Wikibooks dawikibooks https://da.wikibooks.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikibooks Wikibooks diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 7376 42660 42659 2026-09-23T05:01:18Z Sven Halfdan Nielsen 3898 udvidet en smule 42660 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :O 925-940 :H 940-955 :N 955-970 :K 970-985 :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :N 1015-1030 :K 1030-1045 :O 1045-1060 :H 1060-1075 :N 1075-1090 :-1080-86 Knud den Hellige :-1086-95 Oluf Hunger :K 1090-1105 :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :K 1150-1165 :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :1182 Knud 6 bliver konge : 1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :H 1300-1315 :-Erik Menved: riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 pest :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 -1442 Varde bliver købstad -1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :K 1570-1585 :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-1611-13 Kalmarkrigen :N 1615-1630 :-1619 købstadsloven :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, tabet af Halland :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-Limfjordsfiskeriets blomstring :N 1735-1750 :-1735 stavnsbåndet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1807 Napoleonskrigene, Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 folkeskolen indføres :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øesundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-stationsbyer i voldsom fremgang :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-provinsindustrien får et højepunkt :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) 1nci7ynqlw5u0xar0he2i6k87f5il40 42661 42660 2026-09-23T05:43:12Z Sven Halfdan Nielsen 3898 udvidet en smule 42661 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :O 925-940 :H 940-955 :N 955-970 :K 970-985 :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :N 1015-1030 :K 1030-1045 :O 1045-1060 :H 1060-1075 :N 1075-1090 :-1080-86 Knud den Hellige :-1086-95 Oluf Hunger :K 1090-1105 :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :K 1150-1165 :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :1182 Knud 6 bliver konge : 1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :H 1300-1315 :-Erik Menved: riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 pest :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 -1442 Varde bliver købstad -1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :K 1570-1585 :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 folkeskolen indføres :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-stationsbyer i voldsom fremgang :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-provinsindustrien får et højepunkt :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) nqaz96uz23q1v7e9b3cwce055nzu6ae 42662 42661 2026-09-23T05:49:56Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42662 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle :-danskerne kristnes :N 955-970 :K 970-985 :-974 Otto IIs angreb på Danmark :-980 trelleborge bygges :-982 Erik den Røde :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-gentagne vikingetog til England :N 1015-1030 :-1017 Danelagen etableres :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :H 1060-1075 :N 1075-1090 :-1080-86 Knud den Hellige :-1086-95 Oluf Hunger :K 1090-1105 :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :K 1150-1165 :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :1182 Knud 6 bliver konge : 1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :H 1300-1315 :-Erik Menved: riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 pest :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 -1442 Varde bliver købstad -1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :K 1570-1585 :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 folkeskolen indføres :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-stationsbyer i voldsom fremgang :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-provinsindustrien får et højepunkt :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) 4lld8xz36q7sa23v9atw3d644qjk6pl 42663 42662 2026-09-23T05:56:22Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42663 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle :-danskerne kristnes :N 955-970 :K 970-985 :-974 Otto IIs angreb på Danmark :-980 trelleborge bygges :-982 Erik den Røde :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-gentagne vikingetog til England :N 1015-1030 :-1017 Danelagen etableres :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :H 1060-1075 :N 1075-1090 :-1080-86 Knud den Hellige :-1086-95 Oluf Hunger :K 1090-1105 :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :K 1150-1165 :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :1182 Knud 6 bliver konge : 1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :H 1300-1315 :-Erik Menved: riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 pest :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 -1442 Varde bliver købstad -1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :K 1570-1585 :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 folkeskolen indføres :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-stationsbyer i voldsom fremgang :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-provinsindustrien får et højepunkt :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) ax46wxs79rh8hmqi7bzjwyvi3y4f3r8 42664 42663 2026-09-23T06:47:39Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42664 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle :-danskerne kristnes :N 955-970 :K 970-985 :-974 Otto IIs angreb på Danmark :-980 trelleborge bygges :-982 Erik den Røde :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-gentagne vikingetog til England :N 1015-1030 :-1017 Danelagen etableres :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 folkeskolen indføres :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-stationsbyer i voldsom fremgang :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-provinsindustrien får et højepunkt :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) 90o2xjvm8vlforxobh027wbv4qqb9sb 42665 42664 2026-09-23T07:05:14Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42665 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 folkeskolen indføres :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-stationsbyer i voldsom fremgang :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-provinsindustrien får et højepunkt :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) myixouhckgba5nouuo06dyvyr9gdja8 42666 42665 2026-09-23T07:06:21Z Sven Halfdan Nielsen 3898 sprogret 42666 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 folkeskolen indføres :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-stationsbyer i voldsom fremgang :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-provinsindustrien får et højepunkt :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) m592u2efp60vd64irwhl4ubn0ss36dt 42667 42666 2026-09-23T07:27:59Z Sven Halfdan Nielsen 3898 udvidet en smule 42667 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-provinsindustrien når et højepunkt :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) c3tjaxnmuj2rlzvz6ii6mpcv61lgqnu 42668 42667 2026-09-23T07:40:59Z Sven Halfdan Nielsen 3898 udvidet en smule 42668 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :-provinsbanker etableres :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-oplandsrettet provinsindustri etableres sig :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst :-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) iemqhv661wfuprk43ofc1wi7l29kep7 42669 42668 2026-09-23T07:47:09Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42669 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Markedet bliver efterhånden indskrænket og udtørrer. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :-provinsbanker etableres :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-oplandsrettet provinsindustri etableres sig :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst :-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2007 ny kommunalreform :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) ar6uj1wdqm1ef6bnzug4b6poqtzrkvu 42670 42669 2026-09-23T07:49:41Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42670 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan sigesat være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :-provinsbanker etableres :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-oplandsrettet provinsindustri etableres sig :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst :-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2007 ny kommunalreform :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) iyny7dlitzn97e1wsnri140v7jw07pm 42671 42670 2026-09-23T08:01:10Z Sven Halfdan Nielsen 3898 sprogret 42671 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :-provinsbanker etableres :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-oplandsrettet provinsindustri etableres sig :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst :-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2007 ny kommunalreform :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) 8f3sfpb4nejls3khshagnf5tssyo57i 42672 42671 2026-09-23T08:02:59Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42672 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :-svenskervælde i Hedeby :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :N 1135-1150 :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :- Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1369 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 :-Øresundstolden indføres :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-Christian IVs merkantilistiske politik fejler :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-1731 stavnsbåndet indføres :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :-provinsbanker etableres :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-oplandsrettet provinsindustri etableres sig :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst :-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :O 2005-2020 :-2007 ny kommunalreform :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) qz2phqvra74lb72bft8560blur13ka4 42673 42672 2026-09-23T08:45:18Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42673 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :-svenskervælde i Hedeby :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1096 Første korstog :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :-1134 slaget i Fotevig :N 1135-1150 :-1137-46 Erik Lam er konge :-venderplagen :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :-Pommern erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :-1231 Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-købstædernes fægange beskyttes :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1347-50 Den Sorte Død :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1361, 1369 og 1374 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 ØRESUNDSIMPERIET :-Øresundstolden indføres :-Skanørmarkedets storhedstid :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :-1513 Christian II bliver konge :-studehandelsdrift omlægges fra efterår til forår :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-nordsjællandske fiskerlejer oprettes :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :-hollandsk krise rammer dansk studehandel :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-1625 ny toldlov: merkantilismen indføres, industriprojekter: klædekompagniet, Silkekompagniet, Islandske kompagni med flere oprettes :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-Christian IVs investeringer i København: Børsen, Tøjhuset, Provianthuset Nyboder, Trinitatis med mere :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1699 Christian V dør og Frederik IV bliver konge :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :-1733 stavnsbåndet indføres :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :-begyndende prisstigninger på korn :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :-den florissante periode ophører :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :-provinsbanker etableres :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England, Aggerkanalen sander til og sejladsen ophører :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-oplandsrettet provinsindustri etableres sig :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst :-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-sidebanenettet påbegyndes, stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :-varebiler og rutebiler vinder frem :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-1935 Lillebæltsbroen åbnes :-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-bilismens gennembrud :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :-1997 Storebæltsbroen åbnes :-2000 Øresundsforbindelsen åbnes :O 2005-2020 :-2007 ny kommunalreform :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) mtexaxc8jqihax2uhjl90cgve54eyeu 42674 42673 2026-09-23T08:50:40Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42674 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :-svenskervælde i Hedeby :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1096 Første korstog :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :-1134 slaget i Fotevig :N 1135-1150 :-1137-46 Erik Lam konge :-venderplagen :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar, blodgildet i Roskilde, slaget på Grathe Hede :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :-Pommern erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :-1231 Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-købstædernes fægange beskyttes :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1347-50 Den Sorte Død :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1361, 1369 og 1374 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 ØRESUNDSIMPERIET :-Øresundstolden indføres :-Skanørmarkedets storhedstid :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :-1513 Christian II bliver konge :-studehandelsdrift omlægges fra efterår til forår :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-nordsjællandske fiskerlejer oprettes :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :-hollandsk krise rammer dansk studehandel :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-1625 ny toldlov: merkantilismen indføres, industriprojekter: klædekompagniet, Silkekompagniet, Islandske kompagni med flere oprettes :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-Christian IVs investeringer i København: Børsen, Tøjhuset, Provianthuset Nyboder, Trinitatis med mere :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1699 Christian V dør og Frederik IV bliver konge :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :-1733 stavnsbåndet indføres :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :-begyndende prisstigninger på korn :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :-den florissante periode ophører :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :-provinsbanker etableres :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England, Aggerkanalen sander til og sejladsen ophører :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-oplandsrettet provinsindustri etableres sig :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst :-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-sidebanenettet påbegyndes, stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :-varebiler og rutebiler vinder frem :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-1935 Lillebæltsbroen åbnes :-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-bilismens gennembrud :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :-1997 Storebæltsbroen åbnes :-2000 Øresundsforbindelsen åbnes :O 2005-2020 :-2007 ny kommunalreform :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) n17lu1wm02291ord9afrgz5e722w8vq 42675 42674 2026-09-23T08:53:33Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42675 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning. En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s.297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :K 910-925 :-Rollo etablerer styret i Normandiet :-svenskervælde i Hedeby :O 925-940 :-934: Henrik Is tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET :-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes :-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 :-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 :-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme :-974 Otto IIs angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby :-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender :-982 Erik den Røde :-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby :-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET :-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre :-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres :-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 :K 1030-1045 :-venderoverfald :O 1045-1060 :-1047-76 Sven Estridsen konge :-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT :-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser :-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer :-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ :-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 :-1076-80 Harald Hen konge :-1080-86 Knud den Hellige konge :-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 :-1096 Første korstog :-1095-1103 Erik Ejegod konge :-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 :-1134 slaget i Fotevig :N 1135-1150 :-1137-46 Erik Lam konge :-venderplagen :-omfattende klostergrundlæggelser :-1146-57 Sven, Knud og Valdemar, blodgildet i Roskilde, slaget på Grathe Hede :K 1150-1165 :-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 :-1169 Rygen med Arkona erobres :-Pommern erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET :-1182 Knud 6 bliver konge :-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 :-1202 Valdemar Sejr bliver konge :-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 :-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 :-1227 Slaget ved Børnhoved :-1231 Kong Valdemars Jordebog :- 1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 :-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 :-1250 Eriks Sjællandske Lov :N 1255-1270 :-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen :-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 :-1282 første håndfæstning (Erik Klipping) :O 1285-1300 :-1286 mordet i Finderup lade :-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID :-1301 Erik Menved erobrer Rostock :-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck :-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige :-købstædernes fægange beskyttes :-riget pantsættes :N 1315-1330' :-1320 Christoffer 2 bliver konge :-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 :-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 :-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden :-1347-50 Den Sorte Død :-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID :-vandmøller bygges :-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland :-1361, 1369 og 1374 pest :N 1375-1390 :-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning :K 1390-1405 :-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 :-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 ØRESUNDSIMPERIET :-Øresundstolden indføres :-Skanørmarkedets storhedstid :-studehandelens opsving :N 1435-1450 :-1442 Varde bliver købstad :-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 :-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten :-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 :-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID :-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 :-1513 Christian II bliver konge :-studehandelsdrift omlægges fra efterår til forår :O 1525-1540 :-1534-35 Grevens Fejde :-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 :-nordsjællandske fiskerlejer oprettes :-1559 Ditmarsken erobres :-1563-70 Syvårskrigen :K 1570-1585 :-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet :-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg :-hollandsk krise rammer dansk studehandel :O 1585-1600 :-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge :-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME :-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland :-1611-13 Kalmarkrigen :-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 :-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager :-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding :-1619 købstadsloven :-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges :-1624 oprettes et kongeligt postvæsen :-1625 ny toldlov: merkantilismen indføres, industriprojekter: klædekompagniet, Silkekompagniet, Islandske kompagni med flere oprettes :-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 :-Christian IVs investeringer i København: Børsen, Tøjhuset, Provianthuset Nyboder, Trinitatis med mere :-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 :-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge :-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby :-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME :-1660 enevælden indføres :-1664 Altona udstyres med privilegier :-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 :-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 :-1699 Christian V dør og Frederik IV bliver konge :-1701 landmilitsen oprettes :-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 :-1711 pestepidemi i København :-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME :-1721 rytterskolerne oprettes :-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier :-1733 stavnsbåndet indføres :N 1735-1750 :-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 :-begyndende prisstigninger på korn :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID :-landsbyerne udskiftes :-1788 stavnsbåndet ophæves :-den florissante periode: handelsflåden vokser, oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 :-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres :-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, :-1807 Københavns bombardement :-den florissante periode ophører :K 1810-1825 :-1813 statsbankerotten :-1814 Norge bliver afstået vedfreden i Kiel :-1814 folkeskolen indføres :-1819 første dampskib: Caledonia :O 1825-1840 :-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild :-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres :-1831-39 dampkraftens gennembrud i København, industrialiseringens forløber :-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 HANDELSKAPITALISME :-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy :-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges :-1845 Trankebar sælges til England :-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges :-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov :-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget :-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England :-provinsbanker etableres :N 1855-1870 :-1856 Høkerloven :-1857 Næringsfrihedsloven :-1857 Øresundstolden ophæves :-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres :-jernbaneanlæg: første stationsbyer :-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England, Aggerkanalen sander til og sejladsen ophører :-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling :-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp :-oplandsrettet provinsindustri etableres sig :-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede :-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 :-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet :-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt :-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst :-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 :-andelsvirksomheder etableres over hele landet :-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen :-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME :-1901 systemskiftet :-sidebanenettet påbegyndes, stationsbyer i voldsom fremgang :-landet elektrificeres :-første dieseldrevne skib, Selandia, bygges :N 1915-1930 :-1914-1918 Første verdenskrig :-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret :-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA :-1919 jordlovene vedtages :-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark :-sidebanenettes anlæggelse afsluttes :-varebiler og rutebiler vinder frem :K 1930-1945 :-den store depression :-1933 Kanslergadeforliget :-1935 Lillebæltsbroen åbnes :-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) :-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland :-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 :-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest :-1949 NATO oprettes :-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. :-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE :-industriproduktionen rettes mod hjemteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre :-bilismens gennembrud :-begyndende indvandring af gæstearbejdere :-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften :-1970 kommunalreformen :-1972 Danmark træder ind i EF :-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 :-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer :-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning :-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 :-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes :-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet :-computere og internettet slår igennem :-mobiltelefonen slår igennem :-1997 Storebæltsbroen åbnes :-2000 Øresundsforbindelsen åbnes :O 2005-2020 :-2007 ny kommunalreform :-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge :-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET :-Københavns Lufthavn udvides :-Århus får nærbane :-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. :N 2035-2050 Forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) di6ewi0m0ubispojx2c64uigeupaj3k