar Fredrik |author-link=Hjalmar Holmquist |title=Dekanus |encyclopedia=[[Nordisk familjebok]] |publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag |location=[[Stockholm]] |volume=7. |edition=2. |year=1907 |editor-last=Westrin |editor-first=Th. |url=https://runeberg.org/nfbf/0033.html |pages=34–36 }} * {{Cite encyclopedia |last=Nilsson |first=Signe |title=Dekanus |encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]] |publisher=Svensk Upplagsbok A.–B. |location=[[Malmø]] |volume=6. |edition=1. |year=1938 |editor-last=Wallengren |editor-first=Hans Ture Sigurd |editor-link=Hans Wallengren |url=https://runeberg.org/svupps/1-6/0750.html |pages=1256 }} * {{Cite encyclopedia |title=Dekanus |encyclopedia=[[Nordisk familjebok]] |publisher=Svensk Upplagsbok A.–B. |location=[[Malmø]] |volume=5. |edition=4. |year=1954 |editor-last=Bergelin |editor-first=Sven-Emil S. |url=https://runeberg.org/nffe/0351.html |pages=529 }} * {{Cite encyclopedia |last=Dunford |first=David |title=Dean |encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]] |publisher=Robert Appleton Company |location=[[New York City]], [[USA]] |volume=2 |edition=1. |year=1913 |editor-last=Herbermann |editor-first=Charles George |url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Dean }} = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> nih4mtzd7trafppp1iepc0vvfwe1eg5 12349682 12349640 2026-09-06T10:20:43Z Brodmann10 333783 /* Dekan */ 12349682 wikitext text/x-wiki = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> hf5a38nho514c50n3w79eoenvdy80kr 12349702 12349682 2026-09-06T11:15:51Z Brodmann10 333783 12349702 wikitext text/x-wiki = Eksorcisme = '''''Eksorcisme''''' ({{Lang-el|ἐξορκισμός}}, ''exorkismos'' "besværgelse", af ''exorkizein'' "forbande", af ex- og horkos "ed") eller [[djævel]] – eller dæmonuddrivelse er uddrivelse af [[Dæmon|dæmoner]] eller andre onde ånder, som har taget kontrol over en person eller et objekt. Denne praksis er gammel og brugt i mange trossamfund og sekter: [[islam]], [[den katolske kirke]], i andre kristne bevægelser og i Folkekirken, som vist i [[Den apostolske trosbekendelse]], der indledes med ''Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen''<ref>{{Cite web |url=http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|title=Den apostolske trosbekendelse.|access-date=2. august 2013|archive-date=6. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130906231231/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|url-status=ok}}</ref> og i dåbsritualet.<ref>[http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf Barnedåb] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100714151141/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf|date=14. juli 2010}} Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992</ref> En [[eksorcist]] udfører djævleuddrivelse. Det er ofte en [[præst]] eller en person med særlige fuldmagter eller færdigheder. I den katolske kirke er det en [[biskop]] eller en præst, der er udpeget af biskoppen. I Danmark er én kristen eksorcist. Dog kan præster uden biskoppens autorisation udføre eksorcisme.<ref>{{Cite news |author=Jens Rebensdorff|title=Eksorcisten|publisher=b.dk, [[Berlingske]]|date=9. juli 2014|url=http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|accessdate=12. juli 2014|archive-date=22. juli 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140722040536/http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|url-status=ok}}</ref> Eksorcisten bruger [[sakramentalier]] som [[Bøn|bønner]], faste formler og besværgelser, [[kors]] og andre [[Symbol|symboler]], [[Ikon (billede)|ikoner]], [[Amulet|amuletter]] og [[vievand]]. Eksorcisten påberåber sig normalt overnaturlig kraft, som skal uddrive en dæmon eller en anden ond ånd. <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|title=Djævlebesværgelse|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0382.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=978}}</ref> djævlebesværgelse ei. eksorcisme, uddrivelse af onde ånder ved magiske formler og ritus hos syge, besatte og i den kat. kirke hos hedninger og udøbte. <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|last=Lehmann|first=Alfred Georg Ludvig|author-link=Alfred Lehmann|title=Eksorcisme|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=6.|edition=2.|year=1917|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0871.html|pages=829}}</ref> Eksorcisme er Besværgelse, særlig af onde Aander, Djæviebesværgelse. Tertullian og Origines angiver, at det i Aarh. blev anset som en Evne, enhver Kristen besad, ved Bøn at kunne uddrive onde Aander. I Midten af 3. Aarh. oprettedes der dog et særligt kirkeligt Embede herfor; Eksorcisterne udgjorde en af de 4 lavere Grader (ordines minores sive inferiores), som gik forud for Præsteværdigheden. Dette Embede eksisterer endnu i den kat. Kirke ligesom det vidtløftige Ritual til E. af Djævlene hos de Besatte. Til Daaben hørte ogsaa opr. en E., idet man gik ud fra, at Afgudsdyrkelsen var Djævleværk, saa at de onde Aander først maatte uddrives af de Hedninger, der vilde døbes. I sin ældste Form var denne E. kun en højtidelig Afsværgelse af alt hedensk (abrenuntiatio diaboli); senere traadte en fuldstændig Besværgelse af Djævelen til. Fra 4. Aarh. blev E. ogsaa brugt ved Barnedaaben, idet den assisterende Eksorcist ell. Præsten først pustede paa Barnet for at uddrive den onde Aand (exsufflatio) og derefter symbolsk indaandede det den Helligaand (insufflatio). Alm. blev denne Ceremoni ved Barnedaaben dog først fra 5. Aarh., da Læren om Arvesynden og Djævelens Herredømme over alle Udøbte havde faaet kirkelig Sanktion. De herved anvendte Ceremonier og Formler er endnu delvis i Brug i den kat. Kirke. De schweiziske Reformatorer forkastede E. ved Daaben; Lutheranerne derimod holdt paa den, skønt Luther ikke ansaa den for helt uundværlig. Omkr. Aar 1600 førtes der herom en levende Strid mellem fremragende protestantiske Teologer, hvilken førte til E.’s Bevarelse. I den flg. Tid kom den Mening dog mere og mere frem, at E. kun kunde betragtes som en gavnlig Erindring om Satans Herredømme; fra 18. Aarh. gik den derfor næsten helt ud af Brug, om den end nu og da, i det mindste antydningsvis, blev optaget igen. <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|last=Holmquist|first=Hjalmar Fredrik|author-link=Hjalmar Holmquist|title=Exorcism|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=7.|edition=2.|year=1907|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbg/0627.html|pages=1162–63}}</ref> Exorcism (grek. exorkismos), besvärjelse; den handling, genom hvilken en ande utdrifves ur en person eller ett ting, som den antages ha besatt (djäfvulsbesvärjelse, djäfvulsafsägelse). Bland judarna på Kristi tid omtalas ofta utdrifvandet af demoner. I anknytning till besattas ("energumeners") helande genom Jesus sökte den äldsta kyrkan bota sjukdomsföreteelser, som den ansåg demoniska, genom exorcism. Vissa personer, som egde utdrifvandets nådegåfva (karisma, se d. o.), ombesörjde detta. Dessa, de s. k. exorcisterna, voro alltså ej innehafvare af något ämbete. Först med kyrkans katolisering (omkr. 150-250) förvandlades de till en af de prästerliga "ordines minores". - Hednavärlden ansågs behärskad af demoner; det låg då nära till hands att använda exorcismen äfven på katekumener från hedendomen. Därmed öfverflyttades exorcismen från det fysiska till det etiska området och ledde snart till vidskeplig magi. I nordafrikanska kyrkan i 3:e årh. möta vi först exorcismen i förbindelse med hedningens dop; formen var, att före dopet den döpande bjöd djäfvulen gå ut ur den, som skulle döpas. Vanligen skedde exorcismen på 3:e söndagen i fastan (dopet under påsken). En reminiscens däraf är valet af evangelier för de 3 första söndagarna i fastan, hvilka handla om Kristi seger öfver djäfvulen. - En gång satt i förbindelse med hedningens dop, öfverflyttades exorcismen snart omärkligt äfven till kristnas dop, barndopet, och utsmyckades med en rad ceremonier (3 gånger andning på barnets ansikte, tre besvärjelseformler etc.). Först Rituale romanum 1614 har i katolska kyrkan inskränkt ceremonien till en exorcism. Den reformerta kyrkan afskaffade från början exorcism vid dopet; inom den lutherska däremot bibehölls densamma såsom ett vittnesbörd om arfsynden och djäfvulens makt. Den ansågs länge som ett viktigt kännetecken på äkta lutherdom gentemot kalvinismen. Först "upplysningen" lyckades misskreditera den; vid 1700-talets slut afskaffades den tämligen allmänt. Danmark gjorde början 1784. I Preussens unions-agenda 1830 behölls dock en rest, som först i 1895 års agenda borttogs. - I Sverige hade Olaus Petri bibehållit exorcismen, liksom 1614 års handbok. I samband med frågan om korstecknet utbildade sig dock på 1600-talet en viss frihet att uraktlåta äfven exorcism. 1693 års handbok gjorde slut härpå genom att stadga ovillkorligt bruk af den. Den afskaffades slutligen genom 1811 års kyrkohandbok. Angående abrenuntiation se d. o. Hj. H-t. <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|title=Exorcism|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=7.|edition=4.|year=1955|editor-last=Bergelin|editor-first=Sven-Emil S.|url=https://runeberg.org/nffg/0074.html|pages=91–92}}</ref> Exorci’sm (grek. exorkismo’s), besvärjelse, framför allt besvärjelse och utdrivande av onda andar, en för primitiv religiositet utmärkande företeelse, som riktar sig mot de andar och demoner, som tros ha ”besatt” en människa och i eller genom henne anstifta olyckor. Den primitiva läkekonsten består till stor del i fördrivande av de demoner, som anses förorsaka sjukdomen. Denna uppfattning delades av judarna på Jesu tid och avspeglas i evangeliernas skildringar av Jesu helbrägdagörelser samt i den övriga nytestamentliga litteraturen. Särskilda exorcister funnos (jfr Apg. 19:3). Uppfattningen, att hedningarnas gudar vore demoner, överflyttade e. till det religiöst-etiska området. Så kom e. till användning vid hedningars dop, först i nordafrikanska kyrkan på 200-talet. Härifrån övergick seden till de kristnas dop,  särskilt barndopet, och förbands med åtskilliga ceremonier. I katolska kyrkan ha dessa genom ”Rituale romanum” (1614) inskränkts till själva e. — De schweiziska reformatorerna avskaffade e., medan Luther upptog den. Så kom den in i alla luterska kyrkoordningar och försvarades hårdnackat av de luterska teologerna. Under inflytande av upplysningstidens kritik avskaffades e. rätt allmänt vid 1700-talets slut. — I Sverige behöllo Olaus Petri och 1614 års handbok e. Efter åtskilligt vacklande under 1600-talet borttogs e. definitivt genom 1811 års kyrkohandbok. <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|last=Briem|first=Olof Efraim|title=Exorcism|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=8.|edition=1.|year=1938|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|editor-link=Hans Wallengren|url=https://runeberg.org/svupps/1-8/0680.html|pages=1128–1129}}</ref> Exorci'sm (grek. exorkismo's), besvärjelse, framför allt besvärjelse av onda andar och demoner, som menas ha tagit människan i besittning och hos henne givit upphov åt allehanda sjukdomar och lidanden. E. hör egentligen hemma på det primitiva stadiet, då man tror, att alla sjukdomar och själsliga rubbningar bero på demonbesatthet. Botandet bestod i utdrivandet av demonerna genom magiska formler, reningar, nämnandet av namnet på någon gudom, som särsk. tänkes ss. de-monförjagande o. d. Denna uppfattning av sjukdomarna ss. besatthet fanns även i judendomen och delades av Jesus, om vilken evangelierna ss. något särsk. betecknande omtala, att »han utdrev onda andar». När Jesus utsände sina lärjungar alt förkunna gudsrikets ankomst, gav han dem även »makt över de onda andarna», och av Apg. framgår, att demonbesvärjelser voro mycket vanliga i den äldsta kristna tiden. Detta skedde i Jesu namn; i Apg. 19:13 berättas det, att även judiska exor-cister använde Jesu namn vid sina besvärjelser. — I den äldsta kristna kyrkan föregicks hedningarnas dop av e., och denna blev snart en integrerande del av själva dopet. Ss. sådan har den bibehållits i flera kristna kyrkosam fund. I den grekisk-ortodoxa kyrkan sker e. med själva dopvattnet: prästen gör trenne korstecken på ytan, mitten och bottnen av dopvattnet för att förjaga de demoniska makter, som finnas i vattnet, och blåser därefter på detsamma för att ingjuta i det den Helige ande. I den romersk-katolska kyrkan ingår e. i dophandlingen: prästen blåser tre gånger i dopkandidatens ansikte och säger: »Gå ut ifrån honom, du orene ande, och giv rum åt Hugsvalaren, den Helige ande». Denna formel behöll även Luther i sitt dopformulär, varifrån det inkom i alla luterska kyrkosamfund. De reformerta kyrkorna däremot avskaffade såväl e. som ock abrenuntiationen, d. v. s. avsägandet av djävulen, vilket i allm. skedde av faddrarna å dopbarnets vägnar. Även i de äldsta sv. dopformulären, Olaus Petris och 1614 års handboks, fanns den ovannämnda e.-formeln kvar såväl som uttrycket: »Jag besvär dig, du orene ande, i Guds Faderns, Sonens och den Helige andes namn att vika från denne Jesu Kristi tjänare N. N. Amen.» Efter åtskilliga stridigheter borttogos dessa e.-formler definitivt i 1811 års handbok; i något förändrad gestalt finnas de dock kvar än i dag i den danska kyrkans dopritual. — Demonbesvärjelser utan samband med dopet voro synnerligen vanliga, under hela medeltiden och långt fram i nyare tid. Bland medeltidens lärde ansågos i sht de judiska rabbinerna för framstående exorcister, varför de anlitades även av de kristna. Då man än i dag i genuint judiska kretsar, åtm. bland det lägre folket, tror, att människor kunna besättas av onda andar, s. k. dibbuk, förekommer här ännu e.; en mycket målande beskrivning av en dylik andebesvärjelse har den judiske förf. Jakob Fromer givit i sin bok »Ghetto-Däm-merung. Eine Lebensgeschichte» (1912). — Litt. till e. vid dopet: N. Munk Plum, »For-sagelsen ved Daaben» (1920). <nowiki>***</nowiki><ref name=":03">{{Cite encyclopedia|last=Plum|first=Niels Munk|title=Eksorcisme|encyclopedia=Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola|volume=1. A - H|publisher=C. W. K. Gleerups Förlag; [[Ejnar Munksgaard]]|location=[[Lund]]; [[København]]|year=1952|pages=721–723|url=https://runeberg.org/ntu/1/0373.html|via=[[Projekt Runeberg]]|editor-last1=Askmark|editor-first1=Ragnar|editor-last2=Molland|editor-first2=Einar|editor-last3=Rosenqvist|editor-first3=G. O.|editor-last4=Skydsgaard|editor-first4=K. E.|access-date=26. juni 2026|author-link=Niels Munk Plum (biskop)}}</ref> EKSORCISME, djævleuddrivelse ved dåben (af græsk êÏopxilsiv, besværge). I alle primitive religioner har ånderne magt. Der er heldbringende ånder — forfædrenes ånder går over i de nyfødte og giver dem deres kraft — og der er skadelige ånder. Selvfølgelig har da visse mennesker evne til at befri andre fra disse onde ånder. Derfor findes besværgelser i alle religioner, lige fra den assyrisk-babyloniske religion til nutidens primitive religioner. Besværgelsen ledsages af materielle midler, f. eks. ild, vand, spyt, åndepust, håndspålæggelse, olie, men oftest er det et ord, en besværgelsesformular, der er det afgørende; og allerede i assyrisk-babylonisk religion træffer vi det siden i årtusinder bibeholdte »gå bort» o. l. Ved den stærkere guds navn fordrives dæmonen. Da sygdom regnedes for onde ånders værk, bliver dæmonuddrivelse et væsentligt led af lægekunsten, og sygdom og synd sættes i nøjeste forbindelse. Hos Israel er dette forhold fuldt anerkendt, jfr. Matt. 12:27. Selv sygdom, der ikke regnes for »besathed», betragtes som personlighed, der kan »trues» til at forlade patienten; Luk. 4: 39 truer Jesus feberen, ligesom han v. 35 truer den urene ånd. Dette samspil mellem åndelige og materielle helbredelsesmidler vedvarer i årtusinder; endnu er der rester heraf i populære »husråd» og hos »kloge mænd». Urkristendommen betragter det uigenfødte menneske som en »dæmonernes bolig» (Barnabasbrevet). En tid lang hersker der usikkerhed om, hvorvidt dåbsvandet (hvoraf dæmonerne uddrives før dåbshandlingen) fordriver disse dæmoner (således Tertullian). Vi har fra Kristi tid stadig eksorcismer, men om dåbseksorcismer tier kilderne. Først fra midten af 3. årh. har vi vidnesbyrd om, at der forud for neddykningen fandt en eksorcisme af baptizanden sted. Den har naturligvis en vis forbindelse med Kristi dæmonuddrivelser, men det egentlige bibeltilknytningspunkt er tabt. Dæmonernes mangfoldighed er nu afløst af Satan selv, det er ham, der uddrives. Der er altså ikke tale om befrielse fra en almindelig besættelse, men om en udfrielse af mørkets magt (Kol. 1:13). Forud for enhver dåb gik der da et eksorcistisk ritual, oprindelig passende til hedningedåb, men også brugt ved barnedåb. I middelalderen blev det et langt ceremoniel: præsten puster baptizanden i ansigtet og siger: »Far ud af ham, du urene ånd og giv plads for Helligånden». Så overgives »visdommens salt» og derefter kommer en treleddet eksorcisme ; To gange: »Derfor, forbandede djævel, hør din dom og giv den levende Gud ære... og vig bort fra denne Guds tjener»; tredje gang: »Jeg besværger dig, urene ånd, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, at du går ud af og viger bort fra denne Guds tjener N.N.» Rituale Romanum 1614 forkorter dette noget. Luther optog eksorcismen i »Taufbüchlein 1523» og i noget forkortet skikkelse i » Taufbüchlein 1526»; i denne skikkelse trykkes dåbsritualet sammen med katekismen. Her begynder dåbshandlingen med: »Far ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum»; af den katolske kirkes øvrige ceremonier er kun korstegnet bevaret. Umiddelbart før evangeliestykket Mark. 10:13—16 hedder det: »Jeg besværger dig, du urene ånd ved Faderens, Sønnens og den Helligånds navn, at du farer ud af og viger fra denne Jesu Kristi tjener N. Amen.» De reformerte afskaffede straks eksorcismen og blandt lutheranerne indbyrdes kom der hurtigt strid om den, uden at det dog kom til gensidig fordømmelse. Mange betragtede den som et sikkert værn mod kryptokalvinisme. De store dogmatikere fastholdt dog, at eksorcismen ikke hørte til dåbens »substans» og godt kunne udelades, men at kirken beholdt den for at fastslå, at barnet var under arvesynden og derfor i djævelens vold. Allerede fra begyndelsen af 17. årh. afskaffedes den uden større vanskeligheder forskellige steder og under særlige forhold (ved højtståendes dåb). Spener ønskede den afskaffet, fordi den var uklar; men forsigtigt anbefalede han hellere at forklare menighederne dens betydning end vække uro ved at afskaffe den. J. Baumgarten udtrykker vist d. 18. årh:s egentlige mening ved at kalde eksorcismen »en vilkårlig handling... uden guddommelig befaling», og oplysningstiden og rationalismen slog fødderne bort under denne gamle kirkeskik, så at den afskaffedes overalt i de lutherske kirker. I Danmark-Norge forsvandt den 1783, i Sverige ved ritualet 1811 sammen med forsagelsen (abren u ntiationen), i Finland 1886, da forsagelsesspørgsmålene også blev omformet til et optativt ønske. Man har ofte, og ret naturligt, sat disse to riter i forbindelse med hinanden og betragtet forsagelsen som led af et besværgelseskompleks, men der er en væsensforskel, i det forsagelsen forudsætter og udtrykker en aktivitet hos baptizanden, mens eksorcismen udtrykker den fuldkomne passivitet. For så vidt er eksorcismen en slags forudsætning for, at baptizanden kan »forsage». Korstegnet før dåben, måske en sidste rest af eksorcismen, er nu udtrykket for, at baptizanden hører Kristus til og ikke er i djævelens vold. <nowiki>***</nowiki><ref>{{Cite encyclopedia|last=Toner|first=Patrick Joseph|title=Exorcism|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=5|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Exorcism}}</ref> '''Exorcism''' is (I) the act of driving out, or warding off, demons, or evil spirits, from persons, places, or things, which are, or are believed to be, possessed or infested by them, or are liable to become victims or instruments of their malice; (2) the means employed for this purpose, especially the solemn and authoritative adjuration of the demon, in the name of God, or of any higher power to which he is subject. The word, which is not itself biblical, is derived from ἐξορκίζω, which is used in the Septuagint (Gen. xxiv, 3 = cause to swear; III (I) Kings xxii, 16 = adjure) and in Matt. xxvi, 63, by the high priest to Christ, "I adjure thee by the living God... "The non-intensive ὁρκίζω and the noun ἐξορκιστής(exorcist) occur in Acts xix, 13, where the latter (in the plural) is applied to certain strolling Jews who professed to be able to cast out demons. Expulsion by adjuration is, therefore, the primary meaning of exorcism, and when, as in Christian usage, this adjuration is in the name of God or of Christ, exorcism is a strictly religious act or rite. But in ethnic religions, and even among the Jews from the time when there is evidence of its being in vogue, exorcism as an act of religion is largely replaced by the use of mere magical and superstitious means, to which non-Catholic writers at the present day sometimes quite unfairly assimilate Christian exorcism. Superstition ought not to be confounded with religion, however much their history may be interwoven, nor magic, however white it may be, with a legitimate religious rite. IN ETHNIC RELIGIONS: The use of protective means against the real, or supposed, molestations of evil spirits naturally follows from belief in their existence, and is, and has been always, a feature of ethnic religions, savage and civilized. In this connection only two of the religions of antiquity, the Egyptian and the Babylonian, call for notice; but it is no easy task, even in the case of these two, to isolate what bears strictly on our subject, from the mass of mere magic in which it is embedded. The Egyptians ascribed certain diseases and various other evils to demons, and believed in the efficacy of magical charms and incantations for banishing or dispelling them. The dead more particularly needed to be well fortified with magic in order to be able to accomplish in safety their perilous journey to the underworld (see Budge, Egyptian Magic, London, 1899). But of exorcism, in the strict sense, there is hardly any trace in the Egyptian records. In the famous case where a demon was expelled from the daughter of the Prince of Bekhten, human ministry was unavailing, and the god Khonsu himself had to be sent the whole way from Thebes for the purpose. The demon gracefully retired when confronted with the god, and was allowed by the latter to be treated to a grand banquet before departing "to his own place" (op. cit. p. 206 sq.). Babylonian magic was largely bound up with medicine, certain diseases being attributed to some kind of demoniacal possession, and exorcism being considered the easiest, if not the only, way of curing them (Sayce, Hibbert Lect. 1887, 310). For this purpose certain formulae of adjuration were employed, in which some god or goddess, or some group of deities, was invoked to conjure away the evil one and repair the mischief he had caused. The following example (from Sayce, op. cit., 441 seq.) may be quoted: "The (possessing) demon which seizes a man, the demon (ekimmu) which seizes a man; The (seizing) demon which works mischief, the evil demon, Conjure, O spirit of heaven; conjure, O spirit of earth." For further examples see King, Babylonian Magic and Sorcery (London, 1896). AMONG THE JEWS: There is no instance in the Old Testament of demons being expelled by men. In Tobias, viii, 3, it is the angel who "took the devil and bound him in the desert of upper Egypt"; and the instruction previously given to young Tobias (VI, 18, and 19), to roast the fish's heart in the bridal chamber, would seem to have been merely part of the angel's plan for concealing his own identity. But in extra-canonical Jewish literature there are incantations for exorcising demons, examples of which may be seen in the Talmud (Schabbath, xiv, 3; Aboda Zara, xii, 2; Sanhedrin, x, 1). These were sometimes inscribed on the interior surface of earthen bowls, a collection of which (estimated to be from the seventh century A.D.) is preserved in the Royal Museum in Berlin; and inscriptions from the collection have been published, and translated, by Wohlstein in the "Zeitschrift für Assyriologie" (December, 1893; April, 1894). The chief characteristic of these Jewish exorcisms is their naming of names believed to be efficacious, i.e. names of good angels, which are used either alone or in combination with El (=God); indeed reliance on mere names had long before become a superstition with the Jews, and it was considered most important that the appropriate names, which varied for different times and occasions, should be used. It was this superstitious belief, no doubt, that prompted the sons of Sceva, who had witnessed St. Paul's successful exorcisms in the name of Jesus, to try on their own account the formula, "I conjure you by Jesus whom Paul preacheth", with results disastrous to their credit (Acts, xix, 13). It was a popular Jewish belief, accepted even by a learned cosmopolitan like Josephus, that Solomon had received the power of expelling demons, and that he had composed and transmitted certain formulae that were efficacious for that purpose. The Jewish historian records how a certain Eleazar, in the presence of the Emperor Vespasian and his officers, succeeded, by means of a magical ring applied to the nose of a possessed person, in drawing out the demon through the nostrils—the virtue of the ring being due to the fact that it enclosed a certain rare root indicated in the formulae of Solomon, and which it was exceedingly difficult to obtain (Ant. Jud. VIII, ii, 5; cf. Bell. Jud. VII, vi, 3). But superstition and magic apart, it is implied in Christ's answers to the Pharisees, who accused Him of casting out demons by the power of Beelzebub, that some Jews in His time successfully exorcised demons in God's name: "and if I by Beelzebub cast out devils, by whom do your children cast them out?" (Matt., xii, 27). It does not seem reasonable to understand this reply as mere irony, or as a mere argumentum ad hominem implying no admission of the fact; all the more so, as elsewhere (Mark, ix, 37-38) we have an account of a person who was not a disciple casting out demons in Christ's name, and whose action Christ refused to reprehend or forbid. EXORCISM IN THE NEW TESTAMENT: Assuming the reality of demoniac possession, for which the authority of Christ is pledged (see Demoniacal Possession Obsession), it is to be observed that Jesus appealed to His power over demons as one of the recognised signs of Messiahship (Matt., xii, 23, 28; Luke, xi, 20). He cast out demons, He declared, by the finger or spirit of God, not, as His adversaries alleged, by collusion with the prince of demons (Matt., xii, 24, 27; Mark, iii, 22; Luke, xi, 15,19); and that He exercised no mere delegated power, but a personal authority that was properly His own, is clear from the direct and imperative way in which He commands the demon to depart (Mark, ix, 24; cf. i, 25 etc.): "He cast out the spirits with his word, and he healed all that were sick" (Matt., viii, 16). Sometimes, as with the daughter of the Canaanean woman, the exorcism took place from a distance (Matt., xv, 22 sqq.; Mark, vii, 25). Sometimes again the spirits expelled were allowed to express their recognition of Jesus as "the Holy One of God" (Mark, i, 24) and to complain that He had come to torment them "before the time", i.e. the time of their final punishment (Matt., viii, 29 sqq.; Luke, viii, 28 sqq.). If demoniac possession was generally accompanied by some disease, yet the two were not confounded by Christ or the Evangelists. In Luke, xiii, 32, for example, the Master Himself expressly distinguishes between the expulsion of evil spirits and the curing of diseases. Christ also empowered the Apostles and Disciples to cast out demons in His name while He Himself was still on earth (Matt., x, 1 and 8; Mark, vi, 7; Luke, ix, 1; x, 17), and to believers generally He promised the same power (Mark, xvi, 17). But the efficacy of this delegated power was conditional, as we see from the fact that the Apostles themselves were not always successful in their exorcisms: certain kinds of spirits, as Christ explained, could only be cast out by prayer and fasting (Matt., xvii, 15, 20; Mark, ix, 27, 28; Luke, ix, 40). In other words the success of exorcism by Christians, in Christ's name, is subject to the same general conditions on which both the efficacy of prayer and the use of charismatic power depend. Yet conspicuous success was promised (Mark, xvi, 17). St. Paul (Acts, xvi, 18; xix, 12), and, no doubt, the other Apostles and Disciples, made use regularly, as occasion arose, of their exorcising power, and the Church has continued to do so uninterruptedly to the present day. ECCLESIASTICAL EXORCISMS: Besides exorcism in the strictest sense, i.e. for driving out demons from the possessed, Catholic ritual, following early traditions, has retained various other exorcisms, and these also call for notice here. (I) Exorcism of the possessed. We have it on the authority of all early writers who refer to the subject at all that in the first centuries not only the clergy, but lay Christians also were able by the power of Christ to deliver demoniacs or energumens, and their success was appealed to by the early Apologists as a strong argument for the Divinity of the Christian religion (Justin Martyr, Apol., 6; P.G., VI, 453; Dial., 30, 85; ibid., 537, 676 sq; Minutius Felix, Octay., 27, P.L., III; Origen, Contra Celsum., I, 25; VII, 4, 67; P.G., XI, 705, 1425, 1516; Tertullian, Apol., 22, 23; P.L., I, 404 sq; etc.). As is clear from the testimonies referred to, no magical or superstitious means were employed, but in those early centuries, as in later times, a simple and authoritative adjuration addressed to the demon in the name of God, and more especially in the name of Christ crucified, was the usual form of exorcism. But sometimes in addition to words some symbolic action was employed, such as breathing (insufflatio), or laying of hands on the subject, or making the sign of the cross. St. Justin speaks of demons flying from "the touch and breathing of Christians" (II Apol., 6) as from a flame that burns them, adds St. Cyril of Jerusalem (Cat., xx, 3, P.G., XXXIII, 1080). Origen mentions the laying on of hands, and St. Ambrose (Paulinus, Vit. Ambr., n. 28, 43, P.L., XIV, 36, 42), St. Ephraem Syrus (Greg. Nyss., De Vit. Ephr., P.G., XLVI, 848) and others used this ceremony in exorcising. The sign of the cross, that briefest and simplest way of expressing one's faith in the Crucified and invoking His Divine power, is extolled by many Fathers for its efficacy against all kinds of demoniac molestation (Lactantius, Inst., IV, 27, P.L., VI, 531 sq.; Athanasius, De Incarn. Verbi., n. 47, P.G., XXV, 180; Basil, In Isai., XI, 249, P.G., XXX, 557; Cyril of Jerusalem, Cat., XIII, 3 col. 773; Gregory Nazianzen, Carm. adv. iram, v, 415 sq.; P.G., XXXVII, 842). The Fathers further recommend that the adjuration and accompanying prayers should be couched in the words of Holy Writ (Cyril of Jerus., Procat., n. 9, col, 350; Athanasius, Ad Marcell., n. 33, P.G., XXVII, 45). The present rite of exorcism as given in the Roman Ritual fully agrees with patristic teaching and is a proof of the continuity of Catholic tradition in this matter. (2) Baptismal exorcism. At an early age the practice was introduced into the Church of exorcising catechumens as a preparation for the Sacrament of Baptism. This did not imply that they were considered to be obsessed, like demoniacs, but merely that they were, in consequence of original sin (and of personal sins in case of adults), subject more or less to the power of the devil, whose "works" or "pomps" they were called upon to renounce, and from whose dominion the grace of baptism was about to deliver them. Exorcism in this connection is a symbolical anticipation of one of the chief effects of the sacrament of regeneration; and since it was used in the case of children who had no personal sins, St. Augustine could appeal to it against the Pelagians as implying clearly the doctrine of original sin (Ep. cxciv, n. 46, P.L., XXXIII, 890; C. Jul. III, 8; P.L., XXXIV, 705, and elsewhere). St. Cyril of Jerusalem (Procat., 14, col. 355) gives a detailed description of baptismal exorcism, from which it appears that anointing with exorcised oil formed a part of this exorcism in the East. The only early Western witness which treats unction as part of the baptismal exorcism is that of the Arabic Canons of Hippolytus (n. 19, 29). The Exsufflatio, or out-breathing of the demon by the candidate, which was sometimes part of the ceremony, symbolized the renunciation of his works and pomps, while the Insufflatio, or inbreathing of the Holy Ghost, by ministers and assistants, symbolised the infusion of sanctifying grace by the sacrament. Most of these ancient ceremonies have been retained by the Church to this day in her rite for solemn baptism. (3) Other Exorcisms. According to Catholic belief demons or fallen angels retain their natural power, as intelligent beings, of acting on the material universe, and using material objects and directing material forces for their own wicked ends; and this power, which is in itself limited, and is subject, of course, to the control of Divine providence, is believed to have been allowed a wider scope for its activity in consequence of the sin of mankind. Hence places and things as well as persons are naturally liable to diabolical infestation, within limits permitted by God, and exorcism in regard to them is nothing more than a prayer to God, in the name of His Church, to restrain this diabolical power supernaturally, and a profession of faith in His willingness to do so on behalf of His servants on earth. The chief things formally exorcised in blessing are water, salt, and oil, and these in turn are used in personal exorcisms, and in blessing or consecrating places (e.g. churches) and objects (e.g. altars, sacred vessels, church bells) connected with public worship, or intended for private devotion. Holy water, the sacramental with which the ordinary faithful are most familiar, is a mixture of exorcised water and exorcised salt; and in the prayer of blessing, God is besought to endow these material elements with a supernatural power of protecting those who use them with faith against all the attacks of the devil. This kind of indirect exorcism by means of exorcised objects is an extension of the original idea; but it introduces no new principle, and it has been in use in the Church from the earliest ages. = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> 6rncm97izl14cwn0390mm687e0w6kfr 12349703 12349702 2026-09-06T11:18:48Z Brodmann10 333783 /* Eksorcisme */ 12349703 wikitext text/x-wiki = Eksorcisme = '''Eksorcisme''' ({{Lang-el|ἐξορκισμός}}, ''exorkismos'', "besværgelse"), også kaldet '''djævlebesværgelse''', '''djævleuddrivelse''' eller '''dæmonuddrivelse''', er en religiøs eller rituel handling, hvorved [[Dæmon|dæmoner]], onde ånder eller andre onde magter søges uddrevet eller afværget fra personer, steder eller genstande, som antages at være besat, hjemsøgt eller på anden måde under deres indflydelse.<ref name="Toner1913">{{Harvnb|Toner|1913}}</ref> Eksorcisme forekommer i forskellige former i en række religioner og religiøse traditioner, herunder [[islam]] og flere kristne kirkesamfund. Den kan udføres ved [[bøn]], besværgelsesformler og andre rituelle handlinger og kan ledsages af blandt andet [[kors]]tegning, håndspålæggelse, åndepust, [[vievand]], olie, [[ikon (billede)|ikoner]], [[amulet]]ter og andre religiøse symboler. Den person, der udfører eksorcismen, betegnes som en '''[[eksorcist]]''' og er ofte en [[præst]] eller en person, som tillægges særlige religiøse beføjelser eller færdigheder. Ordet er afledt af græsk ''exorkizein'', "besværge" eller "tage i ed", sammensat med ''horkos'', "ed". Selve ordet ''eksorcisme'' forekommer ikke i [[Bibelen]], men det græske verbum ''exorkizo'' anvendes i [[Septuaginta]] og i [[Det Nye Testamente]] i betydningen at tage eller besværge nogen ved en ed; substantivet ''exorkistes'', "eksorcist", forekommer i [[Apostlenes Gerninger]] 19,13.<ref name="Toner1913" /> Eksorcismens grundbetydning er således uddrivelse gennem en autoritativ besværgelse, i kristen brug navnlig i Guds eller Kristi navn. == Begreb og religionshistorisk baggrund == Forestillingen om, at mennesker kan rammes af eller besættes af onde ånder, og at disse kan uddrives ved bestemte personer, ord eller handlinger, forekommer i talrige ældre religioner. Besværgelser kendes fra den assyrisk-babyloniske religion og videre gennem senere religiøse traditioner. De kunne ledsages af materielle midler såsom ild, vand, spyt, åndepust, håndspålæggelse og olie, men det afgørende middel var ofte selve besværgelsesformularen, hvor dæmonen blev befalet at forsvinde, undertiden ved påkaldelse af navnet på en stærkere guddom.<ref name="Plum1952">{{Harvnb|Plum|1952|pp=721–723}}</ref> I religionsformer, hvor sygdom og psykiske forstyrrelser blev forklaret som resultat af åndelig eller dæmonisk påvirkning, fik dæmonuddrivelse tilsvarende en vigtig plads i helbredelseskunsten. Sygdom og synd kunne dermed sættes i nær forbindelse, og selv sygdomme, der ikke blev opfattet som egentlig besættelse, kunne behandles som kræfter, der kunne befales til at forlade den syge. Denne sammenblanding af åndelige og materielle helbredelsesmidler fortsatte gennem århundreder og blev ifølge en teologisk fremstilling fra 1952 bevaret i rester i folkelige "husråd" og hos såkaldte "kloge mænd".<ref name="Plum1952" /> I oldtidens [[Egypten]] blev visse sygdomme og andre ulykker tilskrevet dæmoniske kræfter, og magiske formularer og besværgelser blev anvendt til at fordrive dem. De døde blev ligeledes udstyret med magiske midler med henblik på deres rejse til underverdenen. En fortælling beskriver, hvordan en dæmon, som havde taget bolig i datteren af fyrsten af Bekhten, ikke kunne uddrives ved menneskelig hjælp, hvorfor guden Khonsu måtte sendes fra [[Theben (Egypten)|Theben]]; dæmonen trak sig tilbage, da den stod over for guden, og fik ifølge fortællingen lov til at deltage i et stort måltid, før den drog bort.<ref name="Toner1913" /> I [[Babylonien]] var magi nært forbundet med lægekunsten, og visse sygdomme blev forklaret som dæmonisk besættelse. Eksorcisme blev derfor betragtet som en central eller undertiden den eneste behandling. Besværgelserne påkaldte en gud, gudinde eller gruppe af guddomme for at fordrive den onde ånd og afhjælpe dens skade; bevarede formularer henvender sig blandt andet til "himlens ånd" og "jordens ånd" med krav om at besværge den dæmon, der havde grebet et menneske.<ref name="Toner1913" /> Eksorcisme er i en ældre religionshistorisk fremstilling blevet karakteriseret som et særligt fremtrædende træk ved religionsformer, hvor ånder og dæmoner antages at kunne "besætte" mennesker og fremkalde sygdom, lidelse og ulykke. Helbredelsen bestod her i at uddrive dæmonen ved magiske formler, renselser eller påkaldelse af en guddom, der tillagdes magt over den.<ref name="Briem1938">{{Harvnb|Briem|1938|pp=1128–1129}}</ref> == Jødedom og Det Nye Testamente == Forestillinger om dæmonisk besættelse og dæmonuddrivelse fandtes også i [[jødedom]]men. I [[Det Gamle Testamente]] findes ifølge en katolsk fremstilling ingen eksempler på, at mennesker uddriver dæmoner. I [[Tobits Bog]] 8,3 er det en engel, der tager djævelen og binder ham i ørkenen i Øvre Egypten, mens den forudgående anvisning om at brænde fiskens hjerte i brudekammeret i samme fremstilling fortolkes som en del af englens plan om at skjule sin identitet.<ref name="Toner1913" /> I senere jødisk litteratur forekommer der derimod besværgelsesformularer mod dæmoner. Sådanne formularer findes blandt andet i [[Talmud]] og kunne indskrives på indersiden af lerskåle. En samling, der blev dateret til omkring det 7. århundrede, fandtes ifølge en fremstilling fra 1913 i det kongelige museum i Berlin. Et karakteristisk træk ved jødiske besværgelser var anvendelsen af navne, der ansås for virksomme, navnlig navne på gode engle, alene eller i forbindelse med ''El'', "Gud". Det blev anset for vigtigt at benytte det rette navn på det rette tidspunkt og ved den rette lejlighed.<ref name="Toner1913" /> [[Apostlenes Gerninger]] 19,13 fortæller således om jødiske eksorcister, der forsøgte at anvende Jesu navn i deres besværgelser efter at have set [[Paulus]]' virksomhed. Den jødiske historieskriver [[Josefus]] gengiver desuden en forestilling om, at [[Salomon]] havde modtaget magten til at uddrive dæmoner og havde overleveret virksomme besværgelsesformularer. Josefus fortæller om en mand ved navn Eleazar, der i nærværelse af kejser [[Vespasian]] og hans officerer skulle have uddrevet en dæmon ved at holde en magisk ring, som indeholdt en sjælden rod, ved den besattes næse og derved trække dæmonen ud gennem næseborene.<ref name="Toner1913" /> Dæmonuddrivelse omtales gentagne gange i evangelierne som en del af [[Jesus]]' helbredelsesvirksomhed. Ifølge den bibelske fremstilling uddrev Jesus onde ånder med direkte myndighed og henviste til sin magt over dæmonerne som et tegn på [[Messias|messiansk]] myndighed (Matt. 12,23-28; Luk. 11,20). Han afviste beskyldningen om, at han uddrev dæmoner ved [[Beelzebub]]s magt, og hævdede i stedet at handle ved Guds ånd eller "Guds finger".<ref name="Toner1913" /> Evangelierne beskriver blandt andet, hvordan Jesus direkte befaler dæmoner at forlade mennesker (Mark. 1,25; 9,24), og sammenfatter hans virksomhed med, at han "udrev ånderne med sit ord" og helbredte de syge (Matt. 8,16). I enkelte tilfælde, som ved den kana'anæiske kvindes datter, fremstilles uddrivelsen som foretaget på afstand (Matt. 15,22 ff.; Mark. 7,25 ff.). Uddrevne ånder beskrives undertiden som erkendende Jesus som "Guds Hellige" og som klagende over, at han var kommet for at pine dem "før tiden". Evangelierne skelner samtidig mellem dæmonuddrivelse og helbredelse af sygdomme; i Luk. 13,32 nævnes de to handlinger særskilt.<ref name="Toner1913" /> Jesus tillægger ifølge evangelierne også apostlene og disciplene myndighed til at uddrive dæmoner i hans navn (Matt. 10,1 og 8; Mark. 6,7; Luk. 9,1; 10,17) og lover en tilsvarende evne til troende. Apostlenes virksomhed fremstilles dog ikke som ubetinget virksom; bestemte onde ånder kunne ifølge evangelierne kun uddrives gennem bøn og faste. Paulus beskrives ligeledes som udøvende dæmonuddrivelse i Apostlenes Gerninger 16,18 og 19,12.<ref name="Toner1913" /> I den ældste kristne tid synes eksorcismer at have været almindelige og blev udført i Jesu navn.<ref name="Briem1938" /> == Eksorcisme i kristendommen == I den tidligste kirke blev evnen til at uddrive onde ånder først opfattet som en [[karisma|nådegave]] snarere end som et egentligt kirkeligt embede. [[Tertullian]] og [[Origenes]] omtales som vidner om forestillingen, at kristne ved bøn kunne uddrive onde ånder.<ref name="Lehmann1917">{{Harvnb|Lehmann|1917|p=829}}</ref> De personer, der særligt udøvede denne gave, blev kaldt eksorcister, men havde oprindeligt ikke et fast embede.<ref name="Holmquist1907">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=1162–1163}}</ref> Med kirkens gradvise institutionalisering i det 2. og 3. århundrede blev eksorcistfunktionen formaliseret. Omkring midten af det 3. århundrede oprettedes et særligt kirkeligt eksorcistembede, og eksorcisterne kom til at udgøre en af de fire lavere kirkelige grader, ''ordines minores sive inferiores'', der gik forud for præstevielsen.<ref name="Lehmann1917" /><ref name="Holmquist1907" /> En fremstilling fra 1917 angav, at dette embede fortsat eksisterede i den katolske kirke sammen med et udførligt ritual for eksorcisme af besatte.<ref name="Lehmann1917" /> I de første kristne århundreder blev eksorcisme dog ifølge den katolske tradition ikke begrænset til gejstlige. Tidlige apologeter som [[Justin Martyr]], [[Minucius Felix]], Origenes og Tertullian hævdede, at også lægkristne kunne udfri besatte ved Kristi magt. Den almindelige form bestod i en autoritativ besværgelse rettet til dæmonen i Guds og navnlig den korsfæstede Kristi navn. Hertil kunne føjes symbolske handlinger som åndepust, håndspålæggelse og korstegn. Justin omtaler dæmoner, der flygter for kristnes berøring og åndepust; Origenes nævner håndspålæggelse, mens blandt andre [[Ambrosius af Milano]] og [[Efraim Syreren]] forbindes med samme praksis. Flere kirkefædre tillagde desuden [[korstegn]]et særlig magt over dæmonisk påvirkning og anbefalede, at selve besværgelsen og bønnerne blev formuleret med ord fra [[Bibelen]].<ref name="Toner1913" /> Eksorcisme kunne rette sig mod syge og mennesker, der blev anset for besatte, men i katolsk tradition også mod steder og genstande, der blev opfattet som udsat for dæmonisk påvirkning.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Djævlebesværgelse|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0382.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=978}}</ref> I den katolske forståelse, som den blev beskrevet i begyndelsen af det 20. århundrede, kunne dæmoner som faldne engle handle på den materielle verden inden for de grænser, Gud tillod. Eksorcisme af steder eller ting blev derfor forstået som en bøn til Gud om at begrænse denne magt.<ref name="Toner1913" /> Blandt de genstande, som traditionelt kunne eksorceres i forbindelse med velsignelser, var vand, salt og olie. Disse kunne derefter benyttes ved personlige eksorcismer og ved velsignelse eller indvielse af blandt andet kirker, altre, hellige kar og kirkeklokker. [[Vievand]] blev i den beskrevne tradition fremstillet af eksorceret vand og eksorceret salt og betragtet som et [[sakramentalie]], hvis velsignelsesbøn bad Gud beskytte de troende mod djævelens angreb.<ref name="Toner1913" /> En eksorcist kan anvende bønner, faste formler og besværgelser samt kors, religiøse symboler, ikoner, amuletter og vievand og påberåber sig normalt en overnaturlig magt, der antages at kunne uddrive den onde ånd. I den katolske kirke beskrives den højtidelige eksorcisme som knyttet til en [[biskop]] eller en præst, der er udpeget af biskoppen. En dansk avisreportage fra 2014 omtalte én kristen eksorcist i Danmark og anførte samtidig, at præster uden biskoppens autorisation kunne udføre eksorcisme.<ref>{{Cite news|author=Jens Rebensdorff|title=Eksorcisten|publisher=b.dk, [[Berlingske]]|date=9. juli 2014|url=http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|accessdate=12. juli 2014|archive-date=22. juli 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140722040536/http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|url-status=ok}}</ref> === Dåbseksorcisme === Da den hedenske verden i oldkirkelig kristen forestilling blev opfattet som behersket af dæmoniske magter, blev eksorcisme tidligt knyttet til optagelsen af hedninger i kirken gennem [[dåb]]. Den første sikre dokumentation for en egentlig dåbseksorcisme stammer fra den nordafrikanske kirke i det 3. århundrede. Før dåben befalede den døbende djævelen at forlade den person, der skulle døbes. Eksorcismen fandt almindeligvis sted på tredje søndag i [[fasten]], når selve dåben skulle finde sted ved påske; valget af evangelietekster om Kristi sejr over djævelen til de første tre fastesøndage blev i en ældre fremstilling betragtet som en reminiscens heraf.<ref name="Holmquist1907" /> Den tidligste form bestod hovedsageligt i en højtidelig afsværgelse af det hedenske, ''abrenuntiatio diaboli'', men senere føjedes en egentlig besværgelse af djævelen til.<ref name="Lehmann1917" /> Fra hedningedåben blev ritualet efterhånden overført til barnedåben. Fra det 4. århundrede forekom det, at eksorcisten eller præsten først pustede på barnet for at uddrive den onde ånd, ''exsufflatio'', og derefter symbolsk indåndede [[Helligånden]], ''insufflatio''. Denne praksis blev almindelig fra det 5. århundrede, efter at læren om [[arvesynd]]en og djævelens herredømme over de udøbte havde fået en fast plads i kirkens lære.<ref name="Lehmann1917" /> En teologisk fremstilling fra 1952 beskriver udviklingen således, at urkristendommen kunne betragte det uigenfødte menneske som en "dæmonernes bolig", men at der en tid var usikkerhed om, hvorvidt selve dåbsvandet uddrev dæmonerne. Fra midten af det 3. århundrede findes sikre vidnesbyrd om, at baptizanden blev eksorceret før neddykningen. Eksorcismen skulle ikke nødvendigvis forstås som udfrielse fra egentlig besættelse, men som udfrielse fra mørkets eller Satans magt. Den blev derfor anvendt både ved voksendåb og barnedåb.<ref name="Plum1952" /> I middelalderen udviklede dåbseksorcismen sig til et omfattende ceremoniel. Præsten pustede den, der skulle døbes, i ansigtet og befalede den urene ånd at fare ud og give plads for Helligånden. Derefter kunne baptizanden modtage "visdommens salt", og der fulgte en tredelt eksorcisme, hvor djævelen gentagne gange blev befalet at vige fra Guds tjener. [[Rituale Romanum]] fra 1614 indskrænkede og forkortede dette ceremoniel.<ref name="Plum1952" /><ref name="Holmquist1907" /> Den katolske teologiske begrundelse for dåbseksorcismen var, at katekumener som følge af arvesynden og, for voksne, personlige synder stod under djævelens magt, uden at de derfor blev betragtet som egentlig dæmonbesatte. Eksorcismen blev opfattet som en symbolsk foregribelse af dåbens udfriende virkning. [[Augustin]] henviste til praksissen i sin argumentation mod [[pelagianisme]]n som et vidnesbyrd om læren om arvesynden.<ref name="Toner1913" /> [[Kyrillos af Jerusalem]] beskriver en østlig dåbseksorcisme, hvor salvning med eksorceret olie indgik. Det eneste tidlige vestlige vidnesbyrd, der ifølge en fremstilling fra 1913 omtaler en sådan salvning som en del af dåbseksorcismen, er de arabiske Hippolyt-kanoner. ''Exsufflatio'', udåndingen, kunne symbolisere forsagelsen af djævelens gerninger og pragt, mens ''insufflatio'', indåndingen af Helligånden ved præsten og de assisterende, symboliserede indgydelsen af den helliggørende nåde.<ref name="Toner1913" /> I den [[ortodokse kirke|græsk-ortodokse kirke]] beskrives en form for eksorcisme rettet mod selve dåbsvandet: præsten gør tre korstegn henholdsvis på vandets overflade, i midten og mod bunden for at fordrive de dæmoniske magter og blæser derefter på vandet som symbol på Helligåndens indgydelse.<ref name="Briem1938" /> == Reformationen og de lutherske kirker == Ved [[reformationen]] blev dåbseksorcismen et stridspunkt mellem de protestantiske retninger. De schweiziske og andre [[Reformerte kirke|reformerte]] reformatorer forkastede eksorcismen, mens [[Martin Luther]] bevarede den, selv om han ikke betragtede den som uundværlig.<ref name="Lehmann1917" /> Eksorcismen blev dermed optaget i de lutherske kirkeordninger og blev i længere tid betragtet som et vigtigt kendetegn på luthersk lære i modsætning til [[calvinisme]]n.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Briem1938" /> Luther medtog eksorcismen i ''Taufbüchlein'' fra 1523 og igen i en forkortet form i udgaven fra 1526, hvorefter dåbsritualet blev trykt sammen med katekismen. Dåben indledtes her med ordene "Far ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum". Af den katolske kirkes øvrige ceremonier bevaredes hovedsageligt korstegnet. Umiddelbart før evangeliet om Jesus og børnene i Mark. 10,13-16 fulgte en yderligere besværgelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, hvor den urene ånd blev befalet at forlade den person, der skulle døbes.<ref name="Plum1952" /> Omkring 1600 opstod en omfattende strid mellem protestantiske teologer om eksorcismen. Striden førte ikke til nogen almindelig gensidig fordømmelse, men mange lutheranere betragtede eksorcismen som et værn mod [[kryptokalvinisme]]. De fremtrædende lutherske dogmatikere understregede samtidig, at eksorcismen ikke hørte til dåbens egentlige "substans" og principielt kunne udelades; den blev bevaret som en påmindelse om arvesynden og menneskets underkastelse under djævelens magt før dåben.<ref name="Plum1952" /> Allerede fra begyndelsen af det 17. århundrede blev den dog enkelte steder og under særlige omstændigheder, blandt andet ved højtståendes dåb, udeladt uden større vanskeligheder. [[Philipp Spener]] ønskede den afskaffet, fordi dens betydning efter hans opfattelse var uklar, men anbefalede forsigtighed og mente, at menighederne hellere burde undervises om dens betydning end bringes i uro ved en pludselig afskaffelse. I det 18. århundrede karakteriserede J. Baumgarten eksorcismen som "en vilkårlig handling ... uden guddommelig befaling". Under indflydelse af [[oplysningstiden]] og [[rationalisme]]n mistede ritualet efterhånden sin stilling og blev omkring slutningen af det 18. århundrede afskaffet i størstedelen af de lutherske kirker.<ref name="Plum1952" /> I Danmark-Norge angiver en teologisk fremstilling afskaffelsen til 1783, mens en anden ældre fremstilling angiver 1784 for Danmark.<ref name="Plum1952" /><ref name="Holmquist1907" /> I Sverige havde [[Olaus Petri]] bevaret eksorcismen, og den indgik ligeledes i kirkehåndbogen fra 1614. I løbet af det 17. århundrede opstod en vis frihed til at udelade eksorcismen i forbindelse med striden om korstegnet, men håndbogen fra 1693 foreskrev igen dens ubetingede anvendelse. Den blev endeligt afskaffet med kirkehåndbogen af 1811.<ref name="Holmquist1907" /> I Finland blev den afskaffet i 1886, samtidig med at forsagelsesspørgsmålene blev omformet.<ref name="Plum1952" /> I den preussiske unionsagenda fra 1830 blev en rest af ritualet bevaret, men denne blev fjernet i agendaen fra 1895.<ref name="Holmquist1907" /> Eksorcismen og [[forsagelse]]n af djævelen, ''abrenuntiatio'', er ofte blevet betragtet som dele af samme rituelle kompleks, men de blev i en teologisk fremstilling skelnet principielt fra hinanden: forsagelsen forudsætter en aktiv handling fra den, der døbes, mens eksorcismen fremstiller baptizanden som passiv. Eksorcismen kan i denne forstand opfattes som en forudsætning for, at den døbte efterfølgende kan forsage djævelen. Korstegnet før dåben er blevet fortolket som en mulig sidste rest af eksorcismen og som tegn på, at den døbte tilhører Kristus og ikke står under djævelens magt.<ref name="Plum1952" /> I den danske [[Folkekirken|folkekirkelige]] tradition er forsagelsen fortsat knyttet til dåben og den apostolske trosbekendelse med ordene "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen".<ref>{{Cite web|url=http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|title=Den apostolske trosbekendelse|access-date=2. august 2013|archive-date=6. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130906231231/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|url-status=ok}}</ref> Elementer heraf indgår ligeledes i det danske dåbsritual.<ref>[http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf Barnedåb] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100714151141/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf|date=14. juli 2010}} Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992</ref> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia |last=Lehmann |first=Alfred Georg Ludvig |author-link=Alfred Lehmann |title=Eksorcisme |encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]] |publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]] |location=[[København]] |volume=6. |edition=2. |year=1917 |editor-last=Blangstrup |editor-first=Johan Christian |editor-link=Christian Blangstrup |url=https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0871.html |page=829 }} * {{Cite encyclopedia |last=Holmquist |first=Hjalmar Fredrik |author-link=Hjalmar Holmquist |title=Exorcism |encyclopedia=[[Nordisk familjebok]] |publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag |location=[[Stockholm]] |volume=7. |edition=2. |year=1907 |editor-last=Westrin |editor-first=Th. |url=https://runeberg.org/nfbg/0627.html |pages=1162–1163 }} * {{Cite encyclopedia |last=Briem |first=Olof Efraim |title=Exorcism |encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]] |publisher=Svensk Upplagsbok A.–B. |location=[[Malmø]] |volume=8. |edition=1. |year=1938 |editor-last=Wallengren |editor-first=Hans Ture Sigurd |editor-link=Hans Wallengren |url=https://runeberg.org/svupps/1-8/0680.html |pages=1128–1129 }} * {{Cite encyclopedia |last=Plum |first=Niels Munk |author-link=Niels Munk Plum (biskop) |title=Eksorcisme |encyclopedia=Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola |volume=1. A - H |publisher=C. W. K. Gleerups Förlag; [[Ejnar Munksgaard]] |location=[[Lund]]; [[København]] |year=1952 |pages=721–723 |url=https://runeberg.org/ntu/1/0373.html |via=[[Projekt Runeberg]] |editor-last1=Askmark |editor-first1=Ragnar |editor-last2=Molland |editor-first2=Einar |editor-last3=Rosenqvist |editor-first3=G. O. |editor-last4=Skydsgaard |editor-first4=K. E. |access-date=26. juni 2026 }} * {{Cite encyclopedia |last=Toner |first=Patrick Joseph |title=Exorcism |encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]] |publisher=Robert Appleton Company |location=[[New York City]], [[USA]] |volume=5 |edition=1. |year=1913 |editor-last=Herbermann |editor-first=Charles George |url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Exorcism }} = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> re6g7jg4wp8pz606urw7zyyfaicujq1 12349712 12349703 2026-09-06T11:48:56Z Brodmann10 333783 /* Eksorcisme */ 12349712 wikitext text/x-wiki = Eksorcisme = [[Fil:Antonio_Vivarini_-_Saint_Peter_Martyr_Exorcizing_a_Woman_Possessed_by_a_Devil_-_1983.384_-_Art_Institute_of_Chicago.jpg|thumb|[[Peter af Verona]] uddriver en dæmon fra en besat kvinde. Maleri af [[Antonio Vivarini]], ca. 1440–1455.]] '''Eksorcisme''' ({{Lang-el|ἐξορκισμός}}, ''exorkismos'', "besværgelse"), også kaldet '''djævlebesværgelse''', '''djævleuddrivelse''' eller '''dæmonuddrivelse''', er en [[Religion|religiøs]] eller [[Ritual|rituel]] handling, hvorved [[Dæmon|dæmoner]], onde [[Ånd|ånder]] eller andre onde magter søges uddrevet eller afværget fra personer, steder eller genstande, som antages at være besat, hjemsøgt eller på anden måde under deres indflydelse.<ref name="Toner19132">{{Harvnb|Toner|1913}}</ref> Betegnelsen kommer af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''exorkismos'', "besværgelse", og eksorcisme kan udføres ved blandt andet [[bøn]], besværgelsesformler og andre rituelle handlinger og kan ledsages af blandt andet [[kors]]tegning, håndspålæggelse, åndepust, [[vievand]], olie, [[ikon (billede)|ikoner]], [[amulet]]ter og andre religiøse symboler. Den person, der udfører eksorcismen, betegnes som en '''[[eksorcist]]''' og er ofte en [[præst]] eller en person, som tillægges særlige religiøse beføjelser eller færdigheder. Forestillinger om ånder eller dæmoner som årsag til sygdom, lidelse eller ulykke og om deres uddrivelse gennem religiøse eller magiske midler kendes fra talrige religioner og historiske kulturer, herunder den [[Assyrien|assyrisk]]-[[Babylonien|babyloniske]] og [[Jødedom|jødiske]] tradition, og forskellige former for eksorcisme forekommer blandt andet i [[Kristendom|kristendommen]] og [[islam]].<ref name="Plum19522">{{Harvnb|Plum|1952|pp=721–723}}</ref> I [[Det Nye Testamente]] fremstilles uddrivelsen af onde ånder som en væsentlig del af [[Jesus]]' virksomhed, og han tillægger også [[apostlene]] og disciplene myndighed til at uddrive dæmoner. I den [[Oldkirken|tidlige kristne kirke]] blev denne evne først opfattet som en [[Karisma|nådegave]], der kunne udøves af både gejstlige og lægfolk, men fra omkring midten af det [[3. århundrede]] udvikledes et særskilt kirkeligt eksorcistembede, som blev en af de lavere kirkelige ordener.<ref name="Holmquist19072">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=1162–1163}}</ref> Eksorcisme blev samtidig knyttet til [[Dåb|dåben]] som et ritual til udfrielse fra djævelens magt og udviklede sig i [[middelalderen]] til et omfattende ceremoniel med blandt andet besværgelser, åndepust og korstegn. I den [[Katolicisme|katolske]] tradition blev ritualet senere reguleret og forkortet gennem ''[[Rituale Romanum]]'' fra 1614, mens eksorcisme også blev anvendt over for personer, steder og genstande, der blev anset for udsat for dæmonisk påvirkning.<ref name="Toner19132" /><ref name="Plum19522" /> Ved [[reformationen]] afskaffede de [[Reformerte kirke|reformerte kirker]] dåbseksorcismen, mens [[Martin Luther]] bevarede den, og den blev optaget i de lutherske kirkeordninger. Dens betydning blev imidlertid efterhånden omstridt, og under [[oplysningstiden]] og [[Rationalisme|rationalismen]] blev den i vid udstrækning afskaffet i de lutherske kirker. I [[Danmark-Norge]] forsvandt den i 1783, i Sverige i 1811 og i Finland i 1886.<ref name="Plum19522" /><ref name="Holmquist19072" /> I den danske [[Folkekirken|folkekirkelige]] dåbstradition er [[Abrenuntiation|forsagelsen]] af djævelen fortsat bevaret, mens eksorcisme som selvstændigt dåbsritual er bortfaldet.<ref>{{Cite web|url=http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|title=Den apostolske trosbekendelse|access-date=2. august 2013|archive-date=6. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130906231231/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|url-status=ok}}</ref> == Etymologi == Ordet er afledt af græsk ''exorkizein'', "besværge" eller "tage i ed", sammensat med ''horkos'', "ed". Selve ordet ''eksorcisme'' forekommer ikke i [[Bibelen]], men det græske verbum ''exorkizo'' anvendes i [[Septuaginta]] og i [[Det Nye Testamente]] i betydningen at tage eller besværge nogen ved en ed. Substantivet ''exorkistes'', "eksorcist", forekommer i [[Apostlenes Gerninger]] 19,13.<ref name="Toner1913">{{Harvnb|Toner|1913}}</ref> Eksorcismens grundbetydning er således uddrivelse gennem en autoritativ besværgelse, i kristen brug navnlig i [[Gud (monoteistisk)|Guds]] eller [[Jesus|Kristi]] navn. == Begreb og religionshistorisk baggrund == [[Fil:Incantation_bowl_demon_Met_L1999.83.3.jpg|thumb|Besværgelsesskål med [[aramæisk]] indskrift fra [[Nippur]] i [[Mesopotamien]], 6.–7. århundrede. Sådanne skåle blev anvendt som beskyttelse mod dæmoniske eller onde kræfter.]] Forestillingen om, at mennesker kan rammes af eller besættes af onde [[Ånd|ånder]], og at disse kan uddrives ved bestemte personer, ord eller handlinger, forekommer i talrige ældre religioner. Besværgelser kendes fra den assyrisk-babyloniske religion og videre gennem senere religiøse traditioner. De kunne ledsages af materielle midler såsom ild, vand, spyt, åndepust, håndspålæggelse og olie, men det afgørende middel var ofte selve besværgelsesformularen, hvor dæmonen blev befalet at forsvinde, undertiden ved påkaldelse af navnet på en stærkere guddom.<ref name="Plum1952">{{Harvnb|Plum|1952|pp=721–723}}</ref> I religionsformer, hvor sygdom og psykiske forstyrrelser blev forklaret som resultat af åndelig eller dæmonisk påvirkning, fik dæmonuddrivelse tilsvarende en vigtig plads i helbredelseskunsten. Sygdom og synd kunne dermed sættes i nær forbindelse, og selv sygdomme, der ikke blev opfattet som egentlig besættelse, kunne behandles som kræfter, der kunne befales til at forlade den syge. Denne sammenblanding af åndelige og materielle helbredelsesmidler fortsatte gennem århundreder og blev bevaret i rester i folkelige "husråd" og hos såkaldte "kloge mænd".<ref name="Plum1952" /> I oldtidens [[Egypten]] blev visse sygdomme og andre ulykker tilskrevet dæmoniske kræfter, og magiske formularer og besværgelser blev anvendt til at fordrive dem. De døde blev ligeledes udstyret med magiske midler med henblik på deres rejse til [[underverdenen]]. En fortælling beskriver, hvordan en dæmon, som havde taget bolig i datteren af fyrsten af Bekhten, ikke kunne uddrives ved menneskelig hjælp, hvorfor guden [[Khonsu]] måtte sendes fra [[Theben (Egypten)|Theben]]. Dæmonen trak sig tilbage, da den stod over for guden, og fik ifølge fortællingen lov til at deltage i et stort måltid, før den drog bort.<ref name="Toner1913" /> I [[Babylonien]] var magi nært forbundet med [[Lægevidenskab|lægekunsten]], og visse sygdomme blev forklaret som dæmonisk besættelse. Eksorcisme blev derfor betragtet som en central eller undertiden den eneste behandling. Besværgelserne påkaldte en gud, gudinde eller gruppe af guddomme for at fordrive den onde ånd og afhjælpe dens skade. Bevarede formularer henvender sig blandt andet til "himlens ånd" og "jordens ånd" med krav om at besværge den dæmon, der havde grebet et menneske.<ref name="Toner1913" /> Eksorcisme er blevet karakteriseret som et særligt fremtrædende træk ved religionsformer, hvor ånder og dæmoner antages at kunne "besætte" mennesker og fremkalde sygdom, lidelse og ulykke. Helbredelsen bestod her i at uddrive dæmonen ved magiske formler, renselser eller påkaldelse af en guddom, der tillagdes magt over den.<ref name="Briem1938">{{Harvnb|Briem|1938|pp=1128–1129}}</ref> == Jødedom og Det Nye Testamente == [[Fil:Mosaic_of_the_exorcism_of_the_Gerasene_demoniac_from_the_Basilica_of_Sant'Apollinare_Nuovo.jpg|thumb|Jesu uddrivelse af dæmonerne fra den [[Gerasenernes land|gerasenske]] besatte, fremstillet i en mosaik fra begyndelsen af det 6. århundrede i [[Sant'Apollinare Nuovo]] i [[Ravenna]].]] Forestillinger om dæmonisk besættelse og dæmonuddrivelse fandtes også i [[jødedom]]men. I [[Det Gamle Testamente]] findes ingen eksempler på, at mennesker uddriver dæmoner. I [[Tobits Bog]] 8,3 er det en [[engel]], der tager djævelen og binder ham i ørkenen i [[Øvre Egypten]].<ref name="Toner1913" /> I senere jødisk litteratur forekommer der derimod besværgelsesformularer mod dæmoner. Sådanne formularer findes blandt andet i [[Talmud]] og kunne indskrives på indersiden af lerskåle. En samling, der blev dateret til omkring det [[7. århundrede]], findes i [[Altes Museum]] i [[Berlin]]. Et karakteristisk træk ved jødiske besværgelser var anvendelsen af navne, der ansås for virksomme, navnlig navne på gode engle, alene eller i forbindelse med ''El'', "Gud". Det blev anset for vigtigt at benytte det rette navn på det rette tidspunkt og ved den rette lejlighed.<ref name="Toner1913" /> [[Apostlenes Gerninger]] 19,13 fortæller således om jødiske eksorcister, der forsøgte at anvende Jesu navn i deres besværgelser efter at have set [[Paulus]]' virksomhed. Den jødiske historieskriver [[Josefus]] gengiver desuden en forestilling om, at [[Salomon]] havde modtaget magten til at uddrive dæmoner og havde overleveret virksomme besværgelsesformularer. Josefus fortæller om en mand ved navn Eleazar, der i nærværelse af kejser [[Vespasian]] og hans officerer skulle have uddrevet en dæmon ved at holde en magisk ring, som indeholdt en sjælden rod, ved den besattes næse og derved trække dæmonen ud gennem næseborene.<ref name="Toner1913" /> Dæmonuddrivelse omtales gentagne gange i evangelierne som en del af [[Jesus]]' helbredelsesvirksomhed. Ifølge den bibelske fremstilling uddrev Jesus onde ånder med direkte myndighed og henviste til sin magt over dæmonerne som et tegn på [[Messias|messiansk]] myndighed. Han afviste beskyldningen om, at han uddrev dæmoner ved [[Beelzebub]]s magt, og hævdede i stedet at handle ved Guds ånd eller "Guds finger".<ref name="Toner1913" /> [[Evangelium|Evangelierne]] beskriver blandt andet, hvordan Jesus direkte befaler dæmoner at forlade mennesker, og sammenfatter hans virksomhed med, at han "udrev ånderne med sit ord" og helbredte de syge. I enkelte tilfælde, som ved den kana'anæiske kvindes datter, fremstilles uddrivelsen som foretaget på afstand. Uddrevne ånder beskrives undertiden som erkendende Jesus som "Guds Hellige" og som klagende over, at han var kommet for at pine dem "før tiden". Evangelierne skelner samtidig mellem dæmonuddrivelse og helbredelse af sygdomme; i Luk. 13,32 nævnes de to handlinger særskilt.<ref name="Toner1913" /> Jesus tillægger ifølge evangelierne også apostlene og disciplene myndighed til at uddrive dæmoner i hans navn og lover en tilsvarende evne til troende. Apostlenes virksomhed fremstilles dog ikke som ubetinget virksom. Bestemte onde ånder kunne ifølge evangelierne kun uddrives gennem [[bøn]] og [[faste]]. Paulus beskrives ligeledes som udøvende dæmonuddrivelse i Apostlenes Gerninger.<ref name="Toner1913" /> I den ældste kristne tid synes eksorcismer at have været almindelige og blev udført i Jesu navn.<ref name="Briem1938" /> == Eksorcisme i kristendommen == [[Fil:Roman_Ritual_Title_11.png|thumb|Afsnittet ''De exorcizandis obsessis a daemonio'' ("Om eksorcisme af dæmonbesatte") i en udgave af det katolske ''[[Rituale Romanum]]''.]] I den tidligste kirke blev evnen til at uddrive onde ånder først opfattet som en [[karisma|nådegave]] snarere end som et egentligt kirkeligt embede. [[Tertullian]] og [[Origenes]] omtales som vidner om forestillingen, at kristne ved bøn kunne uddrive onde ånder.<ref name="Lehmann1917">{{Harvnb|Lehmann|1917|p=829}}</ref> De personer, der særligt udøvede denne gave, blev kaldt eksorcister, men havde oprindeligt ikke et fast embede.<ref name="Holmquist1907">{{Harvnb|Holmquist|1907|pp=1162–1163}}</ref> Med kirkens gradvise institutionalisering i det 2. og 3. århundrede blev eksorcistfunktionen formaliseret. Omkring midten af det 3. århundrede oprettedes et særligt kirkeligt eksorcistembede, og eksorcisterne kom til at udgøre en af de fire lavere kirkelige grader, ''ordines minores sive inferiores'', der gik forud for præstevielsen.<ref name="Lehmann1917" /><ref name="Holmquist1907" /> Embedet er fortsat eksisterede i den katolske kirke sammen med et udførligt ritual for eksorcisme af besatte.<ref name="Lehmann1917" /> I de første kristne århundreder blev eksorcisme dog ifølge den katolske tradition ikke begrænset til gejstlige. Tidlige apologeter som [[Justin Martyr]], [[Minucius Felix]], Origenes og Tertullian hævdede, at også lægkristne kunne udfri besatte ved Kristi magt. Den almindelige form bestod i en autoritativ besværgelse rettet til dæmonen i Guds og navnlig den korsfæstede Kristi navn. Hertil kunne føjes symbolske handlinger som åndepust, håndspålæggelse og korstegn. Justin omtaler dæmoner, der flygter for kristnes berøring og åndepust. Origenes nævner håndspålæggelse, mens blandt andre [[Sankt Ambrosius|Ambrosius af Milano]] og [[Efraim Syreren]] forbindes med samme praksis. Flere kirkefædre tillagde desuden [[Kors|korstegnet]] særlig magt over dæmonisk påvirkning og anbefalede, at selve besværgelsen og bønnerne blev formuleret med ord fra [[Bibelen]].<ref name="Toner1913" /> Eksorcisme kunne rette sig mod syge og mennesker, der blev anset for besatte, men i katolsk tradition også mod steder og genstande, der blev opfattet som udsat for dæmonisk påvirkning.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Djævlebesværgelse|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0382.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=978}}</ref> I den katolske forståelse, som den blev beskrevet i begyndelsen af det 20. århundrede, kunne dæmoner som [[Falden engel|faldne engle]] handle på den materielle verden inden for de grænser, Gud tillod. Eksorcisme af steder eller ting blev derfor forstået som en bøn til Gud om at begrænse denne magt.<ref name="Toner1913" /> Blandt de genstande, som traditionelt kunne eksorceres i forbindelse med velsignelser, var vand, salt og olie. Disse kunne derefter benyttes ved personlige eksorcismer og ved velsignelse eller indvielse af blandt andet kirker, altre, hellige kar og kirkeklokker. [[Vievand]] blev i den beskrevne tradition fremstillet af eksorceret vand og eksorceret salt og betragtet som et [[Sakramente|sakramentalie]], hvis velsignelsesbøn bad Gud beskytte de troende mod djævelens angreb.<ref name="Toner1913" /> En eksorcist kan anvende bønner, faste formler og besværgelser samt kors, religiøse symboler, ikoner, amuletter og vievand og påberåber sig normalt en overnaturlig magt, der antages at kunne uddrive den onde ånd. I den katolske kirke beskrives den højtidelige eksorcisme som knyttet til en [[biskop]] eller en præst, der er udpeget af biskoppen. En dansk avisreportage fra 2014 omtalte én kristen eksorcist i Danmark og anførte samtidig, at præster uden biskoppens autorisation kunne udføre eksorcisme.<ref>{{Cite news|author=Jens Rebensdorff|title=Eksorcisten|publisher=b.dk, [[Berlingske]]|date=9. juli 2014|url=http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|accessdate=12. juli 2014|archive-date=22. juli 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140722040536/http://www.b.dk/nationalt/eksorcisten|url-status=ok}}</ref> === Dåbseksorcisme === [[Fil:Exorcism_before_Baptism_(3799990728).jpg|thumb|Eksorcistisk ritual forud for en [[dåb]]. Eksorcisme har historisk indgået som forberedelse til dåben i flere kristne traditioner.]] Da den [[Hedenskab|hedenske]] verden i [[Oldkirke|oldkirkelig]] kristen forestilling blev opfattet som behersket af dæmoniske magter, blev eksorcisme tidligt knyttet til optagelsen af hedninger i kirken gennem [[dåb]]. Den første sikre dokumentation for en egentlig dåbseksorcisme stammer fra den nordafrikanske kirke i det 3. århundrede. Før dåben befalede den døbende djævelen at forlade den person, der skulle døbes. Eksorcismen fandt almindeligvis sted på tredje søndag i [[fasten]], når selve dåben skulle finde sted ved påske. Valget af evangelietekster om Kristi sejr over djævelen til de første tre fastesøndage blev betragtet som en reminiscens heraf.<ref name="Holmquist1907" /> Den tidligste form bestod hovedsageligt i en højtidelig afsværgelse af det hedenske, ''abrenuntiatio diaboli'', men senere føjedes en egentlig besværgelse af djævelen til.<ref name="Lehmann1917" /> Fra hedningedåben blev ritualet efterhånden overført til barnedåben. Fra det 4. århundrede forekom det, at eksorcisten eller præsten først pustede på barnet for at uddrive den onde ånd, ''exsufflatio'', og derefter symbolsk indåndede [[Helligånden]], ''insufflatio''. Denne praksis blev almindelig fra det 5. århundrede, efter at læren om [[arvesynd]]en og djævelens herredømme over de udøbte havde fået en fast plads i kirkens lære.<ref name="Lehmann1917" /> En teologisk fremstilling fra 1952 beskriver udviklingen således, at urkristendommen kunne betragte det uigenfødte menneske som en "dæmonernes bolig", men at der en tid var usikkerhed om, hvorvidt selve dåbsvandet uddrev dæmonerne. Fra midten af det 3. århundrede findes sikre vidnesbyrd om, at baptizanden blev eksorceret før neddykningen. Eksorcismen skulle ikke nødvendigvis forstås som udfrielse fra egentlig besættelse, men som udfrielse fra mørkets eller [[Satan|Satans]] magt. Den blev derfor anvendt både ved voksendåb og barnedåb.<ref name="Plum1952" /> I middelalderen udviklede dåbseksorcismen sig til et omfattende ceremoniel. Præsten pustede den, der skulle døbes, i ansigtet og befalede den urene ånd at fare ud og give plads for [[Helligånden]]. Derefter kunne baptizanden modtage "visdommens salt", og der fulgte en tredelt eksorcisme, hvor djævelen gentagne gange blev befalet at vige fra Guds tjener. [[Rituale Romanum]] fra [[1614]] indskrænkede og forkortede dette ceremoniel.<ref name="Plum1952" /><ref name="Holmquist1907" /> Den katolske teologiske begrundelse for dåbseksorcismen var, at [[katekumener]] som følge af arvesynden og, for voksne, personlige synder stod under djævelens magt, uden at de derfor blev betragtet som egentlig dæmonbesatte. Eksorcismen blev opfattet som en symbolsk foregribelse af dåbens udfriende virkning. [[Augustin]] henviste til praksissen i sin argumentation mod [[pelagianisme]]n som et vidnesbyrd om læren om arvesynden.<ref name="Toner1913" /> [[Kyrillos af Jerusalem]] beskriver en østlig dåbseksorcisme, hvor salvning med eksorceret olie indgik. Det eneste tidlige vestlige vidnesbyrd, der omtaler en sådan salvning som en del af dåbseksorcismen, er de arabiske [[Hippolytus|Hippolyt]]-[[Kanon (religion)|kanoner]]. ''Exsufflatio'', udåndingen, kunne symbolisere forsagelsen af djævelens gerninger og pragt, mens ''insufflatio'', indåndingen af Helligånden ved præsten og de assisterende, symboliserede indgydelsen af den helliggørende nåde.<ref name="Toner1913" /> I den [[ortodokse kirke|græsk-ortodokse kirke]] beskrives en form for eksorcisme rettet mod selve dåbsvandet: præsten gør tre korstegn henholdsvis på vandets overflade, i midten og mod bunden for at fordrive de dæmoniske magter og blæser derefter på vandet som symbol på Helligåndens indgydelse.<ref name="Briem1938" /> == Reformationen og de lutherske kirker == Ved [[reformationen]] blev dåbseksorcismen et stridspunkt mellem de [[Protestantisme|protestantiske]] retninger. De schweiziske og andre [[Reformerte kirke|reformerte]] reformatorer forkastede eksorcismen, mens [[Martin Luther]] bevarede den, selv om han ikke betragtede den som uundværlig.<ref name="Lehmann1917" /> Eksorcismen blev dermed optaget i de lutherske kirkeordninger og blev i længere tid betragtet som et vigtigt kendetegn på luthersk lære i modsætning til [[calvinisme]]n.<ref name="Holmquist1907" /><ref name="Briem1938" /> Luther medtog eksorcismen i ''Taufbüchlein'' fra [[1523]] og igen i en forkortet form i udgaven fra [[1526]], hvorefter dåbsritualet blev trykt sammen med [[Katekismus|katekismen]]. Dåben indledtes her med ordene "Far ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum". Af den katolske kirkes øvrige ceremonier bevaredes hovedsageligt korstegnet. Umiddelbart før evangeliet om Jesus og børnene i Mark. 10,13-16 fulgte en yderligere besværgelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, hvor den urene ånd blev befalet at forlade den person, der skulle døbes.<ref name="Plum1952" /> Omkring 1600 opstod en omfattende strid mellem protestantiske teologer om eksorcismen. Striden førte ikke til nogen almindelig gensidig fordømmelse, men mange lutheranere betragtede eksorcismen som et værn mod [[kryptokalvinisme]]. De fremtrædende lutherske dogmatikere understregede samtidig, at eksorcismen ikke hørte til dåbens egentlige "substans" og principielt kunne udelades, eftersom den kun var bevaret som en påmindelse om arvesynden og menneskets underkastelse under djævelens magt før dåben.<ref name="Plum1952" /> Allerede fra begyndelsen af det [[17. århundrede]] blev den dog enkelte steder og under særlige omstændigheder, blandt andet ved højtståendes dåb, udeladt uden større vanskeligheder. [[Philipp Spener]] ønskede den afskaffet, fordi dens betydning efter hans opfattelse var uklar, men anbefalede forsigtighed og mente, at menighederne hellere burde undervises om dens betydning end bringes i uro ved en pludselig afskaffelse. I det [[18. århundrede]] karakteriserede J. Baumgarten eksorcismen som "en vilkårlig handling ... uden guddommelig befaling". Under indflydelse af [[oplysningstiden]] og [[rationalisme]]n mistede ritualet efterhånden sin stilling og blev omkring slutningen af det 18. århundrede afskaffet i størstedelen af de lutherske kirker.<ref name="Plum1952" /> I [[Danmark-Norge]] blev eksorcismen afskaffet i 1783.<ref name="Plum1952" /><ref name="Holmquist1907" /> I Sverige havde [[Olaus Petri]] bevaret eksorcismen, og den indgik ligeledes i kirkehåndbogen fra 1614. I løbet af det 17. århundrede opstod en vis frihed til at udelade eksorcismen i forbindelse med striden om korstegnet, men håndbogen fra 1693 foreskrev igen dens ubetingede anvendelse. Den blev endeligt afskaffet med kirkehåndbogen af 1811.<ref name="Holmquist1907" /> I Finland blev den afskaffet i 1886, samtidig med at forsagelsesspørgsmålene blev omformet.<ref name="Plum1952" /> I den [[Preussen|preussiske]] unionsagenda fra 1830 blev en rest af ritualet bevaret, men denne blev fjernet i agendaen fra 1895.<ref name="Holmquist1907" /> Eksorcismen og [[forsagelse]]n af djævelen, ''[[Abrenuntiation|abrenuntiatio]]'', er ofte blevet betragtet som dele af samme rituelle kompleks, men de kan skelnes principielt fra hinanden: forsagelsen forudsætter en aktiv handling fra den, der døbes, mens eksorcismen fremstiller baptizanden som passiv. Eksorcismen kan i denne forstand opfattes som en forudsætning for, at den døbte efterfølgende kan forsage djævelen. Korstegnet før dåben er blevet fortolket som en mulig sidste rest af eksorcismen og som tegn på, at den døbte tilhører Kristus og ikke står under djævelens magt.<ref name="Plum1952" /> I den danske [[Folkekirken|folkekirkelige]] tradition er forsagelsen fortsat knyttet til dåben og [[den apostolske trosbekendelse]] med ordene "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen".<ref>{{Cite web|url=http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|title=Den apostolske trosbekendelse|access-date=2. august 2013|archive-date=6. september 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130906231231/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-apostolske-bek.pdf|url-status=ok}}</ref> Elementer heraf indgår ligeledes i det danske dåbsritual.<ref>[http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf Barnedåb] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100714151141/http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/Daab.pdf|date=14. juli 2010}} Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992</ref> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia |last=Lehmann |first=Alfred Georg Ludvig |author-link=Alfred Lehmann |title=Eksorcisme |encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]] |publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]] |location=[[København]] |volume=6. |edition=2. |year=1917 |editor-last=Blangstrup |editor-first=Johan Christian |editor-link=Christian Blangstrup |url=https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0871.html |page=829 }} * {{Cite encyclopedia |last=Holmquist |first=Hjalmar Fredrik |author-link=Hjalmar Holmquist |title=Exorcism |encyclopedia=[[Nordisk familjebok]] |publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag |location=[[Stockholm]] |volume=7. |edition=2. |year=1907 |editor-last=Westrin |editor-first=Th. |url=https://runeberg.org/nfbg/0627.html |pages=1162–1163 }} * {{Cite encyclopedia |last=Briem |first=Olof Efraim |title=Exorcism |encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]] |publisher=Svensk Upplagsbok A.–B. |location=[[Malmø]] |volume=8. |edition=1. |year=1938 |editor-last=Wallengren |editor-first=Hans Ture Sigurd |editor-link=Hans Wallengren |url=https://runeberg.org/svupps/1-8/0680.html |pages=1128–1129 }} * {{Cite encyclopedia |last=Plum |first=Niels Munk |author-link=Niels Munk Plum (biskop) |title=Eksorcisme |encyclopedia=Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola |volume=1. A - H |publisher=C. W. K. Gleerups Förlag; [[Ejnar Munksgaard]] |location=[[Lund]]; [[København]] |year=1952 |pages=721–723 |url=https://runeberg.org/ntu/1/0373.html |via=[[Projekt Runeberg]] |editor-last1=Askmark |editor-first1=Ragnar |editor-last2=Molland |editor-first2=Einar |editor-last3=Rosenqvist |editor-first3=G. O. |editor-last4=Skydsgaard |editor-first4=K. E. |access-date=26. juni 2026 }} * {{Cite encyclopedia |last=Toner |first=Patrick Joseph |title=Exorcism |encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]] |publisher=Robert Appleton Company |location=[[New York City]], [[USA]] |volume=5 |edition=1. |year=1913 |editor-last=Herbermann |editor-first=Charles George |url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Exorcism }} = Departementsråd (titel) = '''Departementsråd''' ({{Lang-no|departementsråd}}; {{Lang-sv|departementsråd}}) er en stillingsbetegnelse for en højtstående [[embedsmand]] i den civile statsadministration i [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]], men titlen har forskellig betydning i de tre lande. I Danmark betegner den en embedsmand, der leder et større fagligt område inden for et [[Departement (ministerium)|departement]], og anvendes navnlig om afdelingschefer i [[Statsministeriet]].<ref name="DDO2">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog/departementsr%C3%A5d|website=[[Den Danske Ordbog]]|publisher=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|access-date=23. august 2026}}</ref><ref name="Skou2007">{{Cite book|url=https://books.google.com/books/about/Dansk_politik_A_%C3%85.html?id=hhxbAgAAQBAJ|title=Dansk politik A-Å: leksikon|last=Skou|first=Kaare R.|date=2007|publisher=Lindhardt og Ringhof|isbn=978-87-11-31440-1|page=180|language=da}}</ref> I Norge er departementsråden derimod departementets øverste faste embedsmand og svarer funktionelt til en dansk [[departementschef]], mens en svensk departementsråd er en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]], ofte for en enhedschef og dermed nærmere svarende til en dansk [[Kontorchef|kontor]]- eller afdelingschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222">{{Cite report|last1=Grønnegård Christensen|first1=Jørgen|last2=Bjerre Mortensen|first2=Peter|title=Centraladministrationen efter årtusindskiftet|date=15. september 2022|publisher=[[Djøf]], [[Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet]]|url=https://www.djoef.dk/-/media/documents/dybvad-udvalget/bilag-6--notat-om-centraladministrationen-efter-tusindskiftet-af-joergen-groennegrd-c-og-pete.pdf|access-date=23. august 2026}}</ref> == Danmark == I Danmark defineres en departementsråd som en "person som er leder på et fagligt område inden for et departement".<ref name="DDO2" /> Titlen betegner dermed ikke departementets øverste embedsmand, der normalt benævnes departementschef, men en højtstående chef under denne. Betegnelsen blev indført i dansk centraladministration i [[1993]] med inspiration fra Norge og Sverige som led i statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen|Poul Nyrup Rasmussens]] omorganisering af Statsministeriet. Den blev indledningsvis udelukkende anvendt om ministeriets tre afdelingschefer, der alle rangerede umiddelbart under [[Statsministeriets departementschef|departementschefen]]. De oprindelige årslønninger var omkring 560.000 kr.<ref name="RoennovLemche1994">{{Kilde nyheder|title=Nyrup begraves i informationer|last=Rønnov|first=Frans|date=2. juli 1994|work=[[B.T.]]|last2=Lemche|first2=Lars}}</ref><ref name="Statsloesekommissionen20152">{{Cite report|author=Statsløsekommissionen|title=Beretning afgivet af Statsløsekommissionen|volume=4|date=18. marts 2015|publisher=Statsløsekommissionen|url=https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_4.pdf|access-date=23. august 2026|via=[[Justitsministeriet]]|isbn=978-87-92760-46-3|page=1115}}</ref> Titlen anvendes navnlig i Statsministeriet om chefer for større faglige hovedområder. Departementsråderne er placeret under departementschefen og kan lede afdelinger bestående af flere kontorer samt varetage omfattende rådgivnings- og koordineringsopgaver; blandt disse findes [[Departementsråd for Udenrigspolitik|departementsråden for udenrigspolitik]].<ref name="Skou2007" /><ref name="STMOrganisation">{{Cite web|title=Organisation|url=https://stm.dk/statsministeriet/organisation/|website=Statsministeriet|publisher=[[Statsministeriet (Danmark)|Statsministeriet]]|access-date=23. august 2026}}</ref> == Norge == I Norge er departementsråden departementets højeste permanente embedsmand og administrative leder. Departementsråden står direkte under statsråden, leder departementets faglige virksomhed og samordningen af det daglige arbejde samt fungerer som forbindelsesled mellem den politiske ledelse og embedsværket. Stillingen omfatter rådgivning af ministeren og normalt et overordnet ansvar for blandt andet organisation, økonomistyring, personale, koordinering og styringen af underliggende myndigheder.<ref name="Norge2">{{Cite web|title=Håndbok for politisk ledelse|url=https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/handbok-for-politisk-ledelse2/id2478689/|website=Regjeringen.no|publisher=[[Norges regering]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> Den norske departementsråd svarer således funktionelt til en dansk departementschef.<ref name="GroennegaardMortensen20222" /> Forløbere for den almindelige departementsrådsordning blev oprettet i enkelte departementer tidligere. I [[Utenriksdepartementet]] blev stillingen som ''utenriksråd'' oprettet i [[1922]], mens [[Finansdepartementet (Norge)|Finansdepartementet]] og [[Forsvarsdepartementet (Norge)|Forsvarsdepartementet]] i [[1952]] fik henholdsvis en ''finansråd'' og en ''forsvarsråd''. Ordningen med departementsråder blev gjort almindelig i [[1955]] som led i en række tiltag, der skulle lette statsrådernes administrative arbejdsbyrde. Ved [[Statsministerens kontor (Norge)|Statsministerens kontor]] har den øverste permanente embedsmand siden [[2001]] båret titlen ''regjeringsråd''.<ref name="SNL">{{Cite web|title=departementsråd|url=https://snl.no/departementsr%C3%A5d|website=[[Store norske leksikon]]|language=no|access-date=23. august 2026}}</ref> == Sverige == I Sverige er ''departementsråd'' en højere tjenestetitel i [[Regeringskansliet]]. Titlen betegner ikke departementets øverste administrative embedsmand og må ikke forveksles med den svenske betegnelse ''departementschef'', der anvendes om det statsråd, som leder et departement.<ref name="SFS2">{{Cite web|title=Förordning (1996:1515) med instruktion för Regeringskansliet|url=https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/forordning-19961515-med-instruktion-for_sfs-1996-1515/|website=[[Sveriges riksdag]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder fungerer ofte som ''enhetschefer'', dvs. chefer for faglige enheder, men tjenestetitlen kan også bæres af embedsmænd med andre ledelsesfunktioner. Regeringskansliet skelner derfor mellem ''departementsråd'' som tjenestetitel og eksempelvis ''enhetschef'' som organisatorisk funktion.<ref name="UtrikesNamnbok">{{Cite web|title=Utrikes namnbok|url=https://www.regeringen.se/contentassets/dd76044cc9d3418eb8055394998f78d4/namnboken-12e-upplagan.pdf|publisher=[[Regeringskansliet]]|language=sv|access-date=23. august 2026}}</ref> Departementsråder er professionelle embedsmænd, ansættes som hovedregel på ubestemt tid, og beslutningen om deres ansættelse træffes af regeringen.<ref name="SFS2" /> = Haijby-affæren = <nowiki>***</nowiki><ref>{{Kilde nyheder|title=Frontalt: Monarkiet - ren forretning|last=Hansen|first=Bent|date=29. marts 1998|work=[[Ekstra Bladet]]|author-link=Bent Hansen (redaktør)}}</ref> Det giver mindelser om den uhyggelige Haijby-affære i Sverige, der løb over 16 år. I 1936 forlangte en fru Haijby ved Stockholms rådhusret skilsmisse fra sin mand. Begrundelsen var, at han havde et homoseksuelt forhold til kongen, Gustav 5. Retten alarmerede hoffet, der blev grebet af panik. Så begyndte en række ulovligheder. Man betalte 15.000 kr. til fru Haijby for at få hende til at ændre sin begrundelse for skilsmissen. Beløbet blev det første i en række udbetalinger for at dysse affæren ned. I et direktiv til sine hofembedsmand meddelte kongen: 'Der må ikke blive nogen skandale, men gør det så billigt som muligt.' Hoffets folk og høje politiembedsmænd foretog en række ulovlige handlinger. Haijby blev tvunget til at emigrere til Amerika, derefter blev han sendt til Tyskland, hvor Gestapo tog sig af ham. Han blev to gange indlagt på sindssygehospital i Sverige, hvor man konstaterede, at han var mentalt sund og ikke burde være indlagt. Derefter udgav Haijby en nøgleberetning, men efter pålæg fra 'højere sted' opkøbte Stockholms politichef hele oplaget. Der blev udbetalt store summer for at lukke munden på ham. Men da han efter kongens død i 1950 krævede kompensation for de lidelser, som landflygtighed og frihedsindskrænkning havde påført ham, rullede skandalen. Han blev idømt seks års fængsel for pengeafpresning - absurd nok for beløb, han tidligere havde modtaget fra hoffet gennem politiet. Ved dets medvirken fandt politiet åbenbart ikke, at der var tale om ulovligheder. Haijby døde i 1965. Hans advokat, Henning Sjøstrøm, udgav en hvidbog om sagen, hvor han stemplede den som justitsmord - et synspunkt, andre jurister tilsluttede sig. == Referencer == = Højesteretspræsident = '''Højesteretspræsident''' (undertiden '''præsident i Højesteret''') er den [[dommer]], der leder og er retsformand for [[Højesteret|Danmarks højesteret]], den højeste [[domstol]] og sidste [[Appel|appelinstans]] i [[Kongeriget Danmark]]. Vedkommende fungerer som ''[[primus inter pares]]'' ("første blandt ligemænd") blandt de i alt 18 højesteretsdommere. Siden [[1877]] har højesteretspræsident også været formand for [[Rigsretten]], når denne samles. Indtil retsplejereformen i [[1919]] var titlen '''højesteretsjustitiarius''', en titel, der fortsat bruges i [[Norge]] ([[høyesterettsjustitiarius]]). Ifølge [[Rangfølgen i Danmark|den danske rangfølge]] (seneste reglement er [[kgl. resolution]] af [[16. december]] [[1971]]) har højesteretspræsidenten plads i første klasse nr. 5, og dén indplacering gør indehaveren af embedet til den højest placerede [[embedsmand]] i rangfølgen (foran bl.a. [[Departementschef|departementschefer]] i 2. klasse nr. 5). Indplaceringen i første klasse giver også vedkommende [[Prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[excellence]]''.'' == Historie == '''Højesterets præsident''' er den administrativt og repræsentativt ledende dommer i [[Højesteret (Danmark)|Højesteret]] og bestrider samtidig sit almindelige embede som højesteretsdommer. Præsidenten repræsenterer i vidt omfang Højesteret udadtil og har som indehaver af det øverste embede ved domstolen en fremtrædende rolle som repræsentant for den [[dømmende magt]]. Embedet indebærer derimod ikke nogen overordnet instruktionsbeføjelse over de øvrige højesteretsdommeres dømmende virksomhed.<ref name="Christensen-JP-2022">{{Cite news|title=Hvad laver Højesterets præsident?|last=Christensen|first=Jens Peter|date=2022-11-06|work=[[Jyllands-Posten]]|page=45|language=da|author-link=Jens Peter Christensen}}</ref><ref name="Geil-Berlingske-2022">{{Cite news|title=Han er frontfigur i et presset system|last=Geil|first=Adam|date=2022-11-19|work=[[Berlingske]]|pages=30–31|language=da}}</ref> == Historie og udnævnelse == Højesteret blev oprettet i [[1661]]. Frem til [[1860]] blev dens præsident udpeget af regeringen, og embedet tilfaldt ofte en person uden for Højesterets egen dommerkreds. Fra 1860 blev præsidenten udnævnt blandt Højesterets dommere, men regeringen bestemte fortsat, hvilken dommer der skulle have embedet. I [[1915]] indførtes den ordning, at Højesteret afgiver indstilling til justitsministeren om, hvem der bør udnævnes.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Regeringen har siden fulgt Højesterets indstilling, selv om den endnu i 1930'erne formelt forbeholdt sig muligheden for at udnævne en anden kandidat. Efter den senere etablerede praksis afgør Højesterets dommere nogle måneder før et præsidentskifte, hvem de vil indstille. Beslutningen offentliggøres og meddeles samtidig justitsministeren, hvorefter den formelle udnævnelse foretages af monarken. Præsidentens stilling bygger således i praksis på de øvrige højesteretsdommeres tillid.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Opgaver og beføjelser == Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til Højesteret, og for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet. Det påhviler desuden præsidenten at tage de nødvendige initiativer til at sikre driften og at håndtere væsentlige problemer på rettens interne eller eksterne område. Præsidenten har samtidig en særlig rolle i at tage initiativ til, at dommerkollegiet drøfter og træffer fælles beslutninger om ændringer i Højesterets arbejdsform og udvikling.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Højesterets udvikling fastlægges dog i vidt omfang kollegialt. Dommerne drøfter løbende rettens arbejde indbyrdes og på plenarmøder, der afholdes seks gange årligt. Præsidenten kan sætte emner på dagsordenen og påvirke rettens generelle arbejdsform, men større faglige ændringer gennemføres som resultat af drøftelser i dommerkollegiet. Et eksempel er arbejdet med at gøre Højesterets domme mere letlæselige og så vidt muligt "selvlæsende", således at sagens problemstilling, resultat og begrundelse fremgår klart af selve dommen.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Præsidenten deltager fortsat i Højesterets almindelige dømmende virksomhed og medvirker omtrent i samme antal sager som de øvrige dommere, dog med en mindre reduktion som følge af de administrative opgaver. I de sager, hvori præsidenten medvirker, leder vedkommende domsforhandlingen som retsformand. Ved selve afgørelsen har præsidenten imidlertid kun én stemme på samme måde som enhver anden deltagende dommer. Den enkelte højesteretsdommer er således ikke underlagt præsidenten i sin dømmende virksomhed, men skal efter [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovens]] § 64 alene rette sig efter loven.<ref name="Christensen-JP-2022" /> Ved domsskrivningen har præsidenten som retsformand en særlig opgave med at medvirke til, at dommernes forskellige synspunkter brydes og sammenholdes, og at rettens domme får en fyldestgørende og forståelig begrundelse. Udformningen og afgørelsen af dommen er dog grundlæggende en fælles opgave for de deltagende dommere.<ref name="Christensen-JP-2022" /> == Repræsentativ rolle == Udadtil er det i vidt omfang præsidenten, der repræsenterer og "tegner" Højesteret. Denne repræsentative stilling medfører samtidig en særlig tilbageholdenhed med offentlige udtalelser om politiske og retlige spørgsmål, idet en højesteretspræsidents udtalelser let kan blive opfattet som udtryk for Højesterets holdning. Der består derfor en tradition for, at præsidenten ikke deltager aktivt i den almindelige politiske debat.<ref name="Christensen-JP-2022" /><ref name="Geil-Berlingske-2022" /> Højesterets præsident har desuden siden [[1877]] været formand for [[Rigsretten]]. Denne funktion indebærer blandt andet, at præsidenten må afholde sig fra at udtale sig om konkrete politiske eller retlige spørgsmål, som efter omstændighederne kan blive genstand for en rigsretssag.<ref name="Geil-Berlingske-2022" /> == Liste over stillingsindehavere == == Referencer == {{Reflist}} == Litteeratur == = Hoffet = === Nordisk Familjebok.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Öfverhofmästarinna|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=34|edition=2.|year=1922|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcn/0032.html|pages=31}}</ref> === === Salmonsens konversationsleksikon.<ref name=":2">{{Cite encyclopedia|title=Kongehuset|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|last=Berlin|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=14.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html|pages=403|editor-link=Christian Blangstrup|author-link=Knud Berlin|first=Knud}}</ref> === === Nye Salmonsen.<ref>{{Cite encyclopedia|title=Benådning|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0163.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|pages=385–86}}</ref> === benådning, fritagelse for udståelse af straf ei. formildelse af straf, b-retten udøves af kongen, i visse tilfælde dog af  justitsministeren. Betinget b, en b, der er gjort betinget af f. eks. straffri vandel i et vist tidsrum. === Rigsarkivets ordliste.<ref>{{Cite book|url=https://slaegtsbibliotek.dk/927445.pdf|title=Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling|date=1977|publisher=[[Rigsarkivet|Rigsarkivets 2. afdeling]]|others=Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg|editor-last1=Berge|editor-first1=Susanne|location=København|pages=92–93|language=da|format=PDF|access-date=2026-07-12|editor-last2=Jexlev|editor-first2=Thelma|editor-last3=Petersen|editor-first3=Niels|via=Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek}}</ref> === Hof. En fyrstes husholdning med tilhørende stab, institutioner, kontorer m,v. (hofetaten, hofstaterne). Til 1848 hørte Det kgl. teater, Det kgl. bibliotek samt en række museer og andre institutioner under hoffet. Ved kgl. kundgørelse af 30.5. 1849 om den kgl. civilliste, s.d., overgik disse institutioner til Staten. Det kgl. danske hof administreres nu af en hofmarskal bistået af en ceremonimester. Under hofmarskallen sorterer hofmarskallatet, civillisten og stald etaten. Desuden findes et kabinetssekretariat ledet af en kabinets sekretær, hvorigennem dronningens regeringsforretninger ekspe deres. Dronningens forbindelse med værnene varetages af adju dantstaben. == Referencer == {{Reflist}} = Kilder = === Nye Salmonsens. === === Salmonsens Konversationsleksikon. === === Nordisk familiebjok. === = Anne Steffensen = '''Anne Hedensted Steffensen''' (født 14. november 1963) er en dansk [[diplomat]], [[Lobbyisme|lobbyist]] og [[bestyrelsesmedlem]]. Hun har siden 2013 været [[administrerende direktør]] for [[Interesseorganisation|interesseorganisationen]] [[Danske Rederier]]. Hun var Danmarks [[ambassadør]] i [[Storbritannien]] fra 2011 til 2013. Hun er bestyrelsesmedlem i bl.a. [[Tænketanken Europa]], [[DSB]] (næstformand), [[Det Internationale Handelskammer|ICC Danmark]] (Det Internationale Handelskammer) samt medlem af [[Danmarks Nationalbank|Nationalbankens]] [[repræsentantskab]].<ref name=":0">{{Kilde nyheder|url=https://www.altinget.dk/artikel/maend-dominerer-magteliten-i-vid-udstraekning-saadan-ser-fire-kvindelige-toplobbyisters-netvaerk-ud|title=Mænd dominerer magteliten i vid udstrækning: Sådan ser fire kvindelige toplobbyisters netværk ud|last=Green|first=Cindy Shummontien|date=10. april 2023|work=[[Altinget.dk]]|access-date=21. april 2026|last2=Lund|first2=Christoffer}}</ref> I 2025 blev hun udpeget af forsvarsministeren som medlem af [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (TET). I 2023 fremhævede en kortlægning af erhvervslivets toplobbyister udført af ''[[Altinget.dk|Altinget]]'', Steffensen som Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige [[Lobbyisme|lobbyist]].<ref name=":0" /> == Baggrund og uddannelse == Anne Hedensted Steffensen blev født den 14. november 1963 i [[Aalborg]], som datter af. == Karriere == === Udenrigsministeriet === <ref name=":1">{{Kilde nyheder|url=https://www.maritimedanmark.dk/diplomat-ny-direktor-for-rederiforeningen|title=Diplomat ny direktør for Rederiforeningen|last=Uhlenfeldt|first=Martin|date=4. april 2013|work=Maritimedanmark.dk|access-date=21. april 2026}}</ref> 2011 – Danmarks ambassadør i Storbritannien 2009 – 2011 Direktør i Udenrigsministeriet for Danmarks Eksportråd & Koncernressourcer, ambassadør 2006 – 2009 Chef for Danmarks Eksportråd, ambassadør 2004 – 2006 Afdelingschef for eksport og internationalisering, ambassadør 2001 – 2004 Kontorchef 2000 – 2001 Chefkonsulent i Økonomikontoret 1998 – 2000 Souschef på generalkonsulatet i New York 1995 – 1998 Fuldmægtig og sektionschef 1992 – 1995 Souschef i handelsafdelingen, ambassaden i London 1990 – 1992 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet === Danske Rederier === Magtfuld lobbyist. I starten af 2025, under [[Trumps ønske om at erhverve Grønland|Grøndlandskrisen]], var hun blandt 17 topchefer inviteret til et krisemøde i [[Statsministeriet]] om konsevenserne ved en potentiel [[handelskrig]] med [[USA]].<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.berlingske.dk/business/efter-historisk-moede-i-statsministeriet-forbereder-topcheferne-sig-paa-alle-scenarier--ogsaa-det-vaerste?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeep_iJtHg0Xf-RSBHICWA1ye4eSQPPEr9-9NEgK3cYpXsXxvxz_yeyztdBqHc%3D&gaa_ts=69e7e454&gaa_sig=NfVFjkijURBM-MTaVLrPX04HqizHwzN1fBUjTGIsM4wOgoioNI_OOtZ-gnw0pok3v1-91Ul4WvpJ5Jc2n-EguA%3D%3D|title=Efter historisk møde i Statsministeriet forbereder topcheferne sig på »alle scenarier« – også det værste|last=Svansø|first=Vibeke Lyngklip|date=17. januar 2025|work=[[Berlingske Tidende]]|access-date=21. april 2026}}</ref> Hun var formand for Det Nationale Partnerskab for det maritime område (også kaldet Det Maritime Partnerskab), et udvalg nedsat af [[Forsvarsministeriet]] til at vurdere om Danmark kan opbygge og fastholde en national skibsbygningskapacitet på dansk jord.<ref>{{Cite web|url=https://www.fmn.dk/da/nyheder/2024/forsvarsministeren-modtager-anbefalinger-fra-det-maritime-partnerskab/|title=Forsvarsministeren modtager anbefalinger fra det Maritime Partnerskab|date=21. maj 2024|website=fmn.dk|access-date=21. april 2026|url-status=live|publisher=[[Forsvarsministeriet]]}}</ref> == Bestyrelsesposter == <ref name=":1" /> * Nordisk Projekt Eksportfond (NOPEF), 2001–2003. * [[EKF Danmarks Eksportkredit|Eksportkreditfonden]] (EKF), 2004 – 2011. * Investeringsfondene (IFU/IØ/IFV), 2005 – 2006. * Danish – Chinese Business Forum, 2005 – 2006. * [[Klimakonsortiet]], 2010 – 2011. * Markedsføringsfonden for Danmark, 2007 – 2011. * [[DSB]], næstformand for bestyrelsen (og formand for DSB’s vederlagsudvalg).<ref>{{Kilde nyheder|url=https://nogo.retriever-info.com/prod?a=199360&d=03500620260416EKS20260416L110006_01&s=35006&sa=2074426&x=badd3f0ef7f37ba526c311b85802297c&tz=Europe/Copenhagen&t=1776802785|title=DSB-bosser belønner sig selv igen|last=Romme|first=Mads|date=16. april 2026|work=[[Ekstra Bladet]]|access-date=21. april 2026|last2=Mosegaard|first2=Emma Buus|last3=Cardel|first3=Sarah Lund|via=[[Infomedia]]}}</ref> == Privatliv == Gift og har tre børn. == Hædersbevisninger == == Referencer == <references responsive="" /> bksxeam1ggv96t508vfowcwno74r1sp 4 1193919 12349569 12333724 2026-09-06T01:23:32Z Dawikibot 206650 Robot: Arkiverer 5 tråde fra [[Wikipedia:Teknisk forum]] 12349569 wikitext text/x-wiki {{Arkiv}} == Genvejstaster til brug ved Wikipedia-redigering == Jeg er ikke stødt på sådanne, findes de ikke? Det ville for mig være rart, om man kunne anvende bl. a. følgende på en markeret tekst: ::Ctrl+F: Fed skrift (evt. Ctrl-B for "bold") ::Ctrl+K: Kursiv skrift (evt. Ctrl-I for "italics") ::Ctrl+Pil op : Højtstillet skrift ::Ctrl+Pil ned: Lavtstillet skrift ::Ctrl+N: Formatering med <nowiki><nowiki></nowiki></nowiki> ::Ctrl+M: Formatering med <nowiki><math></math></nowiki> ::Ctrl+C: Formatering med <nowiki><code></code></nowiki> ::Ctrl+R: Formatering med <nowiki><ref></ref></nowiki> ::Alt-S: Retur til ens sandkasse Man kunne sikkert ønske mange andre. Er sådan noget blevet diskuteret før, kan det lade sig gøre? Genvejstaster vil kunne spare en for megen musescrolning. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 21. okt. 2024, 18:35 (CEST) == Problem med visning af billede == På den tyske side [[:de:Bonner Durchmusterung]] findes i toppen et billede, som jeg gerne vil genbruge på en tilsvarende dansk. Men jeg kan ikke få billedet til at vise sig. Den tyske kildekode er :<nowiki>[[Datei:Footprint 1 122.png|mini|500px|(tysk tekst)]]</nowiki>, hvilket jeg ændrer til :<nowiki>[[Billede:Footprint_1_122.png|thumb|(dansk tekst)]]</nowiki>. [[Billede:Footprint_1_122.png|thumb|(dansk tekst)]] Det plejer at virke, men resultatet ses ved siden af, hvor "Billede:" er erstattet af "Fil:" !? Hvis jeg erstatter "Billede" med "Fil", :<nowiki>[[Fil:Footprint_1_122.png|thumb|(dansk tekst)]]</nowiki>, [[Fil:Footprint_1_122.png|thumb|(dansk tekst)]] kommer der samme output. Med det følgende billede på siden er der ingen problemer. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 21. okt. 2024, 18:37 (CEST) :@[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] Om du skriver Billede: eller Fil: betyder ikke noget. Navnerummet er omdøbt til Fil:, men det gamle navn virker stadig. Dit problem er at filen [[:de:Datei:Footprint 1 122.png]] ikke findes på common, da det er kun på den tyske Wikipedia. Så nogen skal tjekke om det billede må kommer over på commons. Det ligner at der er et problem med at mangler en licens til at den må overføres. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 21. okt. 2024, 18:54 (CEST) ::Tak for svaret! Jeg forhører mig på tysk Wikipedia. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 22. okt. 2024, 08:29 (CEST) == 'Wikidata item' link is moving, finally. == Hello everyone, I previously wrote on the 27th September to advise that the ''Wikidata item'' sitelink will change places in the sidebar menu, moving from the '''General''' section into the '''In Other Projects''' section. The scheduled rollout date of 04.10.2024 was delayed due to a necessary request for Mobile/MinervaNeue skin. I am happy to inform that the global rollout can now proceed and will occur later today, 22.10.2024 at 15:00 UTC-2. [[m:Talk:Wikidata_For_Wikimedia_Projects/Projects/Move_Wikidata_item_link|Please let us know]] if you notice any problems or bugs after this change. There should be no need for null-edits or purging cache for the changes to occur. Kind regards, -[[m:User:Danny Benjafield (WMDE)|Danny Benjafield (WMDE)]] 22. okt. 2024, 13:28 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Danny Benjafield (WMDE)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Danny_Benjafield_(WMDE)/MassMessage_Test_List&oldid=27535421 --> == Urgent update on Temporary Accounts == '''''Please assist with translating this announcement, thank you.''''' This announcement is a follow-up to the earlier notification that [[Wikipedia:Teknisk forum#Temporary accounts may be rolled out in late October|Temporary Accounts may be rolled out in late October]]. The Trust & Safety Product Team is looking to stagger the rollout of the Temporary Accounts feature rather than releasing it to all pilot wikis at once. Your project will not receive the feature in October as earlier communicated. Rather, the deployment will now be done '''on November 5, 2024'''. If you have any concerns, please [[mediawikiwiki:Talk:Trust_and_Safety_Product/Temporary_Accounts|leave a message on the talk page of the project]]. On behalf of the Trust & Safety Product team, [[Bruger:STei (WMF)|STei (WMF)]] ([[Brugerdiskussion:STei (WMF)|diskussion]]) 25. okt. 2024, 19:07 (CEST) == Problemer med kildehenvisninger == Jeg er stødt på to problemer i kildehenvisninger, når forfatteren er redaktør (ed) og når der er flere forfattere (et al.). Her er mine forsøg (jeg kan ikke få lavet linjeskift!) :<nowiki> {{kilde bog | forfatter=A. Jensen (ed)| titel = Skabelonhjælp | år = 2024}} {{kilde www | url=https://da.wikipedia.org | titel=Et alia | forfatter= A. Jensen et al.|dato=2024 | hentet=2024-10-31 }} {{kilde www | url=https://da.wikipedia.org | titel=Et alia | fornavn1=A. |efternavn1=Jensen|fornavn2=al.|efternavn2=et|dato=2024 | hentet=2024-10-31 }} </nowiki> og her er resultaterne. :{{kilde bog | forfatter=A. Jensen (ed)| titel = Skabelonhjælp | år = 2024}} :{{kilde www | url=https://da.wikipedia.org | titel=Et alia | forfatter= A. Jensen et al.|dato=2024 | hentet=2024-10-31 }} :{{kilde www | url=https://da.wikipedia.org | titel=Et alia | fornavn1=A. |efternavn1=Jensen|fornavn2=al.|efternavn2=et|dato=2024 | hentet=2024-10-31 }} Den sidste version giver ikke anledning til brok, men resultatet med ekstra semikolon og komma er da ikke pænt. På skabelonhjælpesiden [[Skabelon:Kilde www]] (der helt mangler eksempler) har jeg ikke kunnet finde hjælp. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 31. okt. 2024, 15:52 (CET) :@[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] Problemet er at finde dokumentation på det. Men det er på den engelske Wikipedia og desværre er der for få at vedligeholde dem på den danske. For ideelt burde fejlen være dokumenteret på kategoriteksten. :: generisk navn [[:en:Category:CS1 errors: generic name]] :: et el: se [[:en:Category:CS1 errors: explicit use of et al.]] og [[:en:Help:Citation Style 1#Display options]]. Vores kategori burde omdøbes til [[:Kategori:CS1-fejl: Eksplicit brug af et al.]], så man kan finde den engelske kategori. : Men en god fremgangsmåde at finde den engelske beskrivelse af problemet, hvis den mangler hos os. Det engelske navn på parameter kan godt bruges, men der er et danske navne på parametrene på den her gruppe af skabeloner, som desværre ikke dokumenteret. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 31. okt. 2024, 17:07 (CET) ::{{Ping|AstroOgier}} Forfatterparameteren er beregnet præcis én forfatter, hverken færre eller flere eller andet end forfattere. Redaktører angives med {{para|redaktør}}, f.eks. ::* <nowiki>{{kilde bog | redaktør=A. Jensen | titel = Skabelonhjælp | år = 2024}}</nowiki> :: som giver: ::* {{kilde bog | redaktør=A. Jensen | titel = Skabelonhjælp | år = 2024}} :: Hvis man ikke vil eller kan opliste alle forfattere, bruges {{Para|vis-forfattere}}. Parameterværdien kan enten være et tal for antallet af forfattere som skal vises, eller teksten "etal". Således for eksempel ::* <nowiki>{{kilde www | url=https://da.wikipedia.org | titel=Et alia | forfatter=A. Jensen | forfatter2=B. Johansen | forfatter3=C. Larsen | vis-forfattere=1 |dato=2024 | hentet=2024-10-31 }}</nowiki> :: eller ::* <nowiki>{{kilde www | url=https://da.wikipedia.org | titel=Et alia | forfatter=A. Jensen | vis-forfattere=etal |dato=2024 | hentet=2024-10-31 }}</nowiki> :: som giver samme resultat for en menneskelig læser (men ikke samme HTML-kode): ::* {{kilde www | url=https://da.wikipedia.org | titel=Et alia | forfatter=A. Jensen | forfatter2=B. Johansen | forfatter3=C. Larsen | vis-forfattere=1 |dato=2024 | hentet=2024-10-31 }} ::* {{kilde www | url=https://da.wikipedia.org | titel=Et alia | forfatter=A. Jensen | vis-forfattere=etal |dato=2024 | hentet=2024-10-31 }} :: --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 31. okt. 2024, 18:30 (CET) ::::@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle]] Tak for dine forslag til løsninger. Der skal godt nok nogle krumspring til for at klare ærterne. Og løsningen med "|titel=Et alia" og "|vis-forfattere=etal" giver stadigvæk et grimt semikolon. Der burde være en ny parameter, "vedhæng" (i mangel af bedre forslag), så "|vedhæng= (red.)" eller "|vedhæng= et al." kunne bruges til at tilføje hvadsomhelst direkte efter "|forfatter". :::[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 1. nov. 2024, 08:37 (CET) ::::@[[Bruger:Steenth|Steen Th]] Tak for dine forklaringer om hjælp fra engelsk Wikipedia, det vil jeg kigge nærmere på. ::[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 1. nov. 2024, 08:35 (CET) :::{{Ping|AstroOgier}} Hvis du generelt synes at kildeangivelser lavet med CS1-skabeloner (systemet er kort og nødtørftigt forklaret på [[Hjælp:CS1]]) er formateret uhensigtsmæssigt, så er den logiske konsekvens at ændre skabelonerne så alle artikler, som bruger dem, bliver rettede. Alle parametre har en bestemt betydning, og det vil være en dårlig ide at omdefinere hvad de betyder eller indføre nye. :::# Fordi det så vil kræve ændringer i mange tusinde artikler, hvis systemet fortsat skal give ensartede resultater. :::# Fordi brugere eller maskiner som læsere kildekoden unødvendigt skal tilpasse sig. :::# Fordi afvigelser fra andre Wikipediaer vil komplicere oversættelse af artikler og kopiering af kilder mellem Wikipediaer. :::# Fordi afvigelser fra andre Wikipediaer vil komliplvere opdateringer og vedligeholdelse. :::[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 1. nov. 2024, 09:31 (CET) :::Bemærk også at systemet er baseret på at parametrene skal angiver det logiske indhold, så for eksempel {{para|forfatter}} altid angiver en forfatter og aldrig en redaktør eller andet form som bidragsyder til værket. Det system ville blive ødelagt hvis man fulgte dit forslag og indførte {{para|vedhæng}}. Det ville derfor gøre maskinel læsning umulig eller meget sværere. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 1. nov. 2024, 09:40 (CET) ::::Jeg er ikke ude på at lave nogen revolutioner, blot finde nogle praktiske anvisninger. Tak for de to løsningsforslag vedrørende redaktør og et alia. Så må man jo leve med det semikolon. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 1. nov. 2024, 15:00 (CET) :::::{{Ping|AstroOgier}} Ikke nødvendigvis. Hvis det semikolon er ukorrekt på dansk, hvilket jeg tror at du ret i at det er, kan skabelonerne laves om så det fjernes. Det jeg protesterer imod, er nye parametre eller ændring af betydningen af de eksisterende parametre. Men betyder ikke, at uhensigtsmæssigheder og fejl ikke kan rettes. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 1. nov. 2024, 15:12 (CET) == Falsk fejlmeddelelse ved brug af < math > == Jeg arbejder en del med wikipediasider, i hvilke der indgår matematiske udtryk. På det seneste har jeg været meget plaget af falske fejlmeddelelser trykt med fed rød skrift som denne: :<span style="color:Red">'''Fejl i matematikken (MathML med SVG- eller PNG-fallback (anbefalet til moderne browsere og værktøjer): ugyldigt svar ("Math extension cannot connect to Restbase.") fra serveren "http://localhost:6011/da.wikipedia.org/v1/":): {\displaystyle L_\odot = 4 \cdot \pi \cdot r^2 \cdot S_\odot = 3.828 \cdot 10^{26} \; \text{W}}'''</span> der som det ses optrådte hos udtrykket <nowiki><math>L_\odot = 4 \cdot \pi \cdot r^2 \cdot S_\odot = 3.828 \cdot 10^{26} \; \text{W}</math></nowiki>, der formodentlig nu vises korrekt: <math>L_\odot = 4 \cdot \pi \cdot r^2 \cdot S_\odot = 3.828 \cdot 10^{26} \; \text{W}</math>. Det mærkelige er, at hvis jeg tilføjer et mellemrum til sidst i udtrykket, så forsvinder fejlen og udtrykket vises korrekt. Og når jeg derefter sletter mellemrummet, kommer fejlmeddelelsen ''ikke'' igen! Jeg har også oplevet, at hvis jeg lader "fejlen" stå og redigerer andetsteds, så forsvinder den ved næste offentliggørelse. Jeg håber, at andre kan reproducere det beskrevne forløb og endnu hellere kan finde årsagen. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 4. nov. 2024, 14:26 (CET) == Expand language? == Har vi skabeloner svarende til [[:en:Template:Expand language]]? Jeg har flere gange fornyligt set efter sådan en.--[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. nov. 2024, 12:07 (CET) :@[[Bruger:Hjart|Hjart]] Vi har ikke nogen tilsvarende skabelon. Men det ligner mere et spørgsmål om håndtering af indhold og ikke teknisk problem. Det kunne være noget, som burde vendes på [[Wikipedia:Landsbybrønden|Landsbybrønden]]. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 5. nov. 2024, 12:45 (CET) == Omdirigering blokerer for artikel == Jeg har skrevet en række små artikler om nominelle værdier for Solen (radius, [[Solluminositet|luminositet]] og [[Solmasseparameter|masseparameter]] (som beskrives i en [[Gravitationsparameter|anden artikel]])). Jeg har flyttet den eksisterende artikel "Solradius" til [[Solens radius]], der er den korrekte betegnelse. Så skulle der blive plads til artiklen om "Solradius". Men jeg kan ikke lægge siden op, fordi der findes en omdirigering, som blokerer. Kan den ikke fjernes? [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 12. nov. 2024, 20:16 (CET) :Jeg har nu slettet omdirigeringen "Solradius". [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 12. nov. 2024, 20:23 (CET) :::@[[Bruger:Økonom|Økonom]] Mange tak for hurtig hjælp! Kunne jeg have undgået at komme i den beskrevne situation? Ville omdirigeringen være forsvundet på et senere tidspunkt, var jeg bare for utålmodig? ::[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 13. nov. 2024, 08:36 (CET) :::@[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]]: Omdirigeringer forsvinder ikke af sig selv, men en anden gang kan du indsætte {{vis|hurtigslet|passende begrundelse}}. Så vil en administrator slette den på et tidspunkt. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 13. nov. 2024, 09:01 (CET) :::@[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] Nej, i dette tilfælde var du nødt til at få hjælp fra en administrator. Problemet opstår, når den nye artikels navn er optaget af en omdirigering, som tidligere har været en "rigtig" artikel og dermed allerede har en vis historik. I det tilfælde kan kun personer med særlige rettigheder gøre plads til artiklen ved at slette omdirigeringen, jf. [[Hjælp:Flytning#Noter]] - så du gjorde det helt rigtige ved at bede om hjælp (kunne evt. også være sket via [[WP:AOA]]). [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 13. nov. 2024, 09:03 (CET) == Mystisk besked på diskussionsside == Jeg har netop overført en artikel om [[Radialhastighed]] til artiklenavnerummet. På sidens diskussionsside [[Diskussion:Radialhastighed]] tilføjede jeg en praktisk oplysning om to beslægtede begreber. Nu ser jeg, at der *før* mit indlæg er dukket følgende tekst op på siden: :Dette er ikke en artikel om radialhastighed, "definitionen" er forkert og resten for uklart. Derfor kan artiklen slettes.[[Henvisning]] Hvor kommer denne tekst dog fra? Jeg har oprettet mange artikler, men aldrig set noget som dette. Er der en forklaring? [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 16. dec. 2024, 16:35 (CET) :Der har åbenbart tidligere været en artikel med navnet Radialhastighed. Sir48 har skrevet et indlæg på diskussionssiden om den i 2007 men glemt at signere sit indlæg. Det har ikke noget at gøre med den artikel, som du har lavet nu. --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 16. dec. 2024, 16:43 (CET) ::Det anede mig. Kan teksten så ikke fjernes, og hvem har lov til at gøre det? [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 17. dec. 2024, 11:08 (CET) :::Nej, det er ikke tilladt at fjerne diskussionsindlæg, med mindre der er tale om hærværk eller chikane. Ellers kunne vi jo risikere, at folk fjerner indlæg, de ikke bryder sig om. Se [[Wikipedia:Politik for diskussionssider]] for detaljer. I det her tilfælde har jeg dog tilføjet et kommentar, så folk der læser siden senere kan se, at det er en gammel sag. --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 17. dec. 2024, 11:43 (CET) ::::OK, selv om jeg synes, at læsere ikke burde belemres med en teknikalitet som denne. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 17. dec. 2024, 13:53 (CET) == Uploade .svg-version af .jpg-illustration == Jeg har tidligere uploaded en række illustrationer i .jpg-format og har siden fundet ud af at konvertere dem til det kortere .svg-format, som Wikipedia foretrækker. På billedernes beskrivelsesside hos Wikimedia Commons tilbydes muligheden "Læg en ny version af denne fil op". Men det virker åbenbart ikke, når filtypen er ændret. Hvad gør man så? Er det nødvendigt at genuploade alle .svg-versioner med titler og beskrivelser? Versionerne i .jpg-format bliver så overflødige. Kan de fjernes af en administrator eller har de evigt liv? [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 17. dec. 2024, 11:36 (CET) :@[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]]: Filer kan slettes af administratorerne på Commons, men jeg kender ikke reglerne derovre. Det kan @[[Bruger:MGA73|MGA73]] nok svare på. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 17. dec. 2024, 13:02 (CET) :: @[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]]: Man kan ikke lægge filer op som ikke passer til filnavnet. Så hvis du har en svg så kan du ikke lægge den op med navnet jpg. :: Man kan godt slette filer, men det er ikke en sletning som hvis du sletter noget fra din egen pc. Filen bliver blot "skjult". Så det sparer ikke plads at slette dem. Om man vælger at slette eller ej kommer an på... Hvis du konverterer in fil til svg så er den originale jpg jo kilden og dermed beviset på licens mv. Så det afhænger lidt i praksis af hvilket humør den enkelte administrator er i, hvis du spørger. Nogle foretrækker at beholde de originale filer mens andre synes det ikke er nødvendigt. Filer kan i øvrigt også bruges uden for Wikipedia og det kan jo være, at andre synes at jpg er ganske fint. Hvis du gerne vil have filerne slettet, så prøv bare at sætte et sletteforslag på. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. dec. 2024, 13:09 (CET) ::: @[[Bruger:MGA73|MGA73]]: Tak for svaret. Den eneste farbare vej er altså at lægge .svg-filerne op parallelt med .jpg-versionerne. Det kan jeg sagtens gøre, selv om det er lidt besværligt. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 17. dec. 2024, 13:43 (CET) == At rotere et billede == Jeg har brug for at dreje et eksisterende billede 180° og har prøvet mig frem med [[Skabelon:Transform-rotate]], der virker fint på tekst. Her er først et standardbillede med tekst: [[fil:Wikipedia-logo.png|200px|thumb|left|Denne billedtekst vises fint nok.]] Og så mit naive forsøg med Transform-rotate: <div style="position:relative; top:200px; left:700px; {{Transform-rotate|180|display=block}}">[[fil:Wikipedia-logo.png|200px|thumb|Denne billedtekst vises på hovedet.]]</div> <nowiki><div style="position:relative; top:200px; left:700px; {{Transform-rotate|180|display=block}}">[[fil:Wikipedia-logo.png|200px|thumb|Denne billedtekst vises på hovedet.]]</div></nowiki> Det er selvfølgelig kun billedet, som skal drejes, ikke billedrammen. Parametrene ''top'' og ''left'' beskrives ikke, men regnes åbenbart fra afsnittets start. Findes der en metode til kun at rotere billedet? Alternativt kunne man forestille sig, at downloade originalbilledet, rotere det og uploade det igen - som en ny version? Men vil det ikke give problemer med rettigheder? [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 8. jan. 2025, 14:38 (CET) {{Clear|left}} : Der vil ikke være rettighedsproblemer med at uploade et roteret billede til Commons hvis originalen allerede er der, da Commons kun accepterer fri billeder som må bruges et ethvert formål. Om de så vil afvise af andre årsager, kan jeg ikke sige. Men det burde ikke være nødvendigt. Jeg vil foreslå et lave en CSS-klasse som roterer 180°, placere klassedefinitionen i en [[Wikipedia:TemplateStyles|TemplateStyles]]-fil som bruges på siden med billedet og angive klassen i fil-linket i stil med: <nowiki>[[Fil:Filnavn|class=CSS-klassenavn|andre parametre]]</nowiki> --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 8. jan. 2025, 16:43 (CET) ::::@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle]]: Tak for dine løsningsforslag. Jeg vil helst undgå en hardware-løsning at uploade et nyt drejet billede. Software-løsningen med en CSS-klasse lyder bedre, men min eget kendskab til CSS er meget begrænset, og jeg bliver ikke meget klogere på processen af at studere eksemplerne i [Kategori:TemplateStyles-skabeloner]. Hvordan kan et CSS-script få fat i et billede og rotere det? Men hvis en af de mange Wikipedia-eksperter kan klare ærterne, vil jeg da påskønne det meget. Et sideproblem: Jeg kan ikke få ovenstående kategori-link til at fungere med de sædvanlige to kantede parenteser, bruger jeg dem, så forsvinder linket helt!? ::[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 9. jan. 2025, 10:07 (CET) :::Ved at skrive '''<nowiki>[[Kategori:TemplateStyles-skabeloner]]</nowiki>''' placerer du siden i kategorien, og vil kunne finde kategorilinket nederst på siden sammen med andre kategorier som siden tilhører. For at lave et almindeligt internt link til en kategori, skal man starte med et indledende kolon: '''<nowiki>[[:Kategori:TemplateStyles-skabeloner]]</nowiki>'''. :::Jeg vil prøve en brugbar TemplateStyles-fil. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. jan. 2025, 10:34 (CET) :::<templatestyles src="Omvendt billede/styles.css />[[fil:Wikipedia-logo.png|class=omvendtBillede|200px|thumb|Billede med klasse omvendtBillede]] Som det ses til højre gælder en CSS-klasse for et billede også for rammen hvilket jeg ikke var opmærksom på. Biledet er indsat med denne kode: :::: <nowiki><templatestyles src="Omvendt billede/styles.css />[[fil:Wikipedia-logo.png|class=omvendtBillede|200px|thumb|Billede med klasse omvendtBillede]]</nowiki> ::: Ifølge dokumentationen på mediawiki.org ([[mw:Help:Images#Syntax]]), som jeg lige tjekket, har det været tilfældet siden MediaWiki version 1.40. Tidligere gjaldt det kun selve billede. Jeg tror at man så er nødt til at lave billedet uden ramme og placere billedteksten bagefter. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. jan. 2025, 11:00 (CET) ::::Det kan gøres med skabelonen {{Vis|Image frame}}. Bemærk dog at den skabelon ikke har dokumentation og har forældet kode, så den bør opdateres og dokumenteres. Billedet er lavet med koden: ::::: <nowiki>{{Image frame|width=200|content=<span style="{{Transform-rotate|180}}">[[fil:Wikipedia-logo.png|200px]]</span>|caption={{magnify icon|link=File:Wikipedia-logo.png}}Billede roteret 180° placeret i en billedramme lavet med skabelonen {{Vis|Image frame}}}}</nowiki> ::::{{Image frame|width=200|content=<span style="{{Transform-rotate|180}}">[[fil:Wikipedia-logo.png|200px]]</span>|caption={{magnify icon|link=File:Wikipedia-logo.png}}Billede roteret 180° placeret i en billedramme lavet med skabelonen {{Vis|Image frame}}}} [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. jan. 2025, 12:34 (CET) :::::Mange tak for hurtigt og brugbart svar. Jeg har straks anvendt det til at dreje et billede af [[Asterisme#T%C3%B8jb%C3%B8jlen|"Tøjbøjlen"]]. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 9. jan. 2025, 13:30 (CET) ::::::{{Ping|AstroOgier}} Fint, men bemærk at linket fra ikonet [[File:Magnify-clip.svg|15px]] også skal rettes til det rigtige billede når du bruger koden. Jeg har gjort det for Tøjbøjlen. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. jan. 2025, 13:43 (CET) :::::::Til orientering: Jeg har opdateret og tilføjet dokumentation til [[Skabelon:Image frame]]. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. jan. 2025, 15:38 (CET) == Søgning på Wikipedia == Søgefeltet er forsvundet. En lup tænder et søgefelt, så det dækker for titel og hovedmenu. kan vi godt få et permanent søgefelt tilbage? [[Speciel:Bidrag/&#126;2025-7817|&#126;2025-7817]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2025-7817|diskussion]]) 16. jan. 2025, 13:31 (CET) :Det blev rettet tilbage til det gamle udseende med søgefelt foroven og hovedmenu i en spalte til venstre. En kort tid. Så blev det rettet frem igen. Hovedmenuens punkt 'gå tilbage til det gamle udseende' har ingen effekt. Jeg har ikke set nogen diskussion om det emne her før ændringen. Er der nogen der leger uden at spørge først? [[Bruger:Steen Thomsen|Steen Thomsen]] ([[Brugerdiskussion:Steen Thomsen|diskussion]]) 4. feb. 2025, 22:36 (CET) ::"Skift til det gamle udseende" ændrer ikke i sig selv udseende, men går det til det punkt i ens indstillinger hvor man selv kan ændre standardudseendet. Se mere om valgmulighederne på [[Help:Skin]]. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 5. feb. 2025, 01:38 (CET) == Login undervejs == Jeg tænker på indholdet af artiklerne, ikke på login. Når jeg er ved at afslutte en redigering, får jeg at vide at jeg ikke er logget ind, men jeg kan ikke gøre noget ved det, uden at smide mit arbejde væk, da login skal foregå i samme vindue og fane. Kunne man ikke lave login i en separat fane el lign, så man kan logge in undervejs? [[Bruger:Steen Thomsen|Steen Thomsen]] ([[Brugerdiskussion:Steen Thomsen|diskussion]]) 16. jan. 2025, 13:42 (CET) :Jeg tror godt du kan logge kan logge ind i et andet vindue. Det bør medføre indlogning i alle åbne Wikipedia-vinduer vha. cookies. Men ellers kan du skifte til at redigere kildekode (hvis du ikke allerede gør det), og gemme kildekoden i en lokal fil på din computer indtil du er logget ind. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 16. jan. 2025, 14:07 (CET) ::Beklager, det fungerer altså ikke ordentligt. Selvom jeg logger ind i samme vindue, og kan se mit navn foroven, får jeg en engelsk fejlmeddelelse 'You are net logged in ....' [[Bruger:Steen Thomsen|Steen Thomsen]] ([[Brugerdiskussion:Steen Thomsen|diskussion]]) 4. feb. 2025, 22:40 (CET) == Link til SNL i Autoritetsdata == Jeg har et konkret ønske, nemlig at skabelonen Autoritetsdata, som optræder i så mange artikler, automatisk kunne medtage links til Store Norske Leksikons evt. artikel om emnerne. I øjeblikket linker skabelonen fx på en side som [[Kernereaktor]] til seks "autoriteter", herunder den tilsvarende artikel på Lex, men det ville være nyttigt for læserne, hvis den også kunne vise de ofte glimrende artikler på SNL - for den almindelige læser formodentlig mere nyttigt end de nuværende henvisninger til det tjekkiske og japanske nationalbibliotek. I tråden [[Wikipedia:Landsbybrønden/Referencer til Den Store Danske|her]] har spørgsmålet også været oppe i 2022. Jeg indrømmer, at jeg ikke helt forstår problemstillingen i denne og også en række andre tråde her på dawp om sådanne tekniske spørgsmål, men det ser ud til, at [[Bruger:Steenth]] skriver i tråden, at det er en god ide at linke til SNL, men at det helst skal ske på en anden måde end via Autoritetsdata. Men denne anden løsning er tilsyneladende ikke så let at implementere, så ville der være et problem i at udvide Autoritetsdata-skabelonen i mellemtiden med SNL? Så vidt jeg forstår, ligger henvisningerne på wikidata, så kræver det andet end at ændre et sted i den underliggende kode til Autoritetsdata-skabelonen? Og er dette besværligt eller problemskabende på anden vis? [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 21. jan. 2025, 17:18 (CET) :Om man bør gøre det eller ej, hører snarere hjemme på Landsbybrønden end Teknisk forum, men så vidt jeg hurtigt kan se, vil det teknisk set kun kræve en lille simpel tilføjelse i [[Modul:Autoritetsdata]]. Jeg tager dog forbehold for at jeg kan have overset noget, da jeg ikke tidligere har arbejdet med det modul, og da det er udokumenteret (hvilket ikke er godt for et modul som bruges på rigtig mange artikler). [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 21. jan. 2025, 17:43 (CET) :@[[Bruger:Økonom|Økonom]] 2 ting. Teknisk set bør modulet [[Modul:Autoritetsdata]] opdateret med nyeste version fra enwiki. Den har mulighed for en bedre opdeling. :Så er det mere indholdsmæssigt. lex.dk er ikke autoritetsdata. Men det ligner at den engelske og andre wiki'er nu bruger en langt bredde udvalg af databaser til visning. Så det er vel mest et spørgsmål om redaktion af hvad der skal med. Det kunne være ide at bruge en bredere forum til den diskussion. Og dit bud er god.. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 21. jan. 2025, 21:13 (CET) ::tak for svar til jer begge to. Mit spørgsmål bunder nok i, at jeg ikke helt forstår det egentlige formål med Autoritetsdata, og hvilke brugere det er, der især har nytte af den - jeg selv bruger den primært som et nemt link til den tilsvarende artikel i Lex, hvis jeg har lyst til at læse den. Jeg vil ikke gå videre med spørgsmålet i denne omgang. [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 21. jan. 2025, 21:40 (CET) == Genetablering af mit brugernavn == Jeg har gennem en årrække bidraget til wikipedia gennem mit brugernavn Alexandramander. I sidste uge indleverede jeg min computer, hvor der skete en nulstilling, hvorefter der skete en genindstallering. Desværre skete der det under denne proces, at jeg "røg ud af wikipedia" og ikke kunne komme ind på mit hidtidige brugernavn Alexandramander, som jeg gerne vil fortsætte med at have. Er der nogen der kan hjælpe mig med at komme ind på wikipedia igen med det samme brugernavn (Alexandramander)? [[Speciel:Bidrag/&#126;2025-15082|&#126;2025-15082]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2025-15082|diskussion]]) 31. jan. 2025, 17:57 (CET) :Du kan logge ind igen med den adgangskode (password) som gælder for din konto. Hvis du har glemt din adgangskode, kan du få tilsendt en ny til din e-mail-adresse, hvis e-mail-adressen er registreret, ved at gå til [[Speciel:PasswordReset]] (der er også link dertil på indlogningssiden). Hvis du har glemt din adgangskode, og ikke har registreret din e-mail-adresse, er der ikke noget at gøre. I så fald er du nødt til at oprette en ny konto. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 31. jan. 2025, 18:08 (CET) :@[[Bruger:~2025-15082|~2025-15082]] Hvis du har glemt det kodeord, som du har brugt med [[Bruger:Alexandramander|Alexandramander]] er jeg bange for at der ikke er noget at gøre. Det er sket for mange andre i den situation, at de har måttet finde på et nyt brugernavn. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 31. jan. 2025, 18:09 (CET) ::Jeg har nu oprettet mig med brugernavnet Aleksandermander. Jeg vil gerne have overført mit diplom som autopatruljeret fra brugersiden Alexandramander til min nye brugerside Aleksandermander.[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] ([[Brugerdiskussion:Aleksandermander|diskussion]]) 31. jan. 2025, 22:43 (CET) == Stavefejl i omdirigeringer == De 88 officielle stjernebilleder har både danske og latinske navne. For få af dem fandtes omdirigeringer fra latin til dansk. Jeg har nu suppleret, så alle latinske har en omdirigering til det tilsvarende danske navn. Men ak, et stykke inde i arbejdet opdagede jeg, at jeg havde brugt en skabelon med en stavefejl. Tabellen herunder viser de fejlstavede omdirigeringer. Alle linkene virker, men de kan alle slettes, da de ikke har nogen anvendelse (Jeg har lavet tilsvarende omdirigeringer med den rigtige stavemåde). Vil en venlig administrator venligst foretage sletningen, jeg kan ikke selv. {| class="wikitable" |+ Omdirigeringer med stavefejl<br /><small>Manglende "e" i "Stjernebillde"</small> |- ! Link !! Kode |- | [[Aquila (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Aquila (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Ara (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Ara (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Cancer (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Cancer (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Corvus (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Corvus (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Cygnus (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Cygnus (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Delphinus (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Delphinus (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Grus (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Grus (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Hydra (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Hydra (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Indus (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Indus (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Leo (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Leo (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Lepus (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Lepus (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Libra (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Libra (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Lupus (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Lupus (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Lynx (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Lynx (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Mensa (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Mensa (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Norma (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Norma (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Pisces (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Pisces (stjernebillde)]]</nowiki> |- | [[Scutum (stjernebillde)]] || <nowiki>[[Scutum (stjernebillde)]]</nowiki> |} [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 4. feb. 2025, 14:40 (CET) :Hermed {{udført}}, men en anden gang kan du bare bruge flyttefunktionen. Den ser det ud til, at du kender. Og du kan bare markere dem med {{vis|hurtigslet}}. Så kigger en administrator på det på et tidspunkt. Desuden bør [[WP:AOA]] bruges, hvis du vil have hjælp fra en admimistrator. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 4. feb. 2025, 15:27 (CET) ::Tak for det! Jeg kunne huske begrebet "Anmodning om administratorassistance", men kunne ikke finde det. Jeg gemmer linket til en anden gang. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 5. feb. 2025, 18:48 (CET) == Flytning til brugerdiskussion == I går kom jeg til at lægge en velkomst på i Bruger:-navnerummet. Jeg slettede siden og oprettede den igen i det korrekte navnerum for at være sikker på, at vedkommende fik en passende notifikation, men hvis jeg nu havde flyttet den, havde det så også givet en notifikation? <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 14. feb. 2025, 07:36 (CET) :Det antager jeg, men du kan lave en test for at være sikker. Hvis du flytter min brugerdiskussionsside uden at efterlade en omdirigering og så straks flytter den tilbage igen, skal jeg gerne sige om jeg fik en passende notifikation. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 14. feb. 2025, 11:37 (CET) :Du kan selvfølge også selv lave en ny brugerkonto til formålet, eller evt. bruge din botkonto hvis du har en. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 14. feb. 2025, 11:40 (CET) ::@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]]: Nu har jeg prøvet med botkontoen, og der kom ingen notifikation. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 14. feb. 2025, 14:50 (CET) :::{{Ping|Sarrus}} Jeg formoder at du har logget ind som botten efter testflytningen, da det er den som får evt. notifikationer? [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 14. feb. 2025, 15:07 (CET) ::::Jeg loggede ind før jeg flyttede - i en anden browser. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 14. feb. 2025, 15:08 (CET) :::::{{Ping|Sarrus}} Dejligt at vide – jeg havde faktisk tænkt præcis det samme. :-) --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 14. feb. 2025, 20:39 (CET) == Marokkos landkort == Hej vedr marokkanske landkort, det er ikke en streg som adskiller Sahara med resten af landet, der er et hel land og Sahara er under marokkanske souvrannitet Det er behov for rettelser i jeres grafik mvh hassan [[Speciel:Bidrag/&#126;2025-24392|&#126;2025-24392]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2025-24392|diskussion]]) 23. feb. 2025, 19:08 (CET) :Du er i et forkert forum. Dette er ikke et teknisk anliggende, men politisk. Resten af verden anerkender ikke Marokkos krav på Vestsahara. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 23. feb. 2025, 20:27 (CET) == Kategorier på redirects == Godaften. [[Bruger:Florentyna]] har her til aften fjernet {{vis|FD}} og kategori(er) fra 4 redirects som alle fører fra personnavne til [[The Maxwells]]. Efterfølgende tilbagerullede jeg en af dem, hvilket brugeren efterfølgende omgjorde med begrundelsen "please solve this: https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Artikler_som_ikke_er_forbundet_til_Wikidata". Er der nogen speciel grund til at der ikke må være {{vis|FD}} og kategorier på sådanne redirects? Hilsen [[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] ^{[ [[Brugerdiskussion:Christian Giersing|disk]] // [[Speciel:Bidrag/Christian Giersing|bidrag]] // [[Speciel:E-mail/Christian Giersing|e-mail]] ]} 26. feb. 2025, 21:12 (CET) : Og flere andre også, se [[Speciel:Bidrag/Florentyna]]. Desuden fjernet kategorier (helt) fra brugersandkasser hvor der i stedet kunne bruges {{vis|kladde kategorier}}. [[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] ^{[ [[Brugerdiskussion:Christian Giersing|disk]] // [[Speciel:Bidrag/Christian Giersing|bidrag]] // [[Speciel:E-mail/Christian Giersing|e-mail]] ]} 26. feb. 2025, 21:15 (CET) :Kategorier på omdirigeringer er ofte fornuftigt og bør ikke fjernes uden en god grund - hvad der ikke var her såvidt jeg kan se. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 26. feb. 2025, 21:18 (CET) :: I also would be happy to find a solution for this. A redirect with birth dates is not real nice, but it is also not good to miss the biodates from the mentioned sub-persons here. --[[Bruger:Florentyna|Florentyna]] ([[Brugerdiskussion:Florentyna|diskussion]]) 26. feb. 2025, 21:20 (CET) :::The categories are useable to find persons in the category systems. They should not be removed. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 26. feb. 2025, 21:24 (CET) :::@[[Bruger:Florentyna|Florentyna]]: You could connect the redirects to Wikidata. Then the "problem" is solved. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 26. feb. 2025, 21:26 (CET) :::: I have no problems with this, but please solve: https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Artikler_som_ikke_er_forbundet_til_Wikidata. I will not connect to wikidta, you can do. [[Bruger:Florentyna|Florentyna]] ([[Brugerdiskussion:Florentyna|diskussion]]) 26. feb. 2025, 21:30 (CET) :::::If it is important for you, then you should do it. It's not important for me. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 26. feb. 2025, 21:37 (CET) ::::::Det giver mening at have kategorier på omdirigeringer når omdirigering for eksempel er til et band, en familie m.m., men hvis omdirigering bare er en anden måde at skrive en persons navn, forkortelse eller kælenavn, så er det overflødigt. Kategorierne eksistere allerede på hovedartiklen, der er dobbelt konfetti. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 27. feb. 2025, 07:38 (CET) == Dronefotos på Bornholm == Det lader til at en russer sidste sommer har været rundt på [[Bornholm]] med en drone og blandt andet taget [[Drone (UAV)|drone]]fotos af [[Gudhjem Kirke]]: [[:File:Gudhjem Kirke asv2024-07 img7.jpg]]. Umiddelbart ser hans fotos tilforladelige ud, men er det lovligt? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 9. mar. 2025, 20:14 (CET) :Om hvad er lovligt? At flyve med dronen, at tage billeder med den, eller at bruge billederne? Jeg ved det ikke, men hvorfor spørger du i teknisk forum? [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. mar. 2025, 20:46 (CET) ::At flyve med dronen inde i byområde på den måde. Jeg studerede for længe siden reglerne for droneflyvning i DK, og syntes de var ret strikse. Det lader dog til at de nu er mere liberale end jeg regnede med: https://droner.dk/regler-for-droneflyvning. ::Jeg spurgte her fordi jeg ikke umiddelbart kunne finde et mere passende sted. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 9. mar. 2025, 21:06 (CET) :Det er svært at vurdere lovligheden, men ved professionelle droneinspektioner planlægges flyvningen nøje, billederne tages systematisk, og resultatet samles i en rapport til brug i drift og vedligehold: https://b3d.dk/droneinspektion-hurtig-praecis-og-sikker-bygningsinspektion-fra-luften/ [[Speciel:Bidrag/&#126;2025-27445-15|&#126;2025-27445-15]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2025-27445-15|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:33 (CEST) == Fejl i Lua-modulet Citeq == I artiklen [[Edward John Eyre]] er der fejl i [[modul:Citeq]]. Er der nogen, som kan gennemskue, hvad der går galt? [[Bruger:Brol]] ([[Brugerdiskussion:Brol|diskussion]]) 14. mar. 2025, 09:25 (CET) :Det skyldes dårlig kode i modulet som ikke tager hensyn til muligheden for at værdier på Wikidata kan være "ingen værdi" eller "ukendt værdi". I det konkrete tilfælde er fejlen udløst af at forfatter er "ukendt værdi" i [[d:Q105993968#P50]]. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 14. mar. 2025, 09:50 (CET) ::Jeg har ingen interesse i at rette udokumenteret kode. Jeg ville hellere slette {{Vis|Cite Q}} og [[modul:Citeq]], da ingen har gidet at fortælle mig hvad det er meningen at de skal gøre. Jeg har omgået fejlen ved at ændre skabelonen til {{Vis|Cite news}}. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 14. mar. 2025, 10:18 (CET) :::Tak for analysen og rettelsen. Den engelske udgave virker og er dokumenteret, så man kunne nok kopiere det hele fra denne igen. Det vil jeg kigge på en anden dag :-) [[Bruger:Brol]] ([[Brugerdiskussion:Brol|diskussion]]) [[Bruger:Brol|brol]] ([[Brugerdiskussion:Brol|diskussion]]) 14. mar. 2025, 12:34 (CET) == Rettelse i Lua-moduler == Hvis man ønsker et lave fejlsøgning og rettelser på et Lua-modul, hvad er så den bedste fremgangsmåde, hvis man ikke vil påvirke eksisterende sider? Skal man lave en kopi af Luamodulet og ligeledes kopier af alle skabeloner og moduler, der indgår i kaldet, hvis man vil teste modulet på den artikel, man har problemer med, eller findes der en smartere metode? [[Bruger:Brol]] ([[Brugerdiskussion:Brol|diskussion]]) [[Bruger:Brol|brol]] ([[Brugerdiskussion:Brol|diskussion]]) 14. mar. 2025, 09:48 (CET) :For fejlsøginng i sig selv er kopier ikke strengt nødvendigt, men kan være praktisk. For at teste ny kode for meget brugte moduler og skabeloner, skal man oprette kopier (normalt kaldet sandkasse-versioner) og sider med testcases hvor resultater fra sandkassen sammenlignes med resultater fra livemodulet. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 14. mar. 2025, 09:55 (CET) ::Er der andre muligheder for fejlsøgning - udover at kigge på koden? [[Bruger:Brol]] ([[Brugerdiskussion:Brol|diskussion]]) [[Bruger:Brol|brol]] ([[Brugerdiskussion:Brol|diskussion]]) 14. mar. 2025, 12:44 (CET) :::For moduler kan man rette i koden ''uden at gemme'' og så bruge fejlsøgningskonsollen under redigeringsvinduet til testning. Fra konsollen kan man kalde offentlige funktioner i modulet. :::Man kan også få udskrevet værdier af udtryk på vilkårlige steder i koden med funktionerne <syntaxhighlight lang=lua inline>mw.log</syntaxhighlight> og <syntaxhighlight lang=lua inline>mw.logObject</syntaxhighlight>. Dette kan kombineres med at brug af formularen "Forhåndsvis en side med denne skabelon" på redigeringssiden som vil anvende den ændrede, men ikke gemte, modulkode på den forhåndsviste side. :::Derudover kan man også bruge skabelonsandkassen (dvs. specialsiden [[Speciel:TemplateSandbox]]) til en mere avanceret forhåndsvisning som kan omfatte flere sandkassemoduler og -skabeloner på en gang hvis de afhænger af hinanden som de ofte gør. :::Flere er disse teknikker er forklaret på den lille hjælpeside [[Hjælp:Lua-fejlretning]]. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 14. mar. 2025, 13:59 (CET) ::::Tak, jeg har lidt, jeg skal have læst op på, kan jeg godt se! [[Bruger:Brol|brol]] ([[Brugerdiskussion:Brol|diskussion]]) 14. mar. 2025, 17:58 (CET) == Forhenværende folketingsmedlemmer og manglende forbindelser til biografier på ft.dk == Der er et generelt problem med manglende forbindelse mellem ft.dk biografier for forhenværende ft-medlemmer og wikidata. Det handler om at ft.dk skifter url or biografien, når et ft-medlem bliver forhenværende og wikidata-linket er sat op med noget regex og et ft-id, som er formateret, så der kun forbindes til url for medlemmer, så længe de er nuværende. Hvad kan der gøres? [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 29. mar. 2025, 17:48 (CET) :Eksempel: wikidata linker til dette https://www.ft.dk/medlemmer/mf/h/henrik-sass-larsen men burde linke til dette: https://www.ft.dk/medlemmer/fhvmf/h/henrik-sass-larsen [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 29. mar. 2025, 18:09 (CET) ::Der skulle have stået "ft.dk skifter url for biografien", ikke "ft.dk skifter url or biografien" [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 29. mar. 2025, 18:11 (CET) :Det et et gammel problem. Det behandles her: [[Skabelondiskussion:Ft.dk link#Forhenværende medlemmer]]. Årsagen er at {{vis|Infoboks leder}} bruger {{vis|Ft.dk link}}, som henter et id fra {{p|7882}}. Det modul tager ikke hensyn til at Folketingets hjemmeside har lagt de danske biografier på nuværende og forhenværende på 2 forskellige adresser. Og omvendt er de engelske biografier lagt samme sted. Det bedste måde at håndtere det nu og her, at i {{vis|Infoboks leder}} at bruge {{para|folketingets side}} med den url, som virker. Jeg synes at den videre diskussion kan tages på {{vis|Ft.dk link}}'s diskussionsside, så vi skal behandle det endnu et sted. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 29. mar. 2025, 20:19 (CET) ::Tak [[Speciel:Bidrag/&#126;2025-33240|&#126;2025-33240]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2025-33240|diskussion]]) 29. mar. 2025, 20:31 (CET) == Sub-referencing: User testing == <div lang="en" dir="ltr"> [[File:Sub-referencing reuse visual.png|400px|right]] <small>''Apologies for writing in English, please help us by providing a translation below''</small> Hi I’m Johannes from [[:m:Wikimedia Deutschland|Wikimedia Deutschland]]'s [[:m:WMDE Technical Wishes|Technical Wishes team]]. We are making great strides with the new [[:m:WMDE Technical Wishes/Sub-referencing|sub-referencing feature]] and we’d love to invite you to take part in two activities to help us move this work further: #'''Try it out and share your feedback''' #:[[:m:WMDE Technical Wishes/Sub-referencing# Test the prototype|Please try]] the updated ''wikitext'' feature [https://en.wikipedia.beta.wmflabs.org/wiki/Sub-referencing on the beta wiki] and let us know what you think, either [[:m:Talk:WMDE Technical Wishes/Sub-referencing|on our talk page]] or by [https://greatquestion.co/wikimediadeutschland/talktotechwish booking a call] with our UX researcher. #'''Get a sneak peak and help shape the ''Visual Editor'' user designs''' #:Help us test the new design prototypes by participating in user sessions – [https://greatquestion.co/wikimediadeutschland/gxk0taud/apply sign up here to receive an invite]. We're especially hoping to speak with people from underrepresented and diverse groups. If that's you, please consider signing up! No prior or extensive editing experience is required. User sessions will start ''May 14th''. We plan to bring this feature to Wikimedia wikis later this year. We’ll reach out to wikis for piloting in time for deployments. Creators and maintainers of reference-related tools and templates will be contacted beforehand as well. Thank you very much for your support and encouragement so far in helping bring this feature to life! </div> <bdi lang="en" dir="ltr">[[User:Johannes Richter (WMDE)|Johannes Richter (WMDE)]] ([[User talk:Johannes Richter (WMDE)|talk]])</bdi> 28. apr. 2025, 17:03 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Johannes Richter (WMDE)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johannes_Richter_(WMDE)/Sub-referencing/massmessage_list&oldid=28628657 --> == We will be enabling the new Charts extension on your wiki soon! == ''(Apologies for posting in English)'' Hi all! We have good news to share regarding the ongoing problem with graphs and charts affecting all wikis that use them. As you probably know, the [[:mw:Special:MyLanguage/Extension:Graph|old Graph extension]] was disabled in 2023 [[listarchive:list/wikitech-l@lists.wikimedia.org/thread/EWL4AGBEZEDMNNFTM4FRD4MHOU3CVESO/|due to security reasons]]. We’ve worked in these two years to find a solution that could replace the old extension, and provide a safer and better solution to users who wanted to showcase graphs and charts in their articles. We therefore developed the [[:mw:Special:MyLanguage/Extension:Chart|Charts extension]], which will be replacing the old Graph extension and potentially also the [[:mw:Extension:EasyTimeline|EasyTimeline extension]]. After successfully deploying the extension on Italian, Swedish, and Hebrew Wikipedia, as well as on MediaWiki.org, as part of a pilot phase, we are now happy to announce that we are moving forward with the next phase of deployment, which will also include your wiki. The deployment will happen in batches, and will start from '''May 6'''. Please, consult [[:mw:Special:MyLanguage/Extension:Chart/Project#Deployment Timeline|our page on MediaWiki.org]] to discover when the new Charts extension will be deployed on your wiki. You can also [[:mw:Special:MyLanguage/Extension:Chart|consult the documentation]] about the extension on MediaWiki.org. If you have questions, need clarifications, or just want to express your opinion about it, please refer to the [[:mw:Special:MyLanguage/Extension_talk:Chart/Project|project’s talk page on Mediawiki.org]], or ping me directly under this thread. If you encounter issues using Charts once it gets enabled on your wiki, please report it on the [[:mw:Extension_talk:Chart/Project|talk page]] or at [[phab:tag/charts|Phabricator]]. Thank you in advance! -- [[User:Sannita (WMF)|User:Sannita (WMF)]] ([[User talk:Sannita (WMF)|talk]]) 6. maj 2025, 17:06 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Sannita (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Sannita_(WMF)/Mass_sending_test&oldid=28663781 --> == Changes to the way some users are granted the right to see temporary account IP addresses == Hello! This is the [[mediawikiwiki:Special:MyLanguage/Trust_and_Safety_Product|Trust and Safety Product]] team. We would like to share that we have decided to change the requirements for access to temporary account IP addresses. '''The impact on your community will be minimal'''. We are planning on implementing the change in the week of May 26 ([[phab:T393358|T393358]] + [[phab:T393360|T393360]] + [[phab:T390942|T390942]]). I will keep you updated about the details. We are only changing the rules for users who do not have extended rights (e.g. admins, bureaucrats, checkusers – [[foundation:Special:MyLanguage/Policy:Wikimedia_Access_to_Temporary_Account_IP_Addresses_Policy#requirements-for-access|see the policy for more examples]]) but their account is a minimum of 6 months old, and who have made a minimum of 300 edits on this wiki. They will lose access to IP addresses ([[phab:T393360|T393360]]), and to have it back, '''they will need to apply for the right. Admins or stewards will decide whether to grant it''' ([[phab:T390942|T390942]]). This will entail human manual work, but this method will be safer than if we continued to grant the rights automatically. We want to emphasize that fewer than five users who don't have extended rights have ever revealed a temporary account's IP addresses on your wiki. We made this decision based on what we heard from you, piloting wikis, particularly Romanian Wikipedians. We also consulted on options with Stewards, and had discussions on Meta-Wiki and about 20 Wikipedias with large communities. When we deploy temporary accounts to more wikis, we will evaluate the impact and may adjust our approach again. In addition, we'd like you to know that requirements for access to the [[mediawikiwiki:Special:MyLanguage/Trust_and_Safety_Product/IP_Info|IP Info]] feature will be identical with the ones for access to the temporary accounts' IP addresses (a user will either have full information or none). '''The rationale for the change''' We chose the current numerical thresholds and automatic granting before deploying temporary accounts on any wiki. However, it’s become clear to us that these requirements are quite low and it is still too easy for bad-faith actors to gain access to temporary account IP addresses. We want temporary accounts to meaningfully improve editor privacy, so we need to be more restrictive. Our goal is to more consistently limit IP address access to only those who need it. '''How will this work''' * When a user without extended rights needs to view temporary account IP addresses, they will need to file a request for being added to the "Temporary account IP viewers" group. They will file the request to admins (the local communities will be able to decide what that process will be) or stewards (for wikis without local admins). * The software will require that the user has at least 300 edits and the account since at least 6 months. Admins and stewards will not be able to grant temporary account IP access to accounts that do not meet that criteria. This is a minimum, and we encourage you to enforce higher thresholds. * The user reviewing the request will check if the user applying for the right meets requirements and that they have provided a valid justification. The right itself will be granted through Special:UserRights. * Users who grant requests for the right will also handle removal of the right. We would also like to clarify some details. For your convenience, we will also document some of it in [[mediawikiwiki:Trust_and_Safety_Product/Temporary_Accounts/FAQ|the project FAQ]]. {{hidden|Access to IP addresses|headerstyle=background-color:#eee;|2 = * '''Separation of the new right''' (checkuser-temporary-account) out to a new group ([[metawiki:Meta:Temporary_account_IP_viewer|Temporary account IP viewers]]), as opposed to technically attaching it to any [[Special:ListGroupRights|existing group]] (like patroller). We have decided to do this for a few reasons: ** '''Having access to IP addresses carries risk'''. This right is similar to checkuser. IP addresses are considered personally identifiable information (a kind of [[Personoplysning|personal data]]). Outside actors who want to access IP addresses will now need to interact with users who have this right. Users with this right should be aware of this, and alert to the possibility of suspicious access requests. ** '''Good practices for privacy protection'''. Giving access to users who are trusted but do not need access to carry on their work is not in line with good practices for processing personal data. ** '''Removal of right'''. Access to IPs will be [[phab:T325658|logged]] ([https://da.wikipedia.org/wiki/Special:Log?type=checkuser-temporary-account example]). If any misuse of this right is detected, it can be taken away separately from any other permissions the user may hold. It would be difficult and sometimes also unreasonable to remove the rights unrelated to access to IP addresses. ** You may grant the new right to all users belonging to a certain existing group individually. These users must meet the criteria for Temporary account IP viewers, though. ** For clarity – all this does not affect administrators, bureaucrats, checkusers, stewards, and other groups mentioned in the [[foundation:Special:MyLanguage/Policy:Access_to_temporary_account_IP_addresses|global policy]]. * '''Activity requirement'''. With regards to users who would need to be granted access manually, the policy says that they "must edit or take a logged action to the local project at least once within a 365-day period". This requirement is not changing. }} {{hidden|Process of granting the right|headerstyle=background-color:#eee;|2 = * '''Formality of granting the right'''. There is no need for discussions or votes like Request for Adminship. It does suffice if a single admin makes a decision using their own judgement. * '''Additional requirements for the users applying for the right'''. ** You have autonomy over the process for granting the right. You can adopt thresholds higher than 300 edits, or disallow the "non-admin+" users to have the right. The granting process can be as basic or elaborate as you deem appropriate. ** Which criteria admins should take when deciding whether to grant the right – how to tell whether a user needs access to IP addresses? There are no mandatory requirements beyond a minimum of 300 edits and a 6 month old account. You may introduce additional criteria related to trust to the user (such as no prior blocks or copyright violations) or experience in patrolling activities. * '''Additional burden on administrators'''. We understand the toil of having to grant and remove an additional right. This is indeed a downside. We think that it will only have to be a one-time effort to grant this right to a larger number of people. We are curious if you can find ways to limit this burden. }} '''Next steps on your side we would like to suggest''' * We are encouraging you to consider '''adopting a policy''' on granting and removing the right, if you think you need to add anything to the global policy. * We are encouraging you to '''start granting the right'''. Considering our data (up to a few non-functionaries have ever revealed temporary account IP addresses here), we believe you don't need to rush or spend a lot of time preparing for this before the change comes into force, though. * We would like to show you what level of wiki-bureaucracy seems sufficient from our point of view. [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?oldid=28667152 In the sandbox], we have created a draft of what a page with requests for the flag could look like. Of course the final content of the page will depend on your community. We do not want to imply that we are instructing you on this matter. Let us know if you have any questions. Thank you! [[metawiki:User:NKohli_(WMF)|NKohli (WMF)]] and [[Bruger:SGrabarczuk (WMF)|SGrabarczuk (WMF)]] ([[Brugerdiskussion:SGrabarczuk (WMF)|diskussion]]) 16. maj 2025, 04:16 (CEST) == Join the 6th Wikipedia Pages Wanting Photos Campaign – 2025 Edition == Dear Wikipedia community, (''Please help translate to your language'') We invite your community to participate in the 6th edition of the [[:m:Wikipedia Pages Wanting Photos 2025|Wikipedia Pages Wanting Photos Campaign]], a global campaign taking place from July 1 to August 31, 2025. Participants will choose among Wikipedia pages without photos, then add a suitable photo from among the many thousands of photos in the Wikimedia Commons, especially those uploaded from thematic contests ([[:m:Wiki Loves Africa|Wiki Loves Africa]], [[:m:Wiki Loves Earth|Wiki Loves Earth]], [[:m:Wiki Loves Folklore|Wiki Loves Folklore]], [[:m:Wiki Loves Monuments|Wiki Loves Monuments]], etc.) over the years. More than 80 Wikimedia affiliates have participated since the campaign was launched in 2020 and have added images to more than 400,000 Wikipedia articles in over 245 Wikipedia languages. Thanks to the volunteer contributors! We now invite your community to organize and lead the campaign within your community. As a local organizer, you may: *Encourage individual members to take part by adding images to Wikipedia articles. *Host edit-a-thons focused on improving visual content. *Organize training workshops to teach contributors how to correctly integrate images into Wikipedia. These activities will help build local capacity and increase visual content across Wikipedia. Please note that for participants to be eligible to participate in the campaign, they need to have registered an account for at least a year before the official start date of the contest. That is, for the 2025 edition, they must have registered an account on or before July 1, 2025. The account can be from any Wikimedia project wikis. The organizing team is looking for a contact person to coordinate WPWP participation at the Wikimedia user group or chapter level (geographically or thematically) or for a language Wikipedia. We would be glad for you to [[:m:Wikipedia Pages Wanting Photos 2025/Participating Communities|sign up directly]] at [[:m:Wikipedia Pages Wanting Photos 2025/Participating Communities|WPWP Participating Communities]]. With kind regards, [[User:Reading Beans]] On behalf of the Wikipedia Pages Wanting Photos campaign 2025. [[Bruger:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brugerdiskussion:MediaWiki message delivery|diskussion]]) 18. maj 2025, 23:53 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:T Cells@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Wikipedia_Pages_Wanting_Photos_2025/Call_for_participation_letter/Village_pump&oldid=28751075 --> == Oversættelse af navboks / template == Jeg kunne godt tænke mig at oversætte en template som findes på engelsk wikipedia, til brug for automatisk opdatering af antal medlemmer af grupper i EU i denne navboks: https://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:Politiske_grupper_i_Europa-Parlamentet Landet ligger nemlig sådan, at den engelsksprogede version af denne navboks har MEPcount, så man ikke behøver at lægge antallet af aktuelle medlemmer af en gruppe ind manuelt direkte i boksen, men kan nøjes med at opdatere i wikidata. Men den template, som er nødvendig for at kunne lægge disse dataelementer ind i den danske navboks findes ikke i dansk wikipedia. Det drejer sig om denne template: https://en.wikipedia.org/wiki/Template:MEPcount Så hvordan oversætter jeg den template, så jeg kan trække på dens funktionalitet i en ny version af den danske navboks? [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 20. maj 2025, 17:48 (CEST) : I stedet for {{tl|Wikidata}} som den engelske ser ud til at bruge, prøv da at eksperimentere med {{tl|Wikidata-tal}}. : Fx for den første <nowiki>{{MEPcount|EPP}}</nowiki> → 188 MEPs : : .. som i den engelske har koden: : <nowiki>| EPP|EPPG|EPP Group = {{Wikidata|property|Q635616|P1410|P194=Q8889}}</nowiki> : .. kunne måske blive til : : | EPP|EPPG|EPP Group = <nowiki>{{Wikidata-tal | P1410 | q=Q635616|P194=Q8889}}</nowiki><br /> .. med resultatet : '''{{Wikidata-tal | P1410 | q=Q635616|P194=Q8889}}''' : -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 21. maj 2025, 09:34 (CEST) ::Tak. Jeg prøver at fjumre lidt rundt med det i en sandkasse og ser, hvordan det går. Jeg er helt uprøvet på sandkassearbejde, men jeg giver det et skud. [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 21. maj 2025, 14:19 (CEST) ::Hej. Vil du kigger på dem her: https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Vikebe/sandkasse Den nederste navboks (som først viser sig, når man klikker på Rediger kildekode) kunne erstatte den her https://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:Politiske_grupper_i_Europa-Parlamentet men jeg tør ikke lægge noget ind, før en erfaren bruger har kigget på det her, for jeg er altså meget uerfaren i skabeloner, navbokse mv. Faktisk helt grøn. På forhånd tak :) [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 21. maj 2025, 19:28 (CEST) : Det ser ud til at 'Sir48' allerede [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:MEPantal&action=history har oprettet] skabelonen {{tl|MEPantal}} (kl. 20:25), og hvis det fungerer fint, er problemet vel løst. -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 22. maj 2025, 08:28 (CEST) ::Jeg har oprettet {{tl|MEPantal}}, men ikke navboksen. Den ser dog ud til at virke, så den skal nok bare oprettes som den står i den sandkasse. Jeg ser på det, håber jeg :) [[Bruger:Sir48|Sir48 (Thyge)]] ([[Brugerdiskussion:Sir48|diskussion]]) 22. maj 2025, 10:59 (CEST) == Uønsket ø == Da jeg for et par uger siden arbejdede i min sandkasse, opstod der pludselig et problem, som ikke havde eksisteret tidligere. Der skete det, at to bestemte bogstaver - o og e - som jeg skrev lige efter hinanden, blev til ø. En mand, der tror, blev til en trønde mand. En digterisk udtryksmåde blev til en pøtisk udtryksmåde. Problemet eksisterer også for mig her på Teknisk forum. Er der nogen, der kan forklare mig, hvordan det er sket - og hvordan det kan afhjælpes? [[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] ([[Brugerdiskussion:Aleksandermander|diskussion]]) 18. jun. 2025, 22:17 (CEST) :@[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] Det lyder lidt som de automatiske staverettelser, som vi alle kender fra vores telefoner. Måske det har noget med en opdatering af din browser at gøre? Jeg har ikke oplevet dette problem (poetisk, troende). [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 19. jun. 2025, 05:58 (CEST) ::@[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] Når du har cursoren i et tekstfelt, dukker der (i hvert fald nogen gange) et billede af et tastatur op. Hvis du klikker/trykker på det, dukker en menu op. Vælg "brug standardtastatur" under "dansk". Så bør problemet være løst. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 19. jun. 2025, 07:07 (CEST) ::@[[Bruger:Hjart|Hjart]] Det er en funktion som kaldes [[:mw:Universal Language Selector/FAQ|Universal Language Selector]]. Så det er et funktion på Wikipedia og ikke et et browser problem. ::@[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] Der er adgang til indstillinger af indtastning via henvisninger til andre sprogversioner - det er ikke et logisk sted at finde det. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 19. jun. 2025, 07:43 (CEST) :::Nåh, det var dér, den gemte sig... <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 19. jun. 2025, 07:59 (CEST) ::::Jeg kan desværre ikke bruge de velmenende råd. Jeg har (som teknisk mindre kyndig) brug for en mere detaljeret, pædagogisk vejledning til, hvilke trin jeg skal igennem for at få løst problemet. Med venlig hilsen. [[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] ([[Brugerdiskussion:Aleksandermander|diskussion]]) 19. jun. 2025, 10:05 (CEST) :::::Jeg kan ganske vist ikke i øjeblikket genskabe at oe bliver til ø, men jeg har haft problemet tidligere. Jeg løste det ved at indtaste o e (fx tro ende) og så blot fjerne mellemrummet. Der skete ikke en omdannelse til ø -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 19. jun. 2025, 10:32 (CEST) :::::@[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]]: Når du er i et redigeringsvindue, er der et tandhjul nede ved "sprog". I Vector 2010 er det i nederste venstre hjørne. I Vector 2022 er den under "x sprog"/"tilføj sprog" øverst til højre. Her skal du under "Indtastning" vælge "Sprogspecifikt tastatur". <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 19. jun. 2025, 11:00 (CEST) ::::::Jeg vælger PHansens løsning med at indtaste o e (fx tro ende) og så blot fjerne mellemrummet, hvorved der sker en omdannelse til oe. Problemet er jo heller ikke så stort. ::::::Mit problem minder mig for øvrigt om et vers af Halfdan Rasmussen, der havde fået at vide, at han ikke kunne finde et rim på "kartofler": ::::::''"Min skrivemaskine har mistet en skråstreg i ø.'' ::::::''Den skriver bestandig en so, når jeg mener en sø.'' ::::::''Og skriver jeg at bonden har bøfler, så står der har bofler.'' ::::::''Så nu har jeg endelig fundet et rim på kartofler."'' ::::::Med venlig hilsen [[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] ([[Brugerdiskussion:Aleksandermander|diskussion]]) 19. jun. 2025, 17:37 (CEST) :::::::@[[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] Jeg vil opfordre dig til bruge lidt tid på Sarrus løsning - for det er den, som vil hjælpe dig på lang sigt. I mit svar længere oppe er der et link til, hvor du kan læse mere. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 20. jun. 2025, 11:33 (CEST) ::::::::Ok. Nu har jeg fundet ud af det - ved hjælp af Sarrus´ løsning. Tak. [[Bruger:Aleksandermander|Aleksandermander]] ([[Brugerdiskussion:Aleksandermander|diskussion]]) 25. jun. 2025, 13:11 (CEST) == Wikidata Item and Property labels soon displayed in Wiki Watchlist/Recent Changes == ''(Apologies for posting in English, you can help by translating into your language)'' Hello everyone, the [[m:Wikidata_For_Wikimedia_Projects/Clearer_Wikidata_Edit_Summaries/Resolve_Labels|Wikidata For Wikimedia Projects]] team is excited to announce an upcoming change in how Wikidata edit changelogs are displayed in your [[Special:Watchlist|Watchlists]] and [[Special:RecentChanges|Recent Changes]] lists. If an edit is made on Wikidata that affects a page in another Wikimedia Project, the changelog will contain some information about the nature of the edit. This can include a QID (or Q-number), a PID (or P-number) and a value (which can be text, numbers, dates, or also QID or PID’s). Confused by these terms? See the [[d:Special:MyLanguage/Wikidata:Glossary|Wikidata:Glossary]] for further explanations. The upcoming change is scheduled for '''17.07.2025''', between '''1300 - 1500 UTC'''. The change will display the label (item name) alongside any QID or PIDs, as seen in the image below: [[File:Apr10 edit summary on Wikidata.png|An edit sum entry on Wikidata, labels display alongside their P- and Q-no.'s]] These changes will only be visible if you have Wikidata edits enabled in your User Preferences for Watchlists and Recent Changes, or have the active filter ‘Wikidata edits’ checkbox toggled on, directly on the Watchlist and Recent Changes pages. Your bot and gadget may be affected! There are thousands of bots, gadgets and user-scripts and whilst we have researched potential effects to many of them, we cannot guarantee there won’t be some that are broken or affected by this change. Further information and context about this change, including how your bot may be affected can be found on this [[m:Wikidata_For_Wikimedia_Projects/Clearer_Wikidata_Edit_Summaries/Resolve_Labels|project task page]]. We welcome your questions and feedback, please write to us on this dedicated [[m:Talk:Wikidata_For_Wikimedia_Projects/Clearer_Wikidata_Edit_Summaries/Resolve_Labels|Talk page]]. Thank you, - [[m:User:Danny_Benjafield_(WMDE)|Danny Benjafield (WMDE)]] on behalf of the Wikidata For Wikimedia Projects Team. [[Bruger:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brugerdiskussion:MediaWiki message delivery|diskussion]]) 14. jul. 2025, 14:45 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:Danny Benjafield (WMDE)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Danny_Benjafield_(WMDE)/MassMessage_Test_List&oldid=28981877 --> == Stavefejl i wikidata == I artiklen om [[Mogens Palle]] bliver der under eksterne henvisninger hentet data fra BoxRec og IBHF. Der er dog stavefejl i begge links, hvor "profesionelle" skal rettes til "professionelle". Da fejlen optræder i flere hundrede artikler om boksere, vil jeg gerne rette den, men jeg har forgæves forsøgt at finde stedet i wikidata og i skabeloner. Håber at nogen kan hjælpe. -- [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 14. aug. 2025, 12:29 (CEST) :{{Ping|Steenth}} Det ved du sikkert … [[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] ^{[ [[Brugerdiskussion:Christian Giersing|disk]] // [[Speciel:Bidrag/Christian Giersing|bidrag]] // [[Speciel:E-mail/Christian Giersing|e-mail]] ]} 14. aug. 2025, 12:34 (CEST) :@[[Bruger:PHE77|PHE77]] Det er i skabelon {{vis|Sportshenvisninger}} problemet var og den har en konfigurationsside, hvor teksterne, som udskrives er. Jeg har rettet det. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 14. aug. 2025, 12:45 (CEST) ::Mange tak. Jeg havde kigget på sportshenvisninger, men kunne ikke finde kilden til fejlen. -- [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 14. aug. 2025, 12:53 (CEST) :::@[[Bruger:PHE77|PHE77]] Du skal ind i listen over Lua-moduler i skabelonen, som er i starten af dokumentationen, for at finde de hen til konfigurationen. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 14. aug. 2025, 12:57 (CEST) ::::Tak for svar. Det ser jeg nu, så har jeg lært noget nyt i dag. -- [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 14. aug. 2025, 13:03 (CEST) == Fejlagtig omdirigering == I 2021 blev denne fejlagtige omdirigering oprettet https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nasjonalmuseet_for_kunst,_arkitektur_og_design&redirect=no Det forholder sig sådan, at Nasjonalgalleriet er en del af Nasjonalmuseet, ikke omvendt. Faktisk står Nasjonalgalleriets bygninger tomme i dag. Så omdirigeringen skal slettes, hvorved der kan blive plads til en ny artikel om det store museum Nasjonalmuseet, der er bygget op på en fusion af Nasjonalgalleriet og flere andre specialmuseer. Kan en administrator hjælpe? [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 10. sep. 2025, 09:41 (CEST) :@[[Bruger:Vikebe|Vikebe]]: Man behøver ikke at slette omdirigeringen. Du kan bare overskrive den. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 10. sep. 2025, 09:49 (CEST) ::Tak, det var nemt :) [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 10. sep. 2025, 09:50 (CEST) :::@[[Bruger:Vikebe|Vikebe]]: Den bør dog ikke fremstå tom som nu. Så hellere en omdirigering. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 10. sep. 2025, 09:56 (CEST) ::::jeg har startet en stub op, som jeg arbejder videre på snarest, hvis andre ikke kaster sig over den, hvilket man selvfølgelig er velkommen til [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 10. sep. 2025, 10:02 (CEST) :::::Nå, ok :-). <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 10. sep. 2025, 10:10 (CEST) == Upcoming Dark Mode user interface rollout for anonymous Wikimedia sites users == <div lang="en" dir="ltr"> {{int:Hello}} Wikimedians, Apologies if this message is not in your language. {{int:please-translate}}. The [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web|Reader Experience team]] will launch the Dark mode feature for anonymous users on all Wikimedia sites, including yours, on October 29, 2025. [[:en:Special:MyLanguage/Light-on-dark color scheme|Dark mode]] is an option that allows users to view pages in light-coloured text, and icons on a dark background. Once it is available for anonymous users, they can enable it when using various devices. More information on ways to enable it can be found on [[:en:Special:MyLanguage/Wikipedia:Dark mode#Options for anyone|this page]]. Given many pages are still not compatible with dark mode this will be an opt-in feature and not automatically apply to pages. Dark mode requires modifications to content pages and templates, and since our initial launch [https://diff.wikimedia.org/2024/07/17/dark-modes-bright-future-how-dark-mode-will-transform-wikipedias-accessibility/ in July 2024], we have been working with communities and helping them prepare for dark mode. Before the rollout, it is essential that template authors and technical contributors test dark mode and read [[mw:Special:MyLanguage/Reading/Web/Accessibility for reading/Updates/2024-04|this page]] to learn how to make pages Dark mode-ready and address any compatibility issues found in templates. We will fix most color compatibility issues only on the most-viewed pages on projects with over 5 million monthly page views. Technical contributors with an account should opt into dark mode currently using preferences or settings and test pages and seek help before the release to ensure everything complies before the enablement. If you have any questions or need help, please [[mw:Special:MyLanguage/Talk:Reading/Web/Accessibility for reading#|contact the Reader Experience team]] for support. Thank you! </div> <bdi lang="en" dir="ltr">[[User:UOzurumba (WMF)|UOzurumba (WMF)]]</bdi> 30. sep. 2025, 04:08 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:UOzurumba (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:UOzurumba_(WMF)/sandbox_Dark_mode_deployment_mass_message_list_(October_2025)&oldid=29358561 --> == upright eller pixels == Der er begyndt at ske en ændring i billedstørrelser fra 'Vis forhåndsvisning' til 'Offentliggør ændringer' ; Hidtil har man kunnet tilpasse bredden på billeder under infoboksen med 'upright=.83', så bredden blev nærmest ens. Men nu er det begyndt at ændre sig når man gemmer artiklen. Her er mine erfaringer med fænomenet: * 15. okt. 2025, 11:19 forskel hist −12 [[William Powell Frith]] .. det ser ud til at 'upright=xx' ved billedvisning endnu ikke fungerer efter 'Offentliggør ændringer', skønt det virker efter hensigten ved 'Vis forhåndsvisning' * 11. okt. 2025, 12:53 forskel hist +280 [[John Sell Cotman]] .. afprøver om |thumb|330px| virker efter oplægning da |thumb|upright=.83| ikke gør ; Det drejer sig om billedet under infoboksen, der plejer at få den samme bredde som boksen med upright=.83. Det ser rigtigt ud ved 'Vis forhåndsvisning', men ikke efter 'Offentliggør ændringer' * 9. okt. 2025, 10:40 forskel hist +46 [[Joshua Reynolds]] .. flytter selvportrættet under infoboksen op til de andre, da formateringen er begyndt at ændre sig fra 'Vis forhåndsvisning' til 'Offentliggør ændringer' ; Tidligere kunne man tilpasse bredden på billeder under infoboksen med 'upright=.83', som nu er begyndt at ændre sig når man gemmer artiklen -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 15. okt. 2025, 12:40 (CEST) == 'Offentliggør ændringer' fryser == Hej wiki-eksperter Jeg er ny på Wikipedia, men når jeg forsøger at trykke 'offentligør ændringer', så skifter knappen farve og fryser, og der er ikke mere, man kan gøre - bortset fra at trykke bagud/fortryd. Mine opdateringer slår derfor ikke igennem. Jeg har forsøgt med forskellige browsere og IP-adresser. Hvad gør jeg forkert? mvh Morten [[Speciel:Bidrag/&#126;2025-29005-04|&#126;2025-29005-04]] ([[Brugerdiskussion:&#126;2025-29005-04|diskussion]]) 16. okt. 2025, 11:42 (CEST) : Dit indlæg herover er da gået fint igennem. -- [[Bruger:PHansen|PHansen]] ([[Brugerdiskussion:PHansen|diskussion]]) 16. okt. 2025, 11:54 (CEST) :@[[Bruger:~2025-29005-04|~2025-29005-04]] Jeg kan ikke se noget i de logfiler, som jeg har adgangs til. Der er nogle filtre, som almindelige aktive brugere ikke kender til, som kan blokkere. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 16. okt. 2025, 14:57 (CEST) == Dødt link == Hvad går der galt når jeg som i [[Jørgen Leth]] forsøger at bruge {{vis|dødt link}}? I forhåndsvisningen ser det fint ud, men når jeg har gemt er der pludselig noget mystisk kode. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 16. okt. 2025, 20:43 (CEST) :ping {{ping|Steenth}} Hvis nogen ved det er det dig. [[Bruger:Christian Giersing|Christian Giersing]] ^{[ [[Brugerdiskussion:Christian Giersing|disk]] // [[Speciel:Bidrag/Christian Giersing|bidrag]] // [[Speciel:E-mail/Christian Giersing|e-mail]] ]} 16. okt. 2025, 21:51 (CEST) :@[[Bruger:Hjart|Hjart]] Det er et parser-problem. I værktøj kan vælge imellem "Switch to legacy parser" og "Switch to new parser (Parsoid)", hvor virker korrekt i den gamle parser, men giver problemer med den nye... Det jeg faldt over, er <nowiki>[{{dødt link</nowiki>. Spørgsmål om det er valid kode i fremtiden. Der er 72 sider med 77 steder, hvor det findes. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 16. okt. 2025, 23:18 (CEST) ::@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Hvad vil du foreslå at jeg gør i de her tilfælde? Jeg stødte også på det i [[Frederiks Hospital]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 19. okt. 2025, 10:36 (CEST) :::@[[Bruger:Hjart|Hjart]] Mit råd er ikke brugt {{vis|dødt link}} inde i angivelse af en url og at skrive den måde ud af vejledningen og nøjes med at bruge skabelon efter url-henvisningen og ikke i henvisningen. Du kunne også prøve at få udviklerne til at kigge på det - der er en rapport-funktion under værktøj. Men mit gæt, at det vil de nok ikke gøre noget ved. For output fra {{vis|Dødt link}} passer ikke sammen med valid output. Jeg kan se på den engelske er det en ren mærkning, hvor en url bruges til at henvise til web.archive.org. Og hvis jeg prøver skabelon uden noget, så fejler den også. Skabelonen, når der angives en url, virker den ikke med den nye parser. Så der skal kigges på skabelonen. Og min indstilling er bare kopiere den nuværende engelske udgave, som er en ren mærkning og så bagefter rydde op efter den gamle brug. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 19. okt. 2025, 11:07 (CEST) ::::@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Jeg opdagede lige (ved redigering af [[Palle Skov Jensen]]) at den mystiske kode opstår ved anvendelsen af parameteren "inline=ja". Den kode, der aktiveres med den fungerer åbenbart ikke længere helt optimalt. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 8. nov. 2025, 08:50 (CET) :::::@[[Bruger:Hjart|Hjart]] Jeg har kigget igen på kode på {{vis|dødt link}}. Det er hentet fra den tyske Wikipedia, hvor de har {{para|inline}}, mens jeg henter normalt fra den engelske Wikipedia. På [[Skabelondiskussion:Dødt link#Inline parameter - giver problemer med InternetArchiveBot...]]. Hvis jeg skal gøre noget, så henter fra en kopi fra engelske og tilpasser den os. Så er det parameter væk fra skabelonkoden. Den nuværende tyske udgave bruger nogle moduler, som skal tjekkes efter om vi har den i forvejen og den passer til vores nuværende moduler, hvor den engelske udgave er mere overskuelig at versionere til os. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 11. nov. 2025, 16:32 (CET) ::::::@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Jeg tror det vil være en god ide hvis du tilpasser den engelske version. Jeg vil med garanti ikke være den eneste, der forsøger at følge vejledningen i {{vis|Dødt link}}, mens jeg fuldstændigt overser [[Skabelondiskussion:Dødt link|diskussionsiden]]. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 11. nov. 2025, 19:27 (CET) :::::::@[[Bruger:Hjart|Hjart]] Jeg skrevet ny indlæg på skabelonens diskussionsside om, at der er ny version på vej. Jeg synes vi fortsætter på det sted. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 14. nov. 2025, 19:29 (CET) == søndagsartiklen (Horae Canonicae fra svensk wikipedia som jeg plejer, men af en eller anden grund vises den ikke på forsiden == Se: [[Wikipedia-diskussion:Dagens skandinaviske artikel/Søndag/Uge 42, 2025]] - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 19. okt. 2025, 10:08 (CEST) :@[[Bruger:Nico|Nico]] Nogle gange bliver den slags sider ikke opdateret. Men så kan tvinge det til det via [[https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forside&action=purge at give det en purge] :Et ps: brug ikke så lang en overskift... Det burde være tekst i under overskiften. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 19. okt. 2025, 10:28 (CEST) ::Tak, - ja det hjalp. [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 19. okt. 2025, 10:31 (CEST) :Jeg har i sidste dage kigget på forsiden. Et tegn på, at siden ikke er opdateret, er at den i ruden ''I dag'' viser indhold fra dagen før. Siden skal have en ''purge'' for at blive opdateret i ''cache''. Ellers bliver den først opdateret, når indhold på forsiden ændres. I databasen er forsiden kun nået til mandag - og jeg skriver onsdag. Så det kan ikke bruges til at holde øje med det. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 22. okt. 2025, 12:12 (CEST) == Registrerede brugere i Seneste ændringer == Man har tidliger kunnet skjule Registrerede brugere i ''Indstillinger for seneste ændringer'', men den mulighed er tilsyneladende forsvundet (?), og vistnok erstattet med ''brugere, der er logget ind ''. Det fjerner muligheden for at patruljere anonyme brugere. Etr det muligt at genskabe den ? - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 26. okt. 2025, 09:26 (CET) :@[[Bruger:Nico|Nico]] De har flytte det over i filteret på selve "Seneste ændringer". Her kan du gemme de søgninger, som du bruger under et navn. En af dem kan du mærke, som den du vil starte med. Der langt flere funktioner tilgængelig på den måde... Jeg skifter imellem flere af mine søgninger i senere ændringer efter hvad jeg vil kigge efter. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 26. okt. 2025, 09:49 (CET) ::filteret på selve "Seneste ændringer".?? Er det den der heder Tagfilter ? Jeg har prøvet nogle forsøg der, ,men finder ike noget meningsfuldt. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 26. okt. 2025, 10:04 (CET) :::[[Fil:New filters for edit review - Filtering 3 no-effect.png|thumb]] :::@[[Bruger:Nico|Nico]] Det ligner dette billede. Der mere her: [[:mw:Help:New_filters_for_edit_review]]. Det er feltet ved siden af Navnerum og Tag-filter, der i feltet står "Filrer for senere ændringer" - tryk på den og så får du de mange muligheder for at filtere listen. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 26. okt. 2025, 10:16 (CET) :: Findes der en vejledning? - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) ::: Der står "Hjælp" i Titel-linjen. Og skriv signatur med dato og klokkeslet. Uden at du gør det, kan jeg ikke svare hurtig. --[[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 26. okt. 2025, 10:21 (CET) :: Det er vist over mit (både tekniske og interesse)-niveau. Jeg forstår bare ikke hvorfor der laves ændringer der er foringelser. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 26. okt. 2025, 10:45 (CET) :::@[[Bruger:Nico|Nico]] Der netop ikke en forringelse. Man kan vælgere mere fra og til end man kunne før. Det ligner de først nu har fjernet det fra indstillinger, så man nu kun skal sætte det op et sted - der hvor det skal bruges. Mit gæt de også gør med overvågningslisten. Funktion på "senere ændringer" har været der i meget lang tid og jeg skulle også bruge noget tid på at lære det nye muligheder at kende. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 26. okt. 2025, 11:43 (CET) ::::Jeg har et filter der hedder “ Uregistreret”, er det ikke dét du ønsker @[[Bruger:Nico|Nico]]? — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 26. okt. 2025, 13:12 (CET) :::::@SimmeD: Jo det tror jeg, men hvor komer jeg ind til indstilingerne? - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 26. okt. 2025, 13:32 (CET) Ahh :-) Nu fandt jeg filtrene - de var skjult, fordi jeg havde aktiveret ''Brug grænsefladesnittet uden JavaScript'' i indstilingerne. Det hjalp at fjerne det, så giver det mere mening. Tak for hjælpen. - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) :Godt du fandt ud af det :D - Så nu har du fundet fungeret "Uregistreret"? --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 26. okt. 2025, 15:36 (CET) :Jep - [[Bruger:Nico|Nico]] ([[Brugerdiskussion:Nico|diskussion]]) 26. okt. 2025, 15:41 (CET) == Personlig værktøjskasse? == Er det muligt at lave min egen udvidelse/omordning af værktøjskassen under redigeringsvinduet? Jeg bruger kun en lille del af de eksisterende muligheder i den og ville sætte pris på at kunne tilføje bl.a. overskrifterne "Referencer" og "Eksterne henvisninger" med kun et klik. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 20. nov. 2025, 10:12 (CET) :Det er muligt men kræver programmering i JavaScript. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 20. nov. 2025, 16:15 (CET) ::@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]] Findes der eksempler jeg kan kigge på? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 20. nov. 2025, 16:19 (CET) ::: {{Ping|Hjart}} Prøv med dette i [[Speciel:MyPage/common.js]] for referencer. Andre tekster kan laves eller tilføjes efter samme model. <syntaxhighlight lang=JavaScript> mw.loader.using('mediawiki.util', function () { mw.hook('wikipage.content').add(function () { var textarea = document.getElementById('wpTextbox1'); if (!textarea) { // Dette er ikke en redigeringsside return; } // Undgå at lave linket flere gange if (document.getElementById('pt-insert-refsection')) { return; } // Indsæt et link i værktøjsmenuen var link = mw.util.addPortletLink( 'p-tb', '#', 'Indsæt Referencer', // Linktekst 'pt-insert-refsection', 'Indsæt et refernceafsnit ved markøren' // Tooltip ); // Lyt efter klik på linket link.addEventListener('click', function (e) { e.preventDefault(); var textarea = document.getElementById('wpTextbox1'); if (!textarea) { console.error("wpTextbox1 ikke fundet, kan ikke indsætte tekst."); return; } var textToInsert = '\n\n== Referencer ==\n{{Reflist}}\n'; $(textarea).textSelection("encapsulateSelection", { pre: textToInsert, }); textarea.focus(); }); }); }); </syntaxhighlight> ::: --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 21. nov. 2025, 16:17 (CET) ::::{{Ping|Hjart}} Jeg tænkte på værkøjsmenuen i margenen, men jeg har nu set at du skrev "værktøjskassen under redigeringsvinduet". For at tilpasse den, se [[:en:Help:CharInsert#Customization]]. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 21. nov. 2025, 16:50 (CET) == Navn anført på X == Er det muligt at flytte noterne " Navnet er anført på <sprog> og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk" til et andet afsnit end "referencer", for det er jo ikke en reference/kildehenvisning, men en besked til skribenterne. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 9. jan. 2026, 19:55 (CET) :Ja, men der skal sted at anbringe dem. Nu bliver de fanget af et &lt;references>-tag (oftest lavet af {{Vis|Reflist}}-skabelonen). Hvis de skal være et andet sted, skal der være et andet tag til at opfange dem, som sikkert vil mangle i mange tilfælde hvilket vil medføre en fejlmeddelelse. Folk som indsætter en infoboks som bruger Wikidata, burde i stedet efter min opfattelse tage ansvar for indholdet og få det oversat til dansk. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. jan. 2026, 21:52 (CET) ::Personligt måtte jeg opgive at oversætte de fleste af dem i [[Delcy Rodríguez]]. Skal man så bare udelade relevante oplysninger? <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 9. jan. 2026, 22:15 (CET) :PS. En mulighed er selvfølgelig også helt at undlade oplysninger fra Wikidata hvis de ikke findes på dansk. Hvis de er vigtige, ville man sikkert angive dansk label på Wikidata eller indholdet eksplicit i infoboksen, og ellers kan det vel være lige meget. Det er nok den løsning jeg helst ser. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. jan. 2026, 21:59 (CET) ::Bemærk at jeg har stillet forslag om at ændre {{Vis|Wikidata-emne}}, som laver noterne, på [[Skabelondiskussion:Wikidata-emne#Forslag til ændring af parameteren sprognote]]. Hvis forslaget gennemføres vil påvirke knap 10.000 artikler. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 9. jan. 2026, 23:40 (CET) == Hviderusland -> Belarus == I forbindelse med masseretning af navnet Hviderusland til Belarus i diverse artikler, jf. [[Wikipedia:Flytteforslag/Belarus]], er der to ændringer, jeg ikke ved hvor man foretager: #Ændring af oversigtskort i infobokse, så man kan skrive "landkort=Belarus" og få det rigtige kort frem #Ændring af sprogbetegnelsen, så f.eks. <nowiki>{{lang-be|Мiнск}}</nowiki> medfører, at der kommer til at stå "belarusisk: Мiнск" i teksten. Vil nogen bistå med at rette disse forhold - jeg formoder, at der i begge tilfælde blot er tale om at ændre en enkelt indstilling, men jeg ved som sagt ikke, hvor det gøres? [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 28. dec. 2025, 10:37 (CET) :@[[Bruger:Økonom|Økonom]] Det kan gøres med at flytte [[Skabelon:Kortpositioner Hviderusland]] til [[Skabelon:Kortpositioner Belarus]] og rette linket i {{vis|lang-be}}. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 28. dec. 2025, 11:14 (CET) :Det er forholdsvist nemt teknisk, men skal punkt 2 gøres? Sprog og lande hører kun undtagelsesvist sammen, og [[hviderussisk (sprog)]] tales i adskillige lande, ligesom der også tales andre sprog end hviderussisk i [[Belarus]]. Jeg stillede flytteforslaget, og det omfattede ikke sproget. Hvis sproget skal flyttes, skal det efter min opfattelse vedtages særskilt. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 28. dec. 2025, 11:19 (CET) :Mit argument for at ændre titlen på landet var at Belarus nu er mest udbredt i dansksprogede medier. Hvis titlen på sproget også skal ændres, bør sprogbrugen mht. sprognavn først undersøges. Sammenlign i øvrigt med landenavnet [[Holland]] og sprognavnet [[nederlandsk (sprog)]], som også bruger forskellige ord. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 28. dec. 2025, 11:25 (CET) ::Hm - jeg må indrømme, at jeg har opfattet det som en helt naturlig konsekvensrettelse af flytteforslaget, at indbyggerne flyttes til belarusere og sproget til belarusisk samtidig med, at landets navn er blevet flyttet. Derfor flyttede jeg sprogsiden til [[Belarusisk (sprog)]] samtidig med landesidens flytning og [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Flytteforslag/Belarus&diff=prev&oldid=12182990 meddelte det på flyttediskussionssiden] for 8 dage siden, uden at det indtil nu har medført nogen indsigelse. Jeg er ikke bekendt med, at nogen bevidste danske sprogbrugere (medier/institutioner) faktisk sondrer på den måde, at de kalder landet Belarus, men fortsat sproget hviderussisk. Alle de medier, jeg har bemærket, som skriver Belarus, kalder også sproget belarusisk. Så er dette en reel problemstilling eller blot en rent teoretisk? [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 28. dec. 2025, 13:53 (CET) :::For mig at se er det en reel problemstilling. Jeg har kun meget sjældent set sproget omtalt i nyhedsmedier, så jeg har ikke nogen praksis at støtte mig til her på samme måde som for landet som tit er omtalt. Men jeg tror at vi som danskere har en tendens til at overvurdere sammenhængen mellem et sprog og et land, da dansk bortset fra det danske mindretal i Tyskland kun tales i Danmark, og alle i Danmark har det som modersmål (bortset fra det tyske mindretal og indvandrere) Jeg ser her bort fra Færøerne og Grønland, hvor specielle forhold gør sig gældende. Det er globalt set meget sjældent at der er en så nær sammenhæng. Hvis der er evidens for at sproget nu kaldes belarussisk på dansk, vil jeg støtte ændringen, men ellers ikke. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 3. jan. 2026, 22:41 (CET) ::::Diskussionen her har givet anledning til [[WP:Flytteforslag/Belarusisk (sprog)]], hvor diskussionen kan fortsættes. [[Bruger:Økonom|Økonom]] ([[Brugerdiskussion:Økonom|diskussion]]) 8. jan. 2026, 08:27 (CET) === Henvisninger for Belarus' fodboldlandshold i skabelon === @[[Bruger:Steenth|Steen Th]] Måske kan du også hjælpe med at rette skabelonen for Belarus' fodboldlandshold, der giver anledning til mange [[Wikipedia:Henvisninger som måske er skrevet forkert/A-Z|røde links]]? Jeg kan finde skabelonen fb-f, men kan ikke finde skabelonen, hvor fejlen kan rettes. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 3. jan. 2026, 22:01 (CET) :@[[Bruger:PHE77|PHE77]] Henvisninger sker via {{vis|fb}} for fodboldlandsholdet for mænd og {{vis|fb-k}} for kvinder. Du næver {{vis|fb-f}}, som er for futsallandshold. Men metoden, hvordan man løser det, er den samme. :Rettelsen skal ske i {{vis|Lande data Belarus}}. Det skal via tilføjelse af {{para|link alias-fodbold}}. Det er gjort i {{vis|Lande data USA}} og {{vis|Lande data Schweiz}}, så de kan bruges som eksempler hvordan det gjort med tilsvarede problem. :Metoden virker for fodbold, men for andre sportsgrene, som håndbold og ishockey, hvor der bruges navngivning med tilføjelse af (Herre) og (Damer) i sidenavn, skal der arbejdes med metoden... [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 4. jan. 2026, 10:17 (CET) ::@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Tak for svar. Når jeg kigger i skabelonen "Lande data Belarus", så står det umiddelbart rigtigt (Belarus') og ikke (Belaruss). Jeg ved derfor ikke, hvordan man løser problemet, ud over at man selvfølgelig kan lave en omdirigering fra "Belaruss fodboldlandshold". Du må derfor meget gerne foretage rettelsen, hvis du har en bedre metode. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 4. jan. 2026, 12:12 (CET) :::@[[Bruger:PHE77|PHE77]] Jeg har rettet det i "Lande data Belarus", så alle links burde være i orden. :::En tilføjelse, som jeg har fundet af ved med at arbejde med det, at {{vis|Lande flaglink}} og {{vis|Flaglink/core}} bruges til det og andre skabeloner som fx {{vis|hb}} og {{vis|ih}} bruger egne, som ligner at kommer fra den svenske Wikipedia. Det vil jeg kigge på at få ensrettet over tid, så de opføre sig ens. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 4. jan. 2026, 13:39 (CET) ::::@[[Bruger:Steenth|Steenth]] Stærkt! Tak for det. Godt at der er folk som dig med stor indsigt i det mere tekniske. [[Bruger:PHE77|PHE77]] ([[Brugerdiskussion:PHE77|diskussion]]) 5. jan. 2026, 12:09 (CET) :Jeg har kigget mere på det og jeg er kommet frem til, at den metode, som jeg har brugt her, ikke er den bedste. Og det har jeg skrevet om på [[Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Skabeloner#Lande data og genitivendelser]] for at gøre mere simpel, at håndtere det i de relevante skabeloner. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 26. jan. 2026, 13:31 (CET) == Autoarkiv == Det kan være jeg tager fejl, men er vi ikke enig om at botten der normalt håndterede {{vis|Autoarkiv}} ikke længere er aktiv? … i hvertfald ikke til denne opgave. — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 13. jan. 2026, 19:32 (CET) :Der er bekræftet, det er selvfølgelig [[Bruger:Dawikibot]] som stod for denne opgave. Denne opgave er dog ikke længere aktiv, da scriptet ikke er opdateret længe. Jeg vil prøve at kigge på at få opgaven op og køre igen, således at sider med den påsatte skabelon, vil fungere som det gjorde førhen. — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 13. jan. 2026, 19:51 (CET) :@[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] Så der kommet et ny bot-job til opgaven. Se [[Wikipedia:Landsbybrønden/Ny arkivbot er kommet igang]]. Og også denne side bliver nu igen arkiveret. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 29. mar. 2026, 13:03 (CEST) == Mistede alle ændringer ved redigering af TemplateData for Skabelon:Infoboks virksomhed == Jeg har lige siddet og møjsommeligt arbejdet på at forbedre TemplateData for Skabelon:Infoboks virksomhed. Jeg har brugt måske 1-2 timer på det (husker det ikke, da jeg som så ofte før var i flow). Bemærk at jeg i første omgang havde problemer med at finde redigeringsværktøjet, for da jeg på siden [[Skabelon:Infoboks virksomhed]] trykkede på linket (ikke knap) "Rediger TemplateData" til højre for overskriften "Skabelonparametre", fik jeg godt nok redigeringsværktøjet, men med en advarsel: "Bemærk: Der findes allerede en TemplateData-blok på den tilknyttede side "[[Skabelon:Infoboks_virksomhed/dok]]"." Derfor gik jeg til [[Skabelon:Infoboks_virksomhed/dok]]-siden, rullede ned til TemplateData-afsnittet, og trykkede på "[https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_virksomhed/dok&action=edit&section=3 rediger kildetekst]" til højre for "TempataData"-overskriften. Dernæst, på siden https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_virksomhed/dok&action=edit&section=3, trykkede jeg på knappen "Rediger TemplateData" (knap, ikke link), og jeg fik den almindelige dialogboks, hvor man så kunne redigere i TemplateData, altså alle parametrene. Og der var lidt udfyldt i forvejen, dog ikke meget. At redigere TemplateData har jeg gjort mange gange før, uden problemer, via det visuelle værktøj (dialogboksen). Men denne gang, da jeg havde lavet en masse ændringer, og til sidst trykkede Anvend, mente systemet, at der ingen ændringer var. Et tryk på "Changes" (mærkeligt det står på engelsk) gav: {| class="wikitable" | colspan="2" |Nuværende version | colspan="2" |Din tekst |- | colspan="4" |(Ingen forskel) |} Et tryk på Preview (igen lidt mærkeligt, at det står på engelsk, når resten er på dansk) giver også absolut ingen ændringer i forhold til da jeg startede. Så der er en eller anden alvorlig fejl i systemet. Det må jo ikke bringe et fuldt fungerende redigeringsværktøj op, og så smide alle ændringer væk, når man trykker Anvend. Så jeg har to pointer med denne henvendelse: 1) Hvem har forstand på de tekniske dele? Og kan vedkommende rette den fejl, der gør, at brugerne mister deres data, når de trykker "Anvend"? 2) Er der en måde jeg kan komme til at redigere de pågældende TemplateData inden for relativt kort tid, mens jeg nogenlunde husker, hvad jeg havde udfyldt? Og altså vel at mærke på en sikker måde, så jeg ikke mister alt det indtastede igen? Jeg tror ikke jeg orker skrive det ind direkte i JSON, da der kan opstå så mange syntaksfejl undervejs, og da det også er sværere, da man ikke direkte bliver spurgt om de enkelte felter (etiket, eksempler, osv.). Kan man fx flytte TemplateData væk fra /dok, hvor det måske ikke fungerer så godt, og direkte til [[Skabelon:Infoboks virksomhed]], hvor der jo er en fin Rediger TemplateData-knap? Vil det fungere, og måske fungere bedre? Bemærk at jeg ikke har forstand på, hvordan TemplateData teknisk fungerer, kun at jeg har brugt det som bruger mange gange, uden problemer. Jeg husker dog ikke, om det primært har været på engelsk Wikipedia. [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 8. feb. 2026, 17:51 (CET) :Jeg brugte i øvrigt Chrome 144.0.7559.133 på Windows 11. Jeg har lige prøvet igen at lave en lille ændring for at afprøve, og det er konsekvent både i Chrome og Firefox (147.0.2.959), at alle ændringer mistes, så snart man trykker Anvend. Altså før man overhovedet når til at gemme/offentliggøre ændringen på serveren. Og det sker helt uden advarsel, at man mister ændringerne. [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 8. feb. 2026, 19:43 (CET) ::Du skal ikke redigere afsnittet som indeholder TemplateData, men redigere hele dok-siden ved at bruge linket Rediger kildekode i menuen øverst på siden. Når redigeringsvinduet er åbent, kan du så vælge "Rediger TemplateData" over redigeringsvinduet. Jeg har lige prøvet det uden problemer. ::TemplateData skal være på dokumentationsiden da det er en del af dokumentationen, og så dataene kan redigeres uden at tusindvis af artikler som inkluderer infoboksen, skal genformateres efter hver redigering. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 8. feb. 2026, 22:12 (CET) :::Ah, okay. Godt der er en måde at omgå fejlen! Jeg har forsøgt nu som en test, og det virker. Det løser punkt 2 fuldstændig. Tak for tippet! :::Ad punkt 1 er der selvfølgelig stadig en fejl i systemet, siden det overhovedet kan ske, at man får lov at redigere TemplateData ad den vej, jeg benyttede, samtidig med at alt, hvad man ændrer, tavst bliver smidt væk. :::Det er dog uklart for mig, om det gælder på alle wikier eller kun på den danske. MediaWiki-softwaren burde jo slet ikke kunne tillade det, uanset indstillingerne på den enkelte wiki. Så jeg vil konkludere, at det må være en fejl i den generelle MediaWiki-software. Hvis jeg orker det, må jeg vel rapportere om fejlen på Phrabricator en dag via https://www.mediawiki.org/wiki/How_to_report_a_bug. Fejlen er jo ret alvorlig, da den involverer både pludseligt fuldstændig datatab og mistet manuelt arbejde, i et tilfælde hvor brugeren blot gør noget, som grænsefladen selv direkte opfordrer til (ved at have links og knapper til det). [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 8. feb. 2026, 22:37 (CET) ::::Okay, nu er jeg forvirret. Det forekommer mig, da jeg prøvede at gøre, som du beskrev, at den faktisk huskede ændringen. Jeg bliver dog helt i tvivl, for nu hvor jeg prøvede igen, '''var problemet der igen'''! ::::Denne gang gjorde jeg, som du beskrev (i Chrome): ::::# Gik til [[Skabelon:Infoboks virksomhed/dok]] ::::# Trykkede på "Rediger kildekode" for hele siden (https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skabelon:Infoboks_virksomhed/dok&action=edit) ::::# Trykkede på knappen "Rediger TemplateData" øverst til venstre på siden. ::::# Fik dialogboksen "Redigering af skabelondata". ::::# Tilføjede et enkelt ord til beskrivelsen af parameteren Navn. ::::# Trykkede på knappen Anvend. ::::# Trykkede på knappen Changes nederst på siden. ::::# Fik at vide, at der ingen ændringer var (!). ::::# Trykkede igen på knappen "Rediger TemplateData" øverst til venstre på siden. ::::# Bemærkede, at det tilføjede ord fra tidligere var væk. ::::Jeg har også prøvet at slå alle udvidelser fra i min browser og genindlæse. Samme problem. ::::Jeg bemærker denne fejl i loggen, allerede når jeg genindlæser siden: ::::<code>MediaWikiMetricsClientLogger.js:19 The stream mediawiki.web_ui_actions is out of sample. No event will be sent</code> ::::Og når jeg trykker Rediger kildekode får jeg fejlene: ::::<code>startup.js:1319 This page is using the deprecated ResourceLoader module "jquery.ui".</code> ::::<code>Please use Codex instead.</code> ::::<code>startup.js:1319 This page is using the deprecated ResourceLoader module "moment".</code> ::::<code>[1.44] Use mediawiki.DateFormatter or native Intl function instead. See <nowiki>https://phabricator.wikimedia.org/T146798</nowiki></code> ::::<code>MediaWikiMetricsClientLogger.js:19 The stream mediawiki.web_ui_actions is out of sample. No event will be sent</code> ::::Og når jeg trykker på knappen "Rediger TemplateData" får jeg yderligere denne fejl: ::::<code>Blocked aria-hidden on an element because its descendant retained focus. The focus must not be hidden from assistive technology users. Avoid using aria-hidden on a focused element or its ancestor. Consider using the inert attribute instead, which will also prevent focus. For more details, see the aria-hidden section of the WAI-ARIA specification at . Element with focus: <a.oo-ui-buttonElement-button> Ancestor with aria-hidden: <div.mw-body ve-init-mw-desktopArticleTarget-targetContainer#content></code> ::::Får du tilsvarende fejl i loggen? ::::Jeg prøver bare at finde ud af, hvad der er forskelligt fra dit og mit miljø, siden det virker fint hos dig, og det kun synes at virke en sjælden gang imellem hos mig (endnu kun én gang ud af mange forsøg). [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 8. feb. 2026, 23:20 (CET) :::::Jeg prøvede også lige igen i Firefox, og stadig nøjagtig samme problem. Den glemmer alt, hvad jeg ændrer. Også når jeg benytter din metode, altså med at redigere hele siden. [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 8. feb. 2026, 23:22 (CET) ::::::Okay, '''nu fandt jeg årsagen og løsningen''': Det er [[:en:User:Cacycle/wikEd|wikEd]], der ikke virker ordentligt. Hvis jeg slår den fra (med ikonet i øverste højre hjørne), virker redigering af TemplateData uden problemer. [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 10. feb. 2026, 01:39 (CET) :::::::Har rapporteret det på [[:en:User_talk:Cacycle/wikEd#The_TemplateData_editor_throws_away_all_changes_when_clicking_Apply_when_wikEd_is_active_%E2%80%93_or_is_it_just_an_old_version?|https://en.wikipedia.org/wiki/User_talk:Cacycle/wikEd#The_TemplateData_editor_throws_away_all_changes_when_clicking_Apply_when_wikEd_is_active_%E2%80%93_or_is_it_just_an_old_version?]]. Noget tyder på, wikEd er meget gammel ("wikEd 0.9.155 (November 5, 2017)") – og måske ikke længere vedligeholdt. Jeg anede ikke, hvad det var og at det var slået til. Jeg har slået det fra nu i mine indstillinger under Gadgets. [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 10. feb. 2026, 02:03 (CET) ::::::::Tak for at undersøge sagen og finde årsagen til problemet. Bør vi fjerne WikEd fra gadgets for at undgå konflikter? Nogle af de ting, som den kan, er nu indbyggede i WikiMedia eller vedligeholdte udvidelser, men nok ikke alle. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 10. feb. 2026, 11:00 (CET) :::::::::Ja, jeg tænkte også på det... Det er i hvert fald uheldigt at have en gadget, hvor det nu er kendt, at den i visse situationer (visuel redigering af TemplateData) helt konsekvent forårsager fuldt datatab. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad folk vil sige til, at den pludselig ikke længere er der, hvis nogle nu er vant til at bruge den. På den anden side er den jo virkelig gammel og ikke vedligeholdt, og det, kombineret med at den forårsager datatab kunne være tilstrækkeligt argument for, at folk bare må leve med, at den bliver slået fra nu. Jeg synes uventet datatab, og da særligt helt ''konsekvent'' uventet datatab (om man så må sige), er ret alvorligt. Man skal kunne have en vis tillid til, at systemerne ikke smider ens data væk. :::::::::Så ja, jeg synes personligt, at '''den bør fjernes som tilgængelig gadget'''. Hvis enkelte virkelig insisterer på at ville have den, trods risikoen for datatab, kan de stadig installere den som et userscript eller via deres common.js eller global.js, som beskrevet ret udførligt på siden https://en.wikipedia.org/wiki/User:Cacycle/wikEd_installation. [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 10. feb. 2026, 14:44 (CET) ::Desuden er det muligt for alle at redigere dokumentationssidn, men man skal være "udvidet bekræftet bruger" for at redigere selve skabelonen, da ændringer der vil påvirke et meget stort antal artikler. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 8. feb. 2026, 22:15 (CET) :::Jep, det er jeg klar over, og det er kun dokumentationen, jeg vil ændre (jeg er dog også udvidet bekræftet bruger og har været her på den danske Wikipedia i godt 21 år). Og særligt når jeg benytter GUI-redigeringsværktøjet (eller hvad man nu skal kalde TemplateData-dialogboksen) føler jeg mig ret tryg ved heller ikke at lave nogen skadelige ændringer i TemplateData-Json-koden. Jeg stoler (med lidt skrammer nu) stadig på, at MediaWIki-softwaren fungerer, som den skal. [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 8. feb. 2026, 22:57 (CET) ::::Og i øvrigt rart nu at have konstateret, at det ikke var MediaWiki-softwaren, fejlen lå i, men i stedet i det ikke vedligeholdte brugerscript wikEd. Fuld tillid til MediaWiki genoprettet hos mig. :-) [[Bruger:Jhertel|Jhertel]] ([[Brugerdiskussion:Jhertel|diskussion]]) 10. feb. 2026, 14:46 (CET) == Request for Comment: VisualEditor automatic reference names == <div lang="en" dir="ltr"> Hi, I’m Johannes from [[:m:Wikimedia Deutschland|Wikimedia Deutschland]]’s [[:m:WMDE Technical Wishes|Technical Wishes team]]. Apologies for writing in English. {{Int:Please-translate}}! We are considering to work on [[:m:Community Wishlist/W17|Community Wishlist/W17: Improve VE references' automatic names and reuse]]. This has been a long-term issue for wikitext editors (see e.g. [[:en:WP:VisualEditor/Named references]]) which has been among the top-voted wishes in several [[:m:Community Wishlist Survey|Community Wishlist Surveys]], e.g. [[:m:Community Wishlist Survey 2017/Editing/VisualEditor: Allow editing of auto-generated references before adding them|2017]], [[:m:Community Wishlist Survey 2019/Citations/VisualEditor: Allow references to be named|2019]], [[:m:Community Wishlist Survey 2022/Editing/VisualEditor should use human-like names for references|2022]] or [[:m:Community Wishlist Survey 2023/Editing/VisualEditor should use proper names for references|2023]]. We would like your input on the [[:m:WMDE Technical Wishes/References/VisualEditor automatic reference names#Proposed solutions|solutions]] proposed on our project page: '''[[:m:WMDE Technical Wishes/References/VisualEditor automatic reference names]]'''. We are considering several options, which can be combined if desired by the community. * Changing the default pattern for automatically generated reference names (currently <code>":n"</code>, e.g. <code>":0"</code>, <code>":1"</code>...) to use the [[:mw:Help:Reference Previews#Exposed reference types|reference type]] instead (e.g. <code>"book_reference-1"</code>). * Providing a simple mechanism for communities to configure a different default name. * Generating automatic reference names based on the [[:en:domain name|domain name]] (if it’s a web citation). * Generating automatic reference names based on template parameters (e.g. "title" or "last"+"first") – defined by the community. === Feedback === [[:m:WMDE Technical Wishes/References/VisualEditor automatic reference names|Visit our project page]] to read about our proposal in detail and share your thoughts [[:m:Talk:WMDE Technical Wishes/References/VisualEditor automatic reference names#Request for comment|on metawiki]]. '''Please note''': We will only implement a solution if there’s clear consensus among the global community. Our intention is not to build the perfect solution, but to find a simple and lean one that alleviates the pain caused by auto generated names. We are aware that some experienced VisualEditor users might prefer an option to manually change reference names in VisualEditor, but such a UX intervention is difficult to achieve across reference types and thus out of scope for our team, we can only improve the auto-naming mechanism. We are happy about suggestions for improving certain details of the proposed solutions. Any other feedback and alternative proposals are also welcome – even though it’s out of scope for us, it might still be relevant for future work on this topic. Please support us interpreting consensus by clearly indicating your opinion (e.g. by using support/neutral/oppose templates). We are aware of [[:en:WP:NOTVOTE]], but given that we are facilitating this discussion with users from different wikis, potentially commenting in their native language, clearly indicating your position helps us avoid misunderstandings. Thank you for participating!</div> <bdi lang="en" dir="ltr">[[User:Johannes Richter (WMDE)|Johannes Richter (WMDE)]] ([[User talk:Johannes Richter (WMDE)|diskussion]])</bdi> 19. mar. 2026, 12:15 (CET) <!-- Besked sendt af Bruger:Johannes Richter (WMDE)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johannes_Richter_(WMDE)/MassMessageRecipients&oldid=30281362 --> == Langtrukne billeder? == I [[Hørkram Foodservice]] optræder det samme foto af en lastbil pt 2 steder. I infoboksen ser fotoet helt normalt ud, mens det under infoboksen er blevet unaturligt bredt. Har nogen en forklaring? [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 20. mar. 2026, 21:35 (CET) :Hos mig ser billedet normalt ud begge steder. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 21. mar. 2026, 04:32 (CET) ::Hos mig vises begge billeder også ens, så den konstaterede forskel må skyldes en lokal fejl i den anvendte browser. ~ [[Bruger:Hchristophersen|Hans Christophersen]] ([[Brugerdiskussion:Hchristophersen|diskussion]]) 21. mar. 2026, 07:21 (CET) :::@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]] & @[[Bruger:Hchristophersen|Hchristophersen]] Ok. Tak for svar. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:04 (CET) == Omdirigering til wiktionary == Har vi sådan en? Den findes på svensk [[:sv:Mall:Wiktionary-omdirigering]] og ser ikke så uoverskuelig, men jeg har ikke tjekket. [https://sv.wikipedia.org/wiki/Mall:Wiktionary-omdirigering Link til Mall:Wiktionary-omdirigering] [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 3. apr. 2026, 18:46 (CEST) :Hvad skal den bruges til? I hvert fald ikke i artikelnavnerummet, hvilket den heller ikke gør på svwiki ([https://sv.wikipedia.org/wiki/Special:Länkar_hit?target=Mall%3AWiktionary-omdirigering&namespace=0&limit=50 bevis]) <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 3. apr. 2026, 22:23 (CEST) ::Efter min mening kan den godt bruges til artikelnavnerummet. Jeg har netop cuttet wikidata for [[år]] og det var derfor jeg kom på de tanker, dvs. artikel-"år" passer rigtigt godt til et soft redirect til wiktionary. Den svenske skabelon er meget overskuelig og ikke så omfangsrig som [[:en:Template:Wiktionary redirect]]. [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 3. apr. 2026, 22:41 (CEST) :::Det kan jeg ikke støtte. Wikipedia bør ikke fyldes med omdirigeringer til andre hjemmesider. Så forvandles Wikipedia fra en encyklopædi til en linksamling. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 3. apr. 2026, 22:53 (CEST) ::::Jeg giver Sarrus ret. Vor Wiki skal beholde substansen. Mvh. [[Bruger:Hchristophersen|Hans Christophersen]] ([[Brugerdiskussion:Hchristophersen|diskussion]]) 4. apr. 2026, 05:40 (CEST) ::::: [[:en:Wikipedia:Wikipedia is not a dictionary]], [[WP:IKKE]]. [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 4. apr. 2026, 11:49 (CEST) ::::::@[[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]]: Hvad vil du sige med de links? Den danske side siger netop, at Wikipedia ikke er en linksamling til hverken interne eller eksterne hjemmesider (" Hvad Wikipedia-artikler ikke er" pkt. 11 og 12) og at Wikipedia ikke er en ordbog ("Hvad Wikipedia ikke er" pkt. 2). Den engelske sides indhold er irrelevant på dawiki, da det kun gælder på enwiki. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 4. apr. 2026, 12:18 (CEST) :::::::Jeg bliver dig svar skyldig. Held og lykke med wiki-arbejdet! (Jeg har også lidt på bedding men arbejder langsomt) [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 4. apr. 2026, 13:36 (CEST) == Action Required: Update templates/modules for electoral maps (Migrating from P1846 to P14226) == Hello everyone, This is a notice regarding an ongoing data migration on Wikidata that may affect your election-related templates and Lua modules (such as <code>Module:Itemgroup/list</code>). '''The Change:'''<br /> Currently, many templates pull electoral maps from Wikidata using the property [[:d:Property:P1846|P1846]], combined with the qualifier [[:d:Property:P180|P180]]: [[:d:Q19571328|Q19571328]]. We are migrating this data (across roughly 4,000 items) to a newly created, dedicated property: '''[[:d:Property:P14226|P14226]]'''. '''What You Need To Do:'''<br /> To ensure your templates and infoboxes do not break or lose their maps, please update your local code to fetch data from [[:d:Property:P14226|P14226]] instead of the old [[:d:Property:P1846|P1846]] + [[:d:Property:P180|P180]] structure. A [[m:Wikidata/Property Migration: P1846 to P14226/List|list of pages]] was generated using Wikimedia Global Search. '''Deadline:'''<br /> We are temporarily retaining the old data on [[:d:Property:P1846|P1846]] to allow for a smooth transition. However, to complete the data cleanup on Wikidata, the old [[:d:Property:P1846|P1846]] statements will be removed after '''May 1, 2026'''. Please update your modules and templates before this date to prevent any disruption to your wiki's election articles. Let us know if you have any questions or need assistance with the query logic. Thank you for your help! [[User:ZI Jony|ZI Jony]] using [[Bruger:MediaWiki message delivery|MediaWiki message delivery]] ([[Brugerdiskussion:MediaWiki message delivery|diskussion]]) 3. apr. 2026, 19:09 (CEST) <!-- Besked sendt af Bruger:ZI Jony@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Technical_Village_Pumps_distribution_list&oldid=29905755 --> :Jeg har ikke kendskab til at vi henter P1846 + P180 fra Wikidata, hvis vi alligevel gør uden at jeg ved det, vil jeg gerne rette de pågældende moduler og skabeloner hvis nogen fortæller hvilke der er tale om. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 3. apr. 2026, 20:03 (CEST) ::Jeg har hellere ikke kunne finde noget på det. De sider, som er listen, kan jeg ikke se hvorfor de er kommet på den. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 3. apr. 2026, 20:39 (CEST) == Musikhenvisninger == Hejsa, {{musikhenvisninger}}, dvs. henvisninger til diskografier mm. på fx Discogs og MusicBrainz virker, når man sætter "skabelonen" på for enkeltstående musikere og bands, men ikke når man sætter "skabelonen" på artikler om fx pladeselskaber til trods for, at det også har ID'er på de pågældende platforme. Kan der gøres noget ved det? --[[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 6. apr. 2026, 11:03 (CEST) :Altå "to krølleparenteser + udtrykket "musikhenvisninger + to krølleparenteser" kan sættes på under afsnittet eksterne henvisninger for enkeltstående musikere og bands, men det virker ikke, hvis man sætter det samme på for pladselskaber og andre virksomhedstyper i musikbranchen, selvom disse faktisk har ID'er inden på de platforme, som skabelonen henviser til. [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 6. apr. 2026, 11:05 (CEST) ::Pladeselskaber er ikke det samme som musikere, så jeg foreslår at lave en ny skabelon som bruger [[Modul:External links]] for pladeselskaber, i stedet for at udvide {{Vis|musikhenvisninger}} med pladeselskabs-links fra Wikidata. Det vil være ineffektivt at gruppere forskelige emne-typer som musikere og pladeselskaber i samme skabelon. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 6. apr. 2026, 14:34 (CEST) :::@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]] Det er sikkert en udmærket idé, men måske skulle man brede den ud til også at kunne håndtere andre virksomhedstyper i musikbranchen, f.eks. lydstudier, da de også har et ID på Discogs. [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 6. apr. 2026, 15:03 (CEST) ::::Beskrivelsen af {{P|P1955}} omfatter både pladeselskaber og studier. Der er i øvrigt 16 Wikidata-egenskaber som linker til {{Q|Q66118361}}. Se dem i søgningen https://www.wikidata.org/wiki/Special:WhatLinksHere?target=Q66118361&namespace=120. [[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 6. apr. 2026, 17:20 (CEST) :::::@[[Bruger:Dipsacus fullonum|Dipsacus fullonum]] Det ser fint ud. Hvordan starter jeg sådan en ny skabelon op, som gør det her? Jeg er ikke erfaren nok til at gennemskue, hvor omfattende opgaven er. [[Bruger:Vikebe|Vikebe]] ([[Brugerdiskussion:Vikebe|diskussion]]) 7. apr. 2026, 08:18 (CEST) == Spørgsmål om Cite web-skabelonen == Jeg oplever jævnligt, at Cite web-skabelonen giver advarsler. Det ser ud til, at de kommer, når man bruger parameteren "url-status", fx i <nowiki> {{Cite web|title=Hitlisten - Track Top-40 - uge 1, 2026|url=https://www.hitlisten.nu/default.asp?w=1&y=2026&list=t40|website=Hitlisten.NU|access-date=14. januar 2026|url-status=live|date=14. januar 2026}}</nowiki> i [[Nummer-et hits i Danmark i 2026]]. Når man åbner artiklen, kommer advarslen "One or more {{vis|cite web}} templates have maintenance messages; messages may be hidden", og mere uheldigt ser jeg i normal læse-mode "{{vis|cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status". Mine spørgsmål er nu: # Ser man det kun med en speciel opsætning? # Er det en fejl i skabelonen? Og så fald, bør der ikke gøres noget ved det? Jeg ser det ofte i referencer kopieret fea en-wiki, så problemet opstår tilsyneladende ikke der. Hvis jeg er alene om at opleve det, kan jeg vel vænne mig til at se bort fra det. Jeg har hidtil ganske ofte fjernet parameteren, eller slternativt omskrevet til brug af {{vis|kilde}}, men det tager jo tid, når alle parametre skal oversættes. --[[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]] ([[Brugerdiskussion:Amjaabc|diskussion]]) 4. maj 2026, 19:54 (CEST) :{{vis|Kilde}} bruger samme kode som {{vis|cite web}}. Så du behøver ikke at oversætte. Forskellen at der er kun en forskel i en parameter ved kalde af modul, som gør at de opføre sig lidt forskellige. :Omkring {{para|url-status}} - det må {{ping|MGA73}} hjælpe med. Koden er hente fra den engelske Wikipedia. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 4. maj 2026, 21:49 (CEST) :: Hej [[Bruger:Amjaabc|Arne (Amjaabc)]]! Jeg kan godt huske, at der var et eller andet med "live" så jeg kiggede lidt på den engelske Wikipedia. På [[:en:Help_talk:Citation_Style_1/Archive_85#url-status=live_without_an_archive-url]] skriver en bruger først, at "A maintenance message is not an error message." og så er der et link til yderligere info om [[:en:Help:CS1_errors#Controlling_error_message_display]]. Så det er vist noget man aktivt skal bede om at se. :: Jeg kunne dog ikke lige finde det sted jeg ledte efter, men som jeg husker det, så er modulet lavet, så hvis man skriver noget i "url-status", så forventer modulet at man også har udfyldt "archive-url" og "archive-date". Det er kun brugerne, der synes, at det giver mening at skrive "live" :-) Meddelelsen forsvinder hvis man fjerner "live" eller hvis man udfylder de 2 andre felter. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. maj 2026, 19:12 (CEST) == Spørgsmål om CommonsDelinker == Jeg er faldet over den her redigering fra [[Bruger:CommonsDelinker]] [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mao_Zedong&curid=37440&diff=12278135&oldid=12275552], men billedfilen ligger stadig på wikimedia commons [https://commons.wikimedia.org//wiki/File:Mao_Zedong_sitting.jpg]. Hvad sker der her? Såvidt jeg kan forstå på den meget lange licens-note så ligger billedet i Public Domain, dog måske ikke i USA. [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 14. maj 2026, 18:02 (CEST) :Det er ikke teknik problem, men spørgsmål hvordan licens på billedet [[:Fil:Mao Zedong sitting.jpg]] håndteres. Billedet blev slettet og derved det fjernet de steder, hvor det blev brugt - det er formålet med den bot. Senere er billedet blevet gendannet med [[Commons:Commons:Undeletion requests/Archive/2026-05#File:Mao Zedong sitting.jpg|dette forslag]] og billedet blev genindsat på vores artikel. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 14. maj 2026, 18:18 (CEST) :: Er du sikker på billedet har været slettet? [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 14. maj 2026, 20:03 (CEST) :: ..ikke teknisk problem, nåja. Håber det går at diskutere her alligevel. [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 14. maj 2026, 20:04 (CEST) :::Billedet blev slettet og genoprettet jf. [https://commons.wikimedia.org/w/index.php?page=File%3AMao_Zedong_sitting.jpg&title=Special%3ALog denne log]. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ^{([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]], [[Speciel:Bidrag/SimmeD|bidrag]])} 14. maj 2026, 20:09 (CEST) :::: (redigeringskonflikt) HOVSA! Jeg har lige kigget på det link du gav. Jeg kan ikke helt følge hvad der er sket, men der står jo faktisk at filen har været slettet. Undskylder hastværket. Og mange tak til [[Bruger:Josve05a]] for at have tjekket affæren [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 14. maj 2026, 20:12 (CEST) Har lige tjekket de seneste 500 brugerbidrag fra Commonsdelinker. Der er blevet 'delinket' 222 filer, som jeg har sat i et gallery. Der er faktisk 14 filer som vises. Jeg ville såmænd gerne skrive en parser - jeg bruger pt. [[Sed]], men det harmonerer jo ikke helt med botter? {{skrev|Sechinsic|14. maj 2026, 21:45}} == Kilde bog: Sidetal og henvisning til et kapitel == Alle bøger har et sideantal og nogle er inddelt i kapitler. Men hvordan kan man ved anvendelse af [[Skabelon:Kilde bog]] angive antallet af sider i bogen? Parameteren "side" kan benyttes til at angive en enkelt side eller et sideinterval i bogen. Dokumentationen angiver udtrykkeligt, at "side" bruges "ikke for at angive det samlede antal sider". Parameterlisten i slutningen omtaler parametrene "side", "sider" og "at", men uden forklaring Forsøg viser, at parametrene "side" og "sider" begge giver f. eks. "s. 123" og at man med "at=234 sider" kan opnå det ønskede: "234 sider". Hvis det er rigtigt forstået, kunne man så ikke omdøbe "at" til "sideantal"? I en anden situation skal der refereres til et bestemt kapitel i bogen, f. eks. "Kapitel 6". Jeg ser, at den engleske version https://en.wikipedia.org/wiki/Template:Cite_book har parametrene "page", "pages" og "at", men igen uden uddybning. Der findes også en parameter "chapter", som jeg ikke forstår at bruge. Anvendelse af den i <nowiki>{{kilde bog}}</nowiki> som "Chapter=6" resulterer i "6", altså bare tallet 6 i anførselstegn. Jeg har i øvrigt ledt efter kildeskabeloner på siden [[Wikipedia:Skabeloner]]. Menupunktet "Kilder" fører til en side, hvor man skal kigge godt efter for at finde "kilde bog". Jeg har derfor tilladt mig, at flytte "kilde bog" til tabellens top, udvide med "kilde www" og "kilde tidsskrift" samt givet eksempler på brugen af disse. [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 4. jun. 2026, 19:02 (CEST) == Hvordan oprettes en ny kategori? == På siden [[Hjælp:Kategorier#Oprette_en_kategori]] står "for at oprette en ny kategori, skal du ligesom ovenfor beskrevet indsætte en kategorikode i artiklen." Bemærkningen "som ovenfor beskrevet" hjælper ikke mig. Skal jeg tilføje teksten <nowiki>[[Kategori:Min nye kategori]]</nowiki> på en af kategorisiderne? Jeg har forsøgt at gøre det på siden <nowiki>[[Kategori:Astronomi]]</nowiki> (som jeg ''ikke'' kan linke til, se herunder), men med "Rediger kildekode" får man kun vist kilden til de indledende tre sætninger, ikke til hele oversigten. Hjælp udbedes!<br /> Og endelig et mysterium for mig: Hvorfor fører teksten <nowiki>[[Kategori:Astronomi]]</nowiki> ikke til noget link, jfr. tabellen herunder, hvor feltet er blankt!? {| class="wikitable" |- ! Url !! <nowiki><nowiki>-version</nowiki> !! Wiki-version || Resultat |- | https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Kategorier || <nowiki>[[Wikipedia:Kategorier]]</nowiki> || [[Wikipedia:Kategorier]] || OK! |- | https://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Kategorier || <nowiki>[[Hjælp:Kategorier]]</nowiki> || [[Hjælp:Kategorier]] || OK! |- | https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Astronomi || <nowiki>[[Kategori:Astronomi]]</nowiki> || [[:Kategori:Astronomi]] || Mangler! |} [[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] ([[Brugerdiskussion:AstroOgier|diskussion]]) 4. jun. 2026, 19:04 (CEST) :Der mangler et kolon: <nowiki>[[:Kategori:Astronomi]]</nowiki>. Lige nu er hele teknisk forum i kategorien :-). <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 4. jun. 2026, 19:17 (CEST) :@[[Bruger:AstroOgier|AstroOgier]] Jeg tror at det der forvirrer dig, er at uanset hvor i artikelteksten du anbringer en <nowiki>[[Kategori:Astronomi]]</nowiki> vil kategorien altid optræde nederst i artiklen, sammen med de andre kategorier. [[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 4. jun. 2026, 19:41 (CEST) ::Til orientering har [[Bruger:Steenth]] [[Special:Diff/12290869|tilføjet et kolon]], så fejlen kan ikke længere ses i ovenstående tabel. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 4. jun. 2026, 21:21 (CEST) == "Bloker uregistrerede brugere" fungerer ikke == [https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=J%C3%B8der&diff=12291689&oldid=12290362] [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 5. jun. 2026, 18:35 (CEST) :Beskyttelsen var udløbet, da redigeringen blev foretaget. <br />- [[bruger:Sarrus|Sarrus]] ([[Brugerdiskussion:Sarrus|d]] &bull; [[Speciel:Bidrag/Sarrus|b]]), 5. jun. 2026, 18:55 (CEST) :: Undskylder. Ikke så vant til den redigerings-modus. Her er et eksempel mere; redigering indløber et par timer efter blokeringens udløb.[https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=J%C3%B8dedom&diff=12291705&oldid=12290363] [[Bruger:Sechinsic|Sechinsic]] ([[Brugerdiskussion:Sechinsic|diskussion]]) 5. jun. 2026, 19:00 (CEST) == "Serialisering af data mislykkkedes" dukket op på skabeloner == Der er dukket en rød besked ("Serialisering af data mislykkkedes") op i toppen af [https://da.wikipedia.org/w/index.php?search=%22Serialisering+af+data+mislykkkedes%22&title=Speciel%3AS%C3%B8gning&profile=advanced&fulltext=1&ns10=1&ns11=1&ns12=1 nogle skabeloner]. Hvad betyder det og kan det rettes? - fx: * {{vis|wikidata-streng}} * {{vis|Wikidata-tekst}} * {{vis|wikidata-tid}} * {{vis|wikidata-emne}} * {{vis|wikidata-tal}} --[[Bruger:Glenn|Glenn]] ([[Brugerdiskussion:Glenn|diskussion]]) 6. jun. 2026, 10:14 (CEST) == Modul:Tjek_for_ukendte_parametre: Massiv tællefejl? == Når jeg kigger på [[Modul:Tjek_for_ukendte_parametre]] står der at den anvendes på ca. 405.000 sider, men dansk Wikipedia har "kun" ca. 314.000 sider. Det er vel en massiv tællefejl? Eller menes der anvendelser? --[[Bruger:Glenn|Glenn]] ([[Brugerdiskussion:Glenn|diskussion]]) 7. jun. 2026, 08:41 (CEST) :@[[Bruger:Glenn|Glenn]] Den tæller også brug på sider i andre navnerum. Din antal er antal artikler. De fleste er i artikelnavnerummet (259.290 steder), men der er også mange i diskussionsnavnerummet (117.281 steder), som er i projektskabelonerne. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 7. jun. 2026, 11:01 (CEST) ::Tak for svar - faktisk må dansk Wikipedia have ca. 405000/41*100 ca.= 988.800 sider ? Citat: "Dette Lua-modul bruges på ca. 405.000 sider, eller omkring 41% af alle sider." [[Bruger:Glenn|Glenn]] ([[Brugerdiskussion:Glenn|diskussion]]) 7. jun. 2026, 11:31 (CEST) :::De aktuelle tal antal sider er på [[Speciel:Statistik]]. Modulet {{vis|High-use}} afrunder antal, så det er svært bruge det til udregninger. [[Bruger:Steenth|Steen Th]] ([[Brugerdiskussion:Steenth|diskussion]]) 7. jun. 2026, 12:38 (CEST) icv3ixp6tzjkyzykzxsmoef8yykul6r 0 1196751 12349368 12284628 2026-09-05T16:07:39Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349368 wikitext text/x-wiki '''Tandlægen.dk - Holding A/S''' eller officielt '''TDK Dental Holding ApS''' er en [[Danmark|dansk]] [[tandlæge]]klinikkæde med 43 afdelinger i Danmark. Nogle klinikker er delejede (49 %) mens flertallet af klinikkerne er helejede. Selskabet blev etableret i 2016 og har en blandet ejerkreds. I 2024 havde TDK Dental Holding 273 ansatte og omsatte for 199 mio. kroner.<ref>{{Cite web |url=https://tandlaegen.dk/ |title=Arkiveret kopi |access-date=25. maj 2026 |archive-date=25. maj 2026 |archive-url=https://web.archive.org/web/20260525180125/https://tandlaegen.dk/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |url=https://tandlaegen.dk/group/forside |title=Arkiveret kopi |access-date=25. maj 2026 |archive-date=25. maj 2026 |archive-url=https://web.archive.org/web/20260525180123/https://tandlaegen.dk/group/forside |url-status=dead }}</ref><ref>[https://datacvr.virk.dk/gateway/dokument/downloadDokumentForVirksomhed?dokumentId=amNsb3VkczovLzAzLzc1L2Q2LzU5Lzg1LzA2YmMtNGViNS1hMjg0LTc2NGM1Y2RjNjZkOQ&cvrNummer=37281832 Årsregnskab 2024 - TDK Dental Holding ApS]</ref> Tandlægen.dk tilbyder [[tandplejer]], tandlæge, børnetandlæge og specialtandlæge. == Kilder == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 2016]] [[Kategori:Tandlæger]] [[Kategori:Sundhedsvirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Kongens Lyngby]] 7v4599avg0vrdi5reiy73gvrjsprmye 2 1196882 12349324 12349242 2026-09-05T13:35:53Z Ramblersen2 344578 12349324 wikitext text/x-wiki [[File:Heinrich Schupp (1634-1690).jpg|thumb|Heinrich Schupp.]] '''Heinrich Schupp''' (4. august 1634 {{ndash}} 4. Aapril 1690) var købmand og direktør for Ostindisk Kompagni. Det findes et epitafium over ham og hans to hustruer i Sankt Petri Kirke. ==Karriere== Schupp blev født den 4. august 1634 i Lübeck. Han nedsatte sig senere som købmand i København. Han blev tillige direktør for Ostindisk Kompagni. Han var også direktør for Silkemanufakturen og assessor i [[Kommercekollegiet]].<ref name="Meulengracht">{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/920259.pdf|title=Slægten Meulengracht . Den ældre og den yngre linie|author=Meulengracht, Oscar|website=slaegtsbibliotek.dk|access-date=1. september 2026}}</ref> ==Familie og privatliv== [[Fil:Heinrich Schupp (1764-1690) epitaph.jpg|thumb|Heinrich Schupp og hans to hustruer på epitafiet i Sankt Petri Kirke i København.]] Schupp blev 6. juli 1662 gift med Dorothea von der Wilden (1618-1684).<ref name="Meulengracht"/> Efter hendes hans første hustrus død blev han 2, august 1687 gift med Anna van von Meulengracht (1656-1723), som var datter af Hans von Meulengracht (1629-) og Berte Jørgenadatter Horster (død 1665). Hendes farfader Lorenz van Meulengracht var kollega til Schupp, da han både var involveret i Silkemanufakturen og Ostindisl Kompagni.<ref name="Meulengracht"/> Den 18. december 1669 købte Schupp en gård på [[Købmagergade]] (Købmager Kvarter, matr. nr. 24) fra rådmand Henrik Jacobsens arvinger. Den 18. december 1688 købte han en anden gård på [[Købmagergade]] (Købmager Kvarter, matr. nr. 33) af universitetet. I forbindelse med salget havde han formentlig afhænder matr. nr. 24, idet den i 1690 tilhørte Nørck.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/931196.pdf|title=Københavns Ejendomme, 1377-1728: Købmager Kvarter|author=Ramsing, H. H.|page=25, 29|publisher=Ejnar Munksgaards Forlag|accessdate=25. august 2026}}</ref> I 1663 købte han godserne [[Fjellebro]] og Skovsgård på Fyn.<ref name="DBL"/> Schupp døde den 4. Aapril 1690. Der findes et epitafium over ham og hans to hustruer i St. Petri Kirke. Maleriet er udført af [[Andreas Quant ]]. Hans enke blev den 20. marts 1691 ianden gang gift med Generalprokurør Niels Benzon. Benzon havde mistet sin første hustru og datter i [[Sophie Amalienborg]]s brand.<ref name="Meulengracht"/> Schupps familiære forhold til rådmand og direktør i Ostindisk Kompagni Christian Schupp er uklart. == Referencer == {{reflist}} {{FD|1634|1690|Schupp, Heinrich}} [[Kategori:Stadens 32 mænd]] [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Købmænd fra Danmark]] '''Johan Købke''' (19. august 1754 {{ndash}} 10. Juni 1816) var urtekræmmer og komditor (sukkerbager i [[København]] som tillige blev formand for de [[Stadens 32 mænd|32 Mænds Forsamling]] i København. Han bar tillige Overformynder, meddirektør for [[Kjøbenhavns Brandforsikring]] og kirkeværge ved Sankt Nikolaj Kirke. ==Ungdom og baggrund== Købke blev født den 19. august 1754 i [[København]] som søn af urtekræmmer Svend Købke og Ellen Andersen. Han blv den 22. august døbt i Nikolaj Kirke.<ref name="KB">{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/925620.pdf|title=Kjøbenhavns Brandforsikring, 1731-1911|language=dansk|publisher=Khøvenhavns Brandforsikring|access-date=24. august 2026}}</ref> Købkes fader havde i 1746 købt en gård i Store Færgestræde fra Peter Kellinghusen. Ehendommen havde tidligere tilhørt sidstnævntes fader [[Andreas Kellighusen]]. I 1768 etablerede Købkes fader tillige et sukkerrafinaderi i [[Vingårdsstræde]]. Han blev medlem af de [[AStadens 32 mænd|32 Mænds Forsamlintg]] i 1759 or rådmand i 1771.<ref name="Christensen">{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2023/935612.pdf|title=Sukkerbager Andreas Kellighusen. En af Stadens 32 Mænd|author=Christensen, Villads|publisher=Historiske Meddelelser om København|access-date=1. september 2026}}</ref> ==Karriere== Købke tog 20. august 1781 borgerskab som urtekræmmer og konditor i København. Han arbede fra sin fader en gård i Store Færgestræde (Øster Kvarter, matr. nr. 80), som dog blev ødelagt ved [[Københavns Brand 1795]]. Efter branden erhvervede han en ejendom i Lille Købmagerstræde (Rosenborg Kvarter, matr. nr. 64). Her boede han ved folketællingen i 1801. Af ansatte nævnes Købmandssvende i Butikken, Sukkerhuskarl, Husjomfru, Kokke- og Barnepige, gaardskarl, Kusk, en gift Sukkermester med Familie og 7 Karle og Drenge ved Sukkerraffinaderiet. Han blev fattigforstander for Skt. Nikolaj Sogn i 1784 og var Kirkeværge for Nikolaj Kirke i perioden 1787—93. Gan var tillige Overformynder i Kjøbenhavn 1798—1802. Fra den 25. februar 17894 og frem til sin død var han medlem af de 32 Mænds Forsamling. En tid tjente han som forsamlingens formand. Han blev Kommitteret i Plejekommissionen i 1785. Fra den 24. September 1806 til sin død var han endvidere meddirektør for [[Kjøbenhavns Brandforsikring]] Før sin udnævnelse til direktør havde han i mere end 11 år virket som revisor ved brandkassen. ==Familie og privatliv== Købke blev den 16. oktober 1782 gift med Anniche Hundevadt (død 1814), som var datter af rådmand Mathias Hundevadt. Vielsen foregik i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Købke døde den 10. Juni 1816 i København. Kæbkes ejendom i Købmagergade matr. nr. 189 blev i 1813 lagt sammen med matr. nr. 191 B, til matr. nr. 189 & 191. I 823 blev den Sammenlagt med matr. nr. 195 tsom matr. nr. 189, 191B & 195. Ved indførelsen af husnumre i 1859 blev den til Købmagergade 62 ( Pustervig 8. De nuværende bygninger på stedet er fra 1890'erne. {{FD|1754|1716|Købke, Johan}} [[Kategori:Stadens 32 mænd]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]] [[Kategori:Købmænd fra Danmark]] [[Kategori:Konditorer fra Danmark]] ==Rksterne henvisninger== * [https://slaegtsbibliotek.dk/910384.pdf Kilde] * [https://slaegtsbibliotek.dk/900100.pdf Kilde] * [https://slaegtsbibliotek.dk/921492.pdf * [https://slaegtsbibliotek.dk/2025/944589.pdf Kilde] == Referencer == {{reflist}} Kilde] {{FD|1747|1838|Friborg, Jens Christopher}} [[Kategori:Stadens 32 mænd]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Danskere i 1700-tallet]] [[Kategori:Købmænd fra Danmark]] [[Kategori:Slægten Klitgaard (fra Nørholm Sogn)|Jens Gregersen]] * Side 20: Østergade 55 / Lille Kongensgade 46-48. * Side 19: Bed Stranden (lejet) * (1663-1699) Eilert Stuhr (side 16) * (1699-1704) Hermann Henrik Bech * (1704-1708) &asmus Jensen (Hans Bechmann fik flest stmmer med 35) * (1708-1713) Christian Poulsen * (1713-1716) Hans Beckmanm * (1716-1730) Didrik Dressing * (1730-1733) Nicolai von Hutten * (1734-1740) Poul Munchsgaard Liunge * * () * (1744-1749) Niels Titchen * (1749-1755) Hans Kilmin (side 43) * (1866-1757) Andreas Bundsen * (1757-1761) Christian Poul Frese * (1761-1762) Niels Titchen * (1762-173) Johan Hallesen * (1763-1772) Andreas Thomsen * (1772-1776) Hans Kjærumgaard * (1776-1783) Octavius Hollmann Baadh * (1783-1784) Carsten Peter Casse * (1784-1794) Lorentz Bertelsen * (1794-1805) [[Jens Christopher Friborg]] * (1805-) [[Just Michael Aagaard]] {{Infoboks bygning |navn = Nyhavn 1 |tidligere-navne = |billede = Nyhavn 1 (Copenhagen) 02.jpg |billedbredde = 300px |billedtekst = Nyhavn 1 fotograferet fra den anden side af kanalen i 2018. |bygningstype = |arkitektonisk-stil = |adresse = [[Nyhavn]] 1<br/>2820 [[København]] |indviet = 1790s. 1731-1752 (forhåjet) |pris = |bygherre = |arkitekt = |ejer = |ingeniør = |entreprenør = |website = |landkort= |label= |korttekst = |coordinates = }} '''Nyhavn 1''' er en historisk ejendom beliggende på det spidse hjørne af [[Nyhacn]] of [[Store Strandstræde]] i København. Der lå i mere end 100 år en vinhandel i bygningen. Senere var den hjemsted for Københavns første blomsterhandel. Bygningen blev fredet i 1987. Af kendte tidligere beboere kan nævnes skuespiller og sanger [[Peter Schram]]. ==Historie== ===Ejendommens oprindelse7== Yilbage i slutningen af det 17. århundrede var grundstykket delt i to ejendomme. I Københavns første matrikel fra 1689 blev ejendommen mod Store Strandstræde opført som nr. 42 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Den tilhørte bud ved [[Danske Kancelli]] Peder Andersen. Den nuværende bygning på stedet blev opført før 1731. I den nye matrikel fra 1756 blev den opført som nr. 122 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Den tilhørte en Rasmus Stegers enke. ===Nyhavn No. 1, 1689{{ndash}}1798=== [[File:Christian Gedde - Sankt Annæ øster kvarter No. 2.jpg|thumb|left|Nr. 1 og nr. 112 set på et udsnit fra [[Christian Gedde]]s kort over Sankt Annæ Øster Kvarter fra 1757.]] I Københavns første matrikel fra 1689 blev ejendommen mod Nyhavn opført som nr. 1 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Denn tilhørte låsesmed Hans Monnike. En ny bygning blev opført på stedet i 1753 for låsesmed Peder Jørgensen Ambus. ===Rasmussen, Handerup og Inselmann === I 1776 blev nr. 1 erhvervet af vinhandler Lars Fogh Rasmusen. Ti år tidligere havde han etableret sin egen vinhandel på en anden adresse. I 1672 giftede hans enke Dorethe (''født'' Helt) sig med vinhandler Peter Handerup (født 1746), hvorefter han fortsatte forretningen. Ved folketællingen i 1676 boede de i ejendommen med to børn fra hustruens første ægteskab, en lærling og to tjenestepiger.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid649233|title=Folketælling - 1787 - Peter Handerup|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> I 1792 blev både ejendommen (nr. 1) og virksomheden overtaget af Johan Friderich Inselmann (1753–1798). ===Hansen, Jürgensen og Lorck=== [[File:Andreas Juuel - Nyhavn 1, 1865.png|thumb|Nyhavn 1 painted by [[Anreas Juuel]] in 1865]] I 1798 solgte Inselmann ejendommen og forretningen til Niels Hansen (1769–1801). Ved folketællingen i 1801 boede der to husstande i Hansens ejendom. Hansen boede selv i ejendommen med sin 21-årige hustru Bolette Kirstine Hvidberg, deres to-årige søn Anders Hvidberg Hansen, en ansat ved vinhandlen, en lærling og to tjenestepiger.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid934611|title=Folketælling - 1801 - Niels Hansen|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. jjuni 2026}}</ref> Otto Didrich Hansen, som var kontrollør ved det Kongelige Teater på den anden side at [[Kongens Nytorv]], boede i ejendommen med sin hustru Agnete Rasmussen, den 13-årige dreng Peter Martin Linck Meyer og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid934618|title=Folketælling - 1801 - Otto Didrich Hansen|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Niels Hansen døde senere samme år. Kirstine Hansen (''født'' Hvidberg) fortsatte herefter selv forretningen. I den nye matrikel fra 1806 blev hendes ejendom igen opført som nr. 1 i Sankt Annæ Øster Kvarter. I 1808 blev Bolette Kirstine Hansen gift med Frantz Diderich Jürgensen (1777–1840), hvorefter han overtog ejendom og forretning. I 1817 købte Jürgensen naboejendommen )nr. 112) og lagde den sammen med nr. 1.<ref>{{cite web|url=http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger/DAEF%20500-599/Side_531_Schm_-_Schn.html|title=D. F. Schnack, vinhandlerfirma|language=Danish|publisher=coneliand.dk|accessdate=22. juni 2026}}</ref> Ved folketællingen i 1834 boede Frantz Diderich Jürgensen og Bollette Kirstine Hvidberg i deres ejendom med fem børn i alderen 13 til 24 år og fire ansatte. Den ældste søn Hans Ludvig Jürgensen var aktiv i firmaet.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid3208124|title=Folketælling - 1834 - Frantz Diderich Jürgensen|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> [[File:Berggreen - Nyhavn 1-9.jpg|thumb|Nyhavn 1 seen on one of Berggreen's block plans of St. Ann's East Quarter]] Ved folketællingen i 1840 boede der 19 personer i ejendommen fordelt på tre husstande. Frantz Diderich og Bolette Jürgensen boede på førstesalen med to af deres børn, den ansatte ved vinhandlen Niels Ferdinand Lorck (1816–1844), en lærling, en tjener og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid4164284|title=Folketælling - 1840 - F. D. Jürgensen|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> S. Ravn, som var hosekræmmer, boede på stueetagen med sin hustru M. Ravn, deres tre børn, en lærling, 15-årige Ernst Hansen og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid4164276|title=Folketælling - 1840 - S. Ravn|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Andrea Schøtt, som var enke efter en mægler, boede på anden sal med den 35-årige ugifte kvinde Sophie Borger og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid4164292|title=Folketælling - 1840 - Andrea Schøtt|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Frantz Diderich Jürgensen døde senere på året. Medarbejderen Niels Ferdinand Lorck blev kort efter gift med Jürgensens datter Johanne og familiens vinhandel blev i den forbindelse overdraget til ham. Johanne Marie Lorck (''født'' Jürgensen) fortsatte virksomheden efter mandens død 1844 med hendes broder Hans Ludvig Jürgensen som bestyrer. Der boede 17 personer i ejendommen ved folketællingen i 1850. Johanne og Hans Ludvig Jørgensen boede sammen på stueetagen med den ansatte Emil Gabriel Brænning, en lærling, en tjener og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid6800127|title=Folketælling - 1850 - Hans Ludvig Jørgensen|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Louise Marie Petersen (''født'' Togsværd), som var enke efter en [[islandsk købmand]], boede på førstesalen med sin 20-årige søn Christian Bendixen og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid6800133|title=Folketælling - 1850 - Louise Marie Petersen født Togsværd|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Dorothea Juliane Mørck (''født'' Sjøbæk, 1805–1880), som var enke efter gartner ved Botanisk Have Otto Josias Nicolai Mørch (1799–1842), boede på anden sal med sine fire børn, hendes moder Ane Louise Sjøbek, en logerende og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid6800136|title=Folketælling - 1850 - Dorothea Juliane Mørck født Sjøbæk|language=da|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Madame Lorcks vinstue var særlig populær blandt skuespillerne ved det Kongelige Teater. Blandt de skuespillere som frekventerede stedet var [[Emil Poulsen|Emil]] og [[Anna Poulsen]], [[Olaf Poulsen (skuespiller)|Olaf Poulsen]] og forfatteren Carl Møller.<ref name="Møller">{{cite web |url=https://slaegtsbibliotek.dk/2024/942302.pdf |title=Huse i Nyhavn |language=Danish |last=Møller |first=Jan |publisher=Forlaget Børge Binderup |access-date=22. juni 2026}}</ref> ===Familien Foght=== I 1857 blev ejendommen og forretningen overtager af Magnus Vilhelm Foght (1831–1894). Ved folketællingen i 1860 boede der fire husstande i hans ejendom. Wilhelm Magnus Foght boede selv i ejendommen med vinhandlersvend Peter John Sørensen og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid22080158|title=Folketælling - 1850 - Wilhelm Magnus Foght|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Juliane Dorothea Mørck boede stadig i ejendommen med sin datter Emilie Dorthea Elisabeth Mørck, to logerende, en husholderske, en tjener og en tjenestepige.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid22080161|title=Folketælling - 1850 - Juliane Dorothea Mørck|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Johanne Marie Lorck boede stadig i ejendommen sammen med sin søn Frantz Andreas Lorck og den logerende Johannes Frederik Meyer (arkitekt).<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid22080168|title=Folketælling - 1850 - Johanne Marie Lorck|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> Operasangeren [[Peter Schram]] boede i ejendommen med sin hustru Johanne Marie Schram (''født'' Sachmann) og deres 14-årige datter Arpholine Frederikke Johanne Wedschoell Schram.<ref>{{cite web|url=https://www.danishfamilysearch.dk/cid22080171|title=Folketælling - 1850 - Peter Ludvig Nicolai Schram|website=Danishfamilysearch.dk|access-date=22. juni 2026}}</ref> I 1887 blev ejendommen og tilhørende forretning erhvervet af George Lorange. I 1896 blev den købt af Detlev Frederik Schnack. Kgl. Skuespilleren boede i alt på anden sal fra 1860 til 1875. ===20. prhundrede=== [[File:Nuhavn - Store Strandstræde corner vintage photo.jpg|thumb|Nyhavn 1 set omkring 1900 med en reklame for "Direkte til Amerika".]] Rederiet [[Thingvalla Line]] og senere også [[Scandinavian America Line]] havde deres billetkontorer i ejendommen. Skibene afsejlede fra [[Amerikakaj]] i Frihavnen. I et par år havde [[White Star Line]] også et salgskontor i ejendommen. 14 personer løbte billet til ''[[RMS Titanic]]''{{}}s jomfrurejse. Alle 12 mænd druknede, mens begge de kvindelige passagerer overlevede forliset.<ref>{{cite web|url=http://www.indenforvoldene.dk/store-strandstraede-2-4-nyhavn-1|title=Nyhavn 1 / Store Strandstræde 2-4|language=Danish|publisher=indenforvoldene.dk|accessdate=7 December 2016}}</ref><ref>{{cite web|url=http://rejsefortaelling.dk/nyhavns_huse/nyhavns_huse.htm|title=Nyhavn Copenhagen|language=Danish|publisher=rejsefortaelling.dk|accessdate=22. juni 2026}}</ref> ==I dag== Restaurant Barock ligger i ejendommen. == Galleri== <gallery mode=packed heights=180px> File:Nyhavn 1 Copenhagen.jpg|Restaurant Barock, Nyhavn 1, København. Built 1753. </gallery> ==Referencer== {{reflist}} ==Eksterne henvisninger== {{Commons category|Nyhavn 1}} * [https://www.danishfamilysearch.dk/census1840/sogn2887/placenamelist Source] 29emd8480g20fgtx5ygfm5l11ou0g6a 0 1198399 12349605 12304464 2026-09-06T04:42:14Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349605 wikitext text/x-wiki {{Infoboks museum |navn = Torfaen Museum |lokalt navn = |billede = Pontypool Museum.jpg |billedetekst = Torfaen Museum |etableret = |nedlagt = |adresse = [[Pontypool Park]], [[Pontypool]], [[Torfaen]], [[Wales]] |type = Kulturhistorie, kunst |besøgende = 35.000 |direktør = |kurator = |off_transport = |hjemmeside = |network = }} '''Torfaen Museum''' ({{lang-cy|Amgueddfa Torfaen}}; tidligere ''Valley Inheritance Museum'' og ''Pontypool Museum'') er et [[lokalhistorisk museum]] i [[Pontypool]], [[Torfaen]], [[Sydwales]]. Museet drives af en fond. Museet har til huse i den [[georgiansk arkitektur|georgianske]] [[stald]]bygning, som tidligere udgjorde en del af [[Hanbury]]-familiens residens. Familien var lokale [[jernværksejer]]e i 1700- og 1800-tallet. ==Baggrund== Museet er akkrediteret og ligger i [[Pontypool]], [[Torfaen]].<ref>{{Cite web |last=TorfaenMuseum |date=2020-10-07 |title=Amgueddfa Torfaen Museum {{!}} Welsh Museums Festival |url=https://museums.wales/museums/torfaen-museum/ |access-date=2024-09-04 |website=museums.wales |language=en-US |archive-date=13. juli 2025 |archive-url=https://web.archive.org/web/20250713183612/https://museums.wales/museums/torfaen-museum/ |url-status=dead }}</ref><ref>{{Cite web |title=Amgueddfa Torfaen Museum {{!}} Torfaen County Borough Council |url=https://www.torfaen.gov.uk/en/LeisureParksEvents/TourismTravel/ThingstoDo/PontypoolMuseum.aspx |access-date=2024-09-04 |website=www.torfaen.gov.uk |language=en-GB |archive-date= 4. september 2024 |archive-url=https://web.archive.org/web/20240904103032/https://www.torfaen.gov.uk/en/LeisureParksEvents/TourismTravel/ThingstoDo/PontypoolMuseum.aspx |url-status=dead }}</ref> Det administreres af Torfaen Museum Trust ({{lang-cy|Ymddirieolaeth Amgueddfa Torfaen}}).<ref>{{Cite web |title=TORFAEN MUSEUM TRUST LTD - Charity 507419 |url=https://register-of-charities.charitycommission.gov.uk/charity-details/?regid=507419&subid=0 |access-date=2024-09-04 |website=register-of-charities.charitycommission.gov.uk |language=en-GB}}</ref> ==Samlinger== Museet har både permanente og skiftende udstillinger året rundt, som belyser Torfaen-dalens og Pontypools industrielle, sociale og kulturelle arv samt historie. Samlingerne omfatter lokale genstande (ure, husholdningsgenstande og [[småtryk]]) samt en stor samling af [[Pontypool porcelæn|Japanware]] fra Pontypool og [[Usk]], som blev fremstillet fra midten af det 18. århundrede. Lokale kunstnere udstiller også på museet. Dobell-Moseley Library & Archive er tilgængeligt for forskning i lokalområdets historie. == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat}} *[https://www.torfaenmuseum.org.uk/ Amgueddfa Torfaen Museum website] *[https://web.archive.org/web/20090509084453/http://www.gtj.org.uk/en/contributors/pontypool-museum Gathering the Jewels Welsh website] — details a few items held at Amgueddfa Torfaen Museum {{Museer og kunstgallerier i Wales}} {{coord wd|region=GB|type=landmark}} {{autoritetsdata}} {{museumstub}} [[Kategori:Museer i Wales]] [[Kategori:Torfaen]] b6azb9v3bah5zv76rpdsu89zf5s44eo 0 1198894 12349477 12325244 2026-09-05T20:42:29Z Beckemberg 575120 /* growthexperiments-addlink-summary-summary:3|0|0 */ 12349477 wikitext text/x-wiki {{Sprog|dato=juli 2026}} {{eftersyn|dato=juli 2026}} :''hører under/er omfattet af/synonym til det hypotetiske LENR (Low Energy Nuclear Reactions)'': [[Fil:Compactification.ogg|thumb|højre|250px|Visualisering af konceptet med kompaktifiering af ekstra dimensioner af rumtiden i DST-modellen.]] [[Fil:Repulsion When Ionized.png|thumb|venstre|220px|Illustration af repulsionseffekten i den ioniserede tilstand (DST-model).]] '''Nukleær metamorfose''' er et fysisk fænomen, der studeres inden for rammerne af forskning i [[kold fusion|kærnereaktioner ved lav energi]] (LENR). Begrebet eller fænomenet er ikke videnskabeligt anerkendt. Denne proces indebærer transmutation af kemiske grundstoffer uden samtidig emission af intens ioniserende stråling (gammastrålning). Ifølge undersøgelser kan dette fænomen induceres af mekanisk belastning, såsom revnedannelse i faste materialer eller [[kavitation]]sprocesser i væsker og porøse medier. En af de teoretiske tolkninger af disse mekanismer bygger på modellen for deformeret rumtid (DST)<ref name="Cardone2007" /><ref name="Cardone2026" />. {{Blindgyde}} == Egenskaber == Kendetegnet ved nukleær metamorfose er emissionen af neutroner i fravær af gammastråling. Denne særskilte egenskab gør det mallig at skelne den fra konventionelle kærnereaktioner, hvor neutronproduktion generelt er forbundet med en intens gammaemission, hvilket tyder på en ikke-konventionel reaktionsmekanisme. Et andet rapporteret fænomen er produktionen af kemiske grundstoffer med en anden isotopsammensætning end den naturlige. For eksempel har forskning i stål med mikrometrisk porøsitet vist dannelsen af [[kobber]] med et omvendt isotopforhold under indvirkning af ultralyd sammenlignet med naturlige standarder<ref name="Albertini2014" /><ref name="CardoneIsotopical" />. == Teori == Den teoretiske base bygger på modellen for deformeret rumtid (''Deformed Spacetime'', DST). Ifølge denne model kan Minkowski-rumtid undergå en lokal deformation, når energitætheden overstiger en vis kritisk tærskelværdi. Under disse betingelser ændres kronotopens geometri, hvilket muliggør kærnereaktioner via ikke-stærke interaktioner, uden at det er nødvændigt at overvinde Coulomb-barrieren på den måde, som forudsiges af standard kernefysik<ref name="Cardone2007" />. Flere videnskabelige litteraturgennemgange er blevet publiceret for at sammenfatte disse data, især arbejder af Fabio Pistella, som analyserer fænomenologien omkring nukleær metamorfose som en egenskab ved kernematerie underkastet lokale deformationer<ref name="Pistella2021" />. == Eksperimentel forskning == [[Fil:DimBubbleExtPressure.ogg|thumb|højre|250px|Animation, der viser vækst- og implosionscyklussen for en kavitationsbubbla.]] [[Fil:Dimension_CollapseCavitation.png|thumb|venstre|220px|Diagram over dimensionelt kollaps (Dimension Collapse) under implosionen af en kavitationsbubbla.]] Forskningen fokuserer på to hovedområder: piezonukleære reaktioner i faste materialer og ultraljudskavitation i væsker. * **Faste materialer:** Arbejder ved universitetet i Cagliari har analyseret brud i bjergarter (granit, basalt) under tryk og rapporteret neutronemissioner, der tolkes som bevis på nye typer kærnereaktioner<ref name="Ricci2014" />. Ved Politecnico di Torino er disse emissioner blevet studeret som mulige seismiske forstadier<ref name="Borla2015" />. * **Væsker:** Et studie ved National Taiwan Normal University rapporterede et overskud af energi i kavitationssystemer<ref name="Huang2022" />. I 2024 beskrev de samme forfattere i tidsskriftet ''Scientific Reports'' omdannelsen af grundstoffer i vand under indvirkning af [[Sonofusion|bobleimplosioner]]<ref name="Huang2024" />. == Anvendelser og udvikling == Processen ville kunne anvendes til neutralisering af radioaktive isotoper. Eksperimenter med Nikkel-63 har vist en acceleration af dets henfald under indvirkning af ultralyd<ref name="Avino2019" /><ref name="Bassani2019" />. Nyere resuméer sigter mod at identificere fælles træk i disse fænomener med henblik på deres overordnede fysiske tolkning<ref name="Pistella2023" />. Baserat på disse teorier er udviklingen af nukleære metamorfosereaktorer (RaM) blevet foreslået<ref name="RaM1" />. == International finansiering == I 2020 afsatte [[Den Europæiske Union]] ca. 10 millioner euro via programmet '''Horizon 2020''' (FET Proactive) til studier af LENR og nukleær metamorfose<ref name="EU2020" />. Följande konsortier blev oprettet: * **CleanHME:** Koordineres af Szczecin Universitet (Polen). * **HERMES:** Med deltagelse af det franske nationale forskningsråd (CNRS) og [[Imperial College London]]<ref name="HERMES" />. == Referenser == {{Reflist|refs= <ref name="Cardone2007">Fabio Cardone, Roberto Mignani, ''Deformed Spacetime'', Springer Nature, 2007. {{ISBN|978-90-481-7595-6}}. DOI: 10.1007/978-1-4020-6283-4</ref> <ref name="Cardone2026">Fabio Cardone, ''Energy Space Time'', World Scientific Connect, 2026. DOI: 10.1142/14537</ref> <ref name="Albertini2014">Albertini G., "Chemical changes induced by ultrasound in iron", ''Applied Physics A'', vol. 114, 2014, pp. 1233–1246. DOI: 10.1007/s00339-013-7876-z</ref> <ref name="CardoneIsotopical">Cardone Fabio, "Isotopical changes induced by ultrasounds in iron", ''International Journal of Modern Physics B'', vol. 28, 2014. DOI: 10.1142/S0217979214501070</ref> <ref name="Pistella2021">Fabio Pistella, "A New Insight on Physical Phenomenology: A Review", ''Symmetry'', vol. 13, nr. 4, 2021, p. 607. DOI: 10.3390/sym13040607</ref> <ref name="Ricci2014">Roberto Ricci, "Anisotropic and impulsive neutron emissions from brittle rocks under mechanical load", ''Meccanica'', vol. 50, 2014. DOI: 10.1007/s11012-014-9987-9</ref> <ref name="Borla2015">O. Borla, M. Costantino, "Acoustic, electromagnetic, neutron emissions as seismic precursors", ''Second Greek-Russian Symposium on Mechanics'', 2015.</ref> <ref name="Huang2022">Bin-Juine Huang, "Excess Energy from Heat-Exchange Systems", ''J. Condens. Matter Nucl.'', vol. 36, 2022. DOI: 10.70923/001c.72599</ref> <ref name="Huang2024">Bin-Juine Huang, "Water can trigger nuclear reaction to produce energy and isotope gases", ''Scientific Reports'', vol. 14, 2024. DOI: 10.1038/s41598-023-50824-8</ref> <ref name="Avino2019">Pasquale Avino, "The astonishing 63Ni radioactivity reduction in radioactive wastes", ''SN Applied Sciences'', vol. 1, 2019. DOI: 10.1007/s42452-019-1391-6</ref> <ref name="Bassani2019">Domenico Bassani, "DST-deactivation of nickel-63 nitrate", ''Radiochimica Acta'', vol. 107, 2019. DOI: 10.1515/ract-2018-3009</ref> <ref name="Pistella2023">Fabio Pistella, "Nuclear Matter Aiming at Identifying Common Features", ''Symmetry'', vol. 15, nr. 8, 2023. DOI: 10.3390/sym15081507</ref> <ref name="RaM1">"Reactor RaM1", Beskrivelse af den tekniske prototype for nukleær metamorfose, metamorfosinucleare.it</ref> <ref name="EU2020">Europa-Kommissionen, "FET Proactive: Emerging Paradigms and Communities", 2020.</ref> <ref name="HERMES">Europa-Kommissionen - CORDIS, "Project HERMES - Hydrogen-Metal Systems", 2020.</ref> }} [[Kategori:Kernefysik]] [[Kategori:Kerneenergi]] ow9872ypp68g4vvrm30uo42j3inon97 0 1199125 12349397 12335503 2026-09-05T18:26:22Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 20 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349397 wikitext text/x-wiki {{Infoboks valuta |lokalt_valuta_navn = '''Tenge''' ({{lang-kk|теңге}}) |iso_kode = KZT |lande_bruger = {{flagland|Kasakhstan}} |underenhed_ratio_1 = 1/100 |underenhed_navn_1 = tiyn |symbol = ₸ |ofte_brugte_mønter = 1, 2, 5, 10, 20, 50, 100 og 200 tenge |ofte_brugte_sedler = 200, 500, 1.000, 2.000, 5.000, 10.000 og 20.000 tenge |centralbank = [[Kasakhstans Nationalbank]] |centralbank_website = https://nationalbank.kz/ }} '''Tenge''' ({{lang-kk|теңге}}, ISO 4217: '''KZT''') er [[Kasakhstan]]s officielle valuta. Den blev indført den 15. november 1993 og erstattede den sovjetiske rubel som landets betalingsmiddel. Valutaen udstedes af landets [[centralbank]] - [[Kasakhstans Nationalbank]], som offentliggør de officielle daglige valutakurser.<ref name="autogeneret1">{{cite web |title=Daily Official (market) Foreign Exchange Rates |url=https://nationalbank.kz/en/exchangerates/ezhednevnye-oficialnye-rynochnye-kursy-valyut |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref> En tenge er opdelt i 100 ''tiyn'' ({{lang|kk|тиын}}). Tiyn blev præget som mønter i de første år efter valutaens indførelse, men underenheden anvendes ikke længere i praksis. == Historie == Efter Kasakhstans uafhængighed den 16. december 1991 fortsatte landet midlertidigt med at anvende den sovjetiske rubel og senere den russiske rubel som betalingsmiddel. Kasakhstan deltog indtil november 1993 i den såkaldte rublzone sammen med en række andre tidligere sovjetrepublikker.<ref name="HistoryCurrency">{{cite web |title=History of the national currency |url=https://nationalbank.kz/en/page/currency-history |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref><ref name="HistoryCurrency"/> Den 15. november 1993 indførte Kasakhstan sin egen valuta, tenge. Ved omvekslingen blev kursen fastsat til 1 tenge for 500 rubler. Indførelsen af den nationale valuta gav Kasakhstan mulighed for at føre en selvstændig penge- og valutapolitik gennem Kasakhstans Nationalbank.<ref name="HistoryCurrency"/> De første pengesedler blev designet i Kasakhstan og trykt af virksomheden ''Harrison & Sons'' i [[Storbritannien]], mens mønterne blev præget i [[Tyskland]]. Produktionen blev dermed indledningsvis varetaget i udlandet, indtil Kasakhstan i de følgende år etablerede egne produktionsfaciliteter.<ref name="HistoryCurrency"/> == Navn og etymologi == Navnet ''tenge'' stammer fra det tjagataiske ''täŋgä'', der betegner en mønt eller pengeenhed. Ordet går tilbage til ældre tyrkiske og persiske former som ''tanga'' og ''täŋkä'', der i middelalderen blev anvendt om mønter i Centralasien.<ref>{{cite web |title=Tenge |url=https://www.merriam-webster.com/dictionary/tenge |website=Merriam-Webster |access-date=13. juli 2026 }}</ref> Det russiske ord ''dengi'' (деньги, ''penge'') anses almindeligvis for at være beslægtet med samme centralasiatiske møntbetegnelse, men ordets etymologi er ikke fuldstændigt afklaret.<ref>{{cite web |title=denga |url=https://lex.dk/denga |website=Lex – Den Store Danske |access-date=13. juli 2026 }}</ref> == Valutasymbol == [[Fil:Banknotes Tenge.png|thumb|Tenge pengesedler]] Tenges officielle valutasymbol er '''₸'''. Symbolet blev godkendt af Kasakhstans Nationalbank den 30. april 2007 efter en landsdækkende designkonkurrence.<ref>{{cite web |title=Resolution of the Board of the National Bank of the Republic of Kazakhstan No. 52 of 30 April 2007 «On approval of the graphic image of the symbol of the national currency – tenge» |url=https://prg.kz/document/?doc_id=30144002 |website=National Bank of the Republic of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref> Symbolet blev optaget i [[Unicode]]-standarden i version 8.0 i 2015 med kodepunktet U+20B8, hvilket gjorde det muligt at anvende det på tværs af digitale platforme og operativsystemer.<ref>{{cite web |title=Unicode 8.0.0 |url=https://www.unicode.org/versions/Unicode8.0.0/ |website=Unicode Consortium |access-date=13. juli 2026 }}</ref> == Mønter == Ved indførelsen af tenge den 15. november 1993 blev den nye valuta sat i omløb. De første cirkulationsmønter omfattede værdierne 1, 3, 5, 10, 20 og 50 tenge, mens de første ''tiyn''-mønter blev udstedt i værdierne 2, 5, 10, 20 og 50 tiyn. De første mønter blev præget i Tyskland, indtil Kasakhstan i 1995 tog sin egen mønt i Øskemen (Ust-Kamenogorsk) i brug.<ref name="HistoryCurrency" /><ref>{{cite web |title=Coin catalog |url=https://nationalbank.kz/en/catalog/coins |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref> Efter [[inflation]]en i 1990'erne mistede ''tiyn'' hurtigt sin praktiske betydning og udgik af den daglige pengeomsætning. Nationalbanken har siden udstedt nye serier af cirkulationsmønter, og de højeste pålydende værdier er gradvist blevet forhøjet. I dag omfatter de almindelige cirkulationsmønter 1, 2, 5, 10, 20, 50, 100 og 200 tenge.<ref>{{cite web |title=Coins |url=https://nationalbank.kz/en/page/coins |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> === Erindringsmønter og samlermønter === Ud over cirkulationsmønter udsteder Kasakhstans Nationalbank hvert år et stort antal erindrings- og samlermønter. De fremstilles af Kazakhstan Mint i blandt andet guld, sølv, cupronikkel og nysølv og markerer historiske begivenheder, kulturarv, natur, sport og betydningsfulde personer i Kasakhstans historie. Kasakhiske erindringsmønter har modtaget en række internationale udmærkelser ved numismatiske konkurrencer, herunder ''Coin Constellation'', ''Mint Directors Conference'' og ''IACA Excellence in Currency Awards''.<ref>{{cite web |title=International awards |url=https://nationalbank.kz/en/news/awards |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref><ref>{{cite web |title=Our achievements |url=https://kazmint.kz/bizdi%D2%A3-zhetistikterimiz |website=Kazakhstan Mint |access-date=13. juli 2026 }}</ref> == Sedler == Ved indførelsen af tenge den 15. november 1993 blev der udstedt pengesedler på 1, 3, 5, 10, 20, 50 og 100 tenge. Designet af de første pengesedler blev udarbejdet af en gruppe kasakhiske kunstnere og designere bestående af Timur Suleimenov, Mendibaj Alin, Agimsaly Duzelkhanov, Dosbol Kasymov og Khayrulla Gabzhalilov. Sedlerne blev trykt af virksomheden ''Harrison & Sons'' i Storbritannien, da Kasakhstan endnu ikke rådede over et nationalt seddeltrykkeri. I 1995 tog Kasakhstan sit eget seddeltrykkeri i brug. Siden da er landets pengesedler blevet produceret nationalt.<ref name="HistoryCurrency"/> === Seddelserier === [[Fil:Kazakhstani tenge 10000 (2006).jpg|thumb|10.000 tenge sedlen fra 2006-serien.]] Siden indførelsen af tenge i 1993 har Kasakhstans Nationalbank udstedt fem hovedserier af pengesedler. Serierne afspejler udviklingen i landets nationale identitet, sikkerhedsteknologi og grafiske design. Den første serie, ''Portraits'' fra 1993, viste portrætter af fremtrædende historiske og kulturelle personligheder fra Kasakhstans historie på forsiderne, mens bagsiderne viste arkitektur- og landskabsmotiver. Serien blev gradvist erstattet af nyere pengesedler. I 2003 blev ''Al-Farabi''-serien introduceret med den islamiske filosof [[al-Farabi]] som gennemgående motiv. I 2006 fulgte ''Baiterek''-serien, som markerede et brud med det tidligere seddeldesign. Sedlerne fik lodrette forsider med monumentet [[Bajterek]] i Astana som gennemgående motiv, mens bagsiderne viste landskaber og arkitektur. Serien modtog flere internationale priser for sit design og sine sikkerhedselementer. Fra 2011 blev ''Qazaq Eli''-serien gradvist indført. Sedlerne videreførte det lodrette design og fremhævede monumentet Qazaq Eli samt andre nationale symboler. I 2023 begyndte Nationalbanken at udstede serien ''Saka Style'', som er inspireret af den sakiske kultur og arkæologiske fund fra Kasakhstan. Serien kombinerer traditionelle motiver med moderne trykteknik og avancerede sikkerhedselementer.<ref name="MoneyGuide">{{cite web |title=Money Guide |url=https://nationalbank.kz/en/page/money-guide |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref> === Sikkerhedselementer === Kasakhstans Nationalbank udvikler løbende pengesedlernes sikkerhedselementer for at beskytte dem mod forfalskning. For hver seddelserie offentliggør Nationalbanken detaljerede beskrivelser af sikkerhedselementerne og deres kontrolmuligheder, herunder vejledning i visuel og maskinel ægthedskontrol.<ref name="MoneyGuide"/> == Produktion == Kasakhstans pengesedler og mønter produceres af to datterselskaber under Kasakhstans Nationalbank. Pengesedlerne fremstilles af ''Banknote Factory of the National Bank of Kazakhstan'', mens cirkulationsmønter, erindringsmønter, investeringsmønter, ordener og medaljer produceres af ''Kazakhstan Mint'', der har til huse i Øskemen.<ref name="Subsidiaries">{{cite web |title=Subsidiaries |url=https://nationalbank.kz/en/news/dochernie-predpriyatiya |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref> Banknote Factory blev etableret ved præsidentielt dekret i 1992 og påbegyndte produktionen af pengesedler i 1995. Fabrikken fremstiller ud over pengesedler også værdipapirer, pas, identitetskort og andre sikkerhedstryk.<ref>{{cite web |title=Banknote Factory |url=https://bf.kz/en/ |website=Banknote Factory of the National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref> Kazakhstan Mint producerer cirkulationsmønter, erindringsmønter, investeringsmønter, statsudmærkelser og andre produkter i ædelmetaller og uædle metaller.<ref name="Subsidiaries"/> == Valutakurs == Efter indførelsen af tenge førte Kasakhstans Nationalbank en fast valutakurspolitik. Den asiatiske finanskrise og den russiske finanskrise i 1998 medførte imidlertid et betydeligt pres på den kasakhiske økonomi. Den 5. april 1999 opgav Nationalbanken den faste valutakurs og lod tenge flyde, hvilket medførte en betydelig [[devaluering]]. I februar 2009 devaluerede Nationalbanken igen tenge som følge af den internationale finanskrise og faldende råvarepriser. Valutakursen blev på ny justeret i februar 2014.<ref name="HistoryCurrency"/> Den 20. august 2015 indførte Kasakhstans Nationalbank en flydende valutakurs. Beslutningen blev truffet som reaktion på faldende oliepriser og ændrede internationale markedsforhold. Overgangen til flydende valutakurs gav Nationalbanken større fleksibilitet i pengepolitikken.<ref name="HistoryCurrency"/> Siden 2015 har Kasakhstans Nationalbank ført pengepolitik med inflationsmålsætning og flydende valutakurs. Valutakursen fastsættes af udbud og efterspørgsel på valutamarkedet, mens Nationalbanken kun intervenerer undtagelsesvis for at modvirke ekstraordinære udsving eller beskytte den finansielle stabilitet. Siden 2023 har Nationalbankens mellemfristede mål været at holde den årlige inflation omkring 5 procent.<ref>{{cite web |title=Framework and purpose of monetary policy |url=https://nationalbank.kz/en/page/policy_framework |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref> Siden overgangen til flydende valutakurs i 2015 har tenges værdi varieret i takt med udviklingen på valutamarkederne. Kursen påvirkes blandt andet af oliepriserne, inflationen, den økonomiske udvikling hos Kasakhstans vigtigste handelspartnere samt udbud og efterspørgsel efter valuta. Nationalbanken offentliggør dagligt officielle valutakurser over for blandt andet amerikanske dollar, euro og danske kroner.<ref name="autogeneret1" /> == Digital tenge == Den digitale tenge ({{lang-kk|Цифрлық теңге}}) er en centralbankudstedt digital valuta (CBDC), som udvikles af Kasakhstans Nationalbank som et supplement til kontanter og elektroniske betalingsmidler. Formålet er at skabe en sikker statsgaranteret digital betalingsform, der kan anvendes parallelt med den fysiske tenge. Arbejdet med den digitale tenge begyndte i 2021 med analyser og pilotprojekter. De første forsøg blev gennemført i samarbejde med banker, betalingsvirksomheder og internationale organisationer. I 2023 indledte Nationalbanken den første fase af implementeringen af den digitale tenge, som siden er blevet udbygget gradvist.<ref name="DigitalTenge">{{cite web |title=Digital Tenge |url=https://nationalbank.kz/en/page/digital-tenge |website=National Bank of Kazakhstan |access-date=13. juli 2026 }}</ref> Ifølge Nationalbanken skal den digitale tenge ikke erstatte kontanter eller bankindeståender, men fungere som et tredje betalingsmiddel udstedt af centralbanken. Systemet er udviklet med henblik på at understøtte innovation inden for betalingsformidling, øge effektiviteten i betalingssystemet og gøre det muligt at gennemføre programmerbare betalinger.<ref name="DigitalTenge"/> == Internationale anerkendelser == [[Fil:Kazakhstan-2011-Bill-10000-Obverse.jpg|thumb|10.000 tenge sedlen som blev prisbelønnet]] Kasakhstans pengesedler har modtaget international anerkendelse for deres design, sikkerhedselementer og trykketekniske kvalitet. Især seddelserien fra 2006 vakte international opmærksomhed ved at kombinere lodrette og vandrette motiver med avancerede sikkerhedselementer og et moderne grafisk udtryk.<ref name="HistoryCurrency"/> Den Internationale Banknoteselskab (International Bank Note Society, IBNS) tildelte 10.000-tenge-sedlen fra 2011 prisen ''Bank Note of the Year''.<ref>{{cite web |title=Bank Note of the Year Awards |url=https://www.theibns.org/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=710&Itemid=51 |website=International Bank Note Society |access-date=13. juli 2026 }}</ref> == Se også == * Kasakhstans Nationalbank * [[Kasakhstans økonomi]] == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == * Cuhaj, George S. (red.). ''Standard Catalog of World Paper Money. Modern Issues, 1961–Present''. 15. udgave. Krause Publications, 2011. {{ISBN|9781440212934}}. * Cuhaj, George S. & Michael, Thomas (red.). ''2013 Standard Catalog of World Coins, 1901–2000''. 40. udgave. Iola, Wisconsin: Krause Publications, 2012. {{ISBN|9781440229626}}. * Olcott, Martha Brill. ''Kazakhstan: Unfulfilled Promise''. Washington, D.C.: Carnegie Endowment for International Peace, 2002. {{ISBN|9780870031892}}. == Eksterne henvisninger == * [https://nationalbank.kz/en Kasakhstans Nationalbank] * [https://nationalbank.kz/en/page/currency-history History of the national currency] * [https://nationalbank.kz/en/news/banknoty Banknotes] * [https://nationalbank.kz/en/page/coins Coins]{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} [[Kategori:Kasakhstans økonomi]] k9vs5nnwtw59yuzqt6mpj03aoiop7cb 0 1199649 12349351 12339118 2026-09-05T15:26:37Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 102 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349351 wikitext text/x-wiki {{Infobox martial art|navn=Taido<br />躰道|land=Japan|skaber=Seiken Shukumine<ref name="Kondo2021">Kondo, Mitsuo (2021). ''Taido Kyōhan (Taido Instructive Textbook), Volume 3: Other Hokei''. Tokyo: Taido Hon’in Publishing Office. {{ISBN|978-91-637-8294-7}}.</ref>|ophav=[[Okinawansk kampssport]] (Shuri-te), [[Genseiryū]] [[Karate]]|billedtekst=Konkurrerende taidoka|billede=[[Fil:TAIDO1.png|300px]]|fokus=[[Strike (attack)|Slag, spark, blokering]]|kontaktgrad=Semikontakt|olympisk sport=Nej}} <templatestyles src="Reflist/styles.css" />{{Reflist|group=1. ^ 躰道, meaning "way of the body". Can be romanized as taidō, taido, taidou, taidoh.}}'''Taido''' (''taidō'', japansk: 躰道) er en moderne [[japansk kampsport]], hvis navn ofte fortolkes som "kroppens og sindets vej." Det sjældent forekommende tegn 躰 (''tai''), som er sammensat af tegnene 身 (krop, selvet, person, legeme) og 本 (rod, grundlag, oprindelse), understreger i taido en helhedsorienteret forståelse af mennesket. Udøvere af taido kaldes taidoka (japansk: 躰道家). Kampsporten blev udviklet af Seiken Shukumine ([[1925]]–[[2001]]) og blev officielt grundlagt den 23. januar [[1965]]. <ref name="Kondo 20042" /><ref name="Crudelli_2422" /><ref name=":17" /><ref name=":3" /> Taido udspringer af traditionel [[Okinawansk kampsport|okinawansk]] [[karate]], men adskiller sig fra denne ved at lægge større vægt på dynamisk bevægelse og [[akrobatik]]. == Tidlig Historie == [[Fil:Shukumine.jpg|thumb|Seiken Shukumine, taidos grundlægger, ønskede at videreudvikle karate ved at skabe en mere fleksibel kampkunst i form af taido.]] [[Seiken Shukumine]] blev født i 1925 i Nago på [[Okinawa-præfekturet|Okinawa]], hvor han tidligt begyndte at træne [[karate]]. Omkring [[1950]] grundlagde han [[Genseiryū]]-karate, men kom med tiden til den opfattelse, at karatens lineære træningsform begrænsede mulighederne for fleksibel og alsidig kampkunst. Han begyndte derfor at undersøge, hvordan [[selvforsvar]] kunne udvikles gennem mere dynamiske og tredimensionelle bevægelsesprincipper.<ref name="Kondo 20042">Kondo, Mitsuo (2021). ''Taido Kyōhan (Taido Instructive Textbook), Volume 3: Other Hokei''. Tokyo: Taido Hon’in Publishing Office. <nowiki>{{ISBN|978-91-637-8294-7}}</nowiki>.</ref><ref name="Crudelli_2422">{{Kilde bog|efternavn=Chris Crudelli|titel=The Way of the Warrior|år=2008|udgiver=Dorling Kindersley Ltd|side=242|url=https://books.google.com/books?id=QlI0fxSm1vgC|isbn=978-14-0533-750-2}}</ref><ref name=":17">{{Cite web|title=Taido - nykyaikainen budolaji|url=https://yle.fi/a/3-6038569|website=Yle Urheilu|date=2008-06-04|access-date=2026-07-25|language=fi}}</ref><ref name=":3">{{Cite web|title=創始者 祝嶺正献|url=https://taido.gr.jp/founder/|website=NPO法人 日本躰道協会|access-date=2026-07-25|language=ja}}</ref><ref name=":4">{{Cite web|title=躰道の歴史と理念|url=https://taido.gr.jp/history/|website=NPO法人 日本躰道協会|access-date=2026-07-25|language=ja}}</ref> Shukumine mente, at kampsport, især karate, ikke udviklede sig i takt med en verden i forandring. Efter uenigheder med dele af karate-verdenen om kampsportens [[filosofi]], bedømmelses- og konkurrence-metoder samt undervisningsmetoder introducerede han i [[1965]] en ny kampsport, som han navngav taido.<ref name=":4" /><ref name="Crudelli_242">{{Kilde bog|efternavn=Chris Crudelli|titel=The Way of the Warrior|år=2008|udgiver=Dorling Kindersley Ltd|side=242|url=https://books.google.com/books?id=QlI0fxSm1vgC|isbn=978-14-0533-750-2}}</ref> Taido var en videreudvikling af Genseiryū, men blev af Shukumine ikke betragtet som en karate-stil, men som en selvstændigt kampsport. Dens teknikker introducerede flere nyskabelser, herunder [[Rotation|roterende]] og vridende bevægelser, [[Gymnastiske øvelser|gymnastiske]] elementer, hurtigt og effektivt fodarbejde samt bevægelse i et tredimensionelt rum med dynamiske ændringer af kroppens vinkel.<ref name=":4" /><ref name="Crudelli_242" /> Herefter koncentrerede Shukumine sig primært om udviklingen af taido, og mange af hans elever fulgte med. Enkelte taidoka vedligeholdte dog et venskabeligt forhold til nogle af Genseiryūs elever, og Shukumine var stadig lejlighedsvis involveret med sine tidligere elever, da han ønskede, at de også skulle slutte sig til taido.<ref>{{Cite web|title=Genseiryu Karate-do Kyohan 2 - Genseipedia|url=https://www.genseiryu.com/wiki/Genseiryu_Karate-do_Kyohan_2|website=www.genseiryu.com|access-date=2026-07-07|language=en}}</ref> Ifølge Seiken Shukumine var og er taidos formål at anvende [[videnskab]]elig [[metodik]] og traditionelle værdier i udviklingen af kampsporten. Forankringen i den japanske [[Budo|budō]]-tradition afspejles fortsat i taidos filosofi, hvor målet ikke alene er teknisk kunnen, men også personlig udvikling og evnen til at bidrage positivt til samfundet.<ref>Shukumine, Seiken (1988). ''躰道概説'' &#x5B;''An Outline of Taidō''&#x5D; (på japansk).</ref> == Taidos Fem Principper == Taidos filosofi kommer blandt andet til udtryk gennem fem grundlæggende principper: <ref name="Kondo 20042" /><ref name="Crudelli_242" /><ref name=":5" /> * Sindet bør opnå en [[Zenbuddhisme|zen]]-lignende tilstand og holdes klart og tydeligt som overfladen på et poleret spejl. Herved bliver det muligt at se tingenes sande natur. Den rette sindstilstand hjælper med at undgå forvirring. * Ro og balance bør bevares. Krop og sind skal være ét. Ved at optræde korrekt behøver man ikke frygte fornærmelser. * Ånden bør styrkes fra energikilden dybt nede i maven. Med den rette indstilling vil man ikke frygte kamp. * I enhver handling bør de rette principper, som man er blevet undervist i, følges. Herved undgås forkerte handlinger. * Teknikkerne bør være tilpasningsdygtige, samtidig med at friheden i kroppens bevægelser bevares. Den rette teknik forhindrer, at man bliver overbemandet. == De fem bevægelsesformer == I taido inddeles angrebs- og forsvarsteknikker i fem kategorier af kropsbevægelser:<ref name="Kondo 20042" /><ref name="Crudelli_242" /><ref name=":5">Kondo, Mitsuo (2017). ''Taido Kyōhan (Taido Instructive Textbook), Volume 2: Basic Hokei''. Tokyo: Taido Hon’in Publishing Office. <nowiki>{{ISBN|978-91-637-8294-7}}</nowiki>.</ref> * ''Sen'' (旋) - [[hvirvelvind]]: En lodret cirkulær bevægelse omkring kroppens akse, hvor rotation og drejning anvendes til at skabe kraft. * ''Un'' (運) - [[bølge]]r: Bølgelignende op- og nedadgående bevægelser frem og tilbage. * ''Hen'' (変) - [[Sky (meteorologi)|skyer]]: En faldende bevægelse, hvor kroppens akse ændres for at undvige eller skabe en angrebsvinkel. * ''Nen'' (捻) - [[Orkan|hvirvelstrøm]]: En vandret roterende bevægelse omkring kroppens akse, hvor hofternes rotation og centrifugalkraft bruges til at undvige angreb og øge kraften i modangreb. * ''Ten'' (転) - [[lyn]]nedslag: Gymnastiske og [[Akrobatik|akrobatiske]] bevægelser såsom kolbøtter og [[Saltomortale|saltoer]], der muliggør bevægelse gennem rummet. Disse fem bevægelsesprincipper udgør grundlaget for taidos tekniske system og kombineres med slag, spark, og andre teknikker. Teknikkerne bygger på dynamiske kropsbevægelser frem for slag og spark udført fra en statisk kampstilling. Bevægelserne omfatter blandt andet ændringer af kroppens akse, som både anvendes til at undvige modstanderens angreb og til at generere kraft til modangreb. Den sidstnævnte kategori, ''ten'', omfatter akrobatiske bevægelser som baglæns saltoer, hvilket er med til at give taido sit karakteristiske dynamiske udtryk. Taido har desuden et særligt system for fodarbejde, kaldet ''unsoku'', som bruges til at regulere afstand og vinkel til modstanderen og samtidig er mekanisk integreret med kampteknikkerne. Hertil kommer ''unshin'', et system af akrobatiske forflytninger uden brug af skridt, som supplerer ''unsoku'' og gør det muligt at bevæge sig frit i et tredimensionelt rum.<ref name="Kondo 20042" /><ref name="Crudelli_242" /><ref name=":5" /><ref name=":6">{{Cite web|title=About Taido • World Taido Federation|url=https://taido.net/taido/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-07|language=en-US}}</ref> == Discipliner == Turneringer og stævner i taido omfatter disciplinerne ''jissen'' (kamp), ''hokei, som er'' en [[Koreografi|koreograferet]] serie af teknikker, der minder om [[kata]], og ''tenkai'', som er en koreograferet kamp, hvor én "helt" besejrer fem "skurke" i den sidste del af en 30-sekunders kamp.<ref name=":6" /> I ''tenkai'' bedømmer dommerne de konkurrerende hold ud fra en samlet vurdering af præstationen på en måde, der kan sammenlignes med bedømmelsen i eksempelvis [[kunstskøjteløb]]. Under taido-turneringer bærer deltagerne enten et rødt bælte (''aka'', japansk: 赤) eller et hvidt bælte (''shiro'', japansk: 白) for at kunne skelne mellem de to deltagere eller hold under konkurrencerne. Ved større internationale turneringer er disciplinerne som regel opdelt efter køn, men enkelte discipliner, såsom ''tenkai'', kan have blandede kategorier, hvor mænd og kvinder konkurrerer sammen. === Jissen (Kamp) === Taido er en [[Kontaktsport|semikontaktsport]]. En [https://www.youtube.com/watch?v=9qAAGHUPvdg&list=PLc2lyfUrxJH9z2F855u_K2Ejw4BtC35se&index=1 ''jissen''-kamp] vindes af den deltager, der enten er den første til at score et helt point (''ippon,'' japansk: 一本), eller har flest point, når kampen er slut. Point tildeles som ''ippon,'' ''wasa-ari'' (japansk: 技あり), der svarer til et halvt point, og ''yūkō'' (japansk: 有効), der svarer til et kvart point. For at en teknik kan give point, skal den udføres med korrekt og lovlig teknik, præcis timing, korrekt målområde, passende kontakt og ''kiai'' (japansk: 気合), et kampudråb, der ledsager teknikken. Hovedet er ikke et gyldigt målområde, og teknikker må ikke have til formål [[Knockout|at slå modstanderen bevidstløs]], men skal demonstrere en veludført træffer mod et svagt punkt i modstanderens forsvar. En afgørende teknik i ''jissen'' består af en sammenhængende sekvens af fodarbejde (''unsoku''), dynamisk kropsbevægelse, angreb (såsom slag, spark eller albueslag), træffer og tilbagetrækning.<ref name=":3" /> For at et slag eller spark kan udløse et helt point (''ippon''), skal teknikken udføres med korrekt taido-bevægelse, være kontrolleret, ramme modstanderens overkrop og efterfølges af en umiddelbar tilbagetrækning til udgangspositionen. Opfyldes ikke alle disse krav, kan teknikken i stedet bedømmes til et halvt point (''waza-ari'') eller et kvart point (''yūkō''). Denne proces er tæt knyttet til taidos filosofi om kritisk tænkning, hvor udøveren løbende analyserer situationen, træffer beslutninger, vælger en handling, vurderer resultatet og anvender erfaringen til at forbedre den næste teknik.<ref name=":3" /> Ved mindre regelovertrædelser kan [[Dommer (sport)|dommeren]] (''shinpan'', japansk: 審判) tildele en advarsel (''chūi''). Dette kan blandt andet ske ved uhensigtsmæssige eller forkerte bevægelser, mangelfuld grundstilling, angreb mod et forkert målområde, at træde uden for kamparealet (''jōgai''), utilsigtet kontakt over det tilladte niveau eller fysisk skade på modstanderen. Den første ''chūi'' registreres som en advarsel, den anden medfører ''keikoku'' (en skærpet advarsel), og den tredje resulterer i ''shikkaku'' (diskvalifikation). Hvis kampen afbrydes, giver hoveddommeren kommandoen ''chūō'', hvorefter deltagerne vender tilbage til udgangspositionen i midten af kamparealet, inden kampen genoptages. Et karakteristisk træk ved en ''jissen''-kamp er den konstante bevægelse, som bruges til at kontrollere afstanden til modstanderen og opnå en fordelagtig angrebsposition. Drejende og vridende bevægelser, akrobatik og ændringer i kroppens akser er integrerede dele af kampformen og adskiller taido fra mere statiske kampsportsformer. Der eksisterer ingen [[vægtklasse]]r i taido, da en taidoka skal kunne kæmpe mod alle slags modstandere. === Hokei (Kata) === Som i mange andre kampsporter ([[aikido]], [[karate]], [[judo]], [[taekwondo]] og [[Tai Chi|tai chi]]) indgår fastlagte tekniske serier som en central del af taido-[[træning]]en. I taido kaldes disse serier for [https://www.youtube.com/watch?v=P7K0Ku9cxXE&index=2&list=PLc2lyfUrxJH9z2F855u_K2Ejw4BtC35se ''hokei''] og består af koreograferede sekvenser af grundlæggende bevægelser og teknikker, som fungerer som en vigtig form for grundtræning, der udvikler både teknik, [[Styrketræning|styrke]], hurtighed og kropskontrol. ''Hokei'' minder om kata i traditionel karate, men er opbygget omkring taidos egne bevægelsesprincipper. Der findes flere forskellige ''hokei'', som hver især træner forskellige aspekter af taido og læres samt udøves afhængigt af taidokaens rang. Hver ''hokei'' bygger videre på den foregående ved at gentage tidligere lærte elementer og samtidig introducere dele af de efterfølgende, hvilket giver taidokaen mulighed for at vedligeholde sine færdigheder og forberede sig på nye teknikker.<ref name=":3" /> Der findes ti grundlæggende ''hokei'' i taido.<ref name="Kondo 20042" /><ref name=":5" /> De tager udgangspunkt i de fem bevægelsesformer og er opdelt i en dynamisk (''-tai'') eller en traditionel (''-in'') serie. Mens ''-tai''-formerne udvikler sig eksplosive og atletiske bevægelser, lægger ''-in''-formerne vægt på kontrol, stabilitet, præcision og korrekt position (''ryunen dachi''). De ti hokei er: # Sentai no Hokei # Senin no Hokei # Untai no Hokei # Unin no Hokei # Hentai no Hokei # Henin no Hokei # Nentai no Hokei # Nenin no Hokei # Tentai no Hokei # Tenin no Hokei Hver af disse serier har en fastlagt grundform, men taidokaen kan ændre hokeiens [[rytme]] og [[Åndedræt|vejrtrækning]], så længe de grundlæggende bevægelsesmønster og principper bevares. Der kan desuden opnås ekstra point fra dommerne, hvis sværhedsgraden øges ved at tilføje saltomortaler, [[kraftspring]] eller andre akrobatiske bevægelser, som ikke indgår i den grundlæggende version. ''Hokei'' er dog ikke kun udviklet til træning af grundlæggende teknikker, men bruges også til at øve kombinationer og træne kamp mod [[imaginær]]e modstandere. En veludført ''hokei'' indeholder derfor ud over korrekt teknik også variationer i rytme samt elementer fra både angreb og forsvar, såsom at rette blikket mod den forestillede modstander, bevægelse og udvikling af kraft. ''Hokei'' er desuden en officiel konkurrencedisciplin i taido og indgår helt op til europamesterskaber og verdensmesterskaber. Taidoka, der har trænet taido i længere tid, træner også ''hokei'' for at udvikle avancerede teknikker og forbedre sin vejrtrækning. I ''hokei'' afgøres resultatet af tre dommere, som hver afgiver sine vurdering ved at hejse et rødt eller hvidt flag, der svarer til deltagernes bæltefarver og angiver vinderen. === Dantai Jissen === [https://www.youtube.com/watch?v=93o3MptjlgM&list=PLc2lyfUrxJH9z2F855u_K2Ejw4BtC35se&index=3 ''Dantai jissen''] (holdkamp) afvikles mellem to [[hold]] med typisk tre til fem deltagere på hvert hold. I kvindernes række består holdende af tre deltagere. Kampene udkæmpes individuelt, og det hold, der opnår flest individuelle sejre, vinder. I ''dantai'' ''jissen'' følger reglerne og pointsystemet fra individuel ''jissen'', men en individuel kamp kan desuden ende [[uafgjort]] (''hikiwake''). Et spark eller slag kan tildeles et helt point (''ippon''), når det udføres med korrekt taidobevægelse, er kontrolleret, rammer modstanderens overkrop og umiddelbart efterfølges af en tilbagetrækning og tilbagevenden til den oprindelige kampstilling. En teknik, der opnår fuldt point, skal desuden indeholde et kampudråb (''kiai''). Hvert hold har en holdleder, som er ansvarlig for holdets [[taktik]] og for at udvælge den deltager, der skal kæmpe i hver runde. Holdtræning bidrager med variation til den almindelige træning, og holdkonkurrencer udgør en del af taidos konkurrenceform. Det hold, der opnår flest individuelle sejre, vinder holdkampen. === Dantai Hokei === Taido betragtes kun sjældent som en holdsport, selvom holdtræning spiller en central rolle i sporten. [https://www.youtube.com/watch?v=KFVYGR0xhpw&list=PLc2lyfUrxJH9z2F855u_K2Ejw4BtC35se&index=4 ''Dantai hokei''] (hold ''hokei'') består af en af de ti ''hokei''-serier og udføres [[Synkronisering|synkront]] af tre til fem deltagere. Den intensive holdtræning bidrager til en ensartet og præcis udførelse. Under opvisningen bestræber deltagerne sig på at bevare formationen så synkront og sammenhængende som muligt fra start til slut. Samtidig skal ''hokei'' udføres inden for konkurrencearealets afgrænsning. Målet er en perfekt synkroniseret udførelse af ''hokei''. Rytme og vejrtrækning kan varieres, og dommerne kan tildele ekstra point for teknikker med højere sværhedsgrad, eksempelvis saltomortaler, som ikke indgår i den grundlæggende ''hokei''. Ved bedømmelsen af ''dantai hokei'' lægger dommerne blandt andet vægt på, hvor godt holdet opretholder formationen, den synkrone udførelse af teknikkerne samt den kreative udformning af ''hokei''. Derudover indgår det samlede helhedsindtryk og [[harmonien]] i udførelsen i bedømmelsen. Dommerne vurderer holdets præstation som en helhed, og de enkelte deltageres præstationer bedømmes ikke særskilt. Det hold, der opnår den højeste samlede score, vinder. Ved pointlighed er det hoveddommerens bedømmelse, der afgør vinderen. === Tenkai === [https://www.youtube.com/watch?v=2R0QP-wIkYU&list=PLc2lyfUrxJH9z2F855u_K2Ejw4BtC35se&index=5 ''Tenkai''] er en forudøvet og koreograferet kampsekvens på 25 til 30 sekunders varighed, hvor fem "skurke" (''wakiyaku,'' japansk: 脇役) angriber én central "helt" (''shuyaku,'' japansk: 主役).<ref name="oversættelse">På dansk anvendes frie oversættelser af de japanske titler, da der ikke findes etablerede danske betegnelser.</ref> I ''tenkai'' kommer både kreativitet og taidos tredimensionalle bevægelsesprincipper særligt til udtryk. Gruppen planlægger og koreograferer kampsekvensen i fællesskab, hvilket samtidig styrker samarbejdet og holdånden. Teknikkerne skal udføres med præcis timing, hvilket stiller store krav til både planlægning og træning. Tenkai giver dermed udøverne mulighed for at anvende taidos omfattende repertoire af teknikker og bevægelser, herunder teknikker, som sjældent ses i almindelige ''jissen''-kampe. Shukumine udviklede hold disciplinerne som et supplement til de individuelle discipliner, fordi han ønskede at fremhæve samarbejde, interaktion og fællesskab blandt taidoka. Ved bedømmelsen af ''tenkai'' lægger dommerne blandt andet vægt på deltagernes bevægelser, udnyttelse af afstand og kampareal, anvendelsen af tredimensionelle bevægelsesprincipper i både angreb og forsvar, teknikkernes sværhedsgrad samt angrebenes realisme og gennemførlighed. Derudover vurderes den centrale helts (''shuyaku'') evne til at besejre de fem skurke (''wakiyaku'') og kvaliteten af de afsluttende teknikker. I alt bedømmer fem dommere præstationen, mens hoveddommeren desuden vurderer helhedsindtrykket og den centrale helts præstation. For at opfylde disciplinens krav skal ''shuyaku'' besejre alle fem skurke én ad gangen. Hvis den samlede varighed overstiger eller er kortere end den fastsatte tidsramme, fratrækkes der point. == International Organisering == === World Taido Federation === I [[1984]] blev World Taido Federation etableret, som det internationale styrende organ for taido.<ref>Van Bottenburg, Maarten (2001). ''Global Games''. Oversat fra nederlandsk af Beverley Jackson. Urbana og Chicago: University of Illinois Press, s. 97. <nowiki>{{ISBN|0-252-02654-3}}</nowiki>/9780252026546.</ref><ref>{{Cite web|title=World Taido Federation Homepage|url=https://taido.net/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-07|language=en-US}}</ref> Organisationens formål er at koordinere udviklingen af taido på verdensplan samt koordinere internationale mesterskaber, dan-gradueringer og udviklingen af sportens regelsæt.<ref name=":6" /> == Internationale Konkurrencer == Internationale sportskonkurrencer i taido afholdes under World Taido Federation og samler taidoka fra de nationale taidoforbund. Konkurrencerne fungerer både som sportslige mesterskaber og som forum for internationalt samarbejde mellem taidoka fra forskellige lande.<ref name=":6" /> === World Taido Championship (WTC) === De første officielle verdensmesterskaber i sporten blev afholdt i Japan i [[1993]].<ref name="Taidon historia lyhyesti">{{Cite web|url=https://www.taido.fi/yleista-taidosta/lajiesittely/historia/|title=Taidon historia lyhyesti}}</ref> Siden da er verdensmesterskaberne blevet afholdt med mellemrum i Japan og [[Europa]], blandt andet i Finland og Sverige, og har samlet taidoka fra en række lande. World Taido Federation arbejder for, at mesterskaberne på længere sigt skal rotere mellem de tre geografiske områder Japan, Europa og Amerika/Australien for at understøtte taidos internationale udbredelse.<ref name=":7">{{Cite web|title=第5回世界大会結果|url=https://taido.gr.jp/Data/recode/world/5th/recode_world5.html|website=taido.gr.jp|access-date=2026-07-25}}</ref><ref name=":8">{{Cite web|title=第6回世界大会結果|url=https://taido.gr.jp/Data/recode/world/6th/recode_world6.html|website=taido.gr.jp|access-date=2026-07-25}}</ref><ref name=":1">{{Cite web|title=第７回世界躰道選手権大会結果|url=https://taido.gr.jp/Data/recode/world/7th/recode_world7.html|website=taido.gr.jp|access-date=2026-07-24}}</ref><ref name=":2">{{Cite web|title=第8回世界躰道選手権大会結果|url=https://taido.gr.jp/Data/recode/world/8th/recode_world8.html|website=taido.gr.jp|access-date=2026-07-24}}</ref><ref>{{Cite web|title=WTC 2017 • World Taido Federation|url=https://taido.net/wtc-2017/|website=World Taido Federation|date=2017-04-19|access-date=2026-07-25|language=en-US|last=2016WtFAdmin}}</ref> === European Taido Championship (ETC) === Europamesterskaberne fungerer som den primære regionale konkurrence for de europæiske taidoforbund. ETC afholdes med deltagelse af taidoka fra de europæiske medlemslande og har hidtil været arrangeret i Finland, Sverige og Portugal.<ref>{{Cite web|title=European Taido Championship 2019|url=https://europeantaidochampionship2019.wordpress.com/|website=European Taido Championship 2019|date=2018-04-16|access-date=2026-07-25|language=fi}}</ref><ref name=":13" /><ref>{{Cite web|title=News • World Taido Federation|url=https://taido.net/blog/|website=World Taido Federation|date=2019-04-09|access-date=2026-07-25|language=en-US}}</ref> Danmark er planlagt som værtsland for europamesterskaberne i [[2029]]. === International Taido Friendship Games (ITFG) === Friendship Games er en international taido-konkurrence, der afholdes i forbindelse med verdensmesterskaber og europamesterskaberne. Konkurrencen har til formål at give taidoka fra forskellige lande mulighed for at mødes og konkurrer på tværs af niveauer og aldersgrupper. Der er hidtil blevet afholdt 16 Friendship Games i forbindelse med internationale taidoarrangementer.<ref name=":7" /><ref name=":8" /><ref name=":1" /><ref name=":2" /> === Nordic Open Taido Tournament === Nordic Open er en nyere international taido-konkurrence, som siden [[2022]] er blevet afholdt på skift mellem Finland, Sverige og Danmark. Turneringen er åben for deltagelse fra hele verden og kombinerer konkurrencer med dan-gradueringer og internationale træningsseminarer.<ref name=":14">{{Cite web|title=Nordic Open 2022|url=https://www.kihapp.com/tournaments/8886-nordic-open-2022|website=Kihapp|access-date=2026-07-25|language=en}}</ref><ref>{{Cite web|title=Thank you for participating in Taido Nordic Open! – SVENSKA TAIDOFÖRBUNDET|url=https://www.taido.se/thank-you-for-participating-in-taido-nordic-open/|access-date=2026-07-25|language=sv-SE}}</ref><ref>{{Cite web|title=Nordic open 2026 invitation_Final.pdf|url=https://drive.google.com/file/u/1/d/1XL5ftoN_jerd1HMyhJVHK4Hlq0wn4JUM/view?usp=drive_link&usp=embed_facebook|website=Google Docs|access-date=2026-07-25}}</ref> {| class="wikitable plainrowheaders sortable" style="margin-right: 0;" |+ Medaljefordeling efter land ved Nordic Open |- ! scope="col" | År ! scope="col" | Dato ! scope="col" | Værtsland ! scope="col" | Land ! scope="col" | Guld ! scope="col" | Sølv ! scope="col" | Bronze ! scope="col" class="unsortable" | {{Abbr|Ref.|Reference(r)}} |- ! scope="row" rowspan="4" | 2022 | rowspan="4" style="text-align:center" | 25. maj | rowspan="4" | {{FIN}} | {{FIN}} | 8 | 8 | 10 | rowspan="4" style="text-align:center" | <ref>{{Cite web|title=Results for Nordic Open 2022|url=https://www.kihapp.com/tournaments/8886-nordic-open-2022/results|website=Kihapp|access-date=2026-07-25|language=en}}</ref> |- | {{SWE}} | 5 | 4 | 1 |- | {{DEN}} | 1 | 1 | 1 |- | {{NLD}} | 0 | 1 | 2 |- ! scope="row" rowspan="3" | 2024 | rowspan="3" style="text-align:center" | 19. juni | rowspan="3" | {{SWE}} | {{SWE}} | 9 | 11 | 7 | rowspan="3" style="text-align:center" | <ref>{{Cite web|title=Nordic Open 2024|url=https://www.kihapp.com/tournaments/14887-nordic-open-2024|website=Kihapp|access-date=2026-07-25|language=en}}</ref> |- | {{FIN}} | 7 | 3 | 5 |- | {{DEN}} | 0 | 1 | 2 |- ! scope="row" rowspan="5" | 2026 | rowspan="5" style="text-align:center" | 4. juni | rowspan="5" | {{DEN}} | {{SWE}} | 11 | 6 | 4 | rowspan="5" style="text-align:center" | <ref name=":15">{{Cite web|title=Nordic Open 2026|url=https://www.kihapp.com/tournaments/24858-nordic-open-2026|website=Kihapp|access-date=2026-07-25|language=en}}</ref> |- | {{FIN}} | 8 | 6 | 7 |- | {{DEN}} | 0 | 5 | 2 |- | {{AUS}} | 0 | 0 | 1 |- | {{PRT}} | 0 | 0 | 1 |} === Øresund Open === Øresund Open blev etableret som en regional taido-konkurrence mellem Danmark og Sverige og har til formål at styrke samarbejdet mellem de to lande. Konkurrencen samler primært deltagere fra de danske og svenske taidomiljøer og fungerer som en regional turnering.<ref>{{Cite web|title=Öresund Taido Open|url=https://www.kihapp.com/tournaments/4826-oresund-taido-open|website=Kihapp|access-date=2026-07-25|language=en}}</ref> == National Udbredelse == Taido er en mindre udbredt kampsport, men praktiseres i flere lande verden over. Ifølge tidligere skøn fra World Taido Federation findes der mellem 10.000 og 15.000 taidoka på verdensplan, hvoraf størstedelen fortsat findes i [[Japan]].<ref name=":6" /> Japan har fortsat det største taidomiljø, mens [[Sverige]] og [[Finland]] har de største miljøer uden for Japan målt på antallet af klubber og taidoka.<ref>{{Cite web|title=道場紹介|url=https://taido.gr.jp/dojo/|website=NPO法人 日本躰道協会|access-date=2026-07-07|language=ja}}</ref><ref name=":9">{{Cite web|title=Taidos historia – SVENSKA TAIDOFÖRBUNDET|url=https://www.taido.se/allt-om-taido/taidos-historia/|access-date=2026-07-24|language=sv-SE}}</ref><ref name=":10">{{Cite web|title=Täällä voit harrastaa|url=https://www.taido.fi/taalla-voit-harrastaa/|website=Luovaa kamppailua|access-date=2026-07-07|language=fi}}</ref><ref name=":11">{{Cite web|title=Taido - vartalon ja mielen tie|url=https://www.taido.fi/|website=Luovaa kamppailua|access-date=2026-07-07|language=fi}}</ref> I løbet af slutningen af [[1970'erne]] og begyndelsen af [[1980'erne]] spredte taido sig yderligere til flere europæiske lande, herunder [[Danmark]], [[Frankrig]] og [[Portugal]].<ref>{{Cite web|title=🇩🇰 Danish Taido Association • World Taido Federation|url=https://taido.net/denmark/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-25|language=en-US}}</ref><ref name=":18">{{Cite web|title=Taido {{!}} L'art martial du futur|url=https://www.taido.fr/|website=www.taido.fr|access-date=2026-07-07}}</ref><ref name=":19">{{Cite web|title=🇵🇹 Portuguese Taido Association • World Taido Federation|url=https://taido.net/portugal/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-07|language=en-US}}</ref> Udviklingen skete gennem mindre lokale miljøer omkring japanske instruktører og internationale kontakter, som senere dannede grundlaget for etableringen af nationale organisationer og deltagelse i europæiske konkurrencer. Derudover praktiseres taido i [[Australien]], [[Tyskland]] og [[USA]].<ref>{{Cite web|title=🇦🇺 Australian Taido Association • World Taido Federation|url=https://taido.net/australia/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-25|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite web|title=🇩🇪 German Taido Association • World Taido Federation|url=https://taido.net/germany/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-25|language=en-US}}</ref><ref name="US Taido Association">{{Cite web|url=https://www.taidokarate.com/|title=US Taido Association}}</ref> Tidligere har der også eksisteret taidoklubber i [[England]], [[Norge]] og [[Holland]]. Som relativ lille international kampkunst er taido præget af tæt samarbejde mellem de nationale forbund. Samarbejdet omfatter eksempelvis fælles træningslejre, gradueringer, dommeruddannelser og internationale konkurrencer. === Japan === Taido blev udviklet i Japan af Seiken Shukumine i 1965, og landet fungerer fortsat som centrum for sportens nationale og internationale udvikling. Taido organiseres gennem Japan Taido Association (japansk: 日本躰道協会), som varetager udviklingen og koordineringen af taido i Japan.<ref name=":6" /><ref>{{Cite web|title=NPO法人 日本躰道協会|url=https://taido.gr.jp/|website=NPO法人 日本躰道協会|access-date=2026-07-25|language=ja}}</ref> Sporten praktiseres gennem et netværk af 73 [[dojo]]er fordelt over flere regioner i Japan, herunder [[Hokkaido]] og [[Tōhoku]], [[Hokuriku]]/[[Koshinetsuregionen|Koshinetsu]], [[Kantō]], [[Chuburegionen|Chūbu]], [[Kansai]], [[Chūgoku]], [[Shikoku]], [[Kyushu|Kyūshū]] og [[Okinawa-præfekturet|Okinawa]]. Dojoerne er organiseret gennem regionale foreninger og lokale klubber under det nationale forbund.<ref name=":12">{{Cite web|title=道場紹介|url=https://taido.gr.jp/dojo/|website=NPO法人 日本躰道協会|access-date=2026-07-25|language=ja}}</ref> Da japanske dojoer omfatter universitetsklubber, lokale [[forening]]er og selvstændige dojoer. Disse udgør grundlaget for rekruttering af nye taidoka og instruktører samt den fortsatte udvikling af taido i Japan.<ref name=":12" /> Som taidos hjemland har Japan traditionelt haft en stærk position ved internationale mesterskaber og har opnået verdensmesterskabstitler i flere discipliner. Tomokazu Kaneko (金子智一), tredobbelt verdensmester, har opnået markante resultater i individuel ''jissen'', mens Tetsuji Nakano (中野 哲爾), firedobbelt verdensmester, har markeret sig både som konkurrenceudøver, instruktør og formidler af taido.<ref name=":7" /><ref name=":8" /><ref name=":1" /><ref name=":2" /><ref>{{Cite web|title=Taido Higashimurayama dojo {{!}} Budo Dojo Guide {{!}} BUDO JAPAN|url=https://budojapan.com/guide/post_748/|access-date=2026-07-25|language=en}}</ref> === Sverige === Taido kom til Sverige og dermed uden for Japan gennem Kauko Korhonen, som i [[1970]] grundlagde klubben Taidokan i [[Stenungsund]].<ref>{{Cite web|url=https://taidokan.se/p/om_taido|title=Stenungsunds Taidoklubb Taidokan|date=21. marts 2016|url-status=live}}</ref> Klubben var den første taidoklub i Sverige og Europa.<ref name=":9" /> Etableringen af Taidokan blev begyndelsen på taidos internationale udbredelse og gjorde Sverige til et centralt land for udviklingen af sporten uden for Japan. I Sverige organiseres taido gennem Svenska Taidoforbündet, som er tilknyttet Svenska Budo- och Kampsportsförbundet. Organisationen varetager blandt andet koordinering af aktiviteter, gradueringer og konkurrencer.<ref>{{Cite web|title=SVENSKA TAIDOFÖRBUNDET|url=https://www.taido.se/|access-date=2026-07-25|language=sv-SE}}</ref><ref>{{Cite web|title=Idrotter arkiv|url=https://www.budokampsport.se/idrott/|website=Svenska Budo & Kampsportsförbundet|access-date=2026-07-25|language=sv-SE}}</ref> Der findes i dag 13 taidoklubber i landet, fordelt i [[Göteborg]], [[Kungälv]], [[Orusts kommun|Orust]], [[Malmø|Malmö]], Stenungsund, [[Stockholm]], [[Strömstad]]/Tanum, Tanum, [[Tanumshede]], [[Uddevalla]], [[Vänersborg]], [[Örebro]] og [[Östersund]].<ref name=":0" /> Sverige har desuden et nationalt landshold, som repræsenterer landet til internationale konkurrencer.<ref>{{Cite web|title=Landslaget – SVENSKA TAIDOFÖRBUNDET|url=https://www.taido.se/landslag/landslaget/|access-date=2026-07-25|language=sv-SE}}</ref> Ved det ottende verdensmesterskab i Hirosaki, [[Aomori-præfekturet|Aomori]] i [[2023]] opnåede Oskar Sjöberg sølv i individuel ''hokei'' og bronze i individuel ''jissen'', hvilket var det bedste resultat for en svensk herre taidoka ved et verdensmesterskab.<ref name=":2" /><ref>{{Cite web|title=Oskar Sjöberg: ”bästa dagen i mitt liv”|url=https://www.budokampsport.se/2023/07/31/oskar-sjoberg-basta-dagen-i-mitt-liv/|website=Svenska Budo & Kampsportsförbundet|date=2023-07-31|access-date=2026-07-25|language=sv-SE|first=Jonathan|last=Broberg}}</ref> === Finland === Taido kom til Finland i [[Lahti]] i [[1972]]. Kampsporten blev introduceret af den japanske studerende Minoru Okanda, 2. dan. Han deltog i judotræningen hos Lahti Sugata, hvorefter han spurgte, om folk havde lyst til at begynde at dyrke en ny kampsport.<ref>{{Cite web|title=Taidon historia Suomessa|url=https://www.taido.fi/yleista-taidosta/lajiesittely/taidon-historia-suomessa/|website=Luovaa kamppailua|access-date=2026-07-25|language=fi}}</ref> De første taidoka i Finland var judoka fra Lahti Sugata, som blev imponerede over Okandas kraftfulde teknik og hurtige bevægelser. Taido blev herefter dyrket under Genseidojo, som var taido-sektionen af Lahti Sugata.<ref name="Taidon historia lyhyesti" /> ''Suomen Taidoliitto'' (Finsk Taidoforbund) blev grundlagt i [[1981]] og fungerede som paraplyorganisation for alle finske taidoklubber frem til den 31. december [[2013]].<ref>{{Cite web|title=Taido - nykyaikainen budolaji|url=https://yle.fi/a/3-6038569|website=Yle Urheilu|date=2008-06-04|access-date=2026-07-25|language=fi|last=Suomen Taidoliitto|url-status=live}}</ref> Fra [[2011]] var Finsk Taidoforbund først medlem af Finsk Karateforbund, og efter opløsningen af taidoforbundet den 31. december 2013, blev medlemsklubberne direkte medlemmer af karateforbundet den 1. januar [[2014]].<ref>{{Cite web|title=In English|url=https://www.taido.fi/in-english/|website=Luovaa kamppailua|access-date=2026-07-25|language=fi}}</ref> Siden da har den tidligere forbund fungeret som en gren for taido inden for Finsk Karateforbund. Taidos sportslige organisation fungerer som bindeled mellem alle finske taidoklubber og repræsenterer sporten i Finland. Organisationen kaldes [[:fi:Suomen Taido|Suomen Taido]].<ref>{{Cite web|url=https://www.taido.fi/|title=Taido - vartalon ja mielen tie|website=Luovaa kamppailua}}</ref><ref>http://www.slu.fi/lum/11_06/uutiset/suomen_taidoliitto_30_vuotta/ {{Dødt link|date=marts 2022}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://karateliitto.fi/fi/|title=Suomalaisen karaten, taidon ja ju-jutsun yhdistävä voima|website=Suomen Karateliitto ry}}</ref> Der findes i dag 7 taidoklubber i Finland, fordelt i [[Helsinki]], [[Espoo]], [[Vantaa]], [[Kerava finland|Kerava]], [[Järvenpää]] og [[Nummela Finland|Nummela]].<ref name=":10" /> Finland har haft flere markante resultater ved verdensmesterskaberne. Ved det syvende verdensmesterskab i Kōfu, [[Yamanashi-præfekturet|Yamanashi]] i [[2017]] vandt Suvi Nissinen guld i individuel ''hokei'', mens Laura Pellikka vandt bronze i individuel jissen.<ref name=":1" /> Ved det ottende verdensmesterskab i Hirosaki, Aomori i 2023 vandt Oliver Waltari sølv i individuelle ''jissen''.<ref name=":2" /> === Danmark === Taido i Danmark har også rødder i Genseiryū-karate, som blev introduceret i landet i begyndelsen af 1980'erne. I [[1985]] begyndte de danske udøvere i stigende grad at fokusere på taido frem for Genseiryū-karate, og den danske taidoudøvelse udviklede sig herefter som en selvstændig kampkunst. I [[1991]] deltog Danmark ved europamesterskaberne i Portugal, hvor danske taidoka modtog deres første dan-gradueringer under taidos grundlægger Seiken Shukumine. Dansk Taido Forbund blev etableret i [[1993]].<ref>{{Cite web|title=🇩🇰 Danish Taido Association • World Taido Federation|url=https://taido.net/denmark/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-08|language=en-US}}</ref> I dag praktiseres taido i Københavns Taido Dojo på Idrætsfabrikken i [[København]], som er landets eneste taidoklub og har omkring 25 aktive medlemmer.<ref>{{Cite web|title=Københavns Taido Dojo - Københavns Taido Dojo|url=https://www.holdsport.net/klub/kobenhavns-taido-dojo|website=www.holdsport.net|access-date=2026-07-07}}</ref> Danmark har siden deltaget ved internationale taidokonkurrencer. Ved Friendship Games i [[Tampere]], Finland i [[2019]] opnåede danske taidoka flere medaljer, herunder guld i ''dantai jissen'', sølv i individuel ''sōnen'' (japansk: 壮年) ''jissen'' samt guld i juniorklassen for taidoka under 15 år i 2. kyu-kategorien.<ref name=":20">{{Cite web|title=Results for European Taido Championship and International Taido Friendship Games|url=https://www.kihapp.com/tournaments/5220-european-taido-championship-and-international-taido-friendship-ga/results|website=Kihapp|access-date=2026-07-24|language=en}}</ref> Ved europamesterskaberne i [[Lagos (Portugal)|Lagos]], Portugal i [[2025]] vandt Danmark bronze i dantai jissen, hvilket var landets første medalje ved et europamesterskab. Ved Friendship Games samme år vandt en Anton Kragh desuden bronze i individuel ''hokei''.<ref name=":13">{{Cite web|title=Lagos Hosts the 10th European Taido Championship and the First Junior World Taido Games|url=https://algarviansun.com/lagos_european_taido/|website=Algarvian Sun|date=2025-07-25|access-date=2026-07-24|language=en-US|last=Pedro}}</ref><ref>{{Cite web|title=Results for 10th European Taido Championship|url=https://www.kihapp.com/tournaments/18866-10th-european-taido-championship/results|website=Kihapp|access-date=2026-07-25|language=en}}</ref><ref>{{Cite web|title=Results for 16th International Friendship Games & 1st Junior World Games|url=https://www.kihapp.com/tournaments/18868-16th-international-friendship-games-1st-junior-world-games/results|website=Kihapp|access-date=2026-07-25|language=en}}</ref> Den 3.–5. juni [[2026]] afholdt Danmark for første gang Nordic Open i [[DGI-byen]] i København, som var den første internationale taidokonkurrence af denne størrelse i landet. Ved turneringen vandt danske taidoka flere medaljer, herunder sølv i ''dantai jissen'' for seniorer samt individuelle medaljer i ''jissen'' og ''sōnen'' ''jissen''.<ref name=":15" /> Danmark skal efter planen være vært for europamesterskaberne i taido i [[2029]]. === Australien === Taido kom til [[Australien]] i gennem UNSW Taido Club ved [[University of New South Wales]] i [[1997]] og er en del af universitets idrætsforening. Klubben har siden fungeret som udgangspunkt for taidos udvikling i Australien og har uddannet flere instruktører, som senere hen har etableret nye klubber andre steder i landet.<ref>{{Cite web|title=Impressive achievement for UNSW Taido|url=https://www.unsw.edu.au/news/2019/08/impressive-achievement-for-unsw-taido|website=UNSW Sites|access-date=2026-07-24|language=en}}</ref><ref>{{Cite web|title=Australian Taido Association|url=https://www.australiantaido.com/|website=www.australiantaido.com|access-date=2026-07-25}}</ref> Der findes i dag tre taidoklubber i Australien: UNSW Taido Club og Western Sydney Taido Club i [[Sydney]], og [[Victoria University]] Melbourne Taido Club i [[Melbourne]]. Melbourne-klubben og Western Sydney Taido Club udspringer begge af UNSW Taido Club, og sidstnævnte blev etableret i januar [[2026]].<ref>{{Cite web|title=Sport Clubs|url=https://www.arc.unsw.edu.au/sport/sport-clubs|website=Arc UNSW Student Life|access-date=2026-07-07}}</ref><ref>{{Cite web|title=HOME|url=https://www.melbtaido.com/|website=Melbourne Taido|access-date=2026-07-07|language=en}}</ref><ref>{{cite web|title=Western Sydney Taido Club (@wstaido)|url=https://www.instagram.com/wstaido/|website=Instagram|access-date=25. juli 2026}}</ref> Australien har desuden et aktivt landshold, som regelmæssigt deltager ved verdensmesterskaberne. Landets hidtil største individuelle resultat blev opnået ved det syvende verdensmesterskab i [[Yamanashi-præfekturet|Yamanashi]] i [[2017]], hvor Kevin Lerdwichagul vandt guld i individuel jissen.<ref name=":1" /> Ved det ottende verdensmesterskab i Hirosaki, Aomori i 2023 vandt han desuden bronze i individuel ''hokei'', mens de australske hold opnåede både bronzemedaljer i ''Dantai Jissen'' for både mænd og kvinder samt ''Tenkai'' for kvinder.<ref name=":2" /> === USA === I USA er taidos udvidelse begrænset. American Taido Association (Amerikansk Taidoforbund) organiserer den officielle taido-træning i landet, med en dojo i Dunwoody, [[Georgia]], og arbejder på at udvide sporten gennem etablering af flere dojoer. <ref name=":16">{{Cite web|title=American Taido Association|url=https://taido.net/america/}}</ref><ref>{{Cite web|title=Organization|url=http://taido.us/organization/|website=American Taido Association|access-date=2026-07-25|language=en-US}}</ref> I det [[Sydstaterne|sydøstlige]] [[USA]] findes flere universitetsklubber med tilknytning til taidomiljøet omkring dojoen i Dunwoody, [[Georgia]], herunder [[University of Georgia]],<ref>{{Cite web|title=UGA Taido|url=https://www.facebook.com/ugataido/|access-date=2022-08-16|website=www.facebook.com|language=en}}</ref> [[Georgia Institute of Technology]]<ref>{{Cite web|title=Tech Taido|url=https://www.facebook.com/TechTaido/|access-date=2022-08-16|website=www.facebook.com|language=en}}</ref> og [[Mississippi State University]].<ref>{{Cite web|title=MSU Taido Karate Club|url=https://taido.org.msstate.edu/|access-date=2022-08-16|website=taido.org.msstate.edu|archive-date=15. april 2024|archive-url=https://web.archive.org/web/20240415121804/https://www.taido.org.msstate.edu/|url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite web|title=International Fiesta Taido|url=http://www.msstate.edu/state-spotlight/2022/04/international-fiesta-taido|website=Mississippi State University|access-date=2026-07-25|language=en|first=ITS Web Development|last=Team}}</ref> Derudover afholdes der lejlighedsvis taido-seminarer gennem Dartmouth Japan Society ved [[Dartmouth College]] i [[New Hampshire]]. [[Fort Lauderdale|Fort Lauderdale i Florida]] husede tidligere en afdeling af dojoen i Peachtree Corners, men denne er siden blevet nedlagt.<ref>{{Cite web|title=Our Branch Schools|url=https://www.taidokarate.com/our-branch-schools|access-date=2022-08-16|website=TaidoKarate.com|language=en-US|archive-date=21. november 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20231121164439/https://www.taidokarate.com/our-branch-schools|url-status=dead}}</ref> === Øvrige Lande === ==== Portugal ==== Portugal var blandt de europæiske lande, hvor taido blev etableret i 1980'erne. Landet har siden haft en aktiv rolle som vært for flere internationale taidokonkurrencer, herunder europamesterskaberne i 1991 og 2025.<ref name=":13" /> Portugisisk taido organiseres gennem ''Associação Portuguesa de Taido'' (Portugisisk Taidoforbund), som varetager udviklingen af sporten samt deltagelse i internationale konkurrencer.<ref name=":19" /> Portugal har gennem tiden haft deltagelse ved både europamesterskaberne, verdensmesterskaberne og Nordic Open.<ref name=":20" /><ref name=":2" /><ref name=":15" /> ==== Frankrig ==== Frankrig var blandt de tidlige europæiske lande, hvor taido blev etableret. Taido blev introduceret i landet i [[1976]] af Marc Truong, som havde trænet taido i [[Cambodja]] under Lee sensei.<ref name=":18" /> Efter sin ankomst til Frankrig i [[1974]] som flygtning begyndte Truong at udbrede taido i landet, først i [[Paris]] og senere i [[Angers]], hvor Chowa Taidokan-foreningen blev etableret.<ref>{{Cite web|title=La persévérance des Truong récompensée|url=https://angers.maville.com/actu/actudet_-la-perseverance-des-truong-recompensee_48-1896546_actu.Htm|website=angers.maville.com|access-date=2026-07-25|language=fr}}</ref><ref>{{Cite web|title=CHOWA TAIDOKAN|url=https://www.omsangers.net/trouvez-votre-club/chowa-taidokan|website=OMS Angers|access-date=2026-07-25|language=fr-FR}}</ref> Chowa Taidokan har siden fungeret som et centralt miljø for udviklingen af taido i Frankrig og har bidraget til undervisning og rekruttering af nye udøvere. Det franske taidomiljø organiseres gennem ''Fédération Française de Taido'' (Fransk Taidoforbund),<ref name=":18" /> som varetager nationale aktiviteter, gradueringer og deltagelse ved internationale konkurrencer. Frankrig har gennem tiden deltaget ved både europamesterskaberne og verdensmesterskaberne og har udbredt taido udenfor Japan.<ref>{{Cite news|url=https://www.ouest-france.fr/pays-de-la-loire/angers-49000/taido-laurant-truong-et-angers-se-distinguent-au-portugal-567043f0-9578-11f0-87cf-e619b6e4aa34|title=Taido : Laurent Truong et Angers se distinguent au Portugal|last=Gallard|first=Romain|date=2025-08-25|work=Ouest-France|access-date=2026-07-25|language=fr}}</ref><ref>{{Cite web|title=Palmarès {{!}} Taido|url=https://www.taido.fr/?q=palmares|website=www.taido.fr|access-date=2026-07-25}}</ref> Landet har desuden fungeret som vært for europamesterskaberne i 2011 og har dermed spillet en rolle i udviklingen af det europæiske taidosamarbejde.<ref>{{Cite web|title=ETC-2011 {{!}} Taido|url=https://www.taido.fr/?q=content/etc-2011-angers|website=www.taido.fr|access-date=2026-07-25}}</ref> ==== Tyskland ==== Taido blev introduceret i Tyskland i oktober [[2011]], hvor Uni-Dojo Zanshin Lübeck etablerede en taidoklub i [[Lübeck]]. Klubben er fortsat den eneste taidoklub i Tyskland.<ref>{{Cite web|title=🇩🇪 German Taido Association • World Taido Federation|url=https://taido.net/germany/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-24|language=en-US}}</ref><ref>{{Cite web|title=Taido in Deutschland|url=http://www.taido-deutschland.de/|website=www.taido-deutschland.de|access-date=2026-07-25}}</ref> ==== Norge (inaktiv) ==== Taido blev introduceret i [[Norge]] i [[2009]].<ref>{{Cite web|url=https://snl.no/taido|title=Taido|website=Store norske leksikon|author=Annette Münch|date=2. oktober 2020|access-date=24. juli 2026}}</ref> Halden Taidoklubb blev etableret i 2011 og var i en årrække landets eneste taidoklub. Klubben var fortsat aktiv i [[2019]], men er sidenhen ophørt, og der findes i dag ingen aktive taidoklubber i Norge.<ref>{{Cite web|title=Embla (14) trener mot taido-EM|url=https://kampsport.no/embla-14-trener-mot-taido-em/|website=NORGES KAMPSPORTFORBUND|date=2019-07-22|access-date=2026-07-24|language=nb-NO}}</ref><ref>{{Cite web|title=Embla (14) vant gull og bronse i taido-EM|url=https://www.ha-halden.no/5-20-691291|website=Halden Arbeiderblad|date=2019-08-05|access-date=2026-07-24|language=no|first=Atle Wester|last=Larsen}}</ref> ==== Storbritannien ==== Taido blev introduceret i [[Storbritannien]] i [[2002]], hvor Lars Larm etablerede en universitetsklub ved [[University of Exeter]]. Klubben ophørte med at være aktiv omkring 2014.<ref>{{Cite web|url=http://taido.org.uk/|title=Taido UK|website=taido.org.uk|archive-url=https://web.archive.org/web/20080618072730/http://taido.org.uk/|archive-date=18. juni 2008|url-status=dead|access-date=24. juli 2026}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.facebook.com/groups/8893566919/|title=UK Taido|website=Facebook|publisher=Meta Platforms|access-date=24. juli 2026}}</ref> ==== Holland ==== Taido blev introduceret til [[Holland]], hvor der tidligere fandtes en national organisation.<ref>{{Cite web|title=🇳🇱 Dutch Taido Federation • World Taido Federation|url=https://taido.net/netherlands/|website=World Taido Federation|access-date=2026-07-25|language=en-US}}</ref> Landet var vært for europamesterskaberne i [[2007]] og sidst aktive i 2022, men der findes i dag ingen kendte aktive taidoklubber.<ref name="Taidon historia lyhyesti" /><ref name=":14" /> == Øvrigt == På trods af det enslydende navn er Taido (躰道) ikke relateret til [[Shintaido]] eller til Taido (太道), som af nogle læses som ''futōdō''. Taido har været repræsenteret i [[Japansk (sprog)|japansk]] [[populærkultur]]. [[Manga]]en ''Hitomi o sorasazu ni ite'' (瞳をそらさずにいて, "Keep Your Eyes Open") af Nekoyama Miyao er centreret omkring kampsporten taido.<ref>{{Cite web|title=Hitomi wo Sorasazu ni Ite|url=https://myanimelist.net/manga/10650/Hitomi_wo_Sorasazu_ni_Ite|website=MyAnimeList.net|access-date=2026-07-08|language=en}}</ref><ref>{{Cite web|title=Miyao Nekoyama|url=https://myanimelist.net/people/6446/Miyao_Nekoyama|website=MyAnimeList.net|access-date=2026-07-08|language=en}}</ref> Taido optræder også som en del af kampsportsskildringen i manga- og [[anime]]serien ''[[Jujutsu Kaisen]]''. Hovedkarakteren Yuji Itadori anvender blandt andet sparketeknikken ''manji geri'' (卍蹴り), som i serien beskrives som en Taido-teknik. Sparketeknikken anvender et hurtigt sænk af kroppens tyngdepunkt gennem frigørelse af knæet (''hisanuki'') efterfulgt af et opadgående [[cirkelspark]].<ref>{{Cite web|title=Manji Kick|url=https://jujutsu-kaisen.fandom.com/wiki/Manji_Kick|website=Jujutsu Kaisen Wiki|access-date=2026-07-08|language=en}}</ref> Taido indgår desuden i filmen ''Tatsujin Warriors'' ([[2025]]), hvor den japanske taidoka Tetsuji Nakano (中野 哲爾) medvirker. Filmen indeholder kampsportskoreografi inspireret af japanske kampkunster, herunder taido.<ref>{{Cite web|url=https://www.imdb.com/title/tt38535131/|title=Tatsujin Warriors|website=IMDb|access-date=24. juli 2026}}</ref> Blandt personer med tilknytning til taido findes den japanske musiker [[Yutaka Ozaki]] (1965–1992), som trænede taido i sin barndom, og romanforfatteren [[Hideo Yokoyama]], der under sine universitetsår ved Tokyo International University (dengang International University of Commerce) var medlem af universitetets taidoklub.<ref>{{Cite web|title=Student Clubs and Organizations – TIU Etrack|url=https://www.tiu.ac.jp/etrack/life/activities/|website=www.tiu.ac.jp|access-date=2026-07-24}}</ref> Den finske MMA-kæmper [[Aleksi Toivonen]] trænede ligeledes taido i sin ungdom.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.helsinkitimes.fi/themes/themes/sports/16561-finnish-mma-fighter-aleksi-toivonen-wins-his-debut-match-in-singapore.html|title=Finnish MMA fighter, Aleksi Toivonen wins debut match in Kuala Lampur|last=Mathew Scott|date=14. juli 2019|work=Helsinki Times|access-date=2023-02-15|quote=Toivonen’s martial arts journey began as an overactive six-year-old, whose parents were trying to find an avenue down which to channel their son’s energies. Today, Toivonen reveals he felt almost immediately that he had found his life’s passion.[...]“It started with [the Japanese martial art] taido, which is good for kids."}} </ref> I videospillet ''[[Tekken 8]]'' anvender karakteren Reina en kampstil baseret på taido. Figuren blev offentliggjort den 12. november [[2023]] af Bandai Namco Entertainment, som samarbejdede med taido-eksperten Tetsuji Nakano (中野 哲爾) under udviklingen og animationen af hendes bevægelsessæt. Nakano har vundet Taido-verdensmesterskabet fire gange og fungerede som digital referenceperson under design- og animationsfasen for at sikre, at Reinas bevægelser afspejlede taidos teknikker og bevægelsesprincipper.<ref> {{Cite web|url=https://blog.playstation.com/2023/11/12/tekken-8-game-director-reveals-details-on-new-characters-reina-and-victor/|title=Tekken 8 game director reveals details on new characters Reina and Victor|last=Ikeda|first=Kohei|date=12. november 2023|website=[[PlayStation#PlayStation Blog|Playstation Blog]]|access-date=21. november 2023|quote=Today, we’re happy to reveal[...] Reina, who employs an acrobatic fighting style rooted in Taido.[...]Reina employs an acrobatic fighting style rooted in Taido, using swift and brutal techniques such as knife-hand strikes, eye pokes, and scratching that reflect her character.}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://nordic.ign.com/tekken-next/75338/news/tekken-8s-final-character-reveal-is-reina-perhaps-the-spiritual-successor-to-heihachi|title=Tekken 8's Final Character Reveal Is Reina, Perhaps the Spiritual Successor to Heihachi|last=Yin-Poole|first=Wesley|date=13. november 2023|website=IGN Nordic|publisher=|access-date=21. november 2023|quote=Tekken 8’s roster of playable characters is now complete with the announcement of Reina, the final launch character. [...] She uses an acrobatic fighting style rooted in Taido, and plays a “vital” role in Tekken 8’s story mode, The Dark Awakens.}}</ref><ref>{{Cite web|title=Reina {{!}} Bandai Namco Europe|url=https://en.bandainamcoent.eu/tekken/tekken-8/characters/reina|website=en.bandainamcoent.eu|date=2026-06-29|access-date=2026-07-24|language=en}}</ref> == Noter == <references group="note" /> == Kilder == <references /> == Eksterne Henvisninger == * [http://www.taido.net World Taido Federation] * [http://taido.us/ American Taido Association] * [http://www.australiantaido.com/ Australian Taido Association] * [https://taido.net/portugal/ Associação Portuguesa de Taido - APT] * [https://taido.dk/ Dansk Taidoforbund] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20250319092417/https://taido.dk/ |date=19. marts 2025 }} * [http://www.taido.fr/ Fédération Française de Taido] * [http://www.taido.gr.jp/ Japan Taido Association] * [http://www.taido.se/ Svenska Taidoforbündet] * [http://www.taido.fi Suomen Taidoliitto] * [http://www.taidokarate.com/ US Taido Association] * [http://www.taido-deutschland.de/ Taido Deutschland] * [http://www.taidoblog.com/ Taido/Blog] [[Kategori:Japansk kampsport]] [[Kategori:Kampsport i Danmark]] [[Kategori:Kampsport]] [[Kategori:Japan]] 02nak38nanq0reba4whrdm01839xcbb 0 1201182 12349713 12344733 2026-09-06T11:49:36Z E-Turner 37269 Tilføjede [[Kategori:Tv-programmer fra 2010’erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349713 wikitext text/x-wiki '''''Maestro''''' er et dansk tv-program og dirigentkonkurrence som blev vist på [[DR1]] i 2011 og 2012.<ref name=":0">{{Cite web|title=Maestro – ny lørdagsunderholdning på DR1|url=https://www.dr.dk/presse/maestro-ny-loerdagsunderholdning-paa-dr1|website=DR|date=2011-07-05|access-date=2026-08-29|language=da-DK}}</ref> I programmet skulle en række kendte danskere lære at dirigere [[DR Symfoniorkestret|DRs Symfoniorkester]] med hjælp fra tre coaches; Jakob Hultberg, Martin Åkerwall og Nenia Zenana.<ref name=":0" /> Programmets vært var [[Nikolaj Koppel]] og dommerpanelet bestod af [[Michael Bojesen]], [[Peter Ettrup Larsen]] og Ulla Miilmann Jørgensen.<ref name=":0" /><ref name=":1">{{Cite web|title=Mille Lehfeldt vinder 'Maestro 2012'|url=https://www.dr.dk/presse/mille-lehfeldt-vinder-maestro-2012|website=DR|date=2012-11-10|access-date=2026-08-29|language=da-DK|first=AfBo Bech|last=Arvin}}</ref><ref name=":2">{{Cite web|title=Her er de medvirkende i 'Maestro'|url=https://www.dr.dk/presse/her-er-de-medvirkende-i-maestro-0|website=DR|date=2012-09-14|access-date=2026-08-29|language=da-DK|first=AfBo Bech|last=Arvin}}</ref> Programmets første sæson blev annonceret i juli 2011 og havde premiere den 10. september 2011 på DR1. Programmets finaleafsnit blev transmitteret live fra [[DRs koncertsal|DRs Koncertsal]] den 8. oktober 2011.<ref name=":0" /> Programmets anden sæson blev annonceret i september 2012 og sæsonen havde premiere den 13. oktober 2012.<ref name=":2" /> I programmets første afsnit skulle deltagere efter bedste evne forsøge at dirigere [[DR Symfoniorkestret]] uden at have modtaget nogen form for dirigentundervisning før.<ref name=":1" /> == Deltagere == === Sæson 1<ref>{{Cite web|title=Her er de medvirkende i 'Maestro'|url=https://www.dr.dk/presse/her-er-de-medvirkende-i-maestro|website=DR|date=2011-08-19|access-date=2026-08-29|language=da-DK}}</ref> === * [[Simon Jul Jørgensen]] * [[Sofie Lassen-Kahlke]] * [[Jacob Riising]] * [[Le Gammeltoft]] * [[Søs Egelind]] (vinder) === Sæson 2 === * [[Bertel Haarder]] * [[Sara Bro]] * [[Jesper Skibby]] * [[Brigitte Nielsen|Gitte Nielsen]] (finalist) * [[Peter Mygind]] (finalist) * [[Mille Hoffmeyer Lehfeldt]] (vinder)<ref name=":1" /> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == [[Kategori:Tv-programmer fra DR]] [[Kategori:Tv-programmer fra 2010’erne]] dv2ukrijwkj8ecypqi8152tggczlzuq 12349714 12349713 2026-09-06T11:50:35Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Tv-programmer fra 2010’erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010’erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349714 wikitext text/x-wiki '''''Maestro''''' er et dansk tv-program og dirigentkonkurrence som blev vist på [[DR1]] i 2011 og 2012.<ref name=":0">{{Cite web|title=Maestro – ny lørdagsunderholdning på DR1|url=https://www.dr.dk/presse/maestro-ny-loerdagsunderholdning-paa-dr1|website=DR|date=2011-07-05|access-date=2026-08-29|language=da-DK}}</ref> I programmet skulle en række kendte danskere lære at dirigere [[DR Symfoniorkestret|DRs Symfoniorkester]] med hjælp fra tre coaches; Jakob Hultberg, Martin Åkerwall og Nenia Zenana.<ref name=":0" /> Programmets vært var [[Nikolaj Koppel]] og dommerpanelet bestod af [[Michael Bojesen]], [[Peter Ettrup Larsen]] og Ulla Miilmann Jørgensen.<ref name=":0" /><ref name=":1">{{Cite web|title=Mille Lehfeldt vinder 'Maestro 2012'|url=https://www.dr.dk/presse/mille-lehfeldt-vinder-maestro-2012|website=DR|date=2012-11-10|access-date=2026-08-29|language=da-DK|first=AfBo Bech|last=Arvin}}</ref><ref name=":2">{{Cite web|title=Her er de medvirkende i 'Maestro'|url=https://www.dr.dk/presse/her-er-de-medvirkende-i-maestro-0|website=DR|date=2012-09-14|access-date=2026-08-29|language=da-DK|first=AfBo Bech|last=Arvin}}</ref> Programmets første sæson blev annonceret i juli 2011 og havde premiere den 10. september 2011 på DR1. Programmets finaleafsnit blev transmitteret live fra [[DRs koncertsal|DRs Koncertsal]] den 8. oktober 2011.<ref name=":0" /> Programmets anden sæson blev annonceret i september 2012 og sæsonen havde premiere den 13. oktober 2012.<ref name=":2" /> I programmets første afsnit skulle deltagere efter bedste evne forsøge at dirigere [[DR Symfoniorkestret]] uden at have modtaget nogen form for dirigentundervisning før.<ref name=":1" /> == Deltagere == === Sæson 1<ref>{{Cite web|title=Her er de medvirkende i 'Maestro'|url=https://www.dr.dk/presse/her-er-de-medvirkende-i-maestro|website=DR|date=2011-08-19|access-date=2026-08-29|language=da-DK}}</ref> === * [[Simon Jul Jørgensen]] * [[Sofie Lassen-Kahlke]] * [[Jacob Riising]] * [[Le Gammeltoft]] * [[Søs Egelind]] (vinder) === Sæson 2 === * [[Bertel Haarder]] * [[Sara Bro]] * [[Jesper Skibby]] * [[Brigitte Nielsen|Gitte Nielsen]] (finalist) * [[Peter Mygind]] (finalist) * [[Mille Hoffmeyer Lehfeldt]] (vinder)<ref name=":1" /> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == [[Kategori:Tv-programmer fra DR]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010’erne]] froff4nbvfkrbo5lirq85ygvvmh43ps 12349720 12349714 2026-09-06T11:52:53Z E-Turner 37269 Fjernede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010’erne]]; Tilføjede [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] ved hjælp af [[Hjælp:HotCat|Hotcat]] 12349720 wikitext text/x-wiki '''''Maestro''''' er et dansk tv-program og dirigentkonkurrence som blev vist på [[DR1]] i 2011 og 2012.<ref name=":0">{{Cite web|title=Maestro – ny lørdagsunderholdning på DR1|url=https://www.dr.dk/presse/maestro-ny-loerdagsunderholdning-paa-dr1|website=DR|date=2011-07-05|access-date=2026-08-29|language=da-DK}}</ref> I programmet skulle en række kendte danskere lære at dirigere [[DR Symfoniorkestret|DRs Symfoniorkester]] med hjælp fra tre coaches; Jakob Hultberg, Martin Åkerwall og Nenia Zenana.<ref name=":0" /> Programmets vært var [[Nikolaj Koppel]] og dommerpanelet bestod af [[Michael Bojesen]], [[Peter Ettrup Larsen]] og Ulla Miilmann Jørgensen.<ref name=":0" /><ref name=":1">{{Cite web|title=Mille Lehfeldt vinder 'Maestro 2012'|url=https://www.dr.dk/presse/mille-lehfeldt-vinder-maestro-2012|website=DR|date=2012-11-10|access-date=2026-08-29|language=da-DK|first=AfBo Bech|last=Arvin}}</ref><ref name=":2">{{Cite web|title=Her er de medvirkende i 'Maestro'|url=https://www.dr.dk/presse/her-er-de-medvirkende-i-maestro-0|website=DR|date=2012-09-14|access-date=2026-08-29|language=da-DK|first=AfBo Bech|last=Arvin}}</ref> Programmets første sæson blev annonceret i juli 2011 og havde premiere den 10. september 2011 på DR1. Programmets finaleafsnit blev transmitteret live fra [[DRs koncertsal|DRs Koncertsal]] den 8. oktober 2011.<ref name=":0" /> Programmets anden sæson blev annonceret i september 2012 og sæsonen havde premiere den 13. oktober 2012.<ref name=":2" /> I programmets første afsnit skulle deltagere efter bedste evne forsøge at dirigere [[DR Symfoniorkestret]] uden at have modtaget nogen form for dirigentundervisning før.<ref name=":1" /> == Deltagere == === Sæson 1<ref>{{Cite web|title=Her er de medvirkende i 'Maestro'|url=https://www.dr.dk/presse/her-er-de-medvirkende-i-maestro|website=DR|date=2011-08-19|access-date=2026-08-29|language=da-DK}}</ref> === * [[Simon Jul Jørgensen]] * [[Sofie Lassen-Kahlke]] * [[Jacob Riising]] * [[Le Gammeltoft]] * [[Søs Egelind]] (vinder) === Sæson 2 === * [[Bertel Haarder]] * [[Sara Bro]] * [[Jesper Skibby]] * [[Brigitte Nielsen|Gitte Nielsen]] (finalist) * [[Peter Mygind]] (finalist) * [[Mille Hoffmeyer Lehfeldt]] (vinder)<ref name=":1" /> == Referencer == {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == [[Kategori:Tv-programmer fra DR]] [[Kategori:Danske tv-programmer fra 2010'erne]] q60g9xt22grpleczjwxgix8hyh9zstj 2 1201528 12349307 12348304 2026-09-05T12:35:17Z Fanatizka 452612 Tømmer siden 12349307 wikitext text/x-wiki phoiac9h4m842xq45sp7s6u21eteeq1 0 1201611 12349526 12348895 2026-09-05T21:59:16Z InternetArchiveBot 377178 Oprettede eller redigerede 0 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se [[Brugerdiskussion:InternetArchiveBot|hjælp]]) #IABot (v2.0.9.5 12349526 wikitext text/x-wiki [[File:The Storr by Grinner.jpg|thumb|The Storr]] '''The Storr''' ({{lang-gd|An Stòr}})<ref name=aaa>{{cite web |url=http://www.gaelicplacenames.org/databasedetails.php?id=962 |title=The Storr |publisher=Gaelic Place-Names of [[Scotland]] |access-date=1 December 2013 }}{{Dødt link|date=september 2026 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> er et bjerg på halvøen [[Trotternish]] på [[Isle of Skye|Skye]] i [[Skotland]]. Bjerget har en stejl og klippefyldt østside med udsigt over [[Sound of Raasay]], som står i kontrast til de mere jævne græsklædte skråninger mod vest. == Geologi == The Storr er et fremtrædende eksempel på jordskredsområdet på Trotternish, som er det længste af sin art i [[Storbritannien]]. Bjerget er [[typelokalitet]] for mineralet [[gyrolit]].<ref>[http://www.mindat.org/min-1785.html "Gyrolite"]. Mindat.org. Retrieved 22 October 2012.</ref> Området foran klipperne ved The Storr er kendt som Sanctuary. Her findes en række særpræget formede klippespir, som er rester efter tidligere jordskred. == Galleri == <gallery> File:Isle of Skye-Storr.jpg|Old Man of Storr og The Storr File:Bodach an Stoir (The Old Man of Storr) - geograph.org.uk - 747492.jpg|Bodach an Stoir (Old Man of Storr) File:Old Man of Storr, Isle of Skye, Scotland - Diliff.jpg|Old Man of Storr på Skye File:Old Man Of Storr Skye 2008.JPG|Old Man of Storr på Skye i 2008 File:Old Man of Storr Profile.jpg|Old Man of Storr i profil set fra nord File:Storr trail.jpg|Old Man of Storr set fra vandreruten </gallery> == Referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger == {{commonscat}} {{Isle of Skye}} {{coord wd}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Bjerge i Skotland]] [[Kategori:Isle of Skye]] eqb9ng8i778d9dzkvj00b75xllz570v 0 1201644 12349343 12349266 2026-09-05T15:04:03Z Oleryhlolsson 134442 /* Politisk karriere */ ref 12349343 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder |navn = Jakob Spliid |billede = Jakob Spliid, grundlovsdag 2026 - IMG 0112 (cr).jpg |billedtekst = Jakob Spliid i juni 2026. |fuldenavn = Jakob Hyttel Spliid |fødsels_dag = {{Dato og alder|1989|05|17|df=y}} |fødsels_sted = {{flagikon|Danmark|size=18px}} |døds_dato = |døds_sted = |ægtefælle = |børn = |kommittere = |beskæftigelse = |parti = [[Venstre]] |rækkefølge = Borgmester i [[Sorø Kommune]] |embede_start = 1. januar 2026 |embede_slut = |forgænger = [[Gert Jørgensen]] |efterfølger = |rækkefølge2 = Medlem af Sorø Kommunalbestyrelse |embede_start2 = 1. januar 2022 |embede_slut2 = }} '''Jakob''' Hyttel '''Spliid''' (født 17. maj 1989<ref name="Øst">''[[TV2 Øst]]'', 31. oktober 2025 - Mads Brandsen: [https://www.tv2east.dk/soroe/venstres-spidskandidat-drommer-om-at-samle-soro-cc8ed "Han drømmer om at forny Sorø - derfor vil han være borgmester"]</ref>) er en dansk landmand,<ref name="Landbrug">''[[Landbrugsavisen|LandbrugsAvisen]]'', 22. november 2025: "Se kortet: Her har de fået en landmand som borgmester"</ref> agrarøkonom, kloakmester<ref name="Fuldtidsfar">''[[Dagbladet Ringsted]]'', 4. januar 2022 - Martin Pedersen: "Fuldtidsfar Jakob er blevet politiker" (s. 7)</ref> og lokalpolitiker fra [[Venstre]], der siden 1. januar 2026 har været borgmester i [[Sorø Kommune]]. == Uddannelse og arbejde == Jakob Spliid er vokset op i [[Sorø Kommune]] og tidligt i hans barndom erhvervede forældrene sig en lille gård lidt uden for [[Sorø]], hvor familien bosatte sig.<ref name="300køer">''[[Frederiksborg Amts Avis]]'', 2. juni 2012 - Tomas Revsbech: "Jakob drømmer om en fremtid med 300 køer" (ss. 4-5)</ref> Efter folkeskolen blev han landbrugselev på [[Mineslund|Mineslund Gods]] nær Kalundborg på halvøen [[Asnæs (halvø)|Asnæs]], og siden med videreuddannelse til produktionsleder, virksomhedsleder og afsluttende med uddannelsen som agrarøkonom fra [[Landbrugsskolen Sjælland|Høng Landbrugsskole]] i 2011.<ref name="300køer"/><ref name="JakobSpliid">''[[TV2 Øst]]'': [https://www.tv2east.dk/kandidat/6767557 "Kommunalvalg 2025: Jakob Spliid (f. 1989)"]</ref> En tid arbejdede han for en kvægbonde nord for Holbæk,<ref name="300køer"/> men benyttede samtidig tiden til at tage kloakmesteruddannelsen på [[aftenskole]].<ref name="Kloakmester">''[[Sjællandske Nyheder]]'', 20. november 2025 - Martin Pedersen: [https://www.sn.dk/art6456122/soroe-kommune/nyhed/kloakmester-og-tvilling-han-er-soroes-nye-borgmester/ "Kloakmester og tvilling - han er Sorøs nye borgmester"]</ref> I 2002 købte han sammen med sin tvillingebror [[Kåre Spliid]] sin første kalv,<ref name="Fuldtidsfar"/> og i 2012 var bestanden nået op på 30 høveder.<ref name="300køer"/> Efterfølgende etablerede han sammen med broderen et eget landbrug syd for [[Lynge (Sorø Kommune)|Lynge]] med planteavl (130 hektar) <ref name="Landbrug"/> og 100 kødkvæg,<ref>''[[Dagbladet Ringsted]]'', 4. april 2019 - Ulla Grundtvig Brask: "De er forretningspartnere, bedste venner - og tvillingebrødre" (s. 14)</ref> men i 2022 blev kvægbestanden på 75 høveder solgt for alene at fortsætte med planteavlen.<ref name="Fuldtidsfar"/> I 2014 begyndte Spliid at arbejde indenfor kloakbranchen,<ref name="Kloakmester"/> og i 2018 etablerede han sig som selvstændig kloakmester.<ref>''[[Licitationen|Licitationen – Byggeriets Dagblad]]'', 7. juli 2018 – Bo Thingvad: [https://www.licitationen.dk/article/view/614536/sommerens_nye_virksomheder_uge_28_30 "Se sommerferiens nyoprettede virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen"]</ref> == Politisk karriere == I 2020 blev Jakob Spliid medlem af [[Venstre]] i Sorøs bestyrelse,<ref name="Kloakmester"/> og ved [[kommunalvalget 2021]] blev han med 318 personlige stemmer valgt ind i som et af Venstres tre medlemmer i [[Sorø Kommune#Byråd 2022-2025|Sorø Kommunalbestyrelse]].<ref name="Fuldtidsfar"/> I kommunalbestyrelsesperioden 2022-2025 var Spliid medlem af teknik- og miljøudvalget og formand for børne- og undervisningsudvalget,<ref name="JakobSpliid"/> og i november 2022 overtog han også posten som gruppeformand for Venstres kommunalbestyrelsesgruppe.<ref name="Kloakmester"/> Ved [[kommunalvalget 2025]] stillede Jakob Spliid op som Venstres borgmesterkandidat og med valgets højeste personlige stemmetal, 1973 stemmer,<ref name="JakobSpliid"/> og med syv medlemmer valgt ind i Venstres kommunalbestyrelsesgruppe, heriblandt broderen Kåre Spliid, lykkedes det efter valget at samle en koalition af partier, der pegede på Spliid som borgmester fra d. 1. januar 2026.<ref>''[[TV2 ØST]]'', 20. november 2025 - Jakob Olling: [https://www.tv2east.dk/soroe/fra-kloakror-til-radhuset-soros-nye-borgmester-vil-sikre-ro-om-bornene-5baaa "Fra kloakrør til rådhuset - Sorøs nye borgmester vil sikre ro om børnene"]</ref> Foruden posten som borgmester er Spliid også formand for økonomiudvalget samt formand for Sorø Kommunes Beredskabskommission og endvidere medlem af et antal andre bestyrelser og udvalg.<ref>''[[Sorø Kommune]]'': [https://soroe.dk/politik-og-indflydelse/politikere-raad-og-naevn/kommunalbestyrelsen/medlemmer "Kommunalbestyrelsen"]</ref> [[Fil:Jakob Spliid, 20.08.2026, Ruds Vedby Sognegård - 3.jpg|thumb|'Det mobile borgmesterkontor' besøgte i august 2026 [[Ruds Vedby]], hvor borgmesteren lyttede til de fremmødte borgere.]] Jakob Spliid har i sit første år som borgmester introduceret "Det mobile borgmesterkontor", og har på denne vis oprettet en ekstra mulighed for borgerne for at møde borgmesteren for en samtale og dialog flere forskellige steder i Sorø Kommune.<ref>''[[Sorø Kommune]]'': [https://soroe.dk/politik-og-indflydelse/politikere-raad-og-naevn/kommunalbestyrelsen/det-mobile-borgmesterkontor "Det mobile borgmesterkontor"]</ref><ref>''Byportalen - dit-soroe.dk'', 24. februar 2026: [https://dit-soroe.dk/god-start-for-det-mobile-borgmesterkontor-paa-pedersborg-skole/ "God start for det mobile borgmesterkontor på Pedersborg Skole"]</ref> == Privat == Jakob Spliid har foruden den enæggede tvillingebror også tre andre søskende og sammen med Debbie har han tre børn.<ref name="Kloakmester"/> == Referencer == {{Reflist}} {{Borgmestre i Region Sjælland}} {{Borgmestre i Sorø Kommune}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1989|Levende|Spliid, Jakob}} [[Kategori:Borgmestre i Sorø]] [[Kategori:Landmænd fra Danmark]] [[Kategori:Borgmestre fra Venstre]] [[Kategori:Borgmestre i Danmark 2026-2029]] gi6n23izku7ddneezyzr69bxd353inn 12349709 12349343 2026-09-06T11:35:24Z Oleryhlolsson 134442 link 12349709 wikitext text/x-wiki {{Infoboks leder |navn = Jakob Spliid |billede = Jakob Spliid, grundlovsdag 2026 - IMG 0112 (cr).jpg |billedtekst = Jakob Spliid i juni 2026. |fuldenavn = Jakob Hyttel Spliid |fødsels_dag = {{Dato og alder|1989|05|17|df=y}} |fødsels_sted = {{flagikon|Danmark|size=18px}} |døds_dato = |døds_sted = |ægtefælle = |børn = |kommittere = |beskæftigelse = |parti = [[Venstre]] |rækkefølge = Borgmester i [[Sorø Kommune]] |embede_start = 1. januar 2026 |embede_slut = |forgænger = [[Gert Jørgensen]] |efterfølger = |rækkefølge2 = Medlem af Sorø Kommunalbestyrelse |embede_start2 = 1. januar 2022 |embede_slut2 = }} '''Jakob''' Hyttel '''Spliid''' (født 17. maj 1989<ref name="Øst">''[[TV2 Øst]]'', 31. oktober 2025 - Mads Brandsen: [https://www.tv2east.dk/soroe/venstres-spidskandidat-drommer-om-at-samle-soro-cc8ed "Han drømmer om at forny Sorø - derfor vil han være borgmester"]</ref>) er en dansk [[landmand]],<ref name="Landbrug">''[[Landbrugsavisen|LandbrugsAvisen]]'', 22. november 2025: "Se kortet: Her har de fået en landmand som borgmester"</ref> agrarøkonom, kloakmester<ref name="Fuldtidsfar">''[[Dagbladet Ringsted]]'', 4. januar 2022 - Martin Pedersen: "Fuldtidsfar Jakob er blevet politiker" (s. 7)</ref> og lokalpolitiker fra [[Venstre]], der siden 1. januar 2026 har været borgmester i [[Sorø Kommune]]. == Uddannelse og arbejde == Jakob Spliid er vokset op i [[Sorø Kommune]] og tidligt i hans barndom erhvervede forældrene sig en lille gård lidt uden for [[Sorø]], hvor familien bosatte sig.<ref name="300køer">''[[Frederiksborg Amts Avis]]'', 2. juni 2012 - Tomas Revsbech: "Jakob drømmer om en fremtid med 300 køer" (ss. 4-5)</ref> Efter folkeskolen blev han landbrugselev på [[Mineslund|Mineslund Gods]] nær Kalundborg på halvøen [[Asnæs (halvø)|Asnæs]], og siden med videreuddannelse til produktionsleder, virksomhedsleder og afsluttende med uddannelsen som agrarøkonom fra [[Landbrugsskolen Sjælland|Høng Landbrugsskole]] i 2011.<ref name="300køer"/><ref name="JakobSpliid">''[[TV2 Øst]]'': [https://www.tv2east.dk/kandidat/6767557 "Kommunalvalg 2025: Jakob Spliid (f. 1989)"]</ref> En tid arbejdede han for en kvægbonde nord for Holbæk,<ref name="300køer"/> men benyttede samtidig tiden til at tage kloakmesteruddannelsen på [[aftenskole]].<ref name="Kloakmester">''[[Sjællandske Nyheder]]'', 20. november 2025 - Martin Pedersen: [https://www.sn.dk/art6456122/soroe-kommune/nyhed/kloakmester-og-tvilling-han-er-soroes-nye-borgmester/ "Kloakmester og tvilling - han er Sorøs nye borgmester"]</ref> I 2002 købte han sammen med sin tvillingebror [[Kåre Spliid]] sin første kalv,<ref name="Fuldtidsfar"/> og i 2012 var bestanden nået op på 30 høveder.<ref name="300køer"/> Efterfølgende etablerede han sammen med broderen et eget landbrug syd for [[Lynge (Sorø Kommune)|Lynge]] med planteavl (130 hektar) <ref name="Landbrug"/> og 100 kødkvæg,<ref>''[[Dagbladet Ringsted]]'', 4. april 2019 - Ulla Grundtvig Brask: "De er forretningspartnere, bedste venner - og tvillingebrødre" (s. 14)</ref> men i 2022 blev kvægbestanden på 75 høveder solgt for alene at fortsætte med planteavlen.<ref name="Fuldtidsfar"/> I 2014 begyndte Spliid at arbejde indenfor kloakbranchen,<ref name="Kloakmester"/> og i 2018 etablerede han sig som selvstændig kloakmester.<ref>''[[Licitationen|Licitationen – Byggeriets Dagblad]]'', 7. juli 2018 – Bo Thingvad: [https://www.licitationen.dk/article/view/614536/sommerens_nye_virksomheder_uge_28_30 "Se sommerferiens nyoprettede virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen"]</ref> == Politisk karriere == I 2020 blev Jakob Spliid medlem af [[Venstre]] i Sorøs bestyrelse,<ref name="Kloakmester"/> og ved [[kommunalvalget 2021]] blev han med 318 personlige stemmer valgt ind i som et af Venstres tre medlemmer i [[Sorø Kommune#Byråd 2022-2025|Sorø Kommunalbestyrelse]].<ref name="Fuldtidsfar"/> I kommunalbestyrelsesperioden 2022-2025 var Spliid medlem af teknik- og miljøudvalget og formand for børne- og undervisningsudvalget,<ref name="JakobSpliid"/> og i november 2022 overtog han også posten som gruppeformand for Venstres kommunalbestyrelsesgruppe.<ref name="Kloakmester"/> Ved [[kommunalvalget 2025]] stillede Jakob Spliid op som Venstres borgmesterkandidat og med valgets højeste personlige stemmetal, 1973 stemmer,<ref name="JakobSpliid"/> og med syv medlemmer valgt ind i Venstres kommunalbestyrelsesgruppe, heriblandt broderen Kåre Spliid, lykkedes det efter valget at samle en koalition af partier, der pegede på Spliid som [[borgmester]] fra d. 1. januar 2026.<ref>''[[TV2 ØST]]'', 20. november 2025 - Jakob Olling: [https://www.tv2east.dk/soroe/fra-kloakror-til-radhuset-soros-nye-borgmester-vil-sikre-ro-om-bornene-5baaa "Fra kloakrør til rådhuset - Sorøs nye borgmester vil sikre ro om børnene"]</ref> Foruden posten som borgmester er Spliid også formand for økonomiudvalget samt formand for Sorø Kommunes Beredskabskommission og endvidere medlem af et antal andre bestyrelser og udvalg.<ref>''[[Sorø Kommune]]'': [https://soroe.dk/politik-og-indflydelse/politikere-raad-og-naevn/kommunalbestyrelsen/medlemmer "Kommunalbestyrelsen"]</ref> [[Fil:Jakob Spliid, 20.08.2026, Ruds Vedby Sognegård - 3.jpg|thumb|'Det mobile borgmesterkontor' besøgte i august 2026 [[Ruds Vedby]], hvor borgmesteren lyttede til de fremmødte borgere.]] Jakob Spliid har i sit første år som borgmester introduceret "Det mobile borgmesterkontor", og har på denne vis oprettet en ekstra mulighed for borgerne for at møde borgmesteren for en samtale og dialog flere forskellige steder i Sorø Kommune.<ref>''[[Sorø Kommune]]'': [https://soroe.dk/politik-og-indflydelse/politikere-raad-og-naevn/kommunalbestyrelsen/det-mobile-borgmesterkontor "Det mobile borgmesterkontor"]</ref><ref>''Byportalen - dit-soroe.dk'', 24. februar 2026: [https://dit-soroe.dk/god-start-for-det-mobile-borgmesterkontor-paa-pedersborg-skole/ "God start for det mobile borgmesterkontor på Pedersborg Skole"]</ref> == Privat == Jakob Spliid har foruden den enæggede tvillingebror også tre andre søskende og sammen med Debbie har han tre børn.<ref name="Kloakmester"/> == Referencer == {{Reflist}} {{Borgmestre i Region Sjælland}} {{Borgmestre i Sorø Kommune}} {{Autoritetsdata}} {{FD|1989|Levende|Spliid, Jakob}} [[Kategori:Borgmestre i Sorø]] [[Kategori:Landmænd fra Danmark]] [[Kategori:Borgmestre fra Venstre]] [[Kategori:Borgmestre i Danmark 2026-2029]] 3oqytxda2krinv2zjw7ajspn5fcspi8 0 1201647 12349311 2026-09-05T12:55:23Z ~2026-48157-41 585466 Oprettede siden med "'''Hanstholm Fiskeauktion I/S''' er en [[Danmark|dansk]] [[fisk]]e[[auktion]] på havnen i [[Hanstholm]]. På fiskeauktionen sælges årligt 30.000-35.000 tons fisk, hvilket er mest i Danmark for en fiskeauktion.<ref>https://www.hanstholmfiskeauktion.dk/</ref> I 2024 udgjorde handelsværdien af de handlede fisk 755 mio. kroner. I 2022 udgjorde handelsværdien af fiskene 815 mio., hvilket var rekord.<ref>https://fiskeritidende.dk/nyheder/fiskeri/2024/januar/2023-blev-ik..." 12349311 wikitext text/x-wiki '''Hanstholm Fiskeauktion I/S''' er en [[Danmark|dansk]] [[fisk]]e[[auktion]] på havnen i [[Hanstholm]]. På fiskeauktionen sælges årligt 30.000-35.000 tons fisk, hvilket er mest i Danmark for en fiskeauktion.<ref>https://www.hanstholmfiskeauktion.dk/</ref> I 2024 udgjorde handelsværdien af de handlede fisk 755 mio. kroner. I 2022 udgjorde handelsværdien af fiskene 815 mio., hvilket var rekord.<ref>https://fiskeritidende.dk/nyheder/fiskeri/2024/januar/2023-blev-ikke-et-rekordaar-for-hanstholm-fiskeauktion/</ref> I 2025 solgte hovedaktionær i Hanstholm Fiskeauktion, Jesper Kongsted, virksomheden efter otte års ejerskab, til den lokale erhvervsmand Jens Schneider Rasmussen.<ref>https://www.soefart.dk/article/view/1193308/hanstholm_fiskeauktion_solgt?ref=rss</ref> == Historie == Hanstholm havn blev færdigbygget i 1967. 1968 var fiskeauktionens første åbningsår, hvor der blev handlet fisk for 13 mio. kr.<ref>https://www.tvmidtvest.dk/thisted/hanstholm-havn-fejrer-50-ars-jubilaeum</ref> == Kilder == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 1968]] [[Kategori:Auktionshuse fra Danmark]] [[Kategori:Fiskevirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Hanstholm]] llrrilhdvva3poank5su808wfnqpory 0 1201648 12349316 2026-09-05T13:22:54Z Euwed 476161 Euwed flyttede siden [[Radio Free Europe]] til [[Radio Free Europe/Radio Liberty]] hen over en omdirigering: article naming consistency across wiki 12349316 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Radio Free Europe/Radio Liberty]] 5jnm9zeh0esnrgfqhnw2wvc7kseimtk 1 1201649 12349318 2026-09-05T13:22:54Z Euwed 476161 Euwed flyttede siden [[Diskussion:Radio Free Europe]] til [[Diskussion:Radio Free Europe/Radio Liberty]]: article naming consistency across wiki 12349318 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Diskussion:Radio Free Europe/Radio Liberty]] gglhmdgbpl236ghfw5t09q20vou7byk 0 1201650 12349342 2026-09-05T15:01:12Z ~2026-48380-35 585481 Oprettede siden med "'''Clausens Fiskehandel A/S''' også '''P. Clausens Fiskehandel''' er en [[Danmark|dansk]] [[fiskehandel]] i [[Aarhus]]. Den blev grundlagt i 1888 af Poul Clausen ved [[Aarhus Havn]] og er Danmarks ældste fiskehandel. I dag er den ejet af 5. generation Jakob Clausen, der overtog den efter sin far Søren Clausen.<ref>https://www.clausensfiskehandel.dk/</ref><ref>https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/digitale-byvandringer-og-byrumsformidling/byens-lystbaadehavn/p-clau..." 12349342 wikitext text/x-wiki '''Clausens Fiskehandel A/S''' også '''P. Clausens Fiskehandel''' er en [[Danmark|dansk]] [[fiskehandel]] i [[Aarhus]]. Den blev grundlagt i 1888 af Poul Clausen ved [[Aarhus Havn]] og er Danmarks ældste fiskehandel. I dag er den ejet af 5. generation Jakob Clausen, der overtog den efter sin far Søren Clausen.<ref>https://www.clausensfiskehandel.dk/</ref><ref>https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/digitale-byvandringer-og-byrumsformidling/byens-lystbaadehavn/p-clausens-fiskehandel</ref> == Kilder == {{reflist}} [[Kategori:Etableret i 1888]] [[Kategori:Detailvirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Fiskevirksomheder i Danmark]] [[Kategori:Virksomheder i Aarhus]] f70vh7l5uumdbh6qlhq7s4n674al92f 4 1201651 12349356 2026-09-05T15:38:22Z Amjaabc 5286 Oprettet som artiklens indledning 12349356 wikitext text/x-wiki {{Forside billede|Mevlana-celaleddin-i-rumi-1.jpg|Rumi|:da:Jalal ad-Din Rumi}} '''[[:da:Jalal ad-Din Rumi|Jalāl al-Dīn Muḥammad Rūmī]]''' eller bare '''Rumi''' (1207 - 1273) var en [[:da:Persien|persisk]] [[:da:Sufisme|sufi]]-[[:da:Mystiker|mystiker]] og digter. Han grundlagde sufiordenen [[:da:Mevlevi-ordenen|Mevlevi-ordenen]], også kendt som de dansende dervisher. Rumi var en indflydelsesrig skikkelse inden for sufismen, som er [[:da:Islam|islam]]s [[:da:Mystik|mystiske]] gren. Hans tanker og værker fylder meget, både i persisk litteratur og i mystisk [[:da:Digt|digtning]] generelt. Rumi blev dybt præget af sit møde som 37-årig med [[:da:Dervish|dervishen]] Shams-e Tabrizi. Shams blev hans læremester, og der udviklede sig et usædvanligt tæt åndeligt forhold mellem de to. Rumi sørgede dybt, da Shams fire år senere pludselig forsvandt, og sorgen satte gang i en rig poetisk digtervirksomhed. Rumis digte behandler tidløse menneskelige emner – kærlighed, tab, mening, forvandling – i et sprog, der overskrider kultur og tid. Hans digte er lettilgængelige, men rummer samtidig flere lag. Hans hovedværk ''Masnavi'', ofte kaldt "Den persiske [[:da:Koranen|Koran]]", betragtes som et af de største digte i det persiske sprog. Mange muslimer, især inden for den persiske kultursfære, betragter ''Masnavi'' som det vigtigste værk i islamisk litteratur, kun overgået af Koranen. Rumis værker læses i dag bredt i [[:da:Iran|Iran]] og [[:da:Tyrkiet|Tyrkiet]]. Hans digte er blevet oversat til mange sprog, og opnåede i 2000-tallet også stor popularitet i mange vestlige lande. I USA var han den bedst sælgende digter i en årrække. Rumi var troende muslim, samtidig med at der er spor af religiøs [[:da:Pluralisme|pluralisme]] i hans værker. {{mere|Jalal ad-Din Rumi}} 5mfwswpfg134e51tv9u7nin3ncf6iat 3 1201652 12349379 2026-09-05T17:07:22Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12349379 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. sep. 2026, 19:07 (CEST)}} 39dccydubhdvp8ndsu8xs7a8c0r1abn 0 1201653 12349394 2026-09-05T18:19:12Z Brodmann10 333783 Oprettet side. 12349394 wikitext text/x-wiki [[Fil:Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim (Paracelsus). Wellcome V0004455.jpg|thumb|[[Paracelsus]] (1493–1541), en [[Schweiz|Schweizisk]] læge, filosof og alkemist, der lagde grundlaget for iatrokemien i det 16. århundrede.]] '''Iatrokemi''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''iatros'', "læge"), også kaldet '''iatrochemi''' eller '''kemiatri''', var en [[Lægevidenskab|medicinsk]] og [[Kemi|kemisk]] retning i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede]], som søgte at forklare både normale livsprocesser og [[sygdom]] ud fra [[Kemisk proces|kemiske fænomener]] og gjorde fremstillingen af [[Lægemiddel|lægemidler]] til et centralt formål for kemien.<ref name="Strelitz1949">{{Harvnb|Strelitz|Japsen|Rode|1949|p=2042}}</ref><ref name="Bjornstrom1910">{{Harvnb|Björnström|1910|p=303}}</ref> Retningen udsprang af [[Alkymi|alkymien]] og forbindes især med [[Paracelsus]] (1493–1541), der lagde dens grundlag, og [[Franciscus Sylvius]] (1614–1672), som i midten af det 17. århundrede gav den iatrokemiske skole dens mest systematiske udformning.<ref name="Bostrup2023">{{Harvnb|Bostrup|2023}}</ref><ref name="Johnsson1922">{{Harvnb|Johnsson|1922|p=169}}</ref> Iatrokemikerne opfattede sygdom som en kemisk ubalance i kroppen og søgte derfor både at forstå sygdommen gennem legemsvæsker og [[Sekret|sekreter]] og at behandle den ved kemisk at genoprette den formodede balance. I den paracelsiske lære blev kroppens tilstand forklaret ved forholdet mellem de tre principper [[svovl]], [[kviksølv]] og [[salt]], og et lægemiddel skulle sammensættes, så dette forhold blev bragt i balance igen.<ref name="Bostrup2023" /> I en senere iatrokemisk model blev kroppens omsætning beskrevet som [[Fermentering|fermentative]] processer, der frembragte [[Syre|sure]] eller [[Base (kemi)|alkaliske]] stoffer. En forstyrrelse i den ene retning skulle behandles med medicin af modsat kemisk karakter, samtidig med en nøje og kraftig [[diæt]].<ref name="Hellman1939">{{Harvnb|Hellman|1939|pp=839–840}}</ref> Hos Sylvius blev sygdom blandt andet forklaret ved, at abnorme sekreter blandede sig med [[Blod|blodet]].<ref name="Johnsson1922" /> I praksis indførte iatrokemikerne en mere omfattende brug af selvfremstillede uorganiske præparater i lægekunsten. Blandt de anvendte eller udviklede stoffer var forskellige [[Kviksølv|kviksølvforbindelser]], [[Glaubers salt]] ([[natriumsulfat]]), ''Sylvius' salt'' ([[kaliumklorid]]), ''Libavius' væske'' ([[tintetrachlorid]]), sulfider af blandt andet [[antimon]], [[bismuth]], [[bly]] og kviksølv samt [[Ethanol|alkohol]] og fortyndet [[svovlsyre]].<ref name="Bostrup2023" /> I Danmark var [[Peder Sørensen (læge)|Peder Sørensen]], hoflæge hos [[Frederik 2.]], den mest kendte iatrokemiker, og også kongens hustru [[Sophie af Mecklenburg|Dronning Sofie]] var en ivrig tilhænger.<ref name="Bostrup2023" /><ref name="Danneskiold2004">{{Harvnb|Danneskiold-Samsøe|2004|p=141}}</ref> Iatrokemien blev senere kritiseret af blandt andre [[Robert Boyle]] og [[Georg Ernst Stahl]] og forsvandt som selvstændig teori i forbindelse med den kemiske revolution omkring [[1800]]. Iatrokemi varige eftermæle er at finde i den moderne lægevidenskabs benyttelse af kemisk analyse af legemsvæsker og laboratoriefremstillede lægemidler.<ref name="Bostrup2023" /> == Historie og lære == [[Fil:Franciscus_Deleboe_Sylvius,_PB00530.jpg|thumb|[[Franciscus Sylvius]] (1614–1672), der i midten af det 17. århundrede gav den iatrokemiske skole dens mest systematiske udformning.]] Paracelsus grundlagde iatrokemien i værket ''Chirurgiæ magnæ'' fra [[1536]]. Han brød ikke fuldstændigt med den [[Aristoteles|aristoteliske]] kemis lære om de fire elementer, [[ild]], [[luft]], [[vand]] og [[jord]], men supplerede den med teorien om tre principper: [[svovl]], [[kviksølv]] og [[Salt (kemi)|salt]]. De tre principper blev opfattet som særlige faste forbindelser af de fire elementer og fungerede dermed som en slags sekundære elementer.<ref name="Bostrup2023" /> Iatrokemikerne søgte på denne baggrund at forklare såvel sunde som sygelige processer i kroppen som kemiske fænomener.<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Meyer1924">{{Harvnb|Meyer|1924}}</ref> Sygdom blev forklaret som en forstyrrelse af kroppens kemiske balance. I den paracelsiske tradition blev sygdommen knyttet til en ubalance mellem de tre principper i legemets væsker, og behandlingen bestod i at tilføre et lægemiddel, hvori principperne forekom i et sådant forhold, at balancen kunne genoprettes. Samtidig rummede iatrokemien mange [[Mystik|mystiske]] og [[Astrologi|astrologiske]] ritualer.<ref name="Bostrup2023" /> Den iatrokemiske skole blev særligt udformet i midten af det 17. århundrede. Kroppens omsætning blev her forklaret ved kemiske og [[Fermentering|fermentative]] processer, hvorved der dannedes enten [[Syre|sure]] eller [[Base (kemi)|alkaliske]] slutprodukter. Når disse forekom i det rette indbyrdes forhold med hensyn til både mængde og beskaffenhed, blev kroppen anset for sund; forstyrrelser i forholdet blev derimod betragtet som sygdomsfremkaldende.<ref name="Hellman1939" /> Hos Sylvius opstod sygdom ifølge hans system, når abnorme [[Sekret|sekreter]] blandede sig med [[Blod|blodet]]. Han benyttede betegnelsen "fermentation" om de kemiske omsætninger i organismen, men udtrykket havde ikke den senere betydning af fermentation. Sylvius var samtidig klar over, at samtidens kemiske viden ikke gjorde det muligt at gennemføre systemet fuldstændigt og nøjagtigt, og hans lære var stærkt blandet med [[Humoralpatologi|humoralpatologiske]] forestillinger.<ref name="Johnsson1922" /> Behandlingen tog sigte på at ophæve den formodede kemiske forstyrrelse ved hjælp af sure eller alkaliske lægemidler og samtidig styrke organismen gennem en nøje og kraftig diæt.<ref name="Hellman1939" /> Nogle fremstillinger betragter Paracelsus som en forløber for den egentlige skole, der senere blev udviklet blandt alkymisterne, blandt andet hos [[Jan Baptist van Helmont|van Helmont]].<ref name="Johnsson1922" /> Andre fremstillinger betegner derimod Paracelsus direkte som iatrokemiens grundlægger.<ref name="Strelitz1949" /><ref name="Bostrup2023" /> Iatrokemiens kulmination forbindes med Franciscus Sylvius, der i 1658 blev professor i [[Leiden]] og fik oprettet det første kemiske universitetslaboratorium.<ref name="Bostrup2023" /> Han fremhæves ligeledes som en af den iatrokemiske skoles mest betydningsfulde repræsentanter.<ref name="Bjornstrom1910" /> == Lægemidler og kemiske præparater == [[Fil:Alchemist_in_his_laboratory,_by_Thomas_Wyck._Wellcome_M0003578.jpg|thumb|Et [[Alkymi|alkymistisk]] laboratorium i det 17. århundrede, malet af [[Thomas Wijck|Thomas Wyck]]. Iatrokemien udsprang af den alkymistiske tradition og gjorde kemiske processer og fremstilling af lægemidler til en del af lægekunsten.]] [[Oldtiden|Oldtidens]] og [[Middelalderen|middelalderens]] læger anvendte naturstoffer til behandling af sygdomme. Iatrokemikerne indførte derimod brugen af [[Uorganisk kemi|uorganiske]] præparater, som de selv fremstillede, og dermed fik kemisk fremstillede lægemidler en fremtrædende rolle.<ref name="Bostrup2023" /> Der blev blandt andet fremstillet en række kviksølvforbindelser til medicinsk brug. I søgningen efter nye [[Salt (kemi)|salte]] fremkom forbindelser, hvis navne bevarede mindet om kendte iatrokemikere, herunder [[Glaubers salt]] ([[natriumsulfat]]), ''Libavius' væske'' ([[tintetrachlorid]]) og ''Sylvius' salt'' ([[kaliumklorid]]). Iatrokemikerne fremstillede desuden svovlforbindelser, [[Sulfid|sulfider]], af [[antimon]], [[bismuth]], [[bly]] og kviksølv. Blandt de væsker, der anvendtes, var [[Ethanol|alkohol]] og [[vitriol]], dvs. fortyndet [[svovlsyre]].<ref name="Bostrup2023" /> == Iatrokemien i Danmark == [[Fil:P._Severinus_"Idea_medicinae",_1571;_title_page_Wellcome_L0019306.jpg|thumb|Titelbladet til den danske læge [[Peder Sørensen (læge)|Peder Sørensens]] ''Idea medicinae philosophicae'' fra 1571. Sørensen var hoflæge hos [[Frederik 2.]] og den mest kendte danske iatrokemiker.]] Den mest kendte danske iatrokemiker var [[Peder Sørensen]], der var hoflæge hos [[Frederik 2.]],<ref name="Bostrup2023" /> og i atrokemien nåede sit højdepunkt i Danmark under Frederik 2.s regeringstid. Kongens hustru, [[Sophie af Mecklenburg]], udviklede ligeledes interesse for blandt andet iatrokemi.<ref name="Danneskiold2004" /> == Beslægtede medicinske retninger == Iatrokemien udviklede sig sammen med flere andre medicinske retninger, der søgte at anvende samtidens naturvidenskabelige, matematiske eller astrologiske forestillinger på lægekunsten. Ordet ''iatrik'', af græsk ''iatrike'' og ''iatros'', betegner lægekunst generelt.<ref name="Bjornstrom1910" /> === Iatromatematik === Den iatromatematiske skole føres tilbage til den [[Alexandria|alexandrinske]] tid. Den er almindeligvis blevet defineret som en medicinsk retning, hvor [[Matematik|matematikkens]] love og regler blev anvendt ved studiet af sygdomme. En sådan definition er imidlertid så omfattende, at den også ville omfatte eksempelvis medicinsk [[statistik]]. I snævrere historisk betydning betegner iatromatematik derfor navnlig den medicinske anvendelse af [[astrologi]], først og fremmest til [[Prognose|prognostiske]] formål, men delvis også i behandlingen.<ref name="Johnsson1922" /> Astrologien stod højt hos [[kaldæere]], [[assyrere]] og [[babyloniere]], der opstillede horoskoper og foretog forudsigelser ud fra [[Himmellegeme|himmellegemernes]] stilling. Hos [[Oldtidens Egypten|egypterne]] blev systemet videreudviklet og fik også terapeutisk anvendelse. Planter skulle indsamles under bestemte himmeltegn, og lægemidler gives under hensyntagen til planeternes stilling, særlig [[Solen|Solens]] og [[Månen|Månens]]. Systemet blev ifølge den ældre fremstilling nedskrevet af [[Petosiris]] omkring 2.000 år tidligere, men havde allerede da været anvendt længe.<ref name="Johnsson1922" /> Læren blev overtaget af [[Oldtidens Grækenland|grækerne]] og blev rigt videreudviklet gennem [[middelalderen]], hvor blandt andet planeternes formodede indflydelse på epidemier blev fremhævet. I [[renæssancen]] gennemsyrede astrologiske forestillinger store dele af lægekunsten og fik blandt andet betydning for reglerne om [[åreladning]].<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Meyer1924" /> Som typiske repræsentanter for den iatromatematiske retning nævnes [[Giovanni Pontano]] (1426–1523), Geronimo Manfredi (død 1492), Laurentius Phries (1485–1531) og [[Girolamo Cardano]] (1501–1576). Retningen fandtes imidlertid i mange lande, og astrologiske forestillinger levede videre blandt den almindelige befolkning, hvor eksempelvis den tiltagende måne fortsat blev tillagt betydning.<ref name="Johnsson1922" /> Til den oprindelige iatromatematiske skole sluttede sig senere den iatrofysiske eller iatromekaniske og den iatrokemiske skole.<ref name="Johnsson1922" /> === Iatrofysik og iatromekanik === [[Fil:Santorio_Santorio_seated_in_weighing_chair_in_front_of_table,_part_of_his_quantitative_approach_to_medicine,_and_title_page_of_De_statica_medicina_aphorismorum_LCCN92517504.jpg|thumb|[[Santorio Santorio]] i sin vejestol. Gennem systematiske vejninger af menneskekroppen undersøgte han stofomsætningen og beskrev den såkaldte ''perspiratio insensibilis''.]] Iatrofysik, også kaldet iatromekanik, var anvendelsen af [[Fysik|fysikkens]] og [[Mekanik|mekanikkens]] principper på medicinen. I bred betydning omfattede iatrofysik anvendelsen af fysik både til undersøgelse og erkendelse af sygdom, fysisk diagnostik, og til behandling, fysisk terapi.<ref name="Bjornstrom1910" /> Som medicinsk skole søgte retningen, især i det 17. århundrede, at forklare livs- og sygdomsfænomener ud fra fysiske, matematiske og mekaniske love. Retningens virkeperiode var fra det 16. til det 18. århundrede.<ref name="Bjornstrom1910" /><ref name="Meyer1924" /> Blandt de vigtigste repræsentanter var italienerne [[Santorio Santorio]] (1561–1636), [[Giovanni Alfonso Borelli]] (1608–1679), [[Lorenzo Bellini]] (1643–1704) og [[Giorgio Baglivi]] (1668–1707).<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Bjornstrom1910" /> Santorio beskrev i værket ''Ars de statica medicina'' forsøg, som han gennem omkring 30 år havde udført ved hjælp af sindrige instrumenter, herunder [[termometer]], [[hygrometer]], pulsilogium og en hydrostatisk seng forbundet med en vægt. Forsøgene havde til formål at løse fysiologiske og patologiske problemer ad rent mekanisk vej.<ref name="Johnsson1922" /> Gennem sine nøjagtige vejninger af menneskekroppen påviste han den såkaldte ''perspiratio insensibilis'', dvs. kroppens umærkelige eller gasformige udskillelser.<ref name="Bjornstrom1910" /> Borelli gjorde i ''De motu animalium'' et mislykket forsøg på at forklare blodets kredsløb ad statisk vej. Bellini mente, at blodet kunne standse i [[Kapillær|kapillærsystemet]], og at denne mekaniske hindring fremkaldte patologiske tilstande. Baglivi førte det fysiske synspunkt særlig vidt: karsystemet blev sammenlignet med hydrauliske maskiner, [[Respiration|respirationen]] med virkningen af en [[blæsebælg]], mens [[Tarm (anatomi)|tarmene]] og [[Kirtel|kirtlerne]] blev opfattet som sigter og de kemiske processer som resultatet af [[Molekyle|molekylær]] virksomhed.<ref name="Johnsson1922" /> Den iatrofysiske skole søgte tilsvarende at forklare kroppens omsætning mekanisk og så navnlig udskillelserne, frem for alt [[Sved|sveden]], som en regulerende faktor i organismens husholdning. Forstyrrelser heri blev betragtet som årsag til sygdom og blev hovedsagelig behandlet med sveddrivende kure. Den samtidige iatromatematiske skole gik endnu videre i opstillingen af fysisk-matematiske forklaringer på kroppens funktioner.<ref name="Hellman1939" /> == Kritik og eftervirkning == Iatrokemien mødte modstand både mod sin elementlære og mod sin sygdomsopfattelse. [[Robert Boyle]] kritiserede dens forestilling om elementerne, mens [[Georg Ernst Stahl]] vendte sig mod dens forenklede forklaring af sygdom.<ref name="Bostrup2023" /> Betegnelsen ''iatrokemi'' og teorien om de tre principper forsvandt med den kemiske revolution omkring [[1800]]. Flere af de arbejdsformer, som iatrokemikerne havde været med til at udvikle, blev imidlertid senere almindelige dele af medicinen. Undersøgelse af syge menneskers legemsvæsker, eksempelvis [[blod]] og [[urin]], samt anvendelsen af laboratorie- og fabriksfremstillede lægemidler indgår således i moderne lægers daglige sygdomsbekæmpelse.<ref name="Bostrup2023" /> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Björnström|first=Fredrik Johan|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=13.|edition=2.|year=1910|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbl/0184.html|pages=303}} * {{Cite encyclopedia|last=Hellman|first=Torsten|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=13.|edition=1.|year=1939|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|editor-link=Hans Wallengren|url=https://runeberg.org/svupps/1-13/0498.html|pages=839–840}} * {{Cite encyclopedia|last=Johnsson|first=John William Schibbye|author-link=J.W.S. Johnsson|title=Iatromatematiker|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=12.|edition=2.|year=1922|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0179.html|pages=169}} * {{Cite encyclopedia|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0767.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=2042}} * {{Cite web|last=Bostrup|first=Ole|title=iatrokemi|url=https://lex.dk/iatrokemi|website=[[Lex.dk|Lex]]|language=da|date=22. juni 2023|access-date=5. september 2026|url-status=live}} * {{Cite thesis|last=Danneskiold-Samsøe|first=Jakob|title=Muses and Patrons: Cultures of Natural Philosophy in Seventeenth Century Scandinavia|date=2004|degree=thesis/docmono|publisher=Lund University|url=http://lup.lub.lu.se/record/21867}} * {{Cite encyclopedia|last=Meyer|first=Ludvig Beatus|title=Iatrokemi|encyclopedia=Meyers Fremmedordbog|editor-last1=Dahl|editor-first1=J.P.F.D.|editor-last2=Dahl|editor-first2=F.V.|edition=8. udgave|year=1924|publisher=G.E.C. Gads Forlag|location=København|url=https://ordnet.dk/mf/ordbog/Iatrokemi|via=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|language=da|access-date=5. september 2026}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Forældede medicinske teorier]] [[Kategori:Alkymi]] [[Kategori:Farmakologi]] tj94t4503bwd92xnsbhya8woc6t59uc 12349426 12349394 2026-09-05T19:41:11Z Brodmann10 333783 Referencer. 12349426 wikitext text/x-wiki [[Fil:Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim (Paracelsus). Wellcome V0004455.jpg|thumb|[[Paracelsus]] (1493–1541), en [[Schweiz|Schweizisk]] læge, filosof og alkemist, der lagde grundlaget for iatrokemien i det 16. århundrede.]] '''Iatrokemi''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''iatros'', "læge"), også kaldet '''iatrochemi''' eller '''kemiatri''', var en [[Lægevidenskab|medicinsk]] og [[Kemi|kemisk]] retning i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede]], som søgte at forklare både normale livsprocesser og [[sygdom]] ud fra [[Kemisk proces|kemiske fænomener]] og gjorde fremstillingen af [[Lægemiddel|lægemidler]] til et centralt formål for kemien.<ref name="Strelitz1949">{{Harvnb|Strelitz|Japsen|Rode|1949|p=2042}}</ref><ref name="Bjornstrom1910">{{Harvnb|Björnström|1910|p=303}}</ref> Retningen udsprang af [[Alkymi|alkymien]] og forbindes især med [[Paracelsus]] (1493–1541), der lagde dens grundlag, og [[Franciscus Sylvius]] (1614–1672), som i midten af det 17. århundrede gav den iatrokemiske skole dens mest systematiske udformning.<ref name="Bostrup2023">{{Harvnb|Bostrup|2023}}</ref><ref name="Johnsson1922">{{Harvnb|Johnsson|1922|p=169}}</ref> Iatrokemikerne opfattede sygdom som en kemisk ubalance i kroppen og søgte derfor både at forstå sygdommen gennem legemsvæsker og [[Sekret|sekreter]] og at behandle den ved kemisk at genoprette den formodede balance. I den paracelsiske lære blev kroppens tilstand forklaret ved forholdet mellem de tre principper [[svovl]], [[kviksølv]] og [[salt]], og et lægemiddel skulle sammensættes, så dette forhold blev bragt i balance igen.<ref name="Bostrup2023" /> I en senere iatrokemisk model blev kroppens omsætning beskrevet som [[Fermentering|fermentative]] processer, der frembragte [[Syre|sure]] eller [[Base (kemi)|alkaliske]] stoffer. En forstyrrelse i den ene retning skulle behandles med medicin af modsat kemisk karakter, samtidig med en nøje og kraftig [[diæt]].<ref name="Hellman1939">{{Harvnb|Hellman|1939|pp=839–840}}</ref> Hos Sylvius blev sygdom blandt andet forklaret ved, at abnorme sekreter blandede sig med [[Blod|blodet]].<ref name="Johnsson1922" /> I praksis indførte iatrokemikerne en mere omfattende brug af selvfremstillede uorganiske præparater i lægekunsten. Blandt de anvendte eller udviklede stoffer var forskellige [[Kviksølv|kviksølvforbindelser]], [[Glaubers salt]] ([[natriumsulfat]]), ''Sylvius' salt'' ([[kaliumklorid]]), ''Libavius' væske'' ([[tintetrachlorid]]), sulfider af blandt andet [[antimon]], [[bismuth]], [[bly]] og kviksølv samt [[Ethanol|alkohol]] og fortyndet [[svovlsyre]].<ref name="Bostrup2023" /> I Danmark var [[Peder Sørensen (læge)|Peder Sørensen]], hoflæge hos [[Frederik 2.]], den mest kendte iatrokemiker, og også kongens hustru [[Sophie af Mecklenburg|Dronning Sofie]] var en ivrig tilhænger.<ref name="Bostrup2023" /><ref name="Danneskiold2004">{{Harvnb|Danneskiold-Samsøe|2004|p=141}}</ref> Iatrokemien blev senere kritiseret af blandt andre [[Robert Boyle]] og [[Georg Ernst Stahl]] og forsvandt som selvstændig teori i forbindelse med den kemiske revolution omkring [[1800]]. Iatrokemi varige eftermæle er at finde i den moderne lægevidenskabs benyttelse af kemisk analyse af legemsvæsker og laboratoriefremstillede lægemidler.<ref name="Bostrup2023" /> == Historie og lære == [[Fil:Franciscus_Deleboe_Sylvius,_PB00530.jpg|thumb|[[Franciscus Sylvius]] (1614–1672), der i midten af det 17. århundrede gav den iatrokemiske skole dens mest systematiske udformning.]] Paracelsus grundlagde iatrokemien i værket ''Chirurgiæ magnæ'' fra [[1536]]. Han brød ikke fuldstændigt med den [[Aristoteles|aristoteliske]] kemis lære om de fire elementer, [[ild]], [[luft]], [[vand]] og [[jord]], men supplerede den med teorien om tre principper: [[svovl]], [[kviksølv]] og [[Salt (kemi)|salt]]. De tre principper blev opfattet som særlige faste forbindelser af de fire elementer og fungerede dermed som en slags sekundære elementer.<ref name="Bostrup2023" /> Iatrokemikerne søgte på denne baggrund at forklare såvel sunde som sygelige processer i kroppen som kemiske fænomener.<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Meyer1924">{{Harvnb|Meyer|1924}}</ref> Sygdom blev forklaret som en forstyrrelse af kroppens kemiske balance. I den paracelsiske tradition blev sygdommen knyttet til en ubalance mellem de tre principper i legemets væsker, og behandlingen bestod i at tilføre et lægemiddel, hvori principperne forekom i et sådant forhold, at balancen kunne genoprettes. Samtidig rummede iatrokemien mange [[Mystik|mystiske]] og [[Astrologi|astrologiske]] ritualer.<ref name="Bostrup2023" /> Den iatrokemiske skole blev særligt udformet i midten af det 17. århundrede. Kroppens omsætning blev her forklaret ved kemiske og [[Fermentering|fermentative]] processer, hvorved der dannedes enten [[Syre|sure]] eller [[Base (kemi)|alkaliske]] slutprodukter. Når disse forekom i det rette indbyrdes forhold med hensyn til både mængde og beskaffenhed, blev kroppen anset for sund; forstyrrelser i forholdet blev derimod betragtet som sygdomsfremkaldende.<ref name="Hellman1939" /> Hos Sylvius opstod sygdom ifølge hans system, når abnorme [[Sekret|sekreter]] blandede sig med [[Blod|blodet]]. Han benyttede betegnelsen "fermentation" om de kemiske omsætninger i organismen, men udtrykket havde ikke den senere betydning af fermentation. Sylvius var samtidig klar over, at samtidens kemiske viden ikke gjorde det muligt at gennemføre systemet fuldstændigt og nøjagtigt, og hans lære var stærkt blandet med [[Humoralpatologi|humoralpatologiske]] forestillinger.<ref name="Johnsson1922" /> Behandlingen tog sigte på at ophæve den formodede kemiske forstyrrelse ved hjælp af sure eller alkaliske lægemidler og samtidig styrke organismen gennem en nøje og kraftig diæt.<ref name="Hellman1939" /> Nogle fremstillinger betragter Paracelsus som en forløber for den egentlige skole, der senere blev udviklet blandt alkymisterne, blandt andet hos [[Jan Baptist van Helmont|van Helmont]].<ref name="Johnsson1922" /> Andre fremstillinger betegner derimod Paracelsus direkte som iatrokemiens grundlægger.<ref name="Strelitz1949" /><ref name="Bostrup2023" /> Iatrokemiens kulmination forbindes med Franciscus Sylvius, der i 1658 blev professor i [[Leiden]] og fik oprettet det første kemiske universitetslaboratorium.<ref name="Bostrup2023" /> Han fremhæves ligeledes som en af den iatrokemiske skoles mest betydningsfulde repræsentanter.<ref name="Bjornstrom1910" /> == Lægemidler og kemiske præparater == [[Fil:Alchemist_in_his_laboratory,_by_Thomas_Wyck._Wellcome_M0003578.jpg|thumb|Et [[Alkymi|alkymistisk]] laboratorium i det 17. århundrede, malet af [[Thomas Wijck|Thomas Wyck]]. Iatrokemien udsprang af den alkymistiske tradition og gjorde kemiske processer og fremstilling af lægemidler til en del af lægekunsten.]] [[Oldtiden|Oldtidens]] og [[Middelalderen|middelalderens]] læger anvendte naturstoffer til behandling af sygdomme. Iatrokemikerne indførte derimod brugen af [[Uorganisk kemi|uorganiske]] præparater, som de selv fremstillede, og dermed fik kemisk fremstillede lægemidler en fremtrædende rolle.<ref name="Bostrup2023" /> Der blev blandt andet fremstillet en række kviksølvforbindelser til medicinsk brug. I søgningen efter nye [[Salt (kemi)|salte]] fremkom forbindelser, hvis navne bevarede mindet om kendte iatrokemikere, herunder [[Glaubers salt]] ([[natriumsulfat]]), ''Libavius' væske'' ([[tintetrachlorid]]) og ''Sylvius' salt'' ([[kaliumklorid]]). Iatrokemikerne fremstillede desuden svovlforbindelser, [[Sulfid|sulfider]], af [[antimon]], [[bismuth]], [[bly]] og kviksølv. Blandt de væsker, der anvendtes, var [[Ethanol|alkohol]] og [[vitriol]], dvs. fortyndet [[svovlsyre]].<ref name="Bostrup2023" /> == Iatrokemien i Danmark == [[Fil:P._Severinus_"Idea_medicinae",_1571;_title_page_Wellcome_L0019306.jpg|thumb|Titelbladet til den danske læge [[Peder Sørensen (læge)|Peder Sørensens]] ''Idea medicinae philosophicae'' fra 1571. Sørensen var hoflæge hos [[Frederik 2.]] og den mest kendte danske iatrokemiker.]] Den mest kendte danske iatrokemiker var [[Peder Sørensen]], der var hoflæge hos [[Frederik 2.]],<ref name="Bostrup2023" /> og i atrokemien nåede sit højdepunkt i Danmark under Frederik 2.s regeringstid. Kongens hustru, [[Sophie af Mecklenburg]], udviklede ligeledes interesse for blandt andet iatrokemi.<ref name="Danneskiold2004" /> == Beslægtede medicinske retninger == Iatrokemien udviklede sig sammen med flere andre medicinske retninger, der søgte at anvende samtidens naturvidenskabelige, matematiske eller astrologiske forestillinger på lægekunsten. Ordet ''iatrik'', af græsk ''iatrike'' og ''iatros'', betegner lægekunst generelt.<ref name="Bjornstrom1910" /> === Iatromatematik === Den iatromatematiske skole føres tilbage til den [[Alexandria|alexandrinske]] tid. Den er almindeligvis blevet defineret som en medicinsk retning, hvor [[Matematik|matematikkens]] love og regler blev anvendt ved studiet af sygdomme. En sådan definition er imidlertid så omfattende, at den også ville omfatte eksempelvis medicinsk [[statistik]]. I snævrere historisk betydning betegner iatromatematik derfor navnlig den medicinske anvendelse af [[astrologi]], først og fremmest til [[Prognose|prognostiske]] formål, men delvis også i behandlingen.<ref name="Johnsson1922" /> Astrologien stod højt hos [[kaldæere]], [[assyrere]] og [[babyloniere]], der opstillede horoskoper og foretog forudsigelser ud fra [[Himmellegeme|himmellegemernes]] stilling. Hos [[Oldtidens Egypten|egypterne]] blev systemet videreudviklet og fik også terapeutisk anvendelse. Planter skulle indsamles under bestemte himmeltegn, og lægemidler gives under hensyntagen til planeternes stilling, særlig [[Solen|Solens]] og [[Månen|Månens]]. Systemet blev ifølge den ældre fremstilling nedskrevet af [[Petosiris]] omkring 2.000 år tidligere, men havde allerede da været anvendt længe.<ref name="Johnsson1922" /> Læren blev overtaget af [[Oldtidens Grækenland|grækerne]] og blev rigt videreudviklet gennem [[middelalderen]], hvor blandt andet planeternes formodede indflydelse på epidemier blev fremhævet. I [[renæssancen]] gennemsyrede astrologiske forestillinger store dele af lægekunsten og fik blandt andet betydning for reglerne om [[åreladning]].<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Meyer1924" /> Som typiske repræsentanter for den iatromatematiske retning nævnes [[Giovanni Pontano]] (1426–1523), Geronimo Manfredi (død 1492), Laurentius Phries (1485–1531) og [[Girolamo Cardano]] (1501–1576). Retningen fandtes imidlertid i mange lande, og astrologiske forestillinger levede videre blandt den almindelige befolkning, hvor eksempelvis den tiltagende måne fortsat blev tillagt betydning.<ref name="Johnsson1922" /> Til den oprindelige iatromatematiske skole sluttede sig senere den iatrofysiske eller iatromekaniske og den iatrokemiske skole.<ref name="Johnsson1922" /> === Iatrofysik og iatromekanik === [[Fil:Santorio_Santorio_seated_in_weighing_chair_in_front_of_table,_part_of_his_quantitative_approach_to_medicine,_and_title_page_of_De_statica_medicina_aphorismorum_LCCN92517504.jpg|thumb|[[Santorio Santorio]] i sin vejestol. Gennem systematiske vejninger af menneskekroppen undersøgte han stofomsætningen og beskrev den såkaldte ''perspiratio insensibilis''.]] Iatrofysik, også kaldet iatromekanik, var anvendelsen af [[Fysik|fysikkens]] og [[Mekanik|mekanikkens]] principper på medicinen. I bred betydning omfattede iatrofysik anvendelsen af fysik både til undersøgelse og erkendelse af sygdom, fysisk diagnostik, og til behandling, fysisk terapi.<ref name="Bjornstrom1910" /> Som medicinsk skole søgte retningen, især i det 17. århundrede, at forklare livs- og sygdomsfænomener ud fra fysiske, matematiske og mekaniske love. Retningens virkeperiode var fra det 16. til det 18. århundrede.<ref name="Bjornstrom1910" /><ref name="Meyer1924" /> Blandt de vigtigste repræsentanter var italienerne [[Santorio Santorio]] (1561–1636), [[Giovanni Alfonso Borelli]] (1608–1679), [[Lorenzo Bellini]] (1643–1704) og [[Giorgio Baglivi]] (1668–1707).<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Bjornstrom1910" /> Santorio beskrev i værket ''Ars de statica medicina'' forsøg, som han gennem omkring 30 år havde udført ved hjælp af sindrige instrumenter, herunder [[termometer]], [[hygrometer]], pulsilogium og en hydrostatisk seng forbundet med en vægt. Forsøgene havde til formål at løse fysiologiske og patologiske problemer ad rent mekanisk vej.<ref name="Johnsson1922" /> Gennem sine nøjagtige vejninger af menneskekroppen påviste han den såkaldte ''perspiratio insensibilis'', dvs. kroppens umærkelige eller gasformige udskillelser.<ref name="Bjornstrom1910" /> Borelli gjorde i ''De motu animalium'' et mislykket forsøg på at forklare blodets kredsløb ad statisk vej. Bellini mente, at blodet kunne standse i [[Kapillær|kapillærsystemet]], og at denne mekaniske hindring fremkaldte patologiske tilstande. Baglivi førte det fysiske synspunkt særlig vidt: karsystemet blev sammenlignet med hydrauliske maskiner, [[Respiration|respirationen]] med virkningen af en [[blæsebælg]], mens [[Tarm (anatomi)|tarmene]] og [[Kirtel|kirtlerne]] blev opfattet som sigter og de kemiske processer som resultatet af [[Molekyle|molekylær]] virksomhed.<ref name="Johnsson1922" /> Den iatrofysiske skole søgte tilsvarende at forklare kroppens omsætning mekanisk og så navnlig udskillelserne, frem for alt [[Sved|sveden]], som en regulerende faktor i organismens husholdning. Forstyrrelser heri blev betragtet som årsag til sygdom og blev hovedsagelig behandlet med sveddrivende kure. Den samtidige iatromatematiske skole gik endnu videre i opstillingen af fysisk-matematiske forklaringer på kroppens funktioner.<ref name="Hellman1939" /> == Kritik og eftervirkning == Iatrokemien mødte modstand både mod sin elementlære og mod sin sygdomsopfattelse. [[Robert Boyle]] kritiserede dens forestilling om elementerne, mens [[Georg Ernst Stahl]] vendte sig mod dens forenklede forklaring af sygdom.<ref name="Bostrup2023" /> Betegnelsen ''iatrokemi'' og teorien om de tre principper forsvandt med den kemiske revolution omkring [[1800]]. Flere af de arbejdsformer, som iatrokemikerne havde været med til at udvikle, blev imidlertid senere almindelige dele af medicinen. Undersøgelse af syge menneskers legemsvæsker, eksempelvis [[blod]] og [[urin]], samt anvendelsen af laboratorie- og fabriksfremstillede lægemidler indgår således i moderne lægers daglige sygdomsbekæmpelse.<ref name="Bostrup2023" /> == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Björnström|first=Fredrik Johan|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=13.|edition=2.|year=1910|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbl/0184.html|pages=303}} * {{Cite encyclopedia|last=Hellman|first=Torsten|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=13.|edition=1.|year=1939|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|editor-link=Hans Wallengren|url=https://runeberg.org/svupps/1-13/0498.html|pages=839–840}} * {{Cite encyclopedia|last=Johnsson|first=John William Schibbye|author-link=J.W.S. Johnsson|title=Iatromatematiker|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=12.|edition=2.|year=1922|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0179.html|pages=169}} * {{Cite encyclopedia|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0767.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=2042}} * {{Cite web|last=Bostrup|first=Ole|title=iatrokemi|url=https://lex.dk/iatrokemi|website=[[Lex.dk|Lex]]|language=da|date=22. juni 2023|access-date=5. september 2026|url-status=live}} * {{Cite thesis|last=Danneskiold-Samsøe|first=Jakob|title=Muses and Patrons: Cultures of Natural Philosophy in Seventeenth Century Scandinavia|date=2004|degree=thesis/docmono|publisher=Lund University|url=http://lup.lub.lu.se/record/21867}} * {{Cite encyclopedia|last=Meyer|first=Ludvig Beatus|title=Iatrokemi|encyclopedia=Meyers Fremmedordbog|editor-last1=Dahl|editor-first1=J.P.F.D.|editor-last2=Dahl|editor-first2=F.V.|edition=8. udgave|year=1924|publisher=G.E.C. Gads Forlag|location=København|url=https://ordnet.dk/mf/ordbog/Iatrokemi|via=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|language=da|access-date=5. september 2026}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Forældede medicinske teorier]] [[Kategori:Alkymi]] [[Kategori:Farmakologi]] 7lll8xa5rih3blz7251n2x8u4rl768m 12349633 12349426 2026-09-06T07:29:23Z Brodmann10 333783 /* Litteratur */ 12349633 wikitext text/x-wiki [[Fil:Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim (Paracelsus). Wellcome V0004455.jpg|thumb|[[Paracelsus]] (1493–1541), en [[Schweiz|Schweizisk]] læge, filosof og alkemist, der lagde grundlaget for iatrokemien i det 16. århundrede.]] '''Iatrokemi''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''iatros'', "læge"), også kaldet '''iatrochemi''' eller '''kemiatri''', var en [[Lægevidenskab|medicinsk]] og [[Kemi|kemisk]] retning i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede]], som søgte at forklare både normale livsprocesser og [[sygdom]] ud fra [[Kemisk proces|kemiske fænomener]] og gjorde fremstillingen af [[Lægemiddel|lægemidler]] til et centralt formål for kemien.<ref name="Strelitz1949">{{Harvnb|Strelitz|Japsen|Rode|1949|p=2042}}</ref><ref name="Bjornstrom1910">{{Harvnb|Björnström|1910|p=303}}</ref> Retningen udsprang af [[Alkymi|alkymien]] og forbindes især med [[Paracelsus]] (1493–1541), der lagde dens grundlag, og [[Franciscus Sylvius]] (1614–1672), som i midten af det 17. århundrede gav den iatrokemiske skole dens mest systematiske udformning.<ref name="Bostrup2023">{{Harvnb|Bostrup|2023}}</ref><ref name="Johnsson1922">{{Harvnb|Johnsson|1922|p=169}}</ref> Iatrokemikerne opfattede sygdom som en kemisk ubalance i kroppen og søgte derfor både at forstå sygdommen gennem legemsvæsker og [[Sekret|sekreter]] og at behandle den ved kemisk at genoprette den formodede balance. I den paracelsiske lære blev kroppens tilstand forklaret ved forholdet mellem de tre principper [[svovl]], [[kviksølv]] og [[salt]], og et lægemiddel skulle sammensættes, så dette forhold blev bragt i balance igen.<ref name="Bostrup2023" /> I en senere iatrokemisk model blev kroppens omsætning beskrevet som [[Fermentering|fermentative]] processer, der frembragte [[Syre|sure]] eller [[Base (kemi)|alkaliske]] stoffer. En forstyrrelse i den ene retning skulle behandles med medicin af modsat kemisk karakter, samtidig med en nøje og kraftig [[diæt]].<ref name="Hellman1939">{{Harvnb|Hellman|1939|pp=839–840}}</ref> Hos Sylvius blev sygdom blandt andet forklaret ved, at abnorme sekreter blandede sig med [[Blod|blodet]].<ref name="Johnsson1922" /> I praksis indførte iatrokemikerne en mere omfattende brug af selvfremstillede uorganiske præparater i lægekunsten. Blandt de anvendte eller udviklede stoffer var forskellige [[Kviksølv|kviksølvforbindelser]], [[Glaubers salt]] ([[natriumsulfat]]), ''Sylvius' salt'' ([[kaliumklorid]]), ''Libavius' væske'' ([[tintetrachlorid]]), sulfider af blandt andet [[antimon]], [[bismuth]], [[bly]] og kviksølv samt [[Ethanol|alkohol]] og fortyndet [[svovlsyre]].<ref name="Bostrup2023" /> I Danmark var [[Peder Sørensen (læge)|Peder Sørensen]], hoflæge hos [[Frederik 2.]], den mest kendte iatrokemiker, og også kongens hustru [[Sophie af Mecklenburg|Dronning Sofie]] var en ivrig tilhænger.<ref name="Bostrup2023" /><ref name="Danneskiold2004">{{Harvnb|Danneskiold-Samsøe|2004|p=141}}</ref> Iatrokemien blev senere kritiseret af blandt andre [[Robert Boyle]] og [[Georg Ernst Stahl]] og forsvandt som selvstændig teori i forbindelse med den kemiske revolution omkring [[1800]]. Iatrokemi varige eftermæle er at finde i den moderne lægevidenskabs benyttelse af kemisk analyse af legemsvæsker og laboratoriefremstillede lægemidler.<ref name="Bostrup2023" /> == Historie og lære == [[Fil:Franciscus_Deleboe_Sylvius,_PB00530.jpg|thumb|[[Franciscus Sylvius]] (1614–1672), der i midten af det 17. århundrede gav den iatrokemiske skole dens mest systematiske udformning.]] Paracelsus grundlagde iatrokemien i værket ''Chirurgiæ magnæ'' fra [[1536]]. Han brød ikke fuldstændigt med den [[Aristoteles|aristoteliske]] kemis lære om de fire elementer, [[ild]], [[luft]], [[vand]] og [[jord]], men supplerede den med teorien om tre principper: [[svovl]], [[kviksølv]] og [[Salt (kemi)|salt]]. De tre principper blev opfattet som særlige faste forbindelser af de fire elementer og fungerede dermed som en slags sekundære elementer.<ref name="Bostrup2023" /> Iatrokemikerne søgte på denne baggrund at forklare såvel sunde som sygelige processer i kroppen som kemiske fænomener.<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Meyer1924">{{Harvnb|Meyer|1924}}</ref> Sygdom blev forklaret som en forstyrrelse af kroppens kemiske balance. I den paracelsiske tradition blev sygdommen knyttet til en ubalance mellem de tre principper i legemets væsker, og behandlingen bestod i at tilføre et lægemiddel, hvori principperne forekom i et sådant forhold, at balancen kunne genoprettes. Samtidig rummede iatrokemien mange [[Mystik|mystiske]] og [[Astrologi|astrologiske]] ritualer.<ref name="Bostrup2023" /> Den iatrokemiske skole blev særligt udformet i midten af det 17. århundrede. Kroppens omsætning blev her forklaret ved kemiske og [[Fermentering|fermentative]] processer, hvorved der dannedes enten [[Syre|sure]] eller [[Base (kemi)|alkaliske]] slutprodukter. Når disse forekom i det rette indbyrdes forhold med hensyn til både mængde og beskaffenhed, blev kroppen anset for sund; forstyrrelser i forholdet blev derimod betragtet som sygdomsfremkaldende.<ref name="Hellman1939" /> Hos Sylvius opstod sygdom ifølge hans system, når abnorme [[Sekret|sekreter]] blandede sig med [[Blod|blodet]]. Han benyttede betegnelsen "fermentation" om de kemiske omsætninger i organismen, men udtrykket havde ikke den senere betydning af fermentation. Sylvius var samtidig klar over, at samtidens kemiske viden ikke gjorde det muligt at gennemføre systemet fuldstændigt og nøjagtigt, og hans lære var stærkt blandet med [[Humoralpatologi|humoralpatologiske]] forestillinger.<ref name="Johnsson1922" /> Behandlingen tog sigte på at ophæve den formodede kemiske forstyrrelse ved hjælp af sure eller alkaliske lægemidler og samtidig styrke organismen gennem en nøje og kraftig diæt.<ref name="Hellman1939" /> Nogle fremstillinger betragter Paracelsus som en forløber for den egentlige skole, der senere blev udviklet blandt alkymisterne, blandt andet hos [[Jan Baptist van Helmont|van Helmont]].<ref name="Johnsson1922" /> Andre fremstillinger betegner derimod Paracelsus direkte som iatrokemiens grundlægger.<ref name="Strelitz1949" /><ref name="Bostrup2023" /> Iatrokemiens kulmination forbindes med Franciscus Sylvius, der i 1658 blev professor i [[Leiden]] og fik oprettet det første kemiske universitetslaboratorium.<ref name="Bostrup2023" /> Han fremhæves ligeledes som en af den iatrokemiske skoles mest betydningsfulde repræsentanter.<ref name="Bjornstrom1910" /> == Lægemidler og kemiske præparater == [[Fil:Alchemist_in_his_laboratory,_by_Thomas_Wyck._Wellcome_M0003578.jpg|thumb|Et [[Alkymi|alkymistisk]] laboratorium i det 17. århundrede, malet af [[Thomas Wijck|Thomas Wyck]]. Iatrokemien udsprang af den alkymistiske tradition og gjorde kemiske processer og fremstilling af lægemidler til en del af lægekunsten.]] [[Oldtiden|Oldtidens]] og [[Middelalderen|middelalderens]] læger anvendte naturstoffer til behandling af sygdomme. Iatrokemikerne indførte derimod brugen af [[Uorganisk kemi|uorganiske]] præparater, som de selv fremstillede, og dermed fik kemisk fremstillede lægemidler en fremtrædende rolle.<ref name="Bostrup2023" /> Der blev blandt andet fremstillet en række kviksølvforbindelser til medicinsk brug. I søgningen efter nye [[Salt (kemi)|salte]] fremkom forbindelser, hvis navne bevarede mindet om kendte iatrokemikere, herunder [[Glaubers salt]] ([[natriumsulfat]]), ''Libavius' væske'' ([[tintetrachlorid]]) og ''Sylvius' salt'' ([[kaliumklorid]]). Iatrokemikerne fremstillede desuden svovlforbindelser, [[Sulfid|sulfider]], af [[antimon]], [[bismuth]], [[bly]] og kviksølv. Blandt de væsker, der anvendtes, var [[Ethanol|alkohol]] og [[vitriol]], dvs. fortyndet [[svovlsyre]].<ref name="Bostrup2023" /> == Iatrokemien i Danmark == [[Fil:P._Severinus_"Idea_medicinae",_1571;_title_page_Wellcome_L0019306.jpg|thumb|Titelbladet til den danske læge [[Peder Sørensen (læge)|Peder Sørensens]] ''Idea medicinae philosophicae'' fra 1571. Sørensen var hoflæge hos [[Frederik 2.]] og den mest kendte danske iatrokemiker.]] Den mest kendte danske iatrokemiker var [[Peder Sørensen]], der var hoflæge hos [[Frederik 2.]],<ref name="Bostrup2023" /> og i atrokemien nåede sit højdepunkt i Danmark under Frederik 2.s regeringstid. Kongens hustru, [[Sophie af Mecklenburg]], udviklede ligeledes interesse for blandt andet iatrokemi.<ref name="Danneskiold2004" /> == Beslægtede medicinske retninger == Iatrokemien udviklede sig sammen med flere andre medicinske retninger, der søgte at anvende samtidens naturvidenskabelige, matematiske eller astrologiske forestillinger på lægekunsten. Ordet ''iatrik'', af græsk ''iatrike'' og ''iatros'', betegner lægekunst generelt.<ref name="Bjornstrom1910" /> === Iatromatematik === Den iatromatematiske skole føres tilbage til den [[Alexandria|alexandrinske]] tid. Den er almindeligvis blevet defineret som en medicinsk retning, hvor [[Matematik|matematikkens]] love og regler blev anvendt ved studiet af sygdomme. En sådan definition er imidlertid så omfattende, at den også ville omfatte eksempelvis medicinsk [[statistik]]. I snævrere historisk betydning betegner iatromatematik derfor navnlig den medicinske anvendelse af [[astrologi]], først og fremmest til [[Prognose|prognostiske]] formål, men delvis også i behandlingen.<ref name="Johnsson1922" /> Astrologien stod højt hos [[kaldæere]], [[assyrere]] og [[babyloniere]], der opstillede horoskoper og foretog forudsigelser ud fra [[Himmellegeme|himmellegemernes]] stilling. Hos [[Oldtidens Egypten|egypterne]] blev systemet videreudviklet og fik også terapeutisk anvendelse. Planter skulle indsamles under bestemte himmeltegn, og lægemidler gives under hensyntagen til planeternes stilling, særlig [[Solen|Solens]] og [[Månen|Månens]]. Systemet blev ifølge den ældre fremstilling nedskrevet af [[Petosiris]] omkring 2.000 år tidligere, men havde allerede da været anvendt længe.<ref name="Johnsson1922" /> Læren blev overtaget af [[Oldtidens Grækenland|grækerne]] og blev rigt videreudviklet gennem [[middelalderen]], hvor blandt andet planeternes formodede indflydelse på epidemier blev fremhævet. I [[renæssancen]] gennemsyrede astrologiske forestillinger store dele af lægekunsten og fik blandt andet betydning for reglerne om [[åreladning]].<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Meyer1924" /> Som typiske repræsentanter for den iatromatematiske retning nævnes [[Giovanni Pontano]] (1426–1523), Geronimo Manfredi (død 1492), Laurentius Phries (1485–1531) og [[Girolamo Cardano]] (1501–1576). Retningen fandtes imidlertid i mange lande, og astrologiske forestillinger levede videre blandt den almindelige befolkning, hvor eksempelvis den tiltagende måne fortsat blev tillagt betydning.<ref name="Johnsson1922" /> Til den oprindelige iatromatematiske skole sluttede sig senere den iatrofysiske eller iatromekaniske og den iatrokemiske skole.<ref name="Johnsson1922" /> === Iatrofysik og iatromekanik === [[Fil:Santorio_Santorio_seated_in_weighing_chair_in_front_of_table,_part_of_his_quantitative_approach_to_medicine,_and_title_page_of_De_statica_medicina_aphorismorum_LCCN92517504.jpg|thumb|[[Santorio Santorio]] i sin vejestol. Gennem systematiske vejninger af menneskekroppen undersøgte han stofomsætningen og beskrev den såkaldte ''perspiratio insensibilis''.]] Iatrofysik, også kaldet iatromekanik, var anvendelsen af [[Fysik|fysikkens]] og [[Mekanik|mekanikkens]] principper på medicinen. I bred betydning omfattede iatrofysik anvendelsen af fysik både til undersøgelse og erkendelse af sygdom, fysisk diagnostik, og til behandling, fysisk terapi.<ref name="Bjornstrom1910" /> Som medicinsk skole søgte retningen, især i det 17. århundrede, at forklare livs- og sygdomsfænomener ud fra fysiske, matematiske og mekaniske love. Retningens virkeperiode var fra det 16. til det 18. århundrede.<ref name="Bjornstrom1910" /><ref name="Meyer1924" /> Blandt de vigtigste repræsentanter var italienerne [[Santorio Santorio]] (1561–1636), [[Giovanni Alfonso Borelli]] (1608–1679), [[Lorenzo Bellini]] (1643–1704) og [[Giorgio Baglivi]] (1668–1707).<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Bjornstrom1910" /> Santorio beskrev i værket ''Ars de statica medicina'' forsøg, som han gennem omkring 30 år havde udført ved hjælp af sindrige instrumenter, herunder [[termometer]], [[hygrometer]], pulsilogium og en hydrostatisk seng forbundet med en vægt. Forsøgene havde til formål at løse fysiologiske og patologiske problemer ad rent mekanisk vej.<ref name="Johnsson1922" /> Gennem sine nøjagtige vejninger af menneskekroppen påviste han den såkaldte ''perspiratio insensibilis'', dvs. kroppens umærkelige eller gasformige udskillelser.<ref name="Bjornstrom1910" /> Borelli gjorde i ''De motu animalium'' et mislykket forsøg på at forklare blodets kredsløb ad statisk vej. Bellini mente, at blodet kunne standse i [[Kapillær|kapillærsystemet]], og at denne mekaniske hindring fremkaldte patologiske tilstande. Baglivi førte det fysiske synspunkt særlig vidt: karsystemet blev sammenlignet med hydrauliske maskiner, [[Respiration|respirationen]] med virkningen af en [[blæsebælg]], mens [[Tarm (anatomi)|tarmene]] og [[Kirtel|kirtlerne]] blev opfattet som sigter og de kemiske processer som resultatet af [[Molekyle|molekylær]] virksomhed.<ref name="Johnsson1922" /> Den iatrofysiske skole søgte tilsvarende at forklare kroppens omsætning mekanisk og så navnlig udskillelserne, frem for alt [[Sved|sveden]], som en regulerende faktor i organismens husholdning. Forstyrrelser heri blev betragtet som årsag til sygdom og blev hovedsagelig behandlet med sveddrivende kure. Den samtidige iatromatematiske skole gik endnu videre i opstillingen af fysisk-matematiske forklaringer på kroppens funktioner.<ref name="Hellman1939" /> == Kritik og eftervirkning == Iatrokemien mødte modstand både mod sin elementlære og mod sin sygdomsopfattelse. [[Robert Boyle]] kritiserede dens forestilling om elementerne, mens [[Georg Ernst Stahl]] vendte sig mod dens forenklede forklaring af sygdom.<ref name="Bostrup2023" /> Betegnelsen ''iatrokemi'' og teorien om de tre principper forsvandt med den kemiske revolution omkring [[1800]]. Flere af de arbejdsformer, som iatrokemikerne havde været med til at udvikle, blev imidlertid senere almindelige dele af medicinen. Undersøgelse af syge menneskers legemsvæsker, eksempelvis [[blod]] og [[urin]], samt anvendelsen af laboratorie- og fabriksfremstillede lægemidler indgår således i moderne lægers daglige sygdomsbekæmpelse.<ref name="Bostrup2023" /> == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == {{refbegin|colwidth=30em}} * {{Cite encyclopedia|last=Björnström|first=Fredrik Johan|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=13.|edition=2.|year=1910|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbl/0184.html|pages=303}} * {{Cite encyclopedia|last=Hellman|first=Torsten|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=13.|edition=1.|year=1939|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|editor-link=Hans Wallengren|url=https://runeberg.org/svupps/1-13/0498.html|pages=839–840}} * {{Cite encyclopedia|last=Johnsson|first=John William Schibbye|author-link=J.W.S. Johnsson|title=Iatromatematiker|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=12.|edition=2.|year=1922|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0179.html|pages=169}} * {{Cite encyclopedia|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0767.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=2042}} * {{Cite web|last=Bostrup|first=Ole|title=iatrokemi|url=https://lex.dk/iatrokemi|website=[[Lex.dk|Lex]]|language=da|date=22. juni 2023|access-date=5. september 2026|url-status=live}} * {{Cite thesis|last=Danneskiold-Samsøe|first=Jakob|title=Muses and Patrons: Cultures of Natural Philosophy in Seventeenth Century Scandinavia|date=2004|degree=thesis/docmono|publisher=Lund University|url=http://lup.lub.lu.se/record/21867}} * {{Cite encyclopedia|last=Meyer|first=Ludvig Beatus|title=Iatrokemi|encyclopedia=Meyers Fremmedordbog|editor-last1=Dahl|editor-first1=J.P.F.D.|editor-last2=Dahl|editor-first2=F.V.|edition=8. udgave|year=1924|publisher=G.E.C. Gads Forlag|location=København|url=https://ordnet.dk/mf/ordbog/Iatrokemi|via=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|language=da|access-date=5. september 2026}} {{refend}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Forældede medicinske teorier]] [[Kategori:Alkymi]] [[Kategori:Farmakologi]] s2ss38fgaeatinpqfdc0m7qzaujhdhk 12349642 12349633 2026-09-06T08:48:35Z Brodmann10 333783 /* Iatrokemien i Danmark */ ret 12349642 wikitext text/x-wiki [[Fil:Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim (Paracelsus). Wellcome V0004455.jpg|thumb|[[Paracelsus]] (1493–1541), en [[Schweiz|Schweizisk]] læge, filosof og alkemist, der lagde grundlaget for iatrokemien i det 16. århundrede.]] '''Iatrokemi''' (af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''iatros'', "læge"), også kaldet '''iatrochemi''' eller '''kemiatri''', var en [[Lægevidenskab|medicinsk]] og [[Kemi|kemisk]] retning i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede]], som søgte at forklare både normale livsprocesser og [[sygdom]] ud fra [[Kemisk proces|kemiske fænomener]] og gjorde fremstillingen af [[Lægemiddel|lægemidler]] til et centralt formål for kemien.<ref name="Strelitz1949">{{Harvnb|Strelitz|Japsen|Rode|1949|p=2042}}</ref><ref name="Bjornstrom1910">{{Harvnb|Björnström|1910|p=303}}</ref> Retningen udsprang af [[Alkymi|alkymien]] og forbindes især med [[Paracelsus]] (1493–1541), der lagde dens grundlag, og [[Franciscus Sylvius]] (1614–1672), som i midten af det 17. århundrede gav den iatrokemiske skole dens mest systematiske udformning.<ref name="Bostrup2023">{{Harvnb|Bostrup|2023}}</ref><ref name="Johnsson1922">{{Harvnb|Johnsson|1922|p=169}}</ref> Iatrokemikerne opfattede sygdom som en kemisk ubalance i kroppen og søgte derfor både at forstå sygdommen gennem legemsvæsker og [[Sekret|sekreter]] og at behandle den ved kemisk at genoprette den formodede balance. I den paracelsiske lære blev kroppens tilstand forklaret ved forholdet mellem de tre principper [[svovl]], [[kviksølv]] og [[salt]], og et lægemiddel skulle sammensættes, så dette forhold blev bragt i balance igen.<ref name="Bostrup2023" /> I en senere iatrokemisk model blev kroppens omsætning beskrevet som [[Fermentering|fermentative]] processer, der frembragte [[Syre|sure]] eller [[Base (kemi)|alkaliske]] stoffer. En forstyrrelse i den ene retning skulle behandles med medicin af modsat kemisk karakter, samtidig med en nøje og kraftig [[diæt]].<ref name="Hellman1939">{{Harvnb|Hellman|1939|pp=839–840}}</ref> Hos Sylvius blev sygdom blandt andet forklaret ved, at abnorme sekreter blandede sig med [[Blod|blodet]].<ref name="Johnsson1922" /> I praksis indførte iatrokemikerne en mere omfattende brug af selvfremstillede uorganiske præparater i lægekunsten. Blandt de anvendte eller udviklede stoffer var forskellige [[Kviksølv|kviksølvforbindelser]], [[Glaubers salt]] ([[natriumsulfat]]), ''Sylvius' salt'' ([[kaliumklorid]]), ''Libavius' væske'' ([[tintetrachlorid]]), sulfider af blandt andet [[antimon]], [[bismuth]], [[bly]] og kviksølv samt [[Ethanol|alkohol]] og fortyndet [[svovlsyre]].<ref name="Bostrup2023" /> I Danmark var [[Peder Sørensen (læge)|Peder Sørensen]], hoflæge hos [[Frederik 2.]], den mest kendte iatrokemiker, og også kongens hustru [[Sophie af Mecklenburg|Dronning Sofie]] var en ivrig tilhænger.<ref name="Bostrup2023" /><ref name="Danneskiold2004">{{Harvnb|Danneskiold-Samsøe|2004|p=141}}</ref> Iatrokemien blev senere kritiseret af blandt andre [[Robert Boyle]] og [[Georg Ernst Stahl]] og forsvandt som selvstændig teori i forbindelse med den kemiske revolution omkring [[1800]]. Iatrokemi varige eftermæle er at finde i den moderne lægevidenskabs benyttelse af kemisk analyse af legemsvæsker og laboratoriefremstillede lægemidler.<ref name="Bostrup2023" /> == Historie og lære == [[Fil:Franciscus_Deleboe_Sylvius,_PB00530.jpg|thumb|[[Franciscus Sylvius]] (1614–1672), der i midten af det 17. århundrede gav den iatrokemiske skole dens mest systematiske udformning.]] Paracelsus grundlagde iatrokemien i værket ''Chirurgiæ magnæ'' fra [[1536]]. Han brød ikke fuldstændigt med den [[Aristoteles|aristoteliske]] kemis lære om de fire elementer, [[ild]], [[luft]], [[vand]] og [[jord]], men supplerede den med teorien om tre principper: [[svovl]], [[kviksølv]] og [[Salt (kemi)|salt]]. De tre principper blev opfattet som særlige faste forbindelser af de fire elementer og fungerede dermed som en slags sekundære elementer.<ref name="Bostrup2023" /> Iatrokemikerne søgte på denne baggrund at forklare såvel sunde som sygelige processer i kroppen som kemiske fænomener.<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Meyer1924">{{Harvnb|Meyer|1924}}</ref> Sygdom blev forklaret som en forstyrrelse af kroppens kemiske balance. I den paracelsiske tradition blev sygdommen knyttet til en ubalance mellem de tre principper i legemets væsker, og behandlingen bestod i at tilføre et lægemiddel, hvori principperne forekom i et sådant forhold, at balancen kunne genoprettes. Samtidig rummede iatrokemien mange [[Mystik|mystiske]] og [[Astrologi|astrologiske]] ritualer.<ref name="Bostrup2023" /> Den iatrokemiske skole blev særligt udformet i midten af det 17. århundrede. Kroppens omsætning blev her forklaret ved kemiske og [[Fermentering|fermentative]] processer, hvorved der dannedes enten [[Syre|sure]] eller [[Base (kemi)|alkaliske]] slutprodukter. Når disse forekom i det rette indbyrdes forhold med hensyn til både mængde og beskaffenhed, blev kroppen anset for sund; forstyrrelser i forholdet blev derimod betragtet som sygdomsfremkaldende.<ref name="Hellman1939" /> Hos Sylvius opstod sygdom ifølge hans system, når abnorme [[Sekret|sekreter]] blandede sig med [[Blod|blodet]]. Han benyttede betegnelsen "fermentation" om de kemiske omsætninger i organismen, men udtrykket havde ikke den senere betydning af fermentation. Sylvius var samtidig klar over, at samtidens kemiske viden ikke gjorde det muligt at gennemføre systemet fuldstændigt og nøjagtigt, og hans lære var stærkt blandet med [[Humoralpatologi|humoralpatologiske]] forestillinger.<ref name="Johnsson1922" /> Behandlingen tog sigte på at ophæve den formodede kemiske forstyrrelse ved hjælp af sure eller alkaliske lægemidler og samtidig styrke organismen gennem en nøje og kraftig diæt.<ref name="Hellman1939" /> Nogle fremstillinger betragter Paracelsus som en forløber for den egentlige skole, der senere blev udviklet blandt alkymisterne, blandt andet hos [[Jan Baptist van Helmont|van Helmont]].<ref name="Johnsson1922" /> Andre fremstillinger betegner derimod Paracelsus direkte som iatrokemiens grundlægger.<ref name="Strelitz1949" /><ref name="Bostrup2023" /> Iatrokemiens kulmination forbindes med Franciscus Sylvius, der i 1658 blev professor i [[Leiden]] og fik oprettet det første kemiske universitetslaboratorium.<ref name="Bostrup2023" /> Han fremhæves ligeledes som en af den iatrokemiske skoles mest betydningsfulde repræsentanter.<ref name="Bjornstrom1910" /> == Lægemidler og kemiske præparater == [[Fil:Alchemist_in_his_laboratory,_by_Thomas_Wyck._Wellcome_M0003578.jpg|thumb|Et [[Alkymi|alkymistisk]] laboratorium i det 17. århundrede, malet af [[Thomas Wijck|Thomas Wyck]]. Iatrokemien udsprang af den alkymistiske tradition og gjorde kemiske processer og fremstilling af lægemidler til en del af lægekunsten.]] [[Oldtiden|Oldtidens]] og [[Middelalderen|middelalderens]] læger anvendte naturstoffer til behandling af sygdomme. Iatrokemikerne indførte derimod brugen af [[Uorganisk kemi|uorganiske]] præparater, som de selv fremstillede, og dermed fik kemisk fremstillede lægemidler en fremtrædende rolle.<ref name="Bostrup2023" /> Der blev blandt andet fremstillet en række kviksølvforbindelser til medicinsk brug. I søgningen efter nye [[Salt (kemi)|salte]] fremkom forbindelser, hvis navne bevarede mindet om kendte iatrokemikere, herunder [[Glaubers salt]] ([[natriumsulfat]]), ''Libavius' væske'' ([[tintetrachlorid]]) og ''Sylvius' salt'' ([[kaliumklorid]]). Iatrokemikerne fremstillede desuden svovlforbindelser, [[Sulfid|sulfider]], af [[antimon]], [[bismuth]], [[bly]] og kviksølv. Blandt de væsker, der anvendtes, var [[Ethanol|alkohol]] og [[vitriol]], dvs. fortyndet [[svovlsyre]].<ref name="Bostrup2023" /> == Iatrokemien i Danmark == [[Fil:P._Severinus_"Idea_medicinae",_1571;_title_page_Wellcome_L0019306.jpg|thumb|Titelbladet til den danske læge [[Peder Sørensen (læge)|Peder Sørensens]] ''Idea medicinae philosophicae'' fra 1571. Sørensen var hoflæge hos [[Frederik 2.]] og den mest kendte danske iatrokemiker.]] Den mest kendte danske iatrokemiker var [[Peder Sørensen]], der var hoflæge hos [[Frederik 2.]],<ref name="Bostrup2023" /> og iatrokemien nåede sit højdepunkt i Danmark under Frederik 2.s regeringstid. Kongens hustru, [[Sophie af Mecklenburg]], udviklede ligeledes interesse for blandt andet iatrokemi.<ref name="Danneskiold2004" /> == Beslægtede medicinske retninger == Iatrokemien udviklede sig sammen med flere andre medicinske retninger, der søgte at anvende samtidens naturvidenskabelige, matematiske eller astrologiske forestillinger på lægekunsten. Ordet ''iatrik'', af græsk ''iatrike'' og ''iatros'', betegner lægekunst generelt.<ref name="Bjornstrom1910" /> === Iatromatematik === Den iatromatematiske skole føres tilbage til den [[Alexandria|alexandrinske]] tid. Den er almindeligvis blevet defineret som en medicinsk retning, hvor [[Matematik|matematikkens]] love og regler blev anvendt ved studiet af sygdomme. En sådan definition er imidlertid så omfattende, at den også ville omfatte eksempelvis medicinsk [[statistik]]. I snævrere historisk betydning betegner iatromatematik derfor navnlig den medicinske anvendelse af [[astrologi]], først og fremmest til [[Prognose|prognostiske]] formål, men delvis også i behandlingen.<ref name="Johnsson1922" /> Astrologien stod højt hos [[kaldæere]], [[assyrere]] og [[babyloniere]], der opstillede horoskoper og foretog forudsigelser ud fra [[Himmellegeme|himmellegemernes]] stilling. Hos [[Oldtidens Egypten|egypterne]] blev systemet videreudviklet og fik også terapeutisk anvendelse. Planter skulle indsamles under bestemte himmeltegn, og lægemidler gives under hensyntagen til planeternes stilling, særlig [[Solen|Solens]] og [[Månen|Månens]]. Systemet blev ifølge den ældre fremstilling nedskrevet af [[Petosiris]] omkring 2.000 år tidligere, men havde allerede da været anvendt længe.<ref name="Johnsson1922" /> Læren blev overtaget af [[Oldtidens Grækenland|grækerne]] og blev rigt videreudviklet gennem [[middelalderen]], hvor blandt andet planeternes formodede indflydelse på epidemier blev fremhævet. I [[renæssancen]] gennemsyrede astrologiske forestillinger store dele af lægekunsten og fik blandt andet betydning for reglerne om [[åreladning]].<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Meyer1924" /> Som typiske repræsentanter for den iatromatematiske retning nævnes [[Giovanni Pontano]] (1426–1523), Geronimo Manfredi (død 1492), Laurentius Phries (1485–1531) og [[Girolamo Cardano]] (1501–1576). Retningen fandtes imidlertid i mange lande, og astrologiske forestillinger levede videre blandt den almindelige befolkning, hvor eksempelvis den tiltagende måne fortsat blev tillagt betydning.<ref name="Johnsson1922" /> Til den oprindelige iatromatematiske skole sluttede sig senere den iatrofysiske eller iatromekaniske og den iatrokemiske skole.<ref name="Johnsson1922" /> === Iatrofysik og iatromekanik === [[Fil:Santorio_Santorio_seated_in_weighing_chair_in_front_of_table,_part_of_his_quantitative_approach_to_medicine,_and_title_page_of_De_statica_medicina_aphorismorum_LCCN92517504.jpg|thumb|[[Santorio Santorio]] i sin vejestol. Gennem systematiske vejninger af menneskekroppen undersøgte han stofomsætningen og beskrev den såkaldte ''perspiratio insensibilis''.]] Iatrofysik, også kaldet iatromekanik, var anvendelsen af [[Fysik|fysikkens]] og [[Mekanik|mekanikkens]] principper på medicinen. I bred betydning omfattede iatrofysik anvendelsen af fysik både til undersøgelse og erkendelse af sygdom, fysisk diagnostik, og til behandling, fysisk terapi.<ref name="Bjornstrom1910" /> Som medicinsk skole søgte retningen, især i det 17. århundrede, at forklare livs- og sygdomsfænomener ud fra fysiske, matematiske og mekaniske love. Retningens virkeperiode var fra det 16. til det 18. århundrede.<ref name="Bjornstrom1910" /><ref name="Meyer1924" /> Blandt de vigtigste repræsentanter var italienerne [[Santorio Santorio]] (1561–1636), [[Giovanni Alfonso Borelli]] (1608–1679), [[Lorenzo Bellini]] (1643–1704) og [[Giorgio Baglivi]] (1668–1707).<ref name="Johnsson1922" /><ref name="Bjornstrom1910" /> Santorio beskrev i værket ''Ars de statica medicina'' forsøg, som han gennem omkring 30 år havde udført ved hjælp af sindrige instrumenter, herunder [[termometer]], [[hygrometer]], pulsilogium og en hydrostatisk seng forbundet med en vægt. Forsøgene havde til formål at løse fysiologiske og patologiske problemer ad rent mekanisk vej.<ref name="Johnsson1922" /> Gennem sine nøjagtige vejninger af menneskekroppen påviste han den såkaldte ''perspiratio insensibilis'', dvs. kroppens umærkelige eller gasformige udskillelser.<ref name="Bjornstrom1910" /> Borelli gjorde i ''De motu animalium'' et mislykket forsøg på at forklare blodets kredsløb ad statisk vej. Bellini mente, at blodet kunne standse i [[Kapillær|kapillærsystemet]], og at denne mekaniske hindring fremkaldte patologiske tilstande. Baglivi førte det fysiske synspunkt særlig vidt: karsystemet blev sammenlignet med hydrauliske maskiner, [[Respiration|respirationen]] med virkningen af en [[blæsebælg]], mens [[Tarm (anatomi)|tarmene]] og [[Kirtel|kirtlerne]] blev opfattet som sigter og de kemiske processer som resultatet af [[Molekyle|molekylær]] virksomhed.<ref name="Johnsson1922" /> Den iatrofysiske skole søgte tilsvarende at forklare kroppens omsætning mekanisk og så navnlig udskillelserne, frem for alt [[Sved|sveden]], som en regulerende faktor i organismens husholdning. Forstyrrelser heri blev betragtet som årsag til sygdom og blev hovedsagelig behandlet med sveddrivende kure. Den samtidige iatromatematiske skole gik endnu videre i opstillingen af fysisk-matematiske forklaringer på kroppens funktioner.<ref name="Hellman1939" /> == Kritik og eftervirkning == Iatrokemien mødte modstand både mod sin elementlære og mod sin sygdomsopfattelse. [[Robert Boyle]] kritiserede dens forestilling om elementerne, mens [[Georg Ernst Stahl]] vendte sig mod dens forenklede forklaring af sygdom.<ref name="Bostrup2023" /> Betegnelsen ''iatrokemi'' og teorien om de tre principper forsvandt med den kemiske revolution omkring [[1800]]. Flere af de arbejdsformer, som iatrokemikerne havde været med til at udvikle, blev imidlertid senere almindelige dele af medicinen. Undersøgelse af syge menneskers legemsvæsker, eksempelvis [[blod]] og [[urin]], samt anvendelsen af laboratorie- og fabriksfremstillede lægemidler indgår således i moderne lægers daglige sygdomsbekæmpelse.<ref name="Bostrup2023" /> == Referencer == {{Reflist}} == Litteratur == {{refbegin|colwidth=30em}} * {{Cite encyclopedia|last=Björnström|first=Fredrik Johan|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=13.|edition=2.|year=1910|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbl/0184.html|pages=303}} * {{Cite encyclopedia|last=Hellman|first=Torsten|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Svensk uppslagsbok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=13.|edition=1.|year=1939|editor-last=Wallengren|editor-first=Hans Ture Sigurd|editor-link=Hans Wallengren|url=https://runeberg.org/svupps/1-13/0498.html|pages=839–840}} * {{Cite encyclopedia|last=Johnsson|first=John William Schibbye|author-link=J.W.S. Johnsson|title=Iatromatematiker|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=12.|edition=2.|year=1922|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0179.html|pages=169}} * {{Cite encyclopedia|title=Iatrokemi|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/0767.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=2042}} * {{Cite web|last=Bostrup|first=Ole|title=iatrokemi|url=https://lex.dk/iatrokemi|website=[[Lex.dk|Lex]]|language=da|date=22. juni 2023|access-date=5. september 2026|url-status=live}} * {{Cite thesis|last=Danneskiold-Samsøe|first=Jakob|title=Muses and Patrons: Cultures of Natural Philosophy in Seventeenth Century Scandinavia|date=2004|degree=thesis/docmono|publisher=Lund University|url=http://lup.lub.lu.se/record/21867}} * {{Cite encyclopedia|last=Meyer|first=Ludvig Beatus|title=Iatrokemi|encyclopedia=Meyers Fremmedordbog|editor-last1=Dahl|editor-first1=J.P.F.D.|editor-last2=Dahl|editor-first2=F.V.|edition=8. udgave|year=1924|publisher=G.E.C. Gads Forlag|location=København|url=https://ordnet.dk/mf/ordbog/Iatrokemi|via=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|language=da|access-date=5. september 2026}} {{refend}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Forældede medicinske teorier]] [[Kategori:Alkymi]] [[Kategori:Farmakologi]] mpjgq705l33u7dmjw2xx9md85gmujig 1 1201654 12349396 2026-09-05T18:23:39Z Brodmann10 333783 Opretter diskussionsside; tilføjer WikiProjekt Medicin og Sundhed. 12349396 wikitext text/x-wiki {{WPMedicin|klasse=B}} ifsb83bpmlzy4hmydtmeffn13zg8dtu 0 1201655 12349403 2026-09-05T18:59:37Z Brodmann10 333783 Oprettet side. 12349403 wikitext text/x-wiki [[Fil:Visual_representation_of_thromboembolism.png|thumb|En [[Blodprop|trombe]] i et [[blodkar]]. Antitrombotiske lægemidler anvendes til at forebygge dannelsen af tromber eller til at modvirke eller opløse allerede dannede blodpropper.]] '''Antitrombotika''' (også kaldet '''antitrombotiske midler''' eller '''antitrombotisk behandling'''), i folkemunde "'''blodfortyndende'''" medicin, er en samlebetegnelse for [[farmaka]] og [[Lægemiddel|medikamenter]], der forebygger eller forhindrer dannelsen af tromber, dvs. [[Blodprop|blodpropper]].<ref name=":15">{{Cite web|title=Antithrombotic|url=http://www.mercksource.com/pp/us/cns/cns_hl_dorlands_split.jsp?pg=/ppdocs/us/common/dorlands/dorland/one/000006359.htm|work=Dorland's Medical Dictionary for Healthcare Consumers|publisher=[[Elsevier]]|year=2007|language=en|archive-url=https://web.archive.org/web/20090714033343/http://www.mercksource.com/pp/us/cns/cns_hl_dorlands_split.jsp?pg=/ppdocs/us/common/dorlands/dorland/one/000006359.htm|archive-date=2009-07-14|url-status=dead|access-date=2026-07-24}}</ref><ref name=":03">{{Cite encyclopedia|title=antitrombotisk behandling|encyclopedia=Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer|last=Levin|first=Klaus|year=2015|publisher=[[Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck]]|location=[[København]]|isbn=9788717042056|editor-first=Martin|editor-last=Toft|url=https://search.worldcat.org/title/901512451|edition=4|oclc=901512451|pages=57–58|first2=Jan Rytter|last2=Nørgaard}}</ref><ref name=":16">{{Cite web|last=Andersen|first=Ljubica|title=Antitrombotiske midler|url=https://pro.medicin.dk/laegemiddelgrupper/grupper/62900|website=Medicin.dk – professionel|publisher=Dansk Lægemiddel Information A/S|date=2026-01-12|others=Manan Pareek (referent)|language=da|access-date=2026-07-24}}</ref> Behandlingen gives ved truende eller manifest [[Emboli|tromboembolisk]] [[sygdom]] med det formål at ændre kroppens [[Hæmostase|hæmostatiske]] balance i en antitrombotisk retning.<ref name=":16" /> Dette gøres konkret ved, at midlerne enten styrker forsvarsmekanismerne mod tromboser eller hæmmer [[Blod|blodets]] [[Koagulation|koagulationsevne]].<ref name=":03" /><ref name=":16" /> == Virkning og underinddeling == Fysiologisk består det menneskelige hæmostatiske system dels af et hæmostaseberedskab, der aktiveres i forbindelse med karskader og sørger for reparation af skaderne ved koageldannelse i og uden for karret, og dels af modsvarende antitrombotiske mekanismer, som modvirker, at denne koageldannelse okkluderer karret [4]. Antitrombotiske midler virker dermed ved [[Farmakologi|farmakologisk]] at hæmme hæmostaseberedskabet eller at styrke de antitrombotiske mekanismer.<ref name=":16" /> === De 3 hovedklasser === Gruppen af antitrombotiske midler kan overordnet adskilles i tre hovedklasser.<ref name=":17">{{Cite web|title=Antithrombotic Agents|url=https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK548679/|website=LiverTox: Clinical and Research Information on Drug-Induced Liver Injury|publisher=National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases|via=NCBI Bookshelf|date=2020-09-25|language=en|access-date=2026-07-24}}</ref><ref name=":16" /> De er: * [[Antikoagulantia|Koagulationshæmmende midler]] (antikoagulantia eller AK-behandling), såsom [[heparin]] og coumarin, der mindsker syntesen af [[Koagulationsfaktor|koagulationsfaktorer]] eller direkte afbryder [[Koagulation|koagulationskaskaden]].<ref name=":15" /><ref name=":17" /><ref name=":16" /> * [[Trombocytfunktionshæmmende midler]] (antitrombocytika), som virker ved at hæmme [[Trombocyt|trombocytternes]] funktion.<ref name=":03" /><ref name=":17" /><ref name=":16" /> * [[Trombolyse|Trombolytiske lægemidler]] (fibrinolytika eller fibrinolytisk behandling), hvis funktion er at fremme opløsningen af tromboser, efter de allerede er blevet dannet.<ref name=":15" /><ref name=":03" /><ref name=":17" /><ref name=":16" /> Klinisk medfører brugen af antitrombotiske midler en latent eller manifest blødningstendens, hvilket begrænser kombinationsmulighederne mellem de forskellige præparater.<ref name=":16" /> Derudover er de antitrombotiske lægemidler kendt for at være en sjælden årsag til klinisk synlig, akut [[Lever|leverskade]].<ref name=":17" /> == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Lægemidler tilhørende blod og bloddannende organer]] 9k8hfsh0oeav7dpr5euru57o0xno44c 12349415 12349403 2026-09-05T19:06:14Z Brodmann10 333783 Ret. 12349415 wikitext text/x-wiki [[Fil:Visual_representation_of_thromboembolism.png|thumb|En [[Blodprop|trombe]] i et [[blodkar]]. Antitrombotiske lægemidler anvendes til at forebygge dannelsen af tromber eller til at modvirke eller opløse allerede dannede blodpropper.]] '''Antitrombotika''' (også kaldet '''antitrombotiske midler''' eller '''antitrombotisk behandling'''), i folkemunde "'''blodfortyndende'''" medicin, er en samlebetegnelse for [[farmaka]] og [[Lægemiddel|medikamenter]], der forebygger eller forhindrer dannelsen af tromber, dvs. [[Blodprop|blodpropper]].<ref name=":15">{{Cite web|title=Antithrombotic|url=http://www.mercksource.com/pp/us/cns/cns_hl_dorlands_split.jsp?pg=/ppdocs/us/common/dorlands/dorland/one/000006359.htm|work=Dorland's Medical Dictionary for Healthcare Consumers|publisher=[[Elsevier]]|year=2007|language=en|archive-url=https://web.archive.org/web/20090714033343/http://www.mercksource.com/pp/us/cns/cns_hl_dorlands_split.jsp?pg=/ppdocs/us/common/dorlands/dorland/one/000006359.htm|archive-date=2009-07-14|url-status=dead|access-date=2026-07-24}}</ref><ref name=":03">{{Cite encyclopedia|title=antitrombotisk behandling|encyclopedia=Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer|last=Levin|first=Klaus|year=2015|publisher=[[Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck]]|location=[[København]]|isbn=9788717042056|editor-first=Martin|editor-last=Toft|url=https://search.worldcat.org/title/901512451|edition=4|oclc=901512451|pages=57–58|first2=Jan Rytter|last2=Nørgaard}}</ref><ref name=":16">{{Cite web|last=Andersen|first=Ljubica|title=Antitrombotiske midler|url=https://pro.medicin.dk/laegemiddelgrupper/grupper/62900|website=Medicin.dk – professionel|publisher=Dansk Lægemiddel Information A/S|date=2026-01-12|others=Manan Pareek (referent)|language=da|access-date=2026-07-24}}</ref> Behandlingen gives ved truende eller manifest [[Emboli|tromboembolisk]] [[sygdom]] med det formål at ændre kroppens [[Hæmostase|hæmostatiske]] balance i en antitrombotisk retning.<ref name=":16" /> Dette gøres konkret ved, at midlerne enten styrker forsvarsmekanismerne mod tromboser eller hæmmer [[Blod|blodets]] [[Koagulation|koagulationsevne]].<ref name=":03" /><ref name=":16" /> == Virkning og underinddeling == Fysiologisk består det menneskelige hæmostatiske system dels af et hæmostaseberedskab, der aktiveres i forbindelse med karskader og sørger for reparation af skaderne ved koageldannelse i og uden for karret, og dels af modsvarende antitrombotiske mekanismer, som modvirker, at denne koageldannelse okkluderer karret.<ref name=":17" /> Antitrombotiske midler virker dermed ved [[Farmakologi|farmakologisk]] at hæmme hæmostaseberedskabet eller at styrke de antitrombotiske mekanismer.<ref name=":16" /> === De 3 hovedklasser === Gruppen af antitrombotiske midler kan overordnet adskilles i tre hovedklasser.<ref name=":17">{{Cite web|title=Antithrombotic Agents|url=https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK548679/|website=LiverTox: Clinical and Research Information on Drug-Induced Liver Injury|publisher=National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases|via=NCBI Bookshelf|date=2020-09-25|language=en|access-date=2026-07-24}}</ref><ref name=":16" /> De er: * [[Antikoagulantia|Koagulationshæmmende midler]] (antikoagulantia eller AK-behandling), såsom [[heparin]] og coumarin, der mindsker syntesen af [[Koagulationsfaktor|koagulationsfaktorer]] eller direkte afbryder [[Koagulation|koagulationskaskaden]].<ref name=":15" /><ref name=":17" /><ref name=":16" /> * [[Trombocytfunktionshæmmende midler]] (antitrombocytika), som virker ved at hæmme [[Trombocyt|trombocytternes]] funktion.<ref name=":03" /><ref name=":17" /><ref name=":16" /> * [[Trombolyse|Trombolytiske lægemidler]] (fibrinolytika eller fibrinolytisk behandling), hvis funktion er at fremme opløsningen af tromboser, efter de allerede er blevet dannet.<ref name=":15" /><ref name=":03" /><ref name=":17" /><ref name=":16" /> Klinisk medfører brugen af antitrombotiske midler en latent eller manifest blødningstendens, hvilket begrænser kombinationsmulighederne mellem de forskellige præparater.<ref name=":16" /> Derudover er de antitrombotiske lægemidler kendt for at være en sjælden årsag til klinisk synlig, akut [[Lever|leverskade]].<ref name=":17" /> == Referencer == {{Reflist}} [[Kategori:Lægemidler tilhørende blod og bloddannende organer]] 3pijzg71w6bys4iy43h9prtfd3dn92t 0 1201656 12349404 2026-09-05T19:00:46Z Brodmann10 333783 Oprettet side. redirect. 12349404 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Antitrombotika]] 49zl9sf93qeh7x8dzkrbcpk4jjom8yz 0 1201657 12349405 2026-09-05T19:01:16Z Brodmann10 333783 Oprettet side. redirect. 12349405 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Antitrombotika]] 49zl9sf93qeh7x8dzkrbcpk4jjom8yz 0 1201658 12349428 2026-09-05T20:00:32Z Brodmann10 333783 Oprettet side. 12349428 wikitext text/x-wiki [[Fil:Ecclesiastical_Province_of_Medan.svg|thumb|Den romersk-katolske [[kirkeprovins]] Medan består af [[Ærkebispedømme|ærkebispedømmet]] Medan og suffraganbispedømmerne Sibolga og Padang. Biskopperne i suffraganbispedømmerne er suffraganbiskopper i forhold til provinsens [[metropolit]].]] '''Suffraganbiskop''' (af {{Lang-la|suffragari}}, "støtte med sin stemme") er en betegnelse for en [[biskop]] i visse [[Kristendom|kristne]] [[kirkesamfund]], der i sin kirkelige stilling er underordnet en anden biskop, navnlig en [[metropolit]], [[ærkebiskop]] eller [[Biskop|stiftsbiskop]]. I den [[romerskkatolske kirke]] betegner ordet i egentlig [[Kirkeret|kirkeretlig]] betydning en stiftsbiskop, hvis [[stift]] indgår i en [[kirkeprovins]] under provinsens metropolit. Stiftet betegnes tilsvarende som et suffraganstift og adskiller sig fra provinsens hovedstift, metropolitansædet eller [[Ærkestift|ærkebispedømmet]].<ref name="VanHove1913">{{Harvnb|Van Hove|1913}}</ref><ref name="Strelitz1949">{{Harvnb|Strelitz|Japsen|Rode|1949|p=4378}}</ref> Betegnelsen ''suffragan'' har historisk været anvendt bredere om en [[Gejstlighed|gejstlig]], især en biskop, der understøtter sine overordnede i deres gerning, og undertiden synonymt med [[vikar]].<ref name="Jorgensen1927">{{Harvnb|Jørgensen|1927|p=554}}</ref><ref name="Meyer1924">{{Harvnb|Meyer|1924}}</ref> I endnu bredere betydning kunne ''suffragan'' betegne ethvert stemmeberettiget medlem af et gejstligt kollegium.<ref name="Centerwall1918">{{Harvnb|Centerwall|1918|p=668}}</ref><ref name="Bergelin1955">{{Harvnb|Bergelin|1955|p=303}}</ref> I den [[Den anglikanske kirke|anglikanske kommunion]] betegner ''suffraganbiskop'' en biskop, der er underordnet en metropolit eller en stiftsbiskop ({{Lang-en|bishop ordinary}}) og derfor normalt ikke selv har selvstændig jurisdiktion. En suffraganbiskop kan af en metropolit få overdraget tilsynet med et suffraganstift og kan desuden tildeles områder, som ikke har en [[katedral]]. == Betydning og kirkeretlig afgrænsning == [[Fil:Ecclesiastical_province_of_Nidaros.svg|thumb|[[Nidaros ærkebispedømme|Nidaros' kirkeprovins]] 1153–1387. En kirkeprovins består af metropolitansædet og de tilhørende suffraganbispedømmer.]] I den katolske kirkes bispelige organisation skelnes der med hensyn til [[jurisdiktion]] mellem stiftsbiskopper og [[Titulærbiskop|titulærbiskopper]], selv om alle biskopper med hensyn til ordinationens myndighed har præstedømmets fylde. En stiftsbiskop har ordinær jurisdiktion over sit stift, mens en titulærbiskop som sådan ikke har ordinær jurisdiktion og derfor ikke kan udføre bispelige funktioner uden stiftsbiskoppens bemyndigelse.<ref name="VanHove1913" /> I ordets egentlige betydning er en suffraganbiskop en stiftsbiskop betragtet i sit forhold til metropolitten i den kirkeprovins, som stiftet tilhører. En biskop, der ikke er underlagt nogen metropolit, betegnes derimod som en ''episcopus exemptus'', en exempt biskop.<ref name="VanHove1913" /> Denne betydning svarer til den almindelige ældre definition af suffraganbiskoppen som en katolsk biskop, der er underordnet en ærkebiskop.<ref name="Strelitz1949" /> Også betegnelsen ''suffragan'' blev anvendt om en biskop, der stod under en ærkebiskop, samtidig med at ordet mere generelt kunne betegne et stemmeberettiget medlem af et præstekollegium.<ref name="Centerwall1918" /><ref name="Bergelin1955" /> Betegnelsen har imidlertid også været anvendt i en anden betydning om en biskop, der bistår en stiftsbiskop. En titulærbiskop kan udnævnes af paven som hjælpebiskop og bistå stiftsbiskoppen med de opgaver, der følger af den bispelige [[ordination]], men som ikke indebærer selvstændig [[jurisdiktion]]. En sådan biskop betegnes også ''vicarius in pontificalibus'', dvs. en repræsentant for stiftsbiskoppen ved bestemte ceremonielle handlinger, og er undertiden blevet kaldt ''suffragan bishop'' eller ''episcopus suffraganeus''. Denne anvendelse må dog adskilles fra ordets egentlige betydning som en stiftsbiskop i forhold til sin metropolit.<ref name="VanHove1913" /> Den bredere anvendelse ligger tillige bag ældre definitioner af suffraganen som en kleriker eller biskop, der understøtter sine overordnede, og som undertiden kunne betegnes som en ærkebiskops vikar.<ref name="Jorgensen1927" /><ref name="Meyer1924" /> En titulærbiskop kan endvidere være [[koadjutorbiskop]], når han udnævnes til at bistå en ordinær biskop med administrationen af stiftet. En sådan koadjutor har de jurisdiktionsbeføjelser, der fastsættes i det apostoliske udnævnelsesbrev. Særligt i missionsområder kunne en koadjutor udnævnes ''cum jure successionis'', dvs. med arveret til embedet, således at han ved stiftsbiskoppens død overtog den ordinære administration af stiftet.<ref name="VanHove1913" /> == Betegnelse og etymologi == Ordet ''suffragan'' er beslægtet med [[latin]] ''suffragium''. Dette betegnede oprindeligt et stenskår, som blev anvendt ved afstemninger hos [[Romerriget|romerne]], og kom siden til at betegne dels den stemme, der blev afgivet i folkeforsamlinger eller offentlige kriminaldomstole, dels selve afstemningen og endelig stemmeretten.<ref name="Centerwall1918" /> Det latinske ''suffragari'' er gengivet som "støtte med sin stemme", hvilket ligger til grund for betegnelsen ''suffraganbiskop''.<ref name="Strelitz1949" /> I nylatinsk brug kunne ''suffraganeus'' tilsvarende betegne en stemmeberettiget person eller et stemmeberettiget medlem af et gejstligt kollegium.<ref name="Meyer1924" /> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Centerwall|first=Julius Ebbe|author-link=Julius Centerwall|title=Suffragium|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=27.|edition=2.|year=1918|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcg/0370.html|pages=668}} * {{Cite encyclopedia|last=Jørgensen|first=Alfred Theodor|author-link=Alfred Theodor Jørgensen|title=Suffragan|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=22.|edition=2.|year=1927|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0570.html|pages=554}} * {{Cite encyclopedia|title=Suffraganbiskop|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/1618.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=4378}} * {{Cite encyclopedia|title=Suffragän|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=20.|edition=4.|year=1955|editor-last=Bergelin|editor-first=Sven-Emil S.|url=https://runeberg.org/nfft/0194.html|pages=303}} * {{Cite encyclopedia|last=Van Hove|first=Alphonse|title=Bishop|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=2|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Bishop}} * {{Cite encyclopedia|last=Meyer|first=Ludvig Beatus|title=suffragan|encyclopedia=Meyers Fremmedordbog|editor-last1=Dahl|editor-first1=J.P.F.D.|editor-last2=Dahl|editor-first2=F.V.|edition=8. udgave|year=1924|publisher=G.E.C. Gads Forlag|location=København|url=https://ordnet.dk/mf/ordbog/69062769|via=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|language=da|access-date=5. september 2026}} [[Kategori:Kirkelige titler]] [[Kategori:Romerskkatolske kirke]] giuwftmnzqyuzbttc6xa6zaj4sml11d 12349430 12349428 2026-09-05T20:01:25Z Brodmann10 333783 Autoritetsdata 12349430 wikitext text/x-wiki [[Fil:Ecclesiastical_Province_of_Medan.svg|thumb|Den romersk-katolske [[kirkeprovins]] Medan består af [[Ærkebispedømme|ærkebispedømmet]] Medan og suffraganbispedømmerne Sibolga og Padang. Biskopperne i suffraganbispedømmerne er suffraganbiskopper i forhold til provinsens [[metropolit]].]] '''Suffraganbiskop''' (af {{Lang-la|suffragari}}, "støtte med sin stemme") er en betegnelse for en [[biskop]] i visse [[Kristendom|kristne]] [[kirkesamfund]], der i sin kirkelige stilling er underordnet en anden biskop, navnlig en [[metropolit]], [[ærkebiskop]] eller [[Biskop|stiftsbiskop]]. I den [[romerskkatolske kirke]] betegner ordet i egentlig [[Kirkeret|kirkeretlig]] betydning en stiftsbiskop, hvis [[stift]] indgår i en [[kirkeprovins]] under provinsens metropolit. Stiftet betegnes tilsvarende som et suffraganstift og adskiller sig fra provinsens hovedstift, metropolitansædet eller [[Ærkestift|ærkebispedømmet]].<ref name="VanHove1913">{{Harvnb|Van Hove|1913}}</ref><ref name="Strelitz1949">{{Harvnb|Strelitz|Japsen|Rode|1949|p=4378}}</ref> Betegnelsen ''suffragan'' har historisk været anvendt bredere om en [[Gejstlighed|gejstlig]], især en biskop, der understøtter sine overordnede i deres gerning, og undertiden synonymt med [[vikar]].<ref name="Jorgensen1927">{{Harvnb|Jørgensen|1927|p=554}}</ref><ref name="Meyer1924">{{Harvnb|Meyer|1924}}</ref> I endnu bredere betydning kunne ''suffragan'' betegne ethvert stemmeberettiget medlem af et gejstligt kollegium.<ref name="Centerwall1918">{{Harvnb|Centerwall|1918|p=668}}</ref><ref name="Bergelin1955">{{Harvnb|Bergelin|1955|p=303}}</ref> I den [[Den anglikanske kirke|anglikanske kommunion]] betegner ''suffraganbiskop'' en biskop, der er underordnet en metropolit eller en stiftsbiskop ({{Lang-en|bishop ordinary}}) og derfor normalt ikke selv har selvstændig jurisdiktion. En suffraganbiskop kan af en metropolit få overdraget tilsynet med et suffraganstift og kan desuden tildeles områder, som ikke har en [[katedral]]. == Betydning og kirkeretlig afgrænsning == [[Fil:Ecclesiastical_province_of_Nidaros.svg|thumb|[[Nidaros ærkebispedømme|Nidaros' kirkeprovins]] 1153–1387. En kirkeprovins består af metropolitansædet og de tilhørende suffraganbispedømmer.]] I den katolske kirkes bispelige organisation skelnes der med hensyn til [[jurisdiktion]] mellem stiftsbiskopper og [[Titulærbiskop|titulærbiskopper]], selv om alle biskopper med hensyn til ordinationens myndighed har præstedømmets fylde. En stiftsbiskop har ordinær jurisdiktion over sit stift, mens en titulærbiskop som sådan ikke har ordinær jurisdiktion og derfor ikke kan udføre bispelige funktioner uden stiftsbiskoppens bemyndigelse.<ref name="VanHove1913" /> I ordets egentlige betydning er en suffraganbiskop en stiftsbiskop betragtet i sit forhold til metropolitten i den kirkeprovins, som stiftet tilhører. En biskop, der ikke er underlagt nogen metropolit, betegnes derimod som en ''episcopus exemptus'', en exempt biskop.<ref name="VanHove1913" /> Denne betydning svarer til den almindelige ældre definition af suffraganbiskoppen som en katolsk biskop, der er underordnet en ærkebiskop.<ref name="Strelitz1949" /> Også betegnelsen ''suffragan'' blev anvendt om en biskop, der stod under en ærkebiskop, samtidig med at ordet mere generelt kunne betegne et stemmeberettiget medlem af et præstekollegium.<ref name="Centerwall1918" /><ref name="Bergelin1955" /> Betegnelsen har imidlertid også været anvendt i en anden betydning om en biskop, der bistår en stiftsbiskop. En titulærbiskop kan udnævnes af paven som hjælpebiskop og bistå stiftsbiskoppen med de opgaver, der følger af den bispelige [[ordination]], men som ikke indebærer selvstændig [[jurisdiktion]]. En sådan biskop betegnes også ''vicarius in pontificalibus'', dvs. en repræsentant for stiftsbiskoppen ved bestemte ceremonielle handlinger, og er undertiden blevet kaldt ''suffragan bishop'' eller ''episcopus suffraganeus''. Denne anvendelse må dog adskilles fra ordets egentlige betydning som en stiftsbiskop i forhold til sin metropolit.<ref name="VanHove1913" /> Den bredere anvendelse ligger tillige bag ældre definitioner af suffraganen som en kleriker eller biskop, der understøtter sine overordnede, og som undertiden kunne betegnes som en ærkebiskops vikar.<ref name="Jorgensen1927" /><ref name="Meyer1924" /> En titulærbiskop kan endvidere være [[koadjutorbiskop]], når han udnævnes til at bistå en ordinær biskop med administrationen af stiftet. En sådan koadjutor har de jurisdiktionsbeføjelser, der fastsættes i det apostoliske udnævnelsesbrev. Særligt i missionsområder kunne en koadjutor udnævnes ''cum jure successionis'', dvs. med arveret til embedet, således at han ved stiftsbiskoppens død overtog den ordinære administration af stiftet.<ref name="VanHove1913" /> == Betegnelse og etymologi == Ordet ''suffragan'' er beslægtet med [[latin]] ''suffragium''. Dette betegnede oprindeligt et stenskår, som blev anvendt ved afstemninger hos [[Romerriget|romerne]], og kom siden til at betegne dels den stemme, der blev afgivet i folkeforsamlinger eller offentlige kriminaldomstole, dels selve afstemningen og endelig stemmeretten.<ref name="Centerwall1918" /> Det latinske ''suffragari'' er gengivet som "støtte med sin stemme", hvilket ligger til grund for betegnelsen ''suffraganbiskop''.<ref name="Strelitz1949" /> I nylatinsk brug kunne ''suffraganeus'' tilsvarende betegne en stemmeberettiget person eller et stemmeberettiget medlem af et gejstligt kollegium.<ref name="Meyer1924" /> == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Centerwall|first=Julius Ebbe|author-link=Julius Centerwall|title=Suffragium|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=27.|edition=2.|year=1918|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcg/0370.html|pages=668}} * {{Cite encyclopedia|last=Jørgensen|first=Alfred Theodor|author-link=Alfred Theodor Jørgensen|title=Suffragan|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=22.|edition=2.|year=1927|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0570.html|pages=554}} * {{Cite encyclopedia|title=Suffraganbiskop|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon|Den nye Salmonsen]]|url=https://runeberg.org/salmonsen/4/1618.html|publisher=[[Schultz Forlag|J. H. Schultz Forlag]]|location=[[København]]|edition=4. udgave|year=1949|editor-last1=Strelitz|editor-first1=Paula|editor-last2=Japsen|editor-first2=Gottlieb|editor-last3=Rode|editor-first3=Mikal|others=Under medvirken af Erik Lund|language=da|page=4378}} * {{Cite encyclopedia|title=Suffragän|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Svensk Upplagsbok A.–B.|location=[[Malmø]]|volume=20.|edition=4.|year=1955|editor-last=Bergelin|editor-first=Sven-Emil S.|url=https://runeberg.org/nfft/0194.html|pages=303}} * {{Cite encyclopedia|last=Van Hove|first=Alphonse|title=Bishop|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=2|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Bishop}} * {{Cite encyclopedia|last=Meyer|first=Ludvig Beatus|title=suffragan|encyclopedia=Meyers Fremmedordbog|editor-last1=Dahl|editor-first1=J.P.F.D.|editor-last2=Dahl|editor-first2=F.V.|edition=8. udgave|year=1924|publisher=G.E.C. Gads Forlag|location=København|url=https://ordnet.dk/mf/ordbog/69062769|via=[[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]]|language=da|access-date=5. september 2026}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Kirkelige titler]] [[Kategori:Romerskkatolske kirke]] p297vm00nr8rj6ynm4nljcphjgwweqe 0 1201659 12349440 2026-09-05T20:21:19Z Ramblersen2 344578 Oprettede siden med "[[File:Heinrich Schupp (1634-1690).jpg|thumb|Heinrich Schupp.]] '''Heinrich (Henrik) Schupp''' (4. august 1634 {{ndash}} 4. Aapril 1690) var købmand og direktør for [[Ostindisk Kompagni]]. Der findes et epitafium over ham og hans to hustruer i [[Sankt Petri Kirke]]s gravkapel. Schupp havde været Ældste ved kirken. Sammen med Thomas Ocksen og Johannes Lassen bærer han hovedfortjenesten for opførelsen af kapellet. Hans enke blev gift med Niels Benzon (generalprok..." 12349440 wikitext text/x-wiki [[File:Heinrich Schupp (1634-1690).jpg|thumb|Heinrich Schupp.]] '''Heinrich (Henrik) Schupp''' (4. august 1634 {{ndash}} 4. Aapril 1690) var købmand og direktør for [[Ostindisk Kompagni]]. Der findes et epitafium over ham og hans to hustruer i [[Sankt Petri Kirke]]s gravkapel. Schupp havde været Ældste ved kirken. Sammen med Thomas Ocksen og Johannes Lassen bærer han hovedfortjenesten for opførelsen af kapellet. Hans enke blev gift med [[Niels Benzon (generalprokurør)|Niels Benzon]]. ==Karriere== Schupp blev født den 4. august 1634 i Lübeck. Han nedsatte sig senere som købmand i København. Han blev tillige direktør for Ostindisk Kompagni. Han var også direktør for Silkemanufakturen og assessor i [[Kommercekollegiet]].<ref name="Meulengracht">{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/920259.pdf|title=Slægten Meulengracht . Den ældre og den yngre linie|author=Meulengracht, Oscar|website=slaegtsbibliotek.dk|access-date=1. september 2026}}</ref> ==Familie og privatliv== [[Fil:Heinrich Schupp (1764-1690) epitaph.jpg|thumb|Heinrich Schupp og hans to hustruer på epitafiet i Sankt Petri Kirke i København.]] Schupp blev 6. juli 1662 gift med Dorothea von der Wilden (1618-1684).<ref name="Meulengracht"/> Efter hendes død blev han 2, august 1687 gift med Anna van Meulengracht (1656-1723), som var datter af Hans van Meulengracht (1629-) og Berte Jørgenadatter Horster (død 1665). Hendes farfader Lorenz van Meulengracht var kollega til Schupp, da han både var involveret i Silkemanufakturen og Ostindisk Kompagni.<ref name="Meulengracht"/> Schupp var vistnok onkel til den [[Christian Schupp]] (død 1727), som ligesom Schupp selv blev en af Stadens 32 mænd og direktør for Ostindisk Kompagni og endvidere rådmand.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/2025/953320.pdf|title=Københavns Privilegier|author=Christensen, Villas|publisher=Københavns Kommune|access-date=29. maj 2026}}</ref> Den 18. december 1669 købte Schupp en gård på Østergade (Købmager Kvarter, matr. nr. 24) fra rådmand Henrik Jacobsens arvinger. Den 18. december 1688 købte han en anden gård på Østergade (Købmager Kvarter, matr. nr. 33) af universitetet. I forbindelse med salget havde han formentlig afhænder matr. nr. 24, idet denne ejendom i 1690 tilhørte Christian Nørck.<ref>{{cite web|url=https://slaegtsbibliotek.dk/931196.pdf|title=Københavns Ejendomme, 1377-1728: Købmager Kvarter|author=Ramsing, H. H.|page=25, 29|publisher=Ejnar Munksgaards Forlag|accessdate=25. august 2026}}</ref> Sidstnævnte var formentlig i familie med Schupp. Schupp nævnes således at have været svoger til Heinrich Nørck, som var fader til Hans Henrik Nørck og Johanne Nørck. Johanne Nørck var gift med førnævnte Christian Schupp (død 1729). Christian Schupp blev efter hendes død anden gang gift med en halvsøster til vinhandler [[Abraham Lehn (handelsmand)|Abraham Lehn]].<ref>{{cite web|url=https://www.genealogi.dk/images/pht/1888/1888_2-3-4.pdf|title=Bidrag til dansk Personalhistorie under Christian V: Uddrag af St. Petri Kirkes Begravelsesregnskaber for Aarene- 1667—1725|page=288||publisher=Personalhistorisk Tidsskrift|access-date=1. september 2026}}</ref> Schupp var Ældste ved [[Sankt Petri Kirke]]. Sammen med Thomas Ocksen og Johannes Lasswen bar han hovedfortjenesten for opførelsen af kirkens gravkapel. Han døde den 4. April 1690 og er begravet i det gravkapel, som han selv havde bidraget til opførelsen af. I gravkapellet er der et epitafium over ham og hans to hustruer. Maleriet tilskrives [[Andreas Quant ]]. Hans enke blev den 20. marts 1691 anden gang gift med Generalprokurør [[Niels Benzon (generalprokurør)|Niels Benzon]]. Benzon havde mistet sin første hustru og datter i [[Sophie Amalienborg]]s brand.<ref name="Meulengracht"/> Han ejendom Østergade matr. nr. 33 overgik til Benzons søn [[Peder Benzon]] i 1706. == Referencer == {{reflist}} {{FD|1634|1690|Schupp, Heinrich}} [[Kategori:Stadens 32 mænd]] [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Købmænd fra Danmark]] 43frhkxo6zk4mqurvm8mv07becvbb47 0 1201660 12349446 2026-09-05T20:27:59Z SuperPianoMan9167 574580 /* */ 12349446 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Twilight Frontier]] m2p2o2rtqk6f2tggxs3muqwar3a4bog 3 1201662 12349475 2026-09-05T20:42:03Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia, men Wikipedia er ikke... (skabelon:VelkommenErIkke) 12349475 wikitext text/x-wiki {{VelkommenErIkke|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. sep. 2026, 22:42 (CEST)}} pw66rjl1d6rrgzw2a9fvmtgi1tlj3ax 3 1201663 12349479 2026-09-05T20:42:56Z Hjart 190510 Hjertelig velkommen til Wikipedia! (skabelon:velkommen) 12349479 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:Hjart|Hjart]] ([[Brugerdiskussion:Hjart|diskussion]]) 5. sep. 2026, 22:42 (CEST)}} 3zlu25hi2njt8fys7iczstj8bgv3nqi 4 1201664 12349504 2026-09-05T21:27:54Z Nico 336 Mitt liv som hund fra sv.wiki 12349504 wikitext text/x-wiki {{Artikelsammanfattning/{{{1|}}} |titel = Mitt liv som hund |bild = Lasse Hallström.jpg |bildförhållande = 0.8 |bildtext = Lasse Hallström. |text = '''''[[:sv:Mitt liv som hund|Mitt liv som hund]]''''' är en [[:sv:Sverige|svensk]] [[:sv:dramafilm|dramafilm]], som regisserades av [[:sv:Lasse Hallström|Lasse Hallström]] och som hade svensk biopremiär den [[:sv:12 december|12 december]] [[:sv:Filmåret 1985|1985]]. Den är baserad på [[:sv:Reidar Jönsson|Reidar Jönsson]]s delvis självbiografiska [[:sv:Mitt liv som hund (roman)|roman med samma namn]] från 1983. Filmen berättar historien om pojken Ingemar Johansson (spelad av [[:sv:Anton Glanzelius|Anton Glanzelius]]), som i slutet av 1950-talet bor med sin familj i en kuststad i södra [[:sv:Sverige|Sverige]]. Hans liv är kantat av olika missöden, vilket han hanterar genom att jämföra sig med andra som har haft det mycket värre. På grund av hans mammas ([[:sv:Anki Lidén|Anki Lidén]]) svåra sjukdom skickas Ingemar över sommaren till sin morbror Gunnar ([[:sv:Tomas von Brömssen|Tomas von Brömssen]]) i en [[:sv:Brukssamhälle|bruksort]] i [[:sv:Småland|Småland]], där han skapar nära band med några av ortens excentriska och godhjärtade invånare. Lasse Hallström skrev filmens manus tillsammans med [[:sv:Brasse Brännström|Brasse Brännström]] och [[:sv:Pelle Berglund|Pelle Berglund]]. Med Jönssons medgivande gjorde Hallström filmen till en fri bearbetning av originalromanens berättelse. På grund av förseningar i manusarbetet hade Manfred Serner, den tilltänkte skådespelaren till rollfiguren Ingemar, blivit för gammal för rollen, som i stället gick till Anton Glanzelius. Filmen producerades av [[:sv:Waldemar Bergendahl|Waldemar Bergendahl]] från [[:sv:SF Studios|AB Svensk Filmindustri]] och inspelades mellan vintern och sommaren 1985 i [[:sv:Kalmar|Kalmar]] och [[:sv:Brukssamhälle|bruksorten]] [[:sv:Åfors|Åfors]] i Småland. }} 9ia5y7pixz2abp0rf3b8c5fef5j1au8 0 1201665 12349506 2026-09-05T21:28:25Z Hjart 190510 Omdirigering til [[Hukommelse]] oprettet 12349506 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Hukommelse]] nntfzgrv46xaue1gpy3kfri6fdd6lru 0 1201666 12349518 2026-09-05T21:48:51Z Brodmann10 333783 Oprettet side. 12349518 wikitext text/x-wiki {{Infoboks trossamfund|name=[[Fil:Emblem of the Papacy SE.svg|45px|center]]<div style="font-size:120%; font-weight:bold;">Den latinske kirke</div><div style="font-size:90%; font-weight:normal;">''Ecclesia Latina''</div>|Billede=Basilica di San Giovanni in Laterano - Facade.jpg|billedstørrelse=280px|billedtekst=[[Laterankirken|Lateranbasilikaen]] i [[Rom]], [[Roms bispedømme|Roms]] domkirke|Kort navn=Latinske kirke|Geografi=Verdensomspændende|Klassifikation=[[Katolicisme|Katolsk kristendom]]|Opbygning=[[Sui iuris|Kirke ''sui iuris'']] inden for [[den katolske kirke]]|Status=Den største af den katolske kirkes 24 selvstændige kirker|Øverste_organ=[[Pave]]n}} '''Den latinske kirke''' ({{Lang-la|Ecclesia Latina}}), også kaldet '''den vestlige kirke''' eller '''vestkirken''' ({{Lang-la|Ecclesia Occidentalis}}), er den største af de selvstændige [[Kirkesamfund|kirker]] inden for [[Romerskkatolske kirke|den katolske kirke]] og omfatter med sine ca. 1,295 mia. medlemmer langt størstedelen af den katolske kirkes i alt ca. 1,313 mia. medlemmer. Den er én af 24 autonome katolske kirker ''[[sui iuris]]'', mens de øvrige 23 tilsammen udgør [[De unerede kirker|de østkatolske kirker]] og har omkring 18 mio. medlemmer.<ref>{{Cite web|last=Anderson|first=Jon|url=https://catholicherald.co.uk/magazine/the-beautiful-witness-of-the-eastern-catholic-churches/|title=The beautiful witness of the Eastern Catholic Churches|date=7. marts 2019|website=Catholic Herald|language=en|access-date=29. september 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190929010556/https://catholicherald.co.uk/magazine/the-beautiful-witness-of-the-eastern-catholic-churches/|archive-date=29. september 2019|url-status=live}}</ref> Betegnelsen ''latinsk'' henviser dels til kirkens vestlige [[Liturgi|liturgiske]] tradition, hvor [[den romerske ritus]] er den dominerende, dels til [[latin]] som dens traditionelle kirke- og liturgisprog. Den latinske kirke er således en del af den samlede katolske kirke under [[Pave|paven]] og må skelnes fra de [[De unerede kirker|østkatolske kirker]], der ligeledes står i fuldt kirkeligt fællesskab med [[Den Hellige Stol]], men har egne liturgiske, disciplinære og kirkeretlige traditioner.<ref name="Duclos">{{Harvnb|Duclos}}</ref> Den latinske kirke ledes direkte af paven i hans egenskab af [[Roms biskop]], hvis bispesæde eller ''[[cathedra]]'' befinder sig i [[Laterankirken|Lateranbasilikaen]] i [[Rom]]. Kirken udviklede sig inden for og kom selv til at præge den [[vestlige kultur]], hvilket afspejles i betegnelsen "vestkirken" og i den traditionelle pavelige titel Vestens patriark.<ref>{{Cite news|url=https://www.acistampa.com/story/patriarca-doccidente-no-grazie-disse-benedetto-xvi-6621|title=Patriarca d'Occidente? No grazie, disse Benedetto XVI|last=Mancini|first=Marco|date=11. august 2017|work=ACI Stampa|access-date=28. november 2023|location=Vatikanstaten|language=it|trans-title=Patriarch of the West? No thanks, said Benedict XVI}}</ref> Historisk er betegnelsen ''latinsk kirke'' ofte blevet anvendt i samme betydning som ''romerskkatolsk kirke'', navnlig som modsætning til den [[Græske kirke|græske]] eller [[Østens Gamle Kirke|orientalske kirke]].<ref>{{Cite encyclopedia|last=Moltesen|first=Laust Jevsen|author-link=Laust Moltesen|title=latinsk kirke|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=15.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0516.html|pages=501}}</ref><ref>{{Cite encyclopedia|title=Latinska kyrkan|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=15.|edition=2.|year=1911|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbo/0694.html|pages=1316}}</ref><ref>{{Cite web|title=latinsk kirke|url=https://lex.dk/latinsk_kirke|website=[[Lex.dk|Lex]]|language=da|date=11. december 2020|access-date=5. september 2026}}</ref> Den er desuden blevet betegnet som '''den romerske kirke''' ({{Lang-la|Ecclesia Romana}}) og '''den latinsk-katolske kirke'''.<ref name="Turner2007">{{Harvnb|Turner|2007|p=141}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Faris |first=John D. |author-link=John D. Faris |year=2002 |title=The Latin Church ''Sui Iuris'' |url=https://heinonline.org/HOL/Page?handle=hein.journals/juristcu62&id=286&div=&collection= |journal=Jurist |volume=62 |pages=280}}</ref><ref>{{Cite journal |last1=Ashni |first1=A. L. |last2=Santhosh |first2=R. |date=december 2019 |title=Catholic Church, Fishers and Negotiating Development: A Study on the Vizhinjam Port Project |url=http://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0972266119883165 |journal=Review of Development and Change |language=en |volume=24 |issue=2 |pages=187–204 |doi=10.1177/0972266119883165 |issn=0972-2661 |s2cid=213671195 |url-access=subscription}}</ref> Udtrykket "romerskkatolsk kirke" kan i visse sammenhænge anvendes specifikt om den latinske kirke i modsætning til de østkatolske kirker, men bruges samtidig almindeligt om den katolske kirke som helhed.<ref name="Turner2007" /><ref>{{Cite web|date=30. november 2011|title=Do you know differences between Roman, Byzantine Catholic Churches?|url=https://www.thecompassnews.org/2011/11/do-you-know-differences-between-roman-byzantine-catholic-churches/|access-date=8. april 2021|website=The Compass|language=en-US|archive-date=16. april 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230416102436/https://www.thecompassnews.org/2011/11/do-you-know-differences-between-roman-byzantine-catholic-churches/|url-status=dead}}</ref> Strengt taget er betegnelserne derfor ikke sammenfaldende: alle medlemmer af den latinske kirke er katolikker, men ikke alle katolikker tilhører den latinske kirke.<ref name="Fortescue">{{Harvnb|Fortescue|1913}}</ref> == Betegnelse og kirkelig afgrænsning == De 24 katolske kirker betegnes som kirker ''[[sui iuris]]'', bogstaveligt "af egen ret" eller selvstyrende. De deler samme katolske tro og står alle i kommunion, dvs. fuldt kirkeligt fællesskab, med Den Hellige Stol, men adskiller sig i den konkrete udformning af troen gennem blandt andet liturgiske traditioner, kirkelig disciplin og [[kirkeret]]. I almindelig latinsk juridisk sprogbrug betegnede ''sui juris'' eller ''sui juris homo'' oprindeligt en myndig person, der var "sin egen herre" og med fuld retsvirkning kunne foretage civilretlige handlinger.<ref>{{Cite encyclopedia|title=sui juris|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=27.|edition=2.|year=1918|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcg/0374.html|pages=676}}</ref> Ordet ''kirke'' kan dels betegne hele den universelle katolske kirke, dels de enkelte dele, som tilsammen udgør denne. Allerede i [[Det Nye Testamente]] anvendes betegnelsen således både om kirken som helhed og om bestemte lokale kirker. Den mindste territoriale enhed, der i denne betydning kan betegnes som en lokal kirke, er et [[stift]]; der kan tilsvarende tales om eksempelvis kirken i [[Paris]], [[Milano]] eller [[Sevilla]]. Stifter kan samles i [[Kirkeprovins|kirkeprovinser]], og større geografiske eller nationale kirkelige områder kan ligeledes opfattes som særskilte enheder inden for den universelle kirke.<ref name="Fortescue" /> I denne terminologi skal "Roms kirke" i snæver betydning forstås som det lokale romerske stift eller eventuelt den romerske kirkeprovins, selv om betegnelsen historisk også er blevet anvendt i udvidet betydning om den latinske kirke som helhed. En katolik i eksempelvis Tyskland tilhører således i lokal kirkelig forstand sit eget stift, men står samtidig i kommunion med den romerske kirke og under pavens overordnede myndighed.<ref name="Fortescue" /> Den latinske kirke er den klart største af de katolske kirker. Ud over denne findes en mindre gruppe ikke-latinske katolske kirker, herunder blandt andre armenske og syriske østkatolske kirker, mens de katolske kirker i størstedelen af [[Vesteuropa|Vest-]] og [[Centraleuropa]] samt, af historiske årsager, store dele af [[Afrika]], [[Amerika]], [[Kina]] og andre områder tilhører den latinske tradition.<ref name="Duclos" /> == Historisk udvikling == I ældre katolsk kirkeretlig fortolkning blev den latinske kirke forstået som den vestlige del af den universelle katolske kirke, historisk organiseret omkring den romerske patriark, dvs. paven i dennes egenskab af [[Patriark (titel)|patriark]], til forskel fra de østlige kirker knyttet til de gamle patriarkater [[Konstantinopel]], [[Alexandria]], [[Antiokia]] og [[Jerusalem]]. Den latinske kirke blev således opfattet som ét af de fem gamle patriarkale hovedområder, men havde allerede tidligt et langt større geografisk omfang end de øvrige.<ref name="Fortescue" /> I denne historiske model gik grænsen mellem den latinske og de østlige kirker omtrent øst for [[Makedonien]], [[Grækenland]] og [[Kreta]], mens den i [[Nordafrika]] gik vest for [[Egypten]]. Spørgsmålet om [[Illyrien|Illyricums]] tilhørsforhold blev senere gjort gældende af Konstantinopel. Områderne vest herfor tilhørte den latinske kirke.<ref name="Fortescue" /> Den latinske kirke stod i fuldt kirkeligt fællesskab med den del af kristenheden, der senere betegnes som [[den ortodokse kirke]], indtil [[det store skisma]] mellem Rom og Konstantinopel i 1054. Omkring og også før denne periode blev det almindeligt at betegne vestlige kristne som "latiner" i modsætning til de østlige kristne, navnlig byzantinere eller grækere. Efterhånden blev den latinske kirkes geografiske udbredelse kraftigt udvidet. I den tidligmoderne periode gennemførte kirken omfattende missionsvirksomhed i [[Amerika]], og i den senere moderne periode blev missionsvirksomheden yderligere udvidet til blandt andet [[Subsaharisk Afrika]] og [[Østasien]]. Vesteuropæisk kolonisation, erobring og mission bidrog således til, at den latinske del af katolicismen kom til at få et langt større geografisk omfang end de østkatolske kirker.<ref name="Fortescue" /> Denne størrelsesforskel medvirkede til forestillingen om, at enhver kristen i kommunion med paven nødvendigvis var latinsk katolik. De østkatolske kirker blev derimod betragtet som fortsættelser af den gamle østlige kristenhed, som forblev eller igen kom i kommunion med Rom. Deres medlemmer adlød paven som den samlede katolske kirkes overhoved, men blev i den historiske patriarkatforståelse ikke betragtet som medlemmer af hans latinske patriarkat.<ref name="Fortescue" /> [[Reformationen]] i det 16. århundrede medførte, at de protestantiske kirker brød med den katolske kirke og førte til en omfattende opsplitning af den vestlige kristenhed. Den vestlige kristne tradition kom herefter til at omfatte både den latinske kirke og de protestantiske kirkesamfund, der udsprang af den førreformatoriske vestkirke; i det 19. århundrede opstod desuden mindre uafhængige katolske kirkesamfund uden for den romerske kommunion. Forskellen mellem den latinske og de østkatolske kirker er derfor i nyere terminologi i højere grad historisk, liturgisk, disciplinær og kirkeretlig end rent geografisk. Den latinske kirke og de 23 østkatolske kirker udgør tilsammen den katolske kirke og bekender samme tro, men udtrykker den gennem forskellige kirkelige traditioner og retssystemer. == Ritus og latinsk tradition == Den latinske kirke anvender de [[Latinsk ritus|latinske liturgiske riter]], som siden midten af det 20. århundrede i vid udstrækning er blevet fejret på de lokale folkesprog. Den langt mest udbredte er [[den romerske ritus]], hvoraf elementer har været i brug siden det 4. århundrede.<ref>{{Cite book|url=https://archive.org/details/massstudyofroman00fort/mode/2up|title=The Mass: A Study of the Roman Liturgy|last=Fortescue|first=Adrian|publisher=Longmans, Green and Co.|year=1914|editor-last1=Ward|editor-first1=Bernard|edition=New|series=The Westminster Library|location=London|page=167|author-link=Adrian Fortescue|editor-last2=Thurston|editor-first2=Herbert}}</ref> Ved siden af den romerske ritus findes og fandtes andre latinske liturgiske riter og lokale brug. Blandt de fortsat anvendte er den [[mozarabiske ritus]], der anvendes i begrænset omfang i Spanien, og den [[ambrosianske ritus]], der anvendes i dele af Italien. Hertil kommer den anglikanske liturgiske brug i de [[Personligt ordinariat|personlige ordinariater]]. I den ældre patriarkale forståelse blev det betragtet som et almindeligt princip, at ritus fulgte patriarkatet, således at de lokale [[Biskop|biskopper]] anvendte deres patriarks ritus. Den romerske ritus blev derfor næsten enerådende inden for den latinske kirke, dog med enkelte historiske undtagelser og lokale brug, herunder traditionerne i Milano og [[Toledo]] samt den byzantinske tradition blandt visse kristne i Syditalien.<ref name="Fortescue" /> De middelalderlige vesteuropæiske liturgiske brug, eksempelvis i Paris og [[Sarum]], blev ikke betragtet som selvstændige riter på samme måde som de østlige kirkelige riter, men som lokale variationer af den romerske ritus. Der blev således ikke opstillet et ideal om liturgisk ensartethed i hele kristenheden, men derimod om en vis rituel enhed inden for hvert patriarkat.<ref name="Fortescue" /> På denne baggrund forsvarede den katolske [[Teologi|teolog]] [[Adrian Fortescue]] i 1913 betegnelser som "latinsk katolik" og, i en udvidet betydning, "romersk katolik" om medlemmer af den latinske kirke, fordi betegnelserne kunne angive både tilhørsforholdet til den universelle katolske kirke og til dens latinske eller romerske kirkelige tradition. En katolik fra en østlig kirke kunne tilsvarende betegnes som eksempelvis byzantinsk, armensk eller maronitisk katolik. Fortescue afviste samtidig samtidige anglikanske forestillinger om, at en eventuel genforenet anglikansk kirke skulle kunne opnå en status svarende til de østkatolske kirker med egen ritus og delvis selvstændig kirkeret. Han argumenterede ud fra den daværende patriarkatforståelse for, at England historisk tilhørte den latinske kirke og derfor ved en tilbagevenden til katolsk kommunion ville høre under dens kirkeretlige og rituelle ordning. Dette var led i hans bredere argumentation imod den anglikanske såkaldte gren-teori.<ref name="Fortescue" /> I en bredere historisk og kulturkirkelig betydning kan betegnelsen ''latinsk tradition'' også anvendes om de vestlige kristne kirkesamfund, der er udsprunget af den førreformatoriske latinske vestkirke, selv om de efter reformationen ikke længere står under paven. I denne betydning omfatter den latinske tradition således et videre kirkehistorisk område end den latinske kirke i dens egentlige katolske og kirkeretlige betydning. == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Fortescue|first=Adrian|title=Latin Church|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=2|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Latin_Church}} * {{Cite news|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/den-katolske-kirkes-latinske-ansigt|title=Den katolske kirkes latinske ansigt|last=Duclos|first=Jean-Pierre|newspaper=[[Kristeligt Dagblad]]|access-date=5. september 2026|language=da}} * {{Cite book|title=When Other Christians Become Catholic|last=Turner|first=Paul|publisher=Liturgical Press|year=2007|isbn=978-0-8146-6216-8|page=141}} [[Kategori:Romerskkatolske kirke]] 4ja5xuqku3nsoh0wz8h9hqlfqrc6sox 12349519 12349518 2026-09-05T21:49:39Z Brodmann10 333783 Autoritetsdata. 12349519 wikitext text/x-wiki {{Infoboks trossamfund|name=[[Fil:Emblem of the Papacy SE.svg|45px|center]]<div style="font-size:120%; font-weight:bold;">Den latinske kirke</div><div style="font-size:90%; font-weight:normal;">''Ecclesia Latina''</div>|Billede=Basilica di San Giovanni in Laterano - Facade.jpg|billedstørrelse=280px|billedtekst=[[Laterankirken|Lateranbasilikaen]] i [[Rom]], [[Roms bispedømme|Roms]] domkirke|Kort navn=Latinske kirke|Geografi=Verdensomspændende|Klassifikation=[[Katolicisme|Katolsk kristendom]]|Opbygning=[[Sui iuris|Kirke ''sui iuris'']] inden for [[den katolske kirke]]|Status=Den største af den katolske kirkes 24 selvstændige kirker|Øverste_organ=[[Pave]]n}} '''Den latinske kirke''' ({{Lang-la|Ecclesia Latina}}), også kaldet '''den vestlige kirke''' eller '''vestkirken''' ({{Lang-la|Ecclesia Occidentalis}}), er den største af de selvstændige [[Kirkesamfund|kirker]] inden for [[Romerskkatolske kirke|den katolske kirke]] og omfatter med sine ca. 1,295 mia. medlemmer langt størstedelen af den katolske kirkes i alt ca. 1,313 mia. medlemmer. Den er én af 24 autonome katolske kirker ''[[sui iuris]]'', mens de øvrige 23 tilsammen udgør [[De unerede kirker|de østkatolske kirker]] og har omkring 18 mio. medlemmer.<ref>{{Cite web|last=Anderson|first=Jon|url=https://catholicherald.co.uk/magazine/the-beautiful-witness-of-the-eastern-catholic-churches/|title=The beautiful witness of the Eastern Catholic Churches|date=7. marts 2019|website=Catholic Herald|language=en|access-date=29. september 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190929010556/https://catholicherald.co.uk/magazine/the-beautiful-witness-of-the-eastern-catholic-churches/|archive-date=29. september 2019|url-status=live}}</ref> Betegnelsen ''latinsk'' henviser dels til kirkens vestlige [[Liturgi|liturgiske]] tradition, hvor [[den romerske ritus]] er den dominerende, dels til [[latin]] som dens traditionelle kirke- og liturgisprog. Den latinske kirke er således en del af den samlede katolske kirke under [[Pave|paven]] og må skelnes fra de [[De unerede kirker|østkatolske kirker]], der ligeledes står i fuldt kirkeligt fællesskab med [[Den Hellige Stol]], men har egne liturgiske, disciplinære og kirkeretlige traditioner.<ref name="Duclos">{{Harvnb|Duclos}}</ref> Den latinske kirke ledes direkte af paven i hans egenskab af [[Roms biskop]], hvis bispesæde eller ''[[cathedra]]'' befinder sig i [[Laterankirken|Lateranbasilikaen]] i [[Rom]]. Kirken udviklede sig inden for og kom selv til at præge den [[vestlige kultur]], hvilket afspejles i betegnelsen "vestkirken" og i den traditionelle pavelige titel Vestens patriark.<ref>{{Cite news|url=https://www.acistampa.com/story/patriarca-doccidente-no-grazie-disse-benedetto-xvi-6621|title=Patriarca d'Occidente? No grazie, disse Benedetto XVI|last=Mancini|first=Marco|date=11. august 2017|work=ACI Stampa|access-date=28. november 2023|location=Vatikanstaten|language=it|trans-title=Patriarch of the West? No thanks, said Benedict XVI}}</ref> Historisk er betegnelsen ''latinsk kirke'' ofte blevet anvendt i samme betydning som ''romerskkatolsk kirke'', navnlig som modsætning til den [[Græske kirke|græske]] eller [[Østens Gamle Kirke|orientalske kirke]].<ref>{{Cite encyclopedia|last=Moltesen|first=Laust Jevsen|author-link=Laust Moltesen|title=latinsk kirke|encyclopedia=[[Salmonsens konversationsleksikon]]|publisher=[[Schultz Forlag|A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel]]|location=[[København]]|volume=15.|edition=2.|year=1923|editor-last=Blangstrup|editor-first=Johan Christian|editor-link=Christian Blangstrup|url=https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0516.html|pages=501}}</ref><ref>{{Cite encyclopedia|title=Latinska kyrkan|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=15.|edition=2.|year=1911|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfbo/0694.html|pages=1316}}</ref><ref>{{Cite web|title=latinsk kirke|url=https://lex.dk/latinsk_kirke|website=[[Lex.dk|Lex]]|language=da|date=11. december 2020|access-date=5. september 2026}}</ref> Den er desuden blevet betegnet som '''den romerske kirke''' ({{Lang-la|Ecclesia Romana}}) og '''den latinsk-katolske kirke'''.<ref name="Turner2007">{{Harvnb|Turner|2007|p=141}}</ref><ref>{{Cite journal |last=Faris |first=John D. |author-link=John D. Faris |year=2002 |title=The Latin Church ''Sui Iuris'' |url=https://heinonline.org/HOL/Page?handle=hein.journals/juristcu62&id=286&div=&collection= |journal=Jurist |volume=62 |pages=280}}</ref><ref>{{Cite journal |last1=Ashni |first1=A. L. |last2=Santhosh |first2=R. |date=december 2019 |title=Catholic Church, Fishers and Negotiating Development: A Study on the Vizhinjam Port Project |url=http://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0972266119883165 |journal=Review of Development and Change |language=en |volume=24 |issue=2 |pages=187–204 |doi=10.1177/0972266119883165 |issn=0972-2661 |s2cid=213671195 |url-access=subscription}}</ref> Udtrykket "romerskkatolsk kirke" kan i visse sammenhænge anvendes specifikt om den latinske kirke i modsætning til de østkatolske kirker, men bruges samtidig almindeligt om den katolske kirke som helhed.<ref name="Turner2007" /><ref>{{Cite web|date=30. november 2011|title=Do you know differences between Roman, Byzantine Catholic Churches?|url=https://www.thecompassnews.org/2011/11/do-you-know-differences-between-roman-byzantine-catholic-churches/|access-date=8. april 2021|website=The Compass|language=en-US|archive-date=16. april 2023|archive-url=https://web.archive.org/web/20230416102436/https://www.thecompassnews.org/2011/11/do-you-know-differences-between-roman-byzantine-catholic-churches/|url-status=dead}}</ref> Strengt taget er betegnelserne derfor ikke sammenfaldende: alle medlemmer af den latinske kirke er katolikker, men ikke alle katolikker tilhører den latinske kirke.<ref name="Fortescue">{{Harvnb|Fortescue|1913}}</ref> == Betegnelse og kirkelig afgrænsning == De 24 katolske kirker betegnes som kirker ''[[sui iuris]]'', bogstaveligt "af egen ret" eller selvstyrende. De deler samme katolske tro og står alle i kommunion, dvs. fuldt kirkeligt fællesskab, med Den Hellige Stol, men adskiller sig i den konkrete udformning af troen gennem blandt andet liturgiske traditioner, kirkelig disciplin og [[kirkeret]]. I almindelig latinsk juridisk sprogbrug betegnede ''sui juris'' eller ''sui juris homo'' oprindeligt en myndig person, der var "sin egen herre" og med fuld retsvirkning kunne foretage civilretlige handlinger.<ref>{{Cite encyclopedia|title=sui juris|encyclopedia=[[Nordisk familjebok]]|publisher=Nordisk familjeboks förlags aktiebolag|location=[[Stockholm]]|volume=27.|edition=2.|year=1918|editor-last=Westrin|editor-first=Th.|url=https://runeberg.org/nfcg/0374.html|pages=676}}</ref> Ordet ''kirke'' kan dels betegne hele den universelle katolske kirke, dels de enkelte dele, som tilsammen udgør denne. Allerede i [[Det Nye Testamente]] anvendes betegnelsen således både om kirken som helhed og om bestemte lokale kirker. Den mindste territoriale enhed, der i denne betydning kan betegnes som en lokal kirke, er et [[stift]]; der kan tilsvarende tales om eksempelvis kirken i [[Paris]], [[Milano]] eller [[Sevilla]]. Stifter kan samles i [[Kirkeprovins|kirkeprovinser]], og større geografiske eller nationale kirkelige områder kan ligeledes opfattes som særskilte enheder inden for den universelle kirke.<ref name="Fortescue" /> I denne terminologi skal "Roms kirke" i snæver betydning forstås som det lokale romerske stift eller eventuelt den romerske kirkeprovins, selv om betegnelsen historisk også er blevet anvendt i udvidet betydning om den latinske kirke som helhed. En katolik i eksempelvis Tyskland tilhører således i lokal kirkelig forstand sit eget stift, men står samtidig i kommunion med den romerske kirke og under pavens overordnede myndighed.<ref name="Fortescue" /> Den latinske kirke er den klart største af de katolske kirker. Ud over denne findes en mindre gruppe ikke-latinske katolske kirker, herunder blandt andre armenske og syriske østkatolske kirker, mens de katolske kirker i størstedelen af [[Vesteuropa|Vest-]] og [[Centraleuropa]] samt, af historiske årsager, store dele af [[Afrika]], [[Amerika]], [[Kina]] og andre områder tilhører den latinske tradition.<ref name="Duclos" /> == Historisk udvikling == I ældre katolsk kirkeretlig fortolkning blev den latinske kirke forstået som den vestlige del af den universelle katolske kirke, historisk organiseret omkring den romerske patriark, dvs. paven i dennes egenskab af [[Patriark (titel)|patriark]], til forskel fra de østlige kirker knyttet til de gamle patriarkater [[Konstantinopel]], [[Alexandria]], [[Antiokia]] og [[Jerusalem]]. Den latinske kirke blev således opfattet som ét af de fem gamle patriarkale hovedområder, men havde allerede tidligt et langt større geografisk omfang end de øvrige.<ref name="Fortescue" /> I denne historiske model gik grænsen mellem den latinske og de østlige kirker omtrent øst for [[Makedonien]], [[Grækenland]] og [[Kreta]], mens den i [[Nordafrika]] gik vest for [[Egypten]]. Spørgsmålet om [[Illyrien|Illyricums]] tilhørsforhold blev senere gjort gældende af Konstantinopel. Områderne vest herfor tilhørte den latinske kirke.<ref name="Fortescue" /> Den latinske kirke stod i fuldt kirkeligt fællesskab med den del af kristenheden, der senere betegnes som [[den ortodokse kirke]], indtil [[det store skisma]] mellem Rom og Konstantinopel i 1054. Omkring og også før denne periode blev det almindeligt at betegne vestlige kristne som "latiner" i modsætning til de østlige kristne, navnlig byzantinere eller grækere. Efterhånden blev den latinske kirkes geografiske udbredelse kraftigt udvidet. I den tidligmoderne periode gennemførte kirken omfattende missionsvirksomhed i [[Amerika]], og i den senere moderne periode blev missionsvirksomheden yderligere udvidet til blandt andet [[Subsaharisk Afrika]] og [[Østasien]]. Vesteuropæisk kolonisation, erobring og mission bidrog således til, at den latinske del af katolicismen kom til at få et langt større geografisk omfang end de østkatolske kirker.<ref name="Fortescue" /> Denne størrelsesforskel medvirkede til forestillingen om, at enhver kristen i kommunion med paven nødvendigvis var latinsk katolik. De østkatolske kirker blev derimod betragtet som fortsættelser af den gamle østlige kristenhed, som forblev eller igen kom i kommunion med Rom. Deres medlemmer adlød paven som den samlede katolske kirkes overhoved, men blev i den historiske patriarkatforståelse ikke betragtet som medlemmer af hans latinske patriarkat.<ref name="Fortescue" /> [[Reformationen]] i det 16. århundrede medførte, at de protestantiske kirker brød med den katolske kirke og førte til en omfattende opsplitning af den vestlige kristenhed. Den vestlige kristne tradition kom herefter til at omfatte både den latinske kirke og de protestantiske kirkesamfund, der udsprang af den førreformatoriske vestkirke; i det 19. århundrede opstod desuden mindre uafhængige katolske kirkesamfund uden for den romerske kommunion. Forskellen mellem den latinske og de østkatolske kirker er derfor i nyere terminologi i højere grad historisk, liturgisk, disciplinær og kirkeretlig end rent geografisk. Den latinske kirke og de 23 østkatolske kirker udgør tilsammen den katolske kirke og bekender samme tro, men udtrykker den gennem forskellige kirkelige traditioner og retssystemer. == Ritus og latinsk tradition == Den latinske kirke anvender de [[Latinsk ritus|latinske liturgiske riter]], som siden midten af det 20. århundrede i vid udstrækning er blevet fejret på de lokale folkesprog. Den langt mest udbredte er [[den romerske ritus]], hvoraf elementer har været i brug siden det 4. århundrede.<ref>{{Cite book|url=https://archive.org/details/massstudyofroman00fort/mode/2up|title=The Mass: A Study of the Roman Liturgy|last=Fortescue|first=Adrian|publisher=Longmans, Green and Co.|year=1914|editor-last1=Ward|editor-first1=Bernard|edition=New|series=The Westminster Library|location=London|page=167|author-link=Adrian Fortescue|editor-last2=Thurston|editor-first2=Herbert}}</ref> Ved siden af den romerske ritus findes og fandtes andre latinske liturgiske riter og lokale brug. Blandt de fortsat anvendte er den [[mozarabiske ritus]], der anvendes i begrænset omfang i Spanien, og den [[ambrosianske ritus]], der anvendes i dele af Italien. Hertil kommer den anglikanske liturgiske brug i de [[Personligt ordinariat|personlige ordinariater]]. I den ældre patriarkale forståelse blev det betragtet som et almindeligt princip, at ritus fulgte patriarkatet, således at de lokale [[Biskop|biskopper]] anvendte deres patriarks ritus. Den romerske ritus blev derfor næsten enerådende inden for den latinske kirke, dog med enkelte historiske undtagelser og lokale brug, herunder traditionerne i Milano og [[Toledo]] samt den byzantinske tradition blandt visse kristne i Syditalien.<ref name="Fortescue" /> De middelalderlige vesteuropæiske liturgiske brug, eksempelvis i Paris og [[Sarum]], blev ikke betragtet som selvstændige riter på samme måde som de østlige kirkelige riter, men som lokale variationer af den romerske ritus. Der blev således ikke opstillet et ideal om liturgisk ensartethed i hele kristenheden, men derimod om en vis rituel enhed inden for hvert patriarkat.<ref name="Fortescue" /> På denne baggrund forsvarede den katolske [[Teologi|teolog]] [[Adrian Fortescue]] i 1913 betegnelser som "latinsk katolik" og, i en udvidet betydning, "romersk katolik" om medlemmer af den latinske kirke, fordi betegnelserne kunne angive både tilhørsforholdet til den universelle katolske kirke og til dens latinske eller romerske kirkelige tradition. En katolik fra en østlig kirke kunne tilsvarende betegnes som eksempelvis byzantinsk, armensk eller maronitisk katolik. Fortescue afviste samtidig samtidige anglikanske forestillinger om, at en eventuel genforenet anglikansk kirke skulle kunne opnå en status svarende til de østkatolske kirker med egen ritus og delvis selvstændig kirkeret. Han argumenterede ud fra den daværende patriarkatforståelse for, at England historisk tilhørte den latinske kirke og derfor ved en tilbagevenden til katolsk kommunion ville høre under dens kirkeretlige og rituelle ordning. Dette var led i hans bredere argumentation imod den anglikanske såkaldte gren-teori.<ref name="Fortescue" /> I en bredere historisk og kulturkirkelig betydning kan betegnelsen ''latinsk tradition'' også anvendes om de vestlige kristne kirkesamfund, der er udsprunget af den førreformatoriske latinske vestkirke, selv om de efter reformationen ikke længere står under paven. I denne betydning omfatter den latinske tradition således et videre kirkehistorisk område end den latinske kirke i dens egentlige katolske og kirkeretlige betydning. == Kilder og henvisninger == {{Reflist}} == Litteratur == * {{Cite encyclopedia|last=Fortescue|first=Adrian|title=Latin Church|encyclopedia=[[Catholic Encyclopedia]]|publisher=Robert Appleton Company|location=[[New York City]], [[USA]]|volume=2|edition=1.|year=1913|editor-last=Herbermann|editor-first=Charles George|url=https://en.wikisource.org/wiki/Catholic_Encyclopedia_(1913)/Latin_Church}} * {{Cite news|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/den-katolske-kirkes-latinske-ansigt|title=Den katolske kirkes latinske ansigt|last=Duclos|first=Jean-Pierre|newspaper=[[Kristeligt Dagblad]]|access-date=5. september 2026|language=da}} * {{Cite book|title=When Other Christians Become Catholic|last=Turner|first=Paul|publisher=Liturgical Press|year=2007|isbn=978-0-8146-6216-8|page=141}} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:Romerskkatolske kirke]] fypbl9mmxrd5gekw6mkyf4idowox4tc 0 1201667 12349524 2026-09-05T21:56:58Z Iuliusnanus 481687 Oprettede siden med "{{Infoboks bil | overskrift = Cupra Tavascan | billede = Cupra Tavascan DSC 7784.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = Cupra Tavascan | producent = [[Cupra]] | moderselskab = [[SEAT|SEAT S.A.]] | model = Tavascan | andre navne = [[Volkswagen ID. Unyx|Volkswagen ID. UNYX 06]] (beslægtet model i Kina) | type = [[SUV|Mellemklasse-SUV]] | teknik = Hækmotor og [[baghjulstræk]]<br>To motorer og [[firehjulstræk]] | produktion = [[2023]]− | forgænger = | efterfølg..." 12349524 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bil | overskrift = Cupra Tavascan | billede = Cupra Tavascan DSC 7784.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = Cupra Tavascan | producent = [[Cupra]] | moderselskab = [[SEAT|SEAT S.A.]] | model = Tavascan | andre navne = [[Volkswagen ID. Unyx|Volkswagen ID. UNYX 06]] (beslægtet model i Kina) | type = [[SUV|Mellemklasse-SUV]] | teknik = Hækmotor og [[baghjulstræk]]<br>To motorer og [[firehjulstræk]] | produktion = [[2023]]− | forgænger = | efterfølger = | motor = [[Elektromotor]]er:<br>140−250 kW (190−340 hk) | gearkasse = 1-trins reduktionsgear | karrosseriformer = 5-dørs [[SUV]]-coupé | typenummer = KR | produktionssted = [[Hefei]], [[Anhui]], [[Kina]] | længde = 4.644 mm | bredde = 1.861 mm | højde = 1.597 mm | akselafstand = 2.766 mm | konkurrenter = | beslægtede = Volkswagen ID.4<br>Volkswagen ID.5<br>Audi Q4 e-tron<br>Škoda Enyaq<br>Ford Capri EV | designer = | hjemmeside = }} '''Cupra Tavascan''' er en batterielektrisk [[SUV]]-coupé fra det spanske bilmærke [[Cupra]]. Produktionsmodellen blev præsenteret i april 2023 og er baseret på [[Volkswagen Group]]s modulære MEB-platform for elbiler. Modellen er teknisk beslægtet med blandt andet Volkswagen ID.4, Volkswagen ID.5, Škoda Enyaq og Audi Q4 e-tron.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-04-vws-fraekke-faetter-faar-stoerre-muskler |title=VW’s frække fætter får større muskler |author=Torben Arent |website=FDM |date=28. april 2023 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> Tavascan er Cupras anden serieproducerede rent elektriske bil efter Cupra Born. Bilen er udviklet i Spanien, men produceres af [[Volkswagen Anhui]] i Hefei i Kina og eksporteres derfra til blandt andet Europa og Australien.<ref name=":0">{{cite web |url=https://www.electrive.com/2024/01/02/cupra-kicks-off-production-of-the-all-electric-tavascan-in-china/ |title=Cupra kicks off production of the all-electric Tavascan in China |author=Carla Westerheide |website=Electrive |date=2. januar 2024 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> Navnet kommer fra landsbyen Tavascan i [[Pyrenæerne]] i [[Catalonien]].<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/proevekoersel/2024-06-cupra-tavascan-suv-klassens-fraekke-fyr |title=Cupra Tavascan – SUV-klassens frække fyr |author=Torben Arent |website=FDM |date=4. juni 2024 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> == Historie == Cupra viste den første Tavascan som konceptbil på [[Frankfurt Motor Show]] i 2019. Konceptet var en fuldelektrisk SUV-coupé bygget på MEB-platformen og havde to elmotorer med en samlet effekt på omkring 225 kW (306 hk).<ref>{{cite web |url=https://www.autocar.co.uk/car-news/motor-shows-frankfurt-motor-show/cupra-boss-fighting-bring-302bhp-tavascan-ev-production |title=Cupra boss fighting to bring 302bhp Tavascan EV to production |author=Lawrence Allan |website=Autocar |date=1. oktober 2020 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> Produktionsudgaven, som blev offentliggjort i april 2023, bevarede en stor del af konceptbilens proportioner og overordnede formgivning.<ref name=":1">{{cite web |url=https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-04-vws-fraekke-faetter-faar-stoerre-muskler |title=VW’s frække fætter får større muskler |author=Torben Arent |website=FDM |date=28. april 2023 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> Serieproduktionen begyndte i slutningen af december 2023 på Volkswagen Anhuis fabrik i Hefei. Fabrikken er et joint venture mellem Volkswagen og den kinesiske bilproducent [[JAC Motors]], hvor Volkswagen har aktiemajoriteten. Tavascan blev valgt til produktion i Kina blandt andet på grund af begrænset ledig kapacitet på Volkswagens europæiske MEB-fabrikker.<ref name=":0" /> Modellen kom på det europæiske marked i 2024. De første biler kom til danske forhandlere i løbet af sommeren, mens de første danske kundeleveringer var planlagt til efteråret 2024.<ref name=":2">{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/proevekoersel/2024-06-cupra-tavascan-suv-klassens-fraekke-fyr |title=Cupra Tavascan – SUV-klassens frække fyr |author=Torben Arent |website=FDM |date=4. juni 2024 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> I 2024 blev Tavascan berørt af [[Europæiske Union]]s ekstra told på batterielektriske biler produceret i Kina. Den ekstra told på biler produceret af Volkswagen Anhui blev senere fastsat til 20,7 procent ud over den almindelige importtold. SEAT og Cupra argumenterede for, at tolden gjorde Tavascan væsentligt dyrere at importere til Europa og kunne påvirke både modellens salg og virksomhedens mulighed for at opfylde EU's CO₂-mål.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/business/autos-transportation/vws-seat-boss-warns-spanish-jobs-risk-if-china-made-ev-tariff-is-not-lowered-2025-02-07/ |title=VW's SEAT boss warns Spanish jobs at risk if China-made EV tariff is not lowered |work=Reuters |date=7. februar 2025 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> I 2026 blev modelprogrammet udvidet med en billigere baghjulstrukken variant med 140 kW (190 hk) og et 58 kWh [[litium-jernfosfatbatteri]]. Samtidig fik Tavascan blandt andet et større digitalt instrumenthus, et ændret rat med fysiske knapper og et nyt Android-baseret infotainmentsystem.<ref>{{cite web |url=https://it.motor1.com/news/791269/cupra-tavascan-2026-motori-dotazioni/ |title=CUPRA Tavascan 2026: nuova versione da 190 CV e altri miglioramenti |author=Fernando Moreno |website=Motor1.com |date=27. marts 2026 |access-date=6. september 2026 |language=it}}</ref> == Design og konstruktion == Tavascan er 4.644 mm lang, 1.861 mm bred og 1.597 mm høj og har en akselafstand på 2.766 mm. Bagagerummet rummer 540 liter med bagsæderne i normal position.<ref>{{cite web |url=https://www.adac.de/rund-ums-fahrzeug/autokatalog/marken-modelle/cupra/tavascan/1generation/350985/ |title=CUPRA Tavascan (58 kWh): Technische Daten, Bilder, Preise |website=ADAC |access-date=6. september 2026 |language=de}}</ref> Karrosseriet har en faldende taglinje og markedsføres som en SUV-coupé. Konstruktionen deler centrale komponenter og platform med andre MEB-modeller, men karrosseriet og kabinen har en selvstændig udformning. FDM beskrev i forbindelse med den første prøvekørsel fordørene som identiske med visse andre MEB-biler, mens blandt andet bagdøre, rudelinje, front og bagende har et særligt design for Tavascan.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/proevekoersel/2024-06-cupra-tavascan-suv-klassens-fraekke-fyr |title=Cupra Tavascan – SUV-klassens frække fyr |author=Torben Arent |website=FDM |date=4. juni 2024 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> Kabinen er centreret omkring en 15-tommers berøringsskærm. Den oprindelige version havde et relativt lille digitalt instrumentdisplay foran føreren, mens den opdaterede 2026-model fik et 10,25-tommers instrumentdisplay. Den markante midterkonsol strækker sig mellem instrumentbordet og bilens midtertunnel.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/biltest/cupra-tavascan-vz-elbil-med-adrenalin-boost |title=Cupra Tavascan VZ – Elbil med adrenalin-boost |author=Søren W. Rasmussen |website=FDM |date=13. juni 2025 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref><ref>{{cite web |url=https://it.motor1.com/news/791269/cupra-tavascan-2026-motori-dotazioni/ |title=CUPRA Tavascan 2026: nuova versione da 190 CV e altri miglioramenti |author=Fernando Moreno |website=Motor1.com |date=27. marts 2026 |access-date=6. september 2026 |language=it}}</ref> == Teknik == Ved introduktionen blev Tavascan tilbudt med et batteri med en nettokapacitet på 77 kWh. Den baghjulstrukne Endurance-version har én elmotor på bagakslen med en maksimal effekt på 210 kW (286 hk), mens Tavascan VZ har en ekstra elmotor på forakslen og firehjulstræk med en samlet maksimal effekt på 250 kW (340 hk).<ref name=":1" /> Endurance-versionens officielle rækkevidde varierer efter hjul og udstyr og lå ved den danske introduktion omkring 542−568 km efter [[Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure|WLTP]].<ref name=":2" /> VZ-udgaven accelererer fra 0 til 100 km/t på omkring 5,5 sekunder og har en elektronisk begrænset topfart på 180 km/t.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/biltest/cupra-tavascan-vz-elbil-med-adrenalin-boost |title=Cupra Tavascan VZ – Elbil med adrenalin-boost |author=Søren W. Rasmussen |website=FDM |date=13. juni 2025 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> Den mindre batteriversion, som blev introduceret i 2026, har en nettokapacitet på 58 kWh og LFP-kemi. Motoren yder 140 kW (190 hk) og driver baghjulene. Den officielle WLTP-rækkevidde er omkring 435−441 km afhængigt af marked og konfiguration, og accelerationen fra 0 til 100 km/t tager cirka 8,6 sekunder.<ref>{{cite web |url=https://www.adac.de/rund-ums-fahrzeug/autokatalog/marken-modelle/cupra/tavascan/1generation/350985/ |title=CUPRA Tavascan (58 kWh): Technische Daten, Bilder, Preise |website=ADAC |access-date=6. september 2026 |language=de}}</ref><ref>{{cite web |url=https://es.motor1.com/news/797542/cupra-tavascan-190cv-precio-autonomia/ |title=Ya hay precio del CUPRA Tavascan más barato |author=Fernando Moreno |website=Motor1.com |date=10. juni 2026 |access-date=6. september 2026 |language=es}}</ref> == Beslægtede modeller == Volkswagen lancerede i 2024 en nært beslægtet model til det kinesiske marked under navnet '''Volkswagen ID. UNYX''', senere omdøbt til '''ID. UNYX 06'''. Modellen deler MEB-platform, grundlæggende karrosseristruktur og store dele af drivlinjen med Tavascan, men har blandt andet et ændret frontdesign og Volkswagens eget interiør- og softwaresystem. Begge modeller fremstilles på Volkswagen Anhuis fabrik i Hefei; Tavascan blev oprindeligt produceret til eksport, mens ID. UNYX var beregnet til det kinesiske hjemmemarked.<ref>{{cite web |url=https://carnewschina.com/2024/03/13/volkswagen-id-unyx-coupe-suv-revealed-in-china-as-cupra-tavascan-sibling/ |title=Volkswagen ID.UNYX coupe-SUV revealed in China as Cupra Tavascan sibling |author=Jiri Opletal |website=CarNewsChina |date=13. marts 2024 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> == Sikkerhed == Tavascan blev testet af [[Euro NCAP]] i 2024 og opnåede den maksimale samlede bedømmelse på fem stjerner. Bilen fik 89 procent for beskyttelse af voksne passagerer, 86 procent for beskyttelse af børn, 80 procent for beskyttelse af bløde trafikanter og 79 procent for sikkerhedsassistentsystemer.<ref name=":3">{{cite web |url=https://www.euroncap.com/en/results/cupra/tavascan/53133 |title=CUPRA Tavascan |website=Euro NCAP |date=13. november 2024 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> Ved den frontale forskudte kollision forblev kabinen strukturelt stabil. Euro NCAP vurderede beskyttelsen af passagerens vigtigste kropsområder som god, mens beskyttelsen af førerens brystkasse i den fuldbredde frontalkollision blev bedømt som middel. Ved sidekollisionen var beskyttelsen af de vigtigste kropsområder god, mens kontrollen af passagerens bevægelse ved en kollision fra den modsatte side blev vurderet som middel.<ref name=":3" /> I Danmark bemærkede FDM i forbindelse med testen, at både Tavascan og den teknisk beslægtede [[Ford Capri EV]] opnåede fem Euro NCAP-stjerner efter de skærpede 2024-testkrav.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2024-11-aarets-bil-finalist-brillerer-med-hoej-sikkerhed |title=Årets Bil-finalist brillerer med høj sikkerhed |website=FDM |date=13. november 2024 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> == Kilder == {{reflist}} [[Kategori:Elbiler]] [[Kategori:Bilmodeller]] sk4bzyieufsa3v3fncrcu3acvfh0ps0 12349525 12349524 2026-09-05T21:58:59Z Iuliusnanus 481687 12349525 wikitext text/x-wiki {{Infoboks bil | overskrift = Cupra Tavascan | billede = Cupra Tavascan DSC 7784.jpg | billedbredde = 250px | billedtekst = Cupra Tavascan | producent = [[Cupra]] | moderselskab = [[SEAT|SEAT S.A.]] | model = Tavascan | andre navne = [[Volkswagen ID. Unyx|Volkswagen ID. UNYX 06]] (beslægtet model i Kina) | type = [[SUV|Mellemklasse-SUV]] | teknik = Hækmotor og [[baghjulstræk]]<br>To motorer og [[firehjulstræk]] | produktion = [[2023]]− | forgænger = | efterfølger = | motor = [[Elektromotor]]er:<br>140−250 kW (190−340 hk) | gearkasse = 1-trins reduktionsgear | karrosseriformer = 5-dørs [[SUV]]-coupé | typenummer = KR | produktionssted = [[Hefei]], [[Anhui]], [[Kina]] | længde = 4.644 mm | bredde = 1.861 mm | højde = 1.597 mm | akselafstand = 2.766 mm | konkurrenter = | beslægtede = Volkswagen ID.4<br>Volkswagen ID.5<br>Audi Q4 e-tron<br>Škoda Enyaq<br>Ford Capri EV | designer = | hjemmeside = }} '''Cupra Tavascan''' er en batterielektrisk [[SUV]]-coupé fra det spanske bilmærke [[Cupra]]. Produktionsmodellen blev præsenteret i april 2023 og er baseret på [[Volkswagen Group]]s modulære MEB-platform for elbiler. Modellen er teknisk beslægtet med blandt andet Volkswagen ID.4, Volkswagen ID.5, Škoda Enyaq og Audi Q4 e-tron.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-04-vws-fraekke-faetter-faar-stoerre-muskler |title=VW’s frække fætter får større muskler |author=Torben Arent |website=FDM |date=28. april 2023 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> Tavascan er Cupras anden serieproducerede rent elektriske bil efter Cupra Born. Bilen er udviklet i Spanien, men produceres af [[Volkswagen Anhui]] i Hefei i Kina og eksporteres derfra til blandt andet Europa og Australien.<ref name=":0">{{cite web |url=https://www.electrive.com/2024/01/02/cupra-kicks-off-production-of-the-all-electric-tavascan-in-china/ |title=Cupra kicks off production of the all-electric Tavascan in China |author=Carla Westerheide |website=Electrive |date=2. januar 2024 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> Navnet kommer fra landsbyen Tavascan i [[Pyrenæerne]] i [[Catalonien]].<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/proevekoersel/2024-06-cupra-tavascan-suv-klassens-fraekke-fyr |title=Cupra Tavascan – SUV-klassens frække fyr |author=Torben Arent |website=FDM |date=4. juni 2024 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> == Historie == Cupra viste den første Tavascan som konceptbil på [[Frankfurt Motor Show]] i 2019. Konceptet var en fuldelektrisk SUV-coupé bygget på MEB-platformen og havde to elmotorer med en samlet effekt på omkring 225 kW (306 hk).<ref>{{cite web |url=https://www.autocar.co.uk/car-news/motor-shows-frankfurt-motor-show/cupra-boss-fighting-bring-302bhp-tavascan-ev-production |title=Cupra boss fighting to bring 302bhp Tavascan EV to production |author=Lawrence Allan |website=Autocar |date=1. oktober 2020 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> Produktionsudgaven, som blev offentliggjort i april 2023, bevarede en stor del af konceptbilens proportioner og overordnede formgivning.<ref name=":1">{{cite web |url=https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-04-vws-fraekke-faetter-faar-stoerre-muskler |title=VW’s frække fætter får større muskler |author=Torben Arent |website=FDM |date=28. april 2023 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> Serieproduktionen begyndte i slutningen af december 2023 på Volkswagen Anhuis fabrik i Hefei. Fabrikken er et joint venture mellem Volkswagen og den kinesiske bilproducent [[JAC Motors]], hvor Volkswagen har aktiemajoriteten. Tavascan blev valgt til produktion i Kina blandt andet på grund af begrænset ledig kapacitet på Volkswagens europæiske MEB-fabrikker.<ref name=":0" /> Modellen kom på det europæiske marked i 2024. De første biler kom til danske forhandlere i løbet af sommeren, mens de første danske kundeleveringer var planlagt til efteråret 2024.<ref name=":2">{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/proevekoersel/2024-06-cupra-tavascan-suv-klassens-fraekke-fyr |title=Cupra Tavascan – SUV-klassens frække fyr |author=Torben Arent |website=FDM |date=4. juni 2024 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> I 2024 blev Tavascan berørt af [[Europæiske Union]]s ekstra told på batterielektriske biler produceret i Kina. Den ekstra told på biler produceret af Volkswagen Anhui blev senere fastsat til 20,7 procent ud over den almindelige importtold. SEAT og Cupra argumenterede for, at tolden gjorde Tavascan væsentligt dyrere at importere til Europa og kunne påvirke både modellens salg og virksomhedens mulighed for at opfylde EU's CO₂-mål.<ref>{{cite news |url=https://www.reuters.com/business/autos-transportation/vws-seat-boss-warns-spanish-jobs-risk-if-china-made-ev-tariff-is-not-lowered-2025-02-07/ |title=VW's SEAT boss warns Spanish jobs at risk if China-made EV tariff is not lowered |work=Reuters |date=7. februar 2025 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> I 2026 blev modelprogrammet udvidet med en billigere baghjulstrukken variant med 140 kW (190 hk) og et 58 kWh [[litium-jernfosfatbatteri]]. Samtidig fik Tavascan blandt andet et større digitalt instrumenthus, et ændret rat med fysiske knapper og et nyt Android-baseret infotainmentsystem.<ref>{{cite web |url=https://it.motor1.com/news/791269/cupra-tavascan-2026-motori-dotazioni/ |title=CUPRA Tavascan 2026: nuova versione da 190 CV e altri miglioramenti |author=Fernando Moreno |website=Motor1.com |date=27. marts 2026 |access-date=6. september 2026 |language=it}}</ref> == Design og konstruktion == Tavascan er 4.644 mm lang, 1.861 mm bred og 1.597 mm høj og har en akselafstand på 2.766 mm. Bagagerummet rummer 540 liter med bagsæderne i normal position.<ref>{{cite web |url=https://www.adac.de/rund-ums-fahrzeug/autokatalog/marken-modelle/cupra/tavascan/1generation/350985/ |title=CUPRA Tavascan (58 kWh): Technische Daten, Bilder, Preise |website=ADAC |access-date=6. september 2026 |language=de}}</ref> Karrosseriet har en faldende taglinje og markedsføres som en SUV-coupé. Konstruktionen deler centrale komponenter og platform med andre MEB-modeller, men karrosseriet og kabinen har en selvstændig udformning. FDM beskrev i forbindelse med den første prøvekørsel fordørene som identiske med visse andre MEB-biler, mens blandt andet bagdøre, rudelinje, front og bagende har et særligt design for Tavascan.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/proevekoersel/2024-06-cupra-tavascan-suv-klassens-fraekke-fyr |title=Cupra Tavascan – SUV-klassens frække fyr |author=Torben Arent |website=FDM |date=4. juni 2024 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> Kabinen er centreret omkring en 15-tommers berøringsskærm. Den oprindelige version havde et relativt lille digitalt instrumentdisplay foran føreren, mens den opdaterede 2026-model fik et 10,25-tommers instrumentdisplay. Den markante midterkonsol strækker sig mellem instrumentbordet og bilens midtertunnel.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/biltest/cupra-tavascan-vz-elbil-med-adrenalin-boost |title=Cupra Tavascan VZ – Elbil med adrenalin-boost |author=Søren W. Rasmussen |website=FDM |date=13. juni 2025 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref><ref>{{cite web |url=https://it.motor1.com/news/791269/cupra-tavascan-2026-motori-dotazioni/ |title=CUPRA Tavascan 2026: nuova versione da 190 CV e altri miglioramenti |author=Fernando Moreno |website=Motor1.com |date=27. marts 2026 |access-date=6. september 2026 |language=it}}</ref> == Teknik == Ved introduktionen blev Tavascan tilbudt med et batteri med en nettokapacitet på 77 kWh. Den baghjulstrukne Endurance-version har én elmotor på bagakslen med en maksimal effekt på 210 kW (286 hk), mens Tavascan VZ har en ekstra elmotor på forakslen og firehjulstræk med en samlet maksimal effekt på 250 kW (340 hk).<ref name=":1" /> Endurance-versionens officielle rækkevidde varierer efter hjul og udstyr og lå ved den danske introduktion omkring 542−568 km efter [[Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure|WLTP]].<ref name=":2" /> VZ-udgaven accelererer fra 0 til 100 km/t på omkring 5,5 sekunder og har en elektronisk begrænset topfart på 180 km/t.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/tests/biltest/cupra-tavascan-vz-elbil-med-adrenalin-boost |title=Cupra Tavascan VZ – Elbil med adrenalin-boost |author=Søren W. Rasmussen |website=FDM |date=13. juni 2025 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> Den mindre batteriversion, som blev introduceret i 2026, har en nettokapacitet på 58 kWh og LFP-kemi. Motoren yder 140 kW (190 hk) og driver baghjulene. Den officielle WLTP-rækkevidde er omkring 435−441 km afhængigt af marked og konfiguration, og accelerationen fra 0 til 100 km/t tager cirka 8,6 sekunder.<ref>{{cite web |url=https://www.adac.de/rund-ums-fahrzeug/autokatalog/marken-modelle/cupra/tavascan/1generation/350985/ |title=CUPRA Tavascan (58 kWh): Technische Daten, Bilder, Preise |website=ADAC |access-date=6. september 2026 |language=de}}</ref><ref>{{cite web |url=https://es.motor1.com/news/797542/cupra-tavascan-190cv-precio-autonomia/ |title=Ya hay precio del CUPRA Tavascan más barato |author=Fernando Moreno |website=Motor1.com |date=10. juni 2026 |access-date=6. september 2026 |language=es}}</ref> == Beslægtede modeller == Volkswagen lancerede i 2024 en nært beslægtet model til det kinesiske marked under navnet '''Volkswagen ID. UNYX''', senere omdøbt til '''ID. UNYX 06'''. Modellen deler MEB-platform, grundlæggende karrosseristruktur og store dele af drivlinjen med Tavascan, men har blandt andet et ændret frontdesign og Volkswagens eget interiør- og softwaresystem. Begge modeller fremstilles på Volkswagen Anhuis fabrik i Hefei; Tavascan blev oprindeligt produceret til eksport, mens ID. UNYX var beregnet til det kinesiske hjemmemarked.<ref>{{cite web |url=https://carnewschina.com/2024/03/13/volkswagen-id-unyx-coupe-suv-revealed-in-china-as-cupra-tavascan-sibling/ |title=Volkswagen ID.UNYX coupe-SUV revealed in China as Cupra Tavascan sibling |author=Jiri Opletal |website=CarNewsChina |date=13. marts 2024 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> == Sikkerhed == Tavascan blev testet af [[Euro NCAP]] i 2024 og opnåede den maksimale samlede bedømmelse på fem stjerner. Bilen fik 89 procent for beskyttelse af voksne passagerer, 86 procent for beskyttelse af børn, 80 procent for beskyttelse af bløde trafikanter og 79 procent for sikkerhedsassistentsystemer.<ref name=":3">{{cite web |url=https://www.euroncap.com/en/results/cupra/tavascan/53133 |title=CUPRA Tavascan |website=Euro NCAP |date=13. november 2024 |access-date=6. september 2026 |language=en}}</ref> Ved den frontale forskudte kollision forblev kabinen strukturelt stabil. Euro NCAP vurderede beskyttelsen af passagerens vigtigste kropsområder som god, mens beskyttelsen af førerens brystkasse i den fuldbredde frontalkollision blev bedømt som middel. Ved sidekollisionen var beskyttelsen af de vigtigste kropsområder god, mens kontrollen af passagerens bevægelse ved en kollision fra den modsatte side blev vurderet som middel.<ref name=":3" /> I Danmark bemærkede FDM i forbindelse med testen, at både Tavascan og den teknisk beslægtede [[Ford Capri EV]] opnåede fem Euro NCAP-stjerner efter de skærpede 2024-testkrav.<ref>{{cite web |url=https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2024-11-aarets-bil-finalist-brillerer-med-hoej-sikkerhed |title=Årets Bil-finalist brillerer med høj sikkerhed |website=FDM |date=13. november 2024 |access-date=6. september 2026 |language=da}}</ref> <gallery widths="200" heights="130"> File:Cupra Tavascan Endurance – h 18042026.jpg|Set bagfra File:Cupra Tavascan IAA 2023 1X7A0205.jpg|Kabine File:VOLKSWAGEN ID.UNYX China (3).jpg|Volkswagen ID. Unyx (Kina; set forfra) File:VOLKSWAGEN ID.UNYX China (4).jpg|Volkswagen ID. Unyx (Kina; set bagfra) File:Volkswagen ID. UNYX 06 2026 in Jiading, Shanghai 20260515.jpg|Volkswagen ID. Unyx 06 (Kina) File:VOLKSWAGEN ID.UNYX 06 INTERIOR.jpg|Volkswagen ID. Unyx 06 (Kina; kabine) </gallery> == Kilder == {{reflist}} [[Kategori:Elbiler]] [[Kategori:Bilmodeller]] eq2ta6u61qk2e2fg2j4ks85ie9lypqc 0 1201669 12349533 2026-09-05T22:18:31Z Fregerslev 178078 skrevet på samme tid som den engelske ditto 12349533 wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldspiller |wikidata= |spillernavn = Karina Jespersen |billede= | billedbredde = | fuldenavn = | fødeby = | fødeland = [[Danmark]] | højde = | vægt = | position = [[playmaker]] | ungdomsår1 = | ungdomshold1 = | trøjenummer = | years1 = 1995–2001 | clubs1 = [[Frederiksberg IF]] | years2 = 2001–2002 | clubs2 = [[Skovbakken]] | years3 = 2002–2003 | clubs3 = [[FCK Håndbold|FC Copenhagen]] | years4 = 2003–2004 | clubs4 = Mortara | years5 = 2004 | clubs5 = [[FOX Team Nord]] | years6 = 2004–2006 | clubs6 = [[HC Teramo]] | years7 = 2006–2007 | clubs7 = [[SS Pallamano Bancole]] | years8 = 2007–2009 | clubs8 = [[Ariosto Pallamano Ferrara]] | years9 = 2009–2011 | clubs9 = [[BK Ydun]] | landsholdsår1 = 1997–1998 | landshold1 = {{hhold|Danmark|k}} | landsholdskampe1 = 32 | landsholdsmål1 = 35 | ntupdate = }} '''Karina Jespersen''' (født d. 20 marts 1975) er en dansk tidligere [[håndboldspiller]], der var med til at vinde Danmarks første VM-guld i [[VM i håndbold 1997 (kvinder)|1997]]. == Karriere == Hun startede karrieren i [[Frederiksberg IF|FIF]], hvor hun spillede indtil 2001, hvor hun tog til [[Skovbakken]] sammmen med [[Natasja Dybmose]].<ref>{{cite news|url=https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/anden_sport/article4448167.ece|publisher=Ekstra-Bladet|title=To tidligere landsholdsspillere til Skovbakken|date=8 May 2001|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Efter én sæson efter tog hun til [[FCK Håndbold]], der kun lige var blevet oprettet, og som spillede på hendes tidligere klubs, FIFs, lisens.<ref>{{cite news|url=https://politiken.dk/sport/art4932654/H%C3%A5ndbold-D%C3%A6mpede-FCK-forventninger|publisher=Politiken|title=Håndbold: Dæmpede FCK-forventninger|date=24 July 2002|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Derefter tog hun til Mortara i Italien. Hun blev der dog kun en halv sæson, før hun tog tilbage til Danmark, og skrev kontrakt med [[FOX Team Nord]].<ref>{{cite news|url=https://jyllands-posten.dk/sport/ECE3408784/H%C3%A5ndbold-Karina-Jespersen-til-Fox-Team-Nord|publisher=[[Jyllands-Posten]]|title=Håndbold: Karina Jespersen til Fox Team Nord|date=14 January 2004|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Sommeren efter tog hun tilbage til Italien, hvor hun spillede for [[HC Teramo]], [[SS Pallamano Bancole]] og [[Ariosto Pallamano Ferrara]]. I 2009 tog hun tilbage til Danmark og spillede for [[BK Ydun]]. Hun indstillede karrieren i 2011,<ref>{{cite news|url=https://www.bt.dk/haandbold/saadan-gik-det-de-jernhaarde-verdensmestre|publisher=[[BT (tabloid)|BT]]|title=Sådan gik det de jernhårde verdensmestre|date=12 December 2011|access-date=5 September 2026|language=da|archive-url=https://web.archive.org/web/20140913040510/https://www.bt.dk/haandbold/saadan-gik-det-de-jernhaarde-verdensmestre|archive-date=13 September 2014}}</ref> men hun har siden spillet nede i divisionerne. Sidenhen har hun arbejdet som physioterapeut.<ref>[https://www.dedicatio.dk/karina-jespersen/ Dedicatio Fysioterapi - Karina Jespersen]</ref> == Landshold == Jespersen spillede 32 landskampe mellem 1997 og 1998.<ref>{{cite web|url=https://danskhaandbold.dk/statistik/spillere/629874|publisher=[[Dansk Håndbold]]|title=Karina Jespersen - profile|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Hun var med til at vinde guld ved [[VM i håndbold 1997 (kvinder)|VM 1997]] og sølv ved [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|EM i 1998]].<ref>{{Cite web|title=WM 1997|url=https://frauenhandball-archiv.jimdofree.com/weltmeisterschaften/wm-1997/|access-date=2020-12-08|website=Frauenhandball-Archiv|language=de-DE}}</ref><ref>{{Cite web |url=https://frauenhandball-archiv.jimdofree.com/europameisterschaften/em-1998/ |title=1998 European Women's Handball Championship |website=frauenhandball-archiv.jimdofree.com |access-date=8 December 2020}}</ref> == Eksterne henvisninger og referencer == {{reflist}} *[https://dhdb.hyldgaard-jensen.dk/spiller.php?id=2524 DhDB profil] *[https://history.eurohandball.com/ec/chc/men/2005-06/player/522481/KarinaJespersen EHF Profil] {{FD|1975||Jespersen, Karina}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FIF]] [[Kategori:Håndboldspillere fra IK Skovbakken]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FC København Håndbold]] 2ap6cd8kmpqgs93bpwu2127yufl4huw 12349534 12349533 2026-09-05T22:20:36Z Fregerslev 178078 /* Karriere */ 12349534 wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldspiller |wikidata= |spillernavn = Karina Jespersen |billede= | billedbredde = | fuldenavn = | fødeby = | fødeland = [[Danmark]] | højde = | vægt = | position = [[playmaker]] | ungdomsår1 = | ungdomshold1 = | trøjenummer = | years1 = 1995–2001 | clubs1 = [[Frederiksberg IF]] | years2 = 2001–2002 | clubs2 = [[Skovbakken]] | years3 = 2002–2003 | clubs3 = [[FCK Håndbold|FC Copenhagen]] | years4 = 2003–2004 | clubs4 = Mortara | years5 = 2004 | clubs5 = [[FOX Team Nord]] | years6 = 2004–2006 | clubs6 = [[HC Teramo]] | years7 = 2006–2007 | clubs7 = [[SS Pallamano Bancole]] | years8 = 2007–2009 | clubs8 = [[Ariosto Pallamano Ferrara]] | years9 = 2009–2011 | clubs9 = [[BK Ydun]] | landsholdsår1 = 1997–1998 | landshold1 = {{hhold|Danmark|k}} | landsholdskampe1 = 32 | landsholdsmål1 = 35 | ntupdate = }} '''Karina Jespersen''' (født d. 20 marts 1975) er en dansk tidligere [[håndboldspiller]], der var med til at vinde Danmarks første VM-guld i [[VM i håndbold 1997 (kvinder)|1997]]. == Karriere == Hun startede karrieren i [[Frederiksberg IF|FIF]], hvor hun spillede indtil 2001, hvor hun tog til [[Skovbakken]] sammmen med [[Natasja Dybmose]].<ref>{{cite news|url=https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/anden_sport/article4448167.ece|publisher=Ekstra-Bladet|title=To tidligere landsholdsspillere til Skovbakken|date=8 May 2001|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Efter én sæson efter tog hun til [[FCK Håndbold]], der kun lige var blevet oprettet, og som spillede på hendes tidligere klubs, FIFs, lisens.<ref>{{cite news|url=https://politiken.dk/sport/art4932654/H%C3%A5ndbold-D%C3%A6mpede-FCK-forventninger|publisher=Politiken|title=Håndbold: Dæmpede FCK-forventninger|date=24 July 2002|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Derefter tog hun til Mortara i Italien. Hun blev der dog kun en halv sæson, før hun tog tilbage til Danmark, og skrev kontrakt med [[FOX Team Nord]].<ref>{{cite news|url=https://jyllands-posten.dk/sport/ECE3408784/H%C3%A5ndbold-Karina-Jespersen-til-Fox-Team-Nord|publisher=[[Jyllands-Posten]]|title=Håndbold: Karina Jespersen til Fox Team Nord|date=14 January 2004|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Sommeren efter tog hun tilbage til Italien, hvor hun spillede for [[HC Teramo]], [[SS Pallamano Bancole]] og [[Ariosto Pallamano Ferrara]]. I 2009 tog hun tilbage til Danmark og spillede for [[BK Ydun]]. Hun indstillede karrieren i 2011,<ref>{{cite news|url=https://www.bt.dk/haandbold/saadan-gik-det-de-jernhaarde-verdensmestre|publisher=[[BT]]|title=Sådan gik det de jernhårde verdensmestre|date=12 December 2011|access-date=5 September 2026|language=da|archive-url=https://web.archive.org/web/20140913040510/https://www.bt.dk/haandbold/saadan-gik-det-de-jernhaarde-verdensmestre|archive-date=13 September 2014}}</ref> men hun har siden spillet nede i divisionerne. Sidenhen har hun arbejdet som physioterapeut.<ref>[https://www.dedicatio.dk/karina-jespersen/ Dedicatio Fysioterapi - Karina Jespersen]</ref> == Landshold == Jespersen spillede 32 landskampe mellem 1997 og 1998.<ref>{{cite web|url=https://danskhaandbold.dk/statistik/spillere/629874|publisher=[[Dansk Håndbold]]|title=Karina Jespersen - profile|access-date=5 September 2026|language=da}}</ref> Hun var med til at vinde guld ved [[VM i håndbold 1997 (kvinder)|VM 1997]] og sølv ved [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|EM i 1998]].<ref>{{Cite web|title=WM 1997|url=https://frauenhandball-archiv.jimdofree.com/weltmeisterschaften/wm-1997/|access-date=2020-12-08|website=Frauenhandball-Archiv|language=de-DE}}</ref><ref>{{Cite web |url=https://frauenhandball-archiv.jimdofree.com/europameisterschaften/em-1998/ |title=1998 European Women's Handball Championship |website=frauenhandball-archiv.jimdofree.com |access-date=8 December 2020}}</ref> == Eksterne henvisninger og referencer == {{reflist}} *[https://dhdb.hyldgaard-jensen.dk/spiller.php?id=2524 DhDB profil] *[https://history.eurohandball.com/ec/chc/men/2005-06/player/522481/KarinaJespersen EHF Profil] {{FD|1975||Jespersen, Karina}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FIF]] [[Kategori:Håndboldspillere fra IK Skovbakken]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FC København Håndbold]] kcmyjl987u0blwjj5cnua6acqz87eyl 12349544 12349534 2026-09-05T22:57:48Z Hjart 190510 oprydning + wikilinks mm 12349544 wikitext text/x-wiki {{Infoboks håndboldspiller |wikidata= |spillernavn = Karina Jespersen |billede= | billedbredde = | fuldenavn = | fødeby = | fødeland = [[Danmark]] | højde = | vægt = | position = [[playmaker]] | ungdomsår1 = | ungdomshold1 = | trøjenummer = | years1 = 1995–2001 | clubs1 = [[Frederiksberg IF]] | years2 = 2001–2002 | clubs2 = [[Skovbakken]] | years3 = 2002–2003 | clubs3 = [[FCK Håndbold|FC Copenhagen]] | years4 = 2003–2004 | clubs4 = Mortara | years5 = 2004 | clubs5 = [[FOX Team Nord]] | years6 = 2004–2006 | clubs6 = [[HC Teramo]] | years7 = 2006–2007 | clubs7 = [[SS Pallamano Bancole]] | years8 = 2007–2009 | clubs8 = [[Ariosto Pallamano Ferrara]] | years9 = 2009–2011 | clubs9 = [[BK Ydun]] | landsholdsår1 = 1997–1998 | landshold1 = {{hhold|Danmark|k}} | landsholdskampe1 = 32 | landsholdsmål1 = 35 | ntupdate = }} '''Karina Jespersen''' (født d. [[20. marts]] [[1975]]) er en dansk tidligere [[håndboldspiller]], der i [[VM i håndbold 1997 (kvinder)|1997]] var med til at vinde Danmarks første VM-guld. == Karriere == Hun startede karrieren i [[Frederiksberg IF|FIF]], hvor hun spillede indtil 2001, hvor hun tog til [[Skovbakken]] sammmen med [[Natasja Dybmose]].<ref>{{cite news|url=https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/anden_sport/article4448167.ece|publisher=Ekstra-Bladet|title=To tidligere landsholdsspillere til Skovbakken|date={{date|8 May 2001}}|access-date=5. september 2026|language=da}}</ref> Efter én sæson efter tog hun til [[FCK Håndbold]], der kun lige var blevet oprettet, og som spillede på hendes tidligere klubs, FIFs, licens.<ref>{{cite news|url=https://politiken.dk/sport/art4932654/H%C3%A5ndbold-D%C3%A6mpede-FCK-forventninger|publisher=Politiken|title=Håndbold: Dæmpede FCK-forventninger|date={{date|24 July 2002}}|access-date=5. september 2026|language=da}}</ref> Derefter tog hun til {{Illsup|en|Mortara|Mortara, Lombardy}} i [[Italien]]. Hun blev der dog kun en halv sæson, før hun tog tilbage til Danmark, og skrev kontrakt med [[FOX Team Nord]].<ref>{{cite news|url=https://jyllands-posten.dk/sport/ECE3408784/H%C3%A5ndbold-Karina-Jespersen-til-Fox-Team-Nord|publisher=[[Jyllands-Posten]]|title=Håndbold: Karina Jespersen til Fox Team Nord|date={{date|14 January 2004}}|access-date=5. september 2026|language=da}}</ref> Sommeren efter tog hun tilbage til Italien, hvor hun spillede for [[HC Teramo]], [[SS Pallamano Bancole]] og [[Ariosto Pallamano Ferrara]]. I 2009 tog hun tilbage til Danmark og spillede for [[BK Ydun]]. Hun indstillede karrieren i 2011,<ref>{{cite news|url=https://www.bt.dk/haandbold/saadan-gik-det-de-jernhaarde-verdensmestre|publisher=[[BT]]|title=Sådan gik det de jernhårde verdensmestre|date=12. december 2011|access-date=5. september 2026|language=da|archive-url=https://web.archive.org/web/20140913040510/https://www.bt.dk/haandbold/saadan-gik-det-de-jernhaarde-verdensmestre|archive-date=13. september 2014}}</ref> men hun har siden spillet nede i divisionerne. Sidenhen har hun arbejdet som [[fysioterapeut]].<ref>[https://www.dedicatio.dk/karina-jespersen/ Dedicatio Fysioterapi - Karina Jespersen]</ref> == Landshold == Jespersen spillede 32 landskampe mellem 1997 og 1998.<ref>{{cite web|url=https://danskhaandbold.dk/statistik/spillere/629874|publisher=[[Dansk Håndbold]]|title=Karina Jespersen - profile|access-date=5. september 2026|language=da}}</ref> Hun var med til at vinde guld ved [[VM i håndbold 1997 (kvinder)|VM 1997]] og sølv ved [[EM i håndbold 1998 (kvinder)|EM i 1998]].<ref>{{Cite web|title=WM 1997|url=https://frauenhandball-archiv.jimdofree.com/weltmeisterschaften/wm-1997/|access-date={{date|2020-12-08}}|website=Frauenhandball-Archiv|language=de-DE}}</ref><ref>{{Cite web |url=https://frauenhandball-archiv.jimdofree.com/europameisterschaften/em-1998/ |title=1998 European Women's Handball Championship |website=frauenhandball-archiv.jimdofree.com |access-date=8. december 2020}}</ref> ==Referencer== {{Reflist}} == Eksterne henvisninger == {{Sportshenvisninger}} *[https://dhdb.hyldgaard-jensen.dk/spiller.php?id=2524 DhDB profil] *[https://history.eurohandball.com/ec/chc/men/2005-06/player/522481/KarinaJespersen EHF Profil] {{FD|1975||Jespersen, Karina}} [[Kategori:Håndboldspillere fra Danmark]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FIF]] [[Kategori:Håndboldspillere fra IK Skovbakken]] [[Kategori:Håndboldspillere fra FC København Håndbold]] dc49vrcxnqfrzi63crj47jncjy9e26s 0 1201670 12349558 2026-09-06T00:06:53Z Yumnx 585544 Oprettelse af artiklen "Goljanovo-slaverne" 12349558 wikitext text/x-wiki Sagen om '''Goljanovo-slaverne''' ({{lang-ru|Гольяновские рабы}}) refererer til tilfælde af [[menneskehandel]] og moderne [[slaveri]], der fandt sted i distriktet Goljanovo i [[Moskva]], [[Rusland]], fra slutningen af 1990'erne og frem til i hvert fald 2016. Ofrene var overvejende kvinder fra [[Usbekistan]], [[Kasakhstan]], [[Kirgisistan]] og [[Tadsjikistan]], som blev udsat for tvangsarbejde, seksuel udnyttelse, tortur og grov fysisk vold i dagligvarebutikker drevet af et kriminelt netværk med oprindelse i det sydlige Kasakhstan<ref name=":0">{{Kilde www |efternavn=ECHR |titel=HUDOC - European Court of Human Rights |url=https://hudoc.echr.coe.int/?i=001-238319 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20241211020619/https://hudoc.echr.coe.int/?i=001-238319 |arkivdato=2024-12-11 |hentet=2026-09-05 |hjemmeside=hudoc.echr.coe.int}}</ref><ref>{{Kilde www |dato=2013-01-15 |titel=Гольяновские узники: "Нам казалось, что так и надо жить" |url=https://ria.ru/20130115/918226008.html |arkivurl=http://web.archive.org/web/20250925190801/https://ria.ru/20130115/918226008.html |arkivdato=2025-09-25 |hentet=2026-09-05 |værk=РИА Новости |sprog=ru}}</ref>. Operationen blev styret af en kriminel organisation ledet af Istanbekov-familien sammen med flere medskyldige. Sagen fik international opmærksomhed, efter at menneskerettighedsaktivister og journalister befriede tolv fanger i oktober 2012. På trods af omfattende dokumentation for forbrydelser, herunder voldtægt, tortur, børnemishandling og dødsfald, nægtede de russiske myndigheder gentagne gange at retsforfølge gerningsmændene og udstedte mindst 32 beslutninger om ikke at indlede en straffesag<ref name=":0" />. I december 2024 fastslog [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] (EMD), at Rusland havde overtrådt forbuddet mod slaveri og diskrimination i henhold til [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]]. Domstolen konkluderede, at statens systematiske proceduremæssige passivitet i praksis institutionaliserede et system af straffrihed for de kriminelle<ref name=":0" />. Sagen er blevet fremhævet af USA's udenrigsministerium<ref>{{Kilde www |titel=Trafficking in Persons Report 2013 |url=http://www.state.gov/documents/organization/210737.pdf |udgiver=USA's udenrigsministerium |dato=juni 2013 |format=PDF |arkivurl=https://web.archive.org/web/20140507063206/http://www.state.gov/documents/organization/210737.pdf |arkivdato=2014-05-07}}</ref> og [[Forenede Nationer|FN]]<ref name=":1">{{Kilde www |titel=Russia must act to end long-standing trafficking for labour exploitation of migrant women: UN experts |url=https://www.ohchr.org/en/press-releases/2025/07/russia-must-act-end-long-standing-trafficking-labour-exploitation-migrant#fromHistory |arkivurl=https://web.archive.org/web/20260120030453/https://www.ohchr.org/en/press-releases/2025/07/russia-must-act-end-long-standing-trafficking-labour-exploitation-migrant#fromHistory |arkivdato=2026-01-20 |hentet=2026-09-05 |værk=OHCHR |sprog=en}}</ref> som et symbol på systematiske svigt i bekæmpelsen af menneskehandel og beskyttelsen af ofre. == Baggrund == Internationale organer, herunder [[UNODC|FN's kontor for narkotika og kriminalitet]] (UNODC) og USA's udenrigsministerium, klassificerer [[Centralasien]] som en betydelig region for oprindelse, transit og destination for ofre for menneskehandel. Den Russiske Føderation identificeres konsekvent som et stort destinationsland for ofre for tvangsarbejde, drevet af efterspørgslen på billig arbejdskraft i sektorer som detailhandel, byggeri og landbrug. Det [[Udenrigsministeriet (USA)|amerikanske udenrigsministeriums]] ''Trafficking in Persons Report'' har ofte placeret Rusland i den laveste kategori (Tier 3), og bemærket en systematisk mangel på statslig indsats for proaktivt at identificere ofre, forværret af rapporter om officiel korruption og meddelagtighed<ref name=":0" />. == Det kriminelle netværk == I 1990'erne etablerede et kriminelt netværk bestående af personer fra Kazygurt-distriktet i Turkestan-regionen (det sydlige Kasakhstan) sig i Moskva. Kernegruppen bestod af tre søstre: Zhanar Istanbekova, Zhansulu Istanbekova og Sholpan Istanbekova, sammen med deres ægtemænd: Rashid Musabekov, Saken Muzdybajev og Bulat Mukhamedcalin<ref name=":0" />. Gruppen drev flere dagligvarebutikker, primært i Goljanovo-distriktet, herunder butikker på Uralskaja-gaden og Novosibirska-gaden. Disse butikker fungerede som udnyttelsessteder, hvor ofrene blev holdt fanget, nogle gange i mere end et årti. Slægtninge, børn og partnere til Istanbekov-familien deltog i operationen og fungerede som tilsynsførende, rekrutteringsfolk og vagter<ref name=":0" />. Ud over menneskehandel og tvangsarbejde fungerede butikkerne som dække for et bredere kriminelt foretagende. Ifølge vidneudsagn fra befriede fanger og undersøgende journalistik udnyttede netværket stederne til en række andre ulovlige aktiviteter, herunder narkotikahandel<ref>{{Kilde www |efternavn=Lomasko |fornavn=Viktoria |dato=2012-11-16 |titel=Магазин «продукты». Пятый репортаж. Тажинар. |url=https://soglyadatay.livejournal.com/130925.html#fromHistory |arkivurl=https://web.archive.org/web/20240425201657/https://soglyadatay.livejournal.com/130925.html#fromHistory |arkivdato=2024-04-25 |hentet=2026-09-05 |sprog=ru}}</ref>, ulovligt salg af piratkopieret alkohol<ref name=":3">{{Kilde www |dato=2016-05-12 |titel=«Хозяин сказал: если позвоню в скорую, мне эту руку отрежут» |url=https://www.novayagazeta.ru/articles/2016/05/12/68560-171-hozyain-skazal-esli-pozvonyu-v-skoruyu-mne-etu-ruku-otrezhut-187 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170912191830/https://www.novayagazeta.ru/articles/2016/05/12/68560-171-hozyain-skazal-esli-pozvonyu-v-skoruyu-mne-etu-ruku-otrezhut-187 |arkivdato=2017-09-12 |hentet=2026-09-05 |værk=Novaja Gazeta |sprog=ru}}</ref> og ulovlige finansielle aktiviteter<ref name=":0" />. == Rekruttering og fangenskab == === Rekrutteringsmetoder === Det kriminelle netværk rekrutterede ofre gennem flere metoder. Medskyldige i Kasakhstan og Usbekistan indrykkede jobannoncer, der lovede høje lønninger for arbejde i Moskvas dagligvarebutikker<ref name=":2">{{Kilde www |titel=«Я провела 10 лет в рабстве». История продавщицы продуктового магазина |url=https://www.pravmir.ru/ya-provela-10-let-v-rabstve-istoriya-prodavshhiczy-produktovogo-magazina/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20240420223519/https://www.pravmir.ru/ya-provela-10-let-v-rabstve-istoriya-prodavshhiczy-produktovogo-magazina/ |arkivdato=2024-04-20 |hentet=2026-09-05 |værk=Правмир |sprog=ru}}</ref>. Gruppen rettede bevidst søgelyset mod forældreløse børn, sårbare kvinder og personer fra fattige kår<ref name=":3" />. Ved ankomsten til Moskva blev ofrenes pas, mobiltelefoner og personlige ejendele straks konfiskeret af butiksejerne<ref name=":3" />. === Arbejds- og levevilkår === Fangerne blev tvunget til at arbejde i vagter på op til 20-21 timer om dagen, næsten udelukkende stående<ref name=":2" />. Søvnen var begrænset til tre eller fire timer på gulvet i overfyldte lagerrum<ref>{{Kilde www |dato=2017-02-14 |titel=Казахские садистки в Москве: "гольяновские рабы" рассказали свои истории |url=https://bureau.kz/publ-all/iz_drugikh_istochnikov/kazakhskie_sadistki_v_moskve_goljanovskie_raby_rasskazali_svoi_istorii/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20250421212501/https://bureau.kz/publ-all/iz_drugikh_istochnikov/kazakhskie_sadistki_v_moskve_goljanovskie_raby_rasskazali_svoi_istorii/ |arkivdato=2025-04-21 |hentet=2026-09-05 |værk=КМБПЧ - Казахстанское международное бюро по правам человека и соблюдению законности |sprog=ru}}</ref>. Fangerne blev fodret med gammelt brød, vand og forældet mad<ref name=":3" />; at spise uden tilladelse resulterede i alvorlige prygl<ref name=":2" />. Lokalerne var stærkt overvåget med videokameraer for at forhindre flugtforsøg. Ofrene fik forbud mod at tale med hinanden eller med kunderne ud over de mest basale servicehilsner<ref name=":2" />. === Overgreb og vold === Ofrene blev udsat for systematisk tortur og grov fysisk vold, herunder slag med skruenøgler, spyd og kageruller, knoglebrud og overhældning med kogende vand. Lægehjælp blev systematisk nægtet, hvilket resulterede i permanente deformiteter, forkert helede brud og kroniske lidelser<ref name=":0" />. Kvindelige fanger blev systematisk voldtaget af ejerne, slægtninge og vagter<ref>{{Kilde www |titel=Россия: 14 и 15 января должны состояться суды по делу о «гольяновском рабстве» |url=https://vesti.kg/item/17455-rossiya-14-i-15-yanvarya-dolzhnyi-sostoyatsya-sudyi-po-delu-o-golyanovskom-rabstve.html |arkivurl=https://web.archive.org/web/20251006232809/https://vesti.kg/item/17455-rossiya-14-i-15-yanvarya-dolzhnyi-sostoyatsya-sudyi-po-delu-o-golyanovskom-rabstve.html |arkivdato=2025-10-06 |hentet=2026-09-05 |værk=Вести.kg - Новости Кыргызстана |sprog=ru}}</ref>. Kvinder, der blev gravide, blev ofte tvunget til at få foretaget sene aborter<ref>{{Kilde www |dato=2024-10-18 |titel=За 12 лет не наказали ни одного человека. Что происходит с делом «гольяновских рабов» |url=https://memorialcenter.org/ru/news/za-12-let-ne-nakazali-ni-odnogo-cheloveka |arkivurl=https://web.archive.org/web/20250618021446/https://memorialcenter.org/ru/news/za-12-let-ne-nakazali-ni-odnogo-cheloveka |arkivdato=2025-06-18 |hentet=2026-09-05 |værk=Мемориал. Центр защиты прав человека |sprog=ru}}</ref>. Som følge af de fremtvungne seksuelle handlinger fødte tilfangetagne kvinder omkring ti børn under deres fangenskab<ref>{{Kilde www |efternavn=Anna |dato=2012-11-01 |titel=Рабы в ближайшем продуктовом |url=https://www.miloserdie.ru/article/raby-v-blizhajshem-produktovom/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20241210111651/https://www.miloserdie.ru/article/raby-v-blizhajshem-produktovom/ |arkivdato=2024-12-10 |hentet=2026-09-05 |værk=Милосердие.ru |sprog=ru}}</ref><ref>{{Kilde www |titel=Дело «гольяновских рабов» дошло до Страсбурга |url=https://refugee.ru/news/delo-golyanovskih-rabov-doshlo-do-strasburga/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170127025048/https://refugee.ru/news/delo-golyanovskih-rabov-doshlo-do-strasburga/ |arkivdato=2017-01-27 |hentet=2026-09-05 |værk=Комитет "Гражданское содействие" |sprog=ru}}</ref>. Børn blev rutinemæssigt adskilt fra deres mødre, registreret i gerningsmændenes navne og udsat for fysisk vold og misbrug. Sønnen til et af ofrene led af ubehandlede brækkede ben, alvorlig engelsk syge og blev diagnosticeret med "battered child syndrome". Flere fanger og børn er angiveligt døde eller forsvundet sporløst i løbet af de to årtier, netværket opererede<ref name=":0" />. == Myndighedernes meddelagtighed og politikorruption == Det kriminelle netværks overlevelse i næsten to årtier blev muliggjort af en systematisk korruption i det russiske politi. Trods utallige flugtforsøg fra ofrenes side gennem årene, undlod det lokale politi gentagne gange at gribe ind og hjalp i stedet aktivt gerningsmændene<ref name=":0" />. Fanger, der formåede at flygte og nåede frem til politistationen i Goljanovo, blev ofte returneret direkte til deres fangevogtere. Til gengæld for bestikkelse ignorerede politibetjente synlige tegn på tortur, undertrykte vidneudsagn og tvang ofrene til at underskrive dokumenter, hvori de erklærede, at de ikke havde nogen klager. Ofrene blev konstant truet med, at deres slægtninge ville blive anklaget for besiddelse af narkotika; i mindst ét dokumenteret tilfælde blev en mandlig fange, der flygtede, efterfølgende fængslet i fire år på baggrund af opdigtede anklager om heroinbesiddelse<ref name=":0" />. Regelmæssige inspektioner udført af den føderale migrationsmyndighed og lokale myndigheder rapporterede konsekvent om "ingen overtrædelser" på trods af tilstedeværelsen af papirløse, ikke-russisktalende arbejdere og ulovligt salg af alkohol døgnet rundt. Menneskerettighedsorganisationer bemærkede, at retshåndhævelsens reaktion udviste "usædvanlig modstand" mod at efterforske, hvilket illustrerede et bredere mønster af statslig korruption<ref name=":0" />. == Flugt og befrielse == === Tidlige hændelser === De første kendte ofre blev rekrutteret i slutningen af 1990'erne. I 2002, efter at en mindreårig pige var flygtet, befriede politiet flere ofre, der blev fundet i en alvorlig fysisk tilstand. Sholpan Istanbekova blev dømt til fem års fængsel, men blev benådet efter at have afsonet to år. På trods af dette fortsatte det kriminelle netværk sine operationer under ledelse af de øvrige familiemedlemmer<ref name=":0" />. === Befrielsen i oktober 2012 === Den 30. oktober 2012 gennemførte aktivister fra anti-slaveribevægelsen "Alternativa", ledet af Oleg Melnikov, sammen med journalister fra ''Novaja Gazeta'' en razzia mod butikken på Novosibirska-gaden<ref name=":3" />. Gruppen overvandt ejernes modstand og befriede tolv personer (ni kvinder og tre mænd) fra Kasakhstan, Usbekistan og Tadsjikistan. Under razziaen forsøgte gerningsmændene at bortføre flere arbejdere og børn gennem bagdørene, selvom de fleste senere blev reddet<ref name=":0" />. Efter befrielsen afhørte betjente på Goljanovo-stationen de befriede fanger i 14 timer og forsøgte at tilbageholde dem med henblik på deportation. Journalisternes og aktivisternes fortsatte tilstedeværelse forhindrede, at ofrene blev udleveret til menneskehandlerne igen<ref name=":0" />. === Fortsat udnyttelse (2013-2016) === På trods af den meget omtalte razzia i 2012 fortsatte butikkerne med at fungere og slavebinde nye ofre. I 2013 blev Zhanibek Kanybek, en 18-årig fra Kasakhstan, holdt som slave i to et halvt år; han blev tortureret med elektrisk stød efter flugtforsøg og blev først løsladt i 2015, da hans fysiske tilstand gjorde ham urentabel<ref>{{Kilde www |titel=«Гольяновские рабы»: история с продолжением |url=https://ratel.kz/raw/goljanovskie_raby_istorija_s_prodolzheniem |arkivurl=https://web.archive.org/web/20260416011632/https://ratel.kz/raw/goljanovskie_raby_istorija_s_prodolzheniem |arkivdato=2026-04-16 |hentet=2026-09-05 |værk=ratel.kz |sprog=ru}}</ref>. I december 2016 lykkedes det Nesibeli Ibragimova, en 21-årig kasakhisk statsborger, at flygte efter otte måneders fangenskab. Hende flugt afslørede, at gerningsmændene stadig opererede ustraffet og holdt flere ofre, herunder børn, fanget<ref>{{Kilde www |titel=Новые жертвы рабства в Гольяново |url=http://refugee.ru/news/novye-zhertvy-rabstva-v-golyanovo/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170905201529/http://refugee.ru/news/novye-zhertvy-rabstva-v-golyanovo/ |arkivdato=2017-09-05 |hentet=2026-09-05 |værk=Комитет "Гражданское содействие" |sprog=ru}}</ref>. == Juridiske processer == === Russiske efterforskninger === I november 2012 lukkede Preobrazjenskoje-distriktets anklagemyndighed straffesagen mod Istanbekov-familien med henvisning til "manglende beviser for en forbrydelse" og konkluderede, at ofrene havde "givet samtykke" til deres behandling. I løbet af de følgende år udstedte russiske myndigheder 32 formelle afslag på at indlede strafferetlige efterforskninger. Efterforskerne ignorerede fysiske beviser, nægtede at gennemgå overvågningsvideoer og afviste anmodninger om medicinske undersøgelser af ofrene. I stedet for at forfølge gerningsmændene indledte den føderale efterforskningskomité undersøgelser af de NGO'er, der hjalp ofrene<ref name=":0" />. === International reaktion === Kasakhstans myndigheder indledte straffesager mod butiksejerne og placerede dem på en international efterlysningsliste, men undersøgelserne blev suspenderet på grund af manglende samarbejde fra Ruslands side. I 2017 blev en rekrutteringsperson med tilknytning til netværket dømt for menneskehandel af en usbekisk domstol<ref name=":0" />. === Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol === I november 2016 indgav tidligere fanger en klage til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] (EMD). Den 10. december 2024 afsagde EMD sin dom i sagen ''F.M. m.fl. mod Rusland''. Domstolen fandt enstemmigt, at klagerne var ofre for grænseoverskridende menneskehandel og slaveri. Den fastslog, at Rusland havde overtrådt artikel 4 (forbud mod slaveri og tvangsarbejde) og artikel 14 (forbud mod diskrimination) i [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]]. Domstolen pålagde Rusland at betale i alt 319.731,75 euro i erstatning til ofrene<ref name=":0" />. === Forenede Nationer === Den 15. maj 2025 sendte tre særlige FN-rapportører en formel meddelelse til den russiske regering, hvori de fordømte det systematiske svigt med at gribe ind og gerningsmændenes fortsatte straffrihed<ref name=":1" />. [[Forenede Nationer|FN]] gav Rusland 60 dage til at svare; der blev ikke modtaget noget svar<ref>{{Kilde www |titel=UN Communication: RUS 7/2025 |url=https://spcommreports.ohchr.org/TmSearch/Mandates?m=33 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20260816063934/https://spcommreports.ohchr.org/TmSearch/Mandates?m=33 |arkivdato=2026-08-16 |hentet=2026-09-05 |værk=spcommreports.ohchr.org |sprog=en}}</ref>. == I populærkulturen == Begivenhederne i Goljanovo-sagen har inspireret kulturelle værker, der belyser problemet med modernt slaveri: * ''Kibet'' (Butikken) – En teateropsætning fra 2017 af det tatariske statslige dramateater i Almetjevsk, baseret på et skuespil af Olzhas Zjanajdarov<ref>{{Kilde www |dato=2017-07-26 |titel="Раб окупается за неделю". Как устроены невольничьи рынки в России |url=https://ria.ru/society/20170726/1499156143.html |arkivurl=https://web.archive.org/web/20171221192446/https://ria.ru/society/20170726/1499156143.html |arkivdato=2017-12-21 |hentet=2026-09-05 |værk=РИА Новости |sprog=ru}}</ref>. * ''Convenience Store 24'' ({{lang-ru|Продукты 24}}) – En spillefilm fra 2022 instrueret af Mikhail Borodin, som havde premiere på den 72. [[Filmfestivalen i Berlin|filmfestival i Berlin]] (Berlinale). I filmen har Bakija Kasymova, en af de virkelige fanger, der blev befriet i 2012, en birolle<ref>{{Kilde www |titel=Российский фильм о "гольяновских рабах" покажут на Берлинале |url=https://www.svoboda.org/a/rossiyskiy-filjm-o-goljyanovskih-rabah-pokazhut-na-berlinale/31661230.html |arkivurl=https://web.archive.org/web/20220121231935/https://www.svoboda.org/a/rossiyskiy-filjm-o-goljyanovskih-rabah-pokazhut-na-berlinale/31661230.html |arkivdato=2022-01-21 |hentet=2026-09-05 |værk=Radio Svoboda |sprog=ru}}</ref>. == Se også == * [[Menneskehandel]] * [[Slaveri]] * [[Smugleri]] == Referencer == [[Kategori:Slaveri]] obo8lk1isqskzkv5knw5vvpsxqmavez 12349653 12349558 2026-09-06T09:33:44Z Patandor 522228 Requesting speedy deletion (Cross-wiki spam – Check the user's Special:GlobalContributions). (TwinkleGlobal) 12349653 wikitext text/x-wiki {{Hurtigslet|1=Cross-wiki spam – Check the user's Special:GlobalContributions}} Sagen om '''Goljanovo-slaverne''' ({{lang-ru|Гольяновские рабы}}) refererer til tilfælde af [[menneskehandel]] og moderne [[slaveri]], der fandt sted i distriktet Goljanovo i [[Moskva]], [[Rusland]], fra slutningen af 1990'erne og frem til i hvert fald 2016. Ofrene var overvejende kvinder fra [[Usbekistan]], [[Kasakhstan]], [[Kirgisistan]] og [[Tadsjikistan]], som blev udsat for tvangsarbejde, seksuel udnyttelse, tortur og grov fysisk vold i dagligvarebutikker drevet af et kriminelt netværk med oprindelse i det sydlige Kasakhstan<ref name=":0">{{Kilde www |efternavn=ECHR |titel=HUDOC - European Court of Human Rights |url=https://hudoc.echr.coe.int/?i=001-238319 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20241211020619/https://hudoc.echr.coe.int/?i=001-238319 |arkivdato=2024-12-11 |hentet=2026-09-05 |hjemmeside=hudoc.echr.coe.int}}</ref><ref>{{Kilde www |dato=2013-01-15 |titel=Гольяновские узники: "Нам казалось, что так и надо жить" |url=https://ria.ru/20130115/918226008.html |arkivurl=http://web.archive.org/web/20250925190801/https://ria.ru/20130115/918226008.html |arkivdato=2025-09-25 |hentet=2026-09-05 |værk=РИА Новости |sprog=ru}}</ref>. Operationen blev styret af en kriminel organisation ledet af Istanbekov-familien sammen med flere medskyldige. Sagen fik international opmærksomhed, efter at menneskerettighedsaktivister og journalister befriede tolv fanger i oktober 2012. På trods af omfattende dokumentation for forbrydelser, herunder voldtægt, tortur, børnemishandling og dødsfald, nægtede de russiske myndigheder gentagne gange at retsforfølge gerningsmændene og udstedte mindst 32 beslutninger om ikke at indlede en straffesag<ref name=":0" />. I december 2024 fastslog [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] (EMD), at Rusland havde overtrådt forbuddet mod slaveri og diskrimination i henhold til [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]]. Domstolen konkluderede, at statens systematiske proceduremæssige passivitet i praksis institutionaliserede et system af straffrihed for de kriminelle<ref name=":0" />. Sagen er blevet fremhævet af USA's udenrigsministerium<ref>{{Kilde www |titel=Trafficking in Persons Report 2013 |url=http://www.state.gov/documents/organization/210737.pdf |udgiver=USA's udenrigsministerium |dato=juni 2013 |format=PDF |arkivurl=https://web.archive.org/web/20140507063206/http://www.state.gov/documents/organization/210737.pdf |arkivdato=2014-05-07}}</ref> og [[Forenede Nationer|FN]]<ref name=":1">{{Kilde www |titel=Russia must act to end long-standing trafficking for labour exploitation of migrant women: UN experts |url=https://www.ohchr.org/en/press-releases/2025/07/russia-must-act-end-long-standing-trafficking-labour-exploitation-migrant#fromHistory |arkivurl=https://web.archive.org/web/20260120030453/https://www.ohchr.org/en/press-releases/2025/07/russia-must-act-end-long-standing-trafficking-labour-exploitation-migrant#fromHistory |arkivdato=2026-01-20 |hentet=2026-09-05 |værk=OHCHR |sprog=en}}</ref> som et symbol på systematiske svigt i bekæmpelsen af menneskehandel og beskyttelsen af ofre. == Baggrund == Internationale organer, herunder [[UNODC|FN's kontor for narkotika og kriminalitet]] (UNODC) og USA's udenrigsministerium, klassificerer [[Centralasien]] som en betydelig region for oprindelse, transit og destination for ofre for menneskehandel. Den Russiske Føderation identificeres konsekvent som et stort destinationsland for ofre for tvangsarbejde, drevet af efterspørgslen på billig arbejdskraft i sektorer som detailhandel, byggeri og landbrug. Det [[Udenrigsministeriet (USA)|amerikanske udenrigsministeriums]] ''Trafficking in Persons Report'' har ofte placeret Rusland i den laveste kategori (Tier 3), og bemærket en systematisk mangel på statslig indsats for proaktivt at identificere ofre, forværret af rapporter om officiel korruption og meddelagtighed<ref name=":0" />. == Det kriminelle netværk == I 1990'erne etablerede et kriminelt netværk bestående af personer fra Kazygurt-distriktet i Turkestan-regionen (det sydlige Kasakhstan) sig i Moskva. Kernegruppen bestod af tre søstre: Zhanar Istanbekova, Zhansulu Istanbekova og Sholpan Istanbekova, sammen med deres ægtemænd: Rashid Musabekov, Saken Muzdybajev og Bulat Mukhamedcalin<ref name=":0" />. Gruppen drev flere dagligvarebutikker, primært i Goljanovo-distriktet, herunder butikker på Uralskaja-gaden og Novosibirska-gaden. Disse butikker fungerede som udnyttelsessteder, hvor ofrene blev holdt fanget, nogle gange i mere end et årti. Slægtninge, børn og partnere til Istanbekov-familien deltog i operationen og fungerede som tilsynsførende, rekrutteringsfolk og vagter<ref name=":0" />. Ud over menneskehandel og tvangsarbejde fungerede butikkerne som dække for et bredere kriminelt foretagende. Ifølge vidneudsagn fra befriede fanger og undersøgende journalistik udnyttede netværket stederne til en række andre ulovlige aktiviteter, herunder narkotikahandel<ref>{{Kilde www |efternavn=Lomasko |fornavn=Viktoria |dato=2012-11-16 |titel=Магазин «продукты». Пятый репортаж. Тажинар. |url=https://soglyadatay.livejournal.com/130925.html#fromHistory |arkivurl=https://web.archive.org/web/20240425201657/https://soglyadatay.livejournal.com/130925.html#fromHistory |arkivdato=2024-04-25 |hentet=2026-09-05 |sprog=ru}}</ref>, ulovligt salg af piratkopieret alkohol<ref name=":3">{{Kilde www |dato=2016-05-12 |titel=«Хозяин сказал: если позвоню в скорую, мне эту руку отрежут» |url=https://www.novayagazeta.ru/articles/2016/05/12/68560-171-hozyain-skazal-esli-pozvonyu-v-skoruyu-mne-etu-ruku-otrezhut-187 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170912191830/https://www.novayagazeta.ru/articles/2016/05/12/68560-171-hozyain-skazal-esli-pozvonyu-v-skoruyu-mne-etu-ruku-otrezhut-187 |arkivdato=2017-09-12 |hentet=2026-09-05 |værk=Novaja Gazeta |sprog=ru}}</ref> og ulovlige finansielle aktiviteter<ref name=":0" />. == Rekruttering og fangenskab == === Rekrutteringsmetoder === Det kriminelle netværk rekrutterede ofre gennem flere metoder. Medskyldige i Kasakhstan og Usbekistan indrykkede jobannoncer, der lovede høje lønninger for arbejde i Moskvas dagligvarebutikker<ref name=":2">{{Kilde www |titel=«Я провела 10 лет в рабстве». История продавщицы продуктового магазина |url=https://www.pravmir.ru/ya-provela-10-let-v-rabstve-istoriya-prodavshhiczy-produktovogo-magazina/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20240420223519/https://www.pravmir.ru/ya-provela-10-let-v-rabstve-istoriya-prodavshhiczy-produktovogo-magazina/ |arkivdato=2024-04-20 |hentet=2026-09-05 |værk=Правмир |sprog=ru}}</ref>. Gruppen rettede bevidst søgelyset mod forældreløse børn, sårbare kvinder og personer fra fattige kår<ref name=":3" />. Ved ankomsten til Moskva blev ofrenes pas, mobiltelefoner og personlige ejendele straks konfiskeret af butiksejerne<ref name=":3" />. === Arbejds- og levevilkår === Fangerne blev tvunget til at arbejde i vagter på op til 20-21 timer om dagen, næsten udelukkende stående<ref name=":2" />. Søvnen var begrænset til tre eller fire timer på gulvet i overfyldte lagerrum<ref>{{Kilde www |dato=2017-02-14 |titel=Казахские садистки в Москве: "гольяновские рабы" рассказали свои истории |url=https://bureau.kz/publ-all/iz_drugikh_istochnikov/kazakhskie_sadistki_v_moskve_goljanovskie_raby_rasskazali_svoi_istorii/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20250421212501/https://bureau.kz/publ-all/iz_drugikh_istochnikov/kazakhskie_sadistki_v_moskve_goljanovskie_raby_rasskazali_svoi_istorii/ |arkivdato=2025-04-21 |hentet=2026-09-05 |værk=КМБПЧ - Казахстанское международное бюро по правам человека и соблюдению законности |sprog=ru}}</ref>. Fangerne blev fodret med gammelt brød, vand og forældet mad<ref name=":3" />; at spise uden tilladelse resulterede i alvorlige prygl<ref name=":2" />. Lokalerne var stærkt overvåget med videokameraer for at forhindre flugtforsøg. Ofrene fik forbud mod at tale med hinanden eller med kunderne ud over de mest basale servicehilsner<ref name=":2" />. === Overgreb og vold === Ofrene blev udsat for systematisk tortur og grov fysisk vold, herunder slag med skruenøgler, spyd og kageruller, knoglebrud og overhældning med kogende vand. Lægehjælp blev systematisk nægtet, hvilket resulterede i permanente deformiteter, forkert helede brud og kroniske lidelser<ref name=":0" />. Kvindelige fanger blev systematisk voldtaget af ejerne, slægtninge og vagter<ref>{{Kilde www |titel=Россия: 14 и 15 января должны состояться суды по делу о «гольяновском рабстве» |url=https://vesti.kg/item/17455-rossiya-14-i-15-yanvarya-dolzhnyi-sostoyatsya-sudyi-po-delu-o-golyanovskom-rabstve.html |arkivurl=https://web.archive.org/web/20251006232809/https://vesti.kg/item/17455-rossiya-14-i-15-yanvarya-dolzhnyi-sostoyatsya-sudyi-po-delu-o-golyanovskom-rabstve.html |arkivdato=2025-10-06 |hentet=2026-09-05 |værk=Вести.kg - Новости Кыргызстана |sprog=ru}}</ref>. Kvinder, der blev gravide, blev ofte tvunget til at få foretaget sene aborter<ref>{{Kilde www |dato=2024-10-18 |titel=За 12 лет не наказали ни одного человека. Что происходит с делом «гольяновских рабов» |url=https://memorialcenter.org/ru/news/za-12-let-ne-nakazali-ni-odnogo-cheloveka |arkivurl=https://web.archive.org/web/20250618021446/https://memorialcenter.org/ru/news/za-12-let-ne-nakazali-ni-odnogo-cheloveka |arkivdato=2025-06-18 |hentet=2026-09-05 |værk=Мемориал. Центр защиты прав человека |sprog=ru}}</ref>. Som følge af de fremtvungne seksuelle handlinger fødte tilfangetagne kvinder omkring ti børn under deres fangenskab<ref>{{Kilde www |efternavn=Anna |dato=2012-11-01 |titel=Рабы в ближайшем продуктовом |url=https://www.miloserdie.ru/article/raby-v-blizhajshem-produktovom/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20241210111651/https://www.miloserdie.ru/article/raby-v-blizhajshem-produktovom/ |arkivdato=2024-12-10 |hentet=2026-09-05 |værk=Милосердие.ru |sprog=ru}}</ref><ref>{{Kilde www |titel=Дело «гольяновских рабов» дошло до Страсбурга |url=https://refugee.ru/news/delo-golyanovskih-rabov-doshlo-do-strasburga/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170127025048/https://refugee.ru/news/delo-golyanovskih-rabov-doshlo-do-strasburga/ |arkivdato=2017-01-27 |hentet=2026-09-05 |værk=Комитет "Гражданское содействие" |sprog=ru}}</ref>. Børn blev rutinemæssigt adskilt fra deres mødre, registreret i gerningsmændenes navne og udsat for fysisk vold og misbrug. Sønnen til et af ofrene led af ubehandlede brækkede ben, alvorlig engelsk syge og blev diagnosticeret med "battered child syndrome". Flere fanger og børn er angiveligt døde eller forsvundet sporløst i løbet af de to årtier, netværket opererede<ref name=":0" />. == Myndighedernes meddelagtighed og politikorruption == Det kriminelle netværks overlevelse i næsten to årtier blev muliggjort af en systematisk korruption i det russiske politi. Trods utallige flugtforsøg fra ofrenes side gennem årene, undlod det lokale politi gentagne gange at gribe ind og hjalp i stedet aktivt gerningsmændene<ref name=":0" />. Fanger, der formåede at flygte og nåede frem til politistationen i Goljanovo, blev ofte returneret direkte til deres fangevogtere. Til gengæld for bestikkelse ignorerede politibetjente synlige tegn på tortur, undertrykte vidneudsagn og tvang ofrene til at underskrive dokumenter, hvori de erklærede, at de ikke havde nogen klager. Ofrene blev konstant truet med, at deres slægtninge ville blive anklaget for besiddelse af narkotika; i mindst ét dokumenteret tilfælde blev en mandlig fange, der flygtede, efterfølgende fængslet i fire år på baggrund af opdigtede anklager om heroinbesiddelse<ref name=":0" />. Regelmæssige inspektioner udført af den føderale migrationsmyndighed og lokale myndigheder rapporterede konsekvent om "ingen overtrædelser" på trods af tilstedeværelsen af papirløse, ikke-russisktalende arbejdere og ulovligt salg af alkohol døgnet rundt. Menneskerettighedsorganisationer bemærkede, at retshåndhævelsens reaktion udviste "usædvanlig modstand" mod at efterforske, hvilket illustrerede et bredere mønster af statslig korruption<ref name=":0" />. == Flugt og befrielse == === Tidlige hændelser === De første kendte ofre blev rekrutteret i slutningen af 1990'erne. I 2002, efter at en mindreårig pige var flygtet, befriede politiet flere ofre, der blev fundet i en alvorlig fysisk tilstand. Sholpan Istanbekova blev dømt til fem års fængsel, men blev benådet efter at have afsonet to år. På trods af dette fortsatte det kriminelle netværk sine operationer under ledelse af de øvrige familiemedlemmer<ref name=":0" />. === Befrielsen i oktober 2012 === Den 30. oktober 2012 gennemførte aktivister fra anti-slaveribevægelsen "Alternativa", ledet af Oleg Melnikov, sammen med journalister fra ''Novaja Gazeta'' en razzia mod butikken på Novosibirska-gaden<ref name=":3" />. Gruppen overvandt ejernes modstand og befriede tolv personer (ni kvinder og tre mænd) fra Kasakhstan, Usbekistan og Tadsjikistan. Under razziaen forsøgte gerningsmændene at bortføre flere arbejdere og børn gennem bagdørene, selvom de fleste senere blev reddet<ref name=":0" />. Efter befrielsen afhørte betjente på Goljanovo-stationen de befriede fanger i 14 timer og forsøgte at tilbageholde dem med henblik på deportation. Journalisternes og aktivisternes fortsatte tilstedeværelse forhindrede, at ofrene blev udleveret til menneskehandlerne igen<ref name=":0" />. === Fortsat udnyttelse (2013-2016) === På trods af den meget omtalte razzia i 2012 fortsatte butikkerne med at fungere og slavebinde nye ofre. I 2013 blev Zhanibek Kanybek, en 18-årig fra Kasakhstan, holdt som slave i to et halvt år; han blev tortureret med elektrisk stød efter flugtforsøg og blev først løsladt i 2015, da hans fysiske tilstand gjorde ham urentabel<ref>{{Kilde www |titel=«Гольяновские рабы»: история с продолжением |url=https://ratel.kz/raw/goljanovskie_raby_istorija_s_prodolzheniem |arkivurl=https://web.archive.org/web/20260416011632/https://ratel.kz/raw/goljanovskie_raby_istorija_s_prodolzheniem |arkivdato=2026-04-16 |hentet=2026-09-05 |værk=ratel.kz |sprog=ru}}</ref>. I december 2016 lykkedes det Nesibeli Ibragimova, en 21-årig kasakhisk statsborger, at flygte efter otte måneders fangenskab. Hende flugt afslørede, at gerningsmændene stadig opererede ustraffet og holdt flere ofre, herunder børn, fanget<ref>{{Kilde www |titel=Новые жертвы рабства в Гольяново |url=http://refugee.ru/news/novye-zhertvy-rabstva-v-golyanovo/ |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170905201529/http://refugee.ru/news/novye-zhertvy-rabstva-v-golyanovo/ |arkivdato=2017-09-05 |hentet=2026-09-05 |værk=Комитет "Гражданское содействие" |sprog=ru}}</ref>. == Juridiske processer == === Russiske efterforskninger === I november 2012 lukkede Preobrazjenskoje-distriktets anklagemyndighed straffesagen mod Istanbekov-familien med henvisning til "manglende beviser for en forbrydelse" og konkluderede, at ofrene havde "givet samtykke" til deres behandling. I løbet af de følgende år udstedte russiske myndigheder 32 formelle afslag på at indlede strafferetlige efterforskninger. Efterforskerne ignorerede fysiske beviser, nægtede at gennemgå overvågningsvideoer og afviste anmodninger om medicinske undersøgelser af ofrene. I stedet for at forfølge gerningsmændene indledte den føderale efterforskningskomité undersøgelser af de NGO'er, der hjalp ofrene<ref name=":0" />. === International reaktion === Kasakhstans myndigheder indledte straffesager mod butiksejerne og placerede dem på en international efterlysningsliste, men undersøgelserne blev suspenderet på grund af manglende samarbejde fra Ruslands side. I 2017 blev en rekrutteringsperson med tilknytning til netværket dømt for menneskehandel af en usbekisk domstol<ref name=":0" />. === Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol === I november 2016 indgav tidligere fanger en klage til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] (EMD). Den 10. december 2024 afsagde EMD sin dom i sagen ''F.M. m.fl. mod Rusland''. Domstolen fandt enstemmigt, at klagerne var ofre for grænseoverskridende menneskehandel og slaveri. Den fastslog, at Rusland havde overtrådt artikel 4 (forbud mod slaveri og tvangsarbejde) og artikel 14 (forbud mod diskrimination) i [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]]. Domstolen pålagde Rusland at betale i alt 319.731,75 euro i erstatning til ofrene<ref name=":0" />. === Forenede Nationer === Den 15. maj 2025 sendte tre særlige FN-rapportører en formel meddelelse til den russiske regering, hvori de fordømte det systematiske svigt med at gribe ind og gerningsmændenes fortsatte straffrihed<ref name=":1" />. [[Forenede Nationer|FN]] gav Rusland 60 dage til at svare; der blev ikke modtaget noget svar<ref>{{Kilde www |titel=UN Communication: RUS 7/2025 |url=https://spcommreports.ohchr.org/TmSearch/Mandates?m=33 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20260816063934/https://spcommreports.ohchr.org/TmSearch/Mandates?m=33 |arkivdato=2026-08-16 |hentet=2026-09-05 |værk=spcommreports.ohchr.org |sprog=en}}</ref>. == I populærkulturen == Begivenhederne i Goljanovo-sagen har inspireret kulturelle værker, der belyser problemet med modernt slaveri: * ''Kibet'' (Butikken) – En teateropsætning fra 2017 af det tatariske statslige dramateater i Almetjevsk, baseret på et skuespil af Olzhas Zjanajdarov<ref>{{Kilde www |dato=2017-07-26 |titel="Раб окупается за неделю". Как устроены невольничьи рынки в России |url=https://ria.ru/society/20170726/1499156143.html |arkivurl=https://web.archive.org/web/20171221192446/https://ria.ru/society/20170726/1499156143.html |arkivdato=2017-12-21 |hentet=2026-09-05 |værk=РИА Новости |sprog=ru}}</ref>. * ''Convenience Store 24'' ({{lang-ru|Продукты 24}}) – En spillefilm fra 2022 instrueret af Mikhail Borodin, som havde premiere på den 72. [[Filmfestivalen i Berlin|filmfestival i Berlin]] (Berlinale). I filmen har Bakija Kasymova, en af de virkelige fanger, der blev befriet i 2012, en birolle<ref>{{Kilde www |titel=Российский фильм о "гольяновских рабах" покажут на Берлинале |url=https://www.svoboda.org/a/rossiyskiy-filjm-o-goljyanovskih-rabah-pokazhut-na-berlinale/31661230.html |arkivurl=https://web.archive.org/web/20220121231935/https://www.svoboda.org/a/rossiyskiy-filjm-o-goljyanovskih-rabah-pokazhut-na-berlinale/31661230.html |arkivdato=2022-01-21 |hentet=2026-09-05 |værk=Radio Svoboda |sprog=ru}}</ref>. == Se også == * [[Menneskehandel]] * [[Slaveri]] * [[Smugleri]] == Referencer == [[Kategori:Slaveri]] ccl79gqng7acuykd3ofuqiejnqfsq8g 14 1201671 12349573 2026-09-06T01:41:13Z Oleryhlolsson 134442 Ny kategori 12349573 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Sogne i Roskilde Stift]] [[Kategori:Sogne i Løve Herred]] 4qddtylg5amo585jvju2g5j6tpdfo58 0 1201672 12349646 2026-09-06T08:59:16Z Nico 336 Oprettet ved at oversætte siden "[[:en:Special:Redirect/revision/1314090535|Our Lady's Priory, Aarhus]]" 12349646 wikitext text/x-wiki [[Fil:Vor_Frue_Kloster_4.jpg|right|thumb|300x300px| Udsigt fra klosterets atriumhave]] '''Vor Frue Kloster''' i [[Aarhus]] var en tidlig [[Dominikanerordenen|dominikansk]] stiftelse lige uden for byens oprindelige mure i [[Danmark]]. Bygningerne er en del af [[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Vor Frue Kirke]] , der nu er en del af Aarhus [[Indre by (Aarhus)|indre by]], men de har fået nye formål.<ref>{{Cite web|url=https://www.klostre.dk/aarhus-vor-frue-kloster/|title=Aarhus Vor Frue Kloster|website=Klostre, hospitaler og stiftelser i Danmark|access-date=August 1, 2020}}</ref> == Tidlig historie == Den nøjagtige dato for grundlæggelsen af Vor Frue Kloster er ukendt. Man anslår at det var mellem 1221 og 1246. I 1240 blev der etableret et dominikanerkloster lige uden for murene i Aarhus, [[Jylland|Jyllands]] største by. Den genopdagede [[Vor Frue Kirke (Aarhus)#Kryptkirken|kryptkirke]] under [[Kor (kirkedel)|koret]] i ''Vor Frue Kirke'' er måske den ældste bevarede stenkirke i [[Skandinavien]] og stammer fra Kong [[Svend Estridsen|Sven Estridsens]] regeringstid (ca. 1019-1076).<ref>{{Cite web|url=https://denstoredanske.lex.dk/Svend_2._Estridsen|title=Svend 2. Estridsen|website=Den Store Danske|access-date=August 1, 2020}}</ref> [[Fil:Alter_Vor_Frue_Kloster_Aarhus.jpg|thumb| Klosterkirken]] Klosteret blev placeret sammen med den stadig eksisterende ''[[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Vor Frue]] [[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Kirke]]'', som blev bygget i 1080 på stedet for Sankt Nikolaus Kildes kapel og fungerede som [[domkirke]] i Aarhus fra 1180. Det tidligere kapel var blevet bygget omkring 1060, da biskop Christian ankom for at organisere [[Aarhus Stift|Århus Stift]]. Da [[Aarhus Domkirke]] blev bygget, overtog dominikanerne brugsretten til den gamle kirke, som de tilføjede et nyt kor og sakristi; i 1250 var den blevet den sydlige del af klosteret. Kirkens gotiske skib blev tilføjet i 1350 og en sideskib i 1450. Tårnet blev tilføjet i 1500. Altertavlen blev udskåret af [[Claus Berg]] omkring 1530 og findes stadig i kirken. <ref>{{Cite web|url=http://vorfruekloster-aarhus.dk/historie/|title=Klosterets tidligste historie|website=Vor Frue Kloster i Aarhus|access-date=August 1, 2020}}</ref> == Reformationen i Danmark == Ved [[reformationen]] var det fireetagers klosterkompleks vokset kraftigt. Danmark blev officielt [[Lutheranisme|luthersk]] i 1536 med entusiastisk støtte fra [[Christian 3.]] Alle kirkens ejendomme blevovertaget af kronen. Munkene blev udvist fra klosteret og enten blev de lokale beboere eller rejste sydpå til lande, hvor munke kunne fortsætte deres levevis. Lokalerne stod tomme i en periode, indtil Christian 3. beordrede, at kirken skulle administreres separat fra klosteret, og i 1541 beordrede han at resten af bygningerne skulle omdannes til et "fælleshospital for syge og fattige". ''Vor Frue Kirke'' blev en sognekirke, hvilket den fortsat er. Klostrets bygninger blev således et offentligt hospital og [[fattighus]], og begyndte at blive brugt som indkvartering for de sårbare og trængende, hvilket fortsætter ind i moderne tid. I 1888 blev klosterets tidligere kapitelsal omdannet til kapel for beboerne i de tidligere klosterbygninger, som var blevet omdannet til lejligheder for ældre. I årene efter [[2. verdenskrig|Anden Verdenskrig]] besluttede man at restaurere ''Vor Frue Kirke'', og det omfattende arbejde blev afsluttet i 1950'erne. Under restaureringen genopdagedes kryptkirken efter århundreders glemsel. Det middelalderlige krucifiks, der menes at være udskåret i 1400, og som havde overlevet reformationen, blev genophængt. == Referencer == {{Reflist}} == Kilder == * Zwergius, Ole, nd. ''Århus Vor Frue Kloster 1239-1541'' . {{In lang|da}} * {{Dødt link|date=September 2025|bot=InternetArchiveBot}} * [http://vorfruekloster-aarhus.dk/ Vor Frue Kloster i Aarhus hjemmeside] [[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Aarhus]] [[Kategori:Aarhus' historie]] [[Kategori:Klostre i Danmark]] o514p85ek1lbryo4n8pzq45kugiruz5 12349647 12349646 2026-09-06T09:01:08Z Nico 336 /* Kilder */ exit dødt link 12349647 wikitext text/x-wiki [[Fil:Vor_Frue_Kloster_4.jpg|right|thumb|300x300px| Udsigt fra klosterets atriumhave]] '''Vor Frue Kloster''' i [[Aarhus]] var en tidlig [[Dominikanerordenen|dominikansk]] stiftelse lige uden for byens oprindelige mure i [[Danmark]]. Bygningerne er en del af [[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Vor Frue Kirke]] , der nu er en del af Aarhus [[Indre by (Aarhus)|indre by]], men de har fået nye formål.<ref>{{Cite web|url=https://www.klostre.dk/aarhus-vor-frue-kloster/|title=Aarhus Vor Frue Kloster|website=Klostre, hospitaler og stiftelser i Danmark|access-date=August 1, 2020}}</ref> == Tidlig historie == Den nøjagtige dato for grundlæggelsen af Vor Frue Kloster er ukendt. Man anslår at det var mellem 1221 og 1246. I 1240 blev der etableret et dominikanerkloster lige uden for murene i Aarhus, [[Jylland|Jyllands]] største by. Den genopdagede [[Vor Frue Kirke (Aarhus)#Kryptkirken|kryptkirke]] under [[Kor (kirkedel)|koret]] i ''Vor Frue Kirke'' er måske den ældste bevarede stenkirke i [[Skandinavien]] og stammer fra Kong [[Svend Estridsen|Sven Estridsens]] regeringstid (ca. 1019-1076).<ref>{{Cite web|url=https://denstoredanske.lex.dk/Svend_2._Estridsen|title=Svend 2. Estridsen|website=Den Store Danske|access-date=August 1, 2020}}</ref> [[Fil:Alter_Vor_Frue_Kloster_Aarhus.jpg|thumb| Klosterkirken]] Klosteret blev placeret sammen med den stadig eksisterende ''[[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Vor Frue]] [[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Kirke]]'', som blev bygget i 1080 på stedet for Sankt Nikolaus Kildes kapel og fungerede som [[domkirke]] i Aarhus fra 1180. Det tidligere kapel var blevet bygget omkring 1060, da biskop Christian ankom for at organisere [[Aarhus Stift|Århus Stift]]. Da [[Aarhus Domkirke]] blev bygget, overtog dominikanerne brugsretten til den gamle kirke, som de tilføjede et nyt kor og sakristi; i 1250 var den blevet den sydlige del af klosteret. Kirkens gotiske skib blev tilføjet i 1350 og en sideskib i 1450. Tårnet blev tilføjet i 1500. Altertavlen blev udskåret af [[Claus Berg]] omkring 1530 og findes stadig i kirken. <ref>{{Cite web|url=http://vorfruekloster-aarhus.dk/historie/|title=Klosterets tidligste historie|website=Vor Frue Kloster i Aarhus|access-date=August 1, 2020}}</ref> == Reformationen i Danmark == Ved [[reformationen]] var det fireetagers klosterkompleks vokset kraftigt. Danmark blev officielt [[Lutheranisme|luthersk]] i 1536 med entusiastisk støtte fra [[Christian 3.]] Alle kirkens ejendomme blevovertaget af kronen. Munkene blev udvist fra klosteret og enten blev de lokale beboere eller rejste sydpå til lande, hvor munke kunne fortsætte deres levevis. Lokalerne stod tomme i en periode, indtil Christian 3. beordrede, at kirken skulle administreres separat fra klosteret, og i 1541 beordrede han at resten af bygningerne skulle omdannes til et "fælleshospital for syge og fattige". ''Vor Frue Kirke'' blev en sognekirke, hvilket den fortsat er. Klostrets bygninger blev således et offentligt hospital og [[fattighus]], og begyndte at blive brugt som indkvartering for de sårbare og trængende, hvilket fortsætter ind i moderne tid. I 1888 blev klosterets tidligere kapitelsal omdannet til kapel for beboerne i de tidligere klosterbygninger, som var blevet omdannet til lejligheder for ældre. I årene efter [[2. verdenskrig|Anden Verdenskrig]] besluttede man at restaurere ''Vor Frue Kirke'', og det omfattende arbejde blev afsluttet i 1950'erne. Under restaureringen genopdagedes kryptkirken efter århundreders glemsel. Det middelalderlige krucifiks, der menes at være udskåret i 1400, og som havde overlevet reformationen, blev genophængt. == Referencer == {{Reflist}} == Kilder == * [http://vorfruekloster-aarhus.dk/ Vor Frue Kloster i Aarhus hjemmeside] [[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Aarhus]] [[Kategori:Aarhus' historie]] [[Kategori:Klostre i Danmark]] 442qfqiw6ei3jq8gnoirnffpufbewzi 0 1201673 12349656 2026-09-06T09:37:09Z Glenn 72 Omdirigering til [[Filendelse]] oprettet 12349656 wikitext text/x-wiki #redirect [[Filendelse]] 6zqwzyd5di564f5jyahguak0xehlzp8 14 1201675 12349659 2026-09-06T09:54:16Z Glenn 72 ny kat 12349659 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Markup language]] smdecdz9bacfl9hh7e4b9prkzno8tsu 12349661 12349659 2026-09-06T09:56:12Z Glenn 72 +kat 12349661 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Åbne filformater]] 4w1ynlqhyt1fglxuhes8vy45937mg5w 0 1201676 12349665 2026-09-06T09:59:44Z Glenn 72 Omdirigering til [[Webapplikation]] oprettet 12349665 wikitext text/x-wiki #redirect [[Webapplikation]] rka8gagq0acogthcpygpekw3pwb6rrn 0 1201677 12349669 2026-09-06T10:02:29Z Glenn 72 Omdirigering til [[Parser]] oprettet 12349669 wikitext text/x-wiki #redirect [[Parser]] ik3kn5uwotd1xatet9shn3qj5ri9a4m 0 1201678 12349671 2026-09-06T10:03:16Z Glenn 72 Omdirigering til [[Internetstandard]] oprettet 12349671 wikitext text/x-wiki #redirect [[Internetstandard]] ioaix5y11osvvxaujas76oqrkcwmubq 0 1201679 12349674 2026-09-06T10:05:51Z Glenn 72 ny - oversat noget fra https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=JSON&oldid=1372888332 12349674 wikitext text/x-wiki '''JSON''' ('''''JavaScript Object Notation''''' er et [[åben standard]] [[filformat]] og [[dataudvekslingsformat]], der bruger [[menneske-læseligt]] [[tekst]] til at gemme og transmittere [[dataobjekter]] bestående af [[attribut-værdi-par]] og [[Tabel (datastruktur)|tabel]] (eller andre [[serialisering|serialiserbare]] værdier). JSON er et almindeligt anvendt dataformat med forskellige anvendelser i [[elektronisk dataudveksling]], herunder [[webapplikationer]] på [[servere]]. JSON er et [[programmeringssprog]]suafhængigt dataformat. Det blev afledt af [[JavaScript]], men mange moderne [[programmeringssprog]] inkluderer [[kildekode]] til at generere og [[parse]] data i JSON-format. JSON-filnavne bruger [[filendelsen]] <code>.json</code>. [[Douglas Crockford]] specificerede oprindeligt JSON-formatet i starten af ​​2000'erne,{{R|saga}} og sendte den første JSON-besked i april 2001 med [[Chip Morningstar]]. == Standarder == Efter at RFC 4627 havde været tilgængelig som dens "informative" [[specifikation]] siden 2006, blev JSON først standardiseret i 2013 som [[Ecma International|ECMA]]-404.{{R|ecma2013}} RFC 8259, udgivet i 2017, er den nuværende version af [[Internetstandarden]] STD 90, og den forbliver i overensstemmelse med ECMA-404.{{R|RFC8259}} Samme år blev JSON også standardiseret som [[ISO]]/[[International Electrotechnical Commission|IEC]] 21778:2017.{{R|iso}} Standarderne [[Ecma International|ECMA]] og ISO/IEC beskriver kun den tilladte syntaks, hvorimod RFC dækker nogle sikkerheds- og [[interoperabilitet]]-overvejelser.{{R|tbray}} ==Referencer== {{reflist|refs= <ref name="saga">{{cite www|url=https://www.youtube.com/watch?v=-C-JoyNuQJs |first=Douglas |last=Crockford |title=The JSON Saga |publisher=YUI Library |via=[[YouTube]] |date=2011-08-28 |access-date=2022-02-21 |format=video |language=da}} {{punktliste|[https://web.archive.org/web/20191030002009/http://transcriptvids.com/v/-C-JoyNuQJs.html Transcript] (arkiveret 2019-10-30) fra Transcript Vids}}</ref> <ref name="ecma2013">{{cite web |date=October 2013 |edition=1st |title=ECMA-404: The JSON Data Interchange Format |url=https://ecma-international.org/publications-and-standards/standards/ecma-404/ |access-date=20 November 2023 |publisher=[[Ecma International]] |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20131101200049/http://www.ecma-international.org/publications/files/ECMA-ST/ECMA-404.pdf |archive-date=2013-11-01 |url-status=live}}</ref> <ref name="iso">{{cite web |title=ISO/IEC 21778:2017 Informationsteknologi — JSON-dataudvekslingssyntaksen |url=https://www.iso.org/standard/71616.html |access-date=24. juni 2025 |website=ISO}}</ref> <ref name="tbray">{{cite web|last= Bray|first= Tim|title= JSON Redux AKA RFC7159|url= https://www.tbray.org/ongoing/When/201x/2014/03/05/RFC7159-JSON|work= Ongoing|access-date= 16. marts 2014}}</ref> <ref name="RFC8259">RFC 8259</ref> }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:JavaScript]] [[Kategori:XML]] [[Kategori:Web 2.0]] [[Kategori:ISO-standarder]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Åbne standarder]] 6my5m3tftwus1k6l7egil3ya22gdomf 12349678 12349674 2026-09-06T10:11:28Z Glenn 72 wiki 12349678 wikitext text/x-wiki '''JSON''' ('''''JavaScript Object Notation''''') er et [[åben standard]] [[filformat]] og [[dataudvekslingsformat]], der bruger [[menneske-læseligt]] [[tekst]] til at gemme og transmittere [[dataobjekter]] bestående af [[attribut-værdi-par]] og [[Tabel (datastruktur)|tabel]] (eller andre [[serialisering|serialiserbare]] værdier). JSON er et almindeligt anvendt dataformat med forskellige anvendelser i [[elektronisk dataudveksling]], herunder [[webapplikationer]] på [[servere]]. JSON er et [[programmeringssprog]]suafhængigt dataformat. Det blev afledt af [[JavaScript]], men mange moderne [[programmeringssprog]] inkluderer [[kildekode]] til at generere og [[parse]] data i JSON-format. JSON-filnavne bruger [[filendelsen]] <code>.json</code>. [[Douglas Crockford]] specificerede oprindeligt JSON-formatet i starten af ​​2000'erne,{{R|saga}} og sendte den første JSON-besked i april 2001 med [[Chip Morningstar]]. == Standarder == Efter at RFC 4627 havde været tilgængelig som dens "informative" [[specifikation]] siden 2006, blev JSON først standardiseret i 2013 som [[Ecma International|ECMA]]-404.{{R|ecma2013}} RFC 8259, udgivet i 2017, er den nuværende version af [[Internetstandarden]] STD 90, og den forbliver i overensstemmelse med ECMA-404.{{R|RFC8259}} Samme år blev JSON også standardiseret som [[ISO]]/[[International Electrotechnical Commission|IEC]] 21778:2017.{{R|iso}} Standarderne [[Ecma International|ECMA]] og ISO/IEC beskriver kun den tilladte syntaks, hvorimod RFC dækker nogle sikkerheds- og [[interoperabilitet]]-overvejelser.{{R|tbray}} ==Referencer== {{reflist|refs= <ref name="saga">{{cite www|url=https://www.youtube.com/watch?v=-C-JoyNuQJs |first=Douglas |last=Crockford |title=The JSON Saga |publisher=YUI Library |via=[[YouTube]] |date=2011-08-28 |access-date=2022-02-21 |format=video |language=da}} {{punktliste|[https://web.archive.org/web/20191030002009/http://transcriptvids.com/v/-C-JoyNuQJs.html Transcript] (arkiveret 2019-10-30) fra Transcript Vids}}</ref> <ref name="ecma2013">{{cite web |date=October 2013 |edition=1st |title=ECMA-404: The JSON Data Interchange Format |url=https://ecma-international.org/publications-and-standards/standards/ecma-404/ |access-date=20 November 2023 |publisher=[[Ecma International]] |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20131101200049/http://www.ecma-international.org/publications/files/ECMA-ST/ECMA-404.pdf |archive-date=2013-11-01 |url-status=live}}</ref> <ref name="iso">{{cite web |title=ISO/IEC 21778:2017 Informationsteknologi — JSON-dataudvekslingssyntaksen |url=https://www.iso.org/standard/71616.html |access-date=24. juni 2025 |website=ISO}}</ref> <ref name="tbray">{{cite web|last= Bray|first= Tim|title= JSON Redux AKA RFC7159|url= https://www.tbray.org/ongoing/When/201x/2014/03/05/RFC7159-JSON|work= Ongoing|access-date= 16. marts 2014}}</ref> <ref name="RFC8259">RFC 8259</ref> }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:JavaScript]] [[Kategori:XML]] [[Kategori:Web 2.0]] [[Kategori:ISO-standarder]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Åbne standarder]] j0zlhve3o4htm5p9thtv8bvdknbb7z9 12349679 12349678 2026-09-06T10:14:22Z Glenn 72 +link 12349679 wikitext text/x-wiki '''JSON''' ('''''JavaScript Object Notation''''') er et [[åben standard]] [[filformat]] og [[dataudvekslingsformat]], der bruger [[menneske-læseligt]] [[tekst]] til at gemme og transmittere [[dataobjekter]] bestående af [[attribut-værdi-par]] og [[Tabel (datastruktur)|tabel]] (eller andre [[serialisering|serialiserbare]] værdier). JSON er et almindeligt anvendt dataformat med forskellige anvendelser i [[elektronisk dataudveksling]], herunder [[webapplikationer]] på [[servere]]. JSON er et [[programmeringssprog]]suafhængigt [[dataformat]]. Det blev afledt af [[JavaScript]], men mange moderne [[programmeringssprog]] inkluderer [[kildekode]] til at generere og [[parse]] data i JSON-format. JSON-filnavne bruger [[filendelsen]] <code>.json</code>. [[Douglas Crockford]] specificerede oprindeligt JSON-formatet i starten af ​​2000'erne,{{R|saga}} og sendte den første JSON-besked i april 2001 med [[Chip Morningstar]]. == Standarder == Efter at RFC 4627 havde været tilgængelig som dens "informative" [[specifikation]] siden 2006, blev JSON først standardiseret i 2013 som [[Ecma International|ECMA]]-404.{{R|ecma2013}} RFC 8259, udgivet i 2017, er den nuværende version af [[Internetstandarden]] STD 90, og den forbliver i overensstemmelse med ECMA-404.{{R|RFC8259}} Samme år blev JSON også standardiseret som [[ISO]]/[[International Electrotechnical Commission|IEC]] 21778:2017.{{R|iso}} Standarderne [[Ecma International|ECMA]] og ISO/IEC beskriver kun den tilladte syntaks, hvorimod RFC dækker nogle sikkerheds- og [[interoperabilitet]]-overvejelser.{{R|tbray}} ==Referencer== {{reflist|refs= <ref name="saga">{{cite www|url=https://www.youtube.com/watch?v=-C-JoyNuQJs |first=Douglas |last=Crockford |title=The JSON Saga |publisher=YUI Library |via=[[YouTube]] |date=2011-08-28 |access-date=2022-02-21 |format=video |language=da}} {{punktliste|[https://web.archive.org/web/20191030002009/http://transcriptvids.com/v/-C-JoyNuQJs.html Transcript] (arkiveret 2019-10-30) fra Transcript Vids}}</ref> <ref name="ecma2013">{{cite web |date=October 2013 |edition=1st |title=ECMA-404: The JSON Data Interchange Format |url=https://ecma-international.org/publications-and-standards/standards/ecma-404/ |access-date=20 November 2023 |publisher=[[Ecma International]] |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20131101200049/http://www.ecma-international.org/publications/files/ECMA-ST/ECMA-404.pdf |archive-date=2013-11-01 |url-status=live}}</ref> <ref name="iso">{{cite web |title=ISO/IEC 21778:2017 Informationsteknologi — JSON-dataudvekslingssyntaksen |url=https://www.iso.org/standard/71616.html |access-date=24. juni 2025 |website=ISO}}</ref> <ref name="tbray">{{cite web|last= Bray|first= Tim|title= JSON Redux AKA RFC7159|url= https://www.tbray.org/ongoing/When/201x/2014/03/05/RFC7159-JSON|work= Ongoing|access-date= 16. marts 2014}}</ref> <ref name="RFC8259">RFC 8259</ref> }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:JavaScript]] [[Kategori:XML]] [[Kategori:Web 2.0]] [[Kategori:ISO-standarder]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Åbne standarder]] 5xsgf2c1vdhedxn6y3f8eq82cqtiwmm 12349683 12349679 2026-09-06T10:24:05Z Glenn 72 linkflet 12349683 wikitext text/x-wiki '''JSON''' ('''''JavaScript Object Notation''''') er et [[åbent filformat]] og [[dataudvekslingsformat]], der bruger [[menneske-læseligt]] [[tekst]] til at gemme og transmittere [[dataobjekter]] bestående af [[attribut-værdi-par]] og [[Tabel (datastruktur)|tabel]] (eller andre [[serialisering|serialiserbare]] værdier). JSON er et almindeligt anvendt dataformat med forskellige anvendelser i [[elektronisk dataudveksling]], herunder [[webapplikationer]] på [[servere]]. JSON er et [[programmeringssprog]]suafhængigt [[dataformat]]. Det blev afledt af [[JavaScript]], men mange moderne [[programmeringssprog]] inkluderer [[kildekode]] til at generere og [[parse]] data i JSON-format. JSON-filnavne bruger [[filendelsen]] <code>.json</code>. [[Douglas Crockford]] specificerede oprindeligt JSON-formatet i starten af ​​2000'erne,{{R|saga}} og sendte den første JSON-besked i april 2001 med [[Chip Morningstar]]. == Standarder == Efter at RFC 4627 havde været tilgængelig som dens "informative" [[specifikation]] siden 2006, blev JSON først standardiseret i 2013 som [[Ecma International|ECMA]]-404.{{R|ecma2013}} RFC 8259, udgivet i 2017, er den nuværende version af [[Internetstandarden]] STD 90, og den forbliver i overensstemmelse med ECMA-404.{{R|RFC8259}} Samme år blev JSON også standardiseret som [[ISO]]/[[International Electrotechnical Commission|IEC]] 21778:2017.{{R|iso}} Standarderne [[Ecma International|ECMA]] og ISO/IEC beskriver kun den tilladte syntaks, hvorimod RFC dækker nogle sikkerheds- og [[interoperabilitet]]-overvejelser.{{R|tbray}} ==Referencer== {{reflist|refs= <ref name="saga">{{cite www|url=https://www.youtube.com/watch?v=-C-JoyNuQJs |first=Douglas |last=Crockford |title=The JSON Saga |publisher=YUI Library |via=[[YouTube]] |date=2011-08-28 |access-date=2022-02-21 |format=video |language=da}} {{punktliste|[https://web.archive.org/web/20191030002009/http://transcriptvids.com/v/-C-JoyNuQJs.html Transcript] (arkiveret 2019-10-30) fra Transcript Vids}}</ref> <ref name="ecma2013">{{cite web |date=October 2013 |edition=1st |title=ECMA-404: The JSON Data Interchange Format |url=https://ecma-international.org/publications-and-standards/standards/ecma-404/ |access-date=20 November 2023 |publisher=[[Ecma International]] |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20131101200049/http://www.ecma-international.org/publications/files/ECMA-ST/ECMA-404.pdf |archive-date=2013-11-01 |url-status=live}}</ref> <ref name="iso">{{cite web |title=ISO/IEC 21778:2017 Informationsteknologi — JSON-dataudvekslingssyntaksen |url=https://www.iso.org/standard/71616.html |access-date=24. juni 2025 |website=ISO}}</ref> <ref name="tbray">{{cite web|last= Bray|first= Tim|title= JSON Redux AKA RFC7159|url= https://www.tbray.org/ongoing/When/201x/2014/03/05/RFC7159-JSON|work= Ongoing|access-date= 16. marts 2014}}</ref> <ref name="RFC8259">RFC 8259</ref> }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:JavaScript]] [[Kategori:XML]] [[Kategori:Web 2.0]] [[Kategori:ISO-standarder]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Åbne standarder]] hg4klqs2h6x9i7o0xgvjubwtlsflidn 12349690 12349683 2026-09-06T10:41:59Z Glenn 72 +ref 12349690 wikitext text/x-wiki '''JSON''' ('''''JavaScript Object Notation''''') er et [[åbent filformat]] og [[dataudvekslingsformat]], der bruger [[menneske-læseligt]] [[tekst]] til at gemme og transmittere [[dataobjekter]] bestående af [[attribut-værdi-par]] og [[Tabel (datastruktur)|tabel]] (eller andre [[serialisering|serialiserbare]] værdier). JSON er et almindeligt anvendt dataformat med forskellige anvendelser i [[elektronisk dataudveksling]], herunder [[webapplikationer]] på [[servere]].{{R|json}} JSON er et [[programmeringssprog]]suafhængigt [[dataformat]]. Det blev afledt af [[JavaScript]], men mange moderne [[programmeringssprog]] inkluderer [[kildekode]] til at generere og [[parse]] data i JSON-format. JSON-filnavne bruger [[filendelsen]] <code>.json</code>. [[Douglas Crockford]] specificerede oprindeligt JSON-formatet i starten af ​​2000'erne,{{R|saga}} og sendte den første JSON-besked i april 2001 med [[Chip Morningstar]]. == Standarder == Efter at RFC 4627 havde været tilgængelig som dens "informative" [[specifikation]] siden 2006, blev JSON først standardiseret i 2013 som [[Ecma International|ECMA]]-404.{{R|ecma2013}} RFC 8259, udgivet i 2017, er den nuværende version af [[Internetstandarden]] STD 90, og den forbliver i overensstemmelse med ECMA-404.{{R|RFC8259}} Samme år blev JSON også standardiseret som [[ISO]]/[[International Electrotechnical Commission|IEC]] 21778:2017.{{R|iso}} Standarderne [[Ecma International|ECMA]] og ISO/IEC beskriver kun den tilladte syntaks, hvorimod RFC dækker nogle sikkerheds- og [[interoperabilitet]]-overvejelser.{{R|tbray}} ==Referencer== {{reflist|refs= <ref name="json">[https://www.json.org/ json.org], [https://web.archive.org/web/20260901154415/https://www.json.org/ backup]</ref> <ref name="saga">{{cite www|url=https://www.youtube.com/watch?v=-C-JoyNuQJs |first=Douglas |last=Crockford |title=The JSON Saga |publisher=YUI Library |via=[[YouTube]] |date=2011-08-28 |access-date=2022-02-21 |format=video |language=da}} {{punktliste|[https://web.archive.org/web/20191030002009/http://transcriptvids.com/v/-C-JoyNuQJs.html Transcript] (arkiveret 2019-10-30) fra Transcript Vids}}</ref> <ref name="ecma2013">{{cite web |date=October 2013 |edition=1st |title=ECMA-404: The JSON Data Interchange Format |url=https://ecma-international.org/publications-and-standards/standards/ecma-404/ |access-date=20 November 2023 |publisher=[[Ecma International]] |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20131101200049/http://www.ecma-international.org/publications/files/ECMA-ST/ECMA-404.pdf |archive-date=2013-11-01 |url-status=live}}</ref> <ref name="iso">{{cite web |title=ISO/IEC 21778:2017 Informationsteknologi — JSON-dataudvekslingssyntaksen |url=https://www.iso.org/standard/71616.html |access-date=24. juni 2025 |website=ISO}}</ref> <ref name="tbray">{{cite web|last= Bray|first= Tim|title= JSON Redux AKA RFC7159|url= https://www.tbray.org/ongoing/When/201x/2014/03/05/RFC7159-JSON|work= Ongoing|access-date= 16. marts 2014}}</ref> <ref name="RFC8259">RFC 8259</ref> }} {{Autoritetsdata}} [[Kategori:JavaScript]] [[Kategori:XML]] [[Kategori:Web 2.0]] [[Kategori:ISO-standarder]] [[Kategori:Markup language]] [[Kategori:Åbne standarder]] asr360au1ooykd0csuyuqzmupagk9al 0 1201680 12349676 2026-09-06T10:09:26Z Glenn 72 Omdirigering til [[JSON]] oprettet 12349676 wikitext text/x-wiki #redirect [[JSON]] l0t82zqzggae0ojdiwxx77umdxrmtxx 0 1201681 12349677 2026-09-06T10:09:51Z Glenn 72 Omdirigering til [[JSON]] oprettet 12349677 wikitext text/x-wiki #redirect [[JSON]] l0t82zqzggae0ojdiwxx77umdxrmtxx 14 1201683 12349718 2026-09-06T11:52:28Z E-Turner 37269 oprettet side 12349718 wikitext text/x-wiki Danske tv-programmer fra 2010'erne. sehcqfcyzqdaxivu8at8lwx3yvkbyxh