Kemi C/Ioner i vandig opløsning

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11.xsd" version="0.11" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikibooks</sitename>
    <dbname>dawikibooks</dbname>
    <base>https://da.wikibooks.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.47.0-wmf.15</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Media</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruger</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikibooks</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikibooks diskussion</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskussion</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki diskussion</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjælp diskussion</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskussion</namespace>
      <namespace key="1728" case="first-letter">Event</namespace>
      <namespace key="1729" case="first-letter">Event talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Kemi C/Ioner i vandig opløsning</title>
    <ns>0</ns>
    <id>1273</id>
    <revision>
      <id>42411</id>
      <parentid>37866</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:19:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>I en opløsning af ZnSO&lt;sub&gt;4&lt;/sup&gt; giver lintfejl jf [[Lint errors: Misnested tag with different rendering in HTML5 and HTML4]]</comment>
      <origin>42411</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4351" sha1="h1mfpuyxd0nkd51qujbp69w36bn6j80" xml:space="preserve">Anbringer man en anode (positiv spænding) og en katode (negativ spænding) i rent vand, vil man erfare, at dette ikke leder den elektriske strøm. Opløser man nu syre, en base eller et salt i vandet, vil man opdage, at ''opløsningen er blevet ledende'', og samtidig vil man se en ''stofudskillelse ved elektroderne''; ofte i form af en gasudvikling. Tager man således en opløsning af HCl, og anbringer man heri to platinelektroder, vil der ved anoden udvikles Cl&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt; (hvoraf dog noget opløses i vandet) og ved katoden H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;. 
&lt;br&gt;Dette kan forklares ved, at HCl i vandig opløsning er ''dissocieret'' (d.v.s. spaltet) i to elektrisk ladede partikler, såkaldte ''ioner'', hvoraf hydrogenionen, der tiltrækkes af den negative katode, er positivt ladet, og chloridionen, der tiltrækkes af den positive anode, er negativt ladet. Et hydrogenatom kan øjensynligt kun blive positivt ladet, når det afgiver sin elektron, hvorved der bliver en proton tilbage, medens chloratomet på sin side bliver negativt ladet ved at optage denne elektron. Opløsningen er altså udadtil uelektrisk. Denne nævnte ''ionisation'' skrives ofte:
    HCl &amp;rarr; H&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt; + Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;
Imidlertid er det ikke frie protoner, der findes i opløsningen, men såkaldte ''oxoniumioner'', H&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;O&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;. Disse er dannet ved, at protonen har sluttet sig sammen med et H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O-molekyle. Man siger dog ofte, at opløsningen indeholder ''hydrogenioner'', og nøjes med at skrive H&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt; i reaktionsskemaerne, selvom en proces som ionisationen af HCl egentlig burde skrives:
    HCl + H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O &amp;rarr; H&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;O&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt; + Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;
En optagelse af vandmolekyler kaldes en ''hydratation'', og oxoniumionen er følgelig en ''hydratiseret'' proton. De fleste ioner er hydratiserede i vandig opløsning.&lt;br&gt;
Ioner, der ligesom hydrogenionen er positiv ladet, kaldes ''kationer'', medens ioner ioner, der som chloridioner er negativt ladet, kaldes ''anioner''. Kationer vandrer følgelig til katoden, anioner til anoden. De stoffer, der findes som ioner i vandig opløsning, kaldes ''elektrolyter''. Til elektrolyterne hører syrer, hydroxider (fx. NaOH) og salte. Svenskeren Svante Arrhenius fremsatte i 1887 teorien om den ''elektrolytiske dissociation''.&lt;br&gt;
Ved elektrolysen af saltsyre (hydrogenchlorid) sker der følgende: De positive hydrogenioner tiltrækkes af katoden og modtager her en elektron, hvorved der dannes uladede H-atomer, der to og to slutter sig sammen til H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;-molekyler. De negative chloridioner tiltrækkes af anoden med afgivelse af en elektron, hvorved uladede Cl-atomer dannes, der atter danner Cl&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;-molekyler. Der er altså sket en transport af elektricitet fra katoden til anoden, eller - i sædvanlig sprog brug - den (positive) elektriske strøm er gået fra anode til katode. Samtidig er der sket en stoftransport i opløsningen, hvilket altid er tilfældet, når den elektriske strøm passerer en elektrolytopløsning, medens den elektriske strøm, når den passerer en merallisk leder, kun giver anledning til en elektronforskydning (modsat den positive strøms retning). De kemiske omsætninger ved elektrolysen kan skrives, idet e&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt; betyder betyder en elektron:&lt;br&gt;
Katodeprocessen:  H&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt; + e&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt; &amp;rarr; H    og  2H &amp;rarr; H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;
anodeprocessen:   Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt; &amp;rarr; Cl + e&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;  og  2Cl &amp;rarr; Cl&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;
og bruttoprocessen bliver følgelig: 

2H&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt; + 2Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt; &amp;rarr; H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt; + Cl&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;

Elektrolysen fungerer altså som en spaltning af det opløste stof. Ved mange andre elektrolyser sker der desuden eller udelukkende en spaltning af H&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;O-molekyler.&lt;br&gt;
De opløste elektrolyter gør væsken ledende, fordi der tilføres den ioner. Syrer giver ''hydrofenioner'' samt dennes ''syrerestioner''. Hydroxider giver ''metalioner'' og ''hydroxidioner''. Salte giver ''metalioner'' og ''syrerestioner''.&lt;br&gt;
Sluttelig et par eksempler til illustration:&lt;br&gt;
I en vandig opløsning af HNO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt; findes der H&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt; (præcis H&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;O&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og NO&lt;sub&gt;3&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;. I en opløsning af NaOH findes der Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt; og OH&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;. I en opløsning af ZnSO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt; findes der Zn&lt;sup&gt;2+&lt;/sup&gt; og SO&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt;&lt;sup&gt;2-&lt;/sup&gt;.

[[Kategori:Kemi C]]</text>
      <sha1>h1mfpuyxd0nkd51qujbp69w36bn6j80</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Boghylde</title>
    <ns>10</ns>
    <id>4024</id>
    <revision>
      <id>42421</id>
      <parentid>11461</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T15:20:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Retter lintfejl jf. [[Speciel:LintTemplateErrors/obsolete-tag]] og [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]]</comment>
      <origin>42421</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="196" sha1="piwvnhal0zmi60w3l3hdk05ap47t016" xml:space="preserve">{| width=&quot;100%&quot; style=&quot;background-color: var(--background-color-neutral, #f9f9f9); border: 2px solid #e2e2ff;&quot;
| {{:{{{1}}}}}
|}
&lt;includeonly&gt;[[Kategori:Wikibooks boghylder|{{{1}}}]]&lt;/includeonly&gt;</text>
      <sha1>piwvnhal0zmi60w3l3hdk05ap47t016</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikibooks:Alle boghylder</title>
    <ns>4</ns>
    <id>4078</id>
    <revision>
      <id>42413</id>
      <parentid>22496</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:26:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Retter lintfejl [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]]</comment>
      <origin>42413</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4112" sha1="tl61om0xgz7ozqv31wd801fnj1jmc6e" xml:space="preserve">__NOTOC__
&lt;!--
  -- To make this page at http://en.wikibooks.org/wiki/Wikibooks:Departments
  -- we used a lot of HTML and CSS markup. We used the MediaWiki syntax for
  -- a two-cell HTML table.
  --
  -- From there, we made the table 100% wide, set spacing, padding and margins,
  -- made the left cell honeydew color with a MediumAquamarine background,
  -- made the right cell lavender color with a SlateBlue background,
  -- and aligned the table cell contents to the top.
  --
  -- This code produces the fancy dashed horizontal rules:
  -- &lt;div style=&quot;border-top: 1px dashed MediumAquamarine;&quot; &gt;&lt;/div&gt;
  --&gt;

{| width=&quot;100%&quot; cellspacing=&quot;5&quot; cellpadding=&quot;5&quot; style=&quot;margin: 0.8em 0 0.8em 0;&quot;
&lt;!----------- Humaniora og kunst -----------------------------&gt;
| width=&quot;50%&quot; valign=&quot;top&quot; style=&quot;border: 1px solid MediumAquamarine; background: honeydew;&quot;|
&lt;div align=&quot;right&quot; style=&quot;float: right;&quot;&gt;{{klik|billede=Nuvola apps kcoloredit.png|bredde=40px|højde=40px|link=Boghylde:Humaniora og kunstafdelingen}}&lt;/div&gt;

&lt;div align=&quot;center&quot; style=&quot;font-size: 120%; margin: 0.4em 0 0.4em 0;&quot;&gt;

'''[[Boghylde:Humaniora og kunstafdelingen|Humaniora og kunstafdelingen]]'''&lt;/div&gt;
&lt;br&gt;
{{boghylde|Boghylde:Antropologi}}
{{boghylde|Boghylde:Filosofi}}
{{boghylde|Boghylde:Historie}}
{{boghylde|Boghylde:Humaniora}}
{{boghylde|Boghylde:Kunst}}
{{boghylde|Boghylde:Leg og sport}}
{{boghylde|Boghylde:Litteratur}}
{{boghylde|Boghylde:Psykologi}}
{{boghylde|Boghylde:Sprog}}

&lt;!---------- Computer -------------------------&gt;
&lt;br&gt;
&lt;div style=&quot;border-top: 1px dashed MediumAquamarine;&quot; &gt;&lt;/div&gt;
&lt;div align=&quot;right&quot; style=&quot;float: right;&quot;&gt;{{klik|billede=Nuvola apps display.png|bredde=40px|højde=40px|link=Boghylde:Computerafdelingen}}&lt;/div&gt;
&lt;div align=&quot;center&quot; style=&quot;font-size: 120%; margin: 0.4em 0 0.4em 0;&quot;&gt;
'''[[Boghylde:Computerafdelingen|Computerafdelingen]]'''&lt;/div&gt;&lt;br&gt;
{{boghylde|Boghylde:Computere}}
{{boghylde|Boghylde:Computerprogram}}
{{boghylde|Boghylde:Informationsteknologi}}
{{boghylde|Boghylde:Programmeringssprog}}
{{boghylde|Boghylde:Multimedie}}

&lt;!----------- Alt det andet --------------------&gt;
&lt;div style=&quot;border-top: 1px dashed MediumAquamarine;&quot; &gt;&lt;/div&gt;
&lt;div align=&quot;right&quot; style=&quot;float: right;&quot;&gt;{{klik|billede=Nuvola_apps_colors.png|bredde=40px|højde=40px|link=Boghylde:Alt det andet afdelingen}}&lt;/div&gt;
&lt;div align=&quot;center&quot; style=&quot;font-size: 120%; margin: 0.4em 0 0.4em 0;&quot;&gt;
'''[[Boghylde:Alt andet afdelingen|Alt det andet afdelingen]]'''&lt;/div&gt;&lt;br&gt;
{{boghylde|Boghylde:Alt det andet}}
{{boghylde|Boghylde:Hobby}}
{{boghylde|Boghylde:Selvhjælpsbøger}}
{{boghylde|Boghylde:Teknologi}}

&lt;!----------- Naturvidenskab ------------------&gt;
| width=&quot;50%&quot; valign=&quot;top&quot; style=&quot;border: 1px solid SlateBlue; background: #F7F7FF;&quot;|
&lt;div align=&quot;right&quot; style=&quot;float: right;&quot;&gt;{{klik|billede=Nuvola_apps_kalzium.png|bredde=40px|højde=40px|link=Boghylde:Naturvidenskabsafdelingen}}&lt;/div&gt;
&lt;div align=&quot;center&quot; style=&quot;font-size: 120%; margin: 0.4em 0 0.4em 0;&quot;&gt;
'''[[Boghylde:Naturvidenskabsafdelingen|Naturvidenskabsafdelingen]]'''&lt;/div&gt;
&lt;br&gt;
{{boghylde|Boghylde:Arkæologi}}
{{boghylde|Boghylde:Astronomi}}
{{boghylde|Boghylde:Biologi}}
{{boghylde|Boghylde:Fysik}}
{{boghylde|Boghylde:Geografi}}
{{boghylde|Boghylde:Geologi}}
{{boghylde|Boghylde:Helbred}}
{{boghylde|Boghylde:Kemi}}
{{boghylde|Boghylde:Matematik}}

&lt;!----------- Samfundsvidenskab --------------------&gt;
&lt;div style=&quot;border-top: 1px dashed SlateBlue;&quot; &gt;&lt;/div&gt;
&lt;div align=&quot;right&quot; style=&quot;float: right;&quot;&gt;{{klik|billede=Nuvola_apps_kdmconfig.png|bredde=40px|højde=40px|link=Boghylde:Samfundsvidenskabsafdelingen}}&lt;/div&gt;
&lt;div align=&quot;center&quot; style=&quot;font-size: 120%; margin: 0.4em 0 0.4em 0;&quot;&gt;
'''[[Boghylde:Samfundsvidenskabsafdelingen|Samfundsvidenskabsafdelingen]]'''&lt;/div&gt;
&lt;br&gt;
{{boghylde|Boghylde:Historie}}
{{boghylde|Boghylde:Lovgivning}}
{{boghylde|Boghylde:Pædagogik}}
{{boghylde|Boghylde:Økonomi}}
|}

[[cy:Wicillyfrau:Holl silffoedd llyfrau]]
[[de:Wikibooks:Bücherregale]]
[[en:Wikibooks:Departments]]
[[fr:Wikilivres:Tous les livres]]
[[he:ויקיספר:כל מדפי הספרים]]
[[pl:Wikibooks:Księgozbiór]]
[[pt:predefinição:Biblioteca]]</text>
      <sha1>tl61om0xgz7ozqv31wd801fnj1jmc6e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bruger:Erkan Yilmaz</title>
    <ns>2</ns>
    <id>4152</id>
    <revision>
      <id>42414</id>
      <parentid>11972</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:28:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Retter en font til en span jf [[Speciel:LintErrors/tidy-font-bug]]</comment>
      <origin>42414</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4809" sha1="cdybeaao9q3wzo4p46d8htib2b2uswa" xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;margin: 0; padding: -27px 0 0 0; float: right; font-size: 100%; text-align: right; line-height: 135%;&quot;&gt;{{CURRENTDAYNAME}}, {{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTDAY}} {{CURRENTYEAR}}, {{CURRENTTIME}} ([[w:UTC|UTC]])&lt;/div&gt;

{| cellpadding=&quot;2&quot; style=&quot;background-color:Ivory&quot; align=&quot;left&quot; 
|-
| colspan=&quot;2&quot; style=&quot;text-align:center; background-color:SeaShell&quot; | Links for&lt;br&gt;'''Erkan Yilmaz'''
 |- style=&quot;text-align:center&quot;
 | style=&quot;width:50%&quot; | [[Image:UserIconE-Mail.png]]
 | style=&quot;width:50%&quot; | [[Image:UserIconContributions.png]]
 |- style=&quot;text-align:center&quot;
 | style=&quot;background-color:SeaShell&quot; | [[Special:Emailuser/Erkan_Yilmaz|e-mail]]
 | style=&quot;background-color:SeaShell&quot; | &lt;span style=&quot;color: green;&quot;&gt;[http://en.wikiversity.org/wiki/User:Erkan_Yilmaz/observations WIKI-Blog]&lt;/span&gt;
 |-
 |}
&lt;br clear=&quot;all&quot; style=&quot;clear:both;&quot; /&gt;


__TOC__

==wikimedia projects, where I am involved==
{|cellpadding=&quot;4&quot; cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;margin: 1em 1em 1em 0; background: #f9f9f9; border: 1px #a0a0a0 solid; border-collapse: collapse; &quot;  rules=&quot;all&quot;
!wikimedia project
!English
!German
|-
|[http://en.wikiversity.org/wiki/Wikiversity:Main_Page Wikiversity]&lt;br&gt;[[Image:Microbutton Wikiversity 2 green.gif]]
|[http://en.wikiversity.org/wiki/Thucydides:_The_Peloponnesian_War Thucydides: The Peloponnesian War]
|[http://de.wikiversity.org/wiki/Kurs:Der_Peloponnesische_Krieg course: &quot;Peloponnesian War&quot;]&lt;br&gt;(Der Peloponnesische Krieg)
|-
| 
|[http://en.wikiversity.org/wiki/Topic:Software_testing Topic:Software testing]
|[http://de.wikiversity.org/wiki/Kurs:Software-Test Kurs:Software-Test]
|-
|Wikipedia
|[[:en:User:Erkan_Yilmaz|user page]]
|[[:de:Benutzer:Erkan_Yilmaz|user page]]
|}

==Wikibooks statistics==
{|cellpadding=&quot;4&quot; cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;margin: 1em 1em 1em 0; background: #f9f9f9; border: 1px #a0a0a0 solid; border-collapse: collapse; &quot;  rules=&quot;all&quot;
!UTC time of data collection
!users
!total&lt;br&gt;pages
!articles
!files
!admins
!total&lt;br&gt;edits
!software version
!comment
|-
|2008-feb-18, 23:05 (UTC) 	
|325 	
|3.000 	
|900 	
|195 	
|4 	
|9.811 	
|1.12alpha (r30892)
|
|-
|{{CURRENTYEAR}}-{{CURRENTMONTHABBREV}}-{{CURRENTDAY2}}, {{CURRENTTIME}} (UTC)
|{{NUMBEROFUSERS}}
|{{NUMBEROFPAGES}}
|{{NUMBEROFARTICLES}}
|{{NUMBEROFFILES}}
|{{NUMBEROFADMINS}}
|{{NUMBEROFEDITS}}
|{{CURRENTVERSION}}
|}

==leaning mechanisms==

{|cellpadding=&quot;4&quot; cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;margin: 1em 1em 1em 0; background: #f9f9f9; border: 1px #a0a0a0 solid; border-collapse: collapse; &quot;  rules=&quot;all&quot;
!German
!English
!French
|-
|[[w:de:Habituation|Gewöhnung / Habituation]]
|[[w:en:Habituation|habituation]]
|[[w:fr:Habituation|habituation]]
|-
|[[w:de:Klassische Konditionierung|klassische Konditionierung]]
|[[w:en:Classical conditioning|classical conditioning]]
|[[w:fr:Conditionnement classique|conditionnement classique]]
|-
|[[w:de:Operante_Konditionierung#Operante_Konditionierung_.28auch:_Instrumentelle_Konditionierung.29|operante Konditionierung]]
|[[w:en:Operant conditioning|operant conditioning]]
|[[w:fr:Conditionnement opérant|conditionnement opérant]]
|-
|[[w:de:Spielverhalten|Spielverhalten]]
|exploring / game
|explorer / jeu
|-
|Nachahmung -&gt; Lernen d. Beobachtungen
|imitation -&gt; learning by observing
|imitation -&gt; apprendre par observations
|-
|Neukombiniertes Verhalten -&gt; [[w:de:Lernen durch Einsicht|Lernen durch Einsicht]]
|recombinant behavior -&gt; [[w:en:Cognition|cognitive]] learning
|comportement nouveau combiné -&gt; [[w:fr:Cognition|cognitif]] apprentissage
|-
|[[w:de:Prägung (Verhalten)|Prägung]]
|[[w:en:Imprinting (psychology)|imprinting]]
|[[w:fr:Empreinte (psychologie)|empreinte]]
|-
|[[w:de:Tradition|Tradition]]
|[[w:en:Tradition|tradition]]
|[[w:fr:Tradition|tradition]]
|}


==about me==
I am working in the IT-business in quality management. Also see my [http://iaskquestions.com blog].&lt;br&gt;
The first wiki article I wrote, was kind of much work. I thought at beginning it would take just 30 mins.
I had everything prepared in notepad, but there has to be considered many things when writing a wiki-article.
And then when I reached the neutrality point, I realized, what I wrote unconsciously in the article.
So, lots of work at first, but now with time I get faster :-)


Do you think you can not '''change something in the world'''?&lt;br&gt;
It is so simple, just remember:&lt;br&gt;
if you help someone, this can cause a chain reaction.&lt;br&gt;
If everyone, who gets help, helps 3 other people we can change something/quality (not only for software) in the world.

examples:&lt;br&gt;
[[w:en:Muhammad_Yunus|Muhammad Yunus]] had a small, easy idea, which helped to change the world.&lt;br&gt;
Confucius (450BC): &quot;Tell Me and I Will Forget; Show Me and I May Remember; Involve Me and I Will Understand.&quot;&lt;br&gt;

We can do the same.&lt;br&gt;
What is wrong being part of this movement NOW ?&lt;br&gt;
'''Just do it!'''</text>
      <sha1>cdybeaao9q3wzo4p46d8htib2b2uswa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Bot</title>
    <ns>10</ns>
    <id>4178</id>
    <revision>
      <id>42420</id>
      <parentid>25996</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T15:07:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Indsætter en if for at undgå [[Speciel:LintErrors/multi-colon-escape]]</comment>
      <origin>42420</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="767" sha1="gvmbdillg108jrja8j48psaqx5mdyaf" xml:space="preserve">{| class=&quot;messagebox standard-talk&quot;
|align=&quot;center&quot;|[[Image:Nuvola apps kcmsystem.svg|Robot|56px]]
|align=&quot;left&quot; width=&quot;100%&quot;|
'''Denne brugerkonto er en [[Wikipedia:Bots|robot]] kontrolleret af
{{#if:{{{3|}}}
 | [[:{{{3}}}:User:{{{1}}}|{{{2|{{{1}}}}}}]]
 | [[:User:{{{1}}}|{{{2|{{{1}}}}}}]]
}}.'''

Det er ikke en [[:en:Wikipedia:Sock puppetry|sock puppet]], men en automatisk eller halvautomatisk konto der bruges til at lave gentagne rettelser der ville være ekstremt trættende at lave manuelt.&lt;br&gt;
&lt;small&gt;''Administratorer: Hvis denne bot ikke virker korrekt eller gør skade, bør den [[Special:Blockip/{{PAGENAME}}|blokeres]].''&lt;/small&gt;
|}[[Kategori:Wikibooks-robotter|&lt;includeonly&gt;{{PAGENAME}}&lt;/includeonly&gt; ]]&lt;noinclude&gt;
[[Kategori:Skabeloner]]
&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gvmbdillg108jrja8j48psaqx5mdyaf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bruger:WikimediaNotifier/notifications</title>
    <ns>2</ns>
    <id>4389</id>
    <revision>
      <id>42412</id>
      <parentid>27698</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:21:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Removed / in &lt;div style=&quot;margin: -3px 0 0;&quot; /&gt; per [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]]</comment>
      <origin>42412</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="16950" sha1="r168bdu61xqgwxrtdg4ahx46hvanv60" xml:space="preserve">&lt;div dir=&quot;ltr&quot; lang=&quot;en&quot; xml:lang=&quot;en&quot; style=&quot;direction: ltr; padding-top: 3px;&quot;&gt;
{{#ifeq:{{{onlyTOC|}}}||
&lt;!--/
   / Mirrored/synchronized; do not change this page [use Meta]; translate on separate page!
  /--&gt;
&lt;noinclude&gt;&lt;div class=&quot;plainlinks&quot; style=&quot;float: right; margin-top: -30px;&quot;&gt;['''[[meta:Global_notifications/RSS|RSS]]&amp;nbsp;[[File:Feed-icon.svg|12px|link=meta:Global_notifications/RSS]]''']&lt;/div&gt;&lt;/noinclude&gt;
&lt;div style=&quot;clear: both; background-color: #FFFCFC;&quot;&gt;{{User:WikimediaNotifier/translate}}&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;float: right; background-color: #EFEFEF; margin: 0 0 1em 1em; padding: 0 0 4px 3px; position: relative; z-index: 9;&quot;&gt;
__TOC__
&lt;/div&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Wikimedia notification system
|content = [[File:Mail-notification.svg|25px|link=m:Global notifications]] &lt;small&gt;''This is a '''global notification system''' for all Wikimedia wikis!''&lt;/small&gt;
&lt;hr style=&quot;margin: 0;&quot; /&gt;
&lt;div style=&quot;background-color: #F7FFF7; border: 2px solid #F3F3F3; padding: 10px 20px 15px;&quot;&gt;
If it is necessary to inform many/all wikis about something important, a [[meta:Global_notifications|global notification]] can be requested at '''[[meta:Global notifications/requests]]'''. It is possible to have wiki and/or language dependent text within every message.

''All Meta notifications are synchronized automatically, either on all wikis or just on specific, selected ones.''

To have a common access point, the messages are updated at '''[[{{NS:User}}:WikimediaNotifier/notifications]]''' ''(mirrored, any changes to this page will be overwritten; [[meta:Global_notifications/how-to#translation|use a separate page for translation]]);'' you can include this page&lt;small&gt;(s)&lt;/small&gt; like a template wherever you want, let's say your village pump, with a description in your language!

Have a look on the '''[[meta:Global notifications/how-to|Frequently Asked Questions]]''' to see how it can fit your needs!

* &lt;small&gt;With '''[[meta:User:Pathoschild/Scripts/SynchCrosswiki|SynchCrosswiki]]''' there furthermore is an easy way to create or synchronize pages like user scripts on all wikis!&lt;/small&gt;
&lt;/div&gt;
&lt;hr style=&quot;margin: 0;&quot; /&gt;
''&amp;hellip; it's for spreading information; and for a better cross-wiki communication &amp; collaboration!''
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Commons: Picture of the Year 2008
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small class=&quot;GN-update_1&quot;&gt;2009-04-19&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;div style=&quot;float: left; margin-right: 15px;&quot;&gt;[[File:POTY_barnstar_1_2008.svg|85px|link=m:commons:Project:Picture_of_the_Year/2008]]&lt;/div&gt;
The third annual '''[[m:commons:Project:Årets billede/2008|Picture of the Year Award]]''' on [[m:commons:Main_Page|Wikimedia Commons]] goes into its second (&lt;u&gt;final&lt;/u&gt;) round!
{{:User:WikimediaNotifier/updated|
''The final voting round is running from April 19th to ''April 30th'' (23:59 UTC).''

Have a look on the '''[[m:commons:Project:Picture of the Year/2008/Finalists|finalists]]''' and select your favourite featured picture of 2008.}}
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = GNU Free Documentation License 1.3
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small class=&quot;GN-update_5&quot;&gt;2009-04-12&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;div style=&quot;float: left; margin-right: 10px;&quot;&gt;[[File:CC-devnations.svg|70px|link=http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0]]&lt;/div&gt;
The [[meta:GNU Free Documentation License|GNU Free Documentation License]] has been released in [[w:en:GNU_Free_Documentation_License#Timeline|version 1.3]] by its responsible [[w:en:Free Software Foundation|Free Software Foundation]].&lt;br /&gt;This is not least a result of a request by our [[wikimedia:Resolution:License_update|Board of Trustees]] in December 2007, trying to offer us a possibility to &lt;u&gt;also&lt;/u&gt; license and share our wiki contents under the easier to use [[w:en:Creative_Commons_licenses#Original_licenses|Creative Commons CC-BY-SA]] (Attribution + ShareAlike) license.

The [[meta:Wikimedia Foundation|Wikimedia Foundation]] will soon organize a community wide referendum to decide whether our '''GNU FDL''' licensed wikis should be made availabe under the terms of this free and common '''CC-BY-SA''' license too, see [[w:en:Dual-licensing|dual-licensing]].
&lt;div style=&quot;float: right;&quot;&gt;[[File:CC-logo.svg|75px|link=http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0]]&lt;/div&gt;

See also a [[mailarchive:foundation-l/2008-November/046996.html|detailed summary]] for further reading.&lt;sup class=&quot;plainlinks&quot;&gt;([http://blog.wikimedia.org/2008/11/04/gnu-free-documentation-license-13-released/ source])&lt;/sup&gt;

On [[meta:Licensing update|Meta]] you can find [[meta:Licensing_update/Questions_and_Answers|further information (FAQ)]] and can [[meta:Licensing update|discuss]] the licensing update process of our wikis.
{{:User:WikimediaNotifier/updated|'''A vote on [[meta:Licensing update|Meta]] is taking place from [[meta:Licensing update/Timeline|April 12, 2009]] to [[meta:Licensing update/Timeline|May 3, 2009]].'''}}
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Software news in brief
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small class=&quot;GN-update_3&quot;&gt;2009-03-25&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;table&gt;&lt;tr&gt;&lt;td style=&quot;padding-right: 15px;&quot; valign=&quot;top&quot;&gt;[[File:Namespace MediaWiki.1.svg|100px|link=Special:Version]]&lt;div style=&quot;font-size: smaller; text-align: center;&quot;&gt;[http://techblog.wikimedia.org/ Technical Blog]&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;
&lt;td style=&quot;font-size: smaller;&quot;&gt;
{{:User:WikimediaNotifier/updated|1=&lt;div style=&quot;margin: -3px 0 0;&quot; &gt;
* ''2009-03-25:'' &lt;span class=&quot;plainlinks&quot;&gt;The [[Special:Version|MediaWiki software]] with its [[Special:Version|extensions]] has been [http://www.mediawiki.org/w/index.php?title=Special:Code/MediaWiki/releasenotes&amp;startrev=47458&amp;endrev=48811&amp;path=/trunk/phase3 updated] to SVN revision '''[http://www.mediawiki.org/w/index.php?title=Special:Code/MediaWiki/releasenotes&amp;startrev=47458&amp;endrev=48811&amp;path=/trunk/phase3 48811]''' ([http://svn.wikimedia.org/viewvc/mediawiki/trunk/phase3/RELEASE-NOTES?r1=47457&amp;r2=48811 release notes]).&lt;/span&gt;&lt;!--[[:mw:This week's updates]]--&gt;
** ''Major new features:'' New [[:mw:Help:Magic_words|magic word]] &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;{{&lt;/nowiki&gt;[[:mw:Help:Magic_words#Technical_metadata|REVISIONUSER]]&lt;nowiki&gt;}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;, new special page [[Special:GlobalGroupPermissions]] for [[Special:GlobalUsers|global users]]; [[:rev:48801|etc]].}}
* &lt;span style=&quot;position: relative; margin-left: -20px; z-index: 9;&quot;&gt;[[File:Stop bad orthography nuvola.svg|17px|link=w:en:Special:AbuseFilter]]&lt;/span&gt; ''2009-03-17:'' The '''[[w:en:Special:AbuseFilter|AbuseFilter]]''' has also been activated for the English Wikipedia ''(Meta/dewiki: 2009-02-25)'' &amp;ndash; the [[:mw:Extension:AbuseFilter|tool]] allows to automatically detect and/or prevent plain vandalism, spam and other pattern based changes.
* ''2009-03-16:'' [[BugZilla:17714|TIFF support]] on Commons, [[BugZilla:15842|file/image renaming]] available for SysOps (through the [{{:MediaWiki:Move}}] tab).
* ''2009-01-27:'' [[:mw:Extension:Collection|Collections]] will [[meta:Book tool/Schedule|soon]] be activated for all Wikimedia projects where they make sense, like currently for [http://blog.wikimedia.org/2009/01/27/wiki-to-print-feature-in-testing-in-the-german-wikipedia/ Wikibooks and the German Wikipedia] ''(2009-02-19: fr, pl, nl, pt, es, simple; en)'' &amp;ndash; the extension lets your readers create PDF books to possibly order printed books. Use '''[http://pediapress.com/collection/ www.pediapress.com/collection]''' to create cross-wiki article collections of almost all wikis out there.
* ''2009-01-26:'' Wikimedia will [http://blog.wikimedia.org/2009/01/26/mozilla-and-wikimedia-join-forces-to-support-open-video/ improve Ogg Theora/Vorbis support] with the help of the Mozilla Foundation.
* ''2009-01-16:'' [[:mw:Extension:Drafts|Drafts]] are ready for [http://leuksman.com/log/2009/01/16/drafts-extension-enabled-on-test-wikipedia/ testing] &amp;ndash; the extension makes backups of your unsaved edit sessions.
* ''2008-12-17:'' Some major Wikipedias now have [[:en:Wikipedia:Searching#Wikipedia_search|enhanced]] search functionalities ([http://en.wikipedia.org/wiki/Special:Search/Esperanto?search=Esperant*&amp;fulltext=1 example]), all other wikis have to wait for [[bugzilla:16685#c0|better hardware]].
* ''2008-12-03:'' Wikipedia will become [http://blog.wikimedia.org/2008/12/03/improved-usability-in-our-future/ more user-friendly for new volunteer writers] ([http://blog.wikimedia.org/2009/01/21/a-note-on-the-wikipedia-usability-initiative/ current info]); see '''[[meta:Wikipedia Usability Initiative|Wikipedia Usability Initiative]]'''!
&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;&lt;/table&gt;
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Wikimania 2009
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small&gt;2009-02-24&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;div style=&quot;float: left; margin-right: 15px;&quot;&gt;[[File:Wikimania.svg|50px|link=wm2009:Call_for_Participation]]&lt;/div&gt;
'''Wikimania 2009''', this year's global event devoted to [[foundation:|Wikimedia]] projects around the globe, is accepting submissions for presentations, workshops, [[wm2009:Call_for_Participation#Types_of_Submissions|panels]], posters, [[w:en:Open_Space_Technology|open space]] [[w:en:Open-space_meeting|discussions]], and even artistic works related to the Wikimedia projects or free content topics in general. The conference will be held from '''August 26''' to '''28''' in [[w:en:Buenos Aires|Buenos Aires]], [[w:en:Argentina|Argentina]]!&lt;br /&gt;For more information, check the official '''[[wm2009:Call for Participation|Call for Participation]]'''.
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Quality illustrations
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small&gt;2009-01-26&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;div style=&quot;float: left; margin-right: 10px;&quot;&gt;[[File:Great Wave off Kanagawa2.jpg|60px|link=m:Restoration.wikimedia.org]]&lt;/div&gt;
Beside an [[meta:Philip Greenspun illustration project|elder project]] for the creation and improvement of illustrations, there is a [[meta:Restoration.wikimedia.org|new project]] to grow our encyclopedic image [[meta:Restoration.wikimedia.org|restoration community]]. It's to provide media restorers with the technical resources they need, and to reach out to all the archives in the world.
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Software localization
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small&gt;2009-01-01&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;div style=&quot;float: left; margin-right: 5px;&quot;&gt;[[Image:Traducción.png|70px|link=betawiki:Main_Page#What_is_Betawiki]]&lt;/div&gt;
''The localization&lt;!--user interface--&gt; of {{SITENAME}}'s software &lt;small&gt;(MediaWiki)&lt;/small&gt; and its extensions is an ongoing task, and you can help!''

''There are '''[[betawiki:Special:LanguageStats/{{CONTENTLANGUAGE}}|statistics]]''' about how much of the [[:mw:Localisation_statistics|core messages]] and [[betawiki:Translating:Group_statistics#Group_statistics|system messages in total]] have been translated so far.''
----
[[betawiki:Betawiki:Translator|Apply]], and '''help''' translating our software externally at [[betawiki:Main_Page#What_is_Betawiki|TranslateWiki.net]] &lt;small&gt;(='''Betawiki''', no Wikimedia project so far); have a look on the &lt;span class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[http://translatewiki.net/wiki/Special:RecentChanges?namespace=8&amp;trailer=/{{CONTENTLANGUAGE}} recent localization activity]&lt;/span&gt; for &lt;u&gt;your language&lt;/u&gt; [{{#language:{{CONTENTLANGUAGE}}}}].&lt;/small&gt;
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Central Wikimedia help
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small&gt;2008-12-24&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
[[Image:Wikimedia Community Logo.svg|16px|link=m:Goings-on]] There is a proposal to share [[meta:Wikimedia Help|Wikimedia's help pages]] by centralizing and localizing them on [[meta:Wikimedia Help|Meta]] or a dedicated wiki.
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = FlaggedRevs review feature
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small&gt;2008-11-28&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;div style=&quot;float: left; margin-right: 15px;&quot;&gt;[[Image:Artículo_bueno.svg|115px|link=m:FlaggedRevs]]&lt;/div&gt;
Beside the elder [[:mw:Help:Patrolled_edits|Patroller extension]] for patrolling recent changes and new pages, there is a highly configurable [[meta:MediaWiki|MediaWiki]] extension, called [[:mw:Extension:FlaggedRevs|FlaggedRevs]].

'''FlaggedRevs''' &amp;ndash; being already enabled on [[meta:FlaggedRevs|several Wikimedia wikis]] &amp;ndash; is a toolset for transparent and ensured article &lt;u&gt;patrolling&lt;/u&gt; and/or for reliable &lt;u&gt;quality&lt;/u&gt; assurance by specifying certain accurate article revisions that are shown to the public by default. Those stable article versions are identified in a release process by a trustable editorial staff and/or get approved by a reviewing expert staff. It is even possible to mark (tag) revisions of selected articles for different purposes, let's say for an article validation aiming on a print edition. Furthermore, there is the possibility to let your readers give you evaluative feedbacks.

FlaggedRevs will make your wiki more reliable and thus more reputable over the time!

Have a look on [[meta:FlaggedRevs|Meta's description]], the [[:mw:Extension:FlaggedRevs|technical description]] and the '''[[mailarchive:wikipedia-l/2008-June/030575.html|guidance for requesting FlaggedRevs]]'''!
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Interlanguage links
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small&gt;2008-11-02&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;div style=&quot;float: left; margin-right: 10px;&quot;&gt;&lt;/div&gt;
Beside the ongoing discussion about introducing an [[meta:A_newer_look_at_the_interlanguage_link|interlanguage extension]] on Wikimedia projects to improve and centralize interwiki linking, an attempt to centralize the discussion about [[meta:Interwiki_synchronization|interlanguage link conflicts]] has been set up.
&lt;/div&gt;
}}&lt;br /&gt;
{{User:WikimediaNotifier/template|
 topic = Global bots
|content = &lt;div style=&quot;position: relative; margin-bottom: 6px;&quot;&gt;
&lt;span style=&quot;position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;&quot;&gt;&lt;small&gt;2008-11-01&lt;/small&gt;&lt;/span&gt;
&lt;div style=&quot;float: left; margin-right: 10px;&quot;&gt;[[Image:Bot Bienvenido.png|110px|link=m:Bot_policy/Implementation#Where_it_is_policy]]&lt;/div&gt;
On [[meta:Steward_requests/Bot_status#Global_bot_requests|Meta]], a bot account now can get a bot flag for all wikis that allow [[meta:Bot_policy#Global_bots|global bots]]!&lt;br /&gt;To be able to run also on your {{SITENAME}}, the community has to &lt;u&gt;explicitly permit&lt;/u&gt; global bots by local policy, '''[[meta:Bot_policy/Implementation#Where_it_is_policy|see list]]'''.

''To qualify for global bot access, the following requirements must be met by a bot:''
:::::# it must only maintain &lt;u&gt;interlanguage links&lt;/u&gt; or fix &lt;u&gt;double-redirects&lt;/u&gt;
:::::# it must already be &lt;u&gt;active on several wikis&lt;/u&gt;, with &lt;u&gt;long-term&lt;/u&gt; contributions to back up its &lt;u&gt;trustworthiness&lt;/u&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;
}}
|
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Translation of the Week|Translation of the Week]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Commons: Picture of the Year 2008|Commons: Picture of the Year 2008]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#GNU Free Documentation License 1.3|GNU Free Documentation License 1.3]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#The Wiktionary logo dilemma|The Wiktionary logo dilemma]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Software news in brief|Software news in brief]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Wikimania 2009|Wikimania 2009]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Quality illustrations|Quality illustrations]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Software localization|Software localization]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Central Wikimedia help|Central Wikimedia help]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#FlaggedRevs review feature|FlaggedRevs review feature]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Wikipedia globe logo|Wikipedia globe logo]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Interlanguage links|Interlanguage links]]
#[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Global bots|Global bots]]
}}
&lt;/div&gt;</text>
      <sha1>r168bdu61xqgwxrtdg4ahx46hvanv60</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Interwiki Brugersider</title>
    <ns>10</ns>
    <id>4426</id>
    <revision>
      <id>42417</id>
      <parentid>36896</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:42:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>{{clear}} burde være nok jf. [[Lint errors: Miscellaneous issues]]</comment>
      <origin>42417</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6541" sha1="0e0vpdmsmwn1f8653mmn64a81ezbl8y" xml:space="preserve">&lt;includeonly&gt;&lt;div style=&quot;text-align:center;padding: 0px; background: none; border-style: ridge; border-width: 0px; border-color: cornflowerblue; clear: all; width:100%&quot;&gt;&lt;table cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;0&quot; align=center style=&quot;background: none; position: relative;&quot; {{#if:{{{width|}}}|width=&quot;{{{width}}}&quot;}} {{#if:{{{border|}}}|border=&quot;{{{border}}}&quot;}}&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;
&lt;div style=&quot;float:left;border:1px solid black;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;float:left;border:2px solid silver;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;background:#666666;color:white;text-align:center;border-bottom:3px solid #666666;border-top:2px solid #666666;&quot;&gt;[[Image:Wikimedia-logo.png|20px]] '''Interwiki brugersider'''&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;border-top:3px solid silver;background:white;padding:2px&quot;&gt;{{clear}}&lt;!--&lt;div style=&quot;clear:both;height:0px&quot;&gt;&lt;/div&gt;--&gt;
{{#if:{{{Wikipedia|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikipedia.svg
|Alt text=Wikipedia
|Project link=w:
|Project name=Wikipedia
|User name={{{Wikipedia}}}
}}}}{{#if:{{{Foundation|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikimedia Foundation RGB logo with text.svg
|Alt text=Wikimedia Foundation
|Project link=wmf:
|Project name=Wikimedia Foundation
|User name={{{Foundation}}}
}}}}{{#if:{{{Wiktionary|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wiktionary-logo-en.svg
|Alt text=Wiktionary
|Project link=wikt:
|Project name=Wiktionary
|User name={{{Wiktionary}}}
}}}}{{#if:{{{Wikiquote|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikiquote-logo-en.svg
|Alt text=Wikiquote
|Project link=q:
|Project name=Wikiquote
|User name={{{Wikiquote}}}
}}}}{{#if:{{{Wikibooks|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikibooks-logo-en.svg
|Alt text=Wikibooks
|Project link=b:
|Project name=Wikibooks
|User name={{{Wikibooks}}}
}}}}{{#if:{{{Wikisource|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikisource-logo-fr-en.svg
|Alt text=Wikisource
|Project link=s:
|Project name=Wikisource
|User name={{{Wikisource}}}
}}}}{{#if:{{{Wikispecies|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikispecies-logo-en.png
|Alt text=Wikispecies
|Project link=wikispecies:
|Project name=Wikispecies
|User name={{{Wikispecies}}}
}}}}{{#if:{{{Wikinews|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikinews-logo-en.svg
|Alt text=Wikinews
|Project link=n:
|Project name=Wikinews
|User name={{{Wikinews}}}
}}}}{{#if:{{{Wikiversity|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikiversity-logo-Snorky.svg
|Alt text=Wikiversity
|Project link=v:
|Project name=Wikiversity
|User name={{{Wikiversity}}}
}}}}{{#if:{{{Commons|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Commons-logo-en.svg
|Alt text=Wikimedia Commons
|Project link=c:
|Project name=Wikimedia Commons
|User name={{{Commons}}}
}}}}{{#if:{{{Incubator|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Incubator-text.svg
|Alt text=Wikimedia Incubator
|Project link=incubator:
|Project name=Wikimedia Incubator
|User name={{{Incubator}}}
}}}}{{#if:{{{Meta|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Meta.png
|Alt text=Wikimedia Meta-Wiki
|Project link=m:
|Project name=Wikimedia Meta-Wiki
|User name={{{Meta}}}
}}}}{{#if:{{{Mediawiki|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=MediaWiki-2020-logo.svg
|Alt text=Mediawiki
|Project link=mw:
|Project name=Mediawiki
|User name={{{Mediawiki}}}
}}}}
&lt;span style=&quot;line-height:0px&quot;&gt;{{clear}}&lt;/span&gt;&lt;!--&lt;div style=&quot;clear:both;height:0px&quot;&gt;&lt;/div&gt;--&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/tr&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/table&gt;
&lt;/div&gt;&lt;/includeonly&gt;&lt;noinclude&gt;
{{clear}}
'''Example Result:'''

{{Interwiki Brugersider
|Foundation = Mistman123
|Wikipedia = Mistman123
|Wiktionary = Mistman123
|Wikiquote = Mistman123
|Wikibooks = Mistman123
|Wikisource = Mistman123
|Wikispecies = Mistman123
|Wikinews = Mistman123
|Wikiversity = Mistman123
|Commons = Mistman123
|Incubator = Mistman123
|Meta = Mistman123
|Mediawiki = Mistman123
|width = 1048px &lt;!--Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = 0px&lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;br /&gt;
Using the '''''width''''' and '''''border''''' parameters, you can easily center smaller boxes if you're having trouble centering them:
&lt;br /&gt;
{{Interwiki Brugersider
|Foundation = 
|Wikipedia = 
|Wiktionary = 
|Wikiquote = 
|Wikibooks = 
|Wikisource = 
|Wikispecies = 
|Wikinews = 
|Wikiversity = 
|Commons = 
|Incubator = 
|Meta = Mistman123
|Mediawiki = Mistman123
|width = 382px &lt;!-- Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = 0px &lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;

==Usage==
Copy and paste the template code and enter your corresponding usernames in the corresponding fields. You can leave those you don't have blank.
&lt;pre&gt;
{{Interwiki Brugersider
|Foundation = 
|Wikipedia =
|Wiktionary =
|Wikiquote =
|Wikibooks =
|Wikisource = 
|Wikispecies = 
|Wikinews = 
|Wikiversity = 
|Commons = 
|Incubator = 
|Meta = 
|Mediawiki = 
|width = &lt;!-- Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = &lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;/pre&gt;

Using the '''''width''''' and '''''border''''' parameters you can restrict the size of the box so users with smaller resolutions get a side scroll bar instead of having the boxes wrap down. If you're having trouble centering your box, these two parameters are also very useful. 

&lt;div style=&quot;text-align:center&quot;&gt;See who's using it: [[Special:Whatlinkshere/User:Mistman123/Templates/Profiles|'''Transclusions''']]&lt;/div&gt;

== Wikimedia Foundation projects ==
{|style=&quot;background:none&quot;
|-
|[[Fil:Wikimedia Foundation RGB logo with text.svg|50px]] [[wmf:|Wikimedia Foundation]]
|-
|[[Fil:Wikipedia.svg|50px]] [[w:|Wikipedia]]
|-
|[[Fil:Wiktionary-logo-en.svg|50px]] [[wikt:|Wiktionary]]
|-
|[[Fil:Wikiquote-logo-en.svg|50px]] [[q:|Wikiquote]]
|-
|[[Fil:Wikibooks-logo-en.svg|50px]] [[b:|Wikibooks]]
|-
|[[Fil:Wikisource-logo-fr-en.svg|50px]] [[s:|Wikisource]]
|-
|[[Fil:WikiSpecies.svg|50px]] [[species:|Wikispecies]]
|-
|[[Fil:Wikinews-logo-en.svg|50px]] [[n:|Wikinews]]
|-
|[[Fil:Wikiversity-logo-Snorky.svg|50px]] [[v:|Wikiversity]]
|-
|[[Fil:Commons-logo-en.svg|50px]] [[c:|Wikimedia Commons]]
|-
|[[Fil:Incubator-text.svg|50px]] [[incubator:|Wikimedia Incubator]]
|-
|[[Fil:Meta.png|50px]] [[m:|Meta-Wiki]]
|-
|[[Fil:MediaWiki-2020-logo.svg|50px]] [[mw:|MediaWiki]]
|}

&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0e0vpdmsmwn1f8653mmn64a81ezbl8y</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42418</id>
      <parentid>42417</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:48:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Der er også byttet om. Skal være &lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;. Se [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]]</comment>
      <origin>42418</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6541" sha1="ni5q44vtoqpzslog3doaow2gdx6d9tt" xml:space="preserve">&lt;includeonly&gt;&lt;div style=&quot;text-align:center;padding: 0px; background: none; border-style: ridge; border-width: 0px; border-color: cornflowerblue; clear: all; width:100%&quot;&gt;&lt;table cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;0&quot; align=center style=&quot;background: none; position: relative;&quot; {{#if:{{{width|}}}|width=&quot;{{{width}}}&quot;}} {{#if:{{{border|}}}|border=&quot;{{{border}}}&quot;}}&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;
&lt;div style=&quot;float:left;border:1px solid black;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;float:left;border:2px solid silver;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;background:#666666;color:white;text-align:center;border-bottom:3px solid #666666;border-top:2px solid #666666;&quot;&gt;[[Image:Wikimedia-logo.png|20px]] '''Interwiki brugersider'''&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;border-top:3px solid silver;background:white;padding:2px&quot;&gt;{{clear}}&lt;!--&lt;div style=&quot;clear:both;height:0px&quot;&gt;&lt;/div&gt;--&gt;
{{#if:{{{Wikipedia|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikipedia.svg
|Alt text=Wikipedia
|Project link=w:
|Project name=Wikipedia
|User name={{{Wikipedia}}}
}}}}{{#if:{{{Foundation|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikimedia Foundation RGB logo with text.svg
|Alt text=Wikimedia Foundation
|Project link=wmf:
|Project name=Wikimedia Foundation
|User name={{{Foundation}}}
}}}}{{#if:{{{Wiktionary|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wiktionary-logo-en.svg
|Alt text=Wiktionary
|Project link=wikt:
|Project name=Wiktionary
|User name={{{Wiktionary}}}
}}}}{{#if:{{{Wikiquote|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikiquote-logo-en.svg
|Alt text=Wikiquote
|Project link=q:
|Project name=Wikiquote
|User name={{{Wikiquote}}}
}}}}{{#if:{{{Wikibooks|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikibooks-logo-en.svg
|Alt text=Wikibooks
|Project link=b:
|Project name=Wikibooks
|User name={{{Wikibooks}}}
}}}}{{#if:{{{Wikisource|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikisource-logo-fr-en.svg
|Alt text=Wikisource
|Project link=s:
|Project name=Wikisource
|User name={{{Wikisource}}}
}}}}{{#if:{{{Wikispecies|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikispecies-logo-en.png
|Alt text=Wikispecies
|Project link=wikispecies:
|Project name=Wikispecies
|User name={{{Wikispecies}}}
}}}}{{#if:{{{Wikinews|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikinews-logo-en.svg
|Alt text=Wikinews
|Project link=n:
|Project name=Wikinews
|User name={{{Wikinews}}}
}}}}{{#if:{{{Wikiversity|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikiversity-logo-Snorky.svg
|Alt text=Wikiversity
|Project link=v:
|Project name=Wikiversity
|User name={{{Wikiversity}}}
}}}}{{#if:{{{Commons|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Commons-logo-en.svg
|Alt text=Wikimedia Commons
|Project link=c:
|Project name=Wikimedia Commons
|User name={{{Commons}}}
}}}}{{#if:{{{Incubator|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Incubator-text.svg
|Alt text=Wikimedia Incubator
|Project link=incubator:
|Project name=Wikimedia Incubator
|User name={{{Incubator}}}
}}}}{{#if:{{{Meta|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Meta.png
|Alt text=Wikimedia Meta-Wiki
|Project link=m:
|Project name=Wikimedia Meta-Wiki
|User name={{{Meta}}}
}}}}{{#if:{{{Mediawiki|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=MediaWiki-2020-logo.svg
|Alt text=Mediawiki
|Project link=mw:
|Project name=Mediawiki
|User name={{{Mediawiki}}}
}}}}
&lt;span style=&quot;line-height:0px&quot;&gt;{{clear}}&lt;/span&gt;&lt;!--&lt;div style=&quot;clear:both;height:0px&quot;&gt;&lt;/div&gt;--&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;
&lt;/div&gt;&lt;/includeonly&gt;&lt;noinclude&gt;
{{clear}}
'''Example Result:'''

{{Interwiki Brugersider
|Foundation = Mistman123
|Wikipedia = Mistman123
|Wiktionary = Mistman123
|Wikiquote = Mistman123
|Wikibooks = Mistman123
|Wikisource = Mistman123
|Wikispecies = Mistman123
|Wikinews = Mistman123
|Wikiversity = Mistman123
|Commons = Mistman123
|Incubator = Mistman123
|Meta = Mistman123
|Mediawiki = Mistman123
|width = 1048px &lt;!--Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = 0px&lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;br /&gt;
Using the '''''width''''' and '''''border''''' parameters, you can easily center smaller boxes if you're having trouble centering them:
&lt;br /&gt;
{{Interwiki Brugersider
|Foundation = 
|Wikipedia = 
|Wiktionary = 
|Wikiquote = 
|Wikibooks = 
|Wikisource = 
|Wikispecies = 
|Wikinews = 
|Wikiversity = 
|Commons = 
|Incubator = 
|Meta = Mistman123
|Mediawiki = Mistman123
|width = 382px &lt;!-- Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = 0px &lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;

==Usage==
Copy and paste the template code and enter your corresponding usernames in the corresponding fields. You can leave those you don't have blank.
&lt;pre&gt;
{{Interwiki Brugersider
|Foundation = 
|Wikipedia =
|Wiktionary =
|Wikiquote =
|Wikibooks =
|Wikisource = 
|Wikispecies = 
|Wikinews = 
|Wikiversity = 
|Commons = 
|Incubator = 
|Meta = 
|Mediawiki = 
|width = &lt;!-- Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = &lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;/pre&gt;

Using the '''''width''''' and '''''border''''' parameters you can restrict the size of the box so users with smaller resolutions get a side scroll bar instead of having the boxes wrap down. If you're having trouble centering your box, these two parameters are also very useful. 

&lt;div style=&quot;text-align:center&quot;&gt;See who's using it: [[Special:Whatlinkshere/User:Mistman123/Templates/Profiles|'''Transclusions''']]&lt;/div&gt;

== Wikimedia Foundation projects ==
{|style=&quot;background:none&quot;
|-
|[[Fil:Wikimedia Foundation RGB logo with text.svg|50px]] [[wmf:|Wikimedia Foundation]]
|-
|[[Fil:Wikipedia.svg|50px]] [[w:|Wikipedia]]
|-
|[[Fil:Wiktionary-logo-en.svg|50px]] [[wikt:|Wiktionary]]
|-
|[[Fil:Wikiquote-logo-en.svg|50px]] [[q:|Wikiquote]]
|-
|[[Fil:Wikibooks-logo-en.svg|50px]] [[b:|Wikibooks]]
|-
|[[Fil:Wikisource-logo-fr-en.svg|50px]] [[s:|Wikisource]]
|-
|[[Fil:WikiSpecies.svg|50px]] [[species:|Wikispecies]]
|-
|[[Fil:Wikinews-logo-en.svg|50px]] [[n:|Wikinews]]
|-
|[[Fil:Wikiversity-logo-Snorky.svg|50px]] [[v:|Wikiversity]]
|-
|[[Fil:Commons-logo-en.svg|50px]] [[c:|Wikimedia Commons]]
|-
|[[Fil:Incubator-text.svg|50px]] [[incubator:|Wikimedia Incubator]]
|-
|[[Fil:Meta.png|50px]] [[m:|Meta-Wiki]]
|-
|[[Fil:MediaWiki-2020-logo.svg|50px]] [[mw:|MediaWiki]]
|}

&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ni5q44vtoqpzslog3doaow2gdx6d9tt</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42419</id>
      <parentid>42418</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:57:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Der var faktisk 2 x span {{clear}}</comment>
      <origin>42419</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6504" sha1="7x7m3so0yaaj5ip49jqvt9077hizcqd" xml:space="preserve">&lt;includeonly&gt;&lt;div style=&quot;text-align:center;padding: 0px; background: none; border-style: ridge; border-width: 0px; border-color: cornflowerblue; clear: all; width:100%&quot;&gt;&lt;table cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;0&quot; align=center style=&quot;background: none; position: relative;&quot; {{#if:{{{width|}}}|width=&quot;{{{width}}}&quot;}} {{#if:{{{border|}}}|border=&quot;{{{border}}}&quot;}}&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;
&lt;div style=&quot;float:left;border:1px solid black;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;float:left;border:2px solid silver;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;background:#666666;color:white;text-align:center;border-bottom:3px solid #666666;border-top:2px solid #666666;&quot;&gt;[[Image:Wikimedia-logo.png|20px]] '''Interwiki brugersider'''&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;border-top:3px solid silver;background:white;padding:2px&quot;&gt;{{clear}}&lt;!--&lt;div style=&quot;clear:both;height:0px&quot;&gt;&lt;/div&gt;--&gt;
{{#if:{{{Wikipedia|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikipedia.svg
|Alt text=Wikipedia
|Project link=w:
|Project name=Wikipedia
|User name={{{Wikipedia}}}
}}}}{{#if:{{{Foundation|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikimedia Foundation RGB logo with text.svg
|Alt text=Wikimedia Foundation
|Project link=wmf:
|Project name=Wikimedia Foundation
|User name={{{Foundation}}}
}}}}{{#if:{{{Wiktionary|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wiktionary-logo-en.svg
|Alt text=Wiktionary
|Project link=wikt:
|Project name=Wiktionary
|User name={{{Wiktionary}}}
}}}}{{#if:{{{Wikiquote|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikiquote-logo-en.svg
|Alt text=Wikiquote
|Project link=q:
|Project name=Wikiquote
|User name={{{Wikiquote}}}
}}}}{{#if:{{{Wikibooks|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikibooks-logo-en.svg
|Alt text=Wikibooks
|Project link=b:
|Project name=Wikibooks
|User name={{{Wikibooks}}}
}}}}{{#if:{{{Wikisource|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikisource-logo-fr-en.svg
|Alt text=Wikisource
|Project link=s:
|Project name=Wikisource
|User name={{{Wikisource}}}
}}}}{{#if:{{{Wikispecies|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikispecies-logo-en.png
|Alt text=Wikispecies
|Project link=wikispecies:
|Project name=Wikispecies
|User name={{{Wikispecies}}}
}}}}{{#if:{{{Wikinews|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikinews-logo-en.svg
|Alt text=Wikinews
|Project link=n:
|Project name=Wikinews
|User name={{{Wikinews}}}
}}}}{{#if:{{{Wikiversity|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Wikiversity-logo-Snorky.svg
|Alt text=Wikiversity
|Project link=v:
|Project name=Wikiversity
|User name={{{Wikiversity}}}
}}}}{{#if:{{{Commons|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Commons-logo-en.svg
|Alt text=Wikimedia Commons
|Project link=c:
|Project name=Wikimedia Commons
|User name={{{Commons}}}
}}}}{{#if:{{{Incubator|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Incubator-text.svg
|Alt text=Wikimedia Incubator
|Project link=incubator:
|Project name=Wikimedia Incubator
|User name={{{Incubator}}}
}}}}{{#if:{{{Meta|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=Meta.png
|Alt text=Wikimedia Meta-Wiki
|Project link=m:
|Project name=Wikimedia Meta-Wiki
|User name={{{Meta}}}
}}}}{{#if:{{{Mediawiki|}}}|{{Interwiki Brugersider/projekt
|Image=MediaWiki-2020-logo.svg
|Alt text=Mediawiki
|Project link=mw:
|Project name=Mediawiki
|User name={{{Mediawiki}}}
}}}}
{{clear}}&lt;!--&lt;div style=&quot;clear:both;height:0px&quot;&gt;&lt;/div&gt;--&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;
&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;
&lt;/div&gt;&lt;/includeonly&gt;&lt;noinclude&gt;
{{clear}}
'''Example Result:'''

{{Interwiki Brugersider
|Foundation = Mistman123
|Wikipedia = Mistman123
|Wiktionary = Mistman123
|Wikiquote = Mistman123
|Wikibooks = Mistman123
|Wikisource = Mistman123
|Wikispecies = Mistman123
|Wikinews = Mistman123
|Wikiversity = Mistman123
|Commons = Mistman123
|Incubator = Mistman123
|Meta = Mistman123
|Mediawiki = Mistman123
|width = 1048px &lt;!--Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = 0px&lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;br /&gt;
Using the '''''width''''' and '''''border''''' parameters, you can easily center smaller boxes if you're having trouble centering them:
&lt;br /&gt;
{{Interwiki Brugersider
|Foundation = 
|Wikipedia = 
|Wiktionary = 
|Wikiquote = 
|Wikibooks = 
|Wikisource = 
|Wikispecies = 
|Wikinews = 
|Wikiversity = 
|Commons = 
|Incubator = 
|Meta = Mistman123
|Mediawiki = Mistman123
|width = 382px &lt;!-- Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = 0px &lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;

==Usage==
Copy and paste the template code and enter your corresponding usernames in the corresponding fields. You can leave those you don't have blank.
&lt;pre&gt;
{{Interwiki Brugersider
|Foundation = 
|Wikipedia =
|Wiktionary =
|Wikiquote =
|Wikibooks =
|Wikisource = 
|Wikispecies = 
|Wikinews = 
|Wikiversity = 
|Commons = 
|Incubator = 
|Meta = 
|Mediawiki = 
|width = &lt;!-- Use this parameter to override automatic width if you have centering problems. Format: [number]px (e.g. 500px)--&gt;
|border = &lt;!-- Use this parameter to show border. This helps with centering your box. Format: [number]px  (e.g. 1px)--&gt;
}}
&lt;/pre&gt;

Using the '''''width''''' and '''''border''''' parameters you can restrict the size of the box so users with smaller resolutions get a side scroll bar instead of having the boxes wrap down. If you're having trouble centering your box, these two parameters are also very useful. 

&lt;div style=&quot;text-align:center&quot;&gt;See who's using it: [[Special:Whatlinkshere/User:Mistman123/Templates/Profiles|'''Transclusions''']]&lt;/div&gt;

== Wikimedia Foundation projects ==
{|style=&quot;background:none&quot;
|-
|[[Fil:Wikimedia Foundation RGB logo with text.svg|50px]] [[wmf:|Wikimedia Foundation]]
|-
|[[Fil:Wikipedia.svg|50px]] [[w:|Wikipedia]]
|-
|[[Fil:Wiktionary-logo-en.svg|50px]] [[wikt:|Wiktionary]]
|-
|[[Fil:Wikiquote-logo-en.svg|50px]] [[q:|Wikiquote]]
|-
|[[Fil:Wikibooks-logo-en.svg|50px]] [[b:|Wikibooks]]
|-
|[[Fil:Wikisource-logo-fr-en.svg|50px]] [[s:|Wikisource]]
|-
|[[Fil:WikiSpecies.svg|50px]] [[species:|Wikispecies]]
|-
|[[Fil:Wikinews-logo-en.svg|50px]] [[n:|Wikinews]]
|-
|[[Fil:Wikiversity-logo-Snorky.svg|50px]] [[v:|Wikiversity]]
|-
|[[Fil:Commons-logo-en.svg|50px]] [[c:|Wikimedia Commons]]
|-
|[[Fil:Incubator-text.svg|50px]] [[incubator:|Wikimedia Incubator]]
|-
|[[Fil:Meta.png|50px]] [[m:|Meta-Wiki]]
|-
|[[Fil:MediaWiki-2020-logo.svg|50px]] [[mw:|MediaWiki]]
|}

&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7x7m3so0yaaj5ip49jqvt9077hizcqd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bruger:Beria</title>
    <ns>2</ns>
    <id>4923</id>
    <revision>
      <id>42416</id>
      <parentid>15883</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:31:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Removed {| per [[Speciel:LintErrors/deletable-table-tag]]</comment>
      <origin>42416</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="21060" sha1="hzte6ayjdnmtn3tys4xtg7hbqjvwgc3" xml:space="preserve">&lt;!--- Page title ---&gt;
&lt;div style=&quot;position:absolute; z-index:100; right:45px; top:10px;&quot; class=&quot;metadata&quot;&gt;&lt;small&gt;''[[:pt:s:A minha pátria é a língua portuguesa|'''A minha pátria é a língua portuguesa!''']]''&lt;/small&gt;&lt;/div&gt;&lt;div style=&quot;position:absolute; z-index:100; right:10px; top:10px;&quot; class=&quot;metadata&quot;&gt;[[File:Flags of Brazil and Portugal.svg|30px|link=:pt:CLPC]]&lt;/div&gt;&lt;/div&gt; 
&lt;!--- Page style background ---&gt;
{| style=&quot;width: 100%; background-color: #e2e7f7; border: 2px solid #4888aa; -moz-border-radius:15px; vertical-align: top;&quot;
| colspan=&quot;2&quot; style=&quot;cellpadding=8; cellspacing=8&quot; |
&lt;!-- Qoute section --&gt;
|-
| style=&quot;background-color: #EFF8FF; border: 1px solid #8888aa; -moz-border-radius:15px; border-right-width:4px; border-bottom-width:4px; vertical-align: top;&quot; colspan=&quot;2&quot;|
{| style=&quot;margin:auto; border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent; width:100% ; {{#if:  | border: 1px solid #AAAAAA;}}&quot; class=&quot;cquote&quot;
| width=&quot;20&quot; valign=&quot;top&quot; style=&quot;color:#B2B7F2;font-size:35px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;&quot; | “
| valign=&quot;top&quot; style=&quot;padding:4px 10px;&quot; | &lt;div style=&quot;font-family:'Palatino Linotype'; font-style: italic; font-size:16px&quot;&gt;No man is an island entire of itself; every man is a piece of the continent, a part of the main; if a clod be washed away by the sea, Europe is the less, as well as if a promontory were, as well as any manner of thy friends or of thine own were; any man's death diminishes me, because I am involved in mankind. And therefore never send to know for whom the bell tolls; it tolls for thee.
| width=&quot;20&quot; valign=&quot;bottom&quot; style=&quot;color:#B2B7F2;font-size:36px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;&quot; | ”
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;padding-right: 4%&quot; | &lt;p style=&quot;font-size:smaller;text-align: right&quot;&gt;&lt;cite style=&quot;font-style:normal;&quot;&gt;—[[:en:John Donne|John Donne]] in [[:s:Meditation_VII|''Meditation VII'']].&lt;/cite&gt;&lt;/p&gt;
|}

&lt;!-- Description section --&gt;
|-
| style=&quot;width: 78%; background-color: #EFF8FF; border: 1px solid #8888aa; -moz-border-radius:15px; -moz-border-radius:15px; border-right-width:4px; border-bottom-width:4px; vertical-align: top;&quot; rowspan=&quot;2&quot;|
&lt;div style= text-align: justify;&quot;&gt;
'''Name:''' &lt;font color=&quot;#6495ED&quot; size=&quot;5&quot; face=&quot;Edwardian Script ITC&quot; &gt; Béria Lima &lt;/font&gt; (Nickname: &lt;font size=&quot;5&quot; face=&quot;Edwardian Script ITC&quot;&gt;Beh&lt;/font&gt;)

'''In Wikimedia Projects since:''' ''5 October, 2007'' (''{{#if:|{{ontem hoje amanhã|{{#expr: + {{#expr: 
        &lt;!--Days from all years past:--&gt;

        + (({{CURRENTYEAR}} - 1) * 365)
        + ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 4)) / 4)     &lt;!--add a day for every leap--&gt;
        - ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 100)) / 100) &lt;!--subtract 100 year exception--&gt;
        + ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 400)) / 400) &lt;!--readd 400 year exception--&gt;

       &lt;!--Days so far this year:--&gt;
 
        + {{ #ifexpr:    &lt;!--add days for past months this year--&gt; &lt;!--Gives 1 or 2 extra days because of February--&gt;
                     ({{CURRENTMONTH}} - 1) &lt; 8 
                     | ( ({{CURRENTMONTH}} - 1) * 30.5 round 0) 
                     | ( ({{CURRENTMONTH}} - 1) * 30.5 + 0.9 round 0 ) 
          }} 
        - {{ #ifexpr: ({{CURRENTMONTH}} &lt;= 2) | 0 |  
             {{ #ifexpr:    &lt;!-- if leap year  --&gt;
                     ({{CURRENTYEAR}} / 4) = ({{CURRENTYEAR}} / 4 round 0)          &lt;!--If divisible by 4--&gt;
                      and ({{CURRENTYEAR}} / 100 != {{CURRENTYEAR}} / 100 round 0)  &lt;!--and not by 100--&gt;
                | 1 | 2 
             }}
          }}
        + {{ #ifexpr: ({{CURRENTMONTH}} &lt;= 2) | 0 |
             {{ #ifexpr: &lt;!--400 year exception--&gt;
                     ({{CURRENTYEAR}} / 400) = ({{CURRENTYEAR}} / 400 round 0) 
                | 1 | 0 
             }}
          }} 
        + {{CURRENTDAY}}
 }}{{#ifexpr: {{CURRENTYEAR}} &lt; 1 |
        _ERROR - Can not handle dates before January 1, 1 A.D.
   }} - {{#expr: 
        &lt;!--Days from all years past:--&gt;

        + ((2007 - 1) * 365)
        + (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 4)) / 4)     &lt;!--add a day for every leap--&gt;
        - (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 100)) / 100) &lt;!--subtract 100 year exception--&gt;
        + (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 400)) / 400) &lt;!--readd 400 year exception--&gt;

       &lt;!--Days so far this year:--&gt;
 
        + {{ #ifexpr:    &lt;!--add days for past months this year--&gt; &lt;!--Gives 1 or 2 extra days because of February--&gt;
                     (10 - 1) &lt; 8 
                     | ( (10 - 1) * 30.5 round 0) 
                     | ( (10 - 1) * 30.5 + 0.9 round 0 ) 
          }} 
        - {{ #ifexpr: (10 &lt;= 2) | 0 |  
             {{ #ifexpr:    &lt;!-- if leap year  --&gt;
                     (2007 / 4) = (2007 / 4 round 0)          &lt;!--If divisible by 4--&gt;
                      and (2007 / 100 != 2007 / 100 round 0)  &lt;!--and not by 100--&gt;
                | 1 | 2 
             }}
          }}
        + {{ #ifexpr: (10 &lt;= 2) | 0 |
             {{ #ifexpr: &lt;!--400 year exception--&gt;
                     (2007 / 400) = (2007 / 400 round 0) 
                | 1 | 0 
             }}
          }} 
        + 8
 }}{{#ifexpr: 2007 &lt; 1 |
        _ERROR - Can not handle dates before January 1, 1 A.D.
   }} }} }}|{{#expr:+ {{#expr: 
        &lt;!--Days from all years past:--&gt;

        + (({{CURRENTYEAR}} - 1) * 365)
        + ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 4)) / 4)     &lt;!--add a day for every leap--&gt;
        - ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 100)) / 100) &lt;!--subtract 100 year exception--&gt;
        + ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 400)) / 400) &lt;!--readd 400 year exception--&gt;

       &lt;!--Days so far this year:--&gt;
 
        + {{ #ifexpr:    &lt;!--add days for past months this year--&gt; &lt;!--Gives 1 or 2 extra days because of February--&gt;
                     ({{CURRENTMONTH}} - 1) &lt; 8 
                     | ( ({{CURRENTMONTH}} - 1) * 30.5 round 0) 
                     | ( ({{CURRENTMONTH}} - 1) * 30.5 + 0.9 round 0 ) 
          }} 
        - {{ #ifexpr: ({{CURRENTMONTH}} &lt;= 2) | 0 |  
             {{ #ifexpr:    &lt;!-- if leap year  --&gt;
                     ({{CURRENTYEAR}} / 4) = ({{CURRENTYEAR}} / 4 round 0)          &lt;!--If divisible by 4--&gt;
                      and ({{CURRENTYEAR}} / 100 != {{CURRENTYEAR}} / 100 round 0)  &lt;!--and not by 100--&gt;
                | 1 | 2 
             }}
          }}
        + {{ #ifexpr: ({{CURRENTMONTH}} &lt;= 2) | 0 |
             {{ #ifexpr: &lt;!--400 year exception--&gt;
                     ({{CURRENTYEAR}} / 400) = ({{CURRENTYEAR}} / 400 round 0) 
                | 1 | 0 
             }}
          }} 
        + {{CURRENTDAY}}
 }}{{#ifexpr: {{CURRENTYEAR}} &lt; 1 |
        _ERROR - Can not handle dates before January 1, 1 A.D.
   }} - {{#expr: 
        &lt;!--Days from all years past:--&gt;

        + ((2007 - 1) * 365)
        + (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 4)) / 4)     &lt;!--add a day for every leap--&gt;
        - (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 100)) / 100) &lt;!--subtract 100 year exception--&gt;
        + (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 400)) / 400) &lt;!--readd 400 year exception--&gt;

       &lt;!--Days so far this year:--&gt;
 
        + {{ #ifexpr:    &lt;!--add days for past months this year--&gt; &lt;!--Gives 1 or 2 extra days because of February--&gt;
                     (10 - 1) &lt; 8 
                     | ( (10 - 1) * 30.5 round 0) 
                     | ( (10 - 1) * 30.5 + 0.9 round 0 ) 
          }} 
        - {{ #ifexpr: (10 &lt;= 2) | 0 |  
             {{ #ifexpr:    &lt;!-- if leap year  --&gt;
                     (2007 / 4) = (2007 / 4 round 0)          &lt;!--If divisible by 4--&gt;
                      and (2007 / 100 != 2007 / 100 round 0)  &lt;!--and not by 100--&gt;
                | 1 | 2 
             }}
          }}
        + {{ #ifexpr: (10 &lt;= 2) | 0 |
             {{ #ifexpr: &lt;!--400 year exception--&gt;
                     (2007 / 400) = (2007 / 400 round 0) 
                | 1 | 0 
             }}
          }} 
        + 5
 }}{{#ifexpr: 2007 &lt; 1 |
        _ERROR - Can not handle dates before January 1, 1 A.D.
   }} }} }}'' days)
__NOTOC__
== My home(s) ==
[[File:Ponte D. Luís, Sé e Jardim do Morro vistos de Gaia.JPG|center|thumb|450px|[[:pt:Sé do Porto|Porto Cathedral]], [[:pt:Ponte Dom Luís I|Dom Luis I bridge]] and [[:pt:Serra do Pilar|Serra do Pilar Monastery]], 3 postcards of [[:en:Oporto|my town]].]]

[[File:Recife 2005 JAN 25 AncientAndModernCenter.jpg|center|thumb|450px|The new and the [[:en:Recife Antigo|old Recife]].]]

== Quotes ==
{| style=&quot;margin:auto; border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent; width:{{#if:  | 100% | auto}}; {{#if:  | border: 1px solid #AAAAAA;}}&quot; class=&quot;cquote&quot;
| width=&quot;20&quot; valign=&quot;top&quot; style=&quot;color:#B2B7F2;font-size:35px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;&quot; | “
| valign=&quot;top&quot; style=&quot;padding:4px 10px;&quot; | &lt;div style=&quot;font-family:'Palatino Linotype'; font-style: italic; font-size:16px&quot;&gt;La pensée est le labeur de l’intelligence, la rêverie en est la volupté.
| width=&quot;20&quot; valign=&quot;bottom&quot; style=&quot;color:#B2B7F2;font-size:36px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;&quot; | ”
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;padding-right: 4%&quot; |&lt;p style=&quot;font-size:smaller;text-align: right&quot;&gt;&lt;cite style=&quot;font-style:normal;&quot;&gt;—[[:fr:Victor Hugo|Victor Hugo]] in [[:fr:Les Miserables|''Les Miserables'']].&lt;/cite&gt;&lt;/p&gt;
|}

{| style=&quot;margin:auto; border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent; width:{{#if:  | 100% | auto}}; {{#if:  | border: 1px solid #AAAAAA;}}&quot; class=&quot;cquote&quot;
| width=&quot;20&quot; valign=&quot;top&quot; style=&quot;color:#B2B7F2;font-size:35px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;&quot; | “
| valign=&quot;top&quot; style=&quot;padding:4px 10px;&quot; | &lt;div style=&quot;font-family:'Palatino Linotype'; font-style: italic; font-size:16px&quot;&gt;There is in fact a heroism of virtue in the pride of this woman, who resists every seduction, the impulses of his own passion as well as the rapture of the senses&lt;/div&gt;
| width=&quot;20&quot; valign=&quot;bottom&quot; style=&quot;color:#B2B7F2;font-size:36px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;&quot; | ”
|-
|colspan=&quot;3&quot; style=&quot;padding-right: 4%&quot; | &lt;p style=&quot;font-size:smaller;text-align: right&quot;&gt;&lt;cite style=&quot;font-style:normal;&quot;&gt;—[[:w:José de Alencar|José de Alencar]], in [[:s:pt:Senhora|''Senhora'']].&lt;/cite&gt;&lt;/p&gt;
|}

{| style=&quot;margin:auto; border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent; width:{{#if:  | 100% | auto}}; {{#if:  | border: 1px solid #AAAAAA;}}&quot; class=&quot;cquote&quot;
| width=&quot;20&quot; valign=&quot;top&quot; style=&quot;color:#B2B7F2;font-size:35px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;&quot; | “
| valign=&quot;top&quot; style=&quot;padding:4px 10px;&quot; | &lt;div style=&quot;font-family:'Palatino Linotype'; font-style: italic; font-size:16px&quot;&gt;Der Irrtum ist viel leichter zu erkennen, als die Wahrheit zu finden; jener liegt auf der Oberfläche, damit läßt sich wohl fertig werden; diese ruht in der Tiefe, danach zu forschen ist nicht jedermanns Sache.
| width=&quot;20&quot; valign=&quot;bottom&quot; style=&quot;color:#B2B7F2;font-size:36px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;&quot; | ”
|-
| colspan=&quot;3&quot; style=&quot;padding-right: 4%&quot; |&lt;p style=&quot;font-size:smaller;text-align: right&quot;&gt;&lt;cite style=&quot;font-style:normal;&quot;&gt;—[[:de:Johann Wolfgang von Goethe|Johann Wolfgang von Goethe]] in [[:de:Maximen und Reflexionen|''Maximen und Reflexionen'']].&lt;/cite&gt;&lt;/p&gt;
|}

== Other accounts ==
* [[:pt:User:Lucia Bot|Lucia Bot]]
* [[User:Ripchip Bot|Ripchip Bot]]

== [[:commons:Category:Images sent by Béria Lima|My pictures]] ==
&lt;div style=&quot;width: 100%; -moz-column-count: 2;&quot;&gt;
; Pictures taken by me
* [[:commons:Category:Files from Brazil by Béria Lima|Files from Brazil]]
* [[:commons:Category:Files from Portugal by Béria Lima|Files from Portugal]]
:* [[:commons:Category:Files from Aveiro by Béria Lima|Files from Aveiro]]
:* [[:commons:Category:Files from Braga by Béria Lima|Files from Braga]]
:* [[:commons:Category:Files from Lisboa by Béria Lima|Files from Lisbon]]
:* [[:commons:Category:Files from Porto by Béria Lima|Files from Oporto]]
:* [[:commons:Category:Files from Sintra by Béria Lima|Files from Sintra ]]
* [[:commons:Category:Files from Spain by Béria Lima|Files from Spain]]

; Files uploaded by me
* [[:commons:Category:Files from Flickr uploaded by Béria Lima|Files from Flickr]]
:* [[:commons:Category:Files of Lisboa uploaded by Béria Lima|Files of Lisbon from Flickr]]
:* [[:commons:Category:Files of Porto uploaded by Béria Lima|Files of Oporto from Flickr]]
* [[:commons:Category:Files from Wikimedia projects uploaded by Béria Lima|Files from Wikimedia projects]]

; Pictures of me
* [[:commons:Category:Béria Lima|Béria Lima]] (the category)
&lt;/div&gt;
== Other Wikimedia projects ==
&lt;!--- Projetos Correlatos! rsrs -----------&gt;
&lt;div style=&quot;clear:both;&quot;&gt;&lt;/div&gt;
&lt;center&gt;
{| class=&quot;toccolours&quot;
| style=&quot;background:#d3d3d3;color:#a52a2a text-align:center;width:100%;&quot; colspan=&quot;14&quot; | &lt;big style=&quot;font-size:110%;&quot;&gt;&lt;center&gt;'''My [[:en:WP:UP|User pages]] in other wiki projects'''&lt;/center&gt;&lt;/big&gt;
|-
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[image:Wikipedia-logo-pt.png|60px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[image:Wikipedia-logo-en.png|60px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[image:Commons-logo.svg|50px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[image:Wikiquote-logo.png|50px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[image:Wikinews-logo.svg|50px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[image:Wikisource-logo.svg|50px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[image:Wikibooks-logo.png|60px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[Image:Wiktionary-logo-pt.png|60px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[Image:Wikiversity-logo.svg|60px]]&lt;/center&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;ffffff&quot; | &lt;center&gt;[[Image:Test wiki logo.png|60px]]&lt;/center&gt;
|-
&lt;!-- Páginas de Usuário --&gt;
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;'''[[:w:pt:User:Beria|((pt)) Wikipedia]]'''
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;[[:en:User:Beria|((en)) Wikipedia]]
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;[[commons:User:Beria|Commons]]
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;[[:pt:q:Usuário:Beria|Wikiquote]]
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;[[:pt:n:Usuário:Beria|Wikinews]]
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;[[:pt:s:Usuário:Beria|Wikisource]]
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;[[:pt:b:Usuário:Beria|Wikibooks]]
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;[[:pt:wikt:Usuário:Beria|Wikcionário]]
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;[[:pt:v:Usuário:Beria|Wikiversidade]]
| valign=&quot;middle&quot; bgcolor=&quot;d3d3d3&quot; | &lt;center&gt;&lt;span class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[http://test.wikipedia.org/wiki/User:Beria Test Wiki]
|-
|}
&lt;!--- Fim dos Projetos Correlatos! rsrs -----------&gt;
&lt;br style=&quot;clear:both&quot; /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;!--
END OF MAIN BOX

START OF TOP RIGHT-FLOAT BOX (portrait)--&gt;
&lt;!-- Image section --&gt;
| style=&quot;width: 20%; background-color: #EFF8FF; border: 1px solid #8888aa; -moz-border-radius:15px; border-right-width:4px; border-bottom-width:4px; vertical-align: top;&quot; rowspan=&quot;1&quot;|
[[Image:Spleen et ideal.jpg|220px|center|thumb|'''Spleen et Ideal'''&lt;br /&gt;&lt;p style=&quot;font-size:smaller;text-align: right&quot;&gt;by Carlos Schwabe&lt;/p&gt;]]
&lt;!-- Userboxes section --&gt;
|-
| style=&quot;width: 20%; background-color: #EFF8FF; border: 1px solid #8888aa; -moz-border-radius:15px; border-right-width:4px; border-bottom-width:4px; vertical-align: top; text-align: center; height: 10px;&quot; rowspan=&quot;2&quot;|

[[Image:Crystal Clear app package.png|35px]] &lt;big&gt;'''Userboxes'''&lt;/big&gt;

&lt;!--- Babel --&gt;
{{#babel:pt-N|en-3|es-2|ca-2|gl-2|mwl-2|fr-1|it-1|an-1|oc-1}}
&lt;!-- Other userboxes --&gt;


&lt;!-- Meta Adm box --&gt;
&lt;div style=&quot;float:center; border:1px solid #999; margin:1px; width:238px&quot;&gt;
{| cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;width:238px; background:#EEE;&quot;
| style=&quot;width:45px; height:45px; background:#DDD; text-align:center; font-size:14pt; color:black;&quot; | '''[[File:Wikimedia Community Logo.svg|40 px]]'''
| style=&quot;font-size:8pt; padding:4pt; line-height:1.25em; color:#000;&quot; | This user is an [[Meta:Administrators|administrator]] on Meta-Wiki. &lt;small&gt;(&lt;span class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[{{fullurl:Special:Listusers|limit=1&amp;username={{PAGENAMEE}} verify}}]&lt;/span&gt;)&lt;/small&gt;
|}&lt;/div&gt;

&lt;!-- Commons Adm box --&gt;
&lt;div style=&quot;float:center; border:1px solid #999; margin:1px; width:238px&quot;&gt;
{| cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;width:238px; background:#EEE;&quot;
| style=&quot;width:45px; height:45px; background:#DDD; text-align:center; font-size:14pt; color:black;&quot; | '''[[File:Commons-logo.svg|40 px]]'''
| style=&quot;font-size:8pt; padding:4pt; line-height:1.25em; color:#000;&quot; | This user is an [[:commons:Commons:Administrators|administrator]] on Commons. &lt;small&gt;(&lt;span class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[{{fullurl:commons:Special:Listusers|limit=1&amp;username={{PAGENAMEE}} verify}}]&lt;/span&gt;)&lt;/small&gt;
|}&lt;/div&gt;

&lt;!-- Strategy Adm box --&gt;
&lt;div style=&quot;float:center; border:1px solid #999; margin:1px; width:238px&quot;&gt;
{| cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;width:238px; background:#EEE;&quot;
| style=&quot;width:45px; height:45px; background:#DDD; text-align:center; font-size:14pt; color:black;&quot; | '''[[File:Wikimedia Community Logo.svg|40 px]]'''
| style=&quot;font-size:8pt; padding:4pt; line-height:1.25em; color:#000;&quot; | This user is an [[:strategy:Commons:Administrators|administrator]] on Strategy-Wiki. &lt;small&gt;(&lt;span class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[{{fullurl:strategy:Special:Listusers|limit=1&amp;username={{PAGENAMEE}} verify}}]&lt;/span&gt;)&lt;/small&gt;
|}&lt;/div&gt;


&lt;!-- Wikimedia Portugal --&gt;
&lt;div class=&quot;TemplateBUser&quot; style=&quot;float:center; margin:1px; width:238px; border:1px solid #006300;&quot;&gt;
{| border=&quot;0&quot; cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;1&quot; style=&quot;background-color:#ffffff; color:#000000; width:100%;&quot;
|-
|class=&quot;TemplateBUserLeft&quot; style=&quot;width:45px; height:45px; background-color:#FFFFFF; color:#000000; text-align:center; vertical-align:middle;&quot;|
[[Image:Wikimedia Portugal logo 135px.png|45px|Wikimedia Portugal logo 135px.png]]
|class=&quot;TemplateBUserInfo&quot; style=&quot;padding:1px 4px; vertical-align:middle;&quot;|
&lt;div class=&quot;plainlinks TemplateBUserText&quot; style=&quot;font-size:0.83em; direction:ltr; line-height:1.25;&quot;&gt;Este utilizador é membro da [http://www.wikimedia.pt/ Wikimedia Portugal].&lt;/div&gt;
|}&lt;/div&gt;

&lt;!-- Wikimedia Argentina --&gt;
&lt;div class=&quot;TemplateBUser&quot; style=&quot;float:center; margin:1px; width:238px; border:1px solid #006300;&quot;&gt;
{| border=&quot;0&quot; cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;1&quot; style=&quot;background-color:#ffffff; color:#000000; width:100%;&quot;
|-
|class=&quot;TemplateBUserLeft&quot; style=&quot;width:45px; height:45px; background-color:#FFFFFF; color:#000000; text-align:center; vertical-align:middle;&quot;|
[[File:Wikimedia Argentina logo.svg|45px|Wikimedia Argentina logo.svg]]
|class=&quot;TemplateBUserInfo&quot; style=&quot;padding:1px 4px; vertical-align:middle;&quot;|
&lt;div class=&quot;plainlinks TemplateBUserText&quot; style=&quot;font-size:0.83em; direction:ltr; line-height:1.25;&quot;&gt;This user is member of [http://www.wikimedia.org.ar/ Wikimedia Argentina].&lt;/div&gt;
|}&lt;/div&gt;

&lt;!-- IRC user --&gt;
&lt;div style=&quot;float: center; width: 238px; border: solid #1E90FF 1px; margin: 1px;&quot;&gt;
{| cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;width: 238px; color:#000000; background: #000000;&quot;
| style=&quot;width: 45px; height: 45px; background: #77aaff; text-align: center; font-size:14pt; color:#FFCC11&quot; |[[Image:Crystal kdmconfig.png|36px]]
| style=&quot;font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em; background:#bbddff&quot; | This user's [[IRC]] nick is '''Beria''' on the server '''[[:en:Freenode|Freenode]]'''.
|}&lt;/div&gt;&lt;noinclude&gt;

&lt;!-- Time zone --&gt;
&lt;div style=&quot;float:center; border:1px solid #ccc; margin:1px;width:248px &quot; class=&quot;wikipediauserbox &quot;&gt;
{| cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;width:238px; background:#fff;&quot;
| style=&quot;width:45px; height:45px; background:#ccc; text-align:center; font-size:12pt; color:black; padding:0 1px 0 0; line-height:1.25em; vertical-align: middle; &quot; | [[Image:Nuvola apps kworldclock.png|43px|link=:en:Template:User time zone]]
| style=&quot;text-align:left; font-size:8pt; padding:0 4px 0 4px; height:45px; line-height:1.25em; color:black; vertical-align: middle; &quot; | This user's time zone is '''[[:en:UTC-3|UTC-3]]'''.
|}&lt;/div&gt;

&lt;!-- Brazil &lt;3 Portugal --&gt;
&lt;div style=&quot;float: center; border:solid #800 1px; margin: 1px;width:248px &quot;&gt;
{| cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;width: 240px; background: #080;&quot;
| style=&quot;width: 45px; height: 45px; background: #EEE; text-align: center; font-size: 12pt; color: #000;&quot; | '''[[Image:Bandeira pt.gif|40px]]'''
| style=&quot;font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em; color: #fff;&quot; | This brazilian user loves '''[[Portugal|&lt;span style=&quot;color:white&quot;&gt;Portugal&lt;/span&gt;]]'''.
| style=&quot;width: 45px; height: 45px; background: #EEE; text-align: center; font-size: 12pt; color: #000;&quot; | '''[[Image:Flags of Brazil and Portugal.svg|50px]]'''
|}&lt;/div&gt;&lt;div style=&quot;clear:both;&quot;&gt;&lt;/div&gt;
|}
|}</text>
      <sha1>hzte6ayjdnmtn3tys4xtg7hbqjvwgc3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Internet-jargon</title>
    <ns>0</ns>
    <id>4947</id>
    <revision>
      <id>42410</id>
      <parentid>27277</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:16:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Et par tabeller var ikke sluttet korrekt før nye startede. Se [[Speciel:LintErrors/deletable-table-tag]]</comment>
      <origin>42410</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="9783" sha1="bw174lpsf1w2wcw6z6nu3jbcn7a2v4s" xml:space="preserve">{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Akronym
! Betydning
! Oversættelse
|-
| AFAIK
| As Far As I Know
| Så vidt jeg ved
|-
| AFK
| Away From Keyboard
| Er ikke ved tastaturet, ikke ved computeren
|-
| ASAP 
| As soon as possible
| Snarest muligt
|-
| ASL 
| Age, Sex, Location/Land
| Alder, Køn, Sted/land. Bliver brugt i chatsammenhæng.
|-
| AYB
| All your base are belong to us
| Vi har magten / vi har overtaget
|-
| BB 
| Bye bye
| Farvel
|-
| BBL 
| Be back later
| Kommer tilbage senere
|-
| BBS 
| Be back soon
| Er snart tilbage
|-
| BF 
| Boyfriend
| Kæreste (mand)
|-
| BRB 
| Be right back
| Er straks tilbage
|-
| BTW 
| By the way
| Forresten
|-
| BUMP
| Bring up my post
| Et indlæg man skriver på et forum, for at få ens tråd op.
|-
| CU, CYA
| See you
| Vi ses/ses
|-
| FAQ
| Frequently Asked Questions
| Ofte Stillede Spørgsmål. Bruges også om f.eks. spilguides
|-
| FFS
| For Fuck's Sake
| For helvede/satan
|-
| FO
| Fuck off
| Fuck af
|-
| FU 
| Fuck you
| Fuck dig
|-
| FYI 
| For your information
| Til din orientering
|-
| FTW 
| Fuck the world / For the win
| Fuck verden /For sejren  .For sejren bliver tit brugt i sammenhæng med noget, man godt kan lide.
|-
| GF 
| Girlfriend
| Kæreste
|-
| GG 
| Good game/good going/Gun game
| Godt spil
|-
| GGA 
| Gotta go, all
| Bliver nødt til at smutte, alle sammen
|-
| GH 
| Good half
| God halvleg
|-
| G2G &amp; GTG
| Got to go/Good to go
| Bliver nødt til at smutte/Jeg er klar (Sidst nævnte bruges primært i MMO sammenhæng)
|-
| GJ 
| Good job
| Godt arbejde/godt gået
|-
| GL&amp;HF
| Good luck and have fun
| Held og lykke, hav det sjovt
|- 
| GZ, Gratz
| Congratulations
| Tillykke
|-
| HF
| Have fun/High five
| Ha' det sjovt/Gi' mig fem
|-
| HTH 
| Hope this helps
| Håber dette hjælper
|-
| IDD
| I don't disagree / Indeed
| Et udtryk for at være enig
|-
| IDK
| I don't know
| Det ved jeg ikke
|-
| ILY, ILU
| I love you
| Jeg elsker dig
|-
| IM(H)O 
| In my (humble/honest) opinion
| Efter min (ydmyge/ærlige) mening
|-
| IMY
| I miss You
| Jeg savner dig
|-
| KTHXBAI
| Okay, thanks, goodbye
| Okay, tak, farvel
|-
| LEET/1337 
| Elite
| Dette bliver brugt om en person der er utroligt god inden for noget
|-
| LOL 
| Laughing out loud / Lots of Laughs
| Griner højt. Bliver ofte anvendt i forbindelse med sjove/mærkelige bemærkninger
|-
| LMAO 
| Laughing my ass off
| Griner min røv i af
|-
| MSG 
| Message
| Besked
|-
| Newb / Noob / N008
| Newbie
| Nybegynder. Nogle folk vægter udtrykkende forskelligt. &quot;Newb&quot; ansees generelt for mindre nedladende, hvor &quot;noob&quot; er mere nedladende.
|-
| NVM
| Never mind
| Lige meget
|-
| NP 
| No problem
| Intet problem
|-
| OFC
| Of Course
| Selvfølgelig
|-
| OMG 
| Oh my god
| Åh gud! (''bogstaveligt: Åh min gud!'')
|-
| OMFG 
| Oh my fucking god
| Se OMG
|-
| OSS
| Ofte stillede spørgsmål
| 
|-
| OOC 
| Out of character
| Ud af karakteren (figuren). Bruges i rollespilssammenhæng, hvor man går ud af den karakter man er.
|-
| OOM 
| Out of mana
| Løbet tør for Mana. Bliver brugt i Rollespilssammenhæng
|-
| OOP 
| Out of power
| Løbet tør for energi. Bliver brugt i Rollespilssammenhæng
|-
| PICNIC 
| Problem In Chair, Not In Computer
| Problem på stolen, ikke i computeren (se også [[fejl 40]])
|-
| PITA 
| Pain in the ass
| Beskrivelse på en person eller genstand der er en plage.
|-
| PM 
| Private message
| Privat besked.
|-
| PMP 
| Peger Med Piben
| Da folk der peger med piben altid har ret, er man begyndt at bruge pmp på nettet.
|-
| POS 
| Parents over shoulder
| Forældre over skulderen.
|-
| ROFL
| Rolling on the floor laughing
| Ruller grinende rundt på gulvet.
|-
| ROFLMAO 
| Rolling on the floor laughing my ass off
| Ruller rundt på gulvet og griner min røv i laser. 
|-
| ROFLMAO2TMTID
| Rolling on the floor laughing my ass off to the max 'till I die
| Ruller rundt på gulvet og griner min røv max i laser indtil jeg dør.
|-
| ROFLOLMFAO
| Rolling on the floor laughing out loud my fucking ass off
| Ruller på gulvet og griner højlydt min røv i laser.
|-
| RTFM 
| Read the fucking/friendly manual
| Læs den forpulede/venlige manual
|-
| Sry
| Sorry
| Undskyld.
|-
| Srsly
| Seriously
| Seriøst
|-
| STFU 
| Shut the fuck up
| &quot;Luk røven&quot; (hold kæft)
|-
| TBH
| To Be Honest
| Ærlig talt
|- 
| THX 
| Thanks
| Tak
|-
| TL;DR
| Too Long; Didn't Read
| For langt, læste det ikke. Bliver ofte brugt om tekster der er for lange til at man vil læse dem.
|-
| TY 
| Thank you
| Tak
|-
| WAD 
| Working As designed
| Fungerer som det er tiltænkt
|-
| WTF 
| What the fuck
| Hvad fanden. Bliver ofte anvendt i forbindelse med en negativ overraskelse, hvor man udbryder &quot;wtf?!&quot;
|-
|WYSIWYG
|What you see is what you get
|Hvad du ser, er hvad du får. Ofte brugt i programmeringskredse
|-
| WB 
| Welcome back
| Velkommen tilbage
|-
| U  
| You
| Dig/du/I/man
|-
|YMFSOAAH
|Your mutherfucking shit of an asshole
|Din lort fra/af et røvhul
|-
| YW 
| You're welcome
| Det var så lidt
|-
| GX3A
| Gay gay go away
| Bøsse bøsse gå din vej
|-
| Kp 
| Kærestepotentiale
| Kærestepotentiale
|-
| AH
| Asshole
| Røvhul
|}

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Forkortelse
! Betydning
! Forklaring
|-
| 1337 
| Leet
| elite
|-
| 224 
| Today, Tomorrow, Forever
| I dag, i morgen, for altid
|-
| 2B 
| To Be
| At være
|-
| 4 
| For
| For
|-
| 4ever
| For ever
| For altid
|-
| ftw
| For the win
| For sejren. Bliver tit brugt i sammenhæng med noget man godt kan lide.
|-
| any1
| Anyone
| Nogen
|-
| B4
| Before
| Før
|-
| B4N
| Ban
| Bandlyst
|-
|CUL8R
|See you later
| Vi ses senere/Ses senere
|-
|DILLIGAF
|Does It Look Like I Give A Fuck
|Ser det ud som om jeg gi'r en skid/ser det ud som om det rager mig
|-
| G2G/GTG
| Got to go
| Bliver nød til at smutte
|-
| GTFO
| Get the fuck out
| Skrid ud herfra
|-
| H8
| Hate
| Had
|-
| H4X
| Hacks
| Snyd. Hacks er et program der gør man får bedre muligheder end andre spillere over nettet.
|-
| IDC
| I don't care
| Jeg er ligeglad
|-
| Imba
| Imbalance
| Ubalance. Bruges oftest som skændselsord mod andre spillere og om uretfærdige hold 
|-
| L2 
| Lotto
| Heldig
|-
| L2P
| Learn to play
| Lær at spille, bliver brugt for at nedgøre en persons evner.
|-
| L8
| Late
| Sent
|-
| M8
| Mate
| Ven / Makker
|-
| Me2
| me too
| også mig, mig med
|-
| NSS
| No Shit Sherlock
| Ironisk&quot; Er det rigtig!!&quot;
|-
| N1
| Nice one / Number one
| &quot;Flot!&quot; / Nummer et. Nummer et bliver ofte brugt til selvglade formål, for eksempel i skydespil, når man vil blære sig med sin score.
|-
| Nub/n00b
| noob
| nybegynder
|-
| Pld
| Played
| Spillet
|-
| pls, plz, plx, Pl0x
| Please
| Vær venlig, be' om.
|-
| pwn, pwned, puwn, pown
| Owned/Pawned 
| Ejet, Domineret. Bliver brugt for at nedgøre en person. Kommer efter at en Counter-Strike-spiller ville skrive &quot;owned&quot;, men ramte 'P' i stedet for 'O' 
|-
| R8
| Right
| &quot;Ikke også?&quot;, højre, rigtigt, Sikkert(ironisk).
|-
| s eller ss
| smile/r
| 
|-
| some1/sum1
| Some one
| Nogen
|-
| sux Sawks
| Sucks
| Sutter, en person eller genstand som udfører sin opgave dårligt 
|-
| w00t wut
| &quot;What!?&quot;
| Beskrivelse af ens overraskelse.
|-
| w8
| Wait
| Vent
|-
| ppl
| People
| Folk
|-
| LFM
| Looking For Members/More
| Brugt i online spil til at finde spillere
|-
|Y
|why
|hvorfor
|}

{| class=&quot;wikitable&quot;
|-
! Begreb
! Forklaring
|-
| [[admin]]
| Forkortelse for administrator. Typisk en person, der administrerer et websted.
|-
| [[cracker]]
| Typisk en person som er IT-kriminel på den ene eller anden måde.
|-
| flamer
| En person, er udelukkende skriver for at starte en heftig og meningsløs debat.
|-
| gamez
| Ulovligt anskaffet computer spil / konsol spil.
|-
| [[guru]]
| En ekspert inden for et teknisk område, som f.eks. programmering eller systemadministration. Orginal betydning er en læremester.
|-
| [[hacker]]
| Modsat den betydning man ofte møder i pressen, betyder hacker typisk &quot;en dygtig programudvikler&quot; på nettet. Det er dog blevet almindeligt også at møde begrebet i den sidste betydning, efterhånden som flere er kommet på nettet. Denne betydning dækkes også af udtrykket [[cracker]].
|-
| hijack 
| En person, der forsøger at starte en irrelevant samtale, inden for et forum med et bestemt emne.
|-
| pron/pr0n, porr, pØrr
| Anderledes måder at stave ordet porno. Variationen kommer af ønsket om at undgå at få sin tekst klassificeret som &quot;voksen&quot;-side, eller pornoside, idet visse søgemaskiner er sat til at navigere uden om disse. Brugt meget i warez-miljøet.
|-
| [[spam]]
| Uopfordret e-mail, typisk med henblik på at sælge en vare, eller lokke informationer ud af en person der modtager denne e-mail.
|-
| [[Troll (Usenet)|troll]] 
| En person der med vilje, &quot;kun er ude på at skabe problemer&quot;.
|-
| [[warez]] 
| Ulovligt anskaffet software.
|-
| n00b, fr00b, nob, nub, newb, newbie (Dansk: noeb, nøb eller nøbert)
| Ofte brugt som hån, stammer fra ordet newboy. Det er en forkortelse for &quot;Newbie Online On Battle.net&quot; Battle.net er et gammelt netværk til online spil.
|-
| Newb, Newbie
| En nybegynder i spil. Bør ikke forveksles med n00b (se herover)
|-
| Hasu 
| Variation af Newbie, stammer hovedsageligt fra koreanske Starcraft Spillere.
|-
| Gosu 
| Det modsatte af Hasu, nogenlunde samme betydning som Leet. Stammer også fra Koreanske Starcraft spillere.
|-
| Keygen 
| Et program som kan skabe en ulovlig licenskode til et program eller et spil. Eller et program som kan lave en krypteringsnøgle.
|-
| Leecher 
| En person der tager (downloader) men ikke giver (uploader). Brugt i f.eks. peer to peer (p2p) programmer (fra ''[[engelsk|eng.]]: leech'', [[igle]])
|-
| Random 
| sættes sammen med fx noob til &quot;Random noob&quot;, bogstaveligt; Tilfældig amatør, men betyder; fjols som ikke har noget bag sine argumenter
|}

[[Kategori:Kultur]]</text>
      <sha1>bw174lpsf1w2wcw6z6nu3jbcn7a2v4s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bruger:HenrikKbh/Sandkasse</title>
    <ns>2</ns>
    <id>5596</id>
    <revision>
      <id>42415</id>
      <parentid>19464</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T14:30:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>690</id>
      </contributor>
      <comment>Sletter tom heading jf. [[Speciel:LintErrors/empty-heading]]</comment>
      <origin>42415</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="531" sha1="k92muqdn8qeximkkwprh224i1m42tcl" xml:space="preserve">==Sandkasse==
Dette er [[Bruger:HenrikKbh|HenrikKbhs]] brugersandkasse. En brugersandkasse er en underside til brugerens brugerside. Den fungerer som et test- og udviklingsområde for brugeren.

==SQL==
==Queries==
====CREATE TABLE====
&lt;pre&gt;
USE FRSubNatEnheder;
GO
CREATE TABLE dbo.KoordinaterKommuner
(
 Codgeo Varchar(50) NOT NULL,
 Latitude Varchar(50) NOT NULL,
 Longitude Varchar(50) NOT NULL,
 PRIMARY KEY(Codgeo)
)
&lt;/pre&gt;
====DROP TABLE====
 USE FRSubNatEnheder;
 GO
 DROP TABLE FRSubNatEnheder.dbo.KoordinaterKommuner;
 GO</text>
      <sha1>k92muqdn8qeximkkwprh224i1m42tcl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Intelligent Design</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5683</id>
    <revision>
      <id>42422</id>
      <parentid>42409</parentid>
      <timestamp>2026-08-12T17:24:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42422</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="107383" sha1="qq0xa5cno2vkesfp0fzfez5kmqe5phh" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:&lt;/br&gt;
&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;br /&gt;
gengivet efter: Meyer (2008), s. 3 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert. Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; (&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;)&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; (&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;) (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der forinden har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel. Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket ovenfra og ned, ikke nedenfra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Dertil kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>qq0xa5cno2vkesfp0fzfez5kmqe5phh</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42423</id>
      <parentid>42422</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T07:46:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42423</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="107425" sha1="t9uafsid4ate6it10rppd8526ijj5bk" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; (&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;) (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der forinden har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel. Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket ovenfra og ned, ikke nedenfra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Dertil kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>t9uafsid4ate6it10rppd8526ijj5bk</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42424</id>
      <parentid>42423</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T07:48:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42424</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="107439" sha1="lpmdsph617100wntcu0ffuqlrfwylyg" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; (&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;) (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der forinden har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel. Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket ovenfra og ned, ikke nedenfra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Dertil kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>lpmdsph617100wntcu0ffuqlrfwylyg</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42425</id>
      <parentid>42424</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T07:49:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42425</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="107461" sha1="6yy6ch3qx8nxvhmd7jvse62mkf55usl" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel. Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket ovenfra og ned, ikke nedenfra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Dertil kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>6yy6ch3qx8nxvhmd7jvse62mkf55usl</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42426</id>
      <parentid>42425</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T07:53:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42426</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="107614" sha1="74srlozge193zhwextbljyjdu0lgcts" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Dertil kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>74srlozge193zhwextbljyjdu0lgcts</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42427</id>
      <parentid>42426</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T07:56:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42427</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="107613" sha1="twc16u52nqmaokql2s6aev07n7vzuyf" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>twc16u52nqmaokql2s6aev07n7vzuyf</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42428</id>
      <parentid>42427</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T08:02:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42428</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="107931" sha1="1xpt4nfym531r4y8wyspi7739iasqy2" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>1xpt4nfym531r4y8wyspi7739iasqy2</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42429</id>
      <parentid>42428</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T08:06:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42429</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="108239" sha1="p6ghlw4kd5u7g3vfkccawyk7bidzln4" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>p6ghlw4kd5u7g3vfkccawyk7bidzln4</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42430</id>
      <parentid>42429</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T08:10:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>/* Litteratur */ +1</comment>
      <origin>42430</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="108316" sha1="rpimq97rhvgq3da3cniduwe0h8n6u6g" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>rpimq97rhvgq3da3cniduwe0h8n6u6g</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42431</id>
      <parentid>42430</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T08:22:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>/* Litteratur */ +1</comment>
      <origin>42431</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="108411" sha1="slpjdx18orpamr5kvc2cmvzs1y4znv6" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>slpjdx18orpamr5kvc2cmvzs1y4znv6</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42432</id>
      <parentid>42431</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T08:25:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42432</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="108432" sha1="9i2opc3uqy4pv5i7pdjjga8yo7zmmzc" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, skal intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>9i2opc3uqy4pv5i7pdjjga8yo7zmmzc</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42433</id>
      <parentid>42432</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T08:59:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42433</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110300" sha1="r58rur4abv9cjr7kaaze8av37ujucbm" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion) og 
- den kambriske eksplosion, såsom oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år (Daley et al. 2018, Bechly 2018);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt Homo og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for Homo sapiens.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>r58rur4abv9cjr7kaaze8av37ujucbm</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42434</id>
      <parentid>42433</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T09:00:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>stilret</comment>
      <origin>42434</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110306" sha1="oypdpk9drw95emsxb2lmo7jf64m6437" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion) og &lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år (Daley et al. 2018, Bechly 2018);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt Homo og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for Homo sapiens.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>oypdpk9drw95emsxb2lmo7jf64m6437</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42435</id>
      <parentid>42434</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T09:09:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>/* Litteratur */ +1</comment>
      <origin>42435</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110436" sha1="4e2f1fyr1l5a8cabav7m1fdya60101j" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion) og &lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år (Daley et al. 2018, Bechly 2018);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt Homo og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for Homo sapiens.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Allison C. Daily m.fl.: &quot;Early fossil record of Euarthropoda and the Cambrian Explosion&quot; (i: ''PNAS'' 2018; 115 (21) 5323-5331)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>4e2f1fyr1l5a8cabav7m1fdya60101j</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42436</id>
      <parentid>42435</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T09:10:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>sprogret</comment>
      <origin>42436</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110436" sha1="fbnywf4swknre6llllt0vnrxrbadvqw" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion) og &lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år (Daley et al. 2018, Bechly 2018);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt Homo og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for Homo sapiens.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Allison C. Daley m.fl.: &quot;Early fossil record of Euarthropoda and the Cambrian Explosion&quot; (i: ''PNAS'' 2018; 115 (21) 5323-5331)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>fbnywf4swknre6llllt0vnrxrbadvqw</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42437</id>
      <parentid>42436</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T09:13:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>/* Litteratur */ +1</comment>
      <origin>42437</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110571" sha1="9u2rb8bspm771x4fqjtbqjre5s0yevh" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion) og &lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år (Daley et al. 2018, Bechly 2018);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt Homo og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for Homo sapiens.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Günther Beckly: &quot;Alleged Refutation of the Cambrian Explosion Confirms Abruptness, Vindicates Meyer&quot; (''Science &amp; Culture''; 2018) 
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Allison C. Daley m.fl.: &quot;Early fossil record of Euarthropoda and the Cambrian Explosion&quot; (i: ''PNAS'' 2018; 115 (21) 5323-5331)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>9u2rb8bspm771x4fqjtbqjre5s0yevh</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42438</id>
      <parentid>42437</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T09:14:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>sprogret</comment>
      <origin>42438</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110570" sha1="87puwb71y19v1m9z7wxr7isot1q25vk" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Gunter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion) og &lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år (Daley et al. 2018, Bechly 2018);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt Homo og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for Homo sapiens.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Günter Beckly: &quot;Alleged Refutation of the Cambrian Explosion Confirms Abruptness, Vindicates Meyer&quot; (''Science &amp; Culture''; 2018) 
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Allison C. Daley m.fl.: &quot;Early fossil record of Euarthropoda and the Cambrian Explosion&quot; (i: ''PNAS'' 2018; 115 (21) 5323-5331)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>87puwb71y19v1m9z7wxr7isot1q25vk</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42439</id>
      <parentid>42438</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T09:15:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>sprogret</comment>
      <origin>42439</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110571" sha1="ohfkdba7b1t6xcwf212hblwj2l7g2no" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Günter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion) og &lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år (Daley et al. 2018, Bechly 2018);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt Homo og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for Homo sapiens.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Günter Beckly: &quot;Alleged Refutation of the Cambrian Explosion Confirms Abruptness, Vindicates Meyer&quot; (''Science &amp; Culture''; 2018) 
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Allison C. Daley m.fl.: &quot;Early fossil record of Euarthropoda and the Cambrian Explosion&quot; (i: ''PNAS'' 2018; 115 (21) 5323-5331)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>ohfkdba7b1t6xcwf212hblwj2l7g2no</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42440</id>
      <parentid>42439</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T09:41:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42440</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110585" sha1="6wjz64jzllqhqllwzg3g9fv0gcd6v98" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Günter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion);&lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år&lt;ref&gt;Daley et al. 2018&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Bechly 2018&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt Homo og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for Homo sapiens.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Günter Beckly: &quot;Alleged Refutation of the Cambrian Explosion Confirms Abruptness, Vindicates Meyer&quot; (''Science &amp; Culture''; 2018) 
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Allison C. Daley m.fl.: &quot;Early fossil record of Euarthropoda and the Cambrian Explosion&quot; (i: ''PNAS'' 2018; 115 (21) 5323-5331)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>6wjz64jzllqhqllwzg3g9fv0gcd6v98</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>42441</id>
      <parentid>42440</parentid>
      <timestamp>2026-08-13T09:44:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>42441</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="110701" sha1="mud6hznvt268rxf5fvg5uqh4ahl7hs8" xml:space="preserve">[[Fil:Kadratur.jpg|thumb|400px|Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som billede på hvorledes, at en kompleks struktur må forudsætte en intelligent skaber, hvilket også er kendt som ''Urmageranalogien''.]]

=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Da Kopernikus i 1600-tallet fremsatte sin teori om, at vores solsystem havde solen, ikke jorden, som midtpunkt, blev han indkaldt for den katolske inkvisitation, hvor han officielt måtte afsværge sin teori. Dette kunne dog ikke forhindre teorien i at blive kendt, udbredt og langsomt men sikkert gå sin sejrsgang. Historien viste, at videnskab ikke afgøres i retssager, men ikke alle lærte denne lektie.

Omtrent fire hundrede år senere gentog historien sig med små variationer. Teorien under anklage var en anden, de berørte personer var andre, men forsøget på ved retsvæsenets hjælp at fordømme og forbyde en videnskabelig teori var det samme.

Teorien under anklage blev kaldt &quot;intelligent design&quot;. Retssagen blev kandt som &quot;Kitzmüller mod Dover&quot;. Store dele af det pseudovidenskabelige establishment stod bag angrebet på den nye videnskabelige teori, som nu bredte sig og truede med at undergrave dets autoritet. Ikke overraskende gik dommen imod tilhængerne af den nye teori, og endnu mindre overraskende bredte den sig alligevel i den grad, at blot omkring ti år efter retssagen måtte et af verdens førende videnskabsselskaber, Royal Society of London, indrømme, at teoriens kritik af visse dele af det hidtidige videnskabsparadigme var berettiget, og at der var behov for et nyt videnskabeligt paradigme.

Den foreliggende lille undersøgelse skal handle om denne nye videnskabelige teori: intelligent design. Formålet har været at give læseren indsigt i dens indhold, forudsætninger og anvendelighed.

Kildegrundlaget fremgår af noterne og af den afsluttende litteraturliste. Jeg har i udstrakt grad gjort brug af ordrette citater. Disse stammer næsten udelukkende fra engelsk men er her blevet oversatte. For at læseren skal kunne kigge disse oversættelser over skulderen, har jeg ordret gengivet de originale teksteder. Af praktiske og læsemæssige grunde er de placeret blandt noterne.

Det må siges, at mens teorien nu stille og roligt går sin sejrsgang og breder sig fra videnskab til videnskab, sker der naturligvis en videreudvikling af dens indhold. Det er derfor muligt og sandsynligt, at den på flere punkter om blot få år vil se anderledes ud end nu, men det er min overbevisning, at det er nyttigt at kende dens tidligste udvikling og at min redegørelse derfor har vedvarende værdi.

Det skal understreges, at jeg ikke selv har været indblandet i teoriens oprindelse eller udvikling. Alt, hvad jeg refererer, stammer fra de forskere, som har bidraget til teorien, eller fra de som har været dens fremmest modstandere. Kun få steder forholder jeg mig til teorien og den dertil knyttede debat, men hvor det sker, står jeg selv alene til ansvar for mine holdninger og vurderinger.

Gennemgangen af emnet vil bestå af følgende dele: først vil begrebet &quot;intelligent design&quot; blive defineret, så vil dens historiske baggrund og forudsætninger blive gennemgået, dernæst vil dens konkrete anvendelse blive belyst, og endelig vil der blive givet en oversigt over den kritik, som har været fremført imod teorien. Sidst, afslutningsvis, vil jeg give min egen vurdering af denne tilgang til videnskabelig metode og fortolkning og en vurdering af dens mulige fremtidige udvikling.

=== &lt;big&gt;Hvad er intelligent design?&lt;/big&gt; ===
''Intelligent design'', forkortet ''ID'', er den videnskabelige hypotese, at visse egenskaber ved Universet og levende ting udviser træk, som ikke lader sig forklare ud fra en naturlig udvikling og som derfor formodes at være resultatet af en intelligent årsag eller kraft. Sådanne træk findes dels i universet og ved dets indretning, dels vedrørende levende organismer, hvis kemiske og genetiske opbygning ikke menes at kunne være resultatet af en naturlig proces, så som &quot;naturlig udvælgelse&quot;. ID-folkene understreger, at de ikke bestrider evolution som en mulighed (i betydningen &quot;forandring over tid&quot;), ej heller muligheden af en fælles oprindelse for alle levende organismer men ''alene'' neo-darwinismens princip om ''tilfældige'' forandringer kombineret med &quot;naturlig&quot; udvælgelse som årsagen til udviklingen. 

Teorien kan siges at bestå af to dele:&lt;/br&gt;
1. kritik af forklaringsværdien af hidtidige videnskabelige teorier (fx Darwinisme og Neodarwinisme),&lt;/br&gt;
2. argumentation til støtte for, at ID har kvaliteter, der berettiger teorien til videnskabelig accept på linje med andre videnskabelige teorier.

Blandt fortalerne for teorien er Douglas Axe, Michael Behe, Günter Beckly, David Berlinski, William A. Dembski, Steven C. Meyer og Paul Nelson.

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, men teorien har også ifølge Steven C. Meyer vundet stigende støtte i Europa.

=== Grundlæggende principper ===
[[Fil:Wad by wre 20060317 2972.JPG|thumb|William A. Dembski.]]

Afgørende for vurderingen af intelligent design er definitionen af dette. William A. Dembski har opstillet retningslinier ifølge hvilke, det skulle være muligt at afgrænse fænomenet. Disse går i korthed ud på, at der dels skal være tale om komplekse strukturer, dels om specifikke strukturer. Begge disse krav skal være opfyldte for, at der kan tales om intelligent design. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

&quot;inetehnsdyskjidmhcpew,ms.s/a&quot;&lt;/br&gt;
&quot;Time and tide wait for no man.&quot;&lt;/br&gt;
&quot;ABABABABABABABABABABAB&quot;

Af ovenstående tre linier er de to første komplekse, fordi de ikke kan reduceres til et enkelt princip. De er begge uregulære, aperiodiske og i sig selv en usandsynlig række af symboler. Den nederste række er der imod ikke kompleks men tydelig ordnet og med gentagelse af samme motiv. Af de to komplekse linier er det kun den anden, som giver mening (sender et budskab), fordi den er specificeret, det vil sige, at tegnene indgår i en bestemt rækkefølge, som kan tolkes og forstås (hvis man kender noget til engelsk sprog, grammatik og syntaks). Det er derfor kun den midterste af tre ovenstående linier, der kan betegnes som værende både kompleks og specifik ifølge Dempseys teori.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 53f&lt;/ref&gt;

ID-teoriens forsvarere mener, at sådanne træk - eller mangel på samme - vil kunne genkendes i alle videnskabelige sammenhænge, og at der derfor er tale om en metode, som vil kunne bruges i alle sammenhænge. Dette gælder eksempelvis for hieroglyffer, for teksten på Rosettastenen eller for digitale koder. Selv om man ikke kan forstå koden, vil dens budskabsbringende karakter kunne genkendes, ifølge ID-teoriens tilhængere.

=== Argumenterne for intelligent design ===

Der er en række forskere, der støtter ID-teorien. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, kristne forskningsinstitution ''The Discovery Institute.'' To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er ''irreducerbar kompleksitet'' (først fremført af Michael Behe) og ''specificeret kompleksitet'' (først fremført af William A. Dembski). Steven C. Meyer har argumenteret for svaghederne ved Darwins teorier, især opkomsten af det første liv&lt;ref&gt;blandt andet i bogen &quot;''Signature in the cell''&quot;&lt;/ref&gt; men også i perioder med voldsom udvikling af nye arter - ikke mindst den såkaldte &quot;kambriske eksplosion&quot; - hvilken udvikling er i modstrid med Darwins teorier&lt;ref&gt;i bogen &quot;''Darwins Doubt''&quot;&lt;/ref&gt;. Desuden har Meyer argumenteret for, at også selve universets udvikling og indretning må give anledning til et revideret syn på fænomenet intelligent design.

=== &lt;big&gt;Historiske baggrund og forudsætninger&lt;/big&gt; ===

Selv hævder ID-teoriens tilhængere, at deres udgangspunkt går tilbage til slutningen af 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne, da en række forskere - Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olson - forsøgte at løse problemet med oprindelsen af den digitale information, der findes indkodet i DNA-molekylet. Thaxton og hans kolleger nåede til den slutning, at DNAs informationsbærende karakter stærkt pegede mod en forudgående men uspecificeret designende intelligens. I 1984 skrev de bogen &quot;''The mystery of life's origin''&quot;, hvor de fremsatte denne teori. Fra denne tid skriver teorien om intelligent design sin moderne oprindelse. 

Men selv betragter ID-forsvarerne sig som bærere af en videnskabelig tradition, der er omtrent så gammel som selve videnskaben. Allerede Platon og Cicero gjorde sig til talsmænd for bevidst design, og de blev fulgt op af jødiske filosoffer som maimoniderne og kristne tænkere som Thomas Aquinas.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 2f&lt;/ref&gt; Under den moderne videnskabelige revolution (ca. 1500-1800) indgik ideerne om en skabende intelligens som en grundlæggende bestanddel hos de store forskere så som Johannes Kepler inden for astronomien, John Ray inden for biologien, Robert Boyle inden for kemien.&lt;ref name=autogeneret8&gt;Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; Måske mest markant fandt den sit udtryk hos Sir Isaac Newton, der virkede inden for både biologi, fysik og astronomi. I ''Principia'', hvor Newton beskrev stabiliteten i det planetariske system som værende betinget af den universelle gravitation, den nøjagtige beliggenhed af planeterne og kometerne i forhold til solen, skrev han blandt andet:

&quot;''Skønt disse legemer sandelig måtte fortsætte deres kredsen (omkring solen) alene på grundlag af lovene om tiltrækning, kunne de på ingen måde forud være kommet i deres regulare beliggenhed på grundlag af de selvsamme love... Således må dette det smukkeste system af solen, planeterne og kometerne kun være blevet til i kraft af styrelse fra en intelligent og magtfuld Skikkelse.''&quot;&lt;br /&gt;
&lt;ref&gt;&quot;''(T)hough these bodies may, indeed, continue in their orbits by the mere laws of gravity, yet they could by no means have at first derived tge regular position of the orbits themselves from those laws. ... (Thus) (t)his most beautiful system of the sun, planets and comets, could only proceed from the counsel and dominion of an intelligent and powerful Being.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;gengivet efter: Meyer (2008), s. 3&lt;/ref&gt; 

Denne tilgang udviklede sig efterhånden til en naturfilosofi kaldet den romantikken, som vandt frem omkring år 1800 og havde sin storhedstid i første halvdel af det 19. århundrede. Romantikken fandt også vej til Danmark, især via Schellings naturfilosofi, først introduceret ved forelæsninger af Henrich Steffens. Den danske fysiker Hans Christian Ørsted stiftede bekendskab med den under sin rejse i Europa i årene 1801-04 via den originale forsker Ritter, som formidlede den naturanskuelse, at naturkræfterne ikke er adskilte og knyttede til enkelte fænomener men tværtimod udgør en samlet helhed, fordi de stammer fra den samme skabende kraft. Da Ørsted siden opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, så han det som en bekræftelse af denne anskuelse.

Romantikken hævdede, at naturens enhed ikke skal opfattes som et rent mekanisk system, der står uden for sin beskuer, men som en flersidig og levende organisme, der er inderligt forbundet med mennesker og udtrykker sig i dets virke. Mennesket er et væsen fremkommet af naturen og underkastet dens love, idet mennesket dog adskiller sig fra andre organismer ved at have en bevidsthed og være bevidst om dette forhold. Kun på grund af denne tætte sammenhæng mellem naturen og menneskets fornuft er det mulig at opstille love for naturens foreteelser.

Hans Christian Ørsted skrev bogen ''Aanden i Naturen'', hvis første udgave udkom i 1849-50, og hvori han gør sig til talsmand for det grundsyn, at naturen er gennemsyret af en alt omfattende fornuft, som har fastlagt naturlovene, og at det er naturvidenskabens opgave at udlede disse love. Han sidestiller denne erkendelse med troen og ser den som modsætning til henholdsvis overtroen og vantroen, som begge er vildfarelser i forhold til naturen, idet overtro er den antagelse, at der i naturen kan foregå noget, som er i strid med dens love, og vantro er at &quot;et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished, der ikke hidrører fra de sandselige Indtryk, og til ikkun at bygge al sin Overbeviisning på disse og på Forstandens Udsagn.&quot;&lt;ref&gt;Ørsted (1978), s. 80&lt;/ref&gt; 

Den første skepsis imod denne videnskabsfilosofi indtrådte allerede i anden halvdel af det 18. århundrede, men først omkring midten af det 19. århundrede fik den så stærke argumenter på hånden, at den kunne slå igennem. Det hang især sammen med, at nogle af de fortolkninger, som indtil da havde været baseret på en ret primitiv fortolkning af Bibelen, kom under pres, da nye kendsgerninger viste, at fortolkningen var forkert.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 21f&lt;/ref&gt; Dette gjaldt især spørgsmålet om jordens og universets alder, og om menneskehedens oprindelse og tidligste udvikling, hvor arkæologi, geologi og endelig Darwins evolutionsteori gav andre og umiddelbart mere troværdige fortolkningsmuligheder.

Den første skeptiker imod design-argumentet var David Hume, som i ''Dialogues Concerning Natural Religion'' fra 1779 argumenterede, at forklaringen om design skyldes analogi til menneskeskabte redskaber. Han medgav, at redskaber stammede fra intelligente væsener og at biologiske organismer har visse træk fælles med sammensatte menneskelige genstande, fx skyldes synet i øjnene og opbygningen af lommeure sammensatte strukturer, men han argumenterede, at biologiske organismer adskiller sig fra kunstige derved, at de kan reproducere sig selv, og mente, at de måtte stamme fra en primær organisme (måske en stor edderkop eller plante), ikke fra en trancendent bevidsthed eller ånd.&lt;ref name=autogeneret8 /&gt; Humes opfattelse blev siden taget op af andre forskere, således Laplace og Charles Darwin i 1800-tallet. Efterhånden bredte sig tolkninger i biologi, astronomi, kosmologi og geologi, hvor man søgte at holde design ude af forklaringerne&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 4&lt;/ref&gt; Det er herfra, at den moderne ateistiske videnskab henter sin oprindelse. 

Frem til mellemkrigstiden var der blandt biologerne tvivl om hvorvidt, de af Darwin foreslåede mekanismer var tilstrækkelige til at skabe den fornødne variation, men i 1940-erne fik hypotesen om &quot;den blinde urmager&quot;, der forbandt Gregor Mendels genetik med Darwins oprindelsesteori gennemslag i det, der benævnes &quot;neo-darwinisme.&quot; Neo-darwinisterne foreslog forskellige former for tilfældige mutationer som den kreative maskine, der kunne give den naturlige udvælgelse et materiale at arbejde med.&lt;ref&gt;Meyer og Keas, s. 141&lt;/ref&gt; Efterhånden fik neo-darwinismen en udpræget ateistisk karakter med påstande om, at &quot;''mennesket er et resultat af en formålsløs og naturlig proces, der ikke havde tænkt på det. Mennesket var ikke planlagt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Man is the result of a purposeless and natural process that did not have him in mind. He was not planned''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;George Gaylord Simpson: ''The Meaning of Evolution''; New Haven 1967, s. 345&lt;/ref&gt;, at &quot;''evolution virker uden plan og formål''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''evolution works without plan or purpose''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Kennet Miller og Joseph Levine: ''Biology'', 5. udgave; s. 658&lt;/ref&gt;, at &quot;''den levende verden udvikler sig konstant unden mål...evolutionær forandring er uden retning''&quot; &lt;ref&gt;''&quot;the living world is constantly evolving without any goals...evolutionary change is not directed''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;W.K. Purvis, G.H. Orians og H.C. Heller: ''Life: The Science of Biology'', 4. udgave; 1995; s. 14&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;her refereret efter Meyer og Keas, s. 141f&lt;/ref&gt; 

Til trods herfor fortsatte design-forklaringerne med at leve videre. Alfred Russel Wallace, der var samtidig med Darwin, mente, at nogle forhold inden for biologi bedre lod sig forklare ved henvisning til en &quot;højere intelligens&quot; end ved Darwins evolution. I 1897 hævdede F.C.S. Schiller ved Oxford Universitet, at &quot;''det vil ikke være muligt at udelukke antagelsen om, at evolutionen styres af intelligent design''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''it will not be possible to rule out the supposition that the process of Evolution may be guided by an intelligent design''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 5&lt;/ref&gt; 

Fra slutningen af 1960-erne begyndte forskere at pille den videnskabelige konstruktion, som i 1930-erne og 1940-erne havde syntes fasttømret, fra hinanden. Især neo-Darwinismens mekanisme med mutation og udvælgelse har stået for skud. Ikke mindst matematikerne påpegede, at biologerne stod over for sandsynlighedsproblemer af gigantisk omfang.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 8&lt;/ref&gt; Men først med Charles Thaxton, Walter Bradley og Roger Olsons bog &quot;''The mystery of life's origin''&quot; fra 1984 fik disse angreb på ateistisk pseudovidenskab det startsskud, som i de følgende årtier skulle vinde stadig mere styrke. Og omkring årtusindskiftet var teorien kommet så langt i sin udvikling, at den ikke blot kunne påvise fejlene i de forgående omkring 150 års fremherskende videnskabsteori men tillige formulere og fremsætte beviser, der kunne understøtte en opdateret moderne genformulering af den naturvidenskabsteori, som romantikken først havde formuleret.

=== &lt;big&gt;Teoriens anvendelse&lt;/big&gt; ===

Ethvert videnskabeligt paradigme må før eller siden blive konfronteret med virkeligheden og testet i forhold til de konstaterbare kendsgerninger. Det er her, at det vil vise sig, og det er holdbart eller ej. For at kunne holde må det opfylde to betingelser:&lt;/br&gt;
- det må ikke være i strid med de konstaterbare observationer eller udfaldet af de forsøg, hvor det afprøves, og&lt;/br&gt;
- det skal have en bedre forklaringsevne end andre videnskabelige paradigmer. 

Intelligent design har især været anvendt som videnskabelig metode inden for to videnskabsgrene: astronomien og biologien.

=== Universets begyndelse ===

Oprindeligt mente man, at universet var uden begyndelse. Teologerne mente, at hvis Gud var uendelig, måtte tid og rum også være det. Immanuel Kant argumenterede imidlertid ud fra samme forudsætning om universets uendelighed, at universet ikke behøvede en oprindelig årsag: hvis alt i universet kunne forklares som en ubrudt kæde af årsager og virkninger uendeligt tilbage i tiden, hvorved en endelig begyndelse var elimineret, så var det muligt, at universet selv var evigt og selveksisterende.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 5&lt;/ref&gt;

I 1920-erne og 1930-erne opdagede astronomen Edwin Hubble imidlertid, at universet var langt større end man havde forestillet sig, og at det udvidede sig. Den logiske konsekvens af dette måtte være, at universet var startet fra et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt. En sådan endelig begyndelse var ligeledes forudsat i Albert Einsteins relativitetsteori. Denne endelige begyndelse af universet er siden blevet kendt som &quot;The Big Bang&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

Ateisterne reagerede med afvisen. Astronomen Sir Arthur Eddington skrev: &quot;''Filosofisk virker begrebet en begyndelse af den nuværende orden frastødende på mig. Jeg vil gerne finde en ægte smuthul. Jeg tror simpelthen ikke at den nuværende orden startede med et brag ... det ekspanderende univers er absurd ... det lader mig koldt.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Philosophically the notion of a beginning of the present order is repugnant to me. I should like to find a genuine loophoole. I simply do not belive the present order started off with a bang... the expanding Universe is preposterous... it leaves me cold''&quot;&lt;/ref&gt;. Man hæfter sig ved, at Eddingtons modstand imod teorien ikke er videnskabelig, men rent ideologisk eller snarere ateistisk religiøs. Senere forklarede Robert Dicke (Princeton, 1965): &quot;''Et uendeligt gammelt univers befrier os fra nødvendigheden af at forstå materiens oprindelse på noget endeligt tidspunkt i tid.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''An infinitely old Universe would relieve us of the necessity of understanding the origin of matter at any finite time in the past''&quot;&lt;/ref&gt;. 

For at slippe af med problemet opstilledes alternative teorier: &quot;the steady state model&quot; og &quot;the oscillating universe&quot;, men de har ikke kunnet rokke &quot;big bang&quot;-teoriens troværdighed.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 7&lt;/ref&gt;

I 1970 løste tre astrofysikere (Hawking, George Ellis og Roger Penrose) en problemstilling i relativitetsteorien og viste, at tiden kunne føres tilbage til &quot;nul tid, nul rum og nul materie&quot;, det vil sige, at universet opstod af intet (''creatio ex nihilo''). ID-tilhængerne argumenterer, at hvis dette er tilfældet, må årsagen til universets oprindelse søges uden for tid, rum, materie og energi.&lt;ref&gt;Meyer (1998), s. 8&lt;/ref&gt;

Foruden tid, rum, materie og energi må også naturlovene, som styrer universets udvikling, være startet da selve universet begyndte. Det kan påvises, at naturlovene har været uforanderlige siden universets begyndelse. Men sådanne love indebærer, at universets &quot;skaber&quot; må være af intelligent egenart således, som også H.C. Ørsted og andre naturvidenskabelige forskere har ment.

En forklaring gående ud på, at universet er &quot;selvorganiserende&quot;, er noget vrøvl. Selvorganisering indebærer en form for bevidsthed. Uden denne bevidsthed ville intet styre og organisere materiens og energiens udfoldelse.

=== Universets omhyggelige tilpasning til liv ===

I begyndelsen af 1960-erne blev astronomer og fysikere opmærksomme på, at universet er omhyggeligt tilpasset muligheden for liv. De konstaterede, at universet er indrettet med fysiske faktorer, der i sig selv er højst usandsynlige men tillige nøjagtigt giver plads til muligheden for, at liv kan eksistere: det gælder de fysiske konstanter, de grundlæggende betingelser i universet og mange andre forhold. Enhver, selv mindre, afvigelse på nogen som helst af disse forhold (fx universets udvidelseshastighed, tyngdekraftens størrelse, elektromagnetismens størrelse, størrelsen af Plancks konstant) ville alle gøre liv umuligt. Forskerne betegner disse forhold som &quot;antropiske tilfælde&quot; (engelsk: ''anthropic coincides'') og taler om den &quot;fine tilpasning af universet&quot; (engelsk: ''the fine tuning of the universe'').&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 56f&lt;/ref&gt; Forskerne har kunnet konstatere mere en tredive specifikke fysiske eller kosmiske parametre, der alle kræver en nøjagtig tilpasning for at gøre liv muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60&lt;/ref&gt; 

Under hensyn til usandsynligheden af sammenfald af de mange omstændigheder, der gør liv muligt, mener mange forskere, at dette afspejler et &quot;design&quot; af en forud eksisterende &quot;intelligens&quot;. Den britiske fysiker Paul Davies taler om, at &quot;''indtrykket af design er overvældende''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''the impression of design is overwhelming''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 57&lt;/ref&gt; Sir Fred Hoyle udtrykte sig således: &quot;''en tolkning på grundlag af almindelig fornuft af kendsgerningerne antyder, at et superintellekt har fusket med fysikken så vel som kemi og biologi, og at der ikke findes nogen blind kraft at tale om i naturen''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''a commonsense interpretation of the facts suggests that a superintellect has monkeyed with physics, as well as chemistry and biology, and that there are no blind forces worth speaking about in nature''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 58&lt;/ref&gt; 

Tilhængere af intelligent design påpeger, at den fine tilpasning af de fysiske konstanter i universet er en forudsætning for at gøre liv muligt, men det forklarer ikke - og eliminerer ikke behovet for at forklare - oprindelsen af denne fine tilpasning. Alle de fysiske konstanter i naturlovene er træk ved disse love, men lovene kan i sig selv ikke forklare størrelsen af disse konstanter. De har et eget krav på forklaring.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 59&lt;/ref&gt;

Til illustration af problemstillingen kan nævnes, at universets udvidelseshastighed skal være tilpasset med en marginal på 1 til 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Ved en lidt større hastighed ville universet blive for diffust i materiale til at tillade dannelsen af stjerner. Og ved en tilsvarende mindre udvidelseshastighed ville universet falde sammen. Tyngdekraften kræver en tilpasning med en marginal på 10&lt;sup&gt;40&lt;/sup&gt;. Dette betyder, at forskere af universet konstaterer, at der er en uendelig lille sandsynlighed for at ramme netop de værdier eller betingelser, hvor liv overhovedet bliver muligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 60f&lt;/ref&gt; En fysiker ved Oxford Universitet, Roger Penrose, har i en bestemt sammenhæng (''original phase-space volume''), konstateret, at &quot;''Skaberen må have ramt med en nøjagtighed på 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Creator's aim must have been (precise) to an accuracy of one part in 10&lt;sup&gt;10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt;&lt;/sup&gt;''&quot;&lt;/ref&gt; (10 milliarder ganget med sig selv 123 gange). Penrose har udtrykt det således: &quot;''det er ikke muligt blot at skrive dette tal... eftersom det vil blive &quot;1&quot; efterfulgt af 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; &quot;0&quot;-er''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''one could not possibly even write the number down in full ... (since) it would be &quot;1&quot; followed by 10&lt;sup&gt;123&lt;/sup&gt; successive &quot;0&quot;-s''&quot;&lt;/ref&gt; - flere nuller end der findes af partikler i hele universet.&lt;ref name=autogeneret2&gt;Meyer (2001), s. 61&lt;/ref&gt; 

For at omgå dette problem har visse videnskabsfolk hævdet, at der eksisterer et utal af &quot;parallelle universer&quot;. De mener, at man derved åbner op for et tilsvarende utal af mulige udformninger af universet, og at mennesket blot er så heldigt at være endt i det &quot;rigtige&quot; univers.&lt;ref name=autogeneret2 /&gt; Problemerne med denne forklaring - der altså er modstykket til ID-tilhængernes forklaring - er dels, at vi ikke har vidnedsbyrd til støtte for eksistensen af noget andet univers end vores eget, dels at det ikke vil være muligt at konstatere eksistensen af sådanne. 

Dertil kommer så, at en sådan &quot;universum-skaber&quot; i sig selv kræver en forklaring af oprindeligt &quot;design&quot;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 62&lt;/ref&gt; Der kan laves maskiner, som er i stand til at skabe kopier af sig selv, men sådanne maskiner forudsætter tilstedeværelsen af en &quot;intelligens&quot;, der ''forinden'' har skabt dem.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63&lt;/ref&gt; Richard Swinburne har påpeget, at en design-teori giver en enklere og mindre udpræget ''ad hoc''-hypotese end teorien om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 64&lt;/ref&gt; Robin Collins har sagt, at ved at postulere &quot;en superbegavelse&quot; (&quot;a supermind&quot;) for at forklare universets tilpasning, ekstrapolerer vi slutninger ud fra vores egen viden om kausale årsager til intelligens (nemlig os selv, mennesker), mens dette ikke er tilfældet med påstanden om parallelle universer.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 63f&lt;/ref&gt; Clifford Longley har påpeget, at &quot;parallel-univers&quot;-teorien er opfundet i metafysisk desparation alene for at undgå et immaterielt designargument. I ''London Times'' blev dette i 1989 kommenteret på denne måde: &quot;''Argumentet (om det antropiske design) og det, det peger på det, er af en så høj grad af sikkerhed, at det i enhver anden videnskabelig sfære ville blive betragtet som afgjort. At insistere på andet er som at insistere på, at Shakespeare ikke blev skrevet af Shakespeare, fordi den kunne være skrevet af en milliard aber, der sad og skrev på et milliard tastaturer i en milliard år. Det kan det også. Men synet af videnskabelige ateister, der klamrer sig til sådanne desperate halmstrå, har givet teisterne nyt liv.''&quot;&lt;ref&gt;''&quot;The (anthropic-design argument) and what it points to is of such and order of certainty that in any other sphere of science, it would be regarded as settled. To insist otherwise is like insisting that Shakespeare was not written by Shakespeare because it might have been written by a billion monkeys sitting a billion keyboards typing for a billion years. So it might. But the sight of scientific atheists clutching at such desparate straws has put new spring in the step of theists.&quot;''&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 65&lt;/ref&gt;

=== Modsætningen mellem intelligent design og darwinismen ===

Den stærkeste modstand imod teorien om intelligent design er kommet fra biologien, nærmere bestemt fra den del af den, som vedrører arternes forandring over tid, evolutionslæren. Denne blev først formuleret af Charles Darwin og kaldes derfor også for darwinisme. Af hensyn til det følgende kan der være grund til kort at erindre om videnskabens stilling på det tidspunkt, hvor Darwin formulerede sin evolutionsteori.

Frem til dette tidspunkt, midten af 1800-tallet, havde man med udgangspunkt i Bibelen antaget, at jorden havde en ret kort historie. Den irske ærkebiskop Ussher havde på grundlag af oplysninger i Bibelen beregnet, at jorden kun var omkring 6000 år gammel.&lt;ref&gt;Bibby (1980), s. 12&lt;/ref&gt; Som følge heraf antog man, at plante- og dyrearterne var blevet skabt sådan, som de nu var kendt. Imidlertid bevirkede naturvidenskabelige undersøgelser, at man fandt fossiler, som viste, at denne antagelse var uholdbar.

Netop med udgangspunkt i sådanne fossilstudier antog Darwin, at teorien grundlæggende var forkert. Han iagttog, at der inden for de enkelte dyrearter forekom større og mindre variationer. Han skelnede her efter mellem det, han kaldte &quot;bestemt varieren&quot; og &quot;ubestemt varieren&quot;, og antog, at ubestemt varieren måtte skyldes forandringer i organismernes levevilkår.&lt;ref&gt;Darwin (1981), s. 32&lt;/ref&gt;

Han antog, at denne varieren skyldtes tilfældigheder og mente, at sådanne små tilfældige variationer over tid kunne ophobes og blive så store, at de bevirkede fremkomsten af nye arter. Med et intellektuelt hop antog han dels, at alle arter ville forandre sig til nye over tid, dels at alle arter i sidste ende måtte have en fælles oprindelse, det vil sige stamme fra en &quot;original&quot; meget primitiv organisme. På grundlag af denne antagelse lod han tegne et &quot;evolutionstræ&quot;, den eneste tekniske illustration i hans bog.&lt;ref&gt;Darwin, s. 146f&lt;/ref&gt; Han hævdede, at det, som afgjorde en ny arts overlevelsesmuligheder måtte være, at den kunne klare sig i konkurrencen med andre arter eksempelvis ved at specialisere sig.

Med disse få antagelser, som var funderede i hans egne iagttagelser, havde han skabt et nyt paradigme for hele biologien. Tilsyneladende kunne evolution forklare arternes mangfoldighed, deres specialisering og tilpasning til særegne levevilkår, deres foandring over tid. Til trods for skepsis blev evolutionsteorien antaget som det nye biologiske paradigme. Darwin havde imidlertid ikke kunnet give nogen forklaring på hvorfor, at varieren og evolution kunne finde sted. Da kromosomcytologien satte ind og beviste, at kromosomerne indeholdt gener, som har indflydelse på arternes fremtræden, blev evolutionslæren overført på generne, idet man antog, at ændringer i generne måtte være tilfældige. Romantikkens tilgang, som havde hvilet på den bibelske fortolkning, gled i baggrunden indtil, at den dukkede op i sin nye form som intelligent design. Darwins egne forbehold for teoriens gyldighed og svaghederne i dens bevisførelse gled ligeledes i baggrunden indtil, at de blev trukket frem fra glemslen igen.

Intelligent design er på alle afgørende punkter en modsætning til evolutionsteorien og en alternativ forklaring i forhold til darwinismen. Hovedpunkterne i dette modsætningsforhold er følgende:&lt;/br&gt;
1. intelligent design hævder, at Darwin aldrig forklarede det levende livs oprindelse&lt;/br&gt;
2. intelligent design bestrider, at evolutionen skyldes tilfældige forandringer og hævder, at den tvært imod skyldes DNA, der opfattes som en intelligent biologisk kode modsvarende moderne binære koder og skriftsprog.&lt;/br&gt;
3. intelligent design hævder, at evolutionsteorien med dens tilfældighedsprincip ikke kan forklare den komplicerede opbygning af cellerne med specialiserede funktionelle dele, idet disse ikke kan udføre deres opgave før, at alle er fuldt udviklede (såkaldt ''ikke-reducerbar kompleksitet'')&lt;/br&gt;  
4. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket i store spring, ikke ved gradvise forandringer som antaget af Darwin&lt;/br&gt;
5. intelligent design hævder, at arternes udvikling er sket oven fra og ned, ikke neden fra og op som antaget af Darwin, det vil sige, at de bestrider Darwins evolutionsskema.&lt;/br&gt;
Der kan være grund til at se nærmere på disse modsætningsforhold.

=== Dannelsen af den første levende celle ===

Allerede tidligt indså darwinisterne, at Darwins evolutionsteori muligvis kunne forklare organismers og arters udvikling over tid, men den kunne ikke forklare fremkomsten af den første levende celle. For at overvinde dette problem opfandt forskerne begrebet &quot;kemisk evolution&quot;. Man antog, at de kemiske love og processer ville bevirke opbygningen af de ulige byggesten, som en celle bestod af, og antog, at disse byggesten på en eller anden måde ville finde sammen og organisere sig på en måde, der ville skabe en levende celle.

Blandt de stærkeste fortalere for kemisk evolution var den russiske biokemiker Alexander I. Oparin, som fremsatte sine teorier herom i 1920-erne og 1930-erne&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 115&lt;/ref&gt;, og forsøgte at forsvare dem endnu så sent som i 1968 ved omformuleringer, der skulle imødegå den kritik, som i mellemtiden var fremkommet.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 79&lt;/ref&gt;
 
Oparins teori forestillede sig en række kemiske reaktioner, som han mente ville gøre det muligt for en kompleks celle at samle sig gradvist og naturligt ud fra simple kemiske forgængere. Som den første fase af den kemiske evolution foreslog han, at simple gasser som ammoniak, metan, vand, kultveilte og brint ville være regnet ned til de tidlige oceaner og kombineret med metalforbindelser ekstruderet fra jordens kerne. Ved hjælp af ultraviolet stråling fra solen ville de sikrende reaktioner have produceret energirige kulbrinteforbindelser. Disse ville igen have kombineret og rekombineret med forskellige andre forbindelser for at danne aminosyrer, sukkerarter, fosfater og andre &quot;byggesten&quot; til de komplekse molekyler, såsom proteiner, der er nødvendige for levende celler.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 78&lt;/ref&gt; Oparin forestillede sig også en form for darwinistisk kamp om overlevelse blandt disse kemiske forbindelser, som han kaldte &quot;koacervater&quot;, idet de mest komplekse skulle have overlevet og været blevet endnu mere komplekse, mens de øvrige blev opløste igen.
&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;

I 1950-erne og senere fandt der en række eksperimenter sted udført af Stanley Miller ved Chicago Universitet&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 116&lt;/ref&gt;, som påviste, at nogle af de kemiske forbindelser, som udgør levende cellers byggesten, ville kunne skabes ved naturlige kemiske processer. Imidlertid var der flere, som det trods ihærdige forsøg ikke lod sig gøre at skabe ved sådanne processer selv ved aktiv indgriben i form af gunstige dannelsesvilkår. Dette har ført til en voksende skepsis over for, om forklaringen i sidste ende er holdbar, og om Millers særlige eksperimenter overhovedet er relevante for de miljøvilkår, som eksisterede på jorden på den tid, da hans processer skulle have fundet sted. Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet. Og hvad værre er: meget tyder på, at det miljø, som fandtes i jordens tidligste eksistens, var ugunstigt for ikke at sige direkte fjendtligt over for disse kemiske forbindelser. Det var et miljø, som i stedet for at begunstige skabelsen af liv tværtimod synes at have modarbejdet en sådan udvikling.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 119&lt;/ref&gt;

Oveni kom så problemet med at samle disse &quot;byggesten&quot; til funktionelle proteiner. Sådanne består af meget lange kæder af aminosyrer, og som molekylarbiologen Fred Sanger påviste, er det disse strukturer, som regulerer proteinernes foldning i tredimentionale strukturer og dermed deres evne til at udføre specifikke funktioner. Det kræver imidlertid ''information'' at opbygge disse strukturer på den rette måde, og som det senere er påvist, er dette en del af den funktion, som DNA har. Opbygningen af DNA er i sig selv meget kompleks, og dette forudsætter på sin side kompleks information, et problem som der vil blive vendt tilbage til senere.&lt;ref&gt; Meyer (1998), s. 120&lt;/ref&gt; 

Men dertil kommer et andet problem: selv om det virkelig måtte lykkes at skabe samtlige cellens byggesten, så vil de kræve helt ekstraordinære vilkår, hvis det tilmed skulle kunne organisere sig på en måde, der vil skabe konstruktionen i en levende celle. Celler er ganske enkelt for komplicerede i deres udbygning. Og alle de ulige byggesten skal være tilstede samtidigt og på samme sted for, at en sådan proces overhovedet kunne tænkes. Selv de mest enkle sandsynlighedsberegninger viser, at hvis denne proces virkelig skulle ske ved tilfældig kemisk evolution, så er sandsynligheden så ringe, at universet ikke har haft tid til at gennemføre alle de tænkelige forsøg på at opnå et sådant udfald. Og ifølge darwinismen har naturen ingen hukommelse eller målrettethed. Kort sagt: dannelsen af den første levende celle er statistisk set umulig.

Men oveni kommer et endnu værre problem: liv er en basal enhed i universet på linje med rum, tid, stof og energi. Liv kan ikke reduceres til kemiske bestanddele eller forbindelser. Det er aldrig lykkedes at skabe liv ud af ikke-liv. Historien om Frankenstein er fortsat science fiction, ikke en biologisk virkelighed.

Fortalere for intelligent design har påpeget, at teorien om kemisk evolution rummer et dilemma: enten må den forudsætte naturlig udvælgelse tidligt i processen før funktionel specificitet i biomakromolekyler var opstået, men i så fald kan den ikke give nogen forklaring på, hvordan selvreplikering og dermed naturlig udvælgelse overhovedet kunne have fungeret. Naturlig udvælgelse forudsætter et selvreplikeringssystem, men selvreplikering kræver fungerende nukleinsyrer og proteiner. Eller også må naturlig udvælgelse først indtræde sent i scenariet, men i så fald tilskrives oprindelsen af ​​de meget komplekse og specifikke biomolekyler, der er nødvendige for et selvreplikerende system, i realiteten til tilfældigheder alene. Men som matematikeren Von Neumann har påvist, må ethvert system, der er i stand til selvreplikering, indeholde delsystemer, der funktionelt modsvarer de informationslagrings-, replikerings- og behandlingssystemer, der findes i eksisterende celler. Netop dette dilemma har fået evolutionsbiologen Dobzhansky til at erklære, at &quot;præbiologisk naturlig udvælgelse&quot; et udtryk fyldt af indre selvmodsigelse.&lt;ref&gt; Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt;

=== DNA og informationsproblemet ===

I biologi spiller proteiner en nøglerolle: de behandler information, forestår metabolsk regulering og signaltransduktion, hvilke er nødvendige for at bevare og skabe liv på celleniveau. Siden 1950 er forskerne i stigende grad blevet klare over proteinernes betydning: grundstoffer indgår i molekyler, der danner aminosyrer, som indgår i ikke-gentagelige sekvenser i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68f&lt;/ref&gt; Nok så vigtigt: proteiner har en tredimensional kompleksitet, der er bestemmende for deres funktion. Hvis proteinets opbygning forandres, forandres også dets funktionalitet - og det kan blive ufunktionelt, ubrugeligt.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 69&lt;/ref&gt; I kraft af sin specifikke rolle kan et protein som regel ikke erstatte et andet; et protein kan kun opfylde sin funktion i cellen i kraft af dets tredimensionelle, specifikke opbygning.&lt;ref name=autogeneret5&gt;Meyer (2001), s. 70&lt;/ref&gt; Dette rejser et afgørende spørgsmål: hvorledes er sådanne komplekse og specifikke strukturer i cellerne opstået?

For at finde svaret begyndte molekularbiologerne at søge efter kilder til den information i cellen, der kunne styre dannelsen af de yderst specifikke strukturer. I 1953 opdagede James Watson og Francis Crick den struktur, der nu kendes som DNA.&lt;ref name=autogeneret5 /&gt; Den model, som de lavede, antydede, at variationen i rækkefølgen af de nukleotide baser kunne finde udtryk i rækkefølgen af de aminosyrer, der danner proteiner. I 1955 fremsatte Francis Crick en teori herom, som han kaldte &quot;rækkefølge-hypotesen&quot; (&quot;''The Sequence Hypothesis''&quot;).&lt;ref name=autogeneret1&gt;Meyer (2001), s. 71&lt;/ref&gt; &lt;ref&gt;Crick (1958); s. 138-163)&lt;/ref&gt; Denne hypotese antydede, at de nekluotide baser i DNA fungerer omtrent som bogstaver i et alfabet eller numre i en maskinkode. Crick sluttede sig til, at det netop var rækkefølgen af disse, der betingede deres funktion. Richard Dawkins har udtryk det således: &quot;''Maskinkoden i generne ligner umiskendeligt dem i computere''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''The machine code of the genes is uncannily computerlike''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; Bill Gates har udtrykt det således: &quot;''DNA er som et computerprogram men langt mere avanceret end nogen software, vi nogensinde har skabt''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''DNA is like a coputer program, but far, far more advanced than any software we've ever created''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; I computerkode bruges to tegn (0 og 1) til informationsmeddelelse, i engelsk 26 bogstaver, i DNA fire nukleotide baser: adenin, thymin, guanin og cytosin (A, T, G og C). Således antydede rækkefølge-hypotesen ikke blot kompleksiteten men også den fuktionelle specificering ved DNA-basernes rækkefølge.&lt;ref name=autogeneret1 /&gt; 

Under disse forhold aktualiseres spørgsmålet om årsagen til og måden hvorpå, denne rækkefølge bliver til. I princippet er der tre muligheder:&lt;/br&gt;
1. rækkefølgen er et udslag af tilfældighed,&lt;/br&gt;
2. rækkefølgen er et udslag af nødvendighed,&lt;/br&gt;
3. rækkefølgen er styret af bevidsthed eller intelligens.

==== Tilfældighed ====

Tilfældighed har en forsvindende forklaringsevne. Det skyldes, at aminosyrerne skal indgå i kemiske forbindelser kendt som peptider for at kunne forbindes i proteinkæder. Imidlertid er der i naturen mange muligheder for kemiske forbindelser således, at peptider og ikke-peptider stort set er lige sandsynlige. Det betyder at sandsynligheden for, at en aminosyre indgår i en peptid, er 1/2. Sandsynligheden for, at få dannet en peptid-forbindelse i fire led er 1/2 x 1/2 x 1/2 x 1/2 = 1/16 eller (1/2)&lt;sup&gt;4&lt;/sup&gt; Sandsynligheden for at danne en kæde på 100 aminosyrer, hvori alle led er peptider, er (1/2)&lt;sup&gt;99&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;30&lt;/sup&gt;. Men da aminosyrer ydermere findes i spejlvendte varianter, en venstrehåndet form (L-form) og en højrehåndet form (D-form), kaldet optiske isomerer, reduceres sandsynligheden yderligere: sandsynligheden for at danne en peptid-kæde på 100 led, hvor alle har L-form, er groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;60&lt;/sup&gt;. Oveni dette kommer så, at disse aminosyrer skal indgå i en specifik rækkefølge for at få en meningsfyldt funktionalitet. Efter som der er 20 biologisk forekommende aminosyrer, bliver sandsynligheden for, at rette aminosyre findes på rette sted i kæden i hvert tilfælde 1/20 (reelt endda mindre, da der forekommer mange nonproteine aminosyrer i naturen). Antages, at alle steder i proteinkæde kræver en specifik aminosyre og at kæden består af 100 aminosyre-lede, bliver sandsynligheden (1/20)&lt;sup&gt;100&lt;/sup&gt; eller groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;130&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 74f&lt;/ref&gt; Selv, hvis man tager højde for, at der naturligvis findes flere kombinationer, der giver funktionelle resultater, bliver sandsynligheden groft sagt 1 ud af 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; - et astronomisk tal (der findes 10&lt;sup&gt;65&lt;/sup&gt; atomer i vores galakse).&lt;ref name=autogeneret9&gt;Meyer (2001), s. 75&lt;/ref&gt; Sandsynligheden for at få proteiner med 150 aminosyrer bliver 1 ud af 10&lt;sup&gt;180&lt;/sup&gt; eller udtrykt på en anden måde: der findes ingen chance for at opnå den rigtige kombination selv i hele universets eksistensperiode.&lt;ref name=autogeneret9 /&gt; Teoretiske og eksperimentelle arbejder inden for den såkaldte &quot;minimale kompleksitet&quot; (mindstemålet for at skabe selv de 250-400 gener og dertil knyttede proteiner, som skal til for at skabe selv det mest simple liv) viser, at for at opnå et sådant system af proteiner, overstiger sandsynligheden 4&lt;sup&gt;300000&lt;/sup&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 76&lt;/ref&gt; Kort sagt: sandsynlighedsberegningerne viser, at tilfældig udvikling end ikke vil komme i nærheden af skabelse af levende organismer.

==== Nødvendighed ====

Teorien om nødvendighed er udviklet, fordi teorien om tilfældighed er faldet sammen. Teorien om nødvendighed forudsætter en forud eksisterende mekanisme for selv-replikation (gendannelse). Men: selv-replikation i celler beror på funktion og derfor på yderst rækkefølge-specifikke proteiner og nukleinsyrer (''nucleic acids''). Således bliver det, som nødvendighedsteorien skal forklare, allerede en forudsætning for forklaringen.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 78f&lt;/ref&gt; Beregninger over sandsynligheden for, at en &quot;kemisk evolution&quot; ville skabe selv den minimale kompleksitet for at skabe det mest primitive, replikationssystem, viser, at denne sandsynlighed er forsvindende.&lt;ref name=autogeneret3&gt;Meyer (2001), s. 80&lt;/ref&gt; Forsøg på at omgå problemet ved at forudsætte, at der ved tilfældige forandringer ville ske en fastholdelse af ''ethvert'' bidrag til en meningsfuld rækkefølge, støder imod den videnskabelige logik: molekyler kan ikke have et &quot;fremtidigt mål&quot; så at sige &quot;i bevidsthed&quot; og computersimulerede, målrettede sekvensdannelser finder ikke noget modstykke i virkelighedens naturlige verden.&lt;ref name=autogeneret3 /&gt; I stedet for at sandsynliggøre &quot;nødvendighed&quot; viser computersimulationer snarere, at der skal være en intelligent udvælgelse for at fremme visse muligheder og udelukke andre, det vil sige: for at skabe information.

==== Selv-organisering ====

En variant af nødvendighedsteorien er, at liv kunne være &quot;biokemisk prædestineret&quot; som følge af, at kemiske størrelser tiltrækker hinanden (omtrent på samme måde som molekyler dannes som følge af grundstoffers kombination i kraft af deres egenskaber, fx at (Na&lt;sup&gt;+&lt;/sup&gt;) og (Cl&lt;sup&gt;-&lt;/sup&gt;) vil danne NaCl). En sådan selv-organisering formodedes at forekomme mellem aminosyrerne i proteiner.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 83&lt;/ref&gt; Det har imidlertid vist sig, at en sådan kemisk selv-organisering ikke kan eksistere. Forholdet lader sig bedst belyse i DNA: DNA-strukturen hviler på adskillige kemiske forbindelser, således mellem sukker- og fosfatmolekylerne, der udgør de to snoede &quot;rygrade&quot; i DNA. Ligeledes findes kemiske forbindelser mellem baserne, som er bundet op på sukkermolekylerne, og en parvis binding &quot;på tværs&quot; af molekylet, der gør, at baserne hører sammen to og to. Det er disse forbindelser, der gør, at molekylet kan skabe kopier af sig selv. Men der er ''ingen'' kemiske forbindelser mellem baserne indbyrdes på langs af rygraden, og det er netop her, at den genetiske information i DNA befinder sig.&lt;ref name=autogeneret4&gt;Meyer (2001), s. 86&lt;/ref&gt; Dette betyder i praksis, at ''enhver'' rækkefølge bliver en mulighed, og at derfor en &quot;selv-organiserende&quot; forbindelse ''ikke'' kan forklare rækkefølgen af baserne. Efter som det samme gælder for RNA-molekyler, bortfalder også disse som forklaringsmulighed.&lt;ref name=autogeneret4 /&gt; 

Men dertil kommer yderligere et problem: ''hvis'' der fandtes en kemisk nødvendighed i rækkefølgen af baserne, så ville der blive tale om ''gentagne mønstre'' (redundans) og dermed ville muligheden for nye kombinationer (rækkefølger af baserne) bortfalde. Men DNA har netop denne utvungne mulighed for ''enhver'' rækkefølge-kombination.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 89&lt;/ref&gt;

==== Nøgleproblemet ved information ====

Kerneproblemet ved information i biologi er ikke at forklare oprindelsen af en rækkefølge (symmetri eller gentagelse) men der imod oprindelsen af det informative indhold - den yderst komplekse, aperiodiske men specifikke rækkefølge, der gør biologiske funktioner mulige.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 90&lt;/ref&gt; Med andre ord: årsagen til information. Det er her, at ID melder sig som forklaringsmulighed.

Henry Quastler var en tidlig pioner i anvendelsen af informationsteori i molekylarbiologi. Han mente, at &quot;''skabelsen af ny information er almindeligvis forbundet med bevidst virksomhed''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''creation of new information is habitually associated with conscious activity''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 92&lt;/ref&gt; ID-folkene udlægger dette således: dannelsen af den information, der er en betingelse for dannelsen af de kemiske forbindelser og strukturer, der atter er betingelsen for eksistensen af liv, skyldes intelligens eller bevidsthed - eller med andre ord: intelligent design.

=== Ikke-reducerbar kompleksitet ===

[[Fil:MichaelBehe.jpg|thumb|Michael Behe.]]
[[File:Dr_Kenneth_Miller.jpg|thumb|Kenneth R. Miller.]]
Forskningen efter 2. verdenskrig er i stigende grad blevet klar over den komplekse opbygning af celler: man taler nu om, at levende celler rummer &quot;makromolekylare maskiner&quot; (engelsk: &quot;''Macromolecular Mashines''&quot;) af stor kompleksitet, som cellen bruger til at bearbejde information, opbygge proteiner og flytte rundt på materiale på tværs af deres membraner.&lt;ref&gt;tidsskriftet ''Cell'', 1998&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 66f&lt;/ref&gt; Michael Behe har studeret disse fænomener og har i bogen &quot;''Darwin's Black Box''&quot; fra 1996 påpeget, at disse består af et stort antal bestanddele (i et enkelt tilfælde er en sådan struktur bygget op af over 40 komplekse proteiner), og at hvis nogen af disse bestanddele mangler, så vil disse molekylare maskiner ikke være i stand til at opfylde deres funktion.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 67&lt;/ref&gt; Han betragter dem derfor som &quot;ureducerbart komplekse&quot; og argumenterer i forlængelse heraf for, at de så at sige fra starten må være &quot;designede&quot; med den fornødne komplekse opbygning. For at understrege sin pointe har Behe undersøgt udforskningen i faglitteraturen og fundet, at der fuldstændig mangler forklaringer baserede på Darwins teori om gradvis udvikling af sådanne systemer. Han drager derfor den slutning, at darwinistiske biologer ikke har forklaret - end ikke prøvet at forklare - dannelsen af disse &quot;maskiner&quot; på grundlag af naturlige processer. Han mener, at den eneste mulige forklaring på dannelsen af funktionelle, integrerede og ikke-reducerbare systemer er &quot;intelligent design&quot;. Med et slagord: &quot;''molekylare motorer ser designede ud, fordi de er designede''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''molecular motors appear designed because they were designed''&quot;&lt;/ref&gt;.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 68&lt;/ref&gt; 

Darwinisterne, fx Kenneth Miller, har reageret på denne udfordring ved at stille følgende spørgsmål: hvis vi fjerner et antal strukturer fra nogle af de &quot;molekylare maskiner&quot;, kan vi så finde sådanne &quot;delmaskiner&quot; i biologien? De har besvaret spørgsmålet bekræftende: sådanne strukturer er blevet påviste, men de opfylder ganske andre funktioner end i den fuldt udviklede form. De mener dermed at have bevist, at en udvikling over flere del-led er mulig og at dette taler til støtte for darwinismens teori. Hertil svarer Behe og ID-tilhængerne, at beviset halter på et afgørende punkt: Darwin forudså en udvikling med gradvise ændringer, hvor den indbyrdes konkurrence mellem individer ville gøre de bedst rustede mest egnede til at overleve. Men hvis de &quot;delvise molekylare maskiner eller strukturer&quot; opfylder ''helt andre funktioner'' end i den endelige form, så ''bortfalder'' Darwins argumentation, fordi der ikke er tale om en og samme funktion fra begyndelse til ende. ID-teoretikerne mener derfor, at deres kritik holder.

Dertil kommer, at Millers bevis ikke er dækkende. En del af proteinerne er (så vidt vides) unikke og lader sig således ikke forklare ved Millers metode. Desuden forklares ikke hvorledes, den endelige kombinering er gennemført - denne proces vil i sig selv kræve en &quot;intelligent samlemaskine&quot;. Endelig ser det ud til, at Millers &quot;delmaskiner&quot; snarere er opstået ''efter'' den mere sammensatte maskine, hvorfor rækkefølgen og processen bliver modsat: &quot;delmaskinen&quot; er opstået ved udskillelse af visse led fra den mere komplekse, færdige maskine - ikke omvendt.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 22&lt;/ref&gt;

=== Den kambriske eksplosion ===
==== Meyer, Ross, Nelson og Chiens version ====
[[File:Stephen_C_Meyer.jpg|thumb|Stephen C. Meyer.]]
De vanskeligheder, som knytter sig til informationsproblemet inden for arternes udvikling, bliver mangefold større i de geologiske perioder, hvor antallet af dyrearter udviser en voldsom stigning i mangfoldighed. Af sådanne perioder findes flere, den første og mest kendte af disse er &quot;den kambriske eksplosion&quot;. Det er indlysende, at en sådan hastig stigning i arternes mangfoldighed må forekomme at være i strid med Darwins ideer om en langsom udvikling gennem den møjsommelige proces af gradvise forandringer og naturlig udvælgelse. Allerede Darwin selv var opmærksom på problemet. I ''Arternes Oprindelse'' skrev han blandt andet:&lt;/br&gt; 
&quot;''Den abrupte Maade, paa hvilken hele Grupper af Arter pludselig viser sig i visse Formationer, er af forskellige Palæontologer, f. eks. Agassiz, Pictet og Sedgwick, bleven fremført som meget farlig for Troen paa Arternes Foranderlighed. Dersom talrige Arter, der hører til de samme Slægter eller Familier, virkelig var styrtet ind i Livet paa engang, saa vilde en saadan Kendsgerning være farlig for en Teori, der hævder Nedstamning i Forbindelse med en af den naturlige Selektion bevirket langsom Modifikation. Thi Udviklingen af en Gruppe af Former, der alle nedstammer fra en eller anden Stamform, maa have været en yderst langsom Proces, og Stamformerne maa have levet lange Tider før deres modificerede Efterkommere. Men vi overvurderer stadig den geologiske Fuldkommenhed og slutter fejlagtigt, fordi visse Slægter og Familier ikke er funden neden under et vist Lag, at de ikke eksisterede før de nævnte Lag. I alle Tilfælde kan man ganske stole paa positive palæontologiske Beviser, negative Beviser er aldeles værdiløse, som Erfaringen saa ofte har vist.''&quot;&lt;ref&gt;Darwin, s. 347f&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Darwins bekymring skulle vise sig begrundet og hans forhåbning til nye fund uholdbar.

Den kambriske eksplosion hører hjemme i den geologiske periode Kambrium. Helt frem til 1992 mente palæontologerne, at Kambrium begyndte for ca. 570 mio. år siden og sluttede for ca. 510 mio. år siden, og at den kambriske eksplosion således fandt sted inden for et 20-40 mio. år langt tidsrum. I 1993 kunne man med radiometrisk datering af zirkon-krystaller fra kambriske lag i Sibirien præcisere begyndelsen af den kambriske periode til 543 mio. år tilbage og begyndelsen af den kambriske eksplosion til 530 mio. år tilbage. Dateringerne viste yderligere, at den kambriske eksplosion fandt sted inden for et tidsrum på kun 5 mio. år svarende til blot 0,11% af Jordens historie.&lt;ref name=autogeneret11&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 325f&lt;/ref&gt; Perioden var således langt kortere end tidligere forudsat. 

Udtrykket &quot;eksplosion&quot; angiver forekomsten af nye rækker (''phyla'') af dyr, uden klare overgangsformer i de forudgående geologiske lag.&lt;ref name=autogeneret11 /&gt; Omtrent eller langt over halvdelen af alle strukturer blandt dyrearter (19 af 40) optræder første gang under den kambriske eksplosion. Kun tre rækker optræder i Prækambrium, der gik forud for Kambrium, seks rækker optræder først efter Kambrium, og 12 kendes ikke fra fossile levn. Særligt betydningsfuldt er det, at alle rækker af invertebrater (og subphyla) med mineraliserede exoskeletter optræder første gang.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 327&lt;/ref&gt; De bevarede dyrearters mangfoldighed er vidnesbyrd om et system med komplekse fødekæder og et mangfoldigt økologisk miljø.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 328&lt;/ref&gt; Også bløddyr uden skaller er bevarede. Tager man hensyn til variationen inden for undergrupper, ses mellem 47,5 og 85,7% af alle kropopbygninger for første gang i Jordens historie i den kambriske eksplosion. Disse kropsbygninger er klart forskellige, og de viser sig at bevare denne forskellighed lige siden, et fænomen kaldet &quot;fast eller modstandsdygtig morfologisk isolation&quot; (engelsk: &quot;persistant morphological isolation&quot;) eller stasis (mangel på grundlæggende forandring).&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 333&lt;/ref&gt; 

Den kambriske eksplosion er en udfordring for darwinismen samt en variant af denne kaldet &quot;punctuated equilibrium&quot; (der forudsætter kamp mellem arter om overlevelse snarere end mellem individer inden for de enkelte arter):&lt;/br&gt;
- for det første er den eksplosive udvikling i strid med Darwins teori om gradvis udvikling&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 338&lt;/ref&gt; og beregninger over mutationsraten viser, at denne på ingen måde kan være sket inden for den ret korte periode til rådighed, hvis den skal være sket efter Darwins principper&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 343&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- for det andet viser den eksplosive udvikling i Kambrium, efterfulgt af kun mindre forandringer, den stik modsatte udvikling af Darwins teori, der forudså en gradvis, stadig stigende spredning i arternes mangfoldighed&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 339&lt;/ref&gt;, modstriden er blevet mere udtalt fordi man har fundet flere nye arter i Kambrium men stadig ingen passende mellemformer forud&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 340&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- for det tredie er de &quot;store&quot; forandringer kommet forud for mindre i modsætning til Darwins teori, der forudså, at de mindre forandringer med tiden ville føre til gennemslag af de større (på engelsk tales om &quot;top-down&quot; i stedet for &quot;bottom-up&quot;)&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 346-351&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- Endelig savnes en troværdig forklaring på dannelsen af den genetiske information, som den voksende artsmangfoldighed kræver.&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 368-380&lt;/ref&gt;

For at imødegå disse problemer har neo-darwinisterne brugt forskellige forklaringer, som ifølge ID-tilhængere alle har vist sig ikke at kunne holde:&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har grebet til Darwins gamle forklaring om, at de geologiske lag kun ufuldstændigt har bevaret arterne og/eller at de kun bestod af bløddele, som derfor ikke er bevarede så let som hårde dele ville''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 354&lt;/ref&gt;. &quot;''Det har imidlertid vist sig, at rester efter bløddyr faktisk er bevarede fra Prækambrium. Problemet er dels, at der højst er tale om repræsentanter for tre, måske fire rækker, dels at de ikke er overbevisende former for de nu kendte rækker fra Kambrium''&quot;&lt;ref name=autogeneret7&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 356&lt;/ref&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Ej heller forklaringen, at arterne kun bestod af bløddele, kan holde. Flere arter (fx armfødder og leddyr) ville kun kunne eksistere, hvis de er blevet skabte både med bløddele og med en beskyttende skal''&quot;&lt;ref name=autogeneret7 /&gt;.&lt;/br&gt;
- &quot;''Andre har henvist til forekomsten af nogle få arter i slutningen af Prækambrium, men selv om disse virkelig repræsenterede stamformerne (hvilket langt fra er sikkert), forbliver 80-90% af arterne fra Kambrium uden stamformer. Og de udpegede stamformer udgør i sig selv et problem med hensyn til oprindelse''&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 359-361&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
- &quot;''Man har påstået, at de forudgående arter har en lang historie, men at alle disse består af ubevarede bløddyr (kendt som &quot;The Deep Divergense Hypothesis&quot;). Forklaringen er imidlertid klart spekulativ, og finder end ikke megen støtte blandt darwinister'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 363&lt;/ref&gt;

Som modstykke til ID-tilhængernes opfattelse af &quot;neo-darwinisternes uholdbare forklaringer&quot;, kan intelligent design forklare den kambriske revolution. De støtter deres argumentation på tre argumenter:&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det første vil en intelligent &quot;agent&quot; have den evne til, på alle niveauer af en organisme, intelligent at sammensætte både de enkelte bestanddele og helheden på en funktionel måde, herunder evnen til at forudse det endelige resultat allerede ved processens begyndelse'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 382f&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt; 
- &quot;''for det andet ligner udviklingsmønsteret med store (grundlæggende) forandringer forud for mindre rettelser og tilpasninger i forbløffende grad det billede, der tegner sig for den teknologiske innovation blandt (intelligente) mennesker'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 384&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- &quot;''for det tredje vil en intelligent &quot;agent&quot; have muligheden for at skabe forandring hurtigt og radikalt. Den kraftige forandring i Kambrium antyder derfor en intelligent designer'&quot;&lt;ref&gt;Meyer, Ross, Nelson og Chien, s. 389&lt;/ref&gt;.

==== Biologisk våbenkapløb som neodarwinisternes nye hypotese ====

Da Darwin fremkom med sin teori, var den kambriske eksplosion nærmest ene om at være et problem for teoriens troværdighed, men siden er det blevet påpeget, at tilsvarende eksplosive begivenheder er fundet sted flere gange igennem tiden. Günter Bechly har påpeget omkring en snes sådanne begivenheder, blandt dem pattedyrenes eksplosion, fuglenes eksplosion, blomsternes eksplosion og eksplosionen i dyrelivet i de frie vandmasser. Tilsammen tegner de et billede af en udvikling, hvor et antal eksplosive begivenheder adskilles af lange tidsrum, hvor der nærmest ingen artsudvikling foregår, kun mindre tilpasninger. Dette har tvunget evolutionsbiologerne til at fremkomme med en hel ny forklaring på evolutionen.

Den moderne biologi arbejder med, at evolutionen ikke foregår i jævnt tempo, men at miljø-forandringer kan accelerere forandringer. Målinger af iltindholdet i atmosfæren tyder på, at en stigende iltprocent i Kambrium har frembragt iltkrævende rovdyr og igangsat et efterfølgende &quot;våbenkapløb&quot; med byttedyrene&lt;ref&gt;[[https://www.sciencenews.org/article/oxygen-boost-aided-carnivore-evolution-cambrian-explosion &quot;Oxygen boost aided carnivore evolution in Cambrian explosion&quot; (''Science News'', 29. juli 2013)]]&lt;/ref&gt;. De mener dermed at kunne imødegå kritikken af den langt hurtigere udvikling uden helt at forkaste Darwins teori om en langsom og gradvis forandring, som han selv understregede var en svaghed ved teorien.

Darwin selv antog, at forklaringen på den tilsyneladende eksplosive udvikling i kambrium enten var indsamlingens ufuldstændige stade på det tidspunkt, da han formulerede sin teori, og dermed muligheden for at der senere ville blive gjort nye fund til støtte for en længere varende proces, eller at fossilerne kun ufuldstændigt var bevarede således, at spørgsmålet ikke kunne afgøres endeligt. Darwin havde til dels ret, hvad angår det første punkt men ikke med hensyn til det andet. Tværtimod har nyere fund nu med al tydelighed vist, at udviklingen netop var så hurtig, som allerede hans egne iagttagelser antydede. Det drejer sig om iagttagelser i Burgess Shale i Canada samt i Chengjiang i provinsen Yunan i Kina, hvor udviklingen nu er blevet dokumenteret. Især sidst nævnte er af betydning, fordi både bløddele og mikroskopiske fossiler er blevet bevaret også for tiden forud for den kambriske revolution. Dermed udelukkes muligheden for, at bløddele og mikrofossiler ikke skulle have kunnet blive bevarede i de geologiske lag. Det kunne de og det blev de, men netop de overgangsformer, som Darwin formodede måtte have eksisteret, glimrer ved deres fravær. Det tillader kun een konklusion: de er der ikke, fordi at de ''aldrig'' har været der.

Hvad Darwins første antagelse angår, så lader den sig ikke længere opretholde. Som Paul Nelson har påpeget det: tidligt i en indsamling vil mange organismer (eller dele af dem) være nye, men over tid bliver indsamlingen så komplet, at der kun undtagelsesvis findes helt nye arter. Dette er forskningens stade idag: indsamlingen er nu så komplet som den nogen sinde vil blive. Der er ingen betydningsfulde &quot;huller&quot; tilbage.

==== Flere eksempler ====

Oprindelig blev den kambriske eksplosion set som det vigtigste problem. Imidlertid har Günther Beckly påpeget, at der findes adskillige tilsvarende eksempler, således:&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​fotosyntese;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​eukaryoter;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​Ediacaran-biotaen (Avalon Explosion);&lt;/br&gt;
- den kambriske eksplosion, så som oprindelsen af ​​trilobitter fra ormelignende forfædre på mindre end 13 millioner år&lt;ref&gt;Daley et al. 2018&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Bechly 2018&lt;/ref&gt;;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​effektive øjne hos leddyr, blæksprutter og hvirveldyr;&lt;/br&gt; 
- tilpasningen til et liv på land for ​​planter (embryofytter), leddyr (luftrør) og hvirveldyr (tetrapodlemmer);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​vinger hos insekter, pterosaurer, flagermus og fugle (herunder oprindelsen af ​​pennaceous fjer fra filamentøse forstadier);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​sekundært marine hvirveldyr såsom ichthyosaurer, mosasaurer, søkøer og hvaler;&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​ekkolokalisering hos flagermus og hvaler;&lt;/br&gt;
- oprindelsen af ​​komplekse nye reproduktionssystemer (angiosperm-blomster, guldsmede sekundært kopulatorisk apparat, holometabolisk insektmetamorfose, fostervandsæg og eutherian placenta);&lt;/br&gt; 
- oprindelsen af ​​særskilte nye kropsplaner hos hvirveldyr (f.eks. slanger, skildpadder, flagermus og hvaler);&lt;/br&gt; 
og endda oprindelsen af ​​vores egen slægt ''Homo'' og en kugleformet hjernekasse korreleret med den &quot;kreative eksplosion&quot; af symbolsk tænkning inden for ''Homo sapiens''.

Som det vil være fremgået af denne liste, er eksplosive perioder kombineret med lange perioder med nærmest ingen udvikling, kun mindre tilpasninger, det dominerende træk ved det levende livs historie på jorden. Dette er det stik modsatte af den langsomme, gradvise udvikling, som Darwin forudsatte. Og i alle tilfælde savnes også alle de mange mellemformer, som Darwin forudsatte måtte have eksisteret.

=== Problemet med overgangsformer ===

Under darwinismens tidlige stadium søgte forskerne efter ulige overgangsformer, der kunne bevise evolutionen. Et eksempel herpå er organismer, som udviklede sig fra et liv i havet til et liv på landjorden. Typisk fandt man 2-5 sådanne overgangsformer og mente, at man dermed havde &quot;bevist&quot; den darwinistiske evolution.

David Berlinski har imidlertid påpeget, at 3-5 overgangsformer er alt for lidt, hvis Darwin havde ret. Tværtimod burde der være hundredevis og endda tusindvis af sådanne overgangsformer, hver med sit eget lille nye led i den formodede udvikling. Han har også foretaget nogle overslagsberegninger for at finde ud af hvilke og hvor mange forandringer, der egentlig skal til for, at et havpattedyr vil kunne leve hele sit liv på landjorden og fundet, at antallet må tælles i titusinder: åndedrætssystemet skal ændres, forplantningssystemet skal ændres, øjnene ændres, fordøjelsessystemet skal tilpasses, huden skal tilpasses og så videre. Og hver af disse overordnede forandringer kræver på sin side et utal af forandringer på celleniveau og i henseende til deres indbyrdes sammenpasning. Det er utænkeligt, at en sådan udvikling skal kunne foregå ved ''tilfældige'' gradvise forandringer. Blot et enkelt &quot;fejltrin&quot; i udviklingsforløbet ville indebære, at organismen ville dø og dermed, at hele arten ville uddø.

Langt mere troværdigt forekommer det, hvis alle disse forandringer dels er koordinerede, dels kan undgå alle de mulige fejltrin. En troværdig kandidat for en sådan overordnet styring er DNA. På samme måde som DNA bestemmer både arten, kønnet og individets eventuelle særtræk, så synes det rimeligt at antage, at netop DNA kan styre en udvikling under hensyn til og under påvirkning fra ydre miljøforandringer. Og det vil bedre kunne forklare de ret få overgangsformer: disse repræsenterer ganske enkelt de trin, som er nødvendige for, at udviklingsforløbet kan finde sted, og de synes ofte at være tilpasset netop det særlige &quot;overgangsmiljø&quot;, som de skulle leve i.

Det er Steven C. Meyers fortjeneste blandt andet at have påpegeget den nøje forbindelse mellem artsudvikling og DNA, og det er Douglas Axes fortjeneste at have foretaget beregninger over forholdet mellem tilfældige ændringer og funktionelle ændringer i DNA og være kommet frem til, at de funktionelle ændringer er forsvindende i forhold til de mulige, men skadelige, ændringer. Kun ved at antage, at der er funktioner, som styrer ændringerne uden om faldgruperne, bliver evolution på genetisk niveau mulige og forklarlige. 

Da forskerne først begyndte at undersøge sammenhængen mellem arter og deres DNA, var der dele af dette, hvis rolle de ikke kunne forklare. Man mente, at der var tale om &quot;affalds-DNA&quot; ( (&quot;junk-DNA&quot;), overflødige rester fra et tidligere udviklingsstade. ID-teoretikerne mente derimod, at også disse DNA-sekvenser havde en praktisk rolle, og de kunne sandsynliggøre, at disse sekvenser bidrog til organismernes organisering på &quot;højere&quot; niveau. På en lignende måde kan man tænke sig, at der et sted i DNA-strukturen også findes de &quot;koder&quot;, som styrer en arts langsigtede udvikling. Når alt andet i naturen styres af love, hvorfor skulle det samme så ikke gælde også for arternes udvikling? Og hvis denne foregår ikke gradvist men netop i genetiske &quot;spring&quot;, så kan det forklare de få mellemformer, vi finder for afgørende evolutionære udviklingstrin.

Denne forklaring kan også bidrage til at løse et andet ellers uløseligt problem: det nytter ikke, at et enkelt individ måtte have denne eller hin ændring i sin kropsbygning. Ændringen kan kun få betydning, hvis den findes hos et stort antal af individer ''på samme tid''. Dette sikres, hvis ændringen skyldes, at DNA er ''forhåndskodet'' til at sikre, at den finder sted i en ''større'' population af individer.

Men dette indebærer også, at &quot;kampen for tilværelsen&quot; og at &quot;den stærkestes overlevelse&quot; i sidste ende ikke kan spille den rolle, som Darwin antog. I virkeligheden er det ikke afgørende om det ene eller det andet individ vinder i denne kamp, for de har begge forandringen. Forandringen slår igennem, fordi den så at sige er genetisk programmeret i artens udvikling over tid. Tilfældighed spiller ingen rolle, de ''biologiske love for DNA'' spiller den altafgørende rolle. Problemet er, at vi i skrivende stund dårligt nok kender disse love. Vi er i biologien i denne henseende på samme stade, som kemien var på alkymiens tid.

=== Problemet med specialicering, nicher og uddøen ===

I forlængelse af ovenstående kan der være grund til at se mere kritisk på begreberne &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnedes overlevelse&quot;. Darwin angreb selv dette problem ved at påpege, at arter, der tilpasser sig til at leve i en bestemt &quot;niche&quot; i det økologiske system ved at &quot;specialisere&quot; sig på den ene eller anden måde skulle klare sig bedre. Umiddelbart lyder det tilforladeligt, men det rejser et stort spørgsmål: hvordan forklarer man så, at højt specialiserede arter forsvinder? Og ikke mindre vigtigt: hvordan forklarer man så, at mange arter åbenbart er alt andet end højt udviklede, højt specialiserede og med perfekte egenskaber?

Det nytter ikke at henvise til kampen for tilværelsen eller den bedst egnedes overlevelse, for de uddøde arter opfyldte jo allerede disse betingelser. Noget tilfredsstillende svar kan Darwin således ikke give. Meget bedre er man stillet, hvis man i stedet erkender, at specialisering og sårbarhed hører sammen: jo mere specialiseret en art er til et bestemt miljø, desto mere sårbar er arten også over for forandringer i dette miljø, desto større bliver dermed faren for uddøen.

Når palæantologerne skal forklare dinosaurussernes uddøen, så henviser de til en særlig kosmisk katastrofe: et meteor ramte jorden og skabte en miljøkatastrofe. Der er næppe tvivl om selve forklaringens rigtighed, men den passer ikke rigtig ind i Darwins teori. Kun ved at se på sammenhængen mellem specialisering og sårbarhed giver forklaringen mening. Men lige som stærk specialisering indebærer stærk sårbarhed, så gælder det modsatte: at en ikke-specialiseret art har større tilpasningsevne. Netop derfor ser vi, at fugle og pattedyr kunne &quot;overtage&quot;, da dinosaurerne uddøde: med deres beskedne størrelse og deres beskyttende fjerdragt og pelslag havde netop de evnen til at overleve en kosmisk katastrofe og til at udvikle sig.

Man tør formode, at også her spiller DNA en rolle: på den ene side til at sikre, at de nødvendige nicher eller roller i det økologiske system bliver udfyldte således, at dette kan fungere i nogenlunde balance, på den anden side til at sikre, at der findes de uudviklede reserver til at påbegynde udfyldningen af nicher den dag, da det økologiske system alligevel måtte bryde sammen eksempelvis på grund af en kosmisk katastrofe, et klimaændrende vulkanudbrud eller lignende.

Men dette indebærer, at udtrykket &quot;den bedst egnede&quot; bliver speget: i stedet for at betegne en specialisering vil det ''i det lange løb'' komme til tværtimod at betegne den ''mindst mulige grad'' af specialisering. Det er det stik modsatte af det, som darwinismen lægger op til. Men set ud fra et intelligent design-perspektiv er det netop den måde, at livet på jorden kan overleve på: både at opretholde det økologiske system i nuet og at sikre reserverne for fremtidens økologiske system. Måske er det også her, at vi skal søge forklaringen på det, som Michael Behe og andre har iagttaget: at komplicerede systemer over tid bliver mere enkle. Det er muligt, at det komplicerede system giver en større fleksibilitet, mens de forenklede systemer fremkommer for at opfylde mere specialiserede funktioner.

=== Kritikken som styrke ===

Som eksemplerne viser, har ID hentet sin styrke ved at påvise gængse teoriers svagheder, og man har argumenteret for intelligent design som en alternativ mulighed. Der imod har fortalerne for ID i mindre grad opstillet egentlige forklaringsmodeller for intelligent design som årsagen til udviklingen. Hidtil fremstår forslagene mest som ubeviste hypoteser. Problemet for fortalerne for intelligent design består netop i at anstille beviser for disse hypoteser, og manglende falsifikationsmulighed samt manglende forklaringsevne fremføres da også med styrke imod ID som videnskabeligt grundlag.

Der kan være grund til at påpege og erindre om, at darwinismen begyndte på samme måde: først ved kritik med en tilhørende dokumentation. Først da Darwin formulerede princippet om evolution, opstod det nye paradogme. DNA synes at skulle indtage samme forklarende rolle i det 21. århundredes biologi.

=== &lt;big&gt;Kritikken af intelligent design&lt;/big&gt; ===

Megen af den kritik, der fremsættes mod intelligent design, går på dens formodede forbindelse til kreationisme. Ser man bort fra, at denne kritik i sig selv har et religiøst element - kritikernes mere eller mindre udtalte ateisme&lt;ref&gt;jvf fx videnskabssociologen Steve Fuller: &quot;Why I Won't Sign the Open Letter&quot; (10. februar 1998), refereret af Meyer og Keas, s. 151&lt;/ref&gt; - fremhæver ID-fortalerne selv, at der er ligheder mellem intelligent design og kreationisme men også afgørende forskelle. Andre påstande går ud på, at intelligent design ikke er videnskabelig, ikke giver forklaringer, inddrager åndelige forhold og ikke har præsteret videnskabelige artikler.

=== Er intelligent design en videnskabelig metode? ===

Det hævdes ofte, at den måde, tilhængere af intelligent design drager slutninger på, ikke er videnskabelig. Hertil svarer tilhængerne af intelligent design, at deres metoder svarer til dem, som anvendes inden for anden videnskab. 

For det første anvendes princippet om at drage slutninger på grundlag af den bedste forklaring af nødvendig(e) årsag)er) (&quot;inference to the best explanation&quot;).&lt;ref name=autogeneret10&gt;Meyer (2001), s. 95&lt;/ref&gt; Når man i kriminelle sager konstaterer, at person X' fingeraftryk findes på mordvåbenet, og når den eneste kendte mulige årsag hertil er, at vedkommende har haft mordvåbenet i sin hånd, så vil denne kendsgerning gøre X skyldig med en til vished grænsende sandsynlighed. På lignende måde kan man slutte, at når intelligens er den eneste kendte årsag til specifik kompleksitet eller information, så vil tilstedeværelsen af en sådan information implicere en intelligent årsag.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 93&lt;/ref&gt; Også Darwin argumenterede med at bruge den bedst egnede forklaring for at forklare evolutionen.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 14&lt;/ref&gt; 

Ligeledes har man genoptaget den argumentation, som Charles Lyell gjorde sig til talsmand for i ''The Principles of Geology'', hvor han hævdede, at når man vil forklare årsagen til skabelsen af noget i fortiden, gør man bedst i ikke at søge efter ukendte eller eksotiske årsager, hvis effekt er ukendt men at bruge (aktuelle) årsager, der fra gentagne erfaringer vides at have den skabende effekt (&quot;Causes now in operation&quot;). Darwin anvendte princippet, idet han sluttede fra aktuelle dyreavleres udvælgelse til, at naturen kunne forstå en tilsvarende udvælgelse i kraft kan den indbyrdes konkurrence mellem individer. ID-tilhængere argumenterer, at den eneste nu kendte årsag til information (fx i form af tekster eller kode) er intelligens, og at en slutning fra konstaterede koder (fx i DNA) til en intelligent årsag derfor hviler på ''de samme videnskabelige principper'', som Darwin anvendte.&lt;ref&gt;Meyer (2008), s. 12&lt;/ref&gt; 

NASA har et program, søgning efter ujordisk intelligens (&quot;search for extraterrestial intelligence&quot;, SETI) gående ud på, at lytte til signaler fra universet med den forudsætning, at sådanne signaler måtte indeholde information og derved afspejle tilstedeværelsen af intelligens (hidtil uden resultat). Hvis fremgangsmåden kan forsvares inden for denne sammenhæng, må den tilsvarende kunne forsvares inden for andre videnskabsområder.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 94&lt;/ref&gt; På lignende måde bruger arkæologer opdagelsen af tildannede redskaber til at slutte om tilstedeværelsen af intelligente væsener (mennesker), selv om disse fund måtte stamme fra en tid forud for de ældste kendte fund af ''Homo sapiens''.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 97&lt;/ref&gt;

=== Manglende falsifikationsmulighed ===

Den hyppigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, det vil sige, at teorien kan efterprøves eksperimentelt og eventuelt forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden. Dette hævdes ikke at være opfyldt med intelligent design. En tilsvarende kritik blev for øvrigt fremsat, da Darwin udgav ''Arternes Oprindelse''. Lad os prøve at illustrere dette for darwinismens vedkommende med to enkle eksempler.

Eksempel 1: vi tænker os en flok hjorte. Der er een han og en masse dejlige hunner. Hannen er stor og stærk, han har vundet retten til at kontrollere flokken. En dag dukker en ny ung han op med en mindre mutation fx lidt lysere skindfarve. Den unge han vil have de dejlige hunner, den gamle han vil ikke give dem op, de kommer til kamp. Efter kort tid må den unge han opgive, han er for uerfaren over for den gamle han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Så går der et år. Den unge han vender tilbage. Men nu er der sket to ting: den gamle han er ved at blive gammel og affældig, den unge han er i mellemtiden blevet mere erfaren i hovedbrud. Det kommer til en ny kamp, og denne gang vinder den unge han. Den mest egnede vandt. Klart nok.

Men hvad beviser dette egentlig? Ikke at den lysere skindfarve betød noget som helst. Det er ganske enkelt deres sted i deres livscyklus, ikke &quot;egnethed&quot; som afgjorde kampen. Darwinismens &quot;forklaring&quot; har ikke bevist noget som helst.

Eksempel 2: vi kigger på en række ulige organismer fx. en målerlarve på en gren, en hjejle eller en natravn og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Darwinismens svar: ''camouflage'', der giver bedre beskyttelse mod at blive opdaget af fjender.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger så på fx. frøer i klare farver, der tydeligt skiller dem ud fra omgivelserne og spørger: hvorfor ser de sådan ud? Nu er darwinismens svar: advarselsfarver, fordi frøerne har en giftig hud, som advarer mulige fjender imod, at de kan dø, hvis de spiser dem.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 340&lt;/ref&gt; Klart nok.

Vi kigger på andre arter, stadig med klare farver, men disse er ikke giftige, og stiller spørgsmålet igen. Nu svarer darwinisterne: skræmmefarver eller ''mimicry'', en &quot;snydeadvarsel&quot; der skal få fjender til at tro, at de er giftige.&lt;ref&gt;Bræstrup (1968), s. 339f&lt;/ref&gt; OK.

Så kigger vi på fx brushaner eller påfugle med deres imponerende fjerdragt og stiller spørgsmålet endnu en gang. Denne gang svarer darwinisterne, at hannernes fjerdragt skal imponere hunnerne. OK.

Nu ser vi så på alle de foregående eksempler og stiller spørgsmålet: hvad har de ulige forklaringer til fælles? Svaret er: intet. Der er tale om ''ad hoc''-svar, som tilpasses den aktuelle situation. Denne strategi er af Peter Maskell med henvisning til Imre Lakatos blevet beskrevet og forklaret således:  

&quot;''Ethvert forskningsprogram kendetegnes ved indholdet i sin &quot;hårde kerne&quot;, der betragtes som faste, uafviselige &quot;fundamentale antagelser&quot; af programmets udøvere/tilhængere, samt ved forskningsprogrammets tilknyttede positive og negative heuristik: ved de mere eller mindre eksplicit formulerede retningslinier for løsning af de nye problemer (positiv heuristik), og de &quot;regler&quot;, der afgrænser, hvad der af tilhængere vil blive betragtet som acceptabel problemløsning (negativ heuristik).''

''Den hårde kerne bibeholdes uforandret under hele forskningsprogrammets eksistens, og opståede problemer imødegås ved den løbende formulering af nye teorier og hypoteser, der med deres udgangspunkt i den hårde kernes invariable fundamentale postulater i realiteten udgør et løbende forsvar for kerneantagelserne. Summen af teorier danner dermed forskningsprogrammets udskiftelige del: dets 'beskyttelsesbælte' over for de aktualiserede problemer i genstandsfeltet.''

''Teorier og hypoteser i beskyttelsesbæltet kan vise sig at være værdiløse, fejlagtige eller på anden måde ubrugelige i konfrontationen med virkeligheden, uden at det rokker ved forskningsprogrammets overlevelsesmulighed. De forkastede teorier erstattes blot med nye, der måske viser sig bedre egnede til at forstå eller forklare de konkrete forskningsproblemer, historien har sat på dagsordenen. Selve forskningsprogrammets hårde kerne er ikke truet i denne løbende udskiftningsproces i beskyttelsesbæltet, da ethvert forskningsprogram til alle tider vil være &quot;nedsunket i et hav af anormalier&quot;.''&quot;&lt;ref&gt;Maskell (1986), s. 92f&lt;/ref&gt; 

Hvis man erstatter &quot;forskningsprogram&quot; med &quot;darwinisme&quot; har man her en rammende beskrivelse af denne teori og dens problemer: hver gang, at den konfronteres med virkeligheden, opfinder man ''ad hoc'' en forklaring som passer til den hårde kernes tese om den &quot;bedst egnedes&quot; overleven uden nogen sinde at spørge, om alle disse forklaringer egentlig har noget til fælles. Udtryk som &quot;kampen for tilværelsen&quot; og &quot;den bedst egnede&quot; bliver slagord, som erstatter beviselige eller afviselige forklaringer som DNA, der kan testes. Men netop derfor er intelligent design som paradigme langt stærkere videnskabeligt funderet end påstanden om tilfældig &quot;naturlig&quot; udvælgelse er.

=== Manglende forklaringsevne ===

Jeffery Jay Lowder har i en kommentar i anledning af udgivelsen af Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell'' fremsat følgende kritik: &quot;''Medgivende, at skønt intelligent design med held identificerer en årsag i form af en agent, er den ufyldestgørende, fordi den som forsvaret af Meyer hverken forklarer hvorfor liv opstod her og ej heller hvordan liv opstod her. I denne forstand er både tilfældighed og design-hypotesen ikke-forklaringer.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''Granted, intelligent design does successfully identify a cause insofar as it identifies an agent. But an incomplete design hypothesis, such as the one defended by Meyer, also fails to “explain why life originated here” because it does not explain why the designer decided to create life. Furthermore, the design hypothesis does not explain how life originated here. In this sense, both chance and (generic) design hypotheses are non-explanations.''&quot;&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Lowder (2013)&lt;/ref&gt; Dertil kan bemærkes, at da den moderne videnskab slog igennem, skete der på lignende måde et skift fra at forklare verden over til at beskrive den. I stedet for at spekulere over ''hvorfor'', verden var indrettet som den var, gik Gallilei og senere forskere over til at vise ''hvorledes'', naturfænomenerne er beskafne.&lt;ref&gt;Jørgen Jørgensen: &quot;Descartes&quot; i: Will Durant: ''Store Tænkere'', Oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; Jespersen og Pios Forlag, København 1952; s. 98&lt;/ref&gt;

Man kan imødegå Lowders kritik ved at påpege, at vi heller ikke har nogen egentlig forklaring på hvorfor og hvordan, at universet og naturlovene er opstået. Netop fordi ''liv'' som begreb er fundamentalt på samme måde som ''tid'', ''rum'', ''stof'', ''energi'' og ''naturlove'' er det, kan det ikke reduceres. Der vil altid være en uovervindelig grænse, hvor videnskab ikke kan nå længere i sin forklaringsevne. Vi kan kun beskrive disse fænomener og deres virkningsevne.

=== Manglende peer-reviewed artikler ===

Et tidligere yndet argument imod intelligent design var mangel på videnskabelige artikler. Dette argument er blevet stadig sværere at opretholde. Til trods for den kritik, som ID har været udsat for fra det videnskabelige &quot;establishment&quot;, har intelligent design efterhånden bidraget med adskillige artikler i videnskabelige tidsskrifter&lt;ref&gt;Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)&lt;/ref&gt;. Nogle af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet erklærede for &quot;videnskabeligt uredelige&quot;. Dette opfattes af tilhængerne af ID som et forsøg på at undgå en videnskabelig konfrontation mellem teorierne ved regelret censur udøvet af det reelt ateistiske videnskabelige &quot;establishment&quot;, og de påpeger, at i gentagne tilfælde er folk, der har erklæret en villighed til at overveje teoriens forklaringskraft eller ligefrem støtte til teorien, blevet afskediget, frataget forskningsbevillinger og &quot;frosset ude&quot; af de fleste (amerikanske) videnskabelige institutioner.&lt;ref name=autogeneret6 /&gt; For at tvinge en diskussion frem har ID-folkene i stedet valgt at udgive bøger, som til dels er blevet anmeldte af videnskabelige forskere.

=== Argument ud fra uvidenhed ===

Eugenie Scott har hævdet, at intelligent design argumenterer ud fra uvidenhed (engelsk: ''argument from ignorance''; latin: ''argumentum ad ignoratiam''), det vil sige, at man antager noget for at være sandt, fordi det ikke er bevist at være falsk: efter som det ikke vides hvorledes, specificeret kompleksitet i fysik og biologi er sket, indfører tilhængerne af intelligent design en mystisk kraft. Hertil svarer ID-folkene, at dette er forkert: de bruger en forklaring, som dels gentagne gange er iagttaget, dels giver &quot;den bedste forklaring&quot;. Netop fordi andre forklaringer (tilfældighed, nødvendighed og en kombination af disse) ikke har vist sig holdbare, står forklaringen om intelligent design tilbage som en(este) mulig(e) forklaring.&lt;ref name=autogeneret10 /&gt;

=== Ånd i en materiel verden ===

Gregory Dawes har i bogen ''Theism and Explanation'' anført følgende kritik: &quot;''En '''guddommelig''' (intelligent design) forklaring forudsætter for at være en forklaring en mekanisme - virke af en åndelig skabning i en materiel verden - hvilket er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender. Denne mekanisme ikke blot savner analogier, den er også ganske mystisk.''&quot; &lt;ref&gt;&quot;''A '''theistic''' [intelligent design] explanation, in order to be an explanation, presupposes a mechanism — the action of a spiritual being within the material world—that is entirely unlike any other mechanism with which we are familiar. Not only does this mechanism lack analogy; it is also wholly mysterious''&quot;&lt;/ref&gt;. Man kan imidlertid med samme ret hævde, at naturlovene ''beskriver'' verden, men de ''forklarer'' den ikke.&lt;ref&gt;Meyer (2001), s. 91&lt;/ref&gt; Og naturlovene er ikke materielle, men de ''manifesterer'' sig i den materielle verden. Det kan derfor diskuteres, om Dawes har ret i, at intelligent design &quot;er ganske ulig nogen anden mekanisme, vi kender&quot;.

=== Kreationisme og intelligent design ===

Intelligent design hævdes af dens modstandere for at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben. Man henviser i den forbindelse til lærebogen ''Creation Biology'', der undergik adskillige revisioner inden, at den endte som lærebogen ''Of Pandas and People''. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design,' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom således, at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. ''Kreationisternes'' falskneri (ordudbytning) kom frem i forbindelse med en retssag i 2005. 

I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; (egentlig kreationisme), hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at &quot;Intelligent Design&quot; ikke var videnskab, og at undervisning i &quot;Intelligent Design&quot; var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen ''Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al.'', at påstanden om Intelligent Design &quot;med et overvældende bevismateriale&quot; blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori.&lt;ref&gt;[http://en.wikisource.org/wiki/Kitzmiller_v._Dover_Area_School_District_et_al. Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på [[Wikisource]]]&lt;/ref&gt; Det er siden blevet godtgjort, at dommerens kendelse var en næsten ordret afskrivning af den sammenfatning af retssagen (engelsk: ''Finding of Fact and Conclusion of Law''), som den jurist, der repræsenterede darwinismen under retssagen (Eric Rothschild), havde formuleret.&lt;ref&gt;West og DeWolf (2006)&lt;/ref&gt;

Tilhængere af intelligent design har siden sagt, at det ikke tilkommer domstolene at afgøre hvad, der er at betragte som videnskabelig metode, og hvad ikke.&lt;ref&gt;se fx &quot;The Creation Conversation&quot; (2006, 1 del) på YouTube; 00:49:58&lt;/ref&gt; Vigtigere i denne sammenhæng er, at Thaxton og hans kolleger havde skrevet deres bog i 1984 og således tre år inden, at kreationisme blev forbudt i amerikansk undervisning ved en kendelse i U.S. Supreme Court (USAs højesteret) i 1987&lt;ref name=autogeneret6&gt;Meyer (2008), s. 1&lt;/ref&gt;, og at kreationisterne simpelt hen &quot;lånte&quot; udtrykket for fortsat at kunne promovere deres egne ideer.

Der er visse ligheder men også afgørende forskelle mellem intelligent design og kreationisme:&lt;/br&gt;
- ''ligheden'' består i, at begge postulerer en ydre kraft (Gud, intelligens) som den egentlige årsag til verdens indretning,&lt;/br&gt;
- ''forskellene'' består deri, at hvor kreationismen tager udgangspunkt i en bestemt fortolkning af &quot;hellige skrifter&quot; (fx Bibelen), så tager intelligent design udgangspunkt i en videnskabelig afprøvning af de gængse teoriers forklaringsevne eller mangel på samme samt ligeledes i at godtgøre forklaringsværdien af intelligent design. ID tilstræber således at bevise sin rigtighed på grundlag af gængse, videnskabelige principper og inddrager ''ikke'' religiøse skrifter.

=== Kritikkens vanskelige stilling ===

Overhovedet har det vist sig vanskeligt for det videnskabelige &quot;establishment&quot; at begrunde hvorfor, ID ikke kan tillades som forklaringsmulighed. Det er evident, at ID-folkene bruger de samme typer af iagttagelser, tests og analyser som anden videnskab og alene i deres fortolkning inddrager en mulighed, som andre - af trosmæssige (læs: ateistiske) grunde - ''på forhånd'' vil udelukke. Forsøgene på at finde en udelukkelsesmulighed har vist sig at ville have en &quot;boomerang-effekt&quot; inden for anden, ellers anerkendt forskning, der bruger tilsvarende fremgangsmåder.

Forsøgene på at boycotte eller fortie teorien ihjel ved at nægte optagelse i &quot;peer-reviewed&quot; tidsskrifter har ikke været effektive. 

IDs styrke og svaghed ligger i, at den i henseende til fortolkning og forklaring i højere grad bevæger sig inden for filosofi end inden for traditionel videnskab. IDs måde at drage slutninger på minder meget om dem, Spinoza gjorde brug af.

=== &lt;big&gt;Afsluttende bemærkninger&lt;/big&gt; ===

Vi er nået til vejs ende, og resultatet taler for sig selv: som videnskabeligt paradigme er intelligent design kommet for at blive.

Vi har set paradigmet anvendt på universets oprindelse og udvikling. Vi har set paradigmet forklare hvorfor, at liv kan eksistere og eksisterer.

Vi har set intelligent design som nøglen til forståelse af moderne biologi. Oprindeligt var biologi beskrivelse af de enkelte plante- og dyrearters udseende og deres levevis. Nu ved vi, at disse egenskaber er bestemt af de enkelte arters DNA. Det er DNA, som bestemmer tilhørsforholdet til en bestemt art og individernes udseende. Og det er utvivlsomt også dna, som styrer arternes udvikling - evolution - over tid på samme måde, som det styrer et ungt individs udvikling til voksen. Tidsskalaen er uens, men den grundlæggende mekanisme er den samme, selv om vi i skrivende stund ikke kender den i detaljer. Det er DNA, som bevirker, at arterne ikke udsættes for et &quot;sammenbrud&quot;, når de forandrer sig. Men dette forhindrer ikke, at visse arter alligevel er forsvundet, fordi at de ikke har kunnet tilpasse sig et ændret miljø hurtigt nok. 

Vi kender endnu ikke måden, som DNA styrer evolutionen på, men jeg tør komme med visse kvalificerede gæt. Jeg tror, at evolution foregår i spring, fra een art til den næste. Tag det periodiske system, vores oversigt over grundstofferne. Hvad adskiller dem? Svaret er: een proton. Der er nøjagtigt een proton til forskel mellem de enkelte grundstoffer, men netop denne forskel betyder også forskelle med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Jeg tror, at det forholder sig på samme måde med arterne: selv de mindste forandringer i DNA har en afgørende indflydelse på organismernes udseende, opbygning og egenskaber. Og disse forandringer må være koordinerede for, at de nye organismer kan overleve. De må være så koordinerede, at de nye organismer optræder på samme tid for, at de nye arter kan overleve. Dette indebærer, at de må være forud koordinerede i organismernes DNA. Dette er forklaringen på, at den kambriske revolution og andre artsrevolutioner optræder på helt bestemte tidspunkter i evolutionen. Måske ydre miljøpåvirkninger udløser evolutionsmekanismen: der skal være opstået tilstrækkelige betingelser for liv på jorden før, at organismer kan overleve. Og styringen må være koordineret således, at de alle kan overleve på samme tid inden for en ny økologisk miljøramme.

At DNA er en slags &quot;kode&quot;-skrift og derfor må have en intelligent årsag som alle andre koder og skriftsprog, tager jeg for givet. Francis Crick havde ret, da han opstillede &quot;rækkefølge-hypotesen&quot;. Det forhold, at vi ikke har formået at afkode koderne på dette punkt, betyder ikke, at teorien er forkert. Det betyder blot, at vi ikke har lært at afkode koderne endnu. At vi kalder forandringerne &quot;tilfældige&quot; betyder blot, at vi ikke forstår dem.

Det var Ernst Mach, som med rette påpegede, at vi har svært ved at fastholde definitioner, fordi ting forandrer sig over tid. Tag det klassiske eksempel med snemanden, der forvandles til rendestensvand på en forårsdag.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 296&lt;/ref&gt; Men vi kan komme meget videre, hvis vi i stedet adskiller stabile tilstande fra forandrende processer. Snemanden er een stabil tilstand, smeltevandet er en anden, men ind imellem sker forandringen ved en række af processer, som er indbyrdes forbundne: opvarmning, opløsning af de indre bindinger i sneen og så videre. Mach har ret i, at der er begrænsninger i hvor langt, at vi kan nå i vores erkendelse af omverdenen, men ved at skelne mellem stabile tilstande og forandringsprocesser er vi kommet et langt stykke videre.

Og det var Hans Driesch, der som den første forstod ''vitalismen'', det vil sige dna, som forklaringsårsag til arternes fremtoning og udvikling. Hans berømte eksperimenter fandt sted før, at DNA blev opdaget, så han havde ikke dette begreb til at forklare sine iagttagelser, men hans iagttagelser var rigtige, og de lader sig netop forklare ved opdagelsen af DNA.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 314-327&lt;/ref&gt; Driesch kaldte DNA for ''enteleki'', en egenskab, der hverken var energi, kraft eller intensitet men &quot;noget elementært, som ikke kan reduceres til eller udeledes af noget andet, men som manifesterer sig i organismerne og gør dem til de levende helheder, som de er&quot;.&lt;ref&gt;Jørgensen (1952), s. 319&lt;/ref&gt; Nu om stunder kalder vi det for DNA eller gener, og vi ved, at disse er opbyggede af bestanddele på en måde, vi kan beskrive som en intelligent kode på linje med computerkoder.

Jeg gætter på, at der vil komme en dag, hvor DNA kan forklare hvorfor, at organismer &quot;springer&quot; fra den ene semi-stabile tilstand, art, til den næste næsten uden &quot;mellemformer&quot;. Disse &quot;mellemformer&quot; vil vise sig at være egne dyre- eller plantearter, der kun fik en kortere eksistenstid. Måske vi endda vil kunne sandsynliggøre, at disse &quot;spring&quot; så at sige er indbyggede i arternes DNA, men at de kun udløses når og hvis de ydre tilstande, miljøet, tillader det på samme måde som, at der kræves bestemte vilkår for, at en kemisk proces vil finde sted. Hvis det sker, vil det være den endelige sejr for intelligent design over darwinismens pseudovidenskabelige vrøvl. 

Dette må ikke forstås således, at jeg underkender Charles Darwins betydning. Det er rettelig blevet sagt om ham, at han udviste en usædvanlig alsidighed, viden og kombinationsevne og at han var en ægte polyhistor, som havde en omfattende indsigt i både biologi og geologi.&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 10&lt;/ref&gt; Men han var også et offer for sin tid. Han indrømmede, &quot;at de love, der bestemmer arveligheden for største delen er ubekendte&quot;. Han kendte ikke Gregor Mendels krydsningsforsøg&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 9&lt;/ref&gt;, han var for længst død, da kromosomcytologien for alvor satte ind&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, da Driesch gennemførte sin epokegørende eksperimenter, da generne i kromosomerne blev opdaget i 1930&lt;ref&gt;Böcher (1981), s. 11&lt;/ref&gt;, og da DNA-molekylets struktur og funktion blev opdaget takket være Watson og især Francis Crick. At bebrejde ham dette er lige så urimeligt som at bebrejde middelalderens alkymister, at de forsøgte at skabe guld før, at grundstofferne, det periodiske system og de kemiske love var blevet kendt. Det er først nu, at vi er ved at opdage og kortlægge DNAs funktionsmåde i alle dets aspekter. Derimod er der god grund til at kritisere neodarwinisterne, som burde vide bedre. De har forsøgt at fastholde en forældet teori, fordi at de har bygget deres karrierer på denne, i stedet for at videreudvikle den på den måde, som fortalerne for intelligent design nu gør. Det er næppe tilfældigt, at teorien om den bedst egnedes overlevelse har været populær, for den giver legitimitet til dem, der har magt, til at begå magtmisbrug i selvopholdelsens navn.

Og endelig er det også intelligent design, som anviser vejen til menneskelig sameksistens. Hvis Gud er det ord, vi anvender for at betegne den intelligens, som skabte verden det vil sige tid, rum, stof, energi, naturlove og liv, så må Gud også være kilden til menneskenes moral, det vil sige rammerne og reglerne for menneskenes indbyrdes opførsel. Kun ved at godtage, at vi mennesker er ufuldkomne individer, som er nødt til at tilpasse os moralske leveregler på samme måde som vi er nødt til at tilpasse os naturlovene, kan vi overleve som art. Disse moralske leveregler formuleres i kristendommen. Kun gennem kristendommens grundprincipper er det muligt for menneskene at leve i en fredelig og harmonisk verden. Således er det ikke nu, og følgen er, at vi endnu i det Herrens år 2026 lever i lukkede samfund med alle de ulykker, som følger med.

Den grundlæggende årsag til alle menneskelige ulykker har altid været, at der har eksisteret mennesker, som mente, at hvis de havde magt, så havde de også ret. Mange af dem har utvivlsomt handlet i bedste mening, men det har ikke kunnet forhindre dem i at skabe både katastrofer og menneskelige ulykker til trods for en nu 2000 år gammel vejledning: kristendommen. Det er derfor, at menneskehedens historie minder om en gentagen form for historien om konen i muddergrøften: når vi vil være Gud, så er det der, vi ender.

Årsagerne til ulykkerne er fristelser. Det er næppe tilfældigt, at &quot;fanden&quot; kommer af frisisk ''fandiand'', som betyder &quot;den fristende&quot;, at &quot;satan&quot; er et hebraisk ord med betydningen &quot;modstander&quot; og at &quot;djævel&quot; kommer af græsk ''diabolos'', som betyder &quot;bagvasker, bagtaler&quot;.&lt;ref&gt;Henriksen (1992), s. 20&lt;/ref&gt; Bevidst eller ubevidst har vi haft denne erkendelse i tusind år og måske meget længere, men vi har haft svært ved at formulere den og derfor begået de samme fejl igen og igen. Vi har haft svært ved at se vore egne fejl, fordi vi har haft travlt med at påpege fejl hos andre.

Først den dag, hvor denne erkendelse trænger igennem i vores måde at indrette samfundet på, kan vi håbe at leve i det paradis på jorden, som mange vil stille os i udsigt. Men kampen om at nå så langt bliver hård, for der vil altid være folk, som hævder at have set lyset, som betragter sig selv som undtagelser fra reglen om at begå fejltagelser. Og jo mere fanatiske de bliver i deres målsætning, desto tydeligere bliver det, at de påkalder sig men har mistet en troværdighed, som de i virkeligheden aldrig har haft.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===
{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===
* D.D. Axe: &quot;Extreme functional sensitivity to conservative amino acid changes on enzyme exteriors&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 301; 2000; s. 585-596)
* D.D. Axe: &quot;Estimating the prevalence of protein sequences adopting functional enzyme folds&quot; (i: ''Journal of Molecular Biology'' 341; 2004, s. 1295-1315)
* Günter Beckly: &quot;Alleged Refutation of the Cambrian Explosion Confirms Abruptness, Vindicates Meyer&quot; (''Science &amp; Culture''; 2018) 
* Michael Behe: ''Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution''; (Free Press, New York 1996; ISBN 0-684-82754-9.
* Michael Behe: &quot;Self-Organization and Irreducible Complex Systems: A Reply to Shanks and Joplin&quot; (i: ''Philosophy of Science, 67''; 2000; s. 155-162)
* Michael Behe: &quot;Reply to My Critics: A Response to Reviews of ''Darwin's Black Box: The Viochemical Challenge to Evolution''&quot; (i: ''Biology and Philosophy 16'', 2001; s, 685-709)
* Michael Behe: ''Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution''; New York: Harper One 2020
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* F.W. Bræstrup: &quot;Camouflage, skræmmefarver og mimicry&quot; (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): ''Danmarks Natur'' bind 2: Klima og Levevilkår; Politikens Forlag 1968; s. 339-342)
* Tyge W. Böcher: &quot;Forord til dansk udgave&quot; (i: Darwin (1981); s. 9-11)
* Allison C. Daley m.fl.: &quot;Early fossil record of Euarthropoda and the Cambrian Explosion&quot; (i: ''PNAS'' 2018; 115 (21) 5323-5331)
* Charles Darwin: ''Arternes Oprindelse''; 5. udgave; 1981; ISBN 87-7230-854-0
* Knud Bjarne Gjesing: &quot;Indledning&quot; (i: Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Viborg 1977; s. 21-26)
* Lars Henriksen: &quot;Kristendommen og det danske sprog&quot; (i: ''Skalk'' nr. 4, 1992; s. 18-25) 
* Jørgen Jørgensen: &quot;Ernst Mach&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 290-304)
* Jørgen Jørgensen: &quot;Hans Driesch&quot; (i: Will Durant: ''Store tænkere'', oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen; København 1952; s. 314-327)
* Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser (''Skrifter fra Institut for Trafik-, Turist- og Regionaløkonomi 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag, København 1986; ISBN 87-17-03475-2)
* Stephen C. Meyer: &quot;The Explanatory Power of Design. DNA and the Origin of Information&quot; (i: W.A. Dembski (red.): Mere Creation: ''Science, Faith and Intelligent Design''; Downers Grove, Illinois 1998; s. 113-134)
* Stephen C. Meyer og Michael Newton Keas: &quot;The Meaning of Evolution&quot; (''Darwinism, Design and Public Education''; 2001; s. 135-156)
* Stephen C. Meyer: ''Signature in the cell: DNA and the evidence for intelligent design''; HarperOne 2009); ISBN 978-0-06-147279-4
* Stephen C. Meyer: ''Darwins Doubt: The Explosive Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design''; HarperOne 2013; ISBN 978-0-06-207147-7
* F.C.S. Schiller: &quot;Darwinism and design argument&quot; (''Humanism: Philosophical essays''; New York 1903, s. 141)
* Hans Christian Ørsted: ''Aanden i Naturen''; Fjerde Udgave, 1. og 2. Deel efter 3 udgave (1856); Viborg 1977; ISBN 87-414-8972-1

=== &lt;big&gt;Eksterne henvisninger&lt;/big&gt; ===
* [http://profiles.nlm.nih.gov/ps/access/SCBBZY.pdf Francis Crick: &quot;On Protein Synthesis&quot; (''The Symposia of the Society for Experimental Biology'' 12, (1958); s. 138-163)]
* [http://www.designinference.com/documents/2003.08.Encyc_of_Relig.htm William A. Dembski: Intelligent Design]
* [http://www.patheos.com/blogs/secularoutpost/2013/06/03/preliminary-thoughts-about-stephen-meyers-signature-in-the-cell/ Jeffery Jay Lowder: &quot;Preliminary Thoughts about Stephen Meyer’s ''Signature in the Cell''&quot; (''Patheos'', 3. juni 2013)] 
* [http://www.discovery.org/f/100 Steven C. Meyer: &quot;DNA by Design: An Inference to the Best Explanation for the Origin of Biological Information&quot; (''Journal of Rhetoric &amp; Public Affairs'', October 1, 1998; s. 519-556)] 
* [http://www.discovery.org/articleFiles/PDFs/ReturnofGdHypth.pdf Steven C. Meyer: &quot;The Return of the God Hypothesis&quot; (''Journal of Interdisciplinary Studies'', Vol. XI, No. 1/2 January 1, 1999; s. 1-31)]
* [http://www.discovery.org/f/62 Steven C. Meyer: &quot;Qualified Agreement: Modern Science &amp; the Return of the &quot;God Hypothesis&quot;&quot; (''Science &amp; Christianity: 4 Views'' (InterVarsity Press) December 1, 2000); s. 127-174)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=847 Stephen C. Meyer: &quot;Evidence for Design in Physics and Biology from the Origin of the Universe to the Origin of Life&quot; (Michael Behe, William A. Dembski, and Stephen C. Meyer: ''Science and Evidence for Design in the Universe''; San Francisco: Ignatius Press, 2001; s. 53-111)]
* [http://www.discovery.org/a/2177 Steven C. Meyer: &quot;The origin of biological information and the higher taxonomic categories&quot; (''Proceedings of the Biological Society of Washington'' 2004; 117(2); s. 213-239).] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1026 Stephen C. Meyer: &quot;DNA and the Origin of Life: Information, Specification, and Explanation&quot; (i: ''Darwinism, Design, and Public Education''; Michigan State University Press 2007; s. 223-285)]
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=3241 Stephen C. Meyer: &quot;A Scientific History – and Philosophical Defense – of the Theory of Intelligent Design&quot; (''Religion - Staat - Gesellschaft'', vol. 7; October 7, 2008)]
* [http://biologos.org/blog/response-to-darrel-falks-review-of-signature-in-the-cell Stephen C. Meyer: &quot;Response to Darrel Falk’s Review of “Signature in the Cell”&quot; (''BioLogos''; 28. januar 2010)]
* [http://homepages.wmich.edu/~mcgrew/Meyer.pdf Stephen C. Meyer: &quot;5 The Explanatory Power of Design DNA and the Origin of Information&quot;] 
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=639 Stephen C. Meyer, Marcus Ross, Paul Nelson, and Paul Chien: &quot;The Cambrian Explosion: Biology’s Big Bang&quot; (''Darwinism, Design, and Public Education''; December 1, 2003; s. 323-402)]
* [http://bio-complexity.org/ojs/index.php/main/article/view/BIO-C.2011.2/BIO-C.2011.2 Stephen C. Meyer and Paul A. Nelson: &quot;Can the Origin of the Genetic Code Be Explained by Direct RNA Templating?&quot; (''Bio-Complexity''; Volume 2011; Issue 2; s. 1-10)]
* [http://www.millerandlevine.com/km/evol/design2/article.html Kenneth R. Miller: &quot;The Flagellum Unspun. The Collapse of &quot;Irreducible Complexity&quot; &quot; (i: Michael Ruse and William Dembski (red.): ''Debating Design from Darwin to DNA''; Cambridge University Press 2014)]
* [http://philosophy.fas.nyu.edu/docs/IO/1172/papa_132.pdf Thomas Nagel: &quot;Public Education and Intelligent Design&quot; (''Philosophy &amp; Public Affairs'' 36, no 2; 2008 by Wiley Periodicals, Inc.; pp 187-205)]
* [http://themysteryoflifesorigin.org/Mystery%20of%20Life%27s%20Origin.pdf Charles B. Thaxton, Walter L. Bradley &amp; Roger L. Olson: ''The Mystery Of Lifes Origin''; Lewis and Stanley, Dallas 1984]; ISBN 0-929510-02-8
* [http://www.discovery.org/scripts/viewDB/filesDB-download.php?command=download&amp;id=1186 John G. West &amp; David K. DeWolf: &quot;A Comparison of Judge Jones’ Opinion in Kitzmiller v. Dover with Plaintiffs’ Proposed “Findings of Fact and Conclusions of Law&quot; (Center for Science and Culture, 12. december 2006]
* [http://www.discovery.org/a/2640 Peer-Reviewed &amp; Peer-Edited Scientific Publications Supporting the Theory of Intelligent Design (Annotated)]
* [http://www.discovery.org/ The Discovery Institute]
* [http://www.videosift.com/video/Horizon-A-War-On-Science-BBC-Documentary-49mins ''The War on Science'' Kritisk BBC-program]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-404729062613200911# Filmen ''Judgement Day'' om Dover retssagen]
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-5585125669588896670# Filmen ''Unlocking the Mystery of Life''] ID bevægelsens egen præsentation af sig selv.
* [http://www.newworldencyclopedia.org/entry/intelligent_design Intelligent Design (''New World Encyclopedia'')]</text>
      <sha1>mud6hznvt268rxf5fvg5uqh4ahl7hs8</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>